I oprørt Vand er godt at fiske, et Syngespil i tre Acter

kr sake

42

8

2 e er
sg

885 7 — 9 .

—

J oprørt Band er godt at fiffe,

— , &

Et Syngefpik

i

Rn

tre Acter,

hvortil Muſiken er komponeret af Sar ti.

O verſat 5
af
Lars Knudſen.

8 „ 1795. |

9 i den befbesbandler S. Poul ſens Forla g.

; 1 : 8
Baronen.

Perſonerne.

*

Baroneſſen.

Hanne
Liſette
Forvalteren.
Henrik
Chriſtoffer
Betiente
Bønder

1
8 *
y
Ng
.
.
—
4 0 *
N
å
PA
"| 4 *
5 i
*
tr 7 ＋ 1 ø
fy — *
— uz
* N 14
25 4 — 3 re
? ig ye
sl *
Fa pen øn i
rn, Fin 18

Kammerpiger

Ø

: Lienen. 11
* 9 ad 4

957 Faun Peifonet,

N

gerfte A ct.

(Theatret foreſtiller en Sah.

Forſte Scene.

Baronen, Baroneſſen, „ doget efter) 05
valteren og Liſette (fra forkieuige Sider).

Baroneſſen.

Yes det nu ſaa vil.
Baronen.
Det kan dog ej ſkee. |
| Baroneſſen.
Mig Fortrin hor til.
Baronen.

| Det fager man at ſee

Begge.

* N

At ville mig byde: ; jep ir

å Naabtes MATS

Mit Lofte at bryde?
Ret artig er De!
AR Aen.

NR ek

Forvalteren.
5 jeg ei e
Begg
Er et Uheld forefalder?
„ ifette,
Hvad befale ?
Forvalteren.
| Kan jeg tiene?
Begge.
Forekon me hvad De mene,
Gior min Lykke ſkionnere.
Baronen.
Os diſſe domme maa!
Baroneſſen. 5
Velan! lad det faa gage!
Baronen.
Jeg at befale har, ſoͤm Mand og Herre. —
Baroneſſen.
O, ja Befale Dekan, ſom Mand;
Men: at adlyde, ſtager mig ej an.
Baronen.
Bi ſtal det fee.
| Baroneſſen.
*. ſkal det bl

Hvad jeg Befaler, 1 50 ſkal dog ſkee.

n

|

Baronen, Baroneſſen (hver for fig fel) For⸗
valteren, Liſette ttigeredes).
Naar Ingen giver tabt, det Alt gaaer
ü 2 verre;
Paa denne Strid 770 aldrig Ende fane,

Baroneſſen. De maa bave meget vigtige
Aarſager, Hr. Baron! ſom drive Dem
til at være faa beſtandig i Deres Beſlutning?

Baronen. Dem har jeg, Frue Baroneſſe!

Baroneſſen. Torde man vel vide dem?

Baronen. Hoorfor ikke? Henrik har
hidindtil tient os troligen: han elffer Hanne;
jeg vil give ham ſaadant Tillæg, at han ſkal

kunde ernære fin Kone, og Hanne fkal viſt

ikke blive ulykkelig ved ham.

Baroneſſen. Har Chriſtoffer ikke ligeſaa
troligen tient? Fortiener han derfor ikke lige⸗
ſaavel at forſerges? Elſker han ikke Hanne?
Og, ſkulde hun blive mindre lykkelig med
ham?

Baronen. Meget mueligt. ge: det
er et Dummerhoved.

Baroneſſen. Heller dum, end naar viſſe
Mend troe fig alt for kloge. O, min Hr.

Baron! Mig ig ſkal De viſt ingen e
fætte, paa. |

å *
É 85 å
„ Fan 98 i

one Hood er bet, De vil doe?
Forklar Dem dog!
Baroneſſ en. J vore Betiantes Nær:
værelfe 2 FA VA
Baronen. Siden det er en de hn,
ſom gaaer mig an. Ja vel! ;

Daroneſſen. Særdeles: fripoſtig!

Baronen. Jeg har ingen Bebeſdelſe
at giere mig. Tael De! ig

Baroneſſen. Nu! ſom De vil! De
maatte dog alt forſnart erfare det. Har De
ikke en langt ſtorre Fortroelighed til Henrik,
end til Chriſtoffer? |

Baronen. Ingen af dem er min For
troelige.

Baroneſſen. De betlener ſig bog mere
af ham, end af den Anden?

Baronen. Fordi man fager meer uds
rettet med ham.

Baroneſſen. De har da allerede ſaa
gode Tanker om hans Forſtand, at han er
klog nok til at lukke et Hie, naar Neden
krever det? x

Baronen. Hoad mener De vel med det?
Baroneſſen. Troleſe! Kan De vel nægte,
at Hanne behager Dem? Og: at De elſker
bende? Har De ikke endog felv ſagt mig det,
at Bun er en deilig Pigeg UA

BAT EG Ba⸗

Baronen. Og en god Pige, ſom jeg
endnu aldrig har havt noget at klage paa.
Er det derfor juſt afgiort, at jeg elſker bende?

Baroneſſen. Sasaledes ter De endnu fore
haane mig? å

Baronen. 85 0 mig, Frue Batoneffe!
Jeg vidſte ikke, at ade Jaluſies Lune
i Dag regierte Dem. J Morgen vil den
formodentligen overlade Plodſen til en Anden.

Ret ved Veirhaner lignes mag
De Fruentimmer kiærens?
De vårt. ved Aften ere,

Hvor de ved Morgen flages

Vil Vinden Syden blaſe?
lod Nord at fee de pleie.

Bil den til Nord fig dreie?
Mod Syd de vende NeſqſGꝙQQ.
Og Ingen os kan lere,

Hvorfor de gior det ſaa.
| (til Baroneſſen).
g geg Haand paa Hiertet, Kicre!
Giv Sandhed Priſen vundet!
Jeg Digt har ei opſpundet,
Jeg TS. Jungen pag.

—

(gager.)

Anden Scene.

Baron N Forvalteren 7 iſette. 5

Baroneſſen. Saaledes kan han endnu
men mig!

Liſette. Ja! Det er ogſaa utiladeligt,
fom han beſkylder os ſtakkels Fruentimmer!
At kalde os Veirhaner? Og et Fruentimmer
er jo dog Beſtandigbeden ſelo?

Forvalteren. See det ſkal nok være for—
ſkrœkkeligen vittigt! men Sladderagaäghed er
det ogſaa.

Liſette. Hr. ee Reſpekt for Hen⸗
des Naade! | |

Forvalteren. Min Unmærfning kunde
kun treffe Mammeſelle Liſette.

Baroneſſen. (ſom imens har ſtaaet i dybe Tanker).
Er en Aegtemage nogentid faa troles fore
raad? Og tillige forhaanet?

eee Tillad mig, Deres Naa⸗

Jeg formoder, at De legger Baronen
ab for meget til Laſt. Jeg ſeer vel ikke nogen
Nodvendighed, hvorfor Hanne endeligen
ſkulde blive Henrikog Ingen anden til Deel —

Baroneſſen. Det er juſt Sagen. Hvor⸗
for vil han da ikke give hende til Chriſtoffer?

Liſette. cor fig ſeu). Pan mig tenker ingen
Mo ers Siel. !

For⸗

Seraaltaen. Chrißoſfer? — Tillad,
Deres Naade! — Skulde maaſfee Hanne
ogſaa elffe ham?

Baroneſſen. Naar hendes Hierte er
uſyldigt, og endnu frit, faa maa hun elſke
ban. 1 5 l
Forvalteren. Kan ſaa være —

Baroneſſen. Maa ſaa være! Kald mig
Pigen berhid. — Dog nej! Hendes Aaſyn
vilde alt for meget ærgre mig. Saaloenge

bun ikke har befriet ſig fra den Mistanke:
at hun er min Medbejlerinde — O. „Himmel!
Jeg ter ikke udſige denne Tanke.

Mig Hevn og Omhed nage,
Snart Hevnens Dolk jeg blotted
At ſtraffe den, mig ſpotted',
Dog Hiertet han faa krænker,
Al Kraft beta'er min Arm.
Troſkab den Lon han ſkicnker.
O! lindre du min Plage!
O, add Dig forbarm!

(gager) 11
8425 e ee

Forvalteren, Liſette.
KLiſette. Det er ubegribeligt, hvilken Hoj⸗
bid her gieres med denne an To Mænd

paa gan blibe 1 8 bubne, „ og bein |
veed, om hun ogſaa fortiener Een? a

Forvalteren. Jeg kiender viſt den Pige,
ſom gierne onfFede ſig i hendes Sted.
Liſette. Jeg forſtaaer Dem. e

Forvalteren. Imidlertid kan Hanne kun
faae den Ene af dem, ſom for Exempel:
Henrik? | 8

Liſette. Hoorfor juſt ham 2
Forvalteren. Eller Chriſtoffer?
Liſette. Det kan paſſere.
Forvalteren. Saa! cefterabende hende) Det
kan paſſere. Har maaſkee Moſte Henrik
giort et lille let Indirpe paa hendes emme
Hierte? Nu vel! Jeg vil giere Alt, hvad.
mig er mueligt til, at Hanne ſkal give ham
Afflag. 19 V
Liſette. Og: tage imod Chriſtoffer! AS
Forvalteren. Saa meget lover jeg juſt
ikke. (for fig. ſelr) Lad Chriſtoffer henge figt
Der findes vel et Partie for hende, ſom er
lidt bedre. ;
sån Cifette,
Jeg kan det ikke nægte:
Mit Bryſt er ej af Steen;
En Mandsling gad jeg ægte, -
Men, artig, net, og peen.

— 4 d 11
Sox i 1 7

En Morden, kysdardig, eleven, men
ærlig,
Om 4 foelſ om, og kierlig.
Og: ſkion, ſom en Vaar, "2
"Ret ſaadan, far en GE en Pige at⸗
Forſtaae mig! 8
Den Mand gab jeg. 97 5 mig.
Gid ſaadan jo for jeg jo hellere finder! >
For Aarene flygte, ogYndighed ſvinder,
Hvor 1 25 jeg en Mandsling, faa ſtion,
ſom en Vaar?

(gaaer )

Sterde Scene.

Forvalteren. (allene)

Hanne! Hanne! Hoor gaaer det tit,
at jeg nu har kiendt dig hele Aar, og nu
forſt falder det mig i Sinde „at du kunde
giere mig lykkelig, ſom min Kone? For⸗

modentlig fordi jeg endnu ikke faa ejen⸗
ſyntigen, ſom nu, ſage Mueligheden at
miſte dig. Tilgio mig, elſkvardige Pige!
Det Gode kommer langſomt — Men hvem
558 om jeg engang ſtaaer hende an? —
Jeg vil dog vove det! Chriſtoffer og Hen⸗
rik 2 hun viſt ikke og maaßkee jeg kunde
7 blive

* dø

blive hende mindre modbydelig? Jeg maa

benytte mig af Leiligheden, nu, da de begge

beſtorme hende med deres Kieerlighed; og fee

til, at jeg kan fiſke, nu Vandet er oprørt.
; a Gager 9

gemte Scene.
(Et Vorelſe.) ;

Samme, Henrik, Ehriftoffer, (derefter) For⸗
valteren.
. Henrik.
Min Engleglut! Min Dukke!
Min Hanne ſod! Min Rare!
Fier dog anſtil dig e
Chriſtoffer.
Min elſfkte Brud! Min Smukke!
Lad nu Forſtilling fare!
Slage til dog! Her er jeg!
Hanne.
Aflader mig at plage!
Kun Een jeg kan antage.
Mig Tid at vælge giver!
Og gaaer nu Hver ſin Vej!
Henrik.
Mon Spot med mig du driver?
Chriſtoffer.

