Skip to main content

Full text of "Johan Sebastian Welhaven, liv og skrifter"

See other formats 


J.  S.  WELHAVEN 

LIV  OG  SKRIFTER 


'//r//(r/'r// 


UDaNcw 

•YL 

ARNE  LØCHEN 


^    ^ 


J.°  S?  WELHAVEN 


LIV  ()(i  SKRIFTER 


KRISTIANIA 

FORLAGT AF  H.ASCHEHOUG  å  CO.  (W.  NYGAARD 

1900 


Aktie-Bogtrykkeriet 


Anden  del  af  denne  bog,  hvis  første 
syv  afsnit  ndkoin  i  begyndelsen  af  aaret 
1898,  kommer  et  aar  senere,  end  jeg  havde 
tænkt.  Omstændigheder,  som  jeg  ikke  raa- 
dede    over,    er  aarsag  hertil. 

De  mange,  jeg  har  henvendt  mig  tik 
enten  for  at  fa  a  oplysninger  om  Welhaven 
eller  for  at  faa  overladt  breve  fra  hans 
liaand,  har  alle  mødt  mig  med  stor  vel- 
vilje, og  jeg  aflægger  herfor  min  hjerte- 
ligste tak. 

Kristiania  den  20.  april   1900. 

Arne  Løchen. 


INDHOLD 

Side. 

I.    Sbegten 1 

II.     Barndom  og  skolegang 1(5 

III.  De  forste  studenteraar 44 

IV.  Livet  i  Studentersamfundet (>2 

V.     Den   unge  kritiker 97 

VI.     Trængsels-aar 148 

VII.     Norges  dæmring 179 

XIII.     Forste  digtsamling  udkommer.    Hjemmet. 

Heiser 231 

IX.     Polemisk  digtning 283 

X.     Welhaven    og   det    selskahelige    liv    i    Kri- 
stiania    S26 

XI.      Ida   Kjerulf 353 

XII.     Romantik  og  skandinavisme 378 

XIII.  Xatursans.  :esthetik  og  livsopfatning    .     .  425 

XIV.  Welhaven   som    universitetslærer.     .     .     .  518 
XV.      De  sidste  aar 53!) 

Tillæg. 

Sort   paa    Blaat      Digt  af  Welhaven III 

Rimbrev  fra  Welhaven  til  P.  A.  linneta    .     .     .  VIII 

Rimbrev  fra  Welhaven  til  froken  Hedehen  Anker  XIII 

Uddrag  al"  Direktor  R.  Petersens   Livserindringer  XIX 


Rettelse. 

Side  15  er  fortalt,  at  Welhavens  moder  tilbragt* 
sine  sidste  aar  i  sønnens  lius.  Dette  er  ikke  saa 
hun  dode  i  sit  eget   hjem  i   Kristiania. 


Slægten. 


I  byen  Ribnitz,  som  ligger  i  Mecklenburg 
paa  grænsen  mod  Pommern,  midtveis 
mellem  Rostock  og  Stralsund,  levede  om- 
kring midten  af  forrige  aarhundrede  en 
mand  ved  navn  Christoffer  Welhaven.  f 
Slægten  Welhaven  har  ikke  hjemme  i 
Ribnitz;  thi  før  den  nævnte  Christoffer 
Welhaven  forekommer  navnet  ikke  i  kirke- 
bogen. Men  samtidig  med  denne  mand 
linder  man  lire  kvinder,  som  er  født  Wel- 
haven, og  meget  tyder  paa,  at  disse  er  kom- 
met fra  Pommern.  Saaledes  nævnes  en 
klokker  Welhaver  fra  Eixen  i  Pommern 
ved    opregning    af    fadderne    til     en    datter 

*     Navnet  skrives  i  kirkebogen  for  Hibnitx.  s    Stadt- 
klrche*   paa    forskjellig   vis:     Welbaver.    Wellha- 
ver,  Wellhaven.  Welbaven. 
1  —  Løchen  :  Welhaven. 


af  hattemager  Hartmann,  som  var  gift  med 
en  Welhaver.  Ifald  disse  kvinder  af  navnet 
Welhaver  er  slægtninger  af  Christoffer  Wel- 
haven, ligger  det  nær  at  tro,  at  den  sidste 
først  er  indvandret  til  Ribnitz,  og  at  hans 
søstre  saa  har  fulgt  efter. 

Christoffer  Welhaven  var  knapmager 
og  blev  i  januar  1748  gift  med  Magdalena 
Elisabeth  Capobus.  Hun  var  datter  af 
Johann  Georg  Capobus,  som  var  rektor  ved 
skolen  i  Ribnitz  og  en  meget  anset  mand. 
Knapmageren  har  saaledes  indgaaet  et  ægte- 
skab  over  sin  stand.  Han  havde  elleve 
børn,  hvoraf  flere  døde  i  en  tidlig  alder. 
Den  ældste  af  børnene  er  Johan  Andreas, 
der  staar  opført  som  døbt  den  29.  oktober 
1748.  *  Denne  mand  kom  «i  sin  tidlige 
ungdom»  til  Bergen,  siger  sønnen,  præsten 
Johan  Ernst  Welhaven,  i  sine  mindeord 
«paa  pladen».  Sandsynligvis  var  allerede 
før  en  af  slægten  indvandret  til  Bergen, 
nemlig  hans  morbroder  Jochum  Heinrich 
Capobus,  der  døde  i  Bergen  som  mægler  i 
aaret  1799.  Johan  Andreas  Welhaven  skal 
ifølge  en  tradition   i  slægten    have  studeret; 

*  Sonnen  præsten  Welhaven  siger  ved  sin  faders 
død,  at  denne  er  fodt  den  30.  oktober  1747.  Dette 
maa  være  urigtigt. 


3 

hvis  saa  er  tilfældet,  har  det  ikke  været  ved 
universitetet  i  Rostock,  men  det  kan  jo  have 
været  ved  et  andet  universitet.  I  Bergen 
skal  han  have  faaet  plads  paa  Tyskebryggen 
som  gesell  eller  arbeidsformand.  Senere 
blev  han  skolelærer.  Sønnen  siger  i  de 
nævnte  mindeord,  at  han  var  skolelærer  i 
35  aar;  «af  disse  24  Aar  ved  den  tydske 
Kirkes  Skole,  og  i  de  3de  sidste  Klokker 
tillige  ved  bemeldte  Kirke.»  Videre  heder 
det  her  om  ham:  «Tung  og  trang  var  hans 
Vandringssti ;  men  hans  Gang  gjennem 
samme  den  frimodige  Kristens.»  «Ingen 
Selvfornegtelse  blev  ham  for  tung,  som  Kald 
og  Pligt  paalagde  ham.»  Han  gav  «et  lyst 
og  godt  Exempel».  Mindeordene  slutter 
slig:  «Sønlig  Kjærlighed  giver  ham  dette 
Eftermæle.  Hvo  der  kjendte  ham,  vil  finde 
det  ligesaa  sandt  som  ukonstlet.»  Klokkeren 
skal  have  været  en  kjærlig  mand  med  et 
varmt  sind.  *  Han  var  gift  med  en  tysk 
bergenserinde  Elisabeth  Margrethe  Woltman. 
Han  døde  i  aaret  1811. 

I  hans  levetid    kom    andre    af  slægten 
til  Bergen.     Saaledes  ses  en  af  hans  brødre 

*  Xordahl  Rolfsen  har  i  sin  læsebog,  fjerde  del 
s.  221  ogflgnd.,  optegnet  flere  træk  af  hans  liv  efter 
de  minder  om  ham,  som  endnu  lindes  i  slægten. 


ved  navn  Jacob  Hinrich  at  have  været  der, 
i  alle  fald  for  en  kortere  tid.  Og  klokkerens 
moder  er  kommet  efter,  sandsynligvis  efter 
hendes  mands  død  i  1783.  Hun  døde  i 
Bergen  i  aaret  1790.*  Fra  Ribnitz  synes 
slægten  ganske  at  fors  vinde,  da  der  ved 
folketællingen  i  1819  ikke  findes  nogen  af 
navnet  Welhaven  der. 

Klokkeren  havde  fem  børn,  deriblandt 
tre  sønner,  som  alle  har  studeret.  Det  er 
den  ældste  af  børnene,  Johan  Ernst,  som 
nærmest  interesserer  os,  da  han  er  digterens 
fader;  men  vi  vil  ogsaa  nævne  Christopher 
Friedrich,  som  omtales  af  H.  C.  Andersen 
som  hans  lærer  paa  fattigskolen  i  Odense. 
Andersen  siger  om  ham:  «Sikkert  var  han 
et  ædelt  Menneske,  men  af  en  heftig  Natur 
og  slet  ikke  lykkelig;  ud  af  sit  Hjerte  talte 
han  til  os  om  Religionen,  og  naar  han 
gjennemgik  Bibelhistorien,  vidste  han  at 
give  den  saa  levende,  at  imedens  jeg  hørte, 
blev  mig  alle  de  maiede  Billeder  paa  Skole- 

*  Flere  af  disse  oplysninger  skylder  jeg  ingeniør 
Ch.  Delgohe,  som  velvilligst  har  stillet  sine  sam- 
linger til  slægten  Welhavens  stamtavle  til  min 
raadighed.  Meddelelserne  om  familien  Welhaven 
i  Ribnitz  er  fra  Grossherzogliches  Geheimes  und 
Haupt-Archiv  i  Schwcrin. 


væggens  Betræk,  der  viste  Scener  af  det 
gamle  Testament,  lyslevende,  fik  for  mig  en 
Skjønhed,  Sandhed  og  Friskhed,  som  jeg 
senere  saae  den  i  de  herlige  Stykker  af 
Raphael  og  Titian.»  * 

Johan  Ernst  er  født  i  aaret  1775,  gik 
et  par  aar  i  byens  latinskole  og  blev 
student  i  179(5.  Han  studerede  theologi  i 
Kjøbenhavn  og  blev  fire  aar  senere  kandi- 
dat. Fra  nu  af  virker  han  uafbrudt  som 
præst  i  sin  fødeby.  Han  begyndte  med  i 
syv  aar  at  være  personelkapellan  hos  sogne- 
præsten  ved  St.  Jørgens  hospital,  og  i 
denne  stilling  giftede  han  sig  med  Else 
Margrete  Cammermeyer,  en  datter  af  præ- 
sten  Johan  Sebastian  Cammermeyer  i  Bergen. 
Da  sognepræsten  ved  hospitalskirken  tog 
afsked,  søgte  Welhaven  hans  embede;  han 
havde  som  kapellan  havt  lidet  at  leve  af 
og  siger  i  sin  ansøgning  om  det  nye  embede, 
at  han  havde  skaffet  sig  et  anstændigt 
udkomme  «ved  at  give  Undervisning  i  Viden- 
skaberne  og  Sprog».  Indtægterne  ved  at 
være  sognepræst  vil  ogsaa  blive  smaa,  heder 
det  videre;  men  jeg  vil  «dog  i  min  nærvæ- 
rende Stilling   anse    det  for  Lykke    at  blive 

*     Mit  Livs  Eventyr.     Samlede  Skrifter  Bd.   I,  s.  2."). 


fast  Embedsmand  paa  et  Stæd,  hvor  mine 
gamle  fattige  Forældre  og  øvrige  Familie 
opholder  sig».  Han  fik  dette  embede,  hvortil 
tillige  var  lagt  to  landdistrikter,  nemlig 
Aarstad  sogn  og  Askøen.  Paa  det  sidste 
sted  skulde  præsten  præke  hveranden  søn- 
dag i  Strudshavns  kirke.  Hospitalspræst 
var  Welhaven  lige  indtil  et  halvt  aar  før 
sin  død,  da  han  blev  udnævnt  til  residerende 
kapellan  ved  Domkirken.  Han  døde  i  marts 
1828  og  kom  ikke  engang  til  at  tiltræde  det 
nye  embede. 

Præsten  Welhaven  var  en  vidt  omkring 
kjendt  og  af  holdt  mand.  Det  er  et  enstem- 
migt  vidnesbyrd  om  ham,  at  han  med  hen- 
syn til  følelsesliv  var  rigt  udstyret  af  natu- 
ren; hans  begavelse  var  fremfor  alt  det  store 
hjertelag.  I  sit  opofrende  arbeide  for  de 
spedalske  paa  St.  Jørgens  hospital  lagde 
han  hele  sin  sjæl,  og  de  ulykkelige  havde  i 
ham  en  ven,  som  kunde  give  trøst.  Paa 
vort  universitetsbibliothek  er  nogle  prækener 
af  ham  fra  aarhundredets  begyndelse.  De 
er  holdt  i  rationalistisk  aand ;  man  merker, 
hvorledes  det  menneskekjærlige  arbeide,  at 
gjøre  oplysningen  større  og  nøden  mindre, 
hos  ham  virkelig  er  en  religion,  gjennem- 
strømmet    af   dybe    følelser.      Den    religion, 


som  nu  skulde  fremstilles  «i  sin  simple 
dragt»,  havde  hos  ham  et  rigt  personligt 
indhold.  Man  synes  at  føle,  hvorledes  en 
eiendommelig  personlighed  kunde  føre  indi- 
viduelt liv  ind  i  de  store  almenmenneskelige 
drag,  som  blir  tilbage,  naar  religionen  frem- 
stilles i  sin  renhed,  lutret  fra  det  «blend- 
værk,  hvormed  menneskelig  særsind»  havde 
tilsløret  den.  Han  er  begeistret,  naar  han 
taler  om  arbeidet  for  andres  lykke ;  det  er 
en  glæde  «overvættes  stor»,  som  følger  det. 
Af  de  ord:  «I  dit  Ansigtes  Sved  skal  du 
æde  dit  Brød»,  maa  ikke  udledes  nogen 
forbandelse ;  de  er  en  velsignelse.  «Arbeide 
skulle  Mennesket  og  dertil  dueliggiordes 
han  tidlig,  dertil  disse  kunstige  Sammenføi- 
ninger  i  hans  veldannede  Legeme,  disse 
Muskler  og  Seener,  disse  beundringsværdige 
Beenrader,  dette  System  af  Nærver,  hvor- 
igiennem  endogsaa  Siælen  frembringer  sine 
Forretninger.» 

I  de  senere  aar  har  hans  religiøse 
standpunkt  sikkerlig  mere  nærmet  sig  det 
orthodokse.  «Nogle  Ord,  ved  Jens  Aamund- 
sen  Fenstads  Henrettelse»,  som  han  lod 
trykke  i  1825,  synes  at  tyde  herpaa. 

En  stor  skare  samledes  om  Welhavens 
prækestol;    der  var  liv  og    hjertelighed  over 


hans  ord.  Stiftsprovst  P.  A.  Jensen  siger 
om  ham:  «Han  var  lillige  en  begavet 
Mand  og  tråk  ved  sin,  noget  maaskee  i  det 
Overdrevne  gaaende  populære  Maade  at 
prædike  paa,  Mange,  især  af  den  simple 
Borgerklasse,  fra  Byens  yderste  Kanter  ind 
i  sin  henimod  «Stadsporten»  beliggende 
lille  Kirke.»  *  Ogsaa  biskop  Pavels  er  af 
den  mening,  at  han  var  en  meget  heldig 
folketaler;  han  har  et  smukt  organ,  siger 
bispen  videre,  men  der  er  undertiden  noget 
affekteret  over  foredraget.  Welhavens  ry 
som  prædikant  rak  helt  til  det  nordligste 
Norge.  Naar  nordlændingen  kom  til  Bergen 
med  fisk,  søgte  han  hen  til  hans  kirke. 

Præsten  Welhavens  livlige  maade  at 
føre  sig  paa  omtales  af  flere.  Pavels,  som 
i  vaaren  1812  gjorde  en  reise  til  Bergen, 
skriver  i  sin  dagbog :  «Jeg  havde  to  Visiter, 
først  af  Hospitalspræsten  Welhaven,  en 
Mand,  der  efter  Susons  Ord  i  Figaros 
Giftermaal  kan  med  Sandhed  siges  at  gaae 
og  tale  med  Action.  Saadan  uregelmæssig 
Gang,  saadanne  heftige  Armbevægelser,  saa- 
dan   lidenskabelig    Declamation    har  jeg    i 


Autobiografiske  Meddelelser.      Illustreret  Xyheds- 
blad,  1863. 


9 

rolig  Conversation  fast  aldrig  seet  eller 
hørt.>*  Og  Jensen  fortæller  malende  ora 
ham:  «Han  var  endelig  en  overmaade  kvik 
og  venlig  Maud,  der  gjennempilede  Gaderne 
med  utrolig  lange  Skridt  —  hvad  der  just 
ikke  tog  sig  præsteligt  ud,  naar  han  om 
Søndagene  med  høit  optrukket  Samarie 
mere  løb  end  gik  fra  Høimessen  i  Hospi- 
talet til  Høimessen  i  de  «Søfarendes  Fattig- 
huus»  —  og  han  kunde  sjelden  gaae  en 
Bekjendt  forbi  uden  at  tale  til  ham,  eller 
paa  sine  Spadseerfarter  i  Byen  om  Sommer- 
aftenen støde  paa  en  Familie  udenfor 
Gadedøren  paa  dens  grønne  Bænk,  uden 
at  sidde  ned  mellem  den  og  ved  sin  ual- 
mindeligt  livlige,  af  den  dristigste  Mimik  og 
Gestikulation  understøttede  Samtale  at  blive 
Indehaver  af  Familielivets  indre  Historie. 
Som  sagt,  Welhavens  Fader  var  en  baade 
opvakt  og  begavet  Mand,  men  just  et 
Hjertemenneske  var  han  især.»  Sønnen 
fulgte  meget  ofte  omkring  i  byen  med  sin 
fader. 

Digteren,    som    holdt    inderlig    af    sin 
fader,  holdt  ham   ikke  for  at  være  begavet. 


Pavelss    Dagboger  for  Aarene  1812 — 1813.     Udg. 
af  Dr.  Ludvig  Daae,  s.  17. 


10 


Han  har  da  sikkerlig  tænkt  paa  det  rent 
intellektuelle,  og  fremfor  alt  paa  de  digte, 
præsten  skrev  nu  og  da.  Om  disse  at  sige, 
at  de  ikke  viser  «spor  af  begavelse  i 
poetisk  retning»,  saaledes  som  sønnen  skal 
have  udtrykt  sig,  er  sikkerlig  for  meget 
sagt.  Præsten  var  en  mand  med  stor 
kjærlighed  til  naturen  og  dens  skjønhed, 
og  at  han  havde  poetisk-  sans,  synes  dog 
et  vers  som  dette  at  vidne  om. 

Fremsagt  ved  Klokker  Houges  Grav. 
Løst  Lænken  er,  som  fængsled'  lyse  Aand  til  morke  Bolig, 
og  svunden  Taagen,  som  indhylled'  klare  Blik. 
Den  Fangne  har  sit  sande  Fristed  fundet, 
ei  Livets  Kummer  nager  meer  hans  Bryst; 
men  Venskab  taarevædt  til  Graven  træder, 
og  overveier  Dødeliges  Lod, 
og  tænker  paa  de  favre  Ungdoms  Dage, 
da  Ynglingen  i  Kraftens  Alder  stod, 
og  blev  til  Mand,  og  mandig  Adfærd  viste, 
ved  Flid  og  Lærdom,  Brød  og  Bifald  vandt, 
og  loved'  Slægt  og  Selskab  Gavn  og  Glæde 
og  gavnede  og  virkede  med  Kraft, 
var  munter  i  sin  Kreds,  opmærksom  paa  sin  Pligt, 
skjøndt  Levebrød  var  knapt  og  Pligtens  Bane  tung.  — 
Men  Manden  Olding  blev,  skjøndt  mod  Naturens  Orden, 
og  Kraft  forlod  den  Stærke  i  sit  Haab. 
Til  Høstnat  blev  den  vakkre  Sommerdag. 
Hans  Huus  blev  mørkt,  thi  mørk  var  Sjelens  Bolig, 
og  kold  hans  Barm  og  Aandens  Evne  svag, 
og  Mandens  Kraftsprog  blev  til  Quiudens  Klage, 


11 


og  morke,  tunge,  Livets  sidste  Dage.  — 
Da  Fredens  Engel  kom,  ham  hilsed'  blid, 
tog  Barnet  atter  paa  de  hulde  Arme, 
indvugged'  ham  i  sød  og  salig  Blund, 
og  lagde  ham  i  Jesu  Naades  Arme. 
Og  Gud  skee  Tak !  nu  blev  det  l\rst  igjen, 
frie  er  hans  Aand,  hans  Kreds  ei  mere  trang, 
ei  svag  hans  Evne,  mat  ei  meer  hans  Øie, 
hans  Fod  ei  træt,  ei  mere  tung  hans  Gang, 
hans  Levelyst  ei  qvalt  af  Livets  Møie. 
Hviil  Støv  i  Fred !     Den  herliggjorte  Aand 
sin  Arveret  hos  Gud  skal  evig  nyde; 
en  Taare  vi  paa  Fængslets  brudte  Baand 
til  Venskabs  Minde  vil  med  Vemod  yde. 

Slægten  paa  mors-siden  har  interesseret 
digteren  meget;  thi  gjennem  den  stammede 
han  fra  familien  Heiberg.  Denne  interesse 
har  han  gi  vet  udtryk  i  de  kj  endte  vers, 
han  sendte  Johan  Ludvig  Heiberg  med 
«Norges  dæmring». 

Min  Mo*r  er  Datter  af  en  Cammermcyer, 
og  han  var  gift  med  Deres  Faders  Tante; 
og  tro  mig,  blandt  Kognaterne,  jeg  eier, 
er  denne  Dame  mig  den  mest  pikante. 
Jeg  venter,  at  De  Tankegangen  gjetter: 
Hun  gjør  Dem  efter  Kjødet  til  min  Fætter. 


O,  gid  De  fandt,  naar  her  De  bruger  Sonden, 
blot  nogle  Glimt  af  Fætterskab  i  Aanden ! 


12 


Den  dame,  som  Welhaven  sigter  til  i 
sit  vers,  og  gjennem  hvem  han  var  Hei- 
bergs tremænning,  skal  ogsaa  have  været 
en  merkelig  kvinde.  Hun  hed  Maren  Hei- 
berg og  var  præstedatter.  Det  var  en 
staut  dame,  stor  og  sværlemmet,  med  et 
ansigt,  som  var  meget  smukt.  Hun  skal 
have  været  begavet  og  havde  stor  trang  til 
kundskab.  Sprog  vilde  hun  gjerne  lære; 
men  det  var  jo  i  de  tider  ikke  brugeligt,  at 
damer  lærte  sligt.  Hun  tog  da  en  norsk 
og  en  tysk  bibel,  og  ved  at  sammenligne 
dem  lærte  hun  sig  tysk.  Omkring  37  aar 
gammel  blev  hun  gift  med  Johan  Sebastian 
Cammermeyer,  som  var  residerende  kapellan 
til  Korskirken  i  Bergen.  Cammermeyer  var 
dengang  enkemand  og  havde  seks  børa. 
Hun  var  en  kjærlig  natur,  og  stedbørnene 
elskede  hende  høit.  Selv  fik  hun  to  børn. 
«Jeg  kan  ikke  elske  mine  stedbørn  som 
mine  to  egne,»  sagde  hun;  «men  de  skal 
faa  al  den  kjærlighed,  jeg  kan  give  dem, 
og  jeg  skal  altid  foretrække  dem  for  mine 
egne.» 

Cammermeyer,  som  var  født  i  Kjøben- 
havn  1730,  tilhørte  helt  ud  den  pietistiske 
retning  fra  Kristian  den  sjettes  tid.  Over 
gadedøren  paa  hans   hus   stod  en   messing- 


18 

plade,  som  blev  pudset  hver  lørdag,  og 
paa  den  var  indgravet  de  ord:  «Døden, 
Dommen  og  Evigheden».  Han  tillod  ikke 
den  mindste  luksus  i  sit  hus  og  tilbragte 
den  meste  tid  oppe  paa  sit  studerkammer. 
«Det  var  mørkt  og  trist  og  maatte  ikke 
gjøres  rent,  saa  Vinduerne  snart  saa  ud 
som  om  de  smaa  Ruder  var  af  Horn.  Her 
førte  han  sit  Eneboerliv  i  sin  Lænestol  ved 
et  stort  Bord  bedækkel  med  gamle  Folianter 
og  Kvarter  fra  Mariakirkens  Bibliothek,  der 
neppe  har  havt  nogen  flittigere  Laantager. 
Det  var  farligt  for  Børnene  og  Andre  at 
komme  Bordet  nær.  Det  var  en  Hellig- 
dom, som  ikke  maatte  røres.  Han  var  en 
Asket.  Alt  omkring  ham  maatte  være  Stil- 
hed,  og  kun  Rokkehj  ulets  ensformige  Ljrd 
trængte  fra  Dagligstuen  op  i  hans  En- 
somhed.»  * 

Hustruen  holdt  meget  af  musik;  men 
der  maatte  jo  ikke  komme  verdslige,  let- 
sindige  sange  i  huset.  Hun  havde  et  lidet 
instrument,  som  kaldtes  «humle»;  det  havde 
to  strenge,  der  var  spændt  ligesom  over  et 
penal,  og  spilledes,  idet  en  pennefjær  førtes 

*  Daniel  Thrap.  Bidrag  til  den  norske  Kirkes 
Historie  i  det  nittende  Aarhundrede.  Anden  Sam- 
ling, s.  310. 


14 


over  strengene.  Naar  præsten  skulde  have 
sin  middagslur,  bad  han  Maren  spille  og 
synge,  og  saa  sang  hun  salmer  til  toner  af 
«humlen». 

Disse  præstefolks  datter  Else  Margrete 
blev,  som  allerede  nævnt,  gift  med  præsten 
Welhaven  og  er  digterens  moder.  Gamle 
Cammermeyer  likte  ikke  rigtig  partiet,  da 
Welhaven  levede  selskabelig  og  baade  dan- 
sede og  spillede  kort.  Hun  var  meget 
vakker  og  var  en  staut  kvinde  med  et  ud- 
præget  Heiberg-ansigt.  Noget  stolt  skal 
hun  have  været  og  gik  altid  fint  klædt. 
«Det  passer  sig  ikke  at  gaa  klædt  som  en 
bispinde,»  sagde  hendes  mand  undertiden 
til  hende.  Præsten  gik  tarvelig  klædt,  og 
det  var  ikke  frit  for,  at  fruen  ofte  syntes, 
«der  lugtede  fattigluft»  af  ham,  naar  han 
kom  hjem  fra  sine  besøg  hos  syge  og 
fattige. 

Hun  havde  en  klar  forstand;  sønnen 
beundrede  hos  sin  moder,  at  hun  var 
mathematisk  begavet;  hun  var  saa  flink  til 
at  regne  i  hodet  —  og  regning  det  var  nu 
hans  svage  side.  Hun  havde  et  noget 
heftigt  sind;  særlig  poetisk  sans  har  hun 
ikke  havt.  Det  forstandsmæssige  synes  at 
have    været    det    fremtrædende    hos    hende. 


15 

Sine  sidste  aar  tilbragte  hun  i  sønnens  hus 
og  døde  i  1853. 

Som  man  ser,  er  der  udprægede  indi- 
vider saavel  paa  digterens  farsside  som  paa 
morssiden.  P.  A.  Jensen  siger  om  slægten, 
at  «næsten  Allesammen  i  Kredsen  var  an- 
lagte i  en  fra  det  Sædvanlige  afvigende 
aandelig  Form».  Her  er  let  at  gjøre  gjet- 
ninger om,  hvad  digteren  skal  have  arvet 
fra  den  ene  eller  den  anden. 


Barndom  og  skolegang. 

Jeg  var  lyksalig  paa  min  Barndoms  Kyst  — 
jeg  sendte  Snekker  ud  i  Bølgers  Dyst, 
og  plukked  Roser  mellein  mørke  Fjelde; 
og  efter  Dagens  legende  Bedrift 
jeg  læste  Krøniker  og  hellig  Skrift, 
og  hørte  Eventyr  om  Jetters  Vælde. 

J.  S.  Welhaven. 

Johan  Sebastian  Cammermeyer  Welhaven 
er  født  den  22.  december  1807.  Han 
var  en  munter  og  glad  gut,  ofte  vilter  og 
rebelsk;  men  ligeoverfor  fremmede  var  han 
undselig.  Han  blev  tidlig  sendt  paa  skole 
og  da  først  til  jomfru  Lytken.  Her  led 
Johan  ofte  den  forfærdelige  skam  at  maatte 
sidde  paa  «skamstolen»,  en  fillet,  fæl  stol, 
som  stod  midt  paa  gulvet. 

Alle  barn  i  Bergen  skulde  ogsaa  gaa 
paa  danseskole.  Johan  vilde  nu  særlig  have 
godt    af    at    gaa    der,    for    han    var   dygtig 


17 

klodset  i  manerer.  Danselæreren  var  en 
bøhmer,  en  meget  artig  fyr.  Han  var  liden 
og  tyk,  bar  haar  som  en  dame  og  havde 
flettet  det  i  nakken.  Han  var  stadsmusi- 
kant  og  spillede  kontrabas,  og  instrumentet 
ragede  mægtig  op  over  den  vesle  fyren. 
Johan  var  en  syv,  otte  aar,  da  han  hos 
denne  mand  skulde  lære  en  finere  opførsel. 
Johan  var  fortvilet;  men  han  maatte  til. 
Han  blev  iført  hvide  bukser  og  grøn  jakke, 
og  det  hjalp  ikke,  at  han  baade  sparkede 
og  spændte,  alt  det  han  kunde. 

I  huset  hos  Welhavens  gik  en  mand, 
som  hed  Meyer ;  han  udrettede  ærend  og 
andre  smaating.  Præsten  bad  nu  ham,  at 
han  vilde  være  saa  snild  at  følge  Johan 
paa  danseskolen.  Meyer  bad  for  gutten, 
at  han  maatte  slippe;  men  præsten  stod 
ved  sit.  Meyer  fik  ham  da  paa  skolen  og 
kom  ogsaa  tilbage  med  ham.  Johan  saa 
rasende  ud.  Senere  var  det  altid  en  for- 
færdelig  sjau,  hver  gang  Johan  skulde  afsted. 

Da  en  maaned  var  gaaet,  sagde  Meyer 
til  præsten:  «Det  gjør  mig  vondt,  jeg  kan 
ikke  følge  Johan  mere;  for  jeg  er  saa  stiv 
i  benene.»  Saa  viste  han  frem  sine  lægger, 
og  han  var  aldeles  grøn  over  hele  skinne- 
benene.      Og   saa   fortalte   han,    at  det  gik 

2  —  Løchen  :    Welhaven. 


18 

nogenlunde,  saalænge  han  og  Johan  var  i 
Domkirkegaden,  hvor  Welhavens  boede,  og 
hvor  præsten  kunde  se  dem.  Men  naar  de 
kom  til  Hollændergaden,  hvor  danselæreren 
boede,  maatte  Meyer  tåge  og  bære  gutten, 
som  sparkede  og  spændte  af  alle  livsens 
kræfter.  Da  skjønte  præsten,  dette  ikke 
længer  gik  an,  og  gik  til  danselæreren.  Denne 
sagde,  at  han  fra  først  af  havde  søgt  at  tåge 
gutten  med  det  gode;  men  det  hjalp  ikke, 
Johan  vilde  ikke  bukke  og  ikke  danse. 
Saa  havde  han  været  streng,  sat  gutten  i 
krogen  og  slaaet  ham  paa  benene.  Men  da 
var  Johan  blevet  rasende  og  havde  faret  paa 
ham.  «Gutten  tager  livet  af  mig,  jeg  vil 
ikke  have  slig  djævleknegt  paa  skolen.» 

Hverken  faderen  eller  moderen  sagde 
noget  til  Johan  om  dette;  faderen  vilde 
nemlig  ikke  banke  ham.  Da  saa  Johan 
slåp  at  gaa  paa  danseskolen,  var  han  snild 
og  mild  i  lang  tid;  han  forstod,  han  havde 
gjort  noget  rent  galt. 

Høsten  1817  blev  Johan  sat  ind  paa 
latinskolen.  Her  var  det  vel  især  tre  lærere, 
som  fremfor  de  andre  tildrog  sig  gutternes 
opmerksomhed.  Gamle  professor  Arentz 
var  rektor;  han  var  en  mand,  som  ikke 
alene    havde    udstrakte    kundskaber,    men 


19 

som  ogsaa  havde  været  en  ud  merket  lærer. 
Det  fag,  han  interesserede  sig  mest  for,  var 
mathematik;  her  var  han  fuldt  viden- 
skabelig  uddannet  og  havde  studeret  faget 
i  udlandet.  Men  da  Johan  kom  ind  paa 
skolen,  var  rektor  alt  over  otti  aar.  «Jeg 
seer  ham  endnu  lyslevende  for  mig,»  siger 
Jensen,  «i  Knæbuxerne  og  de  hvide,  svik- 
lede Strømper,  i  den  bredskjødede,  staal- 
blaa  Kjole  og  med  den  stive  Pidskeparyk 
over  det  rynkede  Ansigt,  hvis  lange,  puk- 
lede  Næse  og  hængendé  Underdeel  gav  ham 
et  saa  besynderligt  slapt  og  eenfoldigt  Ud- 
seende.»  Han  maa  have  staaet  for  gutterne 
som  en  skikkelse  fra  fortiden.  Johan  for- 
talte, at  rektor  en  dag  paa  skolen,  da  alle 
talte  om  Oehlenschlager,  sagde:  «Nu  tier  I 
stille  med  denne  fordømte  Oehlenbræger.» 
Johans  karakterbog  gjennem  hele  skolen 
er  gjemt,  og  af  den  faar  vi  et  godt  indblik 
i  hans  skoleliv.  Rektor  var  hans  lærer  i 
latin  og  mathematik.  Karakterbogen  aabnes 
med  følgende  bemerkning  af  rektor  for 
de  to  første  maaneder:  «Stille  og  sædelig. 
I  det  Arithmetiske  er  han  saa  svag,  at 
han  ikke  kan  følge  med  de  Andre,  men 
behøver  privat  Undervisning.  I  det  Latinske 
gaaer  det  bedre.» 


20 


Johan  fik  da  ogsaa  en  privatlærer  i 
regning;  det  var  en  ældre  gut,  Houge,  som 
skulde  regne  med  ham.  Men  Johan  vilde 
ikke  lære  noget.  Saa  lærte  Houge  søsteren 
Maren  at  svare  paa  spørgsmaalene,  og 
kaldte  hende  ind,  naar  Johan  skulde  eksa- 
mineres. Maren  svarede  triumferende  paa 
alt,  Johan  ikke  klarede.  Men  da  blev 
Johan  saa  sint,  at  kan  kastede  sin  penne- 
kniv efter  Maren.  Det  var  i  stadsstuen, 
eksaminationen  foregik,  og  kniven  for  lige 
i  speilet  og  knuste  det.  Johan  rendte  sin 
vei,  og  der  blev  svare  til  opstuds.  Og  saa 
var  det  slut  med  den  privatundervisningen. 

Vistnok  blev  Johan  noget  flinkere  i 
mathematik  i  de  nærmest  følgende  aar; 
men  i  de  to  sidste  skoleaar  blir  det  rent 
galt  igjen;  da  er  der  ikke  andet  end  4  og 
5  til  eksamenerne.  Vi  forstaar  rektor,  naar 
han  vaaren  1823  anmerker:  «Et  temmelig 
lyst  Hoved,  dog  seer  det  temmelig  mørkt 
ud.»  Johans  latinske  stile  var  nu  heller 
ikke  gode,  og  gamle  Arentz  gav  en  dag 
følgende  hjertesuk  fra  sig:  «Gud  lade  mig 
ikke  leve  den  dag,  da  den  dreng  skal 
dimitteres.»  Men  i  dette  fag  gaar  det  nu 
fremover,  saa  Johan  ender  noksaa  brav. 
Det    værste   er,    at   rektor    i   de    senere   aar 


21 

klager  sterkt  over  Johans  opførsel.  En  af 
hans  kamerater  fortæller,  at  rektor  ikke 
kunde  like  Johan,  navnlig  fordi  han  lo 
saa  meget;  og  da  rektor  var  noget  døv, 
havde  han  altid  mistanke  om,  at  der  hag 
latteren  gjemtes  bort  et  og  andet.  Det  var 
nok  heller  ikke  bare  latter,  som  Johan 
syndede  i.  Rektor  skriver  om  den  fjorten- 
aarige  gut:  «Idelig  kommer  han  for  sent  i 
Skolen,  og  under  Læsningen  er  han  saa 
urolig,  at,  naar  Rummet  tillod  det,  burde 
han  sidde  fraskilt  fra  de  Andre,  for  ikke 
ogsaa  at  forstyrre  dem.» 

En  anden  lærer,  som  spillede  en  stor 
rolle  i  Johans  skoleliv,  var  kon  rektor  Win- 
ding.  Det  var  en  liden  mand  med  smale 
ben  og  en  stor  pukkel;  han  lignede  en 
edderkop.  Men  den  vesle  mand  var  yderst 
livlig;  ansigtet  paa  ham  gik  uafladelig  i 
sterkt  minespil,  og  ekornagtig  for  han  over- 
alt, snart  over  borde  og  bænke,  snart  op  i 
vinduerne.  I  historie-timerne  gav  han  hele 
scener  af  det  læste.  Naar  han  saa  fremslil- 
lede  den  trojanske  krig,  og  snart  var  den  ene 
og  snart  den  anden  af  de  vældige  kjæmper, 
var  det  ikke  ganske  let  at  sidde  stille  fol- 
den lattermilde  Johan,  og  forholdet  mellem 
de  to  blev   da  ogsaa  om  en  tid  meget  slet. 


22 

I  de   første   aar  gaar  det  noksaa  godt. 

Winding  roser  guttens   «sunde  bedømmelse 

af  historiske  sager» ;  kun  af  og  til  lidt  klage 

over,  at  opførselen  ikke  er  ganske  tækkelig. 

Men   saa  kommer  den  kritiske  tid  omkring 

fjorten-aars  alderen.     Men   hvor  meget  end 

konrektor  nu  har  at  sige  paa  gutten,  maa 

han    rose    hans    gode    evner.      Han   skriver 

sommeren    1821 :      «Ved   sin   gode  naturlige 

Forstand,    som    han    skal    takke    Gud   for, 

reder   han    ofte   vel   for  sig,   men   hvor  det 

kommer  an  paa  Flid,  har  jeg  truffet  ham  i 

stor  Forsømmelse.»     Winding  har  nok  ofte 

været    urimelig    ligeoverfor   Johan    i    denne 

tid,    saa   gutten   ofte    fik   medhold  hjemme. 

Her  blev  det  opfattet  slig,  at  Winding  lige- 

til  havde  fattet  had  til  Johan.     Hertil  mente 

man,  grunden  var  følgende.     Der  var  selskab 

hos  Welhavens,  og  Winding  var  der  ogsaa. 

Gjæsterne  sad  rundt  et  stort  bord  og  spiste 

og  dråk,  og  Winding  havde  nydt  vel  meget. 

Børnene  havde   faaet  lov   at  være  inde,  og 

der   var   baade  Johan  og  Maren  og  Georg. 

Pludselig  giver  saa  en  af  børnene  Winding 

en    dask    paa    pukkelen.      Winding   vender 

sig    om,    og   Johan    staar   netop    bag    hans 

stol.     «Slaar  du  din  lærer,»  sagde  Winding, 

og   vikle   ikke  tro,   at  Johan   var  uskyldig; 


23 


men  det  var  Georg,  som  havde  gjort  det. 
Præsten  Welhaven  maatte  endog  gaa  op 
til  Winding  og  bede  ham  være  snildere 
mod  sønnen ;  men  Winding  vilde  ikke  give 
sig  og  svarte  bare,  at  «papen»  vilde  for- 
svare ham.  Naar  andre  lærere  vilde  tåge 
Johan  i  forsvar,  sagde  Winding  altid :  «Han 
er  pina  jord  en  papegut.» 

Karakterbogen  afgiver  ogsaa  vidnesbyrd 
om  det  noget  polemiske  forhold  mellem 
Winding  og  præsten  Welhaven.  Det  lyder 
noksaa  strengt,  naar  Winding  i  en  anmerk- 
ning henvender  sig  til  præsten  saaledes: 
«Faderen  maae,  som  studeret  Mand,  være 
os  behjælpelig  ved  denne  vanskelige  Discipel. 
Noget  har  han  forbedret  sig  hos  mig,  men 
er  dog  endnu  den  usleste,  og  hele  Classen 
veed  det.»  Præsten  svarer,  at  han  med 
megen  bekymring  har  set  sin  søns  karakter- 
bog  —  paa  denne  tid  er  der  nemlig  sterke 
klager  fra  alle  lærerne  — ;  men  han  vil 
vist  som  fader  efterkomme  sin  pligt  i  at 
være  de  gode  lærere  behjælpelig  i  alt,  hvad 
der  kan  bidrage  til  hans  søns  vel.  Winding 
fortsætter  imidlertid  med  sine  paamindelser 
til  faderen;  denne  «maae  endnu  fremdeles 
efter  Pligt  være  os  behjælpelig  med  hans 
Søns     Dannelse    til    det    Gode.»       Og    da 


24 

præsten  ikke  har  underskrevet  sønnens 
karakterbog,  skriver  Winding:  «Jeg  maae 
gjentage,  hvad  jeg  før  har  skrevet,  og 
Faderen  have  den  Godhed  at  bevidne,  at 
han  har  læst  vore  Paategninger.» 

Naar  gutten  var  oppe  i  tysk  for  Win- 
ding til  eksamen,  mødte  præsten  altid  op 
som  censor;  Winding  mente,  det  var  for  at 
bringe  sønnens  karakter  op  ved  en  meget 
mild  censur.  Winding  havde  nok  forresten 
ikke  store  tanker  om  Johans  tyske  kund- 
skaber;  engang  sagde  han  nemlig  til  ham: 
«Du  taler  tysk,  som  søndfjordingen  taler 
norsk  —  han  tror,  han  kan  det.» 

En  af  Johans  skolekamerater  fortæller, 
at  faderen  rent  forgudede  sønnen.  Naar 
denne  kom  hjem  med  karakterbogen,  sagde 
faderen:  «De  andre  faar  karakter  for  sin 
flid,  men  du  for  dit  geni.» 

Det  var  nok  forresten  ikke  bare  faderen, 
som  holdt  Johan  for  et  geni.  Wergeland 
siger  i  en  af  sine  Sifuliner: 

«Som  Barn  Du  kaldtes  et  Genie. 
(Naturligvis  man  skjemted). 
Nu  fraader  Du  af  Haserie, 
fordi  Godtfolk  har  glemt  det. 

Senere,  da  Welhaven  var  bleven  en 
navnkundig   mand,    saa    hans    gamle    lærer 


25 


mere  lyssiderne  hos  sin  elev.  En  af  Wel- 
havens  brødre  skriver  i  1837  fra  Bergen: 

«En  Ven  har  Du  sandelig  faaet  i  Byen, 
siden  jeg  skrev  Dig  sidst  til,  og  det  er 
Conrectoren.  Ja  Pinajor!  bou!  Bastian  det 
var  Kar  det,  som  læste  sin  Prosodie!  ja  he! 
Pinajor  jeg  troer  han  læste  baade  Dag  og 
Nat.      Derfor    skriver    han    ogsaa    nu    saa- 

danne  velklingende  Vers.     Ja  Pinajor , 

Bastian  kan  takke  mig  for  sine  Vers.  Pina- 
jor! Horatz  læste  Bastian  med  megen  Flid 
og  Interesse.  Derfor  er  han  nu  Digter! 
he,  he! 

Som  Characteer  fik  jeg  nyelig  i  min 
Characteerbog :  Han  læser  ei  Horatz  med 
saadan  levende  Interesse  som  sin  ældre 
Broder  Bastian. 

Winding. 

Snart  tænker  jeg,  at  Jomfrue  Lisbeth 
Lytken  paastaaer  at  have  Deel  i  dine  vel- 
klingende skjønne  Vers.» 

Den  lyse  stribe,  som  gaar  igjennem 
Johans  karakterbog,  er  Lyder  Sagens  ud- 
sagn  om  ham.  Sagen  var  guttens  lærer  i 
norsk  gjennem  hele  skolen,  i  otte  hele  aar, 
og  hans  korte  bemerkninger  lyder  gjerne: 
«Fornøiet  med  ham»,  eller  «Flittig  og  flink». 
Det  er  bare  ét  aar,  Sagen  klager,  og  det  er 


26 

det  før  nævnte  skoleaar  1821—1822.  I 
fjorten-aarsalderen  har  gutten  nok  rent  tabt 
al  interesse  for  skolen. 

Johan  havde  denne  sommer  havt  en 
ferie-reise  rig  paa  indtryk.  Han  fortæller 
selv  lidt  om  denne  tur.  *  Han  skulde  ind 
i  Nordfjord,  og  baaden  havde  om  natten 
været  i  fare  under  Hornelen  og  mellem 
øerne  ved  indseilingen  til  fjorden.  «Folkene 
vare  udmattede  efter  det  anstrengende  Ar- 
beide, og  nu  var  Davigens  skjønne  Bugt, 
med  den  løvrige  Dal  blandt  de  mørke 
Fjelde,  vor  nærmeste  Havn.»  Her  var 
Claus  Frimann  præst,  og  Johan  og  han 
blev  under  besøget  de  bedste  venner; 
Johan  fik  endog  senere  et  par  breve 
fra  den  gamle.  Maalet  for  Johans  reise 
var  sikkerlig  Indviken,  hvor  hans  mor- 
broder  var  præst.  Han  fulgte  nemlig  en 
sommer  sin  fætter  Cammermeyer,  som  gik 
paa  skole  i  Bergen,  hjem  til  Indviken. 
Dette  steds  storslagne  natur  stod  for  hans 
tanke,  da  han  mange  aar  senere  skrev 
digtet  «Bergens  stift». 

Det  er  ikke  underligt,  at  det  var  tungt 
for  Johan  atter  at  tåge  fat  paa  skolen  efter 
denne  herlige  ferie.     Han  begynder  det  nye 

*     VI.  s.  207. 


27 

skoleaar  med  at  komme  en  uge  forsent 
ind  fra  landet,  og  istedenfor  at  indhente 
det  forsømte,  lagde  han  sig,  som  Winding 
skriver,  paa  den  lade  side.  Selv  Sagen 
siger,  at  «Begyndelsen  i  den  nye  Classe 
var  ikke  til  Fornøielse.  Sielden  eller  aldrig 
har  han  været  ret  forberedt  i  Græsken;  ja 
som  oftest  har  jeg  grebet  ham  i  den 
groveste  Forsømmelighed.»  Og  hele  aaret 
igjennem  kommer  Sagen  med  klager;  men 
de  gjælder,  som  vi  ser,  græsken.  Der  er 
ingen  klager  over  «dansken»  selv  i  dette 
aar,  hvor  gutten  ved  halvaars-eksamen  blev 
den  nederste  i  klassen  og  ved  aars-eksamen 
faar  5  for  flid  og  4  for  opførsel.  Johan 
maatte  jo  vinde  Sagen  i  de  «danske»  timer; 
det  var  nemlig  læsningen,  som  var  det  af- 
gjørende  for  denne  lærer*,  og  Johan  havde 
et  paafaldende  vakkert  organ  og  læste  og 
foredrog  digte  meget  godt.  Det  var  Johans 
glansnummer  at  foredrage  Oehlenschlagers 
digt  over  botanikeren  Vahl : 

Dækker  Graven,  grønne  Urter  smaae! 
Eders  Ven,  som  elskte  Jer  saa  saare, 
Han  er  død!  o  ryst  fra  Hindens  Blaa, 
Høie  Gran!  din  tunge  Vemodstaare! 
Hvide  Rose,  med  det  blege  Smil, 

*  L.  Dietrichson  :  Svundne  Tider  s.  29. 


28 


Sødt  indslyng  dig  med  den  friske  Rode! 
Vinder  Eders  Krands  omkring  den  Døde! 
Duk  dit  Hoved  dybt,  og  græd,  o  Piil! 
o.  s.  v. 

Eller  Sagens  digt: 

Ved  Joh.  Nordahl  Bruns  Grav. 

Slukt  Ilden  er  i  Skjaldens  lyse  Øie. 
Og  kold  den  Haand,  som  greb  i  Strengen  varm; 
Stum  er  de  Læber,  som  i  Livets  Moie, 
I  Feidens  Tid  gjød  freidigt  Mod  i  Barm. 
Rind  Veemodstaare !  paa  det  brustne  Hjerte, 
Som  slog  med  Ungdoms  Kraft  for  Fodestavn. 
Som  deelte  venligt  vores  Fryd  og  Smerte, 
Og  blev  det  samme  midt  i  Dødens  Favn! 
o.  s.  v. 

Om  Sagen  som  lærer  er  skrevet  saa 
meget,  at  det  her  bare  er  nødvendigt 
at  minde  om  enkelte  ting.  Sagen  havde 
aabent  syn  for  den  nye  danske  literatur; 
han  havde  opholdt  sig  i  Kjøbenhavn, 
dengang  Oehlenschlåger  traadte  frem,  og 
skjønt  han  havde  stor  sympathi  for  den  for- 
udgaaende  tids  digtere,  kan  Jensen  dog 
kalde  Oehlenschlåger  hans  yndlingsfor- 
fatter.  Men  især  er  at  fremhæve,  at  Sagens 
undervisning  først  og  fremst  var  rettet  paa 
det  formelle,  paa  vellyden  i  det  talte  og 
skrevne     ord.      Stilens     «renhed,    rigtighed, 


29 


tydelighed  og  passelighed»  blev  idelig  frem- 
hævet,  overensstemmende  med  Rahbeks 
lærebog  «Om  den  danske  Stiil».  Ordets 
kunst  var  det,  Sagen  indprægede  sine  lær- 
linger. «Prædikestolens  saavelsom  Skran- 
kens og  Kathedrets  Mand  maatte  i  hans 
Øine  være  en  Kunstner.»  Det  var  den  hele 
personligheds  skjønne  form,  ordene  skulde 
strømme  fra;  Quinctilians  lære  om  «actio» 
som  det  første  og  sidste  i  veltalenhedens 
kunst  klang  igjen  i  Bergen.  Jeg  synes,  jeg 
ser  Johans  ansigt  med  de  brune  øine  lyse 
mod  læreren,  naar  denne  talte  om  kunstens 
renhed. 

Ogsaa  paa  et  andet  felt  styrkede  Sagen 
det  rent  kunstneriske  i  Johans  smag;  han 
fulgte  med  stor  interesse  guttens  forsøg  i 
tegning  og  saa  en  begyndende  kunstner  i 
ham.  Johan  har  til  sine  eksamener  ogsaa 
omtrent  bare  1  i  tegning.  Hans  tegneforsøg 
udenfor  skolen  gik  meget  ofte  i  satirisk  ret- 
ning, og  mange  af  Bergens  karrikaturer  tog 
han  under  behandling.  Dette  havde  nu 
Sagen  visselig  ikke  noget  imod ;  han  skal 
selv  have  været  «uforlignelig  skarpsynt, 
hvor  det  gjaldt  at  opspore  og  fremhæve  det 
Skjæve  og  Latterlige  ved  Personer  eller 
Ting».     Og  den  maade,  hvorpaa  Sagen  viste 


30 

gutterne  deres  feil  i  læsning  eller  foredrag 
ved  komisk  etterligning,  skal  have  været 
slaaende.  Jeg  er  bange  for,  at  «Welhavens 
ugudelige  saan»,  som  Johan  kaldtes  af 
mange,  der  havde  været  udsat  for  hans 
skarpe  mund  eller  spidse  blyant,  nød  denne 
sin  lærers  kritik  ligesaa  meget  som  hans 
tale  om  kunstens  høihed. 

Sagen  nærede  samme  varme  interesse 
for  sin  lærling,  efterat  denne  var  gaaet  ud 
af  skolen.  Præsten  Welhaven  skriver  i 
aaret  1826  til  sønnen  i  Kristiania:  «Sagen 
besøgte  mig,  da  han  fik  høre  ieg  havde 
faaet  dit  seneste  Brev  og  deeltager  som  min 
Broder  i  dit  Vel.  Glem  ham  ikke!  et  Brev 
fra  din  Haand  vil  være  ham  kiærkommet, 
skriv  det  langt  og  godt;  ieg  veed  du  baade 
vil  og  kan  det.»  Faderen  fortæller  saa,  at 
Sagen  roser  Johans  tegninger.  «Han  om- 
taler dig  offentlig  paa  Skolen  med  Hierte- 
lighed  og  har  forevist  din  Kleber  og  Rem- 
brand  med  Berømmelse.» 

Stadig  kommer  naturligvis  hilsener  fra 
Sagen  gjennem  familiens  breve  fra  Bergen, 
og  der  fortælles,  hvad  han  har  sagt.  Han 
taler  fremdeles  om,  hvor  inderlig  han  holder 
af  sin  fordums  lærling,  som  nu  har  vundet 
stort  ry  som  digter.     «Aa  den  Bastian,   den 


31 

Bastian.  Gud  bevare  meg,  kafor  en  Viva- 
citet!» 

Da  den  gamle  lærer  vaaren  1850  tog 
afsked  fra  sit  embede,  sendte  elever,  som 
dengang  boede  i  Kristiania,  ham  en  takke- 
skrivelse.  Welhaven  har  skrevet  den;  slut- 
ningsordene  lyder:  «Som  Barneaarenes  Ind- 
tryk  i  det  følgende  Liv  ere  friske  og  ved- 
holdende, saaledes  er  ogsaa  Deres  Billede 
hos  Enhver  af  os  med  Kjærlighed  og 
Ærbødighed  bevaret. 

Maatte  Deres  Livs  Aftenstund  med  det 
mildeste  Lys  skinne  over  Deres  fuldbragte 
Dagværk  og  rige  Erindringer ! »  * 

Ser  vi  nu  tilbage  paa  Johans  hele  skole- 
liv, maa  vi  sige,  at  han  i  begyndelsen  var 
en  meget  flink  gut;  saa  gaar  det  nedover, 
og  han  staar  lavest  omkring  fjorten  aars 
alderen.  Men  han  hæver  sig  igjen  og  kan 
de  tre  sidste  aar  ingenlunde  kaldes  nogen 
daarlig  skolegut.  Havde  hans  karakterer  i 
arithmetik  og  geometri  ikke  været  saa  slette, 
maatte  man  have  betegnet  hans  afgangs- 
eksamen  i  1825  som  meget  tilfredsstillende. 

Hans  lærere  har  havt  den  opfatning  af 
ham,  at  han  i  de  sidste  aar  var  meget 
doven;  han  har  til  en  eksamen  endog  5  for 
*  J.  B.  Halvorsens  Forfatter-Lexikon. 


32 


flid.  Og  doven  har  han  sikkerlig  været  i 
de  fag,  som  ikke  vakte  hans  interesse.  Den 
skolekamerat  af  Johan,  som  er  nævnt  i  det 
foregaaende,  mener,  at  han  ikke  egentlig 
kan  kaldes  doven;  men  han  var  heller  ikke 
«synderlig  flittig». 

Kan  hans  flid  ikke  roses,  saa  er  det 
endnu  værre  med  hans  opførsel;  her  gaar 
karaktererne  helt  ned  til  6.  Det  hænder 
vistnok  ikke  ofte,  at  en  gut  faar  6  for  op- 
førsel et  halvt  aar,  før  han  forlader  skolen 
for  at  gaa  til  universitetet;  men  saa  var  til- 
fældet  med  Johan  ved  jule-eksamen  1824. 
Hans  kamerat  siger  om  ham,  at  der  ikke 
var  nogen  ondskab  i  ham,  men  var  der 
spetakler,  blev  han  altid  tåget  som  mester 
for  dem.  Selv  i  øverste  klasse  gjorde  han 
spilopper,  «drengeagtige  spilopper».  Han 
brugte  ofte  «sin  snask»  med  den  følge,  at 
han,  som  var  den  yngste  i  klassen,  fik 
juling  af  sine  kamerater.  Jeg  er  bange  for, 
at  han  har  brugt  «snasken»  ogsaa  ligeover- 
for  lærere,  siden  han  fik  6  for  opførsel. 

Disciplinen  paa  Bergens  skole  var  i 
denne  tid  overhovedet  meget  slet,  og  Jensen 
kalder  tilstanden,  da  han  kom  ind  paa 
skolen  i  1824,  «saa  anarchisk  som  muligt». 
Det    er    ikke   at   undres   over,  at  Welhaven 


33 

til  Grundtvig  engang  skal  have  sagt,  at 
han  gik  paa  en  «skidt»  skole.  Hertil  s vårede 
Grundtvig:  «Tak  De  Gud  for  det;  derfor 
er  De  bleven  til  Noget.»  • 

Johans  bedste  kamerat  paa  skolen  var 
Claus  Reimers,  den  senere  sognepræst  til 
Korskirken  i  Bergen.  Denne  gut  var  flittig 
og  pligttro,  og  var  meget  afholdt  i  Johans 
hjem.  Da  nu  Johan  slet  ikke  vilde  staa 
tidlig  op  om  morgenen,  bad  hans  fader 
Clas  om  at  komme  og  vække  ham.  «Han 
blir  saa  sint,»  mente  Clas.  «Aa,  du  faar 
gjøre  det  alligevel,  du  Clas,»  sagde  præsten. 
Clas  kom  da  ogsaa  for  at  vække  Johan  og 
raaber:  «Din  far  har  bedt  mig  vække  dig!» 
«Hold  kjæft!»  faar  han  til  svar,  men  Clas 
gav  sig  ikke,  Johan  maatte  op,  og  det  hver 
morgen. 

Dette  var  ikke  til  at  holde  ud,  og  for 
at  blive  Clas  kvit,  lærte  Johan  udenad  de 
rareste  steder  i  Kingos  salmebog  og  i  Pont- 
oppidan,  og  naar  saa  Clas  viste  sig,  tog 
Johan  paa  at  ramse  op  disse  steder.  Dette 
kunde  den  alvorlige  Clas  ikke  holde  ud, 
og  saa  var  Johan  kvit  vækkeruret. 


'  Wilhelm    Hirkedal:      Personlige    Oplevelser    i    et 

langt  Liv.     I,  s.  24. 
3  —  Løchen  :    Welhaven. 


34 

Det  var  nok  mange  af  Johans  kame- 
rater, som  fik  føle  hans  kritik,  og  han  op- 
traadte  vist  ofte  noget  overlegent.  En  dag 
skal  følgende  eksamination  have  foregaaet 
paa  skolen  —  det  maa  have  været  i  sidste 
skoleaar.  Læreren,  Flottmann,  spørger  en 
af  Johans  kamerater:  «Hvad  mener  du  om 
Grundtvig?»  «Jeg  kan  ikke  mene  noget 
godt  om  en  gal  mand,»  svares  der.  «End 
hvad  mener  du,  Johan  Welhaven?»  «Jeg 
mener,  at  Grundtvig  er  en  saa  rig  og 
genial  mand,  at  han  er  uendelig  hævet 
over  en  dom,  som  udtales  af  en  skole- 
pebling,»  svarer  Johan.  Saa  blev  der  en 
hel  strid  herom  i  frikvarteret,  og  gutterne 
tog  parti  for  og  imod. 

Johan  var  i  det  hele  tåget  slem  i 
munden.  Nu  var  der  en  af  kameraterne, 
som  var  stor  og  svær,  rent  en  Goliath;  i 
munden  duede  han  ikke  stort,  men  saa 
havde  han  det  i  næven.  Det  var  Kjelstrup, 
som  senere  blev  sognepræst  i  Aal  og  var 
vidt  kjendt  for  sin  kjæmpestyrke.  Kjelstrup 
holdt  meget  af  Johan  og  sagde  til  ham: 
«Brug  du  kjæften,  jeg  skal  forsvare  dig.» 
Der  var  som  et  rent  forbund  mellem  disse 
to,  og  forbundet  raadede  sikkert  over  skolens 
kraftigste  næve  og  hvasseste  mund. 


35 


Til  at  ærte  folk  havde  Johan  i  det 
hele  stor  lyst.  Hjemme  hos  Welhavens  var 
der  en  «tøramme»,  som  Johan  især  lod  det 
gaa  ud  over.  Hun  blev  tilsidst  aldeles 
rasende  herover  og  klagede  til  præsten. 
Denne  sagde,  at  Johan  skulde  faa  alvorlig 
straf,  hvis  han  ærtede  mere.  Saa  kom 
Johan  farende  gjennem  stuen  en  dag  og 
deklamerte : 

aixxc,   67ieiTO   né&ov&e  xuXiv&eto  Xdas  dvaibq<;. 

Tørammen  troede,  det  var  ærting,  og 
sagde :  «Ja,  Johan,  tærger  du  mensken,  saa 
tærger  du  Gud.» 

Denne  historie  morede  digteren  sig  altid 
meget  over,  naar  den  blev  fortalt. 

En  noget  ældre  kamerat  af  Johan  var 
Michael  Sårs,  den  navnkundige  zoolog,  der 
blev  gift  med  Johans  søster  Maren.  Sårs 
drev  som  skolegut  paa  at  samle  alle  slags 
naturgjenstande  og  fik  ogsaa  flere  kamerater 
til  at  samle  for  sig;  de  skulde  tåge,  hvad 
der  efter  deres  skjøn  kunde  være  af  inter- 
esse, og  saa  skulde  Sårs  gjøre  sit  udvalg. 
Johan  drog  paa  udflugter  med  Sårs  og  var 
meget  interesseret  og  havde  ogsaa  selv  en 
samling.  Af  sømænd  fik  de  nu  ogsaa  mange 
artige  ting. 


36 

At  samle  paa  sjeldne  naturgjenstande 
og  andre  rariteter  var  nok  i  Bergen  den- 
gang  meget  almindeligt;  man  pyntede  sine 
stuer  med  slige  ting.  Welhaven  har  senere 
i  «Vidar»  givet  en  levende  skildring  af  disse 
samlinger  i  en  tid,  da  man  «betragtede 
Phænomenerne  i  Naturen  og  Kunsten  med 
mere  studsende  end  granskende  Blikke». 
«Da  saae  man  ofte  Stadsestuernes  Vinduer 
besat  med  klare  spiritusfyldte  Glascylindere, 
hvori  underlige  Kryb  og  Amphibier  ora- 
hyggeligen  opbevaredes ;  foran  Speilene  stode 
store  Glaskugler  med  levende  chinesiske  Guld- 
fiske  og  i  Krogene  hoppede  det  borgerlige  Livs 
Hofnarre,  de  sladdrende  Papegøier.  Forstuen 
var  det  egentlige  Depot  for  denne  Slags  Luxus ; 
her  kunde  man  med  friere  Valg  besætte  Loft 
og  Vægge,  og  her  maatte  den  Fremmede 
strax  ved  sin  Indtræden  faae  et  høit  Begreb 
om  Husets  Smag  og  Velstand.  Og  virkelig 
har  en  paa  denne  Maade  udpyntet  Forstue, 
med  sit  dæmrende  Lys,  saaledes  som  man 
hist  og  her  endnu  finder  den  vedligeholdt, 
en  meget  malerisk  og  tiltrækkende  Effekt; 
derfor  var  den  ogsaa  altid  et  kjært  Ophold- 
sted  for  tankefulde  Børn ;  og  mangen  vidt- 
berømt  Naturkyndig  og  Oldforsker  har  som 
Barn   modtaget  de  første    uudslettelige   Ind- 


■M 


tryk  i  denne  Skole.  Loftet  her  er  behængt 
med  udstoppede  Fugle  og  Sødyr,  der- 
imellem  seer  man  Strudsæg  og  grønlandske 
Kajakker;  langs  Væggene  udbrede  sig  Dyr- 
planter  og  sjeldne  tropiske  Vexter;  her 
hænger  Skindet  af  et  og  andet  vildt  Dyr 
mellem  sælsomme  Vaaben  og  Huusgeraad, 
hist  staae  Porcelainvaser  og  Dukker  paa 
et  gammelt  Egeskab  med  snoede  Løve- 
fødder  og  djærve  Snorkler.  Over  Dørene 
hænge  Stillleben-Stykker  eller  forældede  og 
forglemte  Familieportrætter.»  • 

De  sidste  skoleaar  havde  Johan  og 
hans  fire  aar  yngre  søster  Maren  sluttet 
sig  inderlig  til  hinanden;  de  læste  mange 
ting  sammen,  især  var  de  fordybede  i 
Walter  Scotts  romaner.  Sterkt  optagne 
var  de  ogsaa  af  nogle  bøger,  de  fik  laant 
hos  klokker  Vahl.  Denne  mand  var  en 
broder  af  den  bekjendte  botaniker  og  havde 
været  præsten  Welhavens  kamerat,  da  de 
laa  ved  universitetet  i  Kjøbenhavn.  Vahl 
var  en  smuk  og  fin  mand  med  mange 
kundskaber  og  interesser.  Han  skulde  havt 
en  historie  i  Kjøbenhavn,  man  ymtede  om 
ved  hoffet,  og  var  derfor  bare  blevet  klokker 

*  Vidar,  nr.  60,  1833.     Norske  Musæer. 


38 

i  Bergen.  Her  levede  han  som  en  ensom 
mand  og  var  melankolsk  tilsinds;  han  var 
en  af  præsten  Welhavens  bedste  venner. 
Han  var  rig  og  havde  et  meget  smukt  ud- 
styret  hus  med  samlinger,  malerier  og  et 
prægtigt  bibliothek.  Her  i  bibliotheket  fik 
Johan  lov  til  at  gaa  og  fik  fat  i  Lavaters 
store  verk  over  det  menneskelige  fysio- 
gnomi. Dette  var  noget  for  Johan;  thi 
verket  var  fuldt  af  prægtige  billeder,  skjønne, 
deilige  menneske-ansigter,  og  hæslige,  stygge. 
Og  mellem  menneske-ansigterne  kommer  de 
forskjelligste  dyre-ansigter,  mindende  mere 
eller  mindre  om  menneskenes.  Med  begjær- 
lighed  studerede  Johan  billederne,  fik  laane 
bøgerne  hjem  og  eftertegnede  mange  af  de 
merkeligste  portræter;  her  var  jo  billeder 
efter  mange  af  de  store  malere.  Disse 
Johans  kopier  lod  hans  fader  indfatte  i 
glas  og  ramme  og  hængte  dem  paa  væggene 
i  sine  stuer. 

Fra  denne  tid  af  kunde  Johan  og 
Maren  ikke  møde  folk  paa  gaden  uden  at 
se  paa  deres  ansigter  og  finde  Lavater'ske 
kjendemerker  i  dem.  «Nei  se,  han  der 
har  Van  Dycks  øine!»  hviskede  Johan  og 
pegte.  «Se  han  med  læberne!  Han  er 
gjerrig.» 


39 

En  dag  kom  der  ind  hos  præsten  en  ung, 
vakker  hardangergut,  og  Johan  begyndte 
straks  med  den  største  iver  at  demonstrere 
og  forklare  hans  ansigt  for  Maren.  «Han 
er  musikalsk,  se  øienbrynene ! »  Hardanger- 
gutten  blev  ganske  forknyt,  og  præsten 
sagde  alvorlig  til  Johan  og  Maren,  at  de 
skulde  gaa  hen  til  vinduet.  Men  da  Johan 
ogsaa  her  fortsatte  sit  fysiognomiske  fore- 
drag, maatte  baade  Johan  og  Maren  ud. 

Ogsaa  i  digterens  senere  liv  kunde 
fysiognomikeren  uventet  dukke  op.  Der  for- 
tælles  om  ham,  at  han  som  ungt  menneske 
her  i  Kristiania  kunde  overraske  ved  at 
gaa  bort  til  aldeles  fremmede  mennesker  og 
sige:  «Hvad  er  det  for  et  fjæs?»  Og  er  det 
ikke  fysiognomikeren,  som  ser  ansigter, 
naar  han  i  1835  skriver  til  en  dansk  ven: 
«Her  er  nu  mine  Fiender,  Mennesker  med 
Torskehoveder  og  med  Oxehoveder  og  med 
Hundehoveder,  Mennesker  med  Pigger  og 
med  Kløer  og  med  Haitænder.  Bare  jeg 
gaar  stille  paa  Gaden,  komme  de  under- 
tiden snøftende  og  gryntende  og  pibende, 
ligesom  om  de  vilde  give  til  Kende,  at  de 
gerne  skulde  æde  mig,  hvis  det  ikke  var  en 
Gadeuorden  og  stridende  mod  Politilovene; 
thi  alle  disse  Skabninger  ere,  paa  nogle  faa 


40 

nær,  gode  Borgere,  og  flere  af  dem  betale 
Lygteskat  og  andre  Tyngder.»* 

Gjennem  hele  sit  liv  morede  Welhaven 
sig  meget  ved  at  gaa  paa  gaden  og  se  paa 
folks  ansigter,  og  lige  stødt  følte  han  sig 
altid,  naar  han  saa  et  «uvederkvægende» 
ansigt. 

Johans  lyseste  barndomsminder  er 
knyttet  til  Strudshavn  paa  Askøen,  en  stor, 
deilig  ø  udenfor  Bergen.  Strudshavn  ligger 
paa  øens  sydende,  og  denne  del  af  øen  er 
ikke  netop  den  vakreste;  det  er  den  nord- 
lige del,  som  især  er  kjendt  for  sin  skjøn- 
hed.  Dog  er  det  let  at  forståa,  at  Struds- 
havn maatte  være  et  deiligt  sted  for  børn. 
Havet  skjærer  ind  og  former  en  yndig  liden 
bugt,  lun  og  stille,  næsten  aldeles  inde- 
lukket.  En  liden  elv,  som  kommer  fra 
vand  længere  inde  paa  øen,  falder  ud  her. 
Grønne  marker  med  løvtrær  slutter  sig 
omkring,  og  fiskernes  hytter  staar  nede 
ved  stranden.  Her  laa  ogsaa  Strudshavns 
vesle  kirke.  Faderen  prækede  her  hver- 
anden  søndag,  og  det  var  livet  for  børnene 
at  følge  med  hid,  og  de  fik  ogsaa  altid 
være    med    om    sommeren.      I    Strudshavn 

*  Brev    til    Chr.    Agerskov,    trykt    i    Tilskueren 
1893;  s.  553. 


41 


tilbragtes  ogsaa  alle  ferier  om  sommeren. 
Børaene  drog  ud  paa  sjøen  og  fiskede, 
eller  de  fiskede  ogsaa  med  stang  i  elvene 
og  våndene  der. 

Her  var  en  gut,  som  Johan  og  Maren 
holdt  meget  af.  Han  hed  Ola.  Denne 
gutten  fulgte  dem  paa  alle  fisketurer,  fandt 
agn  og  hjalp  dem  i  alt.  Saa  var  det  en 
deilig  sommerdag,  og  Johan  bad  Ola  være 
med  op  i  elven  og  fiske.  Men  det  var 
netop  i  slaatten,  og  Ola  havde  ikke  tid  til 
at  være  med,  saa  Johan  maatte  gaa  alene. 
Maren  gik  omkring  i  græsset  og  sankede 
tiriltunge,  og  oppe  paa  bakken  hørte  hun 
sin  far  og  mor  og  doktoren,  som  sad  der 
og  sang:  «I  dalens  skjød  en  hytte  laa». 
Saa  kommer  hun,  idet  hun  fulgte  blom- 
sterne,  ned  mod  mølledammen  og  faar  se 
noget  skinnende  hvidt  ligge  under  våndet. 
Da  hun  kommer  nærmere,  ser  hun,  det  er 
Ola,  som  ligger  der  som  død;  han  havde 
været  ude  for  at  bade.  Hun  skreg  af  for- 
tvilelse, saa  alle  styrtede  til,  og  Ola  blev 
trukket  op  og  baaret  ind  i  kirken,  som  laa 
lige  ved.  Men  de  kunde  ikke  mere  faa  liv 
i  ham. 

Saa  kommer  Johan  glad  tilbage  fra 
fisketuren,    med     fiskestangen     i     den     ene 


42 


haand  og  to  ørreter  i  den  anden.  Da  han 
hører,  Ola  er  druknet,  springer  han  for- 
tvilet ind  i  kirken  og  raaber :  «Han  maa 
ikke  dø,  han  maa  ikke  dø!» 

Ola  blev  begravet  under  asperne  paa 
kirkegaarden.  Senere  var  det,  som  Johan 
og  Maren  ikke  var  rigtig  saa  glade,  naar 
de  var  i  Strudshavn;  det  var,  som  der  var 
kommet  noget  vemodigt  over  stedet.  Johan 
skrev  noget  om  Ola;  men  ikke  engang 
Maren  fik  se  det.     Det  var  sikkerlig  et  digt. 

I  sine  «Vasdrag  og  skovmarker»  mindes 
digteren  denne  tid,  da  «jeg  som  en  rask, 
livsglad  Dreng  gik  med  Rognestangen  ved 
Bækken  og  medede  Foreller  med  Regn- 
Orm.  Jeg  husker,  hvorledes  jeg  da  kom 
til  de  ensomme  Udmarker  og  gjennem- 
vandrede  dem  med  stedse  stigende  Iver, 
medens  dog  mit  indre  Liv  alt  mere  og 
mere  dyssedes  og  stilnede.» 

Det  var  fremfor  alt  naturen,  Johan 
elskede  i  Strudshavn.  Var  der  et  vakkert 
træ,  en  smuk  sten,  maatte  han  straks 
tegne  det. 

Johan  skrev  af  og  til  vers  som  skole- 
gut.  Da  adjunkt  Hysing,  den  senere  rektor 
i  Laurvik,  forlod  skolen,  vistnok  ved  ud- 
gangen     af    aaret     1822,    forærede    Johans 


43 


klasse  den  afholdte  lærer   et  sølvbæger,    og 
Johan  havde  forfattet  følgende  indskrift: 

«I  Bægret  ei,  i  vore  Hjerter  findes 

den  Tak,  hvormed  vi  Deres  Godhed  mindes; 

i  ringe  Gave  Ønsket  dølger  sig: 

lev,  elskte  Lærer,  stedse  lykkelig!» 


III. 
De  første  studenteraar. 

Den  unge  Kæmper  skal  fra  Hjemmet  drage  ; 
nu  er  han  vakt  af  Barnefredens  Blund. 
Det  er  en  Høitid  mellem  Livets  Dage, 
naar  hver  en  Nerve  venter  Prøvens  Stund; 
selv  Ømhedstaaren,  der  skal  Afsked  tåge, 
er  Vaardug  kun  i  Haabets  Rosenlund. 
Begeistring  letter  alt  den  unge  Vinge: 
det  er  saa  skjønt  fra  Buret  sig  at  svinge. 
J.  S.  Wel haven. 

Sommeren  1825  drog  Johan  fra  sit  kjære 
hjem  i  Bergen,  men  ogsaa  fra  den 
skole,  som  vistnok  havde  plaget  ham  dyg- 
tig.  Han  sagde  selv  senere,  at  han  var 
som  en  fugl  under  himmelen,  da  han  kom 
til  Kristiania,  saa  glad,  saa  fri  følte  han 
sig.  Han  var  munter  og  kaad,  sprang  over 
bænke  og  stole;  «han  var  vilter  som  en 
kalv»,  har  en  artiums-kamerat  sagt  om  ham. 
Examen  artium  holdtes  i  august;  i 
arithmetik  og  geometri  gik  det  rent  galt.     I 


45 


universitetets  matrikel  staar  derom  følgende: 
«Ved  Examen  artium  i  August  Maaned  lod 
han  Opgaverne  i  Arithmetik  og  Geometrie 
ubesvarede,  og  erholdt  derfor  først  efter 
den  overordentlige  Examen  i  December 
Maaned  Hovedcharacter  Haud  illaudabilis.» 
Ved  kontinuations-eksamen  drev  han  det  til 
at  faa  5  i  begge  de  mathematiske  fag.  Han 
havde  ved  afgangs-eksamen  i  Bergen  faaet 
2  i  modersmaalet ;  ved  examen  artium  fik 
han  3. 

I  den  første  tid  her  i  Kristiania  har 
Welhaven  uden  tvil  mest  færdets  blandt 
sine  gamle  kamerater  fra  Bergen.  Især 
pleiede  kameraterne  at  ty  op  til  Claus 
Reimers;  denne  fik  saa  mange  gode  sen- 
dinger hjemmefra.  Reimers  syntes  nok 
sommetider,  det  gik  vel  hyppig  paa  med 
besøgene,  og  gjemte  bort  sine  gode  sager; 
men  kameraterne  fandt  dem  uden  videre 
op  selv. 

En  anden  kamerat  fra  Bergen,  som 
Welhaven  i  denne  tid  var  meget  sammen 
med,  var  Michael  Sårs.  De  fulgtes  ad  paa 
mange  udflugter  i  omegnen  af  Kristiania. 
Sårs  har  selv  fortalt,  hvorledes  han  og 
hans  «ven  og  kontubernal»  Welhaven  drog 
afsted  for  at   søge    forsteninger.      «Ofte    gik 


46 


vi  endog  i  den  haardeste  Vintertid  over 
Fjordisen  til  Ladegaardsøen,  et  af  de  rigeste 
Findesteder,  og  efter  at  have  fyldt  alle 
Lommer  med  Trilobiter  og  andre  Forste- 
ninger,  medtog  vi  dertil  endnu  saa  mange 
store  Kalkboller,  vi  kunde  bære,  for  siden 
hjemme  paa  vort  Værelse  i  Ro  og  Mag  at 
slaa  ud,  hvad  der  maatte  være  inden  i 
dem,  et  Foretagende,  der  ikke  altid  gik  af 
uden  Protest  fra  vor  Vært,  som  mente,  at 
han  ikke  havde  lejet  os  Værelse  til  Sten- 
slagerverksted».*  Sårs  havde  givet  sin  ven 
en  levende  interesse  for  sit  fag,  og  Wel- 
haven  havde  ogsaa  altid  en  vis  sans  for 
naturvidenskab.  I  hans  digte  er  det  jo 
meget  sjelden,  at  der  forekommer  navne 
paa  andre  naturgjenstande  end  de  aller  al- 
mindeligste;  men  naar  han  skildrer  livet 
i  havdybderne,  optræder  han  næsten  som 
sagkyndig;  saaledes  i  digtene  «Glaukos»  og 
«Flyvefisken». 

Den  første  jul  borte  fra  hjemmet  til- 
bragte han  «i  Gammen  og  Glæde,  rask 
baade  til  Sind  og  Skind,  blandt  gamle  og 
nye  Bekiendte»,  som  hans  fader  udtrykker 
sig.  Han  var  nemlig  oppe  i  Ullensaker 
hos  præsten  Bøyesens.  Der  var  venskab 
*  J.  B.  Halvorsens  Forfatter-Lexikon. 


47 


mellem  denne  familie  og  Welhavens  fra 
den  tid  Bøyesen  var  præst  i  Bergen.  Wel- 
haven  holdt  meget  af  den  gamle  præst; 
ved  hans  død  i  1841  skrev  han  det  vakre 
mindedigt,  hvor  det  heder: 

Han  havde  gjemt  til  Høstens  Stund 
sin  Vaardags  fine  Hjerteblad ; 
hans  Liv  var  nys  en  visnet  Lund, 
hvori  endnu  en  Sangfugl  sad. 
Hans  Flugt  fra  Jordens  Efteraar 
har  været  let  til  Himlens  Vaar. 

Ogsaa  Camilla  Collett  taler  om  «denne 
musikalsk  følende  og  begavede  Familie» 
og  kalder  præsten  «denne  fine,  varme,  ung- 
domsfriske  Gamle,  der  var  «skjøn  i  sin 
Nedgang»,  som  Welhaven  sagde  om  ham». 
Her  oppe  i  Ullensaker  blev  julen  feiret 
paa  gammeldags  vis  med  liv  og  lystighed. 
Johan  har  fra  Ullensaker  fortalt  sin  fader 
herom,  og  faderen  svarer  i  et  brev  fra 
januar  1826  og  siger  blandt  andet:  «Du 
har  af  Mangel  paa  Lyst  og  Evne  været 
Tilskuer  ved  Dansetourene ;  formodentlig 
har  du  derved  giort  adskillige  Anmærk- 
ninger  der  uden  at  falde  andre  besværlige 
har  bidraget  til  din  Morskab.  Ja  Gutten 
min!  undres  ikke  over,  at  ieg  stundom  her- 
oppe   frygter  for,  at  du  ubetænksom  kunne 


48 

ved  Ord  eller  Geberder  komme  til  at  støde 
nogen,  hvorved  du  kunne  paadrage  dig 
Ubehageligheder;  Erfaring  og  en  modnere 
Alder  vil  sikkre  dig  derfor,  din  Tilbøielig- 
hed  til  saadanne  Smaaløier  med  visse  Folk, 
medens  du  var  i  vor  Kreds  uroliger  mig 
stundom,  ieg  haaber,  du  derfor  vil  tåge 
denne  Paamindelse  fra  mit  Faderhierte 
som  en  liden  Nyaarsgave.» 

Ganske  forsigtig  i  sine  ytringer  har 
den  unge  student  nok  ikke  altid  været 
under  sine  ophold  i  Ullensaker,  efter  hvad 
fortælles.  Der  var  selskab  paa  sorenskriver- 
gaarden  Plogstad.  Hos  sorenskriverens  var 
en  jomfru,  som  havde  været  saa  længe  der 
i  huset,  at  hun  rent  tilhørte  familien.  Hun 
kunde  ikke  like  Welhaven,  da  han  var 
saa  kritisk  og  skarp.  Der  blev  legt,  og 
forundringslegen  kom  da  ogsaa  for  tur. 
Welhaven  kom  naturligvis  snart  til  at 
sidde.  «Jeg  sidder  som  en  væg,»  sagde 
han  og  satte  sig  ned.  Da  saa  «undrin- 
gerne»  skulde  fremføres,  var  der  en,  som 
havde  undret  sig  over,  at  den  væggen  var 
saa  uhøvlet.  «Den  skal  sidde,»  raabte 
Welhaven.  Det  var  jomfruen.  Men  saa 
kom  de  til  at  tale  sammen,  og  de  var 
senere  meget  gode  venner. 


Fra  aarene  1825  og  1826  er  bevaret 
nogle  breve  fra  præsten  Welhaven  til 
hans  søn.  Man  forstaar  straks,  at  her 
fra  begge  sider  er  det  kjærligste  forhold. 
Faderens  breve  er  elskværdige,  fortrolige; 
han  fortæller  om  alt  nyt  fra  Bergen.  Ofte 
griber  han  et  enkelt  øieblik  i  hjemmet  og 
skildrer  det  levende,  saa  sønnens  længsel 
rigtig  maatte  vækkes.  «Moder  som  idag  i 
Selskab  med  Moster  Møllerup  og  Marylli* 
laver  Medister-Pølser  til  dig,  kommer  nu 
ind  paa  mit  Værelse  og  vil  læse  Brevet.  — 
—  —  Nu  har  Perschy  faaet  Marylli  fra 
Pølsebrettet  til  Klaveret  —  det  er  Torsdags 
Eftermiddag  maa  du  vide.»  Hjemmet  har 
den  kjærligste  omhu  for  den  fraværende 
søn ;  stadig  tænkes  paa  sendinger  til  ham. 
«Imorgen  skal  her  slagtes.  3de  saakaldte 
Kubeister  og  nogle  Smaler  og  under  der- 
til hørende  qvindelige  Forretninger,  vil 
du  ofte  blive  betænkt,  benævnt,  beklaget, 
behikket  og  i  Tankerne  med  al  muelig 
Ømhed  behandlet  —  Maren  havde  efter 
din  Bortreise  nogle  virkelige  Sorgens  Dage, 
og  vi  maatte  giøre  os  al  muelig  Umage  for 
at  faa  Sindet  nogenledes  i  Ligevægt.» 

*  Søsteren  Maren. 
4  —  Løchen:    Welhaven. 


50 


Andre  gange  taler  præsten  om  vigtigere 
begivenheder  fra  staden.  Han  fortæller  om 
gamle  rektor  Arentz's  jordefærd  og  om  det 
rystende  optrin  ved  falskmyntneren  Fenstad  s 
henrettelse.  Eller  han  skriver  om  «tyven 
Giest»,  som  er  rømt  fra  arresten  paa  fæst- 
ningen  og  efter  kamp  atter  er  bleven  fakket. 

Man  faar  i  disse  breve  et  sterkt  ind- 
tryk  af,  hvorledes  Welhaven  fremdeles  er 
optagen  af  sine  tegninger.  Hans  fader  taler 
uafladelig  om  de  portræter,  sønnen  tegner, 
og  glæder  sig  over  hans  «hyggelige  Syssel 
med  Tegning  og  Steentryk» ;  han  venter 
med  længsel  paa  billeder,  saaledes  paa 
Johans  eget  portræt,  tåget  «for  det  store 
speil»,  eller  takker  for  allerede  modtagne. 
Han  viser  dem  til  Sagen,  som  roser  dem. 
Undertiden  kommer  dog  tilorde  en  vis 
frygt  for,  at  denne  syssel  med  tegning  skal 
optage  sønnen  for  meget,  saa  det  blir  til 
skade  for  studeringerne.  «Idet  du  med 
Held  dyrker  denne  hyggelige  Kunst,  veed 
vi  til  vor  Glæde,  at  intet  derved  forsømmes 
i  dine  Studeringer;  i  et  lignende  Udtryk 
fik  din  gamle  Ven  Conrectoren  Svar  af 
mig,  da  han  ved  Examen  paa  Realskolen 
under  Forevisning  af  dit  Stykke  i  Steen- 
tryk   mælede    om   den    Forsømmelse  i  vig- 


51 


tigere  Sager,  som  derved  kunne  foraarsages. 
Gud  signe  din  Flid  i  dette  og  ethvert 
hæderligt  og  nyttigt  Foretagende.» 

I  livet  i  Studentersamfundet  har  Wel- 
haven  nok  ikke  deltaget  synderlig  ivrig  det 
første  aar.  Over  nytaar  ses  han  at  have 
meldt  sig  ind.  Hans  tanker  har  mest 
dvælet  i  hjemmet,  og  her  har  de  først  og 
fremst  søgt  hen  til  den  elskede  fader  og 
søsteren  Maren.  Vi  har  endnu  et  brev, 
som  han   skrev  i   denne  tid  til  «Marylli».* 

Den  19de  Mai  1826.     Christiania. 

Marylli. 

Alt  er  grønt  om  mig,  og  jeg  tænker 
paa  mine  kjære  Vedbender,  som  slynger 
sig  der  hjemme  om  Lysthuset,  jeg  ser  tyde- 
lig, hvor  Bladene  grupperer  sig  til  en 
behagelig  Skygge  for  os  isommer,  og  jeg 
tænker  mig  de  Folk,  som  sidder  paa 
Bænken  ved  det  lille  snurrige  Bord.  Da 
er  det  naturligt,  at  jeg  har  dig  ved  Siden. 
Ferierne    varer    noget    over    tre    Maaneder. 

*  Brevet  haves  nu  desværre  kun  i  en  afskrift 
delvis  tager*  med  hurtigskrift,  saa  der  i  tyd- 
ningen kan  være  enkelte  feil  i  smaating.  Navnet 
c Marylli»  var  omslynget  af  en  blomsterkrans, 
som  han  havde  tegnet. 


52 


Man  maa  sandelig  ogsaa  have  en  Smule 
Erstatning  for  den  hele  lange  Tid  hernede; 
thi  havde  jeg  ikke  bergenske  Kamerater  om 
mig,  tror  jeg  neppe  jeg  holdt  ud  —  Neu- 
manns —  Cammermeyer  —  Rikke  Houge  — 
Clas  Reimers.  «Hils  dine  Forældre!»  «Jeg 
skriver  ikke  til  mine  Forældre.»  «Det  er 
det  samme.  Sig  dem,  at  naar  jeg  kommer 
til  Bergenmand,  vil  jeg  følge  dem  tolv  Gange 
til  Strudshavn,  og  der  vil  jeg  høre  dig  præke.» 
Fader  og  Moder  maa  du  berette  Mad- 
transportens  lykkelige  Hidkomst,  tre  Fjer- 
dinger fra  Indvigen  indeholdt,  hvad  jeg 
behøver  paa  mine  ypperlige  Kavringer,  en 
Gammelost  og  to  Stykker  Smør  indtager 
naturligvis  den  ene  Fjerding  —  Spegekjød 
fik  han*  som  jeg,  men  desuden  en  Behold- 
ning af  Fladbrød,  bågt  af  Havre  og  Byg, 
som  aldeles  fyldte  den  anden  Fjerding,  og 
endel  Klæder  (Strømper  og  sligt),  som 
maatte  forliges  med  alderstegen  næsten  for- 
stenet Kjødpølse  i  den  tredie,  som  desuden 
indesluttede  et  Par  Tøfler.  Dette  er  meget 
komisk,  derfor  skriver  jeg  det.  Blommerne 
er  for  længe  siden  gaaet  al  Kjødets  Gang, 
og  jeg  tror  neppe  Kavringerne  vil  vare,  til 
jeg  reiser. 

*  Fætteren  Johan  Cammermever. 


53 


Fader    og    Moder   læse    Brevet,  og   alle 
Børnene  høre  paa. 

Som  skrevet  staar  i  en  gammel  Vise: 

«De  Snekker  de  segle  paa  grønne  Hav, 
Marylli  holder  jeg  meget  af.» 


Det  har  været  en  glædens  dag,  da  han 
om  sommeren  1826  tiltraadte  hjemreisen. 
Han  har  før  afreisen  visselig  tællet  dagene, 
ligesom  søsteren  alt  længst  havde  drevet 
paa  dermed;  om  hende  heder  det  nemlig  i 
et  af  faderens  breve:  «Ugerne  er  hun 
begyndt  at  tælle,  efter  Juul  vil  hun  giøre 
Forsøg  med  Dagene.»  Det  var  almindeligt, 
at  de  bergenske  studenter  gjorde  reisen 
mellem  Kristiania  og  Bergen  paa  en  af 
spindværingernes  jagter.  Enten  var  det 
denne  sommer  eller  den  næste,  at  den 
unge  student  havde  en  meget  eventyrlig 
reise  ombord  paa  en  slig  jagt.  Kamerater 
var  nok  ogsaa  med,  rimeligvis  Reimers. 
De  var  mindst  en  maaned  paa  reisen,  og 
i  Welhavens  hjem  begyndte  man  at  blive 
meget  urolig,  da  spindværingen  aldrig  kom. 
Ombord  havde  maden  sluppet  op,  og  til- 
sidst  var  der  ikke  andet  at  spise  end  flad- 
brød.  Saa  kom  de  heldigvis  til  en  ø, 
hvor    de    fandt    masser    af    store    jordbær. 


54 

Før  de  kom  til  Bergen,  var  de  indom 
spindværingens  hjem,  og  der  havde  de 
spist  noget  uhyre  med  flødegrød.  Da  Wel- 
haven kom  hjem,  var  han  saa  mager,  at 
hans  moder  var  ganske  forfærdet.  Han 
skildrede  turen  uendelig  morsomt. 

Den  unge  student  optraadte  virkelig 
som  prædikant  i  Bergen  under  sit  sommer- 
ophold.  Hans  ven  Reimers  fik  vistnok  den 
glæde  at  høre  ham  præke  i  Strudshavn; 
thi  her  holdt  Welhaven  sin  første  præken. 
Søsteren  Maren  var  tilstede,  og  hun  syntes, 
at  prækenen  gjorde  et  storartet  indtryk; 
hun  mindes,  den  begyndte  med  et  digt. 
Der  kom  en  hel  strøm  fra  Bergen  til 
Strudshavn  den  dag;  thi  det  var  rygtedes, 
at  den  unge  Welhaven  skulde  præke. 
Af  «De  bergenske  Adresse-Contoirs-Efterret- 
ninger»  ses,  at  han  ogsaa  prækede  inde  i 
byen;  den  20.  august  prækede  han  nemlig 
til  høimesse  i  Hospitalskirken  og  til  aften- 
sang i  Tugthuskirken.  Faderen  skriver  om 
høsten  til  sønnen,  at  denne  omtales  af 
mange  for  sin  gode  præken. 

En  vigtig  begivenhed  for  Welhaven  ind- 
traf  under  dette  sommerophold  i  Bergen. 
Professor  Dahl,  den  navnkundige  maler, 
var   denne   sommer   hjemme    i    sin    fødeby 


første  gang,  efterat  han  var  naaet  frem  til 
ry  og  ære.  Han  kom  en  dag  til  præsten 
Welhaven  for  at  se  paa  sønnens  mange 
tegninger.  Det  skal  have  været  Sagen,  som 
fik  Dahl  til  at  interessere  sig  for  student 
Welhaven.  Det  fortælles  nu  gjerne,  at 
Dahl  har  raadet  Johan  til  at  slaa  ind  paa 
kunstnerbanen.  *  Søsteren  Maren,  som.  var 
tilstede  og  godt  mindes  Dahls  besøg,  tror 
imidlertid  ikke,  at  det  ganske  forholdt  sig 
saa.  Johan  havde  alle  sine  tegninger  hæn- 
gende  paa  væggen.  Dahl  saa  paa  dem  alle, 
og  om  en  drueklase,  som  søsteren  endnu 
har,  sagde  Dahl  gjentagne  gange,  at  den 
var  godt  gjort.  Men  hun  tror  neppe,  Dahl 
har  opmuntret  Johan  synderlig  til  at  blive 
maler.  Johan  var  i  alle  fald  meget  skuffet. 
Dahl  var  ogsaa  under  hele  besøget  ligesom 
fraværende;  han  var  tåget  tilfange  af  barn- 
domsminder,  som  netop  paa  dette  sted 
strømmede  ind  paa  ham.  Bag  præsten 
Welhavens  hus  laa  nemlig  en  stor  gammel 
gaard,  og  her  havde  Dahl  som  barn  boet. 
I  haven  ved  huset  stod  endnu  et  træ,  som 
Dahl  havde  plantet  som  liden  gut.  «Og 
her  er  mit  balsomtræ,»  sagde  han  og  slog 
armene    om    det;    da    han    vendte    sig   om 

*  Andreas  Aubert:  Professor  Dahl  I,  s.  235. 


56 


var  hans  øine  fulde  af  taarer.  Han  bad 
dem  frede  om  træet,  og  det  blev  ogsaa 
gjort. 

Over  midten  af  september  reiste  saa 
student  Welhaven  tilbage  til  Kristiania. 
Det  var  atter  at  tåge  fat  paa  anden-eksamen, 
da  nogle  fag  endnu  stod  tilbage.  Interesse 
for  sine  eksamensfag  kan  han  umulig  have 
havt;  hans  karakter  blev  nemlig  non  con- 
temnendus,  og  det  skjønt  han  ikke  havde 
forhastet  sig;  thi  sidste  fag  tog  han  i  juni 
1827.  Det  eneste  fag,  som  han  udmerkede 
sig  i,  er  filosofi;  her  fik  han  laudabilis  præ 
ceteris.  Det  var  i  december  1826,  han  var 
oppe  i  filosofi.  Poul  Møller  var  da 
kommet  til  vort  universitet;  men  han 
begyndte  sine  forelæsninger  først  over  nyt- 
aar,  og  det  er  saaledes  ikke  han,  som  har 
vakt  Welhavens  interesse  for  filosofi.  At 
Welhaven  kan  have  hørt  Møllers  forelæs- 
ninger over  psykologi  udover  vinteren  og 
vaaren  1827,  er  rimeligt  nok. 

Der  synes  at  have  været  noget  forsagt 
over  Welhaven  efter  hans  tilbagekomst  til 
Kristiania;  her  var  endnu  intet,  som  optog 
hans  interesse  helt.  Uden  glæde  saa  han 
mod  eksamens-læsningen,  og  hans  udsigter 
som    kunstner    havde    ikke    lvsnet;     Dahls 


57 


dom  om  hans  tegninger  har  ikke  sat  mod 
i  ham.  At  han  endnu  ikke  har  fundet  sig 
tilrette  i  Kristiania,  ser  vi  af  et  af  faderens 
breve,  skrevet  i  oktober. 

Kiære  Søn. 
Kort  var  dit  Brev  af  3die  October 
sidstl.  og  forstemt  din  Tone  i  samme.  Vi 
modtog  det  i  vort  Kiøkken,  blandt  Bønder 
og  Smørhylker  og  Moer  læste  det  med 
Taaren  i  Øyet,  min  stakkels  Johan  gien- 
toges  med  Suk  og  taus  stod  Maren  med 
sørgmodig  Mine,  har  ingen  Nød  udbrød 
ieg,  dette  Mørke  opklares  snart  og  Johan 
faaer  sit  gode  Lune  igien,  hver  Hindring 
vil  han  overvinde  med  Mod  og  Kraft  og 
efter  overvundne  Besværligheder  see  os 
igien  med  ubeskrivelig  Glæde.  Intet  nød- 
vendigt  kan  eller  skal  han  mangle  og 
baade  til  Liv  og  Siæl  veed  han  jo  at  sørge 
for  sit  Vel.  Saa  talte  ieg  og  tænkte  paa 
den  Tid,  ieg  aldeles  venneløs  i  den  danske 
Hovedstads  Tummel  stod  bekymret  for  de 
kommende  Dage  i  hvilke  Gud  faderlig  har 
sørget  for  mig. — 

Da   det    noget   senere    er   længere    end 
sædvanlig,    siden   der  er    kommet    brev    fra 


58 


hjemmet,  er  sønnens  forsagthed  kommet 
tilorde  ligeoverfor  faderen,  som  nu  ikke 
ved  alt  det  kjærlige,  han  skal  sige  sønnen. 
«Idet  ieg  vilde  forsegle  dette  Brev,  ind- 
treen  Postbudet  med  din  Skrivelse  af  21de 
Novbr.,  hvis  Giennemlæsning  nær  havde 
voldet  mig  Taarer.  Aarsagen  til  min  usæd- 
vanlige Taushed  har  ene  været  Forvent- 
ning efter  Besvarelsen  paa  det  seneste 
rigtignok  eneste  Brev  siden  din  Afreise, 
men  min  søde  Gut!  hvor  kan  saa  ubillig 
Tanke  falde  dig  ind,  at  vi  som  elske  dig 
med  grændseløs  Ømhed  kunde  være  vred 
paa  dig  ?  Vi  som  sætte  vort  Haab  og  Glæde 
i  at  eie  dig  som  Søn  skulle  glemme  dig? 
Overbevisningen  herom  maa  have  d}rbe 
Præg  i  din  Barm  og  for  evig  bortfierne 
hver  Tvivl.  Du  har  uroliget  os  brave  Søn! 
var  du  hos  os  vilde  vi  bortkysse  din 
Kummer.  Gud  velsigne  dig,  favn  dette 
Brev  i  vort  Sted  og  lad  det  berolige  dig.» 

Sit  andet  aar  i  Kristiania  har  Wel- 
haven  uden  tvil  tilbragt  væsentlig  som  det 
første ;  han  har  færdets  hovedsagelig  i  en 
engere  vennekreds.  Dog  ses  han  allerede 
at  have  draget  opmerksomheden  hen  paa 
sig  i  Studentersamfundet;  han  fik  nemlig 
i    november    1826    stemmer   ved   valget    af 


59 


redaktør.  Wergeland  havde  denne  høst 
været  redaktør,  men  kun  en  kort  tid,  da 
han  ved  en    samfundsbeslutning   blev  afsat. 

Da  Welhaven  sommeren  1827  forlod 
Kristiania  for  at  drage  til  hjemmet,  var  det 
for  at  blive  en  længere  tid  i  Bergen.  Han 
skulde  nu  læse  theologi,  og  dette  kunde 
han  jo  ligesaa  godt  gjøre  i  Bergen  som  i 
Kristiania,  havde  han  sagt  til  sin  fader,  og 
denne  var  gaaet  ind  paa  hans  forslag.  Stor 
lyst  havde  han  ikke  i  det  hele  tåget  til  at 
drage  ivei  med  det  theologiske  studium; 
men  hvad  skulde  han  ellers  studere?  Hans 
fader  ønskede,  at  han  skulde  blive  præst. 
Værst  syntes  han,  det  var  at  læse  hebraisk; 
det  var  næsten  uudholdeligt  at  drive  paa 
med  dette  sprog. 

Det  sorgløse  liv  i  Bergen  blev  pludselig 
afbrudt.  Præsten  Welhaven  blev  syg  og 
døde  i  marts  1828.  Dette  var  det  haardeste 
stød,  som  kunde  ramme  familien;  præsten 
var  høit  elsket  af  hele  slægten,  og  ved  hans 
bortgang  var  ogsaa  familiens  økonomiske 
kaar  ganske  ændret.  Enken  sad  igjen  med 
en  barneflok,  og  den  ældste,  Johan,  var 
ikke  kommet  længere,  end  at  han  netop 
havde  tåget  fat  paa  sit  embedsstudium. 
Faderens    død    maa    for   ham    have    staaet 


60 

som  det  første  store  skille  i  hans  liv;  den 
lyse,  fredelige  ungdomstid  er  endt,  og 
kampen  drager  ind  over  hans  liv.  Senere 
engang,  da  han  med  ro  kunde  se  tilbage 
paa  sit  liv,  skriver  han  til  en  broder, 
som  netop  skal  forlade  Bergen  for  at 
begynde  sine  studenterdage  i  Kristiania: 
«Din  Skjæbne  er  anderledes  lagt  end  min. 
Min  Barndom  og  mine  første  Ungdomsaar 
vare  sorgfrie  og  lykkelige;  men  siden  fik 
jeg  mere  Sorg  og  Modgang  end  de  Fleste 
kunne  taale.  Du  kan  derimod  haabe,  at 
din  værste  Tid  nu  er  over,  du  finder 
Hjemmet  og  den  kjærlige  Omsorg  der, 
hvor  jeg  havde  Kamp  og  Nød  mellem 
Fremmede.» 

Under  dette  ophold  i  Bergen  har  den 
unge  theologiske  student  præket  flere  gange; 
det  ser  ud,  som  han  virkelig  for  alvor 
vilde  forberede  sig  for  præstens  gjerning. 
Ved  at  se  efter  i  «De  bergenske  Adresse- 
Contoirs-Efterretninger»  for  denne  tid  finder 
man,  at  stud.  theol.  Welhaven  har  præket 
flere  gange  i  Hospitalets  kirke  og  i  Tugt- 
huskirken,  og  desforuden  har  han  ogsaa 
ladet  sig  høre  i  Domkirken  og  Nykirken. 
Hans  «gaver  som  prædikant  var  udmer- 
kede»,    skriver    Provst    W.    F.    Koren    om 


61 


disse  prækener.*  Ved  en  af  prækenerne 
i  Hospitalskirken  var  biskop  Neumann  til- 
stede. Foran  bispens  stol  var  en  gardin, 
og  da  Welhaven  kom  op  paa  prækestolen, 
tråk  bispen  gardinen  for.  Dette  forstod 
Welhaven,  som  om  bispen  var  ræd  for,  at 
han  skulde  forstyrre  prædikanten  ved  at 
imponere  for  meget.  Men  denne  omsorg 
kunde  bispen  have  sparet  sig,  mente  Wel- 
haven efter  prækenen. 

Welhavens  ven  Sårs  prækede  ogsaa 
af  og  til  i  Bergen  paa  denne  tid ;  han 
studerede  jo  theologi.  Welhaven  fortalte 
om  en  af  disse  prækener,  at  den  var  den 
merkeligste,  han  havde  hørt;  den  handlede 
udelukkende  om   naturen    og    naturhistorie. 

Welhaven  var  i  denne  tid  meget 
sammen  med  de  malere  og  malende  dilet- 
tanter, som  var  i  Bergen  dengang.  Flere  af 
dem  fulgte  han  jævnlig  paa  udflugter  i  om- 
egnen. 

*  «Aftenposten »  for  lordag  den  15.  marts  1890. 


IV. 

Livet  i  Studentersamfundet, 

Høsten  1828  forlader  Welhaven  Bergen 
og  blir  borte  fra  sit  fædrenehjem  i 
hele  tretten  aar.  Det  gjælder  alvorlig  at 
tåge  fat  paa  studierne  i  Kristiania.  Nogen 
økonomisk  understøttelse  fra  hjemmet  kan 
der  ikke  mere  blive  tale  om;  han  er  for 
fremtiden  væsentlig  henvist  til  sig  selv.  Det 
er  stridens  tid,  som  begynder;  en  haard 
kamp  for  brødet,  for  livet  i  det  ydre,  og 
en  haard  kamp  for  hans  sjæls  higen,  for 
«at  livet  ei  skal  slukne  i  det  indre». 

Welhaven  træder  straks  ind  i  Studenter- 
samfundet, og  her  er  medlemmerne  mere 
end  nogensinde  optaget  af  politik.  Fremfor 
alt  er  det  spørgsmaalet  om  syttende  mais 
høitideligholdelse,  som  er  brændende.  I 
1828  var  festen    blevet  indstillet  paa  grund 


63 


af  Karl  Johans  kundgjørelse ;  men  der 
havde  været  modstand.  Helt  fra  nytaar 
1829  er  saa  samfundet  optaget  af  striden 
om,  hvorvidt  dagen  skal  feires  til  vaaren 
eller  ikke.  Den  fjerde  april  stod  hoved- 
slaget. Der  var  forud  øvet  sterkt  tryk  paa 
samfundets  medlemmer;  det  gjaldt  med  al 
magt  at  skyve  studenterne  bort  fra  den  17. 
mai.  De  ivrigste  studenter  var  efter  høiere 
ordre  blevet  fordelt  blandt  universitetets 
lærere  til  grundig  behandling;  de  ulykke- 
lige følger,  som  deres  halsstarrighed  vikle 
faa  for  hele  deres  kommende  liv,  blev  ind- 
trængende  foreholdt  dem.  Studenter,  som 
var  officerer,  fik  ligefrem  befaling  til  at  gaa 
op  i  samfundet  og  stemme  mod  maifesten.* 
Men  denne  havde  varme  talsmænd  i  L.  K. 
Daa  og  A.  L.  Brock,  senere  adjunkt  ved 
Kristiania  latinskole.  Blandt  talerne  paa 
den  modsatte  side  var  Welhaven.  Vennerne 
af  syttende  mai  seirede,  og  dagen  blev  feiret 
i  samfundet.  Om  kvelden  forefaldt,  som 
kjendt,  torvslaget. 

De  politiske  stridigheder  har  paa  denne 

tid    neppe    i    høi    grad    optaget    Welhavens 

interesser;  han  har  sikkert  endnu  ikke  paa 

nogensomhelst    maade    været    lidenskabelig 

*  L.  M.  B.  Aubert  i  Blade  fra  Samfundet,  1857. 


64 

politiker;  han  melder  sig  derfor  heller  ikke 
ud  af  samfundet  efter  det  lidte  nederlag; 
dette  havde  andre  i  stort  tal  gjort,  dels 
forud  for  afgjørelsen,  dels  efter.  Hans  for- 
nemste modstandere  i  denne  sag,  Daa  og 
Brock,  havde  begge  gaaet  paa  Bergens 
kathedralskole  og  var  blevet  studenter  aaret 
efter  Welhaven.  Daa  havde  som  skole- 
gut  boet  i  Domkirkegaden  i  nærheden  af 
præsten  Welhavens  hus  og  kom  ofte  paa 
besøg  til  Johan.  De  var  ogsaa  venner  lang 
tid  i  Kristiania.  Welhaven  skal,  fortæller 
Brock,  have  været  noksaa  frisindet  og 
kunde  lade  slige  ytringer  falde,  som  at  han 
ønskede  alle  konger  samlet,  saa  de  kunde 
sendes  til  Båren  Eiland.  Da  Brock  høsten 
1830  fremsætter  sit  forslag  om,  at  ogsaa 
andre  end  studenter  skulde  kunne  optages  i 
samfundet,  saa  dette  kunde  omformes  til  et 
«norsk  samfund»,  understøttes  han.af  Wel- 
haven. Det  heder  herom  i  forhandlings- 
protokollen: «Welhaven  var  aldeles  enig 
med  Brock  i  Hovedsagen  og  paastod  end- 
ogsaa,  at  Oprettelsen  af  et  Samfund,  hvor- 
til en  vis  Stand  ikkun  skulde  have  Adgang, 
var  upassende  for  en  Stat  som  vor,  hvor 
man  istedenfor  at  fremme  Korporations-Aand, 
som   enhver   saadan    Institution  nødvendig- 


08 

vis  maatte  fremavle,  burde  søge  at  sammen- 
smelte alle  Statens  Borgere  til  et  Helt.»  En 
saadan  ændring  af  samfundet  vilde  ogsaa 
virke  godt  paa  studenternes  dannelse,  siger 
Welhaven  videre.  Dette  sidste  har  vel  for 
ham  været  hovedsagen. 

Den  syttende  mai  1829  var  Welhaven 
naturligvis  ude  og  saa  paa  folkemasserne. 
Han  blev  derfor  indkaldt  til  forhør  af  "den 
undersøgelseskommission,  som  blev  nedsat 
i  anledning  af  torvslaget.  Han  er  26de 
deponent  og  Henrik  Wergeland  er  27de. 
Som  kjendt  er,  havde  fredelige  borgere 
samlet  sig  nede  paa  bryggen  og  ombord 
paa  nogle  fartøier  dernede,  for  at  raabe 
hurra  og  synge  fædrelandssange,  naar  damp- 
skibet  «Constitutionen»  lagde  til.  Nu  havde 
et  vidne  forklaret,  «at  en  Person,  som  man 
sagde  skulde  være  Student  Vilhaven,  om- 
bord paa  Fartøiet  viste  sig  meget  ivrig  eller 
exalteret,»*  og  det  var  vel  derfor  Welhaven 
var  indkaldt.  Han  forklarer,  at  han  først 
var  paa  fæstningsvoldene  og  siden  gik  ned 
paa  bryggen,  «hvor  han  sædvanlig  pleier  at 
indfinde  sig  ved  Dampskibets  Ankomst». 
Han  hverken  sang  eller  raabte  hurra;  for- 
resten ved  han  ikke,    hvem  der   deltog  i  at 

*  Patrouillen,  1829.     No.  48. 
5  —  Løchen:  Welhaven. 


66 


raabe  eller  synge;  «de  fleste  Personer,  han 
saae  paa  Bryggen,  vare  velklædte  Damer  og 
Cavallierer.»  At  han  skulde  have  været 
ombord  paa  noget  fartøi,  er  feilagtigt.  Da 
han  havde  staaet  en  tid  paa  bryggen,  saa 
han  endel  mennesker  gaa  opad  Toldbod- 
gaden,  drog  saa  med  og  stansede  udenfor 
Studentersamfundet.  Han  fulgte  dette  tog, 
fordi  det  forekom  ham,  «som  om  Politiet 
var  i  Spidsen  for  den  Skare,  som  saa- 
ledes  begav  sig  opad  Toldbodgaden,  og  det 
maatte  da  interessere  ham,  som  Indvaaner 
af  Christiania  at  erfare,  hvad  der  vilde 
blive  af».  Derpaa  gik  han  til  kjøbmand 
Wang  i  Grænsegaden,  hvor  han  var  i  sel- 
skab.  Fra  trappen  her  saa  han  kavalleriet 
gjøre  anfald  op  efter  Grænsen,  «hvor  der, 
saavidt  han  kunde  see,  gjordes  Jagt  efter  en 
sex  Mennesker».  Straks  efter  saa  han  et 
nyt  anfald  opad  Grubbegaden.  Han  var 
ogsaa  af  og  til  ude  paa  gaden,  og  var  paa 
torvet,  da  læsningen  af  oprørsloven  foregik; 
han  hverken  raabte  eller  sang.  • 

Welhavens  opfatning  af  de  evindelige, 
stride  debatter  i  samfundet  og  al  den  poli- 
tiske forhandling  i  og  udenfor  studenternes 
kreds    har    vi    i    et    digt     fra    denne    tid. 

*  Patrouillen,  No.  62—64. 


67 


Det    staar    i    samfundsbladet    for    den    14. 
marts  1829.* 

Pasop. 
En  alvorlig  Epopée  i  to  Sange. 

Første  Sang. 
Hist  i  en  Hovedstad  holdtes  et  Raad  af  neivise  Herrer. 
Statens  Bedste  de  rammede  snildt  og  skiftede  Loven. 
Stundom  taust  var  i  Hallen ;  men  oftest  rasede  Trætten, 
Og  mangt  drabeligt  Ord  fløi  over  Tændernes  Ringmur. 
Lydt  da  hørtes  et  Dron  lig  en  Storm  paa  det  fraadende 

Nordhav, 
Eller  lig  Levernes  Brøl,  naar  Hungren  driver  paa  Rov 

dem. 

Pasop  hedte  en  Hund  af  Pudlers  herlige  Stamme. 
Vældigt    toned'    hans    Rest,    og  han  segte  sin  Mage  i 

Snildhed. 
Derfor  hædredes    han   med    en    Post    hos    den    ferste 

Senator, 
Delte  hans  Bord  og    Seng   og  fulgte    ham    stedse    paa 

Gaden. 
Engang  saae  han    sit    Snit  og   stjal  sig  bag    Herren    i 

Raadet. 
Stille  han  kroh  i  en  Krog  og  lytted'  til  Mændenes  Idræt. 
See  !  da  vaktes  en  skadelig  Tvist,  da  led  der  et  Bulder, 
Tungerne  hvæssedes  skarpt,  og  Mange  talte  paa  engang. 
Pasop  kreh  af  sit  Skjul  og  bjæffede  heit  sympatetisk, 
Mærkede  dog  til  sin  Skræk,  at  han  overdovedes  ganske. 
Merke  Tanker  han  har  i  sit  Sind,  da  fra  Raadet  han 

udgik, 

*  Digtet  er  ogsaa  aftrykt  af  Henrik   Jæger  i  Aften- 
posten, 8.  marts  1891. 


68 


Sov  ei  den  hele  Nat:  men  ruged'  en  kostelig  Flan  ud. 
Morgenrøden,  den  yndige  Moe.  fandt  Pasop  paa  (laden, 
hvor  han  samled'  til  Raad  en  Skare  af  lydefrie  Hunde. 
Da  nu  forsamled'  de  var,    og  Enhver  havde    valgt  sig 

et  Sæde. 
mellem  dem  reiste  sig  op  og  talte  den  sindige  Pasop: 
«Hør  mig,  værdige  Pudler!  og  alle  i  menige  Hunde! 
Vældigt  trues  vor  Slægt,  snart  jages  vi  ud  af  vor  Bolig. 
Armod  hliver  vor  Lod,  om  ellers  Døden  vi  undflyr. 
Hidtil  tjente  vi  Hæder  og  Brød.  Ved  hjæffende  Kraftrost 
Blev  vi  en  Støtte  for  Herskab  og  Huus.  en  Rædsel  for 

Tyve. 
Greben  af  Anelsens  Magt  jeg    stjal    mig  i    Mændenes 

Samkvem, 
Hørte  med  gruelig  Qval  de  vældigt  buldrende  Stemmer: 
Flux  da  raudt  mig  i  Hu  min  egen  og  Brødrenes  Fare. 
(Th i  hvad  nytter  en  Hund,  naar  Mændene  selver  kan 

bjæffe. 
Snart  de    skue  det  grandt  og  give    os    Lobepas    alle). 
Endnu  jeg  havde  lidt  Haab  og  bjæffede  hoit,   sympa- 

tetisk. 
mærkede  dog  til  min  Skræk,  at  jeg  overdøvedes  ganske. 
Mørke  Tanker  jeg    bar  i  mit  Sind.  da  fra    Baadet  jeg 

udgik. 
Sov  ei  den  hele  Nat,  men  ruged'  en  kostelig  Plan  ud.> 
Hundene  sukkede  dybt  og  hang  med  Hoved  og  Hale. 
Da  tog  Ordet  igjen  den  gjæve  sindige  Pasop : 
«Sandelig  fast  jeg  nærer  det  Haab  i  mit  Sind  og  mit 

Hjerte. 
At  vi  Mændene  snart  kan  gjore  til  Skamme  i  Konsteu, 
Naar  vi  ved  redelig  Flid  har  ovet  vor  bjæffende  Stemme. 
Dertil  hører,  at  vi  faa  Sæde  i  Mændenes  Samfund. 
Lære  snedigt  Maneren  dem  af.  naar  de  stoie  i  Hallen, 
Derpaa  ove  os  under    os    selv,    naar  vi  komme  i  frie 

Luft. 


69 


Iblandt  Mændene  har  jeg  en  Ven.  der  elsker  mig  trofast. 
Han  har  lovet  mig  alt  at  skrive  en  ydmyg  Ansøgning.» 
Saa  han  talte,  den  Gjæve  —  de  Andre  hylede  Bifald. 

Anden  San  g. 
Klar  og  hoitidsfuld  nærmede  sig  den  vigtige  Aften, 
Da  i  det  værdige  Raad  skulde  veies  Hundenes  Skjæbne. 
Spændt  Forventning  besjælede  alle  Hunde.  —  Paa  Gaden 
Stak  de  Ho'derne  sammen  med  mørke,  haabløse  Miner. 
Pasop  ene  holdt  Stand ;  han  aandede  Mod  i  de  Svage, 
Straffede  alle  med  kraftige  Ord,  som  te'de  rebelsk  sig; 
Smigrede  Pudlernes  mægtige  Slægt  og  talte  til  Hoben : 
«Ikke  vide  vi  end,  hvad  Mændene  ville  beslutte; 
Haabe  bør  vi  det  bedste  og  aldrig  tabe    vor  Fatning, 
At  ei  Nogen  ved  taabelig  Færd  skal    gjøre  vor    Slægt 

Skam. 
Selv  jeg  lister  mig  ind  taften  i  Mændenes  Samfund, 
Fulgt  af  min  Fætter  og  Ven,  den  sorte  haarrige  Nero. 
Mændenes  Vilie  fornæmme  vi  da  og  bringe  Jer  Bud- 

skab.» 
Saa  han  talte  den  Gjæve.  —  De  Andre  hylede  Bifald. 

Mændene  sådde  i  Raadet,  og  Baadets  forste   Senator 
Raabte     med    lydelig     Rost:      «Forhandlinger    skulle 

begynde!» 
See,  da  trinede  frem  blandt  Mændenes  talrige  Skarer 
Pasops  ivrige  Ven,  som   Ansogningen  loved  at  skrive. 
Zirligt  førte  han  Hundenes  Sag  i  et  daddelfrit  Indlæg 
Men  da  i  Salen  nu  reiste  sig  flux  en  lydelig  Mumien, 
Vendte    han    snildelig    om    og    dreiede    Kappen    med 

Vinden. 
Pasop  skjælved'  af  Harm,  da  han  hørte  Forræderen  sige  : 
«Troe  mig  Hundenes  Slægt  jeg  bader  af  inderste  Hjerte; 
Derfor  drev  jeg  blot  Spas  med  de  Stympere  nys  i  mit 

Indlæg.» 


70 


Mange  af  Raadet  forleded'  han  og  til  fiendske    Taler. 
Tummelen    steg  til  en    frygtelig  Grad.    og  Mange  paa 

engang 
Talte  et  underligt  Sprog.  med  vilde  truende  Fagter. 
Nero  mælede  da  i  Angst  til  Fætteren  Pasop : 
«Sandelig,  hundrede  Struher  af  Byens  herligste  Hunde 
Gjøre  ei  saadan    Allarm,    naar   den  klare,    hrændende 

Juli 
Kalder  vor  mægtige  Slægt  til  Elskovs  tryllende  Glæder.» 
Taus  tilnikkede  Pasop  sin   Ven   et    smerteligt    Bifald. 

Endelig  hæved'  sin  Røst  den  vise  Senator  og   sagde: 
«Thi  erkjendes  for  Ret :      Hver    Hund    skal  jages    af 

Raadet. 
Prygl  og  forsmædelig  Tort  skal  drive  fra  hellige  Tærskel 
Sligt  umælende  Pak.» 

Vemodige  ilte  af  Salen 
Hundenes  tvende  Gesandter,  paa  Gaden  mødte  de  Skarer 
Af  utallige  Hunde,  som  vilde  høre  sin  Skjæhne. 
Pasop  slog  da  til  Lyd,  og  talte  retsindige  Kraftord: 
«Ei  et  frydeligt  Bud  jeg  hringer  Jer  elskede  Venner; 
Mændene  negte  os  rent  et  lidet  Sæde  i  Raadet. 
Mod  deres  Vilie  ville  vi  nu  frålure  dem  Konsten. 
Hvergang  Raadet  fordyhet    sig  har  i  vilde  Debatter, 
Stille  vi  ville  os  op  paa  Gaden  og  rytte  til  Støien. 
Trolig  skulle  vi  da   benytte  den  stjaalne  Veiledning.» 
Saa  han  talte  den  Gjæve  —  de  Andre    hylede  Bifald. 


Stedse  skuer  man  nu  de  Hunde,  med  Pasop  i  Spidsen, 
Lyttende  udenfor  Mændenes  Raad.    naar  de    buldre  i 

Hallen, 
for  at  lære  Maneren  dem  af,  og  ove  sig  siden. 

