Umivof
Library
SIGFÚS BLÖNDAL:
ISLENSK-DÖNSK ORÐABÓK
AÐAL-SAMVERKAMENN :
BjÖRG ÞORLÁKSDÓTTIR BLÖNDAL, ]ÓN ÓFEIGSSON,
HOLGER WIEHE
R E V K ] A V í K
í UM130ÐSSÖLU i VERSLUN ÞÓRARINS B. ÞORLÁKSSONAR
HKVK]AVll<
OG H]Á H. ASCHEHOUG & CO. (W. NYGAARD)
KAUI'MANNAHOFN 00 KRlSTlANlU
PRENTSMIÐ]AN GUTENBERG
1920-1924
SIGFUS BLONDAL:
ISLANDSK-DANSK ORDBOG
HOVED-MEDARBEJDERE:
BJÖRG THORLÁKSSON BLÖNDAL, jÓN ÓFE1GSS0N,
HOLGER VVIEHE
R E V K ] A V Í K
1 KOMMISSION HOS VERSLUN ÞORARINS B. ÞORLAKSSONAR
REVK7AVÍK
OG HOS H. ASCHEHOUG & CO. (W. NYGAARD)
KØBENHAVN OG KRISTIANIA
PRENTSMIÐJAN GUTENBERG
1920 1924
UDGIVELSEN BEKOSTET AF DEN DANSKE
OG ISLANDSKE STATSKASSE I FÆLLESSKAB
MINDET OM
B]ÖRN MAGNUSSON OLSEN '
HELLIGES DETTE ARBEJDE
FORTALE.
I.
Medens man i lange Tider har haft fortrinlige leksikalske Hjælpemidler til Studiet af det islandske Sprogs ældre Perioder
omfattende den klassiske Middelalderlitteratur, har man i höj Grad maaltet savne tilsvarende Ordboger over Nutidens Sprog!
Ganske vist er Störstedelen af det ældre Sprogs Ordforraad endnu bevaret, men dels er meget i Sprogbrug og Betydning
blevet ændret, dels har Kulturudviklingen medfort en Mængde ny Begreber og Ord paa saa godt som alle Omraader, dels
Nydannelser, dels fremmede Laaneord. Og uagtet enkelte af de ældre Ordbogen til en vis Grad tog Hensyn til det ny Sprog
saa blev dog Mangelen af en Ordbog, der kunde belyse delte fra alle Sider, stedse mere og mere følelig. ]ón Thorkelssons
Supplementer til islandske Ordboger afhjalp kun delvis dette Savn, og G. T. Zoégas lille men fortjænstfulde islandsk-
engelske Ordbog fra 1904 var i förste Række beregnet til Skolebrug og tog særligt Hensyn til Islændere, som vilde
lære Engelsk.
Ikke alene i Videnskabens Verden, men ogsaa i det praktiske Liv, folie man Savnet. Mange har ønsket at afhjælpe det,
enkelte har vovet et Forsøg, men Vanskelighederne ved al bringe et saadant Arbejde ud over de forberedende Stadier har
været store, og inlet af de paabegyndte Arbejder er blevet fuldendt, indtil det endelig er blevet mig og mine Medarbejdere
forundt at kunne løse denne Opgave ved Udgivelsen af den Ordbog, som nu her foreligger afsluttet efter 21 Aars Arbejde.
II.
Det var d. 23. April 1903, „den försle Sommerdag" efler den islandske Almanak, at jeg begyndte Arbejdet med min
Hustru som eneste Medarbejder. Jeg fik til Arbejdet en lille aarlig Understoltelse paa den danske Finanslov og senere
ogsaa paa den islandske. ]eg var Embedsmand ved det Kgl. Bibliotek og havde kun min Fritid til delte Arbejde. Jeg be-
regnede den Gang, al Arbejdet vilde vare i 5 Aar og at jeg i Løbet af denne Tid vilde kunne fremstille el brugbart
Haandleksikon.
De Kilder, jeg forsi søgte til, var de ældre Leksikografers Værker: Björn Halldorssons islandsk-lalinsk-danske Ordbog,
udg. af Rask, et i sin Tid banebrydende Værk, som mere end alle de efterfølgende Ordboger over Oldsproget ogsaa tager
Hensyn til de senere Tiders Sprog, Erik Jonssons Oldnordisk Ordbog, Richard Cleasbys og Guðbrand Vigfússons Ice-
landic-English Dictionary, som er absolut den fuldslændigste og i semantisk Henseende den bedste Ordbog over Old-
sproget, samt endelig Jon Thorkelssons 4 Samlinger af Supplementer til isl. Ordboger, hvoraf især den 3. Samling er
vigtig for Nutidssproget. Hertil kom saa snart den for omtalte Ordbog af G. T. Zoéga. Joh. Fritzners vigtige „Ordbog
over det gamle norske Sprog" kom mig derimod til mindre Nytte, idel den udelukkende holder sig til Oldsproget. Jeg
mente al ville kunne supplere disse Værker, dels ved Hjælp af Konráð Gíslasons Dönsk orðabók, og navnlig ved Jonas
Jonassons Ny dönsk orðabók, som den Gang nylig var udkommen og som indeholdt en Mængde af de sidste Aarliers Ny-
dannelser, dels ved hvad jeg selv kunde faa fat paa af Ord fra daglig Tale og fra de Bøger, som del vilde lykkes mig
med Bistand af min Hustru al faa excerperet i denne Tid.
I 190S var del försle Omrids af Bogen færdigt, men Resultatet var, da jeg saa prøvede det, meget sörgeligl. Jeg følle
mig dybt skuffet. Hvor jeg saa end prøvede Bogen, i Litteraturen eller i Talesproget, stødte jeg paa Mangler af den Art,
al det blev mig klart, al Bogen ikke kunde göre den Gavn, jeg havde tilsigtet. Det blev mig klart, at for at kunne udar-
bejde selv et lille Haandleksikon, som skal være nogenlunde fyldestgørende, maa der forst i Sproget eksistere store Ord-
boger, som kan tjæne som Grundlag.
Jeg androg derfor det danske Undervisningsministerium om en fornyet Understøttelse i 3 Aar, fik den bevilget og fort-
satte saa, stadig bislaaet af min Hustru som eneste Medarbejder. Det gjaldt om fortrinsvis at faa fat i langt mere af del
levende Sprogs Ordforraad. Det fra Oldtiden overleverede Ordforraad var blevel saa godt behandlet af Cleasby-Vigfiisson
og Fritzner, al der intet væsentligt var at lilföje. Del Utal af Nydannelser og af ny Betydninger i gamle Ord, som en
voksende og stadig mere mangeartet Kulturudvikling havde medført, maalle der tages tilborligt Hensyn til. Og det ufor-
falskede Almuesprog, som kun delvis fremtræder i vor Litteratur, var noget af del vigtigste. Dertil kom saa Digtersproget
med alle dets Ejendommeligheder, dels de traditionelle, dels Nydannelser.
Jeg maatle her göre et passende Udvalg, paa Grund af den begrænsede Tid og de smaa Midler, der stod til min
Raadighed. I förste Række maatle man excerpere de foreliggende islandske Sagn, Ævenlyr og Samlinger af Folkeminder
og Skikke, hvor man kunde vente at finde mere af Almuesproget end i egentlige skönlitlerære Værker, og hvor man til-
lige kunde vente at finde kulturhistoriske Træk af den störste Vigtighed. Dernæst kom et Udvalg af Romanlitteraturen og
vor lille dramatiske Litteratur. Aviserne gav mig en Mængde Udtryk. Jeg excerperede ret omhyggeligt en lang Række
VIII
Aargange af det i København udkommende Tidsskrift „EimreiÖin", redigeret af Prof. Valtýr Guömundsson, et ypperligt og
ret alsidigt Tidsskrift. Det officielle Lovsprog og tekniske Sprog paa flere Omraader søgte jeg at faa ved at gennemgaa
en Række Aargange af den isl. „Stjórnartíðindi" (Minislerial- og Lovtidende). Da den den Gang indeholdt danske Over-
sættelser af islandske Love saml de vigtigste Forordninger og Regulativer, fik jeg her de autoriserede Oversættelser af en
Mængde Udtryk fra det praktiske Liv.
Af andre Værker excerperede jeg i denne Periode kun faa. Vor vigtigste Litteraturgren, Lyrikken, gjorde jeg med vel-
beraad Hu forholdsvis mindst ved. ]eg medtog her de kendte Klassikere fra det 19. Aarh.s forste Halvdel, Bjarni Thor-
arensen, ]ónas Hallgrímsson, Qrímur Thomsen, Bólu-Hjálmar (paa Grund af hans kærnefulde Almuesprog), samt af de
nyere Matthias ]ochumsson og Stephan G. Stephansson. Disse Forfatteres Digtsamlinger gennemgik jeg ret omhyggeligt.
Fra andre Digtere tog jeg kun hvad jeg lejlighedsvis var bleven opmærksom paa. ]eg mente dels, at Digtersprogets særlige
Udtryk, forsaavidt de var overleverede, kunde forstaas ved Hjælp af Svb. Egilsons Lexicon poeticum, og desuden vilde
enhver Digtsamling indeholde en Mængde Nydannelser, ejendommelige for vedkommende Digter, men af den Art, at der
næppe vilde være Grund til at optage dem i en Ordbog som denne. Sveinbjorn Egilssons Prosaoversættelser af Homer
lod jeg derimod excerpere, eftersom just disse Værker efter min Mening betegner et Grænseskel i vort Sprogs Historie og
har udøvet en mægtig Indflydelse paa Udviklingen af Nutidens Prosa.
I 1911 havde Arbejdet varet i 8 Aar. En anselig Samling var tilvejebragt og ordnet. Ordbogens Karakter i alt væsent-
ligt fastslaaet, og da jeg prøvede den, gav den betydelig bedre Resultater end mit forste Udkast. ]eg var klar over, at der
allerede var tilvejebragt et nogenlunde brugbart Haandleksikon. Men tillige stod det mig klart, at Ordbogen var særlig
mangelfuld paa et enkelt Omraade, nemlig Almuesproget. Ganske vist havde jeg allerede fra den Tid, jeg havde begyndt
paa Arbejdet, optegnet saadanne Ord og Udtryk, som jeg tilfældigvis hørte og stødte paa. Da jeg i Kobenhavn ofte
havde Lejlighed til at træffe sammen med Folk fra hele Island, havde jeg paa denne Maade faaet samlet en Del, og dette
var til Dels blevet suppleret ved Korrespondance med enkelte Venner og bekendte, af hvem jeg her særlig nævner min
Barndomsven og Skolekammerat Landfysikus Ouðm. Björnson, hvis sprogvidenskabelige Interesser var store og som i
fuldt Maal lod mig nyde godt af dem. Han havde fra forste Færd interesseret sig for Ordbogen og sendte mig fra Tid til
anden Meddelelser om Ord og Udtryk fra Almuesproget, som kom mig til stor Nytte.
Nu traf det sig saaledes, at en af vort Folks störste Videnskabsmænd i mange Aar havde været beskæftiget med Ind-
samling af Ord fra Folkesproget. Det var min gamle Lærer og Ven, fhv. Rektor ved Latinskolen i Reykjavik, B/orn
Magnusson Olsen, som nu stod i Begreb med at overtage Embedet som Professor i islandsk Sprog og Litteratur ved det
i 1911 stiftede Universitet i Reykjavik. Det havde oprindelig været hans Mening at tilvejebringe en videnskabelig Ordbog
over det levende Sprog, men dels Sygdom, dels hans mangeartede videnskabelige Virksomhed paa andre Felter, dels hans
Embedspligter havde forhindret ham i at iværksætte sine Planer i det Omfang, han oprindelig havde tænkt sig. Men han
har i en Række Aar med Understøttelse fra Carlsbergfondet berejst Island netop med det Maal for Oje at undersøge
Almuesproget i forskellige Egne og optegne Ord derfra.
]eg stod i særlig intimt Forhold til Djorn M. Olsen, der fra min Barndom af havde taget sig af mig og hjulpet mig
frem paa mange Maader. ]eg vidste, at han nærede et varmt Ønske om, at hans Samlinger maatte komme Almenheden
til Nytte, medens han paa den anden Side var bleven klar over, at han nu i sin Alderdom ikke var i Stand til at realisere
sine Planer i det Omfang, han oprindelig havde tænkt sig.
Efter Raad af en fælles Ven, som mente at vide, at et saadant Forslag vilde være Björn M. Olsen kærkomment, hen-
vendte jeg mig nu til denne. ]eg foreslog ham, at vi skulde slaa vore Samlinger sammen og i Fællesskab gennemgaa
Manuskriptet og saa lade Ordbogen udkomme under bægges Navn.
Björn M. Olsen kom saa til Kobenhavn og foretog en Undersøgelse af mine Samlinger, som han iovrigt kendte noget
til fra tidligere Besøg. Han lovede mig sin Medvirkning og at overlade mig sine Samlinger, men da han mente, at disse,
i Forhold til hvad der allerede var samlet, kun vilde blive en forholdsvis ringe Del af Bogen, og da jeg allerede havde
tilvejebragt en fuldstændig Ordbog, hvis redaktionelle Form og Principper i alt væsentligt var fastslaaet, vilde han ikke
modtage mil Tilbud om at slaa som Bogens Medforfatter. Vi meddelte saa Carlsbergfondel og det danske Undervisnings-
ministerium den trufne Ordning, og jeg fik nu fra Carlsbergfondet en fortsat Understøttelse til en supplerende Indsamling
og en Indarbejdelse af B. /VI. Olsens Materialer. I de næste Aar, indtil Foraaret 1917, arbejdede jeg og min Hustru saa
videre paa Ordbogen, stadig i Korrespondance med Bi'öin M. Olsen om tvivlsomme Ting.
I ]uni 1917 søgte jeg og fik en Permission fra mit Embede ved Biblioteket i 14 Maaneder og rejste saa med mine
Samlinger til Reykjavik. Det var blevet mig klart under Redaktionsarbejdet, at jeg i Masser af Tilfælde ikke vilde kunne
faa de Oplysninger, jeg behøvede, i København, og just i de Tider var Postforbindelsen med Island hojst usikker og van-
skelig paa Grund af Verdenskrigen. Jeg vilde nu göre et Forsøg paa at fuldføre Værkets Hovedredaktion i Reykjavik.
Ved del danske Undervisningsministeriums og Rigsdagens Velvilje fik jeg de nødvendige Pengemidler til min Rejse, og
for forste Gang ogsaa Pengemidler til al kunne skaffe mig den nødvendige betalte Assistance.
Ved min Ankomst til Reykjavik i ]uni 1917 var Bjorn M. Olsen endnu i Live, men hans Helbred allerede nedbrudt
af den Sygdom, som halvandet Aar senere medførte hans Død (r 16. ]an. 1919). Men til Held for Ordbogen fik jeg her
en Del ny Medarbejdere, hvoraf enkelte kom til al belyde overordentlig meget for dens Fremtid. Forst og fremmest
nævner jeg her Adjunkt ved Reykjavik höjere Almenskole Jon Ófeigsson og daværende Docent i Dansk ved Islands Uni-
versitet Mag. art. Holger Wiehe. Desuden virkede i delte Aar som faste Medarbejdere Frk. Anna Bjarnadottir Sxmunds-
son D. A., senere Præst ved Frimenigheden i Reykjavik Árni Sigiirðsson, Mag. art. Pjelur Sigurðsson, Mag. art. B/orn
Karel Þórólfsson, senere Skoledirektør Steinþór Guðmundsson og Forfatteren Þórbcrgur Þórðarson. ]eg fik ogsaa her
Lejlighed til at undersøge enkelte af Landsbibliotekets utrykte Ordsamlinger, og her blev især Hallgr. Schevlngs store
Excerptsamling af Vigtighed for mig. Den blev excerperet for mig af Cand. jur. Påll Eggert Ólason, senere Dr. phil. og
Prof. i Historie ved Islands Universitet.
Ved Hjælp af denne Stab lykkedes det al fuldføre Værket. Jon Ófeigsson og Wiehe var i denne Tid mine Hoved-
hjælpere, navnlig den forste, som lige fra det han i Okl. 1917 tillraadle Arbejdet blev min höjre Haand ved dets Ledelse.
Paa egen Haand fuldredigercde han flere Afsnit af Bogen, saaledes i Løbet af Vinteren Bogstaverne F, K og R, saml
IX
efter min Afrejse til Danmark i Juli 1918 Slutningen af Alfabetet (Bogstaverne V til inkl., med Undt. af V og V, som
allerede var sammenarbejdet med / og 1). Præpositionerne i alle disse Partier er dog redigerede af mig selv. Wiehe over-
tog Revisionen af Ordbogens Dansk.
Medens min oprindelige Ordbog ikke havde tilsigtet at gengive Udtalen, var det efterhaanden gaaet op for mig, at det
vilde være aldeles nødvendigt at tilföje Lydbetegnelser i en Ordbog af denne Art. Islandsk Lydlære var dengang et ret
uopdyrket Felt; enkelte gode Iagttagelser var gjort af forskellige bekendte Forskere (Sweet, P. Passy, Otto Jespersen,
]oh. Storm), desuden havde Sveinbj. Sveinbjornsson givet nogle smaa Lydskriftprover i Passys Tidsskrift „Le maitre
phonétique", og H. Buergel Goodwin havde i „Svenska landsmål" givet et Par vigtige Monografier, paa langt nær den fyl-
digste Behandling af Emnet, som hidtil var fremkommen. Man kunde sige, al Isen var brudt, men der var Uenighed om
meget og en Mængde vigtige Ting langtfra tilstrækkelig belyste. Det var derfor af stor Vigtighed for mig, at netop
disse mine to fornævnte Hovedmedarbejdere, Jon Ofeigsson og Wiehe, bægge havde en usædvanlig Indsigt i og Interesse
for den Slags Undersøgelser. Et foreløbigt System, som jeg havde udarbejdet, hovedsagelig paa Grundlag af H. Sweets
Undersøgelser, viste sig altfor ufuldkomment. Her overtog Jon Ofeigsson helt og holdent Ledelsen, og ved hans og Wiehes
Arbejde blev Systemet fuldkommengjort. Jeg medtog det saa til Danmark og fremviste det for to Autoriteter, Prof. Otto
Jespersen i København og Prof. Marius Hægstad i Kristiania, som bægge gav mig flere nyttige Raad, som vi tog til Følge.
Værket var nu saa langt fremskredet, at der kunde skrides til dets Udgivelse. Det var klart, al dertil maatte man have
Støtte af offentlige Midler, idet man ikke kunde forudsætte, at nogen Forlægger vilde kunne driste sig til al udgive det
udelukkende paa egen Bekostning. Jeg havde allerede indgivet et Forslag herom til Regeringen og forhort mig hos for-
skellige Forlæggere, baade i Reykjavik og København, men der var ikke truffet definitive Aftaler. Da jeg imidlertid ved
min Tilbagekomst til København drøftede Udgivelsen med min Hustru, kom vi paa den Tanke, at det i Grunden vilde
være det ønskeligste, at de to Stater, som havde bidraget til Ordbogens Udarbejdelse, ogsaa helt vilde paatage sig Om-
kostningerne ved Udgivelsen, saaledes at den blev uafhængig af en Forlæggers Bidrag. Min Hustru fik da her en original
Tanke, som jeg straks greb med Glæde, nemlig, at ifald de to Stater gik ind paa at betale Udgivelsesomkostningerne,
skulde Indtægterne af Salget af Bogens förste Udgave gaa til el særligt Fond, der skulde bekoste en ny revideret Udgave
af Ordbogen; den ny Udgave skulde saa bekoste den næste — og saa fremdeles. Herved vilde de lo Stater paa en Maade
med Tiden faa tilbagebetalt ikke een, men mange Gange de store Summer, som ofredes paa den försle Udgave. Hermed
vilde del ogsaa være sikret, al saalænge der i Verden forefandtes et islandsk og et dansk Sprog, vilde der ogsaa forefindes
en Ordbog over disse Sprog, som fornyede sig selv ved egne Midler, og altid tog Hensyn til de Ændringer, som Tiderne
vilde medføre. Med en saadan Ordbog knyttedes der saa et kulturelt Baand, forst og fremmest mellem Island og Danmark,
og dermed ogsaa mellem Island og Norden i det hele taget.
Delle nødvendiggjorde ny Beregninger og Planer. Min Hustru rejste saa med disse og Fuldmagt fra mig til at foretage
del fornødne op til Island i 1919, og takkel være hendes intelligente og utrættelige Arbejde lykkedes det at vinde det
islandske Alting og Regering for vore Planer. I Danmark stillede Bevillingsmyndighederne sig ogsaa overordentlig vel-
villigt overfor mig, da jeg der forelagde den nye omarbejdede og udvidede Plan for Udgivelsen.
Da jeg i Slutningen af Juli 1918 rejste fra Island tilbage til Danmark, rasede Verdenskrigens sidste og blodigste
Kampe. Der kunde ikke længer være Tale om al føre Ordbogens uerstattelige Manuskript tilbage paa Grund af Minefaren,
og delle var da saa meget mindre nødvendigt, som jeg trygt kunde overlade den foromtalte uredigerede Rest til min Med-
redaktør Jon Ofeigsson. Men desuden havde jeg en anden Grund til at lade Værket blive tilbage. Jeg havde nemlig fattet
den Beslutning at lade det trykke i Reykjavik i Bogtrykkeriet Gutenberg. Jeg havde forhørt mig om Prisen og faaet
Tilbud fra andre, dels danske, dels islandske Trykkerier. Af disse Tilbud var Gutenbergs del anlagehgste. Nogle Prøver,
som jeg lod Gutenberg foretage, var ogsaa faldet særlig heldigt ud, og forte til, at jeg forelrak dette Trykkeri. Jeg kendte
ogsaa personlig flere af Typograferne og følte mig sikker paa, al Trykkeriet vilde göre all hvad der stod i dels Magt for
at faa Værket udført saa godt som muligt. Naturligvis var det en Forudsætning, at der blev sendt en Korrektur af Værket
ned til mig i Kobenhavn, for al jeg paa denne Maade selv kunde overvaage Arbejdet.
Men min Hovedgrund til al lade Ordbogen trykke i Reykjavik var dog en anden. Del var blevet mig klart under mit
Ophold der i 1917 — 18, al der ved Korrekturerne vilde blive et enormt Arbejde, og at man vilde blive nødt til al lade
hele Værket gennemgaa en Skærsild ved at sende Aftryk af Korrekturerne rundt til forskellige interesserede til Supplering
og Revision. Men al dirigere en saadan Korrekturlæsning og el saadani Revisionsarbejde fra København, var saa omtrent
ugörligt, naar del hele skulde gaa saa hurtig og præcist som del af mange Grunde var ønskeligt.
Her var del at min fornævnte Ven og Hovedmedarbejder Jon Ofeigsson kom mig til Hjælp. Han paatog sig al over-
vaage Trykningen og Korrekturlæsningen i Reykjavik. Og han gjorde meget mere. Under Trykningen underkastede han
hele Ordbogens Manuskript en kritisk Revision, som var af den storsle Vigtighed, og indarbejdede de Rettelser og Tillæg,
som de forskellige Medarbejdere indsendte til ham. Fra sig selv tilföjede han en Mængde Ord og Udtryk, som han var
bleven opmærksom paa, især fra det daglige Sprog.
1. Korrektur af Ordbogen blev til Stadighed læst af to. Den ene af disse var fra Begyndelsen Læge Jon Rósenkranz,
som jeg ogsaa særlig maa takke for mange Tilfojelser, især medicinske Udtryk, og efter hans Død i Foraarel 1924 Sekre-
tær i Allingels Bureau Pjctur Lårusson ; den anden Korrekturlæser var oprindelig Cand. phil. Þorgrimur Kristjánsson,
som læste Korrekturerne af Ark 1—30 inkl.; derefter overtoges 1. Korr. i hans Sted af Kontorchef ved Altinget Jon Sig-
urðsson. I disse Mænds Forfald læstes 1. Korrektur dels af Jon Ofeigsson selv, dels af Mag. art. Stefan Einarsson.
2. Korrektur blev til Stadighed læst af min Medredaktør Jon Ofeigsson, samt tillige af Forstander for Lærerskolen i
Reykjavik Magnus Helgason, og af den fornævnte Kontorchef Jon Sigurðsson. Disse to faste Korrekturlæsere har i höj Grad
beriget Ordbogens Ordforraad paa forskellig Vis, navnlig m. H. t. Almuesproget, og hjulpet til med Raad og Daad paa mange Maader.
Foruden disse faste Korrekturlæsere fik vi ved anden Korrektur Bistand fra forskellige Videnskabsmænd. Det var i
Begyndelsen navnlig Rektor ved Reykjavik höjere Almenskole Geir T. Zoega, nu afdøde Overlærer Pálmi Pálsson, Mag. art.
Sicfurður Guðmundsson, indtil han ved sin Udnævnelse til Forstander for Akureyri Realskole maatte forlade Reykjavik, samt
Landfysikus Guðm. Björnson, senere navnlig Lærer i Islandsk ved Lærerskolen i Reykjavik Freysteinn Gunnarsson, samt
Prof. Siffurður Nordal. Verificering af Citater er besörget af Adjunkt Dogi Ólafsson ; ved Tilföjelse af Lydskriflsbelegnelser og andel
b
forefaldende Arbejde hjalp forskellige til forskellige Tider, forst navnlig Frk. Anna B. Sæmundsson, senere Mag. art. Stefan
Einarsson, Fru R. Ófeigsson og Frk. stud. phil. Svanhildur Ólafsdóttir. Desuden var der en Del Folk med Særkundskaber
paa forskellige OmraaCer, som beredvillig stillede deres Viden til vor Disposition, naar Omstændighederne gjorde det for-
nødent. Af disse vil jeg her nævne to: Adjunkt Dr. phil. Helgi Jonsson og fhv. Overlærer FiskerikonsulenI Bjarni Sæmundsson,
som for Naturfagenes Vedkommende hjalp os i en Mængde Tilfælde. Ved Tilvejebringelsen af Billedmaterialet har bægge de
sidstnævnte Videnskabsmænd været særlig virksomme; Dr. H. Jonsson har besörget Opstillingen af Teksten til Tavlerne
1—4, bistaaet herved af Fru Karolina Guðmundsdóttir for Vævestolenes og Rokkens Vedkommende, samt udarbejdet
Tavle 3 (Øremærkerne) efter Samraad med en særlig sagkyndig, fhv. Allingsmand Giiðjón Guðlaugsson. B/ami Sæ-
mundsson har legnet Tavle 1—2 (Baaden og dens Tilbehor) samt paa Tavle 5 de to Billeder med Torskehovedets Musk-
ler (Skelettet og Gællerne er taget fra det der citerede Værk af Prof. ]. E. V. Boas, med hans velvillige Tilladelse).
Teksten til denne Tavle skyldes ogsaa hovedsagelig Bjarni Sæmundsson. Ved Udførelsen af Tegningerne har Tegneren
Hr. J6n Viðis ydet fortrinlig Bistand.
Efter at Bogens 2. Korrektur var blevet forøgel og rettet paa den ovenfor beskrevne Maade, blev 3. Korrektur sendt
til mig i København i 4 Eksemplarer, hvoraf jeg beholdt de lo, men sendte de lo andre videre, det ene til Prof. Finnur
Jonsson, som fra forst af havde interesseret sig levende for Ordbogen og ofte ^ivet mig gode Raad og Støtte paa for-
skellig Vis, del andet til Holger Wiehe, som nu var bosat i Silkeborg. Disse tilföjede saa deres Rettelser og Forslag til
Ændringer, som saa blev indarbejdet af mig og sendt til Reykjavik til Rentrykning.
Efter Bjorn M. Olsens Død i Aaret 1919 arvede jeg ifølge hans testamentariske Bestemmelse hans Manuskripter, deri-
blandt den Rest af hans Optegnelser fra hans Indsamlingsrejser, som han ikke selv havde kunnet naa at bearbejde. ]eg
gennemgik nu dette Materiale, og en Del af dette er indarbejdet i Ordbogens Tekst; Resten af del, som jeg fandt Anledning
til at oplage, vil findes i et Tillæg, hvor der ogsaa vil være at finde de vigtigste Rettelser og manglende Ord, som vi er
blevet opmærksomme paa ved Gennemlæsningen af Rentrykkene, samt enkelte andre Ord, dels fra senere excerperede
Værker, dels et Udvalg af Ord, sendte fra forskellige Bidragydere. Ved mit Arbejde paa Revisionen og Gennemgangen af
Bjorn M. Olsens efterladte Samlinger er jeg bleven bistaaet forst og fremmest af Mag. art. Jon Helgason, som ogsaa har
gennemlæst en 3. Korr. paa Bogens sidste Parti, under mit Ophold i Reykjavik i Sommeren 1924, samt desuden af Frk.
Anna B. Sæmundsson og slud. mag. Einar Olafur Sveinsson.
Som man vil se af ovenslaaende er der under Trykningen og Korrekturarbejdet gjort uhyre meget til Forøgelse og
Forbedring af Bogens Tekst. Æren for at dette Arbejde er blevet saa godt, og for at det er gaaet for sig m.ed en
mønsterværdig Præcision tilkommer forst og fremmest min Medredaktør Jon Ofeigsson, hvis uselviske Karakler, store
Skarpsindighed og Lærdom og en overordentlig Paapasselighed i Detaljer i dette Arbejde har sat sig et uforgængeligt
Monument. Uagtet hans Pligter som Adjunkt ikke lævnede ham megen Tid, og uagtet han for denne Ordbogs Skyld
maatte tilsidesætte viglige litterære Arbejder, som han var beskæftiget med, arbejdede han paa den langt ud over hvad
han efler sin Kontrakt med mig var forpligtet til. Med en aldrig svigtende Loyalitet overfor mig som Værkets Hoved-
forfatter og Ophavsmand holdt han mig underrettet om alt hvad der forefaldt af Vigtighed og forelagde mig de principielle
Spörgsmaal til Afgörelse. Saaledes som Lydbetegnelsen nu er bleven, er den i Hovedsagen hans Værk, og uagtet vi er
klare over, at den her givne Lydbetegnelse kun til en vis Grad er fuldkommen, og ikke kan være det, saalænge man ikke
har undersøgt de islandske Sproglyd ved Hjælp af Instrumenter og efter de nyeste eksperimentelle Metoder, saa vil man
dog forhaabenllig indrömme, at ved hans Arbejde er der lagt et Fundament, som man hidtil har savnet ved disse Under-
søgelser, løvrigt vil jeg henvise til hans Afhandling herom paa de følgende Sider.
Som allerede bemærket redigerede han paa egen Haand enkelte Partier af Bogen, dels under mit Ophold i Reykjavik
1917-18, dels næste Vinter. Men desuden skylder Ordbogen hans Initiativ en vigtig Ændring. ]eg havde oprindelig, i
Lighed med andre store Ordboger, søgt al ordne og klassificere de enkelte större Verbers forskellige Betydninger efler
deres indbyrdes Slægtskab, paa samme Maade som med de större Substantiver og Præpositioner. Han foreslog nu at ordne
disse Ord saaledes, at man forsi opstillede Hovedbetydningerne gruppevis, og derefter lod følge en Række Eksempler,
ordnede alfabetisk. Da delle frembyder en större Overskuelighed og gör det langt lettere at finde de enkelte Udtryk, gik
jeg ind paa det for de större Verbers Vedkommende. Den Inkonsekvens i Behandlingen af Verbernes Opstilling, som
herved er opslaael, haaber jeg Ordbogens Brugere vil undskylde i Betragtning af den större Overskuelighed, som denne
Fremgangsmaade medfører.
Foruden Jon Ofeigssons Navn som min Hovedmedarbejder paa Redaktionens Omraade har jeg paa Ordbogens Titel-
blad sat lo andre Navne, det ene paa min Hovedmedarbejder ved Indsamlingen, min Hustru Cand. phil. Björg Caritas
Blöndal født Thorlåksson, del andel paa min Hovedlillidsmand i Ordbogens Dansk, Mag. art. Holger Wiehe. Min Hustru var i
en lang Række Aar min eneste Hjælper ved Indsamlingen, og hendes opofrende Arbejde ved Ordbogen var medvirkende til,
at hun afbrød sine paabegyndte Universitetsstudier, som hun forst 1920 har kunnet genoptage. Hun har desuden
indlagt sig store Fortjænester af Ordbogen ved den forretningsmæssige Side af den praktiske Gennemforelse af Sagerne i
Reykjavik, og som allerede anført er del hende, som Stiftelsen af Ordbogsfondet i Virkeligheden skyldes, en Idé, som for-
haabenllig vil göre dette Værk til en varig og nyttebringende Institution.
Den tredje af de paa Titelbladet nævnte Hovedmedarbejdere, Mag. art. Holger Wiehe har vel ikke nedlagt saa stort et
Arbejde som enkelte andre af Ordbogens Medarbejdere, rent kvantitativt set, men hans Arbejde har i kvalitativ Henseende
været af en særlig viglig Art, idet han fortrinsvis har gennemgaaet Bogens danske Oversættelser. Dansk er et höjt udviklet
Sprog, fuldt af Finesser og Faldgruber for den fremmede, og uagtet jeg smigrer mig med at have lært del ganske godt
under et over Irediveaarigt Ophold i Danmark — af en fremmed al være — og uagtet min Medredaktør og min Hustru
bægge beherskede del mindst ligesaa godt som jeg selv — saa har jeg dog Gang paa Gang mærkel, hvor betydningsfuldt
Wiehcs Medarbejderskab har været for mig. Del har været „Prikken over i-el", givet mig en Garanti og Sikkerhed, som
jeg ikke paa nogen Maade vilde undvære. Hans fine Øre for sil Modersmaals Afskygninger og Renhed og hans ypperlige Kend-
skab til Islandsk har mange Gange hjulpet ham til at finde paa mere adækvate Oversættelser end dem, vi andre havde
fundet paa. Desuden har han bidraget til Bogens Ordforraad ved forskellige indsendte Ord fra sin Læsning, saml til Brug
for Ordbogen excerperet Q. Jonssons Samling af islandske Ordsprog.
XI
III.
De ouenstaaende Ord maa være tilstrækkelige til at give et Overblik over Bogens Tilblivelseshistorie. Den Omstændig-
hed at den fra forst af var tænkt som en mindre Bog, men i Tidernes Løb ved en Række af fortsatte Lykketræf kunde
udvikle sig til at blive et stort Værk, præger hele Bogen. Derfor er det, at de praktiske Synspunkter træder helt og
holdent i Forgrunden.
Med Hensyn til Ordbogens Indretning i Enkeltheder er følgende at bemærke:
Ordbogens Hensigt er at give et Overblik over det islandske Sprogs Ordforraad i Nutiden, baade 1 Skrift og i Tale.
Med Hensyn til Tale- og Almuesproget har jeg allerede nævnet mine Hovedkilder, Björn Magnusson Olsens Samlinger
og mine egne og mine Medarbejderes Bidrag under Bogens Udarbejdelse og Trykning; desuden er der dels til mig, dels
til ]ón Ofeigsson blevet indsendt dels enkelte Ord og Udtryk, dels storre og mindre Samlinger: saaledes har jeg gennem Ðjörn
M. Olsen modtaget en Samling af Dialektord fra Skaftafellssyssel, stammende fra den for sin Lærdom bekendte Provst Jon
Jonsson til Stafafell, en anden Samling fra Vestmanoerne af Distriktslæge Porsteinn Jonsson, og en vigtig Samling tilvejebragt
af Folkemindesamleren Olafur Davíðsson, de to sidste ogsaa oprindelig erhværvede af B. M. Olsen. I hans Efterladenskaber
fandt jeg ogsaa Ordlister fra forskellige, hvoraf jeg navnlig fandt vigtige Bidrag fra Lærer Bjarni Jonsson i Reykjavik.
Endelig skal jeg her nævne en viglig Materialsamling vedrorende de islandske Præpositioners Brug, baade for Oldsproget
og det levende Sprog, overladt mig af en nu afdød \lev med fortrinlige Kundskaber i Islandsk, Cand. iheol. Anders Tryde,
i sin Tid Lærer i Dansk ved Officersskolen i Kobenhavn, samt en værdifuld Samling fra Almuesproget, som For-
fatteren Pórbergur Þórðarson, min Medarbejder i Vinteren 1917 — 18, havde tilvejebragt og velvilligt overlod mig.
Endvidere vil jeg nævne Bidrag fra Mag. art. Jon Helgason og Mag. art. Bjorn Karel Þórólfsson fra Skaftafells-
syssel. Af de Samlinger, som Jon Ofeigsson modlog, skal jeg her særlig nævne en Samling tilvejebragt af Skolefor-
stander Amor Sigurjónsson fra Breiðamýri i Thingo Syssel. Foruden disse vil jeg specielt nævne Bidrag fra Kendere
af forskellige Specialomraader, saal. fra Assistent i Islands statistiske Bureau Pjetur Zóphoniasson (Skakudtryk o. fl.),
Hr. Pjetur Guðmundsson (Bogbinderfagel), Hr. Páll Halldórsson Forstander for Navigationsskolen i Reykjavik (Sosprog),
saml fra D'Hrr. Höjesterelsdommer Lárus fi. Bjarnason og nu afdøde Prof. juris ved Islands Universitet Jon Kristjansson
(juridiske Udtryk).
Det har været mig om at göre at faa saa meget med som muligt af det egentlige Almuesprog. Ved Ord og Udtryk,
som kun er konstaterede i enkelte Egne eller Landsdele, er dette angivet, men heraf bor man ingenlunde slutte, at disse
Udtryk ikke ogsaa kan forekomme andre Steder. Del har gentagne Gange vist sig, al Ord, som jeg har meni var rent lo-
kale, efter paalidelige Hjemmelsmænds Udsagn ogsaa findes andre Steder. En af Grundene til, at man maa være forsigtig
med strængt at lokalisere enkelte Ord er Byernes Opkomst og Befolkningens Vandringer. Medens Befolkningen i de
enkelte Egne fra Islands Bebyggelse og lige ned til Midten af del 19. Aarh. har været stationær i det hele og store, er
Forholdet nu blevel ændret i höj Grad ved Byernes stærke Vækst og den store Udvikling af Færdselsmidler.
Enhver Ordbogsforfatter, der vil samle Ord fra det levende Sprog, udenfor hvad der er tilgængeligt i trykte Kilder, er
mere eller mindre afhængig af sine Hjemmelsmænd og er nodt til al vælge disse med Kritik og ikke sluge enhver Med-
delelse raa. Ofte er det oprindelige Ord skjult og kan eksistere vidl og bredt i forvanskede Former, medens dets rigtige
Form kun kendes i et enkelt Distrikt. Her er del hensigtsmæssigt ogsaa al oplage de forvanskede Former, der ofte er
mere brugte, og saa efter Behov derfra henvise til de riglige. Slaaende Eksempler paa saadanne Ord er her i Ordbogen:
finnvika, finnvitka (se Tillægget; jfr. fundvika osv.) og úllinseyru (óhljóðseyru osv.). Hvorvidt jeg her altid har været
kritisk nok er det ikke min Sag al afgöre. ]eg venter at en Del af det, som findes af denne Art i Ordbogen, vil blive rettet
og suppleret ved senere Undersøgelser, men jeg haaber at ogsaa her vil Ordbogen kunne tjæne som Basis for videre
Studier af denne vigtige Del af vort Sprog.
Med Hensyn til Skriftsproget har jeg naturligvis været bedre stillet. ]eg har ovenfor berörl mil Forhold til de ældre
Ordbøger. Af disse staar jeg i störst Gæld til Bjorn Halldórsson, som maa betragtes som den egentlige Grundlægger af
den nyere islandske Leksikografi paa Grund af hans aabne Øje for Talesprogets Betydning ved Siden af Skriftsproget.
For at udtrykke min Tak og Beundring for denne Mand, en af Islands mest udmærkede Sönner, er der truffet den Be-
stemmelse, at Bogen skal udkomme paa Tohundredeaarsdagen for hans Fødsel (5. Dec. 1724), eller saa nær op ad denne
Dato som muligt, lovrigt har jeg særlig støttet mig til Cleasby-Vigfússons Ordbog.
Af Litteraturen fra det 19. — 20. Aarh. er en stor Del Værker helt eller delvis excerperede. Der mangler dog flere vig-
tige Værker, — navnlig beklager jeg ikke at have kunnet overkomme meget af den siden 1915 fremkomne Faglitteratur,
uagtet naturligvis en Del er kommet med. Med Vilje har jeg forbigaaet en Mængde Værker indenfor den teologiske og
opbyggelige Litteratur, idet jeg fandt denne Del af Sproget forholdsvis rigelig repræsenteret i ]ón Thorkelssons Supple-
menter. Og iøvrigt maa en Ordbogsforfatter gaa helt anderledes til Værks end en Litteraturhistoriker. El litterært Storværk
kan være ret værdiløst for ham med Hensyn til sjældne eller interessante Ord og Betydninger, medens der fra et Makværk
eller fra Kilder, som slet ikke horer til egentlig Litteratur, kan tilflyde ham Oplysninger af den höjeste sproglige Værdi.
Gadedrengenes Kradsen paa Pompejis Mure har i höj Grad udvidet vort Kendskab til visse Sider af det latinske Sprog,
som de store Mesterværker fra dets Guldalder ikke eller kun ufuldstændigt oplyste os om.
]cg vil derfor bestemt protestere mod, at man, fordi man savner et eller andet bekendt Skrift i Litteraturfortegnelsen,
mener, at det er udeladt fordi det efter mit Skon ingen Værdi har. Man er forst gaael til de Steder, hvor man mente en
rigelig Host kunde findes, og der har simpelt hen ikke været Tid eller Midler til al excerpere mere end der er gjort.
Af den ældre Litteratur (15.— 18. Aarh.) er der kun taget Hensyn til enkelte Hovedværker. En Del ældre, utrykte
Ordsamlinger har her Ijænt lil Supplering, saaledes navnlig Hallgr. Schevings ovenfor nævnte Samling i Lands-
biblioteket i Reykjavik. Desværre er Schevings Originaler saa godt som ubrugelige i deres nuværende Tilstand, og man maa
nöjes med Pall Pálssons Afskrift. Samlingen maa imidlertid benyttes med stor Varsomhed, idet navnlig Citaterne har vist sig
of'e at være unöjagtige. Derimod har jeg kun i ringe Grad udnyttet Jon Ólafssons (fra Grunnavik) store Ordbog fra det
18. Aarh., som i Manuskript endnu eksisterer uudgiven i den arnamagnæanske Samling, hovedsagelig fordi Arbejdet paa et
saadant Værk vilde have krævet alt for lang Tid, og Nutidssprogel var for mig ulige vigtigere. Imidlertid er der dog op-
XII
tagel en Del Ord fra delte Værk, hovedsagelig efter Ólafur Davíösson og andre, der har gjort Excerpter derfra, navnlig
Ord, som havde Betydning i folkloristisk el. kulturhistorisk Henseende.
]eg har i det hole tagel med særlig Forkærlighed søgt at belyse all hvad der angik Islands folkelige Kultur i videste
Forsland: Overtro, Skikke, Redskaber, Arbejdsmetoder osv. Nu da den ny Tid vælter ind over Landet, har jeg efter Ævne
villet bidrage til at redde en Del fra Glemsel medens der endnu er Tid dertil, dels ved at give direkte Forklaringer i
Ordbogens Tekst, dels ved Henvisninger til trykte og utrykte Kilder.
leg har fundet de! hensigtsmæssigt al lade afbilde enkelte Genstande, dels med Henblik paa, at enkelte Dele af disse
ofte har forskellige Benævnelser i forskellige Egne, og jeg venter at Listen over disse vil blive betydeligt forøget.
Det har ikke været min Hensigt at give en historisk Ordbog, uagtet Værket naturligvis ofte vil kunne belyse enkelte
Punkter af Sprogets Historie. 1 Virkeligheden er del for tidligt at ville udarbejde en saadan, saalænge en Mængde vigtige
Skrifter i vor Litteratur fra del 15.— 18. Aarh. endnu er uudgivne eller udgivne saa daarligt, at de ikke kan bruges til
filologisk nöjagtige Undersøgelser. Som Følge heraf har jeg i hoj Grad indskrænket Brugen af Citater og kun trykt en
ringe Del af dem, som findes i Ordbogens Manuskript. I dette som i meget andet har jeg som Forbillede søgt at følge
]. Brynildsens ypperlige store engelsk-dansk-norske Ordbog. Med Undtagelse af de af Hallgrimur Scheving anførte Citater
fra Haandskrifter er alle Citater eftersete.
At jeg skulde have udtomt Sprogets Ordforraad bilder jeg mig ikke ind — det har heller aldrig været min Hensigt.
Et Utal Sammensætninger er med Vilje udeladt. Kun en Del af de mere almindelige er optagne, rigeligt nok til at man
hurtig kan finde Typer paa alle brugelige Arter og Former. Naar Hovedordene staar i Bogen, vil det som oftest være let
al forstaa Sammensætningen. Man maa dog til Dels følge andre Principper ved Valg af Sammensætninger i en Ordbog, som
benytter et fremmed Sprog ti! Forklaring af Opslagsordene, idet man saa ogsaa maa tage Hensyn lil den særlige Anvendelse
i det Sprog, hvortil man oversætter; — „lýður". Folk, og „veldi", Vælde, er bægge almindelige Ord, men som Sammen-
sætning betyder Ordet „lýðveldi" forst og fremmest „Republik".
Den stærke puristiske Bevægelse i vort Nutidssprog har ført til en Mængde Nydannelser, især paa saadanne Omraader.
som forst nylig er blevet bekendte for vort Folk (Elektroteknik osv.), og i de Grene af Aandslivet, som for kun ufuld-
stændigt var repræsenterede i vor Litteratur (Fysik, Filosofi osv.). Det har været saare vanskeligt her at træffe et Udvalg.
3eg har uden videre optaget saadanne Nydannelser, som maa siges at have vundet almindelig Anerkendelse, bl. a. ved at
benyttes i almindeligt tilgængelige Lærebøger. Af disse er der dog en Del, som jeg finder i hoj Grad betænkelige, og om
mange andre Nydannelser gælder det, at de er enten helt overflødige, idet der eksisterer ældre Ord, som Sprogforbedreren
ikke har kendt eller husket paa, — eller at de er de rene Dögnfluer. I det hele kan man sige, at forst naar en Ting er bleven
almindelig kendt og brugt fastslaas der for den et af de mange Navne, som man tidligere har bragt i Forslag. Man tænke
paa de mange Udtryk for „Telefon", indtil man selv fik Telefoner indført i vort Land og Ordet „talsimi" (nu som oftest
kun simi) sejrede. Af og til træffer man to Nydannelser, maaske med den Variation, at den ene anses for al være finere
eller mere litterær, saal. bifreið og (Talespr.) bil! for Automobil, det sidste rimeligvis i Færd med at sejre. Del Mærke
(°), som en Mængde af disse Ord er forsynede med i Ordbogen, betyder kun, at disse Ord, efter min og mine Med-
arbejderes Mening, ikke kan siges al have faaet almindelig Indpas i Sproget.
Noget lignende gælder Behandlingen af forældede Udtryk. I et gammelt Litteratursprog med saa faste Traditioner
som det islandske skal man være varsom med at erklære et Ord for forældet. Gang paa Gang har det vist sig, al Ord,
som jeg har troet intet Menneske i Nutiden brugte, endnu levede paa Folkets Læber. Ogsaa her betegner Mærkel (t) kun
mil og mine Medarbejderes personlige Skön om Ordets sjældne Forekomst i Nutidssprog.
Det særlige Digtersprogs fra Oldlitteraluren overleverede Ordforraad maatte medtages, men de gamle Skjaldes „kenn-
ingar", som meget sjælden forekommer i Nutidspoesi, har jeg som oftest ment at kunne udelade. Derimod har jeg optaget
de stadig meget brugte digteriske Benævnelser („heiti"), som röðiill, siinna for „Sol", osv.
Af udenlandske Udtryk og Ord har jeg optaget saadanne, som er almindelige i daglig Tale (politik, kókó osv.). Ord,
som maa anses for uanvendelige i Skriftsproget, eller hvis Brug i hvert Tilfælde maa betragtes som ikke almindeligt anerkendt,
mærkes med ?. Al enkelte Slang- og Argotudlryk er optagne haaber jeg egentlige Sprogforskere vil regne til Bogens gode
Sider. Jeg er dog ganske klar over, at man fra enkelte Sider vil bebrejde mig, at jeg har medtaget for meget af Ord, som
af en eller anden Gru-id ikke anses for passende i Sproget, enten paa Grund af deres fremmede Form, eller paa Grund
af deres Betydning. Men Bogen er ikke en akademisk Ordbog — den skal søge al give et uforfalsket og sanddru Billede
af Sproget som del er, og belyse dets Krinkelkroge saavidl muligt. Paa Grundlag af denne Bog kan saa Sprogrenserne og
Æstetikerne vælge og vrage og udarbejde Mønslerordboger.
Med Hensyn lil Artiklernes Ordning og Bogens Redaktion har praktiske Hensyn spillet Hovedrollen. Efter lange Over-
vejelser og paa Grundlag af mange Aars Erfaringer bestemte jeg mig lil en Alfabetisering, som ved förste Øjekast vil fore-
komme noget inkonsekvent, men som efter min Mening er praktisk. Den islandske Retskrivning har længe været i et Kaos.
Navnlig har Bogstaverne y (ý) og z været omstridte. Ikke een af ti anvender dem rigtigt og i Overensstemmelse med den
klassiske Sprogbrug. Derfor har enkelte af Islands ypperste Sprogmænd og Skolemænd (i den sidste Generalion navnlig
Bjorn M. Olsen) kæmpet for deres Udryddelse, dog uden helt al sejre, idol de fleste endnu holder paa y og ý, medens
man synes at være mere tilböjelig lil al stryge z. ]eg har nu fulgt den samme Fremgangsmaade som enkelte tjekkiske
Leksikografer, at ordne y (ý) sammen med i (i) som eet Bogstav. Desuden, i Lighed med flere af mine Forgængere:
,1 og å, d og d (som i Boger trykte med Frakturskrifl ikke holdes adskilte), o og Ó, u og i/. Bogstavet é har jeg sat som
je efter den officielle Retskrivnings Bestemmelser. ]eg finder Anledning til at fremhæve, at Bogen ikke maa betragtes som
en Retskrivningsordbog - den viser blot, hvorledes Ordene findes skrevne i Litteraturen, og der er ofte opfort flere
Skrivemaader af samme Ord, — men ogsaa her vil den kunne Ijæne som Hjælpemiddel ved fremtidige Reformer.
Bogen har el gennemført Henvisningssystem fra de vigtigste Omlydsformer lil Hovedordene, noget som selv videre-
komne fremmede ofte vil trænge lil, uagtet det naturligvis er overflødigt for indfødte Islændere. Ved Substantiver an-
gives Genitiv i Ental og Nominaliv i Flertal og Tegnet | angiver, hvor Endelsen skal föjes til: fil I (-s, -ar) = fill,
fils, filar; dette Tegn er dog udeladt ved særlig almindelige .Nominativendelser: 5/aði/r (-ar, -ir) = staður, staðar, staðir;
Endelsen -andi forandrer Hovedvokalen i Flertal, ikke i Ental: elskandi (-a, -endur) = etskandi, elskanda, elskendur.
XIII
Desuden anføres der de stærke Verbers vigtigste Böjningsformer. Ved de svage Verber anføres Endevokalen i Im-
perfektum: bfáta (a) = bjáta, bjátaði; hætta (i) = hætta, hætti; hvor Endelsen begynder med Konsonant anføres hele
Endelsen: beina (di) = beina, beindi; sveigja (ði) = sveigja, sveigði; hnýta (ti) = hnyta, hnýtti. Ved Adjektiver angives
som Reglen f. og n. kun naar der er Omlydsformer, samt acc. m. naar der er tematisk /, r og i» (fagran osv.).
IV.
Tilbage staar endnu at takke alle de mange, som har bidraget til dette Værks Fremkomst.
Forst takker jeg Danmarks Regering og Rigsdag og Islands Regering og Alting for den Understøttelse, jeg har faaet
til Udarbejdelsen, og for de store Bevillinger, der er blevet givet for at faa delte Værk udgivet og trykt paa en værdig
Maade, samt endelig for Tilladelsen til at oprette Ordbogsfondet. Ligeledes takker jeg Carlsbergfondets Direktion for den
Understøttelse, jeg i en Række Aar modtog derfra til Udarbejdelsen.
Ligeledes bringer jeg en varm Tak til Bogtrykkeriet Gutenberg, dets Leder Hr. Þorvarður Þorvarðsson og dets ypper-
lige Sættere og Trykkere for deres Andel i Arbejdet. Særlig retler jeg her min Tak til de tre Sættere, som hele Tiden
har været beskæftigede ved Ordbogen, Typograferne Hr. Aðalbjörn Stefánsson, Hr. Einar Sigurðsson og Hr. Guðmundur
Halldórsson. Islandsk Bogtrykkerkunst har ved delte Værks Fuldførelse sat sig et smukt Minde.
Og til sidst en hjærtelig og dybtfolt Tak til alle dem, som har bidraget til Ordbogen, forst og fremmest mine tre Hoved-
medarbejdere, min Medredaktør Jon Ofeigsson, min Hustru Biörg Th. Blöndal og fiolger Wiehe, samt dernæst til alle
dem, sem i det foregaaende er omtalte, tilligemed deres Andel i Arbejdet, samt til alle andre, som paa en eller anden
Maade har hjulpet os. Og sidst men ikke mindst takker jeg den store lærde, som har bidraget saa meget til denne Bog
og til hvis Minde den vies, min uforglemmelige Lærer og Ven Björn Magnusson Olsen.
Og for at senere Tider ikke skal glemme mine Medarbejderes store Andel i dette Værks Tilblivelse, er det mit Ønske,
at i hver ny Udgave af Bogen, der bekostes af den samtidig med dens Afslutning stiftede „Islandsk-danske Ordbogsfond",
skal denne förste Udgaves Fortale trykkes paany, foruden de Forord, som kommende Tiders Udgivere maatte finde fornødne.
Naar jeg nu efter godt og vel 21 Aars Arbejde afslutter dette Værk, føler jeg dybt, al Bogen, trods al anvendt Omhu
og al den store og uvurderlige Hjælp, jeg har modlaget fra saa mange Sider, dog har adskillige Fejl og Mangler, og selv-
følgelig vil man med Tiden finde flere end det har været muligt for mig og mine Medarbejdere at finde selv og rette i
Tillægget. Men eftersom jeg selv hele Tiden har haft Arbejdets overste Ledelse og faaet lilsendt og gennemgaaet Bogens
sidste Korrekturer og Rentryk og eftersom intet af principiel Betydning er forelaget uden mit Samtykke, maa Ansvaret
for alle Bogens Fejl og Mangler falde paa mig alene. ]eg haaber, at man ved Bedömmelsen af Værket vil tage Hensyn
til Omstændighederne ved dets Tilblivelse, og da navnlig til del Faktum, al det er ikke saa lidt vanskeligere al til-
vejebringe en stor Ordbog over et Nutidssprog for förste Gang, end naar Æmnerne er gennemarbejdede og sigtede af
dygtige Sprogforskere gennem flere Generationer, saaledes som det er Tilfældet med saa mange andre Folks Sprog.
Med Henblik paa næste Udgave er det min indstændige Opfordring til alle Bogens Benyttere at indsende til mig hvad
de maatte finde af Fejl og manglende Ord og Betydninger. Men det er mit Haab, al selv om man uundgaaelig vil finde
adskilligt at kritisere og rette, vil dog det ny Stof, som Bogen bringer, vise sig at være saa værdifuldt, at det kan danne
et Grundlag for det islandske Sprogs Leksikografi i Fremtiden.
p. I. Reykjavik, 19. ]uli 1924.
Sigfiis Blöndal.
TRÆK AF MODERNE ISLANDSK LYDLÆRE.
Af ]ón Ofeigsson.
INDLEDNING.
Den moderne islandske Lydlære er et Omraade, som den islandske Sprogforskning har ladet forholdsvis upaaaglet. Kun
ganske faa Forskere har beskæftiget sig med denne Side af Sproget og i Reglen ikke gjort noget Forsøg paa at give en
udførlig Fremstilling af Sprogets Lyd. Et af de förste Bidrag, som fortjæner Opmærksomhed, er Konráð Gislasons Afhandling
om Ortografi i Tidsskriftet Fjölnir (Þáttur um stafsetníng, Fjölnir II. S. 3-38 og III. 5— 18). I Björn M. Olsens Kritik af W.
Carpenters Grundriss der neuislandischen Grammatik (Björn M. Olsen, Zur neuislandischen Grammatik, Qermania Neue
Reihe XV. (XXVIII), S. 257 ff.) findes mange betydningsfulde Oplysninger om Spörgsmaal, der horer under Lydlæren.
Sveinbjörn Svcinbjörnsson har bl. a. i Le Maitre Phonétique Mai 1894 givet en Lydskriftsprøve med meget kortfattet Lydfor-
klaring. Den sidste og i hvert Fald fyldigste Behandling af dette Æmne af islandsk Forfatter findes i Valtýr Guðmunds-
sons Islandsk Grammatik (Kbh. 1922). Foruden det her nævnte er der fremkommet spredte Notitser og mere eller mindre
værdifulde kortfattede Afhandlinger i Aviser, Tidsskrifter og Lærebøger.
Flere udenlandske Fonetikere har behandlet islandske Lyd eller Lydgrupper, skönt ofte kun i Forbigaaende, saaledes
O. Jespersen (i sin Fonetik) og Rolf Arpi (i forskellige större og mindre Afhandlinger i svenske Tidsskrifter). Noget ud-
førligere skildres det islandske Lydsystem i Ellis Værk, On Early English Pronunciation II. 537 ff., hvor der ogsaa gives
en Lydskriftsprøve. /i. Siveet har behandlet dette Æmne i A Handbook of Phonetics, S. 144 ff. og Joh. Storm har
skrevet værdifulde supplerende Anmærkninger dertil i sit Værk Englischo Philologie, 2. Udg., I., S. 235 ff.). fi. Burgel Gcodwin
har skrevet et Par, trods enkelte iöjnefaldende Fejl og hasarderede Slutninger, meget interessante Afhandlinger (Det mo-
derna islandska Ijudsystemet i Svenska Landsmål 1905, S. 99 ff. og Utkast tiil systematisk framsiallning av det moderna
islandska uttalet i samme Tidsskrift 1908, S. 77 ff.). Kemp Malone, Modem Iceiandic Phonology, Menasha, Wisconsin 1923,
er del sidste og udførligste Arbejde om moderne islandsk Lydlære; det nævnes her for Fuldstændigheds Skyld, skönl
del er udkommet for sent til at kunne have Indflydelse paa denne Ordbogs Lydskrift eller Lydteorier.
Til Trods for disse Afhandlinger og Arbejder mangler der endnu meget i, at vor Lydlære er blot tilnærmelsesvis saa
godt belyst som f. Eks. andre nordiske Sprogs Lydlære. Delle kommer til Dels deraf, at islandske Videnskabsmænd, som
paa Grund af Forholdene var bedst stillede, aldrig har vist Sagen særlig Interesse. De fremmede Forfattere, som hverken
har manglet fonetiske Kundskaber eller Forstaaelse af Sagens Vigtighed, har paa den anden Side arbejdet med et Menneske-
materiale, som ofte var tilfældigt og ikke stort nok til at danne et sikkert Grundlag. Der findes ingen anerkendt normal
Udtale og Fremstillingerne farves derfor ofte af rent dialektis)<e Ejendommeligheder.
Den korle Fremstilling, som jeg her vil søge al give af de islandske Sproglyd, gor hverken Krav paa Fuldstændighed
eller videnskabelig Nojagtighed. Ordbogens Lydskrift er kun en Skolelydskrift og som Følge deraf ikke nöjagtig. Men baade
i den og denne Afhandling göres der Forsog paa at skelne imellem den almindeligste Udtale, som er Grundlaget for
Lydskriften, og de mere dialektiske Udlaleformer, ligesom jeg ogsaa i et særligt Afsnit vil behandle de vigtigste dialek-
tiske Ejendommeligheder, for saa vidt jeg har haft Lejlighed til al konstatere dem. Hr. mag. art. Stefan Einarsson, som har
valgt Fonetik til sil Speciale, har været mig til stor Hjælp ved dette Arbejde, ligesom jeg ogsaa har sogt at drage Nytte
af de for nævnte Arbejder og Afhandlinger, hvor det var foreneligt med Ordbogens Plan.
I. SPROGETS LVD.
1. VOKALER.
En for Islandsk karakteristisk Ejendommelighed er at den i beslægtede Sprog i ubetonede Stavelser saa almindelige
Midllungevokal (a) slet ikke forekommer. Dette kommer af, at de gamle Endelser i Islandsk er bevarede uden al svækkes,
noget som i höj Grad bidrager til at bevare Sprogels oprindelige Præg. Denne Ejendommelighed gor det forstaaeligl,
hvorledes ikke blot Vokalerne, men ogsaa Konsonanterne lige som deles i to Grupper, en palatal og en labiovelær
(Burgel Goodwin Sv. Lm. '08, 101).
Vokalarlikulalionen, særlig af de nære rundede Vokaler, forekommer mig at være ret svag, ligesom Læbeartikulalionen
hos de rundede Vokaler ingenlunde er saa udpræget som f. Eks. i Dansk. Dette forklarer maaske, hvorledes den specielt
islandske Lydlov, ifolge hvilken oprindeligt y, ý er blevet til ;', /, er opstaaet. Ved (y) og [i] er Læbestillingen det eneste,
der skiller, og jo mindre udpræget Læberundingen er, desto mere nærmer de to Lyd sig hinanden.
[i] hfnu'), er en tynd nær urundet Fortungevokal, en lille Smule fjærnere end d. í i Hvile, vi, t. ie i Wiese, / i
Minute. Den er sidste Led i Diftongerne (aij, (ei), [li], [oi], [ui|, se nærmere under Diftonger.
Lyden skrives i Reglen med ;' el. ý, i visse Forbindelser med / (yj.
[y] hfnr, er den til [i) svarende runde Forlungevokal. Den er en lille Smule „fjærnere" og udtales med lidt sva-
gere Læberunding end d. y i yde, hyle; jfr. t. ii i kijhn, u i amusieren.
Lyden forekommer kun i Bogstavnavnet for ý og er desuden (skönt ikke skrevet) sidste Led i Diftongerne [uy] og [öyj.
(i| mfnu, er en tynd mellemst urundet Fortungevokal, omtrent som d. e i lede, i i spille, t. e i reden. Den
skrives med i og y og er desuden (skont ikke skrevet) förste Del af Diftongen [li].
[y] mfnr, er en tynd mellemst rundet Fortungevokal. Den udtales med lidt större Læberunding og er lidt „nærmere"
end d. ø i sobe, Kol. Lyden skrives som oftest med u, og er desuden förste Led i Diftongen [yy].
[o] er en lidt „fjærnere" Afart af (y), der kun forekommer i korte, tryksvage Stavelser (jfr. Storm 236). Man bor dog vogte
sig for at gore for stor Forskel mellem de to Lyd, som maaske ikke fjærner sig mere fra hinanden end f. Eks. [i] i tryk-
stærk og tryksvag Stavelse, og endnu forkasteligere er det at udtale Lyden som [s], da [ø] er en Fortungevokal. Skrives med u.
[s] Ifnu, er en tynd fjærn urundet Fortungevokal som d. æ i fælde, læse, t. a i Dår, e i fett. Den lange Lyd
[e:] er maaske lidt „nærmere".
Lyden er forste Led i Diftongen [ei), skrevet ei, som altsaa ikke maa forveksles med rigsdansk Udtale af ej el. t. ei.
Diftongen, udtalt paa lignende Maade som i Islandsk, forekommer i dansk Almuesmaal.
Lyden skrives med e og forekommer desuden i enkeltes Udtale af ; („Suðurnesjamál", se Dialekter).
[Ö] Ifnr, er den tilsvarende rundede Fortungevokal. Den ligner d. ö i Bon, gore, fr. eu i peur, men Læberundingen
er ret svag.
Den er forste Led i Diftongen löy), skrevet au, og skrives uden for Diftongen i Reglen med o.
|a| Ibwu, er en bred fjærn urundet Bagtungevokal af omtrent neutral Type. Den svarer til d. a i Blad, rase, e. a i
father, plant, men bliver maaske lidt lysere i tryksvage Stavelser. Den er forste Led i Diftongerne |ai), skrevet æ, og
|au], skrevet á, men skrives uden for Diftongerne ellers med a.
[o) Ibnr, er en tynd fjærn rund Bagtungevokal, omtrent som d. o i Slot, aa i haardt. Den lange Lyd er maaske
lidt „nærmere".
Lyden er forste Led i Diftongen (oi) og skrives i Reglen med o, i tryksvage Stavelser undertiden med u.
[o") er en tvelydsagtig mellemst rund Bagtungevokal. Den minder om d. o i bore, men Slutningen af Lyden nærmer
sig tydelig u-Stillingen. Lyden er dog ikke udpræget Diftong.
Den skrives med o, undtagelsesvis med o.
(u) hbnr, er en tynd nær rund Bagtungevokal. Lyden udtales med lidt svagere og mindre spalteformet Læberunding og
er maaske ogsaa en Smule „fjærnere" end d. u i Hule, Hund, t. u i gut. Lyden minder ofte forbavsende om d. o.
Denne Lyd skrives i Reglen med i/, i visse Forbindelser med u og er desuden (skont ikke skrevet) sidste Led i Diftongen jau].
2. DIFTONGER.
De Diftonger, som forekommer i almindelig islandsk Tale er: (ai), skrevet æ, (au), skrevet á el. a, (ei), skrevet ei el.
e, (li), skrevet ig, (oi), skrevet og, (yy), skrevet ug, (ui), skrevet ug og (öy), skrevet au. Hertil kunde saa maaske fojes
(o") (se ovenfor) og endvidere rimeligvis (ic) (skrevet je, é el. é), idet / indgaar ret fast Forbindelse med denne Vokal (og
maaske ogsaa andre Vokaler) og har Vokalklang. De i enkelte Ords Lydskrift anvendte Triftonger: (vyi], (öyi) og [o"!] er
derimod tvivlsomme. Sidste Led er maaske kun en Qlidelyd ved Overgangen til næste Stavelse.
Biirgel Qoodwin og flere hævder, at de fleste lange trykstærke Vokaler spaltes eller bliver Diftonger. Dette har jeg
ogsaa iagttaget i enkelte Personers Tale, bestrider heller ikke, at det kan forekomme, naar Ordene udtales hvert for sig,
men tror ikke at det kan opstilles som almindelig Regel. Alene det, at Spaltningen eller Diftongiseringen er meget iøre-
faldende, hvor den hores, kunde tyde paa, at Fænomenet ikke var meget almindeligt.
Diftongernes forste Led har gennemgaaende en forholdsvis ren Klang. Den sidste Del er ogsaa, selv om den nok
aldrig helt naar i-, u- el. y-Slillingen, betydelig nærmere den, end hvad der er almindeligt i danske eller tyske Diftonger.
Der er saaledes meget tydelig Forskel paa de to Led i Diftongen (yy). Erindrende dette kan man godt sige at (ai) ligner
d. ej i Veje, aj i vaje, (au) ligner av i Tavle, (oi) ligner öj i höje, (ui) ligner uj i huje. — (f,í) og (öy) findes i
dansk Almuesmaal, men har „nærmere" Slulvokal.
Diftongerne kan være baade lange og korte — smgln. Dansk, hvor Diftongerne altid er lange. — Naar en Diftong er
lang mener de fleste Fonetikere, at del er Diftongens forste Del, der er lang, medens sidste Del altid er kort. Hvis det
er Tilfældet, hvorledes skal man saa forklare de islandske Sanglæreres Kritik af deres Elevers Udtale? De anker over, at
Eleverne udtaler forste Del af Diftongerne for kort og at sidste Del kommer all for hurtigt-). Mon ikke Længden er mere
ligelig fordelt end man har antaget, for ikke at sige, at sidste Led er del længste, hvad den citerede Udtalelse unægtelig
kunde tyde paa?
1) I denne Afhandlins bruges Ðell-Sweets engelslte og Jespersens danske Betegnelser: h = high, nær; m = mid, mellemst; 1 = low, fjaern; f =
front. For-; b = bac1<, Bag-; n =: narrow, tynd; w ^^ wide, Ijred ; r = round, rund; u — unround, urundet.
2) ■TvítiljóSarnir (ei, au, æ, á) eru oft illa sungnir, af því aö seinni stafurinn liemur langt of snemma. . . . Fyrri stafinn á aO draga, en hinii keraur
siOasl i tóninum um leiO og honum er slept- (Musilitidssliriftet Heimir I, 14).
XVI
Naar Diftongerne er korte, er de under visse Omstændigheder tilböjelige til at blive Monoftonger, saa vel i trykstærk
som i tryksvag Stavelse. Dette kan ske saaledes, at bægge Diftongens Dele smælter sammen til en ny Lyd: austur
(öysdoQ > Ysdøel, Gunnlaugur [gYnlöyqoe > gYhoqoe), — el. saaledes, at den ene Del, is. den sidste forsvinder:
ætla [aihdla > ahdla), móálóttur [mo":au-lo''hdøc > mo":alo"hdoel.
3. KONSONANTER.
En Ejendommelighed ved det islandske Konsonantsystem er dets Modtagelighed for Indvirkning fra Omgivelserne, især
fra foregaaende eller efterfølgende Vokal. Saaledes er g- eller k-lydene snart palalale [q, fj] eller velære [g, k), alt efter
som den følgende Vokal er en Fortunge- eller Bagtungevokal. Paa samme Maade kan der ogsaa f. Eks. paavises Forskel
mellem |ql i [seq-ði] og [saqði) el. mellem [x] i [lax's] og [o-xs] el. mellem [n] i [lein-qi] og [un-gøg). Burgel Goodwin
har i sine Afhandlinger paapeget en Mængde lignende eller mindre iørefaldende Paralleller (se f. Eks. hans Konsonant-
tavle, Sv. Lm. 'OS, 92—3).')
[b] er en ustemt Læbelyd, dannet ved Lukke mellem Over- og Underlæbe, og svarer ganske til d. b i bage, koble.
Lyden skrives med b, bb, p.
|p] er den tilsvarende bepustede (aspirerede) Lyd; den lyder omtrent som d. p i Panser, pleje.
Lyden skrives med p, b, bb.
|d) er en ustemt Tandlyd, dannet ved al Tungespidsen og -bladet lukker mod Overlænderne og Gummen: svarer ganske
til d. d i Dis, dreje.
Lyden skrives med d, dd, t.
[l] er en bepustet (aspireret) Tandlyd, dannet paa samme Maade som [d|. Lyden er ikke saa stærkt bepustel som d.
t i tage, fat.
I Forbindelserne s/ og sn udvikler der sig en Lukkelyd |d] el. [t] som Overgang fra s til den følgende Lyd. Denne
Overgang udtrykkes ikke ved Lydtegn i Ordbogens Lydskrift, da Lyden ofte er ret utydelig. At den dog kan spille nogen
Rolle ses af at si og sn kan bruges som Rimbogstaver svarende til st, saaledes i følgende fra Digteren Grimur Thomsen
hentede Citater: ef nokkur líkið snertir styggur \ stinna sfnir hann i'axla þá ; — Stirður var og siríðlundaður \ Snorra-
son og fátalaður; endvidere: S\ys að lííför Steðj'a hans \ slitna hanka silar.
Iq] er en ustemt Lyd, dannet ved Lukke mellem Fortunge og Forgane foran Ganetoppen. Den ligner jysk gj i gjöre.
Lyden skrives med gj, g, k(k)j.
[^] er den tilsvarende aspirerede Lyd. Den ligner jysk kj i kjær.
Lyden skrives med kj, k.
[g] er en ustemt Lyd, dannet ved Lukke mellem Midttunge og den bageste Del af den haarde Gane. Den svarer til d.
g i gaa. Saga, Helga.
Lyden skrives med g, k(k)j.
|k] er den tilsvarende bepustede (aspirerede) Lyd og lyder nogenlunde som d. k i kold. Tak.
Lyden skrives med k, g.
Lydene (p|, (t|, [k) er i Forlyd og Udlyd kraftigere og stærkere bepustede i Nordlandsk og Østlandsk end i Landefs
mest udbredte Dialekt, Sydlandsk, hvis Lydværdier her som ved andre Lyd lægges til Grund i denne Afhandling og., i
Ordbogens Lydskrift.
Angaaende Lukkelydenes Lydværdier hersker der ikke Enighed blandt de Forfattere, som har behandlet dem. Med
Undtagelse af Sveinbjörn Sveinbjörnsson, som siger at [p], [l], [k] i Forlyd er lidt mindre aspirerede end i Dansk, medens
de i Indlyd ligner de franske Eksplosiver, og at [b], [d|, [g] har den samme Værdi som i Dansk (Mailre Phonétique Mai
1894), skelner de fles,<; imellem stemt (halvstemt), ustemt og aspireret Lukkelyd. Men ogsaa om Slemmens Fore-
komst er der megen Uenighed (Arpi, Burgel Goodwin, Storm, Sweet).
Udførligst og tydeligst er Burgel Goodwins Behandling af disse Lyd (Sv. Lm. '08, 92 ff.). Blandt Eksplosiver skelner
han f. Eks. i mellem: aspirator: p i pallur, t i tala, k i kafli, koma,' ókominn ; — rena fortes: p i kåpa, bb i pabbi'^),
t i bátur, dd i edda'). Il i ætla, k i stráki, aka, ákafur, gg i hcgg, dögg, döggvum-); — perspirerade (ustemte) lenes:
f (b) i hafði, aíl, d i skáldið, g i nálgist, nálgast ; —- inspirerade (halvstemte) lenes: b i bolli, d i dagiir, g i giska,
ganga; — pertonerade (stemte) lenes: b i ábúð, d i inndæll, g i ågætur, inngangur, hjegóma, kólga.
Ifølge min Mening — som iøvrigt ogsaa deles af den amerikanske Fonetiker Kemp Malone i hans for omtalte Arbejde
— er de islandske Lukkelyd altid ustemte, og jeg fandt det derfor tilstrækkeligt i Ordbogens Lydskrift, hvor ingen særlig
Nojagtighed tilstræbles, al skelne Lydene alene efter det vigtigste Skelnemærke, Aspirationen, saaledes at Lydskriftens [b],
|d|, |gl bor opfattes som rene ustemte, uaspirerede lenues, medens |pl, [t], (k] er aspirerede tenues. Hvor större Nöj-
.iglighed var ønskelig kunde man lænke sig Tredeling, nemlig svag tenuis el. ustemt media: Ordbogens [bj, [d],
Ig) i Forlyd og i Indlyd, i del mindste imellem Vokaler; — haard ren tenuis: Ordbogens (b), [d], |g) efter og foran
ustemt Konsonant: (hcs'døtj), (vag'v); - aspireret tenuis: Ordbogens lp|, |ll, [k] (jfr. Vietor, Elemente der Phonetik,
6. Ausg. 196 ff.).
1) I BUrget Goodwins Konsonanllavle findes der ved Siden af skarpsindige DistinI<tioner ogsaa andre, som foreltommer mig mindre overbevisende.
Saaledes sitelner lian, for at nsvne et Par Elisempler, slcarpt imellem gn i togn og 6gn, hvor Forsliellen er forsvindende; paa samme Maade c^ i ganga
og gðður. Derimod sætter han paa sammo Sted i samme Ræklte ft i strábi og gg i licgg, som dog synes at v»rc vidt forskellige. Og ilílíe mindre tydelig
er Forskellen paa g i jtg og / i hey/a, som efter hans Opstilling har samme ArtiUulationssted.
3) Smign- Sweet, som siger (Handb. 147); gg, dd and bb are half-voiccd whcn medial, as in vagga.
XVII
b. HÆMMELVD.
B^i:L:i:t:.^Z^^^^^ ^r'r ^-Vden foreko... i JvsK. f. EUs. foran
har T.Iboielighed ,il a, 'forsvind , f eI i Øs, andsl ^a" o. de.t". 's °' '"""T "1 "J '""'."' '^"^='''«'- ^vden
S.eder er selvstændig, om il^ke den udelukkende erBi'a'tiiula.ion Ím ^''°^^='""'' ""^ ^^den . de, hele ,age, nogen
flad':' L;dr's'virl;",il"?";tf rr;. 'Si;'"" "^"^"^^'^'^ ^-''"'^'^" '^^""" ""---^ -°' Over,.ndernes Under-
[v] skrives med v, f, (f) skrives med f, p
rader, radj dannes (ifølge Jespersen) med den forreste Del af Fortungen '
|0] skrives med ð, þ, (þ) skrives med þ, ð.
Is] dannes med Tungespidsen ved Gummen, of,e nede ved Tænderne Lvden er som d c ; c,„^ /~
[s] skrives med s. ,
(r) er Tungespids-r, danne, mellem Tungespidsen og Gummen, ide, Tungespidsen i Reglen qör e. Par Slan fl^r. »I,
:::■,"::;„ -ri,,? "o rf,L'-j''r.':rMÍ.s,f ssr-'- '''- "; • -" '''*"^*" '"'•■^^■■■"'"
Ikke .f..,lis„e.. B.s,«n„., (d..,l, "T.d.s M.i Ul.J.k "*""■ "*" ""' '"" "' "-" '" T'""« °> "' >l»"
[r] skrives allid med r.
(q) er ustemt Tungespids-r og skrives med r.
Sva'rir'til'd" ^1T\llTT^^A' "^rr"''''"" '''T'" ^"'^''^ "°'' °"'^'"^"' ="'«d" =' Lufts.römmen tvinges ,il Siderne
Ikrivemlen er al.!d /.' '^"" '^'^" " ""^ °^"^' ""^'"^' °^ »^^ " ^ f-''^"'^ '<'-3f-- ef.er Omgivelserne -
(A) er den tilsvarende ustemte Lyd og skrives med /.
[il dannes mellem Tungefladen og den haarde Gane' med spalteformet Aabning Den svarer til d i I h;»n, R- ^A
^e^ust^rtd!'^: •::í^::dír'efS^f '-'-'-'- -' ^^'"'"--^^ ^-^ (s;:nr^,;;Ue:).' \:':-^^^:
Zln Tkritf med t'"''- ''"^" '^""'^' '''■■^'' "^'" °"''^^"' '" '^^'^ ^^ * "i^'- ^"- '• ^h i Chemie.
foru'diaalde" Vr. ""orsti fii^^g Tta^ge'"sfg^'r ^A^k" f^ ^^^ ^^n retter sig i Klangfarve efter den
Lvd, Spalteaabningen losere paa Dantk.^Den^!L^áre!de^•usrm^e'M 'e^rrd^^lTa'r^T;^^ ' ''" "'"'''''
c. NÆSELVD.
i MTll"f:"m^rDe'^^btt Í:bTo-dÍaí7orln""" 'r'Í^ ") '""^'1'""'^" Tr' ^^^^"^ ^^''^ " ^"^^^ -^ ^- ^
maaden er i Reglen ,n. silldnere L ' "' "''""^' """"""'■• " '"' " "^^" '"-"^"''^ -'«""« Lyd, Skrive-
J"i;; • nr: s::^ ^a^i-r ^s:: t-r ri S::i- r;,Suiir^::L£ f-^s^: - r^^
z- ==e^^/z.^.ti£."^'"'^^'^^"^^ ' '- ^^^-"'-^^' ^^ ^alt:i:;Lftru^aifs::
M er den tilsvarende ustemte Lyd og Skrivemaaden baade for den stemte og ustemte Lyd er n
d. (hl.
Mund:;ill"gL''va"r1Íer°ef,L"den7Í" der'LlTe '^°"=°"^"'' ^^ '=- ,^-'— -d Stemmebaandenes Stilling, medens
efter Omgivelserne BLsla!eone^ Pr , R >^^ Denne Konsonant betegnes ved (h) og kan altsaa være ret forskellig
skellige Fænomene'r Saa Ide. W ffv ' '"^". Lydskriftstegnet (h) bruges her ogsaa om andre, ikke væsentlig for
Pu rene sTg rwSstn , i ir'e'f,e H f 'T ' ^^^'"''fr' ""' "' '' ^^" ^«"" Lukkelyden. ved samme^Tegn.
Ha. iLcZ ^ 'Modsætning til h, efter den forudgaaende Vokal, men bortset fra det, ligner Pustet h-Lyden er forskel-
a le' rserVoTalTpTsfrrantukk^fd "'"'": "■'''''". ''^^^°'" ' + ^""^^' ^'^'"°^ ''"" " us.em7Í";tem,' vfka.
^ ,. ^'^^voKai -f- I ust toran Lukkelyd maaske omvendt stemt + ustemt Vokal
ti! aM^Ö' a?'"dír gaåi'eThorrrr^p'ir ' t """""^"'^ "' '"' ''■ ""X '^'^"'^^'^^ ^^f^""^ " gennemgaaende tilböielige
mpdl F^' I, T- ^' '''"^"' '^"s' f°"" Konsonanten, og Bjorn M. Olsen mener at Konsonanten er stemt >) De rem
mede Fonetikere derimod paastaar. a, der ikke er noge, [h] i For bindelsen og a, Konsonanten er ustemt Jeg synes ogsTa
h.rvölgfbTacÍ(,T;s 'ein I;"!<t'Exspirt'Lt37™rf„%e:\eYde:'sti.twL"d"r d" 7" 'Z'^'T!:'" ú'^'f ""^ ^"''"^" "'"' ^" * ""«■ """ '"'''"-'■
/, welches naci, meiner Ansicht tðnend isl <I c 2^) Se.tenwanden der Zunge durch den Mund getrieben wird ; dann folgi unmittelbar das
XVIII
ai Konsonanlen er ustemt, i hvert Fald kommer Stemmen ikke for end lige inden Vokalen begynder; men til Trods for del
mener jeg at [h] kan være berettiget til at betegne det ekstrastærke Pust, som kendetegner Konsonanten i det mindble i
Forlyd. Med dette for 6je, men ogsaa af praktiske Hensyn for at göre Begrebet ustemt liquida, som ikke er et almindeligt
Fænomen i andre Sprog i Forlyd, bedre forstaaeligt for uøvede Læsere, er Tegnet [h] i Lydskriften brugt i denne Stilling.
H. STEMME OG PUST.
Alle Vokaler (dermed ogsaa Diftonger) er stemte, men i absolut Udlyd (Ord- el. Sætningsudlyd) er Slutningen dog
altid ustemt og ender gærne med et Pust eller en ustemt Glidelyd.
De stemte Konsonanter bliver vaklende, d. v. s. bliver stemte el. ustemte el., hvad der er almindeligst, ender
ustemt, naar de staar i absolut Ord- el. Sætningsudlyd efter lang Vokal el. slemt Konsonant. Dette belegnes i Lydskrif-
ten ved kursive Tegn: laf [\a:v], bad |ba:ð], vor [vö:r], tal |ta:/|, uml [ymVl, emj [cm-j\, sog |sö:<?), gum lgY:ml, Ion \\ö:n\.
Efter kort Vokal er de i Udlyd lange og stemte: þramm [þrami, hrönn [hgoni osv. Efter ustemte Konsonanter har man de til-
svarende ustemte Lyd; lasm Ilas'M], barn |bad-v], osv. — Til |bl, [d], [g], [cf] i Indlyd svarer |pi, |t], [k] i Udlyd: tap |ta:p),
tapið [ta:bið, la:pið| ; net lnE:l| netin [ne:dm, nK:lml; lak |la:kl, lokin |lö:9W, \ö:fyn]. — [!)] forekommer kun i Forlyd: hjóm
|f(0":m|, Inl kun i Indlyd: lengi llsiiiVji], fr,), |Pj] kun i Forlyd og Indlyd: gjof |r,ö;y], kæfa |iiai;va|, hrekja |hQe:qa, heer^a).
De fleste ustemte Konsonanter er kraftigt artikulerede, ikke mindst i Indlyd foran Kons., hvor de udtales med et stærkt Pust. Dette
Pusl bevirker, at en folgende aspireret Lyd bliver uaspireret, medens stemte Lyd vistnok taber en Del af Stemmen, uden dog at
blive helt ustemte. I Forlyd har man f. Eks.: fjara lfia:ra], tjon |tio":n|, plága [plau:(q)a], tveir |tvei:r], hvor den stemte Lyd
efter den ustemte i Forlyd er noget paavirket, uden dog at være helt uden Stemme. Efter |s] i Forlyd, ligesom efter alle
ustemte Konsonanter i Indlyd, forsvinder Aspiration: spinna (sbm:al, stela [sde:la.', skip |s(ji:p| ; heita Ihef-da], hestur (hes'døQl,
blíðka [bliþ'gal, verkur [veQ-gøQl, bålkur |bau>/gøe], hampa Ihau'bal, iantur [favdøQ], rækta [raix'da]. I Udlyd derimod be-
vares Aspirationen: hest (hes"t], verk [ve^'k], hamp [han'p] osv. — Samme Virkning som de ustemte Konsonanter har [h],
hvor Skriften har pp, tt, kk: heppinn [hehbm], detta [dehda], þakka Iþahga], — men derimod: happ |hahp], datt [daht],
þökk Iþöhk).
Om korte, stemte (halvstemte) Kons., som kommer til at staa i Udlyd af förste Led i et sammensat Ord, gælder fol-
gende Regel (jfr. dog IV.): lð|, [I], |m], |n| bliver stemte, undtagen foran h + Vokal, |r|, [v] bliver ustemte foran ustemte
Kons., undtagen b, d, g: miðbik [miobrk], talfæri (talfai'ri], samsinna [samsina), ginstor (qmsdoi'r], hafblik (havbirk],
fordæma [for'daima]; — men: miðhús rmi:þ(h)u's], forfeður [foe"fE"ÖO()l, lafhræddur [laf'(h)eaid'øe], tafsamur [taf'samøQ].
111. TRYK.
De enkeltstillede Ord i Islandsk udtales med temmelig svævende og kun lidet udpræget Tryk. Men som Hovedregel
gælder dog, at saavel usammensatte som sammensalte Ord skal have stærkest Tryk paa förste Stavelse. Delte gælder ogsaa
næsten alle Forstavelser: 'ábúð, 'afbæjarvinna, ^fordæmi. ^vanþekking osv. Der er ikke mange Undtagelser; blandt usam-
mensatte Ord især: ekki [Eh'lji]. Nogle Forstavelser kan have vaklende Tryk, saaledes især hålf- (se Eksempler i Ord-
bogen). Her synes Trykket at rette sig efter Betydningen: hvor hålf er modsat full synes Stavelsen at have Tryk, medens
det i Betydningen „temmelig" vistnok som oftest er uden Tryk. Det samme gælder maaske ogsaa en Del andre Forsta-
velser som all-; jafn-, o-, hvor jeg imidlertid ikke tor opstille nogen Regel.
Ord paa flere Stavelser og sammensatte Ord har Bitryk paa en af de folgende Stavelser. Dette Tryk bliver, især efter
(Here) tryksvage Stavelser saa udpræget, at det ikke væsentlig skiller sig fra Hovedtrykket paa förste Stavelse. Man kan
saaledes sige, at i Ord som auragirnd, afbæjarmaður er der ringe eller ingen Forskel paa Trykket i de to Hovedstavelser
aur—girnd og af-map Det samme kan gælde almindelige Afledningsendelser, i det mindste i Ord, der staar alene: 'for-
kunnar^samur, ^ólundarUegur.
Stærke, halvstærke og svage Stavelser veksler rytmisk, hvis ikke Betydningen af Ordet virker forstyrrende. Undertiden
falder Betydningen sammen med Rytmen, som i: kaupamaður, ábótavant osv. Men undertiden har Betydningen Overtaget,
saaledes at Rytmen forstyrres eller omvendt: ' blind' osku'bylur, 'i'oðá' burður. I mange Tilfælde bliver et Ords Stavelser
halvstærke eller svage, alt efter som Betydningen eller Rytmen er det bestemmende: ^Forn-' Egyptar el. 'Forn-E' gyptar,
'van' þakkláttir el. 'vanþakk' látur osv.
IV. LÆNGDE.
Alle Lyd i Islandsk kan være lange eller korte, med Undtagelse af [fj], |/)1, [j], [i] og |w], som kun kan være korte;
(h) er kort i Forlyd, men i Reglen (skönt ikke betegnet) langt i Indlyd. Lange Lyd forekommer næppe i tryksvag Stavelse.
En IryksLvrk Stavelse er altid lang, indeholder lang Vokal el. efterfølgende halvlang Konsonant.
Her skelnes mellem fuld Længde [;] og halv Længde I').
En Vokal har fuld Længde i Irykstærk Stavelse: ') I Udlyd: bly [bli:], hcy [hti:]; ^) i Indlyd foran anden Vokal: åa
|au:al, foran kort Konsonant: far |fa:r|, heyja lhEÍ:ial, el. foran p, t, k, s + efterfølgende r, v el. /; lep/a llt-.:bia, le:pjal,
lepra |le:bra, le:pral, letja |lt;:dja, k:t)al, fikra lfi:gra, fi:kra), lausra |IÖY:sra|, þrisvar (þri:svaQl.
En Konsonant har fuld Længde inde imellem kort aksentueret Vokal og uaksentueret Vokal i næste Stavelse: Konso-
nanlen er da fordelt paa bægge Stavelser, som i d. bundne, svundne: Anna |an:a|, gabba [gab:a].
XIX
En Konsonant, der følger paa en kort Vokal og selv efterfølges af en el. flere Konsonanter, er halvlang (herfra und-
lages dog Forb. sr, sv og s/, se foran): iðj'a [ið'ja], rausn [röys'v], valtur [va/.'døg]. Dobbeltskrevet Konsonant i Udlyd er
ogsaa halvlang: gabb |gap'].
En halvstærk Stavelse, der følger umiddelbart efter en Stavelse med stærkt Tryk, svinder ind saaledes at fuld Længde
bliver halv Længde og halv Længde forkortes helt: kona [ko:na], men: biikona [burko'na]; bóndi [boun'di], men: hús-
bóndi [hus'boundi].
En Stavelse med stærkt Bitryk (^: naar der staar en eller flere tryksvage Stavelser foran den halvstærke Stavelse) kan
have de samme Længdeforhold som en stærk Stavelse: lausamaður riOY:sama:6øQl, aðstoðarforingi (að'sdoðaQfo:riiiqil.
Selv tryksvage Endelser som -samur, -semi, -legiir, -leiki osv. kan i en saadan Stilling blive lange (i det mindste uden-
for Sætningssammenhæng): sifrunarsemi lsiv'ronaeSE:mi], undarlegleiki [vn'darleqlei:(ji].
I Sætningssammenhæng kan alle Længdeforhold forandres og afhænger af Talens Tempo osv.
Længdeforholdene i Sammensætningers forste Led. Hvor i et sammensat Ord förste Leds trykstærke Vokal
inden Sammensætningen har været kort, forbliver Længdeforholdene uforandrede i det sammensatte Ord: verk (veg'k],
verkhóður [veQ'kfrou'oøQ). Men hvor den trykstærke Vokal har været lang, forkortes den i Reglen i visse Stillinger, naar
Ordet bliver forste Led i et sammensat Ord, samtidig med at den udlydende Konsonant forlænges. Delle gælder dog kun
visse Konsonanter, nemlig ð, f, g [== q], /, m, n, r og p [=^ f]; — naar Konsonanten er p [■= p|, k, t og s, er Længdefor-
holdene i Reglen uforandrede'), b, d, g [= g| forekommer kun i Udlyd efter Konsonant el. dobbeltskrevne, og Vokalen er
saaledes altid kort, h, j, v 03 þ staar aldrig i Udlyd. Desuden synes Længdeforandringen ikke at være lige konsekvent alle
Vegne, saaledes høres is. i Nordlandsk ofte lang Vokal (og stemt Kons., jfr. II.) i forste Led, hvor den i andre Dialekter
er kort (og ustemt).
Om Længdeforholdene gælder med den oven anførte Reservation følgende Regler:
Hvor sidste Sammensætningsled begynder med Vokal eller h med efterfølgende Vokal, er Længden uforandret i forste
Led: miður \m\:t>oi>\, miðaldir mi:ðaldi(.v, miðhús |mi:þ(h)u's|; af \z:v], afiindinn [a:vYndw], afhuga la:f(h)Y'qal; hel [he:/],
helaumur |hB:IÖY'mo(i|, helheimur lhe:/.'h BÍmoci); ber |be:r], beryrði [bE:rirðil, berhögg [be:Q(h)ök| osv.
Hvor sidste Sammensætningsled begynder med Konsonant (undtagen h med efterfølgende Vokal), forkorles Vokalen i
forste Led samtidig med al den efterfølgende Konsonant bliver halvlang: miður [mi:5ø()], miðbik (miðbrk], miðhluti [mið-
h/vdi, -hÁY ti], af [zw], aíkimi [afljimi), tal |ta:/|, talhlýðinn |lal'hAi'ðin], hagur [ha-.qøQ , hagsæld ha/.'sailt], samur [sa:møQ],
samgöngur Isamgoyiigøy], vimir |vi:nøQ], vinfengi 'vinfeinfjij, vor (vo:rJ, vorveður [vor've'OøQ), upp Yhp], uppfræða [Yf'rai"ða].
V. OVERSIGT OVER DE ANVENDTE LVDTEGN.
1. VOKALER OG DIFTONGER.
[aj: allur [ad'løQ], dagur |da:qøQ|.
[ai]: rælni |rail'ni|, ætt |aiht|, æða [ai:ðal.
[au): áít lauht), l/'å [Ijau:], þang [þaun'k|.
|e|: enní (en:i], efi [e:vi], henta [hevda, hen'ta).
[ei): einn [eid'v], peysa [pei:sa], lengi [leiri'qi].
li|: inn iin|, cr/t/a '^iQ'qa), vinur (vi:nocl.
li): is |i:s|, ýfa |i:va|, Inga |in'ga|> sýsla [sis'la].
Iii]: stigi |sd(i)i:ill, /)'ff/ |l(i)i:ii].
|o|: orð (or'ðl, boli |bo:li|, kostuv [kos'døo].
|oi): logi |loi:jil, bogi (boi:ji|.
|o"l: ósk lo-s-kl. Oli |o-:lil, sófl [so-b-Al.
|y]: urð [-ifð], gull |gYd'A.|, guð \qvY:B].
ÍYv(i)|: hugi |hYy{i):ii|.
Iø): aftur [ahdøQ], hiigsun Ihvx'søn), kunnugur [kYn:øqøQ|.
ju): úlfur [uIvoqI, gt'ill [gudX), tun [lu:n), ungur (uii'gøQi.
|ui]: mtigi (mui:ji].
[Vl: V Iy:I.
|öl: öll [öd->.|, höll Ihöd-AI, öl \ö:l\.
|öy]: austur [öys'doQ], söngur [söyij'goc!, baula (böy:la].
iÖY(i)]: Laugi |löy(i):iil, lögin llÖY(i):iml.
2. KONSONANTER.
|b|: bara [ba:ra], spinna |sbm:al, geispa [qeis'ba], gabba [gab:al, safn [sab'v].
Id]: dagur (da:qøQl, steðji [sdeð"ii|, detta [dehda], fata [fa:da], radda [rad:al.
Ið]: raða |ra:ða], iðn [ið'n], bragð (braq-ðj.
(f]: fara |fa:ra], slept (slefM], skúffa [sguf:al.
(gl: gamall |ga:madA], skakkur [sgahgoQ], vagga lvag:a], vagn [vag'v|.
[q]: gefa [<ie:va], skeifa (sqei:va], baggi [bag:il, þekk/a [þehga].
1) Nogen Vaklen han dog spores, is. ved s: Mosfellsheiði [mo:sfels(li)ei:ðI, mos--], (slenskur, Islendingur [i:s-, is'-], Asgtit [au:s-, aus--].
XX
[q]: laga lla:qa|, lægð [laiq'ðj.
[XJ: hægt [haix-t], lagt \WOl
Ixw': hvalur [xwarløo], hver \xwe,:r].
[h]: hafa |ha:val, hlif [hXv.v], þakka [þahga], ætt [aiht].
lf,l-, hjá jíjau:], A/ó/ [fjO":/].
[j]: /o7 |io":/|, /eff Ije:?], þill'a [þil'ja), seff/a [seiija].
li|: hlióð lhAi.0":ð|.
[k]: /ta// ll<a:lil, þing lþir)l<l, /"ö/í^ Iþöhk], /a/í [taik], gagg Igak"].
[^]: /ia-fo |fial:val, kjoll IfjO-d-A], /le/í/a Iþtifja].
[1]: lifa ili:va], w/ff/a Ivclqa], Ella |el:a], m<í/ [mau:/].
(A]: hlæi'a |hAai:ial, þtikl IþvhkA], i'elkja [veA-qa].
[ml: maður [ma:ðoQ], hamla [ham-Ia], amma [am:a], gum |gY:m].
(n]: heimta |hei[i'da|, síramí [sgan't|.
inj: ná [nau:], Aaní/a [hairda], Anna [anral, yon (vo:n].
|vj: hnefi [hve;vi], vanta [vavda], safn [sab'v].
[nl: lengi [leiij'qi], þing Iþin'k].
[li]: unff/ [uli't], /anff/ [langt [lauli't], seinka [seiti'ga].
[pj: páll [paud'X], lap [la:p], /aéé [lap"].
[r]: refur [re:vøe], forn [for'dv], hnerra [hver:a].
[q]: hrífa [hgiiva], verk [veQ'k], hestur [hes'døg].
[s]: sól |so":/l, óska [o"S'ga], hossa [hos:a], hoss fhos'j.
[t]: tál Itau:/), hátt [hauht], gat [ga:t], gadd [gaf].
[w]: se [xw].
[þ]: þol [þo:/], bltðka [bliþ-ga], lægð [laig-þ].
[:] belegner fuld Længde: öl [ö:/], mvlla rmika].
[•] betegner halv Længde: hespa [hes'baj, biíkona [bu:ko'na|.
['] betegner Tryk paa efterfølgende Stavelse: ekkí [eh'^i'].
( ) i Lydskriften betegner, at den Lyd, som slaar i Parentesen, gærne forsvinder i Udtalen: ågjarn [au:qa(r)dv|. Kursive
Lydtegn betegner Vaklen mellem stemt og uslemt, el. særlig i Udlyd, Lyd, som nogle Steder er ustemt, men som andre
Steder kun ender ustemt: guUbaugur [gvd'/boy'qøy], mol [mö:/j.
VI. BOGSTAVERNES UDTALE.
(I dette Afsnit tages for Nemheds Skyld og af praktiske Grunde forskellige Fænomener under eet, som gærne kunde
behandles i særlige Afsnit.)
a udtales som:
') |a:], la] el. |a'): afi ia:vi], dagur |da:qøQ], Anna [an:a], búmaður |bu:ma'ðoQl.
') [au| foran ng og nk: langur [lauri'gøQl, hanki [hau'' iji, hauntji]. Paa Vestlandet, is. paa Vestfjordene, udtales dog
a i denne Stilling endnu som ja) el. [ai].')
') [ai:| foran gi: bagi |bai:ii|, iagið |lai:iið|, hagi [hai:]!]. Diftongiseringen er dog ikke almindelig i Østfjordsk (jfr. VII.),
á udtales som: [au:], [au] el. |au'|: á (au:|, lån [Iau:f7|, så [sau:], ått [auht], bagt [bauht], kålfuv [kaul"vøQ|, Pjórsá [þjo"G'sau"].
I tryksvag Stavelse er á undertiden blevet til a: bleikálóttur > bleikalóttur, móálótfiir > móalóttur.
b udtales som:
') |b], [bi el. |b:| i Forlyd og i Indlyd: iara lba:ral, blår [blau:r|, babla |bab'la|, babl [bab'Aj, obláta [oblau'da, -lauta],
flumbra [flvmbral.
Dobbellskrevet b i Indlyd udtales [b:]: gabba [gab:a].
^) [p] el. |pi i Indlyd foran s (jfr. dog ^)): lambs [lam'ps], og i Udlyd, dobbellskrevet eller efler Konsonant: tabb |lap"|
(jfr. labba |lab:a|), þamb |þamp] (jfr. þaniha [þamba]).
') b er stumt mellem m oq d el. /; dcmbdi [dem'di], dembt (deir', dsm't|, dtimbt Idvu't, dvm'tl, tvilcmd |tvi:lemtl; —
sædvanlig ogsaa mellem m og g, saml mellem m og Endelsen -s: lembga |lt;mgal, lambs |lam'(p)sl (jfr. -)).
Som Udlyd i förste Led i sammensatte Ord udtales b som |b| foran Vokal el. slemt Konsonant, men som [p]
foran uslemt Konsonant: lambcigandi |lambF,iqandi], drambl.vti (dramblaidi, -laiti], — lambdauði llam'pdöy'öi], drabb-
samur |drap'samøQ|. — Del assimileres med 6 og p: lambburðiir |lambvrðoyl, kambpungiir Ikan'buijgoQ, kampuijgoi;].
d udtales som:
') |d|, |d:] el. |d'] i Forlyd og i Indlyd mellem stemte Lyd samt dobbellskrevet i Indlyd mellem Vokaler: dagur (da:qø(;l,
draga [dra:qa], henda [hKn'da], kuldi [kvldi], radda [rad:a], hálfraddaður |haul"(v)rad'aðoc!], Oddtir rod:oQl.
2) [l] el. [f] i Indlyd foran usteml Konsonant el. Endelsen -i (jfr. dog ^)) saml i Udlyd, dobbellskrevet eller efter Konso-
nant: gadds [gafs], lands [lan(l)s), stödd [sdöfi (jfr. staddur [sdad:oe|), rönd lrönt| (jfr. rendur [rendog]).
') </ er i Reglen stumt mellem / og paafolgende g el. n og mellem n og paafølgende g, I el. s; holdgast [hol(l)gasl],
lildna [ul(d)na; sundla [sYn'(d)la], sands [san'(l)s], lands llan'(l)s).
1) For al vise d«n Udtale bntqes iaier fvlgendc Strofe: ÞaH er strHttgur gangur t fy'rir hann evgnga Manga \ að bara þang f fangi t fram i
Langatanga.
XXI
Som Udlyd i försle Led i sammensatte Ord udtales d som dj foran Vokal el. stemt Konsonant, men sorn [tj
foran ustemt Konsonant: raddop ]rad:o"p , vandvirkur [van'dviQgøQ", Oddny 'od'ni" , eldhiis [el'dus, sl'lu's]; raddbilun
rafbilønj, haldgóður haltgouoøQ], oddhvass [ot/was, ofkvas]. — Det er stumt foran d el. t: elddýrkun [el'dÍQgenj,
eldtunga |el'lui(ga]. Det forsvinder endvidere ofte i: andskoti an'(t)sgo"di, -sgo'ti], handleggur [han(d)leg'øQ].
udtales som:
') l'ð] el. [ð'j i Indlyd mellem stemte Lyd, desuden i Nordlandsk (jfr. ^)) foran k: aða [a:öa], lægði [laiq'ör, hafði [havði],
arður [ar'ðoQJ; bliðka [blið'kaj.
I Udlyd (efter Vokal el. stemt Konsonant) er det snart halvstemt, snart ustemt, betegnet ved [ð]: ráð írau:ð], hefð
[hev'ð], lægð [laiq'ðj (jfr. -)), fevð [fer'ð , höfuð ^ho:vø3,.
^) [þ] el. [þ"J i Indlyd foran k (jfr. dog ')) samt mellem stemt og ustemt Konsonant: blíðka [bliþ'gal, borðs [bor'þsj; —
endvidere i Nordlandsk i Udlyd efter "bj, [g^ (jfr. ')): hefð 'heb'þ^, lægð [laig'þ].
3) [d] el. [t] paa Vestlandet, is. paa Vf., efler [q^, ^r' og Tv]: lögð ílöq'ti, garður gardøe , garðs garts , höfð [hövtj,
vafði [vav'di.
<) 5 er i Reglen stumt el. assimileret i bragðs fbrax's , særlig i tryksvage Ord som að a((J)j, það þa(d) , hvað
[xwa(h), za(h), ka(h)l.
Som Udlyd i forste Led i sammensatte Ord udtales ð som |ðj, altid efter forudgaaende Vokal undtagen foran h
+ Vokal eller þ: miðöld 'mi:ðölt;, miðdepill [miðde bid/., -dep-], kviðljettur i'kviðljehdoQ ; endvidere efter stemt Kon-
sonant foran Vokal: Borðeyri "borðr.iri' og efter stemt Konsonant foran uaspireret Lyd (hvor det dog ofte forsvinder):
borðbúnaður 'bor(5)buna5øG , harðger ;har(ð)qerj. — Det udtales som þl efler Vokal, naar del staar foran h +
Vokal, endvidere efter Konsonant, naar del slaar foran ustemt, aspireret Lyd: miðhús mi:þ(h)u's , borðfótur 'borþ-
fo'-'døQ, -fo"l-l. Det assimileres med efterfølgende þ: kviðþungur (kviþ:ungoQ:, er gærne stumt mellem Lukkelyd:
bragðbetri [brag(þ)b6dri, -tf-'n], og desuden i Ord som: baðstofa basdova , Bárðdælir (baurdaiMiQ;, Norðlendingar
|nor'(ð)lendingaQ], Norðlingar [norlirigaol o. fl.
udtales som :
') [e:], [e] el. (ej: gleði [gle:ðij, stef [sde:i;], enni en:ii, hlje (hÁit:], smásleði ,smau:slE'ðil.
2) [ei], |ei:] el. ei"^ foran ng og nk, foran gi og gj, samt hvor del i Bojning af Ord ved Synkope kommer til at slaa foran
gi el. s'O; enginn [eii^'Qin], þenkja rþeiljqa, þeirjlja]; feginn fei:iiní, degi ^dei:ii , sArammrfeg'i Isgam'dei'ji], se<f/a [sei:jaj;
spegill [sbei:jidÅ;, speglar [sbeiglau , dreginn drei:jin , dregnir idrcigniGj; — undtagelsesvis i: mega mei:qa>
') [vj, [yj el. (y:, i Reglen i pron. hver [xwY'r, kvvrj (men derimod hver — Springkilde udtales [yy/ti^.r, kve:rj);
ligeledes i hverndagsföt [/WYGsda/sfö:!, xwYn-, kvYQ's-], hverslags, hvernig, hversu, hvergi, hvenær og einhver.
*) [oy] ofte i Döjningsformer af enginn [eiij'qm]: engfvjan [ÖYijg(v)an , eng(v)um [oyn'g(v)ømj, eng(v)ir, engri,
engrar, eng(v)u.
') rje:] i Datidsformerne greri igrje:ri!, neri, ren, snen. — Paa Østlandet er endnu bevaret den ældre Udtale grö:ri,
gr6:ri] osv.
udtales som;
') [f], if] el. lf:j i Forlyd og i Indlyd, dobbeltskrevet el. foran s, t, st, k; endvidere fordoblet i Udlyd: faðir [fa:ðiQ];
skúffa [sguf:a], oFsi [of-si], hefti [hefdr, hlifst [hAif-s|j, rifka [rif-ga]; eff 'cl], vaff vaV . Endvidere undtagelsesvis i
Stefan [sde:faun], slaufa [slöy:fa], kof(f)ort ko:foQl, kof:OQll, vöflur [vöf'loy', Afrika af'riga, -rika .
') |vj el. [V] i Indlyd mellem Vokaler (jfr. dog ')). mellem Vokal og Id, It, Is (jfr. ^)), g, i, r, ð (jfr. dog 3)),'|mellem
r, / og efterfølgende Vokal el. r: hafa iha:va , efldi Tevldi , höfgi [höv"qi|, rif/'a [rivja], kofri fkovrij, hafði Ihavðij,
arfur ar'vøy\ álfur aulvøg], þarfrar ^þar'vra(; .
1 Udlyd (efter Vokal el. slemt Kons.) er det snart halvstemt, snart ustemt, betegnet ved [vy. haf [ha:w], Hf [\\:v],
arf far"i;>
5) [b] i Indlyd foran /, n og i Nordlandsk foran ð (jfr. ^)): afl [ab'X], efia [eb'Ia], nafn Lnabv], nefna ineb'na], hafði
ihabði]. — Forb. fl foran Kons. udtales snart som 'vlj el. [Ivj, [If]: efldi [ev'ldi, el'vdi], eflsf [evlst, el'fstl
<) / er i Reglen stumt el. assimileret mellem forudgaaende / og d, n, r, s el. /, samt mellem r og ð, /, n, el. t: hvolfdi
[xwol(v)di, kvor(v)di , hálfnaður haul(v)naoøel, hålfrar ;haur.v)raQj, sjålfs isjaul(f)s;, hálft ;hauA(f)l, haur(f)i;; þarfnast
[þardnastj, hvarfia [xwar'dla, kvardla], þarft íþaQ-(f)tl. — Forb. fnd, fnt udtales md, m"!, ni, fij: efna, efndi,lefnt
[eb"na, em-di, e(i"t, emij, jafnt Ijan't, jam't, jaf't). — ft udtales i enkelte Smaaord som fhd]: aftur 'ahdøQi, afian
TahdanJ, eftir [chdio].
f er endvidere næsten altid sluml i visse Ord mellem foregaaende á, ó, li og Vokal: åfir [au:iQ!, tåfa Il0'':a],
lófi [lo":i], húfa ''hu:aj.
Som Udlyd i forste Led i sammensatte Ord udtales / som f; foran ustemt Konsonant, som [v^ foran Vokal el.
stemt Konsonant el. b, d, g: atkj'ini aftiimi , afhýsi la:f(h)isi;; afundinn [a:vYndin , brjefdiifa brjcvdu'vaj. Det udtales
som bj i enkelte Ord: aflægi ablaijij, Hafliði [havli ði, habliðil, úlfúð 'ulvuð, ulbuð . — Det assimileres gærne
med efterfølgende / el. m, hyppigt med b, af og til ogs. med p: brjeffrjett brjef'rjeht', afmæli [am:ai'ir, afmå 'am:au"],
brjefblað brjevblað, brjeblað , afbera [av'beTa, ab:E-ra], ofboð [ob:oiJ], brjefpeningar ibrjefpe'nirigaQ, brjeh-l. Det
samme sker ogsaa i hyppige Ordforbindelser: lof m/er [lom'je'rl, gef mjer 'qem"je'rj.
udtales som:
1- |g]. Ig'l el. rg:| ') 1 Forlyd foran a, á, o, Ó, u, ti, o, au el. foran Kons. undtagen /: gamall : ga:madA], gáta tgau:da, gau:taj,
got [go:l], góður [go'':ðoe], gulur [gY:løQ;, gúll [gud'Xl, gösla [gösia], gaiið igöy:ðj ^/aiJiír [gla:5øQ], gnauða
ígnöy:ðal, ^rár grau:r , Gvendur gven'døe]- I Ordet guð og Sms. deraf udtales g som [gvj: guð [gvY:ð],
Guðmundur, Guðrún. — Desuden undtagelsesvis [g] i : geyið [g&i:jið] mitt.
2) I Indlyd skrevet fordoblet (dog ikke naar i el. / følger jfr. 2): þagga [þag:a]; — endvidere foran /,
n og i Nordlandsk foran ð (jfr. 3): boglar rbog'lag], vågn >agvl; sagði [sag'ði]; — efter Konsonant (ð,
d, f, I, m, n, T, v) foran Bagtungevokal: auðgast [öyð'gastj, holdgun [hol"(d)gøn\ göfga [göv-ga;, bólga
[bo"l'ga], hrimga [heim'gaj, þinga [þin'ga.. margur imargøQj, frjóvgun [frjo^Vgønj.
XXII
2- [qj, (q1 el. [q:J ') • Forlyd foran e, (é), i, i, y, y, ei, ey, æ, samt for skrevet gj: gefa [ge:va], gin fgnn], gina [giina,, gyd ja
[í]ið"ia], gýll rqid/J, s-eíV rr|F,i:t', jef/ma rq6Í:mal, ffæí; [qaitði], ff/a// [gadX], gjóta [qo":da, r,o":ta], gjöf [cjö:v.
-)\ Indlyd fordoblet foran ;, efter stemt Kons. med paafølgende i, samt for skrevet ggj el. gj med
foregaaende Kons.: baggi [baQrij, heybaggi lhei:bar,i], velgi [velTji], lifgi [liVqi], borgin [bor-qin], þiggja
fþiq:a"|, fylgja ífil'qa].
3. ;qj el. (q-j I Indlyd mellem Vokaler (jfr. dog 7) eller mellem Vokal og r, samt de fleste Steder foran ð (jfr. 1, 2): laga
[la:qa]. eigur [eiiqoQj, eigra [eiq'ra], bragð [braq'ð], sagði ísaq'ði '. Forb. gid udtales [qMd] el. [I'gd]: sigldi, ygldi.
\ Udlyd efter lang Vokal og i tryksvag Endelse er det snart halvstemt, snart ustemt, her betegnet med
[qY dag [áz-.q], veg [ve:^], lagleg [laqle^].
4. 'X'] el- M I Indlyd efter Vokal foran ustemt Lyd: lags Tlax's], sagt fsay/t , siglt [s\y:k\, siA-xtj, neglt [nex"Åtj; — dobbelt-
skrevet: handleggsbrotna [han'lexsbrohdnai.
5. ikj el. [k'l I Udlyd, skrevet fordoblet el. efter Konsonant, samt ofte foran udlydende s: bygg [bik'], lögg [lök'], arg [ar'k],
þing [þin'k], fang [fauij'k], stytting [sdihdiijk], byggs [bik'sj.
6. Forb. gt efter á udtales jævnlig (ved Assimilation) som ht: lagt llauht], bagt ibauht].
7. [j] naar det efterfølges af ;; vigi Ivi:jil. I denne Forbindelse bevirker det som oftest Diftongisering af den foregaaende
Vokal: bagi lbai:ii], bagi ibau:ji], degi [åf.'y]i\, sZ/ff/ rsd(i)i:ii], lygi il(i'i:ii!, loginn [loi:iml, sAroc^i [sgo"i:ii], hugi[\\\s-]K.
miigi [mui:jil, togin [löy:iin]. I nogle af disse Lydforbindelser er paa Østlandet g blevet til /, uden at bevirke Dif-
tongisering: lagi [la:ji], bogi [bo:ji|, tregi [tre:jil, lögin [löijin].
8. Foran Kons. undtagen / (jfr. 2 og 9) og v smælter g sammen med foregaaende eller efterfølgende n og udtales
dels som \r\\, dels som I'"' : hringla fhQÍn'laj, þyngsli rþiifsli , hegndi [heij'di], hegnt [heli't, hsn't), hegnst [h6n"st>
Det samme sker ogs. i Reglen foran udlydende -5 (jfr. 5): þangs [þauii's], fangs [fauij's].
9. ff er i Reglen stumt: ') i mellem Vokal og efterfølgende ;: vigja [vi:ja], beygja ibei:ja , bægja 'bai:ja]; — 2) gfier
á, Ó, Ú \ Udlyd samt efter de samme Lyd i Indlyd med efterfølgende a, ti, samt ofte mellem ú og ;'.• låg ilau:((;),.
skag [sqoKÍq)], skógiir sgo":(q)øQ , múgur mu:(qiøQl; hrúga [hou:(q)a,; fljiigi ^flju:!!, Ijiigi [lju:i], sjúgi ísju:i], drjúgir
|driu:(j)iQj — ') mellem / og í/, n el. /, og underliden s, eller mellem r og 5, n el. /.■ fylgdi [fil'dil, bólgna [bo^l'na ,
fylgsni [fil'sni , birgðir [bir'öiy , morgni 'mor'dni , margt mact).
Som Udlyd i förste Led i sammensatte Ord gælder folgende om Udtalen ai g: ') hvor del er dobbeltskrevel eller staar efter
Kons. udtales det som [g] el. [k] efter som det følgende Led begynder med Vokal (slemt Kons.) el. uslemt Kons.: byggakur
[big:agoc, -a'køQ:, söngtist [söyn'glist], - men: bergbúi [berkbu'i], þinghús [þirj'k(h)u"s]. Det assimileres med føl-
gende g el. k: bygggrjón bigrjo"'/;], margkvæni [mar'kvai'ni]; — ^) staar der Vokal foran det udlydende g, udtales
delte som q] el. Ix], de) sidste kun foran stærkt bepustede Konsonanter: flugeldar [flY:qeldayl, haglega Jhaq'leqa],
treggáfaður [irGqgau'vaðod, augljós [öyq'ljo"'s]; men: vegspotti vex'sbohdi], laghentur [la:x(h)evdoQ, -(h)ento(il; —
5) det forsvinder efter á, ó, ú: lágnætti [lau'naihdi], rnágkona ímau:ko'na, mauhkona , drjúgvirkur idrju:viQgøQl, lág-
þýska [lau:þisga .
h udtales som:
') [h] i Forlyd foran Vokal el. /, n, r (jfr. I. 3. d.): hafa [ha:va], hlýða [hA.i:ðal, hnifur [hvi:vøo], hross hgos' .
') Forb. hj udtales ffj]: A/å [/jau:;, hjör [l)'ó:r], hjól ffjo":/], hjarta (ítae'dal.
') Forb. hv udtales enten som [xw] el. [x] (sydlandsk og østlandsk Udtale) el. kv (vesllandsk og nordlandsk Udtale^
hvalur [xwa:løQ, xa:løQ> kva:løQ].
*) h er ofte stumt, saaledes undertiden i Artiklen hinn, hin, hið, og i det pers. Pron. hann, hun, naar det staar paa
en tryksvag Plads i Sætningen: låttu hann 'lauhdan] vera; hvenær kom hun [ko;mun]? men: hun kom huij" ko'm]
/ gær. — Desuden er det i Reglen stumt i sammensalte Ord, naar det staar i Forlyd i sidste Sammensætningsled
og förste Led ender paa ustemt Konsonant: athygli (a.l(h)igli], hesthus [hesdus, hes'tu"s], eldhiis el'dus, e.l'tu'sj,
þinghús [þin'ku'sl, forhlað [foG(h)Aaðl, gaflhlað Igab'laðl, ferhyrningtir [fe:Q(h)ir"dnirigøQl, örfhentur [ör"f(h)evdoy,
-ihlF.ndøQi. Del bevares især efter s, men kan dog ogsaa forsvinde i den Stilling: laiisholt IÖY:s(h)olt:. — Det for-
svinder endvidere f. Eks. i ranghali [rauii'gali].
i, V udtales som:
') [i:], [i] el. |i-|: iða [i:ðal, ytri \ i:dri, i:lri^, hringiða ihQÍi)gröa|, yndi [m'dij, kitt [hiht|, styttur |sdihdøQl, yngri |m-gri| (Vf.), jfr. 2.
') [i] foran ng og nk: hringur [hQÍn'gocl. yngri |ii)gri|, hinkra [hii'gra, hiii'kral, dynkur [diii'goQ, din'koo]. (Ordet
þynka udtales dog gærne |þil''ga, þiri-ka|. Desuden udtales / som |i| i enkelte andre Ord som snigill !sni:iidX], lyg-
inn |li:jml, kligja |kli:jai, tygjast |ti:iast], aktygi |a:ktiii|, datiðyfli |döy:öiblil, niðamyrkur |ni:ða-|, ilska [ilsga], ilt
[il'l], (//5 (ils); paa Østlandet endvidere i illur [id'loyl, mygla (mig-|a|, skrifli [sgrib'lil, ygla [ig'laj, bilt [biA-t].
'J Spor af en ældre Udtale af y findes dog i enkelte Ord, som kyr (ijv:r, fjYr'l, ykkur [yhgøQ], ykkar [Yhgao], spyrja
(sbvr'jal, hvi spyrjið [sbvrjil jyið? Mere dialektisk i Ord som kyssa, skyrpa (Af.), ryðga (Vf.), bryðja, flytja.
kryfja (jfr. Vall. Guöm., Isl. Gramm. § 13 Anm. og BMÓ., Qerm. S. 263 ff.).
i, V udtales som [i:], (i| el. [ij: ileppur [i:lehbøc), ýta [i:da, i:ta], A//fe [hAi:val, sly |sli:], mykri |mi:gri, mi:kri|. istra [isdra].
i udtales som:
') [j] i Forlyd og Indlyd: jol [jo":/], þylja [þil'ja], þjónn |þio"dvl. — 1 Udlyd er det snart halvstemt, snart ustemt 1;):
emj [cm/], belj Ibel/J, grenj [gren/].
') [i] efter hl, hn. hr: hljómur [hAtO":møQ], hnjóður [hviO":ðaQ], hrjóta |hyLO":da, hQi.O":ta].
5) med foregaaende h, g, k smælter / sammen til een Lyd; [fj], [q], [fj]: hjót \{)0":l], gjöf [qö:i'|, kjósa (Íj0":sa].
k udtales som:
1. [k] '; i Forlyd foran a, á, o, o, u, új ö, au el. Kons., undtagen /.- kal [ka:/], kål [kau:/], kol [ko:/], kor [ko":r|.
kurr [kvr], kúfur [ku:voQ], /tos/ur [kösdoQ], kaiiöi [köy:ði), klefi |kle;vi|, knár [knau:rl, krofur [kro:vøol,
kvöl |kvö:/|.
^) i Indlyd foran ustemt /, n: þukl [þvhkA], lákn [lauhkv], — foran udlydende s (jfr. dog 5): b.ilks [bauAks,
baulks], taks [ta-.ks], breks [bre:ks], klakks [klahksj; — endvidere specielt i Nordlandsk og Østlandsk foran
XXIIJ
Bagtungevokal, mellem Vokal og r, v og foran Endelsen -endur (jfr. 3): aka, brekóttur, kökur, kjökra, vökva,
rekendur [a:ka, bre:ko"døQ, ko:køQ osv.|; — specielt i Nordlandsk efter ð. I, m, n (jfr. 3): blíðka, stúlka, rýmka,
hinkra [blið'ka, sdul'ka osv.].
3; i Udlyd: tak [ta:k], brek [bre:k], þökk [þöhk].
Forb. kn i Forlyd er nu i de fleste Ord gaaet over til hn, saavel i Skrift som i Udtale: hnifur, hnje osv.
Den er dog bevaret i en Del allittererende Udtryk: láta knje fylgi'a kviði, og i enkelte andre Ord: knár [knau:r],
knýja, kneyfa, knor. Undertiden findes bægge Skrive- og Udtalemaader, ogsaa i forskellig Betydning: knappur,
knap, nærig, hnappur Knap; knöttur Bold, hnöttur Klode, Globus.
2. [Ij] i Forlyd foran e (é), i, i, f, y, et, ey, æ saml for skrevet k;: kenna (ljen:a], kisfa [^is'da], Kina [^i:na], kytra
[(ji:dra, Ijiitra], kýr [^i:r], keila [fjei la], keyra [fjei:ra], kær [^ai:r], kjarr [Ijar"]; — endvidere specielt i Nord-
landsk og Østlandsk i Indlyd efter Vokal foran / el. / el. (spec. i Nordlandsk) efter ð, I, m, n (jfr. 3): leki, vekja
[leiiji, V6:fja]; blíðki, velki, rymki, hanki, velkja [blið'tji, vel'fji osv.]; undtagelsesvis i Sydlandsk ogsaa i Indlyd:
ekki [ch'fji'], akkeri ^ahijeri|.
3. henholdsvis som ']gj el. ^9] efter s i Forlyd og Indlyd, i Indlyd efter /, (p), r, /, /, m, n, ð med efterf. Vokal (jfr.
dog 1 og 2), i Indlyd mellem Vokaler (ifr. 1 og 2), dobbeltskrevet mellem Vokaler (jfr. 4.), mellem Vokal og /, m, n, r, j,
V (enkelt- og dobbeltskrevet): skal 'sga:/], skil [sqv.l, raska [ras'ga,, Töskir [rösqiQ], rifga rifga , dýpka [difga], dýrka
[dÍQ'ga], ar/f/r [aQ'qig], notkiin nohdgonl, velkja [vi/.'qa], rýmka [riu'gaj, hanki [hau^iqi], bliðka [bliþ'ga], taka [ta:ga],
tekinn [tt;:qinl, (dog ikke i: dúkatur ldu:kadøQ], Jakob [ja:kop]), þakka [þahga], þakkir [þahqig], ekkert [ehqegt],
þukía [þvhgla], drakma [drahgma], teikna [teihgna], teikning [teibgniijk], akrar (a:graQ], tekjur [te:qÐe], vökvi [vö:gvi],
þekkja [þehqa], sökkva [söhgva].
4. Naar k er dobbeltskrevet el. staar i Indlyd foran /, m, n, udvikler der sig en Aspiration for andet (betegnet ved [h]),
hvorefter k udtales som [g] el. [q].
5. Ixi el. [xl i Indlyd mellem Vokal og s, st el. / (jfr. 1): leiks [leix's], taks [tax's], þekst [þex'st], vakta [vax'da], lyktir [lix'diQ).
6. /i er i Reglen stumt mellem /, r, n, s og / el. s/; velkt (veX'l], skenkt [sqeilit, sqein'l], merkt [mfcQt], islenskt
[i:slenst). Det forsvinder ogsaa i Forb. sýknt og heilagt [sit''dohei:laxt]. Mellem / el. r og n udvikler der sig
undertiden en dental Lukkelyd efter at k er forsvundet' tálkn [tauÅ'lv] (ogs. i Sammensætninger deraf, f. Eks. Tálkna-
fjörður), stúlkna [sdu/'dna], storkna [sdoQdna].
Om Forb. nk, se n.
Som Udlyd i förste Led i sammensatte Ord udtales k dels som [k] foran uslemt Kons., dels som [g] foran Vokal
el. stemt Konsonant: sakbær |sa:kbai°r], bakhjallur [ba:kf)adløQ], hnakktaska [hvahktasga], stråkangi [sdrau:gauiiqi],
briiklegtir [brutglt.qøQ], verklegur [vey'gleqøQ], saknæmur [sa:gnai'møyl. I Nordlandsk og Østlandsk udtales dog k ogs.
som (kj mellem Vokal og stemt Lyd: stråkangi [sdrau:kaui!qi] osv. — I Forb. kl er der foregaaende Aspiration i Ord
som: liklega [lihglKqa], klaklaust (klahglöysl), einstaklingur [ein'sdahglirigoo); — Aspirationen er imidlertid endnu mere ud-
bredt i Østlandsk: brúklegur [bruhgleqøg] osv., se Dialekter. — Det forsvinder foran efterfølgende g [= g] og k [= k]:
bleikgulur [blei:gY'loQ], blekklessa iblE:kles'a). Foran [q] og (k) er Assimilationen ikke fuldstændig: dilkgimbtir, stråkkjåni.
udtales som:
1. (I] el. [li ') i Forlyd samt efter Kons. i Forlyd undtagen efter h, i Indlyd foran Vokal el. Kons. undtagen k, p, t: lamb
lampj, kliður lkli:ðoe , ala |a:la|, halda [halda], 1/0/yur |volgoQ|, bruðla (brvola), vals Ival's]; — i Nord-
landsk dog ogs. foran p, k og sporadisk foran / (se 2.), stúlka, stólpi, folk, hjalp [sdul'ka, sdo"l'pi osv.|.
-) dobbeltskrevet (II) se 4.
I Udlyd efter Vokal el. stemt Kons. er del snart halvsteml, snart ustemt: fa/ (ta:/|, 6ru3/ |brYÖ7|, uml\\m'l].
2. l/.l el. (Ái ') efter h i Forlyd: hlað |hAa:ð|, hljóð {hkío-.ði
2) i Indlyd foran k, p, t: stúlka [sduAga], stólpi lsdo"Abi|, elta [eXda|, folk [fo-A-k], hjalp (()auXp], alt (aAl).
3) i Udlyd efter f, g, k, p, r, 5 og /.- afl [ab'^.l, rugl |rYgÅ|, þukl Iþvhk/.], hnupl [hvvhpA], jarl [jar'dX],
rus/ [rvs'A], rjåtl |rjauhlA|.
I Nordlandsk udtales dog altid / foran k, p som (Ij: stiilka (sdulka|, stólpi [sdo-lpi] osv. Foran t
forekommer ogs. sporadisk (1|, is. i visse Egne paa Nordlandet, for at skelne imellem ens skrevne og
ellers ligelydende Ordformer: holt |hoAt], Höj, - men: holt [holt] (dog sædv. [hoA't)) af holur, hul; paa
samme Maade: mælt [maiA't] af mæla, tale, — iften: mælt [mail'l] (dog sædv. [maiAt]) af mæla, maale.
Ordformen stúlkna (gen. pi. af stúlka) udtales som [sduAgna] el. [sduA(d)na| el. (NI.) [sdulkna).
3. // udtales som; ') [1:] el. (li i Ordene mylla fmiha], milla [mika], Halldor [haldo"'r|, i en Del Kælenavne:
Ella [&l:a], Olla [ol:a|, Gulli [gvl:i], Halli [ha\:\\, Lalli [lal:i , Palli ipahi], Palla [pal:a], Malla [mal:a], Milla
[mil:a], Salla [sal:a], Tolli [tol:i], Kalli :.kal:i], Búlli [buhi], Dúlla [dul:a]. Villa [viha], Villi [vil:i] o. fl., — saml i en
Del Ord af fremmed Oprindelse: ball [bal], balli [bal:i], bolla [bol:a], núll [nul'], núlla [nul:a], pilla [pil:a], rall
[ralj, ralla [rakaj; — og endelig sædv. foran udlydends -s; i7/s [il"s], falls [fal's]; — ^) [d"l] i Indlyd, [d'A] i Udlyd:
fella [fedla], falla [fadia], fall [fadA], kali [kadA], lykill [li;qidA, li:fj-].
4. r/, se r.
Som Udlyd i förste Led i sammensatte Ord udtales / som [I], foran h + Vokal dog kun, hvis /-Lyden er lang:
aleinn fa:lt;idv], talfæri [talfairi], velkominn [verko'mw], ballhanskar [bal'hansgaQ], — men: alheimur [a:A(h)ei"møQ];
det er desuden ustemt foran hvilkensomhelsl ustemt Kons., naar det selv staar efter Kons.: hnuplgjarn [hvYhpA9a(r)v]. —
Det er endvidere ofte ustemt i enkelte Ord, hvor Oprindelsen ikke mere er klar: altjent [aA"djevt, aA'dinI, al'tjent],
altilegur [aA'dileqoQ, altilK'qoQJ. Af og til ogs. i: Valtýr [vaA'tir]. — Forb. // udtales enten som fdl] — foran Vokal el.
slemt Kons. — eller som fdA]: fullvel [fYd'lve/J, fallhæd [fad'A^hjaið]. Stemmen er vaklende mellem uaspirerede
Lukkelyd: fjalldrapi [fjad'/drabi, -dra"pi], allgóður [adYgo^'Søe].
uutales som:
1. [m], [m:] el. |mi i Forlyd og i Indlyd undtagen foran p, t, k (jfr. dog 2.) og dobbeltskrevet i Udlyd: maður [ma:OøQ],
ama [a:ma], amma jam:a], ålma [aul'maj, demba [dem'baj, svamla [svam"la1, svaml [svam'A], hamsar
XXIV
'hamsael, tromf [trom'fl, vamm [vam-]. — Enkeltskrevet i Udlyd efter Vokal el. slemt Kons. er de!
snart halvstemt, snart ustemt: lom |lö:m], /arm [jar-m], halm [haulm], góðum ■go»:ðom!.
2. u I e.. :u| ■) i Indlyd foran p, t, k: hempa [hsH-ba], síðhempa lsi:þ(h)enbaj, æmta aiu-da], aumka (oyug v a', — i
Nordlandsk er dog m i denne Stilling altid stemt: hempa [hem"pa] osv.
-) i Udlyd efter s: lasm :lasu].
3. in'] el. '\y\ ofte toran g og k: blåmgast [blo-n'sast], aumka [öySi'ga, öyn'ka, öyuga, öym-ka].
Som Udlyd i försle Led i et sammensat Ord udtales m snart som [m], snart som [^] (jfr. //• samdóma [sam-
do»ma), samhliBa [samK/.i ða], — men: samheldni [sa:M-(h)E!dni]. — Det assimileres med efterfølgende m: sammála
^sam:au'lal; Forb. kom þú udtales [kon'dol.
n udtales som:
1. [n]el. [n'] ') i Forlyd og efter Kons. i ForlydundtagenA: nos [nö:s], /7;æ5a[fnai:sa], STJauð[gnöy:aj, ítnár[knau:rj, sniia isnu:a].
2; enkeltskrevet i Indlyd undtagen foran f (jfr. dog 2.) el. g, k (se 3 — 5): ana (a:nal, sofna [sobna], vakna
[vahgna], lygnur [lig'nOQ^ sundla [syn'(d)la], hans [han's].
3) dobbeltskrevet, se 6.
Enkeltskrevet i Udlyd efter Vokal el. stemt Kons., undtagen r (se r\ er n snart halvstemt, snart
ustemt: an iaurn], iðn \it'n\, gamlan [gam'lanj
2. [v] el. (vj ') efter h i Forlyd: hnifur [hvi:voe].
-) i Indlyd foran /; henta [hevda]. I Nordlandsk udtales dog n i denne Stilling som fnj: henta [hen'ta].
^J i Udlyd efter ustemt Kons. og r; safn sab'v], vågn Tvag'v], rausn [röys'v], jam [jaur'dv, jaud'v].
3. In"] el. [ij] ') foran g med efterfolgende Vokal el. /, v, r, samt foran g i Udlyd: þinga Iþiij'gal, hringja IhQÍn'ga],
þröngva [þröyn'gva], klungrast [klui^'grast], þing [þiii'k], vorþing [vOQ"þink].
-) i Nordlandsk foran k med efterfolgende Vokal, stemt Kons. el. -s (jfr. 4.): hanki [haunfjt], pinklar
[piijklae^ dunks dun'ks]. — Alle andre Steder udtales n i denne Stilling som:
4. |li"] el. \^]: hanki [hauiiq:], pinklar [pili-glae], dunks [du^J^ks].
5. Hvor n staar foran g i andre Omgivelser end de i 3. nævnte, smælter ng sammen til een Lyd og udtales dels som
[i)']: hringdi ihein'di], hringla [hein'laj, vingsa [viij'sa;, tungl [tu^'O. tungna [tuij'na], — samt ofte foran Ejefalds -s
Gfr. 3.): þings [þin'sl, — og i Nordlandsk foran /: hengt [hein't], — dels som [!»•] foran t i de flestes Udtale:
hengt [heili-t].
Paa samme Maade udtales nk foran / som \^'\ og i Nordlandsk som [n"]: punktur [puli'doQ, pui^'toe), dog ogs.
[puvdoQ, puntOQJ.
6. nn udtales som: 'j [n:j, [n"j el. [n] efter a, e, i, o, u, ö i Indlyd og Udlyd, ogs. efter andre Vokaler ved Sammentrækning:
Anna [an:a], inni [in:il, Unnur [Tn:oe], önnur |ön:0Q], ánni [aun:i], eynni EÍn:i', hann [han'i, senn [sen'|, Iðnn [tön'J.
munn [mm'J; — ^) [d'n] i Indlyd, [d'v] i Udlyd, efter andre Vokaler end de foran nævnte: einna [eid"na], vænni
[vaid'nij, finni ffid'm], sýnna [sid'na], daunn [döydv], einn [eid'vj, vænn [vaid'v], fínn ifid'v], fónn [fo"d'v", húnn
Ihudv].
7. n er i Reglen stumt mellem r el. / og efterfolgende s el. t (idet r gærne ogs. forsvinder\ samt undertiden mellem
r og sk el. mellem /, g og s: barns bas'], botns [bosi, famt [feht], bernska [beQ'sgal, hrafns [hcafsl, gagns [gax'si.
Som Udlyd i förste Led i sammensatte Ord udtales n: ') efter Vokal i Reglen som fn : vinandi vi:nandi], i'tn-
fengi [vin"feiii9ij; — foran h -\- Vokal, dog kun hvor n-lyden er lang (jfr. /): sannheilagur [san'hei'laqoQi; — men:
vanhold [va:v(h)öltj; — foran g og til Dels foran k og hv udtales det som [ni- vangá [van'gau'J, fannkoma [fai^'ko'ma,
fan'-], fannhvitur [faii'zwi'doe, fan'- i; — foran b udtales det i Reglen som [ml: annboð '^am'bo'ðj, Finnbogi 'fim'boi'jij,
einbeittur leimbeihdoo]; — -i efter Kons. udtales det som im foran Vokal el. slemt Kons.: jafnarma jab'narma], ^ayn-
legur ;gag'(n)leqOQ]; — det er snart stemt snart ustemt mellem uaspirerede Lukkelyd: nafnbót nabnbo='t , barngóður
[bad'ngo'-'Ooei; — det udtales som fv; foran ustemt Kons.: nafnfrægur fnab'vfrai'qOQ, iðnskóli iið'vsso"'lij, barn-sår
'bad'vsau'rj, jfr. barns-år [bas'au'r]; — del forsvinder ogs. i mange Tilfælde: barngóður íbad'(n ;gO"'ðoe], botnlangi
[bohd(n)lauq9i], nafnfrægur [nab'(v)frai'qoe].
o udtales som:
1. [o], [o:) el. |o'): orri !or:iJ, ofan io:van], koma [ko:mal, snjåkoma |snio":ko'ma).
2. (o»] foran ng: kongur [ko"n'Søe] (skrives i Reglen kóngur).
3. [t:J el. [v] i hvoruguT [zwY:reqaQ, kvY:r-], hvorki [xwYQ'91, kvi'Q'qi], is. i Nordlandsk i Ordet hvor ;kvv:r] (som der altsaa
udtales ligesom hver, se e).
4. toi:] foran gi: bogi [boi:ji], jfr. dog Dialekter.
6 udtales som [0°:], [0»] el. [0»']: ómur (o'':møe], hljóma (hÅiO":mal, tónn [toi'd'v], söngómur [sövij'go"'moQ].
p udtales som:
1. [p] ') i Forlyd: pabbi [pabri], prjónn (prjo«d'v).
^) i Indlyd med foregaaende stærk Aspiration foran ustemt /, n, samt af og til foran Endelsen -s. is. efter Kons.
(jfr. 4.): hnupl [hvThpÅ], vopn [vohpv]; skåps [sgau:ps], happs [hahps] skalps [sgoÅ'ps, sgol'ps]; — i Nordlandsk
og Østlandsk udtales p paa samme Maade i Indlyd mellem Vokaler el. mellem Vokal og r. /, samt spec. i
Nordlandsk efter stemt /, m (jfr. 2.): api [a:pi], hypja [hrpja]; hjålpa [fjaul'pa] osv.
O overalt i Udlyd: skap lsga:pl, hjalp TljauÅ'p, Oaul'pj, kapp [kahp], osp [ös'p].
2. [b] ') efter s i Forlyd (jfr. k, t): spor [sbo:r].
') i Indlyd mellem Vokaler, mellem Vokal og r el. /', mellem s el. ustemt /, m, r. og efterfølgende stemt Lyd
(jfr. 1.) og med foregaaende stærk Aspiration foran slemt /, n el. dobbeltskrevet: api [a:bi]; skopra [sgo:bra],
hypja [hubja]; hespa [hes'ba], hjålpa [IjauA'ba], hempa [heu'ba], varpa [vac'ba]; hnupla [h\Thbla], vopna [vohbna],
hnappuT [hvahbøQl; dog altid [p] i Fremmedordene: april (a:pri/], aprikósa [a:priko<':sa].
3. I Forb. pp, pi, pn er det stærk Aspiration [h] foran Lukkelyden (jfr. ovenfor): hnappur [hvahboQ], hnupl, hnupla.
vopn osv.
XXV
1. [f'] el. [f] foran s (sk, st) t, (jfr. dog l.t: skåps [sgaufs], glópska [glo-f'sga], steypst [sdeif-st], hrepf [hQeft]. — Foran
s og i skrives nu i Reglen p kun hvor Stammen har p, medens det i den ældre Ortografi ogsaa skreves i andre
Tilfælde (for: lopt, nu: loft osv.).
Som Udlyd i förste Led i sammensatte Ord udtales p som [p] foran ustemt Kons.: happdråttur [hahpdrauhdøql,
hampspotti [hanpsbohdi]; — foran Vokal el. stemt Kons. udtales det som [b]: skapillur [sgaibidloc), uppnåm [vhbnau'm].
varpond [vae'bönt], kappleikur [kahbleigOQ, -Isik-]; i Nordlandsk er dog Udtalen her [p] efter Vokal: skapillur [sga:pidloQ]
osv.; — det assimileres med 6, p og i Reglen /; uppbot [Yhbo"'t], kapppróf [kahpro"'!;]; uppfylla [Yf:idlal, uppfundning
ÍYf:Yndnii)k]; ogs. i reiptagl [reif'lagX] ofl.; — i Forb. pi forekommer Aspiration paa Østlandet i visse Ord (jfr. 3. og
Dialekten: skaplega [sgahbleqa]; i Forb. pm findes Aspirationen ogs. andre Steder: kaupmaður [köyhbma-ðoe].
udtales som:
1. [r], [r'j el. [r:] ') i Forlyd: rå/a [rau:va], refur [re:vøQ], — ogs. efter Kons. i Forlyd, undtagen h: prangari [praun'gan],
trana [tra:na], kræfur [krai:voQ].
^) i Indlyd saavel efter Vokal som Kons. foran Vokal el. opr. stemt Kons. (deriblandt b, d, g): fara
[fa:ral, verri [ver:i], iðra [ið'ra], glxfrar [glaivrag], airrar [a:graQ, a:kraQ]; hamra [ham'ra], farðu [far'oø],
arfur [ar'voy], argur [ar'goe], varia [var'dla], meyrna [meir"dna], skim [sqir'dv]; om Forb. rn se for-
øvrigt 3.; — dobbeltskrevet: stærri [sdair:ij.
5) dobbeltskrevet i Udlyd: éarr [bar"), kjarr (^ar'J.
Enkeltskrevet i Udlyd i trykstærk Stavelse er r snart halvstemt, snart ustemt: bær [bai:r], vavr [vav'r].
2. [q] el. [c'] ') efter h i Forlyd: hrifa (h()i:va].
-) i Indlyd foran ustemt Kons.: k, p, s, t, saml foran Böjningsendelserne s, st: verka [veQ'ga], varpa
[vao'ba], versla [veysia], svartur [svaQ'døQ], hers [hec's], berst [beQst].
^) i Udlyd i tryksvag Stavelse: hestur [hes'doQ].
3. Forb. ri, rn udtales i sjældne Ord og omhyggelig Tale som [r'dl, r'dA), (r'dn, r'dv]: kurl [kvr'dA], kurla [kvr'dla], skirn
[sgir'dv], meyrna [meir"dnal; — ellers udtales disse Forb. som [d'l, d'A.], [d'n, dv]: varia [vad"la], karl [kadA],
6arn [bad v].
Nogle Steder paa Sydostlandet er den opr. Udtale af disse Forb. bevaret (se Dialekter): stjarna [sdjar'na], ellers
[sdjar'dna, sdjadna], meyrna (mKÍrna), karl [kar/].
Opr. rs er nu i mange Tilfælde assimileret, ogs. i Skriftsproget: foss [fos], bessi [bes:il (ældre fors, bersi). Det er
dog endnu bevaret baade i Skrift og Udtale, f. Eks. i hersir [hegsit;], versla [vee'sla], samt i Forb. med Böjnings-
endelserne s, st: hers [hees], hvers [/.wee's, kveQ'sJ, ferst [fegsl], spyrst [sbic'st].
r er forøvrigt gærne stumt (gennem Assimilation) foran nd, nt, s, sk, sn, st: stirndur [sdin'doQ], fornt [fovt, fon'l],
fernt [feht], vers [ves'j, þorskur [þos'gog], versna [ves'na], fyrst [fis'l].
Som Udlyd i förste Led i sammensatte Ord udtales r som [r) foran Vokal el. stemt Kons., samt foran b, d, g el.
dobbeltskrevet, men som [y] ellers foran ustemt Kons.: veröld [ve:röll], fargjald [far'qall), ardegis [aur'deijis], kjarrskógur
l^ar^sgo^'igloy], berserkur [beQ'seygoy, besieygoy], berhögg [be:Q(h)ökl, ferhjóla (fee'/)0°laj; — r forsvinder foran Ar;
eftirhreyta [ehdihyei'da, -hQei'la], tårhreinn [tau:heeidv]; endvidere i Reglen i Udlyd af Ordet fyrir foran Kons.: fyrir-
gefning [fi:riqeb"niiik].
udtales som [s], [s"] el. [s:]: sol [so»:/[, visa [vi:sa], bessi [bes:i], foss [fos']. Ang. Udvikling af Lukkelyd i Forb. si, sn, se 1. a.
udtales som:
1. [l] ') i Forlyd: taka [la:ga, ta:ka|, trúa [lru:a], tveir [tvei:rl.
^) i Indlyd foran -s (jfr. dog 4.) og i Reglen k saml med foregaaende Aspiration foran ustemt /, n: skauts
[sgöy:lsl, skotts [sgohts]; notkun [no:lkon], vætl [vaihtÅ], vatn [vahtv]. — I Nordlandsk og Østlandsk desuden
mellem Vokaler el. mellem Vokal og stemt Kons. og spec. i Nordlandsk mellem stemt m, n og Vokal (jfr. 2.):
ata (a:lal, skotra [sgo:tra], heimta [heim'ta], henta [hen'laj.
') overall i Udlyd: hrat [h(>a:t|, holt |hoAi), vart [vaytj, hratt [hyaht].
2. [d] ') efter s i Forlyd (jfr. k, p): stor (sdo":r].
2) i Indlyd mellem Vokaler el. mellem Vokal og stemt Kons., samt mellem f, s el. uslemt /, m, n, r og efter-
følgende Vokal (jfr. 1.-): ata [a:da|, etja [e:dia|, skotra (sgo:dra|, hefta [hefda], hestur [hes'doQl, elta [eX'daj,
heimta (heiiidaj, henta [hevda], varta [vac'daj; — desuden med foregaaende Aspiration foran slemt n. I, saml
dobbeltskrevet (jfr. 1.-): vatna [vahdnaj, vætla (vaihdla^, átta [auhdaj.
3. i Forb. //, ti, tn og som oftest tk udtales t med foregaaende Aspiration henholdsvis som [d) i Indlyd og [t] i Udlyd
el. foran udlydende /, n, se de ovenslaaende Ekspl.
4. / er i Reglen stumt foran s, st el. mellem s og efterfølgende Konsonant (dog ikke r): båts [baus], skauts [sgöys'",
vatns [vas'l, prests [pres'], stytstur [sdis'doyj, kostnaður (kos'naðoyl.
Som Udlyd i förste Led i sammensalte Ord udtales t som [l] foran ustemt Kons., saml i Nordlandsk og Øst-
landsk efter Vokal, naar stemt Lyd folger efter: flatbaun |fla;lböyn], dratthali [drahl(h)a'li]; grjótalda [grio'':talda
(NI.)] osv.; — foran Vokal el. stemt Kons. udtales t ellers altid som [d]; ritöld [riidölt], grjótalda |grjo":dalda], feit-
meti [fei:dme'dil, kartnögl [kae'dnög/.j; endvidere i hesthus [hes'du's]; — Forb. //, tn og tm udtales ofte med Aspi-
ration, is. paa Østlandet: ágætlega ;au:9aihdleqal, mótlæti [mo"hdlai'li], átmatur [auhdma'tOQJ, útnorðan [uhdnorðan], se
Dialekter. — Del assimileres el. forsvinder foran d, t: ritdómur [n:do"'mOQ], hluttaka [hAvhta'ga, -taka], rjetttrún-
aður (rJKhtru'naoøe), hluttaksotð [hlYhlaxsor'^], pósttekjur [po-s'te'qoQ, -te'fjOQ); endvidere i skitseiði [sqis'si'ði].
udtales som:
1. [y:], [y] el. (y) i alle Stavelser med stærkt og mellemslærkt Tryk: una (Y:na], unna [Yn:aJ, kul [ItT.l], vatnsbuna [vas'-
bY'na], hugi \\\s:\i\ (Af.), jfr. 5.
2. [o] i alle tryksvage Stavelser (jfr. dog 3.): maður [ma:ðoQ], ætlun [aihdlon], ætlunarverk [aihdiønarvee'k].
3. [o] meget hyppigt i dal. pi. med Artiklen efterhængl: stúlkunum [sdu/.'gonom], mönnunum [mon:onøm], hliðunum
[h/.i:ðonomj, jfr hlýð(a) (h)onum [h/.i:ðonom].
XXVI
4. [u] foran ng og nk: ungur [un'goQ], dunkur [duli'gøQ, du^'Uøe].
5. [vy:] foran gi (ifr. 1.): hugi [hYYiji] og undtagelsesvis foran /: Guja [gYy-'ja].
Ú udtales som [ut], |u el. [u"]: lir [urr], /lira [lu:ra], tru [tru:], hjátrú [Ijauitru ), úlfur [ulvog].
V udtales som:
1. [v] vaða |va:ða , Svava lsva:val, þrisvar [þri:svaQ], bölva [böl'va]. - I Udlyd, hvor det kun forekommer efler stemt
Kons., er det snart halvsteml, snart ustemt: bölv [böly].
2. [w] kun efter h: hvalur |xwa:locI, jfr. h.
3. Forsvinder i enkelte Ord: sljóvan [slio'':anl, — is. i Smaaord: þvl [þi:], svo [so:].
X udtales som (x'sj el. [y.s]: vaxa [vax'sa], ax [ax's], komax [kor'dnaxs, kod'n-].
z udtales som [s] el. [s]: beztur [bes'doc].
þ udtales som:
1. [þ| i Forlyd i trykslærk Stavelse og i Indlyd (i Laaneord): þola |þo:la], þjóð [þjo-ð], þræll [þraid/.], þræla (þrai:la];
íþaka [i:þa-ga, -þaka], Aþena [a:þena], kaþólskur [ka:þo"lsgOQ[.
2. (ð| hyppigt i daglig Tale i tryksvag Stavelse efter trykstærk Vokal: / því [i:ði|, frá þeim [frau:ðeim|.
3. Det assimileres gærne med foregaaende ð, d, t, g, k: að þú [að:u|, að þið [aö;iíði[; — is. er delte hyppigt i en
Forb. af Verbalform og pron.: komið þið [ko;miÖi] sælir ; jeg sagði þeim [saq-öiðsi-m, saq-ðsim] frá þeim ; seg þii
[sEÍq'ðo, seig'ðo]; sækið þið [sai:9iöi, sai:íjiði[; — bið þú [bid:Ð], hald þú [haA'dÐ], njot þú [njo-hdo], fylg þú [fil'do],
sæk þú [saix-dö]; hnýt þú þeim [hvihd(ø5)eim] osv.; — aðþrengdur [aþTeindoe], harðþjaka [har-þja-ga, -þja'ka].
æ udtales som:
1. [ai], [ai:[ el. (aii: ær [ai:r|, bæn [bai:«], hærra [hair:ai, ætt (aiht|, sæ [sai], grunnsævi [grYn'sai'vi|.
2. [a] (undtagelsesvis): ætla [ahdla[; ætli hann [ahdlan] sje kominn?; áttænngur [auhdahyiij-goQ]. I visse Egne paa Øst-
landet og Vestlandet er der ogs. Tilböjelighed til at udtale kort æ i andre Ord paa denne Maade: sæll [sad'A],
is. i tryksvag Stavelse: hvenær [x(w)Y:nae].
Ö udtales som:
1. [0]:, [o] el. [öi: ör [ö:r], örvar [ör'vaQ], vön [vö:n], hevlön [hei:lön], tvö [tvö:]; lögin \\ö:\m\ (Af.>, jfr. 2.; þröngur
[þrön-gOQ] (Vf.), jfr. 2.
2. [öy] foran ng og nk (dog ikke paa Vestlandet): öngull [öyii'godX], söngur [sOYi)"gøQ[, þröngur [þröyn'goe], hönk
[höylik, höyti'k]; — endvidere foran gi (jfr. g), dog ikke paa Østlandet (jfr. 1): lögin [löy:im]; — undtagelsesvis
i flöjel [flöy:ie/J.
DIFTONGER.
ai [ai] undtagelsesvis i: Mai [mai:].
au udtales som:
1. [öy:], [öy] el. |öy]: auður [oy:5øQ], rauður [röy:ðoe], dökkrauður [döhgröy'ðoQ], autt [öyht]; fau [föy:], auminginn [öv:m-
iijqm] (ogs. [ei:m-|).
2. [y] (undtagelsesvis): austur [YS'doq] (Sl.).
3. [ö] el. [o] (undtagelsesvis): Gunnlaugur [gYn'lö'qoQ], gYl;oqo(3, Guðlaug [gvYðÍö'?].
ei, ey udtales som [ei:], [ei] el. [ei']: eimur [ei:moQ], geyma [qei:ma], hey [hei:], eitt [eiht], beinn (beid'v), meyvna [meir'dna|.
Vll. OVERSIGT
OVER DE VIGTIGSTE ISLANDSKE DIALEKTER I FONETISK HENSEENDE.
De dialektiske ForsKelle i Islandsk i Ordforraad eller Udtale er ingenlunde saa store, som man kunde vente i Betragt-
ning af de Vilkaar, som Befolkningen i Aarhundredvis har levet under. De primitive Samfærdselsmidler i det forholdsvis
store, men tyndt befolkede Land, har for i Tiden haft til Folge, at Indbyggerne i store Dele af Landet har haft ringe
eller ingen Forbindelse indbyrdes eller med den ovrige Befolkning den störste Del af Aarol. Og skönt Indbyggerne i den
senere Tid er bragt hverandre nærmere ved Hjælp af Vejanlæg og livlig Kystfart, findes der endnu ensomme Egne, hvor
man en stor Del af Aaret er henvist til den gamle, ufuldkomne Befordringsmaade. Man skulde tro, at der ved denne
Mangel paa Samkvem mellem de forskellige Egnes Beboere i Tidernes Lob havde udviklet sig en ikke ringe Forskel saa-
vel i Ordforraad som i Udtale. Delte er dog ikke Tilfældet. Der bruges ganske vist her og der i Landet Ord og Vendinger,
som ikke kendes andre Steder, men de spiller ikke nogen stor Rolle og danner i Reglen ikke nogen Hindring for al
Indbyggerne forstaar hverandre. Den fonetiske Forskel virker heller ikke paa nogen Maade forstyrrende, skönl den i visse
Lydgrupper kan være saa fremtrædende, at den tydelig rober en Persons Hjemstavn.
I fonetisk Henseende kan der skelnes mellem to Hovedgrupper, Sydlandsk (siinnlenska) og Nordlandsk (norBlenska).
Dertil kommer saa en Del mindre Grupper, som foruden de specielle Kendetegn har store Træk tilfælles, snart med den ene,
snart med den anden Hovedgruppe. De vigtigste er Vestfjordsk (vcsliirska), som nærmest slutter sig til den forste Hoved-
gruppe, og Østfjordsk (austfirska), som i det vigtigste Punkt staar den anden Hovedgruppe nær, skonl den ogsaa har flere
Ðeröringspunkter med den forste Gruppe, og som derfor bedst opstilles særskilt. En Særstilling indlages endvidere af ..De
sydlige Næsses Sprog" (suðurnesjamálj, hvorom senere.
I. 1. Sunnlenska.
Hovedkendetegn:
3. p, I, k mellem Vokaler bliver til [b, d, g (9)]: gapa (ga:ba], láta [lau:da], taka [ta:gaj, tekjur [te:90y|.
XXVII
b. /, m, n foran p, t, k er ustemte, hvorefter Lukkelydene i Indlyd foran Vokal bliver uaspirerede: hjålpa [fjauAba],
hampur [haji-boQ], haltur [ha/.doQ], heimta [heiiidaj, Si'nti [sivdi], hálka [hauAga], seinka [sei^-ga], men i Udlyd
bibeholdes Aspirationen: hjalp [fjauÅ'p] osv.
c. ðk udtales som [þg] i Indlyd, [þk] i Udlyd: bliðka [bliþ-ga], traðk [traþ-k].
d. hv udtales Ixw] el. [x]: hvalur |xiw)a:IoQ].
e. fð, gð udtales som [vð, qð] i Indlyd, [v5, qð] i Udlyd: hafði [hav'ði], lagði [laq-ði', hefð [hevð], liegð [Iaiq'5].
Denne Dialekt er Landets mest udbredte. Den tales fra Hornafjörður i Sydostlandet, i hele Syd- og Vestlandet
og den vestligste Del af Nordlandet til Skagafjarðarsýsla. Den omfatter saaledes omtrent V4 Dele af Landet med ca.
70— TS^'o af Befolkningen. Dog bor bemærkes, at Udtalen i Reykjavik er noget blandet — en naturlig Følge af at der
bor Folk, stammende fra alle Landets Egne — og at der paa Vestfjordene er nogle Særegenheder i Udtalen, som
senere skal omtales. Desuden kan man ikke sige at alle de her anforte Punkter er lige udbredte; förste, andet og
tredje Punkt {a — c) er Dialektens vigtigste Kendetegn og gælder overalt; det fjærde Punkt (d) er herskende i Syd-
landsk indtil Borgarfjörður, i den ovrige Del af Omraadet gælder vist nok hovedsagelig den nordlandske Udtale.
Punkt fem (e) er almindeligt, men ikke eneherskende vest og nord for Borgarfjörður.
2. Vestfirska folger i alt væsentligt den sydlandske Udtale, men har dog enkelte Særkendetegn: a og ö Csjælden e og i)
udtales i Modsætning til alle andre Dialekter de fleste Steder som [a] el. [ai] og [o] ([e] og [i]) foran ng og nk:
langur Llaij'goy], söngur [soiigøQl; — ð efter r, g cq f [- v] udtales almindelig som (d): garður (gar'doQl, lagði |laq"di],
hafði [havdil; dette skal ogsaa forekomme paa Snæfellsnes. En nu ret sjælden Udtale er at rf i Forlyd i sidste
Led i sammensatte Ord efter r el. ^ i förste Led bliver til [5]: fardagar [far'oa'qag], bardagi Ibarðaiji], Herdis
[her'ði's], Vigdis [viq'ði's] osv. Denne Udtale hores især hos gamle Folk.
II. Norðlenska.
Hovedkendetegn (jfr. sunnlenska):
a. p, t, k mellem Vokaler udtales som [p, t, k (lj)|: gapa |ga:paj osv.
b. /, m, n foran p, t, k er stemte Lyd og Lukkelydene er aspirerede: hjålpa [iiauTpal osv. Dog er / foran / kun
stemt i enkelte Personers Tale i faa Ord (jfr. VL / 2.); sædvanlig udtales den Lydforbindelse som i Sydlandsk,
altsaa: haltur [haÅ'doQ].
c. ðk udtales som [Sk]: btiðka (blið-ka], traðk [Iraðk].
d. hv udtales som |kv]: hvalur |kva:loQ|.
e. fð, gð udtales som (bð, gð| i Indlyd foran Vokal, som [bþ, gþ] i Udlyd: hafði [hab'ði], hefð [heb'þ], lagði
(lag-ði], lægð [laig-þ].
f. hver, hvem og hvor, hvem af to, udtales gærne ens |kvY:rJ; i Sydlandsk og Østlandsk har Ordene forskellig Ud-
tale: |xwY:r] og [xwo:r).
Denne Dialekt tales i Skagafjarðar-, Eyjafjarðar- og Pingeyjarsyslur (jfr. ogs. III. a.V
III. a. Austfirska har förste Punkt (a' tilfælles med Nordlandsk, men andet— sjette Punkt (b — fi tilfælles med Sydlandsk. Doger
den nordlandske Udtale, som er anfort i det andet Punkt (bt vist nok ret udbredt i den nordligste Del af Omraadet, til
Dels ogs. det tredje Punkt 1 c'. — Dialekten har desuden visse Særkendetegn: Medens en Vokal, som staar foran ff/, i andre
Dialekter sædvanlig diftongiseres, sker dette i mange Tilfælde ikke i Østfjordsk; bagi |ba:jil, bagi |bo:ji), lögin [\ö:\\n\
osv., andre Steder: |bai:ji|, |boi:iiI, |IÖY:jmj — Datidsformerne neri, sneri, greri og reri udtales gærne som [ne:ri],
el. [nö:rij, [gre:ri] el. |grö:ril, |re:ri] el. lrö:ril, medens andre Dialekter har Udtalen (njs:ri, snje:ri, grje:ri, rje:ri);
— Aspiration foran k, p, t + I, m, n \ sammensalte Ord, i Lighed med hvad der er almindeligt i usammen-
satte Ord, er meget mere almindelig i Østfjordsk end i andre Dialekter: liklega IlihglGqa], einstaklingur [tin'-
sdahgliiigoy] o. fl. er almindelig Udtale overalt, men specielt Østfjordsk er f. Eks.: mótlæti (mo^hdlaiti), útnyrð-
ingur [uhdnirðiiigiiQJ, átmatur [auhdmatOQ], óbrúklegur (o^ibruhglE'qoQ), laklega [lahgleqa], slaklegt [slahglex'J.
óskaplegur [oi':sgahblt;qoyl, móttaka (mo"htakal osv.; — Ordene kjöt, mjöl, smjör udtales her gærne som ((jo:!),
[mjö:/|, (smjö:rl, medens andre Dialekter i Reglen har Udtalen (f)e:t|, (mje:/], [smÍ6:rl.
Dialekten tales i Múlasýslur, fra Vopnafjörður til Hornafjörður.
b. Hornfirska kaldes den Ejendommelighed i Udtalen omkring fiornafjörður og i den sydlige Del af Austfirðir, at
r/, rn endnu, i det mindste i visse Ord, udtales som [ri] og [rn|, hvor andre Dialekter har |rdlj og (rdn): stjarna
[sdjar'na], Karl [kar/] (men paa den anden Side gærne: karlinn [kadiin]), súrna [surna], meyrna [meir-na], Árni
(aurni), / skiirnum (sgur'nom) osv.
IV. Suðurnesjamál (egl. „de sydlige Næsses Sprog" X Sproget paa Næssene syd for Faxaflói) kaldes en Tilböjelighed til
at udtale ; og u som [e] og [o], hvilket især sker, naar disse Vokaler er lange: vinur [v6:nOQl, una (ö:na] osv. Benævnelsen
paa denne dialektiske Ejendommelighed er imidlertid ganske misvisende, da den forekommer mange andre Steder paa
Sydlandet, is. langs Kysten, af og til ogs. andre Steder, men dog navnlig i Austurskaffafellssýsta og paa Austfírðir.
— Udtalen anses for plebejisk og undgaas af alle dannede Mennesker.
Den modsatte Yderlighed, Udtalen af i og ö som [i] og [v] i Stedet for [s] og [o] forekommer ogsaa af og til,
især hos Personer, som fra Barndommen af er vante til den oven omtalte Udtale af / og u og som gör sig Umage
for at undgaa den.
FORTEGNELSE OVER KILDESKRIFTER OG FORKORTELSER.
ABjDr.:
ABiH.:
ABjl9.ðld.:
ABiRök.:
ABiSál.:
ABjSj.:
Alþ.:
Alþb.:
Alþbl.:
Am.:
AMSiP]V.:
And.
Andv.:
Arb.:
ArbFlfj.
Arm.:
AuBtr.:
Ausln:
AxThBD.:
AxThes.:
APAlp.:
Barn.:
BArn.:
BGLeiO.:
BH.;
BHArnb.:
BHAl.:
BHGr.:
BiblWays.:
Bibl. '08:
BO.:
BlLVs.:
BJVÚrv.:
Bjftrl.:
BKrSvar:
BKrVcrzl.
BMÓ.:
BMÓSól.:
BóluH).:
Bp.:
Bram.:
Br]B6luHj.
BrlDul.:
BrlNst.:
Agúst H. Biarnason, Drauma-]6i. Rvk. 1915.
— — _ Vfirlit vfir sSgu mannsandans. Hellas.
Rvk. 1910
— — — Víirlit yfir sögu mannsandans. Nítjánda
öldin. Rvk. 1906.
- - - Almcnn rökfræði. Rvk. 1913.
_ _ _ Almenn sálarfræDi. Rvk. 1916.
— — — Sjöfn. ÞýDingar úr erlendum málum.
Rvk. 1917.
Arnc Garborg, i Helheimi. Þylt hcfir Bjarni Jonsson frá
Vogi. Rvk. 1913.
- - HuliBsheimar. Py" hefir Bjarni Jonsson frá
Vogi. Rvk. 1906.
Almanak hins islcnzka Þjóðvinaficlags. Kh. og Rvk. 1874 ff.
AlþingisliOindi 1845 ff. I den særlig excerperede Aargang
1911 betyder B = Afdel. B. I.
Alþingisbækur. Hskr. cit. effer Sch.
AlþýOublaBiO. Rvk. 1922 ff.
Arnamagneanske Haandskriftsamling.
JarSabók Arna Magnússonar og Páls Vídalíns. Kh. 1913 H.
H. C. Andersen, Æfintýri og sögur I. — II. Steingrímur Thor-
steinsson þyddi. Rvk. 1904 og 1908.
Andvari. Kh. og Rvk. 1874 ff. (Tidsskrift).
Arbók Háskóla fslands. Rvk. 1912 ff.
Arbók hins Islenzka Fornleifafjelags. Rvk. 1881 ff.
Armann á Alþingi I-IV. Kh. 1829-32.
Arnljótur Ólafsson, AuðfræSi. Kh. 1880.
Austri. SeyOf. 1891 tf. (Avis).
Axel Thorsteinsson, Börn dalanna I-II. Rvk. 1918.
- - Sex sögur. Rvk. 1917.
Arni Þorvaldsson, FerB til Alpafjalla. Rvk. 1919.
Barnasálmabókin (Sálmar og andleg lióD). SafnaS hefir ]ón
Helgason prcstaskólakennari. Rvk. 1901.
Bjami Arngrímsson, Handhægt Garðyrkju Fræði-Quer.
Béitisl. 1816.
Björn Giinnlaugsson, Lei&arvísir til aS þekkja stjörnur I.
Rvk. 1845.
Lexicon islandico-latino-danicum Bjornonis Haldorsonii
(Bjorn Haldorsens islandske Lexikon) Vol. I — II. Havniæ.
MDCCCXIV.
Björn Halldórsson, Arnbiörg, tr. i Búnaðarrit Suðuramtsins
HÚS9- og Bú-stjórnarfjelags I, 2 (S.
22-92). Vkl. 1843.
— - Alli. Hrappsey. 1780.
— — Grasnyljar. Kh. 1783.
Biblía. Kh. 1747 (•Waysenhúss-biblía.).
Biblía. Rvk. 1908.
Bjarni Jonsson, kennari (skriftlige Meddelelser).
Bryniólfur Jonsson, Lýsing^ Vestmannaeyja sóknar. Kh. 1918.
Bjarni Jonsson frá Vogi, Urval af þýddum kvæOum og frum-
sðmdum. Rvk. 1916.
C. F. E. BjSrling, Um vinda. Kh. 1882.
BjBrn Kristjánsson, Svar til Tímarits íslenzkra samvinnu-
fielaga. Rvk. 1922.
Biftrn Kristjánsson, Vcrzlunarólagiö. Rvk. 1922.
B. M. Ölson (mundtlige og skriftlige Meddelelser).
B. M. Olsen, SólarljóO. Rvk. 1915.
Bólu-Hjálmar, KvxOi og kviClingar. Rvk. 1888.
Biskupa sðgur I-II. Kh. 1858-78.
Oerh. P. Brammer, Lysing Landsins Helga i Krists dögum.
Kh. 1842.
Brynjólfur Jonsson, Bolu-Hjiilmarssaga. Eyrarb. 1911.
— — Dulrxnar smásðgur. Bcssast. 1907.
— — Saga Natans Kelilssonar og Skild-Rðau.
Rvk. 1913.
BrJSh.:
BrJÞf.:
BSDýr.:
BSFisk.:
PSkAnn.;
BSLfr.:
BSSjL.:
BTh.:
Draupn.:
EArRétt.:
EBenHafb.:
EBenHr.:
EBenSkv.:
EBenVog.:
EBi.:
EErl.:
Eimr.:
EiÓILf.:
EJ.:
EKvQuII.:
EKvVhI.:
EKvLén.:
EKvOf.:
EKvSa.:
i EKvSamb.:
! EKvSm.:
i EKvSR.:
EKvSv.:
I ■ EKvVh.:
EÓI&BP.:
EÓlKv:.
I EÓILach.:
EÓIRitr.:
Esp.:
I EspS.:
Exod.:
Fan.:
I Fechn.:
• FEOl.:
Rv
k. 1914
er
Islands
Fiske.
Kh
1908
H
rappsey
1774-
-75.
i
andafra
5t ha
nda
gagn-
TI.
Rvk. 1912.
Brynjólfur Jonsson, Saga hugsunar minnar um sjálian mig
og tilveruna. Rvk. 1912.
— — Sagan af Þuríöi formanni og Kambs-
ránsmönnum. Rvk. 1893-97.
Bjarni Sæmundsson, DyrafræDi.
- — Oversigt ov
Annálar Björns á SkarOsá I-Il.
Biarni Sæmundsson, Kenslubók
fræöaskólui
- - Sjór og loft. Rvk. 1920.
Biarni Thorarensen, Kvæi5i. Kh. 1884.
BiinaSarrit. Rvk. 1887 ff. (Tidsskrift).
J. H. Campe, Stuttur SiSa-Lærddmur fyrir góSra Manna, Born.
IJIlagBur á íslcndsku af GuSlaugi Sveinssyni. Leirárg. 1799.
Dagskrá um Heklugos eftir Odd Erlendsson. 1847. Hskr.
cil. efter Sch.
Draupnir. Arsrit I -XII. Útg. Torfhildur Þ. Holm. Rvk.
1891-1908.
Einar Arnorsson, RéttarstaSa islands. Rvk. 1913.
Einar Benediktsson, Hafblik. Rvk. 1906.
- - Hrannir. Rvk. 1913.
- — Sögur og kvæöi. Rvk. 1897.
- - Vogar. Rvk. 1921.
Einar Bjarnason, Nockur íslendska raálsins orö; i AM 226a, 8vo.
Egill Erlendsson, Rastir. Tvær smásögur. Rvk. 1911.
Eimreiðin. Kh. og Rvk. 1895 ff. (Tidsskrift).
Litil ferðasaga Eiriks Ólafssonar. Rvk. 1876.
Eirikur Jonsson, Oldnordisk Ordbog. Kh. 1860.
Einar H. Kvaran (Einar Hjorleifsson), Gull. Saga. Rvk. 1911.
— - — Fri ymsum hliðum. Sögur. Rvk. 1913.
— — — LénharOur fógeti. Siónleikur í 5 þáltum.
Rvk. 1913.
— - - Ofurefli. Saga. Rvk. 1908.
— — — Syndir annara. Sjónleikur i þrem þáttum.
Rvk. 1915.
— - - Sambyli. Saga. Rvk. 1918.
— — — Smælingiar. Fimm sðgur. Winnipeg. 1908.
— — — Sðgur Rannveigar. Rvk. 1919-22.
_ _ _ Silin vaknar. Saga. Rvk. 1916.
— — — Veslanhafsogaustan.Þriársögur. Rvk. 1901.
Vice-Lavmand Eggert Olaffsens og Landfysici Biarne Povel-
sens Reise igiennem Island. Soroe 1772.
Eggert Ólafsson, KvæOi. Kh. 1832.
- — Stutt ágrip ur Lachanologia. Kh. 1774.
- — Ritreglur. Hskr. cit. efter Sch.
Jon Espólín, Islands árbækr. I. -XII. deild. Kh. 1821-55.
Saga Jons Espólins. Kh. 1895.
Exodus, se BiblWaysh.
islenski táninn. Rvk. 1914.
G. Th. Fechner, LitiO eftir dauöann. Þytt hefur Jon Jacob-
son. Rvk. 1921.
J. G. Fischer, Eölisfræöi. Magnus Grimsson isIenzhaOi.
Kh. 1852.
Fj.: Fjttlnir I-IX. Kh. 1835-47 (Tidsskrift).
Fjk.: Fjallkonan. Rvk. og Hafnarf. 1884 ff. (Avis).
FJBl.: Finnur Jonsson, Agrip af bókmentasSgu fslands I — II.
Rvk. 1891-92.
FJMál.: - - M,ilfræOi islenzkrar tungu. Kh. 1908.
FjStcf.: Fióla Stefans, MatreiOslubók. Rvk. 1916.
Fm.: FornmannasBgur. Kh. 1825-37.
FornSuOurl.: Fornsögur Suöurlanda. Lund 1884.
FP.: John Bunyan, For pílagrímsins fri þessum heimi til hins
ókomna. London 1876.
Fr. Joh. Frilzner, Ordbog over Det gamle norske Sprog I- III.
Omarb. Udgave. Kria. 1886-96.
XXIX
Frankl.:
Freyr:
Fréttir:
Fr65i:
GBárð.:
GBj.:
GBr.:
GBrPer.:
Gen.:
Gerh.:
GESau8fi.:
GFFS.:
GFHh.:
GFrAtt.:
GFrE.:
GFrÓl.:
GFrSex:
GFrTis.:
GFrTs.:
GFrUbl.:
GFrÚh.:
GFVinna:
GFSI.:
QQuðmGrg.;
GGunn.:
QGunnStr.:
GGunnOU.
GisliG.:
Gj.:
GI.:
GKonÆt.:
GLárAh.:
GÓIÆb.:
GPRil:
GPSli.;
GrDvr.:
GrFugl.:
GrQand.:
GrKv.:
GrKv. -53:
QThBúi:
QTh. "95:
GTh. "06:
GThor.:
Gust.:
av.:
GVf.:
G2.:
QZ":
Hafst. 16:
Hallgr.:
HallgrPass.:
Heilag.:
Hempel:
Herm]Dr.:
HermJDulr.
HHKr.:
HjaltLxkn.:
Hmbl.:
Horst.:
Hran.:
Hr«arsk.:
HSig.:
Huld:
HuIdaÆsk.:
Tvær sfisogur uflendra merkismanna. I. Franklins æfi. II.
Þarfur maSur i sveit. Kh. 1839.
Freyr. Rvk. 1904 K. (Tidsskrift).
Fréttir. Dagblad. Rvk. 1915—18.
FróSi I. -VIII. ir. Ak. 1880-87.
Guðm. G. Bárðarson, Sæ-Iindyr við Island; i Skýrsla um
hiö i'sl. náttúrufræOisfélag. Rvk. 1919.
Guðm. Biörnson (skriftlige og mundtlige Meddeleiser).
Gisli Brvnjoltsson, Lióðmæli. Kh. 1891.
— — Periculum runologicum. Havniæ.
MDCCCXXIII.
Genesis, se BiblWaysh.
Joh. Gerhardt, Fimmtiu heilagar hugvekjur. . . . útl. af Þorl.
Skúlasyni. Hólum 1624.
Guðm. Einarsson, Um sauðfienað. Rvk. 1879.
Guöm. Finnbogason, Frá sjónarheimi. Rvk. 1918.
- - Hugur og heimur. Rvk. 1912.
Guam. Friöjónsson, Úr öllum áttum. Atta sögur. Rvk. 1918.
- - Einir. Nokkrar sögur. Rvk. 1897.
- - Ólöf i Asi. Rvk. 1907.
- — Sðlhvörf. Sex sögur. Rvk. 1921.
- — Tiu sögur. Rvk. 1918.
- - Tólt sðgur. Rvk. 1915.
- - Undirberulofti. Sannarsögur.Ak. 1904.
- - Úr heimahðgum. KvæOi. Rvk. 1902.
Gu6ra. Finnbogason, Vinnan. Rvk. 1917.
- - Um slált. Rvk. 1917.
GuSm. Guðmundsson, Gigjan. Rvk. 1906.
Gunnar Gunnarsson, Sögur. Rvk. 1912.
- - Ströndin. Skáldsaga. Kvk. 1917.
- — Örnin ungi. Úr ættarsögu Borgar-
fólksins. Rvk. 1918.
LeiOarvisír í sóttkveikjurannsókn. Rvk.
Vestmannaeyjar. Hskr
Gísli Gudmunds
1912.
