Skip to main content

Full text of "Kong Christian den fjerdes egenhaendige breve. Udg. ved C.F. Bricka og J.A. Fridericia"

See other formats

















-CO 

cv 




1^ 


IV '■ ■ 






CD 




=^=^= LD 
















- ^— f 


i'ii^-v. 


. CD ( 


f^^> 


(^ ; 


^■. 


. T^ 




-CO . 


'•^- ' 


== 1 





'^^:^^J 






/^^ . ^- 






.^^^» 



•■, ;* ,= 



Y i-v :: "- ^ 












»;>■■ i 






'^' ■> X 












J *i^^^' 



:^/'^ 






KONG 

CHRISTIAN DEN FJERDES 

EGENHÆNDIGE BREVE 

1589—1625. 



KONG 



CHRISTIAN DEN FJERDES 



EGENHÆNDIGE BREVE. 



TTDGIVNE VED 



C. F. BrICKA 0(4 J. A. Fridericia 



AF 



SKLSKAHET FOR [UXilVEJ.SE AF KILDEK Til- DANSK HISTORIK. 




1. BIND. 

1589-1625. 



MED TJKDERSTØTTELSE AF 
MINiSTERIET FOR KIRKE- OG UNDERVISNINGRVÆSENET. 



KJØBENHAVN. 

FORLAGT AF RUDOLPH KLKIN 
1887—89. 



KONG 



CHRISTIAN DEN FJERDES 



EGENHÆNDIGE BREVE. 



UDGIVNE VED 



C. V- Bricka og J. A. 'P'ridericia 



AF 



SELSKABET FOR UDGIVELSE AF KILDER TIL DANSK HISTORIE. 




1589—1625. 



MED UNDERSTØTTELSE AP 
MINISTERIET FOR KIRKE- OG UNDER VISNINGS VÆSENET. 



KJØBENHAVN. 

FORLAGT AF RUDOLPH KLEIN. 
1887—89. 



DL 



<JfiBENHAVN. I. COHENS BOGTRYKKERI. 



Forord. 



K 



aar man vil søge Oplysning om, hvilke Principer rier 
ere fulgte i denne Udgave af Kong Christian IV's egenhændige 
Breve, vil man vistnok i Reglen søge den i Forordet til dette 
første Bind, og det vil formentlig derfor være paa rette Plads 
her at begynde med at omtale, hvad der ganske vist er over- 
flødigt at nævne for dem, der have fulgt med Udgivelsen, at 1. 
Bind ikke er det først udgivne. Af Hensyn til, at Brevene før 
1632 allerede forelaa trykte i Molbechs Udgave, besluttede Sel- 
skabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie først at udgive 
Brevene efter 1631, og det er derfor i Forordet til 3. Bind 
(1632 — 35), at Eedegjørelsen for Værkets Plan findes. Idet vi 
altsaa henvise hertil, skulle vi dog til Berigtigelse bemærke, at 
Kongens originale Breve nu paa faa Uudtagelser nær ere samlede 
i Gehejmearkivet*). Ikke blot ere nemlig, som omtalt- i P'orordet 
til 5. Bind (1641—44), de Breve fra ham, som indtil 1883 op- 
bevaredes i Kongerigets Arkiv (Rentekammerarkivet), overførte til 
Gehejmearkivet, men i Efteraaret 1888 har dette Arkiv desuden 
efter en af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet tagen 
Bestemmelse modtaget den betydelige Samling af Kongens Breve, 
som var i det store kongl. Bibliothek. Da dette sidste skete, var 
hele dette Binds Text med Undtagelse af et Par Ark trykt, og vi 
foretrak derfor for disse Arks Vedkommende at beholde Angivelsen 



*) Et enkelt Brev, nemlig det af 24. Marts 1G33 (3. Bd. Nr. 108)^ 
er i 1885 afgivet fra Gehejmearkivet til Rosenborg-Samlingen 



IV 



af Bibliotheket som Opbevaringsstedet; men fra næste Binds Be- 
gyndelse vil selvfølgelig det nuværende Findested blive anført. De, 
der ville opsøge Originalerne efter vore Citater, raaa altsaa huske 
paa den stedfundne Omflytning. 

Medens Molbech i sin Udgave fra 1848 har 203 Breve ældre 
end 1626. tæller nærværende Bind 336 Numre. Antallet er saa- 
ledes betydelig større, dels som Følge af at mange tidligere ukjendte 
Breve i Mellemtiden ere komne for Dagens Lys, dels fordi ikke 
faa af de udaterede Breve, som Molbech, i hvert Fald foreløbig, 
havde forbigaaet, have kunnet henføres til disse Aar*). De Breve, 
som ikke findes i Molbechs Udgave, ere forsynede med en Stjerne 
efter Nummeret. 

Der kunde for Chiistiaii IV's unge Aar have været medtaget 
en stor Mængde Breve, hvis hans Stilebøger vare blevne benyttede 
som Kilde. Efter Molbechs Beskrivelse af disse**) indeholde de 
857 Udarbejdelser, for største Delen i Brevform, strækkende sig 
over Tidsrummet 1584—93. Men da der, i alt Fald for den 
største Dels Vedkommende, kan tvivles om, hvorvidt disse Stile 
i Brevform nogensinde have været virkelige Breve, have vi lige- 
som Molbech i sin Udgave maattet lade dem ligge. Hertil kom- 
mer, at samlede vilde de optage altfor megen l'lads i en Udgave 
af hans Breve, og et vilkaarligt Udvalg af dem vilde ikke høre 
hjemme i et Værk, der ellers netop lægger an paa Bestemthed i 
Afgrænsningen. 

Det bør endnu her nævnes, at vi ved Forekommenhed fra nu 
afdøde Gehejmearkivraad Wiggers Side ere blevne satte i Stand til 
i dette Bind at meddele en Del Breve, hvis Originaler findes i 
Arkivet i Schwerin. 

De to første Hefter af nærværende Bind udkom i 1887 (Juni 
og Decbr.); at det tredie Hefte først fremkommer nu, har sin 
Grund i forskjellige Forhold, som ikke alle have været afhængige 
af Udgiverne. Hele Bindet er udgivet med Understøttelse fra 
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet. 

*) Til Gjengjæld savnes hos os enkelte af Brevene i Molbechs 
Udgave, fordi de ikke ere egenhændige (se Forordet til 3. Bd. 
S. vi). Et Par Breve findes desuden to Gange hos Molbech. 
Hans Nr. 132 er ^ Nr. 243, og hans Nr. 177 =^. Nr. 278. 
**) Nyt hist. Tidsskrift III, 271. 300. Jvfr. Molbechs Udgave af 
Brevene S. xvii. 



De samme Mænd som liidtil have paa Selskabets Vegne ført 
Tilsyn med Udgaven, nemlig d'Hrr. Universitetsbibliothekar S. 
Birket Smith og Underbibliothekar ved det store kgl. Bibliothek 
C. Weeke, og ligesom hidtil skylde vi dem en oprigtig Tak for 
kyndig og velvillig ydet Hjælp. 

Kjebenhavn, i Februar 1889. 

C. P. Bricka. J. A. Fridericia. 



1.* 27. Ang. 1589. 

Til Jakob VI af Skotland. 

Kreditiv for de Gesandter, der skulle ledsage Kongens Søster 
Prinsesse Anna over til hendes forestaaende Bryllup i Skotland. 
— Geh. Ark., Skotland og Ørkenøerne, Fase. 40 b. 

Serenissime Princeps consanguinee, frater et affinis 
charissime. Accepimus S: V: literas, ex quibus cognouimus, 
S: V: sumino studio expetere, ut uetus cognatio et affinitas 
nostra noua affinitate, quanto ocius fieri poterit, renouetur. 
Cum igitur legatis S: V: pacta dotalia contracta de ineundo 
matrimonio cum Serenissima Principe Domina Anna, nata 
regio stemmate Danico, Sorore nostra charissima, sunt tradita 
eaque omnia peracta, quæ ad desponsationem ae matrimonij 
coniunctjonem requiri uisa sunt^), ablegauimus magnilicos, 
generosos et clarissimos uiros D: Petrum Munck, regni nostri 
admiralium et Senatoren), hæredem in Estuadgard, D: Steno- 
nem Brahe, regni nostri Senatorem, hæredem in Knudstrup, 
dictæ Principis, Sororis nostræ carissimæ, Aulæ magistrum, 
D: Bredonem Rantzou, regni nostri Senatorem et hæredem 
in Rantzouholm, Paulum Knibbium, I: V: Doctorem et 



^) Ægteskabskontrakten undertegnedes 20. Aug. 1589 paa Kron- 
borg (Erslev. Aktstykker til liigsraadets og Stæudermødernes 
Hist. i Krist. IV's Tid I. 37). Om de forudgangne Under- 
handlinger s. Slange S 27 i'. Norske Saml. I, 454 fl'. Erslev, 
anf. Skr. I, 34. 36 f. 



2 1589. 

consiliarium ^), et Nicolaum Cragium, 1: V: Doctorem^), ad 
S: V:, ut dictam sororejn nostram Annam charissimam S: 
V: desponsatam comitentur et ad S: V: adducant Rogamus 
itaque amanter, ut memoratis legatis Senatoribus, Consi- 
liariis et oratoribiis nostris non minns ae nobismetipsis, si 
præsentes essemus, plenam fidem adhibeat. S: V: Deo 
Opt: Maximo commendamus, et vt boc coniugium S: V: 
fælix et faustum sit, ex animo precamur. Ex Regia nostra 
Hafniensj 27 Augustj Anno Dnj 1589. 
gg],tis vestræ fidelis 
frater et affinis 

Christianus. 
mpp. 

Udskrift: Serenissimo Principi, Dno Jacobo sexto, 
Scotorum Regi, Consanguineo , fratri et affini nostro 
charissimo"). 



1) Dr. Povl Knibbe fik 15. Juli 1589 Bestalling for Livstid som 
Sekretær i det t3'dske Kancelli, men han døde allerede efter 
faa Aars Forløb (Grundtvig, Meddelelser fra Rentekam. Arch. 
1873—76 S. 188. Regesta dipl hist. Dan. II, Nr. 4380. 4403). 
Af Slange (S. 29) gives ham det urigtige Fornavn Nicolas. 

-) Den bekjendte Historiker Niels Krag (f 1602) var 1. Juli 1589 
bleven ansat som extraoi-dinær Professor i Historie ved Uni- 
versitetet (Wegener, And. Sørensen Vedel, 2. Udg., S. 191). 

*) Grunden til at dette Brev findes her og ikke i et engelsk 
Arkiv, er den, at det aldrig blev afleveret. Flaaden, som 
skulde føre Kongedatteren og hendes Følge til Skotland, led 
meget af Storm; den maatte ty ind i en norsk Havn, og man 
besluttede at lade Prinsessen blive paa Aggershus Vinteren 
over, medens Peder Munk og Brejde Rantzau sejlede tilbage 
til Kjøbenhavn, hvor de ankom 12. Oktbr. (Erslev, anf. Skr. 
I. 37 og de der anf. Skrifter. Tyge Brahes meteorolog. Dag- 
bog 1582-97 S. 132). Det er bekjendt, at Jakob VI. utaal- 
modig over at vente paa sin Brud, selv opsøgte hende i 
Norge, og at man skrev Uheldet med Udfarten paa onde 
Magters Regning (jvfr Garde, Den dansk-norske Sømagts Hist. 
1535—1700 S. J08. Lund, Mogens Heinesøn S. 210 f). 



1591. 



2.* 28. Juni 1591. 

Til Eukedroiming Sophie. 

Kongen udtaler sin Tilfredshed med sin norske Rejse og 
sender et Par Gaver. — Geh. Ark. 

Vnsern Sonlichen gruss vnd was wir der verwandtnus 
nah meher ehren, liebs vnd guts vermogen zuuor. Durch- 
lauchtigste Furstin, freundliche, hertzvielgeliebte Frau 
Mutter, Nach dem wir in keinen zweyfel setzen, E: 1: werde 
der Mutterlichen verwandtnus nah zu wissen begeren, wie 
vns diese nah vnsern Reich Norwegen furgevesene Reyse 
abgangen ^), als wollen wir der selben in Sonlich Trewen 
vnuerhallten sein lassen, das wir durch Gottes gnedige ver- 
liehung solche Reyse nicht allein an gutter Leibs gesundt- 
heit, Sondern auch an gar glucklichen gewuntsstem wind 
vnd wetter ohne einige besswehrung hin vnd wider ver- 
bracht vnd abgeleget, Auch sonst Dero orter alle dinge 
der massen nach wuntss vnd willen abgelauffen, das wir 
sieiner Gottlichen Allmacht dauor billich demutigst vnd von 
hertzen zu dancken. Vnd wan wir dann auch bey dieser 
vuser gott lob glucklich widerkunfft Das hundlin, so E: L: 
Mutterlich begeren, wie auch die zwei Tiilte lindene (?) 
B[r] etter angebracht, Als thun wir E: L: hiermit Sohn- 
lich wberschicken, Die wir dem gnedigen Schutz des All- 
mechtigen gottes zu lang werenden gesunden leben vnnd 
aller wolfart in Sonlichen trewen befehlen. Datum kophen- 
hagen 23 Iimij Anno 1591. 

E: L: getreuer vnd gehorsaumer shon, 
die ueil ich lebe, 

Christian. 
Manpp. 

') Der var sammenkaldt et Møde af de norske Stænder, som 
skulde holdes 8. Juni 1591 i Oslo. I den Anledning begav 
Christian IV sig derop. Han kom 25. Maj til Oslo, modtog 
Hyldingen her og drog bort igjen 16. Juni. Til Danmark 
naaede han igjen 19. Juni (i Følge hans Stilebog, Nyt hist. 
Tidsskr. III, 299; Slange S. 48 har: 18. Juni). Jvfr. om denne 
Rejse de i (Norsk) Hist Tidsskr. IH, 504 anførte Steder, samt 
Erslev, anf. Skr. I, 44. Tyge Brahes meteorol. Dagbog S. 178. 

1* 



1592. 



Udskrift: [Der Durcjhleuchtigsten furstin, vnserer 
freuncltlichen, [hertzuiejllgeliebten fraw Muttern. frawen 
Sophien, [zu Denjemarcken, Norwegen, der weiiden vnd 
Gotthen [konigin.] geborne zu Mechelnburg, hertzogin zu 
Schles[swig, Hojlstein, Stormarn vnd der Dittmarschen, 
Graffin zu Oldenburg vnd Delmenhorst ^). 

3.* 16. Fehr. 1592. 

Til Hertug Ulrik af Meklenborg. 

Taksigelse for en Nytaarsgave. — Geh. Arie. 

Wyr Christian der Vierte. von Gottess gnaden zu 
Dennemargken, Norwegen, der wenden vnd Gotten erwolter 
Konig, herszog zu Schlesswig, Holsten, S[t]ormarn vnd der 
Ditbmarschen, Graff zu Oldenburgk vnd delmenhorst, Em- 
pieten dem hochgebornen Fursten. vnsern freundtlichen 
hertzuielgeliebten herren Grossvatern, herrn Vlrichen, hert- 
zogen zw Meckelenburgk, fu[r]sten zu wenden, Graffen zu 
Schwerinn, der lande Rostogk vnd Stargardt herren, vnsere 
freundtschaft. freundtliche dienste Vnd wass wir sunsten 
der Sonlichen verwandtnus nach mehr liebs vnd guts ver- 
mogen zuuorn. Hochgeborner Furst, freundtlicher, hertz- 
uielgeliebter hernn Grossvater, wir haben E: L: Gross- 
vaterlichs, freuntlichs wieder andtwo[r]t schreiben, so woll 
auch (lass vber schigktes vnd vnss von E: L: freundtlich 
verehretes newes lar von vnser freundtlichen hertzuiel- 
geliebten frauir Mutter Sonlich empfangen vnd vernomenn, 
Vnd wir vns daran nicht allein von E: L: ein sonders 
freundtlichs Sonlichs gefallen gescheen, Sondern auch wir 
dobei derselben gegen vns habendes Grossvaterlichs ge- 
mu[t]hs vmb so viel mehr zuuernehmen, alss ist vnss 
solche gabe sehr lieb, vnd wollen dieselbe deruegen E: L: 
zu langer freundtlicher Sonlicher gedechtnuss in guhter 
verwarung behalten. Tun vns demnach gegen E: L: zum 

'; Udskriften er maaske ikke egenhændig. 



1593. 



aller freundtlichsten bedangken Mit Sonlichem erbieten 
dasselbige iederzeit zu aller furfallenden gelegenheit mit 
dem besten binwiederumb freundlicb zuuerdienenn. Was 
die von E: L: gegen vnss beschehenenn Grossvaterlichen 
dangksagung vor den vberschigktenn fisch belangen thut, 
deren were woll nichs notig gewesen, Sintenmal wir den- 
selben solcher dangksage nicht wirdig zunochten (!). Wir 
haben seusten (!) auch gar gern vnd von hertzen ver- 
nhommen, das E: L: mit derselben hertzlieben Gemahlin ^) 
bei gutter Leibes gesuntheit erhalten werden, So sollen 
auch E: L: vns vnd vnsere hertzuielgeliebte fraw Mutter, 
Schwestern vnd Bruder dieses ortss bei glugklichen zu- 
stande, guter gesundtheit vndt wolfardt gefristet wissen, 
Godt dem hernn sei alleseits dafur ewig lob vnd daugk (!), 
Vnd billich zu bitten Eur vnd I: M: vnd diess sambtlich 
mit Gotlichen gnaden iderzeit bei zuwohnen vnd bewaren, 
gnedig zu gunnen vnd zugeben, was zv zeitlicher wolfart 
vnd ewiger seligkeit nutz vnd dienlich sein muge, Vnd wir 
haben ess E: L: zur dancksage vnd Sonlichen Antwo[r]t 
nicht mugen verhalten, derselben alle Sohnliche, freuntliche 
wielfarung vnd dieust zuerzeigen iderzeit bereit vnd willig. 
Datum auf vnserm koniglichen Schloss zu Friderichs Burgk 
Denn 16 Fehrarij Anno 1592. 

E: 1: getreuer vnd gehorsamer Son, 
die weil ich lebe, 

Christian. 

manu p]p. 

Udskrift: Dem hochgebornen Fursten vnsern freund- 
lichen, hertzuielgeliebten hernn Grossvatern hernn Vlrichen, 
hertzogen zu Meckelenburgk, Fursten zu wenden, GrafFen 
[zu] Schwerinn, der Lande Rostogk vnd Stargare hernn ^). 



') Efter at Hertug Ulrik 158G havde mistet sin første Gemalinde, 
Kong Frederik I's Datter Elisabeth, ægtede han 1588 Anna, 
en pommersk Hertiigdatter. 

'■'■) Den Omstændighed, at dette Brev findes lier, betyder ingen- 
lunde, at det ikke er blevet afleveret efter .sin Adresse, thi 



6 1594. 

4.* 1. Novbr. 1594. 

Til Enkedrouning Sophie. 

Kongen erklærer, at de hollandske Gesandter ikke have an- 
holdt om hans Søsters Haand for Grev Morits af Nassau (Oranieu) ; 
han lover at komme, naar Moderen ønsker det, og tilbyder hende 
et Par Hunde. — Geh. Ark. 

Was ich der Sohnlicher verwandtnus nach viel mehr 
Ehren. liebs vnd gudts vermach zuuor. Frewnliche, heriz- 
vielgeliebte fraw mutter, wen es E: L: an leibes gesundt- 
heidt vnd an allenn anderen dingen wol erginge, were mir 
nichtes liebe[r]s zu spieren ^). Freunliche, hertzvielgeliebte 
fraw mu.ter, ich håbe aus E: L: schreiben verstanden, 
das es E: L: sol berichtet sein, das die holendische ge- 
santen solten von wegen graff' Maurisium zu Nassau an- 
gehalten haben um eine von meinen schwestern^), So kan 
ich E: L: sohnlich nich verhalten, das die gesanten '^) die 
sachen halben nicht ein wor[t] inst geringsten gedacht. 
Håbe auch aus E: L: schreiben verstanden, das E: L: 
begeren, ich solte zu E: L: hin nach falster*) kommen, 
so wil ich mich mitt dem ersten instellen, wen ich E: L: 
schreiben bekomme, vnd mein herbruder wir[d] wf die zeit 
E: L: auch besuchen. Bo 'j ich su[n]st wuste, das ich 
ettAvas hette entwider von pherden oder hunden, das E: L: 
die[n]lich were, soltens wngesparet sein. Hirmit wil ich 



en Del af Hertug Ulriks modtagne Breve ere i sin Tid blevne 
indlemmede i det danske Kongehuses Arkivalier (jvfr. et Brev 
i Hist. Tidsskr. III, 79 f ). 

') o: spiiren. 

^) Rygtet herom var meget udbredt, i Oktober talte man om 
det i Hamborg (Hist. Tidsskr 5. R. V, 663). 

^) Disse Gesandter vare her i Juni og .Juli 1594. 3. Juli bestiltes 
der 6 Guldkjæder til dem. og 15. Aug. fik Margrethe Simons- 
datter (Surbæk), Markus Hesses Enke i Kjøbenhavn, Betaling 
for dei'es Fortæring i hendes Hus (Rentemestr. Regnskab. 
Nielsen, Kjøbenhavns Hist. og Beskriv. IH. 184). Jvfr. Hist. 
Tidsskr. 5."r. V, 670. 

*) Enkedronningen residerede paa Nykjebing. 

°) Skrivfejl for: so eller wo. 



1595. 



E: L. gott dem almechtige befhelen. Datum Kopenhagen 
den 1 November Anno Domini 1594. 

E: L: geliorsamer sohn, dieweil 
ich lebe, 

Christian. 
Ich ^) håbe auch etliche rekel aus Schotlandt bekommen 
vnd wiel E: L: mitt dem ersten ein paar senden. Ich 
håbe sie noch der zeit nicht schicken woldt, das sie so 
wbel aussagen, vnd haben nicht er^) schreiben kundt, den 
die hiespannische gesanten ^) liegen hie noch, vnd bitte. 
E: L: wolten mich derendt wegen wnskildiget halten. 

Udskrift: Der Durchlauchtigen Furstin, Frawen 
Sophien, zu dennemarck, Norwegen, der wennden vnd 
Gotten konigiu, Gebornen zu Mechelnburg etc, hertzogin 
zu Schlesswig, Holstein, Stormarn vnd der Dithmarschen, 
Gråfin zu Oldenburg vnd Delmenhorst, wittwen, vnser 
freundlichen, hertzuielgeliebten Frav? Mutter^). 

5.* 17. Mai 1595. 

Til Enkedrouiiing Sophie. 

Kongen melder sin forestaaende Ankomst. — Geh. Ark. 

Freunliche, hertzvielgeliebte fraw Mutter, nach dem 
das ich diese stunde E: L: schreibent bekommen vnd dar- 
aus verstanden, das E: L: begeren zu wissen, welcher zeit 
das ich zu E: L: kommen kunte, so hoffe ich mit gottes 
hulfe. ich will mis (I) auif dem sunabent^) instellen, vnd 



') Efterskriften er paa en los Seddel. 

-) o: eher. 

*j Om dette fra Guvernøren i de spanske Nederlande afsendte 

Gesandtskab jvfr. Hist. Tidsskrift 5. R. V, 061 ft'. Det kom 

22. Oktbr. til Kjøbenhavn over Land og drog igjen derfra 

6. Novbr. 
■') Udski'iften er maaske ikke egenhændig. Brevet er modtaget 

9. Novbr. i Cismar, et forhenværende Kloster i Holsten, 
*) 24. Maj. 



8 1596. 

befele E: L: gott Dem almechtigen. Datum zu Friderichs- 
burg den 17 Maij Anno 1595. 

E: L: gehorsamer Sohn, 
dieweil ich lebe. 

Christian^). 



6. BO. Januar 1596. 

Til Enkedroniimg Sophie. 

Kongen erklærer sig tilfreds med, at Hertug Johan Adolf af 
Gottorp faar hans Søster Augusta til Ægte, men forlangei-, at det 
skal vente til en belejlig Tid. — Geh. Ark. 

Freunliche, hertzvielgelibte fraw Mutter, wen es E: L: 
an gesundheit vnd anderen zustandt wolerginge, were es 
mir von hertzen lieb zu horen, vnd kan es E: L: nimmer 
so wol ergen, ich wunsche es E: L: von hertzen viel bes- 
sers. Freunliche, hertzvielgeliebte fraw mutter, ich håbe 
E: L: schreiben bekommen sub Dato den lU lanuarij von 
E: L: kammer diner uberandtwort vnd håbe daraus ver- 
standen, welcher gestaidt der hertz: lohan Adoloff meiue 
vielgeliebte schwester frelein Augusta zu der e -') begeret, 
vnd dar nebest E: L: freunliche neigung gegen inen ver- 
mercke^). Darauff wil ich E: L: kurtzlich auff andt- 
worten, das ich wol zufriden bin, doch zu gelegene zeit, 
den E: L: wissen dis Reiths (I) gelegenheit wol^), als 



1) Udskriften ikke egenhændig. Brevet er modtaget i Nykjobing 
den følgende Dag. 

■') o: Ehe. 

^) Johan Adolf af Gottorp, f. 1575, tiltraadte Regeringen 1590, 
t 1616. Hans Bryllup med Augusta (f. 1580 f 1639) stod 
30. Aug. 1596. Ægteskabskontrakten udfærdigedes 20. Juli 
(Erslev, Eigsraadets og Stændermødernes Hist. I, 8::;). 

*) Formodentlig tænker Kongen paa sin forestaaende Kroning, 
til Dækning af hvis Udgifter der skulde udredes en Skat, 
hvilket gjorde det vanskeligt ogsaa at kræve en Brudeskat 
til Kongedatterens Udstyrelse. Forordningen om denne sidste 
Skat udgik ogsaa først 28. Septbr. (Erslev, anf. Skr. I, 75. 81). 



1598. 9 

lohin') E: L: besser berichten sol auff nieinendt wegen, 
vnd håbe alles dis um E: L: willeu gethan, vnd will 
E: L: nicht lenger mit meinem schreibent auffhalten. Was 
andere gelegenheit sein kan, die will ich lohim befelen, 
das er sie E: L: berichtet. Hiermit wil ich E: L: gott 
den almechtigen befelen. Dafum auff Coldingen den 30 
lanvarij Anno Domini 1596. 

E: L: gehorsamer Sohn, 
dieweil ich lebe, 

Christian ''^). 



7. 18. Novbr. 1598. 

Til Christoffer Valkendorf. 

Om Forberedelser (Anskaflelse af Baadsmands-Klædninger) til 
en Rejse, Kongen vil foretage til Foraaret. Kongen vil have 
300 Rdl., som skulle sendes til England, og ønsker, at Johan 
Maria Borcht, sona skal bestille Rustninger, strax kommer til 
ham. — Geh. Ark. 

Ephter som ieg haffuer thill foren thalet med Eder 
om den reise, ieg wilde gøre paa forared ^), och om dij 
baadsmend, ieg wilde haffiie med mig, Disligest om deris 
klennig, h[u]ad for farne huerdt skib *) skulle haffue, saa 
sender ieg eder her en fortegnelse paa huert skib-'), och 
aatt y eders beste flid gøre, att wi det till rette thid be- 



^) Joachim Barnewitz. en meklenborgsk Adelsmand, var ansat 
ved Dronning Sophies Hofstat, -f 1626 (tydsk Ligprædiken over 
ham, Rostock 1626. Hiort-I. orenzen og Thiset, Danmarks Adels 
Aarbog 1885 S. 64, Grundtvig, Meddelelser fra Rentekam. 
Arch. 1873—76 S. 172), Det er sandsynligvis ham, der i Be- 
gyndelsen af Brevet betegnes som Enkedronningens Kammer- 
tjener, da det i hvert Fald vides, at han 1610 indtog denne 
Stilling (jvfr. Brevet af 12. Maj 1610). 

^) Udskriften som i Brevet Nr. 4 

") Nemlig op omkring Norge til Ruslands Grænse. 

'') o: hvert Skibs Besætning. 

^) De Skibe, som udgjorde den lille Flaade, hvormed Kongen 
sejlede, vare: Viktor, Gideon, Josaphat, Raphael, St. Michael, 



10 1598. 

komme, och om saa er, att y icke kunde aff slig farue 
bekomme, att y mig claa dedt med det aller første lader 
wide. leg haffuer skicket myn thienere thill eder, att 
hånd skall aff Eder acamme skall (I) 300 daler, huilke leg 
med det første will sende vdi Engeland ^). 

leg thaiede ochsaa med eder thill købinghaffn, der 
[ieg] ^) sist der var, om di rustinger, som loha .. Marin ^) skulle 
bestille vdi Nidderland, men ieg haffuer hannem inthed 
fornommett. och om hånd icke er forreised hid, da befaler 
hannom paa mine weien, att band strax forføier sig hid^). 
Hermed ger y mig befaling lillist. Befalendis Eder hermed 
gud. Datum Friderichshurg den 18 Novemhris Anno Dni 
1598. 

Christian. 

Udskrift: Christoffer walkendo[rff] ^) thil hende''). 



Duen, Hektor og Papegøjen (i Følge Garde. Den dansk-norske 
Sømagts Hist. 1535—1700 S 115 og Dsk. Mag. 4. R. II, 389. 
Jonas Charisius's bekjendte Rejseberetning i Schlegels Saml. 
z. Dånisclien Gesch. I, 4, 57 tilføjer desuden: Raabukken. 
Noget anderledes lyder Listen hos Nicolaysen, Norske Mag. 
II, 170). 

') 29. Novbr. 1598 udfærdigedes Kreditiv for Dr. Niels Krag til 
den engelske Dronning (Latina). Maaske har han skullet 
have Pengene med. Kort efter sin Ankomst til London 
leverede han i hvert Fald en der bosat Mand, Peter Vanheila, 
der gik ham til Haande, Penge fra Kongen (Nye Dsk. Mag. 
IV, 175). 

■-') Hul i Papiret. 

^) Om denne Mand. hvis fulde Navn var Johan Maria Borcht, og 
som var Herold og ved Siden deraf Regeringens Kommissionær, 
s. Hist. Tidsskr. 5. R. V, 661 f. 

') 25. Novbr. udbetaltes der ham af Rentekammeret en lille Sum, 
som Kongen endnu var ham skyldig for „adskillige Rustung 
af Kørritzer (Kyradser), Ridehestetøj. Mummeri og ellers 
andet adskilligt mere", som han havde ladet gjøre i T3'dsk- 
land og Nederlandene 1596, og som var brugt ved Kroningen 
samme Aar (Rentemestr. Regnsk.). 

*) Modtaget 19. Novbr. — Christotter Valkendorf beklædte Stil- 
lingen som Rigshofmester. 



um. 11 

8.* i:}. Aag. IGOl. 

Til Hertug Henrik JuHiis af Brunsvig. 

Kongen sender ham noget Erts til Prøve. — Landeshaupt- 
archiv i Wolfenbiittel. 

Freundlichcr, Hertzvielgeliebter bruder ^), ich sende 
dir hieneben etwas von dem ertz, beide vom silber vnd 
auch kuffer ertz, vnd bitte, du wollest dasselbige probiren 
lassen vnd mir dasselbige dan wissen lassen ^). Vnd thu 
dir hiemitt gott dem almechtigen befehlen, vnd bitte, lass 
allezeit bei den alten gelauben. 

Dein getrewer bruder, dieweil ich lebe, 

Christian^). 

9. Omtr. 2. Decbr. 1603. 

Til Rigsraadet. 

Kongen erklærer under Protest, at han med Hensyn til Sverig 
vil rette sig efter Rigsraadet, hjemsender det og paalægger det 
Tavshed. — Geh. Ark. 

Efftherdi wi Indtil denne Thid Icke haffuer wildt Nogen 
anden Standt vdi Rigett woris ahnliggende, Oc huis oss 
Emod retten aff en ond Nabo ^) wederfaris, giffue thilkende 
End wore egne Raad, I den tilforsicht, atti fortride skulle 
det, oss wederfaris. 



\) Henrik Julius, Hertug af Brunsvig- Wolfenbiittel siden 1589, 

bekjendt bl. a. som dramatisk Forfatter, var i andet Ægteskab 

gift med Christian IV's Søster Elisabeth. 
'') Om Christian IV's Bestræbelser paa denne Tid for at finde 

Ertser s. Briinnich, Hist. Elterretninger om Norges Bierg- 

verker 1516—1623 S. 254 f. og Norske Rigsregistr. IH, 634. 

637. 642. 644 f. 
2) Denne lille Billet findes vedlagt en af Kongen underskreven 

Kancelliskrivelse til Hertug Henrik Julius, dat. Kronborg 

13. Aug. 1601. 
'') Naturligvis menes der Sverig. Kongen arbejdede forgjæves i 

lang Tid paa at faa Rigsraadet til at give sit Samtykke til en 

Krig med dette Rige. 



12 1603. 

Borgerskabit ey heller formodede dennom, atti aff 
Rigens Raad som aff en fornem Standt heer udi rigett, 
Huos huilcken dett er (nest oss) huer mand att hielpe thill 
rette, Skulle forladis, 

Saa Fororsagis wi dog Effther denne thidz leilighed 
att lade aldtingist beroe wed det, som de fleste Raad rod 
haffuer. 

Der som Emellom stenderne y Rigit sligt udi fremb- 
tiden wuillie fororsager, Eller och den Friid och rolighed, 
som y Aar elskis, fororsager y thilkommende tid oc udi 
lengden besuering, Da wille wi der udi were vndskildigett. 
Och wille her med haffue wore Raad N. forløffuit. 

Och wille heer hoss haffue woris Raad paa deris Eed 
formanit och pamindt, att inthed aff dette udkommer wid 
nogen middel, y huad det uer eller neffnis kand. 

Christian ^). 

10.* 29. Maj 1604. 

Til Jakob I af England. 

Anbefalingsskrivelse for Kongens Afsending Anders Sinklar. 
— Public Becord Office i London, Boyal Letters, Denmark, Vol. J. 

Serenissime Rex, amice, frater carissime. Relinqvimus 
gratiarum actionem ob prestita nobis fraternitatis officia, 
qvæ tamen, Deo Vitam prorogante, demereri conabimur. 

Postulat preterea rerum presentium status, ut Nobilem 
Virum Andream Sinclerura^), presentium exhibitorem, ad 



'j Paa en los vedlagt Seddel er angivet, at Kongen har over- 
autvordet dette Svar til Rigsraadet i Kolding 2. Decbr. 1603. 
Om dette Rigsraadsmøde jvfr. Erslev, Rigsraadets og Stænder- 
modernes Hist I. 119. 

'^) Anders Sinklar (egentlig Sinclair), en skotsk Adelsmand, som 
i Slutningen af det Kide Aai'hundrede kom til Danmark, hvor 
han 1591 hk Ansættelse som Hofjunker (Grundtvig, Med- 
delelser fra Rentekam. Arch. 1872 S. 136. Hist. Tidsskr. 5. R. 
V, 665 f.). Yndet af Christian IV steg han i Anseelse, fik 
forskjellige Len og blev 1617 endogsaa Medlem af Rigsraadet. 



1604. 13 

V: S: legatum, certis de negotiis, qvorum momentum non 
leve est, expediamus, Non comitatu numeroso, Sed pleno 
agendi mandato instructum. Cui ut fidem S: V: adhibeat 
ae desiderato responso quam primum remittat, amice roga- 
mus. Erunt vicissim studia nostra S: V: parata. Hisce S: V: 
Valeat. Ex Navi Nostra Victor^) 29 Mai Anno Dni 1604. 
S: V: frater amantissimus 

Christianus. 

Udskrift: Serenissimo Principi Domino lacobo Angliæ, 
Scotiæ, Franciæ et Hyberniæ Regi, Fidei defensori, Con- 
sangvineo Affini, fratri et compatri nostro charissimo. 

11. 18. Aiig. 1604. 

Til Rigsraadet. 

Kongen opfordrer det til at give sit Samtykke til en Krig 
med Sverig og til at bevilge de fornødne Midler dertil. — Geh. Ark. 

Vor Synderlig gunst Thilforn. Elskelige Danmarkis 
Rigis Raad. wy foraarsagis aff nogen omstendige wilkor, 
som nogle aar forleden Oc endnu dagligen seg tildrager, 
at lade forsamble menige vore och Rigens Raad vdi vor 
købsted Otthense -), deris betenkende vdi en sag, som oss 
och Riiget macht paa ligger, at forfare, Och erre derfor 
Nadi: begerendis, at Riigens Raad her udi deris endelig 
mening, Raad och erklering oss uilde lade uiide. 



Til England sendtes han ofte. I Gumlese Sogn i Skaane 
samlede han efterhaanden en Del Gods, og her opførte han 
en Gaard, som han efter sig kaldte Sinklarsholm. Han døde 
i Begyndelsen af 1G25, omtr. 70 Aar gammel. Han var gift 
med en dansk Adelsdame, Kirsten Kaas, og efterlod sig Afkom 
her, der forplantede Navnet. Jvtr. Molbechs Udg. af Christ. 
IV's Breve I, 9. 

') Paa dette Skib sejlede Kongen samme Dag fra Kjøbenhavn 
for at overvære Herredagen i Bergen (Dsk. Mag. 4. R. IV, 18. 
Dsk. Saml. 2. R. II, 266). 

