Skip to main content

Full text of "Jon Olafssons oplevelser, som bøsseskytte under Christian IV"

See other formats 


Google 



This is a digital copy of a book that was prcscrvod for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 

to make the world's books discoverablc online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 

are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 

publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain lx)oks l>elong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we liave taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automatcd querying. 
We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
person al, non-commercial purposes. 

+ Refrainfivm automated querying Do nol send aulomated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, Optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may t« able to help. 

+ Maintain attributionTht GoogX'S "watermark" you see on each file is essential for informingpeopleabout this project and helping them find 
additional materials tlirough Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite seveie. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web 

at |http : //books . google . com/| 



Google 



Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google 

som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online. 

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog, 

der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra 

land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der 

ofte er vanskelig at opdage. 

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange 

rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig. 

Retningslinjer for anvendelse 

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige. 
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at 
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at 
kunne tilvejebringe denne kilde. 
Vi beder dig også om følgende: 

• Anvend kun disse filer til ikkc-konnnerdolt brug 

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål. 

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler 

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af m;iskl- 
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. 
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe. 

• Bevar tilegnelse 

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde 
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det. 

• Overhold reglerne 

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at dot du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror, 
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog 
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er 
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden. 
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig. 

Om Google Bogsøgning 

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning 
hja^lper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidi g med at det hjælper forfatter e og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan 
søge gcnnom hele teksten i denne bog på interncttct på |http : //hooks . google ■ com| 




4 




/ 



T< 



c -Ni 



C ) \ "I ■ 



• 4 * 



fc. . 



r 









THI-: 


N1£VV YOin^ 




J "LIBRARY 






A-- 


:^'*> '.«-V0X AND 


TfL.. . 


< f"./j;.OAi ;oNS. 


R 


V'-'j L 



^^€NI?, 



^!><\ 



^^Jh^^ 






\ 



MEMOIRER 
OG BREVE 

UDGIVNE AF 
JUUUS CIAUSENocPFkJRIST. 



ISLÆNDEREN JON OLAFSSONS 

OPLEVELSER SOM BØSSESKYTTE 

UNDER CHRISTIAN IV. 

NEDSEBBYNB AF HAM SELV 



OVERSAT AF SIOFUS BLØNDAL 



GYLDENDALSKE BOGHANDEL 

NORDISK FORLAG 

KØBENHAVN 

1905 



V 



•• 



BIXJ. ito. t/,. I 1 



/ 



'oL 



I ; Hr. New VwlUC 

i [JL-LIC LIBRARY 

372460 

I riLtt.« Fc.r•LX^,'c^1- 



VM** I 



TRYKT 800 EKSEMPLARER 



LANCigÆRS BOGTRYKKERI 
KØBENHAVN 



INDLEDNING 

Islænderen Jon Olafssons Optegnelser fra Chri- 
stian den Fjerdes Tid er ret enestaaeade baade 
ved deres Alder og ved deres kulturhistoriske 
Betydning. 

Forfatteren, en islandsk Bondegut, der har ned- 
arvet Fædrenes Længsel efter ai se Fremmede Lande 
og Higen eFter Æveotyr, drager frygttøs ud i den 
vide Verden. Han føres da ogsaa viden om, og 
Livet dlfører ham Godt og Ondt, smaa Glæder 
og store Lidelser, udvikler hans Evner, danner 
hans Aand og Hjærte, bibringer ham Kundskaber 
og Erfiiringer, inddl han endelig igen lander paa 
sin elskede Fødeø. Den for Islænderne saa egne 
Lyst til boglig Syssel ligger ham 1 Blodet, og han 
bliver da en Sagafortæller i nyere Sdl, idet han ned- 
skriver sine Erindringer om sit Liv og sine Farter. 

Disse Optegnelser ger et i høj Grad paalldellgt 
Indtryk og synes præget af Ærlighed og Sanddru- 
hed. Men det fialger jo af sig selv, at paa en Tid, 
da den almindelige Viden, Kundskaber og Dan- 
nelse var saa lidt trængt ned i Folket, at Over- 
troen endnu sad 1 Højsædet 1 de Højlærdes Hjem 
og de Adeliges Gaarde, maa en selvlært Mand tidt 



II 



staa hjælpeløs, og han lader sig da nøje med 
mundtlige Overleveringer, der nu ikke kan doku- 
menteres, og mangler ofte Kendskab til eller mis- 
forstaar Tingenes og Begivenhedernes Realitet og 
virkelige Forhold. Fraset dette, maa man saa meget 
mere undre sig over, at denne ulærde Bondekarl 
og menige Soldat saa klart, saa roligt, saa over- 
legent kan fortælle om det, han ser og hører. 

Thi i historisk Henseende er hans Beretning i 
Hovedsagen korrekt; men Foruden de Fejltagelser, 
som ikke kan lægges ham til Last, fordi han ikke 
véd bedre Besked, har hans Hukommelse under- 
tiden slaaet ham fejl især med Hensyn til Navne 
og Aarstal, da han som ældre Mand c. 1660 ned- 
skrev sine Erindringer. Dette er dog saa vidt mu- 
ligt søgt rettet og oplyst i Noterne. Men det har 
ikke været muligt at forsyne Texten med alle de 
Anmærkninger, Oplysninger og Henvisninger, hvor- 
til den saa stærkt frister, uden at tilføre den et lærd 
Apparat, der vilde blive for omfangsrigt. Udgiverne 
har derfor indskrænket sig til dels at meddele Læ- 
serne de nødvendigste Oplysninger, som det maa 
forudsættes, at ikke alle har lige ved Haanden, 
dels at give Forklaringer om Forhold, som vil 
være de fleste Læsere ubekendte. Dette gælder 
saaledes de mange fortrinlige, hidtil ukendte, Op- 
lysninger om Forholdene ved Christian IVs Tøjhus, 
der jo netop nu har sin særlige Interesse, da denne 
mægtige Bygning fejrer sit 300aarige Jubilæum. 

Oplysningerne om islandske Personer skyldes 
Hr. Sigfås Blondalj som nedenfor har gjort Rede 



III 



for de Haandskrifter, efter hvilke han har foretaget 
sin Oversættelse. 

Bøsseskytten Jon Olafsson vil i det Følgende 
selv fortælle om sit Liv, og der behøves ingen Ord 
for nærmere at skildre eller betegne ham som Men- 
neske og Forfatter. Han er den, som han udgiver 
sig for at være, han lægger ikke Skjul paa sine 
Fejl; thi selv om han ikke har undgaaet Memoire- 
fbrfatteres Skrøbelighed, at hæve sig selv og især 
sine kære islandske Landsmænd, følger dog altid 
en. dyb Ydmyghed og Selverkendelse hans stærke 
Selvfølelse. Udgiverne. 



Saa rig som den islandske Literatur ellers er paa 
historiske Værker, er den mærkelig fattig paa 
Memoirer. Fra Slutningen af det 17. Aarhundrede 
har vi dog et Værk af denne Art, som trods dets 
noget ubehjælpsomme Form og naive Stil er blevet 
ret populært i Island, nemlig Jon Olafssons, den 
saakaldte Indiefarers (1593 — 1679), Memoirer. 

Disse Memoirer er bevarede i talrige Haand- 
skrifter, hvoraf de vigdgste findes paa Landsbiblio- 
theket i Reykjavik og i det Store Kgl. Bibliothek 
i Kjøbenhavn. Jeg har benyttet flere af dem, men 
da en nærmere Redegørelse af deres indbyrdes 
Forhold og Karakter hører hjemme i den Udgave 
af den islandske Original, som jeg forbereder, skal 
jeg her blot anføre, at jeg dl Grund for Oversæt- 
telsen hovedsagelig har lagt Haandskriftet Ny kgh 
Saml. 2076^0 i det Store Kgl. Bibliothek. 



IV 



En anonym dansk Oversættelse af de første 15 
Kapitler fra det 10. Aarhundredes første Halvdel 
findes paa det Store Kgl. Blblothek (Ny kgl. Saml. 
2077' 4^). Denne Oversættelse skulde oprindelig 
lægges til Grund for Udgivelsen, men da den viste 
sig at være fuld af Fejl og Misforstaaelser, har jeg 
fuldstændig omarbejdet den og bærer derfor An- 
svaret ogsaa for dette Afsnits Vedkommende. 

Memoirerne er aldrig tidligere bleven udgivne 
i deres Helhed. Et Par smaa Brudstykker af 1. 
Bog findes udg. i Sunnanfari, V, Side 37—38, af 
den nylig afdøde islandske Lærde O. Davidsson, 
og i Schlegels Samlinger II 4, Side 173—179 fin- 
det et kort Uddrag af Skriftets første Halvdel. 

Memoirerne er inddelte i 3 Bøger, hvoraf den 
første, der her foreligger i dansk Oversættelse, inde- 
holder Forfatterens Levned, indtil hans Rejse til In- 
dien. Anden Bog fortæller om hans Ophold i de 
danske Etablissementer i Indien og hans æventyr- 
rige Tilbagerejse til Danmark. Der er indflettet 
en Mængde morsomme Oplysninger om Indiens 
Kultur, saaledes som den blev opfattet af den be- 
gavede, men ulærde Bøsseskytte. Tredje Bog om- 
handler hans Tilbagekomst til Kjøbenhavn og hans 
senere Skæbne paa Island, hvor han kom i Be- 
røring med flere af den Tids mærkelige Mænd og 
var bl. a. til Stede paa Bessastadir, da de algierske 
Sørøvere i 1627 kom der paa deres Tog til Island. 
Denne Bog er efter Forfatterens Død fortsat paa 
Grundlag af hans mundtlige Beretninger og skrift- 
lige Optegnelser af hans Søn Olaf Jonsson. 



Jon Olafsson er ogsaa optraadt som Forfotter 
paa andre Omraader. Man har endnu hans island- 
ske Oversættelser af Lyschanders Grønlands Chro- 
nica og af Marsk-Stig Viserne. Desuden findes der 
Breve fra ham. Intet af dette er udgivet 

Angaaende min Oversættelse har jeg ikke me- 
get at bemærke. Jeg har søgt at undgaa altfor mo- 
derne Udtryk og saa vidt muligt beholdt Origina- 
lens Fremmedord og pudsige Vendinger. 

Tilsidst maa det være mig tilladt at udtale en 
hjærtelig Tak til Professor Dr. Bjom MagnAsson 
Olsen i Reykjavik, som har givet mig en Mængde 
værdifulde Oplysninger med Hensyn til Haand- 
skrifterne i Reykjavik og til Forstaaelsen og Over- 
sættelsen af den paa flere Steder vanskelige Text. 

Sigftts BWndaL 



ISLÆNDEREN 

JON OLAFSSON INDIEFARERS 
LEVNEDSBESKRIVELSE 

Optegnet af htm selv efter ft'omme og gudfrygtige Mænds 
Bøn^ saaledes som han nu i sin Alderdom (Anno 1661) bedst 
kan erindre, idet han beder alle fromme og gudfrygtige Lands- 
mænd, saavel af højere som lavere Stænder, vel at optage 

dette ringe og lidet nyttige Værk. 

Vor Herre Jesu Christi Naade, Fred og Vel- 
signelse være med Eder alle! Amen! 

Elskelige Venner! Jeg burde drage Omsorg 
for, at jeg ikke bliver antaget for at være altfor 
utaknemmelig imod Gud for de forunderlige, utal- 
lige og mange Slags Underværker, som han har 
ladet mig opleve formedelst sin særdeles Naade, 
Barmhjærtighed og Godhed, baade paa Legeme, 
Liv og Sjæl, saavel sovende som vaagende, saavel 
om Dagen som om Natten, tilsøs og tillands, i 
de forskellige Verdensdele, i hede som i kolde 
Zoner, baade fjæmt fra og i Nærheden af mit Fø- 
deland, saavel mellem Kristne som Hedninger, i 
Medgang som Modgang. Disse hans mange store 
Underværker og Velgærninger skulde og burde 
jeg sandelig have æret, rost og udbredt indenlands 
som udenlands, hvilket jeg dog desværre ikke har 
gjort, skøndt det var min Pligt, hvilket den naadige 
Gud værdiges at tilgive mig, saavelsom mine Syn- 
der og Misgæminger. 

For nogle Aar siden begyndte jeg at optegne 
min Levnedsbeskrivelse temmelig ufuldstændigt, 



men den blev borte ved at udlaanes, og siden den 
Tid har jeg ikke lagt megen Vind paa at skrive, 
formedelst mit daglige Slid for Livet, og ogsaa 
fordi jeg ventede, at Folk kun uvilligt vilde mod- 
tage et saadant Arbejde fra min Haand, saa ringe 
Mand som jeg er. Men da nogle ædle Mennesker 
med megen Godhed har tilskyndet og raadet mig 
dertil paany, saa har jeg nu tilsidst, skøndt med 
daarlig Haand og i en uordentlig Fremstilling, 
gjort et lille Forsøg paa at fortælle om det mærk- 
værdigste, som er sket og hændt mig i mit Liv, 
idet jeg véd, at der bedre vil blive baaret over 
med mig af Landets Folk, naar jeg fremkommer 
med denne min enfoldige Fortælling under de 
fromme Mænds Beskærmelse og Skjold, som har 
raadet mig dertil. Da dette Værk indeholder meget, 
som er af liden og ringe Vigtighed, beder jeg de 
gode Læsere have rigelig Taalmodighed, og naar 
der tales om Guds underlige Gæminger, haaber 
jeg, at det maa blive hans hellige Navn til Pris, 
Hæder og Ære. Jeg ønsker, at alt, hvad jeg har 
syndet i mit Liv og handlet urigtigt, maa blive an- 
dre til gavnlig og nyttig Lærdom og Advarsel, saa 
at de vogter sig for mit slette Exempel og hellere 
retter sig efter mere forstandige Mænds Vandel 
for at opnaa Stræbsomhed og Udholdenhed i deres 
Kald og Embede. 

Befalende Eder med samt Eders Børn til den 
almægtige Guds Omsorg for Liv og Sjæl! 

Jon Olapsson Indiefarer. 



Her begynder Levnedsbeskrivelsen. 



KAP. I 

Om min Fødsel, Slægt, Opdragelse og det som skete, indtil 
jeg var 22 Atr gtmmel, da jeg sejlede bort herfra L4uidet 

Tre Aar før Kong Christian den Fjerde, priselig 
Ihukommelse, blev kronet i Kjøbenhavn — den 
20. August 1596 i hans 20. Aar, efter hans salig 
Fader Kong Frederik den Andens Død 1588, — 
Søndagen næst efter Allehelgensdag, meget tidlig 
om Morgenen blev jeg født til denne Verden paa 
Gaarden Svarthamar ved AlftaQord i Eyrar-Sogn 
i Isai)ord Syssel af ærlige Ægtefolk Olaf Jonsson 
og Olof Thorsteinsdatter. Olafs Fader hed Jon 
Thorgrimsson, hans Moder hed Briet Thordar- 
datter, en gudftygtig Kvinde; disse tvende Ægte- 
folk, Jon og Briet blev lidt over halvfjerdsindstyve 
Aar gamle og døde mange Aar før min Fødsel 
paa mine Forældres Gaard.^) Min Moder, OWf 
Thorsteinsdatter var af en anset nordlandsk Fa- 
milie og opdraget i Midfjorden, hendes Fader hed 
Thorstein Sveinsson, hendes Moder hed Hildur 
Helgesdatter.^) Mine salige Forældre havde fjor- 
ten Børn i hæderligt Ægteskab, men af disse blev 
kun tre gamle, Halldor, Thora og jeg. Imellem 

1) De yderllgpre, ret vidtløftige genealogleke Oplysninger om Forftitterens 
Fortedre er ndelndte. 

>) lel. Hildur Helgadåttir, vistnok Datter af Helgi J&nston, Pnest I Hvamm 
I Nordnrirdalen, en velhavende Mand. Han gik Aar 1522 1 Vldø Kloster og 
gav Gaarden Nordtunga til Klostret ved den Leillghed. Han døde 1527. Se 
løvrigt Sp. NiéUsott, Presta tal og prdfasta, VII. 2, og Finn, Johann, Hist. Eocl. 
Isl. IV. 91. 



Halldor og mig var der 14 Aars Forskel, men 
17 Aar mellem Thora og mig. 

Jeg var det næstsidste Barn, min Moder fødte, 
og da Sognepræsten dengang ikke var i Sognet 
og ikke heller formedelst Snefog og Uvejr kunde 
hentes fra Ogurthing, hvor han opholdt sig, sendte 
mine Forældre to Mænd og et Fruentimmer med 
mig til Eyri i Skutulsf)ord til Præsten Sigmund 
EgilssoUy^) som døbte mig; denne Rejse gik for- 
medelst Guds og hans hellige Engles Bistand me- 
get heldig. Indtil jeg var halvandet Aar gammel 
var jeg rask og voxede, men siden blev jeg sva- 
gelig, saa at mine Forældre sendte mig for at op- 
fostres hos et Ægtepar paa Gaarden Hlid i samme 
Bygd; Bonden hed Eyvind Jonsson, hans Kone 
hed Gudrun Gudmundsdatter, meget gudfrygtige 
Folk, og hos dem blev jeg to Aar. 

I mit syvende Aar begyndte jeg at læse, og 
i det Aar gik der Blodsot her i Landet og man- 
ge døde. I den Sot døde min salig Fader i Ok- 
tober Maaned og flere Bønder i samme Bygd. 
Min Broder Halldor var dengang 20 Aar, og han 
overtog Driften af Gaarden sammen med min Mo- 
der, men næste Efteraar giftede han sig med en 
from Pige, Randid Olafsdattery og fik 6 Børn 
med hende. 

Næste Vinter var den strænge og mindevær- 
dige Vinter, som vi her i Island har kaldt Rining, 
og om Foraaret i Midten af Maj drev en stor 

1) Omtale« 1592 og 1(X)3 som Prett til Eyri ved Skutaltflord; var før 
1506 Pnett til Dyraflordathlng. Se St^, NiåUton, Presta tal, XI. 7, og 21. 



Hvalfisk i Land udenfor Faarefolden i Hattardal, 
ved hvilken mange blev hjulpne af Nøden, og 
mange kom dertil fra Bygderne, thi der var stor 
Mangel paa Mad, da man formedelst Storm og 
Uvejr havde været nødsaget til at holde op med 
at fiske ved Mortensdag, og det stormfulde Vejr 
holdt sig Resten af Vinteren. Høbjærgningen Som- 
meren før var meget slem i disse Egne, og Høet 
blev formedelst det vaade Vejrlig til liden eller 
ingen Nytte. 

I mit 14de Aar blev jeg min Ungdoms Sygdom 
kvit paa følgende Maade. En dansk Kaptajn, der 
hed Anders, sendte min Moder gennem min Jord- 
moder Thorkatla Pdlsdatter et Æble, hvoraf jeg 
spiste Halvdelen. Siden den Tid blev jeg karsk 
og voxede. 

I mit femte Aar var jeg nær druknet i Bækken, 
som flyder forbi Svarthamar, i min egen Vugge, 
som skulde forestille en Baad, dersom min Moder 
ikke i samme Øjeblik var kommen. Ligeledes en 
anden Gang, da jeg var 8 Aar og jeg en Lørdag 
Aften om Sommeren red med min Broder Halldor 
over de fiskerige Aaer, som løber ud i Fjorden, 
var jeg nær druknet i den saakaldte Store Fjard- 
araa, men min Broder kom mig med Guds Bi- 
stand til Hjælp. Den tredie Gang var jeg næsten 
skyllet af Hesten i Flodmundingen Seljalandsos, 
da jeg samme Aar blev sendt efter Folk, som skul- 
de komme fra Købstaden, idet Hesten gik altfor 
langt ud med mig, saa at den maatte svømme, da 
det var Højvande. Herfor fik jeg hver Gang Ris, 



6 



som jeg og Fortjente. Min gode Moder var meget 
ængstelig for mig, især naar jeg skulde over Floder, 
og hun og mange andre sagde, at jeg nok engang 
vilde komme til at sejle over Havet. Hun bad al- 
tid Gud vaage over mig, hvilken hendes ofte gen- 
tagne Bøn Gud, vor barmhjertige Fader, har hørt 
og naadigen bønhørt. Hans hellige Navn være pri- 
set og velsignet i Evighed. Amen! 

Aar 1615 i mit 22de Aar om Vinteren var jeg 
nær styrtet tildøde paa Dvergasteins-Bjærget. Jeg 
rullede ned og slog mig over 40 Gange og ialdt 
stedse ned paa Ryggen. Dette fik salig Moder ikke 
at vide, men min Svoger Skeggi Gunnlangsson stod 
ude, da det skete og vidste ikke, hvad han skulde 
gøre, og troede ikke, jeg kom derfi*a med Livet. 
Foraaret i Forvejen var min salig Moder og jeg 
flyttet fra Halldor paa Eyrar til Thora og Skeggi 
paa Dvergastein, og vore Faar var ukendte med 
Egnen, saa at de kom ned i en Dal, ud af hvilken 
de ikke kunde komme formedelst de høje Klip- 
per. Vi kunde ikke komme til dem den hele Vin- 
ter, og de led megen Sult; jeg forsøgte ofte der- 
paa, min Moder uafvidende og mod hendes idelige 
Forbud. Da var jeg en Gang saa uheldig, at Jærn- 
brodden paa min Fjældstok gik midt over, ret som 
jeg var kommen det halve af Bjærgsiden ned, og 
jeg blev kastet helt ned til Rødderne af Fjældet. 
Hver Gang jeg faldt, saa jeg op til Himlen, og da 
Faldene standsede ved Guds Naade og Villie, var 
jeg ikke længere end 2 — 3 Favne ft^ Stendyngerne 
ved Fjældets Rødder. Saaledes er for Gud alt let 



og muligt at gøre og foranstalte, efter hans gud- 
dommelige Magt, Villie og Naade, og da jeg stod 
op igen, var jeg uskadt. Gud ske Lov! Amen! Ofte 
skriver man om mange ringere Ting. Skeggi, som 
var kommen den halve Vej ft)r at hjælpe mig, blev 
meget glad ved at se mig og takkede Gud inder- 
lig ft>r min Frelse. 

Jeg kan sige, at Gud har beskyttet mig i Luf- 
ten og paa Jorden, saavel som i Vandet paa Søen, 
og i Ilden i Tordenvejr. Det er ej sket, for at man 
strax skal glemme det, men ligesom Guds andre 
store Gærninger og Underværker skal det skrives 
og fortælles til vore Børnebørns Børn indtil Ver- 
dens Ende, saa Guds Navns Hæder stadig forøges 
og aldrig aftager.^) 

KAR II 

Om min Rejse herfra til England i det Aar, som før er om- 
talt, nemlig Anno 1615. 

Om Poraaret ved Korsmissetid^) skete det, at 
et engelsk Skib paa 50 Læster drev for en 
stærk Storm fra Vestmanøeme og sejlede ind paa 
Isafjord og lagde sig til Ankers lige ud for den 
Fiskeplads, som kaldes Romaborg, hvor jeg den- 

1) Her ft»rblstas en Foitelling om en Moder, som pta en Vtndrlng mellem 
Fjøldene med sit aarsgsmle Barn dode af Udmattelse, og om hvorledes Bar- 
nets Jsmren blev antaget at komme fra et underligt Dyr, saa at Befolkningen 
vebnede alg med »de trekvastede Hellebarder, som var blevet bragte i Handelen 
ber 1 Landet Aaret 1 Forve)en , efter Kgl. Ma):tB BefeUng* — og endnu fandt 
Barnet levende ved Moderens Lig. Dette Bsm voxede saa op og dsde, »da de 
Danske først kom hertil, Aar 1601. — Den farste danske Købmand bed TYæls, 
som blev Islcnderen Konrads Eftermand." 

S) I Begyndelsen af Ma). 



^ 1 



8 



gang opholdt mig For at fiske. Da vi daglig roede 
forbi, fik jeg og mine Kammerater Lyst til at ro 
hen til Skibet. Kaptajnen hed Isaac Brommet, en 
særdeles vakker, from og retskafibn Mand, hans 
Styrmand hed William Hundten,^) Tømmerman- 
den Vincent. 

Denne Kaptajn tog meget vel imod mig og 
mine Kammerater, saa at jeg, kort sagt, uden min 
Moders Vidende bestilte mig en Plads i Skibet og 
besluttede mig til at rejse udenlands. Vor Kontrakt 
var saaledes, at jeg maatte tage saa meget Gods 
med, som jeg vilde og ejede, imod at jeg efter 
engelsk Skik skulde betale ham 10 Rigsdaler, naar 
vi kom til England. Dette syntes mine Kammerater 
ikke om. Tre Dage efter talte jeg med min Moder 
og sagde hende alt, hvad der var foregaaet, men 
da hun vidste mit Forsæt længe i Forvejen, blev 
hun ikke meget ilde tilmode og lod mig villig raa- 
de, idet hun efter Sædvane beftilede mig i den 
Ene og Trefoldige almægtige Guds Omhu og Be- 
skærmelse paa Liv og Sjæl, hvilken kraftige For- 
bøn hos Gud ofte har hjulpet mig. Priset være 
Herren og velsignet hans hellige Navn evindeligen! 

St. Hansdag Aften tog jeg Afsked med min 
kære Moder Olof Thorsteinsdatter, som Gud hav- 
de givet en Alder af 68 Aar. Mange sørgede over 
min Bortrejse, skøndt jeg ikke fortjente det. Jeg 
drømte, da jeg laa foran Oshlid, en ubehagelig 
Drøm angaaende mine tilkommende Uheld. Min 
Broder Halldor og min Svoger, samt andre gode 

1) Muligvis Huntlngton (Hunter). 



9 



Venner, roede mig fra AlftaQord og ud paa Dybet 
i det bedste Vejn Om Morgenen gik vi ombord, 
hvor der blev holdt et stort Gæstebud, derefter 
skiltes vi ad med Graad og bad om alt godt For 
hverandre. 

Om Morgenen sejlede vi bort ft*a Isafjords Dyb 
i Vest; da vilde Skibsfolkene fiske, hvilket de 
ogsaa gjorde, og langede 700 Torsk. Da paakom 
der en pludselig Nordostvind, saa vi med Nød og 
næppe kunde tage Vatersejlet ind, og mistede 10 
Tønder Tran, hvoriblandt største Delen af den, 
som jeg havde med mig fra Island. Vi sejlede lige 
ind paa Talknafjord, hvor vi satte vort Merssejl 
dl. Dér kom den bekendte Præst Gudmund Skula- 
son^) ombord dl os, som paa den Tid var Præst 
til Laugardal. Han raadede mig ft*a at rejse dl 
England og dlbød mig at lade alt mit Gods bringe 
i Land uden Betaling, men da Kaptajnen mær- 
kede, hvorpaa vor Samtale gik ud, blev han me- 
get vred paa Præsten, thi han havde en Mistanke 
om, at Præsten søgte at overtale mig til at vende 
tilbage. Præsten maatte da holde op med sine 
Forestillinger, og vi skiltes saa, efter at han havde 
velsignet mig og min Rejse. 

Efter to Dages Forløb sejlede vi, efter at have 
sunget vor Morgensang, Bøn og Litani i Herrens 
Navn, derfra, sønden for Jøklen, og Morgenen efter 
saa vi Vestmanøerne. Derfra sejlede vi østen for 
Horn, derfra igen i Sydost og, efter at Landet var 

1) Pnett til Lattgardml og Sdårdal, senere Pr«st til Rafnseyrl, hvor hftn 
døde 1623. Se Sv, NieUton, Presta tal og prdfMta X. 7. 



10 



kommet os af Sigte, fik vi Modvind aF Sydost, og 
sejlede,^) indtil vi fik Ørkenøerne i Sigte. Ved de 
Sandbanker og Grunde, som dér er, saa vi 700 
Sildeskibe og sejlede saa tæt forbi tre, at de ka- 
stede Sild op paa Skibet til os. Derefter saa vi 
Skodand, som er næsten sammenhængende med 
England og adskilles derfra ved et smalt Stræde. 

Vi var næsten færdige med vort 01, paa et 
Oxehoved nær, og det skulde blandes med Vand, 
ihld vi havde været længere paa Rejsen. Da vi 
sejlede fra Island, undersøgte man, hvor meget 01 
vi havde, hvilket var 11 Oxehoveder; men hver 
Aften, naar Kaptajnen var gaaet til Køjs, begyndte 
de at drikke. 

Der var en Mand ombord, som hed Ruben, 
som var den, jeg først saa bruge Tobak og nyde 
den hver Aften ; han tilbød') at lære mig den Kunst 
og blev min Læremester deri. Kaptajnen og alle 
Skibsfolkene bar megen Kærlighed til mig. Styr- 
manden og jeg spillede ofte Triktrak') og han brø- 
des med mig, naar vi kunde det for Tjenesten. 
Han var meget drilvorn og spodsk, ligesom for- 
resten flere af hans Kammerater, især angaaende 
Island og Islændernes Skikke, hvorfor jeg ofte blev 
vred paa ham. Jeg var ikke hans Ligemand, naar 
vi brødes, thi han var i dette og i mange andre 
Ting en stor Kunstner; men naar vi spillede, vandt 

1) Her udelftdM et kort Stykke om Seiladsen forbi Ferøeme og Shet- 
Imndaøeme. 

S) Tobak blev forst indfiart til de oordlake Riger paa den Tid af eng^lake 
Sfmmid (Muaeum. 18B4. I.). 

>) lalandak ktftra, et endnu meget almindeligt Brctapll ; det engelake bæk- 
f Ajmnon. 



11 



jeg altid. Vi var alligevel gode Venner, og han bad 
mig ofte rejse med ham til Yarmouth, hvor han 
boede, og han lovede at sicaife mig en Plads dér. 
Men Kaptajnen sagde, at jeg slculde tage mig lagt 
For ham, og at baade han selv og andre havde læn 
ham at kende som upaalidelig. Jeg sov i en Ka- 
hyt øverst agterude i Skibet hos Baadsmanden 
Vincent, som tog sig af mig som en Fosterfader 
og var min særdeles gode Ven. Kaptajnen bad 
ham have Øje med mig og lovede ham Betaling 
derfor. 

Nu saa vi England, dér hvor det kaldes New- 
castle, og vi blev alle meget glade derved, da vi 
havde været 7 Uger paa Rejsen og havt megen 
Storm. Da vi var omtrent 3 Mil fra Land, kom 
Stadens Vagtskib lige imod os tidlig om Mor- 
genen. Vor Kaptajn bød os at stille os paa begge 
Sider af ham med Hatten i Haanden og forbød 
os at lade os mærke med det mindste Smil eller 
Låner eller tale et eneste Ord, og sagde, at han 
ikke vovede at nægte dem noget, hvad de saa 
end maatte forlange. Dette Skib var grumme stort 

^S ypP6i*liS t^YSS^t ^S udrustet med Kanoner og 
forskelligt andet, og endvidere forgyldt og prægtig 
udstafferet fortil og bagtil. Skibets Kaptajn kom 
til vor Kaptajn og spurgte meget stolt om alting. 
Vi blev meget glade, da de sejlede fra os igen. 

Om Eftermiddagen kom sejlende fra Newcastle 
300 Skibe, alle ladede med Stenkul, som bliver 
hentede der fra mange Lande og betalte i dyre 
Domme. Disse Skibe hørte hjemme forskellige 



12 



Steder, i England , Frankrig, Tyskland, Norge og 
Danmark. Om Eftermiddagen Klokken 3 kom en 
Storm paa fra Nordvest, saa alle Skibene sejlede 
fra Land og drev sønden for Yarmouth. Der for- 
liste 2 Skibe om Aftenen paa Revet dér uden 
for, og vor Sejlraa gik lige tværs over. Dette skete 
en Lørdag i August.^) Næste Dag efter Middag 
sejlede vi derfra langs med Landet, indtil vi kom 
til Harwich, hvor Kaptajnen og Folkene havde 
hjemme. Da Skibet havde kastet Anker paa den 
nordvestlige Side af Elven, tog Kaptajnen i Land 
med mange af Skibsfolkene, men Resten, tillige- 
med Styrmanden William Hundten, skulde blive 
tilbage til om Aftenen. 

Om Middagen kom en Baad fra Nordvestlan- 
det i hvilken der sad en fornem Mand ved Navn 
Simon Cock. Denne tog os med sig hjem og gjor- 
de et Gæstebud for vor Skyld. Han boede i en 
lille Landsby tillige med mange andre fornemme 
Folk. Om Aftenen lod han os følge hjem af fire 
Mand gennem den Skov, som ligger mellem denne 
Landsby og Elven, og af Frygt for Røvere og Mor- 
dere bød man os samle Sten i vore Hatte. Der 
blev en Gang kastet en Sten efter os, thi det var 
blevet temmelig mørkt. Da vi kom til Elven, var 
Færgemanden strax tilstede. Simons Folk vendte 
uhindrede tilbage. Denne Simon Cock var godt 
kendt med islandske Forhold; jeg bad ham skaffe 
mig en Plads, men han sagde, at han ikke vilde 
have noget med det at gøre, da han af Erfaring 

1) Her og i det følgende udelades enkelte Steder af mindre Betydning. 



13 



vidste, at der var mange Slags Folk der paa 
Egnen. 

Da vi var komne over Elven med Færgeman- 
den noget over Kl. 9, gik vi ind i Staden til Kap- 
tajnens Hus. Han var ikke hjemme, da vi kom, 
thi han var gaaet til sine Redere for at fortælle 
dem om sin Rejse, men hans Kone tog meget vel 
imod mig og sagde, at jeg skulde være hende 
velkommen. Da vi havde siddet der lidt, bad Wil- 
liam Kaptajnens Kone tillade mig at følge sig et 
lille Stykke og lovede at komme strax tilbage igen 
med mig. Hun gav nødig sit Samtykke hertil, og 
jeg gik saa med ham, men hun lod en af sine 
Piger følge os med en Lygte, og da hun kom til 
en Port, gik hun hjem igen. William slog paa Dø- 
ren med den Jærnhammer, som hang paa den, og 
strax kom en Pige, som spurgte, hvem vi var. Wil- 
liam sagde sit Navn, og at han vilde tale med 
Husets Herre, hvis Navn var Thomas Twidd, og 
som var Vært og Gæstgiver for adelige Personer 
og andre rige og fornemme Mænd. 

Denne Thomxis var en rig og formuende Mand; 
men »Guld gør ej god Mand' siger et gammelt 
Ordsprog, og det gjorde han ikke til Usandhed 
ved sin Opførsel mod mig. Han havde en meget 
god og efter mit Omdømme meget beleven Kone, 
som han opførte sig slet imod. Hendes Navn var 
Betsabe; deres Datter hed Temperance, hun var 
smuk, men dog god og nedladende. Ind til ham 
gik William og jeg, og der blev et stort Gilde om 
Aftenen. Thomas Twidd vilde ikke tro, at jeg var 



14 



Islænder, thi jeg havde dengang lært at tale saa 
godt Engelsk i de 7 Uger, Rejsen stod paa, at 
han troede, jeg var en Englænden William var 
Aarsag i, at jeg tværtimod min Villie tog Tjeneste 
hos denne Mand samme Aften. Dette gjorde Wil- 
liam, fordi han ilclce file mig med sig til Yarmouth 
og tillige for at drille den fromme Mand Isaac 
Brommet, til hvem han bar meget skjult Had, da 
han syntes, at han var for god til at være hans 
Styrmand, thi han var en Skalk. 

Jeg blev af ham selv fulgt til Sengen, hvor jeg 
sov godt om Natten, og Thomas Twidd tog imod 
alt mit Gods for at gemme det, hvilket var 500 
Stykker Vaarfisk og to fulde Kister og en Smule 
Tran, som var bleven tilbage af en hel Tønde, 
som fordærvedes, og som før er omtalt; desuden 
havde jeg medbragt to Vadmelsduge, hvoraf jeg 
gav Isaac den ene for de 20 Daler, jeg skyldte 
ham for Rejsen. Om Morgenen gik jeg og Wil- 
liam tilbage til Isaac for at sige ham og hans 
Hustru dette, og han blev meget vred paa Wil- 
liam, og sagde, han skulde hævne det paa ham; 
allermindst vilde han have havt, at jeg skulde 
komme i Tjeneste hos Thomas Twidd, forme- 
delst hans Bedragerier, Lumskhed og Ondskab, 
men han roste hans Kones Dyder. Han (Twidd) 
holdt 3 Svende, og i en af deres Sted skulde jeg 
komme og tiltræde Tjenesten Mikkelsdag; men 
indtil da skulde jeg føde mig selv. Jeg sejlede 
imidlertid til Newcastle for en Løn af 4 Rigsdaler, 
tildels paa min ny Herres Vegne, og for at gøre 



15 



mig bekendt med Vejen, hvis han senere skulde 
sende mig derhen. Vi sejlede dertil paa 4 Dage; 
Kaptajnen hed Thomas Gray; Vejret var meget 
godt. 

KAP. III 

Dér dvælede vi 3 Uger.^) 

Derfra sejlede vi i meget godt Vejr tilbage igen 
til Harwich paa 3 Dage. Vi kom sent paa Dagen 
tilbage og gik strax i Land. De fleste af Byens 
Indbyggere var allerede i Seng. Kaptajn Thomas 
Gray bød mig følge hjem med sig, men jeg mod- 
tog ej hans Tilbud, idet jeg ikke ønskede, at det 
skulde regnes mig til Last, at jeg havde forsømt 
mit Hjem. Jeg gik til Porten og bankede sagte 
paa med Hammeren. Tjenestepigen kom strax, thi 
hun var ved at pudse Sølv- og Tintøjet i Køkke- 
net. Jeg spiste en Smule og bad derefter om 
Nøglen til det Skur, hvor mit Tøj var. Hun 
fulgte mig derhen med Lys, og jeg iandt begge 
mine Kister opbrækkede og alt det, som var 
i dem, borttaget, hvilket ikke manglede meget i 
at være af 30 Dalers Værdi. Jeg blev meget ilde 
tilmode, som man let kan tænke sig, naar man 
forestiller sig, hvad et saadant Tab kan have at 
sige for en Fremmed. Jeg gik alligevel op paa mit 
Soveværelse, hvor min Seng stod med grønne 
Omhæng. Jeg sov meget lidt om Natten. Om 
Morgenen klædte jeg mig paa og fandt Værtens 

1) opholdet i Newcutle er uden Interesae og udelades her. 



16 



gode Kone, Betsabe, som var Datter af Borgme- 
steren i Ipswich, og hendes Datter Temperance, 
som var meget blid og lignede sin Moden Jeg 
fortalte dem bedrøvet, hvad der var hændt mig, 
hvorover de ynkede mig med megen Graad og 
raadede mig til at fortælle det til min Herre, 
Thomas Twidd, og høre, hvad han sagde. Samme 
Morgen kom efter Sædvane to Herremænd, som 
de kalder Nobilismænd [o: noblemen], til ham 
før Breakfost (som er Frokost) og sad til Bords 
med ham ovenpaa. Derhen gik jeg og fortalte ham 
den Ulykke, der var hændt mig, men han svarede 
ikke andet end Ondt, blev baade hidsig og vred, 
og kastede sin Tallerken efter mig, samt bød sin 
Tjener slaa mig, hvilket denne ogsaa gjorde. Der- 
for brødes vi paa Gulvet, indtil Tjeneren faldt, 
hvorefter Herremændene greb Thomas, som vilde 
hjælpe sin Tjener, saa der blev stor Allarm der- 
inde. De irettesatte ham skarpt, fordi han viste 
sig ft-a en saa ufordelagtig Side mod en Fremmed. 
Han anklagede mig, især fordi jeg havde krævet 
mit Tøj af ham, som han dog havde lovet at gem- 
me og staa til Ansvar for, dengang jeg tog Tjene- 
ste hos ham. Men da jeg ikke fik andet end det, 
som før er omtalt, sagde jeg i deres Paahør, at 
jeg ikke mere vilde holde mit Løfte til ham, da 
han først havde brudt det mig givne Løfte. Dette 
gav begge Herremændene mig Ret i. Den æld- 
ste tilbød mig at tjene hos sig i 7 Aar og en 
Trediedel af sin Formue, hvis han syntes om mig, 
thi han havde ingen Livsarvinger; men da det var 



17 



sket, som nylig er omtalt, og jeg ingen Lyst havde 
til at opholde mig længere der i Landet, afelog 
jeg det, hvilket han syntes var underligt, thi han 
sagde, jeg saa godt ud. Han købte 500 Fisk af mig 
og den Smule Tran, jeg havde tilbage, for 25 eng- 
elske Dalen 

Thomas Twidd havde en from Broder, der var 
Admiral for Vinflaaden fra Spanien, men som le- 
vede der i Harwich. Han var ikke hjemme, den- 
gang dette skete, men hans Svigerinde, Betsabe, 
tilbød mig meget ofte at tjene hos hende eller 
hos hendes Svoger^ Michael Twidd, hvilket jeg 
dog nærede Betænkelighed ved, thi jeg var bange 
for Svig fra Thomas's Side, da han var meget 
ildesindet imod mig. Da Michael kom hjem, lod 
han mig kalde for sig efter Betsabes Raad og tog 
mig i Tjeneste hos sig, hvorfor jeg flyttede det 
lidet, jeg havde tilbage, hen til ham. 

Men to Dage efter rygtedes det i Harwich, at 
Kongen af Danmark, Christian den Fjerde, havde 
sendt to Skibe til London med Gaver til Kong 
Jacob^)y hvorfor jeg bad Michael Twidd om Tilla- 
delse til at rejse, hvilket han ogsaa tillod mig, 
formedelst Betsabes blide Raad og Mægling. 

To Dage derefter gik hun tillige med mig og 
sin Datter for at søge efter Skibe til London. Vi 

1) Christian IV havde 1 Sommeren 1614 overrasket sin Svoger, Kong Jakob, 
med et Besøg i England. Kong Jakob vilde benytte sig af Situationen og bad 
Christian IV om at stille sig paa hans Side 1 en Strid med det burgundlske 
Has samt tUstaa Englcndeme Ret til Hvalfiingst 1 de nordlige Have. Kongen 
gav bofligt Afslsg psa begge Anmodninger, men søgte at vedligeholde det ven- 
skabelige Forhold ved stadig i diaae Aar at sende Gaver til Kongen og hans 
mest fremragende Hofmcnd. (Macray: Seoond Report on the Royal Archlves 
of Denmark, Appendlx II. London. 1886. S. 12. — Suhm. N. Saml. 3. S. 108 ff.) 



18 

fik at vide, at en Kaptajn ved Navn William Gray 
vilde inden tre Nætter til London, og hos ham 
skaffede hun mig Skibslejlighed og betalte selv 
Rejsen; hun og hendes Datter skænkede mig mange 
nyttige Ting til omtrent 15 Dalers Værdi. Jeg tog 
Afsked fra dem med megen Sorg. Hun havde en 
Broder i London, som var Kok hos en fornem 
Mand; til ham skrev hun med mig, at han skulde 
lade mig blive hos sig, til jeg fik Skibslejlighed 
hos de Danske, som var komne dertil, hvilket Før 
er omtalt. 

1) Færgemanden fulgte mig til Kok- 
ken, til hvem jeg havde Breve fra Harwich. Da- 
niel*) fulgte mig og bad mig bede om Logis til sig 
hos disse Folk. Vi traf først Kokkens Hustru, der 
strax fulgte mig til ham, der sad sovende paa en 
Stol, thi Stegehjulene vendte Stegen af sig selv. 
Hun vækkede ham, men han talte ikke til mig, 
før han fik læst sin Søsters Brev; saa tog han 
mig i Haanden og bad mig sidde ned og tilbød 
mig Kost og Logis for ingenting, medens jeg blev 
der. 

Denne Mand var meget gammel, men hans 
Kone var ung. De havde kun et Barn, en 7 Aar 
gammel Pige, som var opdraget paa det bedste. 
Det var hendes Sædvane, naar hun stod op, at 
hun lukkede Stuedøren op og faldt paa Knæ i 
Døren og bød sine Forældre og alle Nærværende 
Goddag, bedende Gud bevare dem og hele Hu- 



1) Re{8efi til London forbisMs* *) En HoUcnder, tom reltte med Forf. fra 
Hnnrleh. 



19 



set; derpaa satte hun sig for Spejlet^ og saa satte 
hun sig for at spise sin Frokost, læste sine Lek- 
tier, fejede Huset og satte sig siden til at sy. 
Disse Folk var meget gode imod mig og trakterede 
mig den ene Dag bedre end den anden. Daniel var 
der ogsaa, formedelst min Forbøn, omtrent i en 
Maaned, men han var meget misfornøjet, fordi 
jeg blev mere agtet og æret end han. Han bad 
Konen om at bede mig laane ham mine Klæder, 
for at gaa i Kirke, thi han sagde, han vilde gaa til 
Herrens Bord; jeg troede ham og hans smukke 
Ord, og laante ham en hel Klædning samt Hand- 
sker og Sko og en Salmebog, hvorpaa han gik 
bort, og jeg saa ham aldrig siden, hvilken Klæd- 
ning kostede mig over 20 Daler. 

Jeg blev 9 Uger i dette Hus uden nogen Be- 
taling. En Dag traf jeg tre fromme Mænd af de 
danske Herrers Følge i et Hus. En af dem, som 
hed Johan Mortensen kunde tale lidt Islandsk og 
sagde at han havde været Efterligger^) i Island i 3 
Aar med danske Købmænds Gods; han tog meget 
vel imod mig, og sagde, at han vilde lægge et godt 
Ord ind for mig hos Adelsmanden, som var Kon- 
gen af Danmarks Gesandt, hvilket han trolig holdt. 
Jeg tog saa med Kærlighed Afsked med de Folk, 
som ønskede mig al Held og Lykke. Mange for- 
nemme Folk i London tilbød mig Tjeneste, men 
jeg tog ikke imod Tilbudet, thi jeg længtes meget 
efter at se Danmark og mit Fødeland.^) 

1) En Haadelsbetfent, som bliver efterladt pat en Handelaplada efter ef 
Kofftrdiakfb« Afgang for at forhandle Varer. (Kalkara Ordbog.) 

*) Resten af Kapitlet, der Indeholder en Ecskrivelse af London, ferblgaaa. 



20 



KAP. IV 

Om det, som skete, medens jeg var i London, og medens de 

Danske dvælede der, samt hvorledes fem Raadsherrer gjorde 

Anslag mod Kong Jacob den Sjette af England. 

En Aften, som Kong Jacob kom sejlende nede- 
fra Gravesend i Oktober Maaned (paa de 
Baade, som kaldes Kongebaade og er 18 i Tal- 
let og roes af 10 — 12 Mand hver) og med ham 
næsten 200 Mand, var der blevet lagt Krudt under 
den Bro, som Kongen plejede at stige i Land paa. 
Men en Kone, som plejede at sælge Æbler ved 
Stranden, gav Kongen et Vink herom, saa han 
formedelst Guds Beskærmelse kom derfra med 
Livet. Tre af de Sammensvorne blev grebne, men 
de to ikke, medens vi dvælede der. Da lod Kon- 
gen holde en stor Forsamling. Den blev holdt lige 
nedenfor Londons Slot paa en jævn og vid Mark, 
og derhen kom mange Folk. Efter at man hav- 
de forhørt de Sammensvorne samt fældet Dom, 
blev de dømte til Radbrækning Led for Led, 
men saalænge dette stod paa, skulde vi blive dér, 
for at hele Sagen og Dommen ganske fuldstændig 
kunde blive optegnet og sendt til Kongen af Dan- 
mark.^) 

Men nu maa jeg tale om noget, som skete og 
angik Danmark i den samme Sommer Aar 1615. 
To af Kongen af Danmarks Skibe „Victor' og ^u- 
piter"" tog en bekendt Sørøver oppe ved Rusland 
i det hvide Hav, nær ved det Sted, som kaldes 
Archangelsk; Sørøverkaptajnen hed Mandans; han 

1) Om dene Attentit paa Kongen vides ellers intet. 



21 



havde været Sørøver i 15 Aar, og havde bestemt 
sig til, dengang dette skete, at lure paa et hollandsk 
Skib, men det lykkedes ikke, thi han blev forin- 
den taget til Fange.^) Han var Staldbroder til den 
Røver, som blev dræbt paa Vatneyri, og som havde 
svoret, at han skulde ødelægge hele Island.') Der 
var kun fem Dages Mellemrum mellem disse to 
Staldbrødres Død. Kaptajn Mandaus blev hængt 
udenfor Østerport i en Vippegalge og tillige med 
ham hans Næstkommanderende og hans Styrmand. 
Denne Mandaus havde 5 Brødre i England, som 
alle var Haandværksmænd. 

Nu maa jeg vende tilbage til min Fortælling. 
En Dag efter at jeg var kommen til de Danske 
ombord paa det Skib, som kaldtes ,»St. Peder', 
og Kaptajnen Christian Ross, kom en Torsdag 
Eftermiddag en af disse Brødre MandauSy som 
var Ankersmed og meget rig, ved Navn Ruben, 
til os. Han spørger Christian RosSy om han ikke 
kunde sige ham noget om hans Broder Mandaus, 
som Kongen af Danmarks Skibe havde taget til 
Fange ved Rusland. Christian svarede, at han hang 
i en Galge udenfor Østerport i Kjøbenhavn. Den- 
ne Ruben blev ilde tilmode ved dette Svar, skif- 
tede Farve, hilste og gik i Land. 

Tre Dage derefter kom Bud fra Kong Jacob 

1) Historien om Søiweren Juan Mendoza fortæller Forf. vidtløftigt og 
temmelig korrekt I et if de følgende Kapitler. 

S) Om denne Begivenhed ae Espdlln: Artoknr lalanda, V. Side 135: .Den 
Sommer (a : 1615) kom Sørøvere op til Patrekafjord, med den Henalgt at plyndre 
paa Vestfjordene ; de havde tvunget nogle Englændere til at sejle med sig; men 
da de kom I Land og vilde overfalde og plyndre de Danske paa Vatneyri, an- 
greb Englænderne dem, kaatede dem i Havet og dræbte mange af dem, tog to 
af Anfereme til Fange og sejlede saa bort Igen.* 



22 



til var Højstkommanderende, Adam BUlow,^) som 
var en af de fornemste Adelsmænd i Danmark^ at 
disse 5 Brødre Mandaus vilde hævne sig paa os, 
og udsende 3 Krigsskibe for at dræbe os, og man 
fortalte i Byen mange Ting om deres Rustninger. 
Kongen sendte fra Slottet til os 80 Musketter, som 
vi kalde Luntebøsser, og andre nødvendige Vaa- 
ben til Forsvar mod disse vore Fjender. Da Adam 
BUlow havde faaet Tilladelse til at rejse, sejlede 
vi derfra om Natten langsomt ned til Gravesend. 

Lidt neden for London, ved Buckhavn (?) lig- 
ger Kongens Krigsskibe, store og vældige at se 
til, indenfor Estakaderne. Vort Ophold i Graves- 
end var kun kort. Lige overfor denne By laa to 
store engelske Krigsskibe. 

Da jeg fik Skibslejlighed med de Danske og 
tog Tjeneste hos den førnævnte Adam Bulow, fik 
jeg to ærlige Mænd tU Kammerater paa Skibet 
»St. Peder''; den ene hed Magnus, en Nordmand, 
som var Kongen af Danmarks Staldknægt, en god 
og from Mand; den anden hed Jacoh Pedersen, 
der havde været syv Aar i London for at lære at 
væve Guld- og Sølv-Tresser og andet deslige, 
som de kalder Possementeri. Disse to Mænd var 
begge meget gode og venlige imod mig, ligesom 
og alle de andre paa Skibet. 

1) Adam BQlow vtr Kongens Staldmester frs 1611 til bsn døde ^/lo 1619, 
og Prinsernes RIdelerer. Htn deltog i Kslnurkrigøn og mistede der sit ene 
0}e. Han blev gentagne Gange sendt til England med Gaver af kostbare 
Hingste og Hopper til den engelske Kongefiimilie. 9B/io 1615 skriver Kong Ja- 
cob tU Cbrlstlan IV paa Grund af Adam Biilows Tilbagerejse til Danmark, og 
det er paa denne Tilbagerejse, at Jon Olafeson Ikar Lov til at følge med. (Ma- 
cray. Reporte. Appendix II. S. 12. Bricka og Fridericia. Cbr. IV's Breve. 1. 
94. 148. 161.) 



23 



KARV 

Da vi som før omtalt havde dvælet lidt i Gra- 
vesend, sejlede vi derfra op til Skagen, der 
fik vi en stor Storm af Østen, men det Skib, jeg 
var paa, naaede formedelst Guds Naade Norge i 
den Fjord, som kaldes Flækkefjord. Det andet 
Skib Jfonas' med Adelsmanden ombord, kom ind 
til en sydligere Havn i Norge og kom til Dan- 
mark en halv Maaned for os. Adam Bilow rejste 
strax til Kongen, som paa den Tid var ovre i Jyl- 
land og agtede at blive der indtil Foraaret. Jeg 
saa ikke denne BUlow i tre Aar derefter, men 
Magnus tog sig af mig og raadede mig til at tjene 
som Staldknægt og Berider i Kongens Stald, hvil- 
ket jeg var meget villig til. 

Kongens Stald var dengang ved Højbro i Kjø- 
benhavn ved den Side af Porten, som vendte mod 
Slottet.^) I det Hus, som staar ved Porten, boede 
en from Mand, temmelig gammel, som hed Chri- 
stian, hans Kone hed Ellen, hun var lidt yngre 
end hendes Mand. I dette Hus, hos disse gud- 
frygtige Ægtefolk logerede Magnus, og af medfødt 
Menneskekærlighed tog han mig til sig i samme 
Værelse, som han havde, og lod mig ligge i samme 
Seng som han selv, givende mig for ingen Betaling 
alt det, jeg behøvede, samt lod mig spise ved sam- 
me Bord som han selv. 



1) Lice Indenfor Højbro p«i Slottholmen Mod Porthaset, en to Stokrcrk 
iMj Blndiofsvcrkt Bytning. <Se Rekonetraktionen i Llltbers: Kjøbenluivn I 
gunle Dafe. S. 185.) En lignende Porcbygnlng stod foran Broen til Slottet. Se 
det vedfolede Billede: Johan Wiekt' •Dellneatio* fra 1611. 



24 



Jeg gjorde ikke andet, end jeg daglig gik to 
Gange med ham ned i Stalden For at kæmme og 
strigle Hestene og passe dem omhyggeligt, samt to 
Gange lede dem ud for at drikke og foa frisk 
Luft og slaa paa Tromme for dem.^) Han havde 
to andre Tjenere, som daglig fejede Staldene. Den- 
ne min Tjeneste varede ikke længe, næppe 6 Uger, 
thi Kongen sendte Bud til Magnus, at han saa hur- 
tig som muligt skulde komme til ham. Men da 
Magnus rejste, bad han Ægtefolkene, som han bo- 
ede hos, at lade^mig faa alt, hvad jeg behøvede. 
Derefter rejste han fra Kjøbenhavn til Jylland, 
thi Kongen holdt dengang Hof i Jylland med 80 
HoflFolk. Det skete en Aften, da Magnus gik ft*a 
Slottet^) til det Sted, hvor han logerede, at han, 
da han var ukendt i Byen, gik til en urigtig Dør, 
inden for hvilken en af Kongens Drabanter opholdt 
sig) og da han gentagne Gange bankede paa Dø- 
ren, blev Drabanten, som var indenfor, vred, løb 
til Døren og dræbte ham med sin Hellebard, for 
hvilket han maatte miste Hovedet. Da dette hør- 
tes til Kjøbenhavn, og jeg fik det at vide, blev jeg 
meget sorgfuld lige som mange andre, thi Magnus 
var meget vel lidt. 

Nu var jeg i stor Nød og Forlegenhed. En 
Dag talte Ellen med mig og spurgte mig, om jeg 
havde nogle Penge til at betale hende for Kost og 
Logement, men jeg havde ingen. Den gode Kone 

1) For tt vøane Hestene dl St«| og Larm, var det ved tidligere Dages 
Drcssnr almindeligt, at der umiddelbart før Fodringen blev slaaet paa Tromme 
1 Stalden. 

>) Her menes antagelig Slottet i Kolding. 



25 



gik da en Dag ud at forsøge, om hun ikke kunde 
ska£Pe mig Tjeneste hos en Haandværksmester, 
men da det var saa nær ved Julen » og enhver 
havde saa mange Svende, som de behøvede, saa 
lykkedes det ikke. 

En Dag gik jeg for at more mig ned til Skibs- 
broerne. Der stod blandt andre en ung Mand, som 
hed Ambrosius. Han spurgte mig om Navn og Fa- 
milie og hvilken Landsmand jeg var, hvilket jeg 
altsammen besvarede paa det nøjagtigste. Denne 
Mand kendte mig og min Broder Halldor, og tog 
mig hjem med sig, hvor hans Svoger og Søster 
boede, — meget gode Folk og bekendte i Staden. 
Svogeren hed Hans Jacobsen og var den ypperste 
Kældermester paa Bremerholm. Han tilbød at lade 
mig dertil indskrive for en vis Løn om Aaret, 
^^^ J^S S^^ ^^ fuldstændigt Afslag paa dette, thi 
jeg var dengang ikke tilsinds at gaa i Kongens 
Tjeneste, skøndt det skete siden efter. Siden gik 
han op paa Slottet og traf Kongens Sølv-Pop (den 
som daglig vogter Kongens Sølvtøj) og prøve- 
de at skaffe mig Tjeneste hos ham som Svend. 
Han lovede at give bestemt Svar Morgenen efter, 
men medens han var oppe paa Slottet, blev jeg 
opfordret af en Mand ved en Mand ved Navn 
Rasmus, som var Kandestøber, at lade mig ind- 
skrive i Kongens Tjeneste som Bøsseskytte.^) Han 

1) Artilleriet var f«r 1645 Ikke organiseret 1 noget Korps, men der var til 
Tøjhaset 1 Kløbenhavn, Kronborgs Festnlng og Flaaden benyttet en Afdeling 
Bsaseskytter, der stod under Befaling af Tøjhusets Porstander (.Øverste-Arke- 
llmeøter*, .TøHunker*), der var stillet direkte under Rigshofmesteren eller 
Kjøbenhavns Statholder. Arkellmestre forestod Regnskabet og Arbe|det. 

Bøsseskytteme var hvervede I Aarssold til at tjene saavel tillands som 



26 



roste dette meget og priste 1 høje Toner Tøjhu- 
sets^) Befalingsmænd, især Mester Hans/) som 
paa den Tid var sat over Kongens Bøsseskytter 
tilligemed Tøj junkeren , som hed Adolphus Fri- 
dericus Gråbow,^) som nylig var kommen fra Hol- 
sten og boede ikke langt fra det Sted, hvor jeg 
og Rasmus just nu stod og talte sammen. 

Det blev saa bestemt, formedelst hans ivrige 
Overtalelser, at jeg lovede at indtræde i Tjenesten 
i Paahør af og med Haandslag med Junker Gra- 
how, der befalede oftnævnte Rasmus, som var 
kongelig Bøsseskytte, at følge mig i Byen hjem 
til en Mand, der hed Jon Halldorsson, en Islænder 
stammende fra Øf jorden, som ligeledes var Bøsse- 
skytte. Grabow lovede ham at betale for den Kost, 
jeg nød hos ham, indtil jeg blev indskrevet under 
Kongl. Majestæts Regiment. Hos denne Jon Hall- 
dorsson blev jeg fra nu af i tre Aar, og han var 
min trofasteste Ven og Kammerat indtil hans Død, 

tllM«» efter som der var Brag for dem. De er paa en Maade at b e tr agle aom 
Artlllerl-Konatabler, idet de havde Haaodlaagere eller «Svende* til at udføre 
det grove Arbejde ved Kaoonerne. De fik mlndat 9 Daler balvaarlig i Løsalng, 
den nødvendige BekJødnlng c^ Udraatning, aamt ftit Underbold eller Veder- 
lag, men Braaeakytterne drev ofte en anden Nøringave) ved Siden af derea 
mllltcre BeatlUIng og var aaaledea Indlemmet I et Laug. De bar en enaartet I 
hø| Grad broget Klcdedragt af gule og rade Farver. (Se E. Madaen. Studler 
over Danmarka Hcrvcaen, S. 434, aamt Hlat. Tldaakr. VII, 2, og Blom. Cbrl- 
atlan IV'a Artilleri, S. 21, ff.) 

1) Chrlatlan IXPa nye, aaakaldte »lange Tøjbua*, der atod fterdlgbyggct 
1604. Det kaldtea ogaaa Arkellet, bvorved forataaea Beboldningen af alt Vaaben- 
og Artilleri-Materiel I en Featnlng eller et Skib. 

•) Hana Koat, Arkellmeater fira 1602 til aln Død I Slnmlngen af 1617. 

*) Adolph Frederik Grabow til Vatlke, en pommerak-mecklenborgak Adela- 
mand, var Øverate-Arkelimeater fra 1618 til 1624, da han blev Berghauptmand 
i Norge. 1610 blev han tillige Vlæpnealdent I det oatindlake Kompagni. 1626 
blev han afikediget, efter at der var Indledet Underaøgelae imod ham for mia- 
lig Embedatarelæ. Hana aenere Skcbne kendea ikke. (Se Blom, Chr. IVa Ar- 
tilleri. Bricka og Friderlcia, Chr. IVa Breve 1618, S. 129.) 