Forſmaaet jeg aldrig bar
i „ Han⸗

8 Hanne (for ſig fel.)
Ah! Jeg dem qvit ej bliver.
Henrik, Chriſtoffer.
Tilſtage mig kun min Engel! Jeg For⸗
N trin hos dig har!

| Hanne. | |
tir Jeg be'er Jer gade ſaa længe” Mon
J det hort ei har? |
Henrik, Chriſtoffer cher for fig fer)
IIfald kun ei den Bengel, han Pri⸗
. : ſen fra mig ta'er? i
Forvalteren (fom kommer til.)
Hvad for Skrigen? Hvad Larmen?
ak a had Klage?
Var jeg Hanne, jeg lod Jer — HERRE
. anne. .
de. De beſtorme, de ængftige mig.
ige] Henrik, Chriſtoffer (tir Sorvalteren)
(Hber af os onſker Pigen for fig.
Forvalteren (for fis fü.
Tag du hellere Pigen for dig.

(hemmeligen til Hanne.) |

Maa jeg Noget fortroeligt Dem ſige?
e Hanne.

De behager px
5 Forvalteren. BR
Jag dem Begge langt fra fig, min Pige?
Bedre Lykke De ſikkert er verd.

"SAR SÅ 5
Jeg vil vente hvad Himlen beſtir;
Ingen af dem jeg antager.
É å Henrik (for fig ſelv.) f
Hvad har han faa. fortroligt at ſige?
Chriſtoffer cugseledes.) 2
Han mit Spil viſt forderver mig ſaa.

Hanne, Forvalteren, Henrik, Chriſtoffer.
Mellem Frygt og Haab delet lige
Synker Hiertet, og atter fig hæver,
Dog igien reent det falder, det bæver
O! Hvem hielper mig Maalet at nage.
i: ag Dune, en |
Jeg beer Jer! O!!) |
Fort Begge nu 1 urae dog!
j e
Mag! Ro at Er faner dog!
| % Merit.

Engledukke! 9 5
5 Chriſtoffer.

il⸗
lige Brud! Min Smukkee
Henrik, Chriſtoffer.
„i [min Engel!)
Erklar dig Amit Hierte!]
Hanne, Forvalteren.
Fan nd erklærer,

Nolge nu værer!
Chri⸗ )

i

chose Kort og godt, Mamſel
Hanne! Jeg har kun det at ſige, hende, at
den naadige Frue vil faa have det.

Henrik. Jeg vil ikke ſige, at den naa⸗
dige Herre bar befaler det, faa ubeflig er jeg
ikke.
Hanne. Moſis Hewi bar altid været
meget galant.

Henrik. Allerydmygſte Tiener Ikke

det ringeſte!
CTC hriſtoffer. Jo, ganſke rigtig? Har
han ikke alligevel ſagt det ligeſaa tydes
ligt, ſom jeg. Men, du har god Tid,
Moſte Henrik! Dette er Frnentimmmskaſare
det gaaer Baronen Intet an.
Henrik. See! Men naar ban nu 5
j Sinde, at giore mig lykkelig?
Forvalteren. Dog ikke paa Hannes Be⸗
6 toſtning.
Chriſtoffer. Ret ſag, i Hr. Forvalter!
Kom mig kun til Hieſz!
| Forvalteren. Hannes Hierte er det,
ſom allene heri 9 giere Udſlaget.

Chriſtoffer. Hanne "bliver nok faa for⸗
nuftig, at ville ſom den naadige Frue vil.
Naar Hanne tager mig til Mand, faa, ſkien⸗
ker Frue Baroneſſen rene hundrede Dukater
til Udſtyr. e, kunde ſaadan fattig Pige,

. e em

16
fom irke ejer en Sinule paa Guds grenne
Jord, giore fig Haab om, at blive faa her:
ligen forſorget?

Forvalteren. Hoor galant?

Henrik. Jeg vil ikke ſige, at den naa⸗
dige Herre har lovet mig et aarlig Tillæg,
naar hun blev min Kone; for jeg vil have
mine egne Fortieneſter allene at takke for
hendes Haand. 1

Forvalteren. Ej! Hvor .

Chriſtoffer. Immer ſaa vil han ikke ſige;
og ſaa ſiger han det juſt med det ſamme.

Forvalteren. Moſie Henrik forſtaaer
at give Tingen faa frin en Vending —

Henrik. Aller eduwaſte diener! Ikke det
ringeſte!

Forvalteren. Jeg bid i al Enfoldig⸗
bed og Hiertelighed ſagt: jeg onſkede ved
min Hengivenhed og ømme Kiarlighed at
fortiene Hannes Gienkierlighed; men han
vidſte fan behændig at giore hende opmerk⸗
ſom paa ſine Fortieneſter. Sandt er det!
Man maa, ſom han, beſidde fag ftore og
mange — |

Hanne. Tilforladelig!

Henrik. Mraz Tiener! Ikke

det angeſe .
ik Chet:

Chriſtoffer. Den Gang paſſede det fig
dog! Med hans Fortieneſter vil det kun
ſee ynkeligt ud. |

Forvalteren. chenmenger) Ah! Hanne!
Kunde jeg kun tale med Dem et Oieblik
allene! ieee „ 8 5
Hanne. ctisetedes) Meget gierne! Kunde
jeg kun flippe vel fra Diſſe! 915

Forvalteren. De har dog ikke i Sinde,
at give nogen af Diſſe Deres Haand?

Hanne. Rej! J Sandbed ikke.

Chriſtoffer. Stop lidt, Hr. Forvalter!
Hvad kan De have fan. hemmeligt at tale
med Hanne? ' |

Forvalteren. Hun udbad fig af mig,
at jeg vilde formaae Jer til, at være mindre
paatrengende, og forunde hendes Hierte Tid,
med behørig Overleg, at treffe et Valg, ſom
ſkal udgiere al hendes tilkommende Lokſa⸗
ff. IN
Kiarlighed ej Trodſen agter,

Ingens Bold fig giver i.
Elſter! Om du elſkes tragter? 5
Elſt maneerlig! Suk! og tiet
Elſkovs Labyrint bedragenr
Ved faa mangen vildſom Vei,
Den, ſom Klogſkab ej ledſager,
Han Udgangen finder ej, |
::.. Sr Nu

18

mr Mine Gitter! tit Haas J bete!
Gager hiem, i Stithed! Troer mig!

Gader bort!
(for ſig ſelo)

Gid Poker Begge bort maatte f fore!
Vil J Ingen er Saa maa jeg fort.

gager.)

Siette Scene

Hanne N Henrik, Chriſtoſſer.

Chriſtoffer. Hvi gage vi da ikke?

Henrik. Herren behager at gage ferſt.

Chriſtoffer. For han kunde blive her
allene? Nei, Moſie Henrik! Det er ham,
ſom ber ren.

Pane Uden Komplimente, mine Her⸗
rer! i
Chriſtoffer. Veed hun Hvad Jomfru
Hanne! Derſom bun vil giere Ende paa
Komplimenterne, faa jag denne Fanden af
Syne!

Henrik. Knegt! Det er fordi jeg SÅ
Hoiagtelſe her for Fruentimmer, at jeg ikke
vil ſige Dig, at Du er en Bengel.

Chriſtoffer. Ja! Det vilde jeg kun
raade dig! Men jeg troer, paa min Siel,
at han har alt ſagt det? Du fordømte Ha⸗
lunk! Med dit: vil ikke ſige dig! å

1 fg | 0

49

Hanne. Jeg beer Dem 5 engang;
e Herrer! Ingen Komplimenter! Eller
De maa tillade mig, at forfoie mig herfra.

Mine Herrer! Mig tilgivet
Jeg nu maa gage fra Dem hen.
Vil De her at vente blive? ?!
Vi engang vel ſees igien. ;
Maaffee fnart? maaſkee forſt ſiden?
Ooermorgen? — Vel og med Tiden?

| (for ſig ſelv)
Dumhed ſig og Elſkov parrer
Tidt man har Beviis derpaa.
Men et Par faa dumme Narre
Man Mae Aeg ſage. |

(GARE D,

| Syvende Scene.
Henrik, Chriſtoffer

Henrik. Hvis er nu Skylden, at hun

ir 2

Ehriſtoffer. Ja, bois er pel Stolden?
Min er det i det mindſte iffe, - . -

Henrik. Med Dine Skieldsord har Du
forjaget hende, Du fordemte Knegt!

Ehriſtoffer. Hoem ſkieelder Du? Hoem
var det, ſom begyndte? O! vidſte jeg bare,
om det var Aarſagen? Jeg ſkulde viſe Dig
— men bun har ſnarere noget at forrette;
— „ der⸗

derfor bad ban mig ſaa ee er elde
en det.

Henrik. Mig var det, bun bd derom.

Chriſtoffer. Det var mig, ſiger jeg.
Uſte Stymper! Lad DN fun FORE til hende
forgake: dig! f

Eenſom og traurig, tilfdg du haver
Saa lang en Naſe, og bange Bryſt;
Naar med min Putte lyſtig jeg traver
Om i hover; Gade med enten ef.
Hvor Dine gisres!
Raabe der hores : 2
Et ſaadant deiligt Par aldrig man fandt:
Hvor majeſtatiſt han! Hun? Hvor
ſcharmant!
Med hvilken Gravitæt de træde frem!
poor ſtolt og herlig han! Hun?
Angenem!
Min Ven! jeg ynker dig. Her Intet baader.
Det er din Skicbne; ber dine Kaar!
Sog Lykken andenſteds! Gior, ſom jeg
kaader!
Af alle Piger du Kurden ei fager. 12

(gager.)

Ot⸗

nam RD Be

Ottende Scene.
Henrik cnene) ee
Den fordemte Knegt! Jeg havde ufigelig

ſtor Lyſt til, at moerbanke ham, derſom jeg
ift var bange for, at b vilde Mag igien.

Niende Scene.

Henrik, Liſette.

Liſette. Saa allene? Moſis Henrik!
Baronen har ſpurgt efter Dem.

Henrik. Har han ſendt Dem bid, for
at ſege mig her?

Liſette. Nei! jeg kommer ber ſaa paa
en Tref.

Henrik. Det er da et 1 lykkeligt
Treffende for mig. Hr. Baronen kan og⸗
ſaa gierne vente lidt endnu.

Liſette. Hvorledes: det?

Henrik. Saa behageligt Selſkaß kan
man ikke forlade fan let.

Liſette. Ifald mit Navn var „

Hendrik. Navnet ſiger Intet. De er
tet en nydelig Pige, Jomfru Liſette! Og
derfor fortiente De ogſaa: at faae en e
Mand.

ei

*

Liſette. Og kan maaſkee med Tiden
ogſaa finde ham.

Henrik. Upaatvivlelig! Jeg vilde, for
Exempel, ſtrax tilbyde Dem min Haand,

derſom jeg ikke ſkulde ægte Hanne.

Liſette. Skulde? Chriſtoffer ſkal vel og⸗

faa? lykſalige Hanne! Elſkerne blive hende

nødte paa.“ Det er kun Stade, at hun kan

ikke ægte dem alle.

Henrik. Der bliver alletider Een tilovers
til Dem, min Deilige!

Liſette denen) Som jeg ju ikke vil
fiere meget om. |

Henrik. Hoem kan vide, om jeg ikke,

paa en ſkikkelig Maade, kan blive ſkilt ved

Hanne, ſaa ſtaaer Deres hengivne. Tieneres
Hierte til Deres Tieneſte.