Gissur Pjetursson, RitgerO
efter Sch.
Gjallarhorn. Ak. 1902 ff. (Avis).
Gu3m. Jonsson, Safn af islenzkum orOskvíSum. Kh. 1830.
Æfisaga Gisla KonráOssonar ens fró&a. Samsett af siálfum
honum. Rvk. 1911-14.
GuCrún Lárusdöttir, A heimleiÐ. Rvk. 1913.
GuSm. Ólafsson, Ætlunarverk böndans. Kh. 1853.
Gestur Pálsson, Rit hans í bundnu og óbundnu máli. I.
Winniptg. 1902.
— — Skildrit. Rvk. 1902.
Benedikt Grðndal (Sveinbjaniarson), DýrafrzSi. Rvk. 1878.
— - fslenzkt fuglatal (aves Islandiae); i Skfrsla
um hiS íslenzka nátlúrufrsDisfélag 1894—
95. Rvk. 1895.
— — GandrciOin. Kh. 1866.
— t — KvæOabók. Rvk. 1900.
— — Kv»Oi og nokkrar greinir um skáldskap
og fagrar menntir. Kh. 1853.
Gn'mur Thomsen, Rimur af Biía AndriOssyni og FriOi Dofra-
dóttur. Rvk. 1906.
— — Lj6öm«li. Nýtt safn. Kh. 1895.
— — Ljóömæli. Nýtt og gamall. Rvk. 1906.
Gísli Thorarensen, LióOmæli. Rvk. 1885.
Gustavs Landkrons saga. Hoolum 1756. Se PKet.
R. Cleasby og QuBbr. Vigfússon, An Icelandic-English
Dictionary. Oxford 1874.
Gestur Vestfirðingur, irsrit I.-V. ár. Rvk. 1847-50. Kh. 1855.
G. T. Zocga, fslenzk-ensk orSabók. Rvk. 1904.
— — — Samme Værk. 2. útg. Rvk. 1922.
Hannes Hafstein, LióSabók. Rvk. 1916.
Hallgr. Pétursson, Sálmar og KvæOi I — II. Rvk. 1887 og '90.
- Passiusálmar.
Heilagra manna sögur. Udg. af C. R. Unger. Kria. 1877.
S. C. L. Hempel, FrymalriSi stýrimannafrsÐinnar. Pydd handa
íslendingum at Markúsi F. Bjarnasyni. Rvk. 1887.
Hermann Jonasson, Draumar. Rvk. 1912.
— - Dulrúnir. Rvk. 1914.
Helgi Hálfdanarson, Almenn kirkiusaga I. Saga fomkirkj-
unnar. Rvk. 1883-96.
F. Jonsson, Historia ecclcsiastica Islandix I — IV. Havniac.
1772-78.
Jón Hjallalin, Lækningabók um þá helztu kvilla i kvikfén-
aBi. Kh. 1837.
— — Lækningakver. Kh. 1840.
HeimilisblaOiö. Eyrarb. og Rvk. 1912 ff. (Tidsskrift).
Horster, Agripaf Historium Heilagrar Ritningar. Hoolum. 1776.
Hrana Saga Egilssonar. Hskr. cil. efter Sch.
Frjetlir frá fulltrúa-þinginu í Hráarskeldu I — 1 1 . Kh. 1840 og '43.
HelgiSigurösson.SafntilbragfræOiíslenzkrarimna. Rvk. 1891.
Huld. Safn alþýOlegra fræOa íslenzkra I— VI. Rvk. 1890-98.
Hulda, Æskuástir. SmásSgur. Rvk. 1915.
ffk.:
II.:
Ilkv.:
1. Ing.:
Ing.:
Irv.:
fsaf.:
fþrf.:
JASEin.:
jAGát.:
JAÞí.:
JG.:
JHail.:
JHallHB.:
JHds.:
JJHugv.;
JJsEh.:
JKrKrðf.:
JKrSjór.:
JKrVerzl.:
JMAsn.:
JMPisl.:
JÓfDm.:
JtSfPy.:
JóhSBHr.
JÓI.:
JÓIHH.:
JÓIGrv.:
JÓIInd.:
Jós.:
JSBr.:
]SFb.:
JSVb.:
Jsjs.:
JsJsLj.:
JsJsOpt.:
JStgr.: '
JThMk.:
JTTlPs.:
JThorKylj.:
JThorSnae.:
JTrB.:
JTrHalla:
JTrHeiO.:
JTrL.:
JTrSamt.:
JTrSk.:
JTrSm.:
JTrTgs.:
Jarg.:
JÞork.:
JÞorkJðr.:
JÞorkÞjs.:
jporl.:
KambDul.:
KG.:
Hannes Þorsteinsson, Galdra-Loftur. Rvk. 1914.
Iðunn. Safna^, íslenzka& og kostaQ hefir Sigur&ur Gunn>
arsson. Ak. 1860.
— Mánaðarrít til skemfunar og fróðleiks I— VII. Rvk.
1884-89.
— Nýr flokkur. Ritstjórí Agúst H. Bjamason. Rvk.
1915 ff. (Tidsskrift).
íslenzk fomkvæOi. Kh. 1854—85.
Ilíons-kviDa Homers I — II. Sveinbjöni Egilsson íslenzkaði.
Rvk. 1855.
Ilions-kvæOi l-XII. Benedikt Gröndal isIenzkaO!. Rvk. 1856.
Ingólfur, tímarit, kostaO og litg. af Svb. Hallgrimssyni. Rvk.
1853-55.
Ingólfur. Rvk. 1903 ff. (Avis).
W. Irving, Pílagrímur ástarinnar. Kh. 1860.
isafold. Rvk. 1874 ff. (Avis).
fþróttasamband Islands, Skipulagsskrá um leikmót.
Jon Jonsson Aðils, Einokunarverzlun Dana i Islandi 1602-
1787. Rvk. 1919.
Jon Amason og Ólafur Davíðsson, fslenzkar gåtur, skemt-
anir, vikivakar og þulur. I. Gåtur. Kh. 1887.
Jon Amason, fslenzkar þjóösögur og æfintýri I— II. Lpz.
1S62-64.
Jon Guðmundsson, lærOi (c. 1574-1650).
Jonas Hallgrimsson, LjoOmæli og önnur rit. Kh. 1883.
— — i Handritasafn Bokmentafjelagsins Nr.
27, 4to.
se Nýársg.
Jon Johnsen, Hugvekja. Kh. 1840.
Jonas Jonassen, Um eSli og heilbrigOi mannlegs likama.
Rvk. 1879.
J6n Kristiánsson, Islcnzkur krðfuriettur. Rvk. 1913.
- - Islenskur sjórjettur. Rvk. 1915.
- - Islenzkur verzlunarriettur. Rvk. 1916.
Jon Magnusson fra Laufis, Asnabilkur. Hskr. cit. efter Sch.
Pislarsaga sira Jons Magniissonar. Kh. 1912-14.
Jon Ófeigsson, Agrip af danskri mdlfræOi. Rvk. 1915.
- - Kenslubók i þýsku. Rvk. 1906.
Johann Sigurjönsson, Bóndinn i Hrauni. Rvk. 1908.
J6n Ólafsson, Orðabók islenzkrar lungu 1.-2. hefti. Rvk.
1912-15.
- — Sagan af Hróbjarti Hetti og kðppum hans.
Rvk. 1900.
Jon Ólafsson Grunnvikingur (kulturhistoriske Notitser af hans
Ordbogsamling i AM., som oftest cit. efter P. Thoroddsen
el. ÓI. DaviOsson).
Æfisaga Jons Ölafssonar Indiafara. Kh. 1908-09.
Josephs saga. Hskr. cit. efter Sch.
Minningarrit aldarafmxlis Jons SigurOssonar. Brcf Jons
SigurOssonar. Urval. Rvk. 1911.
Jén SigurSsson, Litil Fiskibök. Kh. 1859.
- - Litil varníngsbók. Kh. 1861.
Jonas Jonasson, Ny dönsk orSabók. Rvk. 1896.
— - Ljós og skuggar. Rvk. 1915.
Jonas Jonassons efterladte Optegnelser af folkloristisk og
kulturhistorisk Indhold (utrykte).
Æfisaga Jons prófasts Steingrimssonar eftir sjálfan hann.
Rvk. 1913-16.
Jon Thoroddsen, MaSur og kona. Kh. 1876.
- - Piltur og slulka. 2. utg. Rvk. 1867 og
3. utg. fsf. 1895.
Jakob Thorarensen, Kyliur. Rvk. 1922.
— - Snaeliós. Rvk. 1914.
J6n Trausti (GuOm. Magnusson), Borgir. Gamansaga lir
GrundarfirOi. 2. utg. Rvk. 1911.
- - Góöir stofnar. SSgur fri fyrri ðldum I-II.
Rvk. 1914.
- - Halla. SSguþittur úr sveitalífinu. Rvk. 1906.
- - HeiOarbýlið I-IV. Rvk. 1908-11.
- — Leysing. KaupstaOarsaga fra síöustu áratugum
nitjándu aldar. Rvk. 1907.
- — Samtiningur. Rvk. 1920.
- - Sðgur fri Skaftireldi I-II. Rvk. 1912-13.
- - Smásögur I-II. Rvk. 1909 og '12.
- — Tvær gamlar sSgur. Rvk. 1918.
Chr. Jurgensen, Matur og drykkur. Rvk. 1906-'08.
Jon Þorkelsson (Rektor), Supplement til islandske Ordboger
I-IV. Samling. Rvk. og Kh. 1876-1899.
Jon Porkelsson (Landsarkivar), Saga Jdrundar Hundadaga-
kongs. Kh. 1892.
- — Þjóösögur og munnmæli. Rvk. 1899.
I'slenzk IjóSabák Jons Porlikssonar prests að Bægisá I-Il.
Kh. 1342-43.
Guðmundur (Jonsson) Kamban, l3r dularheimum I. Rvk. 1906.
KonráO Gíslason, Dðnsk orOabók meO íslenzkum þýSingum.
Kh. 1851.
XXX
Kirk.:
Klopst.:
Kip.:
KrJ.:
KM.:
Kvðld.:
KolpinRavn:
Lalþ.:
Lbs.:
iear.:
Lexpoel.:
Lexpoei.v.FJ
LFR.:
Lh.:
LHDFyrn.:
LHBL&L.:
LHBLd.:
LHDLögr.:
Lhgsk.:
LiUafr.:
Likn.:
Lit.:
Lock:
Lskjs.:
Læknabl.:
Logb.:
L8gr.:
Málshb.:
MarrPK.:
Malt.:
MelAgr.:
MelDr.:
MciEnd.:
MelNls.:
MelForn.:
Melfsl.:
Mentm.;
MHik.:
IVlHUpp.:
Mill:
Milt.:
Myn.:
Mird.:
MJ.:
MJOr.:
M]]Ar.:
MJÚt.:
MLbs.:
MorB.:
Morg.:
MSlGAIv.:
MStHandb.:
MStHiálpr.:
MStVin.:
MvT.:
Nefnd.:
NefndFoss.:
NF.:
NOK.:
Nyarsg.:
NýliD.:
NK.:
NorO.:
NorBri:
OBj.:
Od.:
Kirkiublað I-VIl. Rvk. 1891-97 (Tidsskrift).
Klopstokks MesMas. Af þýzku i islenzku snúinn af ]óni
Þorlákssyni (fr.i Bægisá). Kh. 1838.
Klausturpósturinn 1-IX. Dcitist. og Vkl. 1818-37 (Tidsskrift).
Rit Kristians ]ónssonar I. Lióðmæli. Rvk. 1872.
KvennablaBiB. Rvk. 1895 ff. (Tidsskrift).
Hannes Finsson, Qvðld-vökurnar l-II. Leirárg. 1796-97.
F. Kolpin Ravn, Ættgengi og kynbætur. Þýlt hefur Helgi
Jonsson. Kh. 1905.
Lagasafn handa jlþýOu. Rvk. 1890-1910.
Landsbókasafn.
Lear konungur. Sorgarleikur eftir W. Shakespeare, i is-
lenzkri þýðingu eftir Steingrim Thorsteinsson. Rvk. 1878.
Sveinbjorn Egilsson, Lexicon pocticum antiquæ linguæ
septentrionalis. Havniæ 1860.
: — — samme Værk. Forøget og pany ud-
givet ved Finnur Jonsson. Kh. 1913-16.
Lærdóms-Lista Félags I-XV. Kh. 1781-98.
Rit þess I sien
aidsskrift).
Lýsíng Lands
LárusH. Djai
Aiþ.
argjðrð á íslandi:
Islandi. Kh. 1876.
1914-
Helga, se Bram.
son, Fyrningskulda; i Lögfræöingur. Ak. 1901
— — — Log og lögskýring. Aðaldrættir. 1916— 17,
(maskinskrevet).
— - - Um landsdóminn; i Árb. 1914.
— — — Frumvarp til laga um lögræð
1917 A. Pingskjal 5.
LandshagsskyrslUr fyrir fsland. Rvk. 1895 ff.
Likafróns saga; i Lbs. 661, 4to, cit. efter Sch.
Liknarbraut, se Ífk.
O. Ölavius, Fyrirsagnar tilraun um lit
Kh. 1786.
A. G. Lock, Um jarBrækt og garðyrkju
Landsskjalasafn.
LæknablaðiB. 1915 ff. (Tidsskrift).
Logberg. Winnipeg 1888 ff. (Avis).
Logrjetta. Rvk. 1906 ff. (Avis).
Málsháttabók. Hskr. cit. efter Sch.
Marryal, Percival Keene, cit. efter Log:
William Matthews, AuBnuvegurinn. Rvk. 1887.
Pall Melsted, Agrip af mannkynssogunni. Rvk. 1878—79.
- - Brjef til Jons Sigurössonar. Kh. 1913.
- - Endurminningar. Kh. 1912.
- — NorBurlandasaga. Rvk. 1901.
Hallgr. Melsted, Fornaldarsagan. Kh. 1900.
Bogi Th. Melsted, Islendingasaga. Kh. 1902 ff.
Mentamálanefndarálit 1-111. Rvk. 1921.
Magnus Hákonarson, Alberts Thorvaldsens ætisaga. Kh. 1841
Magnus Helgason, Uppeldism.il. Rvk. 1919.
J. St. Mill, Um frelsiB. Rvk. 1886.
Milions Paradisar Missir. Á islenzku snuinn af Jóni Þor
lákssyni (fr.í BægisS). Kh. 1828.
J. P. Mynster, HugleiBingar um höfuBalriBi kristinnar Iniar
Kh. 1839.
J6n Mýrdal, Mannamunur. 2. útg. Rvk. 1912.
Matthias Jochumsson, LióBmæli 1— V. Seyöf. og Rvk. 1902-06
— - GretlislióB. fsf. 1897.
— — J6n Arason. Harmsöguleiki^ í 5 þátt
um. fsf. 1900.
— — Otilegumennirnir. Leikur í 5 þátfum
Rvk. 1864.
Minningarrit Landsbókasafnsins. Rvk. 1919—20.
MorBbréfabæklingar GuBbrands biskups Porlákssonar. Rvk
1902-06.
MorgunblaBiC. Rvk. 1913 ff. (Dagblad).
Magnus Stephensen, Margvíslegt Gaman og Alvara 1 — 11
Leir.írg. og Beitist. 1798 og 1818.
— Hentug handbók fyrir hvorn mann
Leii
"3-
1812.
- - Hjálpræöi i NeyB. Leirárg. 1802.
— - Skemlileg Vina-gleOi I. Leirárg. 1797.
MinnisverB TiBindi I — 111. Leirárg. 1796—1803.
TiBindi fr,i nefndarfundum íslcnzkra embætlismanna i Reykja-
vik árin 1839 og 1841. Úlg. at Þorst. Jónssyni. Kh. 1842.
Ncfndarálil meiri hluta fossanefndar. Rvk. 1919.
Ný Fjclagsril I-XXX. Kh. 1841-73 (Tidsskrift).
Nockur Gaman-KvxBi orkt af Vmsum Skáldum á 18. öld
Útg. Þdrarinn Svcinsson. Kh. 1832.
Nýirsgjðt handa bflrnum frá Jóhanni Halldórssyni. Kh. 1841
Ný líBindi. Rilstjori Magnú« Grimsson. Rvk. 1852.
Nýll kirkjublaB. Rvk. 1906 ff. (Tidsskrift).
NorÐurland. Ak. 1901 ff. (Avis).
NorBri. Ak. 1906 ff. (Avis).
Oddur Ðjðrnsson og Jonas Jonasson, ÞjóBtrú og þjóösagnii
I. Ak. 1908.
OdysseifskviBa Homers. SveinbiSrn Egilsson fslenikaOi, End
ursk. úlg. Kh. 1912.
OB.:
ÓDanFlatm.
ÓDavSk.:
ÓDavVik.:
ÓDavÞul.:
ÓDavÞj.:
Odds.:
OGNT.:
Pan:
Parm.;
PGAnn.:
Pl.:
PÓl.:
PÓISkr.:
PPRæB.:
PVÍd.:
PÞorb.:
RáBg.:
Rask.:
Rask 18.:
Rob.:
Rvik.:
Safn.:
SAG.:
Sambl.:
SBIDA.:
SBrGr.:
SBrNúm.:
Sch.:
SchMál.:
SEinAS.:
SEÍnHlj.:
SGuBVar.:
SHHr.:
Slng.:
Sýrak.:
Skák.:
Skírn.:
SkKáras.:
SkN.:
Skuld:
SNordFÁ.:
SMordSnSt.:
SnSturlHátti
SSigfÍþi.:
SSigLj.:
SStFI.:
SStPlt.:
StgrTh.
Sti:
StÓI.:
StÓI.
Stoll.:
23:
StStAndv.:
Sturm:
Sunnf.:
SvbEg.:
SvP.:
SvPBjP.:
SvPRask
SvSSIv.:
Homeri Odyssea, á islenzku utlögB af Sveinbirni Egilssyni.
Trykt i SkólaboBsrit BessastaBaskóla. Vkl. 1829-40 (Naar
denne Udgave citeres, bruges Boganforelse, betegnet 'ed
romerske Tal).
ÓBinn. Rvk. 1906 ff. (Tidsskrift).
Ólafur Daníelsson, Um fiatarmyndir. Kenslubók i rúmíræði.
Rvk. 1920.
Jon Arnason og Ólafur DaviBsson, fslenzkar gåtur, skemt-
anir, vikivakar og þulur. 11. íslenzkar skemtanir. Kh. 1888-92.
Samme Værk 111. Íslenzkir vikivakar og vikivakakvæSi.
Kh. 1894.
Samme Værk IV. íslenzkar þulur og þióBkvæBi. Kh. 1898
-1903.
Ólafur DaviBsson, l'slenzkar þióBsögur. Rvk. 1899.
G. Oddsen, Almenn JarBfræBi og Landaskipun I— IV. Kh.
1821-27.
Oddur Gottskálksson, Hil nya Teslamenl. Roschylld 1540.
Knut Hamsun, Pan. Jon SigurBsson þyddi. Rvk. 1923.
Saga af Farmes LoBinbirni. Rvk. 1884.
Pjetur Guðmundsson, Annáll 19. aldar. Ak. 1912.
Plégur I -IX. Rvk. 1899-1907. (Tidsskrift).
Pall Ólafsson, LjóBmæli 1-11. Rvk. 1899-1900.
P.ÍI1 Eggert Ólason, Skrå ytir handritasöín Landsbókasafns-
ins. I. ff. Rvk. 1918 ff.
Pétur Pétursson, Slutt ræBusniB. Vkl. 1839.
Pall Vidalin, Skýringar yíir fornyrBi lögbókar. Rvk. 1854.
Páll Þorbergsson, OrBaregistur (lal.-isl.). Hskr. cil. efter Sch.
Sagan um þá tíu ráBgiafa. Vkl. 1835.
Rasks Samling i Add. B. U. H. 627, 4to.
Forskjellige Islandsk-Latinske Vocabularia formodentlig af
Svend Paulsen (Sveinn læknir Pálsson); i Hskr. Rask 18.
Fernir fornislenzkir rimnaflokkar, gefnir lit af Finni Jóns-
syni. Kh. 1896.
Robinson Krúsóe, þýBingarágrip eftir Steingrim Thorsteins-
son. Rvk. 1896.
Reykjavik. Rvk. 1900-1912. (Avis).
Safn til sögu íslands. Kh. og Rvk. 1856 ii.
Sigurbiörn Á. Gislason, Reikningsbok 1-Vl. Rvk. 1911-14.
Dansk-islenzk sambandslog, 30. nóv. 1918. Rvk. 1916.
Sigfiis Blöndal, Drotningin i Algeirsborg og ðnnur kvxBi.
Rvk. 1917.
SigurBur BreiBfjorB, Fra Grænlandi. Kh. 1836.
- - Númarimur. Vkl. 1835.
Hallgr. Schevings Samling (i Afskrift) i Lbs. 283 - 284, 4to.
Hallgrimur Scheving, íslenzkir málshættir l-II. Vkl. og
Rvk. 1843 og 1847.
Sigfiis Einarsson, Almenn söngfræBi. 2. útg. Rvk. 1916.
- - Stutt kenslubók i hljómfra-Bi. Rvk. 1910.
SigurBur GuBmundsson, Varabálkur. Ak. 1872.
SigurBur HeiBdal, HræBur I-Il. Rvk. 1918 og 1919.
Æfisaga SigurBar Ingjaldssonar. RituB af honum sjálfum.
l-Il. Rvk. 1913-14.
Jesu Sýraksbók, se BiblWaysh.
Pétur Zophoniasson, Kenslubók i skak. Rvk. 1906.
Skirnir. Kh. og Rvk. 1827 ff. (Tidsskrift).
Skarakárasaga. Hskr. cit. eftir Sch.
Skýrsla um hiB ísl. NáttiirufræBafjelag. Rvk. 1890.
Skuld. islenzkt þjóBmenningar-blaB. Eigandi og ritstjori Jon
Ólafsson. Eskif., Kh. og Rvk. I-V. 1877-83.
SigurBur Nordal, Fornar istir. Rvk. 1919.
- — Snorri Sturluson. Rvk. 1920.
t.: Snorri Sturluson, Háttatal, cit. efter Strofer i forsk. Udg.
af Snorres Edda.
Sigfiis Sigfússon, fslenzkar þjóBsögur og sagnir 1 — II
SeyBf. 1922-23.
SigurBur SigurBsson, LjóB. Rvk. 1912.
Stefan Stefánsson, Flora Islands. Kh. 1901.
- - Plonturnar I. Udg. Kh. 1913 og 2. Udg.
Kh. 1920.
Steingrimur Thorsteinsson, LioBmæli. 3. litg. Rvk. 1910.
StiórnartíOindi fyrir Island. Kh. og Rvk. 1874 tf.
Stefan Ólatsson, KvæBi I-Il. Kh. 1885-86.
- - LjóBmæli I. Kh. 1823.
H. W. Stoll, Kenslubék i goBafræBi Grikkja og Romverja.
Sigr. Thorsteinsson hefur islenzkaB. Kh. 1871.
Stephan G. Stephansson, Andvökur l-IIl. Rvk. 1909-10.
Chr. Sturm, Andlegar hugvekjur. ÚtlagBar af Markúsi Magn-
iissyni. I— II. Lcirárg. 1797-98.
SuBurland. Eyrarb. 1910 ff. (Avis).
Sunnanfari. M,inaBarblaB meB myndum. I-XIII. Kh. og
Rvk. 1891-1914.
Sveinbjðrn Egilsson, se II., Od. og Lex. poet.
Sveinn P.ilsson, Æfisaga Jons Eyrikssonar. Kh. 1828.
- — Æfisaga Bjarna Påissonar. Leir.irg. 1800.
: se Rask 18.
Svainn Sðlvason, Tyra JuriseDur Barn i Lögum. Lairárg. 1799.
XXXI
TBókm.:
TFr.:
THBr.:
THDv.:
Thord.:
Thorv.;
ThTh.:
Tilslf.:
TSæm.:
TSæmRit.:
TSæmTæk.:
Upp.:
Urs.:
VA.:
ValBrol.:
ValDagr.:
VGuíSmPriv.
Víd.:
Visir:
Visn.:
PEgPr.:
ÞEgÚI.:
ÞErlSagn.:
ÞErlÞ.:
PGiD.:
ÞGiOs.:
PQjUf.:
Þjóð.:
Þjv.:
ÞKet.:
ÞMarlBr.:
PThÁrf.:
ÞThFerö.:
ÞThLfr.:
ÞThLys.:
PThMinn.:
ÞThPPjet.:
ÞÞór.
Pælt.:
adv. (Adv.)
Timarit hins íslenzka Bókmentafélags. Kh. og Rvk. 1880 — 1904.
Theódór FriSriksson, Útlagar. Rvk. 1922.
Torfhildur Þ. Holm, Bryniolfur Sveinsson biskup. 2. útg.
Rvk. 1912.
- - - Draupnir, ársrit I-XII. Rvk. 1891
— 1908.
Helgi G. Thordersen. Húsposlilla. Rvk. 1883.
Alberts Thorvaldsens æíisaga, se MHák.
Thoroddsen, Eins og gengur. Rvk. 1920.
Tilskip
Rvk. 1922.
Tómas Sæi
eftirlit meö skipum og bátum og öryggi þeii
1 1767-68.
■ þáltum. Rvk.
dsson, Bréf. Rvk. 1907.
— - Þrjár ritgiörOir. Kh. 1841.
— — Ræöur viö íms tækifæri. Vkl. 1841.
Í uppnámi. íslenzkt skákrit. 1901 og '02 (Tidsskrifl)-
G. F. Ursin, Sliörnufræíi. Vkl. 1642.
Valdimar Ásmundsson, Rilreglur, 5. ú»g. Rvk. 1899.
Valur (Theódór Friðriksson), Brot. Sðgur úr íslenzku þióa-
lííi. Rvk. 1916.
— Dagrúnir. Rvk. 1915.
Valtýr Guðmundsson, Privatboligen paa Island i Sagatiden.
Kh. 1889.
7ón Þ. Vídalin, Hús Postilla. Ed. 8. I-ll. Hoolt
Vísir. Rvk. 1910 ff. (Dagblad).
Su gamla Vijsna-Book. Ed. 2. Hoolum 1748.
P. Egilsson, Prestskosningin. Leikrit í þr
1894.
— — Útsvariö. Leikrit í þremur þátlum meö viö-
bæti. Rvk. 1895.
Porsteinn Erlingsson, íslenzkar sögur og sagnir. Rvk. 1906.
— — Þyrnar. Rvk. 1905.
Porgils Gjallandi Qón Stefánsson), Dýrasðgur I. Rvk. 1910.
— — Ofan úr sveitum. Fjórar sðgur. Rvk. 1892.
— — Upp vii5 fossa. Ak. 1912.
ÞjóBólfur. Rvk. 1849—1919 (Avis).
PjóOviliínn. ísf., Bessast. og Rvk. 1887-1914 (Avis).
Þess svenska Gustav Landkrons og þess engelsks Berlholds
faabreitilegir Robinsons. Útlagðir af sr. Þorst. Ketilssyni.
Hoolum 1756.
Porgeir Markússon, Psalterium consolatorium edur Huggun-
ar Psaltare. Hoolum 1756.
— — Idrupar psalltare. Hoolum 1755.
Þorvaldur Thoroddsen,' Arferöi i Islandi i þúsund ár. Kh.
1916-17.
— — Feröabók l-IV. Kh. 1913—15.
— - LandfrapOissiga íslands. I-IV. Rvk.
og Kh. 1892-1904.
— - Lýsing Islands l-IV. Kh. 1908-21.
— — Minningabók l-II. Kh. 1922-23.
— — Æfisaga Pjelurs Pjelurssonar bisk-
ups yfir íslandi. Rvk. 1908.
Púsund og ein nótt. íslenzkaO hefir Steingrimur Thorsteins-
son. 1-IV. Kh. 1857-64.
Samme Værk. 2. útg. Rvk. 1910-12.
Porlákur Þórarinsson, Ljóömæli. Rvk. 1858.
4 þætlir um alþing og ftnnur málefni íslendinga. Gefnir lit
af Magn. Eirikssyni og öSrum íslendinguni. Kh. 1843.
forældet.
Poesi, digterisk Sprogbrug.
nydannet Ord, ogs. noget ældre Nydannelse, som ikke kan
siges al have faaet almindeligt Indpas.
Udenlandsk Laaneord, alm. i daglig Tale, is. i Byerne; ikke
anerkendt i Skriftsprog.
scilicet, nemlig.
Adjektiv.
absolut.
Akkusativ.
Adverbium, adverbielt.
Austfiröir, Osllandet.
afbildet, Afbildning.
Afdeling.
Afledningsendelse.
Agronomi, agronomisk.
Akureyri (By paa Nordlandet).
alfabetisk.
Alftafiöröur (Egn paa Østlandet).
almindelig, Almindelighed.
amerikansk-islandsk.
Anatomi, anatomisk.
angaaende.
anomal.
Arkitektur, arkitektonisk.
Árnessýsla (Syssel paa Sydlandet).
Amf.
Amarfjöröur (Egn i det nordvestlige Island).
Art.
Artikel, Artiklen.
ASkaft.
Austur-Skaftaiellssýsla (Syssel paa Sydlandet).
astr.
Astronomi, astronomisk.
Axarf.
Axarfjörður (Egn paa Nordlandet).
bakt.
Bakteriologi.
Barð.
Barðastrandarsýsla (Syssel i det nordvestlige Island)
Berufi.
BerufjorOur (Egn i Øst- Island).
besl.
beslægtet.
best.
bestaaende, bestemt.
bet.
betegne(r), betegnende, betyde(r).
Bet.
Betydning.
Bibet.
Bibetydning.
bibl.
bibelsk.
biol.
Biologi, biologisk.
bl. a.
blandt andet.
Bogb.
Bogbinderi.
Borg.
BorgarfjarDarsýsIa (Syssel i det vestlige Island).
BreiSd.
Breiðdalur (Egn paa Østlandet).
Breiðf.
Breiðafjöröur (Egn i det vestlige Island).
cit.
citeret.
ci.
Konjunktion.
cobl.
casus obliqui, de bojede Fald.
cogn.
cognomen. Tilnavn.
coll.
kollektivt.
comp.
Komparativ.
conj.
Konjunktiv.
d., da.
Dansk, dansk.
Dal.
Dalasysla (Syssel i det vestlige Island).
dat.
Dativ.
desl.
deslige.
Df., Dyrt.
Dýrafjöröur.
df.
deraf.
dift.
Dittong.
digt.
digterisk.
Dim.
Diminutiv.
Dyrf.
DýrafjSriSur (Egn i del nordvestlige Island).
d. O.
dette Ord.
ds.
det samme.
dual.
Dualis.
d. V. s.
det vil sige.
e.
Engelsk, engelsk.
e-a
einhverja, einhverra.
e-O
eitthvaC.
efterf.
efterfølgende.
egl.
egentlig.
Eyt.
EyjafiðrOur (Egn paa Nordlandet).
Ekspl.
Eksempel, Eksempler.
el.
eller.
ellipl.
elliptisk.
e-m
einhverjum.
e-n
einhvern.
endv.
endvidere.
;inhvers.
Mnhv
r|u.
«9-
folgcnde.
f. n.
for neden.
f. 0.
for oven.
fon.
fonetisk.
Forb.
Forbindelse.
Fork., fork.
Forkortelse, forkortet.
forsk.
forskellig(e).
fpl.
femininum plurale, Hu
tkön i Flertal.
gen.
geol.
Gullbr., Gul
hebr.
Hf.
Hnapp.
holl.
Hornstr.
Hskr.
Hun.
eufemistisk.
Femininum,
for Eksempel,
falgende Sider (Aar).
Filosofi, filosofisk.
Ise.
Ise, for
l(e).
^ plur;
Fransk, fransk.
Genitiv.
Geologi, geologisk.
Gerundivum.
gammel.
Græsk, græsk.
Grammatik, grammatisk.
I. Gullbn'ngusýsla (Syssel i det sydvestlige Island).
Hebraisk.
HornatjÖrÐur (Egn i det sydostlige Island).
Hnappadalssýsla (Syssel i det vestlige Island).
Hollandsk.
Hornstrandir (Egn i det nordvestlige Island).
Haandskrift.
Húnavatnssýsla (Syssel paa Nordlandet).
XXXII
Hvolhr
i Anl. i
imp.
imper.
impers.
ind.
indec.
inf.
interj.
Hvolhreppur (Egn paa Sydlandal.)
i Anledning af.
intransitiv.
ibidem, sammo Sleds.
ifolge.
Imperfektum.
Imperativ.
impersonale, upersonligt.
Indikativ.
indeclinabile, uböjeligt.
Infinitiv.
Interjeklion.
intransitiv.
ironisk.
fsf.
i St. f.
)fr.
iur.
kirk.
Kiós.
Kons., 1.
Kælen.
1.:
Langan.
lign.
Litt., lin.
log.
lok.
mat.
med.
Mel.
merk.
mefr.
m. H. I.
M«r.
Myrd.
myt.
Myv.
mnl.
Mosf.
mpl.
Mul.
tsafjarOarsýsla og
nordvestlige Island)
Islandsk, islandsk,
i Stedet for.
■kaupstaBur (Syssel og Kabslad
nfor
juridisk.
kirkelig, kirkehistorisk.
Kiósarsýsla (Syssel i det sydvestlige Island).
Konsonant, konsonantisk.
Kælenavn.
Linie.
Latin, latinsk.
læs.
Langanes (Egn i det nordottlige Island).
lignende.
Litteratur, litterær.
Logik.
lokal.
Maskulinum.
Matematik, matematisk.
Medicin, medicinsk.
Melrakkasljelta (Egn paa Nordlandet).
merkantilt.
Metrik, metrisk.
med Hensyn til.
Mineralogi, mineralogisk
Myrasýsla (Syssel i det vestlige Island).
Myrdalur (Egn paa Sydlandet).
Mytologi, mytologisk.
Myvatnssveit (Egn paa Nordlandet).
mellemnederlandsk.
Mosfellssveit (Egn i Nærheden af Reykjavik).
masculinum plurale, Hankðn i Flertal.
Múlasýslur (Sysler paa Østlandet).
Musik.
naul.
nautisk.
ndf.
nedenfor.
NI.
NorOurland, Nordlandet.
NMÚ1.
NorBur-Múlasýsla (Syssel paa Østlandet).
n-n
nogen.
no.
Norsk, norsk.
NorOi.
Norðfj«rOur (Egn paa Østlandet).
npl.
neutrum plurale, Intetkön i Flertal.
npr.
nomen proprium, Egennavn.
Nr.
Nummer.
n-I
noget.
NÞing.
Norður-Þingcyjarsýsla (Syssel paa Nordøttlandat;
num. card.
numerus cardinalis. Grundtal.
num. ord.
numerus ordinalis. Ordenstat.
Obj.
Objekt.
0. a.
og andet.
oe.
oldengelsk.
og«.
ogsaa.
o. 1.
og lignende.
Om9kr.,om9k
r. Omskrivning(er), omakrivend«.
opr.
oprindelig.
Ordspr.
Ordsprog.
oslr.
og svo framvegis.
CSV.
og saa videre.
overf.
overfort.
ovcrh.
overhovedel.
Overs., over.
Oversættelse, oversal.
ovf.
ovenfor.
P-
Person.
pass.
passiv.
p. Or. af.
paa Orund af.
pi.
Pluralis.
pleon.
pleonastiak.
pop.
populær, daglig Tale (i Reglen ikke Skriftsprog).
post.
Postposition.
pp.
participium praelerili, Tillagimaade i Forlid.
ppr.
pron.
pron.
dem.
pron.
indef.
pron.
inter.
pron.
pers.
pron.
poss.
pron.
rel.
Præf.
præp.
præs.
præt.
Rang.
recipr
rcfl.
rel.
ReyOarf.
Rvk.
saak.
saal.
s. d.
0.
Sey3f
sg.
Siglf.
S|.
Skaft
Skag.
Skrsp
r.
participium praesentis, Tillægsmaade i Nutid.
Pronomen.
pronomen demonstrativum, paapegende Stedord.
pronomen indefinitum, ubestemt Stpdord.
pronomen inlerrogativum, spörgende Stedord.
pronomen personale, personligt Stedord.
pronomen possessivum, Ejestedord.
pronomen relativum, henførende Stedord.
Praefil^s.
Præposition.
Præsens.
Præteritum.
Rangárvallasýsla (Syssel paa Sydlandet).
reciprocum, tilbagevirkende.
reflexivum, gensidigt virkende.
el al il
henfør
smi.
Sms.
smir.
SMúl.
Snæf.
Sp.
sp.
spec.
sst.
Stedsbet.
Sirand.
Subj.
Subst., subst,
Sugandaf.
sup.
super] .
SV.
synon.
Talespr.
tekn.
tel.
temp.
leot.
Tidsbet.
iyp.
udel.
udg.
Udtr.
udtr.
underf.
undert.
upers.
Vestm.
vet.
Vf.
V. H). a
ðfdlige Uland).
V. impers.
vistn.
Vok., vok.
Vopnf.
vrefl.
VSkaft.
vt.
vulg.
zool.
Ping.
Þingv.
þvíl.
Reyöarfiöröur (Egn paa Østlandet).
Reykjavik.
saakaldt.
saaledes.
se det Ord.
Seyðisfjör&ur (Egn og Købstad paa Østlandet).
singularis, singulare. (i) Ental.
Siglufjöröur (Købstad paa Nordlandet).
sjældent.
Skaftafellssýslur (Sysler paa Sydlandet).
Skagafjaröarsýsla (Syssel paa Nordlandet).
Skriftsprog.
SuÖurland, Sydlandet.
Slang.
sammenlign.
Sammensætning(er).
sammentrukket.
Suöur-Múlasýsla (Syssel paa Østlandet)
Snæfellsnessýsla (Syssel i det vestlige Uland).
Spalte.
Spansk, spansk.
speciel Betydning.
samme Steds.
Stedsbetegnelse.
Strandasýsla (Sys
Subiekt.
Substantiv, substantivisk.
SúgandafjörÖur (Egn paa Vestlandet).
Supinum.
Superlativ.
Svensk, svensk.
Synonym.
Tysk, lysk.
Talemaade.
Talesprog.
Teknik, teknisk.
Telegraf, Telefon.
temporelt.
Teologi, teologisk.
Tidsbetegnelse.
tilfcij.
tilhorer.
Tilfælde.
trykt.
Typoarafi.
udelukkende.
Udtryk.
udtrykkende.
underforstaaet.
undertiden.
upersonligt.
Verbum.
Vcstmannaeyja
veterinært.
VcstfirOir (den nordvestlige Del af Landet).
ved Hjælp af.
verbum intransitivum, uvirkende Udsagnsord.
verbum impersonale, upersonligt Udsagnsord.
vistnok.
Vokal.
VopnafjörOur (Egn paa Østlandet).
verbum reflexivum, tilbagevirkende Udsagnsord.
Vcstur-Skaftafellssysla (Syssel p.ia Sydlandet).
verbum transitivum, virkende Udsagnsord.
vulgært.
Zoologi.
Þingeyjarsýslur (Sysler paa Nordlandet).
Pingvallasvcit (Egn paa Sydlandet).
þv! likt.
(Kobstad paa en O syd for Uland).
leggja 481
leggja (legg, leggium; lagÖi, logðum; legÖi ; lagt) [leq-.a; lek ,
I gi): om ; iaqÖl, lagöl ; löq Öom, log Öom ; kqðl. Ifgöl; lax'tj vt. og vi.
A. I. lægge, stille, sætte hen, bringe i en vis Stilling: 1. a.
leffdu bókina á borðið, læg Bogen paa Bordet ; hann hafði lagt höfuð sin
i k/'oltu hennar; — 1. Ijå, net, segl, se Ekspl. — b. /. sig, lægge sig, an-
bringe sig selv i en liggende Stilling: /. sig, /. sig f\rrir, lit af, se Ekspl. —
2. med præp. og adv. (jfr. II ), lægge, anbringe : /. á, I. að velli, /.
af, f, ntður, saman, ti/, undir, /. trið hhistirnar osv., se Ekspl. — 3. kaste
(om nogle Dyr): tikin er ad 1. (hvolpa); — Það var vanalegt ad tóa lagði íþetta
greni (SIng I. 78) — II. i overf. Bet. med præp og adv : /. alúð fbönd,
diihir, fæd, hatur, hönd, kapp osv.) .i, 1. af, 1. fyrir, L saman, 1. undir, /.
i'ið osv., se Ekspl. — III. lægge, grundlægge, bygge, opfore: 1.
/. grundfofl undir e-ð, lægge Grunden til n-t; /. garð, veg osv., se Ekspl
— 2, tildanne, lave: /. (upp) spæni, /. Ijenu, se Ekspl. — 3. forsyne med
et Lag af n-t, en Belægning af n-t: /. e-ð (jámi eða málmi), beslaa n-t; /.
(skip) málmþynnum, forhude^ /. kjól, svunlu, forsyne en Kjole, et For-
klæde med en Besætning, staffere íjfr. legging). — 4. Í overf. Bel. a, fast-
sætte (som Lov et. Bestemmelse) (i Forbindelser med præp. og adv., jfr.
M.): t/. log, fastsætte som Lov; /. fund, 1. (skatta. tollj á, 1. bann f\TÍr,
!. e-d á e-n, se Ekspl. ~ b. slutte, Índgaa: /. lag sitr við, 1. vinállu við
e-n, se Ekspl. - IV. vurdere, taksere, ansætte, anslaa: 1. að
jöfnu, 1. í líund, 1. upp lír e-u, l. sig á e-ð osv., se Ekspl. — V. [?>gge
ud; (borga) betale; (veita) yde; (gefa) give; (láta í tje) overlade,
tildele; bidrage, levere: 1. i Alm.: /. e-m e-ð, yde, give en n-I:
hann leggur henni 100 kr. i mánuBi; — i. lid, r.ið osv., se Ekspl.; -
tillægge, normere: .in þess ad eiga tilkall til þeirra hærri launa, sem eru
Iðgð (normerede for) slikri stððu (Sti. '75, A. 70) - 2. med præp. og
adv., ofte i overf Bet : /. i bættu, 1. ad uedi, I. frant, I. i. inn, med, móti.
til, 1. e-d undir, 1. út, 1. ed við e-u osv-, se Ekspl VI. om Retning:
1. a. (is i Sosprog) sætte Kursen, styre, sejle fra el. til el Sled, med
Skibet i acc. el. dal.: /. (skip el skipif ad {e\. frj/ landi, 1. i rjett, Ltilhafs
osv., se Ekspl — b, /. skipi, lægge et Skib for Anker - leggiast. - 2.
om Manøvrer i et Soslag: /. ad e-m, angribe en (jfr. allagaj: kafbátur-
irin lagdi ad skipinu og sokti þvi ; ogs overf /. ad e-u (e-m), se Ekspl
3. begive sig af Sted, tage af Sted: indlade sig i el paa n-I: /. af stad.
.i flótta. I. upp, I. lit i e-d osv , se Ekspl. - 4. a. om Brug af Vaaben,
spec. stikke efter en med el Vaaben (jfr lag. Stik, Stod): /. e-n, saare en
med Stikvaaben; /. e-n t gegn, I. til e-s, se Ekspl. - b. i overf Bet-:
/. 3, 1. i e-n, se Ekspl - VII. upersonligt: 1. drive, fores, staa i en el
anden Retning (om Rog, Ild, Lugt osv.): reykinn lagdi upp eftir. Røgen
blev fort (blæste) opefter; þegar jeg kom inn, lagdi (drev) reyk/arsuæluna
•i måti mjer; — ilm (þef) leggur af e-u, n-t lugter af n-t; lyktina af lyngin u
... I oft leggur af honum um alt (StStAndv I 78); þad leggur mikinn
raka upp ur jördinni. Jorden uddunster megen Fugtighed ; Ijåsid leggur.
Lyset blafter (blafrer). 2. vatnid leggur (is leggur á vatnid). Soen fryser
til; leggur ad, undir, se Ekspl.; glugg.inn leggur. Vinduet fryser til
D. refl. leggjast: I. lægge sig, lægge sig ned: 1. /. /// svefns, 1.
fyrir, út af, til hvilu, se Ekspl ; (Ordspr.) illa legst ofdrambid (SchMál ).
Hovmod staar for Fald. 2. /. undir græna torfu, stedes til Hvile i sin
Grav. 3. /. med konu imanm). have Samleje med en Kvinde (Mand).
4. abs. blive syg, falde i en Sygdom: hann lagdist i lungnabólgu. han
blev syg af Lungebetændelse; /. i rúmiB, 1. á sjeng, se Ekspl. S. hore
op: /. af, nidur, se Ekspl. - 6. (naut.) /. (um skip), lægge sig ior Anker;
jfr. A. VI. I. b. — 7. i pass. Bet.: Pessu braudi 1. 300 kr.. dette Kald
modtager et Tillæg af 300 Kr. (Stj. '80, A. 20). ~ 8. med præp og adv.:
/. j, af, nidur, til, undir, vid osv , se Ekspl - II. 1. (synda) svomme:
/. eftir e-u, svomme ud efter n-t : lagdist hann tvisvar eptir skipinu (JA.
Þj. II. 126). 2. begive sig af Sled i n-t: /. / hernad, viking, gaa ud paa
Fribytterlogier; /. fra, 1. ilt, se Ekspl. — 3. paakomme (særl. om Sne, Is,
Vintervejr, Uvejr o. I.): /. á, ad. Í, e-d legst i e-n, se Ekspl. — III. recipr.
/. ad, angribe hinanden: bædi skipin logdust ad i - 1. hugi å, se Ekspl. -
IV. pp. 1. lagdur: a. lagt osv.; bÓkin i'ar lögd å hilluna; vatnid er lagt,
der har dannet sig et tyndt Islag paa Soen. — b. bræmmet, med Besætnin-
ger: i logdum bol (0B\. I. 168). c. n. tagid (af ældre lagidr): i For-
bindelser som : honum er þad lagid, han har Talent lil det, det har han
særlige Ævner tor; var Iftt lagid \ lagsmðnnum sund (JHall. 241). — 2,
laginn (s. d. O.): laginn á el. /"(Tir e-d, med Anlæg til n-t. V. pp.
refl. lagstur, som har lagt sig ned; lagstur fyrir, som har lagt sig til Sövn,
slaaet sig til Ro; lagstur niður, som har lagt sig ned; (um skip) som har
lagt sig for Anker: skipid er lagsl.
Ekspl. i alfab. Orden: /. e-d á e-n, *) bebyrde en med n-t: /. mtkid
á e-n, belæsse en med meget Arbejde; /. mikid á sig, arbejde haardt, an-
strænge sig meget; /. hart .i si'g, leve usselt og arbejde strængt, tage haardt
fat; /. reidi sina á e-n, vredes paa en ; ') (i Folketroen) lægge n-t paa en (som
en Forbandelse), forgore, forhekse en: Jlfkonan lagdi þad á hann, ad hann
skyldi alt af vera sfflakkandi. Ellepigen lagde den Forbandelse paa ham, at
han altid skulde flakke omkring; mæli eg um og legg eg á (jAÞj 1. 84);
/. á (abs): ') lægge en Byrde paa: /. (skatt) j. paalægge Skat: hvad er
lagt á þig? hvad er du sat i Skat til?; Þad er þvi of mikid á lagt (en for
hðj Ansættelse) . . . ad xtla vidkomandi sýslum ad borga 7 þús. kr. (Atþ
'11, B. II. 1712); /. .i reidi si'na, true med sin Vrede; ') /. å (hest),
sadle en Hest: ') hvæsse: /. hnif a; ~ 1. á hverfistein, hvæsse paa
en Slibesten; *) kaste Lod om Fiskefangst (jfr. laskt); en anden Lod-
kastningsmaade med en Kniv : /. .i er ad I. hnif milU tveggja fiskihluta,
þannig, ad bladid snýr ad ödrum hlutnum og skaftid ad hinuin, og så,
sem á ad kjåsa sjer hlut, er spurdur: Hvort viitu heldur skaft eda blad?
leggja
(Snæf): '■) 1: å, L å vangann (t. undir flattt, hælde med Hovedet ; /. á
fjall, heidi, eydimork, begive sig paa en Rejse, tage over et Bjærg, en
Hojfjældsslette, en Ørken: ekki er hægt ad fj neina vitneskju um eldstöðu-
amar, nema menn legdu á jökla einmitt medan á gosinu stendur (ÞTh
Ferð, III. 181); /. i flotra, tage Flugten, romme Marken; /. mönnum
skyldur á herdar, paalægge Folk Forpligtelser; /. e-d á hættu, risikere.
vove n-t; /. e-d á minnið, betro n-t til Hukommelsen; /. e-d á móti
e-u, ansætte n-t som lige med n-t andet: /. i móli e-m. modarbejde
en, modsætte sig ens Ønsker el. Planer; /. á stad, (pop ) lage af Sted,
begive sig af Sted, bryde op ( 1. af stad); — i. rikt á vid e-n, paalægge
en strængt; /. á vörur. lægge paa Varer, lægge paa Prisen (for Varer);
/, toll á vörur, lægge Told paa Varer; leggjast á (egg) (om Fugle) ~
set/ast á; — leggjast á e-n, forfølge en, angribe en: nautahjardir, þegar
hin áfjáda broddfluga legst á þær (Od. 485); ef kongarnir . . . eiga bom
eptir fil-ri konurnar heima, leggjast stjúpumar jafnan å þau (forfølger
dem med Had) OÁÞi- II 306); leggjast allir á einn, falde over en i Fælles-
skab; - overf : leggjast á eitt, forene sig, slutte sig sammen; var þá tikin
lögst å (lungun). var Tæven begyndt at æde af Lungerne (ÓDavÞj. 172);
leggjast á (abs.) ') indtræde, begynde: sidan krepjurnar logdust á (ÞGjD.
84): ') sá ordrómur lagdist á, det blev almindelig fortalt ; leggjast å gull.
egl lægge sig paa Guld 3: ruge over sine Skatte, blive en Gnier: hann
var . . . efnabóndi, ån þess ad leggjast á gullid (Logr '12, 11); leggjast á
hlidina, lægge sig paa Siden: leggjast á hugi vid, fatte Kærlighed Éil ;
f^gsi^st i móti e-u, prøve paa al forhindre n-t: tiofdu sumir þeirra beint
lagst á móti for hans á sídustu stundu (JAöEin. 159); leggjast á sæng,
komme i Barselseng: /. ad (abs.), lægge Brændselet til Rette i en Kakkel-
ovn uden al tænde op: /. ad e-u (e-m), angribe n-t (en); ') spec. tage kraftig
fat paa n-t med Tænderne: Þarnæst lagdi hann ad ftskinum (JThMk. 215):
feggjast ad, angribe hinanden; ') trænge ind paa en, indtrængende opfordre
en, storme ind paa en : þeir lögdu ad honum, ad hann skyldi koma, de bad
ham indtrængende om at komme; /. fast (mikid) ad e-m ad gera e-d, bede
en indstændigt om al gðre n-t; - impers.: þad leggur ad, Vinteren kom-
mer: þegar fer ad 1. ad á haustin med frosti og hridum (Arm. II. 148);
leggjast ad, ds.: \^etur . . . lagdist snemma ad, i midjum oktober (ÞThÁrf;
161); -- overf.: leggjast ad e-s stadar, slaa sig ned lil Stadighed et Steds:
eptir þad hann for ad leggjast ad á frafelli (jAÞj. I. 379); /. ord ad vid e-n,
dadle en: Mår kvadst aldrei ha fa lagt þar orC aÖ vid konu sina (JAPj. I.
63); /. (upp) ad br^-ggju, lægge hen til en Skibsbro; /. ad eldi, komme
Brændet paa ildstedet; /. e-d ad jöfnu, vurdere n-t lige; /. ad landi, ogs.
abs. /. ad. lægge til Land. lande; /. ad sjer hendur, folde Hænder; /. ad
skipi, ') lægge hen til el Skib: ') (el. /. skipi ad) lægge et Skib til Land;
/. hurd ad stöfum, lukke en Dör; /. ad vedi, give som Pant; /. e-n ad
velli, kaste en til Jorden, fælde, dræbe en; 1. e-d af sjer, lægge n-t fra sig ;
/. af sjer y firf rakkan n. lage Overfrakken af; — ellipt.: /. af sjer, forrette sin
Nodtorft; /. a/(ab5.). ') afmagres: nu eru hross tekin ad I. .7/ (Logr. *15,3B):
/. afJ mörinn, tabe n-t af det indvendige Fedt; *) (1. nidur) hore op med n-t:
hann hefur lagt af ÖII slrákapör; — lagdi bðndi af skemmuna (lod Pakhuset
nedrive) (JÁÞj. I. 140); /. af e-n stad, frasige sig et Præstekald: Þá lagdi
Bergr ábÓti Sokkason af Þverá (Esp. I. 72): leggjast af, blive nedlagt, gaa
af Brug: vegirnir logdust af. Vejene blev nedlagte (JÁÞj. I. 183): ^) /-
fjenad af, slagte Faar (spec. paa Grund af Fodermangel); *) lægge en Som
(Mul.); /. e-d af vid e-n, give Slip paa n-I (lil en anden), afhænde n-t (til
en anden): Legdu af vid mig kvt'guverdid (BrJÞf. 268); /. e-d af mörkum,
yde n-t (spec. som Bidrag til n-t): og þá leggur hann metra af mðrk-
um, en til er ætlast, hann audgar lífid (ABí19 öld 356); /. af stad, begive
sig af Sted; /. af stad til ad berjast, rykke i Marken; /. af stil (e\. kasta
af stil), lægge af (Typer); /. aftur augun, lukke Ojncne; /. aftur hurd,
læne en Dðr tÍI ; /. alúd á e-d, göre sig Umage for n-t ; /. bann f\rrir e-d,
forbyde n-t; /. hragd i (t glimu), anvende Brydekneb ; 1. bönd á sig, lægge
Baand paa sig, holde sig selv i Tðmme; /. áulur á e-d, fordølge, skjule
n-t; leggiast djúpt, (egl. svomme langl ud el. dykke dybt ned) anvende
al sin Klogt, være dybsindig: Hann legst djúpt og er þvi þungskilinn
íEimr. XIII. 64); /. eftir e-m, forfølge en; ?/. sig eftir e-u, lægge sig
efter n-t; leggjast eftir e-m, svomme ud efter en; /. e-d (fram) Íyrir e-n,
lægge n-t frem for en; /. e-d (verk) fyrir e-n, stille et Arbejde som Op-
gave for en, stille en en Opgave, paalægge en n-t ; hann gerdi eins og
fiTÍr hann var lagt, han gjorde som det var blevel paalagt ham ; þar sent
stort þýfi er, verda þúfumar ekki teknar alveg til botns i einni plægingu, .þvi
ekki må leggja svo tnikid fyrir e\>kina (lade Hestene give sig Í Lag med saa
meget) (Andv. I. 150); /. spumingu fyrir e-n, forelægge en et Sporgsmaal ; /.
e-d fyrir sig, lægge sig efter n-t, lægge Vind paa n-t ; hafa nóg fyrir sig ad
leggja, være vel stillet, have nok at bide og brænde /. (fje, peninga) fyrir,
lægge (Penge) op, lægge til Side; /. e-d fyrir ådal {opr. 1. e-d fyrir róda), bort-
kaste n-t; /. sig fyrir, leggjast f\TÍr, lægge sig ned for at hvile el. sove (is.
paa Grund af Udmattelse, Sygdom el. Beruselse): - overf.: leggjast fyrir
med e-d, opgive n-t; e-d legst fyrir e-n, n-t kommer i Vejen for en, til-
støder en: En så ågæfa samt, sem f\TÍr okkur þurfti ad leggjast (ÞGj.
Os. 102); litid legst f\'rir kappann. ') for Helten er Bedriften kun ringe:
nu þykir mjer litid leggjast fyrir kappann ad fast vid þetta ; ') Helten bukker
under for en ringe Ting : (Ordspr.) litid legst þá fyrir kappann, ef hann
kafnar Í badstofureyknum (GJ.), det er en solle Helt, som Badstuerogen
kvæler; /. fra landi, ') styre fra Land, sejle fra Land: ') (^ ýta fra landi)
stode fra Land ; þeir lögdu frá skipinu, de styrede bort fra Skibet ; þeir lögdu
bátnum fra, de gik bon med Baaden, de roede bort; /. skepnu fra, slagte (is.
et ældre) Husdyr (spec. Heste el. Køer); /. fra sjer, ') lægge fra sig, lægge ned :
*) hore op med n-t: /. fra sjer slátt og útróður (Málshb. 136>; leggjast
61
fri, ') b«give sig bort, holde sig borle: (trSllin) lögSusl þir fri, sem
kristni viågekkst (jApj. I. 142); å seinni árum virðist sem vöðuselur
leggist frå OSVb. 129); ') (om Floder) fjærne sig: I HornatjarSaríljótum
er mikil jokulleBja, þar sem þau fIxBa yfir, sprellur ågællega, en verður
grasbrestur, ef þau leggjast frå (PThFerö. III. 218); vera lagstur fra, være
ude ai Spillet, være kaput (Am.); /. fram. ') (i skylmingum) hugge (falde)
ud : t') fremlægge, opofre ; — /. skfol fram, fremlægge et Dokumetit ; 7. fram
peninga, give Penge bort til n-t, bidrage med Penge til n-t; /. tif sitt
fram. ofre sit Liv; /. sig altan fram, anvende alle sine Kræfter: lél eg
/or ... I legg/a fram þaS hann hafBi hl (]Porl. II. 510); /. fund, be-
ramme et Mode, holde et Mode: fundur var lagdur vid Karlsá (GKon.
Æf. 229); /. fæ8 á en, blive ugunstig slemt mod en, vise Kulde mod
en; /. gård, bygge Gærde, opfore et Hegn; /. grundvoll undir hus,
bygge Grunden til et Hus, sylde et Hus; /. hafi á hesi (= hefia),
ombinde Forbenene paa en Hest med en Hilde; (overf.) I. haft á e-i,
lægge Baand paa n-t; /. hatur i e-n, fatte Had til en; /. hendur á e-n,
') (ráðasl á) angribe, overfalde en (legemlig); ') (laka fastan) anholde,
arrestere en: /. hendur å höfuð e-ni, lægge Hænderne paa ens Hoved; /.
gl'orva hånd á all, have Talent til alt; /. hånd á verk, lage fat paa et
Arbejde; /. hug å e-S, eftertragte n-t; /. hug á konu (mann), falle Kær-
lighed til en Kvinde (Mand); leggjast hugi á, synes godt om hinanden ; /.
i e-S, ') anvende paa n-I : hringurinn hérna þróngur og Iclegt i hann lagt
(StStAndv. I. 13); /. f/e i e-ð, sætte Penge i n-t; /. mikiB i koslnað(inn).
anvende en stor Sum III Omkostninger; ') tage ud el. hen i n-t, begive
sig ud paa n-t: /. svo seint i skriBumar, begive sig saa sent paa Vandring
over Fjældskredene (]APi. I. HO); ') vurdere til n-t, regne, anslaa : Þá
eru brtill. um það hvaS I. skuli i dagsverk (hvad der skal anslaas til en
Dags Arbejde) (Alþ. '11, B. 14); Eg heft lagt þaB til ... aB 75 fermetrar
séu lagBir i dagsverkiB i kálgörBum (regnes for en Dags Arbejde) (Alþ.
11, B. II. 2007); JarBabætur skulu lagðar þannig i (takserede til) dagsverk
(Stj. '91, B. 191); teknaafgangur getur orBiB um 160 þúsund kr. og þad er
ekki of i lagt (for höjl anslaael) (Alþ. '11, B. 647); varia mun ofmikiB i
lagt (næppe for höjt anslaael), þólt þaB (3: safniB) sé talid undir 9000 hindi
fEimr. XI. 108); ') /. / hrauB, komme varmt Vand i Dejen til et Brod, for
at den skal gære; /. ;' e-n, angribe en, lange ud efter en, slaa en; hann
lagBi i donann, han langede ud efter Bollen (i Reglen anvendes /. / i
denne Bel., naar der er Tale om et Modangreb el. en foregaaende Udæsk-
ning fra den angrebne Part); Eg lagði i jálkinn (piskede paa Hesten), til
þess aB komast fri henni (EKvVhI. 63); e-B tegst i e-n, en har en Anelse el.
Formodning om n-t: þaB tegst i mig, aB hann geri rigningu á morgun ;
— ÞaB var i almæli, aB margt legBist i Svein er fyrir kom (PThLfr. III.
173); e-i legsl illa i e-n, en har en Forudanelse af, at del er galt fat med
n-t: en einhvemveginn lagBist þaB ekki vel i hann, þegar hann hugsaBi
til þess (And. I. 202); þó illa leggist þaS i sig, skont det volder ham morke
Anelser (]AÞj. II. 193); /. .irar ! båt, tage Aarerne ind, holde op med at ro;
(overf.) opgive Ævred: /. mål t dom, indlade en Sag til Dom; /. mål { gerB,
henvise en Sag til Voldgift : /. sig i framkróka meB e-B, göre sig riglig Umage
med n-I; /. i gegn, gennembore; /. eld i hus, sætte Ild paa et Hus; /". sig !
hættu, udsætte sig for Fare ; /. e-B i háska, hættu(na}, sætte n-t paa Spil ; 7. i
kryddlög, indsylte; /. sig i lima, anstrænge sig; /. e-B t låfa e-s, lægge n-t i
ens hule Haand : — Leg : „Legg i lófa btinda katls^, el. Legg i lófa kalis kalis,
kali skal ekki sjá. Leg, hvor en af Deltagerne agerer blind, strækker Haanden
bagud, og de andre lægger saa forskellige Ting deri, under Fremsigelse af
en Ramse (ÓDavSk. 176); /. i ofn, ogs. abs. I. i, lægge i en Ovn; /. orB i, tale
med; /. i rjetl, lade Skibet lobe (sejle, drive) for Vinden : I. e-B i solurnar,
ofre n-t; /. i Hund, ansætte til Tiende; /. e-B i vana sinn, gðre n-t til sin
Vane, lade n-t blive til en Vane; leggjast i teti og omensku, hengive sig til
Ørkesløshed og Lediggang; /. e-8 i minni, fæsle n-t i Hukommelsen;
leggjast i åreglu, begynde at fore et uordentligt Levned, svire ; leggjast
i rúmiB, blive syg og maalle holde Sengen; e-B legsl i ælllr, n-t er el.
bliver arveligt, spec. om nedarvede Egenskaber; ÞaB eru fteiri dæmi til
þess aB gåS hljóB hafa hgzl i ællir (ÓDavSk. 265); /. ínn, indlægge (som
Vare); /. inn i banka, indsætte Penge i en Bank ; /. e-m jörí, overlade en en
Oaard (jfr. Esp. II. 132); /. Uapp i e-B, være ivrig for n-t, drive n-t ivrigt,
gðre sig Umage for n-t, arbejde ivrigt paa n-t: hann lagBi kapp á aS
verBa sem bestur i fronsku, han bestræbte sig ivrig for at lære Fransk saa
godt som muligt ; /. \ag sitt viB e-n, pleje Omgang med en (is. nedsæt-
tende); /. lag sin saman, indgaa Kammeratskab; leggjast svo lagt aB . . .,
nedværdige sig til at . . .: En ef þjóB vor legst svo lagt, aB verBa þeim
sammála um aB telja sig réttlausa, þá mun þess skamt aB biBa, aB hun
hverfi ur Iðlu þjáBanna (Alþ. 'II, Ð. II. 1621); /. langbond .i, lægte; /.
leiB sina, lægge sin Vej, rejse (til cl. .hen over el bestemt Sled el. i en
bestemt Retning); hann lagBi leiB sina um Vatnsdal, hann rejste gennem
V.; /. leynd ,i e-B, skjule n-t; /. UB, I. hjalp, yde Hjælp; /. lifiB .i e-B,
sætte sil Liv paa Spil for at opnaa n-t: /. Iji, vende el Leblad paa skraa,
saa al det skærer enten nærmere el. længere borle end fðr ; /. Ijenu, lave
et Underlag under en Klovsadel (jfr LFR. II. 154); I. Ijettann .i, anstrænge
sig: ViB verBum b,iBir aB I. U'llann å, og vita, ef vfr megum verBa aB
nokkuru liBi (II. II. 13); /. e-m tækning, helbrede en, yde en Lægehjælp (jfr.
Visn. 96); /. meB e-m, ') give med, udrede som Bidrag lil ens Underhold :
veitli Ireglega litirkra manna börnum viBlöku . . . nema meB þeim va-ri lögB
jSrB, eBa jarBarparlur (]Apj. II. 122); /. meB sveilaråmaga ; — 1. mat i
horB meB s/er, bidrage med Fodevarer lil sil Underhold; ') anbefale en,
tale ens Sag : hann ijekk stöBuna, af þvl aB jeg lagBi meB honum ; — 1.
merkingu i orB, underlægge el Ord en Betydning ; 1. e-B mati (å måti, i
miti), yde n-t som Gengæld: tern þacker ongvar leggia á moot (Visn. 313);
482
leggja
/. net, lægge Næt; /. niður, *) lægge ned; /. e-n niður, fælde en lil jorden:
') slagte: Hann ætlaði að 1. niður til fratags SO saudi (Eimr. XII. 51); —
overf.: /. e-ð niður inð trog, slagte n-t, göre det fuldstændig af med n-i:
þá eigið þið aUskostar við hana (3; kirkjuna), — getið meira að segja lagt
hana niSur vtð trog! (JTrB. 170); ') (underforst, reipi) lægge Reb paa
jorden for derpaa at bundte del, der skal bindes dermed; ') /. niður f\nir
fje, sælte en Lægte over en Faarekrybbe forend Foderet kommes deri, for
at hindre Faarene Í at springe op i Krybben el. sprede Hoet paa Gulvet;
^) /. e-ð niður, nedlægge n-t, hore op med n-t; /. banka niður, opløse en
Dank ; — /. e-ð niður fyrir sjer, overveje n-t; /. niður kostnadinn, beregne
Omkostningerne; /. niður rófuna, stikke Halen mellem Benene (ogs. overf.);
/. sig niður við e-ð, nedlade sig til n-t; leggjast niður, (um lifandi verur),
lægge sig ned (om levende Væsener); (um siði osFr.), gaa af Brug (om Skikke
osv.); /. niður við (saum), sy (en) Indersom ; leggjast nær hvor ððrum, lægge
sig tæt op ad hinanden (f. Eks. om to Baade); /. ofan á jðrð, betale en ny
Forpagter en vis Sum Penge som Erstatning for Slid paa Gaardens Bygnin-
ger : en ekki legg jeg ofan á hana (o-, jordina) (JThPs. 64); /. sig ofan i e-ð.
fordybe sig i n-t, give sig ivi-ig af med n-t: så sem leggi sig . . . ofani ver-
aldlegar sýslanir (Arm. 1. 48): /. orð i helg, give sit Besyv; /. (e-m) råd,
give (en) Raad; f. á ráðin, være Raadgiveren ; /. saman, ') /. (fot osfr.)
saman, folde (Klæder osv.) sammen; /. saman augun, lukke Ojnene; /.
saman dag og nótt, göre Nat til Dag; -) /. (tölurj sarnjn, addere Tal,
lægge sammen; *) Það var því lagt saman á Draupni, Folk fra bægge
Skibene blev derfor satte over paa Draupnir- (SIng. I. 271); *) være
fælles (om n-t): Bjarni bad Brand að 1. saman vid sig um veidina i vatn-
inu (lAÞj. I. 599); — /. segl, tage Sejlene ind ; /. sig, ') lægge sig, lægge sig
paa Siden, hælde: vid sigldum svo mikid, að bátutinn lagði sig á lista
(Vf.); *) lægge sig til at sove, tage sig et lille Blund: jeg er svo sýfjadur.
ad jeg held jeg verdi ad 1. mig dálitla stund; ^) (teygja sig) strække ud
(om Heste): *) om Ting: give efter: (hamrar eru) stålsettir . . . og Í herdsl-
unni stiiltir svo vel, at hverki . . . molni, né . . . knodizt eðr leggi sig i nefin
(LFR. XV. 223); ') (i L'hombre) lægge Kortene paa Bordet (naar man har
tabt), smide Kortene; /. sig å e-d, vise sig at være af en el. anden Værdi
(is. om slagtede Dyr el. Fangst): en: ær fvilembdar og I. sig þá A 30 kr.,
þegar vel årar (Eimr. XII. 24—25); af þessu get jeg ekki annad sjed en
alt leggi sig edlilega (at alting kan forklares paa en naturlig Maade);
(Talem.) eins og það leggur sig, det hele, med Hud og Haar: einveldis-
kanpmann . . . sem þóttist eiga vidsktftamennina, eins og þcir Iðgdu sig
(med Hud og Haar) (GFrAtt. 37): e-d leggur sig (sjálft), n-t falder af sig
selv; /. sitt undir hvert (^ velta vongum), hælde Hovedet snart til den ene,
snart til den anden Side, vugge med Hovedel (TSæm. 17); /. (upp) spæni,
lave Skeer; /. stefnulag med sjer, aftale et Mode; /. stund á e-ð, drive
n-t ivrig, gorc sig Umage for n-1, lægge sig efter n-t, studere: /. stund .i
/ögfrædi, studere ]ura ; /. e-ð til, ') bidrage, levere: einn lagdi til hnifa,
annar diska, en leverede (til en Fællesspisning) Knive, en anden Tallerke-
ner : þeir lögdu lil 3 krÓnur hver, de gav 3 Kroner hver, bidrog dertil
hver med 3 Kroner; hann (3: hesturinn) lagdi til vekurðina å vatninu og
reidmadurinn heimtadi freklega (ÞGjD. 57); /. ord til, give sit Ord i Lavet;
fasteignir þær, er eignavskjdlin bera med sjer, ad konan lagdi til fjelags-
búsins, fast Ejendom, om hvilken Adkomstdokumenlerne oplyser, at den
er indfort i Fællesboet af Hustruen (Sti. '00, A. 18); ') (um skraddara)
lægge til (om en Skrædder): hann lagdi til hnappa og fódur; ^) (stinga upp
á) tilraadc, anbefale, foreslaa : hann lagdi það til, ad . . ., han tilraadede, at
. . .; jeg legg ril, ad vid fåum okkur Í staupinu, jeg forestaar, at vi tager
et Glas; *) (abs.) (strjÚka) lobe sin Vej (om Heste) (Hun., VSkaft.);
/. sjer e-ð til, ') anskaffe sig n-t : Eg vona þú leggir þér til bak Magnúsar
(jSBr. 71); ') forsyne sig selv med n-t, spec. sörge delvis for sit eget Un-
derhold (Mad el. Klæder osv.); Var hann þar bá með fæntr sinar, og ha f di
ekki leyst þær upp; því ekki hafdi hann lagt sér neiit til um vertidina
(]ÁÞj. 1. 13); /. e-ð til med e-m, hjælpe en med n-Ir en þó skyldi
hann' I. þad til med honum, ad få honum bnoÖa OAPj. II. 10); /. til
med e-m, anbefale en; /. e-n tH (om Lig), lægge en i den for Lig sæd-
vanlige Stilling (jfr. lag), ordne et Lig til Begravelse; /. sig til, an-
strænge sig for at göre n-t: (þau) lögdu sig til að hugga hann
(Gen. 37, 35); Ari var óvanur ad tala vid konur. £n mi lagdi hann sig til
(strængte han sig an) (SNordFÅ. 33); /. til e-s, ') (með spjóti eða ödru
lagvopni) stikke efter en (med et Spyd el. andet Stikvaaben); ') vise sig
fjendtlig cl. ubehagelig mod en (jfr. /. ilt til e-s): (nautin) logdu til einkts
manns og einginn heldur til þeirra (JÁÞj. II. 444); Ekki er eg ad leggja
neitt til þin, kunntngi, eBa tala þér illa tH (Od. 386); *) udtale sin Mening
angaaende n-t: Aldrei lagdi Björn neitt til þess, og var hann jafnan f.i-
taladur um þad (Myrd. 88); Jeg sagdi Gisla fra þessu, og lagdi hann þar
ckkert tit (Slng. I. 115); /. andsvÖr (el. svor) tit e-s, svare paa n-t (jfr.
Visn. 55); /. fátt ttt (e-s), ikke sige meget angaaende en Sag, forholde sig
tavs og reserveret; 1. ilt til e-s, ') tilfoje en ondt: þá skutum vid ekkert
ilt til hans leggja (And. I. 51); ^) omtale en dadlende: /. hnjóðsyrði til
e-s, give en haarde Ord. stikle lil en ; /. e-m alt lastlegt tit, tilskrive en
alt muligt ondt; /. gott til e-s, (om fraværende Personer) omtale rosende;
(om nærværende Personer) tiltale venlig, være god imod ; /. til måtanna,
udtale sig i en Sag: hvad leggur þú til m.ilanna? hvad er din Mening
om Sagen?; /. til straks, lobe sin Vej (om Heste); Einar tofadi að
I. ekki tit (ikke prove paa) undankomu (]TrL. 164); e-m legst e-d
tit, en faar (en el. anden) (uvenlel) Hjælp: Og oftast hcfir wér
I þó lagst eitthvad til (GFrÓI. 57); /. e-m e-d til Amælts, lasts, lýta,
j l«gge en noget til Lasl; /. e-m hádungar til, haane, spotte en; I. til
håfs, talte Kursen ud i rum So; leggjast til hvíldar, læggo sig til Hvile;
leasi« 483
/. íje til hðfuðs e-m, sætte en Pris paa ens Hoved ; /. jord tit ktrkju, give
en Gaard til en Kirke ; /. til laga, henuise til Afgörelse ad Lovens Vej : þá
vildi E. sættast enn I. ei til lags (Esp. II. 120); /. e-m til life^TÍ, sætte
Penge ud for en; /. e-m e-ð til his, rose en for n-t; /. sjer e-S til munns,
bruge n-t som Fode, spise ; /. til orða, fore i Tale, omtale ; Litið er áður Ijótt
lim mann, et lagt er ei til oria (Málshb. 204); /. e-m e-ð til ords, udlægge
n-t paa en vanærende Maade for en; /. band, gjord um e-ð, lægge et
Ðaand, en Gjord om (omkring) n-t; ftegg/ast um borg, give sig til at be-
lejre en By; /. e-ð undir, ') sætte n-t som Pant, vædde om n-t; /. fje
undir, vædde en Sum Penge ; ^) sætte paa Spil ; fann gWggt, hvad mikið
hann lagði undir, þegar hann . . . selti illa i heyin (ÞGjD. 58); /. e-ð
undir drengskap (þegnskap) sinn, forsikre paa sin Ære, give sit Æresord
paa; ') fskipa e-ðj befale n-t, give Ordre til n-t (Anm. til BTh. 283);
kt)aSsl ski'Idi legg/a það undir, að hun irði flult til bi'gða (JÁPj. II. 239);
*) /. e-ð undir (ind e-n), anmode (en) om n-t (is. i Forvejen, inden man
har Brug for det): lagdi Hjalmar undir vid Jon ad Ijá sjer smið/'utðng
(Dr]BóluHj. 163): O tage for: Brandur lagdi alt heyid á titninu, og vid
það, undir i einu (PGjUf. 13); ^ /. e-d undir e-n, forelægge en n-l: /eg
ætla ad legg/a målid undir hann: — e-d er undir hælinn lagt, n-t er meget
usikkert: er sigurinn ... undir hælinn lagdur (Kvöld. I. 212); /. e-n
undir, kaste en til Jorden: nautid lagdi hann undir; — /. undir sig, ')
lægge under sig, underlægge sig ; /. undir sig (land), erobre, underkaste
sig (et Land); /. r-d undir hlýdni ind e-n. subordinere, underlæ^^ge n-t
ens Myndighed ; /. jord undir adra jord, underordne en Gaard under en
anden: Oit gctur . . . fuerid) meiri hagnadur fyrir prestinn ad leggja kirkju-
jordina undir en hjáleigiina (göre Fæstegaarden til Hovedgaard og Hoved-
gaarden til Fæslegaard) (Alþ. 'II, B. II. 1247); ') tilbagelægge en Stræk-
ning i eet Skridt el. Spring : lagdi undir sig gólíid i fjårum skrefum (Eimr.
XV. 118); 1. mikid undir sig, ') tage lange Skridt: runnu (þeir) íljóll og
lögdu mikid undir sig (Od. 128); ') spec. Ihafa breida skåra} slaa med
lange og brede Ledrag (Am.); skærin I. undir sig. Saksen ekser (trykker
uden at skære); /. undir (a skipi), slikke Aaren ned og holde den stille for
al vende el. standse (jfr. hamla) (Hf., Dreiðd.); c-d (acc.) leggur undir, n-l
begraves, dækkes af Sneen : / nordursueitum . . . þar lagdi undir dali og
fjöll sirax ,? hausli med snjó og jatSbönnum (ÞThArf. 120); /. land undir
fat, se fålur; I. undir flatt, hælde med Hovedet; leggjasl undir klaka,
tilfryse, tildækkes med et Islag (om Marker); gódar engjar legðust árlega
undir klaka (Logr. '15, 67); leggjast undir pening, patte fremmed Kvæg
(om Mennesker): i>ar þá lagst undir pcning og hann soginn (ÞThLýs. II.
3S4); leggjast c-d undir höfud el. láta e-d undir hofud leggjast, forsomme
n-l, undlade at göre n-t, undlade at efterkomme en Befaling: En ei hann
gegnir ekki ordsendingu minni, og leggst hana undir hofud, þa ... (II. II.
65); prestur rill ekki láta þá ferd undir hofud leggjast (opgive den Rejse)
(JThMk. 345); /. upp (abs.), ') begive sig af Sled, lage af Sled, starte,
afrejse: þeir logdu upp snemma morguns, de log af Sted tidlig om Mor-
genen; (eg) lagdi upp 12. juni, var kominn i Hornafjörð (Freyr '11, 106);
leggja upp á heidtna, begive sig af Sted op paa Heden; ') (i spilttm) lægge
Korlene op (fordi Spillet er oplagt); *) /. upp (abs.) og /. upp Arar, lage
Aarerne ind, holde op med al ro; /. e-d upp, indlade sig paa n-t, vove
n-t; overf.: /. e-d ekki upp, ikke vove at begynde paa n-t; þad er ekki
leggjandi upp, det kan man ikke indlade sig paa; leggja upp peninga, lægge
Penge op; /. upp spæni, lave Spaaner: eg . . , lagdi upp spæni {S\n^, \, f>S);
1. upp å c-tn, banke en, give en Prygl (Rvk.); /. upp á hcsti, binde Tommen op
paa en Hest; /. e-d upp ur e-u, gðre n-t ud af n-t: /. mikid (lilit) upp
lir e-u, anse noget for vigligt (ikke vigtigt), Ixgge slor (ringe) Vægt paa
n-l : Eg legg mest upp ur hinu, ad síniastjón'nn hefir . . . sýnl med ðræk-,
um tölum, hversu miltill munur hljóli aS verda á afrakslrinum (Alþ. '11, B.
83); Adur hafdi cg aldrci neitt um drauminn hugsad, né ncilt upp ur
honum lagt (HermJDulr. 210); /. of mikid upp ur e-u, overdrive n-l: cin-
hvcr, sem hcfur lagt of mikid upp lir cftirlikingunni (Logr. '15, 178); l.tit,
') oversætte: /. ilt bak; ') tyde: Þad lagdi hun lit fyrir sidaskiplum (]Apj.
I. 212); mjer er sama, hi'crnig þú leggur þad ilt (fortolker det, tager det)
seni jeg geri; ') (peninca) udlægge noget, udbetale (Penge): jeg skal 1.
þad lit fyrir þig ; - fasteign kci'pt (logd lit fyrir láni) (udlagt for Laan);
/. lit erfdahlula, udlægge en Arvelod; ') lægge ud (Aarer til Roning);
') (I spilum) spille ud (- l.ila tit); ') slikke i Soen; hvcnær lagdi hann ilt?
- leggjast ÚI. blive fredlos Rover (jfr. tililegunudurl, (om Hunde) blive ol
frodlost Rovdyr (ÞGjD. 36); leggja úl å sjåinn, gaa ud paa Soen; /. lii af
(texta), præke over (en Tekst); /. sig (leggjasl) ill af, lægge sig ned (for
al sove); /. ut i e-d, gaa i;d i n-l, vove sig ud i n-l : I. ilt f ,lna, ride ud
i Elven (Floden); i'ertu ekki ad I. tit i þessa ðfæru, lad være med al prove
paa at komme over dette Ufore; /. tit i fyrirfirki, vove sig ud i el Fore-
tagende, begynde paa el Foretagende; /. e-d ilti á haiiga, kaste n-t paa
Moddingcn, behandle n-t foragteligt: Log eru ule I logd ,i H.7uga (Visnab.
197); /. veg, lægge en Vej: /. e-d vid e-d, lægge n-t lil n-t, foje n-t til n-l;
/. lif sin vid Uf e-s. (foje sit Liv til en andens Liv 5:) forpligte sig lil al
forsvare ens Liv som sil eget; /. c-d vid e-u, ') sætte n-t som Garanti for
n-t : Gegn þcssu hct hann ad áh]Tgjast framttdargengi verrlunarinnar . . . og
lagdi vid fé sitl og þegnskap (JTrL. 64); ') spec. sætte n-t som Straf for n-t :
lögin 1. þunga hegning vid þeim glæp. Loven bestemmer en stræng Straf
for den Forbrydelse ; þad er logd sekt vid þvt, der er fastsat en Bode der-
for ; /. vinállu vid e-n, slutte Venskab med en ; (Ordspr.) ilt er ad I. åst rit
þann, sem enga kann á máti (G].), ondt er at odsle Elskov paa den, som
ingen til Gengæld kan give ; leggjast vid akkeri, lægge for Anker, gaa til
Ankers; Svo lögdumst vid vid hákarl, saa kastede vi Anker for at fiske Havkai
(SIng. I. 282); leggjast vid greni, lægge sig paa Lur ved en Kævehulc:
legurúm
þá er gren finnst, skal skolmadur leggjast vid þad vid annan mann (Stj
'02, B. 185); /. vid (abs.) (Hf., Breiðd.) -^ 1. undir (i skipi); - I. vid
hest, opbidsle, oplömme en Hest; /. vid hluslirnar (e\. eyra), spidse Oren.
leggja borg [leij:aborkl f. (i Borneleg) et Hus af Faareben. -bragö
l-braqa, -bragþ] n. = leggjarbragB. -brjötur |-brjo»:doe, -brjo°:leQ]
m. Navn paa en stenet Vej (paa Sydvestlandet), Benbrækker: Hvergi fåkur
fat : festi' ! leggjabrjåt (GTh. '95, 123).
leggjaður [l8l):a8oel a. forsynet med Ben: leggjud kim (EÓIKv. 153).
leggja ferB [lEgrafEr ai f. Lob paa Lægben (is. af Heste) som Sköjter,
jfr. isleggir, leggur ((5DavSk. 86). -hafl [-haft] n. Fodlænke: leggjahofl
tidkuduz af yfirlætiskonum . . . til ad jafna gánginn og gera fótaburdinn
...snotrari (LFR. 1.92). -laupur |-löv:boo, -löyjpoo] m. lille Taarn,
lavet af Faareben (saudaleggir), ogs. kaldet kastali (ÓDavSk. 355).
leggjar band |ler|:arban t| n. -= sokkaband, Strðmpebaand. -bili [-bl:dl,
-bl:tll m. Markstykke, -bragð (-braqí, -brag þ) n. Lægspænden (i glima):
Angriberen sælter det Ben, der fortrinsvis anvendes, foran Modstanderens
Ben, saaledes at det staar lige op og ned, med Forsiden af dette over
Vristen, svinger ham og retter Vristen og Tæerne lidt opefter, for at
bringe ham til Fald : åfugt 1. udfores med det andel Ben (ÓDavSk. 61);
en anden Beskrivelse: Angriberen stemmer venstre Fod mod Forsvarerens
hojrc Ankel, udvendig, og naar han mærker, at denne hælder til höjre,
rykker han hans venstre Laar opefter og bringer ham derved til Fald
(jfr. ÓDavSk. 61); /. innanfótar udfores ved, at man slaar med Benet paa
den indvendige Side af Modstanderens Ankel (ibid. 62). -höfuö [-Q-
(h)8:voí) n. (anal.) Benhoved (caput articuli) (SvPRask. 18). -pipa (-pitba,
-pi:pa] f. Rorben.
leggja teinn |lE():alEÍd v) m. Bundsime paa et Vod, trukket gennem
oversavede Benpiber (leggir), der fungerer som Synk ; ogs. kaldt beinatygill
(Skaft., Arn.). -tðng [-loyq-k] f., hyppig ogs. i pi. leggjatangir. Tang,
lavet af lo Faareben, bruges til at Irække Naalen igennem ved Syning af
Sofolks Skindklæder, ogs. brugt af Sadelmagere.
legg lágur (Ir g lau (q)oe, -laurl a. lavstilkel. -liður |-li 5oel m. (bol.)
Sfængelslykke.
leggur (-jar, -ir) |lEg:oc, lEg:a(il m. 1. I. (fdtleggur) Ben; spec.
(leggjarpipa) Benpibe i Arme og Ben (jfr. fålleggur, handleggur). — 2. i
forsk. Udtr.: komast å legg, vokse til, blive voksen, moden : Dóllir mfn
var komin å legg töluvert og blcmgadist vel (QFrÓl. 90); bernskan hér er
fljåt å legg (modnes hurtig) (MJ. I. 105); reisa á legginn, opdrage, göre
til Mand; A'ii var hann frA ; viss ad rt'sa atdrei Å ærlcgan legg framar,
nu var det ude med ham ; han kunde sikkert aldrig rejse sig mere (PGjUf.
125). - 3. a. spec. lörrede Knogler af slagtede Dyrs (is. Faars) Ben, hvoraf
Kødet er fjærnet ; anvendte ') specielt som Legelöj (leika sjer ad leggjum),
jfr. leggjaborg; — rida legg, (Borneleg) skræve over et Faareben, fæstet i
en Snor, som skal forestille en Host med Tomme; *) /. upp i vördu, lom
Læg, hvori Smædevers puttes og som saa lægges hen i en Varde for at
findes af den næste Vejfarende (]Hall. 186) (jfr. beinakerling); ') anvendt
paa forskellig anden Vis, jfr. isleggir, leggjaferd, þrádarleggur osv. — b.
(Talem.) þad var ekki meira af þeim legg ad skafa, der var ikke mere al
faa (ÞGjD. 12). — II. overf. om forsk. Ting: ti. (Irjeslofn) Træstamme.
— 2. (bot.) a. Stængeldel, f. Eks. Dlomsterslandsakse. - b. Stilk, f. Eks.
Blomsterstilk. — 3. (1. å akkeri) Ankerlæg. — 4. (pipa) R4r (jfr. jam-
leggur): setja legg i nefgang ei-rans (Stj. '08, B. 5). - 5. Aareskafl mel-
lem stokkur el. skaular og Bladet.
leg hals |U:x(h)auIs| m. (anat.) Moderhals (collum uleri). -hella (-(h)Edla]
f. Gravsten. = -höll I-(h)ðdi.) f. Mausoleum: flytja lik Alexanders ...og
reisa yfir þad I. mikla (ABJH. 321).
1. legi (-is, pi. ds.) llci:jil n. leg 3.
2. legi [lEÍ:jl| dat. sg. og acc. pi. af logur.
legio |1eí:jií1 sup. af liggja.
legill (-ils, -lar) |lri:jid/., -Ils, kig lai>l m. Bimpel.
leg kaup |1ex köy pi n. Betaling for el Gravsted, -op [lE:qo pj n. (anat.)
Modermund (orificium uteri). -orO |-ori) n. Lejcrma.il. -orössök (orþs8:kJ
f. 1. Sag angaaende Lejermaal. — 2. Lejermaalsbrode. -rVmi (lEqriml]
n. (bol.) Rum, Frugtrum. -sig l-x'-sl'*?! n. (med.) Fremfald ?i Livmoderen.
-skáli (-sgau'll) ni. Gravkammer: bila sér tit legsk.ila nedanjardar cins
og t. d. tiina svonefndu „Atrevsfj.irhir?lu" (ÁBjH. 15). -sprunga [-sbrul3gal
f. Ruplur af Livmoderen (ruptura ulen). -staðaskrá l-sdaðasgrau:) f.
Fortegnelse over Gravsteder. -staOur |-sda öotjj m. Begravelsesplads,
Grav. -sleinn [-sdridv] m. Gravsien. -stöö (-sdð 3| f. Liggesled, Hvile-
sled, -songur l-söyi,ig0(>] m. Begravelseshandling.
legu bekkur [le:qobrhgoij| m. a. Löjbænk, Chaiselongue, Divan. — b.
Sofa. -dagur I-da:qool m. I. (vcikindadagur) Sygedag. - 2. Liggedag:
/. hafskips vid feriningu. — 3. Dag, hvor man paa Grund af Uvejr ikke
kan komme ud al fiske: /. / i»<?ri vegna gæftatevsis. -færi (-fai:rll npl.
(naul.) Fortojning: hvori 1. hafa higgasl eda bihd (Stj. '10, B. 240). —
-höfn l-höb v| f. Landingsplads, -kofi [-ko:vll m. Hytte, hvor man ligger
(f. Eks. paa ]agl el. Fisketure), -kvistir (kvlsdlol mpl. smaa, nedlig-
gende, træagtige Planter, oftest Pil (ÞThLfr. IV. 61).
legult [lE:qo>.tl an.: e-m er legull, en er tilböjelig til al lægge sig ned:
(om en Hoppe) jafn legult var henni alit af (ÞGjD. 12).
Hunfaar, der er tilböjeligt lil at lægge sig
u:öloJ fpl. Sovnens Ro -nautur |-nöy:d-
rúmi) Sengefælle, Sengekammerat. — 2.
Sambo; Kammerat, -neyti (-is) |-nFÍ:dl,
! rúmi sainan) Sengefællesskab. — 2.
; Kammeratskab, -rum l-ru:ml n. I.
legun,
elta [1
f:qom
EÅda) f
ned i Faarefoldc
n. -n
áðir [n
OQ, -nöy
loo) m
. 1.
(i sama
(sambýlis
itadur)
Kontubernal,
-nEÍ:ll) r
. 1.
(þad
ad vem
(sambýli)
det a
1 bo
samme
legus
481
letArjcltingartxki
fsLii^ur til .id liggJA ii) Plads lil .it ligge. - 2. fnim) Leje, Seng. -sår [-sau:rl
n. tjctincmligning, Liggesaar (gangræna). -skauti [-sgÖy:dl, -sgÖY:tl] m. den
underst«, nedadvendte skauti (s. d. O.) paa en Aare. hvorpaa Aaren hviler
linder Roningen (Vi., SI.)- -stóll [-sdo'd X) m. Lænestol, -tagl [-tag /.]
n. di-n Del af et Reb, der ligger nærmest ved hagldir (ifr. högld) og som
kommer til at ligge nederst, naar Ho sl^al bundles, \\v. firått,irtagl {SVzíi.).
•veður [-ve:öo(>I n. Vejr lil at ligge ude paa en Fislietur, spec. (hákarh-
vcður), gunstigt^Vejr lil en Havkaletur (NL).
legvatn [liq vahtvl n. Fostervand.
I. leið (-ar, -ir) [Ici:^! f, I. 1. Vej, Vejretning, Vejlængde: fara leiðar
sinnar, fortsætte sin Rejse, gaa sin Vej ; íeíðir ski!}a(st) og leidir ski/ur.
Vejene deler sig; ríða i leið fyrir e-n. ride en i Mode; fara å /. með e-m,
folgc en paa Vejen; leggja 1. si'na i c-n stad, komme ofte el Sted; fara
scm /úið liggur, folge Vejen; jeg å /. þangað, jeg skal derhen; á lciðinni.
imdervcjs: segja /., vise Vej: (Ordspr ) tagðitr vegur segir leiðina (G].),
banet Vej viser Vej ; skemmri, Icngri /.. en kortere, længere Vej ; alla /..
hele Vejen; tir /.. bort fra Vejen: það er ur /.. det er en Omvej. ~ t2.
fi'cgur) Vej, Landevej. — 3. (naut.) Kurs, jfr. innletð, útlcíðy stórskipaleið ;
það sem skipíð hefiir borid af /., Skibets Afdrift. - 4. (sund A mÍUi boða
cða skcrja fyrir landi) smalt Stræde mellem Banker og Skær udenfor Kysten,
hvor der er Passage til Fartöjer (Vf.). II. i forsk, overf. og adv. Udfr.:
-i /., fremad: mönminuw munar ... nokkud A I. OHall.39); hun er konun
langt á /., hun gaar paa faldende Fod, hun or höjfrugtsommelig ; .? þá /.,
á þessa /., saaledes, paa folgende Maade : það var eilthuað á þá /., det
var noget af den Art; .i lönd og I. se land; — adra I. ~ öðruvisi, paa en
anden Maade, anderledes; i>era .? /. að fi'nna e-ð, være paa Sporet efter
n-t; það fór .i sðmii /., det gik paa samme Maade; það er engt'n (cl. ekki
nokkur) /., að .... det er ganske umuligt, at . . .; vixill, gefinn ur beina /.,
Veksel, trukken umiddelbart (a driltura) (jfr. Stj. '82, A. 20); koma e-u tU
Icidar, koma e-u .? /., bringe n-t i Stand, iværksætte n-t, sætte n-t igen-
nem; i/m /., med det samme, samtidig; tim 1. og, idet, samtidig med.
t2. leið (-ar, -ir) IIfí:^) f. - leiOarþing.
3. leiÖ \\t:i:d] 1. og 3. p. sg. imp. ind. af líÖa.
1. leiSa (-u) [Ui-.Oa] f. Lede, Modbydelighed.
2. leiØa (leiddi) [ln:&a, lcid:l. sup. lciht) vt. I. 1. a. lede, tore. lede
vod Haandcn: /. barn; - /. ;;/ sætis, fore til sin Plads; /. konn i kirkjii,
indfore en Kirkegangskone; rera leiddur fyrir e-n. blive præsenteret for
en: iMr leiddur fyrir drottninguna sj.ilfa (jAÞj. II. 535); /. e-n tit, lede
on ud; folge en til Doren ; /. e-n tU med gjöfum, give en Afskedsgaver;
(om vilde Dyr) tófan leidir út (3: hvolpa stna ur greni). Ræven bringer
sine Unger ud af Hulen. - b. mere overf.: /. vitni, fore Vidne; /, sin
prof og vitni, fore sine Deviser og Vidner (Sch.); /. hest, fore en Hest ved
Tommen ; — spec. abs. leiða (el. /. haug), fore Heste, hvorpaa der transporteres
Godning lil Hjemmemarken (SL); (Talem.) /. smn hest hjå (el. fra) e-u. ikke
indlade sig paa n-t: /. hesta sina saman, (egl. lede sine Heste til Kamp)
disputere, strides, kæmpe med hinanden (spec. om en haardnakket Disput);
hri'ssan leidir, ') fhefur folald i eftirdragi) Hoppen har el Fol. der folger
efter den; ') (å folald Arlega) faar et Fol hvert Aar. - 2. fore sammen til
Parring (om Husdyr): /. ku (undir griðung), lede, fore en Ko til Tvren:/)c/rsí'íH
eiga gndiingana cru skyldir ad bóka k\'r f>ær sem eru leiddar undir þá (]S.
Vb. 20); /. hryssu til fola. lede en Hoppe til en Hingst; /. saman, fore
sammen, lade parre sig sammen : (om Raceblanding) re\mslan sýnir ad
þar, sem fje er leitt saman med ólíkum kostum, þá koma fram þroskaðri
einst.iklingar (Lðgr. '15, 20). — II. helt overf. Betydninger: I, /. augum,
betragte nðje, fæste Øjnene paa: og augum I. nær þuí sérfwern mann
(M). V. 65); augum leiddi, betragtede (]Hall. 27) (jfr. hugleiddi); Út um
Hind ad I. sjónir (se. skue ud over Verdens Lande) (EÓlKv. 80); /. e-n
afvega, fore en paa Afveje; /. c-n / freistni, tore en i Fristelse. — 2. med
forsk. præp. og adv.: /. tal að e-u, tore Talen hen paa n-t, slaa paa n-t;
/. sig ad e-u, godlgöre sin Ejendomsret til n-t; legsteinar ... setn ...
enginn letdir sig .id eda htrðir um (Sti. 'Q], A. 192); enginn leiddi sig ad
i'oggiinni eda barninu (lAPj. I. 85); /. sig ril arfs, bevise sin retslige
Adkomst lil Arv; Arfur, sem enginn gat leitt sig til ad lögiim, féll og til
konungs (EArRólt. 251); /. af sjer, medføre: auk annarar fþyngdar, sem
tvibddun hlýtur ad I. af sér fyrir fjåreigendur (Alþ. '11, B. II. 1582); /.
af e-u, folge af n-I: af þui leidir. deraf folger; — impers.: mig leidir ekki
golf af þv(, jeg har ikke godt af det; Fåa leidir gotl af forin'tninni (Vid.
I. 75); /. e-n af med e-u, affærdige, tilfredsstille en med n-t (en lille
Gave): /. e-d af e-u, uddrage (udlede) n-l af n-t, slutte (sig til) n-t af n-t:
ad hann hafi verid fiillur, leidi /eg af þvi, ad hann uar Í gærkvoldi hjA
i'inum vinsmyglinum hjer; — /. ord af Udru, aflede et Ord af et andet;
/. f*m c-d fyrir s/'ónir, forestille en n-t; /. e-d /i/.i s/er, ') forbi-
qaa n-t, undlade at omtale n-l: /. h/å s/er ad framki'æma e-ð, undlade
at iværkiættr n-t; ') undlade al blande sig i, holde sig uden for n-t:
hann leiddi h/A s/er deilu þeirra ; ') so igennem Fingre med n-t: /. h/é
s/'er yfirsjónir undirmanna sinna ; I. s/er ( hug, lade sig falde ind, tænke
paa (ifr. lApj. I. 85); /. f log, indfore (som Lov el. Skik); /. f l/os, bringe
frem for Lyset, aabenbare; e-d leidir til e-s, n-t forer til, medfører n-t, re-
sulterer i n-t ; /. sig til e-s ~ I. sig ad e-u ; — sóltin leiddi hann til bana, han
dodc af den Sygdom; /. getum ad eu (el. um e-d), anstille Gisninger om n-t,
gælle paa n-l: engum getum vil /eg aðþt'í I., del vil jeg ikke forsøge paa at
gælle; /. hug um e-d, tænke over n-t : Or þvf skat eg s/Alfur hug um /., hvad
lir skal rAda og upp taka (II. 11. 68). - III. I. refl. Icidast, gaa Haand Í
Haand (Arm i Arm): - overf.: lAta leidast til e-s, lade sig overtale til
n-l; leidnst lit Í e-d, lade sig forfore lil n-t. — 2, pp. leiddur: vera langt
leiddur, være nær ved at bukke under (særl. i en Sygdom), være meget syg:
Ef s/úklingurínn er mjög langt leiddur, Adur en byr/að er å inns/yyi-
ingunum, er litil von um ad honum niuni batna (Eimr. I. 41); Ann-
ars segir hof., ad fslendingar verði að vera langt leiddir (dybt sunkne),
þegar þeir fara ad lasta hestana sfna og sokknir mjog d/ú/yt i stnu eigin
AÍiri (Eimr. XII. 33). - tIV. f/arda) jfr. leidi, begrave.
3. leiöa (leiddi) [lei:öa, Itid:!, Iciht] vt. med dat. 1. göre led: /. e-m
ad gera e-d, goro en ked af at gore n-t, afskrække en fra n-t: og låta
ste\'pa mér ofan af hAfum kletti, til ad 1. odrum fåtæklingum ad gabba
menn (Od. 304). — 2. refl. leidast, kede sig: mjer leidist, jeg keder mig:
m/er leidist, ad . . ., jeg er ked Over, at . . .; mjer leiddist bidin, jeg blev
ked af at vente: m/er var farin ad leidast bókin, jeg var bleven ked af Bogen.
leiÖagjarn (lei:öarjad v. -<}ar dv] a. = leiðigjarn.
leiðangur (-urs, -rar) [lEÍ:öaur(goel m. Leding. Krigstog: b/åda til
Icidangri, opbyde til Leding, mobilisere lil Krig.
leiÐanlegur [l£Í:ðanIf qon) a. ledelig, som kan ledes el. fores.
leiöar bók Ilei:Oarbo":k] f". (naut.) Logbog, Skibsdagbog. -brjef [-brjf:!']
n. 1. (passi) Pas, Rejsepas. - 2. fgridabr/efj Lejdebrev. -endi l-t-n'di]
m. Bestemmelsessted. -friÖur [-o-frl:Doel m. Sejladsens Frihed: Þar við
bættist I. á óllnm höfitm (Eimr. XXV. 225). -kynni [-1^111 ij npl. Kendskab
til Vejen: l,ét ek honum lyst I /. (Milt. 106), jeg beskrev ham Vejen, -kynn-
ing [-ftfn:ir;kl f. Kendskab til Vejen; - overf. Vejledning (SvPBjP. 54).
-lengd (-r-lgiijt) f. Vejlængde. -lykt l-li/tl f. = leiðarlok. -lysing
[-li:sÍTjk] f. Beskrivelse af Vejen. -Ijoo [-Ijo':^] n. Propemptikon. -Ijós
[-Ijo":s] n. Signallys, Ledelygle. -lok [-lo:kl npl. (endi vegar) Vejens Ende;
(ferdarlok) Rejsens Fuldendelse. - -málsrúm [-maulsru:m] n. (naut.) Be-
stiklukaf, -mark [-man k] n., -merki [-mroOll n. 1. Somærke: búa
leidarmerkjum, opmærke. — 2. ^= hafnarmerki. " -miÖun l-ml:ðonl f.
(A sjo) Pladsbestemmelse (paa Havet). - -mælir [-mai:liol m. Taksameter.
-nesti [-nrsdl] n. Rejsekost. -reikningur [-a-reihgniijgonj m. Destik,
Bestikregning, -stefna [-g-sdfbna] f. Vejretning, -steinn [-sdfidv] ni.
1. (scgulsteinn) Magnet. — 2, (Attaviii) Kompas, -steinsátt [-sdtinsauht]
f. Kompasstreg: skipinu, er var eina I. fra oss á hljeborda (Logr. '15, 118).
-steinsstrik (-sd£Ínsdr[:k] n. Kompasstreg, -stjarna l-sdjadva, -sdjardna)
f. Nordstjærnen, Polarstjærnen (cynosura); — overf.: vera I. e-s, være
ens Ledestjærnc. -vfsan [-r-vi:san] f. ^ leiðarvísun. -visir [-vi:sle) m.
1. (leiðari'i'sun) Vejledning, Anvisning. — 2. (leidsögumadur) Vejviser.
-visun |-vi:son] f. Vejvisning, -þing [-y-þiijk] n. i Oldtiden ot Herreds-
ting, som afholdtes om Efteraaret efter Altingets Slutning; nu: (Vælgor)-
mode, efter Altingets Slutning, hvor Kresens Repræsentant gor Rede for
Altingets Arbejde og drofter politiske Sager.
leidast (ki:Oastl refL af 2. leiða oo, 3. leiöa.
leið beina (leiöbEÍnal vt. med dat. 1. vise en Vejon, fore: /. yfir
myrina. — 2. /. e-m i e-u. vejlede en i n-l; (kenna) manuducere en Í n-t.
-beinandi (-a, -endur) [brinandl] m. Vejleder; Manuduktør, -beining
[-bci niijk] f. Anvisning, Vejledning; Efterretning: /// leidbeiningar e-m, til
Vejledning for en; (kensia) Undervisning, Manuduktion; /. i frönsku, I.
C lögfræði. -beiningarmaður {-bfiniijgarmarðoQ] m. Vejleder, Konsulent.
-beining?.rmerki l-beiningarnuoi)i] n. Somærke. '-byrOingur [-blrO-
irjgoQ] m. Skib (BoluHj. 157).
tleiðendur [leÍ:öendoy] a. kedelig, ubehagelig.
1. leiði (-a) [lci:öil m. 1. Lede, Modbydelighed: hafi komid inn h/A
sér óbeit og leida (Eimr. IX. 198). - 2. (leidindi) Kedsomhed.
2. leiði (-is, pi. ds.) Ilfi:öl] n. I. 1. (byr) Bor, Medbor. - 2. spec. i
Udtr. fara /., tage (sövejs) fra Eyrarbakki til ÞorlákshÖfn. — II. (gröf i
kirkjugardi) Grav, Gravsted.
tieifii blindur [ltri:Olbllndo^] a. stokblind, -fffl [-flb M n. en som lader
sig blindt lage ved Næsen og lokke til et el. andet: /eg er ekki þitt /.,
jeg lader mig ikke fore ved Næsen af dig. -gjarn [-(jadv. -f)ardv] a.
trættende, som man hliver ked af; /. nuitur.
leiöinda fullur {lri:Olndafvd lo^>] a. kedelig, kedsommelig, -gjarn [-(jad v,
-fjardv] a. litböjelig til at kede sig. -stagl {-sdag /.] n. kedsommelig Gen-
tagelse af det samme, -veöur [-ve:öoí;j n. kedeligt Vejr. -verk [-vfok]
n. kedeligt Arbejde.
leiOindi [lri:ðlndl] npl. Kedsommelighed, Kedelighed; vera c-m til leid-
inda, gore en Tiden lang.
Iei6ing (-ar, -ar) [l(i:öii]kl f. I. Ledning: /. rafmagns. - ^2. (leidsla)
Ledelse, Vejledning: /. und.tn drottins reidi. — t3. (takling) Tillokkelse.
Forforelse. 4. (öldulciding) stor, langsomt rullende Bølge. — 5. Meiding.
tIeiOingamafiur [IfÍ:öii3gama:öoe] m. Mand, som er Icl at lede.
lei&ingarþráOur [lpi:ÖÍ!3gaQþrau:Dogl m. Ledningstraad.
leiöingi (-a, -ar) llfi:ÖÍ!J()ll m. Leder, Forer (BH.).
leiOin iegleiki (lFÍ:ÖInlEglEÍ:(JI. -Iti;^] "i. (pop.) ubehagelig Fornem-
melse: þreyta og I. fyrir bringspöliinum (GBj.). -legur [-leqoul «■>• '• a-
(sem manni leidist) kedelig. - b. som man er kod af: nt/'er þykir þad leid-
inlegt, ad þú gctur ekki koniid. — 2. uappetitlig, ufin : þad er i meira lagt
leidinlegt ad sleik/a sig upp vid þA, sem rikir eru, til þess eins ad hafa
gott af þeim — 3. adv. -lega, kedelig: paa on uappetitlig Maade.
leiOisamur [ki:0l5a-mo()l a. = leiøinlegur I.
leiðismark [lFÍ:Dlsmayk] n. Gravmæle.
leiði súla {lfi:Olsu:la| f. (fys.) Induktionssöjlc. -tamur [-la:moe1 a.
1. (om Heste) - hartdvanur. ~ 2. a. (eftirlátur) fojclig, eftergivende. —
b. — talhlf'dinn. -þráÖur [-þrau:öog] m. Lodningstrnad : /. i/r raftåli.
leiÖ in6t (iFÍÖmo'i I] n., jfr. leidavþing. Mode, Forsamling. fL-rjetta
(-U) I-rjthdal f. Rettelse, Forbedring. Omvendelse. 2. -rjetta (i) [-rJFhdal
vt. a. rette, berigtige: þad verdur ad I. þessa reikningsvitlu. — b. korrigere,
rette: /. stfia, próförk. -rfetting [-riehdiijkl f. Rotlelso. -rjeltingarlacki
letösaga
■185
|-rJEhdíi)ganiai:cji, -tai:^!) npl. Retlelsesmidler. -saga (-saqa) f. 1. Vej-
visning, Forerskab, Ledsagelse: /. rfir lorfærur. — 2. (å sjå) Lodsning.
-sagi (-a, -ar) (-sai jl, -sa qa(e)I m. Ledsager, -sagnarlaust (-sagnar-
löys I) ad%'. uden Vejledning.
leiðsla (-U, -ur) [IeíD sla] f. I. (leiðsógn. handleidsla) Ledelse, Vej-
ledning. — 2. Ledning: rafmagnsl., elektrisk Ledning; vams/., Vandværk.
— 3. a. Distraktion, Aandsfraværelse : vera i /., glemme sig selv. — b.
Henrykkelse, Vision, Ekstase: s/å e-ð i leidslu ; — reyna aB komasl i al-
gerða leidslu (Ekstase) (ÁBjH. 383). - c. (blekking) Illusion.
leiðslu afl [lEÍÖsloab/.] n. Ledningsævne. -då |-dau:l n. (,fr. disvefn)
magnetisk Sövn. -draumur (-dröv:mon] m. hypnotisk Dröm. -færleikur
(-fairleigoe, -lEÍkeg) m. Hoppe, som hyppigt kaster Fol. -hula [-hY:la|
f. Henrykkelsens Omtaagen af Sanserne: Eg brev'tisi småmsaman. Draum-
'ciåslan dfinaði og leiBsluhulan hvarf af mer smim saman (GFrÓI. 36).
-Ij6« (-lio':ai n. Propemptikon. -pipa [-pi:ba. -pi:pa) f. Ledningsror.
-þráSur [-þrau:ðoe] m. Ledning, Ledningstraad.
leiBsvalur (leið sva lool a. ubehagelig kold; (om Vinden) þú hinn
leiðsvali (]Hall. 22). -sogn |-sögv| f. =, leiOsaga. -sögulaust [sðqo-
Iðyst) adv. = leiðsagnarlaust. -sögumaður l-söqoma;öo<>l m. 1. Ileið-
logi) Vejviser, Forer. - 2. Ihaínsögumaður) Lods. -sögutónn (sóqo-
to'dv) m. (mus.) Ledetone. 1. -toga (-u, -ur) 1-to qa| f. kvindelig Led-
sager, Vejviser. 2. t-toga (-toqa) vt. vejlede, anfore. t-togari I-toqarl)
m., -togi (-a, -ar) [-toi jl, -toqa(o)| m. Forer. Vejviser.
leiOur (leið. lcitt) |lei:3oe. lei:á. leiht) a. 1. led, forhadt, ilde set:
öllum /., ilde sel hos alle: liåtur og I.; (Ordspr.) leiS er spillandi tanga
(G].), led er skadelig Tunge ; si-o mi I. Ijúga, aS Ijufur verSi aS trúa
(G].), saa kan led lyve, at Lid man til ham sætler; verSa Ivera) I. i e-u
blive (være) ked af n-t ; ieg ferð fljólt I. á laxi. - 2. (leiðinlegurj: þa'ð
var leill, að . . ., det var kedeligt, al . . .; m/er þykir leitl aå verða ag gera
það, jeg er ked over al skulle gire det : hvori sem þeim er það Ijúft eSa
leill, hvad enten de synes godt eller daarligt om det, det behager dem eller
ikke; (Talem.) honum er ekki svo leill sem hann lætur, han er ikke saa ked
af det, som han lader. - 3. (gramur) ærgerlig; gera e-m lifiS leill. gðre
en Livet surt. - 4. e-m er leill. en foler sig daarllg tilpas, en har
Kvalmefornemmelser.
leif (-ar, -ar) [1eí:i») f. 1. Arv: i I. þess. sem úld.iið hefur (StSlAndv.
I. 222). - 2. pi. leifar: a. (afleifar) Lævninger, spcc. Madlævninger : hjcr
er ekki lil leifanna dcill, her er ikke frembaaren Mad til at lævne af, 3:
mere end höjst nodvendig. - b. (afgangur) Rest: /. nælurinnar (GFrAtl.«)
Leifa (-U, -ur) [lei:val f. npr. Dim. af Navne, som ender paa -leif:
Guoleif. Ingileif.
leifa (Bi) [lEÍiva, leiv Ö1, UibOl) vt. med dal. og acc. I. efterlade en
en Arv, lestamenlere : aå þau hjån væri ekki skyldug al leifa úlórfum
smum fremur land. en lausa aura (IThMk. 332). - t2. fyfirgefa) overgive,
forlade. - t3. (sleppa ur) fælde bort. - 4. lævne; lade tilbage (spec. om
Mad): smalinn hefur leifl þvi handa hundinum ; ganga fr.i leifSu. ikke
spise op ; /. af afli sinu, ikke bruge alle sine Kræfter,
leyfa (Oi) (lei:va, Iriv ði, leib Oij vt. I. tillade: /.
n-l. - til. (tofa, hrósa) Me, prise: /. .-;..
leifaliaugar |l£i:vahöy:qat>l mpl. Losseplads (7»]5.).
-leifð (-ar, -ir) (leiv i, leib þl f. kun i Sms. f. Eks.: arfl., föBurl.
Leifi (-a, -ar) |1eí:ví1 m. Dim. af Navne, som ender paa -leifur: Is
leifur, Þorleifur osv. (sj. af Hiörleifur, hvor Hjörsi er mere brugeligt)
levfi (-is, pi. ds.) |lci:vl) n. I. Tilladelse: gefa (veila) I. lil e-s, tillad
n-l : jeg hef fengiB I. lil aB fara ; - meB I. aB spir;a. med Forlov (a
spörge); meB I. aB segfa. med Forlov, reverenter talt; meB vBar (góBaJ I.
med Deres Tilladelse; (þegar kurleislega er andmæll) Deres Ord i Ære
- 2. Ferie: iålal., Juleferie; sumarl.. Sommerferie. -legur l-lcqoi>l a
tilladelig, tilladt; - adv. -lega. med Tilladelse, paa lovlig Maade
leyfisbrjef (lei:vlsbrJE:rI n. Bevilling; (til gifiingar) Kongebrev; kaup.
/.. lose Kongebrev, -brjefagjald (-brJE vafjal 1) n. Kendelse (for en Be
villing). -dagur [-da:qoel m. Feriedag, -hafi (-a, -ar) |-(h)a:vil m. Be
villingshaver, Koncessionshaver, -laus l-löy s) a. uden Tilladelse; - n
-lausl som adv. -leysi (-is) t-lri slj n. Mangel paa Tilladelse
Tilladelse, -skrå (-i-sgrau:] f. Koncession. Bevilling, -timi |
Konccssionstid : þegar I. er i enda, ved Koncessionens Udlob,
leiftra (a) llcifdra] vi. 1. lyne: þaB leiflr.
blika. Ijóma, skina) blinke, funkle, straale.
leiftrageislar (leif draijcis lae| mpl. Lynglimt
leiftran [If if dran] f. = leiHrun.
tleiftring (-ar, -ar) (leif drink) f.
leiftrun (-ar, -anir) [leif d
gosum fylg/a jafnn
2. (blossi) Skin, GI
1. leiffur (-urs, pi. ds.) (leif doy] n. a. (elding) Lyn; (glossi eldingar)
Lynglimt. - b. lå viiaj Blink (fra et Fyr).
2. leiftur (-urs, -rar) (leif dogl m. (zool.) = hnisa. Tumler (en Hvalart),
leiflur eldur jleif dore 1 doe) m. Lynild. -Ijós |-ljo. :sl n. I. (dyrtlegi
//os; siraalende Lys. - -2. (rafljås) elektrisk Lys. --sligur |-e-sdl:qoiil
m. So, Hav. -lunga l-lunga) f. Flammetunge, -viti |-r-vl:dl, -vl:tll m
Blinkfyr. Lyniyr.
Leifur (-S, -ar) (lci:voe, leif s)
Opdager).
leiga (-u, -ur) (Ici:q3) f.
Betaling, Lon.
leigur, Kvildeleje (udredt i S:
e-B. tillade
uden
nl| m.
del lyner. — 2. (glilra.
leiftur.
leifdranlgl f. I. Lyn, Lynen : Eld-
skruggur og leitlranir (ÞThLýs. II. 361). —
Leif, spec. i. hepni (Vinlands
(renla, vexlir) Rente. - 2. (laun, kaup) '
3. (leigupeningar) Leje, Lejeafgift, Afgift; spec. i pi.
""')■ — 4. Q>aB aB leigja) Leje: lil leigu, \
li! Leje; taka á leigu, leje. — 5. (jur.) (leigusamningur) Lejekontrakt. -
[ 6. (leigurjetUtr) den linglige Lejeret.
leigja (ði) [Uiija, leiq 5l, leigðl| vt. og vi. 1. flaka á leigu) \e\e : I. e-3
af e-m ; I. hest; - 1. hafskip. befragte el Skib. - 2. (lina, selja á leigu)
laane, udlaanc, udleje: /. e-m e-3. — 3. bo lil Leje: hvar leigir þú?
leigjandi (-a, -endur) |l£Í:jandl, -endoo) m. Lejer, spec. af et Væ-
relse el. en Lejlighed: Laantager.
leiglendingur (-s, -ar) IleiqlEndiijgoo, -iijs) m. Fæster,
leigna peli (Icig nape:ll| m. lille Vinflaske, som Præsier plejede at givo
deres Fæstere, naar de betalte deres Kvildeleje (Rang.), -smjör l-smjor)
n. Smör. som betales i Kvildeleje.
tieigselja (lei/. selja] vt. udleje.
leigu ábúð |lei:qoau:buai f. Bosiddelse som Fæster, -berandi |-bE:r-
andl) a. rentebærende: /. innslæBa OSVb. 38). -bol l-bo":/) n. Fæstc-
gaard, Forpaglergaard. -breyting [-brti:dink, -brci:tii)k| f. Konver-
tering: /. lins. -breyHur [-breihdooj a. konverteret: leigubreytt lin.
-burður (-bvr öog] m. Rente, Forrentning; Rentefod: lögákveBinn leigu-
burBr åpeningum meBal manna (AuOfr. 97). -bær (-bai:r) a. rentebærende.
-drengur (-drcii] goe) m. Leiedreng: haf lelgudreng lil ha fa og fær þú
smán i slaBinn (Malshb. 127). jfr. naar Skam kommer til Ære. ved det ej,
hvordan del vil være. -fje [-fie:] n. I. Faar og Koer, som Ejeren lader
folge med Gaardcn til Fæsteren: leigufé landsdrollnanna (ÞThLfr. 1. 111).
— 2. — leigufjenaBur 2. — 3. Ipeningar á v5\lum) rentebærende Penge.
•fjenaBur (-fJE:naOoe) m- 1. = leigufje 1. - 2. lejede Kreaturer, -fær
I-fai:rl a. leiedygtig, som kan udlejes mod en Afgift: /. kýr: - sjeu leigu-
færar ær lálnar ganga meB dilkum (Stj. '09, B. 134): skila leigufa-rum
húsum (GKonÆf. 227). -gildur (-r,ll dogl a. - leigufær. -gjald [-f,al t)
n. Forpagtningsafgift, Fæsteafgift, -heslur |-(h)FS doo) m. Lejehest.
-hjallur |.|)ad loel m. daarligt Hus, der lejes ud. -hus (-hu:sl n. Leje-
bolig. -ibúB |-i:buai t. Lejlighed, der lejes ud. -jörB I-|or <J| f. Fæstcgaard.
-kerra [-);Er:a] f. lejet Vogn, Droske, -kyr (-i;i:r| f. Leieko. -kompa
|-ko^ ba, -kom pal f. et lille Lcjeværeise. -land |-lan t| n. Lejejord. -laus
l-loysl a. (ån afgjalds) afgiftsfri, lejefri. fri: - n. -laust som adv. leje-
frit. -leigur |-lEÍ:qo(>| fpl. Renlesrenter. -liBaafnot |-ll Oaav nol) npl.
Brugen af en ]ord som Opsidder. -liBaböt [-Il aabo":t| f. Forbedring,
gjort lil bedste for en Fæster: i,l þess aB Gisli hefBi . . . goldiB fyrir /..
er hann hafBi einga gjort (GKonÆf. 66). -liBi (-a, -ar) (-li:ðl| m. II.
jarBar) Fæster. Lejlænding. Opsidder; (/. húss, herberg/a) Lejer, -mila-
rjettur |-mau larjehdoe) m. Ret lil Forpagtning: Þegar I. er seldur viB
uppboB, ved Auktion over Forpagtninger (Slj. 'II, A. 128). -máli |-mau:ll| m.
1. a. Lejekontrakt (f. Eks. om et Hus). - b. Iskilmilar) Lejebetingelser. - 2.
(samningurum vexti) Kontrakt (om Rente), -mannlega |-m«nle:qal »dv. som
man kan vente af en lejet Person. °-mi6aörk (-mfOaoekl f. Kuponsark.
"-miBi |-ml:i5ll m. Kupon, -peningur [-ptiniiigoo) m. coll. Lcjekrealurer.
Meygur (-s) |lei:qo()l m. 1. Hav, Vand: .Alptavalns á lygnum leyq
(GTh. '95, 260). - 2. leldur) Ild.
leigu sali (-a, -ar) [lei:qosa:lll m. Udlejer. -sjóBur |-sjo":Oo()| m.
Laanekasse. -slaBur |-sda:öoel m. Sted, hvor man har Penge paa Rente.
-taka |-la:ga, -ta:ka) f. Lejen: /. hafskips, Skibsbefragtning. -taki (-a,
-ar) |-la:r|l. -Ia:»il, -ta:ga(e). -ta:ka(e)| m. Leietager. Lejer, -vågn I-vag vj
m. Hyrevogn, -þjónn j-þjo'd v] m. Lejetjæner.
I. leika (-U, -ur) (lei:ga, lEÍ:ka) f. ti. Ileiksyvlir) Legcsoster. Lege-
kammerat. - t2. (leihfang) Legel6j. - 3. cunnus. - 4. (pop.) = högld 1.
t2. leika (-a, -u) |lEÍ:ga, lei:ka) n. LegelSj ; (bruBa) Dukke.
3. leika (leik; Ijek; leikiB) |lEÍ:ga, lei:ka; lci:k; IJE:k ; lei:r,ii, |ti:liia|
vt. med acc. og dal. og vi. lege: I. I. a. (I. sjer), lege (om Dðrn); (skeml.,
s/er) more sig : /. s/er aB e-u, lege med n-l ; heldurSu aB jeg sie aB I. mjer
aB þvi aB gera þelta? tror du jeg gor del tor Morskabs Skyld?; /. sjer aB
bolla, I. sjer aB brúBum. - b. i overf. Bel.: e-r leikur sjer aB e-u, n-t
falder en meget let: lek ser aB aB reikna solar og tunglmin-kva (PThLfr.
III. 199); þaB veitti ðBrum erfili. en hann tjek sjer aB því. det var van-
skeligt for andre, men en Leg for ham, det faldt andre vanskeligt, men
for ham var del en Leg: /. sjer aB voBanum. lege med Faren (spcc.
Kniven): /. (sjer) viB e-n. lege med en : þaB er ekki viB lambiB aå I. sjer.
han (hun, det) er ikke til at spage med ; /. viB e-n, ') lege med en : /. viB
barn ; ') soge at göre en Livet behageligt : þótl bóndi hennar léki viB hana
å alla vegu QAP,. I. 66); lániB leikur viB hann. han er Lykkens Ynd-
ling; hvemig hann hafBi leikiå viå hann meB (behandlet den med Hen-
syn til) foBriB (ÞGjD. 44); I. viB hvem sinn fingur. være meget oproml,
være i den syvende Himmel. - 2. (i Brætspil) trække, gdre et Træk:
ÞÚ all aB /., du skal trække; /. leik i tafli. gðre et Træk i Skak;
(Ordspr.) /. miltu. lokiB er aB kasia (SchMJl.), Tærningerne er kastede,
du skal trække ; t/. aB tafli (^ tefia), spille Skak ; /. j, (i Brætspil) an-
gribe: ÞaB er því skyida aB vara mótstöBumann sinn viB. ef leikiB er ,i
kong hans (hvis hans Konge bliver angreben) (ÓDavSk. 284). — 3. lege,
spille: /. á hljóBfæri. spille paa el Musikinstrument: /. á fiBlu. spille
Violin; spille paa Violin; /. á piano, spille Piano; spille paa Piano (In-
strumentet i acc): /. undir (å hljóBfæri). akkompagnere. - 4. /. á e-n.
spille en et Puds, lage en ved Næsen. - 5. a. (Ie\'sa af hendi) udfore,
gdre (is. om Kunster): þaB veråur hverjum (aB) list. sem hann leikur.
Forfarenhed foder Kunsten af sig; þaB er engum list. sem hann leikur
ekki (GI.), ingen naar höjt i den Kunst, som han ikke udover; hann hefir
ofl leikiB þaa, del har han ofte gjort, den Kunst har han ofte gjort:
Hun lék þaB aB list og vana. hun havde den Skik (ÓDavSk. 28): /. e-S
eftir (e-m). gðre (en) n-l efter: fair munu eftir /., det vil ikke mange
kunne göre ham efter. - b. /. sjSnleik. spille, opfare et Skuespil; /.
leikandi
486
leíkðöngvari
hlutvcrk, spille en Rolle (i et Skuespil): hann Ijek Brand, han spillede
Drand (Brands Rolle); /. vel. illa, spille godt, daarligl. — c. (uera hikari)
være, optræde som Skuespiller. — d. (herma eftir) efterabe : /. e-n. — 6.
a. i en Del hermed beslægtede Udlr.; /. lausum hala, ') være fri og ubunden,
boltre sig frit: og roksamlurmn, . . . lék nu lausum hala (ÞThLýs. 11.442):
') handle efter Forgodtbefindende : cg sé ad hundar vorir /. tausum hala
vid hann (o: hestinn) (]ThMk. 302): /. tveim skjöldum, spille dobbelt Spil.
— b. impers.: ef ad vanda Icikur (el. lælur), hvis det gaar som det plejer
(]SVb. 135). - II. bevæge sig, være bevægelig, bevæges med
Lethed: I. a. e-d leikur å ås, n-t bevæger sig p.ia en Aksel: teinninn
Icikur i skorunni. Tenen er bevægelig i Furen ; hurdin leikur á hjooím,
Dören bevæger sig paa sine Hængsler; festa þad (3: tjóskerid) med kvisl,
sem leikur á sjålfu staginu á målmpipu (ved Hjælp af en Gaffel, der med
et Metalror vandrer paa selve Slaget) (Stj. '90, A. 144); þad er silfurstýri,
og leikur i hendi manns (let bevægeligt for Haanden) (IHall. 284); låla
seglid I. vid jadar, sejle tæt op til Vinden, saal. at Sejlet hvert Ojeblik
kan ventes at blive slaaet om ; /. eins og á þræði, bæve som om det hang
i (el. paa) en Traad ; (Ordspr.) þad leikur å litium (e\. þunnuml þrsedi. det
hænger i en svag Traad: /. å reidiskjålfi, rystes i Bund og Grund, rystes
i sin Grundvold, rystes i Grunden; tiaus og fax og herdatoppur lék yfir
(bevægede sig over) vatnsmålinu (ÞGjD. 95). — b. overf.: /. á als oddi
(jfr. alur), være meget munter, oprömt, være i straalende Humor; /. á
c-u, berore n-t sagte: þar Icikur hónd å, sem sart er (SchMál.), Haanden
foler paa det omme Sted : all leikur i höndunum a honum, han haand-
terer all med samme Lethed. - 2. (um eld) spille (om Ild): logarnir Ijeku
um raflana. Flammerne spillede om Bjælkerne. - 3. (um loft, valn,
vind, öldur ostr.) om Luft, Vand, Vind, Bolger osv.: spille, bolge, suse
osv.; låla valnið (åldurnar) I. um sig, lade Vandet (Bolgerne) spille om-
kring sig : vindurinn Ijek um hår hennar, Vinden legede med hendes
Haar: låla vind 1. um c-d, lade n-t blive genncmblæst : ventilere n-t. —
4. overf. i flere Udtr.: hjcr leikur .i, dette kommer det an paa : e-d leikur
á e-u, n-t er afhængigt af n-t: hvert lævist rad, sem lék á annars hagur
(StStAndv. III. 121); grunur leikur .i, man har Mistanke om; lijer leikur
å tvennu, her er eet af to Tilfældet, her er om to Ting at gore; þad leikur
ord á því, ad . . ., der siges, at . . .; enginn vafi leikur á þvi, det er uden-
for al Tvivl ; ttdarandinn Icikr .i ymsuni áttum. Tidens Aand vakler (GV.
i lAl'j. I. v): e-m leikur hugur i e-u, en har Lyst til n-t (til at gore n-t),
en er til Sinds at gore n-t; e-m leikur öfund á e-u, en misunder n-t;
þad leikur ,i tveim tungum, derom fortælles der forskelligt; Lesend-
urnir minnast þess, hvernig Gr. lék ord til (i hvilken Tone Gr. omtalte)
Dana (Eimr. XV. 222); /. á hnífsegg, egl. lege paa en Knivsæg 3: være
i en meget kritisk Situation : er nu svo komid, ad leikur á hnifsegg fyrir
ollum Akkeuni annadhvori Uf eda dapur daudi (11. I. 235); /. .i låfum,
blive baaren paa Hænderne af Folk, være alles Yndling: honum leikur
alt i lyndi, alting gaar ham efter Ønske ; Ijck bros um varir hennar, et
(mildt) Smil spillede paa hendei Læber; leikr niér annars um hug, ellers
forekommer det mig (LFR. VIII. 152). - III. (fara med) behandle, til-
rede; /. e-n illa, behandle en slet, tilrede en slemt, give en en slem Med-
fart ; engar skepnur I. jordina jafnilta sem i'iligangshross á vetrum (Eimr.
VIII. 169); /. e-n hart, sart, behandle en haardt! (misþ\nrma) mishandle;
/. e-n gratt, spille en en slem Streg, tage en ordentlig ved Næsen: Tuddi
gal ekki heldur sýnt neinar iarleiknir þess, ad hann hefdi verid svo gr.itt
leikinn (IThMk. 352); /. e-n hådulega, lade en faa en haanlig Medfart, ride
(trække) en til Vands. — IV. refl. leikast: (recipr.) leikast vid, lege, prove
Kræfter el. Færdigheder; það leikst h e-n, en bukker under, trækker det
korteste Straa. — V. ppr. leikandi: ') med stor Lethed : gera e-d /.;
hann getur 1. gert þad ; *) legende, spillende, elegant: málid er svo leikandi
Ijelt (um skåldrit). - VI. pp. leikinn: I. spillet: vel (illa) leikinn (um leik-
rit, hlutvcrk), godt. daarlig spillet. — 2. som har f.iaet en vis Medfart:
illa leikinn, mishandlet, daarlig behandlet, som har faaet en daarlig Med-
fart, ilde medfaren. — 3. (gabbadur) som er blevet narret, taget ved Næ-
sen : leikinn Seifur (II. II. 38). — 4. under Paavirkning af Magi, forhek-
set, fortryllet : Lcid þ.i ekki l.ingt um, adur stulkan vard utan vid sig
(leikin), og sókti ad henni loptandi, ad sagt var, svo ad hvorki hafdi hun
rå nælur né daga, og /,i vid vitfirringu (]At>i. 1. 542—43).
leikandi (-a, -endur) |lEi:gandi, lei:k-, -endoc) ni. 1. (þáittakandi f
leik) Deltager i en Leg el. Sportskamp. - 2. (i lcikhúsl) (optrædende)
Skuespiller; - pi. leikendur, de optrædende, Skuespillerne; de rolle-
havende, de handlende. — 3. banakringla.
leikár |lEÍ:gaur, kik-l n. (egl. Teateraar) Sæson.
leikara df r (lri:garadi:r, lci:kara-| n. legende, muntert Dyr: /. i skag i.
-f«la |-fai:lal f. Qogleværk. -iþrótt [-i:þro.htl f., -lisl [-Ils tj f., -ment
|mrv t, -mrntj f. Skuespillerkunst, -skapur l-sga:boo. -sga:poi>l m.
1. (fiflairli) Goglermanér, naragtig Opforsel, Narrestreger. - 2. lystig
Leg: skemta ser med allskonar Icikaraskap og gtcdi ()AÞj. I. 121). - 3.
Skucspillerkunst : þad þarf . . . Icikaraskap ad Icika heimskingjann og /.(/-
asi ekki skil/a (Alþ. 'II, D. II. 1502). f-söngur l-söyijgoQ] m. goglcr-
agtigt, letfærdigt Digt.
leikari (-a, -ar) |lti:gari, lti:kari) m. 1. (leikandi) Skuespiller. - 2.
Musikant, Musiker: fidliil.. Violinist osv. - 3. (loddari) Gogler: (Ordspr.)
leikarinn dansar fyrir vinningnuin (el. varninginn) (O^.), Gogleren danser
for Vindingen.
Meik bardagi |lFÍ:kbardaijl) m. Skinfægtning, -borð [-bord] n. Spille-
bræt, -brage [br.iqi, -bragþ) n. I. Fif i en Leg: Hinir liafa ad i'lsu
skjólari hesta, en ekki kiinna þeir íleiri lcikbrögd, en þú (II. II. 277). -
2. (í skak) Gambit (i Skak), -bróSir l-bro' Olttj m. I. Legebroder, Lege-
kammerat. - 2. Modstander i en Leg (ÓDavSk. 62). - 3. (i klaustri)
Lægbroder, -brúfia [-bru-ðaj f. Lededukke, Marionet, Marionetdukke.
t-búöir |-bu-i>Io] fpl. Boder paa en Legeplads, -dómari [-do"-mar!] m.
I. Kampdommer. — 2. Teaterkritiker, -dåmur (-do"moe] m. Lægfolk (mods.
klerkdómur). -fang l-faunk] n. Legetðj. -ferð |-fEra] f. det at tage til en
Leg. Dragen til et Legestævne, -fifl [-fibJ.] n. Person, som lader sig narre
(dupere); haia e-n ad leikfifli, holde en for Nar, dupere en. -fimi (-flml) f.
indec. 1. Gymnastik: kenna l.iskålum. —2. (fimleikur) Smidighed i Idrætter.
leikfimis áhöld llEÍ:kfImlsau;höltl npl. Gymnastikapparater. -hus
|-(h)u:5l n. Gymnastikhus, -kennari (-^£n:arl) m. Gymnastiklærer.
•kensia [-^Ensla] f. Gymnastikundervisning, -sfning t-I-si:nii)k] f. Gym-
nastikopvisning, -skor l-sgo'':r] m. Gymnastiksko. -Stofa [•sdo:va] f.
Gymnastiklokale.
leik fimur |lEÍ:kfl mog) a. smidig, dygtig i Idræt, -folk f-fo"Xk, -fo^lk)
n. 1. (Icikmenn) Lægfolk. — 2. (leikendur) Skuespillere, rollehavende.
-fullur [-fvdlonl a. a. fuld af Spilopper, overgiven: leikfult ungmenni;
1. ketlingur. - "b. lysten: diilar Icndum leikfull ... stelpan (JÁGát. 104).
-fundur (-fvndoe) m. (leikmåt, íþrótlamót) Idrætsstævne. ' -færi (-fairl)
n. rr hljóOfæri. -gleSi |lei:(k)glc ðl) f. indec. Glæde ved Leg. -hlje
{-k-(h)).iE ] n. Pause i en Leg; (i leikhúsi) Mellemakt, -hnöttur [-(h)vöhd-
oq] m. Legebold. -hus |-(h)u s] n. Teater. - -húsbumba [-(h)usbYm ba]
f. Gongong (]s]s.). = -húsdans |-(h)usdan s) m. Ballet Os]s.). -hús-
hvellur [-(h)usxwEd loy, -kvedlog] m. Teaferkup : Oli þcssi adferd er Hk-
ari leikluishvell en stiárnaralhöfn (Alþ. '11, B. 322). -hússtjóri |-(h)us-
djo":rl] m. Teaterdirektør.
-leiki (-a, -ar) [Ici (jl, Iri Þ,l ; pi. kigag, Iri kan) m. kun som Afl.end.
f. Eks. i bæfileiki, möguleiki osv.
leikinn (lEÍ:tjIíi, ki:t5ln] a. 1. (gåskafullur) fuld af Spilopper. — 2. ovet,
flink, dygtig, forfaren, rutineret, verseret: /. teiknari.
leikjadót [lei:Oado";t, lEÍ:f;a-l n. blandede Optegnelser angaaende Lege:
Annad veil cg ekki til ad félaginu hafi verid sen! af leik/adóti {ÓDavSU. 3).
leik kynjaður |lEÍ:(k)l;lnjaOoel a. dramatisk, -kona [-ko na] f. Skue-
spillerinde, -laus [-g-loys, lEÍ:k'l a. a. uden Leg. — b. som ikke kan
trække: kóngurinn er I., Kongen er pat. f-legur {-leqoQ) a. letfærdig.
-leiSur [-Ici Soq] a. ked af Legen, -leysi (-is) |-lcisl] n. Pal (i Skak),
-list [-list] f. Scenekunst, Skuespillerkunst, -listarkona [-lIsdaoko:na] f.
Skuespillerinde, -maður [-ma:ÖÐQl m. 1. (Icikur madur) Lægmand. — 2.
(þátttakandi i leik, kappleik) Deltager i en Leg el. Idrætskamp. — 3.
(leikari) Skuespiller, -mannavald [-manaval t) n. Lægmændsherredomme.
-ment [-mrvt, -ment] f. ^- Icikaraiþrótt. -mikill [-ml Qld?., -ml Md/.) a.
overgiven, fuld af Spilopper, -mót [-mo" t) n. Idrælsmode, Sportstævne,
Sammenkomst til Leg el. Morskab, -mær [-mai-r] f. I. (leiksystir) Lege-
sosler. — 2. (leikkona) Skuespillerinde ; fremst.i I., Primadonna.
leikni [Ifihgnl] f. indec. Færdighed, Øvelse, Rutine; — anom. gen. i
Forb.: til leiknis, for Morskabs Skyld (Siglf.).
leik pallur |lEÍ;kpadloo! m. 1. Legeplads: /. is .i vötnum vard (Arm. I.
128). - 2. (pallur, sem leikið er á) Tribune, hvor Lege el. Idræt opvises.
^-peningur [-pe:niijgool m. Regnepenge, -persönur [-p£eso"noe] fpl.
dramatiske Personer, -rymi [-g-ri ml, lfi:k-l%. Spillerum, -rit [-rlt| n.
Skuespil, Drama, -ritaskáldskapur [-rldasgaul tsgaboQ,-r:tasgaul'tsgap-| m.
dramatisk Digtning, -ritaskrá (rldasgrau:, -rlta-] f. Repertoire, -rjettur
[-rjchdoø] m. Opforelsesret. -rækur [-raigoQ, -rai-kog] a. som bortvises
fra en Leg el. Idrætskamp. -raenn [-raidvj a. dramatisk: Hjå hof. isl.
sagna var hann I. (Skim. 19, 93).
leiksbragð (lEÍy/sbraqð, -bragþ] n. — leikbragd. Fif el. Kneb i en Leg ;
spec. ironisk om et Kneb el. en Hævn for el tidligere Puds: þad er då-
litid 1. handa honum (fyrir hann); (Þormádur) baud honum (3; draugnum)
ad fara vestur aptur, og drepa Jon eldri, en Js.vk/a hinn ýngri, og vært
þcim þad litid I. fyrir åleilni þcirra vid båndadållur eg sig (JAÞj. I. 544).
leik seigur [lei;ksEÍ-qoQ] a. vanskelig at faa Bugt med i en Leg: En
fyrst um sinn ad fella mig ad velli I skal fremur verSa Icikscigt, kerling Elli
(M]. V. 282). -syslir l-slsdlo] f. Legesoster. -systkin (-SISQI«! npl.
Legekammerater (af bægge Kon). -sjáandi (-a, -endur) {-sjau-andl,
-endoQ] m. den, der ordner alt angaaende en Leg, Opsynsmand ved en
Leg : Sidan stódu upp niu valdir leiksjScndur ... er r,infr voru ad skipa
öllu til i Icikunum (Od. 155). -skáld [-sgault] n. dramatisk Digler.
leiks lok [leix'slo-k] npl. a. Enden paa en Leg: ad leikshkum, til Slut;
þau urdu I., Eiiden blev. - b. Udfaldet af en Kamp: (Ordspr.) spyr/nm
ad leikshkum, en ekki ad vopn,ividskiflum. lad os spörge om Udfaldet,
ikke om de enkelte Hug (hore Resultatet, ikke de enkelte, foregaaende,
mindre viglige Detailler), jfr. den, der ler sidst, ler bedst. — c. (endir
leikrits) Slutningen af et Skuespil, Katastrofe: þarna kemur hann eins og
leikslokin i gömlu kómedíunum (Lear. 19). -mark |-ma(ik) n. Tegn paa,
at en har deltaget i en Leg (Kamp).
leik snillingur |lEÍ:ksnidliijgot)] m. udmærket Skuespiller, -soppur
(-sohbnyl m. Legebold, Kastebold: vera 1. e-s; liafa e-n ad leiksoppi.
-spil (-sbl7] n. Leg: (Ordspr.) leikspilid vanhclgar engan, helduv þess
vanbrúkun (G].), -spjöll [-sbjodJ.] npl. Forstyrrelse af en Leg cl. sel-
skabelig Glæde, -stefna [-sdcbna] f. ^ lcikmót. -sl)6ri (-sdjo"ril m.
t. (si er stjårnar leik) Legslyrer. - 2. (i leikhiisl) a. Regissor (Isis.). - b.
Scencinstruktor. -st8B (-sddil f. Legeplads, -sveinn [-svcidvj m. Lege-
broder, Legekammerat. -sviO [-svi i) n. 1. tleikvöllur) Legeplads. — 2. (i
Icikhilsi) Skueplads, Scene, -sviösstjöri [-svl5sdjo":rll m. Sceneinslruk-
lor. -sviöslilhSgun (-svlöstl:),{h)öqÐiil f. Indretning af en Scene. -svaeOi
|-svai Dl) n. : leiksviB. ^ -songur [-soyljgod m. Opera, -sðngvari
í-söyljgvarl) m. Operasanger.
leikuloti _487
leikulok [lEÍ:gola:h, lej':ks-) n. (pop.) lille Flynder.
fieikund (-ar, -ir) |lei:sant, lEÍ:k-| f. = banakringla.
1. leikur (-S, -ar og -ir) (leiigoo, lEÍ:l<oe, Ieí/. s, lEÍ:gio, Ieí:IíIo1 m.
1, a. Leg: fara (koma) i leik, lege (is. om Bom): bregða á hik, bevæge
sig i Uaade Spring : Atlir náttúrusleinar, sem þar i eru, er sagt ad komi upp
å JðnsmessunórT, og bregði þá á leík ofan á brunninum og t kríngum
hann (jApj. 1. 648): hefir saungur þessi i sér það frjálsræði, að það mi
þá og þá bregða sér á leik, þar og þar, upp eða niður úr (ODavSlf.
240); (om Heste) begynde at lege, springe, stejle og slaa bagud :
(Ordspr.) /. er barna yndi (GJ.), Leg er Barnets Fryd: o^f vex I. af
litlii (SchMál.), Leg kommer iit af lidet; svo et huer I. sem að heiman
er g/or (G].), hver Leg bliver saadan som man forbereder den hjemme-
fra; best er ad hætta hverjum leik medan vel fer (el. þá hæst gengur el.
medan hæst stenttur), naar Legen er bedst, skal den ende; það er ó/afn
leikur, þá stormur glimir vid sátu (el. strå) (SchMál.), det er ulige Leg, naar
Stormen brydes med et Straa : enginn er annars brådir i leik, ingen er
en andens Broder i Leg, enhver er sig selv næst. — b. is. i pi. leikar.
Idrætsstævne. — c. i forsk, overf. Bet.; á ny/an /., paa ny: fyrst um
leik, for det første, foreløbig (LFR. I. 146); þú hefir ekki verid einn i
leiknum, det har du ikke været ene om (jApj. II. 180); svo íóru leikar
med skiptin, det gik saaledes med Skiftet (]ÁÞj. II. 9); (Talem.) skakka
leikinn (milli e-a), forlige de stridende Parter; skerast i leikinn, bL^ndc
sig i en Sag for at faa den afsluttet ; vid illan leik, med Nod og næppe :
Slålka fór af hesti (i ána), en vard bjargad vid illan leik (PThFerO. III.
233); gera (sjer) leik ad eu (el. til e-s), ') more sig med n-l (med Bibet.
af at det er ganske unyttigt): Hofum vid ekki nóg ad gera þessar fáit
vikur, sem þingid stendur yfir, og ættum ad gera leik ad því, ad setja . . .
nefnd, sem ekki geti odru annad allan þingtimann (Alþ. '11, B. II. 1934);
') prøve paa n-t: Hann gerdi þess vegna leik til þess ad axla embættis-
kåpuna (GFrAtt. 139); til þess var leikurinn gerdur. del var Meningen
med det, det var ogsaa tilsigtet ; /. er gerdur ad e-m, ti/ e-s, der sigtes
til en, gælder en : til min er leikurinn gerdur, det er nok mig, det
gælder; vera barn i leikum, være el Barn i Legen: detia ur leik,
gaa ud af Legen, ud af Spillet ; grillur slikar ganga ótæpt i leikinn (fore-
kommer ofte) (lÓIInd. 211); skamia leikinn, bestemme Legen, sætte Græn-
ser for, hvad der skal göres. — 2. Kamp. Bryden: leikurinn barsl ofan-
ad sjóarmált. Kampen trak ned til Strandkanten (Skirn. XIII. 23); eru
þær Sigridur og Grana þá bún.ir ad tæra leikinn út i niitt túnid (IThPs.
46). - 3. a. Træk (i Brætspil og Skak): eiga leik, skulle trække: så ,i
leikinn, sem sidar teflir (el. kastar), jfr. den ler dog vel bedst, som ler
lil sidst OÓIGrv. cil. i G].). - b. Parti (i Brætspil): jafnan vimtur falsk-
ur madur fyrsta leik (SchMál.). — c. i overf. Bet.: sjå (sjer) leik á bordi,
se Lejlighed til at gSre et godt Træk (Kup): En þá sér Dikepolis sér
leik å bordi (ÁBjH. 147); hér var gódur 1. a bordi (en god Lejlighed)
til þess ad fella þáverandi rádherra (Alþ. Ml, B. II. 687); (Ordspr.) hann
sjer nfu leiki á bordi (GJ.), han ser flere gunstige Lejligheder (el. kan
overskue flere Kombinationer); sjå leik j bordi móti e-u, se et Raad
mod n-t. — 4. (s/ónleikur) Skuespil.
2. -leikur (-s, -ar) (Ieí gøg, Ieí høg) m. kun som Afl.end. f. Eks. i
fridleikur, fræknleikur.
3. leikur (lEÍ:goQ,lEÍ;k-l a. læg, (som subsi.) Læg, Lægmand: lærdirog leikir.
leik vald (lEÍ:gvalt, lEÍ:k-| n. 1. (veraldlegt vald) den verdslige Øvrig-
hed. — 2. (vald leikmanna) (mægtige) Lægmænds Herredomme, -vangur
[-vauljgoQJ m. Sportsplads, -vanur l-va-nod a. scenevant, -viti (-vidl,
•vi-tlj n. Brud paa Kampregler (i en Leg): giöra sig sekan i 1. (ÖDavSk.
67). -völlur [vödloQ) m. 1. (til leika, fimleik,i) Legeplads, Idrætsplads.
— 2. fleiksvid) Skueplads; ogs. i overf. Bet.: koma fram á leikvollinn,
vise sig, træde frem paa Skuepladsen, -þvingun [-k-þviijgo/i) f. (i Bræt-
spil) Træktvang, -ær [-g-air, -k-] a. teatergal.
leyma (-u, -ur) Ilei:ma| f. Svækling (Af.).
leyna (di) [lEÍ:na| vt. med dit. I. 1. /. e-u, skjule, dølge n-t, lægge
Skjul paa n-l; (Ordspr.) augun et leyna (el. ekki leyna augu), ef ann kona
manni (G].), Ojel er Hjærtels Tolk; h.mn leynir sem pappir bleki (Sch.
Mål.), han dølger Tingene som Papir dølger Blæk a: kan ikke holde tæt
med en Hemmelighed; så skyldi vel /., sem margt vill vita (G].), den skal
kunne skjule, som meget vil vide. — 2. /. e-n e-u, skjule (ikke røbe)
n-t for en. — 3. vi. a. /. jf sjer, skjule bag ved sig, skygge paa n-l: þad
er stort hus, sem leynir af sjer, det er el stort Hus, som tager Udsigten
bort fra (skjuler bag ved sig) et betydeligt Areal. — b. 1. å sjer, ') (om
Personer) være flinkere i en el. anden Retning (bedre, stærkere osv.) end
en tilsyneladende er; ') (om Vej) være længere end den ser ud til. — II.
refl. leynast, skjule sig: 1. þjófurinn leyndisl undir rúminu. Tyven skjulte
sig under Sengen : /. f burtu, liste sig bort, stjæle sig bort. — 2. pp.
leyndur, skjult, hemmelig: e-d fer leynt, n-l holdes hemmeligt; leimt og
l/ost, skjult og aabent ; (mus.) leynd fimmund, skjult Kvint.
leynd (-ar) |lEÍn t] f. Skjulen, Hemmelighed: med I., hemmeligt, i Løn-
dom : draga, leggja I. á e-d, skjule n-t, lægge Skjul paa n-t.
leyndar brau6 [Isin darbrðy:ál n. stjaalet Brod: L. er lystilegt {UtiUM).
201), stjaalet Brød er altid sodt. -brjef l-brJE:.'] n. Lonbrev. -doms-
fullur (-do«msfYd loel a. hemmelighedsfuld, -dómur |-do" møg] m. Hem-
melighed, Londom; Mysterium, -fjelag [-e-fJE:lail n. hemmeligt Selskab.
-kofi l-ko:vll m. Lonkammer. -liði (-a, -ar) [-r-ll:öll m. hemmelig
Tilhænger. -lyf [-II:.] n. Arkanum. -limur |-ll:motil m. Avlelem. -löstur
[-I,*s-dool m. hemmelig Last. -mål [-mau:/] n. Hemmelighed, -ráö [-a-
Ti\i:d\ n. 1. skjult Raad: /. guds. Guds skjulte Raadslutninger (Lonraad);
/. må så einn vita, er leyna kann (Málshb. 201), kun den maa Lonraad
leirstffla
vide. som lönligt holder. — 2. a. hemmeligt Raad: leyndarráðið ! Fen-
eyjum; Gehejmeraad: /. konungs. — b. (litiU) Gehejmeraad (som Titel).
-skeyti (-g-síjEÍ:dl. -sQeí:!!] n. hemmeligt Budskab, hemmelig Meddelelse.
•skjalasafn (-sga lasabv] n. Gehejmearkiv. -skjalavorSur (-sfja lavðr ö-
ool m. Gehejmearkivar. -staður [-sda:ðoo] m. Skjulested, -þing l-þil)k|
npl. Könsdele.
Icyni (-is, pi. ds.) llei:nll n. Lon, Skjul, Skjulested: i /., i Lon, hem-
melig, -brúðkaup [-bruBkaypl n. hemmeligt Bryllup, -dyr [-dl:rl fpl.
Lðndðr. -ferð [-Urd] f. hemmelig Rejse, -fylgsni [-fil snl) n. hemmeligt
Skjulested, -fjelag [-i\ei\iq] n. hemmeligt Selskab, -fjörður [-fjörðog]
m. skjult Fjord, afsides liggende Bugt. -fræSi (-frai:öll f. indec. " leyni-
speki. -fundur [-fvndoo) m. hemmeligt Mode; Mode for lukkede Döre.
•gangur (-gaui) gog] m. Longang. -garöur [-gar ðoo] m. en Slags Reserve-
holade uden Tag (LFR. I. 59). -gata l-ga:da, -ga:ta) f. Lonsli. -grSf (-grö:i'|
f. Löngrav, Faldgrube, -gong j-goyij k) npl. Longang. -hnakki (hvahijl]
m. (Eyf.) øverste Parti af hnakkafiskur. -hola (-ho:la) f. = leyniknæpa.
-hólf l-ho»li'l n. Löngæmme. ^-kegill l-t;EÍ:jld/.l m. Detektiv, Opdager.
-knæpa l-knai:ba, -knai:pa) f. hemmelig Kippe, -kofi [-ko:vl] m. Lon-
kammer, hemmeligt Værelse, Skjulested. -legur |-le qoo] a. lonlig, hem-
melig; — adv. -lega. -letur [-lE:dog, -lE:tøo) n. Lönskrift ; Ciffer, -makk
l-makk) n. hemmelige Underhandlinger.
leyningur (-s, -ar) tlEÍ:nirigon, -iijs] m. J. Lon, Skjul. - 2. Sænk-
ning, Fordybning bag en Höj el. lign. -^ hvarf : læddisl hann eflir leyn-
ingum á bak v,d hædirnar ofan ,id Skaflå (JTrSk. 1 68).
leyninn (U-i:nIn] a. som skjuler.
leynipar |lEÍ:nIpa:r| n. hemmeligt Puds.
'leynir (-is) |lEÍ:nieI m. 1. Skjuler, Gæmmer. - 2. --= leyningur 2.
leyni samsæri (lEÍ:nIsam sairl] n. hemmelig Sammensværgelse, -skápur
(■5gau:bog, -sgau:pogl m. et skjult Skab (i en Væg), -skógur (-sgo":(q)-
øg] m. afsides liggende Skov. -skriftir |-sgrlf dig) fpl. hemmeligt Skrifle-
maal. -skúffa [-sguf:al f. hemmelig Skuffe, Lonskuffe. -sköp [-sgö:pl npl.
Könsdele. -smuga |-smY:qa| f. Smøge, halvskjult Sidegade, -speki |-sbE:(|l,
-sbf:^llf. indec. Lonlære, Okkultisme; l.r.ibbina. Kabbala, -stafiur |-sda:S-
og] m. skjult Sted, Skjulested, -stigur |-sdl:qog) m. Lönsti, Lönvej.
-vegur l-VE:qogl m. hemmelig Vej, Lonvej. -verslun [vEg slon] f. Smug-
handel, -vogur |-vo:qogI m. hemmelig, afsides liggende Bugt. -voltur
[-vohdogl m. hemmeligt Vidne.
' leypill (-ils, leyplar) (lEÍ:bldii, lei:p-, leihhlagj m. Kvase.
leipt (lEÍf I] se leift-.
leir (-S, -ar) |lEÍ:rl m. I. 1. Ler: byggia hus lir /.. búa til ker tir 1; —
brendur /., Terrakotta. — 2. (ledia) Dynd : ata e-n leiri, tilsøle en med Dynd.
- 3. pi. leirar OHallHB.) - leirsniglar. - II. /. og arnarl., daarlig Poesi.
Leira (-u) (lEÍ:ral f. npr. 1. Egn paa Sydvesllandet. — 2. Loire.
leira (-u, -ur) |lEÍ:ral f. leret Sted, Lergrund; ada i leiru, se ada : -
pi. leirur, leret, flad Strækning (is. i Nærheden af Havet, som oversvöm-
mer den ved Flodtid).
leir baga (Icir ba qa] f. usselt Epigram, -bakki (-bahgij m. Lerbanke.
-blandinn [blandlnl a. lerblandet ; /. skáldsk.ipur = leirburdur. -bleyta
(-blridj, -blEi la) f. Lerdynd. -bolli I-bodlll m. Lerkop, Lerkummc.
•borg (-borkj f. Lerby, en By af Lerhylter. -borinn (-bo rln] a. = leir-
kendur. -brot |-bro I] n. Potteskaar. -brúsi [-bru si] m. Lerdunk. -búö
l-bud] i. Lerhylle. -burfiarstagl (-bvrjagsdagj.) n. forvrövlet Poesi
(]Hall. 193). -burSur |-bVrSogl m. Rimeri. daarlig Poesi, -dcigia [-drigla]
f. Lerdigel, -efja (lEÍ:rEvial f. Lerdynd. -elta l-EÍ.daj f. Leræltning, -fat
(lEÍg fa ti n. Lerfad, -fjall (-f|ad/.l n. Lerbjærg. - -flauta [-flöy da, -floyla]
f. (mus.) Ocarina. -gata |-r -ga da, -ga ta| f. dyndel Vej, leret Sti. -gr^ta
[-gri-da, -gri'ia] f. Lerpotte, -gröf (-grö-r) f. Grube med Lerdynd. f-hella
jlEÍ:g(h)Edla] f. Teglsten, -hver (leig-jfwE r, -kvE r) m. Solfalara, Dynd-
kilde: sfdr /. med blåleitri leirbleytu i flatri skål. -hverastroka [-y.wEra-
sdro:ga, -kvErasdro:ka| f. Udbrud fra en Solfatara. -ílát |lEÍ:ri laut] n'. Ler-
kar, Tallerken el. Krukke af Ler. -járnsteinn (lEÍr jau(r)dvsdEÍd v| m.
Lerjærnslen. -jdro [-jörðl f. Lerjord, -kelda [-g-i,Elda] f. leret Sump.
•kendur l-^Endogj a. 1. lerholdig: /. jardvegur. — 2. /. sk.ildskapur,
daarlig Poesi, -ker [-fiEr] n. Lerkar, -kerasmiöur [-^Erasml:ðog| m.
Pottemager, -kofi (-ko vi] m. Lerhytte, -krukka [-krvhga] f. Lerkrukke.
-kúla (ku la) f. Lerkugle, -lag (-r -la 9] n. Lerlag. -legur (-lEqog] a. af
Ler, Ler-. -Ijós I-ljo" s] a. (om Heste) lysegul, isabelfarvet. -los [-I0 s]
n. Vandets grumsede Tilstand : / heitum sumrum er vatnid . . . gruggugl á
l'nisum stödum og kalla menn þ.id Jeirlos" (ÞThFerS. 1. 292). -löður
[-lö'öogl n. Lersnavs, flydende Dynd: leirlödrid rann eftir götum og
dældum (ÞGiUf. 131). = -maður (-ma öog] m. Lerstatue, -mynd (-mini]
f. Billede (Statue) af Ler. -móöa (-mo' ða] f. Lerdynd. -mor (-mo-r) m.
coll. lerblandede Torv. -pipa [-g-piba, -pi pa] f. 1. (pipa ur leir) Lerror. ,
— 2. (tóbakspipa úr leir) Kridtpibe, -pyttur [-plhdog] m. Lerpol, Dynd-
pol, -poltur i-pohdøg] m. Lergryde, Lerpotte: jaskur /., Jydepotte;
(Ordspr.) leirpotta batar ei santbúd koparkalla (SchMál.), Lerpotte passer
ej Kobberkedlers Selskab, -pæla [-paita] f. Lerfordybning, -renna
(l£Ír:En'a| vi. overdækkes med Ler ; — pp. leirrunninn, lerbedækket : og
(med) leirrunnum brekkum (JTrL. 21). -rokinn [-r:o-Qln, -r:o'^InI a. søm
der er blæst Ler eller Dynd paa. -rota (-r:oda, -r:otal f. leret og
græslos Jordplet.
leirsfuUur (lEÍgsfYdlog) a. fuld af Ler, lerblandet.
leir skål (kig sgau/J f. Lerskaal. -skáld [-sgault] n. Versemager,
Rimer, Rimsmed, (stymperagtig) Poet. -sletta (-slEhda] f. Mudderstænk,
Dyndstænk, -sljetta (-sljehdal f. leret Slette, -smiður (-sml Oog] m.
Pottemager, -sniglar (-sniglagj mpl. (zool.) limnaea (JHallHB.). -stifia
leirstokliínn
488
leitóttu
l-sdibla) f. Porstopning ved Dyndmasser. -stoUkinn (-sdohíjlnl a. lerbe-
stænket. -svarf [-svarf) n. Lerstov. -tafla [-tablal f. Lerfavle. -teigur
[-tei qoo] m. leret JordstylíUe. -tjÖrn [-tjö(r)dv] f. l.erdam. ^ -tofluat-
kvæði {-löbloa:tkvaiOl) npl. Ostrakisme.
leirugur [lehrøqoQl a. leret, dyndet, mudret.
leirvella [lcirvcdla] í. Opsprudlen af Dynd el. Ler: hann ætlar að fs-
land sé m\mdað á mar.irbotni við einhverskonar undarlega leirveUu eða
leB/UffOS (ÞThLfr. IV. 70). -vella [-ve?.dal f. 1. (for) Ælíe. - 2. fleir-
burður 2.) daarlig Poesi: hafi leirveltan ... útuortis bragarform (MSt.
Vin. IX.). -vík Í-viIí] f. Vig med Lerbund ; - som Stednavn Lerwick
paa Shetland. -vSrur [-vo roo] fp!. Lervarer, Fajance.
1. -leysa (-u, -ur) [lei sa| f. som sidste Sammensætningsled, betegner
Mangel paa n-I : m'tleysa, ráðleysa,
2. leysa (ti) [leiisa, leis dl] vt. løse: I. 1. a. lose, løse op (n-t bundet):
/. hniU, lose en Knude; /. fjðira e-s, lose ens Lænker; /. sko sina, (lose
sine Sko J;) tage Skoene af; hann le^sti hendur fangans, han loste (3:
gjorde lose, loste Baandene af) Fangens Hænder; /. «r (heyi), oplose Ho-
bundter; Lhápoka, aabneenSæk; f. fra (el. ofan afj skjáðiinni, ogl. aabne
Skindposen, (I overf. Det. om en snakkesalig Person) snakke los, lade Mun-
den lobe. - b. (hsa) losnc: /. /lef. losne Hø, lage Ho fra en Stabel i Ho-
ladcn el. Hogaarden (ved Hjælp af Hænderne el. med en beykrokur); I.
ntður (el. ofan) nm e-n, losne ens Benklæder, trække Benklæderne ned
over Denene, blotte ens Dagdel : ad tröllið á Leiti hafi . . . leyst ofan tim
mcdhjálparann (]ThMk. 319); /. buxurfnar/, forrette sin Nodtorft (Sloigang);
/. tii, lose (n-i) op: kom hann fram med bindin nokkurt, leysti það ti/
(JÁÞj. II. 458): /. upp hey vegna hita, oplose Ho, der er blevet bragt
i Lade eller Hogaard, og sprede det, paa Grund af overhængende Fare
for Selvantændelse. ^ 2. /. upp, opløse: /. s\>kur upp i vatni. — 3.
impers.: ts isnjó) leysir. Isen, Sneen smælter; það leystr upp af e-u, den
Sne, der har bedækket n-t, smælter; ána leystr af (sum. Floden bryder
Isen af sig; skipid (acc.) leysti undir þeim, svo þeir htupu i bátana, Skibet
oploste sig under dem, saa de maalte springe i Baadene. — II. 1. i overf.
Det.: befri, lose: eiga Hf sitt (el. lifið) að /., skulle udlose sit Liv, skulle
redde Livet; f/ýttu ser, eins og þeir ætti Itfið ad leysa (som om det gjaldt
Livet) (EKvÝhl. 79); /. e-n af hólmi (jfr. hÓlmur), komme i ens Sted, afløse
en, gore n-t for en anden; /. sig af hólmi med e-u, frigöre sig ved at
gore n-t ; /. e-n af banni kirkjunnar, lose en af Kirkens Dan ; /. hendur sinar,
opfylde sine Forpligtelser, gore sin Pligt; /. e-n undan e-u, lose (befri) en
fra n-1, give en Tilladelse til at slippe for n-t. — 2. a. frigöre ved Kob, ind-
lose, indfri: /. inn, indfri: skal þá jafnmikil upphæd af bankaskuldabrjef-
um leyst inn med reidupeningum (indfries med kontant Betaling) (Sfj. '03,
A. 274): /. e-d til sin, indlose n-t: leigulidum skuti heimilt ad 1. til sin
kiigildi þau, sem á jördinni hvíla (Alþ. Ml, D. II. 1962); /. til sin víxil,
indfri en Veksel; /. e-n út, løskøbe en; /. út ued, lose et Pant. - b. /.
e-n tit med gjöfum, give en Gaver til Afsked. — 3. a. lose, finde Løsning
paa, udrede, analysere: /. dæmi, løse et Regnestykke, løse en Opgave: /.
gátu, gætte (lose) en Gaade; /. lir e-u, finde Rede i, bringe Rede i n-t,
lose n-t (en Gaade, en Vanskelighed), klare n-t; /. ilr dæmi, løse en Op-
gave; /. ur spurningu, besvare et Sporgsmaal ; /. ur uandamali, finde paa
Raad i en vanskelig Sag. — b. (jur.) /. ur (um sijårn), resolvere (om en
höjere Øvrigheds Afgorelse af hvad der forelægges den): sýslumadur
sendi fyrirspurn til stjårnarir.nar um málið, en hun leysti svo tir (resol-
verede), ad ekki skyldi gera nfitt frekar vid þad. — c. /. e-ð af hendi, ud-
fore n-t, tilendebringe n-t. - 4. vi. /. ur höfn, lette Anker. - III. refl.
leysast: 1. leysast (upp), opløses: sykur leysist (upp) i vatni. — fZ.
leysast broti, slippe bort. — 3. (dey/'a) do. — t*. /wm skip) lette Anker. —
5. (um votn) kaste (bryde) Isen af sig (om Floder), jfr. I. 2. - 6, e-ri leysist
((pop.) e-r leysir) hÖfn, en aborterer, misfoder. — IV. ppr. leysandi: 1.
opløsende: Kolasýrukeldur verka oft mjog leysandi á bergtegundir (PTh.
Li?5. II. 236). — 2. afførende: leysandi lyf. — 3. ger. leysandi, opløselig.
leysandi (-a, -endur) |!ei:sandl, -endoQ] m. Løser: /. gátu ; - 1.
t'íxils, Trassat.
leysanleiki |ttri:sanlei-()i, -lei-^i| m. Løselighed, Opløselighed.
1. -leysi (-is) [IeísiI n. som sidste Sammensætningsled leysa, Mangel
paa n-l: brennivinsl., efnal. osv.; þad er ekki /., der er ikke fuldkommen
Mangel (BH.).
2. leysi- Ilf-i:si] som forsle Led af Sammensætninger kun i Forb. med
en Nægtelse: þaÖ var ekki leysi-adgangur, det gik skrapt til.
leysilegur {li:i:sile qoQl a. opløselig.
leysing (-ar» -ar) (Iei:sii]k] f. (það ad leysa) Losning: /. hniita; —
(r.idning) Gætning: 1. g.Uu, Losning af en Gaade; (upplausn) Oplosning;
(snjóbrád) Smæltning af Sne I Tovejr; am er { leysingum. Floden er Í
Færd med at bryde Isen af sig.
leysingar efni (lpí:sii)gareb-ni) n. Opløsningsmiddel, -fall [-Q-fadXl n.
Fjældskred paa Grund af Snosmæltning : /. ur fjallahHdum (Gj. Ml, 112).
lcvsinga(r)va(n IlrÍ:sii]ga(r)vahtvI n. Snevand, Vand, der fremkommer
ved Smællning, Opløen af Is el. Sne, spec. Vand, der ved Foraarstid
strömmer ned fra Bjærge.
leysingi (-ja, -jar) (1fÍ:síi)(íi] m. 1. (þræll, sem gefid hefur verid frelsi)
frigiven. — 2. - soknarleysingi.
leysingja (-u, -ur) [lei:5Íi]0a) f. frigiven Slavinde.
•leysir (-is) (lri:slnl m. Løser. Frelser, Forloser (Milt. 397).
leistabraekur [leisdabrai:goo, -brai:kool fpl. Klædningsstykke, omfat-
tende Denklæder og Sirfimper, ^Sokkebrog*.
leittaDur |lf is daöopl a.: feistadnrhr.vkuriLrR.\J\ 1 . 107) leistabrækur.
leUli (-a. -ar) [Iris dil m. = leistur.
leistóttur llfisdchdool a. (om Faar) som har afstikkende Farve paa
Fødderne (i Lighed med en lav Strompe (leistur)) (NL).
leistur (-S, -ar) [leis dog, Uis (ts)) m. a. (háleistur) kort Strompe, Sok.
— b. /. j sokk. Sok, StrÖmpefod ; (Talem.) t'erda e-m leistur i annan
sko, blive en til Fortræd: sagdist skyldi verBa henni 1. Í annan sko, ef
hun léti ci barnid laust (lAPj. I. 45).
1. leit (-ar, -ir) (lEÍ:t. lEÍ:daQ, lei:taeJ f. 1. a. Leden, Søgen, Efter-
forskning: e-m verdur 1. lir e-u, en maa søge efter n-t; þeir voru t leit-
inni, de deltog i Efterforskningen: gera 1. ad e-u (e-m), søge efter n-t
(en). — b. fara e-s á leit vid e-n, søge at overtale en til n-t. bringe n-t
paa Dåne overfor en, foreslaa en n-t, soge at udvirke n-t hos en. — 2.
a. pi. leilir. Søgen efter Faar om Efteraaret mellem Djærgene (jfr. gong-
ur); (Ordspr.) ofi verda leitir i lautum (G}.), ofte maa længe i Sænkning
soge. — b. overf.: koma i leitirnar, komme for Dagen, findes, blive fun-
den (ÓDavSk. 3). — c. bestemt Del af en afrjettur, der afsøges: Arnar-
fellsL, norduri. (SI.).
2. leit |lEÍ:t] 1. og 3. p. sg. imp. ind. af Hta.
leita (a) [lEÍ:da, lci:tal vt. med gen. og acc. og vi. I. soge, lede efter:
1. a. med gen.: /. e-s el. /. að e-u, søge efter n-t: hringsins var leitað um
alt húsid, en hann fanst hvergi, ~ b. /. sjer stadar, forrette sin Nodtorft.
2, med acc: /. e-n stad, gennemsøge et Sted: /. heimalönd, eftersøge
Gaardens Omegn for omstrejfende Faar; /. e-n mann — 1. á e-m manni,
soge paa ens Person. — 3. med præp.: /. á e-m, soge paa en, søge efter
paa ens Person: /. ad e-u, se I. 1.; /. af sjer (allan) grun, soge saa længe,
at man mener at være sikker paa, at man ikke har overset n-t; /. eflir
e-m ^ 1. e-s, 1. ad e-m, søge efter en ; /. eftir e-u (um e-d), anstille
Efterforskninger om n-t; /. / e-u, gennemsøge n-t, støve n-t igennem:
/. langt yfir skami, jfr. langur, gaa over Dækken efter Vand; /. e-d (e-n)
upp, 1. e-d uppi, opsøge n-t (en). — II. (mest i overf. Det.) 1. soge hen
i en vis Retning, soge, henvende sig: /. e-s, henvende sig til en, spec.
med Anmodning om Hjælp: /. fundar e-s, soge at træffe en: /. hofanna,
fole sig for; /. lags, søge Lejlighed el. en passende Maade til al udfore
n-t: benytte Lejligheden: /. læknis, søge Læge, henvende sig til en Læge;
/. s/er lækninga, soge Lægehjælp; læknisins er mikid leitad. Lægen har
en stor Sogning; /. ráða (til e-s), soge Raad (hos en); /. styrks hjá e-m
(el. e-s nm styrk), soge ens Stotte ; /. e-m vegs, soge ai skaffe en Hæder
el. Lejlighed til at udmærke sig; /. vinfengis e-s, soge ens Venskab; /.
samþykkis e-s, indhente ens Samtykke; /. upplýsinga um e-d, soge Rede
paa n-t, søge Oplysning om n-t. — 2, med præp. og adv.: /. J, ') trænge
paa : angribe : en Ijånid lángar i kjötid og leitar åtæpt á (II. II. 149); *) være
nærgaaende overfor en: natitid leitar j kúna; *) (- mådga) fortrædige,
fornærme en; optræde aggressivt overfor en ; — /. á e-n med e-ð, 1. á rid
e-n, indstændig anmode en om n-t ; /. eftir (e-u) vid e-n, anmode en
om n-t; /. fyrir sjer, søge for sig: alþýða med því vanizt á ... ad leita
ekkert fyrir sér sjålf (]SVb. 7); /. e-s i, søge at finde en Udvej (til
n-t): heyrid nu, leitid nu einskis i. ad þessum leik verdi fresíað (Od.
456); hverra bragda sem t er leitad, hvad Middel man saa end anvender
(lÁÞj. I. 22); /. /// e-s, ') tage sin Tilflugt til en. ty til en; /. til e-s um
e-d, soge ens Distand angaaende n-i; /. til vid e-n, hvort . . ., spörge en
om, anmode en om n-t: Leitadi hann þá til vid Lcpt, hvort hann gætt
ekki fylgt sér (lÁÞj. I. 586); ') prove paa n-t ^ leitast vid ad gera e-d;
— 1. um sættir, soge at bringe Forlig i Stand. — III. a. lokalt: søge, for-
søge al gaa i en vis Retning, begive sig et Steds hen ; /. .i fund e-s,
søge hen til en, besøge en; /. aftur. vende tilbage; /. til e-s staðar, søge
hen til et Sted, tage sin Tilflugt til et Sted; /. undan, vige, lage Flugten:
/. undan vedri, soge bort (Í Retningen) fra et Uvejr; gufan leitar út.
Dampen soger (at bryde) ud. — b. overf.: /. e-s ( freista e-s) = leitast
vid e-d, forsoge n-t. — IV. refl. leitast: leitast fyrir, leitast um, soge,
fole sig for : hun leitadist fyrir hvar færilegast væri (ÞGD. 96); leitast til hof-
anna vid e-n, byde en n-t gentagne Gange (Sch.); /. vid. forsoge, prove paa.
leitar dagur [lei:darda:qøo, lEÍ:tar-] m. Faaresamlingsdag. -foringi
l-e-fo:riijrji] m. = gangnaforingi. -maCur [-r-ma:öoo] m. en der soger
efter n-t. spec. Faarcsager. -sefiill [-e-SE:Öld/.l m. (Dorg.) = gangna-
seðill. -skyida [-sfjll da) f. Eftersogningspligt (spec. efter Rævehuler).
-skyldur [-sQlldoQl a. eflersogningsptiglig (spec. efter Rævehuler).
-svæÖi [-svai:öll n. Plads, som afsoges i leitir, se I. leit 2. a.
leiti (-is, pi. ds.) [ki:dl, lei:tl] n. Bakke, Bakkedrag, spec. om en
ForhÖjning i Synskresen, der skjuler Udsigten; /. bar .i milli, der var
en Höj imellem; þegar keir voru á öðru leitinu, þá var hann á hinu (ODj.
I. !55); — overf.: vera á Ödru /., (være paa den nærmeste Höj) være cl
Skridt foran el. bag n-t: hugurinn fylgir ekki ad cins tónunum fet fyrir
fet, heldur er jafnframt á ðdru 1. á undan þeim (GFHh. 293).
leyti (lei:dl, Irirli] n. (forekommer vistnok kun i acc. og dat. sg.) 1- Del,
Henseende: ad minsta /., for den allerringeste Del ; ad mestu /., for stðrste
Delen, for det meste; ad miklu /., for en stor Del; ad svc miklu I. sent,
for saa vidt som; ad mÖrgu /., i mange Henseender; ad sumu /., i visse
Henseender; ad vcruicgu /., i on væsentlig Grad; að þessu I., i denne
Henseende: a9 hinu leytinu, paa den anden Side; ad því t. (sem), for saa
vidt (som): ad ödru /.. forövrigl ; ad nokkru 1. til Dels: ad öllu /.. i alle
Henseender; (jeg) fyrir mitt /., for min Del, for mit Vedkommende, per-
sonlig, hvad mig angaar; ad hve miklu 1.? hvor
hver for sil Vedkommende, hver for sig. — 2. Tid:
til samme Tid; um hvert L? til hvilken Tid?; um
messul., ved juletid, Paasketid, Midsommertid.
leitötlur [lFÍ:do"hdoc, lei:t-J a. (om Terrasnet) fuld af smaa Forhöj-
ninger: Þad var mfog leitått, þar sotn þet'r riÖu OAÞj. II. 167).
vidl?; hver að sínu
um sama /., samtidig,
' fólal., p.Ukat,, Jóns'
leitur 489
-leitur |lEÍ dao, Ieí log] a. som sidste Led i Sms.: I. at det el. del Udse-
ende, -agtig : brosl., kýmil. osv. — 2. skuende : hal., undirl.