'■') Under 5. Aug. var Rigsraadet indkaldt til at møde i Odense 
25. Aug. (Erslev, Rigsraadets og Stændermødernes Hist. 
I, 124). 



U 1604. 

Och ued uoris Raacl dennom nocksom att ehrindre, 
at thil det seniste mode, som ued grensen bleff holden*), 
er foraffskedit a£f begge Riigers Commissarier, at dy Danske 
kiøbmen, som en stor Summa penning thilstod udi Suerrig, 
besynderligen hoess H: Carll selff, och en part thil Ber- 
tolomej udi Stockholm y samme aar^), huilkit aff H: Carl 
Icke er holden och ephterkommet, som det seg burde. Vdi 
lige maade da er siden den tiid plundrit och tagen paa 
uoris strømme, besynderligen ued Borringholm, saa frem- 
mede Søfarende folck icke paa uorre egne strømme erre 
seeker och fhelig^). Ochsaa tagis der paa hollender och 
andre, som bruger Østersøen, och dy retferdiges •*) saa uel 
paa uore Riigis strømme som paa dy Sue[n]skis faruand 
uden all forskell, endog die erre icke hertugens tiender, 
Ey helder haffuer y sinde at seile til Riga*). Herforuden 
haffuer H: flode tagit it kiopnehafn skib, som kom fra 
Riga, emod det forbemelte siste Modis affsked. Huorledis 
der handlis med uoris Riigers undersaater, som handler 



1) Mødet i Flakkebæk Febr.— April 1603 (hvorom se Slange 
S. 197—200). 

'') Meningen er bleven forstyrret, idet Kongen rimeligvis ved 
Eenskrivningen har sprunget nogle Ord over. Det var blevet 
aftalt paa Medet, at enkelte navngivne danske Kjøbmænd, 
om hvis Fordringer til den svenske Regering der ingen Tvivl 
var, skulde have deres Betaling 14 Dage efter førstkommende 
Laurentii (altsaa 24. Aug.) i Nyløse; de andre danske Kjøb- 
mænd, som havde Penge til gode hos den svenske Eegering 
og Adel, men ikke havde fremlagt endelige og nøjagtige Af- 
regninger og Beviser, skulde indfinde sig selv eller ved Be- 
fuldmægtigede i Stockholm til Bartholomæi (ogsaa 24. Aug.) 
og der modtage deres Tilgodehavende efter, at have doku- 
menteret det (Svenske Acta II. 151. 156 i Geh. Ark.). 

8) Felig, tryg. 

'') Rigsraadets Svar, der beg.ynder med kort at gjengive Ind- 
holdet af Kongens Skrivelse, bruger samme Ord (Erslev, 
Rigsraadets og Stændermødernes Hist. I, 126). 

^) Under Kampen mod Kong Sigismund søgte Karl IX forgjæves 
at giøre sig til Herre over Riga. Naar Christian IV i dette 
Brev stadig benævner Karl Hertug, maa det dog erindres, at 
Rigsdagen i Norrkoping i Marts 1604 havde overdraget Karl 
Sverigs Krone. 



1604. 15 

udi Siierrig, Narven &c.. det er en huer beuist. Foruden 
den trotz och skade, oss och uore undersaater hiid ind 
thil er uederfaren oc dagligen lo mhere oc mhere beuisis, 
Da synis det icke trolig, at forbemelte fiirstis regimente 
skulle lenge kunde bliffue ued macht. Menn gud alsommech- 
tichste hannom som alle andre tyranner en kordt termyn 
haffuer forrelagdt. Och ephterdi slet ingen herre udi den 
ganske Gustauiske famili findis, som er mindig (ich thil 
slig alder kommen ^), at den Suerriges Rige udi slig mislig 
thilstand kunde thill gaffns forresta, thil med forfarer man 
mhere end formegit, at alle de Suenske baade aff Adel 
och andre, som aarsage giffuis at rømme aff Riget, de be- 
giffuer sig alle til Polen och søger der thilflucht, P^ndochsaa 
findis endnu nogle y Suerrig, som hemmeligen erre kon- 
ningen aff Polen tilgedan, da er thedt at befrigte. om nogit 
uforuarendis med H: Carl sig tildrog, at det Suenske riige 
skulle igen komme til konningen y Polen, En herre, som 
er opdragen udj Papisteriet, och en yffuerer y samme Re- 
ligion, Som regeris aff Munke och Jesuiter, huilcke erre 
hans neste Raad, Er konnigen aff Spaniens suoger^) Oc 
Pauens søn oc Creatura. Huad dette rige hafi'de at for- 
uente aff slig Naboskab, kan nocksom fovstaass, Nemblig 
inthed andet end Religions forandring och ny Spanske 
pracktiker, dette rige at undertricke eller y thet ringeste 
skade at tilføie. 

Elskelige Rigens Raad, aff det, som nu beret er, oc 



') Urigtigt, da Erik XIV 's Sen Gustav (f. 1568 f 1607) endnu var 
i Live. Hertug Johan af Østergøtland, en Søn af Johan III, 
som paa den nys nævnte Rigsdag i Nori'koping havde frasagt 
sig Kronen til Fordel for sin Farbroder, var desuden over 
15 Aar gammel (fedt 18. April 1589). Den norrkopingske 
Arveforening af 22 Marts 1604 udelukkede saavel Grustav som 
Kong Sigismund fra al Arveret til den svenske Krone 
(Stiernman, AUa Riksdagars o. Motens Beslath 1, 561 ft'.). 

'^) Kong Sigismund var gift med to Søstre. Anna (f 1598) og 
Constantia, Døtre af Kejser Ferdinand l's Søn Ærkehertug 
Karl af Østrig; en tredje Søster. Margrethe, var gift med 
Philip III af Spanien. 



16 1604. 

aff andet mere, som at opregne wy uille gaa forby och y 
selffuer eder at påminde iiider. Forfaris nocksom. at huis 
som H: Carl udi de sticker giordt haffuer och dagligen 
giør, det skeer aff forseet, trotz, saa och eraod all ret och 
billighed, woris person thill største forklenering och for- 
acht, Riiget paa dess høihed thill preiudicio och forfang 
och undersaaterne thill skade och affbreck. Icke heller 
er at hobe, om end gud aldmegtigste same første ued 
døden bordt tog eller y andre maader paa hans regimente 
giorde ende, at thed skulle da bliffue bedre, Men fast 
uerre huer dag, som for øien er att see. 

Derforre siunis oss raadeligst och riiget till gaffn at 
uere icke nu lenger sliig uret, spott och forklenering aff 
same furste att lide, menn ued loulige och ehrlige middel 
den at ueddergøre udi tide, det. som riget udi fremtiden 
skadelig och thil faare uere kan, med det forderlichste at 
affuerge och forrekomme, och uorre rigers gaffn, heste 
och formering ^) at søge (Ephterdi uy icke ma nide retten), 
det heste oss muelig er, och thed ued en loulig krii och 
obenbare feide, huilken uoris tanke, Votum och mening 
uy som en konning offuer riiget Eder uilde lade uide. 

Och ephterdi ui icke tuiffle, at y som uore tro mend 
oc rad och den fornemste standt nest konningen udi riiget 
io billigen fortrider den spot, forklenering och foracht, 
som oss aff same første sked er och dagligen uederfaris, 
y och gerne hielper thil rette fattige borgere och under- 
saater. som forurettis, ephterdi de och erre riigens lemmer, 
disligiste uille uy håbe, at y icke gerne seer, at riigens 
strømme skulle med macht uanbrugis, tollene forringis 
och ellers andet mhere, som rigens høihed er, at skulle 
aff en ond Nabo (icke oss allene for uoris person, men den 
ganske Nation thill spot och ephtertale) forderuis, 

Da bede uy Eder, Nådigst begerer och uille, at y den 
forbemelte sag uilde betenke, beraadslage och eders me- 
ning endrechteligen oss thilkende giffue, och saa fremdt y 



') Forvidering, Udvidelse, 



1004. 17 

sambtligen med oss om for*'' feide at begiude offuerens 
stemmer (huilken feide at udføre den uisse aarlige rigens 
indkomst icke kand udstå), at y da ochsa offuerueier, huor- 
ledis det, som der kan fattis, formedelst liderlige uilkor aff 
rigens indbigger och Stender arligen ma bekomme, saa uid 
leiligbeden och deris formue det kan tolle. 

Och epther som handfestingen ^) formelder, at huis 
land med suerd oc udi andre maader bliffuer wunden, thed 
skall al thid bliffue til Riget, Sa hobes uy thil den Alsom- 
mechtigste gud och retferdige himmelske herre, at endom 
rigens Stender och undersaater paa nogen thid lang uilde 
storligen betingis'-), at dog det gaffn och fordell, som man 
udi forhobning haffuer skal uedderlegge udi lengden riget 
dess anuende bekostning och umag. For uoris person da 
haffuer uy inthed andet aff uoris umag och huentis (?) (nest 
det uy haffuer en god samuitighed huoss gud\ end at uy 
trachter at aftuerrie uoris spot och rigens skade, Søger 
uort riges gaffn och forbedring och at forhuerue der ued 
et erlig och rømligdt naffn udi uerden. Midler thid gud 
under oss at leffue och siden ephter uoris dødelig affgang. 
Wore rigens Raad uilde her paa dennom underdanigst emod 
oss erklere''). Der med skeer uor uillie. Befallendis Eder 
gud. S[k]reffuit paa wortt Slot kopinghaffuen den 18 dag 
Augusti Anno JJni 1604. 

Christian. 



12.* 16. April 160ri. 

Til Eukedronuiug Sophie. 

Kongen opfordrer hende til at sende en af sine Tjenere til 
ham til Ordning af deres Pengemellemværende. — Geh. Ark., 
Breve til Dronning Sophie. 



*) Christian IV's Haandfæstning § 3 (Aarsberetn. fra Geh. Arch. 

II, 103 f ). 
^) o : betynges. 
^) Rigsraadets Svar af 27. Aug., hvori det bestemt udtalte sig 

mod en Krig med Sverig, er trykt hos Erslev, Rigsraadets 

og Stændermødernes Hist. I, 12.5 fl. 

2 



18 1605. 



Ess wil auch vernothen sein, dass E: L: iemandt von 
E: L: dieneren heruber senden. der auff aldich (!) befhelich 
hette richtich zu machen^). 



13.* 8. Ang. 1605. 

Til Eukedrouniijg Sophie. 

Kongen sender hende Eigsraadets Kaution tor hendes Laau 
til ham. — Geh. Ark., Breve til Dronning Sophie. 

Freundliche, hertzuielgeliebte fraw Mutter, ich sende 
hiebei E: L: auch den anderen briff, den die Reichsrete 
underschriben haben, bitte, E: L: wollen micht (I) nicht 
verdenchen, dass er so lange ist ausgebliben, dan ich 
gester abend erstlich den briff auss Noruegen bekommeu. 
Wan ess E: L: nu gelegen were, dass dasander mit der 
furgangene lahrs rente, dass ich E: L: skuldig bleibe, soli 
nichtich gemacht werden, uill ich mich mit dem ersten 
einstellen. 

E: L: gehorsamer Sohn, 

dieweil ich lebe, 

Christian^). 

^) Er en Efterskrift til en Kancelliskrivelse, dat. Kjøbenhavn 
K). April 1605. Kongen lader heri Moderen vide, at han har 
modtaget de 140,000 Dir., han har laant af hende; men paa 
Grund af manglende Aftale beder han hende erklære sig om, 
hvor vidt hun ønsker, at de aarlige Indtægter (Hebungen) af 
de Len, hun har af ham. skulle drages fra Hovedsummen 
eller fra Renterne, saa længe han har Pengene til Laans. 
Brevet er modtaget 19. April i Nykjobiug. Allerede to Dage 
efter skrev Dronningen tilbage. Hun takkede Kongen, fordi 
han havde overladt hende de to Godser Skjørringe og Korse- 
litse, og bad om at maatte beholde dem for Livstid; hun 
ønskede at faa dem paa Afgift, men at Ordningen af Sagen 
maatte henstaa nogle Dage, indtil hendes Amtsskriver kom 
til Kongen i Begyndelsen af Maj (Koncept vedlagt Konge- 
brevet;. Der fastsattes sluttelig en Afgift af 2500 Dir. (Erslev, 
Danmark-Norges Len og Lensmænd 1596—1660 S. 60). Jvfr. 
det følgende Brev. 

^j Er Efterskriften til en Kancelliskrivelse, dat. Kjøbenhavn 
8. Aug. 1605, hvori Kongen melder sin Moder, at han har 



1606. 19 

14.* 12. Januar 1006. 

Til Jakob I af England. 

Anbefalingsskrivelse for Kongens Afsending Anders Sinklar. 
— Public 'Record Office i London, Royal Letters, Denmark, Vol. I. 
« 
Serenissime Princeps, Frater et Affinis carissime, præ- 

missa studierum officiorumque meorum prolixa oblatione, 

cum voto perpetvæ salutis et stabilis fælicitatis. Signi- 

ficamus S: V:, gravibus nos causis adductos iam esse, vt 

presentem Virum Nobilem Andream Siinkler ad S: V: ab- 

legemus, qvamobrem etsi non dubitemus. qvin S: V: ipsi 

haud gravatim fidem habitura sit, ea qvæ in mandatis 

håbet expositura, tamen ut id eo magis, perlectis hisce 

literis, qvibus illi aditum ad S: V: consiliare Volvimus, 

faciat, ab eadem peramanter contendimus, Cui de cætero 

felicissimum novi anni auspicium, vitæ diuturnitatem et 

rerum omnium prosperitatem ex animo qvam intimo pre- 

camur. Data Wolfifenbyti ') 12 Janvarii Anno 1606. 

S: V: frater et affinis 

amantissimus 

Christianus. 



ladet deres Aftale opsætte skriftlig, nemlig at hun i sin 
Levetid ikke maa affordre ham den Sum, hun har laant ham, 
og at hun paa Livstid maa beholde de Godser, hun nu har. 
Denne Overenskomst sender han hende i to Exemplarer og 
adbeder sig det ene tilbage med hendes Haand og Segl under. 
Modtaget i Nykjøbing 9. Aug. Af en Paategning ses, at Dron- 
ningen har sendt det forlangte. Det Brev, som Rigsraaderne 
have underskrevet, maa være deres Kaution for de 140,000 Rdl., 
som Dronningen i April havde laant Christian IV (se Nr. 12 
og Erslev, Rigsraadets og Stændermødernes Hist. I, 134. 417), 
og naar dette Brev siges at være kommet fra Norge, maa 
Grunden dertil være den, at det har været sendt op til Rigs- 
raaden Jørgen Friis til Krastrup, der sad som Lensmand paa 
Aggershus. 
') Under den Strid, som var opstaaet mellem Kongens Svoger 
Hei'tug Henrik Julius af Brunsvig og Byen Brunsvig, havde 
Christian IV understøttet den førstnævnte; i Slutningen af 
Aaret 1605 forlod han dog atter Belejringshæren foran Byen 
(Slange S. 225). 

2* 



20 1608. 

15.* Omtr. 23. Pebr. 1008. 

Til Rentemestrene. 

Om Udbetaling af Penge til Violinisten Giacomo Merlis. — 
Geh. Ark., Bilag t. Eentemestr. Eegnsk. 1607 — 8. 

Den Italianske Fiolist er foreriid 100 dl., der huoss 
er hannem beuilligit 4 manitz Sold fraa den tid, hånd 
begaff sig udaff k: aff Polenss tieniste, huilkit beløber 200 dl. 
Siden er hannem beuilgit 200 dl. forstrecking paa hanss 
besolding. hiiilke skall hannem ephterhandeii affkortiss '). 



KJ.* 7. Juli 1(1(19. 

Til Hertng Ulrik. 

Kongen erklærer, at han ikke kan svare bam, fer han har 
talt med deres Moder. — Geh. Ark., Gemeinschaftl. Arch., SnppL, 
Cap. XXIV Nr. 186. 

Freundtlicher, lieber bruder, Ich håbe gesterigest 
tagess dein Schreiben bekommen^), wolten also balde 
haben beandtuordt, wehre meine itzige Schwacheit mit"') 



^) Vedheftet Kvittering, udstedt i Kjøbenhavn 23. Febr. 1608 til 
Eentemestrene af Joiacomo Merlis, kgl Majs Hof-Fiolist, for 
Modtagelsen af 3(X) gi. Dir. 

"-) Hertug Ulriks Skrivelse, dat. Biitzow 29. Juni 1609, gaar ud 
paa at minde Kongen om deres Samtale i Haderslev, hvor 
han beklagede sig over det mellem dem for nogle Aar siden 
indgaaede Arveforlig, hvorved han finder sig meget „ladiret 
und verkiirzet". Kongen har ønsket Sagen overladt til Mo- 
derens Afgjørelse. men da hun næppe vil have noget dermed 
al bestille, foreslaar Hertugen Broderen, at de selv skulle 
enes derom, og beder om en personlig Sammenkomst med 
ham (Koncept i Geh. Ark., Gemeinschaftl. Arch., Suppl., 
Cap. XXIV Nr. 186). — 1602 havde Christian IV forlenet 
Hertug Ulrik med Amtet Svabsted paa 15 Aar (Erslev, 
Rigsraadets og Stændermødernes Hist. I, lU f.). Jvfr. de 
følgende Breve. 

^) Læs: nicht. 



1609. 21 

gewessen '). Wass die sachen anlanget, kan ich michtess-) 
auff andtworten, Ehdan wnsere fraw Mutter inss landt 
kommet, dan ich mit I: M: bereidtz adruon^^) Communitiret, 
ich hoffe, der Liebe godt wirdt sie balde hier uber Senden. 
Vnd bitte freundtlich, du wollest mich fur diss mahll endt- 
skuldigit nemmen. Vnd thu dihr hiemit gadt dem allmech- 
tigen befhelen. Datum in viridario extra Hafniam^) 
7 lulij Anno Dnj 1609. 

Dein getrewer bruder, 

dieweill ich lebe, 

Christian. 

17.* 23. Aug. 1609. 

Til Hertug Ulrik. 

Kongen minder ham om. at han ikke nu efter mange Aars 
Forløb kan rejse Indvendinger mod den af ham indgaaede Over- 
enskomst med Kongen. — Geh. Ark., Gemeinschaftl. Arch., SiippL, 
Cap. XXIV Nr. 186. 

Freundtlicher, lieber Bruder, Ich håbe dein Schreiben 
fur etzlige thage bekommen vndt auss demselbigen, So 
woU aucb auss beiligenden kopeien vernommen, dass Sich 
die Fraw Mutther Entskuldiget ■'), welchess ich nich (!) ge- 



') 1. Juli blev Kongen meget heftig syg, saa at man endogsaa 
begyndte at tvivle om hans Liv (Danske Saml. 2. R. II, 291. 
Slange S. 260). Den daarlige Haandskrift, hvormed Brevet 
ovenfor er skrevet, rober tydelig, at Kongen endnu var svag. 

-) Læs: nichtes. 

^) Læs: darvon. 

*) o: Rosenborg Have. 

*) 26. Juli 1609 anmodede Hertug Ulrik Moderen om at tage sig 
af Sagen, for at han kunde faa passende Erstatning for sin 
fædrene Arvedel; men herpaa svarede hun (fra Nj^kjebing) 
31. Juli med et bestemt Afslag. Selv om hun vilde indlade 
sig derpaa, var Sagen hende forhøj, han forstod sig ikke paa 
saadant. Idet Hertugen under 12 Ang. sendte Kongen Af- 
skrifter af sit Brev til Moderen og hendes Svar. gjentog han 
sin Bøn om at Kongen vilde angive Tid og Sted. hvor han 
kunde komme til ham for at forhandle nærmere om Sagen 
(Gemeinsch. Arch.^ SuppL, Cap. XXIV Nr. 186). 



22 1609. 

meinet, Musses aber dabei bewenden lassen, vndt hoffe, 
du werdist dich dein aussgegeben hånd vndt Siigell zu 
halten kein beswehr Machen vndt nicht itziger zeit dass 
disputiren, dass fur fiiell lahren Ratificiret ist, welchess 
ich håbe meiness teillss eine Noturff erachtet dihr hin- 
widerum zu zuschreiben. Vndt thu dihr hiemit godt dem 
Almechtigen befhelen. Datum. kopenhagen den 23 Agusti 
Anno 1609. 

Dein getrewer Bruder allezeit 

Christian. 



18.* 10. Septbr. 1609. 

Til Hertug Ulrik. 

Kongen tilbageviser hans Beklagelser over det mellem dem 
sluttede Arveforlig og hævder dets Gyldighed. — Geh. Ark., Ge- 
meinschaftl. Arch , Suppl, Cap. XXIV Nr. 186. 

Freundtlicher, Lieber Bruder, dein letztess an mihr 
gethaness Schreiben ist zu meinen handen gaar woll ge- 
kommen^), In welchen du meinem letztem Schreiben be- 



') Paa Christian IV's Skrivelse af 23. Aug. svarede Hertug Ulrik 
1. Septbr., at han havde ventet et bedre Svar paa sit Brev; 
„was mein ausgegeben Haud und Siegel aulangt, vvolte ich 
mir zwar zu halten kein Beschwer machen, wenn ich nicht 
durch solche meine ausgegebene Hånd und Siegel zum hoch- 
sten lådiret und beschweret worden wåre", thi Forliget blev 
sluttet, medens han var mindreaarig, af Kongens egne Raader. 
Han henviser til, hvorledes deres Fader delte med sine Bredre, 
og hvorledes Hertug Johan Adolf af Gottorp nu nylig har 
affundet sig med sin Broder Ærkebispen, ikke fordi det er 
hans Mening at rejse Strid om det, der for mange Aar siden 
er ratificeret, skjønt ikke af ham selv, men fordi han er over- 
bevist om, at Kongen ikke vil attorte ham noget i den ham 
tilkommende Arv. Det gaar ham meget til Hjærte, at han 
ikke skal eje en Fodbred Jord af Faderens Arvelande og 
Fyrstendømmer, hvad der ikke er timet nogen født Hertug 
af Holsten, og beder derfor Broderen om at træffe en billig 
Ordning (Koncept i Gemeiusch. Arch., .SuppL, Cap. XXIV 
Nr. 186). 



1609. 23 

andtwordtest dergestaldt, dass du dein ausgegeben hånd 
vndt Siigel woll halten woltest, wan du nicht zum hogsten 
L§diret, Item in deiner Mmorenitet geskeen durch meine 
Eigene diiner vndt Retthe. Wass dass Ledircn anlanget, 
hette ich woll verhoffet, dass ich mit dem vocahulo wehre 
verskonet worden, aldieweil dihr ihn deiner eigener Con- 
sienfiæ bewust, wie daamahls dasselbige abgelauffen. Wass 
die Minorenitet anlanget, wirdt die selbige So gross nicht 
daamahls gewessen Sein, als itzunder angezogen wirdt. Dass 
ich meine Retthe vndt diiner daa bei Solle gehabdt haben, 
håbe ich in keiner abreede vnd vermeine mich in dem 
kein fohon (!) gethan, al dieweil ich dihr damahls gerathen, 
du Soltest zur Fraw Mutther ziien vndt mit deroselbigen 
dich beradtfragen wie ich mich auch ein anderss nicht 
besinnen kan, dan desselbige auch geskeen. Waass dess 
Ertzbiskoff zu Breemen Sache betrifft, ist dieselbige weit 
in Aliis terminis, wie auss den Aciis zu ersheen ist. Son- 
sten dass du In deinem Schreiben meinest, dass der zuisken 
vnss gegangener abskeit nicht also gemacht, dass dersel- 
bige Im Rechten bestandt haben konte, welchess ich aber 
nicht hoffen wiill. dan ich desselbigen keinen Skei traage 
vndt begeer mich vom Rechten nicht zu dreien. Welchess 
ich meiner Nottu[r]ff" nach nicht håbe wnterlassen konnen 
dihr hinwiderum zur freundtlicher andtwordt zu zuschreiben. 
Vndt thu dihr hiemit godt dem Almechtigen befhelen. 
Dalum kopenhagen den 10 Septembris Anno I)ni 1609. 
Dein getrewer Bruder allezeit 

Christian. 



19.* 7. Oktbr. lt)09. 

Til Hertug Ulrik. 

Kongen erklærer, at lian ikke er uvillig til at gjøre Broderen 
Indrømmelser, naar der gjøres ham rimelige Forslag. — Geh, 
Ark., Gemeinschaftl. Arch., Supijl., Cap. XXIV Nr. 186. 

Freundtlicher. Lieber Bruder, Ich håbe auss deinem 
letstem Schreiben dein freundtlichess begeereu vernom- 



24 1609. 

men^). Da du begeerest, ich wolte noch weiter. dan vor 
dissem geskeen, thun, So ist diss meine andtuordt: wan 
da ertregliche M§dia werden vorgeslaagen, die mich nicht 
zu haardt fallen, wiill ich mich weither darauff bedenken, 
wass mich zu thun muglich, doch cum Protestatione, dass 
disse meine Erklerung mich nicht Soli zum Præiuditio 
kommen. Vndt thu dihr hiemit godt dem almechtigen 
befhelen. Datum Friderichsburg den 7 Octohris Anno 
1609. 



Dein getrewer Bruder allezeit 



Christian. 



20.* 7. Oktbr. 1609. 

Til Eukedroniiing Sophie. 

Hai^ forsvarer den Stilling, han har indtaget overfor Broderen 
Hertug Ulrik, men udtaler dog, at han ikke er uvillig til at gaa 
ind paa rimelige Forslag. — Samtidig Afshr. i Geh. Ark., Gemein- 
schaftl. Arck., Suppl, Cap. XXIV Nr. 186. 

Freundliche, hertzvielgeliebte frau mutter, Ich håbe 
aus E: 1: schreiben vernommen, welcher gestalt mein 
bruder sich des contrads beschweret vnd von E: 1: zum 



') Under 22. Sept. havde Hertug Ulrik .svaret paa Broderens 
Brev. Den skarpe Tone i dette havde aabenbart forskrækket 
ham, og han søgte derfor at mildne Udtrykkene i sin forrige 
Skrivelse. Naar han havde skrevet at han var bleven „lå- 
diret" ved Forliget, havde han naturligvis ikke dermed ment 
at Kongen selv havde tilføjet ham nogen Læsion, men han 
havde brugt Ordet af Uforstand. Han vilde ikke begynde 
nogen Strid med Broderen, men blot appellere til dennes 
broderlige Følelser. Da det var ham umuligt at leve over- 
ensstemmende med sin Stand af de aarlige Renter af sin Arv, 
bad han Kongen om at forøge denne, hvad der saa meget 
lettere lod sig gjøre, som alt jo efter hans Død vilde falde 
tilbage til Kongen, med hvilken Ordning han i øvrigt erklæ- 
rede sig tilfreds (Koncept i Geraeinsch. Arch., Suppl., Cap. 
XXIV Nr. 186), 



1609. 25 

Kiel begeret, dieselbige wolten sich zwischen die sache 
schlagen, welches ich ebenmessig zu Haderssleben gethan, 
aber wie E: 1: schreiben ihm dasselbige so wol auch mir 
abgeschlagen. Nun schreiben E: 1:, dazE: 1: gerne sehen, 
daz wir in gutem vertrawen zusammen stehen mochten, 
Darneben ich solte noch etwas weiters thun, Item ich solte 
meinem bruder den scheffel voll messen, welches meinen 
kindern wurde reichlich belohnet werdenn. Was anlanget 
die einigkeit zwischen vns, weis ich nicht ånders, dann 
wir io in gutem bruderlichem vertrawen stehen, wie ich 
auch nicht ånders vermercket. Das ich mich solte in 
weiter handlung mit ihm lassen vnd weiter thun, alss 
vielleicht meine gelegenheit sich strecken konte, wirdt 
mir niemandt raten, dann mein bruder diese stunde das 
dritte theil der lande einkommen hatt. Darneben wirdt 
auch im schreiben vermeldet, ich solte ihm E: 1: schreiben 
genissen lassen vnd ihm den scheffel so voll messen, daz 
meine kinder konte desto besser gedeien, So weis Gott, 
wann mich der Ållmechtiger Gott so lange sparen wolte, 
daz ich selber vnter meinen kindern die verordnung thun 
konte, wolte ichs nicht ånders machen, wie geschehen, 
dan meinem bruder den scheffel voll zu messen wurde mir 
alzu hart fallen. Vnd wolte E: 1: begeren gerne stadt 
geben, Aber E: 1: werden mich nicht verdencken, daz ich 
meiner vnd der meinen in acht håbe, Dann wann nicht 
solte gehalten, was zugesaget ist, wuste ich nicht, was da 
solte gehalten werden. Vnd dieweil mein bruder der mei- 
nung ist, wie er auch mir lezt vor diesem geschriebenn, 
daz die sache alse gewandt, das sie in keinem rechtenn 
bestehen konte, begere ich nichts ånders vnd liebers, man 
bespreche mich mit recht, da dasselbige fallen magk, alls- 
dan wirdt man erfahren, wie die sachen gewandt, vnd was 
ich gethan håbe. Aber nicht desto minder, konten da 
leidtliche mittel forgeschlagen werden, die ich eingehen 
konte, wolte ich mich weiter darauf bedencken. 

Vnd bitte freundtlich, E: 1: wollen mich in diesem nicht 
bedencken, Dan meine notturfft dasselbige also erfordert. 



26 1609. 

Vnd thu E: 1: hiermit gott dem Allmechtigen beuhelen. 
Datum Friederichssburgk den 7 Octohris etc. 1609. 
E: 1: gehorsamer sohn, 
dieweil ich lebe, 

Christian ^). 

21.* 18. Decbr. 1(509. 

Til Hertug Ulrik. 

Saa snart Kongen har været hos deres Moder, vil han erklære 
sig med Hensyn til Broderens Ønske. — Geh. Ark., Gemeinschaftl. 
Arch., Suppl, Cap. XXIV Nr. 186. 

Freundtlicher, hertzlieber Bruder, Ich håbe dein schrei- 
ben, zu Budtzow datiiret den 5 Decemhris, zu meinen handen 
gaar woll empfangen vndt dein freundlichess begeren mit 
allen wmstande gaar woll eingenommen '^). Nun kan ich 
dihr freundlich nicht bergen, dass ich eine geraume zeit 
hero in willenss gehabdt vnsere hertzvielgeliebte fraw Mutther 
zu besuchen vndt mit I: L: nicht allein vm disse, sonderen 
auch um andere sachen freundtlich zu vnderreden, aber 
Solchess ist bishero durch allerlei Inpedimenten forhiinder, 
Nun aber durch verleiung dess Allerhogsten in kurdtzen 
anzustellen vermeindt. Wan dasselbige geskeen, will ich 
mich mit dem forderlichsten muglich erkleren ^). Bitte 



') Dette Brev sendte Enkedronningen 9. Oktbr. til sin yngre San 
med Anmodning om at sende hende Originalen tilbage. Det 
er Hertug Ulrik, der har ladet tage Afskrift af det. Hertugen 
spurgte Moderen (21. Oktbr.), hvad hun vilde raade ham til 
at foretage videre i Sagen, men hendes Svar (af 29. Oktbr.) 
indeholdt et Afslag paa at ville have med den at bestille 
(Gemeinsch. Arch., Suppl., Cap. XXIV Nr. 186). 

-) I denne Skrivelse havde Hertugen erklæret, at han ganske 
overlod til Kongen at ordne dere.s Mellemværende, da det 
ikke vilde passe sig, at han selv fremkom med Forslag. 

') Som en Følge af dette Brev bad Hertugen (4. Jan. 1610) sin 
Moder om at tale hans Sag hos Kongen og underrette ham 
om Udfaldet. Hun lod ham (13. Jan.) vide. at Kongen havde 
været hos hende i Nykjøbing. Hun kunde ikke mærke andet, 
end at han vilde blive staaende ved den Arvedeling, som en 



1609. 27 

freundlich, du wollest dissen ringen ferzuch im besten auff- 
nemmen vnd mihr in dissem nicht verdenken Vndt thu 
dilir hiemit den skudtz dess allerhogsten befheleu. Datum 
kopenhagen Deu 18 Becemhris Anno Dni 1609. 
Dein getrewer Bruder, 
dieweil ich Lebe, 

Christian. 

Udskrift: Meinem hertzliebenBruderu zu selbst eigenen 
handen. 

22.* 31. Marts 1610. 

Til Hertug Ulrik. 

Kongens Erklæring, at han henholder sig til den Besked, han 
har givet Moderen, hvilken han anser det for unødvendigt at 
gjentage. — Geh. Ark., Gemeinschaftl. Arch., Suppl., Cap. XXIV 
Nr. 186. 



Gang havde fundet Sted. men at han derimod var villig til 
at hjælpe Broderen, naar denne venlig anmodede ham derom, 
hvilket hun underrettede Hertug Ulrik om efter Kongens eget 
Ønske. Skjent denne Meddelelse ikke kunde tilfredsstille 
Hertugen, bad han dog Moderen (7. Febr.) om at tale med 
Johannes Overberg [der var ansat i Dronningens Tjeneste] 
og af ham erfare, hvad Hertugen begjærede, og hvis disse 
hans Ønsker gik for vidt, da selv paa bedste Maade at tage 
sig af hans Sager. Da han tillige lod Moderen vide, at han 
ikke endnu havde skrevet til Kongen, idet han ventede paa 
den Erklæring fra denne, som var stillet i Udsigt i Kongens 
Brev af 18. Decbr., tilkjendegav hun ham gjennem sin Kansler 
Easmus Reutze ved Skrivelse til denne at 1. Marts, at han 
ikke kunde vente noget Brev fra Kongen, eftersom denne 
udtrykkelig havde paalagt hende at melde Hertugen Udfaldet 
af deres Samtale. Hun troede ikke heller, at man let kunde 
faa Kongen til selv at komme med Forslag, og hun tilbod 
derfor, at Hertugen kunde sende hende en Skrivelse med sit 
Forlangende, saaledes indrettet, at hun kunde forelægge 
KoHgen den; dog stillede hun den Betingelse, hvis hun skulde 
have med Sagen at gjøre, at Hertugen i denne Skrivelse ikke 
maatte prætendere nogen Ret. Den 9. Marts vilde hun fra 
Nykjøbing rejse til Kjøbenhavn, og her vilde der formentlig 
let tilbyde sig Lejlighed for hende til at tale med Kongen 
om Sagen. 



28 1610. 

Freundtlicher, Lieber Brucler, wass du in deinem Letzen 
Schreiben ahn Frawmutther etzlicher deiner Sachen halljer 
gethan hast ^), wirdt dihr noch in frisker gedechtnuss Sein. 
Vnd dieweil ich mihr Totaliter chegen 1: L: erkleeret, 
Achte ich wnnohtig dasselbige zu repetiiren. Sonsten bitte 
ich freundtlich, du wollest den verzuch deiness Lakeien 
nicht vbel auffnenien, dan ess auff dismahl nicht hatt 
anderss Sein konnen. Welches ich nicht håbe wunterlassen 
konnen dihr zur Bruderlicher anwordt hiinwiderum zu 
wissen lassen. Thu dihr hiemit godt dem almechtigen 
befhelen. JJatum kopenhagen Den 31 Martij Anno Dni 
1610. 

Dein getrewer Bruder, 
Dieweil ich Lebe, 

Christian. 

Udskrift: Ahn Meinen tVeundtlichen, Lieben Brudern 
H: wldrich zu S: holstein. 



^) Foranlediget ved Enkedronningens Meddelelse af 1. Marts til- 
stillede Hertug Ulrik hende 13 Marts en udførlig Skrivelse, 
hvori han ganske vist erklærede, at det ikke var hans Hen- 
sigt at gjøre Vanskeligheder med Hensyn til det i sin Tid 
trufne Forlig, men paa den anden Side kom med meget vidt- 
gaaende Forlangender. Føi-st mente han, at hans Arv efter 
Faderen burde forøges, og da han havde opgivet Haabet om 
at faa nogle Amter i Fyrstendømmerne, foreslog han, at der 
gaves ham en Sum af 100,0<J0 Rdl. Dernæst ønskede han 
andre 100,000 Edl. som Arv efter Broderen [Hertug Hans, 
■\ 1602], idet han dog overlod det til Kongen, om han vilde 
udbetale disse 200,000 Kdl. paa en Gang eller forrente dem. 
For det tredje anholdt han om Amtet Svabsted, helst som 
arveligt Len eller dog paa Livstid for sig og sin Hustru, hvis 
han giftede sig. Endelig fandt han det billigt, at der af Higet 
(Danmark) overdroges ham en eller anden Bestilling. Maaske 
i Følelsen af, at han var gaaet noget vidt, overlod han Mo- 
deren at modificere disse Fordringer noget, hvis hun fandt 
det nødvendigt, ligesom han ogsaa i en Skrivelse til Kongen 
(af samme Datum) anbefalede sig til dennes broderlige Be- 
vaagenhed. Selv Kansleren Christian Friis søgte han ved et 
eget Brev at vinde for sig. Kansleren svarede 31. Marts med 
en Henvisning til Kongens ovfr. meddelte Brev af samme Dag. 



KilO. 29 

23. 4. Maj ICIO. 

Til Anders Siiiklar. 

