(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "I æventyrland; oplevet og drømt i Kaukasien"

Google 



This is a digital copy of a book that was prcscrvod for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 

to make the world's books discoverablc online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 

are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 

publisher to a library and fmally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing lechnical restrictions on automated querying. 
We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
person al, non-commercial purposes. 

+ Refrainfivm automated querying Do nol send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, Optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attributionTht GoogX'S "watermark" you see on each file is essential for informingpeopleabout this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countiies. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web 

at |http: //books. google .com/l 



Google 



Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google 

som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online. 

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog, 

der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra 

land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der 

ofte er vanskelig at opdage. 

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange 

rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig. 

Retningslinjer for anvendelse 

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige. 
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at 
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at 
kunne tilvejebringe denne kilde. 
Vi beder dig også om følgende: 

• Anvend kun disse filer til ikkc-konnnerdolt brug 

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål. 

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler 

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af m;iskl- 
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. 
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe. 

• Bevar tilegnelse 

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde 
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det. 

• Overhold reglerne 

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at dot du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror, 
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog 
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er 
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden. 
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig. 

Om Google Bogsøgning 

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning 
hja^lper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidi g med at det hjælper forfatter e og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan 
søge gcnnom hele teksten i denne bog på interncttct på |http : //hooks . google ■ com| 



\ 






KNUT HAMSUN 



I ÆVENTYRLAND 



GYLDENDALSKE 
BOGHANDEL 



V- 



I ÆVENTYRLAND 



1 ' ■» < 

, 1 • , 



V.'.'.' •; '' . ^" 

» ' , • , t , ' > t 



AF KNUT HAMSUN 

Sult 

Amerikas Aandsliv 

Mysterier 

Redaktør Lynge 

Pan 

Ny Jord 

Siesta 

Ved Rigets Port 

Livets Spil 

Aftenrøde 

Victoria 

Munken Vendt 



• " • 



• • • 



• • •• • • 

• • • •• ••- 

• !.•• .• • • 

• • • :• • • . . • 

• • • .•«•• 

• ••...•••; :••. 

• • ••• ••;• • •. 

•• • • • ••• • 

• ,•• 4 • 

• • •- • ••••••• 



KNUT HAMSUN 



I ÆVENTYRLAND 



OPLEVET OG DRØMT I KAUKASIEN 




-•.'. 



1 « >» . ^ 






.«^ '-^-V". '. '-' 






KØBENHAVN/- 
GYLDENDALSKE BOGHANDELS EORkAC'tK HBGEL & SØN) 

Trykt hos J. Jørgrnsbn & Co. (M. \'. Hannover) 

1903 



•iHE NEW YORK 

PUBLIC LIBRARY 

707884 



*c • «• •* 

. / t • • • ." » 

• • • • »t , • _ 

• !.•• •• • • 

• •• !• •• •• • «• 

• * • • • • • ' 

• • •• 



•• • • • •«• • 

• t. ,•• ••• • 

* . • • • * •,••• « 



• • • • ' • e 



I 



V 



i befinder os først i September i St. Peters- 
borg. Jeg skal med Statsstipendium gøre en 
Rejse til Kaukasien, til Orienten, Persien, Tyrkiet. 
Vi kommer fra Finland hvor vi har boet et 

Aar 

Paa nitten sum pige Øer anlagde Peter den 
Store en By for nøjagtigt to Hundrede Aar 
siden. Neva gennemhuller Byen overalt, den 
er forunderlig oprevet, stykkevis, og den er for- 
underlig blandet: vesteuropæiske Pragtkaserner 
vrimler sammen med byzantinske Kuppelbyg- 
ninger og henrivende Lerhuse. De tunge Museer 
og Kunstgallerier staar hvor de staar, men 
Kioskene, Skurene, de utrolige Menneskeboliger 
staar aldeles stolte i Solen de ogsaa og optar 
sin gode Plads. Man har talt om at flytte Byen 
til et tørrere Sted, — man kunde lige saa gærne 
tale om at flytte Rusland. Der er Ting i St. 



Petersborg som ikke kan løftes: Vinterpaladset^ 
Peter-Pauls Fæstning, Eremitagen, Kristi Op- 
standelses Kirke, Isakskirken. Men St. Peters- 
borg flyttes som Rusland flyttes: det udvider 
sig, blir større, større .... 

Vort Ophold i St. Petersborg var kort. Der 
var raat og køligt Vejr, bare ti Grader, Haver 
og Parker i Afblomstring. Nu skulde jeg for 
første Gang i mit Liv ha Pas, og jeg kører op 
til de forenede Rigers Legation. Jeg kommer i 
Utide, Kontoret er lukket. Der staar en ung 
vakker Herre udenfor Legationen og læser et 
Brev. Han har Krone paa sin guldknappede 
Stok. Han ser ikke russisk ud, og jeg letter 
paa Hatten og tiltaler ham paa Norsk. Han 
svarer paa Svensk og kan oplyse mig om 
Legationens Kontortid. 

Jeg møder op til fastsat Tid. Nu ser jeg 
den unge Herre igen. Det er Kaptejn Berling, 
han er Militærattaché her; hans Navn blev 
senere ofte nævnt i Aviserne under hans Sag 
med Oberst Bjornstjårna. 

Da jeg ikke itide havde tænkt paa at faa 
Passet i Orden fik Legationen meget Bryderi 
for min Skyld. Men Baron Falkenberg var 
mig en god Mand. Han skrev mig ud et 
stort Pas med Krone og Hermelinskaabe paa 



3 

og kørte siden omkring til de asiatiske Lega- 
tioner og fik de vidunderligste Kroger og Tegn 
og Stempler paaført dette Papir. Uden Baronens 
Hjælp vilde vi ialfald ikke ha kommet afsted 
den Dag, og jeg er ham meget taknemmelig 
for hans Hjælpsomhed. 

Hvor Verden er liden I Jeg træffer pludselig 
en Bekendt i St. Petersborgs Gader. 

Om Aftenen er vi i god Tid paa Nicolai 
Jærnbanestation. Her ser jeg nu for første 
Gang de brændende Lamper foran Helgen- 
billederne. Naar Dørene i Baggrunden gaar 
op larmer Lokomotiverne og de rullende Hjul 
derude; men midt i denne Larm brænder de 
evige Lamper Dag og Nat, Dag og Nat foran 
Helgenbillederne. De er som smaa Altere, der 
er to Trin op til dem fra Gulvet og de lyser 
i al Stilhed. 

Og Russerne korser sig foran dem naar de 
kommer og gaar. De korser sig og nejer og 
bukker og korser sig igen; de gør alt dette 
med Færdighed og under megen Hast. Jeg 
hører at Russerne aldrig begir sig ud paa en 
Rejse før denne Ceremoni er foretat; Mødre 
skyver sine Børn frem til Helgenen og gamle 
dekorerede Officerer tar Luen af og beder med 



mange Buk og Korsinger om Lykke paa sin 
Rejse. 

Men udenfor larmer Lokomotiverne og Hju- 
lene, det brølende Amerika. 

Og der kommer Nationalgardister ind; de 
har hvid Lue med rødt Baand om. National- 
gardisterne er Adelsmænd fra alle Kanter af 
Rusland, Folk som under sit Ophold i St. 
Petersborg har fire Hester paa Stalden og en 
Mængde Lakejer i sit Hus. De aftjener sin 
Værnepligt paa denne Maade og undgaar der- 
ved at blande sig med gemene Officerer. En 
ung Nationalgardist kommer ind, han har tre 
ens klædte Lakejer til at bære sit Tøj ned til 
Stationen. Den ene af Lakejerne er ældet i 
sin Tjeneste og plager den unge Herre med 
sin store Omhu og kalder ham med Kæle- 
navne. Og Herren svarer ham hver Gang og 
smiler overbærende til den Gamle, han sparer 
ham ogsaa for alt Bryderi og sender de to 
andre afsted i alle Retninger. Han tar blot en 
af sine Lakejer med sig paa Rejsen. 

Vi lægger Mærke til en ung Skønhed med 
en Mængde Brillantringe paa venstre Haand. 
Hun har tre og fire Ringe paa hver Finger, 
det ser underligt ud. Ringene dækker hele 
Leddet. Hun er aabenbart en fornem Person, 



s 

hun tar kærlig Afsked med to ældre Damer 
hvis Ekvipage holder udenfor. Vort Tog skal 
gaa; Damen tiltræder Rejsen ledsaget af to 
Tjenere. 

Saa kom vi lykkelig og vel fra Stationen i 
St. Petersborg. Min Kone glemte ikke noget 
andet efter sig end sin Kaabe. 

Vort Følge paa Rejsen er det bedste og 
elskværdigste i Verden, en finsk Ingeniør, der 
er ansat ved Nobels Forretning i Baku og har 
været i Rusland i mange Aar, og hans Hustru, 
en Dame fra Baku hvis Morsmaal er Russisk. 
Deres lille Datter er ogsaa med. 

Hver Kupé i Toget er Sovekupé. Vi er en 
hel Mængde Passagerer, mit Følge spredes 
rundt omkring i Toget og selv stikkes jeg 
ind i en trang Kupé hvor der er tre Herrer 
før, blandt dem en Tysker der er godt 
drukken. 

Der er Gennemgang i Toget, men Gangen 
er saa smal at det er med Nød at to kan 
passere hinanden. 

Nu stævner vi ind i det store Rusland. 



* 



I ÆVENTYRLAND 






1 j 



' • i • 
' » . ' 






» ' < 









8 



forat hidse mig. Men jeg lærte aldrig Fransk 
og saa faldt de øvrige Sprog bort af sig selv. 
Og skønt Brede Kristensen kanske ikke sled 
Halvdelen saa tungt som jeg saa er han nu 
Professor i Ægyptologi i Leyden. Men i Rus- 
land vilde han vist staa aldeles hjælpeløs, der 
maatte jeg til. 

Mit Rejsefølge er endnu ikke staat op. Vi 
farer over flade Marker, gennemskærer Kær, 
Rugfelter. Her er Løvskog iblandt udover 
Sletterne, Birk og Older ligesom hjemme, og 
her er Smaafugl i Træerne. I et Grustag 
arbejder Mænd og Kvinder med Hakke og 
Spade. Det er Slaver, tænker jeg, jeg ser 
ikke at de bærer sig anderledes ad end Ger- 
manner. De er klædt som vi er og er lige 
flittige, de ser blot efter Toget med blaa Øjne, 
saa arbejder de videre. Vi passerer et Tegl- 
værk, Stenen lægges ud paa Jorden til Sol- 
tørring. Arbejderne stræver lige ufortrødent 
her ogsaa, og jeg ser ingen Opsynsmand med 
Knut i Haanden. 

Hele Landet ligger vidt og aabent. Til- 
venstre er en Skog, en Sti skærer ind i Skogen 
og her gaar en Mand. Der er noget saa hjem- 
ligt ved dette Billede, jeg har været hjemme- 
fra saa længe og ser det nu med Glæde. Stien 



er halvt igengroet og Manden som gaar der 
bærer en Sæk paa Ryggen. Hvor skal han 
hen saa tidligt paa Morgenen? tænker jeg; han 
har vel noget at foreta sig paa den anden Side 
af Skogen. Han pusler saa smaat og jævnt 
fremad, saa ser jeg ham ikke mere. 

Der blir igen en vid Slette, her græsser en 
Buskap. Hyrden støtter sig mod sin lange 
Stav og ser efter os, han er klædt i Faare- 
skinds Pels skønt det duskregner. Det er en 
gammel Mand, jeg ser ham lige i Ansigtet og 
jeg vifter til ham fra Platformen, men han 
svarer ikke. Han er kanske lige saa lykkelig 
som vi andre, han trænger lidt Mad, nogle 
Klæder og et Helgenbillede; men den lille 
Stemmeret i Landsbyen er ham maaske ikke 
det kæreste i Verden. Gad vide om han senere 
husker den Rejsende som engang vifted til ham 
fra Toget, som jeg sidder her og husker ham nu. 

Efter femten Timers Rejse fra St. Petersborg 
staar endelig mit Rejsefølge op. Vi er i Moskva. 



II 



J 



eg har saavidt været i fire af de fem 
Verdensdele. Jeg har naturligvis ikke været 
meget omkring i dem og i Australien har jeg 
slet ikke været, men jeg har dog staat med 
min Fod noksaa vidt omkring i Verden og set 
lidt; men Magen til Moskvas Kreml har jeg 
aldrig set. Jeg har set skønne Byer, og jeg 
synes at Prag og Buda-Pest er skønne; men 
Moskva den er æventyrlig. Forresten hørte 
jeg Russerne selv kalde Byen Maskvaa. Hvad 
enten det nu er ret eller ej. 

Ved Spaskiporten vender Kusken sig om- 
kring paa Sædet, tar Hatten af og betyder os 
at gøre det samme. Tsar Alexis paabød denne 
Ceremoni. Vi blotter vore Hoveder, vi ser 
ogsaa alle andre Kørende og Gaaende passere 
Porten barhodet; Kusken kører til — og vi er 
i Kreml. 



M^ 



II 

Der er halvfemte Hundrede Kirker og Kapel- 
ler i Moskva og naar Klokkerne ringer fra 
alle Taarne skælver Luften over Millionstaden. 
Fra Højden paa Kreml ser man udover et 
Hav af Herlighed. Jeg havde ikke tænkt mig 
en slig By paa Jorden : grønne, røde og gyldne 
Kupler og Spir i alle Retninger. Dette Guld 
og denne Blaanen fordunkler alt jeg har drømt. 
Vi staar ved Alexandermonumentet og holder 
os fast i Rækværket og ser udover, og her er 
ikke Tid og Stund til at sige nogen Ting, 
men vore Øjne dugges. 

Ved vor højre Side, foran Arsenalet, ligger 
Tsar-pusjka, »Kanonernes Konge«. Den minder 
mig om den runde Krop paa et Lokomotiv, 
den er blot saa- utrolig stor. Mundingen er 
akkurat en Meter vid tværsover og dens Kugler 
vejer to Tusind Kilo. Jeg har læst om at den 
har været brugt, men jeg kender ikke dens 
rette Historie; den bærer Aarstallet 1586.« Mo- 
skovitten har ofte kriget og ofte forsvaret sin 
hellige Stad. Ved en uhyre Klokke som ligger 
paa Jorden et andet Sted findes Hundreder 
erobrede Kanoner. Klokken, Tsar-kolokol, er 
otte Meter i Højden og kan rumme tyve 
Mand. 



12 

I Kreml staar Uspenski Katedral oppe paa 
Højden. Kirken er ikke videre stor, men det 
er den mest ædelstenbeslagne Kirke i Verden. 
Her krones Tsarerne. Guld, Sølv, Juveler 
overalt, Ornamenter, Mosaiker fra Gulvet til 
det øverste af Hvælvet, Hundreder af Helgen- 
billeder, Patriarkbilleder, Kristusfigurer, mørke 
Malerier. Der er ét Sted i Kirken hvor der 
endnu er en liden bar Plet: der hvor hver ny 
Tsar sætter ind en voldsom Ædelsten til Kir- 
kens Eje. Der var en liden bar Plet som 
venter paa nye Tsarers Stene. Og her stod de 
nu paa Væggen Brillanten, Smaragden, Safiren, 
Rubinen. 

Der er ogsaa nogle Snurrepiberier som fore- 
vises af en kirkelig Embedsmand. Mens andæg- 
tige Moskovitter staar foran de forskellige Altere 
og hellige Billeder og forretter sin Bøn for- 
klarer Embedsmanden med ikke altfor dæmpet 
Stemme at dette er en Flig af Kristi Kjortel, 
dette rare under Glaslaaget en Nagle af hans 
Kors, dette i Skrinet med Laas for en Lap af 
Jomfru Marias Kjole. Vi skænker med Glæde 
lidt baade til Embedsmanden og til Betlerne 
ved Døren og gaar ud aldeles fortumlede af 
Æventyret. 



13 

Jeg har ingen Følelse af at jeg overdriver. 
Der er kanske kommet Fejl ind i min Erindring 
fra Kirken, for jeg kunde ikke notere pna 
Stedet naar jeg var der og jeg blev raadvild 
og øj ned ingen Gang nogen Udvej i disse 
uhørte Kostbarbeder; men jeg er sikker paa at 
der endda er meget, meget mere som jeg 
ikke har nævnt og som jeg ikke engang saa. 
Der gløded allevegne fra Krogene og Lyset 
var paa sine Steder dunkelt, saa mangen Detalj 
gik tabt for mig. Men Kirken er et eneste 
stort Smykke. Voldsomheden i Udsmykningen 
var dog ikke altid tiltalende, specielt husker 
jeg at Tsarernes svære, hensynsløse Stene 
borte paa Væggen forekom mig dumme og 
smagløse. Da jeg senere saa Persere med en 
eneste Juvel paa Luen forekom dette mig at 
være vakkrere. 

Og vi saa Pusjkinmonumentet, besøgte flere 
Kirker, et Par Paladser, Skatkammeret, Museer, 
Galleri Tretjakov. Og vi besteg Ivan Veliki 
Taarnet halvfemte Hundrede Trappetrin til- 
vejrs og saa Moskva. Det er her man faar et 
Overblik over Moskvas Storhed og Mage- 
løshed. 

Men hvor dog Verden er liden. Jeg be- 



14 

finder mig midt i Rusland og træffer en Dag 
Kaptejn Tawaststjårna igen paa Gaden .... 

Afrejsens Stund er bestemt. Det nytter ikke 
at tigge sig til en ny Dag nu mere; men her 
er saa meget igen at se. Selv Moltke forvir- 
redes lidt i denne By, han skriver at Moskva 
er en By »som man kan forestille sig i Tanken, 
men som man aldrig faar se i Virkeligheden«. 
Og da havde han netop staat i Ivan Veliki 
Taarnet og set paa den .... 

Jeg staar i Porten til vort Hotel og ser paa 
at en Knap i min grønne Trøje er løs. Det 
er den vigtigste Knap, tænker jeg og prøver at 
trække den tilrette, men gør den bare værre. 
Nu havde jeg rigtignok et Systel med; men i 
hvilken af Kufferterne er det? Det er Spørgs- 
maalet. Kortsagt jeg gaar ud i den Stad 
Moskva forat finde en Skrædder. 

Jeg gaar og jeg gaar. Jeg ved ikke hvad 
Skrædder hedder paa Russisk, men paa Finsk 
hedte det Rååtåli, saa i Finland klarte jeg mig 
godt i et helt Aar, men her ved jeg det ikke. 
Jeg gaar et Kvarters Tid gennem Gaderne og 
ser indad Vinduerne efter nogen som sidder 
og syr; men jeg har intet Held med mig. 

Der staar en ældre Kone i en Port. Jeg vil 
gaa forbi Konen og intet ha med hende at 



IS 

skaffe, men hun siger noget til mig og nejer 
og peger paa min dinglende Knap. Jeg nikker: 
det er netop Sagen at Knappen er løs og at 
jeg er paa Jagt efter en Skrædder. Og jeg 
gør Mine til hende om Skrædderen. Da nejer 
Konen igen og begynder at gaa foran mig og 
pege. Vi gaar i flere Minutter og Konen 
stanser ved en Port. Her viser hun højt til- 
vejrs opad Huset og vil forlade mig, hun nejer 
aldeles tilfreds med det hele. Jeg faar op en 
Sølvmynt og viser Konen den og vil ha hende 
opad Trappen. Dette forstaar hun ikke — 
eller kanske hun misforstaar det: hun vil ikke. 
Jeg beslutter mig til at gaa foran selv og 
muligens lokke hende med mig, jeg forstaar 
at det er mig en Umulighed at finde Skræd- 
deren i dette store Hus uden hendes Hjælp. 
Jeg viser hende Skillingen og vinker paa hende 
og stiger opad Trappen. Da ler hun med en 
mærkelig Latter og gaar med mig alligevel, 
skønt det sker hovedrystende. Det gamle 
Skind I 

Ved den første Dør stanser jeg og peger 
paa Knappen i min Trøje og peger paa Døren 
og ser spørgende paa hende. Da faar hun den 
lyse Ide at jeg virkelig søger Skrædderen, 
hendes Latter stanser, men hun er tilfreds med 



i6 



denne Vending af Sagen ogsaa, og nu tar hun 
Ledelsen og iler foran opad Trappen. Hun 
flyver lige tiltops og banker paa en Dør der 
har nogle forunderlige Bogstaver paa en Pap- 
plade. En Mand lukker op. Konen afleverer 
mig leende og med en lang Tale; under dette 
staar Manden indenfor Døren og Konen og 
jeg udenfor. Da Manden endelig forstaar at 
det er mit Alvor og faste Forsæt at faa en 
Knap syet fast fordi jeg ikke kan komme til 
mit eget Systel, slaar han Døren helt op. Jeg 
betaler Konen, hun ser paa Pengen og nejer 
og kalder mig General og Knjæsj, Fyrste. 
Hun nejer endnu engang og gaar nedad 
Trappen. 

Skrædderens Rum er møbleret med et Bord, 
et Par Stole, en Sofa og et Helgenbillede, der 
er ogsaa nogle religiøse Skilderier paa Væggene. 
Paa Gulvet leger to Børn. Skrædderkonen var 
nok borte, der var bare Far og Børn hjemme. 
Jeg stryger Børnene paa Haaret og de ser paa 
mig med mørke, dunkle Øjne. Mens Skræd- 
deren syr Knappen i blir Børnene og jeg 
Venner, de taler med mig og viser mig en 
istykkerslaat Kop som de leger med. Jeg 
slaar Hænderne sammen og synes at Koppen 
er pen. De bringer mig flere Sager som de 



I? 

finder frem og tilslut begynder vi at bygge et 
Hus paa Gulvet. 

Da Knappen var syet i spurgte jeg: Hvor- 
meget? 

Skrædderen svarte noget som jeg ikke for- 
stod. 

Der er en Ting med de Skræddere jeg før 
har kendt at spør man dem hvormeget de 
skal ha naar de har syet i en Knap, saa svarer 
de: Det er ikke noget at ha noget for. Eller: 
Det faar De passe selv. Dette er et Kneb. 
Skal jeg passe det selv saa blir det mig en 
dyr Knap. Man skal jo efter fattig Ævne 
være Greve og gi meget. Skrædderen kunde 
jo ærligt og redeligt forlange fem og tyve 
Øre og faa det; skal jeg passe det selv blir 
det femti. Nu stod endog denne russiske 
Skrædder og kendte Knebet og sa noget som 
ligned dette at jeg kunde passe det selv. Hvor- 
dan kunde jeg kende Priserne paa de forskel- 
lige Ting i Rusland? Det betænkte han ikke. 

Jeg pegte paa mig selv og sa: Inastranets, 
Udlænding. 

Han smilte og nikked og svarte. 

Jeg gentog det. 

Han svarte endda mere; men Ordet Kopek 
nævnte han ikke. 



i8 



Saa maatte jeg være Greve igen. Man kan 
mangen Gang prøve at rejse som en ringe 
borgerlig Mand og det nytter ikke. 

Nede paa Gaden bestemte jeg mig til at ta 
Sporvognen tilbage til Hotellet. Da jeg har 
kørt en Stund kommer Konduktøren og siger 
noget til mig. Han spør formodentlig hvor 
langt jeg skal, tænkte jeg, og jeg opgav Navnet 
paa mit Hotel. Da ser hele Sporvognen paa 
mig og begynder at gi sit Besyv med, og 
Konduktøren peger bagud, langt bagud, at jeg 
kører den stik modsatte Vej, Hotellet er dér. 
Saa maa jeg hoppe af. 

Jeg lægger Mærke til mens jeg vandrer nedad 
Gaden at en hel Del Mennesker gaar ind i et 
Hus og opad Trappen til anden Etage. Der 
kunde kanske være noget at se, og jeg gik 
efter. En Mand taler til mig i Trappen. Jeg 
smiler og ler og tar Hatten af Da smiler 
Manden ogsaa og gaar ved Siden af mig, han 
aabner en Dør og lar mig træde ind. 

Her er stor Forsamling, et Værtshus. Nu 
begynder min Mand at forevise mig, han siger 
noget til de Omkringstaaende og jeg forstaar 
at han forklarer hvorledes han fandt mig i 
Trappen. Jeg hilser til alle Mennesker og tar 
mit store Pas op. Ingen forstaar det. Jeg 



19 

peger paa mit Navn at der staar det og at jeg 
er den og den. De forstaar intet, men de 
klapper mig og finder at jeg er i Orden. Saa 
er der en som gaar hen til Disken og for- 
langer Musik. Og straks begynder et Orke- 
strion at gaa. Dette er til Ære for dig ! tænker 
jeg, og jeg rejser mig og hilser i alle Ret- 
ninger. Som ved et Trylleri begynder jeg at 
bli meget glad, jeg forlanger Vin og vi blir 
rigtig mange til at drikke. Det rygtes i Salen 
at jeg er kommet til Moskva, en Mand blir 
hentet som kan Fransk; men jeg syntes det 
gik bra paa Russisk ogsaa og jeg kan desuden 
ikke stort Fransk, saa Manden er mig uvel- 
kommen. Men vi skænker ham ogsaa og lar 
ham sætte sig ved Siden af os. 

Her er et broget Liv og mange underlige 
Dragter, fine og simple om hinanden. Der 
staar en ældre Kvinde og en ung Pige inden- 
for Disken. En Herre passer sit Snit og siger 
noget til den unge Pige og det slaar mig at 
det er første Gang der blir sagt noget til 
hende af den Sort. Hun staar et Øjeblik og 
ikke forstaar det, saa blir hun rød. Den som 
endnu kunde rødme som første Gang I Der er 
intet i Livet som den første Gang. Senere 
rødmer man bare af Skam 



20 



Da jeg gik iled to Opvartere nedad Trappen 
og holdt Gadedøren aaben for mig og kaldte 
mig Excellence. 

Jeg driver igen i Gaderne, men jeg ved 
ikke hvor jeg er og jeg ved ikke Retningen 
hjem. Det er en mageløs Følelse, jeg er paa 
Vildstraa; ingen ved hvor det smager som 
ikke har erfaret det. Jeg har paa egen Haand 
benyttet min lovlige Ret til at gaa mig bort. 
Jeg kommer til en Restaurant og jeg beslutter 
mig til at gaa ind der og spise noget, for 
ogsaa i denne Henseende at gøre akkurat som 
jeg vil. Men da her ser stort ud og da der 
desuden kommer en lyshaaret Opvarter i Kjole 
imod mig synes jeg bedre om et andet Sted 
som jeg just har gaat forbi, og jeg gaar tilbage 
igen til dette første Sted. Her sætter jeg mig. 

Det er en stor Restaurant dette ogsaa, men 
den ser ikke europæisk ud, Gæsterne er under- 
ligere klædt og de to Tjenere er i Trøje. I 
Baggrunden fortaber Salen sig i en Have med 
Træer. 

Jeg er tilfreds og fri. Det er som jeg er 
kommet i Skjul og at det ikke haster med at 
være hjemme paa længe. Jeg har lært at sige 
Sjtsji. Der er ikke mange som lærer det, men 
jeg har lært det. Og jeg kan skrive det uden 



21 



tysk ch. Sjtsji er Kødsuppe. Men det er ikke 
en almindelig Kødsuppe som ikke gaar an, 
men en herlig russisk Ret fuld af Kødsorter 
og Æg og Fløde og Grønt. Nu forlanger jeg 
Sjtsji og faar den. Men Tjeneren vil hjælpe 
mig end ydermere og bringer ogsaa forskellige 
andre Sager. Til dette forlanger jeg af mig 
selv Kaviar, enten det er rigtigt eller ej. Jeg 
forlanger ogsaa Piva, 01. 

En langhaaret Præst staar pludselig midt i 
den aabne Dør og korser og velsigner os, og 
da dette er gjort gaar han videre nedad Gaden. 
Jeg blir lykkelig over at jeg har fundet dette 
Sted; der sidder nogle gode, gamle Folk et 
Stykke borte og smaaprater og spiser, og de 
er ikke meget stygge og hærjede i Ansigtet 
som gamle Folk i Regelen er, men tværtimod 
aabne og stærke i Ansigtet, og de har alt deres 
tykke Haar. Slaveri tænker jeg og ser paa 
dem. Fremtidens Folk, Verdens Sejrherrer efter 
Germannerne! I et sligt Folk kan en Litteratur 
som den russiske vælde op, grænseløst, himmel- 
stormende, i otte tykke varme Væld fra deres 
otte Digtergiganter. Vi andre har nok med i 
lang Tid at prøve at faa Øje paa dem og at 
nærme os dem. Men Teaterbeværtningen lar 
de helst andre Digtere besørge. 



22 



Folk gaar og kommer. Et Selskab af Tyskere 
stiger ind og slaar sig ned i Nærheden af mit 
Bord og bierprater og verdamter og famoser 
med høj Stemme. Jeg forstaar af Maden og 
Drikken som bringes dem at de agter at sidde 
længe og jeg gør da Tegn til Tjeneren om at 
flytte min Opdækning ind i Baggrunden af 
Salen, henimod Haven og Træerne; men han 
forstaar det ikke. Da er det at en af Tyskerne 
meget elskværdig spør hvad jeg ønsker, og jeg 
er nødt til at benytte mig af ham. Jeg blir 
flyttet, men jeg glemmer at takke Tyskeren, 
og jeg maa gaa tilbage igen gennem hele 
Salen og gøre det. 

Tjeneren bringer mig Kød. Det er mig 
noksaa umuligt at spise mere efter den mæg- 
tige Sjtsji, men Tjeneren gør ialfald ret, han 
gaar ud fra at en Mand skal kunne spise meget, 
men derpaa ogsaa holde ud en lang Stund; 
det er sunde Folks Opfatning af den Sag. 
Jeg vil røge og drikke Kaffe, og jeg faar 
baade Cigaretter og Kaffe uden at gøre Miner 
mere end en Gang. 

Ved et af Bordene sidder et Selskab som 
ser ud til at være en Familje af Far, Mor, to 
Sønner og en Datter. Den unge Pige har et 
dunkelt mørkt Blik, det er tungt og dybt, en 



23 

Verden. Hendes Hænder er store og lange. 
Jeg sidder og ser paa hende og leder efter et 
Ord som kunde omfatte hele hendes Udseende 
og Væsen : det er Ømhed. Naar hun sidder 
stille og naar hun læner sig til Siden og naar 
hun ser paa nogen er hun øm i alt. Hun 
har et Blik saa godt og inderligt som en ung 
Hoppe der har Føl. Jeg har læst om at 
Slaverne skal ha udstaaende Kindben, det har 
disse ogsaa, og de store Kindben gjorde dem 
som Hester i Ansigtet; men de var interes- 
sante at se paa. Saa betaler Familjens Over- 
hoved og Selskabet gaar. 

Jeg sidder tilbage der med det fulde Bord, 
og Tjeneren tar ingenting bort. Det er godt 
ogsaa saaledes, skulde jeg nemlig ville nyde 
en Bid Kød tilsidst blir det mig ingenlunde 
forment. Jeg begynder virkelig ogsaa at se 
paa Maden; hvem har befalet at Kaffe og 
Tobak ikke er godt midt i Maaltidet? Kort- 
sagt her er det jeg som kan fatte en hvilken- 
somhelst Beslutning. Jeg spiser udmærket af 
Kødet. 

Jeg sidder og er hjemme her, det vil sige 
borte, altsaa i mit Æs. Det er den behage- 
ligste Restaurant jeg har siddet i. Og bedst 
som det er rejser jeg mig og gaar hen til 



24 

Helgenbilledet og bøjer mig og korser mig jeg 
ogsaa som jeg har set andre gøre. Hverken 
Tjeneren eller nogen af Gæsterne tar Notis 
deraf, og jeg har ingen Følelse af Forlegenhed 
naar jeg gaar tilbage igen til min Plads. 
Glæden over at være i dette store Land som 
jeg har læst saa meget om blir min eneste 
Følelse, den gir sig Udslag i en indre Ustyr- 
lighed som jeg i Øjeblikket ikke bryder mig 
om at tøjle. Saaledes begynder jeg at nynne 
uden at det sker forat fornærme nogen, men 



forat glæde mig selv. Jeg sidder og ser paa 
at Smørret paa Bordet er haandteret med 
Fingrene, der er et Par gode Aftryk paa det. 
Hvad gør det? tænker jeg, inde i Kaukasien 
blir det nok værre endda, Smør er en ømtaalig 
Vare. Jeg passer mit Snit og dytter flere 
Gange til Smørret med en Gaffel og gør det 
ukendeligt. Saa griber jeg mig i at dette er 
psykologisk urigtigt af mig, og jeg gir ikke 
efter for flere Indskydelser. 

Jeg kunde ha vedblevet at sidde i Restau- 
ranten meget længer, men Tyskeren kommer 
og driver mig bort. Han skal til et Aflukke i 
Haven og paa Vejen did tiltaler han mig, til- 
byder at hjælpe mig mere hvis jeg trænger 
det. Han er overordentlig elskværdig og jeg 



25 

skylder denne Mand stor Tak; men han bryder 
mig saa ned og jævner mig med Jorden. Saa- 
snart han er borte betaler jeg og siger et Ord 
som jeg har lært allerede i Finland: Isvostsjik. 
Og Tjeneren skaffer Excellencen en Droske. 

Til Kusken sa jeg: Vaksal. Men der er fem 
Jærnbanestationer i Moskva og Kusken spør: 
hvilken? Jeg lader som jeg tænker over. Da 
dette tar Tid begynder Kusken at gætte, og da 
han kommer til Rjæsaner Vaksal slaar jeg til 
og siger at den er det. Og Kusken kører mig 
did og korser sig ved hver Kirke som vi 
passerer og ved hver Port som har et Helgen- 
billede. 

Jeg havde en vag Forestilling om at det 
virkelig var Rjæsaner Station jeg skulde til, 
og det viste sig ogsaa at være rigtigt. Da jeg 
var kommet did fandt jeg uden Møje hjem til 
Hotellet. 



III 



D 



et blev forsent den Dag at rejse og vi 
rejste den næste Dag. Gid jeg endnu engang 
kunde se Moskva! 

Paa Stationen traf vi til vor Forundring atter 
samnoien med Damen med de mange Brillant- 
ringe paa Fingrene. Hun skulde med samme 
Tog. Dette underlige Træf skulde faa et Slags 
Forklaring langt inde i de donske Kosakkers 
Land. Den unge Nationalgardist er ogsaa med, 
han har slaat sig sammen med Damen, de 
taler sammen og ser paa hinanden med hen- 
rykte Øjne. Han har St. Georgskorset paa 
Brystet. Jeg lægger Mærke til at hans Cigaret- 
etui der er af Guld har Vaaben og Krone. 
Jeg kan ikke forstaa at disse to Mennesker er 
blevne uadskillelige, de har endog sin egen 
lille Kupé sammen som ingen Fremmed be- 
træder. De maatte vel være Mand og Kone, 



27 

Nygifte, som har ligget over i Moskva for 
Lysts Skyld. Men paa Jærn banestationen i 
St. Petersborg syntes de ikke at kende hin- 
anden. Og deres Tjenere kom ikke i samme 
Følge til Stationen. 

Vi passerer Moskvas Sommervillaby. Husene 
er utallige, moderne schveitziske, kedelige. Men 
efter tre Timers Fart fra Moskva er vi ude 
paa de endeløse Rug- og Hvedefelter, Ruslands 
sorte Jord. 

Høstpløjningen er begyndt. Her pløjes i 
Gaasegang, to og tre Heste gaar efter hinanden 
med hver sin lille Træplog, bagefter kommer 
en Hest med Harv. Jeg husker hvorledes vi 
pløjed i Amerika paa de uendelige Prærier i 
Red River Dalen, med ti Ploge, i Dage og 
Uger. Og vi sad paa Plogen som i en Stol, 
der var Hjul under den, og vi sad og sang og 
kørte. 

Der bevæger sig Mennesker hist og her paa 
Sletten, de arbejder med Jorden, Kvinder og 
Mænd; Kvinderne har røde Bluser, men 
Mændene er i hvide og graa Vadmels Skjorte- 
ærmer, enkelte har Faareskindspels. Hele Vejen 
er der Landsbyer med straatækte Hytter. 

Gennem vort Rejsefølge Ingeniørens rygtes 
det længer ind i Kupéen at vi er to Mennesker 



2S 

som skal over Kaukasus og ikke kan tale, — 
Ingeniørens skal nemlig ta Ruten over Derbent 
og med Dampskib over det Kaspiske Hav til 
Baku, mens vi skal over Bjærgene og Tiflis. 
En Officer staar i Nærheden da Konduktøren 
mærker vore Billetter og hører at vi skal til 
Vladikaukas, han gaar bon og bringer med sig 
tilbage en anden Officer som taler til mig og 
fortæller at han gærne vil være os behjælpelig 
over Bjærgene. Han skal samme Vej, siger 
han, kun vil han først gøre en Afstikker ud 
til Pjatjgorsk, en By med Svovlkilder og Bad 
og High life. Han blir borte en Uge, i hvilken 
Tid vi blot behøver at vente paa ham i Vladi- 
kaukas. Jeg takker Officeren. Han er en tyk, 
lidt ældre Mand, men med underlig lapsede 
Manerer; han taler mange Sprog højt og dri- 
stigt, men med Fejl. Hans Ansigt er ubehage- 
ligt, jødisk. 

Ingeniøren som kan alt og ved alt i dette 
Land, foreslaar at vi bestikker Konduktøren 
med et Par Rubel forat faa vor egen Kupé vi 
ogsaa. Og vi bestak ham og blev flyttet. Senere 
kommer Ingeniøren i Tanke om at vi maa be- 
stikke ham engang til forat faa ham til at ta 
vore Billetter. Ellers vilde vi om Nanen bli 
vækket ved hvert Konduktørskifte. Og vi be- 



29 

stak ham atter engang efter Formue. Alt blev 
ordnet i en Fart. Det er et letvindt og prak- 
tisk System Bestikkelsessystemet. Man stanser 
en saadan Konduktør under hans hastige Em- 
bedsgang gennem Toget og lar et Ord falde 
om en egen Kupé. Dette Ord blir ikke ilde 
optat, Konduktøren gaar, men han kommer 
tilbage om en Stund og har da Kupéen færdig. 
Han belæsser sig selv med Størstedelen af 
Baggagen og gaar foran og vi følger i Gaase- 
gang bagefter og befinder os straks efter i en 
liden Stue som vi ejer alene. Nu er det at 
vi simpelthen lægger vore Par Rubel i Kon- 
duktørens Haand. Vi ser paa ham allesammen 
og han ser paa os tilbage og takker os, og 
begge Parter er tilfredse. Nu er det rigtignok 
saa at man ogsaa maa affinde sig lidt med 
hver senere Konduktør som kommer, men 
disse kan man uden Undseelse byde en langt 
ringere Bestikkelse, bare som en Venskabs- 
skænk. 

Natten falder paa, det blir mørkere og 
mørkere. Kupéen oplyses af to Stearinlys i 
Glaslygter, men det er et daarligt Lys og vi 
har intet andet at gøre end at lægge os og 
sove. 

Jeg hører nu og da gennem Søvnen Lokomo- 



^o 



tivets Pibe. Det er ikke en almindelig Pibe 
som paa Lokomotiverne andre Steder i Verden, 
den lyder derimod som en Dampskibsfløjte. 
Her paa Ruslands Vidder er jo ogsaa Jærn- 
banen det eneste Skib. 

Ud paa Natten vaagner jeg af Heden i 
Kupéen. Jeg prøver at rejse mig op og aabne 
Ventilen i Taget, men jeg rækker den ikke. 
Saa falder jeg tilbage og sovner igen. 



* 



Blank Morgen, Søndag, Klokken er seks. 
Vi holder udenfor Stationen i Byen Voronesj. 
Her er Alexej Vasilievitsj Kolzov født, her ude 
paa Markerne gik han og skrev. Han skal 
aldrig ha lært at skrive fejlfrit sit Sprog, men 
Digter var han og havde allerede seksten Aar 
gammel et Bind Lyrik nedtegnet. Hans Far 
som bare var Kvæghandler havde ikke Lov til 
at holde Livegne, men han havde Raad til 
det, og han baade købte og havde i Pant Liv- 
egne. Der var nu blandt dem Dunjasja, den 
unge Pige, som Digteren Kolzov elsked og 
blev elsket af. Til hende skal han ha skrevet 
skønne Digte. Han gik og gæted Farns Kvæg 
ude paa Engene og skrev dem der, mange i 



31 

Tal, hede og længselsfulde. Men engang han 
blev sendt ind i Landet paa Kvægindkøb tog 
Farn og solgte Dunjasja til en Godsejer langt 
nede ved Don. Saa kom den unge Kolzov 
hjem og fik høre det og blev syg til Døden 
og kom sig igen og glemte aldrig sin Dunjasja 
og skrev nu bedre Digte end nogensinde før. 
Saa blev han »opdaget c af Adelsmanden Stan- 
kevitj og kom til Moskva og St. Petersborg 
og blev fordærvet og ble\^ Drukkenbolt og gik 
i sin Grav fire og tredive Aar gammel. 

For sin Kærligheds Skyld. 

I Voronesj staar hans Monument .... 

Nationalgardisten og Damen med Brillant- 
ringene har aabnet deres Dør for Varmen. 
Jeg ser dem inde i Kupéen, de er allerede 
oppe og fuldt færdige, men begges Ansigter er 
sørgmodige. En liden Knude paa Traaden, 
tænker jeg. Men lidt efter tænker jeg heller 
ikke det længer, de hvisker til hinanden paa 
Fransk og bærer sig ømt ad lige for vore Øjne. 
Da Officeren vil gaa ud holder Damen ham 
pludselig tilbage et Øjeblik og trækker hans 
Hode bagover og kysser ham. Og de smiler 
begge til hinanden og er bare de to i hele 
Toget. Forholdet kunde ikke være bedre. 
Man kunde se at de var Nygifte. 



32 

Det viser sig at Lyset i Kupéen har dryp- 
pet Stearin nedad min Trøje i hele Nat. Jeg 
opdager det nu, men forsent, jeg er betydelig 
spoleret i mit Udseende og jeg graver paa 
Stearinen baade med Kniv og Negle. Det 
skulde have trøstet mig om Stearinen ogsaa 
havde ødelagt andre end mig, men Ingeniøren 
den Skælm havde naturligvis ikke hængt sin 
Trøje ved den anden Glaslygte. Jeg faar fat 
paa en Mand af Togpersonalet og forsikrer 
ham i forskellige Sprog at der bør gøres noget 
ved mig, og Manden nikker hæftigt tilbage at 
han er enig heri. Efter dette lar jeg ham 
gaa. Jeg tror selvfølgelig at han vil komme 
tilbage om et Øjeblik og gøre sin Gærning 
med mig. Jeg ser ham i Aanden ha med sig 
forskellige Væsker og varme Strygejærn og 
Uldklude og Trækpapir og Gløder og Børste. 
For jeg er overmaade spraglet. 

Der staar en tsjerkessisk Officer ved Siden 
af mig og saaledes ser han ud: han har lake- 
rede Skaftestøvler udenpaa de vide Bukser og 
brun folderig Burnus med Læderbælte. Foran 
i Bæltet staar en lang Dolk paa Skraa over 
Maven, Skaftet er cicelleret og forgyldt. Tværs 
over Brystet staar Toppene af atten runde 
Metaltingester, et Slags Fingerbøller med Gra- 



33 

natbund. Det er imiterede Patroner. Paa 
Hodet har han en Astrakans Lue. 

Armeniske Jøder gaar forbi. Det er Handels- 
mænd, Rigfolk, hvem ingen jordisk Nød synes 
at trykke. De gaar i Kaftaner af sort Silke- 
atlask og har sølv- og guldbeslaat Bælte. Et 
Par af Jøderne er meget vakkre, men en ung 
Gut som de fører med har en Gildings Ansigt 
og laskede Krop. Det gør et ublandet mod- 
bydeligt Indtryk at se hans Rejsefæller be- 
handle ham som en Dame. Der farer til 
Stadighed af disse handlende Jøder mellem 
Rusland og Kaukasien. De fører med sig 
Varer fra de store Byer ind mellem Bjærgene, 
derfra tar de Bjærgfolkenes Tøjer og Tæpper 
tilbage til de store Byer. 

Toget gaar. Vi gør en vældig Bue, endnu 
efter tyve Minutter ligger den store Stad Voro- 
nesj paa Siden af os med sine Tusinder af 
Huse, Kupler og Spir. Saa passerer vi store 
Felter med Vandmeloner og Solsikker, begge 
saaet om hinanden i samme Ager. Melonerne 
ligger som store gule Snebolde paa Jorden 
mens Solsikkerne duver ovenover dem som en 
ildgul Skog udover Vidden. Solsikken dyrkes 
i Syd- og Mellemrusland for Oljens Skyld. 
Blomsterbladene syltes og blir en Lækkerhed 

3 



34 

af høj Rang. Men her ser man ogsaa overalt 
Folk som gaar og tygger Solsikkekærner og: 
blæser Skallene ud. Det er Folks morsomme 
og renslige Skraatobak. Konduktøren staar og^ 
mumser godmodigt mens han mærker vore 
Billetter, Kusken paa Bukken, Butiksfolk ved 
Disken mumser ligesaa og Postbudene i Byerne 
gaar fra Dør til Dør med sine Breve og tygger 
Solsikkekærner og blæser Skallene ud. 

Ude i Synsranden ser vi en stor mørk Flæk 
lidt oppe fra Jorden. Det ser ud som en 
Ballon som staar stille derude paa Vidden og^ 
ikke stiger højere. Vi oplyses om at det er 
et stort Træ hvis Krone vi ser. Det hedder i 
Miles Omkreds »Træet«. 

Vi er inde i Don. 

Utallige Halm- og Høstakker staar som Bi- 
kuber paa Sletten, hist og her staar en Vind- 
mølle død og stille, Kvæghjorde græsser næsten 
ubevægelige. Jeg forsøger nu og da at tælle 
Dyrene, at gøre et hastigt Overslag, og det 
gør jeg paa følgende Maade: først tæller jeg 
nogenlunde nøjagtigt femti Stykker og ser 
hvor stort Rum de indtar paa Sletten, saa 
lukker jeg det ene Øje og sigter op et lignende 
Rum som jeg lægger sammen med det første, 
det blir et Hundrede Dyr. Fra nu af tæller 



35 

jeg blot med Rum paa et Hundrede Dyr, idet 
jeg efter Skøn maa lægge til eller trække fra 
hvor Dyrene gaar tæt eller spredt. Paa denne 
Maade finder jeg ud at der er Buskaper paa 
indtil og over et Tusind Okser, Kør og Kalve. 
To eller tre Hyrder vogter Bølingen med en 
lang Stav i Haanden; de gaar i Faareskinds 
Pelse i den stærke Sol og lever vist lade Dage 
saaledes skønt de ingen Hunde har. Jeg maa 
tænke paa Livet paa de store Havnegange i 
Texas hvor Hyrderne er tilhest og ret som det 
er maa bruge Revolveren paa Naboens Hyrder 
der stjæler Kvæg. Jeg har ikke selv erfaret 
dette, jeg forsøgte et Par Gange at faa Plads 
som Cowboy, men blev kasseret af forskellige 
Grunde. A propos om Nærsynthed: jeg ser 
længer nu end jeg gjorde for ti Aar siden. 
Men nu er det at det om Nætterne naar jeg 
sidder med Lampe begynder ganske, ganske 
smaat at knibe nærved. Og saa blir det vel 
at gaa over til Konveksen. Hvorpaa det blir 
at gaa over til Stangbrillerne og Salmebogen. 
Stationen Kolodjesjnaja. Her møder spraglet 
klædte Kvinder op, de har saa meget Rødt og 
Blaat paa sig at de ligner fra Toget en Ager 
Valmuer som duver og bevæger sig. De sæl- 
ger Frugt og vi begynder at købe Druer. Jeg 

3* 



36 

vil købe en utrolig Mængde Druer forat ha 
Forsyning; men Ingeniøren fraraader mig dette, 
det er netop Vinhøstes Tide nu og der blir 
bedre Druer siden efterhvert som vi nærmer 
os Kaukasien. Kvinderne forstaar at Ingeniøren 
hæmmer mig i min Handel og Vandel med 
dem, men de forfølger ham ikke med sit Had 
af den Grund, de taler venskabeligt med denne 
Mand som kan deres Sprog, og de fortæller 
ham mangt og meget. Det er stærke og sunde 
Bondekvinder, deres Ansigter er brune, med 
sort Haar og opadbøjede Næser. Deres Øjne 
er brune. De har røde og blaa Tørklæder paa 
Hode og Hals fordi det er Søndag idag, og de 
har røde og blaa Skørter. De fleste har Faare- 
skinds Sarafaner med Ulden ind, men nogle 
har Tøjsarafaner med Skindkant. Men alt 
dette Skind som de bruger hindrer dem ikke 
fra at gaa barbenede. Deres Fødder er vakkre. 
Steppen begynder, men endnu er der Klynger 
af Pil eller Lindetræer ved Landsbyerne. Flokke 
af Gæs gaar og bider Græs udover Steppen, 
jeg tæller indtil omkring fire Hundrede i en 
stor Flok. De nærmeste vender sig mod 
Toget og bider efter os idet vi passerer. Alt 
er fredeligt og stille fordi det er Søndag, Vind- 
møllerne staar, nu og da hører vi Klokkeklemt. 



37 

Vi ser ofte vandrende Klynger af Mennesker, 
det er vel Kirkefolk som gaar og prater om 
sine Ting ligesom Folk paa Kirkevejene hjemme. 
Naar vi farer forbi Landsbyerne vifter Børnene 
til os og Hønsene rænder for bare Livet forat 
komme i Skjul. 

Jeg hilser paa Officeren som vilde være vort 
Rejsefølge over Kaukasus, men han svarer for- 
nemt og fremmed. Saa kender han mig plud- 
selig og rækker mig begge Hænder 

Kendte mig ikke, jo naturligvis nu kendte han 

mig øjeblikkelig Hvorledes havde jeg 

sovet? Elendig Befordring i Rusland 

Altsaa bare en Uge i Vladikaukas, saa skulde 
han komme. Pjatjgorsk kunde han ikke und- 
være, dér var Damer! 

Hans Jødesnude er ikke til at holde ud og 
han hjælper mig selv til at undvige. Da jeg 
flytter mig bort fra ham og er taus mærker 
han det øjeblikkelig, gør Gengæld, tiltaler 
andre og overser mig. Gudskelov. 