27 



hvilket maa regnes For en stor Gave af Gud og 
ikke mindst i et fremmed Land. 

Tre Uger senere blev jeg tillige med 25 andre 
indskrevet under Regimentet, men der manglede 
350 Mand paa et helt Regiment, hvilket dog be- 
standig skulde være fuldstændigt efter KongL Ma- 
jestæts Befaling, og da for første Gang svor jeg 
Kongl. Majestæt Huldskab og Troskab tillige med 
det hele Regiment. Kongen var ikke dengang til- 
stede. De bar sig saaledes ad, at der indenfor 
Skranken i Tøjhuset blev sat et Bord med Salt 
og Brød, og det skal betyde Christus og hans 
Ord. Det at sværge saaledes kaldes at sværge 
paa Salt. 

Sex Uger senere fik jeg Befaling til at holde 
Vagt ved Tøjhuset; indtil den Tid havde jeg Fri- 
pas og Spillerum og Lov til at gaa omkring i 
Byen og behøvede ikke at arbejde, hvilket jeg 
havde forud for andre, der kom til samme Tid 
som jeg under Regimentet. Thi den gode og fromme 
Tøjmester Hans var mig særdeles god og naadig, 
som om jeg havde været hans egen Søn, hvorfor 
mine Jævnlige holdt af mig, saa jeg blev anset for 
at være en af de fermeste blandt mine Kammera- 
ter, hvilket Guds Naade lod mig fattige og frem- 
mede Mand trøste mig ved. 

De fleste af mine Landsmænd, som var komne 
fra Island og som jeg traf dernede, viste sig gode 
og hjælpsomme mod mig, trofaste og uden Svig. Da 
jeg først kom derhen, var der Thorlak Thorkels- 
son fra Holar, der senere blev Præst og ordineret 



28 



til det Sogn, som hedder Oure, i hvilket Kald han 
dog aldrig kom til at virke , thi han døde i Kjø- 
benhavn. Han var min elskelige og gode Ven^). 
Item var ogsaa fra Holar kommen derhen Jon 
Gissurarson, en from Mand, som senere blev Skole- 
mester i Skalholt og paa Holar og derefter Præst 
og Klosterholder paa Mulastad paa Nordlandet. 
Item Finn Bødvarsson fi*a Borgarfjord i Syd- 
Fjerdingen, min fromme og elskelige Ven, som i 
Kjøbenhavn hensov i Herrens Naade.') Item Gud- 
mund Jonsson fra Hitardal, en from og god Mand, 
som sammen med de andre før nævnte viste mig 
Ære, Kærlighed og Velgærninger. Han døde og- 
saa i Kjøbenhavn og disse tre Studenter fik alle 
en hæderlig Begravelse. Item Pdll Sveinsson, som 
var der samtidig med disse, han var Bartskær, 
stammede fra Holt i Ønundarijorden, en from Mand 
og altid min gode Ven; han døde i Kjøbenhavn og 
blev ærlig begravet i Helliggejstkirkens saakaldte 
Urtegaard, og jeg kastede Muld paa hans Grav 
sammen med 6 andre herlige unge Mænd, som 
var bleven købt dertil. 

1) Thorlåk Thorkelsson fik w/g 1617 Tilladelse af Konsistorium til at op- 
rette en privat Forberedelsesskole 1 Kføbenhavn, og blev w/7 1621 Prest ved 
Hvidovre Kirke. Han er den første Islænder efter Reformationen, der fik prs- 
stellg Ansættelse I Danmark, men han døde allerede et halvt Aar efter i Januar 
1622. (Kirkehist. Samlinger III 1. S. 810 ff.) 

>) Finn Bødvarsson Søn af Provst Bødvar Jonsson til Reykholt i Borgar- 
florden (1548—1626), fra hvem Slægten Finsen stammer i lige Linie. (Se Es- 
polfn V. 14. VI. 94 samt Obituaria Islandica 221.) 



29 



KAP. VI 

Indeholdende det mærkværdigste, som skete, efter at jeg forst 
var kommen til Kjøbenhavn, og andet mere. 

Iidt efter at jeg havde svoret Eden og var bleven 
é indskrevet i Kongens Bog, skete det en Dag, 
tidlig om Morgenen, at jeg gik over den Jærnrist, 
som man gaar paa, naar man gaar ind til den Kirke- 
gaard, som hører Domkirken til, der ogsaa kaldes 
Vor Frue Kirke, for at lede efter Student Thor- 
lak Thorkelsson Da saa jeg en Mand og en Kvinde 
gaa foran mig til den Brønd, som dér staar, for at 
hente Vand, og da de saa ned i Brønden, gav de 
et stort Skrig fra sig og sagde, at der laa et Lig 
af et lidet Pigebarn i Brønden. Jeg gik hurtig 
derhen for at se, hvad der var sket.^) Dette sjældne 
Tilfælde blev strax udbredt over hele Staden, hvor- 
for der paa forskellige Maader blev foranstaltet 
Undersøgelser. Der blev af dette Sogn strax næ- 
ste Morgen forsamlet 500 Tjenestepiger paa Raad- 
huset og prøvet, om der var Mælk i Brysterne paa 
dem, hvilket ikke fandtes hos nogen af dem.^) 

Formedelst dette Tilfælde var der Jammer og 
Graad i Staden, og i Kirken blev der gjort Bøn 

1) Om Stadeas offénllge Brønde se O. Nielsen: Kføbenhavns Historie IV 
S. 136, hvor det anføres, at der ilclce siddent blev Icastet nyfødte Børn 1 Brøn- 
dene, I hvilke der 1668 blev anbragt Pumper for at forhindre Forurening. 

S) Ilclie alene i slige scrlige Tilfelde, men for at forhindre Barnefødsel I 
Dølgsmaal 1 det hele taget, var det af Christian III 1 kgl. Brev til de fyske 
Købstæder dat. Fredag nøst efter St. Galli Dag 1555 befalet, ^at nogle Danne- 
kvinder af Byens Borgerstand skulde have Tilsyn, om nt^n Tienestepige 
eller andre ugifte Kvindfolk reder til Barsel'. (Se D. Magasin V. S. 253.) I Aal- 
borg B)rs Regnskaber forekommer desuden hyppigt 1 Slutningen af Aarhundredet 
Udgifter til Traktement for de Kvinder, der malkede Pigerne paa Raadhuset 
for at faa ai|||ort, om de nylig havde født Børn. (Saml. til lysk Historie og 
Topgr. IX. 111.) 



30 



til Gud, at dette maatte aabenbares, hvilket dog 
ikke skete, uden hvad man gættede sig til, at det 
var blevet udkastet Fra en højlærd Person M. H. 
M's Hus. Saa er der intet mærkeligt at omtale 
inddl tre Aar efter, da det skete, at tvende van- 
skabte Børn blev født i Byen i det Stræde, som 
kaldes Vognmandsstræde, og i disses Børns Lig- 
prædiken, der blev holdt af Præsten Hr. Mene- 
laoy omtalte han de mangfoldige onde Sæder, som 
nu begyndte at gribe om sig i Staden. Han talte 
ogsaa om det før omtalte Barn og brugte haarde 
Udtryk imod de Gejstlige, formedelst deres Skø- 
desløshed med at paatale Pragt i Klæder og unge 
Pigers stygge Klædedragt, og at disse tvende van- 
skabte Børn lignede, hvad Hovedet angik. Piger- 
nes Haarfletninger, Tophuer og de høje Piber paa 
Skuldrene, samt havde saadanne Kjolefrynser, som 
unge Piger dengang brugte, afstumpede Sko og 
den Slags hovmodigt Væsen, hvorfor slige Tegn 
og forunderlige Nedkomster nu blev hyppigere 
baade her og andre Steder, hvordl Gud ofte blev 
nødt formedelst adskillig Overdaadighed og Guds 
Gavers Misbrug. 

Denne Hr. MenelauSy^) som var Præsten at St. 
Nicolai Kirkes Kapellan, ivrede altsaa meget imod 
Præsternes Skødesløshed, at de ikke først søgte 
at forbyde deres Familie og Tjenestefolk at bære 



1) MeneUns Poulsen Nestved (1585—1026) blev 1610 »vente Kapellan ved 
Nicolai Kirke og 1617 Slotspneat. Han udgav 1625 et Flyveskrift;: ,Om et van- 
skabt Pigebarn*. (Stolpe, Dagspressen I.) At han fanatisk Ivrede mod Tidens 
Fordaervelse ses af hans, 1 kulturhistorisk Henseende i hø| Grad oplysende. 
Henvendelse til Rigets Kansler. (Se Molbech: Nordisk Tidsskrift IH 415.) 



i^Bliyng^iy^^^^^^^ * 1 ^ i i- 'IMf ;^ g^iP^wPiiB1iq;p^E—— OMi ■■ i wj li u ipw wl i h ■■ — -;..«. 



31 



den forbudte Klædedragt, men tvertimod tillod 
det, og bl. a. omtalte han ogsaa det døde Barn, 
som blev fundet i Brønden med Fruentimmer- 
baand om Halsen, sigende, at det vel ikke havde 
hørt et af de Højlærdes Huse til. Disse Ord af 
hans Prædiken var det vigtigste, som Præsten Mag. 
Anders^) anklagede ham for hos Erkebiskop Dr. 
Hans Resen% hvorfor han kom i alle de Høj- 
lærdes Vrede og Ugunst, saa de tog hans Embede 
fra ham og forbød ham oftere at prædike i den 
Kirke. Han gik ofte ganske ene paa St. Nicolai 
Kirkegaard. Nogen Tid efter prækede han sin sid- 
ste Prædiken, som jeg Uværdige hørte tillige med 
mange andre fi*omme Folk, med hvilke han med 
Graad tog Afsked, og meget ydmyg velsignede han 
dem, og Menigheden græd ogsaa, thi alle elskede 
og agtede ham. Siden gik Erkebiskoppen tillige 
med de Højlærde op til Kongen og anklagede 
ham samt opregnede alle de Forseelser, han havde 
begaaet, og bad Kongen fatte Beslutning, om han 
skulde jages ud af Landet eller miste Hovedet. 
Men da de for ftia Aar siden havde forvist en 
ypperlig Mand ved Navn M. Olaf Kock,^) hvilket 
Kongen meget fortrød, fik de ikke Lov til at raade 
i denne S ag, thi Kongen lod strax sende Bud 

>) M«g. Anden mM vere dea bekendte Digter, Andera Ghritteaaen Arre- 
boe, der var SognepnMt ved Nicolai Kirke 1616—18. 

>> Hana PoTelacn Resen (1561—1636) var 1861 bleven Prof. tbcol. og var 
fra 1615 til ain Død Sldlaada Blakop, en af vor Kirkebiatorles mest renlivede 
Lntbersnere. 

S) Bergenseren Ole Jensen Kock var 1607 bleven Prast ved Nicolai Kirke, 
men indviklede sig I dogmstiske Stridigheder med Resen, der pas Kolding 
Landemode 1614 fik liam landsforvist for kslvinistlske Anskuelser. Han døde 
1614 I Stockholm. (Se N. M. Petersen: Den danske Literatnrs Hist. 2. Udg. III 
s. 60). 



32 



efter ham og befalede ham at holde den Prædiken 
strax for sig og de Højlærde dér paa Slottet, hvil- 
ket han ogsaa gjorde. Kongen syntes godt om 
Prædikenen og bød ham velkommen paa Slottet, 
hvor han saa senere blev Præst. 

Der blev et Menneske dræbt om Natten i det 
Stræde, som hedder Lerstræde^), nogen Tid efter 
at jeg var kommen til Kjøbenhavn. Morderen und- 
kom og man kunde ikke faa hi paa ham. Der blev 
mange Forbrydere straffede og henrettede baade 
paa Galger, Stejler og Vipper^), indtil Kongen ind- 
saa, at det ikke hjalp og Forbrydelserne ikke blev 
ferre, hvorfor det paa en Herredag blev bestemt, 
at ingen i 12 Aar skulde henrettes, hvor stor en 
Forbryder han end var, med mindre han havde 
gjort sig skyldig i en særdeles stor og sjælden 
Forbrydelse. Derfor blev der indrettet et Fængsel 
paa Bremerholm^), Trunken, og derind blev de 
satte, som havde gjort sig skyldige i de største og 
mindste Forbrydelser. Det var saaledes indrettet, 
at Forbryderen havde én Jærnring om Livet saa 
vid, at han kunde skifte Klæder, og én om det 
højre Knæ, forbunden med en svær Jærnlænke 
uden paa Laaret. Der blev beskikket 4 Mand, som 
skulde passe paa Forbryderne og daglig drive dem 
ft*em med Svøber til Slid og Trældom, give dem 

1) Ljederatrede, hvilket er en SammentrKkoIng af Ltdbrostnede. 

S) Vippegalcer I hvilke man vippede Forbryderen 1 Vejret, saa at han rev 
Annene af Led, naar han faldt ned I Rebet, der var fastgjort om hans Arme. 

S) Med Hensyn til det Terræn, som Bremerholm — det kongelige Skibs- 
værft — omfattede, omtrent mellem Havnen , Børskanalen , Holmens Kanal og 
Nyhavn, henvises til den vedføjede samtidige Tegning. Trunken stod endnu 
da Gammelholm blev f^flyttet 1862. <Se Lind : Chr. IV og hans Mænd paa Bre- 
merholm, og Stuckenberg. I Bremerholms Jæm. Hist. Tldskr. VI 3.) 



33 



Mad, have Tilsyn med dem og hver Morgen og Af- 
ten paa bestemt Tid lukke Fængslet op og i. Alle 
Slags Folk, det være af hvilken som helst Stand, 
som forsaa sig, blev dér indsat og var der saa 
længe, som de blev dømt til, efter som Forbrydelsen 
var stor eller lille. Nogle skulde være der en Maa- 
ned, andre 3 — 4 Maaneder, og atter andre 1 Aar, 3 
Aar til 20 Aar, og de største Forbrydere paa Livstid. 
Vagtmesteren Søren Tran blev sat der ind, tor- 
medelst at han havde overfaldet en Adelsmand om 
Natten ved Hjælp af sin Skarvagt, ^) banket Adels- 
manden og brugt Vold imod ham. Der blev lige- 
ledes indsat to gamle Mænd, Fogeder (som vi 
kalder Sysselmænd), som af Dronning Sophie^) 
var bleven sendt hertil fra Lolland for at sidde 
der i nogle Aar formedelst urigtige Domme, som 
de havde afsagt. Ligeledes en Student, som hed 
Peter stammende fra Korsør, som blev indsat dér, 
fordi han havde tilføjet sin Stedfader et lille Kniv- 
stik med en Pennekniv. Han blev dømt til at blive 
der i 18 Aar. Vi havde boet sammen og ligget i 
én Seng sammen en hel Vinter; han skulde snart 
vies. Denne Peter undslap fra Fængslet med 7 
andre af de omtalte Fanger ved, at de skred bag- 
længs gennem Hullet paa Lokummet ned til Søen 
og kastede sig fra den næsten to Favne høje Mur 
ned i Dybet og svømmede saaledes langs med Mu- 

1) Det egentlige Polltltllt^ i K)øbenh«vn udglordes af 12—13 Personer, 
den sAakaldte Skcrvagt, der hver Nat patronillerede I Gaderne, ført af V«gt- 
mesteren og en af Stadens Tjenere. (O. Nielsen, Kbhvns. Hist. III. 278.) 

S) Enkedronning Sophie (1557—1631) havde Krongodset paa Lolland og 
Falster som Livgedlng og residerede psa Nykøbing Slot. Hun var mcgst 
stmfg mod sine Bønder. 



34 



ren ril den Sandbanke, som er udenfor. Dér bræk- 
kede de Jærnene af sig og undkom derefter til 
Sverrig; en af dem blev tagen og hængt. Denne 
Student Peter blev i Sverrig Skolemester hos 
en Herremand. Et Aar senere rejste han for at 
træffe sin Stiffiader og kræve sin fedrene Arv, men 
Sdfiaderen bad ham først bevise, at han ærlig 
var kommen ud af sit Fængsel, og lovede ham at 
udrede og betale den, naar han havde bevist dette, 
hvorfor Peter blev vred, gjorde et stort Opløb og 
vilde paany dræbe sin Sdfbder, men han blev 
taget af Byens Øvrighed og ført dl Kjøbenhavn, 
hvor han blev henrettet paa Slotspladsen, efter at 
han havde holdt en Oration eller Sermon over 
Guds 4de Buds Indhold og Text. 

Aaret før jeg kom til Kjøbenhavn var tre Hexe 
blevet brændt paa Sjælland, den fornemste af dem 
hed Maren Kringsteds, en meget formuende Kvin- 
de. Jeg husker ikke, hvad de havde gjort. 

Det skete om Sommeren en Torvedag, som 
var en Lørdag, at en Mand, der hed Jens, der 
nylig var gift med en ft*om Dannekvinde og boede 
i Lille Færgestræde ,^) gik ud ad Vesterport med 
en anden from Borger og spaserede paa den Slette, 
hvorover Omegnens Bønder kører til Kjøbenhavn 
to Gange om Ugen med alle Slags Varer, som 
man plejer at føre ft-a Landet til Købstæderne, 
saa som Rug, Malt, Byg, tre Slags Gryn, Hvede, 
Humle, Ho nning, Smør, Ost, Svin, Gæs, Ænder 

S) Et tf de tre panlelle Strøder: Store of Lille pBrfestnede, samt Høj- 
broetrøde, der fyldte nuvKreode Høibroplads Indtil Bnmdeii 1796. De kan ty- 
delic ees paa Wlcka Tegning. 



35 



og ål Slags Ferskvands Fisk. Blandt de Bønder, 
som kørte fra Byen, var én temmelig drukken. 
Den unge Borger Jens begyndte efter gammel 
Vane at kaste Hestepærer paa Bønderne, indtil 
den drukne Bonde blev Maalet for hans Kasten, 
Spotten og vanærende Ord; men da det gjorde 
Bonden ondt, naar han ramte ham, og han tillige 
ilde taalte hans Spottegloser, og den anden Q^n%) 
ikke holdt op, uagtet den anden Borgers Bøn og 
Beden, sprang Bonden af Vognen med en rusten 
Sabel, som Bønderne plejer at lade ligge i Vognen 
uden Skede, og gennemborede Jens paa Stedet. 
Efter at have gjort dette sprang han op paa Vog- 
nen og kørte bort. Jens ftildt strax død til Jorden. 
Da den anden Borger fortalte dette i Byen, blev 
Liget hentet og begravet Morgenen efter paa St. Ni- 
colai Kirkegaard. Han blev ilde omtalt af Præsten 
paa Prækestolen, hvorledes han i sin Ungdom 
havde været sine Forældre ulydig. Der blev lyst 
efter Drabsmanden skriftligt, men ikke søgt ei^er 
ham af den andens Frænder, ej heller blev han 
savnet og begrædt af sin Kone, mod hvilken han 
havde handlet hadefuldt, og heller ikke af nogen 
anden. Dette Tilfælde gjorde, at Bønderne længe ef- 
ter blev fri for Borgernes Spot og vanærende Ord. 
Det skete ogsaa en Dag, at nogle smaa Drenge, 
som gik i den danske Skole, legede ved Raadhus- 
muren med deres Penge, indtil Kl. 4, som er en 
Time efter Non.^) To af disse Drenge kom op at 

1) Non, den niende Time efter Dagens Begyndelse, regnet fra Klokken 6, 
altsaa Klokken 3. 






36 



trættes, den ene var syv, den anden ni Aar. Til- 
sidst greb den Lille en Pennekniv og stak den 
Ældre dldøde med den, hvorpaa han tog Flugten; 
men efter at dette var sket og Drengen flygtet, 
rygtedes det strax over hele Byen, hvor det vakte 
stor Opsigt og kom Byfogden (det er Stadens 
Sysselmand) for Øren, som strax udsendte sine 
Tjenere, som kaldes Bysvende, og som bestandig 
er dér tilstede, hvor noget ondt bliver bedrevet. 
Disse skulde nu tage den Dreng fat, som havde 
dræbt sin Kammerat, og da de var kommen midt- 
vejs derhen, hvor Mordet var sket, mødte de 
denne unge Dreng i den Gade, som støder dl By- 
ens Vesterport. Han spørger dem: „Hvem løber I 
ef^er?' De svarede: ^Efter en Dreng, som har 
dræbt en anden.' Da svarede han igen: »Der løb 
en lille Dreng, noget før I mødte mig, han løb alt, 
hvad han kunde,' og han viste dem tillige Gaden. 
De løb den Vej, han angav, men han gik rolig vi- 
dere og kom saa i andres Følge gennem Porten 
og ud paa Landet til en Bonde, hvem han for- 
talte det Uheld, der var hændt ham. Lidt efter at 
han var gaaet ud af Porten, kom Bud, at ingen 
Dreng under 10 Aar maatte dllades at gaa ud. 
Men da han var undkommen saa snildt, blev der 
ingen sendt efter ham, men tvertimod blev det 
ham befalet at opholde sig ærlig, hvor og paa 
hvad Maade han kunde inden- og udenlands, paa 
Kjøbenhavn nær. Og jeg har ikke mere om ham 
at fortælle. 

Det sjette Aar jeg tjente i det Kgl. Regiment, 



37 



skete et sørgeligt Mord, ikke langt fra Kjøben- 
havn paa en Præstegaard. Præsten hed Hn Sø- 
ren. Han havde en Karl, hvis Navn jeg ikke hu- 
sker; han bød denne en Lørdag Aften at kløve 
Brænde til to Søndags-Maaltider, saa at Søndagen 
ej blev vanhelliget ved det Arbejde. Men efter at 
Præsten havde spist Aftensmad, vilde han just gaa 
i Seng tillige med sin Kone og 5- eller 6aarige 
Datter efter at have gjort Aftenbøn, samt to Tje- 
nestepiger, som tjente hos ham. Men da Karlen 
ikke var iærdig med sit Arbejde, saa biede de lidt. 
Præsten sendte af Medynk og Menneskekærlighed 
den ene Pige med en Kande af hans eget 01 ft)r 
at trøste ham. Pigen gjorde det hende var befalet. 
Men strax som hun kom ud i Gaarden med Øl- 
kanden til ham, kløvede han Hovedet paa hende 
og sagde, hun skulde undgælde ft>r Præsten. Da 
denne syntes, hun blev ft>r længe borte, sendte 
han den anden Pige, For at faa at vide, hvorfor 
den første dvælede saa længe, men hun maatte 
friste samme Skæbne. Siden gik denne Morder 
ind i Stuen til Præstens og hans Kones Seng. 
Præsten spurgte, hvorfor Pigerne ikke kom til- 
bage. Han sagde, at de begge to laa døde ude i 
Gaarden, at han selv havde dræbt dem og lovede 
ham og hans Kone samme Skæbne, saa at han 
ikke skulde behøve en anden Lørdag Aften at 
kløve Brænde for deres Skyld. Præsten blev æng- 
stelig og bange, bad om sit Liv og lovede ham, 
at han aldrig fra den Tid skulde give ham Brænde 
at kløve, men der hjalp ingen Bønner eller Over- 



38 



talelser. Præsten bad ham da om saa megen Frist, 
som han behøvede til at læse Fader vor, hvilket 
den anden ikke tillod, men hævede sin blodige Øxe 
og dræbte dem begge i Sengen. Men da der var 
mørkt i Værelset og de i Begyndelsen brødes lidt, 
krøb deres lille Datter ud af Sengen og slap ud 
til nogle Bønder, som boede i Landsbyen ikke 
langt derfra. Efterat Morderen havde udøvet denne 
vederstyggelige Handling, brækkede han i en Hast 
Præstens Gemmer op, stjal deraf det kostbareste, 
gjorde sig saa stor en Bylt deraf, at han næppe 
kunde bære den, og rejste saa samme Nat bort 
fra Sjælland.^) I tre Aar derefter spurgte man ikke 
noget til ham, indtil han omsider blev taget i det 
Land Holsten paa følgende Maade: Denne før 
nævnte dræbte Præst havde en Brodersøn, som 
rejste til det Land Holsten og tog ind i et Værts-, 
hus. Blandt andre fremmede Personer ser denne 
unge Mand en, som sad med en Hat, som lignede 
den Hat, hans Farbror havde ejet. Herover bliver 
han saa ilde tilmode, at han holder op at spise og 
synes, han er kommen i en slem Knibe og véd 
ikke, hvad han skal gøre. Da Værten ser dette, 
spørger han, om han er syg. Det unge Menneske 
svarer nej og spørger den Fremmede, hvorfra han 
har faaet den Hat, han havde paa Hovedet, og sag- 
de, at den Hat havde tilhørt hans salig Farbroder, 



1) Uagtet dea Ikke gtaske stemmer overeoa, er deane Historie vistnok den 
samme, som berettes 1 Wibergs Prssteblstorie III. S. 103: 

Pnesten i Skcvlnge 1 Frederiksborg Amt Søren Pedersen fsdt 1 Jylland c 
1538 blev 15 Novbr. 1618 »IblelsUgen svsg og sengeliggende tillige med sin Hu- 
stru og to Smmer af en Tcrsker.* 



39 



Hr. Søren, som var blevet myrdet ovre i Sjælland 
af sin egen Karl. Den anden blev noget forvirret, 
men svarede dog, at han havde købt Hatten for 
dens fulde Værd. Det unge Menneske betænkte 
sig nu paa, om han skulde tage ham til Fange 
eller ikke; men da der var udgaaet et Brev over 
hele Riget, at han skulde gribes, hvor som helst 
han blev kendt, lagde han i Tillid til Gud Hæn- 
der paa ham og bad dem, som sad ved Bordet, 
at hjælpe sig, idet han erklærede ham for Kon- 
gens Fange, indtil han fuldstændig havde bevist, 
hvor og af hvem han havde modtaget den Hat. 
Men strax da han greb ham, tabte Morderen Mo- 
det og bekendte strax, at han havde begaaet dette 
vederstyggelige Drab. Derefter fik han det, han 
fortjente, og en afskyelig Død. 



KAR VII 

Om den Skoflikker eller Skolapper, som en Nat stjal ud af 

Domkirken. 

I Staden Kjøbenhavn var en Skoflikker ved Navn 
Jens, som havde en lille Bod ved St. Nicolai 
Kirkestræde, hvor han daglig udøvede sit Haand- 
værk. Det skete en Nat, at han, lige indsovet, 
drømte, at en Mand kom til ham og spurgte, hvad 
han vilde give ham, i Fald han viste ham et Sted, 
hvor han kunde faa Penge. Skoflikkeren havde nem- 
lig om Aftenen lagt sig tilsengs saare ilde tilmode 
over sin Fattigdom og sine daarlige Omstændig- 
heder. Skoflikkeren syntes at svare ham, at han 



40 



umulig formedelst sin Fattigdom kunde lønne ham ; 
men den anden sagde » at de nok skulde komme 
overens, hvorpaa han klædte sig og fulgte ham, 
indtil de kom til Domkirken.^) Da var han sig be- 
vidst at være vaagen. Saa siger Manden til ham, 
at derinde var der altid Sølv nok, men Skoflik- 
keren svarede, at han ikke kunde hz fat i Pen- 
gene, uden at man kunde mærke det. Manden 
svarede, at han skulde trykke paa Døren med den 
bageste Del af sit Legeme, og efter at have gjort 
dette, aabnedes Døren. Efter Mandens Opft>rdring 
tog han en af Fattigkasserne, bar den ud og aab- 
nede den uden mindste Støj eller Allarm. 

Jeg husker ikke ret, hvor meget det var, men 
det var altsammen i Søslinger*) og vel i det hele 
en Sum af omtrent 300 Daler. Derpaa lukkede 
han Kirken uden nogen Aliarm eller Støj. Da 
dette var sket, var Manden forsvunden. 

Medens disse Penge endnu ikke var fuldstæn- 
dig ødte og opsvirede (thi han brugte dem til 
alle Slags Udsvævelser), holdt han ganske op 
med sit sædvanlige Arbejde. Søndagen næst efter 
denne stygge Handling var sket, gik Kirkevær- 
gerne efter Sædvane rundt i Kirken med Tav- 
lerne, hvori enhver lægger efter Behag, til de 
Folk, som sidder i Stolene; og da de skulde 
lægge Almisserne ind i Kisterne, fandt de en 
af disse ganske tom. Siden fortalte de Præsten 
det, som, efter at hans Prædiken var endt, be- 

X) Hermed menes Frae Kirke. 

^ SotIIoc en lille M«nt pn 6 Pennlnce, denf NiTnet, Sechsllag. 



41 



kendtgjorde det fra Prækestolen, hvorpaa der paa 
Raadhuset blev kundgjort, at naar nogen betalte 
eller solgte noget over en halv Dalers Værdi i 
lutter Søslinger, skulde og maatte han tages til 
Fange og sættes i Jærn til Overhøring og Ransa- 
gelse. Det skete da, at da denne Forbryder havde 
bortødslet det meste stjaalne Gods, syntes han, 
at det var bedst at begynde paa det gamle Arbejde 
igen, hvorfor han gik til en Skomager, som hed 
Jacob for at købe Saalelæder af ham og betalte 
ham med halvanden Daler i bare Søslinger. Jaæb 
lod tappe en Kande 01 til ham, og mens han op- 
holdt ham, sendte han Bud til Byfoged Laurits 
Mogensen,^) der strax sendte to Bysvende for at 
gribe ham. Da de kom ind i Stuen, hilste de me- 
get blidt og bad om en Kande 01, som blev dem 
givet. De spurgte strax, hvem denne Mand var, 
og indbød ham at drikke med dem, men han sag- 
de, hvem han var, og at han ikke kunde tøve. Hus- 
bonden sagde, at denne Mand havde købt Saale- 
læder af ham for halvanden Dalers Værdi og betalt 
med Søslinger. Bysvendene mente, at det ganske 
vist var Kirketyven, som havde stjaalet den hellige 
Skat og de Fattiges Penge, hvorfor de lagde Hæn- 
der paa ham. Men han bekendte strax den store 
Misgerning, hvorpaa de førte ham til Byfogden og 
derfra i Fængslet. Noget efter blev han taget ud 
af dette og sat paa Stejler udenfor Vesterport. 

1) Laurits Mogensett var Byfoged I Kløbenhtvn fra 1615 tU 1620, bier 
Raadmaiid 1622 og døde samme Aar. (O. Nielsen, Kbhvns. Hist. III. Reg.) 



42 



Nu efterfølger om den Tyv, som lod gøre 
en Nøgle til Kramboderne. 

Der boede i Kjøbenhavn en Slagter, som hed 
Christian, en velhavende Mand. Paa Djævelens 
Indskydelse tog han sig for at skaffe sig Adgang til 
de fleste af Kjøbenhavns Kramboder og købte en 
Mand, som hed Didrik, til at lave et dertil hørende 
Instrument til sig. Da nu Krambodsvendene savne- 
de forskellige Varer i Boderne, fortalte de hveran- 
dre dette og aabenbarede det tilsidst læmpeligt for 
deres Herrer, hvorpaa det blev besluttet, at tvende 
Mænd skulde holde Vagt om Natten i hver Kram- 
bod. Paa den Maade blev det aabenbart, hvem der 
havde gjort det. Han blev derpaa sat i Fængsel 
tillige med 9 andre Personer, som hjalp ham, 
iblandt hvilke var hans Kone, to Døtre og en 
Søn. Denne Mand havde en Broder i Staden, 
som kaldtes 7^715 Færgemand. Han boede i Vin- 
gaardsstræde, den næste Dør ved det Hus, hvor 
jeg boede. Man troede, at denne hans Broder var 
en Varulv, en Slags Mennesker af den Natur, at 
de somme Tider imod deres egen Villie bliver 
omskabte til Ulve, og dette var fulgt med flere 
Familier, og man tror det sker paa Grund af be- 
gaaede Forbrydelser. 

Denne Jens Færgemand gik paa den Vej, ad 
hvilken Kongen plejede at rejse fra Slottet til Fre- 
deriksborg, hvor jeg tillige med mange andre stod. 
Det var ved Stranden ved Højbro. Da Kongen 
kom fra Slottet, kastede denne Jens sig paa Knæ 



43 



for Kongen. Kongen spurgte ham, hvad han vilde. 
Han sagde y at han bad, om hans Broder maatte 
benaades for at hænges og hellere halshugges.^) 
Kongen svarede, at det var bedre, at han bad 
Gud, at der aldrig hændte ham saadan Udaad 
som hans Broder, og at denne var det, som han 
var bleven, hvilken Dødsmaade han end fik. Kon- 
gen vendte sig derpaa om og spurgte, hvor meget 
han vilde give, for at han blev halshuggen. Jens 
svarede 300 Daler. Kongen lovede, det skulde saa 
være, og at de skulde gives Kirkerne, hvorpaa 
[Forbryderen] han selv tiende med sin Familie 
blev halshuggen. 

Om Skrædderens Kone og de to andre 

Koner. 

En Skrædder ved Navn Hans, der boede i de 
saakaldte Klædeboder, havde en ung og dejlig Ko- 
ne ved Navn Anna. En Soldat havde fottet Begær 
til hende og belurede hende med sine Kammera- 
ter for at rane hende fra hendes egen Ægtemand. 
Derfor blev der Opløb i Staden en Lørdag mel- 
lem Soldater og Borgernes Tjenestefolk, og under 
dette mistede Skrædderen hende fuldstændig, hvil- 
ket han taalmodig maatte bære, da hun selv hav- 
de hjulpet med til Bortførelsen. 

Paa samme Maade skete det i samme Efteraar, 
at en Knivsmed, som hed Maurits, mistede sin 

1) Der VAT større Skam forbunden med Døden ved Hcngnlng end ved 
Henrenelte med Svnrd. 



44 



Kone, Betsabe, som fandt Lejlighed til at løbe 
bort med en Soldat til Tyskland. Ligeledes mis- 
tede en adelig Mand ved Navn Jørgen Daa, — 
som var Admiral i Vestersøen og som fangede 
Kaptajn Mandaus oppe ved Rusland, og med hvem 
jeg Først sejlede paa en Orlogsmand — sin adelige 
Frue, der rømte med en Soldat til Tyskland,^) men 
selv om der udsendes Stikbreve efter saadanne 
Personer, hjælper det ikke, thi den ene Soldat 
hugger ugerne Øjnene ud paa nogen af sine Kam- 
merater og Staldbrødre. 



KAP. VIII 

Om mine Rejser med Krigsskibene paa de nordvestlige Have, 
samt andet der hændte, medens jeg tjente ved Tøjhuset. 

Idet Aar, som jeg blev indskrevet i Tjenesten, 
Anno 1616, arbejdede man paa Kongens Liv- 
skib paa Bremerholm; det blev Først kaldet »Ca- 
ritas*, men blev senere af en anden Grund kaldet 
»Patientia*. 

I det Aar 1616 blev der i Oslo i Norge holdt 
en Herredag, hvor Kongen tillige med flere af 
Raadet var tilstede tillige med Kansler Christian 
Friis, som dengang var meget gammel, næsten 80 
Aar eller derover. Da han om Aftenen i Oslo sad 
tilbords med Kongen og de andre Herrer, Følte 
han^ at han var syg, og bad inderlig Kongen, om 
han strax maatte blive ført ud paa sit Skib, som 

1) Om Admlralea Jm-gén Daa te nedenfor. Han vtr gift med en skannek 
Adetodnme, MagdaUnt Sørgnsdatter BadéH, om hvem det hedder, tt ban .skik- 
kede elg Ilde.« Hvn d«de tmr 1619. (Biofr. Lex.) 



45 



han var kommen med fra Kjøbenhavn, nemlig 
Skibet »Fides', saa at han allerede Dagen efter 
kunde være paa Hjemrejsen. Deri samtykkede 
Kongen gerne, men om Natten henad KL 12 dø- 
de han og blev strax Morgenen efter fort hjem.^) 
Da nu Fru Mette hørte dette , blev hun meget 
ilde tilmode, og man sagde, at hun, skøndt uden 
Grund, troede, at han havde faaet en anden Døds- 
maade, end man sagde hende, samt at hun bar 
meget Had til Kongen, hvorfor denne blev af sine 
gode Venner advaret at tage sig lagt saa godt, 
han kunde, baade tilsøs og tillands med Guds 
Hjælp.2) 

I Aaret 1617 om Foraaret vilde Kongen endnu 
som før rejse med sit Livskib yPatientia*, og om 
Aftenen blev man ferdig med at flytte alt, hvad 
man behøvede, ud paa Skibet, og Morgenen efter 
vilde Kongen sejle. Men om Natten kom en saa 
græsselig Østenstorm, at ingen havde kendt dens 
Lige, og man ventede, at Huse og Taarne vilde 
falde ned. Den varede næsten halvanden Time. I 
dette Uvejr drev Kongens Livskib bort fra Flaa- 
den op paa nogle Sandbanker uden for Bremer- 
holm, men 100 andre Skibe, som laa dér, led 
ingen Skade. Kongeskibet bfev kastet omkuld paa 
Styrbordssiden, saa at Vandet flød ind ad hver 

1) Chrlttlan Friis rmr født 1556 og var aIimw kun 00 Aar» dm haa døde 
29. Juli 1616 pM ,FIdes« i HavncD ved Oslo. (Biogr. Lex.) 

S) Christiiia Friis var gift med Mette Hafdeaberg, der oeppe overlevede 
ham et Aar, da huo døde 15. Juni 1617. (Biogr. Lex.) Naar ban af Jon Olafs- 
son gentsgne Gange omtales som fjendtlig sindet mod Cbristlsn IV, msa det 
bemcrkes, st Kongen netop stod 1 et ganske scrligt godt Forbold til hende. 
(Se f. Ex. Sivert Grabbes Dagbog. D. Mag. IV, 2, 367.) 



46 



Port I hvor Kanonerne plejede at være, men som 
nu alle var faldet ud i Søen. Al Skibsproviant, 
baade Kongens og Skibsfolkenes, blev fordærvet. 
Kongen selv og alle de, som tjente ham, saa som 
Kaptajnerne, Skipperne, Bøsseskytterne, Baads- 
mændene og Hoftjenerne var daglig der tilstede i 
en halv Maaned for at faa Skibet oprejst, hvilket 
skete med megen Møje. Da blev Skibets Navn, 
som før var »Caritas'', forandret, og formedelst 
dette Uheld og denne Besværlighed lod Kongen 
det kalde ^^Patientiam^'-i) Nogen Tid derefter lod 
Kongen udruste dette sit Skib paa ny for at prø- 
ve, hvor støt og hvor hurtigt det sejlede, tillige 
med et andet godt sejlende Skib ved Navn »Spes*. 
Nogle Dage iforvejen lod Kongen udsprede det 
I^ygte» at han agtede at sejle med „Patientia^, 
men da Skibene skulde sejle ud af Havnen, lod 
Kongen sig ro hen til et andet Skib. 

Denne Dag var særdeles godt Vejr med Sol- 
skin. (Jeg laa i denne Tid syg af Koldfeber, hvil- 
ken Sygdom varede i 18 Uger.) Da Skibene var 
kommen under Sejl og havde lagt Dragør tilbage 
under god Kuling, kom der et Vindstød af en saa 
forfærdelig Styrke, at den store Mast paa »Patien- 
tia*, der bestod af 9 Træer og var 2 — 3 Favne 
tyk, pludselig knækkede^) og faldt overbord med 

1) Se Chrlstlftn IV*8 Kalenderoptetnelser ftyr ^U 1^17: .Om Natten ymel- 
lom Mandag och Tysdag uar ted taadan En storm, att mange aff akiiben dreff 
paa Granden, oeh ett akiib ned Nalfn Charltaaz faldt om paa syden. Epbter 
den aamme dag bleff samme sklib kallit Patlentia.* — >/«. .Sellede leg ud 
med Patlentia fraa københaffnen samme skllb att probere.* (Danske Saml. 
V. 50 ir.) 

>) Dette skete fsrst ved en senere Prøvesellads 30te Juni samme Aar. (Ka- 
lenderoptegnelseme smstd.) 



47 



12 Mand, som sad i Merskurven, af hvilke en 
døde, over hvem Kongen meget sørgede og fæU 
dede Taarer og sagde, at han havde mistet sit 
Liv i hans Sted. Hans voxne Børn lod Kongen 
opdrage og giftede hans Kone med en af sine 
Baadsmænd. 

Den tredie Gang var jeg med, dengang Kon- 
gen sejlede med dette Skib i Øresund, hvilken 
Rejse var meget heldig. 

Selve Paaskedag, da alle Kongens Skibe laa 
paa Strømmen udenfor Bremerholm med hele sin 
Stads, som bestaar i Skanseklæder langs hele Ræ- 
lingen og alle Merskurvene, samt Flag og Vimp- 
ler paa alle Mastetoppe og Bolsaner^) fra Raamu- 
1erne.') Under Gudstjenesten paa Skibene drev 
en Tønde med to Bunde til Skibet »Patientla''; 
men den Mand, som havde Vagt, tog Skibsstagen, 
jog den i Tønden og trak den op, thi han troede, 
at det maaske var noget nyttigt, den indeholdt; 
men da han aabnede den, laa der en hovedløs 
Mand i den. Manden blev bange og kastede Tøn- 
den i Søen igen. Derefter spøgede det længe paa 
Skibet, saa at ni Mand mærkede det, hvor iblandt 
jeg var. Vi fik ondt i Hovedet, hvorfor Kongen 
meget ynkede os og kom selv daglig til os, samt 
bød sin Kok give os den sundeste Føde. Dette 
skete, da jeg anden Gang var ombord med Kon- 
gen paa Fart i Øresund. Gud gav os igen vor 
Helsen. 

X) Vimpler. 

>) Rumnle, Raanokke, Enden «f en Ru. (Kalknr, Ordboc dl det aldre 
danske Sprof .) 



48 



Tredie Gang lod Kongen udruste to andre 
Skibe, nemlig „Fides* og »Spes*, som skulde sejle 
til Norge til det, de kalder Flekkerø,^) for at er- 
fare Nordmændenes Mening om Opførelsen af 
Blokhus paa det Sted, saa at alle de Skibe, som 
under Stormvejr løb derind, kunde betale Told 
til Staden, thi under slige Omstændigheder sejler 
mange derind og venter derinde, til Stormen har 
udraset. Men det syntes ikke Kongen raadeligt, og 
ej heller de Herrer af Raadet, som fulgte ham, 
nemlig Albert Skeel, Rigets Admiral,') den nor- 
ske Kansler") og den norske Statholder.^) 

Vi fik god Bør derfra. Denne Rigets Admiral 
talte ofte med Kongen om Statssager og raadede 
altid til det Bedste, eftersom det angik enhver, og 
som han syntes, det var nødvendigt. 

En Morgen skete det, at en af Kongens Hof- 
tjenere blev sendt — det var paa den Tid, vi spi- 
ste Frokost — for at spørge, om der ingen Islæn- 
dere var paa Skibet, hvilke, om de var der, strax 
skulde følge med ham til Kongen efter dennes 
Befaling. Han fik til Svar, at der var to af Bøs- 
seskytterne, som var Islændere, nemlig Jon HalU 
dorsson fra Øfjord og Jon Olafsson, som var mig. 



1) Den 7. Mfti 1617 sejlede Koncen fra Kronborf til Norfe med 6 Oriogs- 
skibe under Admiral Jørgen Das og opholdt sig to Dage i Flelclcere, hvor han 
fordelte Siclbene til at kr7dse I Nordsøen for at hindre Fremmede uden Paa i 
at flalce og handle under Island og Nordlcap. Den 14. samme Maaned landede 
han I Varberg. (Se Kalenderoptegndaeme.) 

>) Alhtrt Sk€tl (1572-1638) w Rigaadmiral fra DMember 1616, inddl han 
i Januar 1623 tog sin Afslid som saadan af ubelcendte Grunde. (Biogr. Lex.) 

>) Jens BUUts til Øatraat (1580-165«) var Norges Riges Kansler fra 1614 
ain Død. (Blogr. Lex.) 

«) EmvoU Knue (1554-1621) Statholder i Norge fra 1608 til 1618. (Biogr. Lex.) 



49 



Vi gik strax med liam op paa Skansen til Kongen 
og Rigets Admiral Albert Skeel. Kongen bød mig 
vente saa længe, indtil han havde talt med den 
større og ældre af os to. Han spurgte ham om 
hans Navn og Familie, og med hvem han havde 
sejlet fra Island og af hvilken Aarsag. Jon sva- 
rede, at han var ikke blevet dreven dertil af no- 
gen særlig Aarsag, men af Lyst til at rejse. Kon- 
gen sagde, at det havde vist ikke været Aarsagen, 
men hans store Lyst til Fruentimmer. Derpaa kald- 
te Kongen paa mig og spurgte mig ligeledes om 
Navn og Familie, og om jeg havde gaaet i Skole, 
thi jeg saa ud som en lærd Mand, og med hvem 
jeg havde sejlet fra Island. Jeg svarede med et 
engelsk Skib, thi jeg turde ikke sige Usandhed. 
Da sagde Kongen: Hvorfor hellere med dem end 
med de Danske? Jeg svarede, at jeg nu havde 
syntes bedre om det. Han spurgte mig om min 
Rejse til England, mit Ophold dér, min Rejse der- 
fra, og hvordan jeg syntes om Landet, og om man- 
ge Ting, om Bygningerne, om Vejlængderne mel- 
lem Stæderne, om Religionen. Jeg svarede Kongen 
paa de fleste Ting, og han indrømmede, at det var 
alt sandt, som jeg sagde, og morede sig meget ved 
at tale med mig om dette. Derefter talte Kongen 
om Englændernes Handel her i Landet.^) Jeg sag- 
de, der ofte kom Drivis fra Grønland, som bort- 
tog Indbyggernes Fiskeredskaber, hvorved de kom 
til at staa hjælpeløse. Kongen sagde, at han havde 
hørt dette før. Albert Skeel tog stadig dette Lands 

1) Med Landet meaes her Jon Oltteona Fødelnnd. 



50 



Indbyggere i Forsvar og sagde, at i Fald han bo- 
ede i Island, vilde han gøre det samme: købe, 
hvad han behøvede, uadspurgt de danske Re- 
dere.^) Men selv om de købte Fiskeredskaber, 
saa havde Rederne dog Gavn deraf ikke mindre 
end Islænderne selv, thi man fortalte i hvert Fald, 
at Islænderne gav de Danske Maden, men holdt 
Benene tilbage. Han spurgte, om det ikke var 
Tilteldet. Jeg svarede, at det var sandt, at Islæn- 
derne fik Hovederne [af Fisken], men de Danske 
Kroppene. Der blev talt meget om dette Lands 
Handel, baade de Riges og de Fattiges, men jeg 
svarede meget lidt desangaaende. Men man kunde 
mærke, at Kongen havde faaet mange Ting at vi- 
de om, hvorledes det gik til her indenlands. Han 
spurgte, om det var sandt, at de Danske solgte 
ftlske og fordærvede Varer, hvorover Islænderne 
idelig knurrede, men der kom alligevel ingen 
skriftlig Klage ind til ham, hvilket han var meget 
vred over, idet han ønskede, at Island var ham 
lige saa nær som Norge nu. Jeg sagde Kongen, 
at der i denne Tid var en islandsk Student i Kjø- 
benhavn ved Navn Thorlak Thorkelsson fra Holar, 
som havde tre Slags Prøver paa forfialskede Varer. 
Kongen blev glad ved dette og bad mig opfordre 
ham til at vise sig disse Prøver, saa at han kun- 
de foa Vished om det. 



1) Det lalaadske Handelskom|MigBi var oprettet 1602. Dets Monopol paa 
Handel paa laland gav I mange Aar Anledning til atallige Klager over Mia- 
bntg. Lraamanden paa laland Herlaf Daa (1565— 1630) maatte 1619 betale den 
atore Sam af 3000 Daler til Straf for aln alette Admlnlatratlon af Landet. 
<Blogr. Lex. — Finn. Johann. Hiat. ecel. lal. IH, 40 ff.) 



51 



Da vi havde endt vor Samtale, lod Kongen kal- 
de paa sin egen Vintapper Mester Christian Skam- 
melsen^) og befiilede ham at give os et Vinstob, 
som tog 6 Potter. Da vi havde modtaget det, fik 
vi Tilladelse til at gaa. 

Albert Skeel raadede Kongen til at lade ud- 
skrive Folk her fra Island, men Kongen sagde, at 
Landet ikke var meget folkerigt, og at Bønderne 
ikke kunde undvære deres Folk. Efter denne Sam- 
tale tiltalte Kongen mig altid meget venligt, hvor 
han saa mig. 

Derpaa fik vi Sydostvind langs med Norge, ind- 
dl vi kom til Flekkerø. Dér gik Kongen i Land 
for at anstille Undersøgelser angaaende det før om- 
talte Blokhus, og i Følge med ham var de andre 
Herremænd. Saa rejste han ned til den nærmeste 
Præstegaard, som laa der ved Havnen og gik saa 
om Aftenen igen ombord. Morgenen efter gjorde 
man sig fiærdig til Hjemrejsen. Kongen syntes 
ikke, det var heldigt at bygge et Blokhus dér. 

Det skete paa Hjemrejsen en Dag, da Kon- 
gen skulde spise til Aften, at alt det Sølvtøj mang- 
lede, som plejede at pryde Bordet, thi den kon- 
gelige Hovmester havde glemt at kræve Sølvtøjet 
efter Middagsmaaltidet. Der blev derfor megen 
Urolighed paa Skibet, og alle blev kaldt op paa 
Dækket, og Nøgler til alle Gemmer indkrævede. 
JcS> ligesom mange andre, var bange for, at et 
ondt Menn eske kunde have lagt det i en Uskyl- 

1) KoBgl. Mmiesoets Vioskcnk Christian SkAmmelMB var eo velhavesde 
Bofser I K)«benhavii, hvor han ofsaa holdt aahcn Vlakølder, han var Medlem 
af danske Kompagni. Død 162B. (O. Nielsen. Kbhvns. DIpl. Rcg.) 



52 



digs Gemmer. Undersøgelsen blev udført af Pro- 
fossen og hans fire Medhjælpere. 

En Baadsmand ved Navn Rasmus gik til Skibs- 
Høvidsmanden og sagde ham hemmeligt, at der 
samme Dag, en Time efter Maaltidet, var blevet 
kastet noget, som gav Klang, gennem Vandporten 
af en Spand. Dette blev sagt til Kongen. Den, som 
havde gjort det, hed Jon og var nylig kommen i 
Kongens Tjeneste og stammede ira en Egn i det 
nordlige Norge, hvis Indbyggere kaldes Graaben. 
Denne Mand var blevet laant Kongens Kok, Me- 
ster Christian, for at gaa ham tilhaande. Kokken 
havde 11 Svende i sin Tjeneste. Han blev strax 
kaldt frem for Kongen, men da han kom, kastede 
han sig i stor Angst ned for Kongens Fødder og 
bekendte, at han havde gjort det uforvarende, thi 
Vandet havde været meget grumset, saa han ikke 
kunde se Sølvet. 

Kongen smilte, da han hørte dette, og ynke- 
des over Manden og sagde, at han var baade dum 
og fattig, og at han skulde tjene et Aar paa Hol- 
men. Derefter blev der ikke mere talt om dette. 

En Søndag paa Hjemrejsen var det ganske 
stille. Det var efter Gudstjeneste og Middagsmaal- 
tid. Kongen lod alle kalde op paa Dækket og bød 
dem hitte paa noget, som kunde more ham, bad 
dem „strække Kattehals"*, som det kaldes. Den 
Leg er saaledes, at de Legende kaster et Reb over 
hinandens Hoveder om Nakken, og derpaa træk- 
ker de saa meget, de kan, med Næver og Krop. 
Men der er kridtet en Streg tvers over Dækket, 



53 



over hvilken Streg de søger at trække hinanden. 
Den JoUy som havde kastet Sølvtøjet overbord, 
blev anmodet om at begynde Legen. Han var en 
stor Mand og overordentlig stærk. Med ham fik 
man en af Skibsfolkene , som var den stærkeste af 
Baadsmændene, til at brydes, og derefter fire, den 
ene efter den anden, som han allesammen rask 
overvandt. Kongen gav ham for hver, han over- 
vandt, en halv Mark. Derefter blev der søgt efter 
en imod ham blandt Bøsseskytterne, og salig Jon 
Halldorsson, som jeg før har omtalt, min bedste 
Ven, gik imod ham, men han duede ej heller. 
Efter ham kom en af Bøsseskytterne ved Navn 
Mikkel, baade stor og stærk. De brødes længe, 
indtil Mikkel vandt. Kongen gav ham dobbelt. Det 
var græsseligt at se dem brydes, man syntes. Ski- 
bet rystede, naar de tumlede. 

Derefter blev mange andre Lege udførte for at 
more Kongen. Nogle legede at tage en Skilling op 
af en Spand Vand med Munden, medens de holdt 
Hænderne paa Ryggen. Andre klatrede op ad Tak- 
kelagen og lod sig glide hovedkuls ned ad Top- 
stagerne, og mange andre Kunster blev udførte. 

Om Eftermiddagen saa vi foran os et hollandsk 
Skib. Det var ikke en Orlogsmand. Vi havde to 
Kanoner foran paa Skiket, som ikke var meget 
store, saakaldet Halvgods; Kuglerne til dem veje- 
de 3 Pund hver. Kongen bød den, som betjente 
dem, at lade dem, hvilket og blev gjort. Da sag- 
de Kongen: «Nu skal Du, Jon, træffe det Skib, 
dér sejler.' Da jeg nu havde gjort Kanonerne fer- 



54 



dige^ forsynet dem med Fængkrudt og andet Til- 
behør og stillet dem til AflPyring, rettede Kongen 
efter, hvad han syntes bedst, men jeg fyrede. Der 
blev skudt 11 Skud paa Skibet, før det strøg 
Plag, thi Kongen vilde ikke gøre dem noget ondt, 
men kun skræmme dem. Derefter kom Kaptajnen 
ombord til os og havde fem Mand med sig. Han 
kastede sig skælvende og bange paa Knæ for 
Kongen og undskyldte sig og sagde med Graad, 
at han ikke havde vidst, at Kongen var ombord. 
Kongen lo ad det altsammen og sagde, at han 
skulde betale alle Skuddene, hvilket var en Ro- 
senobel for hvert Skud, som han lovede, men 
Kongen sagde, at han ikke vilde have dem denne 
Gang, men i Fald han en anden Gang viste saa- 
dan Trods, saa skulde han betale. Kongen lod 
ham og hans Mænd beværte med et 6 Potters 
Stob med Rostockerøl tillige med Mad, men han 
kunde ingen af Delene tage til sig formedelst den 
Ængstelse, der var overkommen ham. Derefter 
roede han i Fred over dl sit Skib. 

Da vi kom forbi Varberg Slot, lod Kongen og 
nogle Hofjunkere og Adelsmænd sig sætte i Land 
i en Baad. Dér steg Kongen dlvogns og rejste saa 
dllige med sin Hofstat gennem Halland dl Skaa- 
ne, og fra Helsingborg over Øresund til Hel- 
singør. Efter dér at have dvælet lidt, lod han sig 
igen sætte ombord, hvorpaa vi sent ud paa Af- 
tenen kom til Kjøbenhavn, dér hvor det kaldes 
St. Annæ Bro.^) 

>) Omtrent pu nuvcrende St. Anne Plads. 



55 



Kongens Ho^ræst, M« David,^) holdt en lang og 
hjærtelig Tale til ham og takkede Gud, hvorpaa 
Kongen drog i Land til sin Have, som dengang 
laa udenfor Byen paa Nordsiden«') Der voxede 
allehaande Urter og Blomster, og Urtegaardsme- 
steren hed Marcus. Der staar et Slot midt i Ha- 
ven med et højt Taam, overmaade smukt bygget; 
der er ypperlige Værelser, med forgyldte og ma- 
lede Billeder. Der er Vellugt overalt. Midt i Ha- 
ven staar Kongens Billede udhugget af Alabasten 

Næste Morgen kom vi til Staden, hvor enhver 
af os fik en god Modtagelse af sine Bekendte, og 
vi takkede Gud for vor lykkelige Rejse og Hjem- 
komst. 

Om før nævnte Fru Mette siges der, at da hun 
spurgte, at Kongen var hjemkommen, gik hun ind 
i sit Sovekammer ganske ene og forbød sin Jom- 
firu at gaa ind med, og strax efter blev hun fun- 
den død derinde.') 



KAP. IX 

Da jeg først kom til Kjøbenhavn Aar 1615, var 
der et aabent Sund mellem Staden og Ama- 
gerland, hvorover man blev færget paa smaa Baa- 
de. Men der, hvor Folket blev sat over, kaldtes 

1) Der findes Ingen Hoffjprett eller SUbspnut af dette Navn. Antagelig 
foreligger der en Hukommelaesfiejl fra Jon Olafasona Side. 

^ I 1606 var Anlaeget af Roaenborg Have begjrndt. 1610 begyndte Chr. IV 
Opfbrelaen af alt Lyatalot her. Navnet Roaenborg har Jon Olalisaon Ikke kendt, 
da det første Gang treffes i Midten af Tyverne. Marcua Wiblltz var Havens 
Forvalter fra 1006 til 1623. Han døde 1628. 

^ Se Side 22, Note 2, der nokaom modbeviser denne Folkesnak. 



56 



Kivnæs, formedelst Folks Snakken, Trætte og 
Kiv, som daglig hønes dér; thi enhver søgte at 
komme forst op i Baadene, hvorfor der ogsaa 
vankede Hug og Stik, naar stridbare Folk mød- 
tes.^) Mange Gange i Begyndelsen lod jeg mig 
sætte over dette Sund, thi paa Amagerland boede 
en Mand, som jeg kendte og havde meget at gøre 
med, ved Navn Niels Aagesen, Han var Købmand 
ved de danske Handelshuse ved Skutulsfjord Havn 
ved Isefjords Dyb.^) Dér fik jeg aldd en god Mod- 
tagelse og var meget afholdt af ham og hans Kone. 
Hver Lørdag traf jeg ham i Kjøbenhavn, naar jeg 
var hjemme, thi den Dag var Torvedag. Magnus 
Arason^) og Magnus Samiundsson,^) mine elskeli- 
ge Landsmænd, som nu er i Gud hensovede, var 
nogle Gange sammen med mig i hans Hus i Fryd 
og Gammen og engang med ham til et kosteligt 
Bryllupsgilde. Han laante mig ofte Penge, som 
blev ham rigelig tilbagebetalte af min Moder og 
min Broder af de Penge, som jeg havde efterladt 
hjemme. Han fik Varer hos mig af omtrent 14 
Rigsdalers Værdi, som var bleven sendt til mig i 
Kjøbenhavn fra Island. 

En ung Mand ved Navn Jesper tjente som Bod- 
svend hos den ærværdige Mand Ivar Paulsen,^) 
som var Borgmester. Han sejlede 2 Aar op til 

1) Koippeltbro blev først bygget 1618—20. 

^ Forfatteren ekrlver her ySktitulefltfdAr Pollhas*, hvorved meoee Haii- 
delshoeeiie ved «Poll*, den nuvcrende Havn for Iseflord Kobetad. 

S) Fra Reykholar. Død 1635. (Esp. VI. 73.) 

4) Rimeligvis fra Holl i Bolttngarvflc. Senere Sysselmand i Bardastranda 
Syasel. (Benediktson. Syslnmanna«flr. II. 87 If.) 

*) Købmand Iver Poulsen var Borgmester flra 1615 til ain Dipd 1622 (O. 
Nielsen. Kbhvns. Hist. III. Reg.) Han var IMt 1 Kolding 1567. 



57 



Skutulsfjord og skulde bringe mig Varer fra mio 
Moder og Broder til 16 Rigsdaler, men han blev 
angreben af Pest 6 Dage efter, at han var kom- 
men hjem fra Hamborg, hvor Skibene lossede 
paa den Tid, og døde« Men da jeg ikke kunde 
fremvise noget skriftligt fra ham angaaende disse 
Varer, kunde jeg Ingen Erstatning fiaa, uagtet jeg 
gentagne Gange gjorde mine Krav gældende baa- 
de hos Borgmesteren og hans Arvinger, som hav- 
de hjemme i Holsten. 

Disse var Borgmestre under mit første Ophold 
i Kjøbenhavn: den første og ældste var Knud 
Markassen,^) den anden Ivar Poulserty den tredie 
Mikkel Vibe,^) den fjerde Peter Andersen.^) De 
var alle fattige Mænds Sønner, som maatte bede 
om Brød, da de først kom til Kjøbenhavn, men 
ved Guds Naade og Villie blev de mægtige Mænd, 
som Erftiringen viser. 

Peter Andersen havde rejst til Jerusalem og 
var borte et halvt Aar. Den egenlige Aarsag til 
den Rejse var, efter hvad han selv fortalte mig, at 
han en Aften sad og drak med tre Herremænd, 
og da kom i en temmelig dyb Disput om Rejsen 
til Jerusalem. De paastod, at den Rejse kunde 
man ikke gøre paa mindre end to Aar, hvilket 
han haardt benægtede og sagde, at han, naar in- 

1) Knud Markvardsen m Borgmester tn 1O06 til sin Død 1629. (O. Niel- 
sen, Kbhvns. Hist. III. Reg.) 