?lek (-S, pi. ds.) (1e:I<1 n. Læg (af Papir).
leka (lek; lak, lákum; læki ; lekiS) [lEiga, lE:ha; lE:k; la:k, lau:g-
om, lauikom ; lai:Ql, U\ú,\ : \e:<\\ð, Ie:íi<3) v. 1. vi. a. (drjúpa niður) dryppe,
falde i Draaber: vatnið U'kur niður af þekjunni. — b, overf.: e-r ætlar að
I. niður, en er ved at segne : Læknternn ætlaði að I. niður undir sínu homi á
kislunni (]TrL. 453); — ppr. lekandi brugt forstærkende: /. måtllaus =
grútmálllaus. - 2. a. vi. lække: ililið lekur, Karret lækker, er læk,
Karret er ikke tæt, er utæt; /. eins og hap, være læk som et Sold, jfr.
hripleka. — b. vt. med dat.: tunnan lekur vatninu, Tonden lader Vandet
sive ud. — c. overf.: þad lekur af henni fýlan (el. luntinn), hun er over-
ordentlig gnaven. — 3. vt. med acc: a. kýmar 1. sig, Koerne lader Mælken
rinde. — b. /. skyr, si sA(t, s. d. O.
leka áma |lE:gaau:ma, lE:ka-| f. læk Tonde, lækt Kar. -bytta [-bihda] f.
1. ^= lekaáma. — 2. Dryppekar, Drypskaal. -flófi [-flo":5J n. Oversvöm-
melse paa Grund af Læk el. Lækken, -hrip [-hel:pl n. læk, skrøbelig
Baad el. Kar. -kofi [-ko:vll m. utæt Hytte, -laus [-loy s] a. drypfri, iækkefri.
lekandi (-a) [lE:gandl, lE;k-| m. (med.) Dryppert (gonorrlioe).
'^ leka rjettur (lE:gar)zhdo9, le:ka-l m. Tagrel. -skål [-sgau:/{ f. Dryp-
skaal. -staCur (-sda;ðog| m. Sted, hvor n-t drypper ned : Tagdryp (3H.).
-saell l-said V.] a. tilbojelig til at lække, -vatn |-vahtv| n. neddryppende Vand.
leki (-a) |Ie:ijI, 1e:IíI, l6:ga. lE:ka) m. 1. (það, sem drýpur) Dryp. - 2.
Læk: leki kemur að e-u, n-t bliver utæt, lækt; s/.i i/ið þeim leka, stoppe
den Læk; (overf.) forebygge den Ubehagelighed; (Ordspr.) ekki er hægt
ad 5/.Í rid ðllum leka, man kan ikke vare sig mod enhver Ubehagelighed ;
selja undir lekann, (egl. sætte (et Kar) under Lækken), raade Bod paa
n-t, forebygge n-t: t>id i efri deitd settuin undir þann leka med því (Alþ.
'11, B. 20). - 3. (dreitill) Skvat.
?lekta (-u, -ur) |Ie/. da| f. et langt og smalt Stykke Træ, Lægte (Dal.).
tiektari (-a, -ar) llf/darl] m. Læsestol, Bogstol.
lekur |lE:goo, IckoQ, n. ley. t] a. læk: (Ordspr.) ilt er að láta i lekan
pott (G].), ondt er at gyde i læk G, yde.
lemba (di) (Irmba, Irmdl] vt. a. (om Vædere) springe, bespringe. —
b. pp. temhd, med Lam: lentbd ær, Hunfaar med Lam.
lembga (a) Ikrnga) vt. I. hjælpe et Hunfaar til at finde sit Lam (A-
Skaft.); /. sig, finde sit Lam: uni sliimartimann verdur ad 1. æmar, sem
geta ekki lembgað sig sjátíar. - 2. -- lemba : hrúturinn lembgar ána
(BreiBd.).
lembins (-ar) [lEmbirjkl f. det, at et Paar gores drægtigt.
ti. lemill (-ils) llE:mld)l, -Ils) m. Lammer, Svækker.
-2. lemill (-ils, -lar) |lE:mldX, lEmlael m. Tæppebanker.
lemja (lem; lamdi; lomdum; lemdi; lamiB) |lEm ja, lE:m: lamdi ;
Iðmdom ; IrmdI; la:m]j| v. I. I. vt. a. prygle, banke: þaB þfrfli ai laka
siråkinn og /. hann duglega (give ham en ordentlig Dragt Prygl); 1. með
hnútasvipu, katte, knutte; (Talem.) vera allur lurkuni laminn, være ganske
morbanket, være aldeles udaset af Træthed ; — ppr. lemjandi: 1. rigning,
osende Regn. — b. overf. nedtrykke: /. (el. bæla) þrek e-s, slække Vin-
gerne paa' en. — 2. vi. /. i e-m, mørbanke en. — II. refl. lemjast: I.
piskes, blive pisket el. slaaet : svo vætan lemst gegnum fot manna og inn
! híbýlin (ÞThLýs. II. 352). - 2. beskadiges ved Hug el. Slag, blive for-
slaael: / Kaldalarnesi dråpusl 3 kýr i f/'osi, en fleiri lömdust (ÞThLys. II.
194). - 3. lemjast um. sprælle, slaa om sig til alle Sider (Arm. II. 161).
lemjandi (-a) |lem jandl| m. kraftig Hjærtebanken, Hamren: /;jiin
heyrSi lemjandann (J; ! hjartanu) greinitega (GFrAlt. 185).
lemmingsmiis [lEm:ii]smu:s] f. (zool.) Lemming (myodes).
lempa (a) [huba, km-pa) vi. læmpe: /. sig eftir e-u.
lempi [lEirbl. lem pil f. indec. - lempni.
lempinn [leubln, lem pln| a. (lipur) smidig; (mildur) Ismpelig; lemfældig.
lempni (le^i bnl, lEmpnl] f. indec. Læmpe.
lemstra (a) |lem sdra] vt. 1. (limlesta) lemlæste. - 2. (misþyrma/ mis-
handle, lamslaa ; (lúberja) mørbanke. — 3. kvæste, saare : jeg lemstraBisl
á fæti og hendi vid byltuna ; hann er allur lemstradur i framan.
lemstrasár [lem sdrasau:r] n. Skade el. Saar efter Stod, Konfusion.
lemstrun (-ar, -anir) (Um sdron, -anle) f. (jfr. lemslur) (limlesling)
Lemlæstelse; fmisþi'rming) Mishandling; (barsmid) Mørbanken; (meiSsli)
Kvæstelse.
lemstur (-urs, -rar) m. og (-urs, -ur) n. (Ism sdoo) I. = lemstrun.
— 2. Kvæstelse, Konfusion, Saar : vera med start 1. å enninu.
Lena (-u, -ur) [lc:nal f. npr. Dim. af Magdalena.
lena (-u, -ur) (Icina) f. = Ijena.
lend (-ar, -ar) [len t| f. Lænd; i sg. is. om Lænden paa en HesI: /.
i hesti: fallegur å /.; -- i pi. is. om Menneskets Lænder: gyrda lendar
stnar; — spec. Partiel neden for Livet.
1. lenda (-u, -ur) [lenda] f. Jordstrækning, Land, Mark; — i pi.
lendur, Jordejendomme : lendur og lausafje.
2. lenda (ti) [lenda, levdl, kntl) vi. I. a. lande, havne; - ogs. med
Hensynsobjekt ; /. skipi, lægge til med el Farlðj, lande; hann lenti å nes-
inu, ') han landede paa Næsset: ') overf. han havnede paa Næsset (SI.),
jfr. II. 3.; Aann lenti i vikinni, han lagde til Land i Vigen; hann lenti
i vikina, han naaede Land (is. ufrivilligt) i Vigen (Af.); - paa samme
Maade siges: hvert lenlirdu? hvor havnede du til sidst?; hvad lentirdu
langt? hvor langt kom du?; jeg lenti lit j nes, tit ad sjå (Af.). — b. refl.
lendasl: þeim lendist vel, de kommer godt i Land (]ÁÞj. I. 660); honum
lenlist illa, det gik ham daarligi ved Landingen, 3: han kæntrede (Sch.). —
c* pp. lentur, landet, som har landet. — II. overf.: 1. alm.: /. e-s staðar.
lepia
lande, komme el Steds (ofte upers. e-u lendir): sljórnin á Indland:
rædur ekkert vid og veit eigi hvernig alt ætlar ad lenda (hvoriedes Enden
vil blive paa del hele) (Eimr. XII. 82); leiddi honum opt ffcir sjånir hvar
lenda mundi fyrir honum (hvorledes det vilde komme til al gaa ham) (]Á.
Þj. II. 87). - 2. (gista) gæste, overnatte som Gæst (Skaft.). - 3. med
præp. og adv., i Reglen overf.: /. á e-u, ') træffe n-t (om n-t, der falder el.
kastes): — overf.: skömmin lenti i honum. Skammen faldt paa ham ; ') e-r
lendir á e-u, n-t falder i ens Lod, en kommer i Besiddelse af n-t ; /. i e-u
(= rata i e-d), komme i n-t, blive indviklet i n-l: /. i vandrædum, komme
i Vanskelighed, komme i Knibe; /. i åbotnandi lygaflækju, spinde sig ind i
et Væv af Logne; /. i hæltu fneyd), stedes i Fare (Nod); /. i åflogum, komme
op at slaas, rage i Klammeri; /. ofan i skurd, falde i en Groft; — impers.
lenti I heitingum med þeim, de truede hinanden tit sidst (]ÁÞj. I. 345);
/. i því ad, komme til at ; /. saman, støde sammen ; — impers. e-m lendir
saman, n-n støder sammen, kommer i Konflikt med hinanden, bliver uenige;
— impers. lendir vid e-d, man nojes med n-t: en oftast nær lendir vid
lid-veizlu þá, i ad lagfæra koddann og vatns-dropa n.i (StStAndv. II. 276);
þar vid lenti, det blev Enden paa det.
lenda frekur [kn dafre:go9, -fre:kogl a. = lendbreiður. -gigt [-Qi/ t]
f. Lumbago, -liður [-ll:Ooel m. Lændehvirvel. -61 [-0":l] f. = lendål.
-sl6r [-sdo":r] a. — lendbreiSur. -særi (-is, pi. ds.) [-sai:rl] n. Læn-
desaar. -taug [-löy:<;] f. (anal.) Hulebensnerve. -verkur [-vEegogj m.
Lændegigt, Lændeværk, Lumbago, -visinn (-vl:slnl a. tynd om Lænderne.
lendborinn [Irn tbo rln| a. ædelbaaren.
lend brattur [Un tbrahdoo) a. stejUændet: /. hestur. -breiöur [-breiS-
oo] a. bredlændet -fallegur [-fadlEqog] a. med smuk Lænd: /. hestur.
•lendi (-is, pi. ds.) [len dl] n. i Sms.: votl., þurl. osv.
Iending(-ar, -ar) [Irn dil)k]f. I. Landing. - 2. Landingssted, Anlægsplads.
lendingar gjald [len diijgarfjall] n., -sjöðsgjald [-g-sjo 'OsQal t] n.
Landingsafgift, -sjófiur [-a(y)-sjo":0oe] m. Fond el. Kasse til Oprettelse
og Vedligeholdelse af en Landingsplads, Havnekasse.
-lendingur (-s, -ar) (Undiijgoe, -iijs] m. kun i Sms. bel. Indbyggeren af
et Land : Englendingur, Finnlendingur, Hjaltlendingur, fslendingur osv.
lend klæSi [len tklai Ol| n. Hestedækken. -Ijótur [-Ijo" doo, -Ijo'ÍÐel a.
allændet. -61 [-d-o-/]
! : /. madur, som har modtaget Jorde-
;mand : (Ordspr.) þad er ekki alt log,
ikke altid Lov, som Lensmand byder.
med hæslig Lænd: '. hestur. -mjór [-mjo'-TJ
f. Rygrem (paa Seletöj).
lendska [len sga| f. se lenska.
lendur [lEndogl a. jordbesiddende : /. rn.r^u
gods i Forlening; Herremand; Li
sem lendir menn bjóda (G].), del
lendver [len dve r] n. Skaberak.
lengd (-ar, -ir) [lEÍQtj f. 1. a. Længde: þrjár ålnir i /., tre Alen
lang : þessi (lika) litla /., saa lang. saa lang : Eg ålli ad prjóna småbands-
sokk a dag, þessa litlu 1. (OFrTis. 73); skårri er /l>,li lengdin á stráknum,
sikken en lang Knægt. — b. (hnattlengd) Længdegrad. — 2. (om Tid)
Længde, Varighed: i brád og 1., nu og altid; /// lengdar, i Længden;
þegar til lengdar lætur (el. Itdur), i Længden, i del lange Lob.
lengdar ákvördun [lEÍij-darau:kvörðon| f. Længdebestemmelse, -baug-
ur [-boy:qøc| m. Længdegrad, -eind [-cinil f. Længdeenhed, -halli
[-C-(h)ad ll| m. Inklination, -merki [-r-mrg gij n. Længdetegn. -munur
|-mV:nøg| m. Længdeforskel, -mæling [-mai:liijkl f. Længdemaaling.
-stig i-g-sdl:«?] n. Længdegrad.
lengi (comp. lengur, superl. lengst) [Ieíoqi, leiijgoo, ieir|-stl adv.
længe, en lang Tid: bve (el. hvad/ /., hvor længe?; hafa 1. verid á sama
bæ, have længe opholdt sig paa samme Gaard, være gammel i Gaarde;
lengur en skemur, en god Tid; /. vel, en lang Tid, en Tid lang; /. /.,
meget længe; (Ordspr.) /. ad lifa er 1. ad syndga (G].), hvo længe lever,
længe synder; /. er ad skapast mannshofudid, del varer længe, inden
Menneskets Hoved er færdigskabt: Mannshofudid er lengi ad skapast,
segir måltækid (MHUpp. 11); — med gen.: /. dags, 1. nætur, en lang Tid
af Dagen, langt ud paa Dagen, Natten; /. vetrar, en stor Del af Vinteren.
lenging (-ar, -ar) [Iciij rjiijk] f. Forlængelse.
1. lengja (-u, -ur) (Ieíq f)al f. 1. Strimmel: /. af nautslmd. — 2. overf.:
þad er meiri lengjan, þessi stelpa, sikken et langt oplobent Pigebarn. — 3.
(jfr. d. lange) hvad der hales op af en Skibslasl under eet (Rvk).
2. lengja (di) [iFÍijrja, leilj di] v. 1. vt. forlænge: /.æfisina. - 2. v. impers.:
m/er lengir, jeg finder Tiden for lang; daginn lengir. Dagen bliver læn-
gere. Dagene længes. — 3. impers.; e-n lengir eftir e-m, en længes efter en.
synes en bliver for længe borte. — 4. refl.: a. blive længere: dagurinn
lengist; — strákurinn hefur lengst mikid. — b. lengjast um e-d, synes
n-l varer for længe (lader for længe vente paa sig): en er honum lok
ad lengjast um apturkomu htisfreyju (IThMk. 393).
lengstaf [leiq-sdar) adv. se langur.
lengstum [lEÍijsdom] adv. se langur.
lensa (-u, -ur) [Un sal f- Lanse.
lenska (-u) [Itn sgal f. (Lands) Skik og Brug.
lensulaga [Isn sola:qal a. indec. (bol.) lanseformel (lanceolatus).
lentur [Iev dog, iFntogl pp. af lenda.
tleóparður (-s og -urs, -ar) [lf:o'par Sogl m. Leopard.
lepill (-ils, -lar) [lF:bld)., lE:pld)., -lis, khblagl m. lille Ske.
1. lepja (-U, -ur) (lE:bja, le:pjal f. Lab, n-l, der labes. Pladder; -
(þunnur matur) tynd Mad (nedsættende).
2. lepja (lep; lapti, löptum, lapiB) [le:bja. le:pja, letp, lafdl, lofdom;
la:pli| vt. I. a. (um dyr) labe (om Dyr). - b. (pop.) slubre; spise
tynd Mad : jeg ælla ad I. hjema dálítinn hræringsspón ádur en jeg fer af
stat. — II. overf.: /. e-i eftir e-m, gentage uden Kritik en andens Udta-
62
lepp*
lelse; /. e-S le-n, sladre lil en om n-t; /. saman, pille sammen fra for-
skellige Steder (Skim. XIX. 42); /. daulann fmeB krákuskel), friste Livet
med Nod og næppe: þau eru bliiåtæk, I. dauBann með krákuskel.
1. leppa (-U, -ur) Ilchba) f. Ræv, -Mikkel..
2. leppa (a) [Ithbal vt. cg vi. 1. forsyne med en Lap el. Las, lappe:
/. sig (pop.), klæde sig paa, trække i Kludene (ifr. lehba); I. upp A e-S,
lappe paa n-l - 2. a. (! lafli) bringe en Brik i en saadan Stilling, at den
ikke kan röres, uden at Kongen staar i Skak, binde. — b. forsyne
med en Straamand: /. fyrirtæki, I. fjelag; - spcc. ved Barnefodsel: ekki
var hann ad I., og hefði honum þS orðið eitthval til um snap (ThTh. 58).
leppafllaus llchbabloysl a. aldeles uden Kræfter, som en Klud:
s*ro**urinn var I. (ÞGUf. 71).
Ieppa;iú6i [lEhbaIu:Oll m. 1. pjaltet Olding: (Ordspr.) engi er si /., aB
ekki vilji få sjer brúBi (SchMil.), der gives e) den gamle Pjalt, som ej
gærne vil have sig en Drud. - 2. npr. (I den isl. Folketro) Grýla's (s.
d. O.) Ægtefælle; Bussemand, -tuskur I-tYsgoy] fpl. lasede Klæder.
lepp menska(-u) IlrhbrnKnsga] f. Drug af Straamænd, det at fungere som
Straamand: þá talar hof. um landhclgisbrotin og leppmenskuna (Logr. '16,
79). -ritsfjóri |-rlt5dio"rIl m. Straamand-Redaktor, Skin-Redaktor.
leppur {-s, -ar) [lehboe) m. I. 1. a. (tuska ur ullardúk) Lap, Klud,
el Stykke (uldent) Tó\ : riía lepp úr svclli ^ rifa (rifinn) ræfil ur svelli, se
ræiill. — b. (båt) Lap (anvendt til Flikning): stor I. aftan i bumnum. —
2. = ileppur: (Talem.) vera e-m I. i annan sko, hævne sig paa en, göre
en Fortræd : ViB þaB gramdist Bløndal svo, aB hann mæh: i hólunaranda
til Natans: „Jeg skal einhvemtima verBa þ/er I. i annan sko (Br]Nat. 58).
— 3. (bakleppur) Hestedækken. - i. (å ungbörnum) uldent Svob uden paa
Bleen. — 5. pi. leppar: a. (druslur) Pjalter, lasede Klæder. - b. (pop.) Töj,
Klæder, (pop.) Klude: en låttu vera lil leppana mina, *ona.' (]ThMk. 308);
llna á sig leppana -^ kIxBa sig: tindi Jeg fljått i mig leppana (EiÓILf. 10).
- II. 1. (I. I tafli) Brik, anvendt til Dækning af Skak : þil matt ekki hrei'fa
biskupinn, hann er I. (bunden); (Ordspr.) ÆtiB verður leppurinn ad h'lgia
goianum el. leppurinn fylgir goBanum (goSinu), jfr. goBatafl (ODavSk.
319), om en, der stadig ventes at folge en anden, er i Hælene paa en
mægtigere (jfr. ]ThPs. 232). - 2. Stedfortræder, en, de: laaner Navn
lil n-l, Straamand : útlendir auBmenn setja hjer stundum á stofn íjelög meB
islenska leppa i stjórninni, til aB fullnægja landslögum, en ráBa sjálíir öllu
I rauninni. — 3. a. — svin 2.: allir tåku kverksigan og leppinn ilt lir
tålkninu (SIng. 1. 184). - b. (Vf.) is. i pi. (ifr. d. Læbe) = kverksigi.
1. lepra |lE:bra, lE:pral f. 1. a. (e-B lapþunt) Slabmad, n-t tyndt. - b.
spec. (þunt skyr) tyndt skyr (FI6i). - 2. (liísýki) Diarrhé, los Mave.
2. Icpra (a) |lf :br3, lE:pra| vi. med acc. og dal. (pop.): /. e-3 og /. e-u
tir sjer, lade n-l falde fra sig som 1. lepra (s. d. O.); — refl. leprast, ds.
(eprulegur (lE:brolt qon, lF;pro-l a. tynd og ussel (Am.).
lepsa (-U, -ur) |ltf sa) f. 1. FlikværU, n-l sammensyt af Klude. - 2.
(ÓDav.) — ileppur.
leraOur [lE:ra5a(il a. træl, medtagen, udmattet: Linnir IjóBaeimi \ leraB
um hyggju by (ÓDavVik. 188).
1. lerka (a) |Ieg g»l "I- >• (reima fast að) snore fast : /. hosur sinar. -
2. (mciBa, skemma) beskadige. — 3. pp. lerkaBur (lemstraBur), kvæstet: /.
af höggum ; (dauBþreyttur) öm og stiv, aldeles udmattet.
2. lerka [Iro ga) a. indec. om og stiv, udmattet.
lerkir (-is, -ar) (Irg r/io) m. Lærk, Lærketræ,
les (-s) 1Ie:s] n. 1. (prjónles) strikket Töj : þrjáíiu pör aí lesi, tredive
Par Strömper (IThMk. 385). - t2. Læseslykke lil aandelig Brug: messu-
söngur og I,
lesa (les; las, lásum; laesi; lesiö) [le:sa, le:s; la:5, lan:sDm ; lai:sl ;
U:siB\ vt. I. 1* (tfna) samle: /. blom; — /. saman, pille sammen, sanke
sammen, samle; /. upp, samle op. — 2. /. sig, hale sig selv frem el. op,
klatre, svinge sig : /. sig Afram, svinge sig frem : t'nn fremur var eg þá
alvanur viB aB hanga A hondum og I. mig Afram å þeim eftir bitum og
slAm (Herm}Dulr. 180); — overf. fole sig frem, gaa frem: Hun (o: niann-
eiskan} lýtur fyrst aB nAnustu nAungum, en les sig svo vidara og víðara
lit (MHUpp. 119); /. sig upp A e-u, eftir e-u, hale sig op paa n-t: /. sig A
kaBli, Å vaB i bfarg; — /. sig A fæti, fire sig ned ved Hjælp af el Tov, som
er fastgjort i bægge Ender (óDavSk. 372). — 3. /. sig, gribe om sig
(om Ild). - ti. (pr/åna) strikke, jfr. les. ~ II. 1. a. læse: /. W/c; I. e-m
e-B, forelæse en n-t; /. (upp}hAtt, læse höjl, oplæse; /. upp, I. upp kvæSi,
læse op, recitere et Digt; /. fyrir, diktere, forelæse, foresige ; /. i máliB,
ikke tage Hensyn lil Tryk-, Skrive- el. Sprogfejl, læse som om der ingen
Fejl var i Teksten ; /. yfir e-m, læse en Teksten. — b. I. abs. og /. (hus-)
lestur, holde Husandagt (jfr. 1. Icstur 11. 4). — c. ppr. tesandi, som har
lært al læse: hann er varia lesandi enn ; ger. lesandi, værd al læse: bókin
er t.rplega lesandi. — 2. U-esc, studere: /. IxknisfræBi, studere Medicin; /.
.! sig, forberede sig (læse paa Lektien), mens en anden bliver overhort;
/. unrfi'r lima, forberede sig til en (Lærc)Time; /. undir prof, læse til
Eksamen ; /. vandlega (i en Skole, mods. hraBlesa), læse statarisk ; /. upp
(= endurlesa), repetere, læse om igen. — III. pp. lesinn, læst, belæst;
lesinn (I e-u), vidt bslæst (i n-l).
lesandi (-■, -endur) |lr:sandr, lE:sEndoel m., flesari (-a, -ar)
|le:sarl| m. Læser.
les bjart |lE:sbjaell an. saa lyst, at man kan læse: þaB er orBiB I. -bók
|-bo"k| f. L.Tsebog. -djákn (-djauhkv) m. Læsedegn. t-giSrØ I-()örí,
-ijrrí) t. prjónles. -hillur (-(h)auhdool m. Læsemaade -kafli (-kabli)
m. Læseslykke.
?leski« (li) (lesga, Irs (k)di) vt. læske: /. kalk.
las k6r |l«:sko«Tl m. Lnsetribune ; ophSjel Plads i en Kirke, hvorfra
490 letispor
noget oplæses. -lampi (-laubl, -lampl) m. Studerelampe. -Ijóst l-ljo^stl
an. saa lyst, at man kan læse. -mål (-mau/) n. 1. (ðbundiB mAI) Prcsa.
— 2. Læseslof: rúmur helmingur bókarinnar er I., hitt alt myndir. -måls
grein (-maulsgrEÍin] f. Prosastykke, -máti [-maudl, -mautl] m. Læse-
maade. -merki l-mroqil n. Læsetegn. -munur (-mvnoe] m. Variant.
lesning (-ar) IIes niijk] f. I. (lærdómur) Lærdom, Belæsthed. — 2.
Læsning, Studeren: An þess viBtal, I. eBa neitt utanaBkomandi vekti þ.vr
(D: efasemdirnar) (Br]Sh. 107). - 3. Læseslof, Lekture.
tiesningur (-s) [Ies niijgog, -ir)s| m. = lesning 3.
leslprjónn |lF:sprio"dvI m. Strikkepind. -Stofa [le:sdovalf.=lestrarstofa.
ti. lesI (-ar) |les I] f. n-t, der læses, Læsning.
2. lest (-ar, -ir) |Ies I] f. I. 1. (byrði) Byrde. - 2. (farmur) Last, Lad-
ning. — 3. (mål skips) Læst (to Ton), jfr. smálest = Ton. — 4. Last,
Lastrum i el Skib: geyma e-3 niBri i I. — II. Tog: 1. a. is. Tog, Kara-
vane af Pakhesle: tólf lieslar i /.; (Talem.) reka lestina, (egl. drive Kara-
vanen foran sig), komme til sidst, danne Bagtroppen af en Karavane; helt-
asi ur lestinni, sakke agterud. — b. pi. lestir (som Tidsbestemmelse) Han-
delslid, den Tid, hvori man lager med Karavaner fra og lil Handelsplads-
erne (is. i Juni — ]uli). —2. (jArnbrautarlest) Tog, Jærnbanetog. — 3. Skare,
Flok, Trop : Håkon jarl og HörgabrúBur I heiBna reka nordan lest (GTh. *95, 3).
1. lesta (i) IlEsda) vt. beskadige; — refl. lestasl, blive beskadiget,
lide Skade.
2. lesta (a) [lES'da] vt. ordne i en Karavane : Hestarnir lestuBu sig vel
eftir veginum. Hestene ordnede sig godt efter hinanden hen ad Stien
(PGjUf. 35); - ?(naut.) laste.
lesta áfangi [Ies daau:faui)r|i] m. Dagsrejse for en Karavane. -ferB
l-f£r-31 f. Karavanetog (til Kobsladen).
lestafla llEistabla] f. Lektionstabel, Skema.
lesla gangur [les dagauljgoo] m. 1. Gaaen i Karavane, den ene bagefter
den anden. — 2. Karavanegang, Riden el. Koren i Skridt, -gjald (-(jaltl
n. 1. = lestargjald. - 2. (gjald af vörum) Afgifter af Handelsvarer, -götur
[-gö:doo, -gö:toe] fpl. Karavanevej, Alfarvej. -maOur í-ma:öoQ] m. Mand,
som forer Pakheste, Karavaneforer. -mannaherbergi 1-man ahrr bfrr,l] n.
(i Austurlondum) Karavanserai (Odds. 11.2, 95).
lestar gjald lltsdarijalt] n. Tonnageafgift, -hleri |-g-(h)?.E:ri] m. Luge
(paa en Skibslasl): fremri /., Forluge. -hlutur |-(h)).Y:doo, -(h)XV:loel
m. (en Fiskers) Andel i Fangsten saa stor, at den maa fores paa en hel
Karavane: Jan fékk þenna vetur lesl.irhlut eBa meira (lÁÞj. II. 144).
-op [-r-o:p] n. (á skipi) Luge. ° -sljóri l-n-sdjo":rl] m. Togforer, Kon-
duktor. = -töf l-íd:v] f. Togforsinkelse. -va(n [-r-vahtv] n. Vand i Lasten.
lesía'strákur [lEsdasdrau:goo, -sdrau:kool m. (uvorn) Dreng med en
Karavane, -tal [-la:/] n. Tonnage, Dræglighed: mæla skip til lestatals.
ansætte et Fartoj lil Dræglighed, -tala l-la:lal f. =- lestatal. -vegur
[-vE:qool m. Vej for Pakheste, -verslun j-vro slo«) f. Karavanehandel.
lestir [lES'dlQ] pi. af löstur og lest.
leslrabók (Ies drabo»:kl f. Husandagtsbog.
lestrar bók [Us-drarbo":kl f. Læsebog, -fjelag [-ti-fif:la7] n. Læse-
forening, Læseselskab, -herbergi l-(h)Er bErQl] n. Læseværelse, Studere-
værelse, -liestur |-(h)Esdoel m. Læsehest, -hljóö I-(h);,i<j'i:íl n. en
læsendes Rost. -liæfi l-(h)aivl) n. Læseævne. -kensia [-ttn sla) f. Un-
dervisning i Læsning, -kunnátta [-kvn;auhda] f. Læsekyndighed, -lag
l-r-la:?] n. Maade at læse paa. -leti [-lE:dl, -lE:tIl f. Ulyst 111 Læsning.
-merki (-nuQ Qi) n. ^ greinarmerki. -salur |-n-sa:lool m. Læsesal.
-Stofa |-sdo:val f. Læsestue, -tafia 1-tab la) f. Lektionstabel, Skoleskema.
lest reki (-a, -ar) (les drEljI, -rt^l) m. 1. (maBur, sem rekur lest) Heste-
driver; Karavaneforer. - 2. (A skipi) Supcrcargo. - °3. (i röB) Nummer
sidst, -rækur [-raigoo, -raikoel a. (om Heste) let at drive, vant til at
gaa
Ka
1. lestur (-rar, (pop.) -urs) (lEsdoe) m. I. 1. (tinsia) Plukken, Samlen:
/. blóma. - 2. Halen, Ophalen, Ophejsning, Nedfiring-: þaB var harBur 1.
vpp bjargiB, det var vanskeligt at hejse sig op ad Klippen. — II. 1. Læs-
ning: /. båka. — 2. (uppleslur) Oplæsning. - 3. (nAm) Studium, Stude-
ringer. — 4. HusandagUjfr. den hellige Læst): lesa lesturinn, holde Husandagt.
— S. (Aminninga- eBa skammaroka) paamindende cl. irettesættende Tale.
2. lestur [lEsdoc] a. (jfr. 1. lesta) fskemdur) fordærvet, beskadiget;
(nieiddur) kvæstet ; (s.vrBur) saaret.
lesturfvsi [lES'do(>fi:sll f. indec. Læselyst.
lestær flts'dai-r] a. som bliver ulaalmodig efler at indhente Karavanen
og ikke vil vente: /. hestur,
lesæfing [lE:sai-vii)kl f. Læseovelse.
leti llE:dl, lÉ:tll f. indec. Ladhed, Dovenskab, -belgur 1-bElgoel m.,
-bl6B [-blo":i| n. Dogenigl, Dovenlars, -bikkja (.bthqa) f. a. dovent
Dyr. — b. = letiblóB. -d^r |-di:rl n. (zool.) Dovendyr (bradypus). -draug-
ur (•drðy:qo(.'l m. letiblóð. -drengur |drFÍi) goQJ m. lelingi. -dSf
|-dö:i'l f. dorsk Dvale: liggja sjAlfur i lelidöfinni heima i bæ (ÞQjD. 87).
-fullur [-fvdloul a. lad, doven, ligegyldig, -geispar [-(JEis-bao) mpl. dorsk
Gaben, -haugur |-h«y:qoel m. leliblóB. -legur |-1e qoo) a. dovenl ud-
seende ; dorsk, orkeslos, uvirksom, -leifiindi |-lri:Olndl] npl. Kedsomhed paa
Grund af Dovenskab. -maBur [•raa:Oool m., -magi |-mai:jl| m, Dovenlars.
lelingi (-ja, -jar) |lF:diiji|l, lE:t-) m. dovent Menneske, Dovenlars,
Døgenigt: (Ordspr.) sendu letingjann og s.vk hann aftur (G].), send
Dovenlarsen af Sted, og du vil komme til al hente ham igen.
tleti samur [lF:dlsa moo. lF:tl-) a. ^ latur. -skott l-sgohl] n. den
bageste, forsinkede Hale af en flekkur, der rives sammen: vera i leti-
skotlinu A flekknuni (BreiOd.). -spor l-sbo:rl n. dovenl Spor (Skridt):
i Ordspr.: eill I. gjörir llu åmaks spor (O].), eet Skridt i Dovenskab med-
leHstfrur
491
Ii6atau9
forer ti til megen Umag. -stirur (-sdiirogl fpl. Stivhed i Øjnene paa
Grund af Dovenskab: letístýrur stinga hans augu QMPisI. 116). -svefn
(-svebvl m. Dovenskabssðvn. -vani [-va:nll m. Slendrian.
letja (let; latti, löHum; letti; latt) [lF:dja, U:lja; l:r:t; lahdi, lohdam;
lehdl; laht] vt. 1. soge at holde en tilbage: (Ordspr.) ekki þarí lengi ad
1. þann raga (G].); /. e-n e-s, fraraade en n-t, raade en fra n-l. - 2. refl.
letjasl á e-u, blive træt el. ked af n-t; låta letjast, lade sig bringe fra n-t.
tletorS [lE:dorð, le:tora) n. Fraraadelse.
letra (a) [lE:dra, lf:tra] vt. nedskrive; indgrave: /. á Stein, indhugge
paa en Sten ; /. å spån, gravere paa en Ske.
•letragrjer IlE:dragriE:r. le:tra-l m. lærd, Præst (BoluHj. 190).
letur (-urs, pi. ds.) (l£:doo, lE:toQl n. 1. a. Skrift, Typer: gatneskt.
latneskt L; færa e-8 i /e/ur, optegne n-t, fore i Pennen; sen /., en Slags
Halvfraktur, nærmende sig til Schwabacherlypen. — 'b. Uturs land. Papir
(BéluHj. 255): letra rolla (egl. Typefaar) (BóluHj. 217) ^ prentsmiSja. —
2. Indskrift: /. á steini. -band (-r-ban t] n. Forkortelse, Abbreviatur.
-breyting [-brei:diijk, -brei:l-l f. Udhævelse, -gerð, -gjörö (-gerS,
-rjðra] f. 1. Bogstavskrift, Typernes Karakler: leturgeriin er alt 5nn-
UT, Typerne er af en helt anden Karakter. — 2, Skrivning: hvorugur
þeirra kafði numið svo mikið í leturgjörð, ad þeir mættu n'ta nöfn sin
OThMk. 382). — 3. a. (samning rits) Optegnelse, Affattelse af et Skrift.
- tb. (rítgerð) Afhandling (LFR. I. viii). -grafari [-gra;varll m. Graver.
o-humar |-(i-(h)Y:mae) m. (zool.) norsk Hummer, Bogstavhummer (re-
phrops norvegicus). -kassi [•kas:il m. Skriftkasse, -legur (-r-lEqogJ
a. skriftlig; bogstavelig, -mergð l-mEr(q)31 f. Bogslavmængde. - -mót
(-mo«:tl n. Matrice. = -raBari l-o-ra:i5arll m. (typ.) Ombrækkcr. -setja
|-(i-se:dia, •se:tjal vt. 1. (nia) optegne. — t2. (typ.) (-= setja) sætte:
letursetlar breiBur, satte Kolumner (Frankl. 18).
leturs háttur llc:does(h)auhdot>, lE:tocs-) m. Skriftens (Typernes,
Haandskriftcns) Art el. Væsen. -lisf |-lls t] f. Skrivekunst.
leiur stafur llE:doosda:voe, lE:toe-) m. Type. -stunga |-sdui) ga) f.
Gravure. -stunginn (-sdun'f'iln) a. forsynet med Inskription: /. dúkur; —
silfursmíði lelurslungið (jfr. Eimr. X. 24). ^ -vjel |-r-v)F:/) f. Sæltemaskine.
Leviti (-a, -ar) |lE:vidl, lE:viti] m. Levit.
lexia (-U, -ur) (lE/,-si)a) f. Lektie: lesa lesluna sina, læse paa sin Lektie.
Lybika |l>:bl ga, li:'bl'ka| f. npr. Lybæk.
lið (-») |ll;í| n. 1. (hópur i íör mel r-m) Folgc, Flok: ganga i UB
med e-ni, slutte sig til en; einn sins lids, alene; uden Hjælp; få e-n i lid
med sjer, faa en paa sit Parti. — 2. a. Hær: fvlkja Udi, opstille Hæren
i Slagorden ; saina Udi, samle Tropper. — b. skifta Udi, en Art Legen
Skjul, hvor det ene Parti eflersoger det andet (ÓDavSk. 98). - 3. Hjælp,
Stotte; koma til lids ind e-n, komme en til Hjælp; legg/a (reita) e-m
Ud, yde en Hjælp, tage ens Parti, tale ens Sag: uerda e-m ad Udi, hjælpe
en ; það er ekkert I. i boniim, han er ti) ingen Nytte, duer til ingenting ;
(Ordspr.) munur er ad manns Udi, en Haandsrækning er altid en Hjælp ;
ilt er heimskum I. ad leggi'a (G].), slemt er Taaben at stolle; seint er
eins lidid (G].), en enkelts Hjælp er langsom; (Talem.) liggia á Udi sinu,
(egl. holde sin Hjælp tilbage, d. v. s.) ikke anstrænge sig efter Ævne ved
sit Arbejde, spare paa Kræfterne, ligge paa den lade Side (is. med en
Nægtelse): þeir felagar lågu ekki i Udi sinu (sparede sig ikke) og notudu tim -
ann til mælingj (ÞThLfr. 111.273); (Ordspr.) jumr er ems /lííí, een Mands
Hjælp torslaar kun lidl, langsomt gaar een Mands Arbejde (jfr. IÞorkÞjs. 81).
•líO (-») [Vv.d] n. 01, Drik; (Ordspr.) sjaldan hitlir leidur i I. (cl. i lid)
(Hávamál), naar en uvelkommen Gæst indfinder sig, kommer han sjælden
til al deltage i Drikkelag; jfr.'BM<)lsen i Arkiv f. n. fil. 31, 67 ff.
liöa (a) [ll:Oa] vt. I. 1. dele: /. e-d sundur, sønderlemme n-l; opløse
n-t i sine enkelte Bestanddele ; (átskýra) forklare, analysere. — 2. /. hárid,
kruse Haarel ; — pp. lidadur, krollet. — II. refl. Iidasl: a. /. sundur. gaa
(falde) fra hinanden : balinn er alliir ad I. sundur. - b. (om Haaret) falde
i Bolger el. Kroller: JiJrid lidadisl (nidur) um herdarnar á henni.
1. liBa (Hð; leifi, li6um; liBiB) |li:Ða; li:0; Iei:j, ll:0am: ll:Olð| vi.,
vi., v. impers.
A. om Bevægelse i Rummel: 1. 1. a. (suifa) om en sagte, let berdrende
Bevægelse, svæve, glide : /. áiram, svæve, glide frem(efler); þau lidu áfrani
I dansinum, de svævede frem i Dansen: skipid leid fram hjå. Skibet gled
forbi; /. yiir, svæve henover. — b. ondin leid upp af H., H. opgav Aanden
(]Apj. I. 520). — 2. impers.: falde fra. gaa bort; þad verda ekki margir
slikir þegar hann Itdur, der bliver ikke mange saadannc, naar han er borte;
/. fram, I. lil af, faa en mild Dod, synon. slokna út af, sofna út af. — 3.
vi. og impers. med præp. og adv. i Reglen i overf. Bet.: lidur ad e-m,
ens Sanser omlaages, is. om en doende el. en, der er ved at besvime :
lidur af e-m, en kommer til sig selv (etter en Besvimelse, el epileptisk
Anfald, en Rus el. desl.); I. af, svinde: Ijåsid leid af ; - l.frA, svinde bort,
gaa over: vcrkurinn leid fra aftur, Smærten fortog sig, gik over; /. h/å,
trække over; lala e-d hjå I., lade n-t gaa hen (upaaagtel), undlade: i'eg
vildi ekki låta tækifarid hjå lida ad . . ., jeg vilde ikke lade Lejligheden
gaa ubenyttet til at ...;/. f ömegin, falde i Afmagt; e-m lidur i (el. ffrir)
brjåst, en faar ondt; þad lidur yfir e-n, en falder i Afmagt, besvimer; /.
(ganga) fljótt yfir, ikke staa længe paa ; låta I. um dal og hol, lade n-t
gaa paa bedste Beskub : ég er hræddur um, ad þid hafid ekki ábata á
bidinni eda ad låta I. sona um dal og hol (ÞGjOs. 94); lála e-d undan I.
el. lita e-d hjå /., se /. hjå; — l. undir lok, gaa til Grunde; blive odelagt ;
(devja) do : e-ni lidur e-d tir huga (minni), n-t gaar en af Tankerne, af Minde.
— 4. med dal. el. um : om Tilstand: staa til, befinde sig: hvernig Udur þjer?
hvordan har du det? hvorledes befinder du dig?; hvemig lidur þar i si'eit-
inni? hvorledes staar det til der paa Egnen?: okkur lidur vel, vi har det
godt ; sjúklingurinn kvartaði yfir, ad sjer Udi ekki vel, den syge beklagede
sig over, al han befandt sig mindre godt ; m/er lidur vel, bætilega, illa,
jeg har det godt, saa slidelig, daarligt ; vita menn ágjðrla, hvad henni leid
(hvor hun var eller hvad hun tog sig for) eptir þetta OÁÞj. 1. 162);
hvad lidur verkinu, hvordan gaar del med Arbejdet ; hvad lidur um
kvædid? hvorledes gaar det med Digtet?; nu å þessum timum hvorki
heirir eda sér neinn til Þorgeirsbola, ... en hvad um þad hefir lidid
(hvorledes den virkelige Sammenhæng har været), getum vid ekki med
vissu sagt QAP\. i. 350); hann spurdist f\TÍr, hvemig fossamålinu Udi,
han forespurgte om, hvorledes det gik med Fossesagen ; hvad sem hinu
lidur, hvorledes saa alt det andet er fJHall. 148); hvad sem ödru lidur,
hvordan saa end Sagerne slaar m. H. t. n-t andet, i hvert Fald; hvad sem
því lidur, þá verdur ad gera hitt, hvordan del end gaar med det, saa maa
det andet göres. — 11, ppr. lidandi fsvifandi), svævende: lidandi hreyfing,
en glidende Bevægelse; ~ /i'dant/i (mus.) andante; ~ nokkud lidandi, andan-
tino. — III. pp. lidinn (jfr. framlidinn), dod, afdod : hann er lidinn, han
er dod; lidid lik, afsjælet Legeme, Lig; lifs eda lidinn, dod el. levende;
hann er lidinn sem Ijås, egl. han er gaaet ud som et Lys.
B. (um timann) svinde, gaa (om Tiden): I. 1. i Alm. timinn lidur.
Tiden gaar; alt fram stre^mir endalaust ! ar og dagar I. (KrJ.): inkan
sem leid, sidste Uge: hann var h/å mjer vikuna sem leid; — hvad lidur,
inden længe ; mjer fanst timinn vera svo fljåtur (lengi) ad I. (gaa saa hurtig,
langsomt); nu leid og beid, der gik saa en Tid : nti lidur og bidur þangad tit,
el. leid svj og beid þangad tit. Tiden gik saa indtil ; hun lætur enn lida og
bida um sinn, hun venlede endnu en lille Tid og saa Tiden an QÁÞj. I.
117). —2. med præp. og adv., ofte impers.: /. i, nærme sig sin Slutning;
þegar á leid daginn, ud paa Dagen ; þegar á leid sumarid, sent om
Sommeren; lidur á timann. Tiden gaar; lidur å löngu, det trækker i
Langdrag; ekki leid i Iðngu ádur en .... del varede ikke længe for . . .;
/. ad, nærme sig: þegar leid ad páskum, da Paasken nærmede sig: og er
leid ad þeirri stundu, er . . ., og da Tiden n.Trmede sig, at (el. da) ...;/.
af, svinde hen : nu lidur af nottin, nu svinder Natlen ; þegar fra lidur,
naar der gaar en Tid, senere; /. fram, svinde; Itdur svo fram um stund,
saadan gik det en Tid lang ; nu lida fram stundir, nu gaar der en Tid :
þegar stundir Udn fram, med Tiden ; e-u lidur fram, el Arbejde gaar frem,
nærmer sig sin Fuldendelse ; leid ei langt um, adur hann, der varede ikke
længe for end han fjApj. I. 362); þegar um leid, derefter: er skaml
var um lidid. da en lille Tid var gaaet ; þad lidur undir kvóld(id), det
stunder mod Aften, det lakker mod Aften; /. út, nærme sig Enden: svona
lidur æfin út ; — þegar út á Udur = þegar vetri hallar, henimod Slut-
ningen af Vinteren. — 3. nu er lidid degi. Dagen lakker mod Aften : er
(á)Udid var nétlu, ud paa Natten. — II. ppr. Udandi: 1. (hallandi) hæl-
dende, skraanende: å lidanda degi, ud paa Dagen; .td lidandi jólum. i
Slutningen af Julen. — 2. (skammvinnur) kortvarig, som lider mod Enden ;
lidandi stund. Nuet: vid lifdum i lidandi stundu: (Ordspr.) litil er lidandi
stund, löng er matmáls stund (G].), kort er Nuet, men lang er Spisetiden.
— III. pp. lidinn, svunden; ad tveim dögum lidnum, om to Dage, efter lo
Dages Forlob; lita yfir lidinn tima, se hen over den svundne Tid; (Ord-
spr.) lidnar heiftir skal ei lengi muna (G].), man skal ikke lade Solen
gaa ned over sin Vrede.
2. lIBa (l!B: leiB, lifium; liSiS) (li:Sa: \v.d, \ti:d; IhSom; IhOlJ] vt.
I. taalc, lide, fordrage: 1. i Alm. /. e-d. se igennem Fingre med n-l, lade
n-t passere, finde sig i n-t; (Taicm.) gud lidur svo margt, sem hann le\'fir
ekki, Vorherre taaler saa mange Ting uden al han derfor tillader dem ;
jeg tid honum ekki ad gera þad, leg finder mig ikke i at han gör det. —
.2. /. e-n um e-d = umiida e-n um e-d, give en Henstand m. H. I. n-l
(is. Betaling af Gæld): þú verdur ad I. mig um þad nokkra daga, du maa
give mig Henstand dermed i nogle Dage. — 3. refl. lidast: honum lidst
alt, man taaler alting af ham, man bærer alt over med ham, han faar Lov
til alt ; honum Icidst ekki ad gera þad, del kunde han ikke faa Lov lil al
gðre (for den offentlige Mening el. desl.). - II. 1. a. laale. lide, udholde:
/. þjáningar, lide Smærte: (þjást) lide, pines, fole Smærte: hun hefir lidid
mjSg mikid, hun har lidt overordentlig meget. — b. ger. lidandi (jfr. þolandi),
som maa laales, taalelig. — c. pp. lidinn, lidt: vel, illa lidinn: — svoli, eins
og hann fadir hans, sem hvergi v^r lidinn f}TÍr ójöfnudi, þegar hann var
drukkinn (Eimr. XII. 54). — 2. sulte: þad hefur oft vend þröngl i búi
hjå þeim, en jeg held nu samt, .id þau hafi aldrei lidid.
liSa arfi |ll:ðaarvl) m. ^ strandkål, -bjúgur |-bju:(q)oi>| m. Led-
svamp. -brúBa |-bru:öal f. Lededukkc.
liBaBur lll:0a0ool a. I. a. (med lidum) ledet, leddelt: Udad dyr. —
b. (bol.) ledel. — c. (metr.) n. Udad, med Rimstavelser. - 2. lokket,
bolgende: Udad har. — 3. forsynet med Folk, is. Arbejdsfolk: og hefir
ibiJandi sjaldan verid svo I. (mandstærk), ad hann hafi getad nýtt þelta
ad fullu (ÞThFerð. II. 88).
I!Ba gigt |ll:öal)l)f. t) f. (Lede)Gigt, Arthrilis: langvinn I., polyarthritis
rheumalica chronica. -grås |-gra:sl n.(bot.) Rævehale (alopecurus). -kringl-
ur (-kriljloel fpl. Baandskiveme mellem Hvirvelledene. -laus (-Iðy s) a.
I. ledelos; Udalaust bein. - 2. uden Kroller: lidalaust hår. -mein [-mEÍ:nl
n. (med.) Ledbetændelse (pyarthros). -mikill (-mI;r,ldX, -ml:ild).l a. svær-
lemmel. -mjúkur [-mju:goe, -mju:kÐe) a. smidig, ledemyg. -mót |-mO":l)
npl. Ledemod, -mótalaus [-mo" dal5y:s, -mo' la-] a. uden Ledemod.
liBan (-ar) [li:i5anl i. 1. (heilsufar) Befindende. - 2. ^ umiidun.
IfSandi (-a, -ar) lli:Oandll m. Skraaning.
liBa poki [ll;i5apo:Ql, -po:^lI m. Ledkapsel, -skekkja [-sQEhija] f. (med.)
Subluksation (LFR. X. 11). -sólcy l-so";lfil f. (bol.) krybende Ranunkel
(ranunculus reptans). -s6tt [-so^ht) f. ^ gigfsóll. -taug [-t5v:<7l f. Liga-
uffragan Diskop (i Forhold til en
der snakker Pøbelen efter Munden,
m. Marodor.
af loBa.
n) (ADiS.il. !! 48).
nandstærk. -drægur l-draiqon] a. par-
clskar (Malshb. 305), enhver tager dens
mon!, -vatn (-vahtv) n. Ledevand, -vciki [-vfi:i]l, -veí:^!] f. indec,
-verkur I-vFegoj?) m. Ledegigt (arthritis).
lyd biskup {liÐ'blsgop] m. Lydbiskop,
Ærkebiskop). -blaSrari (-blaOrarl) m. en,
- liðbrautingi |liS bröy dln.qi, -bröv '-
lydda (-u, -ur) [Ild:al f Kujon.
lyddi |lld:l| I. og 3. p. sg imp. conj.
lifidVr |ll5di r) n. Leddyr (arlhropodo
lis drjúgur [llOdriu(q)oel
tisk: sjerhver er þeim I. sem h
Parti, han elsker.
lyddu legur [lId:oIr qoul a. krysteragtig; - adv. -legs. -skapur
[-sqaboo, -sgapoo] m. Kujoneri.
liBfár' lIlO fau r] a. som mangler Tropper el. (Arbejds)Folk : (om en
Politiker) /lann r.ir mi arðinn /., hans Parti var svundet stærkt ind.
Hv6 flokkur |lið flohgoo] ni. Kaste (Odds. II. 2, 109). -frekja (frf i,a,
-ir, U\ f. Pobelens Toilesloshod. -frelsi l-frrlsl) n. Folkefrihed. - -fraeð-
ingur (-s, -ar) |-fraiDil)gool m. Solist (ÁBjl9.öld 119).
lia fus |ll3 fus) 3. hjælpsom. -faeB 1-fai 3) f. Mangel paa Folk, Mangel
paa Tropper, -faer [-fair] a. 1, (fæc til bardaga) kampdygtig. — 2. (fær
lim að hjálpa) i Stand til at yde Hjælp. — 3. (liðtækur) som kan optages:
/. / söngfjehg, I. A skip, /. / her.
MiB fætingar (Ijð'fai dii]gan, -faii-) mpl. (zool.) Leddyr (arthropoda).
Woodsie (Wo
-faetll I-faihdla] f. (bot.) I
^liBgcvmandi [llO .|EÍmandlJ m Person, som i
tige Personer (Logr. '15, 133). -gengi l-f|EÍi)r|il
-gengur [-(jEingogl a. 1. som kan antages til Tjæ
dygtig; liSgengir á lcikmót (berettiget til Deltagelse i
þeir einir, er verið hafa i félaginu mánitð eda leng.
rifst/ðrar hafa morgum fremiir tækifæri lit þess j
/andsmáltim, og ættn þvi ad gela verid liðgeng)
1. Oiðfils) hjælps.
ovlig skjuler soplig-
n. Tjænstdygtighed.
Bsle; (i her) Ijænst-
i el Idrætsstævne) em
ar (íþrí.). - 2. nyttig;
d afla sér þekkíngar á
þingi (Aiþ. '11,
t2. (hraiistur,
smning, Deserteren (1
m. Desertor.
at.) processus condyl
D. II. 1462). -góBur [go'ðBel
harðfengur) tapper.
lýBhásköli |li;þ(h)ausgO" lll m. Folkehojskole.
tliB henda [Ii:þ(h)fndal í., t-hending [■(h)Endir)kl f. (metr.) Navn
paa et Versemaal, hvori Haivstrofens anden og fjerde Linje begynder og
ender med en Assonans, der danner en skothending med Assonansen i
forcgaaende Linje, t-hendur |-(h)Endoel a- affattet i liðhending.
\ýh hylli [li:þ(h)ldlll f. indec. Folkevenlighed, Folkegunst, Popularitet.
-hyllisfysn |-(h)ldllsfis v) f. Popularitetsjageri.
1. liShlaup lllOh/.öypl n. (med.) Forvridning (luxatio).
2. HB hlaup |llO h/.oy p1 n. Dortloben, Ri
Hær), -hlaupi (-a, -ar) |-hXöybI, -h>.öy pi]
liBhnútur Ill5 hvu doo, -hvu tog] m. (an
(]HallHD.).
lyB hollur (li:þ(h)odloo| a. iolkevenlig, demokratisk; populær, -hreyf-
ing [liöhQEÍvirjk) f. Folkebevægelse.
LiBi C-a, -ar) |li:5il m. npr. (Vf.) Dim. af HafliBi.
liBi (-a, -ar) (U;?l| m. (flokksmadur) Partifælle (Ing. '11, 158); - pi.
liðar. Partifæller, Fæller, Mænd: Fjandinit og hans liðar.
HBilangur [IrSiIauijgoc] a. (II. II. 185) = liBlangur.
líBiIegur Ili:5llE''qoQ] a. ondskabsfuld, nederdrægtig.
liBinn |ll:Bln| pp. af liBa.
liBka (a) [Ilþ ga, llO ka] vt. a. gðre smidig: jeg ætla aS tara ål og I.
mig dAh'tid, jeg vil gaa ud og röre Denene lidt; /. til, ds.; — refl. Itdkast,
blive mere smidig. — b. overf.: /. e-ti, smöre en, stemme en forsonligere
(ved Gaver el. lign.); /. c-8 fytir e-n, hjælpe en til at faa n-f igennem ved
at tale hans Sag.
liðkórall lliðko" radX) m. Ledkoral (Isis).
liB kostur [IlOkosdool m. Hær, Tropper; góðt
ur |-Iauijgoo] a. udslagen: allati liðlangan dagini
-laus l-lóys) a. 1. (An liSs) uden Folk; uden Mandskab rOFrAttT 39).
2. (gagnslaus) unyttig, -legur [-teqo(}] a. 1. a. flink: eg veit þó, aS pðsí-
sljórnin hefir neríð liBleg i þeim sökum (Alþ. '11, D. II. 2065). - b.
ílipur) behændig, smidig (baade cgl. og overf.). — c. imødekommende;
ráðherra var einkar I. viö sendimenmna og loíaSi að láta aS ósk þeirra.
— 2. adv. -lega: a. (liptirlega) paa en flink, behændig, smidig Maade;
gcra c-8 liðlega. — b. lel : Sú ineBi'itiind stuSlar oft og einatt að þvi, að
liðlegra er aS koma á sættiini cn ella (Alþ. '11, D. 569). — c. smukt,
passende: þaö er kannske liðlegra (mere passende) ad hafa prcst til ad
sktra og /ardsfng/a (Eimr. VII. 177); ganga tidlega til fara, (ordentlig
klædt) (Eimr. VII. 166). - d. imødekommende: Framsöglim. lak lidlega
i þessa lillagii (Alþ. 'II, B. II. 553). - e. f ^ rúmlcga) med Tal: lidt
over: /. fimttigiir, lidt over de halvtreds, -leysi (-is) (-Irisl] n. 1. (skorlur
á herlidi) Mangel paa Tropper. — 2, (skortur .i vvrkafolkii Mangel paa
Hjælp, is. til Arbejde. — 3. (gagnsle\'si) Unyttighed.
IfB lenda [MD Irnda) f. Koloni, Biland, Lydland. -lendingar |-li-nd-
irjgacl mpl. Indbyggerne af en Koloni.
HB leskja (-u, -ur) (IlBlrsrja) f. dorsk Person, aoni ikke gör nogen Nytte,
Døgenigt. -Ijetiingur (-IjrhdiijgoQl m. lidet arbejdsdygtigt Menneske:
Krakkar og lidli'llingar sBfniidusl þangad líka (JTrL. 28). -Ijettur |-lJFhd-
oyl a. mindre arbejdsdygtig, som ikke gör megen Gavn, ikke er til megen
Nytte, -izknir (-laihgnU}) m. Feltlæge.
WB maBur [liO maUo«) m. I. (alþýdumadur) Almuesmand. - 2. (leik-
madur) Lagmand, -mil |-mau /| n. Almuesprog. - -milsmaBur (mauls-
ma;Dag] m. Maalslræver.
nikilll. -lang-
I udslagne Dag.
492_ lIBugleiki
lifi tnannlegur [llð maniE qon] a. kraftig og smidig af Udseende.
-margur |-margo()] a. 1. (med mikinn Iterf med mange Tropper. — 2.
(med marga åhangendur, mikinn flokk) som har mange Hjælpert el.
følges af et stort Parti. — 3. som har mange Arbejdsfolk i sin Tjæneste.
lýB ment, -menlun [lið'mEvt, -mrvdon, mEnt(on)] f. Folkeoplysning.
-mentasamkoma |-mEvdasam koma, -ment-] f. folkeoplysende Mode.
liÐmiúkur [llð mjugog, -mjukoo] a. smidig, med bojelige Ledemod.
lýömót [lið mo"tl n. Folkemøde, Folkeforsamling.
liBna (-U, -ur) |llö na] f. (bot.) = hálmgresi.
liSónýtur (ll:öo"nidoQ, -nitogj a. som ikke duer noget; ganske ubrugelig.
liöormur [IhöormOQJ m. Ledorm; — p\. lidormar, Ledorme (annulala).
liBra (-u) [IlS ral f- I- gio". hði« Græs (ÓDav.). - 2. ^= luBra.
= liðrei8a [lliS rri Oa| f. Lægd, Udskrivningskres (]s]s.). " -reiBslu-
mál l-rEÍÖslomau:/] npl. UdsUrivningsvæsen (Jsls.). °-reiBuskrá (-rEÍðo-
sgrau:] f. Lægdrulle (]s]s.). '^ -reiBustjóri [-rEÍöosdjo":rI] m. Lægdsfor-
stander (]s]s.").
lyBriki [lið ri Ql, -ri ftlj n. 1. ~- Ifdi'eldi. - 2. Kanton (i Svejts).
liBrækur [llörai-goQ, -rai kog] a. 1. som vises ud af Partiet (el. lign.):
gera e-n lidrækan, vise en bori (af et Parti el. lign.). — 2. (ræktir lir
her) som vises bort fra Hæren.
liBsaflt lllðsablll m. 1. (mannafli) Styrke. - 2. (heraili) Troppestyrke.
^liB safnaBarmaBur [Il3 sabnaOarma:Oøci] m. Hværver. -safnaBur
l-sabnaJon] m. Samling af Tropper; Rekrutering (ogs. af et Parti): dreifa
lidsafnadi, opløse en Hær; hafa lidsofnttd, rejse en Hær; samle Folk til
et Parti, -safnari [-sabnarl] m. Hværver. -samur (-samog) a. hjælpsom.
liBsdráttur [MS sdrauhdogl m. r liBsafnaBur.
HB semd (-ar, -ir) [liDsEmt] f., -semi [-sEmi] f. indec. Villighed til
at hjælpe, Hjælp: Ijå e-m lidsemd, hjælpe en.
liBsflokkur [llð sflohgøg] m. a. Flok, Skare Soldater; Detachement.
- b. Balaillon.
liS sinna (llö sin a| vt. med dat. hjælpe, yde Bistand, understøtte.
-sinnaBur [-slnaðogl a.: /. e-tn, som yder en Hjælp, som staar paa ens
Parti, -sinnandi j-sin andij m. Hjælper, -sinni [-sini] n., -sinning
(-ar) l-slniijkj f. Understottelse, Hjælp, Distand: leita lidsinnis es,
soge ens Hjælp, -sinnisskylda [-slnlsijll da] f. Understottelsespligt.
líðsyrBi [llðslröl] n. støttende Ord: leggja e-m /., lægge et godt
Ord ind for en.
lyBska (-u, -ur) [lisga, liOsga] f. 1. Lands Skik og Drug: tiskur og
lenskur og lydskur. — 2, (fremmed) Accent, Tonefald : þessi litla lýxka i
rómnum: \ likt og tungan mælti liti i þekju (StQSt. i Skirn. '15, 244).
lyBskemtun [liO s(jE[.idon, -sfjEmton] f. Folkeforlystelse.
liB skifiingur [llosfjlfdingøg] m. Person, som skifter Parti, Overløber,
Vendekaabc. -skyida 1-sfjllda] f. Værnepligt.
1. lýB skyida [liO srjllda] f. undersaallig Pligt; Underdanighed. 2. -skyida
[-sijllda] vt. forpligte, yxre bindende for.
liBskyldur fllð srilldøg] a. værnepligtig.
lýBiskyldur (liS sijlldog] a. undergiven, underdanig, -skjalari |-sr|a Ian)
m. ^ lýBskrumari. -skóli l-sgo" 11] m. Folkehojskole.
liBskortur [llösgogdoQ] m. (skortur manna) Mangel paa Folk; (skortur
hjálpeuda) Mangel paa Hjælpere.
liSskostur [llð skosdøe) m. — liBsafli.
= HB skrå |lið sgrau ] f. (hers) Rulle (en Hærs). ' -skrårhaldari
[-sgrauo(h)al dan] m. Rulleforer (]s]s.).
liBskrókur [lioskro-'goo, -kro"kog] m. vældig Omvej (Am.).
lyBskrumari (liosgrvmarl) m. Demagog, Folkeforfører.
liBs könnun jllB skön on] f. Monstring af Tropper (et Parti, en Skare
osv.). -könnunarför [-könona(>fö:r) f. Rejse for at monstre (Partiet cl.
Hæren el. desl.). -maBur [-ma Dog) m. I. (hermadur) Soldat. Kriger. -
2. (flokksmadur! Partifælle.
^ HB smalabrögB (liösmalabröq-5, -brög-þ) npl. Hværverkneb (]s]s.).
-smali Isma II] m. Hværver Osls.).
'°liBsmanna brauB {llösmanabröY:í] n. Soldaterbrod, Kommisbrod.
-taska l-tasga) f. Tornyster. ° -vist l-vls t) f. Standkvarter (7s]s.).
HBs menska (-u) [llO'smEnsga] f. Krigstjæneste, Tjæneste. -mensku-
frjals (-mEnsgofrjauls) a. tjænestefri. -munur (-mV nop] m. 1. (mismunur
á lidsfjölda) Forskel paa Tropper. — 2. (yfirburdir ad mannfjolda eda afli,
afismunur) Overmagt, Overlegenhed i Antal el. Styrke.
HB smölun [tlBsmoIon) f. Hværvning. -sneiddur (-snEÍdog) a. se
alhendingavlxlur.
lýBsnápur [liB'snau'bog, -snau'pøg) m. - lyBskrumari.
HBs oddur [llosød-øg] m. a. Spidsen for en Trop. — b. den forreste;
£"n . . . seg mér ... af mfnuni göfuga si'ni, hvort hann fór i leidångurinn,
til ad vera þar /., eda ekki (Od. 240). -orB [•ovd\ n. -= HBsyrBi. -prcsl-
ur l-prcsdoy] m. Feltpræst, -legund |-tf qont) f. Vaabenart.
HBsterkur [IlDsdrggogl a. mandstærk.
WBstjóri lliOsdjO" ri] m. Folkestyrer.
liBsljorn |llO sdJ0"(r)dv) f. Anførsel, Ledelse, Kommando.
lyB stjórn [liB'sdjo><(r)dv) f. demokratisk Regeringsform, -togi (-a, -ar)
I-toi-jl, -toqa(g)) m. Folkefører.
lifitækur (llO'taigog, -taikøQ) a. 1. a. som kan optages: /. i fjelag ; — I.
i her, v.xrnedygtig. — b, m. H. I. legemlige Kræfter, fuldkraflig; og máttu
ekki heita I., komir þú honum ekki á þrep QThMh. 26]). — 2. dygtig, flink:
i'H eg S/.Í, hifc lidta'kir þér erud ad bústörftim i fjarveru minni (Herm]Dr. 64).
HBug leiki, -letkur [li:OoqlEÍ'()i, •Iri-fji, -lei-goQ, -Ifi kog) m. a. (lipur-
leiki) Smidighed: /. likamans. — b. (i Digtning) rytmisk Lethed: /. ;
skáldskap.
liBugur
493
Iffhrinsur
liCugur [Il:ðoqoQ] a. 1. fftmurf smidig, böjelig: /. fingur; l. t öllum
hreyfingum. — 2. om Sproget: smidig, let, hurtig, behændig, rytmish,
vellilingende : tala liðuqt, tale flydende: /. uni mål, som har let ved at
tale, som har gode Talegaver; i lidugri islensku, paa flydende Islandsk;
mjúkt og liSugt mål, blodt og smidigt Sprog: e-m er lidugt um e-B, en
har let ved n-t. — 3. fri, uhindret : Uus og /., fri og frank, sin egen Herre :
gefid mér lidugann gang (Esp. III. 121). — 4. (om Vind) gunstig, som
tilsteder en uhindret Bevægelse af Skibet henimod det bestemte Maal ;
halda sem [iðugasl (SIng. I. 248); sigta lidugt, sejle rumskods.
liöum (ll:ðom] I. p. pi. imp. ind. og conj. af líöa.
líBun (-ar, -anir) [li:ðon, -anlg] f. 1. (heilsufar) Befindende, Tilstand.
- 2. (umlíðun) Respit, Henstand.
Ii6ur (-S og -ar, -ir) (ll:i5oo] m. I. I. Led, Ledemod: fara ur liSi,
gaa af Led; tcippa i lid(inn), sætte i Led, (overf.) bringe i Orden; Á
ofanverdrt 18. öld fer verzlegum saung sttolííið ad kippa i lidinn (komme
i Orden) (ÓDavSk. 243); geta hmrki hrærl legg n/e lid, ikke kunne röre
et Lem ; (Ordspr.) sjaldan hittir leiður i lid, se lid. - 2. a. Krumning,
Bojning: /. á nefi, Knude paa Næsen; /. (å grasij. Knæ (paa Græsstraa).
- b. Krolle, Haarkrolle: nær glåbjartur i hår, sem er med lidum ad
neðan (]At>j. II. 244); /. á færi, Kurre paa en Medesnor. - 3. Slægtled,
Led, jfr. ættlidur: samkuæmt þ/ódtrúnni eiga ad vera til draugar, sem
fylgja trissum ættum i marga Udi (forfolger bestemte Slægter i flere
Led). - II. ti. (limur) Lem; spec. (k^mfæri) Konsdel, Skamdel, jfr.
loslalidur. - 2. overf.: (medlimtir) l^edlem. - III. 1. Led, Punkt, Post
(f. Eks. i Regnskab el. lign.). - 2. (mat.) Led: fyrsli 1. i þrilidu, det
fðrste Led i Reguladetri.
Iv«ur (-S, -ir) (li:ðocl m. 1. (þjód, menn) Folk: land og I., Land og
Folk; alliir /., alle; (Ordspr.) /. mun yfir lyd stiga (Q).), der er hoi over
höi. - 2. a. falþýda) Almue. - b. (sknll) Pobel. - 3. i Udtr.: i>id lýdi.
ved lige, endnu bestaaende : vera enn vid lydt, eksistere endnu ; það hefur
lengi haldist rid lýdi, del har længe holdt sig (hos Folk), holdt sig ved lige.
Ivfivald |li3 valtl n. Demokrati.
■vSvalds legur |li8 val(t)slE qegl a. demokratisk, -maður |-ma:ða(>| m.
Demokrat. -stj6rn [-sdio>'rdv|f. -lýBstiörn. -vinur|-vl:noc]m. Demokrat.
1. liS vana IMSva na) a. indec, -vani I-vanl) a. som mangler Hjælp
el. Tropper.
2. HBvana [ll(>-va'na) a. indec. (metr.) som mangler en Rimstavelse.
lis vaskur |llO vasgoel a. flink, Ijænsldyglig. -veisia l-vcisla] f. Hjælp,
Underslollelse; Undsætning, -veittur (-vfihdoel a.: vera e-m /., være
en hjælpsom, behjælpelig.
lyO veldi [liðviidll n. 1. íyfirrád lyds) Demokrati. — 2. (þiódveldi)
Republik. -veldismaBur [-vcldlsma:Soo) m. Republikaner.
lis vikni |ll3 vlhgnll f. indec. Tjæneste. -virkur [-vlcgod a. (~ laguirk-
iir) dygtig og behændig, flink, dreven. ^ -þjálfi (-a, -ar) [-þjaulvl, llþ jaulvl)
m. a. Sergent ()s]s.). — b. Korporal, -þrota |-þroda, -þro la] a. indec.
hvis Hjælpekilder er udtðmte. -þurfi (-þvrvl, llþ:vrvll a. som behover
Hjælp: hann var m/og I. -þurft l-þve(f)tl f. Trang til Hjælp.
IvSæsinn |li:Ðai sin) a. demagogisk.
lyf (-S, pi. ds., gen. pi. lyíia) |ll:i') n. I. Lægemiddel; jfr. læknislyf.
- 2. i pi. (kæsir) Lobe (NI., SI.).
Hf (-S, pi. ds.) [Ii:i'l n. I. 1. a. Liv: (Ordspr.) iifiS er stuli, en listin
löng (QJ), Livel er kort, men Kunsten lang; á lifi, i Live: taka e-n af
lift, dræbe en, lade en henrette, berove en Livet ; gefa e-m /., skaane ens
Liv; kvennfolkinu, sem þ\Tpist þangad, eins og þad eigi Ifft'd ad le^-sa (som
om det gjaldt Livet) (Eimr. VI. 190); m/er liggur (el. ritur) Ufid i, ad . . .,
det er mig yderst magtpaaliggende, at . . .; urdu þar ekki Iffs varir, blev ■
intet var (spec. om Fiskere) (]At>j. I. 206); elska e-n lit af lifinu, elske
en over alle Maader; þad vildi m/er til lifs, det reddede mit Liv. — b. som
Kæleord: hjartans Ufid mitt góBa, min Hjærlens elskede (IHall. 300). —
2. gen. lifs: a. i Live: Uis eda lidinn, dod el. levende. — b. gen. lifs og
Iffsins bruges adverbielt i forstærkende Bet. foran Adjektiver: lifs-feginn,
sjæleglad osv.: Ufs-ómögulegt, lifsins ómögulegt, aldeles umuligt. — 3.
(llferni) Levned, Opforsel : einfall 1., hreint 1. osv. — 4. (æfi) Tilværelse :
þetla er ekkert /., det er en ussel Tilværelse; jfr. hundalif. - II. 1.
Legeme: vera Ufid og sålin i e-u, være Sjælen i n-t; til lifs og sålar,
paa Sjæl og Legeme, af lifs og sålar kröftum, af alle Livsens Kræfter.
- ?2. fmitti) Liv (Midje). — 3. Underliv, spec. Mave : e-m er ilt i lifinu,
en har Mavepine; jfr. Ufsýki.
iifa (Si, sup. lifaS) |li:va, liv Si, Iib Sl| vi. og vi.
A. være tilbage: 1. (is. om Tiden): þegar skamt lifdi nætur, da der
kun var lidt tilbage af Natten (IThMk. 351); var hann . . . spurdur, hversu
Ungt væri eptir nætur, og kvad hann enn 1. sjSltung OApj. I. 124). — 2. leve,
holde sig : þaB lifir enn i vörum manna, del lever endnu paa Folkets Læber.
B. I. I. leve: /. mSrg år, 1. i mörg år, leve (i) mange Aar; /. og deyja,
leve og do; medan hann lifdi, medens (saalænge) han levede; hann lifi!
han leve ! han længe leve !; /. lengi (skamt, stutt), leve længe (kort); (Ordspr.)
^eir /. lengst, sem med ordum eru vegnir, de, som dræbes med Ord, lever
længst ; menn i'i7/j lengi Iifa, en þó ei eldast (G).), alle vil længe leve, men
ingen vil gammel hedde: ef ieg Ufi (e\. ef gud lofar m/er aS Ufa), om jeg lever
(til den Tid): /cg verd þrítugur i vor, ef jeg lifi. — 2. om Livsvirksomheden:
leve, virke og modtage som Livsindtr\'k : /. mikid, leve meget, leve et rigt Liv :
margopt tvitugur i mei'ra hefur lifaB I svefnugum segg, I er siötugur h/ardi
(]HaII. 119). — 3. /. e-a, opleve n-t: hann Ufdistiåmarbyltinguna; — Ufa e-d
af. overleve n-t ; /. e-n, overleve en : þad hjóna, sem eptir lifir, den længst-
levende Ægtefælle (Stj. '78, A. 12). — 4. om Livsmaaden og Livsforelsen :
/. i e-u, leve af n-t; /. å snikjum, tiltigge sig Maden; /. vid sult og seyru.
leve i Nod og Elendighed; /. vid e-B, leve af n-t: leve under visse Om-
stændigheder; /. embættislaus, leve uden Embede; privatisere; /. lifi sinu,
leve sit Liv, henleve; /. góBu lifi, have det godt, trives; /. grandvöru lif-
erni, leve, fore et rent og uplettet Liv; /. e-u (el. /. f(T/r e-d), leve for
n-t, hellige sig n-t : Annars lifdi Sofoktes þvínær eingöngu skáldskapnum
(ÁBjH. 133); liídu vel! lev vel!; /. eftir (el. samkvæmi) e-u, leve i Over-
ensstemmelse med n-t: þad er ekki nóg ad læra beilbrigdisregltir, menn
verda lika ad Ufa eftir þeim. — 5. om Ild : eldurinn lifir. Ilden brænder; þaB
lifir undir pottinum, der er Ild under Gryden; lifir i ofninum, det brænder
(der er Ild) i Ovnen. - 6. (naut.) seglid lifir. Sejlet begynder at fange
Vind (Vestm.). — II. ppr. Ufandi: 1. levende: (Ordspr.) ekki et jeg þann,
sem Ufandi gengur, levende Kræ kan ikke spises (SchMál.): / lifanda Ufi,
i levende Live : ad mjer heilum og Ufandi, hvis jeg lever og er rask ; eins
og (el. sem) jeg er Ufandi fmadur), saa sandt jeg lever, paa min Ære: En
svo sem eg er Ufandi, þá er brennivin hér i tåftinni (GFrE. 77). — 2.
overf. a. Ufandi eftirmynd e-s, ens udtrykte Billede : hun er Ufandi
eftirm\md mådur sinnar; — Ufandi mål, levende Sprog; Ufandi skomm,
en blodig Skam; (Ordspr.) lengi ber daudur Ufandi skomm (G].), længe
bærer dod Mand blodig Skam. — b. ffjorugur) livlig : hann var Ufandi,
spaugsamur og mjúkmáll (ÞGjOs. 58—59). — c. virksom: en þó eru nu
åvida Ufandi brennisteinshverir (PThLys. II. 26). — d. brugt forstærkende:
madur Ufandi, madur guds og Ufandi f, se madur; — þama ertu Ufandi (til)
kominn! det var dig op ad Dage! hvor det dog ligner dig! (siges is. be-
brejdende, naar en har giort n-t, som man finder uhyrligt); gera c-d Ufandi
feginn, være himmelglad ved at gore n-t; Ufandi gott, aldeles udmærket;
fiTÍr Ufandi löngu, for en Evighed siden ; Tenórínn geingur upp ur ollu Ufandi
lagi (gaar ud over alle rimelige Grænser) (ÓDavSk. 2Sfi); ekki med nokkru
Ufandi moti, ikke paa nogen mulig Maade (KambDul. 21); Ufandi ósköp,
forfærdelig meget; flann drekkur þau Ufandi ósíföp.' (]TrHeiö. IV. 15);
Mikil Ufandi ósköp — ja, eg held nit þad - Dod og Pine — ja, del er ganske
sikkert (EKvVhI. 30); Ufandis ósköp -^ Ufandi ósköp, som adv: hann er
lifandi(sl ósköp Ijótur (aldeles gyselig grim). — 3. om Ild: brændende, som
ikke er gaael ud: þad er Ufandi i ofninum, jfr. I. 5.
IffaSur [li:vaSoc| a. fyrig: /. foU.
Iffakkeri [li:vahÍErl) n. 1. (naut.) Pligtanker. - 2. overf. eneste Red-
ning : þetta er nu lifakkerid mitt.
lifandi (-a, -endur) {ll:vandl, ll.vEndseJ m. levende, den, som lever:
lifendur og daudir; — á landi lifenda, i Himmerige.
Hf bein (liv btin) n. Skamben. Isben. -belti (-be/.dlj n. Redningsbælte.
-bindi (-bindl) n. Livbind, Onderlivsbandage. -dagar (-da'qai>] mpl. Liv,
Livstid: ganga t endurnýjungu Ufdaganna, begynde et nyl Liv; stytta lif-
dagana, forkorte Levetiden, tage sig af Dage, bcgaa Selvmord (EiÓlLf. 19).
-dögg (-dok] f. Livdug, vederkvægende Dug. -eSlisfræSi {li:vrðtlsfrai:ðt)
f. indec. Fysiologi. -eSlisfræSingur |-fOilsfrai:Oiijgoo] m. Fysiolog, -efldur
|-tvIdoi>, -flvdoel a. kraftig: likari vóru þar Ufeíldum, blpBrjódum nelUk-
um en fingerdum fegurdarrósum (And. II. 294). -efnasamband [-fbna-
sam banl] n. organisk Forbindelse (3. IÐ. IV. 304). -efni [-ebnlj n. orga-
nisk Slof. -eyrir [-ti rigl m. 1. (í UfsibyrgBarfjelagi) Livrente, Over-
levelsesrente ; ge^mtdur I., opsat Livrente. — 2. a. fkonungs) Statsydelse.
Civillisle. — b. (1. konungsfrænda} Aarpenge, Apan.ige. -- ° 3. Aftægt : veita
e-m embætti til Ufeiiris, aflægge en med el Embede ()s}s.). -eyristnaSur
|-Eirlsma:0o(>) m. Aflægtsmand (7s]s.). -eyrissjóBur l-rinsjo ■:0o(>l m,
Livrenleanslalt. -erni (-is) |-f(r)dnll n. Liv, Levemaade. -ernisháttur
|-f(r)dnls(h)auhdoel m. Levemaade, Levned, -fje [lif ic 1 n. Livrente, Ovcr-
levelsesrente. -flótta l-flo-hda) a. indec. som flygter Livet, livssky:
m.itti heita ad sidfrædin væri med ollu 1. (AB|l9.öId 332). -frsSi (f rai Ol]
f. indec. Biologi. -fræSingur (-s, -ar) (-f rai Oingoo] m. Biolog.
lyffæSa |llf:ai 5a| f. medicinske Fademidler.
Ifffær llif:ai r| a. vital.
liffæra fræSi |lif:airafrai:3l| f. indec. Analomi. -gerS |->j(r «1 f. /. i/l'r.i,
Dyrenes Organisme. -meinfræSi (-mein fraii>l| f. indec. patologisk Analomi.
-skynia (-u) [-sijln ja] f. organisk Fornemmelse, -störf |-sdör i'l npl.
organiske Funktioner.
lif færi |lif:3i ri] n. Livsredskab, Organ, -færilegur |-f:airllc:qot>| a.
organisk, -færismynd [-f:airlsmln-l) f. organisk Form.
Iffga (a) [liv-ga] vt. 1. (om druknede og ihjelfrosne) kalde til Live, gen-
oplive: madurinn varB Itfgadur. — 2. a. ffjorga) oplive, gore livligere: /.
e-n med fjörugu samtali, I. e-n å vini. - b, /. eldinn, ') faa Ilden til at
brænde stærkere ; ') faa Ilden, der om Morgenen ulmer under Asken paalld-
stedet, til at blusse op, tænde op. — refl. lifgast, blive livligere; blusse op.
Hf geisli llivgeisll) m. oplivende Straale. -gjafari (-f/a van] m. -gjafi
(-a, -ar) I-^avl] m. Person, som skænker en Livet, Frelser, Rednings-
mand, -gjöf l-ijö k] f. 1. (björgun lifs) Redning af ens Liv, Gengivelse til
Livet. — 2. Inådun) Benaadning af en dodsdomt.
lyfgras (llvgra s] n. helbredende Urt.
Hfgras |liv gra s] n. kraHig Urt, kraftig Foderuri (LFR. VI. 28).
Hfgun (-ar, -anir) (livgon, -anld f. Genoplivelse; Levendegorelse.
lifgunar meSal llivgonaQmE:öa/J n. Oplivelsesmiddel. -tilraun (-tll-
rdynl f. Oplivetsesforsog.
Hf gæddur (livfjaid-OQ) a. begavet med Liv; levendegjort, t-gofugur
l-govoqoo) a. af et hæderligt Levned, -heldur (li:f(h)Eldoo] a. lum is/
fuldstændig sikker (VL). -himna l-(h)lmna) f. Bughinde (peritonaeum).
-himnubólga [-(h)Imnobo''lgaJ f. (med.) Bughindebetændelse (peritonitis).
-hlutur |lif(h))iv:doo, -(h)XY:toel m. (jfr. daudur 2. b.) Fangerens Del ved
Hejsning i Fugleklipper (Grimsey). -hólpinn |li:f(h)o").bln, -(h)o"lpIn) a.
levende, frelst, -hringur [lif(h)yir|go(il m. Livboje, Redningskrans.
IUhræddur
494
llfstykki
-hræddur (-(h)i.aido(>) a. bange for al misic Livet, -hættur Ili:f(h)aihd-
no] a. livsfarlig.
?lifibrau6 |ll:vlbrðy:ðl n. Levebrod.
lyfja (a) lllv ja) vt. med dat. og acc. helbrede ; /. manni e-B, helbrede en
for n-t; /. e-m elli, (ironisk) kurere en for Alderdom, slaa en ihjel: så
hðggormstönn, er lyfjaHi ser e'Ii (SISlAndv. III. 119).
= lyfja ber (liv jabcrr) n. Pille, -búö |-bu:íl f. Apotek, -búöarsveinn
[-bu3aosvfid v] m. Apolekerdreng. -dallur |-dadloe) m. Lobekar (Af.).
-efnasala (-Ebnasarla) f. Materialhandel, -efni [-tb ni] npl. Materialvarer,
Droguer. -fræBi I-frai:5ll f. indec. Farmakologi, -glas I-sla:sl n. Medicin-
flaske, -grås (-gra:sl n. (bot.) alm. Vibefedt (pinguicula vulgaris). -kistill
l-^lsdld/.I m. Medicinkasse. -maSur I-ma:ðog) m. Farmaceut, Apoteker.
-miði (-ml:ðll m. Recept, -skrå |-sgrau:) f. Farmakopé, -skrina |-sgri:nal
f. Reiseapotek, -spaði |-sba:Oll m. Spatel, -sölumaður [-so lomaiOco)
m. - lyfsali. -vin [-vi:nl n. medicinsk Vin, Vin, hvortil der er tilsat et
Lægemiddel (vinum medicatum). -vog l-vo:?] f. Apotekervægt. -vörur
|-vð:rael fpl. Medicinvarer, jfr. lyf/aefni.
Hf ka6all [lifkaöadX) m. Pligtankertov. -kaidur l-kaldoo) a. kold og
skadelig for Livet, livsfarlig, -kálfur (-kaulvøe) m. 1. Kalv, som er be-
stemt til at leve: Litill skfldi lífkálfurinn (Málshb. 205). - 2. = fjor-
kálfur: Þó þú sért mikill !., Meriones, þá mundi þó spjót mitl brátt liaFn
lekið til fulls lír þér galsann, ef eg aS eins hefði hitl þig (II. II. 112).
-kend [-6Ent| f. organisk Folelse, Livsfolelse: hafa þær veriB nefndar lik-
aniskendir eða lííkendir (MHUpp. 30). -kind l-ímt] f. Faar, som om
Efteraaret bestemmes til at leve. t-kr5ftugur l-kröfdoqoo] a. saliggo-
rende. -kveikja [-kvcirja, -kvti fta) f. Livgiver, Diogene : þóttust menn
hafa fundiB tifkveikjur, lifrænar agnir, sem kæmu fram við sjålfsmmdun
(Eimr. XVI. 79). -kvikur (-kvlgofi, -kvlkoi;] a. mylrende af Liv, levende:
þar úir og grúir af lifkm'kuni limgerðum úr heslitrjam (Eimr. IV. 217).
-laf l-v-'lautl n. ti. (dauSi) Dod. - 2. (aftaka) Henrettelse, -láta
l-lau'da, -lau tal ^'- henrette, -látsdómur [•lausdo":mÐol m. Dodsdom.
-laus l-loys) a. 1. a. (an lifs) uden Liv, livlos. — b. livlos, uorganisk:
þeir (3: hlutimir) eru ýmist liflausir (anorganiskir) cSa lifandi (organiskir)
(GrDyr. 1). — 2. dodsdðmt: liafi 1. sakamaSur forðað lifinu QkP\. I. 666).
-legur [-IrqoQ] a. 1. a. (fjorugur) livlig, opvakt: fleslir verBa Uflegri viB
kaifidrykkju. — b. fyrig : Geir biskup Vidatin var á ýngri árum I. glimumaBur
(ÓDavSk. 48). — 2. levende: eru samt hugmyndir spekingsins gamla suo
snotrar og liflegar (JHall. 336). -leikur [-Ifigoo, -leikoQ] m. Livleg;
Fingerkunst, best. i, at man sætter höjre Haands Tommelfinger og Lang-
finger sammen og vender Haandfladen nedad, ligeledes paa venstre
Haand, men der vender Haandfladen opad; Ringfinger og Lillefinger
paa venstre Haand stikkes saa ind mellem Tommelfinger og Langfinger
paa hojre Haand og Pegefinger paa höjre Haand mellem Tommelfinger og
Langfinger paa venstre Haand. Ringfinger og Lillefinger paa hojre Haand
lægges over Pegefinger paa venstre Haand. Ogs. kaldet setja Pilatus i
dåmstålinn og dauBs manns tak (ÓDavSk. 164). -leysa [-Ifisa] f. Mangel
paa Liv, Dod : så hugsun, að I. væri það (at det var ikke noget Liv) . . .
a3 tefia viB þessa náttúru (GFrSex 98).
lýflingur (-s, -ar) |liv liijgoe, -iijs, lib 1-) m. = Ijúflingur.
líf litill Iliv li dldX, -litld>.l a. som der kun er ringe Liv i. -laeknir
|-iaihgnlt>] m. Livlæge.
lyflæknis fræSi (]lv-|aihgnlsfrai:ðll f. indec. (med.) intern Medicin.
"-vitjun [-vl:djon, -vI:tjo«l f. medicinsk Klinik.
lif mikill (liv mir/[d>., -mlf,ld/.l a. med et kraftig pulserende Liv; håriB
var íifmikið, Haaret var levende, 3: kraftigt, bølgende, -mynd (-mlnt) f.
levende Billede, Billede, der er som det var levende.
lifna (a) (llb na] vi. (vakna til lifs) vaagne til Livet; ff/orgast) leve op;
/. vid, komme til Live igen; (uerða f/önigri) blive livligere.
lifnaðarháttur (llb naSae(h)auhdoe] m., is. pi. -Iiæltir, Levemaade.
lifnaður (-ar, -ir) (lib'naOoQ) m. Levned, Livsførelse: lieilagur I,
lifoddi liiivod 1] m. Gællebro.
lifra (a) (llvra] vi. 1. stoppe med Lever; verka Jiausana og I. þá {Slaq,
I. 289). — 2. refl. lifrasl, størknes. — 3. pp. lifraBur: a. udstoppet med
Lever: /. kútmagi. — b. lifraB blóð, størknet Blod.
lifrar blaOka [liv rarblaþga, -blaðka] f. Leverlap. -blaöra [-blaðra]
i. Levercelle, -bólga (-bo"l qa] i. (med.) Leverbetændelse (hepatitis).
-broddur |-brod:oc) m. Spidsen af Leveren; ogs. Smule Lever (Hf.).
-bræösla (-braiOsla) f. Trankogeri; Trankogning, -drep [-dre:p] n. Le-
verbrand, -fat (-Q-fa:t| n. a. Leverlønde. — b. Tønde mod Lever, -góöur
(-r-go':Ooel a. med god Lever: /. fiskur. -ikta (-l/.dal f. (med.) Lever-
ikte, Leverflynder (distomum hepalicum). -iktusyki [-I/.dosi:i/i, -si:f,l|
f. indec. (med.) Distomatose. -jurt (-íYq-I) f. = mýrasóley. -kassi
(-o-kas:ll m. Rum ol. Kasse til Opbevaring af Lever (spec. paa Fiskeskibe).
-kaup (-kSy:p| n(pl). Køb af Lever (spec. Fiskelever): (Ordspr.) loBiB er
lifrarkaup (G]). Leverkob er risikabelt (fordi der ofte er saa meget Vand
i Leveren el. lign.), -kaefa (-f,ai:vaj f. Leverpostej, -magi (-r-mai:jll m.
(jfr. kiitmagi/ Torskemave, stoppet med Lever, -netja [-nE:dja, -ne:ljal f.
Leverhinde, -ormaveiki (-ormavEÍ:(ji, -veí:Iií1 f. indec. - lifrarikiusyki.
-pylsa (-y-pllsa) f. Leverpolse. -port [-poo'll n. (anal.) Leverporl.
-skorpnun (-sgoQ'bnonl f. (med.) Indskrumpning af Leveren (cirrhosis
hcpalis). -staBur (-sda:Sog| m. Leverregionen, -stemma [-sdEm:al f. =
lifrarteppa. -sullur (-sYdloe) m. Leverekkinokok (echinococcus hepatis).
•teppa (-trhba) f. Retention af Galden (LFR. XV. 196). -veiki (-r-vci:!)!,
-vei:Ml f. indec. Leversygdom, -veikur (•vEÍ:goo, -vri:koo] a. leversyg.
t-aeO [-31:5] f. Leveraare (vena basilica).
lifraufiur (liv röy-Oog] a. leverrod, morkerod.
•lifri (-a, -ar) (llvrl] m. I. (broBir) Broder. - 2. Hjalle paa en Kniv
(= hlýri): fiBur, stikill, /., lauf (]AGát. 55).
lif ró6ur [livro" Cool m. stærk Roning: ro'a /., ro paa Livet los, ro
som om det gjaldt Livet, -rænn [-raidv] a. organisk: lifrænt efni, or-
ganisk Stof. -röBulI l-röDod).] m. Livels Sol.
Hfsábyrgð [lif saublr(q)ai f. Livsforsikring.
lífsábyrgöar fjelag [lif-saublr5aQfJE:laí7] n. Livsforsikringsselskab, -skir-
tcini [-sQiolEÍnl] n. Livsforsikringspolice, -stofnun [-sdobnon] f. Livs-
forsikringsanstall; /. rikisins, Statsanstalten for Livsforsikring, -upphœð
[-r-Yhp(h)ai5] f. Forsikringssum.
lifsafkvæmi (lifsafkvai ml| n. L.vsfrugl, Afkom.
lyf sala [lif sa la) f. Udsalg af Medicin, -sali (-a, -ar) (-sa 11] m. Apoteker.
lifs andi [lif sandl] m. 1. (andi lifsins) Livets Aand. - 2. (andardråttur)
Aande, Aandedræt : alt sem lifsanda dregvr. -barátta [-barauhda) f.,
-bardagi [-bardaiji) m. Livskamp, Livets Kamp. -björg [-björk] f. Livs-
redning; (matva!li) Midler til Livsophold (is. Fode), -bók [-bo- k] f. Liv-
sens Bog. -dagar [-da-qay] mpl. — lifdagar. -drykkur [-drlhgoej m.
Livsdrik, Drik, som giver Livet, -dægur [-dai-qøg] npl. — lifdagar.
lyfseBill [lif sE-5idX| m. Recept.
lifs eSIisfræBi [lif SE51lsfrai:Sl] i. indec. = lifeSIisfræSi. -efni (-cbnlj
n. organisk Stof.
Hf seigja (-u) [lifsriia] f. Sejlivethed. -seigur [-stiqøyl a. sejlivet.
lifs endi [lifsEndl) m. Livels Ende. -fangi [-faun'jll m. Fange paa
Livstid, -feginn [-fi i jln] a. levende glad. -fcsta (-fEsdaj f. Fæste paa Livs-
tid, Livsfæsle. -framdráttur [-framdrauhdoel m. Livets Underhold, -frymi
[-fnmll n. Protoplasma (ÁBjSál. § 41). -fræði [-fr.iiöl| f. indec. - HffræBi.
-fromuBur [-frömoöoQJ m. Livsbefordrer. -fæddur [-faid'øo] a. i Udlr.
,i minni lifsfæddrl æfi, i mine livfodte (livskable) Dage: þaB yndislegasia
gudsorB, sem eg hefBi nokkurn tima á minni lifsfxddri æfi heyrt (EKvOf.
91). -föng [-föyijk] npl. Midler til Livets Ophold, -gervi (-ijErvll n. Livs-
skikkelse, Skikkelse, som faar Liv (GFrlJh. 111). -gildi [-((lldl) n. Livs-
værdi, ^-gjarna [-f|a(r)dna) adv. meget gærne. -glaumur [-glöy mon]
m. Livsglæde, Livsnydelse. -gleBi [-glEOl] f. indec. Livsglæde. -glæBileg-
ur [-glaiOllE;qoo] a. oplivende: vonin, veik aB visu, en þð lifsglædileg og
fSgur (PGjUf. 97). -glæBing [-glaiOink] f. Livets Vækkelse. - -greining
[-grEÍniijk] f. Differentation (Gjall. '11, 25). -gæsla [-fjaisla] f. del al
agte paa sil Levned eL Opførsel, -hagsmunir [-(hja/smvrnQ] mpl. Livs-
interesse, -háski [-(h)ausoil m. Livsfare, -hattur [-(h)auhdoc.] m., is. i
pi. -hællir. Levemaade, Levevis, Levned, -heild |-(h)EÍItl f. Livshelhed.
-hjalp [-fjauXp, -Ijaulp) f. Hjælp til Livet, Redning fra Livsfare: vciia
e-m /., redde ens Liv. -hlyr [-(h)).ir] a. livsvarmcndc. '-hriBar (■(h)ei-5-
ao] fpl. Livets Storme, -hræring (-(h)eairil)k] f. Livsbevægelsc ; Livs-
tegn; Livsytring, autonom Bevægelse (ÁBjSál. § 70). -hætta (-(h)aihda) i.
Livsfare.
lífsýki (lif siQl, -si-6l] f. indec. Kolerine (cholera noslras).
lifs kálfur (lif skaulvogl m. = Hfkálfur. -kelda [-ieldaj f. Livskilde.
-kend [-tiEntl I. Vitalforncmmelse (ÁBjSál. § 45). -kjör (-^ot] npl. Livskaar,
Livsstilling, -kveiking [-kvEÍ fjirik, -kvEÍ^-] f. Livsvækkclse ; (endurUfgun)
Genoplivelse. -kviknun l-kvlhgnon]. f. Selvavling (generatio aequivoca).
lifskæður (lifsr)ai-5ot>] a. livsfarlig.
lifsleiði [lifslEÍði] m., -leiBindi [-leiSlndi] npl. Livslede, -leiðing
(-lei ðirik] f. I. (lifsleiBil Livsiede. — 2. (tilhögun lifs) Livels Førelse,
-lifur '[-Il don, -li ton] m. levende Farve: Jafnvcl skýin voru meå lifs-
lilum (GFrAtt. 16). -loft [-lofl] n. Livsluft; (súrefni) Ilt. -magn (-magv)
n. Livskraft, Vitalitet, -mark (-magk] n. Livstegn: þaB var ekkert I. tneB
honum, han gav intet Livstegn fra sig ; Ekkert 1. (Tegn paa Liv) sist, annaS
en einn og einn snjåtitlingur (GFrSes 81). -merki (-mEoqi) n. Livstegn,
Livsytring: lægslu I., Livets laveste Vtringer. -nám [-naum] n. Livsslu-
dium. -nauBsyn (-nöySsInJ f. 1. i pi. Livsfornodenheder: korn, timbur og
aBrar lifsnau8s\mjar. — 2. yderste Nødvendighed, bydende Nødvendighed:
gripa til e-s i /.; — e-m er I. á e-u, en trænger i böjcste Grad til n-t,
det er en Livet om at göre at faa n-t. -nauBsynlegur [-nSyöslnle:qool
a. livsnødvendig, bydende nødvendig: þau (a: fyrirmyndarbii) er oss llfs-
nauBsynlegl aB få hvort sem er (Eimr. X. 148). -nautn [-nöyhtv] f. Livs-
nydelse. -næBingur (-nai-ðiijgoo] m. Livets Storm, -orka [-0(iga] f.
vital Energi (ABjSiil. § 31).
Hfspell [lif sbrd).] npl. (egl. Skade, Ødelæggelse af Livet) dødbringende
Tegn : hafBi hann rist mörg I. á samanlagt Spjald, til ad fyrirkoma honum
(11. II. 144).
Iffs rås (lifsrausj f. Livsproces, -raun (-rSyn) f. Livsfare; — pi.
-r.iun/r. Livsfarer; (raunir llfsins) Livcis Prøvelser, -regla (-reglaj f.
Leveregel, -reynd (rrinlj f., -rcynsla (-reinsla) f. Livserfaring, -saga
(-1 -sa qa] i. Levned, Levnedsbeskrivelse, Biografi, -sål (-sau.'j f. anima
vegetaliva (ABjSál. § 9). -sekur (-SEgøi>, -se køn) a. som har forbrudt
Livet. -skilyrBi (-scjrllrDl) n., -skilmili (-sijllmaull] m. Livsbetingelse.
-skoBun (-sgoOøn) f. Livsanskuelse, -sðl (-so»7) f. Livels Sol. -speki
(-sbEiJI, -sbEfii] f. indec. Livsvisdom, Livsfilosofi. -staAa (-sdaða) f.
Livsslilling. -slarfsemi [-sdarfscml, -sdaostml) f. indec. Livsvirksomhed.
lyfstautur [lif sdöy døe, -sdöy locl m. (med.) Bacille (bacillula).
Hfs stefna [lif sdrbna] f. Livsrclning. -strit (-sdrllj n. Kampen for
Livet el. Tilværelsen, -stundir (-sdvndn>) fpl. Livstid.
Hfsteinn (lifsdiidvj m., lyfsteinn (lif sdcidv) m. Livsien el. Mcdi-
cinsten; i ældre isl. Folketro en Sien, hvis Afskrab der lillagdcs en over-
naturlig Kraft til al læge Saar (itr. ogs. lAÞj. I. 653).
Hf (lerkur [lif sdfcgool ;<• llfseigur. -stykki (-sdlhrjl] n. SrSrliv,
Korsel.
Kfvtfml
495
Hggla
Iffstfmi [lifsti mt] m. Levealder: - (æfi) Livstid.
lifstreymi (-is) [lifsdrfiml] n. ^= orkustreymi, mannget'sli) Kraft, der
udsendes fra den enkelte: En likir eða samskonar kraftar . . . er senda 1.
fra hugum manna, virðast einnig hljóta að t'era i' sá/unn/ (HermJDuIr. 53).
lifs trje {lif strie 1 n. Livsens Træ, Livets Træ. -uppeldi (-vhbfldl] n.
Forsorgeise. -uppruni [-YhbrYnlJ m. Livets Ophav, -útbúnaöur (-u t-
bunaöool m. LivsudrustnJng : Þar (3; i Zoologisk Museum) voru tika
margar þfóðir, með allan si'nn lífsútbúnað til sýnis (EiÓILf. 65). -vana
{-vana) a. Índec. uden Liv. -vanur [-vanoQ] a. død, afsjælet.
lyfsveinn [llfsuEÍdvl m. farmaceutisk Lærling.
lifs vera [lif svf ra) f. Organisme (3. IÖ. IV. 306). -verUun (-vcegonl
f. Livsfunktion, -von [-vo n] f. Livshaab. -vottorö [-vohdorð] n. Leveattest.
lifsæld [lif-sailt] f. Livslykke. -sæll [-said/.] a. livsalig.
lyfsolu búö [lif sölÐbu:5] f. Apotek, -maður (-ma:ÖooI m. Apoteker,
-skrå l-sgrau:] f. Medicinaltakst.
lift (lift] an. muligt at leve: e-m er ekki I., en er uden Redning; hon-
um er þar ekki /., han kan ikke leve der; h/er er ekki /. (her er ikke til
at være) fyrir svætu.
1. lyfta (-U, -ur) [llfda| f. Elevator.
2. lyfta (i) (llfda] vt. med dat. 1. lofle, hæve: 1. þungri byrði ; I.
höndum til himins; 1. e-u sfer um megn, forløfte sig paa n-t; /. brúnum,
(egl. trække Øjenbrynene op) vise et glad Ansigt; /. sjer (um deig), hæve
sig, raske sig (om Dejg); /. sjer upp, lofte sig op ; overf. (skemfa sjer)
rekreere sig, gore en Udflugt for sin Fornöjelses Skyld; /. undir e-d,
lette under n-t, sætte Hænderne under n-t for at lofte det op; /. e-u á
e-n, lofte n-t op paa ens Ryg. — 2. impers.: lyftir undir e-ð, n-t loftes op.
<=lyftari (-a. -ar) (Iif dan) m. = 1. lyfta.
Ifftelfinn [lif te r>in, -te-^in) a. hentet ud af Livet.
°lyfti (-is, pi. ds.) [llfdil n. I. (gas) Gas. - 2. Sal, Stokværk (-
loft): /jTSM fyfti, förste Sal.
lyfti ås (lif-dlau:s] m. Hejsebom. -band [-banlt n. Suspensorium.
-bogt [-boi:il] m. Stræbebue. -brú [-bru:) f. Loftebro. -duft (-dvf t| n.
Gærpulver. ^ -dæla (-dai:Ial f. Loflepumpe.
lif tigill, -tygill [liftijidX] m. Rem, hvormed en Fiskers Skindbukser
trækkes sammen omkring Livet (LFR. IX. 20).
- lyfti hnje (hf dihvte:] n. Kranbjælke, -jam (-jaurdv, -jaud-v) n.
Loftejærn.
lyfting (-ar, -ar) [lif diijk) f. 1. a. Loftelse, Oploftelse. Hævelse: /.
handa til himins, Hændernes Oploftelse; /. byrðar, Loften af en Byrde; —
pi. iyftingar, Vægtloftning ; /. deigs. Hævelse, Raskning af Dejg. — b.
overf. Loftelse, Hæven: /. andans; (mal.) /. i annað veldi. Opløftning Í
anden Potens. — 2. (naut.) a. i ældre Sosprog en Forhöjning, Dæk i
Skibets Agterstavn, -Lofting-. — ° b. ~- farrými. Kahyt, Plads: farbrjef
á I. lyftingu. — "^ c. Kommandobro. — 3. a. Etage, Stokværk: hus með
níu lyftingum (Skuld *78, 170). - tb. húsþak.
Iyftingar efni [lif diijgareb ni] n. Hævningsmiddel. -stöng (-n-sdðyi)k)
f. Loftestang.
»lyftinn (hf din] a. flygtig, luftformig.
^lyftir (-is, -ar) [lifdiQ] m., ° lyftistóll (lif di5do<'d ;l| m. Elevator.
lyfti skrúfa (lif disgru:va] f. Lofteskrue. -stöng (-sdoynk) f. Lofte-
stang, -tól [lo":/] n. Lofteapparat, -tæki (-taiirji. -tai:^l] n. Lofteappa-
rat, -vinda [-vin da) f. Kran. -vjel (-vJ£:/I f. a. (lyftir) Elevator. - b.
(fyrir þunga hluti) Hejseværk, Loftemaskine, Lofteværk.
líftjón [lif tjcnl n. Tab af Livet, Dod : vcrSa e-m að lifljoni, foraar-
sage ens Dod.
"lyftni [lifdnil f. indec. Flygtighed.
Iff tora [lif to'ra] f. Smule Liv: nærri búinn að berja úr honum lifíór-
una (Eimr. IL 181). -trygging [-trii) iijk) f. Livsforsikring, -tryggja
[-trlQa] vt. forsikre: /. sig, forsikre sit Liv.
lifur (lifrar. lifrar) [ll:voe, liv rao) f. 1. Lever: /. i manni, dýri; -
stcikt t. — 2. — lifraqyylsa. — 3. (blóðlifur) storknet Blod.
Iff vana [livia na] a. indec. livles. -varöarsveit [-v:arðacsvfi:t] f. Liv-
vagt, Gardekorps, -vænlegur [-v:ainle qool a. 1. som giver Udsigt til
Livsophold, tilstrækkelig til Livets Ophold: /. atvinnuuegur. — 2. som ser
ud til at ville beholde Livet, slippe med Livet: mjer sýnist hann alt annað
en 1. -vænn (-vraidv) a. 1. med Haab om Liv, helbredelig: e-r er 1.,
e-m er h'fvænt. — 2. það er lifvænt vid e-d, man kan forsörge sig med
n-t: en að vorinu greri svo upp (eftir sandfokiO), að kallaS var h'fvænt vid
(PThFerÖ. II. 233). -vöröur [-v:öröoe] m. Livvagt, -æfl (li-.vai ð] f. 1.
(j lílnlið) Pulsaare. - 2. (stagæð) Arterie.
Iffæða blóð tli:vaiOablo»:d) n. Arterieblod. -hnútur [-hvuidoo, -hvu:t-
oq] m. Aareknude (aneurisma). -sláttur [-slauhdoQ] m. Pulsation.
Iffogn (li:vðgvl f. 1. (ögn af lifi) en Smule Liv. - '=2.(gerill} Bakterie.
Wg (li:v) i- P- sg. præs. ind. af Ijúga.
lyga barO [Ihqabar*^) n. Tyggemusklens, bageste, tynde Parti, seþorsk-
haus. -buldur [-bvt dø^l n. Lognskvalder. -flækja (-flaiifja, -flaiilia) f.
Væv af Løgn. -froöa [-froiöal f. Skum, som naar Floden skilles fra.
danner sig paa den skummede Mælk ved at den lober ned i Spanden, -hylki
[•hlX 1)1, -hil M] n. Ærkelogner. -kristur [-krls'doQ] m. Antikrist, -laupur
[•löy:boo. -IÖY:pooí m., -mörÖur [-mör ooq] m. Løgnhals.
Wflari (-a» "^r) [Il:qarl| m. Logner.
lyga saga [ll:qasa:qa] f. opdigtet, usand Fortælling, Roverhistorie.
• slúOur [-sIu:öoo] n. løgnagtig Sladder. -slæÖa [-slai:öa] f. Lognens
Slør. -t6l [-to';/l n. = lygalaupur. -þvættingur [-þvaihdingoel m.
lognagtig Sladder.
'lygÖ (-ar) [llqí, lig þ] f. = lygt, Logn, sj. i Prosa undt. i Forb.:
mesta /., en Ærkelogn, dundrende Logn; (Ordspr.) oft er 1. Í lofi (G].),
i Lov og Pris er der ofte Løgn ; ujer eigum nóg af deyfð og leti-l.
(Hafst. 181).
liggind (-ar, -ir) [lHjiintJ f. (Af.), liggindi [liQ:indil npl. (Af.) ^
liggjandi.
liggia (ligg; lå, lágum; lægi; legio) [iK^ta; llk ; lau:, lau:(q)om ;
lai:il: leiijlð] vi. og vt. ligge.
A. I. 1. a. i Aim. ligge: bókin liggur á borðinu. Bogen ligger paa Bordet;
(Ordspr.) sjaldan liggjandi úlfur sjer lær of getur, nje sofandi maður sigur,
sjælden fanger liggende Ulv Laar eller sovende Mand Sejr; 1. å grúfu,
ligge næsegrus; /. undir e-m, ligge under en; augað lå úti (á kinninni),
Øjet laa ude paa Kinden. — b. ligge falden, ligge udstrakt paa Jorden:
jeg gaf dÓnanum á kjaftinn, svo hann lå; — 1. á e-u bragBi, falde paa et
el. andet Brydekneb; /. undir, bukke under. — 2, ligge, hvile Í en Seng el.
lign. a. sove : „Þau verða að 1. ems og þau hafa um sig buid"*, de maa
ligge som de har redt (Eimr. IX. 66); /. i fótum e-s, sove i Fodenden af
samme Seng som en: lå þessi stúlka á fótum hennar (IStgr. 9); /. undir
bami, passe et Barn om Natten, ligge med et Barn; /. vid e-ð, benytte i
Sengen: /. vid sömu rúmfotin, benytte de samme Sengeklæder; hvað er
það sem J. Á. hefir á bláa pelanum, sem hann liggur við á nðtlunni
(Ing. 'Il, 163); /. við tjald, sove Í Telt: þá lágu hinir efnaðrí bændur þar
vid tjðld (ÞThLfr. 111. 78-79). — b. om Sygdom, abs.: /. rúmfastur, 1. Í
rúminu, holde Sengen paa Grund af Sygdom; 1. veikur, ligge syg; hun
liggur alt af, hun er stadig syg, maa stadig holde Sengen ; /. á sæng (få
gÓlfiJ, ') være i Barselseng; ') Borneleg, best. i, at en klemmer Lillefin-
geren paa en anden, og sporger ham „Nvað sagdi hun módir þín, þegar
hún áttí þig?" „Mún sagdi pf^ „Sagdi hún þad"" siger den anden og tryk-
ker fastere, hvorved den, der pines, skal bringes til at svare æ (av) (ÓDav.
Sk. 182—83); /. / e-ri veiki, ligge syg af en el. anden Sygdom; /. Í lungna-
bålgu, ligge syg af Lungebetændelse; /. t sårum, ligge af Saar. — c. vt.
/. konu, besove en Kvinde; legin kona, beligget Kvinde; — vi. /. hjá (el.
med) konu (manni), have könslig Omgang med en Kvinde (Mand). — 3. om
Fugle o. L: /. á (um fugla), ruge; /. eins og ormur á gulli, ligge som en
Slange paa Guld, ruge over sine Skatte, være utilböjelig til at udlevere
n-t, man sætter Pris paa (jfr. B.): /. fugl á, blive liggende indtil Fuglen
har sat sig paa Æggene i Reden. — 4. /. i e-u, kunne rummes i n-t :
Skjalda liggur ekki á fötunni, den Mælk, S. yder, kan ikke rummes i
Spanden (Arn.): /. i e-u, ') dumpe, plumpe ned i n-t, ogs. abs. /. Í; hest-
urinn lenti i sandkviku og lå Í (]At>). I. 413); Sumstadar lågu trippin i
(AxThBD. 118): ogs. impers. þad lå i keldunni ; *) ligge trykket ned i n-t,
trykke n-t: né liggi (klifberinn) Í herdum hesta (LFR. VIII. 61); /. nt'dri
1, (om Heste) hænge fast i Dynd, el. være faldet ned i en Isvaage (MelBr.
25); /. r kafi, synke dybt ned. — 5. (vera grafinn) ligge, hvile, være be-
gravet. — 6. a. ligge stille, opholde sig et Steds: /. fra, opholde sig ved
Høhøst borte fra Gaarden (og overnatte i et Telt); /. inni, forblive hjemme :
fátækir barnamenn, sem inni lågu (ÞThArf. 63); /. f\TÍr e-m, lægge sig el.
ligge i Baghold for en : Eg lå fyrir iðu um nått ad vetrarlagi (JóhSBHr.
19); /. úti, ') ligge ude, opholde sig i det fri, overnatte i det fri, ligge
under aaben Himmel; ') leve som Rover: /. úti á fjöllum, jfr. útilegu-
madur; — /. vid, ') /. vid e-s stadar, ligge el. opholde sig el Steds, spec.
for al fiske, holde til, bo et Steds: la viB i sjåbud einni, sem fleiri lågu
vid (IAÞJ. 1. 141); /. vid til fuglaveida, opholde sig et Steds for Fugle-
fangst: þegar eigi er veidivedur, en legid er vid tit fuglaveida (Stj. '95,
B. 130); /. vid gren, lægge sig paa Lur ved en Rævehule: Hve lengi var
legid vid gren (Stj. *95, B. 112); ') = /. fri: fólkid lá vid nidri á engjum.
— b. om Skibe: „Gullfoss" liggur á höfninni, G. ligger i Havn, ude paa
Havnen; /. vid akkeri, ligge for Anker; /. til byrjar, vente paa Bør; /. til
hafs, ligge for Anker og vente paa, at man kan sejle; /. vedurfastur (el.
-teptur), ligge stille paa Grund af Uvejr. — 7. tynge: straumurinn liggur
þungt á, Strömmen er tung ; hesturinn liggur t taumnum, Hesten ligger
(tynger) i Töjlen (Tommen). - fH. = vera lagdur, være tillagt (af Is):
fjördurinn liggur. — III. ligge stille, uvirksom, u i ndbri ngende,
ledig, ligge hen osv.; 1. i Alm. (Ordspr.) /. med letinni eins og skata å
grunni (Málshb. 136), ligge fast hos Dorskheden som en Rokke ved Hav-
bunden ; hann liggur eins og lus med saumi, han ligger som en Lus ved en
Fold; ónýt er liggjandi list (SchMil.), den Kunst, man ikke udover, har
man ingen Gavn af; /. flatt (um hey). ligge spredt (om Hø) (uden at være
stakket); /. óslegid, ligge uslaaet hen; /. kyr, ') ligge stille, forholde sig
rolig, ikke röre sig : ligdu kyr, strákur! ') ligge stille, urort: oft må
satt ktn-t /., Sandheden bðr ofte hvile: láta e-d /.. lade n-t ligge, være
urort; láta e-d 1. á milli hluta, lade n-t staa ved sil Værd; /. Í dái, (om
Dyr) ligge i Dvale; (um må!) ligge hen, ligge uomtalt (om en Sag); /. nidri,
') ligge nede, ikke omtales: þad mål er best ad láta 1. nidri; *) hvile:
vinnan liggur nidri, Arbejdet hviler; ') forholde sig rolig: Strokkur, sem
þj lá nidri (ÞThFerö. 1. 205); /. laus f\TÍr, ') ligge los, være let at faa
fat i: ågæt byggingarefni 1. laus f\TÍr uppi i fjalli; ') være let at behandle:
þetta {Tkisefni liggur atveg laust f\rir; — Lå lausu, være for Haanden. —
2. láta hlut sinn L, ikke bryde sig om at holde paa n-t, der tilhorer en,
ikke gennemføre el. fastholde n-t: lét sjaldan hlut sinn /., tog i Reglen
kraftig fat for al fastholde sin Sag (lÁÞj. II. 133). - IV. om Beliggen-
hed og Retning: ligge, være beliggende: 1. om Land, Strækning,
Vej o. 1.: fsland liggur langt úti t haft; — fåru þeir eins og leid Uggur, de
fulgte Vejen; /. ad e-m stað, ligge op til et Sted, grænse op til ; kvaða lönd
1. ad Þýskalandi ?; vegur liggur yfir (over, hen over) heidina ; — /. saman,
ligge sammen, grænse op ad hinanden: jardirnar lågu saman; — i náit-
myrkri, þegar saman lå (gik ud i eet) loft og lad (ÞGjD. 79); liggur gata til
liggia
496
Wi«
bæ/arins, en Sti forer hen til Gaarden: leið þeirra lå um slåran skag,
deres Vej gil* gennem en stor Skov; /. vei tfid e-u, ligge godt ior n-t:
stort svæSi . . . liggttr .igællega vid vatnsveittt (Logr. '15, 138): /. vid e-d,
(om en By, Qaard el. desl.) ligge ved, være beliggende ved n-I: Akureiri
liggur vid Eiiafjord, A. er beliggende ved Ey/af/oråur (jfr. standa om enkelte
Bygninger). ~ 2. om Legemets Dele: augun lágu djúpt, Øinene Ua dybt
i Hovedet; e-m liggur h.ill (lågl) råmiir, en har en hoj (dyb) Stemme; Sv.
Sölvasvni lå drfiigt rðmrínn. der laa Selvbevidsthed i hans Stemme (Esp.
X. 33),. - 3. om Retning (ogs. overf.) vende: (naut.) láta (skip) I. inn
um (til um), lade el Skib drive med Forstavnen vendt ind mod Land (vendt
fra Land); /. að (um l/å i orfi), vende nedad; /. fra, vende opad (om en
Le i Skaft); það liggur svo eBa svo i e-u (\h. B.), Fibrer, Aarer el. desl.
i noget har den el. den Retning: Gangaruir eru oft hardari en bergid i
kring. þad liggur ödruuísi i þeim (ÞThLýs. 1. 62); það liggur illa i hrifu-
skaftinu; — I. vel, illa fyrir (skoti), ligge, vende godt, daarlig for et
Skud : hann (o; selurinn) Li svo illa ff'rir, ad þad vard ad skfóla iraman
.1 hann (SIng. I. 199).
B. overf. Bet. med præp. og adv.: /. á e-u, (egL ligge paa n-t) ') holde
paa n-t, spare paa n-t: /. á peningum, have Grunker (jfr. A. I. 3); /. á
Udi sinu, slaie af, dovne, være uvirksom ; Þér Lfkíumenn, hvi liggid þér
svo i (sparer I paa) oíuraíll ySar (11. 1. 301); ') lægge Skjul paa n-l: hann
liggur ekki á þvi, sent hann veit ; ') pleje at gore, begaa et el. andel: /. i
þtií lúalagi (jfr. lúalag) ad . . ., pleje at være saa lumpen al . . .; ') þad
liggur þungl ,i injer, det lynger mig svært ; (om en Fortryllelse) þad lå ,i
hontim ad gera þessi ásköp, han var ved en Fortryllelse tvungen til at begaa
disse Uhyrligheder (jfr. leggia á e-n. álögl; ■) I. á e-u, (jfr. A. L 1. b.)
falde paa n-t; tabe sin Sag: Þid hafid þó ekki legid i þvi? sagdi Þorbiöm
(EKvOf. 302); ') impers. liggur á e-u, n-l haster: ekki (ekkert) liggur i,
det hasler ikke, del har gode Stunder (Veje); þad liggur ekki á ad gera
það, del haster ikke med al gore del, det kan godt vente; m/er liggur a,
jeg har Hastværk (travlt); e-m liggur ,i e-u, en trænger til n-l, n-t er en
magtpaaliggende; m/'er liggtir á peningum, jeg trænger til Penge; nijer
liggur á ad geta komist af stad ! fyrra málid, jeg maa nødvendigvis kunne
lage af Sled i Morgen tidlig; „/Í hefir þér legid núna, Bjarni minn" (]AÞj.
M. 53); Nefndu mig, el þér liggur lilid i (hvis du skulde trænge til lidt
Hjælp) (]ÁÞj. II. 447); (Ordspr.) þi skal marka manninn, er mest liggur
á (G].), i Nod proves Tro og Dyd; ') impers. þad liggur vel á e-m, en
er i godt Humor; þad liggur illa á e-m. en er bedrovel; þad liggur mis-
ja fni á e-m, en er i daarligt Humor; /. e-m á hálsi fyrir e-d, dadle en
for n-t; ord liggur ,i, man siger, del gaar det Rygte: Enn fremur segir
hann ad ord liggi á, ad Bretar árlega muni eiga vidskipli vid Grænlend-
inga (PThLfr. I. 210); e-d liggur ad, n-t kan ventes: það lå ad! det kunde
man [O vente! ja, naturligvis!; þad hafi alténd legid ad, ad G. systir sin
mundi ekki gleyma ser (]AÞj. II. 357); láta sill ekki eflir I., ikke lade nogen
af de en paahvilende Forpligtelser henstaa uopfyldte, gore hvad man kan
eller bor: ekki lét alþýda manna sitl eptir liggja (forsömte ikke sin Del
af Arbejdet) til ad halcia glimunum vid (ODavSk. 42); König lilýtur ad hafa
verid mj'ög idinn og ótull og hefir ekki látid sitt eptir liggja (ÞThLfr. III.
59); jeg skal ekki låta initt eftir I., jeg skal gore hvad jeg kan ; e-d liggur
eftir e-n, en har udfort n-t, kan pege paa en udfort Ting (om Forfatter-
skab, Arbejde af en el. anden Art osv.); þad liggur ekki mikid eftir hann,
han har ikke gjort (skrevet) meget ; þad er sjalfsagt ad veita skáldutn, sem
l.ita eitthvad eftir sig I. (som producerer noget), dálítinn styrk (Alþ. 'U,
B. II. 350); - /. fyrir, ') abs. være for Haanden, være til Droftelse: nu
liggur næst fyrir ad .... nu kommer dernæst del at . . .; þad mål, er
liggtir fyrir, den foreliggende Sag ; ') e-d liggur fyrir e-m, n-t foreligger
(om en Sag for en Domstol el. en Øvrighedsperson): Þelta tilfelli rør svo
einstakt og sjaldgæft, ad þeir voru rádalausir med þad, blessadir, Enda lå
þad ekki beinit'nis fyrir þeim (3; dómsmönnum) (det vedkom dem jo egent-
lig heller ikke, det forelaa heller ikke direkte) (]TrGsl. I. 139); ') overf.
n-l er en bestemt af Skæbnen (jfr. forlog): þad lá fyrir honum ad verda
keisari á Frakklandi, del var hans Skæbne al skulle blive Kejser i Frank-
rig; þad Ulli fyrir honum ad I. ad giftast aldrei, del skulde blive hans
Lod i Livet aldrig at blive gift; /. i, ') om n-t, der gentagne Gange eller
vedvarende finder Sted: /. f e-m, stadig overhænge en Person (med An-
modninger osv.); /. t eyrunum å e-m, stadig sladre til en el. soge al paa-
virke en; /. i bókttm, hænge over Boger; /. / illdeilunt vid e-n, ligge i
Strid med en; *) om en Tilstand el. Beskaffenhed: /. i augum ttppi, være
iöjnefaldende, indlysende: þad liggur i augum ttppi; - þad liggur svo eda
svo ! e-u (jfr. A. V. 3.), del hænger saadan, el. saadan sammen med n-t;
liggur svona i því, naa, er det saaledcs beskaffent (Eimr. III. 97); /. i
landi, være stedegen; e-d liggur i loftinu, n-t ligger i Luften, foles som
aldeles naturligt; ') om Sindsstemninger: hvernig lå i gamla manninum i
dag? hvordan var Humoret hos den gamle i Dag?; til þess ad sjå „hvernig
i félklmi litgi" (hvordan Folk var til Sinds) (Fréllir '18, 155); l.ita sjer
e-8 I. i l/ettu Ttimi, lage sig noget let ; *) fvulg.) /. / einhverri, ligge
! med en (Kvinde); /. i þvi (jfr. I. 4.), lide et Nederlag, faa sin Be-
komst : S.Í la i því! han fik rigtignok sin Bekomst ; /. !'/ir e-u, arbejde
længe og langsomt paa n-t; /. |'/ir dætni, þraut, arbejde paa Los-
ningen af el Regnestykke, en Opgave ; þad lå nærri, ad. det var nær
ved, al; .,/Vii /.i sem na'Sl, .ii ,lg hefdi ekki komid" (Eimr. XI. 211);
/. til, komme til, v.Tre Aarsag: nema sjerstök atvik liggi til, med mindre
der er særlige Omstændigheder, med mindre særlige Omslændighcder
kommer til; lágu þar mörg drog til, der var mange Omstændigheder med-
virkende ; ') e-m liggur vel (illa) ord til e-s, en omtaler en godt (daarlig);
*) hore til, heiihore under, hore ind under: eyjarnar liggja til þessnrar
jardar; t*) (eiga vid) passe for; — /. undt'r, *) (bida lægri hlut) ligge
under, blive overvundet, tabe ; ') /. undir e-n (\e-nt), hore under en (om
Lande, Godser, Magt): Indland liggur undir Bretakonung ; — stj jord lå
ådur undir Skåtholtsbiskupa, en liggur mi undir landssjåd (tilhorer nu
Landskassen); Mat þetta liggur undir samþykki biskups, til denne Tak-
sation udfordres Biskoppens Approbation (Stj. '07, A. 134); ') /. undir e-u,
være udsat for n-l: (hálendid) liggur þar . . . sidur undir sandfoki en hin
austlægari hérttd (ÞThLýs. I. 164); /. undir skemdum, være udsat for
Skade : /. undir sjó (um skip), være udsat for at Soen skyller ind ; *) finde
sig i: þad er hart ad þurfa ad I, undir þessu ; — Þad var ekki nóg med
þad, ad tud lágunt uttdir ånotum (maatte finde os i Bebrejdelser) . . .
fyrir ad halda þessu fram (Alþ. '11, B. II. 301); /. upp .i e-m, være el.
falde en til Byrde : /. upp á fátækum foreldrum ; —- Gisli bar þad fyrir,
ad ekkert lægi upp .i bakbordid (at Bagbordsfolkene klarede sig fuldt saa
godt) (GKonÆf. 86); /. út fyrir e-d. soge at komme i Besiddelse af
n-t; /. vid, ') være udsat (som Præmie): þau sigurlaun er vid lágu, de
udsatte Præmier; ') e-d liggur vid. del gælder n-t: lif þt'tt liggur vid, dit
Liv staar paa Spil, det gælder dit Liv; ') om Straf el. Ulykke: sekt liggur
vid e-u, der er fastsat Straf for n-t; /. vid 10 krSna útlát, under Straf af
10 Kr.; Hvad lå þ.í vid (hvad foreslod, var i Vente), ef sljårnin fram-
kuientdi Aform sitt? Vidskiflaslil vid Landntandsbankann (Alþ. '11, B. 347);
') ligge i Nærheden, næsten være Tilfældet: þad lå vid, ad skotid kæmt
i hann, han var nær blevel raml af Skuddel; þad la vid (sjålit), ad . . .,
det var nær ved. at . . ., det var lige paa Nippet til, al . . ., del var paa et
hængende Haar, al . . .; þad lá vid sjálft, ad skipid færist, Skibet var
nær gaaet under; Stundum virdist þad vafasamt, hvort ntadur eigi ad ålita
þá eda þá sögu vidburdasögu ; þvi svo Utur tit, sem i sutnum þeirra liggi
ad eins hugmyndaleikur, sem klædt einhvern sidafærdótn i sðgulegan hjúp.
En annad veifid sýnist I. vid sjålft (synes det næsten som om), ad slikar
sögur séu tröllasögur, galdrasögur, kýmnisögur, og þar fram eptir, svo ad
varia er audid ad få þeitn fast sæti i flokkaskipuninni (lApj. II. 127):
e-m liggur vid e-u, en er nær ved n-t : mjer lå vid ad ber/a hann, jeg
var nær ved at prygle ham; búsinit liggur vid hruni. Huset truer med
al falde ; mjer liggur vid ad segja. jeg havde nær sagt ; lå mjer vid ad
segja, havde jeg nær sagt; la vid slysi en vard ekki af, der var nær sket
en Ulykke ; /. vid bord, være nær forestaaende.
C. refl. liggjast: e-m ligst e-d eftir (— e-m yfirsjest e-d), en glemmer
sýttdisl ykkttr liggjast mikid eftir i f^nrra, ad þid ekki gáfuð út
■tu blödum (TSæm. 176).
ndl] m. Havets Tiisland mellem laveste Ebbe og
mellem höjeste Flod og begyndende Ebbe, den
il vende om, enten i Retning fra Land elier til
hreina litlegging af st'dti
ligsiandi (-a) |lirj:a
begyndende Flod. eller
Tid, Flodbolgen bruger til
Land: þeir reru A liggjandanutu, jfr. fjöruL, flædarl. (Vf.); Liggjandinn
stendur ad eins fjordung sttindar, og ad eins á þeim ttma er mælt ad
ródrarbátum og seglskipum sje fært (Stj. '92, B. 113).
1. lygi (gen. ds., pi. -ar) [li:jl, ll:qag| f. Logn : þad er 1. tir þjer, det
er Logn, hvad du der siger; (Ordspr.) lygum hæfa laun ill (G].), Logn
fortjæner ond Lön ; (Talem.) þetta er ekki (el. ekki er þetta) lyginni likt
(egl. (iron.) del ligner ikke en Logn) sikken noget Sludder.
2. lygi |li:ill 1. og 3. p. sg. imp. conj. af Ijúga.
lygi brjef lli:jlbrii:i'l n. falskt Brev. -giarn [-(jar dv, -Ijad v) a. løgnagtig.
-grunur |-grv:noyl m. falsk Mistanke, -hættur (-haihdooj a. tilböjelig
til al lyve: (Ordspr.) langferdamenn eru lygihættir (GI.), langvejs fremmed
lyver gærne, jfr. I. wenn jemand eine Reise tut, dann kann er was er-
ziihlen. -kvittur |-kvlhdoo) m. falsk Rygte, -laus l-loys] a. uden Logn,
sanddru, -legur [-Uqoy] a. 1. (ósennilegur, ðtrtjlegur) usandsylig, utrolig.
— 2. (ósannur, loginn) usand, falsk, forforerisk. — 3. adv. -lega. -maður
(-ma:OoQl m. Logner, Bedrager, -mål l-mau:/] n. løgnagtig Tale: þetta
er /., det er Logn. -munnur I-mvn:oQ] m. lyvende Mund, Logner.
lyginn [li:jlnl a. løgnagtig: vera I. i meira lagi, være slem til at lyve;
(Ordspr.) enginn er svo /., ,td et kunni satt ad segja (G].), ingen er saa
løgnagtig, at han aldrig sandt Ord siger; /. sagdi, I. ja tillagdi (G).), en
Logner del sagde, en Logner ja til lagde.
lygi prestur lli:jlprEsdoel m. 1. (prestur lyginnar) Løgnens Præst. -
2. (lyginn prestur) løgnagtig Præst, -saga |-sa:qa| f. = lygasaga.
-samur (-samoe) a. = lygigjarn. -vitni (-vlhdnl] n. lognagtigt Vidne,
falskt Vidne.
lygn (llgv) a. (om Vand og Luft) stille, rolig : (Ordspr.) i lygnu vatni
er oft langt til botns, det stille Vand har den dybe Grund.
1. lygna (-u, -ur) [llgna) f. stille Vand; ef nokkud hr.vrdist I lygn-
unni heima, þ.i v.rri nokkurs von, ad ekki ftilnadi allt i sundur QSSr. A7):
~ pi. lygntir. Pletter uden Slrðm (i en Flod el. desl.).
2. lygna (di) |llg na, liij dl] v. 1. vi. blive stille; - impers.: rfini (el.
vedrinu) lygndi. Stormen tog af, det blev stille : þad lygnir. Vinden stiller. —
2. vt. med dal.: /. (aftur) augunum, lukke Ojnene halvt; /. .^ugunum upp á
e-n (el. til e-s), skele til en: /i.inil lygndi augunutn ttpp .i fólkid (]ThMk. 164).
lygnavatn |llg navahtvj n. stille Vand.
lygnukvold [lig nokviili) n. stille Aften (GFrAtt. 197).
1. lyja (-U, -ur) |li:ia| f. I. a. (toppur, vondur) Tol. Visk: hirl.,
ttllarl., heyl., vaitdarl. b. (ttiska, Ijereftsrýja) slidt Lærred, Las, Pjalt.
— 2. (rod) tarveligt Kort : jeg fæ enga lýju, jeg taar ikke et eneste bruge-
ligt Kort (egl. ikke en Gang et tarveligt Kort): hann vissi, ad hun var
sjaldan vSn .id fA l('ju (IThPs. 31).
2. IVJa (If, Wiumi lúfii, lúðum; WCi; lúiS) |li:ia; li:, li:iom ; lu:Ðl,
lu:Dom; Ii;Ol ; Iu:líl vi. 1. knuse, støde, gðre btkjelig, blod; I. jårn, udhamre
]ærn; (Ordspr.) lýisl fiskur ef lengi er barinn (O].), Fisken (a: Stokfisk)
Ifjusteinn 497
bliver mor, naar den bankes længe. — 2. a. trætte, udmatte; (Ordspr.)
verkið å að I. mann. en ekki uerkfæriB (SchMál.), Arbejdet bor trætte,
ikhe Værktojet. — b. refl. lýjast, trættes, blive træt. — 3. pp. túður,
rúinn : a. forslidt, træt, udmattet : lúinn ai stn'li. — b. krøllet, slidt : tekur
þaðan miða einn gam/an og lúðan QniAU. 295); lunar årar, forslidte .Aarer.
tlýiusteinn (liijosdeid v] m. sten, hvorpaa Jærn udhamres.
lik (-S, pi. ds.) Iliik] n. 1. (likami) Legeme: liðiB I., afsjælet Legeme,
død: hann var ít'ðið I. ad kveldi; — vera (el. It'ta ÚI) ems og líðíð I., se ud
som selve Doden (som Døden fra Lybæk). — 2. Lig, afsjælet Legeme :
búa um !., klæde et Lig. — 3. (á fiski) den indvendige Side af en flæk-
ket Fisk, Kodsiden (mods. Skindsiden) (Vf.). - 4. (á segli) Lig.
lýk [li:k] I. p. sg. præs. ind. at lúka og Ijijka.
1. lika (a) [li;ga, li:ka) vt. med dat. og v. impers. 1. finde Behag i,
synes om : e-m likar e-d, en synes om n-t : likaði þ/er samsöngun'nn,
syntes du om Koncerten?; íáta s/er e-ð vel i., give sig tilfreds med n-t;
þetta likar m/er, dette synes jeg om, dette kan jeg lide; e-m likar e-ð vel
O'lla), en synes godt (daarligt) om n-t, ser n-t gærne (ugærne); (Ordspr.)
enginn gerir svo ollum liki og ekki gud i himnariki, selv Vorherre kan
ikke göre alle til Behag; hvaB er beira en sjilhim likar (el. semurj, hvad
er bedre, end naar man selv synes man har gjort noget godt. — 2. e-m
likar vel (illa) viB e-n, en synes godt (daarligt) om en, er godt (daarligt)
tilfreds med en ; hvernig likar þjer viB nýja vinnumanninn ?
2. líka [Ii;ga, li:kal adv. tillige, ogsaa ; — forstærkende efter pron.
Jem.: þessi I. ósköpl saadan (sikken) en uhyre Masse!; og þessar 1. lillu
bf fur, de her vældige 'Plader- (store Fødder) (Eimr. XVI. 140).
lika böng |li:gabðyl) k, li;ka-] f. (stor) Ligklokke, l.-krákur |-krau:g-
op, -krau:koo| m. Hakke, der bruges naar der paa Kirkegaarden graves
en Grav. 2. -krákur |-krau:goe, -krau:kool fpl. Slæde til Befordring af
Lig til Kirken, -krokur (-l.ro'.:goe. -kro":kool m. Hakke (A.M. 226b, 8vo).
likama burSur [liikamabvr ðoel m. Lader, Holdning, -heimur |-hn:m-
•el m. Sanseverden, -laus 1-1öy:sJ a. uden Legeme, ulegemlig. -Ijettur
[•Ijehdo^] a. med ringe Legemsvægt; is. overf. som har let ved at lobe.
-skapnaøur |-sgahbnaOog] m. Legemsbygning, -þungur i-þui)-go(>l a.
for, med svær Krop; is. overf. tung i sine Bevægelser.
likami (-a, -ar) (li:kamt] m. I. Legeme: hrauslur á sal og likama.
2. (i kirkelig Bet.) = HoldiB, Kodet.
likam kendur [li;kamt;En'dQQ] a. sanselig, -legur [-le'qoQ] a. legemlig,
sanselig : likamleg hegning, legemlig, korporlig Revselse, -leiki [-lei'QI.
•lei'^l) m-, -leikur [-UigoQ, -lei-koQ) m. Legemlighed.
llkams burfiir |li:kamsbYr Slo) mpl. 1. Legemets Holdning og Bevæ-
gelser: þó .'. hennar væru fremur slirBir og seinir (GPSk. 176). - 2.
Kræfter, Legemsstyrke : og varB (hann) aldrei samr til ItkamsburBa (Esp.
IL 21). -eSli I-eS lt| n. Legemets Naturel. Beskaffenhed, -fegurð |-fc:q-
• ri) f, Legemsskðnhed. -fýsn (-fisv| f., -fýst |-fis t] f. Sanselighed.
"-fræOi I-frai:Sl| f. indec. Anatomi (MHUpp. 13). -gerö |-r,tríl f.
Legemsbygning, -kvöl I-kvö:/) f. Legemssmærte. -losti (losdll m. Vel-
lyst, sanselig Nydelse -skapnaður [-m-sgahbnaðoQ] m. — líkama-
skapnaBur. -skepna l-sfjchbna] f. Legemsskabning. -skurfiur |-sgvr 0-
■e) m. Operation. -stærB (-sdair J) f. 1. Legemsslörrelse: /. manns. - 2.
Masse: /. hans (3: Merktiriuss) er ' .> hluti ur I. jarBarinnar (Vrs. 17). -vit
t-s-vl:t] npi. Legemssanser, Sanser, -voxtur [-vð/sdoe) m. Legemsdannelse.
tlfkamur (-s, -ar) |li:kamøe| m. likami, bruges
i Poesi og Sammensætninger.
tllkan (-ar, -anir) f.. likan (-s, likön) |li:gan, li:ka
n. 1. Billede. - 2. (med.) Fantom.
Ilk bekkur |Ii:kbrhgøe! m. ^ llkbörur. -bygging
bygning, -bjalla (-bjadla) f. Ligklokke, Sorgeklokke. -blauBur [-blöy ðoe|
a. ^ Ilkhræddur. -blæja (blai ja| f. Liglagen, -borg |-bork) f. Nekro-
polis, Dodningeby. -brá |-brau | f. — valbrá. -brenna [-brEn-a] f.,
-brensia l-brpnsla] f. Ligbrænding, -brensluofn [-brensloob v| m. Lig-
brændingsovn. -brenslustofa |-brtnsl<>5do:va| f. Ligbrændingsanslalt ;
Krematorium -brenslutaeki [-brenslotai:f(l, -tai:(;ll npl. Apparater til Lig-
brænding, -bond [-bont] npl. Ligbaand. -borur [-böTOQ) fpl. Ligbaare.
•eitur [-ti doe, -fi toel n. Liggift. -eldur Ili:grldo(), li:k-l m. Ligbaal.
°-faraboBi (-k-farabo:5;l m. Bedemand, -fylgd |-fll(q)tl f. Ligfolge.
•fjalir (-fja lig] fpl. — Ifkbörur. -flutning |-flvhdnii)kl f. 1. (flutningur
llks) Transport af Lig. - t2. (Ukfår) Ligbegængelse. -for (-fð r) f. 1. a.
(greflTunj Ligbegængelse, Begravelse. — b. Ligfærd : átta menn i Eyrar-
mit fSru S likfarir .i einum degi (ÞThArf. 123). - 2. Hikfylgd) Ligfolge.
•tit l-föt) npl. Ligklæder, -gröftur (-gröfdoel m. Begravelse, -hår
|-(h)aurl n. Dun paa Kroppen; spec. Dun paa Hagen, -hellir [-(h)Edlle)
m. Qravhule -heslur [-(h)fsdoel m. Hest, der bærer et Lig til Kirken.
-hjúpur (-f)uboe, -fcu poQl m. Liglagen, -hrafn l-(h)oabv) m. Ligravn.
-hringing |-(h)cii]<jÍT)kl f. Ligringning, -hræddur |-(h)eaid oel a. bange
for I ig. ligræd. -hræSsla I-(h)eaiOslal f. Ligskræk, Ligrædsel, -hus
|-(h)usl n. Ligkapel, -hvelfing I-jfwelviijk, li:kvelvii]kl f. Katakombe.
1. llki (-a, -ar) |li:qi, li:§I, li:3a(o), li:ka(B)l m. Lige, Ligemand: hann
i ekki sinn lika, hans Lige findes ikke.
2. liki (-is, pi. ds.) lli:(ir, li:f,Il n. 1. Skikkelse, Form: .' heilu /.. ') hel
og holden, uskadt ; ') ubeskaaren ; vera i dufuliki, være i Dueskikkelse ;
bregBa sjer i allra kvikinda I., kunne paatage sig alle Skikkelser. — 2. som
jidste Sammensætningsled: Surrogat: smjörl.. Margarine.
lyki |Ii:qi, 11:^1) 1. og 3. p. sg. imp. conj. af lúka og Ijúka.
lykil augu |li:gildv;qo, 11:^11-] npl. = lykilhald. -beri (-b£:ril m.
NSglebærcr. -hald [-!.-(h)al t] n. Haandfang paa en Nðole.
lykill (-ils, -lar) |ll:((id/., \\:i,\á\, -Ils, lihglag) m. I. I. Nðgle: /. aB
Nutidssprog kun
I ; li:gon, li:kon)
-blQ iok] f. Gr
liklegur
hurB, Nogle til en Dör; lykil/inn stendur i (skránnij, Noglen sidder i
(Laasen); lykillinn gengur ekki aB skrånni, Nöglen passer ikke til Laasen
(Hullet); (Ordspr.) ekki hanga allir lyklar viB konulæri, Nðglen hænger ej
altid ved en Kones Laar. - 2. /. á strengjahljoBfærum, paa visse Slrænge-
instrumenter, Skrue. - II. overf. Bet. 1. a. (mus.) Nogle: G-lykill, F-lyk-
ill. — b. lyklar himnarikis; I. aB leyndardåmi ; (Talem.) e-B er I. aB e-ti,
n-t er Nöglen til n-t. - 2. a. (metr.) Rimstavelse (Helrim) i Versets Be-
gyndelse el. inde i Verset, jfr. frumlykill, tålykill. — b. = håttalykill.
lykil pipa [ll:gilpi:ba, ll:illpi:pa) f. Nöglepibe. -skegg [-sQek] n.
Noglekam.
lykilsurt [li:gilsYo t, li:iils-l f. (SvPRask 18) = fjallajakobsfifill.
likinda legur [li:ijlndalE:qoo, li:^lnda-l a. sandsynlig. -15g (-15:^1 npl.
Sandsynlighedslov. -reikningur l-rcihgniijgoo] m. Sandsynlighedsregning.
likindi [Ii:QlndI, 11:^-) npl. 1. Sandsynlighed: /. /;7 e-s, Sandsynlighed
for n-t; e-B er (fer) aB likindum, n-t er (gaar) som man kunde vente;
ef aB likindum lætur, hvis det gaar som ventet; (það) lætur aB likindum,
det kan man nok tænke sig, det siger sig selv : lætur aB likindum, aB
hreyfingamar hafi ekki látiB þi ósnerta (HHafst. i ]Hall. viii-ix); Hrútur
er eldra gaman en aB likindum lætur (end man skulde tro) (ÓDavSk. 163);
eins og aB likindum ræBur, som man kan vente ; aB ollum likindum, efter
al Sandsynlighed. — t2. Lighed, Billede : jeg så 1. til Rómaborgar, þö ei
sæi jeg sjålfan staBinn (Sch.). — t3. (vottur af e-u) Spor af n-t.
liking (-ar) (li:ijii)k, li;^ii)kl f. J. a. Lighed, Skikkelse: andinn birlisl
i likingu nauts, Aanden aabenbarede sig i en Okses Skikkelse. — b.
overf.: /' likingu viB þaB, sem hann hafBi sjeB, i Lighed med, hvad han
havde set. — c. n-t, der ligner, kan sammenlignes med n-t andet: Stöku
sinnum hef jeg sjeB eina og eina fisktorfu ofansjåvar, og slundum fiskaB
vel i þeim á handfæri, en aldrei neina 1. af þvi (noget, der kan sammen-
lignes med det) sem þarna bar fyrir augun (Logr. '15, 126). — d. Ana-
logi, jfr. likmgardraumar (HermJDulr. 35). — 2. (mat.) Ligning, Pro-
portion. — 3. Lignelse, Allegori, Parabel, Metafor: hann talaBi i likingum.
liktnga fullur |li:CjÍT]gafYd los, li:^ii)()a-| a. fuld af Allegorier, -mål
{-mau:/] n. allegorisk Sprog.
likingar atriBi |li:r/ii]gara:driSl, li:f,ii]gara:t-| n. lignende Træk, Lighed.
-fullur |-e-fvdloe| a. — likingafullur. -legur |-r-lE:qoe| a. billedlig,
symbolsk, -saga (-Q-sa:qa) f. Allegori, -tengsl [-tEÍi)s?.l npl. Ligheds-
association (ABjSál. § 168).
líkisbrigBi [li:qisbrlq ðl, lí:f,lsbrlg-ðlj npl. Formforandring.
lykja (lyk: lukti; lykti; lukt) |ll:r,a, ll:i;a; ll:k; Iv/ dl ; 11/, dl ; lYx'll
vt. og vi. 1. (laka) lukke, laase; /. um, omgive, indhegne: fjöllum luktur
dalur, en Dal, omgivet af Bjærge; refl. lykjast. — t2. (borga) betale: /. skuld.
likia (ti) ili:4a, li:^| v. I. vi.: /. eftir e-u, efterligne n-t. - 2. vt. med
dat.: /. e-m viB e-B, sammenligne en med n-I. — 3. refl. likjast, ligne, arte
sig: 1. e-m, ligne en, slægte en paa; barniB likist i móBurætt sina, Barnet
ligner sin Moders Familie; (Talem.) ekki er leiBum aB likjast el. þaB er
ekki leiBum aB likjast, par sem hann er (þú ert osv.), han (du) er ikke
den sletteste at slægte paa (el. ligne).
Ifkkista [li:kf;lsda] f. Ligkiste.
1. lykkja (-u, -ur) [lihqa) f. 1. a. Lokke: /. á bandi, 1. á reipi. —
b. (hnútur) spec. Rendeknude, Trækknude. — c, (i pr/onif Maske (i Strik-
ning): fella niBur lykkju, tabe en Maske ; taka upp lykkju, tage en Maske
op; laka lykkjuna, strikke. - d. (torflykkia) lang Græstorv (saal. kaldt
fordi den danner en Lokke, naar den rejses op paa Enderne til Torring).
- e. (hikarlslykkja) Havkalstrimmel Iftrret paa en Slaa. - f. Malle (jfr.
krokur 1. c). — 2. Krumning, Bugtning: gera lykkju å leiBina (leiB sina,
leiB sinni), afvige fra den lige Vej, göre en Afstikker.
2. lykkja (a) [llhCja] vt. 1. lægge i Bugtninger el. Folder, folde:
/. menn svo léreptin niBr i lunnu (LFR. IX. 145). - 2. refl. lykkjast,
bugte sig : en á gjáarbotninum lykkjast áin innan um hamra og standa
(PThFerO. II. 159); — pp. lykkjaBur, i Bugtninger, som slynger sig: Uf-
andi kristallslindir smáu, 1 lykkjaBar kringum bala' og hol (BTh. 115).
lykkju brot lllh()obro:t| n. Fold : léreptin niBrlögB i . . . lyckjubrotum
(LFR. IX. 149). -fall (-fad X) n. a. det at tabe en Maske. - b. en tabt
Maske. — c. overf. Lapsus : Hér i 10. gr. befir enn orBiB I. og lokleysa
(Alþ. '11, B. II. 876). -hnútur l-hvu:doo, -hvu:too) m. Knude, lavet af
Lokker: J. Ol. nefnir . . . lykkjuhnút (úr lykkjum sem brugSiB er saman)
(ÓDavSk. 352). -tal (-ta:/l n. Antal Masker, -tyrfa |-tlr va) vt. tildække
Ho saal. at Græstorvene ikke slutter tæt (LFR. VI. 68). -tyrfing |-llrv-
irjk) f. Tildækning med Græstorv uden at lade dem slutte læt.
lik klukka (li:klYhga] f. Ligklokke. -klæBa [li:klai Oa| vt. iføre Lig-
klæder. -klæBi lli:klaiOll npl. Ligklæder, -knakkur [li:knahgon| m.
Ligskammel, -krans [li:krans] m. Ligkrans.
lyklabyssa (Ilhgl3bls:a| f. Nðglebosse.
lyklaB lllhglai] an. (metr.) forsynet med lykill.
lykla hattur (llhglahauhdoe) m. = hagkveBIingahátlur. -hringur
(-hnii) gøe) m. Noglering. -kcrfi (-l;Er vt) n., -kippa l-f,lhba] f. Nogle-
knippe. --Pjetur [-pJE:dø(), -pÍE:toel m. npr. St. Peter med Nöglerne. -ráB
(-rau:í| npl. Herredomme over Naglerne, -rim |-rl:ml f. Hals, paa
visse Strængeinstrumenter det Stykke, hvori de Skruer, hvortil Strængcne
fæstes, sidder: rar ... á henni (3: horpunni) I. af siliri (11. 1. 207).
-samhenda [-sa:u(h)endal f. = hagkveBlingaháttur. -sylgja I-sll gaj
f. Noglering. -vald [-val I] n. I. ^- lyklaráB : (Talem.) haía lyklavöldin,
have Magten (i Husel). — 2. (påfans) Pavens Magt til at løse; Losenðgle.
-þrátl [-þrauht) an. ^ tályklaþráhent.
lik lega [lihglfqa] adv. se liklegur. t-legheit |-le);(h)ei Ij npl. =
likindi 3. t-legleikur [-leqlEigøu, -Ieí koel m. — likindi 1. -legur
Ilklelkti
498 llmsorta
l-leqae) a. sandsynlig, rimelig: llkleg lilgåla; - ÞaB er liklegt ad þú lofir
honum aS fara þelta aS qamni sinu, jeg lian ilike tro, at du ikke vil tillade
ham at gðre den Rejse for sin Fornöjelses Skyld (SIng. I. 101). - 2. som
rimeligvis vil göre et el. andel, lovende : hann er I. maSur, gåfaSur vel
(MelDr. 44); e-r er I. til e-s. man kan vente sig n-t af en, en er rimelig-
vis i Stand til n-t; hann er sm sem I. lil þess, ja, det kan man jo vente
sig af ham; /. Mi, liklegt hestsfini, ung Hest, som tegner til at blive en
god Ridehest; gera sig liklegan lil e-s, göre Mine til n-l, vise sig tilboje-
lig til n-t. — 3. adv. -lega : a. rimeligvis, sandsynligvis, vel : e-r kemur lik-
lega, en kommer vel (nok). — b. taka e-u liklega, lita liklega vid e-u,
give el saadant Svar paa n-l, at man kan tro, at vedkommende er velvillig
slemt, -leikur lliiglfigoQ, li;klfikoel m. 1. íþað aB vera likur) Lighed. -
2. fsennilegleiki) Sandsynlighed.
Hk lus lli:glus, li;k-l f. I. (lus á dýruni) Lus paa Dyr. - 2. (vatta meb
hårum) haarbevoksel Vorte i Ansigtet (BH.), -maður [-maOoo] m. Lig-
bærer og Graverkarl. = -mynd I-mlnl] f. Statue.
Itkn (-ar, -ir) llihkv] f. 1. (miskunn) Naade, öarmhjartighed : biSja
e-m liknar, bede om Naade for en. - 2. (hjalp) Hjælp.
likna (a) llihgna) vi. med dat. vise Medlidenhed, Naade; (hjålpa) hjælpe.
liknabelgur [lihgnabElgoo] m. Fosterhinde (is. af Dyr); spec. i ældre
Tider ofte brugt i Stedet for Vinduesglas i sk;ár (s. d. O.), og til at binde
over Medicinflasker og andel, som man vil skal slutte tæl.
liknanlegur llihgnanlr qog] a. tilgivelig.
liknar belgur llihgnarbcl goo) m. liknabelgur. -braut |-bröy:ll f.
Naadens Vej. -fullur l-|J-fYd loo] a., -fus [-fu:s] a. naadig. barmhjærtig.
-hSnd [-(h)ön 11 f. barmhjærtig Haand : skjóla liknarhendi yfir e-n, tage
en under sin Beskyttelse, -laus (-r-loys] a. haardhjærtet, skaanselslos.
-leysi (-is) l-lfi sl| n. Haardhjoirtelhed. -lyndur (lin doe) a. barmhjærtig,
opofrende, -lúkur l-lu:goo, -lurkoo] fpl. (pop.) barmhjærtige Hænder.
-mål (-mau;/) npl. Forbon, Mægling, -stafur [-e-sda:voel m. beskyttende,
magisk Tegn. -verk [-r-vfokj n. Barmhjærlighedsgærning : gera I. á e-m,
göre en god Gærning mod en, vise en Barmhjærtighed.
likneski (-is, pi. ds.) llihgnssrjl) n., likneskja (-u, -ur) [lihgnEslja]
f. I. (mfnd) Billede, Skikkelse, Form. - 2. (spec.) Statue: /. ur kopar.
likn legur [lihgnlfqoo] a. barmhjærtig, lindringsfuld. -samlegur [lihkv-
samleqoQl a. naadig; — adv. -lega. -samur [-samoo] a. mild, barm-
hjærtig. -semi |-SFml| f. indec. Naade, Mildhed.
Hk pallur [li:kpadlagl m. Stillads, hvor el Lig stilles lil Skue, lit de
parade, castrum doloris, Kalafalk. -ran [-g-rau n, li:k-l n. Ligplyndring.
-ræöa [-raiSa] f. Ligprædiken, Ligtale, -salur [-k-sa loo] m. Gravkam-
mer, -skeri (-a, -ar) j-srjr rlj m. Prosektor, Disseklor. -skoSun |-sgo 5-
on] f. Ligsyn. - -skuröarfræöi [-sgYr(>aofrai:öll f. indec. Anatomi.
-skurOarmaður [-sgYrBarma:Doo] m. likskeri. -skurOur [-sgvriSool
m. Dissektion, Sektion, -súla [-su la] f. Gravsojle, Gravm.T?rke. -söngs-
eyrir l-söyi3sei:rlQ] m. Betaling for Sang og JordpaaUaslelse. -söngur
{•söyogoo] m. Gravsang.
1. lykf (-ar, -ir) |llx 11 f. is. i pi. Ende, Slutning: .ið Ifklum, Hl sidst;
leila e-B lil lykla, bringe n-t til Slutning.
2. lykt (-ar) [ll/.t] f. I. (þefur) Lugt: góB, vond I. - 2. (ålrkt) Stank;
(Ordspr.) så á lykt, scm fyrst finnur. Lugten stammer fra den, som forst
lægger Mærke til den. — 3, (skilningarvitiB) Lugt, Lugtesans.
1. lykta (a) lll/.da| vi. ende, slutte; ~ impers.: e-u lyklar, n-l slutter.
2. lykta (a) lllxdaj vi. I. lugte: /. vel, illa; - I. af e-u, lugte til n-t,
snuse til n-t; hundarnir lyktuðu hver af öBrum. — 2. spec. fþefja illa) stinke.
tlyktan (-ar, -ir) [ll/.danl f. Ende, Slutning.
lyktar efni [Il/-dar£b'nll n. lugtende Stof. -laus [-löys] a. lugtfri.
lyktnæmur [lly/dnaimoo] a. 1, med udpræget Lugtesans. — 2. stærkt
lugtende.
1. Hkur lli:goe, li:ko()l fpl. I. (likindi) Sandsynlighed, Udsigter: rABa
e-B af likum. - 2. (jur.) Indicier: da-ma e-n eflir likum.
2. Hkur (Hk, likl) |li:gae, li:kae. li:k, li/.l] a. I. a. lig, lignende: med
dat.: vera I. sinum, slægte sine paa ; sonurinn er ekki I. föðtir sinum,
Sönnen arter sig ikke efter Faderen, slægter ikke Faderen paa ; (Ordspr.)
/. sækir Ifkan heim, el. sæk/ast s/er utri likir, .£ (3: altid) søger Sclle
Lige-, Krage soger Mage, lige Fugle flokkes gærne; Hk bom leika hest,
tveir likir leika best (G].), lige Bom leger bedst; ætlar hvinn annan sjer
Ifkan (GI), Tyv tror, hver Mand stjæler; sjerhver lofar s/er likan (G].),
hver lover sin Lige; þeir eru nijög likir, de ligner hinanden i höj Grad;
gialda Uhu likt, betale lige for lige; þaB er honum Itkt I det lignede ham;
likl á viB likl, lige for lige ; likt /(/r/r Kkt, þá er það goIdiB, lige for lige,
naar Venskab skal holdes. - b. i en Del adverbielle Udtr.; likt og ekki,
saa godt som intet ; ekki likl þvi, langt fra : þótt hann stæSi ekki likt því
i skilum OTrL. 361); .7Í Kku, ') fíafnt f\mr þaB) alligevel; ') (atveg eins,
sama) ganske del samme; leggia e-B aB liku, vurdere n-l lige, sætte n-l
lige hðjl ; //'/ Ifka viB, i Lighed med ; (med Nægtelse) ikke nær saa meget
som: rngin sfstranna þráBi þelta lil lika viB yngslu systurina (And. 1.4);
ieg kemsl ekki til lika viB hann, jeg kan slet ikke sammenlignes med ham.
— II. overf. I. sandsynlig, rimelig; — n. likl som adv. rimeligvis: þaB er
Sllu llkara en hitl, det har stðrre Rimelighed for sig ; mjer þykir Kkara, aB
hann komi ekki, jeg tror snarere, han ikke kommer; þaB er likast, aB hann
komi, han kommer sandsynligvis; likast til, rimeligvis, vistnok; þ.iB er lik-
ast til I du kan tro nej! — 2, lovende, med gode Udsigter, som man kan
venie sig el eller andel af: hann er likastiir til þess, del kan man snarest
vente sig af ham; Hikallatekja viB llkara lag (rel lovende) (MvT. I. 250).
Hk vågn |li:gvagv, li:k-| m. Ligvogn, -vaka |-va ga, -va ka) f. Vaagen
over el Lig, Vaayeslue, Vaagcnat. -vcfjur Ivcvjoe] fpl. Ligsvob. -torn
(greinarl Grene paa el
|-k-þo(r)dv] n. Ligtorn, -þrá i-þrau ] f. Spedalskhed (spec. Icpra tuberosa).
-þrár [-þrau r] a. spedalsk.
lilja (-U, -ur) (lil jal f. 1. a. (bot.) Lilje. — *b. i Omskrivninger for
Kvinde: /. borda, I. gulls osv. — c. npr. Lilja; — ogs. Navn paa et be-
römt Digt til den hellige ]omfrus Ære, af Eysteinn Ásgrímsson; deraf
liljulag. - 2. (Ijósastikulilja) Lysearm.
HIju blom llll joblo":ml n. Liljeblomst. -fríður I-fri:8oel a. liljeskön,
skön som en Lilje, -gros [-grö:s] npl. Liljeblomsler : akursins L, Mar-
kens Liljer, -lag l-la:)jl n. = hrynhenda : tvidýrgilt L., se klangshåttur.
-laus I-loys) a. uden Liljer, '-mund [mvn 1] t. Liljehaand. '-stoo
(-sdo":ai n. Klynge af Liljer (GTh. '95, 130). -vondur l-vondoojm. Liljebuket.
Lilla (-U, -ur) [lil aj f. npr. Kælenavn lil ganske smaa Piger (egl.
assimileret af litla).
Lilli (-a, -ar) [lil l] m. npr. Kælenavn til ganske smaa Drenge (egl.
assimileret af litli): L. bróðir (EKvSamb. 47).
lim (-s) |ll:n7l n. coll. og (sj.) f. (pi. limar):
Træ: háar limar OHall. 874). - 2. (hris) Risbrænde.
Hm (-s) [li:ml n. 1. Lim: /. er o/i búið til lir beinum ; - I. håkbindara.
Bogbinderklister. - tJ- (kalk) Kalk; jfr. steinlim.
lima (a) [ll:mal vi. I. ff. siinrfurj sonderlemme ; partere; (aflima) berave
et el. flere Lemmer: hann si engin rid til þess að hjálpa henni, svo hann
limaði barniS fra henni (Slng. 1. 8); hver þinn leggur og liSur | limisl báliB
viBur (lÁÞj. I. 457, i el Besværgelsesvers). — 2. (kvista) afkviste. ~ 3.
lægge afhuggede Grene under Græstörvdækkel paa Bygninger el. Brænd-
selsslabler. — 4. /. inn, indlemme. — 5. refl.: limast sundur, blive sonder-
lemmet, losne sig fra hinanden, skilles ad.
Hma (di) [li:mal vi. lime, klistre; — refl. limast, limes, klistres.
lima aftekning |li:maaf trhgniokj f. Amputation (ls]s.). -burBurl-bvr 0-
oo] m. Holdning.
limaöur (ll:maQog] a. lemmel: iv/ /., smukt lemmet, velproportioneret;
ill.i /., med klodsede Lemmer, af klodset Legemsbygning.
lima fall lll:mafad A] n., -fallssyki l-falsi:r,l, -si:^!) f. indec. Lamhed,
Paralyse, Værkbrudenhed; — spec. Spedalskhedens anæsleliske Form
(lepra anaeslhelica). -fallssjúkur [-falsiu:gog, -sju:kool a. paralytisk, værk-
bruden ; spedalsk, -fjöröur (-fjor ðogl m. npr. Limfjorden. -gcrOi (-QrrJll
n., -girSing (-rjlr Diijk) f. — limgirðing. -langur (-laui) goo] a. lang-
lemmet, -lal (-lau:ll n. Tab af et eller flere Lemmer, Lemlæstelse.
limar (ll:manl fpl. se lim. -keppur (-^ihboel m. vondur, Ris:
Lamdi á mjer /.", | sem litlu góðu orkaB fjekk (BéluHj. 115).
lim baggi (limbagi) m. Risknippe, -beygja (-bci ja) f. (bol.) Aflægger.
Hm bIaO (lim bla-a] n. Husblas, -deig (-dd ?] n. Kil. -draga (-dra-qa)
vi. lime. -cfni [li;mtbnl] n. Limslof. -falla (limfadla] vi.: /. aB e-u, være
som fasllimet lil n-l. -fastur (-fasdoo) a. fastlimet. -fj51 (-fjo/j f. Limbræl.
lim garBur (llmgarðoQ) m., -gerSi (-fjErSl] r
limheill (li;u(h)eid).l a. med hele Lemmer,
limhlaup (limh).öypl n. Limgelé.
lim hlaupa (lim h>.öy ba, -hXöy pa| a. indec, -hlaupi I-hÅoy bl, -hlöypl]
a. 1. (bågsigaj bovlam (om Heste). — 2. flafhræddur) halvdod af Skræk.
Hmi (-a, -ar) (li;mll m. — vondur. Ris: (Ordspr.) margur býr til lima
å sjålfs sin bak (SchMál.), mangen binder Ris til sin egen Bag; GuB
leggnr sumar skepnur sinar i lima. Gud lægger Provelser paa nogle af
sine Skabninger (Vid. II. 197); leggja sig (altan) i lima, göre sil yderste,
anstrænge sig.
liming (-ar) (li:miljk] f. Sammenlimning, Limning.
Itmingur (-s) [li:mii}goG] m. Klæbrighed, klæbrig Tilstand: Limingur-
inn I snjónum (GFrAlt. 55).
tlim kasta (a) |lim kasdaj vi. kalke, -kendur (-^tndoo) a. limaglig,
glulinos. -kelill (-^f dldX, -IieI-] m. Limpotle.
limköstur (hm-kösdoe| m. Dynge af Grene.
lim lesta (limlrsdaj vi. lemlæste, -lesting (-ar) (-Irsdiijkj f. Lemicstelse.
lim litur (lim 11 doe, -IrtoQl m. Limfarve, -lögur (-loqon) m. Lim-
vædske.
limmikill [llm:rijIdX, -m:f4-l »■ metl mægtige Grene.
limpa, lympa (-u) lll|i ba, llmpa) f. Slöjhed, Utilpashed.
Hmpentill {lim-prvdld>., -pEnt-) m. Limpensel.
limpia (-u) (llu bija, lim pija] f. (pop.) I. (limpa) Slajhed, Utilpashed:
það er einhver I. i mjer, jeg foler mig utilpas. 2. (i'"l>vætli) uduelig
Person, biodaglig Person.
limpiast (lliibijast, lim p-) vrefl. (pop.) blive slOi el. slap.
limpilegur (llu biU qo(i, lim pi-| a., limpiulegur jllii bijoU-qoi}, lim -
pijo-] a. 1. (mjúkur og þa^gur) blod og eftergivende: hJn'B er timpiuiegt.
— 2. a. (lasinn) utilpas. — b. (lasinn að útliti) som ser ud lil al være
utilpas. — 3. (kvei farleg ur) blodagtig, krysteragtig.
Hm pottur (limpohdoQ] m. Limpolte. ^ -pressa (-pres'a) f. I.imtvinge.
limpulegur (liiibalF-qoc, ilmpo-) a. slöj, utilpas.
lim rikur (llm-ri'goo, -ri-koQ) a. rig paa Grene, -rjettur (-rJEhdoo) a.
Urjettur.
tifmsetja (lim se dja, -sr lja| vt. kalke, mure.
lymska (-u) (llm-sga] f. Lumskhed, Underfundighed.
limskerlur (llm-si)E^>doo) a. lemlæstet.
lymsklegur (lim sglrqoy) j., lymsku fullur (lim sgofsd lov>| a,, -legur
[-Ipqooj a., lymskur (llnrsgooj a. lumsk, falsk, underfundig; adv.
lymskulega.
lymskuseggur [lim sgosEg:og) m. lumsk Person.
limskæri [llmsgai ri] npl. Havesaks.
lim Borla (-u) [liin'øogda] f. begsort Farve: i hafstrHndum limsorlu lóBrs,
i., -girBing (-()lrOii)k]f.Hæk.
helskindet.
Ilmspilda
499
linsföSa
þ^r i hgn fórsl sji/r«y Sódóma (Mill. 315). -spilda (-sbllda] f. Limliage.
-steinn [-sdEÍdv) m. ]ordbeg.
limstýfing (llm sdi viijk] f. Amputation.
Hm stokkinn [lim sdohQln] a. bestænket med Lim. -stæða (-u) |-sdai Sa|
f. Limmasse (LFR. VI. 238).
limtíningur lllmti-nirjgoo] m. Sanbebrænde.
limur (gen. f-ar og -s, pi. -ir) []|:mog) m. I. 1. Lem: timir likamans.
2. (hliilur) Del af n-t: få fimliu lima hlul, faa SO Dele af en parteret
Helleflynder i sin Lod (Hiin., Sch). - til. (meðlimur) Medlem. - III.
fpral<f<anj Gavstrik, jfr. hrekkjalimur (SI.). — IV. ~ sauðamergur.
limvatn [lim vahtv) n. a. Limvand. - b. U pappir) Planervand.
limvondur (lim vöndon] m. et Ris.
lin (-s) |ll;nl n. 1. Svækkelse, Aftagen: það var ekkert I. á þvi, det
vedvarede med samme Kraft. — 2, mildt Vejrlig, spec. To, Tøvejr om
Vinteren: Ef år ryd/a sig i gaddfrosti å vetrardag, er pon á /mi"(jAÞ;. II.
560); hann er farinn að ber/a i sig /., det blæser op til Tovejr (Am.).
lin (-S, pi. ds.) (li:n| n. I. Hor (linum): spinra I. - II. 1. a. Linned:
smagert lin, Kambrik, Batist; (Talem.) þii lælur I. fyrir annars Ijås (G].),
du trækker Lin for en andens Lys (3: prover paa at stille ham i Skygge). —
'b. i Omskr. for Kvinder: lins eik, þall osv. Kvinde. - t2. spec. ^ brúSar-
lin, liöfuðltn, Brudeslør: ganga und lini, blive gift. — 3. Shirting, Lærred.
lina (a) (ll:nal v. 1. vi. (sj. med dat.) og vi.: /. e-B (el. /. e-u) og /. .i e-u,
a. lindre, mildne: /. sorgir e-s. — b. gore slappere, linde, give efter: Jon
fi'Igdi t>,i fast eptir lagvopninu, og prysti i kok himdinum, og línaði ekki
i, Iwemig sem rakkmn ålmaåisl (lAÞj. 1.329); /. .i (abs.), sagtne Farlen;
/. j e-u, formilde n-I : krofurnar . . . eru altof strangar . . . Það uar ekki
linaB á þeim (gjori mildere, slappede) (Alþ. '11, D. 525). - 2. (om Vejr-
liget, is. om Vinteren) blive mildere, slaa om til Tovejr: nu fer (hann) aB
/.; itann er aB I. frostiB. 3. impers.: e-u linar, n-t sagtner, tager af:
óveBrinu linar, Uvejret begynder at lægge sig ; veikinni linar. Sygdommen
bliver mindre hæftig. — 4. vi.: verkirnir I,, Smærterne tager af. - 5. refl.
tinast: a. (i'erBa mýkri) blive blødere; (verBa niildari} formildes; (fara aB
tåla sig/ begynde at give efter. — b. (niissa krafta) malles, slappes: befir
hverinn þó sIBan aflur tinast nokkuB (PThLýs. II. 215); linast upp, tabe
Kræfterne. - c. slappes, blive blod og klam (om Ho. der ligger Nailcn over).
Lina (-U, -ur) [li:na] f. npr. Dim. af Navne, som ender paa -lin og
-lina: GuBlin, Ólina osv.
lina (-U, -ur) |li:na| f. 1. Linje: bein /., bogin I. 2, a. (sn.rri, kaB-
all) Snor, Stræng, Reb. - b. (lóð) Line (Af.). - c. (þinur á lóB) Sime.
línakur [li;na-gon, -a koo] m. Horager.
at Iffa
Sind til.
linar |ll:na^| adv. comp. (jfr. Itnur} lemfældigere, mindre sirængt.
lin arfi |li:narvi| m. (bol.) Fladsljærne (slellaria borealis). -band
[linbanl, lim -) n. (Bogb.) Shirtingbind. '-beSur (-br. Oo(>| m. Seng med
L.igcncr af Linned. -bl6m |-blo» m) n. Toiblomsl. -brynja (-brlnja) f.
l.innedpanser.
linburða [lin bvrða, lim-) a. indec. med svage Kr.xfter.
I lind (-ar, -ir) [lin l| f. I. a. Lind, Lindetræ (lilia europaea). -
b. I Omskr.; seima I., gulls I. osv., Kvinde. - '2. Iskjöldur) Skjold.
2. lind (-ar, -ir) [lin l| f. I. Kilde; jfr. vatnsl., uppspretlul. - 2. npr.
Navn paa en Ko.
'linda- (lindal se lindi-.
lynda (ti) (lin da| v. I. vi. og vi.: lata sjer e-B /., være tilfreds med
n-t, lade sig nöje med n-t, finde sig i n-t. - 2. /. i'iB e-n, komme ud af
del med en; þciin lyndir vel saman, de kommer godt ud af del med hin-
anden; þaB er bagt aB lynda uiB hann, han or vanskelig; (Ordspr.) lag er
.i, ef lyndir b.iBum (G].), naar bægge er tilfredse, er Tingene i sin Orden.
linda dunurt [lin dadu:ns\it| f. (bol.) alsinibladet Dueurt (epilobium alsi-
nifolium). *-föt [-fö:t| npl. Sypose (BH.), -hnifur |-hvi:vo.,.) m. Bæltekniv.
lindar auga [lln-daröy:qa} n. ÍÍ ;orB) Aabning i ]ordsmonnct, hvor en
Kilde sprudler frem; /i lind) det Sled i en Kilde, hvor Vandet vælder op.
-jurl [-jvivt} f. 2. grýta. -penni (-o-prn:!] m. Fyldepen, -vatn [-r-
v.ihtvl n. Kildevand.
lindasef [lin dast:i'] n. (bol.) Tudse-Siv (juncus bufonius).
lindastæSi [lin dasdai:Ol] n. = bellisstaSur.
lindi (-a, -ar) (lin dl] m. 1. a. Bælte. Skærf. - 'b. i Omskr. for Kv.nde:
Imdagná, lindalin osv.; — for H.iv: Sigg/ar I. osv. — 2. (Bogb.) Lidse.
Lindi (-a, -ar) [lin dl| m. npr. Dim. af Erlendur.
• lyndi (-is) [llndlj n. Sind, Karakter; leika i /., være efter Ønske; jfr.
glahl., þungl., skapl. osv.
lindifura [lin difv:ra] f. Pitchpine (pinus picea) (ASkaft.).
lindir (llndluj fpl. ^ lundir. Spætter i Ansigtet: rulleitur meB hvitar
I. (Dyrf.).
lin dVr (lindi rj npl. (zool.) Bloddyr (mollusca, malacozoa). -dyrafræSi
(■dirafrai:Oi| f. indec. Malakologi.
lyndis einkenni [lin disEÍn-^Eni] n. Karaktertræk, -einkunn (-rid-gon,
-ciij'kon] f. Karakter, '-gljúpur [-glíu:ba(), -gIju:poQ) a. modtagelig for
Indtryk; finttolende (,M]. IV. 199). -góOur (-go":5oo) a. af en mild, elsk-
værdig Karakter. -lag (-la:!/) n. ~ lyndiseinkunn. -Ifkur (-li:go6, -li:l<-)
a. af lignende Karakter; ligesindet. - -Ijóð (-ljo":31 npl. lyrisk Digtning:
nia-lii þvi ef lil vill nefna (lyriska s' .iHskapinn) I. i islen/ku (ABjH. 107).
linditrje [lin ditrjf:) n. Lindetræ.
lindiþvottur [lin dlþvohdoQ) m. Vask i en Kilde: rinn tima viB laugar
«,1 lindiþvon (lÓllnd. 310).
lindormur (lin dormoQ] m. Lindorm.
Undregill [lin drei jldX] m. Lærredsdug.
lyndur [lin dooj a. sindet; illa /., vranten, a
sem hann er I. (SchMil.), enhver maa leve som
Min eik |li:nri k] f. Kvinde. -fatnaSur [lin fahdnaðoo] m. = linklæSi.
-felling (-fEdlii]kl f. Fold (paa Linned), t-fie [-fje ) n. Morgengave, -fræ
(-frai 1 n. Horfro.
linfullur (linfYdlool a. knap fuld, strogen : /in/u// f/iesAeíð (Kip. IX. 136).
lyng (-s) (lill'k] n. Lyng; — spec. ^ sortul^mg, men ogsaa om flere
lyngagtige Vækster, jfr. beitil,, blåberjal., kraekiberjal. osv.
lingarn (liri'ga(r)dv) n. Horgarn.
lyng bakur [liij-kbagoQ, -bakoQ) m. mytisk Hvalarl, med lyngbevokset
Ryg ÖÁÞj. I. 631). -bróðir (-bro"ðlol m. ^ lyngjafni. -duft (-dvft|
n. pulveriseret sortulyng,
lingeSja (lig QeSja) a. indec. (btaulgeSja) med blødl Sind; (veiklyndur)
af svag Karakler.
lingeislungar (llq'ljeislurjgat)] mpl. (zool.) Blodfinnefisk (malacopterygii).
lyngeldur (lin geldoe] m. Hedebrand.
lin gerSur [Ilij r/eroon] a. I. (kueifarlegur) blodagtig. — 2. svag, skrøbe-
lig, svagelig : aB þær yngstu og lingerBustu (geitur) fat eigi neiti af fóBr-
inu (Arm. II. 149). -giröa (-rjlroa] vt. stramme lost: þaB er lingirt á
hcstinum.