Nu koges der Té i alle Kupéer og røges 
overalt; flere Damer røger ogsaa. Der hentes 
koghedt Vand paa Stationerne og Samovar har 
Passagererne selv med; fra nu af holdes Té- 
drikningen gaaende til den sene Kvæld. 



?8 

Klokken er elleve, Solen begynder at bli 
slem i Kupéen. Vi har aabnet Ventilen i 
Taget og fældt vort Vindu halvt ned. Men 
saa er det Støvet! 

Klokken tolv er vi ved en liden Station 
som hedder Podrognoje. Her ser vi paa Sand- 
vejen Forridere, Soldater, en tom Vogn med 
Blomsterguirlander paa og forspændt med fire 
Heste, derpaa en ridende Kosakeskorte. Ved 
Siden af alt dette gaar tilfods en General og 
en ung Officer, begge i Uniform. Ved Stationen 
stilles Vogn, Eskorte og Soldater op just idet 
Toget stanser. 

Nu hører jeg Hulken og franske Udrop 
fra de Nygiftes Kupé, Damen med Brillant- 
ringene kommer ud, bleg, forgrædt, forstyrret, 
hun vender om og omfavner Nationalgardisten 
i Døren, slipper ham og styrter pludselig ud 
af Toget. Manden blir tilbage forstyrret og 
bevæget han ogsaa, han kaster sig ind til 
Vindusruden og ser ud. 

Da Damen betraadte Jorden blev der presen- 
teret Gevær. Hun kaster sig ind til Generalens 
Bryst, der høres glade Hilsener og Velkomst- 
ord paa Fransk ; hun forlader Generalen og 
kaster sig ind til den unge Officer, og disse 
tre Mennesker omfavner og kysser hinanden i 



39 

den stærkeste Sindsbevægelse. Var det Far, 
Datter og Bror? Det var saa underlige Ud- 
rop Brorn brugte. Græd nu ikke mere I siger 
Herrerne og beroliger hende og klapper hende. 
Men Damen græder alligevel og smiler blot 
nu og da. Hun fortæller at hun har ligget 
syg i Moskva og ikke villet telegrafere før 
netop i det Øjeblik hun var bleven frisk igen 
og kunde rejse. Den unge Mand kalder hende 
sin Elskede og er henrykt over hendes helte- 
modige Sygdom og Taushed og Storartethed 
i alle Maader. Ingeniøren faar vide af en af 
Eskorten at det er Fyrst ***, hans Datter og 
Datterens Forlovede, de to Unge skal gifte sig 
idag, nu; Bruden blev frisk igen og kom hjem 
just i sidste ØjebHk, Gud velsigne hendel 

Og Damen stiger op i den blomsterkransede 
Vogn og Farn og Brudgommen paa hver sin 
sadlede Hest og rider ved Siden af hende og 
taler hele Tiden bøjet ned til hende. Men da 
Vognen og Rytterne og Eskorten er kommet 
ned paa Sandvejen igen vifter Damen bagud 
Vognen — ikke som om hun vifter, men 
som om hun ryster sit Lommetørklæde lidt, 
før hun skal bruge det. 

Saa piber vort Lokomotiv, og vi glider bort 
fra Stationen. 



- 40 

Men Nationalgardisten ligger med Ansigtet 
ind til Ruden saalænge han kan øjne den 
blomstersmykkede Vogn. Saa stænger han sin 
Kupédør og forblir i flere Timer i Ensomhed 
i det hede Rum. 



Naar vi aabner vor Kupédør kommer vi ud 
i Gangen. Her har en Armenier slaat sig ned. 
Han har redt op et Leje af Puder. Under 
sig har han en broderet gul Silkemadras og 
ovenpaa sig et rødt og brunt Silketæppe. I 
denne dyre Stås ligger han selv udstrakt for 
nedslaat Vindu og i en Sky af Støv. Han 
har trukket Støvlerne af sig og Bomuldsstrøni- 
perne paa hans Ben er dygtig hullede, Tæerne 
staar ud. Under Hodet har han to Puder, 
Pudevaarene er meget urene, men af gennem- 
stukket Arbejde, gennem Aabningerne ses de 
egentlige Puder der er af Silke og Guldtraad. 

Der kommer nye Mennesker til og slaar sig 
ned i Gangen hos Armenieren. Det er kau- 
kasiske Tatarer. Deres Kvinder er tilslørede, 
klædte i ensfarvet rødt Bomuldstøj og sidder 
stille og umælende paa sine Puder. Mændene 
er mørkhudede, store Folk med en graa Kappe 



41 

over sin Burnus og med flerfarvet Silkeskærf 
om Livet. I Skærfet bærer de en Dolk i 
Skede. De har lange Sølvkæder i sine Lom- 
meure. 

Vort Lokomotiv fyrer nu med raa Nafta 
fra Baku, og Lugten fra dette Brændsel er 
i den store Hede meget ubehageligere end 
Stenkulos. 

Vi stanser pludselig ved en bitte liden Sta- 
tion ude paa Steppen. Vi skal møde Toget 
fra Vladikaukas. Mens vi venter gaar vi ud 
og strækker os. Det er hed Sol og Stille, og 
en stor Sværm af Passagerer vrimler om hin- 
anden i Passiar og Sang. Og der er National- 
gardisten igen. Han sørger ikke mere, de en- 
somme Timer i hans lukkede Kupé har rettet 
ham op igen; Gud ved, kanske har han havt 
en styrkende Søvn i disse Timer, Han pro- 
menerer nu med en ung Dame som røger 
Cigaretter. Hun har ingen Hat paa, men lar 
Solen brænde paa sit svære Haar. De taler 
Fransk og blir ikke hinanden Svaret skyldig, 
deres Latter klinger. Men Fyrstedatteren, Damen 
med Brillantringene, staar kanske nu i dette 
Øjeblik ved Alteret med en anden. 

En Mand hopper ud af Toget med en Bylt 
i Haanden. Han er aldeles gulbrun i Ansigtet 



42 

og har blæksort, glinsende Haar og Skæg. Det 
er en Perser. Han søger sig en liden Plads 
paa Jorden, løser sin Bylt op og breder to 
Duge ud paa Marken. Saa tar han sine Sko 
af. Jeg begynder at forstaa at det er en Mand 
som skal gøre Kunster med Knive og Kugler; 
men der forstaar jeg fejl : Perseren skal forrette 
sin Andagt. Han tar nogle smaa Stene ud fra 
sit Kaftanbryst og lægger dem ovenpaa Dugene, 
saa vender han sig mod Solen og begynder 
Ceremonierne. Først staar han ret op og ned. 
Han ser fra nu af ikke et Menneske af hele 
den Sværm som omgiver ham, han stirrer blot 
paa de to Stene og er fraværende i Bøn. Saa 
kaster han sig paa Knæ og bøjer Overkroppen 
flere Gange mod Jorden; herunder lar han 
Smaastenene skifte Plads paa Dugen, den som 
før var længst borte rykker han nærmere og 
tilvenstre. Han rejser sig, breder Hænderne 
fladt ud foran sig og bevæger Læberne. Nu 
bruser Toget fra Vladikaukas forbi os og vort 
eget Lokomotiv signaliserer; men Perseren lar 
sig ikke forstyrre. Toget gaar nok ikke før 
han er færdig, og gaar det saa var det Allahs 
Vilje det ogsaa. Han kaster sig atter til Jorden 
og lar Smaastenene skifte Plads, i det hele taget 
blander han dem nu saa uforsvarligt sammen 



43 

at jeg ikke kan holde Rede paa dem længer. 
Nu er han alene ude paa Marken, alle Passa- 
gerer har besteget Toget. Skynd Dem, Mand! 
tænker jeg. Men Perseren tar sig endnu Tid 
til at gøre nogle Buk og brede Hænderne godt 
ud foran sig. Toget begynder at gaa, Per- 
seren staar et sidste Øjeblik ret op og ned 
mod Solen, — saa samler han sine Duge, 
Stene og Sko sammen og stiger op paa Toget. 
Og der var ikke Spor af Hast i hans Be- 
vægelser. Nogle af Tilskuerne paa Platformen 
mumled et Slags Bravo til ham, men den 
urokkelige Muhammedaner ænser intet Ord fra 
de »vantro Hunde«, han gaar gravitetisk ind i 
Toget til sin Plads. 

Ved en Station hvor vi staar stille og indtar 
Vand faar jeg endelig Øje paa Togbetjenten 
som skulde ta Stearinen af min Trøje. Han 
staar ude paa Marken et Par Vogne borte fra 
^^S- J^g hilser til ham og smiler for ikke at 
skræmme ham bort, for jeg agter at fange 
ham, og da jeg er kommet helt hen til ham 
smiler jeg lidt drøjere endda og er godmodig. 
Han nikker han ogsaa og smiler og da han 
ser Stearinen som en hvid Vej nedad min 
Trøje slaar han ud med begge Hænder og 
siger noget, hvorpaa han stormer ind i sit 



44 

Kabinet i Toget. Nu springer han efter Væ- 
skerne og de varme Strygejærn, tænker jeg. 
Hvad han sa forstod jeg ikke, men det var vel 
at han skulde være tilbage om et Øjeblik, 
Hr. Greve I Og jeg vented. Lokomotivet drak, 
peb og begyndte at gaa, — saa kunde jeg ikke 
vente længer 

Jeg har flere Gange mødt Officeren fra igaar, 
vor vordende Rejsefælle over Bjærgene. Han 
kender mig slet ikke mere, jeg har stødt ham. 
Gudskelov. Paa en Station hvor vi spiste til- 
aftens sad han lige ved min Side. Han la sin 
tykke Portemonnæ godt frem i Lyset. Det var 
vel ikke forat friste mig til at stjæle Portemon- 
næen, men forat vise mig at der stod en Krone 
i Sølv paa den. Men Gud ved om Kronen 
var af Sølv og om han havde Ret til at ha 
Krone. Da jeg betalte sa han ikke et Ord 
og greb ikke ind; men en Herre paa min 
anden Side gør mig opmærksom paa at jeg 
har faat forlidet Penge tilbage. Han retter 
Fejlen til Opvarteren, og jeg faar mine Penge 
øjeblikkelig. Jeg rejser mig og bukker taknem- 
melig for Herren. 

Vi har besluttet ikke at ha Officeren til 
Rejsefølge, men at undgaa ham i Vladikaukas. 



45 

Klokken ni om Aftenen er det aldeles kul- 
mørkt. Der skinner Lys i Landsbyerne ude 
paa Steppen, ellers ser vi intet. Nu og da 
passerer vi bare et eneste lidet Lys, det er fra 
en enlig straatækt Hytte hvor vel forfærdelig 
fattige Mennesker bor. 

Aftenen er mild og mørk, lummer og mørk. 
Jeg staar i Gangen ved et aabent Vindu og 
holder dertil Døren ud til Platformen paa 
Klem, men det er alligevel saa varmt at jeg 
maa ha Lommetørklædet i Haanden og tørre 
mig hele Tiden. Der lyder Sang fra de arme- 
niske Jøder længer ind i Vognen, det er en 
rigtig fed gammel Jøde og den fede Gilding 
som synger et Slags Vekselsang. Uvæsenet 
varer uendelig længe, i to Timer; nu og da 
ler de begge to af det de har sunget og be- 
gynder saa paany sin ensformige Sang. Gil- 
dingens Stemme er mere en Fugls end et 
Menneskes. 

Om Natten passerer vi den store Stad Rostov 
hvor næsten intet er at se paa Grund af Mørket. 
Mange af vore Passagerer gaar af her. 

Paa Perronen traf jeg til at se en Flok Kir- 
gisere. Hvorledes de har forvildet sig hid fra 
Østens Stepper ved jeg ikke ; men jeg hørte at 
de blev kaldt Kirgisere. For mine Øjne skilte 



46 

de sig ikke meget ud fra Tatarer. Folket er 
Nomader og driver sine Faar og Kør foran sig: 
fra Sted til Sted og lar dem afgræsse Steppen. 
Faaret er deres Myntfod, de har ingen anden: 
for sin Kone betaler de fire Faar, men for en 
Ko otte Faar. For en Hest gir de fire Kør og^ 
for et Gevær tre Heste. Dette har jeg læst et 
Sted. Jeg ser paa de mørkegule lidt skevøjede 
Mennesker og nikker til dem; de nikker til-^ 
bage og smiler. Jeg gir dem nogle Nikkel- 
penge, og de blir glade herfor og takker mig. 
Vi er nu to Europæere som staar og ser paa 
dem, og den anden Europæer kan tale lidt 
med dem. Vakkre er de ikke, efter vore Be- 
greber, men deres Blik er barnsligt og deres 
Hænder overmaade smaa og ligesom hjælpe- 
løse. Mændene er klædt i Faareskind og grønne 
og røde Skaftestøvler; de har Dolk og Lanse 
som Vaaben. Kvinderne er i spraglede Bom- 
uldskjoler; en af Kvinderne har en Straahat 
der er kantet med Ræveskind. De har ingen 
Smykker paa og ser ud til at være meget fat- 
tige. Europæeren ved min Side gir dem en 
Rubel, og da de faar den takker de atter og 
knytter den ind i et Tørklæde. 



* 



47 

Skøn, klar Morgen over Steppen; Græsset 
staar højt og brunstegt og hvisler lidt i Vinden, 
Vidden er umaadelig til alle Sider. 

Der er tre Slags Stepper: Græsstepper, Sand- 
stepper og Saltstepper; men her er blot Græs- 
steppe. Det er bare i den tidlige Vaar at 
Græsset her er til Kreaturføde, allerede i Juli 
Maianed er det biet stivt, træet og kan ikke 
ædes mere. Saa nærmer Høsten sig, som nu, 
der kan da regne voldsomt iblandt og Solen er 
mindre brændende, da spirer der hastigt op 
igen under det tørre, hvislende Steppegræs et 
mygt og fint og grønt Græs og en Mængde 
skønne Blomster. Og Insekter og Dyr og 
Fugle vaagner op igen og er til, langt ude fra 
Steppen lyder Trækfuglenes forskellige Triller 
og Fløjt og Sommerfugle tumler sig paany op 
og ned og frem og tilbage i Luften. Men 
lægger man ikke nøje Mærke til det vil man 
intet andet se end det høje gulsvedne Græs i 
Mile omkring; paa denne Aarstid ligner Step- 
pen derfor ikke et Hav, den er i Slægt med 
den gule Ørken. 

Af alle Steppeboeres Poesier er vel Kosak- 
kens inderligst følt og skønnest sungne. Hver- 
ken om Kalmukens eller om Kirgisens eller 
om Tatarens Stepper er der sagt saa skønne 



48 

Og kære Ord som om Kosakkens. Og dog er 
Steppen saa nogenlunde ens for alle disse Folk 
paa Ruslands vide Jord. Men Kosakken er for- 
skellig fra de øvrige Steppeboere. For det 
første er han Stedets Urbeboer, mens de andre 
er Indvandrere, nogle Levninger af den »gyldne«, 
andre af den »blaac Horde. Dernæst er han 
Kriger, mens de andre er Hyrder og Jord- 
dyrkere. Han har aldrig været Træl under en 
Khan, en Pan eller Bojar, det har de andre. 
»Kasak« skal betyde »fri Mand«, har jeg læst. 

Kosakkerne bebor sit eget Land. De ejer en 
stor Mængde yderst frugtbar Jord. De er fritat 
for Skatter til Kejserriget, men maa i Krigstid 
selv bekoste sin Udrustning. I Fredstid bryder 
ogsaa de Ager og dyrker Majs og Hvede og 
Vin og jager Dyr i Steppen, men i Krigstid er 
de den ævent3'rtappre Kontingent midt i den 
tappre russiske Hær. 

Nu kører vi gennem Kosakkens Land 

Herude, langt fra alle Stationer og langt fra 
alle Byer møder vi en Telega med en Officer 
med rød Rand om Luen. Han har Kosak- 
eskorte. Han stævner ud over Steppen i skraa 
Retning fra os. Kanske skal han til en By, 
der ligger kanske en Stanitsa, en Kosakby, et 
eller andet Sted ude i Steppen, men vi kan 



49 

intet se af den fordi Jordkloden er en Kugle. 
Efter en Stund kører vi forbi en tatarisk Aul. 
Dens Telte er som Høstakker. Tatarerne findes 
overalt i Sydrusland, ogsaa her i Kosakkens 
Land. De er væsentlig Hyrder, det er flinke, 
højt begavede Mennesker, de kan alle uden 
Undtagelse læse og skrive, men jeg har læst 
om at det kan ikke alle Kosakker. 

En af de armeniske Jøder siger noget til 
mig hvoraf jeg forstaar Navnet Petrovsk. Njet, 
svarer jeg paa godt Russisk, njet Vladikaukas, 
Tiflis. Han nikker og forstaar hvert Ord. Jeg 
kan altsaa begynde at føre en Samtale paa 
Russisk; nu skulde nogen derhjemme ha hørt 
mig I Da jeg tænker mig at Jøden kunde ville 
se efter Officeren i Telegaen ude paa Steppen 
rækker jeg ham min Kikkert. Han ryster paa 
Hodet og modtar den ikke. Derimod løser han 
af sig sit Sølvur i lang Sølvkæde, holder det 
frem mod mig og siger: Vosjemdjesjatj Rubljl 
Jeg slaar efter i min Talliste og ser at det er 
otti Rubel han forlanger. Jeg ser for Moro 
Skyld paa Uret, det er stort og tykt og ligner 
de gammeldagse Spindelure, jeg lytter til det: 
det staar. Da tar jeg mit eget Guldur op af 
Lommen og vil knuse Jøden ved dette Syn. 
Men han viser intet Tegn til Bestyrtelse, det 

4 



SP 

var som om han havde faat Nys om at jeg 
har dette Ur for i Nødstilfælde at pantsætte 
det. Jeg tænker: hvad vilde jeg faa paa hans 
Ur? Kanske ti Kroner. Men paa mit eget 
havde jeg drevet det til at faa firti. Det taalte 
ingen Sammenligning. Njet! siger jeg bestemt 
og viser hans Ur tilbage. Men Jøden holder 
det frem for sig og dvæler ved det og lægger 
Hodet paa Siden. Kortsagt jeg faar det endnu 
engang i Haanden og viser ham hvor det er 
gammelt og tarveligt, og jeg lægger det til 
Øret og hører ikke en Lyd fra det. Stajul 
siger jeg kortfattet, for jeg vil ikke ha nogen 
Passiar med ham. Da smiler Jøden og tar Uret 
tilbage. Han lar mig forstaa at nu vil han gøre 
noget. Han aabner Bagkassen og lar mig se 
ind. Uret er morsomt derinde, gennemstukket 
og cicelleret; men det er ikke overdreven mærke- 
ligt. Men Jøden beder mig om at holde Øje 
med hvad der nu vil komme. Han 'aabner 
ogsaa det cicellerede Laag og lar mig nu se 
ind. Der er et yderst obscønt Billede derinde. 
Billedet lader til at more ham, han ler og 
lægger Hodet paa Siden og ser paa det. 
Og stadig opfordrer han mig til at holde godt 
Øje med det. Da stikker han en Nøgle til 
og vinder rundt en halv Gang, — Uret gaar. 



SI 

Men det er ikke bare Uret som gaar, Billedet 
gaar med, Billedet er i Virksomhed. 

Jeg er da i samme Øjeblik paa det rene 
med at Uret har større Pengeværdi end mit. 
Der vilde vistnok findes dem som vilde betale 
meget for det og sætte det højt. 

Da ser Jøden paa mig og siger : Pjatj Tyisjatsja ! 
Fem Tusind I skriger jeg forfærdet og forstaar 
ingenting. Men Jøden lukker Uret og stikker 
det i Lommen og gaar sin Vej. Det gamle 
Dyr I Ti Tusind Kroner for et usædeligt Ur 
Havde han nu truffet en mindre fast Mand 
saa vilde Handelen være sket. Saa du hvor 
han næsten ikke havde Raad til at trække Uret 
op, men drejed Nøglen bare en halv Gang 
forat spare den kostelige Mekanik 

Klokken er bare ni; men Solen er lige saa 
hed som da Klokken var elleve igaar, vi holder 
os i Skyggen. Her paa Steppen ser vi nogle 
kendte Blomster, Stokroser, Smørblomster, Blaa- 
klokker. Landskabet er forøvrigt som igaar, 
med Flader, bare Flader, Rugfelter, Majsfelter, 
Hjorde; nu og da er der Hø- og Halmstakker, 
nu og da ogsaa en Landsby n^ed Pileklynger 
omkring. Lidt Træer maa ogsafi Steppeboen 
ha, ved de større Stanitsaer med Kirke staar 
der endog Akacier. Mennesker og Heste er i 

4* 



$2 

Arbejde overalt i Agrene; ovenover en Faare- 
hjord langt ude svinger sagte frem og tilbage 
en Ørn. 

Vi gaar med et ganske sagte og jeg kunde 
med Øvelse fra min Konduktørtid i Amerika 
hoppe af Toget og gribe den sidste Vogn og 
hoppe paa igen. Vi passerer en Strækning af 
Banen som er under Reparation, det er derfor 
vi gaar saa sagte. Det er Spisetid nu og alle 
Arbejderne er i Teltet forat ha Skygge, men 
der stikker ud af Teltdøren baade mandlige og 
kvindelige Hoder. En Hund sidder udenfor og 
gør mod os. 

Stationen Tihoretskaja. Vor Rejsefælle Inge- 
niøren blev frastjaalet sine Penge her ifjor. 
Han stod ved Buffeten med en Pivaflaske; just 
idet han fik Glasset til Munden kendte han et 
Nap, men han drak Glasset ud. Saa følte han 
efter i sin Brystlomme og Bogen var borte. 
Men Tyven var forsvunden. Han var for grisk, 
han vilde stjæle mere med det samme, ud- 
strække sin Virksomhed ogsaa til Toget; men 
her blev han kneben just idet han vilde trække 
afsted med en Officers Haandkuffert. Gendar- 
mer blev tilkaldt, Tyven ransagedes og Ingeni- 
øren fik paa Stedet sin Pengebog tilbage. Det 



53 

vilde kanske ikke ha gaat saa hurtigt med en- 
hver anden, men Ingeniøren grejed det. 

Vi kommer til Stationen Kaukaskaja hvor vi 
har femten Minutter for Frokost. Her er Be- 
gyndelsen til Kaukasien. Vi ser store Majsfelter 
og store Vidder med Solsikker, vi ser ogsaa 
nu store Vinhaver. Tilvenstre ligger ^^ fyrstelig 
Residens. Jeg ser gennem Kikkert Slottet med 
Fløje og Kupler, Taget skinner hæftigt grønt. 
Rundt omkring Slottet er mange andre Byg- 
ninger med røde og gyldne Tag. Bagenfor 
ligger en Skog, det er vel Parken. Altsammen 
rejser sig her i den sorte Muld midt ude paa 
Steppen. I den dirrende Sol synes det at 
hænge lidt op fra Jorden og at svæve udad 
mod Horisonten, mere udad. Soria Moria 

I Toget blir færre Mennesker jo mere vi 
nærmer os Bjærgene. Armenieren med Silke- 
madraserne har fundet sig et andet Sæde med 
Sol, og jeg tar hans fordi der er Skygge. Men 
først børster jeg det længe og vel for alle Til- 
fældes Skyld. Den gode Armenier havde ligget 
noget urolig i sin Stås. 

Timer gaar. 

Ved Byen og Stationen Armavirov køber vi 
atter Pærer og Druer. Druerne er de herligste 
jeg endnu har smagt i mit Liv og jeg skam- 



S4 

mer mig lidt over at jeg før i Tiden havde 
spist sligt noget som europæiske Druer med 
Velbehag. I Sammenligning med disse er fran- 
ske, tyske, ungarske, græske Druer som Skog- 
bær. De smælter i Munden. Og Skallet 
smælter sammen med Kødet i Mundfulde af 
Vin. De har intet Skal, der er næsten ingen 
Hinde paa dem. Saaledes er de kaukasiske 
Druer. Af Farve er de som andre Landes 
Druer, brune, grønne og blaa, men de er kan- 
ske lidt større. 

Paa Perronen her paa Stationen gaar blandt 
mange andre en ung tsjerkessisk Officer. Han 
er saaledes klædt: han har lakerede Skafte- 
støvler med gyldne Spænder opad Ydersiden 
af Læggen. Hans brune Klædes Tsjerkeska der 
rækker ham næsten til Anklerne sammenholdes 
om Livet af et forgyldt Bælte hvori der staar 
en guldbeslaat Dolk paaskraa over Maven. 
Over Brystet staar Toppene af atten forgyldte 
Patronhylser. Han har lang, smal Sabel ved 
Siden, Sabelen slæber. Hæftet er indlagt med 
Turkiser. Han har en Skjorte eller Underkjole 
af hvid Raasilke; Tsjerkeskaen er aaben nedad 
Brystet, og dette hvide Raasilkebryst ser ud i 
Solen som Sølv. Han har sort Haar som glin- 
ser og en aldeles snehvid Lue af langhaaret 



SS 

Tibetskind hvis Uld hænger ham lidt ned i 
Panden. Hans Paaklædning gør et lapset Ind- 
tryk, men ikke hans Ansigt. Man forklarer 
mig at vel er hans Uniform reglementeret, 
men hvad andre har af Lin har han af Silke 
og hvad andre har af Messing har han af 
Guld. Han er Fyrstesøn. Alle hilser ham paa 
Stationen og han svarer dem alle; nogle taler 
han ogsaa til og hører roligt paa lange Svar. 
Det er som om han spør dem hvorledes de 
lever og hvordan det gaar og hvorledes Konen 
lever og om Børnene er friske. Noget ube- 
behageligt synes han ialfald ikke at sige, for 
alle takker ham og ser tilfredse ud. To Musjiker, 
Bønder, i Bluse og med Læderbælte om Livet 
gaar frem til ham og hilser, de tar Luerne af 
og stikker dem under Armen og bukker sig og 
siger noget. Og ogsaa dem hører den unge 
Officer paa og gir dem et Svar hvormed de 
synes tilfredse. Men saa begynder de at tale 
mere, de forklarer noget og falder herunder 
hinanden i Talen. Officeren afbryder dem 
med et kort Ord og Musjikerne sætter sine 
Luer paa. De blev vel befalet dertil for Hedens 
Skyld. Og efterpaa vedblev de at snakke videre ; 
men da ler Officeren og ryster paa Hodet til 
Afslag og siger Njet, Njet, hvorpaa han gaar 



S6 

sin Vej. Men Musjikerne følger efter. Pludselig 
vender Officeren sig om, peger paa dem og 
siger: Stajatjl Og Musjikerne staar. Men de 
klynker endnu og vedblir at tale. Andre ler af 
deres Klynken og siger dem tilrette, men de 
gir sig ingenlunde over; jeg hører deres sut- 
trende Stemmer endnu efterat Toget er begyndt 
at gaa. 

Jeg blir staaende at tænke paa denne Officer 
og Musjikerne. Han var vel deres Herre, han 
ejed kanske den By vi var i og kanske ejed 
han ogsaa det Soria Moria Slot vi saa imorges 
og de Alverdens mange Mile af sort Jord som 
vi siden har passeret. Staal havde han sagt til 
Musjikerne, og de stod. Da Nicolai den Første 
engang i St. Petersborg blev forfulgt i Gaderne 
af en truende Folkehob, vendte han sig blot 
om, pegte og ropte med sin svære Røst: Paa 
Knæ! Og Mængden faldt paa Knæ. 

Man adlyder en Mand som kan befale. Man 
adlød Napoleon med Henrykkelse. Det er en 
Nydelse at adlyde. Og det russiske Folk kan 
det endnu. 

Waliszevski fortæller i sit Værk om Peter 
den Store: da Bergholz i 1722 var i Moskva 
overvår han en tredobbelt Henrettelse med 
Stejle. Den ældste af Forbryderne døde efter 



57 

seks Timers Pinsel, de to andre overleved ham. 
Da den ene af disse under store Lidelser havde 
faat løftet sin sønderbrudte Arm lidt forat tørre 
sig i Ansigtet mærked han at han havde spildt 
nogle Blodsdraaber paa Hjulet hvorpaa han 
laa. Han brugte da den lemlæstede Arm engang 
til og tørred Blodet af saa godt han kunde. 
Med slige Mennesker kan man komme langt. 
Men gælder det at overvinde deres naturlige 
Instinkter, deres Forestillinger og deres For- 
domme skal man næppe komme langt med 
Mildhed. Da er det at Befalingen udretter 
Underet, Tsarordet, Knutten. Staa! havde Offi- 

seren sagt. Og Musjikerne stod 

En Herre siger noget til mig der jeg staar. 
Jeg skønner ikke Ordene, men da han sam- 
tidig peger paa min Trøje forstaar jeg at det 
er Stearinen han taler om. Jeg forklarer ham 
med gode gamle norske Ord at jeg blot venter 
paa en Mand som skal komme med alskens 
Væsker og med Strygejærn forat ta Stearinen 
af. Men da faar han et medlidende Udtryk i 
Ansigtet som om han ikke har videre Tro paa 
at den Mand vil komme. Og han begynder 
uden videre at gnide min Trøje nled sit Ærme. 
Han bruger Lorgnet og Lorgnetten falder af 
ham, men han ænser ingenting og gnider 



S8 

videre. Om lidt begynder Stearinen at for- 
svinde. Jeg ser til min Forundring at det er 
en Fagmand jeg har for mig og at den hvide 
Vej paa min Trøje tilslut er aldeles forsvunden. 
Da spekulerer jeg paa hvad jeg skal gi Manden, 
mit Kort, en Cigar eller en Rubel. Jeg be- 
stemmer mig for Kortet som det eleganteste; 
men da jeg leder efter mine Kort kan jeg ikke 
finde dem paa mig, jeg har dem vel et eller 
andet Sted i Baggagen. Jeg indskrænker mig 
da til at takke Herren, jeg taler alle mine Sprog 
og takker ham, og Manden smiler og nikker 
af alle Kræfter tilbage. Men nu er det som 
om vort Venskab er sluttet for Livet, Manden 
indleder en Konversation med mig paa Rus- 
sisk. Jeg forstaar ikke alt, det er mig en 
Umulighed, men at det er Stearin han taler 
om forstaar jeg deraf at han nævner Ordet 
Stearin flere Gange. Jeg har altsaa Rede paa 
Hovedtemaet i hans Tale, men jeg kan intet 
Svare ham, han synes ikke at forstaa noget af 
mine Sprog. Han kalder flere andre til og faar 
ogsaa dem til at blande sig i Sagen, tilslut er 
vi ti Mand om mig. Jeg kan ikke staa der 
umælende, jeg begynder at tale Norsk igen 
hele Tiden, og jeg taler ikke mindst. Dette 
gaar over Forventning, de nikker og er enige 



59 

naar jeg har sagt noget nted høj Røst og over- 
døvet dem. Blandt mine Tilhørere er nu ogsaa 
den Togbetjent som flere Gange har lovet mig 
at ta Stearinen af, og da jeg viser ham min 
Trøje at Flækken er borte yttrer han noget og 
nikker tilfreds med Tingen han ogsaa. 

Men mit Rejsefølge derinde i Kupéen stikker 
Hodet ud af Døren og kan ikke begribe hvad 
det er for Nordmænd jeg har faat fat paa. 
Snart begynder de at le højt og udannet der- 
inde, og denne Latter faar mine Tilhørere til 
at studse, hvorpaa den ene efter den anden 
blir taus og gaar sin Vej. 

Ved en liden Stanitsa hvor vi stopper tærskes 
der Korn paa den lerstampede Steppe. En 
Mængde Hvedebaand lægges vidt udover Jorden. 
Saa kører man med Heste og Okser omkring 
paa Hvedebaandene indtil Aksene er traadt 
istykker. Dette er Tærskningen. Det forundrer 
mig ikke længer at der er Sand og Smaasten 
i det russiske Korn. Jeg husked fra min Barn- 
dom i Nordland at Finmarksfiskerne havde 
med sig arkangelske Kornvarer hjem og at 
min Fars lille Kværn sled haardt med disse 
Varer. Ja det hændte endog at jeg saa Gnister 
fra Kværnen naar den malte russisk Brødkorn. 
Og det forekom mig mærkeligt. Jeg havde 



6o 



ikke set alle Slags Tærskemetoder da. Men nu 
har jeg set dem. Lige til Metoden paa Hvede- 
prærierne i Amerika hvor vi drev det vældige 
Tærskespil med Damp og hvor Avner og Jord 
og Straa røg som Skyer udover Prærien. Men 
den morsommeste Metode var denne vi saa 
her, hvor unge Kosakpiger tærsked med Stude. 
De holdt en lang Svøbe op med begge Hænder 
og ropte opmuntrende til Dyrene. Og naar de 
smældte med Svøben beskrev den en skøn 
Figur i Luften. Og selv var jo Kosakpigerne 
heller ikke tykke og fede og rigeligt paaklædte, 
nej tværtimod. 

Sletten bølger mere nu, den er ikke længer 
saa jævn, langt, langt ude tilvenstre øjner vi 
endog en sammenhængende Aasryg mod Himlen, 
det er Begyndelsen af Kaukasusbjærgene. Her 
i Egnen er det meget frugtbart. Byerne paa 
Sletten blir hyppigere og opad Aasryggen lig- 
ger Landsbyer. Her er store Vinfelter og Frugt- 
haver, men fremdeles ingen Skog; kun omkring 
Byerne er smaa Skogklynger af Akacier. Heden 
tiltar; vi er inde i Kupéen efter Tur og klæder 
os i det tyndeste Undertøj vi har. 

Telegrafstolperne der hele Tiden har fulgt 
os har stundom flere, stundom færre Traade; 
her er de nitraadede. 



6i 



Heden blir værre og værre, og denne store 
Hede forundrer mig noget, jeg har dog været 
langt længer Syd i Verden før. Vel nok er vi 
langt Øst, men vi befinder os paa Serbiens, 
Norditaliens og Sydfrankriges Breddegrad. Og 
heller ikke er det saa stille at det er lummert, 
vi har alle Vinduer og Døre aabne paa begge 
Sider af Vognen, her blæser en Storm saa vi 
maa holde paa vore Hatte. Men Vinden er 
hed, vi kan næppe puste i den. Vi ser ud 
som mørke Pioner i Ansigtet og Damerne 
vables op og faar morsomme store Næser til 
Spot og Spe for alle. De har naturligvis vasket 
sig imorges Damerne. Men den Slags For- 
fængelighed hævner sig paa en lang Jærnbane- 
rejse. 

Vi møder Petroleums- og Naftatog fra Baku. 
Og Lugten af disse Oljevogne forpester oven- 
ikøbet den hede Luft. 

Pjatjgorsk ligger ude tilvenstre; vi stanser 
ved en liden Station og sætter Kurgæster af. 
Gudskelov, her forlader ogsaa den jødiske Officer 
Toget; han kender mig absolut ikke mere; vi 
skal rigtig se at komme væk fra Vladikaukas 
før han vinder efter did! 

Pjatjgorsk, de Fem Bjærge, har Kursteder, 
Bad. Bjærgene staar hver for sig med sine 



62 



Tinder. Der er varme Kilder, indtil firti Grader 
varme, og der er Kilder saa svovlholdige at 
lægger man en Vindrueklase i dette Vand i 
nogle Timer krystaliseres Svovlet paa den og 
danner stive Grene og Druer af Svovl. Man 
falbyder disse Rariteter paa Stationerne. 

Vi ser Snefjældene langt borte, de gaar 
næsten i et med de hvide Skyer paa Himlen. 
Det er som et Æventyr at se disse vældige 
Fjældmasser stige op fra Steppen og ligge der 
og skinne i Solen. 

Klokken syv ud paa Aftenen er Heden aftat, 
Kaukasusbjærgene ligger tilvenstre hele Tiden, 
vi kommer dem nærmere og det blir svalere 
og svalere. Vi begynder at lukke Døre i Toget. 
Om et Par Timer til blir det koldt og vi 
lukker endog Vinduerne. Da er det at Stearin- 
flækken paa min Trøje kommer igen, Kulden 
gør den atter synlig. Min Fagmand var altsaa 
alligevel en Fusker, en Øjenforblænder. 

Solen er forlængst dukket under Synsranden, 
Fjældene er biet hvidlig grønne, de ser ud i 
sin Fjærnhed og i sin Vælde som en Verden 
for sig selv. Der er Tinder og Sadler - og Taarn 
og Minaretter, alt i Sne. Og vi Fremmede kan 
forstaa hvad Pusjkin, Lermontov og Tolstoj har 



63 

skrevet om det første Syn af denne mystiske 
Herlighed. 

Det mørkner hastigt. Vi nærmer os Stationen 
Beslan hvor Ingeniørens skal ta et andet Tog 
og rejse direkte til Baku. Fra nu af skal vi 
fortsætte alene. Maanen er oppe, den er blot 
halv, men en Mængde Stjærner er ogsaa tændte. 
Fjældmasserne ruger hele Tiden ved vor Side. 
Efter et Par Timer skyer det over, Maanen og 
Stjærnerne blir borte og Kulmørket indtræder. 
Vi ser midt i dette Mørke to svære Baal ude 
paa Steppen, det er Kalkbrænderier under aaben 
Himmel. Gnisterne sprutter nu og da højt til- 
vejrs. Skikkelser bevæger sig ved Ilden, Hunde 
gør. 

Ved Stationen er det temmelig mørkt, en 
Lygte hist og her gir blot et sparsomt Lys og 
vi kan knapt se at byde vort Rejsefølge Farvel. 
Endnu længe efterat Toget til Petrovsk og 
Derbent er rejst afsted med Ingeniørens van- 
drer vi omkring paa Beslan Station i Mørket. 
Hvad staar vi her for? Ja den som vidste det I 
Men hvem kunde vi spørge? Og hvem kunde 
svare? I over to Timer gaar vi paa Stationen 
og blir mere og mere vant til Mørket og ser 
tilslut ganske bra. En drukken Bonde er falden 
overende henne ved en Væg. Han sover eller 



64 

cr bevidstløs og viser intet Tegn til Liv. En 
Herre med Uniform paa og Baand om Luen 
beordrer Bonden bortbragt og to Jærnbanefolk 
trækker ham efter Armene langs Perronen og 
i Skjul. Han havde ingen Sæler paa, Ben- 
klæder og Vest skilles ad over hans Mave, og 
da saa vi at han heller ingen Skjorte havde 
paa. Og han blev slæbt bort som et Dyr, som 
en Død. Men om vi havde kunnet hjælpe 
ham lidt saa var der nu ikke længer Tid der- 
til. Et Tog bruser forbi og vor Linje blir 
endelig klar, der pibes og vi haster ind i vor 
Kupe og kender at vi ruller ud i Natten. 

Om halvanden Time er vi i Vladikaukas. 
Klokken er nu halv tolv. Vi er tre Timer for- 
sinket. 



IV 

Vladikaukas. 

Nasiltsjikl roper vi nogle Gange. Vor Ud- 
tale af Ordet blir tilslut forstaat, der kommer 
en Bærer. Han bringer vort Tøj hen til en 
Isvostsjik, som er en Hyrekusk. Og Isvostsjiken 
kører os til Gæstgiverhuset. 

Klokken er et om Natten, men Gæstgiver- 
huset er oplyst endnu. To Portierer med Guld- 
rand om Luen møder op udenfor Indgangen. 

Taler De Fransk? 

Njet. 

Tysk? 

Njet. 

Engelsk? 

Njet. Kun Russisk, Tatarisk, Georgisk, Ar- 
menisk og Persisk. 

»Kun«. 

5 



66 



Vi stiger af alligevel, betaler Kusken og 
kommer op paa Numer 3 med os og vort Tøj. 
Her er bare en Seng. Vi forlanger ved Tegn 
en Seng til og der nikkes til Svar at det skal 
vi faa. Det er sent og vi er sultne, det gælder 
at faa noget Mad straks før Kokken gaar til 
Ro. Min Rejsekammerat begynder at tale om 
en god Vask først. Jeg kender min Pligt og 
slaar lidt i Bordet at Mad først og Tant og 
Stås og Forfængelighed siden. Og jeg trumfer 
min Vilje igennem. 

Nedenunder i Madstuen faar vi stegt Faare- 
kød, Pirogger og Sjtsji. Opvarteren kan Rus- 
sisk, han kan ogsaa Beer og Meat paa Engelsk, 
men det samme kan vi paa Russisk, saa det 
er os ikke til nogen Nytte. Men alt gaar 
morsomt og godt. Med Undtagelse af at Maden 
er mærkelig dyr. 

Efter Maden gaar vi ud. Klokken er nu to, 
men paa den anden Side af Gaden ser vi 
endnu mange Frugt- og Tobaksboder aabne. 
Vi gaar over og køber Druer. 

Da vi kommer hjem staar der vistnok en 
Seng til i Værelset, men den er ikke opredt. 
Vi ringer. En Pige kommer. Hun gaar bar- 
benet og er ogsaa ellers meget let klædt for 
Varmens Skyld. Vi gør hende begribeligt at 



6? 

nu maa der foretages noget med den anden 
Seng, og hun nikker og gaar. Hun sa ikke et 
Ord saa vi kunde ikke afgøre hvad Sprog hun 
var mægtig, men hun saa os ud til at kunne 
Tatarisk. Vi gaar atter ud og køber Frugt mens 
vi venter, to Poser, saa vi kan ha store Mængder. 
Vi gir os til derude og gaar omkring i den 
varme Nat. 

Det er kulmørkt, men der hænger Lamper 
ved hvert af de aabne Skur hvor der sælges 
Frugt og Tobak og varme Pirogger. En Lesghier 
eller Kister, hvad det nu er, staar i hvert Skur 
stærkt bevæbnet og sælger fredelige Druer og 
Cigaretter, han har baade Sabel, Dolk og Pistol 
i Bæltet. Der gaar mange Folk frem og tilbage 
mellem Akacietræerne, en og anden køber lidt, 
men de fleste gaar og nynner eller drømmer 
tause; nogle er stanset under Træerne og der 
staar de. Jo længer man kommer mod Østen 
des mindre taler Menneskene. De gamle Folke- 
slag har overvundet Pratets og Skrattets Stand- 
punkt, de tier og smiler. Det er maaske det 
bedste slig. Koranen har skabt en Livsbetragt- 
ning som der ikke kan holdes Møder om og 
debatteres om, dens Mening er én: Lykken 
er at holde Livet ud, siden blir det bedre. 
Fatalismen. 

5* 



68 



Udenfor et af Skurene sidder en Mand og 
klimprer paa Balalajkaens Strænge, vagt, enkelt, 
en Musik fra det fossile Liv. Vi tænker: Gud- 
skelov at han sidder der og klimprer hele 
Tiden. Det er en liden god Glæde han be- 
reder os alle dermed, og selv holder han ikke op, 
saa han glæder vel sig selv ogsaa dermed. Dette 
underlige Folk i dette underlige Land I De har 
Tid til at spille og Ævne til at holde Kæften 
sin. Gud velsigne slige Lande fordi de er til 
midt i Verden! Og de kan ikke ha bedre Nabo 
end Slaven, for Slaven har selv en Stræng i 
Brystet. Da Grækerne omkring Aar 500 kriged 
med Araberne tog de engang en Afdeling af 
sin Fjende tilfange. Blandt Fangerne var der 
tre Slaver. Disse Slaver gik med Gusler, 
Strængeinstrumenter, i Hænderne. Det var 
deres Vaaben. 

Nu begynder Musikanten at synge sagte til 
sin Klimpren. Vi forstaar ikke et Ord, men 
denne vuggende, halvhæse Inderlighed i Nyn- 
net virker paa os. Og vi husker Drachmanns 
»Sakuntala« som ikke er nogen Ting, ikke 
Spor, — bare en Guldflod. Der gaar en og 
anden kristen russisk Officer forbi som ligger 
i Garnison her. Han maa passere al denne 
Muhammedanisme. Men han gør det uden 



69 

Uvilje fordi han er Slave. Han kommer kanske 
fra sin Klub og skal hjem og i Seng. Men 
Lesghieren gaar ikke hjem, han musicerer 
videre i Natten. Det er kommet vidt med os 
Europæere, vi glæder os i at ligge, og vor 
Seng er fuld af Tæpper. Vi er endog gaat 
over til at længes mod Vinteren naar vi har 
havt Sommer i nogle Uger, vi føler Tilfredshed 
ved Sne, ved den stive Død. Ingen knuges 
ned af at Sommeren er forbi, ingen har det 
ondt da og sørger. Det synes at være saa 
bagvendt, og det er ikke til at forstaa. »Den 
værste Dom over Livet er at ingen sørger 
over dets Død«. Og naar vi atter har opnaat 
vort Hjærtes Ønske og faat Vinteren igen da 
gaar vi ikke forsagte i Hi, som vilde være det 
naturlige, vi arbejder, stræver, spræller i Sneen. 
Og i de lange Aftener naar intet Levende kan 
færdes ude for Frost da brænder vi i Ovnene 
og læser. Læser Romaner og Aviser. Men de 
gamle Folkeslag læser ikke, de er ude i Nattea 
og klimprer Sange. Der sidder nu denne Mand 
under Akacien, vi ser og hører ham spille, i 
et sligt Land er vi. Da en Barbarkejser blev 
europæiseret begyndte han at bruge Kaukasierk 
til — Forvisningssted. Og hid forviste han 
fortrinsvis Digtere. 



70 

Natten den lider, men slig er det her at 
Menneskene gaar alligevel ikke til Ro. Livet 
er dem kærere end Søvnen aldenstund Natten 
er varm og stjærnefuld. Koranen har ikke for- 
budt Folk Alverdens Ting, Folk kan gærne 
gotte sig med Druer, Folk kan gærne synge 
under Stjærnerne. De Vaaben i Bælterne her 
betyder noget, de betyder Krig og Herlighed 
og Sejer og Trommer. Men Balalajkaen be- 
tyder ogsaa noget ved Siden af, den betyder 
Elskov og bølgende Steppe og Susen i Akacie- 
løvet. Da den sidste Krig mellem Grækerne 
og Tyrkerne brød ud sa en tyrkisk Officer 
saa selvfølgeligt hvem der maatte tabe. Og 
han sa videre: Aa der vil flyde Blod i Elvene 
og der vil komme Blod paa Blomsterne, slig 
vil Grækerne falde! Jeg læste engang dette et 
Sted og det traf mig ved sit Sprog og sin 
mærkelige Forestilling. Blod paa Blomsterne! 
I Herrer preussiske Officerer, naar talte I 
slig? 

Da vi kommer hjem er vistnok Sengene 
opredte paa sit Vis, men der mangler os Vaske- 
vand, Haandklæder og Tændstikker. Og Sen- 
gene er i Grunden slet ikke opredte, der lig- 
ger blot et Par Lagener skævt udbredt paa 
Jiver af dem. Min Rejsefælle begynder at 



71 

strække og glatte Lagenerne, vistnok ikke for 
den store Nytte hun selv kunde ha deraf, men 
forat lære Pigen den gode Kunst, altsaa af 
Kærlighed til Sagen. De to gaar hinanden til- 
haande og da de * begge efterligner hinandens 
Sprog er det de største Underligheder jeg faar 
høre. Vi foreslaar at faa Tæpper til Sengene, 
for der er bare Lagener, — Pigen gaar ud og 
kommer tilbage med et Tæppe. Vi beder om 
et Tæppe til, altsaa et til hver Seng, og Pigen 
bringer et Tæppe til. Saa er det om vi kan 
faa Vand. Pigen forstaar da ikke et Muk. Vi 
forklarer det af alle Kræfter og tilsidst gaar 
det op for hende at det er Vand vi vil ha. 
Men her var det vi som var dumme. Pigen 
sætter bare sin nøgne Fod paa en Pedal paa 
Vaskeservanten og Vandet staar ned i Kummen 
som en Straale. Slig er Servanterne indrettede 
her; i Rusland vasker man sig altid i rindende 
Vand, og det burde vi ha husket fra Moskva. 
I Fremmede vasker Jær jo i Jærs eget Smuds, 
siger Russeren. Men saa var det til allersidst 
Haandklæder, om vi kunde faa Haandklæder .^ 
Pigen gaar og kommer tilbage med et Haand- 
klæde. Om vi maatte faa et til? Pigen bringer 
et til. Tændstikker har jeg selv i Lommen, 



72 

saa nu hilser vi og nikker Godnat til Pigen og 
lukker hende ud forat bli kvit hende. 

Den lange Jærnbanerejse har rystet sammen 
alle de forskellige Dele i vore Hoder, der 
danser mange løse Ting omkring derinde, vi 
kører endnu; selv har jeg desuden et lidet 
Tillæg af Mathed, af Ubehag, Feber. Det der 
maa nok kureres med en bitte liden Dram, 
siger jeg. Og saa ser jeg mig Lejlighed til at 
hælde Cognac i et Ølglas. 

Efter en Times Søvn vaagner jeg af den 
store Hede i Rummet og forstaar nu at jeg 
aldrig i Verden burde ha forlangt Tæpperne. 
Jeg sovner atter ind, dennegang med bare 
Lagenet over mig. Henved Klokken fem vaag- 
ner jeg ved at jeg fryser, og jeg forstaar nu at 
jeg aldrig i Verden burde ha kastet Tæppet. 
Kortsagt jeg havde faat Begyndelsen til den 
kaukasiske Feber og maatte tilbringe en urolig 
Nat. 

Ak jeg maatte tilbringe mange slige Nætter. 



K^m Morgenen forhører vi os om Befor- 
dring over Bjærgene; vi meddeler os gennem 
en tysk- og fransktalende Herre som vi er saa 
heldige at træffe i Hotellet. Der er ingen 
offentlige Heste og Køregrejer at opdrive, et 
kommende Selskab af 64 Franskmænd har 
telegrafisk optat al Skyds. Der stod vi. Vi 
blir vist over til Poststationen i Anledning af 
Sagen ; her træffer vi en Embedsmand som 
taler Tysk. Han forklarer os at alle Statens 
Heste er optagne for seks Dage fremover. 
Seks Dage i Vladikaukas I Inde i Bjærgene 
kunde vi ha givet os lidt god Tid hvis det 
gjordes nødvendigt, men ikke her paa Fladen, 
i Steppebyen. Og var vi her i seks Dage vilde 
desuden Officeren fra Pjatjgorsk indhente os og 
kanske ikke være til at undgaa. 