S) Mikkel Vibe, fiødt ved Holstebro 1565, var Borgmester fra 1609 til sin 
Død 1624 og har glort sit Navn bekendt I Kbhvns. Historie. Han var Jøvnllg 
Mellemmand mellem Staden og Kongen. (O. Nielsen, Kbhvns. Hist. III. Reg.) 

s> Peter Andersen Randulf var Borgmester fra 1618 til sin Død 1620. (O. 
Nielsen, Kbhvns. Hist. III. Reg.) Hans Biografi melder intet om den her for- 
talte B^venhed i hans Liv. 



58 



gen Hindringer kom i Vejen, skulde gøre den 
paa et Aar, idet han sagde, at han paa sin Ære 
og Tro vilde give al sin Ejendom til Kongen, om 
det ikke skete. Herrerne væddede da og sagde, 
at de hver vilde betale ham 1000 Daler, i Fald 
de tabte Væddemaalet. Herpaa gav de hinanden 
Haanden. Morgenen efter sagde de det altsam- 
men til Kongen. Han blev strax kaldt til denne og 
erindret om sine Ord, som han maatte bekende, 
hvorefter det blev bestemt, at alt skulde staa ved 
sit Værd paa begge Sider. Hans Kone maatte med 
sine tre Døtre rømme Huset og fik ikke Tilladelse 
til at tage saa meget som én Skillings Værdi med 
sig, hvorft)r man maatte skaffe hende Hus og Mad 
hos hans gode Venner, saa længe han var borte. 
Derpaa tog han med megen Sorg Afisked med sin 
Kone og sine Børn og rejste saa hurtigt som mu- 
ligt, som Gud gav ham Lykke og Lejlighed til. 

Først gik Rejsen til Rom, hvor han fik Pavens 
Afladsbrev. Derefter sydpaa til Jerusalem, hvilken 
Vej er 600 Mil ft^ Kjøbenhavn. Han endte sin 
Rejse lykkeligt paa et halvt Aar og fik sit Hus 
tilbage, der havde været aflaaset, medens han var 
borte, og tillige tillukket udvendig med tre Bræd- 
der, som var naglede ft>r Døren, og paa hvert 
Brædt var Kongens Segl. Kongen skænkede ham 
trende Højtidsklæder, da han kom tilbage, og 
gjorde ham til Borgmester. Derpaa maatte de tre 
Herremænd udbetale ham den i Væddemaalet til- 
sagde Pengesum 3000 Daler. Saaledes ledede Gud 
ham lykkelig og vel ud af disse Ulykker til lang- 



59 



varig Hæder og Ære. Han var i stor Anseelse 
hos Kongen og 1 alle Godes Yndest. Og nu efter 
at have endt denne Historie skal jeg gaa over 
til andet, som skete. 

Noget efter at jeg var indskrevet i det kgl. 
Regiment, blev der mig tilsagt Vagt hver niende 
Nat ved Tøjhuset, og man havde været saa god 
imod mig, at jeg holdt Vagt paa samme Tid som 
mine Kammerater Jon Haltdorsson og Rasmus 
Hansen, som fik Befoling til at undervise mig om 
alt Kanonerne og Tøjhuset angaaende. Vagtme- 
steren hed Hans Mikkelsen, en retskaffen Mand. 
Han boede ved den Port ved Højbro, hvor jeg 
først logerede, i Nærheden af Kongens Stald. 

Vagten trak op hver Aften, efter at alle var sam- 
lede, og bestod af 24 Mand foruden Vagtmester- 
en, Piberen og Trommeslageren, hvilke tre sidst- 
nævnte Personer traadte af med dem, som havde 
holdt Vagt de to foregaaende Døgn. Man gaar 
parvis og i Roder, som man plejer i Slagorden, 
Vagtmesteren foran med sin store Hellebard, der- 
paa Trommeslageren paa højre og Piberen paa 
venstre Haand af ham, derpaa de ældste og saa 
de andre rodevis, hver med sin Sabel ved Siden 
og et Spyd, som kaldes Sintrør^) paa Skulderen. 
Naar saa Vagten kommer Østen for Slottet paa 
den Vej, som gaar til Tøjhuset, gør den Holdt, 
hvorpaa Mandskabet slaar en Ring om Vagtme- 

1) Sintrør, Zlntrør (ZQodrohr) forklares at vcre et langt R«r, hvori B*a- 
aeskytteme femte Lantestokkeae med den omviklede Lonte, naar de var paa 
Vagt) for at den Ikke skolde kaste Gnister. (Blom, Christlsn IV's Artilleri. 
S. 303.) 



60 



steren. Derpaa hvisker Vagtmesteren Løsenet til 
den, som staar paa venstre Haand af ham. Dette 
Feltraab faar han hver Dag i al Hemmelighed af 
Slotsherren, og det bliver paa denne Maade igen 
kundgjort Vagten, og ingen kan laa det at vide 
uden Vagten alene. Den, som har glemt dette Løsen 
og ikke svarer det ved Midnat, naar Vagtmester- 
en kommer med Piberen og Trommeslageren til 
Tøjhusporten for at visitere Vagten, har forspildt 
Livet, naar han staar paa Post paa den Tid.^) 
Det før omtalte Ord hvisker den ene i Øret paa 
den anden, indtil det atter bliver hvisket i den 
førstes højre Øre. Har nogen hørt galt, saaledes 
at der kommer et galt Løsen i Vagtmesterens høj- 
re Øre, saa maa der hviskes paany, indtil han 
faar det rette Ord igen.^) 

Derefter gaar 6 Aarsknægte op for at holde 
Vagt paa Slotspladsen, og 18 op til Tøjhuset, hvor- 
paa de, som har vaaget et Døgn, gaar hen, hvor 
Vagtmesteren venter paa dem og fører dem paa 
samme Maade, som før fortalt, til Porten, hvor he- 
le Vagten samles, og hver uden Løsen gaar hjem.*) 

Somme Tider gaar man, naar man er tørstig, 

• 

1) Chr. IVs Kriggmrtlkler af 1611 P. 44: Skal och hver haNe god acht 
paa det Imen, aom hanum paa hver Tid {IfVea. Hvo aom forglemmer alt løsen 
eller och flndls at bruge et fklak løsen, haad skal af denum, som vachten be- 
aørge oeh gløre runden, atraz stlekes Ihlel. (Secher, Corpus constitutlonum 
Dante, III, S. 305.) 

S) Feltraabet udglvea den Dag i Dag omtrent paa samme Maade aom oven- 
for beskrevet. 

>) Vagtholdet paa K}obenhavna Slot blev foraden af Kongens Drabanter 
forrettet af Aarsknagte, det vU alge Mandskab, som af Slotsherren var hvervet 
I Aars-Sold. Vagten paa Tojhuaet og andre af de kongelige Anlsg blev besør* 
get af Bøaaeskytter, hvorimod selve Byens Bevogtning udelukkende var betroet 
Bofgemea Omaorg. 



61 



ned i de Kældere, som er nede ved Stranden,^) 
for at slukke Tørsten. 

Det skete engang, da jeg nylig var indskrevet 
til Tøjhuset og holdt Vagt, at jeg gik vesten over 
Broen fiit den Port, hvor jeg holdt Vagt, og dér 
traf en Bøsseskytte ved Navn Peter Dragør. Han 
indbød mig til et Glas 01 nede i den Kælder, 
som er lige overfor Broen, hvilken Kælder kal- 
des Christine Doktors Kælder. Jeg vilde længe 
ikke gaa med ham og undskyldte mig med, at jeg 
ingen Penge havde hos mig, men han sagde, at 
han havde Penge baade for mig og sig selv, og bad 
mig blot tro sig. Jeg gik med ham, dog ikke uden 
Frygt. Kældersvenden hed Niels. Peter blev ved 
at forlange 01, indtil der var tappet for en halv 
Rigsdaler. Da var det allerede langt ud paa Nat- 
ten.2) Peter sagde, at han vilde gaa ud, jeg bad 
ham om at betale, hvad Øllet og Vinen kostede. 
Han sagde, at han var en ærlig Mand, og spurgte, 
om jeg troede, at han var en æreløs Slyngel. Hvor- 
paa Peter gik og kom ikke igen for den Gang. 
Da Kældersvenden syntes, han dvælede vel læn- 
ge, sagde han: ,Nu er Din Kammerat bortgaaet, 
derfor er det bedst, at Du betaler for Vinen og 
Øllet.' Jeg undskyldte mig med, at jeg ingen Pen- 
ge havde hos mig, og at jeg ikke havde krævet 
Øllet, men han sagde, at jeg havde drukket med 
ham, og at han ikke tillod mig at gaa, før jeg hav- 

1) Her ved Stranden fendtet de fleste «f Byens Drikkeboder. (O. Nielsen, 
Kbhvns. Hist. IV, 380.) 

*) Da man I hine Tider gik meget tidligere tilsengs end na, regnede man 
ogsaa Nattens Indtrcdelse tidligere. 



62 



de betalt. Hvorpaa han tog Fat i mit Kjoleskød og 
bad mig med det Gode at afklæde mig, men dog 
høfligt. Det havde hændt sig for tre Dage siden, 
at min gode Ven Thorlak Thorkelsson havde for- 
æret mig et kostbart islandsk Ræveskind, fordi 
jeg havde solgt nogle islandske Varer for ham, 
der var blevet ham sendt fra Holar. Dette Ræve- 
skind havde jeg solgt for 2 Rigsdaler, og af dem 
havde 5 Mark forstukket sig i min Lomme, hvor- 
af jeg da betalte ham 2 Mark. 

Kældersvenden omfavnede mig og takkede mig 
inderligt og lovede mig, at han, hvis han og jeg 
levede, skulde betale mig dem igen, og at vi 
herefter skulde være Venner, hvilket og skete, 
thi jeg var ham altid, mens han tjente dér, kær 
og velkommen. Han forsikrede mig, at den an- 
den aldrig mer skulde komme dér, og raadede 
mig til at omgaaes forsigtigt med ham og hans 
Lige. Derpaa tappede han en Pot fransk Vin til 
niig> og da jeg havde drukket den, gik jeg i Fred 
bort, hjem til mig selv, som var i Vingaards- 
stræde hos Jon Halldorsson, hvis Kone var fra 
det Land Holsten og en retskaffen Dannekvinde. 

Nu skete det næste Morgen tidlig, at vor Trom- 
meslager Morten slog Trommen i alle Stræder, 
hvilket altid skete, naar Kongen vilde os noget. 
Med Morten fulgte Piberen og Profossen Jørgen 
Kiempe, og naar Trommeslageren holdt op at slaa, 
udraabte Profossen, hvad der skulde forkyndes. 
Men denne Gang skulde 52 Kanoner, som nylig 
var støbte og udbragte fra Rothgieterens Hus, 



63 



hvilken er den, der støber og laver Kanonerne, 
proberes og nøjagtig beses af Kongen, og hver 
Kanons Kugler slculde paa Vægtskaalen. Samme 
Morgen blev alle vi kongelige Bøsseskytter ved 
Profossen strængelig tilsagt, at vi under Livsstraf 
skulde alle og enhver møde paa den saakaldte 
Gammelmynt^) KL 6 om Morgenen, hvilket alt 
skete, og vi kom der til bestemt Klokkeslet. Kon- 
gen var der allerede, og vi blev strax mønstrede, 
og hvert Navn særskilt opraabt tit Jørgen Hansen, 
Tøjhusets Mønsterskriver. Kongen stod selv hos 
Skriveren for at efterse, om nogen manglede. 

Rothgieteren hed Hartvig^) og var en Tysker. 
Denne bad Kongen, da han var i Færd med at 
veje Krudtet ud i den ene Skaal og lagde Kuglen 
i den anden, om at skaane sig fattige Mand, som 
han var, og ikke lægge saa meget Krudt paa Vægt- 
skaalen, at det opvejede Kuglens Tyngde, thi han 
mente, at Kanonerne ikke kunde taale det, og alle 
de Kanoner, som springer, naar de bliver probe- 
ret, maa Mesteren paa sin egen Bekostning lade 
omstøbe. Han holder dertil 5 Svende, som han 
betaler godt. 

Kongen brød sig ikke om, hvad han sagde, 
men svarede, at et Menneskes Liv var mere værd 
end en saa ringe Sum, og at det vilde være ham 

i> Christian IV lod I Aarene 1610-11 hyat et njrt Støbe- eller Giethaa 
paa St. Claraa eller, som det da kaldtea, MoBatcnrgaardens Grund, det nuvcrende 
Gammelmynt, aom derefter i over 60 Aar benyttedea af kongeli(e Stykkeata- 
bere eller Rothgletere. (Hiat. TIdaakrfft, V. 4. 381 ff.) 

S) Hartvig Qvelkmeyer eller Qvllllchmeyer nwnea aom ^Rottgleter paa 
Manten*, ae om ham: Blom, Chr. IVa Artilleri og Klrkehlat. Saml. III. 4. 
282 ff, o. a. St. 



64 



vanskeligere at gengive det end at omstøbe en 
Kanon. 

Hartvig bad os alle grædende, at vi vilde bede 
til Gud med ham, at Foretagendet lykkedes, hvil- 
ket ogsaa skete, saa at af 52 Kanoner ikke en 
sprang med Undtagelse af et lille Stykke af Mun- 
dingen paa en, som dog Kongen sagde var lige 
saa god som føn Mesteren gav os Drikkepenge 
og var overvættes glad. Næste Morgen befalede 
Kongen ham at gaa op i Rentekammeret for at foa 
sin Betaling. Jeg erindrer ikke, hvor meget Guld 
der bliver betalt for hvert Skippund Kobber. Slige 
Kobber-Kanoner koster meget, somme 4, andre 
8, 12 til 16 Rigsdaler. 

En Mand ved Navn Jens Korsør, tændte alle 
Kanonerne an. Det var saaledes ordnet, at de laa 
ved Siden af hverandre; under hver Kanons For- 
og Bagende var der lagt Træruller, og mellem 
Kanonerne var der lagt Tøndestaver, som gik fra 
det ene Fænghul til det andet. Paa disse smaa 
Brædder eller Tøndestaver var strøet Løbekrudt, 
saaledes at den, som antændte Krudtet, kun be- 
høvede at antænde Krudtet paa det første Bræt, 
saa løb Ilden langs med Krudtet paa Tøndesta- 
verne, og saaledes affyredes den ene Kanon efter 
den anden. Kongen glædede sig over, at Kano- 
nerne holdt saa godt, og ingen kom til Skade. 
Kongen lovede os en Læst af det 01, som kaldes 
Konge-Øl, der her paa Island er godt kendt. 

Nu vender vi tilbage til Peter Dragør, som Af- 
tenen før, da jeg kom fra et Gilde, havde indbudt 



65 



mig til et Gilde nede i en Kælder, saaledes som 
jeg har fortalt. Om Aftenen fortalte jeg min Vært, 
Jon Halldorsson, om Peters Pudseri og Ondskab, 
hvorpaa denne lumpne Opførsel blev bekendt 
mellem vore Kammerater, som alle blev meget 
vrede og i fuldt Alvor opfordrede mig til at be- 
tale ham det med et Stenkast, hvilket jeg ogsaa 
gjorde, og de stod saaledes, at Kongen ikke kunde 
se det. Han tog strax en Kniv og vilde saare mig, 
hvorpaa han skraalende vilde gaa til Kongen og 
anklage mig, men de greb ham og sagde, at det 
kun vilde være til Skade for ham, da han først 
havde gjort saadan et Skælmsstykke. Mine Kam- 
merater forligede os da saaledes, at han lovede 
mig aldrig at spille mig et saadant Puds mere, 
hvilket han ogsaa holdt, skøndt han var meget 
hengiven til Kiv og Klammeri. 

Alle i Regimentet undte mig det godt, dog skete 
det engang, at en ved Navn Morten med Tilnavnet 
den Mundstærke kom til at saare mig med et Kniv- 
stik i den venstre Skulder. Aarsagen hertil var 
denne. En Nordmand ved Navn Jon boede i By- 
en. Han plejede om Sommeren at rejse til for- 
skellige Lande for at handle og var gift med en 
Kone, der hed Bodil. Denne Morten og hun var 
for tre Aar siden, da hun tjente som Tjenestepige 
hos retskafne Folk, blevet Uvenner. Han havde 
nemlig, da han var noget kaad, taget hende under 
Klæderne noget langt oppe. Hun sad og syede og 
tog da sin Sax og stak ham i Armen. Det hav- 
de Morten hverken glemt eller villet glemme, 



66 



uagtet hun ofte venlig havde søgt at jævne det 
paa flere Maader og tilbudt rigelig Erstatning for 
Skaden. 

Nu skete det, som det ofte hændte sig, at Jon 
ikke var hjemme, og at Morten var gaaet i Land 
uden Tilladelse ft'a et af Krigsskibene, med hvil- 
ket han skulde afeejle, og ind i Jons Hus for at 
gøre Klammeri. Han truede med at ødelægge alle 
Husets Møbler, og Konen tilbød 4 Daler for at 
han skulde holde sig rolig. Men han vilde ikke 
paa nogen Maade antage hendes Tilbud og tvang 
hende til at hente 01 til ham. 

Da dette skete, sad jeg hjemme i mit Herberge 
og sprættede min gamle Kjole op for at bruge 
den til Foer. Medens jeg gjorde det, kom en 
Mand til mig ved Navn Ånders Sandvig. Han 
havde tjent Kgl. Majestæt i 8 Aar som Soldat, 
men var nylig blevet Bøsseskytte, og bad mig 
vise sig Vejen til en af vores Kammerater ved 
Navn Bemdt Bemdtsen, hvilket jeg ogsaa gjorde 
og gik ud med ham uden Kniv eller Værge, thi 
jeg vilde strax gaa dlbage, da baade Værten og 
Værtinden var ude og Huset ganske tomt. Da vi 
nu kom dér forbi, hvor Morten sad inde og op- 
førte sig uforskammet over for Konen og truede 
hende og søgte at tvinge hende til at give ham 
Penge til 01, kaldte hun højt paa mig og bad 
mig i Guds Navn at komme hende til Hjælp, da 
en af vore Kammerater opførte sig meget frækt 
imod hende. Da nu Jon og jeg var Venner, og 
han var ft*aværende, medens hans Kone var stedt 



67 



i Fare, rørtes jeg over hende, og desuden overtalt 
af Anders, gik jeg ind for at afvende Ulykke 
og stille til Freds imellem dem, i Fald det kun- 
de ske. 

Morten hilste mig temmelig høfligt og bød mig 
sidde ned og tage Del i Gildet, men jeg sagde, 
at jeg ikke vilde modtage hans Tilbud, før han 
forligte sig med Konen og behandlede hende søm- 
melig. Han sprang strax op med megen Vrede 
og Ondskab og spurgte, om jeg vilde tage hen- 
des Parti og forsvare hende? Men jeg svarede 
ikke mere, end der behøvedes for at stille til 
Freds. Han tog en Kande af Bordet og agtede at 
ramme mig i Hovedet og sprang løs paa mig, 
men jeg sprang tilside, greb derefter fat i ham og 
tvang ham op paa Bænken, da han var drukken; 
ellers havde jeg maaske ikke staaet mig mod ham, 
thi han var meget stærk. Han bad mig nu om 
Naade og lovede alt godt, og jeg paa min Side 
lovede Venskab og raadede ham til at tage sig 
iagt for, hvad han gjorde, da han ellers let kunde 
komme i Ulykke og Fortræd. Han tog det vel op 
og lovede at ville føre sig mine velmente Forma- 
ninger til Nytte; men da jeg slap ham, greb han 
sin Kniv og viste derved, at han vilde skade mig, 
hvad han dog blev hindret i. Derpaa bad han 
mig gaa uden for, i Fald jeg havde min Ære kær, 
og slaas med ham, hvilket jeg ikke godt kunde 
undslaa mig for. 

Konen tilbød mig sin Mands Værge, som var 
en Halvkaarde, hvorpaa vi gik uden for og sloges. 

5* 



68 



Vi havde ikke hugget længe, fér han fik en Skram- 
me foran i Hovedet. Han sagde, at nu havde han 
faaet Satisfaction, gik op paa den Vold, som lig- 
ger omkring Byen, og forsvandt for vore Øjne. 
Men lidt senere, da jeg lukkede en Dør op ikke 
langt fra det nævnte Sted, kom han uforvarende 
bag paa mig og stak mig sin store Kniv helt op 
til Skaftet i min venstre Skulder og løb derpaa 
bort saa hurtigt, han kunde. 

En af vore Folk, Johan Christiansen, kaldte 
og løb efter ham, bad ham vente, raabte, at han 
havde baaret sig ad som en Skælm, men den an- 
den løb alt, hvad Tøjet kunde holde. Men da han 
kom tilbage til Skibet, maatte han 9 Gange danse 
ned i Søen med sit Saar fra Skibets store Raa.^) 
Jeg gik dl Mester Jacob Bartskær, som boede 
paa Østergade. Han sagde, at dette Saar var me- 
get farligt, formedelst dets Nærhed ved Ledemo- 
det, fra hvilket Bartskæren troede, at der var lø- 
bet omtrent en halv Pot Ledevand. 

Mange raadede mig til at lade denne Sag gaa 
tildoms for Tøjhusets Domstol og saaledes gøre 
ham til en uærlig Mand, hvilket jeg ikke vilde, 
men de sagde, jeg var sær. Morten gik til samme 
Bartskær for og at lade sit Saar forbinde, hvorpaa 
han sendte to ArkeUmestre — det vil sige Kon- 
stabler paa Tøjhuset — dl mig for at bringe For- 
soning og Forlig i Stand. Disse ArkeUmestre er 
højere i Rang end almindelige Bøsseskytter, og 
skal have Opsyn med hvert Skibs Arkeli, det er 

1) Fordi hu havde ftwkdt Skibet uden Landlov. 



60 



hele Krigstøjet, samt have Kugler og Krudt og 
andet saadant under deres Opsigt. Han sagde, at 
han vilde være tilfreds med, hvad jeg bestemte, 
men jeg fordrede kun, at han betalte Bartskæren 
rigelig for os begge. Men da han før havde tjent 
i Hus sammen med Bartskærens Kone og udret- 
tet et og andet for hende, saa kom han ikke til 
at betale mere end 12 Daler, 8 for mig og 4 for 
sig selv og Bartskærsvenden halvtredie Daler. Fra 
den Tid blev jeg mere bekendt med lAestcT Jacob 
og var afholdt baade af ham og hans Hustru. 

Sex Uger derefter om Efteraaret hændte det 
en Aften, da Klokken slog 4, paa hvilken Tid vi 
hver Aften plejede at gaa fra Tøjhuset, at vi løb 
omkap over Slotspladsen, thi det var meget koldt 
med Nordenvind og Frost. Midt under Løbet 
brækkede Morten sin højre Fod paa den fuld- 
stændig jævne Plads og maatte bæres hjem af 6 
Mand. Da dette skete, var han bleven gift for et 
halvt Aar siden. Denne Vinter fik vi vor Mad 
hjem til os, og jeg gav Morten det halve af min 
Mad, hvilket han takkede mig meget for, og jeg 
fik Ros derfor af mine Kammerater. Jeg besøgte 
ham ofte om Vinteren i de 13 Uger, han laa under 
Bartskærens Hænder, og han bad mig da mange 
Gange om Forladelse, hvilket jeg ogsaa gav af 
et godt Hjærte, da jeg følte Trang dertil. 

Denne Mand fik dog tilsidst en lav Dødsmaa- 
de. Han blev nemlig paa en Rejse til Spanien, da 
han havde dræbt en ung smuk Mand ved Fro- 
kosten, der hed Jacob, og som var 22 Aar, i Følge 



70 



Krigsartiklerne og Skibsloven bundet levende til 
den Døde og kastet med ham overbord.^) 

Paa samme Rejse, men paa et andet Skib, blev 
en Normand, som hed Olav, stukket ihjel med 
en Rapir af en Spanier. Denne samme Olav hav- 
de Vinteren før slaaet mig med et Krus i Hove- 
det uden nogen Aarsag fra min Side, da han i 
samme Øjeblik, han gjorde det, kaldte mig sin 
elskede Broder. Han slukkede nemlig Lyset, greb 
Kanden og slog den i Mørket i Hovedet paa mig, 
men til al Lykke fik jeg fat paa Fruentimmernes 
Haandrulle, med hvilken jeg i Mørket værgede 
mig mod dem begge to, min Vært og denne Olav. 
De havde mellem sig gjort den Aftale at banke 
mig alvorligt uden nogensomhelst anden Grund, 
end Værtens uretfærdige og skændige Mistanke. 
Ammen ved Vuggen troede, jeg var død, men 
Gud gjorde, at jeg fik ingen anden Skade end 
den, jeg fik i Begyndelsen af den slemme Skalk, 
Olav, der ganske uforskyldt lønnede mig godt 
med ondt. Jeg fik ingen anden Skade af disse 
Mennesker end en lille Rift under det højre Øje 
af en Soldatersabel, som jeg fik fat paa i Mørket. 

Ligeledes hændte det sig en Aften, jeg sad til 
Bords i en Mands Hus, som hed Svend, hvor 
der foruden mig var tre andre for at spille Kort, 
at der blev kastet en Sten paa de Skodder, som 
om Aftenen bliver trukne for Glasvinduerne for 
at beskytte dem. Denne Sten blev slynget med 

1) I Følge Cbr. IV's KricsartlUer S 28: ,— slur Mand anden Ihie) inden 
Sklbsborde, da bindes den Levende til den Døde, oeh kastes saa baade sam- 
men over Borde.* 



71 



saadan Kraft, at Glasskaarene sprang os i Ansig- 
tet dér, hvor vi sad ved Bordet Vi greb strax 
vore Vaaben og løb efter den Flok, som gik forbi 
Døren. Det var Herremands -Tjenere. De løb alt, 
hvad de kunde, da de vidste, at de havde gjort 
en halsløs Gerning. Vi fik fat i Kappen paa en af 
dem i den Gang, som gaar gennem en Hvælving, 
som ligger ved den tyske Kirke^) og beholdt den, 
thi dens Baand var løse, som de plejer at være, 
naar man ikke vil indhentes. Denne Kappe solgte 
vi for 12 Daler, og ingen af dem turde paatale det. 



KAR X 

Dengang den ft*omme Dannemand Finn Bød- 
varsson endnu levede 1 Kjøbenhavn, var vi 
engang til et Gilde hos en Maler, der hed Mor- 
ten og hans Kone Ellen. Det var Mortensaften, 
som er Aftenen før St. Mortens Dag. Disse Æg- 
tefolk viste sig meget elskværdige mod os og bad 
os meget venligt, om vi vilde ligge hos dem om 
Natten, hellere end at gaa hjem saa sent ud paa 
Natten og maaske møde drukne Folk. Jeg vilde 
gerne modtage deres Tilbud, men min fromme 
Kammerat vilde paa ingen Maade lade sig over- 
tale, men vilde absolut hjem; det blev derved. 
Vi fik en Lygte med et lille Lys i, og paa 

1) De numge tyske Familier, ■om paa Gi'niid af Krlgauroligbeder og Re- 
ligloaaforfølgelaer tog deres Tilflugt tii Kjøbenliavfi , file 1575 St. Pederslclrke 
anvist til S<^ekirke, den kaldtes derfor i lange Tider «dea tyske Kirke*. (Ny 
kirkebist. Saml. III. 143.) 



72 

Hjemvejen kom vi ved Stranden dl den Gaard, 
som hedder .Lskkerbldskeo* eller .Klg-iod*. 
hvor msn foar Mad og Drikke for Penge, saa 
lidt og saa meget man vil have. De Folk, som 
boede dér, var begge tyske, Manden hed Jacob 
og Konen Anna, begge to gode Mennesker; hvor- 
ledes jeg kom i Bekendtskab med dem, vil jeg 
senere fortelle. *) Dér i Nærheden gik Lyset ud, 
og 1 Mørket kunde vi ikke $e, hvor Vejen gik 
langs Stranden, hvorfor Finn, som havde gaaet 
lidt til Siden, ikke vidste af nogen Ting, før han 
hldi ned i en Skude lige til Kølen, da den var 
uden Dsk. Der kom han til at ligge mellem store 
Sten, men den gode Gud skaanede ham, saa han 
ikke kom til Skade, hvilket siden efter saaes at 
have været et stort Mirakel. Skipperen, som laa 
agterude i sin Kahyt, vaagnede og blev underlig 
tilmode, thi han troede, vi var ganske andre Folk. 
Jeg bad ham paa en venlig Maade undskylde os 
og sagde, at det Ikke var sket med værre Hensigt 
end som nu er fortalt, og bad ham tænde Lys, 
for at vi kunde flnde Finns Hat, der ved hans 
Fald var bleven borte. Men Finn vilde ikke staa 
op, for han havde fiuiei sin Hat igen, og jeg lo- 
vede da Skipperen en halv Rigsdaler, naar han 
fondt Hatten. Han klædte sig nu paa, skøndt nø- 



vsrk, mea tararDM mad amu Lu(l|ui*br«r. Dea miKcIigc Gurd w 
bniEt af ChrlaisffDr VaJkandorf oc niEVDe* IS07 aom Vmahii*. Den oKialn 
Van Jakob Tamincniiaiid of hasa Kona aarua Udi I O. Nlclaan: KbUrB*. 
DIpl. Se [iTiiiit C. Brana: Kbbna. HIM. Bcrinf Ulabcrf; Kbbni. I famle 



73 



digt og smaaskændende, men jeg stod paa Broen 
og ventede paa min Kammerat. 

I det samme kom Skarvagten langs med Stran- 
den med store Lygter, Sværd og Spyd. Den var 
nylig kommen fra Raadhuset for at husere og fore 
om paa alle Byens Gader og efter Skik og Brug 
ved Midnat at se til, om ingen var drukken eller 
gjorde Spektakler paa Gaderne. Da nu Skippe- 
ren ser Vagten, raaber han af alle Kræfter, om 
den gode Vagt hurtigt vilde komme ham til Hjælp, 
da der var kommen to Mand ned i hans Skude, 
som ikke vilde lade ham være i Ro, og den ha- 
stede da hen til os, lige som om der kunde være 
noget ftirligt paafærde. Min Beden om Forladelse 
og Undskyldninger blev ikke hørt formedelst hans 
Raaben og Skælden. Finn bad jeg om at staa op, 
men han sagde, at han vilde blive liggende dér, 
til han fik sin Hat, som han havde købt for 5 
Daler for 5 Dage siden. 

Vagtmesteren Søren Tran befalede sine Folk 
strax at gribe og arrestere os. Vi havde intet 
Værge, uden jeg en lille Kniv, med hvilken jeg 
en kort Tid værgede mig. En blev saaret af den, 
hvorpaa de slog mig den ud af Haanden med 
deres Spyd og tog mig til Fange. En af dem, An- 
ders Væver, som havde været et Aar paa Tøj- 
huset, kendte mig og tog min Kniv og' gemte den. 
Vagtmesteren befalede dem at holde mig fast og 
baade at banke og slaa, i Fald jeg med Magt søgte 
at flygte. De, som holdt paa mig, blev ilde tilredt 
ved mine Albustød, saa at flere spyttede Blod. 



74 



Derefter søgte de efter min kære Kammerat FinUy 
rejste ham op og førte ham i Land, thi Skuden 
laa højere end Broen. Hatten fandt de ogsaa, men 
da Finn kom i Land, blev han dem slem at bry- 
des med. 

Mangen paa Brydning sig ej forstod 
og laa paa Marken slagen. 
Lykken var gaaet de Danske imod, 
hvis Natten var vegen for Dagen. 

Denne Kamp varede bestemt en halvanden Ti- 
me. De agtede at sætte os i en Kælder, som kal- 
des Raadhuskælderen, hvor Fanger plejer at gem- 
mes, men det faldt dem besværligt, thi vi gjorde 
saa megen Modstand, vi kunde. En Gang havde 
jeg næsten taget Hellebarden ud af Haanden paa 
Vagtmesteren ved en hastig Vending. Han stødte 
mig slemt med Enden af den for Brystet, men da 
jeg var i en saa tæt Klynge Mennesker, faldt jeg 
ikke, men tog fat i Skæftet og trak rask Helle- 
barden til mig, saa at han nær var falden, og der- 
ved blev han end mere vred og opfordrede sine 
Folk til at banke os. Han spurgte om vore Navne, 
først mig: hvad for en Landsmand jeg var, og 
hvem jeg tjente. Den, som han saa vel som jeg 
maatte bøje sig for, svarede jeg. Han sagde, at selv 
om jeg tjente Kongen, saa havde han vist ikke be- 
falet, at jeg skulde være saa sent ude om Natten. 
Jeg svarede, at jeg i Begyndelsen ikke havde gjort 
nogen noget Ondt, men han havde derimod med 
sine Folk overfaldet os med Urette, hvilket nok 
skulde blive paaanket. 



75 



Derefter spørger han Finn om hans Navn^ 
hvilken Landsmand han var, hvilket Embede han 
havde? Finn sagde ham det altsammen. Derpaa 
lod Vagtmesteren til atter at ville begynde, men 
Jacob, som laa med sin Kone oppe i andet Stok- 
værk i sin Seng, og havde hørt alting fra Begyn- 
delsen af, lukkede endelig Vinduet op og raabte 
ned til Vagtmesteren og bad ham slippe os og tak- 
ke Gud, at han slap saa godt, thi i Fald det kom 
til Rettergang, vilde han sikkert komme til at tabe, 
da han aabenbart havde Uretten paa sin Side, og 
desuden vilde baade Tøjhus- og Slotsretten blive 
ham haarde nok og de Højlærde for Finns Skyld, 
da Finn var Student. Vagtmesteren blev herved 
noget bange og gav os M. Herfra gik vi hjem til 
mit Logis, som ikke var langt derfra i Vingaards- 
stræde hos min gode og tro Kammerat Jon Hall- 
dorsson og hans Kone Christine Sørensdatter, 
som var fra det Land Holsten, hvor hendes Fa- 
der var Præst. Jon ønskede, han havde været 
næværende, thi saa skulde nok nogen være bleven 
slaaet til Jorden. Det hændte sig, at samme Søren 
Tran siden kom paa Bremerholm i det store 
Fængsel, som jeg før har omtalt. 

Der var blandt andre en Student i Byen, som 
hed Mikkely kaldet Mikkel Nordbagge. Studenter- 
ne var dengang omtrent 200 i Tallet. Denne Mik- 
kel og Søren Tran spillede hinanden Puds en- 
gang imellem om Natten. Thi naar Skarvagten 
gik igennem Byens Gader, havde Mikkel altid 
skrabet en hel Flok af de største Dagdrivere og 



76 



Skælmer sammen, som han kunde opdrive blandt 
Baadsmandsfolk og Haandsværksfolk, og med dis- 
se modsatte han sig ofte Vagtmesteren og hans 
Vagt, saa de maatte lade dem gaa, hvorhen de 
vilde, thi da Mikkel var rig, gjorde han ofte Gil- 
der for Søren og hans Folk, blandt hvilke han og 
havde flere Bekendte. Finn gik til Mikkel om Af- 
tenen og fortalte ham omstændeligt vort Sammen- 
stød med Søren. Denne blev nu kaldt derhen, og 
Mikkel gjorde et stort Gilde i sin Bolig, hvor der 
var megen Gammen og Glæde, saa de tilsidst 
blev gode Venner. 

Nu følger, hvorledes jeg kom i Bekendt- 
skab med den før omtalte Jacob, som holdt 
Spisehus og Gæstgiveri ved Stranden. 

Engang gik jeg og en Islænder, som hed Einar 
og var fra Øfjord, ind til Jacob for at spise til 
Aften. Vi sad begge to ved et lille Bord ved Vin- 
duet, som vendte mod Stranden, men Jacob sad 
til højbords med sine mange Gæster. En mund- 
rap Mand, som talte meget og som var Murer- 
mester, sad dér blandt de andre. Han lod til at 
kunne fortælle meget om Folks Skikke og Sæd- 
vaner i flere Lande, blandt hvilke han ogsaa nævnte 
Island, hvis Indbyggere i hans Text og dens daar- 
lige Udtydning ikke blev skildret paa den bedste 
Maade, men med sorte Farver. Men hans Til- 
hørere var godtroende og roste hans Tale, hvor- 
ved han blev endnu mere opblæst og trak Hi- 



77 



storien om dem saa langt ud som muligt, saa at 
der blev megen Latter, men ingen Graad. Jeg 
spørger da Ejnar, hvor længe han vilde taale sligt? 
Men han svarede, at han ofte maatte høre sligt om 
Island. Derpaa spurgte jeg ham, om han vilde 
hjælpe mig, hvis jeg behøvede det? Det lovede 
han. Jeg gik da hen til Højbordet og betalte 
Værten for vor Mad, hvilket han modtog og tak- 
kede. 

Derpaa gik jeg hen midt for Bordet og tiltalte 
den Mand, som saa ilde havde omtalt mit Lands 
Folk, og som havde sluttet sin Tale med de Ord, 
at dette Folk ikke maatte kaldes Folk, men af- 
skyelige Kreaturer! Jeg sagde: »Ven, jeg hører. 
Du er godt bekendt med flere Nationers Skikke 
og fortæller godt; jeg undrer mig ikke mindst 
over, at Du véd Besked om Islændernes Leve- 
maade. Har Du nogensinde sejlet derop?' Han 
bad Gud fri sig for at gøre det og sagde: »Odin 
maatte gøre det, ikke han.'^) I samme Øjeblik 
gav jeg ham to dygtige Ørefigen. De sad alle som 
himmelfaldne. Ejnar løb ud, da han saa, hvad 
der skete, men Murermesteren sprang over Bor- 
det og vilde dræbe mig. Jeg tog imod ham; strax 
vilde nogen hjælpe ham, men Værten forbød at 
blande sig i vort Mellemværende. Tilsidst faldt 
han, og hans Næse blødte noget, da han havde 
faaet mange tørre Hug. Værten og Gæsterne stod 
op fra Bordet og trak ham ud af Stuen med re- 

1) Odin er her brugt i sunme Betydning som Dfcvelen, hvilket under- 
tiden 1 hine Dege var TUfoldet. 



78 



ven Krave og blodig Nsbse. De sagde alle, at han 
havde faaet, hvad han Fortjente. Men Værten lo- 
vede, at aldrig skulde slig en Skalk eller Stor- 
praler komme inden for hans Dør, roste mig for, 
at jeg havde givet ham den Behandling og derved 
hævnet mit Fædreland, og bad mig være velkom- 
men, naar jeg kom der forbi. 



KAR XI 

Nu skal fortælles om Tøihuset og dets Indretning samt det 

mærkværdigste, som skete dér. 

Hvad der hændte mig, da jeg stod paa Post 
ved Tøjhusets Port igennem hvilken Ind- 
gangen er til Proviantgaarden, i hvis Huse findes 
alle Madvarer, der er bestemte til Kongens Gaard 
og Kongens Folk. Disse Huse er af samme Høj- 
de, Længde og Bredde som Tøjhuset, nemlig ICX) 
Favne i Længden og 100 Favne der imellem og 
en Havn, hvori der ligger 1 1 Skibe af de mindste 
Krigsskibe, som altid bliver bevogtede.^) 

Nu maa først fortælles, at Kongen over dette 
sit Provianthus sætter en særlig Mand, der kal- 
des Proviantmester, der paa den Tid hed Claus 
Michelborg, men efter hans Død kom der en an- 
den, der hed Mathæus Davidsen.^) Han havde 

1) Tefhttset, Proviantgiardeo og Sklbshavnen blev byggede I Airene 1505— 
1610. Den lille flrktntede H«vn[ gjorde endnu Tleneste under Krigen 1864 og 
tilkastedes forst nogle Asr efter ved Opførelsen af Gevaerftibrikken og Sme- 
dlen, der nu atter maa vige for det kgl. Blbllotbeks Bygning. Om Tøjhusets 
Bygning se løvrigt Blom: Kbhvns. Tølhus. Hist. Tidsskr. VI. I. 

S) Proviantskriveren Claus Meeklenburg døde 1619 og blev efterfulgt af 
Slotsskriveren Mads Davidsen, der blev afskediget ca. 1624 og som forgøves 
blev affordret sit Regnskab. (Lind: Chr. IV. Bremerholm. S. 107.) 



79 



Skrivere og Svende under sig, men det var Folks 
Meningy at baade Mesteren og hans Svende, naar 
Lejlighed gaves, stak meget af det til sig, som de 
skulde bevare, i Stedet for Drikkepenge, hvorfor 
ogsaa denne Mathæns Davidsen blev sat i Blaa- 
taarn to Gange og truet med Livsstraf, men siden 
benaadet. Det skete ogsaa ofte, at vi klagede over, 
at de gav os for lidt Kost, og af den Grund maatte 
Gråbow, vor Tøj mester, sætte en ny Vagtpost fra 
Tøjhuset hen ved den Port, som laa nordvest for 
Tøjhuset. Dette skete efter Kongens Befaling, og 
de Ældste blev valgt dertil, især dem, der kunde 
læse og skrive. Der skulde hver Dag to Mand 
holde Vagt, saa at der altid var i det mindste én 
tilstede, der skulde opskrive alt, hvad der blev 
føn ud igennem Porten og hver Aften aflevere 
Fortegnelsen paa Tøjhusets Skrivestue. 

En Dag gik min Kammerat, der hed Peter 
Snur, som skulde holde Vagt med mig, efter vor 
Aftensmad. Klokken var omtrent Tre. Der var 
kommen en Skipper fra Bleyren med Brænde til 
Tøjhuset^) og Bageriet^), og denne Mand skulde 
ud af den førnævnte Port ind til Staden. Der var 
to Vintappere i Gaarden, begge unge: Niels Ha- 
senbart, som var en Dattersøn af Dr. Jacob, som 
for to Aar siden var død, men hans fortræffelige 

1) Christian IV's Bryghus, der endnu stasr pss Hjørnet af Christiansgsde 
og Kanalen. 

S) Den store Bygning, der I mange Aar tfente som Munderingskammer og 
Magasin for Artilleriet, og paa hvis Grund det ny kgl. BIbllothek er opført, 
var fra først af delvis bestemt t\\ Bageri. I Hvd vingen I Jordfløjen fandtes 
ved Nedrivningen for faa Aar siden de Krøge, i hvilke Baadene ved Vinter- 
tid blev hefsede op fra Havnen. 



80 



Hustru Christine^) levede og var meget rig. Niels 
var meget ungdommelig og en Vovehals, hvor- 
for hans Moder ofte var meget bange for ham. 
Disse to unge Mennesker, den anden hed Laurits 
og var Søn af en Væver, hadede overmaade stærkt 
dem, som stod paa Post i Porten for at passe paa, 
at intet blev baaret ud uden først efter Kongens 
Ordre at være optegnet. 

Disse Vintappere tog Skipperen ned med sig 
i den Vinkælder, som er dér i Gaarden, og hvor 
de daglig opholdt sig for at aftappe Vin paa Fade, 
der rummede to Tønder og var bestemte til at 
bruges paa den første Rejse til Ostindien, som 
man dengang i Aaret 1618 forberedte.') De drak 
Skipperen fuld i Vin og gav ham et Stykke Træ i 
Haanden af Størrelse som et Bordben. Han skulde 
prøve, om jeg tillod ham at gaa ud af Porten med 
det eller ikke; thi gav jeg ham Tilladelsen, var det 
aftalt mellem dem at anklage mig for Utroskab, 
hvorfor jeg saa vilde komme til at miste Livet; 
men forbød jeg ham paa den anden Side at gaa 
ud med Træet, havde de overtalt ham dl alligevel 
at gaa med det, og dersom vi kom i Haar sammen, 
og han ikke stod sig, lovede de ham Hjælp. Denne 
deres Hensigt naaede de. 

Manden kom med Træet og hilste mig. Jeg 
hilste venligt igen og spørger, hvor han agter sig 
hen med Træet. Han svarede, at han ikke var 

1) Livliegeii Dr. Jacob Haaebard (f. 1552) døde 1007, altaaa 8 Aar tør Forf. 
kom til København. Han var gift med Slotaakriveren Niela Paaskes Datter 
Christine og havde med hende 7 Børn. (Biogr. Lex.) 

S) Ove Gieddes Expedltion. 



81 



pligtig at gøre mig Regnskab derfor, men at han 
vilde bære det bort. Jeg sagde ham da, at det til- 
lodes ham ikke. Han udlod sig med, at han ikke 
brød sig om det Forbud, og at han alligevel, paa 
Trods af os alle, skulde bære Træet bort. Jeg 
bad ham da: »Min kære Mand, styrt ikke Dig og 
mig i Ulykke"*, og stillede mig i Vejen for ham, 
saa at han ikke kunde komme ud, hvorpaa han 
huggede til mig med Træet, men jeg afbødede 
Hugget med mit Sintrør og slog det ud af Haan- 
den paa ham. Derpaa vilde han gaa løs paa mig, 
men jeg fortalte ham, at han vovede Livet derved. 
Han brød sig ikke derom, men løb ind paa mig 
af al Magt, indtil jeg gav ham nogle Hug med 
Spydet. Da kom de to Vintappere med deres store 
Baandstager, og der blev et stort Slagsmaal. Jeg 
brækkede baade Sintrøret og Knebelspydet,^) som 
det var os tilladt at bruge for i Nødstilfælde at 
værge os, og nu greb disse tre Mennesker mig 
og slog mig slemt tilblods. I samme Øjeblik kom 
min Kammerat, Peter Snur, løbende og raabte, at 
de skulde slippe mig, saa flygtede de; men jeg 
gik op paa Slottet for at træffe Kansleren og Gra- 
bow. Da de saa mig blodig, blev de forskrækkede 
og lovede mig Oprejsning. Der hengik nu to Dage, 
inden Grabow talte med Kongen derom. Kongen 
sagde, at det havde været bedre, om en af dem 
var bleven dræbt, og at der skulde blive holdt 
Rettergang desangaaende paa Kancelliet af Kans- 
leren, hvilket og skete. 

1) Et Spy4 med en lille Tværttang noder Bladet. 

6 



82 



Kansleren meddelte Niels [Hasebard], hvilken 
Fare han var i, og at han og hans Kammerat hav- 
de forbrudt Livet. Det blev vedtaget, at de skulde 
sættes i Blaataarn og dér vente Kongens Dom. 
Grabaw vovede ikke andet end ogsaa at sætte mig 
ind som Fange sammen med dem, formedelst deres 
Ondskab imod mig. Der var dem, der troede, at 
Grabow havde været Aarsag til, at jeg fik den Post. 
Deres Mødre kom der om Natten samt andre Bor- 
gerfolk. Om Morgenen blev vi fri og gik da hjem 
til Niels's Moder, Christine Doktors Hus, hvor hun 
modtog os venskabelig og gjorde stort Gilde for 
os. Vi blev Venner og aftalte, at vi herefter skulde 
omgaas hinanden som Brødre. Han gav mig tre 
Daler og bød mig et Pasglas^) med 01, naar som 
helst jeg gik dér forbi, hvorpaa jeg tog Afeked 
med dem i al Venskabelighed. Tre Dage senere 
blev Niels's og hans to Kammeraters Landsforvis- 
ningsdom oplæst efter kongelig Beftiling, og saa- 
ledes endte den Historie. 

To Mestre ft^ Italien kom til Kongen. Den, 
der kom først, støbte en Kobber-Oxe, der skulde 
tjene som Vandfad ude paa Frederiksborg for frem- 
mede Herrer fra andre Lande eller disses Ge- 
sandter; fm dens Næse og Mund strømmede Van- 
det ned i deres Hænder, som vadskede sig. 

Den anden Mester hed Samuel. Vi fik Kongens 
Ordre til at gaa ham tilhaande en Nat og udrette, 
hvad han befalede os, og Mesteren lovede os Drik- 

>) Pugl** ^^v fortynet med Mcrkery der tngtv Rumftuitet I Dele. 



83 



kepenge, naar det lykkedes ham godt Han førte 
os derhen, hvor Kanonerne blev støbt, og trakte- 
rede os godt med 01 og Mad om Aftenen. Han 
havde en Lerklump, om hvilken han lod os stam- 
pe den fine Jord, som man plejede at stampe uden 
om de Former, hvori Kanonerne støbtes. Lerfor- 
men var omtrent af min Højde, Jorden blev stam- 
pet op til samme Højde. Dette havde vi for om 
Natten. Han bad os gøre Bøn med sig til Gud 
om, at hans Foretagende maatte lykkes. Dette gjor- 
de vi, skøndt af ringe Evne. Kobberet eller det 
Materiale, hvoraf der skulde støbes, var for at ud- 
smeltes i Digelkedelen, der var blevet indmuret 
Aftenen før omtrent Kl. 6, og der brændte Ild 
under den hele Natten til om Morgenen Kl. 6. 
Da kom Kongen selv ridende og spurgte, hvor 
langt Arbejdet var fremme. Mesteren svarede, at 
Kobberet inden lang Tid vilde være smeltet. 

Kongen steg af sin Hest, gik ind i Giethuset 
og hen til Digelkedelen og rørte med sin Stok 
ved det smeltede Kobber, hvorhos han sagde, at 
det vist var smeltet nok. Mesteren bad ham vente 
lidt, indtil det kunde løbe; men Kongen var af 
en anden Mening og gik hen til Hanen, som var 
ved Renden, drejede den og lod Kobberet løbe 
ud i Renden, som førte hen til Formen. Derpaa 
gik han ud, steg til Hest og red, som han havde 
bestemt, til Frederiksborg, der ligger 4 Mil fra 
Kjøbenhavn. 

Da Mesteren nu saa, at det udvejede Kobber 
ikke alt randt i Formen, var han nær bleven gal 

8» 



84 



Og gik frem og tilbage i stor Sjæleangst, ønskede 
sig Døden og blev ond og vred paa os og be- 
skyldte os for at have bedt daarligt. Dermed tabte 
vi vor Ret til Æren, Gildet og Drikkepengene, 
som var os lovet. Efter omtrent tre Timers For- 
løb blev han noget bedre tilmode og befalede os 
at skuffe den løse, bløde Jord bort Ira Formen 
og derefter med Hammere og Hænder slaa løs 
paa denne, indtil den gik itu. Da viste sig for os 
en Jomft*u, der sad paa en Stol med kruset og 
udslaget Haar. Ved hendes venstre Side var en 
langhalset Svane, paa hvilken der red en Dreng, 
ligeledes med udslaget Haar. Men det Kobber, 
som Formen ikke modtog, men som randt ud i 
den løse Jord og gik tilspilde, skulde have været 
Drengens og Jomfruens venstre Bryst. Nu maatte 
der med megen Umage gøres en ny Form, hvor- 
til han holdt tre Svende, som han betalte godt. 
Denne Gang lykkedes det ham godt, og han fik 
mange Penge af Kongen. Dette hans Arbejde an- 
saa baade Kongen og uden- og indenlandske Her- 
rer for det største Mesterværk. Det staar den Dag 
i Dag paa Frederiksborg,^) og hermed ender For- 
tællingen om dette. 

1) Talen er om ^Løvebrønden*, hvortil Stndetensarbeidet oprindelig var 
udfort 1618 af Hans Støgnvinkål den ynjere. De her omtalte Figurer: Jomfruen 
med det Icruaede, udalagne Haar, og Drengen foreatlllende Venua og Cupido af 
Bronce, foravandt I Tldemea Lob. Brønden, aom blev odelagt ved Branden 
1850, er aenere bleven fornyet. (F. R. Frila: Frederiksborg Slot 1 det 17. Aar- 
hunerede. Kbhvn. 1877. 8 ff.) 



85 



KAP. XII 

Her bliver omtalt en italiensk Mester, som havde rejst ude 
i Verden, og som havde en Model til et Slot, som han kunde 
skrue sønder og sammen, alt eftersom hans Rejse gjorde 

det nødvendigt. 

Om Sommeren, i August Maaned (1618?), kom 
en stor Mester fra Italien til Kjøbenhavn. 
Han havde rejst i mange kristne Lande, og med- 
førte en Model til et Slot med mange Taarne af 
forskellig Form. I Taarnene hang der 18 Klokker, 
hver med sin Klang, som var stemte af Mesteren 
og blev holdt i Gang ved et Uhrværk. Paa hver 
Klokke slog to Staalhammere, naar det smukke 
Sangværk spillede. Men oppe i Taarnene var 
Døre, som gik op af sig selv, hver Gang Uhret 
havde slaaet fulde Slag, efter som Dagen gik. 
Udenfor hver Dør sad to Engle ganske stille, 
men naar Klokken slog og Dørene sprang op, 
rejste de sig ogsaa og satte hver sin Basun for 
Munden. Naar dette skete, saa man Christus kom- 
me ud i legemlig Skikkelse — ingen lettroende 
skulde ialde paa andet — , man saa ham se til 
begge Sider og udstrække sine Hænder, ligesom 
han bad alle komme til sig. 

Dette varede saa længe, som Klokkerne spil- 
lede firstemmigt de fire Vers af en Salme, som 
Mesteren havde stemt dem til. Det var en saa stor 
Fornøjelse at høre derpaa, at mange Fruentimmer 
græd hjærteligt af Glæde over Spilleværket og 
Christi Legemes skønne Skikkelse. Naar de fire 
Vers var tilende, gik Christus -Figuren sagte til- 



86 



bage. Dørene blev lukkede. Englene satte sig ned 
og tog Basunerne fra Munden. Alt laa hele Timen 
derefter som i Dvale. Der viste sig ogsaa noget i 
den nederste Port paa Slotsmodellen, thi strax da 
de Døre, som skulde forestille Himmeriges Porte, 
lukkedes og Christus forsvandt, gik de nederste 
Porte op, og den lede sorte Satan kom ud m^d 
krumme Kløer, krum Næse og Marelokker og 
vederstyggelig at se paa. Det saa ud, som han 
skrabede med Kløerne og vilde rapse alting til sig, 
men da Timen var ude og de øverste Døre sprang 
op og Christus kom ud, sprang den lede Satan 
ind. Her ender Fortællingen om dette. De fleste 
Folk i Byen gik til ham for at se denne mesterlige 
Model, som alle beundrede. 

Det hændte sig en Mandag Morgen, at de fleste 
Baadsfolk Era Bremerholm var gaaet hen for at se 
den og blev trufne af Statholderen og Holmens 
Admiral, der blev meget vrede og forbød dem at 
være der længere. Han boede i 6 Uger i et Hus 
uden for Byens Vesterport.^) 

En Læge, Doktor Henrik, kom en Sommer til 
Byen. Han lovede at læge hvert nyt Saar og hvert 
Stiksaar i 12 Timer 

En anden Læge, Doktor Jon, født i Norge, som 
havde rejst meget i Verden, kom en Sommer til 
Kjøbenhavn, hvor han blev i en halv Maaned. 
Han slog tre Telte op paa Byens Torv, som kal- 
des Amagertorv eller Amakker-Torv. Inde i disse 

1) Forstaden udenfor Vesterport blev først snlsft 1614. 



87 



Telte stod der paa Hylderne mange Krukker med 
kostbare Salver og Lægemidler for al Slags Ska- 
de, saa vel for Mandfolk som for Fruentimmer og 
Børn. Han havde paa sine Rejser hjulpet mange 
ved sin Lægekunst, baade Konger, Hertuger, Gre- 
ver og Adelsmænds Døtre, Borgere, Bønder, deres 
Sønner og Karle for al Slags, saa vel udvendig 
som indvendig Sygdom. Af alle dem, han havde 
opereret og kureret paa forskellig Maade, havde 
han faaet skriftligt Bevis med vedhængende Segl. 
Der stod og anført, hvor meget han havde taget 
for at læge den eller den Sygdom, samt hvor 
længe, han havde været om at kurere den; des- 
uden hvor mange Fattige han for Guds Skyld 
uden nogen Betaling havde helbredet. Ved hvert 
Bevis fandtes den Skade, han havde befriet de Syge 
for. Denne Læge havde et godt Ansigt, han var 
lille af Væxt og forstod venskabeligt at omgaaes 
med saavel høje som lave Folk. Han havde fem 
Svende og en lille Dreng, kunde kun tale en lille 
Smule af sit Modersmaal og var over 50 Aar 
gammel. 

Jeg erindrer ikke, at nogen af hans Kure slog 
fejl her i Byen. Jeg saa ham gøre et Kunststykke 
i et Øjeblik med en Kone paa Højbro. En Aften, 
da han var ved Broen for at gaa over den og op 
til Slottet, tiltalte en Kone ham, da hun havde en 
slem Tand, af hvilken hun led stor Kval og Smerte. 
Han svarede hende meget nedladende, lukkede 
sin Salvekasse op og smurte hendes Kind, dér, 
hvor Smerten var indenfor. Han gned det fast ind 



88 



med sin Haand, tog et gult Rør, temmelig vidt 
og satte det mellem hendes Tænder, og bad hende 
blæse i det, alt hvad hun kunde. Da hun gjorde 
det faldt den daarlige Tand ud af hendes Mund 
gennem Røret, uden at det gjorde hende den 
mindste Smerte eller Ømhed. Han vilde ikke tage 
nogen Betaling herfor, men lod hende give sin 
lille Dreng 4 Skilling, hvilket hun med Glæde 
gjorde. 

De Læger, som kaldtes Kvaksalvere, kom to 
Gange til Kjøbenhavn, medens jeg var der. De 
lod deres Tjenere udraabe ved Stranden, at de 
Lægemestere var komne, som kunde kurere alle- 
haande Sygdomme inden 24 Timer, hvortil de le- 
verede Salver, hvormed der skulde smøres, samt 
et Papir med Anvisningen. 

Gøglere, som saaledes kaldes, kom der somme 
Tider. De var vidt berejste, og nogle kunde gaa 
paa Træfødder [Stylter], der var lige saa høje som 
Huse. De gør mange Øjenforblændelser, kaster 
f. Ex. Laas for Folks Munde, saa de ikke kan tale, 
danser paa Line, men jeg saa det ikke. Fra Dom- 
kirken [o: Frue Kirke] var der spændt et Tov til 
Raadhustaarnet mange Favne fra Jorden. Paa denne 
Line dansede de og viste mange Kunster. 

Der kom nogle, som opførte Komedier og æven- 
tyrlige Spil ud af Historien; blandt andet spilledes 
den Komedie, hvor de 3 Vise kom fra Østerlan- 
dene, iførte Dragter, der passede til Rollerne, for 
at ofre de tre Slags Ting til Jesus-Barnet. En spil- 
lede Joseph, en Maria og en tredie forestillede 



89 



Barnet Jesus og desuden andre, som spillede de 3 
Vise. Der blev spillet meget godt, og de var be- 
gavede af Gud med mange Anlæg. 

Nu vil jeg holde op at beskrive dette længere, 
men gaa over til andre Ting, som skete, medens 
jeg dvælede i Kjøbenhavn. 



KAR XIII 



Indeholdende om de Herrer og Gesandter, som kom fra an- 
dre Ilande til Kjøbenhavn for at tale med vor naadige Kon- 
ge Christian den 4de, hvoriblandt var Biskoppen af Bremen, 
som til sin Bispeværdighed valgte Kong Christian den 4des 
Søn Hertug Frederik, som nu er vor naadigste Herre og 

Konge til Danmark og Norge. 

Om Sommeren 1618 kom Biskoppen af Bremen 
til Danmark for at tale med Kongen i den 
Hensigt at vælge Kongens Søn, Hertug Frederik, 
til Biskop efter sig. Han var den yngste af Kon- 
gens Sønner, Hertug Christian, Hertug Ulrik og 
Hertug Frederik.^) 

Denne Biskop var 80 Aar og havde 80 Mand 
med sig.') 

Nogle Dage før Biskoppen kom til Kjøbenhavn, 
ankom Kongens Broder, Hertug Ulrik, for tillige 

1) Hertug Frederik var Ikke den yngste af Kongens tre Sønner, som paa 
den Tid endnu ikke var voxne. Christian, Thronfelgeren, .den udvalgte Prins", 
var født 1003 og døde 1647, svckket af Sygdom og UdsvKvelser. Frederik, 
født 1009, blev Coadiutor tU Stiftet i Bremen 1621 , til Verden 1622 og sucee- 
derede som Biskop 1 Verden 1623, som Erkeblskop 1 Bremen 1634 og Konge 1 
Danmark 1648 til 1670. Den yngste Søn, Ulrik, født 1611, gik under 30-Aars- 
Krigen i kursachsisk Tjeneste og blev myrdet i Scbleslen 1633. (Blogr. Lex.) 

>) Det var ikke Erkeblskoppen af Bremen, men Philip Sigismund, Hertug 
af Brunsvig, Biskop af Verden og OsnabrBek, som kom til København 22. Maj 
1618. Der blev g)ort saa megen Stads af ham, da han arbejdede for Prins Fre- 
deriks Valg til Coadjutor i Verden. 