Pelicanus  Carbo  fecit. 


71 


Den  unge  mand  er  allerede  kommet 
saa  vidt,  at  det  forekommer  ham,  «mændene» 
længst  overgaar  hundene  i  hyl.  Det  er 
netop  brølet,  som  forarger  ham,  dette  brøl, 
som  overdøver  alle  andre  interesser,  visse- 
lig endnu  ikke  saa   meget,  hvad  der  brøles. 

Satiren  træder  ogsaa  frem  i  spotten 
over  hundenes  talsmand,  som  «vendte  snilde- 
lig  om  og  dreiede  Kappen  med  Vinden». 
Slige  pludselige  omvendelser  forekom  nok 
hyppig  i  studenterverdenen  netop  paa  denne 
tid,  da  trykket  udenfra  var  saa  sterkt. 

Welhaven  selv  har  forresten  i  disse 
aar  hørt  til  samfundets  aller  ivrigste  debat- 
tanter; der  er  næsten  ingen  sag  til  forhand- 
ling, uden  at  Welhavens  navn  forekommer. 
I  ordskiftet  var  han  ingenlunde  altid  tække- 
lig.  Naar  han  kunde  gribe  nogen,  tog  han 
forfærdelig  tag  i  ham.  Det  syntes  næsten 
at  være  med  en  slags  ondskabsfuld  nydelse, 
han  sønderlemmede  dem,  som  tullede  sig 
bort  i  diskussionen.  I  det  hele  blev  han  af 
dem,  som  ikke  tilhørte  hans  kreds,  anset 
for  at  være  meget  hoven  og  arrogant. 

Somme  tider  har  han  nok  ogsaa  drevet 
vovelige  løier  med  samfundets  høivigtigc 
handlinger.  I  anledning  af  valg  paa  et  nyt 
medlem    af  «sangcomitéen»    i  februar    1830 


72 

heder  det  i  protokollen:  «Da  endel  Stemme- 
sedler vare  indleverede,  gjorde  et  Samfunds- 
medlem  opmærksom  paa,  at  Welhaven 
havde  indleveret  3  Stemmesedler.»  En 
følgende  samfundskveld  blev  der  saa  frem- 
sat  forslag  om,  at  han  skulde  excluderes. 
«Welhaven  erklærede,  at  han  —  paa  Grund 
af  første  Directørs  formentlige  lovstridige 
Opførsel,  samt  fordi  flere  Medlemmer  fandtes 
uvillige  til  at  stemme  —  havde  anseet  Valget 
for  ugyldigt  og  derfor  i  Spøg  skrevet  de  tre 
omtalte  Stemmesedler.»  Forslaget  om  exclu- 
sion  blev  enstemmig  forkastet;  derimod  blev 
samfundets  mishag  tilkjendegivet  ham,  fordi 
han  havde  drevet  spas  med  en  sag  sam- 
fundet  angaaende.  Historien  har  for  flere 
været  en  kjærkommen  leilighed  til  at  give 
ham  alvorlig  børst.  En  af  samfundets  ledere 
skriver  nemlig  kort  tid  efter  til  en  ven  om 
en  debat:  «Welhavens  Vringlerier  kunde 
ikke  anvendes  med  den  gamle  Effect  nu, 
efterat  han  i  en  Action,  anlagt  af  Knudtzon 
(fordi  Welhaven  havde  kastet  tre  Stemme- 
sedler i  Hatten)  af  Lerche,  Dahl  og  mig 
havde  maattet  døie  uhørt  Grovhed,  og  ende- 
lig var  tilkjendegivet  Samfundets  Misnøie.» 
Da  Welhaven  høsten  1828  kom  tilbage 
til  Studentersamfundet,  er  der  her  en  mindre 


73 


kreds,  som  er  optaget  af  literære  sysler. 
Lige  fra  aarets  begyndelse  ses  deklama- 
tion  at  være  øvet;  «Samfundets  ene  Værelse 
overlades  til  de  Declamerende»,  læser  man 
i  protokollen.  Samtidig  staar  der  i  bladet 
en  lang  og  indgaaende  kritik  over  tre 
herrers  deklamation.  Der  tales  med  kjender- 
mine  om  stemme,  gestikulation  o.  s.  v. 
Kjøbenhavns  flyvende  Post,  J.  L.  Hei- 
bergs blad  for  kritik  og  literatur,  besluttes 
holdt;  bladet  var  begyndt  at  udkomme  i 
1827. 

I  denne  kreds  hørte  naturligvis  Wel- 
haven  hjemme.  Han  blev  straks  ved  sin 
tilbagekomst  valgt  ind  i  en  komité  for  at 
ordne  de  literære  sysler,  og  han  blev  dens 
formand.  Han  er  sjælen  i  alt,  som  har  med 
det  literære  liv  at  gjøre.  Saaledes  vælges 
han  fra  aaret  1829  af  stadig  til  redaktør; 
han  staar  som  saadan  i  ét  træk  til  sommeren 
1831;  men  fra  den  tid  af  frasiger  han  sig 
posten,  tiltrods  for  at  han  stadig  vælges 
paany.  Han  har  været  i  høi  grad  sat  pris 
paa  som  redaktør.  P.  A.  Jensen  skriver 
ogsaa  om  Welhaven,  at  han  ved  sine  bidrag 
til  avisen  og  som  en  af  de  livligste  del- 
tagere i  debatterne  «bidrog  overordentlig 
meget     til     at    holde    liv     i     indretningen». 


74 

Der  var  jo  overmaade  vanskelige  tider  for 
samfundet  efter  masseudmeldelsen  paa  grund 
a  f  17.  mai-striden. 

Welhaven  optræder  ogsaa  som  sam- 
fundets  festtaler.  Saaledes  heder  det  om 
høitideligholdelsen  af  samfundets  stiftelses- 
dag  i  1829:  «Hr.  Welhaven,  der  af  Sam- 
fundet var  valgt  til  Taler  ved  denne  Leilig- 
hed,  bidrog  især  ved  Udførelsen  af  dette 
Hverv  til  at  skaffe  Selskabet  Interesse.»  Han 
skrev  ogsaa  af  og  til  festsange. 

I  en  artikel  i  samfundsbladet  vaaren 
1832  opsummeres  Welhavens  fortjenester. 
Han  er  valgt  til  inspektør;  men  for  denne 
post  maa  han  fritages,  siger  forfatteren. 
Ellers  melder  han  sig  ud  af  samfundet,  og 
da  mister  dette  sin  første  deklamator,  den 
bedste  poet  og  det  største  geni,  som  kommer 
med  uerstattelige  vittigheder. 

Hvorledes  denne  æsthetiske  kreds  har 
været  set  paa  af  de  andre  studenter  paa 
denne  tid  lige  forud  for  det  store  brud,  da 
kredsen  traadte  ud  af  samfundet,  faar  vi  et 
indtryk  af,  naar  Jensen,  som  selv  hørte  til 
kredsen,  skriver  i  bladet,  at  der  tindes 
medlemmer,  «der  betragte  declamationen 
enten  som  foragteligt  vindmageri  eller  ussel 
arrogance». 


7.') 


Det  er  skade,  at  saa  meget  af  sam- 
fundsbladene  fra  disse  aar  er  gaaet  tabt. 
Af  Welhavens  større  poetiske  bidrag  er 
kun  reddet  det  allerede  anførte  digt  Pasop. 
Imidlertid  er  et  digt  til  kjendt  fra  en  af- 
skrift,  som  Asbjørnsen  har  tåget.  Det 
heder  Sort  paa  blaat,  og  er  som  det 
andet  en  komisk  fortælling.  •  Tone  og  stil 
er  her  en  ganske  anden  end  i  Pasop;  der 
er  kommet  frem  noget  let,  legende.  De 
formelle  fremskridt,  forfatteren  har  gjort, 
er  store.  Digtet  antages  at  være  skrevet  i 
1832,  men  er  kanske  fra  en  noget  tidligere 
tid.  Uden  tvil  har  der  været  en  tid,  da 
Welhaven  troede,  netop  det  komiske  laa 
for  sig.  Paavirkningen  fra  Wessel  er  øien- 
synlig,  og  man  ved  ogsaa,  at  han  i  denne 
tid  var  sterkt  optagen  af  denne  digter. 
Sommeren  1830  skriver  en  af  hans  mod- 
standere  i  den  strid,  som  var  udbrudt  ved 
hans  angreb  paa  Wergeland : 


*Ei  Smigrere  Du  troe,  som  dig  forvisse, 
at  Du  er  Wessel  eller  Heimann  lig!» 


Henrik  Jæger  har  ladet  det  trykke  paa  om- 
slaget af  Nordens  første  hefte,  1887.  Det  med- 
deles her  i  tillæg  I. 


76 

Welhaven  kom  ogsaa  altid  senere  i 
sit  liv  gjerne  med  citater  af  Wessel,  særlig 
af  Kjærlighed  uden  strømper. 

Mange  digte  af  en  lettere,  humoristisk 
art  har  Welhaven  ikke  skrevet.  Hans 
komiske  evne  blev  snart  tåget  i  brug  af 
den  straffende  satire,  som  lagde  alvorets 
tyngde  over  hans  digtning.  Det  er  beteg- 
nende, at  digtet  Vildt  og  tamt,  som  først 
blev  trykt  i  Oehlenschlågers  maaneds- 
skrift  Prometheus,  1834,  og  senere  blev 
optaget  i  hans  første  digtsamling,  er  det 
eneste  digt,  som  af  denne  samling  er  ude- 
ladt  i  udgaven  af  de  samlede  skrifter. 
Uden  tvil  har  selv  i  dette  digt  tonen  fore- 
kommet noget  for  let;  den  har  ikke  passet 
ganske  til  omgivelserne.  Welhaven  giver 
i  dette  digt  en  humoristisk  kritik  af  for- 
hold, som  kulturen  almindelig  fører  med  sig. 
Den  er  ikke  myntet  særskilt  paa  norske 
forhold,  ikke  udelukkende  paa  Kristiania. 
Det  er  det  unaturlige,  afmattede  hos  «mode- 
verdnens  tryllerinder»,  som  han  stiller  i 
modsætning  til  det  kraftige  naturliv,  Ny- 
guineas  piger  fører.  Det  er  ikke  den  norske 
plumphed  og  raahed,  han  personlig  oprørt 
feider  mod,  eller  en  enkelt  modstander, 
han  i  harme   farer    løs    paa.     Her    er    ikke 


77 


det  skarpe,  sterkt  personlige;    her    er  noget 
videre,  noget  roligere. 

Nyguineas  unge  Piger 
driver  et  hoffærdigt  Væsen. 
sætte  Fiskebeen  i  Næsen, 
smykke  sig  med  rustne  Spiger. 

Nyguineas  unge  Piger 
Intet  veed  af  Baand  og  Sliavler, 
rive  derfor  med  Koraller 
Huden  stribet  som  en  Tiger. 

Ak,  de  ere  dumme  Stakler, 
kjende  lidt  bon  ton  og  Moder, 
svømme  i  de  klare  Floder, 
boe  i  Palmetabernakler. 

Modeverdnens  Tryllerinder 
snøre  Livet  ind  og  Ryggen, 
danne  Midien  efter  Myggen, 
bryste  sig  af  blege  Kinder. 

Modeverdnens  Tryllerinder 
plyndre  Paafugl,  Struds  og  Hæve, 
hylle  sig  i  Spindelvæve, 
som  den  gustne  Helsot  spinder. 

Hvilken  Slægt  mod  hine  Taaber! 
Natten  offres  Kunsten,  Smagen, 
fornemt  gabe  de  om  Dagen, 
drikke  The  og  Hoffman nsdraaber ! 

Der  er  et  par  selskabsviser,   som  ogsaa 
maa  nævnes  her.     Den  ene  heder  Punsch 


78 

og  blev  trykt  paa    samme  sted    som  Vildt 
og  tamt;  jeg  anfører  et  par  vers. 

Og  midt  i  et  jordisk  Paradiis, 

et  Land, 
hvor  Penge  tindes  i  mængdeviis 

som  Sand, 
hvor  neppe  man  fløtte  kan  sine  Fødder 
for  Kaffebønner  og  Kokosnødder, 

der  projektertes 

og  destilleertes 

først  Punsch. 

Jon  Bull  fandt  Heden  i  Hindostand 

for  heed, 
og  dråk  sig  i  Porter  og  lunkent  Vand 

saa  kjed ; 
da  laved  han  Punschen  af  fem  Slags  Varer, 
thi  «Punsch»  er  «fem»  hos  de  Malabarer. 

Saa  reen  barbarisk 

og  malabarisk 

er  Punsch ! 

Welhaven  taler  selv  gjentagne  gange 
om  en  modsætning  mellem  hans  første  ung- 
domsfrembringelse  og  hans  senere  modne 
digtning:  der  var  en  mægtig  strøm,  hvor 
der  nu  er  en  stilt  glidende  elv.  I  digtet 
Før  og  nu  heder  det: 

Jeg  kunde  engang  synge 
om  al  min  Ungdomsfryd; 
jeg  sang  i  Venners  Klynge 
blandt  Larm  og  Bægerlyd. 


79 

Og  frem  af  Druens  Bølge 
steg,  som  en  gylden  Sol, 
i  lyse  Alfers  Følge, 
mit  Tankelivs  Idol. 

Det  fløi  med  mægtig  Vinge, 
jeg  vidste  ei  hvorhen, 
jeg  vilde  mig  kun  svinge 
i  Ætheren  med  den. 

Men  længere  nede  i  digtet  lyder  det 
saa  videre: 

Nu  skyr  jeg  vilde  Stemmer 
og  hoie  Jubelraab; 
jeg  har  et  Savn,  der  giemmer 
Erindringer  og  Haab. 

Og  hver  Gang  jeg  er  ene 
betragter  jeg  min  Skat ; 
den  aabner  Dagens  Scene, 
den  skinner  i  min  Nat. 

Til  stille,  lune  Drømme 
betror  jeg  nu  mit  Savn ; 
de  flyve  ei,  de  svømme 
som  Svaner  blidt  i  Havn. 

Og  senere  udtaler  Welhaven  sig  ved 
slutningen  af  sin  forfatterbane  om  dens  ud- 
gangspunkt.  Han  tager  tilorde  i  anledning 
af  en  kritik  over  hans  sidste  digtsamling,  og 
taler  om  den  kunstnerstræben,  han  har 
havt  fra  den  tid,  han  blev  sig  sit  poetiske 
kald    bevidst.      «Før    den    Tid    kunde   jeg 


80 

skrive  Vers  med  en  i  Sandhed  strømmende 
Produktion,  hvorom  maaske  en  og  anden 
af  mine  Ungdoms- Venner  endnu  har  nogen 
Erindring.  Trangen  til  Udtalelse  gav  sig 
Luft,  inden  jeg  egentlig  havde  Noget  at 
sige.  Men  en  dybere  indre  Erfaring  og  den 
modnede  Selvbevidsthed  gav  mig,  tilligemed 
et  Indhold,  Synet  for  mit  Anlægs  Grændser 
og  for  dets  rette  Udviklings-Former.  De 
poetiske  Opgaver,  som  umiddelbart  tiltalte 
mig,  vare  just  de  samme,  som  jeg  ved 
Ettertanke  kunde  gjennemtrænge  og  bringe 
til  virkelig  Afslutning;  al  anden  Digtning 
har  jeg  ladet  uforsøgt  og  betragtet  som  mig 
uvedkommende. » • 

Høist  interessant  fremhæver  Welhaven 
her,  at  hans  digtning  er  bygget  over  en 
indre  ♦erfaring,  som  først  kom  senere  i  hans 
liv.  Denne  erfaring,  som  ikke  var  vidt  om- 
fattende, har  givet  hans  digtning  noget  ens- 
tonende,  men  tillige  den  personlighedens 
vegt,  som  gjør,  at  flere  af  hans  digte 
sænker  sig  ned  paa  dybderne  af  vor  sjæl. 
Men  det  kan  vel  hænde,  at  denne  erfaring 
er  kommet  med  for  stor  styrke  over  ham, 
saa  der  er  øvet  et  tryk,  som  har  hindret 
ham  i  veksten.  Stødt  bort  fra  omgivelserne 
*  VII,  s.  270 


81 


ved  den  ydre  erfaring,  han  gjorde,  dreves 
han  ind  mod  sit  eget  selv,  og  der  blev  en 
saa  sterk  modsætning  mellem  den  ydre  og 
den  indre  verden,  at  den  ikke  kunde  være 
gunstig  for  den  frie,  rige  udvikling. 

For  en  mand  som  Welhaven  med  de 
sterke  antipathier  og  sympathier  var  der 
rundt  omkring  meget,  som  maatte  vække 
uvilje  og  gjøre  den  harmløse  digtning 
vanskelig.  Han  havde  allerede  givet  det 
politiske  skraal  en  liden  snert ;  men  det  var 
endnu  paa  en  uskyldig  maade,  han  tog  fat 
paa  det.  I  fuld  rustning  kom  han,  da  hans 
æsthetiske  følelse  var  blevet  saaret  paa  det 
dybeste ;  den  bitre  politiske  satiriker  blev 
han  derimod  først,  da  det  var  gaaet  op  for 
ham,  at  de  samme  falske  begreber  og 
uklarheder  laa  til  grund  for  den  politiske 
rabalder  som  for  den  æsthetiske  raahed. 

Welhaven  havde  kjendt  Wergeland 
helt  fra  den  første  tid,  han  kom  til 
Kristiania.  Om  den  grad  af  fortrolighed, 
som  har  hersket  dem  imellem,  var,  som 
man  ved,  de  to  parter  senere  uenige.  Wel- 
haven skrev  i  1832 :  «Jeg  har  ingensinde 
hverken  attraaet  eller  staaet  i  Venskabs- 
Forbindelse  med  Henrik  W.;  men  jeg  har 
aldrig    været    saa    borneret  at  forvexle  Per- 

6  —  Løchen  :    Welhaven. 


82 

sonen  med  dens  Frembringelser,  og  der  var 
en  Tid,  da  jeg  kjendte  for  lidet  Henrik 
Wergelands  Karakter  til  at  afsky  denne  i 
samme  Grad  som  hans  Muse.»*  Wel- 
haven,  som  i  sin  polemik  bruger  over- 
drevne udtryk,  har  dog  her  neppe  talt  for 
sterkt,  naar  han  giver  sin  følelse  ligeoverfor 
den  wergelandske  digtning  navn  af  afsky. 
Saa  bør  den  frastødende  kraft  her  kaldes. 
Den  wergelandske  muse  stod  for  ham  som 
en  barbarkvinde,  der  med  larm  og  svul- 
mende muskler  bryder  ind  i  helligdommen 
for  det  skjønne,  det  rene,  det  stille.  Og 
han  blev  fyldt  med  hellig  harme.  «Jeg  tog 
dette  Fænomen  alvorligere  end  nogen  af 
mine  Jevnlige.  Fra  Skolen  havde  en  Lærer, 
som  jeg  elskede,  medgivet  mig  en  skærpet 
Sands  for  Digtekunstens  Kydskhed  og  Ren- 
hed.»**  Det  blev  ham  «omsider  en  uimod- 
staaelig  Trang  at  nedlægge  offentlig  Protest 
mod  dette  Uvæsen».***  Især  da  virkelig 
saa  mange  syntes  om  det,  Wergeland 
skrev.  Nu  havde  han  igjen  netop  havt  en 
samtale  med  en  student,  som  roste  Werge- 
lands digte;  da  gik  han  hjem  og  skrev': 

»    I,  s.  149. 
**  II,  s.  179. 
***    I,  s.  4. 


83 


Til  Henrik  Wergeland. 

Det  sande  Store  jevnt  og  simpelt  er; 
saa  var  en  Moses,  saa  var  en  Homer. 
J.  Rein. 

Hvor  længe  vil  du  rase  mod  Fornuften? 
Hvor  længe  svinge  Don-Quixotisk  Spær? 
Ser  du  da  ei,  din  Sværmen-om  i  Luften 
er  kun  en  Dalen  mod  et  bundløst  Kjær? 
For  Sol  du  tager  Sumpens  Meteorer, 
en  Øgle  er  den  Pegasus,  du  sporer.» 


Digtet  blev  optaget  i  Morgenbladet 
for  søndagen  den  15.  august  1830.  Det 
havde  imidlertid  ligget  længe,  før  bladets 
udgiver  endelig  tog  den  beslutning  at  lade 
det  trykke.  Det  staar  ikke  i  hoved- 
nummeret,  men  i  «tillægget».  I  dette 
samme  tillæg  mødte  ved  et  træf  ogsaa  en 
anden  af  slægten  op  og  lod  dens  skarpe 
tunge  høre.  Det  var  ingen  mindre  end  P. 
A.  Heiberg,  som  her  har  en  liden  satirisk 
artikel. 

Wel havens  digt  var,  som  vi  ved,  ind- 
ledningen  til  hele  striden  mellem  de  to 
digtere.  Wergeland  svarede  ganske  kort, 
væsentlig  i  smaa  vers,  men  fik  hjælp  af 
andre,  som  tog  sagen  vidtløftigere.  En  ind- 
sender,  som  skal  have  været  Wergelands 
ven  Nils  Dahl,  dengang   theologisk  student, 


84 


rykker  i  felten  med  et  langt  digt,  og  er 
ligesaa  overlegen  i  tonen  som  Welhaven 
selv. 

«Apollo,  han,  som  Vid  og  Vanvid  veier, 
dig  gjøre  til  Parnassets  Skorsteensfeier [» 

heder  det,  og  saa  slutter  han  sin  tiltale  til 
Welhaven  med  følgende  vers: 

«Det  Gjengjæld  var  —  du  har  ei  Grund  at  klage, 

fordi  jeg  ingen  Skaansel  haver  kjendt. 

Kast  Øiet  til  dit  Øglebid  tilbage! 

Det  er  dit  eget  Skyds  imod  dig  vendt. 

Din  Ven  du  blot  for  Verdens  Øie  stilled. 

jeg  viser  kun  dig  selv  dit  sande  Billed.» 

Welhaven  svarede  med  den  bekjendte 
artikel:  «Til  en  Modstander  i  Morgen- 
bladet.» Han  finder  det  gavnligt  her  at 
vise  forfatteren  «de  talrige  Bommerter,  der 
gjøre  de  fleste  af  hans  Strofer  til  æsthetiske 
Misfostre».  Efter  nu  at  have  plukket  mod- 
standerens  digt  fra  hinanden  ender  han  slig: 

«Jeg  haaber,  at  Wergeland  engang  vil 
træde  ud  af  den  dybe  Vildelse,  hvori  han 
nu  befinder  sig,  —  og  Ingen  ønsker  det 
mere  end  jeg;  thi  jeg  tror,  at  han  da  vil 
kunne  gjøre  vor  Literatur  Ære.  —  Men  nu 
er  han  en  vandrende  Ridder  af  den 
bedrøvelige     Skikkelse.       Nu     finder     han 


85 


Mange,  der  skoggerle  over  hans  Kamp  med 
Veirmøllerne,  —  men  Faa,  der,  som  jeg,  til- 
raabe  ham  et  alvorligt  og  ærligt  ment 
Varsko ! 

Og  du,  som  fulgte  Helteu  i  Lediugsfærd, 

og  svang  fra  Æselsryggen  dit  rustne  Sværd, 

du  fyldte  ud  Figuren,  der  stod  i'/i  blanco; 

thi  du  blev  Riddersmanden  en  trofast  Sancho!»* 

Welhavens  polemik  her  minder  i  hele 
sit  snit  om  J.  L.  Heibergs  strid  med  Hauch 
og  hans  kolleger,  Hjort  og  Wilster,  ved 
«Lidenskabernes  Academie  i  Sorø».  Denne 
feide  førtes  i  vaaren  1830,  og  man  kan 
være  sikker  paa,  at  Welhaven  har  været 
optaget  af  den.  Heiberg  havde  blandt 
andet  sammenlignet  Hauch  med  Don  Qui- 
xote  og  sagt,  at  han  allerede  havde  en 
Sancho  Panza.**  Heiberg  er  jo  over  al 
maade  overlegen  og  tager  forfærdelig  paa 
vei  ligeoverfor  Hauch.  Han  finder,  at 
«Smag  og  Correcthed  ere  Egenskaber,  hvor- 
paa  det  meget  skorter  i  vor  nyeste  Littera- 
tur». «En  Poet,  der  taler  om  Fuglenes 
«skaldetpibende  Unger»,  om  en  «smækkert- 
blussende  Mø»,  og  bruger  Lignelser,  som: 
«Umodstaaelig    blaa,    lig    en    Jomfru»    {vid. 

*   I,  s.   11. 
**  J.  Lm  Heibergs  Prosaiske  Skrifter,  X   s.  45. 


86 


Hamadryaden),  —  han  har  rigtignok  et  saa- 
dant  Privilegium  paa  dobbelt  Galimatias 
og  paa  360  Graders  Nonsens,  at  det  maa 
ansees  for  Pedanterie  at  bebreide  ham  et 
overflødigt  e.»*  Hauch  har  da  ogsaa  skrevet 
verker,  som  maa  kaldes  «daarekisteproduk- 
tioner».  Striden  gjælder,  om  kritik  eller 
fanatisme  skal  være  dommer  i  den  danske 
literatur.  Hans  modstander  lader  sig  lede 
af  en  lidenskabelighed,  som  grænser  til  gal- 
skab ;  han  viser  «litterær  Pøbelagtighed», 
og  har  «ved  sine  mange  Usandheder 
characteriseret  sig  selv  som  en  Person,  hvis 
fremtidige  Angreb  ikke  kan  være  nogen 
Literator  til  allermindste  Krænkelse  paa 
hans  Ære».** 

Hvad  under,  at  Welhaven  tilraaber 
Wergeland : 

Din  Rang  du  sikred  dig  med  tusind  Stemmer: 
«Rang  blandt  Parnassets  Daarekiste-Lemmer.» 

Det  har  sikkerlig  frydet  Welhaven  i 
hans  inderste  hjerte  at  læse  Kjøbenhavns 
flyvende  Post  for  den  15.  oktober;  thi 
her  er  hans  digt  Til  Henrik  Wergeland 
optaget.  Den  store  kritiker  vedkjendte  sig 
sin  slægtning. 

*  Fros.  Skrifter,  10  s.  130. 
••  Pros.  Skr.  10,  s.  153. 


87 

Digtet  havde  vakt  en  overordentlig  op- 
sigt,  siger  P.  A.  Jensen.  Han  gik  dengang 
i  øverste  klasse  paa  latinskolen,  og  han  for- 
tæller  om  det  indtryk,  digtet  gjorde  i  Bergen. 
«Den  Dag,  da  Sagen  læste  denne  Protest  i 
et  af  Hovedstadens  Blade,  var  en  Festdag 
for  ham  og  hans  troende  Disciple,  ikke 
mindst  af  den  Grund,  at  den  var  leveret  af 
den  iblandt  dem,  der  ustridig  var  og  ved- 
blev at  være  ham  den  kjæreste  af  alle.» 
Sagen  læste  digtet  op  i  øverste  klasse,  og 
mange  af  gutterne  lærte  det  udenad. 

Henimod  nytaar  stilnede  striden;  den 
var  kun  forspillet  til,  hvad  senere  skulde 
følge.  Og  nu  var  det  Wergeland,  som 
var  den  angribende.  Han  havde  om 
sommeren  1831  gjort  sin  reise  til  England 
og  Frankrige,  var  kommet  hjem  og  le  vede 
oppe  paa  Eidsvold.  Herfra  sender  han 
saa  til  Studentersamfundet  den  berygtede 
skrivelse,  som  aabner  kampen  paany. 
Skrivelsen  staar  i  samfundsbladet  for  den 
første  oktober.  At  allerede  skrivelsen,  fra- 
set  de  «stumper»,  som  fulgte  med,  vakte 
forargelse,  er  let  at  forståa.  Jensen  siger: 
«Pludselig  annoncerede  han  (Wergeland) 
sin  Tilbagekomst  fra  en  tidligere  paa  Aaret 
foretagen  Reise  til  England  og  Frankrig  ved 


88 


en  Sendeskrivelse  til  Samfundet,  der  ustri- 
digen  var  noget  af  det  Viltreste  og  Slib- 
rigste, der  var  udgaaet  fra  hans  flotte 
Pen.»  Det  kan  ikke  negtes,  at  skrivelsen 
overskrider  de  grænser,  som  sædvanlig 
sættes  for  det  passende;  den  egner  sig  ikke 
til  at  aftrykkes  i  sin  helhed.  Som  bekjendt 
var  skrivelsens  foranledning,  at  han  sendte 
nogle  smaavers,  som  skulde  afløse  de 
«bryggemæssige»  sange,  der  blev  sunget, 
naar  «Punschen  gaar  os  i  Hovedet  i  vore 
Lag».  Han  taler  om  disse  rundsanges 
«epigrammatiske,  condenserede,  sammen- 
stoppede  Liderlighed».  Videre  lieder  det: 
«Det  maa  støde  Tilhørerne  udenfore  at 
høre  Musesønnerne  skifte  om  til  svinske 
Bacchantchore.  Ligesaagodt  var  det  at 
følge  det  lille  saakaldte  Lycées  Mønster  og 
veike  og  utblaute  og  delicatere  sig  med 
nogle  Sentimentalitetens  Triumfromancer, 
med  noget  Rosenkildevand  og  andre  sidste 
Opkastelser  af  den  nu  aldeles  af  langsom- 
melig Svindsot  døde  danske  Nationalitet. 
Det  gode  Navn  og  Rygte  vilde  lystige  Muse- 
sønner  da  beholde,  ja  kanske  Ros  til,  og 
mangt  et  huldt  «Ak»  vilde  falde  under 
Vinduerne.  Det  var  —  siger  jeg  —  kanske 
bedre  (dersom   man    endelig  vil  have  noget 


89 

Blautmørje  til  at  kline  imellem  de  alvor- 
lige Sanges  faste  Stene,  naar  vi  sammen 
bygge  paa  et  Glædestempel),  at  man  da  fore- 
trak  Kjærminde  blaa  ved  Danmarks 
blonde  Vove»  for  de  nu  brugte  sange. 
Men  lystige  viser  vil  unge  mennesker  dog 
have,  og  det  lystige  falder  gjerne  sammen 
med  det  bidende.  «Derfor  —  frem  med 
bidende  Smaastumper,  som  give  saavel 
Noget  for  Hovedet  som  for  Mellemgulvet!» 
Og  saa  følger  de  første  stumper. 

Allerede  denne  skrivelse  maatte  dybt 
forarge  Welhaven;  ikke  alene  ved  den  raa 
tone,  men  ogsaa  ved  forhaanelsen  af  Dan- 
mark, og  den  danske  digtning,  som  kaldes 
«blautmørje».  Men  «stumperne»  selv  bragte 
ham  vel  end  mere  i  harnisk ;  han  siger 
om  dem:  «1  disse  Nid  vers  bleve  selv 
hæderlige  Mænd  og  uberygtede  Møer  givne 
til  Pris  for  den  yderste  Kaadhed  og  Spot.» 
Et  af  versene  i  det  mindste  var  rettet 
personlig  mod  ham;  det  var  det  kjendte: 

«Lig  Phaeton  Solgudens  Hjul, 
vil  Welhaven  Vid  probere; 
saa  ser  man  liden  Sommerfugl 
i  Støvler  voltigere.» 

Welhaven  var  da  heller  ikke  sen  til 
at    svare;    snart    havde    han    færdig  «første 


90 

tylvt»  af  de  blinkende,  spidse  pile.  Han 
var  dengang  ikke  redaktør  af  bladet,  og 
skulde  saaledes  ikke  læse  op  selv.  Men 
denne  kveld  steg  han,  mesteren  i  deklama- 
tion,  selv  op  paa  kathedret;  de  farlige 
vaaben  vilde  han  ikke  overlade  nogen 
anden  at  haandtere.  Qg  han  «udskjød  med 
en  mageløs  Effekt  de  staalsatte  Pile  mod 
en  Modstander,  som  vistnok  ikke  selv  var 
tilstede,  men  som  havde  i  Forsamlingen  en 
heel  Skok  af  Venner,  der  opfangede  og 
gjemte  Pilene  paa  hans  Vegne.  Aldrig  har 
der  været  en  saa  besynderlig,  udvortes 
næsten  umerkelig,  men  i  det  Indre  desto 
mere  gjærende  Uro  i  Leiren  som  hiin  Aften; 
der  var  skeet  Ting,  som  —  man  anede  det 
—  maatte  drage  usædvanlige  Følger  efter 
sig.  To  Modstandere,  der  hidtil  havde 
kjæmpet  paa  Afstand,  havde  nu  stillet  sig 
imod  hinanden  Ansigt  til  Ansigt  paa  nært 
Hold.»  (P.  A.  Jensen). 

Saa  klang  da  udover  salen : 

Herr  Siful  og  Herr  Henrik  ved, 
hvad  gammel  Vedtægt  siger: 
Bajadsen  følger  altid  med 
hver  ægte  Markedsskriger. 

Der  er  en  ganske  egen  Vegt 
i  dine  Epigrammer; 


91 

du  stjal  dem  vist,  din  Tyveknegt. 
fra  Gammelstrands  Madammer.* 

Du  drømte  tidt  om  Lyrens  Klang, 
om  Drik  af  Hippokrenen: 
du  vaagnede  blandt  Vægtersang, 
og  laa  i  Rendestenen. 

Du  Viddets  Fane  fører  kjæk, 
min  drabelige  Henrik! 
Sig,  fik  du  hine  Sabel-Smæk 
i  Egenskab  af  Fændrik? 


Ser  vi  nu  paa  denne  stevkamp  i  dens 
helhed,  er  visselig  de  to  kjæmpers  person- 
lige grovheder  mod  hinanden  noget  af  det 
første,  som  falder  i  øinene.  Her  er  de  lige 
gode;  den  ene  part  skylder  den  anden 
intet.  Da  Wergeland  havde  sagt,  at  Wel- 
haven  søgte  at  ramme  hans  private  liv,  og 
Welhaven  saa  svarer,  at  hans  grovheder 
maatte  forstaaes  «metaforisk»,  lyder  det 
komisk.  «Jeg  skal  tillige,  en  Gang  for 
alle,  erindre,  at  jeg  overalt  i  mine  Supple- 
menter   har  søgt   at  bevare  Allegoriens  En- 

*  Sml.  Hertz's  Gjenganger-Breve,  s.  34. 
<Hvad  vare  min  Tids  Pøbel-Aander 
ved  Døgn-Literaturens  Gammelstrand 
imod  de  literaire  Vagabonder, 
der  vrimle  nu  hos  Jer  saa  tvkt  som  Sand?» 


92 


hed.  Saaledes  ere  f.  Ex.  i  mit  5te  Epigram 
Udtrykkene  «Lyrens  Klang»,  «Hippokrenen», 
«Vægtersang»,  «Rendestenen»,  tilhobe  Meta- 
forer, der  fornuftigvis  blot  skulle  oplyse 
min  Anskuelse  om  dit  Forhold  til  Poesien 
og  om  den  Sfære,  hvori  du  som  Poet 
bevæger  dig,  og  det  er  da  din  superbia 
oatis,  at  man  maa  minde  dig  om  saadanne 
Abc-Sætninger.  At  der  i  Øvrigt  under  Alle- 
goriens Slør  kan  skjule  sig  et  Slags  jocosa 
imago,  der  undertiden  drager  Sløret  lidt  til- 
side, er  Noget,  jeg  villigt  indrømmer.»* 

Naar  Welhaven  sammenligner  Werge- 
land med  «en  gammel  Porthund,  som,  just 
fordi  han  ei  kan  afholde  sig  fra  at  bjeffe,  paa- 
nøder  Vandreren  den  Bemærkning,  at  Dyret 
har  tabt  sine  Tænder»,  saa  er  dette  ikke 
netop  træffende.  Wergeland  bed  noksaa 
godt  fra  sig,  og  flere  af  biddene  sved  nok ; 
de  gik  temmelig  dybt.  Men  det  er  saa,  at 
Welhavens  stev  alle  var  skarpe,  medens 
der  ofte  kom  sløve  fra  Wergeland.  Denne 
rettede  sine  vers  ikke  alene  mod  Wel- 
haven, men  ogsaa  mod  flere  af  hans 
venner,  og  man  træffer  ikke  saa  sjelden  et 
epigram,  som  er  morsomt.     Flere  af  dem  er 

*  i,  s.  131. 


93 


saa  grovkornede,  at  de  ikke  gaar  igjennem 
det  almindelige  æsthetisk-moralske  sold. 

Et  par  af  de  ting,  som  stadig  kommer 
igjen  i  angrebene  paa  Welhaven,  fortjener 
at  nævnes.  Fra  den  tidligste  tid  af  sit 
forfatterskab  udtaler  Wergeland  sin  uvilje 
mod  den  æsthetiske  retning,  som  nede  i 
Danmark  havde  sin  Talsmand  i  J.  L.  Hei- 
berg. Allerede  i  farcen  «Ah»,  1827,  stikler 
han  lidt  paa  vaudevillerne,  og  i  den  første 
digtsamling  begynder  han  digtet  Paa  en 
kirkegaard  med  de  ofte  nævnte  ord: 

Min  Harpes  Sprog 
bliver  kun  en  Monolog: 
Ingen  skatter,  Ingen  fatter 
det  for  Vaudeville-latter. 

Og  ganske  rigtigt:  netop  fra  denne  kant 
var  nu  en  ilter,  rasende  fiende  stormet 
frem;  Welhaven  var  den  danske  lærling. 
Flere  af  stumperne  sigter  hertil;  jeg  an- 
fører to: 

Dig  Øre  ei  Naturen  gav 
for  Sang  i  norske  Grønne, 
der  henrykt  hører  Kaglet  af 
den  tamme  danske  Høne. 

Hvad  vil  du  med  det  Epos  der. 
du  kritikalske  Snille. 


94 

hvem  Storheds-Idealet  er 
en  heibergsk  Vaudeville. 

I  samfundsbladet  staar  ved  disse  tider 
en  længere  velskreven  artikel,*  som  drøfter 
forholdet  mellem  de  to  modstandere,  og 
her  har  forfatteren  sikkerlig  givet  sit  partis 
opfatning  af  Welhaven,  naar  han  siger: 
«Welhavens  Aand  er  en  liden  glathudet 
Snog,  der  nu  og  da  kryber  frem  af  det 
Krat,  af  Vaudeviller  og  æsthetiske  Flyve- 
blade,  der  skjule  ham  —  hvisler  med  sin 
tvekløftede  Tunge  —  ja  har  endog  bidt 
Wergelands  Fødder  (pedes)  —  thi  høiere 
kan  han  ei  komme  —  enten  fordi  Werge- 
land med  dem  har  stødt  hans  lille  æsthe- 
tiske Hoved,  eller  fordi  han  er  misundelig 
over,  at  Wergeland  skrider  ham  majestæ- 
tisk  forbi,  medens  han  saaledes  maa  slæbe 
sig  paa  sin  Bug.» 

Der  er  ogsaa  et  andet  punkt,  som 
stadig  kommer  igjen  i  angrebene.  Ikke,  at 
Welhaven  lader  sig  lede  af  avind;  thi 
dette  vaaben  laa  naturligvis  saa  nær  at 
gribe  til,  at  det  straks  blev  nyttet.  Nei,  det 
er    den    anke,    som    Welhaven    hørte    saa 

*  «En  Samtale  imellem  Cajus  og  Lepidus,  tvende 
Samfundsmedlemmer.»  Bladet  for  den  22.  okto- 
ber 1831. 


95 

tidt  i  sit  liv,  at  han  i  det  hele  tåget  var  en 
kold  og  hjerteløs  natur. 

For  at  forstaae  Poemers  Sving 
ei  nok  Kritikens  Kjerte. 
En  liden,  men  nødvendig  Ting 
du  mangler  Jahn  :  et  Hjerte. 

Og  her  maatte  vi  visselig  give  Werge- 
land ret,  hvis  vi  kjendte  Welhaven  bare 
fra  denne  første  tid,  hvor  han  driver  sin 
nedrivende  kritik;  det  er  sandt,  der  staar 
kulde  af  denne. 

Den  kritik  af  Wergelands  digtning, 
Welhaven  i  denne  strid  fremfører,  har 
han  sammentrængt  i  følgende  linjer  af  den 
epilog,  hvormed  han  for  sin  del  afslutter 
denne  feide. 

Naar  du  for  Resten  paa  dit  stolte  Tog 

vil  tvinge  Folk  at  hylde  dit  oprørende, 

til  dyrisk  Søleri  og  Vildhed  førende, 

dit  ækle  Surrogat  for  dannet  Sprog; 

naar  fræk  du  vil,  at  Afmagts  Nerve-Krampe 

og  Fantasiens  dybe  Dolhus-Jammer 

skal  vise  sig  som  Kraftens  høie  Kampe, 

som  Aandens  frie,  ætherrene  Flammer,  — 

og  naar  det  lykkes  dig  langs  Norges  Strande 

at  tromme  sammen  en  fortvivlet  Bande, 

da  maa  den  Ringeagt,  der  lod  en  Tid  dig  raade, 

omsider  byttes  om  med  aaben  Strid, 

og  trods  dit  vilde  Skrig,  dit  Øgle-Bid, 

er  du  af  Marken  dreven  uden  Naade. 


96 

Dette  er  tillige  en  prolog  til  hans  snart 
følgende  afhandling  om  Wergelands  hele 
digtning.  Han  trækker  sig  tilbage  fra 
denne  «stumpe»-feide  allerede  før  jul,  for 
at  samle  alle  sine  vaaben  og  saa  levere 
et  hovedslag  til  sommeren.  Wergeland 
fortsætter  imidlertid  paa  samme  vis  udover 
næste  vaar. 


v. 
Den  unge  kritiker. 

Ak,  Ideal  ....  Husk,  da  du  hæved  Sløret 
den  første  Gang  for  denne  Tankens  Brud, 
og  Tidens  Røster  hvisked  dig  i  Øret, 
at  hun  var  falmet,  saa  enfoldig  ud ! 
Du  trodsed  og  du  vaklede,  som   Røret, 
og  saa  i  Livet  Taager  kun  og  Slud, 
og  fik  den  tunge  Mening  i  dit  Ho'de, 
at  du  stod  ene  paa  den  vide  Klode. 

J.  S.  Welhaven. 

Striden  mellem  de  to  leire  i  Studenter- 
samfundet havde  ført  til  dettes  split- 
telse. Det  var  det  parti,  hvortil  Welhaven 
hørte,  som  skilte  sig  ud  vaaren  1832  og 
kort  efter  grundlagde  det  norske  studen- 
terforbund. 

Livet  i  dette  forbund  har  visselig  ikke 
staaet  meget  høiere  end  i  det  forladte  sam- 
fund. De  ældre  synes  ikke  at  have  tåget  sig 
videre  af  forbundets  møder.  Dette  kan 
sluttes    af    forbundets    haandskrevne    blad, 

7  —  Løchen  :    Welhaven. 


som  med  store  mellemrum  udkom  fra  høsten 

1832  til  vaaren  1835.  Allerede  paa  vaarkanten 

1833  klager  en  indsender  sterkt  over  mang- 
lende interesse  for  forbundet.  Han  mener, 
forbundet  allerede  staar  i  fare  for  at  gaa 
overstyr,  dels  paa  grund  af  økonomiske 
vanskeligheder,  da  forbundet  har  et  saa 
fornemt  og  kostbart  lokale,  dels  paa  grund 
af  den  fuldstændige  mangel  paa  aand  og 
liv.  En  anden  indsender  tager  til  gjenmæle 
mod  denne  artikel;  men  heller  ikke  han 
synes  meget  fornøiet  med  tilstanden.  Han 
finder  blandt  andet,  «at  her  er  stift  og 
generet  i  Forbundet,  og  at  Alt  er  indknebet 
i  keitede  og  unaturlige  Former».  Disse 
artikler  ses  at  have  gjort  nogen  virkning; 
thi  nu  optræder  straks  efter  baade  Wel- 
haven  og  Schweigaard  med  foredrag. 

Høsten  1835  skildrer  Welhaven  livet  i 
forbundet  med  ikke  meget  lyse  farver.  Han 
skriver  til  en  dansk  ven:  «Eders  Gaudium 
i  Studenterforeningen  er  vel  allerede  begyndt, 
og  hvor  gierne  var  jeg  ikke  mellem  Eder! 
Hos  os  ser  det  traurigt  ud.  I  Forbundets 
Lokale  sidde  nogle  Personer  af  forskellige, 
for  det  meste  melancholske  Dyrearter  og 
spille  Tarok  sammen.  —  Det  er  det  Hele. 
Vi  have  kun  eet  Værelse,    og    naar   der    en 


sjælden  Gang  er  Mange  der,  ser  det  ud, 
som  om  vi  vare  samlet  i  en  Garderobe 
eller  hos  en  Jøde,  der  handler  med  gamle 
Klæer,  thi  vi  maae  have  vort  Reisetøj,  som 
vi  kalde  det  her,  tæt  hos  os.»* 

Fru  Collett  lader  i  Amt m andens 
døtre  Kold  sige  om  forbundet:  «Bruddet, 
der  førte  til  Stiftelsen  af  Forbundet,  fore- 
kom mig  derfor  som  en  Nationalbegivenhed, 
der  ikke  gik  ud  paa  mindre  end  at  redde 
hele  det  borgerlige  Samfund  fra  Under- 
gang. Jeg  saa  i  denne  Udskillelse  kun  en 
Lysets  Seier  over  Mørket,  Civilisationens 
over  Raaheden.»  Uden  tvil  er  her  rigtig 
gjengivet  den  stemning,  som  herskede  hos 
stifterne.     Welhaven  skrev  jo  selv: 

Og  mens  vi  tømme  Festpokalen 

til  Minde  om  et  ærligt  Med, 

mens  Glæden  runger  høit  i  Salen, 

ei  glemme  vi  vort  Forbunds  Ed : 

Vi  sværge  varmt,  ved  Druens  Gløden, 

den  lede  Raahed  evigt  Had; 

vi  sværge  Klippen  Tro  til  Døden, 

og  Enighed  i  Brødres  Rad! 

Kold  tror  imidlertid  ikke,  at  «de  egentlig 
moralske    tilstande»    var    saa    meget    bedre 

*  Brev  til  Chr.  Agerskov.      Tilskueren  1893,  s.  554. 


100 


end  i  samfundet,  naar  der  ses  paa  med- 
lemmerne  i  sin  almindelighed ;  «kun  føltes 
Nødvendigheden  af  at  træde  op  med  lidt 
mere  Anstand». 

Frygten  for  ikke  altid  at  være  korrekt 
har  sikkerlig  gjort  livet  i  forbundet  stivt 
og  som  oftest  kjedeligt. 

Der  kommer  nu  en  tid,  hvor  Wel- 
haven  optræder  for  offentligheden  fornem- 
melig som  kritiker.  Sommeren  1832  ud- 
giver  han  sin  bog  Henrik  Wergelands 
digtekunst  ogpolemik  ved  aktstykker 
op  ly  ste;  og  da  forbundet  fremtraadte 
offentlig  med  ugeskriftet  Vidar,  og  Wel- 
haven  blev  valgt  ind  i  redaktionen,  sammen 
med  A.  Schweigaard,  P.  A.  Munch,  F.  Stang 
og  C.  W.  Hjelm,  aabnede  der  sig  for  ham 
den  bedste  leilighed  til  at  optræde  som 
kritiker.  Nogen  rig  virksomhed  kan  man 
dog  ikke  sige,  han  udfoldede  i  Vidars 
spalter  de  to  aar,  ugeskriftet  udkom.  For- 
uden  hans,  ikke  mange,  kritiker  er  væsentlig 
kun  at  nævne  nogle  faa  digte,  endel  over- 
sættelser  af  saadanne  og  to  længere  artikler, 
Norske  musæer  og  Christianias  vinter-  og 
sommer-dvale. 

I  denne  tid  har  Welhaven  visselig 
ogsaa  i    en  kritikers    arbeide    set    sin    nær- 


101 


meste  opgave.  Den  «strømmende»  ung- 
doms-produktion  er  ophørt,  hans  fordringer 
til  digtets  eiendommelighed  og  skjønhed  var 
øget  ved  æsthetiske  studier,  og  den  person- 
lighedens vekst,  som  skulde  hære  hans 
modne  digtning,  var  endnu  ikke  fuldbyrdet ; 
det  laa  derfor  nær  i  denne  udviklingens  tid 
at  tro  sit  kald  at  være  kritikerens.  Det 
har  staaet  for  ham,  som  han  havde  en  stor 
og  vigtig  gjerning  at  gjøre.  Fremskridtets 
sag  er  det,  kritiken  tjener.  «Verden  veed 
meget  vel,  at  det  er  Kritiken,  der  fra  Tid 
til  Tid  har  udrevet  den  af  Seighed  og  Stille- 
staaen,  og  den  seer  for  Øieblikket  i  det 
friske  kritiske  Liv  Reaktionens  Skranke,  og 
Betryggelsen  for  sin  Fremskriden.»  *  Og 
her  var  tillige  et  national!  savn,  som  skulde 
fyldes.  Han  skriver  i  Vidar:  «Det  hørte 
med  til  Planen  for  nærværende  Ugeskrift, 
naar  Leilighet)  gaves,  at  bøde  paa  dette 
Savn  af  national  Kritik.»  Det  gjaldt,  om 
moderne  æsthetisk  kritik  skulde  faa  et 
hjemsted  ogsaa  hos  os. 

Hvad  vi  har  manglet,  er  en  kritik,  som 
giver    «en    sanddru    og    for    alle    uvedkom- 
mende Hensyn  udrenset  Fremstilling».    Disse 
hensyn  har  gjort  sig  gjældende  til  to  kanter. 
*  Vidar,  9.  dec.  1832. 


102 


Først  og  fremst  har  kritiken  ikke  været 
saglig,  fordi  den  har  smigret  for  den  natio- 
nale  forfængelighed.  «Mangen  Patriot,  der 
søger  at  indskrænke  sine  legemlige  For- 
nødenheder til  Landets  egne  Produkter, 
tror  vel  ogsaa,  at  Aandens  Fordringer  bør 
underkastes  den  samme  Patriotismens  Lov, 
og  at  det  Maadelige  ogsaa  her  maa  sanktio- 
neres  ved  dets  Indfødsret.»* 

Denne  «urene»  opfatning  af  kunst- 
verket var  det  Welhaven  meget  om  at 
gjøre  at  faa  slaaet  ned.  Han  kommer 
mange  aar  senere,  1838,  tilbage  til  samme 
emne.  «Vore  Radikale»  forlanger,  siger 
han,  «at  Nationaliteten  skal  lægges  til  den 
oprindelige  Dom,  og  efter  Omstændighederne 
kunne  hæve  den  til  en  fuldkommen  Aner- 
kjendelse» ;  paa  denne  maade  skal  det,  som 
endnu  ikke  er  brugeligt,  «i  Kraft  af  et 
laant,  her  uvedkommende  Hensyn,  gjelde 
som  fuldendt».  •• 

Det  er  fremfor  alle  andre  Henrik  Werge- 
land, som  har  vidst  at  afvæbne  kritiken 
ved  at  gjøre  sin  sag  til  folkets. 

Men  ogsaa  et  andet  hensyn  har  gjort 
sig    gjældende,    og    dette    er    kommet  frem 

*  I,  s.  119. 
*•  II,  s.  156. 


103 

ligeoverfor  den  ældre  skoles  forfattere.  Man 
har  vist  en  ubetinget  respekt  for  autoritet, 
og  omtalen  af  deres  verker  har  været 
præget  af  «en  høi  grad  af  tamhed  og  sød- 
talenhed».  Man  slæber  hos  os  endnu  paa 
de  indskrænkede  og  mangelfulde  kunst- 
begreber  fra  forrige  aarhundrede,  «da  man 
i  Almindelighed  forvexlede  Poesi  med  Tale- 
kunst, og  ikke  betragtede  den  som  noget 
Selvstændigt,  men  meget  mere  som  en 
Terne  for  andre  Videnskaber,  eller  i  alle 
Fald  som  en  behagelig  Tidsfordriv.  Licentia 
poetica  havde  en  vid  Mark,  fordi  den  da 
med  en  vis  Embedsmine  turde  gaa  over  i 
Prosaens  Gebet,  og  man  vænnede  sig  til  at 
se  Kritiken  suspendere  sine  bedste  Rettig- 
heder, saa  længe  Poesien  havde  et  Slags 
Hævd  paa  at  være  hverken  Vers  eller 
Prosa.»*  Dette  falsk-tolerante  system  træder 
endnu  frem  hos  os,  og  man  ser  da  ogsaa 
forfatterne  paa  sin  side  henvende  sig  til 
«den  skaansomme  læser».  Men  denne,  «der 
fordum  idelig  anraabtes  og  modtog  Kompli- 
menter af  Forfatterne,  er  for  længe  siden 
død  og  borte».  Publikum  fordrer  nu  den 
rene  kunstnydelse. 

*  il,  s.  15. 


104 

Welhaven  gjorde  sig  i  samtaler  mangen 
gang  lystig  over  de  ældre  forfattere;  men 
det  var  hans  anmeldelse  af  maanedskriftet 
Bien,  som  først  lod  den  ældre  slægts  for- 
argelse over  denne  kritik  komme  til  ud- 
brud.  Welhavens  kamp  med  Wergeland 
var  en  strid  udenfor  de  ældres  egen  kreds; 
det  var  en  kamp  mellem  «tvende  hane- 
kyllinger paa  parnasset,  som  netop  have 
begyndt  at  gale,»  som  en  udtrykker  sig. 
Det  var  fremfor  alt  Welhavens  omtale  af 
S.  O.  Wolffs  digt  Min  barndom,  som 
blev  følt  saarende.  Welhaven  finder,  at 
digtet  helt  igjennem  savner  originalitetens 
præg;  digterharpen  er  bleven  en  sangdaase. 

Ikke  mindre  end  tre  angreb  paa  denne 
kritik  blev  optaget  i  Vidar  og  svaret  paa 
af  Welhaven,  og  med  rette  kan  han  om 
sin  kritik  sige,  at  den  er  bleven  «en  Reveille, 
der  har  drevet  Fordomme  og  Eensidighed 
udaf  deres  Smuthuller  og  frem  i  Dagen». 

Welhaven  føler  sig  sine  modstandere 
meget  overlegen  og  taler  med  sterk  over- 
bevisning om  sin  ret.  Han  havde  klandret 
ogsaa  et  portræt,  som  maanedskriftet  havde 
bragt  af  biskop  Brun,  og  da  redaktionen 
forsvarer  det,  siger  han  karakteristisk  paa 
sin  overlegne,  overdrivende  maade:      «Men 


105 


hvor  findes  i  Naturen  Sidestykker  til  denne 
chaotiske  Mund,  dette  uendelige  Kindbeen, 
denne  uhyre  Nakke,  der  hæver  sig  som  et 
Bjerg  under  Perykkens  Taager?» 

En  af  de  indsendere,  som  tager  til  gjen- 
mæle mod  Welhaven,  fremhæver  sterkt,  at 
dennes  kritik  mangler  humanitet,  og  han 
taler  om  umoden  og  kaad  bedømmelse. 
Han  finder,  det  vilde  være  ønskeligt  af 
hensyn  til  vor  unge  literatur,  at  en  for- 
ening af  erkjendte  videnskabsmænd  udgav 
en  norsk  literaturtidende.  Saa  havde  man 
vished  for,  at  kritiken  blev  given  af  mænd, 
som  havde  erhvervet  sig  tiltro  ved  sin 
embedsstilling  eller  sin  virksomhed  som 
skribent,  i  det  hele  tåget  af  mænd,  hvis 
«kundskaber,  erfarenhed  og  alder»  gav  dem 
ret  til  at  fælde  dom  over  literære  arbeider. 
Man  maa  kunne  være  sikker  paa,  at 
kritikeren  har  autoritet. 

Dette  var  noget  for  Welhaven  at  svare 
paa.  Han  finder,  her  er  gjort  gjældende 
anskuelser  om  den  literære  idé-veksling, 
«der  deels  ere  saa  uforenelige  med  det 
Begreb,  hvortil  de  ville  henføres,  deels  saa 
forældede  og  i  den  Grad  underkjendte,  at 
de  sjelden  nuomstunder  vove  sig  frem  for 
Dagslyset,    skjønt   de   vistnok   hist   og   her, 


106 

lig  gamle  Sagn,  eller  gammel  Overtroe 
vedligeholde  sig  i  Opinionen  og  saaledes 
i  Stilhed  udbrede  Eensidighed  og  skjæve 
Synsmaader».  Anti-kritikens  forfatter  har 
«attraperet»  det  gjængse  ord,  at  al  menings- 
ytring bør  være  human.  Men  med  en 
slags  naiv  bornerthed  har  han  lagt  for 
dagen,  at  han  mangler  alt  begreb  om 
humanitetens  væsen.  «Den  humane  Dom 
yttrer  sig  i  en  reen  Opfatning  og  Fremstil- 
ling af  Gjenstandene,  der  fjærne  alle  til- 
fældige  og  uvedkommende  Hensyn.  Hvo 
der  mangler  Klarhed  eller  Mod  hertil,  kan 
maaske  blive  en  literair  Komplimentmager, 
en  ubetinget  Beundrer  af  visse  Authori- 
teter  og  Synsmaader,  eller  en  tankeløs  Reci- 
tateur  af  Almeensteder.»  Men  det  slags 
humanitet  grunder  sig  paa  en  menings- 
tvang,  som  er  af  allerlaveste  sort.  Den 
selskabelige  etikettes  «indulgente  former» 
maa  ikke  gjøres  gjældende  i  den  literære 
note-veksling.  Her  staar  ikke  personer, 
men  meninger  mod  hinanden,  og  her  gives 
ingen  andre  skranker  end  de,  som  ærlige 
kampregler  foreskriver.  Hvilken  forvirring 
er  det  ikke  at  sige,  at  recensionen  har  an- 
grebet  agtværdige  mænd!  Der  tales  om 
den    agtværdige    pastor    Wolff,    og    man 


107 

synes  at  fordre,  at  denne  autoritets  arbeider 
skal  være  dadelfrie ;  men  her  gjælder  intet 
andet  end  tankefrihed.  Og  hvad  er  det  for 
slags  garantier,  som  fordres  for  udøvelsen 
af  kritiken?  Autoritet,  ydre  og  tilfældige 
omstændigheder  som  en  vis  plads  i  staten 
eller  et  vist  seniorat  o.  s.  v.  «Videnskabe- 
lighedens  og  den  ægte  Humanitets  evige 
Opgave  og  Betingelsen  for  dens  Fremskriden 
er  at  protestere  mod  Authoriteter.» 


Den  unge  mand,  som  forargede  ved 
sin  kritik,  var  ildnet  af  kjærlighed  til 
skjønhed.  Og  den  samme  ild  fordrede  han 
hos  kunstneren;  thi  denne  har  lig  Prome- 
theus  «hentet  Ilden  fra  Himlen,  og  derfor 
gjennemglødes  enhver  af  hans  Skabninger 
af  et  frit,  selvstændigt  og  høiere  Liv».  Han 
blev  ikke  træt  af  at  fremhæve,  at  kunst- 
verket er  selvstændigt;  kun  for  sin  egen 
skyld  staar  det  der.  Ved  sin  indre  fylde, 
høie  klarhed  virker  det,  og  alene  derved. 
Naar  han  saa  kastede  øiet  hen  paa  flere  af 
den  ældre  skoles  forfattere,  forekom  de 
ham  som  «en  Hoben  Hverdags-Ansigter, 
man  tilfældigvis  har  truffet  sammen».  I 
deres   digtning    finder    man    istedenfor    den 


108 

indre  fylde  de  aller  almindeligste  blomster 
og  forsiringer.  Og  hvad  virker  mere  ned- 
stemmende end  «disse  afmattede  Essentser, 
hvoraf  kun  den  pralende  Paaskrift  er  til- 
bage»? 

Det  var  en  varm  tilbeder  af  det 
plastiske  skjønhedsideal,  som  saa  sig  rundt 
i  vort  fedreland.  Kunsten  maa  skjænke 
den  klare,  kvægende  beskuelse ;  dens  væsen 
er  en  stræben  mod  skjønne  former,  delenes 
fuldkomne  harmoni.  Spørger  man,  «hvad 
der  giver  Kunstværket  denne  underbare 
usvækkede  Kraft,  denne  Triumph  over  dets 
endelige  Oprindelse,  da  vil  man  finde,  at 
det  er  dets  indre  Harmonie,  dets  fuldkomne 
Afsluttethed  i  sig  selv,  med  eet  Ord  dets 
Selvstændighed  som  Frembringelse.»* 

Og  til  denne  digtets  «høiere  plastik» 
slutter  sig  som  «den  sidste  politur»  metrum, 
vers-arter,  rim  o.  s.  v.  Versifikationen  i  sin 
fuldendelse  har  en  henrivende  virkning. 
«Det  ligger  i  Kunstens  Higen  mod  Skjønheds- 
Idealet,  at  den  ikke  kan  hvile,  før  dette 
er  gjennemført  og  udtalt  i  Fremstillingens 
yderste  Grændser.  Det  er  den  ikke  nok, 
at  Tonen  hæver  sig  over  Prosa-Livets  al- 
mindelige  Tale ;  den  fordrer  en  ydre  Rhytmus 

*  Vidar,  26.  august  1832. 


109 


for  den  mægtige  indre  Rørelse,  den  fordrer 
Stilens  høieste  Melodi.» 

Med  dette  syn  paa  kunsten  maatte 
Welhaven  naturlig  drages  til  det  gamle 
Hellas.  En  mere  samlet  fremstilling  af 
sin  kunstlære  synes  han  høsten  1832  at 
have  villet  give;  han  begynder  nemlig  en 
artikel-række,  som  han  giver  overskriften 
Skizzer,*  men  hvoraf  der  ikke  kom  mere 
end  et  nummer.  Her  priser  han  grækerne, 
hos  hvem  «det  aandelige  Liv  udviklede  sig 
i  lutter  skjønne  Former,  hvor  Alt  var 
Beskuelse».  Det  ideale  og  det  sanselige 
gjennemtrængte  hinanden  med  fuld  lige- 
vegt.  «Den  plastiske  Retning  gjorde  sig 
gjældende  i  alle  Kunstgrene,  en  roelig  og 
klar  Bevidsthed,  der  aldrig  tillader  sig  at 
overskride  Skjønhedslinien,  blev  derfor  det 
hele  Olds  Særkjende.  Det  er  udentvivl  vist, 
at  denne  Ligevægt  er  Kunstens  egentlige 
Liv,  den  har  derved  sat  sig  selv  et  Korrek- 
tiv, og  Historien  har  stedse  viist,  at  den 
forvildede  Kunststræben  først  har  kunnet 
orientere  sig  mellem  de  græske  Mester- 
værker. » 

Goethe  og  Schiller  sysselsætter  paa 
denne    tid    alle    kunstinteresserede.      Deres 

*  Vidar,  26.  august  18.T2. 


110 


brevveksling  udkom  netop  i  disse  aar  og 
blev  et  kildeskrift  for  alle,  som  studerede 
kunstens  theori.  Men  det  var  dog  en 
nordisk  bevægelse,  Welhaven  fremfor  alt 
satte  som  udgangspunktet  for  sin  kritiske 
virksomhed.  Poesiens  gjenfødelse  i  Norden 
i  begyndelsen  af  aarhundredet  var  det,  som 
havde  kaldt  en  strengere  kritik  tillive.  Han 
følte  sig,  mere  end  til  noget  andet,  knyttet 
til  det  danske  aandsliv. 

I  det  hele  blev  naturligvis  her  i  landet 
alle,  som  søgte  kunstnydelse,  sterkt  dragne 
til  den  danske  literatur.  Hos  os  var  jo  alt 
fattigsligt;  ikke  synderlig  kunst  paa  noget  om- 
raade.  I  literaturen  havde  vi  vistnok  Bjerre- 
gaard og  Maurits  Hansen;  men  deres  digt- 
ning  var  intet  nyt  mere,  intet  begeistrende  for 
den  ungdom,  som  stod  frem  omkring  1830. 
Saa  kom  Wergeland,  en  mand  af  de  store 
dimensioner;  men  paa  de  skjønhedssøgende 
af  Welhavens  skole  virkede  han  frastø- 
dende.  Welhaven  selv  taler  i  Dæm ringen 
om  lodne  fauner,  som  støder  i  basuner; 
men  ogsaa  de  andre  forekom  Wergeland  nok 
som  en  jette,  der  stod  oppe  i  den  mørke,  gran- 
klædte  aas  og  haukede.  Godt,  om  han  ikke 
rumsterede  slig  deroppe,  at  sten  løsnede  og 
grov    dalen    ned.      Da   var  det  fred  bare  at 


111 


tænke  paa  den  lyse  danske  bøgeskov,  de 
stille  skovsøer,  de  dragende  nattergal-toner. 
Og  de  danske  digtere  sang  i  fuld  harmoni 
med  denne  natur;  her  lød  et  fuldendt 
sprog,  en  deilig  sommersang.  J.  L.  Heiberg 
værnede  om  skjønhed  og  smag,  blev 
beundret  som  digter,  æret  og  frygtet  som 
kritiker.  Selv  æsthetiken,  som  hos  Heiberg 
kunde  slæbe  paa  noget  tungt,  tyskt,  sendte 
Hertz  i  spøg  og  latter  udover  den  danske 
slette.  Hans  Gjenganger-Breve  var  paa 
alles  læber. 

Af  breve  fra  literært  interesserede  norske 
mænd  i  disse  aar  ser  man,  hvilken  rolle 
dansk  literatur  spillede  hos  os.  Jeg  har 
gjennemlæst  en  pakke  breve  fra  Jørgen 
Moe  til  hans  ven  Asbjørnsen  i  begyn- 
delsen  af  tredive-aarene ;  naar  der  er  tale 
om  bøger,  er  det  næsten  altid  danske.  Det 
er  Kjøbenhavns  flyvende  Post,  noveller 
af  forfatteren  til  En  Hverdagshistorie, 
Winthers  Træsnit,  Gjenganger-Breve 
o.  s.  v.  I  januar  1834  skriver  Moe  fra 
Kristiania : 

«Du  bort  fra  mig  dig  fjerner? 
Farvel !  jeg  bli'er  din  Ven.» 

Jeg  kommer  directe  fra  at  have  seet  det 
deilige    Heiberg'ske    Stykke,    «De    Danske  i 


112 


Paris».  I  Sandhed  et  skjønt  Malerie.  Intet 
er  altsaa  naturligere  end  at  jeg  med  disse 
Slutningsord  besvarer  dit  mig  særdeles 
kjære  Brev,  det  du  tilskrev  mig  under  mit 
Ringerigsophold,  men  som  jeg  først  idag 
har  modtaget.  Intet  Under  altsaa,  at  jeg 
dybt  med  dig  sander: 

«Vi  tabe  hvad  vi  kaare. 
Farvel  er  Livets  Ord. 
I  hvert  et  flygtigt  Spor 
Er  lagt  en  Afskedstaare. * 


Jeg  har  i  lang,  lang  Tid  ikke  havt  en 
herligere  Aften  og  i  Thalias  Hald  svoer  jeg 
aldrig  at  svigte  min  Kjærlighed  til  det 
Skjønne.» 

En  maaned  senere  fortæller  han  sin 
ven,  hvad  han  har  læst  i  et  dansk  blad  a  f 
literære  nyheder.  «Den  mærkeligste  af  disse, 
da  den  repræsenterer  Danskernes  levende 
Interesse  for  alt  Skjønt,  er  den  Nyhed,  at 
Fru  Heiberg  ved  en  Aftenunderholdning 
paa  Theatret  reciterede  Blichers  Novelle 
Hosekræmmeren,  og  vedligeholdt  den  halve 
Time,  Foredraget  vårede,  Publicums  udeelte 
Opmærksomhed.      Man    komme    her    oppe 


113 

hos  os  og  gjøre  det  samme!  Forudsat,  at 
den  Reciterende  ved  Auctoritet  var  sikkret 
mod  Udpiben,  vilde  man  ved  Enden  finde 
de  to  Tredieparter  af  Herrer  paa  Punsche- 
saletf,  medens  Damerne  gispende  læspede: 
«Hvor  deiligt!     Hvor  sødt!» 

En  anden  gang  skildrer  han  en  dame, 
han  er  forelsket  i,  og  siger :  «Om  Etter- 
middagen saae  jeg  kun  hende,  og  om 
Aftenen  dandsede  jeg  med  —  Alle,  sligt 
det  blev:  ligesom  man  jadsker  fra  sig 
Mathesis  f.  Ex.  for  at  kunne  tåge  fat  paa 
Gjengangerbreve  og  Heiberg'ske  Noveller. 
Cotillonen,  der  vel  egentlig  tilkom  hendes 
Kjæreste,  lagde  jeg  fornuftigvis  strax  Beslag 
paa  og  da  —  jeg  hører  endnu  hendes 
Stemme.» 

Hvad  Welhaven  selv  angaar,  viser 
intet  bedre,  hvor  sterk  paavirkningen  fra 
Heiberg  var,  end  at  han  i  1832  endnu 
stedse  mindes  Heibergs  kamp  med  Sorø- 
mændene  i  1830  og  uvilkaarlig  føler  sig  i 
sin  tremennings  stilling.  I  den  før  omtalte 
feide  med  Wolff  siger  han  nemlig,  at  han 
føler  sig  meget  skuffet  over  dennes  gjen- 
mæle; han  havde  ventet,  at  digterens 
polemik  laa  høiere  end  de  andres ;  han 
havde  haabet,    «at  man    selv  i  et   polemisk 

8  —  Løchen  :  Welhaven. 


114 


Forhold  til  denne  Mand  vilde  møde  denne 
sikkre  Takt,  denne  Høihed  over  alle  uvær- 
dige  Kunstgreb  og  Trivialiteter,  der  vindes 
i  Musernes  Tjeneste,  og  som  «gjør  Tour- 
neringen  til  en  Fest»».  Det  er  Heibergs 
ord  til  Christian  Wilster,  som  Welhaven 
her  mindes.  Wilster  havde  i  vers  rettet 
sit  angreb  mod  Heiberg,  og  denne  svarer 
blandt  andet: 

Jeg  vil  gjerne  Landser  bryde 
med  en  Mand  som  skriver  Vers. 

Om  han  stikler,  om  han  hovler, 
gjør  han  mig  dog  mere  glad, 
end  saa  mangen  Prosa-Vrovler 
i  det  kjobenhavnske  Blad. 

Sligt  jeg  som  en  Fest  betragter, 
som  et  ædelt  Ridderspil, 
jeg,  mod  hvem  saa  mangen  Slagter 
bare  Næver  bruge  vil. 

Og  saa  slutter  han  med  disse  to  vers : 

Hvis  paany  vi  træffe  sammen 
paa  de  danske  Musers  Ityst, 
skal  det  være  Fryd  og  Gammen 
at  forsoge  nok  en  Dyst. 

Lad  os  stærkt  hinanden  klemme, 
fast  i  Sadlen,  rank  til  Hest, 
men  for  alting  ikke  glemme, 
vor  Turnering  er  en  Fest! 


115 

Lad  os  kalde  frem  i  mindet  hoved- 
dragene i  Heibergs  æsthetik,  slig  som  den 
allerede  forelaa,  dengang  Welhaven  traadte 
frem  som  kritiker. 

Heiberg  kan  ikke  udtrykke  sig  skarpt 
nok,  naar  han  taler  om  tidens  dilettantisme, 
saavel  den  dilettantmæssige  udøvelse  af  selve 
digtekunsten  som  af  den  æsthetiske  kritik. 
Medens  man  i  andre  kunster  forstaar,  at 
der  kræves  omhyggelig  uddannelse  og  kund- 
skaber  for  at  optræde  som  udøver  eller 
som  dommer,  synes  man  rent  at  have 
glemt,  at  digtekunsten  maa  læres.  Tiltror 
nogen  sig  geni,  giver  han  sig  uden  videre 
til  at  skrive  digte,  og  gjælder  det  at  dømme 
om  et  digt,  mener  enhver  uindviet  at  have 
ret  til  at  gjøre  sin  mening  gjældende.  Og 
dog  kræver  digtekunsten  et  grundigt  studium, 
ja  et  helt  livs  alvorlige  arbeide.  Karakte- 
ristisk nok  begynder  Heiberg  sine  uddrag 
af  Goethes  og  Schillers  brevveksling  med 
at  meddele  deres  ytringer  om  dilettantismen. 
Goethe  skriver:  «Dilettantismens  Rædsler 
have  vi  i  disse  Dage  igjen  oplevet.» 

Og  paa  hvilket  punkt  er  det  nu,  denne 

dilettantisme  viser  sig  i   digtningens  kunst? 

Udgangspunktet  for  enhver  digtning  er 

noget  umiddelbart,   en  tilstand,    hvori  efter- 


116 

tanken  endnu  ikke  er  trængt  ind.  Hvad  der 
vækker  begeistring  til  udførelse  af  et  poetisk 
verk,  er  «ikke  en  vis  Begivenhed,  ikke  en 
vis  Forvikling,  ei  engang  en  vis  Characteer, 
men  noget  meget  Finere  end  alt  Dette,  en 
ligesom  usynlig  Duft,  der  omgiver  det,  en 
Slags  Grundtone,  som  ledsager  det,  noget 
aldeles  Ubeskriveligt,  netop  fordi  det  hører 
til  det  Umiddelbare».  Den  digtende  aand 
vaagner  med  den  levende  følelse;  denne 
giver  de  rige,  varme  farver. 

Ligesom  digtningens  udgangspunkt  ligger 
i  følelsen,  saaledes  kan  dette  umiddelbart 
poetiske  ogsaa  kun  opfattes  af  følelsen ;  den 
poetiske  sans  er  naturligvis  lige  uundværlig 
for  kritikeren  som  for  digteren.  Men  den 
egentlige  gjenstand  for  æsthetisk  kritik  ei- 
det umiddelbare  hos  digteren  ikke;  thi  her 
kommer  man  ikke  længere  end  til  slige 
gjentagelser  som  denne:  «Dette  er  skjønt, 
fordi  det  er  skjønt.»  Kritik  er  jo  dette 
ikke,  men  kun  «Erkjendelse  af  Digter- 
værkets  poetiske  Fortjeneste  i  Almindelig- 
hed,  en  Erkjendelse  som  man  gjør  bedre 
i  at  overlade  til  den  umiddelbare  Følelse». 
Heiberg  siger,  det  har  været  hans  ivrigste 
bestræbelse  at  føre  kritiken  ud  over  dette 
umiddelbare  standpunkt. 


117 


Var  denne  umiddelbare  sans  for  det 
poetiske  nok  til  at  være  digter,  vilde  de 
sande  digtere  være  langt  flere  i  tallet,  end 
de  virkelig  er;  thi  det  er  mange,  som 
sættes  i  begeistring  ved  et  poetisk  stof. 
Men  arbeidets  store  vanskelighed  staar  end- 
nu  tilbage ;  det  er  at  lægge  en  indsigtsfuld 
plan  for  udarbeidelsen  af  dette  stof.  «Ja 
Digterens  sande  jordiske  Qval  og  Fødsels- 
vee  er  netop  denne  fordømte  Plan,  hvori 
han  er  nødt  til  at  slaae  det  poetiske  Stof 
ihjel.»  *  For  at  vælge  en  form,  som  stoffet 
tvangfrit  hyller  sig  i,  kræves  besindighed 
og  den  klare  oversigt;  formen  skal  falde 
let  om  stoffet,  saaledes  som  dets  egen  natur 
og  tillige  digterens  eiendommelige  begavelse 
fordrer  det.  Først  naar  denne  naturlige 
form  er  funden,  kan  ved  den  fulde  ud- 
førelse  det  umiddelbart  poetiske  atter  klarere 
end    nogensinde    lyse    frem    af    hver    linje, 

*  Welhaven  siger  paa  vers: 

«Hjertets  Liv  er  Poesi; 
denne  første  raske  Luen, 
denne  længselsfulde  Skuen 
er  kun  anet  Harmoni. 
Kan  du  bære  Tankens  Kval, 
tor  du  kæmpe,  tor  du  vaage, 
skal  maaske  den  sidste  Taage 
svinde  fra  dit  Ideal.» 


118 


efterat  det  under  den  rolige  overveielse  for 
et  øieblik  syntes  slukket.  «Kun  ved  denne 
Tilbagevenden  til  det  Umiddelbare  faaer 
det  Poetiske,  saa  at  sige,  Allestedsnær- 
værelse  i  Digtet,  og  tiltaler,  nu  selv 
umiddelbart,  igjennem  hvert  Ord,  hver 
Tanke,  hver  Begivenhed,  hver  Forvikling 
og  hver  Characteerskildring.» 

Den  kyndige  kritik  henvender  hele  sin 
opmerksomhed  paa  planen  og  udførelsen ; 
den  fælder  dom  om,  hvorvidt  det  digteriske 
stof  har  faaet  den  rette  form,  og  om  hvor- 
vidt formen  i  alle  enkeltheder  er  udarbeidet, 
saa  der  paa  intet  punkt  er  brudd  paa  den. 
Hvert  emne,  slig  som  det  umiddelbart  er 
grebet  af  digteren,  indeslutter  i  sig  den 
form,  som  alene  vil  være  den  passende,  og 
denne  form  gjælder  det  derfor  netop  at 
træffe.  Et  digterverk  skal  ikke  bare  i  sin 
almindelighed  være  poetisk,  men  i  en  eien- 
dommelig form  maa  stoffets  eiendom  me- 
lighed  komme  fuldt  frem.  «Et  Epos,  et 
Drama  skal  ikke  blot  være  poetiske,  men 
det  første  skal  tillige  være  episk,  det  andet 
dramatisk.» 

En  kyndig  udvikling  af  den  form, 
stoffet  slutter  inde,  fører  i  sin  almindelighed 
til  en    af  de    kjendte  digtarter.     Ligeoverfor 


119 


vilkaarlighed,  subjektive  indfald  og  øieblik- 
keligt  lune  staar  disse  former  der  som 
hævdede  af  mestrene  gjennem  tidernes  løb. 
Men  de  har  ikke  alene  tidens  og  mester- 
skabets,  de  har  ogsaa  fornuftens  hævd.  De 
er  nemlig  aabenbaringer  af  den  fornuft, 
som  gaar  igjennem  verden;  de  er  grundede 
i  digtningens  eget  væsen.  De  er  det  objek- 
tivt bestaaende  i  kunsten,  de  af  selve 
tingene  udledede  regler.  Og  da  den  Hegel' 
ske  methode  giver  den  fuldstændige  ud- 
ledelse  og  begrundelse  af  disse  former,  idet 
den  efterbygger  den  objektive  fornufts  ud- 
viklingsstadier,  ser  vi,  at  her  gives  en  fuldt 
videnskabelig  æsthetik,  hævet  over  al  vil- 
kaarlighed som  al  sand  videnskab. 

Den  sande  og  gode  smag  «viser  sig 
derfor  fornemmelig  i  Ærbødighed  for  de 
engang  bestaaende  Digtarter  og  i  Bestræ- 
belsen  efter  at  vedligeholde  dem  i  deres 
Reenhed».  Et  af  de  værste  tegn  paa  dilet- 
tantisme  er,  at  man  ikke  overholder  digl- 
arterne.  «Saalænge  kun  Dilettanterne  er- 
kjende  de  af  Mesterne  bestemte  Grændser, 
saa  kunne  deres  Frembringelser  idethøieste 
prostituere  dem  selv,  men  ingenlunde 
Kunsten.  Men  naar  den  subjective  Vilkaar- 
lighed,   istedenfor    at     underordne    sig    det 


120 

Objective,  stormer  løs  paa  dette,  da  først 
er  det  nødvendigt  at  blæse  til  Allarm  i 
Musernes  Leir.» 

Det  er  et  tegn  paa  den  fuldkommen- 
hed,  den  dramatiske  kunst  har  opnaaet  i 
Frankrig,  at  hver  digtart  har  sit  eget 
theater,  «som  endog  ved  Regjeringens  An- 
ordninger og  Politiets  Tilsyn  tilholdes  at 
indskrænke  sig  til  sit  bestemte  Fag,  uden 
at  være  Overløber  paa  de  andres  Ene- 
mærker».  Denne  indskrænkning  kunde  ved 
første  øiekast  se  skadelig  ud  for  den  frihed, 
som  bør  herske  i  kunstens  rige;  men  saa 
er  det  dog  ikke.  Staten  sikrer  herved  de 
dramatiske  kunstarter,  som  «i  Tidens  Løb 
have  viist  sig  som  objective  i  Kunsten», 
og  den  udelukker  herved  «det  Farligste  af 
alt  Fuskeri,  det  der  sætter  Vilkaarlighed 
for  Fornuft,  subjective  Indfald  for  objectiv 
Nødvendighed».  Just  derved,  at  kunsten  i 
vore  tider  er  bleven  et  statsanliggende,  har 
den  aabenbaret  sin  kraft,  sin  værdighed. 
«Thi  saalænge  Staten  er  den  eneste, 
jordiske  Fornuft,  saalænge  maa  ogsaa  Alt, 
hvad  som  skal  gjælde  for  fornuftigt,  komme 
til  Existens  i  og  ved  Staten.»  Det  er  den 
objektive  fornufts  magt,  som  gjør  sig  gjæl- 
dende,  og  overalt  er  den  seirende. 


121 


Idet  kritiken  saaledes  ser  paa  ud- 
førelsen  alene,  stiller  den  ikke  det  over- 
flødige spørgsmaal:  «Hvad  har  digteren 
givet  os?»  Det  ene  nødvendige  spørgsmaal 
er:  «Hvorledes  har  han  givet  os  det?» 
Det  er  «den  massive  smag»  alene,  der  i 
sin  ukyndighed  gjør  det  poetiske  stof  til 
hovedsagen.  Det  er  en  æsthetisk  atheisme; 
thi  det  underordnede  gjøres  til  hovedsag, 
og  det  høiere  afledes  af  det  lavere.  Som 
fuldendt  skal  kritiken  stemple  det  verk, 
som  i  teknisk  henseende  er  udadleligt.  Op- 
fylder  et  digterverk  alle  de  fordringer,  som 
stoffets  form  stiller,  er  det  fuldendt  i  sit 
slag,  og  der  ses  ikke  paa,  om  verkets  stof 
er  en  tragedies  vegtige  eller  en  vaudevilles 
ilygtigere  og  lettere. 


Heiberg  har  det  kunstneriske  syn  paa 
digtningen;  som  den,  der  selv  er  kunstner, 
nyder  han  ved  digterverket  først  og  fremst 
selve  udførelsen.  Han  glæder  sig  over  den 
overlegne  arbeidsdygtighed,  som  kunstneren 
viser  ligeoverfor  sit  emne,  idet  han  paa  den 
enkleste  maade  fører  al  dets  skjønhed  frem, 
og  paa  intet  sted  griber  til  midler,  som 
ikke    staar   i    fuld    harmoni    med  emnet  og 


122 

ligesom  fremgaar  af  dette  selv.  Den  digt- 
ningens  magt,  han  beundrer,  er  netop 
denne  magt  over  stoffet.  «Denne  Evne  til 
selv  at  staae  over  sit  Værk,  til  at  ordne  og 
oversee  sine  Inspirationers  Rigdom  og  Mang- 
foldighed,  saaledes  at  enhver  holdes  inden- 
for  sin  rette  Grændse,  og  ingen  enkelt  frem- 
træder  som  det  Absolute  i  Digtet,  denne 
Evne  og  dens  Tilstedeværen  i  Digterværket 
er  paa  eengang  Besindighed,  Ironie,  Gratie 
og  Illusion.»  Heibergs  kritik  kaster  sig 
over  den  «afmægtige  lyst»  til  at  gaa 
udenom  opgaven,  fordi  man  ikke  magter 
de  rette  midler  til  planens  udførelse. 

Det  er  jo  især  den  moderne  drama- 
tiske digtning,  Heiberg  beskjæftiger  sig  med 
i  sine  kritiker,  og  her  kan  han  maaske 
med  rette  sige  om  den  dramatiske  digter: 
«Inspirationen  er  ikke  den  inderste  Kilde  i 
hans  Genie,  hvoraf  Alt  udspringer:  Besindig- 
heden  og  den  klare  Oversigt  er  det  Inderste, 
som  selv  optager  Inspirationen,  omfatter 
den,  eller  staaer  over  den.» 

Skjønt  Heiberg  og  alle  æsthetikere, 
som  tilhører  samme  retning,  stadig  frem- 
hæver  betydningen  af  studium,  er  det  dog 
inspirationen  eller  rettere  skinnet  af  denne, 
de  forherliger.     Hvad  der  nydes  ved  kunst- 


123 


verket,  er  skinnet  af  det  møieløse  arbeide, 
hvor  bygverkets  marmorblokke  kommer 
som  af  sig  selv  og  lydløst  føier  sig  den 
ene  til  den  anden.     Hertz  siger*: 

«Thi  viid,  o  Digter!  dersom  ei  Din  Kunst 

har  et  saa  fuldendt  Arbeid  os  leveret, 

at  vi  betragte  det  som  in  sp  ir  er  et 

og  glemme,  det  er  et  Product  af  Kunst, 

da  beiled'  Du  omsonst 

til  Musernes  og  Gratiernes  Gunst. 

Man  bor  ei  see  Dig  paa  Dit  Værksted,  mindre 

generes  af  den  Tankernes  Proces, 

der  avled'  Digterværket  i  Dit  Indre. 

Sligt  kan  beundres  af  Critikkens  Gjæs; 

den  fine  Kjender  seer  med  Græmmelse 

de  synlige  Juncturer  og  ethvert 

Beviis,  at  Værkets  Holdning  faldt  Dig  svært.» 

Hvor  meget  der  end  er  tale  om  det 
objektive  i  kunsten  og  om  kunstverkets  af- 
sluttethed  i  sig  selv  og  løsrivelse  fra  kunst- 
neren, ses  det  dog  fra  den  subjektive  side. 
Glæden  ved  udførelsen  er  det  første,  ikke 
glæden  ved  det  udførte;  det  er  udførelsens, 
arbeidets  æsthetik,  som  træder  i  forgrunden. 
Man  vil  se  mennesket  skabe;  glansen  af 
den  guddommelige  skaberevne  skal  lyse 
ogsaa  over  menneskets  arbeide. 

*  Gjenganger-Hreve,  s.  90. 


124 


I  Heibergs  æsthetik  var  der  grebet  i 
mange  strenge,  der  gav  gjenklang  i  Wel- 
havens  sjæl,  netop  paa  grund  af  dennes 
lige  stemte  natur.  Og  her  har  været  sterk 
paavirkning;  al  ægte  paavirkning  bestaar 
jo  deri,  at  en  andens  tanker  faar  værd  for 
os,  netop  fordi  vort  eget  naturanlæg  gaar  i 
samme  retning. 

Welhaven  har  da  ogsaa  i  et  af  de 
første  nummere  af  Vidar*  givet  den  Hei- 
bergske æsthetik  sin  høitidelige  tilslutning. 
Han  har  i  ugeskriftet  en  række  disticher, 
og  i  spidsen  for  disse  har  han  stillet  et,  som 
energisk  udtaler  sig  mod  den  «massive»  smag. 

Pobelen   veier  Medaillen  og  dommer  dens  Værd  efter 

Tyngden; 
Kjenderens  øvede  Blik  prover  alene  dens  Præg. 

Denne  selvbeherskelsens  og  det  rolige 
overlægs  æsthetik  skulde  først  og  fremst 
bruges  til  maal  for  den  unge  Henrik 
Wergeland,  Stella-digtenes  forfatter,  ham, 
som  mindst  af  alle  var  istand  til  at  ofre 
noget  af  sin  aands  overflod  for  den  plastiske 
virknings  skyld.  Det  var  ikke  den  enkle, 
rene    linje,    han    vikle    fremstille ;    det    var 

*  2.  sept.  1832. 


125 


linjernes  vrimmel,  vekslende  løb  og  over- 
raskende slyngninger.  Som  symbol  for  sin 
digtning  har  han  valgt  «det  lyriske  epheus 
lysegrønt» ;  dette  er  hans  sjæls  klædebon. 

Daaren  forbander  Skjebnen,  men  jeg 
kalder  den  feig;  thi  den  flyer, 
naar  bag  det  lyriske 
Epheu  jeg  rasler. 

Det  vil  med  krumme  Finger  den  knapt 
række,  thi  det  er  min  Sjæls 
Klædebon — 

Det  var  en  mægtig  fantasi,  som  søgte 
at  skaffe  sig  vingerum,  en  fantasi,  for  hvem 
det  mindste  var  stort  nok,  og  det  største 
for  lidet.  Den  tager  bolig  overalt,  tinder 
rum  i  dugdraaben  og  vider  den  ud  til  et 
hav,  drager  ud  i  verdensrummet  og  fylder 
det  slig,  at  der  blir  trangt  om  rum  under 
himmelhvælvet. 

Tro  mig:  en  Draabe  Dug  er  mig  et  Hav; 
jeg  vandrer  stolt,  som  Kongen  i  hans  Sal, 
rundt  i  en  hvælvet,  lukt  Provencerose, 
og  Himmelhvælvet  er  mig  trangt,  saa  jeg 
maa  bøje  Nakken  under  Stjerner. 

Og  det  var  en  fantasi,  som  ikke  følte  sig 
tilfreds,  førend  den  havde  set  verden  i  det 
fantasifuldeste  øieblik,  tilblivelsens  stund. 


126 

Se,  et  Blik  jeg  kasted  i 
Verdens  Skabers  Phantasie! 

Digterens  fantasi  havde  trang  til  at  føde 
verdener,  se  de  vrimlende  liv  første  gang 
stimle  frem  i  sollyset,  alt  det  liv, 

der  i  Blod  og  Kjød  og  Jord 
Farve  fandt  og  Udtryksord. 

Det  er  det  vordende,  det  som  føder  og 
fødes,  digteren  fremfor  andet  dvæler  ved. 
Hans  fantasi  er  spirende,  yrende,  over- 
raskende med  nye  liv;  den  er  en  nær 
slægtning  af  den  mythologiske,  og  kommer 
idelig  tilbage  til  mythologiens  emner.  Han 
begynder  sin  første  digtsamling  med  at  se 
sine  digte  bruse  frem  som  verdenskloder. 

Se,  hvor  min  Venus,  saa  skjon 

som  sangfuld  Vaarmorgen  grøn, 

ud  fra  min  Harpebarm  bølger. 


Dunkle  Saturn,  som  en  Skj ærsommerq^vel 
(Morgnens  Velkommen  og  Aftnens  Farvel, 
malt  paa  det  samme 
Horizontæbles  Ramme) 
susende  brød  fra  min  Sjael. 

Ceres  og  Juno  og  Vesta,  der  trille 
som  Taarer  paa  Himmelens  Kind, 
de  ligne  de  Oder,  som  sendes 
til  Venner,  og  brændes. 


127 

Han     ser    ikke     sin     lille    kanin    uden    at 
komme  ind  paa  verdensprocessen. 

Naar  du  hopper  om  min  Stol, 
er  du  Sky  og  jeg  er  Sol. 

Mere    skal    ikke   til  for,  at  han  straks  faar 
et  «Syn  af  Livet,  Syn  af  Blivet». 

Der  er  over  hans  fantasi  som  over 
mythologiens  en  sterk  sanselighed.  Kilden 
til  hans  digte  er  elskov,  «Elskov,  som  øser 
de  frugtbare  Tanker  ned,  som  en  lunken 
Regn  om  Vaaren».  Og  hvor  luftige,  ætheriske 
hans  Stella-digte  end  kan  være,  der  er  altid 
en  sanselig  undergrund.  Om  Stella  end  er 
hans  genius,  der  «stiger  blandt  Stjernerne, 
som  et  Barn  i  fulde  Jasminhæk»,  og  det 
kun  er  skyggen  af  denne  genius,  han  ser 
glide  langs  aasen  i  form  som  en  kvinde  — 
saa  høit  kommer  han  dog  ikke,  at  det  ikke 
altid  er  bryllupet,  hans  tanker  kredser  om. 
Digtsamlingen  slutter  han  med  disse  ord, 
idet  han  skildrer,  hvorledes  han  og  Stella 
skal  forenes  og  leve  «inden  samme  Engle- 
hud»: 

Rui,  mit  Himmelforhæng,  ned! 
Her  er  Bryllups  Fryd  og  Fred, 
Her  i  Saligheds  Paulunen. 


128 

Og   ligesom  digteren  feirer  bryllup  med  sin 
Stella,  elsker  solen  jorden. 

Himlen  Bryllup  har  med  Jord, 
Bryllupshallen  den  er  Dagen, 
bugnende  af  tysblaae  Lagen. 

Og  fra  jordens  lunkne,  frugtbare  skjød,  fra 
det  fugtige  muld  vrimler  livsformerne  frem. 
Disse  digte  er  skrevne  som  i  en 
beruselse;  dette  er  netop  det  henrivende 
i  dem. 

Syringen  med  Viinkalk-blomsterne  staaer 
her  som  en  Svend,  mens 
jeg  nu  en  Purpurkaabe  af  Viin  om 
Kummeren  slaaer. 

Der  er  en  beruselse  af  vin,  af  sommernat 
og  duft  af  jasmin,  den  lyse  nat  og  den  lyse 
blomst,  af  dunkelrøde  roser,  af  Skreias 
skjønhed,  Totens  frugtbarhed,  den  lunkne 
søndenvind  med  regn,  som  falder  over 
Mjøsens  frodige  egne.  Og  alt  dette  i  samme 
øieblik,  alt  om  hinanden,  alt  som  i  øie- 
blikket,  før  de  klare  former  stiger  frem. 
Der  er  noget  dunkelt,  tilsløret  som  i  al 
sanselighed,  al  beruselse. 

Vaad,  i  Viindunster  svobt,  min 

Sjel  er  som  dunkelrod  Maane  i  Taage. 


129 


Det  var  en  rig  natur,  som  her  var 
fremstaaet,  en  mand  med  de  store  drag. 
En  forstand,  som  let  satte  sig  ind  i  alt,  og 
som  det  var  naturligt  for  at  kaste  et  langt 
syn  ud  over  tankens  lande,  og  saa  følelser 
i  det  rigeste  farvespil,  som  flød  mellem 
disse  lande,  snart  som  stille  elve,  som 
bugnende  hæggeblomster  og  fint  skjælvende 
birkeløv  hænger  nedi,  snart  som  viltre,  fos- 
sende stup,  som  skyllede  over  store  stræk- 
ninger.  Alle  følelser  intense,  fra  de  sanse- 
ligste, mest  jordiske,  til  de  mest  himmelske. 
Det  var  en  jord-søn,  himmelen  straalte  sit 
lys  over.  Som  den  dybe,  rige  jord  ved 
Mjøsens  bredder  en  vaardag  kan  suge  sol- 
lyset slig  til  sig,  at  der  stiger  op  af  den  en 
damp,  som  synes  at  ligge  i  kamp  med 
selve  lyset  og  slører  det,  slig  stod  Henrik 
Wergeland  der  i  sin  naturs  hele  fylde  med 
solskin  over  sig.  Denne  natur  var  det, 
som  nu  skulde  fældes  af  den  mest  forfinede 
æsthetik.  Vi  maa  give  Wergeland  ret, 
naar  han  i    en  af  sine  sifuliner    stolt  siger: 

Mod  en  Natur  du  kjæmper,  Jan. 
Som  Jacob  og  du  halter. 

Ligeoverfor  dette  voldsomme  Werge- 
land'ske     vaarbrud    samler    Welhaven    sin 

9  —  Løchen:  Welhaven. 


130 


tanke  om  alt,  hvad  der  kan  dæmme  ind, 
sætte  faste  grænser.  Allerede  i  stumpe- 
feiden  havde  han  tilraabt  sin  modstander: 

Du  taaler  intet  fredet  Hegn; 
du  spotter  Grændse-Loven. 

I  sine  disticher  taler  han  om  følelsernes 
stille  liv;  de  hvisker  kun  og  skriger  ikke 
ud  for  hele  verden. 

Følelsens  dybeste,  helligste  Liv  er  Aslaug  i  Harpen; 
kun  gjennem  Tonernes  Flugt  hvidske  de  gribende  Ord. 

Saa  magtpaaliggende  er  det  blevet  ham  at 
holde  grænserne,  kjende  sin  styrkes  række- 
vidde,  at  han  sætter  dette  som  livets  maal. 
Efterat  han  i  digtet  Et  tilba geblik  har 
gjennemgaaet  sin  ungdoms  kamp  for  idealet, 
slutter  han: 

Du  saa  i  hver  en  Dyst,  du  maatte  stride, 
et  gyldent  Glimt  af  Idealets  Pragt; 
men  Lønnen  for  det  Alt,  du  maatte  lide, 
var  kun  at  kjende  Grændsen  for  din  Magt; 
naar  den  er  fattet,  er  din  Higen  svalet, 
da  har  din  Vandring  naaet  Idealet. 

Det  er  let  at  skjønne,  hvad  Welhaven 
først  maatte  tåge  fat  paa  hos  Werge- 
land; det  var  naturligvis  hans  uklarhed 
og  mangel    paa   gjennemtænkt  plan.      Dette 


131 


punkt  kommer  da  ogsaa  paa  første  side 
i  hans  bog  Henrik  Wergelands  digte- 
kunst  og  polemik  o.  s.  v.  «Fuldkommen 
Mangel  paa  Klarhed  i  Opfatningen  og 
Besindighed  i  Udførelsen,  den  mest  for- 
skruede Affektation,  og,  ifølge  alt  Dette, 
den  ubændigste  Lovløshed,  udgjøre  Grund- 
trækkene  af  denne  Forfatters  Billede.»  Han 
staar  ligeoverfor  et  «Kaos  hvori  Forestil- 
lingerne  trænge  og  tilintetgjøre  hverandre». 
Her  mangler  den  fast  lagte  plan,  «da  en 
Plan  å  la  Wergeland  i  Grunden  er  ingen 
Plan»;  her  er  kun  en  forvirret  «Sværmen, 
der  uden  nogen  fast  Grund  driver  om  fra 
Henrykkelse  til  Henrykkelse».  I  denne 
digtning  var  ingen  fast  grund  at  finde  og 
ingen  klare  udsigter.  Welhaven  maler 
træffende  det  indtryk  Skabelsen,  menne- 
sket og  Messias  gjør  paa  ham,  idet  han 
kakler  digtet,  «dette  taagefyldte,  bundløse 
Verdenshav». 

Vi  kan  forståa,  at  Welhaven  led,  naar 
han  læste  sin  modstanders  digte.  Han 
fordrede  festens  straalende  klarhed  over 
digtningen,  og  her  laa  taagen  tyk.  Han 
havde  visselig  samme  fornemmelse,  som 
naar  den  nærsynte  træder  hul  i  en  selskabs- 
sal,  og  der  med  én  gang    slaar  sig  dug  paa 


132 


lorgnettens  glas,  saa  en  taage  kastes  over 
alt;  tindrende  lys  og  festklædte  mennesker 
ses  i  udviskede  omrids.  Sikkerlig  er  det 
Wergelands  digte,  som  har  givet  Welhaven 
udtrykket  Norges  dæmring. 

Henrik    Wergeland    har   villet    springe 
over  lære-aarene;  det  er  hans  store  feil. 

Al  Kunst  maa  læres,  —  da  forst  er  den  fri ; 
thi  Frihed  vindes  kun  i  Tvangens  Skole: 
Infanteristen  paa  en  utæmt  Fole 
er  udsat  for  hver  Smaadrengs  Drilleri. 

Wergelands  aandelige  hovmod  har  ladet 
ham  overse  sin  umodenhed ;  «han  vilde 
strax  gribe  efter  det  Høieste,  og  standsede 
derved  voldsomt  sin  Progressivitet,  som  det 
lader,  for  alle  Tider.»  Derfor  alle  disse 
rædsomme  smagløsheder  og  feil  mod  digt- 
ningens  hele  teknik,  saavel  mod  digtets 
indre  plastik  som  mod  den  ydre  form, 
sprogets  skjønhed.  Det  Wergeland'ske  sprog- 
fordærveri  er  frygteligt,  han  er  bleven 
stifter  af  «et  Slags  nordisk  Lingva  franca». 
Al  denne  tale  fra  den  Wergeland'ske  leir 
om  «digterfrihed»  og  «genialitet»  er  rene 
fraser;  disse  ord  savner  paa  dette  stand- 
punkt al  indre  værdi.  Det  er  kun  digterens 
mangler,    som     søges     dækket    med     dem. 


133 

Kunstens  dybeste  grund  er  ganske  rigtig 
instinktartet;  men  kunstneren  kan  ikke  blive 
staaende  her.  Han  vilde  da  netop  være 
ufri;  han  vilde  ikke  mestre  det  stof,  som 
træder  ham  imøde.  Dette  maa  overvindes 
slig,  at  det  hemmende,  stofartede,  dunkle 
svinder;  stoffet  skal  gjennemlyses  af  aand. 
Det  er  da  blevet  bærer  af  kunstnerens 
tanke,  og  det  falder  ikke  fra  hverandre  i 
døde,  sondrede  masser;  hver  del  tjener  det 
hele,  det  totale.  Men  denne  opløsende  og 
lutrende  evne,  som  udgjør  geniets  væsen, 
og  som  ikke  anser  sin  virken  endt,  «førend 
Materien  er  helt  beaandet  og  Et  med  Ideen, 
som  Rose  og  Duft»,  udvikles  kun  gjennem 
studium  og  en  harmonisk  uddannelse.  Her- 
ved naaes  «et  Slags  høiere  Instinkt,  det  vil 
sige  en  indre  Infallibilitet,  der  leder  Kunst- 
neren sikkert  mod  Maalet  for  hans  Stræben, 
og  gjør  ham  det  umuligt  at  synke  ned  til 
Raahed  og  Ubændighed.  Fra  dette  Stand- 
punkt tør  Digteren  tale  om  sin  Frihed, 
om  sin  Høihed  over  Regel-Tvang  og  smaa- 
lige  Skranker.» 

Denne  virkelige  frihed  har  Wergeland 
aldrig  naaet;  det  stofartede  træder  frem  som 
«afsondrede,  vilkaarligt  arbeidende  Masser». 
Frihedens  aand  er  ikke  indblæst  i  materialet ; 


134 


dette  «falder  dødt,  eller  dog  i  en  lam  Til- 
stand, over  i  Frembringelsen,  og  stivner 
den,  og  sondrer  den». 

Den  digterfrihed,  som  prises  hos  Werge- 
land, og  som  bestaar  i,  at  han  hæver  sig 
over  kunstens  regler,  er  derfor  saa  langt 
fra  at  være  tegn  paa  kraft,  at  den  netop 
indeholder  i  sig  alle  «afmagtens  kriterier». 
Ja,  saa  stor  er  ofte  denne  mathed,  at 
den  ligefrem  ophæver  digtets  ide.  Det  er 
alene  «Genialitetens  Karikatur,  det  kneisende 
Fuskeri»,  som  kan  gjøre  sig  til  af  at  foragte 
den  modstand,  som  ligger  i  stoffet ;  «thi  der 
ligger  en  Mortifikation  i  et  saadant  Praleri». 
Men  i  Norge  har  man  da  ogsaa  en  ganske 
eiendommelig  opfatning  af  et  geni.  «Geni 
er  her  en  ubændig  Kraft  i  at  ville,  og  en 
stønnende  Afmagt  i  at  kunne,  —  Geni  er 
en  Grif,  der  har  hævet  sig  til  en  Hønse- 
trappe,  og  et  overjordisk  Lys,  der  skinner 
fra  en  Hornlygte,  —  Geni  er  en  Higen  mod 
det  Hæslige  og  en  Virtuositet  i  det  Skur- 
rende.» • 

Det  er  kunstens  levende,  fyldige  orga- 
nisme,   som    altid    mangler    i    Wergelands 

*  II,  s.  229.  Denne  ytring  er  fra  Welhavens  artikel- 
række:  Om  norske  Presse-Anliggender;  1838.  En- 
kelte af  de   forudgaaende  citater   er  ogsaa  herfra. 


135 

digtning.  Hans  skikkelser  «fremviser  et 
vaklende  Tanke-Skelet»,  og  man  kan  gribe 
«i  dets  Ribber  og  tælle  dets  Suturer».* 

Ligeoverfor  den  levende  organisme 
pleier  man  ikke  engang  at  dvæle  ved  delene 
som  saadanne,  fordi  deres  grænser  svinder 
over  i  hverandre;  delene  henviser  alene  til 
det  totale.  «Hos  Misfostret,  hos  den  groteske, 
dinglende  Magerhed  forholder  dette  sig  om- 
vendt. Her  kan  man  sige,  at  en  ny  Tanke 
synligen  vrider  sig  eller  stivner  i  hvert  en- 
kelt Parti,  og  netop  deri  ligger  det  Heles 
Unatur  eller  Livløshed.  En  Forfatter,  der 
støtter  sig  til  dette  Slags  Tanke-Rigdom,  til 
dette  uopvækkelige  Døde,  har  ingen  anden 
Udvei,  end  at  fremstille  alt  det,  der  betegner 
et  aandende,  svulmende  Liv,  som  smaaligt 
og  forstyrrende  Udenverk.»** 

En  ting  var  det,  som  særskilt  forargede 
Welhaven,  og  det  var  de  billeder,  som 
farer  i  store  flokke  gjennem  og  over  de 
Wergeland'ske  digte.  Den  sande  digters 
produktion,  siger  Welhaven,  er  i  sit  væsen 
symbolsk;  digtet  er  i  sin  helhed  billedligt. 
Derfor  forekommer  de  enkelte  billeder  kun 

*  Hertz  havde  advaret  mod  cde  synlige  Juncturer». 
Se  ovenfor,  s.  123. 
•*  Om  norske  Presse-Anliggender.  II,  s.  150. 


136 


sjelden.  Men  fuskeren,  som  ikke  kan  frem- 
bringe den  ægte  skjønhed,  som  fremgaar  af 
indvortes  betingelser,  arbeider  stedse  uden- 
fra.  Og  for  at  skjule  verkets  indre  nød 
griber  han  til  løse  prunkmidler;  «han  har 
ikke  formaaet  at  holde  Bygningen  selv  i 
Karakteren;  denne  Feil  maa  nu  erstattes 
ved  allehaande  paahængte  Skjerme  og  Repræ- 
sentativer». 

Saa  langt  fra,  at  billedsværmen  hos 
Wergeland  er  tegn  paa  kraftig  flugt,  hører 
den  netop  til  de  sikreste  «afmagtens  krite- 
rier» ;  den  varsler  en  flugt  bort  fra  emnet. 
Har  Wergeland  «ved  Overskriften  eller 
Digtets  første  Linie  antydet  Stoffet,  begiver 
han  sig  strax  paa  Billed-Jagt  mod  alle 
Verdens  Hjørner,  indtil  han  gjennem  Ide- 
Associationens  endeløse  Irgange,  gjennem 
den  vildeste  Bombast  og  de  jammerligste 
Trivialiteter  taber  sig  i  et  hult  Spilfegteri 
med  vidthentede  Allusioner  og  tomme 
Gloser». 

Det  var  et  vigtigt  punkt,  Welhaven 
her  omhandler.  Heiberg  havde  omstænde- 
lig  udviklet  poesiens  forhold  til  billederne  i 
sin  kritik  af  Tegners  Frithjof.  Skulde 
noget  bringe  ham  til  at  tvile  paa,  at 
Tegner  er  digter,  siger  den  danske    kritiker, 


137 

saa  er  det  den  maade,  hvorpaa  han  bruger 
billederne;  han  er  her  ikke  paa  høide  med 
sin  tid.  Det  eiendommelige  for  den  nyere 
digtning  er,  at  dens  billeder  har  en  sym- 
bolsk karakter;  dette  vil  sige,  at  billederne 
staar  i  et  nødvendigt  forhold  til  den  tanke, 
de  skal  kaste  lys  over.  De  skal  være  «den 
naturlige  og  nødvendige  Indklædning,  som 
Tanken  selv  giver  sig,  ikke  en  bebræmmet 
Kaabe,  som  man  udvendig  fra  hænger  over 
den».  Ikke  blot  i  stilen  er  den  nyere  lite- 
ratur  symbolsk,  men  allerede  i  sit  inderste 
væsen.  Goethe  har  skrevet  mange  digte, 
hvor  der  ikke  forekommer  et  eneste  billede; 
men  til  gjengjæld  er  de  symbolske  allerede 
i  sin  grundidé.  Tegner  bruger  derimod 
billederne  som  en  ydre,  retorisk  pryd.  Den 
lov,  som  hos  ham  synes  især  at  afgjøre 
valget  af  billederne,  er  idé-associationen ; 
men  denne  saakaldte  lov  er  den  laveste  af 
alle  love ;  thi  alle  dens  forbindelser  er  kun 
tilfældige. 

Sluttelig  røber  alle  feil  i  Wergelands 
digte  den  urene  personlighed.  Alt  dette  grums 
i  digtningens  strøm  viser  hen  til  den  uklare 
kilde,  den  kommer  fra.  Wergeland  mangler 
«den  indre  Renhed,  der  er  den  sande  Digters 
skjønneste  Eiendom».      Her  er  ingen    indre 


138 

klarhed,  ingen  ren  menneskelighed.  «Fast 
overalt  aabenbarer  sig  et  af  de  vildeste 
Lidenskaber  sønderrevet  Indre,  en  lænke- 
bunden  Trods,  der  vrider  sig  i  sin  Afmagt.» 
Intet  under,  at  «denne  forulykkede  Indivi- 
dualitet» ofte  røber  sig  ved  «grændseløs 
Frækhed  og  Uterlighed».  Her  er  intet  at 
vente  for  den,  som  elsker  «Digtekunstens 
Kydskhed  og  Renhed». 

Denne  Welhavens  kritik  staar  for  os 
som  et  stort  misgreb.  Men  vi  forstaar,  at 
han  med  sit  skjønhedsideal  kunde  blive  saa 
uretfærdig  mod  en,  som  gik  til  den  mod- 
satte  yderlighed.  Det  er  let  at  se  det  store 
i  Wergelands  ungdomsdigte,  naar  det  først 
er  gaaet  op  for  en,  at  man  her  staar  lige- 
overfor  et  geni.  Men  førend  dette  er  blevet 
klart,  stødes  man  ofte  af  ting,  som  netop 
senere  blir  bud  om,  at  det  største  kan 
ventes  her.  Ogsaa  feilene  er  interessante, 
naar  vi  er  vis  paa,  at  et  geni  arbeider  sig 
frem  gjennem  dem.  Der  er  meget  i  disse 
digte,  som  ikke  alene  ligger  paa  grænsen 
af  karikaturen,  men  langt  overskrider  denne 
grænse,  og  man  kan  nok  forståa,  at  en 
kunde  forse  sig  paa  dette. 

I  det  foregaaende  er  nærmest  tænkt 
paa     Welhavens      kritik      af     Wergelands 


139 


lyriske  digte;  at  denne  kritik  ikke  kunde 
blive  mildere  ligeoverfor  de  andre  verker 
af  Wergeland,  som  dengang  forelaa,  er 
klart.  Det  var  endnu  lettere  at  fremhæve 
feilene  i  hans  dramatiske  digtning;  og  det 
samme  gjælder  ogsaa  om  Skabelsen, 
mennesket  og  Messias.  Hvad  særskilt 
angaar  kritiken  over  det  sidste  verk,  er  det 
af  andre  forfattere,  Olaf  Skavlan  og  Henrik 
Jæger,  blevet  fremhævet,  hvor  overfladisk 
den  var,  og  her  henvises  derfor  til  disse 
forfattere. 

Paa  Welhavens  kritik  kom  der  snart 
svar;  Henrik  Wergelands  fader  svarede 
udførlig,  og  den  angrebne  tog  ogsaa  selv 
til  gjenmæle,  ganske  kort,  men  desto  inter- 
essantere. 

Nicolai  Wergeland  forfattede  et  helt 
modskrift,  «Retfærdig  bedømmelse  af  Henrik 
Wergelands  poesie  og  karakteer»;  skriftet 
var  anonymt.  Forfatteren  siger,  at  han  har 
«formaaet  den  saa  høilig  Mishandlede  til, 
ved  denne  Leilighed  ikke  at  benytte  sig  af 
sin  ligesaa  fuldkomne  Magt  som  Ret  til  at 
forsvare  sig  selv,  men  at  overdrage  Sagen 
til  mig,  og,  forsaavidt  jeg  ogsaa  dømmer 
deri,  for  sin  Part  at  acqviescere  ved  Kjen- 
delsen.»      Paa    denne    maade  vil  man  und- 


140 

gaa  «en  Række  af  Stridsskrifter  og  pren- 
tede Grovheder  imellem  disse  to  unge 
Mennesker». 

Han  søger  at  stille  sig  paa  et  upartisk 
standpunkt,  og  fremhæver,  at  forargelsen 
kommer  fra  begge  de  to  unge  mennesker. 
Sagen  er,  «at  deres  Individualiteter,  i  nogle 
Henseender  hinanden  for  lige,  i  andre  for 
ulige,  aldrig  have  kunnet  berøre  hinanden 
uden  Tilbagestød.  Med  alt  for  stor  For- 
skjellighed  i  Anskuelse  om  Smagens,  Poli- 
tikens,  selv  Moralens  Gjenstande,  formegen 
Selvfølelse,  forliden  Beskedenhed  imod  hin- 
anden i  Omgangen,  have  de  ikke  villet 
eller  kunnet  erkjende  hinanden,  eller  paa 
nogen  af  Siderne  fordraget  en  Overlegenhed. 
Saadanne  Gemytters  Tilnærmelse  maatte 
tænde  og  bevirke  Explosion.» 

Hvad  der  interesserer  mest  ved  læs- 
ningen af  dette  skrift,  er,  som  ogsaa 
Skavlan  med  rette  har  gjort  opmerksom 
paa,  at  iagttage  det  standpunkt,  hvorfra 
der  ses  paa  digtning  overhovedet.  Dette 
standpunkt  er  saa  forskjelligt  fra  Wel- 
havens,  at  forfatterens  syn  netop  falder  paa 
det,  som  ligger  til  siden  for  den  anden. 

N.  Wergeland  vender  sig  mod  Wel- 
havens    fordringer  til  digtet  som  et  plastisk 


141 


kunstverk,  mod  den  mening,  at  det  væsent- 
lige  i  digtningen  er  «en  Stræben  mod 
skjønne  Former».  Dette  gjælder  for  de 
dannende  kunsters  vedkommende.  «Med 
en  Billedstøtte,  et  Tempel  eller  et  andet 
materielt  Kunstværk  for  Øie  vilde  denne 
Belæring  være  oplysende;  men  paa  Poesie, 
om  hvis  Rang  og  Plads  i  Helligdommen 
man  endnu  ikke  er  paa  det  Rene,  da  det 
endnu  ikke  er  afgjort,  om  Poesie  skal 
regnes  til  Kunst  eller  Videnskab,  eller  til 
nogen  af  Delene,  passer  den  sig  kun  ufuld- 
kommen.  Videnskab  kan  den  dog  i  ingen 
Henseende  kaldes,  og  Kunst  allene  med 
Hensyn  til  det  U væsentlige.»  Formen 
er  nemlig  for  poesien  kun  et  middel, 
medens  den  for  «de  materielt  fremstillende 
Kunster»  er  hovedsag  og  endemaal.  «Poesie 
er  ualmindelige  impressive  sammenhæn- 
gende  Forestillinger  i  harmonisk  Billedsprog 
(æsthetiske  Idee-Rækker).»  «Digterens  Fore- 
stillinger gjøre  Indtryk,  bevæge  Sindet  og 
give  Læseren  Anskuelser,  Syner,  som  han 
uden  den  fremmede  Muses  Aabenbarelse 
ikke  vilde  have  haft.»  Digtning  er  «Natur, 
Talent,  Aand».  Men  er  digtningen  væsent- 
lig  en  «Aabenbarelse  af  Naturen»,  hvad  ret 
har  man   saa  til   at  lægge  æsthetikens  auto- 


142 

riserede  maal  paa  den?  «Hvad  skulde 
berettige  mig  til  paa  Kunstens  Vegne  at 
foretage  en  skrupuløs  Syns-  og  Taxations- 
Forretning  med  en  Digtning,  aldenstund  jeg 
ikke  engang  veed,  om  Forfatteren  udgiver 
den  og  vil  have  den  anseet  for  et  Kunst- 
stykke, eller  om  jeg  ikke  har  blot  et  inter- 
essant Naturphænomen  for  mig?» 

Der  har  dannet  sig  et  æsthetisk  politi- 
korps, som  har  trængt  sig  ind  i  digterlivets 
private  helligdom  me  for  at  straffe  uordener. 
Og  dette  korps  har  drevet  sine  fordringer 
videre  og  videre,  har  sat  forskrifter  for 
alle  aandens  bevægelser.  «Man  veed  med 
Sikkerhed  at  opgive  Følelserne,  Tanke- 
gangen, Udtryksmaaden,  Versemaalet,  ja 
endog  Liniernes  Antal.»  Paa  denne  maade 
er  der  fremstaaet  «Petimætreog  Incroyabler 
i  Skjønaanderiet,  et  Slags  Folk,  i  deres  Fag 
Hig  Moliéres  Preciøse,  hvis  overforfinede 
Delicatesse  yttrer  sig  som  en  sygelig  Væm- 
melse  ved  Alt  hvad  som  et  Haarsbred  af- 
viger  fra  deres  Fordomme  og  Moder». 

Idet  N.  Wergeland  hæver  digtningen 
ved  at  sætte  den  som  en  natur-aaben- 
barelse,  udtaler  han  samtidig  om  kunsten, 
formekunsten,  meninger,  som  miskjender 
den.     De    dannende    kunster    forholder    sig 


143 

«til  Poesien  og  dens  Producter,  som  den  af 
Prometheus  fuldendte  Menneskeskikkelse  til 
det  af  Minerva  belivede  Menneske».  Han 
synes  at  mene,  at  de  bildende  kunsters 
verker  mangler  liv,  sjæl,  aand.  Et  kunst- 
verk kan  man  lære  at  udføre;  thi  formen, 
som  det  her  ene  kommer  an  paa,  frem- 
bringes ved  en  teknisk  færdighed. 

Interessant  er  det  sted  i  N.  Werge- 
lands bog  *,  hvor  han  handler  om  de  to 
stridendes  moralske  vandel;  han  fremhæver 
det  positive,  handlende  drag  i  Wergelands 
liv,  medens  Welhaven  er  «stolt  af  sine 
negative  Fortjenester».  «Hr.  Welhaven 
beraaber  sig  paa  sin  Dyd  i  Sammenligning 
mod  sin  Vederpart.  Jeg  er  ikke  uvillig  til 
at  troe,  han  kan  have  noget  at  pukke  paa 
i  saa  Henseende,  men  ikke  mod  Wergeland. 
Jeg  antager  gjerne,  at  han,  som  han  siger, 
naar  han  vil,  kan  faae  «vederhæftige  Mænds 
Attester  for  sit  gode  moralske  Forhold»,  og 

i  at  disse  Attester  ikke  vilde  medføre  andet 
end  Sandhed,  naar  de  indeholdt,  at  Hrr. 
Welhaven  under  sit  Ophold  i  Christiania, 
som  akademisk  Borger,  stedse  paa  det 
nøieste  har  iagttaget  Velanstændigheden,  op- 
ført  sig  honet,  ikke  i  ringeste  Maade  deel- 
*  Side  138. 


144 


tåget  i,  langt  mindre  hengivet  sig  til  nogen 
Udsvævelse,  og  med  ligesaamegen  Held  som 
Flid  dyrket  Videnskaberne.  —  Det  er 
vakkert,  jeg  tilstaaer  det.»  Forhaabentlig 
kan  det  samme  siges  om  den  største  del  af 
den  studerende  ungdom,  om  det  end  ikke 
kan  siges  om  alle.  Men  nu  Henr.  Werge- 
land ?  «Ja,  om  ham  kan  man  vel  ogsaa 
sige,  at  han  ikke  er  et  udsvævende 
Menneske,  men  desværre  ikke,  at  han 
altid  har  iagttaget  decorum.»  Han  har 
gjort  mange  gale  streger,  som  ikke  passer 
sig  for  en  akademisk  borger.  Forfatteren 
regner  saa  op  flere  af  disse  streger.  «Alt 
dette  kan  ikke  roses;  men  med  alt  det 
besidder  ogsaa  han  en  Moralitet,  og  det 
af  en  høiere  Art  end  den,  ovenstaaende 
Attest  beskriver,  fordi  den  er  mere  positiv 
og  activ  —  en  Moralitet  af  den  Art,  som 
maaskee  almindelige  Hjerter  ligesaalidt  for- 
staae,  som  almindelige  Hoveder  forstaae 
hans  Digte.  Den  bestaaer  i  at  bringe  bog- 
stavelig  i  Udøvelse  Evangeliets  Bud:  har 
du  to  Kjortler,  saa  giv  den,  som  ingen  har, 
den  ene ;  —  Den  bestaaer  i  at  være  a  friend 
in  deed  —  a  friend  in  need;  —  Den  bestaaer 
i  at  have  Mod  til  at  optræde  ene  midt  i 
Modeverdenen  med  et  Antræk  af  Vadmels- 


145 

klæder»  o.  s.  v.  «Kort  Henr.  Werge- 
lands Moralitet  bestaaer  i  store  Anlæg  for 
Menneskekjærlighed  og  Fædrelandskjærlig- 
hed,  som,  naar  de  tænkes  i  Forening  med 
hans  Genie  og  Kundskaber,  danne  en 
Karakteer  ligesaa  agtværdig  i  det  mindste 
som  den,  Hrr.  Welhaven  tiltroer  sig.» 