74 

Postembedsmanden foreslaar at vi lejer privat 
Ekvipage med fire Heste for. Det vilde koste 
lidt mere, men. Endvidere raader han os til 
at faa en Molokaner, en Mælkedrikker, til Kusk. 
Disse Folk er religiøse Sekterister og smager 
aldrig Alkohol i nogen Form. 

Postembedsmandens to Forslag lød fornuf- 
tige, med Undtagelse af det ene. Forslaget om 
de fire Heste lød ikke fornuftigt. Med Hensyn 
til Spørgsmaalet om vi var grevelige Personer 
saa benægted jeg intet desangaaende, da han 
ikke udtrykkelig spurgte mig; men hvadenten 
det var en Kaprice eller det var af Nødven- 
dighed, — nu ønsked vi at rejse som jævne 
borgerlige Folk, og dette lader jeg ham for- 
staa. Han forklarer da at fire Heste er nødven- 
dige paa den bratte Vej hvis vi var to Per- 
soner og havde Baggage; ogsaa han selv havde 
rejst over Bjærgene med fire Heste for. Det 
var en anden Sag; begge hans Forslag var 
fornuftige. Denne Mand syntes aldrig at ha 
flottet sig til Urimelighed, han saa tvænimod 
ud som om den Rejse i sin Tid med de fire 
Heste havde tat hans sidste Skilling, slig saa 
han ud. En forslidt, afmagret Embedsmand 
med pjusket Haar og lang tynd Næse. Jeg 
takker ham hjærtelig for hans Elskværdighed 



7S 

mod os og vil gaa. Da foreslaar min Rejse- 
fælle at gi Manden et Par Rubel. Jeg faar det 
pruttet ned til en og rækker ham Sølvmynten 
paa en diskret Maade. Han skulde ingenting 
ha Tak, det kosted intet. Nejvel, men vi vilde 
vise vor Erkendtlighed. Da modtog Manden 
Mynten og la den fra sig paa Pulten. Hvor- 
paa han begyndte at arbejde med sine Papirer 
igen. Men min Rejsefælle sa: Der kan du 
selv se, han vilde ha biet meget gladere for to 
Rubel. 

Fra Hotellet faar vi budsendt en Molokaner 
paa fire Heste og Ekvipage; den fransk- og 
tysktalende Herre er os atter behjælpelig. Denne 
hjælpsomme Mand er civil, i almindelig euro- 
pæisk Dragt, moderne, elegant, men han gør 
et militært Indtryk, vi takserer ham til Oberst. 
Han er noget graanet. 

Molokaneren kommer. 

Er De Molokaner? lod jeg spørge. Det var 
forresten første Gang i mit Liv jeg har forhørt 
mig om en Kusks reUgiøse Standpunkt før jeg 
tog ham. 

Ja han var Molokaner. 

Kusken forlanger 57 Rubel forat køre os 
over Bjærgene til Tiflis. Men han vil naturr 



76 

ligvis ikke for de samme Penge skaffe os 
Kosakeskorte. 

Kosakeskorte? Hvad skulde yi med den? 
Turde han ikke køre uden? 

Kusken spør paa sin Side om vi turde køre 
uden. 

Vi ser paa hinanden. 

Da afgør vor Tolk, Obersten, Spørgsmaalet 
og siger at vi ingen Eskorte trænger; vi er af 
dem som sætter vor Sag i Guds Haand. Hvad 
skulde Røvere og Mordere ville os? Vi ejed 
ikke Penge paa denne Jord, vi var Missionærer, 
vi skulde ind i Persien og Kina, og i vore 
Kufferter var bare Bibler. Saa vi havde ingen 
Eskorte behov. 

Og Molokaneren paa sin Side kunde ikke 
være mindre. Hvad skulde vi med de syv 
Mand Kosakeskorte foran og bag os? Kortsagt 
der var ingen Fare, han havde rejst Vejen før 
og kendte den. 

Vi er enige. Vi gir Kusken ti Rubel i For- 
skud og modtar hans Isvostsjikskilt med Numer 
paa i Pant. Undervejs skal han ha fem Rubel 
at leve af for sig og Hestene og naar vi kom- 
mer frem til Tiflis betaler vi ham Resten 
med to og firti Rubel, Rejsen skal vare tre 



77 

Døgn. Imorgen tidlig Klokken fem skal den 
begynde. 

Men ved Døren vender Molokaneren om' og 
vil udtrykkelig ha fastslaat at hvis vi begynder 
at skeje ud oppe i Bjærgene og foreta Udflugter 
til Auler og Folkeslag i Nabobjærgene saa vilde 
han ha femten Rubel om Dag i Ventepenge. 
Vi faar det pruttet ned til tolv og er enige. 

Alt er i Orden. 

Vi vandrer ud forat bese Byen. Vladikaukas, 
»Kaukasus* Herre«, har 45.000 Indbyggere, er 
halveuropæisk, har Teater, Parker og beplantede 
Boulevarder. Der er ikke meget interessant at se, 
kun at Haandværkerne sidder ude paa Gaden 
og arbejder ligesom i Sydeuropa, men med den 
Forskel at disse Haandværkere er vakkre Mænd 
som alle Kaukasere, brune Skønheder af Araber- 
typen. Vi gaar hen til en Bænk hvor tre Mænd 
sidder og arbejder i Metal. De cicellerer og 
driver Beslag til Dolke og Sabler, Sirater til 
Bælter, Kvindesmykker. Jeg køber en Stok 
som den ene af Kunstnerne netop sidder og 
blir færdig med, den er damasceret med Metal 
og indlagt med fire grønne Stene. Den er 
meget billig, otte Rubel; dens Tegning er 
byzantinsk. Jeg har slaat over at der er nær 



78 

9000 Stifter og Splinter af Metal stukket ind i 
Haandtaget paa Stokken. 

Det var ikke Manden magtpaaliggende at af- 
hænde sine Varer. Han rejste sig da vi kom 
hen til hans Bord, men han sa ikke et Ord 
og blev blot staaende. Jeg gennemsøgte alle 
hans Stokke og tog mig god Tid; naar jeg 
spurgte om Prisen gav han sit lille korte Svar 
paa Russisk og taug saa. Da jeg betalte ham 
takked han ikke paa Russisk, men sa et Ord i 
et andet Sprog og nikked. Han blev staaende 
hele Tiden og først da vi var gaaet saa vi at 
han satte sig igen. 

Vi skal købe Plaids. For det blir vel koldt 
oppe i Bjærgene og vi har næsten intet Over- 
tøj med. Vor fransk- og tysktalende Oberst 
gaar med os. Vi finder snart en Butik med 
Plaids; skønt ogsaa Obersten er fremmed i 
Byen er det ham en smal Sag at ane sig frem 
til det rette Sted. 

Der lægges frem for os kedelige europæiske 
Plaids af mange Sorter, og vi vrager dem alle. 
Vi faar derimod fat paa nogle bløde, langhaa- 
rede Uldtæpper som er det peneste vi har set. 
Hvad koster de? 

En blaaøjet Mand i sort Silketrøje staar 



79 

indenfor Disken, han ser paa Prislappen og 
svarer atten Rubel. 

Altsaa for to, siger Obersten forklarende til 
os. Atten Rubel for begge Tæpper. 

Men den blaaøjede Mand forstaar Tysk, han 
er kanske Tysker og han svarer: Nej atten 
Rubel for Stykket. 

Dette havde Obersten vistnok skønt fra Be- 
gyndelsen, men han lader ialfald nu højst for- 
bauset. Han tar sin Lorgnet op, sætter den 
paa Næsen, ser paa Tæpperne, ser derfra op 
paa Købmanden og kan slet ikke komme sig, 
han siger ikke et Ord. Købmanden ser paa 
Obersten tilbage, og saaledes staar de begge en 
Stund. 

Købmanden maa først vige, han siger: Jo 
atten Rubel Stykket. Og han slaar Tæpperne 
vidt ud og begynder at forklare Farven, Uld- 
sorten, Kvaliteten. Her var ikke Tale om almin- 
delige Tæpper, vi maatte vel forstaa 

Men Obersten puffer taus til Tæpperne og 
belaver sig paa at gaa. Vi følger ham. Da 
vender Obersten sig om og siger: Skal jeg 
sige Dem en Ting — hvad vil De ha for 
Tæpperne? 

Købmanden svarer seks og tredive Rubel og 
gir sig til at forklare Tæpperne paany. 



8o 



Da siger Obersten til os paa Fransk at det 
vist ikke er muligt at faa dem billigere. 

Nej det er umuligt at sælge dem billigere, 
siger den Pokkers Tysker som kanske endog 
er Franskmand. 

Obersten strider med ham endnu en Tid, 
men til ingen Nytte; Tæpperne blir indpakket, 
og jeg skal betale. Mens jeg tæller op mine 
Papirrubel og er kommet til fire og tredive 
varsler Obersten pludselig Stop. Og han 
rækker Købitianden Pengene og siger at han 
faar ikke en Kopek mere. Købmanden vrider 
sig og modtar ikke Pengene. 

Saa tag Tæpperne tilbage, behold dem, siger 
Obersten. Men samtidig stikker han den store 
Pakke indunder min Arm og viser til Døren. 
Hvorpaa han kasted Sedlerne paa Disken og 
kom efter os ud paa Gaden. 



* 



En halvvejs søvnløs Nat paa Grund af kau- 
kasisk Feber og kaukasiske Væggelus. 

Jeg vaagner Klokken halv fire og staar op. 
Det er mørkt, men Frugt- og Tobaksboderne 
paa den anden Side af Gaden er som sædvan- 
lig oplyste. Jeg hører at det ringer et Sted i 



8i 



Huset. Det er altsaa ikke fortidlig at ringe, 
tænker jeg og trækker i Strængen. Der kom- 
mer ingen. Jeg ringer igen og lægger mig i 
det aabne Vindu og ser ud og venter. Der 
kommer ingen. Saa ringer jeg igen. 

VL ringte seks Gange forat faa vore Sko og 
lidt Frokost. 

Vi lægger Mærke til fra vore Vinduer at 
vor Molokaner ganske rigtig holder udenfor 
Hotellet Klokken halv fem. Han taler et Øje- 
blik med Portieren og kører bort igen. Vi 
gaar ned og faar fat paa Portieren, men vi kan 
ikke tale med ham i noget Sprog og forstaar 
ikke et Ord af hvad han forklarer. Nu er 
Klokken fem. 

Molokaneren ruller atter op foran Hotellet; 

men da jeg begynder at læmpe vor Baggage 

ud paa Vognen blir den blidelig løftet af igen 

og bragt ind i Hotellet paany. Vi forstaar ikke 

denne Besynderlighed og vi forstaar ikke hvad 

Portieren og Kusken prater om. Vi blir da 

enige om at Hotellet holder Baggagen fast 

fordi vi ikke har betalt vor Regning endda. 

Da strækker jeg mig op og er en stor Mand 

til dem og fremsiger paa Norsk en tyk Tale, 

en fed Tale, Velstandsord. Jeg glemmer at vi 

er Missionærer og tar min Lommebog ^ op og 

6 



82 



slaar paa den og bruger Ordet Million, som 
er næsten det samme paa Russisk, saa de kan 
faa et lidet Indtryk af os. Da dette ikke 
hjælper taler jeg meget højere og skriger paa 
Regningen — kom bare med den lille Reg- 
ning I 

Men da Hotellets Folk skønner at de intet 
faar forklaret os gaar de i sin Nød hen og 
vækker vor Tolk fra igaar, Obersten. Han 
kommer ned, noget let paaklædt, hilsende, 
bedende om Undskyldning for sit Toilette. Og 
nu kommer det for en Dag at det er Politiet 
som hindrer vor Afrejse. Der gaar en Heste- 
epidemi i Egnen, vore fire Dyr skal forfares. 
Politiet har sendt vor Kusk Indkaldelse sent 
igaaraftes. 

Der stod vi igen. 

Naar kunde vi saa rejse? 

Ud paa Formiddagen engang. 

Men da kunde vi ikke komme til den be- 
stemte Bjærgstation til Natten. 

Nu lægger Obersten sit Hode iblød og for- 
handler en stiv Stund med Portier og Kusk. 
Og der blir "bestemt at vi skal køre til Politi- 
mesterens Bolig og henvende os til ham privat. 
Jeg skal sende ind til ham vort Pas og mit 
Kort og en Opvarter fra Hotellet skal følge 



83 

med og paavirke ham med sin Garanti for 
Hestene. 

Saa gælder det at finde mine Kort. Vi ran- 
sager vore Kufferter og det blir desværre 
aabenbart for alle Folk at det ikke er Bibler 
de indeholder. Men vi finder ikke mine Kort. 
Hvor var de da henne? Jeg havde en hel 
Æske af dem, jeg har altid en hel Æske af 
dem, eftersom jeg aldrig faar Brug for nogen. 
De maa være stukket ind blandt de Sager vi 
har tilbage i Helsingfors. Istedetfor mine egne 
finder vi tilfældigvis Musikeren Sibelius' Kort, 
Albert Edelfelts Kort, Wentzel Hagelstams Kort 
og Fru Mascha Hagelstams Kort; Obersten 
vælger Wentzel Hagelstams Kort og siger at 
det gaar an. Vi frygter for at Kortets Navn 
passer for daarligt til Passets, men Obersten 
svarer at der ikke vil bli sammenlignet saa 
tidlig paa Morgenen. 

Saa kører vi. 

Men Politimesteren er ikke oppe. 

Vi kører tilbage igen til Hotellet. Obersten 
maa atter frem. Han telefonerer nu til Politi- 
mesteren paa Sengen og faar udvirket at en 
skriftlig Tilladelse til at rejse kan afhentes paa 
Poststationen. 

Saa var alt i Orden. 

6* 



84 

Vi læsser vor Baggage paa Vognen og be- 
taler i Hotellet. Værelset var i og for sig bil- 
ligt, fem Rubel, men paa Regningen var opført 
Benyttelse af to Hodepuder en Rubel, to Haand- 
klæder femti Kopek, samt andre Underligheder. 
Men vi betaler uden Indsigelse, takker for sidste 
Gang vor mageløse Oberst og ruller bort fra 
Gæstgivergaarden. Klokken var nu halv syv. 

Paa Poststationen leverer jeg Hagelstams Kort. 
Den venlige Embedsmand fra igaar tar det, ser 
paa Navnet og finder Politimesterens skriftlige 
Tilladelse frem. Saa er vi færdige i Vladikaukas. 
Lykkelig Rejse! hilser Postembedsmanden. 



VI 

Lyet er sval Morgen, der er Skyer over 
Fjældcne og ingen Sol endnu. Vi kører igen- 
nem en Allé af Pyramidepopler, vi møder en 
Mængde Frugtvogne som skal ind til Byen og 
vi køber nogle Poser Druer for næsten ingen- 
ting. Saa kører vi langs Floden Terek og 
kommer til et Vandingssted; det slaar os at 
denne Plet er fuldkommen norsk i sin Karakter 
og vi stiger af Vognen og blir her lidt længer 
end nødvendigt. Skyerne letter, mere og mere 
af Fjældene blir synligt for os, men ikke Top- 
pene. Vi kommer til en Bom hvor Vejpenge 
forlanges, og da vi maa vente længe paa Kvitte- 
ringen for de to Rubel stiger vi atter ud og 
taler med Hestene og med Kusken. Vor Molo- 
kaner hedder Karnej Gregorevitsj, er Russer, 
halvhundrede Aar, med mørkt langt Haar og 
Skæg og lyseblaa Kuskekaftan. Han spør om 



86 



vi er Franskmænd, men da vi forklarer ham 
hvor vi er fra forstaar han ingenting og be- 
tragter os haabløst. Havde vi været Fransk- 
mænd vilde han med en Gang ha vidst at vi 
var fra Frankrige; Navnet Frankrige er trængt 
ind i Kaukasien just nu siden Tsarens og 
Felix Faures Alliance i Kronstadt. Karnej 
Gregorevitsj nævner endog Alliancen og smaa- 
ler stolt af sin Kyndighed. 

Saa kommer Kvitteringen, Bommen gaar op 
og vi ruller igennem. 

Der er ingen nævneværdig Stigning i Vejen. 
Vi kører igennem en dyb Dal der synes ufrem- 
kommelig trang, med vældige Bjærge paa begge 
Sider; vi hører saa vidt Tereks lille Sus der- 
nede i Dybden. Terek er ikke stor paa denne 
Aarstid, men den er meget strid fordi den 
kommer helt oppe fra Bjærget Kasbek og har 
saa højt Fald. Vi kører gennem Kalkbjærge, 
Vejen er skaaret ind i Bjærgets Side, den har 
Tag, den mangler blot den ene Væg ud til 
Terek forat være en Tunnel. Her er et frygte- 
ligt Kalkstøv, Støvet staar stille og grumser 
Luften, det lægger sig over Briller og Kikkert. 
Den Bjærgside vi har Udsigt til er bevokset 
med Løvkrat og Ener og smaa Naaletræer 
næsten helt op. 



87 

Efter et Par Timer trækker Taagen bort fra 
Fjældtoppene; Solen skinner. Det blir varmere 
og varmere, Karnej spænder sit Læderbælte af, 
trækker Kaftanen af, lægger den sammen i nøj- 
agtige Dele, som den Ordensmand han er, og 
sætter sig paa den. Vi spænder Paraplyerne 
op for Solen. 

Vi kommer til første Station i Bjærgene, 
Balta, som vi passerer. Jeg vidste af allé 
Beskrivelser jeg havde læst at her ved Balta 
begynder Bjærgene. Som om vi ikke havde 
havt Bjærge før! Landskabet forandres, vi ser 
gennem en vældig Kløft, hvis Sider gaar til 
Himmels, Snetoppe i det Fjærne, men baade 
paa højre og venstre Side af os er Bjærgene 
grønne; de har ingen Træer, ingen Busk, blot 
Græsrod. Og ovenover Toppene kredser Ørne. 
Vi har allerede set mange Ørne idag. 

Naar vi har passeret disse nøgne Bjærge 
kommer vi til andre der er lodne af Busk- 
vækster. Dette er en Ejendommelighed i Kau- 
kasien. Mens det ene Bjærg er grønt tiltops, 
renset, foruden en Busk, er Nabobjærget over- 
klædt med den frodigste Vegetation. Det er 
ingen Skog, men Krat, tildels højt Krat af 
Løvtræer. Her er i forskellig Højde Eg, 
Kastanje, Bøg, lidt Gran, mest Birk. Vor kære 



88 



nordiske Birk gir sig ikke over, men gaar helt 
til Toppen, mens alle andre Træer fryser og 
stanser. 

Fra nu af stiger Vejen stærkt, vi kører med 
smaa Mellemrum i Skridt. Vi kommer forbi 
Stationen Lars der er omgiven af over et Tu- 
sind Meter høje Fjælde. Vejen gaar nu i Zig- 
zag, al Udsigt er stængt, vi kan intet se frem- 
over og intet bagover, vi ser blot Karnejs Ryg 
og Hode. Hist og her langs Vejkanten ligger 
Mænd og sover; det er vel Arbejdere som skal 
gruse og reparere Vejen, men som tar sig lade 
Dage. De er klædt paa tsjerkessisk Vis, men 
har hægtet Vaabenerne af Bæltet. Det viser 
sig at alle Mænd langs Vejen over Bjærgene 
er klædte i tsjerkessisk Dragt uden at være 
Tsjerkessere, selv Tataren, ja selv Russen 
klæder sig saa. Men af Tsjerkessere er her 
ingen ; de fleste af dem vandred ud til Tyrkiet 
da Russerne overvandt dem, de som er tilbage 
bor oppe i Cirkaukasien, omkring Floden 
Kuban, og en Stamme, Kabarderne, bor nord 
for Vladikaukas. Dette Folk som engang var 
det uforsonligste og som endog afslog at træde 
ind i Schamuils Hær bare forat bekæmpe Rus- 
serne saa meget kraftigere paa egen Haand, 
det bor nu nærmere Rusland end noget andet 



\ 



89 

kaukasisk Folk som tidligere leved i Bjærgene. 
Slaven overvandt det, og det blev hans Nabo. 

Vejen er saa stængt at den ligesom blot vil 
la os komme frem Fod for Fod. Saa aabner 
den sig lidt og vi kører over Terek paa en 
Jærnbro. Her er meget trangt i Bunden, Elven 
bruser stærkt, Vandet er gulgraat af Kalk, det 
er som Suppe. Ved Broen staar en og anden 
brændt Løvtand. Vi stiger af og tørrer Kalk- 
støvet bort af nogle af dem forat prøve at 
hjælpe dem til at aande igen, vi henter ogsaa 
Vand til dem fra Terek i Karnejs Zinkbøtte. 
Karnej selv staar og ser paa os og begynder 
at bli utaalmodig. Vi foretog os heller ikke 
slige Taabeligheder til Stadighed, men denne- 
gang var der udbrudt Strid i Vognen om hvor- 
vidt disse sørgelige Løvtandsvækster var levende 
eller døde og det var dette Spørgsmaal vi vilde 
bringe paa det rene. Karnej slaar sig tilsidst 
til Ro og opgir os, han stiger af han ogsaa og 
sætter sig paa Vejkanten og ser paa os. Han 
forestiller sig kanske at det er et Slags Religions- 
øvelse vi driver der foran Løvtanden siden vi 
er Missionærer. 

Men døde var Planterne ikke. Da vi fik den 
gode Ide at skære en af dem af viste det sig 
at den havde godt med Saft i sig. 



^ 



90 

Og Karnej kører os videre. 

Vi slaar Paraplyerne ned, for nu er al Sol 
stængt ude. Vi passerer en Flok Fragtmænd 
som ligger og sover paa begge Sider af Vejen. 
Der er seks Stykker af dem, og alle har Vaa- 
ben paa Maven. De har vel valgt denne Hvile- 
plads fordi her er Skygge. Hestene har de 
spændt fra og bundet og git dem Majs; men 
den ene Hest har intet faat eller den har ædt 
tomt, og vi stanser da og gir den lidt fra de 
andre Heste. Herunder vaagner Mændene og 
de ligger der paa Albuen og ser paa os og 
taler sig imellem. Da de ser hvad vi foretar 
os nikker de og ler, og de rejste sig og kom 
hen til os og gav den forfordelte Hest mere 
Majs de ogsaa. Da vi kørte vor Vej la de sig 
igen. 

Saa kommer vi til Darjalfortet med dets 
runde Fløje og Kanoner og Skiltvagter udenfor. 
Jeg har læst om at allerede Plinius har beskre- 
vet Darjalpasset og den stærke Fæstning Cuma- 
nia som laa her og hindred utallige Folkeslag 
Gennemgangen. Nogle faa Soldater kunde 
stanse en hel Hær ved dette trange Hul. 

Stigningen i Vejen øger, Fjældene slutter 
sig tættere og tættere omkring os, det synes 
som om alt Haab er ude, blot lidt Himmel er 



91 

synlig ret over vore Hoder. Det virker beklem- 
mende paa os, vi overvældes og tier. Pludselig 
ved en skarp Drejning af Vejen aabner der 
sig et svært Gab tilhøjre og vi ser aldeles nær 
os Istinden Kasbek med sine Bræer der hvid- 
gnistrer i Solen. Den staar os klods ind paa 
Livet, stille og høj, stum. Der rykker en sæl- 
som Følelse gennem os. Bjærget staar der som 
opsvoren af de andre Bjærge, det er som et 
Væsen fra en anden Verden som staar og ser 
paa os. 

Jeg tumler ud af Vognen og kommer mig 
bag Calechen og holder mig fast der og ser. 
I dette Øjeblik omfavnes jeg af en Hvirvel- 
følelse, jeg løftes op fra Vejen, ud af Hængs- 
lerne, det er som jeg staar Ansigt til Ansigt 
med en Gud. Det er klinkende stille, jeg hører 
blot Vejrets Sus deroppe om Tinden, Skyerne 
driver over Midten paa den, men kommer ikke 
op til dens Top. Jeg har været i Fjælde før, 
jeg har været paa Hardangervidden og i Jotun- 
hejmen og lidt op i de bayerske Alper og i 
Colorado og mange andre Steder, men jeg har 
ikke før følt mig saa uden Fodfæste paa Jorden ; 
men her staar jeg og holder mig fast. Saa 
hylles Tinden ind i en Sky som skjuler den. Synet 



92 

er borte. Blot Fjældet vedblir at suse deroppe 
i Skyen. 

Saa kalder det fra Vognen og jeg tumler op 
igen. 

Jeg husker fra min Barndom i Nordland en 
sælsom Nat, det var en stille Sommernat i Sol. 
Jeg kom roende i en Baad, men jeg rodde 
ikke, jeg hamled og sad altsaa med Ansigtet 
vendt fremover i Baaden. Hver Sjøfugl taug 
og der var intet Levende at se paa Land. Da 
dukker der op af det blanke Vand et Hode, 
Vandet siled af det. Det var vel en Kobbe, 
men den var som et Væsen fra en anden 
Verden, den laa og saa paa mig med aabne 
Øjne og grunded. Dens Blik var som et 
Menneskes 

Vi passerer atter Terek paa en Jærnbro. Her 
aabner Vejen sig dygtigt saa vi ser en halv 
Verst frem. Vi stiger stærkt, Vejen ligger nu 
omtrent midt oppe i Fjældsiden, og langs hele 
Vejen er der Færdsel af Mennesker, Heste, 
Okser, Æsler, Ryttere med Gevær over Skul- 
deren. Af menneskelige Boliger ser vi ingen. 

En stor Faarehjord staar lige ved Vejen, der 
er fire Hyrder med lange Stave med den. 
Hyrderne har uhyrlige Skindluer paa Hodet, 
men er ellers let klædte og temmelig fillede. 



93 

Faarene er allesammen hvide, den hele Hjord 
staar dørgende stille i Fj ældet, Dyrene synes 
at være Stene blandt andre Stene. De staar 
kanske slig og danner en Stenur for Ørnenes 
Skyld. 

En rum Tid efter og vi ser Stationen Kasbek 
foran os, en hel liden By af Huse. Sønder- 
revne Fjælde rejser sig her i Vælde rundt om- 
kring, men opad Siderne er der grønt og helt 
op til Toppene er der slaat Hø som staar i 
smaa Saater. Faar græsser i Fjældene helt til- 
tops, vi ser dem oppe paa det øverste, mod 
Himlen, det er hvide Prikker som flytter sig. 
P^a Toppen af et af Fjældene staar et Kloster 
med høje Taarne i Sneen. Nede omkring Sta- 
tionen er en Mængde smaa Agerlapper rundt 
Husene; i Terek bader nogle Mænd sine 
Heste. 

Vi kører ind til Stationen. 



* 



Ved Ankomsten omringes vi af vindskibelige 
Børn som falbyder Bjærgkrystaller og Stene i 
mange Farver. Vi har kørt i et Træk 43 Verst 
og skal nu raste i tre Timer, Karnej spænder 
Hestene fra. Da jeg spør ham om vort Tøj 



94 

kan bli liggende paa Vognen under Hvilen 
forekommer det mig at han gør en usikker 
Gestus; jeg finder det da tryggest at ta de 
mindste af Sagerne med ind. 

Her faar vi Middag, udmærket stegt Faare- 
kød og udmærket Suppe, bagefter faar vi endog 
delikate Pirogger. Men Rensligheden er meget 
moderat. Tjeneren gaar i en brun Kaftan og 
er herlig bevæbnet; han gør sin Flid forat 
tækkes Fyrsteparret, han har endog en Bord- 
opsats af Plet at sætte frem. Men Glasproppene 
i Ædike- og Oljeflaskerne er borte og den 
gode Tjener har forsynet dem med nye Proppe 
af Avispapir. Men hans statelige Holdning 4a 
han satte Herligheden frem paa Bordet dæm- 
ped al Kritik. 

Han peger ud af Vinduet og fremviser Jøklen, 
som forøvrigt nu er noget skjult af Taage. 
Kasbek! siger han. Til dette nikker vi og ved 
det allerede, men da vi spør ham om Klostret 
som vi ser deroppe i Sneen svarer han noget 
hvoraf vi bare forstaar at det er et russisk 
Kloster. Ingen af de kaukasiske Folk regner 
sig for Russere. Og der er endnu saa lang Tid 
efter Erobringen naivt stridbare Kaukasere som 
siger at kun hvis Russen opfører sig pent skal 
han faa optræde i deres Land, ellers ikke. 



( 



9S 

Karnej har sagt at vi skal hvile til Klokken 
fire. Vi forstaar nogle af hans Ord og han er 
ogsaa ganske flink til at anskueliggøre. Naar 
vi holder vore Ure frem til ham forstaar han 
Talskiven som ingenting, han tar da gærne en 
Kvist eller et Straa op fra Marken og peger 
præcis paa det Klokkeslæt han vil indprente 
os, samtidig med at han nævner og atter næv- 
ner Tallet. 

Pludselig begynder Tordenen at rulle. Lidt 
efter begynder store Regndraaber at falde, men 
Solen skinner. Jeg løber ud og vil redde 
Resten af vort Tøj ind; men en Mand i en 
blaa Lærredsskjorte der rækker ham til Knæ- 
erne ser op mod Himlen og forklarer mig at 
Regnen straks vil ophøre; han peger ogsaa 
paa sig selv og betyder mig at han vil ta Vare 
paa Tøjet. Han gaar ind i Stalden og kommer 
tilbage med sin Kaftan som han breder ud over 
den mest udsatte Kuffert. 

Regnen blir voldsom, den gaar over til Hagl- 
vejr. Haglene er meget store og hopper højt 
op fra Marken naar de slaar ned. Det minder 
mig om de haarde Haglbyger midt i den hede 
Sommer paa de amerikanske Prærier. Vi maatte 
da iblandt kaste vore Trøjer eller hvad vi 
fandt over Hesteryggene og selv krybe ind 



96 

under Vognene for ikke at bli saaret af Hag- 
lene. Og Hestene der kendte Fænomenet fra 
Føl af luded blot med Hoderne forat bja^Ygie 
Øjnene og holdt Rappene ud. 

Jeg springer i Skjul i Stalden. Derinde staar 
en Ko med Kalv, et Kamelføl og andre Dyr, 
alle synes at ha det godt med Undtagelse af et 
fedthalet Faar som ligger i en Baas. Faaret 
er sygt og oppustet, det stønner tungt og 
lukker Øjnene. Det ligger der formodentlig til 
Slagt. Jeg kommer ned i min Kuffert efter 
Cognac og hælder i et Ølglas, jeg spejder 
omkring mig, og da jeg finder mig alene 
rænder jeg i Faaret flere gode Slurker. Jeg 
stræver længe med dette da Dyret er genstridigt, 
men da jeg tilslut faar fat paa dets Tunge 
svælger det godt. Tungen var blaa. 

Efter Drikken pruster Faaret og ryster paa 
Hodet og ligger saa stille. Jeg haabed at det 
vilde komme i Sved. 

Haglbygen gaar over og Solen steger atter 
uforstyrret. Jeg gaar ud af Stalden og støver 
omkring; det ryger varmt af Jorden. Vi be- 
finder os nu 1727 Meter over Havet og har 
paa de 43 Verst steget nær et Tusind Meter 
siden imorges. Her omkring Kasbek skal 
Osseterne bo, dette Folk hvis Afstamning 



97 

og Navn ingen kan udgruble, Folket kalder 
sig selv Iron. Jeg vilde gærne udrette noget 
for Videnskaben mens jeg er paa denne Rejse, 
•det laa da nær at foreta nogle Undersøgelser 
blandt Osseterne: Jeg kunde blot klattre opad 
Bjærgene i nogle Timer og saa komme til 
Osseterne og udgrunde dem. Jeg havde nogen- 
lunde bra Forudsætninger dertil, jeg havde læst 
mange Bøger i Tidens Løb om Kaukasien. 
Her er Menneskehedens Vugge, her var Prome- 
theus lænket til Klippen, her er den evige Ild 
ude ved Baku, hid kom en hel Mængde Jøder 
og bosatte sig efter det babyloniske Fangenskab 
og her i Nærheden ligger Bjærget Ararat som 
rigtignok ligger i Armenien, men det er syn- 
ligt ogsaa herfra. Jeg burde blot ha god Tid 
paa mig og ikke bare et Par usle Timer. Jeg 
har læst om at Osseterne skal ha en hel 
Mængde Redskaber som ellers ikke er kendte 
af andre Stammer i Kaukasien, baade Ildtænger 
og Dejgtrug og Smørdritler og Ølkrus og Hø- 
river og meget andet; dette har forundret alle 
tidligere Forskere og sat dem Bét. Men slap 
nu blot jeg over til dem saa vilde jeg spørge 
-dem bent ud hvor Satan de havde disse Instru- 
menter fra, om de havde købt dem eller om 
de var dem medfødte. Der kunde muligens 

7 



98 

komme uanede Ting for Dagen, jeg blev 
kanske endog nødt til at opfinde en helt ny 
Lære om Folkevandringerne, gendrive mine 
Forgængere i Faget, baade Erckert og Brosset 
og Opfert og Nestor og Bodenstedt og Reclus, 

r 

Og komme til selvstændige Resultater. Det 
vilde kanske ikke bli uden Betydning for mig 
selv heller, der vilde flages for mig naar jeg 
kom hjem, jeg vilde faa Anmodning om at 
holde Foredrag i Den geografiske Forening, 
jeg vilde faa en stor St. Olaf Jeg saa det alt 
i Aanden. 

Saa kommer Karnej hen til mig der jeg 
staar langt borte under et Bjærg og mælder at 
nu skal vi afsted. 

Afsted? Det er ikke Aftalen. Og jeg tar 
Uret op og viser Karnej hvor han havde pegt 
med Straaet at det er en hel Time fortidlig. 
Men Karnej lader sig ikke omstøde, han finder 
sig et Straa han ogsaa og peger paa Kortviseren 
og bestemmer at der hvor den staar netop nu 
skal vi afsted. Vi staar der med hvert vort 
Straa og Uret imellem os og forhandler under 
Bjærget; tilslut maa jeg gi efter og følge ham. 

Min første Tanke galdt Faaret i Stalden og 
jeg trækker vor Afrejse i Langdrag for dets 
Skyld. Desværre havde det vel faat sin Be- 



99 

komst; da vi rejste havde det væltet sig om 
paa Siden og syntes ikke at ha længe igen. 

Idet vi forlader Stationen møder vi en væl- 
dig Faarehjord midt i Vejen. Den stanser vore 
Heste, pakker sig tæt om os og holder os fast. 
De fire Hyrder har lang Stav, Dolk over 
Maven og Gevær paa Skulderen, desuden har 
de Hunde. Hundene er gulgraa, de er lidet 
hundeagtige, de ligner mest Isbjørne. 

Saa er vi endelig fri og ruller bort. 

Vejen gaar over en Flade, den begynder 
endog at hælde nedad; slig gaar det mange 
Verst og vi kommer hurtigt frem. Saa stiger 
Vejen igen, stiger værre end nogensinde og vi 
kører fra nu af i Skridt lange Stunder. Vi 
passerer en grusisk Musjikby med Kirke; der 
er i det hele taget mere bebygget her og de 
nærmeste Fjælde er ikke saa stejle. Dalbunden 
er videre og grønnere og Gud selv har rejst 
de fineste Mure omkring Agerlapperne og By- 
erne. Her er ogsaa Kør og Okser, de er smaa, 
men lubne og faste, og her er Faarehjorde 
paa Tusinder Dyr. Nogle Kvinder staar i en 
Ager og skærer Byg. 

Nye grusiske Landsbyer. Hele en slig By er 
ofte et eneste sammenhængende Kompleks af 
Boliger, den ene over den anden paaskraa opad 



707884 



100 

Fjældet. De er ikke adskilte ved Gader eller 
Veje, men vel ved Trappetrin, de ligger som 
Hylder ovenover og ved Siden af hinanden 
hulet ind i Fjældsiden. Husene har ingen Vin- 
duer og ingen andre Aabninger end Døraab- 
ningen samt et Hul i Taget over Ildstedet. 
Taget er fladt, enten af Torv eller af Stenheller. 
Heroppe holder Kvinderne til paa sine Puder, 
her danses og leges ogsaa, og hverken Nat 
eller Dag forlader Familjen Taget hvis Vejret 
saa tillader. Disse grusiske Landsbyer ser alle- 
sammen ud som om de har været ude for en 
Storm, som om øverste Halvpart er blæst bort 
af alle Huse. 

By efter By. Ved hver By omringes vi af 
tiggende Unger. De smaa Væsener tigger med 
en Paatrængenhed som vi kun fandt Magen til 
da vi paa Tilbagevejen kom ind i Tyrkiet. 
Ved en ny Ager staar atter Kvinder og skærer 
Korn. De ældre luder sky mod Jorden og 
fortsætter Arbejdet, men en ung Pige rejser 
sig ret op og ser paa os og ler. Hun er i 
blaa Sarafan og har knyttet et rødt Tørklæde 
bagud om Haaret, hendes hvide Tænder skin- 
ner, hun har mørke Øjne. Da hun ikke længer 
gidder se paa os indstiller hun sin Latter, gør 
et ligeglad Kast med Hodet og vender sig 



L 



lOI 



bort. Der undslipper os i Vognen et lidet 
Udraab, dette Kast med Hodet var mageløst. 

By efter By. Vejen gaar i Zigzag for Stig- 
ningens Skyld og Karnej som vil spare sine 
Heste kører dem smaat og vander dem ofte. 
Ved et Vandingssted indhentes vi af en frem- 
med Ekvipage som Karnej ganske rolig lader 
slippe forbi, saa Støvet blir uudholdeligt for os 
som kommer bagefter. Vi beordrer ham til at 
stanse en Stund forat gi Støvet Tid til at 
trække bort, og vi er ham i det hele taget 
ikke taknemmelig for hans dvaske Køremaade. 
Karnej synes vist derimod at det gaar godt nu, 
han sidder og nynner. 

Det lider ud paa Kvælden. Det skumrer og 
det blir mærkbart koldere. Vi kaster Uldtæp- 
perne over vore Skuldre. Jeg lægger Mærke 
til at Stearinflækken paa min Trøje atter stivner 
til og blir hvid, den er som et Termometer 
heroppe i Højden; vi er 2000 Meter oppe. Vi 
bugter os fremdeles frem mellem Fjældene. 
Karnej vander Hestene endnu engang skønt 
det er saa koldt. Alle Agre ophører, vi er 
endog næsten paa Trægrænsen. 

Saa tordner vi over en ny Jærnbro og kom- 
mer tir Nattekvarteret, Stationen Kobi. Lidt 
før vi var helt fremme hopper Karnej pludselig 



102 



ned fra Bukken og gir sig til at slide sin ene 
Hest i Halen. Vi forstod i Begyndelsen ikke 
denne mærkelige Adfærd, men saa om lidt blev 
vi opmærksomme paa at Hestens Vom var stærkt 
oppustet og at Dyret knapt kunde gaa. 



r 



VII 

JiLt morsomt og godt Sted. 

Vi beder om Herberge, men alle særskilte 
Rum er optagne. Men derfor blir vi ikke hus- 
vilde, min Rejsekammerat blir vist ind i et 
stort Fællesrum for Kvinder og jeg ind i et 
for Mænd. Der er skindbetrukne Bænke langs 
Væggene, paa en af disse skal jeg sove. Det 
er godt. Vi beder om Mad og vi faar uden 
nogensomhelst Venten en udmærket Fillet, 
Sjtsji og Frugt. Min Feber har atter tat til, 
saa jeg formanes til at aflade fra visse Spiser 
og Drikkevarer; men Tilfredsheden med at vi 
har fundet dette Sted i Bjærgene og at her er 
saa triveligt gør at jeg ikke ænser Feberen, 
men forlanger følgende Diætfejl: Fillet, Sjtsji, 
Frugt og 01 og bagefter Kaffe. 

Mens vi spiser kommer Karnej ind i Gangen 
og forlanger at faa os i Tale. Vi hører ham 



104 

godt derude og hvergang nogen gaar i Døren 
ser vi ham desuden; men Tjeneren staar paa 
vort Parti og vil ikke forstyrre os i Maaltidet 
og kalde os ud. Da ser Karnéj sit Snit og 
smutter ind i Spisesalen til os. 

Hvad er det han ønsker? 

Karnej forklarer at vi skal køre herfra Klok- 
ken seks imorgen tidlig. Hvorfor det? Det er 
imod Aftalen, vi er før biet enige om Klokken fem 
forat række Ananur imorgen Aften. Han svarer 
da noget overmaade indviklet, men vi forstaar 
at han beder os ud med sig. 

Og vi følger ham. 

Vi tar hverken Hat eller Overtøj paa fordi 
vi tror det er lige udenfor Døren ; men Karnef 
fører os langt opad Vejen. Maanen er blot 
lidt mere end halv, men den lyser godt og 
der er desuden en Mængde Stjærner tændte. 
Vi ser et mørkt Punkt oppe i Vejkanten; 
Karnej gaar foran til det mørke Punkt. En 
død Hest! Det er en af Karnejs Heste som er 
død. Han har vandet den ihjæl. Den ligger 
der med en Mave saa opsvulmet som en 
Ballon. Det er et Hundrede Rubel I siger Karnej. 
Han er utrøstelig, han følger os tilbage til det 
afbrudte Maaltid og gentar hele Tiden at det 
er et Hundrede Rubel. Naa, de Hundrede Rubel 



los 

er tabte; for ingen gir Karnej dem igen saa 
derona er det ikke nødigt at tale mere. Og 
forat afskedige ham siger jeg omtrent som saa 
til Karnej: Godnat! Imorgen Klokken fem skal 
vi afsted. 

Nej Klokken seks, svarer Karnej. 

Vi blir ikke enige. Karnej udvikler noget 
hvoraf vi forstaar at et Hundrede Rubel er nu 
tabte og imorgen har han bare tre Heste. 

Logiken i dette er os ikke klar. Med bare 
tre Heste er der vel end større Grund til at 
begynde Rejsen Klokken fem hvis vi skal naa 
Ananur. Og efter megen Forhandling med 
Straa og Ure og stærkt udtalte russiske Klokke- 
slæt nikker endelig Karnej og føjer sig. 
Godtiat. 

Efter Maden gaar vi atter ud forat se paa 
den 'døde Hest. Hvorfor er den slæbt saa langt 
bort' fra Stationen? Der skulde vel ikke stikke 
lidt kaukasisk Kristendom heri.'^ Her som i 
mange andre Lande var det vist noget af det 
førke de Kristne lærte at holde sig vel borte 
fra Hestekød. Her laa nu denne digre hedenske 
Krop langt bort paa en Landevej og var af- 
sides fra Mennesker, ikke engang Huden syntes 
de at ville redde. Og det gjorde Kaukaserne 
ret i. Hvis det nu ikke var bare saa som saa 



io6 



med deres Kristendom i det hele taget. Her 
staar rigtignok endnu rundt om i Kaukasien 
Ruiner af Kirker fra Dronning Tamaras Tid 
(i 1 84 — 1 21 2) og her er ogsaa yngre Kirker; 
men Muhammedanere i mere eller mindre 
Grad er en hel Del Kaukasere den Dag idag. 
Ude ved Baku var der endog for en knap 
Menneskealder siden Ildtilbedere, ja i Sydkau- 
kasien imod Armenien skal der endnu leve 
Djævledyrkere. Da Kisterne i Midtkaukasien 
blev overvundne af Rusland og skulde sværge 
Tsaren Troskabsed gjorde de den udtrykkelige 
Betingelse at faa sværge ved deres egen Gud, 
Galgerd 

Maanen og Stjærnerne lyser. Hesten ligger 
der fremdeles tyk og hedensk og fæl, to Hunde 
sidder og vogter paa den. Saa kommer en 
Mand med en Hovtang i Haanden. Det er en 
ung Mand, han triller Ballonen rundt og spøger 
med Liget og ptrotter til det forat faa det til 
at ligge stille. Det vilde han kanske ikke ha 
gjort med et kristent Lig. Nu redder han 
Skoene af den faldne Hest; kort efter kotnm^r 
Karnej og de belager sig ogsaa paa at redde 
Huden. Hvorfor ikke? 

De to Mænd sprætter Huden op efter Maven 
og efter Benene og begynder at flaa. Karnej 



107 

er stille og siger intet, men den unge Mand 
klager over ikke at se godt, han kiger op mod 
Himlen og brummer og synes at sige: han 
har nok ikke pudset Lampen sin i Kvæld! 
Saa gaar den unge Mand efter en Lygte og 
kommer igen. Han har da flere Folk med sig, 
unge og gamle, det er som om de har lugtet 
Slagt af ham og nu følger forhippede efter. 

Vi staar allesammen og ser paa. 

Pludselig er der flere Mænd som drager 
sine Knive af Sliren og begynder at flaa med. 
De synes at faa den rene skære Lyst dertil, de 
famler med Hænderne paa det nøgne Kød og 
varmer sig derved og ler dæmpet og hidsigt. 
Vaagner Hedningen i dem? 

Huden er vrængt af Dyret i en Fart og der 
kommer en anden Hest med Kærre forat trække 
Kadaveret bort. Da er det at en lysten Mand 
stikker Knivspidsen ind i Maven paa Dyret og 
aabner den. Alle gir et dæmpet Udrop som et 
lidet Udtryk for deres Velvære derved, og 
snart er der mange som farer med sine Hænder 
omkring i Tarmerne og taler umaadelig højt 
som om det gælder at overdøve hinanden. 
Karnej selv deltar ikke heri, han er bedre 
Kristen end som saa, han har endog slængt 
den hedenske Hud fra sig paa Marken og vil 



io8 



intet Samkvem ha med den. Men han paaser 
dog Slagteriet og endog i hans Øjne synes der 
at levne op en liden Ild. 

Der kommer en Mand nede fra Stationen, 
vi kan ikke tro vore egne Øjne, det er vor 
Vært. Vil ogsaa han være med? Han stanser 
Lemlæstelsen af Liget og vil opnaa Karnejs 
Tilladelse til at ta Dele af Skrotten, Lemmer 
af den. Karnej vender sig bort og nægter. 
Værten stikker nogle Penge til ham og Karnej 
vender sig bort ogsaa naar han modtar Pen- 
gene. Saa udpeger Værten sine Dele og det er 
flere Mænd en Fornøjelse at sønderlemme 
Skrotten. Værten tar to Mand tilhjælp og 
fører Mørbraden og Laarene bort. Pillet, tænker 
jeg. Pillet og Sjtsji for kommende Rejsende! 
Er Værten og hans Husstand af den rette Sort 
saa smager de kanske ogsaa selv paa Kødet i 
Aften. Por det er Hestekød. 

Karnej driver nu paa forat faa Resterne af 
Hesten bragt bort i Kærren; men Slagterne 
huserer fremdeles med Levningerne, der er 
endnu delikate Smaastykker tilbage og hver tar 
sin Del og gaar bort med. Bogene, Leveren, 
Lungen. Og Karnej vender sig bort og til- 
lader det. Den Rest som endelig blev kørt 



109 

bort i Kærren var alligevel stor nok, det var 
de opblæste Tarmer. 

Jeg maatte mindes Haakon Adalstejnsfostre 
ved Blotgildet paa Lade. Kongen han stred 
forat slippe Hestekødet, men Folket drev paa 
at han skulde æde det. Men Kongen var op- 
lært i Kristendom i England og vilde ikke 
smage Hestekød. Da bad Bønderne ham om 
at drikke Suppen; men det vilde han heller 
ikke, han vendte sig bort. Tilslut forlangte de 
bare, at han skulde æde Fedtet; men aanej, 
Kongen veg ikke fra sin Overbevisning. Da 
vilde Bønderne gaa imod ham. Sigurd Jarl 
maatte da frem og mægle. Gab bare over 
Grydehadden, sa han til Kongen. Men Hadden 
var fed af Dampen . fra Gryden og Kongen la 
en Lindug over Grydehadden før han gabte 
over den. Men da gjorde han det. Men ingen 
af Parterne var tilfreds, mælder Sagaen. 

Der blev da ogsaa ny Krangel ved Julegildet 
paa Mæren Vinteren efter. Bønderne var komne 
i store Mængder til Stedet og forkngte nu som 
før at Kongen skulde blote. Men han vilde 
ikke. Naar han skulde drikke Mindebægérne 
gjorde han Kors over dem. Hvad er det han 
gør.? spurgte Kaar af Gry ting. Han gør Tors 
Hammermærke, svarte. Sigurd Jarl, den Knægt. 



IIO 



Men Bønderne var mistænksomme, de for- 
langte at Kongen skulde drikke Mindebægerne 
uden at gøre Tors Hammermærke. Og Kongen 
vendte sig længe bort, men saa gav han efter 
og drak Bægerne uden at korse dem. Saa 
kom Hestekødet frem igen og Kongen blev 
opfordret til at spise. Men han vendte sig 
bort. Da trued Bønderne ham med Vold og 
Sigurd Jarl bad ham om at gi efter. Men 
Kongen var en engelsk Kristen, han var ikke 
til at bevæge. Han aad bare nogle faa Stykker 
Hestelever. 

Ak Karnej Gregorevitsj du har mange For- 
gængere og vil vel faa mange Efterfølgere. 
Slig vil det vel gaa 

Vi vender tilbage til Stationen og bereder 
os til at gaa til Ro. Godnat. Men jeg har 
bare et gammelt Numer af »Nya Pråssen« at 
læse i, dette er min eneste Lekture og jeg har 
nu læst dette Numer saa mange Gange at jeg 
er ude af Stand til at afvinde det nogen Inter- 
esse mere. Der staar om Krigsråtten i Rennes, 
om Sammansvårjningen mot republiken, om 
Krigsryktena från Transvaal, om Oroligheterna 
i Bohmen, om Pesten i Oporto, — jeg gad 
ikke lægge mig og læse om disse Sager mere. 
Ak endnu skulde jeg dog mangen god Gang 



III 

gaa tilsengs med denne Lekture og finde Trøst 
endog i dens ringeste Torgpriser, Det var først 
paa Tilbagevejen fra Rejsen, paa Sletterne i 
Serbien, at jeg lod den gamle Avis sejle ud 
gennem Kupévinduet 

Jeg gaar ud igen i Natten og vandrer om- 
kring paa Stationen. Jeg kommer ind i Bag- 
gaarden. Det er en svær aaben Plads med 
Huse til alle Sider. I det milde Skin fra Maane 
og Stjærner kommer og gaar kaftanklædte 
Mænd med Heste der føres i Stald eller tages 
ud til Afrejse. Nu og da aabnes Døren til 
Hovedbygningen og et eller andet uforstaaeligt 
Ord eller Navn ropes ind i Baggaarden, saa 
svares der med et andet uforstaaeligt Ord fra 
en af Staldene. Midt i Gaarden ligger en 
Kamel og tygger Drøv; en Mand tirrer den i 
Forbigaaende og stikker paa den med en Stav, 
da skriger den og rejser Hodet i Mandshøjde 
der den liggfer. I Staldene hører jeg Hestene 
pruste og tygge Majs. 