00 



med Kongen, de unge Herrer, Rigets Raad og 
hele Danmarks Adel at tage imod ham. Denne 
Hertug Ulrik var Biskop i Landet Pommern og 
havde Residens i BGtzow, iire Mil fra Rostock.^) 

Den Dag Biskoppen ventedes, klædte Kongen 
sig om Morgenen paa det stadseligste. Hans Bro- 
der og de tre unge Herrer var ogsaa herligt klædte 
og red abildgraa Heste med pragtfulde Sadler be- 
satte og beslaaede med Ædelstene, Guld og Per- 
ler af flere Tusinde Dalers Værdi; Skabrakkerne 
naaede fra Manken til bag paa Lænderne og helt 
ned til Hestenes Knæ og var smukt besyede og 
besatte med kostbare Stene og Perler. Hestenes 
Ridetøj var overalt beslaaet med Guldperler og 
Ædelstene af stor Værdi; en SølvQer eller Regel- 
busk,^) hvis øverste Halvdel var forgyldt, stod 
mellem Hestenes Ører, skruet paa Hovedtøjet og 
staaende lige i Vejret. Kongen og hans omtalte 
fire Herrer var klædt i Atlaskes Klæder med Guld- 
kæder om Halsen, og paa Hattene havde de store 
kostbare Fjer, der naaede dem ned til Skuldrene, 
og forgyldte Sporer paa Støvlerne. 

Efter dem kom Kansleren med mange af Rigs- 
raadet og Adelen. 

Kongen drog Biskoppen i Møde to Mil fra 
Kjøbenhavn med 1 1 Afdelinger Soldater med deres 
Faner; i de mindste Afdelinger var der 300 og 400, 
men 500 og 700 i andre, desforuden fulgte Rytter- 
kompagniet, som bestod af 900 Mand, og i et andet 

1) Konsens Broder Ulrik (157S— 1624) w Biskop sf Slesvig og Schwerin. 
(Blogr. Lex.) 

*) Regel eller Relelbosk, HjBlmbttsk. (Kslksrs Ordbog.) 



01 



Kompagni var halvfjerde Hundrede Mand. Vi hav- 
de en grøn Fane af pur Silke, i hvilken der var 
broderet en Forgyldt Fyrmørse.*) Vor Fanebærer 
hed Søren Gyllding, en høj stærk Mand, der bar 
Fanen meget let og raskt. Fanestangen var næsten 
5 eller 6 Alen lang. 

Kongen lod opslaa Pauluner eller kostbare Tel- 
te omtrent en halv Mil ind ad Staden til fra det 
Sted, hvor de mødtes.^) Disse Telte saa ud som 
et Herreslot med Taam og med Mur omkring, men 
det var altsammen af Lærred, der paa Grund af 
dets Renhed og hvide Farve skinnede som nyfal- 
den Sne. 

Nær ved en lille Hede ventede Kongen længe 
paa Biskoppen og lod nogle af vore Folk ride ud 
paa Heden paa en rød Hest, som var hurtig til- 
bens og efter Sigende islandsk, for at se om han 
kom. Kongen lovede den, som først opdagede 
ham, en ny Klædning. Fem af os var valgt af 
Kongen til dette Hverv, men en ved Navn Jens 
blev den lykkelige. Kongen og alle, som var ri- 
dende, steg strax til Hest i følgende Orden: Kon- 
gen forrest, dernæst en af Raadet og Hertug Ul- 
rik, den næste Række var de tre unge Herrer: 
Prinsen Hertug Christian, Hertug Frederik og 
Hertug Ulrik. Derpaa kom Kansleren, Statholde- 
ren, tilligemed Herrerne og de Adelige. Da Bi- 
skoppen kom lidt nærmere, red Kongen med sin 
Suite imod ham paa 40 Favnes Afstand, stod saa 
af Hesten, Bispen ligeledes, og derpaa gik de hin- 

1) Morter. >) Pu Valby Bakke. 



92 



anden i Møde med stor Ærbødighed og Reverens, 
og begge Parter bukkede tilhøjre og venstre. I det 
samme blev der givet Fyr overalt, saa man i lang 
Tid ikke kunde se for Røg og Damp af den me- 
gen Skyden. Da de nærmede sig, blev tre Kob- 
berkanoner aflyrede, og derpaa anden Gang, da 
de steg til Hest, og tredie Gang, da de red forbi 
os tilbage til Teltene. 24 Trompetere blæste paa 
deres forgyldte Trompeter, og derpaa gik Biskop- 
pen, Kongen og de andre Herrer ind i Teltene, 
hvor der var stort Gilde. 

Det var klar Luft og en utaalelig Varme den 
Dag, og ingen maatte røre sig af Stedet under høj 
Straf. Jeg var meget træt, thi jeg var nylig bleven 
rask efter en Koldfeber. En Mand ved Navn Mik- 
kel, en af de Aarsknægte, som gjorde Vagt paa 
Slottet og Slotspladsen, ynkedes over mig og løb 
ud af Geleddet, idet han sagde, at han ikke brød 
sig om, hvad der vilde følge deraf, og hen til Telt- 
pladsen, hvor han, da han kendte Hofbetjentene, 
lod sin Stormhue fylde med den Vin, som kaldes 
Lutendrank,^) hvilken han bragte mig dér, hvor 
jeg stod i Geleddet. Dette mishagede hans Side- 
mand, en vis Thorkild med Tilnavnet Snedker, 
der ogsaa var Åarsknægt, saa at de greb deres 
Vaaben, men blev adskilte, inden vore Overmænd, 
der red omkring med deres Knebelspyd, blev op- 
mærksomme paa det. Den Kaptajn, som komman- 
derede os, hed Antonius, en vakker gammel Spa- 
nier, som altid var god imod mig; han var den 

>) V!n, tilsat med mange Krydderier. 



93 



første, som underviste mig i det, som angik Krigs- 
haandteringen og Krigsmanér og det paa den lem- 
fieidigste Maade. Han kunde de fleste ridderlige 
Kunster og Idrætter, som han lærte fra sig til 
Kongens to Slegfredsønner.^) 

I Kongens Telt var der tre Musikkor, som be- 
stod af 24 Trompetere, en Afdeling Instrumentister, 
der blæste paa Basuner, Skalmejer og Krumhorn, 
og endnu en tredie, som bestod af Sangere. I hele 
den Tid, de dvælede i Teltene, vedblev Musikken 
paa disse tre Maader og afløste hinanden saaledes, 
at undertiden blæste Trompeterne, undertiden In- 
strumentisteme og undertiden udførte Sangerne 
herlig firstemmig Sang. 

Det varede næsten tre Timer, hvorpaa Regi- 
menterne blev underrettet om, hvad der skulde 
foretages. Der blev slaaet Hvirvler ved alle Regi- 
menterne, som udgjorde 13 foruden 18 Borger- 
Kompagnier af alle edsvorne Borgere. De var op- 
stillede paa begge Sider af Vesterport, og de strakte 
sig saa langt ud paa Marken herfra, som der var 
Mandskab til. Igennem deres Rækker skulde alle 
Herrerne ride. Borgerne var kosteligt klædte og 
udstafierede med Munderinger af forskellige Far- 
ver, de havde forgyldte Kyrasser, guldbroderede 
Silke-Knæbaand, Guldsnore om Hattene, Silke- 
klæder, udsyede med Guld og smukke Fjer i 
deres Hatte. Nogle havde smukke, udsirede Ge- 
hæng, andre havde dem af Silke, hvori deres 

1) Koogen hsvde pu den Tid kan to umglt Børn: Cbrlttiui Ulrik Gyl- 
deulffvc (1611— IMO) og Hus Ulrik Gyldenløve (1615-1645). 



94 



emaillerede Værger hang. Deres Bøsser og Lade- 
stokke var skønne at se til, rigt indlagte med 
Tænder og kostbart Ben. 

Da Herrerne kom ud af Teltene, steg de til 
Hest, medens der blev blæst i Trompeter og skudt 
overalt. Soldaterne exercerede derpaa lige overfor 
det Sted, hvor de holdt til Hest. Da det var sket, 
red de ind til Byen. Først kom de gennem Bor- 
gernes Rækker, der af og til affyrede deres Ge- 
værer. Da de kom gennem Stadens Port, stod 
Borgervæbningen i fiild Armatur, gennem hvis 
Rækker de red gennem hele Byen helt ned til 
Højbro, hvor Borgervæbningen blev afløst af Her- 
remændenes og de Adeliges Tjenere, som ogsaa 
stod fuldt bevæbnede til begge Sider helt op til 
Slotsporten. Da de kom dér, stod Herremændene 
i emaillerede Harnisker rundt omkring i Slots- 
gaarden. Her steg de af Hestene og gik op paa 
Slottet, hvor der saa begyndte et stort Gilde. 

Paa Slotspladsen var der stor Larm, da Kon- 
gens Paukeslagere slog paa Paukerne og de 24 
Trompetere blæste. Derpaa blæste 4 Instrumen- 
tister paa Basuner oppe i Slotstaarnet indtil Aften. 

Dagen efter blev der opslaaet et stort Telt af 
store Skibssejl paa Slotspladsen. Det var tjæret ud- 
vendig, hvorpaa der igen var strøet Mos, og dette 
Telt blev somme Tider kaldt Helvede, somme Ti- 
der Bjærget. I dette blev der spillet en Komedie, 
hvis Hovedpersoner var de græsseligste Tyranner, 
der har existeret, baade Guds og Kristenhedens 
Fjender, som af en, der agerede Djævelen, blev 



05 



kastet ind i dette Helvede. I dette Bjærg eller Hel- 
vede var allehaande gode Varer af Mad og Vin, og 
de Folk, som spillede de Ugudelige, blev hæder- 
ligt modtagne og trakterede dér. Nicolaus Helva- 
derus maatte ogsaa derind højt grædende paa en 
Trillebør. Kongen sendte ham 16 Daler i Guld.^) 
Der blev en Nat afbrændt et stort Fyrværkeri, 
uden at nogen kom til Skade. Det blev gjort for 
at hædre Biskoppen, men Maaden, hvorpaa det 
blev tændt, og hvorledes det tog sig ud, bliver for 
langt at fortælle. Bispen gav os kongelige Bøsse- 
skytter 500 Halvrigsdalere, som vi maatte tilbage- 
levere, da Kongen ikke vilde, at han skulde give 
en Skilling ud i hans Lande, hvor som helst han 
rejste. I Stedet for disse Penge gav Kongen os 24 
Tønder 01 af det saakaldte Konge-Øl. Kongen 
viste ham alle sine Herligheder baade uden- og 
indenbys, paa Slottet, i Tøjhuset, i Lysthaven, 
Kronborg og Frederiksborg, hvortil han kørte i 
sin Vogn. Hertug Frederik var jævnlig hos ham 
og sad paa hans Skød, han er nu vor Konge og 
var dengang i sit femtende Aar.^) Efter en fjorten 

1) Niels Helvad (1564—1634) vtr 1615 udnsvnt til Icgl. Kalendarlofrtf, 
htn havde veret PraMt, men var bleven afsat for dogmatiske Vrangmenlnger. 
Han var en af sin lids mest karalcierlstiske Skikkelser og har havt stor Be- 
tydning som Folkeskribent ved sine hnmorlstlske Anlsg og sit satiriske Lune. 
Hen var netop selv Forfatter til det paa Slotspladsen opførte Skuespil, som 
han i sit Prognosticon for 1625 omtaler saaledes: 

»Halfuer leg paa RImviJs og Tydske Tungemaal giort oc stillet en Tragoe- 
diam om to gruelige Tyranner oc Blodhundeske Regenter, som haffue forfuld 
Guds Kircke oc Menighed* osv. Selve Tragedien er gaaet tabt. Biskoppen af 
Osnsbrficks Besøg omtaler han i sit historiske Skrift: Sylva Chronologica 
circttli Baltici. Hamburg. 1624. (Blogr. Lex. Rørdam: Hist. Saml. og Studier. 
IV. 380 ff.) 

1) Forf. er ofte uheldig med sine Angivelser af Aarstal. Prinsen var fød 
1606 og altsaa kun 9 Aar, da han sad paa Biskoppens Skød. 



06 



Dages Tid rejste Biskoppen hjem igen fra Dan- 
mark. Kongen og han skiltes med stort Venskab 
og Kærlighed, og han fik til Afsked mange herlige 
Gaver af Kongen. Hertug Frederik fulgte ham fra 
Kjøbenhavn til Grænsen af Kongens Rige, hvor- 
paa de meget kærligt skiltes ad. 

Jeg har glemt at beskrive mange Ting, som ske- 
te, medens Biskoppen opholdt sig her, især om 
Fyrværkeriet, som blev afbrændt paa Slotspladsen, 
ligeledes om, hvorledes Kongen beværtede ham 
paa Flaaden, hvor jeg den eneste Gang i mit Liv 
saa Kongen virkelig oprømt af Vinen, skøndt i 
Tugt og Ære og med Hævdelse af sin Værdighed. 

En af Biskoppens Følge blev, da han kom fra 
Flaaden paa Bremerholm ved den Port, der fører 
ind til Byen, i en døddrukken Tilstand forladt af 
sine Kammerater, fordi de selv næsten ogsaa var 
døddrukne, da de efter Ordre var blevet stærkt 
trakteret af Kongens Tjenere. Denne Mand tog jeg 
op dér, hvor han laa forladt af sit Selskab, og bragte 
ham med Nød og næppe hen til et Hus, der til- 
hørte en Skipper, ikke langt fra førnævnte Port. 
Dette Hus tillige med flere andre havde Kongen 
nylig ladet bygge for Skippere og Højbaadsmænd, 
hvor de skulde bo frit. Disse Huse stod i Ræk- 
ker paa den Plads, der var dér.^) Skipperens Kone 

1) Talen er Ikke om Nyboder, der først blev bygget 1 Aarene efter 1630, 
men om den Rskke Huse, som Kongen lod opføre for sine Søofficerer og sndre 
Embedsmcnd ved Flaaden, paa den gamle Urtebavea Grund, som msn endnu 
ser paa den vedfsfede Tegning. Den almindelige Benævnelse paa disse «Sk!p- 
perboder* blev »Numrene ved Holmens Kirke*, fordi de (til 1771) var de ene- 
ste numererede Bygninger 1 Staden. Den omoUte Port, der førte over den af 
Christian IV gravede Holmene Kanal over til Bremerholm, finder man ligeledes 
paa Wlcka Fugleperspektiv af Kbhvn. 



97 



blev i Begyndelsen noget gnaven, men da jeg ven- 
lig bad hende og tillige sagde hende , hvad hun 
vovede, hvis hun nægtede ham Husly, blev hun 
igen god og venlig. Jeg lovede at betale hende 
for hendes Ulejlighed, hvorpaa hun redte ham en 
god Seng. Skipperen var ikke hjemme. Om Mor- 
genen gik jeg derhen. Han var ikke opstaaet og 
spurgte nu Konen, hvem der havde lagt ham der- 
hen? Konen svarede, at den Person var ikke langt 
borte, hvorpaa jeg gav mig tilkende. Han spurgte 
mig om mit Navn og Familie, og han roste min 
Handling med mange smukke Ord og gode Øn- 
sker for mig, mere end jeg fortjente. Han vilde 
tage mig med til sine Kammerater, men det vove- 
de jeg ikke formedelst den Vagttjeneste, som jeg 
havde at gøre paa Tøjhuset. Da vi tog Afsked, 
hvilket skete med stort Venskab, forærede han 
mig 2 Daler og desuden et Tørklæde og en Krave, 
af hvilke Gaver jeg gav Konen den ene, hvorfor 
jeg siden efter mange Gange nød meget godt dér. 
Skipperen, der hed Laurids, takkede mig meget 
derfor, da vi siden efter traf hinanden. 

KAR XIV 

Næstt Sommer blev der efter Sædvane holdt 
almindelig Herredag paa Kjøbenhavns Slot,^) 
hvor hele Danmarks Raad og Adel samledes. Der 
kunde man se mangen fornem Herremand tillige 

1) Herredagen 1619 — og det er vel dette Air, der menes — blev Ikke Af- 
boldt 1 KJøbenbavn, men, ptm Grund af Peaten, I Antvorskov. Maligvls mener 
Forfiitteren Sommeren 1918> 



as 



med deres Fruer og Døtre og Tjenere, som Følger 
dem. Enhver af de ældste har sin egen Gaard, 
hvor de logerer, medens de opholder sig i Byen. 
Blandt andre Rigsraader var der en ved Navn 
Manderap Parsberg,^) en ypperlig og fornem Mand, 
skøndt dengang noget tilaars. Han holdt daglig 7 
Tjenere, hvoraf fire var Vaabendragere, det vil 
sige, de bar Værger og Vaaben ved deres venstre 
Side, tre af dem bar deres Værger under Armen. 
Denne Mand havde en Herregaard i Jylland og 
et stort Len, men sin Gaard i Kjøbenhavn havde 
han ved Byens Østerport. 

Det skete, at hans Stegevender, et ungt Men- 
neske ved Navn Herman, en Dag blev syg, da 
han gik ud af Østerport til den Forstad,^) som var 
dér ligesom andre Steder uden om Byen. Da han 
gik ud, var han klædt i sort, men kom tilbage i 
rød Klædning og var bleven gal. Han løb op paa 
Herresalen, som ogsaa kaldtes Spisesalen, og an- 
greb sin Herre og sin ædle Frue med draget Vær- 
ge, men til Guds Lykke gjorde han ingen Skade. 
De blev alligevel angst og bange og sendte den 
Kone, som passede deres Lintøj, ud efter en Mand, 
som baade var paalidelig og stærk, der skulde 
paatage sig at vaage over ham en eller flere Næt- 

1) Mandørnp Panb§rg til Hagesholm (1546?— 1625), eo af Chrlstitn IV's 
mest betroede Mend, blev allerede Rigaraad 1580. I Aarenes Løb bekladte han 
mange vigtige Stillinger og havde atore Forlenlnger. Han var to Gange gift, 
anden Gang med den ovenfor omtalte, over 30 Aar yngre Anna Brahe (1578— 
1633). (Blogr. Lex.) 

>) Østerport laa paa den Tid uden for Østergade, men Grundene lengere 
ude var den Gang kun ringe bebygget, dog fondtes der en Del Huse, Lade- 
bygninger og Haver. Manderup Paraberg elede netop en saadan paa det nu- 
verende Amalienborgs Grund. (O. Nielsen: Kbhvns. Hist. IV. 483.) 



90 



ter, i Fald det gjordes nødigt. Denne Kone, som 
hed EUsabeth, gik hen til min Bolig og bad mig, 
som hun kendte lidt, om at gaa med sig derhen 
og for Penge og god Betaling at vaage en Nat over 
denne Mand. 

Dette føjede jeg hende endelig i, skøndt ikke 
gerne. Da vi kom der, gik hun til Fruen og sag- 
de, at hun havde skaffet den omtalte Mand. Fruen 
kom strax fra Spisesalen og efter venlig at have 
hilst paa mig, bad hun mig holde nøje Vagt over 
hendes kære Tjener, Herman. Hun spurgte mig 
venlig om min Familie og mit Navn, og hvem jeg 
tjente. Da jeg havde svaret hende, bød hun mig 
Mad og Drikke. Jeg svarede hende, saa godt jeg 
kunde, og sagde, at jeg ikke var min egen Her- 
re. Hun takkede Gud, at jeg tjente Kgl. Maje- 
stæt, da hun sagde, at hun, om hun vilde, kunde 
tage ti af hans Folk. Jeg svarede, at det maatte 
først siges oppe paa Tøjhuset, hvilket hun lovede, 
og spurgte, hvem vor Befalingsmand var. Jeg sag- 
de: Adolph Frederik Grabow. »Han skal rette sig 
efter vor Villie*, svarede hun. 

Derpaa fulgte hun mig ned i det Kammer, hvor 
Manden laa, hvilket var nede i Gaarden. Han var 
nylig falden i Søvn, da jeg var paa Vejen derhen, 
og hun sagde, at jeg bragte Held med mig. Da 
det var bleven Tid til at spise til Aften, bad hun 
sine Folk tage mig med op i Spisesalen og trak- 
tere mig godt og satte imidlertid to Arbejdsfolk 
til at passe paa ham. Disse Hoffolk havde efter 
Sædvane gode Drikkevarer, men jeg listede mig 






y 



100 



bort til min Patient, vaagede den Nat alene hos 
ham og læste i en Bog som hedder: ,»Den aan- 
delige Herredag'.^) Han vaagnede ikke for den 
lyse Dag, hvorpaa han begyndte at fantasere og 
tale vildt. Jeg gik hen til ham og bad ham paa- 
kalde Gud, men han svarede mig næppe og faldt 
igen i Søvn, vaagnede derefter og spurgte, hvor 
han var. Jeg fortalte ham det, og han spurgte der- 
paa, om han havde gjort nogen noget Ondt. Jeg 
svarede nej. Derpaa kom Folk til, ligeledes Her- 
remandens Frue, der med megen Glæde ønskede 
mig og ham Goddag og frydede sig over sin Tje- 
ners Helbredelse. 

Hun og hendes Mand, Manderap, forærede 
mig en Rigsdaler og takkede mig hjærtelig for min 
Ulejlighed. Jeg var der i to Nætter og nød god 
Omgang og megen Agtelse. De bad mig besøge 
dem igen, naar de næste Gang kom til Staden, i 
Fald det af Skæbnen var bestemt, at vi skulde 
mødes igen. Stegevenderen gav mig halvanden 
Rigsdaler, hvorpaa jeg gik hjem. Da jeg næste Dag 
kom for at mønstres, spurgte Grabow mig, hvor 
jeg havde været i de to Dage. Jeg fortalte ham det, 
og han vovede ikke at skænde paa mig derfor. 

Dette samme Efteraar^) blev jeg tillige med 30 
andre Bøsseskytter, indskrevet til Kronborg,^) hvor 

1) Rimeligvis en Udgave af Raffio: .Den hlmmelslce Herredag d. e. Den 
yderste Dommedags Beskrifruelse.* (Bibi. Danica. I. 4S2.) 

*) Det er vanslceligt at sige, om Forf. mener Efteraaret 1618 eller 1619. 

>) I KJøbenhavn og paa Kronborg — her vel af Hensjm til Fcstningens 
Betydning for Øresundstolden — stod i Modsctning til andre Slotte, Besæt- 
ningen umiddelbart i Kongens Tjeneste. Garnisonen paa Kronborg var under- 



101 



vi var i to Aar. Efter Bøsseskytternes Ret og Fri- 
hed fik vi aarlig 18 Daler og hver Maaned til vor 
Kost 5 gamle Sletdalere. Det tilfaldt hver Rode 
eller Kvarter at gøre Vagt hver tredie Nat paa 
Kronborg Slot, og i hver saadan Vagt var 50 Mand, 
10 Bøsseskytter og 40 Soldaten Denne Vagt skul- 
de samles, naar Klokken slog fire efter Middag, 
hvilket er en Time efter Non, ved Røde Port,^) 
hvor de af Vagtmesteren blev nøje undersøgte, 
hvor vidt de var berusede eller røde i Ansigtet, thi 
ftindtes der nogen, som var rød i Ansigtet, blev 
han af Vagtmesteren strax anset for at være fuld, 
og hvis Manden benægtede det, lod han Klaudit^) 
tage ham til sig, og en tynd Jærnring blev løselig 
lagt om hans Haandled, uden at den gjorde ham 
ondt. Paa den Ring staar indhugget C4, det er 
Christian den Fjerde. Soldater') og Bøsseskytter 
stimler da sammen om ham for at drikke med ham, 
men den, som er kommen i den Stilling og kaldes 
Fange, drikker frit. Der sidder han til om Mor- 
genen og venter Slotsherrens eller Vagtmesterens 
Bestemmelse, om han skal gaa fri for Straf og 
igen gøre sin Vagt paa Slottet sin Tid ud, som han 
burde, nemlig at staa paa Post som Skildvagt en 
Dag og en Nat, eller om han skal straffes og sæt- 
tes paa den store, skarpryggede Træhest, der staar 

lagt en ,Hopiiiand* eller Kaptafn, Ikke Slotsherren, og denne milltsre Befk- 
llngsmand har ogsaa havt Slottets Artilleri og Bøsseskytter under sig. (Blom : 
Chr. IV's Artilleri. S. 19 f.) 

1) Rimeligvis Porten I Byens Mur udfor Strandgade. 

^ Klaudlt (Kladit) betyder Slutteren, Fangevogteren, men kan ogsaa vcre 
Udtryk for selve Arresten. 

^ Ved Soldster maa stadig forstaas BesKtningens Fodfolk, Aarsknøgte. 



102 



i Slotsgaarden og uden al Naade sidde dér med 
Jærn om Fødderne under Hestens Bug For at tryk- 
ke ham længere ned (om disse er der en stærk 
Laas)) og han hænger dér saa længe, som det er 
blevet bestemt.^) 

Nu begynder jeg, hvor jeg slap, at Vagten sam- 
les til bestemt Tid ved Røde Port ved den Vagt- 
stue, som dér stod, og venter paa, at den til den 
bestemte Tid skal trække op. Vagtmesteren, der 
hed Caspar, en Tysker, sad midt paa Gavl-Bæn- 
ken, og paa hver Side af ham sad en Rodemester, 
der kommanderede den Vagt, hvortil jeg hørte. 
Den ene af dem hed Hans Tobrich, og den anden 
Andreas Muler [Møller], en meget gammel Mand, 
begge to fromme og fortræffelige Folk, som var 
mig i Faders Sted. Andreas Muler havde en Søn 
i Kjøbenhavn, der var Bartskær og som hed Me- 
ster Blasius, en from Mand, der havde opereret tre 
Mennesker og taget Skaden ud af dem med Guds 
Hjælp. Paa Bænken tilvenstre sad Soldaterne, paa 
den tilhøjre Bøsseskytteme. Trommeslageren gik 
to Gange frem for at slaa Trommen, men da han 
slog tredie Gang, traadte alle tillige med Vagtme- 
steren an i Geled og paa den Plads, hvor enhver 
først havde faaet Ordre at staa og gaa. Vagt- 
mesteren gik foran med sin forgyldte Hellebard, 
Trommeslageren gik paa højre Haand af ham. 
Piberen gik dernæst forrest i Geleddet, derpaa 



1) Krlgsardklerne anfører kun, at den, aom finde« drukken paa Vagten: 
«akal af waebten nederføria och atoekemeateren ofirerantvordia ocb derfore epter 
renen alfvorllc bllfve atralfet.* 



103 



kom de saakaldte Korporaler og saa de andre Sol- 
dater, derefter gik Bøsseskytterne, eller som de 
ogsaa kaldtes, Bøssemestrene paa samme Maade 
som i første Geled. Geled kaldtes Fronten af en 
Slagorden,^) men Rode dens Dybde. 

Derefter férte han Vagten over Slotsbroen,^) 
der hver Aften bliver trukken op og om Natten 
tjener som Lukke for Slotsporten, og gennem 
hele Hvælvingen, der gaar i Zigzag til de Sten- 
trapper, som fører op paa Slotsmuren, der gaar 
rundt om hele Slottet. Han gaar saa videre sønden 
for Slottet ud paa en jævn Plads, hvor der findes 
en udhugget og glat firkantet Sten, der er indmuret 
i Pladsen og paa hvilken staar indhugget C4. Vagt- 
mesteren, Trommeslageren, Piberen og Mønster- 
skriverne stiller sig her, og Soldaterne og Bøsse- 
skytterne slaar en Kreds om disse fire. Herpaa 
tager Vagtmesteren sin Hovedbedækning af og de 
andre ligesaa, idet han siger paa tysk Tungemaal: 
»Gud give Eder Soldater og Bøsseskytter en god 
og lykkelig Nat. Vider, at denne Vagt, vi nu have, 
er Guds og vor Vagt, hvorfor jeg vil paaminde 
enhver ærlig Soldat og Bøssemester om at tage 
godt Vare paa sig og sin Post, saa at der ikke 
kan ankes derpaa, samt at I nu svarer til Eders 
Navne.^ Derpaa oplæser Vagtmesteren enhvers 

1) Ordet Slagorden broctes denging ! en anden Becydning end nu. Enhver 
milltBr Afdeling, der var opstillet i en eller anden Fonnation, aagdea at staa 
I Slagorden. 

>) Slottets Inderste Bro, som fører til Mørkeport; tbl Slottets Befcstning 
bestod dengsng kun af de fire murede Irreguløre Bastioner med Kassematter, 
som ligger indenfor dea inderste Grav. Kronvcrket og de ydre FBstningsvsr- 
ker er først anlagte under og efter Svenakekrigen 1857—60. 



104 



Navn. Klaudit gaar omkring og tager dem, han 
finder berusede, bort med sig. 

Slotsmuren er firkantet. Paa hver Kant er en 
Runddel, hvor der staar en Mand med Sabel ved 
Siden og en Bøsse, den femte staar udenfor Døren 
til Soldaternes Vagtstue. Saaledes staar disse fem 
Mennesker Vagt paa disse 5 Steder paa engang, 
men ti Afløsninger finder Sted i Løbet af en Dag 
og en Nat. Det er altsaa 50 Mand, som hver Dag 
og Nat holder Vagt paa Slottet Denne Skik bliver 
dér bestandig overholdt. 

Vagtmesteren lukker selv Porten hver Afiten 
og er selv hver Nat tilstede paa Slottet, undtagen 
naar han beder Hauptmanden om Tilladelse til at 
sove hjemme i sit eget Hus. Fire forfarne Adels- 
mænd gør desforuden Tjeneste paa Fæstningen, 
og kaldes Adelburser^) eller Gerunden,') thi de 
skiftes at vaage saaledes, at hver har sin Nat at 
visitere Vagten og gaå om paa Slotsmuren for at 
gribe dem, som holde uforsvarlig Vagt, og for at se, 
om nogen findes sovende, der saaledes falder i 
Hænderne paa denne Patrouille. 

Det staar i disse betroede Mænds Magt, naar 
de finder en sovende paa sin Post eller uforsvar- 
lig at holde Vagt, saa at han af den Grund bliver 
greben, strax at dræbe ham eller tage ham levende 
med sig til Vagtmesteren, saa at han kan fængsles 



1) Adelbtir* betød egentlig en ung Adelsmand , men Udtrykket brugtes om 
erfsrne og prøvede Soldater, der fik sørllge Hvenr og egnede sig til at vsre 
Offlcerer. (Kaikar: Ordbog. Ny D. Mag. II. 170.) 

>) Geninden maa vel vcre det aamme som Ronden, de Befkllngsmønd, 
der efterser Vagter og Poster. 



105 



Og næste Dag henrettes, hvilket ofte sker paa Slotte 
og Fæstninger, naar man er uheldig.^) Det havde 
nylig hændt sig for en, noget Før jeg kom dertil 
med mine Kammerater. De, som saaledes bliver 
henrettede efter Krigsmaner og Sædvane, bliver 
paa en bestemt Plads ihjelskudte aF 5 aF deres 
Kompagnibrødre og bedste Venner, som de selv 
udvælger aF hele Kompagniet. 

Da vi kom derhen, blev tre Dage efter paa det 
tilhugne Stenhus, som staar yderst paa Muren og 
som vender ud til Sundet og Helsingborg, Kongl. 
Majestæts Artikler oplæst For os, hvorpaa vi aF- 
lagde Ed og svor Kongen og Kronen Troskab og 
Huldskab. Dette skete tre Gange i de to Aar, jeg 
var der, at Eden blev Fornyet. 

Hver aF os fik to Kanoner at passe og raade 
over. Jeg fik to Kobberkanoner, der laa nærmest 
Stenhuset, som ogsaa kaldtes Lysthuset.^) Disse 
to Kanoner var 3 Favne lange og skød 16pundige 
Kugler over Øresund, to andre vendte imod Vest 
ind imod Byen, som kaldes Helsingør, men Slot- 
tet hedder Kronborg, og dets Mure gaar helt ned 
til Søen. J[eg erindrer ikke, hvor høje de var, men 
jeg tror ganske vist, at de var omtrent 15 Favne 
høje. Nede ved Vandets Overflade var der man- 
ge Huller, hvori der laa meget gamle og græs- 
selig store Kanoner. Der var Aabning For hver 



1) KrigMrdklerne (1611 P. 45): aDereom nofeo blifver befunden eofireade 
pu tcbieldwachten eller och cancer derfn, tér band bllfirer fbrloeset, band 
skal atrafBs paa llfret ttden ald naade.* 

S) Dette Hua, som tidt omtales i Kronborgs Bygniacsblstorle, laa paa den 
Bastion, som nu kaldes Flacbatteriet, 



106 



Kanon, der ligger i lige Linie med Skibene, naar 
Pantningen skal forsvares. I disse Huller blev der 
gemt haard Tørv baade til Slottet og til begge 
Vagthusene, af hvilke det ene var for Soldaterne, 
det andet for os [o: Bøsseskytterne], og i disse 
Vagthuse var der store Kakkelovne, hvor der 
brændte Ild saavel Nat som Dag fra den Tid det 
begyndte at blive koldt, til langt mod Paaske. 

Det frøs meget den anden Vinter, jeg var der, 
saa at Øresund tilfrøs i Januar og blev tilfrosset 
til langt ud paa Pasten. Bønderne fra Helsingborg- 
landet, som er Skaane, kom paa Vogne over Øre- 
sund. Der er en Sømil i Bredden mellem Kron- 
borg og Helsingborg.^) I Helsingør holdt de Torv 
med allehaande spiselige og uspiselige Varer efter 
gammel Sædvane, naar Øresund tilfryser, uden at 
betale noget derfor, men ellers ikke. Dette skete det 
Aar, Kosten eller Kometen saaes paa Himlen.') 



KAR XV 

Det Aar, jeg tjente paa Kronborg Slot, som var 
1620,^) var der en stor Pest i Danmark, saa 
at der paa Sjælland døde 7000, i Norge 4000 og 

1) Dette mu vøre ta^et pM Slump. En Sømil er 11800 danake Fod. Tyeho 
Brahe udmaalte Afatanden mellem de to Byers Skibsbroer til 7950 lybske Alen, 
hvUket saa temmelig atemmer med Frederik Il'a Opmaaling 1585. Et Søkort 
fra 1688 har 6000 Alen. Engelake Opmaalinger angiver Afatanden mellem de 
to Byer tU 7000 Alen oav. (Scheel: Krlgena Skueplada.) 

>) Den Komet vlate alg 1 November og December 1618. (Se Flyveblsdene 
I Stolpe: Dagapreaaen I.) 

^ Foriktterena TIdaanglvelaer er forskellige og derfor vanakellge at fastalaa. 



107 



i Jylland 5000 Mennesker.^) Nu var det i Kgl. Maje- 
stæts Artikler forbudt alle dem, som tjente pah 
Slottet at gaa ind i forpestede Huse, men det skete 
engang, at en af vore Kammerater ved Navn Tho- 
mas Randers laa meget syg af Pest, og da nogle 
af os holdt meget af ham, gik vi en Dag tre til- 
sammen hen til ham for at faa at vide, hvorledes 
denne vor gode Ven havde det. Stolende paa Gud 
gik vi ind i den saakaldte Forstue, ind i selve 
Husdøren og raabte ind til Konen, som boede dér, 
og spurgte, hvorledes Thomas havde det. Hun 
svarede, at han var begyndt at blive bedre. Vi 
sagde Farvel og bad hende hilse lille Thomas fra 
os, og gik derfra i den Tro, at ingen havde be- 
mærket os, men et gammelt Ordsprog siger: at 
ingen kan se noget uden at fortælle det igen. 

Engang skulde jeg have første Post om Aftenen, 
som er to Timer ad Gangen. Da sendte Vagtme- 
steren Caspar Bud til mig, da han havde lukket 
Slotsporten, at jeg skulde gaa fra Skildbænken og 
hen til ham, hvilket var meget usædvanligt, og 
sætte en Mand paa Vagt i Stedet for imedens. Da 
jeg kom til vor Vagtstue, var Vagtmesteren der- 
inde og sad tilbords med de andre, thi det var 
enhver tilladt at lade Maden hente fra sit Hjem 
om Aftenen, før Porten blev lukket. 

Da jeg kom, bød jeg ham en god Aften. Han 
tog venlig mod min Hilsen og spurgte, om jeg 
ikke vilde sidde ned og spise, hvorpaa jeg tak- 

X Disse Tal er ikke for liøie. Pesten begyndte allerede i Foraaret 1619 1 
KJøbenhavn, og det sjrnes, som om den har bortrevet mindst 7000 alene i Ho- 
vedsuden. (Mansa: Folkesygdommenes Hist. 1 Danm. 275 If.) 



4 



108 



kede og sagde, at jeg vilde modtage hans Indby- 
delse, naar min Tid var dertil kommen. Han tav 
lidt. Jeg spurgte, hvad han vilde mig? Han sva- 
rede, at han vilde mig me^t og spurgte mig, hvor 
ofte Kongl. Majestæts Artikler var blevet oplæst, 
siden jeg var kommen til Kronborg? Jeg svarede: 
tre Gange. „Saa véd jeg,'' siger han, ^^at Du har 
lagt Dig deres Indhold paa Hjærte. Mig synes, at 
det er blevet forbudt dem, der tjener paa Slottet, 
at gaa ind i et Pesthus.' Det bejaede jeg. »Da 
skulde jeg tro,'' siger han, »at Du har holdt Dig 
det efterretteligt. *" .Jeg erindrer ikke bedre,' siger 
jeg. „Men jeg tør paastaa, at Du nylig har gaaet 
ind i et ft>rpestet Hus!* Jeg nægtede det stærkt, 
og han spurgte, om jeg vovede at benægte hans 
Udsagn. Jeg sagde, at jeg havde Ret til overft)r 
hver og en at benægte alt Usandt, som blev mig 
paaduttet, men at jeg ikke benægtede, at jeg havde 
spurgt til en af Kongl. Majestæts Tjeneres Befin- 
dende. Han sagde, at jeg løj, og at jeg baade var 
gaaet til ham og havde spist og drukket hos ham. 
Jeg svarede, at alle, som sagde saadant, løj. Han 
spurgte, om jeg vovede at sige, at han løj. Jeg 
svarede, at han ikke løj af sig selv, naar han gen- 
tog Løgn, som andre havde fortalt ham. Derhos 
bad jeg ham sige, hvem der havde fortalt ham det, 
men det vilde han ikke. Jeg sagde, at Gud, den 
Almægtige, kunde træffe alle og enhver, hvor helst 
han vilde, enten han var paa Slottet eller udenfor, 
og naar Gud vilde, vi skulde dø, saa stod vi lige 
blottede, enten vi stod inden- eller udenfor Murene. 



109 



Alle, som var derinde, og som kendte hans Sin- 
delag, var forundrede over mit Mod og hans Over- 
bærenhed med mig. Ingen vovede at blande sig i 
vor Samtale. Han blev derefter meget blid imod 
mig, drak mig til og gav mig en Tallerken med 
en Ret god Mad. Man undrede sig meget over 
denne hans Optræden. — Han havde to Sønner, 
en paa 12 og en paa 13 Aar. De blev begge meget 
hidsigt angrebne af Pesten og døde efter .to Dages 
Forløb, hvilket han tog sig meget nær. 

Uagtet alt dette hadede han mig, men han ft)r- 
stod at skjule det, saa jeg intet vidste derom, hvor- 
for hans bedste Ven, Hans Tobrich, min anden 
Rodemester, der hele Tiden var mig god ligesom 
før, engang tog mig afeides og bad mig venskabeligt 
at tage mig iagt for Vagtmesteren, thi han nærede 
stort Had til mig paa Grund af denne Samtale i 
Vagtstuen, og fordi han saa snart efter vor Sam- 
tale havde mistet sine to Sønner, og Vagtmesteren 
troede derfor, at jeg var en Spaamand. Han bad 
mig om ikke at fortælle dette til noget Menneske, 
hvad jeg ogsaa højtideligt lovede ham. Han mente, 
at Vagtmesteren vilde styrte mig i Ulykke paa min 
Post en Nat, det ikke var Maaneskin. 

En Søndag lod Vagtmesteren atten Potter Ro- 
stocker-01 hente op paa Fæstningen, som er det 
bedste 01 udenlands. Dette plejede han ellers al- 
drig. 

Den Nat skulde jeg og to andre af vore Folk 
staa paa Post paa den lille Runddel, men først paa 
Aftenen skulde jeg paa Vagt med Soldaterne. Vagt- 



110 



mesteren begyndte sit Drikkelag i Bøsseskytternes 
Vagtstue, og hver Gang Pot- Kanden gik rundt, 
sendte han mig den ud. Baltzer Lindbech hed den 
Mand, som bar Øllet ud til mig, og med hver 
Kande advarede han mig broderlig. For at jeg skul- 
de vogte mig vel for Vagtmesteren. Jeg sagde, at 
denne ikke, ved at jeg forsmaaede hans Godhed, 
skulde mærke, at nogen havde advaret mig, men at 
jeg tvært imod nok vilde tage imod hans Skænk, 
for at han ikke skulde vide, at jeg anede eller 
vidste det mindste om hans Forehavende. 

Nu blev det Aften, og Solen gik ned. Snart 
blev det saa mørkt, at jeg ikke kunde skimte mine 
egne Hænder. Jeg bad den almægtige Gud styrke 
mig mod mine Uvenner saaledes, at jeg maatte 
kunne se det, som var mig mest paaliggende. Vagt- 
mesteren vilde ikke tage sit Nøgleknippe ud af 
Vagtstuen den Aften, saa ivrig var han efter at faa 
mig i Ulykke og stræbe mig efter Livet. 

Endelig blev jeg ham vaer. Da Slotskirken ikke 
laa langt borte, omtrent paa Midten af Slottet, og 
Muren dér var lysere end andre Steder, kunde 
jeg skelne ham fta andre Genstande ved Slots- 
murens Hvidhed og Guds Naade og saa nu, at 
det var et Menneske. Jeg lod mig dog ikke mærke 
med noget, før han kom saa nær som muligt, og 
det gjorde jeg Gud ske Lov med Forsæt og Villie, 
thi jeg vidste vel, at han troede at have en god 
Fangst og en lækker Steg ivente. Da han var mig 
saa nær, at jeg kunde naa ham med Spydet, gav 
jeg et saa højt Raab fra mig, som jeg kunde og 



111 



saa frygteligt, at han fiild af Rædsel sprang tilbage 
og grædende sagde, at han var Ronden eller den, 
som gaar omkring. Jeg bad ham gaa tilbage. Den 
femte Post, som stod udenfor Vagtstuedøren hos 
Soldaterne, sagde, at jeg med Guds Hjælp ogsaa 
dengang havde reddet deres Liv, da de godt kun- 
de høre mit Anraab. Vagtmesteren gik derind efter 
Sædvane.^) 

Om Morgenen kom Vagtmesteren ind i vor 
Vagtstue. Jeg bød ham Goddag; han svarede mig 
næppe, men spurgte mig, om jeg havde villet gøre 
ham gal igaar Aftes, eller om jeg havde været ft'a 
Forstanden. Jeg sagde: ingen af Delene. Han sva- 
rede, at ingen havde gjort ham saa bange, og at 
han længe vilde huske det. Jeg bad ham gøre, 
hvad han syntes, men for at han kunde forstaa 
mig, fi-emsagde jeg et gammelt Ordsprog, at den, 
som trækker en anden i Haaret, udsætter sit eget 
for samme Fare, og jeg gik saa ud af Stuen. Da 
jeg var gaaet ud, sagde han til Hans Tobrich, at 
det ikke vilde betale sig for ham at tvistes med 
mig. Hans Tobrich svarede, at det var jo ingen 
Ære for ham at begynde Kiv med mig uden no- 
gen Aarsag, jeg som baade var ft*emmed og uden 
Venner, thi Liv og Død stod jo ikke i Menne- 
skenes Hænder. 

Om Aftenen, da jeg gik igennem Røde Port 
ft*a Slottet og opad Stenbroen for at gaa til mit 

1) Meningen med den hele Historie, der er noget utydelig i Fremstillingen, 
mas vere, st Vagtmesteren vilde Ude hsm beruse sig, for st han, nsar han 
ninderede, kunde finde ham sovende paa Posten, hvilket I Følge Krigssrtlk- 
lerne (se ovenfor Side 85) paa Stedet kunde straffes med Livet. 



112 



Logis — i dette Stræde boede den kongelige Tol- 
der Christian Davidsen^) og mange tndre fornem- 
me Folk — blev der fra en Vinkælder nuibt pta 
mig, at jeg skulde komme derned. Jeg kendte 
Vagtmesterens Stemme , hvorfor jeg længe ikke 
vovede at gaa derned , før Hans Tobrich bad mig 
komme. Der drak vi sammen, dl der blev ringet 
til Vagt, og tilsidst drak vi Forlig. Fra den Tid lod 
han mig være i Fred, medens jeg dvælede der. 



KAP. XVI 

Hauptmanden paa Kronborg Slot hed Thomas 
Nold af liflandsk Adel.>) Han, hans Frue og 
Søster, Jomfru Cecilie, var aldd meget gode imod 
mig. De spurgte mig ofte om Island, hvilket mo- 
rede dem meget. Jeg spiste og drak der ofte. 
Somme Tider savede jeg Brænde med mine Kam- 
merater, især med min Kammerat Baltzer Lind' 
hech. Vi var i samme Rode og kom godt ud af 
det med hinanden. 

Der var en af Soldaterne, som hed Svend Skaa- 
ning, med hvem jeg to Gange kom i Klammeri. 
Førate Gang yppede vi Kiv, efter at Vagten var 



1) Christen Davidten blev Toldekrlver 1613 og lenere Boitmeeter I Hel- 
•iofør. D«d c. I6S8. 

S) ThomAi Nøld til Magi«, en kariandsk Adelsmand, deltog i Kalmarkrigen 
som Høvldsmand for Kongens Livkompagni, blev 1615 BefUIngsmand over 
Besctningen pss Kronborg og var en af Kongena betroede Maend. Han blev 
1615 gift med Margrtthå Gfådds til Maglo, RIgsadmlralen Ove Gjeddes Søster. 
Han blev 1624 Kaptajn (Chef) forTslhuaet I K|«benbavn og dvde 1 Jnn! 1634. 
(Biogr. Lex.) 



113 



trukken op i Byen, i det næste Hus ved Vagt- 
mesterens« Vi blev begge to sat i Claudit og Mor- 
genen efter op paa den gamle Træhest, paa hvil- 
ken han ofte havde siddet ft>rmedelst Klammeri, 
men jeg aldrig føn Medens vi sad dér, kom Hø- 
vidsmanden, Thomas Nold, og beftilede Vagtme- 
steren at lade mig løs, og sagde, at den anden 
kunde takke mig For, at han ikke kom til at sidde 
der til Aften. — En anden Gang udfordrede han 
mig dl Duel uden for Røde Port.^) Da kom Vagt- 
mesteren dllige med Hans Tobrich derhen. Han 
[o: Vagtmesteren] trak blank og sagde, at den, som 
tabte, vilde han prygle, thi vi gjorde dette, som 
alle, af Sædvane og af Praleri, og at han vilde 
mørbanke en af os saaledes, at andre kunde spejle 
sig i vort Exempel. Da tænkte jeg, at jeg vilde 
gøre mit bedste. Vi sloges hverken længe eller 
haardt, før Svend fik en Skramme paa Kindbenet. 
Det var aftalt, at den, som først huggede den an- 
den dlblods, havde vundet. Denne Svend var 
baade høj og stor. Vagtmesteren slog ham slemt 
med sin flade Klinge og skammede ham ud, saa 
at han ft*a den Tid aldrig kom i Klammeri med 
nogen, inddl Gud tog ham til sig tre Aar efter. 

Derefter fandt der i lang Tid ingen Dueller 
Sted udenfor den røde Port. 

I Helsingør var der en Enke ved Navn Ka- 



1) Dueller vtr Ikke forbudte I Krigstftlkleme af 1611. S 17 tiger: 
.Naar KneKtenne slaes Indbjrdls, ektl Ingen mas bruge nogen ni«rderiske 
▼erger emod den anden, det verre alg bøser eller ellers lange verger under lllli- 
atraf; men det vefge, aom mand berer ved alden, skal verre hver fti forre at 
mne bruge, dog maa mand dermed Icke sticke.* 



114 



thrine LoUiks^^) der havde tre Børn, hvoraf to 
Sønner, som gik i Skole. Denne Kvinde begærede 
mig tilægte, men jeg havde ingen Lyst eller Villie 
dertil, især paa Grund af hendes Børn. En Aften 
kom en ukendt Mand til hendes Hus, og udgav 
sig for en fornem og vidt berejst Mand. Da han 
havde siddet og drukket en kort Tid, begyndte 
han at fri til hende, men hun vilde ikke give ham 
Svar derpaa, før hun traf mig om Aftenen. Da jeg 
kom hjem fra Slottet, spurgte hun mig strax til- 
raads; men da jeg saa Manden, blev jeg noget ilde 
tilmode. Han vilde, at jeg skulde drikke med ham, 
hvilket jeg nægtede. Jeg raadede hende senere 
under fire Øjne dl at afelaa hans Tilbud, og ikke 
begære en saadan Mand, som hun slet ikke kendte 
noget til, hvilket hun strax gik ind paa. Derpaa 
gik han snart sin Vej. En Uges Tid derefter ryg- 
tedes det, at han baade var Tyv og Morder, og 
han blev grebet i Snidinge Herred,^) hvor han 
dræbte en Mand. Da dette blev bekendt, takkede 
Enken mig inderlig, fordi jeg havde forhindret 
det, thi alle mente, at han vilde have røvet alt, 
hvad hun ejede, og myrdet hende selv, thi sligt 
er ofte sket, baade i Danmark og andre Steder. 
Blandt Soldaterne var der én, der blev kaldt 
Rige Jakob j som var en af mine bedste Venner 
dér påa Pladsen. En Aften, da jeg gik hjem ft*a 



1) Konjektur for HflmndtkrlfteniM LaIIz [Latlz?] I Analocl med KareQ Pe 
Smeds og den Slags Navnedtnnelter; Mandens Fornavn er da bortfUdet, eller 
Forflitteren har mallgvla ikke kasket det. 

>) Noget Herred af dette Navn flndes Ikke; rimeligvis menes derSnedlnge 
Herrsgsard« 



115 



ham til mit Logis, hændte det, at jeg mødte en 
rig Borgersøn, der var beruset. Han trak blank og 
vilde hugge efter mig med sin Kaarde; jeg trak 
da ogsaa blank, men bad ham godmodig om ikke 
at bringe Ulykke over mig eller sig selv. Han 
sagde, at jeg skulde forsvare mig, hvis jeg turde, 
og hvis jeg tjente Kongen som en ærlig Mand og 
ikke som en uærlig. Vor Kamp endte med, at han 
løb saaret hjem. Denne Mand havde længe forsøgt 
sig udenlands og ønskede at blive Tøjmester. Han 
fik Foretræde hos Kongen for at vise sit Mester- 
stykke, som bestod i, at han ved Midnatstid i 
Bælgmørke kunde ramme et opstillet Maal. Skiven 
blev saa opstillet i en Skov et godt Stykke Vej 
fra det Sted, hvor Kanonen stod paa en jævn Bro, 
og det lykkedes ham tildels godt at ramme den, 
men han blev dog tilsidesat paa Grund af andres 
Misundelse, der vilde have Embedet og som havde 
mere Held med sig. 

Vinteren 1620^) ud paa Fasten drog vor naadige 
Hr. Konge øst paa over Øresund med nogle Tu- 
sind Mennesker og forskellige Embedsmænd,') op 
til Halmstad i Halland, for at mødes med Kong 
Gustav af Sverige. Dér sluttede de et varigt For- 
liS» ^S d^( i^l^v strængt forbudt alle i Danmarks 
Krones Lande at tale ondt om de Svenske, hver- 
ken offentligt eller hemmeligt, i Sang eller i Tale. 
Jeg og min Staldbroder, Hans Skriver, havde stor 
Lyst til at komme med i denne Herrefærd; vi gik 

1) Skal vsre 7de Februar 1619. 

>) Tallet er vel stsrkt overdrevet. Slange : Chriatlaa IV*s Hlat. taler kun 
om et anaccllgt Følg^ af de fleate af Rigets Raad og andre Me Hofbetjente. 



116 



derfor fire sammen ned paa Broen, til den Færge, 
som gik over Sundet, under Befaling af Junker 
Grabow. Men just i det Øjeblik vi skulde til at 
gaa ombord paa Færgen, kom Høvidsmanden ThO' 
mas Nold og nappede os med skarpe Ord om 
Grabow. Vi maatte saa gaa slukørede hjem. 

Saa længe Kongernes Møde og Sammenkomst 
varede og stod paa, faldt der saa megen løs Sne 
paa Helsingørs Gader, at det naaede op til Bælte- 
stedet, og den blev liggende halvanden Uge. Der- 
efter tøede Is og Sne op, og da vor Konge, paa 
sin Hjemrejse med sit Herrefølge skulde sættes 
over Øresund, var der mer end halvandet Hun- 
drede Færger paa Vandet den Dag, som var en 
af Dagene omkring Palmesøndag. Nu hændte det, 
at der drev megen Is omkring i Sundet, da alle 
Færgerne sejlede over til Kjøbenhavn og Helsingør 
før Kongen, der satte over Sundet paa den sidste 
Færge. I de Timer stod jeg Skildvagt. Paa den Tid 
var Fru Christine^) paa Kronborg Slot, og hun 
var meget bekymret og opmærksom og raabte ofte 
ned til mig, dér hvor jeg stod, og bad mig raabe 
til hende og melde, naar jeg saa Kongens Færge 
komme over Sundet fra Øst. Men dette skete først 
langt ud paa Dagen; thi da Færgen var naaet midt- 
vejs, rejste der sig et Uvejr, og det blæste dygtigt 
op fra Sydost. En stor Isflage blev af Stormen 
drevet fra Østersøen og i Vejen for Kongens 
Færge, saa at man ikke kunde komme forbi den, 

1) Fru Christine Munk, der den 23. August 1615 vsr blevet tif et tilcgie sf 
Kongen. 



117 



hverken med Sejl eller Aarer, thi Strømmen var 
meget stærk. De blev saa af Stormen, som stadig 
tiltog i Voldsomhed 9 drevet langs med Isflagen 
halvanden Sømil op til den anden Side af Kobber- 
møllen,^) der ligger Vest-Nord- Vest for Kronborg. 
Dér slap Kongen saa, ved Guds store Naade, i 
Land med stor Vanskelighed, og blev gennemvaad; 
samtidig slog Vejret om til en stærk Nordostvind 
med bitter Frost. Medens Kongen befandt sig i 
denne Fare, jamrede Fru Christine sig meget og 
opfordrede mig til at bede til Gud for ham, at 
det gik ham godt. Hun sendte strax en Vogn med 
4 Heste Kongen i Møde, og han var meget med- 
taget af Frost og Kulde, da han kom hjem til 
Slottet. Han vilde ikke, at der skulde blæses paa 
Trompeter eller aflyres Kanonsalut.^) 

En fjorten Dages Tid før, kom der et hollandsk 
Skib ira Spanien med alle Slags Varer og kost- 
bare Frugter. I den Tid var der Is langt ude i 
Sundet, og der blev lavet en Rende for Skibet, 
mere end en Mils Vej lang, helt ind til Byen, af 
Folk, som intet andet Arbejde havde. Mange Folk 
gik ud paa Isen for at beskue Skibet og for at 
købe Æbler og anden Frugt. Kaptajnen paa dette 
Skib var en stor Herre, og ingen mente at have 
set hans Ligemand. Før Paasken kom der mange 
Skibe i Sundet, baade fra Østersøen, som vilde 
sejle ud af Sundet, og andre, som kom mange 

1) Htmmermøllen ved Hellebek, der var bleven anltgc af Christian IV 150B. 

S) I sin Dagbog for 3. Marts 1619 aafører Kongen kun, at ban samme Dag 
drog fra Labolm til Kronborg og gav Fergemcndene 8 Daler ban plejede ellers 
at give 2. 



118 



Steder Fra, fra Holland, England, Skotland og 
Norge, der vilde op til Sverrig, Dantzig, Rostock 
og LGbeck og mange andre Steder. Der var ialt 
637, og de laa der Paasken over. Den 3. Paaske- 
dag fik de Lov til at betale Told hos Christian 
Davidsen y Kongens Toldskriver, og da der var 
mange, som skulde betale Told og gæme vilde 
sejle bort, opstod der stor Trængsel i Toldbodens 
Forhal, og det hele endte med Slagsmaal, hvorved 
nogle kom til Skade. Derfor blev der sendt Bud 
op paa Slottet efter to Soldater og to Bøsseskytter, 
som skulde passe paa, at kun én ad Gangen kom 
ind. Jeg var en af de 4, som blev sendt derned. 
Vi fik store Drikkepenge, thi hver Skibsfører gav 
4 danske Skilling til hver af os. 

I Helsingør var der to Kirker paa den Tid; 
den ene blev kaldt den danske Kirke, hvis Sogne- 
præst var M. Hans KmSy og Slotskirken; vor Præst 
hed M. Åugastinns'^) han prækede paa Tysk. Han 
var tilaars og en herlig Mand. Under hans Præ- 
diken blev Slotsbroen trukken op, saa den lukkede 
for Slotsporten, og hvis nogen kom, efter at Broen 
var trukken op, maatte han staa dér eller ogsaa 
gaa hjem igen. Naar Prædikenen var forbi, blev vi 
Soldater og Bøsseskytter mønstrede og raabt op, 
og hvem der da ikke var tilstede for at svare til 
sit Navn, blev strax opsøgt af Claudit og sat paa 
Hesten.^) 

i) Han« Krate, Pnest ved Olil Kirke 1617, død 1625 og Aacastinue Sand, 
Pnest ved Marie Kirke og Slottprcat paa Kronborg, fMt 1 Wittenberg 1567, 
død 1640. 

>) Trcbeaten. 



119 



Den største Klokke i Kronborg Slots Taarn 
kaldtes Grynklokken. Den blev engang købt af en 
Enke i Landskrona i et Uaar, og som Betaling for 
Klokken fik hun kun saa mange ' Gryn , som den 
kunde rumme.^) Med denne Klokke ringedes der 
tre Gange ved Nitiden hver Morgen paa de store 
Højtider, og enhver Bøsseskytte eller Soldat, som 
ikke var kommen til Røde Port, naar den blev 
aabnet ved den tredje Ringning, blev sat i Claudit 
og maatte sidde dér hele Festen over, og den 
fjerde Dag skulde han sættes paa Hesten, hvis 
han da ikke blev fritaget derfor ved en særlig 
Naadesbevisning. Derefter blev de tre nærmeste 
Kanoner paa Slotsmuren affyrede, de saakaldte 
Nothslanger.') Af den Slags Kanoner var der kun 
fire paa Kronborg, men fem i Kjøbenhavn, som 
jeg før har omtalt. To af dem [paa Kronborg] 
vendte ind mod Byen, og den ene af dem, som 
jeg havde at gøre med, stod ved Lysthuset.^) Naar 
Skibene sejlede ind forbi Kronborg og fik Mod- 
vind, blev det store røde Flag hejst paa Lysthuset 
til Tegn paa, at de ikke behøvede at stryge Top- 
sejl. Hermed slutter jeg min Beretning om Kron- 
borg for denne Gang. 

^) B«gse de Klokker, som dengang bang I Kronborgs Klrketaam, var stobt 
1 Kbhvn. 1577 af Gert ▼. Mertfelt. <P. R. Friis: Bygningsblstorle, S* 206, og 
Klrkebtst. Samlinger III. 4. S. 285.) 

S) Slanger er det 16. Aarbundredes almindelige Betegnelse for Kanoner af 
mindre Kaliber, Notbslanger er de svareste af disse. (Blom : Gbrlstian IV's 
ArHlleri. S. 150 f.) 

*) Paa Flagbatteriet. 



120 



KAP. XVII 

Samme Foraar/) efter Paaske, blev jeg, sammen 
med mine Kammerater kaldt bort fra Kron- 
borg og ind til København. Vi var alle kede der- 
over, men vi fik dér en god Modtagelse af alle 
vore gode Bekendte. 

Nu vil jeg først fortælle om min første Tur 
tilsøs paa Kgl. Majestæt og Rigets Vegne, hvilket 
skete, Aaret efter min Indtrædelse i Regimentet 
1616, og efter at Kgl. Majestæts to Krigsskibe 
havde taget en særdeles berømt og mægtig Fri- 
bytter, ved Navn MandauSy^) oppe under Rusland, 
hvorom der er følgende at fortælle. 

Det var Kgl. Majestæts Sædvane hvert Aar at 
udsende Skibe, som skulde krydse i danske Far- 
vande, alle ærlige Søfolk til Frelse og Forsvar, 
som havde skriftlig Tilladelse til at besejle disse 
Farvande, og rejse med deres Varer fra det ene 
Land til det andet, og hvis Pas var udstedt un- 
der Rigets Segl i Danmark, Holland, England og 
mange andre Steder, hvor Kgl. Majestæt havde 
sine Factores. Da man skrev Aar 1615, det samme 
Aar som jeg sejlede bort med Englænderne fra 
Island, som før omtalt, udsendte Kongen to Skibe, 
nemlig vVictor"* og Jupiter'', der skulde sejle ad 
Nordvestsøen hen til Norge og Rusland. Da de 
landede i Norge, fik de Efterretning om den før- 



1) 1620. 