I. lyngfljetta (lir) kfljrhdal f. Lyngfletning. 2. -fijetta [-fljchda] vi.
beklæde med Lyng. -gróinn [liij-gro'^-inj a. lynggroet. -heiði [liij-k-
(h)ei-öll f. Lynghede, -jafni [-g-jabnlj m. (bol.) femradet Ulvefod (lyco-
podium annolinum, L.). -lita [-li da, -litaj vt. farve ved Hjælp af sortu-
l\-ng (ASkafl ). -litur [-Il don, -llloo] m. Farve, lavet af soriu/rnff (ASkaft.).
•maðkur [-maþgo^,', -maOkog) m. en Sommerfuglelar\'e (Af.), -mói [-mo"-i|
m. Strækning, bevokset med Lyngvækster, Lynghede, -mor (-mo"T[ m.
I. (NI.) -- l\mgmói. — 2. Hedetorv, -ormur [-ormoyl m. Lyngorm.
Ifngresi (-is) [liij grr si] n. (bol.) Hvcne (agrostis).
lyng svörBur (liij ksvorSod m. = lyngmor 2. -þúfa (-þu va( f. Lyngtue.
linheHa (li:v(h)(hda| f. Kyse.
lin hjartaOur (lln-()aodaðog) a. blodhjærlet. -hlaupa (-h^.öyba, -h?.ðy'pa)
a. indec. -- limhlaupa.
linhnakka (-hnökku, -hnðkkur) (lin hvahga, -hvðhgo(o)| f. en Hav-
suleunge, paa hvis Nakke Fjerene er voksede saa vidt, al den nærmer sig
lil al være fuldmoden lil at fanges (jfr. gera F. 3. a.) (Vestm.).
linholda (lt:v(h)olda) a. indec. med blødt, slapt Kød.
linlhosur [lrv(h)o sod fpl- Linnedsbenklæder. -htifa (-(h)u'(v)a| (. Kappe
(af Lærred), -hvitur (lin /wi doe, -kvi dog, -kvi toe) a. hvid som Lin.
lini (-a, -ar) (li:ni| m. (SvPRask 18) ^ fVlungi.
lining (-ar, -ar) (li:niijk] f. Linning; (Á hilsi) Halslinning; (å ernii)
Haandlinning, Ærmelinning.
Ifnyrkja (-ju) [li:nler|a] f. Hðrdyrkning.
linja (-u, -ur) (lin ja) f. = linka.
linju maður (lin-jøma:Oø^l m., -menni (-is, pi. ds.) (-mi:n:l| n. slapt,
krafllosl, udueligt Menneske.
linka C-u) (llCi ga, llo ka] f. 1. Svaghed, Slftjhed : þaB er I. i nijer, jeg
er noget sloj. — 2. a. (linleiki) Blodhed: en sil I. å Ijanuni nifnum. — b.
overf. Slajhed, Eftergivenhed QSBr. 472); (dugleysi) Slaphed, Mangel paa
Energi el. Duelighed. — 3. svagt, holdningsløst Menneske: ÞaB var ^g
aumtnginn, sem var linka, limpia og heimótt (Eimr. XII. 100).
lin kambur (liij'kambocl m. Horhegle, -kápa (-kau ba, -kaupal i.
(Bogb.) Helshirling. -kemba (-);cmba| f. Hordukke.
lin kend (lin t;Enl| f., -kind (-ar) [-Mnl| f., lin kind (-ar) (lii] ^nlj
i., -kinni l-t,\n\\ f. indec. Mildhed, Naade, Miskundelighed, Skaansomhed.
Lemfældighed; (Ordspr.) ISndin þola ci lögin an linkindar (G].), Land kan
ej Lov bære, uden Mildhed er med.
tiinkinnlegur [lin fiinlc qod) a. mild, lemfældig.
lin kjölur (linr.ö lo'jl m. (Bogb.) Shirtingsryg. -klaeBi (klai ðl] npl.
Linklæder, (is.) Underklæder af Linned; 'lilja linkla-Ba, Kvinde (BoluHj.
77). -kona (-konaj f. Brudepige. -kvoðudtikur (•kvoöodu:goy, -du:k-]
m. Linoleum, -lak (-n -la k) n. Lærredslagen, Lagen.
lin legur (lln-leqoQJ a. 1. fva'gur) mild, skaansom: /. i dómutn. -- 2.
Ikraílalilill) uden Kræfter, kraftlos, svag, sloj: /. róBur. - 3. adv. lega.
-leiki, leikur (-leirjl, -lei^l, -Itigon, -kikou] m. 1. (linkind) Lemfældig-
hed, Mildhed. - 2. Blodhed, Eftergivenhed: /. i jarBveginum. - 3. Slap-
hed, Slöjhed: /. i róSn. -leskja (-u, -ur) [-lEsrjal f. (Þing.) = lifileskja.
línlögg (lin lok] f. (Bogb.) Shirlingsfals.
lin maeli (lin mai li] npl. læspende Udtale, -mæltur (mai/.døi;) a. I.
læspende. — 2. (metr.) n. linmæll, om Halvrim, der |te en uaccentuerel
Vokal, som rimer med den samme Vokal accentueret (harimælt): sal ~ sal,
god - HóB (HSig. 23).
linna (ti) [lln:a] vi. og vt. med dal.: /. og I. å, holde op, ophore: /.
ekki litum, ikke hore op: — impers. e-u linnir, n-l standser, holder op.
"linni (-a, -ar) [lln:i[ m. ormur; — tinna bol, dy osv.. Guld : — freyja
linna sala, linna dýja grund osv.. Kvinde; — linna bingja lundur osv.. Mand.
lin olia (li:no lijal f. Linolie. -ros (lin ro" s| f. broderet Rose paa Lær-
red : ur hrafnsvörtu togi var spunninn finn og sléttur þráBur til aB sauma
meB linråsir — aftursting - i staB silkilvinna (Eimr. XII. 100). -rúnir
[-runlol fpl. Benævnelse paa et særligt Runealfabet (GBrPer. 134).
linræBur (lin rai 5oo| a. som ror svagt.
lin ræma [lin rai ma) f. Lærredsstrimmel. -saumar (-söy mon] mpl.
Syning: meyjar, er linsauma i hóndum höfSu, Syjomfruer (JÓIlnd. 189).
-serkjaður (-seeO^ooe) '■ ' «" Linsærk. -serkur (-seggoo) m. Linsærk,
Linskjorte.
linsjóða (lin sjo" Sa] vt. blødkoge.
skaf
500
list
lin skaf |lin sg.i r\ n. Cli.iipi. -sloppur I-slohboo] m. Hjorlel cl. Kasbc
.if fint Linned. ' -smokkur (-smohgoyl m. I^anchct.
linsncitt [lin snirihtl an. se rimsneitt.
'línspöng [linsbOYOl*] f. Kvinde.
linsteiktur |lln sdei/.doo) a. svagt stegt.
lin sterkja |lin sdEoQa] f. Stivelse, -sterkjuefni l-sdrgrjocb ni) n. Sti-
veiso. -sterkjuglerungur |-sdtgi)oglr:riii)gog| m. Stivelseglans. - -sfrok
I-sdroU) n. Strygning, Strygen (at Linned og Toi). -stroksfjöl |-sdro/s-
i\d:!] f. Strygebræt, Strygebord. " -strokukona |-sdrogolio;nal f. Stryge-
lione. -stor |-sdö r) f. (bot.) en Art Star (carex brunnescens).
linsæri (lin sai ri] n. (med.) blod Chanker (ulcus molie).
lintrefjur [lin Irevjool fpl. Nopper (]s]s ).
lin trúaSur [llntru aSoyj a. svag i Troen, -taekur (-tai goa, -taikoy]
a. mild, eftergivende, som ikke stiller store Fordringer; fremur /. / f'ár-
mJlinu (7SBr. 472).
linuás Ili:noau:s] m. (Af.) - lóöarás. -belgur l-btl goo) m. (Af.) =
lóðarbelgur. - -fjarlægo l-fiarlaiq^, -laigþ) f. Linieperspekliv. ^ -flaga
l-fla:qal f. (lyp.) Regiet. -Iijól [-1)0-./] n. Hjul paa Rælingen, som Mede-
snoren lober p.ia (NI.), -hnútur |-hvu:doe, -hvu;toQ] m. -Lineknude-;
hniilur þ.7nnríí lir gnrð: gcrðiir, ad fyrst er Imýttur almennur linútur,
en þvi næst er öðrum endanum stncygt undir binn og hert svo ad (ODav.).
"-m6f (-mo'.:tl n. (typ.) Vinkelhage.
linun (-ar, -anir) [ll:non, -anlg) f. 1. (lát á e-iij Slappelse, Ned-
spændelse: /. i'oBltjnna. — 2. fmýkingj Blodgðrelse : /. i Jarðvegmum við
só/ari'íinn. ~ 3. Lindring: /. sársauka ; Formildelse: /. hegningar; (Ordspr.)
fyr cr I. en albati, för er Lindring end fuldstændig Helbredelse, O: man
skal ikke være for fordringsfuld. - 4. (iitfall) aftagende Flod: viB urðum
r.irir með limmmni (Vf.).
linur lII:non] a., comp. linari, superl, linastur. I. (mjúkur) blod (at
fole paa); (stim lætur undati þrýslingi) som giver efter for Tryk. — II.
ovorf. I. fi'.vgur) mild i sin Optræden, skaansom ; /. i kröfum. — 2. a. svag,
sloj : (Ordspr.) margir eru linir langir, en sttittir stinnir (SchWik\.), mangen
lang er slö], mangen kort er dröj ; litit karbóhatn (mods. sterkt), svagt
Karbolvand; frostið er linara. Frosten er mildere; hann er linur ad afli,
han har ikke mange Kræfter; /. i þýzkunni, sloj i det Tyske (JÁÞj. II. 535).
b. sloj, utilpas: jeg er oilthvaB I. i dag.
linurjettur |li;norJEhdon] a. ligeiiniet: skrifa linurjett, skrive lige.
liniirkembingur [li;nu.,)fjFm biijgoo) m. DIaar.
linu skakkur lli:nosgahgoi>] a. som fjærner sig fra en vandret Linje,
mod bugtede Linjer, bugtet, skævlinjet : skrifa linuskakt, skrive skævt.
•skekkja I-siiehQal f. Linjeskævhed, -skip [-srjl:pj n. Linjeskib. -steinn
l-sdeid v] m. Sten, anvendt som Dræg ved Linefiskeri, -stika |-sdl;ga,
-sdl:ka] f. Lineal, -strengur [-sdrFÍi}gool m. Line, der forener Drægget
med Döien. -stúfur ;-sdu:voel m. Linjestykke. -veiOari (-a, -ar) |-vEÍ:ð-
arl| m. lóOaveiðari. -þinur |-Þl:nonl m. Stræng. -þráður |-þrau:i)-
oo] m. Linetraad, Stræng.
linviOri (-is) (lin vlOrl] n. mildt Vejr.
línvoö [lin voð) f. et Stykke Linned.
lin þráOur llinþrau OoqI m. Horgarn. -vefur |-ve voyl m. Linvæv,
linþur(r) [Im þvr , -þv rj a. ikke fuldstændig torrel (LFR. VI. 67).
linætt [li;naihtl f. (bot.) Horfamilien (linaceae).
?líparíl [li:baril, li:p-l n. <min.) Liparit.
1. Ivppa (-U, -ur) lllhba) f. == /opi. Uldtot, Uldlok, Toje: loBa saman
eins og typpur tvær, hænge sammen som Ærtehalm.
2. lyppa (a og li) [llhba] vt. og vi. 1. danne udtrukne Tojer (lyppa, lopi) af
k.irdet Uld: /. ull; -- Jökulsá fiana {>. /ökulhettuna) sinn lyppar i lår (GXh.
'06, 17). - 2. overf. trække ud, strække (ligesom en Uldlok): Si liåtlur (o:
fornyrdislag) cr faUegur ... en þá verBttr ad t/era tilbreyting i honum.
SkåldiB må eUki lippa hann .i seina gangi, heldur verBttr þaB aB „skifta
nm" hafa sum sporin (hendingarnar) lengri en sum (GFr. i Eimr.
V. 230); (Iryppin) I. skrokkinn fram Itji gjåtum (Eimr. VIII. 94); lirun-
sk/ðni lippaBi l.iggengur og sporviljligttr, auBveldtir og þýBiir (ÞQjUf. 35).
lyppu band [llhboban 1] n. lost spundet Garn (jfr. Ifppa) (LFR. V. 156).
-kveikur |-kvei:goi;, -kvt'i:koy| m. lifukveiktir, Kæruldstot, anvendt
som Væge; — i Udtr.: linttr sent /., blod som en Klud: Piltarnir tóku
karlinn, og drógu hann milti sin ; var hann þ,i íinur scm lippukveyktir, og
hieiktir sem itir af åtla OÁÞj. I. 522). -lår [■lau:rl m. = I. lår.
lippur (-8, -ar) [llhbos;] m. (Af., AM. 225b, 8vo, Bl. 231) = 1. lyppa.
lyppusár |lli||^sau:r| n. mindre Saar: (Ordspr.) hægt er aS græga
lyppus.íríB (G).).
lipur [II:bo^), ll:pool -i- (comp. liprari, superl. hprastur). I. behændig,
■smidig: /. i gllinn, I. i fólum. — II. overf. smidig, taktfuld (i sin Op-
forscl); forekommende : /. /' nt,Ui, smagfuld, elegant i sin Tale ; /. rilhåttur,
lol og flydende Stil, Fremstilling; /. til e-s, flink til n-t: (Ordspr.) betri
er laliir en lipur til illverlia (O].), bedre cr lad end flink til fule Gær-
ningcr; llliB l>arf lipran aB Iteyra (O].), villig Hest behover ingen Spore.
lipurB (-ar) [Il:b8ri, ll:porfl| f. I. (fimleiki) Smidighed, Behændig-
hed: I. I glltnu. II. overf. (I. i frantkointi) Takt, Konduite, Smidighed
(i Opforsel); Forekommenhed ; (i rili og máli) Lethed, Elegance.
lipur Iciki, -leikur (ll:borln()l, -Irifll, -Iti go(i, -Iti koi;] m. - lipurD.
-menni (-is) |-mcn:l| n. 1. smidigt Menneske, spcc. Akrobat: Þessi I.
(Akrobater) ruiinii nii tipp tr/en elns og ketlir (EiÓILf. 24). — 2. overf.
taktfuld, forekommende Mand. -fi (-e-tau:l f. Letpaalaa : laa I., Sigga I.
Wr (-•, -ar) |li:rl m. (zool.) Lubbe, Lyr (gadus pollachias).
Ura {-u, -ur) [li;ral f. Lire (MonI).
ndalirfa)
2. (let,)
, og Ben.
lyra (-U, -ur) |li;ra| f. Lyre.
lirfa (-U, -ur) (llrva) f. 1. (I. skordýra) Larve. - 2. (jfr. I
uduelig, sjusket Person.
lyrgja (-u, -ur) [lirQa) f. I. (letiblóB) Dovenlars, Drog. -
Dovenskab, Dvaskhed. - 3. (i beinttm) falsk Marv, Blanding af Ma
lyrgjulegur [llr-Qoleqco) a. dvask.
tlyrittur (-ar) [li:rlhdó"el m. Indsigelse, Protest, Veto.
?lirukassi [li;rokas:l| m. Lirekasse.
lys Ili;sl pi. af lus.
1. lysa (-U, -ur) [li;sa] f. 1. (liåtni) Lysning, Skin, Glans; (IJomandi
hlutur) lysende, skinnende Ting: þó hafa tnenn ekki á aunglum sinum þá
he/.tu lýsu sem til er, og þaB er perlumóBir å dökkuni aungli QSFb. 7). —
2. a. (m/ólkurmatur) Mælkemad. — b. mælkefarvet Vand : gefBu kåtfinum
lýsuna ur mjólkursk/ólununt (BreiOd.). - c. (fita) Fedt. - 3. (zool.) a.
Hvidling (gadiis meriangus). — b. (Eyf.) — ýsa (gadus aeglefinus).
2. lysa (fi) (li:sal v. I. 1. vi. (bera birtu) lyse: lampinn lýsir vel (illaj;
1. i myrkri. — 2. soge v. Hj. af et Lys: jeg lýsti um alt htisiB eftirþvt. —
3. vt. a. med acc. fupplýsa) lyse, oplyse; mani lýsir grund. — b. med
dat.: /. e-m, lyse for en: i jeg aB t. þjer? skal jeg lyse (for) dig? — 4.
impers.: lýsir af e-u, n-t lyser, skinner: þaB l\'sti af andlitinu á honum;
— lýsir af degi. Dagen gryr ; — i Sosprog : þaB lýsir, der ses Glimt af en
Fisk paa en Krog, der trækkes op. — II. overf. med dat. 1. beskrive,
skildre ; þaB er erfitl ad 1. slikri dýrd, det er vanskeligt at beskrive en saadan
Herlighed; orB få ekki lyst þi'i el. þvi verdur ekki med ordum lyst, ingen
Ord kan beskrive det ; /. lauslega, skitsere ; /. út i æsar, udmale. — 2.
(sýna) vise : þaB lýsir miklu htigrekki, det viser stort Mod ; /. s/er i e-u,
ytre sig i n-t; /. s/er greinilega, vise sig tydeligt, udpræge sig. ~ 3. (kunn-
gera) erklære, kundgore, bekendtgöre: a. med acc. /. e-B ósannindi, lygi,
erklære n-t for Usandhed, Logn ; /. e-n lygara aB e-u, erklære, at hvad en
siger er Logn. — b. med dat.: /. mótmælunt á e-u, nedlægge Protest i
Anl. af n-f: mi bidur skip á ferB sinnt tjån, þaB er mótmælum ber á ad 1.
(Stj. '90, A. 32): /. vanlratisti á e-nt, udtale Mistillid til en; /. åinægju
sinni, ytre sin Misfornojelse. — 4. om offentlige Proklamationer: /. yfir
e-u, kundgore offentlig, erklære, bekcndlgore; /. e-u yfir, ds.; /. eftir e-u,
lyse efter n-t: Þar er eftir þér aB /., man skal længe soge en Mand som
dig (Eimr. VII. 179); /. e-u (sem týitst hefur), lyse om n-t, efterlyse; /.
c-u (sem fundist hefur), lyse n-t op, fremlyse. — 5, vi. /. meB hjónaefnum,
lyse til Ægteskab. - 6. illuminere: /. bók. ~ III. I. refl. lýsast: a. blive
lysere: ZTn þaB vill ei li'sast (om Haaret) (GuðmEin. i Eimr. XIV. 192).
— b. bliver lyst: /|>sis/ til h/ånabands. — 2. ppr. lýsandi, lysende: lýs-
andi vtsindi, deskriptiv Videnskab ; lýsandi sálarfrxBi, deskriptiv Psykologi.
lýsandi (-a, -endur) [li;sandl, li:st:ndo(jl m. Erklærer, Offenlliggörer,
Forklarer (jfr. 2. lysa).
lysari (-a, -ar) [li;sarll m. llluminator: /. b ka.
lysi (-is) [li:sll n. Tran.
lysi gier [li:slgle:rl n. (Abbes) Kondensor. ^ -gull l-gvd /.] n. Platin; (i
ældre Sprog og i Folkesproget blot lysende, blankt Guld, is. i Folkesagnene
magisk Guld, som lyser i Morke). - -gullseldfæri [-gvlsEl tfairlj npl. Platin-
fyrloj. - -mólsögn [-mo":tsagvl f. (log.) contradictio in adjecto (ÁBiRök.§99).
lýsing (-ar, -ar) [li;sii,ik] f. 1. Belysning, Oplysning; /. hiisa. gatna:
gasl., rafl. osv - 2. (afturelding) Daggry. — 3. Beskrivelse, Skildring:
/. á landi, hiisi ; 1. Islands, l's Beskrivelse, Geografi. — 4. Lysning,
Efterlysning; /. eftir týndunt hestum. - 5. (yfirjýsing) Erklæring. — 6. /.
meB hjånaefnum, 1. til hjúskapar, Lysning til Ægteskab, Tillysning, Lys-
ning fra Prækestolen. - 7. (1. handrils), Illumination (af et Manuskript).
l\fsingar færi [li;siijgaQfai:rl] npl. Belysningsmidler. -ord [-r-or-d] n.
Adjektiv, Tillægsord. -seSill [-y-se:öld>.l m. Beskrivelse af herrelose
Faar el. Heste.
Ifsingur (-s, -ar) |li:sii)goi), -iijs) m. 1. (zool.) Kulmund (gadus
poutassou). — 2. npr. Navn paa en hvidlig gul Hest.
"lysir (-is) [li:sIol m. Lyser , en, som viser, udviser n-t, lyser n-t,
forkynder, beskriver n-t, jfr. 2. lysa II. 3.
lysis borinn (li:slsbo;riril a. trannet, -bragö [-braq'd, -bragþ] n.
trannot Smag. -bræöingur (-brai:öil3gool m. se bræöingur 2. -braeösla
l-brai3 sl,\l f. Transmæltning. -bræ6sluhús [-braiOslohus] n. Transmælterl,
Trankogori. -fat (-fa;t] n. Tranf.id. -Hat [-i:laut| n. Tranbebolder.
lysis lampi [li:slsla!rbl, -l.im pi] m. Tranlampe. -leSur [-lE:i^o()| n.
Fedtlæder, -mikill (-ml:()ld)i., -ml;lildXl a. rig paa Tran. -sala [-I-sa:la]
f. Salg af Tran. -sápa (-sau;ba, -sau;pal f. = grænsápa. -skel [-sge:/)
f. I. en Skal til Tran. - 2. en Skalfuld Tran. 3. en Smule Tran.
lysitollur |li:sltod lod m. Ijóstollur.
tWski [lis ()l, lis ga] f. inder. cl. (-is) n. lúsasötl.
!. liskra, lyskra (-u, -ur) (Ils gra) f. fugtig Hovisk.
2. lyskra (a) (Ils gra] vt. og vi. (jfr. liiskr.i): I. (lem/a) prygle, behandle
ilde. - 2. t'crkurinn lyskrar til um hann allan. han har Smærter over
hele Legemet (BH.).
liskrótlur (Ils gro"hdocl a. fuld af fugtige Hoviskc; liskróttur flekkur.
1. lissa (-U, -ur) Ills;al f. I. Lidse: /. .i Ireyju. - 2. Jærnbðjle omkring
Maslen paa et isl. Farlðj, fastholdende denne III Mastetoften (Arn., Rang.).
2. lissa (-U) |lls:al f. Forbavselse (BH.).
1. list (-ar, -ir) (Ils t| f. I. Kunst: fagrar lislir, de skönne Kunster;
(Ordspr.) þad er s/erhvcrs list (el. þ.id vcrBur hverjutu (aB) list), sem hann
leikur, Forfarenhed giver Kunsten af sig. Øvelse gör Mesteren ; leika
c-B aB list og t'ana, have ved Øvelse opnaact Færdighed i n-t, pleje at
gðre n-t (is. for Morskabs Skyld): Smalaptllur nokkur U'k þaB aS list og
t'ana, aB kesta steinum t jardholu eina, sem er I Aífhólnum OAÞj. I, 31).
lisl
501
Ifia
— 2. Talent; e-ni er e-ð ril lista Ugt, en er begavet med en eller anden
Færdighed el. Talent; Alftunum rar tika . . . rieira ril lista lagr betdur en
limaburðurinrt (GFrUbl. 20). — 3. Sirlighed, Elegance: með I. og kurleisi.
— 4. gen. pi. tista som forstærkende Forled; udmærket; listagóður, lisíavel.
ta. list (-ar, -ar) [list) f. = 1. listi.
lyst (-ar, -ir) [list] f. 1. (Wngun) Lyst, Attraa : haia I. i e-u, have
Lyst til n-I; leika að i. sinrti, (om Samleje) parres af Mjærtens Lyst (jfr.
lAÞj. I. 404). — 2. (matarfyst) Appetit, Madlyst.
lyst [lis't] 1. p. sg. præs. ind. af Ijósta.
ti. lista (-U, -ur) [llsda] f. = I. listi 1.
2. lista (a) (llsda) vt. sætte Lister paa, kante; /. ur --- úrllsra.
lysta (i) [lls'da] v. impers. fole Lyst til, attraa, behage: mig lystir
(ældre undert. m/<?r lysrir), jeg har Lyst til : jeg borðaði eins og mig
lysli; — refl. lystast e-ð, finde Behag i n-t.
lista dömari |lls dado ";marl| m. Kunstkender, -fræöingur (-s, -ar)
[•fraiíöiljgoo] m. (frodur å fagrar lisrir) Kunstkender; (fjgurfræðingur)
Æstetiker, -góöur [-go ':öool a. aldeles udmærket, -harmur [-har'moo] m.
tragisk Foleise (ÁDjSál. § 254). -iönaöur l-lSnaðoel m. Kunstindustri.
listakjör lUsda^ö-.r] n. Listevalg (fr. scrulin de liste).
listaltona |llsdako;na| f. Kunstnerinde.
listakosning [Ils dakos niijk] f. Listevalg.
lista legur [lls'daleqoi,'] a. kunstmæssig, kunstnerisk; — adv. -lega.
-mafiur [-ma;Oool m. Kunstner, -málverk (-maul vcgkln. Kunstmaleri.
listamerki [lis damEo-gi) n. Listebetegnelse.
lista nautn [Ils danðyhtvj f. æstetisk Nydelse, -prestur |-prES doel m.
udmærket Præst.
lystar góSur [lis dargo":ðoel a. som har god Appetit, -laus (-loys) a.
som mangler Appetit, -lega [-If-qa] adv. med god Appetit, -leysi (-is)
l-leisl) n. Appetitmangel.
listarinaBur [Ils darma;ðao| m. Udover el. Fremviser af en Kunst el.
Idræt, Kunstner, Sportsmand, -tilfinning (-Q-tll-flniljk) f. Kunstsmag.
lista safn [lis dasab v| n. Kunstsamling, Museum, -smfð(i) |-smi ðl,
-)mi;íl n. og f. Kunstværk, -snið j-snhil n. kunstnerisk Form, kunst-
nerisk Tilsnit (GFHh. 355).
lyst auki [lisdoyiji, -ðy^il m. Skærpelse af Appetitten: til lysiauka.
lista vel |llsdavE:/| adv. aldeles udmærket: />r ás^/dum /. (MStVin. %).
-verk [-vfokj n. Kunstværk, -verkasýning (-vfogasi:nii]k| f. Kunst-
udstilling, -vinur [v^noel m. Kunstven, -wit [-vl:tl n. Kunstforstand.
list elskandi (-a, -endur) [lis delsgandl, -Elsgendogl m. Kunstelsker.
-fengi (-is) (-t-feiijiill n. 1. (listasmekkur) kunstnerisk Smag. — 2. Kunst,
kunstneriske Præstationer; Rvikurblöðin láta alluel af I. leikaranna (Gj. *I1,
80). -fengur l-feiljgoel a. I. (gæddur listgafu) talentfuld. - 2. smagfuld ; med
kunstneriske Anlæg: gáfaðir menn og listfengir (Eimr. XIII. 2.); På var
söngur þcirra (3; álftanna) klökkur eins og viðkvæmur útfararsöngur list-
fengrar sálar (GFrUbl.23). — 3. kunstfærdig: að klæSa .rfinlýri sin i lisrfengan
búning (And. I. vii). -frðSur I-fro" Boel a. kunstkyndig, -fræði [-frai Ol) f.
indec. Æstetik, Kunstlære, -fræðilegur |-fraiOllr:qo()J a. æstetisk. -fræ6-
ingur (-s, -ar) (-frai-Oiijgoo, -insj m. = Itstafræöingur. -frdmuður
(-frömoiJoel m. Mæcen, -gáfa [-gauva) f. Talent, kunstnerisk Begavelse.
-gefinn |-i|e vin) a. med kunstneriske Anlæg, -gjör |-i(ðr, -gt r) a.
kunstig : /. blóm.
lyslhafandi (-a, -endur) [lls't(h)a vandl, -cndogl m. lysthavende.
list hagur [Ils t(h)a qoc) a. kunstfærdig, -hæfur [-(h)ai vod a. med
kunstneriske Anlæg.
r. listi (-a, -ar) [Ils dl) m. 1. Liste; /. á glugga; - pi. listar. Liste-
værk. — 2. spec. (naut.) Liste paa en Ræling: flaul meS tista, Baaden
var ladet, saa at Vandet gik op til Rælingen (OBj. I. 63).
2. listi (-a, -ar) (llsdlj m. (skrå) Liste, Fortegnelse.
lysti [lisdi] I. og 3. p. sg. imp. conj. af Ijósta.
lysti bátur |lis'dibau;dae> -bau;toQ) m. Lystfartöj. -garBur t-gar Oagl
m. Lysthave, -htis [-hu;s) n. Lysthus. ^ -hver [-xwE:r, •kvE;r) m. =
gosbrunnur. -höll (-höd ).] f. Lystslot.
listilegur [lIsdllEqoe] a. I. kunstmæssig; I. fragangur á smiðinu. - 2.
klog ; listilegt bragð. — 3. adv. -lega, kunstmæssig; klogelig, med Klogskab.
lyslilegur [lis dlkgoo) a. I. (yndislegur) behagelig, nydelig, yndig:
altir ,id syngja n listileg hljodfxri (EiÓlLf. 63). — 2. (skemtHégur) lystelig,
morsom. 3. (Ijtiffengur) lækker. — 4. adv. -lega.
Ivsting (-ar) [lis diljk) f. I. Lyst, Vellyst: öríar kvennsemi og likam-
lega lysting (lApj. 1. 646). - 2. (kætij Fryd. - t3. (löstur) Last: (Ord-
spr.) margur drepur þá ininni /., en elur adra stærri (G].), mangen døder
en Fejl, men fostrer en Last.
tlysti samlegur [lis dlsamlEtgog) a. I. (lostafullur) vellystig. — 2. (skemti-
legur) fornöjelig. -semd (-ar, -ir) (-sEmt) f., -semi |-se mi) f. indcc. 1.
(skemtun) Fornojelse. — 2. (ftkn eftir skemtunum) Forlystelsessyge. — 3,
Atlna, Lyst: holdsins lystisemdir. Kadets Lyst. -skip [-sgi;p) n. Lyslfar-
töj. -skógur [-sgo»;(q)oo) m. Park, Lystskov, -skúta (-sgu:da, -sgu:ta)
f. Lystbaad, Lystyacht, .'-tur |-tu:r] m. Lyslrejse, Lysttur.
list kend [lis t^cnt) f. æstetisk Folelse (ABjSál. § 251). -milari [-d-
maularl] m. Kunstmaler. -mentaBur (-mEvdaSoo, -mtnt-) a. kunstnerisk
dannet, -mæti (-is) [mai dl, -mai ti] n. kunstnerisk Værdi, -mætur
[•maidoo, -mai tog) a. kunstnerisk værdifuld. ~ -raun (-rðy n] f. Studie.
•regia l-rcgla) f. kunstnerisk Regel, Lov, Kunstnorm. -rænn |-raidv) a.
kunstnerisk anlagt ; Og auk þess var hann sjalfur ad upplagi svo I. og
niarglyndur. al hann var litt fallinn til þess að bindast fóstum meginregl-
um f bugsun og breytni (SNordSnSt. 76—77). -skynugur |-t-sijl noqocl
a. kunstforstandig, -snillingur [-snidliqgoej m. fremragende Kunstner.
tlystugleiki, -leikur [lis doqlEÍril, -Ieí ^l, -Irigoo, -lEikog) m. For-
lystelse, Behagelighed.
tiistugur [llsdoqoo) a. 1. (snyrlilegur) sirlig, elegant, beleven. — 2.
(slåttugur, bygginn) listig, klog, kløgtig.
lystugur (lls-doqog) a. 1, (sólginn i) lysten; (fus á e-d) villig til n-t. —
2. som har Appetit : jeg var /., jeg havde god Appetit ; /. á e-d, med god
Appetit til n-t. — 3. appetitvækkende: /. matur. ~ 4, (fjörugur, kátur) lystig,
livlig, munter: (iron.) það er naumasr þú er/ /. nifna (SI.) {ei, þjer er lysr-
ugt núna (Af.)), del er svært som du er oplagt nu. — S. adv. -lega, lyste-
lig, muntert, behagelig.
•lysfur [Ils doe) a.: /. e-s, som har Lyst til n-t (GThBui 20).
tlysturt [lisdvet) f. Salat (EÓILach. 74).
list vanur [llsdva nog) a. 1. (vanur að iðka lisrir) kunstfærdig, dygtig
i en Kunst. — 2. (sem hefur vir a lisrum) kunstkyndig, kunstforstandig.
^-venja [-vcnja] f. Skole, -vinafjelag (-vInafJE:lai;) n. Kunstelskerfor-
ening. - -vinnustofa [-vin osdova] f. Atelier, -visi
Kunslsans. -vit f-vl I) n. Kunstforstand.
lysu grautur [li;sogröy;dog, •gröy;too] in. 1. Vandgr
i (SI.). — 2. (Af.) ^ mjélkurgraurur. -matur |-ma:doo,
— spónamatur, mjólkurmatur. -skel [-srft:/) f. (:
(GBárö.). -tellur [-todlog) m. = Ijóstollur.
lita (a) lll;da, ll:ta) vt. farve; /. fra sjer, smitte af;
affarves, falme; e-ð lirasr ekki upp, n-t holder sig i Farven
lita (lit; leit, litum; liti; litiB) |li:da, li:ta, li:t; lEÍ:t, II:dom, ll;tom ;
ll:dl, ll:tl; ll:dld, Ihtlð] vt. og vi. se, faa Oje paa: I. /. e-n (e-ð). se
e-n (n-t); þar var ad lira marga menn, der var mange Folk at se; gera
ekki litid e-n rjettu auga, (egl. ikke kunne se en uden at skele til ham a;)
have et Horn i Siden paa en. — II. med præp. og adv.: /. å e-d, ') se
paa n-t, kaste et Blik paa n-t, betragte n-t, undersoge n-t; mætti jeg i.
ad I. å þad ; — þad væri berra ad lára lækn
á hann (hana)! se (til) ham (hende)!; nei, lir.
mig til den Karl ; hun er (å)lagleg hvar sem
saa end ser paa hende, fra hvilken Side man s;
gefur á ad /., en bliver forundret over, hvad har
gefur (el. gefsr) á ad /., der kan man se noget, so
*) /. smáum augum á e-n el. e-d, ringeagte ei
ning : /. á mål, tage en Sag under Overvejel
[-visl) f. indec.
od med lidt Mælk
-ma;loo) m. (Af.)
zool.) abra nitida
refl. Itrasr upp.
litum
1. á fingun
I nu bara
á bana er lirid (hvor man
betragter hende); ') e-m
5er(jfr.]Apj. 11.349); þar
som er værd at se (ofte iron.);
1 el. n-t; ') tage n-t i Betragi-
augun
silfrid, Smag og Behag er forskellig; hvernig sem á er lirid, hvorda
end ser paa Sagen ; þad fer nii efiir þvi, hvernig å þad er litid, ja, det
er nu som man tager det; þegar á alt er lirid, naar alt tages i Betragt-
ning, naar alt kommer til alt; íljótt å ad I. (el. fljålt å lirid), ved fðrste
Øjekast ; /. á kostina fbrcstina), se n-t fra den gode (onde) Side ; *) mene :
/. stort á sig, have (höje) Tanker om sig selv ; ") /. á sig (abs.), blive
medtaget: fötin eru farin ad 1. å sig (SI.); ") /. á med e-m, holde Øje
med en, passe paa en: - /. af e-u (e-m), tage Blikket fra n-t (en); /. af
e-u augunum, ds.: jeg måtti ekki 1. af baminu augunum ; — I, aftur, se
tilbage, se sig om; /. eftir, se efter n-t, passe (paa) n-t; /. eftir bömum ;
— /. eftir verki, have Tilsyn med et Arbejde; /. bjå sjer, se sig omkring;
overf.: og þegar hann fór ad 1. bjå mjer (se til andre Kvinder), þá var jeg
ekki betri en þad, ad mig langadi til ad fara frå öllu saman (ThTh. 26); /.
håir, se hðjt op; overf.; ^ora þau (5: lögin) ekki' ad 1. hån (se höjt, 3;
ramme Folk i höj Stilling) (HallgrPass. 28); /. i e-d, se i n-t, kigge i n-l ;
/. i bak; — 1. i kringum sig, ') se sig omkring; ') se sig om efter et pas-
sende Parti; /. i spilin bjå e-m, kigge en i Korlene; {Talem.) þú befur lirid i
bri þína björru, du har opfattet det forkert (Af., Sch.); /. yfir, se over, se ud
over, se hen over : /. yfir bópinn ; — 1. yfir bók, se en Bog igennem ; /. yfir
lexiumar sinar, lobe Lektierne igennem (over); /. nidur, se ned, sænke
Blikket ; /. nidur å e-n, se ned paa en ; /. nidur fyrir sig, slaa Øjnene
ned ; /. ril e-s, se hen til en ; /. ofundarauguni .i e-d. se med mis-
undelige Øjne paa n-t; /. til launa, vente en Ðelönning; /. um óxl (sjer),
se tilbage over Skulderen ; /. undan, se bort, slaa Øjnene ned, sænke
Blikket; /. upp, se op, lofte Hovedet; þad er farid ad 1. upp á landid, det
er blevet skrobeligl el. svagt ; bann leit ekki upp ur bókinni, han saa ikke
op fra Bogen ; ogs. abs. /. ekki upp ur, ikke se op fra sit Arbejde ; jeg bef
ekki lirid upp ur altan daginn ; — 1. út um gtuggann, se ud ad Vinduet ; /.
vel (ilta) ur, se godt, daarlig ud; /. regnlega ur, se ud til Regn; — impers.
þad Utur ur fyrir, ad . . . (med conj.), det ser ud til, at . . ., det lader til,
at . . .; /. ind, ') se sig om ; bann leir vid, þegar kailad var til hans; ') 1.
vid e-m, se paa en, se hen til en: Hallur leit vid rr,
rok kvedju minni (GFrE. 6): hann leir ekki vid þei
ikke, lod som han ikke anede deres Tilværelse; ') e-
(e-m), en vil ikke vide af n-t (en), ænser ikke, bryde
n-t (en): hun vitl ekki 1. vid honum ; ')
bofn Utur ekki vid ödru kjöri en þv
um leid og ha
han ænsede dem
'/// ekki /. vid e-u
r sig slet ikke om
Ting: efnafólk i Kaupmanna-
merkt er af dýralæknum (Alþ.
'II, B. 11. 19%). — III. refl. lirast: 1. (virdast) synes, forekomme: mjer litsl
e-d, jeg synes n-t; honum leitst svo sem þad væri obætt, det forekom ham at
være uden Fare, som om det godt kunde lade sig göre. — 2. med præp. og
adv.: litast vel (illa) a e-d, synes godt (daarlig) om n-t; mjer litst ekki á
bann, jeg synes ikke om ham; mjer litst ekki å þad e\. ekki litst mjer å það,
det huer mig ikke; hvernig litst þjer á? hvad synes du saa?; litasr (vel) á
srúlku (pilt), synes godt om (være forelsket i) en Pige (ung Mand); eftir
þvi, sem mjer litst til, efter mit Skón ; gæti ekki bjå þvi farid, ad hjord
kóngsins fækkali ódum og ósjálfrátt, eprir þvl sem ser lirizr ril (lÁÞj. II.
411). — 3. e-m lirsr ad gera e-d, det behager en at gðre n-t, en finder for
godt at gore n-t; þad lirsr mjer, ja, det synes jeg! det var rigtigt! — 4.
recipr. lirast i augu, se hinanden ind i Øjnene; litasr ril, se til hinanden.
Wta
502
litsha
— IV. pp. n. litiS: c-m vcrliir litiB, en kommer til al se (n-l el. i en
vis Retning): mjer varB litiå á hann, mit Blik traf ham tilfældigvis.
Ivta (ti) |li:da, li:ta, lihdl] vt. I. a. skæmme: þessir hortitlir I. kvæðiB.
— b. (gera e-u ósóma) vanære n-t. — 2. (lastij dadle: (Ordspr.) så er
l('tlur, sem ekki fylgir landssiðmtm (G].), man laster den, som ikke lever
paa Lands Vis.
"litaband |ll:daban t, li;la-I n. Spektrum, -bland [-blant) n. (bland-
aåir lilir) Farveblanding, -blöndun |-blön donj f. (það að blanda lilum)
Farvcblanding. -brá |-brau:i f. (NI.), -brenna [-brenial f. (Eyjafjoll) t-
litarbrá. -drag [-dra:^) n. Farvespil : sål skin á fossinn mcB sjöíall /.
(StgrTh.). -gcrO l-Qtr 3) f. (Farve)Monster (GFHh. 250). = -hljomur
|-li).iO';moB) m. Farvetone (GrKv. "53, 101).
lýla laus (liidaloys, li:ta-| a. fejlfri. -lega [-lEqa] adv. paa en hæslig
og ondskabsfuld, nederdrægtig Maade : halda c-ii I. og last/egn á lofl
(Hist. III. 151).
lilaljómi (ll:dalio":ml, ll:la-l m. Farveglans, Farvepragt.
Ivlamikill lli:damI:r,IdX, li:taml:t-) a. fuld af Fejl.
lilapryoi |ll:dapri:Dl, ll;la-l f. indec. Farvepragt.
Litar (-ars) llI:dao, ll:taol m. npr. Navn paa en Dværg; báliir iil-
.irs, l'oosi.
litaraiðn |ll:daralO n, ll:t-] f. Farverhaandværk.
litar brá |ll:darbrau:, ll:t-] f. (astr.) (hundastjarna) Sirius, -breyting ,
l-brri:dil)k, -brEÍ:t-l f. 1. (brevting i Iil) Forandring af Farve. - 2. - /ilblær. j
-cfni I-Eb ni] n. Farvestof, "-fylling [-g-fld linkl f. Komplementærfarve j
(Urs. 151). -haft [-(h)aftl n. farvet Daand el. Stribe, -hattur |-(h)auhd-
o,j1 m. Farve ; (i andlili) Ansigtsfarve, Teint.
litari (-a, -ar) [ll:darl, ll:t-l m. I. Farver. - 2. npr. (pop.) Farvergade i Kh.
litar jurt [ll:darÍYut, llrt-] f. Farvcplante. -laus l-loy s] a. farvelos,
.iliromatisk: /. viBlckiigler, akromatiske Objektiver (Urs. 162). -munur
(-mV:noQl m. Farveforskel, -rönd I-a-rönt) f. Farverand, farvet Rand.
-skraut [-(j-sgroy:!) n., -sltrúöi l-sgru:Oll m. Farvepragt, -spil l-sbl:/]
n. (i L'hombre) Sporgespil.
lila samruni [ll:dasam rYnl, ll:ta-l m. Sammensmæltning af Farver.
-sitifti [-srjlfdll npl. a. (lilbreyling, lilbrigBi) Farveskifte: taka litaskifl-
iim, skifte Farve. - b. (lilblarr) Farvenuance, -skraut |-5gröy:tl n. Farve-
pragt, ^-spaði I-sba:ðll m. Spatel (7s]s.). ° -spjald [-sbjal t) n. Palet.
litast lll:dast, ll:l-j vrcfl.: /. um, se sig omkring.
litastokkur |ll:dasdohgBi), ll:ta-l m. Farvekasse.
lit band Ill:tbant| n. 1. farvet Baand. - 2. - lilabami. -bcri (-br rlj I
m. Farvestofbærcr, Kromatofor, -bicndingur |-blEndii)go(.| m. Afkom '
al Forældre af forskellig Race, Halvblod, -blinda |-blrndal f., -blindni
[■bllnll f. indec. Farveblindhed, -blindur l-bllndog) a. farveblind, -blær
|-blai:ri m. Farvenuance, Farveafskygning, Farvetone, -blöndun l-blondon]
f. - litablöndun. -breyting (-brFÍ diijk, -brei tiijk) f. litarbreyting.
-brigðí [-brlqöi, -brlgðlj npl. Farvespil: /. gimsteina. -daufur [ll;döyv-
oq] a. af svag Farve: á lýtunum er /. farfi (Málshb. 28), Fejl har svag
Farve. ° -deig \-dtig] n. Pastel (]s]s.). = -dreginn I-drri jin] a. illumi-
neret (-= lyslur, jfr. lýsa). -fagur (-t-faqoel a., -fallegur l-fadlEqaQl
a. farveprægtig, smuk af Farve: /. i andlili. med smuk Lod (Teint, An-
sigtsfarve), -fari (a) l-farl) m., is. npr. (Navn paa en) Hest, som er lit-
íörótlnr (s. d. O.), -fegrasf I-ffqrast] vrefl. faa smukkere Farve, -feg-
urð I-fE qorð] f. Farvepr,igl. -friður [-friöoo] a. med smuk Ansigtsfarve.
-föróttur [-fö"rO"hdor>I a. 1. som skifter Farve: Iil eg sigla leigutóí \ meB
lilförótlii Irafi (Ísaf. '11, 262). - 2. /. hesliir, (om Heste) stikkelhaaret,
med rode og hvide Haar blandede mellem hinanden. Disse Heste laber
om Sommeren mange af deres hvide Haar, hvorfor de da er morkere end
ellers, deraf Navnet, -geislaband [-(jFislaban t| n. — litaband. -gjafi
(-a) I-Qavl) ro. kromogent Stof (ÁDjSál. ^ 141). = -gljá (-gljau ) f. Fer-
nis. -góBur |-go-5ool a. smuk af Farve (Teint, Udseende). = -greypa
1-grtiba, -grri pa] vt. -= smelta. -himna [-(h)lmnal f. (ÁBjSál. § 141)
- regnbogahimna. -hverfur [-ywErvoo, -kvErv-J a. som skifter Farve,
changeret. ^ -hverfingur (-s, -ar) (-xwrrviijgoQ, -kvcrv-] m. (zool.)
Kamæleon (LFR. X. 65). -hvolf l-xwolr! -kvoli'l n. Kromosfære.
lyti (-is, pi. ds.) |li:dl, li:tl) n. 1. (l/óBur, galli) Lyde, Fejl. - 2. (l/ét-
Iciki) Styghed, Hæslighed.
litil fenglegur {li:dilfEÍij'gUqo(), li:t-] a., -fjelegur [-fje:lEqoQl a. ringe,
ubetydelig, -fjörlegur (-fjörlEqoy) a. I. ubetydelig, uanselig, ringe. — 2.
ynkelig, ussel, slöj (at so til), daarlig tilpas: jeg er ósköp I. i dag (SI.).
— 3. ussel, forslidt: hattnrinn niinn er orBinn åskop I. -gæft [-ijaif tj an.
i Udlr.: e-m er I. um e-B, en synes ikke særlig godt om n-t. -hjartaSur
[-fiaQdaooyl a. snæverhjærtct. -hugaöur l-i.-(h)V:qa5ø£>] a. forsagt, for-
knyt, -haefur |-(h)ai:vao| a. 1. (lilill, óuenilegur) ringe, ussel. — 2. (lilil-
þa'gar) fordringsløs.
lilill (lltil, liliB og lilt, comp. minni, superl. minstur) |li:dld)., Ii:t-,
liht, mln:l, mm sdog) a. lille: I. om legemlig StSrrelse: /. ntaBur, en lille
Mand; /. t'e.yli, lille af Vækst; litil bom, smaa Ddrn ; - (om Ting) liliB
IwrB, et lille Bord; (Ordspr.) ofl i'cllir litil þúfa þungu hlassi, liden Tue
vælter ofte stort Læs. - II. overt. 1. lille, ringe, ubetydelig: litil hjalp,
ringe Hjælp ; litiB fje, faa Penge, en ringe Sum Penge ; litlar voritr, faa
Varer (af en og samme Slags). — 2. betegnende Gradsforskel, ringe, ikke
stor, ikke fremragende; b.mn er 1. laflmaBur, han er ingen særlig dygtig
Skakspiller; þaS er litiB niAl, del er en ringe Sag, en smal Sag; meta e-B
titils, agte n-t ringe; litillar a'ttar, af ringe Herkomst; vera I. fyrir sjer,
være temmelig ubetydelig (kan bruges baade om aandclige og legemlige
Egenskaber): Eg vcit, aB þú ert vel itB þér g/ðrr, og aB eg er miklu minni
fyrir mér, en þú (II. II. 213); mjer finst bann minni maBtir eitir en åBur,
han er sunken i min Agtelse derved; litils håtlar, som adv. en Smule. -
3. om Tiden : a. kort : /. timi, kort Tid : hann var þar litla stund, han var
der ganske kort; litlu siBar, lidt senere. — b. kort, ringe, knap: /eg bef
litinn tima, min Tid er knap, jeg har daarlig Tid. — 4. n. litiB som subsi.:
liHB af e-u, lidt, en lille Del. Portion af n-l: ^ar rar /. af mat. der
var kun lidt Mad, ringe Mad; svoliliB, en Smule; þaB er Iil litils, det
nytter ikke stort; þaB skiftir litlu, det gör ikke meget (lidet til Sagen),
har ikke stort at sige ; þaB mun þig litlu skifta, det vedkommer dig kun
lidt, det rager dig ikke stort; (Ordspr.) litiB viS litiB. uerBur liliB mikiB
(SchMál), lidt her og lidt der bliver noget til sidst, lidet og lidet gór
meget; litiB er litiB, lidt er (ganske vist) lidt, men dog bedre end ingen-
ting; LitiB er litiB og slutl er skammi, lidt er lidt og kort er kort (a: det
bliver ikke anderledes) (]Hall. 121); af litlu fxBir fáteek kona barn. af
lidet og lidet sanker fattig Kone til sit Barn; ef þér i/il/ið l.ila si'O litiB,
(egl. hvis De vil nedlade Dem), hvis De vil tage til Takke; gcra s/er litiB
fyrir, ikke genere sig, ingen Skrupler el. Ængstelighed fole, ingen Omsvøb
bruge : GuBriin gjorBi sér litiB fyrir, tekur höfuBskelina. eins og hin var
meB Ijåsinu, fleygir henni á flårinn . . . og segir: „Sæktu þaB þá, bölvaBur"
(]Aí>i. 1. 238); Hann gerBi sér þá litiB fyrir (tog sig den Frihed), og innbyrti
båBa (JÁÞj. I. 542); þctta (lika) litla! (is. i Udraab) ganske overordentlig:
Munkurinn var orBinn þetta litla glaBur i skapi (ganske overordenllig glad)
(JTrGst. I. 229). - 5. comp. minni, mindre: meS minna måti, i minna
lagi, mindre end sædvanligt, temmelig ringe el. ubetydelig: brimiB var
meB minna måti; — minni háttar maBur, ubetydelig Mand, Mand af ringe
Stand el. Herkomst. — 6. superl. minstur, mindst: biB minsta, del mindste;
mindst, i det mindste; aB minsta kosti, i det mindste; þaB munaBi minstu,
aB jeg dylli, jeg var lige ved al falde. - 7. n. litl som adv., se litt.
litil látlegur lli:dllaudlE:qoo, li;lllaul-l a. som fremtræder paa en yd-
myg, nedladende Maade. -látur (-lau:don, -lau:tool a. 1. nedladende, ven-
lig mod laverestillede ; /. viB minni háttar folk. — 2. íauBmjúkur) ydmyg,
beskeden. — 3. adv. -lega. -lega {-lEqaJ adv. 1. (óverulcga) i ringe Grad.
,- 2. løselig: /eg mintist I. .i þaB viB hann. — 3. ufuldkomment: /. skrif-
andi. -leiUi, -Icikur [-lFÍf|I, -Ici^l, -Ieí gog, -Ici koo] m. 1. (smæSt Liden-
hed, Ringhed. - 2. /. fyrir hjartanu, Hjærteklemmelse. -lægja l-lai:jal vt.,
-lækka [-laihga] vt. ydmyge, fornedre, -lækkun [-laihgoji] f. Ydmygelse,
Fornedrelse, -læta (-lai:da, •lai:lal vt. = litillaekka. -læti (-is) l-lai:dl,
-lai;tll n. 1. (meiri manns við minni) Nedladenhed. - 2. (auðmýkt) Ydmyg-
hed, Beskedenhed, -læling (-ar) |-lai:dii)k, -lai:tii)k| f. Ydmygelse, For-
nedrelse, -lælisdygö l-laidlsdlq i. -lailTsdlg þ] f. Vdmyghedsdyd. -lætis-
maður |-laidlsma:ðon, -lait-j m. nedladende Mand. -lætismark [-laidls-
maok, -laitIs-1 n. Vdmyghedstegn. -magni (-a, -ar) |li:dllmagnl, -li:tll-l
m. Person af ringe Kræfter, svag: leggjast á litilmagnann, undertrykke den
svage, -mannlegur [-man lEqoo] a. lavsindet, snæverhjærteti ussel; — adv.
-lega. -menni (-is, pi. ds.) (-mEn:r] n. 1. (smámenni) Person af svag og
lav Karakter. - 2. (lililf/orlegur maBur) ubetydelig Person, -menska (-u)
[-niEnsga] f. Mangel paa Karakterstyrke, Fejghed, Lavhed, sjælelig Ube-
tydelighed, -mótlegur [-nio":dlEqoQ, -mo";t-l a. I. flítitf/örlegnr) ube-
tydelig, ringe, uanselig. — 2. nedværdigende: må þykja lltilmåtlegt fyrir
kong, aB þurfa aB spyr/a drottningu sina um þvi likt (lAPj. II. 376).
- 3. (litils mátlar) svag. -ræOi (-is) |-rai;ðll n. Ubetydelighed, Bagatel.
-sigldur (-slq Idoo) a. 1. (huglitilll blodsindet, klejnmodig, svag. - 2. (litil-
fjorlegur) ringe, uanselig. — 3. (fávis og fåkunnandi) enfoldig og uvidende.
litils meta [li:dllsmc:da, li:tllsmE:tal vt. ringeagte. -virOa |-vlri)a) vt.
1, (lililsmeta) ringeagte. — 2. (litilLvkka) nedværdige: /. sig.
litil trúaður |li:dIllru:aöot.il, li:tll-l a. svaglroer.de. -virkur l-vly go,.>|
a. a. som ikke udforer stort Arbejde, uduelig: /. m.iBur. - b. om Redska-
ber : arbejdsydende i ringe Grad : vcrkfæriu of einföld og litilvirk (Eimr. XVI I.
121). -vili |-vl:dl, -vl:tl| a. med ringe Forstand, uforstandig, -vægi (-is)
[-vai:jl| n. Ubetydelighed, -wægur |-vai:qool a. af ringe Betydning, ube-
tydelig, -þægni l-þaignl] f. indec. Nojsomhed. -þægur I-þai:q0yl a. 1.
" (sem lætur sfer litiB narg/a) som nöjes med lidt, nöjsom, beskeden. — 2.
smaalig : Ungmcnnafjelogin . . . geta ekki lagt til skðgarverBina, enda v,vri
það nokkuB litilþægt af landinu aB a-ltasl Iil þess (Alþ. 'II, B. II. 1688).
'lilir (-is) [li:dl(.>, li;tlgl m. Beskadiger, Ødelægger.
litka (a) (llhga, llhdga, Il:tkal vt. 1. farve, göre farvet, navnlig om
Marken: farve grön : laufin grænu I. börB (3Th.). — 2. vi. farves, bruges
udelukkende om Marken: grönncs: lun eru farin aB /. — 3. l/ábera :
lúniB verBur ekki lilkaB firir sncgg/u (Arn.). — 4. refl. litkast, (om Per-
soner) faa sin naturlige Ansigtsfarve igen: hann er farinn ,tB 1. eftir
leguna: - pp. litkaBur: vel lilla) I., med smuk (hæslig) Teint.
lit klæOi |ll:lklai Ol] npl. farvede Klæder. -laus |-d-löys, ll:t-l a.
farvelos; bleg.
litlifingur lllhdllfiljgøul m. (bægge Led böjes) Lillefinger, jfr. hciBann,vii.
lit Ijómi [li:dljo" ml, ll:t-l m. Farveglans. ° -maBur [-maOool "<.
farvet, Neger (Logr. '14, 192). '-merlaBur (mErdlaOoi;) a. broget og
glinsende: LitmerhBar bl.vjur okkar (QTh. '95,261). -mynd |-mlnt) f.
(mynd meB titum) farvet el. kolorcrel Billede; Im.ilverk) Maleri, -mótun
[-mo"do;i, -mO"ton) f. Farvetryk.
^litni (-is) (llhdnll n. Kromatin (Kolpin Ravn 14).
lit pappir lll:tpahbii>l m. Kalkerpapir. -pr^Bi [-pri Dl) f. indec. Farvepragt.
-prúBur l-pru Ooi-I a. farveprægtig, -raun [-d-röy n, ll:t-l f. Farveprove.
Iltri (-a, -ar) |ii:drl, li:tril m. Liter.
lit setja lll:tscdja, -se tja) vi. belægge med Farver, -selning l-sthdn-
iljk] f. Belæggelse med Farver, Illumination, -sji (-r, -r) l-sjau ) f.
Spektroskop. -sjArkðnnun l-sjautiliðn:on| í. Spektralanalyse.
litska (-u) lllsgo) f. Lod, Ansigtsfarve (BH.).
lUsktWingur 503
- lit skiftingur |il:tsr)lfdirisoQ] m. -- lithverfingur. -skinn (-sQln| n.
farvet Skind, SaKian. -skraut [-sgröy l) n., -skrúð [-sgru i] n. Farve-
pragt, -snið [-snlðl n. Farvesnit. -snillingur [-snldiiijgoQ) m. Mester i
Farvebehandling, Kolorist, -sproti [-sbrodl, -sbro-tl] m. = litsjá. -stigi
(-sdlijl, -sdi il) m. Farveskala, -still [-sdid/.] m. Farvestift, Paslelstift.
lltt [lihl] adv. 1. lidt: kunna I. til e-s, forstaa sig kun lidt paa n-t: láta
1. á s/er festa (el. á si^ fá), ikke lade sig meget afficere: bera srg /. el.
berast 1. af, klynke og jamre : /. re^ndur, uerfaren : h'tt það, en Smule ;
en Týdeifssonur hopaSi å hæl /. þad, þvi hann vildi forðasr heiptaireidi
hins långsket'la Apolhns (II. I. 119). - 2. ilde: vera I. staddur, være ilde
stedt; /. vid kominn, i Knibe. — 3. (varia) knapt: hann er I. ferðaíær eftir
leguna. -faer |-fai r] a. (i Reglen skrevet i to Ord: litt fær) knapt i Sland
til; /. til vinnu ; — n. -iært, knap muligt: opnum skipum var I. å sjå aB
vera (]Ap\. I. S40). -ráðinn [-d-rauSln] a. uudviklet (aandelig): un^^ur
og I. (Arm. I. vi).
litum (Ihdom, ll:tom| 1. p. pi. imp. ind. og conj. af lita.
litun (-ar, -anir) [li:dan, ll:lan| f. Farvning.
lifunar efni [Ii:donar£b-ni, II:tonarrb'nl] n. Farvestof, -grås (-gra:sl
n. (bot.) 1. bijgresi. — 2. pi. -gros, Farveplanter, -hus l-Q-(h)u:s]
n. Farveri, -jafni [-r-jab ni) m. (bot.) Bjærg-Ulvefod (lycopodium alpl-
num). -ketill |-c-^r:dld)., •4e:tld>.j m. Farvekedel, -kver |-kve:r| n. Vej-
ledning til Farvning, -maöur (•r-ma:Oøo| m. -^ litari. -mosi [-mo-sl|
m. (bot.) rynket Skaallav (parmelia saxalilis). -smiOja (-o-smlDja] f. --
litunarhús. -trje l-trJE:] n. Farvetræ.
1. litur (-ar, -ir) (ll:doo, ll:tOQl m. 1. Farve: fastur /., Farve, som
ikke smitter af : l.ius Utur, Farve, som smitter af, uægte Farve ; blår aS
lit, blaa af Far\'e ; hvttur, fallegur, l/'ótur å litinn, af hvid, en smuk, grim
Farve; hvernig er það á litinn? hvad Farve har det?; skifta litum, for-
andre Farve: eins og rjúpa, sem er aS skifta litum. — 2. a. Ansigtsfarve,
Farve, Teint: bregða lit, skifta litum, skifte Farve; skifta vel litum, have
en hvid og rod Teint. — b. fútlil) Udseende : (Ordspr.) ekki er það vil
ad gangast fyrir lit (G).); eigi (el. s/aldan) deilir (el. löngum dylur/ I. kosti,
jfr. man skal ikke skue Hunden paa Haarene. — 3. a. IlitarefniJ Farve,
Farvestof: búa til lit ur mosa ; — smeltir litir, Smælt. — b. Sminke:
leikendur verBa aB jafnaSi aB bera lit i andtit s/er, svo aB þeir, sem f/'ær
sttfa i leikhúsinu, geti betur greint andlitsdrætti þeirra . — 4. (i spilum) Farve,
Kulor: svara lit, bekende Kulor: (ogs. overf.) En gesturinn rétti hendina
svo nxrri Þórhöllu, aB htin hlaut aB svara tit (GFrTis. 164); svara (upp) i
sama lit, svare med samme Farve (i Kortspil); overf.: svare i samme
Tone : vil eg þó ekki leggja tit, aB meiri hluta neBri deitdar ... se svaraB
upp i sama tit og hann svaraBi nýlega meiri hluta þessarar detldar (Alþ.
'11, B. 906); koma af s/er lit, spille sig renonce; svikja lit, svige Farve
(Kulor). - 5. i forsk. Udlr.: aB eins '., lige farvet (is. om Kaffe): þaS
er aB eins 1. (el. ekki nema liturinn}, del har kun Farve som Kaffe; sf'na
tit å e-u, vise, al man har el. kan en Smule af n-l, gðre en lille Bestræ-
belse i en el. anden Retning, prove en Smule paa n-t: og þj'er munuB vil/a,
aB eg sýni einhvem lit j . . . aB gjalda i'iur (JThMk. 388): MeB þvi móli
væri syndur dálítill I. i þvi, aB veila ofurlitlar sárabætur (Logr. '14, 199).
2. litur [ll:doo, lI:toQ, n. Ilht) a. farvet: hvernig er hann /..' hvad Farve
har den?: nu -~ þú ert þá svona /,.' naa — del er saaledes fat med dig!
(EKvLén. 64).
lit vatn llndvahtv, ll:t-| n. Sminkevand. -verpasl (-vccbast] vrefl.
skifte Farve, is. blive bleg. -verpur [-vcobooJ a. med forandret Ansigts-
farve: bæBi voru litverp (bægge havde skiftet Farve), Gróa rauB. Geir-
mundur hvitfölur (ÞGjUf. 20); spec. bleg i Ansigtet. - -þrot (-t-þrotl n.
Renonce (i Kortspil), --þrota [-þroda, -þrota) a. indec. renonce: gera
sig /., spille sig renonce.
Wzka (lisgal f. se lySska.
1. Ijå (-r) |ljau:| <. a. friskmejet Græs, som ikke er revet sammen:
raka I., rive Ho. — b. Strækning, bedækket med nyslaael Ho: rakstrar-
konunum ofbauð, hvaB þær áttu mikla l/á.
2. l\i (Ijæ, Ijáum; IjeCi; IjeA) |ljau:, Ijal:, Ijamom ; IjeiSl ; Ije:«)
vi. laane : 1. med acc. om Personer og Genstande: /. e-m e'B, laane
en n-t: /. e-m peninga; (Ordspr.) hann l/ær spóninn, en steikir s/åtfur
(G].), han laaner Skeen bort, men maa selv slikke; ekki er lån tengur en
l/eB er (GJ.), ') Lykken er kun der, saa længe den varer; ') naar
Laanetiden er udloben, skal Laanet tilbagebetales ; /. sig til e-s, lade sig
bruge til n-l. — 2. overf. med Genstandsledet i gen. og Hensynsledet i
dal.: /. e-ni e-s, forunde, tilslaa en n-l: /. e-m llfs : - Hann léBi þ.i
Hektori sigurs ffir sér (11. II. 84); /. måls .i e-u, give Lejlighed lil at om-
tale n-t: Ot af áferg/u þeirri, sem hl/óp i ýmsa háttv. þm., þegar þeir
siu, aB þaB itti aB Ijá máts á þessu (Alþ. 'll, B. II. 1392); /. fangs
á s/er, (egl. give Lejlighed til al lade sig omfatte med Brydetag a;)
blotte sig : Þessi mannesk/a sat otium dulm, eins og seiBkona undir b/alli
sinum, og l/eBi einskis fangs i s/er (jTrHeiö. II. 108). — 3. pp. t/eður:
e-8 er l/eBur teikur, n-t er en let Sag: og er léBur leikur aB varast alla
hætlu af þvi (Frétllr '18, 123).
Ijåaklappa |ljau:aklahba] f. Maskine til at hare Leer med (Freyr '11, 111).
Ijåandi (-a, -endur) |ljau:andl, -endao| m. Laaner, Kreditor.
Ijå bakki |Ijau:bahiii] m. Ryggen paa en Le. -band (-banl) n. Baand,
hvormed Leen bindes lil Skaftet : i/ábónd hafa þó Itklega ekki veriB brúk-
uB seinna á Austurlandi en annarstaBar (ÞThFerö. III. 215). -bera
l-bcra] vt. egl. gaa med Leen henover (en Eng), slaa Ho paa : eng/arnar
eru varia t/åberandi, del lönner sig næppe al slaa Ho paa Engen; túnið
varð ekki t/áboriB .! þessu sumri. -blaö [-bla-d] n. Leblad. -brendur
[-brendoQ) a. slaaet saa tæl ved Jorden, at Græsvæksten har lidt derved:
Ijetta
/örBin erl/ábrend. -bryni 1-bri ni] n. Brunesten, -dengsia [-deiijslaj f. Ud-
hamring af en glodel Le, Haring. -far [-far] n. Lefure, Leskaar. -fyllingur
(-S, -ar) I-fldlii)goo, -iijs) m. saa meget Græs, al Leen dækkes (LFR. X.
153). -leifar [-Ici vao] fpl. Lævninger af Græs paa en nyslaaet Mark. -litur
[-lldoo, -lltoo] m. Græssets friske Farve, i Udlr. heinB kastar l/åtitnum,
Hoel mister den friske Farve, :>: det begynder al gaa en Smule Varme i
Hoel (i Laden el. Hogaarden) (Vf.). -Ijeni [Ijf ni] n. (Af.) = 1. Ijeni.
-múgi 1-mui jl] m. Leskaar, Skaar. -mus [-mu s) f. tyndt Stykke af Gron-
sværet, der skæres med af Vanvare, naar der slaas Græs.
Ijå r (-s, -ir) (liau:rl m. Le; (overf.) re^mast (el. vera) e-m óþægur I. i
þúfu, forvolde en Bryderier, give en nok al bestille : Hafa þeir þegar re]-nsl
Bolschevikast/óminni óþægtr l/áir ! þúfu (Morg. '18, 290); það er lika hann
(3: Amorl, sem verður þeim verslur l. ! þúfu, þegar hann er „óþekkur-
(Eimr. IV. 173).
Ijá rakstur (ljau:raxsdoo| m. Rivning af nyslaaet Ho. -sjúkur (-sju:g-
oo, -sju;koe) a. som ærgrer sig over, at der er saa meget urevet Ho fl/á):
rakstrarkonumar eru l/ás/úkar (Vf., Am.).
Ijå spik [ljau:sbi kl i. smal og opslidt Le. -lorf [-tori;| n. coll. Græs-
torv (skaaret med Le, jfr. torfl/år). -þýður (-þi Ooo) a. let al slaa: aB
sléttan . . . verBi l/iþýB (Andv. I. 158).
tlje (ljc:J m. = Ijár.
IjebarSi [Iic:bar3i| m. Leopard.
'lieborO [ljc:borð] n. = hIjeborSi.
fljedenging [IÍE:dEÍn(jii)kl f. = Ijádengsla.
Ijeöi (lit:Ol] 1. og 3. p. sg. imp. ind. og con|. af Iji.
Ijegarður |IÍE:garðoe) m. (SI.) = skáramúgi.
Ijek |lit:k) 1. og 3. p. sg. imp. ind af leika.
Ije legur [lif;lEqoel a. daarlig, ubetydelig, uanselig, ringe: l/elegt fxBi,
daarlig ,Mad, Husmandskost; — adv. -lega. -magna [-magnaj a. indec,
-magni [-magnll a. afkræftet, udmattet.
Ijemús (lj!r:mu si f. (Rang.) = l/ámús: þær (3: disir) tel/a' ekki ofan i
þig, I eins og þú s/erB er gert viB mig, i l/emýs h/er å Ifknargaddi þ/óBar
(PErif. 3. Udg. '18, 364).
Ijen (-S, pi. ds.) Iljt:nl n. Len: hafa e-B aB l/eni, holde n-l som Len.
1. Ijena (-u, -ur) |ljc:nal f. Pude lil al lægge under Klovsadler.
2. Ijena (a og ti) (ljc;na, Ijtv dl, Ijrntll vi.: /. e-m e-B: 1. (veila aB
l/em) overdrage en n-l, forlene en med n-l. — 2. (lána) forunde, give:
Þess vildi eg åska, aB goBin léntu mér annað eins þrek (Od. 47).
1. Ijeni (-is, pi. ds.) |Ije:nll n. Lebladet, inden Ryggen sættes paa (Mul.).
2. Ijeni (-is, pi. ds.) |ljf:nll n. = Ijen.
Ijens brjef (Ijtn sbrJEfl n. Lcnsbrev. -droltinn (-drohdml m. Lens-
herre. -erfSir (-Er(v)Oic] fpl. Lensarvefolge, feudal Arvefolge. -erfingi
I-frviljrji) m. Lensarving. -greifi l-grri vil m. Lensgreve, -herra l-(h)fr al
m. Lensherre, -jörö |-jöríl f. Mensaljord, Embedsjord, Mensalgods.
-kirkja (-^lo(jal f. Beneficiærkirke. -mafiur [-ma Oogl m. I. Lensmand:
l/ensmenn konunga a miBöldunum. — 2. (hreppst/óri i Soregi og Sviþ/óB)
Lensmand, Sognefoged, -sysla [-n-sislal f. Forpagtningssyssel. -stjórn
|-sdjoi(r)dvl f. Lensforfalning, Feudalsyslem. -stjórnarfyrirkomulag
[-sdjo<'(r)dnaefl:rI(o)komola:4| n. Feudalsyslem. -timar (-s-ti magi mpl.
Feudalvæsenels Tid.
Ijenu nål |IJE:nanau:/] f. Naal, hvormed en l/ena sys (LFR. II. 164).
-þófi |-þo»:vil m. þófi (en Slags Ridesadel) lavel af l/ena.
IjeparSi (-a, -ar) [IJE:parOil m. ^ Ijebarði.
Ijereft (-s, pi. ds.) (ljr:rEftl n. 1. Lærred: dúkur. lak ur l/erefli. - 2,
Toj; Vask: hun gekk ÚI til lérefta sinna (GFHh. 239).
Ijerefts band |ljf:rEf(t)sban 1] n. Shirtingsbind, -kufl I-kYbXl m. Kittel.
-poki [-po:qi, -po:4ll m. Lærredspose, Lærredssæk. -skyrta I-Ef(l)-
s()lo dal f. Lærredsskjorle.
Ijeskrápur [Ijt-sgrau-boo, -sgrau'poQl m. daarlig! Havkalskind.
Ijet |lir:l| I. og 3. p. sg. imp. ind. af låta.
Ijetta (i) (Ijfhdal vi. med acc. og dat., vi. og v. impers. 1. med acc. lelle,
gðre lettere: til aB 1. fiskmn (Lðgr. '14, 173); /. sriirnu bråna (GFrUh. 187).
— II. med dat. og vi. 1. a. lofte: /. fætinum, lofte Benet; 1. b\TBi {áa\.) .i
e-n, lofle en Byrde op paa ens Ryg ; /. s/er, springe op : t því stökkullinn
lélti sér (jApj. 1. 630); /. s/er ffir, springe, flyve el. svæve over n-t: ViB
l/eltum okkur yfir Reyk/anes-f/allgarBinn (JTrSk. II. 7). - b. (naut.) /. og
/. akkerum, lette Anker. — 2. holde op, hore op med n-l: Ekki tétti L.,
fyrr en hann hafSi lært alt OAPj. I. 583); /. blundi, vaagne; /. tatinu,
afbryde Samtalen; /. ferBinni, góre Holdl : hann l/etti ekki ferBinni, fyren
hann kom til . . ., han afbrod ikke sin Rejse, indtil han kom til ... — 3.
med præp. og adv.: /. á e-m, ') göre n-l lettere for en, fjærne en
Del af ens Byrde : eigum viB ekki aB 1. dálítiB á hestinum ðBrumegiu,
svo ekki hallist á?; — impers.: ÞÚ matt, veslingur, [ verBa því ieginn,
aB á þér létti i einum barnkróga (ÓDavPul. 132); ') hjælpe en: ÞaB
er fyrst núna, aB Rúna min er farin aB geta l/ett i m/er, meB þvi aB
hafa ofan af fyrir yngri bamunum OTrHeiO. III. 167); /. j s/er, ') træde
let: þú kemst yfir tsinn, ef þú l/ettir á þ/er; *) göre sig lettere: /eg þarf
aB I. å m/er og fara ur /akkanum ; ') forrette sin Nodlorft ; /. af, ') /.
e-u af (el. /. af aB gera e-B) (hætla e-u), holde op med n-l (med al gðre
n-t); *) /. e-u af e-m, befri en for hans Byrde : bt'B/a guB aB I. þessu
mótlæti af s/er; ') /. af, abs. — Aej^a af, se he\'/a; *) hore op: þegar
plágunni l/etti af; — 1. til, klare op ; /. undir e-B, ') lelle under n-l,
give en Haandsrækning for at bære n-t el. holde det oppe: /. undir
bagga ; 1. undir meB e-m, understotle en; hjælpe en med n-t; /. undir
(meB) e-B, hjælpe til med n-t: og geta meB steBum tétt undir aBflutninga
i þungavöru (ÞThLýs. II. 358); /eg vildi all lil vinna til aB 1. undir med
Ijettabragft
504
IjoBskildshapur
fæSið (SIng. I. 259); Léll' halrið gegn sliorninni stårum imdir (Eimr. XV.
6 - 7); /. sjer tipp, udhvile sig, rekreere sig, spec. ved at gore en Udflugt.
— 4. lette, lindre: /. Ar-i/ir e-s, lindre ens Smærter. — III. impers.: I. e-ii
Ijettir, n-t bliver lettere; n-t er forbi, n-t horer op: bvenær skyldt þessum
ósköpum I. a/ mannkytiinu?, naar mon Menneskeheden bliver disse Ræd-
sler livil? - 2. specielle Anvendelser: a. om Skyer, Taage, Damp, Rog:
þaö Ijettir upp, det Idarer op ; þokuiiní Ijettir upp, Taagen klarer op ;
óveBrimi Ijetti, Uvejret horte op. — b. om Sindsstemninger : mjer Ijetti
um hjarlarætur, der faldt en Sten fra mit Hjærte. — c. om Sygdom:
sótlinnl Ijettir, Feberen lager af; sjúklingnum Ijettir, den syge foler Lin-
dring, foler sig bedre. - IV. refl. Ijetlast : 1. (passivt) tabe i Vægt, blive
lettere: jeg hef Ijetst um fimm pund. ~ 2, lindres, blive bedre: e-m
Ijettisl (el. Ijettir) um hjartarætur, en bliver lettere om Hiærtet.
Ijetfa bragö lljrhdabraq 3, -brag þ) n. glad Mine. -drengur [-dreiljgog]
m. a. Dreng til at lobc Ærinder, Bydreng; (á skipi) Skibsdreng. — b.
(á íiskibit) ungt Menneske, som hjælper en fuldvoksen ved Fiskeri, -feli
l-fc:dl, -fE:tll m. Scngebaand. t-kona [-ko:na] f. jordemoder, -leikur
i-lrigoe, -lEÍkoel m. let Sag.
liettan [Ijehdan) an. som adv.: rida /., ride rask.
Ijetiangur (-urs) [Ijehdauqgoel m. (greidfær vegur) en let Vej; (góð
færd) godt Fore : kom Skiili . . . riðandi i tunghljåsi, hjarni og léitangri
(]ÞorkÞjs. 48); Enda hafa þessi hjeruð vid meiri i. að búa (Logr. '15, 19).
Ijetla piltur lljthdapli. dog] m. = Ijettadrengur. -sótí [-so"htl f. 1.
Fødselsveer: hun er búin ad taka Ijettasóttina, hun har faaet Fodselsveer.
- 2. Ruptur af (Brud paa) en Nerve, Aare el. Sene paa Orund af An-
strængelser ved Fodselen: léltasótt i' ter/ (LFR. X. 3). -vara [-va:ral f. let
Vare: is. overf. n-t meget let: þetta er engin LI det tynger godt! -varningur
l-vardniqgoo) m. 1. Manufaktur- og Kolonialvarer: en út å hinn helming-
inn urdu þeir að taka léttavarning, (]Ai5Ein, 380—381). - 2. = Ijellavara.
Ijett brinn llJEhtbridv] a. (cgl. hvis Øjenbryn hæves af Glæde) glæde-
slraalende; verða I. vid e-ð (e\. e-u). -búinn |-bu In] a. let klædt, let ud-
rustet, jfr. iiia. -bær [-bai rj a. let at bære. -eyg(ð)ur (-d-FÍ qog, -ciqð-
oe, -Eigðoo) a. mod livlige Øjne. t-fddur (-t-fddogl a. som falder
le't, let. t-"felli (-is) |-fedlll n. del at n-t falder let. Lethed; (Ord-
spr.) allir þiggja Ijettíellið (G].), Lethed kommer altid tilpas; latur þiggur
Ijettfellið, Lethed kommer lad tilpas, -fenginn [-ftiljgin] a. let erhværvet,
let anskaffet: lettfengnuytu læknisdåmum (LFR. IV. 98). t-ferli (-is)
[-fE(r)dll) n. Letsindighed, l.-fcta [-frda, -fE la) vt. med dal. Iræde let
med Foden: þá þær af limalist | Icllieta honum {^: rokknum) (]AGál. 63).
2. -feta 1-fE da, -ff la) a. indec. som træder let med Foden, -feti (-a, -ar)
l-fcdl, -fEll) m. npr. den letfodede , Navn paa en Hest. -fleygur [-flEÍqoo]
a. Ictflyvende, hurligflyvende. -ter [-fair] a. a. let i sine Bevægelser, let,
smidig, rask: /. maður. - b. (fljålur) hurtig: /. vindur (HallgrPass. 5,7).
-teri l-fairl] n. Lethed; (flýtirj Hurtighed, t-færlegur (-fairlE-qogl a. il-
som, skyndsom, -teltur l-faihdoo] a. letfodet, -hendur, hentur |-(h)EvdoQ,
-(h)entool a. lethaandet. -hjalað (-l)a la^] an.: e-m verdur 1. um e-d, n-n sam-
taler, passiarer let og muntert om n-l. -hlaðinn [-(h)?,aOlíj] a. lidet belastet,
med kun ringe Ladning (el. Fiskefangst), -holda (-(h)olda] a. indec. mager:
léltholda qvenn-persónur(Kvöld. 11.271). -hugaöur [-(h)Yqaöoyla. letsindet.
lietti (-a, -ar) [IJEhdl] m. 1. Lettelse: þad varS henni til Ijella, del
blev en Lettelse for hende. — 2. Sengebaand, Baand fil at lofte sig selv i
Sengen med. — 3. Sole, lii at bære i, der lægges over Skulderen: bera
valnsiåtur ! Ijetta. — 4. (axlaband) Sele, Buksesele. — 5. Villighed : af
Ijetta, villigt; segja (alt) af Ijetta, fortælle vidt og bredt, omstændelig og
uden videre, berette uden Omsvob : Seg mer alt af létta, og leyn eingu
af (II. I. 16); leggja Ijettann å, vise Villighed, gore sig Umage: Vi3 verB-
um báðir að leggja léttann å, og vita, ef ver megum verða að nokkuru liði,
þó við síum eigi neina tveir (II. II. 13); hún má veila þér bezt lið, ef
Inm vill léttann ,i leggja (hvis hun vil bruge sine Kræfter) (jApj. II. 163).
liettildans lljrhdldans] m. let Dans. -drengur l-dreiljgoe) m. =
Ijettadrengur. -legur [-ieqoe] a. 1, let; (is. om Bevægelse:) Ijettilegt
göngulag, svævende Gang ; /. hestur. Hest, som ser ud til at have en let,
svævende Gang. — 2. (gladlegur) munter, venlig, forekommende : Ijettilegt
i'firbragd, - 3. (audveldur) let, ikke vanskelig. — 4. adv. -lega.
Ijettingi (-ja, -jar) [lÍEhdii]qi] m. Halvkarl, halvvoksen, ung Mand,
'ioni Ijæner for mindre Lön.
Ijettings baggi [IJEhdiijsbaij:]] m., -klyf [-kll:r] n. temmelig let Bylt
(til den ene Side af en Hest). -leiöi I-Ieí:0i1 n. svag Luftning, -reiö
|-rEÍ:a| f. rask Ridt. -úöi [-u:ðll m. Stovregn.
Ijetiingur (-8, -ar) (IjehdiijgoQ, -iqs) m. 1. - Ijettingi. 2. riða
Ijettinginn = riSa Ijcttan (s. d. O.).
liettir (-is, -ar, (pop.) -irs, -irar) [Ijehdlel m. 1. a. Lettelse: /.
sorga. - b. /. e-s, den som letter, gdr n-t lettere. - 2. (hjalp) Hjælp:
bað Sigríður . . . Mm Jóhðnnu sér til Ijettis, því folk var þar mjög sjúkt
(GKonÆf. 213). - 3. (hægur byr) sagte Bor, som letter ens Rejse; gåtur
/., udmærket Bor (Vf.). - 4. euf. ior stokkuli, -Springer* (delphinus acutus),
hvis Navn ikke maa nævnes paa Soen. — 5. npr. Navn paa en Hest.
lietti skúta (lJFhdisgu:da, -sgu:ta] t., -snekkja l-snEhQa] f. 1. Hurtig-
sejler. - 2. spec. Korvet (Fj. I. 52). -vinátta [-vl:nauhda| f. overfladisk
Venskabsforhold, -völur [-vötloQl "'• Lofteslang.
lietl klæddur lljthtkbid ool a. let klædt, -kvikur 1-kvl gofi, -kvi koel a-
letbevægelig, -latur [-d-lau-doQ, -lau'tod a. venlig, forekommende, -legur
l-lrqo(>| a. Ijellilegur. -Ieikama6ur [■lEÍgania:Oa(i, -Irika] m. Mand,
hurtig, smidig og let i alle sine Bevægelser: snarmenni og 1. hinn niesti
(ÓDavSk. 49). -leikaskepna (-Uig.is(]ehbna, -Irika-] f. Dyr som er hur-
tigt til Bons: afbragBs /., udmærket Hurliglober. -leiki, -leikur |-leigi.
-Ici^I, -leigoQ, -lEÍkool m. 1. Lethed: /. lofts; mismunandi I. er syndur å
vog. — 2. (fimleiki) Lethed, Agilitet i Bevægelser; spec. (fljårleHu) Hur-
tighed : /. / göngu, jfr. Ijettur á sjer. -— 3, (auðveldleiki) Lethed. — 4.
Letfordöjelighed: Ijettleika matur, -lyndi [-llndl] n. 1. let Sind, Letsind,
sangvinsk Temperament. — 2. (Ijettúð) Letsindighed, -lyndislega {-llndls-
lE:qa] adv. paa en om let Sind vidnende Maade ; letsindig, -lyndur
[-llndool a. a. som tager sig Tingen let, med muntert Sind, gladsindet. -
b. sangvinsk, -læti (-is) (-laidl, -lai II] n. 1. (kurteisi og greidvikni)
Forekommenhed. - 2. (IjettúB) Letsindighed, letsindigt Liv. -lætisdrós
[-laidlsdro':5, -laitls-) f. letfærdig Tos, Grisette. -meti (-is) |-medl,
-mE-tl] n. 1. let Mad, let fordojelig Mad: Svo getur å staðið i\'rir mörgutn.
ai létlmetiS verði þeim nolasælla en koslafæðan (Eimr. XIV. 180—181). —
2. (Ijelegur matur} daarlig Kost. — 3. overf. Bet.: let Kost, daarlig
Stås: bókin er åtialegl 1. -rigndur [-rlljdog] a. med let Regn: iiann verd-
ur 1. i dag, det regner ikke meget i Dag; — an. -rignt : þar er /.. der
regner del kun lidt. -rætt [-raiht] an.: var honum I. um þetta, det var
ham let (kært) at tale herom, -sinna [-t-sin aj a. indec, -sinnaBur
[-slnaOoi)] a. med let Sind, munter, -stigur (-sdiqoe) a. (Ijettfællur)
letfodet, som træder let, med spændstig Gang.
Ijettúö (IJEhdu-ai f. Letsindighed.
Ijettúöar drós [ljehdu5ardro":sl f. letfærdig Tos. -tullur [-o-fYdloe]
a. letsindig, letfærdig, frivol, -giens [-r-glens] n. Koketteri.
Ijettúðugur [IJEhduooqoel a. letsindig; — adv. Ijettúðlega.
Ijettur (comp. Ijettari, superl. Ijettastur) [IJEhdoo] a. I. om Vægt: I.
/. i vigtina, I. i sjer, let af Vægt, let af sig. — 2. a. om Legemel : /. ,i
s/er, rask i sine Bevægelser: /. á fæti, let til Bens, let paa Taa : vera á
Ijettasla aldri (el. skeidi), være i sin bedste (kraftigste) Alder: talinn med
fræknustu glímumönnum, medan hann var i léttasta skeidi (ÓDavSk. 48);
/. hestur. Hest, som er en god Lober. - b. konan vard Ijettari, Kvinden
blev forlost, overstod Fodsclon. - II. overf.: 1. a. (audveldur) let, ikke
vanskelig : (Ordspr.) margar hendur vinna Ijett verk. - b. om Vinden : let,
behagelig: /. byr. — 2. om Sind og Fremtræden: venlig, munter, forekom-
mende : /. / lund, glad i Sind : /. i máli, utvungen i sin Tale : Ja, sagBi
rilstjåri, og var lettur i måli (EKvSv. 150); /. i ræBum, venlig og om-
gængelig i Tale; /. undir brun - IjetleygBur; — meB léttu verdi, for en
ringe Pris (]ÁÞi. 1. 361). - 3. (audvirdilegur) ussel; (um fådur) kraftlos,
uden Saft, med ringe Næringsværdi (om Foder): Ijett mýrgresi. — 4.
låta (sjer) e-B i Ijettu rúmi Itggja, ikke bryde sig videre om n-t, være
ligegyldig m. H. 1. n-l, tage sigt n-l let; /. á voginni, metunum, (egl. let paa
Vægten) af ringe Værdi, ubetydelig, uvigtig; (Ordspr.) Ijett eru lats manns
hogg (G].), let er lad Mands Slag (Hug). — 5. letfordöjelig : /. Fæda. -
6, uden Omsvob, ligefrem : Af þv: sem okkur hefir á milli farid getur
hann sagt þér hid k'ttastaiJSæm. 215). — III, adv. Ijeit (comp. Ijettarfa))
let; e-m er Ijett um e-d. e-m veitist, fellur e-d Ijett, en har let ved n-l ; taka
sjer e-8 Ijett, ikke tage sig n-t nær ; fara Ijett, ride rask, komme hurtig frem.
Ijettlvaxinn [lJEhdvaxsl»] a. slank og smidig af Udseende, -verk
l-vEQk] n. Indretning under en Haandkværn, for at gore den lettere at
dreje (Sch.). -viðri (-is) [-vlOrl] n. Vejr med let, klar Himmel, -vigur
[-vi'qog] a. 1. (sem berst Ijettilega) som kæmper med Lethed. ~ 2. skaan-
som : hann var ekki I. i garB þeirra. ~ 3. som arbejder let: hann var i.
á alt, sem hann tåk sjer fynr hendur. -vopnaður [-vohbnaOog] a. letbe-
væbnel. -vægi (-is) l-vaijl] n. n-t, der er af ringe Vægt, Ubetydelighed.
-vægur l-vaiqog] a. af ringe Vægt, uvigtig, ubetydelig: vegittn og 1.
fundinn, vejet og fundet for let.
1ÍÓÖ (-S, pi. ds.) [ljo":5] n. Digt, Sang: e-m verdur I. á munni, en
improviserer et Digt, en Strofe; is. i pi.: prAr/a foguri.; —- i IjóBunt,
paa Vers; frani koma /., þau löngu vóru súngin (Bp. I. 766).
Ijóða (a) llÍ0":ðaj vi. og vt. I. (yrkja) digte: £g I. mér ekki tit lofs
(StSlAndv. 1. 36); /. á e-n, tiltale en paa Vers. - 2. (syngja) synge: /.
Ivisöng þí>dum munni (GFrÚh. 79).
lióða annáll [ljo":&aan:aud>.| m. Rimkronike. -bök [-bo":k| f. Digt-
samling, -brjef [-brJE:i'l n. Rimbrev. -gerð [-gErí] f. Digtning, -hittur
[-hauhdoel m. en Slags gammelt Versemaal (jfr f^. Stutt ísl. bragfr. 41 ft.).
-kreppa (-krthba) f. Rimtvang. '-lag lU:q] n. Digt (GFrtJh. 220).
IjóBan (-ar) [ljo'':Can] f. Digtning, Diglen.
IjóÖalsmiöur [ljo":5asmI:öou] ni. Versemager, Digter, -sögur (-sö:qog|
fpl. episke Digte, -tök (-lö:kl npl. poetisk Greb (OS. XIV. 38).
tljóðbiskup [ljo"0blsgop) m. - lýBbiskup, suffragan Biskop.
lioficggian |l|o'.;SErj an] f. Æggen i Digt (SiSlAndv. I. 212). -elskur
I-clsgog] a. sangelsUende, digtelskende. -fræöi [-0 -fraiOl) f. indec. Metrik.
-frægur (-fraiqoy] a. besunget, berömmet i Sang. -glaður [-gla-Ood a.
sangglad, '^-göngull (-göyijgod^l a. vandrende i Digtning: minn I. bugur
(StSlAndv. I. 126). '-hvörf (-xwöri', -kvöry) npl. Forslummon af Sangel.
Digt : Þorsteinn situr efst og inst | efalaust hjá snilli 1 þar til lifsins I.
himl { lengja biliB milli (StSlAndv. I. 259). -kveOskapur [-kvrSsgaboQ,
-sgapoQ] m. lyrisk Poesi, Lyrik, -leikur [-Uigog, -Iri kog] m. 1. a. (leik-
ur i IjåBum) versificeret Drama, dramatisk Digt. — ° b. (söngleikur) Opera
(]s]s.). - 2. Ordleg i Poesi, is. Anvendelse af enslydende Ord mod for-
skellig Betydning i samme Strofe, olier andre Variationer. Ekspl.: HeiBar-
legur heiSinn mann I heiBi reiB i heiBi ; I EyBur aB því eiBa vann, 1 aB e('Ja
leiBa eyti (HSig. 94). -Itna |-li na] f. Verslinje: hvila sig eina og eina IjåS-
Ilnu (Eimr. VII. 195). -mil l-mauV] n. egl. digterisk Tale, 3: Vcrsdinje):
hun heyrBi sj.ilfa sig hafa yfir I. Hannesar Hjfs/ems (GFrAtt. 11). -m«li
l-maill] npl. Digte, -rænn [-raidv] a. lyrisk: hj.i flesluni nf-rrí skáld-
íagnahöf. (er m.ilblærinn) I. (Skim. '19, 93). -saga [-saqa] f. episk Digt,
Epos. -skåld [-sgault] n. lyrisk Digler, -skildskapur [-sgaultsgaboe.
Ijóðskrautuðu
505
l)ósdepr
-ssapoQ] m. LyriU, lyrisk Digtning, lyrisk Poesi, '-skrautuður (-s, -ir)
|-sgröy doSoo, -sgroyt-] m. Sangudsmykker : Bragi I. (StStAndv. I. 201).
• stafaSur |-sda vaSoQ] a. 1. (með sluðlum) stavrimet. — 2. digterisk;
SiSan hann var i Skilhalli hauslið I7S5 haíði þena Ijóðslaíaða Uf gagn-
tekiS hann QTrSk. II. 140). -stafaleysa (-u) [-sdavaleiisa] f. Mangel paa
Stavrim, -stafur |-sda voo) m. 1. (HSiq. 26) ^ höfuðslafur. — 2. a. is. i pl.
Ijódstafir, allilterative Bogstaver: setja Ijððsraft rjett; ~ tn'san er ekki t
Ijóðstöium (el. l/óðstafnum). Versets Allitteration er ikke rigtig. — b. Poesi,
Digt, Sang: Snild þlna ski'ldi hfsælum le]'fa '. Ijóðstöfum þjól (MJ. I. 84).
'-stiltur [-sdlXdog] a. stemt som Sang, klingende som Sang: tjóðsulí
fossalal. -stöfun (-sdö von] f. Anbringelse af Rimbogstaver; Allitteration,
Anbringelse af Stavrim i Vers ; Ljóðstöíunin heitir óblöndud, þegar hún
er hin sama i f\Tra og seinna vtsuparti ; en sé sin þeirra i huerjum visa-
parti (t. d. fléttu- og sléttubandaljóðstöfun), nefnist hun btönduS. Þegar
einhver galli er á Ijódstöfuninni, sem og ef seinni rímliðir eda einhverjir
þeirra ekki em samrimadir f~ samhendir) hinum f^nrri, er sagt, aS visan
sé ekki i Ijådstafnum (HSig. 26). ^-svanur [-sva nog] m. Digter, -sogu-
legur [•söqoU:qOQ) a. episk. - -songvaleikur [-5öyi]gvalci:goQ, -l£Í:kaD]
m. Vaudeville.
Ijóður (-s) |ljo ':i5oyl m. Lyde, Fejl : þessi /., sem var á xtt hans, gat
ekki orBiS honum að meini i augum skynsamra manna (]TrSk. I. 69);
Veil eg þann einn IjåB á ráði Hðskulds (HermJDr. 61).
tlióöæska [l)0":ðaisga] f. Barndom : Fyrst er hver maður ómáíi, því
næst leikur hann i Ijóðæsku (ÓDavÞul. 272).
Ijókka (a) [ijohgal vi. ^ Ijótka.
Ijóina (a) [ljo":ma] v. 1. vi. og v. impers. a. straale, funkle; skinne:
andlit hans Ijómaði af gleSt. ~ b. Ijömar af e-u, n-t slraaler: liómar af
degi, dagur l/ómar. Dagen gryr. — 2. vt. oplyse, bestraale, jfr. upptjóma.
— 3. ppr. t/'ómandi: a. skinnende, straalende: tjómandi solskin. — b.
som adv. overordentlig, udmærket: tjómandi fallegur, góBur osv.
■Ijöm,: lát |ljo ':malau:t| n. Tab af sin Glans, -lind l-llnt) f. npr. Navn
paa en Ko (jThMk. 227). -skreytlur |-sgrrihdoo) a. indhyllet i Straale-
glans.
liombjartur (Ijo'm bjaQdoe) a. klart flammende.
Ijomi (-a) (1jo'>:mi] m. 1. Glans. Straaleglans : /. solarinnar ; - andlitiB
i'ar i einum Ijåma (hele Ansigtet straalede) af gleði. — '2. (sverð) Sværd. —
3. npr. Navn paa en Hest.
Ijon (-S, pi. ds.) [Ijo";n] n. 1. Love: (Ordspr.) hægt er ad standa á
dauSu Ijåni, naar Hunden er dod, er Haren djærv; *l/óns rann, Jord. —
2. (feUibylur) orkanagtig Storm (Vf.).
ijona gryfja [Ijo ':nagrlv'ia] f., -gryf [-grö::^) f. Løvehule.
Ijónast (a) (ijo ':nastl vrefl. ^ ólátast, (om Born) göre Spektakler, lege
slöjende (Rang., Vf.).
Ijöna temjari (ljo'>:nalem jarl] m. Lovetæmmer. -veiði (-vei:!)!) f.
Lovejagt.
Ijón fjorugur (Ijo 'n fjö røqoQJ a. overordentlig fyrig el. livlig: gamli M.
i'ar 1. (Thlh. 93). -gáfaAur (-i] -gau vaOoo) a. höjtbegavet. -hjartaður
[-n -f}agdaðoe) a. lovehjærtet. '-parOur {-s, -ar) (-paroooj m. Leopard
(GTh. '95, 202). -rakkur [-rahgoQ] a. lovemodig.
I)óns bæli [Ijcn sbai li] n. Lovehule. Lovens Leje. -fólur [-fo-'doe,
•fo'toti] m. - -- Ijonslappi. -hluti [-(h)>.vdl, -(h)?.Y ti) m. Loveparlen,
Lovens Part. -húö (-(h)u^] f. Lovehud. -hvolpur (-zwo>.boe, -kvolpoej
m. Loveunge. -klo |-klo"] f. 1. LoveUlo. — 2, - Ijånslappi. -lappi
[-lahbl] m., -lumma (-IVm a) f. (Sch.) (bot.) Bjærg-Lovefod (alchemilla
alpina). -lopp (-lohpj f. 1. Oopp á Ijóni) Lovefod, Pote paa en Love. —
2. {hot. ) ^ Ijonslappi. -merki [-mEetJll n. Siiærnebilledet Loven, -maefira
[-maiöra] f. Lovinde, Lovemoder.
Ijónstyggur (Ijoon sdigoQ] a. overordentlig sky: /. bestur.
Ijónsungi (Ijo'nsuijQl] m. Løveunge.
Ij6ntegund (Ijom te qoni) f. Loveart.
Ijorast (a) [Ijo'irastj vrefl. slentre omkring, gaa langsomt og uden
bestemt Maal.
IjórÍ (-a, -ar) (lio":rll m. Lyre, Rogaabning i Taget; (gluggi) Vindue:
Ijóra lj6n, Hus OACit. 129).
1. Ijós (-S, pl. ds.) (Iio":sl n. Lys. I. 1. a. i Alm.: verði I.! vorde Lys!;
/. keimsins. Verdens Lys; i Ijósi, i Lys, ved Lys (mods. i dtmmu, > myrkri);
dagsl., solarl., tunglsl., lampal., kertal., gasL, rafl. osv.; (Ordspr.) þú
n (GJ.), du onsker at holde Lyset til
/., han er gaaet ud som et Lys. — b*
kirkelig Forstand : Ijðsanna heimur,
\em enginn maður hefur sjeB nje getur
sjeð. — 2. Lys (af en Lampe, Kærte el. andet): /. brann þar inni, der inde
brændte et Lys; bregða upp Ijåsi, tænde Lys (hurtig og til kortvarig Brug);
kveikja /., tænde Lys; slökkva (drepa) Ijósið, slukke Lyset; leita meS log-
andi Ijosi, (egl. soge med et brændende Lys ^:) soge noje og overall; vid
/., ved Lys: það er ah öðruvtsi a litinn við 1. en við dagsbirtu ; — vinna
vid 1., arbejde ved Lys. — II. overf. 1. anda á Ijðsið e-s, (egl. puste paa
ens Lys 3:) göre Skaar i ens Glæde; koma Í 1., komme til Syne, vise sig,
blive klar, komme for Dagen ; láta i ljós(i}, bringe for Dagen, aabenbare,
erklære: låta skoðun s(na t ljós(i}; — sitja e-m t Ijåsi f\TÍr e-u, staa en Í
Vejen for n-t: Það væri S)md fyrir mig . . . ad sitja þér t Ijåsi fyrir því,
sem Gud vill veita þér (IThPs. 78); / fiTsta lagt bar háttv. þm. rádherra
þad á brýn, ad hann hafi setið 'landinu í Ijósi f^TÍr (forhindret, at der blev
laget) hagkvæmu lånt (Alþ. 'U, B. M. 753); Eg vil þá ekki lengur en i
klukkutima sitja i Ijåsi háttv. tillðgumönnum (Alþ. 'll, B. 893); sitja sjálf-
uni sjer í Ijósi, skade sig selv ved ikke at benytte en given Lejlighed ;
vilt bera 1. ad hv
enhvers Næse ; hann er Udinn
Lysets Glans og Herlighed, i:
Lysverden ; Gud býr i þvi Ijå
standa sjer fivir Ijåsi, staa sig selv i Lyset; s/i (el. skoðaj e-ð i e-u Ijåsi,
se n-t i en vis Belysning, i et vist Lys: jeg hef ekki s/ed málið i því ijósi
fin-, jeg har ikke for set Sagen i det Lys; bregda (el. varpaj ny/u Ijåsi y fir
e-d, kaste (nyt) Lys over n-t; þad verður aldrei L ur þessu, det bliver
aldrig til noget; Þvi gat þá ekki ordid 1. ur því (hvorfor kunde det ikke
blive til noget), f\TSt þid vildud þad bæBi (ThTh. 7). - 2. om Mennesker:
Lys, stilfærdigt, roligt Menneske : hann er blessad /.; — Ijåsid mitt, mil Lam.
— 3. Livets Lys, Liv: ur þessu Ijåsi, bort fra dette Liv. — 4. = þjafaljas.
2. Ijös [ljo":sl a. I. 1. (bjartur) lys, klar: Ijås dagur, lys Dag; það er
ordid Ijåst, det er blevet lyst. — 2. a. (Ijåslitur) lys : Ijåst hår. — b.
(leirljås) hvidlig gut (om Heste). — c. om Fedt: þad er ekki nokkur !.
5gn i kjotinu. — II. 1. (greinilegur) tydelig, klar; (skyr} anskuelig. — °2.
(mus.) /. endir (adalendir), fuldstændig Slutning (SEHlj.). — 3. n. Ijåst:
a. klart, tydeligt, indlysende; e-m er e-d Ijósi, n-t er en klart, en er
klar over n-t. — b. som adv., comp. Ijåsara, superl. Ijåsast, tydelig, klart:
bad er Ijåsast (— tiklegast}, det er (hojst) sandsynligt.
1. Ijösa (-U. -ur) (l)0":sa) f. Dim. af Ijosmådir, Jordemoder.
2. Ijösa (a) (lio'':sa] v. impers.: Ijåsar, det lysner: Ijåsar nuna loks i
blån (StgrTh. i Eimr. IX. 167).
Ijósa beita (ljo":sabei:da, -bpi:ta1 Í. hvid MadJng, Mading, bestaaende af
Fisk. -biöa [-bi:öal f. lang, smal Kasse som en Slags Hylster til at bære Tran-
lamper i til Stalden (Sch.). -blæja (-blai:jal f. Lysslor. -branda (-bran da)
f. (Mýv.) - l.bleikjaS. -burður (-bvr öoq) m. Bærenaf Lys (Sch.). -dýrð
\-á\xd\ f. Lyshav, -dunurt [-du:nYot] f. (bot.) en Art Dueurt (epilobium
lactiflorum). -gangur [-gauijgoQ] m. 1. (eldingar) Lynen: þaB var mikill
1. i nått, det lynede stærkt i Nat. — 2. Brænden af mange Lys, megen Brug
af Lys: þa mikid lýsi eydist i þennan Ijåsagang, þá vinnur þad sig upp
(SBrGr. 25). -garn (-gadv, -gar dvj n. Vægegarn. -geyfa l-rjei:val f.
Illumination, Fyrværkeri: Stårar Ijåsageyfur (illuminationes) kunna og at
leida eptir sig somu verkun (3: sem snjåbirtaf (LFR. X. 39). -hald (-halt)
n. ti- (kertasijaki) Lysestage. — 2. = Ijåshold : hun launadi honum Ijåsa-
haldid (GTh. *06, 92). -hjálmur (-f)aul mon) m. Lysekrone, -hiortur
[-f)ÖQ'doQ] m. se hjartarleikur. -hringur (-heiq-goQ) m. Krans af
Lys. -kveikir (-kv£Í:r)lo, -kvcii^.tg) m. Lygtetænder. -kveikja (-kvei:rja,
-kvEÍ:(a] f. Tænding af Lys (Kip. II. 151).
Ijosalda (lio':s3lda) f. Lysbolge.
I)6saleit (ljo":saiei:t| f. Sogen ved Lys, omhyggelig Sogon : leita 1.
liósálfur (ljo":saulvog) m. Lysalf.
Ijósa lykkja (ljo":salihrja) f. ^ Ijösastör. -plata [-plaida, -pla:ta] f.
Lysestage, -rak [•ra:k] n. (Brei&d.) Ijósrak. -rÖð [-rö:^] f. Lys-
række, -rok [-rö:k] npl. se Ijósrak. -skifti (-sglf di] npl. Overgang fra
Lys til Morke el. Morke til Lys; Tusmorke, Dæmring: i Ijåsaskiftunum,
ved Mørkets Frembrud; ved Daggry, -skjottur (•sgo'^hdoQ) a. (om Heste)
hvid med lysegule Flækker el. Pletter paa Kroppen (Pletternes Farve er
leirljås, s. d. O.), -skraut (-sgröyitj n. Lyspragt; Illumination, -skæri
(•sijai:rl) npl. - tjósasox. -slikja [-sll:()a, -slli^^al f. lys, blod Farve.
-stika (-sdl:ga, -sdl:ka) f. — IjósastjakÍ. -stikulilja [-sdi golll ja, -sdlko-l
f. Lysearm. -stjaki (•sdia:(il, -sdja:^i] m. Lysestage, -stor (-sdö:r) f. (bot.)
tosnablet Star (carex rostrata). -söx [-sö/ s) npl. Lysesaks. -verk |-veo k)
npl. Arbejde ved Mælken og i Spisekammeret overhovedet.
Ijós band llio-:sbantl n. Spektrum, -barn l-ba(r)dv] n. (ifr. Ijåsmådir)
Barnet i Forhold til den Jordemoder, der har hjulpet del til Verden: Þad
var venja Elinar, ad hafa Ijåsborn sin heim med sjer, og halda þau medan
mådirin var veik (BrJÞf. 29). -baugur (-böy qog] m. Lyskres. t-berari
(-a, -ar) (-be rarl) m. Lysbærer, Lysbringer, -beri (-be ri] m. I.
(lukt) Lygte. ~ 2. Hylster til at bære Tranlamper i (jfr. Ijåsabida): f
kolunni logar á kveyk og lýsi og er hun jafnan borin med Ijåsinu logandt
á i fjåsid t hulstri nokkru, sem til þess er gjort, og 1. heitir, og Ukast er
timburhúsi i lögun med hvSssum þakhornum ; liiid og lagt op er haft nedst
vid botninn á Ödrum enda Ijåsberans, og þar er kolunni rent inn i (jAÞj.
I. 237). — 3. Lygtesvend: fáta Ijåsbera ganga i undan sjer. — 4. (bot.)
Bjærg-Tjærenellike (viscaria alpina). — 5. (kern.) Fosfor, -bif (-blf] n.
Lysets Bæven, bævende Lys: lágbygdin lýda . . . er Ijåsbifi slegin (MJ. 11.63).
-birta (-bl^da] f. kunstig Belysning, -bjarmi (-bjarmll m. Lysskær.
-bjartur (-bjaQdoe) a. 1. lysende: Ijåsbiartar råkir á sjånum. — 2. lyse-
blond: Ijåsbjan har. -bUleitur [-blaukidoQ. -leitoo] a. af en lyseblaa
Farve. -bUr (-blau r) a. lyseblaa. -bleikur (-blei goQ, -bln koo] a. lyse-
bleg, -blettur (-bUhdoel m. Lyspunkt, -blik (-bil k] n. Lysglans: O^
Ijåsblikid gerdi mig h.ilfblinda og háliskygna (GFrÓI. 155). -blossi [-blosl]
m. Blus. -bogi [-boi jl) m. Lysbue: hann ålti ad athuga nordurljås og
einkum i hverri átt Ijåsboginn væri og á hverjum tima (ÞThLfr. 111. 98).
-borinn (-bonn] a. lysfodt. -brandur {-brandool m. Lysfakkel, -breyt-
ing i-breidiijk, -brti I-] f. Lysskifle. -brigÖi l-brlqöl, -brlgOl) npl. I.
vekslende Lys og Skygge: Aftur á måti voru skuggahlidar þeirra åvenju-
m\^kar og skuggarnir langir og kolsvartir. Vard sumum ekki sidur star-
sýnt á slik /. (JTrL. 139); En bezt så eg augun og Ijåsbrigdin Í þeim
(GFrÓl. 113). - 2. Lysning: Þær hafa fylgt mer og gert mér 1. firir aug-
um, þó ad oft hafi dimt ordid i einstiginu (GFrÓl. 8). -brjótur (-brjo-d-
OQ, -brjo" Ioq] m. 1. Lysbryder: Landbáran láréita geisla \ med Ijåsbrjåti
klýfur (GFrUh. 50). - 2. fl. i sjånauka osfr.) Linse, -brot [-brot] n.
Lysbrydning, -brotslitur (-bro(t)sll:doQ, -\\:\oq\ m. Spektrum, -brots-
rannsökn (-bro(t)sran so-hkv) f. Spektralanalyse. - -brotsviti I-bro(t)s-
vl:dl. -vl:tll m. Linsefyr. -bruni (-brYnl) m. Lysbrænden. -brúnn I-brudv]
a. lysebrun, -bært l-baiot) an. saa stille Vejr, at det er muligt at bære
et Lys, uden al det slukkes: þad er /, lifi. -dauhir [-döyvaol a. svagt
lysende, -depill (-di bid/., -dep-j m. Lyspunkt, -depra [-dt bra. di pral
64
liósdfll
506
l(úflingahittur
f. dæmpel Lvs. -dfll [-did?.l m. Lysplet. -dyro 1-dlrðl f. Slraaleglans.
-dragandi [-draqandl) a. tosforiserende. -drekkandi l-drrhgandl] m.
Lyssuger; - som a. lysdrikliende, lyssugende. -efni l-Ebnl) n. Lysstof.
-evg(6)ur [-eiqoo, -EÍqDoo, -tigSoel a. lysöjet. -elsUur l-elsgoo] a. som
holder af Lyset, lyskær. -engill [-fiijrild;.] m. Seraf. *-fari (-a, -ar) |-farll
m. I. Lysbringer (3: Solen): nu mumu I. I á lopt um stiginn (IHall. 208).
- 2. (himinn) Luften, Himlen, Æteren, -fiðraöur [-flSraSoel ,a. lys-
fjedret: Låttu, drottinn, lifi halda i Ijósfiðruðu dalsins prýði (GFrUh. 78).
-fleygur [-fldqoo] m. Lyskile. -Huga l-flvqa) f. en Slags Sommer-
fugl, -flötur [-flodoo, -flöloel m. lys Flade. -fræBi (-frai Ol) f. indec.
Lyslære, Optik, -fullur [-fYdloo) a. fuld af Lys. lysfuld. -fælmn 1-farl-
in) a. lyssky, lysræd, dagsUy, solsky, -fælni [-failnl) f. indec. Lysskyhed.
-færi l-fai ri] n. Belysningsapparat. -geislabrot |-f]eisIabro:tl n. Bryd-
ning af en Lysstraalc. -gcisli [-ijtisll) m. Lysslraale. -gjafi (-a) l-r,a vil m.
1. Lysgiver, Lysbringer: þvi hefir hun (3: morgunsljarnan/ ag kolluð tvnð
Liósgjafi (Lucifer) (Urs. 30). - =2. Fotogen (]s7s.). -gjöfuU l-fjSvodJ.)
a. rigt lysgivende. -glaSur (-glaDoo] a. lysglad, glad ved Lyset, -glampi
l-glaubl, -glampil m. Lysglimt, -gljá [-gljau] f. Lysglans. -glæra
i-glai ra) f. svagt Lys. -glaeta [-glai da, -glarta] f. svagt Lys, Lysglimt,
jfr. glæta. -gráð [-graua] n. flimrende Lys: liósgráðið á snæfjollunum
(Eimr. IV. 60). -grár 1-grau r) a. lysegraa. -graenn l-graidv] a. lysegrön,
saftig grSn. -guð l-gvva] m. Lysgud, Solgud, -gullinn l-gYdlln) a.
guldgul, -gulur (-gv loo] a. lysegul, -haf |-(li)a r] n. Lyshav, -hår
l-(h)aur| a. lyshaaret, blond. -hátíS l-{h)autiai f. Lysfest. -heimur
[-(h)cimoel m. Lysets Verden, -hlið l-(h)>.l 5] f. Lysside. -hlif l-{h)>Av]
i. Lysskærm. -hnöHur [-{h)vöhdoel m. lysende Klode, -hraði |-(h)yaöll
m. Lysets Hastighed, -hringur |-(h)eil)goe| m. Lysring. -hræddur
l-(h)eaidoel 3- W'sky. lysræd. -hvel [-/we /, -kvt- /) n. Lysskive, Lys-
side: /. á sljömu. -hvolf (-/wolw, -kvolw) n. Fotosfære, -hæö l-(h)ai 3]
f. Lyshðjde: /. uilans er 175 fei yfír ílæBarmáli (PThLys. 1. 83). -hæfur
l-(h)aivogl a. moden til Lyset, som er værdig til Lyset (o: Oplysning):
/. andi (JHall. 191). -hærSur |-(h)airöool a. lyshaaret, lys, blond, -hold
(-(h)öltl npl. (jfr. Ijósahald) i Talem.: launa e-m Ijóshöldin, hævne sig paa
en ; Eptir það vila menn ekki til, að Jan hafi bekkzt til vid pråfast né
heldur ad próíastur hafi launað honum Ijóshöldin med öðru en þessu
(]Apj. I. 589). -jarpur l-iaobaol a. lysebrun: /. hestur; I. á hår.
Ijósi (-a, -ar) [ljo":sll m. Mand, som har hjulpet ved ens Fodsel : hann
l)6ska (-U, -ur) |ljo»s
Ij6s ker [Ijo":s^er] n. i
'75, A. 94). -keraburöui
bur |-f,frafor ðabu r] n. L
terneskærm, l.anternebræt
al f. (Navn paa en) lysegul Hoppe.
Lygte; (á skipi) Lanterne. — b. Ildkasse (Stj.
l-íerabYrðog] m. Lanterneforing, -keraforða-
nternemagasin. -kershlif 1-Iie8s(h)>.i:y) f. Lan-
-kersslaur [-^tnsdöy:r] m. Lygtepæl.
Ijoski {-a, -ar) lljo..sr)I, ljo"Sga(e)l m. 1. (niri) Lyske (BH.). - 2.
Moderskede (vagina) (BH.).
Ijðs kyndill |ljo":s^Indld).l m. Lysfakkel: Ijåskyndlar eSa kerli i hverj-
um enda krossins (ÖDavVik. 130). -korgóttur [-korgo"hdoel a. af en
lys, grumset Farve: Ijåskorgått hrfssa (Þjóö. VI. 285). -kringla [-kriljla]
f. Lysskive, den lyse Side: /. st/örnu, jfr. l/áshvel. -króna |-kro»na) f.
Lysekrone; (á W/a;. Linseapparat (i et Fyr), -kveikir [-kvciijln, -kvei'^lQl
m. Lygtetænder, -kveikur (-kvcigog, -kveikoo) m. Lysevæge, Væge
(LFR. VIII. 201). =-k5nnu6ur |-kön oöoq] m. Spektroskop, -laus
Í-löys] a. 1. (an Ijåssj uden Lys. - 2. (sem ekki logar) ikke brændende,
ikke tændt, -legur [-Ifqogl a. klar, tydelig; — adv. -lega. -leikur [-leigog,
-Itikon) m. Lyshed. -leysa (-u) [-Ipisa] f., -leysi (-is) [-Itisll n. Mangel paa
Lys. -leitur (-Ifi dog, -Ifi tog] a. lys, lysagtig, af lys Farve. = -letra
|-1( dra, -letra) vi. = Ijösprenta. ' -letrun 1-lf dron, -le tron) f. =
Ijósprent. = -lelurstunga (-lEdogsduriga, -lelog-] f. = Ijósstunga.
-lilaOur |ll daSoo, -li taOogl a., -litur [-11 dog, -Il tog] a. lys, lysfarvet:
-loft (-loftl n. Lysgas. -log [-\oq] n., -logi [-loijl] m. Blus, Flamme.
-magn [-magv] n. Lysstyrke, Lyseævne. -mål (-mau7] n. Lysgrænse,
Afstand, som Lyset kan naa lil : þvi þar skin i liásmáli all sem hann ann
(SIStAndv. I. 280); (forsælaj skugga-m\md dregur i nyfallinn snjå I unz
hue hver lir Ijåsmåli er Min (StStAndv. 1. 218-19); við I. vilsi'ns hugar
llkar sjånir sveima (SiStAndv. 11. 48); koma i /., komme i Lyset, komme
saa nær el. i et saa stærkt Lys, at det kan ses: Þa er refurinn kom i I.
(Br)BóluHj. 34); (nm fiska) komme saa nær op til Overfladen, at en kan
ses (om Fisk) (]AÞj. I. 635). -máUringur (-maulsriijgog] m. Ryk, som
Havkalen gor, naar den kommer tæt op til Overfladen (i liosm.il) og bliver
Lyset var(Vf ). -matur (madog, -ma tog] m., -mcti (-is) |-mc dl, -me ti)
n. Belysningsmiddel, Materiale til Lys, spec. Tran el. Talg. -miOja [-mloja]
L optisk Centrum, -mynd (-mini) t. Fotografi, -mynda [-mlnda] vt.
fotografere.
Ijósmynda b6k |lio":smlndabo»:k| f. Album (med Fotografier), -fræði
|-írai:Oll f. indec. Fotografi. -gcrO |-l)eril t. Fotografering.
Ijósmyndari (-a, -ar) (ljO'-:smIndarI] m. Fotograf.
Ijosmynda safn |ljo ':smlndasab v| n. Samling af Fotografier. -Stofa
|-sdo:val f. fotografisk Atelier, -taka |-ta:ga, -ta:ka) t. Fotografering.
Ijös möBa (Ijo ':5mo"0a| f. Lyslaage, lysende Taage, lysende Dampe:
hlå og h.ilfgagns.r hilamåBa ir.i deginum liSna, /., huldublik (QFrÓI. 155).
-mófiir |-mo'i Olg) t. lordemoder. -mðCurlaun l-nio"i5orlay:nl npl. lorde-
moderlðn. -möfiurumdæmi |-mo"DorVm daimlj n. lordemoderdistrikt
-móeyg(0)ur |m0" ciq(0)on, -mo " rigSogl a. med lysebrune Ojnc. -m6-
rauBur |-mo- rSyOog, -moröyO-) a. lysebrun, -nil 1-nau /) f. (Skag.) 1.
bleikja 3. -op |-o p| n. Lysaabning. t-panni |-pan a| f. kola. -prent
l-prtvl, -print) n. Futolypi, Lystryk, -prenla l-pri-vda, -prrnla) vt. foto-
lypere, lystrykke, -rak [-ra k] n. Væge. -rak (-rauk) f. Lysstribe. -rauOur
l-roySon] a. lyserod: /. á hår, med rodblondt Haar. -reykur (--figog,
-rfikogl m. Os. -rönd [-rönt) f. Lysrand.
Ijossengill lljO"s:EÍr)ljld).l m. Lysets Engel.
liós skýla (lio":siji la) f. Lyseskærm. - -skrå 1-sgrau) vi. fototypere.
fotografere: /. 511 handritin (Alþ. '11, B. 11. 394). -sproti [-sbrodl,
-sbrotljm. smalt Lysbælte. ~ -stunga (-sduijga) f. Fotogravure, Fototypi.
Ijósta (lyst, Ijóstum; laust, lustum; lysti; lostifi) [lio'sda; list,
löyst, lYsdom; Ils dl; losdrå) v. I. vt. med acc. (slå) slaa (med en Bibel,
af al del sker pludselig): /. e-n kinnhesi, give en et Ørefigen; /. á rf|T,
banke paa Dören. — II. vt. med acc. (hitta) træffe, ramme: eldingin laust
húsiS, Lynet ramle Huset; eldingin laust i húsið. Lynet slog ned i Huset;
uera þrumu lostinn, være som ramt af Lynet, som himmelfalden, aldeles
ude af sig selv af Forbavselse ; /. e-n steini, slaa, ramme en med en Sten ;
vera steini lostinn = vera þrumu lostinn. — III. vt. med dat.: /. ár-
unum i s/'óinn, dyppe Aarerne i Soen ; /. eldi i e-ð, antænde n-t ; /. upp,
') /. upp ópi, skrige op ; /. upp hrópi, udstode, raabe Krigsraab ; t') I-
e-u upp, opdigte n-t (et Rygte); ') angive n-t (hemmeligt), afslore, robe
n-t, se Ijåstra; I. e-u vid, anfore n-t (uvirkeligt) som Grundet. Undskyld-
ning. — IV. impers. om hvad der paakoramer pludselig : óveðri laust å,
der opstod pludselig et Uvejr; fylking(un)um laust saman. Hærene stodle
sammen : laust þ.i i bardaga, da brod Kampen los.
Ijós timi lljo":sti ml] m. den Tid, Lys er tændt: i skammdeginu er Ijås-
timinn langur. -tyra (-tira] f. Praas. -titringur {-lldriijgog, Irir-) m.
Lysets Vibration. -toUur [-todlog] m. Lyselold. -tora |-t0'ra) f. 1. (lilil
skima) svagt Skimt af Lys. — 2. (litið Ijés, einkum kertaljós) lille Lys, Praas.
lióstra (a) lljo"s dra] vt. 1. med acc. a. slaa, stode (= Ijåsta). — b.
spec. stange med en Lysler: /. silung, I. laxa. — 2. med dat. /. e-u upp,
aabenbare, angive, robe n-t: /. upp lesmdarmåli.
Ijóstur (-urs, -rar) [Ijo-s dog] m. 1. (högg) Slag. - 2. Lyster, Slang
med ]ærnspids, anvendt til Fiskefangst, spec. af Foreller og Laks (LFR.
VII. 41) (Vf.).
Ijós tæki [lio":staif)l, -tai-^l] npl. Redskaber til Lystænding: (i vita)
Lysapparater (i et Fyr), -tær [-tair] a. lys og klar.
Ijosubarn [l)o":søbadv, -bardv] n. — Ijósbarn.
Ijós vaka ll)0":sva ga, -va ka] f. Vaagen ved Lys: Þi tekut I. þír viB,
sem dagsljås þrýtur (BHArnb. 73). -vakakynjaöur (-vaga^lnjaöeg, -waka-j
a., -vakalegur [-vagalE:qog, -vaka-] a. æterisk, -vaki (-a) [-valjl, -vail)
m. 1. (Ijåstimi, l/åsvaka) den Tid, der er tændt Lys, den Tid, der vaages ved
Lys: jeg kom þangað i Ijåsvakanum. — 2. Æter: hann (a: geimurinn) er
tåmur, ad v/er holdum, nema ad Ijåsvaka til, er aungva gjorir firirstodu
(Urs. 89). '-valdur (-s) [-valdog] m. Lysels Herre (MJ. IV. 26). -vant
i-vavt, -vant] an.: e-d er Ijåsvant, n-t kan kun göres ved god Belysning,
kræver godt Lys : er hun var ad saumum, ed.i gjSrdi eitthvad annad, sem
I. þótti (]ThMk. 9); (Ordspr.) þad er ekki I. ad vinna, þó ^»ráj se ad
tvmna, Traad kan tvindes uden Lys. -vegur [-vtqog] m. Lysels Vej.
*-veig i-vci <7] f. Lysvin, Lysdrik, Lysbad: vorsålin, sem þvær þad (3:
blikahöíudid) i Ijosveig sinni (GFrUbl. 27). -vellóttur [-vtdlo-hdog] a.
lysegul (om Faar) (VSkaft.). -vcrk j-vEgk) n. = Ijósvinna. -viBi (-is)
l-vrOl] n., -viBur 1-vI Dog] m. lyst Ved, spec. (^ fura) Fyrretommer (Skaft.).
-villa l-vldla] f. (Lysets) Aberration, -vinna [-vlna] f. Arbejde ved Lys.
-vængir [-vaiijijlo] mpl. Lysets Vinger. -þráBur [-þrau Sogl m. Lystraad.
-þörf l-þöri'l f. Trang til Lys; Nodvendighed af kunstigt Lys.
Ijótka (a) (Ijo'.hga, lio"hdgal vi. blive hæsligere, torgrimraes.
Ijót legur lljo":dlEqon, ljo»:t-] a. hæslig, styg; - adv. -lega, paa en
styg Maade. -leiki, -leikur (-leifji, -Ici^i, -Ifigog, -leikog] m. Styghed,
Hæslighed. -limaBur (-Irmaiog] a. med hæslige, vanskabte Lemmer,
-lyndur i-llndog] a. gnaven, vranten: lála mis ■'«" lialltmdan i fridi
(ÓDavVik. 224).
Ljólunn [ljO":don, ljo":ton) f. npr. Ljotun.
Ijótur llio-':doQ, ljo";tog, n. Ijo^ht] a. I. (åfridur) grim, slyg, hæslig:
a//r,i manna Ijat.istur: Ijótt hus; Ijðtt landslag. — II. overf. 1. ond, hæs-
lig: /. låstur; Ijåtar adfarir; — tala Ijått el. hafa Ijott i munninum :>: blita,
bande; (Ordspr.) .'prr er l/olt en fjanda sje likl (G].), stygt er stygt, men
Fanden behover det ikke at være; þad er all lastvert, sem Ijått er (G].),
alt vederstyggeligt er værd at laste; Ijåti karlinn (el. si vondi), den Onde.
— 2. slem, ærgerlig, kedelig : þad var Ijåta sagan, det var en slem Historie ;
þad eru Ijatu vandræiin med ad W kol hjer I vetur, det er dog forbistret
vanskeligt at faa Kul her i Vinter. - 3. acc. sg. m. liétan som adv.: þad
er Ijótan, det er ærgerligt, slemt, kedeligt.
Ljótur (-S, -ar) lljo":dog, ljo»:log, lio»:ts, Ijo's ] m. npr. Ljot; ogs.
som Dim. af Arnl/ótur.
liúfa (-U, -ur) lliu:va) f. (som Kælcord til Kvinder) is. med Art.: Ijtifan,
min kære, lille, sode Skal el. lign.: Vertu sæl, vor litla Ijúfan bllda (Ml.
IV. 162); Litla góda Ijúían min (ODavÞul. 266).
Ijúf fengi (-is) [ljuf;tiljgi) n. 1. (þ.td .id vera Ijuffengur) Velsmag. - 2.
(Ijuffengur matur) Lækkerbisken, -bid. -fengur [-f:F:ijgog) a. lækker.
•.gySja lljuv glOja] f. Gratie. -hjartaBur |-f -fjagdaBog) a. kærlig sindet.
-létur I-v-lau dog, -lau tog) a. mild i sil Væsen, -legur [-lEqog) a. I. be-
hagelig, yndig, liflig : /. söngur. - 2. (elskulegur) elskværdig, venlig. - 3.
adv. -lega; (vndislega) yndig, liflig; (elskulega) cliUvxTdii; (gjarna) gærnv.
-lyndi (-lindt) n. blidt Sindelag, elskværdig Karakter: Gaf jeg þvl ðllu
(a: konungsfólkinn) myndir af mier .iplur, sem það tak vid med I. (Elsk-
værdighed) (EiÓlLf. 74). -lyndur [-llndog) a. af en elskværdig Karakter.
Ijúflings hittur |ljuv lii)s(h)auhdogl m. = fråhend, mishend, skåhend
dverghcnda (jfr. d. O.). Ekspl.: i., liidaþittur , Wnffrim finnst | (;/ efius
Ijúflingsmát
fluttur, cfur stultur allra minnst (HSig. 66). -mál |m»u:/l n. 1. a.
fmál huldumanns) en Ellemands el. Huldremands Sang el Tale - b. . pi.
spec. Digt af en Ijuflingur. indeholdende Velsignelser el. handlende om Kær-
lighed, deraf i Alm.: Kærlighedsdigt: Vonin . . . gerð, þe,m bh3 að unaðs-
legum IjuHrngsmålum (ÞGjUf. 104). - 2. Yndlingssprog : gnskan er mitt
1. -rödd I-rot 1 f. den elskedes Stemme.
Ijuflingur (-s, -ar) [Ijuv liijgoQ, -ÍQsI m. 1. (huldumaSur) Alf, Elle-
mand. - 2. (uppáhald) Yndling. , , .■ j ,,„,
Ijúf mannlegur (liuv manle qoo, lium:an.l a elskværdig: adv_ -lega
-menni (-is, pi. ds.) [-men i) n. elskværdigt Menneske -menska (-u) ,
1-mensgal i. Elskværdighed, -meti (-is) 1-me dl, -metl] n. Lækkerbisken
-róma |-v -ro^ma] a. indec. med en blid Stemme, -samlegur |-f -samlrqool
. mild venlig- - adv. -lega. -sår i-saurl a. bitter og behagelig tillige:
Hrem gleði fi'Igir minrmgu þroska hans. I. (ÞQiD. 77). -semd l-semt) f.,
-semi I-SEmll t indec. Venlighed, Elskværdighed, t-skapur [-sgaboo,
-sgap-1 m Glæde: Sé oss ti! tjúfskaps lukkan góð Qån lærSi i ]AÞi. II. 187). ,
1. Ijufur (-S, -ar) (Ijuivoel "-. i Forb. som: Ijufrinn mmn. min j
kære, sodeste. , I
2. liufur ll|u:voel a. I. I. kær, elsket: vera /• e-m være en kær. - :
2. mild, blid, venlig, elskværdig: hann var I. vig alla; ~ golt er a9
eiga margan Hiian, ei I.Vv er aS skif.a. naar lidet blandt "»"3e skal
deles, en Dvd er Beskedenhed: lillu ma med Iiufum skifta. - i. viUig. ^
vera I á e u være villig til n-t; (Ordspr.) hægt er Ijúfan að lokka (GJ.)
el så er snar, tenginn. sem I. ter með (SchMál.), den er let at lokl,e som !
efier vil hoppe. - 4. behagelig, kærkommen; l,uf, sen, lei„. Sod. som I
ondt: hvori sen, honum fhenni) var In.ft eða lettt hvad enten han (hun
svntes om det eller ikke. enten han (hun) peb ^ '" /"S,,.;,"- "" ''"''
som adv.: (Ordspr.) så kært vill hafa skal Ijaf, lata (SchMal.), den Ven- I
lighed vil opnaa, maa venligt te sig; - comp. Ijúhra. heller, mere kær-
kommen: honun, var Hálara að fara. han vilde hellere re,se
Ijúfvindi (-is) [liuv:.ndil n. behagelig Bor Medbor (NI.).
Ijúga (Ivg.ljúgum; laug.lugum; lyg.; log.B) l|u:(q)a; '••';.ll"W-
om; 1öv:í, IV:qom ; li:il ; loi:jlfll vi. og vt. med dat. lyve: I. t. (Ordspr.
°g Valema.,d.r) í.a.í.<« f,rr. og laugs.u nu OAPj. 11.23): e-n, er ,,et,un,
að I en kan sno en Logn uden Ten: (vulg.) hann 1,'gur me,r en hann i
migur. han lyver mer end han pisser o: lyver stærkere end en Hest
kan rende; hann 1,'gur svo bitarnir bogna. han lyver saa Bjælkerne maa ,
revne under Loftet; /. á annan tening. en stela á annan Wve med den
ene Tærning men stjæle med den anden ; Ijug og stel, far og fel (G).),
lyve og stjæle folges gærne ad; þá skal I. litlu vIB. ef liggur a (G].),
man skal smore en Kende paa, naar det kniber; l,ugð„ e,, og segdu
ei heldur alljain, sannleik ^Q^.). lad være at lyve, men tal dog ikke Sand- ,
hed i Utide; Ijettbær er login sok (GL), lojet Skyld er let at b««; ^ PP-
loginn: (Ordspr.) sjaldan bitur log.n sok (GL). s,ælden bider lo.et Skyld.
- 2. med præp. og adv.: /. (e-u) á e-n. lyve en noget paa ; le-,.ade-m,
fortælle en en Logn om n-t, binde en en Logn paa Ærmet; / e-u ,e-n
lyve en fuld af n-t ; /. til um e-S. lyve om (angaaende) n-t ; /. t,l nafns
opgive et falsk Navn; /. e-u upp á e-n = I. e-u i e-n. - 3. med acc: /.
..„ !unan. tude en Ørene fulde. - II. is. refl. Ijugast, ftrejaa«> v.se sig
som falsk, glippe: mun ei Húgasl ófriður: - n,l hefur veBr,S logið, komin
rigning, þegar von var .i sotskini.
tljiigari (-a, -ar) lliu:(q)aril m. ^ lygan. , . ,• i
jl ug eiOur lliu:(q)FÍ OoqI m. Mened. -fróOur ll,u:fro..öoe, m.-\ a
U(,.g?nn, logna tig; (óáreiöanlegur) upaalidelig. slet underrette : (Ordspr.)
/ .„aBurkann llka aB vera sannfróBur (G].). Logneren kan til Tider sige
Sandhed. - 2. IHÚgspár) som spaar galt om Fremtiden: varB hann e,l
aB l>r,-(GKonÆf. 285). -gögn lliu:gögv| npl. falske Beviser i en Sag. -yrBi
(-is. pi. ds.) |liu:(q).r5,| n(pl). Logn. t-kviöur Il|u:kv, öon] m. falsk
Vidnesbyrd for Retten, -spår lljuy.sbau r] a. hvis Spaadomme ikke gaar .
Opfyldelse, -vitni [liu:vlhdn.. liuq-] n. falsk Vidnesbyrd, -votfur (-vohd-
ool m. falsk Vidne. ,. , ,■ , ,x i
IjúUa (lyU; lauk. lukum; lyUi; lokið) llju:ga, l,u:ka ; l.:k; I6y:k;
IV:gom. lY:kom ; ll:ijl. h:V ; \o:VB, \c:i.iB] vt. med dat. og vi. I. (loka)
lukke- i c-u aflur, lukke n-t i; /. e-u upp. aabne n-t; /. upp hurB, aabne
en Dör- / upp i\-rir e-m, aabne Dören for en; /. upp augunum. slaa
Ojnene op: i .„orgun. þegar jeg lauk upp augunum, - Luppmunmnum,
aabne Munden: hann I. ekki upp munninum. han aabnede ,kke Munden,
sagde ikke el Ord. - II. /. e-u. I. viB e-B, tilendebringe n-l. ende
slutte, blive færdig med n-t: 1. /. måli sinu. slutte sin Tale. udtale;
/ viB e-S, I. e-u til fulls, göre fuldstændig Ende paa n-t, sætte Kronen paa
n-t ■ /. viB prof, I. prof i. absolvere (lage) Eksamen : /. v,B molun, udmale ;
(Ordspr.) langt er komiB. þ.i lokiB er (G].), da er man kommet vidt, naar
Værket er endt. - 2. l/úka. og abs. /. e-u, spise sin Mad op: ,egge, ekk,
lokiS þvi, ieg kan ikke spise det hele. faa det hele ned : / .-r skal. ask,,
bolla. spise el. drikke (lomme) hele Indholdet af en Skaal, as*ur Kop.
-. 3. med præp. og adv.: /. e-u af. slutte n-t, blive færdig med n-t, góre
en Ende paa n-t: illu er hest af lokiB, ondt er bedst endt; /. s/er
af. ') gore sig færdig; /. af sjer sen, fyrst, gðre sig færdig hurtigst
mulig; ') (= hægja sier) forrette sin NodtorfI; - ml verBur yf.r aB !. n,eB
okkur, nu maa der komme til et Opgor imellem os! nu maa der kæmpes
ud!; /fr nu vel aB v,3 reynum. þar „I yfir lýkur meB oMur (Herm]Dr
108): /■ "PP S^rð (sittagerS). afgive en Forligskendelse ; elliptisk lUdtr.: /.
(^\.lúka) lofsorBi á e-S, rose n-l: hann lauk miklu lofsorB, a bokma. han
udtalte sig meget rosende om Bogen; /. viB e-B = /. e-u, se II. I. - "1.
a betale /. (el. I,ika) skuld, betale en Gæld. -b.gðreop: t. re,kn,ng-
um (el. viBskiftum) sinum viB e-n. gore op med en ; fKrir hvert ,llrrB,. sen,
507 lóBarnám
mennirnir mæla. skutu þeir å dåmsdegi reikningskap hika (slaa til Regn-
skab). - IV. forrette, udrette: 1. erindum sinum. - V. impers.: e-u
ll'kur, n-t horer op, n-t ender, er forbi : nii er okkar vináttu lok,3, nu er
vort Venskab forbi ; lauk svo þessum málum, aB . . .. denne Sag endte
saaledes, at . . .; (Talem.) litiB var, en lokiB er, kun lidt det var men
(ogsaa) endt det er; nii er mjer öllum (allri) lokiB! nu har leg nok af det!;
þá var kempunni allri lokiB. da var Helten færdig (Eimr. X. 214); lykur
svo þessari sögu, og dermed er Historien ude. - VI. abs. svo lauk. aB . . ..
Enden blev at . . .; þeir munu verBa fullþreyttir áBur (en) lýkur. de vil nok
blive trætte, for Enden kommer. - VII. refl. og pass. Húkast: 1. lukkes,
blive lukkel; hurBin lýkst aftur (upp), Dören bliver lukket i (lukket op). -
2 endes blive fuldfort: rmnan lauksl ekki ffr en månuBi setnna. - t3.
/.' upp. betales, blive betalt: baB upp lauks, all á endanum.
1 IÓ (lóar, lær) llo»:. Iai:rl f. 1. a. Lu: 16 á klæB,. - b. Vævfald.
Fnokker og Affald af Toj under Vævning el. Valkning : !å af vef. låafvoB;
- af en Valkeramse- eg skal gefa þér lóna innan i skóna, jeg skal give dig
Fnokkerne til at beklæde dine Sko indvendig (ODavPul. 232); (Talem.)
wra meira en á lónni (og Utur einn), være mere end paa Overfladen. -
c. (ifr. garSalå) uldblandet Snavs, der samler sig i Faarestalde V mteren
over - 2. den forreste Del af en Vante: hann var rifinn i !ær og laska
(el laka), se rifa; 16 eSa laska, se laski. - 3. a. (nýgræ8,ngur) fremspi-
rende Græs el. Krat (Af., SI.). - b. overf.: e-B er i lånm, n-t er i sin
Begyndelse, der er kun ganske lidt af n-t.
2. 16 (16ar, lær) llo-:, lai:rl f. 1. lóa.
L6a (-U, -ur) llo":a] f. npr. Kælen, for 0lav,3. Olof (og forsk, andre
Kvindenavne: Elisabet, Laufey osv.). ,,„■■,, i j
1 16a (-U, -ur) llo»:al f. 1. a. (zool.) Brokfugl. H|e|le (charadnus
pluOialis L ) ' - b. som Kælenavn for Bom : litla goSa lóan min I Lillu
hljóBin dvina. - 2. (smáhiBa) lille Flynder (Vf.). .
2 16a (a) (lo":al v. 1. vi. (jfr. lå): skylle imod: aldan loaB, ^ ■'■'f '""
fEimr XVIII 160): hier låar ekki aS (el. å) sieini. Vandel er blikstille:
InLff h6i i Létraíiörutn, I l6aBi ekki aB strind, iPPér. 297). - 2. vi.
(bBeia) valke; - refl. loast ( - þófna). blive valket, krybe ind.
3 I6a (a) |lo":al vi.: lata 1. á e-u. lade sig mærke med n-t: þu tætvr
ekkert i þessu !.-. - þaS lóaBi ekki á honum, der var ikke noget at
mærke paa ham.
4. lóa llo":al vt. med dat. = I6ga.
16a6ur llo":aDoel a. med Lu.
I6arlaus |lo»:arlðy sj a. uden Lu.
16arbræll |lo':aeÞraid Xj m. ^ I6uþræll.
1 láB í-ar -ir) llo":^! f. t>. (ávöxlur) Afgrodc. - 2. a. (Iandsp,lda)
Grund GÍu^d'styLke.- bljord: „oraBur fel, eg loks i UBofuHu J^).
2 160 (-ar -ir) llo":il f. Line. Fiskelinc. Lodline ; (pop.) leggia lo8,r.
'T\Ul.s:'rZ' l'ol?.! n. Lod: /. . vog; (^ f.r.) Dybslod: (Ord-
o8Í(Ui(*3.p;sg og's.loSar); loddi.lyddi; lo6a6) llo:i>a ; lo:ö.< lod:,,
: „d:, lo:Oaai vi. a. klæbe ved. hænge fast ved : /. saman. hænge sam-
i men- (Ordspr.) þaB loBar lengs, i kerinu. sem f,-rs, kemur , þaB {0\.),
Tet man gyder forst i Karret, vil det gærne smage af siden ; «»/...3 oS-r
M al, afv.B. noget hænger der altid ved J ^-.^^1^1'^ ''f. ^*"f i"^
brött grasfles. sem sigamenn geta eigi loBaB , (PThFerO. II. ""»■-/•
1 uppl slaa. hænge sammen (om en faldefærdig Bvgning): e. aB oBru
leyti getur bærinn hérna loBaB uppi nokkur ar enn (IThPs. 64).
1 I66a llo":ðal a. indec. parrelysten (om Tæver, der lober).
2 66a a) (lo':i5.1 vi. 1. lodde: /. (satnan) d6s. li lodde en Daase. -
2 i Udtr ■ U liS-"- -i 'i^kinum. Loddet dumper ned paa Fisken, siges
naar der er en Mængde Fisk omkring Linerne, men kun nngc Bid.
3 160a (a) llo":Sal vt.: /. sig (saman), parre sig (om Hunde).
I60aafli [lo..:öaabll) m. Linefangst, Linefiskeri.
160ab6k llo":Oabo-:kl f. Grundregister.
16Babrúkun tio":Oabru:gon, -bru:konl f. Brug af Lodliner.
1 I6ðafar |lo»:Bafa:rl n. Linefangst (BH.).
Í6Ö"ukí';;:;:«.rn. '""^^. -<-kur (-..go^l m. Fisk
som fanges P-L.ne-Ugnir l-lag n,ol fpl. se 160arlögn. -leit l-lei:tl
'■^:tz'^^^'^- < »■;•"? r-'-r^'Ti '^airrtiti
Snor i en Fiskeline. hvortil alle Fiskekrogene fastbindes, --bali j-ba.Hl
m Balje el. Trug til en Line med paasat Agn. -belgur I-btlgool m.
niiie af Skind el tjæret, groft Lærred, som er faslgiorl til en Lodline.
; léOarfiskur ilo..:Daof,sgool m. (Alþ. 'n. B. 11. 1405) = uppsat-
2 160aHiskur llo..:5aef.s goel m. Fisk. der er fisket paa Lodline (W;.
1^2"^^^ iS^;:iu. T^^ af en Lodline ^^.J,^^^
inni, eins og skatan á grunnt) (G].).
rorrkvfs/ o':°.aokv.sM f. Lodlinegaffe.. -lengd l^-'-O >! - <-o "
1- i_„„J. (IM Favne) oqs. som Maal om Strækninger: þaB eru .. loBar-
r;s:fchr.3r(^^>"3ugn
Liner- aHar taf,r viS lóBarlðgnina eru . . . „I sp,ll,ngarve,3,nn,QSfb.2\)
Tloar mörk llo^Oarmog k] npl. Skellet til Nabogrunden, -nim |-nau:ml
508
lofkveðja
n. BoslíglcTggolse, í:Uspropríation af en Grund. >partur [-y-paQ'doöJ m.
OrundstykUe. -skattur [-sgnhdHyl m. Qrundskal.
lóöar stampur [lo":öaosdaiiboo, -sdani'poo] m. rundt Kar, hvori Li-
nen nedlægges, naar Agn er sal paa. -steinn [-sdfidv] m. Sten, anvendt
som Dybslod paa en Line. -stokUur (pL lóöastokkar) [-sdohgotj,
lo' :öasdohgonl m. lóðarstampur. -strengur [-sdrriij goyl ni., -tetnn
(-tfidv] m. lóOarás.
löðartollur lIo":Da<>tod I.jo] m. Grundafgift (ÞThLýs. II. 248).
lóðar þinur |lo":ðaoþl:nnQl m. lóöarás. -öngull [-r-oyljgod).] m.
Krog paa en Line UU' I<rel<i3).
lóðasala (lo'':3a5a:la] f. Salg af Grunde.
lóðastand |lo' -.Sasdan tj n. parrelyslne Hundes Loben.
lóOa steinn |lo-:ðasdcid v] m. ^ lóCarsteinn. -veiöari |-vEi:ðarll
m. Linefisl<er, Sliib el. Baad, som driver Linefisl<eri.
*loö bakur iloObagon, -balfool m. den laadryggede^. Ræv. -band
llobant, loð bant) n. loddaband. -bryndur |-0 -brindoo) a., -brynn
I-bridv] a. med laadne, buskede Ojenbryn. t-br6k I-bro" I<1 f. (cogn.)
Lodbrog (egl. laadne Benl^læder): Ragtiar 1.
lodda (-U, -ur) |lod:al f. Ørn (Kælenavn for denne Fugl) (Skaft.).
lodda band [lodraban l)n. grov utvundet Uldlraad. -bandssokkar [-ban(t)-
sohgagl mpl. Stromper af grov Uld. -beisli (-bfisll) n. : bandbeisli.
loddara bragfi |lod:arabraq 3, :brag a| n. Goglerliunsl. -skapur I-sga:b-
oo, -sga:poQ] m. Gogl. -snild [-snil t) f. Goglerfærdighed.
loddari (-a, -ar) |lod:arll m. Gogler.
loddasl (a) llod:ast| vrefl. I. a. (ivm seinn i s/er, lalur) være sen-
drægtig, doven. — b. fdrattast) bevæge sig langsomt (VSUaft.): Dólgurinn
loddaðist að sivínhi'isd[>nmum (IÞorkÞis. 35). — 2. slæbe om Benene:
solikarnir I. niðiir ,i hæla : biixurnar I. niðiir iim hann (Árn.).
loddi (-a, -ar) |lod:lI m. 1. (loddaband) groft Uldgarn. - 2. (Ueppur)
los, striUket Saal af Uld, som lægges inden i islandsk Slio (ASkaft., Miil.).
— 3. (i'cllingur} grov Vante. - 4. isilakcppur) en doven, sendrægtig Person
(Skaft.). - 5. (lodinn hiindur) laadden Hund. 6. (kuennabósi) Kvindejæger.
' loð dúkur lloOdu goy, -du koel m. laadden Dug, Kalmuk (7s]s.).
-fextur |-fi7sdo._j| a. med haarrig Manke, -fiskur (-flsgogl m. = loö-
silungur. -fæltur [-faihdool a. med laadne Ben.
lóöga (a) Ilo-O ga) vi. (om Garn under Spindingen) blive laadden eller
uldagtig (paa Grund af svag Snoning): þráðtiriiiit lóBgat- (ASkaft.).
loOgrcsi (-is) |loö grr si] n. (bol.) Flöjlsgræs (holcus lanatus, L.).
"-håfur (lo;þ(h)au vool m. (zool.) Sorthai (spinax Gunneri). -hjartaöur
[loiJ baydaOool a. med laaddent Hjærle 3: modig, -hundur |lo:Þ(h)Ynd0ol
m. Pudol, Pudelhund. -húfa [-(li)u-(v)al f. Pelshue, -hærður [-(h)airS-
on) a. laadden: /. hestur.
loCi (-a, -ar) [lo;5l! m. 1. (loSUiifl) Pels (EÓlKv. 154). - 2. (káíi)
Vejr med overtrukken Himmel og truende Regn (Grimscy).
lódylla (-U, -ur) |lo":dTdla) f. sendrægtigt, udueligt Fruentimmer (Arn.).
loðin barOi (lo:Blnbar!5ll m. Navn paa en ]ællc (Sagnfigur, se ]ÁÞj.
11. 465-466): Alla sina a-fi haföi hun alt yfir höíði sjer grýlitr, loBin-
barða, drauga, d/oila (]TrHeiB. III. 25): - overf.: Moldvörinihugur sumra
loSinbatða er si'o rólgróinn (GFrTis. IH), -mællur l-maiJldocj) a. ;
loðmæltur.
Lo6inn (-ins) |lo:Slnl m. npr. I. N.lvn paa en Dværg. — 2. — Lod-
inn: Nåttgali I.oBins, Ravn (BóluHj. 75).
1. loOinn [io;Olnl m. den laadne , Kælen, for et Faar: (Ordspr.) rfa-Zi
gerir hrafninn s/er (margnr gerit s/er dælt} vid lodin (G].), Ravnen (et.
mangen) tager sig Friheder overfor det laadne Faar.
2. loðinn |lo:SliiJ a. I. a. laadden: loBiB skinn ; — xr loBnar og
lembdar, Faar med uklippet Uld og med Lam. - b. overf. i Udtr.; hun
er hðm um lófana. hun har Grunker paa Kistebunden, har Skil-
linger, har n-t i Ryggen ; (Ordspr.) hönd hins rlka er loBin i lóíanum
(GI.). - 2. (om Græs) tyk, frodig: loBiS grås, frodigt Græs; loBiB lun.
Tun bevokset med hojt Græs. 3. loBiB veBur, lummert Vejr (NL). -
4. ulden, vag, ubestemt, underfundig: Vfirleill var yíirlýsing hæstv. ráB-
herra i þessii máli all-loBm (Alþ. 'll, B. II. 695); hann er/, i þvi måli,
han har el vagt Standpunkt i den Sag. — 5. (h^pinn) risikabel, farlig:
(Ordspr.) loBiB er liirarkaiip, se lifrarkaup.
'LóOinn (-ins) (lo":ðln| m. npr. (P.óBurr) Navn paa en af Aserne:
l.óBins vin, r.óBins lå (- SullnngsmjöBiir), Poesi (ÓDavSk. 179).
loBkápa lloSkauba, -kau pa] f. Pels, Pelska,ibe.
lóBllina llo'Olinal f. (mal.) Lodlinie, Vertikal (ÓDanFlafm.). = -magn
|-magv| n. (naut.) vertikal Intensitet.
loB mygla lloOmlgla] f. laadden Skimmel, -mulla [-mvdlal f. a. Laad-
denhed. b. spec. overf. Vaghed, Uldenhcd: linka og !. diiga ekkert
nSBr. 472). -mullufjúk |.mvdlofju:k| n. Snefald i stille Vejr (Arn.).
-mullulegur |mYdlalr:qoi.l a. laadden; vag, ubcsicmi. -mulluveOur
|-mYdlovF:»on) n. slille, uklart Vejr, uden Sol (Am.), -mæli |-m.-.illl n.
tykt Mæle. -mællur l-maiJ.doy) a. tykmælet.
loBna (-U. -ur) (loO na) f. I. a. Laad, Laaddenhed. - b. Uld: ég sA
skrokkinn og þar var ekhi meiri I. A en er .i hand.irbakinu ,! wér (ÞQjD.
27). - c. lykl, frodigt Græs: sli loBnuna. - d. ^mrø/aV Muggenhed (Visn.
200). - 2. (zool.) IhBnuslld) Lodde (mallolus arclicus). - 3. (hrM/ara)
Raaljære (Skaft.).
°lo6naiur« [loOnajVoll f. (bol.) Bulmciirt (hyoscyamus niger) (Hjalt.
Lækn. 62).
loOnu bur |loðnobu:r| n. Spiickammcr hvor all er muggeni. -fjúk
|-fiu:l<| n. loSmulluijuk. -sild l-tilll f. ^ loBna 2. -lorfa |-tor va|
f. Loddeslime. -þurkan |-þvegan| f. Loddetörring.
loBpurka |loD pvoga) f. (zool.) grápadda.
lóBrjettur |io"5 rjfhdooj a. lodret; — n. -r/ell, som adv.
loBsa (-U, ur) (Io5 saf f. lodda.
lóBsfiórBungur jlo^B sfjo'rOuijgool m. ',. Lod, Kvintin.
loO sili |loð si 11] n. loBna 2. -silungur (-si luijgod m. (i isl.
Folketro) laadden, giftig Forelle (se TÁÞj. I. 637). -skinn [-sr|!nl npl.
Pelsværk, -skinnsbryddur |-s(jInsbrld:ool a. pelsbræmmet. -sU (-slau )
vt. slaa daarlig: /oBslegiB lun.
lóBulaki [lo":5ola:ijI, -la:^!] m. svinsk Drog (BH.); jfr. liiBulaki.
loB ull |lo:3Yd).l f. Laaduld, Vinteruld: i Danmörku er fé klippt Ivisvar
á árí, i ffrra sinn i Juni eBa Juli og heilir Sli ull „/." (]SVb. 44). -úlpa
(-uXba, -ulpal f. Pelskappe.
lóBun (-ar, -anir) [lo":Oon, -anlQ] f. Lodning, Lodden.
lóöunarpípa lIo";öonaQpi:ba, -pi:pa] f. Lodningsror.
lóBvatn |lo"ð vahlv] n. Loddevand.
loðvíBir |lo3 vi Slo] m. (bol.) Uldpil (salis ianata).
°IóOvinda (lo"0 vinda) f. Optræk.
loBvöttur IloO vöhdoB) m. Pelsvanfe.
lof (-S, pi. ds.) |lo:i'l n. I, 1. Ære, Pris: guBl sje /..', Gud ske Lov!;
(Ordspr.) margur iær hi fyrir litiB (el. af litlu lof), og last /fr/r ekkert
(el. ekki parid), man fanger ofte Lov for lidet, og Last for halve mindre.
- 2. (lofkvæBi) Lovdigt, Prisdigt. - II. í/ei'« Tilladelse : meB konungs
lofi, med Kongens Tilladelse ; (Talem.) ráBa lögum og lofutn, skalte og
valte efter Godtykke, regere som Enehersker.
lofa (a) (lo:val vt. I. med acc: /. e-n, prise; (Ordspr.) ekki versnar,
þó vondur lofi (G].), den ondes Ros forringer ej ; lofaBu svo einn aB þú
lastir ekki annan, ros en saaledes, at du ikke lasfer en anden; lofa hvorki
n/e lasta s/ålfs þíns verk (G].), lov ej, men last ej heller dit eget Værk; så
skal sig lofa, sent illa granna ,i (G].), den skal sig selv love, som onde
Grander har ;/>aa er nærr/munni/i)faa(GJ.), her er Rosen nær ved Munden ;
Jofi ég mig ekki s/alfur", sagBi karlinn, „þá er min dýrB engin", jfr. Selvros
stinker (Eimr. X. 141).- II, 1. med dat. og acc. give Tilladelse til, tillade:
/. e-m e-B, give en Lov til n-t, tillade en n-(; /. e-m aB gera e-3, give
en Lov til at göre n-t; loffa)Bu mjer, lof m/er [lom:jeöl . . ., tillad mig, giv
ef guB lofar,
give Lofte: i. e-m e-u, love en
n-t ; /. e-ni öllu fögru, stryge en (
sig selv n-t; — abs.: /. sjer, give
/. yfir sig, love mere, end man
lofar sig ekki ÚI ur hiisi (O].),
ikke
Gud vil. - 2. med dobbelt dat. love,
i-t : /. e-u, /. aB gera e-B, love at göre
im Munden med Lofter ; /. s/er e-u, love
ol bindende Tilsagn vedrorende sig selv ;
kan holde; — med acc: (Talem.) hann
han lover sig ikke ud af Huset J: han
end hvad han kan holde. — 3. refl. lofast : 1. stúlku (inanni),
forlove sig med en Pige (en Mand); — recipr. forlove sig med hinanden :
Hann drakk åBur en þau lofuBusl (GFrÓl. 160); — pp. lofaBur, forlovet
(med): hann er /. stiilku fyrir norBan.
lofa breidd (lo..:(v)abrEÍI ] (. en Haandflades Bredde. -eiOur I-EÍ:öoel
m. ^Haandfladeed i Udtr. sver/a låfaeiB, stemme Hænderne mod hin-
anden, saal. at de kun rdrer hinanden paa Musklerne mellem den hule
Kaand og Fingrene; ogs. kaldt kyssa kóngsdrotninguna (kóngsdótturina,
kóngssomnn) (ÓDavSk. 164): þú erl ekki hreinn srcinn, nema þti
getir svariB lóíaeiBinn. -klapp 1-klahpl n. Bifaldsklap, Applaus, -lag
1-la:?) n.: mér er i lóíalagi, det er mig en let Sag (LFR. III. 26) -
(• lofa lagiB, se lofi. -lágur |-Iau:{q)oe, -lau:rl a. en Haandsbred lav
(]Hall. 148). -leikur |-li;i:goQ, -l!:i:kool m. = fagiir fiskur i s/o, se fiskur.
-leslur 1-lesdoo] m. Kiromanti, Spaaen i Haanden. -letur |-Ir:doe,
-lt::loQ| n. Runer, som anvendes ved lófalist (2.). -list j-Ilsi] f. 1. (léfa-
leslur) Kiromanti. - 2. Tryllekunst, best. i at holde ristede Runer skjulte
i Haanden el. skrive dem paa Haandfladen, som saa, naar man tog i
Haanden paa en anden, bevirkede, al vedkommende fik venligt Sind til en
(Ordet findes i ]ÁÞj. I. 509).
lofan (-ar, -ir) |lo:vanl f. 1. Ileyfi) Tilladelse. - 2. (lof 1.) Lovpris-
.ning. - 3. (loforB) Lofte.
°lófa skellir llo":(v)as(jcd linl m. Klakor Osjs.). -skellur [-s.jed Ion)
m., is. i pi. -skellir, Haandklap. -stor [•5do":rl a. af en Haandflades Stðr-
relse. -tak [-ta:k| n. Haandsoprækning : heita, lofa meB låfataki; -■ af-
settur meB låfataki (M]]Ar. 77). -vidd [-vil ] f. en Haandflades Störrelse.
*Iof8ar llovOac, lobOae) mpl. a. (hermcnn) Krigere; (menn) Mænd;
(folk) Folk. ~ b. som Etal forek. 'lofBi i Bet. Hofmand hos StgrTh.
i Eimr. XVI. 104.
lofdf rB (lovdirai f. Ros, Berömmelse. -drapa 1-drau ba, -p-j f. Lovkvad.
"lofBungur (-s, -ar) [lov Ouijgoo, lob Buijgoo] m. Konge; Fyrste.
lof gerB [lov (jEri] f. Lovprisning, -gjarn [-(|a(r)dvl a. 1. (så er girn-
isl lof) higende efler Ros. - 2. tilbojelig til at rose: l.ofg/arn er um listir
tv.rr (StStAndv. I. 269). -gjorS l-gora, -gcri] f. Lovprisning, '-gröinn
[-gro"I«l a. bevokset med Ros: lofgrðin latins minning (MJ. IV. 115).
-gumari [-gY-marl] m. Person, som roser alting, • Rosiflongius*.
lofi (-a, -ar) [lo":(v)ll m. 1. den flade Haand, den hule Haand : lutndheit-
ur og þykkur f lófann (med en tyk Haand); kktppa e-m lof i lofa, klappe i
Hænderne til Ære for en, klappe ad en; legg/a i lofa karls, (Borneleg)
lægge n-t i den udstrakte Haand, uden at den der strækker Haanden ud
ser dot; e-tn er e-B i lofa lagiB, n-t er en let Sag for en: hefBi honum
veriB I ISfa lagiB aS stinga þessu skeyti undir stol (Ing. '11, 158); legg/a
allan lofa viB, anslrænge sig af alle Kræfter; leika A lifum, blive baarcn
paa Hænderne, blive fejret; tegg/a e-B i Iðfann á e-m, lægge n-t i ens
Haand, give en n-t; lesa i lofa, spaa i Hænderne. — t2. (handarbrtidd)
Haandsbrcdde. — 3. (gripi) Vanlens forreste Del, mods. laski.
lof yrSi (-is, pi. ds.) |Io:vlrOl| n. - loforB. -kveBja [lof kveOja) f.
lofkviSiandi
509
loftslá
hædrende Hilsen, -kviöjandi (-a, -endur) [-kvtöiandl, -Fndoo] m. Roser:
(skoðanir) hafnar upp á hástól af þindarlausum lofkvidiöndum (Eimr. VII.
4). -kvæði [-kvaiðl] n. Æredigl, LovUvad, panegyrisk Digt. -legur
1-v-IeqOQl a. 1. (brósandi) rosende ; lofleff ummæli um båk. — 2. (lofs-
verSur) rosværdig: lolleg aískiíti af måli ; — 3. adv. -lega. -messa (-mtsa)
f. Messe lil Ære for en Helgen.
'Lofn (-ar) [lobv] f. Kærlighedens Gudinde, Kærlighed.
lofni (-a, -ar) |lob ni] m. Elsker.
loforS |lo:voril n. Lofle ; efna, ha/da I. sin, holde sit Lofte; skriflegl
I., skriftligt Lofte, fHaandskriff.
IÓ fóisætt |lo'':fo''(l)saihtJ t. (bot.) Vandspir (haloragidaceae). -f6tur
|-fo»doo, -fo" toel m. (bot.) Hestehale (hippuris vulgaris, L.).
lof rsða (lov rai Oa] f. Lovtale, Panegyrik, -saga |-f -sa ga| f. Lov-
prisning, -samlegur [-samiE-qoQ] a. 1. berommelig, rosværdig. — 2. ro-
sende: fara tofsamlegum ordum um e-3. — 3. adv. -lega.
lofsefni [lof SEbnl] n. Genstand for Ros.
lof segja [lof sci ja) vf. med dat. lovprise, -semd (-ar, -ir) [-SEml] f.
1. (lofgerð) Lovprisning. — 2. (það ad i'era lofsamlegt) Rosværdighed.
-syngja (-siijijal vt. med dat. lovprise, -smár [-smaur] a. som ikke faar
megen Ros: (Ordspr.) oft uerða leting/arnir leíðir og lofsmáir (IAá\shh.2SS).
lofsorð [lofsorðl n. a. Ros: lijfúka hfsorði á, rose. — b. rosende
Omtale (Præmie paa en Udstilling).
lofspá [lof'sbau') f. hædrende Spaadom.
lofstír (-S) (lofsdir|m. Ros. -veröur (-vErOoel a. prisværdig: (Ord-
spr.) það er ekki alt lofsvert, sem beimskir hæla (G}.), ikke alt er værd
at rose, som Taaben tykkes om. -verk l-vE^k] n. rosværdig Gærning.
loi sæla (lofsai la) f. 1. lirægS) Berommelse. - 2. almindelig Yndest.
-sæil l-saidX] a. 1. (frægur) beromt. — 2. (tiiriur og etskaOur^ almindelig
afholdt, -sogn [-sögv) f. lofsaga. -söngur (-söyijgoQ) m. Lovsang.
loft (-s, pi. ds.) [loftl n. I. Luft. Atmosfære, Himlen: sålin var
komin håtl .? /.. Solen var höjt paa Himlen; þoka i lofti, Taage i Luf-
ten ; hann er á nordan i loftinuy Vinden er nordlig oppe i Luften ; riða I.
og log, ride gennem Luften og over Havet (om magisk Ridt); hann er
ekki hår i loííinu, han rager ikke op til Skyerne. — 2. Luft (som Element
og Stof): anda ad sjer góðii lofti, trække frisk Luft ; það er vont loft i ber-
berginu. Luften i Værelset er daarlig. — 3. i forsk, mere el. mindre overf.
Udtr.: gripa á lofti, gribe i Luften : (Talem.) e-B er i lausu lofti, n-t staar hen
i det uvisse; e-ð er gripið ur lausu lofti, n-t er grebet ud af Luften; benda á
lofti, gribe i Luften; — overf.: munnmælum, er fræðimenn erletldis böfðu bent
i lopti (ÞThLfr. 1. 173); blaupa i 1. upp, springe i Vejret; riSa i loftinu,
ride i rasende Fart, i fuld Galop ; skjóta i lausu lofti — skjóta fríbetídis,
skyde uden Anlæg; færa e-d á /., ') svinge n-t op i Luften; *) overf.:
udsprede n-t; komast á /., ') blive Genstand for alles Omtale, rygtes;
') blive Fyr og Flamme : batiti komst (alluri á 1. vid tilhugsunitia ; —
halda á loft(i), udsprede n-t, beromme n-t, göre n-t til Genstand for
Omtale : balda frægO e-s á lofti ; vera mikill a lofti, være vigtig, hovmodig,
hojttalende og med et flot Væsen, vigte sig; vera Ittill á lofti, være beskeden
og rolig i sin Optræden ; ligg/a i loftinu, ligge i Luften ; ligg/a upp i /.,
ligge paa Ryggen, ligge opadvendt: e-S er upp i /., n-t er roget i Luften.
- 4. (bælj Hfijde : þaS er wikið (litiB) 1. undir salu (E).), Solen staar
hðjt (lavt) paa Himlen. — 5. Etage: uppi a lofti, p)a forsle Sal, jfr. 6;
uppi å öðru lofti, to Trapper op, paa anden Sal. — 6. Loft: /. var i
skemmunni, jfr. dyraloft, skemmuloft, båaloft; — uppi á lofti, paa Loftet,
jfr. 5. - 7. (loftsvalir) Allan (overdækket). - 8. Loft (i Mods. til Gulv):
hått undir /., hojt til Loftet. — 9. Gulv (i et Værelse ovenpaa): lýsir bún
um allt i businu, . . . og um loptid (JThMk. 245).
lofta (a) (lof da| vi. med dat. 1. a. (lyfta) lofte. ~ b. være i Stand til
al lofte, magte: />ii loftar þvi ekki, du kan ikke lofte det. — 2. impers.:
það loftar undir c-d, noget loftes saa meget op, at man kan se et tomt
Rum under det; þegar for ad lopta undir slólinn (]ÁÞi. II. 412); loptaði
undir þvert austur yíir jökulinn (ÞThLfr. II. 103).
loft alda jlof daldal f. Luftbolge. -andi |-andl| m. Luftaand, Sylfe.
_ -andvari l-andvari] m. Luftning.
°loftaskifti [lof dasrjlf dll npl. Etage: eru i hónum (3; turninuml 9
loptaskipti (Odds. II. 3, 157).
loft aufiur [loi döy Ooq] a. lufttom, -auga (-dy qa] n. (bot.) Spalte-
aabning (SStPll.). -baOstofa [-t-baSsdova) f. Badstue med loft 6., mods.
bekkbaSsloía. -bclti (bE/.dll n. Luftbælle. -ber [bt r] a. skyfri: hann
er /., það er laflberl. -bygSur [-blqDoQ, -blgðoiil a. (bygget) med et Lofl.
-byggtng |birj irjk] f. 1. Hus med et Loft. — 2. overf. Luftkastel, -bylgja
l-bllrja] f. Luftbolge. -bylting [-blWiijk] f. atmosfærisk Omvæltning, -biti
l-bi dl, -bl til r . Loftsbjælke, -blaöra [-blaðra| f. Luftblære. -blendingur
l-blendiljgool m. Luftblanding, -bogi (-boi jll m. Læk, Tagdri'p i Huse
(Skaft., Sch.). -bóla (-bo- lal f. Luftboble, -borinn [-bo rin) a. 1. (lofi-
kendur) gasagtig, luftagtig, luftig. - 2. overf.: luftig, tom, indholdslos:
loptbomar timarita-, flugrita- og blaBagreinar (JÞork. hos EArRétt. XI).
-breyiing j-brfi dirjk, -brritiykl f. Luftskifte, Ventilation, -brestur
l-bresdoel m. Eksplosion, -brigöi (-brlqðl, -brIgOll npl. Forandringer i
Luften, '-bui |-bu il m. Luftbeboer; spec. Fugl (Fj. II. (2.) 9). -dyr
1-f -dirl fpl. Doren til et lof, 6. -dis [-di si f. Sylfide, -dæla [-dai lal f.
Luflpumpe. -eitur (lof dti doc, -ei logi n(pl). giftig(e) Luftart(er). -elding
[-Eldiijkl f. Lyn. -eldmælir |-Eldmai;lltil m. Luftpyrometer. -eldur |-fld-
oul m Lynild, -etinn [-fidln, -e tin) a. fortæret af Luften: /. kletlur.
-fa,- (-I-fa ri n. 1. (loftskip) Luftskib. - 2. (flugbelgur) Luftballon, -fara-
maöur (-farama:!5oel m. Luftskipper, -farg [-fark] n. Lufttryk, -fargs-
leysi (-is) l-farkslEÍ sil n. lavt Lufttryk, -fari (-a, -ar) [-fa ril m. (i loftfari)
Luftsejler, Luftskipper; (i flugv/el) Flyver,
m. Luftdække, -fitnleikamaöur [-flmUiga
-fjol [-fjöV] f. Bræt. i et Loft: Það (:
skjóðu niðri á botni i' komhálftunnu, (
(BrJÞf. 107). -fláki [-flau (jl, -fla
f. indec. Meteorologi (BSSjL.)
l-ga tl n. Lufthul, Ventil: gera
er. -feldur (-frldo.,)]
-lrika-1 m. Akrobat.
gull og silfur) geymdi bann i
inu, er slóð á loftfjðlum i kirk/unni
M m. Luftslrækning. -fræöi (-frai Sl!
-fúlga (-fulgal f. Luftmasse, -gat
i tunnu, svikke en Tonde. -geim-
ur [-(jeimoQl m. Himmelrum. = -geiri (-gEÍrll m. Luftsöjle. -gluggi
l-gIV(jll m. Loftsvindue. -góSur [-go- ðoel a. luftig, -gæöi [-gai Sll npl.
Luftighed: /. berbergjanna . -Iiaf (-(h)a t^l n. (gufubvolf) Atmosfære. Luft-
hav, Luftkres. -heldur (-(hlEldogl a. lufttæt, -herbergi (-(hlErbErtjil n.
Loftkammer, -hylki [-(h)i;.qi, -(h)lHll n. Lufthylster, -hiti (-(hjrdl,
-(h)ltll m. 1. Luftvarme, Temperalur. — 2. Varme i Luften: það var
sólarlitií i gær, en lofthili. -hjallur (-f)adlao| m. Hjæld med Loft.
-hnoöri (-(h)voðrll m. Luftpartikel, -hreyfing (-(h)oEÍ viijkl f. atmo-
sfærisk Bevægelse, -hreinsari [-(h)gEÍnsarll m. Luftrenser, -hringiða
(-(hjsiliglðal f. Luflhvir%'el. -hræddur [-(hjeaid oel a. tilböjelig til Svim-
melhed i Luften el. seende ned fra et höjtliggende Sted. -hvolf (-/wol:',
-kvolrl n. Atmosfære, -haeö [-(h)ai 3] f. 1. Höjde til Loftet (i Værelser):
þegar loptbæS búsa er allt ad -i ilnir (Stj. '03, B. 139). - 2. Rågen op i
Luften: báðir stauramtr bafa sömu 1. - 3. Etage: bæta einni 1. ofan á
bygginguna (Alþ. '11, B. 593). -högginn l-(h)ö()lnl a. = loftskorinn :
med þessum skriftum og stöfum lofthöggnum eda þeludum (JStgr. 7). -iöa
[-d-rðal f. Lufthvirvel, -jafnvægi [-jabnvaijll n. Luftens Ligevægt, -jafn-
vægislina [-jabnvaijlsli:nal f. Isobar, -kast (-t-kastl n. 1. Luftspring:
Hjalti . . . greip stong sina og bentist i faeinum loftköstum ofan ad fljótinu
(ITrGst. I. 179); riBa i loftköstum, ride i fuldt Firspring. - 2. (i Bryd-
ning) Luftsving: S. braut i loptkasli (BoluHj. i ]Al>i. I. 251). - 3.
overf. luftigt Sving : segir fra hispurslatist og blátt áfram, án likinga
og hftkasta (Eimr. IV. 209). -kastali (-kasdali) m. Luftkastel, -kendur
(-^Endool a., -kynjaBur [-^InjaSocl a. luftartig, -köttur (-kohdocl m.:
vinda loptkött, lofte en Mand op over Hovedel (ÓDavSk. 157). -lag
l-d-la-fl n. Luftlag. (Luft)region. -laus (-löysl a. lufttom, -legur [lEqoijI
a. 1. Isem beyrir til eda býr i loftinu/ tilhorende Luften, boende i Luften.
- 2. /loftkendur) luftagtig, luftformig, -leysa (-u) [-Itisa] f. loftleysi 1.
-leysi (-is) l-lEÍsl) n. 1. (hftleysa) Lufttomhed, lufttomt Rum. - 2. (vom
andnlmslofl) daarlig LM: þad er mikid 1. bjcr inni. ° -lifagnir [-li vagnlg]
fpl. Aerobier. -Ijettur [-Ijehdoyl a. med klar Luft (HermJDr. 113).
o-loka [-loga. -lokal f. Ventilator, -magn (-magvl n. 1. Luftmasse: Sje
nu farid baerra fra s/o. er minna loptmagn ordid f\TÍr ofan loptþingdar-
mælirinn (Urs. 180). — 2, meteorologisk Element: Vidskipli loptmagna
(Björl. 19). -megin (-mti jln] n. I. (loflmagn I.) Luftmasse. - 2. ^*rafi-
gengi) Klatredygtighed, Dygtighed til at bevæge sig paa stejle Steder, uden
at blive svimmel, -myndun [-mlndonl f. Luftdannelse. Luftudvikling.
-mjöðtn [-mjöðml f. -- lausamjööm. -molla (-modlal f. tung. varm
Luft. -mæling [-mai-|iijkl f. Barometerobservalion. -mælir [-maillg] m.
Barometer. Lufttrykmaajer, Vejrglas. -net 1-nEll n. Luftnæt. -næmur
(-nai mool a. æterisk: loftnæm olia, æterisk Olie. -op |-o pj n. Tagicntl-
lation. -pfpa 1-t-pi-ba, -pipal f. Luftror, Trækror. -rakamælir (-d-raga-
mai:lle, -raka-l m. Hygrometer. Luftfugtighedsmaaler. -raki [-ra ijl. -ra-^ll
m. Luftfugtighed, -rås (-rau sl f. Ventilation, -rensli (-rtnsll| n. Luft-
strömntng. -riö [-rl-^l n. Loftstrappe. Balkontrappe, -ryk (-rikl n.
Slov i Luften, -riki [-ri rji, -rUll n. Luftens Rige. '-rfkishiminn
[-riQlsihjImln, -ri^ls-l m. Æter. -rymi (-is) (-ri ml] n. Loftrum. Tag-
værelse(r): Svo kalladi Maria loftn'mid i bæ sinum (ITrHeiO. IV. 198).
c-rit (-ri 11 n. traadlost Telegram. = -rita (-ri da. -ntal vt. sende et
traadlost Telegram. = -riti (-a, -ar) [-ri dl. -rltll m. traadlos Telegraf.
<^-ritun [-ndon, -n tonl f. traadlos Telegrafering, -rot (-ro 'Il f. Luft-
rod, -ræsa (-rai sal vt. ventilere, -ræsing (-raisirikl f.. -ræsting (-raisd-
iijkl f. Ventilation, -salur [-t-sa lo()l m. I. (herbergi uppi å lofli) Loft-
kammer: tiin vitra Penelópa . . . heiTdi ofan ur loptsalnum hans ununar-
fulla saung (Od. H). - ° 2. (lofl) Stokværk, Etage: å þridja loftsal.
lofts dyr [lof(l)sdrrl fpl. Doren til et loft 6. -dæla (-dai laj f. pneuma-
tisk Pumpe (Maskine). Luflpumpe. -fjol [-fjö /( f. Fjælen nærmest ved
Trappeaabningen paa el Lofl. -gat (-ga 11 n. Luge. Loftsluge. ^ -gæða-
mælir l-(|aiðamai:llel m. Luftmaaler, Eudiomeler.
loft sig (lofisl'(7l n. Nedfiren i Klipper i fri Luft, saal. at sigamaBur har
et langt Stykke til Klippen: Sumstadar er m/og langt 1. (i bjarginu) (ÞTh.
FerS. II. 86). -siglandi (-siglandll a. sejlende i Luften. - -siglari (-i,
-ar) [-slglarll m. Luflskipper. -sigling (-slgliijkl f. Luftsejlads. Aero-
nautik. -siglingamaöur [-sIglii]gama:DoQl m. — loftsiglari. t-syra
[•sirali. Ilt(oxvgenium). -sj6n (-sjo" ni f. Luftsyn, Luftfænomen. -skariS
[-sgar^l n. det tomme Rum i Luften, -skarir (-sga rlyl pi. af loftsskör.