Jeg befinder mig forunderlig vel tilmode med 
disse Mennesker og Dyr i Stjærnen atten. Det 
er som om jeg har fundet et godt Trivested 
ogsaa her i det Fjærne. Jeg stanser en og 
anden Mand og byder ham en Cigaret forat 
gøre mig tilvens med ham og ikke bli udvist 



112 



af Pladsen, og naar jeg gir ham Ild lyser jeg 
paa ham med Tændstikken med det samme og 
ser paa hans Udseende. De er allesammen 
magre, skønne Skikkelser, temmelig lige hin- 
anden, brune, arabiske. De er dertil som Staal- 
fjære og det er en Lyst at iagttage deres Hold- 
ning og deres Gang. 

Alt kunde nu være godt hvis ikke Karnej 
havde mistet sin Hest, de et Hundrede Rubel. 

Mens jeg vandrer om fra Stald til Stald og 
hører og ser dukker da ogsaa Karnej op igen. 
Hundrede Rubel I siger han og ryster sørgmodig 
paa Hodet. Hold nu op Karnej, tænker jeg. 
Men Karnej holder ikke op, han følger , efter 
mig. Saa nævner han atter Klokken seks som 
Afgangstid imorgen. Jeg begynder at gruble 
paa hvorfor i Alverden Karnej vil ærgre mig 
med denne sene Time og jeg kommer til det 
Resultat at han vil fravriste mig Betaling, Be- 
stikkelse, forat køre Klokken fem. Da vi ikke 
er ægte Missionærer er vi muligens penge- 
stærke Folk for hvem et Hundrede Rubel ingen 
Rolle spiller. Det er ikke umuligt at dette er 
hans Ræsonnement, tænker jeg. 

Jeg tar Karnej lidt fast i Armen, trækker 
ham med til en Mand som staar med en Stald- 
lygte i Haanden og viser ham Femtallet paa 



113 

mit Ur. Saa siger jeg med høj Stemme paa 
Russisk hvadenten det er ret eller galt: Pjatj 
tsjasaa, Klokken fem. Samtidig lægger jeg min 
Pegefinger næsten helt ind til Karnejs Pande. 
Og Karnej nikker sløvt og har forstaat mig. 
Men han synes aldeles ikke at ville slaa sig til 
Ro med min Afgørelse. Da maa jeg gaa ud af 
Gaarden forat være kvit ham. 

Karnej møder naturligvis først Klokken seks 
imorgen alligevel tiltrods for vor Kontrakt og 
min bestemte Optræden. Derpaa faar vi være 
forberedte. Saa er det da om vi med tre Heste 
kan række Ananur. 

Jeg faar vel gaa ind og lægge mig alligevel. 

I min store Fællesstue ligger alt en Mand 
og sover. Ved den anden Væg staar en Officer 
i Uniform og reder sig en Seng; han har selv 
Lagener og hvide Pudevaar med. Han ser 
hovmodig ud og jeg tør ikke tale til ham. 
Nede ved Døren ligger paa det bare Gulv en 
Soldat. Han sover ikke endnu. Han er for- 
modentlig Officerens Oppasser. 

Jeg gaar ud igen og driver opad Vejen hvor 

Hesten laa. I nogen Afstand hører jeg oprømt 

Prat af flere Mennesker, og jeg gaar efter 

Lyden. Saa ser jeg at der er gjort Ild op 

under en Stenhammer og did gaar jeg. 

8 



114 

Jeg træffer paa syv Mænd rundt et Baal. 
Det saa storartet ud. De har kogt Hestekødet, 
de æder det nu, de er fede paa Hænderne og 
i Ansigtet og hver Mund tygger og prater. 
Da jeg kommer frem byder de ogsaa mig at 
smage, en Mand holder et Kødstykke frem til 
mig i Fingrene og siger noget og smiler, de 
andre smiler ogsaa og nikker til mig forat op- 
muntre mig. Jeg tar da imod Kødet, men jeg 
ryster paa Hodet og siger: U men ja Ijiharadka^ 
jeg har Feber; dette har jeg fundet i min rus- 
siske »Tolk«. Men de forstaar ikke videre 
Russisk og raadslaar om hvad jeg har sagt, og 
da det gaar op for dem snakker de alle rigtig 
livligt op. Efter hvad jeg nu kan forstaa for- 
klarer de mig at Hestekød er det bedste som 
findes for Feber, der er ogsaa flere som nu 
rækker mig Kødstykker. Da begynder jeg at 
spise, og det smager godt. Solj? spør jeg. Den 
ene Mand forstaar det og rækker mig Salt i 
en liden Klud; men det er ikke rent og jeg 
maa lukke Øjnene naar jeg tar af det. Selv 
æder Mændene uden Salt, de æder hastigt og 
uden Maade og deres Øjne synes ligefrem 
galne. Jeg tænker ved mig selv: de er som 
drukne, det er dog umuligt at Hestekød kan 



lis 

beruse dem saa. Jeg sætter mig hos dem forat 
iagttage dem og finde det ud. 

De begynder at drikke af Soddet. De bruger 
en Øse dertil som gaar rundt efter Tur; Øsen 
er dyvaad af Fedt opad Skaftet. Naar de har 
drukket Sod og læsket sig æder de atter Kød 
og vedblir med dette. Jeg holder aldeles op 
med mit Maaltid, som forøvrigt har gjort mig 
godt og kvalt min Feber, og jeg takker dem 
at jeg skal ikke ha mere naar de fremdeles 
byder mig af Maden. 

De bærer sig mere og mere forunderligt ad 
og behandler Kødet med unødige Fagter. De 
lægger Kødstykkerne ind til Kinderne og træk- 
ker dem saaledes hen til Munden som om de 
kæler lifligt med dem paa Forhaand, under 
dette lukker de Øjnene og ler. Nogle pakker 
Kød opunder Næsen og holder det der forat 
ha en stærk Lugt. De var blanke af Fedt til 
Øjnene allesammen og kendte sig aldeles gode 
og delikate skønt en Fremmed sad og saa paa 
dem. De vælted sig tykke paa Marken, ud- 
stødte Lyde og ænsed ingen uden sig selv . . . 

Saa ser jeg Karnej komme og jeg rejser mig, 

hilser og gaar bort. Den gode Karnej begyndte 

at bli besværlig. 

8* 



ii6 



Jeg gaar atter nedad Vejen, men da jeg kom- 
mer til Stationen har jeg ikke Lyst til at lægge 
mig, saa god og fri for Feber var jeg biet. Jeg 
gør et Slag forbi Bygningerne og bøjer op mod 
Bjærgene. Ved Foden ser jeg at der staar et 
Par Heste og et Par Kærrer. Stjærnerne lig- 
ger i Driver henover Himlen, det bruser svagt 
op til mig fra Terek, Bjærgene staar mørke 
og stumme rundt omkring. Deres voldsomme 
Majestæt virker paa mig, jeg lægger Hodet paa 
Ryggen og ser deres Toppe mod Himlen. Og 
Stjærnerne ser jeg ogsaa paa, jeg kender nogle 
igen, men de er kommet paa gal Plads for 
mig, Syvstjærnen staar lige over mit Hode. 

Nu er det vel Aften hjemme i Norge, tæn- 
ker jeg, og Solen gaar mange Steder ned i Ha- 
vet. Da er Solen rød naar den gaar ned, ja 
hjemme i Nordland er den mangen Gang endda 
rødere end andre Steder. Naa, lad nu det 
være godt 

Aldrig har jeg set saa lyst Stjerneskin som 
her, her i de kaukasiske Bjærge. Og Maanen 
er blot vel halv, men den skinner som hel. 
Det er en Nyhed for mig dette stærke Skin 
fra en Nathimmel uden Sol, det optar mig og 
hindrer mig fra at faa Hjemve. Jeg sætter mig 
paa Marken og ser tilvejrs, og da jeg er af 



117 

dem som til Forskel fra mangen anden endnu 
ikke er kommet paa det rene med Gud sidder 
jeg en Stund i Tanker angaaende Gud og hans 
Skabning. Det var en dyb og troldsk Verden 
jeg var kommet til nu, dette gamle Forvis- 
ningssted var det vidunderligste af alle Lande. 
Jeg gir mig mere og mere hen og tænker ikke 

• paa Søvn. Bjærgene blir saa utrolige for mig, 
det ser ud som om de er komne et andet Sted 
fra og nu er stanset ret imod mig. Som Folk 
der har været meget alene snakked jeg forme- 
get med mig selv, jeg krøb sammen og huttred 
af Fryd og talte højt. Jeg vilde lægge mig til 
at sove her. Og jeg lægger mig bagover og 
spræller og glæder mig i mit Legeme fordi alt 
er saa godt. Men Kulden er ikke saa ringe 
nu, jeg fryser snart paa den Side som vender 
op» og jeg rejser mig da og gaar op til Hestene. 
De staar der to Heste afsælet og fraspændt, 
men bundne hver i sin Kærre. De har begge 
tomme Majsposer over Mulen. Jeg løser Po- 
serne af, jeg gir ogsaa Hestene længer Tjor saa 
de kan gnave lidt i det grønne Fjæld. Derpaa 
klapper jeg dem og gaar. 

Da ophører Hestene at gnave, de slaar Hoderne 
op og ser efter mig. Da jeg klapper dem endnu 
engang vil de følge efter mig naar jeg gaar. 



ii8 



Det viser sig at de kender sig ensomme og vil 
være sammen med Folk. 

Det tar jeg ikke Hensyn til, men da jeg er 
kommet henad Marken forekommer en Ridetur 
mig god og jeg vender om igen. Jeg tar den 
Hest som ser bedst ud, skønt ogsaa den er 
mager og lidet elegant at se til, løser den og 
sætter mig paa. Saa rider jeg paaskraa opad og 
ind i Bjærgene. 



* 



Det er stille hele Tiden, jeg hører blot He- 
stens Trin. Stationen er forlængst ude af Syne 
for mig, Bjærge og Dale har skjult den, men 
jeg ved Retningen tilbage. 

Her er ingen Sti, men Hesten farer fort frem 
alligevel over de haarde Knauser ; naar den tra- 
ver skærer dens skarpe Ryg mig fordi jeg in- 
gen Sadel har ; men den gallopperer ogsaa gærne 
og da er det godt. 

Her er ikke længere det snaue Fjæld, her er lidt 
Løvkrat og Krat af store Bregner hist og her. Da 
jeg har redet i dette en Stund støder vi paa en 
Sti. Den skærer vor Vej tværs over. Jeg stan- 
ser, ser opover og nedover og ved ikke rigtig 
hvilken Vej jeg skal ride. Mens jeg holder der 



A 



119 

og overvejer ser jeg en Mand komme nedad 
Stien fra Højden; Hesten ser ham ogsaa og 
rejser Ørene. Jeg stiger af og blir ræd, jeg ser 
op til Manden og ser paa Hesten og lytter; 
jeg hører mit Ur tikke i Lommen. 

Da Manden er kommet nær nok nikker jeg 
til ham at godt mødt og jeg er din Ven. Her- 
til svarer han ingenting, men kommer bare 
nærmere. Han er i graa Burnus og i en uhyr- 
lig Skindlue som jeg har set Hyrder bruge. 
Saa er han vel en Hyrde, hans fillede Burnus 
kunde passe til en slig; men han har et gromt 
Bælte og baade Dolk og Pistol ved Siden. Han 
gaar mig ligegyldig forbi. Jeg ser efter ham 
og da han er kommet nogle Skridt stanser jeg 
ham. Jeg byder ham en Cigaret. Han vender 
om og modtar forundret Cigaretten, og da han 
har faaet Fyr paa den siger han noget, et Par 
rappe Ord. Jeg ryster paa Hodet og svarer at 
jeg ikke forstaar ham. Han siger noget igen; 
men da jeg ikke kan tale med ham gaar han 
snart sin Vej. 

Jeg føler den største Tilfredshed med at dette 
Møde har forløbet saa godt og jeg blir rolig 
igen. Jeg klapper Hesten, binder den i en 
Bregnedusk lidt borte fra Stien og lar den 
græsse, selv sætter jeg mig ved Siden af Nej 



120 



naturligvis havde ikke Hyrden havt Ondt isinde, 
det skulde ogsaa bare mangle I Han var vel 
ovenikøbet bange for mig. Han takked mig 
hjærtelig for Cigaretten. Sæt nu at denne Mand 
havde villet myrde mig her i min store En- 
somhed og Forladthed. Ja hvad saa? Jeg vilde 
ha sprunget paa ham og lagt mine Labber om 
hans Strube. Og naar jeg havde kvalt ham 
næsten ihjæl vilde jeg ha holdt inde et Øjeblik 
og git ham Lejlighed til at angre sit Liv. Hvor- 
paa jeg vilde ha gjort det af med ham. 

Jeg skulde ikke ha havt meget imod at no- 
gen derhjemme havde set mig i denne frygte- 
lige Kamp med en Vild 

Jeg fryser noget, men dette hindrer mig ikke 
fra at føle mig godt tilmode. Disse Folk som 
sover i Senge og udnytter Nattens Timer til 
ren og skær [Pleje for deres Raaddenhed, var 
de til at udstaa? Jeg har selv ligget i euro- 
pæiske Senge med Tæpper i over en Menneske- 
alder, og det er en Guds Lykke at jeg har holdt 
det ud. Men jeg har været en Kæmpekar. 

Stedet jeg ligger paa er som et Morads af 
Bjærge, jeg kunde ville bo her, blandt Maa- 
nen og Stjærnerne og kanske blandt skyfødte 
Væsener som kunde komme til mig. Jeg ved 
ikke hvor jeg kunde finde Vand, men jeg vilde 



121 

kalde Stedet Kilden fordi her var saa dybt 
opad, skønt en Kilde ikke betyder at mangle 
Vand. 

Jeg sætter mig tilhest og beslutter mig til at 
følge Stien nedad. Hesten er udhvilet og vil 
gærne trave igen, men da jeg er nær ved at 
glide fremover dens Hals holder jeg den igen. 
Pludselig ved en Omdrejning ser jeg ned i en 
Dal som er bebygget. Her staar jeg af og over- 
vejer. Det er grusiske Boliger der ligger for 
mig, et Par smaa Hytter hulet ind i Fjæld- 
siden. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg 
frygter for at komme did. Kanske kunde de 
ta min Hest dernede. 

Jeg fører Hesten fort tilbage forat skjule den 
og binder den afsides fra Stien. Saa gaar jeg 
selv lidt længer ned forat spejde; jeg var He- 
stens Anfører, jeg maatte se om alt var trygt 
for den. Jeg tænkte først at la Hesten bli hvor 
den var og alene begive mig ned i Dalen, men 
derpaa tænkte jeg: kommer noget paa er dog 
en Hest god at ta til. Jeg satte mig op og 
red ned. 

Men da jeg begyndte at nærme mig Hytterne 
stansed jeg og betænkte mig endnu engang. 
Jeg burde kanske ikke gaa længere i dette Fore- 
havende. Men nu var det forsent, Hundene 



122 



har set mig og smælder i at gø, lidt efter staar 
en Mand ret op og ned paa sit Stuetag og ser 
paa mig. Saa var der intet andet at gøre end 
at ride ned til ham. Men jeg vilde heller ha 
været paa Stationen. 

Allerede Hundene var ubehagelige at se til, 
store og gule, isbjørnagtige, de la Hodet bagover 
naar de gødde og skød Bust efter Ryggen. Jeg 
har et lidet Haab om at Manden paa Taget er 
den samme Hyrde som jeg nys har skænket 
en Cigaret og biet Venner med, men da han 
steg ned paa Jorden saa jeg straks at det var 
en anden. Han staar i ynkelige Filler viklet 
om Fødderne istedetft^r Strømper og Støvler; 
ogsaa han har en vældig Faareskinds Lue paa, 
men er ellers tyndklædt. 

Dobryi vetsjerl hilser jeg paa Afstand. Han 
forstaar ikke mit Russisk og tier. Han tier 
haardt og skummelt og ser paa mig. Da hu- 
sker jeg paa den muhammedanske Hilsen som 
jeg har læst om at kaukasiske Stammer bruger 
og jeg fremsiger det arabiske: Salam aleikum! 
Dette bliver forstaat øjeblikkelig, hvad enten 
det nu var et Sproggeni jeg var kommet til 
eller Arabisk var hans Morsmaal. Han svarer: 
Va aleikum sala-aml og bukker sig. Han fore- 
trækker nu at tale i samme Dur, men jeg for- 



123 

staar naturligvis ikke et Ord og kan ikke af- 
gøre hvilket af Kaukasiens halvhundrede Sprog 
han taler. For ikke at staa stum bruger jeg 
et halvt Dusin russiske Ord som jeg kan; men 
de gør intet Indtryk paa ham. 

Et Par halvnøgne Børn kommer ogsaa ned 
af Stuetaget og staar og ser himmelfaldne paa 
mig. De bor saa langt fra Mennesker disse 
Smaa, de har ikke lært Tiggeriets Kunst endnu 
og staar forskrækkede og stille. De er mørke 
i Huden og stygge, med runde brune Øjne og 
vid Mund. 

Jeg rækker Manden en Cigaret for at stemme 
ham villigt, og da han modtar den og tillige 
modtar Ild til den faar jeg Mod og Manddom 
igen. Det falder mig ind at jeg kanske allige- 
vel kunde udrette lidt for Videnskaben paa 
denne Rejse, jeg kunde udgrunde denne tatariske 
Hyrdes Bolig. Jeg begynder at undersøge Byg- 
værket udvendig og da Russisk ikke hjælper 
mig slaar jeg lige saa godt over i Norsk som 
jeg kan bedre og beder Manden om at faa se paa 
hans Hus. Han synes ikke at nægte mig dette, 
han vender sig blot lidt tilside og foretar sig 
en ensom Gærning. For ikke at sænke Tonen 
yderligere mellem os bukker jeg der hvor der 
skal bukkes og fører et høfligt Sprog hele Ti- 



124 

den som om han forstaar mig; hist og her 
smiler jeg ogsaa naar han har sagt noget som 
efter mit Skøn er en Spøg. Jeg overlader til 
Børnene at holde Hesten og stikker til dem et 
Par Kobbermynter herfor. 

Huset er gravet ind i Fjældet, men foran 
paa begge Sider af Dørhullet er det muret af 
Sten og tættet med Kalk. Taget skyder langt 
frem og hviler foran paa Stenstolper ; disse Stol- 
per er endog lidt tilhuggne. Der er ingen Dør 
i Dørhullet. 

Færdig med det. 

Da jeg ser op forat undersøge Taget mær- 
ker jeg at to menneskelige Væsener ligger der- 
oppe og kikker paa mig, de trækker sig sky 
tilbage ind paa Taget og slaar Tørklæder for 
Ansigtet. Haremet, tænker jeg, Faarehyrdens 
Harem I Det er dog svært med disse Øster- 
lændere hvor de ikke kan la være! Jeg vilde 
gærne udforske Taget og dets Beboere, men 
Manden synes ikke at ville opfordre mig hertil, 
tværtimod lader han nu som om mit Besøg er 
endt. Jeg tar da op min Dagbog og noterer 
ned hvad jeg alt har set forat vise ham at jeg 
kun har videnskabelige Hensigter, og da det er 
min Pligt at faa se hans Bolig indvendig stiller 
jeg mig i Dørhullet og lokker Manden med 



I2S 

en ny Cigaret til at følge efter mig. Han mod- 
tar Cigaretten og lader mig stige ind. 

Det er mørkt herinde, men Manden tænder 
en Lampe. Det støder mig at det er en dum 
europæisk Petroleumslampe han tænder; men 
saa husker' jeg paa at de Gamles »evige Ild« 
netop var Petroleum og at skulde der noget 
Sted i Verden brændes Petroleum saa var det 
her i Kaukasien. Ildstedet staar ikke midt paa 
Gulvet men betydelig mere til den ene Side, 
det er muret af store Stene. Hist og her paa 
Gulvet slænger Kopper og Kar af Træ og Ler 
og Jærn, det er saavidt jeg kan skønne hverken 
Rococo eller Louis XVI jeg her staar overfor, 
jeg savner en stræng Stil, og Brandvagten 
hjemme i Kristiania stiger med en Gang frem 
for mit Blik i al sin omskrevne Herlighed. Paa 
Væggene hænger Tæpper. Det er Haremets 
Indflydelse, tænker jeg, den bløde kvindelige 
Haand. Jeg tar Lampen og lyser paa Tæp- 
perne: henrivende kaukasiske Tæpper, gamle 
og nye, haardt spundne Uldtæpper med fler- 
farvede Figurer i. Mønstret er persisk. 

Færdig med det. 

Jeg vilde gærne sætte mig, men her er ingen 
Stol; der ligger et Par Hauger tørre Bregne- 
stokke paa Gulvet og jeg sætter mig paa en af 



126 



dem saa det knager. Pludselig ser jeg at noget 
bevæger sig i en Krog og en menneskelig 
Stemme lyder. Jeg tar atter Lampen og lyser 
hen i Krogen: der ligger en gammel indskrum- 
pen Kone, hun famler frem for sig, hun er blind. 
Hyrden som hidtil ikke har vist Spor af Senti- 
mentalitet blir nu pludselig øm og opoffrende, 
han skynder sig at berolige den Gamle og 
dække hende godt til igen. Det er hans Mor, 
tænker jeg. Og jeg husked hvad jeg havde 
læst at Kaukaserne ikke bryder sig det Spor om 
hvad deres Hustruer ønsker, men retter sig ly- 
digt efter sine Mødre. Det er saa Skikken. 
Den Gamle lader sig ikke berolige, hun vil 
vide Besked om hvad der foregaar omkring 
hende, og Sønnen gentar og gentar en Forkla- 
ring. Hun er saa gammel og spidsnæset og ind- 
falden omkring Munden, hendes Øjne er af Skum, 
de har hvide Hinder, de kender ingen. Naar 
man binder Heste og Kør for nær Væggen 
blir de nærsynte af det, — jeg tænker: den 
kaukasiske Kvinde har en lignende Lod, hun 
bindes for nær Væggen. Og saa blir hun blind. 
Den Gamle synes at gi en Ordre, en Befa- 
ling, som Sønnen efterkommer ved at gøre op 
Ild paa Gruen med Bregnestokke. Det blev 
en prægtig Ild. Han gir sig saa til at stege 



127 

Faareribbe i en Jærnpande, han slipper ogsaa 
lidt af Kødet i Ilden for at ihukomme den 
med lidt, efter gammel hedensk Sæd. Kødet 
er godt og fedt, det smørrer sig selv i Panden ; 
det udbreder en lidt harsk Lugt, men da Man- 
den byder mig af Kødet tar jeg derimod og 
spiser. Det smager fremmed, men jeg faar 
flere Stykker og jeg spiser ogsaa dem. Det er 
vistnok den Gamle henne i Krogen jeg kan 
takke for denne Gæstfrihed, og paa mine ud- 
trykkelige Miner og Tegn blir der da ogsaa 
budt hende af Kødet. 

Efter det gode Maaltid maa jeg atter begynde 
at tænke paa mine Undersøgelser og jeg læn- 
ges efter at faa begynde med Taget. Der laa 
nu de to Kvinder og stivfrøs mens vi andre 
var til Gilde, og det saared mig at Manden 
viste Hjærte for sin Mor og glemte helt sine 
Koner. Jeg vilde gi dem Oprejsning og for- 
ære dem Kobberpenge over en lav Sko hvis 
jeg kunde komme til. Jeg forestilled mig at 
den ene var Hyrdens Yndlingshustru og at hun 
ogsaa i Virkeligheden var et bedaarende Men- 
neske. En Mand som Hyrden fortjente hende 
ikke, og det vilde jeg la ham vide. Gjorde jeg 
min Flid maatte jeg kunne stikke ham ud. Ved 
Siden af den personlige Tilfredsstillelse jeg 



128 



kunde ha deraf skaded det heller ikke om jeg 
havde et lidet galant Æventyr til min Dagbog. 
Forresten kunde det ogsaa faa livsvarig Be- 
tydning for Yndlingshustruen selv. Det vilde 
vække hende. Det kunde gi Stødet til en hel 
liden Kvindebevægelse i Kaukasien. Jeg vilde 
ikke gaa haardt frem og støde hende, for en 
Kvinde er nu Kvinde; jeg tænkte mig at det 
var bedst om jeg til en Begyndelse skrev no- 
get til hende. En Mand som kunde gøre saa 
rare Kroger paa Papir vilde hun faa Estime 
for. ^a kommer Indholdet af det jeg vilde 
skrive, ii§:::>setop her vilde min Overlegenhed 
sejre svært. Havde hun en Autografbog vilde 
jeg skrive i den, saa kunde hun slaa op i den 
naar hun følte Lyst. Jeg vilde henspille paa 
det sørgelige Liv hun førte ; men jeg vilde paa 
samme Tid trøste hende med — hendes Børn. 
Det var heri min Overlegenhed skulde sejre 
svært. Jeg vilde skrive følgende: 

Se, Kærlighed begynder som en Livets Opstandelse, 
blir derpaa en Velsignelse og siden en Forbandelse, 
for allersidst at ende som Forbandelsens Velsignelse 
— ifald jeg blir forstaat naar jeg bruger denne Lignelse. 

Der staar det jeg vilde skrive. Det er me- 
get godt sammenslynget, et Ottetal. De to 



129 

første Linjer vilde hun være fuldt enig i, men 
den tredje vilde hun ikke forstaa. Børnene en 
Velsignelse? For en ung Kone? Og hun vil 
da sukke saa hendes Livstykke sprækker over 
den fattige Trøst jeg skænker hende. Men 
denne Trøst sætter jeg til af Snedighed. Hun 
skal ret forstaa den trøstesløse Tilstand hun 
befinder sig i ved denne Faaregæters Side. Og 
ganske rigtigt, da gaar det op for hende. 

Dette er iaften. 

Imorgen Aften mødes vi efter Aftale paa den 
anden Side af Terek hvor der vist er flere gode 
Steder. Der er fint Skin af Maane og Stjærner 
og dette gør os stemningsfulde. 

De to første Linjer har du lært af selve Allah, 
siger hun, for saa sande er de. 

End den tredje da? spør jeg forat prøve 
hende. 

Nej den tredje er ikke for en ung Kvinde, 
svarer hun. 

Og dette har jeg vidst paa Forhaand at saa 
er det. Alt har gaaet efter Planen. 

Saa har jeg altsaa stukket ud din Mand nu 
da? siger jeg og vil benytte mig deraf 

Men heri er hun ikke enig og heller ikke 
er hun enig naar jeg vil benytte mig af nogen 
Ting. Jeg er ikke helt efter hendes Smag, jeg 

9 



130 

har ikke et Bælte om Livet og ikke skinnende 
Vaaben i Bæltet og ikke heller er mine Øjne 
mørke og herlige. 

Da begynder jeg at nedsætte Faarehyrden og 
gøre blodig Nar af hans Lue. Tror du jeg 
nogensinde paa alle mine Rejser i Verden har 
set Mage til Monstrum.? spør jeg. Aldrig f 
Dette var nu om Luen. Men hvad er det og- 
saa for Slags Støvler han gaar U Filler, Frue^ 
Filler! Hvorimod jeg kunde vise hende hvad 
civiliserede Mennesker bruger af ydre og indre 
Tøj hvis ikke min Finfølelse paabød mig at 
være igenknappet. 

Men jeg viser hende alligevel mit Veste- 
spænde, og dette tror hun er Hattepynt. Jeg 
klemmer Armen godt ind til min Lommebog 
mens vi steller med dette for ikke at friste datte 
Naturbarn. Hun falder ogsaa i Forundring 
over Perlemors Knapper. Og Tøjknapper har 
hun heller ikke set før. Men da hun opdager 
Beslaget paa mine Buksesæler siger hun sig 
overvunden og paastaar med en liden Over- 
drivelse at det er meget sindrigere end Man- 
dens Bælte. Jeg lover hende et Par Bukse- 
sæler. Pludselig siger hun, det Pokkers Barn : 
Den tredje Linje er alligevel for en ung Kvinde i 
Nu forstaar jeg den I 



131 

Da maa jeg nikke af Tilfredshed med at hele 
min Plan har vist sig saa straalende rigtig. Og 
jeg tar paa Stedet mine Buksesæler af og skæn- 
ker hende dem. 

Kortsagt hun blir vækket. I denne selvsamme 
Stjærnenat lover hun mig at begynde en Kvinde- 
bevægelse i Kaukasien. Og den sidste Linje 
har jeg sat til for Rimet, siger jeg saa til- 
slut, det er bedre slig om du vil synge det. 
Jeg forestiller mig at mit Vers kunde bli Na- 
tionalsang i disse Egne 

Dette var min Plan. Hvordan vil nu Hyr- 
den stille sig til den? Blodhævnen huserer i 
Kaukasien; gamle Schamuil afskaffed den i 
Daghestan og Tsjetnaen, men overvandt den 
ellers ikke. Han saa mig skummel nok ud 
Hyrden og allerede paa dette Tidspunkt finder 
jeg det forsigtigst at byde ham en ny Cigaret. 
Værsaagodl sa jeg og bukked. Han tog Ciga- 
retten og tændte den. Denne Ro gør mig 
mistænksom; naar Tiberius var høflig var han 
farligst. Du er kanske en af dem som lurer, 
tænker jeg om Hyrden, du lader som ingen- 
ting, men passer dit Snit, akkurat slig ser 
du udi 

Det var bedst at være i Nærheden af He- 
sten. 

9* 



132 

Jeg hilser og stiger ud af Hulen, ud paa fri 
Mark. Hyrden følger efter. Da blev jeg ræd 
og kasted ikke saa meget som et Blik op til 
Taget, jeg saa blot med halvlukte Øjne at 
Yndlingshustruen laa paa Albuen deroppe og 
saa bønfaldende paa mig. Da jeg nærmed mig 
Hesten forat bestige den kaldte Hyrden paa 
mig og pegte bort til Nabohulen hvor han 
vilde ha mig hen. En Fælde! tænker jeg, men 
maa lade ligegyldig forat holde hans Rygges- 
løshed og Blodtørst i Tømme. Han overgav 
sig ikke, men labbed bort til Huset og vinked 
paa mig. Da var jeg nødt til at følge efter. 

Huset er som det forrige at se til. Her lod 
Hyrden mig uden Indvending udforske Taget. 
Det var fladt, af Stenheller som hviled paa 
Spærrer af Træ ; det var ingenlunde tæt. Dør- 
hullet her er betydelig mørkere end det andet 
Dørhul; det førte vel dybt ind i Fjældet, saa 
dybt ind at ikke et Suk og ikke et Skrig kunde 
trænge ud til Verden derfra. Da gaar Morde- 
ren ind i dette Dørhul og vinker paa mig. 

Nu begyndte jeg at overveje. Dette var 
kanske et videnskabeligt Dørhul af første Rang 
og en indre Stemme bød mig at gøre min 
Pligt og undersøge det. Men jeg gjorde dog 
gældende at min visse Død var til ingen Nytte 



X33 

for Videnskaben. Pligt — hvad var det? Tje- 
nestenidkærhed. Javel, men Tjenestenidkærhed 
har ogsaa en Hund: om den er aldrig saa 
træt, — den apporterer dog. Og et Menneske 
skulde vel staa lidt højere end et Dyr. 

Jeg levered Indlæg for og imod, og endog 
denne Tilstand af Ubeslutsomhed maatte jeg 
tilgi mig selv under saa vanskelige Forhold. 
Den har forresten ofte frastødt mig denne fule 
og firkantede Bestemthed; lidt Svaghed lidt 
Vankelmod som ikke var andet en Finfølelse 
gjorde det virkelig behageligere for Menneskene 
at leve med hverandre. 

Da ler Hyrden og driver end mere paa forat 
faa mig ind, og Yndlingshustruen derborte paa 
Taget synes nu at ligge paa Albuen og haane 
mig. Jasaa, hun var i Ledtog med Skurken! 
Dette bestemte mig. Jeg skulde vise hendel 
Jeg bed Tænderne sammen og traadte ind i 
Hulen. Min videnskabelige Interesse sejred. 

Det var mørkt herinde, men Hyrden tænder 
ogsaa her et Slags Lampe. Den er af Jærn 
og har en Uldtraad til Væge; Lyset er spar- 
somt, men det er godt nok til et Dolkestik. 

Jeg er lige i Færd med at kaste mig over 
Manden forat komme ham i Forkøbet, da af- 
dækker Hyrden to smaa Dyr i et Bregnebol 



134 

paa Gulvet. Det er to Bjørneunger. Jeg stir- 
rer paa Dyrene og paa Manden og faar mere 
Mod. Han siger noget hvoraf jeg forstaar Or- 
det Rublj, han tar den ene Bjørneunge i Hæn- 
derne og holder den frem imod mig og vil 
sælge mig den. 

I samme Øjeblik er jeg ovenpaa. Den stak- 
kars forkrøblede Tatar har ikkun fredelige Han- 
delshensigter med mig. Jeg blir overlegen, jeg 
rynker lidt paa Næsen af at det egentlig er et 
Fjøs han har indbudt mig til; der staar jo 
endog nogle digre Geder ved en Væg, Man- 
den begynder at mælke Gederne og gi Bjørnene 
Mælken. 

Hvormange Rublj? spør jeg og rækker fem 
Fingre ivejret. 

Manden ryster paa Hodet. 

Jeg rækker ti Fingre op, men han ryster paa 
Hodet ogsaa da. Af Nysgærrighed angaaende 
kaukasiske Bjørnepriser vilde jeg gærne ha vidst 
Mandens Forlangende og jeg beklaged at jeg 
ikke kunde mere Arabisk end Salam aleikum. 
Manden trækker sin Dolk af Sliren og ridser 
Streger paa Jordgulvet. Han ridser tyve Stre- 
ger før han holder op. Der blir da ingen 
Handel af. Han stryger fem Streger ud igen. 



135 

Da udbryder jeg: Femten Streger for en Bjørne- 
kylling? Aldrig! 

Hvorpaa jeg gik ud af Fjøset. 

Min Mission var endt. Jeg kunde sende 
Meddelelse hjem om at jeg medbragte rige 
videnskabelige Resultater samt at jeg vilde trænge 
mindst fire Aar til at bearbejde dem. Med en 
Ro og en Tryghed som jeg ikke havde kendt 
før paa hele denne Ekspedition gik jeg hen til 
min Hest og klapped den og var dens Herre. 
Da rakte den elendige Hyrdekrok Haanden 
frem. Jeg taalte ham og gav ham en sidste 
Cigaret. Han rakte atter Haanden frem, og 
jeg nikked til ham at jeg var ham fremdeles 
gunstig og strødde et Par Kobberskillinger i 
hans Haand. Da svang jeg mig op paa min 
Ganger. 

Oppe fra Hesteryggen sendte jeg Kvinderne 
paa Taget et forunderlig styrkende Blik at de 
skulde barevaagne her i Kaukasien, vaagne op 
og synge mit Vers og komme ud af sin sørge- 
lige Stilling. 

Saa red jeg 

Jeg red ret nedad Fjældet for tilsidst at finde 
Hovedvejen som førte til Stationen. Det led 
langt paa Nat nu og var Morgen snart; det 
mørkner, det er just i Overgangen da Stjær- 



136 

nerne forsvinder og Dagen endnu ikke er brudt 
frem. Jeg træffer Chausséen og rider fremad 
paa den, rider haardt for at række Stationen 
før det blir lyst. Det rinder mig pludselig i 
Tanker at Hestet3rveri er den mest vanærende 
Handling i dette Land, og jeg følte mig med 
engang angst: hvordan vilde det nu gaa mig^ 

Men det gik mig godt. Jeg iagttog at ride 
Hesten med Maade saa den. ikke blev sved, og 
disse mærkværdige kaukasiske Heste er jo af 
Jærn, de holder alt ud, intet bider paa dem 
— med Undtagelse af altfor koldt Vand. 

Det begyndte at lysne. Da Stationen var 
isigte steg jeg af og ledte Hesten ret op til 
Kærren istedetfor at følge Vejen længer. Og 
dette frelste mig. Jeg vilde ellers ha mødt to 
burnusklædte Mænd som kom pratende nedad 
Vejen. De saa op til mig da jeg stod og bandt 
Hesten paa den gamle Maade i Kærren, men 
de trodde vel bare at den Fremmede stod og 
klapped Dyret. Som jeg ogsaa gjorde. 

Jeg gaar ned til Stationen. Hist og her ved 
Husene gaar høje Skikkelser omkring, roper et 
og andet Ord eller Navn og faar Svar nærmere 
eller fjærnere fra. Ved en Stenmur langt borte 
fra alle Huse finder jeg en Mand som sidder 
og spiller paa et Instrument. Ubegribelige Men- 



137 

nesker disse Kaukasere som aldrig lægger sig! 
Manden er alene, han sidder paa Marken med 
Ryggen op mod Muren og spiller det bedste 
han kan. Og det er jo dog mørkt endnu, 
Klokken er halv fem, det er desuden koldt. 
Manden er kanske gal, tænker jeg. Men der 
er god Mening i hans Musik skønt den er fat- 
tig og ensformig. Det er et Slags Skalmeje- 
fløjt han udstøder. 

Da jeg synes det drøjer før Karnej kommer 
gaar jeg ind i Baggaarden og roper paa Lykke 
og Fromme hans Navn. Og Karnej svarer 
virkelig, han var ikke langt borte. Totsjas, 
straks! svarer han og kommer. Jeg viser ham 
da Femtallet paa mit Ur og ser paa ham. Og 
Karnej nikker og forklarer at han gør sig færdig. 

Men Karnej kom ikke engang Klokken seks. 
Min Rejsekammerat og jeg faar Frokost og 
steller os godt i Orden, men Karnej udeblir. 
Da fik jeg et lidet Nag til Karnej. 

Først Klokken halv syv holdt han udenfor 
Døren. 



VIII 



D 



et er kølig Morgen, der er Rim paa 
Marken og Vejen støver ikke som igaar. Karnej 
er heller ikke som igaar, han sidder taus paa 
Bukken og nynner ikke. De tre Heste dilter 
smaat frem, men om lidt naar Stigningen 
atter blir større gaar de lange Stunder i 
Skridt. 

Terekdalen er tilende, Floden bøjer op i 
Bjærgene og bort fra vor Vej. Her er ingen 
Vegetation mere. Opad en nøgen Bjærgknaus 
hvor vi ser Vejen i Zigzag* helt op til Toppen 
staar vi af og skyder Benvej opover, mens 
Vognen svinger og svinger sig efter til den 
har naat os. Heroppe fra faar vi atter et Glimt 
af Istinden Kasbek der peger op til Himlen 
med Morgensol over sig. 

Vi kører igen opad Bjærgsiden. Vejen er 
hist og her overbygget for Sne- og Jordlaviner- 



139 

nes Skyld. Det er som om vi kører gennem 
Tunneller med Jærntag over os. Paa mange 
Steder er Vejen raset ud og Reparationer fore- 
gaar, Opsynsmænd og Ingeniører peger og 
kommanderer over Flokke af Arbejdere. Af 
andre Mennesker ser vi atter Hyrder med væl- 
dige Hjorde af Faar. 

Ved en ny nøgen Bjærgknaus stanser Karnej 
Hestene og fører os hen til et Kors og en 
Kilde. Han tar Vand i sin Haand og viser os; 
Vandet koger. Vi drikker som han af Kilden, 
Vandet er iskoldt, men det koger med hop- 
pende Skumperler, vore Hænder blir hvide i 
det, det smager af Selters. 

Højere og højere kører vi fremdeles og 
Rimet ligger og vi maa atter svøbe os i vore 
Tæpper for Kulden. Vi kommer nu op til vor 
Rejses højeste Punkt, min Højdemaaler viser 
nær 3000 Meter. En Stenstøtte med Inskrip- 
tion angir Højden i Fod. Her spænder Karnej 
en af Hestene fra og binder den bagefter 
Vognen. Ti fra nu af gælder det ikke længer 
for Hestene at trække, men kun at gøre sig 
tunge og holde igen. 

Og øjeblikkelig bærer det nedad igen. Her- 
oppe er ingen Flade, Vejen er lagt over Bjærg- 
eggen som det eneste fremkommelige Sted. 



140 

De høje Fjælde rundt omkring er grønne og 
snaue, ogsaa her staar smaa Høsaater helt til 
Toppen. 

Hestene traver jævnt nedad, undertiden 
glider de et Skridt eller to frem fordi de ikke 
kan holde Vognen; men de falder ikke. Af 
russiske Romaner faar man det Indtryk at der 
i Rusland køres med en uhørt Fart. Paa Bil- 
leder af russiske Kurerer ser man ogsaa gærne 
Hestene i et fabelagtigt Jag og alligevel staar 
Kuskens Svøbe mod Sky. Vi havde da en 
Forestilling om at vi vel ikke kunde undgaa 
at rase med Firespand over Kaukasus og komme 
ned paa den anden Side som nogenlunde galne 
Mennesker. Vi - blev overrasket ved at Farten 
var meget rimelig. Enten var da Karnej Gre- 
gorevitsj særlig forsigtig med sine Heste, hvad 
han vistnok var, eller de russiske Digtere og 
Malere har overdrevet, hvad disse vistnok ogsaa 
har. Af alle de Kørende som vi saa fra Toget 
gennem Rusland var der ikke en som kørte 
paafaldende fort. Vil man derimod ha en fly- 
vende Køretur ved jeg intet bedre Land for 
den end Finland. I finske Byer har jeg oplevet 
det højeste i den Retning. De smaa finske 
Heste der ligner vore Fjordinger iler som 
Vinden gennem Gaderne, og omkring Gade- 



141 

hjørnerne har jeg mere end en Gang svævet 
paa et Hjul. Finnen fodrer godt, men kører 
haardt; naar jeg undertiden bad for Hesten 
blev jeg smilende kaldt en Håstgråtare. Jeg 
har en Gang i mit Liv mældt en Mand til 
Politiet og denne Mand var en finsk Hyre- 
kusk 

Feberen, den gennemvaagede Nat og Kulden 
heroppe gør mig døsig, jeg blunder nu og da 
og har det fortræffeligt. Med lange Mellemrum 
møder vi Kærrer forspændt med to eller fire 
Bøfler, vi kører da sagte forbi dem, vor Vogns 
jævne Rytme brydes, og jeg vaagner. Et og 
andet Flintstenhus passerer vi ogsaa heroppe 
paa Højden, en og anden Hyrdebolig hvor 
Kvinderne sidder paa Taget i vakre og blaa 
Sarafaner og steller med Garn til Tæpper eller 
Klæder. Naar vi passerer sidder de lidt og ser 
paa os og prater sig imellem, men naar vi en 
Stund efter ser os tilbage har de atter begyndt 
Arbejdet. Halvnøgne Børn springer efter os 
lange Strækninger og kan kun drives tilbage 
med en Kobbermynt. 

Vejen blir nu vildere end nogensinde og 
Jærntagene over den hyppigere; om Vaaren i 
Sneløsningen sker der vistnok ganske artige 
Skred henover disse Tage. Tilvenstre ser vi 



142 

intet andet end den Smule Mur og udenfor 
den Afgrundene. Jeg har aldrig set slige Af- 
grunde før, jeg maa stige ud af Vognen iblandt 
og gaa tilfods og jeg holder mig da godt op 
til Fjældsiden. Men Dybet drager, drager, jeg 
ser derned nu og da og faar gennem Kikkert 
Øje paa bittesmaa Agerflækker nede paa 
Bunden. Naar jeg sidder i Vognen holder jeg 
mig godt fast. 

Solen straaler paa os, Stearinflækken paa 
min Trøje er som blæst bort, vi tar Tæpperne 
af os. Nedad gaar det, bestandig nedad. Af- 
grundene blir end forfærdeligere, vi slynger os 
ned gennem Bjærgkløfterne i Zigzag. Vejen er 
ofte raset ud og burnusklædte Mænd gaar og 
reparerer den. Karnej er ikke videre opmærk- 
som, han lader Hestene snuble lidt mere end 
nødvendigt fordi han selv oppe fra sit høje 
Sæde synes om at glo ned i Dybet. Saaledes 
passerer vi Stationen Gu da ur. 

Her er mange ordentlig murede Stenhuse, 
et endog paa to Etager. Omgivelserne er 
snaue, fjeldhaarde, men her ser rent og trive- 
ligt ud; nogle Mennesker staar i Dørene og 
ser os passere Stationen. Jeg faar den Forestil- 
ling at det er Søndag idag skønt det kun er 
Fredag; disse Mennesker som stod i Dørene 



143 

var saa fri og tilfredse at se til. Kanske har 
de ogsaa paa muhammedansk Vis deres Hellig- 
dag idag. 

Vi vedblir med de lange Zigzag nedad og 
ud og ind mellem Fjældvæggene. Telegraf- 
traadene som følger os er undertiden fæstet til 
selve Bjærget, undertiden gaar de under Jorden 
for Lavinernes Skyld. Jeg følger ikke længer 
med tilfods, det gaar for langsomt, jeg hæfter 
hele Toget bort paa den Maade; men jeg 
vilde langt heller ha været tilfods for alle mine 
Nervers Skyld. Posten kommer imod os, den 
har syv Mand skarpladt Kosakeskorte, Post- 
føreren støder i sit Horn og vi viger tilside 
og stanser mens den passerer. Saa bærer det 
nedad igen. 

Karnej sidder med slakke Tømmer og skuer 
dorsk ned i det uendelige Dyb; glider den ene 
Hest maa den anden holde den oppe. Jeg tør 
ikke slaa min Næve i Karnej og ryste ham, 
han vilde da faa sin Opmærksomhed end yder- 
ligere afledet fra Hestene. Jeg maa la det hele 
staa til. Her er Vejen muret op paa glatte 
Fjældvæggen, den hviler paa Tømmerstokke af 
Jærn, den hænger i Luften. Dette saa vi imid- 
lertid ikke før vi havde slynget os flere Kurver 



144 

nedad Fjældet, vi la da Hodet paa Ryggen og 
saa op paa den Vej vi havde faret. Og dette 
Syn fik os til at dirre. 

Paa et af de allerværste Steder hvor endog 
den lille elendige Mur paa Ydersiden af Vejen 
var raset ud dukker der op to Smaagutter i 
seks, otte Aars Alderen og gir sig til at danse 
for os og stupe Kraake. De smaa demoraliserede 
Skabninger havde vistnok fast Betlerstation her 
i Færdsels Tider. Jeg ærgred mig stærkt over 
at de dukked op saa pludselig og endog 
skræmte Hestene op til Fjældvæggen, jeg vilde 
derfor jage dem væk med min fortræffelige 
Stok fra Vladikaukas; men det nytted ikke. 
De vedblev med sin Dans og havde endog den 
uforskammede Dumdristighed at stupe en liden 
Kraake ude paa Vejkanten hvor Muren var 
forsvunden i Dybet. Der var intet andet at 
gøre end at faa Skillingerne op og betale dem. 
De saa paa os med de frækkeste aabne Øjne 
og lod som om de ikke havde Anelse om 
Grunden til Excellencens rasende Mine. Da 
de havde plukket Pengene op krøb de igen 
udenfor Muren paa Randen af Afgrunden hvor 
de vel havde sig et lidet Fodfæste at staa paa. 
Og naar kanske en anden Vogn i Dagens Løb 



145 

kom forbi vilde de atter skyde sine smaa 
Kroppe op paa Vejen og danse sin farlige 
Dans. 

Langs indre Vejkant hvor Solen staar paa 
vokser Hestesy re og raggede Tidsler; efterhvert 
støder vi paa Løvtand og en blaa Nellik der er 
overordentlig fin og vakker ; længer nede møder 
vi Rødkløver. I Time efter Time foregaar vor 
Nedfart skønt Hestene traver hele Tiden. Efter 
nær tre Timer kommer vi endelig paa lidt 
fladere Vej, vi er ved Stationen Mleti og skal 
raste. Mleti ligger 1500 Meter over Havet; vi 
har altsaa paa disse tre Timer dalet 1500 Meter 
fra Toppen af Fjældet. Her er Solen hed, vi 
har foruden Tæpperne kastet mest muligt 
Tøj til. 

Karnej vil raste i fire Timer. Jeg skriger af 
Forundring og ryster længe paa Hodet til ham. 
Karnej peger da op til Solen og betyder os at 
Heden vil bli meget værre her, men at den i 
Løbet af fire Timer vil ta noget af; han vil 
alligevel række Stationen Ananur med os 
inden Kvæld. Vi tænker over det og under- 
søger vort Profilkort: til Ananur er der endnu 
firti Verst, men fem og tredive Verst af denne 
Vej hælder brat nedad saa det kommer til at 

10 



146 

gaa fort, — vi tilstaar Karnej de fire Timer 
og vinker til ham at la gaa, vi er enige. 



* 



Her i Mleti er Telegrafen firetraadet. Uden- 
for vortVindu staar Rognetræer rige med Bær 
og lidt borte fra Stationen er Hasselkrat; men 
ellers er her ingen Vegetation. Her er nu Hø- 
høst og en unødig stor Sværm af Arbejdere 
kører Hø fra Markerne. Mleti er et stort Sted, 
maaske det største i Bjærgene; men Urenslig- 
heden er her som andre Steder meget stor. 
Da vi havde set os nødte til at pudse vore 
Knive og Gafler i Servietterne viste det sig at 
selve Servietterne maatte kasseres, vi fik bruge 
vore Lommetørklæder. Men Maden var ogsaa 
her velsmagende, vi maatte blot ikke tænke 
paa hvorledes den muligens var bleven be- 
handlet i Køkkenet. 

Mens vi sad og spiste traadte pludselig en 
Herre ind i Rummet og blev staaende der og 
se paa os. Vi blir forundret siddende at se 
paa ham igen : det var vor Rejsefælle fra Toget, 
Officeren, som skulde ha fulgt os over Bjær- 
gene, men som gik af til Pjatjgorsk. Det 
gjorde et Ryk i ham da han kendte os igen 



f 



147 

og han vendte sig om og gik ud af Døren 
uden at sige et Ord. Der var ingen Vogn 
kommet til Stationen siden vor Ankomst, 
Officeren var altsaa her før os og dette var os 
uforstaaeligt. Han havde afbrudt sit Ophold i 
Pjatjgorsk før Tiden og havde benyttet de Dage 
vi laa over i Vladikaukas til at slippe os forbi 
— var det saa? Og hvorfor havde han gjort 
alle disse Omstændigheder forat undgaa os? 
Vi havde jo ikke ønsket hans Følge. Og hvor- 
for var han stanset i Mleti? 