Henrik  Wergelands  eget  svar  staar  i 
samfundsbladet  for  den  2.  februar  1833: 
Rhapsodie  af  et  paatænkt  svar  til 
Welhaven  fra  H.  Wergeland. 

Han  vender  sig  især  mod  sine  mod- 
standeres  dramatiske  lære;  han  synes  sær- 
skilt at  tænke  paa  kritiken  af  Sinclars 
død.  Disse  kritikere  har  formet  sig  visse 
læster,  som  enhver  frembringelse  maa  passe 
til.  Hvis  de  ikke  straks  faar  øie  paa  de 
«regelrette  Dramaers  stive  Sperreværk»,  blir 
forfatteren  straffet  for  «Lovforagt,  Gjærde- 
brud,  Pegasusran,  respektstridigt  Forhold, 
ja  crimen  læsæ  majestatis». 

Men  dette  er  fattigdommens  æsthetik. 
«Den  poetiske  Overdaad  er  dem  fordømme- 
lig, fordi  den  er  dem  ubegribelig,  fordi  de 
kun  kjende  Fattigdommen,  og  fordi  Talen- 
tets frie  Svingninger,  Naturens  Rundformer» 
er  fremmede  for  dem.  «De  formaae  ikke 
at    se    Colonnerne,    der   bære    Musetemplet, 

10  —  Lochen  :  Welhaven. 


146 


om  Bygmesteren  har  været  rig  nok  til  at 
oversaae  dem  med  Arabesker  og  til  at 
beklæde  Capitælerne  med  Basrelief,  Corri- 
dorerne  med  Malerier.» 

Disse  kritikere  fordrer  en  prosaisk 
behandling  af  det  poetiske  emne;  de  sætter 
«det  Hensigtsmæssige,  det  Passende  som 
Idealet  for  Dramaets  Dialog  og  for  hver 
enkelt  Deel  af  dets  indre  Bygning».  De 
spørger  altid,  om  handlingen  og  replikerne 
er  sandsynlige.  «Allerlatterligst  ere  dog 
Kritikere  af  den  Rang,  naar  de  i  høiviis 
Indskrænkethed  byde  Digterne  at  tåge  det 
nøieste  Hensyn  til  Stand  og  Kaar.  Af  en 
simpel  Mand  ville  de,  selv  om  han  sættes 
i  en  bevæget  Stund  og  adles  ved  Stor- 
bedrifter, han  udfører,  ikke  høre  smukke 
Tanker  og  Ord.  Det  er  umuligt,  sige  de, 
at  en  Mand  af  en  saa  lav  Stand  kan  tænke 
eller  tale  saa  høit.»  Saaledes  har  de  virke- 
lig ræsonneret  om  Gudbrand  Seglestad  i 
Sinclars  død. 

I  samme  prosaiske  retning  drager  ogsaa 
deres  stadige  tale  om  «det  skjønne  Heelind- 
tryk».  Dette  maa  ikke  spildes  under  «saa- 
kaldte  poetiske  Udskeielser,  d.  e.  under  en- 
kelte Dele  af  et  Digt,  der  indeholde  for- 
meget af  en  prægnant    poetisk  Materie  eller 


147 

vel  endog  ere  Smaapoesier  i  sig  selv». 
Foråt  ikke  det  heles  belysning  skal  tabe, 
maa  en  enkelt  replik  ikke  straale  for 
meget.  En  slig  rigdom  er  bortkastet  for 
disse  øine;  de  ser  kun  fattigdom  i  den. 
«Et  eller  maaske  ti  glimrende  Sidehug  i  en 
Satire  skulle  vise  det  Modsatte  af  Kraft- 
fylde,  nemlig  Mangel  paa  Kraft  til  at 
beherske  sit  Emne.»  Ja,  dette  er  en  kritik, 
som  «tillader  sig  at  omhugge  et  Træ,  fordi 
en  Blomst  slynger  sig  om  det,  eller  fordi 
en  Sangfugl,  der  i  næste  Stund  flyver  bort, 
har  sat  sig  paa  en  Kvist». 

Welhaven  fandt,  at  Wergeland  for- 
agtede  i  kunsten  alt  det,  som  giver  det 
sandende,  svulmende  liv.  Han  saa  i  sin 
modstanders  kunst  kun  et  skeiet,  den 
«groteske,  dinglende  Magerhed».  Intet 
aabenbarer  mere  slaaende  mangfoldigheden 
af  det,  vi  samler  under  skjønhedens  fælles- 
navn,  end  at  Wergeland  i  modslandernes 
æsthetik  tinder  netop  den  samme  mager- 
hed. «De  have  vovet  at  foreskrive  Digterne 
Huusholdningslove,  hvorefter  det  Poetiske 
banlystes  af  Replikerne,  der  skulle  have  en 
anatomeret  Bcenrads  Maverhed,  saa  at  En- 
hver tydelig  kan  see  ind  i  Maskineriet.» 


VI. 


Trængsels-aar, 


Med  Et  blev  Banen  steil  og  haard  og  trang: 
jeg  maatte  tro,  det  var  min  værste  Gang. 
Jeg  følte  Grunden  løse  sig  og  vige 
ved  hvert  et  Trin,  jeg  vilde  opad  stige, 
og  Stormen  kom,  og  stem  med  sig  imod 
min  tunge  Opgang  og  min  Rest  af  Mod. 

J.  S.  Welhaven. 

For  at  faa  den  rette  indsigt  i  Welhavens 
ungdomsdigtning  er  det  nød  vend  igt  at 
have  hans  private  forhold  for  øie.  De  økono- 
miske kaar,  han  levede  under,  var  ligetil 
trykkende.  Hjemmefra  hørte  han  altid  tale 
om,  hvor  vanskeligt  det  var  for  hans 
moder  at  skaffe  det  nødvendige  til  barne- 
flokken, saa  derfra  kunde  intet  faaes.  Den 
theologiske  student  maatte  selv  skaffe  sig, 
hvad  han  skulde  leve  af.  Vistnok  taler  han 
i  breve  til  boghandler  Johan  Dahl  om  sin 
«bergensiske  leverandeur»  og  hans  «tarvelige 


149 

remisser» ;  men  de  summer,  han  lik  gjennem 
denne,  har  visselig  ikke  været  store,  og 
desuden  var  det  laan,  som  der  skulde 
svares  afdrag  af.  Der  vides  med  sikkerhed, 
at  en  forretningsmand  i  Bergen  laante  ham 
penge. 

Som  andre  fattige  studenter  maatte  Wel- 
haven  søge  at  skaffe  det  nødvendige  til  livs- 
ophold  ved  at  give  undervisning.  Blandt  andre 
underviste  han,  som  man  ved,  Bernhard 
Herre;  i  begyndelsen  af  aaret  1830  kaldes 
Welhaven  i  et  brev  «huslæreren  hos  Herre», 
det  vil  sige,  han  gik  til  kjøbmand  Herres  hus 
og  gav  sønnen  timer  i  hjemmet.  Han  læste 
ogsaa  med  grev  Wedels  søn  Herman;  det 
var  norsk  stil,  undervisningen  gjaldt;  det 
har  været  omkring  1835.  Timer  paa  skoler 
havde  han  ogsaa  somme  tider.  Hans  navn 
lindes  i  Borgerskolens  eksamensprotokol  for 
sommeren  1830.  Han  har  tegnet  under  karak- 
tererne  for  naturhistorie;  men  det  er  sikkerlig 
kun  som  censor ;  thi  han  vikarierede  for  en 
skrivelærer.  Han  var  ogsaa  lærer  i  norsk 
og  kanske  tysk  paa  et  militært  forberedelses- 
kursus,  som  holdtes  nede  paa  fæstningen. 
Denne  post  fik  han  vistnok  først  nogle  aar 
senere;  sikkert  er  det,  at  han  havde  den, 
da  han  i  1836  drog  til  Paris. 


150 

Dog  har  hans  indtægter  neppe  været 
store.  Han  skriver  til  Dahl  vaaren  1834, 
at  han  ved  informationer  har  6  sikre  daler 
om  maaneden,  og  en  anden  gang  samme 
aar:  «Havde  jeg  ingen  Gjæld,  vilde  min 
Existence  for  det  Første  være  sikret;  jeg 
har  faaet  flere  Informationer,  og  disses 
Beløb  er  allerede  steget  til  henved  10  Spd. 
maanedlig;  dermed  kan  et  hærdet  Menneske 
hjælpe  sig,  jeg  har  i  en  Uge  forsøgt  at  leve 
uden  Frokost  og  Aftensmad  og  finder,  at 
det  lader  sig  giøre,  uden  at  man  just  bliver 
syg  derved.» 

Welhaven  havde  ogsaa  en  anden  er- 
hvervskilde;  han  tjente  noget  ved  sine 
tegninger.  Flere  af  tegningerne  fra  denne 
tid  er  jo  kjendte.  Saaledes  vil  mange 
mindes,  foruden  billedet  foran  i  Werge- 
lands Skabelsen,  mennesket  og  Messias, 
de  lithograferede  billeder  i  den  udgave  af 
Walter  Scotts  romaner,  der  udkom  her  i 
byen  i  sluten  af  tyve-aarene  og  begyndelsen 
af  tredive-aarene.  I  alle  fald  flere  af  disse 
billeder  er  af  Welhaven. 

Den  rette  indsigt  i  Welhavens  for- 
tvilede økonomiske  stilling  faar  man  ved 
at  læse  hans  breve  til  Johan  Dahl.  Denne 
mand    skal     mindes    med    taknemmelighed 


151 


i  den  norske  literaturhistorie,  fordi  han 
ydede  Welhaven  i  disse  trængselens  aar 
en  virksom  hjælp. 

Dahl  kom  som  fuldmægtig  til  bog- 
handler  Cappelen  i  sluten  af  aaret  1829 ; 
høsten  1832  aabnede  han  selv  en  bog- 
handel.  Del  vårede  ikke  længe,  før  han 
blev  kjendt  med  Welhaven.  Dahl  blev 
første  gang  opmerksom  paa  ham  nede  i 
butiken  hos  Cappelen.  Welhaven  var  der- 
inde  og  saa  paa  kunstsager  og  kobberstik. 
Han  gjennemgik  tegningerne,  og  for  hver 
han  havde  set  paa,  kastede  han  dem  til- 
side og  sagde:  «Det  er  godt.  Det  er  skidt.» 
Denne  afgjørende  dom  syntes  Dahl  ikke 
om;  Welhaven  havde  jo  set  for  lidet  til  at 
være  saa  knusende  sikker. 

Brevene*  indeholder  anmodninger  om 
pengelaan;  det  er  en  mand  i  den  yderste 
nød,  som  tyr  til  den,  han  kan  haabe  nogen 
hjælp  af.  Disse  Breve  taler  friere  ud,  er 
mere  uforbeholdne  end  de  breve,  jeg  ellers 
har  havt  anledning  til  at  se  fra  ham ;  de 
har  nødens,  smertens  umiddelbarhed.  Wel- 
haven pleiede    dengang  ikke  at    skrive    dag 

*  De  er  mig  velvillig  overladt  af  frøken  Ida  Dahl 
i  en  kopi,  som  hendes  fader  selv  har  tåget.  Kun 
et  af  hrevene  er  i  original. 


52 


paa  sine  breve,  men  Dahl  har 
selv  vedføiet  den  tid,  han  tror  brevene  er 
fra,  og  slaar  ikke  hans  hukommelse  feil, 
synes  Welhavens  stilling  allerede  omkring 
1830  at  have  været  slem  nok.  Han  er 
stevnet  af  en  skomager  for  fire  daler.  «Du 
kan  vel  begribe,  hvor  dette  bærer  hen;  jeg 
kjender  ikke  et  Menneske,  hvortil  jeg  i  en 
saadan  uforudseet  og  aldeles  platslaaende 
Forknyttelse  kan  vende  mig  undtagen  dig.» 
Han  har  forsøgt  i  al  hast  at  gjøre  nogle  af 
sine  effekter  i  penge;  men  det  er  ikke 
lykkedes,  kjøbmand  Herre  har  ikke 
kunnet  bestemme  sig  til  at  kjøbe  hans 
græske  ordbog  til  sin  søn,  «saa  at  min 
Riemer  dengang  ikke  kunde  redde  mig. 
Nu  maa  din  Godmodighed  giøre  det,  du 
linder  dog  vel  en  Udvei  dertil,  du  skulde 
blot  see,  hvor  jeg  tripper  af  Uroelighed  — 
Tænk  at  være  stevnet!»  Det  er  ikke  mere 
end  en  «liden  time»  igjen,  før  han  skal 
møde  i  forligelseskommissionen. 

Sikkert  er  det  i  alle  fald,  at  Welhavens 
pengeforhold  i  1833  og  1834  var  saa  tryk- 
kende som  vel  muligt.  Han  skriver  til 
Dahl,  og  maa  have  i  det  mindste  25  spd., 
hvis  han  ikke  skal  overvære  sin  «egen  høi- 
tidelige  borgerlige  Liigbegængelse».     «Det  er 


153 

nu  kommet  til  den  Krisis,  at  jeg  til  Kl.  12 
idag  er  stævnet  £jf — ,  en  af  Hovedmændene 
for  det  Partie,  der  indeslutter  mine  Døds- 
fiender, til  Forligelsescommissionen.»  «Jeg 
formaar  ikke  at  sige  dig,  og  du  kan  med 
din  lykkelige  Pengestilling  heller  ikke  fore- 
stille dig,  hvor  generet,  hvor  reduceret  jeg 
er,  hvilken  søesygeagtig  Vammelhed  jeg 
føler  ved  alt  dette.»  «Alt  hvad  jeg  eier 
af  noget  Værd,  Bøger  hvoraf  jeg  dog 
har  nogle,  der  altid  have  Pengerealitet, 
Uhret,  nogle  stakkels  Pretiosa,  Alt  skal  ud- 
feies,  for  at  jeg  kan  slæbe  mig  frem  til 
Nytaar  —  Da  er  jeg  frie  —  Men  Herregud 
jeg  kan  dog  ikke  gaae  under.  I  denne 
Tid  taaler  jeg  mindst  den  Skam,  som  venter 
mig,  naar  jeg  ikke  reddes.  Lille  Dahl  vil 
du  vove  noget.  paa  mig?  Det  maatte  dog 
glæde  dig,  naar  jeg  engang  bliver  en  hæder- 
lig  Mand,  og  det  skal  jeg  vist  blive,  naar 
ikke  min  Ungdom  synker  til  Bunds  i  dette 
Mudder;  hvad  der  lammer  min  Kraft  og 
egentlig  dræber  mit  indre  Liv,  er  denne 
evige  Svæven  mellem  Himmel  og  Jord, 
dette  uafbrudte  Kommen  til  Kort,  denne 
martrende  Grublen  paa  «at  være  eller  ikke 
være»;  blev  jeg  gjengivet  mig  selv,  da 
gjorde  jeg   10   Miil    i  Vagten.     Dog  dette  er 


154 


fromme  Ønsker,  saavidt  kommer  idetmindste 
ikke  Studenten  Welhaven,.  men  selv  under 
knappe,  men  dog  nogenlunde  rolige  Kaar 
skulde  han  være  tilfreds.» 

Det  er  rørende  at  læse,  hvorledes  han 
skildrer  sin  stilling  i  koleratiden,  høsten 
1833  og  den  følgende  vinter  udover.  Han 
skriver:  «Jeg  burde  neppe  i  denne  Aars- 
og  Choleratid  længere  flyve  som  et  tørt 
Skind  uden  den  fornødne  Indpakning. 
Folk  kan  ikke  begribe,  hvorfor  jeg  saaledes 
vil  udsætte  mig  etc,  og  jeg  maa  da  lade 
see  en  Foragt  for  Yderfrakker  og  Cheniller, 
der  i  alle  Henseender  er  affecteret.»  Og  en 
anden  gang  skriver  han,  at  nabogaardene 
til  hans  logis  tåges  til  kolera-lazaretter,  og 
kloakerne  herfra  «gaaer  lige  ved  Siden  af 
mit  daglige  Opholdssted;  jeg  kan  saaledes 
blot  ved  et  Under  slippe  fra  at  krepere,  da 
min  Vinternøgenhed  stærkt  udsætter  mig 
for  Smittestoffet».  Af  og  til  har  det  ganske 
sortnet  for  hans  syn,  og  han  har  kun  set 
den  mørke  undergang  frem  for  sig,  som  naar 
han  videre  skriver:  «Men  jeg  er  bleven 
straffet  med  Ulykker  og  Ydmygelser,  med 
den  værste  af  alle  Skjæbner,  den  at  være 
alle  Midler  berøvet  til  at  oprette  Feilene. 
Maa    jeg    nu    see    en    Katastrophe    imøde, 


155 

saadan  som  enhver  Stymper,  ethvert  Afskum 
døier  den,  da  synes  Straffen  noget  for  haard, 
fordi  der  dog  er  adskilligt  Godt  og  Brugbart 
ved  mig  —  dog  slige  Betragtninger  lede  til 
Intet.» 

Til  nøden  og  trangen  er  ogsaa  kommet 
nskjønsomme  og  haarde  ord.  Ja,  hvorfor 
var  han  ikke  gaaet  den  slagne  landevei 
som  alle  andre?  Han  kunde  jo  længst  have 
været  vel  forsørget,  hvis  han  flittig  havde 
drevet  det  theologiske  studium.  «Alt  dette 
kan  du  tilskrive  dig  selv,  heder  det  her 
efter  daglig  Talebrug,»  skriver  han,  «og 
denne  Sætning  maa  jeg  indrømme  Enhver, 
der  ikke  har  kjendt  min  Stilling  i  dens 
hele  Omfang,  og  det  har  ingen  anden  døde- 
lig end  jeg  selv.»  Og  han  frygter  for,  at 
selv  hans  venner  gjør  ham  denne  bebrei- 
delse. «Det  ene  Menneskes  Flid  bør  ikke 
understøtte  det  åndets  Farniente!  denne 
Sætning  har  du  udentvivl  havt  for  Øie,  og 
jeg  kan  begribe,  at  dens  Anvendelse  i  dette 
Tilfælde  stundom  maa  forekomme  dig  ret 
indlysende.  Det  er  tungt,  at  maaskee  ingen 
uden  jeg  selv  veed,  at  man  saa  giør  mig 
Uret.  Havde  jeg  været  istand  til  at  klage 
min  Nød,  lægge  min  hele  Stilling  for 
Dagen,   og   dernæst  benytte   alle   de    smaae 


156 


Anledninger  til  Redning,  som  enhver 
Praktikus  veed  at  gribe,  da  havde  man 
været  forpligtet  til  at  bedømme  mig  rig- 
tigere.  Det  staaer  at  læse  i  allehaande 
Bøger,  hvor  nødvendigt  et  sorgfrit  Ud- 
komme  er,  hvor  der  skal  studeres,  at  ingen 
Alder  rammes  saa  føleligt  af  Næringskval 
som  Ungdommen  etc.  Naar  en  brændende 
Hengi venhed  for  et  vist  Studium  har  for- 
maaet  at  sprænge  og  overvinde  den  ud- 
vortes  Trang  og  Nød,  da  fremsættes  dette 
som  Exempel  paa  en  sjelden  Aandskraft  og 
Udholdenhed.  Men  lige  siden  min  Faders 
Død  har  jeg  virkelig  stadig  befundet  mig  i 
en  nødlidende  Tilstand.  Hvad  jeg  har  havt 
at  leve  af,  har  ogsaa  kun  vedligeholdt  Livet 
og  den  seigpinende  Angst  og  Uro,  hvoraf 
det  har  bestaaet.  Jeg  har  indesluttet  min 
Kummer  i  mig  selv  og  dens  Indflydelse 
maatte  virke  dobbelt  fordærvelig  paa  et 
Gemyt  som  mit,  ved  dens  uskjønne,  yd- 
mygende,  jammerlige  Beskaffenhed.»  Under 
alt  dette  har  ogsaa  efterretningerne  fra 
hjemmet  været  trykkende,  «saa  at  selv 
Tanken  om  Hjemmet  har  voldet  mig 
Smerte».  «Naar  nu  disse  Furier  fulgte  mig 
til  Bøgerne,  da  forefandt  jeg  et  Studium, 
som    i    mange    Henseender    endog   var  mig 


, 


157 

modbydeligt;  her  maatte  jeg  da  atter 
kæmpe  og  det  med  den  Overbevisning,  at 
ethvert  Arbeide,  idetmindste  fra  mit  Stand- 
punkt, er  dødt  og  magtesløst,  naar  det  ikke 
foretages  med  Kjærlighed;  men  min  Til- 
bøielighed  og  mine  bedste  Anlæg  pegede  i 
en  Retning,  hvortil  jeg  dog  ikke  ganske 
turde  overlade  mig,  da  den  efter  al  sand- 
synlig Beregning  maatte  lede  til  en  Ørken 
for  min  hele  Fremtid.  Jeg  er  overbeviist 
om,  at  man  ved  at  sammenligne  min  Stil- 
ling med  andre  Ulykkeliges,  der  dog  tid- 
ligere, end  jeg  vil  kunne  det,  have  vundet 
en  fast  borgerlig  Stilling,  maa  erkjende,  at 
de  Fleste  i  et  eller  andet  Hovedstykke  har 
havt  det  blidere  end  jeg.  Hvor  haardt  nu 
at  bebreide  mig  Mangelen  af  en  Kraft,  som 
de  Færreste  besidder!  eller  endog  at  sammen- 
ligne mig  med  Personer,  der  hverken  have 
prøvet  min  aandelige  eller  legemlige  Trang. 
Og  dog  har  jeg  bragt  det  til  Noget,  og  jeg 
tør  sige  til  noget  Mere  end  de  fleste  af 
mine  Colleger,  der  behage  at  kaste  Steen 
paa  mig.  Hvad  jeg  har  erhvervet,  er  i 
Sandhed  blevet  mit  eget;  det  har  været 
min  Trøst  i  Ulykken  og  den  eneste  Havn, 
hvori  jeg  kunde  redde  min  Aandskraft,  der 
af  saa  mange  Bekymringer  truedes  med  for- 


158 

tidlig  Slappelse;  derved  har  jeg  bevaret  en 
ufordærvet  Følelse  og  en  godartet  Stolthed, 
der,  om  alt  brister,  dog  skal  sætte  mig 
istand  til  at  gaae  under  med  Sømmelighed 
og  Roe.  —  Hvorledes  kan  man  nu  tænke 
sig,  at  jeg  har  bragt  det  til  dette  Punkt  ved 
Lediggang?» 

Vi  ser,  hvorledes  Welhaven  selv  hen- 
tyder til,  at  folk  ansaa  ham  for  at  være 
doven,  og  det  har  nok  almindelig  været 
tilfældet.  Wergeland  sigter  paa  flere  steder 
dertil,  som  naar  han  i  forordet  til  anden 
række  «sifuliner»  taler  om  hans  kundskaber, 
«der  ikke  gaae  uden  for  den  dovne  Students 
almindelige».  Og  en  af  «sifulinerne»  tager 
netop  sigte  paa  hans  smaa  theologiske 
kundskaber. 

«Engang  Du  ei,  skjondt  Theolog, 
*Tohu  Vabohu  vidste. 
Ak,  klarlig  tydet  dette  Sprog 
er  i  Din  Kundskabskiste.» 

At  det  theologiske  studium  ikke  øvede 
megen  tiltrækning  paa  ham,  ses  af  hans 
ytring,  at  det  «i  mange  Henseender  endog 
var  mig  modbydeligt».  Forelæsninger  gik 
han    vist    meget  sjelden  paa,  og  som  oftest 

*  Det  tomme  Øde. 


159 

har  sikkert  læsningen  indskrænket  sig  til 
at  lade  «de  blaalige  Røgskyer»  fra  hans 
pibe  «lege  en  lystig  Tagfat  over  Moses  og 
Propheterne,  der  ligge  gravitetisk  paa  Bordet 
bugnende  under  deres  megen  Lærdom»,  som 
det  heder  i  et  brev  til  Dahl.  En  student, 
som  paa  denne  tid,  omkring  1830,  studerede 
theologi  og  boede  i  samme  hus  som  Wel- 
haven,  kom  en  dag  ind  til  ham;  han  sad 
da  og  læste  i  en  kommentar,  som  ikke 
var  meget  anset  i  de  theologiske  kredse. 
Studenten  spurgte:  «Tænker  De  at  hjælpe 
Dem  med  denne  kommentar?»  «Ja,  det 
tænker  jeg,»  svaiede  han  meget  overlegent. 
Som  theolog  har  Welhaven  neppe 
gjort  sig  kjendt  i  Kristiania  uden  én  gang ; 
han  prækede  søndagen  den  10.  april  1831 
i  Garnisonskirken  paa  Fæstningen.  Denne 
præken  har  været  gjenstand  for  adskillig 
tale  i  byen.  Det  var  konfirmations-søndag; 
men  talen  blev  nu  aldeles  ikke  forstaaet  af 
konfirmanderne,  den  laa  altfor  høit,  og 
først  da  deres  præst  talte  til  dem  fra  alteret, 
lik  de  høre  ord,  de  kunde  fatte.  Den 
theologiske  student  stod  frimodig  paa  stolen 
som  en  gammel  præst.  Han  havde  ikke 
faaet  alterbogen  og  kastede  derfor  et  hvast 
blik    hen    paa    klokkeren.      Det   var    ogsaa 


160 

et  salmevers,  som  skulde  synges  under 
prækenen ;  men  det  tråk  noget  ud  med 
sangen,  og  Welhaven  saa  igjen  noget  barsk 
ud.  Prækenen  selv  blev  fra  manges  side 
gjenstand  for  kritik.  Der  var  mange  skjønne, 
poesifulde  udtryk  i  den,  og  hans  organ  var 
meget  vakkert;  men  paa  mange  virkede 
talen  som  noget  affekteret  og  ikke  fri  for 
fraser.  Der  blev  især  lagt  merke  til  ud- 
trykket:  «Et  hav  af  bølgende  evigheder». 
Der  blev  ogsaa  sagt  om  prækenen,  at  den 
var  for  «apostolisk»,  det  vil  sige,  der  var  for 
megen  gestikulation.  Kritiken  har  vist  fundet 
sit  skarpeste  udtryk  i,  hvad  der  fortælles 
en  dame  ytrede  i  et  selskab  denne  søndag. 
«Idag  har  jeg  været  to  gange  i  theatret,» 
sagde  hun.  «Hvorledes  det?»  «Jo,  jeg  har 
været  i  Garnisonskirken,  og  saa  senere  i 
theatret.» 

Ud  paa  høsten,  da  stumpe-feiden  bryder 
løs,  trækkes  naturligvis  denne  præken  frem. 
Den  nævnes  i  den  før  omtalte  «Samtale 
imellem  Cajus  og  Lepidus» ;  den  kaldes 
Welhavens  «eapitolinske  Tale,  hvori  han 
lod  Vinden  saa  stærkt  strømme  ud  af  sin 
Æols  Pose,  at  den  satte  selve  Evigheden  i 
Bølger».  Wergeland  har  to  sifuliner,  som 
tager  fat  paa  den;  i  den  ene  heder  det: 


1(51 

I   Kirken  enten  gabes,  ja 
hvad  heller  spidses  Øren. 
Men  da  Du   prekte,  Særsyn!  da 
man   loe  fra  Chor  til   Doren. 

Paa  den  anden  side  var  der  ogsaa 
mange,  som  syntes  om  prækenen.  Rlandt 
andet  var  det  en  gammel  dame*,  som  blev 
saa  begeistret  over  prækenen,  at  hun  gav 
Welbaven  en  større  pengesum. 

Hvad  der  ogsaa  meget  plagede  Wel- 
baven under  hans  langvarige  theologiske 
studium,  var,  at  der  ingen  udsigt  syntes  til, 
at  ban  snart  skulde  kunne  komme  sin 
moder  til  hjælp  i  økonomisk  henseende. 
Der  kom  naturligvis  at'  og  til  sporgsmaal 
hjemmefra,  om  ban  ikke  snart  skulde  op 
til  eksamen:  det  blev  jo  sagt  al'  folk  i 
Mergen,  at  der  intet  blev  al'  ham.  Saaledes 
bavde  hans  moder  engang  bevæget  sviger- 
sønnen præsten  Sårs  til  at  skrive  og  bede 
ham  tåge  eksamen.  Sårs  skrev  el  elsk- 
værdigt  brev:  ban  forstod  saa  godt,  hvor 
vanskeligt  det  -innatte  være  for  ham  al 
hegge  de  ting  tilside,  som  ban  alene  inter- 
esserede sig  for.  Sara  bavde  jo  selv  følt 
dette:  hele  hans  lyst  bavde  været  al  studere 
zoologi,    medens    ban     laa    i    Kristiania     og 

*  Vvu  Brochmand. 
11  —  Løchen:  Welhaven. 


102 


læste  til  theologisk  eksamen.  Naar  han  nu 
skrev  til  Welhaven,  saa  var  det  alene,  fordi 
dennes  moder  bad  ham  om  det. 

Fra  Welhaven  kom  følgende  svar: 

Gode  Mikkel,  vredes  ikke 

paa  min  bandsat  lange  Taushed. 

Skja>bnen  gav  mig  Malurtdrikke, 

og  Humørets  megen  Snaushed  (!) 

slog  mig  som  en  kronisk  Hikke. 

At  min  Snak  i  slig  en  Status 

maatte  vrimle  af  Hiatus, 

at  selv  Tanken  om  at  spase 

var  en  Daarehuusgrimaee 

og  dens  Yttring  —  Krampelatter  — 

dette  veed  jeg  vist  du  fatter. 

Dermest  sad  jeg  helst  alene 
paa  min  Ørkens  golde  Stene: 
vilde  nødig  lamentere 
for  en  kjoleklæd  Monfrére. 

Men  naar  Tanken  heftigst  gruer, 
sender  Himlen  stegte  Duer; 
jeg  fik  en  fuldstændig  Ret, 
Udsigt  til  at  blive  mæt, 
og  for  ret  at  kryddre  Braden  — 
tænk  dig!  —  jeg  fik  Viin  til  Maden. 
(Sligt  er  noget  ganske  Andet 
end  et  Laan  af  hundred  Daler 


163 

for  at  skalle  Brød  til  Våndet 
og  at  undgaae  Stevningsq  valer, 
skjønt  jeg  ingentid  skal  glemme 
Mandens  Ædelmod  der  hjemme.1) 

Dog  er  der  en  Feil  ved  Tingen: 
jeg  maa  være  taus  som  Graven. 
Spørger  man:   «Hvo  bragte  Gaven?» 
maa  jeg  Stakkel  svare  —    «Ingen.» 
Dernæst  har  den  og  en  Side, 
som  jeg  veed  ei  Moer  kan  lide. 
Mig  er  den  til  megen  Baade; 
hun  maa  lade  Himlen  raade. 

Møder  du   i   Bergens  Bye 

en  og  anden  strunk  Philister, 

som  medynksom  eller  bister 

mindes  mig  med  «Ak!»   og  «Fy!» 

eller  som   «gad  gjerne  vide», 

hvad  jeg  driver  nu  om  Tide, 

hører  du   en   Musasøn, 

som  omkring  mit  Farvand  peiler, 

give  dig  det  Skipperskjøn, 

at  jeg  er  en   dnnrlig  Seiler, 

o,  saa  siig  dem   fra  din  Svoger, 

at  han  end   ved   Boret   vanger, 

En   forretningsmand   i   Bergen    bavde  laarit  Wel- 
haven  hundrede  daler. 


164 

og  at  Skuden  frank  og  frie 
snart  skal  styre  dem  forbi. 
Siig  dem,  om  de  Sligt  kan  fatte: 
«Det  er  tungt  at  Hamren  slippe, 
naar  de  rige,  gyldne  Skatte 
blinke  fra  den  haarde  Klippe; 
skjønt  der  hører  færre  Kræfter 
til  en  Kamp  med  skidne  Hefter. 

Snart  jeg  stander  frisk  og  glad 
i  den  kjære  Fædrestad, 
hilser  venlig  Folk  og  Fæe, 
takker  Gud  paa  mine  Knæe. 
Faaer  jeg  saa  en   Fæstemøe, 


At  dette  rimbrev  ikke  er  skrevet  saa 
lang  tid  efter  den  bekjendte  præken,  frem- 
gaar  blandt  andet  ogsaa  af  følgende  ord 
i  et  brev  fra  en,  som  tilhørte  den 
Wergeland  ske       vennekreds:  Welhaven 

har  skrevet  til  sin  Moder,  at  siden 
han  prækede  i  Kristiania,  har  han  faaet 
en  slig  Mæcen,  at  han  paa  dennes 
Bekostning  gjerne  kunde  spise  Steg  og 
drikke  Vin  hver  Dag,  saalænge  han  vil 
være  i  Kristiania.  Kan  det  vel  medføre 
Sand bed?» 


165 

Det  bør  merkes,  at  Welhaven  aldeles 
ikke  opgav  al  tanke  paa  theologisk  embeds- 
eksamen  saa  tidlig  som  almindelig  troet. 
Endnu  sent  om  høsten  eller  snarere  ved 
vintertid  1833  skriver  han  til  Dahl:  «Jeg 
har  samvittighedsfuld  revideret  mit  theo- 
logiske  Forraad  og  finder  deraf,  at  jeg  i  en 
nogenlunde  .sorgfrie  Stilling  vil  være  det 
hele  Studium  qvit  paa  en  ganske  honet 
Maade  i  det  kommende  Aar.» 


Under  dette  stadige  tryk,  disse  seig- 
pinende  lidelser  skal  han  løfte  ai  byrden 
af  sig  i  sin  digtning,  frembringe  kunst- 
verker, som  i  sin  harmoni  staar  frit 
over  hans  smerte,  løfter  mod  skjønhedens 
himmel,  ikke  trykker  mod  en  tung  jord. 
Og  han  maa  samle  sig  til  et  stort  verk,  en 
digtning  af  sligt  omfang,  at  han  kan  vise 
verden,  hvad  han  evner:  Norges  dæ ra- 
ring maa  fuldføres.  «Det  er  allerede  en 
uhyre  Operation  at  bringe  sit  Sind  i  Lige- 
vægt  under  disse  Plager,»  skriver  han  til 
Dahl  i  1834,  da  denne  er  utaalmodig  over, 
at  Norges  dæmring  ikke  blir  færdig, 
«men  nu  at  lade  det  stige  til  Munterhed 
og    fuldkommen    Selvforglemmelse    og    saa 


166 

drive  det  til  en  aandelig  Produktion,  der 
skal  være  genial  og  —  vittig!  o,  det  er 
næsten  latterligt!  —  Man  maatte  være  en 
Gud  eller  idetmindste  saa  aandelig  for- 
klaret, saa  præpareret,  anatomeret  og  føles- 
løs  for  Ulykken  og  Jammerligheden  som 
Krøblingen  Evald  for  under  saadanne  Om- 
stændigheder  at  skyde  Fart  med  sin  Sjæls 
Virksomhed;  man  hører  dog  tale  om  Hin- 
dringer, der  kunne  forstyrre  og  kue  Tanke- 
livet, men  ere  ikke  disse  tilstede  her?  eller 
skal  jeg  byde  Publikum  et  Produkt,  der  er 
dødfødt,  hvori  mit  Livs  Ynkelighed  er  af- 
præget?» 

Trods  alt  har  han  vundet  ro  til 
arbeide ;  hans  manuskripter  vokser.  Skulde 
han  gaa  under,  efterlader  han  sig  dog 
noget.  «Imidlertid  vil  du  finde  Adskilligt  i 
min  Bordskuffe,  der  maaskee  er  Trykken 
værd,  og  som  Folk  maaskee  kjøber  og 
læser,  om  ei  for  Andet  saa  dog  for  Curiøsi- 
tetens  Skyld.»  Og  det  er  ikke  bare  Dæ ra- 
ringen, som  snart  er  færdig;  det  er  ogsaa 
andre  digte,  som  ligger  og  venter.  Dahl  vil 
nu  faa  sit  udlæg  godtgjort;  «thi  nu  lader 
jeg  bestemt  mine  Værker  trykke» ;  han 
skriver  subskriptionsplanen  «saa  tillokkende 
piquant  og  moderne  paradox  som  mueligt». 


167 


Han  følte  for  sterkt  sine  kræfter  til,  at 
han  helt  kunde  give  sig  over;  haahet  har 
dog  altid  glimtet  for  ham.  «Der  er,  som 
allerede  hundrede  tusinde  Gange  hemerket, 
en  uhyre  Elasticitet  i  et  Menneskes  Gemyt, 
og  jeg  er  maaskee  mere  elastisk  end  mange 
andre.  Da  jeg  sidst  sendte  dig  en  Lap, 
var  jeg  saa  nær  ved  at  være  aldeles  lige- 
gyldig  ved,  hvad  der  endelig  og  til  Slut- 
ningen maatte  hænde  mig,  saa  dødelig  træt 
af  alle  de  Jammerligheder  og  Kvaklerier, 
som  min  Stilling  medfører,  at  jeg  ikke  en- 
gang gad  anstille  de  sædvanlige  Experi- 
menter  med  Haabet,  der  dog  pleier  holde 
Liv  i  Folk,  der  ligge  paa  Kjølen  i  en  bund- 
løs  Virkelighed.  Jeg  holdt  mig  flere  Uger 
saagodtsom  ganske  inde  og  arbeidede  maa- 
skee roligere  end  jeg  nogensinde  før  har  gjort 
under  Forventningen  og  Efterveerne  af  ufor- 
skammede Rykkeres  Plumpheder  og  Trudsler. 
Imidlertid  groede  atter  den  gamle  Overbeviis- 
ning  fast  i  mig,  at  jeg  dog  umulig  saaledes 
uden  Videre  kunde  fortabes,  at  det  dog  selv 
for  mine  Uvenner  maatte  synes  for  strængt 
og  uretfærdigt,  om  jeg  lys  levende  blev 
slaaet  i  Hartkorn  med  de  aandelig  og  legem- 
lig Døde,  som  man  lader  gaae  stille  til 
Bunds,  fordi  de  ikke  due  længere.» 


168 


Nei,  han  var  for  «lys  levende»  til,  at 
det  kunde  blive  ganske  mørkt  om  ham,  og 
hans  væsen  var  bgsaa  for  sterkt  præget  af 
selvtillid  dertil.  «I  min  Alder  bør  man  idet- 
mindste  ahne,  hvad  man  duer  til,  og  jeg 
bedrager  mig  neppe,  naar  jeg  troer  engang 
at  kunne  indtage  et  hæderligt  Sæde  i  den 
litterære  Kongress.  Jeg  troer  selv  i  de 
mørkeste  Øieblikke  aldrig  for  Alvor,  at  jeg 
skal  fortabes  i  min  Gjenvordighed,  jeg 
føler,  hvorledes  mine  Ideer  og  Planer  vold- 
somt trænges  tilbage  i  mig,  men  tillige, 
hvorledes  de  blot  vente  paa  et  gunstigere 
Tidspunkt  for  at  vækkes  til  Liv  igjen.  Et 
saadant  Øieblik  skal  og  maa  komme!» 

Det  sprudlende,  overgivne,  livfyldte, 
som  laa  i  hans  natur,  kunde  ikke  i 
længden  dækkes  over  og  tynges  ned;  naar 
han  kom  i  lune,  og  der  skulde  ikke  saa 
meget  dertil,  kom  det  piblende  frem.  Lige 
til  de  sidste  aar  af  sit  liv  kunde  han  være 
rent  barnlig  munter  og  more  sig  over 
smaating  aldeles  overgivent.  Selvom  nogen 
skulde  blive  fornærmet  derover,  maatte 
han  faa  le;  han  er  dertil  «fød  og  baaren», 
siger  han  i  et  vers  til  Dahl,  som  vel  ved 
en  leilighed  har  følt  sig  noget  stødt  over 
hans  latter.    Verset  er  sandsynligvis  fra  1833. 


169 

Hjertesuk. 

Mel.:    Lille  Clara  bliv  ei  vred  paa  mig  etc. 

Lille  Dahl,  hvor  du  kan  være  stiv! 
det  er  ikke  smukt  af  dig,  du  lille. 
O!  dit  Hjerte  bløded  i  dit  Liv, 
om  du  saae  de  Taarer,  hvor  de  trille. 

Ak!  til  Middags  spiste  jeg  kun  lidt. 

—  Ludefisk  man  aldrig  saae  mig  vrage  — 

O!  men  fløiten  var  min  Appetit. 

Du  kan  ene  gi'e  mig  den  tilhage. 

Kjære  siig  —  hvad  har  jeg  da  forbrudt  —  ? 
Kald  mig  længe  nok  «en  Grinebider». 
Herregud!  jeg  kan  ei  være  mut, 
skjønt  det  er  saa  bandsat  slette  Tider. 

Tænker  du,  at  jeg  kan  lee  dig  ud 
saadan  ret  publik,  af  puur  Malice  —  ? 
O  —  da  var  din  Ven  et  Skumpelskud; 
kan  det  være  dig  til  nogen   Lise?  — 

Gode  Lille  ræk  din  Haand    til  mig; 
men  lad  mig  min  Latter  ubeskaaren  ! 
Ak!  —  jeg  giør  dig  hermed  vitterlig: 
dertil  er  jeg  Stakkel  fød  og  baaren. 

Det  var  ikke  mange,  som  vidste,  at  Wel- 
haven  var  saa  fattig.  Selv  folk,  der  maatte 
siges  at  kjende  ham  godt,  havde  ingen 
anelse  derom.  Hans  væsen  og  tale  var  jo 
ikke  den  kuedes;  tvertimod.  Gik  man  til 
ham,    eller    traf   man    ham    ude,  var  han  i 


170 

godt  humør,  kvik,  sprudlende.  Fulgte  man 
ham  paa  spadserture,  var  han  uudtømme- 
lig  paa  historier  fra  Bergen.  Ofte  gav  han 
med  rent  tindrende  lystighed  sin  trang  til 
satire  fri.  De  fleste  maatte  i  hans  væsen 
kun  se  selvtilliden  og  den  overlegne  kritik. 
Han  havde  jo  et  særskilt  skarpt  blik  for 
alt,  «hvor  den  indre  nød  forkynder  sig  i 
verket»,  og  var  han  sammen  med  mænd, 
hos  hvem  han  sporede  indre  hulhed,  satte 
han  sig  paa  sin  høie  hest.  De  maatte  ikke 
tro,  de  imponerede  ham.  «Han  er  en 
popants,»  sagde  han  afgj ørende. 

Han  var  en  mand,  alle  straks  maatte 
lægge  merke  til.  Hans  udseende  vakte 
allerede  opsigt;  saa  vakker  var  han. 
Damerne  gik  mange  gange  rundt  paa  Fæst- 
ningen,  byens  spadsergang,  for  at  møde 
student  Welhaven.  Der  var  noget  skin- 
nende, blankt  ved  hans  person;  der  laa  lys 
over  ham.  I  hans  ansigt  var  en  egen  ren- 
hed,  i  hans  stemme  en  egen  klang;  hans 
øine  gnistrede  brunt. 

Der  var  om  Welhaven  samlet  en  kreds 
af  prægtige  venner,  som  holdt  ham  oppe ; 
blandt  disse  maatte  al  forstemning  tone 
væk.  Her  maa  først  og  fremst  nævnes 
Schweigaard;    han    synes    i  denne  tid,  om- 


171 


kring  1830,  at  have  været  meget  nøie 
knyttet  til  Welhaven.  Efter  Schweigaards 
reise  til  udlandet  høsten  1833  skriver  Wel- 
haven til  Dahl,  at  nu  er  han  den  eneste, 
han  kan  ty  hen  til.  «Schweigaard  var 
maaskee  ellers  den  Eneste,  der  havde  en 
Formodning  om,  hvad  jeg  til  min  Trøst 
inderlig  føler:  at  man  ved  at  kjende  og 
iagttage  alle  mine  Tilskikkelser,  min  Ud- 
viklingsgang  og  mine  Længsler  maatte  fri- 
kjende  mig  for  Størsteparten  af  de  Bebrei- 
delser, Bekjendte  og  Fremmede  i  Stilhed 
giøre  mig,  uden  at  jeg  har  nogen  Ret  til 
at  vredes  derover.  Aftenen  før  han  reiste, 
sagde  han  mig  i  et  Øieblik,  da  vi  vare 
alene,  «at  han  havde  Grund  til  at  forsikkre 
mig  om,  at  jeg  skulde  være  ubekymret  for 
Fremtiden» ;  men  jeg  kunde  ikke  dengang 
spørge  ham  efter  nærmere  Forklaring  over 
dette  ubestemte  og  gaadefulde  Udsagn,  da 
jeg  var  jammerlig  stemt  —  —  —  — 
—  —  Hvad  jeg  har  tabt  i  ham  er 
mig  nu  først  tydeligt,  og  havde  jeg  ikke 
dig,  der  er  liden  og  god,  vilde  jeg  sjeldnere 
besøges  af  det  blide  Haab,  engang  at 
vorde  en  Mand,  der  kan  efterlade  sig  et 
nogenlunde  Renommee  blandt  vore  tossede 
Klipper.» 


172 

At  Schweigaard  har  havt  stor  ind- 
flydelse  paa  Welhavens  synsmaader,  er 
naturligt;  især  er  det  blevet  fremhævet,  at 
Schweigaard  i  sin  artikel  i  Vidar  Om 
den  literaire  Antidanskhed  udtalerflere 
tanker,  som  senere  fik  sin  poetiske  form  i 
Norges  dæmrin|g. *  Efter  vor  mening 
ligger  den  vigtigste  paavirkning  i  Schwei- 
gaards  kraftige  fremhævelse  af  erfaringens 
betydning  for  digtning  og  videnskab.  Vaaren 
1833  ses  Schweigaard  i  forbundet  at  have 
holdt  et  foredrag  over  «falske  Idealer, 
Systemtvang  og  Goethes  Kunstbestræbelse 
som  begge  modsat».  Og  her  har  han,  ifølge 
forbundets  blad,  udtalt,  «at  Goethe  er 
den,  som  i  den  nyere  Tid  først  vovede  at 
bryde  de  Lænker,  som  gjennem  et  saa 
langt  Tidsrum  havde  hæmmet  den  poetiske 
Udvikling  og  Opnaaelsen  af  Poesiens  egent- 
lige Maal,  ved  at  forlade  de  gamle  staaende 
Mønsterbilleder  og  de  efter  visse  Regler  til- 
skaarne  og  i  samme  Former  støbte  Idealer, 
for  i  det  virkelige  Livs  friske  og  indholds- 
rige  Sandhed  at  hente  Stoffet  til  sine 
poetiske  Præstationer,  og,  ved  at  lade  disse 
gjennemtrænges    af  denne  tro  Opfatning  af 

*  L.  M.    B.   Aubert:      Anton    Martin    Schweigaards 
Barndom  og  Ungdom,  s.  LXVII. 


17.'i 

Menneskelivet  og  dets  Forholde,  give  dem 
en  større  Realitet,  eller  en  med  det  virke- 
lige Liv  mere  overensstemmende  Sandhed». 
Hele  foredraget  har,  kan  det  ses,  sterkt 
hævdet,  at  digtningen  skal  udspringe  af 
livet  selv,  være  det  levende  billede  af  virke- 
ligheden. 

Dette  er  tanker,  som  stod  i  inderligt 
skegtskab  til  del,  som  arbeidede  sig  frem  i 
Welhavens  egen  sjæl. 

Saa  meget  mere  vegt  havde  Sehwei- 
gaards  meninger  her,  som  han  samtidig 
gjorde  dem  gjældende  ogsaa  paa  viden- 
skabens  omraade.  Hans  overlegne,  ahnen- 
gyldige  kritik  af  den  tyske  filosoti  som 
videnskab,  fremfor  alt  af  Hegels,  maa 
have  gjort  et  sterkt  indtrvk  paa  hans  sam- 
tidige,  om  end  faa  helt  ud  kunde  for- 
stua den. 

Dernæst  har  Schweigaard  sikkerlig  paa- 
virkel  Welhavens  syn  paa  det  j)olitiske  liv 
hos  os.  ligesom  han  har  givet  sin  ven 
nogen  sans  for  nødvendigheden  a  f  det 
materielle  livs  ophjælp  her  i  landet;  delte 
sidsle  faar  jo  ogsaa  et  svagl  udtryk  i  Dæm- 
ringen. 

Da  Schweigaard  tiltraadte  sin  studie- 
reise til  udiandet,   boldt   forbundet  afskeds- 


174 


lag  for  ham,  og  Welhaven  tolkede  sin  kjær- 
iighed  og  beundring  i  et  digt,  hvis  to  sidste 
vers  lyder: 

().  lad  da   Kjolen  glide 
mod  Helligdommens  Blus. 
Se,  trofast  ved  din  Side 
staar  Klippens  Genius, 
at  ingen  Demon  daarer 
din   Stræhen.   høl  og  varm, 
at  ingen  Slange  saarer 
vort  Norrigs  Moderharm. 

Og  vend  saa  fro  tilbage 
fra  holde  Pilgrimsfærd, 
med  Spjnd  til  Mørkets  Drage, 
med  Aandens  Flammesvierd  — 
da   Ynglingshjertet  luer, 
at  naae  din  stolte  Lon! 
mens  Norge  henrykt  skuer 
i   dig  sin  hedste  Son. 

Schweigaard  stod  for  Welhaven  som  den 
boldeste  ridder  i  kampen  mod  «den  lede 
raahed». 

Welhaven  blev  ogsaa  i  sine  seneste 
aar  altid  varm,  naar  han  talte  om  sin  ung- 
domsven; med  begeistring  skildrede  han, 
hvor  vakker  han  var:  Uet  sorte  haar  faldt 
som    en   ravnevinge  ned  over  hans  pande.» 

Et  hus  var  det,  hvor  Welhaven  sær- 
skilt   hyggede   sig;    det   var  i  enkefru   Lang- 


175 


bergs  hjem;  hendes  søn  Christian,  som 
senere  blev  professor  i  fysik,  var  Wel- 
liavens  gode  ven.  Søndagseftermiddagene 
pleiede  en  kreds  af  venner  at  samles  her. 
Xaar  Welhaven  kom,  blev  der  altid  liv; 
der  hlussede  op  en  sprakende  samtale; 
eller  han  forelæste  digte,  især  af  Heine. 
Der  blev  ogsaa  spillet  og  sunget,  da  familien 
Langberg  var  meget  musikalsk.  Welhaven 
var  som  oftest  tilhører;  men  undertiden 
sang  han  ogsaa  selv,  f.  eks.  Das  Gral)  ist 
tie  f  und  stille.  Han  havde  jo  en  smak 
stemme  og  havde  tåget  undervisning  i 
sang. 

Det  var  øiensynligt,  at  han,  som  har 
paa  en  sterk  hjemlængsel,  her  fandt  noget 
af  hjemmet.  Han  kunde  sidde  i  en  stol  og 
sige:  «Aa,  her  er  saa  hyggeligt,»  og  saa 
reise  sig,  gaa  hen  og  ligesom  kjælende 
stryge  med  trønderne  langs  vægge  og 
møbler. 

Welhaven  og  Schweigaard  sammen  med 
P.  A.  Munch  og  Langherg  dannede  en 
snevrere  kreds  for  sig,  og  de  blev  ogsaa 
kaldt  «kluhhen».  I  denne  kreds  har  været 
talt  mangt  et  alvorets  og  skjemlens  ord, 
som  har  givet  mod  til  livets  kamp.  Da 
Munchs    fader    senere     kom    til    Kristiania 


176 


som  stiftsprovst,  lik  Welhaven  ogsaa  i  hans 
hus  som  et  hjem.* 

Blandt    disse    venner     fik    Welhavens 

overgivenhed  og  overmod  frit  spillerum,  nok 
ofte  til  forfærdelse  for  vennerne.  Kredsen 
var  samlet  hos  en  familie,  og  stuen  var 
fu  Id  af  studenter  og  tobaksrøg.  Saa  kom- 
mer en  ny  gja*st,  en  halvvoksen  pige,  som 
var  veninde  af  husets  datter,  ind  ad  døren. 
«Der  kommer  hun  med  den  lange  næsen! 
raaher  Welhaven  ud. 

Og  ikke  var  det  greit  for  nogen,  som 
stod  udenfor  den  snevre  vennekreds,  at 
komme  ud  for  Welhaven  i  en  disput.  Det 
forhelles,  at  en  dengang  vel  kjendt  mand  i 
den  grad  blev  reduceret  og  hareeleret,  at 
han  tilslut  udbrød:  «Du  skal  da  betenke, 
Welhaven,  at  jeg  har  en   udødelig  sjæl. 

Xaar  Welhaven  gik  omkring  paa  gaden 
med  sin  lorgnet  i  øiet,  var  der  mange, 
som  frygtede  hans  kritiske  blik.  Især  var 
borgerne,  som  exereerede  nede  paa  Hus- 
tangen,  forargede,  naar  han  gik  og  saa  paa 
dein  med  det  ene  lorgnet-glas  i  øiet.  De 
modige  blandt  dem  tog  op  kobberskillinger 

*  Som  eksempel,  paa  omgangstonen  mellem  Wel- 
haven og  P.  A.  Munch  aftrykkes  i  tilheg  II  et 
rimbrev  fra   Welhaven. 


177 

og  satte  i  øiet  som  monocle,  eller  lorgnet- 
terede  ham  hovent  med  portnøgler. 

I  disse  tider  har  overmod,  mod  og 
mismod  vekslet  i  Welhavens  sjæl;  naar 
han  kom  hjem  paa  sin  tarvelige  hybel,  er 
modet  sunket.  Dog,  der  staar  i  syns- 
kredsen  allerede  en  lysning,  som  varsler 
klar  morgen;  det  gryr  mod  bedre  dage. 
Han  er  kommet  over  i  aaret  1834,  og 
Dæmringen  nærmer  sig  virkelig  sin  af- 
slutning.  Han  skriver  til  Dahl:  «Jeg 
maa  her  giøre  dig  den  Tilstaaelse,  at  jeg 
føler  mig  berettiget  til  at  vente  en  Foran- 
dring i  min  Skjæbne  fra  det  Øieblik  Digtet 
bliver  offentliggjort  —  kald  det  en  Drøm! 
men  denne  Drøm  er  af  Vægt  for  mig,  og 
dette  giør  dog  her  Udslaget.» 

De  økonomiske  forhold  tynger  vistnok 
sterkt  paa  ham,  og  han  maa  atter  skrive 
til  Dahl;  men  nu  maa  det  vel  snart  glide 
over: 

«Mens  jeg  mit  Linned  slider, 
jeg  la'er  de  gamle  Klink 
mig  smukt  bebude 
lysere  Tider. 


Naar  Hjertet  banker 
i  bedre  Skjorter 


12  —  Løchen:  Welhaven. 


178 

og  uden  Sorger, 
jeg  engang  korter 
med  smukke  Tanker, 
hvad  nu  jeg  borger.» 

Til  grunde  kan  han  ikke  gaa;  han 
skal  og  maa  vinde  frem: 

«Jeg  vil  ikke  tale  om  Dæmringen  — 
var  der  mindre  Skumring  og  Mulm  i  mine 
Financer,  skulde  det  snart  klarne  med 
Dæmringen  —  dog  det  maa  klarne  allige- 
vellllllll.» 


VII. 

Norges  dæmring, 

Vil  du  hæve  Satiren  til  Rang  over  Plumphedens 

Landser, 
brug   den    med    varsom    Haand,   sikker  og  kold 
som  Lanzet. 
J.  S.  Welhaven. 

Welhaven  har  ikke  ligetil  tåget  til 
gjenmæle  mod  præsten  Wergelands 
skrift  Retfærdig  bedømmelse  af  Henrik 
Wergelands  poesie  og  karakteer.  Imid- 
lertid havde  han  arbeidet  paa  et  svar; 
«men  tvingende  Omstændigheder  af  holdt 
mig  i  længere  Tid  fra  at  revidere  dette 
Arbeide.  Herved  havde  jeg  dog  faaet  Leilig- 
hed  til  roligere  at  overveie  Sagen,  og  da 
jeg  atter  gjennemgik  Akterne,  besluttede  jeg 
at  lade  det  Hele  hvile.»*     Han  havde  ikke 

*  I,  s.  164. 


180 

fundet  nogen  af  sine  paastande  rokket  ved 
modstanderens  angreb.  Selv  har  han  i  sit 
skrift  fundet  nogle  feil,  «der  vidnede  om 
min  uøvede  Pen  og  det  Hastverk,  min  Mod- 
standers  skjændige  Attentater  paalagde  mig 
under  Redaktionen  af  Forsvaret,  efter  et 
nøiagtigt  og  udmattende  Studium  af  H. 
Wergelands  talrige  Skrifter».  Men  han 
haabede  at  faa  en  anden  og  bedre  leilighed 
til  at  overbevise  almenheden  om  sin  «per- 
fektibilitet». 

Welhavens  paatænkte  svar  til  Nic. 
Wergeland  omtales  af  Johan  Dahl  i  et 
brev  fra  mai  1833  som  snart  færdigt  til  at 
udkomme.  Det  skal,  siges  der,  være  rettet 
mod  N.  Wergelands  skrift  og  «imod  den 
hele  Norskheds-Tone».*  Dette  skrift  har 
sikkerlig  allerede  lagt  en  bredere  grund  for 
sin  kritik  end  det  rent  æsthetiske,  været 
noget  mere  end  alene  en  tilintetgjørende 
dom  over  Wergelands  digte. 

Men  da  manuskriptet  blev  liggende 
utrykt  længere  tid,  har  forfatteren  selv  vist- 
nok  begyndt  at  tabe  interessen  for  det; 
disse  stridigheder  var  omsider  blevet  ham 

*  Udvalg  af  Breve  fra  Mænd  og  Qvinder  skrevne 
gjennem  en  lang  Række  År  til  P.  Hjort.  Kjøben- 
havn  1867. 


181 

selv  «modbydelige».  Det  er  sikkerlig  en 
anden  form  for  angreb,  som  allerede  op- 
tager  hans  sind;  ikke  mere  denne  strid 
mod  en  enkelt  mand;  det  hele  land  stiger 
frem  for  hans  syn.  Og  angrebet  sker  i 
sonetternes  elegante,  lette  form,  dog  sam- 
tidig med  en  lidenskabelig  tyngde,  som 
viser,  at  de  egentlig  slynges  mod  den 
unævnte  jette.  Skjønt  Henrik  Wergelands 
navn  ikke  forekommer  i  Norges  dæmring, 
skimtes  hans  kjæmpeskikkelse  bag  hver 
eneste  liden  sonet. 

Johan  Dahl  fortæller,*  at  Welhaven 
først  havde  udarbeidet  de  tolv  første  sonetter 
og  havde  til  hensigt  at  lade  dem  trykke  i 
Vidar  som  en  afslutning  paa  ugeskriftet. 
Venner  raadede  ham  imidlertid  til  at  ud- 
vide  sonetterne  til  en  hel  bog;  først  et  aar 
efter  var  denne  færdig.  De  første  sonetter 
skulde  altsaa  efter  dette  have  været  færdige 
i  sluten  af  aaret  1833;  thi  «Norges  dæm- 
ring» udkom  i  november  1834;  hermed 
stemmer  ogsaa,  at  prologen  er  «skreven  i 
januar»,  som  det  udtrykkelig  heder  i  første 
udgave  af  bogen. 


*  Prof.    Skavlan    har    nedskrevet      det    efter    Dahls 
fortelling. 


182 

Dahl  har  ventet  meget  utaalmodig  paa 
bogen  og  nok  af  og  til  været  tilbøielig  til 
at  tro,  at  der  intet  skulde  blive  af  den. 
Den  første  del  var  nemlig  allerede  længst 
trykt,  og  mere  kom  ikke.  Af  et  af  Wel- 
havens  breve  til  Dahl  ser  vi,  at  denne  har 
klaget  over,  at  den  sum,  som  allerede  er 
medgaaet  til  første  ark,  er  saa  godt  som 
bortkastet.  Og  Welhaven  tænker  sig,  at 
hans  forlægger  tror,  at  han  ikke  vil  fuld- 
føre  dette  arbeide,  siden  det  trækker  saa 
ud,  «før  den  ubetydelighed  bliver  færdig». 
Hans  undskyldning  er,  at  han  kun  faa 
timer  i  denne  tid  har  tilhørt  sig  selv;  i  den 
grad  fortvilet  har  hans  pengeforhold  været. 

Dahl  siger,  det  var  de  tolv  første 
sonetter,  som  var  bestemt  for  Vidar.  Det 
er  jo  muligt,  at  hans  hukommelse  her  slaar 
feil;  det  passer  nemlig  meget  bedre,  naar 
man  tager  med  nogle  sonetter  til,  saa  af- 
slutningen  bliver  den  bekjendte  høitidelige 
syttende  sonet,  hvis  sidste  strofe  lyder: 

Din  Hjemstavn.  Bonde!  er  en  hellig  Jord; 
hvad  Norge  var,  det  maa  han  engang  vorde 
paa  Land,  paa  Bølge  og  i  Folkerang! 

Det  var  jo  ogsaa  det  første  ark,  som 
var  trykt  før  de  øvrige,    og  i  første   udgave 


183 


rummer  dette  ark  netop  alle  disse  sonetter 
med  tillæg  af  en  til.  Det  har  sikkerlig 
gaaet  alle  læsere  som  mig,  at  de  har  undret 
sig  over  denne  høitidelige  afslutning  i 
begyndelsen  af  bogen,  en  afslutning,  forfat- 
teren selv  har  fundet  saa  pragtfuld,  at  han 
gjentager  den  som  slutning  paa  hele  bogen. 

Norges  dæmring  tegner  først  landets 
natur  i  store  rids.  Norge  stiger  for  digterens 
syn  dæmrende  frem  af  mørke  og  kulde,  en 
jotunheim  for  raa,  rasende  kræfter. 

Med  Issen  blottet  under  Polens  Nætter, 
med  Barmen  hævet  under  Bølgens  Slag. 
med  trefold  Skumring  mod  den  korte  Dag, 
staar  Norges  Klippe  mellem  vrede  Jetter. 

Og  hvor  den  tause  Vandrer  Foden  sætter, 
han  skuer  Kraften,  hører  Kampens  Brag; 
hist  slaar  Lavinen  Skovens  Værn  i  Kvag, 
her  raser  Elven  mod  de  stille  Sletter. 

Og  ser  du  Norge  fra  det  vilde  Hav, 

hvor  Stormens  Vælde  sig  mod  Fjeldet  kaster, 

da  tykkes  Landet  dig  et  Kæmpevrag; 

se,  Skroget  sortner  fra  sin  Bølgegrav, 

se,  Alpens  Toppe  staa  som  hrudte  Master, 

hvor  Skyen  svæver  som  et  Sørgeflag. 

Det  hele  syn  er  delte  dog  ikke.  Af  landets 
skjød   blusser   ogsaa  «blide  flammer»  frem; 


184 


lige  ved  den  fossende  elv  hvælver  sig  en 
duftfuld  lund,  lige  under  bræen  hænger 
frugten  svulmende  og  rød. 

Og  denne  Blussen,  denne  milde  Kraft, 

der  knytter  Sydens  Vaar  til  Vintrens  Zone, 

er  Norrigs  Adelskab  og  rette  Glands; 

den  ædle  Styrke  kæmper  for  en  Krands, 
og  Seiren  lønner  ham  ved  Skjønheds  Trone, 
hvor  Blomster  slynge  sig  om  Landsens  Skaft. 

Men  er  det  bare  landets  natur,  som 
bringer  seier  over  mørkets  harme,  lader 
det  lysne  og  vaares?  End  folkets  aand, 
«hvor  jord  og  himmel  med  fornyet  pragt 
skal  blande  sig  i  rene  fantasier»?  Ser  vi 
her  den  harmoniske  blanding  af  yndets 
farveskjær  og  kraftens  skygning,  hører  vi 
den  melodiske  rytme?  Ak,  kulden  leirer 
sig  om  folkets  barm,  og  taagen  ligger  tung 
over  dets  tanker.  Der  ses  intet  tegn  til,  at 
isen  sprænges,  at  alle  magter,  som  truer 
med  rædsler,  dæmpes,  ledes  over  i  stille 
sympathi  med  vaaren. 

Vi  mangler  «dannekraft»,  den  produk- 
tive evne,  dette  «livets  liv».  Derfor  maa 
her  være  aandelig  fattigdom. 

Hvo  føler  ei,  at  hvad  der  her  beklages, 
hvad  der  gjør  Tankelivet  armt  og  smaat. 


185 

er,  at  vi  nyde  Fænomenet  raat, 

at  Stoffet  sluges,  hvor  det  kun  vil  smages? 

Her  er  nok  af  stof,  som  ligger  og 
venter  paa  det  formende  arbeide,  saa  det 
kunde  blive  klart,  gjennemsigtigt  for  aanden. 
I  og  for  sig  er  jo  stoffet  kun  «det  ube- 
kvemme givne» ;  først  aandens  skabende 
evne  lyser  op  i  det,  fremdrager  den  funke, 
som  er  skjult  for  massens  øine.  Men 
stoffet  blir  liggende  i  sin  tunge  drøide,  og 
i  denne  raa  form  tærer  vi  paa  det.  Vi 
praler  med  stumper  af  landets  storslagne 
natur,  med  stumper  af  fædrenes  store  daad; 
men  der  mangler  den  indre  trang  til  for- 
skjønnelse, som  i  moderne  form  kunde  give 
det  hele  billede  af  landets  natur  og  aand. 
Denne  aandelige  gjenreisning  maa  komme; 
nutidens  Norge  maa,  tvættet  af  kunsten, 
fremstaa  i  et  rent  billede. 

Se,  Fjeldet  vinker  med  de  høie  Tinder, 
men  Ingen  did  paa  Gangergriffen  rider, 
at  skue  vidt  om  Land,  hvad  Tiden  lider, 
og  løfte  Nuet  mellem  Kraftens  iMinder. 

Ak,  intet  Vingeslag,  naar  Solen  rinder, 

kun  Taagens  Flagren,  der  langs  Aasen  glider; 

og  Klager  over  byrdefulde  Tider, 

men  ingen  Aftensang,  naar  Dagen  svinder! 


186 

Overalt  hersker  aandløshed,  paa  land 
som  i  by.  De  større  stæder  tåges  en  for 
en  og  haanes. 

I  Hovedstaden  kæmper  Smaastads-Nykker 
med  Residentsens  Sæder  og  Manerer; 
men  ak,  Terrainet  Parterne  generer: 
de  falde  begge  to  i  mange  Stykker. 

Selv  Bergen,  hjemmet,  som  saa  mangen 
længselsfyldt  tanke  var  dragen  hen  til,  males 
koldt;  kun  tanken  paa  dets  natur  lader  et 
par  blødere  linjer  strømme  hen: 

Blandt  golde  Klipper  gror  et  lidet  Eden, 
hvor  Bergen  skinner  søndagsklædt  og  net. 

Arendal  slipper  noget  bedre  fra  det; 
det  vinker  dog  med  «laurbærblade,  med  al 
sin  ferske  glands  i  sort  paa  hvidt»; 

her  har  dog  Tanken  et  Slags  Takt.  en  Længsel 

og  i  et  jevnt  poetisk  Mareridt 

dog  Drømmen  om  Pegasers  Gallopade. 

Udentvil   sigtes    her  til    Aalholms   forfatter- 
skab. 

Naar  det  staar  slig  til  i  de  større  byer, 
er  det  forgjæves  at  spørge  efter  aandeligt 
liv  andre  steder  i  landet. 

Naar  Lyset  graaner  i  de  større  Byer, 
naar  Aanden  her  er  hunden  til  det  Lave, 


187 

og  hver  af  dem  er  egentlig  en  —  Mave, 
da  kan  man  spare  Ladeplads-Revuer. 

Vort  land  vandt  sin  frihed  ved  lykkens 
terning;  «friheds  demant  blev  saa  godt  som 
funden».  Men  landet  var  en  ødegaard, 
skjønt  folket  stod  «med  kranset  haar».  Op- 
gaven  var  derfor  at  pleie  de  spirer,  landets 
jordbund  gjemmer,  saa  de  langsomt,  men 
kraftig  og  sundt  kunde  vokse  til  en  frodig 
have.  Men  dette  arbeide,  denne  udvikling 
vil  man  unddrage  sig;  alt  skal  være  færdigt 
med  én  gang.  Man  tror  at  kunne  erstatte 
den  trævekst,  som  lidt  efter  lidt  skyder  af 
landets  egen  grund,  med  en  fuldt  færdig, 
plantet  lund. 

Welhaven  havde  jo  ogsaa  to  aar  tid- 
ligere sagt: 

Hvor  gjerne  saa  jeg  ei,  at  Norges  Jord 
frembragte  ædel  Frugt  og  fagre  Blommer; 
men  vel  jeg  ved,  at  et  Kommando-Ord 
ei  tvinger  Vaaren  frem  til  moden  Sommer. 

Derfor  gaar  kraften  ledig  i  vort  land, 
daad  og  tale  er  lam.  Hvad  der  alene 
skyder  vekst,  er  det  latterlige  skryderi; 
«døgntrompeternes»  skingrende  lyd  høres 
over  det  hele  land. 


188 

Under  alt  dette  er  det  den  eneste  trøst 
at  vende  synet  mod  hedenold.  Vore  fædre 
forenede  tankens  klarhed  og  hjertets  varme 
med  mandig  styrke;  fra  dem  maa  for- 
nyelsens kraft  udgaa. 

Thi  Glandsen,  der  i  Ahne-Hallen  brænder, 

kan  ei  fortabes,  —  er  en  hellig  Arv, 

der  falder  renterig  til  Folkets  Tarv, 

naar  det  kan  hæve  den  med  voxne  Hænder; 

og  medens  Hallen  sine  Funker  sender 
til  Aandens  Virken  og  til  Plov  og  Harv, 
gror  atter  Helte-Oldets  faste  Marv 
i  klare  Hjerner  og  i  stærke  Lænder; 

og  derfor  flyver  med  sit  Varsels-Ord 
den  hoie  Saga  over  Fjeld  og  Fjorde, 
og  Folket  undres  ved  den  sære  Klang: 

«Din  Hjemstavn,  Bonde,  er  en  hellig  Jord; 
hvad  Norge  var,  det  maa  han  engang  vorde 
paa  Land,  paa  Bølge  og  i  Folkerang  !» 

Dog  —  dette  var  kun  en  lykkelig  frem- 
tids-drøm;  han  maa  atter  til  stevne  «med 
nutids  pral  og  styverfængeri». 

Her  skuer  jeg  en  overgroet  Sti, 
hvor  Tidslen  haver  sig  til  Asenføde, 
hvor  lodne  Fauner  i  Basuner  støde, 
hvor  dunkle  Masker  liste  sig  forbi. 

Men  hvad  har  da  lokket  saa  mange  til 
at  stille  sig  i  «denne  vilde,  tankeløse  hærs» 


189 


rækker?  Det  er  et  «pjalterov  fra  lysets 
faner» ;  den  har  smykket  sig  med  frihedens 
og  fædrelandets  farver  og  brammer  med 
vild  begeistring  for  frihedens  symbol.  Men 
hvem  kan  tyde  dette  symbol?  «Symbolets 
legem»  kan  en  halvblind  se;  men  «i  aandens 
dybde  ligger  skjult  værdien».  Symbolet  er 
en  sfinx,  som  maa  bindes  med  en  «aand- 
fuld  gjetning».  Hertil  kræves  den  klare 
tanke,  som  ligger  i  al  sand  begeistring; 
denne  er  noget  ganske  andet  end  det  tanke- 
løse sværmeri,  den  uklare  ekstase.  Begeist- 
ringen er  en  kime,  hvis  vekst  er  sen ;  den 
trænger  lang  tid,  før  den  udfolder  sig  i 
tankens  klare  lys.  Følelse  og  tænkning  er 
ikke  modsætninger. 

Hvo  nævner  vel  det  Høieste  i  Livet, 
der  ei  maa  tænke  paa  en  vunden  Kamp, 
et  Gjennembrud  af  Taagernes  Forsænkning? 

Først  her  blev  Frihed  Aandevingen  givet, 
her  fødes  Flammer  uden  Kvalm  og  Damp, 
mens  Hjertet  banker  gjennem  Aandens  Tænkning. 

Ude  i  Europa  er  der  uro;  det  gjærer 
og  syder.  Vistnok  er  ogsaa  her  «politisk 
lapsethed»,  og  der  blander  sig  parodier  i 
«tidens  gode,  alvors fulde  strid» ;  men  det 
er  da  en  kamp,  som  gjælder  noget. 


190 

Men  hist,  hvor  Folkeraabet  vældigst  klinger, 

gaar  Aandens  Lynglimt  i  de  dybe  Drøn; 

det  er  et  Veir  med  Mening  og  med  Handling. 

Ganske  anderledes  hos  os;  her  er  jo 
«den  ydre  tvang  splittet  ad  ved  loven»;  vi 
har  den  frieste  forfatning. 

I  Norge  har  vi  Lykken  paa  det  Rene; 
her  er  et  Liv  som  i  det  vide  Rum, 
og  intet  Klækkeligt  at  kives  om, 
og  ingen  Handling  paa  den  hele  Scene. 

Alligevel  er  her  en  skvadronering,  en 
støi,  en  larm,  som  man  skulde  have 
despotiet  at  gjøre  stormløb  mod.  Være 
med  skal  man;  derfor  henter  agitationen 
sin  næring  «fra  skummet  af  pariserfolkets 
gjæring».  Efter  udlandets  mønster  har 
man  dannet  sig  «et  par  massive,  rumme- 
lige rammer»,  som  man  tvinger  folk  ind  i 
for  at  holde  nationen  skilt  i  to  partier: 
«servile  folk  og  dem,  der  holde  stik».  Og 
hvad  er  maalet  for  de  plumpe  raab,  for 
denne  tordnen  mod  despoter  og  «lysets 
antikrister»?  En  stakkars  embedsmand,  en 
foged,  som  «faar  sin  rest». 

Den  hele  strid  savner  enhver  grund  i 
de  hjemlige  forhold. 

Men  intetsteds  er  man  saa  nær  paa  Glid 
til  Infamien  ved  en  lurvet  Bande, 


191 

der  blot  i  Medhold  af  en  Tyrepande 
og  indre  Raahed  kaster  sig  i  Splid. 

En  ganske  anden  opgave  foreligger  for 
vort  folk  end  det  elendige  «abespil»  at 
kopiere  den  europæiske  politik. 

Men  der  vil  andre  Sjelekræfter  til 
i  Fredens  Ro  ved  Alteret  at  dvæle 
med  klarnet  Blik  og  Luer  i  sin  Barm. 

Den  frihed,  som  det  staar  tilbage  at  vinde, 
er  aandens  frihed.  Den  fri  statsforfatning 
er  en  død  form,  naar  den  ikke  faar  sit  liv 
indenfra. 

Søg  da  ei  Frihed  i  den  ydre  Norm, 
hvor  indre  Lænker  holde  dig  i  Klemme, 
og  bringe  dig  blandt  Andet  til  at  glemme, 
at  der  maa  Liv  i  denne  døde  Form. 

Det  er  den  indre  forædling,  som  trænges; 
raaheden  er  frihedens  værste  fiende.  Paa 
denne  aandens  udvikling  skulde  der  ar- 
beides; men  ingen  har  under  al  denne 
skvalder,  under  al  denne  splittelse  sans  for 
at  føre  folket  ad  denne  vei,  hvor  der  er 
tyst  og  stille. 


Hvo  venter  her  at  finde  Øiet  vakt 

for  Livs-Prineipet,  for  den  indre  Kilde, 

hvor  Aandens  Frihed  vælder  klar  og  stille, 

skjult  for  hver  Voldsmands  Speider-Blik  og  Magt? 


192 

Fædrelandets  navn  misbruges;  under 
fædrelandskjærligheden  ligger  egenkjærlig- 
heden  skjult:  man  skal  vinde  noget  for  sig 
selv.     Og  det  vamle  skryderi! 

Vi  prale  med  de  rustede  Trofæer, 

vi  prale  med  vor  Jord  og  med  vor  Himmel. 

vi  pukke  paa  en  Kraft,  hvoraf  vi  kues; 

og  fra  vor  vinterlige  Klippestrimmel 
den  halve  Verden  tappert  vi  bebæer, 
og  gjøre  Vind,  hvor  dog  vi  burde  blues. 

Hvilket  land  har  ikke  havt  en  storhedstid? 
Men  det  svundne  kan  ikke  fritage  os  for 
det  frugtbringende  arbeide  i  nutiden. 

O,  det  er  Minder,  straalende  og  kjere; 
men  intet  Billed  i  den  store  Drøm 
erstatter  os  Fortabelsen  i  Nuet. 

Dette  norskheds-raseri  har  desuden  ført 
til  en  «aandens  kvarantæne»;  for  at  sikre 
det  norske  aandslivs  selvstændighed,  vil 
man  stænge  for  al  paavirkning  udenfra. 

«Den  sande  Kraft  bor  kun  i  Norges  Klipper; 
Selvstændighed  skal  være  al  vor  Tragten,  — 
en  Bom  for  tydske,  danske  Discipliner! 

Kun  norske  Meninger  og  norske  Miner, 
og  Stoffet  norsk  i  Sjelen  og  i  Dragten, 
og  norske  Nymfer  i  de  norske  Kipper!» 


193 

Og  saa  ser  man  disse  folk  vrage  aandens 
nektar  og  prise  «tanke-finkel  fra  kartoffel- 
hjerner».  Men  selvstændighed  naaes  ikke 
ved  at  sidde  gjemt  bag  en  mur.  Den  natio- 
nale  eiendommelighed  fremgaar  først  i  sin 
sande  form  gjennem  den  stadige  veksel- 
virkning med  fremmed  aandsliv;  dette 
renser  den,  og  man  blir  fri  for  «forskruet 
kraft»  og  «overdreven  grønhed».  Og  hvor- 
dan passer  denne  grænseløse  forsagthed 
sammen  med  alt  skryd  af  den  norske 
kraft?  Maa  den  nu  sikres  ved  en  «amme- 
vagt  som  svage  børn  og  uerfarne  piger»? 

Hørtes  der  i  den  grove  kvalm  bare  et 
nyn  af  vellyd,  bare  nogle  rene  strenge, 
skulde  han  ikke  klage  slig,  men  glemme 
ørknens  traurighed  og  hyl  og  haste  til  den 
smilende  oase.  Men  her  er  allevegne  kun 
sløvhed  og  isnende  kulde;  aandens  glæder 
dæmrer  for  vort  blik  lig  smukke  eventyr 
fra  fjerne  lande.     Om    alle  farver  blegnede, 

I  alle  harper  forstummede,  vilde  kun  et 
døsigt  nik  stille  vor  norske  ro  tilskue. 
Omsider  gaar  selv  længselen  efter  et 
høiere  liv  til  grunde ;  man  er  borger, 
embedsmand,  forpagter.  Man  lukker  for 
det  indre    liv,  sætter  skodder  for  den  indre 


jans. 

13  —  Løchen:  Welhaven. 


194 

Og  Maverne  blir  mer'  og  mere  runde, 
og  Hjernerne  gaar  mer'  og  mere  agter. 
og  Aandens  Higen  lieder  «Daare-Fagter». 
Se,  dette  er  de  Grundige  og  Sunde. 

Derfor  føler  mangen  en,  hvis  aandsliv 
ligger  over  den  store  hobs,  sig  her  hjemme 
som  en  Prometheus  lænket  til  den  raa 
granit.  Men  mangen  begavelse  har  ogsaa 
slidt  lænken  over  og  forladt  fædrelandet. 
Naar  saa  udlandet  begynder  at  tale  om 
mandens  storhed,  faar  han  ogsaa  et  slags 
norsk  kredit.  Vi  praler,  naar  glansen 
rækker  hjem,  men  forstaar  ikke,  hvad  tab 
det  er,  at  vi  ikke  har  kunnet  give  ham  et 
hjem. 

Og  hvilke  kaar  byder  vort  land  en 
digter!  Lad  ham  strække  sine  arme  mod 
drømmens  fe,  der  bringer  strengelegen  — 
kulden  stivner  hans  barm  og  finger,  før 
han  er  færdig  med  sin  tonerække. 

Thi  kun  i  Dagen,  mellem  Blomsters  Duft. 
hvor  Engen  lytter,  hilser  ham  velkommen, 
er  Skaldens  Hjem:  der  bygger  han  sin  Hytte. 

Men  hvor  man  ynder  p-iben  kun  og  Trommen, 
hvor  Egnen  trykkes  af  bootisk  Luft, 
der  maa  en  Sanger  tie,  eller  flytte. 

Som  det  gaar  digteren,  gaar  det  enhver, 
som   modig  vandrer  sin   egen  vei  og  higer 


195 

mod  et  maal,  som  ligger  over  alfarveien; 
thi  dette  maal  naar  han  kun  hævet  paa 
folkets  arme. 

Tilslut  glider  et  solstreif  over  det  mørke 
billede  af  vort  fædreland;  der  er  dog  haab 
om  en  lysere  fremtid. 

O,  som  en  Yngling  blussende  og  kjæk 
skal  Ætten  voxe  bag  de  hoie  Fjelde, 
naar  mangen  Jette  s\nker  hen  af  Ælde, 
der  nu  staar  rank  og  truende  og  fræk. 

Paa  rode  Val,  og  paa  Fregattens  Dæk, 

dens  Arm  skal  minde  om  Normannens  Vadde, 

og  lade  Sagabogen  atter  melde 

det  gamle  Heltenavn  for  Seir  og  Skræk. 

Hvad  nu  er  Ord  skal  engang  vorde  Daad, 
hvad  nu  er  taust  skal  finde  stærke  Munde 
i  Thingets  Sale  og  i  Templets  Huer: 

hvad  nu  er  Larm  skal  blive  vise  Raad, 
og  visne  Ho'der  bjrttes  om  med  sunde: 
hvad  nu  er  Glimt  skal  engang  vorde  Luer! 


Dette  er  grundtankerne  i  «Norges  dæm- 
ring».  Det  rammer  stor  bitterhed  og  kold 
foragt;  men  det  varme  hjerteslag  føles  ogsaa. 
Det  er  velgjørende  at  høre  hans  skarpe 
stemme  blive  blød  af  længsel  og  sorg,  hvor 
han  taler  om  sit  savn  af  kunst  og  savn  af 


196 

sympathi  for  sin  egen  kunstneriske  trang. 
Især  bryder  det  bevægede  frem  henimod 
digtets  slutning,  hvor  han  skildrer,  hvor- 
ledes de,  som  slipper  hobens  tridt,  staar 
under  klippen  med  Prometheus-kvaler.  Han 
værgede  for  det,  som  var  ham  kjærest,  og 
netop  fordi  han  havde  noget  saa  dyrebart 
at  fri  for,  faldt  slagene  saa  tunge. 

Det  stod  for  ham,  som  hele  den  aande- 
lige  frihed  var  truet.  Ingen  høiere  aandsvirk- 
somhed  skulde  mere  faa  lov  til  at  udvikle 
sig  efter  de  love,  som  ligger  i  dens  eget 
væsen;  den  kunstneriske  evne  skulde  ikke 
faa  fred  til  ene  at  følge  sit  kald,  til  stilt  at 
lytte  til  de  krav,  kunstens  evige  love  stiller. 
Kunstens  rene  billeder  skulde  ikke  reise  sig 
ranke,  stolt  hvilende  i  sin  egen  harmoni; 
han  saa  dem  forvredne,  give  sig  i  døgnets 
blæst.  «Man  forstaar  ikke,  at  det  her 
gjelder  intet  Mindre  end  Spørgsmaalet  om 
de  første  Betingelser  for  Tilværelsen  af  en 
aandelig  Virksomhed,  saadan  som  Tids- 
Udviklingen  og  al  Verdens  stemmeberet- 
tigede Vidner  ville  have  den.»  Derfor  er 
ogsaa  kampen  et  med  hans  liv,  som  han 
skriver  til   sin  svoger  Sårs    i  august  1835.* 

*   Brevet    er  aftrykt    i    Skavlans  Henrik  Werge- 
land,  s.  276,  og  i  Aftenposten,  16.  nov.  1890. 


197 

Videre  heder  det  i  dette  brev:  «Der  er 
ingen  aandelig  Frelse,  ingen  Spireevne  for 
Fædrelandets  Kræfter,  før  den  store  Folke- 
j  ammer  er  hæ  vet.  Jeg  føler  hos  mig  selv, 
at  ingen  fri  og  gjennemgribende  Produktion 
vil  lykkes  mig,  før  denne  min  store  Sorg 
er  forvunden,  og  saaledes  maa  det  gaa  en- 
hver varm  Genius  i  Norge.  Hvorfor  har 
vort  saakaldte  lykkelige  Land  ikke  frem- 
bragt een  eneste  rigtig  saftig  Aandsfrugt  i 
de  mange  Frihedsaar?  Hvorfor  har  en 
hidtil  ukjendt  Ensidighed  og  Trældom,  den 
krasseste  Materialisme,  kunnet  gjøre  sig 
gjældende  gjennem  alle  Retninger  under 
denne  vor  emanciperede  Forfatning?  Fordi 
man  over  al  Maade  har  forvexlet  Skal  med 
Kjerne,  og  fordi  man  har  oversprunget  et 
yderst  vigtigt  Udviklingsled!  Man  maa  nu 
gjøre  et  Skridt  tilbage,  man  maa  fornegte 
sig  selv  for  at  finde  sig  selv;  men  før  del- 
viser sig  en  alvorlig  Stræben  efter  denne  indre 
Sikkerhed  og  Harmoni,  kan  ingen  ædlere 
Natur  sætte  sig  hen  og  spille  paa  Harpe, 
medens  Egnen  skjælver  af  Dissonantser.» 

I  denne  tid,  da  der  sker  en  parti- 
dannelse i  vort  land,  en  politisk  opposition 
danner  sig,  kom  der  over  den  unge  æsthe- 
tiker    en    rædsel    for    det  sønderrevne,    det 


198 


splittede.  Han  fandt  en  digtning,  som  sær- 
skilt vilde  være  norsk,  men  som  «overskår 
og  splittede  alle  læserens  sympathier  og 
forestillinger»;  han  saa  splittede  personlig- 
heder, ludende,  lyttende  efter  skvalderet; 
hvor  hans  øie  faldt,  et  splittet  folk.  I  en 
tale,  han  mange  aar  senere  holdt  i  Studen- 
tersamfundet, siger  han:  «Sandelig,  her  har 
været  nok  af  Sondring  og  Splittelse.  Jeg 
nævner  dette  Onde  i  de  Unges  Kreds  med 
dobbelt  Beklagelse;  thi  den  værste  Dæmon 
i  vort  Land  er  Sondringens  Aand.» 

Fra  dette  ydre  virvar  maa  folket  samle 
sig  indad.  «Men  jeg  vilde  ikke  opnaa 
Andet,  end  Frigjørelse  for  den  Sorg  og 
Harme,  der  betog  mig,  naar  jeg  saa,  at 
Norge  i  sit  eget  Indre  truedes  af  en  For- 
virring, der  spildte  dets  Kraft  og  hemmede 
dets  Udvikling.  Jeg  vilde  for  et  Øieblik 
bortvende  Almenhedens  Opmærksomhed  fra 
de  ydre  Skrækkebilleder,  og  lede  den  indad, 
hvor  der  efter  mine  Tanker  var  en  større 
Fare,  og  hvorfra  dog  Hjelpen  til  Slutning 
ene  kan  komme.»* 

Det  kan  i  sin  almindelighed  siges,  at 
det  er  det  norske  folks  mangel  paa  kultur, 
Welhaven   retter    sit  angreb   mod.     Det    er 

*  II,  s.  186. 


199 


«selve  raaheden»,  han  vil  tillivs,  som  H.  A. 
S.  Heltberg  udtrykker  sig.  I  spidsen  for 
sine  sonetter,  denne  armee  i  baldragt, 
drager  han  mod  hele  den  norske  raahed. 
«O  —  Dn  husker  paa  Leonidas,  og  allerede 
afmaler  Dig  i  din  Phantasie,  hvorledes 
Børnene  i  Skolerne  spørges:  «Hvor  stor 
var  den  Armee,  hvormed  Welhaven  slog 
Raaheden?»  Og  allerede  hører  Du  dem 
svare:     «500  Sonetter».* 

Men  ved  raaheden  tænker  Welhaven 
ikke  paa  uvidenheden.  Det  er  ikke  egent- 
lig oplysning,  han  interesserer  sig  for;  det 
er  den  personlighedens  forædling,  som  er 
en  følge  af  oplysning.  Wergeland  er  op- 
lysningsven  i  stor  stil,  han  arbeider  for 
kundskabers  udbredelse  blandt  nye  lag  i 
folket.  Welhavens  kunstnersyn  er  ikke 
saa  bange  for  noget  som  netop  for  de  over- 
gangs-trin,    som    ligger    mellem    den    naive 

*  Kt  Par  Ord  om  Norges  Dæmring  og  Welhavens 
polemiske  Digtekunst,  1835,  s.  6  og  26.  Senere 
blev  det  den  kjendte  skolemands  eget  kald  at 
kjæmpe  mod  «selve  raaheden».  Se  Garborgs 
skildring  af  Heltberg  i  Bon  de. stu  den  tar: 
«Det  var  ikkje  Lars,  og  Rasmus,  og  Per,  som 
Gammeln  hadde  for  seg  til  Hovling;  det  var 
sjølve  Haaheita,  og  han  var  just  Mannen  for  aa 
temja  den.' 


200 

folkets  søn  og  den  fuldt  dannede  personlig- 
hed.  Vi  mindes  endnu  den  rædsel,  den 
ældre  slægt  havde  for,  hvad  den  kaldte 
«seminarister».  Ved  raaheden  forstaar  Wel- 
haven  først  og  fremst  mangelen  af  den  finere 
sans,  den  indre  sans,  for  at  tale  i  hans  eget 
sprog.  Den  indre  sans  fatter  alt  aandelig; 
det  er  den  sjælfulde  sans  og  træder  fremfor 
alt  frem  som  kunstsans. 

Vi  maa  tilbagekalde  i  mindet,  hvor 
armt  vort  land  dengang  var  paa  kunst. 
Omkring  1830  var  Dahl  den  eneste  norske 
maler,  som  havde  vundet  større  ry;  og 
han  havde  forladt  sit  fædreland.  Det  er 
rørende  at  læse,  hvilken  nøisomhed  selv 
Welhaven  lægger  for  dagen.  Han  skriver 
høsten  1832  om  stentrykkerkunsten  og  hilser 
dens  opkomst  med  glæde,  da  den  er  «dob- 
belt gavnlig  i  et  Land,  der  savner  de  væsent- 
ligste  Midler  til  at  underholde  andre  Kunst- 
anstalter».  Og  videre  heder  det:  «Norske 
Kunstfrembringelser  af  nogenlunde  Værd 
have  hidtil  hørt  til  de  store  Sjeldenheder, 
og  denne  Produktion  besørges  fast  ude- 
lukkende  af  Dilettanter.  Vi  maae  her  lade 
ud  af  Betragtningen,  at  Kunstens  sande 
Væsen  neppe  opnaaes  paa  denne  Vei;  thi 
Tidspunktet   for  et  almindeligt  ægte  Kunst- 


201 


liv  her  i  Landet  tilhører  udentvivl  en  meget 
fjern  Fremtid,  og  man  maa  for  Øieblikket 
være  glad  ved,  at  der  i  det  Mindste  viser 
sig  en  forberedende  Rørelse,  naar  denne 
forresten  antager  en  Retning,  der  nogen- 
ledes  svarer  til  Tidens  Fordringer;  vi  vente 
nemlig  ingen  store  og  vanskelige  Fore- 
tagender, men  en  skjønsom  Beregning  af 
de  Kræfter,  man  har  at  byde  over,  og  der- 
efter  en  vis  Modenhed  i  Udførelsen,  der 
udelukker  alt  hvad  der  lader  keitet  og 
fuskeragtigt. » * 

Hvad  Kristiania  dramatiske  kunst  an- 
gaar,  kjender  vi  Welhavens  dom  fra 
«Norges  dæmring» : 

Og  paa  vort  unge  Nationaltheater 

vi  hore  Musen  sukke  under  Kramper: 

«Skal  Kunsten  være  eller  ikke  være?» 

Orkestret  sover  og  Parterret  tramper; 

paa  Scenen  staar  en  Haupt-  und  Staats-Affaire 

med  norske  «Greier»,  danske  Tinsoldater. 

Vi  forstaar  hans  Prometheus-kvaler  og 
forstaar  smerten  i  de  vakre  ord,  han 
nogle  aar  senere  sagde  om  billedhugger 
Hans  Michelsen,  som  «er  bleven  gammel, 
medens    han    har    baaret    sin    Nationalitets 

*  Vidar,  21.  oktober  1832. 


202 

og  sin  begavede  Naturs  Martyrdom».  «Der 
er  dog  i  vor  hele  norske  Samtid  ingen  saa 
gribende  Karakter  som  den  bondefødte 
Billedhugger  Hans  Michelsen.  Alt  hvad 
der  er  vemodigt  og  tillige  opløftende  ved 
vor  Moderjord,  som  fostrer  sine  Børn  med 
Strenghed,  kan  nu  knytte  sig  til  dette 
Navn.»* 

Overalt  merkes  i  digtet  den  æsthetiske 
undergrund;  derfor  disse  vage  linjer,  hver- 
gang  han  skal  tegne  det  lyse  land,  hvor 
taagen  engang  har  lettet.  Vi  hører  de  sterke 
dunk  af  slagene,  som  rettes  mod  tyrepan- 
derne;  men  naar  han  saa  skal  sige,  hvorledes 
manglerne  skal  rettes,  er  det,  som  vi  hører 
lyden  af  en  æolsharpe,  et  suk  efter  harmoni. 
Overalt  kommer  udtryk  fra  det  æsthetiske: 
stoffet  er  det  «ubekvemme  givne»;  «det  heles 
liv  sig  i  detaillen  splitter» ;  «det  aandens  takt- 
slag i  den  mindste  gjerning»  o.  s.  v.  Det  er  den 
Heiberg'ske  æsthetik,  dens  foragt  for  det 
stotlige,  massive,  dens  fremhæven  af  det 
totale,  dens  længsel  efter  harmoni  og 
rytme.  Man  maa  af  og  til  tænke  paa 
Hertz's  Gjenganger-Breve,  dette  indlæg  fra 
«musernes  vinter-leir»  i  den  danske  æsthe- 
tiske   strid.      Welhaven    har    jo    ogsaa     «i 

*  II,  s.  :53(i. 


203 

sneen  lavet  nogle  skandser».  Hertz  priser 
overalt  den  fuldendte  harmoni,  den  lette, 
gratiøse  rytme. 

En  reen,  en  fuldendt  Harmonie; 

en  Ro,  hvorhen  jeg  Blikket  hefter; 

en  Stræben  af  uendelige  Kræfter 

til  eet  og  samme  Maal,  til  Symmetrie; 

et  gjennemgribende  Fuldendtheds  Stempel 

paa  Alt,  de  største  som  de  mindste  Dele 

(paa  Tanken  og  dens  Udtryk  for  Exempel), 

en  Grundaccord,  der  strømmer  fra  det  Hele 

og  toner  sagte  hen 

harmonisk  fra  hver  enkelt  Deel  igjen.* 

Ved  en  linje  hos  Hertz  som  denne,  hvor 
der  tales  om  den  plet  af  jord, 

«hvor  Yndets  Smiil  ved  Styrkens  Side  boer», 

drages  tanken  hen  paa  Welhavens: 

Hvor  Yndets  Farveskjær  for  Øiet  lue, 

og  Kraftens  Skygning  blander  sig  deri, 

og  begges  Liv  i  frydfuld  Harmoni 

gaar  op  i  Klang  og  Duft  mod  Hindens  Bue. 

Det  er  merkeligt  at  se,  hvorledes  han 
overalt,  hvor  han  gaar  noget  dybere  i  sin 
tankegang,  kommer  ind  paa  sin  æsthetik, 
hvad  enten  han  skal  tale  om  begeistring 
for  friheden  eller  om  fædrelandskjærlighed. 
Saaledes    skal    han    udvikle,    hvorledes  den 

*  Gjenganger-Breve,  Kjobenhavn   1830;  s.  97. 


204 


ægte  kjærlighed  til  fædreland  ytrer  sig,  men 
han  glider  over  i,  hvorledes  Norge  skal 
skildres  *. 

Vil  du  med  Varme  skildre  gamle  Norge, 
maa  først  et  Billed  leve  i  dit  Indre. 

Og  saa  følger  en  polemik  mod  Wergelands 
digtning,  som  trumfer  frem  «et  Niirnberger- 
stykke  med  farveklatter  udenfor  figuren». 
Det  interessante  er  netop  at  se,  hvorledes 
den  personlige  farve,  han  gav  tidens  æsthe- 
tik,  allerede  tydelig  viser  sig.  Paa  nævnte 
sted  heder  det: 

Kan  Klippens  Fe  ei  til  dit  Hjerte  dale, 
har  du  ei  hvilet  i  den  Høies  Favn, 
og  delet  hendes  Sorrig,  hendes  Savn, 
da  er  din  Jubel  kun  en  fjantet  Tale. 

Han,  for  hvem  vemoden  var  den  stemnings- 
givende,  poesigivende  sjælstilstand,  taler  her. 
Paa  samtiden,  som  ikke  kj endte  de  digte, 
forfatteren  af  Norges  dæmring  bar  paa,  maa 
den  sonet  have  gjort  et  eget  indtryk,  hvor 
han  siger: 

Hvad  Jorden  skatter  som  sin  bedste  Pryd: 
den  Trjileverden  af  dens  Smil  og  Taarer, 
der  vækker  Jubler,  eller  saligt  saarer, 
i  rene  Kvad,  i  Harmoniers  Lyd  — 

•  I,  s.  210. 


205 

o,  denne  Strøm  af  Vemod  og  af  Fryd 
maa  rulle  først  igjennem  Folkets  Aarer, 
før  Brages  Visdom  sine  Præster  kaarer, 
før  der  i  Nord  kan  danne  sig  et  Syd. 

En  Strøm,  hvor  Hjerternes  de  spredte  Kilder 

forener  sig  og  mod  hinanden  banker, 

og  hvori  Himlen  sine  Straaler  tømmer  — 

saa  er  et  Folks  Begeistring  —  — 

N.  Wergeland  har  ogsaa  med  rette 
heftet  sig  ved  denne  sonet.  Han  siger  om 
Welhaven*:  «Han  vil  Skjønaand  og  intet 
andet  end  Skjønaand.  Den  Reformation, 
han  har  i  Sinde  med  vore  raae  Sjæle,  har 
ikke  noget  mindre  til  Formaal,  end  at  danne 
os  til  Lighed  med  ham  selv,  og  omskabe 
os,  som  bygge  og  boe  inden  Norges  Grændser, 
alle  sammen  til  Poeter  og  Skjønaander.  Det 
hele  Folk  skal  profetere.»  Saa  citerer  han 
sonetten  og  tilføier:  «Naar  nu  engang  Tidens 
Fylde  kom,  at  alle  Dæmringens  Ideer  bleve 
realiserede,  hvilket  forunderligt  Liv  vilde  vi 
ikke  da  komme  til  at  føre  her  i  Norge. 
Her  blev  et  Stille,  —  men  et  helligt  Stille, 
ligesom  i  et  Tempel,  —  ingen  ydre  Røre, 
intet  Skrig,  eller  Sang,  eller  Pral  eller  Fest- 

•  Forsvar  for  det  norske  Folk  og  udførlig  Kritik 
over  det  berygtede  Skrift  Norges  Dæmring; 
s.  74. 


206 

lighed,  Politiceren,  Opposition  og  anden 
Sqvadroneren  —  men  alt  tyst  og  contem- 
plativt,  alt  fordybet  i  transcendentale  Specula- 
tioner.  Denne  Tilstand,  en  Slags  æsthetisk 
Qvietisme,  eller  Digterpietisme,  maatte  nu 
vel  synes  som  en  Død  —  og  Riget  saaledes 
et  Liig;  men,  nei,  der  er  just  «Liv  i  denne 
døde  Form»,  der  er  indre  «Røre»,  en  indre 
Livsrørelse, 

«en  Strøm,  hvor  Hjerternes  de  spredte  Kilder 
forene  sig,  og  mod  hinanden  banker, 
og  hvori  Himlen  sine  Straaler  tommer  — 
«saa  er  et  Folks  Begeistring;»  —  og  — 

«saa  kan  man  uformærkt  sig  liste 
i  Daarekiste.» 

Hvor  mægtig  Welhavens  egen  indre 
udvikling  gjør  sig  gjældende,  ses  ogsaa, 
naar  han  ved  begeistringen  fremhæver  den 
langsomme  udvikling. 

Se,  naar  Begeistring  sig  i  Barmen  rører, 
er  den  en  Kime  forst,  hvis  Vext  er  sen: 
hvor  maa  den  kæmpe  mellem  Sump  og  Sten 
mod  mangen  Taage,  som  dens  Himmel  slører! 

Langsomt  hæver  digtet  sig  op  af  vemodens 
stille  dyb. 

Fordi  Welhaven  savnede  sin  egen  digt- 
nings  stemning  hos  Henrik  Wergeland,  var 


207 

ogsaa  denne    «en   fremmed  røst»,    som  han 
to  aar  senere  siger  * : 

O,  negt  det  ei !      Vort  Norge  har  fornummet 

den  hule  Smigers  væmmelige  Pral ; 

for  Spurvetriller  og  for  Gjøges  Gal 

er  Droslens  Klage  i  vor  Skov  forstummet. 

Det  sære  Tungemaal  fra  Hav  og  Ur, 

fra  mørke  Graner  og  fra  stride  Sarper, 

den  dyhe  Tone  i  vort  Lands  Natur, 

der  gav  sin  Klang  til  Hedenoldets  Harper, 

er  overdøvet  af  en  fremmed  Rost, 

der  lod  Basunen  om  vor  Storhed  melde, 

og  tog  et  Ekko  af  de  gamle  Fjelde, 

men  ingen  nordisk  Vemod  eller  Lyst. 

Intet  giver  en  bedre  forklaring  til  «Norges 
dæmring»  end  forfatterens  af  handling  «Kri- 
stianias vinter-  og  sommer-dvale»,  som  stod 
at  læse  i  Vidar  nogle  maaneder,  før  hans 
bog  udkom.  Her  træder  det  helt  frem,  hvor 
dybt  hans  savn  af  kunst  er;  thi  det  er  savnet, 
som  har  givet  ham  den  store,  den  overdrevne 
tro  paa  kunsten  som  social  magt.  I  vort 
splittede,  forrevne  folk  kan  den  alene  være 
«samfundslivets  kidt».  Naar  det  i  Norges 
dæmring  heder: 


det  Aandens  Taktslag  i  den  mindste  Gjerning, 
der  gaar  som  Nerve  i  det  store  Hele, 
kan  ene  fylde  Samfunds-Livets  Revne, 

1   En  Trihut  til  Kunstforeningen. 


208 


saa  peges  her  med  større  klarhed  paa  kun- 
sten som  det  samlende,  enende.  «Ved  sin 
rene  Menneskelighed  forsoner  den  de  stri- 
dende Partier  og  Lidenskaber,  hvor  man 
glemmer  Maalet  over  Veiene,  hvor  Frihedens 
Navn  er  et  Løsen  for  Splittelse  og  Vold.» 
Det  er  nemlig  en  vildfarelse  at  tro,  at  de 
statsborgerlige  interesser  i  en  fri  stat  vil  evne 
at  forene  individerne  i  én  levende  vilje.  Man 
glemmer,  hvilken  høi  grad  af  aandsudvikling 
der  skal  til  for,  at  ikke  friheden  netop  skal 
virke  splittende.  Derfor  er  savnet  af  kunst 
«uden  Tvivl  føleligst,  ligesom  det  er  mest 
ydmygende  i  en  fri  Stat». 

Denne  af  handling  sigter  vistnok  paa  livet 
i  Kristiania;  men  denne  by  staar  som  et 
billede  paa  det  hele  land.  Hvad  der  nemlig 
er  den  store  brist  i  Kristiania-livet,  «det  er 
den  iøinefaldende  Mangel  paa  Samliv,  social 
Sammennyden».  Der  savnes  brændpunkter, 
hvori  de  stridende  meninger  kan  forenes, 
«man  savner  Adgangen  til  Høidepunkter,  hvor 
den  smaalige  Situations-Jagt  kan  opgives  for 
en  fælles  henrivende  Udsigt». 

I  Kristiania  er  dvale  om  vinteren,  dvale 
om  sommeren.  Vinteren  er  selskabelighedens 
tid,  og  da  skulde  netop  det  høiere  sociale 
samliv    udvikle    sig.      «Man   er  beleiret,  og 


209 

kan  blot  ved  indre  Sammenhold  give  de 
sparsommere  Glæder  en  Fylde,  der  opveier 
den  ydre  Tvang  og  skarpe  Begrændsning. 
Den  døde  Natur  henviser  til  det  Ideelle;  de 
aandige,  oplivende  Indtryk,  som  de  blidere 
Aarstider,  under  mangehaande  vexlende  Skik- 
kelser, umiddelbart  vække,  skulle  her  reprodu- 
ceres  i  en  snever,  selvskabt  Verden  og  af  men- 
neskelige Organer.  Saaledes  bliver  Kunsten 
et  kraftigt  Foreningsmiddel  mellem  dannede 
Individer,  ligesom  den  er  en  Nødvendigheds- 
artikel  for  Menneskets  ædlere  Trang  og  Higen. 
Saaledes  samler  den,  ogsaa  i  denne  For- 
stand, hvad  Naturen  spreder.»  Men  i  Kri- 
stiania er  ingen  kunst ;  flere  kunstgrene  kjen- 
der  vi  hos  os  saa  godt  som  kun  af  navn, 
og  de  kunster,  som  her  først  og  fremst 
kommer  i  betragtning,  den  musikalske  og 
den  dramatiske,  øves  af  dilettanter  og  titu- 
lære kunstnere.  Hvad  den  sceniske  kunst 
yder,  staar  under  den  dannedes  smag;  thi 
har  han  end  savnet  den  levende  beskuelse 
af  sand  kunst,  «ville  dog  de  mangehaande 
Paavisninger  og  Belærelser,  hans  Udviklings- 
gang  maa  have  medført,  sætte  ham  i  Stand 
til  at  føle  det  Forfeilede  og  den  jammerlige 
Modsigelse,  der  ligger  i  et  maadeligt  Kunst- 
verk».     Der    ligger    i    dette    kunstens    lave 

14  —  Løchen  :  Welhaven. 


210 


standpunkt  «en  saa  dyb  Jammerlighed,  noget 
saa  modbydeligt  for  den  Tænkende,  at  han 
lettelig  foretrækker  en  total  Und værelse». 

Hvad  dilettantismen  angaar,  saa  har  den 
en  antisocial  tendens;  ved  synet  af  dilet- 
tantens præstationer  «er  Opmærksomheden 
splittet  i  tilfældige  og  for  hans  Verk  frem- 
mede Interesser.  Han  virker  mere  ved  sine 
personlige  Forholde  end  ved  det,  han  giver. 
Derfor  kan  ogsaa  kun  enkelte  Individer  og 
Kredse  vise  ham  fuld  Deltagelse.»  Her 
mangler  ganske  den  kunstens  tryllemagt  at 
samle  alles  tanker  og  følelser  om  én  gjen- 
stand og  at  vække  en  grundigere  og  friere 
meningsveksel.  Dilettantismen  bevæger  sig 
jo  ogsaa  kun  i  snevrere  kredse,  medens 
det  ægte  kunst-institut  tilhører  hele  den 
dannede  almenhed.  Derfor  bidrager  et  saa- 
dant  institut  netop  mægtigt  til  at  give  almen- 
heden  «denne  faste  Tone,  denne  egne  Troes- 
Erkjendelse,  der  danner  Grundvolden  for  en 
Stats,  en  Kommunes  ægte  Samliv».  Men  ser 
man  saa  paa  Kristianias  offentlige  theater, 
kan  det  ikke  engang  frembringe  en  skygge 
af  denne  virkning.  Det  er  et  «sørgeligt  In- 
stitut for  moralsk  og  fysisk  Forkjølelse». 

Det  er  en  uoprettelig  skade,  at  vi  ingen 
national  dramatisk  kunst  har.     Det  er  ganske 


211 

rigtigt,  al  man  fra  først  af  har  tyet  til  frem- 
med hjælp  og  faaet  danske  skuespillere. 
«Men  et  dansk  Personale  vil  dog  aldrig 
kunne  optage  i  sig  og  gjengive  den  nationale 
Esprit,  som  vi  maa  ønske  udtalt  fra  en  norsk 
Scene.  Saa  længe  nu  Landet  mangler  en 
eiendommelig  dramatisk  Literatur,  vil  denne 
Ulempe  vistnok  være  mindre  betydelig,  — 
skjønt  vi  allerede  flere  Gange  have  havt 
Anledning  til  at  bemærke  den.  Imidlertid 
maa  dog  alene  Bevidstheden  om  dette  Mis- 
forhold virke  forstyrrende  og  nedslaaende, 
hvor  den  idelig  vækkes  ved  et  gement,  pro- 
vincielt  Dansk,  der  gjør  sig  lige  meget  gjel- 
dende i  Tragedien  som  i  Vaudevillen.» 

Dette  savn  af  kunst  viser  sig  ikke  bare 
i  det  større  samfundsliv,  men  ogsaa  i  familie- 
livet og  den  selskabelighed,  som  udgaar  derfra. 
Det  merkes  her  paa  tomheden,  paa  leden; 
der  mangler  noget  væsentligt,  noget  mere 
alment  forenende,  som  skulde  træde  isteden- 
for de  rent  huslige  og  personlige  interesser. 

Vinteren  har  alligevel  en  og  anden 
selskabelig  nydelse.  «Den  har  dog  smukke 
og  talrige  Menneskegrupper  —  og  hvad 
giver  man  ikke,  blot  for  det  interessante 
Skue,  disse  frembyde?»  Ikke  engang  dette 
har    man    om     sommeren;    naar    naturens 


212 

liv  begynder,  er  stadens  forbi;  menneskene 
farer  fra  hinanden.  «Man  er  ligesom  inderlig 
kjed  af  hinanden,  og  griber  med  Begjerlig- 
hed  den  første  Leilighed  til  en  fuldstændig 
Splittelse.»  Kristiania-folket  drager  ud  paa 
sine  løkker.  Naar  man  ser,  hvorledes  disse 
ofte  ligger  i  udkanten  af  stygge  forstæder, 
lige  ved  den  støvede  landevei  eller  paa 
nøgne  bakker,  maa  man  tro,  «at  Hadet  til 
Byen  her  er  stærkere  end  Kjerligheden  til 
Landet» .  Lokkerne  ligger  ikke  de  sommerlige 
formaal  nærmere  end  husene  i  byen,  men 
ved  sin  større  afstand  fra  våndet  staar  de 
ofte  tilbage  for  disse.  Ingen  dybere  sans 
for  naturen  gjør  sig  gjældende  ved  valget 
af  dem;  man  tænker  nok  paa  udsigten  fra 
dem;  «men  herved  maa  mærkes,  at  en  vidt 
strakt  Udsigt  oftest  gjelder  Et  med  en  smuk. 
Mangen  En  bygger  sit  Hus  paa  en  bar  Høi, 
blot  for  denne  Udsigt.  Her,  heder  det,  kan 
man  se  Dampskibet  komme  og  gaa  —  med 
en  god  Kikkert  kan  man  maaske  endog  ad- 
skille  Fartøiets  Røg-Kolonne  langt  ude  fra 
en  almindelig  Braate-Brand.  Her  seer  man 
Pipervigen  eller  en  af  de  andre  Forstads- 
dynger  over  Hovedet,  og  tæller  med  blotte 
Øine  alle  de  nøgne  Holme  i  Indløbet.  Hvor 
behageligt  at  kunne  vise  Byfolk,  der  komme 


213 

paa  Besøg,  alle  disse  Herligheder !  Man 
trasker  i  Solheden  om  paa  Høiderne;  men 
ethvert  Lem  af  Familien  har  sit  Yndlings- 
punkt  —  og  nu  maa  man  befare  dem  alle.» 

Hos  os  mangler  den  uddannede  sans 
for  naturen  og  følgelig  ogsaa  den  samlende 
magt,  som  ligger  i  denne  sans.  Det  er  atter 
savnet  af  kunst,  som  her  kommer  tilsyne; 
thi  det  er  kunsten,  som  lærer  os  at  se ; 
den  er  netop  den  skole,  «hvori  det 
fordunklede  Blik  bliver  fortroligt  med  Na- 
turens hemmelighedsfulde  Liv».  «Det  har 
en  egen  Betydning  for  det  dannede  Men- 
neske, at  hans  Aar  begynder  i  den  haarde 
Vinter,  medens  Naturen  ligger  forstenet. 
Kunsten  skal  da,  ligesom  i  den  dunkle  For- 
gaard,  vække  hans  Sands,  og  forberede  ham 
til  de  underfulde  Mysterier,  der  siden  op- 
rulle  sig  for  hans  Blik  i  selve  Helligdommen.» 

Hos  enkelte  folk  finder  man  det  aand- 
fulde  blik  paa  naturen;  hos  dem  virker  de 
blide  dage  som  store  skuespil,  og  man  ser 
deres  samlende  evne.  Hos  os  lindes  intet 
af  dette.  «Ved  særdeles  Festligheder,  eller 
hvor  en  stor  almindelig  Fare  truer  eller  er 
overvunden,  pleie  de  sædvanlige  Skranker 
at  forsvinde,  og  man  ser  fremmede  Men- 
nesker   nærme    sig    hinanden.      Det    er   en 


214 


pludselig  Frigjørelse  af  Menneskets  ædleste 
Følelser,  der  bevirker  dette.  Men  det  er 
beklageligt,  at  man  behøver  saa  stærke  Im- 
pulser, for  at  komme  i  denne  Tilstand.  I 
enhver  smuk  Vaardag  burde  vi  se  en  saadan 
Fest,  og  feire  Livets  og  Lysets  Seir.» 

Welhavens  kjærlighed  til  det  skjønne 
har  i  denne  afhandling  fundet  vakre  og 
eiendommelige  udtryk.  Men  det  bør  merkes, 
at  det  sikkerlig  ikke  alene  —  om  end 
væsentlig,  var  savnet  af  kunst,  som  gjorde 
hans  misnøie  saa  stort.  Her  var  ogsaa  en 
vestlænding,  som  endnu  ikke  havde  fundet 
sig  tilrette  i  de  østlandske  forhold;  han 
længtede  efter  vestlandets  natur.  Han  be- 
gynder  sin  afhandling  med  at  udtale  mis- 
nøie med  de  østlandske  veir-forhold.  «Vin- 
teren ophørte  iaar  usædvanligt  tidligt.  Vi 
have  havt  Foraar,  en  usædvanlig  Nydelse 
for  den  norske  Hovedstads  Indbyggere.  Aaret 
deler  sig  her  i  skarp  Vinter  og  brændende 
Sommer  —  vi  savne  de  blidere  Overgange. 
Hvad  der  andetsteds  viser  sig  som  en  mild, 
af  og  til  harcellerende  Udsoning,  er  her  en 
voldsom  Udkastelsesforretning.  Det  hele 
Inventarium,  Menneskene  iberegnet,  befinder 
sig  ilde  i  denne  Tilstand,  og  mangt  et  kost- 


215 

bart  Stykke  gaar  tilgrunde  ved  den  overilede 
Flytning.»  Han  mener,  den  tempererede 
zone  neppe  kan  vise  et  tristere  syn  end  en 
vaar  i  Kristiania-egnen.  Landskabet  er  et 
kaos  af  skidne  tinter,  og  graneholtets  dunkel- 
grønne  linder  han  sygeligt.  —  «En  bergensk 
Vaar  er  regnsvanger;  men  den  har  Marts- 
Violer,  lysegrønne  Marker,  duftende  Birke, 
tidlig  Fuglesang  og  klare  Kilder.» 

Det  maa  ogsaa  være  folkelivet  i  Bergen, 
han  tænker  paa  ved  den  skildring,  han  giver 
ved  sluten  af  sin  af  handling.  «Hvo  der  har 
havt  det  oplivende  og  prægtige  Syn  af  en 
talrig,  livsglad  Folkevrimmel,  der  i  frie, 
karakteristiske  Grupper  bevæger  eller  leirer 
sig  under  dunkle  Alleer  eller  smukke  Træ- 
grupper,  har  et  stadigt  Savn  i  Kristianias 
traurige  Sommertid.  Her  vente  Menneskene 
kun  paa  Naturens  gjenvakte  Liv,  for  at 
flytte  fra  det  ene  Hid  til  det  andet.  Her 
ser  man  intet  af  den  glade  Vexel,  som 
Goethe  saa  træffende  skildrer  i  Faust: 

Aus  niedriger  Hauser  dumpfen  Gemacbern, 
aus  Handwerks-  und  Gewerbesbanden, 
aus  dem  Druck  vou  Giebeln  und  Dåcbern, 
aus  der  Strassen  quetschender  Enge, 
aus  der  Kircben  ehrwurdiger  Nacht 
sind  sie  alle  ans  Licbt  gebracht.» 


216 

Welhaven  siger  selv,  at  alle  retsindige 
iagtlagere  har  set  den  dybe  vemodighed, 
som  danner  grundtonen  i  hans  digt.  Det 
er  vist  saa,  at  de,  som  delte  hans  syn  paa 
de  norske  forhold,  har  gjort  dette.  Og  hans 
venner  havde  naturligvis  øie  for  det  sterkt 
personlige  i  digtet.  Saaledes  skriver  Albert 
Sagen,  overlærerens  søn,  som  da  han  var 
i  Kristiania  havde  været  meget  sammen 
med  Welhaven,  til  ham  et  aars  tid,  efterat 
Dæmringen  var  udkommen:  «For  Deres 
Dæmring  har  jeg  endnu  ikke  takket  Dem, 
og  hvorledes  skal  jeg  takke  Dem  for  dette 
herlige,  underskjønne  Digt.  Nei,  jeg  siger 
tusinde  og  atter  tusinde  Gange,  og  er  over- 
beviist  derom,  at  dets  geniale,  talentfulde 
Forfatter 

«Ei  skal  ned  igjen  med  Vingen  stækket, 
for  i  en  Sump,  og  mellem  Padde-Qvækket, 
at  drage  ubegrædt  sit  sidste  Suk.» 

Hvorledes  disse  Ord  har  rørt  mig,  kan  jeg 
ikke  sige  Dem,  jeg  tænkte  paa  Dem,  og  paa 
hvorledes  De  miskjendtes;  jeg  tænkte  paa, 
om  virkelig  Norge  vilde  være  saa  henrevet  af 
blind  egoistisk  Fanatisme,  at  det  vilde  lade 
den  sidste,  den  rørende,  den  dybeste  Vemod 
opvækkende  Linie  i  dette  Vers,  gaae  i  Opfyl- 


217 

deise.  Nei,  det  kan  ikke  saa  være,  det  vil 
ikke  blive  saa!» 

Men  at  modstanderne  skulde  høre  den 
stille  vemod  tone  gjennem  digtet,  det  kunde 
ikke  ventes.  Dertil  maatte  den  noget  lar- 
mende haan  for  meget  skurre  i  deres  ører. 
Man  maa  give  Heltberg,  som  har  skrevet 
et  af  de  indlæg,  som  er  mest  at  agte  paa  i 
denne  strid,  delvis  ret,  naar  han  taler  om 
den  uafbrudte  skjelden  og  smelden.  «Det 
Eensformige  i  disse  sammendyngede  Angreb 
er  ligesaa  trættende  som  Reisen  mellem  Trøg- 
stad og  Risebroe  i  Ullensager,  hvor  den  ene 
Strækning  seer  ud  som  den  anden,  det  ene 
Træ  er  ligt  det  andet;  det  Eneste,  der  fængsler 
vor  Opmærksomhed,  er  en  plump  Bordkjører. 
Vel  synes  nu  og  da  en  Udsigt  over  det  Frem- 
tidige af  Reisen  at  aabne  sig,  men  kun  for 
strax  atter  at  overgive  os  til  vor  Fortvivlelse. 
Ja  vi  have  hos  Welhaven  ei  engang  den 
Satisfaction  —  omsider  at  komme  til  et  godt 
Skifte  efter  Reisens  Ubehagelighed.»  * 

Heltberg  siger  videre,  at  dette  digt, 
denne  dynge  af  angreb,  kan  som  hebraisk 
læses  bagfra  —  det  gjør  kun  en  ubetydelig 
forskjel.      Han    stiller    sammen    Welhavens 

•  Et  Par  Ord  om  Norges   Dæmring   og  Wel- 
havens polemiske  Digtekunst;  s.  21. 