S) Den følgende Beretning om Fribytteren Juan Mendoza er i det vesentllge 
overensstemmende med andre Kilder. Se Jørgen Dsas egen Relation 1 Rigs- 
arkivet. 



121 



nævnte Fribytter Mandaas, som nylig var kommen 
dertil fra Færøerne og kort forinden var gaaet i 
Land og havde røvet Faar i Flekkerø for at pro- 
viantere sig. 

Da den danske Admiral Jørgen DaUy^) som var 
paa « Victor*, hørte om dette Sørøverskib, gjorde 
han intet Ophold, men tog strax afsted og sejlede 
sammen med »Jupiter* ud af Havnen og forfulgte 
dem, saa hurtigt han kunde. Hvor de danske Skibe 
kom op til Landet eller i Havnene paa Norges 
Nordkyst, blev der sagt dem, at Sørøverne nylig 
havde været der og igen var bortsejlede. Da Kon- 
gens Folk kom til Kjelden^) i Rusland, fik de 
den Efterretning, at Sørøverne havde opholdt sig 
der i to Nætter, og at de for 3 Nætter siden var 
sejlede nordøst for Rusland til det saakaldte hvide 
Hav. Admiralen lod strax blæse til Afsejling fra 
Havnen; Ankrene blev trukket op og Sejl hejstes. 
Fire Mil fra den sædvanlige Vej laa en ved 
Navn Malmis.') Derhen sendte Admiralen det min- 
dre Skib ,Jupiter*, for at se, om de skulde være 
kommen derhen. Dette havde dog ikke været Sørø- 
vernes Hensigt, men derimod, som før bemeldt, at 
sejle til det hvide Hav og der lure paa et hollandsk 
Skib, som de var fuldt forvissede om vilde komme 

1) Jørgen Dam (te S. 44) deltog med Hæder I Kalmarkrlgen som Admiral 
og blev derefter aarllg aendt dl de nordlige Farvande med mindre Flaader. 
Død 1610. (Biogr. Lex.) 

S) Kildin, en 1 det nordlige lahav ved Kysten af Halvøen Kola (Malmla) 
(ae Brlcka og Fredericia: Chr. IV'a Breve 1618, S. 139, og Sigv. Grubbes 
Dagbog. D. iMag. IV. 2. S. 86 f.) 

*) Malmla eller Kola, en lille By paa en Halvø, anlagt af Ruaseme om- 
trent 1582, Ikke langt fra Vardøhua. Om Egnen og Forholdene her paa den Tid 
ae Hlat. TIdaskr. III. I. S. 142 ff. og de mange her anførte Kilder. 



122 



gennem Veigat ^) paa Hjemrejse fra Indien, hvilket 
dog er en usædvanlig Vej, og kun 3 Skibe har 
sejlet der igennem. Derom har jeg nu ikke Tid 
at skrive, men det er at berette, at da Admiralen 
kom ind i det hvide Hav, flk han Øje paa Kap- 
tajn Mandaus under Sejl, og da der var ypperlig 
Bør, benyttede han sig deraf og føjede sig saa 
godt for Vinden, som han kunde. De slog Vand i 
Storsejlet og trak Bonnet^) derunder, og satte Læ- 
sejl til paa Kanterne for at forøge Sejlmassen. Da 
Sørøverne saa denne skarpe Forfølgelse, gjorde de 
det samme. Endelig naaede Kongens Folk saa langt 
ind paa dem, at de kunde skyde paa dem, og Rø- 
verne besvarede Skuddene, men uden at skade 
de Danske. Alle de danske Kugler, som gennem- 
hullede Sørøverskibene, lod Mandaus bære ned i 
Kahytten og forevise for sig, for at han kunde be- 
dømme deres Størrelse. Sørøverne havde en dansk 
Kahytsdreng, som Mandaus spurgte, om han troede, 
at hans Landsmænd, de Danske, havde endnu stør- 
re Kanoner ombord; Drengen sagde, at han godt 
kendte deres Skik, først at affyre de mindre Kano- 
ner og dernæst de store bagefter. (Denne Dreng 
ønskede dem nemlig alle ad Helvede til). Mandans 
troede dette, og søgte derfor ikke at gøre Mod- 
stand, men flygtede saa hurtig han kunde, indtil 
de kom til de 7 Øer i det Hvide Hav. Dér kom 
»Jupiter^ imod ham, hvis Kaptajn var Enevold 

s 1) VftlgAt-Stnedet tarer Ind I det karleke Hav nellem Novafa-Semljt of 

Øen Vtifit (Wftl(itsch). (Se Bruun: Ktmpen om Nordpolen. Kbbvn. 1902. 
side 226.) 

>) Bonnet, et Sejl til et forstorre et tndet Sell med. 



123 



Stygge.^) Og eftersom dette Skib var en udmærket 
Sejler, lykkedes det at sejle forbi Sørøverne, som 
nu forsøgte alle Kneb og kastede mange Pakker 
med Fløjl og Silke overbord, for at de forfølgende 
Skibe skulde forsinkes ved Optagelsen af dem, 
hvilket dog blev forbudt af den danske Admiral. 
I^ft »Jupiter"^ naaede forbi dem, maatte de sætte 
deres Skib paa Grund. De vilde dog ikke over- 
give sig, men lod deres Blodfane vaje fra Skibets 
Runddel, Den danske Admiral sendte to Mænd 
over til dem, nemlig sin Tjener Morten og en an- 
den ved Navn Gotschalky som var Bøsseskytte, 
med et kortfattet Brev. Mandaus modtog dem godt 
og lod dem traktere paa det bedste med 01 og 
Mad ; derfor dvælede de vel længe hos ham, hvor- 
over Admiralen blev meget ærgerlig, saa de nær 
var blevet straffede derfor, hvilket de dog undgik, 
idet man mente, at de ikke selv havde været Her- 
rer over deres Frihed. Mandaus skikkede to Mænd 
tilbage til Admiralen med et Brev af det Indhold, 
at han, saaledes som Sagerne stod, ikke vilde over- 
give sig til ham, men udfordrede ham hovmodigt 
til en Kamp i Land. Da nu Admiralen vidste, 
at han selv havde altfor uøvede Krigsfolk og des- 
uden mange ombord, som ikke var gode Skytter, 
blev han først ængstelig ved dette Budskab, men 
vovede dog ikke at afslaa det. De gik da i Land 
fra de danske Skibe med Trommehvirvler og Trom- 
petklang og stod saa opstillede til Kamp, naar 

1) Enevold Stygse blev Kaptaln 1610. Død efter 1«22. (Und: Chr. IV og 
hane Msnd pu Bremerholm. S. 191.) 



124 



Signal gaves. Men da nu Hævnens Time var slaaet 
for Mandans j faldt det ham ind at overgive sig, 
eftersom han overtænkte, at han var i et fremmed 
Land, berøvet sit SIcib, der paa mange Steder var 
sønderskudt og beskadiget af Kugler og desuden 
stod urokkeligt paa et Sandrev. Han raabte derfor 
med høj Stemme til Admiralen og spurgte, om han 
stod i høj Gunst hos sin Herre, Kongen? Admi- 
ralen bekræftede dette. Han spurgte da endvidere, 
om han troede, at han kunde fbrskaffe ham og hans 
Skibsfører og Kaptajn Liv og Naade? Admiralen 
gik med Glæde ind paa dette og sagde, at hans 
Herre aldrig vilde lade en saadan Mand aflive. 
Mandans troede dette fuldt og fast og gik saa 
frem for at overgive sig til den danske Admiral, 
hvilket blev til Sejr og Lykke for de Danske, men 
til Død og Fordærvelse for Sørøverne, som Hæv- 
nen nu kaldte paa. Mandans maatte da forlade alle 
sine ulovlig erhvervede Rigdomme, og selvfemte 
overgive sig til de Danske, nemlig: han selv. Kap- 
tajn Braay hans Skipper, hans Styrmand ved Navn 
Jacoby en from og retskaffen Mand, der ikke bi- 
faldt deres Røverier, og som var kommen i deres 
Selskab uden at kende dem, thi han troede, at de 
var ærlige Søfolk, da han tog Hyre hos dem, og 
endelig den danske Kahytsdreng, som fik Pardon 
sammen med Styrmanden. Alle de andre tog de 
Danske tilfange og henrettede dem paa den Maa- 
de, de selv ønskede, idet de blev halshuggede, 
saaledes som de forhen havde henrettet andre, og 
derefter to og to sammenbundne til et Bøssekam- 



125 



mer^) og sænkede i Havet, saa at de hurtigere kun- 
de synke tilbunds. De Danske tog saa alle deres 
Rigdomme og førte dem over til deres egne Skibe. 
Der var 8 Kister fulde af al Slags Sølvmønt, der 
var saa tunge, at da de kom til Kjøbenhavn, maatte 
der 4 Mand til for at bære den mindste op paa 
Slottet. Den 9de Kiste var fiild af pur Guldmønt, 
og der maatte 10 Mand til for at bære den. Ingen 
kunde huske, at der nogensinde var kommet et 
Skib til Kjøbenhavn med saa store Rigdomme. 
Sørøvernes Skib blev opbrændt paa Stedet af de 
Danske. Derpaa drog de hjem i god Behold og 
gav Gud Ære for det skete. Tre Dage efter An- 
komsten til Kjøbenhavn blev der rejst en Galge 
udenfor Østerport, og til den blev saa de tre førte, 
selve Hovedanføreren MandauSy Kaptajn Braa og 
Skibsføreren Ruhenzius, men Styrmanden og den 
danske Kahytsdreng blev benaadede. Den tredob- 
belte Guldkæde, som Mandans bar, skænkede 
han til Admiral Jørgen Daay da han tog Afeked 
med ham, før han blev henrettet, idet han sagde, 
at han skulde have den, eftersom han havde over- 
vundet ham paa ærlig Vis. Da de blev ført ud til 
Retterstedet, holdt de tre hinanden i Haanden og 
gik med blottede Hoveder, under Sang og Glæde. 
Mandans sagde, at han takkede Gud, fordi han fik 
Lov til her at udstaa sin skyldige Straf, idet han 
haabede paa Guds Naade og sine Synders Forla- 
delse og et evigt Liv, alene for Jesum Kristum. 

1) Bandstykke af Jern, der rummede Krndtladnlngen til Daddens Bistade- 
kanoner. (Blom: Chr. IVs Artilleri. 113 ff.) 



126 



Man havde lavet en ny Vippe til dem. Saa vidt 
jeg kan huske, modtog de Sakramentet, Før de blev 
ført til Henrettelsen, efter hvad tilstedeværende 
fromme Folk har fortalt mig, da jeg kom til Kjøben- 
havn i Efteraaret 1615, kort efter at de var blevne 
henrettede; og de hang der, da jeg kom til Byen, 
hele og uskadte i deres Silkeklæder besatte med 
Guldsnore og guldbroderede Sko. Al deres ydre 
Pryd fik Mestermanden, lige indtil Underklæderne. 
Og hermed slutter Beretningen om Mandans 
og hans Røverier, der varede i 15 Aar, hans 
Ulykke og Nederlag og endelig hans sørgelige 
Ende og Død. Hvilket være alle Ugudelige til Ad- 
varsel og Paamindelse og Omvendelse fra syndigt 
og ugudeligt Levnet I 

KAR XVIII 

Da den før nævnte Mandants Brødre, der var 
5 ialt, fik Efterretning om disse Begivenhe- 
der, blev de meget opbragte og rasende (som før 
er omtalt) og udstødte heftige Trusler om at hæv- 
ne sig paa de Danske. Derfor lod vor Konge hvert 
Aar udruste mange Skibe i Leding mod dem, hvis 
de engang skulde gøre Forsøg paa at hævne sig.^) 
Næste Aar efter at dette var sket, Aar 1616, 

I) For at høyde of vtage over tin Højhedsret I de dantk-nonke Ftrvande 
og forhindre firemmede Nationer I at flake og handle paa Finmarkens, Nord- 
landenes og Grønlands <o: Spltzbergens) Kyster uden dertil at have løst kgl. 
Pas, og desuden for at udrydde »de Sørøvere og Fribyttere, som overfalde øg 
plyndre den søfarende Mand paa Kronens Strømme*, udsendtes der naesten 
hvert Aar store eller smaa Eskadrer paa Togt. Det er paa et af disse, Forfkt- 
teren bliver udkommsnderet 1610. 



127 



om Foraaret efter Paaske i Slutningen af April^ 
lod Kongen 6 gode Orlogsskibe udruste til Togt 
imod disse og andre Rigets Fjender eller Røvere, 
som maatte forefindes i danske Farvande, og som 
hindrede retfærdige Søfarende og Købmænd og 
efterstræbte deres Liv og Gods. Denne Sommer 
hændte det, at Kongen holdt Herredag i Oslo i 
Norge. Den Gang afgik Christian Friis ved Dø- 
den, da han fra Kongens Bord blev ført til det 
mægtige Orlogsskib „Fides^. Han var Kansler og 
dengang mer end 80 Aar gammel, hvilket jeg før 
har omtalt.^) 

Men for nu at vende tilbage til mit egentlige 
Stof og den Beretning, hvormed jeg begyndte 
dette Kapitel, saa begav det sig, at jeg med min 
kære Staldbroder Jon Halldorsson blev for før- 
ste Gang indskrevet til Togt paa Kongelig Maje- 
stæts Orlogsskib til Rigets Gavn og Bedste. Vi 
sejlede saa i Guds Navn, efter afholdt Bøn og 
Velsignelse, ft'a Kjøbenhavn den første Torsdag i 
Maj ved Middagstid, og om Aftenen kom vi til 
Helsingør, hvor Kronborg Slot ligger ved Øre- 
sund. Morgenen derefter sejlede vi ud af Øresund, 
i Nordvest mellem de to Lande; paa Vestsiden 
ligger Sjælland og Jylland helt til Skagen, men 
paa Østsiden Skaane og Halland. Hele Vejlæng- 
den fra Øresund og ud over Skagen siges at være 
24 Sømil. 

Derefter sejlede vi nordpaa langs Norges Kyst, 
indtil vi kom til Flekkerø, hvor vi fik at vide, at et 

1) Se Noten Side 45. 



128 



Sørøverskib havde været dér og oppe under Norge 
taget et lille Fartøj, paa hvilket de havde sat 10 af 
deres egne Folk ombord, men dræbt hele Besæt- 
ningen paa tre nær. Anføreren for disse tre hed 
Laurits Magnusson og var af norsk Slægt; han var 
en klog Mand, dygtig i mange Ting og havde op- 
levet mange Farer baade tillands og tilvands. Han 
fortalte mig hele sin Livshistorie, medens vi var 
sammen, og der var mange gruelige Begivenheder 
i den. De før omtalte Sørøvere var engelske og var 
udsendte af Mandaus's Brødre for at røve og myr- 
de under Danmark og Norge. Det lille Skib, som 
Sørøverne tog, ladede de med al Slags røvet Gods, 
Klæder og mange andre Ting, og drog saa bort 
fra Havnen paa deres sædvanlige Plyndringstog 
nordpaa op langs Norge. Nu er at berette om, 
hvad Laurits Magnusson foretog sig efter deres 
Bortrejse fra Havnen. Han havde laaet den Be- 
faling, at han skulde vente dér sammen med de 
andre Sørøvere, som blev ladte tilbage paa Skibet. 
En Dag bad han om to Mand for at tage til Land i 
Baaden og desuden om de to, som var bleven tag- 
ne til Fange sammen med ham, og som daglig lod, 
som om de villig tjente Sørøverne. Han foregav, 
at han vilde gaa op i Bygden, hvor der var faa 
Folk, for at røve Faar til Proviant. Sørøverne gik 
villig ind paa dette. Da de kom i Land, traf Lau- 
rits Magnusson nogle Bønder, som boede i Nær- 
heden af Havnen, og aftalte med dem, at de skul- 
de dræbe Sørøverne, hvilket ogsaa lykkedes godt 
tidlig om Morgenen paa følgende Maade: Laurits 



129 



Magnusson fik dem alle ti i Land for at drive 
Faarene sammen , men Bønderne skulde ligge 1 
Baghold y og hans egne to Mænd skulde staa i 
Nærheden af Skibsbaaden for at vogte den, og 
ved Angrebet skulde de strax ro ud til Skibet. 
Snart viste der sig over 20 Bønder, som ved Vink 
og aftalte Tegn fira Skibet var samlede i Nærhe- 
den af Havet paa et skjult Sted, og de dræbte 
alle Sørøverne. Derefter roede Bønderne ud til 
Skibet og bragte det ind til en sikrere Havn. Dette 
var nylig sket, da vi kom derhen fra Kjøbenhavn, 
og Skibet sendte vor Admiral Jørgen Daa hjem 
til Danmark. 

Kongl. Majestæts Behlingsmænd ombord paa 
Admiralskibet , Victor* var følgende: 1. førnævnte 
Admiral Jørgen Daa.^) 2. dernæst Kaptajn Holger 
RosenkrantZj som senere blev Høvidsmand [paa 
Island].') 3. en svensk Adelsmand ved Navn Lau- 
ritz BremSy^) som var gaaet i vor Konges Tjeneste 
med Hustru og Børn, i den nylig endte svenske 
Krig 1613. 4. Skibsføreren hed Peder Nielsen.^) 
5. vor Præst Hr. Knud. 6. min Arkelimester Ras- 
mus Vinten 7. hans Styrmand Jens Lauritsen, 

1) Se Side 44. 

^ Holger Roeenkrtntz blev 1610 Kapttfn pu Fluden og wtr Admlnlene 
Pla^LtptaJn pee det ber omhandlede Togt. Han bier 1630 Lenamand paa la- 
land og anførea aenere aom Admiral ved forakelllge Udkommandoer. Tog 1633 
aln Afaked og blev forlenet med Gnlland, 1645 med Stavanger Len. Død 1658. 
<Blogr. Lex. Lind: Ghr. IV paa Bremerholm.) 

S) Lauritz Brema flk 1613 Udnevnelae aom Sklbakaptajn og er paa det 
omhandlede Togt Jørgen Daaa Lleutenaat paa .Victor*. (Lind : a. St. Side 206 
og N. Anderaen: Ferøeme 1600—1709 Side 230.) 

A) Peter Nlelaen fik 1610 Kaptalna Beatllling og udmerkede alg I Kalmar- 
krigen. Han akal paa det her omhandlede Togt have kommanderet Jupiter*. 
1618 deltog han I Ezpedltionen til Oatlndlen og hjemkom 1622. (Lind: anf. 
St. SMe 187.) 



130 



som var en vidtberejst og prøvet Mand i andre 
Lande og en gammel Soldat. Paa Admiralskibet 
var der 130 Mand med Bøsseskytterne, som var 
24. Der var to unge Mennesker af adelig Byrd 
derimellem y som senere blev meget dygtige og 
Kgl. Majestæts Drabanter; den ene var Admira- 
lens Søstersøn ved Navn Jens Brandt; ^) den an- 
dens Navn kan jeg ikke huske. 

Nu vender jeg tilbage til, at vi sejlede bort fra 
Plekkerø og nordpaa langs Norge med disse sex 
Skibe, ind i og ud af mange Havne, for at søge 
de omtalte Sørøvere, uden at det dog lykkedes os 
at træffe dem. Paa ikke faa Steder fik vi Efterret- 
ning om dem, ogsaa da vi kom til Rusland, til 
den Fiskerplads, som kaldes Kielden. 2) Herfra 
roer Russere og Finner ud for at fiske fra 52 
Fiskerbaade, af Besætningerne er en Trediedel 
Finner, og de har tre Opsynsmænd for at øve 
Lov og Ret. Paa Vejen derop ligger Vardø, hvor- 
paa der er en vældig Fæstning med en naturlig 
Klippemur omkring, og paa Klipperne ligger der 
store Kanoner til Forsvar, thi denne ligger langt 
fra Land udenfor Finmarken. Paa Øen er altid en 
Herremand, som har Slottet i Forlening, og som 
er Finnernes Øvrighed. Paa den Tid vi kom, re- 
gerede der en Herremand ved Navn Hans af 
skotsk Familie, som var bleven sendt til vor naa- 
dige Herre Kong Christian 4de med et kosteligt 

1) Jens Braodt var formodentlig en Søn tf Henning Jørgensen Brandt til 
Mallerup. Slagtskabet med Jørgen Daa kan ikke paavlses. (Medd. af Arklyar 
Thlset.) 

1) Klldin (se Side 121). 



131 



Skib fra England ved hans Kroning, og derfor 
blev kaldt Kong Hans.^) Han var en sær og for- 
underlig Mand, især naar han var drukken. En 
Gang gav Kongen ham Ordre til at lægge sig i 
Øresund med et af sine Orlogsskibe, som hed 
»Den sorte Ridder', for at opsnappe de Skibe, 
der sejlede gennem Sundet paa den østlige Side 
for ikke at betale Told. Han opsnappede dér fem 
Skibe i Løbet af en Sommer og sendte dem til 
Kjøbenhavn. De havde alle Slags Varer ombord. 
Disse Skibe blev frigivne igen ved Kongens sær- 
deles Naade og paa Grund af deres Herrers yd- 
myge Bøn, blandt hvilke der var en gammel skotsk 
Mand, som paa sine Knæ grædende bad Kongen 
om Naade og om at frigive hans Skib, hvilket og 
skete for hans Alderdoms Skyld, og fordi han lo- 
vede at bedre sig. 

Kongen gjorde ham [o: John Cunningham] til 
Slotsherre paa Vardø Slot, thi Kongen havde stor 
Tillid til, at det vilde lykkes ham at styre Finnerne, 
og at han ikke vilde se gennem Fingre med deres 
skændige Trolddomskunster, thi der fortaltes sta- 
dig om slige Misgærninger hos dem, og de fleste 
Slotsherrer, der havde været der før ham, havde 
ikke vovet at lade den Slags Troldmænd henrette. 

1) Det mtft uden Tvlrl vcre John Cunninghun, ogsan knldet Hans Kmnlttg 
(Konf Hans), nnder hvilket Navn han anføres hos Lind, S. 166, men her an- 
gives han at have vsret Chef paa »Gahriel* paa det her omhandlede Togt og 
lisrst 1619 at vcre forlenet med Vardshus og Finmarken. Han var en vidt be- 
rejst skotsk Adelsmand og vistnok allerede 1581 Enspønder hos Frederik II. 
Han blev Skibschef 1603 og var Chef for den lisrste dsnske Expedltlon, der 
160S opseflede Grenland. Det var vistnok 1609 og vistnok som Chef psa ,Ma- 
krelen*, og Ikke paa ,Den aorte Rytter*, at han opsnappede en Del Skibe, der 
ulovligt søgte at udfore Egetømmer. Han døde 1652 1 en høj Alder. (Blogr. Lex.) 



132 



Men denne lod hvert Aar en hel Hoben Trold- 
mænd kaste paa Baalet, og derfor blev han KgL 
Majestæt endnu mere kær, og saa vidt jeg véd, 
led han ikke nogen Skade paa Grund af sin 
Handlemaade. 

Da vi nu kom derhen med de 6 Krigsskibe: 
»Victor*, »Jupiter*, »Enhjørningen*, »Malkepigen*, 
»Lybske David* og »Leopardus*,^) modtog han os 
godt. Dengang opholdt vi os der kun Natten over, 
og tog saa bort op til Rusland, til Kielden,^) som 
jeg lige har omtalt. Dér blev vi to Nætter og gik 
saa derfra nordvest for Rusland ind i det Hvide 
Hav, helt ind til de 7 Øer. Dér er Søen at se til 
ligesom Mælk, hvilket er meget forunderligt at 
skue i Begyndelsen, saa længe man ikke er vant 
dertil. Vi var næsten en halv Maaned borte fra 
Kielden for at opsøge disse Røvere, men fandt 
dem ikke. I Kielden opholdt vi os sex Dage. Den 
tredie Dag kom en Krigsbefalingsmand fra Mal- 
mis, som havde 300 Soldater under sig. Denne 
Mand var prægtigt klædt; yderst havde han en 
Silkekjortel, som gik ham lige ned til Fødderne, 
derunder en anden, som naaede ham midt paa 
Tyklæggen, den tredie gik ned til Knæet og var 

1) Lind, Side 172 Bcvner ikke »Malkepigen", men derimod »Gabriel*. I 
Følge dette Verk var Mgende Skibe og OfBoerer med paa Togtet: 

aVictor*. Jørgen Daa. Holger Roaenkrantx, Flagkaptajn. Lauritz Brema, 
LIetttenant. 

»Leoparden*. Sigv. G. Akeleye. Mourita Vibrandtaen Prina, Ueutenant. 

»Gabriel*. Hana Kdnning. Henrik Vind, LIeatenant. 

»Enhiømingen*. Enevold Stygge. Johan Sem, LIeatenant. 

»Lybake David*. Frana Brokkenbuua, Eakadrena Viceadmiral. Jena Munk, 
Ueutenant. 

ajupiter*. Peter Nlelaen. 

■) Kildin. 



133 



besat med Guldsnore. Strax, da han var kommen 
ombord, blev 3 Kanoner aflyret, og efter at han 
havde udvexlet Hilsener, afførte han sig sin Over- 
kjortel og gik saa ind i Kahytten med vore Be- 
falingsmænd med stor Beskedenhed, Høflighed og 
Glæde. Saa længe den Herlighed varede, stod 
fire Trompetere agter ude og blæste paa deres 
Trompeter. Hans 12 Soldater, som var kommen 
med ham, blev tilbage i Baaden indtil Aften. Ad- 
miralen lod Kaptajnerne paa de andre Skibe hente. 
De var alle adelige, undtagen Peder Nielsen. lait 
var der 12 i hele Flaaden.^) Den russiske Officer 
var meget glad, venlig, gavmild og elskværdig mod 
alle, baade Over- og Underordnede. Han havde 
russisk Mønt med sig i sex smaa Poser i Lom- 
men. Det var meget smaa Møntstykker, Denger^) 
af rent Sølv. Disse Penge uddelte han uden at 
tælle dem til os Bøsseskytter ved hvert Skud, vi 
affyrede af de tre Kanoner, og til de fire Trom- 
petere, som blæste paa Basun, Krumhorn og Skal- 
meje og spillede paa Luth; disse fire Instrumenter 
var indøvede firstemmigt med mesterlig Kunst. 
Gildet varede langt ud paa Dagen; der blev druk- 
ket vor Konges Skaal og Storfyrrsten af Moscovi- 
ens Skaal, der er Herre over hele Rusland og 
kaldes Tsar VeUkoknjeSj hvilket betyder Konge 
og Storfyrste. Endvidere blev der drukket en 
Skaal for hele det kongelige Hus og for Dan- 
marks Rige s Raad og for fornemme russiske Per- 

1) Der menes Officerer i det bele taget. 

^ Denger, ruMlek deng», en SkUlemmit = ^% Kopek, dengang 5 Øre I 
vore Penge. 



134 



soner. Da det led ud paa Aftenen, og Admiralen 
og hans Selskabsbrødre efter Evne havde trakte- 
ret ham, og han gjorde Mine til at gaa, gav han 
sine 12 Soldater Lov til at komme op paa Skibet, 
men ikke før, og de vilde ikke modtage nogen 
Mad eller 01 af os, før deres Herre havde givet 
dem Tilladelse dertil, men de havde selv rigelig 
Proviant og spiste to Gange den Dag, før de fik 
Lov til at komme ombord. Vore Befalingsmænd 
gik alle ud paa Dækket og satte sig paa Stole, 
Admiralen i Midten, Kaptajn Holger ved hans 
højre Side, men LQthent^) Laurits Brems ved hans 
venstre Side, omkring dem stod Herremændene 
og uden om dem vore Folk med Musketter, men 
selve den russiske Befalingsmand gik indenfor 
Kredsen med sin Regimentsstav eller Stok. Der- 
paa kom de 12 Soldater op paa Skibet, alle med 
Sværd ved venstre Side. De stillede først deres 
Bøsser paa Rad ved Rælingen paa Styrbord og 
gik saa ind i den Kreds, som vi dannede, tre i 
hver Række, indtil de kom hen til vore Befalings- 
mænd. Hver af de tre i første Række frembar 
paa et malet Brædt en stor, flækket, fersk Lax, 
foldet sammen, som om den var levende og uop- 
skaaren, og alle tre bøjede de sig saa for de tre 
Befalingsmænd, faldt paa Knæ og ofiererede dem 
Laxene med stor Reverens. Derefter rejste de sig 
høfligt og gik bort med Ærbødighed, idet de med 
stor Kunst affyrede deres Bøsser. Paa samme 
Maade bar de O andre sig ad i de 3 følgende 

1) Lleutentnt. 



135 



Rækker. Da dette var forbiø blev der givet dem 
Gaver, og Befalingsmændene viste dem deres Vel- 
villie ved at drikke dem til i Vin. Derefter tog de 
Afisked, bukkede for enhver, saaledes som det 
sømmede sig, og gik ned i Baaden og præsente- 
rede deres Bøsser, der alle var emaillerede og en 
Favn lange. Før den russiske Magnat tog bort, 
indbød han vor Admiral dl at besøge sig sammen 
med 24 Mand, hvilket denne lovede, forsaavidt 
Vinden tillod det. Efter at han havde taget ACsked, 
og velsignet Skib og Mandskab, gik han fraborde 
med fornøjet Sind og glade Miner. Der blev af- 
fyret 3 Kanoner fra hvert Skib og 9 fra Admiral- 
skibet. Tre Gange saa vi dem vifte til os og af- 
fyre deres Bøsser. To Dage derefter begav Admi- 
ralen og nogle af de andre Skibes Befalingsmænd 
sig aEsted med vor Skibsbaad, men vi maatte vende 
tilbage paa Grund af heftig Modvind, og det var 
med Nød og næppe, at vi slap uskadte tilbage til 
vore Skibe. 

Kort Beretning om Rusland til Belæring 
for dem, der intet vide derom: 

Rusland kaldes ogsaa Moscovien; det er et 
Land af uhyre Omfang med store Skove, Sumpe, 
Ørkener, mange store Søer, fulde af Fisk, og 
skønne og store Floder. Det er 500 Mil i Læng- 
den og 350 Mil paa Bredden. Det er rigt paa 
Frugter, Rug, Hvede, Byg og kostbart Pelsværk. 
Mod Nord begrænses det af Nordhavet og Nova 



136 



Selma [o: Novaja Semlja], mod Øst af det Kaspi- 
ske Hav og det store Tartari, mod Syd af Krim 
Podolien, mod Sydvest af Lithauen, mod Vest af 
Livland, og mod Nordvest af Sverrig og Kurland. 
Moscovien ligger i Europa, men i Asien har Rus- 
serne mange Lande, baade tartariske og andre, og 
der boer alle Slags vilde Folkeslag, 21 ialt, nord- 
ost for selve Rusland. Dér gør og lader enhver, 
som han vil. Over Gejsdigheden staar en Patriark, 
som har nogle Ærkebiskopper, Præster og Munke 
under sig. Blandt Munkene er der mange, som 
ikke kan læse eller skrive. De hører til den græske 
Kirke, holder Messer, beder, læser og synger, alt 
paa deres eget Modersmaal, som kaldes det sla- 
voniske Sprog. I Rusland er der mange store og 
smukke Byer, men Husene er som oftest opført 
af Træ og Tømmer. Moscov er en stor By og 
hele Rigets Hovedstad, men desuden er der 40 
andre store Stæder, hvoraf jeg ingen nævner her. 
Under Rusland, ude i rum Sø, ligger der en 0, 
som hedder Solowki, hvor der er et rigt Kloster. 
Fra disse Lande udføres Hør, Hamp, Vox, Talg, 
Elgsdyrhuder og andre Huder, Sobelskind, Maar- 
skind, Fjeldft*asskind, Ræveskind, Ulveskind, Los- 
skind, Bæverskind, Hermelin og andet Pelsværk; 
endvidere Rug, Laks, tørret og saltet Fisk, Tran 
og andre Varer. Den store Flod Volga udspringer 
i Midten af Rusland og spreder sig i mange Ret- 
ninger, indtil den folder ud i det kaspiske Hav, 
ved hvilket Saltklipperne staar, og hvor der er en 
saadan Mængde Salt, at det vilde være tilstrække- 



137 



ligt til hele Kristenheden, hvis det kun laa lidt 
nærmere. Nu slutter jeg her foreløbig min Omtale 
af Rusland. Jeg har ikke megen Kundskab til de- 
res Religion, men jeg har hørt sige, at de tilbeder 
den hellige Treenighed og ingen Helgen undtagen 
St. Nicolaus, som først siges at have forkyndt den 
kristelige Lære for dem. Man siger ogsaa, at alle 
Lig, baade af Unge og Gamle, bliver vejede paa 
Vægtskaale, naar de føres til Graven. Paa den ene 
Vægtskaal lægges Liget, paa den anden en Statue 
af Træ, lavet efter enhvers Alder. Hvis Træsta- 
tuen viser sig at være tungere end Liget, siger 
man, at de tror, at den Afdøde er frelst paa sin 
Sjæl, men hvis Liget er tungere, tror de, han er 
fordømt. 

KAR XIX 

Da vi havde opholdt os 6 Dage i Kielden, fik 
fik vi Lyst til at tage bort derfra og begive 
os paa Hjemvejen. Tre Dage før købte Admiralen, 
Kaptajnen og Lieutnanten af de derværende 52 
Fiskerbaade paa Slump alle de Fisk, som de 
maatte fange en enkelt Dag, hvorved de fik tre- 
dobbelt Gevinst. Min gode Kammerat Jon Hall- 
dorsson og jeg tog Indvoldene ud af al den Fisk, 
der tilkom Lieutenanten;^) som gav hver af os 
en Rigsdaler i Arbejdsløn og desuden en Flaske 
af den bedste Vin, medens Arbejdet stod paa. 
Før de finske og russiske Søfolk, som driver 

1) Den ovenfor omtalte Lanritt Brems. 



138 



Fiskeri der paa Pladsen, rører ved deres Skibe 
eller Fangstredskaber om Morgenen, gaar de hen 
til det store Kors, der staar paa Tangen ved Hav- 
nen, ikke langt fra deres Hytter, folder paa Knæ 
og forretter deres Andagt. Disse Folk spiser haard 
Føde med Salt til. Brændevin drikker de som 
Vand, og de kan drikke to eller tre Halvpotter i 
en Drik. Men nok herom. Vi drog saa bort fra 
denne Havn og kom til Vardø Slot, hvor Kong 
HanSy som var Slotsherre, modtog os hjerteligt. 

Under vort Ophold dér hændte det en Mor- 
gen, at vi gik i Land med vor Baad fuldt beman- 
det. Mandskabet skulde hente Vand, men sammen 
med dem var der to Bøsseskytter, en Kok, Kap- 
tajnens Kældersvend og Admiralens Søstersøn y^n^ 
Brandt; vi vilde hente noget Tøj, som vi havde 
i Vadsk i Land. Nu traf det sig, at Baadsfolkene 
havde glemt at medtage Øsekar til Baaden, og at 
vi fik en Storm fra Sydost. Vejen fra Land ud til 
Skibene var godt og vel en halv Mil. De fleste af 
os var noget berusede, og da Stormen voxede, 
føg Søen ind over Baaden, men vi havde intet til 
at øse med. Baaden var svært belastet, da vi havde 
52 Tønder ombord, og endelig blev den næsten 
fuld af Vand, men sank ikke helt. Fra Admiral- 
skibet kom der ingen Hjælp. Der stod en lille 
Baad oppe paa Dækket, men man vovede ikke at 
gaa ud med den i saa svær Søgang, hvilket ikke 
var til at undre sig over, da Baaden var altfor 
lille, selv om Folkene havde haft Mod til det. 
Men paa de andre Skibe, som laa længere ude. 



139 



kunde man ikke se, hvad der foregik, da vort 
Skib betog Udsigten for dem, og først da der fra 
vort Skib blev givet dem Signaler med Viften og 
høje Raab, kunde de langt om længe komme os 
til Hjælp. Vi mistede ialt 5 Mand, vor Kok ibe- 
regnet, som døde tre Dage efter. Jens Brandt og 
jeg sad forrest 1 Baaden og blev først reddede. 
Vi laa syge en Dag, nogle slap helt fri, nogle laa 
i ugevis og andre i kortere Tid. 

To Dage efter sejlede vi saa bort, forbi Fin- 
marken og Helgeland. Paa flere Steder var Sneen 
ikke optøet, og dog var det ved St. Hansdagstid, 
vi var der. Finnerne kom en Søndag Morgen, før 
Gudstjenesten begyndte, ud til os paa deres Baade 
sammen med deres Kvinder og Børn, og opholdt 
sig hos os lige indtil Aften. Deres daglige Klæder 
er for det meste af kostelig tilberedte Elsdyrhuder 
med den laadne Side vendt udad, og deres Børn 
og Kvinder, som gaar i disse Skindklæder, er rød- 
mossede og tækkelige. De solgte os Fisk for Klæde 
til deres Koner, og jeg og min Kammerat solgte 
dem 12 Alen Toldbodklæde, Halvdelen rødt og 
Halvdelen blaat. I Tiltale kalder de alle for Fætter. 
Deres Kvinder smykker sig med meget Guld og 
Sølv; de har Ørenringe, Pandebaande, Koralsmyk- 
ker og Armbaand. De Fattige pynter sig med Mes- 
sing, Kobber og smukt Tin. Disse Folk er for det 
meste fulde af Trolddomskunster, som jo er vidt 
bekendt og ikke behøves at anføres eller videre at 
omtales. Der er tre Slags Finner, Sø-Finner, Lap- 
Finner og Fjæld-Finner. De lader, som om de er 



140 



Kristne, nogle enkelte gaar til Sakramentet, og 
deres Børn bringer de til de norske Præster for 
at døbes, men ofte ikke førend de er et Aar gamle. 
De er udmærket kunstfærdige Smede i Træ og 
Jæm og laver selv Skuder, Færger og Baade, Hus- 
geraad og andet, som de behøver. Oppe mellem 
Bjærgene i Norge og temmelig mange Steder ved 
Kysten bor der Finner, men de har ikke Lov til 
at bo længere end 10 Aar paa hvert Sted. Naar 
de faar Lov til at bosætte sig, vælger de sig i 
Reglen Plads i Skoven, hvor den er tykkest, dér 
rydder de saa Skoven og benytter Vedet til Sme- 
dearbejde, og bliver boende de nævnte 10 Aar, 
saa flytter de bort, og de Norske tager saa deres 
Bolig i Besiddelse. De holder meget af Tran, Smør 
og alle Slags Fedt af alle mulige Kreaturer, hvil- 
ket de drikker smeltet til Maden som 01; denne 
Tran giver de ogsaa til deres svangre Kvinder, 
naar de skal føde. 

KAR XX 

Derpaa sejlede vi til Nordkap, som er et For- 
bjærg nordvest for Finmarken og Helgeland. 
Da vi sejlede dér forbi, blev der en Morgen fra 
Mærskurven observeret fem Skibe, der sejlede 
mod Øst ad Rusland til imod os. Vi troede først, 
at det var fjenddige Skibe, hvilket dog viste sig 
ikke at være Tilfældet. Alle Køjerne blev stuvede 
bort og med alle Køjeklæderne bragt ned i Skibet. 
Portene blev aabnede, og der blev gjort klart Skib. 



141 



Halvdelen af Folkene blev kommanderet til Sej- 
lene og Halvdelen til at betjene de Bøsser, vi kal- 
der Luntebøsser, skøndt mange var uskikket dertil 
og uvant dermed. Endvidere blev der taget An- 
kere op med Brændevin, som blev uddelt til 
Mandskabet, og der blev hejst Flag. Admiralen 
har sit Mærke eller Storflag paa Stortoppen, Vice- 
admiralen sit paa Fortoppen, men et SkonfarsejP) 
paa sin Mesantop, de andre Skibe et paa Bov- 
sprydets Blinderaa eller Gyckmærs. Ingen maa 
handle mod disse Regler, under Livsstraf. 

Derpaa blev Skibet ,, Enhjørningen "^ sendt op 
mod Vinden for at naa forbi dem, da dette Skib 
var vor bedste Sejler, og saa sejlede det atter hen 
til os med Vinden. De fremmede Skibe sejlede 
da til os. Deres Admiral var paa det sidste Skib, 
hvor der var 4 Trompetere ombord, som blæste 
lysteligt. Vi talte med det første Skib, vi mødte, 
og spurgte, hvem de var og hvorfra? De sagde, 
at de var fra Hamborg og skulde til Rusland med 
Varer til et Sted, ved Navn Archangel. Admiralen 
bad dem da komme ombord og fremvise deres 
Søpas med Tilladelsen til at sejle i danske Far- 
vande. Dette nægtede de trodsigt, inden deres 
Admiral kom. De vilde heller ikke hale deres 
Merssejl ind, men brasede op og fik bak Sejl. 

Da deres Admiral kom, talte vor Admiral til 
ham og befalede ham strax at komme ombord til os 
og fremvise sit Pas, hvilket han nægtede højt og ly- 

1) Et foneldet Sømftndsudtryk for et Slags store Sejl. (Molbechs og Viden- 
skabernes Selskabs Ordbog.) 



142 



deligt og sagde, at vi kunde selv sætte en Baad ud, 
thi lian var lige saa god som vi. Da vor Admiral, 
som stod ved Mesanmasten, hørte dette, tog han 
sin Hat af, kastede den for sine Fødder og sagde 
paa Tysk: »Wer bel seini' hvilket oversat bety- 
der: »Hver til sit". Og da de saa Folkene sprede 
sig hver til sit Arbejde og hørte, at der blev slaaet 
AUarm paa Trommen, løb deres Admiral agterud 
med en hvid Dug, som han holdt op, raabende 
med hø] Røst: „Fax, Fax, FaxI"* hvilket oversat 
betyder: «Fred, Fred, Fredl' De huggede derpaa 
deres Baade løse fra alle Skibene, og deres Be- 
folingsmænd og deres Admiral kom ombord til os, 
hilste paa vor Admiral og bad om Fred. De gav 
til Forlig 12 Tønder godt Hamborger 01, 1 Tøn- 
de Smør, 1 Tønde med Ost og 2 Tønder saltet 
Sild. Om Aftenen blev der holdt et stort Gilde til 
Ære for dem, og det Rensdyrkød, som vi havde 
medtaget fra Finmarken, blev givet dem, og vi 
skiltes med hjertelige Hilsener, Skud og Trompet- 
klang. 

Næste Dag blev der holdt Raad ombord paa 
Admiralskibet i et stort Møde af alle Flaadens Be- 
falingsmænd, og der blev taget den Beslutning, at 
vi skulde sejle op til Island efter Kgl. Majestæts 
Mandat og Beskikkelse for at hjælpe Islænderne 
mod alle Fjender, der maatte øve Hærværk her 
oppe, især Spanierne, som man ventede vilde sejle 
herop for at hævne deres Landsmænd, der blev 
dræbte her 1615, hvilket Hævntog vor himmelske 
Herre og kærlige, almægtige Fader dog forhin- 



143 



drede, priset være hans herlige og elskelige Gud- 
doms Navn for alle hans Velgærninger. Amen I 

Derefter rejste vi fra Nordkap paa Vej hertil,^) 
fik god og let Bør og var tre Uger undervejs. Vi 
saa Land under Husavik, og man mente , at den 
Vej ikke var sejlet i tre Hundrede Aar. Øst for 
Husavik havde vi nær lidt Havari paa et Skær, 
som er langt Era Land, om Aftenen, medens der 
blev holdt Kor og Aftensang. Men det traf sig saa 
heldigt, at just paa den Tid, hvad der ellers var 
usædvanligt, spaserede vor Admiral oppe paa Dæk- 
ket, og saa Skæret lige i sidste Øjeblik, da Ræ- 
lingen skyggede paa det, medens Skibet styrede 
lige op paa det. Efter Sædvane sejlede vi foran de 
andre Skibe. Da Skibet bøjede lidt af, længere ud 
paa Havet, medens Rorgængeren vendte Timeglas- 
set, kunde Admiralen se Braadsøerne fra Skæret 
næsten lige under Skibet, og han raabte derfor 
højt til den, som stod ved Roret, at han skulde 
styre mere ud ft'a Land. Ved Raabet sprang alle op. 
Skibet kom saa tæt op til Skæret paa Styrbord, 
at man fra Rælingen kunde kaste derned, hvad 
man vilde. Der blev i Hast signaliseret til de an- 
dre Skibe, som fulgte efter os. Dette er en af den 
almægtige Guds Undergærninger, og der blev holdt 
en almindelig Takkegudstjeneste paa Skibet. 

Dernæst sejlede vi Øst om Landet, og paa Høj- 
den af Eyjafjallajøkelen fik vi en stærk Storm af 
Nordvest, der varede over fjorten Dage og stadig 
blev heftigere. Man troede, at det var Hexevejr, 

1) Island. 



144 



da Folk i Land mente, at vore Skibe var fjendtlige 
Skibe y sendte til Hævn, som mange ventede og 
før er omtalt« Admiralen havde foresat sig at sejle 
med Flaaden til HavneQord, hvis Lykken vilde 
tillade det, og derefter ride til Althinget, og Jon 
Halldorsson og jeg var udsete til at følge ham 
derhen. Halvdelen af Skibene skulde ligge i Hav- 
nefjord og vente paa ham, medens den anden 
Halvdel skulde krydse i rum Sø og holde Udkig 
med Spanierne, om de kom eller ikke. Denne 
Plan blev til intet paa Grund af Modvind, og vi 
blev derfor nødte til at sejle ned til Færøerne. Det 
var Aften, da vi sejlede bort fra Eyjafjallajøkelen, 
ved den Tid, Kreaturerne drives hjem for at mal- 
kes; og næste Aften var vi ved Færøerne, hvilket 
er godt og vel 70 Mil, og dog løb vort Skib alene 
for Storsejlet, thi vi kunde ikke bruge Fokken, da 
Vinden var lige i Ryggen. Men Søgangen var saa 
vældig, at man ikke kunde komme længere frem 
end midt paa Dækket, og Søen styrtede ofte ind 
over Forstavnen og Bovsprydet. To af vore Skibe 
naaede ikke til Færøerne, men vidste ikke selv, 
hvor de var, før de kom til Lindesnæs i Norge, 
3 Dage efter, at de sejlede fra os. Vi mente begge 
hver for sig, at de andre var tabte. 

Paa Færøerne opholdt vi os en halv Maaned. 
Vi laa indenfor Thorshavn, som er Købstaden, og 
Skibet ankrede paa en Fjord, som kaldes Kalbak.^) 
Ved Fjord en boede Laugmanden Mikkel i Lam- 

1) Konlektur for Haandskrifteraes aCalamaa*. Kalbakafjorden llsger lidt 
nord for Ttaorahavn, men Omtalen af Lamhauge viser, at Skibene senere 
rimeligvis er sejlet til Øster«. 



145 



hauge,^) hvis Gæster jeg og nogle andre fra Ad- 
miralskibet, tilligemed selve Admiralen og Kap- 
tajnerne paa de fire Skibe, var 1 fire Nætter. VI 
fik dér et herligt Traktemente af alle Slags Retter 
og mangfoldige Slags 01 og Drikkevarer, nemlig 
3 Slags Mjød, Throndhjems-01, Hamborger-Øl, 
lybsk 01, Rostocker-01, 2 Sorter Kjøbenhavner- 
01 og 3 Sorter engelsk 01, nemlig Ale, Strong 
Beer og Sklbs-ØL VI havde megen Morskab med 
alle Slags Musikinstrumenter, og Runddanse paa 
terølsk Vis med Sang og Viser. VI var ogsaa tU 
et Drikkegilde med Admiralen hos en Enke, som 
var Moder til Færingen Jon Olafsson, 14 Aar gam- 
mel, som vi førte med os dl Danmark, hvor han 
kom 1 Herretjeneste og endte med at faa 5 Gaar- 
de her 1 Alftafjord 1 Forlenlng. 

Paa Skibet , Enhjørningen* hændte det, at Ski- 
bets Hovmester blev hængt paa Bovsprydet, Ikke 
paa Grund af Tyveri, men paa Grund af et andet 
Skælmsstykke. Han havde nemlig af Dovenskab 
under den omtalte Storm paa Vejen fra Island 
(med Tugt at melde) forrettet sin Nødtørft i Brød- 
forraadskamret.2) Han blev begravet af de fer- 
øiske Bønder med Admiralens Tilladelse, som dog 
vanskelig kunde opnaas. Dernæst blev en anden 
Indsat 1 hans Bestilling med strænge Advarsler, og 
1 den Forsamling, som 1 den Anledning blev sam- 



1) Laugretteamandeii (o: Medlem af Lausthlnget) Mikkel Jonuon, Koofs- 
bonde pu Lemhauge paa Østerø. (N. Andersen : Fcrøerne 1000—1709. Kbhvn. 
1805. s. 192.) 

S) Sffkrlgaartlklerne alger dog kun om dette Pnnkt, at den, aom aureniger* 
noget SkllM Redskab, Skyts eller andet, skal »straffes under Kølen* (kølhales). 

10 



146 



menkaldt og afholdt ombord paa Admiralskibet, 
befiilede Admiralen strængt og med høj Røst en- 
hver at vogte sig For alle Laster og Udyder, baade 
i Ord og Gærning, og formanede alle og enhver 
at røgte sit Embede med Gudsfrygt og Agtpaagi- 
venhed, for at ingen skulde drage Guds Vrede og 
tunge Straf over sig selv eller andre, hvilket alle 
lovede, at de med Guds Hjælp vilde adlyde saa 
godt de kunde. 

Da vi kom til Færøerne, var der paa Admiral- 
skibet 22 Mand syge af Skørbug; vore Kammera- 
ter fik Befoling til skiftevis at pleje dem i Land 
med fersk Føde, Vin og Mælk. Ingen af dem døde 
undtagen en Nordmand ved Navn Thord. De var 
alle i en Stue paa en Bondegaard, hos en Mand, 
som hed Olaf. Han var en ypperlig Smed til al 
Slags Jæmarbejde. Han var meget god mod mig. 
Han havde lært sit Haandværk i Throndhjem. 
Først da jeg kom der, havde han to engelske Øl- 
tønder fulde af Strong Beer, hvormed han trak- 
terede mig. Jeg forærede ham en islandsk Bog og 
solgte ham en anden, begge trykte, det var ^dd- 
audleike silarinnar' og »Enchiridion',^) som han 
kunde læse med Lethed, thi der er ikke stor For- 
skel paa vort Sprog og Færingernes Sprog, og saa- 
ledes forholdt det sig ogsaa med mange Skikke 
og Sædvaner, saasom med Tillavning af Skyr, 
Flatttir,^) usaltet Føde, Kød der røgedes i Køk- 
kenet, tørret og banket Fisk, saa og Kvindernes 

1) To islandske Opbygselsesskiifter, se BIbllotbees Danlcs. I. S. 412. 
>) Skyr er eo Slsgs oplagt Madk, det franske fromsge å la erBme. Ptamtir 
er en Islsndsk Ret, Madk pisket til Skum. 



147 



Klædning, deres Hovedbedækning og Maaden at 
bære Overklædningen paa, Skotøj, og andre Skik- 
ke. Men nu er alting dér paa dansk Vis, baade i 
Kirken og udenfor, ligesom ogsaa Sproget er i 
Færd med at blive dansk. Mændenes Dragt var 
før noget lignende som hertillands, med Undtagelse 
af, at mange Bønder og Karle gik i side Benklæ- 
der om Hverdagen og havde en Trøje af færøsk 
Vadmel yderst. Paa Fødderne havde de laadne 
Sko, som paa Overfladen og Siderne lignede finsk 
og kurlandsk Fodtøj. 

Han fortalte mig, at der var 25 Sogne paa 
Færøerne, en Provst, men ingen Biskop. Af Øerne 
er 7 store, men 20 smaa; paa den Tid boede der 
paa alle Øerne 300 Bønder alt i alt. Admiralen 
sendte alle Bønderne en stræng Befaling om, at de 
skulde komme til ham, og enhver skulde med- 
bringe et Faar dl Proviant for Skibenes Mandskab, 
hvilket de ogsaa gladelig gjorde alle sammen, og 
medtog desuden fersk Mælk og Ost. Admiralen 
fordelte disse Bønder paa de 4 Skibe, hvorpaa 
der saa blev holdt et Gæstebud i 4 Dage efter 
Admiralens Befaling, for at der kunde vederfares 
Øernes Indbyggere Ære og Velgærninger fra hans 
Haand. Gæstebudet tog den første Dag sin Begyn- 
delse ombord paa Admiralskibet »Victor^ i sær- 
deles godt Vejr. Der blev opstillet Borde paa 
Dækket, og Sæder stillede omkring. Ved disse 
Borde sad Admiralen og alle Skibenes Befalings- 
mænd. Der blev tre Gange blæst tilbords, og 
efter læst Bordbøn begyndte Spisningen. Der blev 



148 



drukket Skaaler og 600 Kanonskud affyrede den 
Dag; mellem Skuddene blev der blæst paa Trom- 
peter. Kreaturerne i Land blev bange og sky ved 
Lyden af Kanonskuddene. Da saa Bønderne blev 
oplivede af Vinen, begyndte de alslags Morskab 
paa deres Vis. Det samme skete paa de andre 
Skibe, og Admiralen og vore Befolingsmænd blev 
indbudt derhen. Den næste Dag holdtes der Gilde 
ombord paa Jupiter^ paa samme Maade, hvorved 
700 Kanonskud blev affyrede. Den samme Dag 
blev en Kone i Land meget forfærdet, thi det 
hændte sig^ da hun om Aftenen var i Færd med 
at malke sin Ko, at en Kanonkugle borede sig 
ind i en Tue lige ved Koens Tøjrepæl; Koen 
blev forskrækket, sprang bort og væltede Mælke- 
spanden, men Konen laa længe bevidstløs. Den 
tredie Dag holdtes der Gæstebud ombord paa 
»David"", og der affyredes 800 Skud. Den fjerde 
Dag holdtes Gildet paa „Enhjørningen'', og 900 
Skud blev affyrede. Ved den Lejlighed blev en 
Mand saaret af en Kanon paa sin venstre Haand. 
Han hed Leon Friis; han mistede to Fingre, og 
Saaret var længe om at læges. Denne Aften var 
jeg i Land for at se til de Syge, og sammen med 
mig en brav Mand, som jeg paa en Maade var 
betroet til, da han skulde undervise mig i min 
Bestilling; han hed Gottske, og havde længe tjent 
hos fornemme Folk og var i mange Ting en her- 
lig Mand, men duede ikke til Søen paa Grund af 
Søsyge, af hvilken Sygdom han ofte blev plaget 
meget heftigt, og jeg maatte da pleje ham, som om 



149 



han havde været min Fader; derfor var jeg ham 
saa kær som en Søn. Naar en yngre og uerfaren 
Mand beordres til at arbejde med en ældre og 
mere erfaren, og foar tildelt de Kanoner, som de 
under Livets Fortabelse skal passe saaledes, at 
der ikke løber Vand i dem, og at de altid kan 
være i bedste Orden, naar det behøves, saaledes 
at der ikke ved Forsømmelse eller Uopmærksom- 
hed kan opstaa Hindringer eller foraarsages Ulyk- 
ker, bliver en saadan yngre Mand kaldt den Ældres 
Haandlanger, og i dette Forhold stod jeg til denne 
Mand.i) 

Nu er der at fortælle, at den bemeldte Kvinde 
kom hen til os med megen Graad og Forskræk- 
kelse; vi trøstede hende, saa godt vi kunde, og 
søgte at hjælpe hende med, hvad vi havde, saa at 
hun genvandt sin Fatning. Vi raadede hende til 
at grave Kanonkuglen op af Tuen, og næste Mor- 
gen skaffe sig Mand og Baad, og lade sig ro ud 
til Admiralskibet, naar vi var komne ombord; saa 
skulde hun forevise Kuglen, men vi skulde under- 
rette Admiralen om, hvad der var forefaldet, saa 
vilde hun faa en Rigsdaler for Kuglen, og maaske 
endnu mere, hvis hun var heldig. Det skete ogsaa, 
og da Konen indfondt sig, berettede jeg for Admi- 
ralen, hvad der var sket. Kvinden blev kaldt op 
til Admiralen, hun havde Kuglen med sig og viste 
ham den; han gav hende strax en Rigsdaler og 
endvidere en gammel, men dog brugelig Skjorte, 

1) Forf. bar altsaa 1 dette sit første TJenestessr vøret hsns Lcrllag og 
Haandlsnger («Svend*). 



150 



en hel Del Brød, og et stort Stykke Kød, og 
befalede, at alle ombord skulde være gode mod 
hende, saa at hun fik mer end 5V2 Rigsdaler med 
det, som Kaptajnen og Folkene paa , Enhjørningen* 
forærede hende; thi fra det Skib var nemlig Kug- 
len bleven afskudt. Overalt, hvor hun siden saa 
mig i Land, nedbad hun Himlens Velsignelse 
over mig« 

Efter fjorten Dages Forløb, sejlede vi hjem til 
Danmark, uden at der skete nogen Ulykke, men 
da vi kom til St. Annæ Bro, saa vi et af Kongens 
Orlogsskibe sejle efter os med nedstrøget Flag paa 
Stortoppen, hvorover vi blev meget forfærdede, 
da vi troede, vor Konge var enten syg eller død. 
Dette Skib var „Fides*, et af Kongens ypperste 
Krigsskibe, der havde Kantslerens Lig ombord, 
da han var afgaaet ved Døden i Oslo, som jeg 
før har fortalt. 

KAP. XXL 

Da vi var kommen hjem, fik hver for sig en 
Modtagelse, som han havde Venner til. Vi 
havde da været borte i 22 Uger. Næste Vinter 
var jeg paa Vagt paa Kongens Tøjhus sammen 
med min kære Kammerat Jon Halldorsson og 
andre gode Folk, som blev vore Venner, og i 
den Tid gik alt sin rolige Gang for mig og for 
alle i Regimentet, Gud ske Tak og Lov I 

Næste Foraar, 1617, sendte vor Konge 4 Skibe 
ud paa Orlogstog; vi blev ingen Røvere vaer. Da 



151 



vi kom hjem igen, prøvede Kongen sit nye Skib 
yPatientiam'^, og vi sammen med ham. Det kom 
paa Grund og blæste omkuld i et heftigt Storm- 
vejr. Det blev før kaldt Caritas, som tidligere an- 
ført.i) 

Næste Foraar, 1618, kom 24 Mand fra Buska- 
vien, som ligger mellem Frankrig og Spanien til 
Kjøbenhavn, til vor Konge, Christian IV, efter 
hans venlige Indbydelse; de skulde bruges til 
Hvalfangst.') Om Vinteren lod Kongen udruste 
to Skibe, nemlig ^Enhjørningen* og »Lamprenen,* 
som skulde sejle gennem Veigat om Foraaret, 
medens vi skulde gaa med to Skibe til Grønland, 
som kaldes Spitzberg. Om Vinteren søgte vore 
Beftilingsmænd ved Tøjhuset at bevæge os med 
smukke Løfter til at tage med til Veigat. Nogle 
blev lokkede dertil, andre ikke. Jeg blev engang 
kaldt ind i Skriverhuset, hvor alle Officererne 
sad. Junkeren tilbød mig, at hvis jeg vilde gaa ud 
paa denne Rejse, skulde jeg Faa Maanedspenge og 
god Lønning. Paa den Tid stod jeg højt i Adolph 
Grabows Gunst. Jeg svarede med at anmode om 
Udsættelse til næste Morgen, hvormed de lod sig 
nøje. Næste Morgen, da Mønstringen var forbi, 
blev jeg atter kaldt ind paa Skrivestuen og paany 
adspurgt, hvad jeg syntes om denne Sag. Men da 
afelog jeg det bestemt, thi om Natten var denne 

1) Se Side 45. 

>) Baskerne, Indbfoerne lang* Kysten sf den biskaylske Havbagt, drev 
flittig Hvalfangst 1 de nordlige Have, og var bekendte som de dygtigste Har* 
punerere. Den berømte Jena Munk blev 1617 af Christian IV sendt til Blskaya, 
for at antage et Antal Fiskere til Hidp ved Hvalfangsten. (Rothe. Brave dan- 
ske Mænd. 1753 II. 543, Arkiv f. SøvBsen VIII. 445.) 