Plan skal i et Brev til Jarlen af Salisbury tilbyde Kongens 
Mægling til at tilvejebringe et godt Forhold mellem England og 
Frankrig, slaa paa en ægteskabelig Forbindelse mellem de to 
Kongehuse, melde, hvorledes Andreas Keith har opført sig i Sverig, 
og udspørge, om nogle Breve fra Kongen til Dronningen af Eng- 
land ere komne til deres Bestemmelse. — Geh. Ark. 

leg glemte at tale med dig om et breff, Som du paa 
myne iiegne Skulle skriffue i\\\\ Salisherg'^) udi denne me- 
ning, at ieg uaar kommen udi erfaring, at die thuende 
Potentater Engeland och franckriig icke uaar udi den 
Correspondentz, Som man gerne saa, och Som denne Itzige 
Selsam tiilstand fast udi den ganske werden udkreffuer, 
huorfor, om hannem Siintis, at ted icke uaar hanss herre 
imod, daa uilde ieg med ted første mueligdt laade mig 
dertill bruge, Saa at der kunde blififue ymellom dennom 
En fast och staadig Correspondentz^ huilkit kunde verre 
Potentaterne selffuer tiill stor stiirke och den ganske Chri- 
stenhed tiill mechtig forbedring. 

Du kandt herhuoss ochsaa nogit Røre, om der icke 
kunde handliss om gifftermaall imellom k: aff Frankerigss 
Søn och myn Søsterdatter eller udi andre maader^). 



') Robert Cecil, Jarl af Salisbury, Jakob I's Lord high treasurer 
(f 1612). Om det Forhold, der bestod mellem ham og Anders 
Sinklar, haves en ganske interessant Ojilysning i Facsimiles 
of national manuscripts from William the Conqueror to Queen 
Anne, Part IV (1868). hvilket Værk ogsaa har ydet Bidrag til 
nærværende Brevsamling (1611 og 1618). Der findes nemlig op- 
taget (som Nr. 16) et Brev fra Anders Sinklar, dat. Kjoben- 
havn 16. Aug. 1610. til den engelske Statsmand, hvori han 
indbyder denne til at staa Fadder til en Søn af sig og beder 
ham opgive, hvad Navn Drengen skal have; hans to ældste 
Sønner hedde Jakob og Christian, opkaldte efter de to Konger, 
og næst efter disse to Fyrster er Jarlen af Salisbury hans 
tredje bedste Ven i Verden. Om den engelske Statsmand gik 
ind paa Opfordringen, vides ikke; men en Robert Sinklar 
kj endes i hvert Fald ikke. 

-) bet maa vel være Henrik IV's Søn Ludvig XIII (f 1601), 
Christian IV tænker paa. skjønt den niaarige Kongesøn synes 



30 1610. 

Du skaldt ochsaa Laade Salisherg wiide, huorlediss 
diin Lansman A: kiitt^) haffuer sig forholdit udi Suerrig 
och andenstedtz, och derhuoss fliiteligen erfhare. huor hånd 
haffuer Laadt die breffue, ieg med hannem skreff myn 
Søster tiill, och om die erre kommen wskamferiit fram. 

Disse forbemelte Eehringer skall du med ted første 
ued dyn egen tiener sende tiill Engeland, huiss derpaa 
bekostis, Skall dig igen betaliss. Vale. Datum Dron- 
ninghorrc Slott den 4 Maij Anno Dni 1610. 

Christian. 

Udskrift: Andreass Synkleer tiil hende. 



24.* 12. Maj IGIO. 

Til Hertug Ulrik. 

Han maa vente med at faa Besked, indtil Kongen har talt 
med Moderen. — Geh. Ark., Gemeinschaftl. Arch., Suppl., Cap. XXIV 
Nr. 186. 

Freundtlicher, Lieber Bruder, wan ess dihr noch wol 
erginge, wehre ess mihr eine hertzliche freude zuuernem- 
men. Vndt kan dir hieneben freundtlich nicht vorendthalten, 
dass ich dein Schreiben alhie bekommen vndt darauss deine 



at være et mindre passende Parti for den 5 Åar ældre en- 
gelske Prinsesse, hvis ikke snarere en vis Tankeløshed har 
gjort sig gjældende. Jakob I's Datter Elisabeth blev 1613 gift 
med Kurfyrst Frederik V af Pfalz, en Forbindelse, som Chri- 
stian IV allerede IGll interesserede sig for (jvfr. Brevet af 
24. Oktbr. 1611). 

Andreas Keith, skotsk Baron, kom 1569 til Sverig som Rit- 
mester for en hvervet Fane skotske Ryttere og beklædte 
senere forskjellige Stillinger der; men under Urolighederne i 
Slutningen af Aarhundredet landsforvistes han. Han døde 
1597 (Schlegel och Klingspor, Den med skoldebref forlanade, 
men ej tiRiddarhuset introducerade svenska adelns åttar-taflor 
S. 143. Jvfr. Macray, Second report on the royal archives of 
Denmark, Appendix til The 46. annual Report of the deputy 
keeper of the Public Records, Lond. 1886, S. 33). 



1610. 31 

meinung vndt begeren verstanden. worauff ich mich auch 
gerne hette erkleeren wollen. Aber aldieweill dir genunck- 
sam bewust, dass wnsere hertzuielgeliebte fraw Mutther 
bei die forige tractaten gewessen, vndt ich mich allezeit 
chegen I: L: selbest erkleeret vndt in dissem auch nicht 
diste miinder mit I: L: communsirenf ! J muss, welchess doch 
in kurtzen gescheen soli vnd, ob godt will, in wehnich 
thagen, Mit freundtlichet bit, du wollest dissen riingen 
verzuch nicht wnwillig aufinemraen, Sondern die geringe 
zeit gedulden ^). 

Welchess ich nicht håbe vnterlassen konnen dihr zur 

freundtlicher andtwordt hinwiderum zu verstendigen. Vndt 

thu dihr hiemit godt dem Almechtigen befhelen. Datum 

wyburg^) den 12 Maj Anno Dni 1610. 

Dein getrewer Bruder, 

dieweil ich Lebe, 

Christian. 

Udskrift: Ahn Meinem hertzlieben Brudern. 



25.* 11. Jani 1010. 

Til Hertug Ulrik. 

Kongen udtrykker sin Glæde over, at han er tilfreds med den 
sidste Revers, og lover at sende ham sin Obligation, saa snart 

') 23. Maj skriver Enkedronningen til Hertug Ulrik, at Kongen 
den foregaaende Dag har været hos hende; men da det er 
for besværligt for hende at give en skriftlig Beretning om, 
hvad Kongen har erklæret, henviser hun ham til den mundt- 
lige Besked, som hendes Kammertjener Joachim Barnewitz 
vil bringe. Hun havde haabet, skriver hun, at de to Brødre 
kunde komme sammen i Rostock og der afgj øre Sagen, hvilket 
bedre kunde ske end ved skriftlige Forhandlinger, _aber wen 
ihr herren zu samde komen, so nehmet ihr euwer lust vnd 
drincken gewahr vnd gedencken nicht an euwer eigen sachen, 
dar euch zum hogesten angelegen ist, vnd ein ander mussen 
euch euwer sachen aussrichten". 

'■*) 11. Maj var Prins Christian bleven hyldet i denne By (Slange 
S. 264). 



32 1610. 

lian kommer tilbage til Danmark. Til Omslaj^et skal der udbe- 
tales Broderen 60,000 Rdl. eller lidt mere. Ee.sten i tre Terminer, 
og med Amtet Svabsted skal forholdes efter Aftale. — Geh. Ark., 
Gemeinschoftl. Arch., Suppl., Cap. XXIV Nr. 186. 

Freundtlicher. Lieber Briicler, Icli håbe auss deinem 
Letztem Schreiben mit freiden fernommen, dass du mit 
dem Letzthem Revers ganss "woll zufriiden. Wolte nun gerne 
hieneben deinem beger nach mich beqvemen vnd dir meine 
Ohligation bei zeigeren, deinem Sæcretario, also balde uber- 
schichen. aber ess ist mihr So kurtz auff die handt kommen, 
dass ess fuhr dismahl nicht (I) mihr nicht muglich zu thun. 
Ess Soli. ob godt will wan ich wiider inss Reich kommen ^) 
werde, alless Richtich fullenzogen werde[n]. 

Wass dass geldt anlanget. Soli zu dissem forsteeuden 
wmslag Erleget werden Sexig thaussendt thaier vndt phii- 
licht noch Etzlich thaussen thaier, worauff du deine ge- 
wisse Rechnung kanst machen. Wass der uberiger Rest 
anlan[get], Soli heernacher in drei terminen Erleget werden. 
Wass dass amdt Swabsted anlanget, Soli alless, wie for- 
bemeldet. Richtich gemacht werden^). Sonsten ist dihr 
woll bewust, dass die harten thaier^) wbell zu bekommen, 
verhoffe ich, du werdest dihr kein beswer machen Etzliche 
thausendt thaier in kleiner muutze anzunemmen, ledoch 
so hoch, wie sie itzunder oder kunfftig: wan dass geldt 
erleget wirdt, gelten konnen. Thu Dihr hiemit godt dem 



') Kongen var nemlig i Begreb med at rejse op til Norge, hvor 
Sønnen skulde hyldes. Det ovfr. meddelte Brevs Datering 
viser til fulde, at Slange har Uret i, at Kongen kom til Oslo 
11. Juni (S. 267 j ; man bør holde sig til den samtidige Op- 
tegnelse i (Norsk) Hist. Tidsskr. II, 111, der henlægger An- 
komsten til 15. Juni. Jvfr. Personalhist. Tidsskr. I, 154 (der 
har 16. Juni). 

'\i Som ovfr. S. 20 bemærket, fik Hertug Ulrik 1602 Amtet Svab- 
sted paa 15 Aar. 3. April 1610 gik Eigsraadet ind paa, at 
ban maatte faa det paa Livstid, hvilket ogsaa skete (Erslev, 
Rigsraadets og Stændermødernes Hist. 1, 186). 

^j o: Dalerstykker. 



IGIO. 33 

alraechtigen befhelen. Datum in der Eil). auff kroneburg 
den 11 lunij Anno T)ni 1610. 

Dein getrewer bruder, dieweil ich leb, 

Christian. 

Udskrift: Alm Meinen hertzlieben Brudern. 



2«.* Juni-Juli IGIO. 

Til Brejde Raiitzau. 

Om Udbetaling af Penge til tre navngivne Personer. Et Bov- 
spryd til Skibet Leoparden skal skafi'es. — Geh. Arie, Bilag t. 
Rentcmestr. Begnsh. 1G10~11. 

Laad giffue denne Nielss Rosenkrandtz, Clauss lacob- 
søn och den Aanreb søn En huer 100 dl. ^) M: wlfeld 



'j Vedlagt findes to Kvitteringer, udstedte i Kjøbenhavn 25. Juli 
1610, den ene af Niels Eosenkrands, den anden af Jakob 
Klavsen, begge kgl. Majestæts forrige Livdrenge, for Mod- 
tagelsen af 100 Dir. liver, som Kongen har skjæuket dem efter 
at liave gjort dem værgagtige. Den tredje af Livdrengene, 
so.m ogsaa var bleven gjort værgagtig af Kongen selv, Johan 
Anreb, havde i Følge Eentemestr. Regnskab allerede 2. Juni 
faaet sine 100 Rdl. — Niels Eosenkrands tog Tjeneste til Søs. 
Allerede 1612 nævnes han som Skibshøvedsmand, 1618 sendtes 
han til Island, og samme Aar sejlede han afsted som Deltager 
i den ostindiske Expedition, livorfra han først vendte tilbage 
1622 (Norske Rigsregistr. IV, 456. Slange, iibers. von Schlegel 
II, 113. Brev i det følgende af omtr. 22. April 1618. Slange 
S. 478. Schlegel, Saml. z. dån. Gesch. I, 2. 68. 130. 133. 
Danske Saml. 2. R. III, 371). Det følgende Aar endte han 
sine Dage i Tydskland, da han sammen med Faderen Axel 
Rosenkrands til Halkjær indebrændte (Hofman, Danske Adels- 
mænd II, 77 Tab. 1). — Ogsaa Jakob Klavsen (thi saaledes 
hed han, ikke Klavs Jakobsen, som Kongen skriver) har 
maaske villet være Søkriger, da en Lieutenant af dette Navn 
forekommer paa Flaaden 1610 (Dsk. Mag. I, 115). Den Ind- 
vending, at Udbetalingen til ham skete 25. Juli, medens Flaa- 
den var afsejlet henved to Maaneder forinden, har vel ikke 
stort at sige. men paa den anden Side er Navnet jo ikke af- 
gjørende Bevis for de to Personers Identitet. Hvad der blev 
af Lieutenanten, vides ikke. Han var, efter hvad Hr. Arkiv- 



34 1610. 

skriffuer om Et bogspreed tiill Leoparden. Laad med fliid 
See der tiill, at hånd bekommer ted^). Vale. 

Christian. 

Udskrift: Stadtholderen Breide Randtzow till hende. 

27.* 6. Juli IGIO. 

Til Hertug Ulrik. 

Kongen sender ham efter Løfte sine Obligationer. — Gch. 
Ark., Gemeinschaftl. Arch., Supj)!., Cap. XXIV Nr. 186. 

Freundtlicher, lieber Briider, Ich hette fur weinich 
zeit deinem begeren nach Bei deinem Secretario die Ob- 
ligation vonwegen dess geldess vndt auch dess ambdtz 
Swaabested dihr zukommen lassen, Aber Die zeit ist daa- 
maalen zu kurtz gefalleu, wie ich auch im Tungsten schrei- 
ben mich Erkleeret. 

Vndt håbe itzunder'-) die forige begerte vndt bewillichte 
Ohligationes fertiigen lassen vndt mit zeiigerem fordtge- 
schiicket. Vndt werden die verhoffendtlich also sein, dass 
du einen guthen geniigen daran haben werdest. Thu dihr 
hiemit Godt dem Almechtigen Befhelen. Datum kopen- 
hagen den G lulij Anno l)ni 1610. 

Dein getrewer Bruder, 
dieweill ich Lebe, 

Christian. 

Udskrift: Ahn Meinem hertzlieben Brudern. 



assistent Thiset godhedsfuldt har oplyst, vistnok af Familien 
Mylting. — Johan Anrep af en liflandsk Adelsslægt kom i Følge 
Hiort- Lorenzen og Thiset, Danmarks Adels Aarbog 1884 S. 30 
til Danmark, og hans Fader hed Torkild. Johan Anrep nævnes 
1G17 som Kaptajn; han ægtede en dansk Adelsdame (Tale 
Kaas) og skrives til Grønkjær (sidst anf. fSkr. Hansen, Danske 
Ridderborge II, 220. 222). 

Mogens Ulfeldt laa med sin Flaade under Bornholm (Dsk. 
Mag. 1, 116). 

Kongen var 3. Juli kommen tilbage til Kjøbenhavn (Dsk. Mag. 
4. R. IV, 33). Allerede 4. Juli udstedtes Aktstykket om Svab- 
sted (Erslev, anf. Skr. I, 186). 



1610. 35 

28. 22. Juli 1610. 

Til RigsPciadet. 

Kongen opregner udførlig de Svenskes Overgreb og forlanger 
Rigsraadets Erklæring om, hvorledes der kan gjøres Ende paa 
dem. — Geh. ArJc. 

Propositlones Oc Capita^ Som wy Christian Den IIII, 
Danmarckis oc Norgiss éc. konning, haffuer Ladit forfatte 
oc worre Elskelig Danmarckiss Riigiss Rad offuerandtuordit 
ocli tilstillit till den Digta, Som den 25 lulij her udi wor 
købsted københaffuen er berammit at holdiss ^), Och wille 
Som och Nad: Begerer worriss Elskelig Raad dennom der 
paa Emod oss wilde vnderdanigst Erklere. 

Worriss Elskelige Raad wyde dennom vnderdanigst at 
Ehrindre, attj Suenske Commissarier. Som paa thed mode 
ved Flackebeck wore forordinerede Anno 1603-)} Eblandt 
andet begerede udi venlighed, at worriss Riigerss vndersater 
wilde paa nogen tiid lang vndholde dennom fraa den Rii- 
giske Segelation, Ephterdi den vor Suerrigiss Crone till 
merkelig stor affbreck, Oc Endog sligdt icke dennom samme 
tiid bleff beuilget, Men bleff Suarit aff worriss Raad, at di 
slig derriss begering vikle vnderdanigst oss andrage och 
derudi befordre, huiss de kunde, Saa haffue wy dog (Ep- 
therdi det udi venlighed bleff begerit) Seet egennom fingre 
paa nogle aarss tiid och ingen aarsage villet giffue vorriss 
vndersaater diid at seile, Endog paa atskillig aar och tiider 
mange pass diid at Seile haffuer uerrit begerendiss aff oss. 
Och endog uy fo[r] friid och Eenighed skiild Saa och 
Suerrigiss Crone tiill uyllie haffuer siddit stille och derriss 
begering Eptherkommit udi den forhobning, at sligdt med 
ted forderligste skulde tage ende, och den Riigiske Segla- 
tion och handterring Menige mand och oss til beste skulde 
worde frii och wbehindrit, Saa befindiss doch, at die Suenske 



') Under 13. Juli havde 7 Rigsraader faaet Opfordring til hur- 
tigst at komme til Kjøbenhavn (Erslev, Rigsraadets og Stæn- 
dermødernes Hist. I, 187). 

2) Jvfr. ovfr. S. 14. 

3* 



36 1610. 

vdligger haffuer En vliiclerlig skade tilføiet och stor 
tyranni øffuet imod dennom, som paa ted Riigiske foruand 
at segle sig haffuer vnderstanden, Icke heller haffuer de 
Suenske vdligger forskanit andre seglende mend, som til 
dansiig, Meluing ^) och andre steder at besegle udi sinde 
haffde. Men under ted Skiin, at di uilde segle til Riiga, 
da erre die berøffuit och Skiib och godtz fraatagen, Endog 
de diid at Seile aldrig haftVle udi Siinde. Vdi Hige maade 
Emeden uy salediss temporiseret och den Suenske Crone 
favoriseret haffuer, da haffuer icke worriss Egne vnder- 
saaterss godtz, Ei heller worriss och riigenss Strømme fo[r]- 
skanit bleffuen, men dennom udi atskillig maade groffue- 
ligenss misbrugit. 

Vdi dette Neruerende Aar, daa haffuer konningen udi 
Suerrig laadit paa trick udgaa et aabit Mandat, huorudi 
alle forbydiss at Segle tiill Riiga, Curland och nogle andre 
steder vnder skiib och godtz fortabelse, om de suenske 
dennom Offuerkorame. Endog sligdt Mandater Ephter en 
seduane aff herrer och førster støndom brugiss imod frem- 
mede, som dennom Slet inted nedkommer, Eller huilke de 
liidet gaat vnder, Daa pleier de dog at holde nogen Bis- 
cretion och Skilsmiss Emellom slig och fremmid och deriss 
Naboer, huilke formedelst Facta & fædera bør at Respec- 
teris och icke til den Nccessitatcm kand ohligeris, Saa som 
andre kunde. Tiilmed da er ?,Q.mmQ, patenter sendt tiil vor 
købsted helsingør. der at anslaas aff tolderen Sammestedtz ^), 
Och wor icke den ringiste baagstaff enten tiil oss eller 
worriss Raad Skreffuett. Men huor Riinge høi: konning udi 
Suerrig oss achter, ted kan deraff Estimeris. 

Och Ephter Som uy formehne dette forbemelte, som 
saalediss ted ene aar Ephter ted andit lo lenger io mere 



') Melving er det samme som Elbing, s. Hauserecesse 1431 — 76, 
bearb. von G. v. d. Ropp, II, 424 Cjvlr. Registret). Script, rer. 
Dan. II, 120. Christian III's Hist. II, 279 (hvor :\[olwiug er 
en Fejl for Melwing). 

-) I Slutningen af Febr. IGIO blev denne svenske Plakat hem- 
melig om Natten slaaet op paa Helsingørs Toldbod, men den 
fjernedes strax (Slange S. 210). 



1610. 37 

til søss seg tildrager, at uerre imod wor Ileputation och 
imod wor Riigerss høilied, ocsaa y fremtiden kunde ge- 
lange oss och Riigit tiil største Præiuditio, Lige som dette 
kongeriige skulle werre konningen udi Suerrigs willie, gier- 
ninger och Mandater vndergiiTuen och altid sig rette Ephter 
den deel, som Den Suenske Crone kunde werre tiil gaffn, 
profit och forhøielse, Daa haffue uy ladit nu udi denne 
Sommer in Maio en Armade udriste at geleide och Asse- 
Jciircre alle dennom, som tiil Riiga. Churland och de for- 
bødene steeder segle uilde, Disligiste at forhindre røffuerie 
och Pliinderie, som skeer udi Østersøen, Och worriss Riigenss 
Admirall ^) aluorligen paalagdt at sige den Suenske admi- 
raall, at hannem er befhalit at forholde sig emod den 
Suenske flaade fredsommeligen och uenligen, dog atti 
Suenske udligger Ingen forhindring gørre die Riiga farer, 
dernest atti undtholder dennom fraa Røffueri och Pliinderie. 

Der disse thuende floder erre møtte, och de Suenske 
fornam, atti worre aldt for suage, haffuer de ladit dennom 
Passere med de kobffarder, de geleidede, baade tiill Riiga 
och saa tiilbage igen, 

Dog icke diste mindre siden en sterker flaade ud- 
ristet emod uorriss flaade, deriss ubillige bedrift oc freuells 
gerninger med macht och gewaklt at forfremme, huilken 
deriss Ny flaade haffuer foraarsaget oss Endnu en skiibs- 
flaade at udriste, den forrige tiil undsetting ^), paa ted die 
Riiga farer maa beskittis, och worriss flaade diste mehre kan 
uerre Assecurerif, Och eptherdi slige konnigen aff Suerrigs 
ubillige gerninger, bedrifft och trotz. Som sig huer aar lo 
lenger lo mer forøger, foraarsager, at oss udi fridtz tiid 



') Mogens TJlieldt. Han udsendtes med en Flaade paa 17 Skibe, 
og 30. Maj afsejlede den fra Kjøbenhavn (Slange S. 270. Dsk. 
Mag. I, 114 f., hvor A årstallet 1611 er en Fejl for 1610, som 
allerede bemærket af Schlegel i hans Oversættelse af Slange 
I, 478). 

■-) Denne anden Flaade, 12 Skibe stærk, under Admiral Godske 
Lindenov forenede sig 3. Aug. under Bornholm med Hoved- 
fiaaden (Dsk, Mag. I, 116). 



38 1610. 

opgaar en stor och merkelig omkostning, paa ted uy kunde 
erholde worre Riigerss høihed och Immiinitates och be- 
skitte och handthaffue dennom, som oss udi Oresund told 
och irihutt giffuer, for de Suenskiss wolsomme gerninger, 
Och wore och Riigenss indkomst icke tilsteder saalediss 
och udi slige terminis med de Suenske at Procedere, y 
besiinderlighed Eptherdi uy icke uide, huad ende och efect 
slig en useker friid tage kunde, Som inted andit End list, 
Pracktiiker, fiinantzeri och trotz følger, 

Daa begerer wy Naadigst Riigens Radtz betencken at 
uyde, huorlediss denne sag, som uorriss och Riigenss høi- 
hed udi Østersøen fornemmeligen wedgaar Och sig tiill 
nor told udi Sundit henstrecker, beqvemmeligst och best 
kunde forretagiss och Remedieris. 

Der nest som de Suenske Commissarier paa den 
flackebecske Mode haffuer tildømdt den Suenske Crone 
halffdelen aff all den rettighed, som sølapperne giffuer fraa 
tiitiss fiord ^) Indtill Maalanger^), Och Norriess Crone at 
følge den anden halffue deell, Och siden fraa Maalanger 
Indtill weranger^) de to parter, och den tridie part alene 
at høre till Norrie. Disligist formelder samme dom emod 
all skell och ret Saa och emod ted Stetiinske fordrags 
udtrickte ord^): Och den Suenske Crone ephter slig en 
qvotani at uerre berettigit icke aliene tiill den blotte ind- 
komst, Men Suerrig at tiilhøre land och straand, geistlig 
och uerslig lurisdidion, med mere clausuler, same deriss 
dom medfører, huilken herlighed dog aldrig haffuer fuld 



^) Kaldes nu Tysfjord (i Saltens Fogderi, Nordlands Amt). 

") Malangerfjord (i Senjens Fogderi. Finmarkens Amt). 

^) Varangerijord. 

'') Udtrykkelig nævnes disse Egne ikke i Stettiner Freden 
af 1570. men Kongen maa sigte til den Bestemmelse (§ 6), 
at Grænserne mellem Sverig og Norge skulle blive uforrykkede 
og uforandrede, som de have været fra Arilds Tid (Resens 
Krønike S. 242. 380). Sine formentlige Fordringer paa den 
nordlige Del af Norge støttede Karl IX som bekjendt paa 
den tevsinske Fred, ved hvilken Eusland 1595 havde afstaaet 
sine Rettigheder over de derboende Lapper til Sverig. 



1610. 39 

nogen Iconnig y Suerrig, Ey heller haffuer kendt sig ued 
slige Rettighed, før en denne Itzige ko: Carll (epther at 
den Suenske Regering er geradit udi hanss hender) sligdt 
haffuer først inventerit, optenckt och bracht paa baanen. 
Vdi hanss krøning ^) er tiitelen forbedrit med disse ordt: 
Offuer de lapper udi Norland och Caianer konning, Med 
huilken Ny tiitel hånd siiniss at uilde Confirmere, huad die 
Suenske Raad haffuer dømdt. Herforuden haffuer hånd 
understauden sig at forordinere En stadtholder udi waar- 
huss") leen udi et weehr'), heder weranger, (ued naffn 
Baltzer Beck^)) dersom aldrig nogen Suensk officerer til- 
forn uerrit haffuer. Ochsaa er begindt at biggiss et block- 
huss udi alten Elff, som aldrig tilforn uar huss eller nogen 
woning. Disligist er nedersendt nogle Suenske fogder med 
et antall knechte, som Skulle optage aff finderne skat, 
Oc huem den udi fisk icke uilde udgiffue och yde saa 
megit. Som die begerer till Skatt, daa toge de ted fraa 
dennom med gewaldt. Huad Søpass paa Norland oc waar- 
huss Leen aff konningen udi Suerrig selff udgiffuess, och 
huorhen hanss stiill er diriycrit, ted kan forfaariss aff 
Brefi'uene udi sig sielff. 

Belangende de privilegia, Som den by Gotenhorrig 
er giffuen aff den Suenske konning, Daa erre de icke byen 
aliene tiil neering och brug dennom meddelit, Men ted 
konnigerige Suerrig tiill en ny Indkomst Och danmarckiss 
och Norriess Riiger till skade, affbreck och største ufor- 
rettelse, først at den Suenske Crone formedels slige i>ri- 
vilegia kunde bringe under sig fiiskeriet och købmanskabit 



^) Foregik 1607. 

^) Vardøhus. 

■) Vær, et Opholdssted, især Fiskerleje, Havn eller Gaard ved 
Kysten, hvor Folk samles for at drive Fiskeri (Aasen, Norsk 
Ordbog S. 948). Molbechs Formodning i hans Udgave (1, 13), 
at det skulde være det tyske Wehr eller Wehre, et befæstet 
Sted, Skanse, maa sikkerlig opgives. 

■*) Jvfr. om denne Mand Samlinger t. det norske Folks Sprog og 
Hist. III, 220 f. (og de der anf. Steder). Anrep, Svenska 
adelns åttar-taflor I, 370. 



40 1610. 

udi Norland ocli waarhuss leen fraa tiitiss fiord och indtiil 
weranger, Som strecker sig udi lengden offuer halfferdt- 
sindstiiue tiiske myll, till med at bekomme tiinde fisk udi 
den samme tracfu aff fiinderne, som aldrig haffuer giffuit 
tynde fisk tiil Suerrig, Men nu heer ephter Daa skulle den 
ydiss tiill Gotenhorrig. Och paa ted Sådan deriss anslag 
icke skall slaa dennom feill, men alting diste richtiger 
kunde tilgaa, daa er der udi denne sommer udristet Sex 
skiib, Som fraa Elsborrig skall begiffue sig tiill waarhuss 
leen, stafferit med stiicker, krud, lod, folck och anden 
krigss munition^ Ochsaa hafi'uer inden feetalie och anden 
nottrufft, som de did skulle føre och flii derfraa igen Lax, 
fisk, traan och andre waare och ted føre tiil Suerrig. Udi 
lige made er bestillit, at forbemelte Skiib och folck der 
skulle blifi"ue udi vynter at bigge och tilflii ted B[l]ockhuss, 
som tiilforn er om formeldit, och at indtage ted Domineum, 
som de Suenskiss dom och konnigenss Ny tytell dennom 
fo[r]hueruit haffuer. 

Dernest Eptherdi atti Suenske erre frii for tolld udi 
Øresund och anden stedtz heer udi Riigit, da Skulle hol- 
lender och andre, der till Gotenhorrig indløbe med deriss 
godtz, och siden passere frii igennom Sundit, lige som ted 
uaar Suensk godtz, wanset at gotzet huerken kom fraa 
Suerrig eller, naar de løbe till bage igen, føre ted till 
Suerrig, och døber alleniste godtzet om, saa thed skall 
heede Gotenhorrig godtz. 

Ted er och uist, at Suensken hafi'uer udi forleden aar 
bekommit aft' grodtfursten udi Muskow ted Slot och guhcr- 
namcndt kexholm med dess underliggendiss '), huilkit geebet 
strecker sig heen emod lapland och waarhuss leen. 

Wdi lige maade berettiss, at konningen aff Suerrig 
hafi'uer begerit at Indlegge nogle hundrit knechte udi 



^) Ved Forliget i Viborg 1609, der gik ud paa, at Karl IX skulde 
staa Zaren bi mod Polen. Svenskerne maatte imidlertid med 
Magt sætte sig i Besiddelse af Keksliolm Slot, da Eusserno 
ikke vilde remme det. 



1 n 1 0. 4.1 

Maalmøss '), paa ted Polakerne icke skulle gøre der nogen 
indfaall paa grodtfurstenss land udi laplantl, Men huad die 
knechte skulle forrette, ted faar Norlanden at forfaare. 
Ocli paa ted at worre Elskelige Riigenss Raad kan lu 
Specie uyde och korteligen fatte, huad ted er for Tncom- 
moda. som oss och worre Riiger aff Suenske Crotie tilføiess, 

1. Daa forkortiss oss icke riinge uorriss indkomst och 
rettighed udi Øresund. Och der som den Riigiske segladtz 
skulle affleggiss, och de Suenskiss Pliinderii udi Østersøen 
lenge skall uaare, da skall faa begere at bruge Østersøen, 
med myndre de erre saa trengde der till, atti uille uoge 
och Euentiire Skiib och godtz. 

2. Worriss Egen vndersater betagiss deriss Neering, 
1 ted die maa icke udi fridtz tiid Seile, huordt hen die 
uiill, uanseet at Østersøen er Riigenss undersaterss heste 
neering. 

3. At Søfaarene mend, som oss udi Sundit giffuer 
told och triibudt, forbydiss deriss Neering, Item Plindriss 
och Spolieriss uden billig Aarsag Och slett inted aff oss 
hielpiss tiil rette, huilkit er imod worris Bcxmtation och 
Riigers høihed och Uegale. 

4. Wdi Norland och waarhuss leen Skeer med uoll, 
uelde och list slig indtrang, at Riigenss grentzer merkeligen 
bliffuer angustieret paa de steder, oc saa der sidder den 
Suenske Crone udi fellidtz Regering med oss, om sligdt 
udi tiide icke forrekommiss. 

5. Worre riigerss unde[r]sater nødiss tiil at udgiffue 
told udi Suerrig aff deriss godtz emod den Stetinske for- 
drag. 

Och Eptherdi slige konnigenss aff Suerrigss Listige 
Practiker och underfundige gerninger bemandthss gemen- 
lich med Søde Ord och wenlige breffue, ochsaa med ted 



') Malmis eller Kola, en lille By anlagt af Kusserne omtr. 1582 
ikke langt fra Vardøhus (Samlinger t. det norske Folks Sprog 
og Hist. III, 269. Schiern, Europas Folkestammer I, 77). 



42 IGIO. 

Euiguarende Stetinske fredtz fordrags brug och ydelig Re- 
jictering, Som fast alle Suenske breffue erre fuld aff, Endog 
uy icke stille tro eller loffue tiil slig deriss breffue, Men 
fast mere achter med fliid och uyndskibeligbed, all den 
stund gud giffuer oss Liiffuit, at affuerrie och forhiindre 
ald ted, som uore Riiger och dessen Indbyggere kan uerre 
Skaadelig och till faare, Da gør oss Sliige Suenskens Lystige 
Pradikcr och treskhed stoer Eptertencken och omhue, 
kunde icke helder uell lenger conivcre och see tiill, at den 
Suenske Res^nihlica, Som uden lofflig aarsage, aff Egennyt- 
tighed och haad tiil den danske Nation Skulle forøgiss 
och forbeedriss, derymod worre Riiger aff deriss Pracktiker 
och listihed Skulle paa høihed, herlighed, Re(jalia. Ind- 
komst och anden rettighed formindtskiss, Och Grendtzerne 
at worde Angnsticrit och forringerdt, P^pther som ted udi 
fordom tiid med andre Provifnjzcr sig haffuer tildragit. Dis- 
ligist da spildiss och anuendiss paa slige de Suenskiss for- 
berørte bedriff'ter, Med Skiibss floder at udgørre och anden 
tiilbehøring at haffue tiill reede, Aall Riigenss Indkomst, 
och dog Intid andet der med udrettiss, end at uy disse 
Sagerss forretning kand holde in eqvilihrio, Saa honningen 
aff' Suerrig icke aldeliss siin forseet och anslag med disse 
Riigerss Skaade skall forfremme och fuldende. 

Och Epther Slige forberørte leilighed da begere uy 
Nådigst, at worre Elskeliige Riigenss Raad uilde laade oss 
Skriifftligen tiilstille deriss Mening, beteucken och Resolu- 
tion, huorlediss och ued huad meddel uy och uorre Riiger 
for slige De Suenskiss Pradihcr, List och wold En gang 
kunde worde qvit och befriet, och Som thed huoss Posteri- 
teten med Ett lofflig Naffuen kan forsuariss ^). Datum 
Hafnia 22 Iidij Anno Dni 1610. 

Christian. 



') Rigsraadets Svar lierpaa af 2. Aug., der gaar ud paa, at Kongen 
er berettiget til med Magt at modsætte sig de Svenskes Volds- 
handlinger, og at det i den Anledning vil bevilge en Madskat, 
er meddelt hos Erslev, Eigsraadets og Stændermødernes 
Pist. I, 187-91. 



IGIO 43 

Udskrift: Pro2)ositioncs & Capita, Som skall menige 
Danmarkiiss Raad tiilstilliss tiil tleriLe Nestkommendiss 
dag< till hiiilken die Erre frorskrefuen (!), huilken er den 
25 Iiih'j Anno 1610. 

29. 2«. Septbr. 1610. 

Til Christiau Friis. 

En engelsk Afsending liar været hos Kongen og rejser nu 
hjem. I Anledning af, at han har overbragt Underretning om 
den svenske Konges Underhandlinger med den engelske Konge, 
skal der til Oplysning for denne udarbejdes en Fremstilling af 
Sverigs Politik overfor Danmark. Et Skib skal sendes efter 
Østers. — Geh. Ark. 

Heer er for nogle faa daage siiden ankommen En aff 
kon: aff Engelandtz Sekreterer med Particulaar verff och 
Eering, huilken y dag haffuer bekommit Syn affsked, och 
ymorgen tylig sig igen paa hiemreissen begiffuer, 

Huilken iblandt andit haffde In mandatis mig at e.r- 
ponere nogle negotia, huilke Carohis^) med hanss ke: 
haffuer uyllit tractere, Aff huilke ha: ke: baade cojnas 
propositionis och qvid rcsponsi die haffuer bekommit, ued 
forbemelte person mig haffuer tiilskickit. huilke ieg Chan- 
selereu ued neruerendiss breftuisser offuersender. Och kan 
man nocksom aff Samme leilighed hanss Intention och liist 
formercke, huorom uytlifftig att Skriffue paa denne gang 
inted behoft' gørriss. 

Och Eptherdi yblandt alle disse Pimda ingen fantiss, 
huortill ieg Pro interesse haffde sønderligenss till at Suare, 
vden En, huilken er: Eptherdi at CaroJus aff ha: ke: be- 
gerer, at - hånd sig uilde Interponere udi die thuistige 
saager, som ungeferlig Er Riigerne ymellom, huorpaa han 
ha: k: haffuer Send en Dcsignation, huilken ochsaa heer 
huoss findiss, Och Eptherdi man Samme Designation pro 
more iJlornm haffuer befunden. Er der tiill suaritt Pro 



•) Karl IX i Sverig. 