218 


navne  paa  oppositionen  eller  «ivrerpartiet» : 
«en  taaget  Skare  —  Skrigerchoret  —  Skriger- 
hoben  —  Pøbelhøvdinger  —  den  vilde  tanke- 
løse Hær  —  Spurveflokken  —  den  lurvede 
Bande  —  Eisenfressere  —  Tyrepander  — 
forrykte  Ho'der  —  donranudisk  —  bremen- 
feldtske  Ho'der  o.  s.  v.» 

Med  hensyn  til  angrebet  paa  byerne 
ytrer  han,  at  han  aldrig  har  set  noget  side- 
stykke —  «undtagen  en  Valderis-Sang,  hvori 
en  Slidregjelding  angriber  Vangværingerne». 
Han  formaar  ikke  «at  opdage  synderlig  For- 
skjel mellem  Hr.  W.s  Angreb  f.  Ex.  paa 
Trondhjemmerne  og  at  han  med  en  Raabert 
havde  stillet  sig  paa  Christianssteens-Bakken 
og  tilraabt  Indvaanerne :  «I  ere  Pralhalse 
o.  s.  v.» 

At  denne  række  elegante  sonetter  bar 
dybt  saarende  vaaben,  maatte  være  det  første, 
modstanderne  følte.  N.  Wergeland  •  gjør 
saaledes  opmerksom  paa,  at  Welhaven 
«metamorfoserer  os  gjennem  en  heel  Hoben 
animale  Genera  og  Species»,  og  regner  op 
de  forskjellige  dyrearter,  nordmændene  er: 
asener,    pudelhunde,    spurve,    aber,    ravne, 

*  Forsvar  for  det  norske  Folk  og  udførlig 
Kritik  over  det  berygtede  Skrift  Norges 
Dæmring;  s.  17. 


219 

fluer    eller    et   andet    slags    insekter,    okser, 
padder,  kjør  og  mynder. 

Selv  meningsfæller  maatte  se,  der  var 
en  sterk  overdrivelse  i  Welhavens  nedrivende 
dom.  Det  var  ikke  bare  hans  sorg,  som 
her  kom  til  orde,  men  lige  saa  meget  det 
stridslystne,  iltre  i  hans  sind.  Han  var 
ogsaa  ægget,  ærtet  op  ved  modstanderes 
lige  saa  svære  skyts.  Han  følte  sig  selv 
dybt  saaret  og  gav  igjen  af  alle  kræfter. 
Da  han  senere  engang  bebreides  for  at 
have  betragtet  sine  modstandere  som  moral- 
ske uhyrer,  som  udskud,  svarer  han,  at  det 
netop  forholder  sig  omvendt.  «Det  er  mig, 
der  er  bleven  fremstillet  som  et  moralsk 
Uhyre,  som  Udskud  og  Undtagelse.»  Til 
styrke  for  denne  paastand  kan  han  frem- 
lægge  et  helt  bibliothek  af  de  mest  udsøgte 
forstands-  og  vittigheds-verker.  «Naar  nu  alt 
det,  som  jeg  med  et  varmt  og  redeligt  Sind 
har  fremlagt  for  Almenheden,  forgik,  og  man 
kun  havde  hine  Aktstykker  tilbage,  hvorledes 
vilde  da  mit  Signalement  lyde?  «En  lumpen 
Karl,  i  Bund  og  Grund  fordærvet,  en  tanke- 
løs Rimer,  der  sammenstjæler  sine  Vers, 
en  æreløs  Sofist,  der  angriber  det  Helligste»  *.» 

*  Om  norske  Presse-  An  liggen  de  r;  II  s.  210 
og  246. 


220 


Orla  Lehmann,  som  anmeldte  digtet  i 
et  dansk  tidsskrift  *  og  satte  det  meget  høit, 
idet  han  holdt  verket  for  «et  af  de  betydnings- 
fuldeste,  vor  nordiske  Literatur  i  den  senere 
Tid  har  frembragt»,  finder  ensidighed  og  over- 
drivelse i  det,  men  undskylder  dette  med,  at  det 
ligger  i  et  sligt  digts  natur  at  overdrive.  Han 
taler  om  forfatterens  uklare  beundring  for  den 
gamle  hedenske  tid  og  om  det  vage  skygge- 
rids,  han  gir  af  fremtidens  Norge,  og  mener, 
«at  Oldtid  og  Fremtid  for  ham  kun  ere  den 
mystisk-dunkle  Grund,  hvorpaa  hans  kraf- 
tige Pensel  har  malet  en  aandrig  Karrikatur 
af  Tidens  Daarskab».  Med  rette  dadler 
Lehmann,  at  den  forklarede  aandighed,  som 
skal  blive  fremtidens,  «ikke  danner  den  rette, 
virkelige  Modsætning  til  de  meget  concrete 
og  virkelige  Feil,  Digteren  revser  hos  sin 
Samtid  og  sit  Folk». 

Welhavens  skjeldende  kraftord  har  en 
altfor  tyk  realitet,  og  netop  derfor  blir  den 
idealitet,  som  ligger  bag  al  kritiken,  altfor 
luftig.  Han  er  vistnok  meget  fornærmet 
over  den  kritiske  jammerlighed,  som  har 
fundet  ud,  at  han  vil  gjøre  folket  til  lutter 
poeter  **,  og  siger,  at  han  har  «trods  nogen 

*  Dansk    Litera  tur-Ti  dend  e   for  Aaret    1835. 
••  II,  s.  220. 


221 


Realist  eller  Brugs-Eier,  forkyndt  de  materi- 
elle Gjerningers  Vigtighed  for  den  unge  Stat, 
men  kun  mindet  om,  at  der  udfordres  en 
almindelig  aandelig  Vækkelse,  ogsaa  for  at 
udvikle  disse  Ting,  og  for  at  indse  deres 
Forbindelse  og  deres  sande  Benyttelse  og 
Værdi».  Han  vilde  fremhæve  «den  høiere 
husholdnings»  skabende  og  ordnende  bedrift; 
han  har  aldeles  ikke  havt  «urimelige  ideali- 
stiske fordringer».  I  denne  forstand  maa 
det  sted  tåges,  hvor  han  siger  med  hensyn 
til  stortinget: 

men  det  er  skjønnere  med  Aand  at  vove, 
at  slaa  med  Moses'  Tryllestav  paa  Fjeldet, 
skjont  Nytten  ei  kan  grines  og  bevises. 

Han  har  villet,  at  stortinget  skulde  vise  mere 
mod  i  at  vække  landets  kræfter,  skulde  faa 
dets  mange  næringskilder  til  at  springe  fyl- 
digere og  friere,  «om  man  end  i  det  nær- 
meste Nu  ei  kunde  vente  at  gribe  Gavnet 
af  deres  Løb».  —  Men  sagen  er,  at  under 
al  længselen  efter  harmoni,  rytme  og  takt 
falder  talen  om  husholdningen,  selv  om  det 
er  den  «høiere»,  noget  tung;  man  blir  over- 
rasket ved  denne  sans  for  det  reelle. 

Selv  da  han  fire  aar  senere  i  nogle  avis- 
artikler vender  tilbage   til  sit  emne  og  taler 


222 

om  vor  politik,  kommer  han  ikke  ud  over 
de  ubestemte  antydninger  om,  hvad  vei  den 
burde  gaa.  Han  blir  staaende  ved,  at  oppo- 
sitionens  politik  ikke  er  national,  ikke  er 
afpasset  efter  vore  forhold.  «En  norsk 
Liberal,  der  ikke  har  Andet  i  sit  Kram 
end  radikale  Sætninger,  er  et  veiløst  Men- 
neske —  og  det  er  rettest  at  standse  ham 
overalt,  fordi  han  ikke  kan  gjøre  Andet 
end  Fortræd.»*  Han  har  tænkt  sig,  at 
man  efter  tyve  aars  opdragelse  under  de 
frie  former  «maatte  begynde  at  orientere  sig 
i  Statslivets  finere  Forgreninger,  og  at  de 
urolige  Personnager,  der  havde  støiet  og 
jublet  under  de  evige  Illuminationer  og  Fyr- 
verkerier, og  kastet  Knaldperler  og  Sværmere 
og  Tøfler  og  Huer  ud  iblandt  det  forsamlede 
Folk,  nu  kunde  gaa  hjem  og  lægge  sig,  om 
de  ei  havde  noget  Bedre  at  gjøre»  *.  Skulde 
den  politiske  drøftelse  staa  paa  høide  med 
vort  statslivs  virkelige  former,  «da  maatte 
man  forlange  en  offentlig  Ytringsmaade  for 
Opinionen,  renere  og  fuldstændigere  og  finere 
i  sine  Undersøgelser  end  den,  hvoraf  selv 
Europas  mægtigste  og  mest  oplyste  Nationer 
endnu  kunne  rose  sig». 

*  Om  norske  Presse-Anliggender.     II.  s.  160. 
**  II,  s.  209. 


223 


Det  kan  heller  ikke  negtes,  at  Welhavens 
rædsel  for  «kvarantænen»  var  meget  over- 
dreven. Hans  modstandere  fremhæver  med 
rette,  hvorledes  hele  vort  aandsliv  var  bygget 
væsentlig  paa  det  fremmede.  Heltberg 
siger:  «Dine  Angreb  mod  vor  Vragen  af 
fremmede  Aandsprodukter  kunne  vi  rigtig- 
nok  bortvise  med  den  Kjendsgjerning,  at 
hele  vor  aandelige  Næring  er  fremmed,  at 
Alt,  hvad  Scenen  fremstiller  —  Alt,  hvad 
vi  modtage  fra  vore  Leiebibliotheker,  — 
Alt  er  fremmed;  at  de  største  Digteres, 
Walter  Scotts,  Coopers,  Schillers  og  Goethes 
Værker  læses,  ja  tildeels  endog  eies  i 
ethvert  dannet  Huus.»  De  haarde  domme, 
som  man  kan  have  set  fældet  f.  eks.  over 
Oehlenschlagers  Norge srei se  eller  Tor- 
denskjold, kommer  af  disse  verkers  slet- 
hed  og  ikke  deraf,  at  de  er  fremmede. 

Det  var  det  Wergeland'ske  partis  kamp 
mod  altfor  stor  indflydelse  fra  dansk  aands- 
liv, som  bragte  Welhaven  i  harnisk.  Han 
har  jo  selv  ofte  klaget  i  sine  literaturhistoriske 
afhandlinger  over,  at  fremmed  indflydelse 
har  gjort  sig  for  sterkt  gjældende  hos  os. 
Men  under  fremmed  indflydelse  forstod  han 
en  paavirkning  fra  de  større  europæiske 
lande.     Han  har  aldrig   i    sin  tanke,    at    en 


224 

dansk  paavirkning  i  Norge  kunde  være  for 
mægtig;  en  paavirkning  fra  denne  kant  maa 
efter  hans  mening  kun  virke  forædlende, 
kan  kun  rense  den  norske  selvbevidsthed, 
fri  fra  «forskruet  kraft  og  overdreven  grøn- 
hed». 

Welhaven  havde  i  det  hele  tåget  ikke 
smaa  tanker  om  det  norske  folks  kraftige 
eiendommelighed ;  kun  var  han  saa  ræd  for, 
at  styrken  ikke  skulde  undergaa  den  fulde 
forædling.  Han  var  for  nær  det  nationale  kilde- 
spring  i  1814  til,  at  mismodet  skulde  kunne 
trænge  ned  i  dybden  af  hans  sjæl.  Gjen- 
nemgaar  man  hans  skrifter,  vil  man  finde 
udtryk,  som  vidner  om,  at  han  altid  har 
næret  store  tanker  om  nordmændene.  I 
1843  siger  han  saaledes  om  billedhugger 
Michelsen:  «Og  det  maa  blive  os  et  virke- 
ligt  National-Anliggende,  at  opretholde  denne 
Folkets  Søn  paa  den  sjeldne  og  steile  Bane, 
hvor  han  har  stillet  sig  som  et  gyldigt  Vidne 
om  en  Kjernekraft,  der  bor  i  den  ublandede 
norske  Stamme,  og  hvori  vi  dog  Alle  pleie 
at  sætte  Landets  Stolthed  og  Fortrøstning.»  * 
N.  Wergeland  gjør  ogsaa  opmerksom  paa, 
at  Welhaven,    der   saa   sterkt   dadler   dem, 

*  II,  s.  357. 


225 


som  brauter,  ingenlunde  selv  kan  frikjendes 
for  skryderi,  hvis  det  maal,  han  lægger  paa 
modstandere,  skal  bruges  paa  ham  selv. 

Welhaven  mente  jo  i  langt  dybere  for- 
stand at  arbeide  paa  den  nation  ale  ud  vikling 
end  Wergeland.  Den  udviklede,  selvbe- 
vidste  nationalfølelse,  siger  han,  giver  sit 
bifald  kun  til  det,  som  viser  en  virkelig 
fremskriden  i  de  hjemlige  interesser.  «Den 
hader  Intet  mere  end  Illusioner.»  Den 
ægte  fædrelandskjærlighed  paatager  sig  det 
arbeide,  som  er  det  væsentlige  og  netop 
foreligger  som  tidens  opgave.  Hans  gjerning 
har  været  at  vaage  «over  Gangen  i  Folkets 
indre  Udvikling  mod  en  kraftfuld  National- 
bevidsthed». 

Det  forekom  ham,  at  der  over  mod- 
partiets  arbeide  var  noget  hæseblæsende ; 
om  det  Wergeland'ske  maalstræv  siger  han: 
«Hvad  der  er  Aarhundreders  Verk  skulde 
her  gjøres  i  en  Ruf.»  Efter  hans  mening 
knyttede  Wergeland  den  nationale  sag  til 
smaating  som  en  verkens-kjole  eller  nogle 
bygde-ord,  som  skolt,  svolk,  raane,  frivil. 

Welhaven  har  set  som  vestlænding  paa 
disse  sprog-forsøg.  Han,  som  var  vant  til 
de  rene,  sang-fulde  bygde-sprog,  har  væm- 
medes  ved  disse  østlandske  fornorskninger, 

15  —  Løchen:  Welhaven. 


226 


som  stak  frem  i  et  sprog,  som  ellers  var 
meget  kunstigt  og  fuldt  af  fremmedord. 
Welhaven  udtalte  jo  i  senere  aar  sin  be- 
undring for  Aasens  maal  og  skal  endog  have 
sagt:  «Den,  som  havde  kunnet  være  digter 
i  et  sligt  sprog!»  * 

Welhavens  syn  var  skarpt,  hvor  det 
gjaldt  at  opdage  mangler  og  uskjønheder; 
han  saa  dem  allerede  paa  lang  afstand. 
Men  paa  den  anden  side  havde  han  et  en- 
sidigt  kunstnersjm,  og  naar  han  skal  give 
folket  positive  opgaver,  kommer  der  noget 
æsthetisk  flygtigt  over  hans  tale. 


Den  storm,  digtet  vakte  ved  sin  frem- 
komst, er  vel  kjendt.  Johan  Dahl  feirede 
Oehlenschlågers  fødselsdag,  den  14.  no- 
vember, ved  at  lade  «det  første  egentlige 
norske  digt  her  i  landet»  udkomme  den 
dag**.  Striden  begynder  i  smaa  avertisse- 
menter, men  vokser  sig  større  og  større  dag 
for  dag.     Den  23.  november  staar  følgende 

*  J.  E.  Sårs:     Til  erindring  om  Welhaven.     Norge, 
norsk  Kalender  udg.   ved  Nordahl  Rolfsen,   1895, 
s.  113. 
**  Mindeblade    om    Oehlenschlåger,    udg.     af  C.    L. 
N.  Mynster,  1879,  s.  363. 


227 


avertissement  i  Morgenbladet:  «Norges 
Dæmring,  et  polemisk  Digt  af  J.  S.  Wel- 
haven,  er  at  faae  mod  dette  Avertissements 
Kostende.  Morgenbladets  Expedition  an- 
viser.» Nogle  dage  efter  kommer  saa  et 
andet  avertissement:  «Af  Welhavens  for- 
træffelige  Digt  «Norges  Dæmring»,  hvis 
Oplag  formodentlig  snart  bliver  udsolgt, 
kunne  enkelte  Exemplarer  overlades  for 
1  Spd.  pr.  Expl.  af  Læsere,  som  efter  oftere 
Gjennemlæsning  have  gjort  sig  saa  nøie 
bekjendt  med  Digtets  kjernefulde  Indhold 
og  træffende  Udtryk,  at  de  med  Fornøielse 
have  lært  Samme  udenad.  Morgenbladets 
Expedition  anviser.»  Saa  kommer  ind- 
sendernes  artikler,  først  ganske  smaa;  det 
er  sterke  ord  for  og  sterke  ord  mod.  En 
af  de  første  indsenclere  kalder  digtet  «den 
nyere  Poesies  første  Debut  i  vort,  paa  lite- 
raire  Producter  fuldkommen  sterile  Land». 
Det  samme  nummer  af  Morgenbladet  inde- 
holder  ogsaa  et  lidet  digt: 

Til  J.  S.  Welhaven. 

Hor  hist  den  store  Hob,  hvor  fælt  den  skraaler 

Hvad  mon  er  Grunden  til  den  stygge  Larm? 

Hvi  ytrer  den  mod  dig  saa  hitter  Harm  ?  — 

Til    Dæmring   vant,  den   Lyset  ikke  ta  al  er 


228 

Modstanderne  sparer  naturligvis  ikke 
paa  voldsomme  udtryk;  det  laa  saavel  i 
digtets  natur  som  i  forfatterens  egne  sterke 
udtryk,  at  digtet  maatte  vække  harme.  Saa- 
ledes  skrives:  «Den,  der  paa  saadan  Maade 
som  Welhaven  kan  haane  og  spotte  sit 
Fædreland,  er  ikke  bedre  end  en  Moder- 
morder, der  fortjener  den  haardeste  Straf; 
den  anseer  jeg  visselig  for  en  «Forbryder 
mod  Stat  og  Menneskehed».  En  Stat  kan 
ikke  være  tjent  med  en  saadan  «Æretyv» 
blandt  sine  Borgere.»  Artikelen  slutter  slig: 
«Den  welhavenske  Muse  er  riig  paa  Skjælds- 
ord  som  paa  Ondskab.»  * 

Lidt  inde  i  det  nye  aar,  1835,  begynder 
saa  hele  bøger  at  udkomme  om  Dæmringen; 
enkelte  af  disse  har  været  nævnt  i  det  fore- 
gaaende.  I  det  hele  tåget  har  vel  intet  norsk 
digterverk  vakt  sligt  røre  som  den  vesle 
sonet-række.  Det  er  N.  Wergeland,  som  i 
sit  skrift  foreslaar,  at  alle  fædrelandsvenner 
skal  kaste  digtet  paa  ilden  den  førstkommende 
syttende  mai.  **  Forslaget  blev,  som  man 
ved,  virkelig  bragt  til  udførelse  i  et  par  byg- 
der, og  det  med  stor  høitidelighed. 


*  Morgenbladet  2.  januar  1835. 
**  Forsvar  for  det  norske  Folk  o.  s.  v.,  s.  li 


229 


Welhaven  selv  forholdt  sig  taus  til  be- 
gyndelsen  af  februar  1835.  Da  kommer 
hans  artikel:  Til  venner  og  fiender. 
Han  siger  her  med  hensyn  til  forfølgelsen: 
«Hvo  der  hidtil  har  tvivlet,  kan  nu  se,  at 
Uhyret  er  der,  og  at  bekæmpe  dette,  om 
og  blot  for  at  prøve  dets  Kræfter  og  ruinere 
dets  Tilgange,  anser  jeg  for  det  Nyttigste  og 
Hæderligste,  man  i  vort  Fædreland  for  Øie- 
blikket  kan  foretage  sig.»  Det  følger  af 
hans  standpunkt  i  denne  sag.  siger  han 
videre,  at  han  ikke  indlader  sig  i  fegtning 
«med  de  enkelte  Hunde».  «Den  Tid,  jeg 
paa  denne  Maade  skulde  have  spildt,  har 
jeg  anvendt  til  yderligere  at  udarbeide  det 
Stof,  jeg  i  Dæ  mr  in  gen  har  behandlet;  jeg 
har  hærdet  nye  Landser,  flettet  nye  Svøber, 
og  inden  kort  vil  man  atter  finde  mig  paa 
den  Kampplads,  hvorhen  min  Genius  med 
uimodstaaelig  Magt  har  drevet  mig.»  * 

Foruden  denne  artikel  gav  han  bare  et 
indlæg  til.  Det  var  det  staute,  harmfulde 
og  varme  digt  til  provst  Hertzberg. 

Norges  dæmring  gav  ikke  alene  ud- 
tryk  for  streng  dom;  digtet  bar  ogsaa  en 
dyb  længsel  efter  sympathi.     Vi  slutter  der- 

*  I,  s.  257. 


230 

for  dette  afsnit  med  de  ord,  som  visselig 
har  glædet  Welhaven  mest  under  striden. 
Det  er  J.  L.  Heibergs  digt  til  ham  i  et 
eksemplar  af  Alferne.  Det  svarer  paa  det 
digt,  Welhaven  havde  sendt  ham  med  Dæ  lu- 
ringen. • 

Til  Johan  Welhaven. 
Høilig  velsignet  være  Cammermeyer, 
fordi  han  ægtede  min  Faders  Tante! 
I  Norges  Dæmring  har  han  sat  en  Plante, 
hvis  unge  Rodskud  vinder  Lysets  Seier. 

Den  vaarlig  grønne  Farve,  Træet  eier, 
er  Solens  eget  Værk,  som  ei  kan  skrante; 
dets  dyhe  Rødder  vise  sig  bastante 
mod  Politikens  Plov  og  alskens  «Greier». 

Et  Chor  af  Alfer,  smykkede  med  Krandse, 

til  Fjeldet  drager  fra  de  lave  Sletter, 

for  hist  omkring  det  unge  Træ  at  dandse. 

Hvor  Poesiens  Lys  de  lange  Nætter 

forjog,  der  vil  min  Alfeskare  standse, 

og  mindes  stolt,  at  Træet  er  dens  Fætter. 


*  Se  side  11. 


■*• 


VIII. 

Første  diktsamling*  udkommer, 
Hjemmet,    Reiser, 

Norges  dæmring  havde  tvunget  det 
norske  folk  til  i  lidenskab  at  forme  et 
billede  af  dets  forfatter.  Linjerne  traadte 
derfor  sterkt  prægede  frem;  det  var  billedet 
af  en  dristig  kjæmper,  som  selv  lidenskabelig 
tog  parti,  afgjort  for  eller  afgjort  imod.  Og 
væsentlig  uændret  blev  dette  billede  staa- 
ende  helt  til  julen  1838,  da  Welhavens 
første  digtsamling  udkom.  Digtenes  forfatter 
havde  selv  en  følelse  af,  at  nu  traadte  nye 
linjer  frem  med  slig  mild  fortoning,  at  det 
vilde  blive  vanskeligt  nok  for  det  store 
publikum  at  føie  dem  ind  i  det  allerede 
formede  billedes  lidenskabelige  drag.  Han 
skriver  saaledes  til  Ingemann:  «Mine  Digte, 
som  jeg  sendte  Dem  til  en  Erindring,  har 
16  —  Løchen:  Welhaven. 


232 


udentvivl  vist  Dem  en  blidere  Sangernatur, 
end  De  hos  mig  havde  ventet;  men  jeg  sætter 
ogsaa  disse  Digtprøvers  største  Værd  deri, 
at  de  forkynde,  hvad  jeg  inderlig  er.»* 

Der  var,  da  Welhaven  sendte  sin  digt- 
samling  ud,  hengaaet  hele  fire  aar  efter 
Dæmringens  fremkomst.  Det  havde  i 
denne  tid  ligget  saa  nær  for  hans  mod- 
standere  at  fremhæve,  hvorledes  hans  digte 
kom  dryppende,  et  for  et,  i  modsætning  til 
den  elv,  som  hastede  frem  i  Wergelands 
digtning.  Welhaven  har  lidt  under  denne 
sammenligning;  thi  han  har  selv  havt  den 
følelse,,  at  der  ikke  var  den  rette  frodighed  i 
det  liv,  som  spirede  i  hans  indre.  Han  skriver 
i  april  1838**:  «Men  naar  man  vil  be- 
breide mig,  at  jeg  endnu  kun  har  ydet  et 
ringere  Kvantum,  da  skal  man  først  tænke 
over  de  Forholde,  hvori  min  Evne  har  maat- 
tet  uddanne  sig  og  virke.»  Man  har  saa 
ofte  sagt  ham,  at  det  havde  været  bedre, 
om  han  havde  arbeidet  paa  udviklingen  af 
en  selvstændig  national  literatur  istedenfor 
at  opholde  sig  ved  disse  feider.  Men  dette 
røber  kun  en  uklar  tænkemaade.     Man  har 

*  Breve  til   og  fra   Bernh.  Sev.  Ingemann,   udgivne 
af  V.  Heise,  Kjøbenhavn  1879.     Side  377. 
**  Om  norske  Presse-Anliggender.     II,  s.  202. 


233 


jo  ikke  givet  hans  digtende  evne  spire  fred. 
Den  er  bleven  egget  og  udfordret  til  en  kamp 
paa  liv  og  død  for  alt  det,  som  skulde  give 
den  ruin  til  at  røre  sig.  Men  denne  kamp, 
som  var  nødvendig  for  at  rydde  et  sted  for 
hans  digtning,  har  hemmet  hans  kræfter; 
thi  under  denne  idelige  brydning  kastes  den 
enkelte  —  som  han  nogle  aar  senere  siger 
—  «altfor  meget  tilbage  paa  sig  selv;  Tviv- 
len  og  Mistilliden,  der  møder  ham,  indsni- 
ger  sig  efterhaanden  i  hans  Sjel,  og  nager 
hemmeligt  paa  dens  Virkekraft. » * 

Det  blir  de  slettere,  rodløse  naturer, 
som  under  slige  omstændigheder  maa  være 
de  mest  produktive.  Disse  fatter  nemlig  ikke, 
hvad  det  vil  sige  at  være  hel  tilstede  i  sit 
verk,  «medens  derimod  det  dybere  og  re- 
nere Ingenium  just  bebuder  sin  Kaldelse 
derved,  at  det  foretrakker  Taushed  for  Yt- 
ringer, hvori  en  splittet  og  usikker  Tilvæ- 
relse er  kjendelig.»** 

Netop  ingen  trænger  sympathi  i  saa 
stort  maal  som  den  ægte  digter;  den  rette 
besjælende  glæde  under  arbeidet  faar  han 
nemlig  ved  at  vide,  at  han  staar  i  et  sym- 
pathisk  forhold  til  dem,   som  der  skal  vir- 

*  Tale   i   Studentersamfundet,    1846,   bd.  VI,  s.  279 
•*  II,  8.  177. 


234 

kes  paa.  Han  fører  sine  rødder  dybest  og 
videst  ud  i  det  samfund,  han  tilhører.  Han 
naar  ud  i  den  almindelige  bevægelse  «med 
alle  sine  hjerte-fibrer  og  nerver».  Sympa- 
thien  er  det  jo  —  saaledes  udtrykker  han 
sig  ved  en  senere  leilighed  — ,  som  med  sin 
naturmagt  bærer  det  hele  samfund;  det  er, 
som  Platon  lader  Sokrates  sige,  «samfund 
stiftes,  fordi  enhver  føler,  at  han  ikke  har 
nok  i  sig  selv».  Men  særskilt  er  denne 
sympathi  betingelsen  for  den  høiere  kultur, 
«hvoraf  de  dybeste  og  frugtbareste  ideer 
mangen  gang  som  ved  et  pludseligt  foraar 
fremblomstre».  Den  udmerkede  og  høit- 
betroede  har  derfor  den  dybeste  trang  til 
sympathi;  han  føler  mere  end  nogen  anden, 
hvad  han  skylder  den  store  organisme,  han 
er  et  led  af.  «Ja,  ved  Betragtningen  af  de 
største  Gjerninger  komme  vi  maaske  snarest 
til  den  Erkjendelse,  at  den  Enkeltes  Daad  i 
Grunden  er  Fleres  Fælles-Virkning,  det  kla- 
reste Frembrud  af  en  Tanke,  der  har  udvik- 
let  sig  gjennem  en  Række  eller  i  en  Kreds 
af  aandeligt  Samlevende.  Og  just  hvor  et 
saadant  Fællesskab  er  kjendeligt  i  Verket, 
tiltro  vi  dette  den  videste  Ettervirkning  og 
den  mest  indgribende  Magt.»* 

*  VI,  s.  277. 


235 

Og  fremfor  alt  er  det  ungdommen,  som 
maa  mødes  med  sympathi.  Men  hvorledes 
blev  i  vort  land  han  og  den  ungdom,  som 
i  aand  og  sandhed  optog  tidens  gjærende 
tanker,  tåget  imod?  Deres  stræben,  «der 
intet  andet  bebuder  og  intet  andet  vil,  end 
det,  der  danner  traaden  i  den  hele  europæ- 
iske  udvikling,»  er  bleven  banlyst  «som  en 
formelig  kabale»  af  vore  saakaldte  liberale. 
Disse  sidste  har  efterabet  og  drevet  til  krampe 
tidens  egne  frugtbare  veer  hos  de  bedre  ge- 
mytter. Men  mellem  den  ungdom,  som  ud- 
viklede  tidens  tanker,  og  den,  som  forvred 
dem,  har  det  norske  folk  ikke  vidst  at  skille. 
Landets  bedste  ungdom  har  ikke  fundet 
forstaaelse,  den  ungdom,  som  traadte  i  skran- 
ken for  et  moderne  standpunkt  i  kunst,  i 
videnskab,  i  politik.  «Men  hvad  venter  man 
i  det  Hele  paa,  naar  man  vedbliver  at  sætte 
Ringeagt  mod  den  unge,  gjærende  Aands 
første  Livs- Ytringer?  Hvorfra  vil  man,  at 
Spirernetil  Folkets  Udvikling  og  Fremskriden 
skulle  aabenbare  sig?  Det  Spirende  skal 
fredes,  og  dets  Vext  iagttages  og  ledes;  man 
skal  sætte  Tjørne-Kviste  om  den  unge  Stam- 
me, naar  det  ei  kan  være  anderledes,  —  men 
man  skal  nære  dens  Rod.  Man  skal  pleie 
det  Vaarlige,   paa  det  at  Væsenets   Ungdom 


236 

kan  bevares  uforkrænket  gjennem  enhver  Al- 
der. Thi  Ungdommen  er  det  Bedste.  Det  ei- 
den skjønneste  og  kraftigste  Frugt,  hvori 
Blomstens  Sjel  endnu  lever  og  dufter.»* 

Han  for  sit  vedkommende  kan  nu  ro- 
ligere betragte,  «hvor  ganske  Lidet  af  denne 
besjelende  Opmuntring  der  er  faldet  i  min 
Lod;  thi  jeg  føler  ogsaa  den  indre  Befæstelse, 
som  Forfølgelserne  og  Miskjendelsen  har 
bragt  mig.» 

Men  denne  fasthed  er  vunden  med  tab 
i  frodighed.  Han  har  følt  —  siger  han  i 
nævnte  brev  til  Ingemann  —  at  hans  digte, 
«indeholde  Spirer  til  større  Productioner, 
som  under  denne  ublide  Himmel  maaske 
aldrig  komme  til  Modenhed.»  Han  talte  i 
denne  tid  om  at  skrive  et  stort  fortællende 
digt ;  emnet  skulde  være  af  den  gamle  norske 
historie;  han  tænkte  nærmest  paa  Olaf  den 
Helliges  saga. 

At  vilkaarene  for  hans  udvikling  havde 
været  ugunstige,  tinder  da  ogsaa  sit  udtrvk 
i  digtene.  Han  kan  ikke  se  ganske  forso- 
net paa,  hvad  han  har  lidt;  det  er  ikke  godt 
at  glemme,  hvor  koldt  det  var  i  hans  livs- 
vaar.  Der  gaar  ofte  en  fornemmelse  af  frost 
gjennem  de  digte,  som  skildrer  vaaren  i  na- 
*  II,  s.  201. 


237 


turen.  Glæden  over  det,  som  spirer,  kan 
ikke  helt  trænge  tilbage  smerten  over  det, 
som  vaarens  kulde  skar  Aræk. 

Klagende  i  Busken  slaar 
Droslen  med  den  bløde  Stemme; 
intet  klangfuldt  Bryst  kan  glemme 
Tabet  i  den  kolde  Vaar. 

I  digtet  Æbletræet  vender  han  sig  mod 
den  kritik,  som  fandt  hans  digtning  fattig. 
Og  dette  digt  har  han  symbolsk  stillet  ved 
siden  af  digtet  Si  sy  p  hos,  som  maler  hans 
endeløse  kamp.  . 

Naar  Æbletræet  viser  dig  sin  Skat, 

og  Frugten  bænger  adspredt  paa  dets  Grene, 

da  vil  du  tolle  Æblerne,  og  mene, 

at  du  kan  gjemme  Høsten  i  din  Hat. 

Du  ønsker  Mere  af  den  gyldne  Sort; 
du  bar  ei  talt  de  lysegrønne,  unge, 
gjærende  Frugter,  som  en  Larves  Tunge 
i  Somrens  Glød  har  graadig  naget  bort. 

Og  under  Træet  staar  du  paa  en  Grav; 

du  har  ei  talt  de  halvt  udsprungne  Blommer, 

der  aldrig  følte  Varmen  af  en  Sommer, 

og  som  en  vaarlig  Storm  har  plukket  af. 

Det  er  egentlig  intet  at  undres  over,  at 
Welhaven  endnu  opfattes  alene  som  den 
haarde    stridsmand.      Vistnok    var    der   fra 


238 

1836  nu  og  da  kommet  digte  af  ham  i  Den 
contitutionelle;  men  flere  af  disse  var 
leilighedsvers,  og  flere  bar  ogsaa  en  braad, 
som  føltes  saare  vel  af  samtiden.  Naar  saa 
dertil  kom  hans  politiske  artikler  i  bladet, 
f.  eks.  Om  den  politiske  prædiken  i 
kirken  paa  Akersbakken  (1836)  og  Om 
norske  presse-anliggender,  en  artikel- 
række,  som  blev  fremkaldt  ved  striden  om 
Campbellerne  i  1838,  er  det  ikke  paa- 
faldende,  at  de  enkelte  digte,  som  svævede 
stille  ned  blandt  saa  mange  hvinende  vaa- 
ben,  ikke  kunde  gjøre  et  samlet  indtryk 
sterkt  nok  til  at  mildne  hans  billede.  Han 
var  endnu  væsentlig  «negativ»,  og  det  er 
karakteristisk,  at  han  endnu  saa  sent  som 
vaaren  1838  maa  selv  give  sig  vidnesbyrd 
for  at  ville  noget  andet  end  at  rive  ned. 
«Jeg  har  nylig  for  en  talrig  og  dannet  Kreds 
lagt  for  Dagen,  at  jeg  kan  fordybe  mig  i 
positive  Arbeider,  og  jeg  haaber  derunder 
at  have  vist,  at  jeg  med  Varme  og  Inderlig- 
hed  omslutter  mit  Lands  Nationalitet,  der 
ikke  er  bleven  mig  mindre  dyrebar,  fordi 
man  har  villet  paakalde  den  til  min  lite- 
rære og  borgerlige  Ødelæggelse.»*  De  «ar- 
beider», han  sigter  til,   er  de  forelæsninger 

*  Om  norske  Presse-Anliggender,    II,  s.  198. 


239 


han  i  1837  holdt  over  vor  literaturs  hi- 
storie. 

Hvor  forskjellig  opfatningen  af  Welha- 
vens  digtsamling  end  derfor  var  i  de  to 
leire,  én  ting  kom  uventet  over  alle.  Det 
var,  at  der  hvilte  slig  stilhed  over  disse 
digte.  Det  var,  som  alle  havde  ventet  noget 
larmende  fra  den  mand,  som  havde  skrevet 
Dæmringen,  og  over  hvis  opførsel  der  la  a 
det  høirøstede  og  freidig  trodsende. 

Der  staar  i  Den  constitutionelle  et 
digt,  som  hilser  den  nylig  udkomne  bog. 
Her  siges  der,  at  det  er  feen  Vemod,  som 
har  rakt  Welhaven  harpen  i  vuggegave. 

Fra  den  Tid  vandred  han  med  Smiil  og  Taarer. 

og  ingen  ahnede,  hvad  Skjalden  leed  — 

den  Nidding  dø!  skreg  Pøbelsværm  og  Daarer  — 

sørgmodig  sad  lian  indenfor  og  græd  — 

dog  medens  Verden  ham  i  Kampen  saarer, 

en  vennesalig  Trøst  dog  Skjalden  veed: 

de  Alfer  kom  og  bygged  ham  en   Himmel, 

med  Qvad  i  Barm  han  glemte  Livets  Vrimmel. 

Og  en  bitter  modstander,  H.  0.  Blom, 
siger  om  digtene:* 

*  Et  Tylvt  Gratulationer  til  Hr.  Welhaven  UUigemed 
en  Prolog  i  Anledning  af  hans  Iiulstilling  til  Lektor 
i  Filosofi.     Morgenbladet,  5.  dec.  1839,  no.  339. 


240 

Din  Sang  er  traurig  «douce  Musik»    — 
Ja  næsten  deutsche  Leiden: 
Lidt  Feber  af  de  Hug,  du  fik 
I  Norges — Dæmring — Feiden. 

Forøvrigt  var  naturligvis  opfatningen 
ganske  forskjellig  hos  de  to  partier.  De, 
som  var  fortrolige  med  den  nyere  danske 
digtning  og  holdt  af  det  afgjort  kunstneriske 
i  den,  hilste  Welhavens  digte  som  et  frem- 
brud,  de  længe  havde  ventet  paa.  Her  var 
netop  det  nye,  som  maatte  komme  ogsaa 
til  os,  saasandt  der  skulde  spire  en  kunst 
i  landet.  Welhavens  versekunst  mindede  i 
mangt  og  meget  om  den  bedste  danske.  For 
disse  folk  stod  Wergelands  digtning  netop  ikke 
som  noget  nyt ;  dem  forekom  det,  at  Werge- 
land væsentlig  var  en  fortsættelse  af  det  gamle. 

Wergelands  parti  vilde  derimod  i  Wel- 
havens digte  bare  se  en  efterligning  af  uden- 
landske  mønstre.  Fremfor  alt  sporede  man 
en  sterk  paavirkning  fra  Heine.  Allerede 
under  Campbeller-striden  kaldes  Welhavens 
tilhængere  jødeflokken,  og  Blom  siger  i  et 
af  de  gratulationsvers,  vi  netop  har  nævnt: 

Poetisk-kritisk  Fald  var  Skam, 
Brug  Filosofens  Skammel, 
Thi  Wergeland  nu  bliver  tam, 
Og  Heine  bliver  gammel. 


241 

For  dem,  som  alene  havde  havt  blikket 
rettet  op  mod  Wergelands  freidighed  med 
dens  sterke  trang  til  at  gaa  ud  i  alle  om- 
givelser, til  at  brede  armene  ud  mod  natur 
og  liv,  kunde  nok  Welhavens  dæmpede  tone 
og  tilbagetrukne  holdning  tåge  sig  ud  næ- 
sten  som  livstræthed.  Selv  Blom,  som  havde 
en  videre  æsthetisk  dannelse,  siger:  «Den 
dybe  melancholske  Grundtone,  der  er  ind- 
præget  i  Alt,  hvad  Heines  rastløse  Phantasie 
har  foregjøglet  ham,  er  hos  Welhaven  pa- 
rodieret  til  den  meest  upoetiske  og  væmme- 
lige  Livslede.»* 

Dette  er  en  sterk  overdrivelse.  Men  det 
maa  mindes,  at  den  positive  side  af  Wel- 
havens livsanskuelse  ingenlunde  i  hans  første 
digtsamling  træder  frem  med  den  klarhed 
som  i  hans  senere  digte.  Hans  syn  hviler 
ofte  paa  det,  som  brister  i  livet,  ikke  saa 
afgjort  som  senere  paa  det,  som  heler  brud- 
det. Heine  satte  han  paa  denne  tid  over- 
ordentlig høit,  og  Buch  der  Lieder  hørte 
altid  til  hans  yndlingsbøger.  Heines  skarpe 
kritik  forenet  med  den  dybe  poetiske  sans 
maatte  jo  tiltale  Welhaven.  Og  maaske  var 
der  i  Welhavens  mundtlige  tale  endnu  mere, 

•  H.  0.  Blom:  Upartisk  Betragtning  af  vor  Litteratur. 

Christiania,  1840,  s.  56. 


242 


som  mindede  om  Heine,  end  i  hans  digte: 
i  hans  samtale  var  der  ofte  en  lunefuld 
stemningsveksel,  en  overgang  fra  varm  be- 
geistring til  kold  kritik.  Men  en  grundfor- 
skjel  var  der  mellem  de  to  raænd;  ingen 
rift  trængte  ned  til  bunden  af  Welhavens 
sjæl,  her  var  forsoning,  fred. 

I  Welhavens  første  digtsamling  ses 
endnu  ikke  saa  klart  de  skarpe  grænser, 
han  senere  tråk  om  sin  digtning.  Hans 
digterpersonlighed  er  endnu  ikke  saa  fast 
bygget;  han  er  i  udvikling.  Her  kommer 
digte,  som  har  noget  gammeldags  over  sig, 
midt  imellem  andre,  som  er  blevet  staaende 
blandt  hans  ypperste.  Hans  Reisedigte 
er  i  saa  henseende  karakteristiske.  Det 
første  er  en  skildring  af  en  storm  paa  havet ; 
men  han  har  ikke  fundet  de  for  ham  eien- 
dommelige toner. 

Ha,  hvilken  So  !     Som  et  Dovre  den  hænger 
hoit  over  Skandsen  med  Tinder  og  Bræ'r. 
Rædsomme  Nu  !     Over  Siden  den  treenger ! 
Skibet  er  kastet;  det  raver  og  krænger. 
ligger  i   Hvirvlerne  dodt  som  et  Skjær. 

Men  til  disse  reisedigte  hører  ogsaa  et, 
som  maa  regnes  blandt  hans  aller  popu- 
læreste,   Republikanerne.      Hans    land- 


243 

skabsdigtning  er  heller  ikke  endnu  bleven 
rent  symbolsk ;  der  er  tiltag  til  mere  yppige, 
svulmende  naturskildringer,  som  i  En  sora- 
m  er  drøm. 

Hos  digteren  kommer  tilsyne  en  sterk 
trang  til  at  lægge  frem  sit  indre  liv,  til  per- 
sonlig at  udtale  sine  lidelser  og  sin  trøst; 
men  samtidig  viser  sig  stor  blyghed  og  et 
hang  til  at  gjemme  sig  selv  bort.  Saa  op- 
taget  er  han  dog  ikke  af  sit  eget  indre,  at 
han  glemmer  livet  udenfor  sig.  Hans  kri- 
tiske og  satiriske  evne  fører  ham  hen  til 
dagens  strid  og  dagens  politik.  Her  er  slægt- 
skab  med  «det  unge  Tysklands»  mænd. 
Alle  følelser  fra  hans  liv  bry  der  igjen  nem  i 
disse  digte,  fra  hans  kampliv,  fra  hans  skuf- 
felser, fra  ensomme  stunder  i  længsel  mod 
barndom  og  skjønhed,  fra  hans  forladthed 
og  haabløshed,  og  inderst  inde  fra  en  stille 
fortrøstning  om,  at  sjælens  liv  har  en  vaar, 
som  ikke  kan  naaes  af  truende  ydre  magter. 
Og  alle  disse  følelser  speiler  sig  klart  og 
rolig.  Intet  digt  sendes  ud,  før  det  er 
kommet  paa  den  afstand  fra  ham  selv,  som 
hans  æsthetik  fordrer.  Her  er  afstandens 
klarhed  og  en  rolig  overveielse  af  evnernes 
rækkevidde.  Hans  digtning  skal  være  som 
kildevældet;    rene    billeder   gir   dette   alene, 


244 


naar    det    ligger   hvilende    med    det  blanke 
speil.     Som    indgang    til   hans  digtning  bør 


Havet  slaar 

høit  mod  Fjeldet; 

Klangen  naar 
Kildevældet. 

Hvilket  Spil. 
hvilke  Kræfter ! 
Kilden  vil 
lytte  efter. 

Og  sin  Arm 
siden  ove. 
Havets  Larm 
overdove. 

Og  den  laa 
taus  og  grunded. 
og  dens  blaa 
Bølge  blunded. 

Paa  dens  Bred 
Blomst  og  Blade 
skued  ned 
i  dens  Flade. 

Og  dens  II 
var  forsvunden, 
af  et  Smil 
trvllebunden.  — 


245 

Uden  Drom, 
uden  Billed, 
var  dens  Strom. 
da  den  trilled. 

Klar  og  mild 
vil  den  hvile; 
Blomsten  vil 
kjerligt  smile. 


Det  er  eiendommeligt  og  smukt,  at  digt- 
samlingen  begynder  med  minder  fra  barn- 
domshjemmet. Fra  kampen,  hadet  og  nøden 
saa  han  længselsmldt  tilbage  til  hjemmet, 
hvor  alt  havde  været  fred,  forstaaelse  og 
kjærlighed.  Fremfor  alt  har  billedet  af  hans 
fader  traadt  ham  mildt  imøde;  han  har  set 
ind  i  faderens  øine,  trofaste,  kjærligheds- 
fulde,  de  deiligste  øine,  han  nogensinde  havde 
mødt. 

Nu  er  jeg  langt  fra  Haven,  — 
nu  har  den  tabt  sit  Løv,  — 
og  ak,  saa  langt  fra  Graven, 
der  tog  min  Faders  Støv. 

Saa  sad  jeg  taus  i  Krogen 
min  Vinteraften  hen, 
og  læste  vel  i  Bogen,  — 
men  Taarer  faldt  paa  den. 


246 

Han  mindes  videre  livet  sammen  med 
sine  søskende  og  andre  børn  i  fødebyen. 
Digtene  Børnelege  er  meget  betegnende 
for  den  stemning,  hvori  de  er  skrevne ; 
barneglæden  ender  altid  med  en  skuffelse. 
Det  er,  som  digteren  samler  indtrykket  af 
disse  digte  i  det  sidste,  hvor  han  fortæller 
om  sæbeblærerne. 

Sæbe-Blærer  med  gylden  Kant,  — 

de  glimre  og  briste,  de  har  intet  Hjem. 

Det  er  ham,  som  har  set  saa  mangt  et 
haab  slukne,  siden  han  drog  fra  hjemmet, 
der  har  skildret  legene. 

Tanken  paa  hjemmet  bryder  overalt 
igjennem,  og  der  kommer  over  ham  en  blid, 
taarefyldt  stemning.  I  digtet  Havets 
stemme  tænker  han  sikkerlig  paa  sig  selv 
ved  den  gut,  som  sidder  paa  stranden  og 
fisker.  Men  hvad  bølgerne  nynner  og  hvi- 
sker, er  lidet  barnsligt ;  de  taler  om  den  sorg, 
som  vil  komme  over  ham,  naar  barndommen 
er  svunden. 

Vi  love  at  være  tilstede, 
naar  her  dine  Taarer  trille 
ved  Mi ndet  om  al  den  Glæde, 
du  eied,  da  du  var  lille. 


247 


Den  stund  staar  nemlig  for  digteren,  da 
han  atter  skal  faa  vandre  paa  hjemmets 
strande. 

Du  vandrer  engang  ved  Stranden, 
mens  Maagerne  flagre  og  dukke; 
da  glide  vi  frem  paa  Sanden, 
og  lytte  til  dine  Sukke. 

I   Havet  ligger  der  mange 
Kvaler  i  evig  Slummer: 
der  lærte  vi  Vuggesange 
for  alle  Slags  Ve  og  Kummer. 

Vi  vil  dine  Sukke  tåge 
og  blande  dem  med  vor  Stemme, 
da  skal  du  ved  Havets  Klage 
lære  din  Sorg  at  glemme. 

Det  er  til  den  voksne  mand,  ikke  til  bar- 
net, havet  taler.  Mandens  stemning  er  for 
sterk  til,  at  barnets  kan  gjøre  sig  gjæl- 
dende. 

I  kampens  tid  har  det  altid  staaet  for 
ham,  som  om  det  at  komme  hjem  var  stri- 
dens afslutning.  Det  er  ikke  til  nye,  frem- 
mede steder,  han  længter  frem ;  han  vil  til- 
bage  til  den  kjendte  havn.  Digtet  I  stor- 
m  en,  som  er  skrevet  i  1834,  aander  kamp- 
lyst og  seiersfølelse,  og  seierens  maal  er 
hjemmets  strande. 
17  —  Løchen:    Welhaven. 


248 

Stormen  gaar  sin  Kæmpe-Gang: 
Havet  vaagner  af  sin  Dvale. 
Hører  du  den  hrudte  Klang? 
Djbets  Torden- Røster  tale. 
Tør  du  kjæk  ved  Roret  staa, 
ride  paa  den  hoie  Raa? 
Eia !  frit  lad  Støvets  Evne 
svulme  i  det  vikle  Stevne. 

Hæv  dig  i  den  stolte  Dyst 
paa  din  Snekkes  Ørnevinge ! 
Snart  du  skal   med  Guddomslyst 
Nattens  dunkle  Magter  tvinge. 
Seiren  hviler  i  din  Arm,  — 
Bølgen  brister  i  sin   Harm : 
Hjemmets  Strande,  granne,  smukke, 
frem  i  Morgenrøden  dukke. 

Ingen  af  vore  digtere  har  ført  et  inder- 
ligere samliv  med  norsk  natur  end  Wel- 
haven.  Hans  stemninger  hvilede  over  det 
norske  landskab;  de  var  som  luften  over 
soramer-eng,  dens  urters  og  blomsters  duft 
svæver  i  den.  Men  det  er  vestlandets  natur, 
han  først  og  fremst  hører  hjemme  i ;  her 
har  han  sin  aands  billede.  Ingensteds  ligger 
de  sterke  modsætninger  hinanden  nærmere. 
Man  tænke  paa  hans  barndomshjems  om- 
givelser; rige,  yppige  strimler  land,  birk  og 
lind  om  deilige  vand,  en  bugnende  fantasi 
i  løv  og  grønt.     Men  alt  sluttet  ind  af  den 


249 


graa,  golde  stens  rige,  en  ødemark,  hvor 
en  trykkes  af  «den  stumme  ørknens  vaande» 
og  længter  efter  liv. 

Med  Længsel  sogte  Blikket  her 
et  venligt  Billed  fjernt  og  nær; 
men  overalt  laa  Ørknen  gold, 
som  et  uhyre,  sondret  Skjold 
til  Minde  om  den  Urtids-Dyst, 
da  Fjelde  torned  Bryst  mod  Bryst. 

Og  stenens  tunge  masse  reiser  sig  i  væl- 
dige  fjelde,  som  hænger  «med  trusel  over 
den  dyne  vang»,  saa  man  gribes  af  angst 
for  den  løvfyldte,  stille  dal.  Det  forrevne 
fjeld  kjender  ikke  altid  skaansel  for  det 
hjem,  som  ligger  i  dalens  fred  og  ynde. 

Tænk  paa  de  dybe  Egnes  Fred, 
som  Jokler  vaage  over, 
hvor  Liens  Lunde  stimle  ned 
til  Fjordens  milde  Vover,  — 
hvor  Stien,  under  Dverges  Hjem, 
til  Sæterhytten  leder,  — 
hvor  Elven  gaar  blandt  Roser  frem 
af  Skovens  Dunkelheder. 

Welhaven  skildrer  ogsaa  vestlandets  natur 
med  en  inderlighed,  som  lader  os  forståa, 
at  han  føler  det  nære  slægtskab.  Der  kom- 
mer over  ham  en  egen  kraft,  som  ikke  fin- 


250 

des  i  hans  billeder  af  østlandet.  Her  tiltales 
han  af  det  milde,  frugtbare,  af  stille  kveld- 
sol over  land  og  strand.  Men  vestlandet, 
det  er  de  «lyse,  duftopfyldte  lunde»  stillet 
blandt  mørke  fjelde,  et  livsaligt  stille  blandt 
kjæmpende  jetter.  Vestlandet  er  Norge  selv, 
som  det  stod  i  hans  tanke.  Hvor  havde 
han  ikke  været  ængstet  for  den  vesle  flek 
i  fædrelandet,  hvor  kunsten  skjød  stille  op 
blandt  truende  magter.  Og  laa  ikke  striden, 
dobbeltheden,  i  hans  egen  sjæl  ?  Ogsaa  her 
gjaldt  det  at  værne  et  stille  «indre  liv»  mod 
æggende,  kamplystne  kræfter.  I  sit  «ydre» 
liv  er  han  bitter  satiriker,  harsk  politiker, 
er  selv  drøi  og  har  drøie  modstandere ;  i 
sjælens  indre  er  det  lyse  land,  hvor  de  for- 
klarede træder  frem  ;  her  kjæmpes  ikke  mere; 
thi  de,  som  færdes  her,  har  udkjæmpet. 

Det  er  ogsaa  et  gjennemgaaende  drag  i 
Welhavens  livsanskuelse,  at  natur  og  aand 
giver  billeder  af  hinanden.  Naturen  speiler 
sig  i  sjælens  klare  dyb,  og  sindet  har  sit 
skyggerids  i  naturen.  Folkets  sind  er  for- 
met efter  landet.  Og  i  Kristiania  havde 
man  ligeoverfor  Welhaven  vist  ofte  en  følelse 
af,  at  et  stykke  Bergens-natur  var  sluppet 
ind  i  Akers-dalen. 

Intet    under,    at  han  længtede  hjem  og 


251 


i  tankerne  fulgte  østenvinden  paa  dens  tog 
mod  vest. 

Nu  gaar  Østenvinden 

med  et  Suk  igjennem  Linden. 

og  mod  Vesten  glider  Skyen  blidt. 

og  min  Længsel  folger 

til  de  fjerne  Holger, 

hvor  min  Barndom  gyngede  saa  tit. 

Her  laa  jo  udspringet  for  hans  savn  og  for 
hans  glæde. 

Kjender  du  de  svale. 

mørke,  kirkestille  Dale. 

uden  Arner,  uden  Sti  og  Navn? 

Ved  de  sorte  Elve 

Taarebirke  skjelve  : 

de  har  nævnt  mig  alle  mine  Savn. 

Har  du  seet  Skoven 

luenge  frodigt  over  Voven, 

fira  det  lune,  farverige  Fjeld '.' 

Der.  blandt  Blomsterbede, 

under  Droslens  Rede, 

sprang  min  dyhe  Sjeleglædes  Væld. 

Det  lange  fravær  fra  hjemmet,  kampen 
i  den  fremmede  hy  øgede  glansen  i  det  lys, 
som  mindet  kastede  over  hjemmet.  Og 
senere,  da  den  ensomme  i  Kristiania  har 
fundet   den   kvinde,  som  han  higer  efter  at 


252 

kunne  grunde  et  hjem  for,  men  hindringer 
møder,  staar  hjemmets  betydning  endnu 
sterkere  for  hans  sind.  Eiendommelig  er  i 
saa  henseende  den  prolog,  han  skrev,  da 
det  nye  theater  høsten  1838  igjen  begynder 
at  spille  efter  den  første  sommerferie.  The- 
atrets  forløbne  halvaar  havde  været  fyldt  af 
strid;  den  lange  feide  om  Campbellerne 
havde  raset.  Det  havde  da  været  at  vente, 
at  Welhaven  havde  hyldet  den  ædle  kunst; 
thi  det  var  jo  kunst-sansen,  Wergelands 
stykke  havde  krænket.  Men  skjønt  det  er 
kunsten,  som  skal  feires,  blir  det  hjemmet, 
som  faar  hans  digt.* 

O.  det  er  Himlens  Kald  til  Nordens  Slægt, 
at  den  skal  frede  om  de  milde  D3rder, 
der  ty  til  Arnestedets  Varetægt, 
naar  Dagen  graaner,  Hostbasunen  hrder. 

Væra  mod  høstens  og  vinterens  mulm  er 
alene  hjemmet;  did  rækker  ikke  vinteren 
«med  sin  nød».  Paa  vort  bud  vaagner  i 
hjemmet  en  vaar  af  lyse  minder.  I  hjem- 
mets fred  stilles  minderne  samlet  for  vor 
sans;  hvad  den  ydre  verden  har  splittet, 
samles;  hvad  der  er  blegnet,  faar  igjen 
fuldt  lys. 

*  Theater-Prolog,  III  s.  243. 


253 

Ved   Hjemmets  Dor  er  Tryllenøglen  gjemt, 

der  aahner  alle  lyse  Paradiser; 

der  er  ei  Sti.  som  dig  til  Maalet  viser, 

naar  Veien  did  fra  Hjemmet  er  forglemt. 

().  du  kan  haabe.  forske  eller  hige, 

og  hæve  dig  paa  Seklernes  Ruin,  — 

men  tænk,  ved  Hjemmet  staar  din  Himmelstige, 

og  Hjemmets  Tærskel  er  dens  første  Trin. 

Men  kunsten  er  en  mægtig  hjælp  til  at 
klargjøre  livets  billeder,  og  derfor  er  thea- 
tret  hjemmets  forbundsfælle  i  kampen  mod 
vinteren. 

Th  i  Nordens  Scene  har  en  hellig  Sag: 
at  lære  Folket,  paa  en  mulmfuld  Dag, 
ved   Billeder  af  Glæde  og  af  Nag, 
et  Samlivs  Lykke  og  et  Hjems  Betydning. 

Denne  tanke,  at  Norden  fremfor  andre 
lande  har  en  opgave  i  at  værne  om  hjem- 
mel, er  en  grundtanke  hos  Welhaven.  Han 
udvikler  den  atter  i  en  universitetstale,  han 
holdt  i  1850.*  Norden  skylder  samlivet  ved 
arnen  sin  gamle  kultur;  hjemlivet  er  det, 
som  har  udviklet  nordboens  ædleste  sjæle- 
evner,  roligt  mandemod,  trofast,  udholdende 

*  Ved  Iniversitetets  Fest  paa  Kronprinds  Carls  For- 
mælings-Dag,  19de  Juni  1850.  Bd.  VI,  s.  241  og 
følgende. 


254 


sind,  dyb  sans  for  tilværelsens  aandige 
kræfter.  «Det  indfredede,  varmende  og  ly- 
sende Samlingssted  for  dem,  der  nærmest 
ere  henviste  til  hverandre,  er,  midt  i  den 
ublide  Egns  langvarige  Strenghed  og  Mørke, 
i  sig  selv  saa  rigt  paa  Midler  til  Menneske- 
Forædling.  Nordens  alvorlige  Aand  stiller 
de  store  og  de  yndige  Natur-Scener  i  rig  Af- 
vexling  for  vor  Betragtning,  og  henviser  os 
dernæst  med  uimodstaaelig  Magt  til  det  ind- 
ad-vendte  Liv,  hvori  alle  Indtryk  skulle  mod- 
nes og  omdannes  til  udholdende  Kræfter  hos 
Folket.» 

Ser  end  Welhaven  med  mismod  paa  vor 
vinters  tunge  mørke,  han  maa  dog  prise  den, 
naar  han  tænker  paa,  at  den  er  en  vinding 
for  det  indre  liv.  «Vi  høre  saa  ofte  Syden 
lovprise  for  den  rige  Natur  med  de  tusinde 
let-erhvervede  Nydelser,  med  den  varme, 
klare  Himmel,  hvorunder  Folke-Livet  hengaar 
som  i  en  Leg,  sorgløst  og  let  bevæget.  Og 
vi  tænke  da  mangen  Gang  med  Mismod  paa 
Nordens  arme  Jordsmon  og  lange  Vintertid. 
Men  dette  mørkladne  Billede  har  en  indre 
Lys-Side,  der  just  viser  de  Goder,  vi  saa  ofte 
sammenfatte  i  Udtrykket  en  Arne.  I  Nor- 
den faar  Hjemmet  Tid  til  at  udvikle  og  be- 
fæste  sin  Indflydelse.» 


255 

Det  har  været  en  vemodsfuld  stund,  da 
Welhaven  sommeren  1841  efter  tretten  aars 
fravær  gjensaa  sin  føde-egn.  Han  havde 
forladt  den  i  dyb  sorg  over  sin  faders  død, 
med  uro  og  ængstet  sind  for  sin  fremtid. 
Dog  havde  han  dengang  neppe  tænkt,  at 
kampen  for  at  naa  frem  skulde  blive  saa 
haard.  En  ny  sorg  bar  han  nu  hjem,  den 
tungeste  i  hans  liv;  den  kvinde,  han  havde 
elsket  over  alle,  var  død.  Han  har  vel 
maattet  tænke  paa,  hvad  han  tidligere  havde 
skrevet : 

da  skal  du  ved   Havets  Klage 
lære  din  Sorg  at  glemme. 

Med  bankende   hjerte   har   han    fra  fjorden 
set  de  kj endte  fjelde  komme  frem. 

Nu  stiger  Kollen,  den   dunkel-hlaa. 

hlandt  Aasernes  Linjer  frem; 

den   kjender  Dalen,  den  stirrer  paa,  — 

mit  smilende  Harndoms-Hjem. 

Vi  fierdes  Alle  paa  Bølgernes  Vei, 

med   Minder  og  Haab  i  Stavn; 

Gud  signe   hvert   Seil,   der  soger,   som  jeg, 

sit   Hjem   i   dvn   mere   Havn! 

Hjemmets  minder  og  hjemmets  sommer 
strømmede  gjennem  hans  sind,  og  det  gav  bot- 


256 


gen   milhed.     Bevæget  saa   han  tilbage  paa 
sit  livs  vandring,  og  han  har  skrevet:* 

Min  Vei  blev  tung,  min  Horisont  blev  mørk; 
jeg  drog  tungsindig  giennem  Livets  Ørk; 
men  under  al  den   Kval,  jeg  maatte  lide, 
usynlig  gik  en   Fører  ved  min  Side. 
Jeg  vidste  selv  ei  mer  i  Mulm  og  Xat. 
hvor  Veien  faldt,  og  hvor  mit  Maal  var  sat. 

Med   Et  blev  Hanen  steil  og  haard  og  trang; 
jeg  maatte  tro,  det  var  min  verste  (lang. 
Jeg  følte  Grunden  lose  sig  og  vige 
ved  hvert  et  Trin,  jeg  vilde  opad  stige, 
og  Stormen  kom,  og  stemmed  sig  imod 
min  tunge  Opgang  og  min   Hest  af  Mod. 

Men  da  den  steile  Klippegang  var  endt, 
var  ogsaa  Morgnens  Gyldenlue  tændt, 
og  for  min  Sjel  der  lød  en  stille  Tale: 
«Sku  nedad  nu  i  disse  grønne  Dale! 
Dernede  vinker  et  forjettet  Land: 
der  er  dit   Hvilested,  dit   Kanaan. 

Og  se,  det  var  mit  Barndoms- Hjem  der  laa. 

og  der  faldt  Lys  i  hver  en   Mindets  Vraa, 

og  rigt  udfoldet  blussed  allevegne 

det  dybe  Liv  i  disse  fagre  Egne: 

det  kaldte  mig,  det  drog  mig  kjerligt  ned. 

Nu  er  jeg  der,  —  og  glemmer,  hvad  jeg  led. 

*  Vandringen,   IV.  s.  1H). 


2  .V 


Jeg  staar  i   Dalen  ved  det  Livsens  Træ, 
der  gav  min  Vaardags  Drømme  Ljr  og  Læ; 
for  hver  en  Blomst,  som  siden  sank  i  Støvet, 
et  Iduns-Æble  gløder  under  Løvet. 
Fra  Træets  Krone  gaa  med  sagte  Klang 
de  smeltende  Akkorder  til  min  Sang. 

Bergen  havde  ikke  glemt  Dæmringens 
forfatter;  der  var  dem,  som  havde  tænkt  at 
møde  op  paa  Tyskebryggen  for  at  pibe,  naar 
han  kom.  Dette  blev  dog  hindret,  og  han, 
som  kom  for  at  søge  mindernes  fred,  fik 
stige  iland  uden  at  høre  nogen  mislyd. 
Lyder  Sagen  var  mødt  op  for  at  tåge  imod 
ham,  og  da  dampskibet  kom  senere  end 
ventet,  for  han  utaalmodig  op  og  ned  mel- 
lem  bryggen  og  gamle  fru  Welhavens  hus. 
Da  skibet  saa  endelig  kom,  sluttede  han 
Welhaven  i  sine  arme  som  sin  søn.  De 
var  meget  sammen  i  denne  tid,  og  naar 
de  spadserede,  stansede  Welhaven  uaflade- 
lig  og  sagde:  «Se,  hvor  vakkert  her  er!» 
Welhaven  blev  meget  oplivet  ved  sit  ophold 
i  Bergen.  I  det  selskabelige  blev  der  gjort 
stas  af  ham;  han  var  jo  ogsaa  lektor. 

Han  besøgte  ogsaa  sin  søster  fru  Sårs, 
som  nu  boede  paa  Manger,  hvor  hendes 
mand  var  prest.  En  dag  gik  han  med  dem 
ind   i   kirken,   og  idet  han  stod  og  saa  paa 


258 

prækestolen,  raabte  han:  «Og  slig  skulde 
jeg  have  staaet!»  Det  gjorde  Sårs  meget 
ondt;  det  var  en  lidelse  for  den  store  zoolog 
at  være  prest;  men  han  havde  taalmodig 
fuldendt  det  embedsstudium,  som  hans  ven 
var  gaaet  ifra. 

Welhaven  maatte  naturligvis  ud  til 
Strudshavn  for  at  gjense  stedet  for  sin  barn- 
doms gladeste  leg.  Han  gik  ind  i  de  kjendte 
smaahuse  og  talte  med  fiskerne.  Klokke- 
ren, som  altid  havde  fulgt  ham,  naar  han 
skulde  paa  fisketur,  levede  endnu.  Det  første, 
hans  øie  mødte,  da  han  nærmede  sig  hans 
hus,  var  en  mosgroet  baad,  som  laa  hvæl- 
vet  ved  husvæggen.  Han  drog  straks  kjend- 
sel  paa  den  og  raabte:.  «Det  er  min  gode, 
gamle  klokkerbaad! »  Da  han  saa  traadte 
ind  i  stuen,  sad  den  gamle  klokker  og  hvi- 
lede  i  en  stol.  Welhaven  gik  hen  til  ham, 
lagde  nåanden  paa  hans  skulder  og  spurgte: 
«Per,  kjender  du  mig  igjen?»  Der  fulgte 
intet  svar,  kun  et  taaget  blik.  <  Mindes  du 
ikke  prestesønnen  Johan  Welhaven,  som  du 
altid  fulgte  paa  fisketur?»  En  underlig  lys- 
ning gik  over  den  gamles  ansigt;  der  drog 
smil  om  hans  inund  og  klarhed  over  øiet. 
Rystende  paa  hovedet  mumlede  han:  «Ja- 
men ja.     Men — men —  baade   klokkeren  og 


259 

baaden»  — Saa  sank  han  igjen  sam- 
men ;  ikke  et  ord  var  mere  at  faa  af  den 
gamle.  Welhaven  blev  dybt  bevæget  og  gik 
straks  ud. 

Welhaven  var  en  i  særlig  grad  hjemme- 
kjær mand;  han  har  ogsaa  reist  lidet.  Tid- 
lig havde  han  opgjort  med  sig  selv,  at  Nor- 
den var  hans  rette  hjem.  Naar  han  om 
høsten  —  og  dens  mørke  gruede  han  dog 
for  —  ser  «de  vingede  skarer  fly  de  sorte 
skove»  paa  tog  mod  lysets  lande,  synger 
han* : 


Ak.  om  jeg  kunde 

folge  Fuglens  Haner. 

vikle  jeg  blunde 

dog  blandt  mørke  Graner: 

hist  i  det  Fjerne 

vinker  ingen   Stjerne 

saa  sodt  som  Drømmene  her. 


Forudanende,  at  sydens  lande  kun  vikle 
give  ham  længsel  efter  hjemmet,  skrev  han 
i  digtsamlingen  af  1848,  mange  aar  før  han 
havde  sat  sin  fod  paa  Italiens  jord**: 

*  Høstsang;  Digte,  adkomne  is:5<).  III,  s.  68. 

»    Hjemmets   Magt.   V.   s.   89. 


260 

Paa  Vandring  skyndte  sig  fra  Nordens  Host 

ei  blot  de  aldrig  trætte  Fugle-Skarer : 

thi  ogsaa  Seilerne  forlod  vor  Kyst, 

og  søgte  syd-paa  gjennem  Havets  Farer. 

Ja,  selv  de  lunefulde  Skjers  Tog 

gik  nu  med  uforandret  Flugt  fra  Norden. 

og  ak,  tilsidst  en  Længsels-Tanke  drog 

mit  Sind  til  Vandringen  fra  Fosterjorden. 

Som  i  en  Drøm  jeg  saa  det  fjerne  Land. 
med  milde  Bjerge  over  Eng  og  Vove, 
med  Marmor-Slotte  paa  den  lyse  Strand, 
med  vaarlig  Høst  blandt  immer-grønne  Skove. 
Og  overalt  jeg  gik  med  travle  Trin, 
blandt  Nuets  Pragt  og  Seklernes  Buiner: 
men  Bjerg  og  Skov  og  Bolig  og  Buin 
saa  ned  paa  Vandreren  med  kolde  Miner. 

Og  bvor  jeg  dvælede,  og  hvor  jeg  gik, 

det  var  som  Alt  var  hemmeligt  og  lukket,  — 

og  Drømmen  kom,  med  Toner  og  med  Blik 

fra  Hjemmets  Arne,  der  for  mig  var  slukket: 

og  ensom  drev  jeg  i  en  Folkestrom, 

og  var  et  Fnug  i  denne  dybe  Vrimmel,  — 

da  vaagned  jeg  med  Hjem-Ve  af  min  Drøm. 

og  fandt  min  Lykke  under  Nordens  Himmel. 

Ti  aar  deretter,  oktober  1858,  udtaler 
han  i  et  brev  fra  Neapel  til  en  norsk  kunst- 
nerinde:  «Med  al  min  Hu  haster  jeg  nu 
nordover,  og  mit  lange  Reiseliv,  den  tilbage- 
lagte    Mangfoldighed,    trykker    mig    ligesom 


261 


ved  Anstrængelsernes  og  Erfaringernes  Vægt 
sterkere  afsted.  I  Norden  er  min  Livs-  og  Lyk- 
kestjerne,  og  min  Reises  bedste  Frugt  er  den- 
ne, at  jeg  heretter  vil  hære  alle  Savn  derhjem- 
me  med  lettere  Sind  og  større  Fortrøstning.» 

Hans  reise  til  Italien  var  en  stor  skuf- 
felse. Det  norske  landskah  og  den  danske 
høgeskov  er  noget  ganske  andet,  mente  han, 
end  den  italienske  natur.  Fjeldene  i  Italien 
er  som  cigar-aske.  Efterat  Gothe  har  skre- 
vet om  Italien,  synes  alle,  de  maa  skrive 
paa  samme  maade,  og  derfor  er  landet  saa 
opskrydet.  Italien  er  en  verdens-illusion. 
Welhaven  har  heller  intet  digt  skrevet  fra 
Italien  eller  om  Italien. 

Welhaven  havde  nærmest  foretaget  sin 
reise  for  at  drive  kunstarchæologiske  stu- 
dier. Og  en  kunde  mene,  at  hans  kunst- 
sans netop  maatte  fryde  sig  i  Rom.  Saa 
var  dog  ikke  tilfældet;  det  var  ingen  ublan- 
det glæde  for  ham  at  studere  kunsten  der. 
I  det  ovenfor  nævnte  brev  til  den  norske 
kunstnerinde,  som  var  kommet  til  Rom  for 
at  studere,  skriver  han:  «Giv  Dem  god  Tid 
i  at  besøge  Gallerier  og  Samlinger;  indprent 
Dem  det  Bedste  og  for  Dem  Tjenligste  og  plag 
Dem  ikke  meget  med  det  Øvrige.  I  Rom 
er  de  maadelige,    smagløse  og  slette  Kunst- 


262 


verkers  Masse  overvældende,  og,  uden  man 
veed  deraf,  kan  man  sætte  en  Hoben  Kræf- 
ter  til  paa  vildledende  eller  unyttige  Opfat- 
ninger. » 

Det  er  betegnende,  at  han  linder  det 
slette  «overvældende»;  man  skulde  have 
ventet,  at  det  ægte,  storslagne,  havde  bragt 
ham  til  at  glemme  det  mindre  gode.  Men 
hans  kunstsans  var  ikke  meget  vid;  især 
manglede  det  ham  paa  fuld  forstaaelse  af 
det  mægtige,  lidenskabelig  storslagne.  Der 
fortælles  følgende  historie  fra  hans  ophold 
i  Rom.  En  dag  sad  han  sammen  med  en 
del  norske  og  danske  kunstnere,  og  talen 
faldt  paa  Rubens.  Alle  udtalte  sin  beund- 
ring for  den  store  mester;  Welhaven  sad 
taus.  En  af  de  danske  troede,  denne  taus- 
hed  skrev  sig  fra  uvidenhed,  og  tog  til  at 
stikle  paa  ham.  Da  reiser  Welhaven  sig  i 
sin  vælde  og  gjennemgaar  Rubens.  «Jeg 
ser  nok»,  ender  han,  at  manden  er  genial; 
men  han  gav  efter  for  sin  tids  moderetning, 
og  derfor  skal  han»  —  han  slaar  i  bor- 
det —  «tordnes  ned  i  det  dy  beste 
helvede!» 

Welhaven  kom  for  sent  til  Italien;  hans 
modtagelighed  var  ikke  hengere  stor,  hans 
kritiske    evne    for    stor.      Anderledes    aaben 


263 


for  indtryk  drog  han  vaaren  1836  til  Frank- 
rige. Det  var  en  ven,  O.  F.  Ebbell,  som 
tog  ham  med  did.  Ebbell,  som  senere  blev 
raadmand  i  Kristiania,  var  dengang  bleven 
juridisk  kandidat  og  skulde  snart  sætte  bo. 
Det  var  en  meget  opofrende  ven,  og  Wel- 
haven  maatte  hvert  øieblik  sige  til  ham, 
naar  han  syntes,  han  var  for  rundhaandet 
med  penge:  «Ole  Falk,  tænk  paa  din  kjæ- 
reste.» Hver  morgen  blev  Welhaven  udrustet 
med  penge. 

De  drog  afsted  i  marts  og  gik  med  en 
seiler  fra  Arendal  til  Havre.  Welhaven  har 
i  et  brev  skildret  den  stormfulde  overreise:* 
««At  være  til  og  at  være  iland!»  Det  er 
Umagen  værdt  at  vippe  mellem  Liv  og  Død 
paa  et  fnysende,  rænkefuldt  Hav  for  siden 
at  nyde  Sødmen  af  disse  to  simple  Fore- 
stillinger. Har  Du  noget  Begreb  om,  hvad 
det  vil  sige  at  drive  om  i  grueligt  Veir  med 
vaklende  Bestik  paa  falske  Banker  for  Stum- 
pen af  Store-Mersseil?  Det  er  snart  en  Maa- 
ned,  siden  vi  toge  fra  Arendal,  og  i  alle  disse 
Dage  have  vi  havt  forferdelige  Storme;  nogle 
af  disse  have  endog  vedvaret  uafbrudt  i 
flere  Døgn.  Den  franske  Kyst  er  bedækket 
med  Vrag,  og  vor  Lods  kjendte  ikke  færre 
*  Den  Constitutionelle,  20de  april  i <s:i(i. 
18—  Løchen:  Welhaven. 


264 

end  18  Skine,  der  var  knuste  mod  Kysten 
i  et  af  de  Uveir,  vi  havde  døiet.  Den  sidste 
Nat  vi  holdt  Søen  udenfor  Havre,  kantrede 
og  sank  to  engelske  Brigger  lige  paa  Reden, 
og  nogle  Dage  forud  ødelagdes  den  præg- 
tigste  Paketbaad,  man  har  seet  paa  disse 
Grændser,  en  Amerikaner,  nær  ved  Indløbet 
til  Havre. 

Vi  sad    en  skyfuld  Aften 
og  saae  over  Søen  hen. 
og  der  kom  hvide  Maager 
og  svæved'  over  den. 

De  hvide  Maager  meldte 
med  Piben  og  hæse  Skrig. 
at  nu  var  Soen  fuld  af 
drivende  Vrag  og  Liig. 

Og  Maanen  tråk  hleg  og  traurig 
paa  Vagt  i  det  ode  Kum; 
da  saae  vi  en  ensom   Flanke, 
der  drev  i  det  vikle  Skum. 

Men  Stormen  foer  atter  nord  paa 
i  Hyttermantel  graae: 
naar  Skipperen  nikker  søvnig, 
den  la' er  Heveillen  gaae.» 

De  Skitser  fra  Frankrig,  Welhaven 
skrev    i    Den    constitutionelle,    vidner 


265 

ikke  ora,  at  han  har  været  sterkt  grenet  af 
nogen  enkelt  blandt  de  digtere,  som  den- 
gang  stemningsfuldt  udfoldede  sine  flag  i 
den  franske  romantiks  vaartid.  Han  kom 
sikkerlig  derhen  lidet  fortrolig  med  fransk 
aandsliv,  og  mange  maaneder  var  det  ikke, 
han  var  der;  han  kom  allerede  hjem  i  juli. 
Dog  er  det  meget  interessant  at  se,  hvad 
hans  syn  følger  med  kjærlighed  i  den  spi- 
rende digtning.  Det  er  et  enkelt  drag  i  den 
hele   retning,    som    har   vundet  hans  hjerte. 

«Den  nyere  franske  Literatur  har  i  sine 
mangeartede  Skildringer  af  Menneskelivet 
et  Præg  af  en  hidtil  uopnaaet  Friskhed  og 
Sandhed.  Ingensteds  linder  man  Erfaringen 
og  de  levende  Etuder  saaledes  hævede  over 
den  usikre  aprioriske  Konstruktion.  Men 
det  virkelige  Liv  er  ogsaa  her,  efter  saa 
mange  Storme,  mere  frigjort,  og  enhver 
Spire  udgrener  sig  og  blomstrer  i  sin  folde 
Karakter,  uden  at  lempes  af  Systemets  Es- 
palier og  Drivhus- Va  rine.»* 

Det  er  altsaa  den  franske  romantiks 
drag  mod  virkeligheden,  dens  større  sand- 
hedskjærlighed  i  gjengivelsen  af  livet,  som 
først  og  fremst  tiltaler  ham.  Man  har,  heder 
det  videre,  i  den  senere  tid  «gjort  uendelig 
*  VII.  s.  23. 


266 


meget  for  at  udbrede  den  Opdagelse,  at 
Poesiens  Verden  dog  i  Grunden  er  den  samme, 
som  man  ellers  efter  Omstændighederne 
pleier  kalde  «den  prosaiske  Verden».  Og 
herom  tvivler  ingen  Pariser  i  vore  Dage.» 
Den  tid  er  forbi,  da  man  troede,  paradis- 
fuglen var  uden  fødder  og  kun  svævede 
om  i  det  blaa.  Den  sidder  nu  paa  mangt 
et  tag. 

Saa  sterkt  er  han  optagen  af  dette  vir- 
kelighedspræg,  at  han  fælder  en  skaansom 
dom  over,  hvad  der  forekommer  ham  langt 
at  skride  ud  over  skjønhedslinjen.  «Vi  be- 
søge  Theatret  ved  Porte-St.  Martin,  og  be- 
tragte  med  Modbydelighed  og  Skræk  Sce- 
nerne  fra  La  To  ur  de  Nesle,  dette  ry- 
stende Maleri  med  alle  dets  vandkolde  Lig, 
og  vi  vægre  os  ved  den  Tanke,  at  Virkelig- 
heden kunde  give  Stof  og  Modeller  til  disse 
Kompositioner.  Og  dog  er  Forbilledet  saa  nær 
ved  Haanden,  —  det  er  Lighuset  ved  Sei- 
nen:  La  Morgue!  —  Nesle-Taarnets  Dig- 
ter  har  været  der.  Han  har  seet  sig  syg 
paa  disse  mystiske  Skikkelser,  —  der  har 
listet  sig  en  Lig-Lugt  ind  i  alle  hans  Ny- 
delser,  —  han  har  maattet  besøge  Morguen 
atter  og  atter,  og  Skyggerne  have  plaget 
ham,    indtil    han    kunde    frigjøre    sig    i    sit 


267 

Verk.»  Ogsaa  i  disse  udvekster  og  « mon- 
strøse effektstykker»  spores  « reformation »  i 
digtningen.  Det  er  dette  alene,  som  nogen- 
lunde  forsoner. 

Den  klassiske  skole  stunder  tilende  i 
alle  sine  former.  De  opsatte  skranker  viger  fol- 
det frie  liv.  Den  svulstige  tragedie  nærmer 
sig  det  almindelige  skuespil.  «Saa  længe 
der  bestod  et  Kastevæsen  mellem  Kunst- 
Arterne,  hævdede  Tragedien  en  braminsk 
Hellighed,  og  saa  længe  var  den  fuld  af 
Hykleri.  Men  det  er  Emaneipationens  Tid, 
—  man  tror  ikke  mere  paa  Tragediens  Orak- 
ler, og  den   blander  sig  med  Menigheden.» 

Hvad  den  franske  kunst  giver,  er  «Gen- 
rebilleder,  grebne  ud  af  det  friske,  bevægede 
og  legende  Liv».  Dette  gjælder  i  samme 
grad  maleri,  musik,  digtning  og  skuespil- 
lkunst. De  franske  kunstnere  «fatte  Har- 
monien i  Døgnets  Færsel,  —  de  afspeile 
Nuet,  inden  det  stormer  forbi,  —  de  lære 
Samtiden  at  begribe  sig  selv  og  sine  Ten- 
dentser.»  Deres  billeder  er,  hvad  enten  de 
gives  i  ord,  toner  eller  farver,  maleriske;  de 
har  de  for  tiden  eiendommelige  drag.  «De 
nyere  franske  Dramer  ere  bevægelige  Ta- 
bleaux,  og  Publikum  fordrer  her  hverken 
store  Dyder  og  Laster  eller  fint  udspundne 


268 


Intriger;  men  det  fordrer  Lidenskaber  og 
sande  Lokalfarver.»  Den  sceniske  kunst  i 
Frankrig  staar  langt  over  den  tyske.  « I  Tydsk- 
land  har  man  endnu  ikke  nok  løsrevet  sig 
fra  Traditionen,  for  at  anerkjende  de  pitto- 
reske Elementer  i  den  franske  Dramaturgi, 
og  det  uagtet  Wallensteins  Lager,  et 
fuldkomment  dramatisk  Genrebillede,  der  blot 
bæres  af  den  maleriske  Effekt,  stedse  har 
gjort  en  stærk  Virkning  paa  de  tydske  Skue- 
pladse.»  Med  genial  sans  udstyrer  den  pa- 
risiske scene  stykkerne.  Her  er  en  helhed 
i  maleriets  udførelse,  som  med  underlig 
magt  griber  tilskueren.  Denne  har  kanske 
aldrig  set  originalerne  til  disse  gothiske  ge- 
makker med  deres  eventyrlige  forsiringer, 
men  han  føler  alligevel,  hvorledes  alt  hører 
sammen.  Blendverket  er  fuldstændigt.  Det 
er,  som  omgivelserne  kommer  til  orde  i  dia- 
logen og  giver  refiexer  til  handlingen. 

Foruden  denne  beundring  for  den  franske 
scenekunst  bragte  han  ogsaa  hjem  en  udelt 
kjærlighed  til  det  franske  maleri;  de  franske 
malere  stod   altid    for  ham   som   de    første. 

Kjendskabet  til  den  franske  kunst  har 
fremskyndet  udviklingen  af  Welhavens  kunst- 
opfatning.  Hvad  Schweigaard,  overensstem- 
mende  med   sit   syn   paa  videnskaben,   saa 


269 


sterkt  havde  fremhævet,  at  kunsten  skal 
nærme  sig  det  virkelige  liv,  det  saa  han  nu 
fuldbyrdet;  her  var  liv  og  kunst  ikke  skilte. 
Hans  syn  hvilede  ikke  paa  det  fantastiske 
i  den  franske  romantik,  men  paa  den  farve- 
rigdom,  livet  vedkjender  sig  som  sin  egen. 
Hidtil  havde  han  i  sin  æsthetik  nærmest 
fremhævet  kunstens  renhed,  det  kunstneriske 
emnes  selvraadighed,  dets  selvstændighed  lige- 
overfor  ethvert  hensyn,  som  ligger  udenfor 
det  selv.  Emnet  trænger  ikke  laant  lys,  be- 
høver ikke  gjenskin  fra  fædrelandskjærlighed 
eller  fra  billeder,  som  ikke  fremgaar  af  det 
selv.  Kunstens  emne  er  selvlysende.  Efter 
opholdet  i  Paris  kommer  en  sterkere  hæv- 
delse  af,  at  emnet  maa  gribes  lige  ud  af  er- 
faringen. Da  han  vaaren  efter  sin  reise  ind- 
byder  til  forelæsninger  over  vor  literatur, 
er  det,  som  han  sammentrænger  sine  ople- 
velser  i  disse  ord:  «Naar  vi  nu  erkjende, 
at  vi  ikke  kunne  udtale  noget  Andet  kla- 
rere og  bedre,  end  det,  vi  selv  have  oplevet 
og  vundet,  da  er  dette  den  sidste  Frugt  af 
Romantikernes  Protest. » * 

Da  det,  vi  kjender,  tilhører  vort  eget 
folk,  var  her  givet  en  retning  mod  det  na- 
tionale.     Og  det  er  netop  hans  hensigt  med 

*  II.  s.  68. 


270 

de  nævnte  forelæsninger  at  opsøge  de  ægte 
nationale  elementer  og  «betragte  deres  Kamp 
med  de  døde  Doktriners  adlede  Afkom». 

Her  maa  ogsaa  nævnes  de  smaa  skil- 
dringer i  prosa,  han  skrev  i  Den  consti- 
tutionelle  nogle  maaneder  efter  sin  hjem- 
komst fra  Frankrige.  Det  er  billeder  fra 
virkeligheden,  han  vil  give;  han  tegner  «hver- 
dags-ansigter».  Vittig  og  sarkastisk  stiller  han 
Snille  mennesker  og  Den  konserva- 
tive frem.  Naar  han  færdes  i  den  norske 
nutid,  er  han  endnu  for  polemisk  i  sit  syn 
paa  menneskene  til  at  kunne  se  billederne 
i  andet  end  kritisk  lys.  Han  mangler  da 
den  medfølelsens  fantasi,  som  gaar  ind  i 
andres  tanker  og  følelser  og  gjenfrembringer 
dem  i  hel  sympathi.  Virkelighedsskildrer  i 
egentlig  forstand  var  han  derfor  ikke.  Den 
polemiske  tone  formaar  han  først  senere  at 
lægge  væk,  og  da  kun  ved  at  fjerne  sig  fra 
den  moderne  norske  kultur  og  give  skil- 
dringer fra  bondelivet. 

Med  stigende  lyst  har  Welhaven  set  paa 
livet  i  Frankrige;  det  var  jo  netop  livet,  som 
strømmede  saa  friskt  og  Mt,  at  gamle  the- 
orier  i  kunsten  overskylledes.  «Hvor  saa- 
ledes  Livet  fra  alle  Sider  er  mere  afsløret, 
maa    omsider    ogsaa     mange    af    Kunstens 


271 


Skranker  vige.»  Det  første  af  hans  Reise- 
digte,  som  skildrer  franske  forhold,  ndta- 
ler  en  haabløs  dom  over  Europa.  Han  ser 
i  Havre  et  skib,  som  er  kommet  over  fra 
Amerika    for  at   hente  franske    udvandrere. 

Det  drog  fra  de  rige  Bugter. 
hvor  Livet  er  friskt  og  ungt. 
hvor  Lovet  er  skjult  af  Frugter, 
hvor  Kornet  er  fuldt  og  tungt. 

Og  se,  under  Lynets  Flamme, 
i  Hølgernes  vilde  Dyst, 
det  bar  uden  Plet  og  Skramme 
sit  skinnende  Cederbryst. 

Mod  Øst,  mod  det  dybe  Fjerne, 
det  for  gjennem   Stormens  Brag, 
og  Friheds  og  Haabets  Stjerne 
stod  tindrende  i   dets  Flag. 

Under  hurra-raab  flyver  skibet  ind  mod 
den  franske  kyst.  Samtidig  stræver  ned 
mod  stranden  et  følge  af  bøiede  mænd  og 
trætte  kvinder,  som  bærer  sine  barn,  «en 
bæ  vende  folkehob». 

Den   kom   fra  de  syge   Lande, 
hvor  Logen  og  Hoen  gror. 
bvor  Junkerens  Jægerbande 
i   Kornet  bar  Hjortens  Spor; 


272 

hvor  Himlen  varmer  og  dugger 
det  marvløse  Agerland, 
hvor  tusinde  fulde  Vugger 
gynge  i  Lyng  og  Sand. 

Som  skibet  drager  afsted,  møder  os  end- 
nu  dette  triste  syn : 

Paa  Ruffet  sidder  en  Kvinde 
med  Barnet  i  sin  Arm; 
men  Barnet  kan  ei  finde 
Lise  ved  hendes  Barm. 

Hun  ligner  den  gamle  Moder 
Europa,  der  hvisker  t3*st, 
at  snart  vil  Livets  Floder 
standse  i  hendes  Bryst. 

Han  ser  dog  snart  freidig  paa  det,  som 
møder  hans  øie,  og  blandt  de  følgende  digte 
kommer  et,  som  er  ren,  stolt  glæde  over 
livet.  Han  har  her  et  syn  paa  historien 
saa  lyst  som  ingensteds  ellers.  Det  er  det 
prægtige  digt  Obelisken  fra  Luxor. 

Om  dennes  fod  slog  engang  et  mægtigt 
livs  bølger;  den  var  vidne  til  den  daad, 
kong  Sesostris  øvede,  og  har  set  ned  paa  de 
lange  tog  af  bundne  fanger,  som  førtes  hid 
fra  fjerne  lande.  Men  saa  faldt  et  dødning- 
mørke  ned  over  Ægypten;  obelisken  blev 
en  lig-sten. 


273 

Den  stod  i  Ørknen.     I  Vidunder- Landet. 

blandt  Templers  Gjenfærd,  har  den  hævet  sig, 

hvor  Saniums  Aaade  gløder  over  Sandet, 

hvor  Livets  Gud.  Osiris,  ligger  Lig. 

De  dunkle  Skrifter  paa  dens  haarde  Flader 

er  præged  af  en  Stamme,  der  forgik, 

mens  strenge  Sfinxer  laa  i  lange  Rader 

og  læste  dem  med  gruelige  Blik. 

Mod  denne  Ligsten  klang  kun  Stormens  Hvin. 

og  dybt  fra  Nilen  Klynk  af  Krokodiller, 

og  Skriget  af  den  vilde  Reduin, 

men  ingen  Sangfugls  trøsterige  Triller. 

Dog  —  de  dødes  tid  er  endt.  Napo- 
leon, en  ny  Sesostris,  stod  ved  Nilens  strøm, 
og  mørket  veg  for  skinnet  fra  hans  leir. 
Den  nye  tid  er  ved  hans  magt  for  evigt 
knyttet  til  livet;  den  kan  ikke  mere  glem- 
mes under  sten  og  kalk.  Obelisken  vidner 
atter  om  livet. 


Europas  Slægt  har  stirret,  sløv  og  blind, 

i  et  ægyptisk  Dødningmørke  ind, 

og  muret  Helligdom  og  Skolehus 

af  sunkne  Graves  og  Kolonners  Grus. 

Ak,  mange  Ætlæg  maatte  først  forgaa, 

før  Slægten  atter  vaagnede  og  saa. 

Hvor  Vestens  Folk  har  sat  sit  Friheds-Træ, 

staar  Obelisken  nu,  en  stolt  Trofæ; 

den  maatte  flytte,  som  en  tung  Tribut, 

fra  Ligene,  hvis  Herredom  er  brudt. 


274 


Nu  bruser  atter  om  deus  Kæmpefod 
al  Verdens  Folkeslag  i  broget  Vrimmel: 
men  Blikket  maaler  den  med  freidigt  Mod, 
og  ser  den  pege  mod  en  vaarlig  Himmel. 
Paris!     Fra  Trælleverdnens  gylde  Tid 
har  du  et  Vidne  til  din  gode  Strid. 
Lad  Frihed  seire  over  Malmets  Rester! 
Vis  dine  Fanger!  —  det  er  glade  Gjester. 
Den  lette  Skare  iler  frit  og  trygt, 
af  Vaaren  favnet  og  med  Krandse  smjkt. 
med  dig  til  Livets  og  til  Lysets  Fester. 

I  digtet  Fontainebleau  læser  vi  med 
forundring,  at  aftenen  ikke  bringer  vemod, 
men  glæde. 

Aftnen  bragte  mig  fortrolig 
min  Erindrings  bedste  Smykke; 
Billedet  af  al  min  Lykke 
malte  den  paa  Rosengrund. 

Og  det  er  sikkerlig  ikke  bare  et  tilfælde, 
naar  ban  i  et  digt  skrevet  nogle  maaneder 
efter  hjemkomsten  fra  Paris  gjør  oprør  mod 
den  erindringens  livsopfatning,  han  ellers 
altid  tyr  til.  Han  skildrer  i  En  tribut  til 
kunstforeningen  med  begeistring  et  «un- 
derdeiligt»  billede,  visselig  et,  han  har  set 
i  Paris. 

I  Stykkets  Forgrund  stod  et  stille  Par. 
adskilt  fra  Vrimlen.  bag  de  tætte  (Irene: 
og  Aftnens  Lysning  hvilte  mild  og  klar 
paa  denne  smukke,  sværmeriske  Scene. 


/.) 


Hun  legede  med  Blomsten  paa  sit  Bryst; 

hun  stod  som  om  hun  lytted  til  hans  Røst, 

og  Blikket  sænked  sig  saa  let,  saa  ømt, 

som  om  dets  Ild  kun  dæmpet  var  paa  Skrømt. 

Hans  Arm  var  udrakt.  villig  til  et  Favn, 

hans  Læhe  aahen  til  et  dciligt  Navn, 

hans  Hoved  mildt  mod  hendes  Skulder  høiet; 

Savn  og  Forventning  brændte  ham  i  Øiet. 

Et  sligt  lysglimt  over  vaarlig  ynde  griber 
netop  kunsten  og  holder  det  fast,  og  der- 
for priser  han  den.     Saa  heder  det  videre: 

O,  spørg  ei  Rosen  om  dens  Levnetsløh! 

I  meste  Nu  gaar  Trylleriet  hort, 

og  Sommerfuglen  er  der  inden  kort, 

og  danner  Bladet  til  en  Larves  Svøb. 

Tænk  heller  paa  det  hede  Sværmeri. 

der  i  et  Nu  har  vundet  Livets  Smykke, 

og  ønsker  sig  i  Lynet  af  sin  Lykke 

endnu  et  Held:  at  kunne  do  deri,  — 

dø,  for  den   bitre  Skuffelse  er  vakt, 

og  Tiden  kommer  med  sin  lunkne  Lindring. 

og  Vintren  kommer  med  sin  strenge  Magt, 

og  med  en  blegnet.  kummerlig  Erindring. 

I  sin  skildring  af  La  Morgue  i  skit- 
serne  fra  Frankrig  indllettede  Welhaven  et 
lidd  digt,  som  han  senere  tog  ud  og  satte 
for  sig  selv.  Han  ser  liget  af  en  ung  kvinde, 
som  er  trukket  op  af  Seinen,  og  sterkt  gre- 


276 


ben  skriver  han:  «Her,  i  det  franske  Liig- 
hus,  har  jeg  maattet  tænke  paa  vort  nor- 
diske Sagn  om  den  saarede  Fugl : 

En  Vildand  svømmer  stille 
ved  Øens  høie  F^-st: 
de  klare  Bølger  spille 
omkring  dens  rene  Bryst. 

En  Jæger  gaar  og  hoier 
sig  i  den  steile  Ur, 
og  skyder  saa  for  Løier 
det  smukke  Kreatur. 

Og  Fuglen  kan  ei  drage 
til  Redens  lune  Skjød, 
og  Fuglen  vil  ei  klage 
sin  Smerte  og  sin  Nød. 

Og  derfor  taus  den  dukker 
dj'bt  i  den  mørke  Fjord, 
og  Bølgen  kold  sig  lukker, 
og  sletter  ud  dens  Spor. 

I  Søens  d}'be  Grunde 
gror  Tangen  bred  og  frisk: 
derunder  vil  den  blunde.  — 
der  bor  den  stumme  Fisk.» 

Han  har  fjernet  digtet  fra  skitserne  ikke 
bare  af  den  grund,  at  han  syntes,  sagnet 
ikke  passede   i  de  franske  omgivelser.     Det 


277 

er  ikke  alene  fra  synet  af  den  franske  kvinde, 
digtet  har  sin  tristhed;  det  fører  tungsind 
med  fra  hans  eget  liv.  Det  haabløse,  mørke 
i  digtet  er  saa  personlig  følt,  at  det  er  traadt 
nd  af  de  lyse  reise-minder.  I  sin  tungeste 
tid  havde  han  jo  selv  ikke  været  istand  til 
at  klage  sin  nød.* 

At  Welhaven  trivedes  vel  i  Paris,  viser 
sig  ogsaa  derved,  at  han  havde  meget  van- 
skeligt  for  at  rive  sig  løs  fra  byen.  Da 
tiden  for  opholdet  var  omme,  og  de  to  ven- 
ner efter  reiseplanen  skulde  drage  videre 
gjennem  Elsass  til  Sydtyskland,  vilde  Wel- 
haven ikke  forlade  Paris,  og  enden  blev,  at 
Ebbell  maatte  drage  afsted  alene,  og  saa 
skulde  den  anden  igjen  støde  til  ham  i  en 
sydtysk  by.  Ebbell  indtraf  paa  mødestedet 
til  aftalt  tid;  men  Welhaven  udeblev  dag 
efter  dag,  og  Ebbell  syntes  tilslut,  at  nu 
maatte  han  reise  hjemover;  han  havde  hel- 
ler intet  brev  faaet.  Han  pakker  sin  kuf- 
fert  og  gaar  til  postgaarden;  men  netop, 
som  han  er  der,  kommer  postvognen  fra 
den  franske  grænse  med  Welhaven  i.  Glæ- 
den  over  gjensynet  var  stor,  men  kanske 
størst  hos  Welhaven;  hans  pung  var  næsten 
tom. 

•  Se  brevet  til  Johan  Dahl.  s.  155. 


278 


Reisen  gjennem  Tyskland  har  øiensyn- 
lig  interesseret  Welhaven  mindre.  Han  har 
ikke  skrevet  nogen  skitse  herfra,  og  af  reise- 
digtene  har  alene  to  tyske  emner;  i  det 
sidste  af  disse,  En  aften  ved  A  Ist  er  en., 
lyder  de  dæmpede  ord: 

Ak,  hvor  Glæden  stærkest  klinger, 
trænger  Vemods-Sukket  frem; 
det  er  dette  Njm,  du  bringer 
fra  din  Jubel  til  dit  Hjem. 
Naar  du  lytter  ensom,  stille, 
til  en  varm 
Glædes  Larm, 

horer  du  i  hver  dens  Trille 
sagte  Klagetoner  spille. 

I  Hamburg  havde  han  leilighed  til  at 
se  bedre  tysk  skuespilkunst;  men  denne  har 
vistnok  alene  bidraget  til,  at  han  end  kla- 
rere saa  fordelene  ved  den  franske  som  en 
sandere  virkelighedskunst. 

Welhaven  var  meget  oplivet  efter  reisen; 
han  var  mere  end  almindelig  «spillende». 
Desværre  fik  han,  endnu  før  han  steg  iland 
i  Norge,  merke,  at  han  var  vendt  tilbage 
til  stridens  land.  Orla  Lehmann  har  for- 
talt derom.  «Til  hvilken  Høide  Forbittrel- 
sen  var  stegen,  derpaa  oplevede  jeg  et  stærkt 
lieviis.     Welhaven  kom  nemlig  hjem  fra  en 


279 

lille  Udflugt  til  Frankrige  faa  Dage  efter 
min  Ankomst  til  Christiania,  men  blev  alt 
paa  Fjorden  i  den  maaneklare  Nat  mod- 
tagen  med  Hnjen  og  Piben  af  svirende  Stu- 
denter, som  forfulgte  «Landsforræderen» 
gjennem  Gaderne,  saa  at  han  maatte  søge 
Tilflugt  hos  den  nærmest  boende  Ven.  Da 
jeg  var  dennes  Gjæst,  faldt  det  i  min  Lod 
at  slippe  ham  ind,  og  jeg  blev  saaledes  det 
første  Vidne  til  hans  patriotiske  Vredes  vel- 
talende Udbrud.»* 

Her  hvor  der  tales  om  Welhavens  rei- 
ser, maa  ogsaa  nævnes  hans  mange  besøg 
i  Kjøbenhavn.  Hans  første  reise  udenfor 
hjemmet  gjaldt  ganske  naturlig  Danmark. 
Høsten  1835  drog  han  derned,  og  herom 
skriver  han  karakteristisk  til  svogeren  Mi- 
chael Sårs:  «Om  nogle  Dage  reiser  jeg  til 
Kjøbenhavn,  og  agter  at  blive  der  en  Maa- 
oed.  I  denne  Tid  haaber  jeg,  der  endnu 
intet  klækkeligt  har  seet,  og  saagodtsom 
ganske  paa  egen  Haand  har  nddannet  mig 
i  min  Retning,  at  udrette  mere  for  min 
udødelige  Sjal  end  ved  ,'J  Aars  Ophold  i 
Kristiania.»** 

::  Oila   Lehmann:     Norge   og  Nordmændene,  s.  25), 
anmerkning. 
**  Olaf  Skavlan:      Henrik  Wergeland,  s.  278. 
l'.i       Løchen:  Welbaven. 


280 


I  stridens  tid  har  Danmark  staaet  for 
ham  som  et  fredens  land,  hvor  det  milde 
i  ens  væsen  kunde  komme  til  vekst,  mens 
man  her  hjemme  blir  et  «panserdyr»  og  al- 
drig «kommer  af  pladerne».  «Intet  skulde 
være  mig  mere  qvægende,  end  at  nyde  en 
Sommerdags  Hvile  hos  Dem,  i  det  milde 
Sorø.  Jeg  har  en  hed  Pande,  der  skulde 
svales  under  Bøgeskygger;  jeg  har  eensomme 
Aandslængsler  og  Savn,  som  Deres  ædle 
Digtersind  vikle  dele  og  lindre.»  Saa  skriver 
han  til  Ingemann  sommeren  1839  i  det  tid- 
ligere nævnte  brev. 

Da  han  senere  var  bleven  gift  med  en 
dansk  dame,  førte  hans  reiser  om  sommeren 
ham  ofte  til  Kjøbenhavn,  og  for  sine  litera- 
turhistoriske  studiers  skyld  opholdt  han  sig 
der  et  helt  aar  fra  høsten  1847  af.  Naar 
vaaren  kom,  vaagnede  hans  «aarlige  Dan- 
markslængsel»,  som  han  udtrykker  sig  i  et 
brev  til  C.  Hauch.  Det  var  ikke  saa,  at 
han  i  Danmark  lagde  væk  sin  strenge  kri- 
tik;  nei,  han  kunde  optræde  der  ligesaa  kri- 
tisk som  hjemme.  Men  han  fandt  det  frie 
og  trygge  Svingerum  for  en  glad  Gjæst  . 
som  han  skriver  han  har  fundet  i  Hauehs 
kreds.  Hvad  der  tiltalte  ham  saa  meget, 
var  en  følelse  af  frihed  fra  de  smaa  forhold 


281 


i  Kristiania.  «Her  kan  jeg  isolere  mig  og 
være  fri  i  Stilheden,  naar  og  hvorlænge  jeg 
vil,»  heder  det  i  et  brev  fra  Kjøbenhavn 
høsten  1847,  «og  her  kan  jeg  atter  opsøge 
mig  den  Tummel,  der  konvenerer  mig,  og 
være  i  den  virksom  eller  iagttagende  efter 
Behag.»  Ingen  anstaltmager  napper  i  ham 
til  dit  eller  dat,  og  de  «danske  Aspekters 
Misligheder »  angaar  ham  ikke  saaledes,  at 
hans  fred  forspildes  derved.  Han  havde  i 
Kjøbenhavn  selskab,  som  tiltalte  ham.  Han 
omgikkes  de  mest  kjendte  af  de  danske 
digtere,  som  Heiberg,  Winther,  Paludan- 
Miiller,  Hauch  o.  s.  v.,  og  i  aaret  1847—1848 
synes  han  særskilt  at  have  glædet  sig  i  Ras- 
mus Nielsens  og  Goldschmidts  selskab. 

Vakkert  har  han  udtrykt,  hvad  de  danske 
venner  var  for  ham,  i  et  brev,  som  han 
høsten  1855  skrev  til  svogeren  biskop  Mar- 
tensen efter  at  være  kommet  hjem  fra  et 
sommerophold  i  Kjøbenhavn: 

«Jeg  er  atter  alene,  ligesom  aflukket 
med  Hustru  og  Børn  i  et  godt  og  lykkeligt 
Hjem;  men  jeg  savner  den  mangesidige 
Aandsbevægelse,  hvori  jeg  nylig  var  inde, 
og  i  den  Forstand  tinder  jeg  mig  nu  alene; 
thi  efter  sit  indre  Anlæg  blomstrer  mit  Va- 
sen i  saadanne  Paavirkninger  og  Meddelelser, 


282 

som  her  i  min  snevre  Omkreds  ere  mig  næg- 
tede.  Mangengang  forestiller  jeg  mig,  som 
et  tiltrækkende  Billede,  Sokratikernes  For- 
samlinger i  de  luftige  Propylæer,  omgivne 
af  det  skjønne,  rigtvexlende  Liv,  der  frem- 
kaldte  de  aandige  Betragtninger  og  befrug- 
tede  Samtalen.  I  Kjøbenhavn  nyder  jeg  ved 
hvert  Besøg  Noget,  der  dog  har  en  Lignelse 
af  et  saadant  Samkvem,  og  skjønt  jeg  vel 
betænker,  at  denne  Sjelegymnastik  ei  er  lige- 
gjeldende  med  Fremgang  og  bestemte  Er- 
hvervelser,  føler  jeg  dog,  at  jeg  ved  at  savne 
den  hemmes  i  min  Udvikling.» 


IX. 

Polemisk  digtning. 

Welhaven  begyndte  sin  polemiske  digt- 
ning  med  at  gaa  lige  løs  paa  per- 
sonen. Dette  forhold  endrer  han  snart. 
Allerede  i  Norges  dæmring  nævnes  ikke 
nogen  enkelt  person  mere;  det  er  partiet, 
som  der  gaaes  stormgang  mod.  Men  han 
forlader  snart  ganske  den  hidsige,  lidenska- 
belige  nutid.  I  de  senere  digte  ses  kam- 
pen alene  i  det  fjerne;  den  har  gaaet  for  sig 
langt,  langt  tilhage  i  historien,  i  slægtens 
ungdom,  og  er  bleven  typisk  for  alle  tider. 
Eller  den  har  til  evig  tid  gjentaget  sig  i 
naturen. 

Netop  som  Welhaven  har  skrevet  sine 
polemiske  digte  i  anledning  af  striden  om 
Wergelands  stykke  Camp  beilerne,  kan 
han  derfor  sige,  at  han  for  længe  siden  har 
afbrudt    stridighederne     med     sine    fiender. 


284 

«Jeg  har  læst  i  svenske  Blade,  at  Werge- 
land fremdeles  behandler  mig  i  sine  Skrive- 
rier, —  at  han  endog  lader  mig  henrette 
der;  men  jeg  bruger  ikke  engang  nu  at 
gjøre  mig  nærmere  bekjendt  med  disse 
Sager.»* 

Intet  er  mere  betegnende  for  hans  kamp- 
maade  end  de  nævnte  digte  i  theaterstriden. 
Det  nye  theater  paa  bankpladsen  var,  som 
kjendt,  blevet  aabnet  høsten  1837  med  et 
stykke  af  A.  Munch.  Ogsaa  Wergeland  havde 
skrevet  sit  stykke  Campbellerne  til  aab- 
ningsfesten;  men  den  komité,  som  var  ned- 
sat  for  at  afsige  dom  om  stykkerne,  havde 
foretrukket  Munchs.  Imidlertid  blev  Camp- 
bellerne af  komiteen  kjendt  værdigt  til  at 
opføres  senere.  I  denne  komité  sad  kap- 
tein Herman  Foss,  som  under  dæmrings- 
feiden  havde  skrevet  digtet  Tidsnornerne. 

I  slutten  af  januar  1838  kom  Camp- 
bellerne til  opførelse.  Det  gik  roligt  for  sig 
den  første  kveld;  det  var  ved  anden  opfø- 
relse nogle  dage  senere,  den  voldsomme 
pibing  fandt  sted.  Welhaven  var  ikke  selv 
tilstede,  men  ellers  de  mere  fremtrædende 
af  partiet,  blandt  andre  redaktørerne  af 
Den  constitutionelle,  universitetslærerne 
*  II,  s.  198.  Den  Constitutionelle,  12.  april  1838. 


285 

Schweigaard  og  U.  A.  Motzfeldt.  Da  de 
pi  hende  ikke  vilde  gi  ve  taht,  sprang  klap- 
perne tilslut  over  stoleraderne  og  gik  paa 
med  meverne. 

Den  constitutionelle  hævder natur- 
ligvis, at  bladets  meningsfæller  har  optraadt 
paa  denne  maade,  alene  fordi  det  var  noget 
uhørt,  at  et  saa  slet  stykke  skulde  hringes 
frem  paa  det  nye  theater.  Det  er  ikke  mod 
Wergeland,  de  har  rettet  sit  slag;  det  er 
nærmest  mod  theatrets  direktion.  De  har 
villet  værne  om  kunstens  helligdom,  intet 
andet.  Deres  kritik  af  stykket  er  over  al 
maade  nedrivende.  Schweigaard  skriver 
hlandt  andet:  «En  saadan  Vasvællingsmag, 
el  saadant  Pjaltesyn,  et  saadant  Tohuvahohu 
har  endnu  aldrig  indsneget  sig  paa  et  The- 
ater før.»  Og  et  par  dage  senere  heder  det, 
at  forargelsen  over,  at  theatret  turde  hyde 
hovedstadens  publikum  et  sligl  stykke,  var 
hlandt  skjønsomme  og  upartiske  mennesker 
stor.  Derfor  var  Pihningen  saa  enthusia- 
stisk,  og  vilde  have  været  langt  mere  ud- 
hredt,  hvis  Instrumenter  havde  været  at  faae; 
og  vi  feile  neppe  ved  at  antage,  at  den 
Mengde  Mennesker,  der  saa  tydeligt  tilkjen- 
degave  deres  Mishag  med  Stykket,  lededes 
af    den    samme    Følelse,    som    dette    Blads 


286 

Redactører:  at  Nationens  Ære  heri  var  in- 
teresseret. » 

Ikke  engang  de,  som  i  denne  sag  stod 
paa  Wergelands  side,  roser  Campbellerne 
synderlig.  Saaledes  siger  en  indsender  i 
Morgenbladet,  at  stykket  er  «ret  smukt, 
skjønt  heel  ubetydeligt  > ;  forøvrigt  er  det 
ikke  slettere,  men  snarere  bedre  end  flere 
stykker  af  andre  forfattere,  som  man  har 
taalt.  Dette  sidste  fremhæver  ogsaa  Herman 
Foss.  Indholdet  forekommer  ham  ikke  at 
være  meget  interessant;  man  han  har  fundet 
ægte  poetiske  skjønheder,  som  fuldelig  op- 
veier  mangler  og  uformeligheder  i  stykkets 
ordning  og  fremtræder  «som  uforkastelige 
vid  ner  for  forfatterens  rigtbegavede  digter- 
aand».  I  den  kamp  mod  Wergeland  og  hans 
stykke,  Den  constitutionelle  har  stillet  sig  i 
spidsen  for,  aabenbarer  sig  efter  hans  over- 
bevisning «en  god  deel  raahed  og  partiaand». 

Welhaven  havde  hidtil  forholdt  sig  taus. 
Saa  kommer  den  første  marts,  netop  som 
striden  har  raset  værst,  fem  smaa  digte  i 
Den  constitutionelle.  De  har  fælles- 
titelen  Smaabi lieder,  ellers  ingen  sær- 
skilte overskrifter;  de  kommer  saa  aldeles 
uskyldige.  Her  var  Welhavens  angreb  og 
dom  i  striden. 


287 

Det  første  af  digtene  er  Goliath.  Ri- 
sen gaar  frem  med  bulder  og  bram,  og 
stolte  over  ham  kan  selv  den  mindste  af 
filisterne  bramme  og  prale.  De  falder  plyn- 
drende ind  i  Judas  dal. 

Og  Goliath  tænkte  :      <  Det  lønner  Umagen: 
nu  kommer  min  Glorie  rigtig  for  Dagen. 
Jeg  tar  Tabernaklet,  det  er  mit  Rov: 
de  Andre  tar  Resten,  —  jeg  giver  dem  Lov.» 

Ja,  det  er  Wergeland  og  hans  parti, 
som  vil  rane  kunstens  tempel,  rive  til  sig 
det  nye,  vakre  theater.  F.  Stang  havde  i 
sin  kritik  af  Campbellerne  sagt,  at  han  an- 
saa  dette  stykkes  opførelse  «for  et  betænke- 
ligt  Symptom  til,  at  en  udskeiende  Opinions 
Anmasselser  ogsaa  skulle  vide  at  indtrænge 
sig  i  Kunstens  Helligdomme.» 

Men  Goliaths  ran  lykkes  ikke;  som  han 
hugger  om  sig  med  fynd  og  klem, 

da  fik  han  et  Ram,  hvor  Fanden  var  bar: 
han  faldt  overende  saa  lang  han  var. 

Kjæmpen  Wergeland  faldt  bare  for  nogle 
piber,  som  den  udvalgte  flok  rettede  mod 
ham.     Det  nyttede  ikke,  at  hans  feller  med 

hug  og  slag  brutalt  søgte  at  faa  overhaand. 


288 


Endnu  er  at  la*gge  merke  til  det  over- 
mod,  Goliath  viser  ligeoverfor  sit  eget  folk. 

Og  Goliath  tænkte:   «Jeg  giver  Jer  Fanden; 
man  er  ei  for  Intet  i   Risestanden. 
Jeg  lader  dem  gabe:  de  tor  ei  kny: 
jeg  hersker  i  (låsa,  den  rige  By.» 

Uden  tvil  sigtes  her  til,  at  Wergeland 
kan  byde  sine  parti-fæller  det  største  slud- 
der. De  gaber  af  kjedsomhed,  men  klapper 
alligevel.  Den  co  n  sti  tut  io  ne  Ile  skriver, 
at  selv  de  vildeste  klappere  tilstaar,  at  styk- 
ket «er  elendigt,  men  det  kommer  fra  Werge- 
land, og  det  maa  altsaa  ikke  taales,  at  det 
bliver  udpeben». 

I  næste  digt,  M  ø  k  k  u  r  k  a  1  v,  kjæmpes 
der  atter.  Thor  drager  mod  storskryderen 
Hrungner,  jetternes  gjæveste  mand.  Hrung- 
ner  er  arrig  og  mundkaad,  men  staar  og 
skjælver,  for  der  er  ingen  marv  i  hans  drøie 
ben.     Han  maa  have  hjælp. 

Men  en  af  Flokken  —  man  ved  ei,  hvilken   — 
faldt  paa  at  danne  et  stort  Skabilken: 
og  Jetterne  sagde:   «Lad  Hrungner  stride! 
Vi  sætte  vor  Møkkurkalv  ved  hans  Side.» 

De  slagted  en  Hoppe,  tog  Hjertet  af  Dyret, 
og  satte  det  dampende  ind  i   Uhyret, 
og  dette  gav  Verket  en  større  Fynd: 
thi  hele  Figuren  var  æltet  af  Dynd. 


289 

Her  var  det  ei  Spog  at  kaste  sin   Handske: 
thi   Hrungner  var  Jetternes  Holger  Danske, 
og  Mokkurkalv.  den   nve  Person, 
blev  stillet  som  Jetternes  Opinion. 

Det  var  jo  det,  at  Wergeland  aldrig  var 
alene;  der  stod  altid  en  opinion  paa  vagt 
omkring  den  norske  Holger  Danske.  Men 
saa  en  nøiere  paa  denne  opinion,  hvilket 
lavet  skabilken!  Det  var  ikke  en  menings- 
ytring fra  selvstendige  mænd;  Wergeland 
selv  eller  nogle  faa  andre  af  partiet  havde 
lavet  dette  dynd-nhyre.  Den  consti- 
tntionelle  fremhæver  Wergelands  store 
evne  til  at  danne  opinion.  Han  har  det  i 
sin  magt  at  forplante  sine  sympathier  og 
antipathier  til  en  kreds,  som  vel  ikke  er 
saa  særdeles  stor,  men  er  virksom  nok  «til 
gjennem  vor  grændseløs  anonyme  Presse  al 
vække  et  Slags  Credit  eller  Miscredit  hos 
dem,  der  endnu  lægge  Vægt  paa  Ytringer, 
blot  fordi  de  ere  trykte».  Og  Welhaven 
selv  taler  i  den  artikel-række,  Om  norske 
presse-anliggender,  han  begyndte  nogen  tid, 
efterat  han  havde  skrevet  disse  Smaa bil- 
led er,  om  den  «lumske  bearbeidelse»  af 
opinionen,  som  udgaar  fra  modstandernes 
presse,  idet  denne  giver  sig  ud  for  upartisk 
at    meddele    stemningen    blandt    publikum, 


290 

medens    den    i    virkeligheden    indfører    sin 
egen  opfatning.* 

Det  er  morsomt  at  se,  hvad  Wergeland 
svarer  med  særligt  hensyn  til  de  to  første 
smaabilleder:** 

Der  er  ei  Maal  og  Maadc  i 
det  Gnaal  i  dine  Viser 
om  Jetter  og  om  Riser. 
Det  er  jo  Dvergefantasi. 

I  det  tredie  smaahillede,  Flyvefisken, 
er  det  ikke  de  hidsige  modstandere,  Wel- 
haven  vender  sig  mod.  Det  er  de  «sindige», 
som  tåges  under  behandling,  disse  folk,  som 
gaar  og  taler  om,  at  her  er  to  partier,  og 
«deraf  tåge  Anledning  til  at  søge  hen  paa 
deres  indbildte  Indifferentspunkt».  Her  er 
ikke  to  partier,  ikke  to  lige  fordærvelige 
yderligheder.  «Her  er  Strid,  det  er  sikkert 
—  og  denne  Sats  kan  for  det  Første  være 
tilstrækkelig.»***  Partisigtelsen  er  et  kneb, 
som  bruges  for  at  mistænkeliggjøre  mod- 
standernes  dom.  Paa  den  ene  side  staar 
«hin  overordentlige  lovløshed»;  paa  den  an- 
den side  de,  som  kjæmper  mod  den.  Der 
har  ikke  været  nogen  fornuftig  tanke,   ikke 

*   II,  s.  194. 
••   Morgenbladet.   11.   marts  1838. 
***  Om  norske  Presse-Anliggender,  II,  s.  144. 