152 



Rejse bleven mig forbudt i Drømme. Derefter blev 
der i mit Sted antaget en Mand ved Navn Ras- 
mus Ruis [Truelsen?], som blev Konstabelsmath, 
hvilken Bestilling ogsaa var bleven mig tilbudt, 
ifold jeg havde villet gaa ind paa at rejse. Selve 
Konstablen hed Niels Skoster, en herlig Mand. 
Kaptajnen htd Jens Munk, en Adelsmand, en Fæt- 
ter til Kongens Gemalinde Fru Christine. Han var 
en meget vis Mand, især forstod han sig godt 
paa Stjernernes Gang og Styrmandskunst. Han 
var Øverstbefalende over begge Skibene, «Enhjør- 
ningen' og »Lamprenen*, som begge blev beman- 
dede med udsøgt Mandskab.^) 

Foraaret 1618^) drog disse Skibe samtidig med 
os fra Kjøbenhavn, og endvidere to Skibe tilhø- 
rende nogle af Stadens Borgere, saa at vi var i 
alt 6 Skibe; disse 'to Skibe skulde gaa paa Hval- 
fangst, samme Vej som vi. Paa hvert af vore 4 
Hvalfangerskibe var der 11 Buscavier og 10 Hval- 
fangerbaade, som de kalder Zeeloper, det er Sø- 
løbere; disse Baade bestod af 4 Dele, som kunde 
skrues fra hinanden og sættes sammen igen; under- 
vejs blev Stykkerne adskilte og opbevarede paa et 
afeides Sted paa Skibet. Gud gav os god Bør ud 
af Øresund. Vi sejlede saa i Følgeskab nordpaa, 
langs Norges Kyst op under Nordkap i Nordland, 

1) Dette er Jens Munks bekendte Togt put NordvettpasMcen 1619-20, som 
han selv hsr beskrevet 1 «Ntvlgstlo septentrlonalls*, udgivet sf P. Lauridsen. 
Kbhvn. 1883. Som bekendt mistede hsn hele sit Mandskab paa to ncr. 

>) Skal vare 1619. Der er altid stor Usikkerhed i Forfktterens Tidsangivel- 
ser. 7de Mal 1619 flk Henrik Vind Pas pas «Den svenske Hektor* og «Ga- 
briel* til vGrindlands* Farvande (se Lind Side 209). Forfatteren ncvner i det 
efterfølgende »Hektor* og .Jupiter* og som dette Skibs Chef Gabriel Kruse, 
hvilket msavere en Fejltagelse for Enevold Kruse, der var Chef paa .Gabriel*. 



153 



nord for Norge » som før kaldtes Bjarmaland og 
Halogaland, og som ligger op dl Finmarken. Der 
tog vi Afsked med Jens Munk og bad om Held 
og Velsignelse for hverandre. Jeg synes, at Jens 
Munk derpaa sejlede i Nord-Nord-Vest, men vi 
Nord- Nord -Øst.i) Vi fik udmærket Bør en flor- 
ten Dages Tid, og da vi fik Grønland') i Sigte, 
blev vi meget glade; det er et Land med uhyre 
høje Bjærge; vi kom til dets vest-syd-vestlige Del. 
Her maa jeg bemærke, at dette Aar herskede 
der i hele Danmark en stor Pest, som jeg kortelig 
har omtalt før; denne Sygdom viste sig nu om- 
bord paa vort Admiralskib »Hector*. Vor Admiral 
hed Henrik Vind,^) en Broder til Jørgen Vind, 
som i sin Tid af Cancelliet blev sendt op til Is- 
land sammen med Frederik Friis.^) Hans Lieute- 
nant var ogsaa en Herremand ved Navn Mogens 
Krabbe.^) Han blev syg af Pest og døde omtrent 
paa den Tid, da vi skulde til at sejle nord om 
Landet. Admiralen betalte da, efter gammel Sø- 
mands Skik og Brug, Mandskabet for at føre hans 
Lig i Land, hvilket var meget vanskeligt, thi strax 
derefter kom der en rasende Østenstorm, saa at 

1) Jens Mttok omtaJer Ikke dette Følgesktb med Hearik Vinde Eekadre. 
Hen eejlede Ode Me) fra K|øbenhavn, stod ud af Sundet 16de Ma| og eatte 
aOie Ma} Kureen Veat-Nord-Veat. (J»s Munke Relation, S. 7 f.) 

*> Spltabergen, eom dengang antogee at wre en Fortaøttelae af Grønland. 

^ Henrik Vind til Grundet, Aggeravold og Klarup^ard, født 1504, deltog 
I Kalmarkrigen aom Lsrling under Gabriel Kruae. Kaptafn 1616. Admiral 1627. 
Død 1633. 

4) Jørgen Vind og Frederik Friia blev 1618 aendt til laland for at under- 
•øgt Lenamanden Herluf Daaa Forhold. Denne blev afaat og maatte betale en 
ator Bøde. 

B) Mogena Krabbe blev Kaptafn 1610. Linda Anglvelae (S. 215) af hane 
Forældrea Navne, aaavelaom at han levede 1622, er fe}l. Han var en Søn af 
Tjgp Krabbe til Bustrup og Ingeborg Juel. (Meddelt af Arkivar Thiset.) 



154 



vi nær var forliste, og Stor-Mersstangen gik over- 
bord. Denne vældige Storm drev os bort fra de 
andre Skibe, vi saa dem ikke i en hel Uge, og 
vi tabte Landet af Syne, indtil alle gjorde Løfter, 
og Gud var os naadig og lod os komme til Land 
igen paa det Sted, som paa Hollandsk kaldes Tho- 
mas Smiths Bay, 5 Mil Nord -Vest for det Sted, 
hvor vi agtede at lægge bi. I denne Thomas Smiths 
Havn, inde i en lang Fjord, laa tre store og mæg- 
tige engelske Skibe, som var kommen derop paa 
Hvalfangst, endvidere 4 hollandske Skibe og de 
2 københavnske Skibe, som var sejlede derhen i 
Følge med os.^) Deres Befalingsmænd var Bernt 
Bemtz og Niels Honning^) Vi kom altsaa ind i 
Mundingen af bemeldte Fjord, hvor de 3 engelske 
Krigsskibe laa, næsten en Sømil inde i Fjorden; 
men vi vidste endnu ikke, hvad der var blevet 
af de 3 førnævnte Skibe, som var taget med os, 
om de var i god Behold eller forliste. Da de 3 
engelske Skibe hørte vore Skud, blev der fra deres 
Admiralskib sendt en Baad, bemandet med udsøgt 
Mandskab under Kommando af Lieutenanten, for 
at erfare, hvad Slags Folk vi var; de fik en god 

1) KJabenharns Borgere »log sig dengang ofte sammen I Kompagniskaber 
for at drive Hvalfangst eller 1 Handelsforetagender. <Se O. Nielsen: Kbhvns. 
Historie og Beskr. IV. S. 217 If.) Men netop i det her omhandlede Aar, 1619» 
oprettede Kongen selv et .grønlandsk* Kompagni onder den unge k)øbenhavn- 
ske Købmand Johan Braem, der havde hentet erfkrne Folk i Nederlandene øg 
Biscaya, og et Par andre Borgere. Endnu samme Aar udsendtes 2 Skibe psa 
Hvalfangst — rimeligvis de ovenfor nøvnte. Kompagniet opløstes 1623. (Se 
Norman: Hval-, Hvalros- og Sdhundeftmgstens Historie i Tidsskrift for Sø- 
VKsen II, 1—2, der giver gode Oplysninger om dansk Hvalfangst.) 

S) Bernt Bemtz hørte vistnok til den udbredte Borgerfamilie Berens i 
Kløbenhavn, der var stcrkt interesseret 1 Hvalfangst og Hsndel i de nordlige 
Have. Niels Honning ncvnes allerede 1613 som Koffirdikapta}n og blev 1627 
Kaptajn i den kongelige Flaade. Han deltog I Krigen og afgik 1629. 



155 



Modtagelse med Mad og Drikke, og vor Admiral 
fik deres Lieutenant til at beordre 4 af sine Folk 
til at grave en Grav næstt Nat, saa at den kunde 
være færdig om Morgenen; han gav dem en Ro- 
senobel for deres Arbejde. 

Tidlig næste Morgen kom den samme engelske 
Baad og medtog vore Officerer og Liget, hvortil 
man havde lavet to Kister, den ene af Egetræ, 
den anden af Fyrretræ; bagefter skulde vi saa ro 
med vor Baad, som blev bemandet med udvalgte 
Folk fra Skibet og desuden Konstablen, Niels 
Damsgaard, en god gammel Mand^ og 4 Bøsse- 
skytter. Paa Vejen fandt vi en død Hvalros, hvis 
Tænder var deres Vægt i Sølv værd, og fra den 
engelske Baad blev en anden Hvalros dræbt, som 
blev skænket til vor Admiral. Da de nærmede sig 
med Liget, blev der affyret 3 Kanoner som Æres- 
salut. Ombord paa vor Baad havde vi 3 smaa 
Kobberkanoner, som kaldes Falconer,^) og det var 
Meningen, at de skulde affyres, naar Ligprædi- 
kenen var forbi, og Liget sænket ned i Graven. 
Da dette skulde ske, gav Admiralen mig et Sig- 
nal med sit Lommetørklæde. Men medens Prædi- 
kenen stod paa, betragtede jeg den Maade, hvor- 
paa Kanonerne var bleven anbragte i Baaden, og 
den Bøssebænk, som laa tværs over Baadens For- 
stavn. Jeg saa strax, at det hele var meget svagt, 
hvorfor jeg tog alle de løse Tofter i Baaden bort 
og lagde dem langs Rælingen, for at jeg i Nøds- 
tilfælde kunde kaste mig bag over, hvilket ogsaa 

1) En Sklbsktnon af rince Ktliber. 



156 



kom mig til Gode; thi da jeg affyrede det første 
Styklce, stod alt stille, men ved det andet Skud 
slyngedes Kanonerne bag ud i Baaden, saa at jeg 
nær var bleven dræbt, men da jeg kunde kaste 
mig ned i Baaden, og især ved Guds Naade, slap 
jeg for den Gang. Da jeg kom i Land, stod de 
andre samlede omkring Graven og sang Ligpsal- 
mens sidste Vers. Da de atter havde bedækket 
deres Hoveder, spurgte Admiralen mig, hvorfor 
jeg ikke havde affyret det tredie Skud af Dan- 
marks Løsen. Jeg undskyldte mig med det Uheld, 
der var hændt, men han lod sig ikke nøje med 
min Undskyldning, og med Hovmod og grusom 
Vrede trak han sit Sværd, som han bar ved Si- 
den i et guldbaldyret Gehæng, og gjorde Mine 
til at hugge mig ned paa Stedet. Men jeg sprang 
bort saa hurtig, jeg kunde, saa at hans Hug ikke 
ramte mig. Men idet han sprang frem for at hugge 
mig ned, kom han til at træde i et snefyrldt Hul 
(thi alt var bedækket af Sne og Is), saa at hans 
Hat fløj af, og han selv nær var falden omkuld. 
De engelske Kaptajner greb ham da og sagde, at 
saadant ofte kunde hændes. Han vilde ikke tro, 
at det var sket tilfældigt. Derefter blev der affyret 
3 Kanoner fra hvert af de engelske Skibe. Min 
Konstabel, Årkelimester Niels Damsgaard, tog Del 
i min Sorg og gik ned til Stranden for at under- 
søge det skete og fandt^ at det alt forholdt sig, 
som jeg havde fortalt. Derefter blev vor Admiral 
af den engelske Admiral indbudt til Gæstebud, 
som han lod sig nøde til at modtage, da han var 



157 



meget vred, ikke mere paa mig, men paa begge 
vore Tømmermænd y hvis Arbejde forekom ham 
upaalideligt udført og derfor havde medført Skam 
for os og let vilde have kunnet foraarsage en Ulyk- 
ke. Englænderne trakterede ham og os paa det 
bedste y med 01 » Mad og Vin og forøgede Glæ- 
den højlig med Instrumenter og Trompetklang. Ad- 
miralen var saa vred, at han forbød os at gaa om- 
bord paa det engelske Admiralskib, men vi blev 
alligevel trakterede godt af dem. 

Da vi havde opholdt os ved Skibet i nogen 
Tid, kom Gabriel Kruse,^) Kaptajnen paa det ene 
af de to danske Krigsskibe, som af Stormen var 
blevet skilt fra os tillige med Borgernes to Skibe. 
Han fik en herlig Modtagelse og blev trakteret paa 
det bedste, saalænge som det lystede Admiralen at 
blive der ombord. Men paa Grund af sin svære 
Vrede vilde han ikke opholde sig der længe. Da 
vi tog bort, affyrede Engelskmændene 30 Stykker 
og blæste paa Trompeter, og Afskeden var meget 
hjærtelig. Enevold Kruse gik ned i vor Baad, og 
paa Vejen ud til Skibene, som laa i Fjordmun- 
dingen, faldt Talen paa den nævnte Sag, og hvor- 
ledes det hele var gaaet til. Enevold fandt, at man 
havde gjort for meget ud af Sagen og mente, at 
jeg havde gjort mig fortjent til en eller anden 
Naadesbevisning for det skete Ulykkestilfælde, 



1) Skal vcre Enevold Kruse til Tultted. Han blev Kaptajn 1610 oe var 
Skibschef paa flere Togter. 1623 gik ban over 1 Landheren, blev Oberstlleote- 
nant 1626 of faldt 1 Krigen samme Aar. Hvor Forfatteren 1 det efterfølgende 
har ncvnt Gabriel Kruse, mener han Enevold Kruse, hvilket er rettet 1 Texten. 
(Lind, s. 175. Personalhlst. TIdsskr. II, 5, S. 183.) 



158 



hvori jeg jo var fuldkommen uskyldig. Admiralen 
indvendte ikke meget herimod, men svor at straffe 
de arme Tømmermænd strængt, og da vi kom ud 
til Skibet, befalede han at sætte begge Tømmer- 
mændene ud paa Gallionen i Lænker, og at de 
skulde sidde til næste Morgen,^) hvor saa Sagen 
skulde forelægges et sammenkaldt Raad, og Tøm- 
mermændene faa den Straf, som man mente, de 
havde fortjent, enten kølhales 3 Gange eller 9 
Gange dyppes i Havet fra Storraaen. Men om 
Morgenen kom Enevold Kruse tidlig ombord paa 
vort Skib for at bede om Naade for dem hos Ad- 
miralen, hvilket ogsaa lykkedes, saa at de blev 
løsladte, dog paa den Betingelse at de skulde mø- 
de for Retten ved næste Forsamling. Men den hele 
Sag gik saa i Glemmebogen, og der blev aldrig 
talt om den mere. 

KAP. XXII 

Vi sejlede saa bort derfra øst om Landet, indtil 
vi kom til den Havn, hvor et af de engelske 
Skibe laa^ da vi ogsaa skulde benytte dette Sted 
til Havn for de to kongelige Skibe, saalænge vi 
opholdt os der ved Landet. Englænderne sendte 
strax deres Baad ud til Mundingen af Havnen for 
at møde os, og de modtog os venlig med Gevær- 
salver og Trompetklang. Oppe paa Kysten var der 
store Huse, som Englænderne havde ladet rejse 
for nogle Aar siden. 

1) I Følfe Sklbsutlklerne bley hver Maodag holdt Ret, naar Skibet lu 
tor Anker. 



159 



I et af disse Huse havde en Englænder op-* 
holdt sig i et helt Aar igennem paa Grund af en 
Ordstrid mellem ham og en anden, idet den ene 
paastod, at han med Guds Hjælp kunde vente 
dér, indtil Skibene kom igen; men den anden er- 
klærede dette for umuligt. De væddede saa om 
100 Daler, som skulde betales til Kaptajnen af 
deres Lønning. De lod alt nødvendigt tilbage hos 
ham, nemlig Mad, 01, Brænde, 3 Bøsser, tilstræk- 
keligt Krudt, en Sabel, Vand, Salt, og hvad andet 
han havde Brug for, item Bibelen, en Bønnebog 
og en Salmebog. Han lod Lys brænde Nat og 
Dag og havde sin Seng ved Ildstedet, som stod 
midt paa Gulvet. Undertiden læste han, under- 
tiden sang han, undertiden spillede han paa sin 
Violin, undertiden lavede han Hælestykker til sor- 
te Træsko, og af dem fik han efterhaanden en hel 
Tønde fuld. Om Vinteren var Frosten saa stærk, 
at alting, selv det, der laa nær ved Ilden, frøs paa 
den Side, der vendte bort fra denne. Gud holdt 
sin Haand over ham paa en vidunderlig Maade, 
saa at der ikke vederfores ham noget Ondt, og 
han beholdt sit Helbred. Da der om Foraaret i 
Juli Maaned kom Skibe derhen fra England, og 
de gik i Land og op til det Hus, hvor han var, 
hørte de, at han inde i Huset sang et Digt, som 
han havde forfottet om Vinteren. Det var paa 100 
Strofer til en smuk Melodi. Lige ved Huset fandt 
de 3 hvide Bjørne, som han havde skudt igennem 
Husets Vinduer, som var lukkede med Skodder 
indvendig. De troede, at han var død, og blev 



160 



først forskrækkede y da de hørte hans Stemme, 
men de blev meget glade ved at se ham, lige som 
han ved at se dem. Han fik da ogsaa alle de Pen- 
ge, som der var væddet om ved dette Vovestykke. 
Da han kom hjem til England, fik han en Mod- 
tagelse som en Engel, om man saa maa sige, og 
modtog store Gaver af mange fornemme Folk. 
Dette var sket to Aar, før jeg kom derhen med 
mine Kammerater. Og hermed sluttes den Beret- 
ning. 

Vi fik her Efterretning om, at Borgernes Skibe 
var komne til den Havn, hvor de skulde ligge, 
4 Mil fra det Sted, hvor Englænderne og Hollæn- 
derne skulde have deres Skibsleje, Arbejde og 
Ophold, som før er omtalt. Admiralen lod opslaa 
Sejldugstelte paa Stranden for de Folk, som skul- 
de besørge Transmeltningen, og de fik en Uges 
Kost med. Hver Gang vi kom i Land, modtog de 
os godt og trakterede os efter Evne med Mad og 
01, hvilket ogsaa Englænderne gjorde. Naar man 
kom i Land, var der ikke andet at træde paa end 
den blaa Is og de skarpe Stene; ikke et eneste 
Græsstraa var der at se; dog kan Rensdyr og 
Bjørne leve der. Vi fangede ialt 22 Rensdyr, og 
jeg blev ofte dygtig træt paa Jagterne med Admi- 
ralen; han lovede mig stor Belønning for min 
Møje, som jeg dog aldrig saa. Af disse Rensdyr 
gaar der 2 — 3 i en Tønde. De har for det meste 
et Fedtlag paa Lænderne paa knap en Tværhaands 
Tykkelse. Deres Horn ligner Hjortens, og de lig- 
ner den ogsaa i Hurtighed. De har Klove som 



161 



Oxer og lignende Hud, men er graa af Farve; 
deres Føde er Mos, hvoraf ogsaa Bjørnen lever, 
og dog er de særdeles fede og store. Af andre 
Dyr ses kun Ræve, de fleste hvide. En af disse 
Ræve vilde vi tage med os til Danmark, men det 
lykkedes ikke paa Grund af den utaalelige Ræve- 
stank i den Tønde, den blev sat i, og som saa 
blev smidt overbord med den. Af Fugle var der 
kun Edderfugle, Maager, Svartbager og Strømæn- 
der. Maagerne flyver en op i Hænderne, men da 
de er magre, og Fjerene lugter ilde, bryder ingen 
sig om dem. De ruger højt oppe i Klipperne, og 
Æggene er derfor ikke til at foa fat i. To Sømil 
borte laa et Edderfugleskær, hvor de ligger paa 
Æg; vi roede ud dertil i nordvesdig Retning fra 
Havnen og fik en Tønde fuld af Æg, men da vi 
vilde til at spise dem, var det hele forgæves, da 
Ungerne næsten var krøbne ud af Skallerne. Vi 
blev ingen Fisk vaer, undtagen Havulke. Landet 
er fuldt af høje Bjærge, hvoraf de fleste er helt 
bedækkede med Is lige fra Toppen og ned til Ha- 
vet. Solen skinner baade Dag og Nat helt ind i 
August Maaned. Allerede fra omtrent Kl. 9 om 
Morgenen til over Kl. 2 om Eftermiddagen hører 
man hver Dag Buldren af drønende Fjeldskred, 
naar Ismasserne paa Bjærgene paa Grund af So- 
lens Paavirkning løsnes og revner og falder ned 
i Havet, hvorved der ofte kommer saa meget for- 
skelligt farvet Støv, at Solen en hel Time igen- 
nem ikke kan ses tydelig. Disse Ismasser dannes 
ved Frysning af det ferske Vand oppe i Bjærgene, 

11 



162 



og dette er den Drivis, som kommer her op til 
Island. Noget Syd for os var der et stort Svælg 
ind i Gletscherne, som blev kaldt Helvede; det 
var frygteligt truende at se til. Hver Gang vi saa 
derhen, opdagede vi, at alt, hvad der flød forbi, 
blev ført derind. Aaret i Forvejen hændte det, at 
Englænderne havde fanget en Sletbage) og slæbte 
den efter sig, roende med tre Baade. Strømmen 
førte dem imidlertid mere og mere ind mod Land, 
og de nærmede sig stadig dette Svælg; de kunde 
intet gøre for at forhindre det, da Vejen laa der 
forbi; saaledes gik det, indtil Baadene og Hvalen 
begge forsvandt med rivende Hast ind i Svælget, 
og man har ikke set dem senere. Englænderne 
raadede os til at tage os i Agt for dette Svælg og 
adskilligt andet. 

Strax da vi var kommen i Land og havde op- 
slaaet Telte, gik Buskavierne ') ud paa Hvalfangst 
med 3 Baade, 6 Mand i hver Baad, deraf 3 dan- 
ske. De fik en Uges Proviant med og skulde sove 
i Telte i Land paa de Næs, som rager frem af 
Havet. Paa hver Baad er der fire, som ror, en 
staar ved Roret, og Harpunereren i Forstavnen er 
den sjette, han faar den højeste Lønning; de iiiar 
100 Daler for hver Hval, de fanger. De fik 4 Hva- 
ler til Kongens to Skibe, hvoraf der blev smeltet 
80 Læster Tran^ som Skibene delte ligelig imellem 
sig. En Mand, den ældste af Buskavierne, havde 
det Hværv at afspække Hvalen, hvilket han ikke 
gjorde ved Admiralskibet, men ved »Jupiter',') det 

1) Sletbag eller Rethvil, en Art »f Btrdehval. *) Bialuyeme. *) ^Gabriel*. 



163 



andet Skib. Dette Arbejde faldt ham let. Deres 
Tolk, Jon, engelsk paa mødrene Side, paastod, at 
han kunde 16 Sprog, en lille Smule Islandsk ibe- 
regnet Han havde været oppe paa Island engang 
før som 14aarig Yngling sammen med de Folk, 
som kom op til Arnarf)ord et Aar efter Pining.^) 4 
af dem blev sendte til Sysselmanden Ari Magnås- 
souy^) som da residerede i Øgur ved IsaQorden. 
Jeg var dengang 9 Aar gammel, da de en Søndag 
Morgen kom til Svarthamar ved Alftafjorden, hvor 
min Moder og min Broder Halldor boede. Deres 
Anfører hed David. Da han fortalte mig dette, er- 
indrede jeg det tydelig, og jeg blev ham derfor 
kær, fremfor mine Kammerater, og vort Venskab 
holdt sig, til vi skiltes. Hans Kammerater efterlig- 
nede ham i dette og trakterede mig altid sammen 
med ham med Vin, Brød og Krydderi, hvoraf de 
havde rigeligt Forraad med sig. 

Vort Venskab bestyrkedes ikke mindst ved no- 
get, der hændte, da vi først saa Land. Det traf sig 
nemlig, at vi i en halv Maaned ikke havde kunnet 
tale med nogle af de andre Skibe, og derfor &k 
Admiralen Lyst til at træife Enevold Kruse, Kap- 
tajnen paa det andet Skib, da der en Dag var god 
Bør. Han lod da Tolken, den førnævnte Jon, kalde 
og spurgte ham, om han og hans Kammerater ikke 
havde Lyst til at træife deres Landsmænd, hvilket 
de bejaede. 6 af dem gjorde sig strax rejseklare 
med deres Chalup for at ro Admiralen og hans 

i> Pinlng kaldte« I UUad den stnnite Vinter 1601—2. Se Side 4. 
^ Sysselmand I Bardastranda og Isaflord Sysler, død 1652, en af sin Tids 
mest bekendte Msnd paa Island. 



164 



Tjenere over til det andet Skib. Dér blev Admi- 
ralen og de andre paa det bedste modtaget og 
trakteret, og da de havde opholdt sig der en kort 
Tid og var bleven noget berusede, traf det sig, at 
de, som var paa Dækket, saa en stor Sildedriver, 
som de kalder Jættehval.^) Ligesom disse Hval- 
fongere hørte det, blev de som rasende af Jagtlyst 
og sprang ned i Baaden, hvor der laa et nyt, sam- 
menrullet, 300 Favne langt Tov med Harpun til. 
De roede hurtig ud efter Hvalen og harpunerede 
den med det samme; men da de var den for nær, 
og paa Grund af deres Uforsigtighed, slog den til 
dem med Halen, da den fik Harpunsaaret. Den 
ramte Baaden paa Undersiden og slyngede den 
højt op i Luften, saa den knustes fuldstændig, 
men alle Mændene faldt ned i Søen. Da de imid- 
lertid alle kunde svømme, mistede ingen Livet, 
men blev alle reddede af Besætningen paa det 
andet Skib, som hurtig gjorde deres Baad løs og 
førte dem over til vort Skib. De var meget bange 
for at se Admiralen igen, da de vidste, at de hav- 
de handlet mod Kongens Befaling og Artikler, og 
endvidere havde der i Baaden været en lang Kap- 
pe, tilhørende Admiralen, 32 Daler værd. Men til 
Lykke for dem gik der kun 5 Favne tabt af Tov- 
rullen, thi den var bleven skaaren over af Jærnet, 
før mere kunde løbe ud. Tolken Jon lod mig kal- 
de og sagde, at der var hændt ham en stor Ulyk- 
ke, og bad mig hemmelig underrette ham om, hvad 
Admiralen sagde angaaende det forefoldne, og om 

1) En Art af Finhvalerne. 



165 



jeg vilde lægge et godt Ord ind for ham og sige, 
at han var parat til at erstatte det tabte, hvilket jeg 
ogsaa gjorde, da Admiralen kom. Han var i Be- 
gyndelsen meget vred og sagde, at alt dette skulde 
for Retten. Jeg fortalte meget om, hvor bedrøvede 
de var over at have gjort sig tilskamme paa den 
Maade, og at de var dybt betagne af det. Noget 
efter befalede han at bringe dem noget varm Vin, 
og jeg fortalte Jon saa lemteldigt som muligt, hvad 
Admiralen havde sagt. Det fik den Ende, at det 
aldrig kom for Retten, og han forlangte aldrig no- 
gen Erstatning af dem for det tabte. 



KAP. XXIII 

En Søndag blev Admiral Henrik Wind indbudt 
af Hollænderne, som laa i samme Havn som 
de to Borgerskibe og de tre engelske Skibe. Da 
Prædikenen var forbi, begyndte der et stort Gil- 
de. Omtrent ved Totiden kom en stor Isbjørn lø- 
bende hen imod Boderne; den var meget grum 
at se til, og ingen af de Tilstedeværende mente 
at have set en saaden Bjørn før. Den var bleg af 
Farve med rødlige Kinder. Alle sprang op fra 
deres Pladser, bevæbnede med Bøsser og andre 
Vaaben for at forfølge Bjørnen, men den lod sig 
ikke fange og løb hurtig ned til Stranden og ud 
paa Søen efter at have bidt et Stykke af den Baad, 
fra hvilken den senere blev dræbt. Buscavierne 
fik fat i Baaden og styrtede saa ud efter den, har- 



166 



punerede den og dræbte den tilsidst. Pelsen blev 
skænket dl vor Admiral. Om Aftenen tog vi der- 
fra efter et herligt Traktement. 

Først da vi kom derhen, var der opstaaet en 
stor Tvist mellem de engelske og hollandske Ski- 
be om dette Grønland, hvilke Stridigheder vor 
Admiral bilagde med venskabelig Mæglen og er- 
klærede, at Landet dlhørte Danmarks Krone, og 
alle blev saa ft)rligte. Dette Land ligger herft^^) i 
nordøsdig Retning i en Afetand af halvandet Hun- 
drede Mil og vender mod Nordøst der, hvor vi 
laa. Der findes en stor Mængde Drivtømmer, som 
vi benyttede til adskilligt, som vi trængte til. Lan- 
det kan ikke undersøges paa Grund af Gletscher- 
ne og den forskelligartede Is i Havet. Og hermed 
nok derom. 

Derimod vil jeg med faa Ord omtale den Tvist, 
der opstod mellem vore Befalingsmænd, Admiral 
Henrik Wind og Enevold Kruse, Kaptajn paa det 
andet af Kongens Skibe. Anledningen var ikke 
stor. Det traf sig en Søndag, at Enevold Kråse 
gjorde et Gæstebud og agtede at indbyde Admi- 
ralen og den engelske Kaptajn paa det Skib, der 
laa i Havnen, samtidig med os. Han lod derfor 
Skibet pynte paa sædvanlig Vis og lod hejse sit 
Flag paa Stortoppen, hvilket kun en Admiral har 
Lov til, og i Kongens Artikler er dette forbudt 
under stor Straf.') Admiralen blev derfor meget 
vred og m odtog ikke Indbydelsen. Heraf opstod 

1) Forflittereo mener tn Itlend. 

S) I Følge Sklbtftrtiklerne : Infen iluil føre Flig paa sin Stormast uden ¥or 
Admlrtl, og Ingen paa Fokmasten oden Under-AdminI« 



167 



der en vældig Fornærmelse mellem de to, og det 
gik saa vidt, at hver Gang den ene kom i Land, 
gik den anden ombord. Engang hændte det, at 
Admiralen gik i Land. Jeg Uværdige var ogsaa 
i hans Følge tilligemed flere af mine Kammerater. 
Jeg dristede mig da til at omtale det skete for 
Admiralen, da han var kommen i Land, og sagde, 
at det saa ilde ud, om de uforligte begav sig paa 
Hjemrejsen, baade for vore og for fremmede Øjne, 
og især var det upassende, hvis de mødte saale- 
des frem for Kongen og gode Venner hjemme. 
Han blev meget bister og spurgte, om jeg formente 
mig i Stand til at forsvare Trods og Lovbrud og 
Overtrædelse af Kongens Mandat? Jeg sagde, at 
jeg havde talt i god Mening, da jeg hørte Engelsk- 
mændene ilaglig tale derom. Han blev da roligere 
og sagde, at hvis den engelske Kaptajn vilde yde 
sin Hjælp dertil, var han villig til Forlig. Jeg 
spurgte, om jeg maatte have Lov til at forhøre 
mig derom? Han gav mig Lov til det. Jeg gik 
saa til den engelske Kaptajn, som strax var parat 
og gik hen til Admiralen og lod sine Folk hente 
Enevold Kruse. Han fik dem saa forligte, og det 
hele kom i Orden. Jeg blev højlig agtet af dem 
alle tre paa Grund af dette. 

Da vi havde ligget dér 11 Uger, vilde vi tage 
bort derfra i Guds Navn, baade paa Grund af 
Frost og Sne, thi vi blev undertiden tvungne til 
to Gange om Dagen at lette Anker og sejle frem 
og tilbage, eftersom Strøm og Drivis forholdt sig. 
Alle Skibenes Befalingsmænd vedtog saa skriftlig 



168 



en Overenskomst om, hvilken Dag 1 August Maa- 
ned de skulde sejle bort fra Havnen. Dengang var 
det allerede saa stærk Frost, at ved Totiden var 
Isen ved Skibets Side to Tommer tyk, selv i Sol- 
skin. Dengang, vi kom derdl 1 Juni og Juli, skin- 
nede Solen baade Dag og Nat. Den sidste Nat, 
vi opholdt os dér, foldt der saa megen Sne, at 
Sneen paa Dækket paa min sidste Vagt naaede 
mig over Knæerne. Tidlig om Morgenen, da Ad- 
miralen var kommen 1 Klæderne, kunde han næp- 
pe øjne mig ira Kahytsdøren; han ynkedes da 
over mig og hentede en Flaske med rhinsk Bræn- 
devin og lod mig drikke saa meget, som jeg hav- 
de Lyst dl. 

Den samme Dag sejlede vi, 15 Skibe lait, ud 
af Fjorden. Midt 1 Fjordmundingen var der en 
skjult Sandbanke, hvorpaa vort Skib stødte tre 
Gange, saa haardt, at de fleste, som stod paa Dæk- 
ket, foldt omkuld, og alle ombord blev meget for- 
skrækkede; men nogle af de fornuftigste gik ned 
med Lygter for at undersøge, om Skibet var blevet 
beskadiget, hvilket viste sig ikke at være Tilfæl- 
det, hvorved alle blev glade og priste Gud. Vi 
sejlede saa uden videre Forhindringer hjemad alle 
sammen, Inddl vi kom dl Norge. Vi havde da 
sejlet 150 Mil fra Nordost med Kurs Øst for Is- 
land. Men lige før vi kom ind til Norge, blev 
Skibene skilte fra hinanden af en heftig Storm, og 
Borgernes Skibe tog en anden Vej, idet de skulde 
til Holland med Tran af de 5 Hvaler, som de 
havde fanget. 



169 



KAP. XXIV 

Da vort og det andet kongelige Skib kom paa 
Højden af Lindesnæs i Norge , og alle de 
andre Skibe var skilte fra os, var vi saa nær ved 
Land, at vi havde kunnet løbe i Havn, hvis vi 
havde havt Lyst dertil. Men en Tirsdag Morgen 
tidlig rejste der sig pludselig en overordentlig hef- 
tig Sydoststorm, saa at vort Skib næppe kunde hol- 
de den ud. I 10 Døgn rasede Stormen Dag og 
Nat, og hele den Tid drev vi i nordvestlig Ret- 
ning og kunde næppe se ud over Skibets Ræling 
for de taamhøje Bølger, som truede med at be- 
grave os, hvilket er aldeles ubeskriveligt. Vi mi- 
stede vor Galeot, som var helt forgyldt med store 
Billeder. Engang kom vi forbi et hollandsk Skib, 
som havde mistet sin Stormast. Medens denne 
Fare stod paa sit højeste, traf det sig, at vor Pum- 
pe blev forstoppet og intet Vand kunde trække 
op, indtil Vandet stod dVs Alen højt i Skibet. Vi 
prøvede paa at øse det op med Kar, hvilket dog 
viste sig ugørligt, da ingen kunde staa paa Be- 
nene eller være Herre over sine Bevægelser. 

Admiralen gik da ned i Kahytsdøren, græden- 
de som et Barn, og kaldte mig til sig. Han bad 
mig for Guds Skyld finde paa et Raad til at redde 
vort Liv. Jeg sagde, at jeg intet andet Raad vidste 
end at forsøge at trække Pumpen op, hvilket han 
mente var umuligt under dette Uvejr. Jeg gik dog 
efter at have indhentet hans Billigelse ned i Skibet 
til Tolken 7o/i og bad i Admiralens Navn ham og 




170 



hans Landsmænd om at hjælpe med Raad og Daad 
til at tage Pumpen op af Skibet og paa enhver 
Maade søge at redde vort Liv. Jeg føjede indstæn- 
dige Bønner til og klappede ham med Haanden. 
Han gjorde sig saa rede til dette Arbejde sammen 
med sine Landsmænd. Pumpen blev saa trukken 
op af dem i Forening med Skibsfolkene og surret 
fast ved Hjælp af Krydstov. Da den kom op, var 
den fuld af smaa Sten. Der blev saa sat et Stykke 
gennemhullet Bly paa dens Underdel, og alt kom 
saa i Orden igen. Admiralen lovede mig et nyt 
Sæt Klæder som Belønning, hviket jeg dog aldrig 
fik, og jeg modtog ingen anden Belønning af ham 
med Undtagelse af venlig Tiltale, naar han saa 
mig eller traf mig. Søndag Morgen fik vi Shetland 
i Sigte og var da drevet 80 Sømil ud af vor Kurs. 
Vi vidste ikke noget om Folkene paa det andet 
Skib, om de var levende eller døde. Men de hav- 
de været i en saadan Fare, at de alle havde taget 
Afsked med denne Verden og befalet sig i Guds 
Varetægt, og de havde alle gjort store Løfter og 
ofret Penge i den Bøsse, hvor man plejede at 
lægge Penge til de Fattige. Det er en Sædvane 
ombord paa alle Kongens Skibe, at alle, som har 
Lyst dertil, giver hver Søndag. Det samme skete 
ombord hos os. 

Om Søndagen vendte Vinden sig til Nordost, 
og vi fik strygende Medbør, men der var stor 
Fare ved at sejle lige ud i saa oprørt Sø, da Bøl- 
gegangen ikke havde lagt sig. Der gik 4 Dage, 
inden vi kom til Norge ved Flækkefjord, med 



171 



mere end Halvdelen af vore Folk syge af Skør- 
bug og al Slags Sygdom. Af 16 Bøsseskytter var 
kun 4 oppe, nemlig Arkelimesteren Niels Dams- 
gaard, Johan Jæm, Jakob Nielsen og jeg, og vi 
var dog alle meget elendige og kunde næppe røre 
os for Skørbug. De fleste af mine Tænder sad 
løse i Munden; jeg brugte, ligesom mange andre 
af os, Hvede og Tobaksaske og derefter mange 
andre Ting. Først gned jeg hele Tandkødet med 
Hvede og Salt, Indtil det blødte stærkt, og der- 
efter med Tobaksaske, hvad der er meget smer- 
tefuldt. I denne Havn laa vi fire eller fem Dage. 
Først da vi kom dér, aftalte Badskæreren og jeg 
med hinanden, at vi næste Dag skulde foretage en 
lang Fodtur op i Landet, indtil vi iandt menneske- 
lige Boliger. Vor Mening var, at det kunde bedre 
vort Helbred, hvis det lykkedes os at komme til 
at svede ved den legemlige Anstrængelse. Dette 
gjorde vi ogsaa, og omtrent ved Middagstid kom 
vi gennem en Dal under et lavt Bjærg, helt be- 
voxet med frodigt Græs og Blomster, til en Bon- 
degaard, hvor Ilden blussede i Køkkenet under 
Middagsmaden. En af Pigerne saa os og blev saa 
forskrækket, at hun snublede og faldt, da hun vil- 
de løbe bort for at melde til Gaardmanden, hvad 
der var paafærde. Han gik da ud med et Spyd i 
Haanden, thi han vidste ikke, hvem vi var. Men 
da han fik det at vide, modtog han os paa det 
bedste med 01 og Mad, Mælk og fersk Fisk. Vi 
gav ham Brød og to Tørklæder. Han spurgte os 
og vi ham om mange Ting. Vor Samtale varede 



172 



til langt ud paa Aftenen; han fulgte os paa Vej, 
og vi skiltes som de bedste Vennen Vi gik saa 
hele Natten og kom tidlig næste Morgen til vort 
Skib, hvor man troede, at vi maatte være forulyk- 
kede. Fem Dage derefter sejlede vi hjem For stry- 
gende Bør. — En Dag, da vi sejlede foT mild Ku- 
ling, traf det sig, at en af Buscavierne, som altid 
var drilsk og hoven overfor vore Folk (hvilket 
ikke mindst havde sin Grund i hans og de andre 
Papisters Had til os Lutheranere) spændte Ben 
for mig, saa at jeg ftildt paa Dækket, lige saa lang 
jeg var, men da jeg igen kom paa Benene, var jeg 
vred og greb ham og dyppede ham ned i en stor 
Gryde, fyldt med Vand, og gav ham saa to Øre- 
figen i alles Paasyn og Nærværelse og lod ham 
saa løbe. Han rendte strax til Admiralen og be- 
klagede sig over mig, og jeg blev kaldt derhen og 
strængt adspurgt om, hvad der var sandt. Jeg be- 
nægtede ikke, hvad jeg havde gjort. Admiralen 
sagde, at jeg maatte da vel kende den Artikel, at 
Ingen maatte berøre Folk uden Skyld i ond Hen- 
sigt,^) hvilket jeg heller ikke benægtede. Han blev 
da meget bister og befalede at arrestere mig. Men 
da fremstillede jeg Sagen i alles Paahør fra mit 
Standpunkt saaledes, som den var gaaet til, og 
alle bevidnede, at jeg talte sandt. Min Modparts 
Klagemaal blev ham derfor til Fald og Skændsel; 
dog blev han ikke straffet, men fik en skarp Iret- 
tesættelse, men jeg fik Tak og Agtelse for det 

1) SkibstftlklerDet P. 25 hedder: Hvilke tom hinanden •laar Pnst- eller 
Ncve-Huf Inden SUbsborde, dt straffet han 3 Gange under Kølen. 



173 



skete. Vi blev senere Venner igen. Derefter an- 
kom vi med Lykke og Velsignelse hjem til Kjø- 
benhavn; vi havde da været borte i 17 Uger og 
mistet 15 Mand iah; det andet Skib var ankommet 
nogle Dage i Forvejen. 

Næste Efteraar^) tog jeg saa til Kronborg for 
at tjene der, som allerede er omtalt. 



KAR XXV 

Om Efteraaret, da jeg kom derfra, blev jeg for 
den følgende Vinter beordret paa Vagt om- 
bord paa Kongens Orlogsflaade, ') hvor der hændte 
mig en Ulykke paa Grund af særlige Omstændig- 
heder, hvilket skete paa følgende Maade. 

Da de fire Dannemænd rejste fra Island til Dan- 
mark i Anledning af Taxten^^) nemlig de Herrer 
Jon Magnussoriy Henrik Gislason, Thorstein Mag- 

1) Forf. iniJi mene samme Eftertar 1619. 

*) Om Vagten pia Bremerholm og Flaaden se Lind, S. 332. Paa Flaaden 
alene var der om Natten: 4 Skippere, 8 Hølbaadsmønd , 30 Matroser og 4 
Bøsseskytter nnder en Sklbsbøvedsmand. Det var som en af disse Bøsseskyt- 
ter Forf. skulde gøre Vagt. 

>> 16 Decbr. 1619 bestemte Kongen en vis Taxt for de Varer, som det 
Islandske Kompagni maatte forhandle paa Uland. (O. Nielsen, Kbhvns Hist. 
IV 213. J6n J6nsson : Den Islandske Monopolhandel, Hlat. TIdsskr. VI. 6, 
538 ff.) 

Se løvrigt om denne Sendelse Espolln VI S. 8 ff. Kongen havde befalet, at 
fire ansete Mend skulde relse tU Danmark for at tale Islendemes Ssg for Re- 
derne. Hertil blev udvalgt for Vestlandet Jon Magnusson, en paa den Tid meg^t 
bekendt Mand, Sysselmand til Reykhotar, død 1641, for Nordlandet Dadl Ama- 
son (nedenfor urigtig Dadl Jonason), død I KJøbenhavn 1620 (?), for Østlandet 
Sysselmand og Klosterholder Thorsteinn Msgnusson, ^den lovkyndigste Mand I 
Landet* (Espolln 1. c.) død 1656, der omtales af Helvaderu« som Ølenvldne 
til det store vulkanske Udbrud I Myrdalsjøklen 1625 (Stolpe Dagspressen I. 
5. Espolln VI. 28 f.) og for Sydlandet Henrik GIslsson, Sysselmand I Borgar- 
fjord Syssel, død 1638. Sendelsen blev uden Resultat. 



174 



nusson og Dadi Jonsson, bad de mig venlig om at 
udvirke hos min Overordnede, 'Adolph Frederik 
Grdbow, at han vilde underrette dem om, naar 
Kgl. Majestæt var at træffe alene paa Københavns 
Slot, for at de kunde tale rigtig godt i Enrum 
med Kongen om Islands Tarv, men dette skulde 
ske hemmeligt, saa at Rederne ikke fik noget at 
vide derom. Til Gengæld lovede de at betænke 
ham rigeligt. Han var først meget uvillig hertil, 
og sagde, at jeg vilde bringe ham i Ulykke, og at 
dette kunde koste ham Livet, hvis Rederne fik 
Nys herom, og at jeg maatte staa ham til Ansvar, 
hvis dette ikke gik godt. 

Endelig lovede han dog at gøre det, selv om 
han vidste, at det ikke passede sig for ham at 
lægge Raad op imod sine egne Landsmænd sam- 
men med Fremmede. Han aislog dog at have mere 
med det at gøre end netop det nævnte, og anmo- 
dede dem at være til Stede i deres Herberge, 
naar han sendte dem Bud. 

Men da de havde vanskeligt ved at bo længe 
i deres første Logis, i den gamle Hovmestergaard 
ved Stranden^) paa Grund af Madens og Øllets 
Dyrhed, da hvert Maaltid kostede en halv Rigs- 
daler, saa de sig om efter et andet Logis, som 
det ogsaa lykkedes dem at finde. Og da der nu 
fra Grabow kom Bud til deres første Bolig, var 
de allerede taget bort derft'a til deres ny Logis, 

1) Rimeligvis den Gurd» som 1594 blev anvist den advalgte Konge« Hof- 
mester Henrik Rammel til Bolig paa Amagertorv, nuverende No. 8. (Hist. 
Tidsslcr. VI. I. 572. O. Nielsen, Kbhvns. Hist. IV. 424. H. Trier. Gaarden 
No. 8 Amagertorv. S. 3 IT.) 



175 



hvilket Junkerens Tjener ikke kendte. Han gik 
derfor med uforrettet Ærinde hjem til sin Herre, 
der blev ærgerlig herover og fik Had til mig, og 
foresatte sig at hævne sig paa mig, hvis jeg skulde 
forse mig i et eller andet, da han mente, at jeg 
havde narret ham. 

Nu traf det sig en Søndag, at jeg fulgte en 
Brudgom til Kirke og fra den igen, og en kort 
Tid af Dagen sad sammen med andet godt Folk 
ved hans Bryllupsgilde, men da jeg om Aftenen, 
i en andens Forfold, skulde paa Vagt ombord paa 
Kongens Flaade, turde jeg ikke opholde mig der 
længe. Jeg gik derfor strax til mit Logis, som var 
hos en from Enke ved Navn Birgitte, og da der 
netop blæste en skarp Nord-Ost Vind, saa at man 
ikke kunde høre, naar Klokken slog, gik jeg lidt 
før det behøvedes, ud til Holmens Port,^) hvor 
Skibsvagten altid samledes. Naar Klokken slog 4 
Slag, begyndte Vagtmesteren at gaa med Vagten 
gennem denne Port ud til Bremerholm og ud 
paa Isen, hvor han plejede at give dem Feltraab 
og forlade dem. Nu hændte det sig, at jeg traf de 
brave Mænd, før jeg gik til den Port, hvor Vag- 
ten skulde samles. De lovede at komme derhen, 
tør Vagten trak op, da Admiralen paa Bremer- 
holm havde givet dem Lov til at komme, og de 
lod en Dreng følge med mig, Hakon Thorsteins- 

1) Her iniJi v«re Tale om den nye 1 1618 ftildførte .Holmens Port* med 
Vagtstue ovenpst, omtrent 100 Alen ud for den senere Ulkegsde (nuv«rende 
Holmensstde). Det vsr en Voldport, hvorfra en Vindebro forte over Slotsgra- 
▼en til Holmen. Da Volden senere forsvandt, blev dog Porten staaende paa 
denne Side Graven Ind dl Byen. Denne Indgang til .Holmen* bevaredes Uge 
Hl 1860. (Lind, 332.) 



176 



son,^) som var sammen med sin Fader, Thorsteinn 
Magnnssotiy der paa den Tid havde Thykkvabæ 
Kloster i Forlening; han bad mig om at lade Dren- 
gen følge med mig og vente paa dem, hvilket 
ogsaa skete. Men ved et eller andet blev de for- 
hindrede fra at møde i rette Tid. Da nu jeg og 
Drengen kom til den omtalte Port, var ingen af 
Vagten kommen; derfor sagde Peter Rod, som 
var Anfører for de tre, som stedse plejede at holde 
Vagt dér og som nøje skulde paase, at intet blev 
baaret bort paa en ulovlig Maade gennem Porten, 
at jeg kom for tidlig. Jeg sagde, at jeg heller ikke 
havde hørt Klokken slaa. Lidt efter kom to af 
Vagten, Johan Jæm og Jakob Nykøbing, og da 
det var en skarp og kold Blæst, fik de mig lok- 
ket med sig ind i en Skippers Hus, i Nærheden 
af Porten, omtrent et Pileskud borte. Vi vilde op- 
holde os dér, for at skaane os for Blæsten, ind- 
til Tiden var kommen. Hakon bad mig indstæn- 
dig herom, og ikke mindst fordi Drengen ønskede 
det, lod jeg mig forlede hertil. De bad saa Skip- 
perens Kone, om hun vilde lade varme en Pot 
01 til os^ for at vi kunde varme os dermed. Men 
medens dette stod paa, trak Vagten forbi, thi paa 
Grund af Stormen hørte vi ikke Klokken eller 
Trommen, hvilket jeg dog lod disse to Mænd 
skiftes til at passe paa. Jeg løb saa efter dem, 
men de kom en lille Smule hurtigere end jeg, 
hvilket Drengen var Skyld i, thi han vilde ikke 

1) Htkon omtmlea af EapoIIn VII. S. 26 ved Aaret 1661 som sla Faders Ef- 
terfølger i Thykkvabæ Kloster sammen med sin Broder Magnus. 



177 



forlade mig, og holdt East i mig, thi han var den 
Gang meget ung, og kendte ingen. Da vi kom til 
Porten stod vor Profos dér med vore Bøsser i 
Haanden; han rakte de to andre deres Bøsser 
uden Indvendinger, saa at de kunde løbe deres 
Vej uden videre Tøven, og de naaede ogsaa Vag- 
ten, før Vagtmesteren forlod den. Men jeg maatte 
trættes med Profossen, som uden Skaansel vilde 
drive mig op til Tøjhuset og kaste mig i Fængsel 
og Lænker, da han for kort Tid siden hemmelig 
havde feaet stræng Befoling af Grabaw, at naar 
det skulde træffe sig, at jeg forsaa mig i smaat 
eller stort, saa skulde han arrestere mig og be- 
handle mig paa den Maade. Og til dette Had 
kunde der ikke være anden Aarsag end den an- 
førte. Nogle Dage i Forvejen havde jeg mødt 
Grabow paa Gaden, og han vilde da ikke besvare 
min Hilsen, hvilket aldrig før var hændt, og han 
sagde da, at han skulde give mig andet at bestille 
end at omgaas Islændere og gøre Nar ad ham sam- 
men med dem. Hans Tjener, Baltzer Lindbech, som 
gik bag efiter ham, bad mig da sagte om at vogte mig 
for Junkeren. Indtil da havde han aldrig sagt noget 
Ondt til mig, da han ikke ansaa mig for den ringeste 
blandt mine Medtjenere i Kongens Tjeneste, især 
blandt de yngre, og han havde ofte sendt mig i 
hemmelige Ærinder baade op paa Kjøbenhavns 
Slot til Slotsherren og hans Frue, og mange andre 
Steder. 

Da nu Profossen paa ingen Maade vilde ud- 
levere min Bøsse og ikke var til at bevæge dertil, 

12 



178 



hverken ved mine ydmyge Ord eller ved Bestik- 
kelser, sagde Peter Rod til Profossen: »Hvorfor 
behandler du denne Mand saa slet, og hvorfor vil 
du skinbarlig styrte ham i Ulykke og Død?' Pro- 
fossen blev vred over hans Ord og bød ham tie 
stille. Dernæst tog han min Bøsse og stødte mig 
den saa haardt for Brystet, at jeg foldt over mod 
Muren, og min Kind blev skrabet. Da jeg saa, at 
der kom Blod, blev jeg meget vred og greb til 
min Kaarde, men dog saa roligt, at jeg kun trak 
den en Haandsbred ud af Skeden. Han troede 
nu, at jeg havde trukket den imod ham, hvilket 
er en halsløs Gærning; thi den, der gør saadan 
noget, naar Profossen bærer Kongens Regiment 
ved sin Side,^) eller som mishandler ham, an- 
ses for at have forbrudt sig saa stærkt, som om 
det var selve Kongen, der var bleven fornærmet. 
Det var ikke min Hensigt at trække min Kaarde 
imod ham, men jeg sagde derimod, at hvis han 
ikke bar Kongens Regiment ved sin Side, og vi 
Ikke stod paa den Plads, hvor vi stod, saa skulde 
han ikke have slaaet mig forgæves. Disse mine 
Udtalelser kom mig senere tilgode, da jeg stod 
for den s trænge Tøjhusret og for den haarde Lov. 
Da sagde Søren Profos: »Nu skal du følge 
med mig op paa Tøjhuset,' og dermed overrakte 

1) Det var ProfoMcnt Pligt at overbolde Orden og Politi, at anholde og 
arreatere de Skyldige uden apeclel Ordre og ex officio andrage Sagen aom An- 
klager over for Krigaretten. Som Tegn paa aln Verdlghed bar han en Stav paa 
ca. n/l Alena Lengde, der kaldtea ,R^nient*. Den var af malet Tne, prjrdet 
med et Vaabenakfold, eller af forgyldt Sølv, der, da den engang 150B blev gfort 
om, velede 75 Lod. (Se E. Madaen: Studler over Danmarka Hørvaaen. Side 
734.) I en aenere Tid aank Profoaaena Embede I Anaeelae, og hana Pligter blev 
af en lavere Natur, han kaldtea da General-Gevaldlger. 



179 



han mig Kongens Regiment, (livilket man pleje- 
de at gøre i saadanne Tilfælde), som ingen under 
Livsstraf maatte nægte at modtage, men jeg gjorde 
en Reverens derfor, hvilket ogsaa senere kom mig 
tilgode. Hakon blev revet bort fra mig, og jeg 
bad Peter Rod om at sørge for, at han kom hjem 
til sin Fader, hvilket han ogsaa dydeligen gjorde. 
Jeg gik saa med Profossen op til Tøjhuset, 
hvor Vagten var samlet, og en af Tøjhusets Be- 
falingsmænd ved Navn Peter Falk,^) en god Ven 
af mig, var ogsaa kommen. Da han og Vagtmand- 
skabet saa mig, blev de højlig forbavsede og 
ynkedes hjærtelig over mig, da Profossen ud- 
bredte sig over mine Misgærninger. Han sagde, 
at jeg for det første var mødt beruset til Vagt- 
tjeneste, dernæst at jeg havde forsømt Vagten, og 
for det tredie, at jeg havde trukket min Kaarde 
imod ham.') Jeg derimod hævdede, at hans An- 
klage var urigtig, hvad alle disse tre Punkter an- 
gik; hvad det første angik, at jeg var beruset, saa 
var det en ren og klar Usandhed; derimod ankla- 
gede jeg ham for Vold, idet han havde forhindret 
mig i at holde min Vagt, og jeg henviste min Sag til 
Admiralens Dom og til Holmens Lov og Ret; for 
det tredie viste jeg ham, at jeg bar mit Sværd ved 
min Side, og at jeg ikke havde trukket det imod 
ham. Derefter lagde han Haand paa mig i Tøjhus- 



1) Peder Falk var Underarkellmester senest f!ra 1618 og ncvnes 1645 som 
Tøjmester, men har vistnok kun ftingeret som saadan og som Overarkellmester 
1649, thi 1651 nøvnes han atter som Underarkellmester. (Blom : Christian I V's 
Artilleri, S. 23. Kbhvns. Dipl. VI. 254.) 

S) I Følge Krigsartlkleme medfarte disse Forseelser hver for sig Livsstraf. 

12* 



180 



gaarden og befolede mig at følge med sig til Bro- 
ckenhus,^) hvor alle Fanger blev først indsatte og 
lagte i Lænker. 

Jeg rev mig løs og sagde, at jeg ikke vilde gaa 
derhen paa Grund af hans haarde Behandling, 
men kun af min egen fri Villie, hvis det behagede 
mig. Han befalede da Vagten at gribe mig, men 
jeg forbød alle og enhver at lægge Haand paa mig. 
Peter Falk gik da hen til mig, omfavnede mig 
venlig og bad mig for sin Skyld være rolig og 
lade mig arrestere, og lovede til Gengæld at 
hjælpe mig, hvilket han ogsaa trolig holdt. Jeg sad 
saa i Brockenhus fra Søndag Aften til Tirsdag, 
næsten til Middag, tvært imod Kgl. Majestæts Ar- 
tikler, ifølge hvilke Profossen to Gange i Løbet 
af Døgnet skal se til hver Fange. Da han saa 
endelig kom, fulgtes han af min særdeles gode 
Ven Thorlak Thorkelsson,^) Søn af Thorkell Garn- 
lason. Økonom for Holar Bispestol, og min Vært- 
inde. De medbragte Vin og al Slags Mad, hvilket 
jeg dog kun havde ringe Lyst til. De græd begge 
saare over min Ulykke, men jeg bad dem høre 
op dermed, da jeg stolede paa Herrens Bistand 
og trøstede mig med, at mit Levned var uden 
svære Forseelser, og min Sag var god, hvilken 
Ende den saa end maatte faa. Jeg skældte Pro- 
fossen Huden fuld, for at han havde forsømt sin 

1) Udtrykket .Brockeoha« Føngsel*, som ogtu forekommer eeoere, tjnet 
ikke t bececne et bestemt Fsngemm, men 1 det bele tiget en I hé\ Grsd streng 
Fengselbebtndling, og at summe frs den frygtelige Arrest, hvori Misdsderen 
Eller Brockenhuus blev holdt 1 25 Asr, senest pss Drsgsholm tU sin Død 1007. 
(Hist. Tidsskr. IV, 5, 148.) 

9) Se Side 28. 



181 



Pligt og sit Embede, hvilket Eremgik af, at han 
paa en saa hadefuld Maade forsømte mig, Kon- 
gens Fange, som han ovenikøbet havde fængslet 
med Urette. Han sagde, at han skulde blive mig 
drøj at brydes med, hvortil jeg svarede ham, at 
jeg overgav vor Sag i Guds Haand. Begge mine 
Besøgende gik grædende bort med Profossen. 

Omtrent ved Firetiden blev jeg kaldt ind paa 
Skrivestuen, hvor alle Befalingsmændene var sam- 
lede, og hvor min Sag først skulde behandles. Da 
jeg blev kaldt ind, sad Tøjhusets 5 Befalingsmænd 
der, nemlig Adolph Fredrik Grdbow, Tøj mesteren 
Christopher Schwenke,^) Peter Falk, Henrik Butz- 
mann og Hans Budtz, og 12 Arkelimestre. Profos- 
sen og jeg blev staaende. Gråbow adspurgte ham, 
om han fastholdt sin før omtalte Anklage imod 
mig? Han bekræftede dette. Gråbow spurgte, om 
han havde sikre Vidner. Dertil sagde han ogsaa 
Ja. Jeg bad, om jeg maatte høre Klagepunkterne. 
Han opregnede dem hurtigt, og jeg nægtede mig 
skyldig, men Grahow tog sin Hat af og sagde, at 
han vilde ikke give den for mit Liv, hvis det viste 
sig at være sandt, hvad Profossen paastod. Jeg 
sagde, at mit Liv dog var meget mere værd. Kun 
disse to talte ondt til mig, men mangen Taare 

1) Christopher Schwencke skal have v»ret en Raadsherres Søn fra Frank- 
ftirt a. M. og begyndte som menig Bøsseskytte, var 1612 Fyrvierker, da han 
blev Arkellmester paa det erobrede Elfsborg. 19. Januar 1618 blev han Arkell- 
meater paa Kongens Tølhas og fik 1626 Bestalling som FelttøJ mester, 1 hvilken 
Stilling han blev haardt saaret ved Lutter am Barenberg. Død 21. Febr. 1653» 
71 Aar gammel. (Resen : Inscrip. Hafn. Hist. Tidsskr. VII, 3, 338. Blom : Chr. 
IVs Art. 23 ir.) Sammesteds ncvnes ogssa Henrik Butzmann som Underarke- 
limester og en Hans Budtz, der 1566 blev Arkellmester paa Kronborg; haa 
anføres Imidlertid som falden 1 Kalmarkrigen. 



182 



randt for min Skyld. Grabow befalede Profossen 
at medtage nogle af Vagten og føre mig op paa 
Slottet og sætte mig i Fængsel der, hvor Kongens 
Livsfonger plejede at indsættes. Jeg sagde, at de 
kunde gøre saa meget, som det stod i deres Magt, 
men de kunde ikke komme længere, end Gud 
vilde tillade dem. Dernæst gik jeg grædende bort 
og op paa Kjøbenhavns Slot med Profossen og 4 
af Vagten. 

Taarnvogteren hed Niels, og jeg kendte ham 
særdeles godt. Meget nødtvungen og grædende 
lod han mig saa hejse ned i Blaataam i et tyndt 
^Reb. Dernede var et Fjælegulv ligesom en stor 
Forhøjning; men der omkring var en meget dyb 
Afløbsrende, som staar i Forbindelse med den 
vandfyldte Grav, der ligger omkring Slottet, og 
hvori alle Render, der udgaar fra Slottet, udmun- 
der. Blaataarn er glat som et Æg indvendig, saa 
at det er en Umulighed for noget Menneske ved 
naturlige Kræfter at slippe ud derfra. Dog er det 
ved Helvedes Bistand lykkedes for tre. 