Da jeg efter Middagen sad alene ude paa 
Verandaen og røgte kom Officeren ud af 
Gangdøren han ogsaa og lige hen til mig. 
Han løfted paa Hatten og sa paa Engelsk at 
det sikkert forundred mig at se ham her. Jeg 
svarte at jeg egentlig ikke havde tænkt over 
hvor Hr. Officeren rettelig burde befinde sig i 
Øjeblikket. Da stod han kun og saa paa mig 
og gjorde mig ikke flere Spørgsmaal. 

De blev ikke længe i Pjatjgorsk, sa jeg forat 
være lidt høflig. 

Nej, svarte han, jeg blev færdig der før jeg 
havde tænkt. 

Da jeg sad og han stod rejste jeg mig jeg 
ogsaa; men da jeg havde staat en liden Stund 
vendte jeg ham Ryggen og gik ind. 

10* 



148 

Officeren fulgte efter. 

Inde i Gangen var der en Trappe op til 
anden Etage, Officeren stilled sig ved denne 
Trappe og indbød mig til at gaa med op. 

Jeg vilde først fortsætte min Vej ind i Spise- 
stuen og være stødt paa denne fremmede 
Mand; men saa farer det mig hastigt gennem 
Hodet at jeg egentlig er i Rusland og at 
mange Russere vel er lidt anderledes end 
andre Mennesker. 

Hvad ønsker De? spurgte jeg. 

Vær saa venlig at følge mig op paa mit 
Værelse, svarte han høflig; jeg ønsker at med- 
dele Dem noget. 

Jeg tænkte mig et Øjeblik om og fulgte 
ham saa, skønt hans Ansigt var mig imod. 

Da vi kom ind paa hans Værelse lukked 
han Døren og Vinduet tiltrods for Heden. 

Vær saa snil at sætte Dem, sa han. Jo 
naturligvis er De forundret over at finde mig 
her. Men Sagen er at jeg blev færdig i Pjatjgorsk 
hurtigere end paaregnet. 

Det har De allerede meddelt mig, svared 

jeg. 

Jeg ledte efter en Mand, men fandt ham 
ikke. 

Hvilken Mand? Hvad vedkommer han mig? 



149 

Godt. La mig forresten sige Dem med en 
Gang at jeg agter at tale i en høflig Tone. 

Jeg lo og spurgte: 

Gør De det? Tak. 

De la sikkert Mærke til at da jeg for lidt 
siden traadte ind i Spisestuen dernede og fik 
Øje paa Dem gav det et Ryk i mig. Dette 
Ryk spilled jeg. 

Spilled De det? Saa. 

Jeg vidste at De sad der. 

Naa, hvad saa? 

Og da jeg forlod Toget og rejste til 
Pjatjgorsk slap jeg ikke derfor Dem afsyne. 

Jeg blev utaalmodig og spurgte: 

Hør, min gode Mand, hvad vil De mig? 

Jeg rejser paa Embeds Vegne, sa han. Min 
Rejse gælder egentlig en anden Mand, men 
jeg vanskøtter ikke derfor Affæren med Dem. 
Hvor kommer De fra? 

Fra Finland. 

Han tog et Papir op, saa i det og sa: 

Det stemmer. 

Stemmer det? udbrød jeg. Hvad er det som 
stemmer? Jeg begyndte virkelig at tænke mig 
Muligheden af at det var en Politiembedsmand 
jeg havde for mig, derfor svarte jeg ogsaa som 
sandt var at jeg kom fra Finland. 



ISO 

Vi Russere er jo ingen haarde Mennesker, 
vedblev han, jeg vilde nødig berede Dem Ube- 
hageligheder paa Deres Rejse. 

Tværtimod, det er mig en Fornøjelse at tale 
med Dem, svarte jeg. 

Nu tænkte jeg i en Fart over hvad han vel 
kunne ville mig hvis han var Politimand. 
Naturligvis tog han latterligt fejl naar han 
mente at ha noget udestaaende med mig. Jeg 
kom fra Finland, havde boet der i et Aar, 
havde intet galt gjort, intet galt forsøgt at 
gøre. Jeg havde holdt et Foredrag paa Univer- 
sitetet i Helsingfors, men det var om et litte- 
rært Æmne, og et Par Artikler som jeg havde 
skrevet i finske Blade havde ogsaa været om 
litterære Æmner; jeg havde ingensomhelst Be- 
tydning i Politik. 

De skal til Orienten? spurgte Officeren. 

Ja. Men vil De nu sige mig hvad De ønsker 
af mig. 

Hvad jeg ønsker? svarte han. Jeg ønsked 
helst at la Dem rejse. Vi Russere er jo ingen 
haarde Mennesker. Men jeg har mine Ordrer. 

Jasaa har De det? sa jeg og lo. Og hvad 
gaar Deres Ordrer ud paa? 

Tillad mig at spørge Dem, svarte Officeren, 



var ikke alle Skydsheste optagne i Vladikaukas 
da De kom did? 

Jo. Et Selskab af Franskmænd havde optat 
alle Heste for en Uges Tid. 

Da smilte Officeren og sa: 

Det var mig som havde optat dem. 

De? 

Paa Telegrafen fra Pjatjgorsk. 

Naavel. Men hvad saa? 

Jeg vilde faa Deres Afrejse udskudt en Dag, 
saa jeg kunde komme foran Dem her ind i 
Bjærgene. 

Dette lød utroligt, men der sad en voksen 
Mand og sa det. 

Nu kunde De kanske si mig hvad De egentlig 
vil mig, sa jeg. 

Officeren svarte: 

Jeg skal arrestere Dem. 

Hvorfor? For hvad? 

Naa, alt sligt faar De vide senere. Jeg er 
ikke Forhørsdommer. Jeg har blot mine 
Ordrer. 

Og Deres Ordrer gaar ud paa at De skal 
arrestere mig? 

Ja. 

Jeg sad en Stund og tænkte paa det. 

Jeg tror Dem ikke, sa jeg og rejste mig. 



/ 



IJ2 

Officeren gik hen til Vinduet og lod mig 
ha fri Adgang til Døren om jeg vilde. Dette 
virked paa mig. 

De er ialfald i en uhyre stor Vildfarelse, sa 
jeg, De tar fejl af mig og en anden. Her er 
mit Pas. 

Og jeg viste ham mit Pas. 

Han saa i Passet, læste i det, la det sammen 
igen og gav mig det tilbage. 

Alt dette ved jeg før, sa han. Jeg vidste at 
Deres Pas var i Orden. 

Saa erkender De vel at De tar fejl af 
Person } 

Fejl af Person.?* svarte han lidt utaalmodig. 
Han tog op nogle Fotografier af sin Lomme, 
de var alle af samme Størrelse, uopklæbede. 
Han tog ud et af dem og rakte mig. 

Jeg kunde næsten ikke tro mine egne Øjne: 
det var et Fotografi af mig selv. Det vared 
lidt før jeg kom mig af min Overraskelse, jeg 
glemte at se paa Fotografens Navn, glemte at 
se paa Klæderne jeg var fotograferet i; jeg 
kendte ialfald ikke Billedet, havde aldrig set 
det før, men det var et Profilbillede af mig. 

Da han havde faat Billedet tilbage og atter 
gæmt det i sin Tegnebog vaagned en liden 
Mistanke hos mig og jeg sa: 



IS3 

Det Billede skulde vel aldrig være tat nu 
paa Toget? Jeg kender det ikke fra før. Lad 
mig se det engang til. 

Han nøled. 

Var det ikke Deres Billede? spurgte han. 

Vær saa elskværdig at la mig se det engang 
til, sa jeg. Det var et Amatørfotografi, jeg 
syntes jeg kendte igen Klæderne, disse selv- 
samme Klæder jeg nu staar i. 

Han tog sin Beslutning og rakte mig hastigt 
Billedet engang til og sa: 

Selvfølgelig er det de Klæder De nu staar i. 
Jeg fotografered Dem nu paa Toget. Slig gør 
jeg det med alle dem jeg følger efter. De ser 
altsaa at jeg ikke tar fejl af Person. 

Naar han tog det paa den Maade lød det 
igen rimeligt og jeg stod atter et Øjeblik noget 
underlig berørt. Hvis nu denne Mand tog og 
arrestered mig blev jo hele vor Rejse forrykket; 
Gud ved desuden hvilke langvarige Ubehagelig- 
heder jeg muligens kom op i her i dette Land 
hvor jeg ikke kunde svare for mig. Jeg blev 
lidt modfalden og sa: 

Under andre Omstændigheder vilde det ha 
været mig en Fornøjelse at la mig arrestere 
og opleve en liden Afveksling paa min Rejse; 



IS4 

men nu kommer det mig noget paatværs. Jeg 
er ikke alene. 

Jeg beklager det meget, svarte han. Jeg 
ønsker at kunne skaane baade Dem og Deres 
Følge. 

Jeg tænkte nu for Alvor over det. 

Hvor skal De i Tilfælde bringe mig hen? 
spurgte jeg. 

Han svarte: 

Jeg skal bringe Dem tilbage til Vladikaukas. 

Jeg spurgte igen: 

Skal De arrestere os begge to? 

Nej bare Dem, svarte han. 

Tilbage over Bjærgene igen I Turen var mig 
ikke i og for sig imod; men vor Orientrejse 
vilde forsinkes og kanske helt gaa istykker. 

Kunde De ikke heller bringe mig til Tiflis? 
spurgte jeg. Tiflis er paa vor Rute, i Baku 
har vi Konsul at henvende os til og han vil 
greje denne lille Misforstaaelse med en Gang. 

Officeren overvejed. 

Forat bidrage mit til at skaffe Dem ud af 
Ubehagelighederne fortest muligt vil jeg bringe 
Dem til Tiflis, svarte han. 

Jeg er Dem meget taknemmelig, sa jeg. 

Vi sad nu begge og tænkte paa det. Saa 
bukked han og sa: 



IS5 

Indtil vi kører kan De gaa hvor De vil. 

Min Mistanke kunde ikke helt forlade mig 
og jeg spurgte: 

Hvorfor sa De først at De vilde bringe mig 
til Vladikaukas? 

Først til Vladikaukas, s varte han igen lidt 
utaalmodigt. Jeg vilde bringe Dem først til 
Vladikaukas. Det vilde ogsaa være bekvemmest 
for Dem. For De skal jo egentlig til St. Peters- 
borg. 

Ah. 

Og naar jeg fører Dem til Tiflis er det blot 
for at imødekomme Deres personlige Ønske. 
Men det er imod mine Ordrer. 

La mig se Deres Papirer, sa jeg med ét. 

Han smilte og tog op af Lommen et svært, 
stemplet Dokument som han la frem for mig. 
Sproget og Bogstaverne var paa Russisk, saa 
jeg skønte ingenting af det. Men Officeren 
pegte hist og her i Dokumentet og forklared 
at dér stod hans Navn, dér stod det at han 
var Politiembedsmand og dér stod det endelig 
at Politiet hvor han kom hen skulde gaa ham 
tilhaande. 

Jeg turde ikke drive det videre og maatte 
trække mig tilbage og være taus. 



iS6 

Saa tillader De kanske at jeg nu gaar neden- 
under og underretter mit Følge om denne Af- 
brydelse i vor Rejse, sa jeg. 

Jeg staar og tænker paa det, svarte han efter 
et Øjeblik. Og jeg tænker mest paa det for 
Deres Følges Skyld. Ja misforstaa mig ikke, 
ogsaa for Deres Skyld. Det blir meget ube- 
hageligt for Dem begge. 

La os blot komme til Tiflis, saa er vi oven- 
paal 

Jeg vil nødig bringe Dem ud af Deres gode 
Forhaabninger, svarte han, men jeg maa dog 
forberede Dem paa at det at komme ovenpaa 
kan ta lang Tid. 

Men jeg har absolut intet galt gjort I ropte 

jeg. 

Selvfølgelig ikke. Jeg tror Dem. Men forat 

bevise dette vil der medgaa megen Tid og 

meget ubehageligt Stræv. Tro mig paa mit 

Ord. 

Og i dette trodde jeg ham. Jeg blev beklemt 
igen og stirred paa Gulvet og tænkte. 

Der er muligens en Udvej, sa han. Jeg an- 
tyder det bare. 

Er der en Udvej } 

Der tør være en Udvej. Med lidt god Vilje 
fra begge Sider. 



IS7 

Hvorledes? 

Vi Russere er jo ingen haarde Mennesker, 
sa han. Vi plejer iblandt at affinde os med 
hinanden. 

Jeg stirred paa Manden. 

Kan jeg affinde mig med Dem? spurgte jeg. 

Han trak paa Skulderen og slog lidt ud med 
Haanden, gjorde den jødiske Gestus: 

Det er en Udvej. En Antydning til en 
Udvej. 

Da følte jeg mig med en Gang tryg og 
smældte i at le. Jeg klapped ham paa Skulderen 
og sa: 

De er prægtig I De er en Perlemand I Hvor- 
dan skal jeg betale Dem for Deres Underhold- 
ning i denne Halvtime? 

Han stod værdig og stille og lod mig klappe 
sig paa Skulderen. 

Slige Udbrud har jeg set saa mange af, sa 
han. Jeg tillader dem gærne. De skaffer jo 
Folk en Lise. 

Nu maa De undskylde at jeg gaar, sa jeg. 
Og De vil ogsaa undskylde at jeg fortsætter 
min Vej til Tiflis i vor egen Vogn og uden 
Deres Følge. 

Det har jeg intet imod, svarte han. Men De 
maa være forberedt paa at paa hver eneste 



ij8 

Station hvor De raster vil ogsaa jeg være og: 
raste. De kommer til Ananur iaften, did kom- 
mer ogsaa jeg. 

Velkommen! sa jeg og gik. 

Han vilde naturligvis ikke komme. Han var 
ingen Politimand, han var en stakkars Bedrager 
som vilde presse Penge af mig. Han havde vel 
været i Pjatjgorsk og spillet bort sine Skillinger, 
men nu var han her inde i Kaukasus og kunde 
ikke komme længer, han sad fast. 

Jeg vilde slaa ham helt af mit Sind og ikke 
nævne et Ord om Manden til min Rejse- 
kammerat. 

Vi forlod Mleti. 



IX 



V 



har faat en anden Flod paa vor Side, 
Aragva. Den er lige saa stor og skøn som 
Terek og følger os hele Vejen. Fjældene er 
som paa den anden Side, tre, fire Tusind Me- 
ter tilvejrs, nogle snaue, grønne helt fra Dal- 
bunden op til Skyerne, andre lodne, bevoksede 
med tæt, tæt Løvkrat til Toppen. Af den fat- 
tige Flora langs Vejen ser vi Storkenæb, Sen- 
nep og gule Stokroser aldeles belagte med 
Kalkstøv. De menneskelige Boliger er ogsaa 
ligedan her som paa den anden Side, og her 
som der kører vi forbi Hyrder, Hjorde, Vej- 
arbejdsmænd. Det støver meget, Solen bræn- 
der haardt; der sidder tæt af Fluer paa Kar- 
nejs Ryg. 

Vi kommer til et to Etagers Stenhus med 
takkede Gavle, tysk i sin Stil, hjemlig ger- 
mannisk ; der ligger en sort- og hvidmalet Bom 



i6o 



tværsover Vejen: her opkræver de russiske 
Myndigheder Vej penge. Karnej viser sin Kvit- 
tering at han allerede har betalt i Vladikaukas, 
Bommen gaar op og vi kører igennem. 

Efter lang Køring nedad Fjældene kommer 
vi til Stationen Passananur som vi straks 
forlader. Her er flere privat udseende Sten- 
villaer snehvide af Kalkstrygning; et russisk 
Kapel rager op over det hele i de mest brogede 
Farver som brunt, blaat og rødt. Vi er nu 
paany dalet omtrent fire Hundrede Meter, Vege- 
tationen blir rigere, Dalen er saare hed. Be- 
folkningen er Grusiere og bor i de samme 
Slags Hylder som dem vi har set før, den ene 
over den anden opad Fj ældet. 

Ved et uhyre Gab i Fjældrækken ser vi til- 
venstre langt, langt afsides en anden Dal hvor 
der er Landsbyer og Hytter som her og gule 
Agerlapper opad Bjærgene. Ogsaa der bor 
Mennesker, tænker vi, de er kanske lige saa 
lykkelige som vi er, de har sine Glæder og 
Sorger, sit Arbejde og sin Hvile de ogsaa. Og 
i Ungdommen har de sin Kærlighed og i Alder- 
dommen sin Agerlap og sine Faar. 

Der er ingen, ingen Ting i Verden som det 
at være afsides fra alt I tænker jeg videre. Det 
husker jeg fra min Barndom da jeg gik og 



f 



i6i 



gæted Buskapen derhjemme. I godt Vejr laa 
jeg paa Ryggen i Lyngen og skrev med Pege- 
fingeren udover hele Himlen og havde velsig- 
nede Dage. Og jeg lod Kreaturerne gaa som 
de vilde i timevis, og naar jeg skulde finde dem 
igen steg jeg blot op paa en Haug eller klattred 
op i et højt Træ og lytted med Munden aaben. 
Heroppe hørte jeg saa godt hvor Klangen af 
Bjælderne kom fra, og naar jeg hørte den fandt 
jeg straks Buskapen. Bukkene gav jeg en og 
anden Tobakbus som jeg kunde ha stjaalet til 
dem og Køerne gav jeg Salt. Men Væderne 
lærte jeg op til at stanges med mig. 

Det var et mageløst Liv. Og ingen maa tro 
at det var værre for mig i Regnvejr. Da sad 
jeg under en Busk eller under en Bjærghammer 
og var i godt Skjul. Der sad jeg og tralled 
eller skrev et eller andet paa hvid Næver eller 
skar noget ud med min Tolkniv. Jeg kendte 
hvert Sted i Marken, og naar jeg maatte ind- 
hente Buskapen flytted jeg mig blot frem til 
en anden Bjærghammer som jeg vidste om og 
havde det godt paany. Ingen som ikke selv 
er oplært i det fra ung af kan forestille sig det 
fine og sælsomme Behag man kan føle ved at 
være i Marken i Regnvejr og da sidde i Skjul. 
Jeg har siden forsøgt at skrive noget om dette ; 

II 



1 62 



men det har mislyktes for mig. Jeg har villet 
prøve at sætte det lidt i Stil forat bli for- 
staat, men da har det kommet bort for mig. 

Naar jeg gæted gik jeg i Trætøfler, »Klom- 
per«, og i Regnvejr blev jeg naturligvis vaad 
paa Benene i den vaade Mark. Men Nydelsen 
ved at kende den gode varme Træbund under 
Fodsaalerne skønt jeg var gennemvaad staar 
over ti andre Nydelser fra mine senere Aar. 
Det var vel fordi jeg ikke vidste om noget 
bedre dengang. Og dog skælned jeg da vel saa 
fint som nu mellem det der smagte godt og 
det der gjorde ondt. I Soptiden sidst paa 
Sommeren var Kreaturerne som gale til at løbe 
efter Sop. Det var især Køerne som var saa 
styrløse; men da det var Køerne som bar Bjæl- 
derne, trak de hele Buskapen efter sig i sin 
Rummel. Da fik Gæteren være paa Benene 
næsten hele Dagen og liden Hvile faa. Min 
lille Krop var mør og saar af det ustanselige 
Rænd Dag efter Dag, og jeg havde da bare 
den Fornøjelse i hele Livet at jeg selv ledte 
op Sop og gav til dem af Køerne som jeg var 
gladest i. Og Køerne mælked godt af Sop. 
Men i den Tid var det ikke saa morsomt at 
være Gæter. Nej nej. 



163 

Jeg sidder og tænker paa alt dette nu mens 
jeg ruller fremad i Vogn paa en bred Vej i 
Kaukasien. Alt er saa underligt i mig, jeg fø- 
ler at jeg kunde slaa Rod her og være saa vel- 
signet borte fra Verden. Det vilde vel ha væ- 
ret en anden Sag hvis jeg havde havt Kultur 
nok til at tilgodegøre mig mit nuværende Liv; 

men det har ikke jeg Jeg ser for 

sidste Gang ind gennem Dalen tilvenstre hvor 
de smaa gule Agerlapper og Faarehjordene og 
Smaahytterne er, og jeg synes at der er for- 
underlig vakkert og fredeligt. Der svæver store 
Ørne over Hjordene oppe i Fjældet. Der er 
en Fest over Bygden. Idag har vel Hyrden 
pudset sit blanke Bælte og gør sig nu godt 
til for sin Pige 

Jeg døser og tænker og smaasover. Efter et 
Par Timer begynder vi at møde Kastanjetræer; 
vi daler fremdeles; Hestene traver. 

Der kommer en Karavane af tomme Kærrer 
imod os, de trækkes af Bøfler, Driverne ligger 
saa lange de er paa Bunden af sine Kærrer og 
sover; vi kører godt tilside og slipper forbi. 
Men den ene Okse har faat Aaget mellem 
Hornene, dens Hals blir vredet krum, den maa 
gaa sidelænds. Min Rejsefælle forlanger at faa 
stige af og rette paa Aaget; men da vi forkla- 

II* 



1 64 

rer Karnej hvad det gælder stanser han ikke, 
men vedblir at køre og forstaar ikke et Ord. 
Saa — nu er vi helt forbi Karavanen, det er 
forsent at gøre noget, Karnej sætter atter He- 
stene i Trav. Og Oksen gaar videre sin mile- 
lange Vej, stum, stirrende, med forvreden Hals. 
Det blir os paa engang værre at være til i 
Vognen, ingen vil undres derover. Men Tiden, 
Timerne, jævner alt: efter en Stund finder jeg 
paa den Trøst for os at der ogsaa er Menne- 
nesker som har det ondt. Jo før en slig Okse 
slides ihjæl under Aaget desbedre for den. Det 
er dens Haab. Det er som naar Mennesket er 
i Kvide og husker paa at det endnu har Udvej 
til at gøre Livet saa kort som det selv vil. 
Nietzsche har Ret: denne Udvej har trøstet mangt 
et Menneske om Natten 

Timerne gaar. Tiden gaar. Det æventyrlige 
Land er atter skønt. 

Ved et Vandingssted finder den gode Karnej 
Gregorevitsj atter forgodt at slippe en fremmed 
Vogn forbi os. Det er en Russerfarailje. Den 
kører fortere end vi. Vi saa disse Mennesker 
paa Kobi; men da vi var ude saa lang Tid i 
Forvejen idag burde de ikke ha kunnet indhente 
os. Nu kommer vi ind i deres Støv og det 
blir ganske umuligt for os at aande. 



i6s 

Jeg slaar da min Næve i Karnejs Skulder og 
lar ham forstaa hvad han har gjort. Han ser 
et Øjeblik rædselsslagen paa mig og holder 
Hestene inde. Men han synes ikke at forstaa 
nogen Ting, han vil atter køre. Jeg hopper 
da af og holder Hestene og gererer mig i det 
hele taget i en høj Adfærd til Karnej; men 
hans Forbauselse stiger bare mere og mere 
over den mærkelige Syge jeg maa ha faat. Han 
ser Støvet, det staar stille over Vejen hvor Vog- 
nen har kørt, det brænder baade ham og os i 
Øjnene, det er Kalkstøv, det lægger sig hvidt 
paa Vognen; men Karnej kan ikke forstaa at 
vi ikke kan køre i det. Jeg maa holde Hestene 
i fem Minutter før vi kan køre videre. Det 
begynder at gaa op for mig hvorfor Befalingen, 
Tsarordet, er nødvendigt i dette store Folk. 
Disse Mennesker er saa dumme paa visse Ting, 
de kan vralte ud paa Steppen og gæte Faar 
og staa i sin Ager og gøre de faa Haandgreb 
med Spaden. Men deres Hjærner er saa dumme 

paa abstrakte Ting Jeg lover mig selv 

at holde et lidet Opgør med Karnej i Tiflis. 

Maanen er allerede ganske blank. Klokken er 
fem, Solen og Maanen skinner begge to paa 
en Gang i Landskabet, og det er meget varmt. 
Denne Verden er ikke som nogen anden Ver- 



1 66 



den jeg kender, og det kommer atter dertil at 
jeg kunde ville være her for Livet. Vi er nu 
dalet saa langt ned at Vinen begynder igen, og 
der er Nødder i Skogen, og Solen og Maanen 
skinner omkap. Man er hjælpeløs foran denne 
Herlighed, og leved man her kunde man se 
den hver Dag og slaa sig for sit Bryst af For- 
undring. Folket her har udholdt Kampe som 
trued med at lægge det øde, men alt har 
det overvundet, det er stærkt og sundt, det flo- 
rerer, det er idag et Folk paa ti Millioner ialt. 
Kaukaseren kender vel ikke New Yorkerbørsens 
Hausse og Baisse, hans Liv er intet Kapløb, 
han har Tid til at leve og kan slaa Maden ned 
af Træerne eller slagte sitFaar at leve af. Men 
Europæerne og Yankee'erne er dog større Men- 
nesker? Gud ved det. Gud og ingen anden 
ved det, saa tvivlsomt er det. Nogle er store 
fordi Omgivelserne er sm^a, fordi Aarhundredet 
trods alt er lidet. Jeg tænker paa store Navne 
bare indenfor mit eget Fag, og de er mange 
Numre i en lang Række, Lemmer af Geniernes 
Proletariat. Jeg bytter bort Sneset af dem blot 
for Hesten fra Marengo. Værdier har bevæge- 
lig Værdi : Teaternimbus hist svarer til blankt 
Bælte her, Tiden tar dem begge. Tiden veksler 
tdem ind for andre Værdier. Kaukasien, Kauk- 



167 

asien I Det er ikke for intet at de største 
Digtergiganter Verden kender, de store Russere, 

har været hos dig og øst af Kilderne 

Klokken er seks. Vi er nu to Tusind Me- 
ter lavere end vi var paa Toppen af Darjal- 
passet. Solen er gaaet ned, Maanen skinner 
alene, her er varmt og dørgstille. Vejen begyn- 
der nu pludselig at gaa opad igen, vi kører kun i 
Skridt. Fjældene blir mindre, de blir til lange 
Aaser som Himlen sejler ovenover. Det mørk- 
ner stærkt. Vi er nu ved Stationen Ananur. 



* 



Der staar mange Mennesker ude paa Gaar- 
den og paa Verandaen i den varme Aften. Vi 
stiger af og gaar ind. En Mand som synes at 
være Værten siger noget til os og stiller sig i 
Vejen for os. Han taler ikke Russisk, men 
formodentlig et af de kaukasiske Sprog. Vi 
sætter vore Ting ifra os og bryder os ikke om 
Værten. Pludselig er der en burnusklædt Mand 
som tiltaler os paa det rappeste Fransk og for- 
klarer at der ikke findes en eneste ledig Plads 
for os paa Stationen. 

Hvad var da at gøre? 



1 68 



Han roper ned til en liden Mand i en umaade- 
lig stor Burnus nede paa Vejen, Grigor hedder 
han. Saasnart Grigor hører hvad det gælder 
nikker han at Herberge kan vi faa og peger 
fremover. 

Vi tar da atter vore Sager ud, gaar i Vog- 
nen og kører. Grigor løber med. Han er vel 
en femti Aar, men han løber som en Gut 
skønt han er i den umaadelige Kaftan og han 
har mange Vaaben paa sig. 

Grigor fører os til et mærkeligt to Etagers 
Stenhus der staar paa Stenstøtter. Jeg har ikke 
set Magen før. Huset havde ogsaa de for- 
underligste Huller, Skjul og Gæmmer. Vi blev 
vist ind i et Rum ovenpaa. Om vi kunde faa 
dette Rum alene .^ Ja. Og vort Tøj blir bragt 
ind. Om vi kunde faa Bif, Poteter, Brød og 
ØU Grigor nikker og flagrer nedad Trappen 
i sin Burnus. 

Vi gaar ud og ser os omkring: mørke og 
ganske lave Fjælde ; Maaneskin ; ret i Syd Taarne 
og Kupler af et Kloster paa hvis Kobbertag 
Måanelyset hviler. Disse blanke Kupler mod 
den mørke Baggrund er af sælsom Skønhed. 
Nede paa Vejen vandrer Folk og Heste ; en 
Postillon farer forbi og støder i sin Trompet. 



169 

Da vi kommer hjem møder Grigor os og 
forklarer at han har været paa Stationen, men 
ingen Bif kunnet faa. Hvis vi derimod vil ha 
noget andet — ? Og Grigor trækker frem fra 
Brystet af sin Burnus en levende Kylling. Vi 
nikker at det er fortræffeligt at faa Kylling og- 
saa. Og Grigor flagrer atter ned. 

Om en Stund har Grigor henrettet Kyllin- 
gen; vi ser fra vort Vindu en Lysning nede 
i Gaarden: det er Grigor som gør op Ild og 
skal være Kok. Ildstedet er under aaben Him- 
mel, til Brændsel bruges Solsikkestokke der her 
er som smaa Træer og brænder brillant. Gri- 
gor sætter en Gryde med Vand over Ilden; 
naar Vandet er bleven hedt nok dypper han 
Kyllingen deri og begynder at ribbe den. Han 
ser liden og mørk og underjordisk ud i Skin- 
net fra Ilden. Grigor gør sit Arbejde ordent- 
ligt, han svider ogsaa den sidste Rest af Dun 
af Kyllingen før han gir sig til at stege deri. 

Vi faarvorMad, den smager udmærket; men 
allerede under Maaltidet blir vi saa skambidte 
af Væggelus at vi maa slutte at spise før Ti- 
den. Dyrene kryber op paa os fra Senge- 
bænkene som vi sidder paa i Mangel af Stole. 
Saa blir det vel en lystig Nat! tænker vi og 



beslutter at lægge os saa sent som muligt. Vi 
gaar atter ud. 

Grigor har Butik nedenunder, han er Køb- 
mand, og naar han ikke opvarter os staar han 
i sin Bod og sælger mange kostelige tyske Va- 
rer som han har nok af. Det er ikke uden 
Stolthed at han viser os disse Varer som er 
komne saa langvejs fra, baade Lommespejle og 
Portemonnæer og Penneknive. Men der ligger 
ogsaa i Boden en høj Stabel af kaukasiske Tæp- 
per og disse interesserer det os mere at se paa. 
Bare det ikke var saa langt, langt hjeml Og 
bare ikke Tæpperne var saa tungel Men dyre 
er de ikke. De er saare kunstfærdigt vævede. 
De Kvinder som har været Mester for dem 
har havt Tid, har havt uendelig Tid. 

Ude er det stille, der er ingen Færdsel paa 
Vejen mere; men Folk er ingenlunde gaat til 
Ro. Her og der sidder Mænd og snakker med 
hinanden paa Vejkanten; de gør som Naboer 
vilde gøre hjemme: de røger sin Pibe, hviler 
Armene paa Knæerne og pusler med et Straa 
mellem Fingrene. Stationens Heste gaar og 
gnaver hist og her paa Marken, et Stykke 
borte, ved en Husvæg, spiller nogen paa et 
Strængeinstrument og synger til. Vi lytter og 
trækker os nærmere. En ung Gut sidder og 



lyi 

og synger, hans Sang er enstonig, men be- 
tagende i den stille Kvæld. Melodien faar os 
til at mindes de Folkeviser Thor Lange har 
udgivet, vi forstaar hans Tekster saa inderligt 
tiu og vi forstaar hvor fin en Poet denne 
Danske i Udlændighed er. 

Det blir sent, men Gutten sidder og spiller 
ved Husvæggen og Gamle og Unge sidder og 
prater langs Vejen. De har saa god Tid Men- 
neskene her, en Time eller to spiller ingen 
Rolle for dem. Det dugger voldsomt, Marken 
«r vaad, men de taaler ogsaa Fugten Menneskene 
her, de er oplært til det fra unge af. Men rej- 
ser de sig og gaar da er det som Staalfjærer 
•der gaar. Gennem hele Kaukasien er Mæn- 
dene slige, selv Hyrden, selv Oksedriveren .gaar 
rank og let, med udskudt Bryst og elastiske 
Bevægelser. Men Kvinderne ser man lidet af, 
•de holder sig mest for sig selv; Muhammedanis- 
tnen hænger godt i endnu. 

Da vi kommer hjem er vore Sengebænke 
•opredte med et Par kaukasiske Tæpper paa 
hver Sengebund. Grigor har forat glæde os 
git os nye Tæpper fra sin Bod. Det blir vel 
lidt haardt at sove her; men det er morsomme 
Senge, og Tæpperne er herlige. 



172 

Nu er det at Grigor faar den Indskydelse at 
min Rejsefælle bør ha et Lagen, da han ser at 
vi ingen Lagener har bragt med os som Skik 
og Brug er. Grigor er en dannet Mand, hans 
Købmandsliv har ført ind paa ham en stor Ren- 
lighedssans, det plager ham nu at han ikke 
kan taale at se en Seng uden Lagener. Forat 
vise ham hvordan Generaler færdes i Felt svø- 
ber jeg mig ind i Tæpperne og lægger mig 
rund, uafklædt. Og dette lar Grigor ske uden 
videre, han blander sig ikke i Generalens 
Skiddenfærdighed ; men han flagrer ned i sin 
Butik og river af et Par Alen Lærred som han 
skænker min Rejsefælle til Lagen. Da han har 
gjort dette bukker han og gaar. Vi spekulerer 
en Stund paa at bringe Tæpperne ud og ryste 
dem godt før vi bruger dem; men vi opgir 
denne Tanke for ikke at støde Grigor. Og saa 
lægger vi os paa Lykke og Fromme. 

Da banker det paa Vinduet. 

Jeg gaar ud og finder Karnej udenfor. Han 
vil aftale Klokkeslættet for Morgenen. Jeg tar 
Karnej i Kraven og saaledes gaar vi Side om 
Side nedad Trappen. Vi kommer ind i Lyset 
fra Butikken og her viser jeg Karnej paa mit 
Ur at Klokken fem skulde vi køre. 

Karnej holder paa Klokken seks. 



173 

Da er der en Stemme som tiltaler Karnej 
paa hans Morsmaal, jeg vender mig om og 
staar Ansigt til Ansigt med Officeren. Den 
Satans Politimand var alligevel efter os som 
han havde sagt. Han hilser let til mig og ven- 
der sig • derpaa til Karnej igen med en mage- 
løs Myndighed og siger nogle korte Ord. Han 
tar derpaa sit Ur op, viser paa Femtallet og 
siger: Klokken fem, som Fyrsten har bestemt I 
Derpaa peger han nedad Vejen og siger: Gaa! 
Hvorpaa Karnej fælder sin Kuskehat og labber 
bort øjeblikkeHg. 

Jeg stod alene tilbage med Officeren. 

Jeg haaber De har faat et brugbart Logi, sa 
han. Jeg bor i Stationsbygningen. Jeg bebrej- 
der mig at jeg forudbestilte et Værelse der som 
ellers De og Deres Følge kunde ha faat. Jeg 
vidste ikke at der var saa fuldt. 

Vi har faat et godt Logi, svared jeg og stir- 
red paa ham. 

Godt. Godnat I sa han og gik. 

Han holdt sit Løfte og fulgte os. Jeg be- 
gyndte igen at vakle i min Sikkerhed. Han 
kunde jo godt være Politimand om han end 
vilde ha mig til at affinde mig med ham. Efter 
hvad jeg havde læst om russiske Embedsmænd 
var ikke Bestikkelse nogen uhørt Ting blandt 



174 

dem", hans Antydning til en Udvej var maaske 
netop det bedste Mærke paa at han var Politi- 
mand. Det var ikke morsomt at vide sig fulgt 
og forfulgt paa denne Maade og jeg fik i Guds 
Navn imorgen spørge Manden hvor meget han 
mente han maatte ha forat slippe os; han var 
ellers istand til at gribe os just ved Indkørslen 
til Tiflis. Jeg vilde gaa til ham imorgen tidlig 
paa Stationen og frikøbe os, saa vor Dag kunde 
være uden Bekymringer. 

Med denne Svaghed i Hjærtet gik jeg tilsengs. 



X 



E, 



-n megei ubehagelig Nat. De haarde Træ- 
fjæler i Sengen og de rædselsfulde Væggelus 
holdt os i uafbrudt Uro. Karnej kom og ban- 
ked paa Klokken halv fem, og da var. vi ende- 
lig sovnet tungt ind. 

Det var dog ikke Karnejs Mening at ville 
purre os ud nu, han havde aldeles ikke Hestene 
staaende færdige udenfor, han kom ene og 
alene forat høre om vi ikke kunde udsætte 
vor Afrejse til Klokken seks. Karnej var og 
blev et Kors. 

Jeg vakled mellem at smælde ham paa Øret 
eller at gi efter for hans Forlangende. Jeg 
valgte en Middelvej, jeg tog ham atter i Kra- 
ven, ledte ham nedad Trappen, helt ud paa 
Vejen, rysted ham, pegte og befaled ham at gaa 
efter Hestene. Og Karnej labbed afsted; men 



176 

min imiterede Myndighed syntes ikke at gaa 
ham til Marv og Ben. 

Ventetiden kunde jeg nu benytte til at søge 
Politimanden op, bede ham om Undskyldning 
for at jeg kom saa tidligt og overrække ham 
den Sum han maatte forlange. Jeg tænkte 
paa om jeg kunde bede om Kvittering, men 
det vilde maaske støde ham, mellem Gentle- 
men var ikke sligt niadvendigt. Gud ved nu 
hvormeget jeg maatte ud med! Men jeg vilde 
reklamere Summen og hjalp intet andet skulde 
jeg stille den russiske Regering diplomatiske 
Forviklinger i Udsigt. 

Men efter den kolde Afrivning og den ud- 
mærkede Frokost paa Faarekød som Grigor 
bragte steg mit Mod. Den sidste Times gode 
Søvn havde vel heller ikke skadet, kortsagt 
mine Nerver var tykke og rolige, jeg vilde 
trodse Politimanden. Og blev der ingen anden 
Raad saa fik han ta mig ved Indkørslen til Tiflis 
den Blodhund, den Bøddel I Ta mig? Han I He-he, 
han var en Bedrager, en Jøde som forsøgte sig 
i Pengeudpresning. Jeg vilde mælde ham. Kom 
han i dette Øjeblik indenfor min Rækkevidde 
saa skulde jeg luttre haml Han gjorde klogt i 
at holde sig væk. 



177 

Jeg gik omkring og aksled mit Skind for 
mig selv og var storartet. 

Hej, Grigor! 

Grigor kommer. 

Hvad skulde han ha for Opholdet? 

Seks Rubel. 

Hvadbehager? Jeg byder ham to Rubel. Og 
faar det for tre. Og endda skilles vi i Ven- 
skab. Se der var ikke min Mage til at op- 
træde naar jeg vildel 

Men Karnej kommer ikke. Da Klokken 
blev halv seks gik jeg ud og søgte efter ham. 
Jeg fandt ham i lun og rolig Passiar med 
Russerfamiljens Kusk som havde kørt forbi os 
igaar, Hans Heste var forspændte, men dem 
lod han ganske simpelthen staa, mens han 
prated videre. 

Da han fik Øje paa mig fik ogsaa han Fart 
paa sig og sprang op paa Bukken og kørte 
frem. Ho-ho hvor jeg skulde ha et Opgør 
med den gode Karnej i Tiflis. 

Da vi havde faat vore Sager paa Vognen 
var Klokken seks; Karnej havde drevet sit 
Klokkeslapt igennem. Jeg vilde nødig rejse som 
en Fant fra Stedet, jeg gik ind i Butiken 
forat byde Grigor Farvel. Da stod Politiman- 
den derinde han ogsaa. Han overrasked mig 

12 



igen. Jeg opgav min Plan om at luttre ham 
og tog mekanisk Afsked med Grigor. 

Politimanden løfted paa Hatten og henvendte 
følgende Ord til mig: 

De vil raste paa Tsjilkani hvor ogsaa jeg 
raster. Jeg er en Time bagefter Dem. 

Og jeg slog ham ikke ned paa Stedet, jeg 
lammedes af ham og kunde ikke ha gjort det 
af med et eneste Menneske i dette Øjeblik. 
Hvormeget Mod kunde man ogsaa vente af en 
Mand som havde vaaget i to Nætter og desudert 
var dørgfuld af kaukasisk Feber I Jeg var und- 
skyldt i ét og alt. Gud ved om ikke oven- 
ikøbet denne almægtige russiske Detektivchef 
havde Haandjærn i Lommen. Han havde ja 
tidligere med et Ord paa Telegrafen stanset 
alle Vladikaukas' Skydsheste. 

Min Stilling var i det hele taget slig at jeg 
maatte kapitulere og gaa min Vej . . . , 

Det er stille varm Morgen og endnu ikke 
lyst. Vi kører forbi Klostret med Kobber- 
kuplerne; men jeg siger til mig selv at det er 
for mørkt til at jeg kan se nøjere paa det. Og 
dog er Sandheden den at jeg er i en urolig 
Tilstand efter Mødet med Politimanden nu 
igen. Jeg er uoplagt til alt. Gid jeg blot fik 



179 

Mands Mod og Hjærte i Livet til vort næste 
Møde I 

Vi kører opad Bakke mangfoldige Verst. Jeg 
sover en Time, vi sover begge to i Vognen, 
ja selv Karnej smaasover oppe paa Bukken. 
Efter Søvnen er jeg modig igen og kører i 
idel Glæde. 

Her blir mere og mere frugtbart hele Tiden, 
skønt vi atter stiger tilvejrs ikke saa lidet; her 
er Skoge paa begge Sider af Vejen, Skoge af 
vilde Æbletræer. Æblerne er smaa; tause 
brune Mænd gaar hist og her og samler dem 
i Sække mens Morgenen lysner. Det er mig 
en Gaade hvad Tid Kaukaserne sover. Her 
gaar nu disse Mænd og plukker Frugt i Graa- 
lysningen som om de ikke har gjort andet 
i hele Nat. De har vel ligget her i Skogen 
Nattea over forat være tidligt paafærde idag 
for Hedens Skyld. 

Det blir helt lyst og Vejen stiger ikke mere, 
vi kører atter nedad. Nu passerer vi større 
og større dyrkede Marker; her er videre Ud- 
sigt; Kvinder bærer Vand op fra Aragva i 
Krukker paa Skulderen. Det ser igen ud som 
en Søndag Morgen for mig,, der er en Fest 
over Landskabet og Kvinderne som bringer 
min Stemning højt i vej ret. Kaukaserinderne 

12* 



i8o 



skal være smaa og uanselige, har jeg læst, det 
er gærne muligt at dette i Almindelighed er 
rigtigt; men disse Kvinder var ialfald høje og 
slanke og deres Gang var mageløs. De er 
gærne flere i Følge, men vi hører kun sagte 
Passiar mellem dem. De kommer efter hin- 
anden op fra Floden, i Række, i Gaasegang, 
med Krukken paa Skulderen og den ene Haand 
i Siden. Vi har ikke set noget som ligner 
dette, de skrider, glider, de har blaa og røde 
Sarafaner paa og Silketørklæde paa Hodet. 

Hver Gang vi saa disse Tog gjorde vi alt 
forat faa Karnej til at køre sagtere saa vi kunde 
møde Kvinderne idet de skulde overskride Vejen. 
Men den Satans Karnej som var Molokaner og 
havde afsvoret Verden brød sig ikke om vore 
Miner og Tegn. Saavidt vi kunde se var ogsaa 
Kvinderne alt andet end skønne. De havde 
saa uren Ansigtsfarve, med blaa Prikker i. Men 
de var høje og slanke som Vidjer og de bar 
Barmen højt. 

Længer frem bevæger sig Flokke af unge 
Gutter langs Vejen og leger. Der er indtil ti, 
tolv i Følge, alle under tyve Aar. De springer 
og kaster sig forvovent og smidigt i sin Leg; 
over en Bæk gaar de ikke Broen, men slynger 
sig over ved Siden af den; i det hele' taget 



i8i 



synes de om at opsøge sig Hindringer. Skønt 
vi kører midt igennem en af Flokkene hører 
vi ingen Bemærkninger efter os, Gutterne bry- 
der sig bare om deres Leg. Deres Ansigter 
er kvikke og opvakte. Kun en af dem er saa 
gammel og saa rig at han har faat blankt 
Bælte; men han gaar da ogsaa som en stolt 
Fole blandt de andre. 

Vi kommer til Stationen Dus jet. Her be- 
gynder Vinen igen, saa langt er vi nu nede. 
Stationen ligger et Stykke borte fra Byen, vi 
ser selve Byen en halv Verst borte; den skal 
ha omkring fire Tusind Indbyggere. En gam- 
mel Kirke er stor og høj ; Mure efter en Fæst- 
ning og et massivt Taarn minder om den for- 
gangne Tid da Fyrsterne af Aragva kriged med 
Grusierne. 

Vi passerer Stationen. 

Vor Vej er ikke længer mellem Bjærge, her 
er store Vidder af Græsmarker og Agre. Nogle 
Fjælde ses endnu bag os og tilvenstre, men de 
synes ikke længer høje, saa langt er vi borte 
fra dem. 

Vi ser nu Vejen lige til tre Verst fremad 
og overalt til begge Sider er Folk i Arbejde 
paa Markerne, nogle pløjer, andre skærer det 
gule, kortstraaede Korn. Der pløjes med otte, 



1 82 



ti eller tolv Bøfler for hver Plog, to og to i 
Bredden, i et langt Tog. Vi saa engang atten 
Bøfler for samme Plog, og der var fire Mand 
til at drive dem. For hver Gang Faren var 
ude og Plogen skulde vende var det et Kunst- 
stykke at faa Bøflerne i Orden igen. Driverne 
har lange Svøber hvormed de snærter akkurat 
den Bøfel som Snærten skal ha, desuden roper 
de med mange Slags Lyde og Hyl til Dyrene 
og holder megen Støj. 

Her er Befolkningen væsentlig Agerdyrkere, 
Husene de bor i blir højere og Vinhaverne 
omkring disse videre. Her er Skoge af vilde 
Plomme- og Kirsebærtræer; Aaserne er krat- 
bevoksede til Toppen. 

Solen brænder haardt, — hvordan skal det 
gaa senere paa Dagen! Det støver, men ogsaa 
med Støvet blir det vel værre senere. Vi ser 
atter vor Vej flere Verst frem, den gaar over 
en vid Flade paa Dalbunden. Her er saa fladt 
at Aragva kommer ingen Vegne hen, men 
gaar i de forunderligste Bugtninger frem og 
tilbage, frem og tilbage og leder sig om efter 
Udvej. 

Vi sover et Par Timer og er i Tsjilkani. 
Det er Middag, vi stiger ud. Karnej forlanger 



i83 

fire Timers Hvil som igaar for Hedens Skyld. 
Det er fem og tredive Verst igen til Tiflis, 
men Halvdelen af denne Vej er nedad Bakke 
og Halvdelen er flad, — godt, Karnej faar de 
fire Timer. 



XI 



o 



gsaa her kommer Værten med en le- 
vende Kylling som han byder os til Middag, 
og vi nikker igen at Kylling er godt. Det 
viser sig forresten senere at Værten er født af 
tyske Forældre her i Kaukasien og at Tysk er 
hans Morsmaal. Han taler ogsaa Engelsk. Saa 
vi behøver ikke at bruge Tegn her. 

En Gendarmofficer dukker op ved Stationen. 
Han mønstrer os og fører en fordægtig Sam- 
tale med Værten. Officeren har to Soldater 
med som han nu og da taler med. 

Min Uro vaagner nu igen med Styrke og 
betar mig min Lyst til Kylling og Mad og 
altsammen: disse Gendarmer er vel mødt op 
paa Politimandens Ordre forat gribe mig her. 
Jeg min trodsige og overmodige Daare som 
ikke havde affundet mig med den frygtelige 
Person igaarl Nu var det forsent. Man skal 



i85 

i det hele taget affinde sig med frygtelige Per- 
soner og gøre det godt igen med dem og ikke 
være dem imod mere for hele Livet 

Kanske skulde jeg nu ende mine Dage i et 
russisk Fængsel, føres lænket til St. Petersborg 
og levende begraves i Peter-Paul Fæstningen. 
Jeg skulde udhule mit Stenbord med min 
magre Albue naar jeg sad og grubled med 
Hodet i Haanden og jeg skulde skrive fulde 
Væggene i min usle Celle med Sentenser som 
senere vilde bli udforsket og udgivet som Bog. 
Jeg vilde faa al mulig Oprejsning efter Døden ; 
men hvad Nytte havde jeg deraf nu? Jeg har 
aldrig sværmet for den Hæder som laa i store 
Broricestatuer af mig omkring i Byerne i Norge, 
tværtimod, hver Gang jeg har tænkt paa disse 
Statuer efter min Død har jeg heller ønsket 
mig Værdierne for dem nu, — hid med Kon- 
tanterne! Men nu var Skæbnen her. Og hvor- 
dan vilde det gaa med mine videnskabelige 
Optegnelser for Den geografiske Forening ^ 
Tilintetgøres, brændes for mine Øjne af Bød- 
len i Fæstningens stenhaarde Baggaard. Og 
Soldater vilde staa med opplantede Bajonetter 
rundt omkring, og Dommen vilde bli oplæst^ 
og jeg vilde bestige Baalet og sige lige til det 
sidste: Jorden er dog rund! Da blæser en Her- 



1 86 



old foran Fæstningsporten' og vifter med et 
Klæde og sprænger ind paa en skumvaad Hest 
og roper: Pardon, i Kejserens Navn I Og jeg 
benaades med Fæstning for Livstid. Da er 
det jeg beder om Døden og staar der med 
mageløs rank Holdning i Flammerne og beder 
om Døden istedet for Livet, Men de umenne- 
skelige Bødler tar mig ned trods min Protest 
ojg fører mig atter tilbage til Stenbordet som 
jeg har slidt tyndt med min Grublen .... 

Mens vi sidder ved Middagsbordet spør Gen- 
darmofficeren med Værten som Tolk om vi 
saa en Officer paa vor Vej. 