291 

nogen  gavnlig  bestræbelse  paa  den  første 
side,  som  ikke  har  havt  sine  forsvarere  i 
den  anden  leir.  «Det  er  den  evige  Nød,  at 
man  ikke  kan  indse,  at  her  er  for  gode 
Mænd  kun  een  Mening  at  vælge,  ikke  fordi 
Denne  eller  Hin  udtaler  den,  men  fordi 
dens  Gjenklang  og  Afbillede  gjenfindes  i  Alt, 
hvad  der  har  nogen  fornuftig  Hensigt  og 
nogen  Ligevegt  og  nogen  Orden».* 

Intet  har  i  det  hele  ærgret  Welhaven 
mere  end  «middelveis-mændene»,  som  slaar 
sig  til  ro  med  at  finde  feil  paa  begge  sider 
og  ser  paa  den  hele  strid  «som  en  Kiv,  der 
kun  vedkommer  enkelte  høirøstede  Personer, 
og  hvori  der  ikke  tindes  Noget,  som  rører 
Almen-Interesser».  Almenheden  skal  stille 
sig  i  rækkerne;  den  skal  finde  et  af  statens 
livs-spørgsmaal  i  denne  strid.  Der  ligger 
noget  lavt  i  at  lade  den  enkelte  undgjælde, 
hvor  en  føler  sig  delagtig  i  hans  sag.  Mange 
af  de  bedre  holder  sig  tilbage  og  er  endnu 
ikke  kommet  længere  end  til  «skuldertræk, 
der  tillade  allehaande  fortolkninger».  Det 
er  paa  tide,  at  de  træder  helt  frem  og  ikke 
langere  lader  «den  bedre  sans»  forholde 
sig  lidende.  De  maa  jo  se,  at  fædrelandets 
interesser  ikke  kan  være  i  gode  hænder  hos 

•   IL  s.  244. 


292 

dem,  «der  bevæge  sig  i  en  Grundsuppe  af 
al  den  Urenhed,  der  kan  besmitte  Aanden 
og  forvanske  dens  Virken». 

Welhaven  fordrer  den  ranke  reisning; 
han  hader  det,  som  er  «sammenstyrtet  i  sig 
selv».  Han  merker  nok,  man  nu  af  og  til 
vil  tinge  ogsaa  med  ham ;  man  prntter.  «Det 
er  den  gamle  Sorg:  man  vil  have  Tingene 
for  nøieste  Pris.  Men  jeg  har  nøiagtigt 
overlagt  min  Traflk;  jeg  har  faste  Priser.» 
Han  er  ikke  som  middelveis-mændene,  der 
sætter  sine  principer  paa  halv  sold,  og  straks 
de  mellem  de  fordærvelige  vildfarelser  fin- 
der  en  famling  efter  noget  bedre,  pludselig 
slappes  og  blir  rørte.  Man  tror  at  vise 
Retsind,  idet  man  overlaxerer  hvad  der  by- 
des, som  om  man  havde  en  Uret  at  afbede, 
eller  som  om  man  med  Et  havde  faaet  Ud- 
sigt  til  at  slutte  Forbund  med  det,  man 
ellers  fornegter  og  afskyr.  Paa  denne  Maade 
taber  man  Øie  for  det  Væsentlige  ved  al 
god  og  frugtbar  Aands-Virksomhed,  for  dens 
Integritet,  dens  Styrke  til  at  blive  sig  selv 
tro  paa  ethvert  Punkt  af  dens  Stræben.  Man 
betænker  ikke,  at  denne  Renhed  er  ethvert 
Tankeverks  Livsluft,  og  at  ene  heri  lindes 
Sundhed  og  Kraft.»* 

•  II,  s.   172. 


293 


Der  er,  siger  han  videre,  rettet  bebrei- 
delser mod  ham  for  overmod.  Men  sagen 
er:  sandheden  fører  et  bydende  sprog.  Den 
faste  overbevisning  har  indtrængende  kraft, 
taler  med  myndighed  og  overmagt.  Dette 
slags  overmod  er  tegn  paa  den  udrensede 
sindsstemning;  denne  er  «besjelet  af  det 
Hovmod,  der  er  ndtalt  i  den  simple  Sats: 
Hold  dig  for  god  til  at  gjøre  noget  Ondt». 

Mod  middelveis-mændene  var  altsaa 
F I  y  v  e  f  i  s  k  e  n  rettet,  og  det  —  som  alle 
dengang  forstod  —  særskilt  mod  en  enkelt 
a  f  dem.  Det  var  kaptein  Foss,  man  mente 
nærmest  blev  rammet.  Denne  mand  havde 
laael  høre  ilde  af  begge  partier.  I  dæmrings- 
striden  skriver  N.  Wergeland  om  hans  ind- 
læg  Tid 8 norne  rn  e;  «Den  til  begge  Sider 
haltende  politiske  Aand  deri  er,  hvad  jeg 
fordømmer.»  Han  anser  forfatteren  for  en 
halvdæmring».*  Og  nu,  i  Campbeller- 
striden,  er  det  Welhavens  parti,  som  er 
meget  misfornøiet  med  kapteinen.  Det  om- 
stridte stykke  var  jo  saa  daarligl,  at  en  til- 
skuer, efter  at  have  set  første  halvdel,  for- 
legen spurgte,  om  han  var  paa  liestc- 
komedie»,      Naar    da    en    mand    som    Foss 

::  Tilkeg    ti]   Forsvar   for   det    Norske   Folk  <>.  s.  v. 
s.  Sl  og  .Ti. 


294 

med  virkelig  indsigt  i  de  ting,  som  her  for- 
handles, kan  anbefale  et  sligt  stykke,  maa 
han  have  sat  sine  æsthetiske  principer  paa 
halv  sold.  Af  svaghed,  af  frygt  har  han  ikke 
villet  bryde  med  Wergeland.  Dette  frem- 
hæver  især  B.  Dunker  sterkt. 

Under  denne  Stemning  inden  Welhavens 
parti  kommer  hans  digt  forløsende.  Der  er 
kamp  paa  liv  og  død  blandt  fiskeflokken ; 
alle  bruger  de  hvasseste  vaaben.  Kun  én 
holder  sig  unda;  det  er  flyvefisken. 

Flyvefisken  vil  ei  være  med. 

har  kun  Brusk  i  Tændernes  Sted. 

Han  vil  op  over  Våndets  Flade. 

se   Kampen  an  fra  et  hoiere  Stade. 

Han  holder  sin  Finne  stiv  og  spændt, 

og  Tingen  ser  ud  som  en  Vinge  omtrent: 

men  skinner  Solens  Straale  paa  den, 

da  maa  han  ned  til   Haien  igien. 

Og  dvæler  han  lidt  paa  Flyvehanen. 

da  kommer  dog  Maagen  og  Pelikanen. 

Han  kan   ikke  fegte  mod   nogen  af  dem; 

Fuglen  tar  ham  og  hærer  ham  hjem. 

Han  brager  sig  hverken  som   Fugl  eller  Fisk: 

lian  sluges  ved   Fuglens  og  Fiskens  Disk. 

Det  var  ikke  første  gang,  Welhaven  tog 
tag  i  middelveis-mændene.  Han  havde  saa 
meget  imod  det  svagt  prægede,  det  udviskede, 


295 

mod  mændene  af  den  indifferente  sfære», 
at  han  regelmæssig  maatte  have  dem  frem 
til  forevisning  mindst  én  gang  om  aaret. 
Saaledes  skildrer  han  i  1836  middelveis- 
manden  under  navn  af  Den  konserva- 
tive. Hermed  mener  han  en  konservativ, 
som  ikke  tager  del  i  politik.  «Han  anser 
sig  for  fuldkommen  upartisk;  thi  han  er 
ikke  med  i  Tummelen  —  han  er  hlot  be- 
tragtende.  Hvad  den  Konservative  nyder 
al  Nuets  Bevægelser  kan  man  lade  gjelde 
som  et  Slags  Vaageløn,  eller  som  en  Lagret- 
tesmands  Salarium.  >*  Han  skyr  enhver  af- 
gjørende  dom,  vogter  sig  endelig  for  over- 
drivelser. «Et  af  hans  Yndlings-Udtryk  er 
denne  gamle  Sats:  «Enhver Ting  har  to  Han- 
ker: .  Kun  Skade,  at  han  som  oftest  slipper 
Tingen,  idet  han  famler  efter  Hankerne.»  De 
konservatives  domme  over  «døde  og  fravæ- 
rende» er  gjennemtrængte  af  mildhedens  og 
fordragelighedens  aand.  De  male  kun  Graat 
i  Graat.  Naar  man  iagttager  dem  under  dette 
lemfeldige  Arbeide,  kan  man  komme  til  at 
tænke  paa  et  Sted  af  Pirons  travesterede 
Æneide,  li  vor  det  heder  om  Underverdenen: 
Jeg  saa  Skyggen  af  en  Kudsk  pudse  Skyg- 
gen af  en  Vogn   med  Skyggen   af  en  Børste.» 

•    II.    s.    11  i). 

2(1       Løchen:  Welhnven. 


296 

Ja,  lemfeldig  gaar  de  frem,  de  griber  aldrig 
voldsomt  ind.  «Den  Konservative  flytter 
ingen  Bjerge;  men  han  gaar  omkring  Bjer- 
gene,  saa  længe  til  der  bliver  en  Fodsti,  for 
Motionens  og  den  gode  Appetits  Skyld.  Han 
opdriver  intet  Slags  Vildt;  men  han  sidder 
gjerne  Dag  og  Nat  ved  et  Laxegarn,  og  stir- 
rer ned  i  Søen,  til  der  kommer  en  Fisk 
svømmende,  og  da  trækker  han  Garnet  til, 
fordi  Dyret  ellers  let  kunde  gaa  ud  igjen.» 
I  Sisyphos,  1837,  har  Welhaven  skil- 
dret ham,  som  drives  af  en  rastløs  higen  til 
kamp  mod  øglerne,  medens  de  lykkelige 
skygger  vandrer  i  lummer  halvdag  ved  de 
tause  floder. 

Om  Sisyphos"  uendelige  Kvaler 
ved  de  et  Sagn,  som  deres  Ko  forhoier. 
mens  Lundens  matte  Viften  dem   husvaler. 
og  Rankens  Lov  sig  over  Lethe  hoier. 

Kn  Flok  af  Skygger  hvile  i  det  Grønne, 

og  andre  skride  dosigt  over  Scenen, 

og  hore  fjerntfra  Æoliden  stønne 

hver  Gang  han  atter  gaar  tilfjelds  med  Stenen. 

Digtet  staar  i  Den  constitutionelle, 
16.  september;  ogsaa  omgivelserne  taler  for, 
at  Welhaven  ikke  alene  vil  give  et  billede 
af  Sisyphos-arbeidet,  men  ogsaa  vil  tegne 
skyggerne.      Den    constitutionelle    har 


297 


nemlig  forud  klaget  over,  at  Morgenbla- 
det har  nndladt  at  tåge  fat  paa  Wergeland 
for  hans  voldsomme  skriverier,  flyvebladene 
og  Statsborger-artiklerne.  Og  dog  har  bla- 
det ikke  været  enigt  i  dem;  det  har  derfor 
ikke  rost  dem.  «Altsaa  Undladelse  af  at 
forsvare  Produkter,  der  indeholdt  saa- 
danne  Sætninger  til  en  saadan  Tid  og  under 
saadanne  Omstændigheder,  som  just  de 
første  Flyveblade,  skulde  være  nok  for  at 
opfylde  sin  Pligt  med  Hensyn  til  et  Publi- 
oisterie  som  Hr.  Wergelands.»* 

Det  første  indtryk,  det  fjerde  smaa- 
billede,  Et  landskabsstykke,  giver,  er 
forundring.  En  studser  over  at  komme  til 
et  stille  snelandskab  her  i  disse  kamphede 
omgivelser.  Men  dette  landskab  har,  som 
der  siges  om  mange  vande  paa  vore  fjelde, 
en  dobbelt  bond.  Har  man  ikke  faaet  synet 
opladt  for  denne  dybde  i  landskabet,  maa 
<ligtet  forekomme  en  meget  ubetydeligt,  saa- 
ledes  som  ogsaa  H.  Schwanenfiiigel  har 
fundet  disse  vers  «flade  og  Hove».**  Dette 
landskab  med  sne  og  is,  det  stansede  kværn- 
hjul  og  kraakerne  paa  den  hvide  bakke,  det 
fortæller  om  hans  haab,  hans  tro.    Der  slaar 

*   Den  Constitutioncllc   18.  august   18!i7. 
**  H.  Schwanenfiogel:  Henrik  Wergeland,  s.  126. 


298 


et  gjerde  og  tager  af  for  nordensnoen;  bag 
det  grønnes  nogle  stråa.  Det  vaares  dog  i 
snelandet. 

Paa  Marken  ligger  der  Is  og  Sne: 
det  er  et  Landskab  af  simpel  Sort. 
Af  Baggrunden  er  der  ei  stort  at  se: 
det  bliver  ei  bedre,  før  Taagen  gaar  bort. 

Der  løber  en  Bæk  melleni  Tjørn  og  Krat : 

men  Isen  har  lagt  sin  Bro  over  den, 

thi  Faldet  er  ei  særdeles  brat. 

Se,  Kværnhjulet  hviler  —  hvor  skal  det  hen? 

Man  har  ikke  megen  Staffage  her. 
Der  staar  nogle  Træer  paa  Bakken  hist, 
og  Kragerne  holde  sin  Samling  der. 
og  Sneen  ruger  paa  hver  en  Kvist. 

Her  er  et  Gjerde,  der  luner  lidt 
for  Snoen,  der  stryger  saa  skai])  fra   Nord. 
Her  virker  alt  Solen,  og  viser  dig  blidt 
en   Strimmel  af  spirende,  gronklædt  Jord. 

I   kandskabet  har  den  et  snevert  Sted, 
det  er  kun  et  ganske  lidet  Parti: 
men  Vandreren  falder  i  Tanker  derved: 
det  melder,  at  Vintren  er  snart  forbi. 

Det  kan  ikke  undgaa  nogens  opmerk- 
somhed,  at  Welhavens  tro  paa  lysets  seier 
er  øget  sterkt,  siden  han  skrev  Dæmringen. 


299 


Han  saa  nok  ogsaa  her  «et  glimt  af  mor- 
genrødens flamme»,  men  den  frembrydende 
dag  laa  fjernt,  og  for  «at  skimte  dagen  i 
vort  dunkle  nord»  maatte  han  helt  lukke 
øiet  for  «billedet  i  nuets  ramme».  Saa 
mørk  er  ikke  tiden  nu.  Noget  er  alt  byg- 
get, et  «gjerde»  er  sat  op,  og  mere  skal 
reises.  Der  viser  sig  hos  ham  en  større 
virketrang;  noget  maa  gjøres  for  at  skaffe 
de  moderne  retninger  vei.  Allerede  er  ad- 
skilligt  forhaanden,  som  dette  fremskridts- 
arbeide  kan  knytte  sig  til.  «Man  vil  blot, 
at  visse  Retninger,  der  allerede  ere  i  fuld 
Gang  og  ytre  en  bestemt  Indflydelse  paa 
det  Heles  Vilkaar,  skulle  klares  og  forædles 
indenfor  deres  naturlige  Begrændsninger.» 
Del  gjælder  nærmest  at  faa  frem  det  gode, 
som  allerede  spirer  friskt.  Den  maa  væk 
denne  træge  paastand  om,  at  onderne  og 
hindringerne  er  overmægtige.  Man  maa 
ikke  gaa  ud  fra  en  uovervindelig  vis  iner- 
tiæ  i  folkelivet.  «Et  Klippe-Folk  er  derfor 
ingen  Klippe-Blok,  og  en  tynd  Befolkning 
skal  dog  være  noget  ganske  Andet  end  de 
aabne  Bækker  af  nedrammede  Støre,  der 
blot  ere  til  at  vise  Vei  over  Moer  og  Sne- 
Ijelde.  Nu  faar  man  ikke  opsætte  mere, 
nn    har    man    gjort    sig   tilgode    nok   i  dette 


;ioo 


«vente-embede».  Det  faar  engang  være  slut 
paa  at  kalde  hver  tro  paa,  at  her  kan  ud- 
rettes noget,  for  sangvinske  drømme.  «O, 
de  sangvinske  Drømmerier!  Trællen  Karker 
drømte,  at  han  hørte  en  Røst,  der  sagde: 
«Nu  ere  alle  Sunde  lukkede»  —  og  Karker 
var  en  flegmatisk  Natur.  Det  er  en  Illusion 
ved  mange  norske  Situationer  mod  det  frie 
Hav,  at  Sundene  ere  lukkede.  Man  skal 
blot  søge  de  friske  Strømme,  der  lede  ud 
fra  de  trange  Kyster  —  og  man  vil  i  Vir- 
keligheden overalt  finde  dem.  Alle  Seilere 
og  alle  Fugle  vide  det.  Man  behøver  ikke 
meget  varmt  og  rødt  Blod  i  sine  Hjerte- 
kilder,  for  at  gjelde  som  en  norsk  Sangvi- 
nikus  —  og  naar  man  ikke  tænker  Graat  i 
Graat,  da  har  man  overspændte,  sværmeri- 
ske  Drømme.» 

Tingen  er  jo,  at  nu  er  man  tvungen  til 
at  vise  sig  som  en  hel,  selvstændig  nation 
i  alle  maader,  og  man  faar  da  opfylde  de 
krav,  denne  stilling  medfører,  og  ikke  klage, 
«som  om  man  haA*de  gjort  hine  Fordringer 
til  Menigheden  i  Aalesund  eller  Hammer- 
fest » . 

Der  er  jo  nu  et  parti,  som  staar  om- 
kring Welhaven;  partiet  har  sit  eget  organ, 
Den  constitutionelle,  og  dette  optræder 


:un 


til  fremme  af  alt,  som  disse  mænd  holder 
for  det  moderne  i  digtning  og  videnskab. 
Schweigaard  er  den  moderne  videnskabs- 
mand,  med  djærve  angreb  paa  den  viden  - 
skab,  som  forekom  ham  forældet;  modstan- 
dere  har  ironiske  udtryk  om  ham,  den  unge 
mand,  som  har  fældet  hele  Tysklands  filo- 
sofi.  Samtidig  har  han  praktisk  greb  paa 
lovgivning  og  paa  ophjælp  af  vore  nærings- 
veie. Disse  mænd  danner  et  reformparti, 
de  kjæmper,  og  de  bygger.  Derfor  slutter 
Welhaven  sine  smaabilleder  saa  seiersikker 
med  digtet  Nehemias.  Som  denne  havde 
samlet  «de  bedste  mænd»,  var  ogsaa  her 
hos  os  samlet,  og  som  Nehemias  havde  talt, 
var  ogsaa  her  talt. 

Og  have  I   (Hæde  af  dette  Verk. 
da  bygger  paa   Muren   i   Pandserserk. 

Den  ene  Haand  skal   mure  med  Flid. 
den  anden  skal   holde  et  Sværd  til   Strid. 

Skal  Muren  engang  dække  .jert  Bryst, 
I   (hekke  den   nu   med   en   aahen   Dyst  I 

Da  fremmed  de  Verket;  de  stode  i  StaaL 

Da   naaede  Muren   det  rette  Maal. 

Og  Flenderne  saa   det    med    Kval  og  Harm. 
og  vovede  ei  at  røre  en   Arm. 


302 

Der  staar  en  Skræk  af  byggende  Ifænd, 

som  vælge  at  mure  med  Sværd  ved  Lænd. 

Til  samme  art  af  digte  som  de,  vi  nu 
har  omtalt,  hører,  foruden  det  bekjendte  digt 
Glaukos,  visselig  ogsaa  digtet  Druer  og 
ber  ber  i  ss  er.  De  sure  vekster,  berberis- 
serne,  har  faaet  den  tanke  at  kvæle  en  en- 
lig  ranke,  som  staar  iblandt  dem.  De  vil 
slutte  sig  saa  tæt  sammen,  at  al  sol  stænges 
ude  fra  den  stolte  praler. 

Men  de  sure  Vexter 
kvaltes  i  Forliget; 
med  de  skarpe  Tagger 
blev  der  lonlig  kriget. 

Ranken  kunde  bade  sig 
frit  i  Solens  Luer. 
og  om   Hosten   bang  den  fuld 
af  de  sode  Druer. 

Jeg  kunde  tænke  mig,  at  digtet  er  skre- 
vet ikke  lang  tid  efter  «smaabillederne; 
seiersikkerheden  er  den  samme.  Wergeland 
var  jo  ingenlunde  altid  fornøiet  med  sit 
partis  holdning,  og  der  blev  ikke  alene  «løn- 
lig»  kriget,  men  ogsaa  aabenbart.  Saaledes 
klager  han  i  slutten  af  april  1838  over,  at 
Morgenbladets  redaktør  «opofrer»  ham  gang 


303 


efter  gang,  fordi  han  tror  dermed  at  stille 
en  del  af  publikum  tilfreds. ;:  Men  natur- 
ligvis kan  digtet  ogsaa  være  skrevet  ved  en 
anden  lignende  leilighed. 


Til  disse  digte  af  første  samling  slutter 
sig  ogsaa  en  liden  gruppe  fra  Nyere  digte, 
1<S4~>.  Her  er  tre  digte  stillet  sammen,  som 
alle  sigter  til  hans  kamp  mod  udenverdenen. 
Hans  følelser  ved  den  langvarige  og  opsli- 
dende  strid  for  at  naa  en  embedsstilling  i 
det  norske  samfund  har  fundet  sit  udtryk 
i  de  tre  digte  Protesilaos,  Kale  has  og 
V  c  n  t   k  u  n ! 

Welhaven  maatte  se  til  at  faa  noget 
fast  at  leve  af.  At  skaffe  sig  sit  hele  livs- 
ophold  alene  ved  at  skrive,  var  vel  dengang 
næsten  umuligt  hos  os.  Han  har  sikkerlig 
allerede  tidlig  tænki  paa  en  stilling  ved  uni- 
versitetet; som  lærer  i  «de  skjønne  konster 
og  videnskaber  havde  lian  jo  eminente 
talenter  ,  som  Lyder  Sagen  ndtrykker  sig  i 
aarel  1837.  Dette  viser  han  vaaren  samme 
aar  ved  de  literaliuhistoiiske  forelæsninger, 
han  da  holdt.  I  Den  con  stitut  io  nei  le, 
april  1837,  indhyder  han  til  «En  Cyklns 
Morgenbladet,  '2<>.  april  1838  og  28.  april. 


304 


af  Forelæsninger  over  vort  Sprogs  skjønne 
Literatnrs  Historie».  Forelæsningerne  hold- 
tes i  Hotel  du  Nord,  en  gang  ugentlig,  og 
begyndte  i  midten  af  mai.  Den  følgende 
høst  blev  de  fortsat. 

Disse  forelæsninger  var  en  begivenhed 
i  Kristiania-livet.  De  var  besøgte  af  det 
fineste  publikum,  og  da  abonnenterne  havde 
lov  til  at  medtage  damer,  som  hørte  til 
deres  familie,  var  ogsaa  talrige  damer  til- 
stede. Dette  var  noget  usædvanligt.  En 
indsender  i  Den  eonstitutionelle  mener, 
at  ingensteds  er  «communicationen  mellem 
damer  og  herrer»  saa  slet  som  i  Kristiania. 
Dog  er  det  et  skridt  til  det  bedre,  «at  Hr. 
Welhavens  Eftermiddagsforelæsninger  blive 
besøgte  åf  et  saa  talrigt  Anta!  Damer.  Her- 
ved er  gjort  et  stort  Skridt  ind  paa  Her- 
rernes  Territorium,  for  hvilket  Damerne  al- 
lene tilkomme  Ha^deren,  og  ved  Hjælp  af 
hvilket  de  om  nogen  Tid  vil  have  tilkjæm- 
pet  sig  endnu  flere  Fordele.  »*  Der  tales 
videre  om,  hvorledes  man  under  foredraget 
har  «  lyttet,  leet  og  beundret». 

Welhaven  gjennemgik  vor  literatnrs  hi- 

•  Den  Constitutionelle.  12.  juni  18:57.  No.  1(5:5.  Be- 
tragtninger  i  en  Niche  i  den  store  Lyceesal  den 
(5te  Juni. 


305 

storie  indtil  Øhlenschlagers  fremtræden.  Han 
tog  sit  udgangspunkt  i  kjæmpeviserne  og 
fulgte  hele  fælles-literaturen  nedover.  En 
tilhører,  provst  Sagen,  har  fortalt  mig,  at 
det,  som  greb  ham  slig,  at  det  blev  staaende 
i  hans  erindring  for  altid,  var  hans  skil- 
dring af  Ewald.  Tilhørerne  fik  et  sterkt  ind- 
tryk  af  det  tragiske  i  Ewalds  liv:  det  store 
geni  maatte  leve  af  almisser.  Sagen  følte, 
at  der  laa  en  personlig  varme  paa  bunden 
af  skildringen;  Welhavens  egen  økonomiske 
stilling  var  jo  paa  denne  tid  meget  slet. 

Som  tegn  paa  den  interesse,  disse  fore- 
læsninger vakte,  kan  ogsaa  nævnes,  at  Frede- 
rika Bremer,  som  var  i  Norge  sommeren 
1837,  skriver  til  Welhaven  og  spørger  ham, 
om  han  i  nogle  privattimer  kan  veilede 
hende  i  den  norske  literatur  under  hendes 
korte  ophold  i  Kristiania.  Da  hun  ikke 
kan  komme  paa  forelæsningerne,  er  det 
hendes  inderlige  ønske  at  faa  nogen  del  i 
den  nydelse,  Kristianiaboerne  har  ved  at 
høre  ham. 

Der  blev  ved  universitetet  oprettet  en 
ny  post  i  filosofi,  et  lektorat,  som  kund- 
gjordes  ledigt  i  februar  1839.  Welhaven 
meldte  sig  til  stillingen;  der  var  ogsaa  to 
andre    ansøgere,    og    den    ene    af  disse    var 


306 

Mauritz  Hansen.  Det  rygte  kom  imidlertid 
snart  ud,  at  grev  Wedel,  som  jo  ogsaa  var 
universitetets  prokansler,  havde  faaet  lekto- 
ratet i  filosofi  oprettet  for  at  give  det  til 
Welhaven.  Og  saa  begynder  i  Morgen- 
bladet bvasse  artikler  mod  denne.  «Vel 
bar  Student  Welbaven  i  længere  Tid  ind- 
formeret  en  af  Grev  Wedels  Sønner,  og  i 
den  senere  Tid  skrevet  de  Sange,  som  ved 
Hr.  Grevens  Bord  ere  blevne  afsjungne  paa 
kongelige  Personers  Fødselsdage,  men  des- 
lige  Fortjenester  af  Grevens  Huus  synes  dog 
ikke  at  kunne  være  tilstrækkelige  til  at  be- 
grunde  et  bestemt  Løfte  paa  et  Embede, 
hvortil  Adkomsterne  forresten  maae  ansees 
for  at  være  meget  tvivlsomme.»*  Kort  efter 
fortæller  en  indsender,  at  det  akademiske 
kollegium  skal  have  besluttet  at  prøve  an- 
søgernes  dygtigbed  ved  et  «colloquiuni». 
Indsenderen  haaber,  eksaminationen  vil  gaa 
ud  paa  at  undersøge,  om  filosofiens  fædre 
er  la»ste  i  grundsproget,  og  «hvorvidt  Stu- 
<lenten,  der  siges  at  have  søgt  sig  fri  for 
Mathematik  til  anden  Examen,  nu  siden  i 
den  lange  Række  af  Aar  har  fundet,  at  han 
dog  ikke  mangler  Fatteevne  for  denne  Ele- 
mentærdisciplin,  som  nødvendigviis  maa  for- 
*  Morgenbladet,  13.  mai  183<>.  No.  13:5. 


:«)7 


udsættes   hos  En,    der   skal    docere   i    Filo- 
sofien.» 

Intet  under,  at  Kalehas  i  Welhavens 
digt  ogsaa  blir  prøvet  i  «visdoms  rudimen- 
ter», da  han  kommer  til  Apollons  tempel- 
lnnd  i  Kolophon.  Seeren  er  vendt  tilbage 
fra  kampen  mod  Troia;  i  denne  har  han 
saa  mange  gange  reddet  den  græske  hær 
ved  sin     seerkraft». 


Derpaa  forlod  han   Kampens  Scene, 
og  gik  fra  Flaaden  til  Forandring, 
og  tog  en  Vandrestav  i   Haand. 
(),  Kalehas,  hvilke  Anstødsstene 
har  du  dog  truffet  paa  din  Vandring: 
hvad  vilde  Seeren   i   Kolophon! 

Der  stod  Apoll  med   Midasorcr, 

og  Monstret  for  den  lærde  Dumhed. 

Mopsos,  var  Gudens  Friest. 

Did  vandred  Grækerfolketa  Forer, 

og  der  han   slagen   hlev  med   Stumhed. 

og  kom   tilkort  ved  Seergudens  Fest. 


Thi   da   han  stod  i  Tempellunden. 

kom   Mopsos  med  sin   Flok  og  vilde 

randsage  forst  hans  Lærebrev. 

Og  Kalehas  havde  Smil  om   Munden. 

og   tenkte,   det    var  altfor   ilde. 

om    DOgen   Mopsos   ham   fra   Templet   drev. 


ms 

Men  liopsos  raahte  hoit:    <Jeg  venter, 
at  det  skal  hurtig  vorde  provet, 
hvad  dine  Lige  due  til. 
Svar  mig  i  Visdoms  Rudimenter; 

thi  hvad  forresten  du  har  øvet. 

hlandt  grove  Kæmper,  er  kun   Narrespil.» 

Men  Kalchas  formaar  ikke  at  svare  paa  den 
lærde  dumheds  spørgsmaal;  ikke  ved  han 
at  nævne  summen,  da  der  spørges,  hvor 
mange  frugter  et  figentræ,  som  staar  der, 
har,  eller  at  nævne  tallet  paa  de  griser,  en 
drægtig  so  bærer.  Det  synes  at  være  an- 
vendt mathematik,  han  eksamineres  i. 

Og  Kalchas  stod  fortabt,  beskjæmmet: 
thi   Mængden  kaldte  ham  en  Blære, 
og  deres  Skrig  tog  Overhaand. 

Desuden  var  naturligvis  Welhaven  vel 
indviet  i,  hvorledes  hans  sag  var  blevet  be- 
handlet af  universitetet,  og  han  var  selvsagt 
mindst  lige  saa  forarget  over  denne  be- 
handling som  hans  ven  P.  A.  Munch,  som 
dengang  var  medlem  af  det  filosofiske  fa- 
kultet. Flertallet  i  dette  udtalte,  at  fakul- 
tetet for  alle  ansøgernes  vedkommende  sav- 
nede de  fornødne  garantier  for,  at  de  var 
i  besiddelse  af  saadanne  kundskaber,  som 
er  uomgiængelig  fornødne  for  en  universitets- 


309 


lærer.  De  har  jo  intet  skrevet  i  vedkom- 
mende fag.  Universitetet  kjender  dem  egent- 
lig bare  fra  deres  aflagte  eksamener;  men 
disse  prøver  ligger  saa  langt  tilbage  i  tiden, 
at  de  ikke  kan  afgive  nogen  paalidelig  maale- 
stok  for  det  videnskabelige  standpunkt,  som 
de  nu  staar  paa.  Imidlertid  viser  disse 
prøver,  at  ingen  af  dem  har  ndmerket  sig 
ved  universitetet.  Saaledes  tog  student  Wel- 
haven  examen  artium  med  karakteren 
hand  illaudabilis  og  examen  philologico — 
philosophicum  med  karakteren  non  con- 
temnendus. 

Resultatet  af  fakultetets  erklæring  er 
derfor,  at  ingen  af  ansøgerne  kan  indstilles 
til  at  faa  posten.  Da  departementet  ogsaa 
ønsker  en  ndtalelse  om,  hvorledes  man 
skulde  kunne  skalle  en  yderligere  garanti 
for  ansøgernes  dygtighed,  henviser  fakul- 
tetet til  de  prøver,  nniversitetsfnndatsen 
nævner. 

Til  denne  flertallets  ndtalelse  slutter 
kollegiet  sig  og  anbefaler  tillige  mere  be- 
stemt en  prøve  for  ansøgerne,  det  saakaldte 
lærde  colloquium  . 

I  fakultetet  var  der  imidlertid  et  min- 
dretal  paa  tre,  som  ikke  var  enigt  med  Hel- 
tallet.     Hansteen  og  Munch  var  af  den  me- 


:no 


fuldstændig  dygtig  til  straks  at  overtage 
stillingen.  Munch  skrev  et  energisk,  varmt 
følt  indlæg  til  fordel  for  Welhaven. 

At  fakultetet  —  skriver  Munch  —  ud- 
taler,  at  det  savner  den  nødvendige  kund- 
skah  om  Welhavens  dygtighed,  forekommer 
ham  u  forklarligt.  I  et  land,  som  er  saa 
fattigt  paa  talent  og  aandelig  produktivitet, 
maatte  man  tro,  at  Welhavens  fremtræden 
som  forfatter  havde  fremkaldt  den  høieste 
opmerksomhed.  Welhaven  har  fremlagt  for 
almenheden  «et  høist  originalt,  kraftigt,  ved 
studium  modnet  og  fuldendt  talent».  Han 
kan  dristig  lade  sig  hedømme  efter  en  maale- 
stok,  som  ikke  er  hentet  fra  indskrænkede 
lokale  forhold,  men  fra  den  høieste  euro- 
pæiske  kulturstand.  Efter  denne  maalestok 
er  han  dømt  i  hegge  vore  naboriger  og  har 
bestaaet  prøven. 

Navnlig  vil  Munch  frakegge  sig  delta- 
gelse i,  at  man  har  trukket  frem  eksamens- 
karaktererne  som  et,  omend  mere  under- 
ordnet, synspunkt  til  bedømmelse  af  Wel- 
havens dygtighed.  Dette  er  at  sætte  sig 
tretten  aar  tilhage  i  tiden  og  glemme  det 
lange  tidsrum,  hvori  Welhaven  for  vore  øine 
har    udfoldet    sit    rige    talent.     Det   er   ikke 


311 


Welhaven  i  1826,  men  Welhaven  i  1839, 
som  har  meldt  sig  til  den  filosofiske  lærer- 
post. 

Man  har  sagt,  at  Welhaven  er  frem- 
traadt,  og  det  som  mester,  baade  i  prosa 
og  i  vers,  men  at  han  ikke  er  fremtraadt 
som  filosof  af  fag;  og  her  spørges  om  be- 
sættelse  af  en  post  i  filosofi.  Men  naar 
kollegiet,  dengang  forslag  om  denne  posts 
oprettelse  blev  fremsat,  ytrede,  at  det  vilde 
være  betænkt  paa  at  bringe  en  dertil  skik- 
ket person  i  forslag,  saa  kunde  meningen 
neppe  være,  «at  det  allerede  havde  in  mente 
en  merus,  purus,  putus  et  quidem  perfectus 
philosophus  af  Profession.»  Derimod  maa 
det  være  forudsat,  at  man  vilde  opsøge  en 
mand,  som  havde  givet  vidnesbyrd  om  filo- 
sofisk anlæg,  om  dette  end  ikke  er  fuldt 
udviklet.  « Philosophien  er  efter  dens  Væ- 
sen  universel.  Nøglerne  til  dens  Hellig- 
domme  ligge  ikke  i  noget  enkelt  Systems 
eller  i  alle  Systemers  Formler;  disse  ere 
Indklædninger  for  den  enkelte  Granskers 
subjective  Opfatning  og  Fremstilling.  Den 
fors  vin  der  med  Skolen,  medens  det, 
der  i  Systemet  virkelig  er  Essents,  trænger 
sig  ind  i  Cultur  og  Literatur  som  en  levende 
og  virksom    Bestanddeel.     Den,   hos    hvem 

21  —  Løchen:  \Velli:iven. 


312 


Culturens  høieste  Momenter  klart  afspeile 
sig,  og  af  hvem  de  i  kraftige  Stønninger 
udpræges,  han  er  Livsphilosoph,  hvor- 
fra Overgangen  til  at  vorde  Skolephilo- 
soph  ikke  er  vanskelig,  thi  Alt  kommer 
her  an  Ipaa  at  have  vundet  Standpunktet, 
hvorfra  de  vexlende  Systemer  betragtes  som 
historiske  Udviklingsmomenter.  Og  fra  dette 
Synspunkt  maa  Hr.  Welhaven,  om  man  end 
Intet  andet  kjender  af  ham,  end  hans  Skrif- 
ter, ansees  som  en  særdeles  qvalificeret  Aspi- 
rant. Her  gjenfinder  man  den  Strenghed  i 
Meditationen,  der  ikke  hviler,  uden  efter 
at  have  fundet  Problemernes  Kategorier, 
denne  Modenhed  i  at  bedømme  Phænome- 
nerne  i  Liv  og  Literatur,  der  giver  den  rette 
Myndighed  i  Pen  og  Tale,  den  Penetration 
i  Kritiken,  der  gaar  ind  i  Tingenes  Væsen- 
hed  —  kort  den  Fuldvoxenhed  og  Muskel- 
kraft  i  Tanke,  Dom  og  Fremstilling,  der 
kun  opnaaes  af  det  høiere  Talent,  hvorpaa 
vi  ere  saa  fattige,  men  ogsaa  af  dette  kun 
gjennem  Kamp  og  Studium. 

Overhovedet  forekommer  det  mig,  at 
Fleerheden  af  Fakultetet  i  at  afveie  Hr. 
Welhavens  Qvalification  tænkte  ham  i  et 
urigtigt  Forhold  til  sig.  Istedetfor  at  om- 
handle   ham    som    en    voxen   Liter  at  or, 


313 

ved  hvis  Side  flere  af  dem,  der  skulle  have 
Indflydelse  paa  hans  Skjebne,  ikke  kunne 
have  noget  imod  at  stilles,  og  hvis  Navn 
vil  staae  uudsletteligt,  naar  man  veed 
lidet  om  flere  af  vore  «lærde»  Mænd, 
er  han  under  Overveielsen  fremtraadt  næ- 
sten  som  en  obscur  Elev.  Det  forekommer 
mig,  at  man  burde  have  været  opmærksom 
paa,  at  kun  Fa  a  af  dem,  der  nu  ere  Uni- 
versitetets Lærere,  ved  deres  første  Ansæt- 
telse  have  medbragt  et  saadant  literært  Navn, 
som  Hr.  Welhaven  under  de  ugunstigste 
ydre  Omstændigheder  allerede  har  erhvervet 
sig;  at  han,  om  Posten  blev  ham  overdra- 
gen, ei  behøvede  at  laane  Anseelse  af  sin 
Stilling  som  akademisk  Docent,  men  at  han 
vilde  udsprede  ikke  mindre  Lys  over  den 
Stiftelse,  blandt  hvis  Repræsentanter  han 
optages,  end  der  af  samme  paa  ham  re- 
flecteres.» 

I  dette  Munchs  indlæg  ligger  jo  stoffet 
til  digtet  Kalchas  fuldt  færdigt. 

Prokansleren  indstillede  uden  videre 
Welhaven  til  posten,  og  denne  indstilling 
var  det,  som  bragte  striden  til  rigtig  at  blusse 
op;  der  er  nu,  i  slutten  af  aaret  1839,  næ- 
sten  daglig  artikler  mod  Welhaven  i  Mor- 
genbladet.    Nu   kommer  den  før  nævnte 


314 


tylvt   gratulationer   af   H.   0.   Blom.*     Pro- 
logen begynder  med  følgende  sonet: 

Nu  dæmrer  det  —  skjønt  endnu  ei  tilstrækkeligt. 
Saa  dog  med  Spor  af  «Dæmringens»   Indflydelse, 
Man  følger  dog  Geniernes  Indbydelse, 
Nu  lønner  man  dem  dog  ei  alt  for  skrækkeligt. 

Man  sige  hvad  man  vil  om  jordisk  Nydelse, 
Et  Levebrød  er  dog  forbandet  tækkeligt. 
Især  naar  det  som  ber  er  noget  klækkeligt 
Med  grundet  Haab  om  videre  Tilflydelse. 

Nu  ere  de  dog  engang  blevne  bæse. 

De  gamle,  dumme  Skraalere  mod  Spraderne, 

Nu  skal  man  dog  ei  lade  «Musen  trælle»; 

Man  blir  Poet  ved  Stavelser  at  tælle, 
Man  bliver  Kritiker  ved  ei  at  læse  — 
Og  Filosof  ved  Streifen  om  paa  Gaderne. 

Welhaven  tog  sig  meget  nær  af  dette 
angreb.  Omtrent  samtidig  undertegner  208 
akademiske  borgere  en  adresse  til  kongen 
om,  at  kollegiets  indstilling  maa  blive  fulgt. 

Spørgsmaalet  har  været  dagens  almin- 
delige  samtale-emne.  I  et  brev  fra  denne 
tid  læser  jeg,  at  «nu  kan  man  ikke  sætte 
Foden  ud  af  Stuen  uden  paa  alle  Kanter  at 
høre  fdosofisk  Vrøvl».    Det  fortjener  at  næv- 

*  Side  239. 


315 

nes,  hvad  Henrik  Steffens  mente  om  denne 
sag.  Han  skal  til  Lyder  Sagen  have  sagt: 
«I  Kristiania  vil  de  ikke  have  Welhaven  til 
professor  i  filosofi.  Han  taler  jo  filosofi.» 
En,  som  førte  en  saa  aandfuld  samtale,  var 
efter  hans  mening  filosof. 

Sagen  tråk  ud;  et  aar  var  allerede  gaaet, 
men  endnu  et  langt  aar  var  det  at  vente.  Nogen 
afgjørelse  fra  regjeringens  side  kom  ikke 
før  i  slutten  af  aaret  1840.  I  august  skri- 
ves der  i  aviserne*,  at  man  i  Stockholm 
udsætter  og  udsætter  med  at  besætte  de  to 
poster,  som  Wergeland  og  Welhaven  søger 
om  —  Wergeland  søgte  jo  samtidig  om  at 
blive  bureauchef  i  rigsarkivet.  Regjeringen 
synes  at  mene,  at  en  begunstigelse  mod 
den  ene  maa  opveies  ved  en  lignende  mod 
den  anden,  hvis  alle  skal  blive  tilfredsstillet. 
«Derfor  anvendes  dette  velsignede  Gynge- 
system,  som  den  konstitutionelle  Regjerings- 
politik  har  indført  for  at  berolige  alle  Par- 
tier, men  som  saa  ofte  ikke  behager  Nogen. 
Der  sidde  nu  de  begge  Herrer  og  ride  hver 
paa  sin  Ende  af  Fjelen;  den  Ene  tung  ved 
sin  naturlige  Vegt,  og  med  det  kongelige 
annuum  og  Sange  for  Carl  Johan  i  Haan- 

*  Morgenbladet  den  14.  august  1840.  No.  226.     Ud- 
drag  af  en  artikel  i   «Drammens-Adressen». 


316 

den,  den  Anden  opveiende  sin  lette  Person 
ved  en  Pose  fuld  af  Geburtsdagsdigte  og  til- 
lige  hvis  et  —  forresten  usikkert  —  Rygte 
siger  sandt,  med  en  grevelig  Pension  i  Buxe- 
lommen»,  o.  s.  v. 

Her  var  fundet  et  nyt  vaaben  mod  Wel- 
haven:  han  havde  pension  af  greven. 

Og  under  alle  disse  hadske  angreb  lider 
Welhaven  sit  livs  største  sorg;  han  ser  sin 
forlovede  Ida  Kjerulf  fra  dag  til  dag  sygne 
mere  og  mere  hen,  hun  ligger  paa  sit  døds- 
leie. 

Hvad  under,  om  han  i  denne  lange 
ventetid  undertiden  gribes  af  den  tanke,  at 
han  maa  gaa  tilgrunde,  at  han  maa  dele 
Protesilaos's  bitre  lod.  Som  denne  har  han 
kjæmpet  for  fædrelandet. 

Hvo  der  gaar  foran  i  en  Alvorsd\-st, 

han  seirer  ei,  han  kjæmper  kun  og  falder. 

Han  skriver  jo  ogsaa  til  Ingemann  som- 
meren 1839:  «Jeg  veed  det  godt:  de  første 
Rækker  maa  falde;  men  derpaa  skal  her 
ganske  vist  blive  et  Helligaandssamfund  og 
en  lyttende  Menighed.» 

Da  saa  endelig  sagen  i  midten  af  no- 
vember var  bleven  afgjort  derhen,  at  Wel- 
haven   blev  konstitueret  som    lektor  paa  to 


317 


aar,  maa  han  selv  tåge  tilorde  mod  dette 
rygte  om  en  grevepension.  Han  har,  siger 
han*,  hidtil  forholdt  sig  taus  ligeoverfor  al 
avissladder  om  sin  person.  Han  har  for 
det  slags  «anløb»  en  grundig  ringeagt.  Men 
nu  har  ogsaa  Granskeren  tåget  sig  af 
rygtet  og  «har  af  hiin  Angivelse  sammen- 
spundet  en  af  sine  sædvanlige  forvredne 
Kombinationer.  Det  hedder  her,  at  jeg  ved 
min  Taushed  maa  ansees  for  at  have  be- 
kræftet  Morgenbladets  Rygte  «om  en  Pen- 
sion  af  den  norske  Regjerings  daværende 
Chef»,  og  der  siges,  at  min  Stilling  ved  Uni- 
versitetet udentvivl  i  Fremtiden  vil  betrygges 
af  Hensyn  til  «Hof kassen».  Jeg  kan  nu 
give  et  nyt  Exempel  paa  Beskaffenheden  af 
de  Substracter,  Hr.  Ludvig  Daa  vælger  til 
sine  liberale  Forskandsninger  og  Larmpladse, 
og  jeg  vil  derfor  kundgjøre,  at  dette  Rygte 
om  en  «grevelig  Pension»  ikke  engang  hal- 
den fjerneste  Skygge  af  Grund  eller  Hjemmel.» 

Nogle  uger  senere  stadfæster  Welhavens 
ven  Birch-Reichenwald  ved  sit  æres-ord,  at 
rygtet  er  fuldstændig  ugrundet. 

Hvad  der  havde  gjort  denne  lange  vente- 
tid endnu  mere  pinlig  og  angstfuld  for  Wel- 
haven,    var  hans  yderst    slette   økonomiske 

*  Den  Constitutionelle,  2(5.  november  1840.  No.  330. 


318 

vilkaar.  I  breve  heder  det,  at  hans  stilling 
er  værre  end  nogensinde;  han  er  hver  dag 
plaget  af  trykkende  næringssorger.  Ja,  det 
heder  ligefrem,  at  han  gaar  og  fryser.  Dette 
er  kanske  en  overdrivelse ;  men  sikkert  er  det, 
at  han  havde  det  meget  vondt.  Han  boede  paa 
et  tarveligt  og  uhyggeligt  værelse,  som  han 
kaldte  pistolhylstret,  da  det  var  langt  og 
smalt.  Han  gik  i  en  tynd  og  daarlig  kappe; 
men  dette  sit  «fiyndreskin»,  som  han  pleiede 
at  sige,  kastede  han  om  sig  med  slig  an- 
stand, at  han  saa  ud  som  en  konge  i  aand. 

Det  var  en  tid  hans  tanke  at  forlade 
fædrelandet,  hvis  han  ikke  fik  stillingen  ved 
universitetet.  Han  skal  endog  allerede  have 
indledet  underhandlinger  med  et  dansk  blad 
om  at  træde  i  dets  tjeneste. 

Det  er  ikke  vanskeligt  at  sætte  sig  ind 
i,  hvad  han  har  følt  i  disse  to  aar,  under  «den 
mageløse  Langvarighed  af  min  Ventetid 
som  Ansøger»,  som  han  udtrykker  sig  i  en 
skrivelse  til  det  akademiske  kollegium  i  1846. 
Man  forstaar  hans  stemning,  naar  hans 
venner  med  ro  har  forsikret  ham,  han 
maatte  bare  vente,  saa  vilde  nok  alt  ordne 
sig  for  ham  ogsaa.  Dette  kan  være  et  tungt 
raad  at  følge;  det  er  jo  det  at  vente,  som 
en  ikke  øiner  muligheden  for  at  kunne.  Alt 


319 


synes  at  tale  for,  at  han  har  givet  sin  stem- 
ning udtryk  i  digtet  Vent  kun!  Derfor 
lader  han  digtet  følge  paa  Protesilaos  og 
Kalchas;  herhen  hører  det,  tiltrods  for  at 
det  ser  saa  upersonligt  ud  og  har  sit  motiv 
fra  en  tysk  folkevise. 

Barnet  raabte  i  Hungersnød: 

«Ak  kjæreste  Moder,  giv  mig  Brødh 

Og  Moderen  sagde:   «Giv  Tid,  min  Skat; 
nu  voxer  Kornet  ved  Dag  og  Nat.» 

Barnets  klage  lyder  sterkere  og  sterkere, 
men  altid  samme  raad:  giv  tid;  der  skal 
høstes,  tærskes  og  males. 

Og  da  nu  Karret  var  malet  fuldt, 

skreg  Barnet  paa  Brød  i  den  yderste  Sult. 

Og  Moderen  sagde:   «Det  har  ei  Nød; 
nu  skal  der  æltes  og  hages  Brød». 

Tilsidst  blev  intet  raabt  eller  sagt; 

tlii  Barnet  var  dødt,  da  Brødet  var  hagt. 

Gjenvordighederne  var  ikke  endt  for 
Welhaven  med  aaret  1840.  Over  nytaar 
skulde  hans  forelæsninger  begynde,  og  hvor- 
ledes vilde  de  blive  modtagne?  Først  om 
to  aar  skulde  det  afgjøres,  om  hans  stilling 


320 

skulde  blive  fast,  og  han  maatte  jo  vente, 
at  hans  modstandere  vilde  underkaste  hans 
forelæsninger  en  skaanselsløs  kritik.  Hans 
toaarige  konstitution  var  under  de  forhold, 
som  han  dengang  befandt  sig  i,  siger  han 
i  den  nævnte  skrivelse,  et  meget  haardt  vil- 
kaar.  Han  fik  en  opgave  at  løse,  «hvis 
særegne  Beskaffenhed  fordrede  en  Sinds- 
styrke,  hvoraf  neppe  Hvermand  er  i  Be- 
siddelse». 

Der  var  ogsaa  spænding  i  luften,  da 
tiden  for  forelæsningernes  begyndelse  nær- 
mede sig.  Der  gik  det  rygte,  at  der  skulde 
pibes  ved  den  første  forelæsning.  Som  for 
at  bede  om  fred  —  og  han  kunde  vel  trænge 
den,  Ida  Kjerulf  var  død  for  en  maaned 
siden  —  sender  han  saa  ud  En  vise  om  Hel- 
lig Olaf*,  dette  digt  baaret  af  den  dybeste 
kjærlighed  til  norsk  historie  og  norsk  natur. 

Hellig  Olaf  stod  ved  Fjorden  med  sin  Hær, 

Pintsefesten  var  forhaanden: 

alskens  Løv  og  Blomster  artede  sig  der 

fagert  under  Folgefonden. 

Kongens  Drage  laa  og  speiled  sig  ved  Strand. 

Bispen  stod  med  Korset  paa  den  hvide  Sand. 

Kongens  Kæmperad 

laa  paa  Knæ  og  bad, 

og  der  gik  dem   Lyn  i  Aanden. 

*  Den  Constitntionelle,  14.  januar  1841. 


321 

Digtet  havde  allerede  været  trykt  for  et  halvt 
aar  siden,  nemlig  i  et  af  hefterne  af  Fr. 
Barfods  nordiske  tidsskrift  Brage  og  Idun. 
Der  ligger  saaledes  en  bestemt  hensigt  i  at 
føre  digtet  frem  igjen  netop  nu;  det  skulde 
vidne  om  hans  nationale  sind. 

Angrebet  paa  hans  forelæsninger  lod 
heller  ikke  længe  vente  paa  sig.  Den  17. 
marts  kommer  i  Morgenbladet  en  artikel 
med  overskriften  En  time  paa  Welha- 
vens  forelæsninger.  Welhaven  talte, 
siges  der,  om  Anselm  og  det  saakaldte 
ontologiske  bevis  for  guds  tilværelse.  Til- 
hørerne afspistes  imidlertid  bare  med  den 
almindelige  bemerkning,  at  det  uendelige 
overstiger  menneskeaandens  fatteevne.  Men 
foråt  dette  ikke  skulde  synes  trivielt,  blev 
følgende  skarpsindige  sætninger  tilsat  som 
sauce.  «Det  er  med  hiint  Begreb  (Gud), 
som  med  en  fiirkantet  Cirkel.  En  fiirkantet 
Cirkel  kan  jeg  nok  tænke  mig;  jeg  veed 
ikke,  hvorfor  jeg  ikke  skulde  kunne  tænke 
mig  den;  men  saasnart  jeg  nøiere  overveier, 
hvad  der  ligger  deri,  falder  den  istykker 
for  mig».  Dette  var  da  noget  nyt,  og  næ- 
sten  det  eneste  nye,  som  blev  hørt  i  den 
hele  time.  Af  fortrin  kunde  alene  merkes 
«det  flydende,  ofte  elegante  Sprog,  med  ad- 


322 


skillige  gode  Billeder,  der  syntes  mere  at 
røbe  Digteren  end  Filosofen.  Overhovedet 
syntes  det  Hele  mere  at  ligne  en  literær 
Underholdning,  passende  ved  en  aandrig 
Thecirkel  eller  desl.,  end  et  videnskabeligt 
Foredrag  fra  en  filosofisk  Lærestol». 

At  der  har  været  megen  tale  om  denne 
firkantede  cirkel,  ses  ogsaa  deraf,  at  en 
korrespondent  fra  Kristiania  til  et  blad  i 
Leipzig  siger,  at  Welhaven  har  begyndt  sine 
forelæsninger  for  fire  hundrede  for  det 
meste  nysgjerrige,  «hvilket  Antal  dog  ret  snart 
sank  ned  til  Fire,  efterat  han  havde  talt 
om  en  fiirkantet  Cirkels  Tænkelighed».* 

Welhaven  fremsætter  i  sit  svar  til  for- 
fatteren i  Morgenbladet  sin  opfatning  af  det 
mundtlige  foredrags  rette  karakter.  Det  le- 
vende ord  skal  nærmest  give  beskuelse.  Hvad 
der  ikke  kan  fattes  med  forholdsmæssig  hur- 
tighed,  og  hvad  der  ikke  viser  sig  som  vir- 
kelig improvisation,  blir  i  mundtlig  medde- 
lelse lettere  noget   dødt   end  noget  levende; 

*  P.  A.  Munchs  henvendelse  til  Treschow  Hansson 
i  Den  Constitutionelle.  17.  april  1841.  Munch 
siger  senere,  den  24.  april,  at  al  denne  snak  om 
den  firkantede  cirkel  er  bare  logn.  Welhavens 
tale  var  meget  fornuftig.  At  tilhørernes  tal  er 
sunket  ned  til  lire.  er  ogsaa  logn. 


323 


«men  denne  Betragtning  maa  virke  radikal 
paa  Stoffernes  hele  Anordning  og  Behand- 
ling. For  den  bornerede  Anskuelse,  der  i 
Læremaaden  overalt  kun  seer  det  boglige 
Systemsprog,  vil  derfor  just  den  heldigste 
Løsning  af  det  frie  Foredrags  Opgaver  vise 
sig  som  særdeles  uheldig  og  overfladisk.  En 
moden  Erkjendelse  af  disse  Gjenstande  skal 
upaatvivlelig  give  mig  Ret  i,  at  den  gode 
Stræben  efter  inderligt  at  forbinde  den  viden- 
skabelige  Materie  med  den  levende  Tales 
rette  Kraft  og  Væsen,  angiver  hos  den  aka- 
demiske Lærer  en  langt  grundigere  Tendents 
end  den,  som  yttrer  sig  i  hiin  almindelige 
lærde  Skik,  der  tager  Materien  i  sin  absolute 
Strenghed  og  lader  den  fremstødes,  som  det 
kan  falde  sig,  af  uvillige  og  uøvede  Midler.» 
Lidet  vanskelig  er  ogsaa  denne  «uklare» 
fremgangsmaade.  Det  er  en  let  sag  at  give 
en  forelæsning  udseende  af  erudition  og 
dogmatisk  strenghed.  Men  han  har  valgt 
den  vanskeligere  vei  «at  organisere  det  givne 
Stof  i  en  indre  Overveielse  og  Bearbeidelse, 
der  nøie  svarer  til  mine  Foredrags  Form 
og  Hensigt».* 

15  Den  Constitutionelle.  21.  marts  1841.  No.  80.  Om 
Scliolastik.  og  om  den  herde  Person  i  Morgen- 
bladet No.  7(i. 


324 

I  april  184,3  fik  sagen  sin  endelige  af- 
slutning,  idet  Welhaven  blev  udnævnt  til 
lektor.  Modstanden  synes  ogsaa  nu  at  være 
stilnet  af.  Wergeland  er  gaaet  hen  for  at 
høre  paa  Welhavens  forelæsninger,  men 
kom  for  sent,  da  forelæsningerne  allerede 
var  afsluttede.  Han  skriver*  i  denne  an- 
ledning Suk  i  universitetstrappen: 

O  haarde  Skjebne,  malicieux  og  slem, 

som,  i  hvor  stridt  og  ærligen  jeg  fegted. 

Komedier  i  hele  Aar  mig  negted, 

og  nu,  da  jeg  istedetfore  dem 

gik  hen  at  hore  Jans  Filosofi, 

just  netop  kom,  som  Alting  var  forbi! 

Det  var  i  en  forbigaaende  stemning  af 
mismod,  at  Welhaven  havde  tænkt  sig  rau- 
ligheden  af  at  forlade  fedrelandet.  Hvor 
fast  han  følte  sig  knyttet  til  hjemmet,  faar 
et  sterkt  udtryk  i  den  allerede  gjentagne 
gange  nævnte  skrivelse  til  det  akademiske 
kollegium.  Denne  skrivelse  er  affattet  vaaren 
1846;  der  var  bleven  en  professor-post  ledig, 
og  det  var  nu  Welhavens  tur  til  at  rykke 
op  i  denne.  Imidlertid  var  der  en  anden 
af  lektorerne,  Th.  Scheerer,  som  mente,  at 
det  tilkom  ham   at  blive  professor  nu,    og 

*  Morgenbladet,  8.  juni  1843.    No.  159. 


32* 


somhavde  sendt  kongen  ansøgning  herom.  I 
denne  anledning  er  det,  Welhaven  skriver 
til  det  akademiske  kollegium  for  at  hævde 
sin  ret.  Et  punkt  er  der,  siger  Welhaven, 
hvori  han  er  nødt  til  at  indrømme  Seheerer 
den  hele  fordel.  Denne  lader  nemlig  for- 
ståa, at  der  senere  hen  kanske  vil  bydes 
ham  fra  andre  lande  bedre  vilkaar  end  de, 
vort  universitet  kan  give.  «Mod  denne  Ud- 
sigt  har  jeg  intet  Tilsvarende  at  opstille.  Jeg 
øiner  ingen  Vokation  andensteds  fra,  og  om 
den  ogsaa  bødes  mig  med  det  tungeste  Guid, 
vilde  jeg  dog  ei  kunne  modtage  den;  thi 
jeg  kjender  ei  den  Priis,  der  skulde  kunne 
bortdrage  mig  fra  Fædrelandets  Tjeneste, 
saalænge  det  kan  have  nogen  Gavn  af  min 
Virksomhed. » 


Welhaven  og  det  selskabelige  liv 
i  Kristiania. 


Foruden  den  store  krig  med  modstandere 
i  politik  og  æsthetik  førte  Welhaven 
ogsaa  en  mindre  feide,  mod  forhold  og  men- 
nesker, han  mødte  i  det  selskabelige  liv  i 
Kristiania.  I  dette  strøg  var  det,  han  lod 
sin  kritiske  evne  faa  den  daglige  motion, 
lod  den  tumle  sig  og  øve  sig  frit.  Denne 
kritik  førtes  baade  mundtlig  og  skriftlig,  især 
paa  første  maade  og  saaledes  gjennem  hele 
hans  liv;  men  ogsaa  i  hans  digterverker 
har  denne  kritik  sat  sine  merker,  og  den 
kommer  tilsyne  hist  og  her  i  hans  digtning 
til  henimod  midten  af  firti-aarene. 

I  Kristianias  vinter-  og  sommer- 
dvale havde  Welhaven  aabnet  feiden  mod 
hovedstadens  selskabsliv.     Det  var  dengang 


327 


nærmest  mangelen  af  et  udviklet  selskabe- 
ligt  liv,  han  klagede  over.  Han  fandt  intet, 
som  kunde  binde  menneskene  sammen  til 
en  selskabelighed  med  høiere  tone.  Det 
eneste,  man  har  til  underholdning,  er  «familie- 
krøniken» og  snak  om  dilettanters  kunst- 
ydelser.  Ingensteds  er  frihed  i  opførsel, 
sund  oprømthed;  alle  er  bundne  af  «nogle 
regler  og  rubriker  for  den  selskabelige  kon- 
duite og  gode  tone».  Selv  i  dansesalen, 
hvor  dog  livet  skulde  være  friere  og  mere 
utvungent,  tinder  en  bare  «taktmæssig  be- 
vægelse  eller  døde  pauser».  Det  virker  som 
ironi,  naar  damerne  sætter  roser  og  liljer  i 
haaret;  de  tager  sig  ud  som  bevægelige 
blomsterkrukker.  Og  herrerne  bringer  en 
til  at  tænke  paa  en  fransk  vaudeville,  hvor  der 
indføres  en  entrepreneur,  som  har  dansende 
herrer  at  bortleie.  «Disse  Kavalerer  skulle 
være  nitide  og  ordentlige,  danse  med  Damerne, 
Og  siden  sætte  sig  roligt  ned  ved  Orkestret.» 
I  sin  begeistrede  tro  paa  kunstens  al- 
magt  mente  han  dengang,  at  det  ene  virk- 
somme bodemiddel  var  kunsten.  Den  virke- 
lige kunst  vilde  føre  frem  emner  til  samtale, 
som  bandt  videre  sammen,  gav  friere  mé- 
ningsudveksling.  Det  stive  vilde  mygne,  en 
frigjort  glæde  holde  sit  indtog. 
22  —  Løchen:  Welhaven. 


328 

Nu  var  der  i  de  senere  aar  foregaaet 
en  stor  forandring  i  Kristiania-livet ;  byen 
havde  i  kunstnerisk  og  selskabelig  henseende 
udviklet  sig  raskt.  Det  nye  theater  var  reist. 
Og  før  dette  var  tåget  i  brug,  høsten  18.'}  7, 
var  en  kunstforening  grundet,  og  en  beslut- 
ning fattet  om  et  nationalgaleris  oprettelse. 
Herved  var  der  givet  den  norske  malerkunst 
en  støtte  og  det  store  publikum  en  leilighed 
til  med  egne  øine  at  se  kunstens  verker.  I 
1841  kan  Welhaven  allerede  tale  om,  hvad 
kunstforeningen  har  gjort  for  norske  malere, 
om  «hvor  kraftigt  og  velgjørende  Kristianias 
Kunstforening  har  grebet  ind  i  denne  vig- 
tige  Bevægelse  af  Folkets  høiere  Liv».* 
Og  han  taler  videre  om  foreningens  store 
indflydelse  paa  publikum.  «Man  maa  have 
bemærket,  at  der  gjennem  Kunstforeningen 
er  fremkommet  et  hidtil  saa  godt  som  ukjendt 
Element  for  Almenhedens  Interesse,  og  at 
en  Benyttelse  af  dette  Stof,  saa  vel  i  Enkeltes 
Virken  som  i  den  almindelige  Ide-Vexel, 
allerede  er  begyndt.»  Om  alskens  kunst 
tales  der  overalt,  «og  Kunst-Elementet  gaar 
nu,  under  mangehaande  Former,  ind  i  alle 
Vore  Forholde». 

Samtidig  var  der  over  byens  selskabe- 
*  II  s.  :52i».     Kunstforeningen  i  Kristiania. 


329 

lighed.  saavel  den  private  som  den  offent- 
lige, kommet  et  mere  europæisk  sving. 
Camilla  Collett  fortæller  i  Amtman  dens 
døtre:  «Man  forsøgte  sig  i  alskens  frem- 
mede Rennions;  vore  gemytlige  Aftenselska- 
ber med  Damer  tilbords  —  Mit  fulde  Glas 
og  Sangens  raske  Toner»,  veg  Pladsen  for 
et  Arrangement,  der  lignede  en  Kappestrid 
om,  hvordan  man  mest  ugratiøst  og  hurtigst 
muligt  kunde  nedsluge,  hvad  man  i  Trængsel 
og  Forvirring  havde  revet  til  sig.  Vi  fik 
Dinéer  og  Soiréer  og  Matinéer  og  Goutéer 
og  Gud  ved,  hvad  det  altsammen  hed.» 

Tidligere  havde  man  ogsaa  havt  meget 
fa  a  offentlige  steder,  hvor  man  kunde  gaa 
lien  og  tilbringe  en  kveld.  En  artikel  i 
Den  con  sti  tu  ti  on  el  le  giver  sommeren 
1840  en  skildring  af,  hvorledes  byen  nu  har 
ændret  sig  ogsaa  i  denne  henseende*.  «For 
lic  Aar  siden  indtoge  Conditorier,  bestaaende 
af  et  Par  smaae  Værelser,  hvor  man  dråk 
Punsch  og  spiste  Tærtedeig  og  fandt  en 
nødtørftig  Samling  af  de  almindelige  Aviser, 
den  høieste  Hang  blandt  vore  offentlige 
Forlvstelsessteder;  her  var  ikke  et  Locale, 
hvor  man  aden  Fndseelse  kunde  byde  en 
Dame    at    træde    ind    for    at    tåge    Forfrisk- 

*  Den  Constitutionelle  31.  angtut   1840. 


330 

ninger,  og  udenfor  Byen  havde  man  ikke 
et  Sted,  hvor  man  om  Sommeraftenerne 
kunde  tåge  hen  for  at  more  sig,  uden  at 
man  maatte  trække  fyldte  Madposer  og 
Flaskekurve  med  sig.  Man  kom  dengang 
i  den  største  Forlegenhed,  naar  Tilfældet 
gjorde,  at  man  fik  en  Aften  tilovers;  den 
herligste  Maade  man  havde  at  tilbringe  en 
saadan  paa  var  at  gaa  paa  Volden  eller 
sidde  og  klinke  inde  hos  en  Conditor;  at 
samles  med  Familier  og  Damer  paa  offent- 
lige Steder,  var  noget  uhørt.»  Nu  har  man 
musikalske  aftensammenkomster  baade  i 
byen  og  i  omegnen.  I  logebygningen  holdes 
musikalske  soiréer  tre  gange  om  ugen.  Man 
fi  nder  da  baade  damer  og  herrer  i  den  store, 
af  fire  rige  lysekroner  oplyste  sal,  i  hvis 
øverste  ende  Harzmusikverein  foredrager 
sine  nummere.  I  pauserne  spadserer  man 
omkring  og  konverserer.  Man  har  desuden 
musik  paa  Ladegaardsøen  og  andre  udflugts- 
steder.  «Det  varer  vist  ikke  henge,  førend 
man  bliver  opvartet  med  Taffelmusik  paa 
Spiseqvartererne  og  Bademusik  paa  Hygaa. 

Disse  forandrede  forhold  havde  affødt 
en  ny,  europæisk  race  af  modeherrer.  De 
bar  franske  eller  engelske  dragter,  haar  å 
lajeune  France  og  moustacher.  Deres  høieste 


331 

livsmaal  siges  at  have  været  en  indbydelse 
til  greve-bal,  hos  statholderen.  P.  L.  Møller 
skildrer  denne  race  af  «løver»  humoristisk* : 
«Seer  Du,  naar  et  saadant  ungt  Dyr  er  ud- 
voxet,  kan  han  fordetmeste  kjende  Bog- 
staver,  og  sendes  saa  nogle  Maaneder  til 
Europa,  enten  til  Paris  eller  Stockholm, 
hvor  Kongen  har  oprettet  et  Menageri  for 
at  tæmme  dem  og  artikulere  deres  Sprog. 
Naar  han  saa  kommer  tilbage,  har  han 
Knurrehaar,  er  «europatræt»,  kan  brumme 
lidt  Fransk,  og  saa  —  er  han  Løve.  Han 
optages  nu  i  de  Ældres  «Trop»  (deraf  den 
naturhistoriske  Benævnelse  leo  troppista) 
og  maa  deltage  i  deres  Beskjæftigelser,  som 
ore  at  sværte  Mundhaaret,  gaae  paa  Gaden 
i  stivt  «Antræk»,  sidde  paa  Kaffehuse,  staae 
ved  Bryggen,  naar  Dampskibet  ventes,  og 
p;isse  reisende  Kunstnere  eller  fremmede 
Dyr  op,  for  at  kunne  prale  med  dem,  gaae 
om  Søndagen  paa  Fæstningen  og  høre  Vagt- 
paraden:    o.  s.  v. 

Som  vi  kan  se  af  denne  skildring,  var 
modeherrerne  «tropp  ister»,  det  vil  sige,  de 
tilhørte  Welhavens  trop.     Det  vårede,   siger 


Gcea,  æsthetisb  Aarbog.     (Jdgtret  ;if*  P.  L,  Mol  Ici-. 

KJebenhavn  184(5.    Side  '_>(;<). 


332 


en  forfatter  i  Morgenbladet*,  ikke  længe, 
førend  der  var  sluttet  et  forbund  mellem 
«dandyerne»  og  troppen,  «og  ved  enhver 
Leilighed  saae  man  Dandyerne  som  en 
Æresvagt  omringe  Welhaven  og  Venner.  At 
den  Uvillie,  som  Mange  turde  havt  mod  de 
Første,  derved  tillige  gik  over  paa  de  Sidste, 
lader  sig  begribe». 

Navnene  paa  Welhavens  tilhængere 
havde  vekslet  ned  gjennem  aarene.  Først 
blev  de  kaldt  danomaner,  saa  kosmopoliter 
og  endelig  dandyer  eller  løver.  Publikums 
opfatning   af  dem  speiler  sig  i  disse  navne. 

Ja,  nu  var  kunstkritik  kommet  og  sel- 
skabelighed  i  større  stil;  men  Welhaven 
var  ikke  tilfreds  hverken  med  det  ene  eller 
det  andet.  Kritiken  hænger  sig  som  «en 
slæbende  hale  ved  hvert  et  klingende  num- 
mer», som  han  siger  i  Mellemspil  til 
Kellermanns  koncerter.  Det  kritiske 
snak  er  intet  andet  end  en  ydre  dressur, 
som  har  et  skjøn  paa  faeonen  af  skroget, 
men  ei  paa  det  indre  hele». 

Man   merker  i  Salen,  hvorlidet  man   veier, 
naar  Gret  er  uopdraget; 

man  bliver  af  dem.  der  kan  spille  en   Feier, 
saa  meget  i  Skole  tåget. 

;:  .1.  C.   Lous.     Mrgbl.   15.  april   1838.     No.   105. 


333 

Det  giver  en  Angst,   man  sidder  paa   Xaale 
og  benker,   mens  Manden  spiller: 

Med  hvad  Slags  Alen  skal  man  da  maale 
de  sælsomme  Løb  og  Triller? 

Man  skotter  til  grundige  Connaisseurer, 
til   hver  en  Notits  man  lytter, 
og  endelig  voxer  der  Æselsører 
paa  alle  de  svage  Gemytter. 

Dannelsen  er  kommet  i  en  «ruf»,  den 
er  ikke  spiret  langsomt  af  landets  egen  jord. 
Se  bare  paa  «en  ret  moderne  aften»! 

Der  mærkes  Sodmen  godt  og  Kraften 
Bf  Frugt,  som   ingen  Jordbund   har. 
Den  Vext.  der  blot  vil  spire  fri. 
af  Livets  egne  Kilder  ammet, 
er  der  en  duftlos.  tungt  annammet 
og   halvt  forstaaet  Theori. 

Her  er  natur  uden  dannelse,  og  dannelse 
tiden  natur;  bare  ikke  begges  forening.  Og 
det  er  jo  denne  alene,  som  giver  det  sjæl- 
fulde,  eiendommelig  natur  forløst  i  aand. 
Halv-kulturen  tager  præg  og  farve  fra  men- 
neskene, røver  deres  selv  og  stiller  en  dukke 
isteden.  Det  selskabelige  liv  tilhører  vist- 
nok  livets  overllade;  men  for  den,  «der  har 
Grandens  Væsen  og  Kraft  i  sig,  er  det  en 
høi   Ros    og  Fuldendelsens    Mærke,    at    han 


334 


har  naaet  Overfladen  og  kan  beherske  den». 
Hjertets  liv  skal  kundgjøre  sig  i  tankens  leg, 
i  fantasiens  spil;  det  inderlige  skal  træde 
helt  frem  i  selskabslivets  frigjorte,  lette  for- 
mer. Men  her  ses  bare  mennesker  af  (let 
gangbare  snit».  Et  rimbrev,  skrevet  som- 
meren 1839,  maler  hans  stemning  ligeover- 
for  Kristiania.* 

I  Byen  er  der  saa  tort  og  stivt: 

der  tindes  ei  Saft  i  Snak  eller  Skrift. 

Det  største  Liv  hos  en   Byens  Papa 

er  Gangen  til  Lokken  og  Gangen  derfra: 

for  Resten  har  han  sin   Hjerne  pakket 

med  Bostonfiff  og  med  Storthingsnakket. 

Blandt  Koner  og  Piger  er  Fleer    af  de  Bedste 

kjørte  afsted  med  Damp  eller  Heste: 

de  andre  døse  nok  Dagen  hen 

og  sec  sig  dumme  paa  Brødre  og  Ma-iul. 

I   Kramboder  har  vi  vor  største  Glands. 

der  skulde  man  troe,  man  var  udenlands: 

der  stiller  man  ud  og  sælger  omkaps 

de  nyeste  Sorter  af  Rips  og  Raps. 

Ved  Vindverne  sidde  med  sodlige  Miner    . 

ehinesiske  Dukker  og  Harleqniner, 

der  neier  Danseuser  med  Tip  og  med  Tap 

for  Røgelsemænd  og  for  Aber  af  Pap: 

*  Brevet  er  skrevet  til  frøken  Hedchen  Anker,  den 
senere  grevinde  Wedel-Jarlsberg.  Brevet  meddeles 
i  sin  helhed  i  tillæg  III. 


335 

de  hænger  til  Vintren,  da  skal  de  paa  Baller 

og  kneise  paa  Skabe  og  Piedestaller; 

der  holde  de  Takt  med  de  levende  Klynger; 

de  danse  deroppe.  naar  Gulvet  gynger. 

Foroven  og  neden  er  samme  Scene; 

hegge  Partier  er  propre  og  pene. 

Det  er  digtet  Soirée-Billeder,  som 
hos  det  store  publikum  staar  som  det  repræ- 
sentative  for  den  art  digte,  vi  her  taler  om. 
Men  der  er  i  første  samling  digte  to,  som 
har  raskere  tempo,  større  harme,  fordi  det 
er  ham  selv,  som  der  staar  midt  i  Kristiania- 
livet,  er  den  lidende,  medens  han  i  Soirée- 
Billeder  væsentlig  er  medlidende,  en  til- 
skuer, som  føler  varmt  for  den,  som  tager 
skade  i  dette  liv. 

Dog  —  for  et  stille,  kjærligt  Sind 
er  der  et  Syn,  som  dyht  vil  snare, 
naar  Sorgens  eller  Angrens  Taare 
har  furet  Rosenblommens  Kind. 

Det  er  de  to  digte  Ext  rem  er  og  Den 
første  kjerlighed,  vi  ovenfor  sigtede  til. 
Allerede  i  1834  havde  han  i  digtene  Vildt 
og  tamt  og  N a 1 1 e r g a  1  og  p a p a g ø i  tåget 
sterkt  fat  paa  det  tamme,  det  indeklemte 
og  fladtrykte.  Nu  kommer  en  sterkere  per- 
sonlig farve   over   digtene;   der   er   en    ild  i 


336 


digteren,  som  har  trang  til  at  flamme  ud 
over  de  lunkne  mennesker,  som  færdes  om 
ham.  Der  bryder  frem  en  harmfuld  følelse 
over,  at  der  i  den  norske  hovedstad  ikke 
er  rum  for  en  personlighed,  for  sterke  følelser 
og  kraftig  eiendommelighed.  Som  det  heder 
i  Ext  r  erne  r: 

Gud  troste  den.  der  har  et  Stede 

i  broget  Lag. 

blandt  fabrikeret  Glæde, 

dresseret  Nag: 

hvor  man  er  sod  og  sindig, 

hvor  man  er  from,  — 

og  dog  saa  mat  og  vindig 

og  sjeletom. 

Og  stræber  han  sin  Tvang  at  bryde, 

og  bliver  lied,  — 

det  er  den  storste  Lyde. 

som   Nogen  ved. 

Hans  Hjertes  Melodier 

og  Aandens  Ild 

dør  hen  i  Parodier 

og  Maskespil. 

Interessantest  er  det  andet  digt.  Wel- 
haven  lader  en  ven  fortælle  om  den  bitre 
skuffelse,  han  har  lidt  i  sin  første  kjærlig- 
hed.  Det  ses  snart,  at  det  er  digteren  selv, 
som  taler  gjennom  denne  ven.     Den  dame, 


337 


han  har  kaaret  sig,  øver  sin  magt  i  selskabs- 
salen;  her  er  hnn  ledende,  indtager  ved  sin 
skiønhed,  er  den,  som  altid  blæser  liv  i 
samtale  og  underholdning,  naar  den  vil 
slukne.  Hans  glæde  i  hendes  selskab  er 
dog  blandet;  der  blir  altid  tilbage  en  tvil 
om  dybden  i  hendes  sjæl. 

Hvad   min   Dame  havde  lært. 
kunde  hun  til   Punkt  og  Trikke. 
.Men  jeg  tænkte:     Kan  du  ikke 
Noget.  der  er  mere  svært? 
Kan  du  ei,  mens  Dagens  Vind 
suser  om  din  laante  Have, 
bringe  os  en   duftfuld   (lave 
af  dit  eget  stille  Sind? 

Men  tvilen  svandt,  naar  hendes  øie  hvilte 
paa  ham.  Og  da  hun  en  tid  har  været 
fraværende  paa  landet,  har  hans  sterke  læng- 
sel  slaaet  al  tvil  ned.  Med  hjertets  dybe  trang 
gaar  han  til  den  assemblée,  hvor  han  atter 
skal  møde  hende;  han  har  saa  mange  fagre 
ord  at  sige  hende.  Men  da  han  staar  i 
selskabssalen,  svimler  ordene  fra  hans  læbe, 
en  (lyb  smerte  kommer  over  ham.  Men  hun 
er  let  og  glad:  dansørerne  farer  om  hende 
som  Huer.  Og  der  stiger  op  i  hans  sjæl  et 
had  til  disse  selskabsmennesker. 


«J38 

O,  jeg  haded  denne  Dauds, 
denne  Nærhed  uden  Lindring, 
denne  evige  Forhindring, 
denne  Favnen  uden  Sands. 
Savn  og  Higen  efter  Takt. 
Stonnen  mellem  ømme  Sukke. 
og  med  hver  en  pyntet  Dukke 
Speiderhlik  og  lonlig  Vagt! 


Her,  i  denne  lyse  Hal. 

ved  min  Længsels  fundne  Stevne, 

onsked  jeg  en  Rises  Evne, 

for  at  ende  dette  Bal, 

splitte  denne  Larm  og  Tvang,  — 

og  tilsidst,  naar  Alt  var  stille, 

grihe  hendes  Haand,  og  skille 

Hjertet  ved  den  dybe  Trang. 


Ved  aftensbordet  forkynder  saa  hendes 
onkel  hendes  forlovelse  med  en  herre  «af 
den  bekj endte  prima-sort». 


Og  man  hvisked :        Det  er  net, 
slig  en  Træmand  kan   kun  lide! 
Men  jeg  følte  Taaren  glide, 
kunde  ikke  hindre  det. 
.la.  han  var  et  daarligt  Rov. 
ganske  uden  Fræg  og  Farve; 
men  det  hed.  han  skulde  arve 
Skihe.  Møllebrug  ofi  Skov. 


3.39 

Og  med  Angst  jeg  stirred  hen, 
hvor  hun  sad.  den  fagre  Dukke, 
og  jeg  fik  de  samme  smukke 
Blik  og  Hosensmil  igjen. 
O,  da  vidste  jeg  det  godt: 
denne  Ømhed  var  Methode: 
det  var  blot  en  Smile-.Mode. 
brugt  i  Fleng  til  Stort  og  Smaat. 

Og  saa  slutter  digtet  med  disse  to  vers, 
som  maa  minde  om  slegtskabet  mellem 
Welhaven  og  Ibsen : 

Derfor  er  mit   Nag  saa  tungt, 
derfor  eier  min  Erindring 
intet  Punkt,   hvor  der  ei-  Lindring. 
Hjertet  var  for  varmt  og  ungt! 
0,  jeg  sad  i  mange  Døgn, 
fredende  om  Sjelens  Spirer: 
men  de  vred  sig  til  Satirer 
mod  den  ene  grove  Logn. 

Jeg  har  kjæmpet  og  fortrndt. 

kvalt  min  Ve  med  Haan  og  Latter, 

og  forsogt  at  stige  atter 

med  en  Vinge,  der  var  hrndt. 

Men   i    Hjertets   Helligdom 

bar  jeg  Ofrets   Spor  tilbage: 

hun  har  dræbt  mig  Vaarens   Dage : 

linn   var  snink  og  sjeletom. 

I  kritiken  at'  selskabslivet  i  Kristiania 
stemmer  de  to  modstandere  Wergeland  og 
Welhaven    fuldshendig    overens.      Som    ud- 


340 


prægede  personligheder  havde  de  ikke  ruin 
for  sine  bevægelser  i  de  snevre  værelser; 
de  rendte  mangen  en  dukke  overende.  I 
sin  farce  Selskabet  «Kringla»,  1839,  lin- 
der Wergeland,  at  modelivet  dræber  al  dy- 
bere  følelse,  fjerner  folk  fra  deres  eget  selv 
og  gjør  dem  til  abekatter.  Han  lader  den 
kvinde,  som  har  synet  aabent  for  det  ud- 
hulende  i  dette  liv,  sige  om  sin  kjæreste, 
som  er  blevet  et  offer  for  det:  «han  elsker 
mig,  og  hvor  kan  jeg  da  mistvivle  om  at 
meddele  ham  de  rigtige  af  mine  Følelser, 
og  mellem  disse  den  varmeste  næst  Kjærlig- 
hedens: Afskyen  for  alt  Affekteret  og  Uægte. 
Thi  dette  er  udhulende  Kræft  i  Hjertet.» 
Denne  afsky  for  det  affekterte  var  sikkerlig 
lige  stor  hos  Welhaven;  skarpere  syn  fol- 
det udenpaahængte,  for  alt,  som  ikke  var 
vokset  frem  af  en  indre  trang,  har  neppe 
nogen  havt. 

Naar  der  tales  om  den  indllydelse,  Wel- 
haven har  øvet  paa  norsk  aandsliv,  maa 
hans  personlighed  aldrig  glemmes.  «Wel- 
haven, denne  Stormvind  gjennem  vore  lumre 
Smaaforhold,  der  undertiden  kom  i  Skade 
for  at  rive  Stakiter  ned  (maaske  en  og  anden 
pen   Vase    ogsaa),    Welhaven,    der    med    sin 


341 

Personlighed  har  udrettet  mere  end  ved  ti 
Bind  Digte»,  siger  betegnende  Camilla  Collett. 
Den  personlighedens  fylde,  som  var  i  ham, 
slog  først  nd  i  samtalens  frie,  nforudseede 
løb.  Her  kastede  han  alle  baand,  hans 
kræfter  øgede  i  rask  stigning,  det  skarpe  og 
det  myge  frigjordes  og  skiftede  i  lnnefuld 
veksel.  Hans  kritik  for  glimtende  hid  og 
did,  ingen  følte  sig  «tryg,  hans  lyrik  udka- 
stede  i  overdaad  billeder  af  hav,  tnngsindigt 
fjeld,  farverige  lier,  malte  dramatisk  men- 
nesker fra  by  og  land.  Hans  hele  person 
var  som  sat  i  brand  af  aand.  Ligeoverfor 
denne  ildfnldhed  maatte  man  henrives  eller 
forarges.  Det  var,  som  han  selv  skriver: 
Mod  min  Person  gjælder  ingen  Ligegyl- 
dighed.  Jeg  er  ndsat  for  bittert  Had,  men 
jeg  er  ogsaa  saa  overordentlig  elsket  af  her- 
lige Mennesker,  at  jeg  ikke  noksom  kan 
takke  min  Gud  derfor.    :: 

Naar  Welhaven  traadte  ind  i  selskabet, 
hastede  han  først  gjennem  alle  værelserne 
og  kastede  et  prøvende  blik  paa  alt.;  ::  Og 
de  følte  alle,  at  nu  blev  de  sorteret,  antaget 

*  Det   bekjendte   brev    til    presten   Sara    fra    1  <s:tr>. 
Skavlans  Henrik   Wergeland  s.  278. 
**  Se    i    tillæg    IV    direktor    R.    Petersens    skildring, 
som  er  mig  velvillig  overladt. 


342 

eller  forkastet,  og  helst  det  sidste,  for  det 
var  ikke  saa  mange,  han  satte  i  «første 
klasse».  Hans  kritik  i  skrift  var  jo  intet 
mod  hans  kritik  i  tale.  Han  kastede  et  ord 
hen,  og  kunde  man  ikke  straks  give  noget 
igjen,  var  man  kasseret.  Naar  han  udtalte 
sit:  dumt  med  den  udprægede  u,  var  det 
forbi  med  en. 

Især  var  damerne  rædde  for  ham,  og 
naar  han  saa  talte  til  dem,  var  det  som  en 
stor  hændelse.  «Tænk,  Welhaven  har  talt 
til  mig.  Der  stod  han.»  En  dame,  som 
kjendte  ham  meget  godt  og  holdt  meget  af 
ham,  har  fortalt,  at  hun  en  dag  saa  paa 
gaden  en  hund,  en  af  disse  med  svære  kjæ- 
ver  og  tænder,  knuse  i  smaafliser  et  vedtræ. 
Hun  maatte  tænke  paa  Welhaven.  En  anden 
skriver,  at  det  er,  som  der  blir  lagt  «et  Segl 
paa  Munden  og  en  Tyngde  paa  Følelserne», 
naar  han  er  tilstede:  «endogsaa  den  Smule 
Sypigegodmodighed  —  som  han  kalder  det 
hos  saadanne  Hverdagsmennesker  —  som 
jeg  vel  besidder,  og  som  han  vist  ogsaa 
vilde   vide   at  sætte  Pris  paa,   er  hæmmet». 

Fru  V.  Ullmann  skildrer  med  levende 
farver  hans  frygtelige,  allestedsnærværende 
kritik. ::  Betydelige  damers  konversation  blev 
•  Nyhende.  2.  aargang,  1888.  s.  291. 


343 

afspist  som  «mesopotamisk»;  frygtsomme 
forsøg  paa  at  være  ligefrem  og  naturlig  blev 
grebet  i  flugten,  dreiet  giennem  utænkte  ven- 
dinger, til  en  eller  anden  skjult  svaghed  laa 
klart  for  dagen.  Men  trods  alt  —  man 
«svælged  graaden  og  lod  sig  med  fryd  og 
beundring  rive  med  —  det  samme  hvad 
han  talte  om  —  af  den  lyse  natur  med 
klingende  latter  og  glimrende  farvespil,  gjen- 
nemtrængt  og  frigjort  af  en  kunstnerisk 
genius,  saa  ulig  alt  før  set  og  oplevet.  De, 
som  skjønte  her  var  en  ideal  fordring,  mødte 
giganten  med  villig  underkastelse;  skikke- 
lige folk,  som  følte  sig  trygge  paa  sit  eget, 
tog  det  ildfulde  temperaments  hensynsløshed 
for  et  karaktertræk,  blev  fornærmet  paa  den 
gode  tones  vegne  og  fandt,  at  Welhavcn 
var  et  slet  menneske.  Fra  først  af  mødte 
ikke  en  eneste  ham  som  ligemand.  Han 
var  mesteren.  Ud  over  hele  landet  blev 
det  bekjendt,  at  vi  norske  skulde  mangle 
noget,  og  forundringen  og  harmen  var  stor.» 
I  hms  udtryk  var  meget  frie  og  under- 
tiden ligetil  grovkornede;  men  den  kvidrende 
lystighed,  hvormed  han  slåp  sit  lune  løs, 
og  den  bundrenhed,  som  en  følte  var  i  ham, 
gjorde,  at  man  bar  over  med  alt.  Der  var 
noget  saa  fint  ved  ham,  at  han  kunde  sige, 
'Z',       Løchen:  Welhaven. 


344 

hvad  han  vilde ;  det  gik  ikke  an  at  tro  noget 
stygt  om  ham. 

Denne  kritik  gik  ofte  ud  over  netop 
dem,  som  ikke  kunde  forsvare  sig.  Det  var 
gjerne  en  syndebuk  i  selskabet,  som  fik 
undgjælde.  Der  klages  i  Morgenbladet 
—  med  tydeligt  sigte  paa  Welhaven  - —  over, 
at  den  gamle,  hjertelige  tone  i  selskabslivet 
svinder.  Den  overmodige,  som  ikke  alene 
i  grundsætninger  og  paa  sit  studerkammer, 
men  virkelig  i  gjerning  kan  være  menneske- 
kjærlig,  glemmer  sig  gjerne,  hvor  person 
staar  ligeoverfor  person,  og  synes  at  se  paa 
sin  næste  som  et  redskab  til  tidsfordriv. 
Den  bedre  begavede  gjør  sig  ingen  samvit- 
tighed  af  at  søge  en  lungerystelse  ved  uden 
sky  at  stille  den  s vagere,  i  visse  henseender 
værgeløse  blot  for  selskabets  latter.  Men 
han  er  ved  saadanne  leiligheder  mest  uret- 
færdig  mod  sig  selv,  da  den,  som  ikke 
kjendte  ham  og  bare  saa  ham  ved  en  slig 
leilighed,  vikle  dømme  meget  haardere  om 
ham,  end  han  fortjente*.  Selv  professor 
Hansteen,  som  hørte  til  Welhavens  ældre  be- 
skyttere, syntes  undertiden,  det  blev  for  svært 
med  al  denne  kritik.  <  Det  er,  ligesom  vi  ikke 
havde  været  mennesker  før,»  sagde  han. 

*  .1.  C.  Lous.     Morgenbladet.   15.  april  1838. 


345 

Welhaven  var  Kristian ia-selskabets  for- 
kjælede  barn;  Camilla  Collett  kalder  ham 
tneflende  vor  bys  enfant  gåte  og  terrible». 
I  enkelte  kredse  blev  han  formelig  dyrket 
og  havde  frit  spillerum.  Han  kunde  jo 
heller  ikke  undværes;  han  var  selskabets 
høiere  liv.  Og  hvor  mangen  gang  var  han 
ikke  sendt  foran,  naar  det  gjaldt  en  alvors- 
dyst.  Han  var  det,  som  skulde  slaa  det 
knusende  slag  mod  fienden;  da  havde  man 
brug  for  alt  skarpt  og  spidst.  Da  der  blev 
sagt  til  ham  af  en  kjending,  at  han  ikke 
maatte  være  saa  skarp,  svarede  han:  «Med 
«lette  væsen  har  jeg  faaet  mine  bedste 
venner.» 

Det  maa  heller  ikke  glemmes,  at  der 
bag  al  denne  kritik  laa  et  sterkt  savn.  Han 
kne  vede  af  sine  medmennesker  en  aand- 
fuld  livlighed,  som  meget  faa  kunde  give  i 
et  saa  lidet  samfund.  Han  likte  ikke  kort 
eller  andet  spil  i  selskaber;  da  satte  han 
mesen  tilveks,  og  sagde:  «Nei,  des  Geistes 
Tiopfen!»  Det  var  disse  draaber,  det  norske 
samfund  ikke  kunde  yde. 

Han  tugtede  alt,  som  var  smagløst, 
vaagede  over,  at  dilettantisme  ikke  skulde 
dttkke  over  trangen  til  ægte  kunst,  og  for? 
diede  skjønnere   omgangsformer.     Det   blev 


346 

ogsaa  følt  af  mange  i  den  yngre  slægt  i 
Kristiania  dengang,  som  der  med  Welhaven 
og  hans  kreds  skulde  komme  en  ny  tid. 
Man  havde  af  den  danske  literatur  faaet 
det  indtryk,  at  skjønhed  maatte  herske  nede 
i  Kjøbenhavn,  og  denne  skjønhed  ventede 
man  nu  skulde  komme  til  os. 

Der  var,  som  saa  ofte  fremhævet,  en 
uforsonet  modsætning  i  ham ;  lige  kamp- 
lysten og  lige  fredsæl  var  han.  Men  det 
var  som  to  forskjellige  verdener,  den  kamp- 
lystne og  den  fredsæle  færdedes  i;  der  var 
en  ydre  verden  og  en  indre  verden.  Havde 
han  kunnet  flytte  den  vittighedens  kraft  og 
harmens  begeistring,  han  raadede  over,  og- 
saa ind  i  den  indre  verden,  havde  hans 
digtning  vundet.  Han  følte  jo  saa  godt 
denne  modsætning  selv  og  led  derunder. 
Da  han  engang  havde  været  skarp  i  omtale 
af  en  af  sine  bedste  venner,  og  dette  blev 
dadlet,  sagde  han :  «Aa,  det  er  ikke  saa 
godt,  naar  en  eremit  og  en  gap  skal  bo 
sammen.»  Og  da  han  ved  en  leilighed  havde 
udtrykt  sig  ganske  anderledes,  end  han  mente 
i  sit  hjerte,  sagde  han  senere  derom :  « Er  det 
ikke  tungt,  at  der  endnu  i  mig  skal  kunne 
dukke  saadanne  forvirrede  følelser  og  ord 
frem,    hvis    rette    kilde   jeg   ikke   kjender?» 


347 


Veltalende  udbredte  han  sig  ofte  om, 
hvor  tungt  det  var  for  et  geni  at  høre  til 
et  saa  lidet  samfund  som  vort.  Man  kunde 
ikke  nytte  det  stof,  som  fandtes  her;  alt 
blev  straks  opfattet  som  personlige  angreb. 
Han  syntes,  kommunen,  for  at  erstatte  ge- 
nierne  det  savn,  de  herved  led,  burde  bygge 
et  asyl  for  dem,  hvor  de  blev  lønnet  for  at 
tie,  og  hvor  de  havde  det  særdeles  godt. 

Og  med  hvilken  harme  klager  han  ikke 
over,  at  sladderen  om  en  mands  personlige 
optræden  og  væsen  skader  hans  hele  offent- 
lige virksomhed.  Man  indrømmer,  at  man- 
den  kjæmper  for  det  sande  og  rette  —  alli- 
gevel  reises  modstand  mod  hans  tanker, 
fordi  han  har  gjort  sig  skyldig  i  et  selska- 
beligt  «anstød  med  en  ubeleilig  tobakspibe 
eller  en  ubeleilig  latter».  Et  saadant  træk, 
maa  man  betænke,  kan  jo  være  tegn  paa 
et  slet  hjerte,  ondskabsfulde  intentioner!  Og 
saa  er  virkningen  af  hans  hele  arbeide  spildt. 

Jeg  kan  ikke  negte  mig  den  glæde  at 
anføre  hele  følgende  sted,  som  hører  herhen: 
()  mageløse  Elendighed!  Naar  Du  i 
en  Vennekreds  spilder  et  Glas  Vin  paa 
Dugen,  falder  der  en  Bom  ned  for  din  offent- 
lige Virksomhed.  Naar  den  selskabelige 
Tvang    og    Pinagtighed    og    Halvhed    frem- 


348 

kalder  et  Moment  af  slet  Lune  og  et  Anstørf 
mod  Formernes  Symmetri,  da  har  Du  ikke 
blot  Sladderen  inden  fire  Vægge,  og  ven- 
skabelige  Kvælerier  og  Erklæringer,  og  kjøge- 
mesterlige  Revselser  at  gjennemgaa,  —  dette 
er  det  Allerringeste;  men  din  Forseelse  bliver 
Gjenstand  for  offentlige  Drøftelser,  —  den 
stiger  og  forfoldiges,  «den  gjentager  sig  ide- 
lig og  idelig»,  —  man  passer  Dig  op,  hvor 
Du  mindst  venter  det.  Du  kan  søge  Del- 
tagelse for  de  alvorligste  Materier,  og  man 
bliver  kold  derved;  man  straffer  dine  Ideer 
og  dit  Foredrag,  man  straffer  dem  i  Almen- 
hedens  Navn,  for  det  Anstød,  Du  kan  have 
givet  under  den  Høitidelighed,  der  omgiver 
en  Marvpudding  eller  en  afkogt  Fleske- 
skinke!»* 

Welhaven  var  aldeles  ikke  nogen  salon- 
herre  i  dette  ords  almindelige  betydning. 
Det  salonmæssige  laa  ikke  i  hans  væsen ; 
han  vilde  frihed  og  skjønhed,  han  vandt 
aldrig  den  selskabelige  korrekthed.  Som 
samtalens  aandfulde  improvisator  var  det, 
han  hævdede  sin  plads  i  det  finere  selskab. 
Han  dansede  daarlig;  han  kunde  næsten 
ikke  træde  takten.  Der  var  noget  klodset, 
kantet  i  hans  væsen ;  naar  dertil  kom  hans 
*  II  s.  241.     Om  norske  Presse- Anliggender. 


349 

livlige  bevægelser  og  sterke  gestikulation, 
som  mindede  om  hans  fader,  kan  man  for- 
ståa, at  han  ofte  kunde  rammes  af  smaa 
selskabelige  uheld.  Han  fik  derfor  ofte 
høre,  hvor  klodset  han  var.  Han  væltede 
en  flaske  vin  i  et  selskab,  og  da  man  trø- 
stede ham  med,  at  det  ikke  gjorde  noget 
for  dugen,  sagde  han:  «Aa,  vinen  paa  dugen 
er  ikke  det  værste,  men  våndet  paa  møllen.» 
Har  han  saaret  mange  ved  sin  kritik, 
saa  har  han  ogsaa  selv  faaet  svide  derfor. 
Han  har  faaet  føle,  hvad  det  vil  sige  for  den 
sterkt  prægede  personlighed  at  træde  ind 
blandt  det  vesle  samfunds  «snille  menne- 
sker». Disse  er  ikke  saa  uskadelige,  som  man 
tror,  siger  han;  man  skal  vogte  sig  for  dem. 
Pludselig  tinder  man  dem  underlige  og  for- 
stemte, og  man  merker,  de  gaar  omkring 
og  klager  over  en.  Og  netop  fordi  de  er 
saa  «snille»,  høres  der  paa  dem,  og  saa 
blir  man  for  en  taabelig  misforstaaelses 
skyld  gjort  til  et  uhyre.  «Fluerne  talte  om 
Bien,  medens  de  sade  over  Honningen.  De 
talte  udførligt  om  dens  Brod,  og  de  ophørte 
at  spise,  og  de  takkede  Flue-Guden  for,  at 
de  ikke  vare  Bier.»* 

Han  har  saa  vakkert  bedt  om,  at  man 
*  Snille  Mennesker.     II,  s.  130. 


350 

ikke  af  had  til  tornerne  skal  glemme  de 
duftende  blomster,  han  har  givet.  Man 
faar  ogsaa  tænke  paa,  hvad  der  har  voldt 
disse  torner,  og  hvad  han  selv  har  lidt 
derved. 

Ynder  du  Træet.  da  maa  du  ei  hade 
den  hvasse  Torn  mellem  Blomster  og  Blade; 
da  Træet  var  ungt  med  den  hlødeste  Hud, 
blev  den  et  standset,  forkommet  Skud: 
en  Torn  er  en  Kvist,  der  har  tåget  Skade. 

Tænk  hvad  et  spirende  Liv  maa  lide, 
hvor  Mørket  ruger  og  Taagcrne  skride! 
Ja,  se  dig  om  paa  den  fattige  Plet, 
hvor  Træet  led  og  blev  torneklædt, 
og  bar  dog  Blomster,  duftende,  blide. 

Blandt  al  den  Glæde,  en  Vaar  udfolder, 
er  Tornen  et  Savn,  som  Planten  beholder. 
Den  siger  i  Væxterncs  stumme  Sprog: 
«Jeg  saarer,  men  ak,  jeg  gjemmer  dog 
en  storre  Smerte  end  jeg  forvolder.» 

Og  blomster  gav  ikke  alene  hans  digte, 
men  ogsaa  hans  tale.  Det  var,  naar  han 
tråk  dækket  tilside  for  det  fine,  milde  i  sit 
væsen.  Det  kan  ikke  noksom  fremhæves, 
hvor  blyg  han  egentlig  var.  Han  kunde 
blive  blussende  rød  ved  den  mindste  be- 
merkning. Og  han  blev  meget  let  rørt,  og 
iaarerne    strømmede    fra    hans   øine.     Naar 


351 


han  havde  saaret  nogen,  som  han  holdt  af, 
angrede  han  det  dybt,  og  var  glad  som  et 
barn,  naar  det  blev  godt  igjen.  Naar  han 
var  i  det  gode  Inne,  var  han  fortryllende. 
Alt  hvad  han  fortalte,  blev  interessant,  og 
hans  følsomme  natursans  gav  gjennemaan- 
dede  billeder  af  norsk  natur.  Fremmede, 
som  var  sammen  med  ham  i  slige  stunder, 
syntes,  de  ikke  havde  truffet  nogen,  som  i 
den  grad  virkeliggjorde  det  billede,  de  havde 
gjort  sig  af  en  digter.  Det  var,  som  alt  var 
straalende  solskin. 

I  mindre  kredse  læste  han  ofte  digte, 
som  han  holdt  af,  og  som  gav  udtryk  for 
hans  eget  væsen.  Han  læste  dette  digt  af 
Heine,  fuldt  af  ynde  og  skjelmeri: 

Mein  Kind,  wir  warcn  Kinder, 
Zwei  Kinder,  klein   und  froh; 
Wir  krochen  ins  HQhnerhauschen. 
Versteckten  uns  unter  das  Stroh. 


Eller  han  tog  Uhlands  digte  og  læste  om 
kong  Karl,  som  drager  over  havet  til  det 
hellige  land  med  sine  tolv  jævninger.  Der 
opstaar  storm,  saa  de  er  nær  ved  at  om- 
komme. Hver  af  kjæmperne  siger  nogle  ord 
om    faren,    alvorlige   eller  skjemtende.     Saa 


.'352 


kommer  sidste   vers,    som  Welhaven    i   høi 
grad  beundrede: 

Der  Konig  Karl  am  Steuer  sass, 
Der  hat  kein  Wort  gesprochen, 
Er  lenkt  das  Schiff  mit  festem  Mass, 
Bis  sich  der  Sturm  gebrochen. 


XI. 

Ida  Kjerulf. 

Der  er  i  Welhavens  første  digtsamling 
over  et  halvt  snes  digte,  som  væsent- 
lig  handler  om  hans  kjærlighed.  De  er 
ikke  skrevne  bare  om  én  kvinde  eller  til 
én  kvinde;  der  har  mindst  været  tre.  Først 
i  de  senere  samlinger  er  alle  digte  af  denne 
art  næsten  udelukkende  viet  mindet  om 
den  ene. 

I  det  foregaaende  er  talt  om  digtet  Den 
første  kjerlighed.  Han  skildrede  den 
dybe  skuffelse  ved  at  have  fattet  kjærlighed 
til  en  kvinde,  som  er  «smuk  og  sjeletom». 
Han  giver  et  andet  digt  overskriften  En 
skuffet  elsker,  og  der  sigtes  her  maaske 
til  den  samme  kvinde.  Men  skylden  for 
skuffelsen  har  vist  ikke  ligget  alene  paa 
hendes  side;  heller  ikke  hans  kjærlighed 
har  været  saa  dyh,  at  hans  kritik  ligeovn- 


354 


for  hende  har  stanset.  Han  siger  selv  i  det 
første  digt  betegnende: 

Hemmelige  Varsels-Ord, 
hviskede  i   Haabet.s  Øre, 
naar  dets  Vinger  dig  vil  føre 
did,  hvor  dine  Roser  gror;  — 
Tvivl.  der  drillende  og  kjæk, 
naar  din   Længsels  fagre  Billed 
kjerligt  er  i  Dagen  stillet, 
maler  Parodiens  Trsékl 

Denne  kjærlighed  kan  endnu  have  havt  for 
meget  af  hensyn  til  sig  selv;  der  er  linjer 
i  hans  digt,  som  kan  tydes  saa : 

Og  hvert  lonligt  Blomsterfnug, 
hvert  et  Frø,  mit  Indre  næred. 
vaagnede  ved  den  og  gjæred 
som  ved  Vaarens  Sol  og  Dug. 
Sjelen  vuggede  sig  stor 
ved  mit   Hjertes  hede  Banken: 
derfor  var  hun  Kt  med  Tanken 
om   mit  Væsena  Blomsterflor. 

Af  større  betydning  for  ham  har  for- 
holdet til  den  anden  kvinde  været.  Dog 
heller  ikke  her  har  der  fra  hans  side  været 
nogen  hel  kjærlighed.  Hnn  derimod  mødte 
ham  med  en  slig  dybde  i  følelsen,  at  et  helt 
liv  ikke  kunde  dække  over  smerten  ved,  at 


355 

hun  ikke  havde  kunnet  vinde  ham.  Hun 
havde  den  store  følsomhed,  den  sjælens  var- 
hed,  som  netop  giver  sorgen  gjenlyd.  Selv  i 
hendes  senere  aar  kunde  sjælelidelsen  kramp- 
agtig  bryde  frem,  naar  der  var  noget,  som 
bragte  tanken  tilbage  paa  ham.  Den  løste 
smerte  strømmede  hen  i  lidenskabelig  klage 
mod  ham  for  al  den  sorg,  han  havde  bragt 
over  hendes  liv,  en  lidenskabelighed  mod 
ham,  hvor  endnu  brændte  en  lidenskab  for 
ham.  Det  er  Camilla  Wergeland,  her  tales 
om. 

De  traf  hinanden  i  kjøbmand  Herres 
hus,  allerede  saa  tidlig  som  i  1830  eller 
1831.  Hun  var  ganske  ung,  endnu  ikke 
tyve  aar,  en  eiendommelig,  sjælfuld  skjøn- 
hed  med  et  drømmende  aasyn.  Hun  min- 
dede,  siger  fru  V.  Ullmann,  naar  hun  traadte 
frem,  «om  et  natursyn,  om  lette  morgen- 
taager  glidende  henad  fjeldet,  om  maane- 
skin  sagte  spillende  paa  våndet».* 

Meget  snart  synes  hun  at  have  fattet 
den  dybe  lidenskab,  og  førte  en  haabløs, 
kvalfuld  kamp  mod  den  i  sin  sjæl.  Hun 
søgte  at  redde  sig  ved  at  drage  sig  unda; 
maalet  med  hendes  reise  til  Paris  i  1834 
og  til  Hamburg  i  1830  har  sikkerlig  været 
*  Nylændc,  2.  aargang,   1888.  s.  4. 


356 


dette.  Alt  var  forgjæves;  hun  kunde  ikke 
glemme.  Hun  dreves  atter  til  forsøg  paa 
at  knytte  baandet. 

Og  Welhaven  har  heller  ikke  villet,  at 
baandet  helt  skulde  skjæres  over;  han  stod 
vaklende,  vilde  hverken  bryde  overtvært 
eller  vælge  for  livet.  Det  første  digt,  som 
handler  om  hans  forhold  til  hende,  begynder 
med  en  bebreidelse,  som  han  gjør  sig  selv. 
De  fire  smaa  digte,  som  er  samlet  under 
den  fælles  overskrift  Maria,  sigter  alene  til 
forholdet  mellem  ham  og  hende.  Udsigten 
fra  Ekeberg-lien  skildres;  herude  boede 
nemlig  kjøbmand  Herre  om  sommeren. 

En  Somnambul  jeg  stod  paa  Fjcldcts  Brink, 
og  havde  Udsigt  til  de  fjerne  Strande, 
hvor  Solen  leged  over  stille  Vande 
med  brede  Straalebrud  og  gyldne  Blink. 

Og  Egnen  var  saa  svulmende  og  rig; 

thi  hver  en  Skraaning  havde  friske  Skove, 

og  alle  Floder  havde  sølvklar  Vove, 

og  Flag  og  Vimpler  havde  hver  en  Vig. 

Da  horte  jeg  din  smertelige  Rost: 

mit  Navn  du  raabte  —   Drømmen  var  forsvunden. 

og  derfor  styrted  jeg  til  Klippegrunden. 

og  derfor  hviler  Stenen  paa  mit   Bryst. 


357 

Ingen  glæde  kommer  tilorde  i  disse 
digte;  det  er  et  smerteligt  farvel,  som  skal 
siges. 

Paa  Tonernes  milde  Svæven 
de  viede  Hjerter  modes, 
og  vugges  i  Vemods  Favn, 
og  fole  med  navnlos  Bæven, 
at  Ømheds  Vaar  skal  odes 
i  Grublen  og  lonligt  Savn. 

Det  sidste  af  digtene  skildrer,  hvorledes  han 
den  vakre  sommerkveld  sidder  og  ser  ud 
over  den  stille  fjord.  Hans  øie  søger  skibet 
H  a  a  b  e  t ;  det  skal  føre  Camilla  Wergeland 
til  Frankrige. 

Til  Haabet,  der  ligger  for  Anker 
i  Sundet, 

har  Smerten  mit  Hjertes  Tanker 
med  Tryllekjæder  bundet. 

Her  svømmer  en  Baad  paa  Voven 
og  iler 

I   Skyggen  af  (iraneskoven, 
hvor  Sorgen  iaften  hviler. 

Der  sidder  en  Dame  hoiet 
i  Baaden; 

hun  holder  sin   Haand  for  Øiet. 
hua   stneber  at  skjule  (Iraaden. 


358 

Farvel,  o  gjem  i  Haabet 
mit  Billed, 

Farvel!»   —  Jeg  horer  Raabet: 
<  Let  Anker,  gjør  klar  ved  Spillet! 

Høstens  stemning  ligger  over  ham. 
Bladene  falder,  vissent  løv  hvirvles  om;  til- 
hage  er  et  smerteligt  minde  om  sommerens 
korte  lyst.  I  et  digt,  Den  sidste  sep- 
temberdag,  som  sikkerlig  er  skrevet  ad- 
skillig tid  senere  end  de  nævnte  digte,  ser 
han  ogsaa  i  høsten  billedet  af  hende. 

Amata,  straalende  og  smerterig! 

I  Hostens  Scene  skued  jeg  dit  Billed; 

jeg  saa  din  Taare  atter,  hvor  den  trilled 

i  Dandsens  Hvirvel  over  Silkens  Flig. 

Ak,  hvor  dit  Haab  laa  visnet  som  et  Lig, 

har  du  en  dovende  Allegro  spillet, 

og  vakt  min  Sorg,  der  vilde  glemme  sig, 

og  vakt  mit  Hjertes  Længsel,  der  var  stillet. 

I  de  senere  aar  kom  der  dog  ogsaa  hos 
hende  en  mere  forsonet  stemning  over  dette 
forhold.  Det  var  Welhavens  hustru,  som 
fik  en  selskabelig  forbindelse  istand;  hun 
og  Welhaven  kom  hjem  til  Camilla  Collett, 
som  allerede  i  mange  aar  havde  været  enke. 
I  denne  tid  sender  hun  Welhaven  en  rede- 
gjørelse for  forholdet  til  ham  og  skriver: 


359 

«Det  er  mig,  Camilla,  der  skriver  Dem 
til,  som  har  noget  at  sige  Dem.  Welhaven, 
De  maa  ikke  beholde  hos  Dem  det  lille 
skrevne  Hefte.  At  De  vikle  beholde  det, 
det  har  rørt  mig,  glædet  mig,  men  der  bør 
intet  skriftligt  findes  hos  Dem  fra  mig.  Det 
er  mig  en  ntaalelig  Tanke,  at  det  engang 
kunde  falde  i  fremmede  Hænder,  at  nys- 
gjerrige og  undrende  Øine  skulde  gjennem- 
løbe  det.  Det  er  ikke,  fordi  der  er  noget 
ondt  deri.  Nei,  det  er  for  godt.  En  Sjæls 
Forskrivning  til  en  anden!  De  maa  give 
mig  denne  Forskrivning  tilbage.  At  De 
vilde  læse  det,  optage  og  gjemme  det  trofast 
i  Deres  Sind  er  alt,  hvad  det  lille  Skrift 
har  villet.»* 

Naar  hendes  livshistorie  engang  lægges 
frem,  vil  man  se,  hvor  meget  hun  har  givet 
af  sig  selv  i  Amt  man  dens  døtre,  denne 
bog,  som  taler  inderlighedens,  den  varme, 
blyge  følelses  sag. 

I  digtet  Formosa  af  samlingen  18(50 
har  Welhaven  sandsynligvis  bragt  hende  sin 
sidste  hyldest. 

Et  digt  i  første  samling  heder  Den  en- 
somme;  her  kommer    en    følelse    af  forladt- 
hed  tilorde. 
*  Nytende  1897,  No.  i). 

24  —  Løchen:  Welhaven. 


360 

I  den  dunkle  Stue 
sidder  han  og  drømmer, 
medens  Tanken  svømmer 
paa  Erindrings  Vove: 

Deilige  unge  Kvinder 
svæve  forbi  og  nikke; 
deilige  Smil  og  Blikke 
voldte  ham  Hjertevunder. 

Ingen  af  dem  stod  stille, 
til  han  fik  samle  Modet; 
Angsten  er  nu  i  Blodet, 
Kummer  hans  Ægtefælle. 

Tabte  er  Vaarens  Dage. 
Somren  har  fulde  Reder. 
Lunden  har  ine  Glæder; 
ensomme  Fugl  maa  vige. 
o.  s.  v. 

Dette  digt  er  sandsynligvis  skrevet  paa 
en  tid,  da  det  stod  klart  for  ham,  at  hans 
forhold  til  Camilla  Wergeland  aldrig  kunde 
blive  et  helt.  Der  steg  dog  snart  op  i  hans 
sjæl  en  sterk  følelse  for  en  anden  kvinde. 
Kanske  har  han  en  tid  ogsaa  staaet  vaklende 
mellem  hende  og  Camilla  Wergeland.  Han 
skriver  til  Emilie  Diriks,  som  var  hegge 
disse  kvinders  veninde* : 

*  Til  frøken  E.  med  en  samling  brodermonstre. 


361 

Ædle  Kroken,  De  betragter 
Striden  kun:  i  Dem  jeg  agter 
en  af  de  nentrale  Magter. 
Derfor  voved  jeg  at  skjemte 
med  den  svævende,  beklemte, 
overgivne,  ubestemte 
kvindelige  Krig,  hvor  mangen 
stridbar  Ridder  gir  sig  fangen. 

Denne  anden  kvinde  var  Ida  Kjerulf. 
Det  var  hende,  som  skulde  bringe  Welhaven 
til  at  kaste  al  kritik  ned  for  hendes  fødder, 
og  hvis  skjæbne  skulde  øve  den  største  ind- 
llydelse  paa  hans  digtning.  I  hendes  slegt 
var  megen  begavelse;  hun  er  en  søster  af 
komponisten  Halfdan  Kjerulf  og  den  kjendte 
geolog  Theodor  Kjerulf.  En  tredie  broder, 
Hjalmar,  var  maler,  men  døde  ung. 

Ida  Kjerulf  havde  været  straalende  sofn 
barn,  med  de  deilige  Hetter  og  de  skjønne 
øine.  Som  voksen  Aar  hun  aldrig  helt  frisk 
og  derfor  ikke  fuldt  saa  vakker.  Der  var  ynde 
Over  Ilendes  Niesen,  og  sjælfulde  var  hendes 
mørkeblaa,  dybe  øine.  I  aaret  1836  eller  1837 
har  hun  og  Welhaven  lært  hinanden  nær- 
mere at  kjende.  I  del  sidste  aar  røber  han 
sin  kjærlighed  i  et  brev  til  sin  søster  fru  Sårs  :. 

•   M.  Sårs  havde  brevet   med  sig,    da  han    i   novem- 
ber kom   hjem   til   pnestegaarden    paa   Florø   tn 

sin    ndenlandsreise.      Han    havde    paa    hjemveien 

været    indoni    Kristiania. 


362 


«Erindringstegnet  her  ligner  niere  et 
lidet  Neeg  end  en  Lok;  men  jeg  har  nylig 
ladet  mig  klippe.  Imidlertid  kan  din  drøm- 
mende Tanke  altid  dvæle  ved  denne  Baga- 
telle  —  du  har  Phantasi  og  Kjærlighed. 
Det  er  ogsaa  disse  Egenskaber,  du  ret  meget 
maa  tåge  til  Hjælp,  naar  du  gjenkalder  dig 
din  fjerne  Broder,  hvis  Billede  din  Sjæl  ikke 
længer  kan  beskue  i  klare  Omrids.  Din 
elskelige  Ægteherre  vil  veilede  dig  i  din 
kjærlige  Granden ;  han  vil  sige  dig,  hvor- 
ledes jeg  er,  og  give  dig  den  Overbevis- 
ning, at  du  lever  i  mit  Hjerte  med  uvisnelig 
Friskhed. 

Min  dyrebare  Søster,  din  Erindring  er 
min  bittersøde  Hjemvee  en  blidtsusende 
Harpe,  der  spiller  i  mit  Indre;  jeg  har  gjemt 
den  som  en  Trøst  at  hvile  ved  i  kampfulde, 
mørke  Tider.  Du  har  været  hos  mig  og 
sørget  med  mig,  naar  den  vilde  Dæmon  stod 
paa  Fjeldet  i  Natten  og  sagde:  Nu  er'  alle 
Sunde  lukte!»  Denne  Bitterhed  er  gaaet 
over,  og  det  er  blevet  Morgen,  og  mit  Land- 
skab  ligger  for  mig  i  smukke  aabne  Vd- 
sigter.  Min  Baad  glider  ud  paa  det  rosen - 
farvede  Dyh,  og  du  sidder  atter  ved  min 
Side,  skjønnere  end  før,  og  glæder  dig  over 
min    klingende    Seilads     og     mine    vaiende 


363 


Vimpler.  —  Alle  de  vaarlige,  milde  Sympa- 
Ihier,  der  i  Hjemmet  forbandt  os  som  duf- 
tende Ranker,  der  omslynge  tvende  Stam- 
mer, har  jeg  næret  i  mit  Hjerte;  nu  staae 
de  i  et  renere  og  rigere  Flor,  og  skulle 
skjænke  dig  mangen  Blomst  til  min  Erin- 
dring. 

I  disse  Nætter  har  jeg  stedse  drømt  om 
dig.  Din  pnegtige  Mand  har  borttaget  den 
sidste  Skranke,  der  kunde  fjerne  min  Sjæl 
fra  din.  Hvor  du  er  lykkelig!  Jeg  kjender 
dig  nu  igjen  saa  nøie;  jeg  seer  og  elsker 
dine  nydelige  Smaabørn.  Ogsaa  her  knyt- 
ter dit  Billede  sig  til  mit  inderste  Væsen, 
til  en  stille,  men  dyb  Længsel  i  min  Sjæl. 
Jeg  vil  røbe  den  for  dig  i  dette  lille  Digt, 
som  jeg  blandt  mange  andre  skrev  i 
Sommer. 


Zephyr  legede  med  Grenen, 
Bækken  over  Stenen  sprang; 
ved  mit  Vindve  i  Syrenen 
sad  en  lille   Fugl  Og  sang. 


Og  den  saac  med  kloge  Blikke 
Vaarens   Længsel   i   min   Hu, 
og  den  spnrgte:       Har  du  Ikke 
kaaret  dig  en  Brod  endnu? 


364 

Mangen  Gang  i  Somrens  Hede 
vented  jeg  min  Fugl  igjen  — 
ak  —  den  har  alt  bygget  Rede; 
Rosen  skygger  over  den. 


Men  ogsaa  dette  vil  den  gode  Gud  vist  give 
mig.  —  Sårs  kan  fortælle  dig  om  mit  Haab 
og  mine  Planer.  Gjennem  hans  Mund  vil 
Alt  blive  elskeligere,  end  det  kan  gives  ved 
disse  døde  Bogstaver. 

Min  dyrebare  Søster  —  Jeg  elsker  dig 
saa  inderligt.  Kan  jeg  sige  mere?  Jeg  veed, 
at  du  stedse  imellem  dine  Kjæreste  vil  bevare 
i  Hjertet  din  trofaste  og  længselfulde  Broder 

Johan.» 

I  1839,  eller  kanske  først  i  1840,  blev 
Welhaven  og  Ida  forlovede.  Men  denne 
forbindelse  stødte  paa  den  sterkeste  mod- 
stand;  det  var  Idas  moder,  som  havde  en 
uovervindelig  uvilje  mod  Welhaven.  Der 
fortælles,  at  Ida  ved  thebordet  meddelte  sin 
moder  forlovelsen.  «Det  skal  aldrig  ske,» 
sagde  moderen.  Ida  slåp  thekanden  af  for- 
færdelse.  Hun  maatte  hverken  se  ham  eller 
tale  med  ham.  Men  det  kunde  naturlig- 
vis ikke  hindres,  at  de  traf  hinanden  ude  i 
selskaber.      Han    fortæller   selv   om   et   saa- 


365 


dånt  møde  i  digtet  At  lide  og  at  lindres. 
Han  skildrer  egnen  om  Lille-Frogner  og  for- 
tæller  saa: 

I   Huset  der,  bag  Skovens  Krands, 

var  dengang  Strengeleg  og  Dands, 

der  brændte  Kjerter  klare; 

men  bun  slog  Skavlet  om  sin  Hals, 

og  fra  den  muntre  Skare 

vi  smutted  bort,  og  vikle  gjerne  spare 

den  hede  Længselsvals. 