Derinde sad jeg uden Jærn og Lænker en hel 
Maaned. Og endskønt Kongen to Gange i den 
Maaned, Marts, kom op paa Slottet, blev det skjult 
for ham, at jeg var sat i Blaataarn, alene for at 
jeg, Kongen uafsridende, skulde blive dømt fra Li- 
vet ved Grabows Had til mig. Men den første 
Nat, jeg var indespærret dér, drømte jeg som føl- 
ger. Jeg syntes, Adolph Fredrik Grabow sad paa en 
Forhøjning med et draget Sværd for at halshugge 
mig, medens jeg stod nedenfor ham med blottet 



183 



Hoved og ydmygt Hjerte, men dog med god Sam- 
vittighed og Tillid til Guds Naade, Miskundhed 
og Mildhed med Hensyn til min Velferd og Sjæls 
Frelse For Jesum Christum. Og da jeg troede, 
Hugget skulde falde, saa jeg en pur ung Præste- 
mand, klædt i en sid Messehagel, skinnende hvid 
og ren; i sin højre Haand holdt han et skarpt, 
blinkende Sværd, som han hurtigt hævede til Hug 
mod hans Hoved, og med venstre Haand greb han 
filt i Grabows højre Arm, hvormed denne holdt 
paa Sværdet. Han forbød ham at hugge til mig, 
og hvis han ikke vilde lyde, skulde han fea hans 
skarpe Sværd at prøve. Det varede længe, før han 
syntes villig til at afetaa fra sit Forehavende, men 
omsider forekom det mig, at han stak sit Sværd 
i Skeden. Dernæst stod jeg glad op paa hans Be- 
faling, og i min Glæde vaagnede jeg. Hele den 
Tid, jeg sad indespærret i Blaataarn, var jeg der- 
for ved godt Mod. 

Hver Dag i denne Maaned kom de 3 fromme 
Hædersmænd: Jon Magnusson, Henrik Gislason 
og Thorstein Magnusson op til mig paa Slottet for 
at trøste mig og sammen med mig beklage min 
Skæbne. Men da de hver Gang fandt mig ved 
godt Mod, skønt noget ordknap, blev de højlig 
forundrede, og deres Sorg for min Skyld blev 
derved mindre. De hejsede daglig Penge ned til 
mig, som de puttede ind mellem Traadene i det 
Reb, hvortil det Kar var fæstet, der hver Dag 
blev hisset ned til mig med Kander og Taller- 
kener, som min Madmoder bragte mig, fyldte med 



184 



Mad og 01 og flere Gaver fra andre Folk i Byen, 
som ønskede mig alt godt; thi jeg var Gud 
ske Lov ganske godt lidt af mange gode Folk, 
baade indenbys og udenbys. Paa den Maade fik 
jeg Lys og andet, som jeg havde Brug For. Slots- 
herren Kaj Rantzau ^) sendte mig ogsaa hver 
andet Døgn en Klipfisk, et Brød, en Kande 01 
og et stort Lys, hvilket var hans Pligt at ud- 
levere til Fangerne ifølge gammel Skik og Lov. 
Der var ikke mørkt hverken Dag eller Nat, thi 
hver Nat lod jeg altid brænde 5 Lys ad Gangen 
og 1 om Dagen. Kun én Nat var jeg uden Sel- 
skab. Mange blev indespærrede dér for ubetyde- 
lige Forseelser, baade Folk fra Sjælland og fra 
Jylland og Norge og andre mindre Nabolande og 
Egne. En Mand ved Navn Jørgen kom fra Jylland. 
Han havde længe tjent hos et Herskab, men var 
falden i Unaade hos sin Herre. Han sad i Blaa- 
taarn en Uges Tid og underholdt mig herligt med 
mange Fortællinger om adskilligt, som havde fun- 
det Sted i Jylland, baade mellem adelige og uade- 
lige Mænd og Kvinder. Han blev senere bragt 
til Bremerholm, til det store, menneskefyldte 
Fængsel, som før er omtalt, og for sin Forseelse 
blev han dømt dl at sidde der i 3 Aar, hvis 
han ikke gjorde sin Sag værre ved nye For- 
brydelser; thi da skulde hans Sag behandles paany, 
som og de andres, og afgøres ef^er Omstændig- 
hederne med en længere Fængselsstraf. Fangevog- 

1) Cai Rantzau dl Rantzauaholm (1591—1633) havde Kiøbenhavna Lea fra 
1615 dl 1620. (Blogr. Lex.) 



185 



teren var yderst elskværdig og tjenstvillig overfor 
mig og bad mig om at sende ham ethvert Sted 
hen, som jeg maatte behøve, og lovede, at alt, 
hvad jeg bad om, skulde blive udrettet. 

KAR XXVI 

Nu maa jeg omtale, hvad de brave Mænd, de 
før omtalte Islændere, foretog sig, da de hørte, 
hvad det gjaldt om for mig. De gik en Dag til 
Borgmestrene og de ypperste Mænd i Byen, og 
fik dem til at gaa op paa Tøjhuset for at gaa i 
Forbøn for mig hos Tøjhusets Befalingsmænd, og 
hvis de ikke fik udvirket, at jeg blev frigivet, er- 
klærede de, at de snart skulde skaffe mig Frihed 
og Løsgivelse ved kongelig Naade. Men da Gra- 
how hørte dette og saa, at saa fornemme Folk tog 
sig af min Sag, lod han, som om han mente noget 
helt andet, og sagde, at jeg skulde ikke undgælde 
saa haardt, men at det, der var sket, kun var gjort 
andre til Advarsel og for at lægge Dæmper paa 
min dristige Optræden. Han bedrog dem saaledes 
med Talemaader og milde Ord, for at Sagen ikke 
skulde blive bragt for Kongen. Derefter gik de 
hjem, stolende paa hans venlige Ord. 

Da en Maaned var gaaet, kom de tre Hæders- 
mænd efter Sædvane en Aften op paa Slottet for 
at meddele mig, at de havde hørt, at der næste 
Morgen skulde holdes Ret paa Tøjhuset angaaende 
min Sag. De bad med Taarer Gud give mig Vel- 
signelse og Sejr og lade min Sag gaa godt. De 



186 



sagde, at de, hvis Guds Naade tillod det, vilde 
se til mig næste Morgen, og forlod mig saa for 
den Gang. Nu traf det sig, at en Bonde fra den . 
nærmeste Omegn, som laa under Slottet, ved Navn 
Lars blev indespærret paa Grund af den ringe 
Forseelse, at han om Tirsdagen var bleven beor- 
dret til at køre et Læs Brænde til Brug paa Slot- 
tet, men forsømte det, men næste Onsdag mødte 
han og blev da indespærret. Da denne Mand fortalte 
mig mange Drømme, som han havde drømt, spurgte 
jeg ham næste Morgen, hvad han mente om, hvor- 
dan det vilde gaa mig den Dag, dg om han troe- 
de, jeg vilde blive dømt til at frigives eller til 
Døden, eller om jeg igen vilde blive sat i Blaa- 
taarn. Manden svarede mig og sagde, at jeg kom 
nok i Blaataarn igen, men jeg vilde ikke blive 
henrettet, da Gud vilde forunde mig et langt Liv. 
Han havde drømt om Natten, at han saa mig staa 
i en Husdør i Byen, og at jeg kaldte paa ham, 
da han gik forbi paa Gaden, og bød ham op til 
mig og trakterede ham, hvilket ogsaa senere skete. 
Tidlig næste Morgen, Kl. 6 kom de tre for- 
nævnte Dannemænd op til mig i Taarnet og sammen 
med dem fire Købmænd, nemlig Hans Holst og Boye 
Lauritssen ^)j som drev Handel paa Island, Hans 
Thorkildsen fra Akureyri og Jost Losekyl fra Hof- 
s6s, en gammel from og gudfrygtig Mand, tillige med 
min Madmoder Birgitte Lauritsdatter, som bragte 
mig rene K læder og Mad og en Flaske Vin, som jeg 

1) Af disae var Iser Htns Holst bekendt som en drlMg Købmand, han 
var Byskriver 1588—90, og døde 1623, som en meget velhsvende Mand. (Kbhvns. 
Dipl. Reg.) 



187 



dog næppe rørte. Disse fromme Mænd havde stor 
Medlidenhed med mig, men jeg bad dem om ikke 
at være bedrøvede, thi jeg stolede paa Gud, og 
at hvilken som helst Skæbne, han lod blive min, 
hvad enten Liv eller Død, vilde det ske til mit 
Bedste. Desuden vidste jeg, at min Sag ingenlunde 
stod daarligt i menneskelige Øjne, men derimod, 
at jeg var mange Gange skyldig for min Guds 
Aasyn, og at jeg dog fuldtrøstig stolede paa hans 
herlige Naade i min Jesu trofaste og livskraftige 
Frelsemavn, og at jeg derfor gik med frejdigt Mod 
ind under Guds Villie, hvad der saa end maatte 
ske. Dette bad jeg dem vidne for mine Nærmeste. 

Lidt efter kom Profossen med 4 bevæbnede 
Mænd fra Tøjhusporten (der holdtes Vagt dér baade 
Dag og Nat), for at hente mig. De tre Dannemænd 
og de fire Købmand fulgtes med op paa Tøjhuset, 
thi de havde paa deres Anmodning faaet Lov til 
at gaa derhen, for at se og høre Rettergangen. Da 
vi kom til Porten, modtog mine Kammarater mig 
med Jubel, skøndt mange ynkedes og fældede Taa- 
rer, og førte mig ind i den Vagtstue, som stod 
ved Porten indvendig i Gaarden, hvor Vagten 
plejede at holde til. Derinde brændte en Kulild i 
en gammel, meget lav og bred Jærnpande, som 
var indrettet til det Brug, og jeg varmede mig dér 
ved Kulgløderne, indtil Profossen hentede mig og 
bragte mig ind for Retten. 

Da jeg kom ind, sad indenfor Skranken de fem 
Befalingsmænd, som befalede over Kongens Tøj- 
hus og over alle de Bøsseskytter, som tjente under 



188 



Kongelig Majestæts strænge Regimente, 400 Mand 
ialt, som Før er omtalt. Af disse fem var Gra- 
how den øverste, dernæst Christopher Schwencke, 
Tøjmesteren, dernæst de i Rangen noget lavere 
Officerer Peter Falk, Henrik Hansen og Hans 
Budtz. Den egentlige Tøjhusskriver hed Gott- 
fred,^) en ung, god og prægtig Mand, der holdt 
meget af mig, og som derfor ikke vilde møde paa 
Tøjhuset den Dag, men foregav, at han var ble- 
ven syg om Natten. Dette forstod Grabow godt og 
sagde, at den Sygdom var opdigtet, samt lovede, 
at han skulde huske det. Derfor blev de aldrig 
gode Venner mere, indtil Gottfred tilsidst tog sin 
Afeked fra Tjenesten i al Venskabelighed. Nu traf 
det sig, at en af Bøsseskytterne ved Navn Hans 
Mathisen Lund blev i hans Sted taget til Skri- 
ver; han var min gode Ven, og i de to Aar, jeg 
var paa Kronborg, var han min Staldbroder; han 
havde før været Mønsterskriver og tjent hos Her- 
skaber. Han fik nu af Grabow Befaling til at op- 
skrive alt, hvad der var forefoldet mellem Pro- 
fossen og mig, fra den ene Ende til den anden. 
De tre før nævnte Dannemænd fik anvist Plads 
sammen med de fire Købmænd udenfor Skranken, 
hvor Folk samledes. 

Da jeg kom inden for Skranken, bad alle Til- 
stedeværende udenfor denne med høj Røst, at 
Gud vilde styrke mig og lade min Sag iaa et 
lykkeligt Udfald. Derefter fik Skriveren Befaling 

1) Gonfred Mikkelsen, TøJhuMkrlver fra 1618 dl c. 1626. Blev 1629 Skri- 
ver pu Bremerholm. Død 1644. (Lind, 349). 



189 



til at oplæse, hvad han, efter Profossens Diktat, 
havde nedskrevet. Da han læste det op, erklærede 
jeg, at det var usandt i mange Punkter, og forbød 
ham at skrive nogen Usandhed om mig. Han und- 
skyldte sig^ og bad mig forlade ham, at han var 
nødt til at skrive, saaledes som det blev ham dik- 
teret. Grdbow sagde, at jeg ikke skulde gøre mig 
Bekymringer, thi han vidste, at Profossen kun 
vilde fremkome med sande og sikre Beviser for 
sit Vidnesbyrd og sin Anklage imod mig, og be- 
falede denne at føre sine Vidner frem og dermed 
bestyrke sit Udsagn. Dette skete ogsaa, og to 
Mænd af de fire, som daglig stod Vagt i Hol- 
mens Port, blev indkaldte, deres Formand var 
Peter Rod, en brav Mand, og en anden, Chri- 
stopher Skrædder; disse havde været tilstede ved 
mit Mellemværende med Profossen. Det blev nu 
disse to paalagt at aflægge Ed for Retten, paa at 
de vilde afgive en saa sandterdig Vidneforklaring, 
som de formaaede, om det, der var foregaaet mel- 
lem mig og Profossen, saaledes som de skyldte 
Gud og Mennesker. De aflagte Ed herpaa paa 
Bibelen. Dernæst fortalte Peter Rod og den an- 
den fuldstændig rigtig, hvad der var forefoldet mel- 
lem mig og Profossen ved Porten, og dette deres 
Vidnesbyrd gik i høj Grad imod Profossens Ud- 
sagn. 

Der blev nu stor Larm i Tøjhuset, thi alle 
begyndte at prise Gud, for at jeg havde en god 
Sag at forsvare imod Profossens mærkelige An- 
klage og hadefulde Beskyldninger. Mine tre brave 



190 



Landsmænd og de fire Købmænd blev hjærtelig 
glade. Grabow paabød Tavshed, men det varede 
længe y inden alt blev stille igen. Han var bleven 
meget overrasket, ved at Profossens Udsagn blev 
draget i Tvivl og viste sig at være uden Værd. 
Da dette nu imidlertid var sket, udtænkte han 
strax et Raad for at styrte mig, og da der var 
tndtraadt Stilhed, forlangte han 12 Mands Dom, af 
6 Arkelimestere, som kaldes Constabler, og 6 
Aarsknægte eller Landsknægte. Disse 6 Mand 
tjente paa Kjøbenhavns Slot og gjorde Vagttjene- 
ste Dag og Nat, baade ved Slotsporten og paa 
Slotspladsen. De 12 Mand var lige fra først af 
udtagne til at undersøge denne Sag og sad i 
Dommersædet, for at afgive en fuldgyldig Dom 
efter Artiklernes Indhold, hvorledes saa end Sa- 
gen gik.i) 

Junker Grabow stod da op fra sit Sæde og 
sagde, at han forlangte Dom over Folk, som 
mødte berusede paa deres Vagt og derved for- 
sømte den. Da sagde jeg, at dette var ikke ble- 
vet bevist om mig med sandt Vidnesbyrd, men 
at jeg erklærede og tog alle Tilstedeværende til 
Vidne paa, at jeg den Gang med Vold var bleven 
forhindret i at møde paa Vagten paa Grund af 
Profossens særlige Hadefuldhed og andres, som 
havde støttet ham og hjulpet ham, hvilke Gud 
bedst kendte. Grabow blev vred over mine Und- 
skyldninger, og bød mig holde Mund. Tøjmeste- 
ren Christopher Schwencke talte ikke et Ord, 

1) Meninsen mi« vere, at den almindelige Krigaret blev aat. 



101 



men holdt Haanden under Kinden og trak Vejret 
tungt. 

Derefter gik de nævnte 12 Mænd udenfor det 
afgrænsede Rum, for at forhandle om Dommen 
over den Forseelse, som Grabow nu havde for- 
langt Erklæring om. Da de havde endt deres 
Overvejelser i Overensstemmelse med Artiklerne, 
gik de igen ind i det afgrænsede Rum. Deres 
Formand hed Andreas Holst, en gammel Mand, 
der var den 13de foruden de 12 Dommere. De 
fremkom nu med det, de var bleven enige om 
efter Artiklernes Paabud og Junker Grabows Frem- 
stilling, en Domafsigelse, hvorefter Grahow længtes 
saare meget, og som bestod af disse Ord: at de 
havde dømt Hoved fra Hals. 

Alle raabte op, at dette var en stræng Dom; 
Grahow lod, som om han blev meget betænkelig 
derved, men mere af Falskhed end af fromt Sind. 
Nu opstod der stor Larm paa Tøjhuset. En af 
mine bedste Venner, ved Navn Johan Christian- 
sen, føjede et Ord ind i Samtalen, da Gråbow 
ved Forstillelse lod, som han ikke vidste, hvorfor 
jeg blev anklaget, og spurgte, hvad Anklagen gik 
ud paa; og da der saa blev svaret, at jeg var mødt 
beruset paa Vagten, og havde forsømt den, føjede 
Johan til: »Og han naaede ikke at følge Trommen 
gennem Porten.*' Jeg saa da paa ham og sagde: 
9 Nu manglede kun dette. ^ Han gik strax bort, og 
ønskede, at han aldrig havde talt, og ofte senere 
talte han angrende herom og sagde, at Ordene 
var faldne af Tankeløshed. Da der igen blev Stil- 



n 



102 



hed, svarede jeg Dommerne , at de maatte staa 
Gud til Ansvar for deres Dom, og at han vilde 
holde Regnskab med dem derfor. Grahow raabte, 
at det vedkom ikke mig. Da svarede den gode 
Hædersmand,yo/i Magnusson (salig I hukommelse I), 
at det forekom ham, at denne Dom var saare stræng, 
da min Skyld slet ikke var bevist, og at han havde 
Iflest Gaards-Retten og den kejserlige Ret og des- 
uden dansk og islandsk Ret, men han vidste ikke 
bedre, end at jeg havde fuldkommen Ret overfor 
dem, som faskelig havde anklaget mig, og nu ved 
edsvorne Vidners Udsagn var fuldstændig afslø- 
rede for at have aflagt falsk Vidnesbyrd. Grabow 
rejste sig da meget vred paa Jon Magnusson og 
sagde, at han kun havde tilladt ham og hans Led- 
sagere at være tilstede ved Tøjhusretten for at 
styrke Loven og overveje de kgl. Mandater, Ar- 
tikler og Bud, men ikke for at gøre Indsigelser 
eller trodse dem. Herved blev Jon og hans Led- 
sagere mere sagtmodige, som det var at vente 
under saa højtidelige Omstændigheder og blandt 
Fremmede, og sagde, at de ikke vilde sige andet, 
end hvad der var tilbørligt, retfærdigt og søm- 
meligt. Grabow befalede Profossen at tage fire 
væbnede Mænd af Vagten, for igen at føre mig 
op paa Slottet og indsætte mig i Blaataarn, da 
min Sag skulde afgives til Kongens Naade eller 
Unaade. De mente ikke afgjort at kunne dømme 
mig til Døden, og ikke at kunne samtykke i den 
Dom, som Andreas i Dommernes og alle andres 
Nærværelse inden- og udenfor Skranken havde af- 



193 



sagt og afgivet. Da græd mange i Tøjhuset, og og- 
saa mine fromme og elskelige Landsmænd og deres 
Ledsagere. Tøj mesteren, Christopher Schwencke, 
sagde ikke et Ord, men græd, da jeg blev ført 
bort fra Tøjhuset. 

Jeg gik bort derfra med god Samvittighed og 
tog grædende Afisked med dem alle under et. Men 
da jeg kom op paa Slottet, græd Taamvogteren 
Niels over min Skæbne og bad mig ikke vredes 
paa ham, fordi han indsatte mig i Taamet igen. 
Jeg bad ham ikke skænke den Sag en Tanke og 
takkede ham for hans kristelige, broderlige og 
kærlige Væsen imod mig. Jeg traf igen i Taamet 
den før omtalte Bonde, Lars, som ikke endnu var 
kommen ud; han sagde, at nu var hans Drøm for 
en Del gaaet i Opfyldelse, hvilket jeg indrømme- 
de, og mente, at større Farer truede mig endnu. 
Han var af modsat Mening og sagde, at det vilde 
uden al Tvivl gaa saaledes, at jeg blev løsladt og 
beholdt Livet, at jeg endnu vilde opleve mangt 
og meget, og at Gud havde tiltænkt og beskikket 
mig et længere Liv. 

KAP. XXVII 

Nu begav det sig 3 Dage, efter at dette var 
sket, at Junker Grahow lod alle sine 12 Dom- 
mere sammenkalde for at underskrive Dommen 
og sætte deres Segl under den, idet han haabede, 
at Dødsdommen vilde blive underskreven og en- 
delig afeagt. Men de 6 Aarsknægte, som tjente paa 

13 



104 



Slottet 9 gjorde kraftig Indsigelse herimod og be- 
nægtede, at de havde dømt mig til Døden. Heraf 
opstod der Vrede og Uenighed imellem dem, thi 
de afislog nu fuldstændig at dømme, samtykke i 
eller underskrive den Dom, at jeg havde Forbrudt 
Livet, og dette bstholdt de. Grahow sagde da for 
at trodse dem, at han vilde tilsige andre 6 Dom- 
mere fra Tøjhuset i deres Sted, som saa skulde 
dømme mig til Døden, siden de ikke vilde. De 
sagde, at det vedkom ikke dem, om han gjorde 
det, og gik vrede ud af Skrivestuen. 

Da Adolph [Grabow] nu saa, at de var stand- 
haftige og ikke til at bevæge, sendte han dog atter 
Bud efter dem, og da de var komne, blev de en- 
delig enige om, at hele Sagen skulde forelægges 
Kongen, og hvad denne besluttede skulde gælde. 
Paa denne Maade maatte ogsaa hele Profossens 
hadefulde Angreb og Fremfærd fremstilles for Kon- 
gen, selv om Grabow længe satte sig derimod. 
Paa disse Vilkaar blev der nu afsagt en Dom, 
som blev underskrevet og sendt til Kongen paa 
Frederiksborg, thi Slottets Aarsknægte, først og 
fremmest, lod sig ikke nøje med andet, end at 
Sagen og Profossens falske Anklage for Retten 
kom skriftlig frem for Kongen.^) 

En af Aarsknægtene, der hed Mikkel, (han 
boede i Vingaardsstræde, og var Skrædder af 

1) I Pølse Christian IVt KrigMrtiUer for Bøsseck^tter I Kbhvn. af «/t 
1600 var Straffernjrndlgheden I mindre vigtige TUtelde tillagt Over-Arkelime- 
steren (,unaere zeug- und anolareimeiater*), men grovere Forbrydelser (•Hals 
und Hånd betreffen*) akulde forebringes Kongen og Rigshoftnesteren. (E. Mad- 
sen. Artilleriet i d. d. Here. Hist. Tidsskr. VII 2. S. 133. V. A. Secher, Cor- 
pus constitutlonam Daniæ. III 91.) 



195 



Profession, en gammel og god Kammerat af mig, 
hvem jeg allerede har omtalt ved Biskoppen af 
Bremens Indtog), besøgte mig paa Slottet sent om 
Aftenen den Dag, Striden havde staaet mellem 
Gråbow og hans Meddommere, og medbragte en 
Flaske rhinsk Brændevin til mig, og fortalte mig 
hele Historien. Han var meget forbitret over Gra- 
hows Strænghed, og alle de ypperste i Byen og 
mine Staldbrødre i Tjenesten tillige med selve Tøj- 
husets Officerer var højlig forbavsede over hans 
Stivnakkethed, Strænghed og Had til mig. Derefter 
gik Mikkel bort til sit Hjem med Bøn og Velsig- 
nelse over mig. Tre Dage senere, tidlig om Mor- 
genen, kom en brav Mand til mig, min særdeles 
gode Ven, ved Navn Morten Holst ^), der ofte 
var imod mig som en Moder mod sit Barn, op 
til mig i Taarnet fra Tøjhuset. Han havde engang 
været Efterligger i 3 Uger paa Eyrarbakki i det 
sydlige Island. Han sagde, at han var sendt fra 
Tøjhuset med Dommen til Kongen paa Frederiks- 
borg Slot, og at jeg nu skulde bede til Gud, om 
at hans Rejse maatte faa et lykkeligt Udfald, hvil- 
ket jeg af hele mit Hjerte ønskede maatte ske. 
Derefter tog han Aisked med mig og rejste saa 
til Frederiksborg. 

Kongen modtog Dommen og gennemlæste den, 
og da han havde overvejet alt, spurgte han, hvil- 
ken Jon det var^ om det var den ældre eller den 
yngre. Morten sagde, at det var den yngre. Kon- 

1) Morten Holst omttdes I Kbhvn. DIpI. 1620 tom Øltapper, Bøstetlqrtte 
og Profoe og fritaget for Borgenragt (se ledenfor S. 217). 

ly 



106 



gen sagde, at det forekom ham, at Profossen var 
mere skyldig, og at Jon skulde gives fri, «thi Ho- 
veder voxer ikke paa Kaalstilke hos os^, sagde 
han. Kongen tilføjede, at han kendte mig godt, og 
at jeg havde to Gange været paa samme Skib som 
han selv; der var desuden ingen Islænder i Tjene- 
sten med Undtagelse af mig. Jeg skulde dog bære 
et Jærn, indtil han kom selv, men Profossen skulde 
afsættes. 

Morten tog nu ærbødig Afsked med Kongen, 
og rejste til Kjøbenhavn det hurtigste han kunde. 
Tidlig næste Morgen kom han op til mig i Taar- 
net og spui^te, om jeg sov eller var vaagen. Jeg 
sagde, at jeg var vaagen. Han hilste mig venlig 
og sagde, at han havde faaet ringe eller ingen 
Søvn den Nat. Jeg spurgte, om der var noget 
Nyt. Han svarede, at han kun havde faa Nyheder 
at melde, men at vi snart skulde skilles, thi Kon- 
gen havde sagt, at jeg skulde sige Verden God 
Nat. Jeg blev nu bedrøvet, men da han hørte 
dette, forandrede han sin Tale, og sagde, at han 
havde talt i Spøg for at se, hvorledes jeg tog det, 
og bad mig undskylde, at han i sin Enfoldighed 
havde handlet saaledes, thi han glædede sig uud- 
sigelig meget over min Frigivelse, og priste Gud 
for, at det var faldet i hans Lod at bringe mig 
denne glædelige Efterretning. 

Kort efter kom Profossen med sine 4 bevæb- 
nede Soldater for at hente mig. Da jeg kom op 
paa Tøjhuset, blev mine Kammerater meget glade 
over min Ankomst. Jeg blev kaldt ind paa Skri- 



197 



vestuen, hvor alle Tøjhusets OfBcerer og 12 Ar- 
kellmestre sad; de bød mig alle velkommen med 
Undtagelse af Adolph Gråbow, som begyndte sin 
Tale paa følgende Maade: 

»Nu er du, Jon Olafsson, igen kommen leven- 
de hertil, hvad jeg mindst af alt havde troet.'' 

Jeg svarede: »Gud er mægtigere end Menne- 
sker.* 

Han fortsatte: »Kongen har dog bemyndiget 
mig til at lade dig bære et Jærn, indtil han kom- 
mer; men hvis jeg selv havde faaet Lov til at 
raade, skulde du være bleven indsat i det store 
Fængsel paa Bremerholm, siden du fik Lov til at 
beholde Livet. "^ 

Jeg svarede: »Hvorved har jeg forbrudt mig 
mod Eder, at jeg møder saadan en Vrede og Had? 
Og dog er ofte det gamle Ord blevet sandt, at 
den, som graver en anden en Grav, uden stor 
Skyld, falder selv deri af Vanvare." Han spurgte 
mig, om jeg ønskede ham Ulykker? Jeg sagde, at 
dette ikke var Tilfældet, men at jeg kun anførte 
et gammelt Ordsprog; dog én Ting stod mig klar 
i hele denne Sag, og jeg troede ikke, han vilde 
vredes, om jeg sagde det, nemlig: at jeg havde 
Guds og Kongens Naade at takke for mit Liv 
mere end hans gode Hensigt og Bestræbelser. Da 
smilede Tøjmester Christopher Schwencke. Gra- 
bow sagde, at endnu var min Trods ikke bøjet 
meget. Tøj mesteren sagde, at det skete nu var til- 
stækkeligt, stod hastig op og gik ud. 

Derefter befalede Grabow Profossen at følge 



108 



mig op paa Holmen til Mester Anders, som var 
Kongens Forsmed ,^) og beiale ham at teste en 
Jærnrlng om min Hals udenpaa Klæderne, hvilket 
blev gjort ved mange Fanger. Op fra den Ring 
gik ved Nakken en tung Jærnbøjle, og 1 den hang 
en Jærnklokke, saa stor at en Mand med store 
Hænder kunde gribe om den med Haanden.') Da 
Mester Anders fik dette Budskab, blev han meget 
ærgerlig over Grabows haarde Bud, og sagde, at 
denne maatte skaffe sig en anden Bøddel eller 
mere passende Tjener end ham, thi han vilde ikke 
gøre Grabow den Tjeneste at gøre sig Uvenner 
med nogen Mand, naar det ikke behøvedes. Men 
da jeg frygtede Grabow og hans hadefulde Efter- 
stræbelser meget, og jeg ikke vidste, hvad han 
kunde finde paa, bad jeg Mester Anders instæn- 
dig om at gøre, hvad Grabow havde befalet, og 
sagde at jeg ikke skulde tænke ondt om ham af 
den Grund, men snarere det modsatte. Han lod 
sig da bevæge dertil ved min Bøn, og gav mig en 
god Drik Vin af sit Krus, før jeg gik bort. Han 
bebrejdede ogsaa Profossen hans Fremgangsmaade 

1) Anders Bentsvinger blev 1501 Mestersmed I den store Smedie pss Hol- 
men. Han døde 18 Oktbr. 1625. (Lind. 358.) 

S) De Fanger, som blev .slsset i Bremerholms Jern* blev pss forskellig 
Mssde belsgt med Lænker om Hals, Liv og Ben. Der nevnes Hsandbøjler og 
Fodbsfler, Ben- og HsandsklUer, Hals)«m, Lsarskinner og Bolte med Lsase, 
ssa vel som J»m-Livbaandet. (Stuckenberg, Pengselsvcsenet 1 Danmark S. 
37 ff.) Derimod findes den omtalte Bøjle med en vedhængende Klokke Ildet 
omtalt. En firansk Rejaende der ssa sent som I Aaret 1702 ser denne mørke- 
lige Indretning anbragt paa nogle Desertører I TønnIngen, beskriver den ssa- 
ledes: .Det er dem umulig at flygte, da de har et Halslcm forsynet med 2 
Stykker Jæm eller halve Tøndebaand, som gsa aammen oppe over deres Ho- 
ved og her er forsynet med en Klokke. De har desuden Haandjøm, JembøJ- 
ler om Benene og er Icnkede om Natten.* ([Vrigny] Relation d'un voyage fait 
en Danemarc. Rotterdam 1706. S. 406) 



igg 



i vort Mellemværende, og i mange Ting viste hao 
sit venlige Sindelag mod mig. Derpaa gik vi der- 
fra, og paa Vejen hen til Porten mødte vi Admi- 
ralen over Bremerholm, Steen Villumsen.^) Da 
han saa, med hvad Slags Pynt jeg var smykket^ 
smilte han, — ikke ad min Vanære, men ad Gra- 
bows Had imod mig — og sagde, at han mærkede 
nok, at Adolph ikke havde stor Kærlighed til mig, 
og at han skulde foa Skam, da han greb over paa 
hans Embedsraade, idet han havde paadømt Sager 
ved Tøjhuset, som hørte til paa Bremerholm, 
baade Jivad Klage og Frikendelse angik. Hvis jeg 
i Tide havde sendt Bud til ham, skulde han strax 
have faaet mig løsladt; og han lovede endvidere, 
at Grabow skulde staa ham til Ansvar herfor paa 
lovlig Maade, før lang Tid var gaaet; han tilføjede 
at Grabow ikke havde noget at sige over dem, 
som holdt Vagt ombord paa Kongens Skibe, og 
eftersom Grabow uden kongelig Befaling havde 
ladet lægge dette Jærn paa mig, skulde han strax 
lade det borttage. Derpaa skiltes vi, han gik op 
paa Holmen, men vi op paa Tøjhuset. 

Grabow var nu meget glad ved at have faaet 
Magt til at handle saaledes mod mig, og forbød 
mig at gaa ud af Tøjhusets Port, før Kongen kom. 
Han gav mig Befaling til at sove alene i en Hvæl- 
ving i en høj, muret Sal, og mine Sengklæder blev 
flyttede derhen. Grabow befalede mig jævnlig at 
ringe med Klokken, og i modsat Fald truede han 

1) Steen Villumsen Rmenvlnge til Toee blev 1610 Sklbtluiptajn og vtr 1613— 
30 Holmene Chef, og fik derefker Overtlleynet med de norske Jcraverker. Dwt 
1647. (Blogr. Lex.) 



200 



mig med) at der skulde vederfares mig mere ondt. 
Men Tøjmesteren og de andre, som altid undte 
mig alt godt, sagde mig hemmelig, at jeg skulde 
ikke gøre det, men for at trodse og ærgre ham 
tilstoppe Klokken med Hamp, hvilket ogsaa skete, 
hvorfor han ofte blev heftig vred paa mig. Men 
da alle holdt med mig, brød jeg mig kun lidt om 
ham, og efterhaanden blev jeg dristigere og dri- 
stigere imod ham, baade i Ord og Gerning, saa 
at han tilsidst blev træt af at irettesætte mig. Jeg 
blev sat i Arbejde hos den Jernsmed, som tjente 
paa Tøjhuset, for at forfærdige, hvad der behøve- 
des, og han fandt Behag i mig, og blev min gode 
Ven. Jeg var næsten en hel Maaned paa Tøjhuset, 
og saa vidt jeg erindrer, varede denne min Prø- 
velses- og Fængselstid, som jeg maatte udstaa paa 
tre Steder, alt i alt O eller 10 Ugers Tid. Det 
skete ofte i den Maaned, jeg var indespærret paa 
Tøjhuset, at ft*omme Folk blandt mine Bekendte 
to eller tre Gange om Ugen sendte mig vellavet 
varm Mad og dertil Vin og 01 ved deres Tjenere 
eller Tjenestepiger. I at udvise saadanne Kærlig- 
hedsgærninger og kristelig Næstekærlighed mod 
mig var især den fromme Mand, Skrædder Søren 
Willadsen, ivrig baade i Raad og Daad den Gang 
og andre Gange. Man kan med rette sige, at han 
var som en Fader for alle Islændere, som den 
Gang opholdt sig inden Kjøbenhavns Porte og 
søgte til ham. Hans Navn og Minde burde ikke 
glemmes af mig, saalænge jeg ved Guds Naade 
lever i Verden. 



201 



KAP. XXVIII 

Da jeg havde været 3 Nætter af min Fængsels- 
tid paa Tøjhuset) kom en Taarnbygmesters 
Svend ved Navn Zacharias dertil, der var en Smule 
brøstfeldig paa Forstanden, og som Tøjhusvagten 
fik Befaling til at vogte godt. Denne Mand var i 
høj Grad begavet med aandelig og verdslig Vis- 
dom og Skarpsindighed. Hans Mester boede i 
Helsingør. Det havde tildraget sig nogen Tid i 
Forvejen, at Kongen havde sendt Bud til Taarn- 
bygmesteren og havde paa et Blad afridset en 
Tegning til en højst ejendommelig Taambygning, 
paa den Maade, at naar 1000 Mand gik ind i Taar- 
net, skulde man dog kun se en ad Gangen gaa op. 
Kongen havde ogsaa fastsat et Tidspunkt, naar 
dette Arbejde skulde være ferdigt. Dette Kongens 
Paafund og planlagte Arbejde forekom Taarnbyg- 
mesteren meget vanskeligt at løse, og han blev saa 
tungsindig og tavs, at man lagde Mærke dertil. En 
Dag tog han sin Svend Zacharias hemmelig til 
Side og bad ham om Hjælp og gode Raad, men 
ogsaa om at holde Sagen hemmelig, og lovede 
ham, naar Arbejdet blev færdigt, en god Belønning, 
foruden hans daglige Løn. Zacharias begyndte nu 
at spekulere over dette Arbejde og fik det tilsidst 
bragt til en heldig Afslutning, saa at Kongen blev 
godt fornøjet, hvilket Mesteren alt tilskrev sig selv 
og sine egne Kundskaber. Men nogen Tid efter 
opstod det Rygte i Byen, at hans Svend, Zacharias, 
havde udvist større Kløgt i dette Arbejde end selve 



202 



Mesteren. Derfor fik han Had til Svenden og mente, 
at denne var Ophavsmand til dette Rygte, hvilket 
dog viste sig ikke at være Tilteldet. Men kort Tid 
efter syntes Zacharias selv, at der var noget i Vejen 
med hans Forstand, og troede først, at Mesteren 
havde ladet det bringe over ham ved Trolddoms- 
kunster, men da man syntes, at hans Tale tydede 
paa Sindsforvirring, og der intet blev meldt for 
Øvrigheden, blev der ikke fra hans Side talt mere 
herom. I et halvt Aar maatte han drages med denne 
Sygdom, men blev siden fuldstændig helbredet. 
Han var efter mit Skøn en brav og gudfrygtig 
Mand, hvilket man kunde mærke i Tiden mellem 
hans Anfald og svære Hjemsøgelser. Denne Mand 
blev nu beordret til at sove i den samme murede 
Stenhvælving, hvor jeg sov. Den laa ud mod Hav- 
nens første Indløb^), i hvilket der laa 11 af Kon- 
gens mindste Krigsskibe, og naar de ved Vintertid 
laa derinde, blev der Nat og Dag holdt Vagt om- 
bord paa dem. Zacharias havde Bøger hos sig, i 
hvilke han hver Dag læste, naar han ikke fik An- 
fald, men under Anfaldene kastede han dem bort; 
og det hændte nogle Gange, at han i den Tilstand 
bespottede Gud, hvilket han senere dybt angrede. 
Under hans store Anfald maatte ingen røre ham 
uden jeg alene, og jeg tog ham da ofte med stor 
Haardhed og Dristighed i mine Arme, bar ham 
hen til Sengen og kastede ham ned dér og mig 
selv oven paa ham, med gode Ord og kraftige Tag. 
Undertiden. slog han mig og spyttede mig i An- 

>) Christian IVt berømte lille Tølhiubavn. 



203 



sigtet, hvilket jeg taalmodig taalte med Undtagelse 
af, at jeg med Irettesættelser og strænge Bebrejdel- 
ser ved guddommelig Oplysnings Naade foreholdt 
Djævelen i ham hans aandelige Skam og evige 
Skændsel og den overvættes Grusomhed, som 
han udviste mod Guds Børn, naar Gud tillod det. 
Ofte takkede Zacharias Gud og mig grædende og 
bad mig ydmygt om Forladelse. Kansleren og Slots- 
herren havde han udskældt med haarde Ord, før 
han kom herhen. Men Gud kom ham til Hjælp 
med sin Naade, saa at han fik det Embede, som 
hans Mester lidt senere døde bort fra, og blev hans 
Enkes Husbond. Saaledes endte hele denne Hi- 
storie. 

Nu er der at fortælle, at i April Maaned, efter 
Paaske, kom Kong Christian med et prægtigt Følge 
op paa Kjøbenhavns Slot, og strax den samme Dag 
indftindt han sig paa Tøjhuset, hvorhen hans An- 
komst var bleven meldt i Forvejen. Tøjmesteren 
kom hen til mig og fortalte mig dette af Godhed, 
og sagde, at jeg i Dag skulde lade min Klokke 
lyde i Kongens Nærværelse og raadede mig til at 
vise mig ydmyg, men dog tale dristigt og meget 
ærbødigt til Kongen. Han lovede at lægge et godt 
Ord ind for mig, hvis han stod i Nærheden. Kon- 
gens Hund løb som sædvanlig foran sin Herre; 
det plejede den at gøre, hvor som helst Kongen 
gik, hvilket ofte var en behagelig Advarsel for 
mange, saa at Kongen sjælden kQm uventet. 

Inden for Muren ved Smedien stod et Hus, 
det saakaldte Værksted, hvor Kongens saakaldte 



204 



Fyrværpere ^), unge Folk af Bøsseskytcerne, arbej- 
dede ved Fyrværket, som jeg før har omtalt. Kongen 
plejede altid at gaa derhen, naar han kom til Tøj- 
huset, hvilket ogsaa skete denne Gang. Sammen 
med ham gik salig Prindsen^) og hans to andre 
Sønner Hertug Frederik og Hertug Ulrik og des- 
uden Kansleren Jacob Ulfeldt^) og Slotsherren 
Caj Rantzaa med flere Tjenere og HoFjunkere i 
Følge. Da Kongen traadte ind ad Døren, stod jeg 
ved Bælgen og blæste, men holdt op, da han kom 
nærmere. 

Da sagde Kongen: ^Hvem har pyntet dig saa- 
ledes, Jon, og sat dig her?' 

Jeg faldt da ned paa mit ene Knæ og bad Kon- 
gen vise mig Naade, arm og fremmed som jeg var. 

Kongen gik videre hen til Smeden og saa paa 
hans Arbejde, og de andre, som stod omkring ham, 
gjorde det samme. Og da Kongen tav, tav ogsaa 
hele hans Følge. Grabow stod bag ved Kongen og 
tænkte, at han skulde holde sig i hans Nærhed 
for at svare, hvis det behøvedes. Kongen saa da 
hen paa Grabow og sagde: 

øEr det Jon, som har forsømt Vagten?' 

Grabow svarede strax Ja. 

Jeg svarede: ,,Naadige Herre, jeg beder Eders 
kongelige Majestæt naadigen værdiges at høre et 
Ord«. 



1) Fynrsrper eller Fjrrmrkte var eo notet højere Stilling end Bøsaeskytte. 
Prøven, som den, der e fte r tr a g te d e at blive Fyrvcrper, aflagde — ofte for Kongen 
aelv — , beatod I Laboratoriearbejder, Morterbetjening, m. m. (Blom, Chr. IV'a Art.) 
*) Prina Chriatlan, den .udvalgte* Prina, døde 1647. (Blogr. Lex.) 
•) Jacob Ulfeldt (1567-1630) blev Rigakanaler 1600. (Blog. Lex). 



205 



j^Saa tal) hvad du kan tale med Ære^^ sagde 
Kongen. 

Nu forklarede jeg, at Profossen havde den Gang 
udvist Had og anvendt Vold mod mig, hvorved 
han havde forhindret mig i at holde min Vagt. 
Grabow raabte nu: „Hold Mund!*' Kongen tav en 
Tid og alle de andre. E)prpaa saa Kongen meget 
vredt paa Grabow og sagde: 

»Lad ham strax blive befriet for sit Jærn og 
frigivet af Fængslet!'' 

Derpaa sagde han til mig: »Se Dig godt om for 
Eftertiden, kære Jon/* 

Jeg bad grædende Gud lønne ham hans Naade 
med timelig og evindelig Velsignelse. 

Kongen sagde saa til Jacob Ulfeldt og de andre, 
som stod der omkring: »Dette er en Islænder, en 
smuk ung Mand, som paa to Rejser har været paa 
Skib sammen med Os, og Vi syntes godt om hans 
Færd; nu er der her under Regimentet ikke flere 
end ham [af hans Landsmænd]. Men den Profos 
skal afsættes og have Skam til Takl' 

Han forbød Profossen at bære sin Stav for Frem- 
tiden. Grabow vovede ikke at sige et Ord. Kon- 
gen befalede Smeden, som hed Hans Westphaler, 
at tage Jærnet af min Hals. Han havde store Van- 
skeligheder med at Qærne det med en Fil; thi ved 
Halsbaandets Sammenføjning var der nemlig fast- 
hamret et Søm. Kongen gik ind paa Værkstedet, 
hvor man arbejdede paa Fyrværket, og da Kongen 
igen gik ud og forbi mig, spurgte han, om Sme- 
den ikke var færdig, men denne svarede, at han 



206 



var godt paa Vej dermed. Kongen befalede ham 
at skynde sig og ikke holde op, før han blev fær- 
dig. Kongen gik saa ud i Tøjhusets Forgaard for 
at betragte en Bom, to eller tre Favne i Omkres, 
som han havde ladet lave til en Havnebom dér 
ved Tøjhuset. Den var saa stor og svær, at 100 
Mand kun med Vanskelighed kunde røre den af 
Stedet, men den var indrettet saaledes, at én Mand 
med Lethed kunde tumle den, naar den skulde 
skydes fra Land tværs ud over Havnen, hvilket 
blev gjort hver Aften ved Hjælp af et Spil, lige- 
som ogsaa Fløjdøren ved Havnen blev lukket hver 
Aften. 

Medens Kongen stod og betragtede denne Bom, 
kom Tøjmesteren ^) hurtig og meget vred gaaende 
ind i Værkstedet, trak sit Sværd fra Siden og 
truede med at kløve Smedens Hoved, hvis han 
ikke lige med det samme beft-iede mig for Jærnet. 
Han forbandede Junker Grahow for hans vedva- 
rende Had og ondskabsfulde Angreb paa mig, hvil- 
ket han nu var i Færd med at vise der udenfor, 
hvor han stod og anklagede mig for Kongelig Ma- 
jestæt, fordi jeg var ham for hoven, og bad Kon- 
gen om Tilladelse til at holde mig i Tvangsarbejde 
paa Tøjhuset et halvt Aar; men han sagde, at Kon- 
gen ikke havde ændset ham et Ord. 

Derefter blev jeg løsladt af Fængslet. Tøjmeste- 
ren beftilede mig strax at gaa bort fra Tøjhuset og 
hjem til mit Logement, som var paa Østergade, og 
ikke komme dér i fulde 6 Uger; det skulde han 

1) Christopher Schweneke. 



207 



paatage sig Ansvaret fon Jeg takkede ham hjærtelig 
for hans kristelige Medlidenhed og venlige Ord. 
Derpaa tog jeg Afeked med Smeden og takkede 
ham for alle hans Velgærninger, men han græd 
som et Barn og sagde^ at han aldrig vilde faa min 
Lige blandt de Bøsseskytter, som blev skikkede 
til at tjene hos ham. 

Jeg gik saa hen til Porten og vilde gaa ud. 
Sandt er det, at Vagten og alle Folkene blev glade 
over min Frigivelse, men dog hændte det, at da 
jeg vilde gaa ud, blev dette mig nægtet, da de 
sagde, at Grahow havde forbudt dem at lade mig 
slippe ud, og de bad mig tilgive dem. Jeg satte 
mig paa Vagtbænken og græd bitterlig og tænkte 
paa David og Saul. I dette Øjeblik kom Tøjmeste- 
ren atter hurtig gaaende derhen, hvor jeg sad, og 
spurgte, hvad der var Aarsagen til, at jeg sad dér 
og græd. Jeg fortalte ham det. Han greb da rask 
1 mig og befalede mig at gaa ud og sagde, at hvis 
nogen var saa dristig at ville forbyde mig det, skulde 
han paa Stedet hugge ham ned med sit Sværd, 
som han drog. Derpaa gik jeg bort uhindret af alle. 
Men da jeg var borte, blev der saa stor Uenighed 
herover mellem Tøjmesteren og Grabow, at Tøj- 
mesteren udfordrede ham til Tvekamp, men Gra- 
how vovede ikke at modtage Udfordringen, da 
Tøjmesteren var en meget forfaren Duellant og 
ypperlig i al Slags Kunster og Idrætter. Da jeg 
kom til Byen, blev jeg modtaget med Jubel af alle 
mine Bekendte og Landsmænd. 



208 



KAP. XXIX 

Her fortælles kortelig, hvorledes Lykken vendte sig for Gra- 
bow, hvilket ofte sker for dem, som graver en Grav for andre. 

En af vore Folk og Medtjenere paa Tøjhuset 
ved Navn Søren Andersen, som var temmelig 
tilaars, en brav og rolig Mand, der i mange Hen- 
seender ved sine Aandsevner overgik os andre, 
havde en smuk midaldrende Hustru ved Navn 
Mette. Med hende &k han to Sønner, Rasmus og 
Ånders, smukke unge Mennesker, som havde sej- 
let paa Spanien. Denne Mette, som var godt lidt 
baade af Adelsfolk, Borgere og Bønder, udgav sig 
For at kunne udøve Lægekunst, og hun maalte 
Folk, der led af Modsot, med Baand, med Signen 
og Fagter, saa at de blev raske. Hun sagde, at hun 
vidste Raad for Maveonde og Koldfeber og mod- 
tog Penge derfor af Bønderne. Ligeledes paastod 
hun at vide Raad for regnfuldt Vejr og fik ogsaa 
Penge derfor. Endelig blev hun nu anklaget af 
Bønderne for, at hun med den Slags Gøglen og 
med fagre Ord havde fralokket dem mange Penge. 
Dette rygtedes til Slottet, og Slotsherrens Frue 
sendte Bud efter hende i Følge Aftale med Slots- 
herren. Hun fortalte hende da i Enrum, at hun 
havde mistet en Sølvkande og bad hende om at 
skaffe sig at vide, hvem der havde taget den. Fruen 
trakterede hende med Vin og lovede at belønne 
hende, hvis det lykkedes for hende. Hun var 
meget vanskelig at overtale denil, men for Ven- 
skabs og for Sagens Skyld lovede hun dog at 



209 



komme Igen næste Morgen og opfyrlde hendes 
Ønske. Næste Morgen, da hun kom, fortalte hun 
Fruen, at hun kunde søge Kanden hos en af 
Tjenestepigerne, som hun angav ved Navn. Men 
Slotsherren stod udenfor Døren til det Værelse, 
hvor de behndt sig. Hun blev saa greben og sat 
i Fængsel hos Slutteren, det vil sige den, som 
indespærrer og lukker for enhver Fange, baade 
dem, der sidder i Raadhuskælderen og hjemme 
hos ham selv for at straffes paa Liv og Lemmer.^) 
Hun blev tidt lagt paa Pinebænken oppe paa Raad- 
huset, men vilde aldrig bekende andet end det 
allerede .nævnte, og sagde, at det sømmede sig 
bedre for dem at pine og martre saadanne Kvin- 
der, der forgav deres Mænd. Da udspurgte de 
hende ivrigt, og hun fortalte følgende: 

En Kvinde i Store Færgestræde, Anna, Peter 
Holsts Hustru, havde venskabelig anmodet hen- 
de om at købe Gift til hende, saa meget, som 
der behøvedes dl at slaa et Menneske ihjel, efter 
som Grabow, før han rejste hjemme fra, indstæn- 
dig havde bedt hende om at dræbe sin Mand» 
som var meget tilaars og hed Peter HolstJ^) Han 
havde været Kaptajn under Kong Frederik og 

1) Alle disse Begivenheder vedrørende Jon Olsfiisons Genvordigheder med 
A. F. Grabow ssmt den ovenfor omtalte mystiske Giftmords- Historie mss 
vcre foregaset I Aarene 1620—21. Cai Rantxau til Rsntzansholm , der var gift 
med den berygtede Åmtå Lykkg, var Slotsherre fra 1615—20, og Kansleren 
Christen FtUm frs 6. Juni 1620—24. Han var gift med Barbara Wittrup. 

S) Det maa upaatvlvlelig vcre Peter Asmussen Vejle eller Holst. Han var 
blevet meget anvendt paa mange Togter fra c 1570, som selvstKndIg Skibschef 
firs 1590. 1602 blev han optaget 1 Danske Kompagni. Han døde 15. November 
1620. Se løvrigt hans Levned hos Lind, Side 138 f., der Ikke omtaler hans 
Mord, men bl. s. antarer, at han havde to Børn, det aldste døbt samme Aar 
han døde. 

14 



210 



Kong Christian, var en brav og dygtig Mand, sta- 
telig af Udseende, og som, naar han gik ud af 
Huset for at spasere til gode Venner eller ned til 
Stranden for at forlyste sig, lod sig ledsage af en 
Kærtesvend,^) ligesom Borgmestre og andre Em- 
bedsmænd plejede at gøre. Kong Frederik havde 
tildelt ham 100 Daler om Aaret paa Livsdd, der 
blev betalt ham i Stude, Faar og Svin og den 
Slags, som hvert Efteraar blev ført til hans Dør. 
Til denne sin brave Mand havde hun i mange 
Aar redt et Leje oppe paa Loftet i hans Hus. I 
det samme Hus havde Grabow havt Logis i 10 
Aar, før dette skete. 

Men for at vende tilbage: den førnævnte Mette 
afgav nu den Forklaring for Borgmesteren og Sta- 
dens Raadsherrer, at Anna havde tryglet hende 
og lovet hende stor Belønning, hvis hun vilde 
brygge tilstrækkelig megen Gift til hende og sagt, 
at hun turde ikke andet, da Grabow havde næg- 
tet hende sin Elskov, Yndest og Kærlighed, med 
mindre hendes Mand var ryddet af Vejen, naar 
han kom tilbage; han var nemlig bortrejst til det 
Land Holsten til sine Forældre og havde med 
Villie indrettet det saaledes, at han ikke skulde 
være hjemme, naar dette skete. Mette sagde, at 
hun havde afelaaet at brygge en saadan Drik, men 
bevæget af hendes vedholdende Bønner havde 



1) OiiflDtleii bftr her Ordet tapar, RImellgvlt er dette det engelske Ord 
iafitfj Kerte, og der menee Tel da en finere Slige Ftkkel (Vozftkkel?) eller 
Lygte. (Meddelt af Professor BJom M. Olsen I Reykjavik.) Se ogsaa .Taber- 
svend* I Kalkars Ordbog til det eldre danske Sprog, der forklarer dette Ord 
som Vaabensvend og Fakkeldrager. 



211 



hun dog ladet sig forlokke til at købe en Gift, 
som havde forvoldt vedkommende Mands Død, 
men hun havde hverken brygget den selv eller 
baaret den til ham. 

Dette blev optegnet, men ikke offentliggjort, 
før Grabow vendte hjem. Men denne Mette blev 
henrettet paa det saakaldte Gammel Torv, øst for 
Raadhuset, paa den sædvanlige Retterplads. 

Nu er der at fortælle, at samme Aften, Gra- 
bow kom hjem, blev Vagtmesteren Søren Tran 
med hele Skarvagten, 32 Mand, sendt derhen, da 
alle var gaaet i Seng.^) De bankede paa Døren. 
Grabow havde mange Venner, og da han kom 
hjem, havde de fortalt ham, hvilke Rygter der 
gik mellem Folk i Byen, skøndt endnu ganske 
tyst, og at han skulde vogte sig. Grabow klædte 
sig paa i en Hast, gik hen til Døren og spurgte, 
hvem der bankede. Vagten svarede, at det var 
gode Venner. Grabow bad dem gaa hjem i Nat, 
me^n komme igen, hvis de vilde, naar det blev 
Dag. Men Vagten truede med at bryde Døren op, 
hvis han ikke aabnede. Grabow bad dem vente, 
medens han tændte Lys. Han gik saa ind i Stuen, 
tænder Lys og putter i al Hast Anna ned i en 
stor Kiste, lukker den, og lægger en Pakke Klæ- 
der ovenpaa for at skjule hende. Han gik saa 
hen til Døren og spurgte, hvem de vilde træffe. 



1) Byens Potid-TUsyn udgfordes af 12—14 Personer, den sssksldte Sksf^ 
vsgt, der hver Nst patron lllerede I Gaderne, ført af Vagtmesteren og en af 
Stadens Tienere. Da Byens velstaaende Borgere helst vilde vcre fri for denne 
Vsgttjeneste, som de efter Tur skulde udføre, lelede de andre, mindre be- 
midlede Borgere for sig. (O. Nielsen: Kbhvns. Hist. III. 278.) 

14» 



212 



Vagtmesteren sagde, at de vilde træffe Konen i 
Huset. Grabow siger, at hun var om Aftenen gaaet 
ud i Selskab, hvorhen vidste han ikke. Vagtme- 
steren bad ham alligevel lukke op, hvilket han 
ogsaa gjorde. Da de var kommen ind, gennem- 
søgte de Stuerne og Loftet, men uden Resultat. 
De truede med at bryde alting op, Kister, Skrin 
og Skabe og hvad andet, de maatte støde paa, 
hvor de kunde tænke sig, at hun var skjult. Men 
med gode Ord hindrede Grabow dem i at gøre 
det, gav dem nogle Penge og maatte give dem 
sin Haand paa, at han skulde indestaa For Konen 
til næste Morgen. Derpaa gik de igen, men næ- 
ste Morgen fik Grabow Bud ft'a Borgmesteren 
om uden Tøven at komme op paa Raadhuset, og 
da han var kommen, raadede de ham til at til- 
bagekalde sin Borgen For hans Værtinde Anna, 
der med Gift havde dræbt sin Mand, og de sag- 
de, at de havde en Fornemmelse aF, at han vilde 
have nok med at varetage sine egne Sager, Før 
hele denne Aftere var sluttet. Han blev meget 
ilde berørt ved dette. Men medens denne Samtale 
stod paa, blev 2 ft'omme og ærlige Mænd sendte 
med Fod- og Haandjærn For at lænke Anna og 
sætte hende i Fængsel. Da de kom til hendes 
Hus, laa hun Fiildt paaklædt i sin Seng. Da hun 
saa Jærnene, blev hun noget Forbavset og spurgte, 
hvad de skulde betyde. De Fortalte hende, hvor- 
ledes Sagerne stod. Hun sagde, at saadanne For- 
anstaltninger var overflødige, da Grabow var hen- 
des Borgen. Men de Fortalte hende, at hans Borgen 



213 



var tilbagekaldt Da hun hørte dette, greb hun i 
sin Lomme og tog to sølvbeslaaede Knive , som 
tilhørte Grabow, og stak den ene af dem i sit 
Bryst i Nærheden af Hjærtet og slyngede den saa 
mod Døren med Ønsket om, at den sad i hans 
Hjærte. Hun bad dem saa om at tilkalde en Præst. 
Og da Mester Nicolaus, som var Sogneherre til 
St. Nicolai Kirke,^) kom til hende, tilstod hun for 
ham sin svære Misgæming, at hun i O Aar havde 
besudlet sit Ægteskab med ugudeligt Samlevned 
med Grabow og faaet 2 Børn med ham og for- 
smaaet lovligt Samliv med sin Ægtetelle. Til denne 
Misgærning erklærede hun, at Grabow var Op- 
hav og Aarsag, og aflagde Bekendelse om hans 
ugudelige Forlokkelse til, at hun skulde forgive 
sin Mand og rydde ham af Vejen. I dette Mord 
erklærede hun sig nu skyldig; hun havde givet 
Drikken til sin Barnepige og ladet hende bringe 
den op til ham i hans sædvanlige Kande, hvori 
hans Aftendrik hver Aften plejede at blive baaret 
op til ham, for at han kunde slukke sin Tørst om 
Natten. Da hun nu græd og udviste stor Anger 
over sine Misgærninger og begærede Trøst af 
Guds Ord, viste Præsten hende i hendes Døds- 
pine den Naade at give hende den hellige Abso- 
lution. Hun annammede saa Sacramentet og døde. 
Men Barnepigen blev sat i Fængsel og maatte 
miste Livet, uagtet hun tilbød at aflægge Ed paa, 

1) Der findes i Følge Wibergs Pnesteblstorle Ingen Prest ved Nikolai 
Kirke af dette Navn paa den Tid. Det har vel ogsaa snarere veret Sogne- 
prcsten ved Holmens Kirke, M. Niels Mikkelsen Aalborg (1562—1645), der 
var Præst ber frm 1617 til 1630, som beretiede Kaptajnens Hustru. 



214 



at hun Ikke havde vidst, at hun havde baaret Gift 
i den Drik op til ham. Anna Peter Holsfs Lig 
stod ubegravet over Jorden 1 13 Uger, ude paa 
Ny Kirkegaard udenfor Stadens Nørreport;^) om- 
sluttet af to Kister stod det paa Llgbaaren Inde 1 
et Skun Mangen en støttede Armene paa den Ki- 
ste, blandt andre jeg, og vi drak dér mangen Pot 
01 om Søndagen, naar vi spaserede derhen. Men 
Aarsagen til, at hendes Lig stod saa længe ube- 
gravet, var følgende. 

KAP. XXX 

Da den forfærdelige Gærnlng var sket, og da 
den førnævnte Anna [havde taget sig selv 
af Dage, og før sin Død erklæret Grabow for sin 
Medskyldige i den omtalte Forbrydelse, kom Ryg- 
tet derom ogsaa til Kongen, hvorfor Grabow blev 
stævnet til at møde for ham og skulde strax ind- 
sættes i Blaataarn. Men ved den Tid var mange ade- 
lige Personer nylig ankommen til Kjøbenhavn, til 
hvilke Grabow hurtig sendte Bud, og anmodede 
dem om Hjælp, og paa deres Forbøn fik han 
den Naade, at 12 Mænd, 6 af adelig Stand og 
6 af Borgerstand skulde gaa 1 Borgen for, at han 
ikke undløb, indtil der blev holdt Herredag paa 
Kjøbenhavns Slot, henved Midsommertid. Kongen 
vilde strax lade ham rette, og sagde, at selv om 

1) Den nye Kirkegaard udenfor Nørreport var bleven anlagt 1 Peatena Tid 
154ft Imellem Graven og Sortedams Sø; den laa hen 1 mange Aar, indtil den 
blev Indhegnet og foraynet med et Kapel, der dog under Kjøbenhavns Belej- 
ring gik tilgrunde tillige med Klrk^aarden. (O. Nielsen: Kjøbenhavns Hi- 
storie. III. Reg.) 