Liſette. Det er at ſige paa anden Danſk:
Naar Moſie Henrik af Mamſel Hanne
havde faget en Kurv, fag kunde Liſette være
bern god nok. Forfærdelig forbindtligg

Henrik. O! Jeg beder Dem Forlad
mig det! Ikke det ringeſte!
Leiſette Men jeg vilde ſende Moste Hen⸗

rik, med ſamt fin Kurv, til Adem,
Henrik. Sagte! Sagte! Min Pige.

Lær kun mig forſt at kiende!
Da Neft d din 1 ſagtes,

*

Som jeg er vard at agtes ;

Taler du viſt om mig.

Det ſoer jeg dig *
Blant Tienere og Svende a
Som jeg, man Ingen kiendte,

Og Kongen blandt Betiente
Ham ſeer du her, i mig.
Staerkt i Fegtekonſten øver,
Har jeg, med et ſtaalfaſt Bryſt,
Af Floretſtod tuſind prøver
Ohg modtaget, blot for Lyſt.

Til en Dandſerinde kierlig

Gao jeg mig et Aar komplet,

For jeg hende varted' ærlig .
Fik halvhundred' Daler, net,
En naonkundig Soloſanger fulgte jeg til
1 FCondon herlig
Og i Stedet. for Gambadern
Larte jeg, af ham, Rulader.
Hvad! Smiler du?
Saa hør da nu! i

Mia Speranſa? Jo pur' vorrei
Qui languire al caro Pie
E dar Fine a'i Mali miei

Coronando la mia F““C6C6.
Ravn, af Sanger ſtor, jeg kraver
Bliver ej din Barm lidt ſnaber?

.

24

Ror min fe Tone dig?
O! Saa deel min Sorg med mig!
For Fias jeg det dog Alt ſeer an.
Min Roes opfylder vidt og bredt
Den Verden, ſom er ſeet.
Jeg, om jeg kom blant Fremmede? ;
For Penge fod mig fee.
Jeg kan fvære,
Ved min Wre! 1 8
Foruden Pral,
Kompendium i mig du kal
Af Underbarker ke |

… Ågåget.)

—

Tiende Scene.

Kiſette. (alfetie)

En artig, munter, vakker Kues! Jeg
finder flet Intet paa ham at udfætte, und⸗
tagen den afſkyelige Lyde, at være forliebt i
den dumme Hanne. Men, ſaafremt der
er Muelighed til, ſkal han aldrig blive
hendes; og faa fager jeg fee, om jeg kan
forbarme mig over ham. Jeg maae ikke
lade Baroneſſens Jaluſi fane Tid at ſlumme;
maafkee den er heller ikke faa aldeles ugrun⸗
det. Baronen gaaer ſaa tidt om Aftenen
og fpabferer under vore e Vinduer? Hannes
Kam⸗

Kammervindue er tet der ved? Vi maa en⸗
gang paſſe ham lidt op. Jeg maa ſtrax hen

og faae det 9500 med Baroneſſen. |
— (gager)

| Eltevte Scene.

(En Have, hvori fees en Part af Se *
(Det er Nat.)

Hanne. lallene) 1

Som mig begge Daarer plage,

Er ej Raſt, ej Ro for mig.
Er en Pige at beklage?

Saa er jeg det ſikkerlig.
Dog ſtal dem ej gelinge
Mig Hiertet at aftvinge

Bort Rigdoms Sladerie!

Langt heller fattig doe, og fri!
Forvalteren vilde tale med mig? — maa⸗

ſkee? — Om kun ikke en behagelig Formod⸗

ning bedrager” mig? — Ifald han elſkede
mig? — Dog! Endnu har han aldrig ladet
mig formærfe det windſte. — Ham ſfulde
jeg ikke have undflyet. Jeg troede, at jeg
formodentligen her ſkulde treffe ham; men,
nu er alt Natten der, jeg maa gaae. —
"Hvad ev det, ſom der rerer fig? een
Skulde det være bam;

Tolvte Scene.
Hanne, Forvalteren.
i Forvalteren.
gm! om! Hm!
Hanne.
. St! St! St!
Forbalteren |

99

Der hun er!
. Hanne.
Ham ſelb det er!
| Forvalteren.
Er De der?
e ee,
Hvem er vel her?
Fioorbalteren.
Er det Dem? Min bedſte Hanne!
Hanne.
Om jeg var det? Odem er⸗De?
Forvalteren.
Zeg, Sorbalter —
Hanne.
Vor Forvalter?
Forvalteren. |
| Her, ham fee!
| Hanne (for fig. fer
Jeg lidt nærmere vil træde?

For⸗

Forbalteren. tige) |
Nu var Tid, mig: at forklare n 8
Begge.
O! Door Hiertet i mig ſoaer:
vær Hanne. ü .
Af ham eſkes „var mig Glæde!
Forvalteren. 88
Haode jeg begyndet bare!
38 Begge.
Alt mit Mod med eet organer.
| Forvalteren che)
Dem at ſige -
Hanne lligeledes.)
At opdage —
Forbalteren. i

||

Jilte jeg —
| e a ål:
Kom jeg tilbage —
Begge (hver for fig ferv.)
— Godt! Begyndelſen gaaer an.
| Forvalteren cher)
Om De vidſte —
Hanne.
Om De fatted — —
Forbalteren. så
Hoem jeg elev *
Haune. Så SAR
Hoem jeg ſkatted 3

eg⸗

Begge (hoer for ſig ſelb.)
Nu, kun meer! Dog med Forſtand:
TDTrettende Scene.
Baronen, Hanne, Forvalteren, Henrik.
Baronen di Henrik.)
Folg mig! Lad Frygt forſoinde! |
Henrik.
Gik vi kun ej i Blinde.
Baronen.
Fik Baroneſſen Nykkfe —
Man ror fig! Stille ſtage!
Henrik.
Er her et Baghold ſtillet,
Det bedſt er, at vi lobe;
Thi for vi marke Spillet,
Vi Paſſen ſperret fane,
Ja! Ganffe viſt! Var vis der pag.

Forvalteren.
Hoem kommer der?
0 l Hanne. i

Ulykke?
Om man os ſkulde robe?
u Hvor vilde det mig gage?
* Faorvalteren.
Hoem os at fee kan fage?
N Henrik (eil Baronen.)
O! Kom! Og lad os gage! 5
Hen⸗

/

Baronen (tit Henctk.) |
Her maa ene Vindue vare, eller er
ig det længer henne?

Hanne (lane til Forvalteren.)
Hoortil ffal Dem mit Vindue tiene?

Forvalteren. |
Stille fun! Saa ſtal vi fee 10

| enrik. | (til Baron en)
Skal vi ſee? Saa balmorkt, Grunden
Ej et Skridt hen kan 3 fee.
Baronen.
Med hvem tales?

Henrik.

De jo ſagde: vi ſkal el
Baronen. ELAD.
Jeg har ikke opladt Munden. AU: VASE
Henrik 1
O! Saa var det Satan da.
55 os ile bort herfra!
Baronen.
fils Won DM raſer? Slip! Og fode: |
Henrik. |
oaſen vi omdreiet fage.

Jeg maa lee,

*

For⸗

.

> Forvolteren. (eil Hanne)
Paa Stemmen det Herren og Henrik
maa bære.
Hanne. SE
O. Himmel! Så
Forvolteren.

Kun rolig! Her ſikkre vi ere.
Naar Tid er, ee vi ſmütte fe dem.

Stertende Stent 17
Baronen i Baronefi en, Hanne, Lisette, |

Forvalteren, Henrik.

* Baroneſſen (i Vinduet til Liſette.)
Her vil jeg den Falſke fra Vinduet

beſnere.
(for ſig ftv.)
Din Harm nu fornærmede Særlige

Baronen (imod Vinduet.) |

Piſt! Hanne! ene
ka Baroneſſen Wee

* Svar ham!

Liſette (i Vinduet.) 3 1

Ja! Herre!
Kom her!

e

Baronen.

31
Hanne) Forvalteren.
0 75 gerte Den Lyſt uforlignelig er.
1 Baronen. å
fi 1 5 Henrik! Jeg dig nu vel ſkiel⸗
vende ſeer?

ig fn ARSEN
Su bets og Fanden jeg frygter ei
meer.
Eiſette.

(four Varoneſſen uafvidende har liſted' fig men i 1
br Baron!
É Baronen.
Hbor er du? Hanne!

Liſette. GÅ
er er jeg.
OR Baronen. i;

Rak mig din Hoaudd!
Tag GÅ Henrik! Og fra Himlen ſtrom⸗
me Held paa: dette Baund. |
Henrik. l
OD! Du føde Sulkerhaand.

å Baronen.

Baronefen vil det ærgre, dog hun altid
Det tilſtager mig Een og Her.

1 Henrik. 8
O! Hoor du for Alting kier
kkerſede e mige er. AR

32

Forvalteren.

Hvor de maa af Skrek betages,
Naar Vildfarelſen opdages. |
Hanne! Nu vi gaae vor. Vej!

Alt vi ſammen treffes ej.
e
Ja! Saa ſagt vi gage vor Vej,

At vi ſammen traffes ej.

Femtende Scene.
Baronen, Baroneſſen & Binda Liſette,
Henrik. |
Henrik. | (rrykkende lhektes Hand? ;
O! Du rare Potken bløde! Ei faa ſkier
jeg fandt den for.
„ Baronen. MM
Med til Baroneſſen felges!
At hun, hvad dog ej kan dolges,
For i Dag end Morgen ſpor.
Baronen.
Lad os gaae! 99 5
| Baroneſſen, Liſette, (for ſo io.
til | Ja 19 55 kun troſtig 4
150 . BROR ;
fle for tidlig glad 1.2 var.
Baronen, Henrik.
Ei mig ſaa lyſtig, e
I Ei ſaa munter foelt jeg har. er)

Sertende Scene
0 (Et Varelſe.) 0
4 Hanne. cauene )
Hurtig! For de hid ſig give
Maa jeg til mit Arbeid hen.
Hvor beſtyrtede de blibe,
Seer jeg i Indbildningen.
(fætter fig til fir Arbeid)
o! Guders Lyſt! Naar Drifter, lige
1 rene
To Hierter omt og kierligen foreene.
Og hoilken Qval! J Lanker ſluttet
ochre, 8
Bois Centnerbagt er os for tung at
bære,

Si Seen

' Baronen, „ Baroneſſen, Hanne, Liſette,
Henrik. „
Baroͤnen, Henrik.
ee med Lifette t Doren)
0 vegre Dig, Hanne! Kom nærmer! de CA
at det er eiſette⸗ Hoem er det?
Baroneſſen. (ſom kommer til)

Ng ig tit Batonen) :

Troloſe i 50 arb dig e, (feer Lifette)
1 8 Seer jeg ret?

Han⸗

34

8 Hanne (raden eil dem. sv
Saa ſilde beſoges? Hvi ſkeer mig den Pre?
Hvori kan jeg ieee
Baronen, Baroneſſen, Liſette, Henrik.
| W ee SERGE åg
Hun her? kan det værer
0 anne. 5 8
Jeg ſad og mit Arbeid ved Sang
e SANDER giorde let.
Baronen, Baroneſſen, Liſette, Henrik.
Cr det Drom? Eller Oiet bedrager:
Af Forundring knap ſandſer jeg mere.
Hanne troe vi, at hore derne re,
"Og allene her træffes hun an.
Hvem mig vel det Blendverk opdager?
Hvor er den, ſom begribe det kan?

i
||

Attende Scene.

Baronen, Baroneſſen, Hanne, Liſette,
Forvalteren, Chriſtoffer, Henrik.
Forbalteren, Chriſtoffer.

Hid jeg at erfare render,

Hvad Ulykke her ſig hender.

Diere ſtode aabne vide
Ind, umeldt, jeg gik alta
Hvad paa Ferde være mag. 8
e ; ) . | g⸗

35

| „Baronen, Henrik.