44 1010. 

tempore, at man altiid sig ah hac parte haffuer all venlighed 
och Rolighed befliitet, huilkit hertildagss huoss uederpaarten 
inted haffuer kundit Effccfuret, huilkit ha: k: ued Ner- 
uerendiss Person at laade berette icke uaar mueligdt, icke 
ieg helder ted aisammen saa online kunde komme yhue. 
Menss paa ted ha: ke: diste bedre sig udi Saagen rette 
kunde, uylde ieg primo qvoquc tempore laade Acteren Ro- 
tulerc och ha: ke: dennom tilskicke, huorudaff kunde er- 
fhariss, med huad anslag die Suenske med omgaar. Och 
endog ieg haabiss, at ieg med gudtz hielp med ted første 
uyll uerre huoss Eder, haffuer ieg dog uyllit Chanseleren 
laade sligdt forstå, paa ted Chanseleren kunde gørre prce- 
paratoria der tiill, och uyll ted gøriss Latinæ, qvam hre- 
vissinie mueligdt er, Saa att man med ted første kunde 
tilskicke ha: ke: dem for Sønderlig aarsager Skii[l]dt, Som 
icke kan Skriffuiss paa denne gang ^). 

Herhuoss findiss ochsaa Sysilii-) breff tiill Chanseleren 
om den købmandtz handell tiill krympen, huoi'paa er aldt 
Suaridt, och gøriss ingen uyder Erklering behoff^). 
Hisc§ Vale. Datum Hadersleben den 26 Scptemhris Anno 
1610. 

Christian. 



') En Skrivelse til Jakob I med en udforlig Fremstilling af Sve- 
rigs Politik overfor Danmark udfærdigedes 4:. Novbr. (Latina). 
Jvfr. Macray, Second report on the royal archives of Den- 
mark ^Appendix til The 4G annual Report of the deputy 
keeper of the Public Records, Lond. 1886) S. 8. 

') Robert Cecil, Earl af Salisbury (jvfr. ovfr. S. 29). 

3) 3. Juli 1610 havde Christian IV i Skrivelser til Jakob I og 
Salisbury varmt anbefalet en Plan, som næredes af de engelske 
Klædehandlere, der havde nedsat sig i Stade, nemlig om at 
flytte over til Krempe. De havde sendt John Roult til den 
danske Konge, og denne anbefalede ham og Sagen til sin 
Svoger (Latina, jvfr. et ældre Brev af 14. Oktbr. 1607). Jvfr. 
Macray, Second report S. 4 (1604) og Brevet af 22. Decbr. 1611. 
Christian IV's Brev af 26. Septbr. 1610 til Salisbury henviser 
denne til den mundtlige Besked, som Brevets Overbringer 
(den engelske Sekretær) har faaet (Latina). 



1610. 45 

Sta(ltholdere[n] ^) skall afferdige en aff Piinckeren 
epther Østerling. 

Udskrift: Chanseleren Chriisten Friiss tiill hende. 



30.* 1010, 

Bestemmelser om Prinsens Hofstat og Indretningen af hans 
daglige Levemaade. — Geh. Ark. 

En Eller thu herremend, som skall altiid bliffue tiill 
stede, en huer med en dreng. 

Freceptor-) sielff femte med syn hustrow, piiger och 
dreng, huilke kuiindfolck skall haffue liinklederen udi for- 
uaaring. 

En hører ■^). 

En kammertiener, huilken skall haffue nogit studerit, 
och skall samme person haffue udi foruaaring, huiiss smaa 
tøi som Princen haffuer udi kammerit. 

8 drenge. 

Fiirbøderen skall foruaare Sølffuet och huiss dertill 
hører. 

Kocken skall uerre sielff thriidie, och skall hånd for- 
sørge Slachteriet. 



') Brejde Eantzau. 

■■') Som Prinsens Tugtemester eller Præceptor ansattes (med Be- 
stalling af 19. Aug. 1610) M. Niels Jørgensen Ærylæus, f. 15G4, 
1597 Rektor i Sorø, 1608 Lektor i Lund, 1G20 Dekan i Dom- 
kapitlet sammesteds, død 1G42. Lærer for Prinsen var han 
til 1617. (Personalhist. Tidsskr. III, 128 f og de der anf. 
Steder samt desuden Danske Saml. IV, 2. Gi-rundtvig, Med- 
delelser fra Rentekammerarch. 1872 S. 1 H. Gjellerup, Jens 
Dinesen Jersin S. 66. Bruun, Slaget p Kolberger Heide 
S. 228 f ) 

'■') Herer for Prins Christian blev Jakob Hasebart (med Bestal- 
ling af 24. Marts 1611), men allerede 29. Novbr. 1612 opgav 
han Stillingen; han synes at være bleven efterfulgt af Chri- 
stoffer Pral (Grundtvig, anf. Skr. S. 184). Jakob Hasebart 
blev 1621 Professor ved Universitetet og dv' følgende Aar 
Sognepræst ved Frue Kirke i Kjebenhavn, f 1625 (Personal- 
hist. Tidsskr. III, 141). 



46 (610. 

Keldersuenden skall oclisaa uaare paa huiss folck som 
udi Borrestuen skall spiissis, och stiille klocken. 

En skreddersuen, som skall uaare paa huiss flickerie 
som sammestedtz fande (1) kan. Huiss ny kleder anlanger, 
skall hoffklederen forsørge dennom med. 

Medicuss ^) skall haffue En dreng, skall haffue huoss 
sig sit Egit Apotelic, skall och haffue udi foruaaring, huiss 
wrter och Speetzerie som skall brugiss till køckenit. 

Badtskeren -) skall ochsaa haffue En dreng. 

Predicanten fraa frederichsborrig skall huer Søndag 
drage tiil hørsholm ■') och sammestedtz gøre tieniste. 

Der skall thuende aff geuaarden paa kroneborrig skifftis 
till att holde uacht udi porten sammestedtz. 

Baageren sielff anden. 

Kammer lunckeren. kammertieneren och kammer 
drengen skall huer Nat ligge inde y Sengikammerit och 
ted ingenlunde forsømme. 

Naar klocken Er 7, skaall Priincen aff Skolmesteren 
ueckiss, och naar hånd haftuer lest hanss Morgen Bøner 
och huiss meere dertill hører, skall die forbemelte personer, 
som y kammerit er, drage hannem udi siine kleeder med 
ted første mueligdt och siiden forføie hannem Ad studia, 



') Samme Dag som Niels Jørgensen Ærylæus fik Christen Bording 
Bestalling som Prinsens Livlæge, hvilken Stilling han beholdt 
til 1613, da han udnævntes til Medikus i Eibe. Han var født 
1578, havde været Rektor i Aarhus og gjentagne Gange stu- 
deret i Udlandet; som Prinsens Livlæge tog han 1611 Doktor- 
graden. I Ribe, hvor han giftede sig en Del Penge til, levede 
han fra 1613 til sin Død 1640; 1636 blev han Ærkedegn 
(Ingerslev, Danmarks Læger I, 307. Kinch, Eibe Bys Hist. 
og Beskriv II, 365 ff. Grundtvig, Meddelelser 1872 S. 189). 

-) Jakob Hogewold (eller vel snarere Hogenwald) fik 31. Oktbr. 
1610 Bestalling som Prinsens Livbarber (Grundtvig, auf Skr. 
S. 191). 

^) Ogsaa i Lavr. Jakobsen Hindsholms Ligprædiken over Prins 
Christian (Kbh. 1649, Bl. Eiijvo) omtales, at Prinsen, efter at 
hans Hofstat var bleven indrettet, „i Førsten" fik auvist Hørs- 
holm som Opholdssted 



1610. 47 

indtiill klocken er slaagen 9, huor daa skall taffel holdiss, 
dog ingen moltid offuer En tiime skall uaare. 

Drengene skall skifftiss till at uaare paa Bordit, dog 
skall die tiillige med Princen Ende deriss moltid. 

Offuer taffelen med Priinsen skall holdiss, Som for- 
berørdt er, udi liige maade med drengene och borrestuen. 

Naar Moltid er holden och die haffuer Samdtligen 
giordt deriss gratiarum Actionenf., som det sig bør, skall 
die haffue Licentia, intill 12 slaar. 

Fraa 12 och indtill 3 skall die fliffue (I) huoss derriss 
studia, fraa 13 och indtill 4 skall die øffuiss udi andre 
Riidderspiill och E.iercitiis. Naar 4 slaar, skaall holdiss 
taffell, och dermed holdiss, som for er rørdt. Naar ted er 
offuerstanden, skall die haffue Liicentz Enten at spaatzere 
eller leege epther aarsens eller thiidtzens uylkor och lei- 
lighed. 

Naar Ny slaar, skall die, Epther die haffuer giordt 
derriss høner, forføie dennom tiill sengs. 

Førend at Ny slaar, ungeferlig halgon Ny, skall porten, 
køckenet och kelderen Luckiss, all ylld och Liiss udslickiss 
saa ueer som udi Prinsens och drengeniss kammer, och 
skall udi Prinsens Sengi kammer huer nat brendess liiss. 

Silden maa Skolmesteren forføie sig tiill sitt losse- 
mente. 

Den wnder skolmester eller hører skall Liigge huer 
nat inde huoss drengene, och sammestedtz skall ochsaa 
fiirbøderen liigge. 

Denne Hypodidascalus skall flittig tage uaare paa 
drengene baade orlig och siilde, saa die bliffuer flittig 
insfitvcrit, och see flittig tiill, att die sig legger och igen 
Reisser udi rette tiide och uaare derriss studia udi be- 
timelig tiidt, dog Epther Skolmesteren[s] befhalning och 
Instruction ^). 



Uet følgende er skrevet paa tværs i Banden paa første Side 
af Ordren. 



48 1610. 

Nummerus illorum^ Som skall spiisis udi 
Borrestuen. 
Herremendens drenge. 
Fiirbøderen. 
Skolmesteren[s] dreng. 
Baadtskerenss dreng. 
Skredderen. 
Docterens dreng. 
Keldersuenden ocli hanss dreng. 
Baageren och hanss dreng. 

Huilke som Skall holde taffell med Priincen. 
Herremenden. 
Pr§ceptor. 
Mædiciis. 

Huoss drengenniss bord. 
Eypodidascalus. 
Drengene samdtligen. 
Badtzskeren. 
Kammer tieneren '). 



*) Bag paa er skrevet med en anden Haand (den ældre Christian 
Friis's): „Ordning om printzens hans f. N. disciplin Anno 
1610. — Hipodidascalus. lacobus Hasabard. Olaus Vind. 
Calefactor. Christianus Stephani Mors." Af Rentemestr. Regn- 
skab ser man, at Oluf Vind var Prinsens Fyrbøder, ikke,, som 
man ellers kunde tro, den sidst anførte Person, og at han 
beholdt denne ytilling lige til 29. Sept. 1G15. Senere maa 
han være gaaet over til at blive Kammertjener, saafremt 
Universitetsprogrammet over ham har Ret i at kalde ham 
Prinsens „cubicularius". Naar Kongen ønskede, at Sønnen 
skulde have en Kammertjener, som skulde have „noget stu- 
deret", opnaaede han i saa Fald dette med Oluf Vind, thi det 
er den bekjendte Mand af dette JNavn, som 1(525 blev Sogne- 
præst ved Helliggejstes Kirke i Kjøbenhavn, lfi42 forfij-ttedes 
til vor Frue Kirke sammesteds og 1G45 blev Hofprædikant. 
Han var født 1590 og blev 1609 Student; 1611 tog han Bakka- 
laureusgraden. og 1617 udnævntes han til Rektor i Slangerup; 
død 1646 (Hundrup, Lærerstanden ved Metropolitanskolen 
S. 19 f. Kirkehist. Saml. 3. R. III, 9). 



1611. 49 

31. 30. Januar 1611. 

Til Rigsraadet. 

Efter at have fremstillet Forholdet til Sverig tilkjendegiver 
Kongen, at det er hans Hensigt at paaføre dette Rige Krig, og 
beder Eigsraadet om at samtykke heri og bevilge Penge hertil, 
idet han dog hævder, at han selv uden dets Samtykke vil som 
Hertng i Slesvig og Holsten fere Krigen. — Gch. Ark. 

Proposition, Som vy Christian den HIL, Dan- 
marckis och Norrigis etc. konning, haffuer ladit 
tiilstille worre Elskelige Riigens Raad Paa den for- 
samling, som skall holdis den 1 dag Fehrvarij udi 
Neeruerendis aar 1611 her udi københaffuen ^), 
huorpa uy Na: begerer, at for: worre Raad sig 
schriflfligen och udførligen Emod oss sig wilde Er- 
klere. 
De Besueringer och vnde Naboskab, Som k: karll, Nu 
Regenter udi Suerrig, Oss och worre vndersoter beuiist 
haffuer Siiden Anno 1603, der den Flackebecske Mode wor 
affholden, och den gewaldt, arriglistighed, fynandtzeri och 
prackticker, Som for: konning emod oss och uorre Riiger 
bruger, die halfuer foraarsagit mange sammenkomst och 
fradntcr, Ochsaa ted Becretum, Som worriss Elskelig 
Riigens Raad Enheldeligens giordt och foraffskedet haffuer 
her udi københaffuen, der die Senisten her worre forsam- 
lede^), Som Er 1. At uy paa trøck skulle laade udgaa til 
Suerrigis Riigis Stender den wret, som oss af konningen y 
Suerrig tiilføies, 2. At uy den wold, som och^) baade udi 
Østersøen Sauell Som udi Norland tilføies, Skulle igen med 
uoU stire och affuerge, Epther som de Ada., aff Riigens 
Raad Skrifftlig forfattit Er vnder Dato den 25 dag lulij 
udi forleden Aar^), uydere indholder, Saa haffuer uy siden 



') De fraværende Rigsraader vare 11. Januar blevne indkaldte 
til dette Mede (Erslev, Rigsraadets og Stændermødernes Hist, 
I, 196). 

-) Jvfr. ovfr. S. 35. 

') Skrivfejl for: os. 

•*) Der maa vistnok menes Betænkningen af 2. Aug. 1610 (Erslev, 
anf. Skr. I, 187). 

4 



50 1611. 

den tiid ephter uorre Elskelige Raadtz Raad och Riigerniss 
høie foriiødenbed ladet udgaa paa Prent noget Om den 
wret, som oss a£f konningen y Suerrig er wed erfaren^) 
vdi lige niaade ued worre Skiibsfloder bade till Riiga och 
derfraa igen ladet geleide worre Egne wndersoters och 
fremmede deris Skiib, Som der hen seglede at købslaa och 
trafikere, dog saaledis at den Suenske skiibsflade icke y 
ted ringeste aff uorriss fiode Er skade, Spot eller wleilighed 
tilfølget, huilkit Decrdum och paa trick vdgangne Scrip- 
tuni och Skibsflodis vdristning Er Dirigerit, Modcrerit och 
till den Effectu Christeligen och paa ted alier gelimpfligste 
anstillit, at Seglationen och comuicrttd baade her udi Riigit 
och atf fremmede motte holdis ued liige, Och att konningen 
aff Suerrig der aff kunde beuegis at staa sig selffuer til 
Rette, Raade bod paa ted, som hiid indtill uaar fo[r]seet, 
och Siin Sag och Regering her Epther saledis Regulere 
och føre, at den uorriss person kunde uerre tiill Ingen 
forklenering eller foracht. Begge Riigerniss Indbiggere 
vden skaade paa deriss nering och Segladtz och Posteri- 
teten uden Frceiuditio. Nu haffuer uy aff for: konnings 
breffue til oss selff och til uorre Elskelige Raad, In De- 
cemhri "SlsiWit fra Ørebro Skreffuen-), forfaret, at man bliffuer 
ued den gamle Stiil med Moder ved grenssen at beramme, 
En Opman udi die 4 thuistige saager'^) at begere, ted Ste- 
tinske fordrag Spitzfindigen vden ophør at Allegcre och 
udtyde, och icke diste mindre den Ene tiid Epther anden 
taager til mod En hånd och gør all ted Plønderie och 
Sø Roffuerie, hånd kand aff sted komme. Naar uy nu 
offuerueier disse och andre k: karls gerninger och dennom 



*) Udkom undei- Titelen: Kongelig Majestats vdi Danmarck Brefi' 
til Suerrigis Raad oc Stender. Kbh. 1610. 

-') Begge Karl IX's Breve ere af 11. Decbr. 

•') De 4 Hovedstridspvinkter angives saaledes i Karl IX's Skri- 
velse: de tre Kroner, Lapmarken, Sonneborg paa Øsel og 
Tolden (Brefi'ue, som imellem K. Mayest. vdi Danmarck oc 
K. Mayest vdi Suerig ere vdgangne, Kbh. 1611, Bl. Aiijvo). 
Fra svensk Side klagedes over, at den danske Konges Stat- 
holder paa Øsel 1575 havde indtaget Sonneborg. 



1611. 51 

med fliid Applicerer worre Elske: Radtz mening och Con- 
silio, Som er, at uy Skulle stiire woU med wull, dog vden 
abenbaare feide, da hafiue uy inted andit der aff at for- 
mode End iiore egen vndersaters och andre deris forder- 
iielse, Som herepther uylde bruge Østersøen, dernest stor 
faare och Euentiir, som uorre vndersater ued grenserne 
boendis ydeligen haffue at foruente. Sist da forårsager 
samme Decrctmu, at den ganske worriss Indkomst aarligen 
oss opgaar, och dog inted dermed andit udrettis, End at 
alting bliffuer In suspenso holden. Indtil konningen aff 
Suerriges leilighed kan worde liiderliger, Och uy stor fare 
och Euentiir daa Paa en wbeleiliger tiid for oss och worre 
Riiger, End som nu kand Regnis, vdsta och foruente maa, 
Saa at Samme Decreti Effectus Icke strecker sig tiill k: 
aff Suerriges Skade, Men fast mere tiil worriss bekostning 
och pennings Spilding. 

Och endog uy uel forstaa och uyde, at ted anslag (At 
stiire woll med woll) Er giordt aff worre Elskelige Raad 
y en god mening, Bade oss selffuer saa uell Som och 
Riigens vndersotter til gode och beqvemmelighed paa 
nogen kort tiid (om Saa uaare, at gud Alsommechtigste 
ued Serdeliss middel aldt sligdt uylde aft'skaffe), Saa for- 
aarsagis uy dog aff de ydelige trotzige och Egennittige 
kon: aff Suerriges gerninger at teucke paa andre Middel 
til at Erholde uorriss Regalier, høihed, Pieimtation och 
andit mere, Som Gud Alsommechtigste Oss wndt och giffuit 
haffuer, Paated uy Selff med Riigernis høihed och vnder- 
soter Icke Saaledis Skulle uerre konningens aff Suerrigis 
Fo[r]seet och wnde willie vndergifiuen. 

Thii Med huad tolmodighed uy haffue offuerdragit den 
hoffmod, offueruoll och alle di Indignitates, Som kongen 
aff Suerrig Oss hiid indtil beuysit haffuer, och oss aliene 
Epther worriss Elskelig Radtz godticken vden all Vindicta 
befliitet icke at tiilstede den Ringiste aff Suerrigis rigis 
vndersoter nogeji vleilighed at tiilføies, Er wor Riigens 
Raad icke wbewist, at udi worris Paa trick udgangne 
Patenter haffue tliitig begeret aff Suerrigis Stender, at 

4* 



52 1611. 

deris herriss woldsaam gerning motte affskaffis, med En 
Conwu'nation, Saa framdt ted icke Skede, da bleffue uy 
forarsagit andre middel der till at bruge. Saa haffuer uy 
nocksom aff die Breffue tiil oss och uoris Raad udi De- 
ccmhri IVIanit Sist forleden fornommen, huorledis Sligdt aff 
kon: aff Suerrig er Optagen, Saa Som och ted Søroffue[r]ie, 
die Suenske wdligger dagligen bruger, nocksom uduysser. 

Saa framdt Nu kon: aff Suerrig (huilken dog haffuer 
forachtit och med sine Fractikcr, vnderfundighed och trotz 
haffuer Skaade tiilføiet mange siine Naboer, vdi lige made 
fattige wskildige Søfolck spoJicrit och forarmit och dermed 
ført Syn krig) skulle nogen ordt Ians, Som aff Alder til 
Avorre Riiger liggit haffuer, Oss forholde eller frauende 
Eller och worris BægaJier och høihed vdi Øster eller wester 
Søen formindske oss Och dennom sig till beleilighed bruge. 
Daa uylde ted foraarsage Oss en ond Epthertale huoss 
JPosteritcten y worriss graff, Eptherdi uy lit och tilsted 
haffuer ted, Som En loftlig herre och konning icke burde 
at liide eller tolle, huilkit uy udi worriss kongelig kroning 
och handfesting Riigit Sorit och loffuit haffuer ued Breff och 
Seiell, huilkit uy nest gudtz hielp wille Eptherkomme och 
worriss ganske Regimente Saaledis føre, Saa for uorris 
skild Inthed worre Riiger skall affgaa, Men for alting oss 
uylle beflitte at Eptherlaade oss en Oprichtig och Chri- 
stelig herriss och Regenters Naffn och Richte, Naar gud 
alsommechtigste oss icke her y werden lenger ^) at leffue 
forseedt haffuer. 

Huoss oss Selffuer haffue uy och med fliid offuerueiet 
och betenckt, huad besuering. faare och møie och Euentiir 
kry och feide med sig fører, Och huad for E.ramen och 
betrachting En herre och Regenter bør at ahnstille, førend 
der widtagis och beuilgis En obenbare krig och feide vdi 
steden for gode dage, frid och Rolighed. Wdi lige made 
er oss icke wbeuist, at alle høie Øffrighed, Som wfrid och 
feide vden fornødenhed och loulig aarsag beginder, at 

^) Ordet er skrevet to Gange. 



1611. 53 

dennom bør ted forsuare y sin tiid for den Euige alsom- 
mechtigste gud, hiiilcke Argumcnta med andre flere Eius- 
dem gnic[r]is aff oss Nocksom Er offuerueiet, och dennom 
ved worriss Bønner tiill den Euige Alsommechtigste gud 
førdt tiil gemiit och liierte, Och huoss oss inted andit kan 
Concluåcre och Slutte End at tilkomstig Sommer nest gudtz 
hielp paaføre uylle ko: aff Suerrig och hans vndersoter, 
Saa mange hannem erre tilgedan och følgachtige, En 
Aabenbare feide baade til Ians och wanss, Och med gudtz 
naadiss hielp med krigs macht Enten vnderthuinge Samme 
Riige vnder oss och danmarckis OhecUens och Doniinio 
Eller och y ted ringiste Saledis Samme konning Redigere 
in ordinem, saa wy och worre vndersater her Epther for 
slige woldsamme gerninger, Skadelige och listige Practiker 
kunde bliffue befriet och en gang for alle forsekert. 

Och Eptherdi worriss handfesting klaarligen formelder, 
huorledis der bør at Frocedcris, Naar kongen her y Riigit 
nogen feide achter at begiinde, daa uylle uy denne uoris 
Nådigste mening och forset uorre Elskelig Riigens Raad 
haffue Commnniceret och tilkende giifuit, Och uy epther 
wor handtfestings indholdt achter den forretagende feide at 
regulere och forfølge, Saa paa uorris siide Inted skall fattis 
eller uorde Eptherlat aff aldt ted, oss (Som En herre och 
konning, den sine vnde[r]soter och ted heele Riige med 
trohed och Nåde er tilgedan) bør at gøre. Begerendiss Na: 
aff uorre Elskelige Raad, attj Samme feide med oss be- 
uilge och paa ted hele Riiges och alle Stenders uegne y 
gemen herudi med oss Endrechteligen uilde Samticke, der- 
huoss ochsaa oss forstendige, huad for aarligen Contrihu- 
tiones aff Riigit uy Mue haffue at foruente, Emeden och 
all den stund Samme feide warer. Dog wille uy herhuoss 
uorre Elskelige Rigens Raad icke forholde, at Saa framdt 
die Samme feide paa menige Stenders uegne Icke med oss 
wille Samticke och beuilge. Men uylle Sondre Sig fra oss 
vdi denne wichtige och oss høieligen angelegen Sag Och 
inted lade sig gaa til hierte och Siind den Spott och 



54 1611. 

wanehre, och *) hiidmdtill aff bemelte kon: aff Suerrig Er 
wederfharen och dagligeu lo lenger lo mer Endnu skeer, 
Da Erre uy dog Besolverit och tilsindtz for uor Person och 
paa worriss Egen wegne Som En hertug aff Slesuyg, hol- 
sten etc. Samme feide och krig Icke diste mindre at be- 
ginde och forfølge til at Erholde worris gode Naffn och 
Rejnifation, Och dersom wy da noget fruchtbarlig kunde 
ued gudtz hielp udrette, y huad for maade och maaner 
ted ske kan, Da Sligdt at komme oss selff och icke y 
nogen maade Riiget til beste. Och huilke aff worre \v[n]der- 
sater friiuilligen for penning och betalning oss uylle tiene 
vdi Samme feide och dertil Erre dichtige och beqvem, 
dennom wille uy for en skellig Sold bestille, Men andre, 
Som friiuilligen icke begere at lade sig bruge, de skulle 
aff oss icke besuergis at drage offuer grensen. Oc begerer 
endnu Na:, at Avorre Elskelige Riigens Raad herpaa Schriff- 
ligen emod oss sig uilde Erklere, Huilke uy med all kon- 
gelig gunst och Naade Erre tiilgedaan och beuogen-). 
Giffuit paa Avortt Slott københaffuen den 30 lanvarij Amio 
Ulli IGll. 

Christian. 



^) Skrivfejl for: os. 

^) Til hele dette Forslag haves Kansleren Christian Friis's Kon- 
cept, af hvilken kun et Stykke om 6 Vilkaar, som den svenske 
Konge skulde gaa ind paa, er udeladt af Kongen. Rigsraadet 
vedtog 8. Febr. Krigen. I sin den følgende Dag daterede Er- 
klæring udtalte det dette og bevilgede en Skat, men det be- 
nyttede tillige Lejligheden til at lægge Kongen paa Sinde, 
at han maatte bestræbe sig for at bevare det gode Forhold 
til England og Nederlandene og søge at komme paa en god 
Fod medLybek og de andre Hansestæder; endelig opfordrede 
det ham i Anledning af de Klager, som indløb fra mange 
Nordmænd over den Strenghed, hvormed de behandledes af 
Lensmænd og Fogeder, til at ophæve Grunden til disse Klager 
og til i den forestaaende Krig at give sine danske og norske 
Undersaatter Fortrinet for Fremmede (Erslev, anf. Skr. I, 
196 ft ). Kongens Svar herpaa af 10. Febr. findes som Nr. 33. 



IGll. 55 

32.* Omtr. 2. Febr. 101 1 . 

Til Klavs von Almen. 

Den følgende Dag skal en Karl afrejse til Biskoppen af 
Bremen, en anden til Kongens Broder Hertug Ulrik. De for- 
nødne Penge skal Statholderen udbetale. — ■ Geli. Ark., Bikuj t. 
Rentemestr. Begnsk. 1610 — 11. 

Der knecht zum Byskop zu Brehmen ') Soli morgen 
fortt. Daa Soli Ein ander hiin nacli meinem Briuler, wel- 
cher auch morgen fortt Soli. Das zeergeldt vnd 50 dl. 
halfftergeldt zu h: wldrichs folck Solstu beim stadthalter 
abfodren vnd weiss ihm dissen Settell "). 

Udskrift: Clauss v: Almen ■^). 



33. 10. Febr. 1611. 

Til Rigsraadet. 

Kongen udtrykker sin Tilfredshed med dets Samtykke i Krigen 
med Sverig; han erklærer Forholdet til det øvrige Udland for 
beroligende, lover at lade undersøge og straffe mulige Overgreb 
af Lensmændene i Norge og tilsiger at bruge begge Rigers Under- 
saatter fremfor andre i sin Tjeneste , idet han dog opfordrer 
Raadet til at udvirke hos sine Standsfæller. at der gives de unge 
Adelsmænd en god Opdragelse. — Geh. Ark.., Higens Itaads Breve 
Fase 43. 

Epthersom Menige Danmarckiss Riigens Raad Haffuer 
oss laadit deriss Erklering Scripto tiilstillit Paa den Pro- 



^) Johan Frederik, en 3'ngre Broder til Hertug Johan Adolf at 
Gottorp, var Ærkebiskop af Bremen siden 1596. 

^) Vedheftet Kvittering, udstedt i Kjøbeuhavn 2. Febr. 1611 af 
Klavs V. Ahnen, kgl. Maj. Kjøgemester, til Rentemestrene 
for Alodtagelsen af 50 gamle Dir., som han igjen skal tilstille 
Magnus Albrecht, Reisige-Svend, og som denne skal føre med 
sig paa sin Rejse til Kongens Broder Hertug Ulrik som For- 
æring til hans fyrstelige Naades Reisige-Stald som Grime- 
penge for en Hest, Hertugen har skjænket Kongen. 

^) Var Kongens Kjøgemester 1604—12 (Grundtvig, Meddelelser 
fra Rentekammerarch. 1872 S. 127). 



56 IGll. 

position, Som uy tiill denne Sammenkomst haffuer Propo- 
nerit, Och clerudaff fornommen och Erfarit, At Haadit 
Samdtligen Nocksom denne sagss leilighcd haffuer betrachtit 
och Offuerueiet, Baade huess incomnioda worriss Egen 
Person Sauell Som begge Riiger aff Samme Mutation kunde 
tymiss, Dog alligeuell all besuering och wmag sat bag 
dørren Och Ephter worriss Begering Samdtligen paa Me- 
nige Riigerniss Stender wegne En Offendtlig kriig och feide 
Med Carolo och hanss ahnheng at holde Beuylgit och Ind- 
gangen haffuer, tiill huess Behoff ochsaa Er En Aarlig 
Contribution (Saa lenge samme feide waarer) Samdtickt, 
Epther Som Eders underskreffuen Skatt Register uduisser, 

Aff huilkit Aisammens vy Mercker och Erfharer Menige 
Riigens Radh och Stenders Affcction och hiertelaag imod 
oss at uerre, Som ted trou och hulde undersåter bør och 
uell anstaar, ited at die laader dennom gaa tiill hierte 
den sture Languaarendiss Spott och Skiimff, som oss af 
denne Carolo uederffaaren Er, huilkit uy igen med all 
Naade och gunst aff høieste formue imod Menige Riigens 
Raad, Stender och helle Nation wille forskille, 

Heerhuoss haffuer y gode herrer ochsaa Errindrit, at uy 
med største fliid Skulle holde god correspondens med kon: 
aff Store Brytannien och Staterne vdi holland, Saa for- 
haabis och formoder oss inted andit aff hanss kerlighed 
uorriss Suoger och Broder End aldt godt, och ingen Ap- 
parans Er tiill andit end aldt gott, och formoder oss huss 
h: k: mere Assistens Ennd nogen vngelegenhed, Saa och 
huoss die generall Stater, och [i] huiss maade ued worriss 
Person Slig wenskab kan Erholdiss Saa och formeriss, Skall 
ted inted paa uorriss Siide Mancherc. 

Wdi liige maade haffuer y gode herrer Mentionerit 
Søstederne, med huelke uy ingen uenighed (oss wytterligdt) 
haffuer, menss heller dennom for uorriss gode wenner och 
Naaboer Saanersom den Riinge vuylle.. Som haffuer uerrit 
ymellom oss och den bye Lybeck. Huad for merkelig 
aarsag dertil haffuer uerrit, Er nocksom uytterligdt och heer 



1611. 57 

at Besenserc nille for lang bliffue. och die dennoni nu sist, 
die heer In loco uarre, haffuer Erklerit, att die oss uylde 
stiille tiill friitz ^), Och huorom alting Er, tør Riigeiiss Raad 
Sig inted befrøchte, att nogen uleilighed Enten for den 
Saag skiill Eller anden nogen wuleilighed disse Riiger skall 
tiimess, huortill die dennom friiligen skall forlaade, Men 



1604, da Christian IV havde erfaret, at Lybekkerne vægrede 
sig ved at betale den paalagte Told baade i Bergen og. ved 
de danske Fiskerlejer, befalede han, at de skulde fortolde 
Skibe og Gods ligesom andre Fremmede. Forgjæves søgte 
Lybek at mildne Kongen ved at forære ham tre Kanoner; 
Gaven blev afvist. Samme Aar havde han en anden Tvist 
med Staden om en Pram, tilhørende hans Farbroder Hertug 
Hans af Sønderborg, som L3-bekkerne bemægtigede sig ved 
Travemunde, men paa Kongens Forlangende maatte udlevere. 
De Gesandter; som Staden 1604 sendte til Danmark for at faa 
sine og de andre Hansestæders Pii vilegier stadfæstede, maatte 
rejse hjem med uforrettet Sag (Slange S. 207 f. 215 f.). 1608 
se vi Christian IV træffe Foranstaltninger for at hævde, at 
de vendiske Hansestæder ikke havde Lov til ham uadspurgt 
at sende en Krigsflaade ud i Østersøen (Slange S 244). Under 
Striden mellem Byen Brunsvig og Hertug Henrik Julius 
stillede Hansaen sig paa hins, Kongen paa dennes Parti, 
hvilket gav Anledning til nye Forviklinger, Beslaglæggelse 
af lybske Skibe osv. Til de Gesandter, som Lj^bek og Hanse- 
stæderne i den Anledning sendte til Danmark 1610, svaredes 
fra dansk Side, at deres Friheder i Danmark kun vare ind- 
rømmede af Naade, og at flere af deres gamle Sædvaner (som 
f. Ex. at de medførte Skarpretter til de skaanske Fiskerlejer) 
maatte ophøre. Paa Hansemødet i Lyneborg i Novbr. 1610 
opfordrede Lj'bek de andre Stæder til at gribe til Vaaben 
mod den danske Konge, men de Deputerede fra de andre 
Byer svarede blot, at de skulde sende Indberetning hjem 
(Sartorius, Gesch. des Hanseatischen Bundes III, 115 ft'. Jvfr. 
Danske Samlinger 2. R. VI, 384). Det kan efter det her frem- 
stillede næppe være ganske korrekt, naar Kongen i Texten 
vil give det Skin af, at Forholdet mellem ham og Forbundet 
var godt. I Jan. 1611 bad Kongen Lybek om at stille 100 
Bøsseskj^tter, men herpaa fik han Afslag (Quellensamml. der 
Schlesw.-Holst.-Lauenb. Gesellsch. f vaterlånd. Gesch II, 
2, 116 . Jvfr. om Forholdet til L3'bek Zeitschr. d. Vereines 
f. Liibeck. Gesch. I, 288 ff. 327. 338" ff 



58 1611. 

Sig ted tiill oss forsee, at Saa nyt immer mueligdt, att ny 
med alle Andre (Som ted kongerige Suerrig inted ned- 
komme) nylle holde god Naboskab och wenskab. 

Hniiss anlanger die Norske wndersaater, at die Nogit 
haartt tracteriss a£f worriss Befalningss mend, kan y gode 
herrer letteligen tencke, at ted skeer ymod uorriss uyllige 
och nydskab, Och nylle derom Ransaage, och om noget Skeed 
Er, Skall ted med aluorlighed Straffis och Åffskaffis ^). 

Thed Menige Riigenss Raad Pro conclusione oss Begge 
Riigerniss wndersaater liecommenderer, at ny dennom for 
andre nylle ndi worriss tieniste brnge, Saa erachter ny ted 
billigdt och uyder oss icke anderlediss at besiinde, at ted 
io hertill dagss, Saa megit mueligdt haftuer uerrit, giordt 
haffuer, och herepther fremdeliss Skee skall, Sauy[t] die 
selffuer dennom der epther skicke uylle. Och forseer uy 
oss tiill Menige Riigens Raad, at die laader inted fattis 
paa deriss formaaning huoss deriss børn och Slechtinger, 
at die dennom uylle paa all tucht och dyder befiiite, Saa 
man icke aff Nød motte gaa dennom forby, och dennom 
paa Sligdt beflite, Som kunde komme oss och Riigerne till 
Ehre och ganff (I) udi framtiden, och derpaa begiinde, imens 
wngdommen och godtzit tiilstrecker. 

Huilkit uy haffuer Saa korteligen uillit giffue Eder 
Samdtligen tiil Suar paa dette Siiste Riigens Radz Er- 
kleering Med wyderhaaling vorriss forrige Naadigste Er- 
byding ymod Menige Riigens Raad, Stender och wnder- 
saater, huilke uy Nu och altid Samdtligen uylle befhale 
den Alsommechtigste herre och gud, huilken uylle aff Siin 
Nahde och Baarmhiertighed Beere och lycksalig gøre alless 
uoriss Intention, att alting motte henuendiss hanss aller 
helligste Naffn tiill Ehre, disse lande och Riiger tiill gaffn 
och gode udi framtiiden Och diesse Riigerss Regalier tiill 



') 21. Marts 1611 udgik der Befaling til at tiltale Fogeden i 
Sogn, Gjøde Pedersen, for ubillig Fremfærd mod Kongens 
Undersaatter og Utroskab overfor Kongen (Norske Rigsregistr. 
IV, 412 ff). 



1611. 59 

forhøiing och oss tiill it wudøligclt ^) Naffn och Riichte, 
Indtskendiss Eder Samdtligen, huiss Eder tiill ted tiimeligdt 
och ted Euigdt kan tienligdt uerre. Datum københafFuen 
den 10 Fchrvarij Anno 1611. 

Christian. 



34.* 15. Maj 1011. 