Jeg undlader at svare og undlader at tygge 
Kylling, jeg blir totalt mæt med et. Altsaa 
var der en Forbindelse mellem Gendarmerne 
og Politimanden! 

Værten gentog sit Spørgsmaal. 

]Oy svarte min Rejsefælle, vi saa en Officer. 

Hvordan var han? Middels høj, lidt tyk, med 
!et jødisk Udseende, en Jøde? 

Ja netop. 

Gendarmofficeren viser os et Fotografi af 
Politimanden som han var paa Toget, i Offi- 
cers Uniform. Var det han^^^? > 

J. , , , , • . » . 



1 87 

Gendarmofficeren bukker og fjærner sig, han 
gaar igen hen til sine to Soldater og taler 
sagte med dem. Saa gaar han lid paa Ver- 
andaen og spejder op ad Vejen; han venter 
aabenbart Politimanden hvert Øjeblik. 

Du er saa bleg, siger min Rejsefælle til mig. 

Jeg rejser mig fra Bordet og gaar ud paa 
Verandaen jeg ogsaa. Men jeg gik ikke nedad 
Trinnene for ikke at bli stanset af et tordnende: 
Holdt I Jeg satte mig ned i min Nød og aan- 
ded hørligt. 

Paa Verandaen sidder foruden Gendarm- 
officeren og jeg en ung Englænder som skal 
over Bjærgene til Vladikaukas. Jeg misunder 
ham hans usigelige Ro. Den unge Britte er 
som alle Britter paa Rejse selvgod, stum, lige- 
gyldig for Alverden. Han røger sin Snadde 
og røger den tom og banker den ud og stopper 
den igen og røger videre, under dette er han 
saa naragtig at han slet ikke ser os to andre 
som ogsaa er tilstede. Jeg ler lidt af ham for 
at gøre ham Fortræd, men han lader som han 
ikke hører det. Hm! siger jeg, men han 
vender sig ikke. Han har derimod faat et 
Rusk paa Øjet og tar nu op et Lommespejl 
og undersøger Øjet samtidig som han røger. 
Jeg under ham det Rusk paa Øjet. Vel nok 



1 88 



var Gendarmofficeren min Fjende og skulde 
snart gribe mig; men hvad kunde han person- 
lig for det? Det var Systemets Skyld. Han 
var en dannet Mand som saa paa mig iblandt 
og syntes at beklage sin Skæbne. Men .der 
sad Englænderen og gjorde mig til Luft. 

Da hører vi en Vogn rulle paa Sandvejen; 
Gendarmofficeren springer op og smutter indad 
Døren som om han vilde være i Skjul. Vog- 
nen holder udenfor Verandaen og Politimanden 
stiger ud. Han kom som han havde forud- 
sagt, en Time bagefter os. Idet han gik mig 
forbi letted han som sædvanlig paa Hatten og 
bemærked smilende: 

Som jeg sa: en Time bagefter Dem. 

Han gik ind i Spisestuen og forlangte Mad. 

Saa faar jeg Frist til han har spist, tænker 
jeg, saa siger han et Ord og peger, og Gen- 
darmerne træder til og tar mig. 

Men Gendarmerne var i dette Øjeblik for- 
svundne, baade Officer og Soldater var som 
blæst bort. Hvor var de henne? Et forunder- 
ligt Land dette KaukasienI Der sad jeg. Fan- 
gen, paa en Veranda og kunde stige nedad 
Trinnene om jeg vilde. Man gav mig baade 
Tid og Lejlighed til at komme Retfærdigheden 
i Forkøbet og lægge en Strikke om min Hals 



i89 

og forkorte mit Liv. De var saa trygge. Men 
de skulde ikke være trygge for nogen Ting, 
men vente sig alt af mig. 

Min Rejsefælle kommer ud og meddeler 
mig at der vist er noget paafærde: Gen- 
darmofficeren og hans to Soldater staar oppe 
paa Gangen i anden Etage og lytter nedad 
Trappen og bærer sig fordægtigt ad. Det er 
kanske nogen de skal arrestere, svarer jeg halvt 
sanseløs. 

Værten opvarter Politichefen med den største 
Høflighed og titulerer ham Excellence; han 
forstaar vel at han har med en almægtig Mand 
at gøre. Og Excellencen er myndig og kort 
i sine Dispositioner ved Bordet og da han har 
spist sin Middag betaler han lige saa myndig 
og kort og gaar ud paa Verandaen til os. 

Han sætter sig ved Siden af Englænderen 
— som naturligvis ikke flytter sig en Milli- 
meter. Han tar op et Lommetørklæde med 
Krone paa og visker Støvet af sit Ansigt, der- 
paa tar han op et Cigarfutteral med Krone paa 
og tænder sig en Cigar. Saa sidder han og 
røger og er taus. 

Min Rejsefælle gaar nedad Trinnene og be- 
gir sig henad Marken paa Blomsterplukning. 
Saa sidder vi tre Mænd igen. 



190 

Da ser jeg Gendarmofficeren fulgt af Sol- 
daterne komme listende nedad Trappen fra 
anden Etage. Det gir et stumt Rop indeni 
mit Bryst et Sted og jeg rejser mig og blir 
staaende. Nu skulde det skel Endog Værten 
kommer frem i Spisestudøren forat være Til- 
skuer. Gendarmofficeren træder ud paa Ve- 
randaen og stanser foran Politimanden. Saa 
jeg nu ret? Og hørte jeg ret.^ Han lægger sin 
Haand paa hans Skulder og arresterer ham. 
Arresterer ham. De er min Fange! sa han 
paa Fransk. 

Politimanden ser op paa Officeren og gen- 
nembæves et Øjeblik. Saa knipser han Asken 
af sin Cigar og svarer : 

Hvad er det De siger? 

At De er min Fange, 

Hvorfor — ? Hvad vil De — ? 

En Vogn som er holdt i Beredskab ruller 
frem, Soldaterne tar Politimanden en under 
hver Arm og leder ham ned paa Vejen; Offi- 
ceren følger efter. Jeg hører Jøden forsikkre 
at dette skal bli Gendarmofficeren en farlig 
Affære, han havde Papirer, kunde legitimere 
sig, bare vent! De fire Mænd placerer sig i 
Vognen, Kusken smælder med Svøben, og 
Vognen ruller ud mod Tiflis. 



191 

Der stod jeg. 

Jeg vendte mig hid og did og saa mig om 
efter en Forklaring, Englænderen havde ikke 
giddet se op, han sad atter med Lommespejlet 
og undersøgte sit Øje. Saasnart jeg fik Mund 
og Mæle igen spurgte jeg Værten hvad alt 
dette skulde betyde. Var det en Arrestation 
som netop var foregaat? 

Værten nikked og var ikke falden i Staver. 

Men Gud bevare Dem, Mand! roper jeg. 
De nikker som om det hele ikke var noget. Tog 
man og arrestered et levende Menneske i dette 
Øjeblik? 

Javel. Paa Anmældelse fra Pjatjgorsk, svarte 
Værten. 

Jeg kunde ikke fatte denne uhørte Handling 
lige for vore Øjne. Hvis sligt noget havde 
hændt mig saa vilde jeg ha sunket i Jorden, 
sa jeg. 

Værten saa ligegyldig ud. 

leg sa da: 

De synes fremdeles ikke at dette var noget. 
Hvordan tror De at jeg skulde ha staat en 
slig Ting over? Og hvordan tror De at min 
Rejsefælle skulde ha staat den over? 

Nej nej, men det var jo heller ikke Dem, 
svarte Værten og gav sig straks. 



192 

Men nu blev jeg glad og henrykt over det 
hele. Skønt Feberen atter regered i mig og 
jeg skjalv og kolds veded over hele Legemet 
var der intet Sted i mig som ikke var gen- 
nemglødet af Glæde. 

Min Rejsekammerat kom tilbage og sa: 

Du har faat din Farve i Ansigtet igen. 

Ja, svarte jeg, jeg er biet ked af at gaa her 
og Sture og tænke paa Oksen. Du ved Oksen 
som vi saa, den havde faat Aaget mellem 
Hornene, den gik med forvreden Hals. Nu 
har den det godt. 

Har den det godt? Hvordan? 

Officeren fortalte mig det nu. Du ve^ Offi- 
ceren fra Toget. Han kom lige efter os, han 
saa ogsaa Oksen. 

Naavel? 

Han retted Aaget. 

Gudskelov! sa min Rejsekammerat. ' 

Og jeg var ogsaa tilfreds. Jeg nævnte et Par 
Ting, som jeg kunde spise nu, og skønt jeg 
blev mødt med gode Raad om heller at sløjfe 
dette og ta noget andet for min Febers Skyld, 
fremtured jeg dog i min Galskab og forlangte 
de farlige Ting. For min Appetit var bleven 
saa uhyre. 



193 

Iligemaade havde jeg ikke Lyst til at Eng- 
lænderen skulde være saa taus og forladt længer. 
Og saa meget mere som min Rejsekammerat 
nu gik bort og jeg fik frit Spillerum hen- 
vendte jeg mig til Englænderen og sa forat 
forbløffe ham: 

Der er Pest i Oporto. Ved De det? 

Han stirred paa mig. 

Jeg gentog at der var Pest i Oporto; men 
■det syntes ikke at afskrække ham, han røgte 
væk. 

Jeg hented da mit Numer af >Nya Pråssen« 
og sa til Englænderen: 

Jeg lægger netop Mærke til i de sidste Torv- 
priser fra Finland at Hønsene der koster i Mark 
til I Mark 75 Penniå for Stykket. 

Den lille Britte forsøgte nok endda at gøre 
mig til Luft; men han var for ung, han kunde 
ikke holde Stand, og det var morsomt at se 
ham stræve med sin uøvede Værdighed. 

Hønsene? spurgte han. I Finland? Hvordan? 

De skal over Bjærgene, sa jeg. De skal der- 
paa gennem Rusland og kommer tilsidst til 
Finland, hvorfra De saa tar hjem igen til 
Deres glade og hjærtens elskværdige Folk, 
Englænderne. Jeg vilde forberede Dem paa 
Priserne i Finland saa De kunde vide det naar 

13 



194 

De skal forlange Mad. Husk paa at det ikke 
er for Parret, men for Stykket. 

Hvormeget, sa De.^ spurgte han. 

En Mark til en Mark fem og sytti. 

Hvormeget er det i engelske Penge.? 

Det vidste jeg omtrent og kunde sige ham 
det. 

Jeg skal ikke til Finland, sa han. 

Det var ikke muligt at faa ham indviklet i 
en Disput. 

Jeg kunde kanske træffe hans Interesse med 
noget andet, tænkte jeg og begyndte at læse 
op fra Bladet om Krigsryktena från TransvaaL 
Da jeg havde læst det op oversatte jeg det for 
ham og martred ham med ikke at vide de 
simpleste Ord i hans Sprog, men tog ham 
med paa Raad. Tilslut sad han aldeles sløv og 
svared Ja til alle mine Forslag. Saa rejste han 
sig og forlangte sin Telega kørt frem, jeg 
havde slidt ham ud. Han forsøgte at redde 
Resterne af sit storbrittaniske Væsen da han 
gik: han saa mig atter ikke. Jeg sa da: 

Lykkelig Rejse I Husk paa at hilse høfligt 
naar De kommer og gaar. Det er Skikken i 
Verden. 

Han blev sprutrød og tog i Eorfjamselsen 
lidt op til sin Hat. 



I9S 

Saa kørte han 

Jeg saa en Englænder engang paa en Spor- 
vogn i Miinchen, han var vel Kunstner, Maler, 
han skulde til Schackgalleriet. Vi kommer 
fremad Gaden med al Fart, et Barn, en liden 
Pige blev nær overkørt, hun falder, kommer 
ind mellem Hestene, blir trampet paa, skadet; 
men vi faar trukket hende frem ilive. Britten 
staar under dette og røger sin Snadde. Da alt 
var færdigt og det endnu drøjer et Øjeblik før 
Kusken kører ser Britten ærgerlig paa sit Ur. 
Vi gir ham et Blik nogen hver, men vi er 
Luft for ham, han forlanger med sit vidunder- 
lige Englændertysk sine Penge tilbage, han vil 
stige af. Et omkuldkørt Barn angaar ham ikke. 
En Passager rækker ham da hans udlagte 
Penge tilbage. Han kaster et ligegyldigt Blik 
paa Passageren, trækker langsomt og ligegyldigt 
sine Øjne til sig og modtar ikke Pengene. Han 
anfægtes ikke af den Indignation som nu 
ulmer omkring ham, og denne Standhaftighed 
vilde vistnok ha vundet Bifald hos alle hans 
Landsmænd: det er ret, staa bare standhaftig 
nu, John! Han blev staaende paa Sporvognen 
lige til sit Bestemmelsessted. Saa gik han af. 

Det er jo ofte lige saa godt og bedre at ikke 
altfor mange strømmer til under en Katastrofe. 

13* 



.196 

Men alle kan uforment glemme at røge Snadde, 
alle kan se op, alle fornemme et lidet Ryk. 
Alle. Uforment. 

Hvis jeg var Konge af England vilde jeg 
hviske mit Folk et lidet Raad i Øret. Og 
mit Folk skufde bli Verdens prægtigste Folk 

Vognen som kørte forbi os igaar indhenter 
os nu her. Den russiske Familje spiser, lar 
Hestene hvile i blot tre Kvarter og skal atter 
afsted. Nu er det at ogsaa Karnej kører op 
med sin Vogn og vil afsted samtidig. Der er 
endnu tre Kvarter igen af de fire Timer han 
havde forlangt; men nu kan Karnej gøre det 
billigere, han vil benytte Lejligheden til at faa 
Følge. Han stiller sig op bagenfor den anden 
Vogn og vinker til os. Vi lar ham vinke. Han 
begynder at rope, at skælde, han sender endog 
Russeren frem til at tale europæiske Tunge- 
maal med os og faa os afsted. Men vi er ube- 
vægelige. Russeren kører sin Vej. 

Karnej staar tilbage og ser efter den bort- 
rullende Vogn og skælder rasende mod os. Vi 
lar ham skælde. Han var noget af en Vrang- 
pejs, Karnej: havde han ikke faat de fire 
Timer vilde han ha tat dem, nu da han fik 
dem vilde han ikke ha dem. Men vented han 
nogen ekstra Betaling for ikke at køre os i 



197 

Støvet fra forrige Vogn narred han sig selv. 
Han vilde ingen ekstra Betaling faa. For han 
havde været vrang hele Vejen. 



* 



Vi piner dog ikke Karnej længer end en 
halv Time, saa stiger vi i Vognen. Og Karnej 
er mut og sindt og kører dygtigt paa som om 
han vil indhente første Vogn og ærgre os. 
Og vi lar ham køre. Kender vi Karnej ret 
blir han snart ked af at drive sine Heste for 
haardt. 

Vi kører over vide Flader saa vi ser Vejen 
lang og gul fremover i det grønne Land. Efter 
en Stund møder vi Majs. Vi er nu paa Tiflis' 
Højde, omtrent halvfemte Hundrede Meter over 
Havet, fra nu af har vi flad Vej. Her er frugt- 
bart; Majs som efter et gammelt Ord skal ha 
et Hundrede Dages Varme modnes godt her. 
Langs Vejen er der Pyramidepopler, Pil, vilde 
Frugttræer; Aaserne er lave; foran os blaaner 
Fjælde langt borte, men ogsaa de synes lave. 

Ved et Vandingssted staar Karnej af, beskuer 
hver Hest for sig og overøser Hoderne paa 
dem med Vand. Han faar sin molokanske 
Forsigtighed igen da han skønner at hans for- 



198 

cerede Køring ikke vil indbringe ham vor 
Protest engang, og kører fra nu af jævnt som 
før. Det kan ogsaa trænges, Heden er forfær- 
delig, vi maa holde vore Hænder under Skvæt- 
læderet, ellers brænder Solen igennem Han- 
skerne. 

I det Fjærne ser vi en Borg med vældige 
Taarne, ellers ser vi Marker, Agre, nu og da 
lidt Træer, smaa georgiske Huse af Flintsten 
og Ler, pløjende Okser. 

Vi møder et Par Gange Vogne med Sejl- 
dugstag over og trukne af Bøfler som labber 
frem med dorske Skridt. I Vognene sidder og 
ligger Mennesker af en anden Type, Zigeunere, 
rødbrune Tatere paa Vandring. I en Vogn var 
der ti Mennesker; en ung Pige med rødt Tør- 
klæde sidder vakker og opret og ler imod os 
med hvide Tænder. 

Vi kommer til en uhyre Borgruin af Sten 
og Ler, et Kaos af Murmasser. Murene er 
sprukne, men nogle af dem rager endnu kan- 
ske halvhundrede Meter op; to af de mange 
Fløje synes at ville ramle ned hvert Øjeblik. 
Maaske et af Dronning Tamaras mange Palad- 
ser rundt omkring i Georgien og Kaukasien. 
Et lidet Stykke fra denne Ruin møder vi to 
tempelagtige Bygninger omgivne af en hel Del 



199 

Menneskeboliger: det er et Kloster og en Kirke 
paa hver sin Side af Vejen, begge meget lige 
hinanden i sit gamle og fremmede Udseende. 
De mange Huse omkring dem skæmmer dem 
ud, de er nogle i et Par Etager, alle i moderne 
Stil med Slagvinduer og Tegltag, alle kedelige, 
alle dumme, uden Skam, Bastarder. 

Saa kommer vi nær den store Borg vi saa i 
-det Fjærne. Dette er ingen Ruin, men et 
Kompleks af Fløje, nogle runde, nogle fir- 
kantede, med en uhyre Hovedfløj der er rund 
og ligner Engelsborg i Rom. Borgen er vel 
vedligeholdt og der bor Mennesker der, det er 
Arma Tsikeborgen, det ældste Herskersæde i 
Landet. Vi hørte at det nu er i Brug som 
Kloster, men det ved jeg ikke nærmere om. 

Nu passerer vi et Sagbrug. Det gaar ikke 
med Damp og ikke med Vand, det gaar med 
Menneskekraft. Fire Mand staar to paa hver 
Side af en uhyre Sag og skærer Planker. De 
«taar barhodede, i røde Flonels Uldklæder fra 
Top til Taa. Deres Udseende og deres evige 
Nikken op og ned over Sagen faar dem til at 
ligne Figurer der er skaaret ud af Træ og 
rødmalet. 

Endelig rækker vi Stationen Mtsjet. 



200 



Her prøver Karnej for sidste Gang om har> 
ikke kan pine en liden Fordel ud af os: han 
vender sig om paa Bukken og foreslaar at vi 
herfra tar Jæmbanen til Tiflis. Saa skulde vi 
først op til Byen og Jærnbanestationen som 
ligger et Stykke borte, saa vente paa et Tog^ 
saa arbejde med Kufferter og andet Tøj i 
Heden, saa faa ny Udgift til Billetter, — jeg^ 
peger Kamejs Næse ret fremad igen og siger 
det Ord som afgør alt: Tiflis I Og Karnej er 
mut og sindt og kører igen lidt fortere. 

Byen Mtsjet saa vi næsten intet af Den 
ligger hvor Aragva løber ud i Floden Kur, er 
en af de ældste Stæder i Georgien og var før 
Tiflis Landets Hovedstad. Jeg har læst om at 
Byen nu er fattig og i Ruiner; dens vigtigste 
Bygværk skal være en Kathedral fra det fjerde 
Aarhundrede. Her ligger Georgiens Konger 
begravne. 

Lidt udenfor Mtsjet kom vi igen til en Bom 
hvor Karnej maa forevise Kvitteringen for be-^ 
talte Vej penge. Et Jærnbanetog fra Baku pas- 
serer oppe i Bakken, vi tæller seks og firti af 
de graa cylinderformede Petroleumsvogne i 
Toget. Vi kommer ind i en frygtelig Olje- 
lugt. 



201 



Telegrafen er nu bleven tolvtraadet. Vi 
nærmer os Tiflis. 

Vi følger Floden Kur hele Vejen, Kur er 
majestætisk og skøn. Vi skal krydse Jærnbane- 
linjen, men' en Bom falder ned for et kom- 
mende Tog og vi maa bie. Toget kommer^ 
det har otte og firti Oljevogne paany, det 
tordner mellem Aaserne som et Vandfald. Saa 
gaar Bommen op og vi fortsætter. 

Nu ser vi Tiflis langt borte, som Prikker, 
som en særskilt Verden. Ovenover Byen hviler 
en Taage af Røg. Dette er da Tiflis, som saa 
mange russiske Digtere har skrevet om og 
hvor saa meget i den russiske Roman har fore* 
gaat. Jeg blir et Øjeblik ganske som en Ung- 
dom og ser forundret frem og hører mit 
Hjærte banke. Jeg har den samme Fornem- 
melse som den første Gang jeg skulde høre 
Georg Brandes holde Foredrag. Det var i en 
Sal paa Universitetet i København. Vi havde 
staat uendelig længe i Regnvejr paa Gaden og 
trykket hinanden foran en stængt Dør; saa gik 
Døren op, og vi galoppered opad en Trappe, 
henad en Gang, ind i en Sal hvor jeg fandt 
en Plads. Saa vented vi en lang Tid igen, 
Salen fyldtes, det summed og sused af Røster. 



202 



Med et blir alt stille, dødsstille, jeg hørte mit 
Hjærte slaa. Saa steg han op paa Kathe- 
dret .... Men ikke for det, jeg vilde jo selv 
ha talt langt bedre. Naturligvis. 

Vi kører frem paa en gold og ufrugtbar 
Sandslette, Støvet staar tykt og stille over Vejen, 
vi møder Posten. Den bevæbnede Fører slaar 
en Trille i sin Surna, jeg løfter min Hat, 
Føreren bøjer sig til Svar mens han spiller 
videre og farer forbi. Vi møder flere og flere 
Okser, Æsler og Drivere, Ekvipager, Ryttere 
og Arbejdsvogne med Læs. Vi møder ogsaa 
drukne Mænd hvad vi ikke har set paa hele 
Turen over Bjærgene. Saa kører vi ind i Byen. 
Det mørkner alt. Lys tændes paa Gader og i 
Huse, Mennesker vrimler frem og tilbage. 
Men nu og da skrider en Perser fremad i 
Gaden i stor Turban og langt Skæg og urok- 
kelig Ro. Han gaar sin Gang som en Kamel. 

Saa gør vi op med Karnej. Da han har faat 
sin Betaling forlanger han Drikkepengene. Jeg 
lader Tolken svare at Karnej ingen Drikke- 
penge har fortjent. Men da han faar Forklaring 
paa hvori hans Ufortjenthed bestaar ser han 
ud som om han aldrig i sit Liv har kørt et 
urimeligere Fyrstepar. Han forstaar ikke et 
Muk. Saa faar han alligevel en Rubel til Mælk. 



203 

Men Karnej Gregorevitsj er ikke tilfreds med 
saa smaa Drikkepenge, og han skælder saa 
længe og vel at han tilslut blir ført ud af 
Hotellet. 



XII 



H 



eden var for grov i Nat, jeg sov uroligt. 
Jeg vaagned mangfoldige Gange, tørred mig, 
pusted og blæste og sovned igen. 

Engang jeg vaagned sad min Rejsefælle og 
læste i en Bog ved Lampen. Jeg var for søvnig 
og elendig af Feber til at skaffe mig Rede paa 
hvad denne Ekstravagance skulde tjene til. 
Var der desuden i Smug medbragt Bøger 
mens jeg hele Tiden vansmægted med et gam- 
melt Numer af »Nya Pråssen« } En skulde 
aldrig ha Følge paa Rejse, éns Følge tænker 
bare paa sig selv og putter i sig de bedste 
Mundfulde ! 

Efter en urolig Halvslummer vaagner jeg 
igen og ser mig om. Det er bra lyst, Klokken 
er fem. Jeg springer op og kommer i Klæderne. 
Saa taler jeg ud i Værelset, retter et Ord over 



205 

til den anden Væg og foreslaar at det ikke er 
muligt at ligge længer. 

Da spør min Rejsekammerat: 

Hvad er det for en Politimand du har truffet 
paa Vejen? 

Politimand? Jasaa, det var min Dagbog som 
havde været Nattens Lekture! Jeg havde intet 
aabenbaret om Politimanden, nejvel, jeg havde 
skaanet alle andre og bevaret Hemmeligheden 
alene i mit Bryst; fortjente ikke dette Paaskøn- 
nelse ? 

Det gaar da sandelig ikke an at lyve saa 
grovt, hører jeg videre fra Væggen. Og dit 
Ridt ind i Bjærgene fra Kobi tror jeg heller 
ikke paa. 

Om dette Ridt havde jeg heller intet aaben- 
baret. Jeg havde foretat dette Ridt paa Viden- 
skabens Vegne, havde med Glæde offret en 
Nats Søvn forat være Den geografiske Forening 
til Støtte, baaret alle Strabadser med stumt 
Hjærte, — slig bærer den sande Opdagelses- 
rejsende sig ad. 

Forresten, siger min Rejsekammerat, for- 
resten synes jeg at du skriver op formange 
Smaatterier. 

Da flød Bægeret over. Min gode Rejse- 
kammerat benytted en kur Nattetime da jeg 



206 



ved Sygdom og Feber var forhindret fra at 
værge mig og mine Ting til at gen nemsnuse 
mit Rejsearkiv. Godt I Men min gode Rejse- 
kammerat vilde ogsaa gøre mig usikker paa mig 
selv angaaende min Ævne til at føre en ud- 
mærket Dagbog. Da flød Bægeret over. 

Jeg gaar ud i Byen, sa jeg og forlod Væ- 
relset med haardt Sind 

Hotellet laa endnu i Søvn; men da jeg kom 
ned i Hallen stak en Dørvagt frem og gned 
Øjnene. Han var en af disse Brande i Østens 
Hoteller som kan det rappeste Fransk én har 
stødt paa. Jeg forblir stum fordi jeg ikke kan 
svare et til Tusinde; jeg vinker blot Døren 
aaben. Da jeg var kommet ud paa Gaden 
samled jeg sammen hvad Manden havde sagt: 
han havde i et Rænd bonjour'et mig, udtalt 
sig om Vejret, forhørt sig om hvordan jeg 
havde sovet, mældt sig til Tjeneste som Fører 
i Byen. Dette var blot hvad jeg forstod ; men jeg 
gik glip af en hel Del. Rigtig — nu husker 
jeg at han ogsaa vilde blanke mine Sko. 

Saa tidligt det er paa Morgenen, — Folk 
sidder dog udenfor sine Døre og prater eller 
vandrer i Gaderne, Ka ukaserne sover ikke. 
Solen var ikke kommet, men det var varm, 
blank Morgen. Ligeoverfor Hotellet ligger en 



207 

stor Park og jeg begiver mig ind i den, gaar 
tværs gennem den og kommer ud paa den 
anden Side. De fleste Folk jeg ser gaar i kau- 
kasisk Dragt med Vaaben; nogle gaar ogsaa i 
europæisk Jakke og stiv Filthat; Officererne 
er i tsjerkessisk Uniform. Jeg ser næsten ingen 
Kvinder ude. 

Jeg havde egentlig tænkt at studere Byen 
igennem fra Ende til anden før Frokost, men 
jeg indsaa snart at dette vilde bli mig uover- 
kommeligt; jeg blev sulten og fik mig en Pose 
Druer som jeg styrked mig paa, men som 
Nordbo maatte jeg jo ha Kød og Brødskiver 
forat bli mæt. Jeg gik rundt Parken og kom 
tilbage til Hotellet. 

Endnu var ingen staat op. I Hallen be- 
gyndte Dørvagten igen at parlere, jeg stødte 
op en Dør forat redde mig og kom ind i Ho- 
tellets Læsesal. Her fandt jeg paa et Bord en 
Bædeker over Rusland og Kaukasien; jeg slog 
op Tiflis og satte mig til at læse. 

Mit eget Hotel, London, havde Stjærne. 
Byen havde i6o Tusind Indbyggere hvoraf der 
var dobbelt saa mange Mænd som Kvinder. 
I Byen taltes 70 Sprog. Gennemsnitsvarmen 
om Sommeren var 21 og Gennemsnitskulden 
om Vinteren i Grad. Tiflis har staat under 



_ 1 



208 



romersk, persisk og tyrkisk Overhøjhed og 
staar na under russisk. Sit Opsving i den nyere 
Tid skylder Tiflis sin gunstige Stilling som Kryds- 
punktet for Handelstrafiken fra det Kaspiske Hav 
og fra Sortehavet, fra de armeniske Højlande og 
fra Rusland over Kaukasusbjærgene. Byen har 
'et storartet Museum, har Teater, Kunstsamling, 
botanisk Have, Fæstning. Byen har ogsaa de 
grusiske Kongers Slot, men det bruges nu til 
Fængsel. Byen har endelig en Statue, det er 
af en russisk General. Men højt, højt over 
Byen er Davidsklostret. Det ligger paa det 
for Grusierne hellige Bjærg Mtatsminda. Ved 
Klostret staar Gribojedovs Gravmæle. 

Jeg lukker Bædeker og tænker over hvad 
jeg kan ha læst om Gribojedov. Det er ikke 
stort. Det er blot at han har skrevet »Gore 
ot uma«,' denne ene Samfundssatire som har 
gjort ham udødelig i Rusland. Disse rare 
Ord Gore ot uma forstaar ikke jeg; men Bogen 
er oversat under Titlen Geniets Forbandelse 
eller lignende Titler, forskellig i de forskellige 
Sprog. Gribojedov blev gift med en Fyrste- 
datter herfra Tiflis og hun var bare seksten 
Aar. Han blev Gesandt i Persien hvor han 
blev myrdet af Pøbelen fem og tredive Aar 
gammel, mens Enken leved tilbage i otte og 



209 

tyve Aar og afviste alle Friere. Saa rejste hun 
Manden dette skønne Gravmæle ved Davids- 
klostret. Det har en Indskrift fra hende om 
hans Uforglemmelighed. 

Jeg kommer til at huske flere russiske Dig- 
tere som har været her i Tiflis, Pusjkin, Ler- 
montov, Tolstoj og mange med dem. Og jeg 
-ender med at sidde en lang Stund og hævde 
for mig selv en liden Mening om den russiske 
Digtning i det hele taget. Det er saa tidligt 
paa Morgenen, jeg ejer endnu dette lille Rum 
alene, det egner sig ogsaa til at hævde en 
liden Mening i da det er saa godt og tæt og 
ikke engang har et Vindu aabent til Gaden. 



Den russiske Digtning i det hele taget 
er saa stor og saa vanskelig at naa. Lidt 
bred, — det kommer af det russiske Lands og 
det russiske Livs Vidde. Der er Grænseløs- 
heder ud til Siderne. Jeg rangerer lidt tilside 
Ivan Turgenjev. Han blev Europæer, Fransk- 
mand mindst lige saa meget som Russer. 
Hans Mennesker regeres ikke af den Umiddel- 
barhed, det Anlæg til Afsporing, til »Urimelig- 
heder« som Ruslands Folk er alene om. Kunde 

14 



2IO 



man i noget andet Land se en Drukkenbolt 
som skal arresteres slippe fri ved at slaa Ar- 
mene om Politikonstablen midt paa Gaden og" 
kysse ham og bede for sig? Ivan Turgenjevs 
Mennesker er milde og paafaldende retlinjede, 
de tænker og handler ikke nok i russiske Ryk. 
Men de er saa tiltalende og logiske og franske. 
Turgenjev var ingen stærk Hjærne, men han 
var et godt Hjærte. Han trodde paa Hu- 
manisme, Skønlitteratur, vesteuropæisk Udvik- 
ling. Dette trodde ogsaa hans franske Sam- 
tidige paa, men ikke alle hans russiske, nogle 
af disse som Dostojevski og Tolstoj slog en 
Bøj paa sin Retlinjethed. Hvor Vesteuropæeren 
saa Frelse saa disse Haabløshed. Og de hen- 
faldt til Syttiaarenes mest umoderne Guds- 
dyrkelse: Dyrkelsen af Gud. Ivan Turgenjev 
var standhaftig, han havde nu engang fundet 
den klare brede Vej som al Middelmaadighed 
dengang fandt, og Vejen passed ham og han 
gik den. Det hedder om ham at da han 
vendte hjem igen efter sine Universitetsstudier 
i Berhn »førte han med sig en frisk Kultur- 
luftning«. Og da han laa paa sin Dødsseng 
skrev han et rørende Brev til Tolstoj og bøn- 
faldt denne om at vende tilbage til sin Ret- 
linjethed og gøre op mere Skønlitteratur. Haa 



211 



skulde være saa lykkelig, skrev han, hvis denne 
Bøn blev hørt. 

Da Turgenjev døde var det en oprigtig 
Troende som døde. 

Men Dostojevski døde som fanatisk, gal, ge- 
nial. Han var lige saa opreven og forholdsløs 
som hans Mennesker. Hans Slavofilisme var 
maaske lidt for hysterisk til at være dyb, den 
var et sygt Genis pirrelige Paastaaelighed, han 
skreg om den, hvæste om den. Og hans Tro 
paa Ruslands Gud var maaske ikke fastere end 
Turgenjevs Tro paa Europas, det vil sige de 
trodde begge som Sennepskorn. Hvor han 
— som i »Brødrene Karamasov« — vil være 
filosofisk bærer han en forunderlig Forvirring 
tilskue. Han snakker, prater, skriver med en 
Kost. Indtil han atter faar fat i Naalen — 
som er hans Pen. Aldrig har den menneske- 
lige Sammensathed været optrevlet som hos 
ham, hans psykologiske Sans er overvældende, 
synsk. Ved Bedømmelsen af ham mangler 
man det Maal man skal maale med, han er 
alene. Hans Samtidige vilde maale ham, men 
det mislyktes, han var saa ubeskedent stor. 
Tænk Dem, der er en Mand som hedder 
Nekrasov, Redaktør for et Tidsskrift som 

hedder »Sovremennik«. En Dag kommer der 

14* 



212 

en ung Mand til Nekrasov og leverer et Manu- 
skript, Manden kalder sig Dostojevski og sit 
Manuskript havde han kaldt »Fattige Folk«. 
Nekrasov læser det, rykker til, løber ud i Sta- 
den midt om Natten og vækker den store 
Bjellinski med Udraabet: Vi har faat en ny 
Gogoll Men Bjellinski er skeptisk som en 
Kritiker skal være, først da han har læst Vær- 
ket glæder han sig med den anden. Ved den 
første Sammenkomst han nu havde med Dostojev- 
ski anerkender han varmt den unge Forfatter; 
men denne stødte straks den store Kritiker 
ifra sig ved at holde sig selv for et Geni. 
Simpelthen. Den lille store Bjellinski fandt 
ikke den almindelige Beskedenhed hos Dosto- 
jevski. Han var uden Maal, alene. Men da 
har jeg læst at Bjellinski blev reserveret. Hvil- 
ken Ulykke ! skrev han ; Dostojevski har utvivl- 
somt Talent; men hvis han allerede nu ind- 
bilder sig at være et Geni, istedetfor at arbejde 
paa sin Udvikling, vil han ingen Vej komme I 
— Og Dostojevski indbildte sig at være et 
Geni, og han arbejded paa sin Udvikling og 
han kom'saa langt paa sin Vej at ingen endnu 
har naat ham. Gud ved, hvis Dostojevski ikke 
havde indbildt sig at han var et Geni om han 
da altid vilde ha git sig i Kast med de største 



213 

Opgaver. Nu staar hans tolv Bind der og kan 
ikke lignes med nogen andens tolv Bind. Nej 
ikke med nogen andens fire og tyve Bind. 
Der er nu for Eksempel en liden Fortælling 
som hedder »Krotkaja«. En bitte liden Bog. 
Men den er for stor for os alle, for uopnaaelig 
stor. Lad alle erkende det. 

Det er dog en kostelig Yttring af Bjellinski^ 
tænker jeg der jeg sidder, at Dostojevski ingen 
Vej vilde komme hvis han allerede nu ind- 
bildte sig at han var et Geni, istedetfor at ar- 
bejde paa sin Udvikling. Bjellinski har læst 
og lært hvad der var gangbar Forestilling i 
Vesteuropa paa hans Tid. Saa mange Pund 
engelsk Bif om Ugen, saa mange Bøger at 
læse, saa mange Malerier at skue, saa megen 
»Kulturluftning« — dette er »Udviklingen« til 
Geni. Dostojevski burde ha lært noget, først 
og fremst Beskedenhed, som i alle ordinære 
Menneskers Øjne er en Dy^ 

Og jeg tænker paa Tolstoj. Og jeg kan 
ikke overvinde min Mistanke om at der i denne 
store Digters Liv er kommet ind noget uægte, 
en drøj Forlorenhed. Det kan oprindelig være 
skeet af oprigtig Raadvildhed; noget maatte en 
stærk Mand finde paa, og da Verdens Glæder 
var udtømte faldt han med sin naturlige Drøj,-- 



214 

hed over det religiøse Bigotteri. Lidt spilled 
han vel i Begyndelsen, men han var for stærk 
til at holde op, saa blev det hans Vane, kanske 
ogsaa hans Natur. Det er farligt at begynde 
et Spil. Henrik Ibsen drev det til i aarvis 
paa et bestemt Klokkeslæt at sidde Sfinx paa 
en bestemt Stol i en bestemt Kafé i Miinchen. 
Siden maatte han spille videre; hvor han rej- 
ste hen maatte han siden sidde Sfinx for Folket 
paa bestemt Tid og i bestemt Stol. Ti 
Folket vented det. Det piaged ham maaske 
skrækkeligt iblandt; men han var for stærk til 
at holde op. Aa hvor det er Kraftkarer disse 
to Tolstoj og Ibsen! Der er mangen anden 
som ikke kunde forevise et sligt Spil længer 
end en Uge ialfald. Og det vilde maaske ha 
vist større Kraft hos de to om de havde holdt 
op med det itide. Desværre paadrager de sig 
nu mit og andre almindelige Menneskers Gøn. 
Nuvel, det kan de være store nok til at bære; 
vi blir selv gønet igen. Men havde de været 
lidt større saa vilde de kanske ikke ha tat sig 
selv fuldt saa alvorligt. De vilde ha smilet 
lidt af deres egen aarlange Naragtighed. Dette 
at de indbilder andre og tilslut ogsaa sig selv 
at deres Spil er dem en Nødvendighed røber 
en Brist i deres Personlighed som gør dem 



2IS 

mindre, trækker dem ned. Der gaar et stort 
Digterværk bare til at lappe denne Skade. 
Posituren er at staa paa et Ben, den naturlige 
Stilling er at staa paa to uden at skabe sig. 

»Krig og Fred«, »Anna Karenina« — større 
Digterværker i sit Slags har ingen skabt. Og 
<iet er ikke at undres over om en indtryksøm 
Kollega endog paa sin Dødsseng beder om 
mere sligt. Men mens jeg nu sidder og tæn- 
ker paa det kan jeg gladelig forstaa og gladelig 
tilgi Tolstoj hans Lede ved at sidde og gøre 
op selv den herligste Skønlitteratur for Menne- 
skene. Der er andre som kan besørge Skøn- 
litteraturen, som føler sig vel derved, som 
mætter Gærningen højt og som finder Æren 
ved den stor. Hvad jeg efter mit Skøn har 
imod er den store Digters faafængte Forsøg 
paa at digte Filosofi, Tænkning. Det er dette 
som forvrænger hans Position til Positur. Han 
deler Ibsens Skæbne. Ingen af dem er Tæn- 
kere, men de staar begge paa et Ben og vil 
være det. Der skal bo mere i dem derved, de 
tror det er gildere. Saa er det at vi andre er 
saa smaa at vi driver Gøn med dem — hvad 
de er saa store at de taaler. Tænkning er et. 
Ræsonnement et andet. Og Grublen et tredje. 
Grublere er de; men det er saa mange. En 



2lé 



Bonde oppe i Gudbrandsdalen grubled hele sit 
Liv, og han var en Fabel for mange sligt godt 
Hode havde han. Og han havde en Pande 
som var lige saa stor som nogen Digters. Blandt 
andet grubled han selvstændigt ud en Klokke 
som skulde vise Tiden paa alle fire Sider paa^ 
en Gang. Han var i Fjældct og kørte Mose 
hjem til Kreaturerne dengang han grubled ud 
dette. Men naar han fortalte om Tildragelsen 
siden græd han i sin store Grublen, og han 
plejed at lægge til at han alligevel kørte Mose 
hjem fra Fjældet den Dag ogsaa. Og han var 
en Fabel for sig selv og Bygdens Folk. 

Tolstojs Filosofi er en Blanding af gamle 
Selvfølgeligheder og forbausende ufuldkomne 
Indfald af ham selv. Det er ikke for intet at 
han tilhører et Folk som i hele dets Historie 
ikke har frembragt en Tænker. Ligesaalidt som 
Ibsens Folk. Baade Norge og Rusland har 
frembragt meget stort og godt, men bare ingen 
Tænker. Ikke før de to store Digtere kom, Tol- 
stoi og Ibsen. 

Jeg finder det ikke ubegribeligt at Digterne 
er biet Tænkere i disse Lande: vi havde ingen 
anden til det. Og det er ikke et vilkaarligt 
Valg, der er god Sammenhæng i at det blev 
Digterne og ikke Skomagerne. Jeg kunde og- 



217 

saa forklare det paa den Maade som jeg tror 
det er gaaet til. Men jeg maa endnu engang 
se efter om Vinduerne er godt igen før jeg 
udvikler dette. 

De som har levet længe nok til at huske fra 
Syttiaarene vil vide hvad for en Forandring der 
foregik med Digterne fra den Tid af. De havde 
indtil da været Sangere, Stemningsydere, For- 
tællere, saa grebes de af Tidens Aand og blev 
Arbejdere, Opdragere, Reformatorer. Det var 
den engelske Filosofi med dens praktiske Nytte- 
og Lykkebestræbelser som begyndte at regere 
Menneskene og omskabe Litteraturerne. Der 
blev da en Digtning uden megen Fantasi, men 
der var megen Flid i den og megen Forstand 
i den. Man kunde skrive om alt hvad der laa 
for Hvermands Fod blot man var »virkelig- 
hedstro«, og dette skabte en Mængde store For- 
fattere i Landene. Litteraturen svulmed. Den 
popularisered Videnskab, behandled Samfunds- 
spørgsmaal, reformered Institutionerne. Paa 
Teatret kunde man se Doktor Ranks Ryg og 
Osvalds Hjærne dramatiseret, og i Romanen 
var der end friere Spillerum, Spillerum endog 
for Diskussioner om Fejl i Bibeloversættelserne. 
Digterne blev Folk med Meninger om alt; 
Menneskene spurgte sig imellem hvad Digterne 



2l8 



mente om Evolutionsteorien, hvad Zola havde 
fundet ud om Arvelighedslovene, hvad Strind- 
berg havde opdaget i Kemien. Deraf fulgte da 
at Digterne rykked op til en Plads i Livet som 
de aldrig før havde indehavt. De blev Folke- 
nes Ledere, de vidste og belærte om alt. Jour- 
nalisterne interviewed dem om den evige Fred, 
om Religionen, om Verdenspolitiken, og stod 
der nogen Gang i et udenlandsk Blad en No- 
tis om dem tog de hjemlige Blade Notisen op 
som Tegn paa hvad deres Digtere var for Kå- 
rer. Tilslut maatte Folk bibringes den Fore- 
stilling at deres Digtere var Verdensbetvingere, 
de greb overvældende ind i Tidens Aandsliv, 
de satte Folkeslagene i Grublen. Dette daglige 
Skryd maatte tilsidst virke paa Mænd som i 
Forvejen havde Hang til Posituren. Det er 
svært til Brand du er biet! sa de vel til sig 
selv; men det staar i alle Blade og siges af 
alle Mennesker, saa er det vel saa! Og da 
Folkene ikke havde andre til det blev det og- 
saa Digterne som blev Tænkere. Og de ind- 
tog Pladsen uden en Indvending og uden et 
Smil. De havde kanske den filosofiske Læs- 
ning som almindelig dannede Mennesker har, 
og med denne som Grundlag stilled de sig da 



219 

paa et Ben, rynked Panden og talte Filosofi til 
Tidsalderen. 

Slig er det vel i Korthed det er gaaet til. 
Og var Spillet begyndt maatte det fortsætte. 
Skønt det vilde ha vist vel saa megen Kraft 
at holde op med det. 

Den store Digter Tolstoj — ogsaa i hans 
Lod skulde det falde at nedsætte sig som Tæn- 
ker. Hans medfødte Anlæg for denne Profes- 
sion forekommer vistnok mangen anden ringere 
end de kanske forekommer ham selv; jeg ved 
ikke hvad andre mener, men jeg antar det. 
Der kommer Tid efter anden i Bladene for- 
skellige Buketter af hans Tænkning og yder- 
mere skriver han nu og da en Bog hvori han 
nedlægger sine Meninger om dette Liv og det 
tilkommende. For nogle Aar siden proklamered 
han sin berømte Lære om total Kydskhed, to- 
tal kønslig Afholdenhed. Da der indvendtes 
mod denne Lære at saa blev jo Jorden aflfolket 
svared Tænkeren: Javel det er Meningen saa, 
den skal affolkes! — Ak den gamle Lære! 

En liden Skitse af Tolstoj bærer Titlen: 
»Hvormeget Jord behøver et Menneske?« Den 
handler om en Bonde, Pacham, der finder at 
han har forhdet Jord og saa køber femten 
Desjatiner til. Efter en Tid kommer han i 



220 

Krangel med sine Naboer hvorefter han be- 
slutter sig til at tilkøbe sig ogsaa deres Jord^ 
og nu blir han ligefrem en liden Godsejer. 
Men da atter en Tid var gaat kommer der en 
Bonde fra Volgaegnen til Pacham og han for- 
tæller da hvor storartet Bønderne havde det 
der, hvormeget Jord de kunde faa gratis og 
hvor mange Tusind Rubel de solgte Hvede 
for om Aaret. Pacham rejser til Volgaegnen. 
Her møder der ham ingensomhelst Vanskelig- 
hed med at faa Jord og han tar da ogsaa rige- 
ligt til sig; men i sine Anstrængelser for at 
faa mere, altid mere, sHder Pacham sig ihjæl. 
Hans Tjener finder ham en Dag død paa Mar- 
ken. Der laa han nu. Men saa tog Tjeneren 
og grov en Grav til sin Herre — og Graven 
var to Meter lang. Og, siger Tænkeren, det 
er netop saa meget Jord som et Menneske be- 
høver, de to Meter til en Grav. 

Det vilde kanske være rigtigere at sige at 
to Meter Jord er saa altfor lidet for et Men- 
neske; men det er hvad et Lig behøver. Ilige- 
maade kunde man kanske sige at ikke engang 
disse to Meter Jord behøver Mennesket. Først 
fordi et Lig har ophørt at være Menneske, der- 
næst fordi at et Lig kan undvære Begravelse. 
Tænkeren kan ogsaa faa sine to Meter igen. 



221 

En anden liden Stump af Tolstoj er denne: 
En Mand var misfornøjet med sin Lod og 
kniirred mod Gud. Han sa: den gode Gud 
skænker andre Rigdomme, men mig gir han 
ingenting. Hvordan skal jeg klare mig gennem 
Livet siden jeg ingenting ejer? — En Olding 
hørte disse Ord og sa : er du saa fattig som du 
tror? Har ikke Gud git dig Ungdom og Helse? 
— Jo det kunde ikke Manden nægte, han havde 
Ungdom og Helse. — Oldingen tog da Man- 
dens højre Haand og sa : vil du la denne Haand 
hugge af dig for et Tusind Rubel? — Nej det 
vilde ikke Manden. — Den venstre da? — Aa 
nej ikke den heller. — Men vilde du tillade at 
man slukte dine Øjnes Lys for ti Tusind Ru- 
bel? — Nej Gud bevare mig, Manden vilde 
da ikke det heller. — Da sa Oldingen: se nu 
der, sa han, se hvilke Rigdomme Gud har 
skænket dig, og alligevel klager du! 

Lad os sætte at der var én fattig Mand uden 
højre Haand, uden venstre Haand, uden Øjnes 
Lys for ti Tusind Rubel og der saa kom en 
Olding til ham som sa: Fattig du? Du som 
har en Mave til femten Tusind Rubel og en 
Rygrad for henved tyve Tusind ! 

Navnet Tolstoj skal betyde tyk 



222 



Han mangler ikke Logik. Hvad han faar fat 
paa spinder han ud til det som det efter hans 
Skøn skal spindes ud til. Han mangler ikke 
Organerne. Men selve Tænkningens Sæde i 
ham er tomt. Baaden har Aarer og Tilbehør, det 
har den; men den har ikke Rorskar. 

Eller det er mig som mangler al Ævne til 
at skønne mig paa dette. Det jeg mener er da 
bare en Mening uden almen Gyldighed, den 
er blot min. Jeg mener at der skal vistnok 
ledes efter værre filosofisk Stakkarsdom end i 
Tolstojs Afhandlinger. 

Men han er mere sympatisk end andre af 
hans Kolleger som driver en Tænkers Spil. 
Fordi hans Sjæl er saa voldsomt rig og yder 
saa villigt. Han lukker ikke sin Mund efter 
de første ti Ord og lader ane uudgrundelige 
Dybder bagenfor; han taler videre, videre, med 
høje Ord og Advarsler og Sandelig siger jeg 
Eder. Det er ikke hans største Omsorg ikke 
at sige formeget saa Verden kan faa Indblik i 
ham; han taler heller end gærne. Og hans 
Røst er uden Affektation dyb og stor. Han er 
en gammel Profet, det er han. Og han er i 
vor Tid uden Mage. 

Og Menneskene kan høre hans Ord og ran- 
sage dem og stille dem paa deres rette Plads. 



223 

Eller de kan lære af dem og efterleve dem. 
Ogsaa dette kan de. Hvis det da er Men- 
neskene en ligegyldig Sag at faa sine Begreber 
om det jordisk mulige og rimelige saa ufor- 
skammet stillet paa Hodet. 



XIII 



V 



besaa Byen uden Følge af den ordrappe 
Dørvagt og uden Følge af nogen anden. Byen 
var alt andet end morsom; men der var en 
liden Krog af den som vi Gang efter Gang 
vendte tilbage til og aldrig blev træt af at se, 
det var det asiatiske Kvarter. Butiker med 
Spejlglasruder, Sporvogne, Varietéteater, Herrer 
og Damer i europæiske Dragter dominered 
Byen; men her i det asiatiske Kvarter fandtes 
intet sligt, knapt nok Gader i det hele taget, 
der var blot Smug, Krinkelkroge, Trin op og 
Trin ned fra Hus til Hus. 