Intet! Intet!

Baroneſſen, Liſette.
e Gager tilſide!
Forvalteren, Chriſtoffer.

Med alt det, her raabtes faa.

Baronen, Henrik.
Det er Irring.
Baroneſſen, Lisette. N
Bil J dige!
| Forvalteren, Chriſtoffer.

Hyvad har her dog ſtaaet paa?

5 Baronen, Henrik.

Intet! Gager dog!

Baroneſſen. Liſette.
Lad Jer ſige!
Forbalteren, Chriſtoffer.
0 Raabet kunde vi forſtage.
Baronen, Baroneſſen, Liſette ,

155 , Hong Henrik.

Lad ei meer gientages,

(Gager! fer J bortjages. 197 6
Baronen og Henrik drdbrrdes Baroneffen
; 0 Liſette cligetedes.) |
Ingen vide maa den Irring,

At ei Avind frydes mag, e

* C2 Han⸗

Grove

—

Kun ſagte -

Hanne, Forvalteren ligeledes.)
Tyſt jeg g leer af den Forvirring, KANE
SL g de beſnertes ſaa.
Chriſtoffer (ſom imens har grundet.)
Nu jeg veed, hvad det kan vere, |
Jeg det gietter paa et Haar,
Det viſt nogle Streger ere N

(pegende paa Henrik)

Af den dumme Klods, der fader,
Henrik.

Bie kun! jeg dig viſt ſkal flodſe.

Chr iſtoffer.

Sapperment! Du mig tor rodſe? |

Begge.

„Degel er Geſigt ſkal blive malt.

(Tolper

Baronen, Baroneſſen, Hanne, Lisette

Forvalteren.
Rolig dog! Nu her ei Skieldsord fre!
| Chriſtoffer.

Kom lidt narmer? Du Forſagte!

Henrik.
Her dig vente er min Tanke.

Baronen „ Baroneſſen, Hanne, Liſette,
Forvalteren.

Chri⸗

37
Chriſtoffer. e
Dig form wine Naver 1 7
e tigf Henrik.
O! hove jeg ſkal moer dig banke.
Baronen, Baroneſſen, Hanne, Liſette,
5 Forvalteren.
Rol! had Reſpekt! her nok er tal t.
Chriſtoffer, Henrik.
Kom! Dit Blod ſkal blive ſpalt.
Baronen, 11
Vil J 3 here!
e Henrik.

8 i

Hanne, Liſette, Forvalteren.
Saa ſtoi ei mere!
Baronen, Baroneſſen. |
Bil J lyſtre? | 85
Chriſtoffer, Henrik.
Hals
Bae Liſette, Forvalteren.
1 55 Og tauſe være!
Baronen, Baroneſſen.
betone |
Hanne, Liſette, Forbolteren,

Jer meer ei rore!
Bar

38
Baronen, Baroneſſe. My
Naſeviſe! i

ume, ifette, Forvalteren.
Det gaaer for galt.

1 „Baroneſſen, Hanne, Liſette,

Forvalteren.
Fort! Herud! Pak Jer! Var ſnar!
Chriſtoffer, Henrik (ver for fis ſelo.)
En forbandet Streg det var.
Alle.

Saadan Nat var aldrig levet, Alt jeg

ſom i Dromme feer,
Sdimmel mine Oine blender
Rundt om Alting med mig render,
Jeg det ei 4 meer.

—

Anden Act.
N ae fom i Klebe tene i Forſte Aet.)
Forſte Scene.
Forvalteren. (allene)

Sagte mumle klare Bekke,
Milde vifte Veſtenvinde,
Smerte ſod de mig opvakke;
Ah Hvad maa jeg dog befinde!
Matte Hierte! Sukker du?
Arme! Ja! Du elfter nu.

Anden Scene.

Hanne, Forvalteren. En god Mors
gen! Min ſmukke Hanne!

Hanne (aadende ſom hun ſo gte efter. noget.) Ci!
See god Morgen, hr. Forvalter! Er De
her faa. tidlig 2

Forvalteren. Ja, min deilige Pige! Dg
er ſardeles fornsiet over at ſee Dem her.

Å Han⸗

Hanne. Jeg føger efter et Torklede,
ſom jeg i Aftes her omtrent maa hase tabt.
Faorvalteren eefter at han et Pieblit bar feet fig
om.) Et Tørflæde? Hvem veed, om ikke Vin⸗
den kan have fert det bort? jeg ſeger ogſaa
efter noget her. |

Hanne. Og bvad har De da tabt?

Forvalteren. Noget, ſom jeg ønffede
at byde Dem til Foræring; derſom jeg torde
haabe, at De ikke vilde forkaſte det.

Hanne (lidt i, Sorlesenhed) Forlad mig! Det
er vel ikke anftændigt, at en Pige tager imod.
Forceringer af en Mandsper ſon.

Forvalteren. Denne Foræring er alli⸗
gevel af den Beſkaffenhed, at den ikke kan
tilbydes Andre, end ugifte Fruentimmer.

Hanne. Jeg forſtaaer Dem ikke.

Forvalteren. Saa vil jeg da forklare
mig mere tydeligt Jeg elffer Dem. Lad

denne Tilſtaaelſe ikke forterne Dem! og for⸗

dinge, ikke et Hierte, ſom tilbydes Dem.

Hanne. Hr. Forvalter! — Sandelig
— jeg troer, De ſkiemter.

Forvalteren. Skulde jeg ſaaledes bære
miskiendt af Dem, at De talede dette alvor⸗

ligen? Nei! Elſkte Hanne! en retſkaffen
Mand bruger i denne 2 ag nagen
Skiemt. É

Tre⸗

—

8

Å

Tredie Scene.
Hanne, Forvalteren, Liſette

(paa Luur bag ved dem.)
Forvalteren. De ſvarer Intet? Kunde
De vel tvivle om Oprigtigheden af min Er⸗
klering? O! jeg font Dem til, at jeg bærer
den emmeſte b 8 ge Dem, og n
aldrig aflade —

Liſette (for fig dei Hoad hører AR

Forbalteren. Qjbæl mig ikke længere
med Tvivlraadighed! Svar mig! Maa jeg
haabe?

Hanne. Jeg tilſtaaer Dem, at jeg agter
Dem meget høit, og jeg anſeer den Perſon
for lykkelig, ſom ffalengang forenes med Dem.

Forvalteren. O! Saa ter jeg ogſas
haabe, at De vil elffe mig.

Hanne. Ja Hr. Forvalter! jeg er over⸗

tydet om Deres retſkafne Teenkemaabe, og
rekker[ Dem uden mindſte Vegring min

» Haand, naar De allene kan erholde Baro⸗

neus og Baroneſſens Samtykke.

Forvalteren. (i det han kyſſer hendes Haand) Eng:
lepigel De gier mig ved denne Tilſtagelſe
til det lykkeligſte Menneſke paa Jorden. Men

vore ver] Fabers Sai Rg Sr. SÅR vi vel

faa haftigen ſmigre os dermed? — Og hvad?
Om vi end ikke faae BE
Hanne. Saas ſkal jeg dog aldrig høre.
nogen Anden til. ARE keg
Forvalteren. Men hvem kan paalegge
Deres egen fri Villie nogen Tvang? Siden
min Faders Dod feer jeg mig fadt i Stand
til, endog foruden denne min Betiening, at
leve ſom en ærlig Mand.” Hvorfor vil De
lade Deres tilkommende Lykſalighed beroe pag
nogle egenſindige Perſoners Rykker?
Hanne. Baronens Moder tog mig, ſom
et fattigt forladt Barn, til ſig. Kort for
hendes Død anbefalede hun mig til hendes
Sen. Dette Huus ſkylder jeg mit Ophold
og Opdragelſe; ſkulde jeg nu lenne det med
Utaknemmelighe ? „„
Forvalteren. Men maa Deikke allige⸗
vel nedes til blive ulydig imod Een af Begge?
Jeg fætter nu, om De endog kunde overta⸗
les til at forſkyde mig.

Hanne. Gruſomme! Hoi kunde De
tenke flige Sætninger?
Forvalteren. Altſaa! De elſker mig?

å Hanne. Og ſkal evigen elſke Dem.
; 15 For⸗

Forva' teren. O! Hvor denne Forſtk⸗
kring fortryller mig!
Hulde Pige! Mit Bryſt har De ſaaret,
Saa lykſalig dog aldrig jeg var.
Hanne.
Elſkte! Siden mit Hierte Dem AE
Liflig Smerte mit Bryſt folet har.
FVV i
O! For os Jord og Hinein ſig blider,
Alt meer herligt, alt meer fig udvider,
Alt nu lysner, ſom Herlighed, klar.
: Forvalteren. 5
engt Chriſtoffer der, og Henrik komme,
J Haſt her noget 3 maa.
Han ';
Begge 2 hvor fangede! Ah! "Door kied⸗
omme!
Hood nu begynde? ? Hvad ode paa?

Fierde Scene.

e Forbalteren, Chriſtoffer, bent
Henrik. (til Forvalteren) :
Baronen befaler mig til Dem at gaae,
Chriſtoffer.
Den Ordre mig gav en case
en⸗

*
. ̃⅛˙ vA. ⅛˙ ;!

*

vi Henrik.
Han lader Dem bede.
) Chriſtoffer.
Hun la er Dem befale.
Begge. PA
5 De, mig cee med Hanne
vil! 10
maa] e.
| Forbalteren. | 48
med Lyſt er jeg rede.

Af Ingen det bedre mig blev anb⸗ 00 .
Men „gaaer! Saa jeg ene med hende
aaer tab.
Cheiſtoffer, Henrik.

(Holde ſig noget tilſide)
6 Hanne.

Hdad vil de Dem nu her?
Forvalteren.
At Jeg for dem ſkal tale,
J Gunſt dem anbefale.
Hanne. (ſpottende)
SK meer end jeg kan ſige.
i” Forbalteren.
Endnu dog ſtage de der.
1 Chriſtoffer. (for fig ſelb)
Je Pigen ej kan tabe.
Henrik. (ligeledes) |
Snort beer 125 om Korteer.

W 45
Forbalteren.
. ej af Auſcgt og ase 5 ASA

Henrik. anja for fig ike
Nu viſt blev talt om mig.
| — Forvalteren,
En Tolper er Chriſtoffer, ſom ſoge bov
ſin Lige.
Chriſtoffer. (for fig ſeld) 5
Mig galde det ſikke erlig.
Forvaltere.
Hoem ehe af de Toende?
Hanne.
Mit Valg ev bragt til Ende,

Henrik, Chriſtoffer. cover for fig feld)
Jeg vælges viſt af hende.
O! Hvor jeg fryder mig!

75 Forbalteren.
Mine Herter e
„Henrik.
Nu v
i che

6 Hygd ſogr SAR SE
For⸗

NNA
Forvalteren.
Een ſit Pieke tiltenkt har hun,
Hbem? Hun nu fortie vil.
Henk,
. . Min Hanne! e
Chriſtoffer.
Mig? min Dukke! 3
Hanne. |
Den meeſt kloge, den meeſt ſmukke
Hor min Haand, mit Hierte til.
Den meeſt ſmukke —
Henrik. (otod for fig feln:
Er jeg ſikker?
Hanne.
Den meeſt kloge.
Chriſtoffer. (tigetede)
Her han ſtikker.
anne.
Dor min Haand og Hierte til. '

| Alle.
0 975 Lykſalighed! Fryd. uden Cige,
Meer Vellyſt Himlen ei give kan.
Looſang for Elſkov lader opſtige
Jublende Hierter! Fro ſtemmer an!
O! Hvor opvarmer, qpeger tillige
Os dens VÅR bende 8 55 8 15

Fem⸗

* |
Femte Scene.
(Et Værelfe lige med Jorden 2 med aabne Deore, hoorigien⸗
2 nem man ſeer Haven.) ö

ö Baroneſſen, Liſette.
Baroneſſen. Forvalteren bier noget længes
Liſette. Han er formodentlig hos Hanne.
Baroneſſen. Saae du ganffe viſt, at
han ate med hende? e

Liſette. Ganſke viſt, Deres Naade! Og
ſaa fyrigt at jeg deraf kunde drage den ſikkre
Slutning, at det er ham ſerdeles magtpaa⸗
liggende, at udrette hvad Deres Naade har

0

anbetroet ham.