Ak,  Foraarsmaanen  skued  ned 

vemodigt  til  vor  Ensomhed, 

som  om  vor  Sorg  den  vidste. 

Og  sagte  hvisked  Nattens  Rost 

om  Troskab  til  det  Sidste, 

og  end  engang,  fra  nysudsprungne  Kviste, 

Hoi   Haabet  til  mit  Bryst.* 

*  I  Welhavens  slegt  fortælles  om  et  bal,  som  blev 
holdt  hos  Kjerulfs  paa  Bakkehuset.  Welhaven 
var  naturligvis  ikke  buden,  men  han  gik  om 
aftenen  opover  mod  huset  og  saa  giennem  de  ly- 
sende vinduer  Ida  danse.  Hun  passede  ham  op 
og  kom  ud  den  sene  høstkveld  i  sin  tynde  bal- 
dragt.  De  taltes  ved  en  stund.  Fra  den  tid  af 
begyndte  hun  at  hoste  og  blev  daarligere  Dg 
daarligere. 

Dette  bal  sættes  i  forbindelse  med  nævnte 
digt;  det  er  imidlertid  ikke  rigtigt,  da  i  et  brev 
Lillc-Frogner  nævnes  som  digtets  scene.  Den 
«stride  strøm»,  som  omtales,  maa  være  Frogner- 
elven. 


366 

I  et  brev  fra  en  af  Ida  Kjerulfs  ven- 
inder  heder  det  om  hende:  «Hun  er  saa 
ubeskrivelig  elskværdig,  men  uhyre  ulyk- 
kelig, tinder  ikke  Trøst  ved  noget,  man 
kan  intet  gjøre  der;  det  er  tungt,  trykkende, 
hun  bryder  sig  næsten  ikke  om  at  se  og 
tale  med  mig,  vi  have  saa  ofte  gjennem- 
gaaet,  talt,  og  afhandlet  dette,  der  gjør  hende 
bedrøvet,  der  er  intet  mere  at  sige  derom, 

intet  Nyt  og  ingen  Lindring. Hun 

er  paa  en  Maade  meget,  meget  forandret, 
og  dog  er  jeg  vis  paa,  ut  om  hun  een  Dag 
kun  var  lykkelig,  da  vikle  hun  være  aldeles 
den  samme  som  før,  lige  livlig,  lige  ung, 
lige  mangfoldig  —  nu  lever  hun  kun  fol- 
en Ting,  alt  andet  er  hende  intet,  alt  andet 
er  hun  død  for.» 

Der  udviklede  sig  hos  hende  en  bryst- 
sygdom;  vaaren  1840  er  hun  meget  svag, 
og  kræfterne  synker  stadig.  Og  hvorledes 
skulde  hun  gjenvinde  sine  kræfter  under 
disse  omstændigheder  —  skrives  der  om 
hende  —  hun,  som  bærer  en  saa  stor  sorg, 
at  se  den,  hun  elsker,  ulykkelig,  uden  med  et 
Ord  eller  et  Haandtryk  at  give  tilkjende,  at 
hun  deler  Byrden  med  ham».  Ja,  hans 
byrde  var  heller  ikke  liden ;  det  er,  som  før 
nævnt,  i  denne  tid,  de  værste  angreb  rettes 


367 


mod  ham  i  anledning  af  lektor-posten  i 
filosofi.  Hans  haab  om,  at  ogsaa  han  engang 
skulde  faa  noget  at  leve  af,  skjælver  under 
de  drøie  slag,   som  daglig  rettes  mod  ham. 

Endelig,  da  lægen  havde  forklaret,  at 
Idas  sygdom  Aar  meget  alvorlig,  giver  hendes 
foraldre  efter,  og  i  alle  fald  fra  september 
af  vedkjender  de  sig  hendes  forlovelse.  Wel- 
haven  kom  nu  daglig  i  hendes  hjem;  men 
hendes  kræfter  tog  hurtig  af.  Da  han  kom 
op  til  hende  for  at  fortælle,  at  nu  var  han 
endelig  bleven  lektor,  sad  hun  bleg  og  hvid- 
klædt  i  en  lænestol.  Hun  formaaede  ikke 
mere  end  at  give  ham  et  smil.  Der  skrives 
—  vel  i  de  første  dage  af  deeember:  «Ida 
er  nu  meget  daarlig;  det  vil  sikkert  ikke 
vare  længe.  Welhaven  ved  all,  han  ser 
selv  ud,  som  han  gik  paa  Gravens  Rand, 
dødbleg.  Jeg  mødte  ham  igaar  paa  Gaden 
og  gik  ham  tæt  forbi,  jeg  havde  isinde  at 
tale  til  ham,  men  jeg  kunde  ikke.  Han 
sagde  Goddag,  Goddag-  med  en  saa  un- 
derlig vemodig  Stemme,  at  det  var  mig 
ganske  umuligt  at  svare  —  Mennesker  med 
saa  dyb  Følelse  har  en  Tone  i  deres  Stem- 
me, der  siger  mere  end  alle  de  Ord,  Spro- 
get  eier.» 

Hun  døde  den  7.  deeember.  Overvældet 


368 

a  f  sorg  reiste  Welhaven  dagen  efter  hendes 
død  nd  af  byen;  han  var  ikke  tilstede  ved 
hendes  begravelse. 

Selv  nu  var  det  en  almindelig  opfatning, 
at  Welhaven  tog  sit  tab  med  kulde.  En 
blyg  mands  smerte  forstaaes  ikke.  «Han 
er  ellers,»  skrives  der  om  ham,  «for  Folk, 
der  ikke  have  hverken  et  skarpt  Blik  eller 
en  fiin  Hørelse,  som  forhen  livlig  og  taler 
om  alt;  kun  undertiden  bliver  Følelserne 
Herre  over  ham,  og  han  gaar  bort  i  den 
mørkeste  Krog  og  holder  Hænderne  for 
Øinene;  naar  han  tager  dem  bort,  kan  man 
se,  at  han  har  grædt.  Folk,  som  derfor  ikke 
kjende  de  finere  Nyancer,  der  ndgjøre  den 
egentlige  Grundtone  i  al  dyb  Følelse,  siger, 
at  han  er  ligegyldig  og  kold  ved  sit  Tab; 
men  du  —  om  du  saa  ham,  hvor  dn  vilde 
linde  ham  forandret.  Hans  Stemme,  den 
er  ligesaa  smnk,  men  saa  ganske  anderledes 
end  forhen,  den  er  blødere,  kort  anderledes; 
saaledes  er  det  med  hans  Blik,  hans  Ma- 
nerer, over  det  Hele  er  udbredt  et  ubeskri- 
veligt  Træk  af  Smerte.» 

Til  stumhed  kunde  hans  sorg  aldrig 
bringes;  det  gjaldt  kun  at  dæmpe  den  skjæ- 
rende klage.  Til  sin  søster  sagde  han  en- 
gang:      Da  Ida  døde,  brast  en  streng  i  mit 


369 


hjerte,  som  aldrig  heles.»  De  ting,  som 
havde  tilhørt  hende,  gjemte  han  som  en 
helligdom;  ofte  tog  han  dem  frem  og  sad 
og  klappede  dem. 

Dybden  i  hans  sorg  kan  maales  i  hans 
hele  følgende  digtning.  De  digte,  som  er 
skrevne  om  Ida,  medens  hun  levede,  aander 
vemod  og  savn.  En  sommersang,  som 
er  til  hende,  staar  ikke  i  første  digtsamling, 
uden  tvil,  fordi  digtet  var  hendes;  det  er 
først  kommet  ind  i  de  samlede  skrifter. 

Fagre  Dal,  lyse  Sommer! 
Her  er  Marken  fulcl  af  Blommer, 
Fjorden  bringer  Kjøling  her; 
Duft  og  Lov  til  Lunden  vinke, 
i  hvis  gronne  Hvælving  blinke 
Straaleglimt  som  Stjerners  Hær. 

Fandt  jeg  dig  skjult  herinde, 
du  mit  Hjertes  Tryllerinde, 
da  blev  Dagen  dobbelt  smuk; 
og  da  viiae  Birkens  (irene 
ei  som  nu,  mens  jeg  er  ene, 
hviske  i   mit  Ly  med  Suk. 

Blomsterduft,  lillig  Sommer, 

Vift,  som   mildt  fra   Bølgen  kommer. 

gyder  Vemod  i  min  Hu. 

Ak,  thi  af  et  dunkelt  Fjerne 

er  du  skjult,  min  Sol  og  Stjerne; 

i  min   Drom  kun  skinner  du. 


3  70 

De  lyse  lunde  kan  ikke  niere  bringe  ham 
ro;  alle  sommerens  lyd  taler  kun  om  hende. 
Han  flygter  stundom,  siger  han  i  rimbrevet 
til  frøken  Anker,  fra  byens  ærgrelser  ad  i 
naturen,  men  uden  hjælp. 

Man  bliver  dog  der  elendig  tilsidst: 

der  findes  bag  Lovet  ei  Ho  eller  Rist. 

der  nikker  en  Huldre  fra  hver  en  Steen. 

der  gynge  Alfer  paa  (Ines  og  Green, 

de  lokke  mig  ud  i   Enge  og  Lunde 

med  skinnende  Vinger  og  hviskende  Munde: 

men  sidder  man  først  i  den  gronkkedte  Celle, 

da  har  de  kun  traurige  Ting  at  fortelle. 

Sommerens  alfer  har,  som  det  heder  i  dig- 
tet  Alfer  nes  hvisken,  kun  et  spørgsmaal: 
hvorfor  har  du  ikke  din  elskte  med  V 

()  sode  Host.  hvi  vækker  du 

min  hemmelige  Smerte  nu 

i  disse  stille  Lunde! 

Min  Mund  er  lukt.  mit  Aag  er  tungt. 

der  findes  intet  Hvilepunkt. 

hvor  Savnets  Orm   kan   blunde. 

Welhavens  Nyere  digte,  som  udkoin 
i  slutten  af  aaret  1844,  gjenncinstrømmes  af 
hans  sorg.  Hele  digtsam lingen  faar  sit  præg 
af  to  ting,  sorgen  over  Ida  og  glæden  over 
den  nalionale  romantik.    Tungest  føler  han 


371 

der  kan  da  komme 
en  haabløs  stemning  i  hans  indre. 

I  Efteraaret, 

naar  Mørket  falder  ind, 

da  aabnea  Hjertesaaret 

hos  mangt  et  halvlægt  Sind. 

Men  sortest  Mørket  kommer 

og  giør  beklemt, 

naar  ingen  Krands  af  Blommer 

fra  (ilædens  Tid  er  gjemt; 

naar  Vaar  og  Sommer 

var  taaget  og  forstemt. 

I  vaarens  kulde  trøstede  han  sig  ved  tanken 
om  sommeren ;  men  denne  bragte  regn  og 
blæst,  og  nu  hyggede  haabet  paa  høsten. 

Xn  kan  vi  sige 
vort  lyse   Haab  Farvel; 
mi  snart  i   Nattens  Hige 
indkogles  Norges  Fjeld. 
I  stride  Taarer  badet, 
kim  halvt  i  Flor, 
faldt  (ieorginebladet 
i   denne   Host  til  Jord. 
Vort  Haab  har  ladet 
sit  Liv  i   dette  Spor. 

I  sligt  et  veir,  mens  tunge  skyer  ligger 
lavt  over  egnen,  drages  han  til  kirkegaarden. 
Det  ser  nd,  som  glemsel  og  mørke  har  vil- 


372 

let  (hekke  graven,  men  kjærlighedens  øie 
linder  den,  og  se,  dens  lilje,  bøiet  af  blæst, 
hæver  sig  regnvædet,  tindrende  ren,  op  mod 
ham. 

Et  natligt  Mørke  ruger 
paa  denne  vide  Egn, 
Marken  ligger  og  suger 
den  golde  Septemher-Regn. 

Skyerne  drive  lave 
over  den  sorte  Lund, 
hvor  gamle  og  nye  Grave 
hlandt  Stammerne  skimtes  kun. 

Det  dybeste  Tungsinds  Hillcd 
er  malet  i  dette  Veir: 
Glemsel  er  forestillet, 

hvor  Doden  har  slaaet  Leir. 

Men  Ømheds  klare  Øie 
soger  dog  ud  sin  Skat 
og  tinder,  hlandt  alle  Hoie. 
den  rette,  i  Mulm  og  Nat. 

Lilien  paa  Graven  hæver 
atter  sit   Blad  fra   Muld: 
dens  Kalk  i  Vinden  hæver 
tindrende,  taarefuld. 


Vaaren  1845  blev  Welhaven  gift  med 
Josephine  Bidoulac.  Hendes  fader  var  en 
fransk    emigrant,    som    havde    bosat    sig    i 


373 

Danmark.  Hun  kom  i  tredive-aarene  til 
en  familie  i  Drøbak  som  lærerinde,  og  un- 
der opholdet  her  var  hun  ofte  inde  i  Kri- 
stiania paa  besøg  hos  professor  Hansteens; 
her  lærte  Welhaven  hende  at  kjende.  Hun 
var  usædvanlig  kundskabsrig  og  havde  en 
klar  forstand;  hun  gjorde  et  betydeligt  ind- 
tryk.  Efter  at  have  været  omtrent  tre  aar 
i  Drøbak  drog  hun  tilbage  til  Danmark, 
men  kom  i  1844  atter  op  til  Norge  for  at 
være  lærerinde  hos  justitiarius  Lassons  i 
Kristiania.  Hos  denne  familie  blev  bryl- 
lupet feiret  i  mai  det  følgende  aar.  De 
gifte  fik  sit  første  hjem  paa  Lille-Frogner, 
netop  det  sted,  hvor  omegnen  gjemte  saa 
mange  minder  om  Ida  Kjerulf. 

Minderne  er  da  heller  ikke  glemte;  sav- 
net er  kun  lindret.  Det  viser  de  digte, 
han  sendte  ud  i  begyndelsen  af  aaret  1848. 
Samlingen  aabnes  med  et  digt  til  Kristiania- 
dalen.  En  fremmed  har  fra  høiderne  af 
det  vidt-udstrakte  syn  over  fjord  og  bygd. 
Men  han,  som  i  dalens  favn  vandt  de  rige 
minder,  dvæler  ved  deres  spor. 

Jeg  vandrer  tidt  en  ensom  (lang 
i  denne  blide   Egn, 
ved   Klvebred.  paa  solbar  Yang. 
og  linder  Lovets  Hegn. 


374 

Og  hvor  jeg  standser  tankefulcl 
og  er  det  Fjerne  nær, 
der  skyder  Mindets  Blomst  af  Muld 
og  af  de  gamle  Trær. 

Jegjhører  i  den  stride  Elv 
de  svundne  Dages  Røst, 
'   den  klinger  under  Lundens  Hvælv 
fra  mangen  Sangers  Bryst 

Da  lever  jeg  et  Liv  paany. 
hvis  Vei  hlandt  Tome  faldt, 
og  er  dog  nu  i  Mindets  Ly 
velsignet  overalt. 

Du  fagre  Dal!     Min   Ungdoms  Skat 
har  du  hevaret  omt. 
Du  ved,  hvad  jeg  i  Sorgens  Nat 
og  Haahets  Gry  har  drømt. 

Saa  slutter  han  digtet  med  at  prise  dalen» 
fordi  den  har  gi  vet  ham  det  nye,  lyse  hjem. 
Gaar  vi  nu  til  Welhavens  sidste  hog. 
En  di  gt  samling,  1800,  viser  det  sig,  at 
hans  tanker  drages  lige  sterkt  mod  den 
tahte.  Der  er  foregaaet  en  sterk  vekst  i 
hans  religiøse  følelse,  og  hans  savn  tager 
mere  form  af  hengsel  efter  gjensyn.  Han 
skildrer  i  digtet  Syrn  phon  i  tonernes  magt 
over  hans  sjæl;  de  har  sprengt  alle  hem- 
mende skranker,  aahnet  den  lyse  hal,  hvor 


375 

fantasien  raader  med  sine  festlige  syner. 
Men  fantasiens  verden  skifter  snart  om  i 
erindringens. 

Toner  og  Syner  i  svævende  Chor  — 
op  af  min  Vraa  er  jeg  steget  ved  Eder 
did,  hvor  Erindringens  d}'beste  Spor 
over  til  Drømmenes  Helligdom  leder. 

Glædens  Erindring,  beaandet  af  Sorgen. 
danner  min  Drøm  i  de  natlige  Stunder, 
og  som  et  Gry  af  den  skjæreste  Morgen, 
bringer  den  Bud  om  Fornyelsens  Under. 
Mildere  da  fra  de  lysdunkle  Aar 
hde  mit  klagende  Hjertesprogs  Runer. 
Mindet  af  Festhallens  Lyst  fra  min  Vaar 
er  mig  som  Dandsen  i  Zions  Pauluner. 

Saa  har  jeg  drømt  om  de  Saliges  Himmel. 
og  med  en  Sjel,  der  bcgjerer  det  Tabte. 
sogte  jeg  dybt  i  de  Henfarnes  Vrimmel 
Englen,  som  Lys  i  mit  Vaarmorke  skabte. 
Nu  er  min  Sjel  til  Beskuelse  vakt. 
og  med  de  svævende  Syner  forbundet, 
nu.  i   Fuldendelsens  lysende  Dragt. 
Længselens  Syn  er  af  Toner  oprundet. 

Saa  dybt  havde  det  svnndne  slaaet  rod 
i  hans  sjæl,  saa  vidt  havde  det  forgrenet 
sig  i  hans  indre  liv,  at  det  sagteste  vink 
var  nok  for  at  føre  det  frem  i  tankens  klare 
lys.  Alt,  hvad  der  rørte  ved  hans  stemnings- 

25  —  Løchen:  Welhavcn. 


376 

liv,  rørte  ogsaa  ved  det  svundne.  Og  bragte 
ikke  dagen  med  sine  indtryk  mindet  frem, 
meldte  det  sig  i  hans  drømme  om  natten. 
Da  vender  den  overvundne  kummer  og  den 
svundne  lyst  tilbage.  Selv  naar  han  vaag- 
ner,  forlader  drømmen  ham  ikke. 


Og   mellem  Søvn  og  Vaagen 
i  mangen  Morgenstund 
staar  endnu  Drømmetaagen 
paa  den  daglyse  Grund. 
Saa  underligt  den  fanger 
min  Sjel  og  tryller  den. 
at  fast  med  Frygt  og  Anger 
jeg  ser  mit   Nu  igjen. 

Og  da  kan  Vemod  skygge 
min  klare  Sommerdag, 
skjønt  lyse  Alfer  bygge 
paa  mit  fredede  Tag. 
Da  følger  Tanken  atter 
det  Svundnes  dunkle  Strøm, 
og  dybere  jeg  fatter, 
at  Livet  er  en  Drøm.* 


Han  opkaster  ogsaa  i  dette  digt  det  spørgs 
maal,    hvad   hans   egentlige   selv  er,    livet 
drømmene  eller  livet  om  dagen.   Det  svundm 


I  d  rø  in  m  e. 


'Ml 


er  paa  vei  til  at  tåge  eneherredømmet  i 
hans  sjæl.  Ja,  han  var  trofast  mod  for- 
tiden; han  har  ret,  naar  han  siger: 

Alt  er  følt,  fuldkommet  og  erindret, 
Alt  fornyes  evigt  i  mit  Sind. 


XII. 

Romantik  og  skandinavisme, 


Sagn,  der  steeg  af  Urdas  Væld, 
nordisk  Præg  i  Daad  og  Tale, 
vinked  mig  som  Guid  i  Fjeld, 
og  som  deiligst  Blomst  i  Dale. 

J.  S.  Welhaven. 


Welhaven  havde  sluttet  Norges  dæ ra- 
ring med  at  pege  mod  den  hellige 
arv,  som  vilde  tilfalde  os  fra  fædrene,  naar 
vi  først  kunde  hæve  den  med  «voxne  hæn- 
der».  Norges  land  var  trods  alt  sagaens 
jord,  med  kraft  til  vækst  for  aand  og  haand. 

Din  Hjemstavn,  Bonde,  er  en  hellig  Jord; 
hvad  Norge  var,  det  maa  han  engang  vorde 
paa  Land,  paa  IJolge  og  i  Folkerang! 

Men  fornyelsens  tid  stod  for  ham  som 
et  fjernsyn;  det  var  som  at  se  ud  over  det 
urolige,    mørke  hav   og  faa   skimt   af  land, 


379 


som  svinder  igjen.  Og  dog  var  der  endnu 
levende  vidnesbyrd  i  folket  om  den  store 
gamle  tid;  en  strøm  havde  flydt  derfra  med 
rislende  vande  helt  ned  til  nutidens  Norge. 
Sagnet  lever  blandt   folket  i  de  dybe  dale. 

Og  over  Høien  staar  den  gamle  Sten, 

hvor  Sagnet  svæver  som  en  kvadfuld  Lærke 

med  Morgenlysning  paa  de  dunkle  Fjær. 

Fornyelsens  tid  kom  dog  snarere,  end 
Welhaven  dengang  i  sit  mismod  havde  vo- 
vet at  tro.  Kort  efter  hjemkomsten  fra 
Frankrige  lyder  det  med  en  tone  fuld  af 
sikkerhed  og  overbevisning: 

I  Fjeldet  bor  vor  Kunst  og  Poesi; 
den  drømmer  der  endnu  i  Landets  Bringe, 
der  har  den  vist  os  Glimtet  af  sin  Vinge 
i   Dalens  Sagn,   i   Dalens  Melodi.* 

En  kunstner  har  vi  allerede,  som  har  «ud- 
friet  aanden  af  de  haarde  stene»,  og  har 
grebet  «den  dybe  tone  i  vort  lands  natur, 
der  gav  sin  klang  til  hedenoldets  harper». 
Det  er  maleren  Dahl. 

Saaledes  digter  dig  vor  gjæve  Dahl 

en  sjelfuld  Stemning  i  Naturens  Skilter; 

*  En  tribut  til  kunstforeningen   1836. 


380 

i  Himlens  Smil,  i  Uveirs-Skyens  Rifter, 
han  maler  kjækt  din  Glæde  og  din  Kval. 

De  gamle  sagn  stiger  op  i  dagen.  Fay  es 
samling  udkom  allerede  før  Norges  dæm- 
ring  og  vidnede  om  de  gamle  minders  liv. 
Og  se,  ogsaa  Hellig  Olafs  minde  er  friskt  i 
vore  dale;  heltekongens  ry  lever. 

Den  indflydelse,  denne  samling  har 
havt,  maa  ikke  glemmes  over  de  renere 
former,  sagnet  senere  iførtes.  Welhaven 
har  jo  ogsaa  fra  Faye  hentet  emner  til  sine 
romancer. 

I  slutten  af  30-aarene  kommer  saa  alle- 
rede enkelte  af  folke-eventyrene.  Mindet  om 
vore  fædre  hlev  ogsaa  fornyet  derved,  at 
Aalls  oversættelse  af  Snorre  samtidig  be- 
gynder  at  udkomme,  høsten  1838.  Welha- 
ven var  meget  optaget  af  denne  bog.  Etter- 
klangen   fra   oldtiden   stiger  fra  aar  til  aar. 

Naar  nu  bare  det  politiske  skrig  kunde 
dæmpes!  «O,  var  her  blot  Rolighed  for  den 
souveraine  aandelige  Plebs,  her,  i  dette  høi- 
adelige  Land,  hvor  Nordens  poetiske  Aand 
suser  som  gjennem  en  ubetraadt  Urskov, 
hvor  der  fra  hver  en  Bjergeli  høres  Anslag 
til  hjertegribende,  udødelige  Melodier!»  Saa- 
ledes  skriver  Welhaven  til  Ingemann  som- 
meren 1839. 


381 


I  begyndelsen  af  aaret  1840  udtaler 
Jørgen  Moe,  at  neppe  nogen  vil  negte,  at 
den  norske  digtekunst  staar  meget  lavt, 
hvis  man  gaar  ud  fra  «den  Hovedfordring 
til  et  Lands  Skjønliteratur,  at  den  i  rene, 
lutrede  Billeder  skal  afspeile  Folkets  Liv, 
saaledes  som  dette  efter  fysiske  og  historiske 
Betingelser  er  til».*  Vi  har  hos  os  det  sær- 
syn, at  kunstpoesien  er  rent  skilt  fra  folke- 
poesien, saaledes  som  denne  især  træder 
frem  i  eventyr  og  sagn.  Men  endnu  mindre 
end  folkets  liv  har  den  norske  fjeldnatur 
fu ndet  «et  Gemyt,  der  var  aabent  for  den 
og  forenet  med  en  Aand,  der  formaaede  at 
befrie  dens  Poesi  fra  Forsteningen,  hvori 
den  ligger  tryllebunden».  Men  med  hen- 
syn til  skildringen  af  landets  natur  har  han 
«et  freidigt  Haab  til  Hr.  Welhaven,  et  Haab 
flere  af  hans  Digte  have  ikke  alene  vakt, 
men  for  mig  endog  for  en  Deel  fyldestgjort». 
Han  ved,  det  er  et  frygteligt  kjætteri  at  ud- 
tale  dette,  men  det  maa  dog  ud! 

Det,  som  bar  den  hele  nationale  ret- 
ning, var  en  dyb  begeistring  for  den  norske 
natur.  Det  var  landet  i  hele  sin  vidde,  som 
blev  tåget   ind  i  undrende,   følsomme   sind. 

*  Samling    af   Sange.    Folkeviser    og    Stev    i    norske 
Almnedialekter.  s.   V. 


382 


Og  denne  natur  var  det  netop,  som  selv 
havde  givet  sig  en  digtning  i  stev  og  sagn. 
De  lyse  lier  med  birk  og  asp,  de  mørke 
granskove  med  de  stille  kjern,  den  frie 
høifjeldsvidde  med  bræer  og  vand  var  det, 
som  tog  tilorde  i  folkets  digtning.  I  fortalen 
til  Norske  huld  re -eventyr,  som  udkom 
et  halvt  aars  tid  efter  Welhavens  Nyere 
digte,  fremhæver  Asbjørnsen,  at  disse  folke- 
digtninger  er  stegne  lige  op  af  den  norske 
natur.  «Disse  Naturdigtninger  derimod  ere 
ligesaavel  N utidens  som  Fortidens  Eie;  thi 
de  ere  ikke  andet  end  Naturen  selv  og 
dens  Brydninger  i  Folkets  PhantasL  Natur- 
fremsyningerne  igjennem  Folkets  poetiske 
Opfatning,  med  en  Farvning  af  Oldtidens 
Tro  og  Forestillingsmaade.»  Det  har  derfor 
paatrængt  sig  ham  som  en  nødvendighed 
«at  meddele  disse  Naturdigtninger  under  de 
Forhold,  jeg  tildeels  havde  modtaget  dem, 
i  Gjenskin  af  den  Natur,  i  hvis  Skjød  de 
syntes  oprundne  og  nærede». 

Betegnende  for  denne  tid  er  det  derfor 
ogsaa,  at  nu  faar  vort  land  sine  første 
turister.  Blandt  disse  maa  nævnes  A.  W. 
Grøtting,  Asbjørnsens  og  Moes  ven.  Han 
levede  bare  for  sine  sommervandringer  i  dal 
og  paa  fjeld.     Under  disse  var  hans  liv  rigt 


383 

og  helt;  aarets  øvrige  lange  maaneder  var 
alene  en  forberedelse  til  dette  sommerliv. 
Her  var  en  stille  begeistring  for  norsk  na- 
tur, som  fyldte  et  helt  liv. 

Med  sin  dybe  sans  for  norsk  natur  og 
sin  begeistring  for  de  gamle  fædre  er  Wel- 
haven  fuldt  færdig  til  at  tåge  del  i  bevæ- 
gelsen;  eller  rettere,  han  staar  fra  første  stund 
af  midt"!  den. 

Sine  nationale  romancer  aabner  han  i 
Nyere  digte  med  Tomme   kæmpehøie.* 

Nordens  aand  lever  endnu.  Ved  den 
skummende  fjord  mellem  vældige  fjelde 
staar  hans  borg,  hvor  han  har  sluttet  sig 
inde.  Her  høres  de  toner,  som  han  sender 
ad  over  dalen.  Men  tonerne  klager;  thi 
de  fattes  endnu  ikke  ret  af  folket. 

Den  trange  Fjord  med  morkegronne  Vover, 
med  Pragt  af  Lov  og  Kive  paa  sin   Bred, 
den  djærve  Alp,  som  hæver  sig  derover 
og  skuer  dybt  i  Bølgespeilet  ned, 
de  danne  sammen   Ivestningsgrav  og  Horg 
for  Nordens  Aand,  der  flygted  hid  fra  Valen. 
Han  griber  Hornet  der  i   Klippesalen, 
og  sender  Toner  fra   sin   lange  Sorg 
i  mangen  stille  Aften  gjennem  Dalen. 

*  Digtet   var   allerede  udkommet  vaaren    18,'i!)  i  det 
nordiske  tidsskrift  Brage  og  Idun. 


384 

Da  bøies  Birken  over  Kæmpens  Grav, 
og  Fjorden  skummer  som  et  oprort   Hav, 
og  Fyrreskoven  bruser  med  en  Lyd 
som  Hagl  af  Pile  og  af  Kastespyd: 
der  høres  Svar,  mens  Gjallerhornet  kalder, 
fra  alle  Fjeldets  aftendunkle  Haller. 

Det  er  et  Nu  —  da  er  der  atter  tyst: 
kun  Elvens  dumpe  Harpetoner  klinge, 
og  Ravnen  slaar  i  Fjeldet  med  sin  Vinge, 
og  Sukke  hæve  sig  fra  Bølgens  Bryst. 

Det  er  et  Nu,  hvori  den  dybe  Egn 
med  dæmpet  Aande  hviler  for  at  lytte, 
om  ingen  Gudeskare  did  vil  flytte, 
om  ingen  Skjald,  om  ingen  Bueskytte 
vil  vaagne  atter  paa  det  givne  Tegn. 

Jo,  de  gamle  guder  er  her  endnu;  den, 
som  lytter  med  aaben  sans,  skal  høre  etter- 
klangen af  deres  røst.  Er  «Brages  aand» 
os  nær,  oplades  vort  syn.  Men  her  kom- 
mer forskere  med  hakke  og  spade  og  skiller 
ad,  hvad  der  skal  skues  i  et  helsyn:  bauta- 
sten over  kjæmpe-øks  og  kjæmpe-sværd, 
mægtigt  udbredt  hav  og  fjelde  reist  i  vælde. 

Dog  —  Kæmpens  Gods  skal  ranes,  graves  frem; 

der  komme  Forskere  med  Stang  og  Spade. 

Ak,  hvilken  Bigdom  i  en  Herses  Hjem: 

en  Stump  af  Sværdet  og  af  Skjoldets  Plade, 

en  sondret  Krukke,  nogle  møre  Been, 

en   Haandfuld   Pile  og  en   Hvæssesten! 


385 

O,  kunde  I,  med  denne  Hoben  Hust. 
fremmane  Glimt  kun  af  det  store  Svundne! 
See.  blot  ved  Klippeluftens  friske  Pust 
hensmuldrer  meer  end  Hælvten  af  det  Fundne. 
Hvad  har  I  lært  af  dette  brudte  Sværd, 
saa  tomt  for  Pragt,  saa  drabeligt  i   Færd? 
Kun   Helten  lærte  af  de  kloge  Dværge 
dets  længst  fortabte,  hemmelige  Værd: 
at  blot  i  Kamp  stod  Runer  paa  hans  Værge. 

Men  det  skal  fhrtte  fra  de  gamle  Bjerge, 
og  det  skal  bramme  blandt  det  lose  Kram, 
som  Samler-Iver  stiller  dig  tilskue, 
fra  Pavens  Tøffel  til  Nomadens  Hue. 
fra   Mumien  til  Flaggermusens  Ham. 

De  gamle  fædres  færd  tolkes  alene  af 
den  norske  natur;  i  den  forstaaes  disse 
vaaben,  fattige  paa  skjønhed,  men  hamrede 
ud  af  selve  fjeldet. 

0,  staar  du  ensom  i  en  saadan  Stund, 
bvor  Kæmpeboien  speiler  sig  i   Fjorden, 
da  stige  Drømme  op  fra  Kæmpens  Blund, 
og  gaa  med   Bæven  til  dit  Hjertes  Grand 
med  dybe  Tanker  fra  det  sterke  Norden; 
da  føler  du,  at  Hedenolds  Bedrift 
er  voxet  ud  af  disse  mørke  Lier 
som   Fyrien   voxer  af  sin   Klipperift   — 
at  hine   Lyn    i    Vaabendaad   og  Skrift 
er  Fjeldnaturens  egne  Fantasier. 

Derfor  tog  Helten  sine  Vaaben  med 

i   Høiens  sommerlune  Sovekammer:  '- 


386 

kun  her,  Iivor  Fossens  Jette  styrter  ned 
i  dette  Dyb,  hvor  Drageskihet  gled. 
hegrihes  Verdet  af  en  nordisk  Hammer: 
kun  her,  hvor  Kæmpen  over  Uren  gik 
og  horte  tankefuld  Lavinen  brage, 
kan  Heiens  Klinge  svinges  for  dit  Blik, 
og  fa  a  sin  underhare  Glands  tilhage. 

Welhaven  havde  allerede  mange  aar 
tidligere  udtalt  de  samme  tanker  som  i 
dette  digt.  Han  havde  høsten  1833  skrevet 
en  afhandling  om  Norske  musæer  i  Vi- 
dar. Han  advarer  her  mod  en  kritikløs 
udplyndring  af  de  gamle  kjæmpehanger  for 
at  gjøre  museerne  rige.  Den  blinde  iver 
øver  mangt  et  hærverk  for  at  drage  frem 
en  ting,  som  løftet  nd  af  omgivelserne  er 
en  ubetydelighed.  Med  vore  oldtidsminder 
forholder  det  sig  ganske  anderledes  end 
med  sydens.  Den  klassiske  oldtid  har  ved 
kunstens  haand  formet  en  historie  i  sten  og 
metal.  Disse  mindesmerker  er  kunstverker, 
og  derfor  forsoner  vi  os  med,  at  de  føres 
bort  fra  den  klassiske  bund;  de  kan  ses 
for  sig  selv.  Nordboens  sterke,  men  simple 
vaaben  er  ikke  kunstverker;  derfor  tog 
kjæmpen  dem  ogsaa  med  i  haugen,  som 
for  at  vise,  at  de  alene  havde  værd,  saa- 
længe  nåanden  førte  dem.    Men  faar  bauta- 


887 


stenen  staa  paa  den  fredede  haug,  paa  samme 
mark,  hvor  slaget  stod,  bringer  det  samlede 
billede  stolte  minder  og  en  mægtig  følelse 
af  ærefrygt.  «Vi  vide,  at  Helten  hviler  der- 
inde  med  sine  Vaaben,  og  vi  see  en  Skygge 
af  de  gamle  Tider  i  faa,  men  store  Omrids.» 
Dette  billede  virker  paa  folkets  hjerter,  og 
sagnet  kan  leve  friskt  paa  dets  mund. 

At  kjæmpens  grav  maa  fredes,  fordi 
sagnet  alene  spirer  om  den  urørte  gravhaug, 
er  ogsaa  et  hovedpunkt  i  vort  digt.  Det  er 
sagnet,  som  vidner  om,  at  den  store  tid 
ikke  er  svunden ;  fra  kjæmpens  vaaben  staar 
endnu  et  glimt  ud  over  dalen. 

Xaar  Duggen  falder  over  Høiens  Kammer, 

da  lyser  Vaabnet  der  med  sære  Flammer, 

da  vækkes  Alfefolkets  lette  Skare 

i  deres  Heder  af  den  lune  Vind. 

De  skue  Glimtet,  frygte  ingen   Fare 

og  drage  dandsende  i  Høien  ind. 

De  vaage  der  i  Gammen  og  i   Mag 

med  favre  Sange  og  med   Harpeslag: 

og  Droslen  sidder  under  Hirkens  Blad 

og  hører  Tonerne  i   Høien  klinge, 

og  tor  ei   lette  paa  den  vevre  Vinge, 

og  nemmer  taus  det  underbare   Kvad. 


Men   er  der  gravet   elter  Sva-rd   og  Spær. 
da   vil   ei   Alfefolket   viere   der. 


388 

og  Birkens  Dug  er  nu  en  Taareflod, 
fordi  den  dør  med  sønderrevet  Rod; 
og  Droslen  flygter  til  de  vide  Sletter, 
og  soger  Graneskovens  sorte  Hal, 
og  mindes  Alfesangens  Tonefald, 
og  klager  der  i  taagefulde  Nætter. 

Uvilkaarlig     drages     tanken    hen     paa 
Gu  Id  korn  ene  af  Oehlenschlåger. 

De  higer  og  soger 

I  gamle  Bøger, 

I  oplukte  Høie 

Med  speidende  Øie, 

Paa  Sværd  og  Skiolde 

1  muldne  Volde, 

Paa  Runestene 

Blandt  smuldnede  Bene. 


Men  de  famler  i  taage;  de  kan  ikke  gribe 
den  «store  aand  for  de  svundne  tider».  Da 
saa  «tvende  glimt  fra  oldtidsdage»  funkler 
ned  til  slægten,  mangler  den  det  rette  syn 
for  dem.  Guldhornene  stilles  hen  i  et 
museum. 

Men  1  see  kun  Guidets  Lue, 
Ikke  det  ærværdigt  Høie; 
Sætte  dem  som   Pragt  til  Skue 
For  et  mat.  nysgierrigt  Øie. 


389 

Welhaven  har  jo  ogsaa  selv  altid  frem- 
hævet  det  norske  aandslivs  sammenhæng 
med  det  danske.  «Ja,  selv  vor  Glands  fra 
Saga-Oldet,  i  hvis  Betragtning  vi  mere  og 
mere  søge  Forklarelse  og  Selv-Erkjendelse, 
den  fremsteg  af  vort  Samliv  med  de  Danske. 
Ikke  over  Fjeldtinden,  men  over  det  lave 
Agerland  gjenoprandt  fra  Dyhet  denne  Glands, 
og  Slettens  Mænd  hilsede  den  først,  hilsede 
den  ogsaa  som  deres  Dagning.»  Saa  heder 
det  i  en  af  hans  taler  for  Norden. * 

Som  Oehlenschlågers  digt  paa  samme 
tid  var  en  klage  og  et  blink,  som  varslede 
om  lysets  straalende  frembrud,  saa  glimtede 
ogsaa  haabet  i  Welhavens  digt.  Hans  første 
samling  af  romancer  slutter  fuldt  af  haab 
med  Det  fredede  træ.  Som  der  i  den 
stille  dal  værnes  om  den  stolte  birk,  som 
breder  sine  friske,  myge  grene  over  kjæm- 
pens  grav  og  fører  sine  sterke  rødder  dybt 
ned  til  hans  leie,  saa  skal  Nordens  folk 
samles  i  ærefrygt  om  de  store  minder,  og 
disse  skal  sende  fornyelsens  kraft  til  folkets 
stamme.  Den  vesle  fjorddals  bønder,  som 
slaar  kreds  om  den  gamle  birk  med  de  lyse 
skud,    og    glade    raaber:       «Saa    stande   du 

*   VI.   s.   308. 


390 


karsk    i   rod   og  i  grene!»    giver  billedet  af 
Nordens  folk  samlede  om  de  store  minder. 

Med  dybe  Træk  er  i  dette  Billed 

vort  Nordens  Liv  for  Tankerne  stillet. 

Det  maa  ei  ældes  og  sygne  hen; 

det  skal  fra  sin  Rod  besjæles  igien, 

og  holdes  i  Ære, 

og  kjækt  sin  Krone  mod  Himlen  boel 

I  sin  anden  samling  af  romancer,  1848, 
kommer  Welhaven  tilbage  til  gravhaugene; 
men  digtet  kaldes  nu  ikke  mere  Tomme 
kæmpehøie,  det  bærer  et  lysere  navn, 
Fornyelsens  haab.  Som  vaaren  føles  i 
sind  og  sans,  før  løvet  slaar  ud  i  dalen, 
saa  trænger  fornyelsens  varsler  ind  til  fol- 
kets arner. 

Den  Slægt,  der  loftede  Skjold  og  Skaft 

i  stormende,  blodig    Handling, 

har  dog  under  Brynjen,  der  brødes,  havt 

en  dybere  Sands,  en  aandelig  Kraft, 

der  taaler  en  Forms  Forvandling. 

En  Funke  hæver  sig  i  vor  Hu 

af  Livet,  der  Iaa  bedovet; 

dets  nye  Form  vil  danne  sig  nu. 

og  stiger  tilsidst  af  Støvet 

I  En  sommerdrøm,  digte  1839,  havde 
Welhaven    hørt    skoven    klage    over,  at  det 


391 

inderlige  samliv  mellem  natur  og  aand  er 
hørt  op. 

Ak,  nu  er  Skovene  øde, 
Forsoningens  Baand  er  brudt; 
ved  Morgen-  og  Aftenrøde 
vort  Suk  er  fortabt,  forskudt. 

Pan  havde  «i  dage,  der  glimte  fjerne»,  været 
midleren  mellem  natur  og  aand;  med  høiere, 
renere  glød  havde  han  tolket  vekstlivets 
mægtige  trang.     Men   guden   er  ikke  mere. 

Det  klang  gjennem  alle  Lunde 
fra  Skovens  inderste  Skjod, 
det  raabte  med  tusind  Munde: 
Den  straalende  Pan  er  død>. 

Ja,  den  græske  guds  stemme  har  op- 
hørt  at  lyde;  det  er  ogsaa  en  fremmed  røst 
i  Nordens  skove.  Disses  aand  tager  liv  i 
egne  former,  træder  frem  i  nordiske  skik- 
kelser. Det  maa  være  folket  selv,  som  med 
sin  indre  sans  lægger  sjæl  i  naturen;  thi 
folket  staar  naturen  nær.  «Medens  de  Dan- 
nedes Forestillinger  og  Udtryksmaade  mere 
vise  Afstanden  mellem  Naturen  og  Menneske- 
livet, udtaler  Folkelunet  Tilnærmelsen  og 
Forbindelsen.»  Lyt  derfor  til  det  levende 
sagn,  og  det  skal  høres,  naturen  lever  end. 
28       Løchen:  Welhaven. 


392 

Og  se,  bag  den  tætteste  Granerad 
sidder  den  fagre  Huldre ; 
hun  blotter  sin  Barm  i  Straalernes  Bad, 
og  kjøler  med  Vift  af  et  Skræppeblad 
de  deilige  nogne  Skuldre. 

Hun  eier  Lunden  og  har  den  kjær. 

og  derfor  er  den  fredet. 

Og  Øxen  tor  aldrig  klinge  der, 

og  Ingen  tør  komme  det  Gjemsel  nær. 

hvor  Aarfuglens  Seng  er  redet. 

Ingen  fremmed  kan  tolke,  hvad  der 
saa  dybt  griber  nordboen  i  aarstidernes 
veksel. 

Kun  Norden  fatter  denne  sære  Bøst, 
der  i  September  gaar  fra  Lundens  Grene, 
og  hvisker  traurig:     Ak,  nu  er  det  Høst! 

Huldren  er  den  norske  naturs  inderligste 
stemning;  i  sin  sorg  og  i  sin  glæde  bærer 
hun  Norges  høst  og  Norges  sommer. 

Naar  Løvet  falder, 
kan  man  bore  Huldren  sukke: 
thi  snart  i   Fjeldets  Haller 
maa  hun  sig  indelukke. 

Mens  Somren  varer, 
hun  bygger  og  bor  bag  Lovet, 
ja,  tidt  blandt  Sangfuglskarer 
sidder  hun  frvd  bed  rovet. 


398 

Den  første  Svale 

har  hun  baaret  mildt  paa  Skuldren: 

den  floi  til  dybe  Dale 

med  Glædeshud  fra  Huldren. 

Folkedigtningens  overnaturlige  væsener 
staar  som  midlere  mellem  naturen  og  men- 
neskelivet. I  en  streng,  mægtig  formet  na- 
tur staar  mennesket  i  fare  for  at  falde  hen 
i  sløvhed  og  raahed,  hvis  det  ikke  værger 
sit  indre  liv  ved  at  lægge  aand  over  de 
haarde  omgivelser.  «Men  som  Gjenlyden 
mellem  Kjeldene,  der  i  stedse  mildere  Gjen- 
tagelser besvarer  en  menneskelig  Stemme, 
saaledes  kommer  ogsaa  det  Tankebillede, 
som  Sindsstemningen,  under  Naturmagtens 
Paavirkning,  uvilkaarligt  har  betroet  det 
strenge  Stof,  mildere  udpræget,  og  ligesom 
fortroligt,  tilbage.  Men  da  er  Fjeld-Ødets 
værste  Tryk  hævet,  og  da  begynder  Aanden 
at  udbrede  sit  Rige.»* 

Disse  væsener  reiser  sig  op  af  en  eien- 
dommelig natur  og  er  bare  det  sjælfulde 
udtryk  for  den.  De  staar  altid  paa  vei  til 
igjen  at  dæmre  hen  i  landskabet.  Der  er 
noget  svævende,  flygtigt  i  deres  aabenbarelse, 
de    stiger    og   viger    som    stemningen    selv. 

*  VII,  s.   14!).     Vaadrag  og  skovmarker. 


394 


Huldren  træder  frem  i  et  pludseligt  solstreif, 
som  kaster  lys  over  lien,  eller  røber  sig  ved 
en  lurtone,  som  klinger  hen  mellem  fjeldene. 
Vil  man  stirre  paa  disse  skikkelser,  synker 
de  tilbage  i  naturgrunden.  De  er  mere 
syner  end  skikkelser;  de  maa  ikke  gives 
«plastisk  djærvhed».  •  De  maa  aldrig  rives 
løs  fra  hjemmet  i  naturen;  de  «hefte  ved 
deres  Hjem,  røres  og  aande  der  i  de  skif- 
tende Dags-  og  Aarstiders  Stemninger».  Som 
i  oldtiden  er  derfor  huldren,  «dronningen  i 
denne  fabelverden»,  endnu  den  tilhyllede, 
den  forborgne.  Hun  kan  ligesaalidt  som 
de  gamle  nordiske  guder  rive  sig  løs  fra 
den  mægtige  natur;  hun  ligger  under  land- 
skabets  magt. 

Selv  fra  det  øde,  snedækte  høifjeld  kom- 
mer liv.  Ogsaa  fra  fjeldet  flyder  sagnets 
strøm  ned  til  den  grønne  vang.  For  synet 
staar  vistnok  fjeldet  som  den  øde  vidde. 


Hoit  over  de  norske  Dales  Pragt 

et  Rige  blandt  Skyer  er  vidt  udstrakt, 

og  Klipper  hæve  sig  der  igjen 

af  Ødemark  og  af  Kjern  paa  Fjeld. 

og  Sneens  Tepper  brede  sig  hen 

paa  alle  de  sorte  Klippers  Kine. 

og  over  de  voxende  Kildevald 

har  Isen  lagt  den  taarnedc  Bræ. 


395 

Men  over  disse  vidder  gaar  en  klang  af 
sagn  og  eventyr.  Det  er  mægtige  toner, 
som  bruser  ned  i  dalen  fra  de  store  høider; 
de  fører  Edda-tidens  sterke  sprog.  Derfor 
er  ogsaa  folkets  syn  vendt  opad  mod  høi- 
den;  fjeldet  maa  ikke  kaldes  øde. 

Det  Hjem  for  Sagnet  fra  Hedenold, 
den  Klippe  i  Sky,  skal  ei  kaldes  gold; 
dens  brusende  Strøm  er  et  Livsens  Bad. 
og  Veirets  Klang  fra  dens  hævede  Bryst 
henbæres  vidt  som  et  aandigt  Kvad. 
Der  flyder  et  rigt  Fornyelsens  Væld, 
der  lyder  en  stolt  Forjettelsens  Røst 
til  Åsers  Stamme  fra  Norges  Fjeld. 

Welhaven  har  overensstemmende  med 
sin  egen  kunstner-natur  heftet  sig  ved  det 
fine,  følsomme  hos  folketroens  væsener. 
Huldren  deler  hans  vemod,  hans  savn,  men 
ogsaa  hans  glæde  over  naturen.  Og  hun 
er  tillige  det  overvældende,  henførende  i 
den  store  natur,  en  magt,  som  kan  trykke 
og  gjøre  aanden  ufri.  «Ingensteds  hørte  jeg 
dog  saa  meget  som  en  Hentydning  til  Ko- 
Halen  og  den  hule  Ryg,  som  hist  og  her 
gives  hende,»  siger  han  i  Vas  drag  og 
skovmarker.  «Men  deri  har  man  ogsaa 
kun     de    Tegn,     hvormed     Folkedigtningen 


390 

undertiden  søger  at  gjøre  hendes  ukristnede 
Natur-Liv  anskueligt».*  Naar  denne  side 
af  hendes  væsen  ikke  skal  være  det  frem- 
trædende,  bortfalder  disse  merker  som  «løse 
og  uvæsentlige  attributer». 

Det  blev  ogsaa  fremhævet,  dengang 
Nyere  digte  udkom,  at  Welhaven  havde 
idealiseret  huldren  ved  at  borttage  «alt  det 
dyriske,  væmmelige  og  stygge,  som  den  ba- 
rokke Folkephantasi  har  lagt  deri.  Hul- 
dren er  hos  ham  ikke  længer  den  drøie 
Jetteqvinde  med  Kohalen,  men  en  deilig 
let  Skikkelse,  med  svævende  Alfefjed  og  rene 
Former.»  *  * 

Af  sine  romancer  satte  Welhaven  selv 
Asgaardsreien  høiest.  Han  fremhævede  den, 
naar  der  blev  pegt  paa  en  af  de  andre  som 
den  ypperste.  Digtets  stof,  fortalte  han, 
havde  formet  sig  i  de  ydre  omrids,  idet  han 
læste  en  retssag;  men  der  var  endnu  ikke 
liv  i  emnet;  stoffet  laa  som  en  død  klump. 
Som  han  en  kveld  gik  ude  ved  Grønlien, 
hører  han  ud  fra  en  dansebod  en  strygende 
feier,  og  med  en  gang  løsner  emnet  i  ryt* 
misk     bevægelse,    og    digtet    er    færdigt. 

Welhavens   forkjærlighed   for  dette  digt 

*  VII.  s.   148. 
••  Den  Constitutionelle,  den  22.  dec.  1844.     No.  :W>1. 


397 

er  ogsaa  let  at  forståa.  Det  giver  plastiske 
billeder,  kraftig  prægede  i  sine  former.  Og 
disse  billeder  har  et  liv  uafhængigt  af  hans 
egen  person ;  digtet  er  holdt  i  en  fuldstændig 
objektiv  tone,  og  denne  søgte  han  jo  ifølge 
hele  sin  kunstlære.  Eivind  Bolt,  som  er 
blevet  stillet  ved  siden  af  Asgaardsreien,  har 
ikke  samme  enhed  i  støbningen,  og  der  er 
kommet  noget  theatralsk  over  Eivinds  skik- 
kelse. Digtet  har  ingenlunde  det  nationale 
præg  som  Asgaardsreien;  men  det  griber 
paa  den  anden  side  sterkt  ved  de  person- 
lige følelser,  det  giver  udtryk  for.  Høifjel- 
dets  ensomme  vidde  lader  digteren  dybt 
føle,  hvor  øde  hans  eget  liv  er  blevet;  sor- 
gen over  Ida  Kjerulf  bryder  frem. 

Alene  paa  det  ode  Fjeld 

jeg  drømte  hen   min  Sommerkveld. 

Mangt   Livets  Billed  kom  og  gik 

i  vaagen  Drøm  forbi  mit  Ulik, 

og  bragte  stille  Timgsind   med 

fra   Fjeldnaturens  Knsomhed. 

Den  blide  Egn,  der  var  forladt. 

laa  gjemt  som  min  Erindrings  Skat, 

og  Ørknen  trindt  omkring  min  (lang. 

hvorover  mørke  Skyer  hang, 

var  lig  det  stille  Sorgens   Land, 

hvori  jeg  nu  er  Vandringsmand, 

og  hvor  min  Sja-1   beklemt  og  triet 

har  sukket  om   en    Hvileplet. 


398 


Og  dyb  er  hans  sympathi  for  Eivind,  da 
han  vandrer  ensom  om  i  sin  hjembygd, 
fyldt  af  et  indre  liv,  som  ingen  forstaaelse 
kan    finde.     Han    var   «saa  dybt  forskudt». 

De  fatted'  og  de  fulgte  ei 
hans  Tankers  hemmelige  Vei. 
den  bedste  Tone  af  hans  Bryst 
fornam  de  som  en  koglet  Rost, 

Sin  egen  livsopfatning  har  han  helt 
lagt  ind  i  romancen  Det  omvendte  bæger. 
Gilbert  af  Billingskov  sidder  i  «den  dybe, 
rugende  sorg,  som  taaren  ei  har  formildet»; 
hans  hustru  er  død.  I  sin  kvide  lokkes 
han  ud  til  kildens  fe,  som  rækker  ham 
glemselens  bæger.  Han  stirrer  taus  paa  den 
fagre  kvinde  —  da  klinger  i  hans  sjæl  et 
elsket  navn. 

Han  greh  om  Hægret,  og  ufortøvet 
han  shrnged  det  høit  over  Lindeløvet 
og  over  den  skummende  Elvebred  — 
da  stod  han  med  Eet  ved  Borgeled 
og  havde  sin  Troskab  provet. 

Og  Taaren,  der  kom  i  Sukkenes  Folge, 
erstatted  den  døvende  Glemselsbolge, 
og  Minderne  foldede  ud  sin  Skat 
og  virked  et  Slor  ved  Dag  og  ved  Nat. 
der  kunde  hans  Afgrund  dølge. 


399 

Det  store  minde  fra  «kraftens  alder», 
Welhaven  helst  dvæler  ved,  er  sagnene  om 
Hellig  Olaf.  Han  er  helteskikkelsen  fra  vor 
storhedstid,  med  kjæmpens  ild  og  braa-sind, 
men  ogsaa  med  den  stille  fromhed.  Han 
er  kjæmpen  stillet  i  den  norske  sommer, 
denne  blide  tid,  som  seirer  over  alt  storm- 
fnldt,  hvast  og  stridbart. 

Olaf  rev  sit  Sverd  af  Skede 
for  den  brudte  Fred  at  hævne: 
men  med  Et  han  tvang  sin  Vrede 
med  sin  Fromheds  milde  Evne. 
I  de  vikle  Kæmpers  Spor 
vandred  han  i  Bønnen  lenge, 
over  Ågre,  over  Enge. 
strode  han  de  stille  Ord. 

Denne  mildhed,  som  reiser  hvert  knækket 
stråa  paa  den  ager  og  eng,  strid  og  kiv  har 
traadt  ned,  er  kong  Olafs  sommergave  til 
det  norske  folk. 

Hellig  Olaf  takket   være 
for  de  fromme  Sommerbonner! 
Nu  er  Vangen   til   hans  Ære 
hegnet  ind  af  Norges  Sonner: 
nu  skal  onde  Tiders  Spor. 
hvorved   Dalen  er  lagt  ode. 
dekkes  til   af  Fredens  Grøde, 
vorde  skjult  i   Landets  Ror! 


400 


Med  troens  styrke  har  han  lagt  haand  paa 
mangt  et  nøgent  fjeld,  og  hvor  ingen  blom- 
ster spirede,  hvor  alt  var  toneløst  og  dødt, 
der  risler  nu  de  friske  kilder. 

Derfor  kan   Kong  Olafs  minderige  Ry 

ingensinde  gaa  til  Grunde; 

med  hver  Dalens  Slægt  det  hæver  sig  paain- 

fagert  fra  de  friske  Munde. 

Hellig  Olaf  med  sit  hjerterode  Skjold 

dækker  Klippen,  hvor  den  kneiser  mørk  og  gold, 

og  hans  Saga  gaar, 

gjennem  Norges  Vaar, 

sodt  som   Fuglesang  i  Lunde. 

Fra  Welhavens  store  sympathi  for  fol- 
ket ndgaar  i  hans  digtning  en  retning  hen 
mod  den  objektive  skildring.  At  naturen 
nu  vækker  historiske  minder,  og  at  den  i 
huldren  har  sin  egen  aand,  er  allerede  skridt 
henimod  dette.  Netop  som  den  personlige 
farve  lægger  sig  sterkest  over  naturen  paa 
grund  af  hans  store  sorg,  kommer  roman- 
tiken  med  sine  naturvæsener.  Den  virkelig- 
heds-skildring,  han  havde  havt  for  øie  lige 
fra  sit  ophold  i  Frankrige,  nærmer  han  sig 
mere  og  mere.  Disse  folkelivsbilleder  tager 
dog  ikke  nogen  stor  plads  i  hans  digtning. 
Allerede  i  første  digtsamling  træffer  vi  et 
raskt  og  kraftigt  digt,  Lodsen. 


401 

Den  gale  Jens  har  sukket  og  lidt, 
og  bodet  ved  Nat  og  Dag, 
og  vandret  i   Mørket  de  tungeste  Skridt 
med  dybeste  Hjerten  ag. 

En  Rædsel,  der  stjal  ham  et  kort  Sekund, 
et  Hvin  fra  den  mørke  Fjord, 
har  splittet  hans  Hjerte  og  lagt  paa  hans  Mund 
de  drømmende  vilde  Ord. 

Der  fandtes  paa  Havet  ei  djervere  Svend, 
naar  Bølgen  gik  hvid  og  hul; 
han  gled  i  dens  Favn,  og  han  fløi  over  den 
saa  let  som  en  Ederfug.. 

Ved  sin  dramatiske  kraft  og  sit  emne  drager 
det  tanken  hen  paa  Terje  V  i  gen. 

Fra  den  senere  tid  har  vi  fornemmelig 
de  kjendte  og  af  holdte  digte  Ra  ad  for 
uraad  og  Traverbanen.*  Men  Welhaven 
forsøgte  sig  ogsaa  i  en  skildring  i  prosa. 
Det  er  fortællingen  En  sjel  i  v  ild  marken, 
1856.  Dens  emne  ligger  Welhaven  meget 
nær.  Han  havde  altid  søgt  hen  til  naturens 
sjæl,  og  han  havde  fundet  den  i  sine  egne 
stemninger  eller  hos  folketroens  væsener. 
Nu  forelaa  en  anden  opgave,  i  fortællingens 
form    at    følge    skridtvis   den   naturens   ind- 

*  Sammenlign    Henrik    .hegers    Literaturhistorie,    II. 
s.  347. 


402 


virkning  paa  menneskets  sind,  han  altid 
havde  forudsat.  Her  kunde  han  have  vist, 
hvorledes  det  natursyn,  som  følger  det  vok- 
sende sjæleliv,  sluttelig  blir  et  livssyn.  Men 
han  var  ikke  længere  skikket  til  at  udføre 
en  slig  opgave.  Han  havde  hidtil  set  natu- 
ren som  den,  som  giver  øieblikkets  lyriske 
stemning,  og  udover  dette  kommer  han 
heller  ikke  i  sin  fortælling.  Den  er  bare  et 
udkast. 

Paa  en  gaard  opunder  aasen,  langt  fra 
folk  og  i  en  stor,  tung  natur  vokser  en 
jente  op.  En  fremmed,  som  kom  hid,  vilde 
helst  tro,  gaarden  var  øde  og  mennesketom; 
saa  stor  er  naturlivets  overmagt.  Selsomt 
vilde  han  saa  gribes,  naar  han  med  et  fik 
øie  paa  Hvide-Sara,  gjæterjenten,  som  sid- 
der paa  tuen  blandt  de  hvilende  gjeder. 
Paa  gaarden  bor  foruden  hende  bare  to 
mennesker,  og  dem  hviler  naturen  tungt 
over.  En  enke  eier  gaarden;  saa  længe  har 
hun  stengt  sine  følelser  og  tanker  ind  i  sig 
selv,  at  hendes  sjæleliv  ikke  mere  kjender 
meddelelsens  glæde;  hun  er  forstummet. 
Det  er  savnet  af  en  søn,  som  har  gaaet  fra 
hjemmet,  hun  ruger  over.  Den  anden  er 
gaardsgutten,  hvis  sjæl  er  saa  kuet  i  veksten, 
at  han  er  aandssvag.     Men  alt  dette  tunge. 


403 


dumpe  faar  sin  opløftelse  og  sin  forklarelse 
i  Hvide-Saras  lyse,  rolige  sind;  hun  er  sol- 
luften  over  de  mørke  skovgrunde  og  de 
vaade  myrer.  Hendes  sind  giver  sig  hen 
til  gud,  og  denne  aandighed  har  faaet  sin 
grundfarve  fra  de  mægtige  og  strenge  natur- 
omgivelser. Lig  de  gamle  hyrdefolk  omgaaes 
hun  i  skovmarken  med  gud;  sin  sjæl  læg- 
ger  hun  aaben  for  ham.  «Hun  er  en  En- 
foldig, der  ved  Raad  for  Alt,  og  en  Ydmyg, 
der  i  Ødemarken  lever  et  opløftet  og  samlet 
Menneske-Liv.» 

Fortællingen  har  sin  interesse,  ikke  ved 
udførelsen,  men  ved,  at  den  peger  hen  paa 
et  mere  realistisk  drag  i  Welhavens  kunst. 
Naturen  faar  sin  sjæl  i  det  lyse,  rene  menne- 
skesind,  ikke  i  den  hemmelighedsfulde,  halv- 
skjulte  huldre.  «Men  i  Fjelddalen,  paa  den 
mosdækte  Skrent,  sidder  Hvide-Sara  med  sit 
rene,  glade  Hjerte  og  sit  klare,  henskuende 
Blik.  Betragt  hende  i  Forgranden  af  det 
mægtige  Landskab!  Hun  er  den  besjelede 
Skikkelse,  hvis  Aand  svæver  over  Udsigten, 
og  hvorved  al  dens  Strenghed  faar  en  mil- 
dere Tydning.» 

Welhaven  naar  heller  ikke  i  sin  prosa 
den  stilens  simpelhed,  som  fordres  for  at 
tegne    det    enfoldige    sjælelivs    udfoldelse    i 


404 


naturen.  Der  findes  hos  ham  ofte  kunstig 
tale  og  ofte  saa  mange  tanker  over  emnet, 
at  dette  ikke  kan  bane  sig  vei.  Af  og  til 
kommer  det  rette  udtryk,  som  naar  det 
heder:  «Hver  Gang  Kirkeklokken  lød  gjen- 
nem  Dalen,  kom  der  nogle  Øieblikkes  Stands 
og  Stilhed  over  de  Travle,  en  mild  For- 
haabning  til  de  Bedrøvede  og  Angerens  Uro 
over  de  Brødefulde.» 

Bjørnstjerne  Bjørnson  omtaler  Welha- 
vens  fortælling  i  Morgenbladet*  i  en  op- 
sats,  som  han  giver  overskriften  Enhver 
pa  a  sin  plads.  Naar  lyrikeren  A.  Munch 
er  kommet  ind  paa  scenen  og  Welhaven 
staar  i  novellens  forgemak,  saa  tror  han, 
der  i  al  venskabelighed  bør  varskoes  om, 
at  de  ikke  staar  paa  sin  rette  plads.  Wel- 
havens  fortælling  har  skuffet  ham  meget. 
Efter  tyve  til  tredive  aars  fremgang  paa  en 
bane,  som  ikke  laa  ham  nærmest  —  Bjørn- 
son mener  Welhaven  i  en  større  literatur 
vilde  være  blevet  en  fremragende  kritiker  — 
har  han  endelig  arbeidet  sig  -  -  ned  til 
denne  fortælling.  Han  skulde  have  skildret, 
hvorledes  naturen  virkede  gjæterjentens  reli- 
giøse tro;  men  det  siges  bare,  at  saa  er  til- 
fældet.  Welhaven  hengiver  sig  heller  ikke 
•   Den  8.  murts  1856.     No.  63. 


405 

saaledes  til  naturen,  at  skildringen  af  den 
blir  ægte.  Der  er  slig  «liniepuds»  i  hans 
sprog;  men  denne  «er  saa  aldeles  mod  den 
Aand,  Tiden  ellers  bærer  i  sig,  at  Enhver 
maaske  endog  af  sig  selv  bliver  opmærksom 
paa  Forvildelsen.  Natur!  raaber  Tiden, 
Sandhed  og  Natur!» 

Dette  er  hans  dom,  som  nu  snart  skal 
fremstaa  som  den  store  fortæller. 

I  den  frigjørelse  af  den  nationale  følelse, 
som  fandt  sted  hos  Welhaven  i  disse  aar, 
deltog  ogsaa  en  anden  bevægelse  end  den 
kunstneriske.  Det  er  skandinavismen,  som 
giver  hans  store  kjærlighed  til  fædrelandet 
den  rette  tryghed.  Det  er  velgjørende  at  se, 
hvorledes  denne  politiske  retning  virker  løs- 
nende paa  hans  nationale  begeistring.  Skan- 
dinavismen er  den  politiske  bevægelse,  som 
han  stiller  sig  midt  op  i,  og  hans  aande- 
dræt  blir  friere,  han  kan  først  nu  puste  helt 
ud  og  trække  dybe  drag  ind.  Han  har  jo 
før  havt  en  følelse  af  at  kvæles  i  de  ind- 
snevrede  norske  forhold;  det  smaa,  det 
stængte,  det  klemte  havde  truet  hans  hele 
udvikling.  I  den  skandinaviske  tanke  var 
der  som  høifjeldsluft.  «Ja  den,  der  færdes 
daglig   i    det    Lave,    paa    den    indsknenkede 


406 


Plet,  han  er  glad  ved  at  komme  paa  Høiden ; 
en  Længsel  efter  Frihed  og  Fjernhed  fører 
ham  did.  Og  nu  har  han,  hvad  han  søgte: 
det  Fjerne  er  traadt  ham  imøde,  dets  ud- 
vidende  Aande  gjennemtrænger  ham.»* 

Betegnende  er  især  Welhavens  Tale  for 
Norge  ved  den  første  fest  til  fædrenes  minde, 
den  13.  januar  1846.  Denne  høitid  var  jo 
stiftet  som  en  fælles  nordisk  studenter-fest. 
Han  erklærer  her  høitidelig,  at  den  «aandens 
kvarantæne»,  han  før  saa  sterkt  havde  fryg- 
tet,  er  hævet.  Det  skal  forkyndes  ved  denne 
fest,  siger  han,  «at  afspærringens  tid  er  til- 
hagelagt».  Norges  stilling  er  en  ny.  «Den 
levende  Enheds-Tendents  i  vort  trefoldige 
Norden  har  givet  os  Vendepunktet  —  ved  den 
er  en  ny  Situation  dannet  for  den  norske 
Patriotisme.  Fra  nu  af  skal  Nordmændenes 
Nationalfølelse  være  orienteret  i  sine  Sam- 
menligninger, og  mere  berettiget  i  sine  For- 
dringer, og  i  al  sin  Stræben  mere  frugtbaiv  :i 

Denne  kveld,  heder  det  videre,  er  i  Nor- 
den viet  et  stort  tilbageblik.  Vi  tilbagekal- 
der  billedet  af  oldtiden,  fordi  vi  der  er  nær- 
mere stammens  livskilde.  Men  i  dette  min- 
dets  fjernsyn  optræder  Norge  ikke  som  det 

*  VI,  s.  305.     Tale  for  Norden.  13.  januar  1860. 
••   VI.  s.  2S7. 


407 

ringeste  af  de  tre  folk.  «For  Norden  har 
Norge  bygget  Mindets  ærværdigste  Tempel, 
og  fyldt  det  med  Ordets  og  Sangens  evige 
Magt.  Den  vise  Edda,  den  klartskuende 
Saga  fremstillede  i  Norges  Tungemaal  de 
uforlignelige  Skildringer,  hvori  det' hele  Nor- 
den gjenkalder  sine  dybeste  Anelser  og  sit 
daadfuldeste  Liv.» 

Men  han  nævner  ikke  dette  her  for  at 
stanse  som  ved  en  hvilende  arv.  Vi  maa 
sætte  oldtidsbilledet  hen  i  den  natur,  som 
det  er  fremgaaet  af;  det  fortolkes  og  paa- 
vises  i  naturens  levende  former.  Og  det  er 
i  Norge,  den  nordiske  natur  har  sin  fuld- 
endelse.  I  Norge  er  fjeldenes  truende  og 
skjermende  mure,  her  er  den  fastbyggede 
kyst,  som  ser  ud  over  et  aabent  verdenshav, 
her  synes  vi  at  skimte  glidernes  borge  over 
fjeldhøidernes  jette-verden.  «Og  selv  de 
blideste,  fagreste  Træk  i  Nordens  Billede 
udfolde  sig  her  i  Strenghedens  Favn.  Na- 
tur-Aanden  har  ladet  alle  Frugt-  og  Løv- 
Belter  skyde  de  høieste  Bugter  for  at  ind- 
tage  Klippe-Riget  i  sin  Velsignelse.  Derfor 
er  intet  Syn  i  Norden  saa  gribende  og  \ ak- 
kende som  en  norsk  Fjeld-Dal,  hvor  Men- 
neskenes Færd,  lig  Asernes  Liv  fordum,  paa 
een  Gang  er  mildt  bestraalet  og  alvorligt 
27  —  Løchen:  Welhaven, 


408 

skygget.  Alt  hvad  Nordens  Myther  sige  om 
Gaaderne  i  Livets  store  Modsætninger  er  her 
udpræget  i  Naturens  mægtigste  Billed-Skrift. » 

Men  saaledes  som  Norges  natur  virkede 
paa  vore  fædre,  er  den  endnu  virksom  i 
kjernen  af  det  norske  folk.  Sagatidens  livs- 
anskuelse og  lidenskaber  rører  sig  derfor 
endnu  i  folkets  hjerter,  sagasprogets  ven- 
dinger lyder  end  paa  dets  læber.  Dette  er 
noget  mere  end  en  hvilende  arv. 

Ja,  Welhavens  begeistring  er  sluppet 
løs;  nu  maa  ogsaa  han  faa  lov  til  —  skal 
vi  sige  skryde  lidt,  nei  til  at  tale,  som  hans 
hjerte  altid  havde  ment  det.  Nu  kan  hans 
ord  ikke  længere  misforstaaes ;  Wergeland 
lever  jo  heller  ikke  mere.  Hør  hans  stolte 
tale:  «Naar  da  vore  nordiske  Frender  med 
os  se  tilbage  paa  den  fælles  Fortid,  og  skatte 
dens  overleverede  Billede  som  et  Vække- 
middel  for  Nordens  indre  Kræfter,  da  kunne 
vi  kalde  dem  hid  og  sige  dem,  at  Norge 
endnu  omslutter  den  hele  Kraft-Fylde,  hvoraf 
Oldtids-Billedet  selv  kun  er  en  Form.  Del- 
er ingen  Bram  i  dette  Udsagn.  Det  er  kun 
en  nødvendig  Bekjendelse  i  det  enige  Nor- 
dens Tjeneste;  thi  vore  Frender  kjende 
endnu  ei  Norge  saaledes  som  det  skal  sees 
i  denne  Høitids  Aand.» 


409 


Den,  som  søger  et  styrkemiddel  for 
Nordens  karakter  mod  den  nivellerende 
blandende  tidsaand,  skal  tinde  dette  mid- 
del i  Norge;  i  dets  dale  møder  den  uni- 
verselle kulturs  farveløse  lysstrøm  den  skar- 
peste, eiendommeligste  brydning.  «Saaledes 
er  Norge  rigt  i  sin  tilsyneladende  Armod, 
og  har  Meget  at  byde.  Her  er  det  friske, 
vinkende  Stof  for  den  skabende  Evne,  — 
her  er  den  svulmende  Sæd  og  det  jord- 
gravede  Guid,  —  her  rinde  de  dybeste 
Sundheds-Kilder  for  Nordens  Liv.» 

Denne  stolte  følelse  af  fædrelandets 
værd  kommer  da  ogsaa  ofte  til  orde  i  hans 
digte,  som  naar  han  i   1849  skriver: 


Vor  Oldtids   Kraft  er  ei   et   Minde  blot; 

thi   Saga   peger  fra  vort  Aneslot 

paa  Folkets  Arner  i  de  grønne  Dale ; 

der  gror  det  samme  Liv  fra  Slægt  til  Shegt. 

som   fordum  gav  en   Kiempeoxe  Vægt 

og  lagde  Malmen  i  den   frie  Tale. 


Alt,  hvad   der  moder  os  i   Folkets  Færd 
med   Fræg  og  Mærker  af  dets  eget  Værd. 
liver  Skik,  som   holdes  hellig  i   sin  Ælde: 
Alt  staar  i    Fys  endnii  af  Kraftens  Old. 
og  mer  end  Sagabog  og  Riineskjold 
betyder  dette   Liv  blandt   vore   Fjelde. 


410 


Men  har  Norge  meget  at  give,  har  det 
ogsaa  meget  at  modtage.  Samværet  med 
de  to  andre  folk  skal  vise  os,  hvad  der  i 
vort  stræv  og  vor  skik  er  mangelfuldt,  hem- 
mende ensidighed,  indsnegen  vanart.  I  vor 
samfærdsel  med  dem  ligger  «den  sande 
frelse  for  en  national  ensidigheds  indeslut- 
tede  nbevægelighed».  Norden  skal  give  hver 
af  sine  sønner  større  baner,  stoltere  haab. 
«At  være  bevidst  medvirkende  i  den  mægtige 
Udfoldelse,  —  at  føle  Tilstrømningen  af  den 
rigere  Livs-Kraft,  —  at  nyde  den  større 
Tryghed,  Frihed  og  Anvendelse  for  enhver 
Idræt  og  Bestræbelse,  —  er  dette  en  vin- 
kende Udsigt?  Hvor  er  den  Normand,  der 
ei  skulde  gribe  dette  som  et  uforligneligt 
Gode,  som  en  Opløftelse  for  Folket?»* 

Naar  han  nu  lader  synet  glide  over 
Norge  did,  «hvor  blikket  rækker  Sjølunds 
kyst  og  Kjølens  sidste  bakker  i  det  fjerne», 
er  dæmringen  vegen;  der  er  bleven  høi- 
lys  dag. 

Thi  end  engang  vil  over  Jorden 
en  Lysning  og  en  Tone  gaa, 
der  har  sit  dybe  Væld  i  Norden, 
hvor  Balder  skal  igjen  opstaa. 

•  VI.  s.  382. 


411 


Som  nævnt  i  det  foregaaende*  opholdt 
Welhaven  sig  i  Danmark  i  aaret  1848,  da 
krigen  med  Tyskland  brød  nd.  Det  var 
ikke  med  sympathi,  Welhaven  saa  paa  re- 
volntionerne  omkring  i  Europa.  Allerede 
forud  havde  han  i  digtet  Tidens  løsen 
udtalt  sin  frygt  for  dem. 

Saa  lummertung,  saa  fald  af  Uveirsgru 
har  sjelden  Luften  ruget  over  Jorden, 
som  Tidens  Skyer,  der  fortsettes  nu 
og  føde  Angster  for  den  nære  Torden. 

Og  senere  har  han  i  digtet  1848  sagt  sin 
strenge  dom  over  denne  europæiske  be- 
vægelse. 

Det  Iioit-opsatte  Friheds-Træ, 
som   nu  al  Verden  dandser  om, 
hvis  Lov  er  uden   Ly  og  Læ, 
hvis  Glimmer-Frugt  er  hul  og  tom  — 
det  er  den  samme  gamle  Stang, 
behængt  med  Flitter  og  med  Krands, 
hvorom  man  stimled  for  en  (lang 
og  tumled  sig  i  stakket   Dauds. 

I  midten  af  juni  skriver  han  fra  Dan- 
mark til  professor  Hansteen  følgende  om 
forvirringen  i  Europa;  han  var  flyttet  ud 
fra  Kjøbenhavn  og  hoede  paa  landet. 

*  Side  280. 


412 


«Naar  man  hører  de  rolige  Mennesker 
her  tale  om  Krigen,  da  synes  man,  at  det 
Hele  er  et  fjernt  Sagn,  hvis  sidste  Lyd  har 
forvildet  sig  hid  for  dermed  at  forsvinde,  og 
naar  man  saa  i  dette  lukkede  Land,  i  denne 
Naturlivets  indfredede  Virkekreds,  tænkerpaa 
al  den  menneskelige  Forvirring  og  gruelige 
Gjæring  udenfor,  da  er  det,  som  om  denne 
Tids  Kampe  havde  tabt  sin  Betydning  og 
var  idel  Afsindighed;  men  dertil  kommer 
hos  mig  endnu  den  Betragtning,  at  alt,  hvad 
vi  vide  af  Folketrængsel  og  Omvæltning, 
siden  dette  mærkelige  Aar  blev  indiumet, 
er  fremkommet  og  udført  ved  løse  og  let- 
færdige  Gjerninger;  det  usigelige  Alvor,  som 
øines  derunder,  har  ei  faaet  Præg  deri.  De, 
der  optræde  som  handlende  ere  frivole  og 
splittede  i  deres  inderste  Sjæl.  Disse  Be- 
givenheder  ligne,  med  al  deres  Forfærdelse, 
de  vildsomme  Strømninger  af  Smaa  og  Store, 
der  ere  Forløbere  for  den  Vældiges  Indtog, 
hvis  Vei  alle  vil  angive,  medens  hans  Ban- 
ner skimtes  fra  Høiderne.  I  mit  stille  grønne 
Indelukke,  hvor  ingen  Mislyd  høres,  og  alt, 
hvad  der  lever  og  røres  omkring  mig,  er 
sandt  og  sundt  i  alle  Maader,  kommer  Fore^ 
stillingen  om  det  forfeilede  Væsen  i,  hvad 
vi    nu    maa   opleve,    stærkere    frem,    og  jeg 


413 

kan  ikke  sige,  at  Følelsen  af  disse  Til- 
standes  Tryk  og  Nød  derved  hos  mig  for- 
ringes.» 

Men  Ander  han  ude  i  Europa  hare  for- 
virring og  løse,  letfærdige  gjerninger,  er 
hans  deltagelse  desto  sterkere  for  det  danske 
folk.  «Naar  skal  jeg,»  skriver  han  i  april 
til  Hansteen,  «faa  Ro  og  Stemning  til  at 
melde  dig  Tusindedelen  af  Alt  det,  jeg  i 
denne  Tid,  mellem  disse  forvandlede  Men- 
nesker, har  op-  og  gjennemlevet!  Med 
min  hele  Sjæl  har  jeg  været  inde  i  disse 
mageløse  Folkehevægelser,  og  derunder  har 
jeg  maattet  glemme  mine  egne  Anliggender. 
Men  saaledes  er  det  gaaet  Alle  og  Enhver.» 
Og  det  er  ikke  alene  for  Danmarks  sag 
mod  Tyskland,  han  føler  varmt;  ogsaa  den 
danske  frihedshevægelse  følger  han  med 
sympathi.  Her  er  det  noget,  som  skyder 
vekst  fra  landets  egen  grund;  det  er  ikke 
det  rodløse,  tilhøvlede  frihedstræ  ude  fra 
Europa,  som  nu  stikkes  ned  i  dansk  jord. 
«Da  Danmark  rustede  sig  til  den  alvorlige 
Kamp,  hvis  Betydning  nu  staar  klar  for 
det  hele  Norden,  kunde  man  mærke,  at  det 
var  en  Grundbevægelse,  der  vaktes,  og  en 
Aand  fra  Folkets  Inderste,  der  kom  frem  i 
det  forandrede   Liv.     Den   milde   Folkecha- 


414 


Fakter,  som  i  en  lang  Hviletilstand  kun 
viste  sin  Overflade  i  svagere  eller  forbigaa- 
ende  Livsrørelser,  udfoldede  med  Et  sine 
dybere  Kræfter;  thi  vel  blev  Danmark  ud- 
revet af  sin  Ro  ved  det  elektriske  Slag,  der 
gjennemtrængte  Europa,  men  de  Begiven- 
heder,  der  paafulgte  her,  vare  ei  blotte  Gjen- 
tagelser af  det,  der  andensteds  var  forgaaet, 
eller  uvilkaarlige  Efterligninger  af  større 
Folkefærds  Revolutionsmønstre;  den  hele 
Bevægelse  havde  tvertimod  et  eiendomme- 
ligt  Præg,  der  sikrer  det  danske  Folk  en 
udmærket  Plads  i  denne  Verdensepoches 
Historie. 

Det  milde  Væsen  har  aabenbaret  sit 
skjulte  Indhold.  Man  har  seet  det  i  de 
stridige  Partiers  Samklang  under  den  store 
Fællesinteresse,  i  det  besindige  Alvor,  hvor- 
med det  vanskelige  Øieblik  blev  opfattet,  i 
det  opofrende  Sind,  der  udtalte  sig  hos  hver 
Enkelt  og  sammenbandt  alle  Folkeklasser; 
ja,  selv  i  den  danske  Hærs  vældige  Kamp, 
har  Folkecharakteren  udviklet  det  høie  og 
rene  Mod,  som  fremfarne  Tiders  Sangere 
betegne,  naar  de  tillægge  Heltene  Fromhed. 
Saaledes  er  Billedskriften  af  Løver  og  Hjerter 
paa  det  Hærskjold,  som  det  danske  Folk 
mod    Vold    og    Overmagt    har    løftet,    ved 


415 

uforglemmelige    Gjerninger    indviet    og    for- 
tolket».* 

Danmarks  krig  med  Tyskland  viste,  at 
den  nordiske  stammes  kraft  endnu  er  ilive. 
Ogsaa  i  vore  dage  magter  folket  fædrenes 
drabelige  sværd.  Welhaven  havde  saa  ofte 
udtalt,  at  det  nye  liv,  som  skal  være  en 
gjenreisning  af  oldtidens,  maa  tåge  nye  for- 
mer, maa  være  en  forvandling.  Vor  røst 
lyder  mat  til  det  gamle  bjarkemaal,  som 
han  siger  i  digtet  Fornyelsens  ha  ab. 


Vi  Stode  paa  Valen  med  festlig  Lyst 

og  kaldte  dens  Gny  tilbage, 

og  glemte,  at  Natten  er  lang  og  tyst, 

der  skiller  Kæmpernes  sidste  Dyst 

fra  Gryet  af  vore  Dage. 

Vor  Røst  til  det  gamle  Bjarkemaal 

lød  mat  over  Land  og  Vover, 

vi  følte,  med   Haand  paa  Fædrenes  Staal. 

at  Rusten  er  lagt  derover. 


Men  selv  styrken  fra  gamle  dage  var  nu 
vendt  tilbage.  Bjarkemaalet  havde  lydt  paa 
de  danske  sletter,  og  røsten  var  den  gamle 
sterke. 

*   Den    norske    Higstidende.    18.   mai    1848.     No.   139. 
Af  et  Brev  fra  KjohenlKivn. 


416 

Alfers  Hjem  ved  klare  Sunde. 
fegre  Danevang. 
atter  steg  fra  dine  Lunde 
Bjarkemaalets  Klang; 
atter  lød  det  over  Strande 
mægtigt  giennem  Nordens  Lande: 
Vaagner  Mænd  til  Provestunden, 
Dagen  er  oprunden ! 

Dag  for  Danmark,  glandsfuld  stegen 

over  blodig  Val, 

for  dit  Lj-s  en  Sky  er  vegen 

fra  hver  nordisk  Dal. 

Da  din  Glands  ved  Thyres  Gjerde 

faldt  paa  skarpe  danske  Sværde. 

klang  det  og  fra  Klippetoppe: 

Nordens  Sol  er  oppe! 

Skandinavismen  er  for  Welhaven  bille- 
det paa  den  sande  bevægelse  i  folket.  Den 
er  intet  flygtigt  aandsveir,  forvildende,  daa- 
rende.  Vel  har  denne  tanke  i  historien 
givet  sig  mange  forhastede  og  forfeilede 
ytringer;  men  den  vender  altid  tilbage  i 
renere  former.  Synes  den  end  at  hvile  i 
lange  stunder  mellem  de  sterkere  ytringer, 
giver  den  sig,  selv  i  denne  mellemtid,  udtryk 
hos  enkelte,  hos  en  enkelt  forsker  eller 
en  enkelt  digter.  Livstegn  maa  den  syne. 
Og  i  vore  dage  har  tanken  ikke  alene 
givet  sig  udtrvk  ved  sammenkomsterne  mel- 


417 


lem  Nordens  studenter,  i  de  hjertevarme 
taler  og  tilraab.  Enhedstanken  er  en  grund- 
bevægelse;  derfor  har  den  ogsaa  traadt 
frem  i  det  stille.  Den  sterke  røst  og  de 
glade  raab  kan  jo  ogsaa  være  en  flygtig 
opbrusnings  tegn ;  men  denne  stemning  er 
sand.  «Thi  —  husker  det!  —  ogsaa  i  det 
Stille  har  den  givet  sig  Vidnesbyrd,»  som 
han  sagde  i  sin  tale  i  Rosenborg  have  ved 
de  norske  og  svenske  studenters  tog  til 
Danmark  i  1802.  «Lad  mig  da  fremstille 
et  Taushedens  Vidne,  et  Tegn  af  Stilheden. 
Det  er  en  Erindring  fra  Eders  nye  Kamptid; 
det  minder  Eder  om  Slagdagen  ved  Slesvig.  — 
Til  Norges  Hovedstad  kom  paa  en  Theater- 
Aften  det  gribende  Hudskab.  Skuespil-Huset 
var  fuldt.  Rygtet  gik  hviskende  om  blandt 
de  Forsamlede.  Derefter  kom  Tausheden. 
Thi  Seenen  forblev  lukket  og  tom,  og  Huset 
blev  forladt.  Men  de  Bortdragende  med- 
bragte til  deres  Arner  de  stille  Gjester,  som 
jeg  vel  tør  kalde  Landesorg  og  Hjertesorg. » 
Enheds-tanken  er  kommet  i  fu  Id  vekst; 
den  forlanger  at  udbrede  sig  i  livet.  Men 
her  maa  ingen  forhastelse  være;  tanken 
maa  følge  sin  egen  udviklings-trang,  ikke 
bøies  ind  under  noget  politisk  projekt,  som 
sigter  paa   luer  afslulning.      Historiens  aand 


418 


staar  vækkende  og  varslende  for  vort  frem- 
syn. Der  maa  ingen  ny,  uklar  blanding 
være,  ingen  overvældelse,  som  trænger  eller 
fordunkler  noget  af  folkene.  Hver  af  dem 
maa  faa  magt  og  klarhed  til  at  kjende  og 
fremstille,  hvad  der  lever  og  rører  sig  i  dets 
indre.  Da  skal  stammens  fælles  merker 
af  sig  selv  træde  frem.  Det  gjælder  at  vente, 
vente,  «saaledes  som  den,  der  fatter  og  fre- 
der det  Voxende,  forstaar  at  vente  —  det 
gjelder  at  vente  i  Deltagelsens  Haab  og  Lyst, 
og  i  Sandheds-Kjerlighed,  paa  det  at  den 
hele  Sandhed  kan  naaes».* 

Det  er  en  vidløftig  gjerning,  enheds- 
tanken  har  at  udføre  for  sin  fremgang  og 
frigjørelse.  «Denne  Natur- Vext  skal  sprænge 
saa  mange  Baand  af  kunstige  Systemer, 
udbrede  sig  over  saadanne  Vidder  af  Skils- 
misse, der  efterhaanden  have  lagt  sig  mel- 
lem  Folkene,  at  vi  vel  maa  ønske  den  sin 
Frist,  og  frygte  det  Program  fra  idag  eller 
imorgen,  der  ved  eet  Slag  vil  bringe  Af- 
gjørelsen.»** 

Vi  skal  glæde  os  over  denne  «vext  af 
roden».  Vi  stoler  paa  dens  liv,  fordi  det  er 
dybt  grundet,  udholdende  og  lovende.    Men 

*  VI.  s.  301.     For  samhold   i   Norden.    1854. 
**  VI.  s.  332.     Tale  fra   1856. 


419 

vi  vide  endnu  Intet  om  Beskaffenheden  af 
den  Løv- Krone,  som  Træet  skal  hæve  over 
kommende  Slægter.  Bestem  den  da  ei,  og  be- 
døm  den  ei,  efter  dette  eller  hint  optegnede 
Bids  med  Forgangenhedens  eller  Nuets  Øie- 
maal  —  det  nytter  til  Intet.  Her  er  Liv  til 
nye  Former,  her  skal  være  Glæde  over 
Vexten ! » 

Og  vente-tid  maa  især  vi  nordmænd 
have:  vi  er  endnu  ikke  færdige.  Vi  trænger 
at  arbeide  paa  vor  egen  fostergrund.  «Ja, 
hvad  have  vi  ei  her  endnu  at  ophente  af 
Dybene,  at  samle  og  frem-elske  i  Dagen? 
Hvilken  Kamp  have  vi  ei  at  beståa  paa 
vore  egne  Enemærker  med  nye  Jetter  og 
Dverge,  inden  Biget  er  vundet  for  Samdræg- 
tighedens  Lys-Aand?»* 

Den  dybeste  mening  i  de  skandinaviske 
møder  er,  at  hvert  folk  skal  se,  hvad  der 
er  i  sund  vekst  hos  de  andre,  og  føle  ublan- 
det glæde  derover.  Den,  som  nu  har  set 
—  sagde  han  ved  naturforsker-mødet  i  Kri- 
stiania 1856  —  det  nye  Norges  fremgang, 
og  som  bringer  hjem  inderlig  glæde  over 
denne  erfaring,  han  er  ret  skandinav.  «Og 
ere  vi  endnu  ikke  færdige,  som  det  kunde 
udkræves  —  tryggere  se  vi  dog  allerede  det 

•  VI,  s.  302. 


420 


Kommende  imøde.  Thi  med  Guds  Magt 
skal  Norge  snart,  om  det  gjelder,  kunne 
lignes  ved  hin  unge  Utstein,  som  gjorde 
god  Tjeneste  i  Kong  Halfs  Kæmpelag,  skjønt 
der  feilede  Noget   i,   at  han  var  udvoxen.» 

Denne  Norges  selv-udvikling,  som  er 
saa  nødvendig  for  det  hele  Norden,  kan 
vistnok  for  en  tid  vække  modstand  hos  vore 
frender,  og  fremkalde  gammel  og  ny  tvist. 
Men  dette  skal  ikke  vildlede  og  friste  til 
tvil  om  Nordens  store  øiemed.  Han  har, 
siger  han  i  1854,  hørt  formaning  om  at  til- 
sløre visse  spørgsmaal,  opgive  visse  for- 
dringer for  den  gode  nordiske  forstaaelses 
skyld.  Han  afviser  en  slig  formaning;  bro- 
der-aanden  skal  staa  denne  prøve.  «Mellem 
Nordens  Folk  er  der  paa  saa  mangt  et  Felt 
aabenstaaende  Spørgsmaal,  uklart  Sameie, 
blandede  Interesser.»  Disse  uklare  punkter 
skal  frem  i  det  fulde  lys;  dette  fordrer  den 
selv-udgrnndelse,  som  forenings-tanken  paa- 
lægger  hvert  af  folkene,  foråt  de  i  væsentlig 
sandhed  og  med  klar  overbevisnings  kraft 
skal  kunne  søge  og  tilhøre  hverandre.  Naar 
den  felles  fare  truer,  maa  de  kunne  staa 
sammen  i  fri  og  freidig  trofasthed. ;: 

I   18(50  frerohæver   han    kraftig,   at   vor 

*  VI.  s.  .'SO.*}.     For  samhold   i   Norden.    18"»4. 


421 


selvsticndighed  i  et  fremtrædende  punkt  er 
fornegtet  fra  svensk  side,  «ikke  af  det  svenske 
Folk,  men  dog  i  dets  Midte,  i  Kredsen  af 
dets  Raadslagning  og  med  Etterklang  i  den 
svenske  Presse».  De  mænd,  som  her  gaar 
i  spidsen,  har  et  syn  paa  landenes  forhold, 
som  tilhører  den  nordiske  ufreds  tider,  da 
foreningen  skulde  fremmes  ved  underkuelse, 
ensidig  overlegenhed,  og  ikke  ved  frihed. 
Men  han  tør  sige,  «at  i  nordisk  Aand  kan 
ingen  Idræt  kaldes  større  og  mere  betyd- 
ningsfuld  end  Norges  ufortrødne  Stræben  i 
at  gjennemføre  og  vogte  sin  Selvstændig- 
hed».* 

I  marts  samme  aar  skriver  han  om  for- 
holdet til  Sverige  i  et  brev  til  sin  ven  stats- 
raad  Birch-Reichenwald,  som  dengang  var 
i  Stockholm.  Han  taler  om,  at  grunden  nu 
viger  bort  under  den  svenske  agitation,  som 
havde  troet,  den  havde  godt  fodfæste;  der 
er  ikke  længere  «nogen  klækkelig  Anknyt- 
ning for  det  Lønraad,  som  er  blevet  aaben- 
baret,  og  som  den  grebne  Leilighed  skulde 
give  et  Skin  af  Retmæssighed  ».  Men  naar 
nu  dette  veir  er  overstaaet  -  -  heder  det 
videre  --  hvad  kommer  saa?  «Al  Verden 
er  jo  i  denne  Tid  stemt  for  politiske  Experi- 
*  VI.  s.  :i0«).     For  Norden;   18.  januar  1800. 


422 

menter,  og  vor  Union,  der  visselig  i  sine 
Hovedtræk  passer  godt  til  de  naturligt  givne 
Forholde,  synes  nu  at  være  truet  med  en 
Omstøbning  efter  gamle  og  nye  Forbilleder, 
hvis  Elementer  ere  af  en  ganske  anden  Be- 
skaffenhed.  —  Det  italienske  Problem  og 
det  skandinaviske!  Hvilken  Sammenstilling! 
Alle  de  Betingelser,  som  for  vor  Forbunds- 
orden  ere  afgjørende,  ligge  udenfor  Ligheds- 
punkterne.» 

Veksten  i  den  nationale  følelse  viser  sig 
hos  Welhaven  ogsaa  derved,  at  hans  sprog 
blir  mere  norsk.  «Han  var  i  sin  første 
Periode  saa  dansk,  som  en  Nordmand  over- 
hovedet  kunde  være,»  siger  Joh.  Storm*.  I 
den  anden  periode,  fra  40-aarene  af,  træder 
det  særlig  norske  frem ;  den  lydhøre  kunstner 
tager   mange  vakre  ord  op  fra  folkesproget. 

Freidigst  var  Welhavens  sind  i  skandi- 
navismens  første  spiretid;  i  senere  aar  vok- 
ser hans  mismod  igjen.  Det  er  ligesom  alt 
samler  sig  for  at  give  ham  tillid  og  mod  i 
firti-aarene.  Han  har  naaet  frem  til  fast 
stilling  i  samfundet,  og  et  nyt  hjem  har 
han  grundet.     Og   paa   alle  de  steder,  hvor 

*   Ibsen    og    det    norske    Sprog.        Ibsen-Festskriftet 
1898,  s.  155. 


423 


hans  øie  helst  søgte  hen  for  at  glæde  sig 
over  det,  som  spirer,  var  der  frisk  vekst; 
den  norske  kunst  skjød  dygtig  i  veiret.  Sær- 
skilt nævnes  med  rette  aaret  1848  som  ri  gt 
paa  vekst.  Paa  grand  af  urolighederne  i 
ndlandet  kom  da  flere  af  vore  malere  hjem, 
og  blandt  disse  maa  først  og  fremst  Gude 
og  Tidemand  nævnes.  Gude  har  i  sine 
livserindringer  skildret,  hvor  optaget  Wel- 
haven  var  af  malernes  arbeider.  Intet  under, 
at  han  i  denne  tid  tager  gode  varsler  for 
aandslivets  udfoldelse  i  fædrelandet.  Den 
norske  malerkunst  giver  han  det  vidnesbyrd, 
som  i  hans  mund  er  det  bedste:  den  er 
vokset  indenfra. 

Vi  saa  med  Undren  her  i  Vintrens  Hjem 
paa  Klippegrund  en  Plante  skyde  frem, 
der  syntes  hidført  fra  en  S3'dlig  Have. 
Ja.  Mange  vented  af  vor  Luft  og  Jord 
dens  Blomstring  kun  som  en  exotisk  Flor, 
der  er  en  sjelden  Sommertimes  (lave. 

Men  frit  den  folded  sine  Blade  ud, 
og  Aar  for  Aar  den  stod   med   nye  Skud, 
og  nu  hetragte  vi  dens  Blomsterkrane; 
i  den  er  Fjeldnaturens  Ynde  lagt, 
og  alle  Merker  i  dens  Flor  har  sagt. 
at  Planten  horer  til  vor  egen  Zone.* 
*  Prolog  ved  kimstnerforeningens  aftenunderholdning. 
1849. 
28  —  Løchen:  Welhaven. 


424 


Og  nu  er  han  ikke  mere  ræd  for,  at 
aandslivet  skal  blive  indestængt  og  snevert 
her  i  Norge.  Hvor  anderledes  end  i  Norges 
dæmring  lyder  ikke  hans  formaning: 

Sku  viden  om  i  Verden  og  erfar, 
hvad  Lys  der  skinner,  og  hvad  Nuet  har 
at  bringe  Norge  fra  de  travle  Lande. 
Men  lad  vort  Fjeld  ei  vente  paa  dit  Blik; 
thi  Runen  for  vor  Gjerning  og  vor  Skik 
er  sat  i  Tidens  Morgen  paa  dets  Pande. 


XIII. 

Natursans,  æsthetik  og  livsopfatning*. 

i. 

Lindskaber  stiger  overalt  frem  i  Welha- 
I  vens  digtning;  naturskildring  indtager 
et  stort  ruin  i  hans  kunst.  Det  er  ikke 
alene  saa,  at  han  fra  landskabet  kommer 
til  følelser,  som  han  nærmest  vil  udtale; 
landskaber  dukker  ogsaa  op  af  hans  stem- 
ninger, naarsomhelst  disse  er  tilstede  i  til- 
strækkelig  styrke.  Der  er  en  saa  inderlig 
sammenknytning  mellem  landskah  og  stem- 
ning, at  man  her  uden  tvil  staar  ved  et 
grnnddrag  i  hans  sjæl,  en  sans  eiendomme- 
lig  var  for  naturindtryk. 

Fra  barndommen  af  har  den  norske 
natur  med  sin  bratte  veksel  af  lys  og  mørke, 
ynde  og  storslagen  vildhed  kastet  lyse  streif 


426 


og  mørke  skygger  i  hans  sind.  I  sine  se- 
nere aar  træffer  han  paa  en  udflugt  en 
elvefisker,  som  har  et  eget  drag  af  tungsind 
over  sig.  Dette  tungsind  forklares  af  hans 
liv  ved  det  rislende  vand,  mener  Welhaven. 
«Thi  hvilken  forunderlig  Magt  over  Sindets 
Stemninger  har  den  rislende  Skov-Strøm !  At 
færdes  ensom  paa  dens  Bred  eller  paa  dens 
overskyggede  Vande  er  at  falde  i  drømmende 
Tanker,  og  derpaa  stilne  hen  i  sit  Inderste  — 
at  standse  lyttende  til  dens  Brusen  er  at  have 
grehet  Vemodens  Akkorder,  aden  at  kunne 
finde  deres  Løsning.  .  .  .  Under  denne  Paa- 
virkning  har  Folkedigtningens  Aand  dannet 
Nøkken,  med  den  frugtesløse  Længsel  og  det 
sørgmodige  Strengespil.  Gjennem  Elvefiske- 
rens Sjel  gaa  disse  snart  kaldende,  snart  dys- 
sende Indtryk,  og  medens  hans  Higen  er 
vendt  mod  de  stumme,  forborgne  svøm- 
mende Flokke,  lærer  han  at  foretrække 
den  skyede  Himmel  og  Regnbygerne,  da 
Fisket  lykkes  bedst,  for  det  skjønneste  Klar- 
veir.>  Han  mindes  disse  stemninger  saa 
godt  fra  den  tid,  han  selv  som  gut  drog 
opover  elvene  med  fiskestang.  Og  naar  han 
tænker  herpaa,  linder  han  det  rimeligt,  at 
englændernes  mesterskab  i  elveiiskeriet  staar 
i  Forbindelse    med    deres   Spleen,    som  ved 


427 


de  strømmende  Vande  paa  een  Gang  faar 
Næring  og  Lindring».* 

Han  optog  aldrig  landskabet  koldt  i 
sin  sjæl;  det  satte  ham  øieblikkelig  i  stem- 
ning. Hans  nerver  var  her  saa  fine,  at 
hver  afskygning  i  landskabet  blev  omsat  i 
stemning.  Ligesom  elven,  der  flyder  ud  i 
landskabet,  snart  ligger  i  lys  og  snart  i 
skygge,  saaledes  strømmede  ogsaa  hans 
stemninger  med  i  lysskifte.  Han  tegner 
elvens  løb  og  siger: 

Jeg  kan  ei  glemme  den  dæmpede  Sang 

af  Bølger  og  Aspeblade. 

Min  Sjel  har  fulgt  med  Våndenes  (lang 

og  bævet  som  Klvens  Flade, 

og  Hjertets  Harpe  har  givet  Klang. 

En  veksling  i  landskabets  karakter  kunde 
øieblikkelig  faa  hans  stemning  til  at  ændres. 
Han  skildrer  Svartediket  ved  Bergen,  det 
sorte  kjern  med  «de  døde,  kolde  vande»  og 
med  evigt  skyggekast  fra  de  golde  sten- 
masser,  og  siger: 

Ak,  gaar  du  glad  og  lys  en  Sommerdag  til   Kjernet, 
da  er  din   Lyst  med   Et  fra  din  Betragtning  fjernet. 

*  Vasdrag  og  skovmarker. 


428 

Du  ser  med  stille  Kval,  at  Dybet  forestiller 

den  mørke  Sjelens  Grund.  hvorpaa  din  Glæde  spiller. 

Han  forstaar,  at  mangt  et  haabløst  men- 
neske har  ladet  billedet  af  de  triste  vande 
blive  sit  livs  sidste. 

Ak,  paa  den  steile  Bred  ved  disse  sorte  Vover 
stod  mangen  Sorgens  Son,  som  nu  i  Dybet  sover. 

Forgjæves  bavde  ban  i  Vrimlen  sogt  en  Lindring, 
og  Sjelen  bar  tilsidst  kun  hængt  ved  een  Erindring. 

Erindring  om  en  Stund,  da  traurig  og  alene 
han  stirred  første  Gang  paa  denne  dode  Scene. 

Saa  dybt  bar  Ørknens  Aand  hans  Tanker  kunnet  friste, 
at  dette  Billed  blev  hans  Vandrings  allersidste. 

Og  ak.  saa  tung  en   Kval  er  lagt  paa  disse  Vande, 
at  Suk  af  Gjenferd  her  sig  med  Naturens  blande.* 

Og  hans  sorg  havde  gjort  ham  end 
mere  lydhør  for  naturens  stemme.  Hans 
ensomme  vemod  flygtede  for  menneskenes 
støiende  ord;  kun  naturen  talte  medfølende 
stilt,  i  samklang  med  hans  indre  liv.  Naar 
han  søger  trøst,  vandrer  han  ud  til  et  sted, 
som  er  ham  kjært.  Og  saa  nær  er  hans 
*  Vandring  i  dalen. 


429 


sjæl  forbunden  med  naturen,  at  han  føler 
sig  lindret,  naar  sol  falder  over  landskabet; 
men  hans  sind  er  «overskygget»,  naar  mørke 
hviler  over  det.  Naar  skyer  drager  hen 
over  solen,  vokser  hans  tungsind;  naar 
solen  atter  bryder  skydækket,  klares  og 
lettes  hans  sind. 

Han  sidder  en  vaardag  forstemt  i  den 
triste  gade;  hans  hjerte  slaar  tungt,  hans 
sind  er  fyldt  af  mørke  tanker.  Saa  glider 
et  solstreif  ind  i  hans  krog,  og  en  fuglerøst 
bær  sin  længsel  ind  til  ham.  Det  er  vinket 
om,  hvor  trøst  er  at  finde;  han  vandrer 
straks  ud  til  den  skovbevoksede  høide,  saa 
rig  paa  minder.  Han  fordrer  af  naturen  et 
«mildheds-tegn»,  som  kan  læge.  Men  da 
han  staar  derude,  synker  modet  dybere.  Det 
var,  som  dagen  døde;  skyer  drager  over 
himmelen,  vindens  røster  farer  sukkende 
gjennem  dalen.  Saa  maa  han  med  tunge 
trin  forlade  den  kjære  skov  og  vandrer  videre. 

Men.  som  jeg  nu  tilbagc  saa 

did,  hvor  ved  Skoven  Huset  laa, 

var  Egnen  liuldt  forklaret. 

Hvad  Liengslen  nylig  spurgte  om, 

blev  nu  saa  sodt  besvaret: 

af  Lysets  Engle  signet  og  bcvaret 

laa  Mindets  Helligdom. 


430 

En  Flok  af  Duer  daled  ned 

som  Sendebud  om  Trøst  og  Fred, 

hvor  Smerten  nylig  dvæled, 

og  Solen  var  ved  Blik  og  Ky» 

med  Vaaren  der  formælet. 

Ja,  Dagen  laa  forsonet  og  besjelet 

just,  hvor  den  sørged  nys. 

Da  løstes  atter  i  min  Barm 

det  strenge  Aag  af  Kval  og  Harm, 

der  vilde  Hjertet  tynge. 

Hvert  bittert  Nag,  i  Sjelen  gjemt, 

langt  bort  jeg  kunde  slynge. 

Jeg  hørte  Elvens  Bisletoner  synge: 

<0,  lad  det  være  glemt! 

Alt  hvad  der  var  fint  og  udtryksfuldt, 
ligesom  skjælvende  i  stemning,  opsøgte  han 
i  naturen.  Birken  er  det  træ,  han  elsker 
mest.  Han  selv  var  en  fin  naturvekst,  som  i 
utrolig  følsomhed  gjengav  alle  bevægelser  i 
landskabet.  Og  han  følte  sig  som  en  slig  vekst, 
naar  han  sad  hensunken  ved  synet  af  sol- 
nedgangen   den    blide,    klare    sommerkveld. 

Og  i  mit  Indre  udbredt  var 

en  stille  Fredens  Aand. 

mit  Liv  var  som  en  Blomst,  jeg  bar 

udfoldet  i  min  Haand. 

Min  Sjæl  er  rørt  af  Aftnens  Vind, 

som  Birkens  Gren  og  Blad ; 

jeg  skuer  glad  i  Himlen  ind 

og  nynner  dette  Kvad. 


431 


Aarstidernes  veksel  følger  han  med  den 
interesse,  man  giver  store  begivenheder. 
Hans  stemninger  var  for  af hængige  af  natur- 
livets skiftende  tider,  til  at  han  ikke  stadig 
skulde  bære  disse  i  sit  sind.  Fremfor  alt 
har  han  elsket  vaaren,  al  yndes,  al  forhaab- 
nings  billed. 

Med  sodest  Tone  lyder 
Kildens  og  Fuglens  Kvad, 
naar  Birkegrenen  skyder 
sit  lysegrønne  Blad. 

Thi  Birkcn  er  forlenet 
med  Ynde  for  alle  Trær; 
dens  Krone  er  fint  forgrenet, 
dens  Bark  har  et  Lilieskjær. 

Nau  r  den   har  endt  sin  Dvale, 
den   sender  en   Duftstrom   ud, 
der  bringer  til  triste  Dale 
det  gladeste  Foraarsbud. 

Vaaren  er  det  seirende  lys,  som  bringer  liv  og 
frugtbarhed  i  dalen.  Den  klare  vaardag  og 
den  klare  sommerdag  hang  hans  hjerte  ved. 

.Jeg  husker  en  Søndag  saa  liflig  og  blid; 
hver  Hytte  vai-  lukket  ved  Hoimessens  Tid. 
den  eneste  Travle  var  Svalen. 
I   Klarhed   laa    Fjeldet,  og  under  dets  Væg 
stod   tindrende   Birke  og  blomstrende  Hæg, 
og  Fugene  dufted  i  Dalen. 


432 


Sommerliv  og  lyse  tanker  følges  ad;  som- 
meren er  saa  blid  og  har  dog  slig  magt 
over  sindet;  den  «mildeste  naturens  magt» 
kan  livsalig  lindre  savnet. 

Ja,  Sommeren  selv  er  en  Høimessetid: 
den  kan  i  dit  Indre  saa  varm  og  saa  blid 
de  gladeste  Rørelser  virke. 

Mod  høsten  har  han  gruet.  Den  var 
det  rene  tungsind  for  ham,  som  «hænger 
ved  lysets  glæder,  mens  mulm  fortrænger 
dem  alle  steder».  Trøstesløst  forekom  land- 
skabet  ham,  naar  marken  «ligger  og  suger 
den  golde  septemberregn»,  og  dunst  og 
taage  ruger  over  den.  Mørke  og  taage  er 
hans  inderste  sjæl  imod.  Sommerens  lys 
løfter  sjælen  op  i  klarhed,  høsten  trykker 
og  ængster  den.  Hør,  hvorledes  han  skil- 
drer «taagebilledet». 

Jeg  gik  i  Lunden 
paa  duggede  Veie, 
hvor  Mosegrunden 
var  Taagernes  Leie, 
hvor  Paddehatte, 
og  Bregner  grode, 
hvor  arme  og  matte 
Træer  stode. 


433 

Over  dem  rnged 
en  graalig  Himmel, 
paa  Stammerne  suged 
Svamp  og  Skimmel. 
I  stadigt  Stevne 
med  Taageveiret 
var  Trøets  Evne 
forlængst  beseiret, 
og  hævende  sade 
de  fattige,  sidste 
blegnede  Blade 
paa  skjøre  Kviste. 

Vinteren  var  heller  ikke  nogen  aarstid 
for  Welhaven.  Norges  dæmring  havde 
han  begyndt  med  at  klage  over  denne  tid, 
da  «talglys  er  det  hele  fast,  som  lyser»,  og 
«kuldens  magt»  forsonede  han  sig  aldrig 
med.  Han  skriver  en  af  de  første  juni-dage 
1855  til  sin  danske  ven  M.  Hammerich: 
«Her  have  vi  nu  deilige  grønne  Marker  og 
Lunde;  men  i  Gaderne  arbeide  smaa  Damp- 
maskiner med  nedsænkede  Rør  for  at  tine 
Isen,  som  endnu  holder  sig  i  vore  Vand- 
ledninger. Saavidt  er  det  kommet  med 
Kuldens  Magt.  Det  er  endda  godt,  hvor 
man  med  Maskiner  kan  bekæmpe  den.» 

Foruden  sit  mørke  breder  vinteren 
dvale  over  alt  liv;  den  forvandler  jorden 
til  en  ørk. 


434 

Nu  ruger  Sneen  overalt 
paa  Plantelivets  stille  Hjem: 
hvor  Vintrens  tætte  Bj'ger  faldt 
staar  Busken  knap  af  Sneen  frem. 

Paa  stenet  Grund,  paa  Blomsterbed, 
det  samme  Øde  udbredt  er 
saa  jevnt  og  dybt,  at  Ingen  ved 
at  skille  Dod  fra  Dvale  der. 

Alt,  hvad  der  er  øde,  ørkenagtigt,  giver 
hans  tungsind  vekst;  der  gaar  en  gru  gjen- 
nem  ham,  naar  han  ser,  at  «egnens  liv  er 
knust  i  fødslen  af  det  golde».  Derfor 
virker  ogsaa  høifjeldets  vidde  tungsindig  paa 
ham;  ogsaa  her  ser  han  ørkenen  for  sig. 
Vi    kjender   disse    ord   fra    Eivind  Bolt: 

Hvor  vid  og  vældig  og  hvor  mørk 
udstrakte  her  sig  Fjeldets  Ørk! 
Med  Grus  og  Lyng  laa  Vang  ved  Vang 
brunladen,  vild  og  milelang. 

Han  taler  selv  om  «himlens  ørk»,  naar 
tunge,  mørke  skyer  fylder  luften,  og  det 
mulmdækte  hav  kakler  han  den  brusende 
ørk.  Hvor  dybt  et  indtryk  «ørknens  vaande» 
har  gjort,  ses  ogsaa  af  den  hyppige  brug, 
han  gjør  af  ørkenen  som  billede.  Han 
taler  om   «savnets  ørk»,  og  skal  han  skildre 


435 

en  sorg,  som  er  haabløs  og  ulindret,  er  det 
en  sorg,  «der  vandrer  gjennem  ørkener». 
Morsomt  er  det,  som  fortælles  om  ham  fra 
et  selskab,  hvor  en  svær  og  meget  høi  dame 
blev  forestillet  for  ham.  Da  han  blev  spnrgt, 
hvad  han  syntes  om  hende,  sagde  han:  «Det 
er  en  opreist  ørken. »  Det  er  ikke  nok  med, 
at  et  menneske,  som  gjør  et  øde  indtryk, 
minder  ham  om  en  ørk;  men  han  reiser 
ørkenen  endog  paa  kant,  foråt  billedet  skal 
blive  endnu  mere  treffende. 

Fordi  hans  følelser  strømmede  med 
elven,  i  glæde  bredte  sig  ud  over  den  yn- 
dige dal  og  i  tungsind  lagde  sig  over  fjeldets 
ørk,  netop  derfor  fandt  omvendt  ogsaa  følel- 
serne  sit  naturlige  udtryk  i  landskaber.  Saa 
nøie  er  forbindelsen  mellem  naturen  og 
stemningen,  at  ikke  alene  naturen  vækker 
stemningen,  men  ogsaa  enhver  glæde  og 
sorg  fører  det  tilsvarende  landskat)  frem  for 
hans  indre  syn.  Landskabet  opløser  sig  i 
stemning,  og  stemningen  fortetter  sig  til 
landskab.  Ligesom  komponisten  udtrykker 
sine  stemninger  i  toner,  udtrykker  Welhaven 
dem  i  landskaber.  Han  breder  sin  stem- 
ning ud  i  rammet,  saa  den  ligger  klar  for 
vort  syn.  Han  vil  udtrykke,  at  glæden  er 
svunden  af  hans  liv,  og  han  siger: 


436 

Fjernt  bag  mig  ligger  Glæden 
som  en  blaalig-farvet  K\st. 

Han  talte  aarstidernes  sprog.  Saa  in- 
derlig var  hans  sind  bundet  til  vaarens  lys, 
dens  birk  og  hæg,  at  al  glæde  forekom  ham 
at  dufte  af  vaar ;  al  ynde,  som  traadte  ham 
imøde,  gjorde  et  vaarligt  indtryk.  Glæde 
og  ynde  kakler  han  derfor  vaar.  Naar  han 
skal  skildre  det  forhaabningsfulde  sjæleliv 
hos  ynglingen,  udtrykker  han  sig  ved  at 
sige,  at  der  «i  hans  indre  var  frodig  vaar». 
Naar  den  gamle  endnu  bevarer  friskhed  i 
sindet,  da  har  han  «gjemt  til  høstens  stund 
sin  vaardags  fine  hjerteblad».  Den  unge 
kvinde,  som  straalende  træder  ind  i  selskabs- 
salen,  er  en  alv  fra  de  grønne  dale,  «og  i 
vor  vinterlige  dvale  vi  studsede  ved  hendes 
vaar».  Men  ak,  hun  fandt  senere  sin 
vaarsol  slukt  ved  ørknens  rand».  Ja,  der 
er  næsten  ikke  et  digt,  hvor  ikke  aarstiderne 
forekommer  som  billeder.  Især  har  vaar 
og  høst  trængt  ind  paa  ham  og  betagd 
ham,  vaaren  som  den  korte,  lysfyldte  glæde, 
fuld  af  drømme  om  fremtiden,  og  den  lange, 
mørke  høst  som  tungsindet,  hvor  det  eneste 
lysende  er  mindet  om  vaarens  glans.  Hans 
eget  liv  har  staaet  for  ham  som  den  korte 
vaar    fulgt    af    den    lange    høst.      Merkelig 


437 

var  hans  trang  til  at  tænke  og  føle  i  land- 
skaber. Til  hver  stemning  maa  han  finde 
en  plet,  hvor  den  kan  skikkes  tilsæde, 
som  han  træffende  ndtrykker  sig  et  sted. 
Ved  denne  lokalisation  «samler»  han  sin 
lyst.  Han  maa  have  havt  fornemmelsen 
af,  at  stemningen  gik  ifra  ham,  flød  væk, 
naar  han  ikke  bandt  den  til  et  bestemt 
sted. 

Man  kan  ndgive  et  landkart  over  hans 
sjæleliv.  Hans  glæde  afsættes  som  en  fro- 
dig egn  med  lyse  sommerskyer  og  klare 
elve.  Men  ved  siden  af  dette  landskab 
breder  sig  en  stor  ørken,  øde,  farveløse 
landskaber,  hvorover  taagen  hænger  tung. 
Her  vokser  kun  bregner  og  paddehatten, 
en  plante  af  det  løse  slags,  der  dukker 
frem  saa  blød  og  rund,»  og  er  «tyk  og 
smudsig  hvid». 

Fordi  landskabet  var  stemninger  ud- 
foldede  i  rummet,  havde  det  trukket  alle 
hans  livs  begivenheder  til  sig.  Hvad  han 
havde  oplevet  i  glæde,  samlede  sig  i  det 
lyse  vaarlandskab;  hvad  han  havde  lidt  i 
sorg  og  tungsind,  landt  sin  plads  i  høst- 
landskabet.  Dette  faldt  ham  fuldstændig 
naturligt;  al  glade  forekom  ham  jo  vaarlig, 
alt    tungsind    var    bøstligt.      Er   det  tidligere 


438 


sagt,  at  landskabet  var  stemning,  maa  der 
føies  til,  at  det  tillige  var  opfyldt  af  stem- 
ningsrige  minder.  For  hvert  skridt,  han 
tager,  kaldes  minderne  tillive. 

Mellem  disse  lyse  Lunde 
har  jeg  mangt  et  Mindested. 
Tanker  selv,  der  dybest  blunde, 
vækkes  her  ved  hvert  et  Fjed. 

Naturen  var  den  trofaste,  som  tog  vare  paa 
alle  hans  minder.  Derfor  var  ogsaa  han 
trofast  mod  det  landskat),  som  engang  havde 
vundet  hans  hjerte;  dalens  ynde  vokser  aar 
for  aar. 

Welhavens  forhold  til  landskabet  kan 
sammenlignes  med  hans  forhold  til  musiken. 
Han  hører  til  dem,  som  i  musiken  mere 
nyder  de  ved  tonerne  vakte  følelser  og  tan- 
ker end  tonerne  selv.  De  første  akkorder 
sætter  deres  sjæl  i  stemning,  og  denne 
kalder  tanker  frem,  som  før  har  fulgt  en 
slig  stemning.  Musiken  glemmes  næsten, 
medens  «hjertet  nynner  sin  egen  sang»;  den 
fornemmes  kun  som  et  dæmpet  accompagne- 
ment  til  følelsernes  og  tankernes  indre  strøm. 

Din  Tanke  maa  kunne  vugges  og  svømme 
paa  hine  Gemyttets  Holger: 
da  fatter  du  forst  de  kvægende  Drømme, 
som  Tonernes  Verden  dølger. 


439 

Og  bærer  du  ei  dine  ypperste  Tanker 
som   lnevende  Klang  i  Aanden, 
da  kjender  du  lidt.   hvad   (ilæde  der  vanker 
ved  Spillet  af  Kunstnerhaanden. 

En  mand,  som  hører  til  denne  type,  hørte 
jeg  engang  sige:  «Den  skjønneste  miisik 
er  den,  man  ikke  hører.»  Dette  er  ægte 
Welhaven'sk,  og  der  kunde  siges  det  samme 
om  hans  forhold  til  landskahet:  det  skjøn- 
neste landskah  er  det,  som  han  ikke  ser. 
Ofte  er  nemlig  landskahet  paavei  til  at  for- 
trenges af  minderne.  Han  hilser  skoven 
og  ndhryder: 

I   friske   kunde,   hvor  Mækken  gaar 
sval.   niellem   Minderne  fra   min   Vaar! 