Og her sad da Alverdens Folkeslag i sine 
Boder og havde underlige Ting at sælge. I 
Teheran og Konstantinopel var det Persere og 
Tyrker som håndled; her var det alle Kauk- 
asiens Folkeslag, Georgiere, Bjærgfolk, ural- 
altaiske Stammer, alle Slags Tatarer, derpaa 



225 

Indo-Europæere som Persere, Kurder, Armeniere, 
Folk helt nede fra Arabien og helt oppe fra 
Turkestan, Folk fra Palæstina til Tibet. Og 
her var alt fredeligt, ingen havde Hast, Øster- 
landenes Ro hviled over Menneskene. De hvide 
og de brogede Turbaner var de fremherskende, 
kun en og anden grøn eller blaa saas at krone 
-et herligt langskægget Hode. Bælterne var 
enten af ciselleret Metal eller som hos Perserne 
af flerfarvet Silke. Kaukasere, Kurder og Ar- 
meniere bar Vaaben. 

Det var meget hedt i Middagsstunden, men 
-der var mange Steder Tag over Gaderne og 
god Skygge. Æsler, Heste og Hunde er sam- 
men med Menneskene. En Hest staar i Sol- 
stegen da vi kommer, den er mankebrudt, den 
har store Saar og utallige Fluer sidder i Saarene. 
Hesten ænser intet, den staar der mager til det 
yderste og hænger Hodet dybt ned og lader 
Fluerne sidde. Den er fuldkommen sløv; jager 
vi bort Fluerne af den synes den ikke at finde 
nogen Lise derved, den staar bare og brænder 
op i Solen og blinker dorsk. Da den er for- 
spændt en Arbejdsvogn venter den vel paa sin 

Herre. Det lugter af Saarene paa den 

Det er en overlegen Hest, en stoisk Hest. Ved 
at gaa nogle faa Skridt kunde den frelse sig 

15 



226 



over i Skyggen; men den staar. Og heller 
ikke vedkommer det den at Fluerne sidder der, 
saa topmaalt er dens Ødelæggelse nu. 

Sammen med Æsler, Heste og Hunde sidder 
Haandværkerne i deres Arbejde paa Gaden. 
Smedene gløder Jærn i deres smaa Esser og 
slaar det ud paa smaa Ambolter ; Metalarbejderne 
filer, hugger, cicellerer og stikker, nu og da 
lægger de ind med Turkiser og andre Stene. 
Skrædderne syr paa de lange Klædesburnuser, 
træder Vestens Symaskiner bevæbnet til Tæn- 
derne og med vældige Skindluer paa Hodet. 
Indtil for to Hundrede Aar siden sad ogsaa 
vore nordiske Skræddere og Skomagere og ar- 
bejded med Kaarde ved Lænd; her er Skikken 
endnu bibeholdt. 

I Boderne er der mest Silketøjer, broderede 
Varer, Tæpper, Vaaben, Smykker. Kommer 
man og vil handle kan man gærne se paa alt uden 
at beholde noget ; men blir der Handel af er 
det ogsaa godt saaledes, disse Købmænd tar alt 
med velsignet Ro. I alle Boder er Urenslig- 
heden ganske stor; men i Tæppeboderne ligger 
der dog kostbare Tæpper paa Gulvet, udad 
Døren, nedad Trin og Gade helt til et andet 
Hus. Ja det er kostbare persiske og kaukasiske 
Tæpper. Og Mennesker og Hunde tramper 



227 

paa dem og søler dem til saa det er en Ynk 
at se. 

Hist og her sidder en Skrivekyndig i et lidet 
Skur og skriver for Folk hvad der monne for- 
langes. Han har Bøger omkring sig med for- 
underlige Bogstaver i, og det er ikke rart at 
han er biet saa graa og værdig, tænker vi, si- 
den han har lært slige Bogstaver og kan tyde 
dem. Vi saa ogsaa unge, alvorlige Mennesker 
gaa med Skrifter under Armen; det var vel 
Teologers og Retslærdes Disciple paa Vej til 
og fra Mesteren. Naar han kommer til den 
Skrivekyndiges Bod bukker han sig og hilser 
ærbødig. Skrivekunsten er en hellig Kunst, 
selve Papiret der skrives paa er helligt. Den 
berømmelige Sjejk Abdul Kader Gilani gik al- 
drig forbi en Papirbod uden først at ha renset 
sig ved Vaskninger, og saa hellig og overjor- 
disk en Mand blev han tilslut at han kunde 
leve af en eneste Oliven i ugevis. Papiret tje- 
ner til at mangfoldiggøre den hellige Bog, der- 
for har det slig Anseelse. Man vælger Papir 
til sine Afskrifter med den største Omhu, skæ- 
rer sin Pen og blander sit Blæk med Andagt. 
I det hele taget skal Skrive- og Læsekunsten 
endnu staa højt i Islam; men noget Lærdoms- 
liv som for Eksempel i de store Tider i Samar- 



228 



kand skal der ikke være Tale om. Dette har 
jeg læst hos Vatnbéry. Hvad enten vi vender 
os til Konstantinopel, Kairo eller Bokhara er 
Universiteterne i det værste Forfald, og der 
hvor før arabiske Lærde samled Lærlinge alle- 
vegne fra sidder nu en Lærer og underviser 
Børn med en lang Stok i Haanden. Og dog 
— gammel Kultur dør sent: i Mellemasien gi- 
ves der dog Steder hvor der er Højskoler af 
saa stor Anseelse at de lokker til sig Elever 
fra Arabien, Indien, Kaschemir, Kina, ja endog 
fra Volgas Bredder. Og hos Enkeltmænd kan 
man selvsagt støde paa en uhyre Lærdom 
iblandt. 

Det er med Ærbødighed ogsaa vi gaar forbi 
disse Boder med Skrifter og Papir. For Man- 
den derinde er saa henrivende værdig. 

Værdig — hvem er ikke værdig her? Stan- 
ser vi ved en Bod og Ejeren er fraværende 
kommer han ikke springende og vil ha os ind. 
Han lader os staa der. Han kan selv sidde 
udenfor hos Naboen og prate, og der vedblir 
han at sidde. Saa ropes der til ham fra et 
andet Sted i Gaden at der er Kunder ved hans 
Bod og da rejser han sig langsomt og maje- 
stætisk og kommer. Hvorfor er han ikke kom- 
met før? hvorfor ikke straks? Fordi han ikke 



229 

selv maa opdage sin Kunde først, skønt, han 
kan ha set os hele Tiden. En Orientaler er 
ikke saa forhippet — hvis han ikke er bleven 
demoraliseret af Vesterlændinger. Gaar vi da 
videre opad Gaden og vi kommer til en anden 
Bod hvor Ejeren er fraværende vil den første 
Købmand gøre Gengæld og rope til denne 
anden at nu er der Kunder ved hans Bod. 
Hvorpaa den anden kommer. Der var en 
mageløs og velsignet Ligegyldighed for os »Eng- 
lændere«. 

Nu er det at Hotellets Dørvagt alligevel duk- 
ker op midt for vor Næse herude i det asia- 
tiske Kvarter. Han har snuset op vor Vej og 
fundet os. Og han prater og hilser til alle 
Turbaner og peger paa Vaaben og Tæpper for 
os og ødelægger hele Gaden. Men det maa 
indrømmes, han vidste om Smuthuller som vi 
ikke havde fundet. Han førte os ugenert tværs 
igennem en Bod og ind i Baggaarden til en 
anden som kunde være langt rarere. Slig trak 
han omkring med os. Undertiden satte vi os ned^ 
og da blev der bragt os Kaffe og Cigaretter 
eller Pibe. Og vi behøved ikke at købe nogen 
af Varerne, men vi kunde se paa alt. 

Det kunde være Indehavere af grøn Turban 
vi kom til. De kunde ha gjort sine tre Rejser 



230 

til Profetens Gray, de havde set Mekka, de 
var Fromme og Hellige, vi var saa at sige i 
fornemt Selskab. Og her var Værdigheden stor- 
slagen. 

Tag mig det ikke ilde op, kunde vi sige, er 
det tilladt at se paa disse Tæpper? 

Saalænge I vil! er Svaret. 

Tolken siger: 

Disse Fremmede vil kanske købe dette Tæppe. 

Og Svaret er: 

Jeg skænker dem det! 

Tolken meddeler os Svaret og takker paa 
vore Vegne. 

Saa er det at vi skal gøre Gengæld. Tolken 
siger: 

Disse Fremmede er saa langt borte fra, men 
de er gode Mennesker og de vil gærne gi dig 
en Gave. De er fattige Folk og de har ingen 
Smykker og ingen Hest; men de har lidt Penge, 
ganske lidt Penge som de skulde rejse langt 
for, men som de nu vil skænke dig. Hvor- 
mange Penge tror du selv at de skal gi dig.^ 

Den værdige Muselmand er træt til Døden 
af Penge og svarer ikke. 

Tolken fornyer indtrængende og ærbødig 
Spørgsmaalet. 



231 

Da krymper Muselmanden sig ved at være 
uhøflig længer mod fremmede Folk og ikke 
modtage deres Gave, og han svarer at han kan 
modtage et Hundrede Rubel. 

Tolken refererer Svaret. Det er mindst to 
Tredjedele formeget for Tæppet, siger han og 
lægger til: Nu svarer jeg den Gamle, at hvis 
De gir ham et Hundrede Rubel saa vilde det 
være at betale Tæppet, og det var jo ikke 
Meningen. 

Da vi forstaar at det er efter denne Orden 
og Maade en Handel skal afsluttes paa her 
lader vi Tolken raade og sige fuldstændig hvad 
han vil. 

Der paagaar nu en lang Forhandling mellem 
<le to. Vi gaar flere Gange til Døraabningen 
og vil forlade Stedet, men der pruttes og pra- 
tes fremdeles, og det ender med at vi faar Tæp- 
pet for det som vi selv vil ha det for. Og vi 
skilles paa den venligste og høfligste Maade 
med den Fromme. 

Men Tid — det havde vi alle havt god Raad 
paa. 

Handelsmændenes Turban er broget, det er 
"derfor man ser saa mange brogede Turbaner 
her. Men her er næsten lige saa mange hvide, 
fordi den hvide Turban er Adelens, Lærdom- 



232 

mens, Fromhedens — det vil ofte sige Hum- 
bugens. Hvem vil ikke gærne være adelig,, 
lærd og from? Og mange forsøger da ogsaa 
at indbilde andre at de er det. Jødens og den 
Kristnes Turban er sort og af grovt uldent 
Tøj som Tegn paa deres Trældom; i Persien 
er disse Pariaer i det hele taget forbudt at bære 
Turban. 

Men hvad Slags Folk er de murstensrøde 
Mænd som man ser nu og da i Gaderne? De 
har farvet deres Skæg, det Indre af Hænderne 
og samtlige ti Negle paa deres Fingre med 
Henna. Det er Persere, Afghanere, ja endog 
enkelte Tatarer. De skrider frem saa stolte 
som om den eneste Farve i Verden dog er 
murstensrødt. En Europæer spærrer Øjnene op* 
den første Gang han støder paa denne Under- 
fuldhed, siden blir han mere vant til Synet 
og betragter dette som han for Eksempel be- 
tragter Turbanen. Og har man set Indianere 
i Krigspuds og Pariserkokotter i Gaia tænker 
man ved sig selv: der er flere som farver sig 
end disse Raringer og Henna er blot en anden 
Farve. 

I Tiflis blev det os fortalt af Folk som skulde 
vide det at Retten til at farve sig med Henna 



233 

fulgte en vis Fromhedsgrad. Dette viste sig at 
være urigtigt, i Persien maler ogsaa Kvinder 
sig med Henna, ja Vambéry meddeler at man 
endog farvelægger Smaabørn dermed. For ikke 
at tale om at Hestene fra Schahens Stald ken- 
des paa at deres Haler er hennafarvede. Men 
det er muligt at der i Tiflis har udviklet sig 
en lokal Sædvane efter hvilken kun de Fromme 
har Ret til denne Stås, for vi saa kun alvorlige 
Mænd bære den her. 

Her ligger nu det asiatiske Kvarter stille og 
godt et Sted i Verden. Det er endog omgivet 
af en Handelsbys moderne amerikanske Larm, 
men her er stille. Kun sjælden er her et høj- 
røstet Ord at høre og sjælden et unødigt Rop. 
Blot sagte Passiar og sindigt nikkende Tur- 
baner. Her er faa Kvinder at se, men nu og 
da kan der staa et Par sammen med hver sit 
Barn paa. Armen, og ogsaa de taler stille. Ar- 
menierne gør en Undtagelse ved sine Boder; 
de falbyder sine Vaaben og snyder højlydt sine 
Kunder her som andetsteds. En Jøde kan 
svindle ti Grækere, men Armenieren svindler 
baade Grækerne og Jøden, hørte vi i Orienten. 
Men Armenierne har jo baade Bjærget Ararat 
og de fire Floders , Kildeland hvor Eden laa. 



234 

Og saa er de jo Kristne, saa de er betydeligt 
grommere end Muhammedanerne. Hvor de havde 
tilsvindlet sig det økonomiske Herredømme 
viste de iblandt sin store Overlegenhed ved 
ikke at besvare en forbigaaende fattig Musel- 
mands Hilsen. Ikke for det, Muselmanden 
syntes paa sin Side ikke at ta sig nær deraf, 
hans Ro kunde intet forstyrre — det skulde 
da være naar en Vantro stødte hans reli- 
giøse Forestillinger, profanered hans Hellig- 
domme, eller en Rival nærmed sig hans Kvinde. 
Da gav han et Rop som en Kamelhingst og 
skred ind med Hæftighed. Kun da. Har han 
til Livets Ophold og Skæbnen ikke har slaat 
ham med Vanhelse er han tilfreds og tak- 
nemmelig, og lider han Nød og Savn bærer 
han ogsaa da Tilskikkelserne med Værdig- 
hed. Han klager ikke i Bladene. Intet kan 
jo forandre Allahs Beslutning og han finder 
sig i den. Fatalismen, har sit Hjem i Øster- 
landene, denne gamle og prøvede Filosofi 
med det enkle og absolutte System. Og er 
der end Lande og Folkeslag som bekender 
sig til andre Systemer saa vender dog mangt 
et Individ tilbage igen til Fatalismen. Og 
staar paany foran dens Gyldighed. Den er 
saa enkel og saa prøvet, den er Jærn . . . . • 



235 

Da vi skulde gaa stod Hesten der fremdeles 
stoisk i Solen. Og Lugten af dens Saar trak 
utallige Fluer til 

Dag efter Dag vendte vi tilbage til det asia- 
tiske Kvarter i Tiflis fordi her var en Verden 
forskellig fra vor. Men tilslut spærred vi ikke 
Øjnene saa vidt op, vi saa med smaa Øjne 
paa Tingene og fandt da ogsaa i Livet her 
kendte Træk igen. Henry Drummond fortæl- 
ler om en af sine sorte Bærere i Afrika, en 
Sprade, som ikke vilde bære Byrder paa sit 
Hode for ikke at fordærve sin kostelige Fri- 
sure. Vi fandt Sprader her, i et turban- 
klædt Folk. Og vi fandt ogsaa Skinsygen. 
Stod en tilsløret Kvinde og passiared med 
en ældre paa Gaden kunde hun jo ikke dy 
sig for at fjærne Sløret lidt iblandt. Saa 
kunde en Tilbeder komme og idet han gaar 
forbi hviske et Par hastige Ord, hvorpaa han 
kunde faa den Skønnes Svar ved at hun 
bøjed en eller to eller tre Fingre paa sin 
Haand. Imens stod den ældre Kvinde der 
og var uskyldig og mærked ingenting og var 
Mellemmand. Men iblandt kunde saa Eje- 
ren komme, Kvindens Ejer, og han kunde 
skrige som en Kamelhingst skønt han var 



2^6 

værdig og var murstensrød af Henna. Men 
da forsvandt Kvinderne pludselig og sprang 
op i sit daglige Bur med Tremmerne for Vin- 
duet. 



XIV 



V, 



i er paa Toget til Baku. 

Vi vilde ha rejst paa anden Klasse, men der 
var det saa overfyldt af Passagerer at det blev 
umuligt, vi kunde til Nød faa en Siddeplads 
selv, men der var ingen Plads til vort Tøj ; vi 
gjorde da mange Venderejser og fik endelig os 
selv og vore Kufferter ind paa første Klasse. 
Da dette var besørget faldt vi sammen. Termo- 
metret i Kupéen viste lidt over 31 Grader. 

Der sad tre Mænd før os i Kupéen. De to 
saa paa os med megen Uvilje da vi trængte 
ind, den tredje derimod røgte i Taushed gen- 
nem sit vældige Skæg og trak endog Benene 
lidt til sig forat slippe os forbi til Vinduet. 

Hvor det altid og overalt i Verden er de 
samme Erfaringer at gøre i en Jærnbanekupé: 
man gir [kun modvilligt Plads for en Indtræ- 
dende. Man betragter ham som sin Fjende, 



238 

hader ham, besværliggør ham Adgangen til 
Sædet, svarer ikke naar han løfter paa Hatten 
og hilser. Men ved næste Station blir denne 
saa ublidt behandlede Passager lige saa ublid 
mod en ny Indtrædende! 

En Erfaring til: kommer en alene-Herre ind 
er han gærne beskeden og iblandt spør han 
endog om man iror der er Plads til en til. 
Og han sætter sig stille ned. Dette gør et for- 
sonende Indtryk. Men kommer han i Følge 
med en anden Herre, en Kammerat, kaster han 
straks sin Kuffert op i Nettet og siger til den 
anden: her er jo udmærket Plads. Han tryk- 
ker ugenert al anden Baggage tilside og ven- 
ter endog af de tidligere ankomne at faa Hjælp 
dertil. En Rejsende frygter da mest af alt at 
faa ind i Kupéen to Herrer som kommer i 
Følge og er Bekendte 

Ogsaa her paa Linjen ildes Lokomotivet med 
raa Nafta, saa Lugten er meget slem i Heden. 
Det er dog ikke værst for os som røger, især 
synes Cigaretten mig at smage friskt. Her 
røges i alle Kupéer, ingen er reserveret; ogsaa 
i Damekupéerne staar Askebægere. Og her er 
en svær Urenslighed, Væggelus gaar paa Sæ- 
derne og opad Panelet. 



239 

Konduktøren kan nogle franske Ord og da 
jeg leverer ham en Pengeseddel forat betale 
DifFerancen mellem anden og første Klasse 
modtar han Sedlen og gaar. Ved næste Sta- 
tion bringer han os vore Tillægsbilletter og 
Penge tilbage paa Sedlen. Da blander den 
storskæggede Passager sig i denne Affære. Han 
lader til at kende Tillægstaksterne ud og ind> 
han begynder at eksaminere Konduktøren. Der 
spørges og svares nogle Gange, jeg maa lægge 
de modtagne Penge paa Bordet, de blir efter- 
talte og det viser sig at der mangler en RubeL 
Konduktøren siger noget: han har faat for- 
lidet tilbage paa Stationen, det er der Fejlen er 
begaaet; men den Storskæggede svarer et Par 
faste Ord og Konduktøren tar en Rubel op af 
Lommen og lægger til Pengene. Men nu blir 
den Storskæggede rigtig hoven og omstændelig 
forat vise hvad Mand han er, han forlanger at 
Konduktøren blir staaende til han atter har 
overtalt Pengene. Jeg bukked og sa Merci mang- 
foldige Gange til begge to, for nu var jo alt- 
sammen i Orden. Den Storskæggede syntes at 
være en overordnet Jærnbaneembedsmand, han 
havde oppe af Lommen mange trykte Jærn- 
banepapirer og han skænkte Konduktøren en 
Takst. 



240 

Landskabet er sørgelig fattigt, alt er afbrændt 
og nedstøvet af Ørkensand, Steppesand. Ingen 
Skoge. Vi kommer til Akstafa Jærnbane- 
station hvor der er Restaurant. Jeg har hele 
Tiden havt Feber og har drukket Piva, mildt 
russisk 01, forat slukke min Tørst; men da 
Piva syntes at hidse gik jeg over til kaukasisk 
Vin. Denne Vin smager som en vis Sort 
italiensk Landvin og den. hjalp mig herUgt et 
Øjeblik. Et Øjeblik. Saa blev det altid galt 
igen. Hvad jeg burde ha drukket var Té. Det 
er ikke for intet at de Indfødte har med sig 
Temaskiner endog i Toget og søler med Té- 
drikning hele Dagen. Her ved Akstafa gik jeg 
til den modsatte Yderlighed og drak Vand. 
Vand fra Floden Kur. Og det var det galeste 
af alt. Ti den som engang har drukket af 
Floden Kur vil altid længes tilbage til Kauk- 
asien 

Aftenen kommer. De Rejsende er gaaet af, 
vi er alene. Konduktøren kan saa lidet Fransk 
at han tar os for Franskmænd, og der er me- 
gen Velvilje mod os Franskmænd i disse Egne 
siden Alliancen i Kronstadt. Konduktøren med- 
deler at vi skal faa Kupéen alene hele Natten ; 
han lukker simpelthen vor Dør af. Og skønt 



241 

lian jo ikke gør dette uden Haab om en Paa- 
skønnelse røber det megen naturlig Godhed. 

Vi hørte da ogsaa Konduktøren om Natten 
kæmpe som en Livvagt foran vor Dør forat 
hindre en Kontrollør eller hvad det nu var fra 
-at komme ind til os. Der blev udtrykkelig 
forlangt at Døren skulde aabnes, men Konduk- 
tøren bad for os og svarte indtrængende at vi 
var Franskmænd og at jeg havde Feberen. Og 
Døren blev ikke aabnet. Vi kunde ha sovet 
i Ro og Fred, hvis det ikke havde været for 
de forfærdelige Væggelus. Saasnart det lysned 
<en liden Smule af Dag gik jeg ud af Kupéen. 

Det var Dagbrækning ogMaane, køligt, stille. 

Her er Flader, uendelige Flader uden et Træ. 
Det ser ud som en Sjø derude tilhøjre; men 
det er ingen Sjø. I Time efter Time ligger 
<len der og blir ikke anderledes, det er en Salt- 
steppe vi er paa. Derborte fra synes der vist- 
nok at være Sjø her hvor vi er og at vi kører 
paa denne Sjø. Det lysner; Saltet ligger i Flag 
efter Flag udover Steppen. Og Saltet er hel- 
ligt, og Kaukasien har Salt. Ogsaa Salt har 
dette vidunderlige Land! Og h^fra blev den 
4yre Vare i sin Tid ført i smaa Sække lige til 
Bagdad, lige til Indien. Spild ikke Salt, det er 
helligt I Hos Leonardo da Vinci vælter Judas 

i6 



242 

Saltkarret, og det gik saa galt med Judas. Jø- 
derne taler om Salt helt fra Mosebøgerne til 
Korintherbrevene og hos alle Folk var det lige 
dyrt og helligt. Men i Tibet var det mere dyrt 
end helligt, der brugtes det som Penge i Form 
af Kager. 

En Saltsteppe havde vi aldrig set før. 

Og her saa vi ogsaa for første Gang en/ 
Kamelkaravane. Dyrene gaar et efter et, i 
Gaasegang, tyve Stykker, med tung Last paa. 
Ryggen, vuggende, skridende jævnt frem over 
Steppen. Nogle af Menneskene som følger 
dem gaar bagefter, andre rider højt, højt oppe 
paa Kamelryggen. Fra Karavanen kommer ikke 
en Lyd. Tause og majestætiske gaar Dyr og. 
Mennesker sin Gang sydover mod Persien. 



XV 



Kl 



lokken er halv syv om Morgenen. Baku 
ligger i en eneste stor Sky af hvidt Støv. Alt 
er hvidt eller graat her, Kalkstøvet lægger sig 
paa Mennesker og Dyr, Huse, Vindusruder og 
de faa Planter og Smaatræer i Parken. Det 
ser ud som en aldeles vanvittig Verden hvori 
alt er hvidt. Jeg skriver Bogstaver i Støvet 
paa Bordpladen i Hotellet, men om en liden 
Stund er de overføget af nyt Støv og udjæv- 
nede. 

Saa er det Lugten af Olje over hele Byen. 
Den er allevegne, paa Gaderne og i Husene. 
Oljen blander sig i den Luft man aander ind, 
og før man blir lidt vant til denne Luft harker 
man ustanselig. Oljen blander sig ogsaa i Stø- 
vet paa Gaden, og naar det blæser — hvad det 
gør næsten altid her — kan det oljemættede 

Støv slaa fede Pletter paa Klæderne. Det syntes 

1 6* 



244 

for os som det utriveligste Sted vi havde be- 
søgt, skønt vi saa det Kaspiske Hav. 

Baku har omkring 125 Tusind Indbyggere 
og er den vigtigste Handelsstad ved det Kas- 
piske Hav. Nede ved Havnen er der stor Tra- 
fik med Skibe og Baade og Jærnbane og mange 
Slags Dampmaskiner. Det gør et underligt 
Indtryk midt i denne moderne Rørelse at se 
foran hvert Oplagshus Rækker af Kameler som 
ligger og blir lastet med Varer. Der kan være 
et sælsomt ondt Udtryk i Kamelens Blik. En 
Kamel blev en Dag drevet til at rejse sig halv- 
lastet og blev atter drevet til at lægge sig igen. 
Den gjorde det, men med en Mine som om 
den svor Hævn. Den havde svære gule Kind- 
tænder som den viste frem og dens mørke 
Øjne blev haarde, rasende. Saa fik den et Slag 
over Snuden og den lukked sine Øjne i. Men 
da jeg iagttog den saa jeg at den aabned Øj- 
nene noget og vogted paa sin Plageaand med 
et snedt Blik. 

Vi skulde ud til Tsjornyi Gorod, Den sorte 
Stad, Forstad til Baku, Petroleumsfirmaernes 
Sæde. En Perser kører os; alle Vognmænd 
her er Persere. De kører som Djævle, og da 
man ikke kan tale dem tilrette og de ikke vil 
forstaa en Kristens Miner og Tegn om at 



245 

spare Hestene er der kun en Ting at gøre: at 
sidde stille. Og en Ting til: at stige af. 

Jeg fortalte vor Kusk med klare Tegn at 
Hestene var vore Medskabninger, at de efter 
de nyeste Undersøgelser endog havde Sjæl og 
altsaa næsten var Mennesker; men den djævel- 
ske Perser lo mig ud for mine vesterlandske 
Teorier og vedblev at jage afsted og bringe 
os til Den sorte Stad snart paa et Hjul, 
snart paa et andet. Saa stansed vi Manden, 
betalte ham og blev staaende at bie paa Damp- 
sporvognen. Tror man nu at Kusken drog nogen 
Lærdom af denne Lektion? Ikke Spor. Han 
havde jo kørt »Englændere« før og vidste at 
de var snurrige. Han satte sig til at spise 
Frokost paa Bukken. Han tog op af Vogn- 
skrinet et Par Skiver Hvedebrød og en Drue- 
klase som han vekselvis bed af. Vi maatte 
tænke paa Kuskene i vort eget kære Kødæder- 
klima. 

Dampsporvognen førte os til vort Bestem- 
melsessted. Den sorte Stad er undermineret af 
Rør hvori der flyder Olje, Sporvognen gaar 
over fede Smaadamme der hvæser op af Jor- 
den og skinner i de fineste Metalfarver. Her 
lugter end værre end inde i Byen Baku. Saa 
oljet og sandet som alting her er, der laa dog. 



246 

en Havelap ved en og anden Menneskebolig 
— til Forskel fra de Pelroleumssteder i Pæn- 
sylvanien som jeg har set. Og Menneskene 
var anderledes klædt her, i Silke, persisk Raa- 
silke for Fattig og Rig. 

Vi spurgte efter Nobels Hus, og det var som 
at spørge efter Slottet naar man stod i Kri- 
stiania. Vi fandt vort Rejsefølge fra Toget 
gennem Rusland, Ingeniøren og hans Familje; 
deres Hjem var net og hyggeligt og de havde 
en Have i Baggaarden hvor Fruen selv havde 
plantet Akacietræer. Disse udmærkede Menne- 
sker havde det lunt og vakkert her ; men iblandt 
maatte de lukke Vinduerne naar Lugten blev 
for stærk udenfra. Og det kunde være haardt 
nok at sidde med lukkede Vinduer i denne 
Hede. Ingeniøren havde havt kaukasisk Feber 
i alle de Aar han havde levet her. Den slap 
ham naar han havde Ferie og var hjemme i 
Finland om Somrene og tog ham igen naar 
han kom tilbage til Baku. Fruen som var født 
her var derimod her i sit Element og hun for- 
svared Baku med Kærlighed. 

Ingeniøren viste mig omkring i den vældige 
Forretnings mange Gaarde og Værksteder og 
Kontorer. Firmaet har sine egne Smedjer, 
Støberier, Tømmerværksteder, Modelsnedkerier, 



247 

Tegnekontorer. I flere af disse Anstalter er 
der Finner, Svensker og Dansker ansat. In- 
geniøren viste mig ogsaa omkring i Fabrikkerne. 
Her var Ildovne saa forfærdelige at jeg blev 
forvirret, Heden bragtes op til 400 Grader. Det 
var Hvidglød, og der vælded en Lyd ud af 
denne rasende Ild der syntes at spinde som 
Hjul. Jeg iled tilbage til Døren forfulgt af 
denne hvide Susen og stansed først i et Værk- 
sted hvor jeg atter kunde se og høre paa men- 
neskelig Maade. 

Ingeniøren gav mig Oplysninger om alt. 
Men da jeg vilde notere bad han mig venligen 
•om at la dette være. Han vidste ikke om hans 
Chefer vilde synes om det. Jeg undlod da at 
skrive i alles Paasyn, men jeg holdt Bogen 
bagpaa Ryggen og skrev. Men dette var et 
vanskeligt Arbejde og gik meget langsomt, jeg 
gik glip af en hel Del Svar paa mine Spørgs- 
maal fordi jeg ikke kunde notere fort nok. Og 
desuden blev Bogstaverne umulige, de ligner 
i sin Urimelighed Tegnene i den Skrivekyn- 
diges Bøger i Tiflis. Til syvende og sidst 
maatte jeg være saa kortfattet at jeg er ufor- 
staaelig ogsaa af den Grund. 

Hvad betyder for Eksempel følgende Sæt- 
ning: 261 Dampkedler? Ikke ved jeg det. 



248 

Dette Antal Dampkedler kan vistnok gi mig et 
Indtryk af Firmaets Vælde; men man maa 
undskylde, jeg ved ikke hvor de staar, hvad de 
er brugt til, hvorfor der idelig fyres under 
dem. Nobel var en rig Mand, naturligvis 
havde han Raad til at skaflfe sig et rimeligt 
Antal Dampkedler. Han likte Dampkedler og 
holdt af at brænde under dem. Da han saa at 
SuUy Prudhomme ikke ejed Fyr under sin 
Kedel gav han ham et Hundrede Tusind Kro- 
ner til at brænde for. 

En anden Sætning i mine Notater lyder saa : 
13 Sorter i Glas Indigofarve. 

Her er jeg lige saa uforstaaelig. Jeg skønner 
saa inderlig godt at Nobel pønsed paa Farver, 
Denne forbandede By Baku er jo kalkhvid i 
den Grad at det er til at bli sindsforvirret over. 
Men at stase den til med 13 forskellige Sorter 
Indigo det er formeget. Det har ikke Nobel 
Raad til. Det er Lapseri. 

Lad mig bekende at jeg tror der er noget 
galt med mine Notater. Linjerne gaar saa op 
og ned at det skærer mig i Hjærtet at se paa 
dem, og jeg tror at Indigofarven er kommet 
ind i en gal Linje. Man skal ikke beskylde 
mig for Letsindighed i mit Studium af min 
Dagbog, jeg deciffrerer samvittighedsfuldt de 



249 

dunkle Steder og glæder mig som en anden 
Lærd naar jeg finder ud det rette. 

Det rette er efter min Mening følgende: 
Ingeniøren trak omkring med mig først i et 
Hus. Did kom nu væltende ind en brungrøn 
Suppe som aldeles ikke syntes at ha mere 
Værdi end anden Søle; men det var RaastofFet> 
Nafta. Og her i dette Hus destilleredes Sup- 
pen til Benzin, Gasolin, Ligorin osv. Saa trak 
han mig over til et andet Hus og viste mig 
hvad raa Nafta videre kunde bli til og opreg- 
ned her en hel Del Oljer som det er mig 
umuligt at deciffrere i mine Notater. Det var 
besværligt at notere alt dette bag min Ryg og 
jeg sa da bent ud at jeg syntes der blev lidt 
mange Destillater af Sølen. Mange Destillater f 
svarte Ingeniøren og viste mig en Hylde hvor 
der stod 13 Sorter i Glas. Da var det at jeg 
veg nogle Meter bagover Gulvet og ikke kunde 
holde Linjerne i min Dagbog. 

Men Ingeniøren vedblev at forklare mig alt 
om Naftaen. Og naar nu alt er udvundet, sa 
han, saa blir dette tilbage. Her viste han mig 
svære Beholdere af noget som han kaldte Me- 
talfedt. Jeg havde hørt om mange Slags Fedt 
og Ister og Sildfedt og Ligfedt, men aldrig om 
Metalfedt. Her laa det. Det var sandt at sige 



250 

en græsselig Salve at se paa. Men dette som 
saa saa ynkeligt ud at baade Ingeniøren og jeg 
fik Taarer i Øjnene af det, nu var det — Ho- 
vedproduktet. Før styrted vi det i Sjøen, sa 
han, nu bruger vi det til Brændsel, vi fyrer 
vore Kedler med det, driver vore Dampskibe 
og Jærnbaner med det, forsyner Damperne paa 
<iet Kaspiske Hav, fører det til Astrakan og 
forsyner Flodbaadene opad Volga med det. Gud 
bevare mig I sa jeg. Og nu i det sidste destil- 
lerer vi Indigofarve af det, vedblev han. 
Da var det at jeg skrev Indigofarve hvorsom- 
helst jeg kunde træffe det i min Bog og traf 
en gal Linje. 



* 



Ingeniøren kører med os ind i Byen og vi- 
ser os omkring. Det er en stor Hede og jeg 
faar mig en færdigsyet gul Silketrøje i en Bod. 
Nu blev mit Udseende vistnok lidt rart; men 
Livet blev mig let at leve da jeg blev kvit min 
nordiske Vams. Jeg fik mig ovenikøbet en Vifte 
i Haanden. 

Og her var alle Mennesker mere eller min- 
dre rart klædte ; Byen er saa persisk at den ikke 
er europæisk og saa europæisk at den ikke er 



2SI 

persisk. Silkeklæder er her nok af; vi saa 
Damer i Kjole af haandbroderet Silke; men 
udenpaa den kunde der hænge megen arg Ber- 
linerstas. Herrer i persiske Raasilkeklæder flot- 
ted sig med flerfarvede tyske Bomuldsslips 
om Halsen. I Hotellet var der kostbare per- 
siske Tæpper over Gulve og opad Trapper og 
der var persisk Betræk paa Sofaer og Stole; 
men Sofaerne og Stolene selv var saakaldt 
Wienerarbejde, ligesaa Toiletspejlet med Mar- 
morpladen. Og Værten gik i Guldbriller 

Vi kører til Borgen. Den staar midt i det 
gamle Baku, kolossal, persisk-byzantinsk, snirklet. 
Den omslutter Khanens Palads og to Moskeer. 
Khanens Palads er nu Militærmagasin og man 
maa erhverve Kommandantens Tilladelse til at 
træde indenfor Murene. Men forat opnaa denne 
Tilladelse maatte vi sende ind mit Kort. Og 
jeg havde ingen Kort. 

Jeg staar der hos en Vagthavende og er ilde 
stedt. Siden det i Vladikaukas gik saa godt 
med Wentzel Hagelstams Kort faar du nu 
prøve Fruens, tænker jeg. Og jeg lægger frem 
for Vagthavende mit Kort hvorpaa der stod: 
Fru Maria Hagelstam. .Han nikker og beder 
om at faa se mit. Pas. Gud trøste og hjælpe 
mig nul tænker jeg; men jeg lægger frem 



252 

Passet. Han ser paa begge Dokumenter, sam- 
menligner Navnene og finder vist Bogstaverne 
lige. Saa banker han paa en Dør og gaar ind 
til Kommandanten med baade Pas og Kort. 
Nu skulde det vise sig om min Kæltringstreg 
skulde lykkes. Jeg var ikke meget fortrøst- 
ningsfuld. 

Vagthavende kommer tilbage, rækker mig 
Passet og gir en ung Løjtnant Ordre til at vise 
os omkring. Jeg var frelst. Løjtnanten buk- 
ker og kommer med. En skarpladt Kosak føl- 
ger os i Hælene. 

Under dette havde mit Følge staat ude og 
ingen Kvaler lidt. 

Khanens Palads skal være fra det femtende 
Aarhundrede. Det er ikke meget at se paa 
udvendig, og indvendig faar vi ikke komme. 
Naturligvis er der ikke stængte Døre, ti alle 
disse Porte og Portaler har ingen Døre; men 
ind i den detroniserede Herskers inderste Hal- 
ler og Huller slap vi ikke. Løjtnanten kunde 
blot Russisk saa det var godt vi havde Ingeniø- 
ren med. 

Vi blev vist Paradeindgangen. Der var in- 
gen videre Stås ved den undtagen de fine per- 
siske Ornamenter over Portalen. Indgangen til 



2S3 

Haremet var snæver, som det sig hør og bør 
en østerlandsk Indgang for Kvinder; den sær- 
skilte Indgang for Favoritkvinderne var noget 
gildere. Inde i de lange Korridorer førte Aab- 
ninger ind til Smaarum, Celler, og der var 
mange af disse Smaarum. Den sidste Khan af 
Baku havde halvhundrede Koner, fortæller Løjt- 
nanten ; han flygted da ogsaa med dem alle da 
Russerne i 1808 erobred hans Land og indtog 
hans By. Men han var en stor Skarv den 
samme Hussejn Kuli Khan, han lod Erobreren 
General Zizianov stikke ned med en Kinsjal i 
samme Øjeblik som Stadens Nøgler blev over- 
leveret ham. 

Her stod vi nu ved en orientalsk Herskers 
Palads. At det var bygget i en mindre ro- 
lig Tid røbed den endnu omgivende Mur 
med Skydehullerne. Dette Hjem maatte vær- 
ges med Vaabenet. Huset har ingen Vinduer, 
men store buede Aabninger hvorigennem Ly- 
set kommer ind i Hallerne i Mængde. Her- 
inde mellem Søjlerne var dét et sandt Eden 
saa skyggefuldt for os som kom fra den bræn- 
dende Sol udenfor. Vi gik saa langt vi kunde 
komme: her blev Folket modtat, her var Rets- 
salen hvor Dommene forkyndtes, her en Hal 



2S4 

med et Slags Forhøjning hvor Herskeren kan- 
ske sad i sin Trone. Vore Skridt genlød mod 
Murvæggene. For bare et Hundrede Aar si- 
den kunde vi ikke ha bevæget os saa frit her- 
inde; for Khanen af Baku var en mægtig 
Potentat. 

Der var to Moskeer indenfor Borgens Mure 
og især havde den ene af disse saare fine 
Ornamenter omkring Portalen. Vi vented at 
faa høre en Mullah deroppe fra Minarettens 
Gesims kalde de Troende sammen til Bøn; 
men Klokken blev tolv og han kom ikke. Da 
vi talte med Løjtnanten om dette ropte han 
straks over til nogle turbanklædte gamle Mænd 
som sad i Nærheden af Moskeen, tilslut kunde 
han ogsaa gøre sig forstaaelig for dem; de ry- 
sted paa Hodet: Mullahen var syg. 

Den russiske Løjtnant med sin Kosak havde 
ført os rundt allevegne indenfor Borgen og 
da vi skiltes fra ham og takked ham svarte 
han smilende at det kun havde glædet ham 
at kunne være os til Tjeneste. Og han stod 
en lang Stund med Haanden op til Luen. 

Vi havde tænkt at køre til Kis Kale, Jomfru- 
taarnet, om hvilket der gaar et romantisk Sagn ; 
men Heden var saa skarp at vi opgav det. 



255 

Vi kørte til Parken. Her var alt visnet i So- 
len, opbrændt, overstøvet, lysegraat. Det var 
en Ynk at se. Her var endel smaa Træer, 
Akacier, Mandeltræer, Figentræer; her var og- 
saa nogle stakkars Blomster som havde lært 
sig til at holde Livet oppe fra Regntid til 
Regntid. Men det hele gav et trøstesløst Ind- 
tryk. De Blade jeg væded med Spyt og tør- 
red Støvet af maatte jeg tørre varligt, for det 
knak i dem, de var saa brændte af Sol og 
Kalkstøv. En liden Stund efterat jeg havde 
aabnet deres Porer og de vilde begynde at 
aande brændte de ynkelig sammen til Krøller saa 
jeg maatte strø dem over med Kalkstøv igen. 
Var det ikke for den tunge Dug om Natten 
vilde de ikke bestaa. 

Men ude i Saltsteppen lever en Tidsel un- 
der end værre Vilkaar. Jorden den staar i 
er af Ler og Salt, og Vind og Sol svider den^ 
— der staar Tidselen i smaa Flokke. Den er 
haard, bustet, den er som Metaltraad med 
Rag paa. Man ser paa disse Smaapletter med 
Tidsler med stor Glæde. De staar der som 
smaa Folk i Trods. I Trods. Faar de Regn 
bøjer de sig — som Mennesker bøjer sig i 
Tak for et mildt Ord; men i den lange og 



256 

ulidelige Tørke rejser de sig blot mere op og 
blir ranke, urokkelige, haarde — som Menne- 
sker i Tørke. 

Det er kun Kamelkæften der er stærk som 
en Maskine som kan bide denne Tidsel af. 



XVI 

JDer stilles et Dampskib af Nobels Flaade 
til vor Raadighed til en Tur ud til Petroleums- 
kilderne i Balakani. Og det var ikke blot 
dennegang det store Firmas Skibe førte Be- 
søgende derud, det sker med megen Bered- 
villighed Aar ud og Aar ind og er ingen Be- 
givenhed. En hel Del af Skandinaverne fulgte 
elskværdig med og gav os Forklaring paa alt. 

Det var stille Aften med Maaneskin. Efter 
en halv Times Fart udenfor Baku ses Sjøen at 
koge i sorte Hvirvler. Og Hvirvlerne skifter, 
flytter sig, løber sammen med andre Hvirvler, 
det minder i sin ustanselige Bevægelse om 
Nordlys. En Haandfuld Pudsetwist tændes og 
kastes ned i Hvirvlerne, og øjeblikkelig staar 
Sjøen paa det Sted i Flammer. Sjøen brænder. 
De sorte Hvirvler er Naftagas. Saa maa vi 

17 



2s8 

gaa frem og tilbage i Flammerne og lade Pro- 
pellen rode Ilden ud. 

Vi kommer frem og gaar iland. Jorden er 
fugtig og fed af Olje, Sanden er at gaa i som 
Sæbe, og her hersker en haard Lugt af Nafta 
og Petroleum som gir os Fremmede Hodepine. 
Naftaomraadet er inddelt i Bassiner, Sjøer, med 
Volde af Sand omkring; men det nytter ikke 
godt at stænge for Oljen, den trækker sig ind 
i Voldene og gør ogsaa dem fede og fugtige. 

Den raa Nafta var kendt af Oldtidens Jøder 
og Grækere og herude paa Halvøen Apsjeron 
har den været brugt af Befolkningen til Brænde 
sel og til Belysning i meget lang Tid. Men. 
det er først i de sidste tredive Aar at man her 
har tilvirket Petroleum af den. For ikke at 
tale om de »13 Sorter i Glas« som er end 
yngre Produkter. Nu er her en By af Bore- 
taarne saalangt Øjet kan se, Verdens utrive- 
ligste og utroligste By af sorte, fede, raat tøm-^ 
rede Boretaarne. Men herinde huserer Ma- 
skinerne Nat og Dag; Arbejderne roper til 
hverandre forat overdøve Larmen, Taarnene 
ryster af de uhyre Bor som svinges ned i 
Jorden. Arbejderne er Persere og Tatarer. 

Vi gaar ind i et Taarn. Min Hat støder 
imod en Bjælke og den synes spoleret for Livet 



259 

saa fed og sort er den biet; men man for- 
sikrer mig at inde ved Fabrikkerne i Baku er 
det et Øjebliks Sag at drive Oljen ud af den 
igen ad kemisk Vej. Larmen er svær; mørke 
Tatarer og gule Persere staar hver ved sin 
Maskine og passer sit Arbejde. Her pøses 
Raanaftaen op : en Indretning gaar ned i Jorden 
og kommer tilbage efter 50 Sekunder med 
1200 Pund Nafta, gaar saa atter ned, er borte 
i 50 Sekunder og kommer tilbage med nye 
1200 Pund Nafta — Døgnet rundt, hele Tiden. 
Men Hullet har kostet Penge, det er 500 Meter 
dybt, man bored et Aar paa det, det kosted 
60,000 Rubel. 

Vi gaar til et andet Taarn : her bores. Hullet 
er tørt endnu, Boret arbejder Nat og Dag i 
Sand og Sten, i Bjærg. Dette Hul er et lune- 
fuldt Hul, det er bekendt for sin Vanartethed 
i hele Taarnbyen. Ifjor fandt man dette Sted, 
det havde sikkre Tegn paa Nafta, som forøv- 
rigt alle Steder her, og man begyndte at bore. 
Man kom 50 Meter ned i Jorden, altsaa næsten 
ikke det Spor ned i Jorden, — pludselig skyder 
Naftaen op, en almægtig Fontæne stormer frem 
af Jorden, dræber Mennesker, sprænger Taarnet. 
Fontænen er uden Orden og Maade, den er 

vild, den driver Nafta op i saadan Urimelig- 

17* 



26o 



hed at den gør Sjøer omkring sig, oversvømmer 
Jorden. Man dæmmer for den og kaster Volde 
op, men Dæmningerne er for snævre, man 
maa kaste nye Volde op udenfor de første — 
Fontænen slog Nafta for halvanden Million 
Rubel i Døgnet. I to Døgn. Saa stansed den. 
Og ingen jordisk Magt har faat den til at yde 
en Liter Nafta mere. Den har slaat Prop i 
Hullet. Den har vel fundet et Bjærg derinde 
i Jordens Indvolde som den har slynget foran 
Aabningen. Siden har man hele Tiden boret 
og boret, men uden Nytte ; man er nu kommet 
650 Meter ned, alt forgæves. Og fremdeles 
borer man, engang kommer man vel igennem 
Bjærget. De gule Persere og de mørke Ta- 
tarer staar der med Livet i Hænderne; be- 
gynder denne Galfrans at slaa som forrige 
Gang trykker Allah hvert Menneske op gennem 
Boretaarnets Tag og river dem i Filler i et 
Sekund. Men saa havde Allah bestemt det 
slig. La illaha il Allah. 

Denne Larm af Maskiner har ikke oprinde- 
lig hørt dette Sted til, Amerika har vanhelliget 
det og bragt ind sit Brøl i Helligdommen. Ti 
her er Sædet for Oldtidens »evige Ild«. Ingen 
Steder kan man fly Amerika her : Boremetoden, 
Lamperne, selve Destillatet Petroleum er Ame- 



26l 



rikas, — Makkabæerne brændte »det tykke Vand« 
til Templets Renselse. Og da vi er trætte af 
Larmen og slagne halvblinde af Naftagasen 
og skal forlade Stedet rejser vi hjem igen i en 
Robert Fultonsk Baad. 

Imorgen beser vi Surakani. Der skal Gud- 
skelov staa et Ildtempel der. 



* 



Vi skal ha faat ganske mange af vore reli- 
giøse Forestillinger fra de iranske Folk. De 
gamle Israeliter forblev ingenlunde aandeligt 
upaavirkede af de omboende Folkeslag, noget 
fik de fra Ægypten under Opholdet der, noget 
fra Assyrien, Babylon, Persien. I Det gamle 
Testamentes Skrifter er saaledes onde Aanders 
Virksomhed, Djævlebesættelser ukendte hos 
Israeliterne ; men hos Perserne var der gode 
og onde Aander i Hobetal. Mesopotamierne 
modtog saa, ifølge Indskrifterne, disse Fore- 
stillinger af Perserne og bragte dem vestover 
til Syriens Folk, og paa Kristi Tid var der 
ialfald i Judæa en Aande- og Djævlelære i fuld 
Blomst. Og nu kom den ind i Kristendommen. 
Hvorpaa den kom til mange Folk og tændte 
mange Heksebaal. Hvorpaa den endog kom. 



262 



op til Finmarken og brændte op mange Koner 
som var saa besatte at de ikke kunde flyde paa 
Vandet »som et Dubbel«. 

Og her staar vi nu paa* det Sted hvorfra 
Kristendommen fik sin poetiske Forestilling 
om den »evige Ild«. Her bodde en Ild i Jor- 
den som ingen Næring trængte, den brændte 
ganske af sig selv og sluktes aldrig ud, en 
saadan Ild var hellig. De var saa daarlige 
Videnskabsmænd de Gamle, de vidste ikke at 
Naftaen hidrører fra den forhistoriske Plante- 
verden ligesom Stenkul. De vidste ikke en- 
gang at Videnskaben derpaa forlod denne Teori 
og gik over til en anden: at Naftaen skyldes 
dyriske Stoffe i Jorden, rent ud sagt Fisk. De 
Gamle var saa dumme paa Videnskab. De 
lærte blot at kende dette tykke Vand, de stak 
Ild paa det og det brændte, brændte evig. De 
satte det i Forbindelse med Mitra, med Solen, 
som ogsaa brændte evig og var Guds Billede. 
Og Vandet blev helligt for dem, de tilbad det, 
valfarted til det. Og da nogen endog rejste 
et Tempel over denne Ildkilde var deres Tak- 
nemmelighed meget stor. 

Men saa var det at de gode Iranere fødte 
sin store Religionsstifter som hedte Zardusht, 
Zarathustra. Han syntes at hans Folk dyrked 
fremmede Guder — som alle Religionsstiftere 



263 

synes om sit Folk — og saa lærte han at nu 
skulde man ikke ha saa mange Guder. Han 
bestemte at der skulde være en god Gud, han 
skulde hedde Ormuzd, og en ond Gud som 
skulde hedde Ahriman. Det var nok. Men i 
Tidens Løb trængte han endnu en Gud og 
hån skulde staa over alle andre og han skulde 
hedde Mitra. Og Mitra blev rigtig stor i 
Iran. 