Baroneſſen. Hasde du kun liſtet dig lidt
nærmere til dem, faa du kunde luret lidt
efter dem! 1 åg
Liſette. Deres Naade maa forlade mig!
De fan umueligen mene det alvorligt. Jeg
har endnu aldrig ſtaget paa Luur, og kunde
heller aldrig overtale inig dertil. Jeg kien⸗
der alt for godt Ordſproget: den der lurer,
hører fin egen Skiendſel. e

| Baroneſſen. Og det frygter du da for?
nd i 0 8 | Ci:

48

Liſette. Saadane meente jeg det juſt ikke;
men min Moder betiente ſig altid af dette
Ordſprog, for at face, mig til at lade den
ſtemme Vane: at lure. e

Baroneſſen. For at fane dig til at lade
den? Og dog ſagde du nu nyligen, at du
Havde aldrig ftaaet paa Luur. ed
Kiſette. Hvor Deres Naade i Dag ogs
faa tager Alting lige efter Bogſtaven. At
fane mig til at bade den Vane, vilde jeg
ſagt. %%FÜ»öͤöĩ]76ʃ SÅ:
Baroneſſen. Nu vel! Gaae nu derhen!
Og er ban hos hende, fan tag ham til en
Side, og flig ham, at derſom han udretter
det Anbetroede efter Onſte, ſaa ere tyve
Dukater haus; og din bliver Heurik, ſom
jeg har lovet dig. Det kan du med det
ſamme ſige ham — 1 tg

Liſette. Ib! Deres Naade! Hoad vilde

ban vel tanke om mig da? De veed, at jeg
allene tager imod Henrik af ſkyldigſte Lydig⸗
hed for Deres Naades Befalinger. SÅ

Baroneſſen. Ganſke vel! Gaae kun nu!

Liſette. Han vilde tenke om mig / at jeg
var gifteſyg. | 4 1
Baroneſſen. Gaae dog! Siger jeg.
Oc mag det, at han faa haſtig, ſom mueligt,

kommer til mig. Ny .

må Liſette i Re (ADEL | Siet⸗

Siette Scene.

Baroneſſen Derefter) Baronen.

Baroneſſen. Synes mig ikke, at min
Gemal kommer der? O, Jammer! Det er
ham ſelv. Skal jeg nu gage? — Men om
Forvalteren faa her ſoger mig? Jeg vil heller
ſkiule mig lidt; han gager maaſſee videre
fort. Men hvad tenker jeg? Det aller⸗
ſikkerſte Middel til at forjage ham, er at
jeg viſer mig, og bliver her.

Baronen (for fig ſelb, i det han kommer.) Min

Gemalinde ber? (han ſtandſer, ogz ſtaaer i Begreb at
gage.)
Baroneſſen chor fis gas) Tænkte jeg det

ikke?

Baronen (for fig fie Men jeg har ſtevnet
Forvalteren herhid. Jeg maa dog blive.

Baroneſſen (rem fer) Han betenker fig.
Jeg maa gage ham nermere, ſaa pakker Wen
fig viſt.

Baronen com for.) Naar jeg viſer mig
ret venlig imod hende, faa forfader hun mig
ſikkert i en Haft. (til Baranefrer) Jeg onſker,
at Frue Baxoneſſen maa have ſovet vel!“

Baroneſſen. Derſom Hr. Baronen hat
habt en rolig Nat, ſkulde det være mig
meget E 19

h RE,

Baronen. Jeg kan ikke erindre mig en
ſaa forncgielig Morgen fund, fom denne.

Baroneſſen. Vejret kunde aldrig være
deiligere. — Det lod dog, ſom De ikke lan⸗
gere var til Sinds at nyde det.

Baronen. Jeg fif Deres Naade ig åt
ſee, og kunde ikke et Hieblik fane i Be⸗
tenkning, at foredrage Deres Selfkab for al
anden Fornsielſe.

Baroneſſen (dor fig gets). Det er W
ligt! Geit) De mage forlade mig, Hr. Baz
ron! Jeg er ſaa lidet vant til dette Sprog,
at jeg flet. ikke fatter Dem. (fer fis, fl) Han
har maafkee her beſtemt en Rendevous, og
tœnker at fordrive mig berfra med denne Hel
lighed.

Baronen. De gier mig uforſyldte Be⸗
breidelſer, naadige Frue! Jeg ſkulde viſt al⸗
drig vige fra Deres Side, derſom jeg ikke
med Ret befrygtede, at jeg, ved mit beſtan⸗
dige Selſkab og Overbeng, vilde falde Dem
kiedſommelig.

Baroneſſen. Driv Deres Spotten kun
ikke videre! jeg beder Dem!

Baronen. Hvor kan De nu igien faa
uretferdigen beſkylde mig? Og hvorfor vil
De ikke lade Deres egne Fortieneſter. vederſa⸗
res den Ret, ſom tilkommer dem. W

JANE, 1 Ba⸗

51 :

Baroneſſen. Falſke! Frygter Du da
boerken for Synd eller Skam, at Du ſaa⸗
ledes forhaaner mig? Troer Du maaſßee,
at jeg ikke har giettet Dine Henſigter?

Baronen gor fis ſelv.) Av! Av! Nu
kommer hun i fit rette Lune igien, og jeg bli⸗
ver hende ikke qvit, uden jeg felv gaaer 5
hende. MD, J
Baroneſſen. Troer Du maaſkee, jeg
ikke vidſte, at Du havde fat Din Frille
Stævne? Du var an ellers ikke kom⸗
men ber.

Baronen chen fer) Jeg kan jo gaae ;
Forvalteren i Mode, og vente paa må der⸗
henne i Alleen.

Baroneſſen. De fvarer Jatet? (før fig
ſelb.) Det giør han, for han veed, at In⸗
tet ergrer mig mere, end hans Taushed.
Ei! Han gaaer jo — Men ol en
Der er Forvalteren.

Baronen com fer, i det han bliver Pocher baer“)
For ſildig! Nu maa jeg blive ber.

Syvende Scene.

Baronen, Baroneſſ en, Forbelteren.
Baronen chemmeligen til Jotvalteren.) Baro⸗
wee en mag ikke vide det.

% W8RN

32

Foroalteren (ſagte.) Gebt, Deres Naade!
Daroneſſen (hemmeligen til Jorvalteren.) Ba⸗
ronen maa ikke formerke det. 3
Forvalteren cane) Det ſiger Intet.
(heit til Vegge) Jeg var nu nyligen hos Hanne.
Baroneſſen com er) Forvalter! |
Forvalteren cee Ver De kun ubekym⸗
ret! hei) Det glæder mig, at finde Dem
begge her faa beleiligen. Sna kan jeg paa
deengang berette Dem begge, Bond jeg bar

udrettet; hos hende.
Baronen (form før, og truende.) Herre! 305 5
vo ver De! 5

Forvalteren (boote) Lad mig kun rade!
De fFal blive forneiet med mig. chei) Jeg
veed, hvor inderligen De ele hinanden begge,
og det ſmertede mig, for en lider Misfor⸗
ſtagelſes Skyld, at ſee Dem nenige. Euhver
af Dem enſſer at fee Haune lykkelig, og jeg
er forſikret om, at naar Hanne vælger den
af hendes Elſkere, ſom gier hende virkeligen
lykkelig, ſaa ville De pag begge Sider
være vel tilfreds dermed.

Baronen. Jeg hanke viſt.

Baroneſſen. Jeg ikke mindre.
Faorvalteren. Det beroede nu kun paa,
at giere Hanne opmerkſom paa den Eiler,
ſom var hende den værdigfte, Dette har jeg
BEST, „„ giort,

giort⸗ allene af oprigtig Nidkierbed for den
gode Sags Fremme, og jeg haaber, at mit
naadige Herſkab gunſtigſt vil tilgive mig, at
jeg ikke i Seel bar nber om Deres
Tilladelſe.

Baroneſſen cbemmeligen.) B Pek da
ſkienke Chriſtoffer ſin Haand?

Forvalteren (fasten) | Henrik faner hende
tilforladeligen ikke. 7

Baroneſſen cem for.) Men far bug da
erflæret ſig for Chriſtoffer? 74

Forvalteren con før) Baconen mag
ikke formærfe det. |

Baronen (bemmetigen.) | Afar bun ebe
ſtoffer?

Forbalteren (fagte.) Sag fandt, ſom 10
vilde afflaget ham.

Baronen (don før.) Og bar udvalgt fig
Henrik?

Forvalteren com for) Barbneſſen maa
ilke vide det. (heit) Altſaa ere Deres Naa⸗
der velforneiede med min Jver i at tiene
Dem, og overlade begge til Hanne at vælge,
hvilfen af hendes Elſkere der ſkal nyde
| Fortrinnet? |

Baronen, Baroneſſe en. o, ja!

Forvalteren. Lykſalige Dag! Freden
Anette to at ee er igien op⸗

ret⸗

æg

54

rettet. Jeg mage forlade Dem, for ikke at
forſtyrre Dem i Nydelſen af Jos jefoitøs
Fornemmelſer.

Dem tro, Dem tilgedan
Med Wet jeg nævnes kan. N
Saaſnart De byderrr -

„Blunt jeg adlyder, KR k:
Men fra Dem gade jeg 99 for Net
er an.
(til Baronen)

Gen Daaden befke De! 2
(til Baroueſſen)
Til ham De venlig feet
Nu, førend det fig haabe lod,
Er igien Freden bragt i Stand,
Al Had og Kid i Lethe Flod
For evig viiſt i Band. ?
Saa fiærlig foreente at fee Degtemager,
Et ſmukkere Skueſpil har jeg ei kiendt.
For ſtor er den Vellyſt, den reent mig
* betager,
90 Jeg ho per, jeg ſpringer,
7 Jeg dandſer, jeg ſynger,
Jeg e jeg jubler, af Glæden
optaendt.

(gager.)

Ot⸗

Sttende Scene.

Baronen, Baroneſſen.
a Det er dog en retſkaffen
Mand, denne Forvalter.
Baroneſſen. Jeg er færdeles veltilftedg
med ham.

Baronen. Deri havde han virkeligen

Net, at det var ikkun en Misforſtand, ſom
forvoldt Stridighed imellem os. Jeg maa
ret undre mig over, at vi ikke af os ſelv
kunde falde paa den Tanke, at kaare Han⸗
nes eget Hierte til Dommer i vores forſiel⸗

lige Meninger. I

Baroneſſen. Det ſkulde vi foenemme⸗
ligen ſtrax have giort; men endnu er det
Tid, at oprette vores Forſemmelſe; og jeg
forſtekrer Dem viſt og belligen endnu engang,
at jeg ikke vil imodfætte mig Hannes Valg,
naar De vil tiffig ige mig det, ſamme.

Baronen. Jeg har allerede i Forvalte⸗
rens Nærværelfe giort dette Løfte, og en
— — det med Forneielſe.