Minderne  følger  elvens  bredder  som  trærne 
og  hnskerne.  Men  skjønt  hans  sjæl  er  fy  Id  l 
af  minderne,  hører  landskahet  nødvendigvis 
med.  Den  raide  stemning  er  ikke  over 
mindet,  før  birkens  vaardnfl  og  sommer- 
lyset  strømmer  gjennom  det.  Man  siger  paa 
sin   vandring  ind   i   skoven  : 

Ak.   hvad   jeg  soger  i  Skyggen   her. 
er  kun   en   Duft,  et  dæmrende  Skjer 
over  et    fagert    Minde. 
2<)       Løchen:  Welhaven. 


440 

Da  landskabet  er  et  billede  af  menne- 
skets stemningsliv,  faar  det  helt  igjennem 
en  symbolsk  karakter.  Den  moderne  natur- 
digtning  er  af  samme  slægt  som  det  nyere 
landskabsmaleri;  de  har  begge  sit  udspring 
fra  det  nye  livssyn.  Det  er  «aandens  uen- 
delige inderlighed»,  som  er  det  bevægende 
i  begge;  aanden  ser  i  naturen  sit  eget  indre. 
Welhaven  vil  som  Sehiller,  at  landskabet 
skal  virke  musikalsk ;  thi  mu siken  fremfører 
i  sanselig  form  sindets  stemnings- veksel. 
Naturdigtningen  er  en  stille  tonekunst. 

Naar  der  paa  denne  maade  kommer 
menneskelige  drag  ind  i  naturen,  er  disse 
dog  intet  for  naturen  fremmed.  Den  men- 
neskelige aand  og  naturen  er  rundne  af 
samme  kilde.  Welhaven  deler  den  roman- 
tiske lilosofis  tro  paa  aandens  og  naturens 
oprindelige  enhed.  Hvor  de  begge  lægges 
frem  i  sin  renhed,  ved  kunstnerens  haand 
udskilt  fra  alle  forurensninger,  røber  de 
sit  nære  slægtskab.  «Mennesket  har  en- 
gang levet  i  nøie  Forbund  med  Alskabningen, 
og  hørt  dens  Pulsslag  banke.  Denne  Til- 
stand er  forbi.  Men  Kunstneren  bærer 
endnu  Anelsen  om  det  Tabte  i  sit  Indre, 
og  denne  Anelse  klarnes  mere  og  mere  under 
hans  Udvikling.     Hans  Blik    paa  Formerne 


44: 


er  stedse  fysionomisk,  —  gjennem  Billedet 
beskuer  han  den  iboende  Genius.  ;:  Det 
er  kunstens  opgave  at  opklare  det  fordunk- 
lede syn,  saa  det  atter  skuer  naturens 
hemmelighedsfulde  liv.  Den  aandfulde 
kunstner  retter  sit  syn  mod  den  strømning 
i  naturen,  som  af  sig  selv  haster  mod  det 
følsomme  sirid.  Han  ser  paa  landskahets 
lys.  dets  eiendommelige  farveskjær.  Tonen 
er  lier  det  Høieste  ved  Nydelsen,  -  thi 
dette  Aandige  i  Landskal)et  er  netop  sva- 
rende til  det,  vi  kalde  Stemning  i  Menne- 
skets Indre;  disse  tiltrække  hinanden,  og 
den  menneskelige  Følelse  linder  sig  for- 
klaret  ved  sit  Symbol  i  Naturen.» 

Lyset  er  det  store  symbol.  Livets  mod- 
sætninger  tegner  naturen  i  lys  og  skygge, 
og  som  vandel,  naar  det  rinder,  giver  bil- 
ledet af  tankernes  strøm  i  sindet,  maler  det 
i  sin  veksel  af  lys  og  skygge  de  glade  og 
de  sorgfulde  tanker:  elveløhet  speiler  lev- 
netsløhet. 

Og  sjelden  kan  det  styrtende  Weld 

sin   tindrende  Glands  bevare; 

i    Dalen   Inder  det  golde  Fjeld, 

derunder  skal   Hiven  fare. 

hvor  Dagen   ligner  en  stadig   Kveld. 

'«  il  s.  :(i«». 


442 

Den  kvægende  Sol  kan  ei  skinne  ned. 

hvor  Kjeklet  paa  Vagt  er  stillet; 

det  kaster  i  Elven,  fra  Bred  til  Bred, 

sit  truende  sorte  Billed, 

den  glidende  Strom  maa  tåge  det  med.* 

Welhavens  glæde  i  lyset  har  ikke  gi  vel 
sig  eiendommeligere  ndtryk  end  i  hans 
reiseskildring  Vasdrag  og  skovmarker. 
Han  fortæller  om  en  tur,  som  for  en  stor 
del  var  en  elvefart  opad  det  vasdrag,  som 
falder  ud  i  Tyrifjorden.  Det  er  en  tiere 
dages  reise  gjennem  sommerlys  og  sommer- 
skygge,  gjennem  solklar  luft  og  paa  lnft- 
klart  vand.  Fra  baaden  ser  han  op  mod 
lyse  lier  med  hængende  birke-lunde  og  op 
mod  dyne  skygger  i  dunkle  grane-lier.  Og 
han  ser  ned  i  de  klare  vande,  som  strøm- 
mer «dels  mildt  bevægede  og  dels  i  stride 
hvirvler>.  Våndet  blinker  i  glatte  (lader 
og  i  line  strømninger  eller  glider  ind  under 
skovens  mørke  skygge.  Men  der  er  klarhed 
over  alt,  selv  over  skyggerne;  sommeren 
har  <klarskygge> .  Og  klarheden  glider  ind 
i  hans  sind,  «Hvor  rolig  og  klar  var  min 
Stemning  i  denne  tidlige  Stund !  Som  Luf- 
ten over  mig,  hvorfra  nu  den  sidste  Sky 
var  bortdragen,  —  som  Våndene  forneden, 

*  Elveløbet. 


44.'} 

hvori  Skov  og  Himmel  speilede  sig,  saa 
roligt  og  klart  blev  Sindet.» 

Han  har  følt,  siger  han,  «at  Sjelelivet 
paa  en  Reise,  hvor  Natnr-Paavirkningen  er 
overveiende,  let  bliver  et  Speil,  og  gaar  op 
i  hitter  Stemning».  Saa  har  han  da  ogsaa 
faaet  lide  skyggernes  magt.  Han  kommer 
til  en  dyb  dal,  hvor  elv  og  fjeld  er  mørke. 
En  gaard  med  hvid  hovedbygning  ligger 
her,  og  han  mener,  at  «maaske  et  lys-kjert 
Blik  saa  henge  har  higet  efter  et  rigtigt 
Hvilepunkt,  at  det  har  fondet  Engens  Grønt 
utilstrækkeligt,  og  faaet  Huset  hvidtet». 

Svare  lider  han,  da  han  kommer  over 
en  skovstrækning,  som  brand  har  hærjet. 
Alt  lyst,  alt  grønt  er  kvalt,  og  han  ser  med 
gru  de  sorte  stammers  og  den  sorte  skov- 
bunds  fælhed.  Det  er  med  stor  overvindelse, 
at  han  rider  ind  i  den  knlsorte  ørken ;  han 
føler  det,  som  han  var  kommen  ind  i  hel- 
vedes  tilgange».  Først  da  han  kommer 
frem  a  f  det  sorte,  aander  han  ud  og  hedsker 
sit  syn  med  den  grønne  skovmark.  «Det 
sorte  Virvar  var  som  en  ond  og  skrækkende 
Drøm  indkastet  i  mit  Reiseliv,  og  som  et  Stof 
for  Nattedromme  hviler  det  endnu  i  Dybet 
af  min  Sjel.  I  det  forkullede  øde  har  han 
følt  det,  som   hans  indre  liv  var  lagt  i  aske. 


444 


Hele  reisen  er  en  fest  i  lys  og  sommerens 
farver.  Skyggelue  er  der  bare  for  at  vise 
lysets  seier. 

II. 

Vi  har  fremhævet  tidligere,  hvor  stor 
vegt  Welhaven  lægger  paa,  at  digtningen  har 
virkelighedens  præg,  har  sin  spiregrnnd  i 
erfaringen.  Men  som  af  det  foregaaende 
kan  forstaaes,  vilde  intet  være  mere  uligt 
ham  end  af  kunsten  bare  at  fordre  en  nøiagtig 
gjengivelse  af  den  ydre  virkelighed. 

Erfaringen  er  af  dobbelt  art;  der  er  en 
ydre  erfaring,  og  der  er  en  indre  erfaring. 
Der  er  en  virkelighed,  som  er  af  ligesaa  af- 
gjørende  vegt  som  den  ydre,  og  det  er  kunst- 
nerens indre  verden,  hans  eiendommelige 
sjæleliv. 

Det  første  er,  at  digteren  stiller  sig 
midt  foran  naturindtrykket;  intet  uvedkom- 
mende maa  lægge  sig  <  som  en  taage  mel- 
lem  ham  og  udsigten».  Fra  et  fuldvegtigt 
ydre  indtryk,  fra  et  syn,  som  indtager  sja>- 
len,  udgaar  Welhavens  kunst;  han  tinder 
ikke  sine  emner  paa  de  ubestemte  poetiske 
stemningers  vei».  Men  dette  syn  løsnes 
fra   den   ydre   virkelighed   for   at  blive  aan- 


445 


dens  eget.     Det  ydre   indtryk   «nedsynker» 

i  hans  sjæl,  og  først  naar  det  klargjort 
atter  stiger  op,  er  det  kunstens  billede. 
Dette  er  af  anden  art  end  naturens  eget, 
som  har  en  mangfoldighed,  digtningen  aldrig 
kan  gjengive;  i  det  mangfoldige  formaar 
poesiens  sandede  kræfter  intet.  Alligevel 
giver  kunsten  et  billede  afsluttet  i  sig  selv, 
et  totalbillede.  Men  hvad  der  her  giver 
helheden,  er  aanden  selv;  thi  kunst  er  «en 
aandig  opfattet  virkeligheds  gjenbillede». 
Alene  for  dette  gjenbilledes  skyld  er  det, 
digteren  maa  have  det  nøiagtige  kjendskab 
til  natnrbilledet ;  denne  fortrolighed  giver 
kunstens  billede  dets  falde  klarhed,  lader 
den  besungne  gjenstand  fremgaa  «i  dens 
væsen  og  med  fuld  besknelighed». 

Saasnart  natnrbilledet  er  optaget  i  dig- 
terens  sjæl,  er  det  kommet  under  en  ny 
tnagt.  Digterens  syn  paa  naturen  er  et  syn 
i  stemning,  og  denne  virker  rensende,  klar- 
gjørende. Indenfor  billedet  linder  en  nd- 
skilling  sted.  Alle  dele,  som  bærer  stem- 
ning og  forhøier  den,  rykker  sammen;  alle 
enkeltheder,  som  ikke  giver  stemningen 
hjælp,  skiller  digteren  ud.  Intet  maa  virke 
skurrende  mod  grnndtonen.  Landskabet 
gjengives    i    en    ideal,    sammentrængl    form. 


446 


Her  virker  helheden;  «kun  den  aandløse 
dvæler  ved  smaatingene ».  Saaledes  blir 
naturen  gjennemaandet.  Lignelser  og  bille- 
der hentes  ikke  udenfra;  unævnt  er  lignel- 
sen tilstede;  naturen  er  jo  selv  et  eneste 
billede,  et  symbol  for  sjælens  savn,  dens 
vemod,  dens  glæde. 

Af  den  stemningsfyldte  sjæl  hæver  alt- 
saa  kunstens  billede  sig;  herfra  stiger  det 
op  «lig  sol  af  bølger,  deiligt  for  din  aand». 
Dette  billede  skal  derfor  med  rette  kaldes 
det  indre  billede. 

Det  indre  billede  i  sin  klarhed  er  et 
vidne  om  aandens  magt,  dens  magt  over 
det  tilfældige,  splittede  i  al  ydre  natur.  Aan- 
den  træder  frem  som  naturens  aand.  Der 
er  et  digt,  hvor  Welhaven  paa  en  eiendom- 
melig maade  lader  det  indre  billede  maale 
kræfter  med  naturens  vældigste  magt.  Og 
i  sin  ro,  sin  samling  staar  det  bydende  lige- 
overfor  naturkræfterne,  som  raser  hver  til 
sin  kant.  Det  er  digtet  I  uvei  r  et,  vi  sig- 
ter  til. 

En  vandrer  gaar  henover  det  ensom  ine 
fjeld.  Natten  stunder  til,  mørke  uveirsskyer 
trækker  op  om  fjeldenes  tinder,  og  snart 
kommer  de  væltende  frem  under  torden  og 
storm.    En  nedsel  kommer  over  vandrings- 


447 


nåanden;  han  jages  raadvild  om  «hildet  i 
naturens  strid».  Men  ingensteds  er  ly  at 
linde.  Saa  stiller  den  ensomme  sig  op  mod 
uveirsnatten,  med  syn  og  tanke  spændt  vil 
han  se  at  herske  over  veirets  gru,  han  sam- 
ler det  hele  billede  «i  een  betragtning».  Og 
idet  han  grihes  af  synets  storhed,  staar  han 
der  som  herskeren. 

Den  nys  Forsagtes  Aand  er  vakt 

ved  dette  store   Billeds   Magt. 

Hvad  Ordet  kun  kan  skildre  delt. 

han  skuer  som  et  samlet  Helt; 

thi   nu  er  Form  og  Klang  og  (Hands 

fortolket  i   hans  indre  Sands. 

og  uvilkaarligt  er  hans   Haand 

strakt  ud  med   Kraft  mod   Fjeldets  Top. 

som  om   han  selv  var  Veirets  Aand. 

Og  slog  nu   Lynet  i   hans  Harm. 

da  steg  han  som  Elias  op 

med  freidig  Sjel   i    Flammekarm. 

Xaar  Welhaven  taler  om  det  indre  bil- 
lede, er  der  altid  skjult  tilstede  en  erfaring 
af  langt  personligere  art  end  den,  samlivet 
med  naturen  kunde  gi  ve.  Som  det  er  i 
sjælens  eget  liv,  del  indre  billede  fremfor 
alt  øver  sin  store  kraft,  og  ikke  over  den 
ydre  natur,  saaledes  er  dette  billede  ogsaa 
mere    end    alt    andet    et    menneske-billede, 


448 


ikke  et  natur-billede.  Det  indre  billede  er 
i  sin  største  klarhed  billedet  ai*  de  elskede 
døih\  sligt  som  det  former  sig  for  erindrin- 
gens vemodsfulde  syn.  Disse  billeder  — 
fremfor  alle  de  andre  et  blandt  dem  —  er 
traadt  frem  med  en  saadan  klarhed  og  en 
saadan  magt  for  livet,  at  de  giver  noget  af 
sit  lys  og  sin  kraft  ogsaa  til  natnrdigtningens 
indre  billede. 

Xaar  de  mennesker,  vi  har  elsket,  gaar 
i  døden,  synes  mørket  en  tid  haabløst  at 
brede  sig  til  alle  kanter,  selv  vaarens  dag 
er  høstlig  skummel. 

Naar  Sorgens  Klokker  ringe 

med  Sukkenes  Gjenlyd  fra  dit   Bryst, 

da  forer  en  i  skol  d  Vinge 

din   Sjel  til  en   natlig  Kyst. 

Der  er  en  bitter  Kvide. 

som   holder  det  bævende   Hjerte  lukt : 

selv  Sukkene  kan  ei   vide, 

hvorhen   de  skal  tåge  Flugt. 

De  ilte  med   Angstens  Styrke 
i   Nattens  Time  mod   Hindens  Lys. 
og  atter  i   Hjertets  Mørke 
nedsank  de  med  Tvivlens  dys. 

Alt,  hvad  der  niinder  om  den  tabte,  træller 
som    hvasse    pile.     Og  disse  niinder  vender 


449 


Idelig  tilbage;  sjælen  er  saa  var,  at  den 
mindste  ting  vækker  dem. 

En  Tone  fra  bedre  Dage, 

ja,  Duften  blot  af  en  yndet   Blomst, 

kan  true  dit  Bryst  og  nage 

med   manende  Atterkomst. 

Han  vandrer  sky  og  bange  om  blandt  men- 
neskene. 

Men  sorgens  mørke-tid  varer  kim  en 
stand;  stille  maa  der  ventes  paa  lysets 
frem  brud. 

Ska]   sorg  forvindes,   maa  du  stille  skride  hen. 
snart   over.  snart  omkring  og  snart  igjennem  den. 

Sorgen  gjemmer  selv  spiren  til  forklarelse: 
den  «skal  af  sin  egen  bitreste  saft  bringe 
den  lindrende  kalk  tilveie  .  Minde-slnnden 
kommer  om  en  tid  blidt  og  rolig;  vi  vover  igjen 
at  stille  den  labtes  billede  for  vort  indre  øie. 
Og  lyset  bryder  frem  og  strømmer  atter  om 
billedet.  Hver  en  skygge  svinder,  der  kommer 
over  billedet  en  klarbed  og  mildbed,  som 
borttager  al  bitterhed. 

Nu  ei-  det  sodt  at  skue  stille  hen 
paa  dette  Billed,  der  fik  Lys  igjen 
og  vil    for   Kjerlighedens    Ulik   sig   klarne: 


450 

thi  hver  en  Sk\gge  i  det  kje  re  Billed 
er  under  Vemods  Taarestrom  formildet. 
og  blidt  beaandet  af  den   Hedenfarne. 

Sorgens  forvandling  staar  for  ham  som 
et  under,  «kjærlighedens  under».  Det  var 
de  døde  selv,  som  i  forklaret  skikkelse 
vendte  tilbage  fra  de  «stille  lande».  De 
kommer,  naar  vort  sind  atter  er  blevet  saa 
klart,  at  det  kan  være  bolig  for  de  lyseaander. 

Thi  ak,  naar  Savnet  hengsler  vore  Sjele 
i   Smertens  Mulm,  i   Haabloshedens  Dvale, 
da  er  det  os,  der  bo  i  Dodens  Dale, 
hvor  ingen  Salighedens  Aand  kan  dvæle. 

Det  er  den  «trofaste,  vaagende  erindring», 
som  kalder  dem  tilbage.  Og  dette  gjensyn 
med  de  døde,  deres  opstandelse  i  hans  sjæl, 
var  for  Welhaven  en  indre  erfaring  af  grund- 
læggende  betydning.  Han  ser  heri  en  bor- 
gen for  et  gjensyn  i  et  andet  liv. 

Lad  hende  svæve  om  din  stille  Vei! 
Vær  stærk  i  Savnet  —  o.  men  glem  det  ei ! 
(Hem  ei  den  Tabte.  som  din  Sjel  har  kaaret! 
Husk  ved  hver  Trost,  som  du  af  Livet  henter, 
at  Qjensyns-Glæden,  som  os  hisset  venter, 
er  Mindets  Frugt,  af  Kjerligheden  baaret! 

Saa  klare  staar  synerne  fra  hans  svundne 
liv    paa    sjælens   grund,   at   de   gjør  et  ind- 


451 


tryk  som  af  sol  over  nyfalden  sne.  Natu- 
ren kan  intet  mere  blendende  rent  billede 
give,  mark  og  skov  i  det  hvide  dække  og 
det  klare  lys  over  alt.  Saa  meget  lys  maatte 
forsone  selv  Welhaven  med  «vinterens  ørk», 
paa  slig  en  dag  maatte  han  værdiges  at 
slaa  øinene  op.  Frydet  af  det  tindrende 
lys  udbryder  han: 

O,  Dag  fra  Gud,  som  skinner  nu 
med  idel  Renhed  over  Sne. 
de  Elsktes  Minde,  skjert  som  du. 
staar  over  Savns  og  Angers  Ve. 

Skjerest  af  alle  minder  er  Ida  Kjerulfs 
billede;  i  mild  glans  stiger  det  op  i  hans 
sjæl  og  drager  lys  og  skygge  over  det  svundne. 
Overalt  hvor  han  havde  vandret  i  den  lyse 
vaar  eller  i  den  regntunge  høst,  var  hendes 
skikkelse  gledet  gjennem  landskabet.  Men 
del  havde  været,  som  han  endnu  ikke 
havde  havt  mod  til  at  lade  hende  Inede 
hell  frem;  smerten  har  været  lor  stor.  Først 
da  han  sidder  i  sit  nye  hjem,  værnel  al 
dets  fred,  skriver  han  hendes  minde-digt. 
Vaarens  eller  høstens  landskah  følger  nu 
ikke  med;  her  er  det  hun,  hun  alene,  som 
kommer,  marmor-ren,  stjerne-klar. 


452 

().  vær  hilset  atter  og  velsignet, 
blide  Aand  fra  Salighedens  Hjem ! 
Ingen  (Hæde  paa  min  Vei   har  lignet 
den,  du  kaldte  af  min  Vaardrom  frem; 
ingen   Kval  kan  falde  paa   mit  Hjerte 
tungt  som  den.  du  klaged   i  min  Favn. 
().  du  Salige,  i  Fryd  og  Smerte 
har  min  Sjel  en  Gjenlyd  af  dit   Navn. 

Alt  er  folt.  fuldkommet  og  erindret. 
Alt  formes  evig  i   mit  Sind: 
mildt  og  omt  har  Sorgen,  der  er  lindret, 
spredet  Mindets  Fred  om  mine  Trin. 
Sorgen  vaaged.  hvor  din  Aske  blunder, 
og  den  vandred  gjennem  Ørkner  hen, 
og  tilsidst,  ved   Kjerlighedens  Under, 
fik  jeg  dig,  du  Salige,  igjen. 

Og  da  kom  du  fra  de  stille  Lande, 
og  den  lange  Sorgenat  blev  klar. 
klar  ved  Skinnet  om  din  rene  Famle 
og  ved  Straalen,  som  dit  Oie  har: 
og  paany  din  Salighed  er  over 
mine  Drømme  som  et  Lysets  Bad, 
og  jeg  horer  atter,  hvad  du   lover, 
at  vi  aldrig  mer  skal  skilles  ad. 

Vi  staar  her  ved  midtpunktet  i  \\v\- 
havens  hele  digtning.  Dette  er  hans  dy- 
beste  digt;  det  er  det  mest  personlige.  Det 
er  hans  æsthetiks  fuldendelse;  thi  det  viser 
det   rene   billedes  stille  opgang  i  hans  sjæl. 


453 

Det  er  lians  livsanskuelses  fuldendelse ;  thi 
det   viser   lysets  frembrud  i  sorgens  mørke. 

Der  har  været  vekst  i  hans  æsthetik ; 
eller  rettere,  under  et  dække  af  tidens  al- 
mindelige  udtryk  er  der  spiret  noget  frem, 
som  tilhører  ham  alene,  er  et  udtryk  for 
hans  inderste  væsen. 

Han  begynder  med,  i  sin  kritik  af  Werge- 
land, at  fremhæve  den  gjennemførte  plan, 
den  klare,  plastiske  skjønhed.  Samtidig 
lægges  vegt  paa  det  fortrolige  kjendskab  til 
emnet;  dette  er  det,  som  skal  komme  frem 
i  hele  sin  eiendommelighed,  frit  for  alle  til- 
sætninger. 

I  Norges  dæmring  peger  han  der- 
paa  energisk  mod  livet  i  det  indre.  Han 
ser  de  politiske  og  de  æsthetiske  vildfarelser 
under  samme  synspunkt;  der  er  paa  hegge 
steder  en  misforstaaelse  af  friheden.  Hans 
politiske  modstandere  kjæmper  for  ydre  for- 
mer, mens  det  alene  kommer  an  paa  indre 
udvikling.  Synet  maa  rettes  mod  den  indre 
kilde,  hvor  aandens  frihed  vælder  klar  og 
stille».  Ogsaa  i  det  æsthetiske  er  det  den 
indre  sans,  som  maa  øves;  hos  kunstne- 
ren maa  først  og  fremst  et  billed  leve  i 
hans  indre. 

Frankrige  havde  saa  visl  ham  en  knusl. 


454 


som  havde  det  omgivende  livs  bølgeslag. 
Han  blev  sterkt  greben  af  erfaringens  be- 
tydning for  digtningen.  Denne  erfaring 
skulde  dog  for  hans  eget  vedkommende 
væsentlig  blive  en  indre:  hans  digtning  fær- 
dedes  ikke  i  menneske-vrimmelen.  Men 
naar  stoffet  i  den  indre  klargjørelse  under- 
gik  en  ændring,  var  der  heri  efter  hans 
mening  ingen  strid  med  den  ydre  erfaring. 
Erfaring  skal  jo  gjengive  den  ydre  ting  saa 
rent  som  muligt,  og  han  var  overbevist  om, 
at  billedets  inderliggjørelse  netop  intet  andet 
maal  havde  end  at  fremhjælpe  emnets  egen 
eiendommelige  natur.  Aandsmagten  var 
intet  andet  end  den  forklarede  naturmagt. 
I  æsthetiken  var  det  Welhaven  intet 
mere  om  at  gjøre  end  at  fremhæve,  at  digt- 
ningen fremgaar  af  en  sjæl,  som  er  kom- 
met til  ro;  den  gjærende  tilstand  maa  fuld- 
stændig  være  overvunden.  I  de  sterke  følel- 
ser var  han  altid  tilbøielig  til  at  se  noget 
forstrakt,  sygeligt.  Digterens  indre  er  klart 
og  rent,  men  lidenskaben  grumser.  Derfor 
skal  enhver  oplevelse  først  skildres,  naar 
den  er  helt  tilbagelagt.  «Enhver  Sjelstil- 
sland,  der  skal  fremtræde  for  Verden  i  et 
rent  og  sikkert  Billede,  maa  dog  først  virke- 
lig være  gjennemlevet  og  tilendebragt.     Den 


455 


kan  ikke  male  sig  selv,  medens  den  endnu 
er  inde  i  sin  Bliven  og  Udvikling,  og  saa- 
ledes  mangler  Bevidstheden  om  sit  fulde 
Væsen.»*  Der  skal  altsaa  digtes  ud  fra 
erindringen;  denne  alene  gir  de  rent  hugne 
linjer,  bringer  ligevegt  mellem  de  enkelte  dele. 
Naar  Welhaven  stod  ligeoverfor  sit  emne, 
har  han  sikkerlig  havt  en  sterk  fornemmelse 
af,  hvor  ufærdigt  dette  emne  endnu  var.  Han 
har  nok  følt  de  æsthetisk  virkende  træk  i 
det,  men  tillige  været  sig  bevidst,  at  der 
trængtes  lang  tid,  førend  disse  træk  kunde 
løse  sig  fra  det  uvedkommende  eller  for- 
styrrende i  billedet,  saa  dette  kunde  frem- 
staa  i  sin  renhed.  Dette  har  dæmpet  hans 
følelse.  Han  fremhæver  saa  ofte,  at  udar- 
beidelsen  tager  lang  tid.  Vi  har  allerede 
tidligere  nævnt  disse  linjer  af  Norges 
(1  æ  ni  ri  n  g: 

Se.  naar  Begeistring  sig  i   Barmen  rører. 
er  den  en   Kime  først,  hvis  Vext  er  sen; 
hvor  maa  den  kæmpe  mellem  Sump  og  Sten 
mod   mangen  Tange,  som  dens   Himmel   slører! 

Naar  saa  endelig  det  algjørende     gjen- 
neiiibruri   af  taagernes   forsænkning»   skede, 
var  det  ikke  den  følelse,    som  tidgik  umid- 
*  II.  s.  101. 
30       Løchen:  Welhaven. 


45(> 


delbart  af  emnet,  som  alene  virkede  det, 
men  ogsaa  følelsen  af,  at  herligheden  var 
svnnden.     Han  siger  selv: 

Gaar  jeg  gjennem  Skov  og  Eng, 
fulgt  af  Fuglens  Trille, 
tier  dog  hver  Harpestreng, 
og  min  Sjel  er  stille. 
Livet  leger  om  mit  Fjed, 
Luft  og  Skov  og  Blomsterbed 
fængsler  mine  Sandser. 

Midt  i  al  den  Herlighed 
Sangens  Kilde  standser. 

Fører  da  den  lyse  Vei 
hen  blandt  ode  Steder, 
hvor  tilsidst  der  lindes  ei 
Glimt  af  Somrens  Glæder, 
o,  da  tænker  jeg  vel  paa 
al  den  Herlighed,  jeg  saa 
hist  paa  Hlomstervangen, 

og  i  Ensomhedens  Vraa 
klinger  Sommersangen. 

Naar  Welhaven  siger,  at  hans  kunst 
arbeider  udfra  erindringen,  mener  han  egent- 
lig noget  mere  end  bare  det,  at  ethvert  ind- 
tryk  skal  være  tilendebragt,  være  svundet, 
førend  det  kan  blive  gjenstand  for  kunstne- 
risk behandling.  Det  var  ikke  bare  «erind- 
ringens kunst»,  han  øvede,  det  var  den 
vemodige  erindrings  kunst.    Vi  ser  det  med 


457 


hensyn  til  hans  naturskildrende  digte.  Han 
Hytter  landskahet  tilbage,  idet  han  forbinder 
det  med  minder  fra  sit  tidligere  liv.  Disse 
minder  med  det  sterke  personlige  præg 
kaster  vemodens  eiendommelige  lys  over 
landskabet  og  lader  det  fra  nutiden  blaane 
hen  i  fortiden.  Landskabet  er  ham  baade 
nært  og  fjernt,  som  han  udtrykker  sig,  idet 
linn  skildrer  en  baadfart  paa  Spiriten  en 
sommerkveld.  «Jeg  følte  denne  Natur-Scenes 
Magi  over  mine  Tankers  Retning,  og  alt 
som  de  enkelte  Former  og  Partier  af  det 
store  mørkladne  Billede  stillede  sig  for  mit 
Blik,  vaktes  i  min  Sjel  Stemninger  og  Erind- 
ringer, der  vel  berørte  mangt  et  nærliggende 
Livs-Moment,  men  dog  uvilkaarligt  samlede 
sig  om  de  tidlige  Indtryk  fra  mit  Barndoms- 
Hjem,  fra  de  dybe  Fjordbngter  og  steile 
Havkyster,  hvor  jeg  saa  mangen  Aften  sad 
opmærksom  hos  Fiskeren  og  lyttede  til  hans 
underlige  psalmeaglige  Viser  og  til  hans 
Kventyr  om  Søens  og  Bjerghallernes  Vetter. 
Saa  mægtigt  virkede  dette  Vandspeil  i  den 
stort  formede  Indfatning  paa  min  Tanke, 
og  dog  kunde  jeg  henflytte  det  Hele  i  min 
vangne  Drøms  Egn,  og  holde  det  paa  een 
Gang  fjernt  og  nærværende.  »* 
•  VII  s.   185. 


458 

Vemoden  havde  udviklet  sig  til  at  blive 
hans  livs  dybeste  følelse.  Naar  han  fær- 
dedes  ude  blandt  menneskene,  var  der  saa 
meget,  som  æggede  til  strid  og  skarp  tale; 
men  i  de  ensomme  stunder  kom  den  milde 
længsel  efter  fred,  og  hans  syn  søgte  min- 
dets  skikkelser  fra  «de  stille  lande». 

(ilædens  Erindring,  beaandet  af  Sorgen, 
danner  min  Drøm  i  de  natlige  Stunder. 

Sorg  og  glæde  paa  én  gang.  Vemoden  er 
hans  sorg  over  det  svundne,  men  tillige 
glæden  over,  at  det  tabte  endnu  er  tilstede 
i  hans  sjæl  som  rene,  klare  billeder. 

Allerede  i  kritiken  af  Wergeland,  1832, 
havde  han  i  dennes  digte  savnet  «den  indre 
klarhed  og  ægte  poetiske  resignation,  der 
bringer  smerten  til  at  dulme  og  opløse  sig 
i  blid  vemod».  Og  det  er  karakteristisk, 
at  han,  ogsaa  omkring  denne  tid,  om  Wolffs 
digt  Hvor  herligt  er  mit  fødeland 
siger,  at  det  vækker  «vemodig-glade  indtrvk 
af  minder  fra  vore  henrivende  klippedale». 
Andre  skal  vistnok  have  vanskeligt  for  at 
merke  nogen  vemod  under  læsningen  af 
dette  digt.  Den  natur,  som  dybest  havde 
grebet  ham,  tilhørte  hans  barndoms  hjem; 
derfor    mødte    han     stadig    naturens     store 


469 


syner    med    den    rent    personlige    følelse    af 
vemod. 

Alvorligt  skuer  Norges  Fjeld 

ned  paa  de  dybe  Egne; 

det  fylder  Skov  og  Kildevæld 

med  Tungsind  allevegne. 

Paa  Bølgens  Klarhed,  Løvets  Pragt. 

paa  blomsterrige  Strande 

er  en  vemodig  Tanke  lagt. 

der  sank  fra  Fjeldets  Pande. 

Al  den  strid  og  nød,  som  fulgte  hans 
liv  i  Kristiania,  efterat  det  trygge  liv  i  hjem- 
met pludselig  var  blevet  afbrudt  ved  fade- 
rens død,  har  ladet  freden  staa  for  ham 
som  det  svundne.  Nutiden  var  den  angst- 
fnlde  uro;  minderne  fra  barndoms-hjemmet 
og  fremfor  alt  mindet  om  hans  fader  var 
bud  fra  fredens  land.  Og  havde  allerede 
disse  erfaringer  ladet  hans  syn  søge  mod 
fortiden,  var  denne  trang  bleven  styrket 
ved  Ida  Kjerulfs  død.  Sorgen  havde  mørk- 
net hans  fremtid  slig,  at  det  lys,  som  bredte 
sig  over  denne,  aldrig  mere  kunde  naa 
styrken  og  klarheden  i  det  lys,  som  skin- 
nede over  det  svundne.  Hans  livssyn  havde 
faaet  sin  fuldendelse.  Hans  personlighed 
sluttede  sig  sterkt  sammen  om  disse  erfa- 
ringer; der  var  ikke  mere  nogen  udfoldelse 
mod  nye  dage,  mod  nyt  lys. 


400 


Da  stridens  tid  er  forbi,  og  han  fra  en 
tryg  stilling  kan  se  fremad,  længes  han  frem- 
deles tilbage;   fortiden  alene  har  givet  fred. 
Han    føler    nu,    slægten    er    «greben    af   en 
mere  indad  vendt,  gjennem  gemytterne  hen- 
bølgende  verdens-uro»,  som  han  siger  i  sin 
omtale  af  Jacob  Aalls  erindringer.     Hans 
samtidige,  heder  det  videre,  fatter  saa  godt 
den    gamles    vemod,    naar   han    ser   tilbage 
paa    de    lykkelige   aar   i  aarhundredets   be- 
gyndelse,  før  krigen  brød  ud.      «Thi  det  er 
just    Følelsen     af    denne    Modsætning,    der 
danner  det   underligt   bedagede   Træk,    som 
man  har  bemærket  i  den  nærværende  Slægts 
Fysionomi.       Alle     dens     Barndomsminder 
have  en  Belysning  af  hine  lykkelige  Dages 
Efterskin.  Forældres  Fortællinger,  Fædrene- 
husets  nedarvede  Udstyr  og  naive  Skik  har 
givet    den   yngre    Mand    et   Livsbillede,    der 
uudsletteligt    hviler    i    hans    Sjels    Dyb,    og 
som  dog  ei  tilhører  ham.    Denne  gemytlige 
Bo    savner    han    overalt;    den    trygge,    i    et 
Hjems  Begrændsning  hvilende  Nydelse,  som 
endnu    vinker   ham    gjennem    kjære   Erind- 
ringer, kan  han  ikke  tilegne  sig,  og  han  har 
i  sin  Selvbetragtning  maattet  opgive  den.»* 
Naar   man    ser,    hvor  meget  en  retning 

•   II.  s.   4!>. 


4(H 


i  kunsl  altid  skylder  modsætningen  til  andre 
i  eininger,  er  det  ikke  underligt,  at  Welhaven 
mod  Wergelands  svulmende  begeistring  før- 
tes til  ensidig  at  fremhæve  tankens  arbeide 
i  digtningen.  Han  blir  ikke  træl  af  at  frem- 
hæve, at  digterens  tale  om  en  vedvarende 
Henrykkelse  og  Indskydelse,  medens  han 
digter,  kun  er  Udtryk  af  en  forældet,  hyk- 
kelsk Fraseologi».  Digtning  er  et  formende 
tanke-arbeide  af  egen  art;  poetisk  Virksom- 
hed  er  en  eiendommelig,  af  fantasirige  Stem- 
ninger baaren  og  betinget  Tænkning».  I 
den  æsthetiske  lære  er  der  opstillet  en  falsk 
modsætning  mellem  digtning  og  tænkning; 
den  poetiske  begeistring  skulde  danne  en 
modsætning  til  ettertankens  planmæssige 
arbeide.  Men  læren  om  tænkningens  stri- 
dige forhold  til  den  digtende  virksomhed 
opkom  paa  et  standpunkt,  som  kengst  er 
forladt.  Den  opkom  som  en  indsigelse  mod, 
hvad  der  i  forrige  aarhundrede  kaldtes  poe- 
tisk rellexion.  «Dengang  gjorde  Kritiken 
Indsigelse  mod  en  udbredt  og  anseet  Ret- 
ning i  Literaturen,  der  nedsatte  Digtersproget 
til  et  udsmykkende  Middel  for  alskens  Fore- 
drag, hvor  Grundtanken  selv  var  upoe- 
tisk  og  Stoffets  hele  Opfatning  prosaisk.  i: 
*  VII.  s.  266. 


4B2 


Her  manglede  det  rette  udgangspunkt, 
den  umiddelbare  stemning,  den  første  be- 
aandelse.  Men  er  denne  stemning  først  til- 
stede —  og  uden  den  er  der  ingen  digtning 
—  tager  tænkningen  fat;  thi  «mellem  den 
poetiske  Stemning  og  dens  fremtrædende 
Form  ligger  nødvendigt  en  Tanke-Proces, 
den  være  nu  hurtig  eller  langsom». 

Digtning  og  Tænkning  —  hvordan  skal  de  skilles? 

Dog  ei  vilkaarligt,  paa  et  uklart  Punkt. 

hvor  Digteren  i  sine  Traade  hildes. 

og  Tankens  Arheid  falder  ham  for  tungt. 

Skal  det  benævnes  en  begeistret  Tale. 

der  dels  er  frigjort,  dels  er  lagt  i  Baand: 

skal  deri  Verden  se  det  Geniale, 

da  faar  man  ud,  at  hos  en  Digteraand 

er  just  dens  Mangler  mest  at  anbefale. 

En  Digters  Emne  er  som  Verdenstaagen. 

hvoraf  en  Klodes  Former  skal  gaa  frem: 

det  Tankens  Liv.  der  klarer  sig  i  dem. 

er  selv  begeistret  Kraft,  som  holdes  vaagen : 

vaagen  i   Kamp.  hvor  Stoffet  staar  imod. 

til  Alt  har  Form  og  Intet  holdes  taaget. 

Og  Alt  fuldendes  fra  sit  Væsens  Rod 

indtil  den  mindste  Rorelse  i  Sproget.* 

Dog,  ikke  engang  Welhavens  egen  digt- 
ning var  en  tænkning    saa  bevidst,  som  en 
efter  hans  ord  skulde  tro.     Det  kommer  jo 
her   meget   an    paa    styrken    af  den    følelse, 
•  Epistel  til  en   uerfaren  digter. 


M\H 


som  er  det  bærende  under  digtningen.  Den, 
som  digter  under  sterke  følelser,  som  hurtig 
bringer  forestillinger  i  flugt  fra  de  forskjel- 
ligste kanter  og  fører  dem  sammen  i  nye, 
slaaende  forbindelser,  kan  have  fornemmelse 
af  en  indskydelse;  det  forekommer  ham, 
som  der  ingen  søgen  er  fra  hans  side.  Det 
frembringende  hos  Welhaven  var  en  rolig 
stemning,  som  krævede  tid.  Men  den  for- 
klarelse, emnet  tik  i  denne  tid,  foregik  væ- 
sentlig  ubevidst.  At  det  oplevede  i  erind- 
ringen faar  et  skjært  og  mildt  lys,  er  noget, 
som  sker  uden  tanke-arbeide;  tidens  ideali- 
serende evne  gjør  sit  verk  uden  vilje  fra 
vor  side.  Det  er  den  milde  følelse,  som 
ligger  i  sympathien  med  det  svundne,  som 
virker  her.  Kjærligheden  til  det,  som  ikke 
mere  er,  griber  hver  dødelig,  til  sin  tid;  der 
er  kun  spørgsmaal  om,  hvor  tidlig  denne 
følelse  kommer  til  magt  i  ens  sjæl.  Den 
mildnede  sorg  over  det,  som  er  svundet, 
den  stille  glæde  ved  endnu  at  dvæle  der  i 
tanken,  samler  om  sig  alle  træk,  som  stem- 
mer med  disse  følelser,  indtil  der  intet  mere 
er,  som  staar  i  strid  med  dem.  Herved  op- 
staar  ogsaa  let  en  sterk  modsætning  mellein 
fortid  og  nutid.  Fortiden  staar  som  den 
lykkelige    tid:     nutiden    er    tom    og    minder 


464 

kun  om,  at  hvad  der  er  os  kjært,  ikke  mere 
er.  Nutiden  har  vi  en  tilbøielighed  til  at 
nedsætte  og  se  i  mørke  farver:  men  disse 
forhøier  netop  det  lys,  som  falder  paa  for- 
tidens skikkelser.  Fra  mørket  retter  vi 
synet  tilbage  mod  en  lys  fortid. 

Welhaven  havde  altid  i  naturen  be- 
undret den  «milde  kraft,  der  knytter  sydens 
vaar  til  vintrens  zone»;  hans  egen  digtning 
var  baaren  af  en  slig  mild  kraft.  Hans 
frembringende  evne  trængte  den  forklarelse, 
vemoden  gav,  og  hans  kja^lighed  til  det 
svundne  øgedes  ved  modsætningen  til  nu- 
tiden. Han  synes  aldrig  at  have  følt  sig 
vel  i  tidsforholdene.  Han  har  sikkert  altid 
havt  følelse  af,  at  tiden  var  ugunstig  fot- 
en digter  med  hans  anlæg.  Hør  hans  triste 
«monolog» : 

Da  jeg  var  ung  og  da  min   Host 
blev  som  paa  Foraarsskyer  baaret. 
alt  dengang  var  min  Glæde  daaret: 
thi  da  var  Vordens  Aarstid  Host. 

Og  siden  —  ja  hvor  lidet  blid 
er  Tiden  for  en  Sanger  vorden. 
Men   nu  jeg  kjender  Dagens  Orden 
og  ved,  at  det  er  Vintertid. 

Vi  kan  ikke  gaa  ifra  Welhavens  æsthetik 
uden  at  se  den  i  forhold  til  Schillers  æsthe- 


465 


tiske  lære.  Her  er  en  hel  række  ligheds- 
punkter,  og  der  er  bare  spørgsmaal  om,  hvort 
sterk  og  ligetil  indflydelsen  har  været. 

Schiller  udvikler,  hvorledes  digteren 
skal  føre  landskabet  over  i  den  høieste  skjøn- 
heds  rige  ved  at  gjøre  det  til  en  fremstilling 
af  menneskets  egen  natur.  Den  livløse  na- 
tur faar  sjæl  ved  at  blive  symbol  for  det 
menneskelige  sinds  følelser. !: 

Ligeledes  fremhæver  Schiller,  at  der 
først  i  erindringen  føles  poetisk.  Kunst- 
verket maa  ikke  dannes  under  det  nærvæ- 
værende  herredømme  af  affekten;  digteren 
maa  ikke  være  lidende,  han  maa  være  fri, 
kunne  stille  sin  lidenskab  ud  fra  sig  og  se 
den  som  fra  det  fjerne.  Digtet  skal  afbilde 
følelsen,  men  ikke  ligefrem  fødes  af  den. 
Der  maa  digtes  udfra  den  formildende  og 
fjernende    erindring.** 

Welhaven  har  sikkerlig  tidlig  studeret 
Schillers  æsthetik.  Saaledes  synes  hans  an- 
meldelse af  Wolffs  digte,  1833,  at  vidne  for, 
at  han  kjendte  Schillers  lære  om  den  sym- 
bolske naturdigtning.::i::!:  Men  paa  den  an- 
den  side   kan  her  bare  være  tale  om  frem- 

*  Heber  Matthimiona  Gedichte, 
**  Heber  Bftrgers  Gedichte. 

***   Se   II.   s.   28. 


460 


skyndelse  af  en  indre  vekst.  Vi  har  set, 
hvorledes  vemoden,  som  fulgte  natnrsynet, 
altid  holdt  tanken  paa  hans  eget  liv  nærvæ- 
rende. Naturindtrykket  blev  aldrig  staaende 
for  sig  selv;  det  greb  altid  over  i  hans  eget  liv. 

Paa  samme  maade  fødtes  erindringens 
kunst  af  hans  vemod.  Erindringen  var  for 
ham  ingen  afsvækkelse  af  for  sterke  følelser; 
den  var  en  forhøielse  af  kraften. 

Men  der  er  ogsaa  andre  punkter,  hvor 
Welhaven  minder  om  Schiller.  Denne  havde 
jo  ligesaa  afgjort  som  Heiberg  hævdet,  at 
i  kunsten  kom  alt  an  paa  formen;  han 
havde  sagt,  at  «i  et  i  sandhed  skjønt  kunstverk 
skal  indholdet  intet  gjøre,  men  formen  alt». 

Og  maaske  viser  overensstemmelsen  sig 
størst,  naar  der  mindes  om  den  store  so- 
ciale  betydning,  Schiller  tillagde  kunsten. 
Under  den  franske  revolution  skriver  han 
sine  breve  Om  menneskets  æsthetiske 
opdragelse.  Han  opkaster  det  spørgsmaal, 
om  det  ikke  kunde  synes  at  være  tegn  paa 
ligegyldighed  at  tale  om  det  skjønne  i  denne 
tid,  da  menneskehedens  «store  retssag»  blir 
ført,  og  det,  som  det  synes,  blir  stedet  for 
«den  rene  fornufts  domstol».  At  han  allige- 
vel  vælger  at  tale  om  skjønheden  og  ikke 
om  friheden,  mener  han  at  kunne  retfærdig- 


467 


gjøre.  Fordi  kunsten  intet  formaal  kjender, 
fordi  det  tredie  rige,  skjønheden  bygger 
inellein  naturdrifternes  rige  og  moralens  hel- 
lige rige,  er  skinnets  og  legens,  netop  derfor 
giver  kunsten  en  frigjørelse,  som  er  betin- 
gelsen for  at  naa  livets  høieste  maal.  Spørgs- 
maalet  om  skjønheden  er  derfor  netop  tids- 
mæssigt;  for  at  løse  det  politiske  problem 
maa  man  tåge  veien  gjennem  det  æsthetiske, 
«fordi  det  er  skjønheden,  man  vandrer  igjen- 
nem  til  friheden». 

Skjønheden  bringer  harmoni  i  samfun- 
det,  fordi  den  bringer  harmoni  i  mennesket. 
Den  gjør  ham  til  et  hele,  idet  den  grunder 
sig  baade  paa  den  sanselige  og  paa  den 
aandelige  del  af  hans  natur.  Derfor  vender 
det  skjønne  sig  til  alle  og  binder  de  enkelte 
sammen.  Alle  andre  former  for  meddelelse 
skiller,  idet  de  forudsætter  en  privatmodtage- 
lighed  eller  en  privatfærdighed.  Skjønheden 
alene  giver  mennesket  en  selskabelig  karakter. 

Maa  en  her  ikke  mindes  Welhavens 
ungdoms-kamp,  dengang  det  stod  for  ham, 
som  skjønheden  alene  kunde  i  det  politiske 
røre  føre  frem  til  virkeligt  fremskridt?  Han 
lagde  netop  vegt  paa  den  ægte  kunsts  soeiale 
karakter,  i  modsætning  til  det  splittende 
ved  al  dilettantisme.     Som  Sehiller  frygtede 


408 


han  al  tendens  i  digtningen,  først  og  fremst 
(len  politiske.  Alene  ved  den  rene  menneske- 
lighed  og  den  høie  aandens  frihed,  digt- 
ningen er  udtryk  for,  øver  den  sin  store 
samfnndsgjerning. 


III. 


Naar  man  tænker'paa  al  den  nød,  al 
den  kamp,  Welhaven  havde  gjennemgaaet 
for  at  naa  frem  til  det  maal,  han  havde  sat 
sit  liv,  og  paa  den  tunge  tilskikkelse,  som 
rammede  ham,  netop  som  hans  ydre  vilkaar 
blev  bedre,  ligger  det  nær  at  tro,  at  alt  dette 
kunde  have  frembragt  bitterhed  i  hans  sind, 
en  stolt  trods,  som  vendte  sig  bort  fra  livet. 
Han  havde  det  saare  sinds  trang  til  at  vinde 
uafhængighed  af  alt  ydre  og  en  stolthed, 
som  nok  kunde  have  ført  ham  hen  i  en 
ligegyldig  ensomhed.  Dog  blev  ikke  saa 
tilfældet.  Det  fond  af  kjærlighed  til  menne- 
skene, han  bar  i  sin  sjæl,  var  for  stort,  og 
hans  trang  til  medfølelse  for  sterk,  til  at 
hans  livsanskuelse  skulde  søge  en  selvstæn- 
dighed  byggel  paa  tilkjæmpet  ligegyldighed. 
Der  er  tilløb  til  et  stoisk  drag  i  hans  livs- 
anskuelse; men   med  tilløb  blev  det  ogsaa. 

I    det   hele   har    han    set    forsonet    paa 


4()9 


livets  tilskikkelser;  der  gaar  gjennem  hans 
digttiing  en  sikker  tro  paa,  at  det  indre  i 
personligheden  ikke  kan  naaes  af  de  truende 
magter;  alt  maa  tjene  livet  i  det  indre  til 
vekst. 

Tilsidst  du   haf  en   (Hæde,  der  kan  lindre 
livert  Savn.  der  synes  nagende  og  tungt  : 
du   ved.  at  Skuffelsen,  hvor  Dognet  gjærer, 
ei  gjelder  Livet,  som   dit   Indre  nærer. 

1  digtene  fra  hans  kamptid  kommer  ofte 
den  tanke  frem,  at  sorgen  fremmer  livet  i 
det  indre,  som  naar  det  heder  om  Nehemias, 
at  han  hlev  sterk  af  sorg  og  lovede  gud  at 
reise  fædrestadens  mure.  I  digtet  Et  til- 
hageblik  fremhæver  han  den  samme  tanke; 
han  ser  tilbage  paa  sin  kamp  for  at  hævde 
idealet  og  udhryder: 

O  bitre  Sorg!      I)n  er  en   kraftig  Amme 
til  hver  en   mandig,  hver  en  skjon  Bedrift: 
der  er  en   Liegedom.  en   Livsens  Flamme 
i   Skuffelsernes  tidligt   nydte  (lift. 

I  det  store  set  har  der  saaledes  været  «fred 
i  kamp»,  som  et  digt  fra  denne  tid  heder. 
Han  begynder  her  sloisk   haardt: 

Et    Liv,   hvor   Individet 
ser  sine  Blomster  dødes, 
og  agter  det   kun   lidet  — 


470 

men  han  forklarer  videre,  at  denne  ro  kom- 
mer af,  at  han  har  «et  haab,  der  rækker 
over  hver  alpetop  af  viden»,  og  at  tilværelsens 
skjønhed  har  forsonet  ham  med  den  lidte 
smerte.  I  den  rene  glæde  over  skjønheden 
kan  han  glemme  tusind  kvaler.  Og  der 
er  stolt  seierssikkerhed  i  de  ord,  digtet  slut- 
ter med: 

Med  Spot  fra  Avinds  Læbe, 
med  Hadets  krumme  Sværde. 
du  kan  ei  Gnisten  dnebe. 
du  kan  ei  Skjoldet  kløve  — 
du  kan  blot  Kraften  bærde 
til  Heltemodets  Prøve. 

Blandt  de  digte,  hvor  sorgen  over  Ida 
Kjerulf  lyder  sterkest,  stiller  Welhaven  et, 
som  han  kalder  Fjeldplanten.  I  frygten 
for  at  tabe  sig  selv  i  sorgens  mørke  gribes 
han  af  længsel  efter  den  selvstændighed  og 
styrke,  som  stolt  kan  bære  ensomheden. 

Blandt  .lettestene. 

hvor  Ørknens  Aand  var  leiret, 

skjød  stolt  og  ene 

en  kraftig  Vext  i  Veiret. 

Fra   Kjeklets  Flade 

steg  frem.   ved    Breens  Side. 

paa  brede  Blade 

deus  Blomst  erpy  ram  ide. 


471 

Den  ligned  ingen 

af  Planterne  i  Dalen, 

som  Zefyrvingen 

har  tidlig  vakt  af  Dvalen. 

Den  havde  arvet 

sin  Kraft  af  Fjeldnaturen  ; 

den  syntes  farvet 

med  Kobbermalm  fra  Uren. 

Naar  det  videre  heder  om  denne  plante,  at 
den  er  et  billed  paa  den  seier,  som  vindes, 
«naar  kval  er  stillet,  men  ogsaa  fryd  er 
svunden»,  drages  tanken  nvilkaarlig  hen 
paa  Ibsens  digt  Paa  vidde  r  ne;  men  en  ser 
straks  den  store  forskjel  paa  det  liv  høit  over 
dalen,  som  har  tiltalt  begge  digtere.  Ibsens 
vidde-boer  har  vundet  det  «høiere  syn  paa 
tingen»  ved  at  rive  ud  alt,  hvad  der  kan 
gjøre  ham  blød  i  sind;  han  merker  «i  brin- 
gens hvælv  alleslags  tegn  til  forstening». 
Han  har  kastet  alle  dalens  blomster  væk. 
Hos  Welhaven  er  livet  paa  vidden  ikke  for- 
bundet med  nogen  haardhed  og  føres  dog 
høit  og  stolt  over  dalen. 

Der  kan  opstigc 

ved   Nat.  ved  Stjerneskinnet, 

a  f  Mn  I  mets   Hige 

ny  Spirekraft  i  Sindet. 
31       Løchen:  Welhaven. 


472 

Det  Liv,  der  vækkes, 

den  Blomst,  der  vil  udspringe. 

den  skal  ei  knækkes 

af  nogen  Veirets  Vinge. 

Hvor  Jorden  høines 

og  peger  mod  sin  Himmel, 

hvor  Intet  øines 

af  Dalens  Blomstervrimmel  — 

Der  er  den  Zone, 

som  denne  Vext  forlanger, 

og  hvor  dens  Krone 

i  Ensomheden  pranger. 

Vi  kjender  denne  blomst  igjen;  den  er 
bragt  med  fra  dalen  og  er  plantet  om  paa 
vidden.  Høifjeldet  skal  løfte  den  høiere  op 
mod  den  klare  himmel,  mod  det  rene  lys. 
Det  er  «den  sorgens  urt» ;  thi,  som  det 
andensteds  heder. 

Der  sker  et  Under,  naar  du  kan  frede 
den  Sorgens  Urt  gjennem  Livets  Frist: 
den  bærer  en  fager  Rose  tilsidst, 
naar  Glædernes  Flor  er  forbi  hernede. 

Sin  livsopfatning  formede  Welhaven 
som  det  norske  veirlags  filosofi. 

Deilig  er  Norges  sommer  med  lys,  mild- 
hed   og  varme.     Men   saa  brat  følges  som- 


47;i 


merliv  og  lyse  tanker  af  høst  og  tungsint! ; 
i  nattens  rige  indkogles  Norges  fjeld.  En 
gru  gaar  gjennem  naturen;  trøstesløst  maa 
den  overgive  sig  til  mørket.  Men  dette  er 
ogsaa  det  punkt,  hvor  naturen  ligger  længst 
borte  fra  aanden, 

hvor  Naturens  Liv  er  sat, 
værgeløst  mod  Mulm  og  Nat, 
crybest  under  Aandelivet. 

Aandens  liv  viser  sin  magt  deri,  at  den 
ikke  behøver  at  lade  mørkets  tyngsel  hvile 
over  sig. 

I  det  klare  Aandens  Rige 

Aarets  Skifter  kjendes  ei. 

Opad  paa  en  vaarlig  Vei 

vil  den  frie  Tanke  stige. 

Mens  Naturens   Kraft  og  Handling 

stivner  hen  i   langsom  Blund, 

brager  Aanden  et  Sekund 

til  det  sunkne  Livs  Forvandling. 

1  sit  eget  indre  tænder  sjælen  lyset  paanyt. 
Midt  i  høsten  med  dens  taage,  kan  en  vaar- 
tlag  dufte  i  sindet;  ved  vintertid  kan  som- 
merlys stille  straale  ud  i  mørket. 

1   Dunst  og  Taage, 
i  døsige  Dage, 
min  Sjæl  vil  vaage 
og  maa  ei  forsage. 


474 

Ja,  den,  der  hænger 
ved  Lysets  Glæder, 
mens  Mulm  fortrænger 
dem  allesteder, 
maa  af  sit  Indre 
Glæderne  tåge, 
haabe,  erindre 
og  aldrig  forsage, 
og  mildt  bevæges 
aarle  og  silde, 
og  næres  og  kvæges 
af  Tankernes  Kilde. 

Men  skjønt  han  saa  godt  kj ender  op- 
gaven,  «at  holde  fast  sin  sommer  af  indre 
lys  og  toner»,  er  det  dog  ikke  let.  Sjælen 
hæver  altid  sin  længselsfulde  røst  og  kræver 
lyset  ogsaa  udenfor  sig. 

O  hvor  jeg  længes  efter  Vaar 
i  disse  drøvelige  Uger, 
mens  Skumring  over  Egnen  ruger, 
og  værre  Mørke  forestaar. 

Jeg  siger  altid  til  min  Sjel : 
lad  nu  de  fjerne  Sjener  vige, 
og  lev  i  dit  forborgne  Rige, 
og  ved  din  indre  Lysning  dvæl! 

Men  Sjelen  hæver  mangengang 
paa  ny  den  længselsfulde  Stemme; 
thi  Livet,  som  den  ei  kan  hemme, 
vil  aande  gjennem   Duft  og  Sang. 


475 


Tidlig  var  Welhaven  kommet  til  den 
livsvisdom,  at  paa  sommeren,  naturens 
sommer,  kan  der  ikke  lides.  Paa  glæden, 
som  den  umiddelbart  møder  os,  kan  livet 
ikke  bygges.  Der  har  været  en  tid  i  hans 
ungdom,  hvor  han  helt  kunde  hengive  sig 
til  glæden ;  men  livet  havde  senere  gjort 
ham  var  og  tilbageholden.  Han  modtog 
det  nærværende  med  mistillid.  Følelsen  af, 
at  han  havde  tabt  saa  meget,  og  angsten 
for,  at  det  vilde  gaa  ligedan  med  det,  som 
nu  stod  frydfuldt  for  hans  øine,  rev  ham 
smertelig  væk  fra  det. 

For  at  skytte  aandens  liv  mod  de  far- 
lige bratte  overgange  maa  i  glædens  tid 
sorgen  holdes  nær;  thi  kun  som  svunden 
er  glæden   vor  umistelige  eiendom. 

Hver  en   Fryd   maa  trylles  om 
til  et  Savn,  som  Sjelen  freder; 
Mindet  kun  et  Held  bereder, 
der  er  Livets  Eiendom. 

Men  blir  glæden  dæmpet,  stille  vemodsfuld, 
falder  til  gjengjæld  et  gjenskin  af  glæde 
over  sorgen. 

Med  denne  livsvisdom  har  hans  føl- 
somme sind  vundet  ligevegt,  og  med  ro 
kan  han  se  aarets  skifter  imøde. 


470 

Lad  det  Svundnes  dunkle  Skygger 
blandes  med  din  Foraars-Lyst, 
og  bevar  det  hele  Billed 
i  dit  minderige  Bryst. 

Da  skal  intet  Haab  dig  skuffe, 
ingen  Vinter  skrække  dig: 
da  er  Vaaren  i  dit  Indre 
fager  og  uvisnelig. 

Vemoden,  som  bragte  lyset  ind  i  hans 
kunst,  førte  det  ogsaa  ind  i  hans  liv.  Og 
naar  han  nu  saa  sig  tilbage,  var  al  bitter- 
hed  svunden ;  forsonet  laa  de  lidte  skuffelser 
for  hans  blik,  lindret  var  den  sorg,  døden 
havde  ført  ind  over  hans  liv.  To  aar  efter 
Ida  Kjerulfs  død  skriver  han  til  en  søster, 
at  det  er  længe  siden  den  stund,  da  han 
var  rigtig  glad;  «thi  mine  Erindringer  ere 
altfor  bittre,  og  mit  nærværende  Liv  er  alt- 
for eensomt.  Desuagtet  kan  jeg  til  ethvert 
Øieblik  fremkalde  hos  mig  en  aandelig  Op- 
løftelse,  der  læger  og  vederkvæger  mig,  og 
holder  mig  frimodig  i  alt  mit  Savn.» 

Han  havde  vandret  den  dunkle  sti, 
men  det  var  lysnet,  og  se,  blomster  foldede 
sine  blade  ud  mod  det  skjære  lys. 

I   Sorgens  Dal  jeg  stirred 
paa  Granden,  hvor  jeg  gik: 


477 

og  tvivlsom  og  fordunklet 
laa  Stien  for  mit  Blik. 

Men  overalt  hvor  Sorgen 
sin  Dug  har  drysset  ned, 
der  er  en  Blomst  oprunden 
af  Grundens  Dunkelhed. 

Nu  ser  jeg  tidt  tilhage 
og  studser  ved  min  Vei, 
hvis  Tvivl  og  dybe  Mørke, 
hvis  Angster  glemmes  ei. 

Men  trøstet  og  forsonet 
jeg  mindes  nu  min  Kval. 
og  Blomsterstien  viser 
min  Gang  i  Sorgens   Dal. 

Han  søgte  i  naturen  det  symbolske  ud- 
tryk  for  vemodens  stemning  med  det  klare 
skjær  over  minderne,  men  dog  en  ganske 
anden  glans  end  den,  som  havde  ligget  over 
det  oplevede  selv.  Og  han  fandt  vemoden, 
naar  maanen  kastede  sit  milde  lys  over 
det  landskab,  hvor  dagens  lys  var  slukket. 
Eller  naar  høsten  kom  med  den  vidunder- 
lige klarhed,  denne  milde  efterglans. 

Ak,  hvor  kvægende  og  stilk- 
er dog  denne  Høstens  Dag! 
Kndnu  hviler  Somrens  milde 
Kfterglands  paa   Skovens  Tag, 


478 

endnu,  selv  i  Vaarens  Dragt, 
kan  sig  Markens  Spirer  klæde, 
endnu,  til  en  stakket  Glæde, 
Sommerfuglens  Liv  er  vakt. 
Alt  er  dog  saa  sælsomt  tyst: 
thi  med  fredindviet  Bryst 
hviler  Jorden  nu  i  ømme, 
tankefulde,  vaagne  Drømme 
om  de  svundne  Dages  Lyst. 

Vemoden  var  den  stille  kveld  i  hans 
liv;  fremfor  alt  har  han  derfor  med  kjær- 
lighed  skildret  landskabet  i  det  milde  kvelds- 
lys, dette  «efterskin  af  dagens  lyst». 

Naar  en  stille,  solklar  Dag 
helder  mildt  og  svinder, 
mens  i  Hjemmets  Velbehag 
Skumringstiden  rinder, 
da  kan  Hjertet  blidest  slaa 
og  dets  ømme  Tanker  gaa 
som  en  rolig  Flod,  hvorpaa 
Aftenrøden  skinner. 

Og  stor  var  den  lindring,  han  fandt 
for  sin  sorg  ved  at  se  den  i  lysets  klarhed 
bredt  ud  over  den  stille  dal  eller  det  alvors- 
fulde  fjeld.  Han  taler  ensteds  om  Jonas 
Rein  og  tinder  det  merkeligt,  «at  de  norske 
Egnes  snart  storladne,  snart  milde  Sam- 
klang med  de  alvorlige  og  vemodige  Sinds- 


479 

Stemninger  ei  anderledes  have  kunnet  be- 
frugte  og  forklare  hans  Melankoli».  Men 
<let  kommer  af,  at  hans  natursans  ikke  var 
klar,  saa  naturen  kunde  i  sin  renhed  trænge 
frem  til  hans  sjæl.  Tidssmagen  havde  ind- 
til  det  utrolige  forvirret  og  blindet  synet  for 
naturbilledet,  saa  f.  eks.  Rein  kunde  hen- 
sætte digtere  fra  den  græske  og  romerske 
tid  i  et  norsk  landskab.  Dette  alene  for- 
klarer det  paafaldende  i,  «at  en  Aand  som 
Reins,  med  sin  Trang  til  at  finde  Sørg- 
modighedens  Lindring  i  Naturen,  har  kun- 
net overse  den  Trøst,  der  frembød  sig,  og 
i  Stedet  for  den  lindrende  Virkelighed  gribe 
til  tomme  og  uvedkommende  Opfindelser».* 
Hvem  skulde  i  den  fagre  dal  kunne 
gaa  med  lukket  indre,  som  den,  der  har 
en  lønlig  kval  at  bære  og  erindre»?  Det 
er  jo  vaarens  og  sommerens  mildeste  bud, 
som   udgaar  til  en. 

Yaarnatten   stille  og  sval 
favner  den  slumrende  Dal. 
Klvene  nynne  de  lange 
dæmpede.  dyssende  Sange. 

Saa  maa  vel  sindet  aabne  for  al  den  bundne 
lamgsel. 

•   VIII.   s.   212. 


480 

Luk  dog  ei  Øiet  inat. 

vaag  med  Erindringens  Skat! 

Her,  mens  du  sidder  alene, 

aabner  sig  Mindernes  Scene, 

her  vil  fromme 

Skygger  komme 

vinkende  hlandt  maanelyse  Grene. 

Hør  hvor  de  hviske  dig  ømt 

Alt  hvad  din  Længsel  har  drømt, 

see,  hvor  de  bringe  tilbage 

Gjenskin  af  fagrere  Dage! 

Lad  det  tindre: 

det  vil  Undre 

Smerten   i  dit  Savn  og  i   din   Klage 


Midt  i  en  tid,  som  for  Welhaven  stod 
som  uroens,  peger  han  mod  det  indre  livs 
stille,  langsomme  vekst.  Tiden  har,  siger 
han*,  mange  storverker  at  opvise;  men 
disse  er  travelhedens,  det  udadvendte  livs 
verker.  De  er  sterke  vidnesbyrd  ora,  hvad 
slægtens  forskende  og  higende  aand  for- 
maar,  men  ogsaa  ndtryk  for  sjælenes  pin- 
lige uro,  som  døves  og  fordeles  ved  dem. 
En  forunderlig  utaalmodighed  er  kommet 
over  denne  tids  mennesker.  «Fra  Forsk- 
ningens Opdagelser,  der  komme  Slag  i  Slag, 

•   VI,   s.  2<)7.     Tale  for  samhold  i   Norden.   1854. 


481 

og  gribe  ustandseligt  ind  i  utallige  Frem- 
bringelser,  —  fra  de  mangfoldige  Snar- Veie, 
der  lægges  gjennem  Rummet,  —  fra  alle 
disse  Befordrings-Midler  for  det  udvortes 
Livs  Digten  og  Tragten  er  der  opkommet 
en  Hastigheds-Illusion,  en  raskt-svingende 
Tids-Maaler,  der  uvilkaarligt  anlægges  i  alle 
Sfærer  af  Menneske-Naturens  Virken.» 

Det  vanskelige  i  vor  tid  er  derfor  at 
vente  og  at  virke  trøstig  under  forventningen. 
Og  dog  trænges  netop  dette,  naar  der  ses 
paa  det  indre  sjæleliv  i  slægten.  Dette  føl- 
ger andre  love  end  det  hastende  ydre  liv: 
det  har  en  ubestemmelig  tidsdeling.  «Lad 
Hurtigheds-Midlerne  tjene  denne  skjulte 
Aand!  Men  den  sætter  selv  sin  Tid,  saa- 
vel  for  Lyn,  der  nedslaa  brat,  som  for  Sæd, 
der  langsomt  modnes.»  De  store  grund- 
tanker,  de  rette  livskjerner  i  menneskeheden 
spirer  sent:  derfor  skal  den  alvorlige  be- 
tragters  dom  høres,  naar  han  holder  den 
ydre  kulturs  fremskridt  imod  den  indre  for- 
ædlings,  naar  han  veier  de  ilfærdige  og  blen- 
dende forstands-triumfer  imod  selv-prøvel- 
sens og  selv-erkjendelsens  fremgang  i  slægten. 
<Ja,  denne  indre  Vext  vil  have  sin  Tid  og 
ved  ei  af  Forhastelse. » 

Welbavens    livsopfatning    havde    meget 


482 


af  det  skuende,  dvælende  i  synet,  lidet  af 
det  arbeidende  i  handlingen.  Saa  ofte  havde 
han  siddet  og  ventet  og  stille  set  mod  lysets 
frembrud  i  sjælens  mørke.  Som  omtalt 
kommer  den  tanke  ofte  frem  i  hans  første 
digte,  at  sorgen  styrker  til  handling,  den 
er  «en  kraftig  amme  til  hver  en  mandig, 
hver  en  skjøn  bedrift.  Men  hans  livs  store 
sorg  havde  ikke  mere  kunnet  omsættes  i 
daad;  det  gjaldt  alene  at  kunne  redde  sig 
selv  ved  «betragtningens  stund». 

Og  dog  var  der  en  anden  side  af  hans 
livsopfatning,  som  vendte  ud  mod  hand- 
lingen. Det  var  hans  sans  for  det  eien- 
dommelige, egenartede  i  folkets  og  den  en- 
keltes natur.  Hjulpet  frem  af  romantikens 
freidige  syn  paa  folkets  liv  i  Norden  kunde 
han  ogsaa  være  ført  til  en  lys  udsigt  fol- 
den enkeltes  handlingsliv.  Livets  maal 
kunde  han  have  sat  som  den  egenartede 
krafts  udfoldelse  i  handling.  Men  hans 
egen  livserfaring  tyngede  her  for  sterkt,  til 
at  han  kunde  løfte  sig  helt  op  i  denne  fri- 
gjørelse. Folket  skal  lade  mindets  syn  gaa 
tilbage  over  slægterne  for  at  skue  stammens 
grundbillede;  dette  peger  saa  paa  maalet  for 
folkets  udvikling  og  sætter  den  eiendomme- 
lige   livsopgave.      Paa    samme    maade    skal 


488 


den  enkelte  have  «grandens  væsen  og  kraft» 
i  sig.  Welhaven  fremhæver  det  individuelle 
kald.  «Thi  Betingelsen  for  al  Dygtighed 
og  Selvstændighed  er  dette,  at  Enhvers 
eiendommelige  Virksomheds-Drift  tinder  sin 
rette  Gjenstand,  da  ellers  et  Livs  Arbeide 
og  Travlhed  bliver  forfeilet.»* 

Han  minder  samtidig  om,  at  dette  kald 
er  «enhedens  kald»,  aldrig  bare  er  ud vik- 
lingen af  en  ensidig  evne.  Han  advarer  i 
sine  akademiske  taler  studenterne  mod  «det 
mangfoldiges  dunstkreds».  Maalet  for  det 
menneskelige  liv  kan  aldrig  være  en  split- 
telse i  en  mangfoldighed  af  kundskaber. 
Sandheden  er  i  det  hele  menneske.  «Kan 
du  end  bringe  det  til  at  beherske  en  af 
Naturens  mægtige  Aander,  saa  at  du  baade 
leder  og  følger  den,  udslynges  med  den  paa 
ukjendte  Baner  —  fremfor  Alt  maa  du  dog 
paa  ethvert  Punkt  tåge  dig  selv  igjen,  finde 
dig  selv  i  dit  Væsens  Fylde,  som  den  sande 
Mikrokosmos,  hvorom  de  Gamle  talte,  som 
den  lille  Verden,  hvor  du  bedst  kan  for- 
nemme de  guddommelige  Kræfters  Harmoni, 
og  under  al  Skrøbelighed  af  bilde  den.»  Det 
høieste   menneskeliv   er  ikke   stykverk;   det 

*  VI,  s.  248.     Ved  immatrikuleringen  af  aaretfl  nye 
studenter,  1857. 


484 


antike  mønster  for  livet  maa  fremholdes 
mod  al  den  dannelse,  som  falder  udenfor 
personligheden.  Denne  er  det  samlende, 
har  «enhedens  dybeste  kraft».  Det  er  det 
indre,  skjulte  menneske,  «hvortil  Alt  skal 
indsamles:  Skjønheden,  Kundskaben,  Gjer- 
ningernes  Mangfoldighed». 

Den  rette  freidighed  til  handling  vandt 
Welhavens  livsopfatning  aldrig.  Hans  mis- 
mod  tager  atter  til  med  aarene;  der  spirer 
op  et  mismod  ligeoverfor  hele  tiden:  denne 
kjæmper  med  tvilen  og  er  lammet  dybest 
inde  i  sin  handlingskraft. 

Han  havde  det  haab,  at  fremtiden  stedse 
mere  skulde  vinde  syn  for  det  opløftende  i 
«personlighedens  adel».  Han  elskede  de 
klare  linjer  i  menneskelivet,  «former,  som 
sjælenes  adel  har  præget».  I  dette  haab 
om  en  slægt,  sterkt  præget  og  dog  mildt 
beaandet,  er  det  synligt,  hvorledes  han  med 
aarene  mere  og  mere  fæster  sin  lid  til  den 
religiøse  ndvikling. 

Der  laa  altid  paa  bunden  af  Welhavens 
sjæl  en  religiøs  følelse;  den  var  et  med  hans 
længsel  efter  et  livsaligt  stille  i  menneske- 
livet. Men  denne  religiøse  følelse  er  ikke 
sterkt   fremtrædende   i    hans    tidligere    digt- 


485 


ning;  det  er  egentlig  først  i  den  sidste  dikt- 
samling, en  ser  den  sterke  vekst,  den  har 
skudt.  Han  var  tidligere  saa  optaget  af  det 
kvægende  i  selve  erindringen;  den  milde 
stemning,  den  gav  i  sin  fornyelse  af  det 
svundne,  var  det  trøstende.  Men  som  hans 
længsel  efter  gjensyn  stiger,  og  som  han, 
da  hans  ndvikling  er  afsluttet,  føler,  hvor 
mange  bundne  kræfter  endnu  ligger  i  hans 
sjæl,  træder  den  religiøse  følelse  klarere 
frem. 

Fordi  kristendommen  er  fredens,  kjær- 
lighedens bud  til  menneskene,  kunde  intet 
forarge  Welhaven  mere,  end  at  ogsaa  den 
blev  trukket  ned  i  stridighederne.  Den  skal 
som  himmelen  i  klarhed  og  ro  hvælve  sig 
over  alle  mennesker  og  kan  derfor  ikke 
iorsænke  sig  i  det  tilfældigo .  Den  drager 
alle  op  til  riget,  som  ikke  er  af  denne  ver- 
den. Forsøg  paa  at  føre  en  politisk  tendens 
ind  i  religionen  var  han  derfor  altid  rede 
til  at  møde.  Saaledes  havde  han  tåget  fat 
paa  Wergeland,  fordi  denne  i  sit  store  ver- 
densdigt  havde  gjort  frelseren  til  en  politisk 
frihedsprædikant.  Og  med  stor  harme  skri- 
ver han  mod  præsten  Iver  Hesselberg,  som 
i  en   præken    havde   ndtalt   sig   om    de   po- 


480 


litiske  begivenheder  ved  stortingets  pludse- 
lige  opløsning  sommeren  1836*.  Det  er 
ingenlunde  bare  en  politisk  modstander, 
han  vil  ramme;  han  er  dybt  forarget  over, 
at  politiken  tager  til  ogsaa  at  skride  over 
kirkens  fredlyste  hegn.  Indenfor  dette  skulde 
dog  sjælen  føa  «bevæge  sig  frit  i  den  kjer- 
lighed  og  fred,  der  maa  være  det  første, 
det  sidste,  det  eneste  nødvendige».  Han 
minder  sin  modstander  om  Schleiermacher, 
en  af  vor  samtids  ærværdigste  religions- 
lærere.  Schleiermacher  vilde  vinde  sine  til- 
hørere alene  ved  kjærlighed,  han  talte  ikke 
straffende.  Han  «gik  i  ethvert  af  sine  fore- 
drag ud  fra  den  forudsætning,  at  hans  me- 
nigheds  lemmer  udgjorde  et  fredeligt,  af  en 
fælles  grundstræben  dannet  samfund».  Hos 
os  har  den  politiske  strid  næsten  tilintetgjort 
hver  anden  aandsvirksomhed,  og  denne  en- 
sidighed  har  udbredt  over  landet  en  følelse 
af  ubehag  og  træthed.  Derfor  længes  man 
meget  naturligt  efter  en  anden  frihed  end 
den,  som  med  bulder  arrangerer  sig  omkring 
os,  og  hvad  kan  være  simplere,  end  at  man 
først  og  fremst  venter  ro  i  kirken. 

Megen   opsigt  vakte  en  liden  bog,   An- 

*  Om    den    politiske    prediken  i  kirken  paa  Akers- 
bakken.     II.  s.  74. 


487 

tydninger  til  et  forbedret  psalmeverk 
for  den  norske  kirke,  som  Welhaven 
ndgav  i  begyndelsen  at'  aaret  1840.  Han 
ledsagede  sin  omarbeidelse  af  ældre  salmer 
med  en  fortale,  og  det  var  den,  som  blev 
sterkt  angreben  af  præsten  W.  A.  Wexéls. 
Denne  tinder  «store  og  farlige  vildfarelser»  i 
aChandlingen;  han  mener,  Welhaven  paa 
enkelte  steder  cindtræder  paa  den  fladeste 
rationalismes  gebet   . 

Det  var  sikkerlig  ligesaa  meget  den  tone, 
Welhaven  talte  i,  som  hans  religiøse  me- 
ninger, som  stødte  hans  modstander.  Denne 
syntes  ikke  om  hans  «afgjørende  og  mæg- 
tige>  maade  at  ndtrykke  sig  paa.  Og  en 
anden  præst  taler  ogsaa  om  den  ringeagt 
og  haan,  som  Welhaven  viser  i  sin  omtale 
af  de  gamle  passions-salmer. 

Welhavens  religiøsitet  var  af  en  aandig, 
lin  art:  den  følte  sig  stødt  ved  mange  nd- 
tryk  i  de  gamle  salmer.  Men  det  er  ikke 
alene  sproget,  som  saarer  ham;  han  linder 
ogsaa  en  for  sanselig  opfattelse  af  det  aan- 
dige  og  hellige.  Dette  gjælder  især  passions- 
sahnerne;  det  er  noget  grovt  og  krast  i  den 
maade,  hvorpaa  her  dvæles  ved  enkelt- 
hederne  i  frelserens  lidelser.  Den  oprørende 
ransagelse  af  hvert  punkt  i  hans  lidelse  er 
32       Løchen:  Welhaven. 


488 


stik  imod  evangeliets  fremstilling  og  aand, 
som  i  en  simpel,  men  gribende  historie 
samler  de  mange  dele  til  en  eneste  stor  og 
høitidelig  virkning.  Han  kan  ikke  tenke 
sig,  at  nogen  sand  opbyggelse  kan  naaes 
ved  saadanne  «grove  og  væmmelige  fraser  , 
som  en  her  træffer  paa. 

Stridende  mod  den  mildhedens  og  enig- 
hedens  aand,  evangeliet  forkynder,  er  ogsaa 
den  stridbare  tone  i  mange  salmer.  I  prote- 
stantismens kjæmpende  og  lidende  tid  var  det 
en  trang  for  de  religiøse  sangere  at  søge  bi- 
belske forbilleder  for  kirkens  stilling  blandt 
fiender.  Slige  forbilleder  gav  især  det  gamle 
testamente,  og  saaledes  er  der  over  mange 
salmer  kommet  en  mørkladen,  fanatisk  aand. 
«Man  maa  stndse,  naar  man  betragter  den 
Masse  gedigen  Jødedom,  vore  Kirkesange 
indeholde.»  Det  vildledende  i  denne  over- 
drevne brug  af  emner  fra  det  gamle  testa- 
mente viser  sig  maaske  mest  i  opfatningen 
af  det  høieste  væsen.  Det  er  ikke  blot  de 
massive  Antropomorlismer,  der  fra  det  mo- 
saiske Tempel  klinge  skurrende  over  i  den 
kristelige  Kirke,  -  thi  der  er  desnden  i 
selve  Jehova-Billedet  en  Forestilling,  der 
neddrager  Menigheden  fra  Kristus-Lærens 
høiere  Betraktning  til  Jødedommens  snevre 


489 


Idekreds,  der  kun  omsluttede  en  national 
Gud  og  nationale  Forjettelser.» 

Det  er  ikke  engang  ønskeligt  at  optage 
del  jødiske  billedsprog  i  den  udstnekning, 
som  Kristus  og  apostlerne  gjorde.  For  dem 
gjaldt  det  ofte  at  trænge  ind  i  jødernes  sær- 
egne forestillinger;  «men  nu  maa  den  kriste- 
lige Helligdom  agte  sine  egne  Palmer  og 
Liljer  høiere  end  Arons  spirende  Mandel- 
kjep>.  Den  rette  evangeliske  troskab  maa 
ikke  sættes  i  at  følge  det  nye  testamentes 
henvisninger  til  det  gamle.  Det  ægte  kriste- 
lige liv  gaar  videre.  «Det  lader  sig  ikke 
fængsle  paa  Vendepunktet,  —  det  tager 
Evangeliet  selv  som  Grnndstof,  og  sætter 
sin  høieste  Troskab  i  at  levendegjøre  det 
til  alle  Sider.  Hver  menneskelig  livsytring 
er  underkastet  de  almindelige  historiske  vil- 
kaar,  og  naar  man  siger,  religionens  sand- 
heder er  evige  og  uforanderlige,  gjælder 
dette  ikke  opfatningen  og  udviklingen  af 
dem  gjennem  de  vekslende  slægter. 

I  sit  svar  paa  den  kritik,  Wexels  havde 
givet,  frem  hæ  ve  r  Welhaven  endnn  sterkere 
den  trang,  kirken  har  til  fornyelse.  Han 
har  i  sit  arbeide,  siger  han,  ikke  krænket 
en  eneste  af  de  grundsætninger,  den  kriste- 
lige tro  hviler  paa;  han  har  overalt  respek- 


490 

teret  kristendommens  umiskjendelige  grund- 
tone  og  indre  substans.  Men  ogsaa  blandt 
protestanterne  lindes  en  fanatisk  religiøsitet, 
som  altid  kommer  med  indsigelse,  naar 
kirken  i  sunde  overgange  har  trang  til  at 
samvirke  med  guds  forfriskende  aand  i 
verdens-livet  og  til  at  nedkalde  dens  nye 
velsignelser  paa  det  hellige  alter.  Denne 
fanatisme  skulde,  om  den  fik  raade,  gjøre 
kirken  til  en  rugende  skumring,  og  den 
skal  dog  være  et  væld  af  lys.  «Medens  det 
kirkelige  Liv  stedse  vil  fornyes  og  formes 
af  den  samme  guddommelige  Aand,  der 
klarere  og  klarere  aabenbares  igjennem  den 
hele  Verdens-Orden,  danne  hine  fanatiske 
Kristne  sig  Forskandsninger  af  de  gamle 
Ligkister,  og  ivre  mod  Bevægelsen,  og  for- 
kynde et  Liv  fra  Gravene,  hvori  deres  Strid- 
barhed  stemmer  med  Legendens  Udsagn 
om,  at  Helgenens  Skjæg  og  Negle  voxe  un- 
der Kistelaaget.  »* 

Wexels  har  forsaavidt  ret,  som  Wel- 
haven  ikke  har  været  helt  orthodox  i  sin 
tro.  Han  har  stillet  sig  friere  end  ortho- 
doxien  ligeoverfor  det  gamle  testamente. 
Dernæst  havde  han  en  stor  uvilje  mod  de 
dogmatiske  stridigheder.  Det  saarede  hans 
•  Psalmesagen    og  Herr  Pastor  Wexels.     VI.   s.   75 


491 


følelse,  at  man  «omkring  de  store  Lære- 
sætninger har  sammenpønset  dette  smaalige 
dogmatiske  Snørkelverk,  der  skal  betragtes 
som  Et  med  Læren,  fordi  det  endnu  lindes 
ndmeislet  over  de  gamle  forvitrede  Kirke- 
døren. Paa  dette  punkt  var  han  altid  pole- 
misk  ligeoverfor  theologerne.  Der  fortælles 
om  ham  fra  hegyndelsen  af  seksti-aarene, 
at  han  sagde,  da  han  traf  en  gammel  ven, 
som  var  kommet  ind  til  Kristiania  for  at 
tåge  del  i  et  præstemøde:  «Det  er  et  ræd- 
somt  møde.  Bare  jeg  ser  et  hvidt  halstør- 
kkede  Hyr  jeg.  Min  arne  er  slukt.  Jeg  er 
i  Drøbak. 

Religionen  er  for  Welhaven  den  dybe 
følelse;  det  forstandsnuessige,  dogmatiske, 
træder  tilbage.  Den  er  en  dyb  ærefrygt  for 
hver  ren  aabenbarelse  af  det  ideale.  Med 
denne  følelse  staar  han  ligeoverfor  det  op- 
høiede  skjønne;  her  er,  siger  han,  altid  en 
vis  sjæiespænding  tilstede,  som  undertiden 
endog  kan  gaa  over  til  virkelig  f  ry  gt  og 
bæven  .::  Og  han  stod  bævende,  naar  ban 
følte  guddomslivet  i  sit  eget  indre;  han  gre- 
bes  af  en  «navnløs  bæven»,  som  det  heder 
om  (ianymedes. 

*  "Stri iif4  fra  linns  forelæsninger  over  psykologi. 


492 

Mens  Vaarens  Luftning  rørte  Fyren»  Naalc. 
og  Pauken  lød  fra  Rhcas  Helligdom. 
og  Æthren  sendte  ham  sin   Morgenstraale. 
en   navnløs  Hæven   i   hans  Indre  kom. 


Hans  unge  Hjerte  skjelvende  fornam 

det  (iuddomsliv.   der  ulmed   i   hans  Stamme. 


Men  den  religiøse  følelse  synes  at  have 
været  inderligst,  naar  han  havde  kirken 
paa  afstand.  Kirkens  røst  hørte  han  helst 
som  klang  af  pinse-klokker,  som  hæres  op 
i  den  lyse  vaar,  eller  som  salmesang,  der 
dæmpet  risler  gjennem  sommerhmde.  Da 
var  der  høi messe,  naar  han  sad  under 
lundens  skygger  og  lyttede  til  den  stille 
koral  fra  den  syngende  kirke. 

Det  var.  som  den  svalede  Sommerens  Glød, 
og  sodt  som  en  tonende  Aande  den   flod 
imellem  de  bærende  (irene. 
Mens  Kirken  i   Dalen  laa  skjult  for  mit  Mik, 
dens  mægtige  Rost  gjennem  Tankerne  gik 
og  kunde  det  Spredte  forene. 

Og  han  synes  intet  at  have.imod,  at  natu- 
ren med  sin  rige  vekst  overgror  kirken  og 
(hekker  den,  saaledes  som  det  heder  om 
den  forladte  kirke. 


Her.  hvor  Kirken,  mørk,  forældet, 

ruger  lukket  paa  sin  Gaade. 
bar  et  vaarligt  Liv  paa  Fjeldet 
aabenbaret  Hindens  Naade. 

Og  jeg  har  andægtig  dvælet 
og  har  hort   mit   Hjerte  banke, 
hvor  Naturen  laa  besjelet 
af  den  dybe  Guddomstanke. 

Welhaven  har  havt  en  sterk  følelse  af, 
at  ogsaa  kirken  trængte  et  fornyet  liv  som 
saa  meget  andet  i  vort  land.  Det  er  i  disse 
aar  omkring  slutten  at  tredive-aarene,  den- 
gang  han  selv  havde  sterk  trang  til  refor- 
matorisk  arbeide  og  var  omgivet  af  en  kreds 
af  mænd  grehne  af  den  samme  virkelyst. 
Tiden  er  en  overgangstid,  og  dens  arbeide 
er  rastløst,  men  er  alligevel  frngtbart,  mener 
han.  Den  er  en  gyngende  Hav-Plante,  paa 
hvilken  Trækfnglen  et  Øiehlik  hviler,  me- 
dens Stormen  er  over  og  under  og  trindt 
omkring  den.  Disse  grønne  Spirer  lade  den 
dog  haahe  et  Land,  som  den  endnn  ei  kan 
skimle,  og  kegge  en  høiere  Kraft  i  dens 
Vinger.    |: 

Snart  gav  dog  følelsen  af  det  nfærdige 
i  tiden  ham  mere  smerte  end  arbeidslyst. 
Alle    føler,    mere    eller    mindre    dybt,    siger 

•    II.   s.    19».      18.'{8. 


494 


han  i  1846,  at  vi  er  inde  i  et  tidsrum,  som 
driver  slægten  til  selv-prøvelse;  men  denne 
fører  tvil  og  frygt  med  sig.  En  slig  tid  er 
ikke  handlingens;  ligesom  den  enkelte  ei- 
sen eller  uskikket  til  handling,  mens  han 
er  fordyhet  i  sig  selv,  saaledes  er  nntiden 
hellerikke  handlingens  rette  og  beleilige  tid.* 
Som  aarene  skrider  frem,  øges  hans 
følelse  af  tlet  tvilende  i  tidsalderen.  Han 
anerkjender  fremdeles  det  herettigede  i 
tvilen,  men  med  stedse  synkende  mod. 
Denne  tvil  rammer  alt,  ikke  alene  religio- 
nens dogmer. 

Ja,  Tvivlen  vækkes  ved  hvert  Mindeblad, 

der  melder  om,   hvad  der  er  lært  og  handlet: 
den  ser  det  Tænkte  gjennem  Seklers  Rad 
i  Ord  og  Daad  forvandsket  og  forvandlet. 

Og  Slægtens  Mismod   moder  overalt 
den  halve  Sandhed  og  den  halve  Virken: 
som  en  formu mmet.  gaadefuld  Gestalt 
er  Aanden  sat  i  Staten  og  i   Kirken.** 

Han  giver  i  1854  følgende  karakteristik  af 
denne  forunderlige  tid,  som  lider  under  en 
afmagt,  alle  føler,  og  som  dog  frembringer 
saa  mange  storverker.  Til  os  er  kommet 
*  VI,  s.  272. 
**  Tidens  losen. 


49:> 

store  og  vidtgribende  goder  og  endnti  tiere 
forudsigelser  om  vidunderlige  fremskridt  paa 
alle  kulturens  veie.  Men  der  kom  ogsaa  en 
tvilens  aand,  saa  egen  i  sit  væsen,  at  vi 
maaske  endnu  ikke  rigtig  forståa  r  al  gi  ve 
den  navn.  «Det  er  ei  nys-ibrledne  Tiders 
Tvivl  om  det  Oversandselige  og  Evige,  — 
en  Tvivl,  der  ledede  ind  i  munter  Livs- 
Xydelse,  og  som  forkyndte  en  Levnels-Yis- 
dom  med  lemfældige  Opgaver.  Tvivlen  i 
vor  Tid  slaar  sig  ei  saaledes  til  Ro;  den  vil 
gjennemtrænge  Alt,  drage  alle  Forhæng  til- 
side. Den  ser  Skuffelser  og  Idoler  overalt, 
og  den  ser  ind  i  sin  egen  Tomhed.  Tviv- 
len er  kommen  os  i  Blodet  som  en  Feber, 
der  baade  egger  og  udmatter.»* 

Med  hensyn  til  det  religiøse  indser  han 
fremdeles  klart,  at  der  maa  tåges  skridt 
fremad  for  at  forsone  humanitet  og  kristen- 
dom, men  denne  tanke  er  ikke  mere  fulgt 
afglæde.  Det  er  for  ham  et  ufredeligt  stnev, 
en  anpusten  opklavring»;  han  holder  af 
den  høie  udsigt,  først  naar  den  er  naaet. 
Det  er  jo  hetragtningens  rolige  stund,  han 
vil  have,  han,  for  hvem  ikke  engang  natu- 
ren er  fredelig  nok,  før  den  ligger  i  solned- 
gangens milde  lys. 
•   VI,  s.  297; 


49(> 

Han  skriver  til  sin  svoger  biskop  Mar- 
tensen vaaren  185(i: 

«For  Deres  Skrift  om  Mynster  takker 
jeg  Dem  meget.  Jeg  har  atter  følt,  at  der 
ved  Betragtningen  af  dette  Livsbillede  er 
noget  Beroligende.  Man  staar  tilsidst  som 
hos  en  Hvilende,  der  har  fnndet  en  vid 
Udsigt  med  høi  Luft  og  mildt  Lys.  Men 
dybt  føles  Sandheden  af  det.  De  siger,  at 
Mynsters  Tid,  den  Epoche,  som  ogsaa  han 
var  med  at  betegne,  er  ndløben.  Han  og 
hans  ndmærkede  Jevnaldrende  havde  det 
lykkelige  Kaar,  at  de  naaede  et  Repos  paa 
den  uendelige  Opgang,  kunde  glæde  sig  ved 
et  Stade  med  indfredet  Plads  til  overskuende 
Besindelse.  Ak,  nu  mærkes  det  overalt,  at 
en  ny  Opklavring  er  begyndt  med  Anspen- 
delsens  mangehaande  Tegn,  med  Stimmel 
og  Stød  og  Forvirring.  Ingen  af  vor  Alders- 
klasse skal  komme  til  noget  Repos,  —  vi 
skal  døe  i  Tumlen  og  paa  Trinene.  Men 
jeg  deler  Deres  Betragtning  a  f  det  Stand- 
punkt, der  nu  maa  tilstræbes:  den  levende 
Enhed  af  Humanitet  og  Christendom,  det 
vanskelige  Baade  og  ,  saaledes  gjennem- 
trængende  Slægten,  at  den  i  Sandhed  kan 
vise  sig  løftet  og  friere  stillet. 

Welhaven    ser   i    disse  tider  «sprednin- 


497 


gens  og  opløsningens  magter»  i  fuldt  arbeide 
saavel  i  den  danske  som  i  den  norske  kirke. 
Den  danske  kirke  liavde  jo  netop  rystet  for 
Søren  Kierkegaards  mægtige  haand  og  stod 
nu  ogsaa  midt  oppe  i  det  Grundtvig'ske 
rorc  ,  som  han  udtrykker  sig  i  et  brev  til 
Martensen,  november  1850.  «Det  grundt- 
vigske  Phænomen  spotter  alle  Kategorier  og 
Standpunkter.  Det  har  sin  Paaskelatter  og 
sine  Asenfester,  hellig  Iver  under  Formen 
af  Hareelats  og  et  eiendommeligt  Bra  von  r- 
sprog  midt  i  pinlige  Forlegen  heder.  Det 
fremviser  et  nationalt  danskt  Gudsrige  med 
tilhørende  Farver  og  Emblemer,  og  en  chri- 
stelig  Dalai  Lama,  der  ikke  blot  uddeler  til 
troende  Annammelse  de  «mageløse»  Meel- 
kugler  med  det  usigelige  Indhold,  men  1 11- 
lige  fremleder,  som  hin  Helligheds  Efter- 
iama,  det  rige  Underbarn  Frederik  Lange. 
Sandelig  det  maa  være  en  vanskelig  Sag 
for  en  kirkelig  Opsynsmand  at  bevare  den 
reite  Holdning  ligeoverfor  en  saadan  Til- 
stand, der  i  al  sin  Naragtighed  virker  med 
en  Afstammen  fra  det  Geniale  og  ved  sit 
Sammenhæng  med  visse  dybtgjærende  reli- 
giøse Ideer,  .la,  hvor  bærer  dog  nil  dette 
hen? 

Ogsaa  i  Norge  er   der  en   mindre  flok 


498 


kandidater  og  seminarister,  «der  indøve  sig 
i  det  ehristelige  Brage-Snak  og  tale  gudelig- 
folkelig  paa  anden  Haand».  Præsten  Lam- 
mers tilhører  vel  en  ganske  anden  aands- 
retning,  men  med  sin  frikirke  støtter  han 
det  raadvilde  sektvæsen,  som  overalt  gjør 
sig  kjendeligt.  «Hvad  der  er  holdbart  i 
disse  Sondringstegn  kan  vel  opfattes  som 
den  vakte  Bevidsthed  om  det  religiøse  Livs 
indtnengende  Fordring  til  Personligheden» 
men  for  det  Første  see  vi  Anstrængelsen 
heri  som  en  Sygdomsform,  som  Udslet.» 
Den  katholske  kirke  har  merket  sig  den 
opløste  tilstand  og  er  kommet  til  det  høie 
Norden,  «tilbydende  sine  bekjendte  dulmende 
Midler».  Den  mener,  at  protestantismen » 
stridig  i  sig  selv,  udharmet  og  halvt  afsjælet, 
engang  skal  falde  tilbage  i  pavedommens 
forbarmelse.  Sikkerlig  vil  det  komme  an- 
derledes;  men  som  en  nagende  Smerte  maa 
mange  Tusinde  bære  disse  Tiders  Tegn,  som 
Ingen  kan  tyde.» 

Fra  al  denne  tvil  og  splittelse  i  aan- 
dens  verden  kan  shegten  alene  ved  t*t  for- 
dybet  kristeligt  liv  føres  til  samling.  I  1849 
skriver  han  til  Martensen,  at  han  holder 
paa  at  læse  hans  dogmatik.  Og  til  denne 
læsning   har  han  havt  en  god    forberedelse. 


499 

Han  har  nemlig  i  den  senere  tid  holdt  fore- 
drag over  den  Hegel'ske  skoles  forhold  til 
religionsfilosofien,  og  i  et  andet  halvaar  har 
han  søgt  at  ndvikle  den  filosofiske  ethiks 
overgang  til  kristendommens  lære  om  synd 
og  forsoning. 

Disse  Forelæsninger  optog  min  hele 
Sjels  Kraft,  og  jeg  mærkede  med  Glæde,  at 
de  bragte  mig  selv  videre  paa  Veien  til  den 
hellige  Stad. 

Under  vore  Dages  vikle  Uro  lindes  den 
tryggeste  Hvile  i  den  Forvisning,  at  alle 
Verdens  Kriser  maa  søge  sin  Forklaring  og 
Ud  vi  kling  i  et  forhøiet  kristelig!  Liv,  i  en 
skjerpet  Bevidsthed  om  det  ene  Nødvendige, 
og  dei  for  haren  Bog  som  Deres  Dogmatik,  saa 
dyb  i  sin  Coneeption  og  saa  klar  i  sin  Frem- 
stilling netop  nu  en  forøget  Vægt.  Vi  se 
nu  hedst  Betydningen  af  Francis  Baeons 
Sætning,  at  en  overfladisk  Philosophie  lige- 
saavist  fører  hort  fra  Gud,  som  den  grun- 
dige leder  tilbage  til  ham.  Den  nyere  tydske 
Spekulation,  der  har  forgiftet  Livskilderne  i 
det  Uånd,  der  kaldes  Europas  Hjerte,  var  i 
alt  sit  Væsen  Skir  og  Overflade  og  har 
fuldskendigl  aahenharet,  hvad  den  havde  at 
gi  ve.  Det  gjelder  nu  at  søge  Grunden  paa- 
ny,  at  døhe  den  higende  Tanke    i  i\vn   hel- 


500 

lige  Oprindelses  Dyb,  hvori  Philosophi  og 
Religion  ere  Eet  og  det  Samme.  Det  gjel- 
der for  os  alle  i  disse  Riger  og  Lande  at 
gjøre  de  Ord  til  Skamme,  som  J.  L.  Hei- 
berg for  en  Del  Aar  siden  udtalte:  «Det 
nytter  ikke,  at  vi  skjule  eller  besmykke 
Sandheden;  vi  maa  tilstaa,  at  Religionen  i 
vor  Tid  for  det  Meste  kun  er  de  Udannedes 
Sag,  medens  den  for  den  dannede  Verden 
hører  til  det  Forbigangne,  det  Tilbage- 
lagte».» 

Det  er,  som  han  nu  fordrer,  det  reli- 
giøse liv  skal  træde  frem  af  den  vage  følelse ; 
det  skal  gjøre  sig  gjældende  med  kraft.  En 
saadan  tone  gaar  gjennem  hans  største  reli- 
giøse digt,  Aandens  liv,  ndkommet  1851. 
Det  er  ikke  nok  at  se  naturen  som  i  gjen- 
skin  af  guds  dag,  og  ikke  nok  at  føle  sin 
sjr'1  bevæget  af  guds  aand. 

Men  saa  vi   Ham   i  Speilet  kun. 
og  vare  vi   hans  Redskab  blot, 
da  greb  vor  Aand  et  tvivlsomt  Fund 
paa  Livets  Flod  af  Ondt  og  Godt. 

Lyset  fra  guds  dag  skal  uden  omvei  falde 
tindrende  ned  i  det  menneskelige  liv. 

Om  Knfold  i  dit  Indre  bor, 
hvad  heller  det  er  tankerigt, 


501 

staar  dog  ved   Magt  det  Alvorsord 
Dit  Liv  skal  dømmes  aandeligt 

Ei   etter  Tegn   og  etter  Glimt 
af  Liv.  der  hisset  forestaar. 
ei  elter  Syn,  der  har  et  Skimt 
af  Hindens  Lys  i  Jordens  Yaar. 

Thi   Aandens   Liv  skal   være  klart, 
og  gjennem  Tiden  altid  ungt. 
I  ydmygt  Skjul  og  aabenbart 

det  har  et  evigt  Straalepunkt. 


la d te  kirke:  som  et  modstykke  til  dette 
synes  i  hans  sidste  digtsamling  Den  skjulte 
kirke  at  staa.  Det  er  nn  hans  sterke  ønske, 
at  kirken  skal  træde  helt  frem  og  vise  sig 
i  klarhed.  Han  fortæller  sagnet  om  kirken, 
som    stod    i    den    tætte   skov,    glemt  af  alle. 

Den    Helligdom   hlandt   Stammers  Vrimmel, 
med  Dødens  Tomned  i  sit  Rom, 

var  skjult  af  Lov  for   Lys  og  Himmel, 
og  midt   i   Fuglesangen   stum. 

En  skytter  ferdes  i  skoven,  og  hans  pil 
traller  kirkeklokken,  saa  den  klinger  lydt. 
Han  gaar  efter  klangen,  og  kirken  tindes. 
Welhaven  tyder  den  gjemte  kirke  som 
et  symbol  paa  den  helligdom,  som  er  skjult 


502 


i  sjælen.    Men  i  følgende  strofe  sigtes  utve- 
tydig til  den  «ydre     kirke. 

Nu  lyder  gjennem  Tidens  Virken, 
med  Varsler  dette  Sagn  igjen; 
thi  nu  gror  Skoven  stærkt  om   Kirken, 
al  Verdens  Væxt  omstimler  den. 

og  stor  er  (ikeden  over  Skoven, 
der  stiger  mægtigt  i  det  Blaa, 
og  brammer  selv  med   Lys  fra  oven. 
som  for  paa   Helligdommen   laa. 

Det  er  ogsaa  synligt,  hvorledes  hans 
tro  paa  kunstens  kraft  er  gaaet  tilhage. 
Medens  han  tidligere  fremhævede  det  mæg- 
tige  i  kunsten,  dens  kraft  til  samling  af 
det  splittede  i  samfundet,  er  det  nu  dens 
hristende  evne,  som  paatrænger  sig  ham. 
Mod  den  tvil,  som  ligger  kuende  over  tiden, 
er  kunsten  afmægtig. 

Betragt  da  Nuet  med  den   kloge  Slægt. 
hvori  dit  Verk  -skal  leve  og  fornemmes: 
den  skrider  frem  og  hæver  Nakken  kjekt. 
men  har  et  Sind.  der  vakler  og  forstemmes, 
og  bærer  hemmelige  Angsters  Vægt. 
Mod  dette  Aag.  som  er  paa  Shegten  lagt. 
og  mod  dens   Irren  gjennem  Tvivlens  Ode. 
i    Nag.   Forventning.  Skuffelse  og  Brøde, 
har  Poesien  ei  annammet   Magt. 


503 

Den   loser  ei.   hvad   Himlen   holder  bundet, 

og  blotter  ei  Forvildelsens  Bedrag; 

ihn  er  kun   Folgesveiul.   hvor  Vei   er  fundet. 

og  smykker  Festen   paa  en   Hviledag. 

Ei   taktfuldt   nu   til  kjere  Melodier 

vil   Slægteil   mod   det   Fjerne  fores  hen. 

og  mens  den  spredes  paa  de  tusind  Stier. 

kan   ingen   Tonefylde  samle  den.* 

W  elhavens  syn  har  ændret  sig  meget, 
siden  han  skrev  Norges  dæmring.  Alt 
hvad  der  trykkede  ham  dengang,  var  mang- 
ler, som  tilhørte  særskilt  hans  kedreland.  Det 
var  dvn  ringe  dannelse,  som  især  viste  sig 
i  bristende  kunstsans.  Hvad  der  i  den  se- 
nere tid  tynger  lians  sind,  er  feil  ved  hele 
tiden,  ved  hele  det  europa>iske  aandsliv. 
Det  er  den  nagende  tvil,  den  hølgende  uro 
i  sjælens  indre,  som  dog  skulde  ligge  i  fred 
som  blanke  vande. 

De  vakreste  af  Welhavens  religiøse  digle 
er  ikke  de,  hvor  han  kaster  el  ængstel  og 
dømmende  hlik  lid  over  tiden,  men  de, 
hvor  han  stille  gaar  tihnøde  med  sil  eget 
indre;  den  religiøse  følelse  vælder  lier  klart 
frem   al'  lians  sja'ls  dyl>. 

Xaar  han  lytter  til  sil  indre,  fornemmer 
han   skjulte  toner,  som  larer  hviskende  gjen- 

*    Epistel    til    en    uerfaren    digler. 
33  -  Løchen:  Welhaven. 


504 


nem  sjælen,  uåndende  hen  liflige  sange, 
men  som  svinder,  naar  de  skal  gribes  og 
fastholdes.  Det  er,  som  naar  en  melodi, 
vi  engang  har  lyttet  til,  atter  melder  sig  for 
sjælens  øre,  svagt  som  et  pust,  og  toner 
hen,  hvergang  vi  søger  at  synge  den  nd. 
Disse  skjulte  toner  vil  ikke  her  paa 
jorden  naa  frem  til  kraftig  lyd;  de  blir  ikke 
andet  end  en  svindende  gjenlyd. 

Der  er  en  Gjenlyd  af  min  Sang, 
som  selv  jeg  horer  kun. 
I  Sorg  og  Glæde  mangengang 
den  lukket  har  min   Muml. 

Som  fra  en  fjern,  lyksalig  Kyst 
den  naar  mit  stille  Sind: 
jeg  aner  da  en  Sangerlyst, 
der  dog  ei  bliver  min. 

Det  er  en  gylden  Strængcrad. 
hvis  Klang  er  aldrig  hørt, 
der  bæver  sagte  ved  mit   Kvad 
som  af  et  Suk  berørt. 

De  skjulte  toner  er  sjælens  reneste 
stemme,  de  er  udtryk  for  dens  inderste  \;v- 
sen.  Under  den  tonefylde,  som  føres  frem 
i  klang  og  kvad,  under  den  strøm,  som 
lyder,  «tyst  i  alle  sjele  flyder  dybet,  som 
af  gud  kun  høres».    Det  var,  som  den  fulde 


505 

virkelighed  havde  flygtet  for  Welhaven.  For 
lians  indre  sans  havde  stillet  sig,  ikke  saa 
meget  sommerens  glans  som  høstens  efter- 
glans.  Sangens  sterke  klang  havde  ikke 
saa  meget  grebet  hans  sind  som  etterklan- 
gen. Hans  liv  havde  jo  heller  ikke  vundet 
lykken,  men  lykkens  efterskin. 

Men  hvad  her  paa  jorden  har  været 
for  skjært  til  at  vinde  styrke,  det  skal  en- 
gang fremstaa  i  kraft;  efterglansen  skal  igjen 
blive  glans,  gjenlyden  skal  blive  lyd,  efler- 
klangen  skal  blive  klang. 

Men   i   Dybct.  som  jeg  gjem  nier. 
dulgt  for  Nerden,  kjendt  af  Gud, 
der  har  .Sjelen   bundne  Stemmer, 
som  skal   loses  paa  hans  Bud; 
Sukke  kun  derinde  hæve. 
at   hans  Aand  vil  oversvæve 
Dybets   hiv.  som   han   fornemmer. 

Og  som  han  mere  og  mere  drages  mod  det 
store  gjensyn,  føres  tanken  endnn  sterkere 
mod  barndoms-hjemmet.  Den  tro,  som  sei- 
rer gjennem  tvil,  havde  her  sit  udspring. 

Hist.   hvor  Dagen   for  mit   Ulik  er  dalet. 
fandt  min  Sjel  sin   Morgenrødes   Egn, 
og  der  har  den   i  sin   Vaardrom   malet 
lyse  Billeder  og  Runetegn. 


506 

Over  Alt.  bvad  je^  fik  danne  siden, 
og  beskjermede  mod  Tvivl  og  Viden, 
skinne  disse  Syner  giennem  Tiden, 
vinke  mig  fra  deres  Tryllehegn. 

.la.  de  vinke  mig.  naar  Dagen   helder, 
mens  min  PilgrimsveJ  vil  nedad  gaa. 
Og  min  Tankestrom  tilbagevjelder 
til  sit  Udspring,  hvor  mit  Eden  laa. 
til  en   Havn.  hvor  Haah  kan  fæste  Anker, 
hvor  formildet  Hjertebølgen  banker, 
til  et  Dyb  af  barnlig-fromme  Tanker. 
hvoraf  Livet  skal   igjen  opstaa. 


IV. 


Her  er  stedet  til  at  nævne  en  mand, 
som  har  havt  stor  indflydelse  paa  Welha- 
vens  religiøse  syn  og  hele  livsoj)fatning.  Det 
er  Schleiermacher.  Hans  indllydelse  gaar 
tilbage  til  Welhavens  første  forfatterskab. 
Det  tninder  saaledes  afgjort  om  Sehleier- 
maeher,  naar  Welhaven  i  en  boganmeldelse 
1833  siger  om  Faust,  at  han  ikke  havde 
lattet,  «at  det  Høieste  nødvendig  maa  være 
ufatteligt,  og  at  den  menneskelige  Frihed 
blot    kan   tænkes    ved  Siden    af  en   inderlig 


507 

Og  gaar  vi  til  Norges  dæmring,  er  den 
sterke  fremluevelse  af  (let  indre  liv,  af  «den 
indre  kilde,  hvor  aandens  frihed  vælder  klar 
og  stille»,  ganske  i  Sehleiermaehers  aand. 
Udtrykket  den  indre  sans  er  ogsaa  dan- 
net efter  Sehleiermaehers  sprog. 

I  Welhavens  kreds  herskede  en  for- 
kjærlighed  for  Schleiermaeher.  Til  det  vesle, 
som  i  hele  den  tyske  filosofi  fandt  naade 
for  Sehweigaards  øine,  hørte  en  bog  af 
Schleiermaeher.*  Bo  anden  af  Welhavens 
nærmeste  venner,  Andreas  Stenersen,  senere 
pnest  i  Kristiania,  skrev  vaaren  1834  en 
række  artikler  i  Vidar,  hvor  han  fremhæ- 
ver  Sehleiermaehers  store  betydning. **  Ste- 
nersen mener,  fremtidens  religiøse  ndvikling 
vil  gaa  gjennem  brødremenigheden;  dennes 
retning  maa  føres  frem  til  fri,  klar  ndsigt. 
Hvad  der  er  gru  n  det  med  saa  megen  kraft 
ved  Sehleiermaehers  og  andres  aand,  skal 
bygges  helt  op.  —  Afhandlingen  er  skreven 
med  kyndighed  og  dygtighed. 
::  Schweigaard*  afhandling  De  la  philosophie 
allemande,  18.V>.  meddelt  uddragsvis  i  Aubérta 
bog   Schweigaard»    barndom    og   ungdom. 

s.   'il.'). 

Artfklerne    er  en   anmeldelse  al"  en    norsk   bog  om 

haugianismett.     Vidar,  li>.  april  1834,    no.    85  og 
følgende. 


508 


Det  er  især  to  verker  af  Schleiermacher, 
som  har  øvet  den  store  indflydelse  paa  Wel- 
liaven.  Det  ene  af  disse  er  naturligvis  Om 
religionen.  Taler  til  de  dannede 
blandt  dens  foragtere. 

Schleiermaehers  opfatning  af  religionen 
stemmede  overens  med  Welhavens  sind. 
Religionen  er,  ifølge  Schleiermaeher,  i  sit 
inderste  væsen  en  stemning.  Den  er  det 
stemningsfnlde  møde  mellem  det  menneske- 
lige sind  og  det  uendelige.  Mennesket  hai- 
en sans,  som  i  længsel  aabner  sig  mod 
verdensaltet  for  at  tåge  imod  det  i  dets  hele 
vidde  og  fylde.  Ligesom  vore  almindelige 
sanser  vender  sig  mod  de  enkelte  ting,  gri- 
ber  den  religiøse  sans  ogsaa  det  enkelte, 
men  som  gjennemstrømmet,  næret  af  det 
uendelige.  Denne  sans  fatter  det  enkelte 
som  et  udelt  indtryk,  i  dets  hele  eiendom  - 
melighed,  som  en  helhed,  og  denne  helhed 
har  selv  sit  liv  i  et  større  hele,  verdensaltet. 
Her  er  syn  og  følelse  et.  Endnu  er  ikke 
udskilt  et  fast  formet  trosindhold,  noget, 
som  lader  sig  sætte  frem  som  dogmer.  Reli- 
gionen er  et  helligt  liv  i  det  indre;  som 
en  hellig  mnsik  skal  de  religiøse  følelser 
strømme  om  vort  liv.  Hvis  nogen  føres  til 
høilydt  at  ndtale  sin  religiøse  erfaring,  dri- 


.)()« 


ves  han  alene  ai'  begeistring  over  det  syns 
herlighed,  som  har  mødt  hans  sans.  Hei- 
er intet,  som  er  stridbart,  som  staar  mod 
andres  tro,  intet,  som  er  paatnengende.  Den, 
som  bekjender  sin  tro,  taler  til  de  andre 
alene  som  en,  som  har  en  religiøs  erfaring 
at  aabenbare,  og  han  henges  selv  efter  at 
høre  de  andres  fremstilling;  thi  alt  er  indi- 
viduelt og  giver  rum  for  de  enkeltes  hele 
eiendommelighet!. 

Den  Welhavenske  kreds  frygtede  det 
seholastiske,  og  i  meget  af  dogmerne  saa  den 
netoj)  dette  frygtede  væsen.  Det  er  stem- 
mende med  Sehleiermaeher,  naar  Welhaven 
taler  om  den  bibelske  skabelseshistorie  som 
en  mythe.*  Videre  ser  vi  Welhaven  har 
Sehleiermaeher  paa  sin  side,  naar  han  Met- 
ter religionen  i  fuldshendig  fjern  hed  fra  al 
politik.**  Sehleiermaeher  fordrer,  at  kirken 
skal    løses   fra  hver  forbindelse  med  staten. 

Kndmi  mere  dybtgaaende  kan  en  sige 
den  paavirkning  har  været,  Welhaven  har 
modtaget    fra    en    anden    af  Sehleiermaehers 

•   1.  7<).    Henrik  Wergelands  digtekunst  og  polemik 
o.  s.  v.  1832. 
**   Det   sted    hos  Sehleiermaeher,    Welhaven    paabe- 
raaber  si<<  ligeoverfbr  prassten  Hesselberg,   er  :it 
linde  i  fjerde  tale  over  religionen. 


.10 


bøger,  hans  Monologer.  Det  er  jo  her, 
Schleiennacher  varmt  og  inderlig  forkynder 
den  glæde,  som  følger  af  at  rette  synet  mod 
det  indre.  I  selvbetragtning  ligger  livets 
ndvikling  og  liyets  lykke.  De  første  ord  i 
bogen  er  disse:  «Ingen  fortroligere  Gave 
kan  Mennesket  tilbyde  Mennesket,  end  det, 
som  han  i  sit  Sinds  Inderste  har  talt  med 
sig  selv».*  Hartvig  Lassen  har  netop  truf- 
fet det  rette  ndtryk,  naar  han  i  sin  udmer- 
kede  afhandling  om  Welhaven  kalder  hans 
lyriske  digte  monologer.**  Det  er  et  stort 
slægtskab  mellem  den  tyske  tænker  og  den 
norske  digter,  som  kommer  til  ndtalelse  i 
det  ord  monolog. 

Menneskene  ser,  siger  Schleiennacher, 
som  oftest  alene  paa  det  ydre  liv  med  dets 
handlinger  og  de  følger,  som  disse  har  i 
verden.  Men  fra  de  ydre  handlinger  maa 
søges  indad  til  deres  ndspring,  til  den  aan- 
dens  inderste  virksomhed,  som  skjult  rører 
sig  i  dens  dybde.  Det  gjælder  klart  at  son- 
dre, hvad  der  er  vort  eget  selv,  og  hvad 
der  hører  til  den  ydre  verden.  Og  hvis  en 
naar  helt  frem  til  sit  eget  inderste,  hvis  en 

:  Den    danske   oversættelse    af   Christian    Winther. 
Andet  oplag.     København  1847. 
••  Afhandlinger  til  literaturhistorien,  s.  127. 


51 


formaar  med  den  «inderste  sans»  at  se  sit 
eget  selv,  da  ligger  friheden  for  ens  blik. 
I  sit  indre  er  mennesket  frigjort,  et  gud* 
dommeligt  væsen. 

Dog,  det  er  ikke  nok  at  have  fallel  sig 
selv  som  det  frie  menneske.  Den  frie  men- 
neskehed  skal  i  hver  enkelt  bringes  til  ud- 
foldelse  paa  egenartet  maade.  Menneskene 
skal  ikke  være  til  som  en  ensformig  masse; 
enhver  er  i  sit  indre  et  helt  igjennem  eien- 
dommeligt  væsen.  Og  dette  egetfonnede 
indre  menneske  skal  ved  handling  bringes 
frem  til  større  og  større  klarhed.  En  helt 
fri,  selvegen  tilværelse  er  livets  maal.  Det 
er  især  denne  lanke  om  vort  inderstes  eien- 
dommelighed,  som  har  virket  opløftende 
paa  ham,  siger  Sehleiermaeher.  Jeg  føler 
mig  ved  denne  Tanke  som  el  særskilt  tænkt 
og  villet,  allsaa  udvalgl  Yærk  al'  Guddom- 
men, hvilket  skal  være  i  Besiddelse  al'  sær- 
egen  Skikkelse  og   Dannelse. 

Id  fra  dette  syn  paa  det  menneskelige 
livs  ideale  ndvikling  kan  Sehleiermaeher 
ikke  dele  sin  tids  slollhed  over  de  store 
fremskridt.  Disse  gjælder  udelnkkende  live! 
i  det  ydre:  menneskene  har  i  slor  maale- 
stok  ndvidet  sin  magt  over  det  døde  stol 
og  hersker  over  naturens   kraTter.     Umulig- 


hedens  felt  svinder  niere  og  mere  ind  fol- 
deres forenede  kræfter.  Men  al  denne  magt 
skulde  dog  bare  tjene  til  at  fremme  aandens 
indre  liv.  Men  det  sande  maal  ligger  ukjendt 
for  slægten,  og  derfor  gjøres  der  knapt  et 
skridt  mod  det.  Ja,  alle  former  for  sam- 
vær mellem  menneskene  synes  at  staa  den 
imod,  som  alene  værner  om  livets  vekst  i 
det  indre  og  kjæmper  for  egen  dannelse 
med  had  til  de  døde  former. 

I  den  første  tid  stod  det  for  Welhaven, 
som  politiken  var  det  indre  livs  store  fiende. 
I  sine  senere  aar  stiller  han  modsætningen 
netop  som  Schleiermacher,  hele  den  ydre 
kultur  mod  dannelsen  i  det  indre. 

Saalænge  menneskene  retter  sine  hand- 
linger paa  det  ydre,  er  de  slaver,  siges  der 
videre  hos  Sehleierinacher.  Skjæbnen  kan 
tåge  fra  dem,  hvad  de  tragter  efter,  og  leger 
med  det  maal,  de  har  sat  sig.  Men  den, 
som  har  faaet  øie  paa  friheden  i  sit  eget 
indre,  stiller  ikke  hengere  det  som  maal  at 
fremkalde  virkninger  i  udenverdenen.  Det 
eneste,  han  vil,  er  udviklingen  af  sin  frihed 
til  eiendommelig  dannelse.  Hvert  udvortes 
forhold,  hver  udvortes  skikkelse  af  livet  er 
ham  ligegyldig;  han  vil  altid  linde  nyt  stol", 
som   kan  tjene  ham  til  at   udvikle  sin  indre 


513 


eiendommelighet!.  Intet  af  det,  som  møder, 
kan  hindre  det  indre  livs  vekst.  Af  glæde 
og  af  smerte,  af  sorg  og  af  smil  kan  vindes 
kraft,  som  nærer  livet  i  det  indre.  < Intet 
af  det,  som  kan  skee,  skal  gjøre  mit  Hjerte 
beklemt:  frisk  bliver  det  indre  Livs  Puls 
indtil  Døden.» 