-skeytasamband [-stjEÍdasambant, -s(|EÍIa-l n. Forbindelse ved traadlos
Telegraf, -skeytatæki (-s<jEÍdatai:r|l. -sr|EÍtalai:^ll n. Apparat til traadlos
Telegrafering, -skeyti (-s()ei-dl, -sQEÍ'lll n. Lufllelegram, traadlost Tele-
gram, -skip (-sqrpl n. Luftskib, -skorinn (-sgo'rinl a. (om Bogstaver)
ophðjet og gennembrudt : tók prestur upp ur vasa sinum dålitla grind
af silfri, gullrodna og voru békstafir i grindinni, loftskomir (Myrd. 42).
-skor [-sgö'rl f. 1. Randen af Trappehullel paa et Loft: skildi hun eptir
á loptsskörinni bálfskák eina, sem bafa mátti á herdum fjAfj. I. 7);
>lrni . . . leit drýgindalega upp i loftskörina, þar sem hann geymdi kom-
matinn og annad bjargræBi (ValDagr. 10). — 2. i pi. loftsskarir. Trappe-
hullet op til et Loft : sýndist heimafólki, sem maBur stædi i laptskorunum
OÅPj. I. 593). -slå (-slaul f. = loítskör: og i þá hlid er vissi ad lopt-
slánni OThMk. 9).
loHslag
510
lok
IðHslag llof(l1f>*»j'i n. 1. Klima, Vejrlig: goil, vom I. — 2. Luftlag'.
húngi lopfs /i(W5 >tm ofar er, fergir þau loptslög . . . sein andir cm (ðilJs.
índl. 821. -^gsfræði [-lajtsfraiiSll f. indec. KlimatolBgij Véjrligslære.
^lassfræ^^deild [-la/sfraiSldeil t] f. Himalologisk AÍdeling (Slíirn. "19,
•?S.V M'dgssótl [-la/.so'h'l f. Klimalfeber. -lliti t-li'Qt. -'i'^ll n. Luftform.
teit smiö llof tsmi'ai f. Luftliastel. -snerill (-snf rid/.l m. Luftventil, VentiJ.
loftsnöf (lof (t)snð i'I • =, løftskiir.
loft sogandi |lof tso oandlj m. Luftsugning, -spilda [-sbllda] f. Luft-
masse, -spvrna (-sblninal i. I.ufttryli. -springur (-s) [-sbrii^goQj m.
Mand el. Dyr som kan udfore store Spring i Luften; Hitsda hehfitis /.
«fö*A þella (BriÖóluHj. 76).
loftsskör Hot tsgö r] f. loftskör.
lott ste<«\n llof tsdtidvl m. Luftsten, Aerolit, Meteomtp«. 'stráumur
l(-sdr«í-nio|il m. Luflström. •stöngull [-sdlSvijgffd>.| m. tbot.) Lvsskud,
•Lyssitiengel. -stopull (-sdöbod?., -sdöp-1 n\. Luftsöjle. -súgur |-su'(q)-
»srf m. Lufttræk, Ventilation, -svalir |-sva llol fpl. Galleri, -sveifla
►-svEÍblal f. Luftsvingning, -svöl 1-svö 71 f., ifr. 'loftsvalir. Balkon.
loftsþyngd |lof (t)sþiljt) f. Lufttyngde; — pi. -þyngdir, Atmosfærer:
rneð margra hfrsþtvtgda þrýstingí.
loft tegund (lof tF qont) f. Luftart, -tilburður (-tllbvrapel i"- Lliit-
fænomet.. -lomur [to" moo| .i. lufttom, -umrás |lot HvmfAus) f. Venli-
\iHcm. -undur (-vndoo) n. 'Luftsyn.
1«ft«nga [loftuqga] f. lovsyngende, rosend* Twnge, Panegyriker; fsm/aðr-
•irit Smigrer.
Loftur (-s) |lof doQ, lof(t)sl m. npr. 1. Loft, Lopt. — 2. (pop.) Navn
"paa Luften, Vejret : Jú, hann svo sem sprændi úr sér í nótt, hann lofíur
(GFrSex 65); Hann cr kominn á. Hver? Hann L.
loft veifa [lofdvtival f. IVleteor (BH.). = -vcrk |-vE(;kl n. Balkon,
Allan. ° -vili [-vidi, -vi ti] m. Proveballon. -vog [-voí| (. Barometer.
-vogarhæö (-voq3o(h)ai:51 f. Barometerhöjde. -þykni (•t'-þlhgnl] n; over-
trukken Himmel, -þyngd l-þint] f. \. (þrýsímgur toftsins) Lufttryk: gangur
Jaflþyngdar, Barometrets Oscillation. - 2. (þungt loft, mol/a) tung, tryk-
Ilende Luft. -þvngdarmælir [-þiiidarmai;llg] m. = loftmælir. -þynn-
Jng l-þlnil)kl f. Luftfortynding, -þjettur |-þÍEhdoQl a. lufttæt, -þrýsling
II-(m'sdir]kl f., -þrýstingur [-þrisdiijgotíl m. Lufttryk. ■ •þungamælir
|-t>uijgamai:llg| m. loftmælir. -þungi |-þuiji)]] m. = loftþyngd. -þung-
"ur [-þuilgof?] a. med tung og trykkende Luft: :' blidu veðri en hítþungu
(ÞThLfr. IV. 601. -þurkun (-þvogoíil f. Lufttörring. -ölduhryggur l-d-öldo-
hBlg:ogl m. Luftbolgeryg. -öldulág |-öldolau:(9)l f. atmosfærisk Bolgedal.
iofun (-»r, -anir) (lo:von, -anlg] f. 1. (hforð) Lofte. — 2. ftrúlofunl
Forlovelse.
lofunar fórn (lo:vona!}fo"r dvj f. lovet Offer. - -tniði |-r-ml:ðll m.
Forlovelseskort.
'•g (-S, pl. ds.) |lo:7l n. 1. flogi) Lys, Flamme: logið (á kerlinu) gaiis
"MHK snaikandi (ÞGjUf. 139). — 2. Lys: /. brann þar inni.
16g llo<';(í7)] n. Forodelse, Ødslen: leggfast í I., blive opbrugt, slippe
op ; gaa i Glemmebogen, tabes ; fiefir sti lisl, ad vekja upp drauga, lagzt
svo i I. ()ÁPj. I. 317); legg/a c-ð ! /., forode n-t; *oma e-u i /., bruge
n-t op : />«' . . . all miklu meira til, en þú þaríl á aS halda, og kemur ekki
mal þínum il. OApj. II. 512); — overf.: frigöre sig for n-t; Orbirgðín
min kemsl ekki' i I., jeg bliver ikke fri for min Fattigdom (BoluHj. 237);
(horn) scm ýlunum og ærslumim ekki koma i 1. (ÓDavÞul. 112).
loga (a) |lo:qal vi. og (sj.) vt. med. acc. el. dal. 1. a. blusse, brænde:
^að logaSi å lampanum, Lampen brændte: iampinn logar vel (illa), það
Jogar vel (illa) á lampanum. Lampen brænder godt (daarligt); það logar i
■ofninum, det brænder i Kakkelovnen ; þakið logaði í'fir honum. Taget stod
i Brand over hans Hoved ; nu logar glatt, nu brænder det godt. — b.
þaS logaSi upp i honum (nm dr\'kk;umann). Luerne stod ham af Halsen,
han brændte op (om Drankere). - 2. overf.: a. blusse, staa i Brand, flamme,
brænde: á Rússlandi logar alf i uppreisn, hele Rushmd befinder sig i Op-
rorstilstand; /. upp, blusse op: uppreisnin logaBi upp aflur. — b. funkle:
/. af gulli; — sjorinn logar af sild, er hgandi af sild, (egl. Soen funkler
af de blinkende Sildestimer 3;) Soen vrimler af Sild, der er rigelig Sild.
- 3. a. vi. Ibrenna) skolde : jeg logaBi mig å valni (Af.). - b. vt.med dat.;
/. e-o, brænde n-I (ASkafl.). - 4. ppr. logandi, a. brændende, flammende,
funklende. - b. overf. i forstærkende Bel.: logandi fallegur, vidunderlig
smuk; logandi hag, bidende Spot; — elliptisk: hvert i logandi! (underf.
heluili), for Pokker; fari það i logandi! Pokker ta' det!
I6ga (a) |lo':(q)a| vi. med dal. 1. a. afhænde, skille sig af med, skille
sig ved n-I: tit eru þeir ntenn, sem flfila sjer aB 1. bókunum sínum, þegar
þeir eru búnir meB prófiB; (Ordspr.) lukkan hefur mjer lógaB (G].), Lyk-
ken har forladt mig. - b. (cyBa) ode, fortære. — 2. (om Husdyr) dræbe,
lade dræbe: /. fje (af), slagte Faar.
loga blæOa |lo:qablai;Bal v. impers. - logblæöa. 1. -brenna [-brEn:al
f. Brænden (saal. at der fremkommer eti Flamme), Opflammen. 2. -brenna
|-brin;al vt. logbrenna. -gyltur |-i(l).docl a. stærkt forgyldt, lue-
forgyldt, -gljár |-gliau:rl a. funklende, -hrlsla [-heisla] f. Flammegrcn.
-IÍ6» |l|o :5| n. flammende Lys. -rauOur |-röy:öoel a. luerod, glodende.
?l6gariþmar (lo":garlþmae) mpl- Logaritmer.
log« sir |lo:qasJu:r] a. overordentlig smærlefuld. -straumur |-sdröy:m-
ov) m. Flammcström. -svell I-svtd ?.) n. (flugh.itka) overordentlig glat
Fore. -ta>r |-tai:r| a. klart flammende, -varmur |-var moyl a. glodende.
log blaeOa |loq blai öa| v. impers. blode slærkl. -brandur (brandool
m. I. brændende Træstykke. - 2, Flammesværd, -brenna |-bren a| vi.:
/. sig, skolde sig dygtig ; ppr. -hrmnandi, skoldende varm : kafíiB er 1. -dauf-
ur l-dðyvoel a. svagl lysende: logd.iuf sijarna (jfr. MSIVin. 46). '-fránn
l-ii -íraudvj a. flammefunklende ; Út til hins kynlega, hgfrina lands (MJ.
I. 242). -geisli I-q -rjEÍsll) m. glodende Straale.
loggorta (-u, -ur) |log:oeda) f. (naut.) Lugger.
logheilur [lo:z(h)EÍdÐo, -(h)EÍ toel a. brændhed, skoldhed, glodende.
logi C-a, -ar) Íloi:iI, lo:qa(o)l m. Lue, Flamme: fara (ganga) eins og (el.
sem) 1. t'fir akur, sprede sig som Lobeild, gaa med stor Fart (med Bibel, af
at del sker med Hærgen cl. Ødelæggelse): inni I stofut^ni var al! ( areflu,
húsgögn á tjá og lundri, ba^t'r rtif tefkf^tiý ifíf iim alt — krakkamir hðfBlt
fariB þar fem 1. i'fft akní-; — irjetiiti flaug sem 1. y fir akur, Ffterretningelt
(16i íöm el Lvh (i Nutiden ftpfaftes dette Udtryk altid som logi = Flamme,
i Oldsproget er dette et andet Ord: lok, en Slags Ukrudt, jfr. da. luge,
se Irritzner og GV. under lok); ganga Ijósum logum, være synlig for alle,
spadsere for alles Øjne (is. om et Genfærd).
logis [loi;jid] sup. af Ijúga.
log kynda [\o-/_ i,\náa] vt. abs. el. /. oftt, fyHi at alle Hf*flér i en Kali'
kclovn. -laus 1-q -loys) a. \t\eii i^IaWmé. -Ijós [-lio"-5l n. brændende
Lys, mods. 'nrlfåi ()AÞi. II. 552).
leg« (-s) tiogv) n. a. stille Vejr, Havblik; (Ordspr.) /. er leiBa
hest, det stille Vejr er den bedste Bor; detla i 1., blive blikstille; -
som sidste Sammensætningsled i en Del Udtryk betegnende fuldstændigt
Blikstille; blál., blæjal., dúnal.. hvital., blåhvilal.; svartal. (Vt.). - b.
overf. Blikstille, fuldstændig Stilhed el. Tavshed: þaB varð 1. i salnum : -
spec. om Bom, der er faldet i Sovn : þaB er komid 1. hiå litla anganum-.
-alda l-n-alda] f. Bolge, som rejser «iq I stille Vejr, tuiigsö, étSi Se.
lognasamur {lognasa-rtiiiel á. hiéd hyppigt el. overvejende stille Vejr.
lognast (a) jlbg nasl| vrefl.: /. ÚI af, ') slumre ind; ') hensove, do en
blid og stille Dod.
logn bclti [lognbE>.dl] n. det stille Bælte. -borBa (-borða) a. indec. og
adv. paa Læsiden, i Læ (Af.). -dauSur [-döyðool a. som ikke kan komme
videre, som ligger stille paa Grund af Vindstille; skipiB liggttr logndautt-
-drifa (-dri va] f. Snefald i stille Vejr. -dúa (-dual a. indec. ganske stille '
hann liggur 1. (ASkafl.). -fall l-v-Íad>.| n. Snefald i Viridstilli. -fin«
[-fönj f. ■ lognmiÖII. -gåri |-tt-gaii ri) m. Læslribe, spec. ved Mare-
halm (melur), den Strækriing, der gaar fra Tuen (melakollur) paa Læsiden.
-gutpur t-gu;.boe, -gulpoo) m. lille Bolge el. Ujævnhed paa Soen i stille
Vejr (Arnf.). -Iiattur [-v-(h)ahdool m. (egl. Hat for det, stille Vejr) slovt
og mageligt Menneske: (Ordspr.) lognhattar Ujósa latra manna leiBi, mage-
lig Mand vælger Magsvejr, -hetta [-(h)Ehda) f. slovt og mageligt Men-
neske (is. om Kvinder), -hilling |-(h)ldlinkl f. I uitspejlitlq I stille Vejr.
-liima [-(h)i ma] f. svagt, stille Tðrrevejr (Dal.). ■hleOsIa (-(hjXeOsla) f.
(stor) Ladning, som en Daad kun kån tore i stille Vejr. -hrlð [•(h)nia)
f. Snefald i stille Vejr (Ni.) (^ kafald (SI.)), .-hviöa (-/.wl i5a, -kvfOal f.
pludseligt Vindpust i stille Vejr. -teiöi |-n-lEÍ Bl] n. stille Vejr paa Soen;
(Ordspr.) svipull er fjarBa /.. Vindstille paa Fjorden kan ingen lide paa.
-megin [-mtijln) n. Slovhedskraft OHall. 90). -mjoll (-mjöd).] f. los
Sne, falden i stille Vejr. -molla l-modla] f. 1. Sne, der falder i stille
Vejr; kafþykk lognmollan fill i flyksum niBur .i hjamiS, iBandi hvil
(GFrUbl. 4). - 2. Vindstille: En þaB hlé rar llkasl lognmollu å mitli
bil/a (7TrL. 370). -molludrtft |-modlodrIf t) f. Sne, der er faldet i stille
Vejr: lognmolhidriftin liggur råtlaus å hverjum hávaðakolli (GFrSen 45).
-mollulegur [-modlolc:qoe] a. sövnig og slov af Udseende, -petti
[-v-pEhdl] n. Rurti el. Plads, hvor der er Vindstille, -rak |-n-rauk|
1 t. Stribe el. lille Bælte af Vindstille, -rðr l-ro" rj a. stille og rolig.
-stda 1-v-si'öa] f. Læside: reitr heitir logn-gárinn, sem gengr fra meta-
kollinum á logn-siBuna, undan veSrinu (LFR. t. 35). -sigling |-slglil)k) f.
Sejlads i stille Vejr (saal. kaldes, naar Sofolk mener at se et blegt Sejl
glide hen over Bolgerne, hvilket menes at bebude ol Skibs snarlige For-
lis) (Af.), -snjór I-snjo r) m. =; lognmjoll. -slafaflölur I-sdavaflð:do...,
-flö:to5l m. spejlglat Flade (af Vand): Allur sjorinn var einn samfeldur, logn-
stafa-flölur (]TrSm. I. 86). -var |-n-va r) n. Stribe paa Vand i Blikstille.
logresi (-is) llo";c!rE sil n. (bol.) Aks-Guldhavre (trisetum subspicalum).
logsabrigði jlox'sabrlq Ol, -brig Ol] npl. Vindstille (og stille Se) foran
en Pynt, hvor Vinden blæser paa bægge Sider, men stiller af under Pyn-
ten (for lognsa-brigBi?) (Vf.).
'log skrin [loxsgrin] n. Lueskrin-, .): Solens Skrin, Himlen. ° -stjakf
[-sdja fjl, -sdja l-,I| m. Lygtepæl, -sviöa l-sviöa] v. impers.; mig (pop. mier)
logsviSur, jeg foler en brændende Svie.
'logumrikur llo:qomri;goo, -ri:koQ] a. rig paa Luer.
lögun (-ar, -anir) |lo'':(q)Ðn, -anIQl f. I. (þaB aB farga e-u) del al
skille sig af med n-I, Bortsalg, Bortgiven. — 2. (eyBsla) Borledslen. —
3. (sl.ilruni Slagtning.
lögunartimi [lo":(q)onai.)ti:mll m. Slagtetid.
flogvaki [loq vaQi, -va'^il m. — vatnsefni.
IÓ haerður (lo":hairðool a. (bol.) filtet (lomentosus). -jurt (-jvoll f.
Kattefod (antennaria).
lok (-s, pl. ds.) [lo:k) n. I. 1. Laag : /. á kislu ; 1. i skatlholi, Chalol-
klap. - 2. (mjog lilil lúBa) meget lille Helleflynder (Vt.). — II. npl. lok.
1. Slutning, EnJe, Udgang (paa n-t): /. e-s llma, Udlobslid; IfBa undir /.,
gaa til Grunde ; .td lokum, til sidst ; .id lokunum, til syvende og sidst ; nu
fer aB liBa aB lokunum, nu slaar snart den sidste Time. - 2, — ver-
tidarlok. Slutningen paa Vinlor-Fisketiden ; Gisli baB ... hann aB l/a
HottrÅBi einhverja bðk i veriB, og pråfa bversu itotaB hefBi .iBur norBur
/ær/ f hkin (GKonÆt. 154); fara i /., foretage en lok.iferB (s. d. O.): þaB
eru komin hkin i e-B, n-t er begyndt at slöje af el. forfalde: þaB eru
komin lokin i vinnumanninn. Karlen er begyndt al slftje af (fordi han
snarl skal skifte); — bruges ogs. om Ting, som ikke duer ret meget
Iðk
511
mere (f. Eks. paa Gr. af Slid): það eru komin íokin í buxumar minar
(Sl.). — 3. gen. sg. som adv.: loks, toksins, endelig, til sidst.
lók [io":k| n. Forhaling, Ophold (BH.).
1. loka (-u, -ur) (lo:sa, lo:l<a] f. 1. a. Klap, Slaa, Skodde: laka fra
lokuna, ýta fra lokunni, tage Skodden fra. — b. Skyder: hanar og lokur
(Slj. '03, A. 342). — c. overf. Udlr.: seilast um hurð til hkunnar, gaa over
Aaen efter Vand : margur sei/ist um hurð til lokurtnar, mangen søger
det fjærne, men tænker ikke paa, hvad der er ved Haanden; skjóta toku
/['rir, sætte en Stopper for n-t : þad þarf að sk/'óla loku fyrir þess konar
ðknyílí frami'egis ; — það er ekki íoku skoíið f^rrir það, det er ikke ude-
lukket, al det kan ske: enn væri ekki loku fyrir skotid, ad grasvö\turinn
l'rSi bærilegur (QPSk. 167). - 2. a. (å buxumj Bukseklap: hvitar prjåna-
nærbrækur med loku (Eim. XII. 99). — b. = 1. klauf 4. - c. (á bornvörpu)
Bom (paa en Trawl). — d. få skutli) Modhage. — e. Ihjartaloka) Hjærte-
klap. — f. (á aktygjum) Selepind. — 3, (hella) pludselig Tilstopning af
Øregangen, Klap: Alt af uaru lokur fyrir eyrunum á m/er (]TrSk. I. 322);
Bárður iékk loku (der slog en K\a^) fyrir eyrun og sudu i höfuðið (Qfikii.
62). - 4. (hk) lille Hellenynder (Kjalarn.).
2. loka (a) |Io:ga, lo:ka| vt. med dat. og vi. a. lukke: /. hurd, I. dyr-
um, I. kistu, briefi ; — /. ad sjer (hurdinni), trække Doren til (og aflaase
den). — b. /. e-u fyrir e-m, lukke, afspærre n-t for en.
loka (a) [lo":ga, lo'':k.i] vi. hænge: hundurinn Ijet I. halann (BH.).
loka bjitki Ilo:gabiauX r,l, Io:kabjaul t)]] m. Slulbjælke. -brenna [-brFn:a|
i. (astr.) (hundasliarna) Sirius, -bu [-bu:] n. Oplosning af en Hushold-
ning; gera /., uddele fuldstændig alt, hvad der er til Rest af en vis Mad-
sort (Sch.). -dagur I-da:qoo] m. Slutningsdag, spec. den sidste Dag i
Piskesæsonen: Breyttu menn því til og gjordu 11. mat ad lokadegi uetrar-
vertidar (Eimr. XIII. 179). -ferö [-fer-a] f. Rejse, der giordes fra Gaar-
den til Fiskerlejet i Slutningen af Fisketiden (vertidarlok) for at hente
Gaardskarlens Udrustning og noget af hans Andel i Fangsten (SI.), -féll-
ingar (-ifdlingag) fpl. ■ lokuföll. -fær [-fai:rl a. i Stand til at göre
en lokaferd (s. d. C): /. heslur. -gildi l-(ill dl] n. Slutningsgilde, afslut-
tende selskabelig Sammenkomst (i en Forening el. lign.), -glefsa [-glef'sa]
f. 1. (stórskammir) en Skylle Skældsord (ASkaft). - 2. en Bid til Slut:
láta hestana få s/er dáíitla hkaglefsu. -hnútur [-hvudoe, -hvu:tøol m.
= loki 1. -Itfjur l-litjoel fpl. Strompebaand (BH.), -lykt I-llzt) f. 1.
(Af., SI.) = fylgjulykt. - 2. fvondur þefur) ubehagelig stram Lugt (Hf.).
lokar (-ars, -rar) (lo:gae, lo:kael m. Hovl (NMul.).
lokaráð [lo:garau:ð, lo:ka-] n. d.iarligl Raad ; is. om ironisk kynisk
Raad, som den, der modtager det, straks ser næppe er ment bogstavelig.
lokareikningur [lÐ:garfih3nii]goe, lo:ka-l m. endeligt Regnskab.
lokarspónn |lo:gaesbo«d v, lo:ka(i-| m. Hovlspaan (Af.).
loka ræða [lo:garai:ða, lo:ka-] f. Slulningstale. -sigur [-sI:qoQ] m.
endelig Sejr. -sióðsbrðSir |-sjo"0sbro":5lQl m. (bol.) Fjæld-Hanelop
(bartsia alpina), -sjóöur [-sjo^tOoe) m. (bol.) liden Skjaller (alectoro-
lophus minor). -steinn [-sdiidvj m. Slutsten, -stjarna [-sdjad na,
-sdjardna) f., is. pi. -stjornur, flydende Fedtplelter, .Ojne- i Suppe (Sch.).
lókastraumur [lo»:gasdröy:moo, lo":ka-] m. ringe Slrðm i Havet (BH.).
lokatrje |lo:gatrir:, lo;ka-l n. Slutbjælke.
tlókátur llo'':kau dog, -autogl m. Lokat (I. locatus), spec. Underlærer
ved Ho7ar Latinskole.
lokaþráfiur |lo:gaþrau:So(>, Io:ka-] m. lurask Traad : sem einhver lim-
ur lædist inn i vefinn | og lokaþrádum blandt hvers manns garn (MJ. i
Eimr. XVII. 19).
lokaxfing |lo:gaai:vi[ig, Io:ka-| f. sidste Prove, Generalprøve.
lok blaBka Ilo:kblaþga, -blaSka] f. Stoppeventil. -brá |-brau | i. cogn.
Lukoje: Oli Lokbri (And. 1. 108). -hefill [-(h). vidX) m. Gradhðvl. -hilla
l-(h)idlal i. Vægski-b, Væggeskab. -hljóð l-(h)).ioíl n. Lukkelyd. -hvila
("Zwila, lo:kvi la] f. = lokrekkja.
Loki (-a) (lo:ijl, lo:lill m. npr. (myt.) Loke; (Talem.) Loki skitur i leiginn,
Loke skider paa Engen, siger man, naar alt det Ho, som er slaael paa en
Gaard, er bragt i Hus, medens der dog endnu er noget tilbage at slaa
paa Engen (jfr. orf) (Arnf.); sleikja rassinn á honum Loka, (om en der
træder en Naal) slikke Enden af Traaden (for bedre at kunne faa den
igennem Naaleðjet), jfr. det næste Ord ; (Ordspr.) lengi gengur Loki og
Þór, Ijettir ei hridum (G].) (siges naar Uheld kommer Slag i Slag: Loke
og Tor gaar længe og Uvejret horer ikke op; 'Lokafåslra =-- Elli, Alder-
dommen (M] IV. 231).
loki (-a, -ar) [lo:()l, lo:iI, lo:ga((>), lo;ka(o)l m. 1. /. (å þrædi) Kurre:
ef I. drægist á nálþrád (ÓDavÞul. 231). — ^2. (öryggishka) Ventil.
Lokinhamrar |lo:r)iv(h)amrag, lo;Vv-| mpl. npr. Navn paa en stor
Gaafd i Vest-Island; (Ordspr.) láltu nú s/á(sl), ad þú sjert frå Lokin-
hömrum, vis, at du har Kræfter (Vf., SI.).
lokinn (lo:gin, lo;6in] pp. af Ijúka.
1. lokka (a) llohgaj vt. lokke: /. e-d út ur e-m, fralokke en n-t;
(Ordspr.) þann er hægt ad I., sem sjalfur irill brokka (G].), den er let al
lokke, som gærne vil hoppe.
2. lokka (a) [lohga) vt.: /. sig, falde i Lokker; - refl. lokkast, ds.; -
pp. lokkadur, lokket.
lokkafagur |lohgafa:qoe| a. med skönne Lokker, -höfufi (-h8:voa] n.
Lokkehoved.
tjkkan [lohga/i] f. = lokkun.
lokkaprtieur |lohgapru:ðog] a. haarfager, skðnt lokket.
lokkari (-a, -ar) [lohgarlj m. Lokker, Forforer,
lokkasafn [lohgasabv] n. Lokkefylde.
lokkfagur [lohkfa qon] a. skðnt lokket.
lopysfulegur
lokkun (-ar, -anir) (lohgon, -anio] f. Lokken.
lokkur (-S, -ar) [lohgog] ra. Lok, Haarlok.
lok laus (lo:gl5ys, lo:k-] a. uden Laag. -leysa (-u)(-lEÍsal f.Vrövl, Nonsens.
lokna (a) [lohgna] vi. ende, sluttes, falde.
lok næla |lo:gnai la, lo:k-] f. Sikkerhedsnaal. -rekkja [-rehljal f. ti.
(læst svefnherbergi) Aflukke med Senge. — 2. (sæng, sem loka må f|Tir>
Alkove, -ræsa (-rai sa] vt. lörlægge ved lukkede Afløbsrender; dræne;
;. borg, anlægge Kloakker i en By. -ræsagerð j-raisarjfr 3) f. Kloakbyg-
ning, Forfærdigelse af lukkede Afløbsrender, -ræsi |-raisl] n. lukkel Af-
løbsrende, Kloak : leggja /., dræne, rörlægge, anlægge Kloakker, -ræsing
(-raisil3k] f. Rorlægning, Anlæg af Kloakker el. Dræn.
loks |lox s] adv., toksins (lo/, slns] adv. endelig, langt om længe.
" lok sncrill [lo:ksn£ rid/.] m. Stophane, -speldi l-sbfldl] n. Klap.
lokuband [lo:goban t, lo:kø-l n. Skoddebaand.
lókubyr |lo»:gobl:r, lo'.:ko-] m. sagte Vind, hvor Sejlene hænger (BH.).
loku buxur [lo:gob\7.soe, lo:ko-] fpl. Klapbukser, -föll (-fod >.] npl.
store, tætte Læg : fer þad eftir smekk hvort kjóllinn þar undir á ad vera med
jofnum, þjettum fðllum, lokuföllum eda ryktur (Logr. *15, 90). -galli
1-gadll] m. = hjartagalli. -laus (-löy s] a. uden loka: uden Skodde,
uden Klap osv.: /. er brókin hans (ÓDavPul. 265).
lokun (-ar, -anir) |lo:gon, lo:køn, -anIo] f. Lukning, Tillukkeise: /.
hurdar; I. búda ; — Afspærring: /. hafna.
lokur (-S, -ar) |lo":goe, lo":køa| m. (vulg.) penis.
loll (-S) (lod /.] n., 1. lolla (-u) [lod la) f. Sendrægtighed.
2. lolla (a) (lod la] vi. drive, være sendrægtig: /. vid e-d, drive ved
n-t, arbejde langsomt paa n-t.
lollari (-a, -ar) [lod Ian) m. Driver, sendrægtigt Menneske.
lomber (-s) [lom bcr] m. L'hombre.
lom brögfi [lo ra bröqí, -brögþl npl. Bedrag, Foren bag Lyset: leika
e-n lómbrögdum, fore en bag Lyset (AM. 226b, 8vo). -geður (-gEBooj a.
lurask (Am. 226b, 8vo).
lómjúkur [lo':mjugø(), -miukøal a. saa blod som Uldfnokker, dunblod.
lómslegur [lo'ra'sleqoe] a. lurask af Udseende.
lómur (-S, -ar) [lo»:møi)] m. I. (zool.) rodstrubet Lom (colymbus
seplentrionalis) (GrFugl.). — 2. Klynken, )amren (spec. ugrundet el. paa
Grund af Smaating): ber/a lóm(inn), jamre, stadig beklage sig over Fattig-
dom el. Vanskeligheder (jfr. barlåmur). — 3. a. (svikari) Bedrager. — b.
(hrekkjalåmur) Skælm. — 4. a. (svik) Bedrageri. - b. (grikkur) Puds.
lómvia [lo "m vija] f. - lafigvia.
Ion (lo:n] n. Ophold, Ophør: lala /., holde op med (BH.); Þó i kuæd-
um láti ei I. (Anm. til BTh. 277); gefa /., ds. (ASkafl.); /. og don, uaf-
brudt, stadig væk : l^ar sm lænd geymi 1. og don heill ar eda leingur
(]Aþj. i. 589); hann reri þarna 1. og don, en ekki fjekk hann fisk ur sjå;
— sitja 1. og don, ') (sitja id/ulaus) sidde ørkesløs, med Hænderne i
Skødet; ') sidde stadig, evig og altid: þú silur I. og don vid leslurinn
(JThMk. 108); ligg/a I, og don, ligge uvirksom hen.
I6n (-S, pi. ds.) [lo":nl n. 1. Vandstade, Bredning i Elv (Aa), jfr.
-lune i da. Stednavne. — 2. (vid slrSnd) Nor, Lagune; (Talem.) hann (el.
så) åtli erindi i lónid' hvad vilde han paa den Galej! — 3. npr. Egn i
ASkafl.; ogs. alm. Gaardnavn.
löna (a) [lo'<:na] v. impers. I. /. (abs.) og /. upp, blive til en Tjærn :
hefir valn ur ánni lånaS þar upp milli tindanna (ÞThFerö. III. 155). —
2. (om Is) /. sundur, løsnes, losne sig: Hafisinn fór heldur ad I. sundur
fra eynni, og menn fåru ad gela nåd i gråsleppu (ValDagr. 36); /. frå,
drive bort : ^J lónadi isinn frå og var komid rek á hann nordur til hafs
(JÞorkÞjs. 342). — 3. refl. lånasl, dratte : hann er ad I. á eftir (dratter bagefter).
lónasöley [lo":naso":leil f. (bot.) en Art Fropeber (balrachium paucista-
mineum var. eradicatum).
longintes (-s, -ar) (loij fjinte:s| m. (pop.) langintes.
lonkubyr |lo[lgobl:r, lot) ko-] m. svag Luftning, saa at Sejlet lige und-
gaar at hænge slapt ned (Sch.) (Vf.).
I6n kútur |lo»i) kudoQ, -ku togj m". (BH.) = brimbijtur 1. -mynd-
aBur |-n -ralndaOoQJ a. dannet som et Vandstade el. Nor.
lonta (-U, -ur) [lov da, lonta] f. I. (Myv.) = bleikja : ef einhver I .
kynni ad vera enn þi til (QFrAtt. 139). - 2. lille Torsk, fanget paa
Grundso (Langanes). — 3. (silakeppur) et dovent, flegmatisk Væsen
(bruges baade om Mennesker og Dyr).
lontulegur [lovdolcgoQ, lon'to-j a. som ser doven og sendrægtig ud.
lopa band [lÐ:baban t, lo:pa-| n. -- lopband. -blår [-blau:r] a. blaa som
af Vattersot el. Sult (jfr. lopi): i hel soltin manns-grind lopablå og daud
(StStAndv. 11.223). -sagl [-sag ;.) n. Hakken (i Læsning el. lign.) (SI., Sch.).
lopband [Iob:anl] n. groft Uldgarn (Myrd. 362).
lopi (-a, -ar) (lo:bl, Io:pll m. 1. a.^ioff/) udtrukket Tot af kardet Uld, Töje;
leygja tir lopanum, spinna (el. teygja) lopann. — b. Væge (i et Spinderi). —
2. Væv (om en langvarig Snakken): tognadi tir lopa Grims gamla langt fram i
nåttina (GFrTs. 19); spinna (el. teygja) lopann, væve, snakke længe og træt-
tende: Mér þykir hann tilgerdarlegur á koflum og spinna lopann leidinlega
lengi á stundum (Eimr. X. 232). — 3. a. (hvap, bjiigur) oppustet Kod, Hævelse
og Slaphed i Kodet (jfr. horlopi). — b. spec. — ■ skyrbjúgur. Skørbug. —
4, (nýgrædingur, itál) det förste Græs som kommer op, naar Sneen smæl-
ter, Vintergrode (ofte gult og kraftløst); jfr. vetrarlopi. — 5. (midlungs
håkarl) mellemstor Havkai (Hf., Sch.).
IÓ pysja (-U, -ur) [lo":pIsjal f. 1. (mjúkur sveppur) en blod Svamp
(BH.) (Troldsmorsvamp (fuligo septicar L.)?). — 2. (zool.) (lunda-
pysja) ung Sopapegoje (BH.). — 3. (i måmfri) = pysja. -pysjulegur
[-pI$iølE:qog] a. blod, blodagtig.
loppa
512
tubban
loppa (-U, -ur) (lohbal f. 1. (lopp) Pote; (lirumh) 5(or og kluntet
Haand, Grabbe, Lab : skárri er þaS loppan á þjer (ÓDav.). — 2. (það úð
vera loppinn} Folesloshed i Hænderne paa Grund af Kulde: Kenni eg
loppu krumhim i og kjúktiw dofa (GFrÚh. 147).
loppinn [lohblnj a. slivfingret af Kulde, valen; ncvða /., valne,
lopt [loft] n. = loft.
lóra (-U, -ur) [lo":ra| f. 1. fe-B ómerkilegt, ögn) Ubetydelighed; —
mest som en Slags Diminutiv i Sammensætninger for at bet. n-t lille el.
ubetydeligt, f. EUs. ysul., skSlul., jfr. lårfiski. - 2. spec. (kisa) Pus, Mis,
is. i Sms. kisul. — 3. (raggeil, lilihigld manneskja) Kujon, Kryster: Um
karskit hu I var kætin sil, i konan er eingin I. (ODavVik. 373).
lórfiski [loueflsQll "• Fangst af smaa ubetydelig Fisk, trægt Fiskeri
(LFR. VII. 17).
?lortur (-S, -ar) |losdool m. Lort.
lórulcgur llo":roleqoel a. sagtmodig, stilfærdig.
los (-s) |lo;s) n. Loshed, Mangel paa Fasthed: það varl.åållu, alt var
i Oplosning ; þaS er hålfgcrt I. á honum, han kan ligesom ikke slaa sig til
Ro ved nogetsomhelst.
losa (a) |lo:sal vt. 1. a. losne: /. band; - I. um e-B, løsne n-t, losne
n-t. der strammer en; /. ekki, ikke faa en Bid, ikke fange en eneste Fisk:
þessi íjekk nokkuB, en hinn losaBi ekki (Myv.). — b. spec. slaa Ho: jeg
var búinn aB I. um fimtiu kapla, þegar rosinn kom. - 2. befri: /. bæinn
ur grasinu. slaa Græsset rundt omkring Gaardens Huse (JÁÞi. II. 573);
/. e-n viB e-B, befri en for n-t, skaffe en al med n-t; /. sig viB e-B el. /.
e-S vit sig, skille sig af med n-t, skille sig ved n-t: hann gaf alt sem
hann gat viB sig losaB ; ~ I. sig viB e-n, blive af med en. — 3. a. fri-
gore (et Kar, en Sæk el. andel) for Indholdet, tomme: /. poka, I. skúffu.
— b. fafferma) losse : þaB er heldur ekki rj'ell . . . aB viB vil/'um láta skip
I. viB BatterHsbrfSSi""" 300 daga årsins (Logr. 'II, 62). — 4. refl. losast,
blive los, blive fri; /. viB e-B. blive fri for n-t.
losa flik |lo:safli:kl f. losagtig Kvinde (BH.), -legur (-IcqoQ) a. 1.
los, som mangler Fasthed, usammenhængende : losalegl hråfatildur, I. jarB-
vegur; overf. losaleg rðksemdaleiBsla. — 2. /. i lund. flygtig; (IjettúBugurj
løsagtig, letsindig.
tiosan (Io;san) f. = losun.
losara bragur (lo:sarabra:qoe) m. oplast Tilstand, flygtig, flagrende
Maade at være paa: þa8 er I. i honum, á heimilinu. -legur (•lE;qoel a.
— losalegur 1.
losi (-a) llo:sll m. 1. (los) Loshed. — 2. (þaB sem lausl er) det som
er lost; (þaB sem lafir laust) det som hænger lost ned (BH.). — 3. (laus-
læti) Løsagtighed.
10 skcra llo":sQ£ ra] vt. afskære Luen (paa Töj), overskære, -skurfiar-
vjel (-sgYrSarvÍE:/) f. Overskæremaskine. -skurSur (-sgYrSogl m. Luens
Afskæring, Overskæring, -slitinn 1-slldln, -slltwl a. luslidt.
losna (a) (losna) vi. 1. a. blive løs, blive fri: skóþvengurinn losnaBi,
Skoremmen løsnede sig. - b. losnes, oplose sig: isinn losnar fra land-
inu, isinn losnar sundur; ~ fylkingin losnaBi, Slagordenen begyndte at
oplose sig; Þar drap maBur mann, þá er losna lak bardaginn (II. II. 72);
(Ordspr.) detlur loka þi lasnar ur skorBum (G].), Skodden falder ned
naar den losnes; /. viB c-B, løsnes fra n-t, blive fri for n-t; /. á hold el.
abs. /., blive saa fed, at Kodet losnes, ifr. laus 1. — 2. a. blive ledig,
blive vakant: embættiB losnaBi. Embedet blev ledigt. — b. slippe: jeg
gel ekki losnaB þaBan, ivr en kl. 5.
7IÓSS (gen. ds., pi. -ar) [lo's 1 m. = hafnsögumaður.
lossabrigfii llos:abriq Ui, -brig Ol) npl. (Vf.) = logsabrigCi.
losta girnd |Ios dafjlr nt, -ijln t] t. Sanselighed, Hang til Vellyst, -gjarn
I-(|ar dv. -gad vi a. vellystig, udsvævende, -liður l-ll;Boýl m. penis, -lifi
(-is) l-li;vl| n. utugtigt Levned, -samlcgur l-samlF:qøol a. sanselig.
-samur (-sa mocl a. = lostagjarn. -semd |-sim t) f., -semi I-sr mi|
f. indec. stærk Lyst, Velly.t ; (lausU-li) Losagtighed. -syki [-si:(il, -si:!)!)
f. indec. sygelig Konsdrift.
lost fagur (los tfa qoc) a. elskovsvækkende ved sin Skonhed. -heitur
|-(h)FÍ d,).., -(h)FÍ toe) a. opflammet af Elskov.
losti (-a) [los d!) m. Vellyst, Sanselighed; Konsdrift: (Ordspr.) loslinn
elur åleynandi áslir (G].), Vellystens Elskov kan aldrig skjules.
tostinn Ilos din) pp. af Ijósta.
lostlega |los dlcqa) adv. begærlig, beredvillig.
losluglega (los dølr qa) adv. lostlega.
lostugur (losdoqøQ) a. beredvillig: (Ordspr.) loslugum dansi er tjett aB
pipa (GI.); þaB lælur hverjum hest. sem hann gjSrir 1. (SchMál.), Lyst
gor let Arbejde.
lost verk [losdvegk) n. kært, behageligt Arbejde: liett eru (el. ialla)
lostverkin el. flest ialla I. Ijell, kært Arbejde falder let. -xti |-aidl,
-ai'll) n. Lækkerhed, -ælinn |-ai dm, -ai lin) a. lækkersulten, -ætni
l-aihdni) f. indec. Lækkersult, -ætur [-ai doQ, -ai toe) a. lækker, vel-
smagende.
losun (-ar) |lo:son) f. 1. Losnelse, Losnen. — 2. (lausn) Losning.
los aeOl |lo:sai Ol) n. Løsagtighed, Flygtighed, -aeöislegur |-ai0islr:q-
oo) a. løsagtig, flygtig: reisa skorBur viB los.rBislegum (overilet) h/'ana-
^kiln.iBi (Nefnd. II. 117).
lot |lo:t) npl. I. (þaB aB lúta) Luden. - 2. fþat aB hallast) Hælding:
kominn aB lotum, bragt paa Hælding, nær ved at falde. — 3. pi. (hegBun)
(venlig) Opforsel (jfr. atlol): engan föBur eg leit sýna I eiiis bllS I. að
bömum snotrum (GThor. 99). — 4. a. pi. (hciBríkja vid s/óndeildarhring)
klart Stykke Himmel ved Horisonten (Vf.). — b. overf.: ga^a aB, hvernig
I. Itggja, (egl. se, hvorledes det er fat med Himlen i Horisoi^en J;) lægge
Mærke til Omstændighederne; deraf ligefrem : Omstændigheder, Mærker,
Solemærker: s/a å laf) öllum lotum, se af alle Mærker, alle Solemærker;
þér sjáiB 3 öllum lotum, aB allt stendur { vorum málum hérumbil viB þaB
sama QSBr. 315); helslu t. liggja til þess, de fleste Omstændigheder tyder
derpaa (MvT. 1. 347). - 5. is. i pi. (á båt) a. Bojningen af Kolens Fort-
sættelse for og agter fra Kolens Ende til Begyndelsen af Stævnet (jfr.
I. lola 3). — b. det Stykke i en Baad, som udgör Fortsættelsen af Kølen
for og agter, fra Kolens Ende til Stævnet.
1. lota (-U, -ur) (lo:da, lo:ta] f. 1. det Tidsrum, Udaandingen
varer, Pusl, Aandedræt: Misjafnt er hue op; á aB hafa þetta i'/ir i
lotunni (kunne fremsige det i et Aandedræl) (ÓDavSk. 193); — om en
Serie af Hyl : (hundurinn) gólaBi at ollum mætti og teygBi sem mest ur
lotunni (ÞQiD. 33); drekka i einni lotu, drikke i et Drag. - 2. overf. en
vedholdende, uafbrudt Beskæftigelse (uden nogen Pause for at trække
Vejret, el. Pusten): valniB sem Sleinar var vanur aB færa honum, þegar
hann hafBi éliB fyrstu lotuna (naar den havde faaet den forste Sult stillet)
(PGjD. 48); / einni lotu. i et væk, uafbrudt, (ud) i el Køre, i Træk, jfr.
striklota ; þegar allir eru sammála um aB byggja báBa þessa garBa i somu
lotunni (i Træk, ud i et Køre) (Logr. 'Il, 62); / somu lotunni, lige der-
efter; þar átti aB gifta jrngsia bróBurinn i somu lotunni (Eimr. XIV. 227);
— dat. pi. flotum som adv., imellem, underliden. — 3. (med.) Seance. —
4. pi. lotur. Slædens opadböjede Forender (jfr. lot 5.).
2. lota (a) [lo:da, lo:ta] v. impers.: lotar undir, der er klar Luft ved
Horisonten, men skyet længere oppe (Vf.).
lótaska [lo-:tasga] f. (zøol.) (tindabikkja) Tærbe (raja radiafa) (Vf.).
lolinn Ilo:dln, lo:l!nl pp. af lúta som a. bojet: /. i herBum, duknakket.
lotlegur [lo:dl£qoQ, lo:!-) a. 1. (lotinn) ludende, bojet (af Svaghed og
Ælde), duknakket. - 2. (þreytulegur) træt af Udseende, medtagen; (eftir
veikindi) blegnæbbet, svag at se paa.
lotning (-ar) [lohdniijk] f. 1. (d/up virding) Ærefrygt, Ærbødighed. —
t2. (hneigmg) Buk, Reverens, Nejen.
lotntngar fullur IlohdniljgayfYd-ioo] a. ærbødig, -merki l-r-mee'lil)
n. Tegn paa Ærbødighed, Æresbevisning, -verður I-v£r-ðoo] a. ærværdig.
lotningur (-s, -ar) [lohdnirigøo, -iijs) m. (Höföahverfi, Sch.) =^
stútungur.
lötorfa (lo":lorva) f. 1. (þur reiBingstoría) Stykke tort, blødt, trævlet
Grönsvær, som man har banket den løse Muld ud af: tiún finnur þa aB
viB hann er bundin I., vætt i steinoitu (QFrTis. 82); hann er ekki sú /.,
aB þaB kvikni i honum, þó aB stelpunum litist á hann (Arn.); set/a brenn-
andi lótoríu undir tagl á hrossi, sætte et Stykke brændende Græstorv
under Halen paa en Hest, for at skræmme den bort (Am.); at delte Bar-
bari virkelig har kunnet finde Sted, synes at bestyrkes ved at Udtrykket
forekommer i overfort Betydning, om n-t, der driver en ustanselig frem:
meB sjálfstæBiB undir taglinu eins og glóandi lótorfu (Rvik 'U, 189). —
2. (fyrsta torfan, sem skorin er upp lir jarBvegi viB torfskurB) det forste
Stykke Grønsvær (torfa), der skæres op ved Grönsværskæring.
lotsveifgras [lo:tsvfivgras] n. (bot.) slap Rapgræs (poa laxa).
lotu lagt (lo:dolau/.t, -lauht, lo:lo-] an. med lav Stemme (Klopst. V. 213).
-langur [-laungoQ] a. 1. fsem getur talaB eBa sungiB mikiB i einni lotu)
som har et langt Aandedrag (som kan tale el. synge længe uden at behøve
at tr kke Vejret); — som m. om en Mand, som kan længe lade være med
at trække Vejret (ÓDavSk. 193); navnlig brugt om en, der skal fremsige
en Ramse el. desl. - 2. med lang opadböjet Forende el. Forstavn: /.
sleBi: lolulangt skip (jfr. lota 1 og lot 5). -lengdarkapp f-leiljdagkahp) n.
Kappestrid i Opramsning uden at trække Vejret (ÓDavSk. 193). -sluttur
[-sdYhdoo] a. stakaandet.
IÓU kvak |lo»:økva:k) n. Hjejlens Kvidren. '-IjoO l-ljo-ii) npl. Hjejle-
sang, -lok l-lo:k) n. lille bitte Flynder (jfr. 1. låa 2.).
löungur (-s, -ar) llo";ur)gøt>, -uijs] m. 1. (bot.) = skriBstar. — 2.
(hýungur) lille Smule Plante- el. Buskvækst: þaB er farinn aS koma aftur
litill /., þar sem skðgurinn var (SI., Sch.).
lóuþræll |lo'':oþraid ;.) m., lóþræll [Io>':þraidX.) m. (zool.) Ryle (tringa
alpina).
Lovisa (-U, -ur) (lo:visa, lov:isa) f. npr. Louise, Lovisa.
1. IÚ |lu:] f. Træthed.
2. IÚ [lu:] n. (fr. 'oup) en Slags Kortspil.
?lú(a) (öi) |lu:(a)[ vt. luge: KvenmaBur óskast til aB lu slorån mal-
jurlagarB (Visir VII. 202).
lúa lag [lu:ala:(7] n. lumpen Opforsel : liggja á þvi lúalagi aB . . ., ved-
blive med den Lumpenhed, være saa lumpen at . . .: þeir ligu lengi å þvi
lúalagi, aB hvolfa bala ofan yfir strompinn (JTrL. 320). -legur l-lrqoo)
a. 1. (Iilinn aB sjá) træt af Udseende. — 2. (Ijelegur, éåsjålegur) ussel,
ringe (is. af Udseende). — 3. lumpen, ussel, nederdrægtig : ReiBfa-riB var lúa-
legt (PGjD. 47); ollum litalegum getsåkum um tilgang hans er visaB aftur
heim til feSra sinna (ITrB. 224). -stirBur [-sdir Uøn) a. stiv af Trælhed,
dødstræt: (fólkiB) gekk lu.islirt .iB vot.ibandi (StStAndv. II. 125). -saei
[-sai:jll n. dal. (af liJasag?) ^ lúasa-ri, kun i Forb.: Iigg;a .i I. i'iS e-n
(Breibd.). -saeri (-sai:rl) n.: liggi'a A lúasxrmu viB e-n, trygle en om at
göre n-t.
lúbarning [lu:bardniijk) f. Marbankning.
lubba hår |lYb:ahau:r) n. Purhaar, laaddent Haar; pjusket, uredt Haar.
-legur (-Ir qog) a. I. a. laadden, sammenfiltret, purret: lubbalegl h,ir;
- loBn.ir (snjiflyksur) og lubbalegar (GFrUbl. 4). - b. usoigneret: l/i
hann óhreinan og lubb/ilegan sýknt og heilagl (JTrHeiO. I. 25). - 2. f/iia-
legur) lumpen, tølperagtig, -menni (-is, pi. ds.) l-men:!) n. (luhbi) Pjalt,
Tølper: Lii im'r svo hver sem vill, þóll eg vilji eigi framvegis eiga orBaskifti
lubbaskapur 513
i/ið slikt I. (ísaf. '15, 8. i), -skapur (-sgaboo, -sgapooj m. Tolperaglig-
hed, Lumpenhed, Gemenhed.
lubbast (a) [lYb:ast] vrefl. gaa langsomt og gnavent ; efterkomme en
Befaling paa en gnaven og sendrægtig Maade.
lubba taskur (-s, -ar) [lYb:atas gogl m. (Þing.) = lubbamenni. -trúss
[-Irus 1 n. n-t laaddent, sammenfiltret og uordentligt (Þing.). -þylini
í-þlhgnl] n. tykke, sammenfiltrede Skyer: L. hafði legiB i lofli þenna dag,
glufulaust (GFrSex 98).
lubbi (-a, -ar) [Ivbrl) m. 1. (hárlubbi) tykt, uredt Haar, langt, pjusket
Haar. - 2. (lubbamenni) (som Skældsord) lavsindet Menneske, Slubbert,
Rod. — 3. (bundsnafn) som Navn paa Hunde, Laaddenryg. — 4. en Vante
(is. if daarlig Kvalitet (SI.)), jfr. loddi. - 5. (Arnf.) = ki/erksigi.
lúberja [luibfrja] vt. morbanke, prygle, tærske (en), banke (en) af,
klapse (en) af.
lúða (-U, -ur) |lu:ða| f. 1. (zool.) Flynder, Helleilynder (hippoglossus
(maximus) vulgaris). - 2. stor koli.
1. lúði (-a) (lu:5l] m. frodigt Græs (Af.).
2. liiSi [lu:3l] I. og 3. p. sg. imp. ind. af lyja og lú(a).
luflra (-U, -ur) (IvÐ-ra) f. en Plante, som ikke kan holde sig oprejst
og derfor er nedliggende eller krybende.
1. lúöra (a) [luð ra) vi. 1. a. (um fugla) krybe langs Jorden og baske
med Vingerne, is. naar nogen kommer Reden for nær (jfr. barma) (Af.,
ASkaft.). — b. gaa nedbojet og skamfuld som en Hund, der skammer sig,
luske af: hann gfkk ludrandi og sneifulegur burt. - 2. overf. logre,
bukke sig, krybe: þola skammir og I. fyrir geheimerådum (JSBr. 56).
2. lúöra [luðraj gen. pi. af lúður. -fjelag [•fjf:la(7l n. Hornorkester.
-gangur [-gaurj gi'Qj m. Trompetskingren: bakkar Tagusfljåtsins ...
giumdu af lúðragángi (Irv. 28). -sveit l-svEÍ:tl f. -- lúOrafjelag.
lúðralegur [luð rals qo^l a., lúSrulegur |luS rolc qon| a. (Breiðd.)
med en skamfuld og nedslaaet Mine.
lúfiu lakalegur [lu:ðola-gal£:qoe, -laka-] a. lurvet, pjaltet, -laki [-la:<}l,
-la;^ll m. (jfr. lóðulaki) (ræfitlf lurvet, pjaltet Stymper; (tetingi) Drog.
luSu 166 |lu:Solo'':ð] f. (= haukalåS) Line til Flynderfangst. -lok
I-lo:k| n. lille lúSa (Af.), -lus |-lu:s| f. Helleflynderlus. -mófiir |-mO":Slel
f. -Helleflyndcrmoder- (mytisk Fisk).
1. lúöur (-urs, -rar) [lu:5on] m. ]. (om forsk. Blæseinstrumenter)
Lur, Trompet, Horn: blása i !., þeyta /., blæse paa Lur, blæse Trompet;
leika å lúðra, blæse (paa) Horn. -- 2. (kvarnarlúður) det Underlag, hvor-
paa MoUestenene i en Haandkværn hviler og hvori det malede samles
(VSkaft.) (LFR. II. 154-55); brezka lél viB I. ki/arnar I löngum fanga
slanda' i Skarli (GrTh. '95, 54).
2. lúÐur |1u:ÐoqI pp. af lyja og lú(a).
lúöur blástur [lu:Ðorblaus doQJ m. Lurblæsl, Trompetstod, Trompet-
klang. -hl)68 [-e-(h)í.iO":J) n. Trompetklang, -hvellur |-/ivEdlo(i. -kvrd 1-
oq] a. skingrende som en Trompet, -sveinn (-sveidv) ra., -þeytari
[-þEi:darI, -þfi:tarlj m. Trompeter, Hornblæser, -þytur [-þl:d0Q, -þl:t0Q)
m. Trompetklang.
Lúðvfk (-S, -ar) [luS-vi-k, -vixs) m. npr. Ludvig, jfr. filöðver.
lúfa (-u, -ur) |lu:va) f. I. (flókið hår) uredt, filtret Haarmasse. - 2.
(nlulegur kvenmadur) skikkelig og enfoldig Kvinde (Arn.).
lúffa (a) (luf:aj vi. (pop.) neje sig, give efter: hann varS ið /.; ~- I.
fynr e-m, vise sig föjelig, give efter, ydmyge sig for en.
lúfrosi [lu:froslj n. Frost i Vasketöj, et Stykke Grönsvær el. lign., der
svinder uden at efterlade Spor af Fugtighed (Arn.).
lufsa (-U, -ur) |lYf saj f. uformelig Masse, Tjavs, Klat.
lufsast (a) (Is'f-sastj vrefl. bevæge sig paa en slatten Maade el. som
en Klud, bevæge sig sendrægtigt: /. á tappimar, krybe i Tojet.
lúfur (-s) llu;voel m. (ÓDavSk. 336) = IÚ.
?lúgar (-s, -ar) [lu:gaQ) m. Lugar.
?luggari (-a, -ar) (tYg:arl] m. ~ loggorta.
lugum [lY:qomj 1. p. pi. imp. ind. af Ijúga.
liii (-a) llu:l| m. Modighed, Træthed, Udmattelse, Udslidthed: (Ordspr.)
meB lúa skal lííiB íæBa (G] ).
lúinn |lu:lnl pp. af IVja og lú(a).
1. lúka (-u, -ur) (lu:ga, lu:ka| f. 1. a. den krummede Haand: hvaB
ertu meB i lúkunni? — b. Haand: verB eg þá aB klappa þír meB lúkunni
i þess staB (]ThMk. 317); (Talem.) vera meB lifiB i lúkunum út af eu,
gaa med Livet i Hænderne paa Grund af n-t. — 2. Haandfuld: hun Ijel
liiku sina af salti i pollinn. — ?3. (sligagal) Luge.
2. lúka (lu:ga, lu:ka] vt. med dat. se Ijúka.
lukka (-U, -ur) llvhga) t. 1. Lykke: (Ordspr.) ieiri er 1. en ISng bein,
bedre er Lykke end lange Ben; e-B kann ekki góBri lukku aB stýra (el.
getur ekki gcOri lukku styrt), noget kan ikke fore til godt ; loska e-m til
lukku (meB e-B). — 2. spidsbuet, vinkeldannet Knogle i Fugtens Bryst;
naar to Personer brækker den ved at trække i Enderne, mener man, at
den vil have Lykken med sig, i hvis Lod Spidsen falder (Af.). - 3. Skaal
med Ører, udhulet af en massiv Klump (Skógarströnd).
lukkast (a) (lYhgastj vrefl. lykkes.
lukku brigSi (lYhgobriq ðl, -brlgSil npl. Lykkens Omskiftelser.
-drambur [-dram boo) m. (ASkaft., BH.), -drymbill (-drim bidX) m.
(BH.) =dordingull. -drjúgur |-drju:(q)ae| a. som har Lykken med sig.
-fifl l-fib ).) n. Lykkeridder, Lykkejæger, -grås l-gra:s] n. lange, tynde,
etiolerede, græsagtige Skud. som bryder frem fra Jordlagenes indvendige
Side om Vinteren, -hnofiri 1-hvoörI] m. — dordingull. -hnútur (-hvu:d-
øQ, -hvu:toQ| m. - Lykkeknude •; spec. paa et Strömpebaand ; Ef hnútur
bjeypur å sokkaband manns, heitir hann I., og á manni þá aB gefast
lundakippa
J eitthvaB (]ÁÞj. II. 555). -legur (Ie qoel a. lykkelig, heldig; - adv. -lega.
I -maður I-ma:ðoo] m. Menneske, som har Lykken med sig, lykkeligt
I Menneske: sjaldan brytur /. leir = sjaldan brýtur gæfumaBur gier {s.d. O.).
[ -poki (-po:QI, -po:4ll m. Lykkepose (is. lukket Pose med Godter og
Legetöj). -pottur (-pohdoel m. Lykkepolle: detta i lukkupottinn, have
et uventet Held, være heldig; / þeirri von, aB blutur manns kunni ad
kastast upp ur lukkupottinum (Eimr. XVII. 187). -samlegur (-sam lEqoel a.
lykkelig, heldig ; — adv. -lega. -sprang [-sbrauij k) n. Naiivitetsstilling (BH.).
tlukla- [lYhgla] se lykla-.
lukning (-ar) [luhgniijk] f. Betaling: lånsali leitar sjer lúkningar i
veBinu, Kreditor soger Fyldestgörelse i Pantet (Stj. '13, A. 164).
; ?1. lukt (-ar, -ir) |1y/. tj f. Lygte.
i 2. lukt (lYxt] sup. af lykja.
I luktum [\S/:iam] 1. p. pi. imp. ind. af lykja.
lúkugat |lu:gsga:t, lu:ko-l n. Lemaabning i et Loft, Lugeaabning, Luge.
lukum llY:gom, lY:kom] 1. p. pi. imp. ind. af Ijúka.
1. lull [lYdX] n., jfr. loll, sagte Ridt, is. sagte Pasgang: fara (el. riBa) I.
2. lull (lYlj n. Vissen, Lullen, -lull [lYhYl] interj. Visselulle.
1. lulla (a) (Ivd-la] vi., gaa el. ride langsomt, gaa i sagte Pasgang.
2. lulla (a) (lYd la] vt.: I. e-B i e-u ^- maka e-B i e-u, tilsvine, be-
[ smðre n-t med n-t (is. Fedt el. n-l klæbrigt).
3. lulla (a) |lYl:a| vi. lulle, visse; dysse Dorn i Sðvn med Nynnen og
Klappen ; jeg skal 1. ofan á þig (ÓDav.).
Lúlla (-U, -ur) |lul:al f. npr. Dim. af Lússía og Lovísa.
lúlla |Iul:al vi. (i Börnesprog) = lúra, sovc.
lullari (-a, -ar) |lYd larl| m. Hest, som er lullvakur.
lullgangur |lYd /gauijgool m. (jfr. 1. lull) langsom Gang: en sá flug-
hraBi er eins og I, dræmingjans (And. II. 71).
LúUi (-a, -ar) [lul:il m. npr. Dim. af LúBvik.
I lullreið [lYdlrEÍÍ] f. (skjöktreiB, gjögtreiB) sagte Ridt.
lúllum (luLom) interj. = 2. lull. Visselulle: Eg yrki ekki viB þig neitt
\ I. og bi (StStAndv. I. 34).
\ lutlvakur (lYdlva-goQ, -va-koQ] a. som kan gaa sagte Pasgang.
lum lh:m) n = lim. Grene paa el Træ, Krone (ASkaft.).
luma (a, 3. p. sg. præs. ogs. lumir) |lY:mal v. 1. vi.: /. á e-u, opbevare
n-t hemmelig, ruge over n-t: þessa fåu skildinga, sem ég hef lumaB å
(Eimr. XVI. 140); lumir sumar á gróBa (ÓDavVik. 247); nóg er aB lifa og I.
á listunum sinum heima (StStAndv. III. 108); /. á prettum (ponse paa
Svig) (Visn. 362); (Ordspr.) btlir púkar I. å bljoBum (G].), liden Djævel
har ofte stærk Stemme. — 2, vt. med dat.; /. e-u aB e-m — lauma e-u
aB e-m, stikke n-t hemmelig til en. — 3. refl. lumast : hann lumast á,
') (er smáhæBinn) han er polisk, en Smule spottelysten ; ') (er duglegri en
hann sýnist) han er en flinkere Arbejder end han ser ud til at være.
Tlúmber [lum'bEg] m. ^= lomber, L'hombre.
1. lumbra (-u) [lYm bra) f. nedtrykt Humor, Upasselighed: þaB er
einhver 1. i mjer, jeg foler mig uvel (Hun.).
2. lumbra (a) [Ivmbra) vi. 1. /. á e-m, tæve en af, give en Klo,
prygle en, tærske en. — 2. impers.: það lumbrar lir honuni, der falder
Sne fra Lutten, del sner (ASkafl.).
lumbrulegur [lYmbrole qoQ] a. slöj, utilpas (jfr. 1. lumbra).
1. lumma (-u, -ur) [lYm:a| f. 1. Klatkage (af Hvede (el. Risengryn)
med Tilsætning af Kryderier, bagt i Smör): hveitil., grjónal. — 2. a. (klunna-
leg hönd) stor, klodset Haand. — b. spec. om Sæthundens Forpoter :
VatniB ... spymist i boBafollum út fra hreifum og lummum (]TrSk. II.
125). - c. (bamshönd) Barnehaand.
?2. lumma (-u, -ur) (lYm:al f. Lomme.
lummu jukk [lYm:ojYhkl n. Dej(g) lit Klatkager (jfr. /ukk). -langur
[-lauijgoe) a. 1. {meB langar, bognar hendur) med lange og krumme
Hænder. — 2. (fingralangur, þjafgefinn) langfingret, tyvagtig.
?lummulok [lYm:olo:k] n. ~- vasalok. Lommeklap.
lumpinn (tvii bin, lYm-pIn) a. 1. (lasinn, magnlaus) slöj ; (taturj ugide-
lig. - 2. (heimskur) dum (BH.). - 3. (rælinn) lumpen.
lumpri (-a, -ar) [Ivjibrl, lYm prl] m. grov Somandsvante, daarlig
Vante (Af.).
lumpruverk (lY^brovEQ'k, lYm-pro-) n. groft, klodset Arbejde.
lund (-ar, -ir) (lYn t) f. 1. Sind, Karakler: leiBur i 1. =-- lundleiBur.
— 2. Maade: á sömu /., paa samme Maade; á allar lundir, paa alle
Maader ; á ýmsa(r) lund(ir), paa forskellig Maade.
lunda (a) [lYndaJ vi. fange Sopapegöjer: þeir lunduBu vel (ágætlega,
illa, herfilega), de havde en god (udmærket, daarlig, meget daarlig) Fangst
af Søpapegojer (Vestm.).
lundabaggi [lYn dabaQ:l| m. Pølse, lillavel af Mørbrad (lundir, psoas)
og de fede Tarme, spec. Endetarmen (ristillt.
Iundabyg6 [lYn-dabiq'^, -blgþl f. Opholdssted for Søpapegojer: síÐan
var upp å þvi tekiB aB ueiBa lunda med netum, IðgBum þar yfir sem
JundabyggB' var (B]LVs. 47).
lundaöur [lYn daOog] a. = lyntur: vel, illa /., med godt, daarligl Hu-
mor el. Sind; (Ordspr.) hver lifir sem hann er I. (O].), enhver ordner
sit Liv efter sit Sind.
lunda goggur (lYn dagog:oel m., -grefill l-3rE:vldi.] m. = grefill 2.
-gröftur (-grofdøo] m. Gravning, forvoldt af Søpapegojer. -háfur [-hau:v-
øe) m. Kætser til Fangst af Søpapegojer (omlr. 3'/« m lang), -hola
|-ho:lal f. 1. (hola fyrir lunda) Hul for Søpapegojer, Sopapegöjerede. —
2. lille Smuthul, daarlig Beboelse, Ronne, Hul : HafiB þér nokkurntima å
vBar lifsfæddri æfi séB aBra eins lundaholu? (]ThPs. 235). -jul [jY:/] n.
]olle, som bruges tit Transport af fangede Søpapegojer (Vestm.). -kippa
lundakofa
514
Iðsamnnlinsur
|-^lhba| f. et Knippe Sopapegojer (man plejer jI regne 100 Fugle til
hvert Knippe) (Vestm.). -kofa (-koiva) f. Sopapegojeunge. -kofi [-l<o:vll
m. = lundahola 2. -lus (-lursj f. Sopapegðjelus. -pysja |-pl:sja| f. So-
papegojeunge.
iundar far [lYndaofarr] n., -lag l-r-la:?) n. Sindelag, Karakter, Gemyt.
Lundarreykjadalur [Ivndarri gada:loo, -mf,i-] m. npr. Dal i Borgar-
fjardarsýsla .
lunda spilur llvn-dasbi:IoQ) fpl. de torrede Vinger, Rygrad og Hoved
af Sopapegojer, brugt som Brændsel (Vestm.). -steik [-sdfirk] f. Mor-
bradsteg. -tekja l-teifja, -lEiSa] f., -veiöi [-vfi:5l) f. Sopapegöjefangst.
lund bllBa (Ivn tbliða] f. blid, mild Karakter, -bragð I-braqJ, -bragþ)
n. = lundarfar. -brigB! |-brlq5l, -brlgOl] npl. Stemning: lyriski skáld-
skapur, er lýsir einna beh.t lilfinningaliii og luncibngðum einstaklingsins
(ADÍH. 107). -crni (-is) l-d-rrdni] n. = lundarfar. -fastur (trisJonl a.
fast i Sindet, indgroet: lundfaslir leslir. -ferli (-is) [-ffrdll] n. lund-
arfar. -góOur [-go'ðtjo] a. blidsindet, af en mild og rolig Kar.ikter.
-göfugur (-gövoqool a. ædelmodig, ædel. -fiastur [-(hjasdoo) a. op-
farende, hidsig: (Ordspr.) sjaldan er lymskur mjog I. (GJ.), underfundig
Mand er siæiden opfarende, -hyr |-{h)i r] a. af blid Karakler. -hægB
[-(h)aiq^, -(h)aigþl f. flegmatisk Temperament, -hægur I-(h)aiqoo) a. ai
mild, rolig Karakter, flegmatisk.
lundi (-a, -ar) [h'ndl) m. (zool.) Sopapegoje (mormon fratercula).
lundillur [JYn djdloo] a. vranten.
lundir |lYn dio) fpl. 1. a. en Muskel, som ligger langs den indvendige
Side af Lændehvirvlerne hos Mennesker og Dyr, en paa hver Side (psoas)
(forklares urigtig af BH.). — b. (sem matur) Morbrad. — 2. hvide Striber
el. Spætter i Ansigtet, særlig langs Næsen: rulleilur meS hvilar I. — 3.
Striber i Maling, Marmorering (Am.).
lund lag [Ivn dia «7) n. = lundarfar. -laginn |-lai jin) a. anlagt, efter
sine Anlæg egnet til; — an. -lagiS: e-m er e-ð /., n-f er ens Naturel:
hvörki er mér I. né uani minn aS briika spoti (MvT. II. 68). -leiöur
l-lci Oool a. af el vrantent Sindelag, -prúður |-t-pruðosl a. höjsindet.
-rækinn [-d-rairjln, -rai Ijln] 3. trofast: Valh er hægt . . . að finna ...
lundræknari mann til vina sinna (GTh. '95, 198).
Lundijna borg |lYn dunabor k) f. npr. ^ Lundúnir. -bryggja (-brirj:al
f. npr. London Bridge, London Bro.
Lundúnir [lYn dunlel fpl. npr. London.
lundur (-ar, -ir) (Ivndoe) m. 1. (þirping af Irjam) Trægruppe, Lund.
- '2. (skógurj Skov. - 3. (trje) Træ; i Omskr. for Mand: slála 1. osv.
tundþungur [lYn Iþuijgoel a. a. tungsindig: (Ordspr.) langrækni er
lundþunguni verst (G].). — b. som ge;nmer længe paa sin Vrede.
•lung (-S, pi. ds.) |lui] kl n. Skib.
lunga (-a, -u) [!ui]gal n. (anat.) Lunge (puimo); — om et blodt, ydmygt,
eftergivende Menneske: hann er etns og i. -jurt [-ivgij f. -- blálilja.
-mjúkur l-miu:gog, -mju:kool a. a. blod som en Lunge. — b, overf.
ydmyg og spagfærdig: þegar þeír hetTðti rödd íögitianns, urðu þeir Itinga-
mjúkir (]TrGst. 106). -mosi [■mo:sll m. Lungelav (sticta pulmonaria).
lungi (-a) [lul}-Ql] m. dot bedste. Kærnen: íunginn úr lief'inu.
lungna bast llu:nabas t, luij na-) n. (anal.) Mediastinum (SvPRask 18).
-blaðka [-blaþga, -blaSU-i] f. Lungelap. -blafira |-blaD ra) f. Lungeblære.
-bólga [-bo"l ga) f. (med.) Lungebetændelse (pneumonia). -fúi l-fu;!) m.
(med.) Lungegangræn (gangræna pulmonum). -himna 1-hlm-na] f. Lunge-
hinde, -jurt l-jYet] f. 1, --: fjaílagrös. — 2. — hwgajttn. -kvef [-kve:i/]
n. (med.) Bronkitis: ákaft I., bronchitis acuta ; latigvint L, bronchitis chro-
nica. -kvefbölga l-kvevbo"lga] f. (med.) katarralsk Lungebetændelse (pneu-
monia catarrhalis). -laus (-löys] a. uden Lunger, -mein [-mri:n] n. (med.)
Lungebyld (abscessus pulmonum). -ormasýki [Iu:normasi:r)l, -si:f,l, lul]-n-]
f. indec. Lungeormsyge (strongylosís). -plpubólga [lu:napi-bobo"l'ga, -pipo-,
luijna-] f. Bronkitis, -pfpur (-pl:boQ, -pi:pon) fpl. Luftrörsgrene, Bron-
kier, -slag [-sla:?! n. Lungeslag. -sullur |-sYd loel m. (med ) fikkino-
koksvulst i Lungerne, -»æring (-tai:ril3k] f. Lungetæring (phthisis pul-"
monum). -vefur (-ve:vo(í] m. Lungevæv, -veiki (-vei:(ji, -v£Í:^l) f. indec.
Lun3esygdom(me). -þemba (-þtm baj f. — andarteppa. Astma, -æö (-ai;ÍI
f. Lungeaare.
lungur (-s, -ar) [lurj-goo] m. *l. fhcstur) Hest. — 2. f\U. Itmgi): lit/t
/., lille Hiærte (som Kæleord), lille Kræ (BH.). - *3. ^ lung.
lunkalegur [lui'i galrqoQ, luijka-] a. (slunginn) snw; (kjassmåll) slesk;
adv. -legj.
lunkinn IluiJQin, luQliln) a. klog, listig; (slægur) lumsk, snu (Vf.).
lunklegur [iufi-glfqoQ, lui]-k-] a. ~ lunkalegur.
lunkubragfi (luOgobraqi, -brag þ, luijko-) n. lumsk List, Rævestreg:
vildt mt^r einnig I ævt st\'lta, I af sårri ofund I fyrir sakir engar, [ i leynd
og Ijåsi i meS lunkubrogSum (]G. i Safn V. 3. 5B-59).
?lúnóUur llu:no"hdool a. 1. (ó,írciðartlegur) upaalidelig. — 2. (lævis)
underfundig.
lunla legur llvvdale-qoc, Ivn ta-1 a. gnaven 03 vranten i sin Optræden.
-seta [-sE:da, -se:ta) f. langvarig 03 trættende Sidden el. Ophold.
lunlasl (a) IlVvdast, lYn tast] vrcfl.: /. meB e-B, trække n-I i Lang-
drag: /. med skuldabröf (ISBr. 360).
lunti (-a, -ar) |lYv dl, Ivn 11) m. ?l. 1. Lunte: /. .f fallbyssu. - 2.
penis. -- II. }. a, fft'la) Gnavenhed, daarligt Humor : þaO er e-r 1. i lionum.
b. (riiddaskapur) Tolperagtighod. -- 2. (luntaU'gur madur) vranten Person.
lunlur (-s) [lYvdoc. Ivn Ioq] m. (BroiOd.)' lunti II. I.
71. lúpa (-U, -ur) |lu:ba, lu:pa] f. Lupc.
2. lúpa (-U, -ur) [lu:ba, lu;pa] f. Person, som er undselig og sky i
>il Væsen; som Navn paa en Tæve: Hældore.
lúpast (a) |lu:bast, lu:past] vrefl. synke sammen: Borghildi fanst hun
siga oli saman á heslbakinu, I. ofan ! söðulinn (]TrHeið. III. 157).
lúpulegur |lu:bo]e-qoe, lu:po-] a. 1. slukøret, som venter at faa Skænd
(spec. om Hunde): /. hundur. — 2. nedtrykt, forkrøblet: lágvaxinn fjalta-
smári og lúpuleg fjandafæla (ÞThLys. I. 163). — 3. adv. -lega.
\úr (-S, -ar) Ilu:r] m. 1. (það að Itíra) Lur, Sövn: margur stúrinn
legst i lúrinn. — 2. Slöjhed, Upasselighed (særlig paa Grund af for megen
Vaagen): /// ad sofa lir mjer h'irinn og þreytuna (SIng. I. 92). — ?3.
liggja fupp) á /., lure, ligge paa Lur: þeir liggja svo upp á 1. ad in'nna á
mjer mel sLvgdum (JMPisl. 127).
1. lúra (-U, -ur) [lu:ral f. I. a. (jfr. lóra, lórfiski) om forsk. Fiske, is.
Fladfisk el. Fisk, der kryber langs Bunden (jfr. liggja á lur, se lur):
skötul. — b. spec. — skarkoli (pleuronectes platessa), Rodspætte. — 2.
(lór,i) som Kælenavn: a. kattarlúra. Mis. — b. lille, sövnig Pige: Itla
liggur á lúru minni (ÓDavPul. 270).
2. lúra (öi) [lu:ra] v. 1. 1. vi. (kúra) faa sig en Lur, sove: en þeirra vegna
hefðirðu gelað lúrt heima hjá bónda þinum i nótt (JTrHeið. III. 164);
/. á e-u, passe paa n-t, gemme paa n-t: hann lúrði á brennivínslogginni
íram nð íðluni ; (Talem.) /. á e-u eins og ormur á gulli, ruge paa n-t som
Slangen paa Guldet (jfr. lÁÞj. I. 638); /. e-ð af, ikke lade sig afficere
af et el. andet: Danir lúra samt þetta af (]SBr. 32). - 2. vt. a. (defta)
bedove, göre slöj, svække : finn jeg svanna It'irar lund \ leiSindanna mörg
ein stund (ÓDav.); þá orma bani lýði lúrar OACát. 72). — b. (pretta)
bedrage, snyde. — c. (standa e-n ad e-u) gribe en paa fersk Gærning:
hver/ir, sem sofandi þá fmnast edur f^'rir athugaleysi af þessum verda
gripnir edur i eintwern måta lúraðir og yfirfallnir OÓlInd. 268). - II. refl.
lúrast: a. falde i Dvale: lúrast lod (BóluHj. 48). — b. svækkes, blive træt:
lúrast vinnukraptur minn (BóluHj. 235); — pp. ti'iradur, svækket; træt.
luralegur [IV:rale-qool a. 1. med plumpe Lemmer, kluntet: /. i vexti.
— 2. (ræfilslega til fara) laset, pjaltet. — 3. adv. -lega.
lurBa (-U) |lvr Oa] f. Ugidelighed, Slöjhed.
?lurendragari (-a, -ar) [IV:rEndra:qarll m. Lurendrejer (7A5Ein. 603).
lurgur (-s) [Ivr-goQl m. 1. a. (þfkt hår) tyk Haartop: taka (ofan) i lurg-
inn å e-m, tage en i Kardusen, give en en Overhaling, tage en i Totterne :
En taka mætti i lurginn á þjófunum i stólnum, eins og meistari Jon gerdi
(QFrSes 86). - b. (lodid bak h dýri) et Dyrs laadne Ryg. - c. (Iierda-
kislill) Pukkel. - 2. (mittlefsil Mangel paa Kræfter (BH.).
luri (-a, -ar) |lY:rIl m. kluntet, grim Karl.
lurka (a) [Ivoga] v. 1. vt. (ber;a med lurk) banke, prygle med en Kæp.
— 2. V. impers.: lurkar i e-u, n-t knitrer, knager, brager; spec. om Suset
af Vildgæssenes Flugt (Reykjanes, Sch.).
lurkslegur [Ivo-kskqaol a. kluntet; vranten.
lurkur (-s, -ar) [Ivo-gool m. 1. Kæp, Banketræ: vera allur (eins og)
lurkum laminri, fole sig, være som morbanket (af Trælhed el. desl.). —
2. a. (e-ð þunglamalegt} n-t tungt og klodset. — b. Person el. Dyr, som
er klodset og tværsindet: hann er Ijéti lurkurinn vid ad eiga; — Hann (3;
hesturinn) er bolvadur lurkur (Klods) (3. 15. IV. 31). - 3. Benævnelse
paa den strænge Vinter 1601-2.
lúrlegur Ilur-leqoQ] a. trist af Udseende.
lúrnastöng Itur-dnasdoyijk] f. Rodspættejærn, Lyster til Rodspættefangst.
lúruveifii llu:rovEÍ:ði] f. indec. Rodspættefangst.
lus (-ar, IVs) (lu:s, Ins] f. 1. Lus (pediculus); 1 en Satire om over-
dreven Patriotisme: bara ef lúsin islensk er, ( er þ/er bitid sómi (HHafst.);
leita lúsa, lyske; (Talem.) þá dultu mjer allar (daudar) lys lir höfdi, da
blev jeg ganske forstenet (Rang.); lædast eins og lus med saum, krybe
som en Lus paa en Tjærespaan (om Langsomhed); (Ordspr.) það situr ekki
å þeim ad leita ödrum lúsa, sem lúsugur er sjjlfur, den, der selv er luset,
skulde ikke prove paa at lyske andre; jfr. de, som bor i Glashuse, burde
ikke kaste med Sten ; liisin kcmst i feldinn, þó ei sje hun þangad latin
(GI-), sæt ej Lus i Skindkjortel! hun kommer der vel selv (3: det onde
lærer sig vel selv); leita e-m lúsa, lyske en; overf.: udøve smaalig og pedan-
tisk Kritik overfor en. — 2. (Sgn) Smule, jfr. sykurlús, kaffiliJs. — 3. n-t
lille af Vækst (Barn el. Dyr): sko litlu lusina. ~ 4. (ninSs) lavsindet,
spec. gnieragtigt Menneske.
1. lúsa (-U, -ur) [lu:sa] f. is. i pi. lúsur, smaa, tætte Tuer, vanskelige
at komme til med Leen (jfr. kargaþýfi).
2. lúsa (a) [lu:sa] vt. göre n-t paa en luset cl. gnieragtig Maade : /. e-d
nidur, gnidre n-t; /. sig nidur i e-d, begrave sig i n-t (for at granske det
omhyggeligt el. lign.).
lúsa barfi [lu:sabar 0] n. - lygabarfi. -byr [-bl:r| m. .Lusebor-
(Bor, som ifølge Folketroen skulde komme i blikstille Vejr, naar man
klemte tre Lus ihjel mellem Maslen og Neglen og lavede en Rift i Sejlet
fornedon) (Af., Hf.), -bjart [-bjao 1) an. luselysl- (3: lyst nok til al
kunne lyske): þad var ekki 1. um h.idegid (Rang.), -blesaskapur (-blesa-
sga:boQ, -sga:pocI m. Lusethed, Lurvethed. -blesi [-blr:sl] m. 1. (Itisugur
madur) luset Person. — 2. Inirfill) luset Gnier, Luseknækker: S.i bolv-
adur aitdlegur lundabaggi og 1. og gorkúla og geldingur! (EKvOf. 165).
-brjösk |-brjO"5 k) n. (ASkaft.) refur 5. -bú6 |-bu:íl f. luset Kvinde-
menneske, -fræ (-frai;| n. Lusefro. -grås l-gra:sl n., -jurt t-jYCtl i.
(bot.) Troldurt (pedicularis flammea). -kambur (-kam bod ni. Lusekam,
Kæmmekam. -lappi (-lahbl) m. en luset, ussel Stump Papir, -leit I-lci:t| f.
(jfr. lúsí Søgen efter Lus, Lysken ; — (sm.imunaleg adfinsla) smaalig Under-
søgelse el. Kritik, -letur |-lF:do(i. -l>-:tø(>| n. meget smaat Tryk. -liOur
|-lt:Dog) m. - heljarlifiur. -lyng [-liij'kl n. ■ krækiberjalyng. -myl-
ingur |-ml:lii)go|i| m., -mufilingur (-mvO liljgool m. (Hiin.l, -mulingur
|-mV:lil)goel m., -mulningur |-mvl niijgoej m., -munlingur Imvn |.
lúsamurlingur 515
iijgoQl m., -murlingur (-S, -ar) [-mvrdliijgool ^- (Árn.) Bærret af sorfu-
lyng. -pjesi (-pi£:sil m. luset Person.
lúsarlegur [Iu:sarl£ qoo] a. lusel, gnidret, gnieragtig: lúsarleg rithðnd,
gnidret Haand; — adv. -íega : I. lítill. -virfti [-vlrðll n. i Ordspr.: lítið
er lúsarvirðið tG].)i ^n Lus koster ihke meget (siges naar en ringe Er-
statning bydes eller gives), -ögn (-Ögv] f. en ringe Smule: enga /. af
skvri, ikke den mindste Smule skyr l]ThPs. 239).
lúsa sámur [Iu:sasau:moQl m. (SK, Af.), -sarpur [-sagboQJ m.,
•skroggur |-sgrög:0Q] m. luset Person, -smvrsl(i) (-smio s/., -smig sil]
npl. Lusesalve, -sótt [-scht] f. Lusesyge (phthiriasis). -styrkur (-sdlg-g-
og) m. gnidret, ringe Understottelse: þann lúsast\'rk, sem hann hefir haft
ur landssjóði (Alþ. 'U, B. II. 180). -va&ur [-va:ðoel m.: draga túsavað,
nu ukendt Kunst, omtalt af JÓIGrv., cit. i ÓDavSk. 161.
lús feldur [lu:sÍEldoQ] a. — lúsgefinn. -fiskinn [-flsrjin) a. svinehel-
dig ved Fiskefangst, -gefinn [-rje vin] a. som let bliver luset, -iðinn
(•I öln] a. myreflittig: Lúsiðnir sagnfræðingar (Eimr. XXV. 228).
lúsífer [lu:sife:rl m. 1. npr. Lucifer. - ' 2. (zool.) en Dybvands Tudse-
fisk (himantolophus Reinhardti).
luskast (a) [lusgast] vrefl. liste sig i Skjul: jeg fann ekki kindina, hun
hefur luskast eftir.
lúskra (a) [lusgra] v. 1. vt. med dat. a. give en Overhaling, prygle:
Mér hefði annars verið sönn ánægja ad því, að lúskra honum dálítið cetur
(Morg. '18, 277, S. 4). - b. (skamma) skælde pa-i en, læse en Teksien.
2. vi. (lúska) (om Faar) liste sig i Skjul.
lustum [1 VS dom) 1. p. pi. imp. ind. af Ijósta.
Itísugur [lu:søqo(^] a. luset.
lúsþyÖur [lu:sþi'ðo()] a. med meget blod Gangart: /. hestur.
1. lut (-ar) [lu:tl f. Lud, (kem.) Alkali; ^krúsar Åsa hit, Poesi, Digt
(ODavVik. 182).
?2. lut (-ar. -ir) [lu:tl f. (ÓDavSk. 363) 1. lúta.
I. lúta (-U, -ur) [lu:da, lu:tal f. (mus.) Lud.
2. lúta (Ivt, lútum; laut; lutum; lyti; lotið) |lu:da. Iu:ta; li:t;
löy:t, Ividom, lY:tom; ll:di. 11:!!; loidid, loilld] vi. og vt. med dal.
1. lude, böje sig: /. vid saumaskap, skriftir, sidde bö|et ved Syning,
Skrivning; /. lagt, bukke sig dybt; (Ordspr.) margur verdur ad lúta lagt,
þó langur sje (G].), mangen maa lavt lude, hvor lang han end er; oft
i'erður langur að 1. (G].), ofte maa lang Mand lude; så verdur ad /., sem
lægri hefur d^rnar, han skal lude. der lave haver Dore, jfr. 5. (Eimr. X.
142). — 2, a. böje sig som Tegn paa Ærbodighed : /. höfdi, böje Hovedet;
/, e-m ( sý"^ t'-m lotningu), bukke for en. boje sig for en (for at vise ham
Ærbodighed); /. e-m til jardar, boje sig Í Stovet for en. — b. overf. ^
e-m (= vera hádur e-m), staa under en: Canada lýtur Englandskonungi,
C. staar under Kongen af England ; /. undir e-n, være en undergiven. — 3.
/. ad e-u, ') boje sig ned til n-t, nedlade sig li( al modtage n-t: /. beldur
ad hinu minna. heldur en fara allra umbóia á mis (Eimr. IX. I); /. ad litlu,
(egl. bukke sig ned for lidt) tage til Takke med lidl: þad sýnir, ad hér
er ekki feitan golt ad flå, er lotid er ad svona litlu (Alþ. '11. B. II. 749);
(Ordspr.) så, sem ekki lýtur ad litlu, verdur sjaldan n'kur, hvo lidt forsmaar,
bliver sjælden rig ; ') henhore under, staa i Forbindelse med n-t, an-
gaa : alt, sem þar ad lýtur, alt hvad der staar i Forbindelse dermed: alt
laut ad því, alt gik ud paa det; /. /// e-s = /. ad e-u '). — 4. lyde, have
som Ordlyd: Lögmálsins ord, er 1. m/og svo i þann veg (LFR. VIII. 215).
— 5. (slaka til) give ef ler : verda ad /. e-m, maatte boje sig for en; lægri
verda ad /., den svagere maa give efter; /. / grås, bide i Græsset; /. /
tægra haldi, trække det korteste Straa. — 6. pp. htinn som a., duknakket.
3. Itita (a) [lu:da. lu:ta) vt. a. behandle med Lud: (galdralinii) 1. og
þvo QMPisl. 65). - b. alkalisere; pp. 'liiadur, alkalisk.
lútar bleyti Ilu:darblEÍ:dl, tu:tarbU:i:ti] n. Udludning, -fiskur [-Q-flsg-
o^J] m. Ludfisk. -salt [saH] n. Ludsalt ; Alkalisalt. -saltur [-saXdool a.
alkalisk, -stampur (-sdajiboQ, -sdampoc) m. Bygek.ir. -steypa (•sdri:ba,
•5dEÍ:pal f. Bygning.
lútaska [lu:dasga, lu:tasga] f. Ludaske.
liiterska (-u) {lu:t8Qsga] f. Lutheranisme.
lúterskur flu:teQsgoQ] a. luthersk.
lút'fullur lIu:tfYdlool a. pærefuld. -yrða [luidlröa, lu:tlröa| vt. ud-
skælde, -sterkur [-t-sdeggoQ] a. meget stærk; lútsterkt kaffi.
lutum |lV:dom, lV:tom] 1. p. pi. imp. ind. af lúta.
tlútur [Íuidon. lu:toGl a. ludende'; sænket.
læ (-S, dat. lævi, pi. ds.) [lai:, lai^vi] n. 1. Svig; is. i Udlr. Uvi
blandinn, blandet med Svig. - i"?, fskadi) Skade, Men ; (Ordspr.) long eru
lýBa 1., langvarige er Menneskenes Men (Sigrdrífumál).
tlæbarn [hi:ba(r)dv] n. Vuggebarn (BH.) - Vjebarn.
1. læða (-u, -ur) {lai:ða] f. 1. a. en, der lister sig omkring; jír.
húmlæda. — b. spec. sendrægtig Arbejder(ske). — c. (fciniin kona) und-
selig Kvinde. — 2, om forsk. Dyrs Hunner: a. Hunkat (mods. fress). ~
b. ftófa) Hunræv (mods. steggur). — 3. fskuggi) Skygge (BH.); (þoka)
Taage, (fr. dalal., fjallal.
2. læöa (di) [laiiða, laid:i] v. 1. vt. med dat. liste: /. e-u ad e-m, stikke
n-t til en. — 2. vrefl. lædast, snige sig, liste sig; lædast á sokkaleistunum ; —
lædast burt, liste, stjæle sig bort ; lædast ad e-m, liste sig hen fil en (Ís.
i fjendtlig Hensigt); (Ordspr.) ekki er betri sú músin, sem lædist, en sii, sem
stekkur, den Mus, der lister sig, er ikke bedre end den, som springer.
læAtngur (-s, -ar) (lai:ðiijgoo) m. Lænke (spec. om den mytiske
Lænke, hvormed Fenrisulven blev bundet); i daglig Sprog udenfor Poesi
vistnok kun i Udtr.: ligg/a i lædingi, være bunden, vær^ ufri : Att.? e-d
ur lædingi, befri n-I for Lænkerne, frigore n-t.
Ickningabók
læÖu lágur [lai:Öolau:(q)on, -laur] a. som lister sig lavt. -legur (-leqool
a., -pokalegur (-po gaIe;qoi>, -po ka-) a. listende, -pokast (a) [-po:gast.
-poil^astl vi. luske omkring, -poki [-po:Ql, -poi^l] m. en, der tusker omkring.
læfa (a) [lai:va] vt. maale med Bredden af den flade Haand.
læfÖ (-ar, -ir) [laiv 5, laib þ] f. a. Haandsbred. - - b. Decimeter.
læfðarþykt |laivðaeþl/.t, laibðao-I f. en Haandsbreds Tykkelse.
lægö (-ar, -ir) [laiqð. laig þ) f. 1. (laut} Lavning, Fordybning, Sænk-
ning. — 2, (læging) Fornedrelse.
1. laegi (-is, pi. ds.) [laiijll n. 1. fskipalægi) Havn, Liggeplads for
Skibe. — 2. (legaj Beliggenhed.
2. lægi [laiiji] 1. og 3. p. sg. imp. coni. af liggja.
læging (-ar, -ar) [Iai:jii]k) f. det at gore n-t lavere; Ís. overf. For-
nedrelse, Ydmygelse: láta s/er þykja 1. að e-u, fole n-t som en Forned-
relse, skamme sig ved n-t; (Ordspr.) fiestum er sin 1. leid (SchM,?!.).
lægingarstaða [l3L:]ii)gaasda:ða| f. Fornedrelsestilstand.
læginn [lai:iinj a. — laginn.
'lægir (-is) (lai:iio] m. Hav: lægis fór osv., Skib.
lægja (ði) [lai:ja, laiqðl, taig Ol] vt. og v. impers. 1. 1. gore lavere:
/. bylgjur med oliu, dæmpe Bølger v. Hj. af Olie. — 2. (draga nidur)
trække ned; /. segl, hale Sejlene ind; — overf.; /. seglin, stikke Piben
ind. — II. overf. a. /. rostann i e-m, knække ens Hovmod. — b. for-
mindske, stilne n-t: lægdi eg því reidina, enda var spretturinn ordinn
ærid langur (GFrE. 6); (Ordspr.) lægja skal vandrædin, en ei æsa (GJ.),
Vanskelighed skal jævnes, ikke forværres. — c. (auBmykja) ydmyge. —
III. impers. 1. e-d lægir, n-t bliver lavere, synker: solina lægir. Solen
begynder at hælde; (Ordspr.) ^jt lægir Ijås en loki'd er degi. Lyset synker
for Dag slukkes; lægir undir land (el. lund), nií lidur á (SchMál.), Læ
under Land, snart er vi der. — 2, vedrid lægir. Stormen lægger sig; brimid
lægir, Brændingen tager af. IV. refl. lægjast, blive lavere; sagtnes.
lægjandi (-a, -endur) [lai:íandl, -endog] m. Dæmper.
lægni (laig ni] f. indec. — lagni.
lægri, lægstur [laiqrl, lai/, sdoo] comp. og supert, af lágur.
lægur |laÍ:qo^l a. 1. som kan ligge et Steds: skipinu var ekki lægt. Skibet
kunde ikke ligge der for Anker (paa Grund af Storm). — 2. (sem liggur
nærri) nærliggende; jfr. fjarlægur (BH.). — 3. (hentugur) bekvem (BH.).
læki [lai:iil, lai:^] 1- og 3. p. sg. imp. conj. af leka.
tlækidómur [lai;()ido'> moQ, lai:^!-] m. 1. (lyf) Lægedom, Lægemiddel.
- 2. dækning) Helbredelse.
lækja (-U, -ur) (Iai:ga. Iai:^a] f. smal Holænge (i en Lade) (Borg., Sch.).
lækia depla (tai:QadEhbla, 1ai:fja-] f. (bot.) glat Ærenpris (veroníca
serpyllííolia, L.). -duSra (-dvö ra] f. — keldusvin. -fræhyrna l-frai;-
hl(r)dnal f. (bot.) trehunnet Honsetarm (cerastium trigynum). -kráka
|-krau:ga, -Urauika] f. — keldusvin.
lækjar bakki [tai:tjarbah()i, lai:^ar-l m. Bred af en Bæk. -botnar
i-bohdnao] mpl. Sted, hvor en Bæk udspringer, -drag (-dra:.;) n. Tillob
til en Bæ'k, Afløb fra en Kilde lil en slorre Bæk. -fall [-^i-fad Å] n. Vand-
drag, -far |-fa:rl n. Fordybning, som en Bæk har dannet og lober igen-
nem, -farvegur [-far vcqoQ) m. en Bæks Leie. -gil (-r-rji:/] n. snæver
Kløft med en Bæk. -kráka [-Q-krau:ga. -krau:ka] f. ^ keldusvin.
-niSur [-r-ni:ðoi^] m. en Bæks Rislen, -os |-0":s] m. Dækmunding.
-rås [-a-rau:s] f. — lækjarfar. -sitra |-Q-s!:dra, -sl:tra] f. lille Rende.
•spræna [-sbrai:na) f. en lille Bæk.
lækja seyra [lai:rjasEÍ:ra, Iai:^a-] f. — lækjarsitra : Sumstadar hanga
klakabrcidur . . . þar sem lækjaseyrur hafa frosid (GFrSex 46). -silungur
{-sl:lurigoQ| m. urri&í. -sóley [-so«:In] f. (bot.) Engkabbeleje (callha
palustris). -steinbrjótur (-sdein-brio"doQ, -brio-'tog, -sdeim-J m. (bot.)
Strom-Stenbræk (saxifraga rivularis, L.).
lækjóttur |lai:Qo"hdoQ, lai:f,-] a. kitderig, med mange Bække.
lækka (a) [laihga] vt. og vi. I. vt. a. (lægja) gore lavere, sænke: /.
róminn, sænke Stemmen; /. skatta, nedsætte Skatler. — b. overf. dæmpe :
/. rostann i e-m; — c. faudmýkja) fornedre, ydmyge. — II. vi. a. blive lavere,
synke, sænke sig; e-r er farinn ad 1. Í tigninni, en er begyndt at dale. —
b- blive nedsat: st^rkurinn lækkadi. — III. v. impers.: lækkar (e-u, n-t
synker; (um sjóinn) ebbe (om Havet).
lækkan [laihgan] f., lækkun (-ar, -anir) [laihgon, -anin] f. I. det
at gore n-t lavere: 1. a. /. /iiiss, gårds. — b. /. segls. Nedhejsning af et
Sejl. - 2. (audmýking) Fornedrelse. - II. det al n-t bliver lavere: a.
(fall) Synkning, Falden; /. jardvegsins; • /. skatta. Skatternes Nedgang.
— b, fafturför/ Nedgang, Tilbagegang: andleg 1. þjódarinnar.
lækkunarmerki (laihgonarmegijl] n. (mus.) Be (?).
lækna (a) [laihgna] vt. læge, helbrede, kurere; /. e-n af e-u, kurere
en for n-t; — ppr. læknandi, lægende; som kan læges ^-^ læknanlegur.
lækna deild (laihgnadeil t] f. medicinsk Fakultet, -kensia [-^ensla] f.
Lægeundervisning, -leyst (-is) [-Isisl] n. Mangel paa Læger, -ncmi
I-nt;ml] m. medicinsk Student.
læknanlegur (laihgnanle qøo] a. helbredelig.
læknapróf [laihgnapro":i'] n. Lægeeksamen, medicinsk Eksamen.
lækna sjóAur [!aihgnasio»:ðon] m. Lægefond. -skipun t-sO>:bo/t,
■sijlipon] f. Lægevæsen, Medicinalvæsen, -skipunarmál [-sQl bonarmau:/,
-si/l ponar-1 n. (Sporgsmaalet om) Lægevæsenets Ordning, -skóli I-sgo":Ii]
m. Lægeskole. -stjett [-sdjeht] f. Lægestand.
læknidómur (-s, -ar) [laihgnldo" moo] m. Lægedom, Lægemiddel.
lækning (-ar, -ar) (laihgniiik] f. Helbredelse: fast vid lækningar.
praktisere (is. om Folk, som ikke har faglig Uddannelse): leiBast til lækn-
ingar, læges (jfr. Hist. III. 438).
lækninga blað [laihgniijgabU:^] n. Recept, -bók [-bo :kj f. Lægebog.
If Uningafræfií
516
las
-fraeBi (-fr.ií:5ll f. indec. Terapi; — gen. -fnrSis- som forstc Sammen-
sailningsleJ : terapeutisk, -leyfi |-lei:vl) n. Tilladelse til at udove Lægevirk-
somhed (venia praclicandi). -maOur [-marOoo] m. IWand, valgt af Syssel-
lorsundersliabet for at foreslaa Udryddelsen af Bændelorm hos Hunde
(Slj. '95, B. 225). -pUstur (-plaus doo] m. Lægeplaster.
lækningar gros (laihgnÍQgargröisl npl. Lægeplanter, -kunnátta (-o-
l(Vn:auhdaJ f. LægeUunsl, I ægekundsUab. -lyf I-r-ll-.i'l n. Lægemiddel.
læknir (-is, -ar, og (pop.) -irs, -irar) IlaihgnlQ] m. Læge.
læUnisálit |laihgnlsau:llt) n. Lægeskön ; feWr /ftsírura; Visum-reper-
tum. -ávisun |-au:visonl f. Recept, -dómur (-do« moel m. Medicin,
Lægemiddel, Medikament, -fingur l-fiijgoQl ni. ti- 'Lægefinger- (digilus
medicus). Ringfinger. — 2. en Læges Finger, spec. i pi.: hann hcfur I.,
han har el flinkt Haandelav som Læge, er en flink Kirurg. -fyrirsSgn
(-fl:rl(o)sogvl f., -forskrift I-fog sgrlftj f. Lægerecept. -fræBi |-frai:3l)
i. indec. Lægevidenskab, Medicin ; lagaleg /., Retslægevidenskab, Rets-
medicin. -fræOilegur l-frai5llE:qog) a. lægevidenskabelig, medicinsk.
-fræðingur (-s, -ar) |-frai:ðii)gool m. Mediciner, -fræðisdeild (-fraiSls-
dtil l| f. medicinsk Fakultet, -grås [-gra:sl n. Lægeurt, -hönd l-(h)öntl f.
Lægehaand : vera imdir l.vknishendi, være under Lægetilsyn, blive behandlet
af en Læge; hann hefur (góðar) læknishendur, han har et flinkt Haande-
lav som Læge, er en dygtig Kirurg, -hjalp [-l)au).p, -Ijaulpl f. Læge-
hjælp. -hjeraS I-f)F:raai n. Lægedistrikt. -laun l-loyrn] npl. Lægegage.
-legur (-lEqoQ) a. som ser ud som en Læge. -lyf l-ll:i'l n. Lægemiddel.
-list l-llst) f. Lægekunst, Lægevidenskab, -nudd [-nvt ) n. Massage.
-skurSur [-I-sgVr 5ool m. kirurgisk Operation, -tak |-ls-ta:kl n. -Læge-
lag-: hndlæknir tak það (a: måliS) læknistaki, log paa det som en Læge
(Logr. '15, 75). -umdæmi [-Ymdaiml) n. Lægedistrikt, -verk |-vEok) n.
Lægeforretning, -viljun [-virdjon, -vt:t-l f. Lægebesog, Konsultation.
-þöknun l-þo'hgnon) f. Lægehonorar.
1. lækur (-jar, -ir) |lai:gog, lai:kog, lai:rjig, lait^Igl m. Bæk; bera i
bakkafullan [ækjnn, jfr. give Bagerbörn Brod.
2. lækur (-s,-ir)|lai;oo,>,lai;k-,lai;fjlo,lai:4-lm. Navlestreng (Snæt.,Þins.).
læma (-u, -ur) |lai:mal f., læmi (-is, pi. ds.) |lai:mll n. bredt, om-
trent stiilestaaende Vandlob med grundt Vand (Am.).
læmingi (-ja, -jar) llai:mÍQrjl) m. (zool.) Lemming.
læmingur [Iai:mii]gog] m. kun i Udtr. i læmingi^ i Smug.
læmlingur (lai)t-dii]gog, laim-t-] m. læmingur: Þama rar hifíslað og
hjalað nteð sæítlm rómi i læmtingi (GFrAlt. 63).
1. læna (-u, -ur) llaiina] f. I. a. (staSur i skjáli) roligt Sted paa Hav
cl. Vand i Læ under Klipper el. Fjælde. — b. lille Lavning, Sænkning:
grSsuff I. — 2, a. (lækur) en lille Bæk, lille Vandlob: mánans lin, suo
mjúkl sem þe'. I stm i'Sgguhjal i lænum (SSigLj. 23). — b. (siki) stiile-
staaende, ofte sivbcvokset Vandstade (VL).
2. læna (di) llai:nal v. 1. vi. og v. impers. stagnere, staa stille: (vatn)
tænir yfir e-ð, n-t staar under Vand. — 2. vt. med dat. liste, føre sagte:
Ljósabllk og lygnumók \ lænir hiki aS ållu (SISiAndv. II. 95).
læpa (-U, -ur) |lai:ba, lai:pal f. 1. (duglaus maður eSa dyr) et kraft-
løst Dyr el. Menneske. — 2. a. (kópur, sem vilst hefur fra selnum) Sæl ■
unge, som har forvildet sig bort fra Moderen (Breiðf.). b. (sælodrnn
bópur) Sælunge i den forste Uge, medens den endnu har den medfødte
Laaddenhed (sæloBna) (Vf., Sch.).
læpast (a) [lai:bast, tai:past] vrefl. gðre n-t paa en slatten el. efter-
givende Maade, være ulden, optræde uldent og halvt: vildu ekki fara i
hart, heldur I. á bil begg/a (]SBr. 481).
læpu legur (lai:bolc'qog, lai;po-] a. ]. a. slatten; — adv. -lega; og
bandleggirnir slcttust ekki eins læpulega (]TrHeiö. I. 24). ~ b. (lúpulegur,
skömmustulegur) slukøret og flov. — 2. (kreifartegur) blodagtig, -skapur
1-sgabog, -sgapog] m. Blodagtighed.
1. lær (-s, pi. ds.) [lai:r| n. =- læri.
2. lær |lai:rl pi. af 16.
læra (öi) [lai:ra) vt. og vi. ti. vi. lære, undervise (=-- kcnna): leiB
lærOi' oss rfetta (BTh. 32); LærSi hann undir skala þá Gunnlaug Oddsson
(GKonÆf. 31). - 2. vi. lære: /. ulan bSkar, lære udenad; 1. undir skSla,
forberede sig til Optagelsesprøve i en (höjere) Skole; (Ordspr.) så, sem
margt lærir, hann morgu gleymir (G}.), hvo meget nemmer, meget glem-
mer; allir er« þeir .i eina bak LrrSIr (G].), de har alle lært af samme
Bog, 3: er lige daarlige; þaS er alt á eina bókina lært, det er alt lige
uheldigt ; lærBu fyrst s/alfur. .ííiir ^li kennir alrum (G].), lær forst selv,
f»r du vil lære andre ; — refl. /,rr.7si, læres, blive lært : mjer lærist þal ekki,
jeg kan ikke lære del : (Ordspr.) þeim lærist að spýta, sem t\'ggur það beiska.
tærahungur [lai:rahul]-gog| n. Muskelatrofi paa Benene (SMiil.).
tlærari (-a, -ar) |lai:rari| m. — kennari.
læra skjálfti [lai:rasf]au>.-(f)dl) m. Sitren i Laarene paa en overan-
slrængt HesI (Arn.). -sioCir (-sdo:Cle| fpl. lykke Laar. -visinn j-vnsln]
.1. med tynde Laar.
lær bein |lair bti n) n. - lærleggur. -beinshåls |-beins(h)aul s) m.
Laarbenshals (collum femoris) -brjota I-brjo"-da, -brio"-ta] vt. knække
Laarbenet paa en. -brot [-bro't) n. Brud af Laarbenet. -brotna [-brohdna]
vi. faa Laarbenet brudt, -bugfia [-bvqöa, -bvgöa] f. LyskcbSjning.
lærdoms belgingur (lair do"msbtlijiijgog| m. Lærdomsopbliesthed.
-b«k |-bo':k) f. Lærebog, -deild (-dril I) f. den lærde Afdeling i en
höjere Skole, Gymnasium, -frami [-fra:ml] m. Berömilfelse paa
Grund at Lærdom, -grein |-grri;nl f. Videnskab, Fag. -ittrðtt |-i:-
t)ro"hl| f. ^ lærdömslisl. -kredda |-krFd:a| f. Doktrin, -lis) |-list| f.
Lxrdomsfag, Videnskabslag. -miBur |-ma:Oog| m. lærd MÍnd, lærd.
-nafnbðl |-n.ibnbo"l| f. lærd Titel, akademisk Grad. -rlkujr (-ri:gaQ,
-ri:kool a. lærerig, -salur [-m-sa:log] m. Studereværelse: l/'et mig fara med
sier i lærdåmssal sinn (EiÓILf..77). -setning l-schdniijk] f. Læres?!tning.
lærdómur (-s, -ar) [iairdo"mog] m. I. a. (þekking) Lærdom, Kund-
skaber. -- b. (kenning) Lære, jfr. trúartærdómar. — t2. (andlega stjettin)
Gejstlighed.
læröur [lair ðog] a. (egl. pp. af læra} 1. lærd : /. maBur, I. i fomum
fræBum, jfr. hålærBur. — 2. gejstlig (i Mods. til leikur), nu forældet undt.
i Forb.: leikir og lærðir, lærd og læg.
lær haull (lai:g(h)öyd>.l m. (med.) Laarbrok. -hnúta |laig(h)vuda,
-(h)vuta] f. ]. a. Hovedet paa Hoftebenet. — b. Laarbensknogle. — 2.
(Af.) ^-^ lærbein.
]. læri (-is, pi. ds.) [lai:rll n. 1. Laar: slå á lærið, slaa Haanden paa
Laaret, klaske med Haanden paa Laaret (is. som Tegn paa Forbavselse).
— 2. (skepnaLvri til matar) Kolle: sauSarlæri, Bedekolle osv.
?2. læri (-is) Ilai:rll n. Lære.
læri faOir llai:rlfa:Slol m. Læremester, Lærer. ?-tneSul (-mE;öo/l npl.
Læremidler, -mey [-mei:] f. — lærimær. -meistari [-meisdarl) m.
Læremester. -móBir (-mo":ölgI f. Lærerinde, Guvernante, -mær [-mai:rl
f. kvindelig Lærling (Elev).
læring (-ar, -ar) [lai:rir)k) f. 1. (kensia) Belæring, Undervisning. —
2. (nám) Lære; (bóknám) Studeringer.
flæringar orö llai:rii)garor-5] npl. belærende Ord. t-skrá [-g-sgrau:|
f. Svendebrev (Frankl. 8).
læri piltur (lai:rlpI/.'dog] m. Lærling, -stóll [-sdo°d-X1 m. Lærestol,
-sveinatala [-svEÍ'nata:la] f. Discipelantal, -sveinn [-svEÍd-v] m. Dis-
cipel, Elev; (uið uerklegt nårn) Lærling.
lær kiHill Ilaio^igdidXl m. Laarkirtel. -krikur (-kri kog] m., -kriki
l-knqi, -krl^l) m. Laarkrig. -kviOsIit [kvlðslltl n. Laarbrok. -leggur |-r -
Irg-øg] m. Laarben. -mein l-mri n] n. Laarskade. -mæna (-mai-naj f. (anat.)
Nerve i Laaret bagtil (nervus ischiadicus) (NF. I. 55). ° -61 llai:ro>.7] f.
Spandrem, -vaður [lair'va-öog] m. et Tov, der vikles om Laaret: fara
lærvaB, om en sigamaður, som, idet han sænker sig ned paa en vaBur,
modererer Nedglidningen ved at stramme Tovet omkring Laaret med den
ene Haand, medens den anden holder fast paa Tovet over hans Hoved
(Vestm.) (Se Eimr. II. 168 og ÓDavSk. 371). -vöBvi |-vððvll ra. Laar-
mushel ; (af nauti) Baglaar. -æb [Iai:rai'dl f. Laarkar.
læs Ilai:s] a. 1. (sem kann aB lesa} som kan læse. — 2. som er værd
at læse : bókin er varia 1.
læsa (li) Ilai:sa) vt. med dal. og acc. og vi. 1. a. aflaase, tillaase, lukke:
/. hurðinni; — I, brjefi; — húsiB var læst, Huset var aflaaset ; — refl. læsast :
skråin læsist ekki, Laasen slutter ikke. — b. overf.: /. hr^'ssu, anbringe en
Metalsutur i Hoppens vagina for at forhindre Parring. — 2. om Rovdyr;
/. tonnum i e-8, gribe fat i n-t med Tænderne; /. klSnum i e-B, slaa
Kloerne i n-t. — 3. med acc: hljóp kötturinn á hann, og læsti hann i
hålsinn meB klam og kjapti (]AÞj. I. 613); Þó fr,í launsåtn löngum þvt'
þeir (.1; Frey/ukettir) læsi margan hal (BTh. 189). — 4. overf.: /. sig uf, ,
/. 5;^ um e-B, udbrede siq, udbredes (over n-t); Oskemtilegt væri þaB, ef
kaþólskan færi að 1. sig lit hér á landi (EKvOf. 56); - refl.: læsast (um
e-B), brede sig (ud over n-I): eldurinn læslist um hiisid. Ilden bredte sig
ud over Huset. — 5. (krækja saman brúnir å målmbotni) sammenføje
Kanter paa en Metalbund. — 6. pp. læstur, laasel, aflaaset: la*st hurB; -
læstar neglur. Negle, der er hvide ved Roden.
læsi [lai:si| 1. og 3. p. sg. imp. conj. af lesa.
læsijárn [lai:sljaur-dv, -jaudv] n. Laasbeslag.
læsilegur [lai:slle'qÐg] a. 1. (sem hægt er aB lesa) læselig: læsiteff
hönd, skrift. — 2. (sem verBur er aB lesa) læseværdig : læsileg bók. — 3.
adv. -lega, læselig, med læselig Haandskrift.
læsing (-ar, -ar) llai:sir)kl f. 1. (lås) Laas. - 2. (lokuB hirsla) af-
laasel Gemme ()At>j. I. 442). - 3. (þaB aB læsa) Lukkelse, Tillukkclsc.
læsingar járn Ilai:singariaudv, -jaur dv) n. Rigel, -kengur [-g-{EÍrig-
ogj m. Klinkehage.
■^ læsynningur [lai:sin-ÍT)goQl m. Scirokko, Samum.
læsispöng Ilai:slsböyi]-kl f. (Bogb.) Spænde.
læskorur |lai sgorog] fpl. Baghold: liggia i læskorum (BTh. 22).
læt |lai:t) I. p. sg. præs. ind. af láta.
1. læti (-is) [lai:dl,lai:ll] n. som sidste Led iSms.: litill., mcðl.,seinl. osv.
2. læti (lai:dl, lai:tl] npl. 1. Lader, Gebærder: Þessi diemi sýna hvemig
eftirherma eftir einstökum svipbrigBum og låtum getur kamiB af sjåtfu
sér fullkomin undir eins (GFHh. 274); kunna sjcr ekki 1., være overordent-
lig glad; jeg kann mier ekki 1. (jeg kan ikke noksom udtrykke min Glæde
over) hvaB þetta er rålegt og þægilegt, — 2. Stöjen, vild Tummel : låta
öllurn illum låtum, stöje og tumle sig paa .llle Maader; linna Litum, hore
op (med n-t): Stcfnan er og verBur aB vera su, aB enginn bær cBa sveit
Unni lÁtum f\vri en hun hefir nAB i ... jÅrnbrautina (Eimr. I. 5); linna
ekki l.itum, ikke høre op; hann linti ekki LUum f\T en (blev ved at trygle
til) /eg lofadi aB gera þaB. — 3. spec. — hestal.rti.
^ lævindur [lai:vindog) m. ~ læsynningur.
læ virki (-ja, -jar) |lai:vlgi)l| m. (zoøl.) Lærke (alauda). -virkjalrje
l-vlgqatrjc:) m. lerkir.
lævls (lai:vi s) a. snedig, snu. -vlsi (-vi si) f. indec. Snedighed, Snu-
hed, -vfslegur (-vislE-qøgj a. snedig, listig, snu; — adv. -lega.
ti. löB (laBar, laBir) |lö:^ la:Sicl f. Indbydelse.
2. 156 (laBar, laBir) (lð:j, li:Slcl f. 1- a. Draglod, Nageltog, en
lærnboll med Huller i, hvor lærnnagler formes, Sömjærn, Sðmklov : /.
til nagUsmiBa: (Talem.) alt fiell i Húfa 1. meB okkur (þeim), vi (de) kom
fuldstændig overens. b. (gat .f sleSja) Hul paa en Ambolt. — 2. (i
IS8r
517
Iðsmetandi
kvörn) i en Haandkværn en JærnboH, som gaar tværs over Hullet eller
Svælget i en Møllesten, forsynet med et Hul paa Midten, hvorigennem
Kværnens Akse stikker op, og ved Hjælp af hvilken Loberen drejer sig
om Aksen (jfr. segl II.). (Vf., NI., Af.).
löðra (a) (lö5 ra] v. 1. vi. skumme: löðrandi i blóði, dryppende af Blod,
svonimende i Blod; lodrandi af sfita, sveddryppende, stærkt svedende,
badet i Sved. — 2. vt. besmore : hann löðraði tittinn i feiti.
löÖrunga (a) [Iöi5rungal vt.: /. e-n, give en et Ørefigen.
löÖrungur (-s* -ar) [löð ruijgøQ] m. Ørefigen.
löÖur (-urs) [lö:öool n. 1, <IÚt) Lud, Sæbelud. - 2. (froda) Skum.
is. om Havbolgernes Skum. — 3. — svitalöður. -mannlegur [-r-man !eq-
oo) a. krysteragtig, stymperagtig: ussel, -menni (-is, pi. ds) [-mEnil] n.
\*(ræfiU, ómenni, skræfa} Kryster; Stymper. — 2. (ådrengur) Tolper, Usling.
•menska (-u) [-mEnsga] f. 1. (skræfuhátiiir, ómenska) Udygtighed. — 2.
fðdrengskapurj Vsse\hed, Nedrighed, -sveittur [-o-sveihdoQ] a. ^^kófst/eittur,
skummende af Sved, sveddryppende, -svitna (-svlhdna] vi. svede voldsomt.
lofButn llövöom, löböom] 1. p. pi. imp. ind. af lafa.
log l\ö:q] npl. Lov, se /ag; som forste Sammensætningsled: Lov-,
lovlig, lovbestemt o. 1. -ákveða (-q-aukv£:öal vt. lovbestemme; — pp.
-ákueðinn. -aldur [-aldoQJ m. a. Myndighedsalder: vera kominn til log -
a/durs, være bleven myndig. — b. Lavalder: /. sakamanna. -aldursleyfi
(-atdoQsl£Í:vl] n. Fuldmyndighedsbevilling. -aríi [-arvll m. lovlig Arving,
intestatarving. -band (loqbant) n. 1. lovbestemte Bylter Ho, tilsammen
120 kg., jfr. logklyf. — 2. (á nauti) Baand. som blev trukket gennem
Doglæppen paa en Okse og brugt som Töjr (LFR 111.246). -bann I-ban]
n. I. lovlig Indsigelse. — 2. Forbudsforretning (Stj. *94, A. 6). -banna
(-ban-a) vt. forbyde ved Lov. -beiðing [-bri öink) f. lovlig Opfordring.
-berg [-bcrk] n. npr. 1. Lovens Klippe, Lovbjærget (paa Þingvellir). —
2, Navn paa en isl. Avis i Canada, -bergsganga [-berksgaurjga, -bEn>;s-]
f. Procession til Lovbjærget. -býli (-bi HI n. Gaard. -binda (-bindaj vt.
lovbinde, befæste ved Lov el. lovformelig Traktat, -birting [-blodirjk] f.
lovlig Forkyndelse, Bekendtgörelse ifolge Lov. -bírtingablaÖ (-blodiijga-
bla;5] n., (pop.) -biHingur [-blgdiijgoQ] m. (Navn paa en) offentlig Be-
kendtgörelsestidende. -bjóða (-bjo^oal vt. befale ved Lov : lögboðin gjöld,
lovbestemte Ydelser, -boö [-bo^l n. 1. Lovbud, Lovbestemmelse. - 2.
a. (loglegt tilbod) lovligt Tilbud. — fb. (um jord) offentlig Tilkendegivelse
a! man vil sælge en Gaard, hvorpaa der hviler Forkobsret. -b6k (-bo"kl
f. Lovbog, -bökandi (-a, -endur) (-bo"-gandl, -bo°-kandl, -endoQ) m.
Notarius publicus, -borinn [-bo-rinl a. legitim, -brjotur (-s, -ar)
(-brjo^doQ, -brjo"toQ] m. Lovbryder, Lovovertræder, -brot (-brot] n.
Lovbrud, Overtrædelse af Loven, -brotastjörn [-brodasdjo'T-dv, -brof.i-I
f. Regering, der gor Lovbrud, -broti (-a, -ar) [-brodl, -broti] m-, -brots-
maöur (-bro(t)sma:ðoQj m. Lovovertræder, -bundinn (-bvndlnl a. lov-
bunden, regelmæssig: /. stjóm, konstitutionel Regering, -bönd (-bontj npl.
(lovlig) Behæftelse: ef 1. eru á f/emi, er Godset behæftet (Stj. '87. A. 82),
lÖgð |lög-^, lög-þ] pp. f. (el. npl.) af leggja.
log dagslegging (löq'daxsU(]:ir)k] f. Fastsættelse af Lavdag. -dagur
(-daqog] m. Forelæggelses- og Lavdag (Stj. '93, A. 144); leggja e-m log-
dag, indstævne en til at mode for Retten paa en bestemt Dag.
-log6ir (-is) (löqöio, lögölol m. Sværd.
log dómur Ilöq do" mon) m. Retskendelse, -dæmt (-is, pi. ds.) [-daiml)
n. 1. a. (logmannsdæmi) en Lovmands Distrikt (2 Amter). — b. =: logsagnar-
ttmdæmi. — 2. Stillingen som lögmaður. -eggjan (lð:qe*ian] f. meget kraftig,
yderlig gaaendc Æggelse el. Opfordring: hafa rui þær mæðgur vorar egg/ad
þig 1. (M]]Ar. 33). -eiöur (-ei öoo] m. lovlig Ed, lovbefalet Ed. f-ein-
daga-staður t-findaqasda:OoQ} m. lovbestemt Sted, hvor en Betaling skal
ske til en bestemt Termin, -eindagi [-eindaiji] m. lovbestemt Termin.
-eyrir (-ei tIq) m. opr. lovlig Øre, 3: een Unse Solv el. 6 Alen Vadmel;
nu i Reglen i pi. lögaurar, gangbare Artikler, Artikler, hvis Pengeværdi
fastsættes ved Kapitelstakst. -erfÖamaCur [-er(v)ðama:öoQl m., -erfÖa-
sinni (-a. -ar) [-Er(v)ðasln:l] m. (jur.) Legitimist, -fastur [lö>;fasdoQ] a.
1. (löghgur) lovlig. — 2, som opholder sig et Steds paa en lovlig Maade
(jfr. logheimili): 1. e-s stadar. -fetdur I-feldool ^- dömt : /. maflur (jfr.
Kip. IV. 76). -fenginn (-feÍijQm) a. lovlig erhværvet: logfengin kona, lovlig
ægtet Hustru, -ferja [-terjal f. offentligt Færgested. -feriugjald (-ferjo-
•ialt) n. Lovfærgetakst, -ferjuskylda (-ferjosQilda] f. Lovfærgepligt.
1.-festa I-fesda] f. Forbud. Fredlysning m. H. t. en Gaards Mark-
skel. 2. -festa [-fesdal vt. 1, (friða, banna) fredlyse. - 2. (ákvarða med
logum) lovfæste, -festing r-ftsdiijkl f. Lovfæstelse, -fylgja [-fllQa] f. I.
lovligt Tilbehør (Eimr. VII. 200). ~ 2. (jur.) Retsvirkning (LHBL&L. 59).
-formlegur (-formleqoQl a. lovformelig, -fröður (-fro" öogl a. lovkyndig.
•fræöi (-fri^DlJ f. indec. Lovkyndighed, Retsvidenskab, Jurisprudens.
-fræÖitegur (-fraiölk:qoel a. juridisk, retsvidenskabelig. -fræei(s)neiiii
|-fraiöl(s)nF:mll m. juridisk Student, -fræðingur (-s, -ar) I-frai Oiqgoyl
m. ]jrist, retskyndig. -fullur [-fvdlool a. lovlig, -fundur (-fvndoQ] m.
lovligt Mode. -fðstuttÖ I-fösdotiið) f. lovbefalet Fastetid.
logg (loggvar el. laggar, loggir el. laggtr) (lok , logvap, lag:aø,
Iö(i:lg, la():l()] f. 1. a. Lug, Lugge, Falsen hvori Bunden af en Tonde el.
Kar er fæstet, jfr. laggari. — b. den Del af Staverne i et Kar el. Tonde,
som rager ud over Bunden: og tók upp 30 marka kuartéU löggina (]Þork.
Þis. 143). — c. overf.: koma e-u fel. setja e-ð) á laggimar, bringe n-t i
Stand, sætte n-t i Gang, starte n-t: höfðu megna óbeit á alþingi, sem
þá ... var komið á laggimar (Lðgb. '12, 4, S. 2, Sp. 4); koma e-m
•9 laggimar, sætte en i Vej; koma e-u aflur .i laggimar^ bringe n-t paa
Fode igen, genoprette; koma sjev á laggimar, indrette sig; Þegar al/ir
eru komnir å laggimar, naar alle har indtaget deres Stillinger (ODavSk.
Lovgiver, -gjöf I-'jof] f. Lovgivning.
laggbrotinn.
102). - 2. den nederste Del af en Tonde ei. Kar (indvendig): askurinn
settur niður á golf med ofurlitla matarleif i logginni (Eimr. XII. 103). —
3. (Bogb.) Fals. - H. (dropi. dreitUl) lille Slat flydende Vædske, Taar :
viltu logg ur hnappi (ODavSk. 128). — 5. Sænkning, Fordybning: Ofan
vid þessa ása vat ofurlítil logg medfram fjallinu (Skirn. '12, 317). — 6.
(e\rmamark) en Slags Øremærke paa Faar og Heste, se mark.
loggbrotinn [lökbrodin, -brotin) a. — laggbrotinn.
log gefandi (löq (jt-vandll a- lovgivende, -gefinn [-ijcvlnl a.: löggefiii
skyring, autentisk Lovfortolkning (LHBL&L. 42). -geymsla (-Qsimslal
f. lovmæssig Opbevaring; — Afsætning: tå ijármuni setta f löggeymslu,
faa Afsætning i ens Gods. -geymslugjörð [-(jcimsloijör 5) f. Afsætnings-
forretning, -getningur (-s, -ar) [-cifhdningoQl m. lovlig undfanget, den
ægtefodte. - -gyOi (-is) [-(jiðl] n. Nomoteisme. -gilda [-Qllda] vt. göre
lovlig, lovhjemle, lovfæste; autorisere, legalisere; loggilda mål eda kvarda,
justere Maalekar el. Alenmaal; — pp. Iðggiltur, legaliseret, autoriseret:
föggilt hofn. -gilding [-qildiqkl f. Autorisation, -gildur [-qiMoqI a. tov-
gyldig; autoriseret, -gjafari [-Qavarl] m. ~ loggjafi.
loggjafar svifi [löq QavaQSvl:d] n., -umdæmi [-r-Vm daiml) n. Lov-
givningsomraade. -vald [-valt] n. lovgivende Magt. -þing [-y-þiijk] n.
lovgivende Forsamling.
log gjafi (-a, -ar) (loq Qavl)
loggstokkinn }Iök sdohrfin) a.
loggun (-ar, -anir) [lög:on] f. (Bogb.) Falsning; (tekn.) Lugnii
loggæsla [löqQaÍsla) f. Tilsyn med Lovens Overholdelse, Politivæsen.
loggæslu liö (löq r^aisloll:^) n. Politi. -log {-Vó:q\ npl. Politilov.
-maOur [-ma:ðool m. (ædrt) Politiofficer, -embedsmand; (lægri) Politi-
beljænt; — pi. -menn. Ordenspoliti, eksekutivt Politi, -skip l-sQI:pl n.
Kr\'dser, spec. Fiskeriinspektionsskib, -stjóri [-sdjo«:rl] m. Politimester,
Politichef, -stiórn {-sdjoTdvl Í. Politi.
log göngur [löq göyijgool fol. lovbestemt Eftersøgning af Faar, jfr. 1.
ganga 7. -hald Iiö:x(h)alt] n. Deslag, Arrest: leggja 1. á c-d, lægge Be-
slag paa n-t, göre Arrest i. -haldsgjorfl (-(h)alsfiðrí] f. Arrestforrel-
ning. -hegndur [-(h)ei)dooJ a. lovlig straffet, -heilagur [-(h)E:i-laqa(}|
a. helliget ved Lov; (om Festdage) som skal helligholdes, helliget ifolge
Lov. -heimilaöur [-(h)n mllaðoo] a. lovhjemlet, -heimili [-(h)EÍ mlll]
n. lovlig Bopæl, tast Opholdssted, Hjemsted: eiga /. i hreppnum eda liafa
fast aðsetur i honum (Stj. '05, A. 242). -heimskur [-(h)EÍmsgoel a. ukyn-
dig i Lov. -heiti í-(h)FÍ dl. -(h)FÍ ti] n. lovligt el. officielt Navn. Titel el. Be-
nævnelse (EArRétt. 131). -helga [-(h)Elgal vt. lovhjemle, autorisere, sank-
tionere, -hetgur (-(h)FlgoQ] a. - lögheilagur : 1. dagur, Helligdag, f-hlass
(lox (h)?.asl n. lovbestemt Læs 3: 9 vættir, 360 kg., det tredobbelte at
en Hests Byrde (BH.), -hlýöinn (-(h)?.i ðlnl a. lovlydig, loyal, -hlyöni
(-(h)).iönr) f. indec. Lovlydighed, Loyalitet, -hreppur {-(h)Qehbo(j] m.
lovlig, lovbestemt Kommune, -jafn [-q -jabvl a. (jur.) analoo (LHBL&L. 29).
"^-íafnaÖarmaður I-iabnaOarma:OoQ) m. Socialist. -jofnuAur [-jobnod-
oq] m. (LHBL&L. 29), -jofnun (-jöbnon] f. (Árb. '14,20) Analogi; Ana-
logisering (LHDL&L. 29). f-kaup I-y. -kðypl npl. lovligt Kob. lovlig For-
retning, t-klyf l-khi;) n. lovbestemt Byrde til den ene Side af en Pak-
hest, 60 kg: bægge Byrder (-klyf/'ar f.) tilsammen 120 kg. -kominn
[-ko-mln] a. (egl. kommen paa lovlig Maade), lovlig berettiget til n-t: /.
ad e-u; - Hann er 1. å þann hrepp (Alþb. 1691, Nr. 25). f-konungur
[-konungoo] m. lovlig Konge, -krokar (-kro' gag, -kro"kagl mpl. Lov-
trækkeri. -kveAja [-kvfðjal vt. beskikke; — pp. logkvaddur, beskikket,
lovlig udnævnt; — lögkvedinn, lovbefalet. -kvoØ (-kvðíl f. (jur.) Be-
skikkelse, -kænn I-^aidv] a. lovkyndig; dygtig i at anvende Lovkneb.
-kænska (-^insga) f. Lovkyndighed; Dygtighed i at anvende juridiske
Kneb. -legur (-q-leqoo] a. lovlig: — adv. -lega. -leiÖa (-Ieí ða] vt. 1. give
Lovskraft, indfore, vedtage: /. nýmæli. — t2. /. mann, bringe en Person
ind under Lovens Beskyttelse (om en frigiven el. Forbryder): þú fögleiddir
mig leingra hóti (ÓDavÞul.93). -leiðsla (-leiösla) f. Indforelse (af n-t som
lovligt), -leyföur I-leivðoo, -leibooo) a. tilladt at Loven, retsmæssig.
-leysa (-u, -ur) I-lfisa] f. Ulovlighed, -leysi (-is) (-leisl] n. Mangel paa
Lov, Mangel paa Lovens Haandhævelse. -lesinn (-Is sin] a. lovkyndig; som
har studeret lura. -tysing (-lisii]k] i. lovlig Bekendtgorelse. -maður
[-maOocl m. 1. (uden for Island) Lagmand. - 2, (i Island efter 1280)
Lovmand, Laugmand. — 3. a. (lagamadur) lovkyndig, jurist. — b. (mála-
f/utm'ngsmadur) Prokurator, Sagforer. — 4, (pop.) fli't/a logmanninn, for-
rette sin Nodtorft (Vf.). -mål [-mau /] n. 1. Lov; - med den best. Art.
lögmálid, Loven, Moselov. - 2. Lov, Læresætning: (log.) lögmálid um
annad tveggja, principium exclusi medii (ÁBjRök. § 8); /. hinnar full-
nægjandi ástæðu, principium rationis sufficientis (ÁBjRök. § 9). t-máli
l-maulll m. lovlig Kontrakt.
lögmáls bók |löq maulsbo^:kI f. Lovbog, "-gjafari (-a,-ar) |-qa:varil
m. Lovgiver, -grein (-grEÍ:n| f. Lovbud, Bud. -lind l-llnt] f. Retskilde.
-spjold [-l-sbjol t) npl. Lovtavler(ne).
íögmanns dæmi (-is, pi. ds.) [löqmansdaimll n., jfr. logmadur. 1.
(umdæmt lögmanns) en La(u)gmands Jurisdiktion. ~ 2. (embætti logmanns)
La(u)gmandsstilling, La(u)gmandsembede. -leikur [-lfi;goe, -lci:koGJ m.
nu ukendt Leg (JOIGrv. cit. i ODavSk. 138). -tollur (-tod IoqI m. Lov-
mandstold. -umdæmi (-vm daiml] n. en Lagmands jurisdiktion, -úr-
skuröur (-UQ-sgYroog] m. en Lagmands (Lovmands) Kendelse.
log mark [löq ma^kj n. lovligt Mærke (LFR. VIII. 216). -marka
l-maQga] vt. mærke paa lovlig Maade; '' 1. vog og mæli, justere Vægt og
Maal. ^ -markari [-maggarll m. lustermester. -menska (-u) [-mensga] Í.
Lovmandsembede. -messa [-mesa] f. lovbestemt Fest. -metandi (-a,
-endur) I-mndandl, -metandi, -endoQ] m. Vurderingsmand, sagkyndig
lögmældu
518
löpp
TaUsationsmnnd. -mætdur (-maildoo) a. bestemt, afmaalt vcd Lov. -mælir
l-maillo] m. Provemaal. -maeltur (-maiXdoo) a. íoreskrevet ved Lov,
lovbestemt, -mæta [-niai da, -mai la) vt. legalisere: /. undirskrift. •mæfi(-is)
|-mai-dl, -maiti] n. Lovmæssighed, Reísgyldighed, Retmæssighed, -mætur
I-maidoo, -maitoo] a. 1. flögum sawkvæmur) lovgyldig, lovmæssig: lög-
niælir vottar, lovfasíe Vidner. — 2. (löglegur) lovlig: /. íimdur, beslut-
ningsdygtigt Mode. — 3. (rökstuddur) velbegrundet: /ögmætar mótbárur.
lögn (lagnar, lagnir) (lögv, lag nlo] f. 1. Garn, som lægges i Soen
(mods. dragnet): hafa lögt'n sterkleg.i friðað látur og lagnir fyrir skotitm
(ISVb. 129). " 2, Sted, hvor man lægger Garn: ef Wgni'n er rjett valin. —
3, (það ad leggja net) Lægning af Garn.
15g nám [loqnaum] n. ti. (íaganám) Lovstudium. — 2. Ekspropriering,
Ekspropriation, Eksekution : taka e-ð lögnámi, ekspropriere n-t, göre
Eksekution i n-t. -nemandi [-ne mandlj m., -nemi (-a, -ar) (-nc mlj m.
iuridisk Student, •næmur [-naÍ-moQ] a. eksigibel, -persona (-x"-pE0SO"nal
f. juridisk Person, -prettur [-prehdoo] m. Lovkneb.
logra (a) [loq ra] vi. logre; lograr matt launguni bi-estttm ! Loðinn ems
og fagni gestiim (GThBi'ii 52).
log ráÖ Ilöqrau-51 npl. 1. (lögrædij Fuldmyndighed. — 2. Stilling som
Lavværge, jfr. /Ögrádamaðtir. -ráðalög [-rauöalö:«?] npl. Lov om lögráð,
spec. Lov om Forældremyndighed over Born : tögráðalögin, sem neyða bædi
til ad frelsa horn fra vondum åhrifum sidspilfra foreldra og låta fostur
koma i stadinn /jt/V hegningu å barns- og æskualdrinum (EÍmr. XIV. 26).
-ráÖa [-rauða] a. indec. ---- lögráður. -ráÖamaöur [-rauðama:ðo(>] m.
I. juridisk Konsulent (Logr. '15, 219). 2. lögráðandi. -ráÖandt
í-rauöandl] m. Lavværge. -ráÖinn (-rauðlnl a. lovlig íæstet: lögráðið
hiú (GKonÆf. 212). -ráöur [-rauöoo] a. (jur.) myndig (LHBLögr. § 6).
-rán l-raunl n. Berovelse af Ret. -regla [-reglaj f. Politi.
lögreglu bóU [löq reglobo":l<! í. Politiprotokoi. -brot [-bro:t] n. Briid
paa Politivedtægten, -dómari [-do'':mart] m. Polilidommer. -dómur
l-do-:moi»l m. Politiret, -hús (-hu:si n. Politikammer, -lið [-ll:ðl n.
Politi. -maCur I-ma:Öon] m. (.vðri) Politiembedsmand; (lægri) Politibe-
tjænt. -mál [-mau:/l n. Politisag, -málefni [-mauilebnl] np!. Politivæsen.
-samþykt [-samþl/_tl f. Politivedtægt, -stjori I-sdjo";rll m. Politimester.
-stjörn [-sdjo'Tdv] f. Politi, -stofa [-sdorva] f. Politikammer. -stöÖ
[-sdö:^] í. Politistation. ■ -völur t-vö:Iog] m. Politistok, Politistav.
•þjónn [-þjo'd vl m. Politibetjænt.
lög rengd (-ar) [loqitiijt] f. lovlig Indsigelse, -rjett [-rjeht] f. lovlig,
autoriseret Skiilefold; mods. ^w/í.tr/e" (Stj. '91, B. 143). l.-rietta [TJehdal
f. 1. Lovretten, den lovgivpnde Det af Altinget i dels gamle Form, der dog
ogsaa i visse Tilfælde havde dommende Funktioner. - 2. Navn paa et Blad
i Reykjavik. 2. -rjetta [-rjehda) vt. justere: /. mål og vog. -rjettarfræðt
(-rjehdatífrairðlj f. indec. Retslære. -rjettindi |-rjehdlndi] npl. lovmæssige
Rettigheder, -rjetting [-riehdirjk] f. Justering : I. er nefndþá þegar {>. á 15.
og 16. old) og t Jónsbók er svo fyrir m>vli, að „sýslumaðr hverr skal vétta sina
pundara'' (Alþ.'ll. B. 11.2135). -rjettumaÖur [-riehdoma:öoQl m. Lov-
rettemand, Medlem af Lovretton. -rjettumannalnun l-rÍE:hdomanalóy:nl
npl. Lovrettemændslon. -ræÖt (-is) [-raiDl] n. (jur.) Myndighed (LHBLogr.
§ 1). -ræna (-rainaj vt. berove en hans Ret. f-ræningi [-rainiijQl] m.
1. (sem rænir annan logum) Magtraner, Usurpator. — 2. (sem rændur er
lögum) Person, hvis Ret bliver forholdt ham. f-ræningur (-rainingog] m.
-- logræningi 2. -safn (loy/sabv) n. lovbestemt Eftersogning af Faar.
-saga [-saqa] f. 1. (upplestur laga) Lovenes Oplæsning. — 2. Stillingen
som lögsögumaður (s. d. O.) i Fristatstiden : hafa íögsögu fá hendi), være
Lovsigcmand. - 3. /. yfir e-u, lovlig Raadighed over og Ret til at træffe
Lovbestemmelser angaaendc n-t: H. F. svaraÖi suo, ad vid ættum ad hafa
lögsögu yfir landhelginni, en vid ættum hana ekki (Alþ. Ml, B. II. 254).
-sagnari (-a, -ar) [-sagnarl] m. I. (ítttllrúi sýslumanns) en Sysselmands
Fitldmæglig og Stedfortræder (EArRétt. 271). - t2. - lögrjettumaður.
-sagnarumdæmi I-sagnarVmdaimll n. Jurisdiktion, -samlegur (-sam-
leqoQl a. lovlig, lovmæssig, -sekt [-SExt| f. lovbestemt Mulkt. -sekur
l-segoo. -SE koo] a. skyldig efter Loven.
lögselta (lo^ scXda) f. (Skaft.) pækill.
tlog'Semia [loy/semja) vt. forfatte el. affatte n-t efter Loven: /. dom.
-setja [-se.dja, -SEtja) vt. fastsætte som Lov; — pp. -settur, lovformelig
stiftet cl. sluttet: nauBsftt er ekki lögsett, Nod bryder alle Love. -skifti
(-sf|lfdl] npl. 1. lovligt Skifte, lovlig Delen. - 2. Retsforhold (LHBL&L
68). -skil l-sQll) npl. 1. a. Forretninger vedrorende Love el. Domstole (paa
Altinget): ma'ia L, tale for Retten; leysa, inna 1. af hendi, besörgc juri-
diske Forretninger; gera e-m /., lade en faa sin lovlige Ret. — b. lov-
bestemte Forpligtelser: inna 1. af hendt. - 2. overf. i Udlr.: gera eu
/., faa Has paa n-t: Adur hann hafdi gjort honum 1. (J: fiskinum) (]Th.
Mk. 216). - 3. Afhændelse af alle udensogns Kreaturer, -skilarjett
[-s(illarjeht) f. Faarefold, hvor lögskil (2) finder Sted (Stj. '95. B. 118).
1. -skyida |-sQilda| f. lovlig Forpligtelse. 2. -skylda [-s(j[lda] vt. for-
pligte ved Lov. -skyldur [-srjildov.)) a. forpligtet ved Lov. -skilnafiur
(-sfftlnaOoQJ m. lovlig Skilsmisse, -skipaður [-sQl baöoy, -stjl paðo\>l a.
lovbefalet, -skipulag [-sijlbola:«;, -s(jlpo-| n. lovlig Orden el. Ordning af
n-l. -sktr |-s((ir] a. hvis Renhed er fastsat vod Lov: lögskfrt gull (si/fur),
Provcguld (-solv). -skoØun (-sgo öom) f. Tekstkritik (LHDL&L. 36).
•skoröaður [-sgorðaOoi>] .i. lovbunden, -skrå (-sgraul vt. ogl. indføre
I en Liste (skrå) efter Loven: i* t. til skipriims, udmonstre; 1. ur skipvúmi,
afmønstre; skipshofnin er lögskráð tir vist, Mandskabet afmønstres; så t(mi,
sem hrrr s/Ómadur er Iðgskráðiir til (er udmonslrct til) (Alþ. 'Il, D. IL
1832). — 2. registrere: /. skip. - 3. autorisere, anerkende offenllig: hver
s^u skiiyrði fyrir þvf, ad sjúkrasamlög gcti ordið lögskrád (Alþ. 11, B.
'14, ^ii). -stofnað
retslig Stilling, -sækja I-s;
-sogn [-sögv] f. ]urisdikti
668). -skråning [-sgrau nink) f. 1. /. s/ómanna, Monstring ; få skip) Paa-
monstring: (af skipi) Afmønstring. — 2. Registrering: /. á vel- og roffr-
arbátum. — 3. Autorisation: I. sjúkrasamlags. -skráníngarstjóri [-sgraun-
i!]gaosd)0":rl] m. (sjómanna) Monstringsbestyrer. -slátta [-slauhda] f.
Montfod. -smíÖaður [-smiöaöog] a. opstaaet el tilvejebragt ved Lov.
-sökn [-so"hUv] f. Retsforfølgning, Sagsanlæg, -sóknarí [-souhgnarlj m.
offentlig Anklager; - (i Amerika) State Attorney (jfr. EÍmr. XI. 69).
-spakur [-sbagog, -sba kog] a. lovkyndig. -spekÍ [-sbeQI, -sbe^l] f.
indec. Lovkyndighed, Jurisprudens, -spekilegur [•sbEr(TlE:qøQ, -sbE^l-]
a. retsvidenskabelig, juridisk, -spekingur |-sbc(jirjgøQ, -sbe-^-] m. lov-
kyndig, Jurist.
logst (lö/.stl pp. f. og npl. af leggjast, se leggja.
log stefna (lo/sdFbnal f. lovlig Stævning, -stjórn l-sdjcrdv] f. lov-
lig, officiel Regering: fþ/óðin) mJ ekki trúa framkvæmdarlausu lögstjórn-
inni, sem er ekki bær ad fara mcð þessi niál {o: utanríkismál Islands) (Ing.
dobnaðoQ] a. lovlig stiftet, -stoð [-sdö'á] f.
aÍTja, -saiíjal vt. anlægge Sag imod en, sagsøge,
n; Embede som Sysselmand: Magnus Gtsla-
þar student ur Isafjardarsýshi, hafdi honum þá verið skipuð þar
I. (GKonÆf. 237). -sogumaður [-soqoma:5øn] m. Lovsigemand (den isl.
Fristats øverste Embedsmand). -sÖnnun [-sönon] f. lovligt Bevis, Lov-
hjemmel, -tak [-takl "■ Udpantning: hajtn l/et taka þad lögtaki, han lod
det udpante, -taka [-taga, -ta kaj vi. (samþykk/a sem log) vedtage som
Lov; (logieida) indfore ved Lov. -taksgjörö [-taxsqörðj f. Fogedforret-
ning; Udpantningsforretning, -taksmaöur [-taxsmaroøo] m. Udpanter.
-taksrjettur [-taxsrJEhdøol m. Ret til Udpantning, -tekning (-tehgniqk] f.
1. (samþykt laga)' Vedtaqelse (af en Lov). ~ t2. Kanonisation : /. Þorláks
biskups. -tign {-tigvj f. Rang. -tignarmaður [-tignarma:ðoQl m. Rangs-
person, -tiska l-tisga] f. Retssædvane. -tæki |-lai((i, -tai-^) n. Retsmiddel.
logu lag [loiqolaigl n. Form, Skikkelse, -legur [-lEqoo] a. 1. harmo-
nisk : Hann så fjadrirnar spretta út . . . angiin opnast, kroppinn verda
Wgttlegri (Eimr. XVIII. 221). — 2, lovende: /. unglingur. — 3. passende,
hensigtsmæssig: logulegt fyrirkomulag. — 4. adv. -lega : e-m ferst e-d
íögulega, en skiller sig godt fra n-t.
logun (-ar, laganir) (lo:qon, la:qanlo] f. Form, Skikkelse.
logu nautur (]ö:qonöy:don, •nöy:toQ) m. Kammerat, Kontubernal.
-neyti (-is) [-nd:dl, -nei:tl] n. Kammeratskab.
lögur (lagar, legir) [löiqog, laiqag, leicjig] m. 1. (vokvi) Vædske. —
2. (is. poet.) Hav. Vand: á láði og legi, til Lands og til Vands; um (yfir)
lad og log, over Land og So ; lads og lagar dyr, Amfibier.
c log varp [loq vagp] n. Afsnit af en Sonate (QTh. '95, 57). -veÖ I-vei]
n. lovligt Pant. -veldi [-veldl] n. autonom Stat. -venja [-venja] f. Rets-
praksis, Sædvaneret, -vernd [-vi(r)ntl f. Lovbeskyltelse. -villa [-vidla]
f. LovUneb, Lovtrækkeri. -villur [-vidloo] a. som tager fejl af Loven.
-vinnudagur (-vlnoda:qoo) m. normal Arbejdsdag, -vísi [-vi sil f. indec,
-viska (-visga) f. - lögspeki. -vist (-vist] f. lovligt Ophold, -vitr-
ingur [-vldriijgoy, -vltr-] m. lögspekingur. -vog [-vo-g] f. lovlig
Vægt: Provevægt. -vörn [-vördv] f. lovligt Forsvar, et Forsvar, der har
Loven at støtte sig til. -vörsluliö [-vöQsloll:d] n. Politi, -þingi (-is)
(Iöx"þii)0'I "• Lagting; — egs. en hyppig Benævnelse paa Altinget i det
13.-18. Aarh. -þingisbók [-þi)j()isbo»:k] f. Lagtíngsprotokol ; Altings-
protokol, -þingisskrifari [-þiij(ilsgrl:varll m. Lagtingsskriver. -æska [lö:q-
aisga] f. Mindreaarighed, Umyndighed.
lökk jlöhk] pi. af lakk.
1. lom (lamar, lamir) (Iö:m. Ía:mlQ] f. 1. Hængsel (med vedhængende
Plade): /. á kistu, á hurd. — 2. (å rekii) smal Jærnplade, der gaar fra
Kantningen (var) paa en Træspade op paa Bladet : /. á ad ganga tir járn-
varinu til beggj.i enda upp á (reku)skákina (BArn. 10).
2. löm llö:m] npl. se lam.
lömb [lom pi pi. af lamb.
lomdum [lom dom) 1. p. pi. imp. ind. jf lemja.
lömuð [lö:modl pp. f. og npl. af lama.
lömun (-ar) [lö:monl f. Lammen, Lammelse.
Ion (lanar, lanir) [lö:;i, Ía:nig] f. 1. a. aflang, tynd Hostak med
mindre Stakke midt paa bægge Sider (SI., NI.), ogs. kaldt krosslon (jfr.
háíflön, aflang Hostak med en mindre Tværstak paa den ene Side). — b.
langagtig Hostak. ofte dannet af dobbelte Favnfulde (fong) (— nina)
(Breiðd.): þó er melkorn nu å vctrunt gcytnt i tonum liti og tyrft yfir
(PThFcrö. m. 116). " 2. (húsarðd) Husrække.
lÖnd (lön t] pi. af land.
?löndun (-ar) [Ion do/rl f. Udskibning af Fisk, jfr. landa.
'Löndungur (-9) [Ion dui^gonj m. Navn paa Odin; löndungs iá. Poesi.
löng [MyTj k| (. sg. og npl. af langur.
longu [loyii gol adv. se langur.
löngu brýni [löyij-gobri:nil n. (pop.) lille Lange (Vestm.). -haus
|-(h)öy:^I ni. Hovedet paa en Lange; — overf.: rifa /., gabe stærkt (SI.,
NL), -hrogn [-(h)()og-v) n. en Langes Rogn. -kjammi (-^am;l] m. den
ene Halvdel af et flænget, torret Hoved af en Lange; ~ overf.: rífa
lönguk/'anima rífa löngiihaus, gabe stærkt (SI.).
longum [löyij-gom) adv. se langur.
löngun (-ar, langanir) [löyijgo«, lauij ganlgj f. a. (þrá) Længsel, At-
traa. - b. fflöngun) Lyst, Begærlighed: /. / mat.
longu seiði [lÖvQ-gosE):OiI n. — mjoni 2. b. -sfli [-5Í:lll n. -^ ironusf li.
-skÅlm [-sgaul inj f. - lönguhrogn, spec. røgede Rogn af en Lange (SI.).
-stong l-sdöyijkl f. (Af.), -tSng [-töyijk] f. Langfinger, Langemand.
löpp (lappar, lappir) [löhp, LthblQ] f. Pote; (pop.) Fod.
519
maður
lörfum Ilörvom] dat. pl. af larfur.
lÖruÖ [lÖ:roð] pp. f. og np!. af laraður, se lara.
löskum Ilösgom] dat. pl. af laski.
löskur [lösgog] a. slap, doven, dorsk, dvask.
lösnum [lösnom] dat. m. sg., 03 dat. pi. af lasinn.
lostun (-ar, lastanir) [los don, las danlø] f. Dadlen.
löstunardómur [los donardo°:moel m. dadlende Dom.
löstur (lastar, lestir) [losdoe, lasdag, les diol m. 1. (sallij Fejl : /. .7
-m A/u/, Fejl ved n-t; Íeosrír og lestir. Fortrin og Fejl. — 2. Last: /. of-
drykkjunnar ; (Ordspr.) sifo ve! kann ad uerj /. þögnin sem sognin (GI.),
en Last kan det saa vel være at tie som at sige.
1. lot (latar, latir) [lö:t, la:dlQ, la:tlQ) t. Fraraaden.
2. lot (lö:t] f. og npl. at latur.
lötra (a) [Iö:dra, lö:tra] vi. gaa el. ride langsomt.
löttum (löhdom] I. p. pl. imp. ind. af letja.
totum [lÖ:dom, lö:tom] dat. m. sg. og dat. pl. af latur.
lotur (-s) [lö:doQ, lö:toQ] n. langsomt Ridt. -hægur (•(h)ai:qoQj a.
meget langsom; — adv. -hægt: Sera Sveinn reid gÖtuna /. (GFrÁtt. 214).
M
som :
- s i Forlyd og i Indlyd
/, r, s: maður (ma:ðoel,
sar Iham'saQ). Endv. i
1 Udlyd, enkeltskrevet
mde. ifr. under /. lom
m [em], det isl. Alfabets 17. Bogstav, udtale
1. ImJ (som stemt dansk m) i Forlyd, efter ;
mellem Vokaler el. mellem Vokal og b, d, g, I,
smár [smau:r), amma [am:a), demba (dembal, han
nordlandsk Udtale i Indlyd foran p, t, k, se 2. -
efter Vokal el. efter stemt Kons. er Udtalen vakl
[Iö:ml, skáhn (sgaulml.
2. (ni (omtr. som d. m i Smed): ') i Indlyd foran p, t, k; i visse
Egne paa Nordlandet er dog m Í disse Forb. altid stemt, jfr. /, n: hempa
[hEuba, (NI.) hEmpal, æmta (aifi da, (NI.) aim tal. aumka [öyuga, (NI.)
oymkal. — ') Í Udlyd efter s: lasm [lasu].
Lyden er snart lang, snart kort, jfr. de ovenstaaende Eksp).
Forkortelser: m ~ metri; m' = fermetri, Kvadratmeter; m* = lettings-
metri, Kubikmeter; m. a. =--■ meðal annars, blandt andet (bl. a.); mg ^
milligram; mgr. = målsgrein; ml = millilitri; m. m. ^ með meiru, med
mere (m. m.); mm = millímetn; a(ð) m. k. — að minsta kosii, i det
mindste; m. o. o. ~ með öðrum orðum, med andre Ord.
1. må (6i) lmau:l vt. I. 1. udslette, udviske; måd letur, afbleget Skrift ;
må af, udslette, fjaeme (jfr. afmá). — 2. opslide, udslide; — pp. máðtir,
udslidt, opslidt: máðar bækur, máður //ir, máð föt. — II. overf. udslette,
odelægge (jfr. afmj}: (Talem.) hafa ekki miklum (el. af miklum) manni
að má, ') ikke at have nogen stor Personlighed at tære paa (brugt om
ubetydelige Mennesker); *) (um likamskrafta) være mindre kraftig af Na-
turen: Olafur hafdi ad vtsu aldrei haft miklum manni að má ; • en nú
uar honum þó gengið (]TrHeiö. IV. 9).
2. má [mauil 1. og 3. p. sg. præs. ind. af mega.
?madam [ma<da:m] Interj
maddama [mad:amal f. Mada
madddmu dæmi (-is) [mad:
Stilling, -legur [-lE:qoo] a. mat
maØka (a) (maþga, mað k^]
Mands Minde
af manni, m. eftir >
tðglega gengið frá
cession Sted mellei
Þar er /eg ekki m
þetta (el. þaÖ) má
sige til (bebrejde) den (enhver) anden >. dette
ib i Skak, naar Dronningen trues.
(prestskona) Præstefrue.
odai:mll n. en Madams el. Præstefrues
leagtig.
blive fuld af Maddiker; - pp. maÖk-
aBur, fordærvet af Orme el. Maddiker.
maÖka fyMi [maþ gafrd li. maO ka-] f. indec. det at være fuld af Maddiker :
aldrei vermist, aldrei seðst né sofnar (3: Öfundin), 1 sjálf hún unz af m.
klofnar (]Þorl. II. 615). -fluga |-flY:qa| f. (fiskifluga) Spyflue, Aadsel-
flue (musca vomitoria). -melta [-me/.dal f. Mad. som ikke er Ijænlig til
Menneskeføde paa Grund af Maddiker (NI., Af.), -móöir [-mo":Olc] f.
(200I.) en Art Nereis. -veita (-vEÍ:da, -vci:tal f. I. (maðkagrúi) Vrimmel af
Maddiker; (maðkað hræ) Aadsel, besat med Orm. - 2. en Plads, der
hjemsøges af Orme (f. Eks. Græsorm), Ormeplads: Þad er svo .iB s/i,
sem Skaftafellssýsta sé einhver versta maðkaveitan (Freyr Ml, 106).
mafik bitinn (maþ kbi din, -bl tin, maö k-1 a. gnavet af Orm. -fullur
[-fvdloQl a. fuld af Maddiker, fuld af Orm. -jetinn (-g-jedin, -jetln] a.
ormædt, som der er gaaet Maddiker 1. -stnoginn (-k-smoijlnl a. orm-
stukken, ormædt: maðksmogið ir/e; ■- (um icnntir) fordærvet (om Tænder).
-smuga [-smV qa] f. Ormestik (i Træ, Frugt osv.).
maokur (-s, -ar) (maþ goQ, niaö køo] m. I. (lirf.i) Larve, Maddike. -
2* (ormur) Orm; (Talem.) það eru ekki maðkarnir i blöndunni .Í milli okkar
núna, der er ikke nu noget i Vejen imellem os (Am.). — 3. Urinror
paa et Faar: klippj madk á sauð vid vatnssótt (Árn).
maÖra (moÖru, möÐrur) [maOra, möðroQ} f. (bot.) Snerre (gallium).
maOur (acc. sg. mann, dal. manni, gen. manns; pi. nom. og acc.
menn, dat. monnum, gen. manna, nom. pl. med Art. mennirnir osv.)
(ma:öoo. man-. man:I. mans; men-. mön:om, man:a, mEn:l(r)dnlel m.
I. a. (manneskja) Menneske: maðurinn (Mennesket) er .vðsla skepna jarð-
annnar; - tulhrðnir, fulltfOa menn. Voksne (Í Mods. til Börn) (jfr. 7.);
menskur m. se menskur; (Ordspr.) margur hyggur mann af s/er, jfr.
Tyv tror. hver Mand stjæler; m. þekkir annan af s/er (G].), man kan
kende anden af sig selv; m. er manns gaman (Hivam.), huggun er manni
ð (GJ.), Menneskene soger Trost (Glæde) hos hverandre; m. af
verður að máli kunnur, man lærer Folk at kende paa deres Tale;
nanni Ukur (G].), Menneske er Menneske ligt; / manna
Ulli, Mand og Mand imellem, iblandt Folk; m.
ann, den ene efter den anden; ef eignarhaldið hefur
Tianni til manns, naar der har fundet en retlig Suc-
de forskellige Besiddere (Stj. '05, A. 318); (Talem.)
i milli, det vil jeg ikke blande mig i (ÞEgÚt. 52);
naðtir manni seg/'a, egl. delte kan den ene (enhver)
BebrejdelS'
kan rettes mod alle 03 enhver; gekk þá m. undir manns hönd, da flok-
kedes Folk sammen og hjalp hverandre (lÁÞj. 11. 9); á mann, fordelt paa
hver, pro persona: það urdu 5 krånur á mann, det blev 5 Kroner fordelt
paa hver (pro persona); þad var eins og við manninn mælt, (egl. det
var ligesom man gav vedkommende et Vink ^:) öjeblikkelig (om en plud-
selig Forandring, efterfølges altid af en Hovedsætning): þad var eins og
vid manninn mælt, hann hl/op út og å bak, han for ojeblikkelig ud og
steg til Hest; ala manninn, tilbringe Tiden: hvar hefur þií alid
manninn (været) i dag? — þad he^nrist ekki mannsins mål, (man kan
ikke hore, hvad Mennesket siger 3:) man kan ikke hore et Ord, man
kan ikke hore Ørenlyd (paa Grund af Stöj); Þad var ekki minzt å
hann mannsins målt (en Smule, det ringeste) (Frankl. 17); hann fór ad
rtfast út úr mið/'um manninum, han begyndte at skændes uden nogen
Anledning (Vi.); þad kom upp tir mid/'um manninum, det slap ham
ud af Munden ; Þegar tveir menn mætast i myrkri (naar to modes Í
Morke) og annar spjT: bliver er þar?"*, þá svarar hinn opt: „Alaður med
skinn um hálsinn, skapaBur i kross". Det samme siges undertiden, naar
der tales om en, som man ikke ønsker, at andre skal vide hvem er
(ÓDavSk. 173); vtB annan, þridja osfr. mann, selvanden, selvtredje
osv. — b. kollektivt: Mængde, Menneskemængde, Mennesker, Folk:
þar var margt ffátt) um manninn, der var mange ((aa) Mennesker,
Folk; þá var ætid mikid um manninn (altid mange Folk) Í Balaskarði
(Slng. I. 81); f/öldi manns, miigur manns, en Mængde Mennesker: /eg
stod þama i midjum manninum (ísf.) ^— mannþrönginni), jeg stod der
midt i Vrimlen. — c. i Tiltale, is. advarende el. bebrejdende; gádu' ad
þj'er, m.f giv dog Agt. se dig for, Menneske!; låttu' ekki svona, mj lad
dog være at opføre dig saadan!; m. mt'nn! min kære (jfr. 7); m. (guðs
og) lifandi, ') Herrejemini!: en á hinum stadnum — hvernig hefir þar
tekizt ad skålda? M. guds og lifandi! (Herrejemini) QHall. 322); ') men
kære dog (som stærkt forsikrende og paa Forhaand halvt bebrejdende en
mulig Vantro): m. lifandi, hann er ågætur! men min bedste, den (el. han)
er jo udmærket! — d. med Superlativ: manna frídastur, lærdastur osfr.,
overordentlig smuk, lærd osv. — 2. pronominelt: man, en, nogen: a. i sg.
(pop.) manni ofbýdur ad he\'ra annad eins, man bliver helt lamslaaet ved,
det overgaar ens Fatning at hore saadant noget; m. verður ad gera þad,
man er jo nodt til at göre det. — b. i Flertal: menn seg/'a, man siger;
monnum þStti þetta skritid, man syntes det var underligt. — c. i Ud-
raab: vili menn! tænk! — 3. Mand el. Menneske som Led Í Slægten:
hringunnn gekk i arf mann fram af manni. Ringen gik i Arv fra det ene
Slægtled til det andet; h/ónin voru skyld ad ödrum og þridja (manni).
Ægteparret var beslægtet i andet og tredje Led, saaledes at den enes
Fader el. Moder og den andens Bedstefader el. Bedstemoder var Sos-
kende. — 4. Mand m. H. t. Dygtighed, dygtigt, fremragende Men-
neske: hvad manni e-r er, hvad en er for en Mand: viltu ekki bida eftir
Menelási, ástvini Aresar? Þ,i muntu komast ad raun um, hvad manni
þad er, sem átti þá úngu konu, er þú hefir nií tekid (II. I. 63); vera (vel)
ad manni, ') være dygtig, fremragende, udmærke sig i en el. anden Hen-
seende; hann er vel ad manni, han er et dygtigt Menneske; hann verdur
aldrei ad manni, han bliver aldrig til noget; Systur hennar urdu ekki ad
manni, hendes Sostre blev (el. drev det) aldrig til noget OÁÞj. II. 460):
hver þjád i heiminum, sem nokkud er ad manni (som har en Smule
Kultur), hefir þjóBsÖgur (GV. i JÁÞ. I. xxv); ») om legemlige Kræfter:
Aann er vel ad manni, han er kraftig, stærk (SI); vera m. fyrir e-u, vera
m. til e-s, være Mand for at göre n-t, være i Stand til n-t; £g efast ekk>
um, ad vér séum menn f\'rir þessu, jeg tvivler ikke om, at vi vil kunne
betale denne Gæld (Alþ. 'U, B. 603); gera e-n ad manni, ') = gera
mann ur e-m, gore en til en dygtig Mand ; Þad er med ödrum ordum, ad
þú ert ad re\ma ad gera mann ur mer (gore mig til en dygtig Mand)
(EKvSv. 122); ') give en tre Portioner af n-t, den ene efter den anden:
ekki må minna vera en ad /eg geri þig að manni (Árn.); koma e-m til
manns, bringe en frem, opdrage en (egl. gore en dygtig Mand af en): Påli
. . . hafdi hun komid til manns, P. havde hun bragt frem (]TrGst. 29);
koma bomum sinum til manns, faa sine Ðörn fra Haanden ; vera m. med
monnum, være noget rigtigt, due til noget (egl. være en Mand blandt
andre); þykjast m. med monnum, være selvbevidst; så þykist nú heldur
en ekki m. á svellinu (el. þúfunni), han har rigtignok höje Tanker om sig
selv; gera sig ad minni manni, begaa en nedværdigende Handling, spec.
bryde et givet Løfte. — 5. a. om Menneskets Optræden, aandelig og
legemlig: blidur (m/úkur, þýdur) á manninn, venlig, forekommende; vera
máhir
520
maklegur
þitr j manninn, være kolig og reserveret i sin Optræden; mikÍU ni. fyrir
sjer, ') imponerende i sit Væsen og sin Optræden ; ') Í Besiddelse af en
kraftig og energisk Karakter; — li'tiH m. fyrir sjer, af et uanseligt Vdre;
hann N. A'., það er nu minn m. (en Mand, jeg synes om). — b, særlig om
det ydre: ekki mikiU fyrir mann ad s;,i, af et uanseligt Vdre; fol, toginleit
og ol! ad manni gengin, bleg, med indfaldent Ansigt, og havde tabt sig meget,
c. om det indre Mennesi<e: Sind, Karakter: hafa góðan mann að geyma,
være et godt Menneske; hvem mann ég heft að geyma, hvorledes mit indre
Menneske er beskaffent (Eimr. XIII. 22); leggja e-d A mann e-s, prove
ens Ædelmod (Sch.); en gjaldi þessu er svo variS, sem þeir eru menniruir
til (som de er Mænd til), sem úti eiga a8 Uta (ÞThFerð. I. 252). — 6,
(fhkksmaBur) Partifælle: einn af mönnum hans, en af hans Folk. en af
hans Parti; hann er alveg Hannesar m., han staar fuldstændig paa H's
Parti, er en af H's trofaste Partifæller. — 7. (karlmaður) Mand: ful'tíða
m., en fuldvoksen Mand (jfr. 1.); hvad heitir maSurinn? hvað heilir þesst
m.? ') hvad hedder denne Mand? (som man peger paa el. viser til); ') (i
direkte Tiltale): Hvad er Deres (dit) Navn? (alm. Talemaade blandt Almuen,
naar man moder en fremmed, undert. svarende til Brugen af <den Herre-
paa Dansk ('hvad hedder den Herre?.)); - (pop.) i Tiltale: m. minn, min
bedste; — i Tale til Dorn: Littu' ekki svona, (ókunnugi) maðurinn sjer þig,
vær nu artig, den fremmede Herre ser dig. — 8. (eiginmaður) Ægtemand,
Mand, Husbond: maðurinn minn, min Mand; m. og kona. Mand og Hus-
tru. — 9. (m. i þjónusttt e-s) Mand i ens Tjæneste: hann var Z's m.,
han stod i Z's Tjæneste; hann íjeði þeim mann og hesta, han laante dem
en Mand og Heste. - 10. (m. i skak) Brik i Skakspil. - 11. som sidste
Sammensætningsled betegner maður foruden de allerede anforte Betyd-
ninger: a. en, der udforer n-t (vinnum., sláttum.). — b, en, der er i Be-
siddelse af n-t, navnlig en Egenskab el. Færdighed fauðnum., dánum.,
glimum., málam., lánsm., óíánsm., sómam., þrekm. osv.). — c. en, der
stammer fra et Land el. Egn, el. horer til et Steds (Norðm., austanm.,
Mýram., hetmam.), ogsaa for at betegne Medlemmerne af en Familie
(Mýramenn = Mýramannakyn). — d. horende ti! en Stand el. Profession
(herm., kaupm., sjóm., þingm. osv.). — Se iovrigt de enkelte Ord.
máfur (-S, -ar) (mau:voo] m. =^ mår,
mágaást [mau:(q)aaust] f. Svogerkærlighed, Kærlighed mellem besvog-
rede: (Ordspr.) kold er mágaástin (G].).
maga belti (ma:qabr?. di) n. Mavebælte, -bót I-bou:!) f. Lægemiddel
tor Maven: Þesse urt er einhvor bezt m. (EÓlLach. 94). -bragð (-braq^,
-bragþ] n. et Kneb i isi. Brydning, best. i at lofte Modstanderen op
paa Maven, samtidig med at man selv böjer sig bagover; man søger
derved at faa ham til at tabe Fodfæstet, og hvis dette lykkes, kastes han
ved et hurtigt Sving, -bris I-brI:s] n. ^ þvottabris. -dreginn [-drei:]!«)
a. — innantðmur, med lom Mave; hvis Maveindhold er udtomt: Ef sildin
hefir verið magadregin, må ttminn, sem hun hefir legid i salti . . . vcra
tveim dogum styttri (Stj. *U, B. 175). -dæla [-dai:lal f. Mavepumpe.
-fastur [-fasdoyl a. som sidder fast i Maven, svært fordöjelig: misjafnt
er maturinn m. (Málshb. 234). -fattur [-fahdoøl a. som sætter Maven ud ;
magafott sverð. Krumsabler (]ÓlInd. 297). -fvlli [-fid 11) f. Mavefylde: eta
m. stna, æde sig mæt, proppe sin Mave fuld. -greppur (-grehboo) m.
torret Sælhundemave, anvendt som Beholder, is. for Tran (ASkaft).
-ha (-hau:l f. Maveskind, -hår [.hau:rl n. Haar paa Maven, -hnykkur
(-hvihgool m. Maveryk (et Brydekneb). -ilta [-iX da] f. Maveonde,
-historie, -kanni [-kan:l) m. Mavesonde, -kirtill (-^igdldX] m. —
þvottabris. -kjarni |-^adnl, -^ardnl] m. -- -- mariukjarni: hrútlambs m.
(ÓDavÞuL 221). -krabbi [-krab:ll m. (med.) Mavekræft, -kvef \-\w£:v]
n. (med.) Mavekatarrh. -kveisa (-kvei:sa] f. (med.) Bugvrid.
magáll [ma:qaud>.] m. Slag (paa slagtede Kreaturer). -álsb)ör (-auls-
bio":r| m. tynd, ussel magåll: låttu' upp Í þig niagálsbjórinn, hann er þó
beinlaus (Myrd. 159).
maga mål [ma:qamau;/] n. hvad Maven kan rumme: kunna (el. ætla) sjer
ekki m., overlæsse sin Mav. -mauk l-möy:k] n. Mavevælling, -mikill
|-mI:Qld/., -ml:!ildXI a. tykmavet, -mjolk [-mio"?,k, -mioMk] f. Renmælk,
hvori der er blandet Revlingebær, og som siden ophænges i en Rensdyrs-
mave og fryses (LFR XI. 224). -munni [-mVn:!] m. Maveaabning. -poki
I-po:()I, -po:i;lI m. Mavesæk.
magar |ma:qa(>) gen. af mogur. '
maga safi (ma:qasa:vl) m. Mavesaft. -s&r (•sau:r] n. (med.) Mavesaar.
-sjúkdómur (-sju:kdo "moe) m. (med.) Mavesygdom, -skegg [-sijek] n.
Mavehaar. -veiki [-vei:(JI, -vei:§ll f. indec. Mavesyge. -veikur [-VFÍ:goQ,
-vei:koQl a. som har en daarlig Mave. -vðkvi [-vöigvl, -vÖ:kvl] m. Mavesatt.
-þörf [-þör w) f. Mavens Behov: (Ordspr.) magaþörfin er brád eins
og barnsþörfin (Arm. III. 91).
magfylli [ma/fldll] f. magafyUi*
Magga (Moggu, MÖggur) (rnagia, mög:o(e)I f. npr. Dim. af Margrjci
(jfr. e. Maggie).
Maggi (-a, -ar) [maqn, mag:a(Q)] m. npr. Dim. af Magnus.
magi (-a, -ar) [maiijl] m. 1. Mave: «•/» er ilt Í maganum, ') en har
Mavesmærler; ') en har en daarlig Mave; (Ordspr.) ekki er alt { maga gott,
sem á munni er s.rtt (GI-), hvad der er sodl i Munden er ikke altid sundt
for Maven. — 2. (kvtÖur) Mave, Bug: hera fattan magann, have en Ister-
bug, sætte Maven ud.
mágkona (mau:ko'na} f. Svigerinde.
magn (mag-v| n., jfr. megn: 1. Styrke, Kraft: af magni, af alle Kræfter;
vera e-m um m., overgaa ens Kræfter. — °2. (n&ut.) Intensitet.
magna (a) [magna) vt. 1. styrke, göre kraflig^(spcc. ved Trolddom):
ni. seið; - m. draug, opvahke en Osnganger. - p. refl. magnast, bli
stærk, (iltage: óveðnð magnadist; — magnast ad kröftum, vokse i Kræfter;
— pp. magnaður, stærk; mögniið vitleysa, haarrejsende Dumhed.
'magnaØur (-ar) [mag naOoo] m. Styrker: sigur-m., Sejrherre.
magnbeiskur (mag nbeisgop] a. meget bitter.
^ magnesíumálmur [magncsÍjomaulmoQl m. Magnesium.
magn feitur [mag vfsi dog, -f£Í toö] a. meget fed. -laus [-n-loysl a.
afmægtig, afkræftet, udmattet, -lega [-leqa] adv. kraftigt, stærkt: sárin
sviða m. (Vid. 275). -leysi (-is) [-IfísiJ n. Kraftloshed, Mathed, -lítill
[-li-dld/., -Htld/.l a. svag, mat.
magnstnunur [iiiagvsmvnoel m. Forskel i Styrke, Ulighed Í Magt.
magn stokkar [magvsdohgaQ) mpl. Bjælker langs de indvendige Side-
vægge af Huse, som saa syllur fastgöres til (Sch.). -stola [-sdo'la] a.
indec. magtstjaalen.
Magnus (-ar, -ar) [magnus] m. npr, Magnus.
magn þrot {magvþro-t] n(pl). Mathed, Udmattelse, -þrota [-þroda,
-þro-ta} a. indec. udmattet.
mágsefni [mauxsebnl] n. 1. vordende Svoger. — fZ. vordende Svigersdn.
mágsemd [mau^'semt, mau:srmt] f. Svogerskab.
magt (-ar) [ma/ t] f. = makt.
magur (mogur, magurt; comp. megri og magrari; superl. meg-
urstur og magrastur) [ma:qog, mö;qoe, ma:qot;t; meq-r!, maq-rarl ;
me:qøosdoe, maqTasdoø] a. I. mager: mogur kýr; m. i andliti; (Ordspr.)
magran skal mar kaupa, en mækir saurgan (GI-)- — 2. overf.: a. mager,
tynd, fattig paa Indhold, ussel: mogur bak, magrar vidgerdir. — b. spar-
sommelig, karrig: mildur i orBum, magur i útlátum, flot i Ord, karrig i
Udlæg. -yrÖi j-r-ir öil npl. flov Frase, -legur [-U qag] a., -leitur
[-lei:do(>, -lei:tot>l n. mager i Ansigtet.
mahómedanskur [ma:ho"medansgool a- mahomedansk.
mahóní (-is) [ma:ho"ni] n. Mahogni.
mai [mai:l m. — maímánuður. -(mánaÖar)lok [-(maunaOar)lo:kJ npl.
Slutningen af Majmaaned. -mánuður [-maunoooo] m. Maj, Majmaaned.
mais (-s) [mai:s, (pop.) mai:lsl m. Majs (zea mais). -grjón í-grjo"-7i]
npl. Majsgryn. -mjol [-mjo /[ n. Majsmel.
Maja (-U, -ur) (mai:jal f. npr. Dim. af Maria.
mak (-S, mok) [ma:k] n. I. 1, Mag, Ro; og allt varð nú spakt og med
m. (MvT. 1. 40); Árni situr enn med m. (sidder ganske rolig) I inni i
kamesinu. — 2. pi. mok: a. (vidskifti) Omgang: hafa, eiga mok ind e-n,
omgaas en, have (meget) med en at göre. — b. spec. om konsligt Forhold
mellem Mand og Kvinde: eiga mok vid e-n, staa i Forhold til en (Mand
el. Kvinde), indlade sig med en. — II. 1. (jfr. 2. maka) Smoren : (Ordspr.)
gamlar húðir þurfa mikid m. (O].), gamle Huder skal smöres godt. — 2.