Baroneſſt en. Derſom hun altſaa 8
Chriftoffer, faa har De Intet at indvende?
Baronen. Ikke et Ord. De har da

vel heller Intet derimod „ ifald bun vælger

1 | | É

56

Baroneſſen. Ikke det ringeſte. Der |
kommer hun jo ret tilpas med begge fine
Tilbedere? Nu ſkal vi ſnart fane det at me

Niende Scene.

Baronen, Baroneſſen, Hanne, Chri: |
ſtoffer, Henrik.

Henrik, Chriſtoffer (holde Haune fast, hoer
ved fin Haand, og fore hende ſaaledes ind.)

Chriſtoffer. Hvad ſkal den Vegring til? 2
Nu flipper jeg hende, og nu vil den naadige
Frue nok ſelv lære hende, om hun fal elſfe
mig eller ei.

Baronen. Bort Slyngel! Du feer, at
Pigen kan ikke lide dig; og jeg tillader ikke,
at hun paalegges den ringeſte Tvang.
Chriſtoffer. Men kan hun da bedre lide
Henrik? Der feer Deres Naade, hvor bun
treekkes med ham, for at ſlide ſig les.

Baroneſſen au senrie) Strar flip hende!
Eller Du ſkal fole Virkningen af min Unaade.

Hanne boradende.) Ah! Mine naadige Her⸗
ſkaber! Forbarme fig dog over mig! Og brug
dog Auger Bold imod mit Hierte!

BVBaronen. Hoem vil bruge Vold imod
Dig? Har Du ikke frivilligen beſluttet, at

ſkienke din Haand til Henrik?
| e

87

Hanne. bor kunde jeg det? Deres
Baade! Jeg finder ikke den allermindſte
Tilbeielighed til ham. i
| Chriſtoffer Gil Henrik.) Har ban bert det?
Moſte! Allomarſk! Jeg vidſte alt for vel, W.
at jeg ſkulde beholde Forteinnet.

Baroneſſen. Gio Chriſtoffer din Haand,
og ſaa paatager jeg mig at DAG for din
AL GSR

Hanne. Ab! Deres Naade! Jeg kan
ikke byde over mit Hierte. Det ſtaaer ikke
i min Magt, at eltfe ham.

Baroneſſen. Hoordan? Ufeeſkammedez
Har Du ilke ſagt det til Forvalteren, at Du
vilde ægte Chriſtoffer?

Baronen. Har Du ikke ved ham U tader
mig forviſſe om, at 85 vilde gifte Dig med
Henrik?

Hanne. Ingen af Delene, Deres Naa⸗
de! De forlade mig det! Heller ikke har
ke kundet ſige det. We

Chriſtoffer ws indfatdende.) Hat hun da
ikke ſagt-mig det ſelv perſonlig, at bun vilde
give den Klogeſte fin Haand?

Henrik. Hoad besiſer vel det "al din
Fordeel? Dumrian! Den Klogeſte og den
Smukkeſte, ſagde hun; og Wack var der

mig, bun meente. |
i 105 Chri

„Ehriſtoffer. der Du er en dg
Perſon.

Baroneſſen (til Hanne.) Du Ufofſamme⸗
de! Underſtager Du Dig at. ſpille Gicek baade.
med dit Herſkab og andre agtbare Folk?
Strax fra mine Hine op paa dit Kam⸗
mer! Jeg vil endnu forunde Dig Tid til i
Aften, at overlegge, enten du i Morgen vil
modtage Chriſtoffer ſom Mand, eller jeg —

re: Hanne (gaaer nedſlagen og forſkrakket bort.)

Baroneſſen (gaaer ud til den ene Side.)

Tiende Scene. Arn
Baronen, Henrik, „Chriſtoffer.

2
Baronen (Gaaende langfom d paa en anden Side n

Chriſtoffer dul der) Derſom Du endnu
engang fager det Indfald, at giere dig Tanke
om Hanne, kal jeg knekke din Hals.

Permit (raabende efter Baronen) O! Hr. Ba⸗
ron! Han truer med, at han vil knekke
min Hals, derem jeg gier ig Tanker om
RON

| Baronen (vender tilbage.) Forvovne! Under”,
ftaaer Du dig at true?

BOR toffer. Jeg taler jo ikke et Ord. i
Ba⸗

Baronen. Haab Du Pan ikke, at jeg
nogentid tillader, at Hanne lider den winde
Tvang.

Henrik luformerkt til Chriſtoffer.) e ſig om
Munden med Taalmodighed, min Faber!

Chriſtoffer uiseledes) Knegt! Jeg knuſer
dig her paa Stedets

Henrik. Han ſiger, at ban vil kauſe mig
her paa Stedet.

Baronen. Odirr'ikke min n ks
ne vil ſnart indſee, at jeg mener det vel med
bende; bun gider da Heurik ſin Haand, og
Bee dig! om Du gier kun en ſligev Mine
dertil. N
Henrik.

Viktoria! Nu er hun min.

Hanne jeg la er ei fare,
Dertil jeg viſt ſkal ſvare;

Hun er nu min med Ret,
Øg evig bliver det. 15
(til Chriſtoffer.)
Du fnys? Hyoad feiler der?
Den imod mig tor ſtride,
Skal ſtrax i Graſſet bide.
00 (for fig ſelv)
Af Hevn han Tender ſkier.
O! Vee mig Stakkel! Her.

fe er ERE, Baronen.) Å
See! At De ham fordriver!
Min Død det ellers bliver.
Baronen, Henrik.
Bort med dig! Flegel der!
Henrik. hi
(for fig ſelv.) 5
O Hvem mig Raad au giver?
(heit.)
Jeg la er ei Hanne fare;
Jeg før ſkal Alt probere,
Med Diaolen ſelo flankere.

(til Baronen. )

Hans Trudſler ei De feer.

Viſt Mord og Dræb bie ſkeer.

(heit.)
Min Hanne dyrebare!
Snart vi et Par ſkal være,
(tit Baronen. ))
Han hviſker til mig, Herre!
Min Dod SÅ ham er ſvoren,
O, Vee! Jeg er forloren.

Forheret her en Pige og hver Medbeiler
være!

O! Kirriohed banhaldig! Jeg ſand⸗

ſer mig ei meer.
vB W

El⸗

2
.

Ellevte Scene.
Baronen, Chriſtoffer.

Baronen. Er det ſaaledes, at Du ly⸗
ſtrer mine Befalinger?

Chriſtoffer. Deres Naade så jo flet
intet befalet mig?

Baronen. Befalte jeg Dig ikke at gage?

Chriſtoffer. Jo, Deres Naade! Men
de ſagde ikke, hoorhen. 5

Baronen. Fanden i Bold! 2 |

Chriſtoffer. De maa forlade mig, De⸗
res Naade! jeg veed alt for vel, at det
er juſt ikke faa lige meent, ſom talt, naar
man ſender Folk Fanden i Vold. Deres
Naade vilde kun derved lade mig forſtaae,
at jeg var i Deres Unaade; men jeg kan
ſandelig ikke dertil. 8

Baronen. Hvor torde Du i min Rar⸗
verelſe underſtage dig at true Henrik?

Chriſtoffer. Han ſkicldte mig for een é
Flegel efter den anden; og jeg maatte verre
en ErÉeflegel, om jeg lod mig falde ſaa⸗
ledes af Nogen, Deres Maade undtagen.

Baronen. For med eet Ord at giere Ciis
de paa Tretten, 10 ſaa byder jeg dig paa det
alleralvorligſte: yp ingen Klammerie med
cert for Hannes Sk dt og lad mig Vis
Pa i gen

62 '
gen ligeledes uplaget af dig, eller vent at
føle det! e
Agtſom paa min Tale høre" 3
Slaaes ei Hanne af dit Sind,
Du med mig da fager at giere,
Og da Vee dit arme Skind!
Baroneſſens Bud det være!
Det dig ei betrygger, Knægt!
Men min Fortrins⸗Ret at ere
Vil jeg med min Stok dig lere;
Troe, der i min Stok er Vægt. 0
ö : (gaaer)
| Tolvte Scene.
NG i Chriſtoffer (aen) .
Kun ikke faa heibydende, Hr. Baron!
Til Slutning ſkal vi nok fane at fee, hvem
der regierer meeſt i Huſet, enten De, eller
Baroneſſen? True og finde, det kan De,
faa meget De gider! Det er Deres Peivile⸗
gium; men tenk kun ikke, at jeg derfor la⸗
der min Fordring paa Hanne fare.

En Mand af mine Lige,
Skal for en Skifting vige?
For haardt det Wren ſtod er,
Nej, mej! Det gager ei an!

68
17

Ohg: Trods Alt hvad der moder!
IJaeg bliver Hannes Mand.
Dog! det forbød Baronen — ig

| Ei! Lad ham Forbud giøre!

Jeg ſtort ei frygter ham.

Og om et Muk Kujonen
Hr. Henrik lader høre,

Jeg ſlaaer ham krum og lam.

| (til ſig ſelo)

Min Ven! Tank dog rigtigt
Chriſtoffer! ſaa ſagte!

Er Pigen faa vigtig 2 W
Mon hende foragte

Ei bedre dig var?

Forſigtig! kun ſagte!
Meer Klogſtab anvender

Du hende foragte!

Ohg lad hende rende! fe

Det bedre dig var.
(betenker fig)

Skam dig! Chriſtoffer! Hoi ſaa forſigtig?
Jeg, om de braſt, ei mig afſtrekke la'er,
Hanne bedrover fig, fin Dod hun farer.
Hanne! Bliv rolig! Snart ere vi Par.

27

> i (ganer.) ?
4 Å Sy l 5 Å
. . ' ' i Tret⸗
8 N i]

64 5

Trettende Scene.

(En tyk Stoos, hvori fees forſtiellige Gange imellem Klipper
1 og Huler.) I .
e Hanne | fatfene.)"
O, Vee! Hoor ſtal jeg fly?
Som Eſpens Blad jeg ſpretter.
Jeg Ulykſalige! Fra den jeg elſter, flygtet;
Til hvem ſkal jeg vel ty? | :
Hvem mig undſetter? dy"
Og hvad. vel om min Flugt udſpreder
i Rygtet?
Mit Herſkab jeg opbragt, i Opror Slottet
5 feer.

Min Elſker? O! Had Sorg maa ham
„ 155 ej nage?
For mig hoor engſtes nu, den jeg har
% AE SEERE BE kier ?
Han irrer om, maafkee mig at opdage?
Men, hvad? Om han alt nu i Glemme
flog mig?
Nej, nej! Umucligt! Hoi Maat e da
ö | 1

Ah! Veed jeg i den Skrak, hvad ſelb
15 jeg foretog mig!
Kom! Og til! Snart lad mig, Kicre!
Imin Arm igien dig fee!
Kan Du troles mod mig være?
Vee da mig, Ynkverdige! Er

n

Du! Mit Hiertes Dyrebare!
Her jeg doer af Sielevee.
Han ei kommer. Her maa jeg nit. fore
ſmagte.
Han ſin Ouſorg mig kan negte?
Han 200 Bil mig ei ſbare!
Han ſpotter kun min Smerte!
Had Raad? Hoem hielpe kan 1
Hoem tager ſig mig an?
bue Ane, haarde Hierte!

Gager. is

Fiortende Stene.

N Baronen (alen)

Forgicves ſoger jeg hende. Gid kun mine
Folk maa have bedre Lykke! og at vi maatte
finde hende, før det rygtedes, at hun var flyg⸗
tet, eller for der hændes hende noget ulyk⸗
keligt Tilfelde! Arme Uſkyldige! Maaſfee
har hun ſogt fig et Skiul fif over i den
anden Stobkandt. deere

Femtende Scene.

bersdlean, Henrik, Chriſtoffer |
Forvalteren. 5
Flabe nu J Krokodiler!
Af 28 hende 2 iler!