215 



han havde 100 Liv, saa havde han dog forbrudt 
dem alle sammen, og derfor skulde hendes Lig 
ikke begraves, før hans Lig kom med ned i den 
samme Grav, og alle mente, at andet kunde der 
heller ikke ske. Men da saa Herredagen blev 
holdt, bad hele den danske Adel om Barabas's 
eller Grabows Frigivelse. De lagde saa stort Pres 
paa Kongen, at han meget imod sin Villie maatte 
give efter for dem, da de alle sammen med deres 
Hustruer og Døtre gik i Forbøn for ham. Ved 
Hjælp af disse Bønner reddede Grahow Livet og 
blev fri, men Kongen sagde, at han maatte bære 
Ansvaret for denne Sag overfor Gud. 

Før Annas Lig blev begravet, kom hendes 
Broder, som hed Morten, fra det Land Holsten. 
Han gav tre Hundrede Daler, for at hendes Lig 
skulde blive begravet i viet Jord, hvilket dog kun 
blev tilladt for Ligets ene Halvdels Vedkommen- 
de.^) Fem Mennesker ialt mistede Livetved denne 
Forbrydelse: Først en from Vævers Hustru, som 
hed Elisabeth, og boede i samme Gade; hun var 
den første, der offentlig omtalte deres syndige 
Levned, og sagde, at hun anede, at de alle vilde 
blive hjemsøgte med svær Straf, fordi de to Per- 
soner, Grabow og Anna, med saa stor Letsindig- 
hed levede i dette skændige Forhold og hand- 
lede saa skændigt mod den fromme Olding Peter 
Holst, der maatte leve af, hvad de levnede ham. 
Hendes lastende Ord og skarpe Dadel blev meldt 

1) AltsiA blev Llfet rimeligvis bcfravet under Klrk^aarduitireii , halvt 
laden- og halvt udenfor. 



216 



til Grahows Hus, og han og Anna fik da to unge 
Fyre til for Penge at gøre hende forskrækket. 
De stillede sig en Aften op udenfor hendes Vindu 
og udstødte gruelige og frygtelige Lyde, som om 
det havde været Trolde eller overnaturlige Uhy- 
rer; men hun, som ventede sin Nedkomst, fkldt 
om paa Stedet og var død, men Drengene flygtede. 
Den anden, som mistede Livet, var den brave 
Mand Peter Holst. Den tredie var hans Hustru 
Anna, som tog sig selv af Dage. Den fjerde var 
Mettey som blev halshugget, fordi hun havde købt 
Giften i Kramboden. Den femte var den enfoldige 
og fromme Barnepige, som bar Drikken op til sin 
Herres Seng, hun hed ogsaa Anna^ et dejligt Men- 
neske, som hele Byen højligt beklagede; hun blev 
fire Gange kaldt for Retten, og det trak ud et halvt 
Aars Tid, før hun blev rettet; thi lige til Døden 
bevidnede hun overfor Gud sin Uskyldighed. 
Dermed ender jeg Omtalen af denne Sag. 

Grabow beholdt Livet og blev sat til Befklings- 
mand over Bøsseskytterne, som langtfra var for- 
nøjede herover, men kun paa den Betingelse, at 
han handlede fredsommeligt mod hver enkelt, men 
hvis han ikke gjorde det, skulde han faa en daar- 
ligere Stilling.^) 

1) Der kftn ikke gives yderligere Oplysninger om det her sss vidtløftigt 
fortalte Giftmord eller om Grsbovs sngivne Deltagelse deri. Denne var allerede 
blevet Øverste-Arkellmester ''ør 1618 og lader til at have vøret vel anset, da 
han i Mal 1619 blev Vlceprøsident i det ostindiske Kompagni, og 1 Marts 
1623 havde han endog det Hcdershverv at være attacheret Fyrat Christian den 
Yngre af Anhalt under dennea Ophold 1 Kbhvn., og I Foraaret 1624 blev han 
Berghauptmand i Norge. Her blev han dog anklaget 2 Aar efter for Mislighe- 
der ved sin Embedsførelse, men hans Skcbne efter 1628, da Beslagleggelsen 
af hana Gods i Noi^ heves, kendes mørkelig nok Ikke. 



217 



Nogen Tid herefter lod Kongen os tilsige en 
Søndag ved Profossen Morten Holst, som nylig 
var kommen i den andens Plads, at alle Bøsse- 
skytter skulde næste Morgen møde paa et Slot 
ude paa Landet, to Mil ft'a Kjøbenhavn, som kal- 
des Ibstrup.i) Vi skulde møde Klokken 6, hvilket 
hos os kaldes for Midmorgen. De fleste af os blev 
derfor nødte til at rejse om Natten. 

Jeg var om Natten i Følge med en Mand ved 
Navn Henrik, og vi kom ind paa den Vej, som 
itører dl Frederiksborg. Denne Vej, som kaldes 
Kongevejen, er saaledes beskaffen, at den er op- 
bygget som et Fortov, og paa de fleste Steder saa 
høj som en velvoxen Mand og nogle Steder endnu 
højere, og der er flere Steder Pone paa den. Det 
var Nat og tildels Maaneskin, hvad der hjalp 
os meget. Paa denne Vej fandt vi et Øg tilhø- 
rende nogle Bønder; vi dristede os til at tage 
det, lægge Tømme paa det, besdge det, og benytte 
det det meste af Vejen. Vi turde ikke ride paa 
den almindelige Vej, men fandt paa det Raad at 
hale Øget op paa Kongevejen, hvilket ogsaa efter 
store Anstrængelser lykkedes godt. Da vi var kom- 
men saa langt, som vi turde, hejsede vi Hesten 
uskadt ned igen fra Kongevejen paa Marken.') 



1) Dee nuverende Jctenboif. Ibatrups Hovedbycninc stod pta den nnvc- 
rende Ridebene, og var paa alle Sider omgivet af Grave og Søer. Dets Bygning 
paabegyndtes 1609 og varede en halv Snes Aar. Slottet blev nedbrudt 1761. 
(Se Arkiv og Museum I. 329.) 

*) Kongevelenes Anlcg og deres Afsperrlng fra almindelig Ferdsel ligger 
langt tilbage i Tiden, og ligesom sine Forgengere forbeholdt Christian IV sig 
scrllge Vefe, der skulde vedligeholdes af Bønderne, og aom kun maatte befær- 
des af ham selv eller paa hans Befaling. Overtrcdelser heraf straifedes med 



218 



Næste Morgen, da Kongen selv mønstrede os, 
var vi alle kommen med Undtagelse af en eneste 
Mand, ved Navn Malchns^ Bartskær af Bestilling. 
Der var ogsaa under Regimentet en anden Bart- 
skær ved Navn Peter. Denne Malchns kom lidt 
efter at Folkenes Navne var oplæste; Kongen sagde 
ikke noget hertil. Men strax da Malchus kom, be- 
falede Gråbow at sætte ham i Fængsel. Ved Mid- 
dagstid gik vi alle til Kongen og bad om, at MaU 
chus maatte blive irigivet, hvilket strax blev tilstaaet, 
og det kom for Dagen, at Kongen ikke vidste, at 
han var bleven fængslet, men sagde, at det maatte 
være blevet gjort paa Gråbows Foranstaltning. 

Det Arbejde, som vi skulde udføre for Kongen, 
og som han lovede os Løn for, bestod i følgende: 
Sønden for Ibstrup Slot laa der en rund Sø, hvor 
der før havde voxet Skov, men Kongen havde 
ladet denne Skov ophugge^ og denne Sommer 
havde han ladet alle Rødderne save over lige 
nede ved Søens Bund, hvilket nylig var blevet ud- 
ført af 7 højtyske Mænd, som kendte den Slags 
Arbejder. Disse løse Trærødder var det nu vort 
Hverv at trække i Land og stable paa ét Sted. 
Kongen hjalp personlig til med Arbejdet, naar 
Træstumperne kom i Land. I de tre Dage, vi var 
paa Ibstrup, hændte det en Gang, at Kongen ka- 
stede den ene Trærod efter den anden op paa 
Stabelen, medens Grabow stod bag ved ham med 

de hMfdeste Straffe. DIste Kongeveje, der hyppt^t gik perallelt med de offen- 
lige, ncsten uftrbere, Vefe, mtatte ofte føres over Moser og Moradser ved Op- 
fyldninger og Dcmnlnger og var mange Steder afbpmrede ved aflaasede Bom- 
me og Porte. 



219 



sit Sværd ved Side, hvis Greb og Hjalte var for- 
gyldte, og med guldbaldyrede Handsker paa Hæn- 
derne. Da Kongen saa sig om, file han Øje paa 
Grabow, der stoltelig stod bag ved ham. Kongen 
foer op med en saadan Heftighed, at vi mente, 
at hvis han ikke i Forvejen havde lagt sit Sværd 
bort, eller hvis han havde haft sin Kommando- 
stok i Haanden, saa vilde Grabow have faaet at 
vide, hvad det kostede at staa dér saa hovmodig 
bag ved Kongen, og med et Hjærte, saa blottet ft)r 
Ydmyghed, se Kongelig Majestæt selv vise sig saa 
nedladende at udøve legemligt Arbejde. Men ved 
de Ord, som Kongen talte til ham i Vrede, blev 
Grabow dog saa forskrækket, at han i største Hast 
aftog sit Sværd og gav sig i Lag med Arbejdet og 
blev ved, saalænge Kongen personlig var tilstede. 
Vi blev ikke lidt glade, da vi hørte Kongen til- 
tale ham saaledes og spørge ham, om han ikke 
var vel uforskammet, naar han saa alle i fiildt Ar- 
bejde og ham selv med, og dog vovede at staa 
der ørkesløs og hoven som en Hund? 

Engang, da Kongen var fraværende, sagde Gra- 
bow til mig, at han kunde ønske, at jeg og hun- 
drede af mine Landsmænd var ham undergivne 
ved saadant Arbejde, og at han da egenraadig og 
uhindret kunde regere og herske over os. Jeg 
svarede smilende: »Piben har stadig den samme 
Lyd*, men at jeg dog ikke ansaa hans Ønske for 
slemt, hvis jeg maatte føje til, at alle de 100, som 
han ønskede, var saadanne Folk som Grettir den 



220 



Stærke^) og Orm Storolfsson^) eller andre af den 
Slags. Da smilede hele Kompagniet, men han suk- 
kede og gik bort. 

Den tredie og sidste Afiten, vi var der, vilde 
Grabow, at vi skulde fortsætte Arbejdet længere, 
end det var gammel Sædvane og vi plejede paa 
Tøjhuset (nemlig til Kl. 4). Men vi brød os ikke 
om, hvad han sagde, tog andre Klæder paa, gik 
frem for Kongen og fortalte ham det. Grabow blev 
strax kaldt op til Kongen og maatte da endnu en- 
gang høre Kongen tale bistert og truende til sig. 
Kongen takkede os for vort Arbejde og vor Ly- 
dighed og gav os 12 Tønder 01 af det 01, som 
kaldes Konge-Øl. Derpaa rejste vi hjem igen om 
Aftenen, men kun de færreste af os mødte paa 
Tøjhuset næste Morgen. 

En Vinterdag hændte det, at jeg og 6 af mine 
bedste Kammerater blev enige om at forsømme 
vort Arbejde og mødte ikke ved Tøjhusets Møn- 
string, men skillingede sammen til et Gilde. Vi 
holdt Gildet oppe i Byens Østkant i et koste- 
ligt Hus,*) og mente, at vi dér kunde skjule os 
og svire uforstyrret. Men lidt efter Middag saa 
nogle af os, som vendte Ansigtet ud til Gaden, 
gennem Husets Glasvinduer, at Profossen kom 
gaaende op til Gaarden. De fleste skammede sig. 

1) Hovedpersonen 1 Grettls Saga, der levede omtr. 986—1031 e. Kr. 

^ Ulænder, bekendt for aln Styrke. Hans mest bekendte Kraftprsve var 
alene at bcre Stormasten paa Kong Olaf Tryggvasons Skib, Ormen den lange, 
paa Skuldrene. Se løvrigt Fommanna SOgur III S. 204— 22B (Kbhvn., 1827). 

>) Rimeligvis det Herberge, som Raadmsnd Iver Poulsen 1614 fik Bevilling 
til at holde udenfor Østerport, der dengang las ved Enden af Østergade, og 
,hvor der mastte selges, skcnkes og tsppes Vin, Tydsk«! og andre Drikke*. 
(Kbhvn.s Dipl. II 505.) 



221 



Jeg sad for Bordenden og skulde være Selskabets 
Øverste. Jeg sagde, at de skulde ingen Undseelse 
vise, og da Profossen kom ind, bød jeg ham vel- 
kommen. Han besvarede min Hilsen venlig og 
lod sig ikke mærke med noget, men talte spøge- 
fuldt til mig, som han plejede. Vore Musikanter 
spillede videre paa deres Instrumenter. Derpaa 
sagde Morten Profos, at hverken vi eller han turde 
blive der længer, men at vi maatte følge med ham 
til Tøjhuset. Vi lovede at gøre det og bad ham 
om at lægge et godt Ord ind for os. 

Da vi kom til Tøjhuset, blev vi alle satte ud 
paa Isen, hver i sin Jærnbolt^), og 12 Læder- 
spande fulde af Vand blev hældt over hver enkelt 
af os af Underprofossen, [Stengaard. Vi udstod 
denne Straf uden for Vandporten i den Havn, som 
ligger mellem Tøjhuset og Provianthuset. Morten 
vilde selv ikke straffe os eller sige noget om, hvad 
vi havde haft for, men sagde, at han havde truffet 
os alle, hver i sit Hjem og ved fuldt nødvendigt 
Arbejde. Men Underprofossen, Laurids, var flink 
til den Slags Straffe. Han blev kaldt ^ Lammesteg', 
thi mellem os og ham var der kun ringe Venskab, 
da vi spillede ham utallige Puds. Da han havde 
straffet os alle paa denne Maade, sagde han, at 
han forbød alle af vort Kompagni at skaane os 
eller yde os nogen Hjælp, enten ved at give os 
tørre Klæder eller paa anden Maade og tilføjede, 
at det skete paa Grdbows Befaling. Jeg og flere 

1) .En Jaerottaiif med Lcnke, hvori Fanger og SUver sluttes med Benene*. 
(Molbech. Ordb.) 



andre bemærkede, at han bragte os altid gode Ny- 
heder, og han fik mange herlige Spottegloser at 
høre ved den Lejlighed, som ofte ellers, thi vi 
var Uvenner med ham i ikke ringe Grad, eftersom 
han var meget ildesindet mod os og ofte sladrede 
og ft'emstillede vore Forseelser som større, end 
de i Virkeligheden var. Dette kunde han godt have 
ladet ugjort; thi der er meget, der staar i Mellem- 
mandens Magt, og hvis han vil gøre godt, kan han 
bøde meget paa Sagen og paa den anden Side ofte 
ft>rdærve den og anrette meget Ondt, hvilket dag- 
lige Exempler udviser. 

Nu var det Skik, som jeg før har omtalt, at 
Skipperne holdt Vagt skiftevis baade Dag og Nat 
paa de Skibe, der laa i Havnen paa den anden 
Side af Provianthuset. Fra et af disse Skibe kom 
nu en Skipper gaaende, som hed Peder, og med 
hvem jeg havde sejlet til Kjøbenhavn fra England. 
Han gik derhen, hvor jeg sad med Jærnbolten om 
den ene Fod, helt bedækket af Is og driwaad 
under Islaget. Han hilste paa os og sagde, at 
det forekom ham, som han kendte mig. Han 
tog sin Pelsværkshue og min Hat af, satte Huen 
paa mit Hoved og sagde, at jeg maatte beholde 
den, til jeg kunde bringe ham den igen. Jeg 
sagde, at det var dristigt af ham at handle mod 
Profossens Forbud. Han svarede, at det agtede han 
kun ringe, da Profossen ikke havde noget at sige 
over ham. Da han var gaaet, kom Laurids meget 
vred og spurgte, hvem der havde været saa dristig 
at gøre det imod Øvrighedens Befaling? Jeg be- 



223 



gyndte at drille ham og bad ham være mig naadig^ 
og mine Kammerater raabte til ham^ at han var 
bleven højlig forhaanet, hvorpaa han gik bort. Lidt 
efter gav han os fri efter højere Ordre. 

Denne Vinter holdt jeg Vagt ved Tøjhuset. Jeg 
havde i den Tid Bolig hos en adelig Jomfrue, som 
aldrig havde været gift. Hun var irom og gud- 
frygtig og holdt Hus for sig selv i Vognmands- 
stræde^). Hun havde aldrig før lejet Værelse ud 
til andre. Hun var elskværdig og høvisk og cere- 
moniel i sin Optræden, saaledes som adelige er 
opdragne til. Hun hed Christine Svale ^). To Gange 
var hun bleven forgjort, og begge Gange havde 
hun lidt Benbrud paa samme Fod. En af hendes 
Søstre boede i Byen, hun hed Ermegaard og var 
gift med en af Kongens Kaptajner ved Navn Ste^ 
phanns. Han var en velhavende Mand og boede 
i et stort Hus, hvorunder han havde en Vin- og 
Ølkælder, hvor jeg havde frit Sæde og frit 01 
hver Søndag. Hun fortalte mig blandt meget andet, 
at hende iberegnet havde der ialt været 18 Sø- 
skende, og derfor havde hver enkelt kun faaet en 
lille Arvelod. Den sørgelige Grund til, at hun to 
Gange havde brækket Benet, fortalte hun mig og- 
saa; det var sket ved, at en anden Jomfru havde 
misundt hende en Herremand, som hun var tro- 
lovet med, og det to Gange paa samme Maade. 
Jeg maatte ikke føre nogen ind i Huset uden hen- 

1) Nttvcrende Vognmagefpide. 

^ Christine Svale var Datter af Laodadommer 1 Ffea Verner Bertelsen 
Svale til BIsbo og Kirsten Drager. Søsteren Ermegaard var gift med Kaptajn 
Steffen Sørensen. (Medd. af Arldvar Tbiaet.) 



224 



des Tilladelse. Aldrig talte hun et uvenligt Ord tii 
mig i det halvandet Aar, jeg boede der, undtagen 
én Gang, da det traf sig, at hun havde glemt at 
lukke en Bog ind i Skabet, som hun og hendes 
Søster ejede og var dem tilfolden ved Arv. Den 
hed Henrik Smeds Bog^), og i den var optegnet 
alle Sygdommes Væsen, alle Fejl og Ulykkes- 
tilfælde, som kan ramme Mennesket her i Ver- 
den, og Lægedom for hver enkelt Tilfolde. Hun 
tillod ingen at se denne Bog, men jeg forbrød 
mig, thi da hun kom ind i Stuen, sad jeg og læste 
i den. Hun lod mig strax mærke, at hun var kom- 
men og sagde, at derinde sømmede det sig ikke 
for en hovmodig Skalk at læse, og dertil føjede 
hun mangt og meget om Mænds og især Kvinders 
Natur og Maade at være paa. Og da hun havde 
holdt en lang Oration herom, vendte hun Bladet 
og sagde, at hun mente ikke, at jeg var en Skalk, 
efter hvad hun kunde mærke, og at jeg aldrig 
havde forarget hende ved min Levemaade i den 
Tid, jeg havde boet i hendes Hus. Derpaa bad 
hun mig om Forladelse og tillod mig at læse i 
Bogen, naar hendes Søstre ikke fik det at vide. 
Ud af den Bog skrev jeg 5 eller 6 Ark, som blev 
bragt ind i Kahytten, da jeg senere fik den Skade, 
som jeg bærer til min Død. 

Nu forlader jeg min Fortælling om Christine 
Svale. Om Foraaret lod Kongen 6 af de allerstørste 
Skibe udruste til et Togt, hvormed han selv fulgte 

1) En af den benrmte Humaolst Henrik Smiths Uege- of Apothekerbøcer> 
som han udgav i Tidsrummet 154&—57. Han døde 1563. (Blogr. Lexikon). 



tilligemed de tre unge Herrer og Kansleren, Stat- 
holderen og hele Danmarks Riges Raad til Ber- 
gen i Norge y hvor der skulde holdes Herredag 
Aar 1621 ^). Da vi kom op under Norge, mødte 
vi et Skib, som havde eskorteret det Skib, som 
kaldtes „Su Lars', men med et andet Navn »Vater- 
hunden"". Dette Skib var blevet sendt til Ostindien') 
til den Fæstning, de Danske havde ladet opføre 
dér og som hedder Dansborg, og som jeg senere 
skal omtale^ hvis Gud giver mig Liv og Kræften 
Herefter sejlede vi i en Flaade paa 7 Skibe og 
fik god Bør, indtil vi kom til det Sund, som stræk- 
ker sig op i Landet til Bergens By og er 12 Sø- 
mil langt. De fleste Skibe sejler dog ikke gennem 
dette Sund, da der let indtræffer Vindstille, men 
foretrækker Vejen uden om i rum Sø, selv om 
den er længere. Men Kongen besluttede at opsejle 
Sundet, hvad der forekom Skipperne alt for dri- 
stigt, baade paa Grund af mulig Vindstille og paa 
Grund af den altfor store Dybde, saa at Skibene 
ikke kan ankre. 

Kongens Livskib hed dengang »Patientia*, en 
uhyre stor og prægtig Orlogsmand med 72 Kano- 
ner^) ombord, alle af Kobber. Forstavnen og Agter- 



1) Skal vcre 1622. I Følge Christian IV« Kalenderoptegnelser: ,18. Juli. 
Seilede H. M. med Prinsen fra Kronborg til Bergen i Norge. Flaaden bestod 
af sPatlentia", ,St. Anna*. ^Ridderen* (a: ,den sorte Ryner*), ^ustltia*, ,Ra- 
phael*. Anicom 24. Juli til Bergenshus*. — Som det ses, svarer Kongens Liste 
iltlce til Jon Olafssons. I Rlgsraaden Eske Brocks Dagbøger (Brasch, Vemme« 
tofte I 129) nevnes desuden endnu vNsIdebladet*, men hverlcen Kongen dier 
Rigsrsaden omtaler .FIdes" eller »Lybske Dsvld*. (D. Saml. II 3, 371). 

S) vVaterhunden* (Vandhunden) aljglk fra KJøbenhavn til Ostindien 21. April 
1622. (D. Saml. std.) 

*) Skibenes Armering er gennemgaaende opgivet altfor stor. 

15 



22e 



spejlet var stærkt forgyldt, og det havde dobbelt 
Galleri og forgyldte Smaasøjler paa Udenbords- 
Opgangen fra Kahytten, hvor Officererne plejer at 
staa og drikke hverandre til, naar Skibene sejler 
Side om Side. En anden Orlogsmand, næst efter 
denne i Rang, hed „St. Anna*', et stort Skib paa 
56 Kanoner, forgyldt for og agter, og med ud- 
huggede Billeder malede i allehaande Farver til 
begge Sider, ligesom »Patientia*' og de andre Krigs- 
skibe. Den tredie Orlogsmand ,Justitia* paa 50 
Kanoner var smykket paa samme Maade som de 
andre. Paa dette Skib tjente jeg som Bøsseskytte. 
Min Kaptajn hed Christopher Boye^)^ hans Fader 
var af engelsk, hans Moder af norsk Herkomst. 
Han havde for kort Tid siden gjort en Rejse til 
Ostindien og var netop dette Foraar vendt tilbage. 
Skipperen hed Peder Hansen^). Min Arkelimester 
eller Konstabel hed Niels Dreyer, en meget stolt 
Mand, men god imod mig; ham iberegnet var vi 
ialt 25 Bøsseskytter. Det 4de Skib hed »Fides*, 
en udmærket Orlogsmand med vel 40 Kanoner 
og ypperlig udrustet i enhver Henseende^). Den 
5te Orlogsmand hed ogsaa »Fides'', en udmær- 
ket Sejler og prægtig at skue. Den 6te Orlogs- 
mand var „Den sorte Rytter'', et stort og stærkt 
bygget Skib med ensartede Kanoner, alle af Kob- 

1) Christopher Boye (Bøje). De Kaptafner, der førte Skibe paa Ostindien, 
havde I Reglen Ikke kongelig Udnævnelse, og det er derfor vanskeligt at finde 
Opljrsninger om dem. 

S) Muligvis den Peter Hsnsen, som fik LIeutenants Bestilling 1640, deltog 
i Krigen og døde 29. Oktbr. 1844. (Lind 195.) 

S) Det 4de og 5te Skib skal vere den «Den sorte Rytter* og »Raphael*^ 
det 6te »Nældebladet*, flere var der næppe. (Se dog Lind, S. 8.) 



227 



ber. Det 7de Skib, som stødte til os undervejs, 
var »Den lybske David' ^) med mange Kanoner, en 
udmærket Sejler; dets Kaptajn var den velbekendte 
Jens Munk, som for to Aar siden var vendt til- 
bage fra Veigat. Alle disse 7 Skibe var prægtigt 
udrustede, mønstrede og udsmykkede, og alle 
havde de deres store Flag, Boisaner ^) og pragt- 
fulde Tæpper hængende udenbords paa begge Si- 
der omkring det hele. Paa selve Kongeskibet var 
der tolv Trompetere og fire paa hvert af de to 
største, men tre paa hvert af de andre. Med Kon- 
gen fulgte paa hans Skib de tre unge Herrer, 
Kansleren, Statholderen og Danmarks Raad, med 
Undtagelse af den gamle og gode Mand Gabriel 
KrusBy som var paa ^St. Anna*. Men paa vort 
Skib var Kongens 28 Drabanter og hans 12 
Instrumentister og Musikanter; disse to Korps 
havde hver for sig en stor Kahyt ombord. Jeg 
kan ikke huske Mandskabets Antal. Efter kristelig 
Skik og Brug blev der hver Morgen og Aften holdt 
Bøn, og hver Onsdag var der Prædiken. Naar der 
skulde spises til Middag eller Aften blev der slaaet 
paa Kedeltrommerne og blæst paa Trompet af fire 
Mænd. Dette maa være nok herom. 



1) Det var Ikke dette Skib, men ,NcldebIadet*, som ander Jens Munk« 
Kommando konvojerede det ostindiske Kompagniskib ^Vaterhunden* forbi de 
kanariske Øer, og som nn paa Hjemvelen mødte Kongen og fik Ordre til at 
Mge med til Bergen. (Lind, 185.) 

S) Boisaner, Flag, Vimpler. 



15* 



KAP. XXXI 

Den første Aften » da vi kom ind i dette Sund 
og saa Gaardene oppe paa Stranden paa begge 
Sider, kastede vi Anker. Kongeskibet laa forrest 
i Flaaden og derefter de andre Skibe i den fast- 
satte Orden. Det hændte, at vor Kaptajn med den 
lille Baad, der følger med hvert Skib, tog ud til 
Skibet ySt. Anna*, hvor en af Raadet, Gabriel 
Kruse, var ombord. Men da han vendte tilbage, 
blev der stort Opløb paa vort Skib mellem vor 
Kaptajn og Kongens Drabanter, der endte med, at 
han udfordrede dem alle til Tvekamp i Land, en- 
hver af dem, som turde. Men de var til Gengæld 
saa heftige og balstyrige, at det saa ud til, at mange 
Manddrab vilde foreftilde, hvis ikke Gabriel Kruse 
var kommen til og havde forsonet dem. Han fik 
Kongens Drabanter beroligede og maatte love dem 
en halv Læst Rostocker-01. 

Vi var tre Dage i dette Sund, før vi naaede 
ind til Bergen. Stor Fornøjelse havde vi af Byg- 
dens Folk, som paa begge Sider af Fjorden arbej- 
dede paa deres Agre og ved andet forefaldende 
Arbejde. Vi kom saa paa Højden af et Sømær- 
ke, der kaldes Buk van Raa^). Her uden for var 
det gammel Sømands Skik og Brug, at enhver, 
som for første Gang sejlede dér forbi, skulde hej- 
ses ned i Søen fra Storsejlsraaen, med mindre han 

1) Hermed menes den lille Bokn Nord for Fanefforden, der I gamle 
Dage af nordtyake og hollandake Sømcnd kaldtes Bak van Raa 1 Modanmlng 
til Buk van See (Bokn ved Stavanger). (Yngvar Nielsen: Relaehaandbog over 
Norgo, 9. Udg., Christiania 1809, S. 206.) 



229 



købte sig fri ved Drikkepenge. Da vor Konge fik 
dette at vide, formildede han dette Bud paa den 
Maade, at han gav et Vinstob, der rummede 6 
Potter til hver 4 Mand i Fællesskab, idet han 
sagde, at han kendte nok sine Folk, og vidste, at 
de holdt mere af at blive vaade indvendig end 
udvendig. Denne Sømandsstraf fandt altsaa ikke 
Sted den Gang paa Grund af Kongens Mildhed. 

En Torsdag i August Maaned, Klokken omtrent 
halvto om Eftermiddagen, kom vi saa op til Ber- 
gens By.i) Paa Kongeskibet blev der aflpyret 9 
Kanoner, paa »St. Anna* 6 Kanoner, og 1 paa 
hvert af de andre Skibe. Fra Slottet blev der igen 
saluteret med mange Kanonskud, og paa alle Ski- 
bene blev der blæst i Trompeter. 

Da Kongen tog i Land, blev der igen affyret 
lige saa mange Skud, og Kedel trommerne blev 
rørte. Da han gik ind paa Slottet, stod alle Byens 
Herrer, Købmænd og Husfædre ude paa Garpe- 
bryggen') med deres Vaaben og i Rustning, og 
da blev der for tredie Gang saluteret og blæst paa 
Trompeter baade fra Skibene og fra Fæstningen. 
Alle norske Herremænd var mødt, baade Kansle- 
ren, som var Jens Bjelke, og den norske Stathol- 
der •) og andre adelige Personer. Næste Dag*) 
begyndte Herredagen, som vedvarede til næste 

1) Anslvelserne af den Dag, Ankomsten fandt Sted, varierer I alle Kilder, 
hvortil Grunden vel er, at Slclbene Ikke ankom samtidigt. Kongeskibet kom 
til Bergen 25. Juli. (Norske Saml., I, 64 f.) 

S) .Garper* var den tidligere Benevnelse paa de tyske Købmcnd I Bergen. 

S) Statholder I Norge var ft« 1618 Jens Juel til Kjeldsgaard, (1580—1634). 
<BIogr. Lex.) 

4) Herredagen begyndte 26. Juli. (D. Saml. II. 3. 371.) 



230 



Tirsdag. Hvilke Sager der fremkom kan jeg ikke 
huske, med Undtagelse af to. Den ene var Mester 
Anders Sag. Han var for to Aar siden bleven Bi- 
skop i Trondhjem og havde før været Sognepræst 
ved St. Nicolai Kirke i Kjøbenhavn, hvor jeg for 
første Gang modtog Absolution og Sakramentet. Det 
var en smudsig Sag angaaende Samleje med Kvin- 
der, og den var meget indviklet, men han blev 
denne Gang afsat fra sin Bispeværdighed, og vilde 
maaske være ifalden strængere Straf, hvis ikke 
Adelen var gaaet i Forbøn for ham, lige som den 
i Kjøbenhavn stadig havde støttet ham under hans 
Virksomhed dér. Han fik saa senere igen et gejst- 
ligt Embede og et Kald i Norge.^) Den anden Sag, 
som blev forebragt dér, var at Henning Henning- 
sen klagede over sin uskyldige Faders Henrettelse; 
han fik 1200 Daler. 

Det var paabudt, at vi skulde trakteres og vi- 
ses Ære i hvert Hus, hvor vi gik ind, hvilket 
ogsaa skete. Bergens Gader er brolagte med store 
Sten fra Bjærget, og de skraaner alle ned mod 
Søen, saa at hverken Vand eller Snavs kan samle 
sig, men i vaadt Vejr er det meget vanskeligt at 
faa Fodfæste. Den Gang var der fire eller fem 
Kirker, Domkirken iberegnet. Den Søndag, vi var 
der, gik det meget festligt til med Orgelspil og 
andet, som tjente til Hæder og Ære. Garperne 

1) Det er den beiwmte Sac mod Digteren Anders Arreboe, der blev atux 
fra sit biskoppelige Embede 1 Trondhjem for ved Deltagelse 1 Dans og kaad 
Spøg at have krænket ain Stands Værdigbed. Dommen Ikldt den 31. Juli, uden 
at Kongen var tilstede i Raadet. Arreboe blev 1626 Præst 1 Vordingborg. <Se 
H. F. Rsrdam: Mester Anders Christen Arreboes Levnet og Skrifter, 1— II, 
Kbhvn. 1857.) 



231 



havde forberedt en 3 Dages Fest for Kongen, men 
da det var Regn hver Dag 1 hele den Uge, vi var 
der, modtog Kongen ikke deres Indbydelse; men 
i Stedet derfor skænkede de Kongen et herligt 
Kredenskar, fyldt med Rosenobler. 

Den anden Torsdag, efter at vi var komne, drog 
Kongen ud til sit Skib paa den Tid, Folkene paa 
alle Skibene sad ved deres Maaltid; strax blev 
Kedeltrommerne rørt, og der blev blæst paa Lu- 
rer og Trompeter. Med en Baad blev der sendt 
Bud rundt til alle Skibene, at ingen, hvor højt 
stillet han end maatte være, maatte fordriste sig 
til at gaa i Land eller udrette noget Ærinde dér, 
og strax derpaa blev der hejst Sejl og lettet An- 
ker.^) 18 Baade fra Garpe-Bryggen roede Konge- 
skibet ud af Havnen, 12 Baade trak ^St. Anna', 
og O Baade hvert af de andre Skibe. Da smilte 
Kongen og sagde, at Bergens løsagtige Fruentim- 
mer egenlig burde være ham taknemmelige for 
den store Hjærtesorg^, de havde faaet i Dag til 
Minde om, at han engang havde været der. Mange 
Kostbarheder kunde man se og købe hos Gar- 
peme, deres Baade og deres Svende var prægtigt 
udrustede, de fulgte os omtrent en Sømil ud af 
Havnen og trakterede os paa det bedste, og der- 
med skiltes vi ad. 

Vi fik svær Søgang, indtil vi kom ind under 
Varberg Slot i Halland, hvor vi fik lidt Modvind 
fra Sydost. Vinden vendte sig derpaa til Vest, 
som er Sidevind, naar man sejler ind i Sundet, 

1) Kongen gfk tlUeJls fra Bergen den 2. Angutt. (D. Saml. anf. St.) 



232 



thi den blæste fra Skagen, Læssø og Anholt 
Kongen sejlede forrest, de andre Skibe bagefter, 
og vort Skib sidst af alle, næst efter »St. Anna"*, 
thi disse Skibe var begge meget svære og store 
og uskikkede til hurtig Sejlads. Lidt før Aften, da 
det begyndte at mørknes, saa vi et Bjærg stige 
frem oppe i Skaane ; det hedder Bordon [?] ^), og 
fra dette Bjærg eller Aas er der 4 Sømil til Kron- 
borg. Ned ft*a dette Bjærg styrtede Kong Harald 
Herning Aslaksson i gamle Dage.^) 

Nu blev Vejret meget heftigt, og Bølgerne høj- 
ere. Kaptajnen, Christopher Boye, vilde derfor 
lade Mærssejlene tage ned før Natten og lade Stor- 
sejlet staa, men Skipperen, Peder, vilde det ikke, 
hvorfor der opstod Strid mellem dem. Men da 
Skipperen havde større Ansvar for Skibets Sej- 
lads og Sejlføring end Kaptajnen, maatte det ske, 
som han ønskede, saa at Storsejlet skulde stryges 
og Mærssejlene staa.*) 22 Mand var kommen op for 
at tage Sejlet ind, og jeg stod tæt ved Stormasten, 
da en stor Bølge styrtede ind over Skibet ft^ 
Vest, og Stormasten bragede vældigt. En Mand 
ved Navn Peder Nielsen, der havde været Kon- 
gens Soldat i 19 Aar og nylig var bleven Bøsse- 
skytte, greb kraftigt fat i mig og bad mig i Guds 
Navn at redde mig, thi han troede, at Masten 

1) Af det følgende freinc«ar med Sikkerhed, at der her ma« menes KuUen. 

S) Forfatteren blander her det bekendte Sagn om Palnatokea Skiløb ned ad 
Kulien (ae Saxo v. Grandtvig, 4. Udg. KbhTn. 1886. S. 428,) med et lignende 
norak Sagn om Hemming Aalakaaøn og Harald Haarderaade. 

*) Da Onoereme i Reglen Ikke havde speciel maritim Uddannelse, var 
der ombord paa en Orlogsmand altid en uddannet Sømand — Skipperen — som 
skulde forestås Nsyigeringen og have Ansvsret for denne. 



253 



havde givet sig ved Slaget og var Icnækket. Jeg 
mente, at det umuligt Icunde være Tilteldet, men 
i samme Øjeblik kom atter en stor Bølge, og 
Masten knækkede over og foldt netop paa det 
Sted, hvor jeg lige havde staaet, og gik overbord 
med alle de Folk, som laa oppe paa Raaen for at 
bjærge Sejlet« Et nyt Sejl, Storstangen, Bramstan- 
gen med to nye Sejl, Ræer og Takkelage, samt 
Flagstangen oppe paa Stortoppen med Flaget og 
den forgyldte Knap — alt dette maatte kappes 
med skarpe Øxer, for at Skibets Side ikke skul- 
de knuses. Af disse 22 Mand druknede syv, 5 af 
dem havde nylig holdt Bryllup, men man kunde 
ikke paa nogen Maade hjælpe dem, uagtet nogle 
indstændig bad om Lov til at gøre Forsøg derpaa. 
Den nævnte Mand, Peder Nielsen, og jeg forsøgte 
med stor Fare for vort Liv at redde en Mand ved 
Navn Mikkel, der stod under Masten, da den 
knækkede; men da vi havde forsøgt det yderste 
for at redde ham, maatte vi igen give Slip paa ham, 
da Bølgerne skyllede over, og Masten næsten slog 
ham ihjel. Hvis Peder ikke havde kaldt paa mig 
og opfordret mig saa kraftigt, var ogsaa jeg blevet 
ihjelslaaet af Masten, saa at det, at jeg slap, er en 
af den levende Guds vidunderlige Gærninger, som 
han har udvist mod mig af sin faderlige Hjærtens 
Kærlighed og Naade; hans Navn være priset og 
velsignet i Evighed! 

Der var megen Larm og Graad ombord. Der- 
paa blev to af de største Ankere kastede over- 
bord, og 300 Favne givne ud til hvert Anker. Vi 



var da kommen ud for det farligste Sted ved Hal- 
land. Kaptajnen kom ned til os og befalede os 
alle at gaa tilkøjs og bede og anraabe Herren. 
Han befalede 3 Mand at holde Vagt, men dog kun 
én ad Gangen. Vi troede alle, at vor Undergang 
var sikker, og mangen en gik grædende til Hvile. 
Jeg sov udmærket hele den Nat og vaagnede ved, 
at der blev blæst til Morgensang, og man takkede 
Gud for, at det nu var smukt Vejr igen. Da Mor- 
genandagten var forbi, blev der uddelt Brændevin 
til alle, og vi fik Løfte om 6 Tønder af det bed- 
ste 01, hvis vi kunde ftia Ankrene op i en Fart, 
og, naar vi kom hjem, ikke omtalte Skipperens 
Uforudseenhed og det, at Kaptajnen ikke fik Lov 
til at raade. 

Alle de andre Skibe kom uskadte hjem til 
Øresund om Aftenen, medens Stadens^) Vagtring- 
ning lød. Kongen gik strax i Land og overnattede 
paa Kronborg Slot. Ved Middagstid Dagen efter 
kom vi ind i Øresund, men Kongen var da rejst 
bort og paa Vejen til Frederiksborg. Da vi kom til 
Kjøbenhavn, blev der aflyret 3 Kanoner paa hvert 
Skib. Dagen efter tog Kaptajnen til Frederiksborg 
for at træflb Kongen og underrette ham om den 
forefaldne Ulykke. Kongen spurgte meget om 
Grunden til det skete, men erklærede tilsidst, at 
der ikke skulde foretages noget videre i Sagen, 
som derefter døde hen af sig selv. 

1) Helsingør. 



235 



KAR XXXII 

Der skete intet særligt dette Efteraar, med Und- 
tagelse af Udrustningen af det andet Skib, som 
skulde sejle til Indien og blev kaldt »Christians- 
havn*, og det, som næste Aar skulde sendes der- 
hen, som hed »Perlen*, der var bygget i Holland 
af lutter Fyr, og var paa 700 Læster, men »Chri- 
stianshavn*^ var paa 180 Læsten Roret paa »Per- 
len*, ny hugget og uden Jærnbeslag, kunde 60 Mand 
næppe bære.^) 

J^u maa jeg først omtale, at da Grabaw frem- 
turede med sin gamle Strænghed, blev vi kede af 
at staa under hans Kommando. Der var en Del 
Folk i Tjenesten, som opfordrede mig til sammen 
med dem at rømme til Sverrig til den svenske 
Kong Gustavs Tjeneste, men jeg bad Gud bevare 
mig fra en saadan Forbrydelse, saa jeg hverken 
kom til at bryde min Ed, skille mig ved min Ære 
og gode Rygte eller gøre mine Frænder og gode 
Venner Skam og mine Fjender Glæde. Jeg fore- 
trak at lide med de andre, hvad der saa maatte 
komme. Og da nu denne Rejse til Indien stod 
for Døren, og vi skulde endnu tjene i 5 Aar, før 
vi kunde faa Orlov, faldt det mig og mange af 
mine Kammerater atter ind at begive os paa den 
Rejse i Tillid til Guds Naade, da det ikke lykkedes 
mig at komme med første Gang, da de 5 Skibe 
blev sendt til Ost-Indien.') 

1) Skibet vChrlstlaatbavii* ofløvnes Ikke i Garde: Den danske Sømagts 
Historie, men blev aenere en bekendt Osdndlefkrer. »Perlen* afsellede 1623 
under Kommando af Kaptsin Henrik Hess. 

S) Jon Olafsson hentyder til Ove Gjeddes bekendte Togt til Ostindien 
1618-22. 



I 



236 



Jeg lod mig derfor 1 Guds Navn indskrive til 
denne Rejse af Kongens Admiral paa Bremer- 
holm, Steen Villumsen. Da jeg kom ind til ham, 
spurgte han mig som de andre, om jeg kendte Kom- 
passet, og hvor længe jeg havde tjent Kgl. Maje- 
stæt. Jeg svarede: ,1 knap 7 Aar*. Saa spurgte 
han om mine Sørejser. Jeg gav ham tilstrække- 
lige Beviser for mit Kendskab til Kompasset og 
andet, som han spurgte mig om. Derefter begyndte 
vi at akkordere om min Maanedsløn, som vi længe 
ikke kunde blive enige om, men tilsidst kom vi 
dog overens. Jeg skulde have 12 Gylden om Maa- 
neden, og han lovede, at denne Gage skulde blive 
forhøjet paa Rejsen, hvilket dog ikke skete, før 
jeg kom til Indien, og da blev den kun forhøjet 
med én Gylden, saa at jeg derefter havde 13 Gyl- 
den om Maaneden. Han sagde, at min lange Tje- 
nestetid kom mig her tilgode, idet andre ikke fik 
mere end 9 eller 10 Daler hver. Men enhver 
Bøsseskytte, som rejser til Indien, maa være for- 
beredt paa to Slags Arbejde, baade som Bøsse- 
skytte, og som Baadsmand, baade i høj og lav 
Bestilling ved Navigeringen. Da han havde ned- 
skrevet mit Navn, gav han mig en Rigsdaler paa 
Haanden, efter Skik og Brug, og bad mig holde 
mit Ord med Ære. Før jeg gik bort, drak han 
mig til af sit Krus, og ønskede mig Lykke og 
god Rejse. Derpaa gik de andre ind til ham, en 
ad Gangen. Mine Venner gjorde mig meget svære 
Bebrejdelser paa Grund af min Beslutning, men 
jeg lod, som om jeg ikke hørte dem. 



237 



En Dag, da jeg stod i Døren til min Bolig, 
gik en smuk ung Mand forbi paa Gaden; han 
hilste mig venligt og bad mig om Tilladelse til at 
komme indenfor, medens han drak en Kande 01, 
hvilket jeg ogsaa udvirkede for ham hos min 
Værtinde, Christine Svale. Da han var kommen 
ind og havde taget Plads, kom det for Dagen, at 
han var en saare vis Mand, begavet med Spaa- 
domsevne. Han fortalte os mange Ting om vor 
Fortid og Fremtid, baade hvad angik min Vært- 
inde og en ung Pige, der boede der, og som 
havde faaet et Barn med en Mand, som hun var 
forlovet med, men som forlod hende hemmelig 
ved Nattetide. Jeg fik ogsaa Lyst til at prøve hans 
Klogskab, og han sagde da, at jeg paa denne Rejse 
vilde komme i stor Fare, men at Gud vilde redde 
mig, saa at jeg beholdt Livet, men at jeg dog vilde 
bevare en Mindelse derom, saalænge jeg levede. 
Han spaaede mig endvidere at jeg vilde blive to 
Gange gift i mit eget Fædreland, og ingen Børn 
iaa med min første Kone, men 2 eller 3 Børn 
med den anden. Han sagde mange gode Ting om 
mig, men ft'emdrog ogsaa mine Fejl paa forskel- 
lige Omraader, og sagde, at Gud holdt mig fast 
ved Haanden, hvilket jeg ogsaa stadig har erfaret. 
Han angav, at han hed Frederik, hvilket jeg dog 
mente ikke var Tilfældet. Han ønskede os alt 
godt, især mig, men sagde, at han var bedrøvet 
over den Ulykke, der dog maatte ramme mig. 
Derefter tog han Afsked, og gik meget høvisk 
bort. En saadan Mand har jeg aldrig set, hverken 



1 



238 



før eller senere. Dette skete to Dage, før vi rejste 
til Indien fra Kjøbenhavn. 

Nu har jeg i denne første Del af min lille Bog 
kortelig fortalt, hvad der er hændt mig indtil dette 
Tidspunkt af mit Liv. I den anden Del vil jeg 
kortfiittet fortælle om min Rejse til Indien og det 
vigtigste, som skete dér, indtil jeg igen ved Guds 
Naade kom tilbage til Danmark. 



PERSON-REGISTER 



Aagesen Niels, Købmand, 56. 

Aalborg Niels Mikkelsen, 
Præst, 2ia 

Akeleye Sigv. G., Kaptajn i 
Flaaden, 132. 

Ambrosius, 125. 

Andersen Mette, Spaakone, 
208 frr. 216. — Søren, Bøs- 
seskytte, 208. 

Andreas, Væver, 73. 

Anna Jacobs, 72. — Skræd- 
ders, 43. 

Antonius, Kaptajn, 82. 

Arason Magnus, 56. 

Amason Dadi, 173. 

Arreboe Anders Christensen, 
Præst, Digter, 31. 230. 

Bendtsen Bemdt, Bøsseskyt- 
te, 66. 

Bentsvinger, Anders, Mester- 
smed, 198 f. 

Berens Bernt, Skipper, 154. 

Betsabe Knivsmeds, 44. 

Bjelke Jens, Kansler i Norge, 
48. 229. 

Birgitte Lauritsdatter, 175. 
180. 183. 186. 



Blasius, Bartskær, 102. 

Bodil, 65. 

Boye Christopher, Kaptajn i 

Flaaden, 226. 232 ff. 
Braa, Sørøver, 124 f. 
Brandt Henning Jørgensen, 

130. — Jens, Adelburs, 130. 

138 r. 
Brems Laurits, Lieutenant, 

129. 132. 134. 157. 
Briet Thordardatter, 3. 
Brokkenhuus, Frans, Vice- 
. admiral, 132. 
Brommet Isaac, Skibskaptajn, 

8 er. 

Budtz Hans, Arkelimester, 
181. 188. 

Butzmann Henrik, Arkelime- 
ster, 181. 

Bulow Adam , Staldmester, 
22 f. 

Bødvarsson Finn, Student, 
28. 71 ff. 

Caspar, Vagtmester, 102. 107 ff. 

Christian IV, Konge i Dan- 
mark, 3. 17. 22. 24. 31. 43 ff. 
48 ff. 52 ff. 63 f. 83. 90 f. 



240 



115 ff. 126. 130. 150. 174. 
195 r. 203 ff. 214. 217 ff. 
224 r. 227 ff. 234. 
Cbristian, den udvalgte Prins, 
80. 91. 204. — Slagter, 42. 

— kgl. Kok, 52. 
Christiansen Johan, Bøsse- 
skytte, 68. 191. 

Christine Doctor, Ølkone, 61. 

— Sørensdatter, 75. 
Christopher Skrædder, Bøs- 
seskytte, 180. 

Cock Simon, 12. 
Cunningham John, Lensmand, 

130 ff. 138. 
Daa Heriuf, Admiral 50. 153. 

— Jørgen, Admiral, 44. 
121>-147. — Magdalene Ba- 
den, 44. 

Damsgaard Niels, Konstabel, 

135 f. 171. 
Daniel, Hollænder, 18 f. 
David, Ho^ræst, 55. 
Davidsen Christian, Tolder, 

112. 118. — Mathæus, 79. 
Dragør Peter, Bøssesk.,61. 65. 
Dreyer Niels, Arkelimester, 



Egilsson Sigmund, Præst, 4. 

Einar, Islænder, 70 f. 

Elisabeth Vævers, 215. 

Falk Peter, Underarkelime- 
ster, 179 ff. 188. 

Frederik II, Konge i Dan- 
mark, 3. 209 f. — Hertug 
(Fr. III), 89 ff. 95 ff. 204. 
— Spaamand, 237. 



Friis Christian, Kansler, 209. 

— Christian, Kansler 44 f. 

127. — Frederik, Adelsm.^ 

153. — Leon, Bøsseskytte, 

148. — Mette Hardenberg, 

45. 55. — Barbara Wittnip. 

209. 
Gamlason Thorkell, Økonom, 

180. 
Gislason Henrik, Sysselmand, 

173. 183 ff. 
Gissursson Jon, Student, 28. 
Gotschalck, Bøsseskytte, 123. 
Gottske, Bøsseskytte, 148. 
Grabow Adolph Frederik, 

Øverste-Arkelimester, 26. 

79. 81 f. 116. 151. 174. 177. 

181—235. 
Gray, Thomas, Skibskaptajn, 

15. — William, Skibskap- 
tajn, 18. 
Gudrun Gudmundsdatter, 4. 
Gunlaugsson Skeggi, islandsk 

Bonde, 6. 
Gustaf Adolph, Konge i Sver- 

rig, 115. 235. 
Gyldenløve Christian Ulrik, 

93. — Hans Ulrik, 93. 
Gylling Søren, Fanebærer, 

91. 
Halldorsson Jon, Bøsseskytte, 

26. 48 r. 53. 59. 62. 65. 75. 

127. 137. 144. 150. 
Hans Skriver, Bøsseskytte, 

115. — Skrædder, 43. 
Hansen Henrik, Arkelimester, 

188. — Jørgen, Mønsterskri- 



i 



241 



ver, 63. •— Peder, Skipper 
paa Flaaden, 226. 232 ff. 

— Rasmus 9 Bøaseskytte, 
50. 

Hasebard Christine, 80 flf. 

— Jacob, Livlæge, 80. — 
Niels, Vinhandler, 80 f. 

Helvad Niels, Kalendariograf, 
05. 

Henningsen Henning, 230. 

Henrik, Bøsseskytte, 217. — 
Læge, 86. 

Herman, Stegevender, 96 f. 

Hildur Helgesdatter, 3. 

Holst Anna, 209—216. ~ An- 
dreas, Arkelimester, 191 f. 

— Hans, Købmand, 186. 
— Morten, Bøsseskytte, Pro- 
f6s, 195 f. 217. 220 f. — 
Peter Asmussen Vejle, Kap- 
tajn i Flaaden, 209—216. 

Honning Niels, Kaptajn i 

Flaaden, 154. 
Hundten William, Styrmand, 

8—14. 
Jacob II, Konge i England, 

17. 20 f. — Bartskær, 68 f. 

— Skomager, 41. — Styr- 
mand, 124 f. — Tømmer- 
mand, Gæstgiver, 72, 75 f. 

Jacobsen Hans, Kælderme- 
ster, 25. 

Jens, Borger, 34 f. — Bøsse- 
skytte, 91. — Færgemand, 
42. — Skoflikker, 30; 

Jesper, Bodsvend, 56. 

Jon, Kokkesvend, 52. — Køb- 



mand, 65 f. — Læge, 86 f. 

— Tolk, 163 ti. 169. 
Jonsson Bødvar, Præst, 28. 

— Eyvind, isl. Bonde, 4. 

— Gudmund, Student, 35. 

— Helgi, Præst, 3. — Mik- 
kel, Kongsbonde, 144 f. 

— Olaf, isL Bonde, IV. 4. 
Juel Jens, Statholder i Norge, 



Jæm Johan, Bøsseskytte, 171. 
176. 

Katrine LoUiks, 113 f. 

Kjempe Jørgen, Profos, 62 f. 

Knud, Skibspræst, 129. 

Kock Olaf Jensen, Præst, 31. 

Konrad, isl. Købmand, 7. 

Kost Hans, Arkelimester, 26 f. 

Krabbe Mogens, Lieutn., 153 f. 

Kringsteds Maren, Hex, 34. 

Kruse Enevold, Statholder i 
Norge, 48. — Enevold, Kapt 
i Flaaden, 152. 157 f. 163. 
166. — Gabriel, Admiral, 
152. 157. 227 f. — Hans, 
Præst, 118. 

Køning Hans, se: John Cun- 
ningham. 

Lauritssen Boye, Købmand, 
186. —Jens, Styrmand, 129. 

Lindbech Baltzer, Bøsse- 
skytte. 110. 177. 

Losekyl Jost, Købmand, 186. 

Lund Hans Mathisen, Bøsse- 
skytte, 188. 

Malchus Bøsseskytte, Bart- 
skær, 218. 



16 



242 






Magnus, Staldknægt, 22 ff. 

Magnusson Ari, Sysselmand, 
163. — Jon, Sysselmand, 
173. 183 ff. 102. — Uurits, 
Købmand, 128 f. — Thor^ 
steinn, Sysselmand, 173. 
176. 183. 185. 

Markvardsen, Knud, Borg- 
mester, 57. 

Martinus, Maler, 71. 

Mendoza Juan, Sørøver, 20 f. 
44. 120—126. 

V. Mertfelt Gert, Klokkestø- 
ber, 119. 

Michelborg Claus, Proviant- 
mester, 70. 

Mikkel, Aarsknægt, 02. 194.' 

— Bøsseskytte, 53. — Nor- 
^^S&^> Student, 75 f. 

Mikkelsen Gottfred, Tøjbus- 
skriver, 188. — Hans, Vagt- 
mester, 59. 

Mogensen, Laurits, 41. 

Morten, Bøsseskytte, 65 ff. 

— Trommeslager, 62. 
Mortensen Johan, Købmand, 

10. 

Muler (Møller) Andreas, Ro- 
demester, 102. 

Munk Christine, Kongens 
Ægtetelle, 116 f. 152. — 
Jens, Admiral, 132. 151 ff. 
227. 

Niels, Kældersvend, 61 f. — 
Taamvogter, 182 ff. 103. 

Nielsen Jakob, Bøsseskytte, 
171. — Peder, Skibsfører, 



120. 132 f. — Peder, Bøsse- 
skytte, 232 r. 

Nold Cecilie, 112. — Mar- 
grethe Giedde, 112. —Tho- 
mas, Høvidsmand, 112 f. 
116. 

Nykøbing jakob, Bøsseskytte, 
176. 

Næstved Menelaus Poulsen, 
Præst, 30. 

Olaf, Bonde, 146 f. 

Olafeson Halldor, isl. Bonde, 
3 ff. 25. 163. 

Oldf Thorsteinsdatter, 3 f. 8. 

Paaske Niels, Stotsskriver, 80. 

Parsberg Anna Brahe, 08 ff. 
— Manderup, 08 ff. 

Peder, Skipper paa Flaaden, 
232. — Student, 33 f. 

Pedersen Søren, Præst, 37 ff. 

Petersen Jacob, Possement- 
mager, 22. 

Philip Sigismund, Biskop af 
Verden, 80—05. 

Poulsen Iver, Borgmester, 56 f. 

Prins Mourits Vibrandtsen, 
Lieutn., 132. 

Qvelkmeyer (Qvillichmeyer) 
Hans, Støkkestøber, 63. 

Rammel Henrik, Hoftnester, 
174. 

RandersThomas, Bøsseskytte, 
107. 

Randid Olafedatter, 4. 

Randulf Peter Andersen, Borg- 
mester, 57 f. 

Rantzau Cai, Lensmand, 184. 



243 



204. 200. — Anne Lykke, 
200. 

Rasmus, Baadsmsnd, 52. — 
Kandestøber, 25. 

Resen Hans Poulsen, Biskop, 
31. 

Rod Peter, Vagtmester, 176 ff. 
180. 

Rosenkrantz Holger, Kapt. i 
Flaaden. 120. 132. 134. 

Rosenvinge, se Villumsen. 

Ross Christian, Skibskapt,21. 

Ruben, Ankersmed, 21. — 
Sømand, 10. 

Rubenzius, Sørøver, 125. 

Ruis Rasmus, Konstabels- 
math, 152. 

Samuel, Billedhugger, 82 ff. 

Sand Augustinus, Præst, 1 18. 

Sandvik Anders, Bøssesk. 66. 

Sem Johan, Lieutn., 132. 

Schwencke Christopher, Tøj- 
mester, 181. 188. 100. 103. 
107. 200. 203. 206 f. 

Skammelsen Christian, kgl. 
Vinskænk, 51. 

Skeel Albert, Admiral, 48 f. 

Skoster Niels, Konstabel, 152. 

Skulason Gudmund, Præst, 0. 

Snur Peter, Bøssesk., 70. 81. 

Sophie, Dronning i Danm.,33. 

Stengaard Laurids, Underpro- 
fos, 221 r. 

Steenwinkel Hans, Billedhug- 
ger, 84. 

Stygge Enevold, Kapt i Flaa- 
den, 123. 132. 



Svale Christine, 222 f. 237* 

— Ermegaard, 223. 
Sveinsson Pill, Bartskær, 28. 

— Thorstein, isl. Bonde, 3. 

Svend Skaaning, Soldat, 112 f. 

Sæmundsson Magnus, Syssel- 
mand, 56. 

Søren, Profos, 177—182. 187— 
—107. 205. 

Sørensen Steffen, Kapt., 223. 

Thora Jensdatter, 3 f. 6. 

Thorgrimsson Jon, isl. Bon- 
de, 3. 

Thorkatla Pålsdatter, 4. 

Thorkelsson Thorlak, Student, 
27. 50. 62. 180. 

Thorkild, Aarsknægt, 02. 

Thorkildson Hans, Købmand, 
186. 

Thorsteinsson Hakon, 175 f. 
170. 

Tobrich Hans, Rodemester, 
102. 100-113. 

Tran Søren, Vagtmester, 33. 
73 fff. 211. 

Troels, Købmand, 7. 

Twidd Betsabe, la 17. — Mi- 
chael, Admiral. 17. — Tem- 
perance, 13. 16. — Thomas, 
Gæstgiver. 13 f. 16 ff. 

Ulfeldt Jacob, Rigskansler, 
204 f. 

Ulrik, Hertug, 80 f. 204. — 
Hertug, Biskop, 00 f. 

Valkendorf Christopher, Rigs- 
hofmester, 72. 

Westphaler Hans, Smed, 205 f. 



10* 



1 



244 



Vibe Mikkel, Borgmester, 57. Vincent, Styrmand, 11. 

Wiblitz Marcus, Forvalter p. Vind Henrik, Admiral, 132. 

Rosenborg, 55. 152 f. 156. 160—173. — J«r- 

Villadsen Søren, Skredder, gen. Adelsmand, 153. 

200. Vinter Rasmus, Arkelimester, 

Villumsen Steen, Admiral, 120. 

190. 233. Zacharias, Bygmester, 201 f. 



i 



:v 



^j*«f/ 



« 



-^W 



MEMOIRER 
OG BREVE 

UDGIVNe AP ^ 

JUUUS CIAUSENocBPkRIST. 



1 



ITdglvenie qpfordiop saavel lifsto- 
ffiske Fonkere som prtvato Mand 
og Kvinder til at 7de dem Bidrag tfl 
deres ForehaTwide ved at indsende 
Memoirer, Optegnelser, Levnetsbe* 
skriT^er og Breve til Udgivelse el- 
ler ved at henlede Opmærksomheden 
paa, hvor de er at tinde. — Der vil 
blive givet Honorar for aJle Bidrag. 



i 



l( 



GYLDENDALSKB BOGHANDEL 
NORDISK FORLAG 
KØBENHAVN 

1005 



fli 



Langl^lam Bogtrykktrt — Xtbanhavii 



4 • 



/ 



3AN25l^i 






JA 

THE NEW YORK PUBLIC LIBRARY 

llfM RBFBRBNCB DBPARTMBNT 



M 



Thi« book !• nnder no oircamttanoet to b« 
taken from the 






form 41«