(áburður) Smörelse.
1. maka (möku, mokur) [ma:ga, ma:ka, mö:goQ, mo:køQ) f. (kvinde-
lig) Mage (is. om Fugle).
2. maka (a) [ma:g3, ma:ka) vt. 1. 1. smore, tilsmöre: m. i feiti, smore
med Fedt; m. / sApu, indsæbe; m. / smyrslum, indsalve; m. / trjåkvoBu,
harpikse. — 2. overf.: m. (el. mata) krókinn, mele sin Kage. — \\, m. sig
og refl. makast, parre sig (is. om Fugle); —om Fiske: þad eru ekki nem a
fåeinar tegundir (fiska) sem m. sig (Fj. II. (2) 9).
(a) in
liært: Norðlingar.
(GKonÆf. 55).
maka býti [i
-laus (-loys) ;
mákalegur
underordnet, dt
:3a,
iu:ka] vi.? optræde hovent og behandle andre fami-
standa fatt og strjúka sér, státa sig og maka
a:gabi:dl, ma:kabi:tll npl., -býtti [-bihdl] npl. Mageskifte.
magelos; — n. makalaust som adv. mageløst.
inau:gal£'qoQ, mau:ka-) a. familiær, nærgaaende (om en
optræder saal. overfor en overordnet) (BH.),
makan [ma:gan, ma:kan] f. - mokun.
mákar [mau:gaQ, mau:kaQ] mpl. se maki og mákur.
maka skifta [ma:sasrjirda, ma:ka-] vt. med dat. mageskifte: eign er
makaskift gegn annart eign, en Ejendom overdrages ved Mageskifte, -skifti
[-sqifdl] npl. Mageskifte, -val (-va:/) n. Valg af Mage.
(•a, -ar) Ima:Ql, ma:^l] m. 1. Mage: fuglinn leitar sjer aØ maki.
Mage for fire. — 3.
(VSkaft., Af.) ^ mákur.
iia:k-] a. magelig; — adv. -lega.
— 2. (jafningi) Lige, Mage: fjög(ur)r.
(BH.) = maki, mákur.
m.^ki (-a, -ar) [mau:(}i, mau:^!] n
makinda legur [ma:(jlndalt:qoQ,
-veörátta [-vfO rauhda] f. stille Vejr
maktndi [ma:glndl, ma:^-] npl. Magelighed, Mag: i (mestu) maktndum,
i Ro og Mag.
makk (-s) [mahkl n. Maskepi; m. vid e-n. Underhandlinger med el. For-
hold til en : hann var eitthvad Í makki vid hana, han stod i et Slags Kærlig-
hedsforhold til hende; — ogsaa om hemmelige politiske Underhandlinger.
makka (a) [mahga} vi. staa i Maskepi, have Maskepi : makka vid, have
af görc med: m. vid kvenmann, havo Maskepi med, staa i Kærlighedsfor-
hold til en Kvinde; m. saman, stikke Hovederne sammen, forhandle om
n-l: þau eru e-d ad m. saman; vid von
makkadróg [mahgadro":(4)] f, en S
m. eftir i hestinum (Rang.), -hår [-hau
oq\ a. stivmanket. -þykkur (-þlhgoo) a. sv
makki (-a, -ar) (mahijl, mahga(o)] m.
Hals, Manke (ikUe Haarcne); hringa makk.
makilegletki, -legleikur [ma:gkqlei t^i, -1
ad m. fram .Í raudanótt.
? Manke: um hausiid var ekki
, hðimanket. -stinnur [-sdln:-
lærmankel, tyrch.ilset.
den overste Del af Hestens
böje Halsen (om Heste).
-leigoQ, -tri'ko^;] m. For-
tjænesle. Værdighed: .1^ maklegleikum, efter Fortjxneste. -legur [-leqoQ]
a. 1. a. ÍÍI. e-s, værdig, som fortjæner n-t: alls gods m,; (Ordspr.) hver
er sfns maklcgastur (G].), hver er værdigst til hvad der er hans eget, —
b. fortjiBnt, vel forljænl: makleg málagjðld; — adv. -iega. — 2. (eftirláturj
nakleikur
521
föjelig, tjænstvillig: ml rinur. -leikur [-leigoo. -IfiUoo] m. - makleg-
leiki. -ráÖur [-rau oøo] a. magelig. -reÍÖur [-reioog] a. magelig al ride paa.
makrili (-is, pi. ds.) [ma:l<ri li] n., makrill (-ríls, -rílar) Ima:lcrid?.,
-rilsl m. (zool.) Makrel (scomber scombrus).
makrílsbróöir [ma:l{rilsbro":ÐlQ] m. (zool.) Makrelgedde (scombresox
mak ræðt (-is) [ma:grai'ðl, ma:k-] n. Magelighed, -samur [-k-samoQ]
a. 1. ( - mskráður 1.) magelig. — 2, rolig, stille: makssmt veÖur, stille Vejr.
makstur (-urs, -rar) [max'sdoo] m. 1. (það að maka) Indgnidning. —
2. fsmrrs/) Salve el. Smörelse (til Indgnidning).
makt Imax't] f. 1. (pop.) a. (máttur) Magt: með m. og miklu ve/di. — b.
Ævne, Formue: hver gefur eftir sinni m. — t2. (heiður) Ære.
makur (ma:goo, maikoo] a. rolig; nu kun i n. comp. mWiara, mere
passende, bedre: Hill er þér miklu makara, ad taka gjafir . . . (II. I. U).
makur (-5, -ar) [mau:goQ, mau:koQ) m. 1. (maki) Sælhundelalle, is. For-
lalle: stæ/a (el. steyta) måkana, trættes, kives: þeir vóru að stæla mákana
(Árn.), jfr. stæla (el. steyta) hnefana. — 2. pi. måkar lappiv, klodsede
Ben (vulgært om Menneskers Ben) (BH.).
mal (ma:/] n. 1. H kvörn) Malen, Kværnlyd. - 2. (t kottum) Kattens
Snurren. - 3. (mas. málæði) Snak, Væven.
I. mål (-S, pi. ds.) |mau:/] n.
A, I. Mæle, Maal, Taleævne: máli gæcidar verur. Væsener, begavede med
Taleævne ; missa málið, miste Talens Brug; vera fljåtur (seinn) til måls
(um börn), lære hurtig (sent) at tale (om Born): ogs. impers.: Ef bam
fæðist med tonniim . . . i'erður þvi bæði fljótt til má/s (faar det hurtig
Mæle) og skåld (]ÁÞj. II. 557). — II. 1. a. (tungumú!) Sprog: kenna
mat, give Undervisning i Sprog; kunna mörg mål, iorstaa mange Sprog;
hann getur talad ýms útlettd m.íl, han taler flere fremmede Sprog; vera
gðður (vel ad s/er) i målum, være sprogkyndig, have gode Sprogkund-
skaber; gömlu málin, de klassiske Sprog (Græsk og Latin); nýju måltn.
Nutidens Sprog; spec. Engelsk, Tysk og Fransk. — b. (målfæn) Sprog
(med Hensyn til Renhed el. Skonhed): rita hreint og fallegt mål, skrive
et rent og smukt Sprog. — 2, a. Tale, Talen : itera blestur ! máli,
læspe i sin Tale; vel målt farinn, snjatlur t máii, veltalende; vera hægt
(Ijett, liðugt) um mål, være godt skaaren for Tungebaandet ; mannsins mål,
se maður); taka mål fyrir munn e-m, falde en i Talen; mi/ er það, en
ekki matur, der tales, men spises ikke (siges naar en efterligner en andens
Tale, jfr. jeta eftir e-m). - b. (erindi) Tale, det talte Ord: hanrt bad på
heyra mål sitt, han bad dem lytte til sin Tale; taka til måls, begynde at
tale; Ijúka máli sínu, slutte sin Tale; var þad langt m. og sn/alt, de! var
et langt og veltalende Indlæg (Foredrag, Tale); mjúkur i m.ili, (egl. blod
i sine Ord) indsmigrende i sin Tale; (Ordspr.) m. skytur (el. vikur) matt
fram (Gj.), det ene Ord fremkalder det andet (om en anden Betydning af
dette Udtryk, se 2. mål B. I. 1.); mýkja málid (mAlin). blive mildere Í sin
Tale : \/ard þá abbadisin þess vor, ad hun kafði tekid brokina Ábótans i
misgripum, og skautad ser med tienni Í stadinn fyrir skuplu, svo hun mýltti
målin, og sagdi, um leid ag hun gekk burtu: „Attar erum vér syndugar,
systur" (]ÁÞj. II. 73); skynsöm á (sædv. i) måli, fornuftig i sin Tale (lÁÞj.
I. 532); bera m. i e-d, udmale n-t : Jeg heft leita^t vid ad skýra svo salt og
r/'ett fra hverju einu, sein fyrt'r mig bar, og vara/t ad bera metra m. /'
neitt en gådu haft gegnir (EiÓILf. 4). — 3. (vidtal) Samtale: hitta (finna)
C'rt ad måli, koma á m. vid e-n, ') træffe en, tale med en ; ') (um btadamann)
interviewe en (om en journalist); vekja (el. hefja) måls á e-u, bringe n-t
paa Bane; þad gat enginn mælt liann målum, ingen kunde komme til for
ham, ingen kunde staa sig imod ham (i Disput el. andet): ákafamadur
mikilt og málódi, svo eingi mælti hann målum (GKonÆf. 5); Æ, þad mæiir
ykkur enginn målum (hamler ingen op imod jer) þegar ykkur tekst upp ad
nida einlwem (ThTh. 58-59); leita måls vid e-n um e-d, tale med en om n-t.
— 4. hvad der siges i en Samtale, Ord, Udsagn: þad er m. manna. Folk
siger; þad er gamalla manna m., gamle Folk siger; þad er gamalt mål
(et gammelt Ord), ad þ.i verpi fuglinn S sidasta sinn, þegar örverpi fytgir
(GFrUbl. 31); Þad er og måta sannast (et sandt Ord) ad konungalogin
hafa atdrei verid birt liér (EArRétt. 302); þad er ósatt m., det er ikke sandt;
e-d er e-s m., en mener, antager n-t: En nu er þad sumra manna m., ad
athbfn og hegdun sprettt a/ls ekki af tilfinnmgu (MHUpp. 131); þad kemur
ekki tit (nokkurra) mála (med þad), ad ... el. þad getur ekki komid til
måta, derom kan der ikke være Tale, det rr aldeles umuligt. — 5. a, (frisags)
Fortælling : þad er upphaf þessa mats ad . . .; — nii er þar tit måls ad taka.
ad (er) . . ., nu er der at berette om, at . . . (naar en Fortælling genop-
tages efter en Afbrydelse eller indskudt Episode); langt mål, et langt (trykt
el. skrevet) Stykke; n-t langt at fortælle: þad er langt m., det er en lang
Historie. - b. Tekst (trykt ei. skrevet): lesa Í málid, ikke tage Hensyn
til Tryk-, Skrive- el. Sprogfejl under Læsningen: Rlessadur lestu i måtid
(MelBr. 4); prentad m.. Tryksager; eignarrjettur ad somdu m.ili, litterær
Ejendomsret. — 6. ta. (gramm.) (setning) Sætning, Periode. — b. (metr.)
Rim, Rimled. jfr. HSÍg. 26.
B. 1. (jur.) Proces, Sag : höfda m. gegn (el. á hendur) e-m, fara i mål vid
e-n, anlægge Proces mod en ; eiga i målt vid e-n, fore Proces, ligge i Proces
med en ; ftylja m., fore en Proces, fore en Sag for Retlen ; sækja m., være
Sagsoger; tapa måli, tabe en Proces; vinna m., vinde en Proces; dåmur,
dåmari i matt. Dom, Dommer i en Sag; leggja mål undir e-n til úrskurdar,
forlægge en en Sag til Afgörelse. — 2, (ákæra) Anklage. — 3. Aftale:
bregdá måli. bryde en Aftale; laus atlra mál.i, fri for alle Forpligtelser,
fri for det hele. — 4. a. Sag til Behandling: þad er erfitt mål ad fast vid,
det er en vanskelig Sag at behandle; á dagskrá voru þrjú mål, der var tre
Sager paa Dagsordenen. — b- taka e-d i mål, (egl. optage n-t til Behand-
ling og Droftelse) indlade sig paa n-t; það var ckki t mål takandi, det
var ikke til at nævne, man vilde slet ikke hore om det. — 5. Sag (i Alm.
og overf.): jeg skal hugsa um málid, jeg skal tænke over Sagen ; i^era
ridinn vid eitthvert m., have n-t med en Sag at göre; nix vandast málid,
nu bliver Sagen vanskeligere; svo er mål med vexti (el. voxtum), ad . . ., Sagen
forholder sig saaledes, Sagen er den, at — ; Hér var nu svo målum komid,
her stod Sagerne saaledes (Fréttir'lS, 123); midla målum, mægle (i en Sag);
er þar audvitad blandad målum, her foreligger naturligvis en Forveksling;
þad kemur ekki mål vid mig, det vedkommer mig aldeles ikke, den Sag ved-
kommer mig ikke (JHall. 102); þad er annað mål el. þad er ödru måli ad
gegna, det er noget helt andet, det er en anden Sag; ödru måli sýnist vera
ad skipta um (noget anderledes synes Forholdet at være med) þær ferðir
(JÁÞj. II. 125); láta alla eiga óskilid mál, skære alle over een Kam; alt,
sem måli skifttr, alt af Betydning, alt, hvad der har Interesse for Sagen;
þad skiftir litlu (miklu) måli, det har lidt (meget) at betyde ; þcgar eg hafdi
fengid þessa vitneskju, þótti mer þetta minna målt skifta (af mindre Be-
tydning) (Alþ. 'Il, B. II. 783): þad skifttr ekki målt (er uden Betydning),
er farid er fram á Ian á heimsmarkadinum, hvort ræda er um SOO eda
1200 þÚs. kr. (A!þ. 'Il, B. II. 1150); e-d vardar máli - e-d skiftir måli,
n-t har Betydning. — 6. Mening, Anskuelse, Paastand: tala måli e-s, for-
fægte ens Sag, tale paa ens Vegne; vera á måli e-s, holde med en, dele
ens Mening; vera á sama måli og e-r, have den samme Mening, være af
(el. nære) den samme Anskuelse som en anden; hafa e-d til sins mats,
have n-t, anføre n-I til Stotte for sin Paastand; m jer ft'nst þetr hafa nokkud
til sins måls, jeg synes, de har til Dels Ret; færa sonnur å mal sitt,
fore Beviser for sin Paastand.
2. mål (-Sp pi. ds.) [mau.t] n.
A. 1. Maal: taka m. af e-m, lage Maal af en, tage ens Maal; jörditt
sje bædi smátt og djúpt plægd Í m. vid (i Forhold til) rótarinnar tengd (3:
undir nielnum) (LFR. 1. 34); jfr. þvertn., umm., utantn., innanm. osv. —
2. (mæling) Maalen. — 3, (mælikerfi) Maalesystem : metramåt ; gaml.i,
nýja måtid. ~ 4. a. Maaleredskab, Maal ; (mæltkvardi) Maalestok, Maal ;
alinmåt, Alenmaal, Alen osv. — b. Længden af det, der maales med i
pinnateikur, Sloklængde: Þegar måltn eru talin (ÓDavSk. 136). — c,
Maal for flydende Varer (lagarmål); spec. Blikkar til Maal af saadanne;
jfr. petam., hålfpottsm., pottm. osv.
B. om Tiden. I, I, belejligt Tidspunkt, Tidspunktet, hvor n-t maa gores:
m. er ad hætta liverjum leik, þá hæst fram fer; — m. (eitt) skytur måli
fram (jfr. 1. mal A. II. 2. b.) (egl. naar den belejlige Tid er der, kommer
de rigtige Ord el. den rigtige Sag frem) kommer Tid, kommer Raad ;
Mátutegt er meyarstig, \ m. mun vera ad gipta sig (nu er det nok paa
Tide at gifte sig) (lÁPj. I. 183); þad er m. (til þess) komid el. m. til komid,
I det er paa hðje Tid; nu er m. ad fara ad hátta, nu er det Tid til at gaa Í
Seng. — 2. overf. a. Behov, Trang: c-in er m. á e-u, en foler Trang til
n-t : Eg held hestinum tnínum sé ordid m. å ad gripa nidur (GFrE. 9); Sig-
ridur sagdist titid mega lefja, Hjålman' litla færi ad verda m. å ad ht'tn kæmi
heim (ÞGjOs. 99). b. spec: e-m er m., en trænger til at lade Vandet et.
lit at forrette sin Nodtorfi ; Einni kúnni vard m. (3: m. ad pissa) (JÁÞj.
II. 532); — heraf foragteligt om BladsmÖrere, Talere osv., der foler en
ustyrlig Trang til at skrive el. tale (jfr. Eimr. XII. 61, Noten): Eigi ad
sidur var Jåni ætid nt. ad tala å hverjum mannfundt (JTrL. 275). — II.
1. a. (måltid) Maaltid : (Ordspr.) fteiri koma m. en bjúgu, det gælder at
spare paa Forraadene, lænke paa at der er noget til senere; eiga til nxsta
måls, have Mad til næste Maaltid : Ois . . . var þá svo snaudur. ad hann am
ekki til næsla måls (Myrd. 284); i m., til el. ved hvert Maaltid : hann bordadi
5 sneidar af braudi i m.; — måla mitli, mellem Maaltider: htln stad oft
måla milli h/a bónda stnum til ad brf'na f^nrir hann (Eimr. XII. 98). —
b. overf.: fara milli måla, blive forvansket i Beretningen: sogur, sem sumar
håfdu augsýnilega farid eitthvad lit muna milti måta (EKv. i Eimr. II. 89);
þetta fer e-d mitli måla, dette beror paa en el. anden Misforstaaelse ; fiafi
eitthvad farid á milti måla (hvis n-t er forkert refereret), þá mun þad koma
1 Ijðs, er fyrirlesturinn kemur lit (Alþ. 'II, B. II. 657). — 2. a. Tidspunktet
for Maalliderne Morgen og Aften (Frokost og Aftensmad): hann bordadi
heima hjá sjer å målum, en middegisverd úti ibæ; — Ragntxcidur ber aska
inn I oftast nær á målum, jfr. måtamatur. ~ b. Malketiden Morgen og
Aften: kf'rin komst t 20 merkur Í m. (baade Morgen og Aften); missa måls,
ikke blive rogtel Morgen el. Aften (om Kvæg, naar det ikke bliver malket);
annars måls mjålk kýrinnar, den Mælk, Koen giver, den ene Gang (naar
den malkes to Gange om Dagen) (JAPj. I. 37). - 3, om Dagens og Nat-
tens forsk. Tider, jfr. dagmål. Kl. 9 f. M.. txáttmál. Kl. 9 Aften; /' fyrra
måtid, i Morgen lidlig. — 4. den forventede Fedselstid (is. hos Faar): ærin
bar f\vir nt. (jfr. tal). ~ 5. som sidste Led af Sammensætninger: sumar-
mål, hrídmál osv., se de enkelte Ord.
3. mål (-s) [mau:/] n. 1. paamalet Farve, spec. fersk: varadu þig, þad
er m. å hurdinni. — 2. indlagte Ornamenter, spec. paa Vaaben : mål ú
svcrdsbladi.
•4. mål [mau:/] n. — málmur.
1. mala (a; tmol, fmolum. fmæli, tmaliö) lma:la mo":/, mai:ll,
ma;ll51 v. 1. vt. male: m, korn; ogs. med dat.: m. kvörninni, male paa
Kaffemollen (el. Kværnen). — 2. vi.: kotturinn matar. Katlen spinder. —
3. vi. (masa) snakke, væve.
2. mala (a) (ma:lal vi. gruslægge: m. veg.
M. måla (-u, -ur) Imauilal f. ^ målvina, fortrolig Veninde, kær Kvinde.
2. mála(a)(mau:ia] vt. I, male: m.mrnrf;m. /lus; — m-wp/ja/fi/r, opmåle.
— 2. a. Oita) farve. — b. m. sig, sminke sig. — 3. (lýsa) udmale, beskrive.
3. måla (a) (mau:lal vt.: m. e-d vid e-n, føre n-t i Tale overfor en:
hann uill ei låta måla viS sig i midjum htiBum (G].), han vil ikke, at man
taler med ham om en halvgjort Sag.
mála brellur [maurlabndlocl fpl. I. (málaílækjur, lagakrókar) Lov-
Irækkeri. — 2. (hártoganir) Spidsfindigheder. — 3. (råsamit) forblommet
Udlryksmaade (BH.). -brigSi |-brlq <5l, -brlgOl] npl. Brud paa Aftale el.
Skuffelse af Forhaabninger.
malabönd [ma:labön t) npl. Sener udfra Halehvirvelen og omkring anus
paa en Ko, som bliver biode, naar Koen skal til al kælve.
måla fátt lmau:lafauhl] .in.: vcrBa m., ikke have noget at tale om:
iieråur annars m. (]Þorl. I. 279). -fegrun [-fcq ron] i. Besmykkelse af
en Sag. -ferli (-fErdll) npl. Proces, Retstrætte: eiga i mahferhim viB
e-n, ligge i Proces, fore Proces med en. -fylgi (-fllQll n. 1. (hjalp,
styrkur i niåtaferluni) Understottelse i en Sag. — 2. fkapp, dugnadur i
milaferlum) Dygtighed i at fore Processer, -fylgismaður (-fIlr|lsma:?loel
m., -fylgiumaCur |-fIl(ioma:OÐQ] m. I. (olul/ inálafli'tjandi) energisk,
dygtig Sagforer. — 2. (madtir, hardur i horn ad taka} energisk, hensyns-
los Mand, som sætter sin Sag igennem trods al Modstand, -flytjandi
|-fll:diandl, -fll:tj-l m., -flutningsmaður (-flvhdniijsmaíSon] m. -
málafærslumaður. -flutningur l-flvhdniijgoel m. Sagforelse. -flækja
|-flai:fja, -flai:iial f. indviklet Proces; - pi. målailækjur, tovtrækkeri.
-færslumaSur l-faiysloma:Oogl m. Sagforer, Prokurator, -garpur
l-gagboo] m. 1. (maður, sem á i miklum má/aferhim) Person, som stadig
ligger i Proces med en el. anden. — 2. (málafylg/uwaðnrl dygtig ]urist.
— 3. (sem er fær i mörgiini titngumátttm) dygtig Lingvist.
måla giafi (-a, -ar) lmau:lar;a:vll m. H.-erfoier, som har hværvede
Soldater (Lejetropper): m. e-s, Person, som giver en Sold. -gjöld l-fjoM]
npl. Sold, Udbetaling af Sold; tt makleg m., faa Lon som forskyldt.
måla grein (mau:lagrei:ri] f. Stilling til en Sag: m/er ski'Idi ekki verða
fi'rír þl'í, ef jeg ætti hans nu (hvis jeg var i hans Sted): en hitt hefur að
undanförnu þóíl helst til vlða vid brenna . . . ad heimilum fari fjölgandi,
sem ekki eiga þá málagrein (som det ikke passer paa) (MHUpp. 193).
t-háttur [-hauhdogj m. (metr.) gammelt Versemaal, Prove findes i
Snorres Hittatal; se iovrigt Th. Wisin, Málahlttr i Arkiv III. 193-234).
t-hluti, t-hlutur l-h).V:dl, -h>.Y:tl, -hXY:doo, -h}.Y:toel m. Sag
(m. H. t. dens Stilling for en af Parterne): þeir eiga þyngra málahlut,
deres Sag staar daarligere. t-kona [■ko:nal f. Kvinde, der ved Ægte-
skabskontrakt tilsikres Eiendom efter Mandens Dod (LFR. III. 243).
t-land [-lanl) n. ]ordeiendom, som kan indløses paa Grund af Odelsret.
t-laus [-löysl a.: m. jord, Jord el. Gaard, som ikke kan indloses paa
Grund af Odelsret. -leitun |-lfi:don, -lfi:lonl f. Henvendelse, -lenging
[-Ifiij-Qiijk] f., is. i pi. -lengingar, mange Ord, vidtloftig Tale.
måla liö (mau:lall:a] n. Lejetropper. -liðsmaður |-ll5sma:Bogl m.
hværvet Soldat, Lejesoldat.
måla lykt |mau:lallxtl f., is. pi. -lyklir, -lok i-lo:kl npl. Enden paa en
Sag, Ende, Udfald.
1. málamaCur (mau:Iama:i5oQl m. 1. (mátagarpur 1.) en Mand, der
stadig ligger i Proces. — 2. (målagarpur 3.) Lingvist; en, der er flink i
Sprog: hann er ágætur m.
2. málamaOur lmau:lama:OoQl m. ^ málaliðsmaður.
måla matur (mau:lama:doQ, -ma:lool m. Morgen- og Aftensmad.
-miðlun [-miSloiil f. Mægling, -mynd (-mlnt| f. Syn, Skromt: til
málamYnda(r), paa Skromt, for et Syns Skyld. -mynda(r)kaup |-mlnd-
a(g)köy;pl npl. Skinknb. -mvnda(r)samningur |-mlnda(e)samniijgai)l m.
Skinkontrakt, -myndavixill [-rnJndaviz sld).| m. Proformaveksel, -miska
(-u) l-mlsga] f. se hrognamál.
malandi (-a) Ima:landll m. langvarig Snakken (PTh. i Logr. '11, 3).
málandi (-a) |mau:landl] m. I. Snaksomhed, Taleflom, Svada: Andlilid
rar all á hreyfingii af máianda-Skefdinni (]TrHeið. IV. 216); Endurtekn-
ingarnar og málandinn er óþolandi (Eimr. XIII. 217). — 2. (þvadur) Vrövl. —
3. höjrostet Tale: AI. berst vidsvegar, þó at ekki sé kallast á (GFrSex 193).
malar |ma:l.H.l gen. af mol.
málaralþrótt [mau:larai:þro.iht] f. Malerkunst.
malarakona |ma:larako:nal f. Mollerkone.
málaralist |mau:Iaralls-t| f. Malerkunst.
malaramylna |ma:laramll:a| f. Molle (EiÓlLf. 79).
málarasveinn lmau:larasvcidv] m. Malersvend.
malareyri |ma:larfi:rll f. Grusoro, Qrusflade ved en Elv el. ved Stranden.
málarekstur [mau:iarEy.sdoo] m. Procesforelse.
malar gata (ma:larga:da, -ga:ta) f. Grusgang, grusbelagl Sti. -gryfja
l-griv ja) f. Grusgrav. -hæB l-B-(h)ai:a] t. Grushöj.
malari (-a, -ar) [ma:larl| m. Moller.
mélari (-a, -ar) [mau:larl| m. Maler.
malar kambur |ma:lagkam bog) m. Grusbanke. -lag l-r-la:i) n. Grus-
lag, Lag af Smaastenc el. Rullestene, -rif [-a-rl:t/| n. Grusbanke. Grus-
revle, stenet Revle, -steypa (-o-sdti:ba, -sdei:pa| f. Beton, -tekja |-tt;qa,
-lr:llal f. Bortlagelse af Grus. -þak [-þa:kl n. Gruadække.
mAla sigur [mau:la5l:qog| m. Sejr i en Sag. -skifti [-sQlf dl) npl.
Sagforhandlinger: eiga m. vid e-n, forhandle med en (jfr. Hréarsk. '42,
76). -stapp [-sdahpl n. Procesjageri, stadige Processer.
malasleik |ma:lasdf:i:k] f. Tyndsteg.
milatala |mau:lata:la| f. Antal maalto Længder (af en Stok el. desl.),
f. Eks. i Pindeleg (ÓDavSk. 136).
måla tilbúningur |mau:latll buniijgog) m. Forberedelser til en Retssag.
-tugga |-tvg:a| f. trivielle Retssager: aS silja i réiiiniim <^ mxSast yftr
þcssari huersdagslegu målatuggu (And. II. 85). -vafstur [^va['sdael n.,
•vaslur (vasdogl n. indviklet Procesforing, -vöxlur |-|iiö);»doel m.
/
522 málfærslumaður
(sædv. pi. -vextir) Sagens Beskaffenhed, Sagens Omstændigheder, Sagens
Medfor: segja e-m alla málavexti, oplyse en om Sagens Sammenhæng.
• þras [-þra:s] n. stadig Procesforing.
málband (maulbant) n. 1. (band til mælingaj Maalebaand, Maalosnor.
- 2. (lindi) Bælte. - 3. (Af.) = logband.
málbein [maulbein] n. 1. Tungeben: låta málbeinid ganga, rore Tunge-
benet, snakke los (om Overtro knyttet dertil se ]ÁÞj. II. 547): Aonum er
mjúkt (el. Ijett, lidugt) um málbemid, han har Snakketöjet i Orden, Mun-
den staar aldrig paa ham. — 2. snakkesalig Person: Siinnr lesendur vilja,
ad íólkid i sogununi okkar se in. (GFrSex 189).
mal bera (malbE-ra] vt. gruslægge : m. veg. -bika 1-bl ga, -blka] vi.
makadamisere. -bikun (-bl gon, -blko;i) f. Makadamisering.
mål bliOur ImaulblröogJ a. sodttalende. -blindni I-biln 1, -bllndnl] f.
indec. Aleksi (ÁBjSál. § 79, 82). -blær 1-bIai r] m. Sprogklang, Sprogtone.
málborð [maul bora) n. Maaltommer.
mål bót Imaul bo" t] f. = málsbót. -bragð 1-braqð, -bragþ) n. 1.
Maade at tale paa : tala med einkennilegu málbragdi. — 2. (mil, ræda)
Tale: (Ordspr.) gott er að halda hygginna málbragdi (G].), godt er at
gemme paa kloge Folks Ord. — 3. Samtale : finna e-n ad målbragdi; —
jeg åtti talsverl ni. vid hann hjer Fyr á árum, vi traf ret ofte sammen for
1 Tiden (Af.), -bragðsmaður [-braqDsma:Bog, -bragþs-, -brays-] m.,
-bragösvinur [-braqðsvI:noo, -bragþs-, -braxs-) m. (jfr. málvinur) be-
kendt, som man kun kender af Samtale, -breyting l-brfidir|k, -breitiijk]
Sprogforandring, Sprogændring, -brigði [-brlqOl, -brlgil) npl. 1.
niáli) Sprogforandring,
en Aftale, -bær [-bai
mt Tid): Þegar allar
Sp. 3).
2. (rifling) On
(om Kocr el. Faar
göre Mudder: m. i j
tale sagte : nialdadi
Hv.þn
om skal
(Lögb.
Jinn, gore
gluggann
-faömur
liljk] f. Maaleenhed. -eldur l-eldog] m. Kekkenild
[maulfaomog] m. Maalfavn, maalt Favn (ÓDav.
(breyting a tungu
Aftale, Brud paa (
føde til en bester
'II, Nr
mald [mal ti n. Mukke
malda (a) [malda) vi. 1. a. mukke
Indvendinger; m. móti e-u, ds. — b
(ÓDavÞuI. 120) - 2. (rausa, þvadra) si
malda um, ad þelta hefdi flokkurinn ekki gelad gert (Alþ. '11, B. II. 37).
mål dagabók |maul'daqabo":k] f.. -dagaskrá [-daqasgrau;] f. Jordebog,
-dagi (-a, -ar) |-dai jl] m. 1. (samningur) Kontrakt. — 2. Statut; juridisk
Dokument, indeholdende Opregning af en Gaards el. Kirkes Jorder, Rettig-
heder, Inventar o. desl.: m. kirkju; Vilkins m. -deyfö [-dFÍv5, -deibþ] f.
auditiv Afasi (ÁBjSál. § 79). -djarfur [-djarvoo] a. frimodig, maald|ærv,
djærv i sin Tale.
maldra (a) [maldra] v. impers. drysse ned : fór ad m. drífu (EiÓlLf. 45).
maldringur (-s) jmaldriijgøgl m., maldur (-urs) [mal-dog] n. fint,
spredt Snefald : jelid endadi med små maldri (EiÓlLf. 45).
mål efnasamband [mau:lEbnasam-bantl n. Realunion, -efni [-ebnlj n.
Sag : goll, ve
mål einin
(BHAI. 46).
Vik. 139).
fmál fáfiur ImaulfauSog] a. = málfár. -fal! [-fad?.) n. Ordloshed;
e-m verdur m., en bliver ordlos; bendir m. mik, jeg finder ingen Ord
(Klopsl. VIII. 302). -fallandi [-fadlandl] m. Kadens. -far [-far] n. 1.
(lunga, mål) Sprog: ef (lattna) milt væri nwdurlands m. (Jon Arason) —
2. Stil: m. á rilinu er mjög tilgerd-lrlcgt. t-får [-faur] a. med indlagte
Prydelser el. Runer, damascenerel : m. brandur. -farsfyrtrmynd (-fags-
fl:rl(r)mlnt] f. Sprogmonster, -fegurö [-feqorð] f, Sprogskönhed, sproglig
Elegance, -ferli (-is) [-ferdll] n. Maade at tale paa. Sprog; Finnar eru
Nordmonnum ålikir at m. (Odds. I. 351).
málfct [maulfel] n. (jfr. målfadmur) Maalefod. maalt Fod.
málfylling [maulfldliijk] f. fl. (gramm.) Partikel. - 2. (metr.) Ord til
Opfyldning af en Verselinje, Dannelse af Rim el. lign. (jfr. HSig. 26). -fimi
[-ffml] f. indec. Talefærdighed, flydende Tale, Sprogsmidighed: lala frönsku
•med mikilli m., tale flydende Fransk, -fimur [-flmog] a. som taler flydende ;
sprogsmidig, -firra l-fira] f. Sprogfejl, søgt Udtryk (Eim. XIV 115).
malfletja |mal fif dja, -fletjal vt. lörre Fisk paa en Grusplads; — pp.
malflatlur: m. (el. kvidflattur) fiskur. Platfisk (jfr. JAOEin. 482).
°málflyti (-a, -ar) [maulflldl, -fll tl| m. Sagforer (Eimr. XVII. 33).
-flokkur [-flohgog] m. Sproggruppe, Sprogæt, -flutning [-flvhdniljkj f.,
-flutningur (-flvhdniijgog) m. Sagforelse. -flutningsma&ur [-flvhdn-
il)sma:Dogl m. Sagforer, Prokurator, -flutningssýsla |-IlYhdnil]sis'la| f.
Advokatur, Beskæftigelse som Sagforer, Sagforerforretning. -frelsi [-frplsll
n. Talefrihed.
fmálfriBur [maul frlOog) m. - stundarfriBur, kortvarig Fred.
mål froOa [maul fro Oa] f. Taleflom (GFrSex 191). -fröfiur (-fro» Ooq)
a. sprogkyndig, -fræöi [-fraiöl] f. indec. 1. (målvisindi) Sprogvidenskab,
Filologi, Lingvistik. — 2. (kenstubåk i in.) Grammatik, Sproglære: stut! m.
fslenskrar tungu. -fræOilegur [-fraiöIlr:qogl a. 1, sprogvidenskabelig, filo-
logisk, lingvistisk. — 2. spec. grammatikalsk, -fræøingur {-s, -ar) [-frai'O-
iijgog] m. Sprogmand, Filolog. -fræOirit [-frai0lrl:tl n. ■- málfræðisrit.
málfræCis kensla [maul-fraiOls^rnsla) f. sproglig Undervisning, -nám
[•nau:ml n. Sprogstudium, -rit [-rl:tl n. sprogligt cl. filologisk Skrift.
-þekking [-þfhfjiijk] f. Sprogkundskab, spec. grammatikalske Kundskaber.
mål fundafjelag [maul'fVndafic :la(7] n. Diskussionsklub, -fundur
[-fYndogj m. I. (fundur, mål) Mode. - 2. (viBtal blaSamanns viS
mann) Interview, -fær [-fai r) a.: A.inn er vel m., han kan tale godt.
-færi (-is) l-fairll n. I. (rödd) Tale, Stemme. - 2. pi. (raddfæri)
Taleorganer, -faerni [-fairdni] f. indec. Sprogfærdighed, -færsla
[•faigslal f. Sagforelse. •faerslumaour (-faigsIomaiDøg) m. Sagfører,
lálgagn
523
náUcmd
ProUurator. -gagn [-gagv] n. I. Organ: Dagbl. er nií alls eigi m. stjórn-
arinnar (Ísaí. '89, 129). — 2. pl. málgðgn, Taleorganer, -gefinn [-r/evln]
a. snakkesalig ; Imálugur) sladdervorn : (Ordspr.) málgefnum manni þarf
ei að toga tungu lir höfði (G].). -gengi (-l)Eu)rjl) n. (jur.) speciel Dom-
merhabilibet (LHBLd. 9). -gengur (-rjEÍijgoel a. habil i en speciel Sag
(LHBLd. 9). -gihir I-'jivod n. (sj. f.) rap- og grovmundet Person: kona
hans var málgífr miki/ [Esp. IV. 103). •gjarn [-ga(r)dv] a. snakkesalig:
(Ordspr.) trúgiarn er tíðum m. (GJ.), den lettroende er tit snakkesalig
málgur (maul goel a. = málugur.
mål haltur [mau:/.(h)aJvdøQ] a. som lider af en Talefejl (stammer, læsper
el. desl.). -helti I-(h)E>.dll f. indec Talefejl (Stammen el. Læspen el. desl.).
-hlý6inn (maulhJ.iBln] a: let at overtale, -hreifi |-h()EÍ vi) n. = mál-
reifi. -hreifur (-hQeivoe] a. = málreifur. -hreinsun [-hQEÍnson] f.
Sprogrensning, Sprogforbedring, -hress (-hoFsl a. (om en syg) saa vel
(rask), al han kan tale.
málhringur [maul'hQÍrjgoQ] m. afmaalt Ring el. Kres: ad målbrmg
fylli scrhverr sinn (]Þorl. I. 15).
mål hvatur [mauixwadoo, -kva-dao. -kva-toe) a. snaksom, -hvild
|-/.wilt, -kvilt] f. Pause, -hönd |->.-(h)önt| f. Haand- el. Armfuld Aks,
som Hostmanden afskærer paa een Gang: Svo sem kornskerumenn slå
hveiti eða bygg i múga, . . . suo hver málhöndin fellur vid aðra (II. I. 254).
máli (-a, -ar) [mau:Ii] m. 1. Sold: ganga å måla, tage Tjæneste '^om
Soldat, lade sig hværve til Soldat. - 2. (å óBalsiörB) Odelslosning, Los-
ningsret.
malikvörn (ma:llkvördv, -kvödv| f. = mölunarkvörn.
malinn [ma:lin| pp. af melfa og fmala.
1. malir |ma:ll()l fpl. Krydset paa Hornkvæg cl. Faar.
2. malir |ma:lle| pl. af mol (s. d. O.).
mål kapp [maulkahp] n. Paastaaelighed. -keimur [-^ei-moi^) m. Akcent.
-kend l-^Ent] f. Sprogfølelse, Sprogsans. -kliSur [-kliSod m. Stöj,
talendes Larmen: gerSisl þa m. mikill (i folkinu) (II. I. 31). -kristinn
[-krlsdln] a. mundkristen, -krokar J-kro" gag. -kro" kao| mpl. Spids-
findigheder, Sofisteri, Udflugter, -kunnátta [-kYnauhda] f. Sprogkund-
skab. -kunn(ug)ur |-kYn (oq)o.j) a. lidt bekendt med : vera m. e-m, være
paa Hat med en. '-kviOur [-kvi Bool m. Tale: Fétl sem flaumiga ...
fall hans málkviBa (hans Tales Strom) (M]. IV. 234). -kækur I-^aigoe,
-liaikoe) ra. en Vane, en har tillagt sig i Tale el. Sprog.
mail [madX] n. 1, Fusken: coHideruðvm vid hans f/andans m. og bull
(ISBr. 56). - 2. (ill mcðferð) haard Behandling: þú þarft at fá mallií
(ÓDav.). - 3. (makkj Maskepi.
-máll {maud->.l a. som sidste Led i Sms.: talende; jfr. tausm. osv.
Malla (Möllu, Mollur) [mal:a, mðl:e| f. npr. Dim. af Magdalena,
Maren og sj. for Maria (Rvk.).
malla (a) (madlaj v. 1. a. vi. Ikrakka) knitre (navnlig om den Lyd,
som opstaar naar n-t koger langsomt ved en sagte Ild): baunimar m. i
pottinum. — b* vt. koge paa en langsom og sendrægtig Maade ; — overf.:
afborganir af skuldasúpunni, sen vid erum ad m. {L6gr. '13, 9). - 2. vt.
fkieima, lúskra, fara illa med} prygle, give en ublid Medfart : jeg skal svei
mier m. þig, þegar jeg sje þig næst (ÓDav.). — 3. m. vid e-n, have
Maskepi med en, jfr. makka. — 4. begive sig langsomt og nolende af
Sted: m. af stad. — 5. = sulla: vertu ekki ad m. i þessum óþverra (Af.).
mål laus |maul:(iys| a. 1. stum: vera fæddur m. og hcyrnarlaus. — 2.
(om syge) som har mistet Talens Brug: hann er m. og rænulaus, han kan
ikke tale og er uden Bevidsthed. — 3. som ikke kan tale Sproget i et
fremmed Land, hvor han befinder sig: vera m. i ókunnu landt. -legur
[-l:eqeo) a. sproglig, -leysa (-u) |-l:eisa| f. urigtig Sprogform, sprog-
stridigt Udtryk, Sprogfejl, -leysi (-is) (-l:eisl) n. Stumhed, -leysingi
{-ja, -jar) (-l:EÍsil3r(ll m. I. (mållaus manneskja) stum Person. — 2.
(skynlaus skepna) uma?lende Dyr. -leysingjakennari (-l:FÍsii](ja^En:arlI m.
Døvstummelærer. -leysingjaskóli l-l:tisiri')asgo":Ill m. Undervisningsan-
stalt for stumme, Dovstummelnslitut. -liSugur (-1:1 Ooqo(;| a. veltalende.
-liking t-l:iqil)k, -l:i tiljUj f. Sproglighed. ° -líkingarfræöi (-l:ic)iijga(>-
frai:Dl, -l:iVl f- indcc. komparativ Filologi, sammenlignende Sprogviden-
skab, -lýsing (-I:i-sil]k} f. Sproglære, Grammatik, -lyska [-hisga] f. Dia-
lekt, -litill l-l:idldX, -l:itld?.l a. (is. om syge) som har vanskeligt ved at
tale el. næppe tænker paa det. -lostur [-I:ösdool m. grov Sproglyde,
Sprogfejl, Barbarisme.
málmariki (maul mari:r|I, -ri:!;!) n. Mineralrige.
malm aufiugur [maul möyöoqoel a. rig paa Metal, -auður (-öyöOQ]
m. Metalrigdom, -blanda [-blanda] f. Legering, -blandinn [-blandin] a.
mineralsk, -blendingur [-blEndiijgo^^] m. Metalblanding: Erts. -borinn
|-bo:rlnl a. mtalholdig. ^ -bråOir [-bro» 5lel m. Metalloid, -brot [-bro t]
n. Metalbrud. -bræfisluhús |-braiSslohu:sI n. Smæltehytte. -bræfislu-
stafiur [-brai5slasda:5o.>| m. Smælteri, Sted, hvor Metal smæltes.
°-bræ&slustjóri |-brai3slosdjo':rl| m. Masmester, -búinn |-bu ln| a.
beslaaet med Metal. "^ -bumba [-bvmba) f. Gonoong. ' -dámaður
l-daumaðoel a. mineralsk, -doppa (-dohba) f. lille Metalplade, -draga
[-draqa] vt. overtrække med en Metalhud, galvanisere, -efni [-tbnl] n.
metallisk Stof. -forSi [-forSl] m. Metalfond: m. banka. -fötur l-fo" dog,
-fo" Ioq] m. Metalfod (til en Kliché). -froCa [-fro 3a| f. Metalskum, Sinder.
-fræOi i-frai Ol] f. indec. Metallurgi. -gildi l-rjlldl] n. Mctalværdi: med jöfnu
m., alpari. -gjallur [-(|adloo) a. = málmhvellur. -gljai [-gljau l) m. Metal-
glans. -graftarbeiSni [grafdarbciO ni) f. indec. Ansogelse om Tilladelse til
Metalgravning, -graftarbrjef [-grafdarbrJE:t») n. Bevilling til Metaludgravning
el. Minedrift, -gryfja j-grlvja) f. Metalgrube, -grýti (-is) (-gri dl, -grill)
n., -grj6l [-grjo" I) n. Erts: mulid m., Pukmel. -gröf [-gro k) f. OHall. 343)
= náma. -groftur [-grofdon] m. Minedrift, -gæöi [-rjai öl] npl. Metal-
lets Godhed, Gehalt. -haugar [-u-(h)oy qagj mpl. npr. Malmo. -hlið
l-m-h/.I a) n. Melalport. -hólkur I-u-(h)o"/.gog, -(h)o»lkoo) m. MetalHng;
Metalror, -hvellur (-m-zwEdloo, -kvcdloo] a. malmfuld.
mål myndafræöi [maul mlndafrai:ðl) f. indec, -myndalysing [-mlnda-
li:sii]k] f. Formlære, -mjúkur (-mjugoQ, -mjukoo] a. mild el. smidig i
sin Tale: stuttur i spuna og ekki verulega m. (GFr. i Fimr. XV. 100).
malm kefli [maul mlebll] n. Metalrulle, -kynjaður [-^injaOoo] a.
metalarlet. -legging [-lEQiijk] f. Beslag, -leggja [-leijal vt. beslaa (med
Metal). = -leysingi (-ja) [-Ici silir,!] m. Metalloid, -leit (-lEÍt] f. Efter-
sogning af Metaller, -leitarbrjef [-lEÍdarbrJE:!', -lEÍIar-) n. Bevilling til
Eftersogning af Metaller, -leitarmaður [-lEÍdarma:ðoo, -leit-) m. Efter-
søger af Metaller. -leitarstaður [-l£Ídagsda:DoQ, -lEÍtaQ-j m. Sled, hvor
der søges efter Metaller. ° -letrari (-1e drarl, -It tran] m. Gravor. -logi
[-loijl] m. (vafurlogi) Metalflamme, -nám [-nau m) n. BjærgværksdHfl,
Minedrift, -námafræöt [-naumafrai:ðl] f. indec. Metallurgi. -nemaskóli
[-nEma5gO":ll) m. Bjærgværksakademi. -nemi (-a, -ar) [-nEml] m. Mine-
arbejder, Bjærgmand. -oddur [-od og] m. Metalspids, -ofn [-obv] m.
Masovn. -pipa [-piba, -pipa) f. Metalror. = -reynir [-rsi nlej m. Var-
dein. -reynsia [-rEÍnsla) f. Prøvning af Metaller. ^ -reynsluvog (-rtinslo-
vo:?) f. Probervægt. -riö [-ri i) n. Trapper af Metal, -sår [-saur] n.
Metalbrud. = -skrift (-sgrlfl) f. Gravure Osjs.). -sm!ð(i) [smyd, -smi Ol)
f. og n. Metallers Bearbejdelse, -snerill (-snfrld?.) m. Dorgreb af Metal.
-stcypa [-sdEÍ ba, -sdEÍ pa) f. Stobekunst. -stunga |-sduT]ga] f. Gravure.
-stungumaBur |-sduijgoma:Ooo] m. Gravor. -stungumynd (-sduijgo-
mlnt) f. Kobberstik, -tak )-lak) n. Bjærgværksdrift. -tala [-ta la) f. lille
Metalknap. -tegund (-Ie qønt) f. Melalart. -tekja (-lE^a, -lE-Ja) f. Mine-
drift, -tól [-to"V] n. Redskab af Melal.
málmur (-s, -ar) [maul mog) m. I. Melal: skir m., rent Metal. - 2.
spec. Stobejærn: hvad er dyrt pundid t malminum (Af., Sch.). — "3.
Sværd, Vaaben, i Omskrivninger: málmareynir, -tyr, -vidur, -þór. Kriger,
Mand ; máímaþrá, -dynur, -þing. Kamp osv.
malm varOur [maul mvarOoo) a., -varinn [-va rin] c. med Metalbeslag,
metalbeslaaet. -vatn [-vahiv) n. Mineralvand, -verk [-vEgk] n. Arbejde i
Metalgruber. -virBi (-vlrBl) n. Mctalværdi, Gehalt. -þak l-þak) n. Tag
af Metal, -þynna (-þln a) f. tynd Metalplade. -þráBur |-þrau Bog] m.
Metaltraad. -æ8 [-aid] i. Melalaare.
málniBsla [maul niBsla) f. Misbrug af Sproget.
malning (-ar) (maul nirik) f. Malning, Farve: målningin er ekkiþomud enn.
málningarvörur [maulnii]garvö:ron) fpl. Malervarer.
mål nyt (maul ml) f. = málnyta 2. -nyta [-ni da, -nrta) f. 1. (mål-
nytupeningur) malkende Kreaturer: reka málnytu manna tit ogreida (Alþb.
1692, Nr. 14); smalinn . . . geymdi svo vel mAlnylii á búi, ad ekkerl af
henni misti måls fram til Þorláksmessu á sumri ()AÞj. II. 577). — 2. den
samlede Mælk, som alle Gaardens malkende Køer og Faar giver ved en
Malkning, -nytjupeningur [-nIdjøp£:niijgoo, -nitjo-] m. coll. = mál-
nytupeningur. -nytulaus [-nldolöY:s, -nilo-) a. uden Mælk. -nytu-
peningur [•nldopE:nii]goo, -nltø-) m. coll. Malkekøer og Malkefaar.
mål næmi [maul nai ml) n. Sprogsans. -68a (mau;lo" Ba) a. indec. som
lalcr hurtigt, vrövler og forløber sig i Talen: hann er m. -6Bur (-O" 0-
og) a. 1. = málSda. — 2. fmålgefinn) snaksom, snakkesalig, -ptpa (maul-
piba, -pipa) f. Taleror.
malpoki [malpofjl, -po'^l] m. Madpose, Vadsæk.
mål prúBur (maul pru Bog) a. beleven i sin Tale (Nefnd. 1. 103). -reiO
l-rtia) f. (Folks) Tale: komast i m., rygtes, -reifi (-reivl) f. indec.
Livlighed i Tale; Munterhed, Jovialitet, -reifur (-rEÍ vogl a. livlig i Tale,
munter, jovial, -reitinn |-rEÍdln, -rti tin] a. 1. = målretfur. — 2. (mål-
ugurj snaksom, snakkesalig, -reitni [-rEÍhdnl) f. indec. = málreifi.
o-rimlar l-rlmlag) mpl. ff *'aus'n'^ Talegiller. -rjettur [-nehdog) a. korrekt
i sproglig Henseende, sprogriglig, sprogren. -r6f (-ro" v] n. 1. (mælgil
Ordgyderi. - 2. fraup, sjálfshól) Praleri, -rófsdyr (-ro"fsdi:r] n. Ordgyder,
snaksom Mand: munnhöggvas! vid m. (BóluHj. 217). -rófsmaOur [-ro'ifs-
ma:Bog] m. 1. (måladur maður) meget talende Mand, Ordgyder, Skraalcr.
- 2. (gorlari) Praler, -rómslltill (-rO''msli:dldX, -li:lld>.] a. 1. (veikradd-
adur) med svag Stemme. - t2. d'tt þektur, litt kunnur) lidet navnkundig.
-rómur [-ro» møg) m. Stemme (m. H. t. Klangen): jeg þekti hann å mål-
råmnum. -ros j-ro-s) f. Taleblomst, -rúnir [-runig] fpl. enkelte, usam-
menslyngede Runer, spec. Alfabetets Runer, mods. w//iiriiiiir(]Apj. 1. 509).
t-rzBa [-rai Ba) f. t. (samræda) Samtale. — 2. (umræda um e-n, ffå-
sågn) Omtale, -rætinn |-rai din, -rai tin) a. = skrafhreifur, livlig i Tale:
m. ef vel stod i bålid hans (Logb. '13, Nr. 36).
måls aBeigandi [maul sa3ei:qandl) m., -aBili [-a Bill) m. Pari i en
Sag. -afglöp [-avglöp) npl. Fejl i en Sags Forelse, hvorved den kan tabes.
-atriBi [a driBl, -a trlBl) n. Punkt i en Sag. '-bingur [-bilj^øg) m. Sted,
hvor man sidder og snakker: heyrast sköll af målsbing (StOI. '23, 116).
málsborð (maul sbor3) n. Maalsbord, Maaltommer: sild lir heilum
bordum Imålsbordum, 12 feta löngum, 7-3 þuml. breidum) (Lögb. 'II,
]ulen., S. II, Sp. 5).
måls b6t (maulsbo'l) f. a. Undskyldning; /æra e-d sjer til málsbóta(r),
frembringe n-I som Undskyldning ; e-d er e-m til målsbåta, n-I Ijæner til
ens Undskyldning. — b. (jur.) formildende Omstændighed, -efili [-eBIi] n.
Sprogets Natur, Sprogbygning. -einkunn [-Eitlgon, -Eiijkøn] f. Sprog-
egenhed, Sprogejendommelighed.
malsekkur (malsEhgog) m. Madpose.
málsemd (-ar) (maul SEmt) f. 1. (þvadur) Snak, VrSvl ; (mælgi)
Snakkesalighed. - 2. (orðaiilhögun) Udlryksmaade ; samsiöfureglumar,
málsemdarlátbr
524
sem þessi m. hvilir á (Upp. 1. 134). ' •semdarlátbrigfii (-scmdarUu:!-
brlqöl, -brlgöl) npl. Gestikulationer Qs\s.). ° -semdarstígandi |-SEmdag-
sdi:qandll m. Klimal<s (]s]s.)-
tmáls endi |maul sindl] m. 1. (orð, mál, ræBa) Ord, Tale. - 2. (mál-
semd 2.) Udtryk, Udtryksmaade. ?-figúra l-iigura] f. Sprogíigur.
málsfiskur [maul sflsgoe) m. Fisk, som har det rigtige Maal (mindst
18 Tommer, maalt fra væiubein's overste Spids til det bageste Led i Halen).
malsflyljandi [maulsilrdjandl, -fil tjandl] m. — málaflutninssmaöur.
málsfær [maulsfair] a. som har Mad til et Maaltid.
måls færsla(m3ul'sfaiosla]f. Retsforfølgning; Sagforelse. -færslumaður
[•faÍQslomarOoQ] m. málafærslumaður. -gáfa [-gauva] f. Talegave,
Ævne til at udtrykke sig. -gagn |-gagv) n. Taleorgan (StStAndv. 11. 153).
-grein {-grei'n] f. 1. Periode, Stykke: ákvæðíð i ffrslu máísgrein, -
2. Passus : Så sen . . . t^kur eptir fallegum orðum og fogrum máísgrein-
um (Vid. I. 254). -greinafræSi [-grEÍnafrai:ðll f. indec. Sastningslære.
-háttasafn (-(h)auhdasab■^■] n. Ordsprogssamling. -håttur [-(h)auhdÐol
m. 1. (orðsliuiður) Ordsprog. - t2. (slill, ilulningur ræðu) Stil, Fore-
drag, -hefjandi [-(h)Eviandl| m. Indleder, forste Taler: í><í verður aud-
vilaB m. (i fundmum) (]TrD. 147). -hluti, -hlutur |-(h)XYdl, -{h)>.YlI,
-(h)ÁY doQ, -(h)).Y too) m. itiálahluti. -höfðun (-ar) |-(h)övBon,
-(h)öb5on) f. Sagsanlæg, -ifikun (-Iþgon, -lokonj f. Sprogøvelse, -yfing
|-ivii]kl f. a. Retstrælte: i'era dæmdur fyrir óþarfa m., blive dömt for
unodig Trætte. — b. overf. Trætte: Eg álít al/a þessa málsýíingu af
hálíu tillögiimanna harla óheppi/ega (Alþ. '11, B. II. 842).
mál sinni (-a, -ar) [maul-sln-l] m. Tilhænger, -skap (-sga-p] n. Ord-
gyderi, -skapsmaður [-sgafsma:ðoQl m. Skraaler, Ordgyder. -skapsmikiU
(-sgafsmhijld/., -ml:f,ld?.] a. ordgydersk. -skapur (-sgaboø, -sgapog] m.
Snaksomhed, Ordgyderi, -skifti [-sgiídl) npl. Vigtighed, Interesse.
málskostnaöur [maul'skos(d)naðoQl m. en Sags Omkostninger ^ tfera
dæmdur í wálsUostnað, blive dömt lil at betale Sagens Omkostninger.
mál skot (maul sgo I] n. I. (áfrýjun) Appel, Paaankc: m. til ædra dom-
stols. — 2. Referendum: m. lil þjóðarinnar (Alþ. 'll, B. 11. 919). — 3.
finnskot) Indskydelse, Indskud i en Sætning, -skotsrjettur l-sgo(t)s-
rJEhdog] m. Ret til at appellere, -skraf (-sgraf) n. Ordgyderi, Snakke-
salighed. -skrafsdúfa |-sgrafsdu:val f. — málskrafsskjóða. -skrafs-
mikill |-sgrafsml:r(ldX, -ml:Vl a. ordrig. -skrafsskjóBa [-sgrafs(jO'':ða] f.
snakkesalig Kvinde, Pjaltegaas: hiin er cin af inestu málsskrafsshjóðum
bæ/arins (EKvOf. 305). -skrúC (-sgru 3] n. sproglige Blomster; Svulst.
måls lok [maul slo'kj npl. a. Ende paa en Sag: góð, ill m. — b. Af-
gorelsesmaade ; Þessi m. mega þó eigi eiga sjer stad, ef hinn ákærði mót-
mælir þvi (Stj. '91, A. 50). -lostur (-lösdoel ra. Sprogfejl, -metandi
l-me-dand), -mE-tandl) a. indflydelsesrig, fremragende.
måls missa (-u, -ur) [maul smis a) f. Hunfaar, som ikke er blevet
malket, jfr. 2. mål B. 2. b. -missing [-mls'ii]k| f. Mælketab: uppgåfust j
smalar, en Ijån varB af malsmissingum (]ÞorkÞjs. 389). -mjólk (-mio''/.k,
-mjo»I-k] f. det Kvantum Mælk, der malkes paa en af Dagens to Malke-
lider (jfr. 2. mil B. II. 2. b.) (Esp. IV. 25).
*mál!9nar (maul snar) a. = málsnjall. -snild [-smit] f. 1. (mælska)
Veltalenhed. — 2. (ritsnild) stilistisk Kunst, -snildargjöf [-snlldarrjö:i'l f.
Talegave, Veltalenhed, -snildarkennari |-snIlda()t;En:arl) m. Lærer i
Veltalenhed: Retor, -snildarlist (-snIldarUs t] f. Vellalcnhedskunst.
-snildarmaður |-snlldarma:iJoel m. = málsnillingur. -snilli (-snldllj
f. indec. = málsnild. -snillingur [-snidliijgoel m. 1. (mælskumaður)
udmærket Taler. — 2. (ritsnillingur) fremragende Stilist. — 3. (málagarpur
2.) Sprogkunstner, fremragende Sprogmand, t-snillinn [-snldlln] a.,
•snjall l-snjad/.] a., -snjallur [-snjadloo] a., -snotur |-sno dog, -sno t-]
a. veltalende, -sókn (-schkv) f. Sagsøgning, Sagsanlæg; opinber m., of-
fentlig Paatale. -sóknari (-so"hgnarl] m. 1. (sækjandi) Sagsoger. — 2.
(målfærslumaSur) Sagforer. -sóknarupphaf [-so"hgnarYhp(h)aw| n. Inka-
mination (af en Retssag), -spakur [-sba-gog, -sba-kog] a. talekyndig, som
forstaar at belægge sine Ord.
málspartur (maul spagdog] m. Part (i en Sag).
^ mål spekingur |maulsbe(jii)goo, -sbr Ij-] m. Filolog, -spekt (-sbcxtl
f. Veltalenhed, -spil [-sbl7) n. Billedkort (ogs. Esserne). -spjðU (-sbiöd/.)
npl. Ødelæggelse af Sproget, Sprogforvanskning, Sprogbommerter: MeB
þessu måli er unt aB snciBa hji rugli og vaBli og målsp/ollum (GFrSex.
190). -spor l-sbor) n. Omtale: jeg þeklti hann af målspori (Skaft.).
måls rok (maulsrök) npl. Præmisser, -skjal [-l-s(Ja7) n. Aktstykke i
en Sag (Proces). -s6kn [-so»hkvl f. = málsókn. '-stía |-sdi ja) f. Mund.
1. mål staður (maul-sda-Oog) m. 1. Sag: góBur, t'ondur /»., retfærdig,
uretfærdig Sag; taka målstaB e-s, tage ens Parti. — t2. (ra'duståll) Taie-
sted. Talerstol. 2. -staBur (-sdaOon) a. = målstirBur. t-stafur |-sda v-
og) m. Bogstav (i Alfabetet), -stefna [-sdcbna) f. Mode, Raadslagning.
-Steinn j-sdeidv) m. Taleslen. -sliröur (-sdlrOog) a. som har vanskeligt
ved at udtrykke sig, tungmælel. -slyrkjandi l-sdlgQandl) a. styrkende
Sagen: m. alhugasemd. -Stofa [-sdova) f. 1. ffundarslofa, ra'Busalur)
Mødesal. — 2. fviSlalsstofa) Konversationsværelse, Talcværelsc. — 3. Af-
deling, Hus (i et Parlament): efri m.. Overhus (i el Parlament); neBri m..
Underhus: ganga båBar deildirnar saman i eina m.ilstofu, sammentræder
bægge Afdelinger i cl samlet Ting (Stj. '03, A. 70).
málstokkur |maulsdohgog) m. Maalestok (en Snedkers).
mål sireila (maul sdrrida, -sdrrita) f. Mnalstræv. -sIreitumaOur
(•sdrEÍdoma:Dog, -sdrEÍIo-) m. Maalslræver. -stund |-sdYnl) f. Tid til at
tale cl. tale sammen. =-stðO l-sdai) f. en Sags Stilling cl. Standpunkt.
•■vari (-a, -ar) l-svarl) m. I. fíutltrúi) Repræsentant. — 2. Forsvarer:
Ouyau var milst'ari alts þess, sem fegurst er i Ilfi ror« (ABjl9.ðld 350).
málsvarnarskjal [maul svarnagsija:/] n, Forsvarsindlæg.
málsvefn (maul svEbv) m. regelbunden, ordentlig Sövn.
málsvegur fmaulsve-qog) m. = I. målstaBur 1.; tilnefndum monnum
sýnist aB þessi m. Sigvalda Jónssonar eigi hetma i mannhelgi (Alþb.
1684, Nr. 27).
måls veröur [maul-sveroøg) m. Maaltid Mad. -verk,[-VEgk] n. afmaalt,
bestemt Arbejde; huer så, sem målsverki lýkur (Lðgr. '15, 120).
málsvinnur [maul svin og) a. veltalende.
málsvörður [maul svörðog) m. (Breiðd.) = málsverður.
málsþekking [maulsþEhrjiijk] f. Sprogkundskab.
málsþorskur [maul'sþo(g)sg0g] m. 'Maaltorsk>, Torsk, som har den
vedtægtsmæssige Længde (mindst 18 Tommer), jfr. málsfiskur.
málsönnun [maulsön-on] f. Bevis.
malt (-s) (ma/.t) n. Malt.
máltak [maul-ta'k) n. Talemaade; Udtryk: þaB rar m. hans, det plejede
han at sige, dot var en Talemaade, han til anvendte.
maltdraf |ma?. dra r) n. Mask: þær (^: endurnar) vilja þaB (:>: fiskifing)
heldur en korn cBa m. (7SFb. 37). -gerB [-t-rjerð] f. Maltgoring. -gerB-
armaöur [-f|Er5arma;oøg) m. Mallgörer.
máltíB [maultia, mau)i-] f. Maaltid.
mål tilfinning [maultilftniijk] f. Sprogfølelse, -tiska {-tisga) f. Sprog-
vane, -tól I-to"-/) n. 1. a. (målfærij Taleorgan. — b. hafa góB m., have
et godt Snakketoj. — 2. (málgagn 1.) Organ (nedsættende). -tregBa
[-treqða, -IrrgSa) f., t-tregi (-treijl) m. Talevanskelighed.
° maltsyrja (ma). tslrja) f. = maltdraf.
måltunna [maul lYn aj f. Tønde (anvendt som Maal), fuldmaalig Tande.
maltur (mölt, malt) (ma^^dog, mö/. t, ma?. t) a. (lidt) raadden, som
har en Tanke, is. om lörret Fisk, naar den har en noget saltagtig Smag,
paa Grund af begyndende Forraadnelse.
mål taeki [maul tai f|l, -tai il) n. I. (orBaliltæki) Talemaade. — 2. (måls-
håttur) Ordsprog, -ugur [mau:loqog) a. (målgefinn) talelysten, meget talende;
fþifaðurgj.Tin) aabenmundet, sladdervorn: (Ordspr.) málugum er mein aB
þeg/a (G).), snaksom har ondt ved at tie; mest kemur til målugs manns og
kjöítugrar konu (GJ.), Sladdertaske og Pladderposc faar mest Nyt fra By.
málun (-ar, -anir) [mau:lon, -anlg] f. Malen : m. mynda; Malning:
;?i. húsa, m. húsgagna.
málungi [mau:lmj<jl] adv. i Forb.: eiga (el. hafa) ekki m. matar, ikke
eje Mad til et Maaltid, være ludfattig; (Ordspr.) h/er og huar mundi m/er
heim boBiB, cf /eg fjyrfti m. matar (G].).
malur (-s, -ir) (ma:log] m. Vadsæk.
mal urt [ma:lYgt) f. (bot.) Malurt (artemisia absinthium). -urlarbrenni-
vin l-YgdarbrEn:lvi n] n. Absint (]sls.).
málvenja [maul-vEnja) f. Sprogbrug.
mål verk [maul vrgk) n. I. (máluð mynd) Maleri. - t2. (málaralisi)
Malerkunst, -verkasafn [-VEggasab-v) n. Malerisamling, -verkas^ning
(-vengasi:nii)k] f. Maleriudstilling.
mål villa (maulvldla) f. Sprogfejl, -vina |-vl na) f. fortrolig Veninde,
kær Kvinde, -vinur |-vl nog) m. 1. (trúnaBarvinur) intim Ven (BTh. 23).
— 2. bekendt : margir eru måluinir, fair fulltrúar (SrhMál.), mange er
bekendte, men faa Venner, -visi (-vi'sl) f. indec. 1. fmálakunnátta)
Sprogkyndighed. — 2. (málavisindi) Sprogvidenskab. — 3. (målarannsåkn)
Sprogforskning. — 4. (målfræBi 2.) Grammatik (TSæm. 197). -vit [-vit]
n. Sprogfølelse, -vitringur [-vrdriljgog, -vitr-) m. (stor) Sprogmand,
Filolog, Sprogforsker, -vjel (-vjf7) f. Talemaskine; (hl/'oBritil Fonograf.
-vondun [-vondon] f. Purisme. -vðndunarmaBur [-vöndonarma:Bog]
m. Purist, -þarfa (a) [-þarva] vi.: m. viB e-n, trænge til at faa en i Tale;
eiga e-ð að m. uiB e-n, have n-t, som man nødvendigvis maa tale med
en om (BH.), -þekking |-þFhrjii)k) f. Sprogkundskab. -þýSur [-þi Oog]
a. venlig at tale med, affabel. t-þ>ng [-þiljk) n. Parlament, -þóf (-þo» i/)
n. Væven frem og tilbage om n-t, Obstruktion.
málþola [maul þo la) a. indec. a. (om Kreaturer) utaalmodig, fordi den
ikke er blevet malket til en af de sædvanlige Malketider, Morgen el. Aften.
— b. (sem ekki f,vr g/öf ,i måli) som ikke faar den sædvanlige Portion
Foder til den bestemte Tid (mål) (BH). - c. (om Mennesker) sulten og
utaalmodig: /eg stend m.
omálþráBar kaSall |maul'þrau5aeka:i)ad).) m. Kabel, ^^-skeyti |-si)EÍ:di,
-sQei:tl) n. Telegram; Telefontelegram.
Omål þráBur jmaulþrau Oog) m. I. (lalsimi) Telefon. - 2. (ritsimi)
Telegraf, -þrota [-þro'da, -þro'taj a. indec. uden Ord, uden at kunne
sige et Ord (HermlDr. 91). -æBi (mau:lai'Ðl) n. Ordgyderi. -æBismaBur
[-aiDlsma:(5øg) m. Ordgyder.
mamma (mömmu, mommur) [mam:a, mðm:o(Q)) f. Mama, Moder.
mammut (-s, -ar) lmam:ut) m., mammútsdýr |mam:utsdi:r| n.
(zool.) Mammutsdyr.
1. man (-s) |ma:n) n. 1. a. tþræll) Slave, jfr. mansal. — tb. (Mmbiii)
Slavinde. — t2. fm,vr) Pige, Mo, ung Kvinde.
2. man (-s) [ma:n) n. Opæggelse ved Hjælp af haancnde Tilraab cl.
Drillerier: (Ordspr.) þaB er ragur maBur, sem ekki þolir maniB.
3. man (ma:n) 1. og 3. p. sg. præs. ind. af muna.
1. mana (a) [ma:na) vt. mane, udfordre; opæggc ved haanende el.
drillende Tilraab, .neggc (en lil at göre n-t): /eg m. þig aB (el. til aS) gera
þaB; — sj. med dat.; /eg m. þ/er, ds.; (vulg.) /eg m. þig eins og morkinn
skit, mvglaBan (cl. maBkaSan) upp tir holu (alm. Udtr. blandt Gadedrenge).
2. mana (a) |ma:n>) vi. efterlade en Græsslribc (mon) naar der slaas:
Vandvirkur maBur mundi gtvta þess aB sl.i vel, m. ekki, shil/'a ekki eftir
fyrir oddi, skera ekki li.imýs,\o. s. frv. (OFVinnan 49).
525
anndjöfull
mána ár [niau:naau:r] n. Maaneaar. -bert [-beo t} an. det, naar Maa-
nens morUe Del er syniig: Þegar íúrigl fer að s/ásr eptir kueykingu, og
ad ems sésl litil rönd af þi'í, en mótar þó fyrir allri umgjörd þess, er það
kallad, ad það sé „m.", og veit það á storma og stórviðri (lAPj. 1. 658).
3ol a. maaneblind.
manudagur
-bjartur [-bjaodoQ] a. maaneklar. -blindur
-búi (-bu:ll m. Maanebeboer. -dagur [-da:qoo]
mánaðamót [niau:naðamo":ll npl. Maanedss^Ífle.
mánaðar bjðrg [mauinaöarbjör kl f. Forsyning til en Maaned ; (Ordspr.)
það er m. að berja sjer (G].), a* lilynke og l<lage er som at have Mad til
en Maaned. -blindni [-bllndnl, -blln:!) f. indec. Maanedsblindhed : Komiog I
fari augnaveiki á hestum hvad eptir jnnað, kailast það m. (HiaitKv. 12). '
-dagur [-daiqoQ] m. Maanedsdag; spec. Vægkalender. -forOi [-Q-for-ol] !
m. Forraad, Proviant for en Maaned. -frestur [-fr»sdoQ] m. en Maaneds '
Frist: i mánaðarfresti, ') om en Maaned; *) hver Maaned, maanedlig.
-fri (-fri:l n. — mánaðarleyfi. -gamall (-r-ga:mad>.] a. en Maaned
gammel, -kaup [-ø-koytp] n., -laun I-r-loyin] npl. Maanedslon. -legur
[-lE:qoQl a. maanedlig; — adv. -lega. -leyfi [-l£Í:vll n. Maanedslov (Ferie
en Dag om Maaneden). -leiga [-Ui:qa] f. Maanedsleje. -lok [-lo:l(l npl.:
;' mánadarlokin, ved Maanedens Slutning, -rak [-a-ra:k] n. Tegn paa den ,
forestaaende Kælvning en Maaned i Forvejen (den sædv. Tid er tre Uger):.
kúnni er m. -rit [-rUi] n. MaanedsskrÍft. -ros [-a-rO':s] f. Maanedsrose.
-skVrsIa [-o-sqigsla] f. maanedlig Beretning, -skorpa [-sgoQbaJ f.
en Maaneds daarligt Vejr. -stefna [-sdebna) f. Indstævning med en
Maaneds Varsel, -tími [-ti:ml] m. en Maaneds Tid. -vextir [-r-vexsdly]
mpl. Maanedsrente. ' ,
mána gyðja [mau:nai)ið'jal f. Maanegudinde. -land (-lånt] n. Maane- j
land, Maaneflade. -laus [-löys] a. uden Maane. -maður (-maröool m. :
Maanebeboer. -mjóík (-mjo-). Jt, -mio-lkj f. Maanemællt (LFR. IX. 109).
manar (matnao) gen. af mon. -hår [-(h)au:rl n. Mankehaar. '
mánaskin [mau:nasrj[:n) n. Maaneskin.
mandlii (möndlu. möndlur) [man dia. mon dio(e)] f. Mandel.
mandolin (-<;, pi. ds.) [mando'linl n. Mandolin.
man eiskur (ma:nelsgoQ) a. kvindekær (SI.)- -fundur [-fvndon. man-]
m. Stævnemode.
mang (-s) [maui)k| n. 1. a. (prútt) Prangen, Kobstaaen. — b. (verslun med
smáuegis) Prangen, Handlen med mindre betydelige Varer el. smaa Kvanta :
fara eigi med mángi ne okri (Hist. II. 53). — 2. fsniávörur) Smaakram, ,
Kramvarc: sel/a m. og glysuarniug. — 3. Kærlighedshandel : fiann var i
mangt vid ýmsar drósir þar í bænum.
manga (a) {mauij ga) vt. I. a. fprútta) prange, kobslaa. — b. forhandle
el. handle med ubetydelige Varer el. smaa Kvanta: m. med e-d, sjakre
med n-t. — c. med dat.: m. e-it út, udhokre, bortsjakre n-t. — II. overf.
1. berette vidtløftig, lade Munden gaa orn n-1: masa og många (ÓDavÞuI.
225): Vil eg ei af þvi meira många \ hvad mædiii hal hinn þýda (ÓDav.
Vik. 2'?0). — 2. med præp.: m. .i e-m med e-d, plage en med Anmodning
om n-t. rykke en for n-t; m. /// við e-n (um e-d), forhandle med en (om
n-t); jeg var ad m. til við bann, hvort hann vildi ekkt verda formadur
i fjelaginu; — m. (til) vid stúlku, göre Kur til, indlade sig paa en Kær-
lighedshandel med en Pige.
Manga (Möngu^ Möngur) (maurjga. mdyrj go(y)l f. npr. -- Magga,
Dim. af Margrjei.
mangan (-s) [mairgan] n. (geol.) Mangan.
mangaralag (maurj garala:./] n. Kræmmerlav.
mangari (-a, -ar) (mauq garij m. Kobmand; (sm.isali, sem flakkar med
mang) Pranger, Sjakrer, Mand, der flakker omkring og falbyder sine Varer.
Mangi (-a, -ar) (maui.r'tl. mauiygaig)] m. npr. Dim. af Magnus.
*\. mangi (maijfj!) a. og subst. m. ingen.
*2. mangi [maij (}i| n. ^ mengi.
mangleikur [mauijglFÍgoQ, -leikoul m. en Leg ; en af Deltagerne,
kaldet mangur, soger at komme til at klappe paa Skuldrene af en af de
andre, der lober mellem Fristaderne (Havne-), hvorefter denne overtager
Rollen (ÓDavSk. 115).
mangur (-s, -ar) (maui) goel "'■ se mangleikur.
mani (-a, -ar) [ma:nll m. Stribe paa Ryggen (ÓDavÞuI. 234).
mani (-a, -ar) lmau:nl] m. I. (tung!) Maane. — 2. et segmeniformet
Stykke af en cirkelrund Genstand, f. Eks. af et Grydelaag. en flatkaka el.
lign, jfr. námi (Skaft.).
maniUa (-u, -ur) Ima:nllÍ)aI f. (i L'hombre) Manille.
manjel (-s) [man je/J n. 1. vedvarende Vanskelighed (BH.). — ?2.
(hattur) Maade, Manér (Vf.. Rask).
manljóö (man Ijo" 5. ma:n-I n. Kærlighedsdigt.
tmann (-s> (man ] m. = mafiur.
!. manna [maniaj gen. pi. af maöur.
2. manna [man:al n. Manna (i Bibelen).
3. manna (a) (man:al vt. I. göre lil Mand : 1. a. (mcnta) danne, uddanne:
m. sig " mcnta sig; — (gera sidprúdari) civilisere. — b. refl. mannast,
faa et mere dannet Væsen, blive civiliseret, udvikle sig: ~ pp. mannadur,
civiliseret; vel mannadur, med et vel opdraget, kultiveret Væsen. — 2.
m. sig upp, mande sig op: mönnudu sig því upp . . . og gjordu út skip
(MStVin. 252). — n. skaffe Folk til Veje. bemande: m. hér, bemande en
Baad : m. tit skip, ds.; það er åvanalegt, ad m. svona i/í'/ (sende saa
mange og gode Folk) ,i oræfin (Herm]Dr. 110); — pp. mannadur: vel
{illa} mannadur, som har mange (faa) (Tjæneste)folk.
manna ást [man:aaus t] f. Menneskekærlighed. -byg6 (-blqð, -blgþl
f., is. i pi. mannabi'gdir, Menn&skeboliger. -búkar (-buigaQ, -bu:kaQ] mpl.
se mannsbúkur. ?-feiI [fti:/] adv.: far^i "'., tage fejl af Mennesker =
fara mannavilt. -ferð [-fer ð] f, rejsende Folk, Folk paa Rejse: þcir sáu
til mannaferda frammi vid åna.
mannafli {man:ablll m. Folk, Styrke, Tropper.
manna Forráð tman:afor:aui51 npl. Herredomme over Folk; spec. =
godord (s. d. O.), -fæla [-faiila] i. menneskesky Person, -fælinn l-fai:llnl
a. menneskesky. 1. -for [-fö:rl f. mannaferð. 2. -for [-fÖ:rl npl. Spor
(af Menneskefodder). -gangur [-gaun goo] m. — gestagangur. -hald
I-hal I] n. = fÓlkshald. -hlutur (-h?.Y:doo, -h/.V;too| m. Andel i Ud-
byttet af Fuglefangst i et Fuglebjærg, som tilkommer hver enkelt Del-
tager i denne Fangst (Aðalvík). -hópur [-ho":boQ, -ho":pog) m. Gruppe
af Mennesker, -hugir [-hYyiijloj mpl. Menneskers Sind, Tanker; spec. om
Telepati: þad eru vist m., sem sæk/a .i mig, der er nok nogen, der tænker
stærkt paa mig. -hus (-hu:s| n. Menneskebolig, -kaup l-köy:pl npl. Byt-
ning af Mænd; (i Skak) Bytning ai Brikker: fara Í m., bytte Brikker;
sl/elt m., Bytning uden Fordel for nogen af Siderne; ó/öfn m.. Bytning,
hvorved den ene faar en Kvalitet, -kjot [-^,ö:t] n. Menneskekod. -lát
[-lauil] n. (jfr. mannsíát) 1. pi. Dodsfald : mörg m. : sveitinni. - 2. Mand-
tab, Tab af Folk: þad er mikid w, fyrir svo litla sveit. -legur [-Ifqot«!
a. 1. a. fmimdarlegur) mandig og civiliseret Í sin Optræden (ÞThFerO.
II. 99). — b. rask, mandig: og fanst þad eitthvad svo mannalegt. ad hann
hafdi fimm hesta ad plægja med (And. I. 218). — 2, (rogginn) kry, selv-
bevidst; — adv. -lega: låta mannalega, være kry, vigte sig. -læti [-lai:dl,
-laiitl) npl. det at vigte sig, Vigten, Vigtighed: Þad eru brosleg ni. sumra
Islendinga yfir gullnamunni kringum „n'ki s///" (Logr. '14, 199); vit ald-
arinnar se minna enn manna lætin (Arm. IV. 72). -mål [-mau:/] n. 1.
menneskelig Tale: sum dyr skif/'a åreidanlega m. — 2. Menneskestem-
mer: he\'ra m. -matur [-ma:doo, -ma:toQl m. menneskelig Fode : þad
er ekki m., det er fuldstændig uspiseligt, -missir l-mls:le) m. Mande-
tab, Mandskade, -mót [-mo'':tl n. 1, (mannsmói) menneskelig Form el.
Skikkelse; — overf. civiliseret Væsen: margir fmynda ser erlendts ...
ad fslendingar hafi nærri ekkert m. .i sér, nema þeir séu skapadir i kross
(ÞThLfr. II. 336). — 2. pi. = mannfundur: á mannamótum. -múgur
[-mu:(q)oD] m. Menneskemængde, -munur [-mY:noQ) m. Forskel paa
Mennesker: þar er ntt m., sikken Forsket paa de to ; hann gerir sjer engan
mannamun, han gaar frem uden Persons Anseelse.
mannan [man:an] f. 1. = monnun. - 2. — menning.
mannapi (man:a-bl, -apl) m. Menneskeabe.
manna ráð [man:arau:d] npl. 1. Raad m. H. t. Mennesker: aflur hafa
stórþjódirnar ... langtum mciri m. og fjårkost (Alþ. Ml. B. II. 399). —
2. (mannleg rad} menneskelige Raad: m. eru fallvölt. -reiÖ [-rcitðl f. (Flok
af) ridende, -röö {-rö:d] f. (egl. en Række Mennesker) spec. de fornem-
mes Klasse: þykja i m., henregnes til de fornemme, -saur |-sÖy;rI m.
Menneske-Ekskrementer, -setning [-sthdniijk] f. menneskelig Vedtægt.
-siÖir [-sJiöIqI mpl. civiliserede Menneskers Skik og Brug: hann kann
enga mannasidi, han har ingen Levemaado. -skifti (-s(jlf dil npl. Bylten
ai Folk, Ombytning: låta sig i burtu i mannaskiptum (lÁPj. I. 95).
-skipun [-s(jl:bon. -S(jl:pon] f. Ordning, Nedordning af Folk; (i sjånleik)
Rollebesætning. -sIóB [-slo":ðl f- Spor (efter Menneskers Fodder): m. i
snjånum, -snið [-snl:^) n. civiliseret el. mandigt Væsen. Tournure: hafa
.i sjer m. -Spor [-sbo:rl npl. Menneskespor, Fodspor af Mennesker.
mann ást [man:austl f. Menneskekærlighed, -at [-autj n. Kannibalisme,
Menneskeæder!.
mannataka [man:ata:ga, -ta:ka] f. Antagelse af Folk, Ansættelse af
Folk (i sin Tjæneste), Modtagelse af Folk fil Ophold.
mann auön [maniöyön] f. Affolkning ; Mangel paa Mennesker : þar
horfir til mannaudnar, det ser ud til at Egnen vil helt blive affolket, ifr.
landaudn. -aumingi [-oymiijqil m. solle Menneske, Stakkel.
manna umferÖ (man:aYmferðl f. (jfr. mannavad) Trafik og dermed
folgende Rykind af Mennesker, -vaö [-va:51 n. (ÓDav.), -vaÖur [-va:Oool
m. Rykind, -vegur (-vE:qoQ| m. Vej for Mennesker, farbar Vej: Vatna-
/Ökulsvegur er i raun réttri enginn m. (ÞThLýs. I. 183). -verk (-vi ok]
npl. a. (gerdir manna) menneskelig Gærning. — b. Arbejde, udfort af
Menneskehænder (jfr. mannvirki). -vilt [-vi?. t| adv.: fara m., tage fejl
af n-n. -vist [-vis t) f. menneskelige Boliger, -voflur [-vöb loo| fpl. solle
Personer: m. leikum gr.itt (Fimr. XII. 123). -vold (-vol tj npl. Men-
neskers Virken: e-d er af mannavoldum, n-t skyldes Mennesker: eldurinn
er af mannavoldum. Ilden er paasat. -þefur [-þf:vool m. Menneskelugt.
mann bygð [manblqð. -blgþ, mam-) f. Menneskeboliger, en af Men-
nesker beboet Egn: mikil m., tæt Befolkning, -bjorg [-bjork] f. 1. Red-
ning af Menneskeliv: skipid forst, en þó varð m.. Skibet gik under, men
Menneskene blev dog reddet. — 2, (manneldi) Hjælpemiddel til Livets
Ophold, Fodemiddel: Jardar ágódinn er óvalllaztr allra mannb/arga (LFR.
I. 192). -blendinn [-bUndin] a. selskabelig, -blendni [-bknl, -blrndnll
f. indec. Selskabelighed, -blot [-blo-t] n. Menneskeofring, -borlegur (-bor-
le qoe] a. anselig, mandig af Udseende; - adv. -lega. -bót [-bo- t| f. (jfr.
mannhætur) foroget Menneskeværd (LFR. XIV. 199). -broddar (-brod ao]
mpl. Isbrodder, Brodder, Pigge, som befæstes under Fodtöiet for at hindre
Glidning paa Is el. glat Fore. -buidur [-bvldooj n. höirostet Snak (MvT.
1.276). -bær (-bai r] a. I. i Stand til at bære en Mand (om Heste) - 2.
könsmoden (om Kvinder), -bætur [-baidoo, -baitoøl fpl. 1. — mann-
gjold. - 2. Forædling af Menneskeslægten, -dáö (mandauðl f. Daadskraft,
Mandskraff, Energi: hafa ekki m. i sjer til e-s. -dauði [-döyölj m.
Mortalitet, Dodelighed. -dygÖ [-dlqð, -dlgþ) f. Dyd. -dygöa(r)laus
[-dlqöa(e)löy:s, -dlg5a(e)-] a. blottet for Dyd. -dyrö [-dirð] f. 1. (mann-
leg dýrd) menneskelig Herlighed. — t2. (manndygd) Dyd. -diofull [-djö v-
odXJ m. Djævel i Menneskeskikkelse; manndjofullinn, det infame Men-
manndónilcgur _52fi_
neske. -dómlegur l-do'mlr qoe) a. I. (göíugur) ædel, mandig. — 2. (mann-
úðlcgur) mcnneslteiig, menneskekærlig. — t3» (mannlegur) menneskelig.
manndóms háttur [man do"ms(h)auhdool m. 1. (manneðli) menneskelig
Vis, menneskelig Natur. - 2. (karlmannshMtur) mandig Vis el. Maade.
-laus [-löys] a. umandig, udygtig, -leysi (-is) I-lei si] n. Umandiqhed,
Mangel paa Kraft, Udygtighed, -maður [-ma:aoe! m. kraftig, dygtig Mand.
-mikill |-m]:r|Id/., -mlrf.ld/.) a. mandig: margur er m. i orBi, en /Hill
.i horði (SchMál.), mangen er mandig i Ord, men ringe i Gærning. -lak
(-taik) n. mandig Gærning, Daad.
mann dómur [mando"moo] m. 1. Menneskelighed, menneskelig Natur:
mildi Jesu, sem manndóm takst. - 2. Idugur) Manddom, Kraft. — 3.
(gðíuglfndi, mannúB) Ædelmod, Menneskelighed, -kærlighed, -drap
[-draup] n. Drab; pi. Blodbad, -drápamaöur (-draubama:öoQ, -draupa-]
m., -drápari (-a, -ar) |-drau ban, -drau pari] m. Morder, Manddraber.
manndráps bein [man drauisbri:?:) n. en lille Knogle inden i kjafta-
fiskur. -bolli I-bod li] m. lille og skrobelig Baad. -flibbi (-fllb:ll m. meget
höj Flib, Fadermorder . -laust I-löyst] an. som adv. uden Manddrab,
uden Tab af Menneskeliv, -marl« (-maok) n. Indsnit i en Fiskehale (brugt
som Ejermærke), kaldes saal. fordi man ofte faar en slem Rift i Haanden
ved at gribe om Halen paa Fisk, hvori et saadant Indsnit sidder, -vatn
l-vahlv] n. en Flod, som det er livsfarligt at sætte over, som mange Men-
nesker omkommer i: H^'gg cg, ad varia geti annad eins m. å þessu landi
(Alþ. '11, B. II. 1393). -veður (-vr:Oool n. livsfarligt Uvejr.
mann eBIi |man:Fðlll n. Menneskenatur, -eðlisfræði [-e5llsfrai:5[) f.
indec. Fysiologi, -eölissögur [-töllsö:qoo] fpl. Fortællinger (Sagn) ved-
rorende den menneskelige Natur, -eygöur j-fiqOoy, -figö-1 a. mann-
Vgur. -eign [-figv] f. Indgaaelse af Ægteskab med en Mand. -eygur
(-ei qoi;) a. = mannygur. -ekla (-Ehgla) f. = mannfæð. -cidi [-fldl]
n. 1. Menneskefode, N.Tringsmiddel for Mennesker : hafa e-ð til manncldis,
anvende n-t som Næringsmiddel. — 2. fnæn'ng) Næring: metra m. i þeini
(3: flautiim) en skfrinii (]ÁÞj. II. 2). -elska [-elsga] f. Menneskekærlighed.
-elskuboðorð [-ílsgobo:öor5] n. menneskekærligt Bud. -elskufullur
l-tlsgofvdloo) a. menneskekærlig, -eiskur l-elsgoo] a. I. (om Dyr) tam,
som gærne slutter sig til Mennesker og holder af dem: m. hestur. - 2. -
manelskur. -engtll [-tiijqid?.) m. Menneskeengel, Engel af et Menneske.
manneskja (-u, -ur) [man:rsQal f. 1. Menneske: fåeinar mannesk/'ur,
nogle faa Mennesker. - t2, (niannsedli) menneskelig Natur.
manneskju eöli [man:FSíjoeDll] n. menneskelig Natur: það er ekkerl ni.
að l.ita suotia, ingen Mennesker opforer sig saadan (siges navnlig om Men-
nesker, der i eksalteret Sindsstemning siger el. foretager sig et el. andet,
som vækker Opsigt og Anstod). -lag [-la:(?] n. menneskelig Skikkelse el.
Optræden: það er þó komið eitthvert m. á hana.
mann fagnaöur [manfagnaöoQ] m. Selskabelighed, selskabelig Morskab;
Underholdning og Beværtning i et Gilde: hvad eigum vid ttú ad hafa til
mannfagnadar? -fall (-fadK] n. Mandefald : þar var mikid m., der var mange
dræbte, -får [-fau-r] a. a. som har kun faa Folk: hatin er m.; ~ þad
er mannfátl þar, der er kun faa Mennesker. — b. svagt befolket: matin-
f.itt hierad. -fáráður |-faurauðoel m. Stakkel, -fellir [-fedllo) m. Men-
neskcdod. Folkedød (is. paa Grund af Hunger el. I'est). -ferð [-fera] f.
= mannaferS. -fyla |-fila) f., -fjandi l-fjandi) m. Slubbert, Skurk,
Umenneske: maitníýlati el. -f/andinn, det Satans Menneske, -fjelag [-fje -
la?) n. Samfund, -fjelagslegur I-fji:lazslE:qool a. social, -fjelagsskipun
l-fjflay_sr(r:bÐn, -s(jI:po;i] f. Samfundsorden, -fjelagsviel [-fjrlaxsvjf:/] f.
Samfundsmaskine (GFHh. 170). -fjöldi [-fjöldl) m. Menneskemængde.
-fjölgun |-fjölgon| f. 1. (vöxtiir mannf/olda) Folkemængdens Tiltagen. —
2. (vulg.) Forplantning (Eufemisme for coitus). -f jölgunarfýsn l-fjölg-
onapfisvl f. Konsdrift. -fleiri [-fleiri] a. comp. se mannmargur.
-flokkur [-flohgoo] m. Menneskeklasse, Menneskerace, -flutningaskip
[-flYhdni]jgasOI:pl n. Passagerskib, -folk |-fo"Xk, -fo'lk] n. 1. (mannesk;iir)
Mennesker; (mannkyn) Menneskeslægten. — 2. spec. -fðlkid. Skakbrikker.
-frir l-frau r) a. saa hurtig, at Mennesker ikke kan indhente en. -frekur
[-frcgov, -frfkoQl a. som kræver mange Folk: jOrdin mannfrek (Br]Þf.
18); (om Arbejde:) þureltan er mannirekari (Eimr. XI. 168). -frelsi
l-frElsl) n. personlig Frihed, Frihed. -fræOi (-fraioll f. indec. 1. egl.
Kundskab om Mennesket, særlig Biografi og Genealogi : J. las adallega
ril sögulegs eínis, og af þeim sjerslaklega all, sem snerti persðnur og m.
(Logr. '15, 73). - 2. (lýsingar .i þjódum og llfshattum þeirra) Antropologi.
-fræOingur (-s, -ar) |-frai ðiljgool m. Antropolog. -fræ6iril [-fraiöl-
-rl;tl n. antropologisk Skrift, -frægur (-fraiqop] a. berömmelig, som gor
beriSml. -fullur |-fvdloe| a. fuld af Mennesker, -fundur [-fvndod m.
(offenlligl) Mode, Sammenkomst. -furBa |-fYri*al f. en Mand, som er
mere end almindelige Mennesker. -faeB |-fai i) f. Mangel paa Folk, Mangel
paa Mennesktr. t<.-faeBi [-fai Bl) f. - mannfæd: og lagdist þetla byli
næst i eydi fyrir mannfædis sakir, sem skedi i bólusitlinni (ÁMSiP]V. II.
119). 2. -fæBi l-fai öll n. manneldi. -fækkun |-faihgon| f. Folke-
mængdens Aftagen, -fælinn l-fai lin) a. menneskesky; (om Heste) sky:
m. hestur. -fælni [-failnl] f. indec. Menncskeskyhed ; (om Heste) Skyhed.
-faslulegur l-failolE:qoel a. mannfælinn. -færB l-faira) f., -færi
l-fai rlj n. Fore for Mennesker: hvorki var ni. né heldiir ni.itti hesli vid
koma (OFrSex 79). -fögnufiur l-fognoOoyl m. mannfagnaBur.
-fðng l-föytjkl npl. Menneskejagt, lagt paa Mænd: slårhåpar af konum
... rålta um slralin til mannfanga (Eimr. I. 66). -for I-for) f. frem-
dragende Folk; rejsende, -galli [-ij-gadll] m. Fejl ved et Menneske
el. Mennesker, -gangur l-gauljgogl ni. 1. Færdsel: þar var mikill m.
-- 7. Brikkernes Gang i Skak: ieg kann rjell niannganginn. -garBur
l-g.irOoii) m. Menneskering, Ring af Mennesker. -gauB l-gðy'ð) i. Kujon,
mannkind
Kryster, -geisli [-fjeisll) m. Udsfraaling fra Mennesker: ófundin frumefni
... er senda fra sér orkustreymi, manngeisia eda lifgeisla (HermJDuIr.
53). -gengur |-rjEir)gøQ) a. 1. (om Is) som kan bære Mennesker: m. is.
— 2. saa hbj, at et Menneske kan gaa oprejst; gluggar yfir manngengum
dfrum (Eimr. VII. 88); — n. manngengt, saa rummeligt, at et Menneske kan
gaa ; Undir öðrum fossinvm . . . kvad vera hellir og manngengt fyrir innan
bunitna (ÞThFerð. II. 115); þar er ad eins manngeingt .i milli, et Menneske
kan lige komme der igennem (]AÞj. II. 107). -gerSur I-gErðo(i] a. dannet
af Menneskehænder, kunstig, -gerving (-ar, -ar) [-Oervirjk) f. Materialisa-
tion (af Aander). -gersemi [-QeosEml] f. fortræffeligt Menneske. ° -gyBi
(-is)l-Ql-öI] n. Antropomorfisme. -gyBishugtak [-rjlðls(h)V7,'tak) n. antropo-
morfisk Idé. -gildi [-Qlldl] n. 1. Menneskeværd: Slikan manngildis- og dreng-
lyndis-skort gat htnn alvaldi ekki tekid i þjónustu stna til ad reyna nokkurn
mann (]TrL. 110). — 2. Karakter, Personlighed: lifsbreytni og manngildid
(karaklérinn) rådi mestu um s.ilarheill manna (Eimr. XIII. 16). -gildur
l-fjlldoo] a. som kan maale sig (i Tapperhed el. Kræfter) med en Mand.
-gtrnd |-r|l(r)nt] f., -girni l-fjl(r)dnl] f. indec. Mandkærhed, Giftesyge: far
mælt ad hun hefdi fremur tekid Jóni fyrir manngirni, en ad henni þækti
hann karlmannlegur eda vid sitt hæfi (PGAnn. 36). -gjarn [-i(a(r)dv) a.
mandkær; giftelysten, giftesyg: m. kvenmadttr; manngjörn kona; (Ord-
spr.) gamlar meyjar eru manngjarnaslar (Gj.), gammel Mo er mesi gifte-
lysten, -gjarnlega [-rja(r)dnleqa] a. koket paa giftelystnes Vis. -gjold
(-Qöltj npl. Mandebod. -glöggur [-glög-ogl a. 1. som let kan genkende
Folk : hann var svo m., ad hann þekti aftur hvem mann, sem hann hafdisjed,
þó ekki væri nema einu
let gennemskuer Folk. •
mel. -grein (-grEÍn] f.
Q-greinarálitstrú [-gi
(Ordspr.) þá brestur
l-grul]
gnyr l-gnrr| m
, -greinarálit j
EÍnarau Irtslru:)
manngreinari
largan
2. (glöggur .i hugarfar manna) som
(orustugnýr) Kampgny, Kamptum-
grEÍnarau:llt) n. Persons Anseelse.
'. Autoritetstro, -greinarmunur
greinarålit. -greind |-grEÍnt] f. Forstand;
m., er mest ,i liggur (Málshb. 359). -grúi
• gæfur [-íiaivoQ] a. (Af.) — mannelskur.
-gæska [-((aisga) f. Menneskekærlighed, Ædelmodighed, Hjærtensgodhed.
-hald l-n -halt) n. 1. (það ad halda mann eda menn) det at holde en
Mand el. Mænd. — 2. fvald yfir mönnum) Magt over Mennesker: mekt og
heidur mannhaldid med auBi (Visn. 371). -hår [-haur] a. mandshoj.
-háski |-hausi|l] m. =- mannhætta. -hatari [-ha dan, -ha t-] m. Men-
neskehader, Misantrop, -hatur [-hadog, -haloo) n. Menneskehad, -hefnd
[-hEmt) f. Blodhævn, -heill [-hrid).) f. Popufaritet, det at være afholdt:
hann var audugur af fé og hafdi mikla m., þvi hann bjó i þ/'ódbraut og
veitti ållum gådan bema (II. I. 138). -heillamaBur |-hEÍdlama:Ooe) m.
afholdt, yndet Mand. -heilsa [-hEÍlsa) f. godt Helbred: þad hefur veriS
m. hjer i sveitinni t vetur. -tieilt (-hEÍXt) an.: alt var m., alle var raske:
ni. og åsjukt, alle raske og vel tilpas (Svar paa Sporgsmaalet : Hvad er i
fr/ettum? Hvad nyt?); Ekkerl er i fréttum nema m. og ósjúkt (JSBr. 129).
-heimur (-hEÍmoo) m. 1. (uniheimur) Menneskeverden, Omverden; —pi.
mannheimar, Menneskeverden, Menneskeboliger. — 2. (mannk^rn) Men-
neskehed, -heidur [-heldoii] a. som kan bære et Menneske : m.is. -helgi
[-hEliji] f. indec. retslig sikret personlig Sikkerhed. ° -hestur [-hEsdo()) m.
Kentaur, -hylli [-hidll] f. indec. Popularitet; hafa m., være godt lidt.
-hjalp j-hauXp, -f)aulp) f. Hjælp, menneskelig Hjælp: Akur\n-kjan þarf
þar meiri mannhjålpar (Odds. II. 3, 305). -hjarn |-f)a(r)dv] n. saa stærk
Is el. frossen Sne, at den kan bære et Menneske, medens en Hest
[-hodloo] a. sund for Mennesker: landgædin
I. 121); ekki eru mtitumar mannhollar, þó
-hgak] n. Skurk, Udskud af Menneskeheden.
es af Mennesker, -hrun [-hrvn] n. 1. (mikill
idaudi, mikid mannfall) Folkedod, Undergang af Mennesker i Hobe-
vis (ved Pest el. desl.); Mandefald (i Slag). - 2. (i tafli) Tab af en Mængde
Brikker (i Skakspil), -hundslegur [-hvnsle qon) a. rakkeragtig, -hund-
ur l-hvndon) m. Kæltring, Skurk, Afskum. -hæO [-haia] f. Menneske-
höjde, Mandslængde. -hægur |-hai qop) a. (om Dyr) tam, venlig mod
Mennesker. -hæ4ta [haihda] f. Livsfare, -hættuiaust [-haihdolðyst) adv.
uden Livsfare, -hættur [-haihdoe] a. livsfarlig.
Manni (-a, -ar) [man:!] m. (Rvk, Vf.) Dim. af Hermann.
manni (-a, -ar) [man:l) m. (pop.) Dim. af madur: 1. ni. minn. min
gode; ogsaa brugt som en Slags Substitut for Hovedordet: he\Tdu in..'
hor K,immerat! m.i jeg rida, manni? (hort hos en Gadedreng i Rvk). -
2. Hjærtensven, bruges paa Vf. navnlig af Börn om en enkelt (mandlig)
Person, som Barnet særlig slutter sig til. — 3. Sprojte (en Slags Kortspil).
mann ygur [man:i qog) a. (om Tyre) mandolm, uvan. -ilska |-ilsga) f.
Ondskab, -ylur [-iIoq) m. Varme af Mennesker; ni. f hi'tsi.
manningi (-ja, -jar) (man:il)gi) m. stærk, modig Mand (BH.): þad er
ekki manningja vedur, det er ikke Vejr for modige, raske Folk, 3; det er
et forrygende Uvejr (Skaft.), jfr. det folg. Ord.
manningjaveBur [man;ii]Qave:BoQ) n. Vejr for stærke Folk, h.æftigt
Uvejr (BH.).
mann ys (man:i-s) m. Stðj af Mennesker, -jafnafiur {-n'-jabnaDog] m.,
-jöfnuBur l-jöbnoöon] m. Sammenligning af Mennesker: fara imannjSfnud,
veje det ene Menneske mod det andet, -kaup (-l)--köYp) n. I. (laitsnargjald
fyrir manni Pengebod, Losepenge for et Menneske (lÁÞj. I. 389). — 2.
i Udtr.: þad er gott m. I honum. del er god Forretning at faa ham i sin
Tjæneste. -kenning (-^Eniijk) f. 1. -Mandkending-, se kenning. ~ ° 2.
('niannyj'ai]) Antropomorfisme, -kerti l-Vodl) n. 1. fortrinligt Menneske: hann
er ekkert m. — 2, Praas af et Menneske, solle Fyr. -kyn (-|i-n) n. Men-
neskeslægt, Menneskehed; fjölga mannkyninu, avle Börn. -kind l-f,Int)f. 1.
(madur) Menneske; i Nutidssprog altid nedsættende Personage, solle Menneske
dumper igennem, -hollu
eru mannhollari (jfr. At
þyki (Málshb. 72). -hral
-hringur (-hoiijgoo)
nnt<ynssaga
527
mannsæmur
— mannrola. — 2. (mannkim) Menneskeslægt, -kynssaga [-^Insarqa) f. Ver-
denshistorie. -kUr [-klaur) m. udslidt Menneske, -kostir {-kosdlg) mpl.
gode Egenskaber, Dyder, -kvi (-kvi-J f. Espalier, Kordon af Mennesker.
-kvæmd (-ar) 1-kvaimtl f., -kvæmi (-is) [-kvai ml] n. stærkt Frem-
medbesøg, Rykind, -kvæmt [-kvaiut, -kvaiml) an. ofte besøgt; hjå þeim
var mjog in., de havde altid Huset fuldt af Gæster: þar var ekki m.,
der kom kun faa. -kvöð [-kvö^] f. Udtagelse af el. Opfordring til
Folk til at deltage i et Arbejde el. en Ekspedition, -kaerleiki, -kær-
leikur [-^airlei-QI, -Ici'^I, -Uigoo, -lEÍ'koo) m. Menneskekærlighed.
-last l-n-lastl n. Dadel af Mennesker (is. iraværende), -laus [-löys) a.
1. a. blottet for Mennesker; húsið er mannlaust ; — m. kångur (i taili), Kon-
gen blottet i Skak (roi dépouillé), jfr. ber. — b. spec. uden Arbejdskraft :
hann er alveg m. — 2. (ógiít} uden Mand, ugift. — 3, a. (gæslulausi
uden Vogter, ubevogtet. — b. ubesat : mannlaust virki. -legur [-leqoo]
a. 1. menneskelig ; það er mannlegt ad breyta svo, det er menneskeligt
at handle saaledes. ~ 2. adv. -iega : a. menneskelig. — b. mandig, tappert ;
taka manntega á móli. -leikur [-Uigoo, -leikøo] ni. Menneskelighed,
menneskelig Natur, -leysa (-u, -ur) [-lEÍsa] f. 1. (dáSlaus niaður, ómenni/
Døgenigt, udueligt Menneske. - 2. (afllaus maðurj Menneske uden Kræfter.
-leysi (-is) [-lEÍsl] n. 1. (fólksfæð/ Mangel paa Folk, is. Arbejdsfolk. -
2. (mannle\'sa 1.) Drog, Døgenigt, -lera (-u, -ur) [-le ra) f., -lydda
[-lldal f. Kryster, Drog. -lif (-li f) n. Menneskeliv, -likan 1-li gan, -l:k-
anl n. 1. (mynjaslytla) Statue (forestillende et Menneske). — 2. (manns-
mynd) Menneskeskikkelse, -lyndi |-llndll n. = mannlund. -lyndur
l-llndoel a. — mannlundaður. -lirfa [-lirva] f. Døgenigt, Drog. -lyli
l-lidl, -litll n. Last. -Ijúfur (-Iju vøc) a. venlig (mod andre Mennesker).
-lund (-lYntJ f. I. itrjóslgæBi) Hjærtensgodhed ; (mannúð) Humanitet. -
2. (göfuglfnd,) Hðjsind, ædel Tænkemaade. -lunda&ur l-lvndaOøy] a.
1. (mannúðlegur) human; (brjóstgóður) hjærtensgod. - 2, (gåfuglyndur)
nobelt tænkende, höjsindet. f-læra (-u, -ur) [-laira] f. - mannlydda.
-lostur [-losdoQl m. Brøde, Misgærning, Last. -margur I-margø(>] a.
(comp. mannfleiri, superl. -flestur): 1. (sem hefur margt manna) som har
mange Folk, fulgt af mange Folk. — 2. ffjölmennur) talrig; mannmörg
samkoma. -megn [-megv] n. menneskelig Kraft, -mergö (-mer(q)5] f.
Menneskemængde, Mængde Mennesker, -merkja (-meogaj vt. skade sit
eget el. en andens Rygte (IMPisl. 158). -metnaöur |-mfhdna3øel m.
Anseelse, -miigur [-mu;(q)ogJ m. Menneskemængde, -mæling (-maiiii}k]
f. Antropometri. -níAingur [man:i'ðil]go(>l m. (mannhundur, ódrengur/
Slyngel ; fgtæpamaSur) Forbryder, -orö [man:ord] n. Rygte : hafa
óflekkað m., være uberygtet, have uplettet Ære; (Ordspr.) maBurinn
deyr, en mannorðið ekki (G].), Manden dør, men hans Rygte lever.
-orðning (-ar) [-or(ö)nii]k] f. Menneskevordelse. -orðsgóöur [-orþs-
gO'':Ö0Q, -OQS-J a. (ordsæll) som har et godt Rygte, -orðsmál [-orþsmau:/,
-o^s-l n. Sag, der angaar ens Ære. -orösmeiösl [-orþsmfiösí., -oos-]
npl. Injurier: skemmileg m., ærekrænkende Injurier, -orösþjófur [-orþs-
þjo<i:v0Q, -OQS-l m. Æreskænder, -ráö (manrau-51 npl. 1. íbanaráðl
Anslag til at faa en ryddet af Vejen: standa i mannråSum. — 2,
(Raadighed over) Folk: en til þess vantaði þó m. (ÞGjUf. 13). -raun
[-royn] f. Prove (for et Menneskes aandelige og fysiske Kræfter); is. i pi.
mannraunir. Strabadser, Farer, farlige Situationer, Livsfare; — overf.:
liggur stundum vi8 ad það sé m. að lesa slikar bækur (ÞThLfr. IV. 104).
-rlöill l-rl ðldXl m. Flok, Skare Mennesker, -ryja [-ri ja) f. sølle Skrog.
-rjettindi l-rjehdlndl] npl. Menneskerettigheder, -rjettur [-rJEhdoQl m.
Personret, -rola |-ro la] f. ussel Mandsling, sølle Skrog, -rúnar (-ru-n-
ag\ fpl. 'Menneskeruner-, "Mandruner-, Benævnelse paa en særlig Art
magiske Runer (GV. i )Apj. 1. h). -raefill |-rai vldX) m. solle Djævel,
Stakkel; Pjalt, -ræna [-raina] f. 1. Imanndómur, framtakssemi/ Mandig-
hed, Daadskraft : Aa^j mannrænu i sjer til e-s. — 2. imannleg skfnsemi)
menneskelig Forstand. — 3. fmannúdi Humanitet: (ålftirnar/ hafa þar
vetursetugrið nokkurn i'eginn, hvori sem því veldur landslag eda m. (Eimr.
XII. 24). -rænn [-raidv] a. menneskelig (ABjH. 169). -rænulaus (-raino-
löy:s) a. 1. (dáðlausi uden Handlekraft, umandig. — 2. (ómannúSlegur)
inhuman. — 3. fan sómatilHnningarí manglende Æresfølelse, -rænu-
legur [-rainøte:qoQ) a. I. (tåpmikill, dadmikiUI dygtig, kraftig. — 2.
(mannúðlegur) human ; frje:tsýnn} retsindet.
manns aldur [man saldøel m. Menneskealder: hann liili tvo manns-
aldra; - h'rir mannsaldri. for en Menneskealder siden, -andi (-andl) m.
den menneskelige Aand. -andlit |-andllt) n. Menneskeansigt, -bani [-banl)
m. Drabsmand : verða m., dræbe et Menneske, -barn (-ba(r)dvl n. Menneske-
barn, levende Sjæl : það veil hvert m., det ved alle og enhver, -bein [-btin]
n. Menneskeben. -ber [-bt r) a. nogen som et Menneske (is. om nøgne Faar
i Foraaret). -bl68 [-blo" i] n. Menneskeblod, -bragö 1-braqí, -bragþ) n.
en el. n-l, som duer el. smager af n-t; allir, sem nokkurt m. er aS. -bragur
[-braqoel m.; það er einhver m. .? honuni, han er dog et Mandfolk, han
er dog en betydelig Mand. -bróðir [-bro" iSle) m. (montari) opblæst,
pralende Person (Vf., Sch.). -búkur |-bugøg, -bu kog) m. Menneske-
krop; — pi. mannabiikar, is. om Lig af dræbte Mennesker, -efni (-Ebnl)
n. I. (efnilegur maður) lovende ung Mand. — 2. (tilvonandi eiginmaBur)
Brudgom, vordende Ægtefælle : mannsefniB milt IhennarJ. -einkunn l-EÍOg-
on, -fiijkon] f. Individualitet, -fylgja [-fllQa) f. et Menneskes Genius el.
Folgeaand (JÁÞj. I. 357). -fingur [-filjgog] m. Menneskefinger, -fótur
l-fo" dog, -fo" tog) m. Ben paa et Menneske, Menneskefod. -hamur
(-(h)a mog] m. Menneskeskikkelse, -hår |-(h)au ri n. Menneskehaar. -haus
|-(h;dy s) m. Menneskehoved, -hjarta [-f)agdal n. Menneskehjærte. -hlust
l-(h)).Ystl f. det menneskelige Øre. -hold l-(h)oltl n. Menneskekad.
-hræ (-(hlgai 1 n. dodt menneskeligt Legeme (is. som er begyndt at gaa
i Forraadnelse). -hugur (-(h)v qoo) m. .Mod, Mandighed, Mands Hjærte :
haft . . . móB og mannshug aB athuga (Kvold. I. 288). -höfuð l-(h)ö voðl
n. Menneskehoved, -hönd (-(h)öntl f. Menneskehaand.
mannsifiar [man slvjagl fpl. naturligt Slægtskab (mods. guBsifjar).
manns isira (man sisdra) f. Ister af et Menneske, -jaxl I-jays/.) m.
(pi. -ar og mannajaxlar) Kindtand af et Menneske; um hilsinn hafði hann
fesri ur mannajoxlum (EiÓILf. 66).
mann skaðabylur (man ssaðabI:log| m. livsfarlig Snestorm el. Orkan.
-skaðaöur (-sga ðaðog] a. som har lidt Mandetab: mannsköðuð strönd
(StStAndv. 111. 63). -skaeahei6i (-S3aöahei;öll f. farlig Bjærgvej.
-skaSaskyrsIa [-sgaSasQig sla] f. Indberetning om Ulykkestilfælde.
-ska6aveður [-sgaðavE:5ogl n. livsfarligt Uvejr, -skaði [-sga-öl] m.
1. (mannt/ónj Tab af Menneskeliv. — 2. (slfS, sem verBur mönnum aB
bana) Ulykke, hvorved Menneskeliv gaar tabt. - 3. Skade, Tab (i el Men-
neske): þaB er mikill m. aB honum, hans Død er et stort Tab. -skak
(-sgauk) f. = skáktafl. -skammlegur (-sgamlt qog| a. skændig: HvaB
mannskamiegt þaB reiknast må ; merkjum Krists ad falla fra (Visn. 224).
mannskapar laus (mansgabarlðy:s, -sgapar-] a. uden Mands Kraft,
uden Kræfter; udygtig, -leysi (-is) [-Ieí:si1 n. Kraflloshed, Modløshed.
-mikill (-mi;(ildi., -ml;^-] a. (karlmannlegur) mandig; (duglegur) dygtig.
mannskapsmikill (mansgafsml:gld>., -ml:^-) a. ^- mannskaparmikill.
mann skapur (gen. -s og -ar) (man sgabøg, -sgapøgl m. Ihugrekki)
Mod ; Ikarlmenska) Mandighed ; (kraftur/ Kraft ; leggja mannskap sinn å
e-n, bruge sine Kræfter imod en (svagere). -skauB (-sgoy 31 i. (n.) Døge-
nigt, -skelmir (-sQElmlgl m. Skarnsmenneske. -skemd (-sQemtl f. For-
ringelse el. Ødelæggelse af ens Ære og .Moral, Demoralisation (jfr. mann-
skemma): Er þaB bein m. aB sitja á þingi? (NK. '11, 213); Engar mann-
skemdir þurftu aB fylgja þm\ aB hann sat h/å konungssystur og talaBi viB
hana (Eimr. XVIII. 86). -skemma (-sQfm a] vt.: m. sig, ') blive daar-
ligere Menneske, forringes i moralsk Henseende, demoraliseres: Og þó
þaB (5; beltiB) sé fallegt, þá er þaB sannarlega ekki þess vert aB m. sig .i
þvi og verBa þjófur f\m þaB (EKvÝhl. 132); ') ni. sig i e-u, ødelægge sil
gode Navn og Rygte ved n-t. -skepna (-si|Ehbnal f. 1. menneskelig Skab-
ning, .Menneske: mannskepnan batnar ekki innan rifja (GFrSex 174). —
2. (mannrola, veslings maSur) Stakkel, solle Menneske.
mannskona [man skona) f. gift Kvinde.
mann skratti (man sgrahdil m. Slyngel, -skrokkur [-sgrohgøg] m.
Menneskelegeme, -skræfa (-sgraival f. 1. = mannskauB. — 2. (raggeit)
Kujon, Kryster. -skæSi (-sgaiOlj f. indec. el. (-is) n. dræbende Virk-
ning, Livsfarlighed, -skæöur [-sgai-Qogl a. farlig for Mennesker: mann-
skæB orusta, blodigt Slag; mannskætt dyr, Dyr, der er farligt for Men-
nesker, -skömm (sgom] f. I. = mannff'la. - 2. (veslings maBur) stakkels
Menneske, t-slag (-sla <7] n. Manddrab.
manns lån (man slau ni n. Laan af ot Menneske, spec. en Slags Ho-
veripligt, at stille en Mand til Arbejde paa Kongsgaarde el. lign. (LFR.
XII. 85). -lát (-lau t] n. Dødsfald. -legur [-Irqøgl a. lignende et (ordent-
ligt) Menneske, -liö (-Il il n. et Menneskes Bistand: munur er aB manns-
liBifnu), det går Forskel al have en til Hjælp, to er bedre end een. -Uf
[-li v) n. Menneskeliv, -liki (-li (jl, -li^i] n. = mannsmynd 1. -Ilkneskja
j-lihgnEsljal f. = mannlikan. -læri (-lai ril n. Menneskelaar, Mandslaar.
-mål [-mau71 n. menneskelig Tale, Menneskestemme: þar hefrBist ekki
m., man kunde ikke høre et Ord (for Stojen). -mynd (-minll f. 1. Men-
neskeskikkelse: þar var ekki m. i, det lignede ikke et Menneske, var
ganske ukendeligt. - 2. (mynd af manni) Billede af en Mand. -morS
(-mor'il n. Mord: fara meB e-B eins og m., holde noget strængt hemme-
ligt, -mðt [-mo'ill n. Tegn paa Mandighed, mandigt Væsen og Udseende ;
það er m. aB honum, han ser ud til at være en Mand, han optræder paa en
mandig og statelig Maade: efnilegur og m. aB honum mikiB (]ÁÞj. II. 456).
mannsómi (man so-mll m. Ære, Berðmmelse.
manns partakona (man spagdako:nal f.: mesta m., en ædel, hjærle-
varm Kvinde, -partamaöur (-pagdama:&øgl m.; mesti m., en ædel,
hjærtevarm Mand. -partar [-pagdagl mpl. (gode) Egenskaber; þaB eru
góBir m. i honum, han har gode Egenskaber: Hann hafBi ståra manns-
parta meB ser til hofBinglegra útláta og orlætis (JABEin. 525).
mann spell (man sbedX] n. Ødel ggelse af Menneskeliv, -spilla
[-sbld-lal vt. med dat.: m. sjer .i e-u (jfr. mannskemma sig á e-u), ned-
værdige sig til al gore n-t; — refl. mannspillast, blive fordærvet, demo-
raliseres, -spilling [-sbldliqkl f. Nedværdigelse; Demoralisation.
manns rödd [man-srötl f. (rödd manneskju) Menneskestemme ; (kart-
mannsrodd) Mandsstemme. -skSpun [-n-sgo bon, -sgo'pønl f. Menneske-
barn, -strik (-sdrl'k) n. god, ærlig Gærning, godt Stykke Arbejde: Væri
þaB nU ekki m. . . . aB styBja hann (Eimr. X. 63).
mann stangl (man-sdaul]/l n. nogle faa Mennesker (her og der): Oli
sæti virtust vera skipuB, en m. á miBju gólfi (GFrSex 151). -styrkur
(-sdlggogl m. Troppeunderstottelse (MvT. II. 59). f-stormur (-sdormøgl
m. fremstyrtende Menneskehob. -straumur (-sdroymøg] m. Menneske-
strom. -strjúpi (-sdr)U'bl, -sdrju pil m. overskaaren Menneskehals.
mannsverk (man-svEgk) n. en Mands Arbejde, hvad en Mand kan ud-
fore : þaB er ekki meira en m., det kan dog en Mand udføre.
mannsvin [man'svi-nl n. Svinebæst.
manns vit (mansvrlj n. el Menneskes Fornuft, menneskelig Fornuft.
-æBi (-ai 5ll n. Menneskevæsen, Menneskelader, -aefi (-ai vi] f. I. (manns-
Uf) Menneskeliv. — 2, det Liv, et Menneske lever : Morg er mannsæfin
og verBa longum tvennir timamir (GFrSex 57).
ntann sægur (mansai'qøg] m. Menneskemængde. *-sæmur (-sai'mogl
a. æregivende, hædrende, ærefuld : skunduBu þeir til skipsins og höfðu
n9Öfn
(Od. 268). -söfnuSur [-söbnoðoyl m. Mængde
Mennesker; gera mannsSfnuð, samle Folk sammen, -tafl I-lab/.) n. — skák-
fafl. -tak [-ta k) n. I. Byrde, som en voksen Mand kan lage op (loite):
og voru sumir (3: steinarnir) all aS því w. ad þ\mgd (ÞThFerð. I. 304). -
2. Mandemod, Kraft; það er m. i honum, han er et Mandfolk, en dygtig,
energisk Mand. -taksmaður |-la/.sma:0o9) m. dygtig Mand. -takssleinn
l-ta/.sdEÍd v) m. saa stor en Sien, som en Mand lige kan loflo. -tal [-ta /]
n. li Folketælling; Census: haia (laka) nu, holde Folketælling. — 2. An-
tal Mennesker: með spónum á nu, med saa mange Skeer som der var
Mennesker OApj. I. 197). -lalsbók l-lalsbo-:k] i. Mandlalsprolokol,
Mandtalsbog. -talsbókargjöld (-talsbo" garqöll, -bo" kar-1 npl. Mand-
talsbogsafgiftcr: nu eni : skaltur, gjaflollur, konungstmnd, logmannslollur
og mannta'.sfiskur (Sti. '^^, A. 88). -talsskrá I-lalsgrau:] f. Mandtalsliste.
-talsþing |-talsþiij k) n. Mandlalsting ; offentligt Foraarsmode i et Sogn
til Inddrivning af Skalter. -taUþinghá l-þii]k(h)au) f. Distrikt for ol Mand-
talsting, -tapan (-ar, -ir) |-ta ban, -ta pan) f., -tapi (-a, -ar) I-ta bl,
-la pil m. — manntjón. -tekinn l-trqln, -te-^Inj a. som tages af et
Menneske : heslarnir halda (fjenu) föstu . . . milli iramfåtanna, um þat
verðr þaðan manntekit (LFR. VIII. 36). -tetur (-(e doe, -lEtoo] n. =
manntötur. -tyllingur (-s) (-lldlil)go()l m. meget svag Is cl. frossen
Sne. som lige kan bære el Menneske (Arn.). -tjón l-tjo" n) n. Menneske-
tab, Tab af Menneskeliv, -tuska l-tYsga) f., -totur [-lödoQ, -Iöíoq] n.
stakkels Menneske, Stakkel.
mannúö (-ar) lman:uai f. Humanitet, Godhed, Menneskekærlighed.
mannúöar andi (man:uðaran dl] m. Humanitetsaand. -fullur [-£>-
fvd log) a. human, -leysi (-is) |-r-lFÍ:sll n. Inhumanitet, Umenneskelig-
hed, -maöur |-ma:3ogl m. human Mand. = -stefna (-e-sdfb va) f. Hu-
manisme {ÁDil9.öld 124). -tilfinning [-til flniijk] f. Humanitetsfolelse.
-þrif l-þrl:i'l npl. Udvikling af humane Folelser: Það er miklu beira til
niannúðarþnía, ad iimgangasl góðar sauðkindur (Eimr. XVIII. 173).
mannúð legur (man uOIf qoc) a. human; — adv. -lega, med Humani-
tet, humant, -leiki, -leikur (-Ici QI, -lei t,l, -Ifí goQ, -Iti kos;] m. Men-
neskevenlighed, Humanitet, -lyndur (-lindoo) a. human, menneskevenlig.
mann vaður (manvaöoQl m. Menneskeström. -val I-va7) n. udsogte
Folk; Elite; (um einnj fremragende, ypperlig Mand- hann er mesia nu,
han er en ypperlig Mand. -vandur j-vandoo) a. I. a. kræsen m. H. I.
Valg af Folk ; þella er eriill slari, og því besi að vera m. — b. kræsen
m. H. I. tilkommende Ægtemand : m/er þ\'kir hun mannvönd. — 2. van-
skelig, som udfordrer en Mand : Það er ecki manmtant að þeckja, hvað
illl er i annars fari (Vid. I. 275). — 3. an. -vant. Mangel paa Mennesker.
-veggur l-vrg oq] m. Mur af Msnneskcr, tæl Række Mennesker, -veiöi
I-vti 5l) f. a. Menneskejagt: ntannveiðar þrælasala. — b. en Kvindes ]agt
efter Mand: hun er .i mannveiðum, skinnið. -veiðilega [-vEÍðIlE:qal
adv. hensigtsmæssigt til Menneskeiagl el. ]agl efter en Mand: Veil eg ei
frumvaxia íljóð , falda sér mannveiðilegar (StSlAndv. II. 102). -vendni
l-vcndnl, -vpnll f. indec. Kræsenhed m. H . t. Mænd el. Bejlere, -vera [-vf ral
f. menneskeligt Væsen, -vilji l-vllil] m. Menneskets Vilje, -vinur [-vln-
oo] m. Menneskeven. Filantrop, -viröing [-virSiijkl f., is. i pi.. Hæder,
Ære; Persons Anseelse: 01/3 fer ekki aS mannm'rSingum, for Gud er alle
lige. -virki l-vlooil n. a. Menneskeværk, Værk af Menneskehænder; (særl.
i Forb. som:) mikiS m., et mægtigt Værk (om store og imponerende Byg-
ninger el. Ingeniorarbejder); takast .i bendur ad reisa hus eða gera önnur
nu, overlage Udforelse af Bygnings- el. Anlægsarbejder. ~ b. spec. som
Mods. til Bygninger: bus og nu á jorlinni.
mannvirkja fræði lman'vIQfjafrni:ðll f. indec. Ingeniørvidenskab.
-fræ&ingur (-s, -ar) l-frai:5il]gonl m. Ingenior. -gerð (-QerS) f. Op-
forelse af store Arbejder (Broer, Bygninger, Dæmninger osv.), större
Ingeniorarbejder. -liO 1-11-31 n. Ingeniorkorps (i en Hær).
- mann visindi [man vi slndll npl. Humaniora. ° -visir l-vislol m.
Embryo, Fosler. -vit l-vrt] n. Forstand: (Ordspr.) óbrigðulla vin fær
enginn ntaður en nu mikið (G].), ingen bedre Ven der gives at lide paa
end god Forstand; inannvitíð er ntikilsvert (vina óvaltastt (G].), god
Forstand er meget værd (den paalidcligsle Ven), -vitringur [-vi driogog.
-VI tr-1 m. klog Mand, viis Mand. -vitslaus |-vl(t)slöy si a. uden For-
sland, -vitslitill (-vl(t)sli:dldX, -li;!-] a. med ringe Forstand, uforstandig.
-vitsmafiur [-vi(l)sma:Ooel m. forstandigt Menneske, -vitsvant I-vi(t)5-
vavl, -van-Il an.: e-m er in,, del skorter en paa Forstand, en har ringe
Forstand; (Ordspr.) m. er þeim, seni margt bjalar (G].), jfr. den, som
taler meget, lænker lidt. -vjelar |-vJE lagl fpl. Menneskerænke(r): (Ord-
spr.) margar eru niannvjelar (G).), -vonska [-vonsgal f. Ondskab.
-vonskubragS [-vonsgobraq 3, -brag þl n. et slet Træk. -vænlegur
[-vainle-qocl a. 1. (mannvænn) haabefuld. — 2, adv. -lega, ædelt: Ijet
hann mig engan eyri borga, og var það mannv.rnlega og rikmannlega gjort
(EiÓILf.45). -vænn (-vaidvl a. mannvænlegur. -þekking [-þE(] iijkl
f. Menneskekundskab, -þekkjari (-a, -ar) [-þEhganl m. Menneskekender.
•þýSur (-þiöoel a. affabel, -þyrping (-þlebiljk] f. Menneskemængde,
Folkestimmel. -þjóB |-þjo" 3] f. Menneskeslægt, -þrengsli I-þrriqslij
npl., -þrðng l-þrðyrikl f. Trængsel, -þurfa 1-þvrval a. indec. -þurti
I-þVrvl) a. trængende til andre Menneskers Hjælp; bohovende (Tjænesle-)
Folk; spec. (om en Kvinde) trængende til Mandfolk, -aeta [-n:-ai da, -ai tal
t. Kannibal. -Bid |-ölll f. Menneskeperiode, -os [-S si f. Stimmel.
- man saga |ma:nsa-qa, man--| f. Roman, -sal [rnansa /, ma:n-l n.
Slavehandel: selja inansali, sælge som Slave. -salsmiSill [-salsml:Dld/.l
m. Slavehandclsmægler. '^ -skild |ma:nsgaull, man-l n. Troubadour.
man skera |ma:nsOF ra, man-l vi. klippe Manken paa en Hest. -skæri
l-si/airij npl. Saks III al klippe Hestemanker med.
528 margbrjota
manst [man-st] 2. p. sg. præs. ind. af muna.
manstæöí (ma:nsdai-5l, man--l n. den oversle Del af Hestens Hals
(del Sted, hvor Manken vokser). Manke.
man sölumaður [man söloma:Soo, ma:n-l m. Slavehandler. -sSngur
Ima:nsöyl]goo, man--] m. a. (ástakvæði) erotisk Digt. — b. spec. Indled-
ningsdigt til en enkelt rima, ofte af erotisk Indhold el. henvendt til en
Kvinde el. Kvinder I Almindelighed. = -torg [-tork] n. Slavctorv.
mánudagur [mau:noda:qoo] m. (ældre manadagur) .Mandag.
mánuSur (-aðar, -uSir) |mau:naðoe, -aSag, -oBlo] m. a. Maaned: á
hverjurn nuinuði vit/adi bann Irans, han besogte ham hver Maaned ; Irma-
ritid kemur tit einu sinni j m.inudi. Tidsskriftet udkommer een Gang om
Maaneden; hålfur mánuðnr, fjorten Dage ;' á hálfs mánadar fresti, ') hver
14. Dag; ') om en fjorten Dages Tid. — tb* bålfur niånudur sjávar eda
bilis mánadar sjår (mánadar sjór), 2 Somil (4 Somil) (ÁM. 221b, 8vo).
Manverjar [ma:nveriag, man-] mpl. Indbyggerne af Øen Man (e.
Ma
en).
Asa, man--] 'f. Kærlighedsvers. *-vjeIar I-v)f-lae] fpl.
Elskovskunster.
?mappa (möppu, moppur) [mahba, möhbo(o)l f. Mappe.
(sjår) Ha
;v. Kvind
n. Hest.
arljås, -brentta, -eldtir osv.
mar (-ar) [n
Guld ; m.irar brennu lilja
2. mar (-s, -ar) [ma:i
3. mar (-s) ln,a:r] n.
4. mar (-s) Ima:rl n.
mår (mås, máfar, mávar) (mau:r, mau:s, mautvaQ] m. (zool.) Maage
(tårus); — hoggva wáfinn dotta, nikke med Hovedet paa Grund af
Sövnighed, smaasove ; *ináfamið, Maagernes Fiskegrund 3: Hav (7Ha)l. 163).
nor n.
1. mara (moru.
) [n
m6;ro(o)l f. Ma
tredur
Ma
i\. a. flyde i eller lige under Overfladen:
m. i kafi, flyde lidt under Overfladen; nu
Bunden ; — ppr. marandi som a. (bol.)
overf. marandi flatur,
rkisle
2. mara (a og ði) (ma:ral
.Tjara uppi, flyde i Vandfladen ;
/ niidi'u kafi, flyde noget ovei
nedsænket under Vandfladen (submersus).
flad som en Pandekage, aldeles flad.
mara botnar lma:rabohdnaol mpl. se mararbotn. -hUka |-h).au:ga,
-h).au:kal f. I. Tovejr, fremkaldt ved mild Havvind, jfr. mari. - 2. (asa-
hl.'ika) stærkt Tovejr. -legur [-lE-qoQ] a. seende ud til 2. mari 1-2.
marar bakki [ma:rarbahl)ll m. = marbakki. -botn l-bohtv] m. Havels
Bund, Havbund, -geimur |-f|fi:mog] m. Havets umaadolige Dyb. -kjarni
(-o-Þ,ad ni, -^ar dm] m. marinkjarni. *-skaut [-sgöy:tl n. Havets Skod.
maraskúfur |ma:rasgu:vog! m. (Myv.) - marhálmsskúfur. -slápur
[-slau:bDg, -slau:poQl m. (Myv.) - 1. bleikja 3.
marauöur [ma:röy-ðoQ] a. ganske fri for Sne og Is.
mara þýða [ma:raþi:öa] f. = marahláka. -þykni l-þlhgnl) n. tynde,
nætlignende Skyer, hvor den blaa Himmel glimtvis ses igennem.
marbakki [marbahf)I] m. 1. (sjavarbakki) stejl Strandbred. - 2. O sjo)
stejl Brink ved Ebbens yderste Grænse el. ned i Dybet, -bendill (-ils,
-lar) [-brndid/.] m. = marmennill. -bendilsgrein |-bfndilsgrci:nl f.
Koralgren. -bendilsmifi! l-bEndllsmi:ðl] n. (jfr. marmennilssmidi) gulhvid
Kalksten (millepora polymorpha) QkP\. I. 181). -bendilstrje [-bEndllslrJE:]
n. Koraltræ. '-blæja [-blai ja] f. Havslor. -botn (-bohtv] m. mararbotn.
mar blettur |mar bkhdoo] m., -bólga (-bo'lgal f. blaa Plet, Konlusion.
MarOar [mar Oay] gen. a^f MörBur.
°marðgildra jmar-ðiilldra] f. Maarfælde, Ma
marfii |mar Bl] 1. og 3. p. sg. imp. ind. af mer]
mardypi [mardibl, -dipl] n. Havdybde.
marðskinn [mar-þsfjln] n. Maarskind.
mar dúfa [mar duva] f. en Slags Musling (pyn
-dugga [-dvg a] f. en Slags Musling (gibbula cinerea) {GB.ir5.). *-döll
(gen. -dallar) [-död/., -dadlag] f. npr. 1. digterisk. Benævnelse paa Freyja,
Kærlighedens Gudinde. - 2. (hafgýgurl Havfrue (]Hall. 165). -flatur
l-O-fla-doo, -fla-loo] a. ganske flad. -fló (-flo"] f. (zool.) Tangloppe
(gammarus"), -flójelinn (-flo"ÍF:dIn, -JE:tml a., -flölemstraBur |-flo"-
lem sdraOog] a. ædt el. beskadiget af marflær: nu gemlingsskrokkur ; is. i
Talem.: eins og marflojetinn geinlingur (br\iges om en som ikke fylder ud
i Tojet) (Arn., jfr. Myrd. 362). -flækja 1-flai (Ja, -flai-^a] f. (zool.) Me-
dusahoved (asirophylon). -flötur [-flödog, -floloi;] m. Havflade.
marg- [mark] som forsle Sammensætningsled; gentagne Gange :
segia osv. -alinn 1-g-a lin] a. mæsket: Cr.im var m. (ÞGjD. 57).
margås [mar gau si f. ~ margaes.
marg auka (mar-göyga, -öyka] vt. oge mangfoldigt, fordoble
Gange; lappe mange Gange. -beiOni [-k-bfiOnl] f. indec. Overhæng, Tryg-
len, -bioja [-blBja] vt. bede gentagne Gange, bede indsl.-endig. -bygging
l-big ii]kl f. Bygningskompleks. -bVli [-bill] n. del, at flere Donder bor
paa samme Gaard: þar var nu, der boede flore Bonder; (Ordspr.) ilt er
ad búa i m. -blessa [-blcs-al vt. velsigne tusind Gange: nu med velgerd-
um, overose med Velg.rrninger ; pp. -blcssadur spec. (pop.) som Hilsen:
komdn fvertu) margblessadur. -boraður l-bo-raöog] a. med mange Huller,
-borga [-borga] vt. betale mange Gange; ;n. sig, betale sig mange Gange,
-breytilegur [-brf.idIlF:qog. -brritl-l a. mangeartet, forskelligartet; —
adv. -lega, paa mange Maador. -brcytinn [-brridln, -brEÍ-11/il a. 1. imarg-
vislegurl forskelligartet, mangeartet. t2. (breyttlegnr, óstödugur) ustadig,
foranderlig. — 3. -- fyrirtektasamur. -brcytni (-brrihdnl] f. indec. I.
(fiSlbrcytnii Mangfoldighed, Mangeartethed. - t2- (breylileiki) Usta-
dighed, Foranderlighed, -breyttur [-brpihdosd a. mangeartet; mangesidig.
-brigsia [-brlxsla] vi. med dal.: m. e-m um e-d, bebrejde idelig, -brjðta
a) (GBárO.).
narg-
ange
margbrugðii
529
argtaka
(-brjo^ da, -br|0" ta] vt. I. I. folde mange Gange: m. dúk. — 2. brække
mange Gange: m. i s/er handlegginn. — II. pp. margbrotinn som a. 1,
lagt i mange Folder: margbrotinn dúkur. — 2. a. mange Gange brækket:
murgbrotinn handteggur. — b. (brohnn á mðrgum stöðum) brækket paa
flere Steder. —3. (flokinn) indviklet, kompliceret: margbrotinn reikningur.
— 4. kunstig, kunstfærdig : margbrotið smíðt, et kunstigt (kunstfærdigt)
Værk. -brugÖinn |-brVqöln, -brvgoin] a. jfr. bregða : 1. flettet el. snoet
mange Gange: margbrugðið reipi. — 2, (slægurj listig. -bugóttur [-bvq-
o^hdoo] a. med mange Bugtninger, -bolva [-bolvaj vi og ut. med dat. udslynge
heftige Forbandelser (imod en); pp. -böhaður, is. Í Forb. som: farðu (fari
hann) m., gid Pokker havde dig (ham), -drepinn [-drEbln, -drEpin] a.
ganske udslidt, -drægur (-draiqoo] a. dragende el. forende til forskellige
Sider, -falda [-falda) vi. !. mangedoble, multiplicere: m. tolur. - 2.
mangfoldiggore : m. skjal ; — margfaldist (vorder mangfoldige) og uppfyllið
/örðina (Dibl. 1912, Gen. 1. 28). -faldan [-faldan] f. ^ margfoldun.
-faldandi (-a. -endur) [faldandi, -Endoel m.. -faldari (-a. -ar) [-fald-
arl] m. Multiplikator, -faldlegur [-faldle qoo] a. mangfoldig ;— adv. -/ey.i,
mangfoldig : bið/a e-n margfaldlega fynrgefningar, bede en mange Gange
om Forladelse; (å margan bjttf paa mange Maader. -faldleikur [-fald-
lei-goQ, -lEÍkoQl m. Mangfoldighed, -faldur [-faldool a. mangfoldig.
«-feIdi (-is) [-ffldl] n. (mat.) Multiplum. - -feldistaia (-ffIdlsta:Ui f.
Multiplum, -feldnisröö (-ft-l(d)nlsrö:ðl f. geometrisk Progression (ÁDiSiJl.
§ 121). -fingraður [-fii)graðoel a. mangefingret. -fjöldi [-fjöldl) m. stor
Mængde, -fjolga [-fjolga] v. 1. vt. med dat. mangfoldiggore: m.e-u.— 2.
impers.: e-u margfjölgar, n-t mangfoldiggores, forøges mange Gange: fjenaBi
hefur margfjöigað hjer i svettinni á seiniistu 30 árum. -flókinn (-flougin,
-flo"V"l a. meget indviklet. -' -flÖtungur [-flö duogog, -flö t-) m. Poly-
gon, "frior [-frjo" rj a. meget frugtbar, -fróöur [-fro-'Coo) a. (marguis,
fÍölfróður) som ved meget, kundskabsrig, mangesidig, -fræöi [-fraiOl] f.
tndec. mangesidige Kundskaber. -fæØandi (-fai ðandl] a. som ernærer
mange, frugtbar: hun barði ákaft hina m. jörð (II. I. 223). -fætla'(-u, -ur)
[-faihdlal f. (70ol.) 1. en Art Skolopender (lithobius forficulatus). - 2.
trjónukrabbi. Sandkrabbe (hyas araneus). -földun [-földon) f. 1. Mang-
foldiggörelse: m. skjala. — 2. (mat.) Multiplikation. - +3. margfafd/eikur.
margfoldunar dæmi [mar kföldonardai:mll n. Multiplikationsopgavo.
-merki [-r-mfegil n. Multiplikationstegn. -stofn [-ø-sdob-vj m. Multi-
plikand. -tafia [-tab la) f. Multiplikalionstabel.
marg fÖrulI [mar kförod?,] a. vidtberejst: gera (sjerf margforult, fore-
tage mange Udflugter, være meget paa Rejse, -greinóttur [margrein-
0"hdoe) a. mangegrenet. -gotóttur [-go do"hdoo, -go t-] a. mangehullet.
-hálsóttur [mark(h)aulso"hdoo] a. med mange Höje. -háttaöur (-(h)auhd-
aöoQ] a. mangeartet, forskellig, paa mange Maader; — adv. 'lega.
-heyröur [-(h)eirðo^l a. ofte hørt. " -hending [-(h)endir)k] f. Kæderim.
-hyrna [-(h)l(r)dnal f. (bot.) -- blöÖkujuH. -hvrndur l-(h)i(r)ndoyl
a. mangehornet, -hyrningur [-(h)i(r)dningoyl m. Polvgon. -hieypa
(-U, -ur) [-(h)í.íiba, -(h)Uipa] f.. ^-hleypingur (-s, -ar) (-(h)).£Í b-
ii]goe» -(h)>.EÍ p-1 m. Revolver, -hneppa [-(h)vEhbal f. (bot.) almindelig
Kæruld (eriophorum polystachium, L.). -hrekja [-(h)or(ja, -(h)Q£tiaI vt.
gendrive mange Gange, -hrynja [-(h)olnÍ3] vi. falde ned flere Gange :
vegguTÍnn hefur marghrunið ; pp. -hruninn : må heila ófærB að ganga þar
Ínnan uni, fyrír marghrundu (et tykt Lag af) skðgarlaufi (EiÓlLf. 75).
-hæfinn (•(h)ai vin) a. mangeartet (ÞÞór. 248). -hæfur [-(h)ai voo| a.
mangesidig. -höfÖÍ [-(h)öv5l, -(h)Öböll m. Væsen med mange Hoveder.
margiigur [mar rji qog] f. Havfrue.
marginda legur [mar gindalE:qoo] a. smigrende (BH.). -læti (-lai:dl,
-lairtl) npl. ~ margindi.
tnargindi (marQindll npl. (smjaður) Smiger (BH.); Komplimenter: ei
hafa þeir géð á margindum né nipurtigri kurteisi (Odds. II. 2, 187).
marg yröur [marglröoel a- meget talende, som bruger mange Ord.
-ftreka [-i trega, -Ítrtka] vt. gentage mange Gange; pp. -ítrekaður. -kynj-
aÖur [mar (k)Vnjaöoel a. mangeartet, -klifa |mar-kll-va] vi.: m. á e-u,
') fendurtaka oft) gentage n-t flere Gange; *) m. ,í e-u viB e-n, over-
hænge en med Bonner om n-t. -klofinn [-klovln] a. mangedelt. -kunn-
andi l-kYn ardi] a., -kunnugur [-UYnoqog] a. 1. (fjölfrSBur) som ved
meget, som forstaar sig paa mange Ting. — 2. (fjölkunnugur) trolddoms-
kyndig, -kunnur [-kvn-oo] a. vidt bekendt. -kvísIaCur [-kvislaöoel a.,
•kvíslöttur [-kvislo"hdoQ] a. mangegrenet, med mange Forgreninger.
-kvaetnt (-kvaifit, -kvaimt] an. tit besogt : þar uar m., der kom mange.
-kvæni (-is) |-kvai ni] n. fjÖIkvæni. -lakkaður [marglahgaDoQ] a.
forseglet med mange Segl. -látur [-laudøQ, -lautogl a. (jfr. marg/æti) 1.
(sem gefur sig aS mðrgu) som finder paa, giver sig af med mange Ting,
mangesidig. — 2. a. (laus i rásinni) ustadig, vægelsindet: (Ordspr.) mis-
trúaB er warglátum manni (SchMá!.), Vægelsind skaber Mistro. — b,
Oauslátur) løsagtig. — 3. (tildurgjarn) glimresyg. ~ t*. a. (glettinn,
gåskafuilur) overgiven, kaad. — b. (glaBur) glad (BH.). — 5. (uing/'arn-
tegur, kurteis) venlig, affabel, hoflig (BH.), -lega [-Itqa] adv. paa mange
Maader. -1ei6ur [-IeÍöoö) a.: m. á e-u, led og ked af noget, t'lciki
[-leiQl, -lei^l] m. god Forstaaelse; venskabeligt Forhold. ^ -leitur
j-UidøQ, -leitøQ] a. med mange Ansigter. -Ii6a6ur [-llöaðog] a. 1.
som har en talrig Hær el. mange Tjænestefolk. — 2. mangeleddet:
margUBaB dæmi. -liöi (-a, -ar) [-Iröl] m. Torsk med en Krumning paa
den bageste Del af Ryggen, mellem Halen og Gattet. Den. som fanger
en saadan, skal for Fremtiden fiske heldigt ifolge Folketroen (Vf.).
-lyrdi 1-llndl] n. a. Flersindethed, Spallethed : Það má nú svo aB orBi
kveBa, aB allir eiginleikar ætiarinnar eigi ítök i Snorra, cg stuBli aB m.
hans (SNordSnSt. 61). — b. Ustadighed: //efri höfum uér lengi ... kapp
i prætum, kif og m. (IGuöm. Í Safn V. 3, 81). -lyndur (-lindoo] a.
flersindet, spaltet. -litaÖur [-li daðoo, -li t-) a. — marglitur.
marglitta (-u, -ur) [margllhda] f. (zool.) Vandmand (aurelia aurita).
marg litur [marglldog, -lltogl a. mangefarvet, broget. -Ijúga l-l)u:(q)a]
vt. med dat. lyve stærkt: þú marglýgur því! det er Løgn i din Hals!
-lofa 1-lova] vt. 1. med (dobbelt) Dativ el. med en objektiv Sætning: love
gentagne Gange: þú hefur marglofaB (m/er) þvi; þú hefur marghfað aB
gera það. — 2. med acc: m. e-n, rose en mange Gange.
marglot (-s, pi. ds.) [mar glot] n. (Vf.) = marglitta.
marg læti (-is) [marglaidl, -laiti] n. 1. a. (þaB að gefa sig vid mörgu)
Versabilitet, det at give sig af med mange Ting, Mangesidighed. — b.
Mangfoldighed : og hvaBa meining er meB öllit þessu m. náttúrunnar
(Eimr. XVI. 96). — c. Overflodighed : þessu mætti Sfara því, aB slikt séu
hin mestu marglæti aB taka fram (ganske overflødigt at fremhæve) nii å
þessum aldamótum (Eimr. VIII. 127). - 2. a. (åstoBuglyndi) Ustadighed,
Vankelmodighed. — b. f/auslæti) Løsagtighed. — 3. a. (tildurgirni) Pragt-
syge, Glimresyge. — b. Snobberi: sótt hafBi hann konúng um at stofan
héti FriBreksgáfa; þótti sumum þat m. (EspS. 176). — 4. (gaski) Overgiven-
hed. — 5. a. (kurteisi) Hoflighed, Omgængelighed, affabelt Væsen. - b. ffledu-
læti) Smiger, elskværdige Lader (ÁM. 226b, 8vo). -mail [-maudX) a., -mál-
ugur [-mau loqoo] a. snakkesalig; vidtløftig, -menni (-is) [-men l] n. coll.,
-mennismúgur [-m£nlsmu:(q)øQ] m. Mængde, Mængde Folk. -mennur
[-men øq] a. ledsaget af el. bestaaende af mange Mennesker: n. marg-
ment. mange Mennesker, .Mængde Mennesker: þar varm, -myndaður
[-mlndaðooja. mangeformet. -minna [-mlna] vt.ogvi.: m. (e-n) áe-8,eúvíATe
(en) ofte om n-t. -múgur [-mu (q)oQl m. — margmenni. -mælgi (-mailQl]
f. indec. Snaksomhed, Snakkesalighed, Snakkesyge. -mælgislegur [-mailQ-
lsIe;qøQ) a. vidtløftig: margmætgisleg ræBa. -mæli [-mai 11] n. =: marg-
mælgi. -mæltur [-maiXdoQ] a. 1. (orBmargur) vidtløftig, som bruger
mange Ord. — 2. ofte sagt: það er margmælt, det er ofte blevet sagt.
-negldur (-neqldoQ] a. sammenföjet med mange Som. t*nenninn
[-ncnln] a. driftig, -nýtur (-ni dog, -ni toQ] a. meget nyttig, ofte til Gavn.
-oft [-oftj adv. meget ofte. -6rar [-O" rao] mpl. vidtløftig Snak: m. um
e-B. -orður j-oroog] a. a. som bruger mange Ord: (Ordspr.) m. h/ýtur
margt aB vita eBa margt aB Ijúga (G].), den, der taler meget, niaa vide
meget eller lyve meget. — b. vidtløftig : margorB frásaga, vidtløftig
Fortælling, -prettóttur (-k-prehdo"hdoe] a. bedraqersk, durkdreven.
-rá6ugur [-g-rauoøgoQ] a. som finder paa mange Raad, snu, snedig,
listig, -reftur [-refdoø) a. med mange Lægter, -reyna [-reina] vt. 1.
(reyna oft, leitast oft viB) prøve gentagne Gange. — 2. fkomast oft aB
raun um) komme ofte til Overbevisning om. — 3. pp. margreyndur, ofte
prøvet: þaB er margreynt. Erfaringen har ofte vist (det), -rengja [-rtiijija]
vt. bestride ofte: Þeir margtengdu þessa sðgusögn (Eimr. XII. 45 — 46).
Margrjet (-ar, -ar) (margrJE t| f. npr. Margrete.
marg rjufa {mar grjuva] vt. bryde gentagne Gange : þótt konungur
margr\'fi sáítmálann (EArRétt. 74); — pp. margrofinn. -ræ6a [-rai Öa)
vt. drøfte mange Gange, -ræöinn [-rai Ðln) a. som taler meget og livligt.
margrænn [margraidv) a. sogron.
marg saga [mar ksa qa) adv.: verBa m. (um e-B), indvikle sig i stærke Mod-
sigelser (ang. n-t). -samhent [-saii(h)Evt, -(h)entl an. (metr.) med mange
enslydende Rimstavelser, -samlega [-samleqa] adv. = margfatdlega, se
margfaldur. -samtengdur [-samtPindøQ) a. farenet paa mange Maader.
-samtvínnaöur [•samtvinaðoQ) a. dannet af mange Traade. -sanna&ur
[-san aSøg] a. ofte bevist, som har vist sig gentagne Gange, -saxaður
l-saxsaOøo] a. med en Mængde Revner el. Sprækker, -sekur (-segoe.
-SE-koQ] a. mange Gange skyldig: m. um cB. -settur [-sEhdøQ] a.
flerdobbelt, stillet i mange Rækker: margsett bæ/aröB (F>ThLÝs. I. 237);
margsettar IjósaraBir til beggja hliBa (JÁÞj. I. 32). ° -sinnin [-sin -
In] adv., -sinnis [-slnls] adv., -sinnum (-slnoml adv. (pop.) ofte, gen-
tagne Gange, -skifta [-sQifda] vt. med dat. 1. dele i mange Dele: m. e-u;
— refl.; jurri^ ... margskiftist neBst (PThLýs. II. 64). — 2. (skifta oft)
dele ofte. -skiftinn [-sQlfdln] a. som blander sig i mange Ting. -skiftur
[-sgifdoel a. I. (skiftur Í marga hluti) mangedell. — 2. (i morgum kvisl-
um) vidtforgrenet. — 3. (margskonar) mangeartet.
margskyns |marks^lns, maQs-] adv. ^ margskonar.
margskitinn (marksgi din, -sQItln) a. meget beskidt.
margskonar [markskonaQ, maQs-] adv. mange Slags, forskellig.
marg skrokka [mar ksgrohga} a. indec, -skrokkur [-sgrohgod a.
med mange Legemer, -slunginn [-slui3qinl a. = margbrugðinn.
-slægur (-slai qøg] a. margbrugfiinn 2. -smugull [-smY qød/.) a. (egl.
som kryber ind mange Steder) som undersøger mange Ting et. fra mange
Sider; nojagtig, subtil. -snjáÖur [-snjauoøo) a. luvslidt, -snotur [-sno d-
OQ, -sno tøQl a. særdeles kon. -sólaSur ]-so'' laöoo) a. 1. (oft sålaBur)
mange Gange forsaalet. — 2. (meB margfalda såla) med Saaler bestaaende
af flere Lag (JÁÞj. I. 132). -sollinn [-sodllnl a. voldsomt svulmende.
-spakur [-sba-goQ, -sbakøg] a. meget klog. -spår [-sbaur] a. meget
forudseende, -sprunginn (-sbruijijln) a.fuld af Sprækker, -stafiar [-sdaö-
ag] adv. mange Steds. -staÖið (-sda ölfl} I. sup.: þaB hefur m. Í b/oBun-
um. det har staaet flere Gange i Avisen. — t2. adv. gentagne Gange (E].).
-stjarna [-sdja(r)dnal f. mangfoldig Stjærne. -strendingur (-s. -ar)
(-sdrÉndiijgøel m. Prisme, -strendur [-sdrendogl a. mangekantet, -stúta
[-sdu-da, -sduta] vt. a. med acc; m. sig, hælde Snustobak Gang paa Gang
op i Næsen, jfr. stúta. — b. med dat. dræbe mange Gange, -svei [-svei]
interj. Fy ! (mange Gange): margsve\' honum ' (MStVin. 26). -sverja [-svErjaj
vt. sværge (forsikre) gentagne Gange, -taka [-ta ga, -taka] vt. 1. (taka oft)
tage mange Gange. — 2. (endurtaka oft) gentage mange Gange. — 3. pp.
67
margtáknóttur 530
marfftekinn. ofte taget ; ofte gentaget. "-táknÓttur [-tauhgno^hdøQl a.
som forstaar sig paa mange Tegn fomspAr emn og maður m. | Mopsos
(GTh. '95, 207). -tala [-tala] vi. 1. tale flere Gange: hann hefur margtalaB
um það. — 2. pp. -lalaður: a. som bruger mange Ord, som taler meget:
honum varð margtahð um það, han talte meget derom : (Ordspr.) marg-
töluðum er minnisvant (Málshb. 227), jfr. Logneren sUal have en lang
Hukommelse. — b. m.inge Gange gentaget: (Ordspr.) minnÍsstæB eru
margtöluð orð (G3.)i gentagne Ord glemmes ikke snart- -tíöur [-tiOogl a.
hyppig: sem margtttt er, som det saa ofte hænder, -tyggja [-tl(/ a] vt.
tygge mange Gange, tygge Drov paa; — overf.: m. e-ð t e-n, gentage det
samme overfor en den ene Gang efter den anden; — pp. margtugginn,
drøvtygget, forslidt, -tindóttur (-llndo^hdog] a. med mange Tinder.
-tvinnaður (-tvlnaBoQ] a. a. mange Gange snoet : m. þráður. — b.
overf. kompliceret, indviklet: tekinn svona i margtvinnuðum þjófnaði
(Myrd. 371); margtvinnuð btóts\Tði, Banden og Lynen. -tækur [-taigoo,
-taikoel a. mangesidig, af omfattende Virkomhed. -tofrandi [-tövrandl] a.
fortryllende paa mange Maader. -úldinn Imarguldl/i] a. pilraadden.
margulur ImargVlool a- skidengul (som en Kontusion) (ÓDavSk. 96).
margur (mörg, margt, comp. fleiri, superl. flestur) [margoe, mörk,
mae*t; fleiirl, flesdoe] a. I. I. mangen: (Ordspr.) margar hendur vinna
ijett verk (G}.), mange Hænder gör snar Gærning. — 2. coll. a. baade
som subst. og adj.: m. maður, mangen en Mand, mange Mennesker. — b.
n. margt, mange Ting, meget: margt er smått i uetling manns; — margt
manna, mange Folk; h/er er margt um manninn, her er der mange Men-
nesker; tala margt, snakke meget; þar höfðu ekki vend tekin gros i margt
år (i mange Aar) (]HalL 256); /' mörgu, i mange Ting, i mange Hense-
ender; það er svo margt Í mörgu, der er ikke saa lidt Sandhed Í meget
af hvad der siges; spyrja margs, spörge om mange Ting; margs vitandi,
som ved mange Ting; {OrdspT.) så, sem hefur margt i sinni, fel/ur margt ur
minni, hvo der haver mangt i Hovedet inde, ganger mangt af Minde; margt
kann i morgu að verða (G].), i mangt er der mange Muligheder; jeg segi
nu ekki margt, selvfolgelig! — c. n. margt i Bet. forskelligt (baade godt og
ondt), spec. adskilligt misligt: så hefur nu brallað margt; — brugdinn var
hann við kvennafar, og til margs þótti hann búinn (man mente han var i
Stand til omtrent hvadsomhelsi) (BrJNaf. 143); vera til margs ms, kunde
finde paa meget. — 3. forskellig: Mörg er mannsæfin og kynlegt þetta
hversdagslíf, sem vér lifum (GFrÓI. 88). ~ II. venskabelig (mods. får): ekki
var margt með þeim, det var ikke noget godt Forhold mellem dem. — III.
som subst. Mængde, kun i Udtr.: enginn må við margnum, een Mand for-
maar ikke noget mod mange, for Overmagt maa alle vige, jfr. mange Hunde
er Harens Dod. - IV. 1. comp. fleiri, flere, talrigere: /. menn, þeir eru
f. — 2. n. fieira: a. mere, flere Ting: hann sagði mjer fieira; (Ordspr.)
fieira veit så fieira reynir, meget ved hvo mangt prover; og fieira (ofl.),
med mere (m. m.). — b. mere hjærtelig, venlig; áður var hålfkalt á milli
þeirra, en nú er orðið fieira með þeini (nu er Forholdet imellem dem
blevet venligere). — III. superl. flestur: ■«, um flest, i fleste Hens-
eender; / flestu ertu eins, du ligner altid dig selv; flestir, de fleste; flest-
allir, flestir allir, de fleste, næsten alle; flestalt fólkið, de fleste af Folkene.
-- b. med Bibet. af alle: flestir kjósa f\'rðar Hf, sit Liv har de fleste kær.
marg víða (mar gvitSa] adv. (— mjög víða) paa særdeles mange Steder;
fhingað og þangað) hist og her. -vis (-vis] a. 1. (margfróður) erfaren i
mange Ting, vidende om meget, som faar Efterretning om mange Ting.
— 2. (fjölkunnugur) kyndig Í Trolddom. - 3. (kænn) forslagen, snedig, snu.
— 4. (m argvis I eg ur) mangeartet, forskellig. — 5. Þjer eruð si'o sem m.
til þess, jeg tvivler saamænd ikke om, at De vil gore det (ThTh. 81), jfr.
vis. -visi [-vi si) f. indec. 1. (það að vera margfróður) Erfarenhed i el.
Viden Besked med mange Ting; encyclopædiske Kundskaber: m. sumra
bókavarða er orBlögð, en þeir rista ekki allir djúpt. — 2. fgaldrakunnátta)
magiske Kundskaber. — 3. fkænska) Forslagenhed, Snedighed, Snuhed.
— 4. (margvislciki) Mangeartethed, Mangesidighed, Forskellighed, -vís-
legur (-visleqool a. nnngeartet ; mangesidig ; forskellig ; — adv. -legæ,
paa mange Maader. -vlsleiki, -visleikur [-vís1eí-(jI, -Ici-^i, -leigoQ,
-leikøol m. =^ margvisi 4. -vitur (-vi doQ, -vitog] a. med flersidige
Kundskaber: (Ordspr.) margvilnr mæla fátt (GJ.), meget viis ej meget
taler, -þakka [-k-þahga] vt. takke gentagne Gange. -þátiaÖur [-þauhd-
aOoe) a. vidtforgrenet, -þektur (-þexdoQ) a. almindelig bekendt, -þiáður
(-þÍau'Dog] a. som har lidt el. dojet meget. -þóftaÖur [■þo'^hdaðool a.
med mange Rorbænke. -þráOur (-þrauöoQ] a., •þreyÖur [-þrei öoy] a.
meget attraaet. -þvældur (-þvaildoG] a. 1. krøllet, forslidt: margþvældir
seðlar (Eimr. X. 33). - 2. meget dreven, meget verseret i n-t : m. i alls
konar verslunarstörfum. -þaettur [-þaihdoel a. !• flettet af mange Traade
el. Snore: m. kaSall; — margþættum járnvír (EÍmr. V. 211). — 2. mange-
sidig : hefði oss liklega ekki þótt ofsagt af svo margþættum og mikilhæf-
um manni (Eimr. XV. 22). - 3. (flåkinn) indviklet: HegningarákvæSi
Grágásar segir hann séu svo margþætt og strSng (Eimr. XVIH. 75).
margaes (mar-Qai-s) f. (zool.) Knortegaas (anser torquatus).
mar hálmsskúfur [ma:v?(h).iuimsgu:vøQ) m. Dusk al niarhAlmur. -halm-
ur (-(h)auImÐc] m. (bol.) 1. Bændeltang (zosiera marina). - +2. (Af.) -
lófótur. -hn^till (maQ (h)vidid?., -(h)vit-) m. (zool.) en arktisk Ulkofisk
(cotlunculus microps). -hnúíur |-(h)vu-døg, -(h)vu tog] m. (zool.) Ulk
(cottus scorpius). ° -hoppa (ma:Q(h)ohba] vi. voltigere {]s}s.)-
Mari (-a, -ar) (ma:rll m. npr. Dim. af Marino, Marius og Navne, der
ender paa -mnr, f. Eks, Ingimar, Valdimar, jfr. Ingi og Vatdi.
I. mari (-a, -ar) (ma:rl] m. 1. (rúmstuðull) Sengestolpe: (Eimr. XII.
97). — 2. a. en Bjælke, der bruges som Underlag til en Hylde. — b.
(jotubåixd) Tvarslaa, anbragt tvsrs over Krybben til Stotte for denne (Arn.).
ri (-a) (marrl) m
marahláka. ~ 3.
lig tykke Skydan
nses for at bebude Regn
3. mari (-a) [ma:ril
Mari (-
ikke
1. mild, sydlig Vind om Vinteren (Arn., Rang.),
a. = mariutåsa. — b. sammenhængende, men
lelser, hvorigennem Solen gærne kan skimtes;
það er m. Í loftinu (Breiðd.), jfr. vestanmari,
(bot.) Tusindblad (myriophyllum).
Ma
Maria (-u,
I.?rM litla ^ i
AI. mey, den hellige ]o
•) Imau:rll
ur) [ma:rija] f. npr. Ma
marias lma:riJ3sl m. Mariage (Kortspil).
mari atla, -átla (-ötlu, -Ötlur) [mau:rijahdla, -auhdla] t. marluerla.
marikjarni [ma:rltiar dnl, -^,ád ni] m., márikjarni (mau:rl§ardnl,
-^ddnl] m., marikjarni lma:rlf,ardnl, -^adnl] m., marinkiarnt [m.a:rln-
tjardnl, -iiadnl) m. no. Butare (aiaria esculenta f. pinnata).
marinn |ma:rln) pp. af merja.
máriprompa (-u, -ur) (mau:rIpro.it ba, -prom pa] f. (vulg.) = margæs.
máriskur Imau:rlsgoo] a. maurisk.
Mariu bæn [ma:rijobai:nl f. Ave Maria, -erla [-erdla. ma:rÍfrdUl f.
(zool.) hvid Vipstjært (motacilla alba) (GrFugl.). -fiskur (ma:riioflsgoø] m.
1. den förste Fisk, som en fanger (Sch.). — 2. (Rang.) = holufiskur. -gier
[-gle:r] n. Marienglas. -grås [-gra:s] n. (bot.) is. i pi. -gros, en Lavart
(cetraria nivalis, L.). -húfa [-hu:(v)a] f. den forreste, tærnede Del af en
Faaremave (Vf.). -hæna (-hai:na] f. (zool.) Mariehone (coccinella septem-
punctata). -kanna [-kan:a] f. (SI.) ^ holurt. -kjarni [-^ad ni, -^ar dnl]
m. no. Butare (aiaria esculenta f. pinnala). -lamb [-lamp] n.: Martu-
og FjetursWmb, Lam, som fodres for Præsten ifølge Servitut paa enkelte
Gaarde, fra den katolske Tid (som Navnet viser oprindelig Votivgave til
den hellige Jomfru og St. Peter); denne Form for Præsieindtægter er nu af-
skaffet, -lykill I-ll:(ildi.. -ll:4-| m. (bot.) rank Kodriver (primula stricta).
-messa [-mes:a] f. I. (boðunardagur Martu) Mariæ Bebudelsesdag, Fruedag
(25. Marts): M. hin /frr/, Mariæ Himmelfartsdag (15. August); M. hin síðan.
Mariæ Fødsel (8. September). - 2. Dag, da man ikke kan komme paa
Soen, Landliggedag (Vesfm.). -rokkur [-rohgoQ] m. Marierok. Stjærnebil-
ledet Cassiopea. -stakkur [-sdahgoo] m. (bot.) Lovefod (aichemiUa filicaulis).
-svuitta [-svVv da, -svYn ta] f. (VÍ.) - kerlingarsvunta. -tåsa [-tau:sa]
f. hvide, spredte Skyer (lignende fint fordelt Uld) saa at den blaa Himmel
ses pletvis; saa siger Folk, at den hellige Jomfru breder sin Uld fil Törrin^:
hun Maria er ad breida ullina sina. -veöur [-ve:5oo] n. smukt Vejr (EOl.
Kv. 166). -vendlingur [-v&ndiiogoo] m. (bot.) fin Ensian (gentiana ten-
ella), -vondur l-vondog] m. (bot.) bredbægret Ensian (gentiana campestris
islandica). -vöttur |-vohdøQ] m. (bot.) en Art Lovefod (alchemilla faero-
ensis). -þang [-þauij k] n. -^ brimsol. -þykni [-þlhgnl] n. — maríutása.
marjas Imarijas] m. = marias.
márjatla (-ötlu, -ötlur) [mau:rjahdta, -uhdlo(Q)] f. — mariuerla.
marjetinn [marjedln, -jetln] a. fortæret el. ødelagt af Smaadyr Í
Havet (Kip. V. 120).
mark (-s, mork) [mag k, moQ'k] n. I. 1. a. Grænsemærke (Sten, Höj el.
lign.). — b. i pi. mork: (land amerki) Grænse, \ít. takmark: skurðurinn er graf-
inn á mörkum millibæjanna. — 2. fhafnarmark) {\)L) við erum komnir á morkin,
vi (3: Skibet) er kommet til det Sted paa Soen, hvor man kan begynde at sigte
efter Havnemærkerne, som fra Skibet under Indsejlingen skal ses i en lige
Linje: viB erum komnir á mörkin útskæld (innskæld), vi befinder os udenfor
(indenfor) Forlængelserne af den lige Linje, som tænkes draget mellem de
to Havnemærker. — 3, a. Skydeskive, Maal : skjóta til marks, skyde til
Maals: ?sk;óta yfir inarkid, skyde forbi, overf, skyde over Maalet. — b.
overf.: stundum er of mjög miBaB til marks hjá honum. Fremstillingen er
til Tider noget for søgt hos ham (Eimr. IV. 204). - c. Maal, Formaal :
stefna aS því marki, gaa mod det Maal; m. og mid fjetagsins. Selskabets
Formaal. — II. Mærke, Tegn (som Særkende for Ejendom), Bomærke:
1. hann er með því markinu brendur, (egl. han er brændt med det Bo-
mærke:) det er ham i Kodet baaret, han er af .Naturen tilbojelig til n-t;
ég er raunai' með liku marki brenndur (PGiD. 74); e-r er meB sama
markinu brendur, en er af samme Slags. — 2. spec. Mærke i Øren :
fjårmark, hrossamark, jfr. markaskrå ; — eiga m. saman, have samme
Øremærke: bregda til marks, lave et foreløbigt Mærke Í et Faars Øren
(Arn.); leggjast å markid, forfølge Mærket, siges om Ræven, som ofte
menes at angribe Faar med samme Øremærke; Oremærkerne deles Í yfir-
mork, Mærkbr paa Ørespidsen, og undirntörk (undirbcnjar). Mærker under
disse. I Afb. findes de vigtigste Typer angivne ; se Íovrigt en Afhandling
herom af Björn Bjarnarson i Bun. 32, 90 ff. med tilhørende Afbildninger.
— III. overf. 1. a. Mærke, Tegn: jeg skal segja þjer til marks um þaB
(som Tegn derpaa, til Bevis derfor); hafBu þaO til marks, að . . ., lad det
være dig et Tegn, at ... — b. taka m. .i e-u, lægge Mærke til n-t; lægge
Vægt paa n-l; tillægge n-t Betydning: taka m. á draumum, tro paa
DrÖmme; Hann kvað litiS m. hafa verið aS þvi, han sagde at det havde
ikke været noget særligt (]ÁÞj. I. 124); er miklu minna mark að honum
(3: dalnum), den er langt fra saa betydelig (ÞThLfr. IV. 62). - c. ad
marki, aS morkum, væsentlig, i höj Grad, til Gavns, saa detforslaar; t6k
þá L. ad s.vra fyrst ad marki (eftertrykkelig) (lÁÞj. 1. 584); þess vegna
skulum viB hefna okkar .i honum og það aB marki (saa det forslaar) (And. I .
51); svo aB marki sé, saaledes at det kan mærkes, saaledes at man er sikker
og vis derpaa (HermJDr. 161); þ.i htressa tekr at marki (LFR. III. 140);
mundi hafa aukiB afl ... Noregs aB morkum (Eimr. I. 9). — d. gefa (el.
låta, leggja) e-B af morkum, give, yde n-t (som Bidrag): en þó var þaB
drjiigast og mest, sem Sigfiis let af mörkum (ÞGjUf. 60). - 2. (pop.)
þetta er ekki m., det gælder ikke (ifr. ómark). — IV, (peningar) i Mønt-
va!Søn: a. en Mark (16 Skilling). — b. Mark, Reichsmark.
narba
531
marka (a) [mao ga] vt. og v. impers. I. 1. tegne Omridset af. afridse: m.
grundvöll undir hús. — 2. afsætte, afstiUUe : m. stað skips á uppdrætti, udsætte
et Skibs Plads i Kortet; m. sla3 á landabrjef, afsætte et Sted paa et Kort;
Sýni'egt var, ad andvidri hðfðu markað myndina å stofuþilinu — mann-
inn sem myndin rar af (GFrSex 98); — overf.: m/er er ekki markaður bås,
(egl. ingen Daas er afsluJtUen for mig), for mig er der ingen Grænser
afstukne, 3: jeg kan færdes hvor jeg vil. — 3. impers.: markar fyn'r e-u,
') n-t skimtes el. mærkes: ^'nr efri hjaUanum markar sumstaðar t hlíð-
unum (ÞThLýs. II. 304); ^) der ses Spor af n-t: markar þar enn i dag
fyrir hingardi (JÁÞj. 1. 474); Það bafði veríð suo hvast efti'r fljótinu, að
óvfða markaði fyrír (saas der Spor efter) skíðunum (HermJDr. 84); það
markar ekki spor, Fodtrinnene efterlader ikke noget Spor (i Sneen). — II.
mærke, sætte Mærke paa n-t: 1. mærke som sin Ejendom; — spec. ni. kind,
mærke et Faar (paa Ørene); "i. s/er e-ð, forsyne n-t med sit Mærke; m.
undir sama mark, mærke med samme Øremærke; :n. iindir mark e-s,
mærke med ens Øremærke; m. upp - uppmarka. — 2. mærke ved et Mærke,
Emblem: m. hjålma stna ; — skjöldur hans var markaður med Ijóni, han
førte en Love som Vaaben i sit Skjold- m. trje til hÖggs, mærke, udvise
(et Træ til Fældning). — 3. male, tegne: A'ii markar Saga á minnisspjöld,
nu optegner Saga paa sine Mindetavler (StgrTh.). — III. a. overf. lægge
Mærke til; tillægge Betydning: þú getur gert hvað sem þjer sýnist, enþað
skaltu m., að svo fer sem jeg segi; — e-ð er að m., n-t er værd at lægne
Mærke til, n-t er af Betydning; það er ekkert ad m., det har intet at sige;
það er ekki ad m. hann (el. hvad hann segir), man kan ikke lægge nogen
Vægt paa hvad han siger (^: det er ikke til at stole paa); m. drauma, tro
paa Drömme: það er vist minna ad m. bennar ord. hendes Ord har ikke
megen Vægt, betyder ikke meget (ÞGjOs. 10). — b. slutte: af þvi må m.
hraustleik hans, deraf kan man slutte sig til hans Styrke, deraf kan man
se, hvor stærk han var; (Ordspr.) af wjer m. jeg margan (SchMal.), af
mig selv slutter jeg mig til, hvorledes andre er; fengi skal manninn m.,
det varer længe inden man kender ens Indre (GFrSex 152).
markabök [maQgabo>':kl f. - markaskrá.
markaCarstöð [maegaöaosdö:^) í. Markedsplads.
markaöshaldart (-a, -ar) [ma9gaös(h)al dan] m. Markedshoider.
markaður (-ar og -s, -ír) [maogaðool m. a. Marked: halda markað,
holde Marked; brossa-m. - b. Marked, Mulighed for Afsætning: .í Spáni
er gódur m. fyrir islenskan saltfisk.
marka tisti [maggalls dr] m. — markaskrá. -möt [-mo":t] npl. Mark-
ske!, Grænse: Uomid er nú á m., | á morgun skal ég deyja (M^J. III. 241).
markan (-ar. -ir) [mao gan] f. ^- mörkun.
markar ImaQ-gagl gen. af mÖrk.
tnarka skrå [mangasgrau:] f. Mærkeliste, Fortegnelse over Øremærker
paa (Heste og) Faar. -skurður [-sgYrÖoo] m. Grænsegroft, -steinn
I-sdeidv] m. -- marksteinn. '-svið [svv.ð] n. Maal : ÞÚ, sem hmita bledur
stcini I hæsta Hfs þins m. (M"J. HI. 169). -tafla (-tab la] f. - markaskrá.
-vegur l-ve:qÐg] m. Markskel: hér eg stend å markavegi (M]. V. 246).
markbakki [maokbahgi] m. Maal, Skydeskive (LFR. I. kxÍv). -eig-
andi (-g-dqandl) m. Ejer af et Øremærke, -eldur [-eldoo] m. Signalild.
^marketfa (-u, -ur) [mao-^ehda] f. (zool.) Marekat.
markfluga [markflv-qal f. en Slags Musling (clione limasina) (GBárö.).
t-garÖur (may garöool m. Grænsehegn, -glöggur l-glög og) a. som
har god Forstand paa Øremærker : låta markgtögga menn kanna f/ed
(Stj. '92, B. 150). -greifafrú l-grEÍvafru:] f. Markgreuinde, Marquise.
-greifi [-grei vi) m. Markgreve, Marquis. ^ -hamar [mag k(h)a-maQ] m.
Mærkehammer (7s]s.). -hiein [-(h)?.ei n] f. Grænsesten, Mærkesten.
tmarkili (-a, -ar) (may fti li] m. makríH.
mark jam (mao-giau(r)dvl n. Mærkejærn. -kalinn [mao'kalln) a. hvis
Øremærke er odelagt ved Frost: Markkalid og mýjetid f/e (Stj. '99, B.
111). t-Iand (manglantj n. Skovland. -laus [-loys] a. 1. uden Mærke,
spec. uden Øremærke: m. saudur, m. hestur. — 2. overf. intetsigende:
marklaust hjal. -leysa (-u) (-Itisa) f. a. Vrovl, meningslos Tale : bid/a hann
ad taka alt tal þeirra ádur um kvöldid sem markleysu (^TrL. 99-100).
b. (óverulegur hlutur) Ubetydelighed, noget, som er uden Betydning.