Stol

Skal min Hevn ei ramme Jer?
Jeres Kloer fig at unddrage,
Maatte hun dog Flugten tage,

Flye for Efterſtrebelſer.

| Chriſtoffer. „
For mig hun forviſt ei ſlyede,
Henrik var det, ſom hun ſkyede,
For han mig i Veien ſtod.
Henrik wegende til Chriſtoffer. )
Havde han ei hende kiedet,
Var hun ikke rendt af Stedet;

For mig var hun hiertegod.
Han er Skyld i, at hun flyede 0

For mig var hun hiertegod.

mi Forvalteren.
Bengler begge to J vare.
Soger med! Den Fleben ſpare!

Staaer, ſom Fods og Steen, ei der.

il Cͤhriſtoffer )
Hoordan føge 0 1 ? sms
Henrik 191

| Hvordan hitte?
1 Forvalteren.
[Soger med! Den Flaben ſpare!
u Staaer, ſom Klods og Steen, ei der.
e Henrik, Chriſtoffer. (til hinanden.)
Du fordomte! Til den Fare
I. Til den Angeſt Aarſag er.

22
A

For⸗

—

e Henrik, Cheiſoffer j
Lad os lobe! Lad os fritte!
Om hun ſtiult kan bare her?

bone j

Sertenve Scene.

Baroneſſ en, Liſette, Folget.
Baroneſſen (tir Felget. |
Sog den Landloberſke!
Sog den Letfardige! |
Hvor er hun flygter? Til hvilken Kandte
Liſette.
Til ſin Velynder
Viſt hun ſig ſtynder.
Baroneſſen.
Ah! Ja! Liſette! Kun alt for ſandt!
J Styggedalen . .
Bos Hr. Gemalen?
Liſette.
Jeg torde foære:
Det ei fan være,

Baroneſſen.
Men jeg, desværre! Det ſeer for stant.
LCiſette cor fis ſelo. )
Vor as fun ei fag fig; meer Tro

det fardt.
E 2 Ba⸗

Baroneſſen tit Feige
Sog den Landloberſte! |
Sog den Cetfærdige! |
Hvorer hun flygtet? Til holten dre
Liſette.
Hos ſin Velynder hun være maa⸗ |
Baroneſſen. 5
Den Übetenkſomme!
Den Wacken j

egge. 22 .

Snart hun fin Frekhed ar at angre i

; fage.

Baroneſſen (til Felget.)

Hver Buſt her giennemjage,

Saalange til hun findes!

Meine,

Og greben ſtrax hun bindes,
Og hid ſkal føres faa!

Begge (indbyrdes.)
For hende af opdage,
Paa den Kandt vi randſage!
Vi tor ei vere bange,
Vi to vel Een beſtaae.
Og kan vi hende fange,
Var hun af os opledet,
Af Qvindehavn pan Stedet
Hun ſkulde Prove fage.

(gaae.) 95

(Folget gaaer.)

| i: 69
Syttende Scene.

8 Hanne cottene.) Ai
O! Hvor redſomt! Hvor jeg gruer!
Hvorhen ſkal jeg Arme Ave?
Gager jeg, ſtaar jeg! Ah! Alt mig truer,
Ingenſteds er ſikker aeg.

—

(gaaer.)

Attende Scene.

9 Forbalteren 8 laene)
Sorg og Angſt mig underkue,
Byrden reent mig trykker ned.
Skal jeg meer ei Hanne ſkue,
Er mig Livet Bitterhed.

Nittende Scene.
” Henrik (alene
Hoad jeg gior mig her for Moie!
Lenge bli'er den mig for ſlem.
Fager jeg ei paa Hanne Die,
Jeg mig ſagte liſter hiem.

(gager.)

—

6 ABG
Ty

ss
Tyvende Scene.

Baronen, med Chriſtoffer (fra een Side, Ba⸗
roneſſen med Liſette era en anden Side)
Baroneſſen (lor an eis
(en Mistanke, mig indvortes nager,
Under mig hverken Roe, eller Liſe;
Kun det Haab, at ſnart Hævn jeg
| Hidtil ſtyrket og troſtet mig har.
Baronen (ligeledes.

Af Mistanke min Frue at drage,

"| Sfyldfri Hanne og mig at beviſe,

Jeg ei ſparer min Flid og Umage,

Til jeg hende i Sikkerhed har.
lige Liſette (ligeledes)
faaet al Hanne den Hovmod beklage,
Som hun mod mig faa tidt torde viſe,

Sede Haab? At jeg Hævnen ſkal ſmage,

| Door du ledſkende, qvægende var.

| 55 Chriſtoffer (ligeledes.)

O! Chriſtoffer! Hvor Elſkov dig
plager!
|
|
|

Men nu fart faner Du VH og

| iſe
Naar i gan forſt jeg Hanne kan tage 75
Ei hl let i igen Flugten . ta er.

/

Bar dnen.

Der er jo min Fre,
Som Taklen bor ene,

For Hanne allene

71

Maa flygtende gaae/,

Baroneſſen Gpodſt o

af Hirtet jeg ynker
En Hyrde, ſom klynker,
For eenſom hans Due
Forladt kurre Mae,

Baronen lüseſas "i

Syoov vittig! Hoor ſielden!
Hor . obermaade:

Begge.

Tro mig! Deres Naade!

Det kleder Dem net.

Chriſtoffer.
Hoem Hanne bortforte?
Den Brud, mig tilhorte?
Kom hun mig i Felden,
Hun flap mig ei let.
Baronen.
Din Grobhed, din Bengel!
Sun maatte Anden

77

Ba⸗

72

25 Baroneſſen.
. ſoger ſin Lige
in | Af ædlere Dej
2 Chriſtoffer uur Baronen)

Tillad mig at ſige:
Mig flyede hun ei.
Liſette (for fig feln.)
Om Hanne forſvinder j
Glad Haabet jeg vinder,
At Henrik min Engel
Ei ſiger mig Nej.
. Baroneſſen (til Baronet.)
Matt gaaer, vil jeg vente,
Sin Hanne at hente,
Hoi tober man her?
Baronen.
Jeg ſnart, vil jeg vente,
Min Hanne ſkal hente.
| Alt færdig jeg er.
Liſette (for fig ſelb.)
org ſkulde det vente?

Sin Hanne at hente?

Hoad hører jeg der?

Chriſtoffer (ligeledes.)
Sim Hanne at hente?

Ja! Fandens Uferd!

til⸗
lige

0 Alle.

nnn
Jeg gaaer. Her i Vente
Et Uveir er ner. i
NÅ f | 52 gaae).

En og Tyvende Scene.

Forvalteren (uedſlagen og i dybe Tanker, pan den ene
Side foran,) Henrik (ligeledes paa den anden Side,)
Hanne (bundet og holde af Folget, noget længere til⸗
bage,) [ .

Hanne (holde ritbage af Serge,» Forvalteren (før

ſig felv, ude n at fee eller bemerke de Andre,) H enrik |
(ligeledes.) | 0

Aldrig Hvile, arme Hierte!

Aldrig Roe Du haabe ſkal.

Himlen Lykke mig beffiærte,
Om jeg døde af min Qval.

To og Tyvende Scene.

Baronen, Baroneſſen, Hanne, Liſette,

Forvalteren, Chriſtoffer, Henrik.

Baroneſſen.

Der er den frekke Qvinde.

Liſette (for fig ſela
O, Vee! Der har vi hende.
Min Lykke dromte jeg.
e „ Bag⸗

2 * 22
7a

Varogeg Forvalteren, Chriſtoffer,

Henrik.

O, Held! Der har vi hende. 0
Min Fryd jeg fatter ei.

Baronen.
Hvi har man hende bundet?

Baroneſſen.
Jeg ſaa for godt har fundet,
Stor er ei Ulykken.

Baronen. 6
Sag har man handle kunde!

(til een af Folget.)

Strar hende ſos igien!

[(Barsoneſſen.
Hun Haderstegn har vundet,
AR Som egner Handlingen.

| Liſette (for fig felt.)
| Gid jeg fane hende bundet
Bort faa til Indien!

Hanne.

5 Ah! Tilgiv! Dog ſig forbarme! |

For hvad Forbrydelſe
Skak jeg i Baand mig Arme
eee, haanet ſee?

—

Nor⸗

4

Forvalteren Chriſtoffer, Henrik.
Ah! Lad fig dog forbarme!
Hbad Brode vel den Arme
Paadrog flig Tugtelſe?
Baronen (tit een af Felget.
Leos hende ſtrar!
Baroneſſen (tit ſamme.)
Kun ſtille!
Baronen.

Fort! Her adlyd min Ville!
Hvis ei, frygt Folgerne!
Forvalteren, Chriſtoffer, Henrik Giver

for fig felv.)
D Fryd dig nu, mit Hierte!
Hbad Held kan lignes det?
| Hanne. 1
At lide Straf og Smerte,
lee, Hvad brød jeg vel til det?
Baroneſſen, Liſette (for c fes.
Dit nederdragtig' Hierte
Skal ſnart undgielde det.
Baronen hewmelie truende Baroneſſen.)
Troe, dit uedle Hierte
Skeal ſnart giengieldes det. YA
Hanne. AR HD
Alfſthe ſage jeg her og Trætte,
For min Skold, „ USA at udbrede, ra

JER

Roligheden at oprette,
Flygted' jeg til Eenſomhed.

Frihed lad mit Hierte ſkiankes!

Og min Dyd lad ei mistenkes!
Nager jeg begge ei tillige,
Lad mig da her dee i Fred!

Baesoneſſen, Liſette codes
Cen og Hver maa hende vige
J Forſtillelſer og Sned!

Forvalteren (for to sel
Ret! Dit føde, føde Pige!
Toang ſkal aldrig ſlage dig ned.
Baronen ciseledes.)
* hun ſig af mig kun ſige,

lige :

Glad hun traf fit Oiemeed.

Chriſtoffer, Henrik (for fig ſelb.)
Hvor ſtudeert er ei den Pige!
Og fan ſmuk jeg Ingen veed.

. Chriſtoffer. deer fig fel)
Sagte maa jeg ſige hende —
(eil Hanne.)
Hor! min Hanne ſod —
e Lyner.) i |
„
. Et Lyn!

e Ag

Henrik (for ſig ſelo.) |
eg fordekt det maa bekiende —

til dann.)

Saga forliebt jeg er — 1 &

det lyner æter)!

Alle.
Bebar os!
Chriſtoffer „Henrik.
i (til Forvalteren)
Snart min Elffoo for Hanne forklare;
J det Oieblik da er hun min.
Forvalteren (for fig ſeld.)
PS REE |
(til Chriſtoffer og Hentik)

At hun elſtes, ſkal Hanne .

(ſor fig” ſelvd )
Dos af mig, jeg det mener —

(Det "hug

5 RR 01 Spar os!
Ol Hoo hielper? Hos frelſer os nu?
Forvalteren tuformerkt nil Hanne *

Tordenſoangrede Skyer 0
Morkne Himlen og Solen bedakke,
23 redſomme Lyn kun opklare
Obdelaggende Alt med fin Fart.