Efterretninger fra Krigsskuepladsen ved Kalmar. Kongen 
trænger til Folk, Skyts og Ammunition og kan ikke undsætte 
Flaaden med Proviant. Den svenske Befolkning er uimodtagelig 
for Overtalelser og meget fjendsk mod de Danske; paa dens 
Hexekunster har Kongen set mærkelige Prøver. Enkelte af 
Kongens Folk ere lebne over til Fjenden. Sundhedstilstanden er 
god. Forholdsregler med Hensyn til Brugen af noget Kjørnekrudt. 
— Geh. Ark. 

Wy Erre endnu udi forrige forset och gør ymod 
festingen, huiss mueligdt Er-). Die bigger Suarligenss, 
huad som bliffuer neerskutt, saa die derpaa Er mechtig 
fix. Uy faarer dog fortt med uorriss Myncren och graffuen. 
Der bliffuer dagligen skutt flux folck paa begge siider, 
huorfor om mueligdt uaar, at man kunde bekomme nogle 
fleere folck huoss Eder for Penning. At tencke Paa ud- 
giordt folck ■'^) Er inted uerdt, tii die Erre uerre End 
Beester. Sender oss En paar fiirmørsell heer op med 
fiirbolle, om die forhånden Er, och om icke, daa Sender 
materie, huor udaff man kan gøre Samme fyrbolle ^), udi 
lygemaade nogle Granater till att kaste aff fyrmørselen, 



') o: udødeligt. 

-) Efter at Christian IV var brudt op med Fortravet fra Chri- 
stianopel 1. Maj, naaede han allerede 3. Maj Kalmar, og 
samme Dags Nat toges fat paa Belejringsarbejderne. Til 
Byens Undsætning rykkede Karl IX 10. Maj ud fra Orebro, 
men først 18. Maj ankoin han tilJonkoping (A. Larsen, Kampen 
om Kalmar 1611 S. 15 fi.) 

•') Ved „udgjorte Folk" menes uden Tvivl udskrevne Folk i Mod- 
sætning til hvervede Folk. Jvfr. Brevet af 10. Novbr. IGU. 

'■) Om Fyrbolde eller Fyrkugler, en Art Brandkugler, se Blom, 
Kristian IV's Artilleri S. 278 f. 



60 Kiil. 

Saa och flere lod till die sture sticker, iiy haffuer lieer 
haoss oss. Uy tør aldrig tencke at beuege denne Nation, 
førend uy bekommer dette sted, ty ingen gode hielper till 
att pe^'suadcre dennom. Die annammer iiell Breffu^ne, 
menss ligger paa lur Epther uorriss folck, och huor die 
kand, dennom yhiell skiider, huorudoffuer heer med offuer- 
madig brand aff Soldaterne faariss fortt, Sa ted icke mue- 
ligdt Er ted at uerrie for den sture forbittering, Som dennom 
ymellom Er. Der Er ocbsaa En stur partt at^) dette losse 
gesindeken, Som tilforn her y landit tiendt haffuer och 
ilde betalit Erre, huilke mesteparten retter dette laag-) an. 
Der Erre ochsaa nogle, dog faa, aff uorriss knechte 
løbet offuer til fiiuden, ([va Intentione ued gud, dog kan 
ted inted sturdt haffue paa Sig Saa neer Som En Skar- 
siandt, som stackit tilforn gick och takle med mig, førend 
hånd sig till fiinden begaff ■^). Uy uill nest gudtz hielp her 
Epther fliiteliger gilTue acht paa dennom. Uy haffuer 
EUerss her udi Qvartcrit fundit allehånde Dyeuelss kunster 
med woxbørn nedersatt udi lorden udi temmelig antall 
Saa ieg maa ted bekende, ieg haffuer ted Siett heer, Som 
ieg aldrig tilforn haffuer siett ^), och habiss, at den, die- 
samme dennom paa forlaader, skall løne dennom y lengden. 
Ted Chanseleren Skriff'uer, at huiss uy till leierit icke 



') Læs: af. 

') o: Lav. 

*) Om en Bøsseskytte, som gik over til de Svenske og ved sit 
Kjendskab til den danske Lejr gjorde dem god Nytte, se 
Larsen, anf. Skr. S. 23. 

*) Overtroen med Voxberu, som skulde paadrage dem, livem de 
forestillede, Ulykker, var dog paa ingen Maade ukjendt i 
Danmark. 1596 udtaltes saaledes den Beskyldning mod den 
bekjendte Jomfru Christence Kruckov, som 1621 maatte lade 
sit Liv for Bøddelen (se Brevet af 12. Juni 1621), „at hun bar 
et Voxbarn under sin højre Arm i 40 Uger, og samme Barn 
var hart saa langt som en halv Arm. og der de det neder- 
satte, sagde de: nu sætte vi al Fru Atmes (Bildes) Lykke og 
Velfærd neder" (Nye Dsk. Mag I, 380. Jvfr. Secher, Kongens 
Rettertings Domme 1595-1604 S. 162. Hist. Tidsskr. 4. E. IV, 
527. Dsk. Mag. 3. E. I, 344). 



1611. 61 

behøffiier, at man dermed kunde undsatte Skiibene ') med, 
Saa tør y ingen Regenskab gørre Eder paa samme feetalie, 
Som hiid opkommer, at ted till Skiben kan forstreke, for 
mengden Er heer alfor stur. Hertill haffuer man bafft nogit 
at taage heer om kring, huormed man haffuer Proforss '^) mot 
siet ygennom fiingeren med, mens naar ted Er oppe, daa 
uyll ted andit holde heer. Man haffuer uell formodit sig, 
att Presterne skulle dennom haffue Accommodcrit, menss 
uy haffuer befundit Contrarium, huorfor uy y gård Røgede 
En løss med hanss ganske Selskab, huilke dennom haffde 
forkricket"*) udi En skou, huoss Sig hafiuendiss En tem- 
melig forrad aff allehånde provianclt, Saa End om stund 
med gode nogit at udrette Er inted beuendt att tencke. 
Aff folck, Som nogenlunde Naffnkundig Erre, haffuer uy, 
gud uerre Ehrit, hertill inted mist. Den Euige Gud hielpe 
framybedre. 

lasmundt haffuer bekommit Siin Afferding^), Saa att 
Chanseleren kan skiiude paa, att band med ted forderligste 
aff sted kommer. Ellers Er ted anuessende folck, gud ske 
loff, uyllig och friisk. 

Herhuoss Er Et breff till Myn Gemahll. 

Vale. Datum in Castris for Cahner den 15 Maij 
Anno Dni 1611. 

Christian. 



') Nemlig de Skibe, som under Erik Urnes Kommando deltoge 
i Angrebet paa Kaimur. 

'-) o: par force. 

^) o: skjult (af det tydske verkriechen). 

^) Samme Dag, 15. Maj, fik Sten Madsen Laxmand Befaling til 
at indtage Kaptajn Wedige v. Jasmund paa Baahus som 
Lieutenant Allerede i Septbr. 1612 var denne tydske Adels- 
mand død, thi da omtales hans Hustru, den norske Adelsdame 
Else Galde, som Enke (Norske Eigsregistr. IV, 439. 473. Aars- 
beretn. fra Geh. Arch. VI, 203). Hun ægtede senere Sigvard 
Gabrielsen Akeleie (om hvem se Brevene 1G36— 40 S. 334 f., 
hvormed maa sammenholdes Hist- Tidsskr. 5. R. IV, 695). 
Hendes første Mand kaldes næppe rigtig i Saml. t. d. norske 
Folks Sprog og Hist. I, 387 Ejler Weide v. Jasmund. 



62 1611. 

Huacl tecl Megle kørne krud ^) anlanger, Som die be- 
gerer, uyll dennom -) udi tiide aduaariss, at die ingenlunde 
udi Musketteren mere End ted tridie dell aff samme kørn- 
krud bruger, Ellerss holder bøsserne slett inted, tii uy 
Erfharer ted her dagligenss, ty knechteue ued ingen Maade 
der med''). 



35.* 4. Septbr. 1611. 

Til Hertug Ulrik. 

Kongen har nok at gjøi'e med at udbedre den Skade, som 
Kalmar har lidt under Belejringen; han klager over megen Syg- 
dom i Hæren. Da han formoder, at Broderen nu er i Brunsvig, 
vil han gjerne vide, om der er Udsigt til Krig eller Fred. — Geh. 
II. Haupt-Arch. i Schwerin. 

Freundtlicher, lieber Bruder, Ich will hoffen, das der 
Liebe Godt dich bei guter gesundheit vnd allem wolergeen 
Noch genedichlichen fristen vnd Erhalten thu, welches ich 
dihr von hertzhen wunsche. Fur meine Person kan ich 
nicht genunksam den lieben Godt dancken, der mich bis- 
hero so genedichlichen ihn dissem wessend behutet hat. 
Derselbige helffe hinfuro mit genaden. 

Alhie ist sidder nichtz sonderliges forgenommen, sidder 
ich dich am letzsten geschriben, dan wir genunck zu thun 
gehabdt mit der Beparirung der festung, dan sie von dem 
vielen Skisseu, wi leichtlich zu gedencken. Ser vertorben'*). 
Zu dem ist Eine grosse vngelegenheit mit der kranckheit 
Eingefallen, welches mihr auch nicht ein geringes Impe- 



^) Om Kjørnekrudt se Blom, Kristian IV's Artilleri S. 42 f. Om 
Størrelsen af Krudtladningerne se smstds. S. 79. 

-) Knægtene i Sten Maltesens Lejr (Modtagerens Bemærkning 
bag paa Brevet). Eigsmarsken Sten Maltesen Sehested skulde 
føre sin Hærafdeling fra Halmstad mod Jonkoping. 

^) Bag paa Brevet har Christian Friis til Borreby noteret, at 
det er leveret i Kjøbenhavn 21. Maj af Jasmund. 

*) Kalmar By stormedes af de Danske 27. Maj, men Slottet 
overgav sig først 3. Aug. til dem. 



IGll. 6B 

diiret hatt, dar komclt aber godt lob folck widerum aff, 
Aber das ist mibr Ein trost, das dieselbige kranckheit ist 
ins feindtz lager aucb gekommen. Freundtlicher, lieber 
Bruder, weil icb aus deinem letzstem Schreiben verstanden, 
das du damabll ihm uillen nach dem Ian zu Braunsuich 
dicb zu begeben, vnd ich nicht zueiffle, das du lo noch 
alda zustelle bist, wolte ich dicb derendhalben gebeten 
haben, du wollest mibr den zustand zu wissen thun, ob 
krig oder friid zu uermuten sei^). Der Liebe Godt gebe, 
das Es muge fertragen werden, Ebe die lande gans Rue- 
niret werden. Nu ich will dihr mit meinem Schreiben 
nicht lenger auffhalten, Sondern den lieben Godt befhelen. 
Batum auffm Castel Cahner den 4 Septemhris Anno I)ni 
IGll. 

Dein getrewer Bruder, 
dieweil ich Lebe, 

Christian. 

Udskrift: Ahn Meinem Hertzlieben Brudern Hertzog 
wlderichen zu Slesuich Holstein. 



30. IG. Septbr. IGll. 

Til Anders Siuklar. 

Udtalelser om nogle Breve, som en vis Stuart uden Tvivl 
efter Opfordring fra Kai-1 IX har tilskrevet den engelske Konge 
og Anders Sinklar. Kongen lover at gjøre sig Umage for at 
skaffe en Del Sager, som han har faaet Liste over. OmKarlIX's 
Ophold i Nærheden af og uheldige Angreb paa Kalmar. Kongen 
bryder den næste Dag op til Renneby. — Geh. Ark. 

leg haffuer lest die Breffue, som Stuuerdt-) haffuer 
skreffuit bade konningen aff Engeland och dig till, Och Er 



') Sandsynligvis tænkes der paa Stridighederne mellem Hertug 
Henrik Julius af Brunsvig og Staden Brunsvig (jvfr. ovfr. 
S. 19. 57). 

^) Af den berømte skotske Slægt Stuart vare to Brødre, Jo- 
hannes og Andreas, vandrede til Sverig. Den første af dem 



64 IGII. 

ingen thuiffuell paa, at Carolus lo haffuer bracbt hannem 
till at Ski'iffue saalediss konningen tiill. Ted gaar hartt 
till, naar Sligge fyne mend skall tracfere friid ymellom 
Potcritater. Haffde hånd uell hanss betahiing, daa motte 
band uerrc til fritz, huorlediss ted gaar tiill ymellom dan- 
marck och Suerrig. Den seddell, som du Sender mig, skall 
uell haffues y acht at forskaffe, Saa uit mueligdt Er, Mens 
du haffuer glemdt at Skriffue Sinnip op, Eller ued ieg 
inted uere glemdt. 

leg formercker, at Carolus bliffuer Eders Nabo paa 
Negden y uynter '), dog kommer band icke nermer, daa 
lader ban wollen well staa. leg fornemmer ochsaa aff 
begge Stadtholdernis-) Skriffuelse, at band haffuer uerrit 
der for fransie^) y løffuerdags "*) och motte med spot drage 
der fraa. Ted Er mig kerdt, att die Stadtske gesanter 
haffuer siet hanss opzug''). leg drager nest gudtz hielp 



indtog en høj Stilling i den svenske Hær og døde 1618; den 
anden, der 1605 var Oberst, gik 1611 som Gesandt til Rusland 
og beklædte senere en Hofstilling; han døde 1640 (Ånrep, 
Svenska adelns åttar-taflor IV, 258 f. 265). En af disse to, 
maaske snarest den første, er det maaske, der tales om i 
Texten. Dog maa det bemærkes, at Jakob I 30. Juni 1611 
havde bedet C];iristian IV om Lejde for Sir Robert Stuart, 
som skulde i en Sendelse til Sverig (]\lacray, Second report 
S. 8). 

') Den svenske Lejr var ved Ryssbj' i Nærheden af Kalmar. I 
denne Lejr forblev den svenske Konge til 16. Oktbr , da han 
brød op for 14 Dage efter at ende sit Liv i Nykoping. 

^) Brødrene Brejde og Gert Rantzau, hin Statholder i Kjøben- 
havn, denne i Hertugdømmerne. Da Christian IV 11. Septbr. 
brød op fra Kalmar og red til ChristianopeL fik de to Brødre 
Overbefalingen i hans Fraværelse (Dsk. Mag. 4. R. V, 137. 
Slange siger S. 294, at Jakob Ulfeldt var mediorordnet de to). 
Anders Sinklar var Kommandant over Kalmar By og Slot. 

^) Trancheen. 

'') 14. Septbr. 

^} Et nederlandsk Gesandtskab var i Juli 1611 kommet til Dan- 
mark, dels for at mægle mellem de stridende Konger, dels 
for at virke for Nedsættelse af Sundtolden. Dets Under- 
handlinger med Christian IV i Kalmar førte ikke til noget. 
Derpaa besøgte det Karl IX i R,yssby, hvor det mødte megen 



1611. 65 

her fraa y morgen till Rundeby och fortøffuer Sammestedtz 

nogle daage ^). Saafram disyinellom nogit falder for, daa 

lad mig ted der uyde. VaJe. Datum Ghristianopel den 

IC) Septenibris Anno Dni 1611. 

Christian. 

Udskrift: Andress Synckler tiill hånde. 



37. 20. Oktbr. 1611. 

Til Audeps Siiiklar. 

Til Kalmar sendes rorstærkning. Flaadens Tilstedeværelse 
skal om muligt ben3'ttes til Krigsforetagender. Stor Omhu i Be- 
vogtningen af Kalmar Slot skal iagttages. Kongen vil have 
Underretning om Tilstanden og udtaler Haab om, at alle Officerer 
ville gi øre deres Pligt. — Geh. Ark. 

Epthersom leg haffuer fornommen, At ted krigsfolck, 
Som dig Er tilgiffuen, Endnu Med Sigdom dagligenss Gra- 
veris, Saa paa ted y icke skulle bliffue for megit Sueckit 
Samme Besatzing at holde, daa haffuer ieg nu afferdigit 
Godtske Lyndenou -) med nogle Orloff Skibe Eder till at 
vndsette och hannem tilforordnit Sexhundrit thu och alffier- 
sindstiue Soldater, Som Sunde Erre, huilcke du paa festingen 
Skaldt beholde, Och saa framdt du, ymidler tiid flaaden 
tilstede Er, kand nogit vndrette paa Øland, Enten Borck- 
holm at vndsette Eller med indfald, Mord och Brand '''). 



Opmærksomhed. I Oktbr. var det atter hjemme (Slange 

5. 301 ff. Hallenberg, Svea Rikes hist. under Gustaf Adolfs 
reger. I, 97. Vreede, Nederland en Zweden in staatkundige 
betrekking, 1. aflev. (Utr. 1841) S. 50 ff. 80 ff.). 

') 26. Septbr. kom Kongen til Kjebenhavn (Slange S. 295). 

^) Var Holmens Chef siden 1610. 

^) Faa Dage efter Kalmar Slots Overgivelse sendtes en dansk 
Styrke over til Øland, hvor Borgholm overgav sig og Øens 
Befolkning hyldede Christian IV. I Slutningen af Septbr. gik 
Gustav Adolf imidlertid med svenske Tropper over til Øen, 
som han under Befolkningens Tilslutning hurtig erobrede til- 
bage. Efterretningen om Borgholms Overgivelse, der foregik 

6. Oktbr. (Sylvander, Kalmar slotts och stads hist. VIII, 336 f.), 
var ikke naaet til Kjøbenhavn 20, Oktbr.; den er vel næppe 

5 



66 1611. 

Skaklt du gøre dit beste, Epthersom tyden Ocli leiligheden 
sig will Præsentere, till huilckeu Erccution du skaldt bruge 
Peder hennemarck ^). Ellers ochsaa thuiffler ieg icke, at 
huis y andre maader kan skee fiinden till affbreck, at du 
lo ted haffuer y god acht. For alting haff Portene paa 
Slottit y god acht, Saa och ted ny Secret, Som bleif giordt 
udi ted Eundell, Saa der ingen Skalckhed Skerr, Naar 
wynteren kommer, Och laad mig strax uyde all leilighed 
Om Ederss tilstand, Och forundrer ieg mig Saarligen, at 
du Saa Sielden laader mig Eder wilkor wyde. 

Der Er Godtske Lyndenou Medfaet Allehånde, huorom 
du tilforn haffuer skreffuit, Saa ieg forseer mig till, at y 
haffuer den dell, y bør at haffue. Ieg haftuer hanuem 
atskillige Eringer befhalit huos Eder at forrette, huilcke 
hannem Skriflligen Er offuergiffuen, huorepther du dig uyder 
haffuer at Rette. 

Och forseer leg mig Nu Baade till dig Saauell Som 
till die andre Samdtlige Befheligsheber, at y skicker och 
forholder Eder Erligen och Oprichtigens, Som y Plichtig 
och Skildig Erre, och ieg mig till Eder samdtligen forseer, 
Och som y achter at haffue Et Erligdt Naffn och Richte, 
Och y udi mig En Naadig herre, huilckit med all Naade 
och gunst om En huer skall Uecompenseris. Vale. Datum 
københaffuen den 20 Octohris Anno Dni 1611. 

Christian. 

Udskrift: Andress Synckler til Hånde. 



kommen dertil før 2 Dage senere (Aarsberetn. fra Geh. Archivet 
VI, 225). 
') Peter v. Heinemark kaldes han i Jens Juels Eegnskah over 
Kalmarkrigens Udgifter (i Geh. Ark.); han førte et Kompagni 
i Jørgen Lunges Regiment; 1612 omtales han som Oberstvagt- 
mester (Slange S. 316, hvor han kaldes Hunemark). Han maa 
ikke, som sket er i Dsk. Mag. 4. E. V, 131 (jvfr. VI, 364), for- 
vexles med den danske Adelsmand Peter Hundertmark, der 
var Fører for et Kompagni i Kongens eget Regiment (Larsen, 
Kampen om Kalmar 1611 S. 7), og som døde i Aug. 1611 i 
Kalmar f'^ye Dsk. Mag. II, 34. Bricka og Gjellerup, Den 
danske Adel I, 15). 



1611. 67 

38.='= 24. Oktbr. 1611. 

Til Jarlen af Salisbury. 

Kongen anbefaler ham en Sag. som skal forebringes Kong 
Jakob I. — Efter den fotografiske Udgave i Facsimiles of national 
manuscripts from William the Conqueror to Quecn Anne, Part IV, 
Nr. IS. 

lUustris & Generose D: Comes, Clementissima saluta- 
tione præmissa, Notiim esse cupimus, Oratorem nostrum 
D: lonam Carisium ^) Pluribus nobis Exposvisse, Qvanta 
fide & sollicitudine res nostræ V: D: fverint commendatæ, 
Qvod in aula S: fratris nostri nuperrime versans expediebatur. 
Cum vero nunc Iniunxerinms Cancellario nostro postulata 
qvedam ad V: D: perscribenda, Benigne rogamus, ut ea 
non solum S: fratri nostro sigillatim propones, verumetiam 
qvod vestrum est in nos studium eo incumbes, ut (qvatenus 
pace S: fratris nostri licebit) petitioni exitus respondeat^). 
Hoc ipso rem gratam Vtilemque nobis fecerit D: V:, Et 
nos vicissim omnia humanitatis officia Regiamqve Benevo- 
lentiam siucere & ex animo pollicemur, Hisce I): V: valere 
Exoptamus. Hafniæ 24 Octobris Anno Dni 1611. 

Christianus. 



39.* 10. Novbr. 1611. 

Til Anders Siuklar. 

Kongen svarer paa hans Anmodninger om Mandskab fra 
Kjøbstæderne, 01, Brænde, Tæpper og Baadsmænd. De syge 



*) Jonas Carisius, en Præstesøn fra Nykjebing i Sjælland, tog 
1603 den juridiske Doktorgrad og var fra 1598 til sin Død 
1619 ansat i det tydske Kancelli (Rørdam, Kjøbenhavns Uni- 
versitets Hist. 1537—1621 III, 144 f. Grundtvig, Meddelelser 
fra Eentekammerarch. 1872 S. 165). Han havde 1611 været i 
England for at virke for et Ægteskab mellem Kurfyrst Fre- 
derik V og Jakob I's Datter Elisabeth og var bleven særdeles 
vel behandlet at den engelske Konge (ludledn, til det ovfr. 
nævnte Eaksimilebind). 

-) Christian IV ønskede, at Jakob I skulde mægle mellem ham 
og den svenske Konge, men derpaa vilde Svogeren ikke ind- 
lade sig, fer han kjendte Karl IX's Stemning (anf. St.). 



68 1611. 

Soldater skulle fra Kalmar sendes til Skibs til Ystad. Godske 
Lindenov skal blive ved Kalmar med Flaaden saa længe som 
muligt. Anders Sinklar skal se at faa at vide, om Rygterne om 
Karl IX's Død fare med Sandhed, og i saa Tilfælde sege at vinde 
Ølænderne. — C. F. Allens Afshr. (efter Orig. i det svenske Rigs- 
arkiv) i Kgl. Bibi., Ny kgl. Saml., 4., 985 c. 

Vdaff dyn Skriffuelse haffiier leg fornommit allehånde, 
Som dig mangle skulle. Først begerer du, at du motte 
bekomme 300 man aff købstederne her y danmarck, Saa 
matte ieg gerne wyde, huad for Et betenken ted skulle 
werre, at man nogle wforsøgte borger skulle legge udi 
sligen festning, vndertagen at du warst red, at die folck, 
du haffuer der huos dig, war icke nock till at Ede den 
maad op, Som forhånden Er. For ted andit, huad 011 
anlanger, kand du sacht tencke, at uy heerfraa Eller anden 
stedh icke altid kan sende, och haffuer paa hussit hos dig, 
huormed du ted kand gøre. Huad wed anlanger, skall 
forskickiss, saa wyt mueligdt kan werre, mens Eptherdi 
man fornemmer, at y icke saa Såre hårdt nu mer Erre 
Indluckte, at lo knechtene kan løbe vd Epther byte, daa 
kunde y ochsaa vell Sende ud Epther ved, ty ted icke Saa 
Såre langdt Er fraa Eder, dersom ued nock Er, saa haffuer 
y ochsaa heste och uogne till at føre ted med. 

Huad disse Riier ^) och tecker anlanger, Som lens 
Sparre^) Skulle dig forskaffe, vvestu well, att die huercken 
y ted leen, icke heller wyt derfraa Er at bekomme, Och 
Eptherdi Soldaterne Epther handen vden thuiffuell well 
bekommer paa byte En ganske haab faar, huis Skiind och- 
saa Erre gode till tecker''). Huad baadtzmend till Slufferen 
anlanger. skall godtske Lyndenou forskaffe dig. Der Sendis 
nu med disse S[k]iib op till dig baade penning, hummell 
och andit, huiss man haffuer kundit aff' sted komme. Die 
Syge soldater skall forskickiss ynd for ysted till skibs paa 



1) Ry, Tæppe. 
■•') Lensmand paa Lykaa. 

^) Som det ses, er P^ftersætningen glemt, men Meningen er jo 
klar nok. 



1611. 69 

die Skuder, Som fører Prouiandt till dig. Godtske Lyndenow 
skall ^) bliffue der, saa lenge mueligdt Er, intill ted meste 
Prouiandt Er framkommen, och syden Epther sig laade thu 
Eller tre aff die ringiste skiib, Som skall blilFue der saa 
lenge, indtill ted begønder at friisse. 

Ted Sygiss beer for wist, at ko: Carl Er død ^), buor- 
for du skaldt med stor fliid gøre anslag paa om du kandt 
faa En aff Presterne ved boffidit Eller En Lensmand, buor- 
udaff kan skee man kunde Erfare huad derom kunde 
werre, Ocb Saafrandt (!) y allerede kan huos Eder haffue 
Slige wisse tydinger, skaldt du tilbyde dennom paa Ølandt, 
at Eptbersom Carohis numehr Er død, at die wylle tencke 
pa den Ed, die mig Sorit haffuer •^), du warst y den mening, 
at du wille bringe ted tilueie, at die skulle faa Pærdone 
for buis som sked Er. Vale. Datum køpenbaffuen den 
10 Novemhris Anno JDni 1611. 

Cbristian. 

Udskrift: Anderss Synckler till Hånde ^). 

40.* Omtr. 12. Decbr. 1611. 

Optegnelse om Soldater og Skausegravere. som Jørgen Lunge 
skal hverve. — Geh. Ark. 

lorgen Lunge") soli Ein Regimendt werben auff zwe 
daussendt man starck. 

Ibm soli gebalten werden Ein Oberster Leutenandt 
vnd ibm die gewobnlige gasic gemacbet werden. 

Sein fenlin Soli :^00 man starck sein, die anderen Aber 
Sollen 250 starck sein. 



') Ordet er i Orig. skrevet to Gange. 

■•') Han døde, som ovfr. S. 64 anført, 30. Oktbr. Sigvard Grubbe 
fortæller i sin Dagbog (Dsk Mag 4. R. IV, 35), at Kongen 
modtog Efterretningen om dette Dødsfald 8. Novbr. om Aftenen. 

^) Se ovfr. S. 65 Anm 3 

■'') Af det Sted, hvor dette Brev nu gjemmes, maa man vel slutte, 
at det er blevet opsnappet af de Svenske. 

^) Den samme, som 1616 blev Rigsmarsk. 



70 1611. 

Wass Er fur Officeres vnter sich hatt, mit denen Soli 
Es gehalten werclen wye mit den anderen. 

Er soli auch 800 Skansengreber werben lassen, welche 
inh 4 fenljin Sollen geteilet werden. 

Vltima Aprilis skall die werre tilstede wed CaJmer^). 



41.* 22. Decbr. 1611. 

Til Hertug Henrik Julius af Bruusvig. 

I Anledning af, at Hamborg ved at tilbyde Englænderne 
store Fordele har bragt dem fra at nedsætte sig i Krempe, 
hvorom de allerede vare blevne enige med Kongen, beder denne 
Svogeren om hos Kejseren at udvirke Tilladelse for ham til at 
paalægge en Told i Holsten, ligesom han ogsaa gjerne vil have 
frie Hænder til ved Lejlighed at tugte Lybek. — Landcshaupt- 
archiv i Wolfenbilttd. 

Freundtlicber, lieber Suager vnd Briuler, wan Es dihr 
nach wunsk deines bertzen noch woU erginge, webre das- 
selbige mibr Eine grosse freiide zu uernebmen, fur Meine 
Person kan ich nicbt genuncksam dem lieben Godt dancken, 
derselbige helffe ferner mit genaden. Hieneben kan ich 
dicb nicbt bergen, welcher gestaidt fur wenich zeit ich 
mit der Engelske Nation gebandelt. wie ich vernommen, 
das sie keinen willen darzu hetten. das Sie zu Stade lenger 
bleiben wolten, das sie Sich ihn meiner stad krimpen 
widerum nydersetzen Sollen, welches Sie auch Einge- 
williget'-). Wie nun alles fast ricbticb, So kommen die 
von Hamburch beer vnd vberkauffen die Engelsken mit 
Eine grosse Summa geldes vnd Sagen denselbigen Solche 
privilegia zu, die Sie ihn Ewicheit ibm geringsten nicbt 
halten konnen, wie die Engelsken auch Selber sagen, das 



^) Med en samtidig Haand er tilskrevet: „R[edditæ] Hattniæ 
12. Decemb. IGll. — 13. Decembr. v.'ie Ihre Ko: Maytt: nach 
Friedrichsburg vorruket, hat Georg Lung in der Cantzley be- 
richtet, dass Ihre K: M: ihne mit denn 800 Schantzgråbern 
vorschonet hatten, vnd Sie selbst die schallen woltten." 

^) Se ovfr. S. 44. 



1611. 71 

Sie woll wissen, das denen von Hamburch nicht muglich 
ist zu halten. Weill mihr nun der skymff widerfharen, 
vnd ich Itziger zeit halben ihnen das nicht kan widerura 
ihn die Nasse Reiiben, wie ich gerne wolte vnd auch 
konte, So wolte ich dich als meineni vertrautem Brudern 
freundtlich gebetten haben, du wollest mit guter gelegen- 
heit I: K: Ma*: meincndt halben SaJutiircn ^) vnd darneben 
meinendt wegen ahnhalten, das I: M: mihr vergunnen 
muchten ihm Landt zu Holstein ahn Einem gelegendem 
Orte Einen zoll zu leggen lassen, vnd weiss meines Er- 
achtens keinen Skaden, So I: M: oder dem Reich daraus 
Ensteen konte, vndt mihr Ein gros Solatium Sein kunte 
vber die Erlosse Skelm. dan ich meine dage ihnen nicht 
das geringste håbe zu wideren gethan, Aber das Oduini 
nafttrale, das Sie zu allen herren tragen, das mus ich mit 
geniissen. Die von Lybeck thun mihr all den mutwillen, 
den Sie nur Erdencken konnen'), aber Es geliinget ihnen 
nicht allezeit, Seindt aber ihn Ihren Diskursen Sehr grob, 
vnd Bitte freundtlich, was die Lybsken ahnlangett, wan 
es darzu kueme. das ich fur die Skeelm keine friide haben 
kan, vnd ich sie widerum auff die wulle greiffe vnd Es 
phiilich Echtwas extra ordinarie muchte ablauffen, das 
alsdan I: K: Ma*: mihr ihn dem nicht verdencken wolte 
vnd nicht ihn der meinung Sein, als wolte man gerne vn- 
friide vnd vnlust ihm Reiche ahnrichten. Die Skelm haben 
daa ihre bestalte krigsleite zu Ros vnd fus vnd meinen, 
Sie wollen Einem Ichlichen hern braviren. Was das tfilo- 
iriiim anlanget, Sovern Etwas zu erhalten wehre, will ich 
mich gerne I: Ma*: Accomniodiren wie gebreichlich, wan 



') Hertugen havde siden 1607 opholdt sig i Prag hos Kejser 
Rudolf II, paa hvem han havde særdeles stor Indflydelse. 
Kort før Kejserens Død, der indtraf 10. Jan. 1612, var han 
vendt tilbage til Wolfenbiittel. 

-) Om Forholdet til Lybek s. ovfr. S. 57. Kalmarkrigen med- 
førte nye Forviklinger (Slange S. 277. 301 ii. 322 f. 357 fi'. 
Zeitschr. d Vereines f. Liibeck. Gesch. I, 341 ff. II, 14—37. 
268-77. Dsk. Mag. 4. R. V, 285 fi'. Dsk. Samlinger II, 133 £). 



72 1611. 

ich nur von dihr verstendiget, wie oder welcher gestaidt 
Es geskeen Soli. Was vnser krigswehsen alliie anlanget, 
kan ich nicht genuncksam den lieben Godt dancken, der- 
selbige wirdt vns hiinfuro helffen vnd beisteen. Vnd will 
dich nicht lenger auffhalten, Sondern den lieben Godt 
Befhelen. Datum Friderichsburch den 22 Decemhris Anno 
Dni 1611 1). 

Dein getrewer Suager vnd Bruder, 
dieweill ich lebe, 

Christian, 

Udskrift: Ahn Meinem Hertzlieben Swager vnd Bru- 
dern H: Hyndrich lulio. 

42.* 1. Marts 1612. 

Til Prius Henrik Frederik af Wales ^). 

Hilsen fra Kongen med Henvisning til Robert Anstruthers 
mundtlige Besked. — British Museum i London, Harleian 3ISS. 
Nr. 7008 Fol. 137. 

Serenissime Nepos, literas S: V: manuscriptas magna 
ciim delectatione perlegi, ex qvibus intellexi, S: V: bona 
adhuc frvi valetudine, qvod mihi pergratissimum est audire. 
Deus Optimus Maximus conserves in posterum S: V: qvam 
diutissima (!) salvum & incolumen, nomini Divino laudi & 
omnibus amicis S. V: gaudio, cvi omnipotenti Deo S: V: 
commendatum habeo. Alia, qvæ cartis ita commode man- 
darj non possunt, ea fidelitate (!) Robberti Anstruterj Com- 
mici. Datum Halmstadie''') 1 Martij Anno Dni 1612. 

Christianus. 

Udskrift: Serenissimo Nepoti Prin: Magnae Brytanniae. 



^) Et udførligt Uddrag af dette Brev er meddelt efter Orig. i 
Quellensamml. der Scblesw.-Holst.-Lauenb. Gesellsch. f. vater- 
land. Gesch II, 2, 118, men med det urigtige Aarstal 1622. 

-) Denne Kongens Søstersøn var født 1594 og døde 1612. 

3) Her opholdt Kongen sig fra 25. Febr. til 4. Marts (Hist. Tidsskr. 
4. R. III, 7). 



1G12. 73 

43.* 28. Marts 1612. 

Til Kurfyrst Johan Georg af Sachsen. 

Kreditiv for Gunde Hvas. — Ilaupt- u. Staatsarchio i Dresden. 

Freundtlicher, lieber Vetther vnd Schuager, wihr habeu 
gegenwertigen deroselben dijner Gundi huassen ^) Etwas 
Befholen E: L: ahnzubringen (auss wrsacben dieweil wihr 
E: L: gute Affedion kegen vnss durch vnseren gesanten 
Otthe von Qualen'^) gespuret haben), welchess verhoffendt- 
lich E: L: nich wyderlich, Sondern viilmehr gefelliich Sein 
wiirdt. Immittelst wollen wir E: L: auss getrewen hertzem 
dem skutz dess allerbogsten Befhelen. Datum kopenhagen 
den 28 Martij Anno 1612. 

E: L: getrewer vetter 

vnd Schuager allezeit 

Christian''). 

44. 5. April 1612. 

Til Anders Sinklar. 

Med Ødelæggelsen af Kalmar Bys Fæstningsværker skal fore- 
løbig holdes inde; de efterhaanden ankommende Tropper skulle 
indkvarteres; Arbejdsfolk og Skibe kunne snart ventes. Hvis den 
svenske Konge angriber Byen, skal der gives ham en varm Mod- 
tagelse. — Geh. Ark. 

leg haffuer aff dyn Skriffuelse forstanden dyn meening 
och betenckende om Cahners Byess Ruicn, och Eptherdi 
ted uyll werre att formode, at fynden well turde faa y 
synde Eder at beleyre, saa skaldtu inted ydermere Lade 

') Gunde Hvas. der som ung studerede 1602 i "Wittenberg (Ny 
kirkehist. Saml. IV, 74), er formodentlig under dette Ophold 
paa en eller anden Maade kommen i Eorhold til det kur- 
fyrstelige Hof, hvilket har bevæget ham til at gaa i dets 
Tjeneste. Om hans Hverv paa denne Tid i Danmark se Blom, 
Kristian IV's Artilleri S. 76. 

-) Var 1612 i "Wien som Gesandt (Slange S. 323). Jvfr. om ham 
Brevet af 5. Oktbr. 1618. 

') Udskriften er ikke egenhændig. 



74 1612. 

affbryde end den Riingmur, som gar omkring byen. den 
skaldtu Sauyt laade bryde aff, at du med støckeren alf 
Slottit kandt beskyde byss wolden. Ted andit skall haffue 
En anstandt, intill Gerdt Randtzow till Eder kommer, 
builcken med ted første nest Gudtz hielp skall till stede 
komme ^). Dismidler tiid skaldt du laade qvartere ted 
folck, Som Eptherhanden ankommer, Et Regimendt paa 
Mølholmen och ted andit udi Skouen, Som uorriss Skuder 
och skiib pleier at ligge -). Der Er ochsaa afferdigit mur- 
mesters och Plixfolck, Som skall arbeide paa foden aff 
wollen, huilcke uell med ted første kommer tiill steede. 
Skiiben Ligger ochsaa heer ferdig, naar uynden bless, 
haabiss ieg Nest Gudtz hielp, at die skall uell snartt werre 
huoss Eder^). 