Og det var denne samme Mitra man dyrked 
her foran den evige Ild ved Baku. 

Og Zarathustra grundlagde videre paa sin 
Religion og fik det bra til. Foruden de tre 
Guder hvoraf Mitra var højest lærte han at 
der var tre Slags gode overnaturlige Væsener, 
Engle, som ogsaa var højere end Mennesket. 
Derpaa var der tre Slags onde overnaturlige 
Væsener, Dæmoner, Djævle. Kortsagt Zarathustra 
lærte Kristendommen mange gode Ting. 

Og alt var godt og vel. 

Men saa var det at Iranerne ikke kunde 
hjælpe sig bare med Guder, de maatte ogsaa 
ha en Gudinde. Ou est la femme? sa de. 
Og de indstifted en Kvinde til at være Gud- 
inde for dem og hun bedte Anaitis. Men nu 
havde man engang begyndt at forandre og 
forbedre paa Zarathustras Lære og man tog 
sig Guder iflæng, endog fra Babylon, endog 



2é4 

fra Grækenland, og Folket forfaldt igen til Af- 
gudsdyrkelse og Flerguderi. De iranske Konger 
vanagted Zarathustras Lære, den var ikke uden- 
landsk, og hvad Stås kunde der være ved den 
da? Kongerne begunstiged Hellenismen, og 
Folket selv fandt et lidet aabent Hul i deres 
Religion og pegte paa dette Hul og gjorde 
Ophævelser over det. Det var Oprindelsen til 
det Onde og det Gode som Zarathustra ikke 
havde grejet og Forholdet mellem den gode 
og den onde Gud. Iranerne sa som saa: er 
det Onde som det Gode udsprungen af 
Ormuzd, altsaa af samme Grundvæsen, saa 
taber de sin Karakter som absolutte Modsæt- 
ninger, — grej den der lille Omstændighed-, 
sa de, vi kalder den et Hul. Se, Iranerne 
kendte ikke vor Viden i dette Spørgsmaal, vi 
grejer en slig Bagatel med en Slange og et 
Æble. 

Imidlertid tabte Zarathustras Lære svært i 
Anseelse efter dette og da de muhammedanske 
Kalifer fik Magten i Landet blev den næsten 
helt udryddet. Men nogle Trofaste udvandred 
til Indien med Læren ubeskaaren og lever der 
den Dag idag under Navnet Farser, og nogle 
andre er tilbage i Persien, nogle faa Tusind, 
de saakaldte Gebrer, Ildtilbedere. Af dem 



265 

bodde ogsaa til for ganske nylig nogle faa her 
ved Ildtemplet ved Baku. 

Hid drog da Parser fra Indien og Gebrer 
fra Persien forat bede. For disse Fromme var 
Mitra den samme som før, Gud over alle> 
evig som Solen og den evige Ild. Et helligere 
Sted end dette havde ingen Mennesker. Mu- 
hammedanerne de Opkomlinger havde bare 
Medina at rejse til og i Medina var bare en 
Grav; men her var levende Ild, et Slags Sol i 
Jorden, Gud. Allerede lang Vej borte, ved 
det første Syn af det hvide Tempel kasted 
Pilegrimene sig ned paa Jorden og gennem- 
bævedes og de nærmed sig ydmygt med mange 
Nedkasteiser Templet. Fattige og arme var 
disse Mennesker blevne, Opkomlingerne havde 
hævet sig til Herrer i deres Folk og havde 
trykket dem selv ind i en Afkrog af deres 
Land ; men i deres Hjærter havde de den mæg- 
tige Trøst at det var dem og ingen anden som 
trodde ret og rigtigt paa Gud. De muhamme- 
danske Kalifer og Sjaher af Persien forfulgte 
dem haardt naar de var paa Vejen til deres 
hvide Tempel; men saa stor var deres Tro at 
de heller iførte sig Opkomlingernes urene 
Dragt og rejste forklædt end de opgav deres 
farefulde Rejse til Baku. 



266 



Og naar de kom til Templet var der smaa 
Celler og Boliger rundt omkring i dette vel- 
signede Hus som de kunde være i. Og i hver 
Celle brændte en liden Naftaflamme, en liden 
Sol som aldrig gik ud. Og her laa de Gebrer 
og Parser paa sit Ansigt og var borte fra 
Verden. 

Men saa trængte Amerika ind paa dette Sted 
og brølte. Et Aar da Pilegrimene kom fandt 
de en Petroleumsfabrik opført lige ved Hellig- 
dommen. Alle de smaa Sole i Cellerne 
var slukte, alle Gasstrømme ledede ind i Fa- 
brikken. 

Da forlod de Gebrer og Parser lidt efterhvert 
Stedet. Opkomlingerne fra Østen havde fægtet 
med dem, men Opkomlingerne fra Vesten be- 
sejret dem. Og de trak sig slagne tilbage til 
deres Afkrog i Landet. Deres Helligdom ved 
Baku er nu bare et Sagn. Men den levende 
Ild vil være dem hellig saalænge som til den 
sidste af disse Troende er død. Ti de er Ild- 
tilbedere. 



XVII 



Vi 



i kan ikke faa Penge paa vort Accreditiv 
her, dette franske Dokument som lyder paa 
en saa velsignet stor Sum. Ikke engang vor 
Tiflisbanks Filial i Baku havde set et sligt Pa- 
pir før og turde udbetale os Penge paa det, 
men henviste os til Tiflis. 

Der er ingen anden Raad, vi maa til Tiflis 
engang til. 

Men Penge maatte vi ha allerede nu, Reg- 
ningen i Hotellet skulde betales og der var 
desuden nogle Ting vi vilde købe ude i Byen. 
Paa Ingeniørens Raad gik jeg da til Firmaet 
Nobels Chef, Hr. Hagelin, som desuden ogsaa 
er norsk og svensk Konsul i Baku og fik af 
ham et Hundrede Rubel. Jeg fik disse Penge 
paa første Ord og Kvittering blev afslaat. Hr. 
Hagelin var en fin, elskværdig Mand som 
endog medgav . os Anbefalingsskrivelse til en 



268 



Stormand i Tiflis. Der var intet Hastværk 
over ham, han tog sig Tid til at høre en liden 
Forklaring, at jeg trængte disse Penge nu, at 
jeg vilde sende ham dem tilbage fra Tiflis. Ja 
Tak, det er godt, svarte han og tog ned i sin 
Pult efter Sedlerne. Jeg vilde vise ham Accredi- 
tivet, men det behøvedes ikke, sa han, og først 
da jeg havde foldet det ud kasted han et eneste 
Blik i det. Men da var allerede Forretningen 
sluttet. Det havde sin lille Behagelighed at 
bli vist denne Tillid, istedetfor at bli spurgt 
om Accreditivet først. Og dog faldt det mig 
ikke et Øjeblik ind at jeg ikke her stod over- 
for en stor Forretningsmand. Det Blik han 
kasted i mit Papir traf ganske sikkert den op- 
førte Sum, det væsentlige. Pointet. 



* 



Paa Vejen tilbage til Tiflis er der to mærke- 
ligt klædte Mænd i vor Kupé, gulbrune Asiater, 
den ene med hvid, den anden med graa Kaf- 
tan udenpaa en Silkeunderdragt. Deres Bukser er 
vide som Skørter, deres lange Støvler er af 
rødt Chagrinskind, Skafterne gaar udenpaa 
Bukserne og er broderede bag i Hælen. De 
har Bælte om Livet, men ingen Vaaben. Begge 



269 

har en turbanagtig Lue paa Hodet og paa 
Fingrene har de Ringe med Turkiser i. 

En tatarlignende Herre i europæisk Dragt 
taler med de to. Den samme Tatar kan noget 
Tysk og han fortæller os at de to er fra 
Bokhara og er nu Pilegrime paa Vej til Medina. 
Pilegrime paa anden Klasse paa Jærnbanen! 
Det er rige Købmænd, de har Raad til Rejsen. 

De to Købmænd bærer sig underligt ad, de 
trækker Støvlerne af og sidder barbenede for 
Hedens Skyld. De havde forøvrigt rene og 
meget smukke Fødder. Da den russiske Kon- 
duktør kom forbi befaled han dem kort og 
godt at trække Støvlerne paa igen, og de gjorde 
det lydigt. Lydigt, men uden Forlegenhed: 
naturligvis maatte de bøje sig for Skikken i et 
fremmed Land, men Bokharaskikken var dog 
den bedste. De var stolte af Bokhara, der var 
intet som Bokhara. De tog op af Poser deres 
Middagsmad, den bestod i stenhaarde Hvede- 
kavringer med SmaahuUer i og tørrede Korinter. 
De bød ogsaa os af Maden og sa stolte: Spis, det 
er Bokharamadl Deres Tékande var af en 
smuk Form og var vistnok et kostbart Kar, 
dens Sider var emaljerede og indsat med Stene. 

Tataren som selv er Muhammedaner gir os 
endel Oplysninger som vi spør om. 



270 

Hvorfor rejser disse to saa lang Vej ? De har 
jo ogsaa en hellig Grav i Bokhara. 

Tataren spør Købmændene og faar at vide 
at ja, de har Bahaeddins Grav. Men de har 
ikke Profetens Grav. Og de har ikke Mekka 
og de har heller ikke Bjærget Arafa. 

Hvilken Vej rejser de? 

Over Konstantinopel til Damaskus hvor de 
vil slutte sig til en Karavane. 

Var det ikke saa at det var fortjenstfuldere 
at rejse Landvejen } Det havde jeg læst. 

Profeten havde ikke forbudt at rejse Sjø- 
vejen. 

Hvor er De selv ifra.? spør jeg Tataren. 

Jeg er fra Tiflis. 

Hvor har De lært Bokharasproget ? 

Jeg har ikke været i Bokhara. 

Men hvor har De lært Bokharasproget.? 

Jeg har ikke lært Bokharasproget. Jeg er 
fra Tiflis. 

De taler jo de to Købmænds Sprog.? 

Nej de taler mit. De er Købmænd, de har 
lært det. Og her lægger han til med megen 
Foragt: Jeg har ikke lært Bokharasproget. 

Men De har jo lært Tysk? spør jeg og for- 
staar ikke hans Tankegang. 



271 

Jeg kan ogsaa Russisk og Engelsk, svarer 
han stolt. Og det viste sig at han kunde nogle 
engelske Ord. 

Det var vistnok en moderne Tatar vi 
havde for os. Han behandled de to Pile- 
grime meget overlegent og lo da de blev be- 
falet at trække Støvlerne paa igen. Hvad der 
unægtelig forundred os noget var at han bar 
en moderne Cylinderrevolver i Lommen. Han 
tog op denne Revolver og viste Pilegrimene 
den ; men vi havde et Indtryk af at det egent- 
lig var os han vilde gøre sig til for. Han var 
en interessant Mand at træffe han ogsaa. 

Nu og da naar Toget stansed sprang de to 
Pilegrime ud af Kupéen og ned til en bestemt 
Vogn i Toget hvor de gav sig til at indtage 
Stillinger: foroverludet og opret og nejende og 
med begge Hænder paa Brystet. Tataren for- 
klarer os at Emiren, Khanen, af Bokhara er 
med i Toget, det er for ham de to staar og 
skaber sig. 

Selve Emiren af Bokhara? 

Ja. 

Skulde ogsaa han til Medina? 

Nej. Han skulde til Konstantinopel, til Sul- 
tanen. 



272 

Vi taler lidt om dette. Saa var vi jo i rig- 
tig fint Følge. Emiren sad i en første Klasses 
Vogn langt nede i Toget, forklared Tataren, 
og hele hans umaadelige Følge kørte i anden 
og tredje Klasses Vogne efter Rang. Det undred 
os ikke længer at Toget var saa langt. Men 
at der ikke allerede i Baku var bleven stor 
Bevægelse naar Emiren af Bokhara var paa 
Stedet? Tataren finder dette saa naturligt: 
Emiren af Bokhara var jo ikke Tsaren. Han 
hersked dog over et stort og navnkundigt Land 
med Millioner Mennesker? Ja men Tsaren 
hersked over ham igen; Tsaren hersked over 
mange Lande og over et Hundrede og tyve 
Millioner Mennesker. 

Jeg forsvared Emiren af Bokhara paa den 
uegennyttigste Maade; men Tataren holdt paa 
Tsaren. 

Vor Hu stod til at faa se denne ægte orien- 
talske Hersker og vi begyndte selv at ta Turer 
ned til den eneste første Klasses Vogn i Toget 
for om muligt at faa et Glimt af ham ; men 
det lykkedes os ikke. Tilsidst begyndte vi at 
nærme os betænkelig Tiflis og vi havde endda 
ikke faat se Emiren af Bokhara. Jeg beslutter 
derfor at gaa ind i første Klasse og se. 



273 

Der er ingen Vagt ved Døren, og da alle 
Vognene er Gennemgangsvogne kommer jeg 
uhindret derind mens vi kører. Jeg ser ind i 
alle Kupéer i første Klasse, men finder ingen 
som kan være Emir, der sidder blot en og 
anden hvidbrystet Europæer paa Sæderne. Jeg 
gaar da helt ned i tredje Klasse og ser efter 
Emirens Følge, og der sidder rigtig mange 
Slags Mænd og Kvinder paa Træbænkene, men 
ingen ser mig ud til at være i Følge med en 
Emir. 

Tataren havde narret mig. 

Jeg arbejder mig tilbage igen gennem alle 
Vogne; under min lange Gang piber Toget 
for Tiflis og jeg kom til min egen Kupé igen 
akkurat da Toget stansed. De to Pilegrime 
ordned med sine Madrasser og sine Sække; 
Tataren var forsvundet. 

Det er ingen Tvivl om at Tataren havde 
havt os tilbedste og opdigtet Historien om 
Emiren af Bokhara. Dette blev nu den anden 
orientalske Hersker som vi ikke fik se, naar 
jeg regner med Khanen af Baku som var ud- 
ryddet. 

Hvorfor Pilegrimene havde foretat disse Ture 

ned til første Klasses Vogn forstod vi nu: de 

havde forrettet sin Andagt der og de havde 

i8 



274 

valgt at gøre det udenfor denne stille Vogn 
hvor ingen hang ud af Vinduerne. 

Pilegrime? De var kanske ikke Pilegrime en- 
gang; den forbandede Tatar havde vel løjet 
dette ogsaa. Havde jeg en liden Finger i ham 
vilde jeg krølle ham! Men hvorfor havde han 
overhovedet drevet Spas med os? Muligens 
bare for at berede sig selv en morsom Stund. 
Jeg har læst om at Orientalerne iblandt kan 
drive det kosteligste Narrespil med rejsende 
»Englændere« og vride sig under den lykke- 
ligste Latter naar det gaar godt. Ret betænkt 
er det nu heller ikke underligt om Orientalerne 
holder sig lidt skadesløs for al Vesterlændernes 
Paatrængenhed og Nysgærrighed. Selv holder 
de det for under sin Værdighed at vise For- 
bauselse over nogetsomhelst, mens vi glor paa 
en mærkelig Ting, viser hinanden den, gir 
Udraab. Jeg saa en Araber som var kommet 
til Paris. Han gik i sine hvide flagrende Klæde- 
bon i Gaderne, og Pariserne, dette topmaalt 
jaalede Folkefærd, blev jo straks forvirrede af 
et saa sælsomt Syn. Men Araberen gik sin 
rolige Gang. 

Tatar, du havde Ret til at gi os en Lektion 1 

Men vi maatte bringe paa det rene om vi 

ialfald havde rejst sammen med Pilegrime. Jeg 



275 

faar fat i den hvidklædte Bokharamand og 
peger midt paa ham og peger derpaa mod Syd 
og spør: 

Medina ? 

Det forstaar han ikke. 

Jeg ser efter i min Ordbog og finder Navnet 
paa Arabisk. Da gaar der en Lysning over 
hans Ansigt, ogsaa den graaklædte kommer til 
og begge peger paa sig selv og nikker og 
peger mod Syd og svarer: 

Medinet el Nabi, Om el Kora, Medina og 
Mekka. 

Jeg tar da min Hat af for dem og bøjer 
mig. Og dette lod de til at agte mig for, 
skønt jeg ikke havde kunnet tale et Ord og 
ønske dem lykkelig Rejse. 



* 



Jeg gaar alene op i Banken i Tiflis forat ta 
Penge ud, og lover at være tilbage igen om 
en liden Stund. Men i Banken blir der svaret 
at det er for tidlig paa Morgenen, vedkommende 
Funktionær kommer ikke før Klokken ti; jeg 
maatte vente. Jeg slænger da ud i Byen, ser 
paa Mennesker og indad Butiksvinduer og kø- 
ber Fotografier. Her købte jeg blandt andre 

1 8* 



276 

ogsaa Emiren af Bokhara og hans Førsteminister 
paa samme Billede. Solen stiger hastigt og 
blir hed, det er en skøn Morgen og i Parken 
synger Smaafuglene med kendte Toner. Da 
Klokken blev ti gik jeg tilbage igen til Banken, 
fandt den rette Luge og den rette Funktionær 
og levered mit Accreditiv. Mens jeg staar ved 
Lugen har jeg skudt Hatten bag i Nakken for 
Varmens Skyld. 

Da kommer der Bud om fra Direktørens 
Bord at jeg skal ta Hatten af. Jeg ser over til 
den lille Tatar som sender mig dette Bud, — 
det er Gud hjælpe mig den samme Mand som 
har narret mig op i Stry med Emiren af Bok- 
hara. Idet jeg ser over til ham sidder han 
og gør hæftige Miner og Tegn til mig om at 
blotte Hodet. 

Med en Gang synes jeg ikke længer at den over- 
legne Tatar har Ret til at gi mig flere Lek- 
tioner, tværtimod fik jeg atter Lyst til at krølle 
ham. Jeg havde jo set straks jeg traadte ind 
i Banken at her sad nok af Tatarer og Geor- 
giere og russiske Militære med bedækket Hode, 
hvorfor skulde da jeg blotte det.^ Forat lokke 
Direktøren hen til mig tar jeg Hatten ironisk 
dybt af for ham og sætter den atter paa. Og 
jeg vejved endog nogle Gange nede ved Gulvet 



277 

forat markere hvor dybt jeg hilste. Da be- 
gyndte Funktionærerne rundt omkring at fnise. 
Direktøren rejste sig brat fra sin Stol og kom 
imod mig. Havde jeg ikke set at han bar en 
Revolver i Lommen? Turde jeg modstaa en 
saadan Mand? Men allerede da han begyndte 
at nærme sig mig gik han ikke længer saa 
fast, og da han kom helt hen til mig sa han 
ganske medgørligt at det var Skik og Brug at 
ta Hatten af naar man kom ind i et Hus. 
Dette havde han nu til en vis Grad Ret i, jeg 
kunde da ikke krølle ham naar han tog det 
paa den Maade, og i Smug var jeg glad fordi 
jeg slap. Men jeg sa ham lige ud at jeg ikke 
gad modtage Lektioner af ham, her var han 
min Tjener, jeg havde gjort ham den Ære at 
la mit Accreditiv lyde ogsaa paa hans lille 
Bank. Tilslut blev han blid og bad mig sætte 
mig mens jeg vented. 

Her sad nu denne Tatar og vilde spase 
videre med sin »Englænder«. Men da ikke 
Spasen gaar godt længer gir han sig straks. 
Han stoler ikke engang paa Respekten for sin 
Revolver, denne Tingest som skal ha en slig 
høj Estime i Europa, han gir sig plat. Hans 
Overlegenhed var ikke medfødt, han havde 



278 

lært den, hængt den paa sig; det var euro- 
pæisk Demoralisation. 

Han havde vel ogsaa lært i en eller anden 
europæisk Bankforretning at man skal være 
høj og stram i en Bankforretning. En Bank 
er ingen Bod; buk dig her! Gud maa vide 
hvorledes denne Højhed først er opstaat; den 
maa vel komme af Underdanigheden overfor 
Pengene, Guldet. Kommer man ind i en Bank 
læser man jo først over paa alle Luger hvor 
man skal henvende sig. Men kommer man 
til denne Luge blir man ofte vist til en 
anden Luge »ret over«, og blandt alle de 
Luger ret over skal man saa prøve at finde ud 
den rette. Her lægger man da frem sit lille 
velsignede Papir, en Chek som skal honoreres, 
og denne føres ind i Bøger og sendes saa til 
en anden og tredje Luge hvor den ogsaa føres 
ind i Bøger og konfereres, og tilslut maa 
Kunden selv finde ud den sidste Luge hvor 
han skal være saa heldig at faa Pengene ud- 
betalt. Under alle disse Højheder og Dikke- 
darer staar Kunden der formelig som Suppli- 
kant; selv i den første Luge hvor han blir vist 
til Lugen »ret over« skønner han paa Tonen 
at her er megen byrdefuld Virksomhed. Men 
gennem hele Transaktionen ekspederes han 



279 

med en dræbende Langsomhed som der vist 
ikke er Mage til i nogen anden Forretning. 

Hvad om en Bank er en Bod, en Handels- 
bod, hvor der købes og sælges. Og hvad om 
Funktionærerne der er Betjente, Diskemænd, 
som i andre Boder. Men det kan man jo bare 
forsøge paa at tro! 

Hvad om Bankerne lærte lidt af Postvæsenet. 
Postvæsenet haandterer jo Tusind Gange flere 
Penge og Penges Værdier end de fleste Banker 
og bruger dog ingen Naragtigheder. Man 
skriver sit Navn paa en Papirlap, leverer Lappen 
og faar Pengebrevet. 

Jeg ved ikke nogen lettere og lykkeligere 
Maade at faa Penge paa end gennem Postvæ- 
senet. Disse Penge kommer om Morgenen 
før man staar op, man vækkes af dem, de 
kommer fra Himlen. Og alle Nattens onde 
Drømme om nogen som kommer og tar Møb- 
lerne er glemt i samme Stund .... 

Vi strejfer om i Tiflis i mange Timer og er 
over i det asiatiske Kvarter og ser paa Metal- 
arbejder og Tæpper og turbanklædte Orientalere. 
Og Tiden den gaar. Da jeg endelig kommer 
paa Postkontoret forat sende Konsul Hagelin 
de et Hundrede Rubel er det forsent paa Dagen, 



28o 



Bankoafdelingen er lukket. Saa fik vi atter en 
bra Grund til at besøge det asiatiske Kvarter. 
Men om Aftenen kom vi til den Erkendelse 
at vi ikke godt kunde forlade Kaukasien endda. 
Vi var jo nu igen i Tiflis, vi maatte ogsaa se 
lidt af Landet vestover, Grusien, Gurien, — 
den nasste Eftermiddag sad vi i Toget paa Vej 
til Batum ved Sortehavet. 



XVIII 



D 



et er ikke stort man faar at se af et 
Land fra Jærnbanevinduet. Havde vi havt Raad 
og Tid til det vilde vi ha foretat denne Rejse 
tilhest, i Sadlen, og gjort lange Afstikkere ind 
i Sidedalene. Nu var vi henviste til at se fra 
et Vindu paa det Landskab vi jog igennem og 
at iagttage de Mennesker som rejste sammen 
med os. Ikke for det, begge Dele var jo langt 
mere end nok at overkomme. 

Vi kører i mange, mange Timer og Land- 
skabet er goldt; men det forandrer sig lidt 
efter lidt og vi er tilslut i en af Kaukasiens 
yppigste Egne. Her er en Vegetation saa over* 
daadig at jeg ikke har set noget lignende. Sko- 
gene synes uigennemtrængelige og naar vi stan- 
ser ved Stationerne og faar set lidt nøjere efter 
staar Skogene i en eneste Væv af Slyngplanter. 



282 



Her vokser Kastanje, Valnød og Eg, Under- 
skogen er Nøddekrat. Paa ryddede Smaaflæk- 
ker dyrkes Majs, Vin og alleslags Frugter, alt 
staar og syder og vokser og modnes paa Stil- 
ken, her dufter af Æbler. Vi ser ind i dette 
velsignede Land uden Mage; her er saa vak- 
kert og rigt, og vi har set det! Maanen er 
oppe allerede før Solen gaar ned, Stjærner bry- 
der frem i Driver ogsaa her og Toget svømmer 
ind i et Sølvhav over Jorden. 

Vi kan nu ikke se stort andet end Linjer, 
men Linjerne er fine. Her er Aaser og Bak- 
ker og Dale, Silhouetter af Bjærge. Et Baal i 
en og anden Landsby blir som Blod i det 
hvide Lys. Og stadig er Aftenen og Natten 
klinkstille og varm. Jeg kan mærke at her er 
stærkt Dugfald, mine Hansker klæber til Hæn- 
derne og min gule Silketrøje mørkner lidt af 
Fugt. Og Feberen jager mig ind fra Plat- 
formen. 

Men inde i den kedelige Kupé er der nse- 
sten ikke til at være, her er ogsaa saa daarligt 
Lys og min Lekture var desuden den samme, 
den gamle Avis. Jeg fordrev saa en Times 
Tid med at prøve at faa mit Ur til at gaa; 
for nu stod det. Og jeg undred mig ikke 



283 

over at det nu endelig var bleven træt, jeg har 
flyttet det frem og tilbage, frem og tilbage 
hele Tiden i de sidste Uger. Der var én Tid 
i St. Petersborg og én i Moskva; da vi kom 
nedover til Don blev det en helt anden Tid 
og i Vladikaukas maatte vi stille Klokken en 
halv Time frem. Men nu skifted Tiden hver 
eneste Dag over Bjærgene til Tiflis; her havde 
vi saa fast Tid i de Dage vi tilbragte der. Men 
ikke før var vi komne til Baku før alle Nafta- 
folk smilte af vor elendige Tiflistid og fik os 
til at antage deres. Og nu da vi atter kom 
til Tiflis blev Bakutiden uholdbar baade for 
Maaltider og Togets Afgang. Mit Ur havde 
tidligere taalt alt; nu stod det. Det var i 
Grunden morsomt at se det saa selvstændigt 
efter alt det jeg havde trukket det efter Næsen. 
Efterat ha strævet med Uret en Times Tid 
og tat det lidt i Stykker og ikke kunnet faa 
det sammen igen uden mere Værktøj pakked 
jeg løst og fast ind i mit Lommetørklæde. Jeg 
tog mig en Tur bagover til tredje Klasse i 
Toget. Her sad Folk oppe endnu; Kaukaserne 
sover ikke. Jeg søger mig et Sæde som 
om jeg hører hjemme her, og to Imeretere 
flytter sig lidt fra hverandre og byder mig 



284 

Plads. Jeg gir dem til Gengæld Cigarer og 
det takker de mig for; men jeg havde in- 
gen flere Cigarer igen til dem som sad lige 
overfor os. 

Her var uforsvarligt med Væggelus; men 
det var alligevel bedre at sidde oppe end at 
sove i Elendigheden, og jeg røgte og iagttog 
mine Medrejsende af Hjærtens Lyst. Alle syn- 
tes at være fattige Folk, men alle* var klædt i 
Tsjerkessernes Mundering med Vaaben og Til- 
behør. Et Par af Mandfolkene havde staferet 
sig ud med en flad broderet Dug paa Hodet, 
et Slags Løber, der holdtes sammen med Baand 
rundt Nakkehaaret. Det var vakkre Folk. Her 
var ingen Kvinder. 

Om en Stund blev det alligevel lidt lang- 
somt for mig at sidde her og ikke forstaa et 
levende Ord af hvad der taltes og da her 
ikke var Musik eller Sang rejste jeg mig og 
gik til næste Vogn. Her var et Par Persere, 
de sov; men alle de andre var vaagne og sad 
og prated i Stilhed. Der ligger en Balalajka 
blandt andet Rejsegods paa et Sæde og jeg 
beder de nærmestsiddende om at spille, men 
de svarer mig ikke. De ser uvenlige ud, 
det var som om de vidste at jeg ikke havde 



28s 

flere Cigarer paa mig. Saa gik jeg bort 
fra dem. 

Jeg vandrer om det meste af Natten fra Vogn 
til Vogn og naar Toget stanser hopper jeg af 
og morer mig med at blande mig med Folk 
paa Stationerne. Feberen regerer svært i mig 
under dette og jeg ved meget vel at jeg 
gir den god Næring ved det ufornuftige Natte- 
liv jeg fører; men jeg vilde ogsaa gi den 
Næring ved at lægge mig og sove, det vil 
sige gi mig over, og jeg vælger da at være 
oppe fordi det er morsommere. Men jeg 
satte mig i min Kupé og sov en god Stund 
tilslut. 

Jeg er saa heldig at vaagne netop som det 
gryr af Dag og faa se mig om i Fabellandet 
igen. Vi er lidt oppe i Bjærgene og gaar 
nedad, nedad gennem en bugnende Frugtbar- 
hed paa Jorden. Her vokser Frugt og Vin 
vildt og det lever og rører sig allevegne af 
Fugle og Dyr i Skogen. 

Det lysner; om lidt bryder Solen op over 
Synsranden, i det samme støder Lokomotivet 
ud et højt Signal. Vi kører i en Sving, jeg 
luder mig ud over Platformen og ser Ma- 
skinens blanke Lemmer arbejde. Jeg synes 



286 



jeg løftes op og flyver, alt er saa stolt og 
stort; det skrigende Lokomotiv mellem Bjær- 
gene kommer uovervindeligt og brusende som 
en Gud. 

Vi er snart ved Maalet. Vi ser Hav nede 
og tilhøjre, Sortehavet. 



XIX 



B, 



»aturn er en By paa firti Tusind Menne- 
sker eller lidt mere og har nogenlunde samme 
Udseende som Tiflis og Baku, med store mo- 
derne Stenbygninger og smaa morsomme Sten- 
skur fra Tyrketiden blandet om hinanden. Dens 
Gader er brede, men ikke brolagte, man kører 
og gaar i Sand. Ved Havnen vrimler der af 
Skibe, af smaa Sejlfartøjer sydfra fra Byerne 
lige ned til Tyrkiet og svære europæiske Dam- 
pere, Rutebaade paa Alexandria og Marseille. 

Byen ligger i en sumpig og usund, men 
frugtbar Egn, omgiven af Skoge, Majsfelter, 
Vinhaver. Højt oppe er Bjærgene hist og her 
afbrændte og paa disse bare Pletter gaar Kurder 
og gæter sine Faar. Borgruiner rager op af de 
lodne Skoge. I dette Landskab ligger Batum — 
paa en Sump. 



288 



Her blir Feberen værre mod mig end nogen- 
sinde, hvadenten det nu kom af Hotellets Mad 
eller af Byens Luft. Det faldt mig endog me- 
get haardt at gaa til Postkontoret med Konsul 
Hagelins Penge. En Mand fra Hotellet følger 
mig didhen. Lokalet er mørkt og lidet rent. 
Idet jeg gaar til Lugen hvisker min Fører: Tag 
Deres Hat af! Jeg saa paa ham, han bar sin 
Lue i Haanden. Jeg tog da Hatten af og bar 
<len i Haanden jeg ogsaa. Det var vel Skik 
og Brug i dette Land at komme med ubedæk- 
ket Hode til en Luge; Tataren i Tiflis havde 
kanske alligevel havt mere Ret end jeg. 

Jeg levered mit Brev og fik en liden Kvit- 
tering for det. Men jeg forstaar ikke et Ord 
af denne Kvittering. Jeg gæmmer den endda; 
for jeg ved endnu den Dag idag ikke om Kon- 
sulen har faat sine Penge. 

Saa gaar Manden fra Hotellet med mig til 
-en Urmager. Det er en Armenier, som min 
Fører selv er. Urmageren gir et Udrop da 
han ser at jeg har skruet Uret istykker, og be- 
gynder at udtrykke sin Tvivl om at det kan 
repareres mere. Jeg forklarer da at jeg selv er 
Urmager, kom ikke med Vrøvl til mig; jeg vil 
gi ham i — én — Rubel forat feje ud et 
Sandkorn som er kommet ind i Uret og nu 



289 

ligger og holder Hjulene. Men Urmageren 
smiler og ryster paa Hodet at han ikke engang 
vil gøre Uret istand for fem Rubel. Saa tar 
jeg Uret kraftigt tilbage og min Fører og jeg 
gaar til en anden Urmager. 

Det er en gammel Mand, en Russer, som 
sidder udenfor sin Dør og bare soler sig. Min 
Fører tar Ledelsen og siger af sig selv at jeg 
er en stor fremmed Urmager som bare vil 
laane lidt Værktøj til at skrue sammen mit 
Ur med. Russeren blir staaende at gabe, hans 
blaa Øjne ser aabent paa mig. Hvordan kunde 
han laane bort sit Værktøj.^ hvad skulde han 
saa selv bruge hvis der kom nogen med et 
Ur? Nej det kunde han ikke. Men kom ind, 
la mig se paa Uret. Er det Fjæren? 

Vi traadte ind i Skuret. Jeg undte denne Mand 
Fortjenesten. Da han tog Uret i Haanden og 
saa ind i det med Luppe fik han blaa Aarer 
ved Tindingerne som om han tænkte. Han 
blev mig ikke længer fremmed, jeg kendte 
hans Ansigtsudtryk igen fra andre Mennesker 
som kunde ha staat og gjort sin Flid med at 
udfinde noget. Det er ikke saa farligt, sa han. 
Det staar, sa jeg. Men han gentog at det var 
ikke saa farligt. 

19 



290 

Han satte et langt smalt Rør for Munden og 
blæste ind i Uret fra en bestemt Kant. Et 
Sandkorn alligevel, tænkte jeg. Han saa atter 
ind i Uret med Luppe, saa tog han en Tang 
og trak ud af Uret en bitte liden Stump Haar 
og holdt ivejret. Uret var øjeblikkelig begyndt 
at gaa. Saa skrued han det sammen • igen. 
Hvormeget skulde det koste? Tredive Kopek. 

Magen til liden Pris havde jeg aldrig hørt. 

Men nu var jeg knapt istand til at staa paa 
Benene og jeg satte mig ned i Boden. Da den 
gamle Russer hører hvad der er ivejen sender 
han min Fører over til Apoteket efter Medika- 
menter. Imidlertid underholdt han mig og 
kaldte mig i god Tro Urmager. Dette Ord 
var omtrent det eneste jeg forstod. 

Da Medicinen kom maalte Urmageren paa 
Glasset at jeg kunde ta Halvdelen. Jeg tænkte: 
er der Kinin i den er den til ingen Nytte. 
Den smagte lidt af Pebermynte, men var fed, 
oljeagtig, og jeg maatte røge godt bagefter forat 
beholde den. Men den hjalp mig virkelig lidt 
og kvikked mig op saa jeg efter et Kvarters 
Tid kunde gaa min Vej med min Fører. Og 
jeg blev bedre efterhvert som jeg gik. 

* 



291 

Her er noget sydamerikansk over Livet i Ba- 
tum. Folk kommer ind i Hotellets Spisesal 
og er klædte i moderne Dragter og Silketoilet- 
ter og Juveler. Og de spiser fin Mad og 
drikker Champagne. To jødiske Damer, øjen- 
synlig Mor og Datter, klager til Opvarteren 
over at deres Servietter ikke er rene. Der 
bringes dem andre Servietter paa en Tallerken, 
men heller ikke disse forekommer dem rene 
og de maa faa nye Servietter for tredje Gang. 
Saa tørrer de Glas, Kniv og Gaffel af før de 
tar dem i Brug ; deres Fingre er fede og mørke, 
beslagne med Brillantringe. Saa spiser de. De 
er vist meget rige, og de sidder og bærer sig 
saa fint ad med deres tykke Fingre. Da de 
har spist forlanger de Vandboller og vasker 
sine Hænder, det er som om de hver Dag gør 
dette hjemme naar de holder Maaltid sammen 
med deres Abraham eller Nathan. Saa tar de 
hver sin Tandstikker og renser sine Tænder 
med, men under dette holder de den anden 
Haand for, som de vel har set andre fine Folk 
i Batum gøre. Etiketten er forskellig under de 
forskellige Himmelstrøg; her var den vel slig. 
Det ene er lige saa godt som det andet. En 
vis fransk Konge gjorde mangt som Kinas 

Kejser ikke vilde gøre. Og omvendt. 

i9» 



292 

Ved hvert Bord her i denne kaukasiske Spise- 
sal bærer Menneskene sig uligt ad. Her sad 
endog en ung Kineser med lang tyk Haar- 
flette nedad Ryggen og holdt Maaltid med to 
Damer. Han var stærkt optat af at kurtisere 
den ene som syntes at være hans Forlovede 
og endog under Maaltidet løb han ud og kom 
tilbage med Blomster til hende. Han var biet 
en hel Ikke-Kineser alt, hans Optræden var saa 
sikker og han spansked sig overfor den Skønne 
med franske Talemaader. At han havde bibe- 
holdt sin kinesiske Dragt gjorde ham til en 
sjælden Fugl paa Stedet, og den unge Dame 
syntes at være stolt af den Opsigt han vakte. 

Det sydamerikanske fornægter sig heller ikke 
hos Gæsterne her naar de skal betale Regnin- 
gen. De lægger gærne frem en unødigt stor 
Seddel som Opvarteren maa faa Værten selv 
til at veksle. Og de gir store Drikkepenge. 
Og de lar Vin staa tilbage i Flasken og i Glas- 
set. De to Jødedamer lod sin Flaske staa halv- 
tømt; de hasted med at komme bort. For der- 
henne ved Kineserens Bord havde man leet og 
talt højt og det var lidet fint. De sendte mange 
uvillige Blikke til den gule Mand. Saa gik 
de ud og steg op i sin Vogn som holdt uden- 
for 



293 

Ude i Byen er Butikkerne fulde af tyske 
og østerlandske Varer om hinanden. Her er 
ogsaa tyrkiske og arabiske Tøjer at faa foruden 
persiske Tæpper og armeniske Vaaben. Befolk- 
ningen synes at ha en Tilbøjelighed til at sætte 
paa sig europæiske Klæder, selv ægte Tatarer 
kan her gaa i Jakke og stiv Hat. Men inderst 
inde var de vel Tatarer alligevel : vi saa en Dag 
en muhammedansk Gudstjeneste hvor flere slige 
europæisk klædte Herrer deltog i Ceremonierne. 
Men de gamle Persere stak dem fuldstændig 
ud med deres fodside Kjortel og deres Turban. 

Nu og da mødte vi slig en gammel Perser 
i Gaden. Han kunde være saa høj og rank 
skønt han var gammel, og han gik sin Gang 
med viis Ro og Værdighed skønt han kunde 
være godt fiUet. En Dag fulgte jeg efter 
en saadan gammel Mand forat se hvorledes 
han bar sig ad hele Vejen. Han gik hjem. 
Han havde været ude og solet sig, nu gik han 
hjem forat hvile. Vi kom til et lidet fladtaget 
Hus med en Trappe udenfor; han gik opad 
Trappen, kom ind i en Gang og til en liden 
Trappe paany, et Par Trin, som han steg opad. 
Der var mange Folk som saa mig udenfor, saa 
jeg var ikke dristig; men jeg kom mig efter 
ind i Gangen og hen til den sidste Trappe jeg 



294 

ogsaa. Her var ingen Dør i Døraabningen og 
intet Glas i Vindushullet oppe paa Væggen 
saa her trak godt og var køligt. Jeg hørte 
ikke længer den gamle Mands Skridt og jeg 
saa ham ikke mere; men da jeg steg op det 
Par Trin lige foran mig saa jeg Oldingen ligge 
paa det bare Gulv med sin ene Arm under Hodet. 
Det forekom mig at være et haardt Leje for 
en saa gammel Mand ; men han nøjed sig med 
det. Og han hented ingen Tilsynsmand til at 
ta et Skøn over Trækken i hans Hus. Han 
skreg ikke op da han saa mig, men hans Ud- 
tryk blev idiotisk, og da jeg mærked at jeg var 
ham til Besvær la jeg Hænderne paa Brystet 
og bøjed mig; dette var ment som et Slags 
Hilsen til ham før jeg gik. 

Saaledes ligger de altsaa hen disse gamle 
pragtfulde Mænd som vi møder nu og da om 
Dagen, tænkte jeg. Det synes jo ikke at være 
godt for dem, men de finder sig i det og blir 
gamle i det og dør i det. Og har de levet sit 
Liv slig at de kan male grøn Turban paa sin 
Gravstøtte saa er der intet, intet som mangler 
dem mere i deres Tilværelse, da har Allah væ- 
ret god imod dem. Og de har ikke Menneske- 
rettigheder og Stemmeret og Fagforeninger. 
Og de gaar ikke med »Vorwårts« i Lommen. 



29S 

Arme Orienten, vi Preussere og Amerikanere 

maa beklage dig, maa vil 

Batum har ogsaa sin Promenade. Ved Sol- 
nedgangs Tide vrimler der af Kørende og 
Gaaende paa Strandboulevarden. Og her er 
fyrige Heste og susende Silke og Parasoller og 
Smil og Hilsen akkurat som i en sydameri- 
kansk By. Og Gadelapsen er ogsaa her, Spra- 
den, i manskethøj Snip, broderet Silkeskjorte, 
Hatten paa Snur og med en Stok saa tyk som 
en Arm. Lapsen er her som andre Steder et 
snik Menneske. Lærer man ham lidt at kende 
vil man tiltales af hans Godmodighed og hans 
Hjælpsomhed. Det er ikke af Hovmodighed 
han staser sig til, men han vil jo gærne være 
grom han ogsaa og han vælger da denne lidt 
ydre Maade som fører hurtigt til Maalet og 
koster lidet Besvær. En Hat kan hurtigere gøre 
en Mand bekendt end en Bog eller et Kunst- 
værk. Dette benytter Lapsen sig af; hvorfor 
ikke? Han har kanske ogsaa en indre Glæde 
af at være udstaferet og da er han jo ligefrem 
Laps af Oprigtighed. Gud ved om ikke ogsaa 
hans Mission i Livet er stor og berettiget. Han 
er Modens Prøveklud, han er Forpost, han 
trækker Moden med sig, gør den gyldig, ind- 
fører den. Og man kan heller ikke lukke 



296 

øjnene for det Mod han mangen Gang maa 
vise under dette med en Mansket om Halsen. 

Jeg saa just her i Batum en Laps som havde 
de længste og spidseste Laksko i Verden. Folk 
saa paa disse Sko og saa paa hele Manden og 
lo af ham. Han stak ikke ind i en Sidegade 
og blev borte, han gik videre og taalte Verden. 
Saa var der en Laban som vilde spytte paa 
hans Laksko; men da havde Lapsen sit Mon- 
strum af en Stok at vise frem, og han fik 
Fred. Da jeg letted paa Hatten og bad om 
Ild letted ogsaa han paa Hatten og gav mig 
hjærtens gærne Ild. Og gik videre i al sin 
Udstaferethed og med sin morsomme svenske 
Skilning i Nakken 

Ved Hoteldøren mødte nu og da op en per- 
sisk Dervisj, en Munk, teologisk Student. Han 
havde et broget Filletæppe om sig og gik bar- 
benet og barhodet, med langt Haar og Skæg. 
Nu og da satte han et stivt Blik paa en Frem- 
med og begyndte at si noget. Man fortalte i 
Hotellet at han var gal, Allah havde rørt ved 
ham, og derfor var han trefold hellig. Hvis 
han ikke spilled hele sin Galskab. Han syntes 
at ha faat Smag paa at forevise sig, at dukke 
op hellig og underlig og bli betragtet og bli 
betænkt med Almisser. Hans Fotografi var 



297 

endog at faa tilkøbs hos Fotografen, saa mærke- 
lig en Mand var han. Det syntes som om 
han var biet vant til den Ærefrygt han var Gen- 
stand for fra alle Kanter og at han befandt sig 
vel ved at den ikke udeblev. Han var en vak- 
ker Mand med usædvanlig lys Hud, halvblondt 
Haar og ulmende Øjne. Endog Hotellets Folk 
som var Tatarer forlod alt og saa paa ham og 
behandled ham med Ærefrygt naar han kom. 
Hvad var det han stod og talte om? 

Faa ham til at si noget, sa jeg, og fortæl 
mig saa hvad det er. 

Portieren spurgte hvad han kunde hjælpe 
ham med. 

Dervisjen svarer: 

I gaar allesammen med Hodet nedad og jeg 
gaar med Hodet opad. Jeg ser altsammen, 
alle Dybder. 

Hvorlænge er det siden han begyndte at se 
alle Dybder? 

Det er længe siden. 

Hvorledes gik det til? 

Jeg saa en anden Verden, saaledes gik det 
til. Jeg ser den Eneste. 

Hvem er den Eneste? 

Det ved jeg ikke. Han anstrænger mig. Jeg 
er ofte paa Bjærget. 



298 

Hvilket Bjærg? 

Fuglene flyver imod mig. 

Paa Bjærget? 

Nej her paa Jorden 

Jeg skulde jo være saa flink og forstaa mig 
paa det, og da jeg havde Mistanke til ham 
blæste jeg lidt haansk ad hans simulerede Gal- 
skab og gik bort uden at gi ham noget. Men 
da jeg saa at han slet ikke sendte mig noget 
misfornøjet Blik herfor, hvad jeg havde ventet, 
blev jeg mindre sikker og vendte om og gav 
ham lidt. Spilled denne Mand saa spilled han 
overlegent. Men det var nu dette med Foto- 
grafiet hvor han syntes at staa og ta sig ud. 
Og dette med hans stive hypnotiske Øjne som 
jeg syntes han skabte lidt til. Og dette med 
den Opmærksomhed han syntes at vente fordi 
han var gal. Det var denne Mand jeg vilde 
ha iagttat naar han gik opad Trappen i sit 
Skur og la sig i Enrum 

Feberen tapper mine Kræfter. Urmagerens 
Medicin som jeg har faat mere af hjælper mig 
ikke mere. Jeg maa vel bort fra dette Sted 
før jeg har set alt og før jeg har været inde 
i Skogene og beset en Kurdes Hus. I Nat da 
Feberen var paa det værste og jeg ikke vilde 
vække nogen i Hotellet drog jeg mig over 



299 

Gaden til en Bod hvor jeg saa Flasker i Vin- 
duet. Der stod en Mand indenfor en liden 
Disk og nogle mørke Mænd sad paa Gulvet 
og drak af Blikbægere. 

Jeg henvender mig til Disken og spør efter 
Cognac. Manden ved Disken forstaar mig og 
sætter ned en Flaske. Den har et mig ube- 
kendt Mærke og der staar Odessa paa den. 
Tvil siger jeg; har han ikke andet? Det for- 
staar han ikke. Jeg langer selv op i Hylden 
og finder mig en anden Cognacflaske. Den 
viser sig at være af samme Odessamærke, men 
har fem Stjærner. Jeg ser paa den og anskuer 
den og finder den simpel. Om han ikke har 
bedre? Det forstaar han ikke. Jeg tæller 
Stjærner for ham, at der er fem, og føjer til 
et Par selv med Bivant. Det forstaar han. 
Han« kommer virkelig med en seksstjærnet 
Odessaflaske. Hvad koster den? Fire og en 
halv Rubel. Og den foregaaende? Tre og en 
halv. Det er en Rubel pr. Stjærne. Men jeg 
tog alligevel den med fem Stjærner, og det 
viste sig at være en lynende stærk Cognac 
som jeg fik sove af. 

Og idag er jeg trods alle kloge Koners og 
alle Turisters Visdom bedre af Feberen skønt 
jeg drak Cognac inat. 



300 

Det er ud paa Eftermiddagen. Jeg sidder 
her ved det aabne Vindu og ser nøgne Mænd 
som rider Heste tilvands i Sortehavet. Deres 
Kroppe er mørke mod den blaa Sjø. Og Solen 
skinner endnu paa Ruinerne af Tamaras Borg 
som rejser sig op af den lodne Skog. 

Imorgen drager vi igen til Baku og siden 
videre mod Østen. Saa er vi snart ude af 
dette Land. Men jeg vil altid længes tilbage 
hertil. Ti jeg har drukket af Floden Kur. 



GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG. 

Tidligere udkom: 

KNUT HAMSUN 
SIESTA 

Skitser 3.50 

AFTENRØDE 

Skuespil. 3 Kr. 

MUNKEN VENDT 

6 Kr. indb. 8 Kr. 

Aftenposten i Kristiania: »Munken Vendte kan .i mange 
Henseender siges at være et Supplement til »Peer Gynt«, forsaavidt 
som den udfylder en hel ny Side af en Folkekarakter, men samtidig 
vil denne Bog om den fatalistiske Naturtilbeder, som af Tilfældig- 
hedernes Love lader sig drive omkring efter sine Indskydelser og 
Instikter, staa som en Søjle i vor Litteratur — Side om Side med 
det bedste, som er frembragt . . . 

Det er ogsaa en Ejendommelighed ved dette Værk, at den Side 
om Side med de vildeste Hyperboler og den vittigste Komik findes 
Vers, som ejer den største lyrbke Skjønhed. 

Vi erindrer de ejendommelige og storslagne Naturbeskrivelser 
i »Pan«, men de kommer ikke op mod de meislede Vers, som i 
denne Bog hæver sig til den vakreste poetiske Flugt. 

. . . Der er Dimensioner i denne Bog, der er Fantasi i den 
til lo almindelige Poeter, og den vil blive læst — læst om igen og 
citeret, fordi den er skrevet af en Digter. 

Hans Aanrud i ^Norske IntelligmssedUr^, 

For mig staar »Munken Vendte i det store og hele som et af 
de vældigste Værker, vor Litteratur i senere Tid har frembragt, 
vidunderlig i sin Form og mægtig i sit Indhold. Ved Siden af 
Kinck indtar Hamsun unægtelig for Tiden den første Plads i vor 
voksende Litteratur. t'^ -* * 

Sven Langt i > Politikens. "" ^ ,' 

Den yngre norske Litteratur, har god "Crund til at være Ham- 
sim taknemmelig for denne Bog. En stor Kunstner har i den fondet 
lykkelige Udtryk for sine sært bevægede, lidenskabelige og farverige 
Drømme. En stor Erotiker har gennemglødet den med sine Længsler 
og sin hede Trods. Den spreder Glans vidt om sig og vil være af 
Betydning baade for sin Digter og for hans Land. 



» ^p 



n 



7^ 



}t 



f1 



•'^ 



I : 



&