-leys' (-is) [-Irisl] n. Mangel paa Mærke; — spec. Mangel paa Ore-
mærker, -lióst l-ljo-st] an. saa lyst, at man kan skelne Øremærkerne:
Þegar m. er ordid rjcttardag, skal byr/a ad r/ctta (Stj. *92, B. 149). -miO
[-m\d] n. Maal. Formaal.
marknaöur {-ar, -ir) [mangnaðop] m. - marka&ur.
mark or6 (mag gor^l n. (i leik osfr.) Slikord (i et Skuespil osv.).
t-rein [-rein] f. Mærkefurc, Grænsefure, Grænseskel.
markrili (-is. pi. ds.) [maekri li] n. - makrill.
° mark skattvr [mayksgahdoe] m. Stempelskat. -skil I-sqi/I npl.
Grænseskel, -spjöll [-sbjöd?.! npl. Ødelæggelse af Skove, -steinn
[-sdeidv] m. Mærkesten, Grænsesten. f-stika (-sdlga, -sdl kal f. Mærke-
pæl el. stang; — spec. Grænsepæl. -súla (-sula] f. Maalsöjle. -sskni
l-saihgni] f. Índec. Stræben mod et Maal. = -tala I-tala] f. (mat.) Grænse-
tal (ODanFlatm.). -teigur (-tei qoo) m. Mark, Ager. -ur I-g-u r) n.
Kronoskop (ÁBjSil. § 24). -vörður (-vöröoQl m. ° I. frordur á landa-
mærum) Grænsepost. — 2. (Í Fodbold) Maalmand.
^markötiur (man köhdog) m. (zool.) Marekat.
°mark5xi [maogöxsl] f. Skovhammer (Isjs.).
marlaki (-a, -ar) |mar larji, -la-^l] m. Fejl, Mislighed.
marmara blÖkk [marmarablöhk] f. Marmorbiok. -fötur [-íö:Ioq] a.
marr.íorbleo -. Hún var föl þá, marmaraföl (GFrSex 25). -gólf I-go"I i')
n. Marmorgulv, -hella (-hed la] f. Marmorplade, Marmorflise, -mynd
(-mlnt) f. Marmorbillede, Marmorstatue, -steinn [-sdeid v] m. 1. — mar-
mari.~2. Gravsten af Marmor, -steinþró [-sdEÍnþro«! f. Marmorbassin.
-stytta l-sdlhda] f. Marmorstatue, -súla (-su:la] f. Marmorsöjle. -tafla
[-tabla] f. Marmortavle, Marmorplade.
marmari (-a) (marmarl] m. Marmor.
marmennill (-ils, -!ar) [mar mEnldí.] m. 1. (s/ávarbúi) Havmand. —
2. (kórall) Koral.
marmennils ey (mar mEnlÍSEÍ:! f. Koralo. -smiði (-l-smi:ðl] n. Ko-
raller, -þari (-s-þa:rl] m. en Art Tarc (corallina officinalis) (GV.).
marningur (-s) [mardniiígog] m. 1. (mar) Kontusion. — 2. a. n-t, der
kun udrettes med stort Besvær: vid fengum mólb\T, og þad var mesti m.
heim yfir fjördinn (det var med store Anstrængelser. at vi naaede hjem
over Fjorden). — b. (i Spil el. Leg, naar Parlerne slaar omtrent lige)
kneben Sejr for en af Parterne (jfr. ÓDavSk. 330). - c. det, man med
\ing til krossmessii (GFr,
1. kn
irke, knage, knirke : þad
arrar Í mastrinu. Masten knager;
knirker under Foden; marrandi
2. (þjóta, hvina) suse. - 3. (NI.)
Nod og næppe klarer sig med : Flestir
Tis. 91). - 3. (BH.) — mærningur.
marr (-s) (mar] n. Knarken, Knirki
marra (a) [mar:a] vi. og v. impei
marrar i skónum. Skoene knirker; þad
þad marrar i sn/'énum undir fæti, Sne
frost, klingrende Frost (ITrHalla 113).
^ 2 mara.
mårs (mao s] m. indec. Marts (Stjærne og Maaned), ogs. (myt.) npr.
Marsa (Morsu, Morsur) [maQ-sa, mas:a, mOQ-so(Q), mos:o(Q)] f. npr.
Dim. af Marta og Marin.
marsadóni [magsadou-nl, mas:a-] m. (pop.) = marhnutur.
marsalt (mag sa>.tl n. Havsalt, Salt, vundet af Havet.
Marsbúí (maosbu ij m. Marsbeboer.
Mársey (maugsEÍ] f. npr. Mors (i Limfjorden).
Marsi (-a, -ar) [maosl. mas:!] m. npr. Dim. af Marvin (Vf.) og Ingi-
mar (SI.).
marsi (-a, -ar) (mag si, masilj m. (pop.) Dim. af marhnutur.
marskálkur [maQ'sgau7.gog, -sgaulkog) m. Marskalk.
mårs lok [maoslo k] npl. Slutningen af Marts. -mánuÖur [-maunoO-
oø] m. Martsmaaned.
'marstrindi (mag sdrlndl] n. Havflade, -stor (-sdör] f. (bot.) Salt-
vands-Star (carex salina, Wahlenb.). -svín [-svi-n] n. (zool.) Marsvin,
Grindehval (globiceps melas). -svínastööull [-svÍnasdö:Dod7.] m., -svína-
vaCa [-svinava:Öa] f. Stime af Marsvin, •-sæng (-saiijk) f. Havets Seng
OHall. 182).
Martein n (-s, -ar) [mag deidv, magt-] m. npr. Martin, Morten.
Marteinsmessa [maQdrinsmes:a, maQtfins-| f. Mortensdag (ti. Novbr.).
mar troöa (maQ-troöa] vt. knuge, trykke (som en Mare), ride. -froö
I-tröð] f. 1. imara) Mareridt. - 2. overf. (þungi) stærkt Tryk, Pres.
mar tröll [maeírödí.] n. Havtrold. -vaÖÍ (-a) l-r-va ol] m. Træden Vande :
troda marvadann, træde Vande (om en Svommer i opret Stilling). -þíÖur
[-Q-þiöool a. helt fri for Sne og Frost, -þráður [-þrau'öoQ] m. —
Pjetursfæri. t-þvara [-þvaral f. en Art Sild: þá rak mikla sild, er sumir
kölludu marþvöru (ÞThArf. 98). -þvaraháfur I-þvarahau:voo] m. Reje-
ruse, -þvart [-þva rll m. 1. (zool.) en Slags íibenet Krebsdyr (sclero
crangon). — 2. (klettur Í sjó, sem brýtur á) Klippe i Havef, som Bræn-
dingen bryder paa (BH.). *-5rn (ma:rÖ(r)dvl m. og (pop.) f. (BTh. 167)
— haforn.
mas [ma:sl n. 1. a. Snakken: bolvad m. er Í þeim, det er dog en for-
bandet Snakken, de forer. - b, (rabb, skraf) Passiar. - c. (bul/) Vaas,
Vrovl. — d. n-t intetsigende, n-t, sem ikke er Umagen værd: þad var m.
fyrir þig ad fara : (Ordspr.) m. er mikid ad låta (G].), Hovmod er Tant.
- 2. Bryderi: þad var mikid m. vid þad a3 . . ., det var ikke saa lidt
Bryderi med at . . .
Pusten, Stönnen.
lås [mau:sl
masa (a) [n
med en : lofa i
erfitt med e-d)
hart) behandle
Bet. vistnok laa
masa (a)
akke
vid ,
passii
mstaklingunum ad m. og vella (GFrSex 190). — 2. (eiga
mase med n-t, have Bryderier med n-t. — II. vt. (leika
haardt, give en ublid Medfart, mishandle; mase (i denne
it fra Dansk).
au:sa] vi. puste, stönne; låta mådan m. — låta dæluna
ganga, snakke syv lange og syv brede: sii sem aldrei þagdi og let modan
m. (GFrTis. 214); ur sjer másar óskapa-roku, sætter Í med et gyseligt
Bröl (JHall. 159); masandi og blåsandi, aandelos, hæsblæsende.
masari (-a, -ar) [ma:sarll m. Pladderpose, -mund.
masgepill [marsQE-bld?., -(]Ep-) m. VrÖvI, VrÖvIehoved, Pjattegaas.
maskaralegur (masgarals:qoQ) a. 1. fpattaralegur) trivelig. — 2. frogg-
inn) selvbevidst, kry.
máskári (-a, -ar) (mau:sgau ri] m. ung Maage.
?maskina (-u, -ur) [mas Qina] f. Maskine; spec. (e/davjel) Komfur.
maskinn [masr/in| a. kry, selvtilfreds, hoven: hann þykist m. ad hafa
(er kry af at have) unm'd sjer inn 20 krðnur; — ekki vantar þad, hann er
nðgu m., þó hann sje á hausnum.
?maskinustrokkur imas'ijinosdrohgoo) m. Kærne, der drives ved et
Maskineri.
masHtill [ma:sli-dldX, -Ii-t-1 a. som ikke volder stor Ulejlighed.
mass [mas] n. groft Træarbejde.
Massa (Mossu, Mossur) [mas:a, mÖs:o(e)] f. npr. Dim. af Maria.
massa (a) Imas:al vt. 1. snitte (med en Kniv), skære n-l i smaa
Stumper: m. spýtu; m. e-d nidur; m. e-3 upp. — 2. (pop.) m. tit med
peninga, punge ud med Penge. — 3. refl. massast: a. blive snittet op. —
b, overf. ') blive udfort (om et langsommeligt Arbejde): alltjafnt m. nokkud,
mast I
5^2
atUus
/).i jí i'r ivril (Mjlshb. 33); ') niissisl ii;'/', blive opbrugt; það or oVrii-
/e^t hr/ið massnsl upp (bruges) . . . i þessum fcrlalögum (]SBr. 108).
masfi (-a, -ar) (mas dl) m. Brystvorte (BH.).
mastra (a) (mas draj v. 1. vt. oprejse Maslen i en Baad. — 2. vi. (vulg.)
overf. have en erectio.
mastur (-urs, mosfur) Imasdoø, mösdoo] n. Mast.
?maslursbaula [mas doosböv:lal f. Mastbojle (Vf.).
1. maf (-S, mol) |ma:t, mö;!] n. 1. a. (uirðing) Vurdering, Ansættelse:
jtJ n(7i/, gömlu (el. íorrM) mati ; — m. jarda. Skyldsætning af Jorder,
Matrikulering. — b. (tipphæð tnats) Vurderingssum, Reguleringssum. — 2.
(matsgerd, utrdingargerd) Vurderinsgforretning.
2. mat |nia:t| I. og 3. p. sg. imp, ind. af meta.
1. mat (-S, pi. ds.) (mau;t) n. I. Mat (i Sl(al<spil): margfa/l m., mange-
dobbelt Mat; i ældre isl. Skakspil mælde Skakmat ved at flere Brikker i
Træk kan true Kongen; nu fuldstændig afskaffet mellem Skakspillere;
m. á mið/u borði er smánarhgast margfalr m. (ÓDavSk. 294); (Ordspr.)
oít fær sá m., sem mentina ber hærri (G].), den kyndigste kommer ofte
til kort. — 2, overf. a. stor Vanskelighed, l^nibe: i'era kominn i m. wed
e-ð, ') være i stor Forlegenhed el. Knibe m. H. t. n-t; ') spec. (uera
orðinn naumt fyrir med e-ð) have knap Tid til n-t : Ég er kominn i mesta
m. meB minar bréiaskriftir (TSæm. 50). — b. slandast (el. þola) <?/<*;
mátið, ikke kunne holde Pinen ud, ikke kunne finde sig roligt i n-t (jfr.
ÓDavSk. 280); þola illa málið, ikke kunne holde n-t ud, være utaalmodig,
knurre; — spec. - standast ekki mátíð, give efter for en Fristelse: Nii
þoldi hann ekki málið lengur (]TrL. 275). — c. komast i m., (egl, blive
mat), komme til kort, maatte opgive n-t. — '3. (mátí, lag) Maado, Adfærd.
2. mat (-S, pi. ds.) [mau:tl n. t>. fmól) Form: hefir skepnan iinwendat
sinni náttúru i alll annat m. (Bp. II. 181). - 2. (mål, mælir) Maal, Maale-
rem, Maalestok. - 3. (hof) Maadchold.
1. mata (mötu, mötur) [ma:da, ma:ta, mö:doi>, mö:ton] í. I. a. Fode,
Kost, Proviant, Mad: Góðmennið og gróðamanninn \ gudbrætr flå og taka
i mStu! (StStAndv. IH. 223). - b. spec. Proviant, som en Fisker har
med hjemmefra: hafa fi'rirgert wdfitnni sinni (lÁÞj. I. 628); ogs. om den
Kuffert, hvori Fiskerens Smör el. anden Kost gemmes: i skrinum og i
motum krabba (GTh. '06, 37). 2. det spiselige af et slagtet Kreatur,
Maden : Það er ad skil/a mötuna (af kúnni), þvi skinninu skila þeir (JTh.
Mk. 20). - 3. (prestsmataj Præstepenge (belalt i Smör).
2. mata (a) [ma:da, ma:ta] vt. I. 1. made: m. barn; — hann getur
ekki malað sig, han kan ikke tage Foden til sig selv; (Talem.) kunna
meira en ad m. sig (Milshb. 135), kunne mere end putte Maden i Munden.
- 2. i Udtr.: m. (el. maka) kråkinn (á e-uj: a. spække sin Pung, tjæne
Penge (paa n-t), mele sin Kage (ved n-t): innlendra eda litlendra, manna,
sem ættuðu ser ad ni. kråkinn á þvt ad koma ölfum þorra manna á uon-
arvcl (EKvG. 108). - b. i Alm. (uden direkte Hensyn til Penge) opnaa
en Fordel (navnlig ved at fiske i rört Vande el. ved at benytte en given
Lejlighed): sundurþykkja þeirra er okknr i hag, og nu g^tum vid matad
kråkinn og låtid kjåsa formann ur okkar flokki. — II. refl. matasl: 1,
(borda) spise. — 2. hefillinn matast. Hovlen bliver fuld af Spaaner (Skaft.).
— 3. fedtes, blive fedtet : og svo brådfeitar, ad þad matast af þeim hníí-
urinn kðldum (JThMk. 218). — III. impers. matar i e-d, n-t skimtes svagt :
matar i grått i råtinni; jfr. gråmata.
1. máía (a) Imau:da, mau:tal vt. 1. ff tafli) görc Mal (i Skakspil). -
2. (koma i vanda) bringe i svær Knibe.
2. máía (a) Imau:da, mau:tal vt. afmaale, afpasse, passe: m. fat,
passe Klæder; ni. lenqdina å fingrum s/er; — m. gjöfina banda kindinni,
afpasse Portionen til Faaret; m. skeifti, se efter om en Hestesko passer;
m. nidur, afcirkle, afpasse; m. saman, sammenpasse; m. til, afmaale.
malabftti |ma:dabihdl, ma:ta-l npl. Ombytning af Madvarer.
mataflandi (-a, -endur) lma:dablandl, ma:l-, -fndogj m. Forsorger.
matar afgangur (ma:darav gaurjgoQ, ma:lar-l m. Madlævninger. -afli
l-ablll m. matföng. asUja |-asf)al f. Tine. -ást [-aust) f. Madkær-
lighed: hafa m. á e-m, nære Madkærlighed til en. -ástæöa |-au:sdaiðal
f. Kokkenargument: rtrai erii matarástædur, ef ekki þetta (NF. II. 58).
-auga [-öy:qal n. - átvagl. -biti [-bi:di, -bl:tl) m. en Bid Mad. -bragB
(-braqi, -bragþl n. 1. a. (bragd ad mat) Smag af Mad. - b. overf. kraf-
tig Smag: svo nu er ad m'su ordid litid eftir i handritinu, sem m. er ad
(som smager af n-t) (TSæm. 227); Þeim finst þá fyrst m. ad bladinu,
þegar þad skammar andstædingana sem åsleitilegast (NK. '11, 245). - 2.
(6gn af mat) Smule Mad: F.kki m. (Fimr. III. 106). -brigöi |-brlq Ol,
-brlgOll npl. Afveksling i Foden, -bur (-bu:rl n. Spisekammer, -diskur
l-dlsgOBJ m. Madtallerken, -elila [-thgia] f. Mangel paa Mad. -fysn
l-C-fisvl f. Madlyst, Appetit, -frågangur [•frau:gaui)gogl m. Behandling
af Mad; tølperagtig Maade at spise paa, Smiden om sig med Lævninger
osv. -frekur |-frt;got), -frE:ko()| a. slorlærende. -furBa [fvr Oa) f. stort
Madforraad: (Ordspr.) ekki er m. i fik/unni, en Figen er ikke megen Mad
(SchM.il.). -föng l-föyi) k| npl. Proviant, Levnedsmidler, -gat |-rga:tl n.
mathákur. -gerO |-r|Er i) f. Madlavning, -hald |-o-(h)al 1] n.: sam-
eiginlegt m., fælles Husholdning, -hittur |-(h)auhdool m. Levemaadc m.
H. t. Mad og Drikke, -hit l-(h)i:tl f. matgoggur I -hola |-(h)o:lal
f. a. Hul cl. Fordybning med Mad i : „G6B crtti hardgreip, worg er A þ/er
matarholan ; svei hiipp og halfråfu" sagdi kerlingin. — b. overf. Madsted,
Sled, hvor der er let Adgang til Fode: er þar mörg m. i gådum .irum
(Eimr. XII. 25); þar mun vera mörg matarholan upp til dala (PThFerö.
III. 206). -haefi l-(.-(h)ai vi] n. I. Brugelighed III Monncskefode : m. sumra
þtrategunda er enn litt rannsakad.- 2. -- mataræSi: varúdarteglur i m., Diæt.
-hofur |-{h)aivoc) a. spiselig, -fgildi (•r-i:i)lldll n. Ækvivalent, Erstatning
for Mad, Næringsværdi: se þad (3: ■? lunniir af fjallagrösuni} m. (har samme
Næringsværdi som) «nn.7r lunnu af mjoli (ÞThLfr. II. 264). -illur [-Idl-
oo, -idloo] a. karrig paa Mad. -jörö l-jöra] f. --- fallarjord (jfr. mat-
jord), -kaup (-g-köv:p| npl. Kob af Levnedsmidler, -kyns l-^In s] adv.:
e-d m., n-t spiseligt, -kind [-Mntj f. (SI.), -kogni [-kogni] m. ^ mat-
goggur. -kro l-kro":] f. == matarhola. -laus [-r-löy s) a. uden Mad.
-legur [-lE-qog) a. I. som horer til Spise, spiselig : þegar farid er med eitl-
som ser ud til at være vel forsynet med Mad :
ser ud til at tænke paa el. trænge til Mad
1 mpl. Madlævninger. -leysi (-is) [-ki si] n.
f. Appetit, -mikill [•ml:ijld/., -ml;^-) a. rig
. skelfiskur ; spec. som der er megen Mad i,
islal f. det at nyde Mad, Spisen.
:doQ, -rri:toe|fpl. Mad-
haad matarlegt (Od. 464). — 2.
h/er er matarlegt. — 3. som
(om Personer), -leifar [lEÍ:vae
Mangel paa Mad. -lyst I-lls t]
paa Mad el. Fode, kodfuld : m
dröj. tyk: m-mikil braudsneid. -neysla (-nt
-poki l-a-po:fjl,-po:f,ll m. Madpose, -reitu
lævninger. -salt [-a-saXt] n. Kokkensalt, Husholdningssalt. -sinka (-siU ga,
-sil] ka| f. Karrighed paa Mad. -sinkur [-siii-go()» -silikoej a. karrig paa
Mad. -skamtur [-sgaudoo, -sgam too] m. Madportion, -son l-so'':nl n-,
-s6nn [-50"dv] m. lamren angaaende Maden, -spónn [-sbo'id v| m.
en Smule Sobemad. -svelgur |-sve1 goQ] m. Fraadser. -sæll [-said).) a.
som har rigelig Mad. -tekja |-lE;ga, -te:^a) f. Tagen og Benyttelse af Mad
(Milt. 140). -tilbúningur |-tllbuniijgoo) m. Madlavning, -vant [-r-vav t,
-vant] an. Mangel paa Mad. -veisia j-vEÍs la) f. Madgilde. -verO [-vEraj
n. (verd matarl Madens Værdi; (fædispeningar) Kostpenge. I.-ver6ur
1-vfr Ooq) m. Maaltid Mad. 2. -ver&ur |-vEr Bon) a. værdig til at 'aa Mad.
-vist l-vIst] f. Mad, Kost: /i/i þeim hjånum er gåd m -vjes [-vjf:sl n.
Madstræv. -vaenn [-vaidv] a. spiselig, -þurfi (-y-þYr vi) a. trængende
til Mad. -æöi |-r-ai:Sll n. Kost (m. H. t. Kvalitet): gott, ilt m.
mat baun lma:tböy n] f. (bol.) Sæde-Ært (pisum sativum), gul Ært;
å stærd vid m., af en Ærts Störrelse. -birgSir l-blr(q)Ol.,)l ipl. Forraad
af Fodevarer, -birgur [-blrgo^;] a. forsynet med Fodemidler, -bjástur
l-bjausdo.j) n. Madstræv. -björg l-biörk) f. Forraad af Mad, Fodemidlcr.
• blessun [-blEsonj f. Velsignelse af Maden: åska e-m matblessunar,
onske en Velbekomme (jfr. ]TrL. 347). -borB l-bor^l n. Spisebord.
-bråfiur [-brau Dogl '■ ioni vil have sin Mad hurtig, -brestur [-brcsdoQl
m. Mangel paa Mad. -bræöi [-braiSl) f. indec. det at ville have sin Mad
hurtig, Graadighed. -búa [-bu a] vt. tillave som Mad. lave Mad af n-t, lave
Mad. -búð [-bu 3] f. Madlavning, -bur [-bu r] n. = matarbur. -diskur
[ma:dlsgoy] m. — matardiskur. -drjúgur [-drju (q)on] a. droj med
Maden: margar rádskonur eru sjaldan maldrjúgar (Málshb. 213). mange
Husholdersker gor sjælden Maden droj. -eldur [ma:dEldoQ, ma:t-I m.
Kokkenild (Stj. '90, A. 32). -fat« [-t-fauht] an. knapt m. H. t. Lev-
nedsmidler, -fengi (-is) [-feiijijll n. Levnedsmidler, Fodemidler, -fylli
[-fldll] f. indec. et Maaltid Mad. -fiski (-flsQlJ n. I. = matfiskur. - 2.
(ÁM. 226b, 8vo) = dasfiski. -fiskur [-flsgoo] m. Fisk, som tjæner til Spise.
-forkur [-fougoQJ m. Gaffel, -frekur [-fr£ gog, -fre k-j a. meget spisende.
-friBur [-fnðon] m. Madro. -fæB [-fai 3] f. Mangel paa Fodemidler.
-föng [-fóyijk] npl. -- matarföng. -gefinn [-yp vin) a. som spiser meget.
-gera [-Qe ra] vt. malreiBa. -gerB [-ijEra] f. matreiBsla. t-gifta
[-f)lfdal vt. med dat. fodre med Mad. -gjafi (-a, -ar) [-ga vt) m. Mad-
giver, Forsorger, -gjöf (-Qói^] f. a. Madgave, det at give Mad: matgjafir
til fåtækra. Bespisning af fattige. ■ b. Fodring (af Husdyr) med Mad:
t>ad skorti hvorki tödu né matgjafir (ÞQjD. 58). -giöra [-<jö raj vt. -
matgera. -góBur [-gO" Doq] a. med god Mad; — (or å mat) rundhaandet
m. H. I. Maden, -goggur j-gogocl m. 1. (matmadur, mathikurj Slug-
hals, Ædedolk. - 2. fgoggur til ad færa upp med) Madkrog. -grannur
[-granoQ] a. (neyslugrannnr) som ikke behover megen Mad. -gæBingur
[-((aiOingoel m. en gæstfri Mand. -hákur [-(h)au goe. -(h)au koel m.
Ædedolk, Grovæder, Slughals: (Ordspr.) "i. er huergi spar, benti þad,
sem feitasl var (G].), Fraadseren ikke Fode sparer, finder gærne de fede
Varer, -heill [-(h)fid;.l a. som kan taale al Slags Mad. -hnlfur (-(h)vi voq]
m. Bordkniv, -hæfi [-(h)ai vi] n. ^ matarhæfi. - -hæfisreglugerB
[-(h)aivl5rEg loijrra] f. Spisereglement (]s]s.). -hægjumaBur [-(h)aijo-
ma:öoe] m. den, som ikke spiser meget: hann
máti C-a, -ar) (mau:dr, mau:tll m. 1. Maa
leikur er gådur, ef mátinn fylgir (GJ.), Lege
med; mátinn er marghæfastur. Middelvejen er
m. ntanns, megn sem yfirgengur hans (Málshb. 364), det er ikke Maade-
hold, hvad der overstiger ens Kræfter; lir mata, over alle Grænser. — 2.
Maade, Henseende: I engan mata, paa ingen Maade; i allan (handa) mata,
i alle Maader; (pop.) takk, i sania mata, Tak, i lige Maade. - 3. (mælir)
Maal, Maalestok, Maalesnor. — 4. (kunningi) bekendt, Kammerat, is. i pi.
nuitar. Venner, gode bekendte; þeir eru mestu måtar, de er intime Venner.
mat jurt (ma:dJY(it, ma:t-l f. Madurt, Kokkenurt. -jurtagarfiur [-JY(ida-
gar Oocl m., -jurtareitur [-jYi>darFÍ:doi), -rEÍ:toi)) m. Kokkenhave. -jurta-
rækt [-jYijdaraix I) f. Dyrkning af Kokkenurter, -jörfl [-jörí) f. -Madjord-,
frugtbar ]ord. -kerald [-t-t(E ralt) n. Madkar: (Ordspr.) si'nrfu mjer mann-
inn, en ekki matheraldid (G].), -klefi |-klc vi] m. Spisekammer.
mátkvlar [mau:tkvi ad fpl, Malstilling (Upp. II. 3).
mat körf [ma:tk»ri/l f. Madkurv, -land [ma:d!ant, ma;t-l n. frugtbart
Land, Land, rigt paa Fodomidler. -langur [-lauijgoQ) a.: matlöng stund,
saa lang Tid som det tager at spise sin Mad. -laun (-löy ii) npl. Fode
som Lön for Arbejde : vinna til matlauna, ') arbejde for at betale sin
Mad ; ') fortjsne Mad som Lon ; (Ordspr.) nitikurinn er varia matlauna
verdur (Målshb. 235), Munken er næppe Kosten værd. -launamaØur
[•Iöynama:Ooe| m., -launungur (-s, -ar) |-lðy nuqgoul m. mal-
vinnungur. -laut [-I6y s] a. 1. - matarlaus. — 2. ufrugtbar, som
e, Maadehold: (Ordspr.)
er god, naar Maaden er
len sikreste ; þad er ekki
matlegur
533
naurapúUi
lUkc giver nogen Fode el. Foder af sig: m. mc/ur (jfr. LFR. 1. 28).
-legur l-ifqoel a. spiselig, -leiði (-Iti ðl) m. Madlede, Mangel paa
Appetit, -leifar 1-lfi vao) fpl. Madlavninger. -Icysi (-is) |-lti si) n.
Mangel paa Mad. Mangel paa Levnedsmidler, -lystugur (-IlsdoqoQ] a.
madlysten, som har god Appetit; sulten, •tnaður (-ma öoí>l m. stor Spiser.
-mål (-mau/| n. Spiselid; milU matmila, mellem Maaltider. -mail
[-maud/.| a. som sladig snakker om Maden, -málstimi |-maulsti:ml) m.
Spisetid, -mangari [-maurjgarl] m. Spækhoker. -mikiil [-mifjid/., -mlf;-]
a. med rigelig Mad; rig paa Næringsstof: ætti tt[ þess (?: útsæðisí að tjka
hans matniestu legund (LFR. 1. 27). -móðir l-mo« ðlo] f. Madmoder.
inatnaBur (-ar) |mahdnaðoc| m. Kost: eg åtti goti i matnaði (kTn\.
I. 27); m. og fatnaður, Kost og Klæder (Eyf.); Hann vildi eiga gott i
matnaði. En iiarð oílasl að hátla hungraðiir (ísaf. '19, II).
matníðingur (ma:dni Oingoy, ma;t-] m. en som er karrig paa Mad,
som suller sine Folk.
matningur (-s) [mahdniljgoo] m. Kappestrid: Mér þykir leiðiníegt að
hevra þennan mafning niedal góðra manna um það, hverjir eigi sok á,
aS úlgjöldin erii aukm (Alþ. "11, B. 756); fara i malning (um e-B), be-
gynde at strides (om n-t): megum uér gledjast ('//'r, ad íéíagið og þess for-
stöðmnenn ekki íóru i neinn malning (]Sig. i PThLfr. III. 324).
maf offur (ma:dof oo, ma:t-] n. Madoffer, -poki |-l-po ijl, -po il) m.
Madpose. -rá6 |ma:drau 3, ma:t-l npl. Forvaltning og Uddeling af Mad-
forraad. -ráöur (-s, -ar) 1-rau öoo) m. Proviantforvalter. 1. -reiða (-u)
l-rEi Oa] f. ^ matreifisla. 2. -reiOa l-rci Oajvt. og vi. lave Mad. -reið-
ing (-ar) |-rfi Siijk] f., -reiOsIa j-rEiSsIa) f. Madlavning.
matreifislu bók Íma:drEÍðslobo ':k, ma:t-| f. Kogebog, -kona (-ko:na|
f. Kokkepige, Kogekone; hiin er afbragds m., hun forstaar sig udmærket
paa Madlavning, -list [-Ils t| f. Kogekunst. -maBur |-ma:ðocl m., -sveinn
1-svtid v) m. Kok.
mat reykur [ma:drEÍ goQ, maitreikoo] m. Maddufl ; overf. en Smule:
gaf mér ei af bonum malrefk (ODavVik. 213). -reki l-rErjl, -reV\ m.
spiselige Ting, som driver op paa Vandbredden, -sala (-t-sa'la) f. Salg
af Mad, Forhandling af Fodevarer, -sali (-a, -ar) [-sa 11) m. 1. Spise-
vært: borda hjå matsala. — 2, Mand, som forhandler Madvarer: búð
matsala. -salur [-saloo] m. Spisesal: m. ii klaustnt. Refektorium, -sår
(-sau r| a. karrig paa Mad'. -seBill [-SE'BldX] m. Menu. -seld |-selt, mas:Eltl
i. Madlavning; — overf.: það var Ijåla malseldm, sikken en Redelighed,
-selda (a) |-SElda| vt. og vi. lave Mad. -selja (-u, -ur) |-sclja| f.
1. Husholderske (egl. den Kvinde, der uddeler Maden; anvendes i
Reglen om Husholdersker, men kan undertiden findes anvendt om selve
Husets Frue); setja »/)/; malsel/ii, springe baglængs op paa et höjere
Stade end det, man staar paa (JÓIGrv. cil. i ÖDavSk. 161); (Ordspr.)
margur er matse/ju bitinn fnwrg er matselju sleik/an), Kokken faar man-
gen Bid (Milshb. 216). 2. den forst opstukne Jordklump i et Lag, f.
Eks. i en Torvegrav (Am.), -semd [ma:t5Emtl f. Næring.
matsgerS, -gjörB [ma;tsi|Erð, -rjörí] f. Vurderingsforrelning; (,i jðrS)
Matrikuleringsforretning ; (i sætjåni) Dispache (i Havari).
mat si,Bur [ma:tsl'ðo(>| m. Spiseskik, Bordskik, -sinkur [-siClgøQ,
-siijkoe] a. - matsár. -skapa [-sgaba, -sga paj vt. - matreiða.
-skapur (-sgabog, -sgapoyl ni. Fodemidler, Mad. -skápur [-sgauboQ,
-sgau po(}) m. Madsk,ib. -skeiö [-sf^ri ð) f. Spiseske, -skemd l-sijEmt] f.
Madfordærvelse, -skifti (sfjlfdll npl. Uddeling af Mad. -skygn |-5i)lgvl
a. matsár.
matskona |ma:lsko naj f. Vurderingskvinde.
mat skrå [ma:tsgrau-) f. Menu. -skreiB [-sgrci-^l f. torret Fisk til
Fode: flullisl litil skreiB af Islandi, er þá var kallat m. (LFR. VII. 4).
mats maBur Ima:lsma'Oog] m. Vurderingsmand, Synsmand, Taksalions-
mand : m. jarBar, m. skaBabåta ; - Vrager (af Fisk osv.). -nefnd (-nrmtj
f. Vurderingskommission.
mat spar (ma:tsba'r] a. som sparer paa Maden, t'speri (-a, -ar)
|-sbErI) m. Person, som sparer paa Maden (Lbs. 102, 8vo). -spjBII
l-sbiödM npl. Fordærvelse af Mad.
inátstaBa |mau:tsda ða) f. Matslilling.
- mat stingur |ma:tsdiijgoQ] m. Gaffel, -strit l-sdri l| n. Madstræv.
-stöB l-sdöi31 f. Spises'ed.
matsupphæð |ma:lsvhp(h)aií] f. Vurderingssum, Taksationssum : MiBa
skal malsuppha-Bina viB þj f/arhæB (Sti. '05, A. 106).
matsveinn lm.i:tsvcidvl m. Kok.
mats verB lma:tsvtri| n. 1. (verð ffrir mat) Pris paa Mad, Madpris.
— 2. vurderet Pris: m. verBbrjefa, Notering (af Værdipapirer). -vottorB
l-vohdori] n. (um fisk osfr.) Vragerattest.
mat sælt |ma:tsaid).l a. I. (auBugur aS mat) rig paa Fode; spec. som
faar megen Mad (Fodemidler) forærende el. uden Moje. - 2. ^riYur i
mat) rundhaandel paa Mad. - -sðlubúö |-sölabu:d) f. \. (veilingaslaB-
ur) Restauration. — 2. (verslun, þar sent matur er seldur) Madudsalg, Ud-
salg at Fodemidler, -söluhús (-sölohu:s| n. I. Restauration. - 2. Pen-
sionat. -sölumaBur [-söloma:Doo] m. - matsali.
matt [mauht) 2. p. sg. præs. ind. og sup. af mega.
Matta (Möttu, Möttur) [mahda, möhdo(e)l f. npr. Dim. af Matlhildur.
'máttar baBmur [mauhdarbað moe) m. Maglstolpe. mægtigt Træ ; om
en Mand, der or Slægtens Stolte OHall. 187). -gildi |-ijll dl] n. Magt-
gyldighed, -naumur (-nöy:mool a. svag. -raftur [-a-raf doiij m. —
máttartrje. -stoB l-e-sdo:31 f., -stofn (-sdob v] m., -stðlpi [-sdo"/.bi,
•sdo"l pi] m. a. Hovedstolpe, Grundpille: máttarstótpar úr trjc. — b.
overf. Magtpille, vigtigste Slotte: klaustrin uoru måttarstålpar kaþólsku
kirkjunnar hjer á landi. -trje l-trjt:] n. a. (aBalstoB) Grundpille; (aBal-
ling, Tilpasning.
I. a. Mad, Fode: þaB er eng-
neget slðj Mad;
bjalki) Hovedbjælke, bærende Bjælke \ en Byaning. - b. ovcif.: m. jarB-
arinnar (om Bjærgene) (JHall. 347). -viBur Í-r-vhðoo) m. = máltarlrje.
målt dreginn Imauhdrti jln] a., -farinn (mauhlfa rln] a. afkræftet.
Matthias (-ar, -ar) [mahdija si m. npr. Mathias, Mads.
Matthildur |maht(h)lldag] f. npr. Mathilde.
Matti (-a, -ar) (mahdl] m. npr. Dim. af Kattiiias.
matti [mahdl] I. og 3. p. sg. imp. ind. af meta.
mátti [mauhdl] 1. og 3. p. sg. imp. ind. af mega.
máttkur [mauhdgoQ] a. ^ máttugur.
matt laus [mauhdloys] a. uden Kræfter, svag. -leysi (-is) [-leisl] n.
Mangel paa legemlige Kræfter, Svaghed, Kraftloshed. -leysingi [-lei-siijrjl]
m. Menneske uden Kræfter, -litill [-li'dld>., -li Ild).) a. svag, med svage
Kræfter, -súla l-t-sula] t. stærk, mægtig Sðjle.
máttugleiki Imauhdoqki i|l. -Ieí^i] m. = máttuleiki 2.
máttugur (smtr. máttkur; comp. máttugari og máttkari; superl.
máttugastur og máttkastur) (mauhdoqoij, mauhdgoo; mauhdoqarl,
mauhdgarl : mauhdoqasdoo, mauhdgasdoii] a. I. a. Isterkur) kraftig. — b.
(voldugur) mægtig. — 2. (fær um) i Stand til n-1; m. e-s, m. ad gera
e-B. — 3. adv. -lega.
máttuleiki (mauhdoleiril, -lei M| m. 1. (måguleiki) KuWshed. -2. (Iiæfi-
leiki, kraftar) Ævne : hann hefur måttuleika til þess, en vantar tækifæriB.
máttur (-ar, mættir) (mauhdoe, maihdiel m. I. 1. (afl) Kraft, Slyrke :
friia á matt sinn og megin, tro paa sine egne Kræfter; niinni niáttar,
svagere; underlegen. — 2. a. fgeta) Formue, Kraft, Ævne: af veikum
mætti, måttum, efter ringe Ævne. - b. Ivald) Magt. — 3. (heilsa) Hel-
bred, Styrke, Kræfter. - II. (matbjorg) Forraad af Levnedsmidler: vera
góBur bæBi meB he\f og matt (Skaft.).
matt vana [mauhdva na] a. indec, -vani |-va ni) a. fuldstændig af-
kræftet. -viBur (-VI Oon] m. máttartrje. -þrotinn (-l-þrodm, -þro I-]
a. udmattet.
mátulegur [mau;dolE qog, mau:lo-| a. passende, med det rette Maal :
frakkinn er alveg in., Frakken sidder udmærket; þaB var måtulegt handa
honum el. á hann el. bonum måtulegt. der fik han hvad han skulde have,
han fik hvad han havde fortjænl; — adv. -lega, i det rette Maal, passende:
hann kom máíulega, han kom lige tilpas.
mátum [m3u:dorrr, mau:tor7i] 1. p, pi. imp. ind. af meta.
mátun (-ar) |mau:don, mau:lanj f. Pas
matur (-ar, -ar) [ma:doQ, ma:toc>] m.
inn matur i þvt, det er der ingen Mad i,
og drykkur. Mad og Drikke; bera mat á borð, dække op med Mad;
komdu i matinn, kom al spise; vera upp ,i mat, faa Foden som Lön, jfr.
matvinnungur; — hvftur m.. Mælkemad; taka mat, ukendt Kunst (]ÓIGrv.
cil. i ÓDavSk. 161); (Ordspr.) m. er mannsins megin. Mad er Mandens
Kraft; þar er jeg, sem maturinn er, þó ekki sniki /eg (G].), jeg er der, hvor
Maden er, om end jeg ikke snylter; (Talem.) c-m verBur m. ur ollu, en for-
staar al gðre Brug af hvadsomhelsl ; e-r gerir s/er mat ur e-u, e-m verBur
matur tir e-u, en forer sig n-t til Nytte : Hann er svo gloggur og greindur,
að honum verBur m. ur ollu, småu og ståru (Eimr. XV. 149); e-r er dauB-
ans m., en er Dødsens; — jfr. eldsm., breppsm., kleppsm. — b. Kraft, Saft:
sjóBa matinn tir (kjötinu, slåtrinu), koge (Kodet, Indmaden) til det har tabt
al Saft og Kraft (Breiöd.). — 2. overf. n-I interessant, kraftigt, pikant: þaS
er nu m. t þeim frjettum ; — bntptu hver i aBra þegar þær beyn-Bu eitthvaB
þaS, sem þeim fanst m. i (som de fandt var interessant, pikant) (JlrL.
218). — II. (fleygur til aS festa meB) a. lille Kile til at fæste med Gjorden
under Øret paa en askur, s. d. O. - b. (i hefli) Hövlkile.
tmátur (-S, -ar) [mau;doQ, mau;tog] m. m.iti 1., Maade: leikur er
góBiir ef m. er meB (SchMál.) (ef mjtinn fylgir) (G).).
mat urt |ma:dvet, ma:l-I f. Madurt, Kokkenuri. -urtarækt 1-V()da-
rai/. t] f. Dyrkning af Kokkenurler. -vandur [-vandoQJ a. kræsen, -vara
1-vara] f. Madvare(r). -vendni [-vin I, -vfndnll f. indec. Kræsenhed.
-vendnisgoggur [-vEnlsgog;©^, -vtndnls-j m. Madvrager, kræsen Person.
-vinningur [-vin ii]goo| m., -vinnungur (-8, -ar) (vin uijgoel m. Per-
son, som kun faar Foden til Lön for sil Arbejde : Seinasl f^riB þiB geisp-
andi i eftirlaunahreiBríB og verBiB liklega ekki matvinnnngar binu megin
(QFrSes. 109). -vist [-vist] f. Fode. Kost. -væli (-vai li) npl. Fodemidler,
Levnedsmidler, -þroti [-t-þro dl, -þro II] a. som er læns paa Levnedsmidler,
hvis Levnedsmidler er sluppet op. -þurfi (-þvrvlj a. som trænger til Mad.
mauk (-s) [mðy:kl n. I. sammenrört Mad, Rðre, Vælling: s/oBa e-i i
in. °2. Syltelöj.
mauka (a) [möy:ga. möy:kal vt. göre n-t til Vælling; (mauks/óBa)
morkoge, koge n-I indtil det er en Vælling : maukuB jarBepli, Kartoffelmos.
mauk rjettur lmöy:grJEhdoo, möv:k-] m. Madret af forskellige Bestand-
dele (GFrTis. 116). -sjoBa [-k-sjo" Oa] vt. (jfr. mauka) gennemkoge, koge
til Vælling, -tyggja (-tlij a] vt. tygge ganske smaat; — pp. -tugginn,
spytæltet: skirpa tit tir ser mauktuggnu tóbaki (Eimr Vil. 34). -vella
l-g-vedla, möy:k-] vt. — mauksjóBa.
maul [möy:/] n. Gumlen.
maula (a) [möy:la] vt. a. rri. (matinn), gumle paa (Foden). ~ b. spise i
smaa Portioner meget lidt ad Gangen, gnaske: ni. e-B upp, spise n-t op
(om Smuler og Lævninger).
maur (-s, -ar) (möy:r] m. I. (zool.) Myre (formica). - 2. (zool.)
Mide (acarus): Þá er til fjoldi af maurtegundum, steinaltis fagurrauB . . .
klåBamaur — IjårklåBamaur og ostamaur (PThLys. II. 578). — 3. pi.
maurar, Grunker, Penge, Rigdom (i foragtelig Bel.i.
maura buB [mÓY:rabu:ð] f. Myretue, -hólf (-ho"l v] n. Pengeskuffe
(foragteligt), -karl [-kar d)., -kad >.] m., -púki [■pu:r)l, -pu:!)!) m. rig
jrasyra
534
neft
Gnier, -sýra (-si:ra) f. Mvresyrc. -fegund [-Inqont] f. Mideart; Myrcart.
-vefur [-ve;vøQ] m. Spindelvæv, -þúfa [-þu:va) f. Myretue.
maur björn [möyrbjÖ(r)dv] m. mauræta. -drepandi [-drf bandi,
-drep-1 a. midedræbende : von: kindurnar baðaðar i m. legi (Alþ. Ml, B.
150). -fluga [-0 -flv qa] f. Myre (formica). -flugnategund (-flvgnatEiq-
ont] f. Myreart. - -gleypa [-r -jjlti ba, -gleipa] f. — mauræta.
maurildi (-Ís, pi ds.) (möv:rlldl) n. Morild.
maursmoginn (moyg smoi jln] a. odelagt af Myrer el. Mider.
maurungur (-s, -ar) [moyrruugoyl m. Torsk, der fanges i Laguner
el. Soer, der staar i Forbindelse med Havel: Þorskar eða þ^Tsklingar þeir,
scm síundum veiðasi i vatninu, eru kalíaðir maurungar (ÞTliFerö. IV. 25;
jfr. BSæmFÍsfí. 42 og de der citerede Værker); 'maiirungs mór. Hav
(7ÁÞÍ. I. 473).
mauræta [möy:raida, -ai ta) f. (zool.) Myresluger (myrmecophaga).
mausalvl<t [möyrsahx t] f. muggen Luft (Af., Rask).
mau&ast (a) [moyisast] vrefl. — dimda, gore n-t langsomt: pille ved
n-t Smaaarbejde: o<j sjåtfur fór hann ekkt tit h'rk/'unnar, heldur var hann
heima eilthvad að m. (JÞorkÞjs. 324); mausast i maurum, ruge over Penge
(om en Gnier).
mausi (-a) (moyrsl) m. Muggcnhed, Ødelæggelse ved Muggenhed
(ASkaft.).
mauskra (a) [moys gra) vt. og vi. mumle: m. i barm sjer (Lbs. 102, 8vo).
me ImFij interj. og n. Faarets Lyd; Í Barnesproget benyttet som Navn
paa selve Dyret: Bælam.
meÖ (og "meÖur) [mf:5, meiöool praep. med dat. og acc. med; For-
skellen paa dat. og acc. er den, at acc. betegner et mere afhængigt, dat.
et mere sideordnet Forhold, f. Eks.: beir konnt með líkið, de kom med
(0: medbragte) Liget, men þeir kowu með líkinu, de kom i Folge med
(samtidig med) Liget.
A. med dat.: I. i egl. Det. om Rum, Sted, Personer og Ting: 1.
med, tillige med, i Folge med, sammen med (om Personer): vera med e-m,
være sammen med en, være i Selskab, Folge med en ; vera e-s staðar
m. e-m, være et el. andet Steds i Selskab med en; viltu vera m.? vil du
lege med mig? (is. Í Bornesprog); vera t for m. c-m, rejse sammen med
en, i ens Selskab; vera að vinnu m. e-m, arbejde sammen med en;
ferSast m. e-m, rejse sammen med en; fara m. e-m, gaa, rejse med en,
følge en; hann fór m. honum i leikhúsið. han gik med ham i Teatjret;
hann får m. honum til Danmerkur, han rejste med ham, fulgtes med ham
til Danmark: hann fór m. konti sinni ti! úilanda, han ledsagede sin Kone
til Udlandet; koma m. e-m, komme (et Steds) sammen med en, komme
i ens Folge el. Selskab; komdu m. mjer! kom med mig! folg med! —
2. beslægtet med foregaaende, ved, hos, opholdende sig hos, iblandt,
imellem; sitja m. e-m, sidde hos en; m. fridu foruneyti, fulgt af en smuk
Skare; fara, koma, sigla osfr. med skipi, rejse, ankomme, sejle osv. med
et Skib. — 3. om Ting og Personer: taka e-ð fe-n) m. s/er, tage n-t (en)
med sig ; koma m. e-d m. sjer, bringe n-f med sig ; hafa e-n (e-ð) m. s/er, tage
en (n-l) med ; hafa e-d (e-n) á brott m. s/er, bortfore n-t (en). — 4. sammen
med, i Folge med, om Ting (hvor man kunde vente acc): þeir komu
með mörgum skipum. — II. om Hjælp, Bistand: I. med, paa ens Side:
fÅ menn m. sjer, faa Folk med sig, til at hiælpe sig, paa sin Side; ^era
e-B m. e-m, hjælpe en med at göre n-t; berjast m. c-m, kæmpe sammen
mod en, deltage i en Kamp paa enii Side; finna til m. e-m, fole med
en; hafa nieSaitmkun m, e-m, have Medfolelse med en; leggja til m.
e-m, hjælpe en i Ord; halda m. e-m, holde med en; hvor helt m. sinni
tru OAÞj. i. 661); mæla fram m. e-m. anbefale en; sjá um m. e-m, se
til en, se til med en (og hjælpe ham i Nodsfald); gefa m. barni, bidrage
til et Barns Underhold (spec. om Alimentationsbidrag). - 2. overens-
stemmende med: med, for: vera m, e-m, holde med en, dele ens An-
skuelser; vera m. c-u, være med n-t, være enig i n-t; með e-u måli og
måti, for og imod en Sag (pro C contra). — 3. i Fællesskab med, sammen
med: riga e-d m. e-m, eje n-t Í Fællesskab med en; ciga barn m. konu,
iaa Barn med en Kvinde; legg/ast m. manni, konu, have Samleje med en
Mand, en Kvinde. — III. a. om Midlet: med, ved, ved Hjælp af: ver;a
siff m. e-u, bðggva m. c-u, gera c-8 m. e-u; — drå að hurSina med (ved
Hjælp af) hurdarhringnum, og skaut lokunni fyrir m. ðlinni (Od. I. 18);
meOan hann molaÖi m. hamrinum hvossu brúnirnar úr berginu (}ÁÞj. I.
143); hafdi verið særOur i knésbðtina m. hvossu eirvopni (II. XIII. 12);
aBrir þvodu borSin med gljúpum njardarvöttum (Od. I. 8); Hun tók m.
hendi sinni i hina ilmandi skikkju hennar (II. III. 76); þá hann leit þetta
m. eigin augum (Od. III. 50). - b. ofte elliptisk med Udeladelse af
præp.; höggva sverdi, sffga fótum, taka höndum lit e-s, drepa hendinni Í
katt vatn osv. — IV. i abstrakte Udtr. om Middel og ledsagende Om-
stændighed: 1. om Midlet (falder dog ofte sammen med den foreg. et.
folg. Afd.); ved, ved Hjælp af, med: m. kappi, m. rcidi, m. fögrum ord-
um, harri rðddu, hernadi, lögum osv.; - og tældi Å marga vega konu A's
m. ordum (Od. III. 47); ángra sonu Acha'a m. þetm listum (Od. II. 23);
drap hann m. sfnum þýðu skeylum (Od. III. 47); fstutt hana) w. ðflug-
um rökum (TDókm. '94, 125); skipa fyrir m. tögum, anordne ved Lov;
m. lögum (med Lov) skal land bygg/'a, en m. ðlðgum cyda ; — m. vits-
munum sfnum, ved sin Klogskab; þa'r sungu m. fagri rodd (II. I. 26).
2. om Maade, ledsagende Omstændighed, Beskaffenhed, Forhold,
el. lign.: paa, med : m. þcssum hætti, paa denne Maade ; m. nokk-
uru móti, paa nogen Maade ; m. mikilli blfdu, m. gledi, grAíÍ, þolin-
ma'di, med stor Mildhed osv.; svo er mål m. vexli osv.; m. sama
harlti skat fara med hinn svarta (lAÞj. I. 655); vér erum þess m. aungvu
méti (paa ingen M.iade) umkomnir (Od. II. 22); þcgar !. vaknadt m.
miklum andfælum (lÁPj. I. 374); þá flugu þeir i hring, med ttdum væng'a
slætti (Od. II. 25); m. miklum hagleik, m. mikilli snild, med stor Kunst-
færdighed; m. kappi, ihærdigt, med Iver; m. mikilli kostgæfni, med stor
Samvittighedsfuldhed; m. rádi e-s, ifolge ens Raad; skat eg seg/'a þér
frk pvi med sannindum (sandfærdigt) (Od. I. 10); m. samþykki e-s.
med ens Samtykke; Stdan skil/a þau m. mikilli vináttu (JThMk. 287); m.
þökkum, med Tak. - 3. om Aarsag. Grund, Betingelse, Hensigt (jfr. IX):
m. þeim tilgangi, i den Hensigt; m. því skilirdi, paa den Betingelse. —
V. a. indbefattet, iberegnet, med, inclusive: þad eru s/o krónur m. þeim
tveimur, scm /eg borgaði i gær, det er syv Kroner, iberegnet de to, som
jeg betalte i Gaar; kaffi m. kokum å 50 aura, Kaffe med Kager (til, ind-
befattet) á 50 Øre. - b. som adv. med, ogsaa, tillige: heimili vort og
húsin m., vort Hjem og Hus tillige ; jVu höfðu lömbin nóga m/'ólk og
ærnar m/'ólkuðu m. þar að auki, nu fik Lammene rigelig Mælk, og Moder-
faarene kunde desuden yde Mælk til daglig Brug Í Husholdningen (OFrE.
70). - VI. 1. blandt, mellem: i'er^ m. hinum fyrstu (fremstu), være (reg-
nes) blandt de förste (ypperste); álfar eru taldir m. ásum (Eimr. I. 97):
sem . . . verdur ad telja m. norskum votum (TBókni. '94, 94); þyk/ast
(vera) maður m. mönnum, (egl. mene at være en Mand blandt andre) have
höje Tanker om sig selv. — 2. (medal, h/å) iblandt, hos: þad var sidur
m. þeim, det var Skik og Brug iblandt dem; hreyfingar til friålsari trii-
málaskodana hafa låtid á ser bæra, og þad m. (hos) lærdustu monnum
þ/'ódarinnar (ValDagr. 54); m. öllum atmenningi, hos Folk i Almindelig-
hed (GV. i lÅPj. I. xxv); Þetta fyrirkomulag er m. Bretum (i Storbritan-
nien) (Alþ. Ml. B. II.
finder Sted imellem
ble
lige
iden, der var et godt Forhold
'im, de var meget gode Venner
;m ; binda e-ð fastmælum m.
'.man m. þeim, de var længe on
v) sjer, tænkt ved sig selv, i
Forholdet imellem, hvad der
iblandt, indbyrdes : það samdist m.
túðlegt m. þeirn, de holdt meget af hin-
mellem dem; það var mikit vinátta m.
der var et venskabeligt Forhold mellem
s/er, aftale n-t bestemt; þad drå scint
I at komme overens; hugsa c-d m. (sjálf-
sit stille Sind; þar skitur m. þeim, der
vidst; ver
yfir öllum
sinu lagi.
Farver, n
Kvilder. -
hvössum eiroddi (Od. I. 7);
med Vaaben, bevæbnede Mænd,
rcida, fuldrigget Skib. ~ 3. om
m. altstwnar st.Uri (Od. I. 9); /
4. om Tiden: a. ved, henimod:
Veje; þre^'ta e-d (sund, taft osfr.) m. sjer, kæmpe (kappes)
indbyrdes i n-t (i Svomning, Skakspil osv.). — 4. imellem, i Betydningen:
skifte, dele imellem (ogsaa i mere abstrakt Bet.): skifta e-u m. s/er. dele
n-t imellem sig: Þessir goðar skiftu m. sjer tandsstjórninni (TBókm. '94,
26). — 5. med, som Tillæg til, til: borða kartöflur, brauð m. matnum.
spise Kartofler, Brod til Maden; drekka m. matnum, drikke til Maden.
- VII. 1. om en Egenskab, som findes i el. ledsager noget (jfr. B. V.):
madur m. rauðu nefi. rødnæset Mand. Mand med en rod Næse; hann hafdi
flesta þá hlutt m. sjer, er (han var i Besiddelse af de fleste Egenskaber,
som) prýda góðan höfdingja; — hafa þá náttúru m. sjer, have den Natur,
være begavet med den Egenskab; vera m. tifi, Ufsmarki, vise Tegn paa
Liv; i'era m. Öllum m/alla, være ved sine fulde Fem; ertu m. vitinu, er du
ved dine fulde Fem (3: er du fra Forstanden?) (Od. XXI. 16); vera m. futtri
rænu el. m. rádi og rænu, være ved Sands og Samling, være fuldt be-
! m. sjålfum S/er, være- sig selv; sem rædur med miklu valdi
A. (II. I. 4): ganga, vera m. barni, være frugtsommelig; m.
med egen Melodi; klædi m. mörgum litum, en Dug med mange
mgefarvet Dug; jord með þremur kúgildum, en Gaard med tre
2. om noget som en Del af n-t, horende til, folgende med, om
' m. sterkum hjålum ; — m. óskomum nöglum osv.; sterkt spjót m.
1 m. vopnum, hestar m. klyfjum. Mænd
Heste med Oppakning ; skip m. rå og
Indhold: med, indeholdende: fok diska
inna m. vini (Í), en Tonde med Vin. -
m. kvoldinu, henimod Aften, ved Afte-
nens Komme: m. degi, ved Daggry, ved Dagens Frembrud, b. om
Udstrækning og Gentagelse: m. dægri, ') hvert Dogn:- bad draumkonan
hana ad gefa sér mjólk fyrir barn sitt, 4 merkur m. dægri Í mánud (]nP\.
I. 7); ') i Lobet af et Dogn: hestar þeirra frusu þá til bana m. dægri
(ÞThÁrf. 62): "'. hverju dægri, m. degi hverjum el. m. hverjum degin-
um (sem tfdur (leid)), hver eneste Dag : gæruskinn af saudum þeim,
sem Akkear slátrudu þar med degi hverjum (Od. 432); fara batnandi,
versnandi osv. m. degi hverjum; — púkinn horadist m. hverju dægri (JA,
Þj. I. 497): m. ári, hvert Aar : hann komst svo vel Í f.ina, ad sagt var
hann ke\'pti jord m. åri (JÁÞj. I. 361); hefur edlilega gleymzt m. timan-
um (med Tiden, efterhaanden) (TBókm. '93, 223); m. slætti, i Begyndel-
sen af Hostetiden: Kvaðst hann þegar m. slætti hafa haft bc\'g af ad
hun mundt vera ðljett (PGAnn. 43); hafdi fjaran . . . verid gengin m. låg-
ftædi (ved Ebbetid) og kvikulausu allar götur Út i Skessuskál (GFrE. 58).
VIII. om Sted, med Betydningen; ved, i Nærheden .if, langs, langs med,
i Retning lil, imellem: I. med adv. betegnende Retningen: upp m., ofan
HI., fram m., nordur m., «/ m., inn m. osv.; upp (nidur) med ánni, langs
med Floden, op (ned) efter; med og fram med, langs med: fara (fram)
m. landinu, sejle langs Kysten; sudur m. landt, langs Landels Sydkyst;
m. enditöngu landi, langs hele Kysten; m. sjÓnum, langs med Stranden;
til og fr.i m. óslægjunni, hist og her langs med det umejede Græs (lAPj.
I. 12); Ain var tcyst m. tondum. Isen p.ia Floden havde losnet sig langs
med Bredderne. - 2. mellem, imellem: m. stðfnum, fra Stævn til Stævn,
^; m. endum, fra den ene Ende til den
-a det ene Hus til det andet (for at tigge).
I. ötlu, fuldstændig: hjerm., hermed, her-
. til Dels, i blandt. 2. ej. m. þvi og »i.
eim þðtti leitt ad setjast aptur (JThPs. 45);
likill Iðgskilamadur (JThMk. 34).
mellem
Forsi
•evn og
B
jgslacvr
anden ;
Um
II. hihi
m,
g.ia fr
- IX.
1. .idverbielle
Udlrvk: n
ved ; þ
dr III.,
dermed
:
"H "'■
/.OT ai,
etters
om. da:
m
þvíþ
»I. ;>ri
lióiitíin
n A S.
'ar
tkkl n
meðábvrgÖarmsður
535
neðfærilegur
B. med acc: I. i egl. B.
1. í Betydningen : have, for«
koma m. e-ð, koi
kemur aptur m. skn'faða
ned
■n Rum, Sted, konkrete Betegnelser:
re, bringe e). lign. noget hos et. med sig:
n-t, medbringe n-t: koma heim m. e-ð; —
nabók allþykka (]ThMlí. 12); kemur þar kon-
bort med n-t; hann fór m. bÓk-
ska/tu fara þángað m. skip þi'tt og
hann í leikhús, jeg tog ham med i
han sejlede (til Udlandet) med
I et Skib, være Kaptejn paa et
nig) til Islands (]ÁÞj. 1. 494):
holde paa en Genstand: hvað
tst Í stoiudyrunum, med hjálw,
ndiferdum með bréf og peninga
med n-t (3; bærende paa n-t);
. þig/ frem med dig! — 2. i
og Handling: vera m. e-ð,
• ni. her sinn ; — fara m. e-i
lian gik sin Vej med Bogen;
menn þína (Od. III. 49); jeg fór m. bar.
Teatret; hann sigldi m. konu sina og bom
sin Hustru og Born ; sigla m. skip, for
Skib; Simtu nii m. mig (svom nu med
uera m. e-ð, have n-t mellem Hænderne,
ertu med? hvad har du der?; og stædi frei
skjold og tvo spjót (Od. I. 12); var opt Í st
(]ThMk. 404); nema staðar m. e-d, stands*
burt m. hann.' væk med ham !; áfram n
overforte Betydninger : a. om Beskæftige!
have n-t for, være beskæftiget med n-t: vid erum m. m-in; -- fara m.
e-d, behandle n-t: farðu varlega m. postuUnid, þad er brothætt, husk at
behandle Porcellænet forsigtig, det er skrabeligt; fara m. mål fyrir rjetti,
fore en Sag for Retten; fara illa ni. gesti sina, behandle sine Gæster
daarlig; fara ni. vísu, fremsige et Vers; fara m. þvætting, lygi osv., for-
tælle Vrövl, Logn, 3: vrovle, lyve; fara m. spádóma, spaa, fortælle Spaa-
domme ; versla m. e-d, handle med n-t. — b. betegnende et Forhold, m.
H. t., angaaende. Omstændighed el. lign.: með handidnirnar er alt öÖru-
uisi åstjtt, med Haandværket er Forholdene helt anderledes; eins er þvi
varið m. manninn, saaledes forholder det sig ogsaa med Manden; si'o er
m. jurtirnar sem dýrin, del forholder sig med Planlerne som med Dyrene
(Eimr. 1. 155): m. þetta sem alt annad. med Hensyn til dette som alt andet ;
hversu sem til tekst medþad, hvorledes del saa end gaar med dei; hvemig takist
med vegabætur og brúargerdir, hvorledes det gaar med Vej- og Broanlæg;
Steinar . . . sagdi . . . ad fyrst væri presturinn og so Rænka, med ad (med
Hensyn til at> vida eins og djofuUinn (ÞGjOs. 103-104): ánægdur med e-ð,
tilfreds med n-t; eiga m. e-B, have Ret til n-t (se eiga); eiga hægt m.
e-d, have let ved n-t; eiga fult i fangi m. e-n, have nok at bestille med
en, næppe kunne magte en; búinn m. e-d, færdig med n-t; vera kominn
langt (stutt) m. e-d, være (kommen) langt (kort) med n-t; uera ödrum til
byrdi m. skuldalid sitt, falde andre tit Byrde med sin Familie; er nokkud
meira nt. þad? er der noget mere?; ekki meira m. þad, dermed basta. —
c. bet. en ledsigende Omstændighed: m. hlátur og sköll (EiÓILÍ. 51) =
ni. hlåtrum og sköllum. — !l. langs med: Kafaldid ... huein ofan m.
hurðirnar (ÞGjD. 14). - III. med Ordenstal (om Ledsagelse): m. (sædv. vid)
annan mann, selv anden; m. lÓlfta i
kommende selv iberegnet. - flV. on
= af: Pottur hvor så er m. eyr (Vi
Egenskab (jfr. A. VII.): m. rautt nef,
i andlitinu, m. áblástur, m.
Tuberkler Í Benet; m. hendu,
Þeir lidu nokkra stund undan vindi
udbredte); vera m. annan fótinn fastan
Stigbojlen; þeir voru m. annan fótinn i
(TBókm. '94. 52). - b. om Klæder o.
klæddur f kjól og m. hviian kraga u,
1, selv tolvte, med tolv Mand, ved-
inet, Materialet, hvoraf n-t bestaar:
314). - V. a. om en ledsagende
fallegt hår, m. blå augu, m. bólur
vera m. berkla Í fæti, have
ed Hænderne i Lommerne;
1. útbreidda vængi (s: holdt dem
r' istadinu, have det ene Ben fast i
Noregi (holdt halvvejs til i Norge)
.: m. nýjan hati, med en ny Hat;
hálsinn (]ThMk. 184). - c. om
Følge og ledsagende Omstændighed og Maade: m. þaS létu þeir fra landi,
dermed sejlede de af Sted (BiskAnn. Í Safn I. 83); m. þad skildu þeir (ibid.
98); (hannj komist seint heim m. iltan leik (med Nod og næppe) (Od. IX.
21); nu er ekki nag m. þad, det er ikke nok dermed. - d. om Indhold:
þar stðdu og tunnur nu gamalt, Ijúffengt vin (Od. II. 32); — om sjæleligt
Indhold: fullur m. drauga, for\mjur osv., (om Mennesker) fuld af Spogel*
ser, overnaturlige Væsener osv.; „Kjóstu nú ad spissa eitthvað sem þjer
þykir bezt; jeg skal borga*. Þá segi jeg m. fáviskuna : „Ætli þad sje þá
hjer, eða sje til búid?" (EiÓILf. 55); þarna ertu lifandi kominn m. böfvaða
vitleysuna, sikke noget forbandet Sludder, du kan finde paa at sige.
meÐábvrgðarmaÖur [mf:ðaublr(q)Oarma:OoQ] m. Medskyldner.
1. meðal (-s, meØul) (me:Oa/, mE:ðo/] n. a. Middel, Lægemiddel:
bestå m. vid leidindum, det bedste Middel mod Kedsomhed. — b. (læknis-
lyf) Lægemiddel, Medicin: taka Ínn m., tage Medicin.
2. meSal (mE:Oa/] præp. med gen. I. m., ogs. i m. el. Í m., mellem,
iblandt. - II. som forste Sammensætningsled: I. mellem- (i overf. Bet.):
medalganga, Mægling; medal-sæti osv. — 2. a. middel-, gennemsnitlig:
meåalmadur, en Mand af Middelhöjde; niedal-ár osv. — b. (Ijelegur) mid-
delmaadig; maadelig, jfr. medallag. — 3. med en foregaaende Nægtelse:
ekki medal- ~ meira en meOal- (is. med Skældsord), ikke nogen almin-
delig, mere end en almindelig: ekki medal- flón, ekki medal-skræfa osv.
meCalafræÖi [mf-:Oatafrai:ðl] f. indec. Farmakologi.
meÖalágööi [mF:Öalau:go'ölI m. 1. (ágódi tit jafnadar) gennemsnitlig
Vinding. — 2. fljelegur, litill ágódi) middelmaadig Vinding.
meÖala laekningar ImE:ðaIalaÍhgniijgaolfpl. Helbredelse v.Hj. af Medicin.
-læknir (-laihgnle] m. Læge, der anvender Medicin: hómópatinn fær dýrd-
ma, en leknirinn er ålitinn klaufi og enginn m. (Eimr. XVII. 168). -sull
l-svd ?0 n. I. kraftlos Medicin. - 2. stadig, overdreven Brug af al Slags Medicin.
meOal år [me:öalau:rl n. Middelaar. t-auki (-öy:!)!, -öy:§ll m, -
millipjöf. -beltin (-bcAdln] npl. med Art. de tempererede Zoner.
"-brigÖi [-briq öl, -brlgOl) npl. (jfr. sambrigdi) Mellemform. Over-
gangsform : milli þessara greina og hinna greinanna eru þó engin
m. (Kolpin Ravn 103). -búskapur [-bu:sgaboe> •bu:sgapoQ| m. alminde-
lig, gennemsnitlig Bedrift, -dagsverk (-da/. svt»ikl n. gennemsnitligt
Dagsarbejde, t-drýgindi [driijlndll npl. Middeldröjhed. t-farandi {-a.
-endur) (-fairandl) m., -fari (-a, -ar) [-fa:rl] m. Formidler, Midler.
-ferð [-fer-3] Í. 1. Formidlen, Mægling. 2, almindelig ordinær Hastighed.
-fjarlægo I-íiarlaiqð. -laigþ) f. Middelafstand, -flón l-no":n] n. ordinær
Tosse; is. i Forb. med en Nægtelse: ekki ni. el. meira en m., mere end
en almindelig, ordinær Tosse. ^ -færi [•fai:rl) n. Medium, -gáfur [-gau:v-
øq] fpl. middelmaadig Begavelse, ordinær Begavelse: madur med medal-
gáfum, et ordinært begavet Menneske, -ganga [-gauq-ga] f. Mægling.
-gangari (-a, -ar) [-gauijgarll m. Midler, Mægler, -greind [-greintl f.
Middelforstand, almindelige Ævner. -greindur [-greindoo] a. med al-
mindelig Forstand, -gæði [-(jai:ðl] npl. Middelgodhed, -gonguinadur
[-göyijgomaöoo] m. — meÖalgangarÍ. -heyskapur [-J^-(h)fl:sgabo(>,
-sgap-i m. almindelig Hohost. -henda [-(h)En da) f. m. mikla (niesta), en
Variation af skammhenda (s. d. O.) med Heirim i alle fire Linjer, rimende
med I. og 3 Linjes Enderim, -hestur [-(h)es dog] m. 1. (med aistor hestur)
Hest af Middelstörrelse. — 2. (hestur i medallagi) Hest af Middelkvalitet.
-hiti [-(h)l:dl, -(h)l:tll m. Middelvarme, Middeltemperatur, -hnefa-
hogg [-l-hv£:vahökl n. ganske almindeligt Næveslag, -hof [-/.-(h)o<>:i') n.
1, Maadehold: m. i mat og dr\'kk. ~ 2, Middelvej: mjótt (el. vandratad)
er medalhófid. Middelvejen er vanskelig at finde. -hra6i [-l-h^a:ðl] m.
Middelhastighed; — (mus.) moderato, maadeholdende. -hross (-hoos'l n.
= meöalhestur. -hæö l-/.-(h)ai:íl f. Middolhöjde. -höföingi l-(h)öv ö-
iijijl, -(h)öbö-l m. Hovding af almindelig Slags; höjsindet el. gavmild i
samme Grad som Folk i Alm. er. -jörð [-I-jord] f. middelgod Gaard.
-kafli [-kab II] m. Haandfang paa et Sværd, -kaup I-köv:p] n. MiddeilÖn.
-kVr [-V:r] f. Ko, som malker gennemsnitligt Kvantum, -kuldi (-kvi dl] m.
Middelkulde, Middeltemperatur, -kvenmaöur [-kvsn maDoQ) m. Kvinde af
sædvanlig Höjde, Styrke el. Dygtighed til Arbejde, -tag [-a-la:«/] n. 1.
Mellemgrad, Middelmaadighed : i medallagi, nogenlunde, middelmaadig t ;
I betra (verra) medallagi, over (under) det middelmaadige. — 2. middel-
maadig 3: ikke særlig godt: þad var medallagi gott, det var kun som saa ;
hann var medallagi vitur. -land (-Ian t] n. npr. Egn i VSkaft. -lending-
ur (-S. -ar) [-Irn diijgoQ] m. Mand fra Medalland. -leiga [-lEÍ:qa] f. a.
Middelrente, Middelrenter. - b. gennemsnitlig Leje. -Ijós (-ljo'':sl n. Normal-
lys. -maÖur |-l-ma:öoo] m. a. en Mand af Middelhöjde, Styrke el. Arbejds-
dygtighed: m. á hæd, ad afli. — b. Gennemsnitsmenneske, almindeligt Men-
nesl^e: sHkt sálarþrek eiga ekki meðalmenn til. -naut (-nöy:tl n. Okse af
Middelslörrelse; - overf.: í^Ai (el. m^/ra en^ m., mere end en almindelig Stud
(Okse), -orpning (-ar, -ar) (-oe bniijk] f. (gramm.) Interjektion, Udraabs-
ord. -reynsla (-rein sla] f. almindelig Erfaring, -rennari i-a, -ar) [-rFn:arl|
m. — meÖalgangari. -rómur (-ro":moo] m. middelhøj Stemme. -sauÖur
[-söy:Ooel m. Bede el. Faar af Middelstðrrelse ; - overf. som Skældsord:
ekki (el. meira en) m., mere end et almindeligt Fæhoved. -sjavarfall
[-siau:vaQfadM n. daglig Vande, -skræfa [-sgrai:va) f. egl. Gennemsnits-
kujon, is. i Forb. med en Nægtelse: ekki (el. meira en) m., en riglig
Kujon, -skomm [-sgöm ) Í. (egl.) middelmaadig Skam (I Reglen kun i
Udtr.): ekki m., en stor Skam.
meðalstaus [me:0alslðy's] a. umiddelbar.
meöal s6l (mE::Oalso":/) f. (astr.) MiddetsoUen). -stig \-^áv.q\ n. Mel-
lemtrin. Middeltrin, Middelgrad. -stjett (-sdjfht] f. Middelstand, -stund
l-sdYnt) f. Middelklokkeslæt, -stærfi (-sdair d) f. Middelstørrelse, -lal
[-la:/] n. Gennemsnit: taka m. af e-u ; -~ ad medaltali, gennemsnitlig, -tala
[-ta:la] f. Middeltal. Gennemsnitstal, -timi [-ti:mll m. Middeltid: eftir is-
lenskum niedaltima. -upphæfi [-Yhp(h)aid] f. Gennemsnitsbelob. -uppskera
[-Yhpsqera] f. Middelhost. -vegur [-ve:qaQ] m. Middelvej: hinn gullva'gi
m., den gyldne Middelvej. -verÖ [-verð] n. Middelpris, Gennemsnitspris:
m. allra medalverða, den aarlige Kapitelstaksis Middelpris. -vetur (-vp:d-
op, -vF:toi>] m. middelstræng Vinler, -viÖurgerningur (-vl:öorijK(r)dn-
iQgon] m. Middelkost. -vit (-vht) n. almindelig Forstand, -þrýsting
[-þrisdii]k] f. Middeltryk. -þungi [-þui] gi] m. Middeltyngde.
medan [me:ðan] 1. ej. medens, saalænge som: m. vid lifum ; j
m., ds.; ./ m. þeir voru ad tala saman, under Samtalen; m. að, medens.
— 2. adv. imidlertid: á m., al den Stund, medens, i medens.
meÖaumk(v)un (me:Sðyiig(v)on, -övmk(v)on| f. Medynk, Medlidenhed.
meðaumk(v)unar laus [me:Oðyfig(v)enarlÖy:s. -öymk(v)-] a. ubarm-
hjærtig. -samur [-o-sa:moQ] a. medynhsom, medlidende, -semi {-sc:ml]
f. indec. Medlidenhed.
meÖ borgari [mEO borgarl] m. Medborger. -bróSir [-bro<}] m. Med-
broder, Medmenneske, -dömandi [-do^-mandl] m., -dómari [-do' man]
m.. -dómsmaCur {-do»msma:Oop] m. Meddommer, Bisidder, -eigandi
[mE:OEÍ qandl] m. Medejer, -farifi [mto fa rid] an. behandlet: hreinlátlega
medfarid, renligt behandlet, -ferö [-Urd] f. 1. Medfart, Behandling: þad
var Ijåta niedferdin f — hægur medferdar el. / medferdinni, let at behandle.
— 2. Fremsigen, Recitation: m. á visu. -ferÖarefnÍ (-ferðareb ni] n. Gen-
stand (til Behandling), -ferfiis (-fcrðlsj adv. med sig: hafa e-B m., have
n-t med. have n-t hos sig. fore n-l med sig. -flutningsmaØur [-flvhdn-
ii]sma:Oøe] m. Medforslagsstiller, -fram [-fram] I. adv. (jafnframt) til-
lige; tilmed: vid forum tH kirkju okkur til ånægju svona m. (ved Siden
af) (GFrSex 83). - 2. præp. med dat.: (fram med) langs med: m.
ánni. -fæddur [-faid oo) a. medfodt. -færi (-fairll n. Sag, som en
kan magte, Opgave, som en kan lose; hann er ekki þeirra m., ham kan
de ikke magte, ham kan de ikke maale sig med; þad er einskis manns m.,
det overstiger alles Kræfter, -færilegur [•fairlIe:qoQ] a. 1, haandterlig,
brugelig; let at behandle: Þær (J: ilugvjelar) eru medfærilegar og ekki
dýrari en svo, að einstökum ntönnum verdur vel kleift ad eignast þær
(Eimr. XVI. 186). — 2. medgörlig: Geir kaupmadur var allra medfart-
meMSr
536
meginhöfri
/egasti eiginmaðiir (ThTh. 20). -fför |-fö r) f. meðferð ; pl. meðfarir:
hægur i meðförum. iet al haandtere. 1.-ganga [-gauiiga) f. 1. (játningf
TÍlstaaelse, Bekendelse (jfr. y.mgast i'tð). — 2. Svangerskab (jír. ganga ineð).
2. -ganga [-gaui)gal vt. og vi. vedgaa, tilstaa, beJíende; m. g/æp. -gjafar-
laus [-Qavarlöyrs] a. uden Underholdsbidrag; — n. meðg/áhrlaiist. som
adv.: ekki fengið uist m. (MStHandb. 110). -gjöf [-liöw] f. 1. fnieðhg}
Kostpenge; Betaling, Vederlag for en Persons Underhold. — 2. Under-
holdsbidrag, Alimentationsbidrag: m. með bnrni. -gjörö [-fjörð] f. Del-
tagelse. Ret til Deltagelse i n-t: bafa m, með e-ð, have med n-t at göre.
-göngutími [-goyijgotiimi] m. 1. Svangershabstid, Svangerskab. — 2. (med.)
inkubationstid, -hald [mE:þ(h)alt] n. Medhold. Forsvar for n-t: vona að
þjer gcrið ni/er enga minkun fyrir m. mitt med yður (Logr. '15, 27). -halds*
maður (-(h)al(l)sma:öoo] m. Forsvarer, Tilhænger: Meðhaldsnienn laganna
(Alþ. '11, B. II. 1534). -hjalp (meo fjau/.p, -fjaulp] f. Medhjælp, -hiálpari
(-fjauX ban, -f>au! p-] m. Medhjælper; fi kirkju) Degn. -hugur [mt:þ(h)v q-
oo) m. Sympati, -höfundur |-(h)ö vondoy] m. Medforfatter, Medarbejder :
m\ bókar: - Medstifter: m. fjelags, -hondla l-(h)öndla] vt. behandle.
-kend [mpö^ent] f. Sympati, -kenna [-^fn:al vt. I. />JMy bekende, tilstaa ;
m. glæp; refl. -kennast, ds. - 2. (uiðitrkenna) erkende: m. hið rjetta ; m.
viðtöku peninga. -kenning [-fjEn-iijkl f. 1. Bekendelse: m. glæps. Be-
kendelsen af en Forbrydelse. — 2, Erkendelse: ni. þess, að það væri rjett.
Erkendelsen af, at det var det rigtige. ° -kenningarblaÖ [-(ifnirjgarbla:^]
n. Bevis. -kjÖrstjóri (-tjoQsdjo'Tl] m.: Meðkiörst/órarnir ! hvem' kjör-
st/Srn, de andre Medlemmer af Valgbestyrelsen (Stj. '03, A. 92). -lag
|-la (/] n. I. a. Alimentationsbidrag, Underholdsbidrag: m. med barm'.
b. (ómagameðlag) Betaling for et Fattiglem. — 2. Medgift med en Patient
el. desl.: þegar koma þurfíi sjúklingum . . . á tíílend hæli, með dýrit með-
/.iff/ (Alþ. '11, B. 672). -lagsfúlga [-laxsful ga] f. Sum, heialt som meðlag.
-tagsskylda [-laxsr/il da] í. Underholdspligt, -lagsúrskurður (-la>;s-
uo-sgYrðool m. Underholdsresolution. -limatal (-llmata:/] n. Medlem's-
íoriegnelse. -limur [-ll mool m. Medlem. -læti (-is) [-laidl, -lai tl] n.
1. (bamingja, gæfa) Lykke, Medgang; ///. eða mótíæti (Puds), se núpur.
~ 2, (hylfi') Gunst, -maður [-ma Öoo] m. Medmenneske; (fjehgt') Ka
merat: Þet'r réttii skjótt hlut meðmann.
brjeff [-mailabrjf:i'l n. Anbefalingsbrev.
andl, -EndooJ w. Anbefaler; (þingnia,
npL, -mæling I-mailiok]
Iöv:sl a. uden Anbefalinger
(Hran. Kap. 14). -mæla-
r) [-mail-
!i I-maill]
Anbefaling, -mælingalaus [-mailiijga-
-mælingarátetknun [-mailirigarau:tEÍhgn-
lælandi (-
efnis) Stille
n| f. Angivelse af Rekommendation. -mælingarbrjef (-mailirjgarbrie
n. I. (meðmælabrjefl Anbefaiingsbrev. — 2. .ibyrgdarbrjef. -mæling-
argjald [-mailir|gar(jat t] n. Anbefalingsgebyr. -inælísmaður [-maijis-
ma:ðoQÍ m. Talsmand, Forfægter, -mæltur [-mai?.doel a. slemt for; som
understotter ved sine Ord: ni. e-u (e-mj. -nefndarmaOur [-nEnidar-
uöool
adfori
ráða
fi. Medlem al
n. 1. fyfir fj.
sig ei. kan i
hæstv.
adfo
áðh. i sti'
ime Udvalg, Kommission. -ráÖamaÖur (-rauöa-
yndugra) Medformynder. — 2. Person, som man
lied, Raadgiver: hefdu lögskipaðir með-
'ðinu getad sagt honutn þetta (Alþ. 'Il,
B. 489). -reiö \-tú ð\ f. Riden med. Ledsagelse til Hest. -reiðarka
|-rf:iðaokÖv:p) n. Bet.iling for Ledsagelse (til Hest). -reiÖarmaöur [-rfiö-
arma:öoe] m. Rideknægt; Forer. -reiOarsveinn (-rEÍöagsvfidv] m. Ride-
knægt, -ræöi (-is) [-rai ðl] n. Medbeslemmelsesret. -sekur [-se goo,
-SE koo] a. medskyldig, f-setning [-sehdniijk] f. hvad der folger med
(f. Eks. ved Overtagelsen af en Gaard): jarðirnar geta nu åbyg/t fyrir
h'tla eðitr enga landskuld eður kúgilda meðsetning (Alþb. 1696, Nr. 37).
-skapaÖur I-sgabaðoQ, -sga p-) a. medskabt, medfodt. -sverjandi
I-svcrjandl] m. Mededsmand. -sönnun [-sonon] f. Medbevis, spec. i ældre
Tid ved Edsaflæggelse: fá mann til meÖsÖununar (Alþb. 1696, Nr. 15).
t.-taka [-ta ga, -taka] f. — viStaka, Modtagelse. 2. -taka [-ta ga, -ta ka]
vi. modtage: jeg hef meðieUið hrjef ySar. -takandi (-a, -endur) [-ta g-
andl. -tak-, -Fndoo) m. viCtakandi. -taldur [taldoo] a.. -talinn
[-ta lin] a. iberegnet: að báðum dögum meStÖldum, bægge Dage inklusive
(iberegnet), -tekning (-ar) [-tthgnirikl f. Modtagelse, -tekt (-ifxM f-
Modtagelse, -tækllegur [-tai<]lle:qoc, -tait-,1-] a. 1. modtagelig for n-t:
m. fyrir sjúkdóm. — 2. (sem ha'gt er ad taka á móti) modtagelig, antagelig:
þar fyre fara þeir tuískirðii Anabaptisti tu'l/t, sem seigja ungbornin ecki
meðtækilig ivra til at skíra?t (Corv. 2, 30b). -tokumaSur [-tögomarðoQ,
-Iðko-] m. Modtager paa en andens Vegne: hann skal borga honum Í
hönd eOa hans mcdtokumanni (Alþb. 1704, Nr. 10). -undirrita [me:0-
vndlrt:da, -rlita] vt. medunderskrive ; parafere ; kontrasignere ; — pp.
meðundirritaður, medundertegnet : jeg m,. medundertegnedo. -undirrítun
[-vndlrl:don, -rl:ton] f. Modunderskrift ; Parafering, -uppalningur (-vhb-
.il nÍQgoQJ m. Plejebroder.
tmeÖurtaekilegur [mr:Ooclai ()llf :qo<), -tai ^[-| a. mefitækilegur.
nieÖ verkamaSur [með vrQgama:OoQ] m. Medarbejder, -verkan (-VFQg-
an) f., -verknaöur [-vpngnaOog) m. Medvirkning, -vita [-vid.i, -vita]
a. indec, -vitandi [vi dandl, -vllandl] a., -vitanlegur [-vld.inlF:qog,
-vitan-] a. bevidst, -vitari (-a, -ar) [-vldarl, -vltarl] m. Medvider.
-vitni (-vrhdnl) n. gunstigt Vidne, -vitund j-vl dont. -vilontl f. 1.
Bevidsthed: missa meði'ifund(ina), tabe Bevidstheden - 2. Medviden:
Ofsli 7- tfiOrkcndi aldrei m. sfna (EspS. 126).
meðvitundar laus [mFtJvidondarlöv^s. -vitondar*] a. bevidstlos. -leysi
(•is) (-lri:sl) n. Bevidstløshed. -Uf ['h:u] n. Bevidsthed (Eimr. IV. 84).
mega (må, megumi præs. conj. megi; mitti, mAttumt mKtti;
mit*) [mri:qa; m.iu:, me'r.qow ; mri-ji ; mauhdl, mauhdom ; maihdl ; mauhl)
vt. med acc. gen. el. dal. og vi. I. 1. a. formaa. have Kraft el. Kræfter:
(Ordspr.) n.rr lueir glfma, dettur gj.irnnn så niinna må (G].), naar to
brydes, bukker gærne den svageste under, jfr. hvo mere formaar, stikker
den anden i Sækken; m. betur, være den stærkeste; m. mtnna, være den
svageste, være underlegen: enginn må vid margnum, ingen kan staa mod
Mængden, for Overmagten. — b, overf.: m. sin mikils (litils), have stor
(ringe) Indflydelse; m. sin einskis, ikke formaa n-t, ikke have n-l a*
sige; — med dat.: m. sjer, due: voru þeir þá enn úngir, og vissu enn ekki
gjorla, hvad þeir máttu sér (II. 1. 279); m. sjer litið ^ m. sin h'tid : kðll-
udu hann hardan og vitjagódan, þó hann mætti sér litid (GKonÆf. 45).
— c. m. vel, være velstaaende: (hann) mátti ve!, eins og flestir prestar á
Kúlu (JÁÞj. I. 396); m. ve! ad heyi og mætti, have tilstrækkelige Forraad
af Ho og Mad (Skaft.); þeir sem betur m. (BoluHj. 183); m. við e-u,
have Raad til n-t, kunne taale n-t. - 2. a. om Helbredet: fUda) be-
finde sig; m. betur, have del bedre, befinde sig bedre; m. vel, have det
godt. — b. impers. med dat.: må m/er þad, sem yfir margan gengur, jeg
maa vel finde mig i det, som saa mange andre; Þér má þad, Páíl; eg
vænti þú hafir vcrid verdari, (iron.) naa, du kan nok göre det, P., du har
vel været værdigere (lÁÞj. Í1. 40). - H. I. a. (megna) formaa, kunne,
være i Stand til (med Infinitiv): ad hann må ekki fylgja fötum OThMk.
371); ad hiin måtti ekki lengur fylgja fénu (JThPs. 7); þad hlýtur að m,
gera þad, man maa kunne göre det; jeg må ekki hugsa til þess, jeg kan
kan ikke taale at se
•a el. vera må, kan
alte (have Tilladelse
la jeg ikke; må jeg
npers.; e-d må ekki,
— b. maatte, skulle,
1 (sandelig) vogte sig;
ikke taale at tænke derpaa ; e-r må ekki sjá <
en; m. vera ad e-u, have Tid til n-t. — b. må ,
være, maaske, kan hænde. — 2. a. hafa leyfi til, r
*>'); 1^9 ^"á þad ekki, jeg har ikke Lov til det, det
spyrja, maa jeg spörge. med Forlov at spörge ; — i
n-t er ikke tilladt ; þad má svo vera, det gaar an.
være nodt lil : hann må (svei mjer) vara sig, han m;
en þad máttti vita, men det maa (skal) du vide; bcsturinn hljóp frá mjer
og jeg måtti (gera svo vel ad) (maatte saamænd) ganga alla leidina; — m.
til, maatte, absolut skulle; m. ril (med) ad gera e-d, være nodt til at göre
n-t; ogs. impers.: þad má til (að gera þad); — þad má til ad vera, del
maa saadan vÆre. — c. kunne: þú matt trútt um tala, du kan sagtens
(sige del); þú målt trúa mjer, du kan tro mig. — 3. i elliptiske Udlr.,
med underforstaaet gera el. vera: ungur må, en gamall skal, ung maa,
gammel skal; mi fyrir minna (G].), mindre kan ogsaa gore det; mikid
må, ef vel (el. gott) vill, god VÍIje gör Underværker, god Vilje drager
gærne stort Læs til By; þad fer sem må, det faar gaa som det vil. —
III. ppr. megandi, i Stand til; vel megandi, formuende; ivra megandi,
have sit gode Udkomme; mikils megandi, indflydelsesrig.
megða (-u, -ur) [mpq Ön, mcg ðaj f. 1. a. (vesaldarlegur kroppur) et
af Magerhed svækket Legeme, Svækling. - b. lille, spinkelt og usselt
Menneske el. Dyr (Am.). — 2. spec. (ste/pusnádi) lille Pigebarn (BH.)-
megðulegur [mcq oole-qog, mFgöo-) a. spinkel.
1. megin (-s. pl. ds.) [m£Í:jl«] n. 1. a. fmáttur) Kraft. Styrke: irtia á
matt sinn og m., tro paa sin egen Kraft; matur er :nannsins m., uden Mad
og Drikke duer Helten ikke. - b. Energi : leysa allar efnismyndir upp i tårn
ofl eda m. (energiur) (ÁBjH. 393). - 2. Hovedmasse, Hoveddel af n-t:
meginid af korninu var skemt. — 3. som fðrste Led i Sammensætninger:
a. (ådal-) Hoved-: meginá, meginland. — b. (oflugur) mægtig, kraftig,
magt-, kraft-: meginljótur, meginvedur.
2. megin [mEÍ:íln] (opr. — veginn, acc. sg. af vegur med den best.
Artikel) I. adv. a. hægra m., paa (el. til) hojre Side; vinstra m., paa (cl.
til) venstre Side; bádu(m) (beggja) m., paa bægge Sider; ödrufm) ni., paa
den ene Side; hinu(ni) m., paa den anden Side; e-d er svart 5dru(m) m.,
en hvitt himt(m) m., n-t er sort paa den ene Side, hvidt paa den anden;
hvorugu(m) m., paa ingen af Siderne; öllu(m) m., paa alle Sider; hvor-
u(m) m.? paa hvilken Side?: hvoru(m) n
paa den Side; min (þin, hans osfr.) m
hvor sinu(m) m. (el. sinn hvoru(m) m.).
fiafdi verid reist upp á rönd út úr dyrunui
(]TrL. 313). - b. hægra, vinslra, ödru
osfr. m. vid e-d, paa hö)ro, venstre, den
osv. Side af n-t. — 2. præp. med gen,
e-s el. nordan, sunnan osv. hi. e-s, p
bádu(m) m. ,ir/nnar ^ bádu(m) m. vid
megin á [mfi:jlnau:] f. Hovedflod.
pólitikinni .
., paa min (din, hans osv.) Side;
hver paa sin Side; Hun (>. hurdin)
ji golwneginn (sic) (paa Vindsiden)
(m), bádu(m), hinu(m), min, þfn
ene, bægge, den anden, min, din
: n^frdra, sydra, vestra, eystra m.
aa den nordlige osv. Side af n-t;
ána, paa bægge Sider af Floden,
-afl \-ab\] n. (adalafl) Hoved-
styrke, Hovedkraft; (afarmikid afl) vældig Kraft. -atrÍOi (-a:drlöl, -a:t-]
n. Hovedpunkt. -bygÖ [-blq Í, -big þ] f. den vigtigste Del af en Bygd.
-bl66 (-blo":il n. Hovedmassen af Blodet: Á örskammri stundu var atlt
meginblðdÍB runnið (ÞGjD. 8). -bók (-bo":k] f. Hovedbog, -borg [-bork]
f. Hovedby, den vigtigste Del af en By. -brú [-bru:] f. (anat.) corpus
callosum (ABjS.il. § 76). = -bulki [-bu;^ Ql, -bul^l] m. Slorlast (Isjs.).
-ey [-fi:] f. Hovedo. -fjallgarOur (-fjad/garOool ni. Hovedbjærgkæde.
-fjoldi [-fjöldi] m. Hovedmasse, -fjötur [-fjÖ:doo. -fjö:too] m. stærk
Lænke, "-fljot [-fijo-t] n. mægtig Flod. -flokkur ]-flohgog] m. Hoved-
skare. -fI6tti 1-flo'hdl] m. Hovedmassen af flyglendo. -gallaöur (-gadl-
aöocj a. med store Fejl. -gfgur (-Qiiqoe] m. Hovedkrater: Centralvulkan.
*-gÍörÖ (-(JOr-ff) f. Styrkebælle, pl. megingjardir, spec. om Thors Bælte, hvor-
ved h.ms Gudekraft forogodos; overf. spenna {e\ girda) sig megingjördum, lage
fat af alle Livsens Kræfter; mande sig op til Kamp. -haf |-v-(h)a:v| n.
Hovodhav; (lithaf) Ocean, -her [-(h)F:r] m Hovedhær, den stðrste Del af
Hæren, '-hlynur |-n-hXl:noyl m. vigtigste Træ; stærkeste, vigtigste
Mand, Hovedmand: A ad fara { ólgusjáinn \ xttar vorrar m. (GFrÚh.
241). -hugtak I-v-(h)vz t.-.k] n. Hovedbegreb. ^ -húnastðng [-(h)u:na-
sdöyrjk] f. (naut.) Storetopstang. -hus t-(h)u:sl n. Hovedbygning. -hv5t (-n-
Xwi>:t, -kvö:t| f. Hovoddrift. -höfn (.v-(h)í>b v] f. Hovedhavn, den vifl-
neginyndi
537
ligste Del ai en Havn. -yndi [-n-ln dl) n. störste Nydelse. -kvUl (-kvisX)
f. Hovedgren, Hovedarm. -land [-lanl] n. Fastland, Kontinent, -lands-
riki [-lan(t)sri:qi, -ri:^l} n. kontinental Stat. -laus [-loy-s] a. afmægtig,
kraftlos. -leysi (-is) [-leisl] n. Afmagt; Mathed. -lest [-lest) f. Storlast.
-Ho [-U:d] n. Hovedhær. t-Htill (-Ii:dldÁ, -li:tid>.] a. svag, med ringe
Kræfter. -Ijótur [-Ijo":doe, -lio-'itoo] a. afskyelig hæslig. -lögmál (-löq-
mau/1 n. Hovedlov. Princip, -mål (-mau;/] n. Tekst (i Mods. til Anmærk-
ninger), -itiálsblaö [-maulsbla:51 n. (Bogb.) Tekstblad. -málsletur [-mauls-
I&:døQ, -le:too] n. Tekslskriff, Korpus; (síórt m.) slor Tekstskrift, Cicero.
-máttugur [-mauhdoqog] a. overmaade vældig. *-mæp [-maiir] a. vid-
underlig herlig: ni e^in mærrar morgung\'dju (MJ. IV. 120). -orsok (-OQSokl
f. Hovedaarsag. ^-pallstong [-pad?.sdÖyr)k] f. (naut.) Store-Mærse-
sfang (Jsjs.). -rå (-rau:] f. (naut.) Storraa. -rås (-rau:sl f. Hovedstrom,
Hovedstromning. -regia [-reg la) f. Grundregel, Grundsætning, Princip.
-rot [-ro'M] f. Hovedrod, Rodstok, -ræsi [-rai:sl) n. Kloak, -sann-
leiki [-sanleirji, -lei^i] m., -sannleikur [-sanUigoQ, -leikog] m. Hoved-
sandhed, -sår {-sau:r| a. overordentlig smærtefuld: sorg hinna vantrú-
uðu, sem ætid vært . . . m., sterk og lamandi (ÞGjOs. 10). -segl [-seg J-l
n. Storsejl, -setning l-sehdnirjk] i. Grundsætning, Princip, Maksime,
-sjór (-sio";rI m. Hovedhav, aabent Hav.
meginsmunur [mEÍ:jlnsmV:noQl m. kvantitativ Forskel: Gradsforskel.
megin stefna [mEÍ:jínsdeb na] i. Hovedretning, -stjarna [-sdjardna,
-sdjadnal f. Hovedstjærne, Stjærne af íörste Klasse. -stoÖ (-sdo:^) f.
vigtigste Stotte. -stormur [-sdor moo] m. mægtig Storm, -straumur
(-sdrÖY:mool m. Hovedstrom. -stÖÖ [-sdö:ð) f. Midtpunkt, Centrum,
Central, -takmark (-ta:gmaGk, -ta:k-] n. Hovedformaal. -veÖur (-ve:öoQl
n. — meginstortnur. -vegur [-ve:qoo] m. Hovedvej, vigtigste Vej.
-verkefni (-vfegebnl] n. Hovedopgave, -von [-vo:nl f. fornemste, sik-
reste Haab. -þáttur [-þauhdon] m. Hovedstamme. - -þvottur |-þvohdool
m. Storvask.
megir [mri:jiQl pi. af mogur.
1. megn (-s) (mfgvj n. (jfr. I. megin) 1. Kraft, Styrke: um m., over
Ævne ; þetta er houum um m., dette overstiger hans Ævner; eftir megni,
efter Ævne; (Ordspr.) margur tekur sjer stein um m. og ðrðugan ás um
dxl (G] ), mangen tager den Sten, han ej kan lofte, og den Bjælke, han
ej kan bære. — 2, Hovedmasse, Hoveddel, det meste af n-t: megnið af
limanum, det meste af Tiden.
2. megn [megv, n. mcCit, mcq-t] a. 1. stærk, kraftig, hæftig: m. hríð,
hæfttg Snestorm. — 2. a. om Mad og Drikke : stærk, kraftig, stærkt
smagende: en ekki er það (3: kaffið) .í við gott og sæmilega megnt hángi-
kjötssoð (]ThMk. 283-284); ntegni kaffi, stærk Kaffe. - b. (tormeltur)
dröj, svær at fordöje. — c. om Lugten: m. ðdaunn, stærk Stank. — d. i
andre Forbindelser: ni. kuldi, stræng i<ulde: m. hiiasåii, stærk Feber;
m. ói'i/d, stærk Mistro el. Misbehag ; m. óbeir, stærk Antipati ; megnt
bragð, stærk, hed Smag; það er megni, det har en stærk, hed Smag.
1. megna (-u) [mt:g na) f. stærk, hed Smag el. Lugt.
2. megna (a) {msgna) vt. 1. a. formaa, være Í Stand til, magte: m.
e-d, m. .ið gcra e-ð. — b. sj. med dat.: jeg m. þt/í ekki, jeg magter det
ikke. — 2. refl. megnast, vokse i Styrke, tiltage: eftir það megnaðisi såttin.
megnan (-ar) [megnan] f. Ævne, Kraft, Formue.
megngóÖur [meg ngo"öoQl a. kraftig.
megni (-is) [meg ni] n. -^ magn, megn, megin.
megnis dyr (mEgnlsdi:rl n. stort, vildt Dyr: He^'ri hofum vér lengi
hrinur og læti til manna, fug/a og megnisdýra (]Guðm. i Safn V. 3, 81)'
•-drunur (-drY:noGl fpl. mægtige Drön (BTh. 151).
megnlaus [megnloysl a. magtesløs, afmægtig.
megnugur (mrg noqoQ] a. a. m. e-s, i Stand til n-t: Ég efast um það,
.ið trúin sé þess bezt megnug (Fimr. XVIII. 78); reynast e-s megnugur,
vise sig at være i Stand til n-t. — b. e-m er e-8 megnugt, en kan magte
n-t: væntanlega finna konumar það s/álfar, hvad þeim er megnugt (Alþ.
'11, B. II. 1320).
megra (-u, -ur) (mfq ral f- >• fmegurð) Magerhed. — 2. mager Person :
HÓ, hó, megran mjÓ (din radmagre Rækel) (MJ. IV. 44).
megrast (a) (meq rast) vrefl. blive mager.
megri [meq ri] comp. af magur.
megringsjÖrö (mfqriijsiör^l f. magert Jordstykke.
megringur (-s) [meqrirjgoQl m. magert Menneske el. Dyr, is. Fisk.
megrunarsótt [meq ronagsooht) f. (med.) 1. Svindsot (]s]s.). — 2. —
horsótt.
megrusótt [meq roso»ht] f. — horsótt.
megurÖ (-ar) [me:qor5] f. Magerhed.
meguröarkendur [me:qor!)aQ^en-døQ] a. mager, med magert Indhold:
eitthvað er þetta rit megurðarkent.
1. mey (-jar. -)ar) [mei:] f. (^ mær) Mo.
2. mey [mei:] acc. og dat. sg. af mær. -barn (-ba(r)dvl n. Pige. Pige-
barn (mods. si'einbarn).
meið (-ar) [mei:d] f. det fedeste af Hvalens Spæk (BH.).
meiða (meiddi) [mei:Sa, meid:l, meiht) vt. I. 1. a, fskadda) hesUadige :
m. sig, slaa sig, komme til Skade, tage Skade ; m. sig Í fæti, hendi, lædere,
faa en Læsion, en Skade paa Foden, Haanden; m. sig á hníf, skære sig
paa en Kniv. — b. (skemma) beskadige, lædere. — c. kvæste, lemlæste:
hann l/et drepa suma, en m. adra. — d. abs. hnakkurinn meiðir, Sadelen
trykker. — 2. overf. (móðga) fornærme, krænke; — pp. meiðandi, saa-
rende, krænkende: m. unimæli. — II. refl. meiðast, komme til Skade; —
spec. blive sadelbrudl (om Heste): mciddur hestur.
meÍÖi (-a, -ar) [mfi:öi] m. — meiður 2.
meiðsl (-s, pi. ds.) [n
meiösla (-u. -ur) [meiösla| f.
meiÖsla gjarn (mcioslafjardv.
bojelig til at blive sadelbrudt ; ogs.
meiÖing (-ar, -ar) [meí:ðii]k] f. Legemsbeskadigelse, Saar; (misþyrm-
rng) Mishandling; fundan reiðtygjum eða reiðingi) Sadeltrykning.
*meiðir (-is) [mei:ölo] m. Beskadiger, Lemlæster, Ødelægger; gulls
m-, (gavmild) Mand osv.
meiÖ yrðamál [mei:ölröamau:/l n. Injuriesag, -yrði [-Irðl] n., is. pi.,
ærerörige Ord, Injurier.
meiðm (-ar, -ar) [meið ml f. 1. Stotte. Pille (BH.). - 2. i pi. Kle-
nodier, Juveler: huldufólkið ... raðaði metðmum á gólfið (JÁÞj. I. 125).
meydómlegur (meÍ:do''mlEqoQl a. jomfruelig.
meydóms einfeldni [mei:do°msein fel(d)nl] f. indec. jomfruelig Naivitet:
Solveig hugði í m. sinni (GFrÁtt. 161). -merki [-meeqi] n. Hymen,
Modomstegn. -spell [-m-sbed /.] n(pl). Berøvelse af Mødom.
meydómur [mei:do"moe] m. Uberörthed i könslig Henseende: {um ki'en-
mann) Jomfrudom, Modom : missa me\'dóminn; ffum karlmann) Svenddom.
iö rvnoel m. Krat (BTh. 259).
. ~ meiðsli.
== mei&ing.
-Qadvl a.: m. hestur, Hesl, som er til-
an. -gjamt: hestinum er meiðslagjarnt.
-hundur [-hYndoQ) m. (meiðslagfam hestur) Hest, som er tilböjelig til
at blive sadelbrudt (Vf.). -sår [-sau:r] n. Kontusionssaar (spec. Saar, som
beskadiger Benet, BH.); (á hesti) Sadelbrud.
meiösli (-is, pi. ds.) |meiö-sll] n., is. pi. a. Beskadigelse, spec. legemlig
Skade, Læsion, Kontusion: m. eftir byltu ; — skarta s/er til meiðsla, pynte
sig saaledes at det skader (f. Eks. ved at bruge en for hoj Flip el. et
snævert Livstykke). ~ b. (eftir bnakk osfr.) Sadelbrud, Sadeltryk (paa Heste).
meiAur (-s og -ar, -ir) [mEÍiÖoo] m. 1. a. (b;álki) Bjælke. — b.
fstöng) Stang, Stage; jfr. rormei^ur. — 2. (á sleBa) Gænge, Mede (paa
en Slæde); (Talem.) standa á öndverðum meið, staa forrest, staa blandt
Forkæmperne (egl. forrest paa Slæden); standa á öndverðum meið uið
e-n, staa skarpt overfor en, i skarp Modsætning til en: Stondum vér og t
þessu á öndverðum meið við Sambandsflokkinn (ísaf. '^ * '14); varlega er
því treysiandi, að hðfÖingjavaldið og andlega valdið standi á öndverðum
meið (staar mod hinanden), þegar þér eigiS hlut að máli (EKvLén. 80—81).
— '3. (trjej Træ: Siðan hann hafði fcngið bréfið, sem dæmdi verzlun hans
til daitða, var hann m. slitinn af rót sinni QTrL. 374); Í Omskrivninger
for Mænd: hjaldurs, málma m. osv.
meyfiskur [mei:flsgool m. J. (hafgýgur) Havfrue. — 2. en Hvalart (Jon
læröi. cit. i ÞThLfr. H. 83).
meig [mei:!/] I. og 3. p. sg. imp. ind. at míga.
tmeygilegur (mei:jlle qog] a. —- mogulegur.
meyia (-u, -ur) (mei:jal f. ^ mær.
meyjar lmri:iag] gen. af mær. -auga [•r-öy:qa] n. 1, en Mos Øje,
Pigeojo, Jomfruöje. - 2. (bot.) kirlelhaaret Stenurt (sedum villosum,
L.). -bobbi [-bob:l] m. — meyjardoppa. -brjost (-brjo"stI n. Jomfru-
bryst, -doppa [-dohba] f. (zool.) Strandsnegl (littorina). -haft (•Q-(h)aft]
n. Hymen, -hiti l-(h)l:dl, -(h)l:til m. Jomfruvarme. - -kinni [■i,\n:l] m.
Gronskolling (Jsjs.). -kvikasilfur (-kvl:gasllvøQ, -kvitka-] n. Mokvægsolv,
det fineste Kvægsolv (LFR. III. 51). -mål (-r-mau:/] npl. Bejlen, Frieri:
vitja meyarmålanna, hente sin Brud (JAÞj. II. 234). -merki [-me^qt) n.
Stjærnebilledet Jomfruen (Urs. 150). -muni (-mVinl] m. hvis Tanke staar
til Piger: aflrækjandi ýngismaður og m. (JÓlGrv. cit. i ÓDavÞul. 272).
-paHa 1-Q-pahda] f. (zool.) en Slags Musling (natica clausa) (GBárð.).
-silfur i-sil voq] n. (LFR. III. 51)— meyjarkvikasilfur. -stig (-sdi:<7)
n. - Jomfruskridt >, den Strækning, en Jomfru kan skræve over: Måtulegt
er meyarstig, I mål mun vera aS gipta sig (JÁÞj. 1. 183). -svunta
[-svYvda, -svYnta] f. (Vf.) 1. Hinden under vangaroð paa Fiskehovedet.
— 2, — kerlingarsvunta. -toppa l-tohba] f. — meyjardoppa.
meyja skål [mEÍ:)asgau:/] f. Damernes Skaal. -veður (-ve:OoQ] n. Vejr
for Jomfruer; is. nægtende: A'ii er ekki meyavedur (JÁÞj. I. 565).
meykerling [mei:^e(r)dlii)kl f. Pebermø, gammeljomfru: meykerlingum
margt aS amar (SchMal.). Pebermø har mangen en Plage.
meykja (ti) [mei:Qa, mei:^a, mEÍ/.-dl] v. 1. vt. (jfr. ntauk) gore til
Vælling, fortynde: m. graut með heitu vatni (jfr. LFR. XII. 178); m.
kartöflur, lave Kartoffelmos. — 2. a. vt. med dat. (skvetta å) stænke paa;
m. e-u út (mjatla e-u, småskamta e-S), uddele n-t i smaa Portioner. —
b. overf.: m. e-u á e-n. rette Bebrejdelser el. Insinuationer mod en: jeg
skal m. því å hann, jeg skal lade ham det høre.
mey kóngur, -konungur [mei:ko"rigoo. -ko nuijgoQ] m. Mødronning,
(ugift) regerende Dronning: Margrjet me\'konungur, er de\'8i 1412 (Eiól.
Lf. 36). -legur [-ieqog] a. jomfruelig, -lifi (-is) [-li vi] n. Pigestand.
-Ijón l-ljo' ni n. Sfinks.
mein (-s, pi. ds.) [mei:n] n. I. I. Men, Skade, Fortræd: e-m verður
m. ad e-u, en faar Men, Skade af n-t; gera e-m m., volde en Men, Skade,
gore en Fortræd; verda e-m að meini, volde en Skade, Men; stattu og
vertu ad steini, \ engum þó ad meini; — þad er mikid m., det er en Skam,
det er dog Skade; það er nu meinid, det er det kedelige ved det; taka (el.
láta) sjer e-d i m., skille sig af med n-t, som man daarlig kan undvære: ekki
var mér þægd f ad selja þcr þetta, nei þvert A mðti, ég lok mér mikið i m.
(Eimr. VII. 36): tekið handa þeim búinu i m. (Logr. '12, 14). - 2. a. (st>ki}
Sygdom: kenna fjer et'nskis nteins, ikke fejle det mindste: jfr. banam.; —
overf.: þa8 er nu meinid milt (det er det, der plager mig), ad jeg get ekkert
munad. — b. spec. om Svulster, is. (= sullaveiki) EkkinokoksvulsterCmnanm.^;
— i pi. (vanki) Hjærneekkinokok hos Faar: rollan er yfirkomin af meinum
(ASkaft., Af.). - c. overf. Men, Saar, Smærte: sari ber ég m. | um sinnu
rein (el. fyrir silkirein) : sviptur þvi trygdabandi (StÓl. II. 38); (Ordspr.)
68
hverjum þykir sin m. sirast {.G].), eget Men mærkes dybest, jfr. det er ej
underligt, at hver tykkes sin Skade ilde at være; a//ir ben eitthvert m.
til grafar (G].), hver bærer sil Men til Graven; þa3 er ill m., sent engitt
liggur båt vid (G].), det er slem Skade, som der ikke kan raades Bod
paa. — II. Hindring, Vanskelighed: 1. særlig i pi. mein, om Giitermaal,
Forhindringer paa Grund ai Slægtskab, der gór Giftermaalet ulovligt:
ást i meinuiti, brodefuld Kærlighed; eiga barn i meinum, faa et Barn
med for nær en Slægtning. — 2. m. i skrå, Mcnlokke i en Laas, de
Takker, som svarer til Hullerne i Noglekammen. — III. som förste Sam-
mensætningsled: 1. Men, Skade: meinblandinn, meinlaus osv. — 2. hin-
drende: meinbugir. — 3. overordentlig: tneinhæðinn, meiniritlaus.
1. meina (a) [mEÍ:nal vt. med acc. og dat. I. med acc. (skaða) for-
trædige, skade. — II. med acc. og dat. hindre, formene: m. e-m e-B,
formene en n-t, forhindre en i n-t, forbyde en n-t, nægte en n-t. - III.
refl. meinasl: m. vid, gdre Ulejlighed, volde Besvær.
2. meina (li, præs. meina) (mEÍ:na, meivdl, mein II) vt. 1. mene, tro:
jeg meina það sje hakkneskl skip á þessum slöðvum (Lðgr. '15, 48); m.
með e-u, mene med n-t, forslaa ved n-t; m. til e-s, sigte til n-t. — 2.
(ætla sjerj have til Hensigt.
meinabót [roei;nabo":ll f. Bod paa ens Saar (Men).
meinaSur lmt-i;naOoel a. 1. (um fje) med Ekkinokoksvulster ; spec. om ^
Faar med saadanne Svulster i Hjærncn (ifr. vankaBnr) (Af.). - 2. m.
fiskur, Fisk, som har Saar i Kodet (BH.).
meina fiskur [mei:nafls goel m. Fisk med Sygdom el. Saar i Kodet
(Logr.'H, 181). -fullur (-fvd log] a. 1. (meinfullur) skadelig, fordærvelig. -
2. (sullaveikur) lidende af Ekkinokoksvulster. -hissa [-hls:al a. indec. =
meinhissa. -kind (-^In t) f. 1. Faar med Ekkinokoksvulster i Hjæmen. — 2.
(oieri.)-ganagripur. -kveikja |-kvEÍ;fja, -kvei:fial f. Smitstof, -laus [-loys]
a. 1. som ikke gör el. medforer nogen Skade el. Fortræd, navnlig i Forb.:
e-m ad meinalausu. uden Skade for nogen: jeg get það ekki mjer að meina-
lausu; — alll er það meinalaust (uden Svig) af minni hendi (IThMk. 358).
— 2. (saklaus) uskyldig. — 3. ugift og ikke for nær beslægtet (ifr. mein
II. 1.): hann átti bom vid meinalausum konuin (BSkAnn. 109). — 4.
(åhindradur, åtåhnadur) uhindret, -mål [-mau:/] n. Sag angaaende forbudte
könslige Forbindelser, Blodskamssag: E. . . . dæmdi i meinamáli, er kailad
er, Asmundar bónda ... er hafdi getid barn vid konu systur sinnar (sic)
(EspS. 165). -sauður [-söv:5oe) m. Faar med Ekkinokoksvulst i Hjæmen.
mein bitasl Imcinbi dast, -bi last, meim-] vrefl. flænge hinanden ved
Biden. -blandinn [-biandln] a. blandet med Gift. -bragð [-braqØ, -bragþ)
n. fordærveligt Kunstgreb, -bugalaus |-bvgalöy;sl a. uden Hindringer,
uhindret (jfr. meinbugur). -bugur [-bvqoel m., som oftest i pi. 1. a.
Hindring, hindrende Grund el. Ting: m. á e-u máti. — b. Smærte, Sorg:
til annara minninga, sem meinbugir fflgdu (ÞGjUf. 98). — 2. (spec.)
Ægleskabshindring, Hindring for Ægteskab paa Grund af mein: Ifsa
meinbugum ; — Viti nokkur meinbugi á þessari giptingu, segi hann tit i tima,
edaþegi silan QHall. 287). -bæginn [-bai jln) a. avindsyg, ondskabsfuld,
malicios: sumir af hestunum meinbægnir og illvigir (ÞGjD. 57). -baegjast
[-baijastl vrefl.: m. vid e-n, fortrædige en, chikanere en. -bægni [-baigni)
f. indec. Ondskab, Fortræd, Malice, Plageri, Vrangvilje, -bölvaður [-bölv-
aöoel a. forbandet nederdrægtig. -ei6ur lmei:nEÍ Sogl m. Mened, -ertinn
l-EQdln) a. nederdrægtig spydig, drillesyg, -fang [mein fauijk) n. I. (mein)
Skade, Fortræd. — 2. (åmak) Ulejlighed, -fangalaus [-faui)gal5y:sl a. uden
Men, uden Skade: setja honum þá kosti, aS hann fylli sálina med peninga,
ållum ad meinfángalausu (uden at nogen lager Skade deraf) (]ÁÞj. H. 16);
var þeim meinfangalaust ad hlita þeim, og engum rétti fyrir þad spilt
(EArRclt. 173). -fangalitill [-faui)gali:dld?., -11:1-] a. som ikke volder stor
Ulejlighed, -fyndinn |-iindln| a. overordentlig vittig, -fýsi |-fi si) f. indec.
Ondskabsfuldhed, Skadefryd, -fýsisglott (-fislsgloht) n. ondskabsfuldt
Grin. -fullur |-iVdloe) a. skadelig, fuld af Men. -fus (-fu s] a. ond-
skabsfuld, skadefro, -fælinn j-fai Im) a. meget sky (om Heste), -fært
l-faiel] an. farligt al passere. -gallaSur l-i)-gadlai5oo) a. med store
Fejl, meget fordærvet, meget uheldig, -gefinn (-r|evln) a. =
meinbæginn. -gerO [-ricrd] f. Fortræd, Forseelse. -ger6a(r)ma8ur
(-()Eröa(r)ma:ðoQ) m. Fortrædiger, Fornærmer, -gerðasamur |-qeröa-
sa:moo) a. tilböjelig til at gore Fortræd, menlyslen. -getinn [-fjedln,
-QEtIn) a. fodt i ulovlig Elskov, se mein II. 1.; (Ordspr.) margur er
m., þa menn ci af viti (Málshb. 216), sin Moder kender man, men Faderen
er ikke altid lige sikker, -girni [-ijKrjdnl) f. indec. Skadelyst. -gjarn
l-i)a(r)dv) a. skadelysten, -gjorningar [-(|ö(r)dnirigael mpl. Skade; ma-
giske Tegn til al skade andre OAÞj. I. 448). -grås [-gra s) n. skadelig
Plante, -gripur (-gri boo, -grlpog) m. skadeligt Dyr, spec. mandolm Tyr
el. Væder, -háfiskur |mEÍ;v(h)auÖ5goe) a. bidende i sin Tale, spotsk.
-hagur (-(h)a qon) a. som kan udsætte paa andres Arbejde, men ikke
selv forbedre det. -hastur |-(h)asdoc) a. (om Heste) som sloder meget.
-hissa l-(h)isa) a. meget forbavset, -hyski |-(h)lsr|l] n. Forbryderpak.
-horaSur [-(h)o raOo(;) a. (grindhoradur) meget mager, -horn |-(h)o(r)dv)
n. chikanos Person, -hvefsinn (mein xwefsin, -kvcfs-) a. overordentlig
drilagtig, skoselysten. -hæOa lmfi:v(h)aiOa) vt. haane grundigt, per-
siflcre; — retl. meinhrdast: m. ad e-u, satirisere grundig over n-t.
-haeBinn |-(h)ai Om) a. i höj Grad spotsk, uforbederlig Spottefugl.
-hægB |-(h)aiqfl, ■(h)aigþ) f. Godmodighed. -hacgOarmaður |(h)aiqO-
.irmaiOon, -(h)aigO-) m. godmodigt Menneske, -hægur l-(h)aiqoe) a.
a. godmodig: m. madur. — b. i Udlr.: alt meinhægt (og åsjtikl), all
slaar laaleligl til (og .ille er raske), -illa |mei:nldla, -idia) adv.: fcra m.
vid e-d (e-n), hade n-l (en): höíundum þeirra hefir vcrid m. vid dansinn
(ÓDavSk. 20-21).
538 meinslægur
meining (-ar, -ar) (mei:nii)k] f. I. (skodun) Mening: þetla er min m.,
dette er min Mening, mit Syn paa Sagen ; (þad er) meiningin (målsins og
mergurinn kålfsins), (pop.) (som Udraab) netop! — 2. (fyrirætlun) Mening:
þad er m. min ad gera þetta. — 3. a. Mening, Fornuft; þad er engin m.
/' þessu, det er jo meningslost. — b. (merking) Belydning. Mening.
meiningar munur [mEÍ:niijgarmV:noo) m. Meningsforskel, -laus i-löy:s]
a. 1. som ikke har nogen Mening om Tingene. — 2. meningslos.
mein yrBast (mei:nIrDasl) vrefl. recipr. skælde hinanden ud. -yrOi [-IrOl)
n. bittert Ord; — oftest i pi.: Spydigheder; krænkende Udtryk. -yrBur
1-Irðoo) a., -yrtur (-ledoo) a. bilter i sine Ord ; krænkende i sine Udtalelser.
meinka (a) ImEiti ga, mEiljka] vi. lilföje Skade.
mein kvikindi [mEÍi] kvr ijlndl, -kvl^lndl] n. Skadedyr, skadeligt Dyr.
-låtsamlegur (-n -lau{l)samle:qoQ] a., -látsamur l-lau(t)sa'meQ) a. aske-
tisk, selvplagende, -látsemi l-lau(t)sE ml) f. indec. Askese, Selvplageri.
-latur l-ladoo, -latoe) a. meget doven, -laus (-loys) a. 1. a. som ingen
Skade gör, uskadelig: og vildi þi lita inn til mådur ydar einu sinni, ef
henni er þad þá meinlaust, ad Vera óráuð (GFrSex 128-129). — b.
uskadelig; godmodig: in, madur; — þad er meinlaust med e-m, n-n er
snarest venligsindede overfor hinanden ; e-m er meinlaust til e-s, en er
ikke uvillig stemt imod en. — 2, uden Smærter: hSndin vard honum aldrei
m. — 3. adv. -lega, uskyldig, uden al ville skade: leit hun meintauslega
til hans (Campe 108). -legur |-lEqoo) a. 1. (skadlegur) skadelig, farlig.
— 2. (meinyrtur) spydig, bitler, ondskabsfuld; bidende vittig: a//ra manna
ordhagastur og meinlegastur. — 3. a. (hlålegur) slem : hann verdur varia
svo m. ad synja mjer um þad. — b, ærgerlig, fortrædelig: Morgum
hefir þókt þad memlegt, ad þeir hafa ekkert skilid fugla (]ÁÞj. I. 614).
— 4. adv. -lega: a. (hættulega) skadeligt, farligt. — b. til stor Skade el.
Tab : Brandur missti lika meinlega /ombin undan ånum (ÞGjUf. 5). — c.
(hlálega, bagalega) slemt, ærgerlig : ef svo m. tækist til, ad . . . — d. spy-
digt: segja e-d meinlega. -leiki (-Ieíqi, -Ieí^i) m. I. Hindring. —
2. = meinleikur. -leikinn I-1eí ijln, -Ieí 4ln) a. ondskabsfuld, haardhæn-
det i Leg. -leikur [-leigog, -leikoe) m. Sygdom, -leysa (-u) (-leisa)
f. 1. (Vf.) = meinleysi. — 2. (meinleysingi) en skikkelig Person, der ikke
gör en Kat Fortræd, -leysi (-is) (-Ieísi) n. 1. a. (þad ad gera ekki mein)
Uskadelighed: Petta er búid til ad gamni stnu, eins og annad m. (GFr.
Ó1. 9). — b. Godmodighed : þad er of mikid m. ad koma honum upp á þella.
— 2. a. Uskyldighed: jeg gerdi þetta i mesta m., jeg gjorde dette i al
Uskyldighed (uden al tænke paa at volde Fortræd). — b. uskyldigt Forhold:
þó þú færir ekki ad segja mér fra þessu m., sem komid hefir verid millum
ykkar Þðrarins (]ThMk. 252—3). -leysingi (-Ieí siijQl] m., -leysingur (-s,
-ar) {-lEi-siljgoQl m. godmodigt Menneske, skikkeligt Menneske, Menneske,
som ikke gör en Kat Fortræd, -leysisgrey [-lEÍslsgrEÍ;] n. skikkeligt Skrog.
-leysislegur (-lEÍsIslE:qo@) a. godmodig ; af et uskyldigt Udseende, -leysis-
maður [-kisismaiðoo) m. ~ meinleysingi. -leysisrola [-lEÍslsro:la)
f., -leysisskinn {-lEÍsisijin-) n. = meinleysisgrey. -leitinn [-lei-dln,
-lEÍtln) a. som soger at gore Fortræd: Skal vorr m. meginfjandi (Milt.
III. 61). -lekur (lEgoe, -1e kog) a. ubodelig læk. -lygi (-l(l)ijl) f.
nederdrægtig, skadelig Løgn. -litiB \-\\ild, -\\nd\ an. a. taaleligt: Hvad
segirdu i frjettum? O, alt svona m. — b. vera m. vid e-n, ikke have
noget videre imod en. -Ijótur [-IjO'idoD, -Ijo^-tog) a. afskyelig hæslig.
-loka 1-lo'ga, -lo'ka) f. I. (sj.) (/' skrå) Fejl i en Laas, som gör det
vanskeligt eller umuligt at lukke den op. — 2. a. en ojeblikkelig og
forbigaaende mangelfuld Disposition af Forstanden, som forhindrer en i
al begribe n-t, en forbigaaende Begrebsforvirring, Lapsus, Tanketorsk:
þad hljóp m. i hann; — þad er e-r m. i höfdinu á þjer, din Forstand er
gaael i Baglaas. — b. (þráhyggja) fiks Idé. -læfa (-ti) l-laida, -laita,
-laihdl] vt. med dat. spæge: m, sjer, spæge sit Kod.
meinlæta fullur [mein laidafYdlog, -laita-] a. 1. (sullaveikur) lidende
af Ekkinokokker (is. i Underlivet). — 2. = meinlåtsamur. -lifnaBur
t-llb'naOoQ) m. asketisk Liv, Askese. -maBur [-ma:ðoQ) m. Asket, Selv-
plager, -samur l-sa:moe) a. — meinlåtsamur.
mein læti (-is) (mfin laidl, -lai ti) n(pl). l.(þjámng) Smærte, Lidelse.— 2.
(meinlætalifnadur) Askese. — 3. (sullaveiki) Ekkinokoksygdom. -læting (-ar,
-ar) [-lai'diqk, -lai I-) f. Askese, Selvplageri, -lætiseldur )-laidlsEl'dog,
-laills-) m. Modgangens, Lidelsernes Ild. -lætislif I-laidlsliif, -lait-) n.
selvplagende Liv. -lætismaBur [-laidlsmaiðoQ, -lait-) m. Asket, Selv-
plager, -plága [-plau(q)a) f. Plage, Onde. -ráB I-rau 3) n. skadeligt
Raad, fordærvelig Plan. -ráBugur [-rau'Ðoqoc] a. som ponser paa for-
dærvelige Planer, -rógur [-ro"-(q)oe) m. skadelig Bagvaskelse. -ræBinn
(-rarOln) a. som ror kraftigere end andre og gör de andre Roere el. is. Roerne
paa det andet Bord Fortræd dermed (BH.), -samlegur (-samle-qoQ) a.,
-samur [-samog) a. 1. (skadlegur) skadelig, ond. — 2. a. (illgjam) skade-
fro, skadelyslen. — b. (stridinn) malicios, drillesyg, -semd (-ar, -ir) [-seml]
f. (veikindi) Sygdom, Onde ; spec. Svulst (tumor): m. i brjåsti. -semi (-seml)
f. indec. 1. (illgirni) Skadclyst, Chikane. — 2. (måtLeti) Modgang, Ulykke.
— 3. = meinsemd. -semismáttur (-SEmlsmauhdoo) m. fordærvelig Kraft.
meins fullur [mein-sfydlog) a. -- meinlegur. -hugur (-(h)Y'qoQ) m.
Skadclyst, fjendsk Hu : bera meinshugi til e-s, ville en til Livs.
meinsyni [mrin-si-ni] n. (f.) Pessimisme.
meinsynismaBur [m£Ín'sinIsma:OoQ) m. Pessimist.
mcinsyrBi [mein slrOl) n. saarcnde Ord.
mein skurBur [mEÍn'sgVrDo(i} m. kirurgisk Operation, -skop [-sgöp]
npl. fordærvelig Skæbne.
I meinslegur (mfin-slEqoo) a. = meinlegur.
mein slys (mein sil s) n. slem (is. legemlig) Skade el. Ulykke, -slægur
(-slai-qool a. (om Heste) meget tilböjelig li! at slaa bagud.
aCur
539
elrakkaskytfa
ineinsmaður [mcin sma Ooo] m. Person, som generer; vera m. es, være
Modstander af n-t: en ekki skal eg vera m. ^^55 (soge at forhindre det),
ef hun inll það sjálf CJThMlt. 206); Annars skal eg ekki vera m. þess. að
karlinn fái að koma hingað suður (Alþ. '11, B. II. 412).
mein snara [msin sna ra] f. fordærvelig Snare, -sollinn [-sodlln] a.
opsvulmet paa Grund af indvendige Svulster; meinsoUin sår, betændte
Saar. -staddur [-sdad oo] a. stedt i Fare el. Nod. -staÖur (-sda ðoo} a.
overordentlig stædig (om Heste): m. hestur. Hest, som ikke er til at
rokke af Pletten, -staglaður [-sdaglaOoQJ a. gentagen til Kedsomhed :
meinstögluð klausa. -svari (-a, -ar) (-sva ri] m. Meneder, -sær (-sairl
a. som gor sig skyldig i Mened, t-særamafiur [-saírama:ðúQ) m. =
meinsærismaÖur. -særi (-is) [-sairi] n. Mened, -særtnn [-sairln] a.
menedersk. -særismaÖur (-sairlsmaiDogl m. Meneder.
meinn [meid v] a. fl- (skaðsamlegur) skadelig. — 2. an. meint: e-m
uerður m. við e-ð (af e-u), en kommer til Skade ved n-t, bliver syg af n-t:
verða m. af matnttm ; (Ordspr.) ekki verður þjófum við myrkur m. (G}.),
Morket volder ikke Tyve Men; kenn.i sjer bi/ergi m., fole sig helt rask.
mein tak [meintakl n. 1. Tag paa et folsomt Sted, fast Tag (spec. Tag
om Kðnsdelene). — 2. overf. det at gore sig selv Skade ved n-t (jfr.
taka st'er i mein). -taka [-taga, -taka] vt. 1. gribe om en paa et folsomt
Sted, saal. al han ikke kan röre sig uden Smærler, (spec.) grtb? om
Kðnsdelene. — 2. overf.: m. e-n, fuldstændig lamme ens Kræfter; — pp.
meintekinn; — m. sig af e-u, skade sig selv ved n-t: Meintekur svo þurf-
andi falk sig af þessu, sem það er fait fyrir, og svelta jafnuel sjålfir efttr
OAÖEin. 324).
meynunna [mei:nVn'al f. Nonne, som har bevaret sin Jomfrudom.
mein vargur (mein vargoø] m. Skadedyr, -vilji (-vlljl] m. Vilje til at
skade. -viUingur (-s, -ar) {-vidlii]gool m. 1. (um hesta) a. (sem ilt er
ad naj Hest, som ikke vil lade sig tage. — b. (stroksamur hestur) Hest,
som er tilboielig til at lobe bort (is. paa Rejser) og soge til sit Hjemsted. —
2. (um menni som er hildet i en stor Vildfarelse: þú ert nu [ þessu máli.
-villur [-vidloo] a. hildet i en fordærvelig Vildfarelse: ... gjörvöll mann-
kind I meinmll Í myrkrunum lå. -virkur (-vlcgoo) a. fordærvelig, ulykke-
bringende, -vis [-vis] a., -vitur [-vldoQ, -vltoQ] a. 1. (mjög vitur)
meget víis. — 2. (med hrekk/avit) 'menvis*, ondskabsfuld, listig, klog
i at fortrædige andre, -vjel [-vje /] f. fordærvelig List. -vaett (-vaihl) f.,
-vætti (-is, pi. ds.) t-vaihdi] n., -vættur [-vaihdoQ) f. (og (pop.) m.)
fordærveligt Væsen, -þyföur (-þivöoo, -þiböoel a. aldeles fuld af Tuer:
meinþýfl tun. -þýfi l-þi vi] n. en Mængde smaa og vanskelige Tuer (Kip.
II. 109). -þolínn [þolln] a. meget udholdende. -þráÖur [-þrau Ooq] m.
fordærvelig Traad. -þrunsinn (-þrurjqin) a. usund, fuld af Bakterier,
inficeret: sitt hvort, tárhreint sveitahft eSa meinþrungiÖ borgahft (MH.
Upp. 289).
meyprestur [mei:presdoQ) m. Præstinde.
meir [m£i:r) comp. af mjog.
meyr (mei:rl a. 1. a. mor- sjóða ketið ftangað til það er orðið meyrt;
- (mjúkur) blod. — b. (um menn) folsom: hun er svo m. i s/er. — 2.
raadden : meyrt trje; me^Tt skinn.
meira (mei:ra) an. comp. af mikill og (pop.) adv. comp. = meir.
meyra (-u, -ur) (mei:ra) f. Morhed, Blodhed: Raaddenskab (jfr. me(T^;
þó svo at vel geti tollaS i aunglinum vegna meyrti (LFR. I. 84).
meiri [mEÍ:rl] comp. af mikill. -háttar (-hauhdao) a. indec. anselig:
Er þetta hið fyrsta m. kappsund (Eimr. XVIII. 48); m. maður, fornem
Mand. -hluti (-(h)XY:dl. -(h)/.Y:tll m. Majoritet. Flertal.
meyr legur [mEirleqøoI a. 1. (me\r) mor. — 2. (hrorlegur) skrøbelig,
svag. -leiki [-UiQI, -lei^i) m. Blodhed, Morhed; Raaddenhed. -lyndur
[-llndool a. blodsindet.
meyrna (a) [meir d
frotna) raadne.
meyrnun (-ar) [mEÍrdnon] f. Forraadnelse (Kip. III. 113).
meyruta (meiirotau:] f., is. Í pi. meyrutær, (jfr. tåmeyra) sure Tæer.
meis (-S, -ar) [mei:s] m. 1. en mindre Kasse af Tralværk, hvori Ho
bæres til Kvealurerne, Hokasse af Tremmer: láta f meisana; jfr. heymets,
- 2. (boginn hlutur) Krumning, en krumböjel Ting (BH.).
'meiskra (a) (mels gra] vt. blande, brygge: / þriðia sinn skal mærðar
mellt, I meiskra áður en dofnar allt (Visn. 125).
*meiskur (-urs) [meisgoø] n. Blanding, Bryg.
meistara dómur jmEÍsdarado":moel m. Mesterskab, -daemi (•dai:ml]
n. Lærerembede, -flokkur [-flohgog] m. Mesterklasse (Upp. II. 78). -jurt
l-JYQ t] f. (bot.) ^ sækvonn. -legur [-leiqool a. mesterlig; — adv. -lega.
-múkur (-rruigog, -mu:ko(i] m. (i Alkort) naar Forhaanden har Ruder-
konge og 4 Besyv el. Esser (ÓDavSk. 330). -prof (-pro":^] n. Magister-
konferens, -samlegur (-sam leqoQj a. mesterlig, -urt (-Yo't] f. — meist-
arajurt. -verk (-vegk] n. Mesterværk.
meistari (-a, -ar) [meisdari] m. I. a. Mester, Læremester: m. og
lærisveinar. — b. Mester, Haandværksmester: m. Í trjesmiðum, i húsa'
byggingum. — c. (ad nafnbót) Magister (som akademisk Grad); m. Jon,
Magister ]on (saal. spec. den berömte Prædikant Biskop Jon Vidaltn). —
II. overf. 1. Mester, fremragende, udmærket Í n-t, Maestro: m. { skáldskap.
- 2. (húsbóndi) Mester. Herre. — 3. (f kctru) Vinding i Triktrak, best. i at
man kan stille alle sine Brikker op paa det yderste Felt, hvor de kan være
(ÓDavSk. 313); litli meistari, 8 Brikker paa yderste Felt, 7 paa det næst-
yderste (ÓDavSU. 314).
meystelpa [m£Í:sdeÁ.ba, -sdelpa] f. lille Pige.
■meit (-ar) (mei:l| f. Æg: beit þá meitin þunna (ÓDavVik. 237).
fmeita (ti) [mei:daf mei:ta; meihdl] vt. skære; beskære, klippe.
blive mor, blod (spec. om Mennesker);
meitilberg [mEÍ;dllbEr k, m£Í:tll-J n. stejl Klippe, Klippevæg.
meitill (-ils. -lar) (mei:dld?., mEÍ:t-. -ils. meihdlae) m. Mejsel.
meitilmyndaður (m£Í:dllmln daðoo, mei:tll-] a. mejselformet.
meitilsegg [mei:dlls£k . mei:llls-] f. raa Æg, Raaæg.
meitilspor [mei:dllsbo:r, mEÍ:tll-] n. Fordybning efter en Mejsel: Á
sted/a Jons er m. (BrlÞf. 151).
meitla (a) [mEÍhdla] vt. mejsle; afhugge.
meyvax [mei:va/.s) n. Jomfruvoks.
?mek(k)aniskur [mEhganlsgoQ] a. mekanisk.
mekkja (ti) [m£hQa. mEx dl] vt. lave en Rog- el. Støvsky (mokkur) (Vf.).
tmekt (-ar) (mextj f. 1. (vald) Magt; (afl) Styrke, Kraii. - 2, (skraut)
Pragt, Glans.
tmekta (a) [mex da] vt. 1. (gera voldugan) gore mægtig. — 2. (skreyta)
smykke, pryde. — 3, (dýrka) dyrke, tilbede; (lofa) prise.
tmektar legur (m£x darl£-qøQ] a. mægtig, vældig, -maöur [•matOoo]
m. (pop.) mægtig Mand.
mektugur (mEX doqopl a. 1. (pop.) (voldugur) mægtig. — t2. (skrautlegur)
prægtig. — t3. (jgætur) fortrinlig.
mektur [mE/. dool a.: fallega (el. vel) m., med fed Manke.
mela barö [mErlabard] n. a. Kanten paa en Grusbakke (melur). — b.
Kanten af en ophöjet Grönsværplet, der ligger paa en melur. -bygg
l-blk] n. = melkorn. -borg (-bor k] f. resterende Grönsværplet oppe
paa en Grusbanke, -bot (-bo'l) f. Strækning, bevokset med Marehalm.
-buska (-bYs ga] f. ^ rofalyja. -kollur [-kod Ioq] m. Tue el. lille Höj
med Marehalm, -land [-Ian t] n. Strækning, bevokset med Marehalm.
melalda [mE:]a[da] f. bolgedannet Grusstrækning.
?melankóliska (-lO [mE:lai]ko":llsga] f. Melankoli, Tungsind (Vf., Arn.).
mela nöra [mE:lano'':ra] f. (bot.) Vaar-Norel (alsine vema). -pungur
(-purj-goQ] m. = holurt. -skarö [-sgarí] n. Kloft mellem Grusbanker.
-sol [-so-:^ f. (bot.) Fjæld-Valmue (papaver radicatum). -tekja [-te:qa,
-t£:^a] f. Indhostning af Marehalm; Sted, hvor Marehalm kan hosles:
busmali gengr Í blöðku og melatek/ur (LFR. I. 37).
mel bakki [mel bahgi] m. 1. Grusskrænt. — 2. (melvaxinn bakki) spec.
Skrænt, bevokset med Marehalm. -barÖ [-barð] n. = melabarfi. -blaðka
[-blaþga. -blaökal f. Blad af melur. -brekka [-brEhga] f. Grusskrænt.
-dyna (-dinaj f, — i. melja 1.
'meldur (-urs) [meldøQ] n. malet Korn: hjå þér neytta eg fyrstum
manna Demetru meldurs (IL. II. 220); Fenju m.. Guld.
mel dogg [mEldök] f. — hunangsfall. -eyri [me:lei'ri] f. 1. grus-
bevokset Øre el. lav Strækning, is. langs en Flod: tjÖlduSu á meleyrum
i Holuhrauni (PThLfr. IV. 101). - 2. en med me/ur bevokset Øre (Breiöd.).
mel fiCrildi [m£l flÐrlIdl] n., -fluga {-flv qa] f. (zoot.) Natsommerfugl.
Mol (tinea).
mel fræ [mfilfrai ] n. Fro af Marehalm, -gata [-gada, -gata] f. Sti over
en Grusmark. -grås f-gra s] n., -gresi (-is) [-grFsl] n. (bol.) Marehalm
(elymus arenarius, L.); Kornene (tini) anvendes til Menneskeføde; Rød-
derne (melfur) ofte til Dyner under Klovsadler (meldýnur). -gróÖur
[-gro°'Ðoel m. Marehalmsvegetation: hafa umsfÓn med skógum og mel-
gróðri (Stj. *99, B. 114). -hnaus [-hvoysl m. Marehalmslue. -holt
[mE:>.(h)oXI] n. (höjere) Grusbakke, -hryggur [mel-hQlgøQ] m. grusbe-
dækket Aas.
melingur (-s. -ar) [mE:lii3gool m. (Af.) = mulningur.
1. melja (-u. -ur) [mel ja] f. 1, (meldýna) Dyne af Rodtrævlerne pa.i
Marehalm (elymus arenarius), som bruges under en Kløvsadel (VSkaft.).
- 2, is. i pi. mel/ur. Rodstokke af Marehalm.
2. melja (mel; maldi, moldum; meldi; malið) [m£l-ja; mf:/; maldl,
möl'dom ; mel dl ; ma:llð] vt. = myt/a. knuse: ekki er malid undir hann,
(egl. man knuser ikke det, som han skal ligge paa 3:) han bliver haardt
behandlet.
meljaÖar [mEljaDaQ] m. Kanlen paa en Grusbakke el. -flade.
meljetinn [m£|-J£-dln, -jelin] a. mølædt.
mel jörö [m£l jöríj f. sandel og gruset Jord. -kast [-kast] n. (brott
melbrekka) stejl Grusskrænt: ríða utan f melkasti (Borqi.). -kerfi (-^frvl]
n. Knippe af Marehalm (LFR. II. 141). -kollur [-kodloo] m. I. Toppen
af en Grusbanke. — 2. Marehalmstue. -korn [-ko{r)dvl n. Korn af Marehalm.
mel I (-S, -ar) [mEd >.. mfls, meila^] m. — melur. Grusbanke, Grus-
flade (Mul., ASkafl-, Af.).
mella (-u, -ur) [mfd la] f. I. I. a. (tik) Tæve. — b. spec. Moderdyr
(om Hunde, Katte og Hopper): Hvalpemor, Killingemor, Horsemor: ketl-
ingarnir voru ad leika sjer, en melfan mun hafa verið å músaveidum. —
c. (i kartöflugarði) Moderkartoffel. - '2. (skessa) Jættekvinde. - 3. (skækja)
Skøge. — 4, (BreiÖd.) — flagmeri 1. — 5. (sprunga Í /ðrdu) Sprække i
Jorden (BH.). — II. Dorskodde, Slaa (til Lukning): um Jåhånnu mynd-
ast mal, \ mellan skrapp ur lasi (GKonÆf. 215); og tröll^kyn ad taka á
mellum, I tida fyni grófustu þjðfar (Gröndal ældre cit. i JÁPj. I. 442);
trolt upp togi mellur OÁÞj. I. 442).
melland [meLant] n. Strækning med vildtvoksende Marehalm (melur).
mellu dólgur [mEdlodo»I goel m- '!• Fjende af Jættekvinder (om Thor).
- 2. Horebuk, jfr. mella 3. -torf (-tori'J n. coll. (BreiOd.) = flagmerar,
se flagmeri 1.
melóna (-u, -ur) [mEilona] f. Melon.
melrakka b6k [mel rahgabo«;k] f. Protokol over Rævehuler og hvad der
angaar Udryddelse af Ræve i et Distrikt, -leit [-Ui:t] f. Eftersøgning af
Ræve og Rævehuler; Distrikt, hvor en saadan Eftersøgning foretages:
fireppsnefndin skal skipta allri landeign hreppsins . .. Í hæfilega margar
og stórar melrakkaleitir (Stj. '91, B. 87), -skytia (-sQihdaJ f. Ræveskytte.
Melral<l<aslietta
540 mergrunasélt
-sljefta |-sljehda| f. npr. Navn paa en Egn i det nordosllige Island.
-veiöastjóri (-vei-Oasdjo":rl] m. Mand, som har Opsyn med Udryddelse
af Ræve i Distriktet, -veifli l-vci:3l) f. indec. Rævefangst.
mel rakki [mtirahQl] m. --^ lófa. Ræv: (Talem.) si'æh e-n inni eins
og melrakka i greni. -skarð (-sgarí)] n. = melaskarð. -skitur [-srjid-
OQ, -sqitogl m. en Art Snyltesvamp (paa Marehalm): Telur fhann) þess-
um mel það til gildis, að hann sé laus vid svampiegimd þá, er Medal-
lendingar kalli melskit (ÞThFerð. I. 33). t-skorinn [-sgo rln] a. = mel-
jetinn.
mel skriðnablóm [mElsgrl5nablo":ml n. (bot.) Sten-Qaasemad (arabis
petraea). -slattur l-slauhdoo) m. Host af Marehalm, -stangarstofn
l-sdauijgaosdobv) m. Marehalmsstub. -stong |-sdövi]lil f. Marehalmsalfs.
-súra l-sura] f. (Sch.) — kornsúra.
melt lmE?.'t] n. Fordöjen : — ovcrf. Eftertanke : Þeim minkar mein og
sorg 1 af m.(!) um hyggju borg (ÓDavVik. 253).
!. melta (-u) (mcVdal f. 1. (i>lda) Raaddensliab. - 2. (i fiskmaga) halv-
fordöjet Fode i Fiskemaver. — 3. Mavo (is. paa Rovdyr): Hann (a: isbjöm-
inn) skridur þá å meltunni med hægri framlópptna fyrir trýninu (ísaf. MI,
316); liggja á meltunni, ') ligge og fordoie ((pop.) ogs. om Mennesker);
^) (liggja i ómensku) drive Tiden hen : ^) (ligge og) overveje n-t : Eg heili
friði ineðan ég ligg á meltunni (overvejer Sagen) (tsaf. MI, 239). — 4.
(maltgerd) Malten.
2. melta (i) [mtXåa] vt. I. 1, (gera maltan) lade gaa i Forraadnelse ; —
refl. meltast (spec. om Fisk) raadne : meltist þó mjög og ónýttist (fiskur-
inrt) (ÞThÁrf. 141). - 2. malte: m. hvgg, lave Malt af Byg. - 3. a. (m.
mat) fordoje. — b. overf.; m. e-ð með s/er, overveje n-t; m. med sj'er
reidina, tære paa sin Vrede, ponse paa Hævn; hann hefur lesid margar
bækur, en ekki gelad melt þad, sem i þelm stad (ikke kunnet fordoje, assi-
milere Indholdet). — II. 1. refl. meltasl: a. blive fordojet. — b. overf.
leve et siovt og uvirksomt Liv: meltast heima, kukkelure hjemme; mér
þykir líklegt, ad hun ekki ælli ser ad meltast svona upp eins og mei'kerling
(Myrd. 306). — 2. pp. mellur: a. maltet: melt korn, bygg. — b. fordojet.
meltak (mEltakj n. = meltekja.
meltanlegur (mF?.-danlsqDQ] a. fordojelig.
mel tekja ImcltElja, -tf^a] f. Host af Marehalm (jfr. melurj. -tekju-
land l-tfqolant, -tE§o-l n. Strækning, hvor Marehalm kan hostes: ágæt
meltekjulönd, þar sem menn höfðu öldum saman tekid melkorn til braud-
gerdar (]TrSk. 1. 199).
melting (-ar) [meJvdiqk] f. Fordojelse.
tneltingar bætir [mEX'dii]garbai:diQ, -bai:iiQl m. som har god Ind-
flydelse paa Fordojelsen: sem er enginn m. mannum (Eimr. XVI. 196).
-faeri [-o-fai:rl] npl. Fordöjelsesorganer. -leysi (-is) l-r-lei:sl) n. Dys-
pepsi, Fordöjelsesvanskeligheder. -safi [-Q-sa:vI] m. Fordöjelsesvædske.
-truflun l-trvb'lon] f. Dyspepsi. -vegur [-r-VE:qøQ] m. Fordojelseskanal.
mel toddi [msltod l] m., -tottur [-tohdoo) m. Tue med en Mare-
halmbrusk.
meltuska (mEl tvsgal f. molædt Klud (ÓDavVik. 124).
1. melur (-s, -ar) [mE:lool m. 1. Grusbanke, Grusflade, Grusslette.—
2. ophojet Grönsværplet, der til alle Sider er omgivet af Grus og som
efterhaanden bliver mindre og mindre (FI6i). - 3. spec. en Grusflade, tætbe-
vokset med Marehalm. — 4. (bot.) fmelgras) Marehalm (elymus arenarius, L.).
2. melur (-s, -ir) lmE:lÐol m. 1. = mölur, Mol. — 2. overf. n-t el.
en, som tærer svært paa n-t; (eydsluseggur) Ødeland.
mel urt [mE;IVQtl f. = melgresi. -þak [mEl-þa-k] n. Tag af Marehalm
(LFR. II. 162); Melþök eru enn vida notud og torf ofan A (ÞThFerð. III.
116). -þófi [-þo"-vil m. — meldýna. -þvaga [-þva-qa] f. en af Mare-
halmstrævler lavet Viskeklud til at vaske Gulv el. Kar rene med (NI., SI.).
men (-s, pi. ds., gen. menja) [m£:nl n. a. Halssmykke. — *b. i
Omskr. for Kvinde: menja (niens)-bil, -gefn, -gerdur, -hildur, -hlið, -nå,
•rist, -skorda, -tróda, -þrúdur, -þöll osv.
menga (a) [mEÍij-gaJ vt. I, a. blande: ni. dr\'kk. — b. spec. tilsætte et
Stof, der gor at n-t ikke kan drikkes: m. Afengi; — pp. niengadur. —
2. overf.: m. e-n um e-d, mistænke en for n-t, beskylde en for n-t.
mengan (-ar, -ir) [meirj-gan] f. Blanden, Blanding.
•mengi (-is) [mEÍl]-QI] n. Folk; Mængde.
'men gloö [mET3-glö ð] f., "-grund (-grvntj f. Kvinde.
Menja (-u) [mcn-ja] f. npr. Menja, den ene af Kong Frodes guld-
malende Trælkvinder: 'menjumcldur, -m/ol osv., Guld.
1. menja (-U, -ur) [mEn'ja] f. en Trækfuglearl?: þá menjan troBur
mjiikan sand I meina eg fjukum Unni (ÓDavPul. 335).
2. menja (-u) (mEnjaj f. Monje.
menjaBur (msn jaOoQJ a. pyntet med et Halssmykke: motrud og menjud
sat jeg (Sch.).
menja gåfa |mEn'iagau:va] f. Mindegave. -gildi [-l)ll dl] n. Affektions-
v,Trdi (ABjSál. § 209). -gripur |-grI:bo(>, -grhpofi) m. Kostbarhed, Kle-
nodie, -laus [-loys) a. sporlos.
menjar (men-jaQJ fpl. (ældre minjar): ]. (mcnjagripur) Erindringstcgn,
Mindetegn, Ting el. andet, som erindrer om n-t; Kostbarheder; spec. Arve-
stykker. — 2. fleifar) Rester; (vottur) Spor af n-I: m. um c-d, in. e-s:
ásjóna (andlit) e-s ber synilegar in. harina og þj.íninga, Sorger og Lidelser
har præget sig i ens Ansigt.
menn [msn ) pi. af maSur.
menna (li) (mEn:al vt. I. (gera iiB manni) görc en Mand af; (nient.i)
oplære, danne, civilisere; fiW mentur ~ vel nicntndur, dannet, civiliseret.
— II. 1. m. bAf, bemande en Baad. — 2. pp. mentur: a. (om en Baad),
bemande!, — b, forsynet med Arbejdsfolk: cera vel (ilta) m. um slállinn.
-menni (-is, pi. ds.) [-mEni] n. Mand el. Menneske, som sidste Led i
Sms., f. Eks.: fåmenni, fjölmenni, illmenni, gådmenni.
mennilegur [mÉn:llE qog] a. 1. (karlmannlegur) mandhaftig, mandig. —
2. (sem ber vott um menning) vidnende om Dannelse (aandelig og legem-
lig). — 3. (hraustur) tapper. — 4. adv. -Icga.
menning (-ar, -ar) [mÉn:ii)hl f. Dannelse, Kultur, Civilisation.
menningar laus (mEn:irigarlöy;sl a. uden Kultur. -miBill [-ml:3ld>.]
m. Kulturbringer, -riki [-a-ri:Ql, -ri:f,l) n. Kulturslat. -saga (-Q-sa:qa) f.
Kulturhistorie, -skóli [-sgo":ll] m. Dannelsesanstalt. -skortur [-sgoQ-doQ]
m. Mangel paa Kultur, -stig [-sdl:?] n. Dannelsestrin, Kulturtrin. -þjöB
I |-þio":ð| f. Kulturfolk.
menska (-u) [mEn-sga] f. 1. (mannúd) Menneskelighed, Humanitet. —
2. som sidste Led i Sms.: storm., varm.
menskumot [mEnsgomo'i:t] n. menneskelig Skikkelse.
menskur [mEn-sgogl a. menneskelig: m. niadur. Menneske (mods.
Trolde og lætter).
ment (-ar, -ir) (mcv-t, men-t] f. 1. hvad der kan uddanne en, Kunst,
Færdighed, Kundskab : (Ordspr.) mentin er long, en inannsæfin stutt. Livet
er kort, men Kunsten lang; heidur elur alla m., Ære nærer al Kunst;
vera vel ad sjer i e-ri m., være kyndig i n-t: (Ordspr.) m. er hyggnum
hent (G).), til klog Mand passer Kundskab; mentin munns og handa er
mundt betri (G].), Færdighed i Mund og Haand er bedre en nogen Med-
gift; m. er måttur. Kundskab er Magt. — 2. (visindi) Videnskab; (þekking)
Lærdom : setja e-n til menta, lade en lære n-t, is. lade en studere. —
3. (menning) Dannelse, Kultur.
menta (a) [mEvda, mEnta) vt. 1. danne, uddanne: m. sig i song, ud-
danne sig i Sang. — 2. (kenna) undervise; (ala upp) oplære, opdrage.
— 3. civilisere, baade m. H. t. Viden, Moral og vdre Optræden: ment-
adur niadur. studeret, kultiveret Menneske.
menta blom (mEv dabIo":m, mEn ta-) n. Kulturblomsl. -bragur |-bra:q-
ael m. Civilisation, -braut |-bröy:tl f. = mentavegur. -br68ir [-bro":3-
lo) m. Studiefælle. ° -bur l-bu:rl n. Museum, -dis (-di;sl f. Muse. -fjandi
l-fjandl] m. Obskurant. -fróður [-fro":5oel a. lærd og dannet, -ganga
[-gaui)*ga] f. ■■ Studietogt : uera á mentagangu, drage omkring for sin Ud-
dannelses Skyld (jfr. GFrAtt. 8). -gyoja (-Qio ja) f. Muse. -gorgeir (-gor-
fjEÍQ] m., -hroki [-hoo:rjl, -hoo:^!) m. Lærdomshovmod. -heimur (-hfi:m-
ogl m. Kulturverden, -hrani (-hoa:nll m. hoven Aandsarislokrat. -leysi (-is)
[-Ieísi) n. Mangel paa Dannelse. -Hf [-li:i'I n. Aandsliv. -maOur [-maiB-
oq) m. studeret, videnskabelig dannet Mand, lærd. -mål (-mau:/) n. I. Kul-
tursprog: enska, franska og þýska eru helstu m. heimsins. — 2. Sager
angaaende Folkets Dannelse og Kultur, spec. angaaende Skolevæsen,
Folkeoplysning: umrædur å þingi um ni. eru stundum nokkud skritnar.
-málanefnd [-maulanEm-t] f. Skolekommission; Kirke- og Skoleud-
valg (i Altinget). -miBill l-ml:ðld/.] m. Kulturbringer, Kulturformidler.
-ðbeit (-o»:bEÍtl f. Kulturfjendskhed, Obskurantisme. -safn |-sabv| n.
Museum, -skóli [-sgo":ll] m. Dannelsesanstalt; — spec. hinn almenni
m. el. menlaskólinn, den höjere Almenskole i Reykjavik, -skrill l-sgridX)
m. litterær Boheme, -stofnun [-sdob non] f. Dannelsesanstalt. -straum-
ur |-sdröy:moo| m. Kulturström. -vegur |-ve:qool m. Dannelsesvej :
ganga mentaveginn. -vinur |-vl:nool m. Ven af Videnskaberne. -þjóB
l-ÞÍo»:ai f. Kulturfolk, civiliseret Nation.
mentun (-ar) [mtvdon, men ton] !. 1. (menning) Dannelse, Kultur,
Civilisation; m. andans, Aandsdannelse. — 2. (þekking) Kundskaber.
mentunar ástand (mEvdonarau:sdantl n. Kulturtilstand. -land [-Ian t]
n. Kulturland, civiliseret Land. -laus [-löv:sl a. udannet, raa, barbarisk.
-leysi (-is) |-1eí:si1 n. Mangel paa Dannelse, Raahed, Barbari. -meBal
l-mE:öa/] n. Dannelsesmiddel. -saga |-Q-sa:qal f. Kulturhistorie, -stig
i-sdl:?) n. — menningarstig. -stofn (-sdob v] m. Dannelsesgrundlag.
-stofnun [-sdobnon] f. — mentastofnun. -sögulegur |-sö;qolcqoo) a.
kulturhistorisk. -þj6B l-þJ0":í] f. ^^ mentaþ)6B. -þrá [-þrau:) f. Vide-
begærlighed, -þroski l-þrosQl) m. Aandsudvikling.
mera kóngur [m£:rako>.i) gog] m., -mildingur (-mll diijgoc) m. Mand,
som holder meget af Hoste og pranger med dem.
merar hildir lmE;rae(h)il digl fpl. en Hoppes Efterbyrd, -kúla |-ku:la) f.
= merarostur 2. -ostur (-r-os doo] m. I. (ostur ur mcrarmjólk) Ost, lavet
at Hoppemælk. ~ 2. ung fisisveppur. -seBill |-c-SE;öldXl m. ubetydeligt
Brev pa.i en Lap Papir, -son [-so:nl m. (som Skældsord) Son af en M«r.
merbikkja (mErblhfjal f. ussel Mær el. Hoppe, Skindmær.
merBir [:nEr-ðlg] pi. af mörBur.
merfolald [mfg'fo'lalt] n. Hunfol.
mergB (-ar, -ir) (mrr-(q)51 f. Mængde.
merg fúinn |mEr kfu In) a. marvraadden, indvendig raadden. -fullur
1-fYdloel a. fuld af Marv. -geislar 1-qcislaol mpl. Marvstraaler (SStPlt.).
mergilburBur Imi rqilbvr Boq) m. Mergling.
mergill (-ils) |mcr ()idJ., -Ils] m. Morgcl.
mergilnáma (mEr'()llnau:mal f. Mergelgrav.
mergilshella [mer ()ils(h)Ed'la) f. Mergellag.
mergjaBur [mErQaOoii] a. I. med Marv, fuld af Marv; — ogs. bot.
marvfyldt. -- 2. overf. a. marvfuld, fyndig, kraftig : incrgjuS ræða ; —
mergjad mål. Kraftsprog. — b. saftig: mergjud beinakerlingarvfsa.
" mergla (a) (mrr gla) vi. mergle.
merg laus (mErglöys) a. 1, uden Marv; in. leggur. — 2. overf.
a. marvlos, kraftlos: fn. ræda. — b. svag, uden legemlige Kræfter, -leggur
l-Itg-ool m. marvfyldt Den. -legur (-U-qog) a. marvagtig, -leysi (-is)
i-Icisll n. Marvloshed; Kraftloshed. -mikill |-ml(]ld%., -mlildX) a. rig
paa Marv; — overf. kraftig, fyndig (Kip. III. 66). -runasBtt |-rYna-
nergr
541
meta
so'htl f., -runi [-rYiti] m. (med.) perniciøs Anæmi (anaemia perniciosa).
-smjúga [merlísmju"(q)a] vt. fordærve n-t i sin inderste Kærne (Marv):
Kviðinn og hræðslan er s.i eiturormur, er mergsmýgur lífsgleði manna
(AB)H. 346). -soginn [-soi jlnl a. som Marven er suget ud af, svækket.
-stunginn [-sdur)rjinl a. = mergfúinn. -svikinn {-svi Qin, -sviV"!
a. 1. (mergfúinn) med raadden Marv. — 2. underernæret: maður ferdur
m. á þessu blessaða út/enda íjettmeti; þá vil jeg heldur hakarl og magál.
- 3. overf. hul: mergsviknum glamur\'rdum (Eimr. IV. 199). -und
(mErgVnt] f. Saar, der gaar ind til Marven.
mergur (-jar) [mergoe, merQaQ] m. 1. Marv: m. í beini; {1a\em.)
e-r er kominn á merg, en er bleven saa mager, at han ikke har andet
Fedt end Marven tilbage i Legemet (bruges most om Faar) (jfr. Logr. '12,
38); ?e-d fer e-m gegnum merg og bei'n, n-t gaar en gennem Marv og Ben.
~ 2. overf. Marv, Kraft, Saft: þi'kja m. Í e-u, synes der er Saft og Kraft
i n-t; suo ad ru. er i, med Fynd og Klem; mergurinn t þfi, det væsent-
lige Indhold; mergurinn málsins, det vigtigste, Hovedsagen; brjóía (el.
kryfja) e-ð til merg/'ar, (egl. bryde et Ben for at faa fat i Marven) faa fat
paa Kærnen i n-t, undersøge n-t grundigt: hondla einhver ny ... sann-
indi og hefir ekki gefið sér tima til ad brjóta þau til mcrgjar (ABj19.öld
214); Greinin er lipurt skrtfuð og ofstækislaust, en kryfur ekki málin mjög
til mergjar (Eimr. VIII. 75); sjúga merg ur e-m, suge ens Marv; staida
å gomlum merg, (egl. staa paa gammel Marv O:) staa paa et gammelt og
solid Fundament, have n-t gammelt el. nedarvet og solidt at støtte sig til :
norðurstranda stuðlaberg ! stendur enn á gömlum merg (QTh. '06, 21).
merhross [mcyos] n. — meri a.
meri (-ar, -ar) [mE:rl] f. a. Hoppe: taka á merinni mark, ænse n-1,
tillægge n-t Betydning: Eg tek þar ekki á merinni mark. hun (3: tillagan)
getur varia verið nieint aluarlega (Alþ. 'II, B. II. 496); '
pens Afkom. - b. pi. merar, spec. (nedsættende) Heste, i
1. merja (-u, -ur) [mer ja] f. mellemslor Helleflynder.
2. tnerja (mer, merjum; marði, mörðum; tnerÖi; i
me:r, merjom ; marðl, möröom ; mEröi; ma:rl^) vt. I. ki
sig á hnjenu, faa en Konlusion paa Knæet; m. his, knække
á l/áf sætte smaa Skaar i Æggen paa en Le; m. undan
stiklerne paa en; — refl. merjast, knuses, stodes: — pp. mai
e-ð af, faa noget fuldbragt el. gennemfort med störste Besvær
arfðð, Hop-
. Pakheste.
ariB) tmer ia;
jse, stode: m.
n Lus : m. egff
-m, Ifnuse Te-
in. - 2. a. m.
óveðrið var af -
skaplegt, en vid mordum það af (vi slap med Nod og næppe) yfir f/örðinn ;
— m. e-d i gegn, ds.: Fjårveiting þessi marðist þó í gegn þing efrír þing
(ÞThFerO. I. 5); Við hófum aldrei sloppid undan tekjuhalla á fjárlögunum,
en þaS hefir jafnan sýnt sig, að það hefir marisl undan (dct har lige kunnet
gaa) (Alþ. 'll, B. 770); t>að marðist upp tilboB um 5-10 þúsundir, der fik man,
dog kun med Nod og næppe, et Tilbud paa 540 Tusind (Logr. " ■ 1914).
— b. (i spilum) opnaa med Besvær, lige faa n-t; jeg marði sex slagt.
merki (-is, pi. ds.) [mtQ-ril] n. I, 1. (landamerki) Grænseskel, Marke-
skel: ganga á m., befare Markeskel. — 2. a. (fáiii) Fane, Banner: bera
m. fyrír e-m, — b. (skjaldarmerki) Vaaben. — 3. pi. (stjörhumerki) Sliærne-
gruppe, Himmcltcgn. — II. 1, a. Mærke, Tegn: ÞaB er til merkis uni krafta
hans, að . . ., man kan slutte sig til hans Kræfter af, at ... — b. Signal,
Tegn: gefa merki, signalisere, give et Tegn. — 2. Mærke efter n-t, Spor
af n-t: fiann ber þess m., han bærer Mærke deraf; þess s/er nu engin m..
der findes ikke mere nogen Spor deraf : rerkin sf'na nierkin, man kender
Mesteren paa Arbejdet, -blek (-blE:k] n. Mærkeblæk. -dagur [-da:qae)
m. kritisk Dag, Dag, af hvis Veirlig man kan slutte sig til Vejrliget i den
følgende Tid ()ÁÞ|. II. 561). -grein l-grEÍ:n) f. (Gren som) Tegn paa
Værdighed, Insignium: var þeirra m., elr stafr, umuundinn med vinviði
(EÓlKv. 142). -kerti [-l;te dl] n. I. i Udtr.: silia (slanda) eins og m..
sidde saa stiv som en Pind. — 2. fgikkur) storsnudet Person, Vigtigper.
-legheit |-lcz(h)ti:t] npl. (pop.) Vigtighed. -legur (-leqoel a. 1. (furSu-
legur, undarlegur) mærkelig: það var merkilegt, ad þú ski'ldir ekki s/'å
fram.in augiin á þjer. ~ 2. a. mærkværdig: lesa um
merkilega kafla i sogu mannkynsins. — b. ekki m.,
póstgöngur . . . roru . . . ekki nierkitegar i þá
— 3. fremragende, betydelig; hun var merkileg
hoven, vigtig; storsnudet: gera sig merkitegan,
vise sig vigtig, opfore sig storsnudet: hann er orSian svo m, upp á sid-
kastid, han er bleven saa vigtig nu paa det sidste. — 5. adv. -tega,
mærkelig, mærkværdig ; (drembilega) paa en hoven Maade.
merking (-ar, -ar) [meeijiokl f. I. Mærken: m. fatnadar; — m.skipa.
Afmærkning af Skibe. — 2. Betydning, Mening: m. ords, et Ords Betydning.
merkis'atrifli Imeg ()isa;drlði, -a:t-) n. Hovedpunkt, -berari (-a, -ar)
|-bE:rarll m., -beri [-be:rl) m. Fanebærer, -dagur t-da:qoel m. Mærke-
dag, -innsigli |-In sigll] n. Vaabensegl. -kona [-ko:na| f. udmærket,
fremragende Kvinde. -maOur |-ma:i5o()l m. 1. (merkisberi) Fanebærer,
Bannerlorer. — 2. (merkur madur) fremragende Mand.
inerkispor (mEQ(llsbo:rl n.: m. e-s. Spor, Mærker efter n-t.
merkis prestur [mEotjisprES-doe] m. fremragende gejstlig, -svipur
[-I-svl:bot>, -svI:poQl m. vigtig Mine.
merkislöng [meei)Isdöyij kl f. Flagstang, Fanestang.
- merkisvaldur |mEQ gisval doej m. Fændrik (7sjs.).
merki vatn [mEngivahtv] n. Indso el. Flod, som tjæner som Lande-
mærke, -veifa (-vEÍ:vaj f. Flag.
1. mzrkja (-u) ImEeija) f. (jfr. morkinn) Raaddenskab.
2. merkja (li) (mEg Qa, mEg (x)dil vt. 1. mærke, sætte Mærke paa,
stemple, betegne: m. klúta, fatnad; — m. saudf/e, mærke Faar (f. Eks.
(iæremærke, derim. marka, mærke ved et Øremærke); m. e-B mel sinu marki,
m. sjer e-d. — 2. tegne, indskrive; Riinar eru' á mæki merktar (GTh. '95,
hnifinn a/veg fyr
sidabåtina og adra
næsten ubrugelig,
daga (ÞThLíi. III. 156).
kona á sinni tid. -- 4.
64). — 3. (taka eftir) lægge Mærke til: t'ar hann kendur? Ekki gat /eg
merkt þad. — i. betegne, betyde: hvad merkir þad? hvad forstaas ved det?
merkja bók [meQqabo^;k] f. 1. Signalbog: hin atþjódlega m. — 2.
dandamerkjabók) Grænseprotokol, -breyting [-br£i:diijk, -brEÍ:til]k] f.
Forandring af Mærker el. Signaler (jfr. merki), spec. (breyting landamerkja)
Grænseregulering, -dómur (-do'':mool m. Markskelsret. -fræöi t-frai:ðl]
f. indec. Tegnlære (]s]s.). -ganga [-gaul)-ga] f. Befaren af Markskel.
-lefur |-lE:doo, -lE:tot>| n. Tegnskrift. -lina [-li:nal f. Grænselinje, Skel
(i en Leg) (ODavSk. 108). -lysing l-li:sii)kl f. Beskrivelse af Mærker,
spec. (landamerkja) Markskelsbeskrivelse.
merkjanlegur [mED-ijanlc-qoQj a. tydelig, kendelig; — adv. -lega.
merkja skeyti [mEQ'i)asQEÍ:dI, -sQEÍ;tl] n. Ciffertelegram. -s<aur [-sdöv;r]
m. Grænsepæl. -strik |-sdrl:kl n. Grænselinje.
merk mål! [mEggmaudX] a., -orfiur [-orOog] a. paalidelig i sin Tale.
1. merkur [mEQ-goQJ gen. sg. og pi. af mork.
2. merkur [mEo-gog] a. mærkelig, navnkundig; (frægur) berömt: m.
atburdur, mærkelig Hændelse; m. madur, bekendt Mand; anset Mand.
merkur askur (mEegorasgog) m. = merkurnöi. -mål |-mau:/| n.
Maal, der rummer en halv Pot. -noi (-no":ll m. askur, rummende en halv
Pot (mork) (SI.).
merla (a) [m£r-dla] vt. og vi. I. bringe til at glimte, flimre: Enditr-
minningin merlar æ 1 i mánasilfri hvad, sem var (GTh. '95, 96); þegar svo
merladi yfir bagvirki þetta (3: kongulóarvefinn) af döggfallinu (And. I.
52); — pp. mertadur: þegar madur lokar augunum, er myrkrid alt merlad
(BreiBd.). — 2. (Bogb.) ciselere.
merski (-is, pi. ds.) (mtg sijl) n. Marsk. -s6tt [-S0"ht) f. Marskfeber.
mersli (-is, pi. ds.) [m£g-sll| n. fmar) Konfusion.
mertrippi (mEg-trthbi) n. Horseplag.
mesking (-ar) [mES-Qiijk] f. Mæskning.
meskinn [mEsginl a. 1. (or) flot, gavmild: en jol eru meskin, og munar
ei grand , um mælistig nordur á bóginn (StStAndv. I. 278). — 2. (kåtur,
fjörugur) munter. — 3. (upp med sjer, maskinn) vigtig, kry.
meskiþvara |mES r|iþva:ra] f. Mæskeslang.
meskja (ti) [mES (ja, mss (k)dl) vt. mæske.
' mesmerslist [mEs-mEQsIIs-t] f. Mesmerisme.
1. messa (-u, -ur) [mES:al f. 1. a. Messe (romersk-katolsk): syngja messu,
læse Messe. — b. Gudstjæneste: vera vid messu, overvære en Guds-
tjæneste; „Þad er ekki (el. llnV) matur i messunni'. af Prækenen bliver
man ikke mæt (lÁÞj. II. 518); lesa messu yfir e-m, læse en Teksten: jeg
held ad jeg verdi nu ad taka ad mjer, ad lesa yfir þeim herrum . . . messu
i badslofunni þegar þú ert búinn ad boda þeim guds riki i kirkjunni (ThTh.
77). — 2. kirkelig Hðjtid, til Minde om en Helgen ; Jónsmessa, Sankt
Hans Dag. — 3. pi. messur, kaldes særlig Tidsrummet fra St. Hansdag
til Mariæ Besogelsesfest (Þingmariumessa, d. 2. ]uli), hvori ogs. Pjelurs
messa og Pals (d. 28. Juni) falder. — 4. m. med spilum, en Slags Leg;
Rollerne fordeles ved Trækning af Kort; den, der faar Ruderkonge, er
Præst, Kloverknægt Klokker osv. OOIGrv. cit. i ÓDavSk. 336).
2. messa (a) [mES:a| vi. holde Gudstjæneste.
messing (-s el. -ar) [m£S:ii)k) n. og f. Messing.
messnalimi [mEsnati:mi) m. (BTh. 237) = messur. se 1. messa 3.
messu bók [mES:obo":k) t. Messebog, -dagur [-da:qogI m. 1. Dag, hvor
der holdes Gudstjæneste; kirkelig Festdag. — 2. pi. messudagar spec. =
messur, se I. messa 3. -fall |-fad i.) n. Gudstjænestens Bortfald, Messcfald.
. -folk l-fo-;. k) n. Kirkefolk, -fær |-fai:rl a. a. i Stand til at holde Guds-
tjæneste: m. prestur; — an. -fært: þad er tæplega messufært, der er næppe
saa mange Folk til Stede, at Gudstjæneste kan holdes. — b. i Stand til
al holde Gudstjæneste i: m. kirkja. -föng |-föyl) k) npl. Mcssetilbehor.
-fol |-fö;t) npl. Messedragt. -gerO l-lJErJl f. Gudstjæneste; — i overf.
Bet. om en höjtidelig Forbandelse (]TrSk. 1. 126). -hökull [-hö:godX.
(-hö:kodXl m. Messehagel. -klæSi |-klai;öll npl. = messuföl. -laus
Í-löysl a. uden Messe, -lestur (Ies dog) m. Messelæsning, -maöur
(■ma:öog) m. en, der forretter Gudstjæneste, 3: Præst: Hann (3: sjera
Einar) var skyldurækinn m. (GFrScx 781. -serkur |-stg gog) m. Messe-
særk, -skrúfii [-sgru:ðll m. Messeklæder, -sloppur |-slohbog) m. Mes-
sesærk. -SI61I [-sdo»d /.] m. Messestol. -söngsbók [-söyiisbo":kl f.
Kirkesangbog, Koralbog. -söngur |-söyl) gog] m. Messesang, Kirkesang.
-«Vg> l-li;jl) npl. messuklæDi. -vin |-vi:nl n. Kirkevin, Altervin.
mesia (-u) [mesda] f. Maksimum, Mestemaal.
mcsl allur (mES dadlog) a. den störste Del af n-t. -megins [-mcijlns)
adv., -megnis (-mEgnls) adv. hovedsagelig, for störste Delen, -part I-pagt)
adv. ^= mestan partinn - meslmegnis.
meslur [mes'dog] superl. af mikill.
mel (-S, pi. ds.) (me:tl n. I. 1. a. i pi. Vægtlodder: vega i skålum med
metum. — ° b. Gram (fsaf. '12, 10). — 2. pi. a. (metaskålar) Væglskaal, Vægl.
— b. i Talem.: vera drjúgur (el. þungur) á metunum, veje tungt: lungna-
tæringin verdur drjúg á metunum til mannfækkunar (Eimr. I. 37); vera
Ijettur å metunum, ikke veje meget (is. overf.); koma vid metum sinum,
(egl. anvende sin egen Væglskaal 3:) anvende sin Indflydelse paa en efter-
trykkelig Maade; hugsa þú um pin m., pas dine egne Sager. — II. overf.
1. pi. (álil) Anseelse: vera i miklum metum hjS e-m, være hojt anset
hos en, have et hojt Nummer (en hoj Stjærne) hos en ; vera i litium
metum, være ringeagtet; (Ordspr.) þad er nag m. ad vera minslur i
himnariki (G].), det er Hojhed nok i Himmerig den mindste al være. -
2. Rekord: m. i íþrcttum.
mela (met, melum; mal el. (pop.) malti, málum el. (pop.) mötl-
um; mæti, (pop.) metti; metið, (pop.) maiiS) lme:da, me:ta; mE:t;
metahlaSinn
542
mififjórmKlt
ma:t, mahdl; mau;dom. iTiau;lom, möhdom ; mahdl, mai:tl, mEhdl; mt:dlð,
mt-Mð, ma:dia, miMð] vt. I. skalle, vurdere, taksere, anslaa:
1. med acc: tii. e-ð, vurdere n-I; (þ\'kia vænt um) skonne paa n-t; ni.
e-n að verdleikum, skonne paa en efler hans Fortiæneste; m. c-B öðru
mi-ira, sætte n-t over andet; m. c-ð å hundrað kråniir, vurdere n-t til
eet Hundrede Kroner; m. sallfisk lil ulfhilnings, forelage Vragning af
Klipfisk til Udforsel. - 2. med Prisen i gen.; m. c-d mikils (lilils), sætte
stor (ringe) Pris paa n-I, vurdere n-t höjt (lavt), lage meget (ringe) Hen-
syn til n-t; m. e-n lilils, agte en ringe, se en over Skuldrene ; m. o! lilils,
vurdere for lavt; misagte; m. e-S einskis i.e\. að engu), ringeagten-t, anse
n-I for ingenting værd. — 3. m. e-ð við e-n, erkende ens Fortjænester m.