Kommer Gustawuss till dig, daa trackteer hannem 
Epther ledigheden well. Inden lagit faar Ende, uyll ieg 
nest gudtz hielp komme med till panhdtit. Valc. Datum 
københaffuen den 5 Apriliis Anno Dni 1612. 



Christian. 



Udskrift: Andress Synckler till bande. 



45*. 30. April 1012. 

Til Klirfyrst Johau Georg af Sachsen. 

Kongen opfordrer ham til at træde i et venligt Forhold til 
hans Broder Ulrik. — Haupt- u. Staatsarchiv i Dresden. 



') I Begyndelsen af Aaret 1G12 faldt Gert Rantzau og Anders 
Bilde ind i Sverig fra Bleking af; i Slutningen af Februar 
kom de til Baahus Len, hvor de for nogen Tid søgte Hvile. 
Efter Vinterens Ophør samledes den danske Hær i April 
^laaneds Begyndelse ved Helsingborg for at deles i to Af- 
delinger, hvoraf Kongen forte den ene mod Elfsborg, medens 
Gert Rantzau gik med den anden til Kalmar tor derfra at 
foretage videre Indfald i Sverig (Slange S 305 f. oOSj. 

'■') Jvfr. Sj'lvander, Kalmar slotts och stads hist. VHI, 370. 

^j 1. April overdroges det Jakob Beck med 4 Skibe at sejle til 
Øland for i Forening med de ved Kalmar værende mindre 
Fartøjer at blokere Øland (Garde, Sømagtens Hist 1535—1700 
S. 129). 



1612 75 

Freundtlicher, lieber Vetther vndt Bruder, wan ess 
E: L: Nach deroselben wunsk woll vndt gelucklich Ergiu^j^e, 
welire dasselbige mihr ganss Erfreilich zuuernehmen. Fur 
meine person disser Iizigen gelegenbeit nacb kan ich nicbt 
geniincksam dem lieben Godt dancken, derselbige helffe 
weitber mit genaden. Vndt håbe nicbt vntherlassen konnen 
E: L: mit dissem Scbreiben zu besuchen, aldieweil icb 
Nubmer aiiff meine Reysse nacb Sweden albie fertig lyge, 
E: L: zuuor zu Salutiren kein wbmganck baben konnen 
Mit freundt, Bruderlicben Begeren, E: L: wollen zu offtbcreii 
Mablen deroselben gutben zustandt zu wissen tbun. Hiir- 
neben kan icb E: L: nicbt bergen, welcber gestablt ess 
mihr wabrbafftig berichtet, dass E: L: fur dissem mit 
raeinem vielgeliebten Brudern Hertzog wldrichen ihn Etzlich 
Misuerstendtniiss gerathen sein sollen, welcbes gewislicb mihr 
gaar Smertzlich ist forgekommen vorauss weill wibr zu 
allen teylen So Nabe vervvanten vndt freunde seindt vndt 
solche wiiderwertigkeit wnther dergeleicber Personen lange 
zu fodiren nicbt gut ist vndt Ein weitleifftigess abnsebn bat. 

Håbe dessendthalben auss trewebr zu beiden teylen 
tragender Affedion nicbt vntherlassen konnen, So viell 
ihemer tbunlich. dy streitige werck wiiderum helffen bey- 
legen. Bitte derendthalben ganss freundt, Bruderlicben, 
E: L: wollen sich seiness teilss freundtlicb darein Erzeygen 
vnd ess ibm forigem Bruderlicben wessendt zuiscben Euch 
widerum kommen lassen. Icb zueiffle nicht, mein viel- 
geliebter Bruder H: wldrichs L: werden sich lo ihn allen 
Billigen sachen fiinden lassen, wohrauff icb E: L: andt- 
wordt nach deroselben Elgener gelegenbeit erwarten thue 
vndt verboffe, dass Solcbes nicht alleine Godt dem Almecb- 
tigen wirdt gefellicb sein, Sondern Euch zu Beyden teilen 
zu Ruhm vndt Eberen gereicben wirdt, wie aucb allen 
deroselben Conwnm freunden vndt verwanten zu freude 
vndt contentament gelangen wirdt. Undt bin der freundt- 
licben zuuersicht, E: L: werden diss alless ibm besten 
auffnebmen. Icb fur meine Person tbu widerum gerne, 
wass deroselben lieb und angenem sein mach, vnd tbu 



76 1613. 

E: L: hiemit dem Schutz des Allerhogsten befhelen. Datum 
kroneburch den 30 April is Anno Dni IGT^. 
E: L: getrewer vetther 

vnd Bruder allezeit 

Christian. 

Udskrift: Ahii Meineni Hertzlieben Vetthern vndt 
Bruderii lobannj Georgio, Churfursten zu Saxen. 

46.* Omtr. 17. April 161.3'). 

Udkast til en Instrux forMarqvard Pentz ogLeoiihard Metzner, 
som skulle forebringe Hertugen af Gottorp forskjellige Klager 
over Overgreb fra hans og hans Folks Side. — Geh. Ark. 

Instruction aff-) M: Pensen ^) 
vnd D: Medtzner, 
dass sie sicb nacb godtorff sollen ferfugen vndt dem hert- 
zogen abnmelden, wie man augenskeinlicb auff disse Reisse 
vernommen, dass Seine leutbe Ein Engelss skiff, So auff 
meinem wnstreitbarem gru [n] de gestrandet, geplundertt, 
auch der hertzog von den Engelsken kauffleutben Eine 
summa geldess genommen vndt dasselbige zu Seinem nutzen 
geuandt. 

Weill nuhn dasselbige skiff auff Einen ordt ahn- 
gethroffen, So nicbt nabe bey dess bertzogen gru[n]de ge- 
legen, Sondern Einne grosse Distantia zuisker (I i der 
Recbten Skeiden, Sollen sie derobalben zu verbutbun (!) 
weitber wnrbube ubm die Restitution thotaJitcr abnbalten. 

Item hatt der hertzog bey der Newen febre den Leuthen 
meiness theillss newe zoll wiider die abskeide auffgelegett, 
welcbess auch Soli abgeskaffet werden. 

D: Metzner Soli allein zu seiner ankomst ihu denne- 



') Det tydske Kancellis Koncept til denne Instrux (Geh. Ark., 
Inland. Concepte) er dat. 17. April 1613. Af den ses, at Skibet 
var strandet i Ditmarsken. 

■■') Læs: auff. 

•*) Marquard Pentz, Amtmand paa Segeberg. 



1613. 77 

marck Bclafion thiin vndt M: Penss Seine wege nach dem 
ambdt zien. 



47.* 10. Ang. 1613. 

Erklæring, at Renteskriveren Jakob Jensen, som har skullet 
vexle 3000 Rdl. til Rosenobler, for denne Gang kun har faaet 
Rosenobler til en Værdi af 1600 Rdl. — Geh. Ark., Bilag t. Rente- 
mestr. Begnsk. 16 13 — 15. 

Anno 1G13 den 10 Agustj haffuer lacob lensøn'), 
renteskriffuer, Leffuerit thre thusind Rigss Daler, huorfor 
hånd y steeden skulle annamme Rossonobell, Saa haffuer 
hånd paa denne gang inted annammit mere End fiire hun- 
drede Rosenobell, huer regnit till fiire daler, huilckit be- 
løber sig seistenhundrede daler. Adum vt supra'-). 

Christian. 



48.* 14. Decbr. 1613. 

Udkast til en Kontrakt med Skibsbyggeren Peter Michelsen 
om Bygningen af et Skib. — GeJi. Ark. 

Verzeichnuss, wohrnach Pether Mychelson 
mit dem Skiffe zu Bawen sich richten soli. 

Dass Skiiff soli haben 45 ellen kyll. 

Soli breit sein 15 ellen. 

Soli verbunden sein fon de kyll aff 5 ellen. 

Von forn soli es wberfal haben 15 ellen. 

Der Skodtstawen soli wberfallen 1 72 ellen. 

Die hechtzbalcke soli breidt sein 10 ellen. 

Dass skiff soli von achter skorting haben 7 fudt. 

Der wberlauff soli mit guden staarcken balcken ver- 
sehen werden, auch mit k[n]yen woll verbunden, vndt soli 



^) Renteskriver fra Novbr. 1611 til sin Død i Decbr. 1619 

(Grrundtvig, Meddelelser fra Rentekammerarch. 1872 S. 170). 
'^) Er, som det ses af Paaskriften, udstedt i Frederiksborg. 



78 1613. 

der wberlauff von achter zu forri Sonder einige abzetzung 
gemach werden. 

Ess soli ein fast Bowenet fon achter tho forn geen, 
welchess soli so hocli sein, dass ein fulwacksener man 
aufifgericht darunther geen kan. 

Es soli auch ein feerdeck achter die mast gemach 
werden, also dass man daselbst sex steinstucken gebrauchen 
kan, welchess ferdeck mit ein fyncken netz soli bedecket 
werden. 

Zuisken dem Bowenet vndt die wplengerss soli so viell 
spatium zuisken zuene Barckholter, so darzu sollen gelecht 
werden. gelassen werden, dass man mit Musketten rundt 
whm skissen kan. 

Vndt weill dass Bowenett nicht kan so fast mit knyen 
verbunden werden alss eine faste kobrigge, so Sollen daar 
knye auff dem offuerlop gesettzet werden, so mit dem 
einem ende ahn die Bordt steen, auffdass die groben 
Sticken ihm slengeren dem skiffe keinen Skaaden nicht thun. 

Dass Skiiff soli wnden ihn die kymning mit zuene 
Bercholther gemacht werden. dass eine von Binnen vndt 
dass ander von aussen, welche sollen zusammen mit bolthen 
geslossen werden. 

Dass Skiiff soli auch von binnen mit guthe Plancken 
gefhodert werden, vndt soli getaalorcket werden Eine 
plancke wnther dem zukrafft vndt durchweck eine Plancke 
breit ihn die futtherung offen bleiben. 

Dass Skiff Soli auff leder zeitten auff dem wberlauff 
8 grosse porten haben, also dass man sticken von 18 'it 
kugelen darein gebrauchen kan. 

Dass Skiff Sol mit guten Einhoitzer. vplengerss, Bondt- 
stocken. Sporkatten, Slagstynen vndt knyess. wohr ess notig, 
versehen werden. 

Ess Sol auch mit Stitzen von der kylsuyn kegen den 
uffuerlob wol gestitzet Sein, dass dass Skiff mit lanckheit 
der zeit nicht krum wirdt. 

Die plancken, so in den sandtstroch kommen, sollen 
dick sein 4 dumen. 



1613. 79 

Die plancken von dem sandtstrock biss ahn den offer- 
lop sollen dick sein 3 dumen. 

Die plancken. da dass Skiff mit sol verteutet werden, 
soli dick sein 2 '/s dumen. 

Die plancken, wohrmit dass skiff von binnen SoU ge- 
futtert werden, sollen dick sein 3 dumen. 

Die plancken, so zu dem offuerlob kommen, sollen 
dick sein 3 dumen. 

Das Bouenet soli mit dynnen fyren Brettern zuge- 
strichen werden. 

Die maasten sollen ihm geskaffet werden wie auch 
holdtsehr zu kleine vndt grosse stangen wie auch zu kleine 
vndt grosse Raaen. 

Die Maarsskorue, welche Sollen drei sein, alss nemlich 
auff die grosse mast, auff die fuck mast vndt auff die Mer- 
saan, die Sollen von Pether Michelsen verferdiget werden. 

Welchess alless von Pether Mychelson, wy hieoben 
gemeldet, mit darzu gehorigem zimmer. wass nahmen Es 
auch haben kan oder mag, soli verferdiget werden, auff 
Seinem omkosten vndt beutell zuwegen bringen vndt kauffen. 

Er soli auch alle zimmerleuthe, Borerss, Plixfolck auff' 
Seinen whmkosten halten, auch seine eigen gereidtskaff 
Branchen vndt ?n Summa alless auff seinen elgenen kosten 
thun, wass fur tymmeruerck auch auff Obgemeltem Skyffe 
vernoten ist. 

Vndt soli er auch die gaalion darahn machen Lassen, 
doch mit keinem Snitzuerck oder Byldtuerck, Sondern allein 
slecht vndt recht. 

Wass die masten von Eichen holdtz fernothen haben, 
alss die top vndt saadelss, auch wan ess sich zutrige, dass 
man einen fuss zu den maasten setzen muste, dassclbige 
soli Er auch machen lassen. 

Euhr Solche seine muhe vndt arbeit Sollen ihm Sex 
thaussendt reichss thaier gereichet vndt gegeben werden. 

Wass aber dass grobe Eissen, alss Bolthen, gross vndt 
kleyn, dasselbige ist hyrein nicht mit begriffen, Sondern 



80 1613. 

dasselbige Soli ihm von Baldtzer von Aanefeldt') verskaffet 
werden. Vndt Soli Pether Mychelson mit allem fleiss 
zusehen, dass dass Skijff mit Bolthen woU veruahret wirdt 
ahn den orthern, daa ess vernothen ist. 

Nnhn folget. wass fuhr tackell zu demselbigen 
Skiffe Soli gemachet werden. 

Dass degliche tow soli dick sein. . 12 dumen 

vndt soli Lanck sein 220 faadem. 

Dass Bou ancker tow sol dick sein 13 dummen 

vndt soli lanck sein 240 faadem. 

Die Raabending sol dick sein 14 dumen vndt 240 fadem lanck. 

Dass grosse staach soli dick sein 13 dumen. 

Ahn die grosse mast sollen kommen ahn leder 

zeite 7 hofftouen. 

Dieselbige sollen dick sein 7 dumen. 

Darbei sollen auff ieder zeiten kommen Ein Maanthel, ein 

Singnaat vndt ein kaarnat. 

Ahn die fockmast auff ihder zeithen soli kommen 5 hoff- 
touen, dieselbigen sollen dick sein 6 dumen. 

Darbey sollen auch auff ieder zeithen kommen Ein maan- 
thel, ein singnat vndt ein kaarnat. 

Ahn die Meysaan an ieder zeithen sollen kommen 4 hoff- 
thouen, dieselbige sollen dick sein 4V2 dumen. 

Auff ieder zeithen ein Singnat vndt kaarnat. 

Dass dreyriiff zur grosse Raa sol dick sein ... 10 dumen. 

Zu der fuck raae sol sie dick sein 872 dumen. 

Dass wynderep zu der grossen stange soli '■ dumen, 

zu der forstangen 7 dumen. 

Dass grosse Skot vndt grosse maarsskott G dumen. 

Dass fuckeskot vndt formerskot 5 dumen. 

Die grotte Smyd 10 dumen. 

Die focke Smyd 8 dumen- 

Alle dass Oben gewandt, So ahn die grosse Stange, 

fuckestang vndt meissaan stange behuff ist, dass soli affii- 



'j Amtipand i)aa Steinburg. 



1613. 81 

nandt, wie sich dass gehoret, nach dem wndersten geordi- 
niret werden. 

Sonsten alle Loppende tackell, grosse vndt fuck Bo- 
linen, auch fuck Staaff, Stangen, Staffue mit Bardunen. 
Blinde Skot vndt gaarn, gaardinen, flaggen, stau uynde rep 
zu den flaggestangen, vndt vass man weither dergestaldt 
geburet ahn laufienden tack zu haben auff ein Orloffskiiff. 

Alle Blocke gross vndt klein Soli Pether Mychelsson 
verskaffen, ledoch sollen keine kopperne Skiiffuen darein 
sein, vndt sollen die Blocke nicht auff Seine umkosten be- 
slagen werden. 

Ihmgeleichen Soli Es mit den Pothenten vndt lunck- 
frawen gehalthen werden. 

Doch soli Pether Mychelson die zuene skeyben ihn 
die grosse mast vndt die zuene Skeyben ihn die fuckmast 
zu verskaffen Skiildig sein. 

Die Ancker Sollen ihm verskaffet werden, welche er 
mit stocke vndt wass darzu gehorich Soli verfertigen. 

Er soli auch zu Oftgemelthem Skiffe ferskaffen von 
guthem boldauit Ein Skonfaar segell mit zueene Bonetthen, 
Ein fucksegel mit Ein thiiff Bouenet, Eine Blinde, Ein 
Meisan, Ein gross Maarsegell, Ein formarsegell vndt ein 
Sprodtsegell up die Meissaan Stange. 

Welchess alless wie forgeskriibe Pether Mychelson von 
guthem, reinem vndt wnferfalsketem henff Soli machen 
lassen, wohrfhur ihm widerum ^) 

Actum Hylligenstede den 14 Decembris Anno 1G13^). 



') Fortsættelsen mangler. 

'') I Inland. Concepte findes Punkter (paa Plattydsk) til en Kon- 
trakt med Peter Michelsen i Itzeho. dat. Itzeho 14. Decbr. 
1613, et Udkast til Kontrakten, dat. Heiligenstedt 20. Decbr., 
og en Renskrift, hvori der imidlertid, efter at den er bleven 
forsynet med Kongens Underskrift og Segl, er foretaget en 
Udslettelse af nogle Linier, hvilket har haft til Følge, at 
Underskriften er bleven overstreget og Seglet aftaget, medens 
Datum er blevet forandret til 28 Decbr. Der er i denne 
endelige Redaktion flere Afvigelser i Maalene fra Opgivelserne 
i Kongens egenhændige Notitser. 

6 



82 1614. 

49. 15. Ang. 1614. 

Til Hertuginde Elisabeth af Brunsvig. 

Om Forbei'edelserne til en Underhandling mellem Hertugen 
af Brunsvig og Staden Brunsvig, hvortil den engelske Konge har 
lovet at sende en Gesandt. - Geh. Ark. 

Freundtliche, Hertzliebe Schwester; wahn ess dihr nach 
wunsk deiness hertzen nocli woll erginge. so wehre das- 
selbige mibr eine hertzliebe freude zuuernebmen. dan ess 
dihr nimmer so wobl ergeben kan, icb wiiuske ess dibr io 
tbaussendtmabll besser. Fubr meine person kan icb nicht 
genuncksam den Lieben Godt dancken, der micb auff disse 
reisse nach Engelandt so genedicblicb bebutet batt vndt 
mit gesundtbeit nacb baiisse widerubm gebracbt^). 

Auff disse meine reisse vnther anderen meinen ge- 
skefften babe icb mit vnserem Scbuagern der Braunswiske 
sacben ^) balben geredet. also dass sein gesanter sicb soli 
einstellen. wan icb ibm zuskreibe, dan derselbige ist ibm 
Nyderlande vndt wartet nur autf mein Scbreiben. Nubn 
babe icb abn die staad geskriben, ob sie sicb aiiff vnsere 
beiden tradation accommodiren wollen, So soltben vnsere 
gesanten auff Einen gelegenen ordt zusammen kommen 
vndt den sacben P^inen anfanck geben. Wabn nubn die 
stadt sicb zu der bandlung bekuemen wurde, So woltbe icb 
gerne von dibr verstendiget sein, abn welcben ordt die 
tradation ahm besten kontbe forgenommen werden. Dar- 
neffen woltbe icb aucb Errinnerdt baben, dass der ordt 
mucbte genennet werden, der beide teill mucbte gelegen 
sein, auff dass die bandlung nicht mucbte vhmgestossen 
werden. Die zusammenkunft kunthe irgendt ibm zukunff- 



') 3. Juli gik Christian IV om Bord ved Kjebenhavn, 20. Juli 
landede han i Englaud. og 10. Aug. stod han igjen paa dansk 
Grund (i Halland) efter at have tilbragt omtrent 14 Dage i 
England (Suhms Nj-e Saml. II, 2, 97 ff.)- Jvfr. om denne Rejse 
Slange S. 364 Schlegels Overs. 11, 20 ff. Molbechs Udg. af 
Christian IV's Breve I 28. Macray, Second report S. 44. 

2j Jvfr. ovfr. S. TiS. 



1614. 83 

tigen September ahngestellet werden. Derselbige gesanther 
ist ein gaar feiiner man vndt mihr ganss wohll bekandt, 
vndt sonder ziieiffuell wirdt er seinen fleiiss so viill muglich 
darahn wenden. Ich will dich Niihmer mit dissem schreiben 
nicht lenger auffhalthen, sondern dich dem gewalthigen 
schutz Gotthess ganss getrewlichen befholen haben vndt 
bleibe allezeit 

dein getrewer bruder, dieweill 
Datum Frederichsborrich ich lebe, 

den 15 Agusti Anno 1614. Christian. 

Udskrift: Ahn Meine Hertzliebe Schwester, die Hert- 
zogin zu Brawnswich. 



50. 14. Decbr. 1014. 

Til Christian Friis. 

Hans Lindenov niaa bruge hvem han vil i sin Sag, men maa 
ikke tale alene med den paagjældende. Af noget strandet 01 skal 
der kun betales halv Sise. Hertug Julius Henrik af Sachsen har 
været hos Kongen og talt om den store Forandring, der er fore- 
gaaet med Gustav Adolf, og om Kaptajn „Ceridon". — Geh. Ark. 

Hanss Lyndenowss ^) begering anlanger, derpaa Er 
denne Besolution, at hånd maa tage udi hanss sag att 
bruge, y huem hannem Løster, dog att der er altiid nogen 
huoss, naar hånd nogit med hannem haffuer att bestille. 

Ted 011, som strandit er, derudafF maa dennom paa 
denne gang halffparten aff Syssen eptherlaadiss^). 



') Om denne Mand se de i Dsk. Mag. 4. R. V, 282 anf. Steder. 
Han levede som en Fribytter og blev ved en kongelig Retter- 
tingsdom af 16. Marts 1615 dømt til evigt Fængsel for en 
Række Misgjerninger, han havde udøvet. 1618 slap han dog 
ud af Fangeburet mod at forpligte sig til at følge med Ex- 
peditionen til Ostindien og i 7 Aar at lade sig bruge derovre 
i den danske Konges Tjeneste. Han skal være død der omtr. 
1621. 

') Uden paa Brevet har Modtageren skrevet: „Anders Mickelsen, 
byfoget her i byen, skal gift'ue halff zise aft' hans ell, som 
kand biergis." Anders Mikkelsen var Byfoged i Kjøbenhavn 

(5* 



84 1614. 

Her: aff Saxen ^) drog y dag tiill Frederichsborrig, 
waar ickun engang huoss mig. Hånd er ellerss megit en 
anden persohn af^ Discretion end die andre hanss brødre^), 
uy kender. Die taalede Liidit gaatt baade om Landit och 
Øffrigheden, Siiger derhuoss, att Gustauss saa aldeliss udi 
en stackit tyd haffuer forandrit siit gemiithe, at ted icke 
troligdt er, Den fiix hånd uaar med, som till haadersleff 
Disciirredc allehånde med Chanseleren. Die beretthede 
ochsaa selsam snack om den Ceridon^), som en tiidlang 
saad y ted blaa tårn. Haffde ieg faatt paa hannem ygen, 
daa skulle hånd uyst kleede En gallie. Vale. Datum 
Cronehorrig den 14 Decemhris Anno 1G14. 

Christian. 

Udskrift: Chanseleren Chriisten Friiss til hånde*). 



fra 1606 til sin Død i Aaret 1615 (Nielsen, Kjøbenhavns Hist. 
og Beskriv. III, 255). 

^) „Hertug Julius" kalder Modtageren ham. Det er Julius 
Henrik, Hertug af Sachsen-Lauenborg, f. 1586 f 1665, hvis 
Fader Frands II var en Brodersøn af Gustav I's og Christian 
III's Dronninger. 11 Decbr. 1614 noterer Kongen i sin Dag- 
bog: „Var Hertugen af Sachsen, som tjente i Sverig, til Bords 
med mig" (Suhms Nye Saml. II, 2. 103). I svensk Tjeneste 
havde han været i nogen Tid og bl. a. kæmpet mod Russerne, 
men Forholdet mellem ham og den unge Gustav Adolf var 
ikke det bedste, og det kom til et fuldstændigt Brud. da 
Kongen ved en Hottest gav Hertugen en Ørefigen. En Duel 
var Følgen, men Axel Oxenstjerna skal dog tilsidst have for- 
ligt dem. Snart efter forlod Julius Henrik Sverig, dragende 
afsted med et Følge af 80 Personer (Hallenberg, Gustaf Adolfs 
regering III, 202 ft'. Starbåck, Beratt. ur Swenska Historien 
- XI, 84. 90 f Warmholtz, Bibliotheca hist. Sveo-Gothica VII, 
10). At han efter hvad der var forefaldet ikke var synderlig 
venlig stemt mod Gustav Adolf, er naturligt. Han gik siden 
i kejserlig Tjeneste og var bl. a. indviklet i Wallensteins Fald, 
saa at han en Tid efter Katastrofen i Eger (1634) sad fængslet. 

^) Deni havde han mange af, 7 levede paa denne Tid. Den 
ældste af dem, August, blev gift med en Datter af Johan 
Adolf af Gottorp; den bekjendteste af dem er Frands Albrecht 
ft 1642). 

'^) „Capitein Ceridon", efter Christian Friis's Paategning. Skulde 
det være en Sheridan? 

*) Modtaget 16. Decbr. 



1615. 85 

51. 1. Febr, 1615. 

En Person skal sættes i Ttiarnet; Hestene skulle sendes paa 
Foder; en Smed og en Tømmermand skulle sendes til Kongen, 
— Geh. Ark. 

Denne kompaan skaldtu sette y taarnit indtill uydere 
besked. Hesten send etstedtz hen, dersom die kan foriss 
indtill sommeren, man kan bruge dennom y kaarren. Send 
mig en smid herud ued (!) nogle kramper till Laasen paa 
ueien saoch En tømmerman med En fiell eller thu til att 
Reparere portene med. Datum Lyngby 1 Fehrvarij Anno 
1615. 



52. 5. April 1615. 

Til Rigsraadet. 

Svar paa dets Betænkning om den engelske Konges Anmod- 
ninger, om Kongens Ønsker med Hensyn til hans yngre Sønners 
Forsørgelse og om Udskrivningen af en Skat. — Geh. Ark. 

Epthersom Steen Bråde oeh lacob wlfeldt paa Menige 
danmarkiss Riigiss Raadtz uegne y dag huoss mig haffuer 
uerrit oeh paa alless deriss uegne forrebracht deriss raad 
och betenckende ^) paa nogle hanss ker: aff Store Brytan- 
niens myn elskelige Suoger och Broderss begeringer och 
werffuing, Saaoch dei'iss betenckende paa nogle myne och 
detthe rygiss privatt Saager anbracht, huorpaa er denne 
myn Erkleering. 

1. 

Anlangendiss den Vnion, huorudi h: k: aff Store Bri- 
tannien begerer, att disse konnigriger sig uille begiffue^), 
At nu Raadit sligdt att indgaa icke syiiiss att uerre raade- 
ligdt, tedsamme deriss betenckendt approherer ieg ochsaa. 

') Denne Erklæring kjendes ikke, ligesom ikke heller Rigs- 
raadets Svar paa nærværende Skrivelse (Erslev, Rigsraadets 
og Stændermødernes Hist. I, 218 f.). 

*) Mod de spanske Nederlande (Slange S. 375). 



80 1615. 

2. 

Thed fyskeri cpther hualfisk anlangendiss undet (!) ted 
laaiid grynland '), liuilckit h: k: begerer at mottlie till h: 
k: afftrediss, huess rettighed disse konnigriiger dertil kunde 
haffue, vdi huilcken sag ieg Radtsens betenckende saalediss 
haffuer fornommit, att die till sliig afftriid icke kunde 
raade, eptherdi allehånde uychtige motiver udi samme sag 
kunde indføriss, huilcken raadtzsens meening ieg mig ochsaa 
uell kunde Laade gefalle, saframdt dette obstaculum icke 
uaar y ueien, At maa ske, naar die slig fyskerie med for- 
lo£f och gode uillie icke kunde erlange, att die daa vden 
forloff densamme uylle bruge, huorfor man sig udi slig en 
Casum uille Erklere, med huad middell sligdt dennom 
kunde formeeniss, saa denne formente Rettighed med en 
god Reputation kunde ErhoUiss. 

3. 

Thed fyskeri vnder Norrie epther huallisk, som och 
begeriss, huilkit rygenss raad formener att komme vnder- 
saaterne udi disse konnigriger til Skaade, ted kan ieg 
endomstund icke forstaa och behøffue uydere JJeliheration, 
Ty saalramdt die fremmede ingen anden fyskeri uden den 
samme bruger och deraff giffuer deriss aarlig tribut och 
rettighed, y ted sted man nu inted deraff haffuer, daa kan 
ieg icke see, huad Skaade Cronen eller dess underliggen- 
diss vndersaater deraff' kan haffue. Dog er icke heermed 
mendt, att die Engelske den aliene skulle bruge, menss 
skall uerre frii for alle dem. som deraff til Cronen uill 
giffue syn rettighed-). 

Och er dette vngeferlig mit betenckende udi dii saager, 



') Her som i Regelen i den Tids Sprog betyder Grønland Spitz- 
bergen, jvfr. Brevene 1641—44 S. 393 f. Erslev, anf. Skr. 
I, 298. 

') For at paase, at Fremmede ikke fiskede i Farvandene ved 
Norge og lige op til Spitzbergen uden at betale derfor, 
sendtes i Maj 1615 Gabriel Kruse derop med et Par Skibe 
(Slange S. 376. Garde, Sømagtens Hist. 1535—1700 S. 144). 



ir,15. 87 

som h: k: aff Brytannienss gesanter ^) heer haffuer propo- 
nent, huorpaa danmarckiss rigiss Raad sig uydere kan 
betencke och siiden derpaa sig erkleere. 

Anlangendiss myne egne Negotia udi ted, att ieg aff 
menige Riigenss raad haffuer begeerit, att myne yngste 
Sønner, naa[r] die till deriss myndige aar kommendiss 
worder, Och ieg med døden er affgangen, daa motthe 
saauit Respecteris som myne Søsking tillforn er Resjiec- 
terit, huortill er Suarit, att Riigenss raad Sliigdt icke 
kunde beuilge vden menige Riigenss Stenderss beuilling, 
Eptherdi samme anmoding uaar ganske fremmid, 

Huorpaa er denne myn Replica, att rygenss raad 
sligdt uden Stenderniss concursum nocksom kan gørre 
vdaff eptherfølgendiss aarsag. ty dentiid myn herrefaader, 
høilofflig yhukommelse, med rygenss raad, som dentiid 
Leffuede, tracterede, att huem som myn elste Søster '-'), som 
endnu y Lyffue er, bekam til syn gemahll, densamme skulle 
ochsaa annammiss derepther till konning oftuer danmarck 
och Norriiess Riiger, huoss huilcken handling ingen uden 
Raadit haffuer uerrit forsamlidt, Epthersom densamme 
handling in Originali nochsom skall vduisse Vdi Lige- 
maade uaar ingen vden rygenss raad tilsteede, dentiid 
myne Søskings brudskaatt bleff beuylgit, huilckit ochsaa y 
mange andre maader Saalediss er Skeed, huilckit heer att 
føre paa baanen vnødigdt er. 

Huorfor er myn tilforsicht till menige riigenss raad, 
att die sligdt icke fraa dennom til Stenderne henskiider, 
wuansiet ieg ingen thuiffuel beer till die Erliige folck 
Menige danmarckiss riigiss stender, Besønderligenss ep- 
therdi Summen udi sig sielff icke er saa ganske stor, att 
disse riiger derudaff nogen stor omkostning kunde tilføiess, 
dertil med er ted endnu en lang tiid, till sligdt kan stilliss 



*) Bobert Anstruther. Hans Kreditiv var af 3. Febr. 1615, hans 
Instrux af 3. Jan. (Macray, Second report S. 11 f.). Jvfr. det 
følgende Brev og Hammarstrand, Forhandl, om Sveriges del- 
tagande i trettioårige kriget S. 55 fF. 

^) Elisabeth, gift med Henrik Julius af Brunsvig. 



88 1615. 

y uerck, dertilmed staar deriss saauel som alle meniskerss 
Lyff y den Alsommegtigstes hånd, om die den dag kunde 
erleffue. Och offuer dette saa haabiss ieg till, att saa- 
framdt gud alsommechtigste dennom Spaare uille, att disse 
konnigriger och Lande altiid skall haffue saa stor Ehre, 
gaffn och tieniste aff disse Sønner, som om gud alsom- 
mechtigste ted saa haffde forsiet, att sligge contributioncs 
til frøekerne haffde skullit bleffuit anuendt^). 

Anlangendiss att riigenss raad formener, att vnder- 
saaterne udi disse Lande och riiger saalediss att uerre 
grnverif, saa att die med ydermere Skatt icke kan be- 
leggiss paa denne gang, 

Huorpaa er udi saamade mytt Suar, at ted icke 
mueligdt er vden sliig hielp och Skatting att forferdige 
festingerne, och om die paa nogen tiid saalediss skulle 
henstaa, daa er ted att befrøchte, att die skall bekomme 
slig skaade, huilcken man syden med stor omkostning icke 
ygen skulle kunde oprette, besønderligenss eptherdi die 
meste partens staar udi full biigning. 

Huorfor uyll fornøden uerre, att saafram die icke 
detthe aar den heele skatt kan erlegge, att den daa halff- 
parten y aar och balffparten ad aare bliffuer erlagdt, 
huilckit syniss att kunde skee vden deriss store skaade ^). 

Die andre Sager haffuer deriss richtighed, epthersom 
die huoss Raadit er Delihererit. Actum københaffuen den 
5 Aprilis Anno KU 5. 



^) Med Hensyn til Spørgsmaalet om Eigsraadets Kompetence til 
paa egen Haand at afgjøre den forelagte Sag jvfr Aschehoug. 
Statsforfatningen i Norge og Danmark indtil 1814 S. 433 fi". 
Havde Kigsraadet villet gaa ind paa Kongens Forlangende, 
kan der vel ikke være Tvivl om, at dets Samtykke havde 
været tilstrækkeligt. 

') Som det synes, var dog Raadet gaaet ind paa at bevilge en 
Skat, men vel at mærke ikke at indkræve før 1625 (Erslev, 
Eigsraadets og Stændermødernes Hist. I, 219 f.); dette maa 
imidlertid ikke have tilfredsstillet Kongen. 



1615. 89 

53.* April 1615. 

Til €hristiau Friis. 

I Anledning af den engelske Gesandts Besværinger maa liigs- 
raadet blive tilstede for at høre, hvad nyt han vil forebringe. — 
Geh. Ark, 

Rubberdt haffuer uerrit huoss mig och storligeuss sig 
besuerit, att hannem udi ted offuergiffne Suaar ^) til fleere 
puncter Er suaarit, end band proponerit bafiuer, Och be- 
suerer sig, att band sligdt icke med sig tør tage, Begerer 
att motte ydermere høriss, buorfor Raadit faar att bliffue 
tillsteede, att man kan høre, qvid novi velit adferre. Inter 
alia sagde hånd, att endog band haffde begerit att holde 
communication med nogen om saagerne, Saa haffde ted 
dog icke mott hannem uedderfaariss, med megit andit, 
som ieg y morgen uell uill siige Chanseleren, naar gud 
uill, uy kommer sammen. 

Udskrift: Chanseleren til bande ^). 



54.* Maj 1615. 

Udkast til Christian Friis's Ed som Hofmester for Prins 
Christian. — Geh. Ark. 

leg Christen friiss^) Loffuer och Sueerer wed den Al- 
sommechtigste Gud, at ieg uyl uerre E: k: M: hull och tro, 
E: k: M: gaffn och beste aff myn yderste formue hielpe 
att forfremme, derymod all skaade och forderff aff myn 



^j Jvfr. ovfr. S. 8G f Den danske Konges Svar til Robert 
Anstruther er af 7. April 1615 (_Geh Ark., Latina). 

^) Paaskrift paa Brevet: „Red. Haf. Mense Aprilj A"^ 1(315." I 
Maj vendte Robert Anstruther tilbage til England (Macray, 
Second report S. 12). 

^) Christian Friis til Ki-agerup, ikke at forvexle med Kansleren 
Christian Friis til Borreby, etter hvis Død 161G han imidlertid 
selv blev kongelig Kansler. De hørte til to forskjellige Slægter. 
16. Maj 1615 blev han ansat som Hofmester hos Prinsen 
(Grundtvig, Meddelelser fra Rentekammerarch. 1872 S. 129). 