Saa  staar  heller  ikke  alderdommen  mere 
som  en  mørk  baggrund  for  vort  liv.  Livet 
skal  ikke  deles  i  en  ungdom  og  en  alder- 
dom ;  livet  taaler  ikke  denne  adskillelse. 
Alderdommen  skal  formeles  med  ungdom- 
men, og  ungdommen  skal  føre  alderdom- 
mens sindighed  i  sig.  <()  de  nordiske  Bar- 
barer, som  ikke  kjende  det  skjønne  Klima, 
hvor  der  glimrer  Fru  gt  og  Blomst  paa  een- 
gang,  og  begge  i  yppig  Yæddestrid  stedse 
forenes.    !: 

Her  er  jo  den  livsopgave,  som  ogsaa 
Welhaven  stillede,  at  bære  vaaren  over  i 
høsten,  at  redde  en  indre  vaar  som  livets 
evige  ungdom.  Han  har  sikkerlig  draget 
sig  til  minde  det  netop  nævnte  sted  i 
Monologer  ne,  da  han  under  sit  ophold 
i  Paris  saa  pomerantsen  i  .1  ard  in  des 
pia  n  tes. 

*   Side    135. 


514 

Hkmdt  alle  Træer  i  den  rige  Have 
jeg  har  til  Yndling  Pomerantsen  kaaret : 
mens  Livet  vexler,  feides  gjennem   Aaret. 
den  bringer  trøstende  dig  Yaarens  Gave. 

Naar  Høstens  Aande  suser  i  dens  (irene, 
og  Frugtens  Fylde  dem   mod  Jorden  tynger, 
udspringe  atter  blandt  de  gyldne   Klynger 
de  hvide   Blomster,  duftende  og  rene. 

Saavel  Schleiermacher  som  Welhaven 
søgte  sit  livs  tryghed  i  et  mildt  indre  liv. 
Begge  havde  fundet  «den  trygge  glæde  og 
den  stille  dvælen  ved  friheds  kjerne,  der  er 
dybest  lagt,  som  alle  savns  forligelse,  i  sje- 
len ,  saaledes  som  Welhaven  udtrykker  sig 
i  digtet  Tidens  løsen.  Men  der  er  mere 
af  handling  i  Schleiermaehers  hele  livssyn : 
Welhavens  livsopfatning  har  iaaet  sit  bedste 
ndtryk  i  hans  egne  ord:  «Vær  fri  og  from 
i  dine  tankers  rige ! 

At  Welhaven  søgte  indover  til  sjælens 
inderste,  er  et  drag  i  hans  personlighed, 
som  f  i  ndes  igjen  hos  vort  folk.  Dette  viser 
tydelig  tankens  videre  ndvikling  i  vor  digt- 
ning,  og  her  har  den  faaet  den  tilsætning 
a  f  handling,  som  den  med  rette  skal  have. 
Jeg  nævner  alene  Bjørnson  og  Ibsen ;  hos 
dem  begge  har  der  mægtig  lydt  det  bud  at 
følge  sit   kald,  at  bringe  sine  eiendommelige 


kræfter  til  fukl  udvikling.  For  den  ene  af 
disse  to  nuend  stod  mere  glæden  ved  at 
følge  kaklet,  ved  «at  lægge  ud».  Den  andens 
tanke  var  mere  hos  al  den  kamp,  som 
møder  ham,  som  nden  hensyn  vil  «være 
sig  selv  .  For  dem  begge  stod  personlig- 
hedens slolthed  og  niagt.  Og  derfor  følte 
den  slægt  her  i  landet,  som  stod  med  ung- 
dommens modtagelighed,  dengang  de  verker 
kom,  som  har  tanken  sterkest,  at  nu  hlev 
viljen  ført  ind  i  vor  digtning. 

Hos  Schleiermaeher  og  Welhaven  faar 
ordene  somme  tider  en  mystisk  klang,  naar 
de  taler  om  sjælens  indre  liv  og  dens  fri- 
hed.  Der  er  hos  hegge  undertiden  en  slig 
forllvgtigelse  af  det  inderste  jeg,  at  en  maa 
spørge,  hvad  der  blir  igjen,  som  skal  være 
den  inderste  kjerne.  Men  de  mystiske  ud- 
tryk  hos  Sehleiermaeher  har  sin  forklaring 
i  den  samtidige  lyske  filosofi;  han  gaar  ud 
fra  tros-sætninger  i  denne  filosofi.  Hos 
Welhaven  ligger  forklaringen  i  hans  indre 
erfaring.  Et  klart  formel  indhold  ligger  hag 
de  nogel  ubestemte,  næsten  dunkell  lydende 
ord.  For  hans  lanke  slaar  først  og  fremsi 
sjælens  magi  til  at  kaste  af  sorgens  tyngsel, 
den  fri  lied,  som  vindes  i  det  tilhageskuende 
syn   med  de  klare  billeder.     Det   er  jo  klar- 


51ti 

hed,  lys,  han  elsker  overalt.  Hans  hele  liv 
var  i  en  tid,  som  for  ham  stod  som  dem- 
ringens, en  kamp  henimod  lys  og  klarhed. 
Lyset  var  alt  for  ham.  Det  var  naturens 
lys,  sol  over  aas  og  li,  det  lyse  streif  over 
birk  og  asp,  klarhed  over  stille  kjern,  blin- 
ket over  strømmende  vande.  Det  var  mere. 
Det  var  tankens  klarhed,  mindernes  milde 
lys.  Og  det  var  det  guddommelige  lys, 
det  lys,  som  driver  mørket  bort  fra  de 
dødes  skikkelser  og  gjør  det  klart  omkring 
dem. 

O  du  rene 

Glands  for  Aandens  Øie! 
over  Dagens  trange  Scene, 
over  alle  solbelyste  Hoie 
hæver  du  mig  —  du  alene. 

Dybest  inde 

i  mit  Tungsinds  Gange 

kunde  du   mit   Hjerte  tinde. 

Som  en   frikjendt.   lvsbegjerlig  Fange 

saa  jeg  dig.   min   Sol  oprinde. 


Morgenrøde 

for  mit  Mulm  berneden, 

du,  der  skinner  blandt  de  Døde! 

Klskte  Sjele.  som  i  Sorg  gik  lieden, 

forte  du   mig  mildt  imøde. 


517 

Mismods  Klage 

skal  som  Taage  lettes; 

op  mod  Lyset  vil  jeg  drage. 

og  for  Smerter,  som  kan  ei   forgjettes, 

bringe  Dnlmelse  tilbage. 


XIV. 

Welhayen  som  universitetslærer. 

Da  Welhaven  blev  professor  i  iilosoli,. 
var  det  den  almindelige  mening,  at 
han  ikke  vilde  være  denne  stilling  voksen. 
Han  manglede,  sagde  man,  de  fornødne 
kundskaber.  Og  det  var  saa,  at  hans  kund- 
skaber  ikke  strak  til  for  at  give  en  frem- 
stilling eller  kritik  af  mange  videnskahelige 
spørgsmaal,  som  ved  hævd  henlægges  til 
filosofien.  Men  soger  man  vidneshyrd  hos 
hans  tilhørere,  faar  man  gjeme  høre,  at 
ingen  forelæsninger  har  gjort  det  indlryk 
paa  dem  som  Welhavens;  det  var  ikke, 
fordi  han  meddelte  dem  et  rigt  kundskabs- 
stof,  men  han  lod  dem  føle  aandens  værd 
og  aandens  krav.  Især  var  hans  forelæs- 
ninger over  psykologi  fa>ngslende.  Her  lyste 
han   op  i  sit  foredrag  med  mange  eksempler 


519 

hentede  fra  merkelige  mænds  levnetsløb.* 
Jeg  har  læst  forelæsningshefter,  skrevne  efter 
hans  foredrag  i  1843,  og  har  faaet  det  ind- 
tryk,  at  hans  forelæsninger  over  psykologi 
var  langt  bedre,  end  de  gik  for  at  være 
blandt  dem,  som  mente  at  have  ret  til  at 
afgive  en  dom.  Psykologien  er,  siger  Wel- 
haven,  en  erfaringsvidenskab.  «Man  op- 
lever  dens  problemer,  idet  man  ved  selvbe- 
tragtning  eller  ved  iagttagelse  af  andre  fat- 
ter de  vekslende  livsytringer,  saaledes  som 
de  rører  sig  i  sjælen  og  udflyder  deraf.  Den 
eneste  tilforla delige  psykologiske  methode  ei- 
den samme,  som  maa  følges  ved  den  al- 
mindelige  naturforskning. 

Dette  maatte  jo  ogsaa  være  dens  stand- 
punkt, som  har  talt  saa  meget  om  den  indre 
erfaring.  Det  var  skade,  at  han  ikke  havde 
saa  mange  kundskaber,  at  han  med  myn- 
dighed  kunde  træde  frem  som  den,  som 
med  fuld  følgerigtighed  hævdede  erfaringens 
ret  i  filosofien.  Dertil  stod  hans  hug.  Her 
er  paavirkning  fra  Schweigaard ;  ligesom 
denne  havde  Welhaven  lyst  til  at  rive  i  alt, 
som  mindede  om  scholastik.  Allerede  det 
første  halvaar  Welhaven  holder  forelæsninger 

*   B.  Ording:   Kra  studenter-dagene,  i  bladet  F  rein- 
sk rid  t,  den  29.  oktober  1898.     No.  282. 
M  —  I.Hcheu:    Welhaven. 


520 

som  lektor,  foredrager  han  den  sehola- 
stiske  filosofis  historie.  Det  har  sikkert  ikke 
været  for  at  forherlige  scholastiken,  at  han, 
første  gang  han  giver  sig  ud  paa  den  filo- 
sofiske løbebane,  vælger  disse  forelæsninger. 
Det  har  været  for  at  vise  sin  kritiske  evne. 

Det  maa  heller  ikke  glemmes,  at  det 
ikke  var  let  at  hævde  sin  stilling  som  er- 
faringsfilosof  i  en  tid,  da  den  Hegefske  filo- 
sofi øvede  sin  største  magt.  Om  ikke  saa 
mange  i  Danmark  og  Norge  var  ligetil  til- 
hængere  af  denne  filosofi,  havde  den  dog 
vidst  at  sprede  en  foragt  over  alle  dem, 
som  alene  vilde  gaa  erfaringens  langsomme 
gang.  Den  spillede  et  slags  overvidenskab, 
som  bildte  sig  ind  at  naa  de  fjerneste  maal. 

Der  kommer  af  og  til  hos  Welhaven 
Hegefske  udtryk  og  vendinger,  især  i  artikel- 
rækken  Om  norske  presse-anliggender, 
1838.  Det  er  naturligvis  paavirkning  fra 
.1.  L.  Heiberg,  som  gjør  sig  gjældende.  Men 
helt  har  han  aldrig  været  fanget  af  dette 
system,  som  vældede  frit  ud  fra  en  stor- 
slagen tænker,  netop  fordi  det  var  den  per- 
sonlige form  for  hans  tænkning,  men  som 
netop  derfor  ogsaa  er  uudholdeligt  hos  efter- 
snakkere.  Welhaven  gav  paa  sine  forelæs- 
ninger  dommen  over  den  Hegefske  filosofi 


521 


i  en  vittighed:  «Den  er  et  spil  med  hjælpe- 
verber. »  Han  sigtede  til  logikens  begyn- 
delse  med  begreberne  væren  og  vorden. 

Det  havde  jo  været  meget  interessant, 
om  Welhaven  bavde  kunnet  arbeide  sig  frem 
til  en  helt  personlig  opfatning  af  filosofien. 
Der  var  i  ham  netop  meget  af  en  «livsfilosof», 
for  at  bruge  P.  A.  Munchs  udtryk  om  ham. 
Nede  i  Danmark  vandt  Poul  Møller  frem  til 
et  personligt  standpunkt.  Men  han  havde 
større  kundskaber  og  større  trang  til  sam- 
menhængende  tanke-arbeide  end  Welhaven. 
Var  Welhaven  naaet  saa  langt  som  den 
danske  digter,  vilde  det  have  været  en  dob- 
belt trang,  som  var  kommet  til  orde,  og 
som  havde  faaet  sin  ret  i  hans  livsopfatning. 
Der  var  hos  ham  en  trang  til  det  erfarings- 
sikrede,  det  haandfaste,  men  samtidig  heng- 
sel efter  det  aandiggjorte,  efter  det,  som 
løfter  sig  saa  høit  op,  at  det  næsten  svin- 
der  for  vort  syn.  Vi  har  de  samme  drag 
i  hans  polemik.  Her  er  ofte  noget  forflyg- 
tiget,  noget,  som  er  vanskeligt  at  faa  tag 
paa;  men  saa  kommer  et  haandfast  billede, 
som  synker  tvert  igjennem  alle  de  luftige 
abstraktioner.  Denne  dobbelte  trang  skulde 
der  være  skeet  fyldest  i  en  gjennemført  livs- 
anskuelse,   som    gav    det    erfaringsmæssige 


522 


dets  tunge  ret,  men  ogsaa  aabnede  for  heng- 
selens rige,  hvor  alt  er  stigende.  Men  har 
vi  ikke  faaet  denne  livsanskuelse  i  sin  hel- 
hed,  har  Welhaven  dog  givet  os  det  inder- 
ligste i  den;  dette  giver  hans  digte.  Og  mere 
end  en  personlig  bekjendelse  blir  heller  ikke 
den  filosofiske  livsanskuelse,  en  udtalelse 
fra  den,  som  sidder  inde  med  tidens  dan- 
nelse, om  hvad  der  for  ham  har  været  livets 
værd  og  livets  haab,  en  monolog  fra  høi- 
derne. 

Hvad  der  gjorde  Welhavens  forelæs- 
ninger saa  tiltrækkende,  var  ogsaa  den  ele- 
gante form,  han  altid  gav  dem*.  Med 
denne  form  dækkede  han  over  mangt  et 
hul  i  kundskaberne.  Der  var  altid  over 
ham  noget  af  deklamatoren,  taleren.  Af  og 
til  hændte  det  ogsaa,  at  han  afbrød  sit  fore- 
drag over  filosofi  og  kunde  sige:  «Nu  vil 
jeg  læse  noget  for  eder.»  Og  det  hørtes  da. 
som  han  mente :  nu  vil  jeg  vise,  hvad  jeg 
er  for  en  mand.  Han  læste  saaledes  Jutul 
Dovre  eller  andre  digte  af  Claus  Frimann. 
Han  læste  høitidelig,  storartet,  saa  det  gjorde 
et  mægtigt  indtryk  paa  de  unge  studenter. 
Eller  han   kunde  tale  om,    hvorledes    digte 

*  l*rofessor  dr.  L.  Daae  har  jeg  at   takke  for  niange 
oplysninger  til  dette  kapitel. 


52;} 


opstaar.  «Der  tales  saa  ofte  om  den  lyriske 
flom.  Men  det  gaar  ikke  saadan  til.  Inspi- 
rationen  kommer  med  én  gang;  men  den 
er  flygtig  og  vag.  Erindringen  tumler  saa 
dermed,  indtil  man  kan  digtet  udenad.  Saa 
skriver  man  det  ned  med  én  gang.»  Og 
han  talte  om  de  aandfulde  spadserende, 
som  ser  sjælfuldt  paa  naturen.  Det  er  spids- 
borgerne,  som  gaar  for  motionens  skyld. 
Men  disse  kunde  ligesaa  godt  spadsere  i 
en  reberbane.» 

Mangfoldige  er  de  historier,  som  gaar 
om,  hvad  der  kunde  forefalde  ved  examina- 
tionen  til  andenexamen.  «Kan  De  sige  mig, 
hvori  Thales  satte  verdens  princip?»  spurgte 
han  en  student.  I  våndet.»  «Var  da  dette 
saltvand  eller  ferskvand?»  spurgte  Welhaven 
videre.  Det  var  ikke  altid  fra  den  elskvær- 
dige  side,  han  viste  sig.  Følgende  historie 
er  betegnende,  om  den  end  kanske  er  stelt 
lidt  paa.  Welhaven  kalder  en  student  frem, 
og  før  han  giver  ham  noget  spørgsmaal, 
sidder  han  og  ser  paa  ham  paa  en  blaseret, 
uforskammet  maade.  «Hvad  forstaaes  ved 
flegma?»  spørger  han  saa  endelig.  «Det  ei- 
det temperament,  som  modtager  fornærmel- 
ser og  taaler  dem,  >  lød  svaret. 

Hvad   der  «rundede  Welhavens   ry  som 


524 

universitetslærer,  var  hans  forelæsninger  over 
vor  literaturs  historie.  Det  er  først  efter  op- 
holdet  i  Kjøbenhavn  i  1848,  at  han  begyndte 
med  disse  forelæsninger.  Meget  af  dem  er 
kjendt  fra  hans  skrifter;  men  det  fortjener 
at  nævnes,  at  han  læste  særskilt  over  Hol- 
berg et  helt  semester.  Efter  alles  enstem- 
mige dom  var  det  en  fest  at  høre  forelæs- 
ningerne  over  literatur.  Tilstrømningen  til 
dem  var  ogsaa  meget  stor;  det  var  mode 
at  gaa  paa  dem.  Tilhørerskaren  udgjordes 
især  af  ældre  herrer,  og  høresalen  var  over- 
fyldt.  Da  Welhaven  en  dag  traadte  ind, 
sagde  en  løitnant,  som  ikke  kjendte  ham : 
«Her  kommer,  fanden  gale  mig,  ikke  flere 
ind.» 

Hvad  der  er  trykt  af  forelæsningerne, 
gjengiver  ingenlunde  hele  det  indtryk,  man 
lik  af  det  mundtlige  foredrag.  I  det  trykte 
er  ogsaa  meget  ligetil  udeladt  eller  afdæm- 
pet;  udtrykkene  var  jo  ofte  meget  sterke. 
Især  sørgede  han  altid  for  at  give  sit  fore- 
drag en  skarp,  blinkende  slutning.  Han 
havde  talt  om  Dorothea  Engelbretsdatter  og 
sluttede  slig:  «Lidet  er  overleveret  om 
Dorothea  Engelbretsdatter.  Imidlertid  fore- 
vises, mine  herrer,  paa  Bergens  museum 
med  andagt  hendes  natkappe.»    Et  foredrag 


525 

om  Ewald  endte  med  disse  ord:  «Hvilke 
mæcenater  var  det,  Ewald  besang?  Det  var 
den  aandssvage  Kristian  7,  den  rænkefulde 
Juliane  Marie  og  den  stupide  arveprins 
Fredrik.   * 

Det  synspunkt,  hvorfra  Welhaven  sei- 
den dansk-norske  literaturs  udvikling,  træ- 
der  allerede  klart  frem  i  den  blad-artikel, 
han  skrev  som  indbydelse  til  sine  første 
forelæsninger,  vaaren  1837.**  Literaturen 
er  folkets  liv  i  blomst;  det  er  det  aandige 
i  stammen,  som  slaar  ud  i  farvepragt.  Men 
der  er  ogsaa  tider,  hvor  det  aandelige  liv 
glemmer  sig,  gjærer  eller  hviler.  Slægtens 
stamme  er  da  omgivet  af  snylte-planter, 
som  gir  den  en  skuffende  blomstring.  Naar 
saa  stammens  liv  igjen  rører  sig  Mt  og 
selvraadig,  hænger  de  fremmede  vekster 
blege  og  visne.  Men  selv  under  slægtens 
selvforglemmelse  spirer  undertiden  blomster, 
som  fører  stammens  egne  safter.  En  ægte 
national  digtning  træder  stundom  frem  med 

•  I  den  trykte  afhandling lyder  disse  sætninger  slig: 
«Og  hvilke  Storheder  havde  han  her  at  besynge! 
Kong  Christian  den  7de,  Enkedronning  Juliane 
og  Arveprinds  Frederik!»  VIII,  s.  300. 
**  Indbydelse  til  literatur-historiske  forelæsninger. 
Den  Constitutionelle.   den  8.  april  1837.     No.  98. 


526 

gribende  virkning.  Men  efter  saga-tiden 
skjød  den  først  en  ren  vekst  i  begyndelsen 
af  dette  aarhundrede;  den  har  havt  en  lang 
kamp  at  beståa  med  «de  døde  doktriners 
adlede  afkom». 

I  denne  strid  for  det  nationale  har  nord- 
mændenes  deltagelse  været  overordentlig  stor 
i  forhold  til  landets  stilling.  Han  vil  derfor 
«fornye  i  Fædrelandet  de  Mænds  Erindring, 
der  indskrev  en  Historie  af  aandelig  Bedrift 
i  vor  Stats  tomine  Aarbøger». 

Den  samme  grnndtanke,  paavisningen 
af,  hvad  der  er  det  ægte  nationale,  og  hvor- 
ledes de  danske  og  norske  forfattere  snart 
har  gaaet  henimod  dette  maal  og  snart  bort 
fra  det,  gjenfindes  i  alle  Welhavens  literatur- 
historiske  afhandlinger. 

Gjennem  Nordens  historie  lyder  en  an- 
klage, siger  han.  Mere  end  andre  folk  har 
de  nordiske  vandret  paa  fremmede  veie, 
ladet  sig  lokke  af  syner  og  toner,  som  ikke 
var  deres  egne.  I  lange  tidsrum  har  de 
tabt  hjemveien  af  sigte.  Der  er  hos  os  ikke 
slig  inderlig  tilegnelse  af  den  nationale  lite- 
ratur  som  hos  de  store  folk.  <H\ror  minde- 
kjert  er  ei  Frankrigs  og  Englands  Folk! 
Der  have  Aands-Bedriftens  Mænd  det  sande, 
vedvarende  Liv  hos  Etterkommerne.  Natio- 


527 


nal-Literaturen  er  den  høiere  Opdragelses 
(irundvold,  og  siden  fornyer  den  Dannede 
stadigt  sit  Indtryk  af  de  Verker,  der  be- 
tegne Folkets  Udviklings-Gang.  Samfundets 
Lærere  og  Ledere  holde  denne  levende  Over- 
leverelse  hellig.  *  Derfor  bærer  ogsaa  her 
aandsudviklingen  det  samme  grundpræg 
j(jennem  skiftende  slægter;  et  dybere  fælles- 
merke  har  alle  aandsfrembringelser  hos 
disse  folk.  Vi  har  derimod  manglet  ud- 
holdenhed  og  dybde  i  tilegnelsen.  Et  aands- 
verks  nyhed  og  kraft  har  kunnet  vække  en 
glad  overraskelse,  og  det  har  for  en  tid  sys- 
selsat  vore  tanker.  Men  dette  levende  for- 
hold til  verket  afslultede  vi  for  tidlig,  og 
hvad  der  blev  staaende  i  vor  hukommelse, 
var  bare  et  navn  uden  indhold.  Netop  i 
saadanne  tider  blev  vi  efterlignere  af  det 
fremmede;  selvbevægelsen  var  ikke  saa  sterk 
som  paavirkningen  udenfra. 

Det  store  vendepunkt  for  nordisk  digt- 
ning  kom  ved  det  nittende  aarhundredes 
indgang;  der  blev  slaaet  ind  paa  en  vei, 
som  aabnede  udsigter  ud  i  det  uendelige. 
Dette  Aarhundrede  har  seet  Folke-Aanderne 
vaagne,  og  hørt  den  nye  Tids  Bebudelse  i 
Frembrudd  af  de  dybe  Sang-Aarer.  Den 
•  VI.  s.  2'_>6.     Adam  Oefalenschliger. 


528 


romantiske  skole  reiste  sin  protest  mod 
herredømmet  fra  Rom,  og  en  digtning  skjød 
frem  af  livet,  fri  og  eiendommelig  som  dette 
selv.  Denne  friske  strøm  førte  Oehlen- 
schlåger  ind  i  Norden,  og  der  gik  en  glad 
studsen  over  dets  folk  ved  anelsen  om  det 
nye  aandsliv,  som  vaktes,  «da  Brage-Sangen, 
den  længst  forglemte,  fornyedes  med  den 
stærke  Klang  over  alle  de  fremmede,  ind- 
øvede  Toner».  Welhaven  og  hans  slægt 
havde  følt  « Ungdomslivets  egen  Poesi  op- 
løftet  i  denne  rige,  svulmende  Digtning  , 
og  de  havde  ved  den  fundet  «Aands-Ind- 
vielsens  hellige  Sleder  paa  Hjemmets  Grand  . 

Romantiken  er  en  ny  knnstansknelse: 
men  af  denne  følger  ogsaa  en  ny  livsan- 
skuelse. Kunstanskuelsen  er  grundet  paa 
«poesiens  sande  idealitet»,  og  dette  betyder, 
at  kunsten  har  sit  væsen  og  øiemed  i  sig 
selv.  Kunsten  giver  synet  paa  det  høieste 
og  kan  derfor  ikke  være  tjenende.  Det 
digteriske  emne  fremlagt  i  sin  renhed  giver 
indblik  i  emnets  inderste  væsen.  Kunsten 
aabner  derfor  synet  saavel  for  den  enkeltes 
som  for  hele  shegtens  inderste  liv  og  kraft. 
Den  giver  en  livsopgave  til  den  enkelte  og 
til  folket;  kunstsynet  er  et  livssyn. 

Oehlenschlager    saa   Nordens    kraft    og 


529 


storhed:  i  de  nordiske  mythers  lysende 
billedskrift  stod  for  ham  folkestammens 
inderste  væsen  fortolket.  Nordens  digtning 
fik  ved  ham  en  ny,  eiendommelig  grund- 
vold,  som  var  bred  og  mægtig  nok  til  at 
støtte  en  hel,  selvstændig  folkeudvikling.  Fra 
selvforglemmelse  var  Nordens  aand  gaaet 
over  til  selverkjendelse.  Nordens  folk  har 
nu  bare  at  gaa  videre  i  udgrundelsen  af 
sig  selv  for  at  naa  frem  til  tilværelsens 
høieste  syner.  Oldtidslivet  er  gjenfødt  i 
renere  former;  asernes  dybeste  anelser,  alt 
hvad  der  var  givet  i  klar-dunkle  gaader, 
skal  nu  altid  føres  videre  frem  til  klare 
tanker. 

De  forfattere,  hvis  verker  Welhaven  med 
forkjærlighed  har  syslet  med,  er  de  norske 
digtere  i  slutten  af  forrige  aarhundrede.  Det 
er  sine  landsmænds  store  fortjenester  af 
fælles-literaturen,  han  har  villet  vise,  og 
varmhjertet  har  han  værnet  om  Det  norske 
selskabs  ære.  I  1863  samlede  han  fire 
større  afhandlinger,  som  han  udgav  under 
den  fælles  titel  Ewald  og  de  norske 
digtere.  Han  er  meget  stridbar  ligeover- 
for  danske  forfattere,  som  har  villet  tildele 
Ewald  en  større  betydning,  end  denne  efter 
hans  mening  har. 


530 

Vor  digtning  i  det  syttende  aarhundrede 
og  lige  ned  til  Ewalds  tidsalder  maa,  i  al- 
mindelighed  talt,  siges  at  have  fnlgt  en  for- 
feilet retning.  Den  fjernede  sig  fra  det  rette 
maal,  hjemmet,  istedenfor  at  gaa  mod  det. 
Der  er  bare  nogle  enkelte  som  ikke  tog 
feil  af  veien,  som  Peder  Dass,  Tullin  og 
fremfor  alle  naturligvis  Holberg;  disse  kjendte 
hjemveien. 

Istedenfor  at  søge  sin  udvikling  i  na- 
tional aand  gik  digtningen  ind  under  det 
lærde  væsen.  Istedenfor  at  forbinde  dan- 
nelsen med  livet  skilte  den  sig  fra  dette  og 
hentede  næring  af  en  i  sig  selv  tør  og 
ufrugtbar  studerings  affald».  Livs-interes- 
serne  kom  ikke  frem  i  digtningen,  nordisk 
natur  og  folkeliv  gav  den  ikke  sit  præg. 
Det  var  en  stuedigtning. 

Digtningen  var  rimekunst,  en  øvelse  i 
en  egen  art  kunstig  stil,  og  digterne  var 
studerede  udøvere  af  denne  kunst.  De  bog- 
lærde  nærede  en  overdreven,  aandløs  be- 
undring for  de  klassiske  forbilleder  og  stræ- 
vede  ogsaa  med  at  frembringe  latinske  vers, 
som  ikke  kunde  blive  andet  end  en  ydre 
ordkunst.  Denne  tørre  syssel  med  at  efter- 
gjøre  latinsk  poesi  viste  sine  skadelige  efter- 


531 

virkninger,  naar  digterne  saa  skrev  i  sil 
modersmaal.  De  pyntede  sine  skildringer 
med  «afsjælede  allegorier >  og  med  «brud- 
stykker  af  en  forlængst  udløben,  misfor- 
staaet  civilisation».  Det  poetiske  var  et  paa- 
hængt  smykke,  som  skulde  gjøre  en  tanke- 
gang vakrere,  som  i  sig  selv  var  bundpro- 
saisk.  Verskunsten  var  et  formvæsen,  som 
var  revet  løs  fra  digtningens  grund.  Disse 
skribenter  øvede  alene  en  prosaisk  tænk- 
ning,  uden  at  komme  i  aande,  uden  at 
nogen  streng  i  deres  indre  klang  med:  de 
færdedes  langt  borte  fra  det  tankespor,  som 
leder  til  digtning. 

I  Ewalds  tid  sker  store  fremskridt  i  digt- 
n ingen.  Men  det  er  fuldstændig  urigtigt  at 
tildele  Ewald  al  fortjeneste,  som  flere  danske 
iiteraturhistorikere  har  gjort;  en  væsentlig 
del  af  æren  tilfalder  den  norske  digterskole. 
Det  norske  selskabs  mænd  var  nationale; 
derfor  viser  saa  mange  af  tidens  fremskridl 
hen  paa  dem. 

De  norske  digtere  sluttede  sig  naturlig 
til  den  dansk-norske  digtnings  foregaaende 
udvikling;  de  optog  det  fremskridt  i  tanke- 
og  tonefylde,  som  var  naaet  af  Tullin ;  denne 
var  et  kjært  og  ærværdigt  mønster  for  sine 


532 


landsmænd.*  De  fortsatte  den  gode  over- 
levering. 

Og  det  fortjener  den  største  opmerk- 
somhed,  at  alle  disse  nordmænd,  med  und- 
tagelse  af  Wessel,  hvis  aand  bar  et  andet 
grundpræg,  har  en  forkjærlighed  for  at  tåge 
sine  emner  fra  sit  fædrelands  natur  og  fol- 
keliv. «Det  er,  som  om  enhver  af  dem  har 
været  ledet  af  den  Tanke,  Claus  Frimann 
udtaler:  Hvad  jeg  kjender,  derom  kan  jeg 
bedst  synge.»  Og  hvilken  rig,  selvstændig 
og  kjernefuld  poetisk  Literatur  skulde  ei 
Danmark  og  Norge  have  eiet,  dersom  alle 
vore  Digtere  havde  fulgt  denne  paalidelige 
Sætning  !>  Deres  verker  viser,  at  fjeldduften 
og  fjeldskyggen  havde  magt  til  at  naa  dem 
paa  den  danske  slette.  Den  store  natur 
hjemme  kunde  jo  ikke  glemmes;  «disse 
Sangeres  Talent  havde  en  oprindelig  besje- 
lende Virkeligheds  Grand,  hvis  Syner  frembød 
sig  af  den  Digtendes  eget  Erindrings-Dyb.» 

Uden  tvil  har  Welhaven  følt  en  lighed 
mellem  disse  landsmænd,  som  sad  nede  i 
Kjøbenhavn,  og  sig  selv  i  den  tid,  han  i 
Kristiania,  med  sindet  fyldt  af  barndoms- 
hjemmet, længtede  efter  fjordenes  mægtige 
natur  vesterpaa. 

*  VIII.  s.   116  og  følgende. 


533 


Fremstillingen  af  de  fædrelandske  bil- 
leder gav  nordmændene  efter  tidens  smag 
ofte  i  det  malende  læredigts  form.  Og  de 
gik  heller  ikke  fri  for  tidens  feil;  det  var 
forbeholdt  det  nye  aarhnndrede  at  give  dikt- 
ningen dens  rene  form.  Deres  landskabs- 
billeder  var  ofte  brogede  og  udpenslede;  de 
var  en  hob  ndsirede  enkeltheder,  et  slags 
pralende  inventarie-liste  over  en  egns  natur- 
ting  og  helligheder.  Billederne  var  ikke  byg- 
get over  et  indre  motiv;  helhedens  aand  var 
ikke  over  dem.  Og  midt  under  naturskild- 
ringen henfalder  disse  digtere  til  et  tørt 
lære-foredrag,  hvis  tone  intet  har  af  stem- 
ningens klang.  De  præker  moral  og  leve- 
visdom  paa  fjeldene  og  ved  de  stride  fosse- 
fald. Denne  mangel  paa  stemningens  dybde 
viser  sig  ogsaa  deri,  at  de  kunde  sætte 
muser  og  nymfer  ind  i  den  norske  natur; 
de  merkede  ikke  den  indre  splittelse  og 
usandhed,  som  fremkom  herved. 

Men  det  skal  lægges  merke  til,  at  denne 
brede  naturskildring  var  en  naturlig  ytrings- 
form fornordiiKendenes  nationalfølelse,  «ikke 
blot  fordi  Klippelandets  paa  Alvexlinger  rige 
Natur,  og  med  den  Digternes  Barndoms- 
Erindringer,  saaledes  kunde  gjengives,  men 
tillige  fordi  denne  Digtning   svarede  til  den 


;>:$4 


adspredte  Befolknings  rolige,  af  ingen  iøine- 
faldende  Begivenheder  betegnede  Liv,  der 
ogsaa  i  Virkeligheden  underordnede  sig  til 
Staffage  i  det  mægtigt  virkende  Natur-Bil- 
lede».  Og  denne  nationale  digtning  har  paa 
enkelte  punkter  hævet  sig  over  tidens  smag 
og  har  sluppet  fri  af  dens  feil.  Dette  gja'1- 
der  mange  af  Nordahl  Bruns  sange  og  cm 
stor  del  af  Claus  Frimanns  lyriske  digte; 
de  har  (lette  Præg  af  national,  selvstendig 
Frembringelse,  hvis  hele  Virkekraft  er  frisk 
som  Folkets  eget  Liv». 

Læredigtet  i  sin  almindelighed  fordøm- 
mer Welhaven  ingenlunde.  Den  rette  digter 
lader  sig  ikke  hilde  af  nogen  theori,  tager 
enhver  opgave,  som  let  og  naturlig  løses 
ud  fra  hans  grundevne.  Selv  en  ethisk  heie 
kan  være  hans  emne,  naar  den  har  grebet 
hans  hjerte,  og  ikke  længere  er  et  tørt, 
usmageligt  indhold,  som  skal  anrettes  til 
nydelse  ved  poesiens  liflige  tilsætninger». 
Hr  en  verdensanskuelse,  en  lære  for  livet 
kommet  i  et  saadant  forhold  til  digterens 
fantasi  og  følelse,  at  den  ganske  gjennem- 
trænger  dem,  da  kakler  den  indre  fylde  selv 
til  udtalelse  i  digtets  form.* 

Det  nationale    drag  hos  de  norske  dig- 
*  VIII.  s.  231. 


535 


tere  kom  ogsaa  frem  i  hele  deres  smag  og 
i  deres  sprogkunst.  Holberg  havde  stemt 
vort  skriftsprog  i  den  grundtone,  som  det 
siden  har  holdt  til  trods  for  mange  for- 
vildende  paavirkninger.  Den  sunde  og  lyse 
forstandighed,  det  træffende  maadehold  i 
omdømme,  som  tilhørte  Holberg,  viser  ham 
som  en  ægte  nordisk  natur.  Særkjendet  for 
vort  sprog  er  aabenhed  og  prunkløs  klarhed. 
Og  i  samme  retning  som  Holberg  arbeidede 
det  norske  selskabs  mænd.  De  søgte  at 
klargjøre  og  harmonisere  de  begeistrede 
stemningers  udtryk» ;  de  bredte  styrke  og 
elegans  over  digtningens  sprog.  De  kan 
siges  at  have  dannet  et  selskab  for  den 
sunde  fornuft;  mod  alt  det  herskende  hyk- 
leri i  religion  og  kunst  slod  de  som  een 
mand.  Kampen  mod  det  stof-tunge,  halv- 
destillerede  væsen  -i  poesien  >  udgik  fra  den 
norske  digterskole.  Det  har  været  sagt,  at 
disse  mænd  satte  altfor  megen  pris  paa  den 
literære  bagatel;  men  da  har  man  ikke  det 
rette  syn  paa  disse  livsfunker  i  improvisa- 
tioner,  ordspil  og  anekdoter,  som  de  kastede 
ud  i  almenheden.  Disse  smaating  vidnede 
alle  om  tankens  aandfulde  bevægelse  i  en 
slræbende  sprogkunst,  og  de  var  aandens 
vaahen   mod  den  stoftunge    kolos.       De  ud- 

35        Løchen:  NWlliaven. 


536 


sendte  Bagatellen,  den  selvbevidste,  latter- 
milde Bagatel,  som  en  letfodet  Slyngekaster, 
mod  den  drøie  Bombast,  der  stod  udford- 
rende  i  den  modsatte  Leir.  Og  Alle  vide, 
at  der  er  gaaet  Ry  af  Rammet.» 

I  nordmændenes  kritik  af  Ewald  og 
hans  skole  tager  Welhaven  del  med  hele 
sit  hjerte.  Det  er  øiensynligt,  hvorledes  han 
i  denne  strid  ser  et  sidestykke  til  sin  egen 
kamp  med  Wergeland.  Der  var  et  høirøstet 
parti  nede  i  Danmark,  som  af  nationale 
grunde  søgte  at  hæve  Ewald  op  over  alle 
samtidige,  og  som  fremstillede  modstanden 
mod  ham  som  alene  fremkaldt  ved  mis- 
undelse  og  had.  I  det  hele  kan  der  siges, 
at  Ewald  er  blevet  «ligesom  et  festligt  Navn. 
for  hvilket  den  danske  Kritik  uvilkaarligt 
gjør  Omveie  og  selvfornegtende  Indrøni- 
melser». 

Over  Ewalds  digtning  hviler  et  sygeligt 
drag.  Han  rykkede  digtningen  under  en 
febrilsk  anspændt  sindsstemning  «op  mod 
en  Sfære,  hvis  rette  Grændse  og  Høidemaal 
senere  er  søgt  gjennem  Digter-Evnens  rolige 
Anskuen  og  besindige  Kunst».  Hans  digt- 
ning var  en  voldsom  stigning  under  ve- 
raab;  han  satte  sig  hen  i  en  henrykkelse, 
<hvis    Udtryk    mangen    Gang    synes    at    be- 


537 

tegne  Aandens  Spænding  i  et  Overmaal  af 
Lidelse».  Han  lader  sin  følelse  rase,  svulme, 
nrænde  i  de  gyldne  strenge.  Dette  slags 
pathos  har  den  nyere  digtekunst  ganske 
forladt. 

Ewalds  indre  var  som  Wergelands  søn- 
derrevet. Den  nedbrudte  digter  med  sin 
ildsjæl  lignede  «et  brændende  Vrag,  der  op- 
lyser  Kysten  og  forbauser  den,  medens  det 
fortæres  og  synker».  Derfor  er  der  en  pine- 
fuld  strid  mellem  hans  liv  og  hans  digtning. 
Hans  liv  kommer  ikke  til  forklarelse  i  digt- 
ningen;  denne  maa  hæve  sig  over  hans  liv 
for  at  komme  bort  fra  dets  elendighcd. 
Hans  nød  var  i  hele  sin  art  upoetisk,  og 
derfor  altid  denne  trang  hos  ham  til  at 
gaa  ifra  virkeligheden ;  ingensteds  kan  han 
med  fuld  klarhed  og  fortrolighed  slutte  sig 
til  den.    Hans  digtning  er  selvforglemmelse. 

Da  Ewalds  digtning  ikke  havde  hold  i 
virkeligheden,  kunde  den  ligesom  heller  ikke 
ved  egen  kraft  holde  sig  opret;  den  søgte 
ind  under  fremmed  magt.  Vi  har  det  kum- 
merlige syn  at  se  tidens  største  digterbe- 
gavelse  bøie  sig  under  fremmed  indflydelse. 
Hans  mønster  var  Klopstock,  en  mand,  som 
forlod  den  frugtbare  virkelighed  for  at  fær- 
des    i    ørkenen.         Klopstock    tog    Ødet    til 


538 

Basis  for  sin  Poesi:  det  øde  Himmelrum 
for  Kristendommens  Forherligelse,  —  den 
romerske  Digtnings  Gemyts-Øde  for  sin  Ly- 
rik,  —  det  historiske  Øde  for  sin  Barde  - 
Fiktion.» 

I  at  fremhæve  det  norske  selskabs  store 
betydning  har  Welhaven  til  forgjænger  J. 
L.  Heiberg.  Hos  denne  kan  gjenfindes  ho- 
veddragene i  Welhavens  fremstilling. 


XV. 

De  sidste  aar. 

Fra  den  tid  Welhaven  var  bleven  univer- 
sitetslærer, stilner  kampen  omkring 
hans  person  mere  og  mere  af.  Der  er 
ikke  flere  store  tildragelser  i  hans  ydre 
livsforhold  at  fortælle  om.  Der  har  endnu 
været  mere  end  nok  af  feide  og  spænding 
indenfor  det  private  Kristiania-Iiv ;  men 
ha»rfører  i  et  folk  er  han  ikke  mere.  I  fred 
drager  han  med  paa  de  skandinaviske  tog- 
ter;  disse  har  hørt  til  de  vigtigste  tildra- 
gelser i  hans  senere  liv. 

Og  som  aarene  gik,  blev  der  mere  og 
mere  stilt  om  ham.  Dette  kom  ogsaa  meget 
deraf,  at  hans  frembringende  evne  tog  raskt 
af.  Efterat  han  havde  udgivet  sin  tredie 
digtsamling,  1848,  varer  det  helt  til  uåret 
1860,  før  der  igjen  kommer  en  større  sani- 


540 


ling  fra  ham,  og  det  er  ogsaa  den  sidste. 
Der  havde  fra  den  tidligste  tid  hos  ham  været 
en  skyhed  for  at  lægge  frem,  hvad  der  rørte 
sig  i  hans  sjæls  inderste.  I  slutningen  af 
aaret  1836  skriver  han  til  Camilla  Werge- 
land, som  dengang  var  i  Hamburg:  «Imid- 
lertid er  det  ikke  underligt,  om  man  ved 
at  betragte  mit  Væsens  frie  og  glade  Ud- 
strømmen  i  en  Kreds,  der  er  mig  hjemlig, 
overseer  den  religiøse  Ængstelighed,  hvormed 
jeg  skjuler  mit  Indres  Allerhelligste.  >  Og 
saa  heder  det,  efter  nogle  mellemliggende 
sætninger,  videre,  «denne  Tilbageholdenhed 
er  det  stærkeste  i  mig;  den  strækker  sig 
lige  til  min  aandelige  Production.  Jeg  har 
lagt  min  hele  Sjel  i  disse  Sange  og  Bil- 
leder, der  hvile  i  min  Pult,  og  jeg  gruer 
for  at  sende  dem  ud  i  denne  nysgjærrige 
Hob,  der  spørger  mig,  <hvad  jeg  har  under 
Arbeide».» 

Denne  tilbageholdenhed  tog  til  med 
aarene.  Til  sin  ven  statsraad  Birch-Rei- 
ehenwald,  som  hjalp  ham  ved  udgivelsen 
af  den  sidste  digtsamling,  og  som  dengang 
opholdt  sig  i  Stockholm,  skriver  han  i  no- 
vember 1859:  «Du  ved  jo  nok,  at  Korrek- 
turlæsning  er  mig  en  Pine;  men  nu  har 
jeg  følt  det  værre  end  før.     Jeg  tinder  noget 


541 


Oprørende  i  den  Tanke,  at  jeg  for  en  Of- 
fentligheds  Skyld,  som  er  mig  lidet  til- 
lokkende, skal  underkaste  mine  Frem- 
bringelser  denne  Behandling,  hvorved  jeg 
ser  dem  ligesom  opløste  og  afsjelede.  Denne- 
gang  var  det  med  større  Modstræben  og 
meget  nølende,  at  jeg  fandt  mig  i  de  Hen- 
syn, der  har  bestemt  Udgivelsen,  og  idet 
jeg  slutter  Arbeidet,  vil  jeg  helst,  at  dette 
skal  være  et  rigtigt  punctum  finale.^  Han 
skriver  videre  om,  hvor  meget  det  har  glædet 
ham,  at  hans  ven  er  tilfreds  med  digtene. 
Siden  de  har  tiltalt  ham,  «maa  de  vel  have 
det  rette  Liv  og  kunne  naae  det  Maal,  som 
al  min  Digtning  søger,  ikke  den  store,  hen- 
rungende,  men  den  indre  holdbare  Gjen- 
lyd. Ja,  Tak  være  dig,  min  gamle,  trofaste 
Ven,  fordi  du  atter  har  vist  mig,  at  du 
hører  til  den  lille,  spredte  Menighed,  for 
hvem  min  Sang  er  en  levende  Røst. 

Wel haven  blev  da  ogsaa  ikke  mange 
aar  efter  1850  set  paa  som  en  mand,  hvis 
digtning  væsentlig  var  afsluttet;  der  blev 
ikke  ventet  synderlig  mere  fra  ham.  Vi 
har  nævnt  tidligere*  Bjørnsons  omtale  af 
En  sjel  i  vi ldm arken.  Her  siger  Bjørn- 
son, idet  han  sigter  til,  at  fortællingen  blev 

*  Side  404. 


542 


offentliggjort  i  Christiania-Posten:  bla- 
det skulde  have  feuilleton,  aabningshøi- 
tideligheden  skulde  være  virkningsfuld,  og 
man  saa  sig  om  efter  det,  som  rigtig  kunde 
overraske.  «Og  man  fandt,  at  Intet  kunde 
mere  overraske  end  at  se  Joh.  Seb.  Wel- 
havens  Navn  blandt  nulevende  Forfattere.» 
Det  var  jo  A.  Munch,  som  der  i  denne 
tid  blev  set  op  til  som  til  landets  første 
digter,  og  det  kanske  mest  i  de  kredse, 
som  netop  tilhørte  Welhaven.  Denne  har 
nok  mange  gange  smertelig  merket  den 
kulde,  som  slog  ham  imøde.  Et  af  hans 
sidste  digte  er  En  sangfugl.*  Fossekal- 
len bygger  paa  det  øde  fjeld  ved  den  is- 
kolde  elv.  Den  sender  sine  triller  og  blide 
kvad  over  elvens  øde  bredder;  til  tak  faar 
den  isnende  skvulp  fra  fossen.  Ikke  en- 
gang om  vinteren  søger  den  bort;  nede  fra 
isen  i  det  trange,  taagefyldte  elveleie  løfter 
dens  sang  sig  op  mod  himmelen. 

Men  skal  en  Sanger  trives 
i  Fossekallens  Kaar. 
maa  han  for  Alting  drives 
af  Iver,  som  forslaar.  — 

•  Offentliggjort  i  Vintergrønt  Nye  fortellinger 
og  digte,  danske,  norske  og  svenske.  Udgivne 
af  Chr.   Riehardt.     Kjohenhavn   1866. 


543 

dertil  af  Himlen  skjenkes 

en  rigtig  Fjeder-Pels, 

som  taaler  at  overstænkes 

af  bistert  brusende  Vand  tilfjelds. 

Wehaven  havde  selv  været  med  om  at 
indføre  en  kold,  affeiende  kritik  i  Kristiania- 
kredsene.  I  de  senere  aar  har  han  selv 
faaet  føle  denne  kritik.  Femti-aarene  var 
en  tør  tid,  juristeriet  alene  skjød  frodig  i 
veiret.  De  studerende  gik  den  slagne  em- 
bedsvei;  at  forlade  den  stod  som  noget  alt- 
for dristigt  og  voveligt.  Byens  embeds- 
mænd  var  dommere  over  literaturen,  og 
uden  nogen  dybere  sans  for  kunst,  var  de 
straks  rede  til  at  vise  sin  overlegenhed  ved 
al  slænge  fra  sig  en  kold  vittighed.  • 

Welhaven  følte  sig  ensom  her  i  byen; 
naar  han  i  et  brev  til  Martensen  kalder 
hjemmet  i  Kristiania  sit  «enebo-,  ligger  der 
meget  bag  dette  ord.  Intet  under,  at  hans 
mismod  ligeoverfor  tiden  øger;  han  har  nok 
overalt  fundet  jevn  vekst  i  «hjerternes  haard- 
hed.  og  hjernernes  blødhed»  og  ikke  bare 
truffet  disse  egenskaber  udviklede  i  den 
danske   kirke,   saaledes   som  han  skriver  til 

*  Smlgn.  professor  dr.   L.   Daaes  skildring  af  femti- 
aarenea  Kristiania  i  hans  biografi  af  Paul  Botten 

Hansen.     Vidar  1888.  s.   TJ."). 


544 


svogeren.  Ord,  som  gang  paa  gang  vender 
tilbage  i  hans  breve  fra  denne  tid,  er  at 
tidens  signatur  er  løihed,  slaphed,  midler- 
tidighed.  Ja,  selv  den  skandinaviske  tanke 
tager  nu  til  at  mødes  med  ligegyldighed  og 
stemningsløshed.  Hvorfor  begynde  saa- 
danne  Udtryk  som:  den  skandinaviske  Idé, 
skandinaviske  Interesser,  det  akademiske 
Broderskab  i  Norden,  allerede  at  blegne  og 
tåge  Slid?»  spørger  han  i  et  brev  til  M. 
Hammerich  i  mai  1855.  Han  mener,  en  af 
aarsagerne  er,  at  man  ikke  har  prøvet  tin- 
genes indhold,  men  bare  har  ladet  haanden 
glide  henad  deres  overflade.  Der  er  en 
Klasse  Emner,  som  indeholde  vor  Skan- 
dinavismes  «brændende  Spørgsmaal»,  og 
som  vi  fra  Fællesskabets  Standpunkt  enten 
aldeles  ikke  vedrøre  eller  dog  kun  om- 
skrivende og  med  løs  Haand  overfare. 
Mellem  Danmark  og  Norge  er  der  histori- 
ske, literaire  og  sproglige  Spørgsmaal,  der 
pege  ligesaavel  paa  Splittelse  som  paa 
Enighed,  ganske  eftersom  man  tager  det, 
men  som,  ubearbeidede,  virke  skadeligt  ved 
deres  Tvetydighed.  Der  har  dannet  sig 
mellem  Sverige  og  Norge  et  Røre  af  uklare 
politiske  og  sociale  Ankeposter,  som  til  vor 
Forundring    blive    mere    og   mere    hensyns- 


545 


løse  og  høirøstede,  midt  under  Broderska- 
bets  Opbyggeligheder.  —  Der  er  mellem  de 
tre  Lande  nok  af  løse  Ender  til  Anknytning, 
hvis  Sammenføielse  vi  idelig  forudsætte, 
medens  Fjernheden  vedvarer.» 

Men  tinder  han,  der  er  <slaphed,  dvask- 
hed  og  afmægtigt  trykt  papir  paa  alle  kan- 
ter», glædes  han  desto  mere,  naar  der  en- 
gang imellem  kommer  et  bud  til  ham  fra 
kunstens  verden,  fra  den  ægte,  gamle  kunst. 
Han  skriver  til  C.  Hauch  i  marts  1862: 
«Hjertelig  Tak  for  Deres  Digtsamling!  Det 
er  i  Sandhed  en  ungdommelig  Frembrin- 
gelse og  et  Vidnesbyrd  om  den  perenne- 
rende  Kraft  i  Deres  Digterliv.  Der  er  en 
egen  Varme  i  Deres  Sjel,  som  holder  Væxten 
frisk  og  duftende,  og  Deres  Sangtone  selv 
er  som  et  Veir  fra  Høiderne,  der  fjerner 
høstlige  Taager.  Derfor  er  der  ingen  Al- 
derdomstegn  i  Deres  Digtning,  men  derimod 
en  Vaarkjending  fra  den  Aandsverden,  som 
bestaar,  trods  Opløsningens  Mærker  i  disse 
Tiders  Poesi  og  Kunst.» 

De  digte,  Welhaven  har  offentliggjort, 
efterat  sidste  digtsamling  var  sendt  ud,  er 
ikke  mange;  deres  tal  overstiger  ikke  meget 
tylvten.  Der  gaar  gjennem  dem  en  sterk 
følelse  af,  at   det   stunder   mod   livets  aften. 


546 


Det  mørknes]  omkring  ham,  det  kveldes; 
men  et  er  det,  som  skinner  lige  klart,  lyset 
i  sjælens  indre.     Et  helt  væld  af  lys  er  det. 

Du  Væld  af  Lys,  som  min  Sjel  har  drukket 

i  Rosentiden  med  fulde  Drag, 

du  skinner  frem  af  min  indre  Dag. 

naar  Mørket  holder  mig  indelukket.* 

Og  han  har  endnn  engang  fundet  dyht 
følte  udtryk  for  at  skildre  stunden,  naar 
minderne  gjæster  sjælen,  stille  som  kirke- 
folk. Sommerkvelden  kommer  med  sin 
dunkel-klare  skumring  og  med  den  tysthed, 
som  meldes  af  skjælvende  aspeblade  og  af 
sus,  som  fjerne  elve  bærer  ned  i  dalen. 
Alt,  som  ligger  bundet  i  sjælen,  blir  frit. 

Liv,  som  vi  i  Drum  bevare, 
hvorom  Læber  Intet  sige, 
aander  i  den  dunkel-klare 
Sommer-Skumrings  tause  Rige. 

Fjernest   Klang  i   Sunger-Mindet. 
Nyn  fra  morgenlyse  Dage, 
helligt  Gys  i  Barne-Sindet, 
komme  bævende  tilbage.  ** 

*  En  høst-aften.     V,  s.  315. 
**   En  skumrings-time.     V.  s.  318. 


547 

Et  af  de  sidste  digte,  vi  har  fra  ham, 
kanske  det  sidste,  er  et  digt  til  Danmark, 
I  et  traad-vindsel,  1866.  Hans  hjerte 
strømmer  over  af  tak  til  dette  land,  som 
han  skyldte  saa  meget. 

Gud  signe  dig,  du  danske  Vang! 

dit  Folk,  din  Skov,  din  Blomster- Kyst? 

Og  Tak  for  Duft  og  Fuglesang 

og  Sjelefryd  og  Øienslyst! 

Allerede  i  begyndelsen  af  seksti-aarene 
saa  de,  som  kjendte  Welhaven  godt,  at  der 
var  noget  ændret  i  hans  maade  at  gaa  paa. 
De  første  tegn  viste  sig  paa  den  hjerne- 
sygdom,  som  skulde  nedbryde  den  kraftige 
mand.  Allerede  høsten  1865  fik  han  et 
helt  aars  tjenestefrihed.  Da  aaret  var  ude, 
begyndte  han  den  første  oktober  1866  igjen 
sine  daglige  forelæsninger  for  de  yngste 
studenter.  Han  kom  fornøiet  hjem  fra 
forelæsningerne  og  glædede  sin  hustru,  som 
dengang  var  syg  og  laa  tilsengs,  ved  at  for- 
helle, at  auditoriet  var  aldeles  fuldt.  «Det 
anstrenger  mig,  men  det  gaar»,  sagde  han. 
«Og  skjønt  jeg  saa  mange  aar  har  staaet 
paa  kathedret,  kommer  der  en  bæven  over 
mig,  hvergang  jeg  begynder.»  Men  fore- 
læsningerne   vårede    ikke    mere  end  fjorten 


548 


dage;  han  blev  «ved  en  stor  huslig  sorg  sat 
ud  af  stand  til  at  holde  forelæsninger», 
heder  det  i  universitetets  aarsberetning.  Hu- 
struens sygdom  forværredes  nemlig,  og  hun 
døde  den  anden  december.  Fra  denne 
stund  var  det,  som  Welhaven  lagde  alt  hen; 
hans  gjerning  var  gjort.  Han  rørte  ikke 
mere  sine  manuskripter  og  gik  ikke  mere 
til  sine  venner.  Han  havde  nok  haabet  at 
kunne  tåge  fat  paa  forelæsningerne  igjen  over 
nytaar:  men  der  blev  intet  af  det.  Fra 
høsten  1867  fik  han  paanyt  tjenestefrihed 
paa  et  aar,  og  i  september  1868  søgte  han 
saa  afsked  fra  sit  embede. 

Endnu  engang  skulde  Welhaven  høre 
etterdønningen  af  den  storm,  som  i  hans 
ungdom  drog  over  landet.  Det  var  en 
tordenbyge,  som  endnu  drog  langs  aasen 
om  kvelden  og  mindede  om  dagens  store 
uveir,  medens  himmelens  skyer  laa  i  mildt 
kveldslys. 

Den  12.  november  samme  høst  skulde 
stortinget  tåge  afgjørelse  om  hans  pension*. 
Regjeringen  havde  foreslaaet  1200  spd.; 
stortingets  komité  delte  sig,  og  et  flertal 
foreslog  1000  spd.,  medens  mindretallet  gik 

*  Storthingstidende  1868—18(59.  s.  71   og  ftønd. 


T)49 


ned  til  800  spd.  Schweigaard  optog  regje- 
ringens forslag.  Den,  som  tændte  liden- 
skaberne,  var  Johan  Sverdrup.  Han  reiste 
sig  og  sagde,  han  agtede  at  stemme  for 
mindretallets  forslag,  800  spd.  Denne  sum 
var  den  høieste  ordinære  pension,  som 
burde  tilstaaes  aftrædende  embedsmænd  i 
professor  Welhavens  stilling.  Hvad  var  det, 
som  skulde  bevirke,  at  man  gik  høiere  her? 
Visselig  ikke  hensynet  til  Welhavens  em- 
bedsbane.  Han  blev  befordret  til  lektor  i 
filosofi  og  kort  efter  til  professor;  dette 
maatte  i  forhold  til  hans  tidligere  stilling 
være  en  begunstigelse.  Taleren  vilde  ikke 
sige,  at  han  blev  utilbørlig  trukket  frem, 
men  at  det  var  et  held  for  manden;  thi 
visselig  havde  han  ingen  af  de  særegne 
kvalifikationer,  som  maatte  fordres  hos  en 
professor  i  filosofi.  At  han  alligevel  havde 
opfyldt  sine  pligter  i  stillingen  upaaklagelig, 
kunde  saa  være,  det  fik  staa  derhen;  men 
dette  kunde  ikke  berettige  til  at  sætte  pen- 
sionen  høiere,  end  den  almindelige  orden 
var.  Hvad  der  saa  blev  tilbage,  var  hans 
literære  virksomhed.  Der  var  vist  ingen  i 
forsamlingen,  som  var  uvidende  om,  at  der 
var  forskjellige  (lomme  om  den  ting,  og 
taleren   troede,    det   var    bedst,  at  man  ikke 


550 


indlod  sig  paa  at  være  voldgiftsmænd  her 
i  denne  sag.  Alle  erkjendte,  at  Welhaven 
var  et  talent  som  digter,  og  hvad  han  havde 
præsteret,  var  alle  bekjendt;  men,  om  man 
var  noksaa  mild,  noksaa  human  i  sin  dom, 
saa  vilde  taleren  erklære,  at  Welhaven  ikke 
var  nogen  digter  af  første  rang;  men  dette 
maatte  kræves  for  at  skjænke  en  national- 
belønning.  Hvis  ethvert  sekundært  talent 
skulde  belønnes,  vilde  disse  belønninger 
tabe  sin  betydning  og  glans,  og  vi  vilde  faa 
udgifter  for  statskassen,  som  den  ikke  bør 
have.  Taleren  mindede  om,  at  Wergeland 
i  sin  tid  søgte  om  ettergivelse  af  en  del 
sagsomkostninger  —  omtrent  til  en  værdi 
af  800  spd. ;  det  var  ved  slutningen  af  hans 
digterbane,  da  han  tilfulde  havde  aflagt 
vidnesbyrd  om,  hvad  han  havde  udrettet 
for  folket  og  literaturen.  Komiteen  negtede 
dette,  og  stortinget  sluttede  sig  enstemmig 
hertil.  Der  blev  sagt:  Vi  vil  ikke  ind- 
lade  os  paa  at  fælde  nogen  dom  over  man- 
dens  fortjenester;  der  er  forskjellige  menin- 
ger derom.  >  Taleren  vilde  bede  enhver 
drage  parallelen:  at  negte  at  eftergive  Wer- 
geland en  sum  en  gang  for  alle  og  at  tilstaa 
Welhaven  en  nationalbelønning.  Taleren 
kunde    ikke    være  med  paa  det  sidste,  men 


551 

troede  at  kunne  gjentage  det  gamle  ord: 
Han  har  faaet  sin  løn.» 

flere  talere  forsvarede  saa  flertallets 
indstilling  og  fremhævede  blandt  andet  det 
nationale  drag  i  Welhavens  digtning;  ja,  af 
en  taler,  stiftamtmand  N.  Vogt,  blev  der 
opkastet  det  spørgsmaal,  om  ikke  Welhaven 
var  den  første  digter,  «som  havde  anslaaet 
de  egentlig  nationale  strenge». 

Sverdrup  ytrede  i  sit  gjenmæle,  at  han 
gjorde  sig  en  ære  af  at  holde  den  mand 
op,  som  ligger  i  sin  grav  med  anerkjen- 
delse  af,  at  han  ligger  der  som  en  udødelig 
skald  og  Norges  første  digter. 

«Endelig  har  man  sagt,  fortsatte  han, 
at  Welhaven  har  anslaaet  først  de  natio- 
nale strenge.  Nei,  det  er  ikke  saa.  Havde 
det  staaet  i  den  mands  magt,  var  der  ikke 
kommet  en  eneste  national  streng  paa  Nor- 
ges harpe.  Den  overmagt,  som  den  tid- 
ligere fælles-literatur  igjennem  mange  be- 
gavede aander  havde  faaet,  vilde  traditionen 
have  vedligeholdt,  og  den  hele  norske  digt- 
ning vilde  være  blevet  en  etterklang  a  f 
fremmede  sangere,  kanske  iblandet  med 
nogle  enkelte  norske  ord,  og  det  ord,  som 
faldt  smukt;  thi  hans  herredømme  over 
formen    var  ikke   lidd.        -  Taleren  skulde 

38         Løchen:     Welhaven. 


552 


ikke  misunde  Welhaven  hans  pension  paa 
1000  spd.,  hvis  stortingets  pluralitet  be- 
stemte  det.  Men  han  nedlagde  bestemt 
protest  mod,  hvad  der  var  sagt  om,  at 
Welhaven  var  ifærd  med  at  gaa  ind  ad 
udødelighedens  porte.  Taleren  vikle  sige : 
«Ligesom  ingen  af  hans  sange  for  tiden 
lever  paa  folkets  mund,  ligesaa  vist  vil 
han  ikke  være  nogen  literær  størrelse,  naar 
en  generation  er  gaaet.» 

Disse  Sverdrups  skarpe  ord  bar  i  sand- 
hed  paa  «reminiscenser,»  som  det  blev  sagt  i 
ordskiftet,  og  netop  derfor  er  de  blevne 
staaende  i  folks  minde.  Ogsaa  en  anden 
stortingsmand  sagde  ved  denne  leilighed 
ord,  som  endnu  mindes.  Da  ordskiftet  om 
selve  sagen  var  endt,  blev  der  fremsat 
ønske  om,  at  afstemningen  skulde  foregan 
efter  navne-oi)raab.  Ole  Hammerstad  reiste 
sig  og  sagde,  at  naar  der  forlangtes  navne- 
opraab,  burde  det  ske.  Han  troede  ikke, 
der  var  nogen  mand  i  denne  forsamling 
saa  ussel,  at  han  vilde  skjule  sin  stemme 
for  nationen.  Han  vilde  stemme  for  1000  spd. 
for  Welhaven,  om  han  saa  skulde  komme 
til  at  staa  blottendes  alene  med  denne 
mening,  og  han  vilde  stemme  saa  høit,  at 
hele  Norges  land  skulde  høre  det. 


553 


Efterat  regjeringens  forslag  var  for- 
kastet mod  tolv  stemmer,  seirede  mindre- 
tallets indstilling  med  een  stemmes  over- 
vegt 

Ved  denne  afstemning  var  der  neppe 
mange,  som  ligetil  lod  sig  lede  af  uvilje 
mod  Welhaven.  Det  var  for  de  flestes  ved- 
kommende sparetanken,  som  stod  i  for- 
grunden;  det  var  embedsmanden  Welhaven, 
som  ikke  skulde  have  høiere  pension. 

Allerede  samme  dag  skulde  Welhaven 
fan  den  smukkeste  opreisning  og  klart  syn 
for,  at  miskjendelsens  tid  var  over.  Stu- 
denterne  bragte  ham  en  afskedshilsen  og 
en  tak.  Det  var  straalende  høstveir  den 
dag,  netop  en  dag  med  det  vemodsfulde 
efterskin  af  sommerens  lyst.  Ved  middags- 
tider drog  et  langt  tog  af  akademiske  bor- 
gere, unge  og  gamle,  udover  Drammens- 
veien til  Welhavens  bolig.  Da  de  kom 
frem,  stillede  de  sig  op  i  en  halvkreds  foran 
huset,  med  fanerne  og  sangerkoret  i  midten. 
Under  denne  bevægelse  kom  rækkerne  noget 
i  uorden,  og  da  skjød  et  glimt  af  lune  op 
i  den  syge,  sterkt  bevægede  digters  sjæl. 
De  eimbrer  og  teutoner,  »  sagde  han  hen 
lor  sig.  Studenterne  sang  først  Welhavens 
egen    studentersang,    dette     digt,    som     med 


554 


sine  toner  har  baaret  en  etterklang  fra  ung- 
dommens dage  hen  til  saa  mangen  norsk 
mand. 

Vi  færdes  med  Lyst  paa  den  steileste  Vei, 

vi  følge  vor  ledende  Stjerne; 

som  blaanende  Bjerg  over  skovdunkel   Ht-i. 

staar  Vandringens  Maal  i  det  Fjerne. 

Vort  Løsen  blandt  Fjeldene  klinger. 

og  Foden  har  vaarlige  Vinger. 

Samfundets  formand,  kandidat  Frits  Hansen, 
og  styrelsens  øvrige  medlemmer  blev  der- 
paa  modtagne  af  Welhaven  i  hans  arbeids- 
rum.  Welhaven  var  omgivet  af  nogle  faa 
slægtninger  og  venner  og  hørte  formandens 
tale  siddende  i  sin  lænestol.  Talen  var 
vakker  og  stemningsfuld.  Welhaven  svaiede 
i  følgende  ord: 

«Jeg  takker  Dem,  mine  Herrer,  af 
Hjertet  og  beder  Dem  bringe  ud  blandt  de 
Mange,  der  have  sluttet  sig  til  Dem,  min 
Hilsen  og  Tak. 

Naar  jeg  ser  tilbage  paa  min  Fortid, 
da  finder  jeg,  at  jeg  har  tilbragt  usigelig 
mange  af  mit  Livs  bedste  og  fyldigste 
Timer  i  Studenternes  Kreds,  og  jeg  føler 
dybt,  hvormeget  dette  Samkvem  har  befor- 
dret min  Aands-Udvikling  og  mit  Væsens 
.heLe   Fremfærd.     Og  nu    er  det   dog    Dem, 


555 


der  komme  for  at  bringe  mig  Tak.  Dette 
er  et  Udtryk  af  Gjensidighed,  som  inderlig 
inna  glæde  mig. 

Men  jeg  vil  dertil  knytte  en  Bekjendelse, 
der  betegner  et  Grnndforhold  i  mit  Liv 
med  den  akademiske  Ungdom :  Overalt 
nemlig,  hvor  jeg  har  ført  Ordet  blandt  Stu- 
denterne,  det  være  sig  fra  det  akademiske 
Katheder,  i  Selskabssalen  eller  under  aaben 
Himmel,  det  være  sig  Sang  eller  Tale,  der 
har  jeg  talt  og  sunget  af  dyb  levende  Stem- 
ning, der  har  jeg  været  personlig  bevæget 
og  deltagende  i  det  Liv,  der  omgav  mig. 
Heri  ligger  Hemmeligheden  af  min  Magt, 
med  denne  Magt  har  jeg  standset  Miskjen- 
delsen,  der  i  min  Ungdom  var  over  mig 
som  et  brusende  Veir,  og  med  den  har  jeg 
efterhaanden  vundet  Gjenklangen,  der  idag 
med  sit  stærkeste  Udtryk  er  rykket  frem 
til  min  Tærskel. 

Denne  Gjenklang  har  været  stor  nok 
til  at  fostre  et  Haab,  som  i  tidligere  Tid  ei 
kunde  ligge  i  min  Sjæl,  det  Haab,  som  er 
udtrykt  i  min  Studentersang,  hvis  Ord  jeg 
her  tør  tilegne  mig: 


Nu  kummer  i   høstlige  Dujjc 
mit   Foraar  med   Krandse  tUbage 


556 


Og  nu  kan  jeg  endog  dertil  knytte  en 
videre  Forhaabning,  at  ligesom  mit  Marmor- 
billede er  optaget  i  Studenternes  Hjem,  saa- 
ledes  skal  ogsaa  min  Erindring  blandt  den 
akademiske  Ungdom  under  Slægters  og 
Opinioners  Omskiften  tinde  et  godt  Sted 
og  en  sand  Opfatning. 

Tag  nu  disse  simple  Ord  som  et  svagt 
Udtryk  for  en  taknemmelig  Tanke.  Om 
jeg  end  var  stærk  som  før,  vilde  denne 
Stunds  overvældende  Magt  hindre  mig  fra 
fuldt  ud  at  tolke  min  Erkjendtlighed.» 

Welhaven  traadte  derpaa,  iført  sin  store 
tullup,  ud  paa  verandaen  for  at  modtage 
studenternes  hilsnings-sang.  Og  den  «lu- 
dende  sanger»  maatte  vel  lytte  til  de  ord 
og  toner,  som  strømmede  ham  imøde.  Nu 
maatte  han  vel  høre  hjerternes  gjenlyd  . 
Det  var  Bjørnsons  digt  med  melodi  af 
Grieg,  som  blev  sunget. 

Smiler  du  ikke  ved  maulet, 

du,  som  i  vintren  har  vugget 

foraarets  tekst'.' 

Alt,  hvad  dit   mod   liar  hestraalet. 

alt,  hvad  dit  mismod   har  dugget, 

nu  har  det  vækst, 

ranker  sig  op  om  din   skulder, 

fylder  din  favn,  — 

fanger  i  roser  dit  navn. 

fanger  din  digtnin^s  den  koglende  hulder. 


.V)  7 


Welhaven  sad  under  sangen  og  saa 
ned  og  rettede  af  og  til  sine  deilige,  talende 
øine  op.  Han  sad  der  bleg  i  den  klare 
høstluft,  aandiggjort  som  erindringen  selv. 
Dybt  bevæget  takkede  ban  saa  fra  sin  stol. 
Derpaa  hørte  han  en  ny  fædrelandssang  af 
Bjørnson,  ogsaa  med  melodi  af  Grieg;  saa 
reiste  han  sig,  takkede  og  smilte,  medens 
studenterne  med  blottede  hoveder  drog 
forbi. 

Særskilt  skal  nævnes  en,  som  denne 
dag  bragte  Welhaven  sin  hyldest.  Det  var 
Camilla  Collett.  Fra  en  Hden  kreds  af  kvin- 
der,  som  alle  havde  staaet  Welhaven  nær, 
bragte  hun  blomster,  og  havde  skrevet  en 
stemningsfuld  sonnet.  Hun  taler  her  i 
fleres  navn,  men  ordene  kommer  dybest 
i nde  fra  hendes  egen  sjæl.  De  lo  sidste 
strofer  lyder: 

Og  hvad  af  Hykling  dybest.   renest.   Kvinde 
dig  hod   belt  fra  din   Hanes  Morgenskjær, 

den   stille  Sympathi.   dvv  ingensinde 

har  svigtet    paa   dens   nrofnlde   Stade: 

i   sandet    Fylde  bringer  vi   den   hei-. 

svobt   vemodsfuldt   i   Aarets  sidste   Ulade.  ° 

•  Til    .1.  S.  Welhaven.   12te    Novbr.    1868.     Skrifter 
Bd.  VII.  s.  165. 


558 

Nogle  dage  efter  denne  fest  sendte  flere 
mænd  i  Kristiania  ud  en  opfordring  til  at 
danne  et  legat,  som  skulde  være  til  minde 
om  Welhavens  virke  i  fædrelandet.  Indby- 
derne  føler  sig  forvissede  om,  at  hele  landets 
oplyste  almenhed  deler  den  følelse  af  tak- 
nemmelighed,  fædrelandet  skylder  Welhaven 
for  hans  fortjenester  af  den  nationale  literatur 
og  af  folkets  hele  aandelige  vekst.  De  tror. 
der  nu  er  en  særlig  trang  til  virksomt  at 
hegge  denne  anerkjendelse  for  dagen,  helst 
paa  en  maade,  som  for  kommende  slægter 
kan  knytte  Welhavens  navn  til  den  norske 
literaturs  fortsatte  udvikling.  De  har  tænkt 
sig,  at  renterne  af  den  indkomne  sum  fore- 
løbig  bør  tilfalde  Welhavens  børn,  saa- 
længe  nogen  af  dem  er  uforsørget.  Men 
som  den  endelige  brug  af  pengene  har  de 
tænkt  sig  oprettelsen  af  et  legat,  som  skal 
bære  Welhavens  navn  og  anvendes  til  den 
norske  literaturs  fremme. 

Der  indkom  noget  over  13000  kroner, 
som  blev  indsendt  til  universitetet;  kolle- 
giet skal,  naar  tiden  kommer,  tåge  nær- 
mere bestemmelse  om  legatets  brug. 

Den  dag,  Welhaven  modtog  stu  den  - 
ternes  hyldest,  var  den  sidste  dag,  han 
traadte    frem    for    offentligheden.      De    fem 


559 


aar,  han  endnu  levede,  var  et  liv  i  hjem- 
met. Han  var  ikke  sløv:  jeg  er  som  kors- 
læstet,  men  mit  hoved  er  frit,»  sagde  han. 
Han  kunde  ogsaa  den  hele  tid  gaa,  han 
hlev  aldrig  haaret;  men  naar  han  gik,  val- 
det, som  han  skulde  stupe  forover.  Det 
var  hare  de  fire — fem  sidste  dage,  han  helt 
laa  tilsengs.  Under  alle  lidelser  kom  der 
ingen  klage  fra  hans  mund;  men  under- 
tiden forstummede  han  rent  af  .  smerte. 
Som  han  sad  sammensunken,  lidende  og 
helt  optagen  af  sit  indre  tankeliv,  kunde 
han  med  en  gang  sige:  «Nu  er  jeg  frisk!» 
Og  saa  reiste  han  sig  som  i  fu  Id  kraft, 
lik  den  kjendte  glans  i  øiet,  fortalte  med 
sprudlende  liv  og  var  et  øiehlik  den  gamle. 
Han  glædede  sig  i  sine  kjøretnre,  især  til 
Hygdø,  og  han  glimtede  op,  naar  han  saa 
et  vakkert  træ,  et  solstreif  eller  et  smukt 
harne-ansigt.  Det  glædede  ham  ogsaa  sta- 
dig fra  sin  altan  at  se  ud  over  Akershus 
og  fjorden.  Han  hoede  i  de  to  sidste  aar 
paa  en  løkke  ved  Uranienhorg. 

Han  vilde  høre  om  alt,  hvad  der 
foregik  ude.  Hans  datter,  som  var  hos 
ham  under  hele  hans  sygdom,  læste  stadig 
aviser  for  ham.  Han  vilde  ogsaa  have  rede 
paa    politiken.       Han    elskede    til    det    sidste 


560 


musik,  og  hans  datter  sang  ham  ofte 
til    ro. 

Der  var  faldt  stilhed  og  fred  over  ham. 
Han  saa  tilbage  paa  sit  liv  i  klarhed  og 
mildhed.  Han  sagde  altid:  «Dette  at  kjede 
sig,  det  kjender  jeg  ikke.  Jeg  har  nok  i 
mine  tankers  verden.»  Det  var  tilbagesynet 
over  livet,  som  kvægede  ham,  et  tilbagesyn 
med  lys  over  det  svundne  og  med  fremsyn 
mod  mere  lys.  Det  var,  som  han,  som  nok 
kavde  kjæmpet  ivrigere  end  nogen  anden 
ude  i  den  ydre  verden,  men  som  altid 
havde  talt  længselsfuldt  om  livet  i  det 
indre,  havde  draget  sig  hort  fra  alt  for  helt 
at  leve  livet  i  sjælens  dyb. 

Nogle  dage  før  sin  død  gik  han  hen 
til  vinduet  og  saa  paa  kastanie-trarne 
udenfor.  De  store,  gule,  lysende  blade 
faldt  et  for  et  til  jorden  i  den  klare  oktober- 
luft.  Saa  sagde  han:  «Ja,  men  nu  er  og- 
saa  alt  snart  forbi.» 

Den  21.  oktober  1873  døde  han  stille, 
med  et  forklaret  udtryk  over  sit  ansigt. 
Der  var  som  bredt  renhed  over  ham. 

Han  blev  begraven  den  28.  oktober  fra 
Trefoldighedskirken.  Jørgen  Moe  havde 
digtet  en  sang,  som  blev  sunget  af  studen- 
terne.     I  denne  heder  det: 


561 

Vidt  om   Land 

vifte  Suk  og  bære 

hid  ham  Tak  og  Ære 

fra  Dal  og  Strand. 

Thi  vi  Alle,  Alle 

tog  af  Skatten,  han  lod  falde 

saa  vidt  om  Land. 

Mægtig  stod 

han.     med  Landser  leged   . 

og  paa  Veien  peged 

for  Folkets  Fod. 

Hver  en   Aandslivs-Retning 

gav  han  Daah  og  Renheds  Tvætning  — 

Han   mægtig  stod. 

Al   hans  Sang. 

klar  som   Kvad   i    Kirke, 

fyldt  med  Dutt  af  Birke 

gik  over  Vang. 

Tankens  Lyn  og  File 

Hoi   og  lod  os  gløde,  smile 

ved   al   lians  Sang. 

Digt  og  Ord 

tystned    paa   det   Sidste. 

Kraften    maatte  hriste 

i  Kampen  stor. 

Men   liver  Sandheds    Tale 

gaar  med   Efternyn   i   Dale 

fra   Digt  og  Ord. 

Hans   kisle    blev   ai'  sliidenterne    baaret    fra 
kirken  til  Vor  frelsers  gravlund. 


562 


«Han  mægtig  stod,»  blev  der  sunget, 
og  denne  magt  i  hans  personlighed  er  det 
ene  af  de  to  ting,  som  endnu  engang  skal 
fremhæves,  før  denne  bog  sluttes.  Det  andet, 
som  skal  peges  paa,  er  de  dybe  redder, 
som  bandt  denne  mand  til  fædrelandets 
jord.  Der  skal  siges  om  ham  selv  de  ord, 
han  har  sagt  om  en  anden: 

Thi  som  et  samlet,  gjennemaandet  Billed 
stod  Landets  Lys  og  Skygger  for  hans  Blik. 


TILLÆG 


Sort  paa  Blaat. 


1  gode 


Herrer,  lun  ner  mig  et  Øre .' 
Jeg  har  en  liden  Passiar  at  føre 
Om  nyebagt  Lieutenant  og  ægte  Indigo, 
Om  ditto  Mage,  men  som  sveg  sin  Troe. 
Og  om  en  Farver,  der  blev  kruus  i  Panden,  — 
Lad  det  ei  undre  Jer,  thi  han  var  Ægtemanden. 

Det  var  i  sidste  Krig  —  man  skaane  mig  for  Aaret ; 

Thi  jeg  er  slet  for  Tungebaandet  skaaret, 

Og  det  er  tungt  at  blotte  sig  til  Skjorten 

Alene  for  et  Ord,  der  rimer  sig  paa  fjorten. 

Altsaa  i  sidste  Krig  det  sig  mon  hende. 

Just  som  det  høstnedes,  og  Somren  gik  til  Ende. 

At  en  af  Fru  Bellonas  unge  Løver 

Og,  hvad  man  snart  vil  see,  en  ægte  Støver 

Blev  hos  en  Farvermester  indquarteret  — 

At  man  ved  slig  Visit  maa  fole  sig  generet. 

Især  naar  man  er  grim  og  har  en  yndig  Mage, 

Er  meget  fatteligt  i  vore  Dage. 


IV 


Vor  Farver  seer  sig  første  Gang  i  Speilet 

Og  maa  bekjende,  han  er  reent  forfejlet. 

Halvandet  Øie  mønstrer  Træk  for  Træk 

Og  ønsker  —  arme  Mand !  —  dem  alle  væk. 

Den  unge  Kriger  smidsker  for  hans  Viv, 

Hun  smidsker  smaat  igjen  —  en  farlig  Tidsfordriv. 

«Hør  Kone,  hvad  er  det  for  en  Unode? 

Jeg  mærker,  du  har  Fluer  i  dit  Ho'de, 

Jeg  be'r  dig,  Anne!  gjør  mig  intet  Mudder 

Og  hør  ei  længer  paa  hans  dumme  Sludder  — 

Og  saa  er  her  en  Brasen  og  en  Stegen, 

Og  det  er  mig,  som  maa  betale  Legen. 

Tag  dig  ivare!  —  Siig  til  Lieutnantsføllet, 

Jeg  skal  nok  lære  ham,  hvor  David  kjøbte  Øllet.» 

«Ak  lille  Mand,  hvor  du  kan  være  vranten! 
Jeg  lider  ei  den  Smidsken  og  den  Ganten; 
Men  man  maa  være  venlig  af  Manerer, 
Naar  man  er  saadan  mellem  Kavallerer. 
Han  ligger  tæt  ved  os,  og  hører  han,  du  raser, 
Saa  hugger  han  dig,  hjerte  Mand!  i  Laser.» 

«Hold  Munden,  Kjælling!  jeg  har  Bjørnekræfter, 
Og  mærk  dig  vel :     Confecten  blfer  derefter.» 
Hun  mumler  sagte:  —  «Bie,  du  Grobian!» 
Men  svarer  kun:     «God  Nat,  min  lille  Mand!» 
En  rolig  Søvn  gjør  tidt  den  Vrede  tam, 
Saa  gik  det  Farveren,  han  vaagner  som  et  Lam. 
Da  hører  han  en  Hvidsken  ved  sit  Kammer, 
Hans  Hjerte  banker  som  en  Spigerhammer. 

«Og  hør  min  allernysseligste  Engel, 

Hvor  kan  du  leve  med  den  grove  Bengel? 


Du  er  saa  deilig  —  han  er  styg  som  Fanden, 
Ak  see  paa  mig,  vi  passe  for  hinanden. 
Jeg  saae  dit  Billed  i  min  Barndoms  Drømme, 
Jeg  søgte  dig  i  Livets  vilde  Strømme. 
Nu  fører  Skjæbnen  vore  Hjerter  sammen, 
Det  er  dig  mere  værd  end  Præstens  Amen.» 

«Herr  Lieutnant,  føl  dog,  mit  Hjerte  banker, 
Jeg  kan  ei  længer  skjule  mine  Tanker  — 
Men  ak!  min  Bjørn  er  ikke  let  at  drille, 
Han  kunde  komme,  naar  vi  nødig  ville.» 

Den  Farver  lytter  ved  en  I  iden  Bifte 

Og  hører  tydelig  det  hele  Skrifte, 

Han  qvæler  Harmen,  pønser  kun  paa  Hevn 

Og  træder  tad  i  Stuen  spag  og  jevn. 

«Min  Kone,  jeg  maa  bort  paa  nogle  Dage; 

Pas  Huset  vel,  jeg  kommer  snart  tilbage.» 

Den  Farver  pakker  ind  en  Mængde  Tøi, 
Hvo  skulde  tænke  da,  at  Manden  løi? 
«Og  vær  ei  vred,  min  lille  søde  Skat; 
Jeg  var  saa  ond,  og  du  saa  from  i  Nat!» 
Til  Afsked  kysser  han  sin  Kone  ømt  — 
Hvo  skulde  tro,  at  Saadant  var  paa  Skrømt? 


Den  gyldne  Phoebus  blæser  ud  Lampeten, 

Den  kydske  Luna  aner  Tet-a-teten 

Og  skjuler  skamfuld  sig  i  Uveirsfrakken, 

Skjøndt  der  stod  maanelyst  i  Almanakken. 

Vor  Farver  sagte  som  en  Vestenvind 

Sig  sniger  i  sin  mørke  Vaaning  ind 

Og  varlig  han  for  Ægtesengen  triner. 


VI 

Der  ligger  bag  de  blommede  Gardiner 
Hans  lille  Kone,  og  som  man  kan  vide. 
Det  unge  Helteblod  ved  hendes  Side. 

Den  vrede  Ægtemand  har  Bjørnekræfter, 
O  vee!  Confecten  bliver  vist  derefter! 
Den  varme  Elsker  bli'er  om  Næbbet  bleg. 
Den  Spas  er  værre  fast  end  Hildursleeg. 
Men  see!  vor  Farver  letter  op  med  Lempe 
Den  blege  angstbespændte  Kjæmpe 
Og  bærer  ham  trods  Konens  Vee  og  Ak 
Udaf  det  skjændigt  krænkede  Gemak. 

Saa  gaar  det  Trappe  op  og  Trappe  ned. 
Den  arme  Kriger  sveder  Dødens  Sved. 
«Herr  Lieutnant!  see  nu  bæres  De  til  Daaben, 
Men  hold  for  alting  ikke  Munden  aaben.» 

Den  Stakkel  lukker  Munden,  tør  ei  andet. 

Og  dratter  op  til  Ørene  i  Våndet, 

Og  i  et  Kar  med  stærke  Tøndebaand 

Han  dukkes  op  og  ned  af  Hevnens  Haand. 

«God  Nat,  Hr.  Lieutnant,  tak  for  dennesinde. 

Nu  maa  jeg  op  og  tale  med  min  Quinde.» 

Den  Stakkel  kravler  fra  sin  vaade  Jammer 

Og  raver  stiv  af  Kulde  til  sit  Kammer, 

Og  aarle  melder  ydmyg  Ordonansen: 

«Hr.  Lieutnant,  De  har  Vagt  idag  paa  Skandsen 

Men  ak,  Hr.  Lieutnant!  er  jeg  hovedsvimmel. 

De  er  jo  lysblaa  som  Guds  kjære  Himmel!» 

Den  Arme  seer  sig  i  sit  Speil  og  gnider. 
Og  gnider  Blodet  frem,  men  intet  bider. 


VII 


Fortvivlet  render  han  til  Generalen 

Og  skrifter  ærligt  Vellystperialen. 

Da  bliver  der  en  Latter  og  en  Spas: 

«Hr.  Lientnant,  det  er  egentlig  tilpas. 

Men  Farveren  maa  hid,  som  duer  ene  til 

Paa  Blaat  at  farve  Hvidt,  ifald  han  vil.» 

Den  Farver  hentes.  —  «Hør,  min  gode  Maud. 

Bring  mig  dog  endelig  min  Lieutenant  istand. 

Den  Stakkel  vandrer  som  en  Geist  paa  Gaden 

og  er  et  reent  Spektakel  paa  Paraden.» 

Gjenmæled  da  den  Farver  ganske  tørt: 

«Min  Herre!  troe  mig,  jeg  er  meget  rørt, 

Men  hvad  jeg  farver  —  det  er  min  Honeur, 

Kan  ei  i  Vadsken  skifte  sin  Culeur. 

Med  Tiden  vil  det  give  sig  en  Smule 

Og  spille  noget  over  i  det  Gule,  — 

Det  er  en  egen  Sag  med  ægte  Indigo, 

Her  er  kun  Valget  mellem  et  af  To. 

Hvis  endelig  han  vil  ha'e  Farven  bort, 

Saa  skal  jeg  gratis  farve  Fyren  sort, 

Thi  Sort  paa  Blaat  gaaer  an  —  hvis  ikke,  maa  han  lade 

Den  kjære  Tid  kurere  gammel  Skade.» 

Saa  talte  Farveren,  og  snip,  snåp,  snude. 
Dermed  er  ogsaa  denne  Saga  ude. 

Moral. 
Var  alle  Ægtemænd  af  Farverens  Haandtering, 
Da  saae  man  mangen  En  i  løierlig  Mundering. 


II. 
Rimbrev 

fra  J.  S.  Welhaven  til  P.  A.  Munch. 

De  er  da  ret  et  Stykke  deiligt  Beenved: 
De  bøies  hid  og  did  af  alskens  Nykker. 
En  falden  Karl  i  mange  andre  Stykker 
er  De  da  endelig  en  Helt  i  Meened. 

Jeg  ynded'  aldrig  Etiquettens  Peenhed  — 
men  naar  man  som  en  Tyv  af  Byen  rykker, 
og  glemmer  reent,  hvor  Plrgtens  Skotøi  tn^kker, 
da  overtrumfes  Pøblen  i  Gemeenhed. 

Nu  skal  jeg  sidde  her  og  korrigere,. 

skjønt  De  tog  hele  Manuskriptet  med  Dem; 

hvad  kjender  jeg  til  Bank-  og  Pengevæsen  ? 

Fy!  De  er  Mindremand,  læg  Klud  om  Næsen! 
Sig  blot,  hvor  vil  De  nu  jeg  skal  dinere?  — 
En  daarlig  Juul!  jeg  ønsker  al  Fortræd  Dem. 


IX 


End  om  jeg  nu  gik  hul  paa  Kongsbergtouren  ? 
De  har  ei  mere  Ret,  end  jeg,  at  jule! 
Om  Julen  glæde  sig  selv  Himlens  Fugle, 
hvorfor  skal  jeg  da  sidde  mørk  og  sturen? 


Min  Længsel  stiger  over  Fæstningsmuren; 
—  jeg  haaber,  det  vil  græmme  Dem  en  Smule 
Hvormegen  Ynde  kan  ei  Kongsberg  skjule 
af  Rosenglød  og  Trindhed  i  Figuren? 


Hvad  kunde  jeg  ei  gjøre  for  Affairer! 
Jeg  er  en  Yngling  i  min  bedste  Alder 
og  turde  vælge  mig  det  første  Stykke; 


paa  denne  Maade  spilder  jeg  min  Lykke, 
men  jeg  er  stærk,  hvor  Pligt  og  Ære  kakler; 
en  Syndebuk  for  troløse  Monfrérer. 


Med  denne  Vidar  skal  jeg  Arme  trækkes; 
med  Hjelm  og  Stang  blot  er  han  ei  draperet, 
og  skal  ei  Fyren  blive  reent  manqueret, 
da  maa  han  tæt  mod  Rusk  og  Sneeveir  dækkes. 


Men  herregud,  den  bedste  Kraft  kan  svækkes, 
og  hvo  er  vel  til  Trællen  disponeret, 
naar  hele  Ryn  fra  Fæstningen  til  Leret 
gaaer  om  og  driver  Julebuk  og  gjekkes? 


x 


Hvad  har  jeg  saa  til  Løn  for  min  Umage? 
En  Mængde  Skrub  for  Bommerter  i  Bladet, 
og  sure  Miner  af  en  tosset  Sætter, 


og  endelig  den  ækleste  blandt  Better, 
hvormed  jeg  madedes  og  end  blfr  madet, 
en  soelvoldsk  nederdrægtig  Julekage. 


De  er  paa  Gjerpen,  i  de  gamle  Trakter, 
hos  Fa'r  og  Mo'r :  det  lader  jeg  passere  — 
men  De  vil  støve,  vil  slaae  Ild,  flanquere ! 
min  Gud!     De  spilder  Deres  skjønne  Fagter. 


De  er  jo  egentlig  en  Kostforagter : 
og  Alt  hvad  Skien  mægter  at  levere 
blandt  smaa  og  store  Døttre  af  Cythere 
har  De  jo  mønstret  baade  for  og  agter. 


Om  Julelyset  hvælver  De  en  Skjeppe! 
En  Karl  som  De  maa  søge  nye  Volter; 
i  Skien  skjønner  man  ei  slig  en  Brander 


paa  denne  Klippe  Juleglæden  strander: 

vær  strunk,  vær  kjek!     De  veier  dersteds  neppe 

et  Ørken  meer  end  Teisner,  Peder  Holter! 


XI 


Dog  ak!  hvad  seer  jeg,  Peter,  hvilken  Mine! 

Saa  De  er  endelig  paanyt  forflesket !  — 

nok  et  Glas  Tran!  —  De  blier  da  aldrig  lædsket 

og  taber  Smagen  reent  for  ædle  Vine. 


De  staaer  da  atter  i  den  gamle  Pine!  — 
hist  sidder  hun  pingvinsk  og  stind  og  mæsket: 
—  De  har  den  Skjønne  til  en  Storvalts  æsket 
Jeg  seer  den  hele  Balforsamling  grine. 


—  De  vil  endnu  ei  rigtigt  ud  med  Sproget  — 
«Hvem  veed?  man  kan  jo  mødes  i  et  Hjørne,* 
og  indtil  da  man  kurtiserer  Pi'en»  — 


Saaledes  kan  man  Gratierne  fortørne; 
saaledes  gaaer  De  blideligt  i  Taaget, 
mens  Nornen  leder  Dem  til  Svinestien. 


I  Hovedstadens  sneebedækte  Gader 
fortyndes  meer  og  mere  Populacen; 
«til  Juls!  til  Bals!  til  Finkeljochumsrasen 
I  store  Bunker  Mobben  os  forlader. 


Beenpudsede  er'  alle  Vindvesrader ; 
der  sidde  Pigebørn  ved  Hoitidsstadsen. 
I  Kjøkkenet  er  idel  Stegen,  Brasen, 
og  Salen  skures  blank  til  Galoppader. 

*  Denne  linje  er  i  manuskriptet  meget  utydelig,  da  lier  fal- 
der en  bret,  hvor  papiret  er  gaaet  istykker. 


XII 

Paa  Onsdag  holdes  Festen  i  Lyceet  — 

til  da  jeg  lever  i  en  stille  Anen, 

og  drømmer  om,  hvad  Christ  mig  vil  beskære: 


En  Kyllingving?  —  En  fyldig  Bramapære?  — 
Den  Daarligste  blandt  Traverne  paa  Banen 
gaaer  jeg  nok  lige  arm  fra  Assembleet. 


Det  kalder  jeg  at  rutte  med  Sonetter, 
og  hvad  der  siger  meget  meer  —  med  gode : 
De  merker  vel,  jeg  har  en  skjøn  Methode, 
en  Klang  i  Fingren,  mens  jeg  Sproget  fletter. 


Undskyld !  —  det  er  jo  muligt,  at  jeg  trætter; 

De  bærer  Julekvalm  i  Deres  Ho'de  — 

selv  Pennen  her  har  alt  en  Julenode : 

den  gjør  en  Hoben  Bukkespring  og  sprætter. 


Peter!  gjør  Julen  kort,  vend  snart  tilbage ! 
De  har  dog  aldrig  glemt,  hvad  jeg  kan  fordre1: 
Med  dette  Brev  jeg  Dem  beskikke  lader. 


Men  vil  De  ei  parere  denne  Ordre, 

og  holder  Juul  en  fjorten — femten  Dage, 

da  hilses  De  med  skarpe  Kanonader. 

D.  22de  Dec.  1832. 


III. 

Christiania  d.  16.  Juli  39. 

Til  Frøken  Hedchen  Anker. 

jyiin  Frøken,  jeg  er  paa  Noticejagt 

om   Hedemarken  og  al  dens  Pragt; 

jeg  gaar  efter  Hilleder  hid  og  did, 

jeg  samler  dem  sammen,  og  gjor  mig  Flid. 

.leg  kjender  en  meget  forstandig  Person, 

der  nærer  for  Egnen  en  stærk   Passion. 

Han  pleier  besøge  en  Tante  der, 

og  hvis  man  tor  troe  en  Ytring  af  ham. 

da   lønner  det  hele  Reisens   Besvær 

at  smage  paa  Tantens  Hæggehærdram.  — 

Kort  —  Manden  sværmer,  laer  Monden  gaae 

og  skildrer  mig  Egnen  omtrent  som   saa: 

«Paa  Hedemarken  —  —  ja  der  er  skjønt!  — 
Men  forst  maa  De  tænke  Dem  alting  grønt, 
at  sige,  naar  Heden  er  ei  for  stræng 


XIV 

og  svider  Straaet  paa  Ager  og  Eng  — 

desuden  er  der  af  Træer  og  Buske 

langt  flere  Sorter,  end  jeg  kan  huske. 

Paa  Gaarden  hos  os,  hvor  der  ellers  er  bart, 

staaer  der  et  Træ,  som  bestemt  er  rart; 

det  gaaer  for  en  Eg  i  det  hele  Sogn, 

men  seer  man  ret,  saa  er  det  en  Rogn. 

Ved  dette  Træ,  i  Vor  Herres  Natur, 

taer  jeg  mig  ofte  en  Middagsluur; 

her  drikke  vi  ogsaa  om  Morgenen  The; 

thi  Udsigten  her  er  nok  værd  at  see; 

fra  Bakken  tælle  vi  ganske  sikkert 

hundrede  Gaarde  foruden  Kikkert, 

ja,  man  kan  vise  Dem  der  omkring 

otte  Kirker  som  ingenting. 

Og  saadan  en  Eng!     Der  voxer  et  Græs! 

blot  Humlehaven  gier  tredive  Læs. 

Men  nu  skal  De  høre:     Forleden  Høst 

er  jeg  deroppe  paa  Grund  af  mit  Bryst; 

om  Sommeren  var  jeg  begyndt  at  skrante, 

og  Doktoren  sagde:     «De  har  jo  en  Tante  — 

reis  did,  saa  slipper  De  Chinabarken»  — 

Top,  sae  jeg,  og  reiste  til  Hedemarken. 

Men  tænk  Dem :  en  Maaned  var  knapt  gaaet  hen, 
da  var  jeg  med  Nød  til  at  kjende  igjen; 
jeg  gik  omkring  som  en  liden  Pave 
med  glindsende  Kinder  og  temmelig  Mave, 
min  Kjole  var  gjort  til  en  Spegesild 
og  kunde  paa  ingen  Maneer  knappes  til; 
da  sy'de  min  Tante,  med  megen  Latter, 
paa  denne  Mundur  et  Par  Vadmels  Rabatter. 
Det  kom  nu  af  al  den  herlige  Mad, 
som  ingen  har  Anelse  om  i  en  Stad, 


XV 

og  saa  af  Luften  —  den  gjør  da  Sit 

med   Hensyn  til  Søvn  og  til  Appetit.  —  — 

Ja  Hedemarken  —  aa  Gudbevares, 

det  er  en  Skandal,  hvorlidt  den  befares; 

om   Hedemarken  ved  Ingen  at  sige; 

Alle  skal  reise  til  Ringerige, 

og  dog  er  Veien  saa  jevn  og  glat, 

og  Landet  er  nu  saa  godt  som  fladt  — 

at  sige:     Der  er  nok  Fjelde  deroppe, 

men  mange  af  dem  bar  skovrige  Toppe. 

og  saa  er  de  fleste  bekvemme  og  lave 

det  Hele  seer  ud  som  den  deiligste  Have. 

Af  Mjøsen,  som  er  et  fortræffeligt  Vand, 

har  vi  fast  hele  den  østlige  Strand. 

Jeg  er  af  Naturen  forfærdelig  gridsk 

paa  alle  Sorter  af  Ferskvandsfisk; 

naar  Veiret  er  skyet,  da  er  det  den  bider. 

og  da  kan  man  fiske  saa  meget  man  gider. 

Naar  Søen  iøvrigt  er  glat  som  en  Dam, 

da  pleier  jeg  tåge  derud  i  min  Pram 

og  fiske  og  roe  en  Smule  i  Ring, 

og  hvile  og  tænke  paa  Ingenting; 

paa  denne  Maade  fordøier  man  let, 

og  sidder  dog  ei  paa  den  samme  Plet: 

man  seer  desuden,  hvor  Himlen  og  Landet 

speiler  sig  meget  livagtigt  i  Våndet. 

Et  saadant  Syn  er  for  følende  Hjerter 

bedre  end  Skuespil  og  Koncerter. 

Ja  —   Hedemarken!  om  denne  Sag 
kunde  jeg  snakke  til  Dommedag.» 

De  hører,  Frøken,  i  denne  Tale, 

en  Mund.  der  kan  sværme  om  Høider  og  Dale; 


XVI 

det  Meste,  der  høres,  Langt  eller  Kort. 

paa  Promenader,  i  Dandsesale, 

om  Dit  eller  Dat,  er  af  denne  Sort, 

man  mener  det  godt,  man  vil  skildre  og  male. 

Det  morer  mig  dog  at  tolke  for  Dem 
den  glimrende  Ros,  man  har  bragt  Deres  Hjem; 
hos  mig  har  den  vakt  en  Lyst  efter  Tanter 
i  Rigets  forskjellige  Kroge  og  Kanter; 
man  kan  ikke  vide,  det  mærker  jeg  nu. 
hvorhen  man  vil  drives  af  Tanker  og  Hu  — 
hvor  heldigt  da,  naar  man  Stedet  veed  — 
at  have  en  Tante  paa  samme  Sted. 

Her  har  jeg  det  slemt  i  Stort  og  i  Smaat: 

jeg  ærgrer  mig  daglig  —  det  gjør  ei  godt. 

Jeg  flygter  stundom  fra  denne  Nød, 

og  hviler  mig  lidt  i  Naturens  Skjød; 

man  bliver  dog  der  elendig  tilsidst; 

der  findes  bag  Løvet  ei  Ro  eller  Rist, 

der  nikker  en  Huldre  fra  hver  en  Steen, 

der  gynge  Alfer  paa  Græs  og  Green, 

de  lokke  mig  ud  i  Enge  og  Lunde 

med  skinnende  Vinger  og  hviskende  Munde; 

men  sidder  man  først  i  den  grønklædte  Celle. 

da  har  de  kun  traurige  Ting  at  fortælle. 

I  Ryen  er  der  saa  tørt  og  stivt; 

der  findes  ei  Saft  i  Snak  eller  Skrift. 

Det  største  Liv  hos  en  Ryens  Papa 

er  Gangen  til  Løkken  og  Gangen  derfra; 

for  Resten  har  han  sin  Hjerne  pakket 

med  Rostonfiff  og  med  Storthingsnakket. 

Rlandt  Koner  og  Piger  er  Fleer'  af  de  Redste 


XVII 

kjørte  afsted  med  Damp  eller  Heste: 

de  andre  døse  nok  Dagen  hen 

og  see  sig  dumme  paa  Brødre  og  Mænd. 

I  Kramboder  har  vi  vor  største  Glands, 
der  skulde  man  troe,  man  var  udenlands: 
der  stiller  man  ud  og  sælger  omkaps 
de  nyeste  Sorter  af  Rips  og  Raps. 
Ved  Vindverne  sidde  med  sødlige  Miner 
chinesiske  Dukker  og  Harlequiner, 
der  neier  Danseuser  med  Tip  og  med  Ta]) 
for  Røgelsemænd  og  for  Aber  af  Pap; 
de  hænger  til  Vintren,  da  skal  de  paa  Baller 
og  kneise  paa  Skabe  og  Piedestaller; 
der  holde  de  Takt  med  de  levende  Klynger; 
de  danse  deroppe,  naar  Gulvet  gynger. 
Foroven  og  neden  er  samme  Scene: 
begge  Partier  er  propre  og  pene. 

Min  Frøken,  det  er  mig  en  Lykke  og  Ære 
at  kunne  for  Dem  min  Estime  frembære: 
jeg  bringer  min  Hilsen  og  er  saa  fri 
at  lægge  min  varmeste  Hyldest  deri; 
mit  Hjerte  nærer,  for  Dem  og  Deres, 
de  bedste  Ønsker,  der  kan  præsteres. 

Min  Frøken,  jeg  satte  mig  gjerne  ned 
ved  Siden  af  Dem  paa  et  yndigt  Sted. 
helst  paa  en  Høi,  hvor  Egnen  er  vid, 
og  hviler  og  drømmer  ved  Aftentid, 
naar  Solen  skinner,  med  døende  Flammer, 
snart  blussende  skarp,  snart  rolig  blid, 
paa  saftigt  Løv  og  paa  rødlige  Stammer. 
Det  var  mig  en  Lise  at  male  Dem  der 


XVIII 

et  Glimt  af  mit  Sind,  i  dets  Aftenskjær.   - 
Ak,  Byen  er  kvalm,  min  Sommer  er  trist, 
jeg  savner  Dem  ofte,  De  veed  det  vist. 
Her  er  kun  Faa,  der  er  mig  tilpas; 
der  sidder  ei  Nogen  paa  Deres  Plads. 

./.    Welhaven. 


IV. 
Uddrag  af  Direktør  R.  Petersens  Livserindringer. 

Nogle  Aar  før  denne  Tid  (1839)  begyndte  Wel- 
haven  at  komme  i  mine  Forældres  Hus.  Jeg  husker 
meget  tydeligt  den  første  Gang.  Jeg  blev  om  Morge- 
nen sendt  hen  til  ham  for  at  indbj'de  ham.  Han 
boede  da  i  en  af  de  nu  forlængst  nedrevne  Huse  paa 
Nedrevolds  Fæstning,  hvor  Opmaalingen  havde  sit 
Kontor.  Han  laa,  da  jeg  kom.  Jeg  ser  saa  tydeligt 
for  mig  hans  livlige,  smukke,  charakteristiske  Ansigt 
og  hans  Nikken  med  Hovedet  til  Tak  for  Indbydelsen. 
Værelset,  hvor  han  boede,  var  lidet  og  meget  uanseligt. 
Den  Aften  red  han  strax  sin  rappeste  Hest.  Jeg  stod 
som  lynslagen  i  Doren  og  hørte  paa  dette  ildfulde 
Foredrag,  som  overtraf  mine  dristigste  Forventninger. 
Navnlig  skildrede  han  Naturen  i  Bergens  Stift  paa  en 
saa  eiendommelig  Maade,  at  det  lille  Selskab  blev 
taust  af  Beundring  og  af  Frygt  for,  at  der  skulde 
komme  en  Afbrydelse  i  denne  fængslende  Forestilling. 
Saa  talte  han  om  Ohlensehlågers  første  Optræden  og 
hans   Betydning   for   den    nordiske  Litteratur,   om  die 


XX 


Seherin  von  Prevorst,  om  vore  Dialekter  o.  s.  v.  o.  s.  v. 
Welhaven  var  den  hele  Aften  agerende,  spillende  frisk, 
ret  i  sit  Es,  da  han  havde  et  forstaaende  Publikum 
for  sig,  som  slugte  hvert  Ord,  der  kom  fra  hans  Mund. 

Senere  blev  Welhaven  en  stadig  Gjæst  i  mine 
Forældres  Hus.  Man  har  talt  og  skrevet  meget  om 
hans  noget  hensynsløse  Væsen.  Jeg  kjender  lidt  til 
det  og  skal  derfor  her  saa  godt  jeg  kan  udtale  mig 
om  ham  og  hans  Maade  at  fremtræde  paa. 

Naar  der  var  stort  Aftenselskab  hjemme  eller 
Soiree,  som  man  den  Gang,  da  t  Kulturen  var  her  i 
en  Buf»  og  man  disse  «Tilsprang  gjorde  til  altfor 
meget  fra  for  lidt»,  altid  kaldte  disse  Sammenkomster, 
hvor  der  skulde  spilles,  synges  og  parleres  som  i  en 
Parisersalon,  var  Welhaven  altid  urolig.  Han  kunde 
ikke  slaa  sig  ned  paa  en  Stol  og  blive  siddende  i 
timevis  som  de  andre  taalmodige  Herrer,  nei,  han  for 
frem  og  tilbage  gjennem  alle  Værelserne  som  et  Uveir. 
kom  med  sine  lynende  Bemerkninger  snart  til  den 
Ene  og  snart  til  den  Anden,  kun  undtagelsesvis  satte 
han  sig  ned  blandt  de  mere  begavede  Damer  af  sit 
nærmeste  Bekjcndtskab  og  indlod  sig  i  en  dybere, 
mere  indgaaende  Samtale.  Nu  skal  man  huske,  at 
den  Tids  Soireer  var  «en  fremmed  Plante  paa 
norsk  Grund»,  for  at  bruge  et  bekjendt  Slagord 
fra  en  noget  senere  Tid.  Welhaven  har  selv  bedst 
følt  Unaturen  i  denne  Drivhuskultur,  som  var  kommen 
over  os,  og  sin  Misbilligelse  heraf  har  han  jo  glim- 
rende skildret  i  Digtet  «Soiree-Billeder».  De  .  balv 
brutale,  halv  generte,  halv  raa  og  halv  blaserte  Herrers 
selsomme  Flok»  kunde  ikke  beståa  for  hans  giennem- 
borende  Øie.  Og  lige  saa  unaadigt  har  han  seet  paa 
en  Del  Damer,  naar  de  var  af  de  superfine.  Det  er 
ikke  saa  godt  at   skildre   den  Tids   høiere    Selskabsliv 


XXI 

hos  os,  men  uagtet  jeg  som  et  undseligt  og  tilbage- 
trukket  ungt  Menneske  ikke  egentlig  tog  aktiv  Del 
deri,  men  kun  var  en  uskyldig  Tilskuer,  har  jeg  dog 
et  nogenlunde  bestemt  Indtryk  af,  hvorledes  Forhol- 
dene i  Virkeligheden  var. 

Paa  den  modsatte  Side  af  Welhaven  var  der  Raa- 
hed  og  norsk  Norskhed,  som  ingen  Former  vilde  aner- 
kjende  og  som  trængte  sig  frem  med  utækkelig  Plump- 
hed.  Herimod  skulde  der  arbeides,  men  man  giorde, 
som  Welhaven  siger,  for  store  Tilsprang,  man  tog 
Paris  til  Mønster,  hvoraf  Følgen  var,  at  man  «dum- 
pede paa  sin  egen  b>.  Det  var,  tror  jeg,  navnlig 
Herrernes  Skyld.  De  var  med  Et  blevet  aandrige  og 
skulde  forståa  sig  paa  den  Ting  med  Chapeaubas 
under  Armen*  at  holde  Damerne  fængslede  ved  sin 
Conversation.  Smaa  Udgaver  af  Welhaven  og  Jonas 
Collett  produceredes  uafladelig.  Jeg  husker  det  gjorde 
et  ækelt  Indtryk  paa  mig,  at  en  fin  Herre  fra  den 
Tid  en  Gang  sagde  til  mig:  «Vi  er  saa  dannede». 
Og  saa  skulde  de  undertiden  være  liberale  og  oppo- 
sitionelle,  for  det  tog  sig  saa  raskt  og  overlegent  ud. 
.leg  erindrer  saaledes,  at  en  «Løve»,  jeg  tror  i  Den 
Constitutionelle»,  havde  skrevet  en  længre  Artikel 
mod  Finantsdepartementet.  Den  blev  gjendrevet,  da 
den  var  uvederhæftig.  Forfatteren  kom  da  med  den 
Ikniærkning:  «Vor  Klage  er  generel  og  som  saa- 
dan  maa  den  opfattes.  Fredrik  Stang,  den  senere 
bekjendte  Statsminister,  morede  sig  kosteligt  over 
denne  Maade  at  retirere  paa  og  citerede  ofte  hele 
Bemærkningen. 

Jeg  har  ogsaa  hørt   min  Fader  med  Skarphed   ud- 
tale  sig  om  Tidens  Ovei ■forfinelse.    Nu,  hvordan  det  end 
var,  alt  dette   saa   Welliaven    med    sit   eritiske  Oie    og 
*  Chapeaubas  blev  den  Gang  virkelig  brogt 


XXII 

følte  sig  ilde  i  Selskabet,  uagtet  det  udelukkende  be- 
stod af  hans  blinde  Tilhængere.  Hans  iltre  Natur 
forbød  ham  at  sidde  stille  som  Iagttager,  han  maatte 
uafladelig  fare  om  i  Stormgang,  hvorunder  han  let 
kom  til  at  støde  an.  En  anden  Sag  er  det.  at  man 
ikke  burde  have  taalt  et  saadant  Væsen.  at  man 
skulde  have  traadt  op  imod  ham  og  opponeret.  men 
der  var  Ingen,  som  vovede  det.  og  det  var  Ulykken. 
Welhaven  var  i  enhver  Henseende  et  ganske  ualmin- 
deligt  Individ.  Det  er  forstaaeligt,  at  man  laa  under 
for  ham  og  bar  over  med  ham.  Jeg  tror  Modstanden 
havde  ikke  behovet  at  være  saa  forfærdelig  stor,  men 
den  udeblev  saa  at  sige  aldeles,  hvorfor  Welhavens 
selskabelige  Mod  og  alle  hans  Unoder  voxede  for  hver 
Gang.  En  saadan  liden  Modstand  har  jeg  en  Gang 
været  Vidne  til.  En  Slægtning  af  mig  kunde  ikke 
fordrage  Welhaven  paa  Grund  af  hans  noget  uhø- 
viske  Væsen.  Paa  en  af  sine  Stormgange  i  et  Herre- 
selskab  paa  Soli  kommer  Welhaven  forbi  ham  og 
griber  med  Kaadhed  fat  i  hans  Halsetorklæde.  Men 
hvad  gjør  min  Slægtning,  han  farer  efter  ham.  tager 
fat  i  hans  Halsetorklæde  og  river  det  af  i  al  dets 
Storhed.  Den  Tids  Halsetørklæder  var  nemlig  store 
som  smaa  Shawls.  Det  imponerede  Welhaven,  og 
jeg  tvivler  paa,  at  han  nogensinde  mere  vovede  at 
komme  den  Maud  for  nær.  Lidt  mere  af  den  Slags 
Traktement  burde  han  have  faaet. 

Welhaven  var  i  Roden  en  blod  Maud.  Der  var 
baade  Hjerte  og  Gemyt  hos  ham.  Saa  meget  har 
jeg  talt  med  ham  i  de  senere  Aar,  at  jeg  tør  udtale 
denne  Mening.  Naar  man  først  havde  skummet  væk 
en  Del  Rusk,  som  undertiden  flod  ovenpaa,  saa  kom 
man  snart  til  de  ædlere  Lag,  hvor  der  ikke  skortede 
paa   de    kosteligste   og   fineste  Stoffe.     Tog    man    ham 


XXIII 

paa  den  rette  Maade,  roligt  og  stille,  var  han  strax 
medgjørlig  og  mild,  jævn  og  manérlig  i  enhver  Hense- 
ende. Han  fik  let  Taarer  i  Øinene,  hlev  let  rørt. 
Han  har  til  mig  beklaget  sig  over,  at  der  i  Theatret 
skulde  saa  lidet  til,  før  hans  Øie  blev  fugtigt.  Og  det 
er  dog  ikke  Tegn  paa  en  haard  Natur.  Fra  enkelt 
Hold  kan  der  endnu  siges,  at  han  var  ondskabsfuld, 
men  det  beror  nu  paa  en  fuldstændig  Misforstaaelse 
af  Manden. 

Raa  var  han  nu  allermindst.  Han  var  et  af  det 
høiere  Selskab  forkjælet  Menneske.  I  sin  første  Op- 
træden  var  han  som  et  Barn,  en  uskikkelig  Gut,  men 
det  laa  kun  i  den  ydre  Form.  Og  altid  var  han  vit- 
tig. Havde  man  en  nogenlunde  fuldstændig  Samling 
af  hans  henkastede  Bemærkninger,  skulde  man  blive 
forbauset  over  deres  Rigdom.  Hans  Liv  var  rent,  og 
hans  mange  fine  og  formfuldendte  Digte  er  en  Ud- 
strømning  af  hans  egentlige  Væsen.  Tiden,  da  han 
optraadte,  var  raa.  Der  var  Baahed  paa  begge  Sider, 
Raahed  hos  hans  Parti  og  Baahed  hos  hans  Mod- 
standere,  om  Baaheden  end  var  af  forskjellig  Art.  Den 
norske  Cultur  daterer  sig  strængt  talt  ikke  fra  et  tid- 
ligere Aar  end  1814.  Da  maatte  vi  begynde  fra  nyt, 
medens  alle  de  andre  Nationers  Culturarbeide  alle- 
rede var  gammelt.  Vi  bragte  nok  med  os  en  Del 
Fællesgods  fra  Danmark,  men  det  maatte  tildels  fuld- 
stændig omgjøres,  da  det  ikke  passede  i  den  nye 
Leilighed.  Og  hvor  kan  man  nu,  naar  der  ialfald 
er  Tale  om  det  selskabelige  Liv,  vente,  at  For- 
merne skulde  have  af  rundet  sig  paa  den  korte  Tid? 
Der  skal  mindst  et  Seculum  til,  og  vi  er  derfor  endnu 
ikke  færdige  den  Dag  idag.  Vi  kan  ikke  andet  end 
her  staa  tilbage,  ja  langt  tilbage  for  vore  skandinaviske 
Brødre,  skjønt  der  er  Mange,  som  endnu   ikke  har  en 


XXIV 

rigtig  Forstaaelse  af  det,  og  som  indbilder  sig,  at  det 
kun  gjælder  at  være  saa  norsk  som  muligt.  Jeg 
tvivler  ikke  engang  paa,  at  det  næsten  er  Blasphemi 
mod  den  selvgode  Norskhed  at  udtale  sig  saaledes, 
som  her  er  giort. 

Min  Fader  var  en  stor  Beundrer  af  Welhaven  og 
bidrog  ogsaa  i  sin  Tid  til,  at  han  blev  knyttet  til 
Universitetet.  Mod  min  Fader  vovede  Welhaven  al- 
drig at  optræde  paa  sin  sædvanlige  overlegne  Maade, 
thi  havde  han  giort  det,  vilde  han  være  kommen  til- 
kort. Welhaven  gjorde  meget  af  min  Fader.  Jeg  ved 
han  har  sagt,  at  han  var  i  Gjæld  til  ham  og  skyldte 
ham  et  godt  Digt,  som  han  imidlertid  ikke  havde 
været  istand  til  at  skrive.  Nj^taarsdag  1836  sendte 
han  ham  med  et  Exemplar  af  den  danske  Studenter- 
forenings  Visebog,  hvilken  han  havde  lovet  ham,  neden- 
staaende  Vers,  som  før  aldrig  har  været  trykte,  fordi 
han  rimeligvis  selv  ikke  var  tilfreds  med  dem. 

Til  Hoiesteretsadvokat,  Ridder  Petersen. 

En  rigtig  Mand  med  Kræfter  i  sit  Bryst 
er  hurtig  kjendt  blandt  Lave  og  blandt  Høie: 
han  har  et  vinget  Ord,  en  dygtig  Røst. 
han  har  en  stadig  Straale  i  sit  Øie. 

Og  naar  han  sidder  i  en  broget  Rad, 

gaar  Blodet  dobbelt  kraftigt  gjennem  Aaren; 

han  kaster  GafJen  paa  det  blanke  Fad, 

og  han  maa  synge  som  en  Fugl  om  Vaaren. 

Se  her  er  Viser  af  en  frisk  Natur, 

med  glade,  rosenrøde,  unge  Tanker. 

og  her  er  Toneflugt  i   Mol  og  Dur, 

en  grundig  Hjertestorm  blandt  stærke  Banker. 


XXV 

Et  sjeldent  St3'kke  i  en  fjantet  Tid 
er  denne  karske  Viseflok,  jeg  sender, 
og  derfor  dæmper  jeg  den  sære  Strid 
og  lægger  Bogen  i  de  rette  Hænder. 

Mens  Aaret  hilser  mig  med  Klokkers  Røst. 
jeg  beder  stille  til  den  Evighøie: 
«Lad  ingen  Kummer  synke  til  hans  Bryst 
og  ingen  Sky  for  Straalen  i  hans  Øie!» 


u  • 

O  <X) 
Z   "tf!  hl 

3  ^  >• 


University  of  Toronto 
Library 


-    2 
ed  U 

Æ< 

1 

co    •» 
fl 

fl  0) 

5-8 
■SS 


DO  NOT 

REMOVE 

THE 

CARD 

FROM 

THIS 

POCKET 


Acme  Library  Card  Pocket 

Under  Pac  "Ref.  Index  Flis" 

Made  by  LIBRARY  1UREAU