>

FÅ
. mm

Baronen, Chriſtoffer, Henrik.
Ingen Redning man ſeer.
Hielper! Hielper!
Baroneſſen, Hanne, Liſette,
Fordalteren.
Ah! Bort herfra! Snart!
Baronen, Chriſtoffer, Henrik.
Flyer den Fare! SÅ)
127 4 Alle. ; Y
1 Jeg iover ei meer. 7
Hanne. !
. : fel og ſkrekkelig!
Forvalteren. | 75
Jeg tro Dem ſkal febfage,
Baroneſſen (eil Chriſtoffer.) … ,
For dig det ſkikked ſig.
Chriſtoffer (tui Hanne.)
Min elſkte Brud! Min Mage!
leg AG Baronen (til Henrik.) 1
Di blive vil tilbage? 5
Henrik (til Hanne.)
Kom! Jeg ſkal folge da.
Hanne. 3
Bort fra mig Begge pakke fi st,
r Ro pe em

Sk:

*
e een
Min Engel! 8
| Henrik.
Min Mage!
e, Hanne.
Bort dog fra mig!
Og Roe forunde mig!
6 lle
Et Uvejr graſſeligere
Tilforn jeg aldrig ſage.
Ei ſaadan Skrak jeg minder,
Hvert Lem jeg zittre finder.
Selb Jorden ſkielve maa.
Med Krafter ny formerede 4
Uvejret immer nermer fig,
Hvorhen? Hoor ſtal jeg ſkiule mig?
Ah! Lad os haſtig gade!
O! Lader os, lader os Flugten dog tage!
Ah! Lader os fly! For vi ganſke forſage,
Alt vi vort Diem kan nage.

y * ' in N >
ben Tre⸗

” . * 1 *
1
næ 2

Tredie Act.
(en Gal) 2
Forſte Scene.
Baronen, Baroneſſen, Forvalteren. |

Baronen. Det var ikke redeligen handlet; )
Hr. Forvalter! At De ſaaledes forte os bag

yſet. ü |

Forvalteren. Forlad mig! Deres Naade!
Jeg forſikkrede Dem, at Hanne vilde for⸗
ſryde Chriſtoffer; og Hendes Naade Ba—
roneſſen forviſſede jeg om, at Henrik al⸗
drig [fulde faae Hanne. Begge Dele ere
den rene Sandhed. Men at jeg delgede
min egen Kicerlighed til Hanne, ſkedte i
den Forhaabning: at træffe et gunſtigere Hie
plik, hvori De hellere vilde forunde mig
Deres Bifald. . be: ;
Baronen. Hvad er Deres Beſlutning,

Frue Baroneſſe? Ve
Baroneſſen. Jeg udbeder mig forſt
Deres. sv
; Ba⸗

*
å
SE
N

Baronen. Min Henſegt var, at ſee
Hanne lykkelig. Jeg indſeer, ar hun med
Forvalteren meget ſikkrere vil blive det end
med Henrik; og er derfor ſaa meget mere
villig til at give mit Samtykke til denne
Forbindelſe, ſiden De derved tillige fager et
Beviis paa, at Deres forrige fornærmende
Mistanke var ugrundet.

Baroneſſen. Ber over med min Skre⸗
belighed! Jaluſi har fin Sprindelſe af Kieer⸗
lighed. Men jeg erkiender nu, at jeg har
Uret. Jeg ſkieenker Dem igien min fuld⸗
komneſte Tillid, og beder, at De bø for⸗
glemme det Forbigangne! |

Baronen (omfavner bende.) Dyrebare Mage
Baroneſſen. Hvor lykſalig gier mig
Deres Kiarlighed! Nu. fÉal jeg aldrig tvivle
om den mere. ?
Forvalteren. Og Deres Naades Sam⸗
tykke til min Forbindelſe med Hanne —

Baroneſſen. Skienker jeg Dem med
Forneielſe. liber beſtandigen faa lykſa⸗
lige i Deres Aegteſßab, ſom jeg i dette
reg er i mit! |
Forvalteren. O! Hanne! Bonnet Var
va nu kun her tilſtede, for tilligemed mig
at aflegge din Takſigelſe til vores haadige

Herſkab! Ab! Til Lykke! Der kommer bun.

J An-

Anden Scene.

Baronen, Baroneſſen 0 Hanne, „ For⸗
valteren. ISK
Hanne (i der hun koſſer Baroneſſens Haand.) Til⸗
giv! Deres Naade! Jeg kunde ikke blive
fraværende, da jeg vidſte, at min Elſker
vilde aabenbare Dem vores Kierlighed. Jeg
frygtede Deres Unaade, og holdt mig i Neer⸗
heden, for at udbede mig af Dem: at lade
al Deres Brede falde paa mig — Hvorledes
ſkal jeg nu tilkiendegive Dem min Taknem⸗
meligbed?

Baroneſſen (i det hun tager en Ring af ſin Finger,
og oiver hende) Tag denne Ring til en Erin—
85 om min Tilfredshed med Din Lykke.

Og forglem alle Viderverdigheder, ſom jeg
har foraarſaget Dig.

Baronen. Der ſeer jeg Henrik komme!
Han troer ſig nu ſikker paa ſin Sag. In⸗
gen maa lade ſi ig meerke med den Forandring,
ſom her er foregaaet. Vi ville have lidt
Spog med ham, for at opmuntre Sindet
efter alle diſſe Fortredeligheder. (it Baroneſſen)
Vi ville et Hieblik begive os til en Side.

5 Baroneſſ en dane lide aſſdis)

3

Nolte FS min Uffatteerlige !
Hoor rigeligen er jeg ved dig belønner; eg
boilken Fryd feler jeg ikke over, at ſee vores
Herſkab igien i den a Eenighed.

Tredie Scene.

Hanne, Forvalteren, Henrik.

Forvalteren (i det Henrik trader ind.) Him⸗
melſke Engel! RØDE fortryller du mig! chan
vil kyſſe hende.) |

Henrik cpringer imellem.) Holla! Hr. For⸗
valter! Streb at dempe Deres Fortryllelſe!
Det ſkulde lade vakkert, om jeg maaſkee,
førend jeg blev gif, fulde faae den ſtore
Orden.

Forvalteren (for fis ſelv.) Bengel! Du fat
betale det. (eil Heurit) Jeg vilde. kun øve hende

lidt, hvorledes hun fkulde imodtage bendes
tilkommende Brudgom.

Henrik. Jeg vil nok have den mage,

at eve hende ſelv. (han vil omfavne hende.)
Hanne (giver ham en Preſigen). i

Jorkafferen. Er det ſaaledes De tager"

imod Der 25 Brudgom?
Hanne. Saaledes imodtager jeg en

Nesviis, ſom tiltager fig for megen Frihed.

Forvalteren. Han maa ikke tage det
i e vrang e Moste e Han

mag

maa troe mig, at Sannes Ae er itte
uden Felelſe.

Henrik (arugende fis paa Kinden.) For Fanden!
Da er min Kidve det ikke heller.
Forvalteren. Det var kun en liden
Speg. Han ſkal nu ſtrax lære at kiende |
Hannes Sindelag af hendes egen Mund.

(til Hanne)
Elſtes Deres Elſker kierligt?
Ham at flye, De dog ei tragter?
| Hanne. 5
Som min Sial jeg høit ham agter.
Mig er han det kiareſte.
| Henrik (for fig ſelb.)
O! Hvor avægende! Hvor herligt!
Forvalteren cbemmeligen.)
Jeg dog elſkes?
Hanne. (ligeledes) 135
Og det ærligt.
. Henrik (ſom for.) bå
O! Hvad Glæde uden Mage!
| Hanne, Forvalteren, Henrik.
Saa paa Kummer, Angeſt, Plage
Held paa ny vi blomſtre fee, i
Henrik.
Und mig et Kys, min Rare!
Kun paa din fode Lalle!“
Hbordan? 5 Hen⸗

Henrik. *
Den Frihed bare Si BOD
Du lade dig gefalle!
Hanne. 3
fyvorledes ? ØL
7 Forvalteren (hemmetigen.) z
SSR Siig ei Nei!
; anne (forſtilt.)
Elſkte! Min Haand da tage!
o
Ol føde Haand! 7 8
Hanne.
3 Tryk trofaſt! Men dig iel 1
For haardt? Saa ſkriger jeg
DIR Forvalteren, Henrik.
i e tilregn AVG på: så dog ei!
| Hanne (bemmeligen) )
Arme Betagne! |
Forvalteren ligeledes).
Arme Bedragne!
: Henrik til Hanne, 7.
No een Gang! Kiare!
Hanne.
| Artig da vere! e
Forvalteren (femmetigen.)
Meal) jeg? 5

AM

H anne küigeledes.) f
Saa faſ De kan, tryk De min Hound.
Alle j )

Hvor glad til Mode,
O! Hvilket Gode
Gier os ei Amor ved ſode Baand.

KE Sidſte Scene.

Baronen, Baroneſſen (ſom træde frem, i det de
fee Ehriſtoffer kemme) Hanne, Forvalteren, Hen⸗
rik, Chriſtoffer Gereſter) Liſette.

Chriſtoffer (til Baroneſſen, i det han trader ind.)
Men Deres Naade havde jo givet mig De⸗ f
res Løfte? |
Baroneſſen. Som jeg ikke nokſom
havde overveiet, og derfor heller ikke kan
holde det.

Henrik. Hanne forſtader ſig en Smule
bedre paa Fortieneſter, og har, med Hr.

Chriſtoffers gunſtige ate givet min
ringe Perſon. — e

Forvalteren. En Hreſigen.

Chriſtoffer. Jeg gratulerer.

Henrik. Det var kun et lidet velmeent
Kieerligheds Daſk.

Forvalteren. Hvoraf han endnu bar e en

brændende 0
8 125 e

Henrik. 0080 kan det dog ſkille Dem?
Hr. Forvalter! Naar jeg er foeneiet med
min Hrefigen.

Forvalteren. Til eykke da!

Liſette (Kommer til.)

Forvalteren. Og jeg er ligeledes for⸗
neiet med, at Hanne, til Len for min Kieer⸗
ligbed, har ſkienket mig ſin Haand og ſit
Hierte.

Henrik. eee De, Hr. Forvalter? |

Baronen. Nei! Han drømmer ikke.
Og han har allerede vores Bekreftelſe derpaa.
Henrik. For Fanden! eil Ehriſoffer.) Saa
maa det være os to, ſom har dremmet?
Forvalteren. Saaledes omtrent bliver
det. Han forhindrede det ferſte Kys; Mo⸗
ſis! ſom jeg vovede at byde min Kicare—
ſte; og det fortiente igien en liden Tugtelſe.

Henrik. Paa den Maneer! Ja! Mig
er det det ſamme. Alle Piger ville dog
ikke være faa blinde, til at fee deres Lykke.
Hvad mener hun? Jomfru Liſette! Kan jeg
forlade mig pad, at hun har bedre Hine?

Liſette (lide i Forlegenhed.) Der har ends
nu Ingen klaget over mine Hine. Men
— det ſom en Anden har vraget. —

Henrik. For det kom bende for dyrt at
i fine. Ikke ſandt? Nau

38

Baroneſſen. Hvad ſkal den Penhed læne
ger til? Han var dig jo meer end god a
jeg gav dig mit Lefte paa ham. .
Liſette. Deres Maade kan jeg Intet gie⸗
re imod. 255 5
Henrik Oeioer bende Haanden og kyſer hende.)

En alt for lydig Pige! Hoor vil det ikke
blive en lydig Kone, jeg fager? «x .
Chriſtoffer. Og jeg? Deres Naade!

Skal da gage tomhændet allene?
Baroneſſen. Du faaer de hundrede Du⸗
kater, ſom jeg har lovet dig. 2 2
Chriſtoffer. Underdanigſt Takſigelſe!
Dres Maade! Saa fager jeg mig vel ogſaa
en Kone engang, ifald Lyſten igien kom⸗
mer over mig. l e ;

Alle. i
Priſer den, det Baand lod binde!
Med mig priſer, takker denn
Tak Amor vores Ven! 92
Toiſt og Had vi fade forſvinde,
Held og Fred her er igien.

É 3

.

r

r 3 2

r r
SR i

2 8 * *
9
*

me . * *
. na RØD
— ——

e
e

Wen

y