90 1615. 

yderste macht och formue hielpe att dempe och affskaffe. 
Vdii Sønderliched eptherdi E: k: M: mig Naadigst tilbetroet 
haffuer at uerre E: k: M: Elskelige Sønss, den høiborne 
første och herriss her Christian den 5. danmarckis och 
Norgiss vdualdt konnings, hoftmeister, daa uill ieg altiid 
persohnligen huoss hanss fur: Nåde tilsteede uerre. epther- 
som ted mig aff E: k: M: befhalit bliffuer. Och altiid h: 
fur: Na: til gudtz friicht, førstelige diider, oprichtighed och 
all Erbaarhed Raade. saaoch fliiteligenss haffue indseen 
med Skolemesteren, att hånd udi sit officio er fliitig, saa 
att die tymer, som til studering forordnit er, icke forsøm- 
miss, Saoch att Bønerne Morgen och affthen sauell som 
til bordtz och fraa bordtz icke glemmiss. leg uill ochsaa 
med største fliid achting paa gift'ue, att huad for exercitia 
som enthen nu eller tilkommendiss aff E: k: Ma: hanss fur: 
Na: forordnit bliffuer, at die saalediss taagiss for handen, 
att h: fu: Na: derudaff ingen Skaade taager. leg uill och- 
saa med Største fliid vnderuysse hanss fur: Na: vdi bor 
och hoffseeder ^), saoch offuer borde och ellerss, naar Lei- 
lighede sig giffuer, myg med h: f: N: udi Latiin, tysk. 
fransøsk tungemaall øffue. saoch tilholde drengene och 
folckil. saamange nogit aff forbemelte tungemaall kan, att 
die vdiligemaade sig forholder. leg uill ochsaa icke 
ringere acht paa giffue paa alle die persohner, som till 
h: f: N: opuarting erre forordnede, fraa den Elste til den 
yngste, fraa den Øffuerste til den Neederste att regne, At 
enhuer gørrer sit emmit-) och kaall tiillist, som ted sig 
bør. saa att h: fu: Na: udaff dennom huerken udi ord eller 
gerning icke ted ringiste forargelsse kan haffue. Beliindiss 
der nogen, som till nogen foraargelsse att giffue, som for 
bemeldt er, haffuer nogen Aparantie, daa uyll ieg den 
affskaffe. Drog ted sig ochsaa offuer all forhaabning tiill, 
att enthen Skolemesteren, kammeriunckeren eller yhuem 
som y framtiden til h: f: N: opuaarting forordnett bliffuer. 



') o : Borg- og Hoi'sæder. 
'^) o: Embede. 



1615. . 91 

h: f: N: til nogen vtilbørlighed forføre uylle, daa uyll ieg 
in continenti sligdt E: k: M: mu[n]dtligen, om ieg til E: 
k: M: komme kan, Eller oclisaa udi E: k: M: frauerelse 
Skrifftligen giffue tilkende, saa der udi tyde kan raadiss 
bod paa. Ieg uill ochsaa giffue med største fliid acht paa, 
att ha: fu: Na: vdaff skolemesteren ingen anden Gathelus- 
muss under handen giffuiss End densamme, som udi disse 
Lande och riiger brugelig er, Epthersom den udi E: k: M: 
ordinandtz befhalit er udi Skolerne udi disse konnigriger 
at Leere ^). Huiss andre bøger, Enthen geistlich eller weldt- 
lich, huormed h: fu: Naa: baade udi vorriss Christelige 
Religion och gode Seeder kan forbeedriss, dennom uill ieg 
altiig h: f: N: forreholde. Menss bøger, som allehånde 
disputationes udi Religionen indholder, uill ieg icke steede 
att komme udi h: f: N: hender, aldenstund h: f: N: udi 
myn geualdt Er. Ieg uill ochsaa med al fliid achting paa 
giffue, huad for Exersitia h: f: N: haffuer størst Liist till, 
och ted altiid E: k: M: giffae tilkende, saaoch icke tilsteede. 
att nogen vdaff dennom, som h: f: N: nogen Exe[r]citie 
skall Leere, att die uydere omgengelsse skall med hannem 
haffue end, saalenge samme Exercie vaarer. leg uyll och 
icke tilsteede nogen vdi h: f: N: omgengelsse, som med 
myn ued eller vedskab kan ^) eller er E: k: M: suspect, 
eller nogen, huormed E: k: M: sielffuer icke gerne med 
omgaass. Och uyll ieg mig for myn persohn saalediss 
huoss h: f: N: forholde, saa att h: fu: N: vndaff(!) myt Liiff 
och leffnit ingen vndt Exe^npel skall fatthe, Och alting 
saalediss forretaage, som ted en hoffm eister uell anataar. 
Och beplichter ieg mig nu heermed paa myn himmerigiss 



*) Naar Skoleanordningen at 1004 paabyder Brugen af den danske 
Oversættelse af Luthers lille Katekismus, som nylig er ud- 
kommen i Oktav (Nyerup, Hist. -stat. iSkildr. af Tilstanden i 
Danm. og Norge III, 1, 82 Tvl), menes derved vistnok Ud- 
gaven af KiOl (Mynster, Om de danske Udgaver af Luthers 
lille Katechisnius, 2. Udg., S. 25 f. Bruun, Bibliotheca Danica 
I, 259). 

') Her mangler Ordet: være 



92 .- 1615. 

Lod ocli paardt, siel och saalighed, saoch Aadelig Eere, 
tro och Loffue, att ieg detthe forbeinelthe uyll hollc fast 
och wbrødeligenss, Saa sandt hielpe mig gud och hanss 
hellige Ordt i). 

55. 8. Juni 1615. 

Til Christian Friis. 

En Del Klenodier sendes til Fordeling blandt Kongens Sønner. 
Han skal undersøge, hvorledes Helsingør bedst kan befæstes. — 
Orig. i privat Eje^). 

leg sender dig heerhuoss atskillige kleinodier, huilcke 
Børnen skall haffue, som Kptherfølger. 

En stor gulkeede, tegnit med A, huilcken prindtzen 
skall haffue. Derhuoss Er der nogle demandtz och Perle- 
stiffter med Ett smicke giordt som en Eegi kuiss, tegnit 
med B, huilcket Prindtzen vdi Ligemaade skall haff'ue. 

Derhuoss Er et rødt feldtteegen, stucken med triinde 
Perler, huilckit ochsaa skall uerre Priindtzenss. 

Derhuoss er Ett demandtz hatteband med En stor 
demandtz stiiff"t, Carmeserit med demanter omkring En 
temmelig stor demandt, tegnit med C, huilckit hertug 
frederich Skall haff'ue. 

Vdi Lige fatzuun Er der et andit till hertug wuldrich, 
huorhuoss Er en Leopardt, huilcket er tegnit med 1). Der 
er ochsaa thuende pandtzeerkeeder aff" En størrelse med 
— ^) besatt med demanter, huorudaff h: frederick skall 
haff'ue den Eene och h: wldrick den anden. Och eptherdi 
udi samme keeder fattiss nogle demanter, som er udfallen, 
daa skaldtu samme keeder tilskicke lørgen Priiss ^), att 



*) Bag paa har en fremmed Haand noteret, at det er Christian 
Friis's Ed, da han blev Hertug Christians Hofmester. Actum 
Kronborg den Maji Anno 1615. 

'^) Jvfr. Brevene 1G32 — 35 Forord S. iv (det gjennem Hr. Rosen- 
stand laante Brev). 

'^) Her er tegnet et kronet AC . Dronning Anna Kathrines 
Navnetræk. 

*) Jørgen Prytz (Priis, Preus), en bekjeudt Guldsmed i Kjøben- 
havn, hvem Kongen benyttede en hel Del, Oldermand for 



1615. 93 

hånd laader indsette andre demanter igen, saoch skall 
band faarue dem op igen. 

Der fiindiss Ochsaa Ett paapiir, tegnit med E, huorudy 
er nogle stiffter besatt med demanter ocb Rubiner, hiiilcke 
Christian wuldrick skall hafi\ie, och skall till samme stiffter 
hatstaaffereren gøre et hatteband aff Silckitøi, huorpaa 
samme stiffter kan settiss. 

Eptherdi du ess (!) nu der tilsteede udi helsingør, daa 
see dig med fliid om, huorlediss man best kunde fortificerc 
byen vdentill med tørre graftuer och ued stranden med 
En muer^), Och maa byen icke bliffue saa lang, som den 
nu løbber ud till Lundehaffuen ^). Datum Frederichsborrig 
den 8 lunij Anno 1615. 

Christian. 

Udskrift: Prindtzenss Hoffmeister Christen friiss til 
hånde. 



Byens Guldsmedelav 1606—10. Han var en Svigersøn af den 
endnu mere bekjendte Guldsmed Diderik Fyring og maa 
vistnok væi'e død inden 1620 (Nyrop, Meddelelser om dansk 
Guldsmedekunst S. 36. 49. 52. 139. Schlegel, Samnil. zur dan. 
Gesch. II, 3, 40. 47 f. 64 f. Nyerup, Mag. f. Rejseiagtt. IV, 
415. 435. Nielsen, Kjøbenhavns Diplom. I. 573. 581. 620. II, 560). 
En yngre Jørgen Prytz, ogsaa Guldsmed i Kjøbenhavn, der 
døde 1654 (Personalhist. Tidsskr. I. 220). har formodentlig 
været en Søn af ham. Mærkeligt er det 1'or øvrigt, at der 
1610 ogsaa var en anden Oldermand at dette Navn i Kjøben- 
havn, nemlig Skomagerlavets (Nielsen, anf. Skr I, 581), maaske 
en Slægtning af Jakob Prytz, der samtidig var Oldermand 
for Skomagerlavet i Helsingør (Aarsberetn. fra Geh. Arcliivet 
III, Till. S. 86). 

') 25. Oktbr. 1616 udgik der et Kongebrev om Opførelsen af en 
Mur omkring Helsingør; endnu 1624 var den ikke færdig. 
1627 var der paa ny Tale om Byens Befæstning (Aarsberetn. 
fra Geh. Archivet III, Till. S 89 f. Danske Saml. V, 188. 
Jvfr. Trap, Beskriv, af Danmark, 2. Udg., III, ^0). 1629 omtales 
Helsingør som omgivet af Mure (Les Voyages de M. Des Hayes 
Baron de Courmesvin S. 33). Jvfr. Brevet af 24. Febr. 1621. 

-) Denne af Frederik II opførte Lystgaard laa der, hvor nu 
Marienlyst ligger (Brevene 1632—35 S. 94) 



94 1615. 

56. 19. Juni 1015. 

Til Christiau Friis. 

Han skal komme med Kongens to ældste Sønner til Kjøben- 
havn og trætte de nødvendige Forberedelser til Rejsen. - Geh. Ark. 

Du skaldt saalediss Disponere Prindtzenss och her: 
frederich ^) duund^), att du den 25 Huius med hannem 
kandt uerre y københaffuen^). Myn uogen till hannem 
sielff uyll ieg till dig skicke. Huiss ydermere uogne kan 
behoff gøriss. kandtu bestille huoss Leenssmanden. Derhuoss 
skaldtu ochsaa bestille uogne till Staltøiett och dennom, 
som nøduendig skall med. Datum frederichs: den \9 Tunij 
Anno 1G15. 

Christian. 

Udskrift: Christen friiss, Hoffmeister, till hånde. 



57. 21. Jnni 1«15. 

Til Christian Friis. 

Prinsens Eejse udsættes indtil videre. Om Forfærdigelsen af 
Gehæng og Livbæltev til Prinsen og Hertug Fredei-ik og om 
Underfodring af Folkenes Kjortler. En Hest skal sendes til Fre- 
deriksborg. — Gch. Ark. 

Epthersom ieg skreff dig till, att du med Prindtzen 
skulle reisse till københafi'uen den 25 Hviuff, Saa skall slig 
reisse indstilliss till uiidere beskeed, huilckit du ochsaa 
skaldt Siige till Stalmesteren"^), att band ochsaa till uydere 

') Ordene: „och her: frederich" ere senere tilføjede. 

'^) o: Dont. 

") Kongesønnerne have sandsynligvis opholdt sig paa Hørsholm 
eller Kronborg. Rejsen opgaves, jvfr. det følgende Brev. 

') Da Prinsen formentlig ikke havde nogen egen Staldmester, 
maa der menes Kongens, Adam Biilovv. der beklædte denne 
Stilling IGll — 19, da han døde (Grundtvig, Meddelelser fra 
Rentekammerarch. 1872 S. 129). Hvorledes han ved et Ulykkes- 
tilfælde mistede sit ene Øje 1612, fortæller Sigvard Grubbe 
(Dsk. Mag. 4. R. IV, 37). 



1615. 95 

beskeed skall bliffue, dersom han er. Med Prindtzenss 
geheng och Liffgørtell saoch her: frederichss kan skee aff 
Perlestickerne, saa uyt die kan aff steed komme. Stal- 
mesteren skall laade hente fraa københaffuen saa niegit 
Blaadt tobiin ^) till folckeniss kiortell fortiill att underfodre. 
Hånd skall ochsaa hiidskicke den brune hest med Spirandt. 
Batum frederichsborrig den 21 lunij Anno 1615. 

Christian. 

Udskrift: Prindtzenss hoffmeister Christen friiss till 
hånde. 



58. 21. Jnni 1615. 

Til Christian Friis. 

Der skal trælles Forberedelser til, at Prinsen kan begive sig 
til Frederiksborg, naar der kommer Bud. — Gth. Ark. 

Du skaldt Prinsenss tøi saalediss ordmere Saaoch hoff- 
mestrinden^) tilsiige, att hun y ligemaade sig præparerer, 
att y samdtligen kan komme hiid, naar y faar bud. Dog 
skall der icke uydere Bagasie tagiss, End som man paa 
en stackit tiid kan bruge, huortill du skalldt af lensmanden 
uogne begere, och skall Eder En dag eller thu tilforn til- 
sygiss. Batum frederichsborrig den 21 lunij Anno 1615. 

Christian. 

Udskrift: Hoftmeisteren Christen friiss till hånde. 



59.* Omtr. 19. Septbr. 1(>I5. 

Befaling til at udfærdige tre Rejsepasser for Trompetere til 
Hamborg, Lybek og Lyneborg. — Gch. Arie. 



') En Slags Silketøj (Molbechs Udg. af Brevene I, 35). 

'') Beate Hvitfeldt, f. 1554, gift 1574 med Knud Ebbesen Ulfeldt, 
der døde 158G, var Hofmesterinde hos Dronning Anna Kathrine 
15'.>7— 1612 og derelter til 1G17 hos Kongens Sønner; f 1626 
(Per.sonalhist Tidsskr. IV, 120 Tvl. 1 efter Ligprædikenen. 
Grundtvig, Meddelelser fra Rentekammerarch. 1872 S. 130). 



96 1615. 

Es sollen drei wagenpass gemacht werden auff drei 
trummeter, so nach hamburch, Lybeck vndt Lyneburch 
reissen sollen, vndt soli ibn den pas briffiien von den 
herren begeret werden sie fuhr geldt fordtzuhelffen O- 

60.* 18. Oktbr. 1015. 

Til Kurfyrst Johan Oeor^ af Sachsen. 

Undskyldning, fordi Kongen ikke kan modtage hans Ind- 
bydelse. — Haupt- u. Staatsarchiv i Dresden. 

Freundtlicher, lieber Scbwager vnd Briider, wahn es 
E: L: nach deroselben eigenem wunsk noch wol Erginge, 
So wehre dasselbige mihr eine hertzliche frewde ziiuer- 
nehmen. Fuhr meine persohn kan ich nicht genucksam 
den lieben Godt dancken. Vndt håbe nuhn auss E: L: ab- 
gesanthen diiner der von Goltstein ^) deroselben freundt, 
Bruderliches begeren vernommen, dass ich E: L: zu be- 
suchen mich wolthe bekueemen. Nuhn weiss godt, dass 
ich bei disser meiner reisse ihn dem Romsken reiche^) 
nichtz liebers sehen noch wunsken muchte, alss das ich 
die zeit meiness alhie verbleibendtz besser rauchte ahn- 
geleget sein worden vndt mit E: L: vndt anderen 
freunden mich zu besprechen haben muchte. Weill 
nuhn ich alhie eine geraume zeit vhber mein verhoffen 
vndt gefallen alhie verbliiben, vndt meine hohe nodt- 
thurfft sein wirdt mich mit dem ersten nach meine 



') Et Udkast til et saadant Pas, men uden Tilføjelse af Trom- 
peternes Navne, findes i Inland Concepte (hvor ogsaa Kongens 
Ordre har ligget). Det er dat. Wolfenbiittel 19. Septbr. 1615. 

-') Karl Goldstein til Passendorf. Hans Rekreditiv er af 18. Oktbr. 
(Ausland. Reg). 

^) Efter Hertug Henrik Julius af Brunsvig havde hans Søn Fre- 
derik Ulrik arvet Stridighederne med Staden Brunsvig. Det 
kom 1615 til aabenbar Kamp, hvori Byen fik Hjælp fra flere 
Sider. Christian IV var tilstede og arbejdede ivrig og med 
Held paa en Forsoning, se Slange S. 379 og Schlegels Over- 
sætt. II, 41 f. samt Zeitschr. d. Vereines f. liibeckische Gesch. 
II, 371ff. 



1615. 97 

lande vndt leuthe za begeeben, ess lauffe mit dissen sachen 
ab, wie ess auch will, Ist derohalben ahn E: L: mein gans- 
freundt, bruderliches begeren, dieselbe woUen mich fuhr 
diss Endtskuldiget halten. Ich fuhr meine persohn thu 
allezeit gerne, wass E: L: lieb vndt dinst ist, vnd befhele 
E: L: hiemit dem Almechtigen Godt vnd bleibe deroselben 
getrewer Schuager vnd bruder, 

So lange ich lebe, 

Christian ^). 
JJatum Wulffenbuttel 
den 18 Stohris Anno 1015. 



01.* 19. Oktbr. 1615. 

Til Kurfyrst Johau Georg af Sachsen. 

Kongen haaber, at det spændte Forhold mellem Kurfyrsten 
og Kongens Broder Ulrik maa ophøre. — Haiipt- u. Siaatsarchiv 
i Dresden. 

Freundtlicher, lieber Schuager vndt Bruder, E: L: 
werden sich woll zu erinneren wissen, wass ich deroselben 
fuhr dissem von wegen der misferstendtniis, so zwischen 
E: L: vnd meinem brudern her: wuldrichen endtstanden -), 
geskriiben håbe, Auch wass E: L: mihr dahmahls freundt- 
lichen zur andtwordt gegeben. Weil ich nuhn auch mit 
meinem brudern geredet, vndt er dessen erbiitens ist E: L: 
alles dasienige zu leisten, wass deroselben kan lieb vndt 
diinst sein, So verhoffe ich, E: L: werden deroselben eigener 
zusage zu folge allen wnwillen Schuinden vnd fallen lassen 
vndthernaher auch alles dasienige thun, wass meinem Brudern 
zu ehren vnd diinsten gereichen mag. auch dass die althe 
Bruderskafft, so fuhr dissem wnwehsendt florirct. auffs new 
muge auffgerichtet werden, Nich zweifHendt, dass solche 



^) Udskriften er ikke egenhændig. 
') .Tvfr. ovfr. S. 75. 



98 1615. 

briulerliche conmnct/on nicht allein godt dem Almeclitigen 
gefellich, Sondern auch allen wnsereu freunden. Vndt 
befliele E: L: hiemit dem gewaltigen Schutz Gotthes vndt 
l)leibe die zeit meiness lebens 

E: L: getrewer Schuager vnd Bruder 

Christian. 
Batum Wulffenbutthel den 
19 Stohris Anno 1615. 

Udskrift: Ahn Meinem Lieben Schwagern vnd Brudern 
dem Churfuhrsten zu Saxen. 



62. 15. Decbr. 1015. 

Til Christian Friis. 

Anordning om Kongens to ældste Sønners og Hertugen at' 
Brunsvigs Rejse. — Geli. Ark. 

Prinsen och hertug frederich med kammeriunckeren ^) 
och Skolmesteren''^) skall aage sammen, saa aager du for 
med dyn wogen. 

Syden skall her: alf Brunswich ') och hanss herre- 
mand aage nest epther Prindtzen. 

Syden følger hoffmestrinden ') med Børnen. 



') Christen Thomeseu Sehested, den senere saa bekjendte Kansler, 
var Prinsens Kammerjunker l(jl5— 17 (Grundtvig, Meddelelser 
fra Eentekammerarch 1872 S. 131). 

^) Niels Jørgensen Ærylæus (s. ovfr S. 45). 

^) Hertug Christian af Brunsvig-Wolfenbiittel, f 1599 f 1(>2G, en 
yngre Søn af Henrik Julius og Søstersøn af Christian IV, 161(5 
valgt til Biskop i Halberstadt, borømt som en af det prote- 
stantiske Partis talentfuldeste og ihærdigste Førere. Hen- 
sigten med hans Komme til Danmark har sikkert været, at 
der skulde lægges sidste Haand paa hans Opdragelse her. 
Om hans Ophold her se Slange S. 384, Opel, Der niedersåch- 
sisch-danische Krieg I, 189 tf. og Here Breve i det følgende. 
Næppe havde han i Septbr. 1G16 faaet Underretning om sit 
Valg til Biskop, for han forlod Danmark (Suhms Nye Saml. 
Il, 2, 111). 

*) Beate Hvitfeldt. 



1615. 99 

Och bliffuer ted ued den forrige affskeen, saa att y 
ricker op paa mandag')- Dafum købeiihaffuen den 15 
Xccmhris Anno 1615. 

Christian. 

Udskrift: Priinsens hoffmeister Christian friiss till 
hånde. 



(i3. 80. Decbr. 1615. 

Til Christian Friis. 

Kongen forlanger Underretning om sine Børns Befindende og 
om Hertugen af Brunsvigs Opførsel. — Geh. Ark. 

Laad mig ued Neehruerendiss bud uyde, huorleediss 
Børnen Lyer, Saoch huorlediss den herre aff Brunsuig taager 
aff steed, udi liige maade huorlediss hånd och hanss xrræ- 
ceptor kommer offuerenss med huerandre Valc. Datiini 
frederichsborrig den 30 Xcemhris Anno Kil 5. 

Christian. 

Udskrift: Hoifmesteren Christen friiss tiill hånde. 



64.* 1615-16. 

Til Christian Friis. 

Om Underhandlinger med Christen Knudsen (Akelcie), der 
har tilbudt at afstaa sit Gods mod en livsvarig Forlening. — 
GeJt Ark. 

Heer er En herremand aff fyn ued naffn Christen 
knudtsøn^), hånd haffuer tilbødit Corong sit godtz •'') till 



') 18. Decbr. 

''') Christen Knudsen Akeleie, som havde været Sekreta'^r i 
danske Kancelli i Frederik II's Tid, døde 1632. Han levede 
i fattige Kaar, hvilket forklarer, at han 1624 havde Ophold i 
Lybek (Hiort-Lorenzen og Thiset, Danmarks Adels Aarbog 
1884 S. 15 f. 1885 S. 420;. 

■^) Skinnerup i Fyn (se Brevene 1636 — 40 S. 3). 

7* 



100 1616. 

eyclom, saaframdt hånd et aff kronenss leen syn Lyffs tyd 
motthe nyde, och forreslaagit Ruugaard y fyn, Imorfor du 
med hannem skaldt taale udi denne meening, att hånd 
sliig leen udi forbemelthe gestaidt kan bekomme, dog skall 
hånd sig erkleere, huad hånd aarligenss aff leenit uiill giffue, 
ty hanss godtzsis indkomst kan sig ymod leeness indkomst 
icke strecke. Derhuoss skall Rostiensten haffuis y acht, 
som icke kan miistis, huelcken hånd endeligens skall 
holde '). 

Udskrift: Christian friss hoffmeister till hånde. 



65. 10. Jauiiar 101 C. 

Til Christian Friis. 

Hertug Christian af Brunsvigs Dreng skal gaa i Skole sammen 
med Prinsens Drenge. — Geh. Ark. 

Epthersom hertug Christians hoffmester-) haffuer nu 
uerrit heer och begerit att uyde, om hertugenss dreng 
skulle studere med herren eller huoss dii andre drenge, 
Saa skaldtu Laade samme dreng gaa y skole huoss Prindt- 
zens drenge, saaoch laade hannem vnderuysse udi dii 
andre e.rerciticr liige ued dii andre. Dnt^im Frederichs- 
borrig den 10 lanvarij Anno 1616. 

Christian. 

Udskrift: Hoffmesteren Christian Friiss tiil hånde. 



') Det endelige Eesultat blev, at Christen Knudsen Akeleie 
26. Marts 1616 til Gjengjæld for, at han havde tilskjedet Kongen 
Skinnerup, forlenedes for Livstid med Odensegaard mod en 
Afgift af 500 Rdl. og forskjellige Naturalydelser. Allerede to 
Aar efter, 16. Maj 1618, gav han imidlertid Afkald paa dette 
Len mod en aarlig Pension af 1500 Rdl. og mod at forlenes 
med Davinde, ligeledes i Fyn. Denne sidste Forlening lød 
ogsaa paa Livstid, men synes at være opgiven før hans Død 
(Erslev, Danmark-Noi-ges Len og Lensmænd S. 26 f. 61). 

^ Virgilius Hower eller Hofer (Grundtvig, Meddelelser fra 
Rentekammerarch. 1872 S. 144. Opel,, Der niedersachsisch- 
diVnische Krieg I, 177). 



1616. 101 

fiO. 4. April 1616. 

Til Christiau Friis. 

Forholdsregler, som skulle iagttages under Hertug Frederiks 
Sygdom, og hvis Børnene faa Smaakopper. — Geh. Ark. 

leg haffuer aff dyn Skriffuelsse fornommit. att hertug 
frederick er bleffuen nogit ilde tilpass, saatt der thuiifflis 
paa, om ted er mesling eller børnepocker. I huilckit ted 
er, daa skall hånd saa lenge, indtill hånd bliffuer tilpass 
igen, uerre hiioss hoffmestrinden Och skall uerre udi En 
anden stuue Epther Dodercns ■) raad. Och saaframdt 
nogen aff børnen faar smaapocker. daa skall hoffmestrinden 
och børnens folck holle dem fraa kyrsten Munck'-'). Sig 
till aadam bylou ^), att den lille trommeterdreng skall 
bliffue udaff børnens kammer. Ellers, uden sigdommen 
taager y andre maader uyder offuerhand, daa gørriss ted 
inted behoff med prindtzen att forandre Locum. iJatum 
Nykøbing^) den 4 Aprilis Anno 1616. 

Christian, 

Udskrift: Hoffmesteren Christian Friiss til hånde. 



1) Den ovfr. S. 46 nævnte Christen Bording fik 1614 til Efter- 
følger som Prinsens Livlæge Dr. Matthias Jakobsen, f. 1569, 
som efter at have studeret i Udlandet, navnlig i Padua, og 
der taget Doktorgraden nedsatte sig i Aarhus. Ligesom han 
1613 havde afslaaet en Kaldelse til Univei'sitetet, saaledes 
tiltalte hans Hofstilling ham vist ikke heller, og 1620 opgav 
han den for at vende tilbage til Aarhus, hvortil han ogsaa 
var kn3'ttet ved sit Ægteskab, idet han var gift med Biskoppen 
der Jens Gjodesens Datter Ingeborg Jensdatter. Han døde i 
Aarhus 1636 (Ingerslev, Danmarks Læger I. 296 f. Grundtvig, 
JNleddelelser fra Rentekammerarch 1872 8. 189. Rørdam, 
Kjøbenhavns Universitets Hist. 1537—1621 III, 248 f.j. Jvfr. 
det følgende Brev og Brevet af 11. Juli 1620. 

^) Kongens Bryllup med Kirstine Munk stod 31. Decbr. 1615 
(Smith, Grevinde Ulfeldts Hist. I, i). 15. April 1616 kom hun 
til Kongen paa Frederiksborg fra Antvorskov (Suhms Nye 
Raml II, 2. 106). Paa det sidstnævnte Sted opholdt Kongens 
Børn sig. 

^) Kongens Staldmester (s. ovfr. S. 94). 

'') Til Nykjøbing var Kongen kommen 2. April; 5. April vendte 
han tilbage til Sjælland (Suhms Nye Saml. II, 2, 106). 



102 161G. 

07. 16. April Kil«. 

Til Christiau Friis. 

Det skal paases, at Maden til Kongens Bern tilberedes or- 
dentlig Dr. Matthias Jakobsen maa faa Orlov paa nogle Dage. 
Tøj til Sørgeklæder lor Prinsen vil blive sendt. — Gch. Arie. 

Hoffmestrinden haffuer noglegange klaagit paa, att 
kockene icke saaledis fliide madden till for børnen, som 
dii skulle, huorfor du dermed skaldt haffue indseen, att 
ted gaar ret till. 

Docter Maatiiss maa paa nogle daagerss tiid haffue 
forloff att forreisse till syne børn ^), och skall haud syden 
stille sig ind igen. 

Inden faa daage uill ieg sende nogit suordt tøy till 
dig, huoraftPrindtzen skall gørriss sørgekleeder^). Datuni 
Anderskou den 10 Aprilis Anno 1616. 

Christian. 

Udskrift: Hoffmesteren Christen friiss till hånde. 



68. 20. April 1610. 

Til Cliristiau Friis. 

Om Klæder til Kongens Sønner. — Gch. Ark. 

leg sender dig huoss Neeruerendiss Breftuyser Nogit 
Suordt kleede och andit tøi, Som tiill Prindtzens, h: fre- 
derichs Och h: wldrichs kleeder skall Brugiss, Och naar 
deraff Saa megit, som behoff kan ueire, Er affskorren, Saa 



Nemlig i Aarhus. Hans Hustru var død allerede 1614 (Hubertz, 
Aktstykker vedk. Aai-hus II, 12), efterladinde Sønnen Jakob, 
den senere Biskop i Aarhus, og 3 Døtre (om hvilke se Giessing, 
Jubel-Lærere I, 261. 270. 272). 

Sagtens i Anledning af Hertug Johan Adolf af Gottorps Død, 
der var indtruffen 31. Marts 1616. Foruden det Slægtskab, 
som var mellem Kongehuset og Gottorperne, var Hertugen 
jo gift med en Søster til (Christian IV. 



1616. 103 

skaall tcd Offuerige skickiss tilbaage igen udi Clauss 
Condeiiiiiiss ') boe '-). 

Kapperne skall inted gørriss saa megit ertraorcJinarie 
lange. Och skall dii for paa opslaagen foriss med ted 
tørske groffgrøn ■*). Er der nogen aff derriss Strømper, 
som nogit uaar smittit. daa send dem till faarueren. att 
dii bliffuer suorte faaruit, ty heer Er ganske ingen saa 
smaa strømper att bekomme. Er der nogit Øffuerligdt 
aff Samme tøi daa laad Christian ochsaa gørre kleeder 
aff samme groffgrøn Eller ochsaa aff detthe kleede. Datuni 
in liorto Hafnicn: den 20 Ai)riUs Anno Dni 1616. 

Christian. 

Udskrift: Hoft'mesteren Chriisten friiss tiill hånde. 



69. 28. April 1016. 

Til Christiau Friis. 

Prins Christian, der har faaet Mæslinger, og Hertug Frederik 
skulle behandles efter Lægens Forskrifter. — Gdi. Ark. 

leg haffuer vdaff dyn skriffuelse fornommit, att Prindtzen 
haffuer bekommit Mesling, Och att die, gud uerre loffuit, 
uell erre vdkommen, Och er best, att hånd Epther I)oc- 
terciis raad bliffuer y allemaade holdt Saauell som ochsaa 



' Klavs Condevin, en sterre Handelsmand i Kjobenhavn, blev 
Medlem af Direktionen for det ostindiske Kompagni og dode 
1619 (Nielsen, Kjobenliavns Diplom. I, 594. 606. 612. 614. 
11, 556. VI, 53. Nielsen, Kjøbenhavns Hist. og Beskriv. IV, 
212. 238 f. 255. 257. 272. Norske Rigsregistr. IV, 751 Nyerup, 
Mag. f. Rejseiagttagelstr IV. 441. Hiiberlz, Aktstykker vedk. 
Aarhus II, 34. Personalhist. Tidsskr. I, 203). Han var 
Fader til den i Brevene 1636—40 S. 17 f. nævnte Baltser 
('on devin. 

-) o: Bod. Den laa i Hujbrostræde. 

••') Tyrkisk Grovgrøn, et Slags Toj, s. Hist. Tid.s.skr. 5 R. I, 720. 
Kaikar, Ordbog II, 76. 



104 1616. 

h: frederich. Datum frederichsborrig den 28 Aprilis 
Anno 1G16. 

Christian. 

Udskrift: Hoffmesteren Christen l'riiss tiill hånde. 



'70. 10. Maj IGI« 

Til Tolderne i Simdet. 

Om nogle mindre Udbetalinger. — Gc'U. Ark. 

Heerepther skal! sig tollerne y helsingør retthe. 
Der Skall giffuiss 
hanss Stenuynckell ^) thiihundrit daaler, 
Gothardt kleensmid ^) thuhundrit daaler, 
hanss grytthenfenger ^) Ett hundrit daaler, 
hindrick wiittynger fyrretyue daaler. 

Actum y Lundehaauen for Croneborrig den 10 i 
Anno 1616. 

Christian 



71. 12. Maj 1616. 

Til Christian Friis. 

Han skal komme til Kjøbenhavn med Kongens Sønner og 
Hertug Christian af Brunsvig. — Gch. Ark. 

Du skaldt den 21 Hvins begiffue dig paa reissen till 
københaffuen med Prindtzen, h: aff Brunsuig och dy andre 



^) Billedhugger og Bygmester, s. Brevene 1632-35 S. 26 og 

Hist. Tidsskr. 5. R. I, 357 if. 
■') Gothard Eande (Ran). Hist Tidsskr. IV, 570 tf. Danske 

Saml. V, 184. Friis, Saml. t dsk. Bygnings- og Kunsthist. 

S. 218. 221. 
■') Grutte betyder en Kalkun (Sanders, Worterbuch). Mandens 

Bestilling var Snedker (se Nyerup, Mag. f. Rejseiagttagelser 

IV, 441. 474. 514. hvor han kaldes Gritzenfænger. Friis, Saml. 

t. dansk Bygnings- og Kunsthist. S. 254). 



1616. 105 

Børn, Och saaledis anstille reissen, saatt y paa tree dagss 
tiid kommer tillsteede '). 

Du skaldt Ochsaa strax laade forferdige En wogen 
seddell och den tilskicke lensmenden paa huerdt sted. 
Dotum Frederichsborrig den 12 Maij Anno 1616. 

Christian. 

Udskrift: Hoffmesteren Chriisten fryss tiil hånde. 



72. 18. Novbr. 1616. 

Til €liristiau Friis. 

Han skal begive sig med Prins Christian til Kolding i An- 
ledning af Lensmodtagelsen, hvorimod Hertug Frederik, der er 
upasselig, skal blive tilbage. — Geh. Ark. 

Epthersom ieg dig tilforn befhalit haffuer, at du med 
Priindtzen skulle till kolding ymod den berammede Leehn- 
emphangings dag'-), Saa erre nu disse wogne afferdigit, 
huilcke du till samme reysse skaldt bruge ^). 

Och eptherdi ieg for stackit tyd syden aff dig haffuer 
fornommit, at hertug frederich En tydlang haffuer uerrit 
nogit ylde till paass, huorfor du skaldt laade hannem 
bliiffue huoss hoffmestriinden, intill gud uyll, Prindtzen 
kommer tilbaage ygen. JJatum Haadersleeff den 18 No-- 
vcnihris Awno 1616. 

Christian. 

Udskrift: Hoffmesteren Christian Friiss til hånde*). 



*) 23. Maj kom de ogsaa efter Bestemmelsen til Kjobeuhavn, 

hvor Herredagen tre Dage senere tog sin Begyndelse (Suhms 

Nye Saml. II, 2, 107). 
-) 2. Decbr. skulde Hertug Frederik III forlenes med Slesvig, 

hvilket ogsaa skete. 
^) Prinsen kom 28. Novbr. til Kolding (Suhms Nye Saml. II, 

2, 112). 
^) Modtaget 20. Novbr. paa Skanderborg, hvor Kongens Sønner 

da opholdt sig. 



106 1616. 

73. 1. Decbr. 161«. 

Til Rij^sraadet. 

Kongen meddeler det, at han har udvalgt Christian Friis til 
Kragerup til sin Kansler, og udpeger 6 Personer, som han vil 
have udnævnt til Rigsraader. Raadet skal votere paa en Marsk. 
— Gch. Ark. 

Epthersom Gud Alsommechti^fste nestforleden Sommc[r] 
haffuer henkallit uorriss Chanseler Christian fi'iiss till Bor- 
reby^), Saa hafi'iier uy aff uychtige Aarsag skiild icke Nu 
lenger uyldt uerre vden Chanseler, huorfor uy nu till samme 
bestilling oss haffuer udueelit Chriistiau friiss til kraagerup, 
huilcken ochsaa och ^) derpaa haffuer giordt syn Eed, huess 
persohn y eder skall laade uerre befhalit. 

Och eptherdi en ganske hob aff riigenss Raad ued 
døden erre henkallit, och en paardt aff' dennom, som 
ygenleffuer, gamle och wformugsom erre, Saa haffuer uy 
for sliig aarsag skiild for raadsom erachtit, at samme 
taall med ted forderligste skulle formeeriss. 

Huorfor uy disse eptherskreffne persohner uill haffue 
vdneffnit, som er lørgen lunge, Albret Skeel, Iffuer lull, 
Anderss Bille, lenss lull och holger Rosenkrandtz iørgen- 
søn •^), 

ybland huilcke uy Albret Skeell till Riigenss Admiraall 
'haffuer forordnit och saatt**). 

Nu uyll ted ochsaa uerre fornøden, at dette Riige 
bliiffuer forsørgit med en diichtig Maarss ''), som y all for- 



') Han døde 29 Juli 1G16 paa et Skib i Oslos Havn. 

-) Fejlskrift for: os. 