H. t. n-I (og vise sin Tak i Gærningen), vide en Tak: þ/óðin kann åreid-
anlega aB mela það við hann, að hann hratt þi'i máli af slað. — II.
rcfl. recipr. 1. a. melast (á) um e-ð, kappes om n-t, strides om n-t (is. om,
hvem der skal gore n-t, naar bægge el. ingen af Parterne vil): iiietast vid
c-n, kappes med en. - b. spec. kappes om, hvem der skal være den
fornemste, gaa forst, sidde paa en Hædersplads el. lign.: blessaðir verið
þið nt'i ekkí að melasT íengi, íarið þið inn. — 2. pp. metinn, vurderet:
vel m., mikils m., höjt anset; vcra vel metinn af e-m, være vel anskreven
hos en ; vera hátl metinn, være höjt vurderet, staa hojt i Hartkorn.
metahlaðinn [mt:dah!ia:ain, mE:la-] a. tungt belæsset (Od. 324).
metall (-als) [mi::dad),, mE:tadXI m. ?1. (målmur) Metal. - 2. overf. (um
afengi) -ædel Drik-: Þessi „m." er nu ekki orðinn svo ódýr (3. Ið. IV. 37).
metandi (-a, -endur) |mE:dandl, me:t-, -tndoel m. Vurderingsmand.
metanyr (me:dani:r, mE:ta-] a. (pop.) ganske ny, splinterny.
metás (mc:daus, mE:t-) m. Vægtbiælke (LFR. IX. 264).
meiasUåi [mc:dasgau:/, mE:la-) f. Væglskaal.
meter (-ers, -rar) [mE:dEo, mE;tEe) ra. = metri.
metfje [mE:tfie ] n. særlig værdifuld Genstand el. Dyr, spec. et Dyr,
som ikke kan beregnes efter alm. Kapitelstakst ; — overf.: kver þetta má
kalla metfé (Eimr. XVII. 72).
-meti (-is) [mf-dl, mrtl) n. Mad, Ret, kun i Sms.: einmeti, fiskmeti.
metingur (-s) |mE:dii)goe, mEil-] m. — matningur.
metinn Im£:di«, mE:ti7il pp. af meia.
metja (met; matti, möttum; metiØ) [mEidja ; me:t; mahdl, möhdom;
mE:dl^, mE:liai vi. labe (spec. om Fiskenes Mundbevægelser naar de æder):
fiskar voru ad m. strauminn ; (Ordspr.) þú matt ekki munninn spara, viljir
þú mjólkina metja (G].); m. árum, dyppe Aarene i Vandet, tage smaa Tag ;
m. út, ro en Baad langsomt og smolende (Vf.).
metna (a) [mEhdna] vt. gore overn-.odig: t"'- sig o^ r&W, metnast, hov-
mode sig (M^Soguk. 258).
metnaðar fysn ImehdnaOaofis v] f. Ærgærrighcd. -fullur (fyd loo] a.
overmodig; ærgærrig. -gjarn l-r-(jar-dv, -Qad-v] a. = metnaðarfullur.
-kona (-G-ko:na] f. ærgærrig, sloll Kvinde, -maöur I-r-ma:öoQl m.
ærgærrig, stolt Mand. -må! [-mau;/l n. Æressag, -samlegur [-y-sam--
lEqog] a., -samur l-sa:moQ] a. ærgærrig, hovmodig, -tap l-tau:p] n. Kappe-
lyst: skapa þá ment, sem mær hver þarf, | sem er nu og æra (M]. V. 173).
metnaður (-ar) ImEhdnaoopl m. 1. (kapp) Kappestrid, Kappelyst. —
7. (heiður, álit) Ære, Anseelse. - 3. (såmatilfinningj Æresfolelse. - 4.
(metordagirnd) Ærgærrighed. — 6. (dramb) Overmod, Hovmod; (Ord-
spr.) af fátækra metnaði skeinir djöíullinn dausinn (GJ.), jfr. fattig Mands
Hovmod er Djævelens Spot.
metnast (a) [mchdnast] vrefl. se metna.
metning (-ar) [mrhdniijk] f. — matningur.
metningur (-s) [mchdningoQl m. Kappelyst, Rivalisering.
+metnugur [mEhdnoqo(>l a. hovmodig; ærgærrig (BH.).
metorö [m£:dor5, m£:t-] npl. Anseelse; Ære, Æresposter: Marglyndi
maSurinn verður einatt ad láta sér nægja nietorðin, einlyndi maSurinn
berst fyrir yfirråBunum, þar rem hann nær til (SNordSnSt. 74); (Ordspr.)
metorSin hafa margan blindad (GI.), ifr. Ære og Hovmod foiges gærne
ad ; vera /afn e-m að metorðum, være i Rang med en.
metorda^flokkur [niE:dorðaflohgon, mE:t-] m. Rangklasse, -girnd
l-i)lr'nl, -rjln-l] f., -girnt [-r(ld-n!, -(jlrdnll f. indec. Ærgærrighed. -gjarn
(-()ardv, -Qad'v] a. ærgærrig. -mafiur |-ma:öool m. Rangsperson, -mun-
ur |-mY:noo] m. Rangsforskel, -rjettur [-rJEhdoo] m. Standsrettighed.
-röð [-rö:íl f. Rangfølge, -skattur I-sgahdoe) m. Rangskat, -skrå
|-sgrau:| f. Rangforordning. -s6ft I-so"hl) f. Rangsyge. -sligi |-sd(l)i:il]
m. Rangslige, -tilskipun (-lll-sfjlbon, -sglpofi] f. Rangforordning.
metra mål |mE:dramau:/, mE:lra-l n. Melermaal. -mlla [-mi:lal f.
Mclermil, Myriamcter, 10 Kilometer.
metri (-a, -ar) lmr:dri, mE:lrT) m. Meler.
metta (a) [mthda] vi. mætte: S(< hftiS svo rakt sem þaB frckast getur
veriB viB vist hitastig, er þaB meltaS (Skim. '19, 23).
mettun (-ar, -anir) (mrhdon] f. Mællelse, Tilfredsstillelse.
mettur [mrhdoo] a. niæt : (Ordspr.) /jp^-ir mtisin er niett, finst henni
m/'ölið beiskt (GJ.), naar Musen er mæt, da er Melet beskt.
mcfur (-urs, pi. ds.) |mE:dot>, mt:lo()) n. ti. (metr.) Metrum, Vcrsc-
ma.il. — - 2. — metri.
»nV (-s) [mi:] n. coll. Myg; (Ordspr.) niargvfstega getur mýiB látiB, þá
(el. marglátt er mýiB, þegar) þnB geispar (G].), paa mange Maader kan
Myggene te sig, naar de gaber (om ubeföjct, storsnudet Optræden).
mya, mia |mi:ial v. se mfgja.
mi bil |mi:bl 1] n. (bit af mýi eBa vftir mfj Myggestik; (h6pur af my-
flugum) Myggesværm, -bitstorfa i-bI(l)slor'va] f. Myggesværm.
miO (-9, pi. ds.) Iml:«] n. i. 1. a. Midte, den mellemste Del af n-t: i m.,
i miðiB, i Midlen; hann var i miBiB, han var i Midlen (mellem lo ol. flere
andre); jeg drakk ur bollanum oian lil mios, jeg tomle det halve a' Kop-
pens Indhold. — b. som fðrste Sammensætningsled: midter-, den (del)
midterste (af tre el. flere). - 2. Midtpunkt, Centrum: henda m., ramme
Midipunktet, ramme Centrum. — II. 1. Mærke, spec. Sømærke (paa Land):
hafa ffengilinn fyrir m.; — marka staB skips á uppdrættinum med þvf aS
taka m. á landi, udsætte et Skibs Plads i Kortet ved Indskæring af faste
Punkter i Land (Stj. '90, A. 78); taka m. af sólinni, pejle Solen; (Ord-
spr.) á mórgu henda spakir menn m. (GJ.). — 2. Fiskebanke: ^eí'r
reru út á miBiB, de roede ud paa Banken ; djúpmid, grunnmid. Fiskebanke
med dybt, grundt Vand; (Ordspr.) ekki veit hvad i m. halda må (G].),
man ved ikke, hvorhen man skal lage paa Fiskeri ; leita allra miBa til e-s,
prove paa alle mulige Maader at iværksætte n-t (SI., Sch.). — 3. (þaB
sem midaB er á) Sigte. - 4. Maal : stefna aB þvi midi, stævne mod det
Maal; hafa e-B fyrir mark og m., have n-t som Maal, stævne mod n-I.
- =5. (mat.) Polens (et Punkts Polens m. H. t. en Cirkel) (ÓDanFlatm.).
miöa (a) [ml:öa] v. I. vt. med acc. 1. bestemme et Sled: m. e-d niBur,
bestemme noget. — 2. pejle, bestemme en Afstand el. et Sled ved Hjælp
af en el. anden Genstand: m. saman e-B og e-d, tage samtidig Sigte paa
(to forskellige Ting); m. e-B viB e-3, ') pejle: (Ordspr.) hann midar vid
ským, eins og hrafninn (CJ.), han bestemmer sin Kurs efter Skyerne, lige-
som Ravnen (om en Mand, paa hvis Beregninger el. Planer man ikke
stoler; ^) sammenligne n-t med n-t andet: midad vid þetta, i Sammen-
ligning hermed; hvaB er ad m. viB þaB .' ') de to Ting kan slet ikke
sammenlignes!; ') det kan man ikke regne efter. — 11. vt. med dat. og
vi. 1. sigte, pege: m. (byssunni) á e-n, sigte paa en (med Bossen), tage
en paa Kornet; ni. frihendis, sigte uden at slotte Bossen til n-I; c-S
miBar til e-s, n-l bidrager til n-l. — 2. bevæge langsomt (jfr. mjada): m.
sier lil, sætte sig i den rette Stilling (ÓDavSk. 161). - III. v. impers.;
e-m miBar åfram, en gaar fremad; honum miBar ekkert, han kommer ingen
Vej ; honum miBar hvorki um strand nje lönd, han bevæges ikke en Smule
(BH.); honum miBar vel Afram med þaB (el. honum miBar á þaB), sem
hann á aB gera. Arbejdet gaar ham let fra Haanden ; e-ii miBar åfram,
n-t skrider frem; e-u miBar aftur å bak, n-t gaar tilbage.
miðaftan [mltOafdan] m. (sj. n.) Midaften : Um miBaftaniB (SNordFA. 85).
miOaftanSibil lmI:Safdansbl:/) n., -leyti l-lei:dl, -lEÍ:tll n. Tiden om-
kring Kl. 6 e. M. -staöur |-n-sda:5Bol m. det Sted paa Himlen, hvor
Solen befinder sig Kl. 6 e. M. -vaUa [-s-va:ga, -va:kal f. Eftermiddagsvagt.
mið aldaicgur (mI:5aklalF:qoi3l a. middelalderlig. -aIda(r)kvæBi [-ald-
a(o)kvai:ail n. middelalderligt Digt. -alda(r)saga l-alda(e)sa:qal f. Mid-
delalderens Historie. -alda(r)skáldskapur [-alda(o)5gaul(t)sgaboe, -sgap-)
m. Middelalderens Digtning, -aldir I-aldlel fpl. Middelalderen, -aldra
l-aldra] a. indec, -aldri [-aldrl] a. midaldrende: miBaldra maBur. -aldur
i-aldoel m. den midterste Del af Livet.
^miöalína [ml:ðali:nal f. (mat.) Radikalakse (ÓDanFlatm.).
MiB-Ameríka [ml:5a mfriga, -amErika) f. npr. Mellem-Amerika.
■ miðamiðja [ml:5amiB ja) f. (mal.) Radikalcenlrum (ODanFlatm.).
miöan (-ar, -ir) [mT:5anl f. = miðun.
mi6 ár (ml:0au r] npl.: á miBárunum, i den mellemste Del af Livet,
i den modne Alder, -auki [-6y QI, -oy^l) m., -aukning [-öyhgnitjk) f.
(gramm.) Epenteses (LFR I. 252).
miðbaugs firö |mli5 böyzsflra] f. (astr.) Deklination, Timevinkel. -firB-
arbaugur [-flrBarböy:qoo] m. Deklinationsparallel. -firöarnál [-flrOar-
nau:/] f. Deklinalionsnaal. -f)acrö (-ar) [-fjair í) f. ^= miöbaugsIirB.
-flötur |-flö:doo, -flö:ton) m. Ækvatorplan. -straumur [-/.-sdröy:moel
m. Ækvatorialstr'öm. -vindur (-s-vlndoel m. Ækvalorialvind.
miö baugur [mlOböy qoo) m. Ækvator (Urs. 79). -bik I-bl k] n. 1.
(miBja) Midte, den mellemste Del, Midterparti. — 2. (miBdcpill) Midtpunkt,
Centrum. -borO [-bord] n. det mellemste Bord; — spec. (naut.) det 3dje
Bord fra oven i Skibssiden, t-breyfis [-brEÍdls, -brEitls] adv. midtvejs.
-bær I-bairl m. 1. den mellemste Gaard (af tre (is. sammenbyggede)
Gaarde). - 2. den midterste Del af en By: biia i (njlægl) miSbænum.
miödags leyti [mlð d,ixslEÍ:dl, -lEÍ:tl, mld:axs-) n. Middagstid: um
middagsleytid. -matur l-ma:doc, -ma:togl m. ^- mifldagsveröur. -tlð
l-ti-.d] f. 1. (h.ldegisbil) Middagstid. - f2. pi. -tidir: (h.idegismessa) Mid-
dagsgudsljæneste. -vcrOur l-vFrDogl m. Middagsmaallid, Middag.
mis dagur [mlB da qoo, mld:aq-l m. 1. a. (h.idegi) Middag, Kl. 12. - b.
spec. (pop.) Tiden, da Middagsmaden spises. Kl. 12—3. — 2. (middagsvcrð'
ur) Middagsmad. — 3. (astr.) (meBaldagur) Middeldag. -degi (-is) [-deijll
n. I. Middag, Klokken 12. — 2. den Tid, man spiser Middag: um miSdegið.
mifidegis blundur ImlOdEÍjlsblvndoo, mld:EÍjls-l m. Middagslur,
Siesta, -djöfull |-djö:vod!i.I m. Middagsdjævel ; en ond Aand, som viser
sig ved hðjlys Dag. -leyti l-lEÍ:dl, -lEÍ:tll n. Middagstid, -matur (-ma:d-
OQ, -ma:tool m. = miOdagsveröur. -mok l-mo":k] n. Middagshvile.
-veröur [-vEr-öool m. " miödagsveröur.
miOdepill (mlOdEbldli, -dE pldX, mid:-] m. Midtpunkt, Centrum.
miOdepils all (mlodebilsab X, -depils-) n. Ccntralkraft. -hreyting
|-(h)(iti:vii)kl f. Ceniralbevægelse. -hrinding [-(hjoindiijk) f. centrall
Stod. -haeB l-(h)ai:fll f. Centralhöjde. -Ilna (-li:na) f. Akse.
mie digur |mið dl qoy] a. tyk om Livet, -diki (-is) |-dl (|l, -dl^i] n.
(Vf.) = miBbik. -dypi [-di bl, -dipll n. Dybde i Midlen: "= m. iarttr,
iordradius (Isis.), -fasta [-fasda] f. Midfaste. -fylking (-fli.qiijk, -flU-)
f. 1. (en Hærs) Centrum. - 2. spec. Ccntralspil (i Skak) (Upp, I. 98).
-firSingur (-s, -ar) [-flröiijgoy] m. Mand fra MidfjörBur. -firSis
l-flrOlsl adv. paa Midlen a( Fjorden, midtlobs. -firrinn [-firm] a.
midlpunkttlyende. -fjormætt [-fjo'TmaiXtl an. (melr.) med to Dobbelt-
Helrim i hver Verslinje, i Reglen saal., at Rimene i 1. og 3. Linje og 2.
MiBfjorflu
543
miötakmark
og 4. svarer til hinanden. Ekspl.: Læsi' eg ræsi IjåSa sjoda, lendi' oq endt
mundar pund, I hæsin æsir htjóða móða; — I hendi kvendi Þundar fund {liSiq.
169). -fjöröur [-fjorOøol m. npr. Fjord og Egn paa Nordlandet, -flokkur
(-flohgoQ] m. 1, (borgarastjett) Mellemklasse. — 2. fi tþrónum) Mellemvægts-
klasse. — 3. lå þingij Centrum, -flottaafl [-flo»hdaab /.] n. Centrifugalkraft.
-fælinn [-failln] a. midtpunktflvende, centifugal. -föstuskeið [-fösdo-
S(jei:5] n. Midfastetid. -garösormur [-garþsor'mog, -gaos-] m. (myt.)
Midgaardsormen. -garður [-garðoo] m. (myt.) Midgaard : Menneskeverden
QHall. 29). -girSing |-(jlr5ii)kl f. Mellemvæg. -gjörð [-qörð] f. Spuns-
baand. -góa [-go'^a] i. den midterste Dei af góa, s. d. O. -gróf [-gro°Tj
f. (anat.) fovea centralis (ÁBjSál. § 141). -hádegi |ml:þth)au dEÍjl) n.
Middelmiddag, -handarbein |-(h)3nd3rbei:n| npl. Mellemhaandens Knokler.
-hemlur [-(h)emloe] fpl. Benævnelse paa en Slags Runealfabet (G BrPer.
135). -herSar [-(hJErSae) fpl. Mellempartiel mellem Skuldrene, -hibyli
(-(h)ibilll npl. den midterste Bopæl, •himinn [-(h)l min] m. den mel-
lemste Himmel, -hysi |-(h)i si) n. 1. Bygning mellem to andre. — 2.
Langskib (i en Kirke). -hliSis [mli> h/i.I'3lsl adv. midt paa Siden. -hli6is
l-h>.i ðls) adv. midt i Lien. -hluta [-h).v da, -hXY ta) vt. 1. (med.) gðre
en Resektion. - 2. an. -hlutad, se mark (Mb.). '- -hlutfalla [-h>.Y tfadla)
a. indec. (mat.) mellemproportional (ODanFlalm.). -hluti (-h/.Y dl, -h).Y ti)
m., -hlutur (-h/iY dog, -hXv too] m. den midterste Del, Midten. = -horn
(mI:þ(h)o(r)dvl n. (mat.) Centervinkel (ODanFlalm.). -hringhent [mlS -
heii)k(h)Evt, -(h)Ent| a. med Helrim i Midten af 2. og 3. Linje i en fire-
linjet Strofe. Ekspl.: Pú ert ungur, þó ei viitt \ þína menntun eila; . þaS,
sem kennt er, þér ei skyll þykir rid að tefla (HSig. 96). -hus lm!:þ-
(h)usl n. Mellembygning; ogs. (i pi.) alm. Qaardnavn. -hæ« [-(h)ai 5) f.
den mellemste Etage.
1. miði (-a, -ar) [mliBi] m. I. a. fsedill, pappírsblað) Seddel, kort,
skriftlig Meddelelse ; jeg sendt honum miða um pad. — b. skrevet el. ube-
skrevet Lap Papir (is. naar den bruges som Bogmærke): leggja miða við
í bókina. — 2. a. (aðgöngumiðij Billet. — b. (vaxtamiði, arðmiði) Kupon.
2. miði (ml:ðl) dat. sg. af mjöður.
mifiill (-ils, -lar) |mI:ðldX, -lls, mlSIael m. 1. (miílarij Mægler,
Midler; (mitlígöngumadurf Medium, Mellemled. —2. (spiritistisk) Medium.
miðils gáfa [mI:Sllsgau:va) f. Begavelse som Medium, -laus [-iöys] a.
uden Mellemled el. Medium; — n. -laust som adv.: umiddelbart, -leysi
(-is) [-IeÍ'si] n. Mangel paa Mellemled el. Medium; Umiddelbarhed, -sam-
koma [-l-sam'koma] f. spiritistisk Seance.
miSja (-U, -ur) [mlðja] f. Midte, Midtpunkt.
miðjarðar baugur [mlö íarðarbÖY:qoyl m. Ækvator, -haf (-(>-(h)a:i»|
n. npr. Middelhavet, -legur (-r-le;qoo] a. = mið)ar01egur. -lína l-li:nal
f. Ækvator, -strautnur l-g-sdröy:moyl m. Ækvatorialström.
^miðjarfilegur- [mlO-jarOle-qøel a. tropisk.
'miBjungur (-s, -ar) |mlö juijgogl m. I. Jætte. — 2. (hrúlur) Væder.
mið jokuU [miO'jö'godX, -jö-k-) m. 1. Midterpartiet af en Jøkel. — 2.
Jokel midt inde i Landet (ÞThLýs. II. 4). -kafli (-kabll| m. den mid-
terste Del, Mellemslykke. -kirkia [-^lega] f. den midterste Del af en
Kirke, Midterskib, -kjúka [-^u-ga, -^u-ka) f. det mellemste Fingerled.
-klakkur [-klahgoQ] m. den midterste Knag(e) paa en ['aksadel. Mid-
lerpind, -knottur (-knohdoo) m. Centrallegeme, -kona [-kona] f. den
anden Kvinde (el. Hustru) (af tre), -kvisl l-kvis/.] f. den mellemste Flodarm.
miöla (a) [mlðla) v. 1. vt. med acc. dele: m. e-ni e-S, dele n-t med
en anden; m. við e-n, ds. — 2. vt. med dobbelt dat.: m. e-m e-u, med-
dele en n-t, give en (en Del af) n-t, gore en delagtig i n-l: (Ordspr.) þú
miölar vel, og s/er eftir því sjö augunum (G].). — 3. m. ntálum. m. mitli
e-ra, mægle (mellem n-n).
miBlan (-ar, -ir) |ml5 Ian) f. ^ miClun.
mi6lari (-a, -ar) [miS Ian] m. Midler, Mægler.
mi6 leifiis [mlO Ifi Qls] adv. midtvejs, -leysa (-u) [-Isisa] f. 1. Mangel paa
Fiskebanker. — 2. spec. (forir) Dyb, grænsende op til en Fiskebanke (Sch.).
-leitinn (-lEÍ-dln, -lei-tln] a. centripetal, midtpunktsøgende.
*mi6li [mlö'll] præp. med gen. = milli.
miB liOur Jmið li Bon] m. 1. a. = milliliSur 1. — b. spec. (i þríligu)
Mellemled (i Reguladetri). — 2. (log.) Midlerled (lerminus medius) (ÁBj.
Rok. § 43). -Hna [-li na] f. (mat.) 1. Median (i en TrekanI) (ÓDan.
Flatm.). — 2. Diameter (i en Cirkel) (LFR. II. 12).
mifilingur (-s, -ar) (miO liijgoe, -ir|s] m. = mulningur.
miBloft |ml3 lofl] n. det midterste Loft, den midterste Etage.
miClun (-ar, -anir) [mlO Ion, mlö lanlo) f.l. Meddelelse, Delagtiggorelse,
gensidig Vdelse. —2. fsáttaumleitun) Mægling; (miðlunarmál) Kompromis.
miOlunar maður [mlB-lonarm3:0oQ] m. 1, (sem miðlar málum) Mægler.
— 2. (i sliörnma.um) moderat (i Politik), -inál |-mau:/] n. Kompromis.
miBlunga (a) (mlO lujjga] vt.: m. e-i, tage Gennemsnittet af n-t.
mi6 lungi [miOluijQi], -lungs [-luijs] se miölungur.
miölungs afl [ml3 luqsab >.] n. Middelkraft. -bróBir |-bro'>:Sle] m.
den midterste Broder. -fjarlægB [-fjar laiqj, -laigþ] f. Middelafstand.
-hraBi |-(h)|)a:öl] m. Middelhastighed, -ysa [-i:sa] f. middelstor Kuller.
-maBur (-ma:Boe] m. 1. (meSatmaður) Gennemsnitsmenneske (M]. V. 187).
— 2. (miðlungi nýtur maBur) middelmaadig Person, -mætur (-mai:doe,
-mai:toGl fpl.: bafa m. i e-u, være mellemfornojet med n-t. -skapur [-ij-
•sga-bag, -sga-pøo] m. Middelmaadighed.
miBlungur (-s, -ar) (mi5 luijgoe) m. 1. Middelmaadighed (om Per-
soner): d alla mark og mat \ miålunganna ensku (StSlAndv. I. 263); m.
ad stærð, middelstor, af Middelstorrelse. — 2. dat. miðlungi brugt som
adv., middelmaadig, maadelig, ikke videre: miðlungi góður, gáiaður osv.;
i'era miBlungi vel að e-u kominn, have erhværvet n-t paa en temmelig
tvivlsom Maade. — 3. gen. miðlungs som adv.; a. = miðlungi. — b. som
förste Sammensætningsled : middel-, af Middelstorrelse el. Kvalitet.
miB maBur [mlB ma Soe] m. 1. den midterste, anden Mand (Ægte-
fælle) (af tre). — 2. (maður milli tveggja) Mand som er midt mellem lo
andre, den mellemste, -mark (-magk] n. Sigte, Bossesigte, -mynd [-mint]
f. (gramm.) Medialform, Refleksivform, mediopassiv Form. -mjór (-mjo<»'r]
a. smal om Livet.
miBmunda bil [ml5 mYndabl:/] n., -skeið |-sgei:5] n. Tiden omlr. Kl.
r 1 e. M. -staður [-sda:Soel m. det Sted, hvorover Solen staar Kl. \';> e. M.
miB mundi (-a) (mlð mYndl] m. 1. a. Midte (om Tid og Sted): i
midmunda, midtvejs. — b. gen. sg. miðmunda som adv. og præp. med
gen., midivejs, midt imellem. — t2. Betydning, Anseelse: a//ir ^cír,
er nokkur m. rar að, alle Folk af nogen Betydning. — 3. Tiden midt
mellem Middag og non (Kl. 3), altsaa Kl. 1' i e. M. -mæti (-is) [-mai dl,
-mailll n., -mætingur [-maidirjgoQ, -mail-) m. Mellemstykke (iöjet ind
mellem to andre). Midterdel (BH.), -mögnun [-mognon] f. Koncentration
(ÁBjSál.l 184). -nesi (-is, pi. ds.) (-ne sij n. -^ miðsnesi. -nætti (-is)
[-naihdl] n. Midnat, -nættissól [-naihdlso-:/] f. = miBnætursól. -naet-
urbaugur i-naidorböy:qae, -naitor-] m. Midnatsmeridian. -nætursól
[-naidoQSO":/, -naitog] f. Midnatssol, -oki [mI;öo-gi, -om] m. Midter-
revle (LFR. III. 222). -pallur [mlö padlog] m. 1. den midterste Bænk:
m. i logrjettu. ^2. (i leikbúsi) arden Elage (Sch.). -peB [-ptå] n. Cen-
trumsbonde (i Skak), -petti [-pchdl] n. del midterste Rum. -punkta-
lina (-puvdali:na, -punta-J f. Centerlinje, -punktshorn l-puvls(h)or dv,
-(h)odv, -punts-1 n. Centervinkel, -punktur (-puvdoo, -punlog] m.
Midtpunkt, Centrum, -reitur [-rti dog, -rti log] m. Midlerfelt (paa el
Skakbræt), -rif [-rir] n. (bol.) Midtribbe, -rim (-ri m] f. Midtertremme.
-rjettur [rJEhdogl m. Mellemrct. -sauBur [-soy öogj m. Faar, som
gaar mellem lo andre Faar. -seymi [-SEÍ ml, mls:ei ml] n. Mellem-
værk (spec. om Skindlapper, der lægges langs Sömmene paa Sofolks
Skindklæder for at gore dem tættere): m. á svuntum. -settur [mlBsehdog]
a. stillet i Midten; centralt beliggende: stor, miisell gosfjöll (ÞThLfr. IV.
I 168). -sigia (-slglaj f. den midterste Mast. -syndis [-slndls] adv. paa
Midlen af Sundet, midtlobs. = -sýni (-is) (-si ni] n. lå m\md) Mellem-
grund, -skakkur (-sgahgog) a. ekscentrisk. -skammur (-sgam og| a.
kortlivet, med forholdsvis lille Overkrop. t-skeiB [-s()£Í-5] n. Midte, -skip
(-sgrp) n. Midten af et Skib. -skipa (-sgi ba, -sgi pa] adv. midiskibs:
breidd m. mi//i innviSanna, Bredde paa halv Længde (Stj. '00, A. 84).
miBskips bönd (miOsgifsböii 1] npl. = miSskipsrengur. -maBur
[-ma:öog] m. 1. Rorkarl midtskibs, spec. den, der sidder paa miðskíps-
þáfla. — -2. (e. midshipman) Kadet, -rengur [-rEÍngog] fpl. Sidetom-
mer, -rum (-ru:m) n. Rummet mellem miSskipsþóíla og austurrámsþöíta .
-rúmi [-ru:ml] m. = miðskipsrúm, kun i Forb.: i'era i miðskipsrúma,
sidde paa den midterste Rorbænk (Vf.). -þófta (-þo»hdaI f. Midlskibs-
bænk. Rorbænken næst efter andóisþófta.
miB skutsfjöl (mlö sgY(l)sfjö:/) f. lost Bræt, brugt som Sæde i mið-
skutur (ogsaa underliden erstattet med to mindre Bræder). -skutsmenn
(-sgY(t)smEn ] mpl. Folk, som har Plads i miðskulur. -skutur (-sgY dog,
-sgY loo] m. del næstagtersle Rum og Rorbænk i en Robaad mellem
Styrmandens Plads og skorbitt. -slæBi (-is) (-slai Ol] n. Midten af en
Vej: fram å m., midtvejs, -sneitt (-sneiht] an. med Halvrim i 3. og 5.
Stavelse (i ferskefll) og i 1. Verslinje af Irelinjede Strofer (jfr. HSig. 226).
-snesi (-is, pi. ds.) [-sne si] n. Mellembrusken i Næsen. -s6kn [-so»hkv]
f. Sogen hen til Midlen, -sóknarafl (-so»hgnarab /.] n. Centripetalkraft.
• sol I-SO" /] f. (asir.) Middelsol. -sólardagur [-so''larda:qag] m. Middel-
soldag, -sólarhádegi [-so"lao(h)au:dcijl] n. Middelmiddag, -spjöld
1-sbjölt] npl. (Bogb.) Kvarlbræder.
miBsreitis (mlð srei Ols, -rei Ils-] adv. i lige Retning i Midlen: jafn-
dýpi á SviBinu, m. austur og vestur OAPj. II. 88).
miB staSur (miOsda Oog] m. Midtpunkt, Centrum, -stig (-sdl f] n.
Mellemtrin; (gramm.) Komparativ (af cl Adj. el. Adv.). -sljórn |-sdjo"(r)dv|
f. Centralstyrelse: m. flokks, et Partis Hovedbestyrelse. ' -strengur
(-sdrEiijgogl m. (mat.) Diameier (ÓDanFIatm.). -stöB [-sdöS] f. 1. Midt-
punkt, Centrum: m. andlegs lifs. — 2. Centralstation, Central: ýmsar
stöðvar úti um landið standa i sambanji viB m. i Rvik; specT Telefoncentral.
— 3. = miðslöðvarbilavjel . -stöBvarhitavjel (-sdi3Bvao(h)I:davje/, -(h)l:ta-]
f. Centralvarmeapparat. -stoBvarhiti [-sdöOvag(h)I:dI, -(h)l:tl] m. Cen-
tralvarme. -stöBvarhitun (-sdðOvag(h)I:don, -(h)l:ton] f. Centralopvarm-
ning, Centralvarme, -sumar (-sY mag] n. Midsommer. -sumarsskeiS
(-sYmagsiiei:il n. Midsommertid. -sumarsvaka (-5Ymagsva:ga, -va:ka] f.
Midsommemat, Skærsommemat, 51. Hansnat (24. Juni), -sveit (-svci 1] f.
Midlerbygd. -sveitis (-svEÍdls, -sveitls] adv. i el. nær den midterste Del
af en Egn: bærinn er m.
miSsvetrar ferB (miösvedragferí, -velrag-] f. Rejse el. Tur midt om
Vinteren, -is [-r-i:s] m. drivende Polaris midt paa Vinteren, Midvinteris:
(Ordspr.) sjaldan er mein ad m. (GJ.), sjælden er Midvinters Is til Men.
•nótt [-no»hl] f. Midvinternat (i den gi. isl. Tidsregning Natten fðr den
iorste i Maaneden þorri), jfr. hökunótt. -prof [-g-pro":i'] n. Halvaarsprove.
-skeiB (-si)£i:d] n. .Midvintertid.
miB sviB [mlO svid] n. = miðsvæBi, Meliemplads. -sviBa (-svrOa] adv.
midt paa Fiskebankerne: einn róBur vestur m. eBa hamarinn minni {QKor\.
Æf. 99). -svæSi [-svai Ol] n. Mellemplads, den mellemste Plads; Cen-
trum; — gen. miðsvæBis som adv.; iiggfa m., være centralt beliggende
(Lagr. '14, 221). -sækinn (-sai-gin, -sai^In] a. centripetal, midtpunkt-
søgende, -sæti [-sai dl, -sai'tl] n. det midterste Sæde, Mellemsæde.
-tall [-tabXj n. Centralspil : Miitaflig er mikils virBi (Skak 39). -takmark
líðtengilína
544
[-tagmaoli, -ia-U-] n. Mellemgrænse. ■ -tengilfna [-tElngiliinal f. (mat.)
Centerlinje (ÓDanFIalm.). -tími [-ti mi] m. (astr.) Middeltid. -tindur
[-tlndoyl m. den midterstp Tand i en Rive (NI.).
miðun (-ar, -anir) lmi:3on, -anln] f. 1. Sigten (f. Eks. med et Gevær).
- 2. (naut.) I.odnina, Pejling. - 3. Reduktion (til Havfladen) (BSSjL.).
miðunar áhald lml:5onarau:haltl n. Pejlapparat. -depill [-r-de:bidX,
-derpld?-! m. Sigtepunkt. - -halli [-fj-(h)ad li] m. Elevation (Skyde-
vaabens). ^^-spjald (-sbjal tj n. (naut.) PejlsUive. -stika l-sdl:ga, -sdhka] f.
Maalestang; (naut.) Diopter. <=-stóU [-sdo^'d >,] m. (naut.) Pejlestol. -strik
l-sdrl:k] n. Sigtelinje. °-uppdráttur [-vhpdrauhdoo] m. Projektion (Jsls.).
1. miCur (mÍÖ, mitt, acc. miðjan) [ml:öog, nilht] a. 1. a. midterst,
som hører til Midten; hann tók nm h.inii miðjan, han greb ham midt om
Livet ; þar kom sú en þrið/'a \ með gullspöng uni sig miðja, der kom den
tredje med et Guldbælte om Livet; åin var á (el. i) miðjar síður, Floden
gik midt op paa Siderne af Hesten; sjór er Í miðjar hlíðar, (vi er saa
langt fra Land at) Soen synes at gaa op til Midten af Djærgenes Sider;
h/er um bil Í miðri svcitinni, omtrent midt i Bygden; á miðjum uegimiw,
midt paa Vejen; á miðn' leid, midtvejs; niið/a vegn nulli, midt imellem;
hætta { niið/u kafi, holde op lige med eet, medens n-t er i fuld Gang. —
b. út lir miðjum manniniim, af egen Drift, uden nogen ydre Foranledning,
umotiveret (Vf.). — c. n. mitt som adv.: mitt i, midt i : bami hitli mitt i
spjaldið, han traf Skivens Centrum; mitt innan um, midt i, omgivet af:
mitt innan um sauðahópinn sáust ríðandi mcnn; — mitt á mi/li, midt i-
mellem. — 2. om Tiden: um miðjan dag, midt paa Dagen; um miðja nótt,
ved Midnatstid, midt om Natten; m. vetur. Midvinter; mitt sumar. Mid-
sommer; um miðjan vetur, midt om Vinteren; um wiðjan morgun. Klok-
ken 6 Formiddag; m. aftan (~ miðaftan), Kl. 6 Eftermiddag. — 3. gen. i
adverbielle Udtryk: mið/'a vega, midtvejs; miðrar rekkju, midi i Sengen.
2. miður tml:öoe] adv. comp., superl. minst [mlnstj 1. mindre, værre:
það var m. hcppi/ogt, det var mindre heldigt; það fór m. en skyldi, det
gik daarligere end det skulde være gaaet ; þi'kj'a m., være misfornöjet;
því m., desværre: því m. get jeg ekki komið; — þvi er nú ver og m. (ad
. . .), desværre forholder det sig saaledes (at . . .); verða m. sin, tabte sig
aandeligt el. legemligt: Kunnugir h/eldu, að hann hefði verið ordinn m.
sin af hardrjettit þegar hann vard úti (]TrHeÍö. 56). — II. superl. minst: a.
mindst, sidst : þá er hann minst varði, da han mindst af alt ventede det.
- b. (að minsta kosti) i det mindste: jeg verð minst mánuð i ferðinni.
mið veggur [mlo-vsgool m. Mellemvæg. -veldin [-veldin] npl. med
Art. Centralmagterne (Í Verdenskrigen), -vetur [-ve doo, -vfioQ] m.
Midvinter, -vidd [-viil f. Vidde Í Midten; mi. tunnu, Spunsdybde (en
Tøndes), -vikudagur [-vlgoda:qao, -viko-, mlþgoda:qoo, mlð ko-) m.
Onsdag, -vfxlað [-vixsla^] an. (metr.) med vekslende Helrim i Midien,
jfr. ví:<lað. -þilfar [-þllfae] n., -þiljur [-þllioQ] fpl. Mellemdæk: neðri
m., underste Mellemdæk, Banjerdæk. -þyngdarstaöur [-þiijdansdaiÖoo]
m. fælles Tyngdepunkt, -þráhent [-þrau hevt, -hrntj an. (metr.) med
þráhent (s. d. O.) i bægge de midterste Linjer (om firelinjede Strofer).
-æfi Imi:ðai-vi] i. = miðár. -öld [-ölt] f. (geol.) MÍddel(jord)perÍode;
- pi. miðaldir, s. d. O.
myfluga (mi:flvqa] f. Myg: sia mýfluguna, en gleypa úlfaldann, bortsi
Myggen, men sluge Kamelen; gera úlfalda úr mýfiugufnni), göre en Myg
til en Kamel.
mig [mUq] acc. sg. af jeg.
miga (mig, migum; meig (mje), migum; migi; migiÖ) [mi:qa;
mi:?, mi:qom ; mt'i-.q, mjc:, mI;qoMi ; mi;ilðl vi. pisse, lade Vandet:
(Ordspr.) nokkud eykur alt, sagdi marflåin (el. ////(/ munaði, kvad músin),
hun meig ! sjóinn (OJ.), jfr. det mere skal til det mere, sagde Musen,
hun pissede Í Stranden; m. Í sig, pisse Í Bukserne; m. t skð sinn =
pissa i farið sitt, se pissa; m. undir, pisse Í Sengen; það er måtulegt,
aS þeim svíði, sem undir m, (SchMál.), som man reder saa ligger man;
m. utan i e-n, (vulg.) slikke en i Enden; — (pop.) ílátið mígur, Karret
er læk; m. blóði, ') lade blodblandet Urin; ') i Alkort : tvinges til at
give et Besyv (jfr. mððurhus) i et andet Kort (ÓDavSk. 328). — ppr.
mfgandi som a. eL adv.: m. rigning (vulg.) = hel Urigning ; m. hræddur
(vulg.) =^ iafhræddur.
migandi (-a) (mi:qandil m. Ström ol. Bæk, der vælter frem med
rasende Fart (f. Eks. ved Snesmæltning ved Foraarstid).
migi <-a) |mi:il, mhqa] m. penis (SvPRask 18).
migið [mi:jldl sup. af míga.
mígildi (-19. pi. ds.) (mi:jlldl] n. (pop.) Pissoir.
mygia (a og Oi) (mi:j<-i, miq ÖI, migOlJ vt. med dat. el. acc. a. m. c-m og
HI. e-d, undertrykke, ydmyge en (n-t): Mýgfaði morgunn | myrkva nætur
(SiStAndv. II. 103); e-r h'lur ekki m. s/er, en lader sig iUIte gaa paa. — b.
(gera ilt) volde ondt, plage (BóluHj. 104); m. e-nr fra, feje en til Side:
«1. e-m fra kosningit, forhindre en i at blive valgt.
1. mygIa (-u) (mig la] f. Skimmel, Mul, Mullenhed.
2. mygIa (a) (mlgla] vi. skimle, mulno; — pp. myglaSur, skimlet, mullen.
migia (a) [migia] vi. strðmmc, spröjte.
mfgleka [miq Ir ga, -lE'ka] vi. (vulg.) hripleka.
myglingskafald [mig lir)ska:valt] n. (Vf.), myglingur (-s) [mig liijg-
ot>) m. Taage med meget fin Sne (DH.), sagle Snefald (Vf.).
myglugur [mig loqot»] a- skimlet.
myglu kr6 [mig lokro-:] f. Skimmelvraa (GFrTís. 109). -skån j-sgau:«]
f. Skimmellag. -þjótta (■þjo'hda) f. skimtet Kødstykke.
mýgrútur |mi:grudo(i, -gru t-| m. overordentlig Mængde (Eimr. IV. 156).
migta <a) [ml/ da) vi. 1. (seitla) pible, flyde i Draaber (SK). - 2.
(dunda) arbejde langsomt og nolende (SI.).
migum [mI:qom] 1. p. pi. imp. ind. af miga.
mýhÖfCingi [mi:hövöirjqi, -höbð-] m. Myghovding (Belzebub).
mýjaleíkur [mi:jal£Í:goo, -lEÍikoe) m. -Myggeleg», Myggedans: så rauð-
klæddi madur . . . kafloðinn, á lit eins og grámórauður hundur, með
bleikhvítu folaldstagli, óg var að berja því um sig allan, eins og merar
i mýjaleik (Myggesværm) (EiÓlLf. 30-31).
mý jetinn [mi:jedl/i, -jetin] a. ædt af Myg: óglÖggt mark eða mýjetiB
(Stj. '92, B. 149). -jetningur (-s, -ar) [-JEhdniijgogl m. Faar. hvis Øre-
mærker er ukendelige paa Grund af Myggestik.
myki [mi:rji, m\:%\] (-is) n. og f. indec. — mykja. -kvisl [-kvis?.] f.
^ mykjukvisl.
mikil eygur [mirrjileiiqcg, ml:^ll-) a. storöjet. -feldur [-ÍeldoeJ a. =
mikttfengur. -fengi [-ÍeÍij Qi] f. indec. el. (-is) n. Storslaaethed, Stor-
hed, -fenglegur [-ff:ii3glEqoQ] a. storslaaet, storartet; — adv. -lega.
-fengleikur (-s) [feii] gleigoo, -kikoe] m. =- mikilfengi. -fengur
[-feirj goo] a. - mikilfenglegur. -gjarn [-r^ar dv, -fjad v] a. fordrings-
fuld, begærlig at opnaa n-1 stort, -gæfur [-Qai:voQ) a. 1. (áburðarfrekur2.)
mikilgæft hey, Ho, som man maa give meget af, kraftløst Foder: Það er
meira en mikilgæft | moðið þitt af stålnum (StStAndv. I. 39). — t2. (tats-
verður) betydelig, -huga [-?^-(h)Y:qa] a. indec, -hugaÖur [-(h)Y:qaöool
a. stormodig, höjsindet. -hæfur [-(h)ai:voe] a. 1. a. fremragende: m.
madur. — b. storsindet; skynsamur madur og m. i skapi QAP']. 1. 367). —
2. anselig: þad er eitthvert hid mikilhæfasta hus bæjarins (Eimr. VI. 101).
mikill (acc. mikinn, dat. miklum, f. mikil, n. mikiö) [mhQidX,
ml:^ld?., mlhglom, ml:qi/, ml;^l/] a., comp. meiri [mtiirl], superl. mesi-
ur [mes dcQ] a. stor.
A. I. (om legemlig Storrelse): 1, om Vækst: m. vexti, stor, höj af
Vækst. — 2. stor (af Omfang el. Storrelse): m. fyrírferðar, som optager
megen (stor) Plads; mikid enni, en höj og bred Pande; mikið hus, et
stort Hus; mikil á, en stor Flod; åin er mikil, der er meget Vand i
Floden, Floden er opsvulmet; mikid hår, stort (svært, langt) Haar; m.
um sig, stor af Omfang. — 3. om Kvantitet: megen, stor: mikiB vatn,
mikid vin osv., meget Vand, megen Vin; mikið fje, miklir peningar, mange
Penge; m. fjoldi, en stor Mængde. — II. i overf. Bet.: 1. særlig om ydre
Optræden: a. (— ofsafenginn) stöjende og voldsom: hann er mikið stilt-
ari en hann var; mer þótti hann nu heht til m. á ferðinni (Myrd. 141).
fyrir sjer, ') stortalende og voldsom, fejende og höjrostet i sin
; ') (dugandi) stærk, kraftig, dygtig, energisk; ^) (um bom}
kraftig og egensindet (om Bom); — vera m. á lofti, optræde
storagtigt, gore Vind, sætte Næsen i Vejret, sætte Næsen höjt. —
2. om Egenskaber: ni. skörungur el. skörungur m., fremragende dygtig
Mand el. Kvinde; m. ræðumaður, stor, fremragende Taler ; m. drykkju-
m. madur, en stor Mand: miklir
Mænd er vi, kære Rolf. jfr. Hrólfur;
an har været en stor Hædersmand;
en nederdrægtig
megen Varme;
iode; m. fjand-
Optr.
stor, forfalden Dranker ;
um vid, Hrólfur minn, stor
laður hefur hann verid,
m. andskotans dóni má hann vera! han maa (
Slubbert! — 3. a. om Kvantitet og Intensitet:
iikid frost, stærk Frost; mikil frost, stræng Frostpe
skapur, hæftigt Fjendskab ;
synet; m. sigur, en stor Sej
mægtigt Besog ; mikil tíðindi,
stram Pris. — b. i Udraab: n
du kan tro, nej; mikid [miio
mikil
fagnadarfundur, stor Glæde over Gen-
mikid vald, en stor Magt; mikil aðsókn,
n stor Nyhed ; mikid vcrd, en höj PrÍs, en
skolli! det var Pokkers! mikil ðsköp, net!
ml:^l] ih dog! nu har jeg nok af det! —
adverbielt (opr. et elliptisk Udtryk) stærkt, hurtigt,
kraftigt: kynda mikinn (o: eld), fyre stærkt; róa mikinn (3: róður), ro
stærkt; rida mikinn, ride stærkt. — III. 1, mikid, n. sg. som subst.: a.
meget, stort: mikid skal til mikils vinna, der skal göres n-t stort for at
opnaa n-t stort; mikill vill meira, den, der har meget, begærer mere (jfr.
han har faaet Blod paa Tanden); (Ordspr.) så, sem mikid hefur, vill ættd
meira (G}.), hvo meget har, vil mere have el. mer vil have mer; mikid af
e-u, en Mængde af n-t; hvad (el. hve, hversu) mikid? hvor meget?; þad
munar miklu, der er stor Forskel; skifta miklu, være af stor Betydning;
vera mikils virdi, være meget værd; þykja mikils vert um e-d, synes n-t
er af stor Betydning; þaB er vist ekki til mikils ad reyna þaB, det vil vist
ikke nytte stort at forsøge det; e-m er mikid (skapi, en er meget oprört
(el. vred) (is. uden at han lader sine Folelser komme til Udbrud, eller om
Tilstanden umiddelbart for man gör det); c-m er mikid nidri f\rir, en
har meget paa Hjærte; þad er mikid i e-n spunnið (el. varid), en har
store naturlige Anlæg; það er mikið Í þeim dreng, der bor noget stort i
den Dreng. — b. i forsk. Udtr.: þad m.í mikid vera, ef . . ., det skal gaa
underligt til, om . . .: mjer þykir þad ckkert mikid (el. þótti engum mikiB),
del undrer mig ikke; finst þ/'cr nokkud mikid, ad jeg skuli ekki vilja þad?
kan du fortænke mig i, al jeg Ikke vil dot?; />aØ i'ar miAr^ (det undrer mig)
ad þú skyldir þora þad; — mikid var! naa, det var meget! (iron. 3: det var
da en Selvfølge, ikke til at undre sig over!). — 2. dat. sg. miklu (for-
stærkende med comp. og superl.) meget, langt: a. med comp.: miklu betri,
meget bedre, langt bedre; miklu fleiri, mt'klu starri osv. — b. med superl.
hinir eru miklu flestir (langt flere) (Alþ. Ml, B. II. 1352); ahOld, er par
til heyrdu, vom miklu kostnadarmcst (var langt de kostbareste) (Eimr.
I. 25); féll hann . . . f aungvit, og var það miklu Sgurlegast (det var langt
del frygteligste) (lÁÞj. I. 278). — IV. n. mikid som adv. ^ mjog, meget: a.
med Verber: hun unni honum mikiB, hun elskede ham höjl ; mikiB langar
mig til aB (bi'B/a yBur um), jeg har stor Lyst til at (bede Dem om); þeim
vard ekki mikid fyrir því, det faldt dom ikke vanskeligt ; verBa mikiB um
e'd (frjetf), blive stærkt bevæget ved n-t (Efterretningen om n-t): honum
var ekki mikiB um ad gera þaB, han var meget uvillig til at göro det;
545
miljónungur
mjer er ekki mikið um hann (gefið), jeg synes ikke særlig godt om ham, jeg
kan ikke lide ham. — b. med a.: vera mikið veikur, være meget syg. — c,
med adv.: mikid dæmalaust er þetta íallegí ! hvor er det dog vidunder-
lig smukt! — d. ellipt. i Udraab (forundrende): mikid! mikið þó! det
var som Pokkers!; mikið er þó þú segir það, deri har du saamænd Ret;
mikid fjåri er þetta leiðinlegt ! det er dog Pokkers kedeligt! — e. mikid til,
for det meste, for en stor Del: Túmð var mikid til autt (]TrHeiö. II. 7);
miki/s til of, altfor. - V. som Tilnavn : Alexander (hinn) mikli, A. den Store.
Ð. comp. meiri, superl. mestur, storre, störst : I. 1. om legemlig Stör-
relse : storre, höjere : allra mantta mestur; — hann var meiri vexti (storre
af Vækst) en adrir menn. — 2. om Kvantitet og Kvalitet: meira fje, flere
Penge ; meira Ijós, mere Lys ; meiri hlutinn, den síörste Del, Majoriteten ;
mestur hluii e-s, den störste Del af n-t : mestur bluti landsins. — 3. om
Gradsforskel : a. meiri såmi, mesti sómi, storre, den storste Ære ; einn
kemur öðrum meiri, en kommer storre end den anden, jfr. höj over höj ;
þad verdur enginn meiri madur af því, ingen bliver et storre Menneske
(ingen vokser i Anseelse) derved ; hann er þeirra mestur, han er den
storste af dem ; mestur såmi, den storste Ære ; ad mestu leyli, for storste
Delen. — b. superl. mestur, som forstærkende a.: en stor: það er mesta
heimska ad ælla sier ad . . .; hann er mesti heidursmadur. — c. c-^mp.
meiri med superlativ Betydning : þad er meiri dirfskan (det er en topniaalt
Dristighed) ad vera ad mólmæla þrí (Alþ. '11, B. II. 804); þad væri meira
t/ónið, det vilde være en evig Skade. — II. n. subst. meira, mest. 1, vita
meira, få meira, vide, faa mere: viltu meira? vil du have mere?; ráda
mestu, raade mest, have Magten el. Afgörelsen i de fleste Tilf.elde: hun
rædur vist mestu unt þad, hun er nok den, der har det meste at sige i
den Sag, det er nok hende, der bestemmer det; meira af e-u, mere af n-t;
þeir höfdu ekki meira af Jéni, de saa ikke mere af ]., fik slet ikke fat paa
1. derefter (]ÁÞj. 1.327); þad er ekki meira um þad, der er talt ud om del,
nok om de*; meira en nag, mer end nok; m. ad seg/'a, hvad mere er; er nokkud
m. med þaðY ir der noget mere (af sige) om det?; þ/er erud meira en vel-
kominn. De er hjærtelig velkommen ; /á, og meira en það, ja, og endnu mere ;
ekki meira en svo, kun saa som saa : ieg er ekki meira en sro ánaegSur med
hann; - meir' en svo, meir' en, sikkert, ganske vist (NI., Vf.); o' meir'
en [o'mei:rf7i] ja, da! gærne!: Var hann ekki duglegur ad bera f\rir þig
meisana? Og meira en; - Viltu i nefid? Og meira en (Vf.). - 2. som adv.:
jeg er meira (mest) hissa å því, ad . . ., det undrer mig mere (mest), at . . .
mikil Utur |ml:r|llau:dag, ml:^llau:toc| a. stolt,, hoffærdig. -legur
[•lEqøQ] a. tl» stor: m. fögnudur, — t2. (duglegur) dygtig: m. verk-
madur. — 3. adv. -lega, höjlig, i höj Grad; m. reidur; — indstændig:
þakka e-m mikillega. -Iciki, -leikur (-lei i)l, -Iti^l, -lei goe, -Iti kopi m.
1. Storhed: m. mannanna er ekki fðlginn i gáfunum einum. — 2. (stærd,
þungi) Störrelse, Tyngde. — 3. (dramb, stærilæti) Storagtighed, stolt el.
fejende Væsen, -leitur [-lEÍ:doe, -1eí:Iou) a. = stórleilur. -læta
(ti) (-lai:da, -lal:tal vt.: m. sig og rcfl. mikillætast, hovmode sig. -læti
(-is) (-lai:dl, -lai:tll n. 1. (stærilæti) Storhed, Hovmod, fejende Væsen.
— 2, (skraut, dýrd) Pragt, Herlighed, -mannlegur (-l-mankqaQ] a.
stor, ophojet. höjmodig. -menni (-is, pi. ds.) (-men:t] n. stor Mand.
-menska (-u) [-men sga] f. I. Sjælsstorhed, aandelig Ophöjelhed, Stor-
hed: m. hans lýsti s/er ekki sist i því, hvemig hann bar ógæfuna. — t2.
(orlæti, hofdingsskapur) Slormodighed, Gavmildhed, Flothed. — 3. (stæri-
læti) hovent, vigligt Væsen, -menskubragur [-mr nsgobra:qoo] m. I, fiol
el. fornemt Væsen (Udseende). — 2, (hrokasvipur) Vigtighed; viglig Mine:
Einhver m. var å Karli keisara, sem Borghildur ekki kannadist vid (EKv.
G. 184). -menskuórar t-mtnsgoO":rae] mpl. Storhedsvanvid, -mæli
[-mai:ll) npl. store Ord. -ráður [-r3u:ðoel a. 1. (stórrádur) som har
store, hojtflyvende Planer. — 2. (drotnunargjarn) hersUesyq. -ræði (•rai:Ol)
n. I. (storrædi) stor Gærning; stor, hojtflyvende Plan. — 2. (drotnunar-
girni) Herskesyge, -raeður |-rai:OÐol a. (Sch.) ~- mikilráður.
mikils háttar [ml:r|lls(h)auhdac!, mI:Vls-] a. 1. (mikilvægur) viglig. —
2. (tiginn) fornem; (framúrskarandi) fremragende, -megandi |-mFÍ:qand]|
a. indflydelsesrig, -meta [-mE:da, -me:tal vt. skatte hojt, höjagte; is. pp.
-metinn, höjl skattet, anset, -var&andi (-var Sandt) a. vigtig, af stor
Betydning, -veröur (-vrr Oogl a. viglig, betydningsfuld.
mikil Ú61egur (mlifjlluo lEqog ml:f,ll-l a., -úfiugur [■u;öoqoo| a. med
udtryksfuldt Ansigt; mægtig al se til, med bydende Optræden, -virkur
[-vIQ-goo] a. som udretter meget ; virksom, kraftig ; spec. dygtig til Arbejde,
som udforer stort Arbejde i kort Tid: m. aS e-u, dygtig til n-I, som ud-
forer et stort Stykke Arbejde, -vægi (-is) [-vaiijl] n. Vigtighed, Betyd-
ning, -vægur [-vai:qog) a. vigtig, væglig, betydningsfuld, -vænlegur
l-vainleqoe] a. vigtig, af stor Betydning, -þægur [-þai:qaQ] a. for-
dringsfuld.
mýkindi [mi:Qindl, mi:(-| npl. I. 1. (mýki) Blodhed. — 2. Blodhed,
n-I, der gör Struben blodere; (om en Spise, der mangler Fedt) þad eru
engin m. i þessu (Eimr. VII. 90). — II. overf. Blodhed, Mildhed (f. Eks.
i Slemmen): m, t roddinni.
myking (-ar) [mi:fjii)k, mi:^-] f. Blodgörelse, Lindring, Formildelse.
mykja (-u) (ml:(ja, ml:ia| f. (Ko)Mog, Godning.
mykja (ti) (mi:()a, mi;^a, miy.dll vt. 1. blodgöre, göre blod el. smidig:
m. /,j, hvæsse en Le en Smule; m. e-d med hefli, hövle n-I af; m. hest,
fola, göre en Hest smidigere ved at bruge den en Smule; m. kverk-
amar, smorc Halsen (om Sangere og Talere): m. á s/er kverkarn-
ar med eggjasnaps. — 2. overf. mildne, lindre: m. sorg e-s; — m. málin,
give en gode Ord; m. bjarta e-s, btodgore ens Hjærte. — 3. refl. mýkjast,
blive blod, blodgores, blive smidigere: m. i skapi, formildes.
Mikiáll (-áls) |mi:liaud).| m. npr. (St.) Michael, Mikkel.
Mikjálsmessa [ml:5aulsmes:al f. Mikkelsdag (d. 29. Septbr.).
mykju borinn (raI:qobo:rin, mI:5o-l a. godet. -Huga [-flY:qa) f. (zool.)
Mogflue (musca slercoraria).
mykjugur (mngoqog, ml:4-l a. bemoget, bestænket med Mog.
mykju haugur [mI:goh6y:qoQ, mh^a-) m. Madding, Mogdynge. -hlass
[-hXas] n. = hlass 3. -kvisl |-kvis /.) f. Moggaffel, Moggreb. -reka
|-re:ga, -re:ka) f. Mogspade. -skån (-sgau:n) f. Kokase: (Talem.) eins og mý
i m., vrimlende som Fluer paa en Kokase. -vågn (-vagv) m. Mogvogn.
-vatn I-vahtv) n. Moddingvand. -þró (-þro«:] f. Moddingbrond, -grube.
mikla (a) [mlhglaj vf. 1. a. (auka, stækka) forstörre, göre storre: margir
m. al/ar vfirsjånir annara, en fyrirgefa sjálfum s/er alt. — b. refl. miklast,
forslorres, foroges: /i/u'fra sig, breida sig, te\'gja sig, miklast (Hafsl. 22).
— 2, (lofa, vegsama) prise, ophoje; m. nafn Drottins. — 3. impers. e-m
miklar e-d, en bliver forundret over n-l. — 4. refl. miklast: fa. (verda fræg-
ur) blive el. göre sig beromt ved n-t. — b. hovmode sig : miklast af e-u,
rose sig af n-t. — c. miklast yflr e-u (= fårast yfir e-u), bruge stærke Ord
i Anledning af n-t, udtrykke sin Forbavselse el. Vrede over n-t: N. N.
. . . mikladist yfir þvi, hvad tekjuhallinn væri mikill (Alþ. '11, B. 297). —
d. e-m miklast e-d, en bliver imponeret el. betaget af n-t: Henni mikl-
adist ekkert maturinn (EKvOf. 230).
Mikla garSskeisari [mlhglagarþsÍEÍ:arI, -gags-] m. den ostromerske,
bysanlinske Kejser.
Mikligarður (mlhgllgar ðoel m. npr. Konstantinopel.
miklun (-ar, -anir) (mlhglon, -anle) f. 1. a. (stækkun) Forstörrelse,
Vækst. — b. (upphefd) Ophojelse. — 2. (lof, hråsj Lovprisning, Forherligelse.
mVFkt (-ar) (mixt) f. 1. (mjúkleiki) Blodhed. - 2. (audmýkt) Ydmyg-
hed. — 3. -- mýking.
tmykur (-iar) (mI:goe, ml:koel f. = mykja.
mykur (mi:gog, mi:kee| m. = 1. mjúkur i Forb.: koma s/er ! mýkinn.
mil, mil [ml;/, mi:/) npl. (= m/el) Mundstykke.
mila (-U. -ur) (mi:la) f. Mil : m. vegar, en Mils Vej ; frönsk m. =
melramila, 10 Kilometer.
myla (di) [mi:la] vt. I. a. (legg/a mul vid) lægge Grime (Mulebaand)
paa (en Hest el. Ko): Hvad vildu þeir med reipin? . . . Mýldu med
þeim kúna (EKvLón. 52). — b. overf. mulbinde: Med þvi måti mýlum
vid nåtturuna og leidum hana eftir vild okkar (5kirn. '12, 101). — 2. fore
i Ledebaand, faa en til at folge sig i Blinde: þad er grållegt ad s/å
annan eins frodusnakk m. þ/ádina og leida hana { gonur. — 3. overf.
(þagga nidur i) stoppe Munden paa. — 4. i Forb.: m. fri s/er, stode
fra sig med Mulen: hesturinn mýlir fra s/er sinuna, Hesten stoder det
visne Græs fra sig med Mulen.
ilda (a) [mil-da] vi. formilde; hann er ad m. sig, Vejret er ved at
blii
lilde
mylda (ti og a) (milda) vt. 1. besiro med Muld, stoppe med Muld:
m. lag i húsvegg, m. i vegg (BreiOd.), stoppe cl Lag i en Væg (af Græs-
torv el. Græstorv og Stene) ved at faststampe Muld deri; m. sl/ettu, fasl-
slampe et jævnet jordstykke. — 2. (/arda) begrave, jordfæste. — 3. =
myl/a, knuse, pulverisere.
mildabelti jmlldabeX dl) n. tempereret Zone.
tmild geflur [mil trjeðoe) a. mild, blid i Smd. -hugaSur [-(h)Vqa3-
oe) a. blid, miid af Karakter; vera e-m nu, være venlig stemt overfor en.
mildi [mil dl] f. indec. 1. (blida, blidleikur) Mildhed. — 2. (nid, mis-
kunsemi) Naade, Barmhjærlighed ; þad er guds m., mesta m., det er
dog en stor Lykke, -brunnur [-brYn:oeI m. Naadeskilde. -fullur (-fvdl-
oej a. barmhjærlig. -Icgur [-le qogl a. mild: Margt hauslkveldid er blitt
og mildilegl (PGjD. 66); — adv. -lega.
mylding (-ar) [mil diijk) f. (Af.) = myldumold.
'mildingur (-s, -ar) [mil diljgog) m. :. (örlátur madur) gavmild Mand.
— 2. (þ/ðdhófdmgi) Konge, Fyrste.
myldinn [mil dm) a. I. a. rig paa Muld, mulden, muldblandel: m./ard-
vegur. — b. utæt, som let smuldrer (om Muld). — 2. som holder sig til Mulden :
m. kalla /ölunox ((5DavSk. 226). — 3. knust og stampet, jfr. mylda.
mild legur [mirdleqao] a. venlig, mild af Udseende; — adv. -lega.
-leiki l-Ifigl, -leiM) m. (blida) Mildhed; (n,id, miskunsemi) Barmhjærlig-
hed. -leiksverk (-leixsveQ-k) n. Kærlighedsgærning.
myldumold [mil domoli) f. los }ord, der i et Græstorvstag lægges
mellem Lagene (LFR. II. 163).
mildur [mil doe) a. 1. (bliður) mild, blid; an. milt som adv. = milditega.
— 2. (miskunnsamur) naadig, barmhjærlig. — 3. (örlátur) gavmild: m. á f/e.
mylgra (a) [mllgra) v. I. I. vt. med dat. lade dryppe el. drysse: m.
e-u ur s/er, m. e-u i e-n, give n-l bort, give en n-l i smaa Portioner. —
2. vt. Csfri i) drysse paa, oversiro med Slov (BH.). — II. vi. mumle:
[ eda mylgri i barm ser, eins og særingamenn (BHArnb. 49).
mylgrun (-ar) (mil gron) f. Overstroelse med Slov (BH.).
mylingur (-ar) (ml;lii)gool m. (Af.) = mulningur, lúsamulningur.
mylja (myl; muldi; muliö) [mil ja; ml:/; mvldl; m\-.\\d\ vt. knuse,
stode: m. i duft, pulverisere; m. braud, lili, rive Brod, Farver; låta
kadalinn m. þad, se kadall; — m, e-n undir sig, knuse en; hafdi /eg
hålfgaman af ad s/a, hvad sterklega skipid muldi ós/óinn undir sig (EiÓl.
Lf. 80); m. undir e-n, smuldre n-t for at en skal ligge blodere; — overf.:
þad hefur ekki verid mulid undir þig um dagana (æfina), du har ikke
danset paa Roser i Livet.
miljarfiur (-s, -ar, dal. pi. miljörð
j miljón (-ar, -ir) [mil jo"n) f. Mil
I miljónamæringur [mll-jo»na
i jo"n3ri) m., ?-eri (-a, -ar) (-en)
n) [mil jarSog, -jðrSom) m. Mil
ard.
riijgoo] m., miljón ari (-a, -ar) [ml|--
-ungur (-s, -ar) (-uijgoQJ m. Millionær.
miljugras
miljugras [mil iograis) n. = skrautpuntur.
ti. mylki (-a, -ar) [mlXQI. mllil] m. 1. (mjallamaBur) Mand, som
malker (BH.). — 2- (vngt dfr, sem sýgur) ungt Kreatur, som patler (BH.).
= 2. mylki (-is, pi. ds.) [ml).r,I, mil f,ll n. = mjólUurbú.
mvlUia (»i) |ml/.f)a, mil ýa ml/. (z)dl, mil (z)tll vt. 1. malke; spec: m.
upp, taa golde el. trægmalkende Koer til at give Mælk ved at malke el.
patte dem: mer var ráðhgl að lála hann sjúqa móðiirma og m. hana upp
(ÞGjD. 29). — 2. (sjúga) die; overf. m. e-n um e-ð, pumpe en for n-t. —
3. med dat.: m. e-u lir s/er, = mylgra e-a ur sjer, se mylgra.
mylUur [ml?.gon, mllkoo) a. som giver Mælk.
myl I (-S, -ar) (mid-X, mils, mi:laol m. Uldtotler, som Faar sluger og
som omdannes i Maven el. Tarmene til haarde Kugler, hvoraf Faaret kan Jo.
Milla (-U, -ur) [m\\:a\ f. npr. Dim. af Amalia, Kamilla, Emilia.
milla (-U, -ur) [mlha] f. (i upphlul) Malle.
mylla (-u, -ur) [mll;a] f. I. Molle: munnurinn å e-m gengur eins og
m.. Munden paa en gaar som en Peberkværn. — 2. (Brætspil) Malle
(Beskrivelse i ÓDavSk. 300 ff.).
milli [mldll] præp. med gen. og adv. (ogs. á m., i m.): I. pr.-ep.
mellem: 1. om Mellemrum, Afstand mellem to Punkter: m. bæ/a, fra den
ene Gaard til den anden: það er ekki lengi skroppid m. bæ/a á góðum
hesti; — sigia m. landa, sejle fra det ene Land til det andet; m. lands
ag ey/a, mellem Landet og Øerne, spec. mellem Sydkysten af Island og
Vestmannaeyjar; m. laga, ') mellem Lagene; ') mellem Vder- og Inder-
klædning: vera i prjónapcysu m. laga; — verBa á m., komme i Klemme. — 2.
om Mellemværende: sin á m. (el. m. sin), indbyrdes, med hinanden: þeirhöiðu
afráðið það sin á m., de havde aftalt det med hinanden ; en það er nu alveg
okkar i (el. á} m., men det bliver ganske os imellem ; það er e-d á m. þeirra,
der er noget imellem dem (om begyndende Kærlighed el. Forhold mellem
Mand og Kvinde). — 3. i Tidsrummet mellem: m. þinga, mellem Altings-
samlinger; m. mála, mellem Maaltidernc Morgen og Affen ; m. kvenna, mellem
sit förste og andet Ægteskab el. mellem Ægteskaber; þess i (el. á) m., til
andre Tider, ellers; (slundum) undertiden. — 4. i særlige Udtr.: a. dæma im.
(e-ra), domme (n-n) imellem; gera upp å m., göre Forskel paa; ganga á m.
(e-ra), være Mellemmand mellem, mægle mellem (n-n); spec stifte Fred
mellem Personer, som er kommet op at slaas el. ved at ryge i Totterne
paa hinanden; komast upp å m. hjóna, volde Ufred mellem Ægtefolk, spec.
indlade sig i et Kærlighedsforhold med en gift Mand eller Kvinde; tala
å m. hiåna, soge at mægle mellem Ægtefolk; vera m. suefns og vöku, være
i halvvaagen Tilstand; i^era m. heims og helju, svæve mellem Liv og Dod ;
þetta fer eitthvað m. mila, det kan ikke være helt rigtigt. — b. elliptisk og
adverbielt: borga, gefa á m., give, betale n-t som Difference el. Forskel;
gefa á m. (overf.), tabe sig, blive affældig ; þegar á m. verður, i ledige Øje-
blikke ; mani ekki i m. s/å, hvor betur heíði, det var umuligt at se, hvem der
vilde vinde; standa i m., staa imellem, sfaa i Vejen for, hindre; iara á m.
(meS hev), fore Heste, belæssede med Ho el. Torv, fra Marken el. Engen til
Laden el. Gaardspladsen ; rida (el. sitja) ofan i m. (klyfja), sidde paa Heste-
ryggen mellem Bundterne (paa en Pakhest); það er langt i m., det er der
stor Forskel paa; e-m fer e-B å m., n-n har med hinanden at gore, for-
handler indbyrdes om n-t: menn vita ekki, hvaB þeim fór á m., man ken-
der ikke deres Forhold til hinanden, hvad der er sket imellem dem, hvad
de forhandlede el. aftalte indbyrdes. — II. adv.: m. (Vf.) el. å- m. (SI.),
af og til, undertiden, engang imellem: hann er eitthvaB undarlegur á m.
-átt [-auhl] f. Vindretning mellem to Hovedretninger (51.). -bil |-bl:/l n.
I. (i Stedsbet.) 1. Mellemrum: ni. milli tveggja staBa; — m. milli Itna,
Spatium. — 2. overf. (munur) Forskel: þaB er mikiB m., miBaB vtd það,
sem åBur var. — II. (i Tidsbel.) Mellemtid: millibiliB milli isaldanna.
-bilsástand [-bllsau:sdant] n. a. interimistisk Tilstand, Mellemtilstand.
- b. Trance: þegar hun er i millibihåstandinu (GFHh. 217). -bilshitun
|-blls(h)l:don, -(h)I:tonl f. albrudt Opvarmning (c. discontinuous healing)
(GisliG). -farandi [-fa:randl] a. mellemrejsende, omrejsende, -fatapeysa
(-fadapEÍ:sa, -fa la-] f. strikkel Vest. -ferB (-fEr-a) f. 1. Rejse mellem to
Steder, Overrejse: skal eg viB fyrstit m. ... senda yBur fyrsta partinn
(EspS. 196); — spec. Rejse mellem Island og Udlandet. — 2. pi. milliferBir,
(heimsóknir å vixl) gensidige Besog. — 3. (jfr. (fara å milli) det at fore
Heste, belæssede med Ho (Torv, Græstorv), fra Marken til Laden (Gaards-
pladsen): jeg get tæplega notaS þennan ényt/ung til milliferda, hvað þa
heldur til annars. -feröatnaöur [-feröama:öool m. en der forer belæssede
Hesle fra Marken til Laden. -ferBaskip [-ferOasrjLp] n. = millilanda-
ekip. -ganga (-gauijga) f. Mellemkomst, Mæglen; g/öld fyrir milligöngu.
Kurtage (Slj. '95, A. 52); (fyrirbånj Forbon, -gangur l-gaurj god m. Gen-
nemgang, Passage : 3 hus I röí . . . og vom margir milligangar i oli (Ei(^ILf.
44). -gerÖ l-qer-B] f. a. Skillevæg, spec. Brandmur: eldvarnarvegg eða
m. (Logr. '16, 37). — b. Skillerum: m. milli kúa eða b.isa; (i heslhúsi)
Spile. — c. (i kirkju) Gitter el. Skillevæg mellem Koret og den egentlige
Kirke, ofte udskaaret foroven: titskonn og m.iluB m. mtlli kors og kirkju
(ÞThFerD. IV. 35). -geröargrind l-gtroargrlntl f. = bálkgrind. -gjöf
|-qð:i'l f. Forskel, Difference, som betales til Udjævning af el Kob, Ud-
jævningssum. Opgæld.
milligramm (mlhigram | n. Milligram.
tnilligöngu hljomur (mldllgdvi)goh).io":mo(>| m. (mus.) mæglende Ak-
kord, -maöur I-ma:Oon| m. Mellemmand: (jur.) m. vixils, Intervenient,
-samþykki [-samþlhíjll n. Intcrvenlionsakcepl.
milli höfn |mid lihöb v] f. Mellemhavn. -hönd [-hSnl) f. (I spilumj
Mellemhaand. -iöklatlmabil |.j8holati:mabl71 n. inlerglacial Periode, -lag
(•la:9l n. Mellemlag, -landaferöir |-landafer ölol fpl. Mellemlandsfarl.
-landaskip l-landas4I:p| n. Skib, benyttet til Mellemlandsfarl. -låtandi
546
tnynda
[-laurdandi, -lau:t-] a.: m. sStt, Vekselfeber. -liöur [-1I:öoq1 m. Mel-
lemled, o-lyfti 1-llfdll n. Mezzanin, Mezzaninetage Osjs.).
millimeiri [mll:inif:drl, -nir:frl] m. Millimeter.
million (-ar, -ir) [mil io-n] f. ~ miljón,
milli pils (mid llpll si n. Underskört. -rekstur [-rexsdoQ] m. Driver
af Faarehobe fra Skillefolden efter Sorteringen hen til de forsk. Gaarde
el. andre Skillefolde, -ríkjasamningur [-rirjasamniijgoQ, -ri'^a-] m
international Konvention, -rödd [-rölj f. Mellemstemme; Alt; anden Tenor,
-sild I-sil t] f. Mellemsild, mellemstor Sild (29—33 cm. lang) (Stj. Ml, B
179). -skyrta [-sQloda] f. Skjorte: karlmaður t möskvðttri mil/iskyrtu
(GFrÁlt. 195). -stöö [-sdö:0] f. Mellemstation, -veggur [-vegioo]
Skillemur. ^ -vegsleysa (-u) [-vExsUiisa] f. (log.) ingen Mellemvej (p
cipium excliisi medii). -vegur [-ve:qoo] m. Mellemvej. ?-verk (-vfQ-k)
n. = millumverk. -þinganefnd (-þiijganem ti f. a. Udvalg el. Kom
mission, nedsat for at behandle en Sag i Perioden mellem to Aitingsses
sioner. — b. interparlamentarisk Kommission.
millubolur [mll:obo:loo] m. Liv (paa en Kvindedragf) med de gam
meldags Maller (milla) (^= upphlutur).
myjiu hjól [mll:of)0":/] n. Mollehjul. -lækur [-lai:goo,-lai:k-]m. Mollebæk
millum Imldlom) præp. med gen. og adv. — milli.
myllumaöur (mlhømarooo] m. = malari.
millum litur (mid lomlndoo. -UAoq] a. af Mellemfarve (om Sejl).
-rikjasamningur (-rir/asamniijgoo, -ri^a-] m. international Konvention.
?-verk l-v£ok] n. Mellemværk (Blonder uden Takker, indsyet som Pynt
mellem Stykker af andet Stof).
myllumönduU [miliomöndod/.] m. Molleiærn.
millunál [mlhonau:/] f. Naal (i Reglen af Solv) til at trække Remmen
gennem Mallerne paa en upphlutur: Reimin var fest við efstu milluna eða
neðstu, en hafði á fretnri endanum millunal, til að draga reimina gegn-
um augun á mÍUuTtum (Eimr. XIII. 99).
myllu skattur (mlhosgahdoo) m. Molletold. -steinn (-sdeidv] m.
Møllesten, -tjorn [-tjordv, -tiodvl f. Molledam. -trekf (-trEX'tl f. Male-
kube. -vængur [-vaiij goo] m. MoUearm. -vörÖur [-vor öoo] m. Mollevogter.
mylna (-u. -ur) [mil na] f. = mylla; gen. mylnu i Sms., se mvllu-.
ti. milska (-u, -ur) (mil sga) f. -- milskudrykkur.
t2. milska (a) [mil sga) vt. blande.
milskinn (mil sijln] a. blod, sod (i overf. Bet.): hann var nu ekki m.,
han var alt andet end sod, var haard(hændet) el. stræng (ASkaft.).
milskra (a) [mllsgra] vt. blande (BH.).
milskudrykkur (mil sgodrlhgoo) m. Honningdrik, sod Blandingsdrik :
hun byrlaði mér milskudri'kk i guílskál til að drekka (Od. 208).
mylsna (-u) (mil sna] f. a. Smuld, ]ordsmuld ; (gr/éim.) fint Grus;
(måm.) Torvesmuld osv. — b. spec. (salli undan heyi) Hosmuld, Hoaffald.
milta iárn [mlJ. dajaurdv, -jaudv] n. Stangjærn. -sitfur (-sllvog) n.
Stangsolv.
1. milti (-is, pi. ds.) [ml/, dl] n. (málmstöng, målmkubbur) Barre; (jåm-
milti) Jærnklump, tyk Jærnstang.
2. milti (-is, pi. ds.) (mlXdl) n. (anat.) Milt.
miltisbólga (mi?.disbo"l-gal f. Miltbetændelse (spienitis). -brandur
[-brandogl m., -bruni (-brY;nl] m. Miltbrand (anthrax, pustula maligna).
-drep (-drEipj n. Miltbrand, -sýki (-I-si:íil, -si:^l] t. indec. Miltsygdom.
-sjúkur (-sju:goQ, -sÍu:koe] a. miltsyg. -stækkun [-sdaihgon] f., -þroti
(-þro:dl, -þro:ti] m. Miltsvulst, Miltbetændelse (tumor lienis).
mílufjóröungur (mi;lofio"r5ui)gog] m. Kvartmil; (å sjó) Knob.
mymargur [mirmargoo] a. i uendelig Mængde, utallig.
Mimir (-is) (mirmlg) m. npr. Mime(r): (myt.) Mimis brunnur. Mimes
Brond; Mimis mærðar flóð, Visdom, Poesi (jfr. ÓDavVik. 181).
mimpra (a) [mlu bra, mim pra] vt. og vi. mimre (ÓDavVik. 65).
• mimra (a) (mimra] vt. med dat.: m. s/er, være i stadig Uro, spec. (om
Kvæg) lofle Benene langsomt skiftevis.
mimrandi (-a) [mim randl] m. det ikke at kunne staa stille, stadig Uro.
"mimungur (-s, -ar) (mi:muijgo(il m. Sværd.
min [mi:n) gen. sg. af jeg og f. pron. poss. af minn.
mynd (-ar, -ir) (min t] f. I. 1. Form, Skikkelse: S mannsm., med
menneskelig Skikkelse; guð skapaði manninn i sinni m. (i sit Billede). —
2. Billede: m. af manni; myndir af faltegum stöðum ; — (mannsm\md)
Portræt; (målverk) Maleri; fl/ósmynd) Fotografi: tåta taka m. af sjer, lade
sig fotografere; — Illustration: ( bÓkinni eru margar myndir. Bogen er
forsynet med mange Illustrationer; m. ur hversdagsUfinu, Genrebillede;
gera m. af, afbilde. — II. i overf. Bet.: 1. Bitlede, Metafor, Lignelse:
tala i myndum og likingum. — 2. (log.) Figura, Figur (ÁD)Rök. § 57). —
3. (gramm.) Form, jfr. germynd, þolmynd. — 4. rigtig Form el. Skikkelse,
rigtig Mening, rigtig Orden el. Gang i n-t: þaB er cngin m. å því eins og
nu er, ad pósthúsið skuli vera lokað á huerfum degi milli kl. 2 og 4 (Alþ,
'II, B. 11. 128—129); þaB er nu ekki sti myndin å, det er ikke saa vel.
— 5. som sidste Sammensætningsled i nedsættende Betydning (jfr. am^md,
myndast vid e-B o. I.): Lagamyndir þessar (disse Forsog paa Melodier,
saakaldto Melodier) . . . eru reyndar nokkurskonar lagleysur (ODavSk. 240);
meðhjálpara m., nogol, der skal forestille en Degn (jfr. ]ThMk. 189).
mynda (a) (mlnda) vt. I. 1. danne, lave, forme: m. e-ð eftir e-u,
danne n-t i Lighed med, efterligne, afpasse, indrette n-t efter n-t; til að
m. og e-ð, i Form som n-t: sct/'a upp Í rðð ekki færn en 12 axit f holl
sinni, til aO m. oa skipsreingur (Od. 430); — elliptisk og abs.: til að m.
(forkortet /. a. m,), for Eksempel, til Eksempel. — 2. (taka mynd af) af-
bilde; (l/'ðsmynda) fotografere: láta m. sig, lade sig fotografere. — II. refl.:
myndast (- verBa til), blive til, opstaa, dannes. — III. I. vi. (jfr. munda):
myndablað
m. //7, göre en Bevægelse med Haanden
steini (forer Haanden over Th's Strube)
ann á honum OÁÞj. I. 297). — 2. vt. og refl.
lade som om man skal tii at göre n-t, belave
547
m\'ndat tii å háísinttm å />or-
Off hun vildi bregda å bark-
. sig til ad gera e-ð,
sig paa at gore n-i. — b.
myndast vid e-3, ') (burdast vid e-B) gore et kejtet el. famlende Forsog
paa n-t: jeg er ad reima ad m, vid það ; ') flátast gera e-d) lade som, give
det Udseende af, at man gör n-i ; myndast til e-s — myndast vid e-d.
mynda blað [min dabla:d] n. Blad med Billede paa ; spec. illustreret
(Uge)Blad. -bók l-bo":kl f. Billedbog; (fyrir Ijåsmyndir) Mhum, Folo-
grafialbum. ° -brjef (-brie:i/) n. Kort. -deila l-dtiila) f. Billedstrid.
-dyrkun (-din gonj f. Billeddyrkelse. -gáta |-gau:da, -gauita] f. Rebus.
-gerö |-ger 3] f. Udforelse af Billeder. -gerSarstofa [-qEröaosdo:va| f.
Atelier (Eimr. \\J. 63). ° -lengja l-kii] qa) f. Film (Ing. '11. 135). -lefur
(-le:de8, -kMon] n. Billedskrift. -mót (-mo»:tl n. Kliché, -mótari
{-mo";darI, -mo'';t-) m. Klichéfabrikant, Kemigraf. -mótunargerð {-mcid-
onarrier-3, -mo"lonar-] f. Tilberedning af Klicheer.
myndan (-ar, -ir) [min dan| f. = myndun.
myndar bragur (min darbraiqon) m. flot og smukt Væsen, Udseende,
der vidner om Energi og Driftighed el. Storsindethed. -folk (-Q-fo"?.'!*,
-fo'l k| n. ordentlige og driftige Folk. -heimili (-(h)EÍ:mllll n. ordenlligt
og pænt Hjem. -kona [-koina] f. 1, (dugleg itona) flink, dygtig Kvinde. —
2. Ifonguleg kona) statelig Kvinde. -legur [-r-le'qoo] a. 1. dygtig, flink:
það var 51ÍU myndarlegra af lionum, det var da en hel Del bedre det, han
der giorde. — 2. (Iiarlmanniegur) mandig, statelig. — 3. smuk, flot, som har
et ordentligt og fornemt Præg: myndar/egt heimili, — 4. adv. -lega, flinkt:
NÚ kemur þvotturinn i læknum, og ridur . . . á ad hann gángi myndarlega
og vandvirknistega (]SVb. 51). -mafiur [-ma;ðoQ) m. 1. (dugnadarmaðurí
flink, dygtig Mand. — 2. (myndarlegur madur) slatelig, mandig Mand.
-nisti [-nis'dl) n. Medaillon. -skapur [-Q-sga-boQ, -sga-poQ] m. ]. a.
Driftighed, Energi, Handlekraft: og hafdi ekki einu sinni myndarskap i
sér til þess a» eiga hana (EKvVhl. 146). - b. Mands Mod, Behjaertethed :
enginn . . . annar en G. H, . . . hefur haft myndarskap i s/er til þess ad
hasta neitt á þau óp (Logr. '15, 46). — 2. — myndarbragur. — 3. Statelig-
hed, Skonhed : Svo mikinn myndarskap og yndisþokka hofdu fHar mann-
esk/ur til ad bera (]TrSh. 11.226). ° -s»oB (-sdo:i| f. Billedstotte. -ung-
lingur [-r-uijliijgoo, -un-liijgøo) m. lovende Yngling, -uppkast (-vhp-
kast) n. Afrids.
mynda röB [min darö:^! f. Billedrække, -safn (-sab v) n. Billedgalleri,
Malerisamling, -saga [-sa:qa] f. Historie i Billeder, -salur (-sa:lac| m.
Billedsal, -syning [-si:nir|kl f. Udstilling af Billeder, Kunstudstilling.
°-smI6ahús (smi ðahu:s) n. (Billed-)Atelier. -snii8(i) [-smi:«, -smi:8ll
n. og f. Billedhuggerarbejde, -smiður [-sml:öoQ] m. 1. (IjSsmyndari)
Fotograf. — 2. = myndhöggvari. -Spjald (-sbjalt) n. 1. Tavle: bikinni
fylgia SI myndaspiStd (ÞThLfr. III. 47). — 2. (sp/alJ med mannsmynd å)
Portræt, -sfofa [-sdo:val f. Atelier, -tafla [-lablal f. Dilledtavle, illu-
streret Tavle (i en Bog). = -trönur |-trð:noe) fpl. Staffeli. -verSlisti
(-ver Bllsdl] m. illustreret Prisliste, -verk [-VEek) n. Billedarbejde, af-
bildende Kunstværk, -vjel |-vje:/l f. Fotografiapparat.
mynd breyting (min tbrti dink, -brei liijk) f. Formforandring, Om-
dannelse, Forvandling, Metamorfose, ^-fraeöi (-frai-öl) f. indec. Form-
lære, -höggvari (-a, -ar) [-(h)ögvarl| m. Billedhugger.
myndi [min-dl] 1. og 3. p. sg. imp. conj. af muna og munu.
mynd laus (min dlöys) a. 1. (an sköpulags) udannet, uden fast Form
el. Skikkelse, uformelig. — 2. uden Billede: myndlaust spil, Haand-
korl (jfr. målspil), -letur [-Ie doo, -le toe) n. coll. Hieroglyfer. -list
(•list) f. Billedkunst, -mikill (-miqidX, -ml^ld).) a. fuld af For-
mer el. Billeder; — comp. -meiri: Sumar (visurnar) enda betri, þvl ad
þær eru myndmeiri (Eimr. XIII. 45). -prVBing (-l-pri öiok) f. Illustra-
tion. °-rúnir (-ru nio| fpl. Rebus. ° -sjá [-sjau ) f. Stereoskop, -skift-
ing (-sgifdiqk] f. Metamorfose, Omdannelse. ° -skyra (-sijira) vt. forklare
ved Hjælp af Billeder eller grafiske Fremstillinger.
myndugleiki (min doqlci-qi, -Iri^l) m. Myndighed, Auloriiel.
myndugur [min doqoQ] a. myndig (ogs. overf.).
myndun (-ar, -anir) (mindon, -anlol f. 1. (skSpun) Dannelse: (þaS
ad verða til) Tilblivelse. - t2. (fyrirmynd) Forbillede, Typus.
myndunar hattur (min donao(h)auhdon| m. Dannelsesmaade. -saga
(-sa:qa] f. Dannelseshistorie. -stig (-sdl:?) n. Dannelsestrin, Udviklingstrin.
Tmingera (a) (miijgEra) vi. (si.) = miga.
mingra (a) (mii) gra) v. 1. vi. (leka dalitid) dryppe, lække en Smule. —
2. vt. med dat. fmjaka): m. sjer ad e-u, bevæge sig langsomt hen til n-l :
þeir m. sér ai< malniim (StÓI. "23, 39).
miniabók [mlniabo>':kl f. Stambog.
minjar (min jaø] fpl. - menj^tr.
minka (a) (mitig.i. min kaj v. I. vt. a. (gera minni) gore mindre, (for-)
mindske ; m. vid sig, indskrænke sin Husholdning el. Virksomhed : m. e-d
vid sig, spare paa n-t ; er ólíklegt, ad ur því ad åfengi fæst i landinu, ad
menn muni minka þad vid sig (M^. 'H, B. II. 36). — b. (audmýkjaj: m. sig,
ydmyge sig. — 2. vi. a. (verda minni) blive mindre, formindskes, tage af. —
b. veðrid minkar. Stormen tager af. — c. hore op (at regne): hann minkadi
aldrei aheg; — hann er minkadur. Regnen er hort op.
minkun (-ar) (miCigon, min kon) f. 1. (þad ad gera minni) Formind-
skelse. — 2. (þal ad verda minni) Aftagen. — 3. (hneisa) Vanære, Skam:
e-m er minkun ad e-u, en har Skam af n-l ; e-m þykir m. ad e-u, en
skammer sig for n-t; gera e-m (s/er) m., gore en (sig selv) Skam;
verda sjer til minkunar, staa til Skamme, kompromittere sig ; står minkun,
stor Skam, Spot og Skam.
minkunar laus (mitigonarlöy:s, miqkonar-) a. uden Skam; — n
laust som adv. -legur [-le:qoel a. vanærende, fornedrende ; — adv. -/eja
skammelig.
minn (min, mitt) [min-, mi:n
(i Mods. til Dansk) stillet bagefter
Broder, min Fader; nýja húsid i
afdode Fader ; hvar er hatturinn i
stillet ved særligt Eftertryk: þetta
Tiltale: kære: Jon minn, Sigridu
mlht] pron. poss. min. I. 1. i Reglen
Substantivet: brådir m., fadir m., min
II«, mit ny Hus; faJir m. sålugi, min
I.? hvor er min Hat? — undert. foran-
er m. hattur. — 2. i Tiltale: a. i intim
■ min, barnid mitt, kære ]. osv.; elsku
elf ; herra m., min
engang, du der!; dreng-
egen kære (sode) Mor! — b.
Herre. — c, (pop.) heyrdu þama, madur m., I
ur m., min Dreng!; karl m., min godeste! — II. n. niiif som subst.:
feg skal gera mitt til, jeg skal gore, hvad jeg kan (jeg skal gore min Del
af Arbejdet); feg skal ekki láta milt eftir liggja, jeg skal ikke spare paa
mine Kræfter, jeg skal nok gore mit bedste. — III. elliptisk: minir, mine,
3: mine nærmeste, min Familie: ;eg þakka fyrir mig og mina, jeg takker
for mig og mine (mine nærmeste), paa egne og Familiens Vegne.
minna (ti) (mln:a, mlv dl, mlntl) vt. I. 1. minde, erindre: m. e-n á
e-d, erindre en om n-t: Aann minnir (mig) svo mikida födur minn såluga,
han minder (mig) saa meget om min afdode Fader; mintu mig á ad gera
þad, husk mig paa at gore det. — 2. impers. mig minnir, det forekommer
mig, jeg tror at huske. — II. refl. minnast e-s, mindes, erindre n-t: (Ord-
spr.) margs er ad minnast, þegar kunnugir finnast, mange Ting kommer
paa Bane, naar Kendinger modes (Eimr. X. 142); hann mintisl hans i rædu
sinni, han omtalte ham i sin Tale; Jeg bid ad heilsa. Jeg skal minnast
þess (Tak, jeg skal nok huske det); minnast å e-d, omtale n-t, bringe n-t
i Erindring, bringe n-t paa Bane; vel å minst, å propos; þad var vel å
minst, det var et Ord i rette Tid (Eimr. VII. 164); æ, minntst þjer ekki á
þad ! aa, nævn det ikke! — III. pp. mintur; 1. erindret, husket paa: jeg
var mintur å þad. — t2. omtalt: /|'r m., fornævnt, foromtalt.
minnast, mynnast (ti) (mln:ast, mlvdlst, mln-t-j vrefl. kysse hin-
anden; m. vid e-n, kysse en.
1. minni (-is, pl.ds.) (mln:ll n. I. I. Hukommelse: (Ordspr.) o// er men/in
/' minninu fålgin (G7.), Hukommelsen er Sædet for al Dannelse; hafa gott
(el. laust, slæmt) m., have en god (daarlig) Hukommelse; missa minnid,
tapa m., miste Hukommelsen; leggja e-d á minnid, fæste n-t i Hukom-
melsen, lægge sig n-t paa Sinde; e-d festist e-m i m., n-t fæster sig i ens
Hukommelse, i ens Sind ; e-d er e-m lir m. Ildid, n-t er gaaet en af Minde,
n-t er gaaet i Glemmeboqen ; e-n rekur m, til e-s, en husker paa n-l. — 2.
a. Erindring, Minde; til minnis uni e-n, til Erindring om en. — b. i pi.:
hafa e-d ad minnum, ') have n-t til Erindring, til Minde, som Mindetegn;
*) e-d er { minnum haft. Mindet derom lever endnu. — 3. Erindring, Minde
om en svunden Tid : fyrir m. e-s, for en han huske tilbage i Tiden ; þad
var longu fyrir mitt m., det var længe for jeg kan huske; i manna m. —
i manna minnum, i Mands Minde; þad er nu ur manna m., det kan nu-
levende Mennesker ikke huske. — II. Skaal, Toast: drekka m. e-s, drikke
ens Skaal; mæla fyrir m. e-s, udbringe ens Skaal.
2. minni (mln:lj comp. af Ktill.
mynni (-is, pi. ds.) (mln:l) n. Munding.
minnihluti (mln:lhXY:dl, -hX.Y:tlj m. Mindretal, Minoritet.
minnilegur (minille'qool a. fl* (minnugur) som mindes noget. — 2.
a. (minnisverdur) mindeværdig. — b. ^= minnisstædur: mjer er þad minni-
legt, jeg husker det godt. — 3. adv. -lega : a. paa en mindeværdig
Maade, saaledes at n-l bliver erindret : gera e-d minnilega. — b. over-
ordentlig : þaB er minnilega gott vedur. — c. ganske, aldeles : þad tekur
minnilega fyrir þad (Sch.).
minning (-ar, -ar) [mln:ii]k) f. I. Minde. Erindring; blessud sie m.
hennar, velsignet være hendes Minde; i minningu e-s, til Erindring
(Minde) om en; til minningar um e-d, til Erindring om n-t; sællar minn-
ingar, salig Ihukommelse. — 2. Mindegave, Foræring; Ollum mönnum á
stadnum gaf hann (bp) nokkura mynning (Esp. i. 67). — 3. Minde: gjalda
skal eg t bókum /JTi'r minningu þá er gerd verdur (GKonÆf. 291).
minningabók (mln:ii)gabo":kj f. Memoirer, Erindringer.
" minningar b6k (mln:ir|garbo":kl f. Album, -gjöf [-Cjd.v] i. Mindegave.
-hátfO (-n-(h)au:tiíl <• Mindefest, -mark [-r-mao k) n., -merki (-mEgqij
n. Erindringstegn; Monument, -orö [-or-5| npl. Mindeord, -rit (-a-rl:tj n.
Mindeskrift, -ræfia (-rai:öa) f. Mindetale, -sjóður (-e-sio»:3o(>] m. Fond
(stiftet) til Erindring om en. -spjald [-sbjal 1] n. Mindetavle, -stöpull
[-sdð:bodX, -sdð:p-) m. Mindeslotle. -verfiur (-r-ver Boo) a. mindeværdig.
'minnis bákn (mln:lsbauhkv) n. stort Monument (M). 11.244). -bikar
(-br.gaQ, -bnkael m. Mindebæger, -bilun [-bI:lonl f. Amnesi, Hukom-
melsessvækkelse. -blaB [-bla:«] n., ofte i pi. -blod: 1. Papir el. Blade, hvor-
paa man optegner n-l for bedre at kunne huske det, Notilsblad(e): riVa .i
m. — 2. i pi. (það, sem rilad er å bWdin) Optegnelser. -b6k (-bo":k) f.
1. (vasabåk) Notebog: Notilsbog, Tegnebog. — 2. (minningarril) Memoirer.
•brestur j-brEsdoo] m. daarlig Hukommelse, -eftirmynd (-Efdlrmlnt]
f. Erindringseflerbillede (ABjSál. § 141). -góBur (-go";Boel a. som har
en stærk Hukommelse. = -heiti [-(h)EÍ:dl, -(h)EÍ:ll) n. mnemoteknisk Ord
(ÁBjRök. § 60). -horn (-(h)ordv, -(h)odv| n. Drikkebæger (Esp. 1. 68).
'-kefli (-^Eb li] n. Karvestok (]sls). -laus [-loy s] a. som mangler Hu-
kommelse, som har en svag Hukommelse. -Icysi (-is) [-lei si) n. Mangel paa
Hukommelse, daarlig Hukommelse. -list (-Ils 1) f. Mnemoleknik. -listar-
mafiur (-llsdarma:Doo| m. Mnemotekniker. -mynd (-min t) f. Erindrings-
billede, -peningur (-pe:nii)gool m. Mindetegn; Medalje, Erindringsmedalje;
Kronemedalje, Kronemont; gammel (fremmed) Mont, som man gemmer paa.
-rit (-rl:t) n. 1. (minningarril) Mindeskrift. — 2, (endurminningar e-s)
minnitspiald
Memoirer. -Spjald [-I-sbjal-t] n. Mindetavle. -stæ5ur I-sdaiiöool a. ufor-
glemmelig; það minnisstæöa kvöíd, hin uforglemmelige Aften: m/er er það
minnisstætt, jeg glemmer det aldrig. -varBi [-s-var Si] m. Mindesmærke,
Monument, -verður [-vEr öoe) a. mindeværdig, -verk [-veo k] n. Hu-
kommelsesarbejde.
minnisælt Imin;isii). t] an. (Vf.) = minnisstætt, so minnisstæBur.
minnugur [mln:oqoel a. som har en god Hukommelse: mernur og m.;
548 ^ misbjarlur
-indr(
n-t.
minnur |mIn:onl adv. comp. (antikiserende) = m/aur; m. ás/sa?// GHall.
203): ÞÓ hefir mjer virst scm namsþroskinn væn m. mnm'nn þeim i merg
og bein en áðiir var jafningjum þeirra ad gåfum og kostgæfni (Mentm. I. 62).
minstur [min sdoo] superl. af litill.
?mynstur (-urs, pi. ds.) [min sdoo) n. (oc. mynsler) Kirke, Tempel.
mynt (-ar, -ir) (mlv t, mJnt) f. 1. Mont: slå m., slaa Mont ; gjalda
(el. borga) e-m (i) sSmu m., betale en i samme Mont. — t2. = m^nta 1.
mynta (-u, -ur) [mlvda, mm ta) f. 1. (bot.) Mynte (mentha). — 2.
(piparm.) ['ebermynte.
tnyntari (-a, -ar) (mlvdarl, mini-] m. Monfer, Montpræger.
mynt foröi (mlvtforOl, min I-) m. Montbeholdning. -kerfi [-^Ervl] n.
Montsyslem. -samband [-sambant] n. Mcintunion. -slátta [-slauhda) f.
Montning. -strSngull [-sdroyijgodJ.! m. Montrulle, Pengerulle.
myntur (mlvdog, mm too] a.; vel (illa) m., med en smuk (grim) Mund.
^ myntutala [mlv dota:la, mlnto-) f. Pebermyntekage.
minúta (-u, -ur) |mi:nuda, -uta] f. Minut.
mínútumaBur [mi:nudoma:öoo, -uto-] m. præcis Mand.
mVr (-s) [mi:rl n. utallig Mængde (DH.).
myra ber [mi;rabE:r| n. Tranebær, Frugten af mýraberjalyng. -berja-
lyng [-bfrjaliijk] n. (bot.) Tranebær (vaccinium oxycoccus, L.). -berjur
[-ber j«ol fpl- daarlig Eng (MvT. 1. 432). -bláber [-blau:bEr| n. = myraber.
-bobbi (-bob;ll m. (zool.) Mosesnegl (limnaea). -bolli [-bod li) m. lille
Mosesænkning: milli hæðanna eru mýrabollar her og hvar (ÞThLýs. 1.
128). -brok (-bro:k] n. groft, simpelt Græs. -dunurt |-du:nYol| f. (bot.)
Kær-Dueurt (epilobium palustre, L.). -crta i-Eodal f. (bot.) Kær-Flad-
bælg (lalhyrus paluslris, L.). -fifa [-fi:va] f. =-- fifa. -finnungur
(-fln:uT)goo] m. (bot.) Tue-Sumpstraa (scirpus caespitosus, L.). -fjola
|-tio":lai f. (bot.) Eng-Viol (viola palustris). -fláki [-flau:i|I, -flau:f,l| m.
Sumpstrækning, -jam |-jaur dv, -jaud v] n. Myrejærn. -kalda [-lial da]
f. Sumpfeber, -kólfur [-ko"lvool m. jordstænglen paa Bukkeblad (meny-
anthes trifoliata, L.). -lå [-lau:f f. Hinde med jærnholdige Partikler oven
paa Sumpvand. -Ijós [-ljo»:s) n. Lygtemænd. = -loft (-lof f) n. Methan
(CH.) (Eimr. XI. 37). -málmur (-maul mon) m. Myrmalm. -menn [-mtn [
mpl. Indbyggerne af Mýrar, se myri 2. -opinblaðka (-o:bmblaþga, -o:p-
Inblaðka] f. = kattarjurt. -plögg [-plók] npl. Sko og Strömper, brugte
paa vaad Eng OTrL. 317). -rauBi [-röy:Sll m. Myrmalm.
myrar bakki [mi:rarbahijl| m. Mosetorhöjning, -bred. -bobbi [-bob:ll
m. =^= myrabobbi. -flesja [-o-fl£:sia| f. flad Sumpstrækning, -grafn-
ingur [-r-grab niijgoo] m. Hulvej el. Revne i en Sump, hvor Vandet har
gravet sig ned: undir melbolti i mýrargrafningi (I'ThLýs. II. 232).
-haukur [-o.(h)öy:goo, -(h)öy:ko()l m. (LFR. XIII. 18) = smyrill.
-logi [-r-loi:il] m. (Vf.) = vafurlogi. -ros [-a-ro":sl f. = mýradún-
urt. -skotinn [-Q-sgo:dln, -sgo:tln] a. blandet med Moseplanter, -slakki
[-slahrfil m. Sumphældning, hældende, fugtig Lavning, -sund [-sYntj
n. smal, sumpet Strækning mellem Höje.
mýra sauBlaukur [mi:ra5Öyö löygoo, -löykoo] m. (bot.) Kær-Trehage
(Iriglochin palustris, L.). -sef (-se:i>1 n. (bot.) sodfarvet Siv (juncus
alpinus, Vill.). -sýsla [-sisla] f. npr. Syssel paa Vestlandet, -sóley l-so'':l-
eij f. (bot.) hvid Leverurt (parnassia palustris, L.). -sför [-sdö:rl f. (bot.)
almindelig Star (carex Ooodenoughii, Gay). -tág (-tau:(í)l f. (bot.) (Af.) =
cngjarós. Kragefod (comarum palustre, L.). -vermsl [-ver-msX, -veo'S^l
npl. Kilde i en Sump el. Mose (PThFerð. II. 197).
myrfla (ti) [mlrOa, mlndl) vt. 1. (vega á laun) myrde. — 2. refl.:
myrdast ad gera e-ð — stelast til ad gera e-ð, göre n-t i Smug (Sch.).
Myr dalur [mir da Ion) m. npr. Egn i Vcstiir-Skaftaíellssýsla. -dæla
l-daila) f. Mosesænkning, -dælingur (-s, -ar) [-dai lir)gor,>| m. Indbyg-
ger af Mýrdaliir. -dælir [-daill^t) mpl. Indbyggere af Mýrdalur. -dælsk-
ur (-dailsgoo) a. (stammende) fra Mýrdalur. -elfting (mi:rÉ).dinkl f. (bol.)
Kær-Padderokke (equisetum palustre). -f)6la [mip fjo" la) f. --= myrafjola.
•myrginn [mlrQIn] m. morgunn.
myrgresi (-is) [mirgresl] n. coll. Moseplanter.
mVri (-ar, -ar) [mi:rl| f. 1. a. Mose, Sump. — b. som npr. Gaardnavn.
— 2. pi. Mýrar npr. a. Egn i Mýrasýsla. — b. Egn i Austiir-Skaftafetls-
sl^sla.— c. Gaardnavn. -fugl (-fYgÅ) m., -skilur [-srji:doo, -5i)i:toi>] m.,
-snfpa |-sni:ba, -5ni:pa| f., -spfta [-sbi:da, -sbi:lal f., -sp6i (-sbo":l)
m. ^ hrossagaukur,
1. myrja (-u) [mir jaj f. 1. fin Regn, Slovregn (BH.). — 2. = 1 . *rei's/a 1.
2. myrja (myr; murfii; murifi) jmTrja; ml:r; mVrOl; mYtrlJj vi. =
tnerja, knuse.
myrk blår [miQ kblau r] a. morkeblaa. t-blauBur (-bifty iJool '■ mork-
ræd, fejg. -brúnn [-brudv] a. morkebrun. -elskur [-g-tlsgooj a. som
'elsker Morkel, lyssky, "-fara |-k-faral a. 1, a. indec. vandrende i Morke
(StgrTh.). - 2. subst. f. Natten, -fælinn [-fai Hul a. morkeræd. -fjclni
l-failnll f. indec. det al være morkeræd. -forull [-forodi^l a. som vandrer
i Morke. -heimur |-(h)EÍmon| m. Mørkets Verden. -hracBInn (-(h)nai Olnj
a. = myrkfælinn. -hugaOur [•(h)Y qaOop] a. i mork, fjendtlig Stemning.
myrkja (ti) [mio i]a, min ():)dl| v. impers. — myrkva 2. a,
myrkleikur [mie glcigoc, -leikaQJ m. Dunkelhed.
myrkna (a) [miogna] v. impers. — myrkva 2.
myrknætti (-is) [mlQ-gnaihdil n. Nattens Morke.
= myrkra fylgi [mlografll qil n. Obskurantisme (]s7s.). -fullur [-fvdloel
a. fuld af Morke. -höfBingi [-hov oioQi, -höbð-] m. Morkels Fyrste.
-verk [-veok] npl. Morkels Gærninger. -vinur [-vl:noQ] m. Morkels Ven ;
— Obskurant: æstir helvitisprjedikarar og aðrir myrkrauinir. -þoka [-þo:ga,
-þo:kal f. mork, tyk Taage. '-ættir (-aihdioj fpl. Morkels Slægter, Dæmoner.
•myrk riöa [mlegnða] f., jfr. kveldriða. Heks (som rider i Morke):
séttum i samvigi | svárar myrkriður (M]. IV. 205). -run [-run] f. mork
Rune. -skilinn |-k-sr|l'lln] a. dunkel, vanskelig at forstaa.
1. myrkur (-urs, pi. ds.) [mlp-goo] n. 1, Morke: (Ordspr.) m. leynir
lýtum (G].), Morkhed skjuler Fejl; allir hinlir eru svartir ! myrkri (G].),
Morke er alle Katte
svartur i myrkrinii, ds
Morket ; I myrkri skal i
tale ; það er sro mikið :
forsvinde i Morket, lade Natten (Morket) skjul
kets Frembrud; myrkranna (ål m., fra Dagens
tidlig Morgen tit langt ud paa Aftenen; lenda i
alle Svin or sorte i Morke ; hver saudur er
yrkri er ófrómum bcst (G].), Tyven elsker
n sp/alla (G].), i Morke skal Mand med Mo
del er saa morkt ude; hverfa út i myrkrid,
sig; fram i m., til Mor-
1 Mørkets Frembrud, fra
lyrkri, ikke raa Bestem-
lelsesstedet, for det
m. n/e mein, han beskyldt«
(DH.). — 2. i pi. overf.: hil
myrkranna, Morkels Magt ;
(Talem.) hai\n laladi honum hvorki
ham hverken for Vildfarelse eller Forseelse
! ystu m., det yderste Morke; vald (el. maht)
tyrkra hofdingi. Morkels Fyrste
/Ebv] m. Sol
nyrkva (a)
lers. blive ni
2. myrkur (myrk, myrkt) [mlagoe, mlo ()f)t] a. (i ældre Tid ogsaa
med indskudt v foran Vokaler i Ðöjningen, acc. m. myrkvan, comp.
myrkvari osv.; v-Formerne anvendes nu kun engang imellem af antiki-
serende Forfattere og i Poesi.) !. (dimmur) mork, dunkel: myrkt af
nótt, mork Nat; myrkt loft, myrkt sky, mork Luft, mork Sky. — 2. overf.
a> vanskelig at forstaa, dunkel: myrk ræoa : þvi ekki eru þau (a; ordin)
torskilin eda myrk (Lögb. '12, 5); vera ekki m. /' målt, sige sin Mening rent
ud. — b. m. i skapi, ') (dulur) hemmelighedsfuld, indesluttet; ^) (þung-
búinn) mork, truende; (sem býr yfir illu) tænkende paa ondt.
•myrkur fara |mI()go()fa:ra] f. — myrkfara 2. -haf [-(h)a:Kl n. Mor-
kels Hav. °-hús |-(h)u:5l n. Morkekammer (camera obscura). -svefn
om Aftenen (i Vintertiden) forend der tændes Lys.
mlQgva) v. 1. vt. (gera myrkan) formorke. — 2. a. v.
rk, morknes: þegar m. tak, da det begyndte al blive
morkt. — b. refl. myrkvast, blive mork, formorkes. — 3. pp. myrkvadur:
a. (svertur) sværtet : myrkvad gier, sværtet Glas (Urs. 7). — b. (gerdur
myrkur} formorket.
myrkva'dimma [mlegvadlm:a] f. sort Morke: Var þá myrkva-dimma
i loplinu (EiÓlLf. 49). -flug (-flY:?) n. Lygtemand (BH.), -sfofa (-sdo:val
f. Fængsel. t-slofuvörBur [-sdovovöröoe] m. Fangevogter, -þoka
[-þo:ga, -þo:ka] f. mork Taage, Brandtaage.
myrkvi (-a, -ar) |mle gvl] m. 1. (myrkur) Morke. — 2. a. (þjell þoka)
tyk Taage. -^ b, (af eldgosij Aske- og Rogsky fra en Vulkan. — 3. (sóím.,
tunglm. osfr.) Formørkelse.
myrk viörí (-is) [mlogvlorl] n. morkt Vejr; — overf.: dunkel, van-
skelig Tekst el. Tale : (þeirj brúkudu hann . . . til ad rata fram ur myrk-
vidrinu i Sæmundar-Eddu og ödruni fornqvedskap (SvPBjP. 22); jeg kann
aldrei vid þetta helvitis m. i honum Tacitusi, jeg kan aldrig forsone mig
med dette forbandede forskruede Sprog hos Tacitus. -viBriskafli (-vlörls-
kab-ll] m. a. Periode med morkt Vejr: á góunni var langur m.; så ekki
til solar, ad kalla måtti, i hatfan månuB. — b. dunkelt Afsnit : þvi hér
kemur annar m. i lýsingunni (ÞThFeriS. II. 286). '-viflur [-vrOoyl m.
1. coll., ogs. pi. -viBir, mork, tæt Skov. — 2. npr. Schwarzwald.
myr lendi (-is) (mir lEndlj n. sumpet Grund, -lendur [-lEndoy] a. sumpet.
myrlingur [mir-dlii)goel m. — mulningur.
myr Ijcnur (mir IJE noe) fpl. (torf) aflange Stykker Grönsvær. -laegur
I i-tai-qoel a. 1. sid: /». jardvegur. — 2. (keldulægur) som let plumper i
(i en Mose): m. hestur (Laugardalur). -öttur [mi:ro"hdoQj a. sumpet.
myrra (-u) [mlr:al f. Myrra.
myr skotinn [miosgo'din, -sgo-lln] a. blandet med Moseplanler: mf'r-
skolin hofbladka (Kip. III. 21). -vanur [-r -va nopl a. vant til Sumpe, -vax-
inn |-va/slii| a. som vokser i Sumpe, -ond (mi:rönll f. — stokkönd.
I mis (ml:s) adv. 1. á m. — til skiftis, skiftevis. Vekselvis: hann slé og
rakadi á m. (Af.); þeir höfdu verid h/á þeim á m. eftir hverja ferð (Logr.
'15, 32); fara á m. vid e-d og fara c-s á mis, gaa Glip af n-t, miste af
n-t: svo þú farir ekki å mis vid sigurlaunin (II. II. 277); þxgindi og
óbeinlfnis bagnaff, sem ... så hrcppur, sem cngan sfma hefur, fer å m.
vid (er udelukket fra) (Logr. '12, 17); farast (el. gangast) á m., gaa forbi
(fejl af) hinanden uden at modes; Icggja Á m., lægge over hinanden, paa
Kryds. — 2. som förste Sammensætningsled bet.: a. Forskellighed, Ulig-
hed, Omskiflen, Veksling : misdf'pi, 'Vitur. ~ b. paa en urigtig el. uheldig
Maade: misfall, -fara osv. — c. ond, ilde sindet: misbj'óða osv.
m^s (mi:sl pi. af mus.
mysa (-u) |ml:sa) f. Valle; þad er nu ekki mysan i honum, (egl. der
er ingen Valle i ham 3:) ') han har Sener og Muskler, er kraftig bygget
og stærk; ') han er haardfor; ') han er haardsindet.
mis aldra [ml:saldra| a. indec. af forskellig Alder, -armaður |-arm-
aOoel a. uligearmet, uligebenet, -ástir (-ausdlol fpl. ulige Kærlighed:
m. foreldra .i börnutn. -beíta [-bei-da, -bei-ta] vt. med dat. misbruge.
-beiting [-bci diljk, -bri liqkj f. Misbrug, -bera [-bc ra) vi. bære fejl,
bringe til et urigtigt Sted. -bjartur [-bjacdool a. forskellig m. H. I. Lys:
þad er misb/art titi. Lyset veksler ude, siges spec. naar der til Tider er
lyst af Lyn el. Kornmod og andre Luftfænomener, og morkt imellem dem
mifbjóöa
(Sch.). -biófia (-bio"'Da] vt. med dat. 1. fornærme, krænke: sæmd hans
er mísboðið með því, det gaar hans Ære for nær; e-m þi'kir sjer misboðið
! e-u, en foler sig krænket af n-t. — 2. (misbrúki) misbruge: m. e-ni,
forgribe sig paa en. -bjóðandi (-a, -endur) [-bjo^-oandl, -endoQ] m.
Forureller, -bliður |-bli Oo(>l a. lunefuld: (Ordspr.) misbliB er höíðinsja-
A|'//í (Málshb. 234), de stores Gunst er ustadig; misblidum augum Utur
lukkan til manna (ibid.). -bo8 [-boa] n. Fornærmelse, Krænkelse.
-breiður (-breiöoQ) a. ulige bred, af forskellig Bredde, -breytni
l-brfihdnll f. indec. Forskellighed: m. mfnda (LFR. IX. 43). -bresta-
maður (-bre5dama:3o(3l m. upaalidelig, ustabil Mand: Dr\'kkieldur var
hann og m. i bjúskapnum (GFrÓI. 14 — 15). -brestasamur [-bresda-
sa:mool a. I. (óíullkominn, gallalur) brostfuld, mangelfuld, ufuldkommen.
— 2. (ótri'ggur) upaalidelig, sikker, -brestasemi [-brf sdasE:ml) f. indec.
Upaalideliglied, Usikkerhed ; Mangelfuldhed, -brestur [-br^sdoQ] m. 1.
Mangel (paa n-t): gxta ad misbrestt og neyd, og hjålpa (GFrOI. 91);
Meðat fornra áýra bjuggust menn vid að finna tnarga millilidi t jardlogun-
um, en miklll m. hefir orðið á þvi (Eimr. XVI. 90). - 2. Drost, Fejl,
Ufuldkommenhed: m. er á e-i/, der mangler meget i, at n-t er el. gores
som det sig bor: þó hefir verið m. á viðhaldí ierjunnar (ÞThFerö. III. 318);
Ádur vildi verda mikill m. á þvi (3: ad st^rkurinn kæmi að tilætíuðum' not-
um} oq yfirgáfu nemendurnir námið þegar á fyrstu årum (Alþ. 'll, B.
199); tiann irkir i ni'jum stil, hefir god tok á málinu og góða þekkingu,
en á því var löngum m. h/å gðmlu skáldunum (Eimr. XII. 121). -brigða
(-brlqða, -brlgOa) vt. med dat. 1. (áreita, leita á e-n) forulempe. — 2.
(trufla, breyta til hins verra) forstyrre, forandre til det værre, -brigði
[-brIqOl, -brlgöl] npl. 1. (breyting, tilbre\^ing) Forandring. — 2. (afbrotj
Forseelse ; Misgreb. ~ 3. fólán) ugunstig Skæbne, Lykkens Omskiftelser
(til det værre): mega ekki viS misbrigdum (Am.), ikke kunne taale Lyk-
kens Omskiftelser, -bryndur [-brindoQl a. == misbrýnn. -bryni (-bri ni)
n. Vankanl. -brýnn (-bridv| a. vankanlet. -brjóta |-brjo"da, -brjo^tal
vi. forse sig, begaa en Forseelse, -brot [-bro-t) n. Brede, Forseelse.
-brúk [bru k) n. = misbrúkun. -brúha |-bru ga, -bruka) vi. mis-
bruge, -brúkun (-bru-gofr, brukon) f. Misbrug, -dår [-dauT) a. som
behager paa forskellig Maade hos forskellige: m. koss (jfr. lÁGál.
104). -dauBi l-döyOl) m. Dod lil forskellig Tid: m. hjåna. -deil
|-dti7] n. Uenighed: (Ordspr.) m. er oft med mönnum gådum (G].),
der er ofle delle Meninger mellem gode Mænd. l.-deila [-dEÍIa) f. =
misdeild 1. 2. -deila (-dri la) vi. trætles. -deild I-dLÍIt) f. 1. (þræta,
rifrildi) Trælle. - 2. (misdeili) uligelig Fordeling, -deili (-is) (-dci li) n.
uforholdsmæssig Fordeling, Misforhold, Forskel, -digur (-drqoo) a. ulige
tyk, ikke lige tyk overalt, -dypi (-di-bl, -dipl) n. forskellig Dybde.
-djúpur [-dju boo, -djupoe) a. af forskellig Dybde, -draga (-dra qa) vt.
sortere (Faar) fejlagtig ; — pp. -dreginn : misdregin kind, Faar, som af
Fejltagelse er blevel henfort lil en forkert Ejermand (Stj. '91, B. 151).
-dráttur l-drauhdog) m. fejlagtig Sortering af Faar (efter Oremærker).
-dreitis [-dreidis, -drtitis) aou. (Kjalarnes) = misreitis. -drjúgur
(-drju (q)oe) a. ikke lige droj, af forskellig Dröjhed : m. mer i ofna.
-dægurt |-dai qonl) an.: (Talem.) e-m verdur jldrei m., en bliver aldrig
syg el. daarlig en eneste Dag; vakti meir en menskir menn, neitadi sér
um alt og vard þó aldrei m. (SNordFA. 146). -dæma (-dai ma) vt. mis-
ddnime, domme urigtig, -dæming )-dai'mir)k) f. urigtig Bedömmelse.
-eldri (-is) (-tldrl) n. Aldersforskel, -fall (-fad).) n. Uheld, -falla
l-fadla) vi. 1. mishage: e-m misfellur e-d, en er misfornöjel med n-t. —
2. mislykkes: Nu misfellur þó þetla á stunjum (Vid. II. 127). — 3.
(hittast illa å) falde, træffe sig uheldig, -fangi (-fauogi) m. Fejltagelse,
del at tage n-t i Stedet for n-I andet: sýnir hann (i innlegginu) ad adtekt
Air. å trénu hafi ei verid m. heldur trjåstuldur (Alþb. 1745, Nr. 30). -fara
(-fa ra] v. ti. vt. med dat. tmisþyrma, fara illa med) behandle slet. — 2.
vi. tabes, forvildes, gaa tabt. — 3. refl. -farast: a. gaa tabt, forulykkes;
forkomme : eiga svo J ha^ltu, ad þau (3: símskeytfn) misfærusl i Icidinni
þadan lil Reykjavikur (Alþ. '11, B. II. 558). - b. (slasast) komme til
Skade: e-m misfersl, det gaar en ilde. — 4. pp. n. -farid : e-m (e-u) er
m., en (n-I) er forskellig beskaffen(l), af forskellig Art; er sveitanna åsig-
komulagi svo misfarid (LFR. XI. 236): Dåmurum er misfarid eins og
ödrum (Vid. II. 58). -farir (fa rig) pi. af misfor. -fast (-fast) adv. med
ulige Styrke, med forskellig Kraft, -fella (-fcdla) f. I. (misbrýni) Van-
kant; (å duk) ulige Foldning. — II. overf. 1. a. (galli, Ijådur) Fejl, Lyde.
— b. is. i pi. -fetlur. Misligheder: þad eru ýmsar misfellur, sem hann
hefur gert sig sekan i. — c. (skekkja) Skævhed. — 2. pi. -fellur. Forskel-
lighed, Ulighed : Samneyti manna og mentun jafnar ur misfellunum (Eimr.
XI 1 . 22). -fellasamur (-fcdlasa:moe) a. ledsaget af uheldige Omstændigheder.
-felli (-is, pi. ds.) (-frdll) n. I. (yfirsjån) Overtrædelse, Mislighed, Forseelse.
— 2. (åhappj Uheld. - 3. (slys) Ulykkestilfælde: var þ.i all-vida hallxri
og mörg misferli (ÞThArf. 153). -fellulttill [-fedloh;dld)., -li:tld).l a. ikke
meget foranderlig, ikke meget afvekslende, -fenginn (-fEÍtjfjln) a. er-
hværvct paa forskellig Vis: misfengid malar ágimdarkvöm (SchMál.),
gærrig Kværn maler allehaande Korn. -ferB (-fsri) f., -fcrii (-fc(r)dll)
n. ^ misfelli. -fiski [-flsgl) n. forskelligt Held med Fiskefangsten:
Tökum I. d. veidiskap, þar sem m. er mikid. Þad er allitt ad sömu for-
menn fiska vel i hverjum ródri . . . en hjá odrum er aflinn stodugt mjög rýr
(Herm]Dulr. 69). -fljötur [-fljo' doQ, -fljo« loo) a. af forskellig Hurtighed.
-flug (-flV(j] n. Forskel pa.i (Fuglenes) Flugt, -frjór (-frjo" r) a. ulige
frugtbar, ikke lige frugtbar overalt, -fullur (-fvdlon) a. ikke allid lige fuld
el. fyldt: (Ordspr.) mis fullir þrífast bezt (Målshb. 234) = j mis/o fnu þrif-
ast bömin best, se misjafn. -for I-for) f. Ulykke; sædv. i pi. m is fa rir ~
slys. Ulykkestilfælde; — spec. fara misforum, tabe Fostret, abortere; —
549 miskaup
ogs. om Fostret: fostrit getr misforum farit (LFR. VIII. 209). l.-gé
(-r) (-gau-) f. Uagtsomhed, Fejltagelse. 2. -gå (-gau) vt. med acc. el.
gen.: m. sig (el. sin), forse sig. -gagn (-gagv) n. = ógagn. Men, Skade:
(Ordspr.) morgum verdur m. ad heimskunni. Dumheden volder mange Men
(Målshb. 238). -gamlir (-gamlle) a. mpl. af forskellig Alder, -ganga
[-gauijga] f. 1. Gaaen vild, Forvildelse, spec. om Kvæg, der strejfer
om og gaar ind paa andres Grund: þó i misgaungu I mættu hlaupa
kýr fåtækra ' i konúngs akra (ÓDavÞul. 62); — spec. i pi. -gongur:
misgöngur afrjetta á milli (Stj. '94, D. 77). — "2. pi. -gongur. Strid,
Uenighed, -gáningur (-gau niijgoo) m., -gat (-gau 1) n. = 1. misgá. -geðj-
ast [-fjeöjast] vrefl. ikke kunne lide: e-r m. m/er, jeg kan ikke lide en.
-gefinn (-r|*;vln) a. a. ulige fordelt: fiskabli var ... misgéfinn (MvT. I.
158): (Ordspr.) honum eru misgefnar æfirnar (G].), han har provet baade
godt og ondt i sit Liv. — b. spec. m. H. I. Begavelse: brædurnir eru mis-
gefnir. -gera (-rjE-ra) vt. og vi.: m. e-d e\. i e-u vid e-n, forse sig imod en m. H.
t. n-I. -gerandi [-rjc randl) m. Synder. -gerB (-ijfri) f. Misgærning, Synd,
Forseelse. -gerBamaður [-Qi röama:5oo] m. Misdæder, Synder, -gerning
(-grrdniijk) f. = misgcrB. -gjöfull (-ijö vod/.) a. ikke allid lige gavmild.
-gjor- (-<jö-r) se misger-. -góBur [-go'-öoQ] a. I, (ójafn ad gædunij ior-
skellig m. H. t. Godhed. — 2. (stundum gådurj god lil Tider. -greiBur (grti 3-
oe) a. ikke altid lige let, nem. -grein (-grEÍ n) f. Forskel, -greining [-grtin-
i;jk) f. Meningsforskel, Uenighed, -grip (-grip) npl. Fejltagelse, Fejlgreb :
! misgripum, ved en Fejltagelse, -gruna [-grv na) vt. 1. (efast um)
drage i Tvivl, betvivle. — 2. (gruna) mistænke: Misgrunadi Jon Svei/ibiörn
um konu sina (EspS. 78). -gæBi (-(jai Ol) npl. Forskel i Godhed el. For-
trinlighed, -gong (-göyijk) npl. 1. Springflod: Þö lifsins laung kunni mis-
gaung mælast (Visn. 254). — 2. (minkandi lungl) aftagende Maane (Af.,
jfr. GV.). -göngubeit (-göyljgobci:!) f. Græsning af Husdyr, der strejfer
ind paa en andens Grund, -gongur (-göyijgoc) fpl. 1. — misganga. —
t2. ■ misgong 1. -halda [-(h)alda) vt. i. forurette: m. e-n i e-u; is. pp.
mishaldinn, forurettet, misholden. — 2. m. e-d, ikke overholde n-l. -hår
(-(h)aur) a. af forskellig Höjde. -heyra (-(h)ci ra) vi. hore fejl; is. refl.:
e-m mishe\'rist, en horer fejl. -heyrn [-(h)EÍ(r)dv) f. det at hore feil.
-heitur [-(h)EÍdoo, -(h)EÍ loo) a. af forskellig Varme, -heldi (-is) [-(h)Eldl]
n. 1. (ill medferd) slet Behandling. — t2. (ranglæti, oriellur) Uret; Foruret-
telse. — 3. (mådgun) Forn-Trmelse. -hendingar (-(h)fndingao] fpl. (melr.)
Vekselrim. -heppinn (-(h)thbm) a. ikke altid lige heldig, -hepnan [-(h)Ehbn-
anj f. det al mislykkes. -hepnaM ((h)Ehbnast] vrefl. mislykkes, slaa fejl; -
pp. mishepnadur, mislykket, -hcpni [-(h)Ehbnl) f. indec. Uheld, -herma
[-(h)Frma) vt. fortælle el. angive urigtig, -hermi (-is, pi. ds.) [-(h)frml) n.
urigtig Angivelse el. Genfortælling, -hyggja (-(h)lij a] vi. have urigtige
eller onde Tanker, -hyndi (-is, pi. ds.) I-(h)lndl) n. Koler (Hund, der
er Baslard af forskellige Racer) (BH.). -hirBa t-(h)lrBa) vi. vanrogle,
forsommc. -hitna (-(h)lhdna) vi. opvarmes ulige, -hittur (-(h)lhdoo) a.
forskellig oplagt (til Kraflprover el. andet); hann er svo m., spec: Hu-
moret er saa forskelligt, etter hvornaar man træffer ham. -hitun (-(h)l don,
-(h)llon) f. ulige Opvarmning: (Skirn. '19, 17). -hliBa (-(h)).l Oa) a.
indec. ulige sidel. -hljöBan [-(h)).io" Oan) f. 1. Mislyd, Dissonans: m.
i söng. — 2. (ósamlyndi) Uenighed, -hollur (-(h)odloo] a. ikke allid lige
huld: (Ordspr.) mis/io// er mann/ /i/Wan (Milshb. 234). -hraBur [-(h)oa ð-
oe) a. ikke allid lige hurtig; — n. mishratt som adv., med ulige Hurtig-
hed, -huga [-(h)Yqa] a. indec. uenig: verSa m. vid e-n, blive uenig
med en. -hugi [-(h)vyi jl) m. Mistanke, -hugna (-(h)vgna) vt. med dal.
mishage, -hugsun (-(h)Yxson) f. urigtig Tanke. -haeB [-(h)ai 5) f. Ujævn-
hed : ganga upp å allar mishædir nærri bænum (ThTh. 73). -hæBðttur
(-(h)a iOo"hdoe) a. ujævn, -hcfur (-(h)ai voe) a. vanskelig, lunefuld, -högg
(-(h)ðk) n. Fejlhug, Hug af Vanvare, -höggva (-(h)»gva) vt. hugge fejl.
misindi (-is) (ml:slndl) n. 1. (ha'ttulegur eiginlegleiki) betænkelig
Egenskab. — 2. a. (rof) lost lordlag, som flere Steder findes oven paa
Torvelag, dannet af halvraadne Planlelævninger (Vf.). — b. (Ijelegur mor,
rof) mindre godt Tðrv.
misindis folk (mI:slndlsfo''). k, -fo»Ik) n. Folk af betænkelig Karakter.
-maBur (-ma;öoe) m. en Mand af meget tvivlsom Karakler.
mis jafn (mnsjabv) a. 1. ulig, ujævn, forskellig, af forskellig Slörrclse
eller Beskaffenhed: m. ad stærd, af forskellig Slörrclse; m. og grýttur
jardvegur, ujævn og stenet Jordbund ; (Ordspr.) misjSfn æfi er best, bedst
er det Liv, der kender baade godt og ondt ; á misjöfnu þrífas! börnin best,
ved Strænghed lil Tider og Mildhed til andre trives Börn bedst; mis/åfn
er brudanna blida (G].), Brudenes Blidhed er forskellig; misjöín er leidar
ending lýda (G].), forskelligt er Menneskenes Endeligt; (Talem.) m. saudur
i mörgu fé, gode og daarlige blandt hinanden OÞorkÞjs. 7). — 2. daarlig,
mislig: misjafnt vedur, daarligl Vejr; misjafn samastadur, daarligl Op-
holdssted; vera s/er e-s mis/afns medvitand/, have n-t paa sin Samvillig-
hed ; leggi'a e-m misjafnt til, tale nedsættende om en (jfr. ThTh. 90); eg er
viss um, ad hann legdisl i rúmid ef . . . nokkur gæti med sanni sagt eitthvad
misjafnt um hann (Myrd. 141); þö honum yrdi misjafnt ! gedi vid U., selv om
han blev vred paa U. (JAÞJ. II. 484). -jafna (-jabna) f. a. Ulighed, Misfor-
hold ; misjSfnur i kjSrdæmum ; misjöfnur i jardagxdum. — b. i konkret Bet.:
Ujævnhed: misjöfnur á flatneskju ; — Forskel i Længde: misjöfnurnar
framan af öllum fingrum mannsins (jAÞj. II. 2); misjåfnur i yfirbordi
solar, Proluberanser. -jafnaBarhlutfall [-jabnaSae(h)).V:lfad?.) n. Uligheds-
forhold. -jafnaBarmaBur |-jabnað.irma:5oo] m. Person, der optræder paa
en urimelig og ubillig Maade. -jafnaBur (-jabnaDou) m., -jafnan (-jabnan)
f., -jöfnuBur (-jðbnoöoe) m. 1. Ulighed: m. i kjörum manna. — 2.
urimelig el. ubillig Behandling: sýna e-m misjSfnud. -jöfnun (-jöbnon) f.
— misjðfnuSur 1. -kaup |-kðy p) n(pl). ufordelagtig Handel (el. Over-
miskaupa
550
missfga
enslíomst). -kaupa [-köyba, -líöypa] vt.: m. siff, forkobe sig; — pp.
miske^'ptur, Itobt med Tab. -kenna [-f;enal vt. lage fej! af.
miski (-a) (mls-rji] m. Sttade, Fortræd; (móðgun) Fornærmelse: gera
e-m e-ð til míska, göre n-t for at fortrædige en ; slrengi/efft forboð mjer
framar å vegt mæta eður nokkuð til niiska mæla eður gjöra (]ÖlInd. 304).
miskinn [mis (iln] a. varsom (BH.).
mis kyntur [ml:s^IvdoQ, -Vntoo] a. som har et forskelligt (el. daarligt)
Ry paa sig. -kjor \-%br] npl. ulige Kaar. -klíö ['VVvð] f. Tvist. Uenig-
hed, Stridigheder, -klíðasamt [-kliðasanl, -samt] an. Tilbojelighed til
spændt Forhold, Uenighed: það var m. milli þeirra, de laa i Reglen i
Strid med hinanden, -kliöur [-Mröoo] m. Dissonans (ÁBiSál. § 139).
miskra (a) [misgra] vt. hviske (BH.).
miskun(n) (-ar) [mis-gon] f. Naade, Barmhjærtighed, Miskundhed:
gera m. á e-m, vise en Barmhjærtighed; (Ordspr.) sæll er så, sem miskunn
miðlar (G].), salig er den barmhjærtige.
miskun(n)a (a) [mlsgona] vt. med dat. og vi.: m. e-m og m. sig yftr
e-n, vise sig barmhjærttg mod en, vise en Naade; spec. hjælpe en i en Knibe.
mtskun(n)ar augu [misgonaroyiqo] npl. barmhjærtige, medlidende Ojne.
-brunnur [-brYn:oe] m. Naadeskilde. -dómur [-do-moQl m. mild Dom.
-faðmur l-o-faOmooJ m. Naadefavn. -fullur [-fvd looj a. naadefuld. -rig.
-gjof [-r-fioir/] f. Naadegave. -laus [-loyrs] a. skaanselslos, uden Naade.
-leysi (-is) [-1eí:si] n. Ubarmhjærtighed. -maöur (-maiöool m. trængende
Person, -rikur [-a-ri:goQ, -ri:koøl a. rig paa Barmhjærtighed. -verk {-r-
vEQ-k] n. Barmhjærtighedsgærning. -þokki [-o-þohQ[] m. Naade og Yndest.
miskun samlegur [misgonsamleqoel a., -samur [-sa-moe) a. barm-
hjærtig, naadig; — adv. -samlega. -semd I-semt) f., -semt (-SE-ml] f.
indec. Barmhjærtighed.
miskur (-urs) (mis goo] n. Hvisken (BH.).
mis kveOa [mliskvEÖal vt. fortale sig, tale fejl. -kviður [-kvlöoel m.
= mismælí. -kost [-kost] npl.: farast miskostum, gaa til Spilde.
m^sla (-U, -ur) (misla) f. 1. (zool.) lille Mus. - 2, Navn paa et
graat Hunfaar.
mis lagøur [miislaqðoo, -lagöoo) pp. af misleggja. -lanast [-lau nast)
vrefl. = mishepnast. -langur f-laurjgoe] a. af forskellig Længde; — n.
mislangt som adv., ulige langt borte, i forskellig Afstand. -launaÖur
[-löynaÖÐo] a. ulige lonnet. -leggja [-IeQ a) vt. 1. (leggja á víxl) lægge
paa Kryds. — 2. göre forskellig el. paa forskellig Maade; — reil. þessi
vetur mislegst. Vejret i denne Vinter er ustadigt (BH.). — 3. pp. mis-
lagdur: e-m eru mislagdar hendur, en kan undertiden bære sig forkert
ad (selvom han til andre Tider kan gore det rigtige); e-m eru mislagdar
hendur með e-ð, en udforer n-t paa forskellig Vis, undertiden godt, under-
liden daarlig (siges særlig naar man ser daarligt Arbejde fra en, som man
har ventet bedre fra), -leika [-leiga, -leika] vt. a. m. e-n — leika e-n
illa, behandle en daarlig, lade en faa en daarlig Medfart. — b. m. sig (Í
tafli osfr.}, gore et Fejltræk (i Skak osv.). -leikur [-lEÍgog, -leÍkoQl
m. 1. (það ad vera Sjafn eða ólíkur) Ulighed. — 2, daarlig Behandling:
bolvan engi bitni å mjer, \ brögð og misleik þú allan sjer (af en gi. Salme).
- 3. (t tafli osfr.) fejlagtigt Træk (i Skak osv.). f-leiti [-IeÍ di. -lei ti] f.
indbyrdes Ulighed, -leitur [-lEÍdog, -lei-tog] a. a. uoverensstemmende,
broget: OrSfærið á bókinni er ekki laust við að vera nokkuð misleitt (ísaf.
'Vi '90, 15). - b. af et foranderligt Udseende: tnisleitt veður. -lengd
[-leir)t] f. forskellig Længde, -lesa [-Ifsa] vt. læse fejl. -lesning [-lesn-
iqk] f., -lestur [-IcsdoQ] m. Fejllæsning, -lika [-liga, -lika] v. impers.
mishage: e-m mislikar (e-B), en bliver fortrædelig, bliver stodt, tager n-t
ilde op; honum mislíkaði það vid hann, ad . . ., Grunden til, al han var
ærgerlig paa ham, var den, at . . .; mjer mislikar þad eitt vid hann, jeg
har kun det at udsætte paa ham. -likun (-ar) [ligøn, -likon] f. Mishag.
-Hkur [-li goQ, -li ko{)] a. = ólfkur, ulig, forskellig, -lyndi [-Ilndl] n.
Luner, Lunefuldhed; (önugleiki) Vrantenhed, -lyndur [-llndog] a. lune-
fuld; (onugur) vranten.
mislingar [mlslii]gao] mpl. Mæslinger (morbilli).
misltnga s6tt (mislii3gaso''ht] f., -veiki [-vei:Ql, -vei:^!) f. indec,
mislingin [mrsliijQInJ f. med Art. (Af.) = mislingar.
mysUngur (-s, -ar) [misliijgoo, -iijs) m. Museunge.
mis lyti [ml:sli dl, -litl] n. — missmfØi. -litur i-lrdoo. -lltool a.
1. (med óltkum lit) af forskellig Farve. — 2. (marglitur) broget; — overf.:
en heldur var æfiferill hans m. (lAöEin. 117). - 3. farvet (Í Mods. til
hvid, ogsaa om naturlig Farve): mislit ski'rta, farvet Skjorte; mislit utl,
meleret Uld. ?-lukkast [-lYhgast) vrefl. = mishepnast. -lægur [-lai q-
oq] a. forskelligartet: Vetur gjordi m/og mÍsLrgan um land, var sydra
gódur ... en annarstadar þungur af sn/oum og áfredum (ÞThArf. 113).
-málagetur [-mau1a()E:døo, -rjF:too| fpl. Mellemmad (BH.), -marka
[-maQga] vt. mærke urigtig. -meCkenna [-mrðí;Ena] vf. fornægte: m.
írúnaðarvin (Klopst. lU. 88). ^ -miðja (-mlDjal f. Ekscontricitet (]s]s.).
-mikill l-miqid?., -mi f,ldX] a. af ulige StÖrrelse. -minna (-mina] v.
impers. huske fejl: e-n misminnir e-d, en husker fejl in. H. 1. n-t.
-minni |-min i] n. det at huske fejl, Hukommolsesfojl, Huskcfejl. -mjalta
|-mia>.da] a. indec: þad er svo m.. del er saa ujævnt Mellemrum mellem
Malketider (Sch.). -muna (-mVna] v. 1. a. vi. være forskellig. — b. v.
impers.: e-u mismunar, noget er forskelligt, varierer; (Talem.) m. må
þu(, der er Forskel paa det; m. mi mi, mindre kunde ogsaa göre det;
— ppr. mismunandi, forskellig, varierende. — 2. vt. med dal.: m. kt'nd,
fodre et Faar kraftigere end de andre: þeini kindum, sem hann treysti
eigi til ad þola hardneskfuna móii hinum, mismunadi hann A þann
halt, ad hann bar heybelg heiman ad i morgnana, og gaf þeim lir lófa
sínum (Eimr. XII. 8); og mismunaðt þeim úr lófa sínuin, s«tn elztar r.tr,,
I eda óþrifnastar i fódrinu (GFrTís. 91). -munarhitamælir t-minap-
j (h)i:damai-liQ, -{h)l:ta-) m. Differential-Termometer. -munarlaus [-mYn-
j ariöy:5] a. uden Forskel; — n. -laust som adv. -munarðð [-mvna-
i rö:51 f. Differensrække, -munur (-mv noel ni. Forskel, -mæla {-maila]
! vt.: m. sig (å e-u), fortale sig; — pp. -mæltur: e-m verdur mismælt, en kom-
mer til at fortale sig. -mæli [-maill] n. Fortalelse: m;>r vard m., jeg
i kom til at fortale mig; (Ordspr.) så lågar mÖrgu m., sem margt talar
' (GJ.), den taler ofte fejl, som meget taler; munnur á mismæli, en madur
I leidrjetting orda sinna (G}.).
I misnesi [misnesi] n. (SvPRask 18) = miðsnesi.
mis nota [mlisno-da, -noiaj vt. misbruge, -notkun [-i<oh(d)gon, -nod-
i gon, -no Ikon] f. Misbrug, -næmur [-naimoe] a. a. lærenem i forskellig
Grad: misnæmir á sönglög eða raddir (Eimr. IX. 120). — b. (um sjúk-
dóma) ikke lige smittende. — c. ikke lige modtagelig; m. fyrir sjúkdómum.
mispill (-ils) [mlsbldX] m. Mispel.
mis ráÖ [mlisrau ð] n. Uraad. -ráöinn (-rauÖln) a. uklogt besluttet,
daarlig betænkt, ikke vel overvejet; uheldig (Alþ. Ml, B. 325); Båndi
kvad þad misrádið, Bonden sagde, at del var en uklog Beslutning
(]AÞj. II. 200). -reikna (a) [-rEihgna] vt.: m. sig, regne fejl, forregne
sig. -reikningur [-rEÍhgningoo] m. Fejlregning, Forregning, -reiiis
i-reidis, -rf i tis] adv. 1. a. uden for Vejen; fara m. vid e-d, gaa Glip af
n-t. — b. (aukreitis) uden for det sædvanlige, ekstra: fari þad og veri
sem madur getur kostad 200 dölum m. nema manni smBi á eptir um lángan
tima (JSBr. 374); þad er ekki svo opt, sem hun kemur misreitis, góda kona
QThMk. 360). -rita (-rlda, -rrta] vt. skrive fejl; — pp. misritaður, fejl-
skreven. -ritun [-n don, -riton] f. Skrivefejl, Fejlskrivning, -rjetti (-is)
f-rjehdl] n. (retsligt) Misforhold: þá hefdi þad verid nær óhugsanlegt m.
ad veita fslandi minni réit en Færey/um f þessu efni (EArRétt. 307).
-ræði (-is) [-rai-ðl] n. 1. daarlig overlagt Raad, slet betænkt Gæming;
(ólán) Ulykke. — 2, (med hjånum) Mesalliance, -rætt [-raiht] an. som
der er delte Meninger om: oc var mjok misrædt um (Esp. X. 48).
fl. missa (-U, -ur) tmls:a) f. = missir.
2. missa (ti) ímis:a] v. I. vt. med gen. 1. tabe n-t, gaa Glip af n-t, fejle
n-t: hann misti fuglsins i því skoti, han traf ikke Fuglen i det Skud; m-
sjónar á e-m, tabe en af Syne; m. fotanna. tabe Fodfæste, snuble; m,
måls, se mål; — missa sin, tabe Magten over sig selv, gaa fra Koncep-
terne: því hann vard heitur vid tilrædid, og missti sin QThPs. 103); (Ord-
spr.) ekki missir så, sem fyrst fær (GJ.), den, som faar forst, faar i hvert
Fald noget. — 2. a. miste, lide et Tab: hafa mikils mist, lide et stort
Tab; missa e-s i, tabe (ved al n-t sker): þeir skulu einskis i missa, de
skal ikke tabe noget; hafa einskis i mist, ikke have lidt noget Tab ved
n-t; þær (3: þjódsögurnar) hafa einskis i mist (GV. i lÁÞj. 1. Nxiv);
— b. undvære, savne: e-r missir e-s vid, en raaa undvære en, en
savner en : l^era skal eg hjå þér . . . og ekki skaltu missa min vidt þegar
vid forum ad koma þessu til vegar (Od. 283). — c. impers.: e-s missir
vid, ') (e-d vantar) n-t gaar tabt, n-t tabes, savnes; e-s missir md fra e-u,
en bliver taget bort fra et eller andet Arbejde: þad hefdi ordid ædt skard
f\'rir skildi, þegar hennar hefdi mist vid fra spunanum CJThMk. 227); *) (e-r
deyr) en dor, falder fra: ef min missir vid, hvis jeg skulde do. — II. vt. med
acc og vi. 1. miste, sætte til: hann misti allar eigur sinar, han mistede hele
sin Formue; hann er búinn ad m. konu sina (el. konuna), han har mistet sin
Kone; jeg hef mist triina å þvi, jeg har tabt Troen paa del; a:r;n misti
1; jeg misti undan 5 åm, hos mig dode
. og
tabe: jeg misti þad
tabe n-t (ud af Hænderne). — 3. und-
re n-t: máttu m. þad?; — svo lengi get
saa længe; e-r (e-d)
for sent til Skibet ; jeg
i; m. lir, ikke hore en
spec. (i en Skole) faa
III. refl. mega
idan sjer, Faarel mistede La
Lammene bort fra 5 Faar. — 2
gólfid; — m. e-d ur hondunun
være: mega m. e-d, kunne undv
jeg ekki mist båkina, jeg kan ikke undvære Bo(
må m. sig, en (n-t) kan undværes; så måtti ni
.e-u, gaa Glip af n-t: jeg misti af skipinu, jeg kor
misti af honum, jeg kom for sent til at træffe han
Del af hvad der bliver sagt, fortalt el. læst op;
Huller i sine Kundskaber (is. paa Grund af Sygdom).
missast = mega missa sig, kunne undværes.
mis saga [ml:sa-qa] a. indec. uoverensstemmende i Udsagn (Alþb. 1776,
Nr. 12); hann vard m. f\n-ir rjetti, hans Udtalelser for Retten var i Strid
med hinanden, -saltur [-saXdoQ] a. af forskellig Saltholdighed, -sáttur
[-sauhdon] a. uenig, -segja (-sei-ja] vt. og vi. berette forkert el. paa en
forskellig og uoverensstemmende Maado. -semja (-semja] v. impers.: e-m
missemur um e-d, n-n er uenige om n-t.
missera mót [mls:framo<':t] npl. Halvaarsskifte. -skifti l-sqifdl] npl.
Aarstidernes Veksling; (vid háskóla) Semesterskifte.
misseri (-is.pl.ds.) [mls:Frl] n. a. Halvaar; (vid håskola}SemesleT.— b,p\.
misseri(n), (flere) Aar: ^i leid mjer illa, og oftar A þeim misserum (ThTh. 25).
misseris gamall lmis:erisga:m3d>.J a. et halvt Aar gammel, -gyøjur
I-QlD jooJ fpl. Aarstidernes Gudinder, Horæ. -meOlag [-mEÖlai/] n.
halvaarligt Bidrag tit et Barns el. et Fatliglcms Underhold, -'-vindur
(-vindoo] m. Monsun.
missfOur [mi:si-&0Q] a. ulige sid. ulige lang.
missifengur (mls:lfciijgoo] a. som ikke træffer hvad han sigter efter,
som gaar Glip af hvad han har tilsigtet, uheldig: kom spjétid i fótlegginn
...og var hann ekki m{s:,ifeingur (II. II. 241).
mislsig |ml:si(7l n. Forskel i Synken el. Sænkning (is. af Jordsmonnet
cl. enkelte Lag) (PThFcrö. III. 2). -slga [-si qa] vi, a. synke ned paa
enkelte Steder: missigur sléttan og verdur ájðfn (Andv. I. 152); — pp.
missiginn: ÞÍlin voru ... oli skökk og mtssigin (JTrHciO. IV. 20). — b.
linl.^ ind hist og her: så ad eins inn Í moldargöng, missigin, skðkk og skæld
lissýnast
551
niaðmhaltur
OTrHaiIa 58). -sfnast (-si nast] vrefl. e-m missýnist, en ser fejl. -s^ni
[-si'nl) n., -syning [-siniijk] f. Fejlsyn, Synsbedrag, Blændværk.
missir (-19) (mis:le] m. 1. Tab: m. sjónarínnar. Tab af Synet. — 2.
(tjón) Skade; Savn.
missiri (-is, pi. ds.) [mlsilrl] n. = misseri.
mis sjá imiisjau] vt. se fejl: m. sig, forse sig. t-S)áningur (-s, -ar)
[-sjau'niijgoQl m. Forsselse, Udaad : hr]'gdi mig stårlega hans hr\>ggi!egt
tilfeHi og m. QOlInd. 311). -S)ón \'^\o°n] f. = missyning, -sjóngóður
[-sjo"i]go"ÖÐe] a. ulige skarptseende. -skifta [-sgifda] vt. med dat. dele
ulige, dele uretfærdig; — pp. mtsskiftur, ulige fordelt: misskift er kjörum
mannanna; — misskiftar skoðanir, forskellige Anskuelser, delte Meninger.
-skifti (-is) [-sQifdl] n. ulige Lod, ulige Fordeling, -skiftinn [-sQlfdln] a.
som deler ulige, -skilja [-sQitja] vt. misforstaa; pp. -skilinn. -skilningur
[•s4jllnit)gøQ] m. Misforstaaelse. -skynjun [-srflnjon] f. Illusion (ÁÐjSál. §
155). -skipt- l-sQift) se misskift-, -skipun [-sqrbon,-s<}l p-) f. Misforhold,
urigtigt Forhold, -skær [-sr,ai r] a. af forskellig Klarhed, -smifii [-smi ötj
npl. a. Fejl (ved et Arbejde), Smedefejl; m. á e-u, Fejl, Lyde ved n-t;
sjå (finna) m. á e-u, finde Fejl ved n-t, finde, at n-t er anderledes end
det skal være; /eg finn engin m. á m/er, jeg befinder mig ganske som
sædvanlig. — b. Forandringer, Uregelmæssigheder: eldsupptökin kljóta
því ad vera einhuerstaðar i Vatnajökli . . . þó þar séu ekki sjáanleg nein
missmídi á jckulbreiðunni (ÞThFerÖ. III. 178); Sáu þeir þá þau m., er
þeir luku upp kistunni, að stúlkan hafði snúið sér vi8 í henni (JÁÞj. I.
298), -snúa [-snus) vl. med dal. vende, dreje forkert; — pp. missntiinn,
bagvendt, vrangvendt: pervers, moralsk fordærvet, -stefna [-sdebnal f. Di-
vergens, -stig [-sdl 9) n. Fejltrin, -stiga [-sdiqa) vt.: m. sig, göre et Fejltrin,
træde fejl : af þvt menn hæglega geta misstigið sig og dottid niSur i hyl-
dýpisgjár (ÞThLfr. III. 162). -stígur [-sdi qool a. (mus.) misstig tónaröð,
diatonisk Skala, -stjórn [-sdjo^rdv] f. Misregering, -stor (-sdo-rl a. af
ulige Störrelse. -stæöur [-sdai ðoej a. = stakstæður. -svefn [-svtbv]
m , -svefni (-is) (-svebni] n. uregelmæssig Sðvn, kortere Sovn end sæd-
vanlig, Sövn til ulige Tider, -sverja [-sverjal vt. sværge falsk, -saell
[-saidJ.] a. ikke lige lykkelig; (Ordspr.) missæ! er þjÓðin (GI.), ikke alle
er lige lykkelige, -saetti (-is) [-saihdl] n. Uenighed, -sögli [-sogll) f.
indec. 1. (röng frásaga'eða staðhæfing) urigtigt Udsagn, urigtig Paastand. —
2, = missogn 2. -sogn [-sogv) f. 1. a. (ólik frAsögn) afvigende Fortælling:
þaS eru ýmsar missagnir um þetta mål. — b. Selvmodsigelse: ( framburði
vitnisins eru svo margar missagnir, að hann verður ekki tekinn tii greina,
— 2. (rong skýrsía) urigtig Beretning.
•Mist (-ar) (mis 11 f. npr. en af Valkyrierne; frost Mistar, mistardrifa,
Kamp; mistarhm'ða. Angreb. Overfald (LFR. XIV. 272); mistarhnifur.
Sværd; mistarhukur, Kriger; mistarvegur. Valplads, osv,
mis tak (mhsta kl n., is. pi. 'tök: 1. Fejlgreb, Misgreb: það voru
hörmuieg mistök, er meiri hfuti siSasta þings lyfti honum upp i vatda*
sessinn (Alþ. 'M, D. II. 686). — 2. (vangá) Fejltagelse, fl. -taka [-ta ga,
•taka] f. utilbørlig Tagen af andens Ejendom. 2. -taka [-ta ga, -taka) v.
1* vt. mistage, tage noget ved Fejlgreb i Stedet for noget andet. — 2.
rcfl. mistakast, mislykkes: e-m mistekst e-ð, n-t mislykkes for en. -tala
[•tala] vt. — mismæla. -talning [-talnirjk) f. Fejltælling, -talningarfje
i-lalniqgaoijc:! n. (i banka) Feilkonto. -teflast [-tEblast| vrefl.: e-m mis-
teflist, en gðr et Fejltræk; (Ordspr.) mðrgum misteflist fyrir sins misgán-
ings skuld (G].), -tekja [-teqa, -te Ml f- '• (óleyfileg taka) utilladelig I3ort-
tagelse. — 2. = mistekt. -tekt \-\tyi\ f. Fejllagelsc. -telja [-leljal vt.
tælle fejl; e-m misteist, en fortæller sig; — pp. mistatinn, fejltall. -tiÖur
[•ti-DøQl a. af forskellig Hyppighed: S/'aifsmord eru m/ðg mistid {Lo^r.
M3, 202). -tiginn [-ti jin] a. af forskellig Stand, Værdighed eller Byrd.
mistilteinn [mis dllleidv) m. a. Mistel (viscum album). — 'b. Sværd:
meiðir mistilteins. Kriger, Mand.
mistingi (-ja, -jar) [misdiijQi) m. den, som har mistet n-t (Sch.).
mistra (a) [mis dra] v. impers. slaa fejl: þuf er ekki að m., det slaar
ikke fejt (Siglf.).
mistraust |mi:strÖystl n. Mistrost, Mistillid, -treysta [-trfisda] vt.
med dat. mistro, nære Mistillid til. -tryggja [-trltjal vt. — tortr^'ggja,
nære Mistro til. -trygni (-trlgnil f. indec. Mistro, ti- -trúa i-trua) a.
indec. vantro. 2. -trúa [-tru a] vt. med dat. mistro, have Mistillid til.
-trúnaöur [-tru naOoo] m. Mistro, Mistvivl.
mistur (-urs) [misdøQ] n. 1. a. (móða) Dis; taageagtig Dunkelhed i
Luften (BH.). — b. Støv i Luften, stammende fra ophvirvlede Sandmasser
el. et vulkansk Udbrud. - 2. (ráðaleysi) Raadvildhed (BH.), -mokkur
(-r-mohgøQl m. Sløvsky.
misturs kind [mis doQs^ln t) f. vantrevent Faar (Skaft., Sch.). -lamb
[•lam-pl n. vantrevent Lam (Skaft., Sch.).
mis tæki [ml:stai ijl, -tai^il ti. Mistag, Fejlgreb, Misgreb, -tækur
[-taigo^, -tai koQJ a. 1. (dutlungafullur) lunefuld: f mtstækum mannanna
dómum | minstan eg jöfnuð skil (ÓDavÞul. 375). — 2. som undertiden
gör Fejlgreb: (om en Læge) Þó þókti hann stundum m. (PGAnn. 15). —
3. let at gribe for nogle, ikke for andre: Ó, þú Kaupenhafn, \ eins og
lukkan, I misTæk morgum, I må eg það sanna fJG. i Safn V. 3. 69).
mysu ostur |ml:sosdoel m. Myseost, -smjor (ml:sosmiö:rl n. Mysesmor.
-taO [-ta:(!tl n. Gødning, brugt til Brændsel og som brænder daarligt (Vf.).
mis vaxinn [ml:svaxslnl a. forvokset: misfaxnar neglur (ITrL. 400).
-vaxta [-va^sdal a. indec. af forskellig Vækst, -vel [-vs:/] adv. ulige godt.
-verja (-verja) vt. med dat. anvende urigtig, -verk [-veckl n., f-verki
("vegqil m., -verknaÖur [-veggnaoool m. Misgærning. -viljugur [-vilj-
oqøQl a. ikke altid lige villig; ulige fojelig. -vinda (-vindal a. indec.
med ujævn Vind, Ís. fra forskellige Kanter, -vindasamt [-vindasa ut,
-samt] an. med ujævn Blæst, -vindi (-is) [-vlndl] n. Forskel paa
Vinde, ujævn Blæst: Af því fjöUin eru há og skörðótt er hér m. mikiS
(Fimr. IX. 102). -vinnast [-vinast] vrefl.: e-m misvinst: 1. en tager
fejl, en bliver skuffet (BH.). — 2. mislykkes: ef honum mis\mnist ekki
smiðaþraut sú, er fimr hann var lögð (Esp. IV. 107). -virða [-vlröa] vt.
1, tage noget ilde op: þfer megið ekki m. það við mig. De maa ikke tage
mig det ilde op. — 2. miskende: sumum skáldum finst oli veröldin m.sig.
-virðing (-vlröiqkl f. 1. det at lage en n-t ilde op. — 2, Miskendelse.
-visandi [-visandl] a. (naut.) misvisende, -visun [-visønl f. (naut.) Misvis-
ning, -visunarsegulskekkja [-vi5onaQS£:qøls(iFhQa) f. (naut.) devierende
Misvisning, -vtsunarstefna [-visønaQsdebna] f. (naut.) misvisende Kurs.
-vitur [-vldoQ, -vi too] a. ikke altid lige klog. -vixl [-vixsX] npl. For-
vridning; leggj'a e-ð á m., ') lægge to Ting saaledes, at Kanten af den
ene rager ud over Kanlen af den anden, saaledes af Enderne el. Yder-
kanterne mødes og forisætter sig langs med el. jævnsides hinanden i ind-
byrdes modsat Retning; ') lægge paa Kryds; ligg/a, vera, ganga á m.,
') 1>93^* 33a uden om hinanden (paa den foromtalte Maade: *) ligge paa
tværs over hinanden, ekse. -vixlað {-\iy/s\ad\ an. (metr.) uixlað (s. d. O.)
paa forskellig Maade. -vægi (-is) [-vai ji] n. Misforhold; ^ (naut.) Slag-
side, -þekking [-þehtjirjkl f. Miskendelse, -þekkja [-þfhija] vt. miskende,
have urigtige Forestillinger om. -þensla [-þfnsla] f. forskellig Udvidelse:
ad hann hefði séð glas springa af misþenslu (GFHh. 50). " -þenslu-
hengill [-þensloheir) rjid/.] m. Rislpendul. -þyÖing [-þi ðiijk} f. urigtig
Oversættelse, -þykki (-is) [-þlhfjll n., -þykkia [-þihqaj f. 1. (misltkun)
Mishag. — 2. (sundurþykkja) Uenighed, -þykkjulaust (-þlhQolöyst] adv.
uden at vække Mishag (Fornærmelse); uden Uenighed, -þykkur (-þlhgoo)
a. af forskellig Tykkelse, -þykt (-þlztl f- Unaade. Ugunst, -þyktar-
mark [-þi/_darmaQk] n. Tegn paa Ugunst eller Mishag, -þyngd (-þir|t] f.
Ulighed i Tyngde el. Tr\'k. -þyrma (-þlrmaj vt. med dat. mishandle.
-þyrming (-ar) (-þrrmii)kl f., -þyrmsl [-þlrmsJ.l npl. Mishandling,
Vold. -þjettur [-þiehdoc) a. af forskellig Tæthed. -þokka» -þokkast
(-þohga(st)l v. impers. og rcfl. — misþóknast. -þokkan (-ar) (-þohgan)
f.. -þokki (-þohoil m. 1, a. (vanþóknun) Mishag. Misbilligelse. - b. (ónáð)
Unaade, Disfavor. - 2. fmissættt) Uenighed, -þóknan (-þo-hgnan) f. =
misþokki. -þóknast [-þoohgnasl] vrefl. med dat. mishage, -þöknun
[-þo'hgnon] f. = misþokki. -þolinn (-þolinl a. som taaler forskelligt:
VÍtanlega er fé mjög misþolið Í bóluefnið (Freyr 'II, 98). -þráhent
[-þrau-hevl, -hent) an. (metr.) naar Helrimene i Begyndelsen af de to
sidste Verslinjer ikke rimer med Helrimene i de lo forsle (HSig. 27).
-þungur [-þui]gog] a. af forskellig Tyngde, -sri (-ÍS, pt. ds.) [-airl]
n. Uaar. -orlátur [-drlaudoQ, -UuIoqI a. ikke lige gavmild mod alle,
ikke altid lige gavmild. -Örlæti [-ðrlaidl, -lailll n. forskellig Gavmildhed.
1. mitt [mlhi] n. af minn.
2. mitt [mlhlj n. og adv se miflur.
mitti (-is, pi. ds.) [mlhdll n. Midje, Liv: long i mittið, langlivef.
miltilletur [mlhdlle:døo. -Ie:løcl n. (lyp.) Miltel.
mittis digur [mihdisdliqøol a. lyk om Livet, svær, for. -grannur
[-gran:oo] a. smal om Midjen, smallivet, -hår [-(h)au:rl a. som naar op
tit Midlen af en fuldvoksen Mand.
mitur (-urs, pi. ds.) [mi:doc, mt:loc) n. 1. Bispehue. — 2. n-l lille
og sirligt: hun er óttalegt m. litil (BreiOd.).
my vargssveit [mi:varksvti:t] f. Distrikt, piagel af Myg. -vargur
[-vargøgl m. coll. — my. Myggesværm, -vatn (-vahlv) n. npr. So paa
Nordlandet, -vatnshetta [-vas (h)ehda) f. ---- lambhúshetta. -vatnsreyður
[-vasrci:Ö0ol f- törrede Foreller: Silungurínn er mestur etinn jafnóðum,
en töluvert er þó hert (eins og þorskur) og geymt til vetrarins. Er það
kölluð M. (ÞThFerö. I. 29). -vatnssveit (-vasvei:ll f. npr. Egnen omkring
Mf''valn. -vetningur (-s, -ar) [-vfhdniijgod m. Mand fra Mývatnssveit.
?mixtúra (-u, -ur) [mly. sdura] f. Mikslur.
mjá [mjau:l interj. mjav (Efterligning af Kaitens Stemme).
mjaÖa (a) (mja:ða) vl. med dat. 1. a. nedsvælge langsomt: meSan Bjarni
var ad m. ofan i sig (lyllede i sig) sk\TÍnu úr skálinni QTh^AU. 216). - b.
(um fiska) (SI., Sch.) = metja, s. d. O. — c. m. munninum, bevæge
Læberne. — 2. refl. mjaðast, bevæge sig langsomt: ad dráttur mundi ekki
litill þess måls verda, svo ad til ædri yfirvalda nJ og mjadast mundi (JM.
Pisl. 100); mjadast nær og mida i, | milu tir færi hinna (StStAndv. II. 259).
mjaðar (mía:ðaQl gen. af mjoOur. -jurt [-iYot] f. — mjaÖurt. -kolla
[-kod lal f- Glas. fyldt med Vin el. 01. -urt [-r-Vo I] f. - mjaOurt.
mjaOma belti (mjaOmabevdl] n. Hoftebælte: Hun bjó til úr undir-
kjólnum ni. og setti yfir yfirkjóUnn (Logr. '15, 90). -grind (-grint) f.
Dækken, -grindarhol (-grlndaQ(h)o:/) n. Bækkenhule. -laus [-1öy:s1 a.
uden Hofler. -mikill [-ml;gid>., -mhf.ldX] a. med brede Hofler.
mjaömar bein [miaðmarb£Í:n) n. Hofleben, -bragö (-braq 5, -brag-^l
n-, -hnykkur l-G-(h)vlhgoQl m. Hofteryk, Hoflesving (i gli'ma), ogsaa
undertiden kaldet snidglima og hnykkur, s- d. O. og jfr. ÓDavSk. 62—63:
Angriberen drejer Legemet hurtig til venstre og sætter hojre Hofte bag
Modstanderens hojre Hofte og lofter ham i Vejret, idet han samlidig selv
gor en stærk Sideböjning til venstre (jfr. Björn Bjarn. Nordb. legeml.
Udd. 108). -hringur [-a-heii3goo] m. Dækken (pelvis) (SvPRaskl8).
-höfuB (-Q-(h)ö:voðl n. Hoftebenskam. -liÖur [-r-ll:öoo] m. Hofteled.
-skål (-Q-sgau:/) f. Hofteskaal. -spa6i (-sba:Öll m. Hofteblad: var lykla-
kippa hengd á haldid vinstra megin ut undir mjadmarspadanum (GFrTis. 9).
-verkur (-r-veggoo] m. Hofteve.
mjaðmaskroppinn [mjaÖmasgrohbln] a. smal om Hofterne.
miaDm bragö [mjaömbraqð, -bragþj n. ^^ miaÖmarhnykkur, -halt-
ur l-u-(h)a>.dogl a. hoftelam.
mjafiurt
mjað urt .(mjaioYcIl f- (bot.) almindelig Mjodurt (spiraea ulmaria, L);
(af Almuen) brugt fil at udfinde Tvve (]APi. I. 463). '-veiting [miaSvEÍd-
iTjlí, -vEÍ-tioltl f. Traktement med Spirituosa.
mjali [mja:l<) n langsom Bevægelse.
mjaka (a) Imja:ga, mja-.lia) vt. med dal. a. bevæge langsomt cg med
Vanskelighed : snigillinn mjakar (maver) s/er áfram ; honujii varð ekki mjakad
til þess; — m. e-u til, flytte n-l med Besvær uden at lofle det; reft. mjak-
ast: hann mjakasl ekki ur sporumim, han kommer ikke af Stedet. — b. v.
impers.: e-u mjakar iham, n-t gaar (sagte) langsomt fremad.
mialdur (-urs, -rar) (mialdoo) m. I. Hvidfisk (delphinopterus leucas):
(Ordspr.) sjaldan bregst m. af midt, (det hænder siælden, at Hvalen
ikke er paa Fiskegrunden, siges om den, di.-r er sig selv lig el. jævnlig
indfinder sig paa el Sted), ifr. gammel Vane er ond at vende; gefma
hiignwBinn sen: mjaldurinn, ruge længe over sin Vrede; 'mjaldurs foldar
elda slðð, Kvinde (ÓDavVik. 370). — 2. (hvilur fressköllurj hvid Hankat.
-hvifur [-/wiidoe, -kviitool a. snehvid.
mjálgra (a) Imjaulgra) vi.: m.úre-u, losne smaa Stykker af n-t (BreiOd.).
mjalla hvitur (mjad laxwi:doo, -kvi:doq, -kvi:toel a. = mjallhvitur.
-litill [-Ii:dldX, -li:l-l a. ufornuftig: Þesshátlar rjetlargangur, ef sm fram-
gengiB heíði i Þuríðar mSlinu, þykir mjer mjallaminni (mere uforstandig)
en eg fái mjer ged til aB hrósa (]MPisl. 140).
mjallar [mjad lao) gen. af mjöll.
mjall breiddur |mjad /breid oel a. bedækket med nyfalden Sne. -fildur
l-Å.-fildoel a. med snehvid, ny Uld: hann var eins og flekkóttur klåBa-
sauBur, innanum hvila, mjalliHlda sauBi (PGjUf. 34). -grunnur |-/-
grYn ogl a. skinnende hvid Grund, -hvitur [-X-^widOQ, -kvidog, -kvitogl
a. snehvid; f. som npr. M/allhi'it, Snehvide.
mjalli (-a) [mjad 11) m. I. Forstand: hann er ekki með ölluni mjalla,
han har en Skrue los, han er ikke ved sine fulde fem, er ikke riglig klog,
er ikke ved Sans og Samling, er ikke rigtig i Hovedet. — 2. (hvilleiki)
Hvidhed: (Talem.) ekki er m/allinn å, del gaar ikke godt (ÁM. 481, I2mo).
omjallrefur (mjadlre voo] m. (den hvide) Polarræv. -rok |-ro k] n.,
-roka l-roga, -roka] f. Snefog, -rokuflóö [-rogoflo":^, -roko-J n. skum-
mende Flod.
mjallur (-s, -ar) [miad Ioq] m. ^ mjaldur.
mjálm (mjaul ml n. Mjaven.
mjálma (a) [mjaulma] vi. mjave; overf. m. iim e-B, klynke om n-l.
mjalta (a) ImjaXda] vi. malke.
mjalla bólur |mja?. dabo":lool fpl. Mælkekopper, -fata [-ia:da, -fa:lal
f. Mælkespand, -kona |-ko:n3l f. Malkepige, -land (-lånt) n. Græsgang,
egnet for Malkefaar. -mål [-mau:/] n. Malketid. -skjóla |-soo'.:lal f. Mælke-
spand, -timi l-ti:mll m. = mjaltamál. -vjel [-vjt:/] f. Malkemaskine.
mialtir [mia>. dlgl pi at mjölt.
miáma (a) |mjau:maj vi. = miálma.
mjamla (a) [mjarn la] vi. skrige en Ø-ene fulde (BH.).
mjamta (a) [mjauda, mjam ta] vi. 1. a. (æmta, skrænita) give en Lyd
fra sig. — b. ymte (om n-t): m. um e-ð. — 2. (tísta) pibe (om Mus).
mjassa (a) lmjas:a] vi. (Hf.) = japla skærum, se japla.
mjata (a) [mja:tal vi. glinse.
mjati [mjahtJ.) n. Skæren i smaa Stykker, Snitlen; Uddeling i smaa
Portioner (jfr. mjatla).
mjatla (a) (mjahdlal vi. 1. med acc. a. (skera hita af) skære el lille
Stykke af. — b, (bita) skære i smaa Stykker. — c, overf. uddele lang-
somt og i smaa Portioner : AB ábyrgjast aB eins nokkurn hluta fjárins og
að vera aB m. þaB úr sér á 8 árum, er til lílilla nota (Alþ. '11, B. 11.
1149); ef vid ællum aB ni. þessum rétlindum i kuenfólkiB i 12—15 år, þá
er þaB óhjákvæmilegt, aB slíkt htýlur að vekja óánægju kvenþjóBarinnar
(Alþ. '11, B. II. 942). — d. refl. mjatlast, beskæres, formindskes, svinde
ind: þaB er íariB aB m. å brauBiB mitl, mit Brod er begyndt at svinde ind
(ÓDav.). — 2, med dat. a. flytte n-l langsomt af Stedet: jeg held jeg geri
ekki ann.iB en m. þv! út eftir (Vf.). — b. (BreiOd.) ^ japla skærum, se japla.
mje jmJE:] 1. og 3. p. sg. imp. ind. af mfga.
1. mjel Imjc:/] npl. Mundstykke, Mundbid, Bidsel.
2. mjel (-S) [mjr:/) n. - mjöl.
mjel dropi (mjf.ldrobl, -droplj m. Skumdraabe fra Hestens Mund.
-dögg l-dök] f. Meldug. -froBa |-fro Oa] f. Fraade fra Bidslet i Hestens
Mund. -snikja I-sni fja, -sni i;al f. Hostak, som ikke kan göres saa stor
som de andre paa Grund af, at Hoel i den ftekkur, hvoraf den dannes,
ikke strækker til.
mielugur imjc:loqocl a. = mjSIugur.
mjetra (a) lmje:dra, mjp:tral vt. = hnitmiSa: m. rétt vigt og tnæling
(Visn. 354).
mióa leggur [mjoi>:aleg:oc] m. Smalben. -Iff [-lUv] n. Midte, Liv.
-slli [-si:ll} n. (zool.) fsnwkksild, sandsili) den lille Tobis (ammodyles
lancea, Cuv.).
mjö bak |mjo<>:ba-k] n. = mjóhryggur. -beinn [-bcidv] m. = spói.
'-braut [-broytl f. smalsporet Bane; Tcrtiærbanc Os^s.).
mjödd (-ar, -ir) |mjo't ) f. Smalhed, Snæverhed; smalt Sted.
mj6 evg(C)ur (mjo>':EÍqoQ, -EÍqOog, -pigOon] a. 1. (píreygður) smalðjet.
— 2. (með sniás.ílarleg augu, smasálarlegur) med Ojne, der lyder paa Smaa-
lighed ; smaalig; — spec. ~^ niskur, karrig, jfr. honum er mjótt milli augn-
anna, se auga. — 3. (grantur) ærgerlig: kjötmangarinn 5.Í »i. eftir
hundinum, sem slal fr.i honum kjSlslykkinu (Sch.). -fingraður (-fingraö-
ool a. med smalle Fingre, -fætiur [-faihdog] a. tyndbenet, smalbenet.
-girni (-!•) |-rjlrdnl, -Ijld ni] n. Tyndlarm (jejiinum el ileum). -gorn
|-g6(r)dvl f. 1. Tyndlarm (IFR. X. 237). - 2. overf. ^m/<5r lilutur) smal
552
mjólkvi
Genstand (i Alm.). -hamar [-hamag] m. Spidshammer, -hyrningur
(-hl(r)dnii)gool m. ^= mjdhorn. -hljóðaöur [-h>.LOu'ð3ÐoQ] a. med en
tynd, skærende Stemme, -horn |-ho(r)dvl n. spids Vinkel, -hryggur
1-holgog] m. (spjaldhryggur) Smalryg, Lænd paa Mennesker og Dyr.
-hundur [-hvndoel m. Mynde.
mjóileggur [mjo":llEg:oQ] m. — mjöaleggur.
mjókka (a) (mjo^hga] v. I, vi. (verBa mjórri) blive smallere, aftage i
Tykkelse, smalne. — 2. vt. (gera mjórri) göre smallere.
mjó kviðaður [mjo";kvI OaðoQ] a. slunken, -langa t-lau^g^l ^- ~
blálanga. -leggur [-lEgooJ m. Smalben, -leitur [-lEÍdog, -Ieííoq] a.
med et smalt Ansigt, -lifaður (-livaðoQ) a. smal om Livet, slunken.
mjólk (-ur) |mio'.>. k, mJ0"l k] f. 1. Mælk: flåuB m., kogl Mælk;
(Ordspr.) hann er ekki mjólkin matar, nje m]isan skinrs (G}.), han er ikke
det tynde i Maden, han er fast og solid. — 2, overf. om Saften af for-
skellige Planter og Træer: fiflam.. Mælk af Lovetand; m. lir iir<r!', selju,
jfr. mjólkurpálmi. — 3. ^^ nijålkvi.
mjólka (a) [mjo^/^ga, mjoxlka] v. 1. vt. a. (mjalta) malke, ogs. abs.
m.: þaS er mål aB m.; — m. sig niBur, tabe Mælken (om Kreaturer). — b.
overf. faa el. lokke Penge ud af en: sumir frelsisglamrararnir eru hvaS
ftknastir i ad m. landssjóBinn. — 2. vi. ^ive Mælk, malke: m. vel, illa (It 