■'') De nævnte Adelsmænd bleve samme Dag Rigsraader med 
Undtagelse af Holger Rosenkrands, som fwrst det folgende 
Aar aflagde sin Ed (Erslev, Rigsraadets og Stændermederiies 
Hist. I, 225). Han har formodentlig paa denne Tid ikke været 
i Kolding. 

^) E^ans Ed findes nedenfor som Nr. 75. Hans Formand Mogens 
Ulfeldt var død 15. Juni 1(516. 

'■") Embedet havde staaet ledigt siden 1(111, du .Sten Maltesen 
Sehested døde. 



1G16. 107 

fallende lejlighed Riigenss Aadell och kriigsfolck kan føre, 
liuorfor meenige danmarckiss raad. som heer tilsteede erre, 
om samme persohn skall Votere och deriss mening en huer 
serdeliss paa en lyden seddell med et Naffn skall giffue 
tilkende och dennom tilluckt tilstille uorriss Chanseler'). 
Och er saa detthe, huess iiy paa denne tyd worriss Elske- 
lige riigenss raad haffuer naadigst uyllit laade forstaa. Och 
erre uy eder samdtliigen med all kongelige gunst och be- 
uegenhed(!) altiid beuogen. Datum paa uordt Slott kolding 
den I Decemhris Anno 1616. 

Christian. 

Udskrift: Danmarckiss rigenss Raad til haude. 



74. 1. Decbr. 1616. 

Til Rigsraadet. 

Kongen tbrlauger dets Erklæring om, hvad der skal gjores i 
Anledning af den polske Konges truende Anslag mod Sverig. — 
Gch. Ark. 

Epthersom udi københaffuen til Syste forleden herre- 
dag ■■^) danmarckiss Riigiss Raad aff oss er bleffuen Pro- 
ponent.^ huad for wleilighed disse Riiger och lande sig 
haffuer att formode, om kon: aff Polen ted konnigrige 
Siierrig igen skulle bliffue mechtig, Huorpaa riigenss raad 
dentiid sig erklerede, dennom med oss at uerre udi samme 
meening, Och saa framdt man nogit uydere om kon: aff 
Polens uisse Intention kunde erfhaare, at man daa uylle 
Dclihcrcre^ huad udi all forfallende leilighed disse ryger 
och lande till beste forretaagis kunde, Huorfor uy siiden 
den tyd kon: aff Polenss anslaag at erfhaare haffuer laagdt 
uynd paa, Saa megit mueligdt haffuer uerrit, Och nu Er- 
fhaarer •'), at band endeliigens tilsyudtz er Nestkommendis 



') Valget faldt paa Jørgen Lunge 

'■') Den var, som ovfr. bemærket, bleven aabnet 26. Maj. 
^) Nemlig af den til Danmark ankomne Gesandt fra Kurlaud 
(om hvem nedfr. S. 111), s. Slange S. 389, 



108 1616. 

Sommer (eller maa skee før) at forsøge syn løcke ymod 
Suerrig och dessen tilbehørige lande. Thiill huilcken In- 
tention at sette y uerck band till Prage och andenstedtz 
haffuer laadit werbe kriigsfolck, Saoch aff den Rom: keysser 
bekomrait nogle fornemme officerer, huilcke haffuer en stor 
anhang aff Soldater. Item hånd haffuer oft'endtlig ladit 
besøge en deel aff Søsteederne om Skiib Och icke duldt, 
huortill han samme Skiib bruge uylle. 

Huad nu heerudinden er at betencke, som disse konnig- 
riger och lande y framtiiden mynst kan uerre tiil faare, 
derpaa kan uorriss Raad sig l)etencke Och deris meening 
Oss Skriffligen laade tilstille '). Och erre uy Eder samdt- 
ligen med all kongeliige gunst och Naade welbeuogen. 
Datum koldiiig den 1 Decembris Anno IGlCi. 

Christian. 

Udskrift: Et Negotium Riigerne ahngaaendis, paa 
huilckit rygenss Raad skall sig Erkleere. 



75. 1. Decbr. 161G. 

Udkast til Rigsadmiralens Ed. — Geh. Ar/c. 

Epthersom E: ko: Ma: nu Naadigst mig-') tilbetroet 
haffuer at uerre E: ko: Ma: Raad och Admiraall, daa 
loffuer Och tilsyger ieg E: k: M: och disse ryger och lande 
sand huldskab, troskab och lydachtighed. All skaade och 
forderff" uill ieg aff myn yderste formue affuerrie, Derymod 
uyll aff' yderste macht och formue forfremme all den deell, 



') Rigsraadets Svar herpaa af 3. Decbr. gik ud paa, at Kongen 
burde advare Gustav Adolf om den fra Polen truende Fare 
og i fornødent Fald hjælpe ham, og at han af den Grund i 
Tide maatte se at komme paa en god Fod med Hansestæderne 
(Erslev, anf. Skr. I, 226 f.). Jvfr. nedfr. Nr. 77 og Hammar- 
strand, Forhandl, om Sveriges deltagande i trettioåriga 
kriget S. 45 ff , hvorefter Brejde Rantzau havde advaret 
Gustav Adolf mod de polske Planer. 

^) Albert Skeel. 



1616. 109 

som E: ko: Ma: och disse lyger och lande kan komme till 
Reputation^ gaffn och beste. leg uyll ochsaa udi fred och 
feyde tyd, naar E: k: Ma: mig tilsiigendis uorder, med E: 
k: M: Skiibsflaade och folck mig henbegiffue paa dy steeder, 
huordthen ted mig aff E: k: M: commenderit bliiffuer, Och 
saalediss føre E: k: M: flaade och folck. som ted en erlig 
Admiraall Eegner och bør och uell anstaar. leg uyll 
ochsaa holde god ordning och regimendt Och salediss mig 
forholde ymod E: k: M: och desse rygerss fyender, Saat E: 
k: M: deraff skall hafifue behaagelighed, ochsaa huoss 
yndlendtske och vdlendtske haffue Rom, Eehre och Repu- 
tation, leg uyll aarligenss med all fliid besee E: k: M: 
Skybsflaade Och E: k; M: derom gørre Relation^ huorlediss 
den er ued macht Saat den kan uerre altiid ferdig, naar 
behoff gørriss. leg uill ochsaa udi myn foruaaring haffue 
Ett uyst register paa, huess Søfolck y tienisten er, saoch 
huad folck E: k: M: aff huerdt land steeder och byer udi 
disse konnigriger Och lande kan bekomme, naar behoff 
gørriss. leg uill ochsaa laade mig E: k: M: Søfolck paa 
ted høieste uerre befhaalit, sauell som ochsaa den gemeene 
Søfaarende man, Saat ingen dennom forwlemper y nogen 
maader. leg uill ochsaa udi dom och sentens mig epther 
E: k: M: Articlcclss indhold forholde, saasom ieg ted for 
gud y himmelen och saa for E: k: M: uyll forsuaare. Her- 
huoss uyll ieg tilholde myne vndergiffne (Japiteiner. Skip- 
pere och alle andre officerer.^ at dy saaledis oragaass med 
Søfolckit, som ted sig Bør. Och uyll ieg med all fliid 
tilholde søfolckit, at dy affthen och morgen, saoch naar dy 
haffuer faat maad, epther E: k: M: derpaa giorthe forord- 
ning indhold Synger och tacker gud y himmelen, saoch 
fliitig søge predicken, naar dii dage indfaller y ugen, paa 
huilcke maan pleier att holde Predicken. 

Herhuoss Loffuer och tilsiiger ieg E: k: M:, at aldt, 
huess ieg Seer, hører, leeser eller erfhaarer, som bør att 
holliss hiemmeligdt och E: k: M: macht paa ligger, ted 
uyll ieg aldrig nogen aabenbare, menss tage ted med mig 
y myn graaft". Detthe och aldt andit Offuenbemelthe loffuer 



110 1616. 

ieg faast och wbrødeligen att holde, saa Sandt hielpe mig 
Gud och haiiss hellige Euangelium ued lesvm Christum. 
Amen. 

Paaskrift: Admiraalenss Eed. Antio IGIG Coldingi 
1 Decemhris. 



76.* . Omtr. 1. Decbr. 1616. 

5 nye Rigsraader skulle møde den følgende Morgen. — 
Klevenfeldtsk Afnkr. i Kgl Bibi., Kallske Saml., å , 439. 

Disse Skal tilsiigiss at uerre tilsteede 
y Morgen tilig ued 7 slet: 
lørgeu Lunge, 
Albert Skeell, 
Iffuer lull, 
Andress Biille, 
lenss lull. 

Paaskrift: Senatores chdi. 



77. a— 5. Decbr. 1610 1). 

Ytringer om Forholdet til Sverig, Hansestæderne, Kurland 
og Polen samt om den Tilstand, hvori Rytteriet bør holdes, an- 
gaaende hvilke Punkter Rigsraadet har forhandlet. — Geh. Ark. 

Anlangendiss att man Schuensken skulle aduaare, 
gørriss inted fornøden, menss dermed skall uell saalediss 
bliffue omgaaet, at dii Cam magna reverentia skall baade 
giffue oss deriss nød tilkende, saoch begeere hielp, huoss 
huilcken nctu skall uell bliffue holdt y acht, att dii inted 
om sunst skall bekomme. Och skall, sauit mueligdt er, 



') Affatteisestiden maa falde mellem 3. Decbr., da Rigsraadets 
Erklæring, hvorpaa nærværende Skrivelse indeholder Svar, 
afgaves (s. ovfr. S. 108), og 5. Decbr., da Kongen forlod 
Kolding (Suhms Nye Saml. 11. 2. 113). 



1616. 111 

ultiug luli god ucht holliss *). Med steederne skall, saa 
uyt cum Reputatione skee kan, forretagiss. Riiteriet anlan- 
gendiss, maa endeligenss y aar holliss y god øffuelse, paa- 
ted man kan udi forberørte Ncgotio haffue dennom til- 
reede. Om den Churlendtzske gesantiss -) Erinder haffuer 
uy taalit med lacob wlfeldt. Saframdt raadit nu syniss, 
att man \den pr§iudit2 kan giffue k: aff Polen den Schuenske 
titelP), daa kan man uell wylfheere samme herre, alias non. 
Respondefur non vel ita, saa bliffuer ted deruiid. 



78.* Omtr. 4. Decbr. 1616. 

Udkast til en Befaling til Brejde Rantzau om at løslade 
Jørgen Kaas paa visse Betingelser. — Geli. Arie. 

Ett breff till Stadtholderen, att hånd skall stelle Jørgen 
kaass ^) paa syn frii fod, dog tage aff hannem En ordfeide. 



') Om Forhandlingerne med Sverig i det følgende Aar s. Slange 
S. 395 og Hammarstrand, Forhandl, om Sveriges deltagande 
i trettioåriga kriget S. (31 f. 

-) 25. Novbr. var en Gesandt fra Hertug Vilhelm af Kurland 
kommen til Kongen (Suhms Nye Saml. II, 2, 112). Han hed 
Georg Linstow, og hans Hverv var at paakalde Christian IV's 
Hjælp mod Kongen af Polen, som havde berøvet Hertugen 
sit Land. Rekreditiv for ham udstedtes 2. Decbr. (Ausland. 
Reg.) Det næste Aar kom Hertugen selv til Danmark, men 
uden at kunne opnaa en Sammenkomst med Kongen (Slange 
S. 393. Danske Saml. V, 53). 

■•) Jvfr. ndfr. Brevet af 17 Oktbr. 1617. 

'') Jørgen (Eriksen) Kaas til Birkelse, Hemmestrup og Havgaard, 
Lensmand over Stavanger Len KjOI — 16 (Personalhist. Tidsskr. 
V, 3. Erslev, Danmark-Norges Len S. 87). Som Lensmand 
havde han gjort sig skyldig i forskjellige Misligheder, dels 
ved at opkræve en stor Sum af Kirkernes Penge, som man 
frygtede for, at han ikke kunde tilbagebetale, dels ved at op- 
give Bygningsarbejder ved Kongsgaarden i Stavanger til en 
for høj Værdi, dels endelig ved at tillade Fogderne at for- 
hugge Egeskovene. Et Kongebrev af 3. Aug. 1616 befalede 
derfor hans Eftermand. Gabriel Kiuse, at tiltale ham og, hvis 
han ikke kunde stille tilstrækkelig Borgen, at beslaglægge 
hans Ejendele der i Byen og sende ham ned til Kjøbenhavn 



112 1616. 

saa och En forplicht, att liand skall stille renteriet till 
friidtz for uachtskatt Eller ochsaa stelle sig iiid udi Cu- 
sfodicn ygen ^). 

79. 14. Decbr. UilO. 

Til Christiau Friis og Jørgen Lunge. 

De skulle anholde hos Hertugen af Gottorp om Nedsættelsen 
af en Kommission til at undersøge og afgjøre nogle Sager i 
Slesvig. — Geh. Ark. 

Y skall anholde huoss her: friderich, att godtske 
wynsyn och hanss von der wysk-') matthe bliffue Brugdt 
med thuende aff myne raad, som er gerdt och Balser"), 
strax eptheratt detthe er offuerstaad^), udi En commis- 
sion, 1. att besee ted uerck, som ieg udi bredsted uill 
indiige-^), om samme diige icke kommer saauell dii hus- 
sommer vndersaather til skonsell paa deriss vnde dyger 
som myne^), paated all uydere Disputation kan aifskaffes, 
2. att forhøre En trette imellom myn søster och myn 



(Norske Rigsregistr. IV, 599 f.). Allerede det foregaaende Aar 
havde han ikke kunnet betale Kongen en Sum, han skyldte, 
og havde som Følge deraf mistet sin Andel i den jydske Gaard 
Hemmestrup. som hans Forlovere havde faaet i Pant (Saml. 
t. .i3n^sk Hist. og Topogr II, 342). 

^) Kongebrevet til Brejde Rantzau om denne Sag er dat. Kol- 
dinghus 4. Decbr. 1G16 (Sjæll. Tegn. XXI, 195). 

') Amtmænd henholdsvis i Gottorp og Husum Amter. 

^j Gert Rantzau og Baltser v. Ahlefeldt. 

■'') „Dette" o: Hertug Frederik III's Hyldiiig. Til at forhandle 
herom med Landdagen og senere overvære selve Højtidelig- 
heden havde Christian Fi'iis, Jørgen Lunge og Dr. Leonhard 
Metzner 4. Decbr. faaet Instrux (Erslev, Rigsraadets og 
Stændermødernes Hist. I. 228). 

^) Om de store Digearbejder ved Bredsted, som Christian IV 
levende interesserede sig for, og i Anledning af hvis Projek- 
tering han to Dage senere var heime at bese Lokaliteterne, 
men som trods de store derpaa anvendte Summer dog mis- 
lykkedes, se Molbechs Udgave af Brevene I, 45. 

*^) Husum Amt hørte til den gottorpske. Bredsted Amt til den 
kongelige Del. 



1616. 113 

broder O oni en vocation udi Et kaall, 3. En trette om 
En tørremosse dersammestedtz, huilckit aisammen kan for- 
rettiss paa tim eller tre dage y ted lengste. 

I motthe uell styndom skriffue hiid, in qvo statu att 
ted Er nu huoss Eder'^). Valete. Datum flensborrig den 
14 Decembris Anno 1616. 

Christian. 

Udskrift: Chanseleren H: Christian friss och H: lørgen 
Lunge, Riigenss Maarss, till hånde •^). 



80. 15. Decbr. IGIC. 

Til Christian Friis og Jørgen Lunge. 

Jørgen Lunge og Dr. Leonhard Metzner skulle repræsentere 
Kongen ved Hertuginden af Sønderborgs Begravelse, hvorfor 
Christian Friis, hvis Forhandlingerne i Gottorp til den Tid endnu 
ikke ere afsluttede, ene skal fortsætte dem. — Geh. Ark. 

Epthersom denne handling, som y nu erre udi uerck 
med^), sig offuer myn forrige meening forhaaler, Och ieg 
aff myn faarbroder er beeden till hanss gemahls be- 



') Enkehertuginde Augusta, der ved denne Tid efter Mandens 
Død tog Ophold paa Husum Slot, hvor hun blev boende til 
sin Død 1639, og Hertug Ulrik paa 8vabsted. Begge havde 
de faa Dage i Forvejen aflagt Kongen Besøg, og begge mod- 
toge de kort efter hans Besøg (Suhms Nye Saml. U, 2, 113). 

^) Jvfr. det følgende Brev. 

'j Modtaget paa Gottorp 15. Decbr. 

'') I Aaret 1608 havde Johan Adolf af Gottorp truttet den Dis- 
position, at for hans Linie skulde Førstefødselsretten gjælde, 
og den stadfæstedes af Kejseren for Holstens og af Christian 
IV for Slesvigs Vedkommende. En Meddelelse herom gaves 
Landdagen 1609 uden at fremkalde videre Forhandlinger. 
Efter Hertugens Død indkaldte Christian IV 25. Oktbr. 1616 
Stænderne til at møde i Slesvig 9. Decbr. for at aflægge 
Hertug Frederik III Arvehyldingseden. Landdagen søgte at 
hævde sig Valgretten, men efter flere Dages Forhandlinger 
maatte den i det væsentlige give efter for Fyrsterne. Jvfr. 
det følgende Brev. 



114 1616. 

graffuelse ^), huilcken den 19 Hvius skall staa till sønder- 
borrig, till huilcken ieg achter att bruge lørgen lunge och 
D: Medtzener ^) till att fortreede mit sted, huorfor dii 
derriss leilighed derepther skall retthe, atti om afftenen 
tilforn didahn kan komme. Drog ted Sig till, att denne 
handling sig saa lenge forhaalde. att tyden sig forløb, daa 
skall dii dessen vacht drage fordt, och Christen friiss bliffue 
tilsteede, indtill samme actus er forby, och den dell for- 
retthe, som Instructionen medfør. Halffparten aff herre- 
menden skall bliffue huoss lørgen Lunge och dii andre 
huoss Christen friss. Creditifit er huoss den tydtske Se- 
kreterer till flensborrig. VaJete. Datum Bredsted den 
15 Decembris Anno 1616. 

Christian. 

Naar y skriffuer tilbaage, daa sender breffuit till 
husom ^). 

Udskrift: Chanseleren H: Christian Friiss Och H: 
lørgen Lunge, Riigenss Maarss, til hånde ^). 



81. 16. Decbr. 1616. 

Til Christian Friis. 

Kongen tilkjendegiver sin Vilje med Hensyn til de af Land- 
dagen fremsatte Begjæringer. — Geh Ark. 



^) Hertug Hans den yngres anden Gemalinde Agnes Hedevig af 
Anhalt, hvem han havde ægtet 1588, var død 3. Novbr. 1616. 

■■') Leonhard Metzner, født i Lyneborg 1570, tog den juridiske 
Doktorgrad i Basel og ansattes 1602 i Christian IV's tydske 
Kancelli. I Aarene 1605 — 15 var han tillige juridisk Professor, 
men forlod Universitetets Tjeneste, da han i sidstnævnte Aar 
udnævntes til Hofraad. 1623 fik han Afsked fra Kancelliet 
og blev t3'dskRaad; senere skal han have fungeret som tydsk 
Kansler. Han døde 1629 (Rørdam, Kjøbenhavns Universitets 
Hist. 1537-1621 III, 625 ff. 754). 

^) Derhen di'og Kongen nemlig den følgende Dag (Suhms Nye 
Saml. n, 2. 113). 

') Modtaget paa Gottorp 16. Decbr. 



161G. 115 

leg haffuer aff begge skrijffueleseren (!) saa megit for- 
nommen, att sagen paa nogle faa punder beroer, huilcke 
ieg ochsaa haffuer igennomsiet, Och naar ted om Erb- 
huldigung, Item att dii hannem som den Elste h: lohan 
adolffs søn hiildiger, bliffuer indførdt, saoch att hånd deriss 
wohlhergebrachte privilegia confirmerer, Saa siiniss mig, 
att alting epther ted cnncept^ mig tilskickit Er, paa denne- 
gang nock kan Passere ^). Paa raadhussit skaldu følge. 



') Efter at Fyrsterne ved deres Befuldmægtigede 9. Decbr. 
mundtlig liavde fremsat deres Proposition for Landdagen om 
at hylde Hertug Frederik som Arvehei^tug, svarede Stænderne 
11. Decbr. efter bevægede Forhandlinger i det nedsatte Ud- 
valg, at de vilde vælge ham til Hertug, hvis han vilde be- 
kræfte deres Privilegier og athjælpe deres Besværinger. Et 
Par Timer efter fik de imidlertid den mundtlige Besked, at 
hin Erklæring ikke kunde modtages, da der slet ikke var 
Tale om et Valg, men kun forlangtes den skyldige Årve- 
hylding. En ny Udtalelse af Stænderne, som overbragtes 
13. Decbr., og hvori de erklærede sig villige til at vælge den 
forstefødte, naar han var duelig, blev ligeledes afvist. Den 
følgende Dag sendte Stænderne et Medlem af Udvalget til 
Hertugen med Tilbud om, at de vilde erkjende og antage 
ham for deres Landsfyrste som Johan Adolfs ældste Sen. 
Hermed erklærede Hertugen sig tilfreds, men opfordrede dem 
til at udtale sig skriftlig, for at Sagen kunde blive forelagt 
Kongens Kommissærer. Da Erklæringen 15. Decbr. oplæstes 
for disse, havde de imidlertid Indvendinger imod den; den 
lød paa, at Stænderne „den Herrn Friedrich als des Herrn 
Johann Adolfen hinterlassenen altesten Sohn fiir ihren regie- 
renden Landesfiirsten erkennen und annehmen", men de 
forlangte, at Ordet „als" skulde stryges, og at der skulde 
staa; „Johann Adolfs altesten Sohn fur ihren, von Ihro Kais. 
und Kon. Mayt. belehnten, regierenden Landesfiirsten" osv. 
Da ingen af Parterne vilde give efter, sendte Stænderne i 
Hast den kongelige Statholder Gert Kantzau til Husum for 
at bede Kongen om at samtykke i den Erklæring, som Her- 
tugen var tilfreds med, og 17. Decbr. vendte Statholderen 
tilbage med det Svar, at Kongen gav det ønskede Samtykke 
(Ipsen, Die alten Landtage der Herz. Schleswig-Holstein 
S. 117 ft.). Denne mundtlige Besked er altsaa kommen sam- 
tidig med Brevet til Kansleren. 18. Decbr. enedes man om 
den Formel, som Hertugen skulde bruge ved Privilegie- 

8* 



116 1616. 

saframdt hertugen sligdt med siit hoffraad for gaadt an- 
seer. Dii gravamina att affskaffe, derpaa skaldu haardt 
staa och didhed(!) forhielpe, att dii bliffuer ygennomsiet och 
affskaffit. Den Eed att prestere paa derriss privilegibaag 
kan uell skee, naar dii ante acta pr^caveris, som før om 
rørdt Er. Den Ed, som aff myne købsteeder begeeriss, 
den skall dii 7nore consveto leiste, huorom ieg ochsaa 
haffuer taalit M: ^) h: gerdt Randtzou. 

Med Egidiuss v: der lanckenss Persohn Er ieg nock- 
som Contendt^). Datum husom den 16 Decembris Anno 
1G16. 

Christian. 

Udskrift: Chanseleren H: Christian friiss til hånde ^). 



82. 1016*). 

Om Foranstaltninger, der bør træffes til Forbedring af Ros- 
tjenesten, nemlig Indførelse af Øvelser i Hjemstavnen og Stratfe- 
bøder for Udeblivelse. — Geh. Ark. 



konfirmationen. Med Hensyn til de Besværinger, som Stæn- 
derne forebragte, viste Fyrsterne sig mere eftergivende end 
sædvanlig og lovede det meste af. hvad der forlangtes (Ipsen 
S 125 f. 129 tf). Hyldingseden aflagdes endelig 20. Decbr. 

') o: med. 

-) Ægidius von der Lancken, af en holstensk Adelsslægt, var 
født 1580. Efter fuldendte Studier fandt han 1604 Ansættelse 
hos Ærkebiskop Johan Frederik af Bremen, hvis Moder Enke- 
hertuginde Christine af Gottorp havde taget sig af ham som 
Barn og Yngling, efter at han havde mistet begge sine For- 
ældre. Hertug Frederik III af Gottorp drog ham 1618 over 
i sin Tjeneste og gjorde ham til Overhofmester, Gehejmeraad, 
Amtmand osv. Allerede 1631 døde han som den sidste Mand 
af Slægten (Moller, Cimbria lit. I, 323 f.). Kongens Udtalelse 
ovenfor staar vel i Forbindelse med. at Hertugen har villet 
høre hans Mening om v. d. Lancken, inden han gjorde Forsøg 
paa at faa denne i sin Tjeneste. Om hans store Indflydelse 
hos Hertugen se Brevet af 11. April 1620. 

^j Modtaget paa Gottorp 17. Decbr. 

^) Efter Grams Paategning. 



1617. 117 

Memorial. 

At ryteriet noglegang om Aarit Skulle Exerseris, En 
huer faane dersom dy liafFuer hiemme, Och at der bliffuer 
saat en uyss straaff paa, huad der skall giffuiss Ritmesterne 
for huer man och hest, der bliffuer vden stor och uychtig 
aarsag tilbaage, naar dy tilsiigis, huilcken straff rytmesterne 
Skulle mue kreffue Liigesom anden uytterlig geiild. 

Ty man befiinder y sandhed, att saa snaardt nogen 
Munstering forby er, daa skiller en pardt dennom ued 
heste, haarnisk och folck. En pardt seer aldrig tyer till 
deriss ryterye, tyer end naar di faar bud om Munstering, 
En pardt laaner heeste aff et land y ted andit. Huilckit 
er detthe Riige till faare och icke heller bør att uerre, 
huorfor ted y tyde uiil Kemedieris. 



83. 25. Marts 1617. 

Til Christian Friis. 

Paa Grund af Prins Christians Sygdom skal Kansleren blive 
med ham paa Antvorskov, indtil der indtræder Forandring. Me- 
dikamenter, som Doktoren selv burde have, skulle komme med 
det første. — Geh. Ark. 

leg haffuer vdaff dyn Skriffuelse fornommen Prindtzens 
tilstand, Och er ted best, attu bliffuer med hannem saa 
lenge til Anderskou, intill der Er nogen forandring paa 
feerde, huilcket nest Gudtz hielp icke lenge waarer. Och 
laad mig strax med detthe bud uyde, huorlediss ted sig 
nu haffuer. Dy Medicamenta skall med ted første komme, 
Och meen ieg, att Docteren burde sielffuer att haffue sligdt 
huoss sig, eptherdi man haffuer hannem icke till andit. 
Vale. Datum frederichssborrig den 25 Martij Anno 1617. 

Christian. 

Udskrift: Chanseleren Her Christian fryss til hånde. 



118 1617. 

84.* Omtr. April 1017. 

Til Christiau Friis. 

Om nogle Lensforandringer. — Geh. Ark. 

Disse eptherfølgendiss Leehn skall forandriss saoch 
annammiss, som Eptherfølger: 

holger Rosenkrandtz Daalumkloster^) 

lørgen Bråde haagenskou 

El)be munck skall igen annamme Seebygaar'^) 

holger Rosenkrandtz paa Roskild^) skall annamme halmsted 

Mogenss Paax Roskiild 

Gundi lange ted, lørgen friiss haffde ^) 

Udskrift: Chanseleren till hånde. 

85. 21. Maj 1G17. 

Til Christiau Friis og Brejde Rautzaii. 

En svensk Oberst har været hos Kongen og klaget over den 
Uvilje, han har mødt i Nederlandene. To Skibe skulle gjøres 
sejlfærdige. Kongen vil bese Ibstrup. — Geh. Ark. 

Den Slienske OfFuerster '') uaar y gaar till Middagss 
huoss mig och drog imod 4 slet bordt ygen. Hånd klaagede 



') Den nys udnævnte Rigsraad Holger Rosenkrands til Rosen- 
holm fik 19. April 1617 Lensbrev paa Dalum (Erslev, Dan- 
mark-Norges Len og Lensmænd 1596— 166U S. 60). Af samme 
Datum ere ogsaa Lensbrevene til de andre af Kongen 
nævnte. 

-) Sæbygaard i Løve Herred i Sjælland henlagdes samme Dag 
under Antvorskov, hvor Ebbe Munk var Lensmand siden 1596. 
I de første 8 Aar, 1596—1604, havde han haft Sæbygaard for- 
enet med Hovedlenet (Erslev, anf. Skr. S. 12 f. 20). 

^) Holger Rosenkrands til Glimminge. 

*) Jørgen Friis til Krastrup var til sin Død 1616 forlenet med 
Sejlstrup. 

'■') I Jan. 1617 var den berømte svenske Kriger Nils Stjernskold 
(f. 1583 f 1627) bleven afsendt til Nederlandene for der at 
hverve 1200 Soldater og 300 Matroser til Krigen med Polen. 
Paa Overrejsen besøgte han Christiau IV i Febr. paa Skan- 



1617. 119 

hårdt paa Staaterne, at dy hannem ganske inted uyste 
till uyllie, vdiligemaade offuer hanss Egen herriss Agendt 
den vom dyck, att hånd neppeliigenss uille see till hannem ^). 
Den gemeene man roede om skiiben. och somme stod paa 
landit och raabthe, huad Soldatherne uille gørre udi ted 
forløgen land, saat dy paa ted ene skib hug touet och lod 
skiibit driffue y land. 

Thed skiib Patientia'^) skall indtaage thu Manederss 
Prouiandt, Och Argo skall ochsaa gørriss seielferdig med 
lige saa meegit proviandt. 

Ibstrup uyll ieg med første leylighed besee, saa kan 
der syden handliss med En a^ Ingenieren. Valete. JDatum 
frederichsborrig den 21 Maij Anno 1617. 

Christian. 

Udskrift: Chanseleren Och Stadtholderen til hånde ^). 



derborg og erholdt af ham Tilladelse til, at disse Folk maatte 
føres giennem Sundet. Nu vendte han efter udfort Hverv 
tilbage til Sverig (Hallenberg, Gustaf Adolfs regering IV, 
647 £ Danske Saml. V, 50. 53. Slange S. 395. 397). Om 
Stjernskold se Biogr. Lex. ofver namnkunn. svenska man 
XVI, 38 tf. 

') Allerede for Stjernskolds Ankomst til Nederlandene havde 
den svenske Agent der, van Dijck. efter Ordre henvendt sig 
til Holland og Vestfrisland for at faa Tilladelse til at anstille 
hin Hverving, og denne Anmodning gjentog han kort efter, 
i Marts, i et udførligt Aktstykke (trykt hos Vreede, Neder- 
land en Zweden II. 205 tf.). Dr. jur. Jacob van Dijck, f. 1567, 
var oprindelig Advokat i Haag. 1620 kaldte Gustav Adolf 
ham til Sverig, skjænkede ham Gods i Upland og gjorde ham 
til Borggreve i Goteborg; 1624 forandredes det til, at han 
blev Formand for B3'raadet under Titel af Kommissarius ; han 
døde 1631 (v. d. Aa, Biographisch woordenboek IV, 454. 
Hallenberg, anf. Skr. IV, 876. V, 204. Hammarstrand, For- 
handl, om Sveriges deltagande i trettioåriga kriget S. 16 tf. 
Schybergson, Sveriges och Hollands diplom, forbindelser 
1621—30 S. 525. W. Berg, Samlingar till Goteborgs hist., 
Eeg. S. 9. V d. Burgh, Gezantschappen door Zweden en 
Nederland 1592-1795 S. 32 f.). 

■■*) I Juni gjorde Kongen gjentagne Prøvefarter med dette Skib 
(Danske Saml. V, 53). 

*) Modtaget i Kjebenhavn 21. Maj. 



120 1617. 

86. 1. Juli 1617. 

Til Chi'istiaii Friis. 

Kongen erklærer sig utiltVeds med et fra den svenske Konge 
modtaget Svar paa en Klage og antyder, hvad der i den Anled- 
ning paa nj' skal skrives til Sverig. — Geh. Ark. 

leg sender dig herhuoss gustauy suar paa ted breff, 
Palli O førde didhen, Och betiinder ted paa Suenske 
maaner att uerre stylerit, yted att hånd først siger, sig 
saagen icke uerre beuyst, och Conduderer, den affliffuede 
att uerre udaff Lensmanden sked wret, Och endeligenss 
uyll henuysse oss till en wendelig proces med nogle Losse 
kompaner, huilckit mig och detthe ryge uille geraade till 



') Palle Eosenkrands var bleven sendt til Gustav Adolf med et 
Brev af 31. Maj, indeholdende Klage over, at Liget af en 
svensk Mand, hvem Lensmanden i Christianopel Falk Lykke 
havde ladet henrette til Straf for en begaaet Forbrydelse, 
var bleven bortført fra Retterstedet af svenske Bønder og 
begravet; Christian IV forlangte, at Bønderne skulde straffes 
og Liget føres tilbage. Herpaa svarede den svenske Konge 
21. Juni, at han havde paalagt sin Statholder paa Kalmar 
Slot, at han, saa snart der kom nogen fra Danmark med 
Klager over svenske Undersaatter. skulde undersøge Sagen 
nøje og fælde en retfærdig Dom; til Gjengjæld stolede Kongen 
paa, at hvis nogen af hans Undersaatter besværede sig over, 
at Lensmanden i Christianopel havde ladet „den fattige Karl" 
uskyldig henrette, den danske Konge da vilde lade dem 
vederfares Retfærdighed. Dette Brev fremkaldte et Svar fra 
dansk Side af 3. Juli, som igjen efterfulgtes af et svensk Svar 
af 21. Juli. Statholderen paa Kalmar Herman Wrangel, som 
meldte, at han havde fældet Dødsdom over dem, som havde 
forset sig i Blekinge fik Befaling til at fængsle de domfældte 
og sende Dommen til Lensmanden i Christianopel med Til- 
bud om at lade den udføre, hvis man fra dansk Side vilde 
forpligte sig til ligeledes at straffe de Danske, som havde 
gjort Indfald over den svenske Grænse, ligesom den hen- 
rettedes Moder skulde jjaatale den mod hendes Søn anvendte 
Fremgangsmaade som ulovlig. Med Undtagelse af, at Liget 
førtes tilbage til Retterstedet og de svenske Bønder sade 
fængslede en Tid, skete intet videre i denne Sag (Hallenberg, 
Gustaf Adolfs reger. IV, 671 ff. Slange S. 399. Datum 31. Maj 
er efter Svenske Acta III, 295; Hallenberg har: 21. Maj). 



1617. 121 

største wngelegenhed, huorfor paa iiy samme Palle diidheii 
skall reisse med breff till gustaum udi deune mening, att 
man med saagen uydliffligen (!) att procedere icke uaar til- 
sindtz, eptherdi saagen saa manifest och aabenbaar ymod 
all billighed och rett er giordt, och dy sielffuer factum 
icke negerer, udi ted attdi siger, hannem aff lensmanden 
att uerre skeed for kordt, menss endnu begeerer, att 
samme mysdeder maa leggiss paa den pladtz, hånd bleff 
fraaførdt. Saaframdt syden kan befiindiss, att lensmanden 
Eller nogen vrichtigen med hannem haffuer fo[r]faarit. 
daa skall dii tilbørligen derfor blifi'ue straffit, cum annec- 
tione att man forseer sig till, atti icke Erre tilsindtz 
dennom att forsuaare, som ymellom rygerne nogen wlist 
uylle ahnstille. Y morgen kandtu møde till frederichs- 
borrig med samme breffs vdkastning. Datum Croneborrig 
den 1 lulij Anno 1617. 

Christian. 

Udskrift: Chanseleren Her Christian Friiss til hånde. 



87. ' 2. Septbr. 1617. 

Til Christian Friis. 

Om Modtagelsen at et brandeuborgsk Gesandtskab. Nogle 
Rigsraader, Musikanterne og Apothekeren skulle indfinde sig. — 
Geh. Ark. 

leg fick retnu bud fraa Croneborrig, att En sielff 
femthe gesandtzuyss er kommen fraa Churfursten aff Bran- 
denborrig, vden thuiffuell y den Polske saag, huilcken ieg 
haffuer befhaalit Sammestedtz att fortøffue, indtill ieg did- 
henkommer^). Och skaldtu, Stadtholderen ^) och Oluff 



') Den brandenborgske Gesandt hed Hieronyinus Dieskau (jvt'r. 
Kneschke, Deutsches Adels-Lex. II, 486). Hans Hverv var 
bl. a. at virke for, at Danmark mæglede Fred mellem Polen 
og Sverig (Slange S. 3971'.). Haus Eekreditiv er af 7. Sept. 
(Auslånd. liegistr.). 

^) Brejde liantzau. 



122 1617. 

Rosensparre, huilchen Er paa wallø, saoch Christen holck, 
som sygiss endnu att uerre y køben:, offuermorgen verre 
tilsteede paa Cronehorrig, saatt gesanthen anden dag der- 
epther kan haffue Avdiens^). 

Musikanterne och trommeterne skall imod samme tyd 
uerre tilsteede, saaoch ApotecJceren med huess hånd skall 
bruge. Vale. JDatuni fre: den 2 Itemhris Anno 1617. 

Christian. 

Udskrift: Chanseleren Her Christian Friisse till hånde. 



88. 17. Oktbr. 1617. 

Til Christian Friis. 

Han skal underrette Rigsraadet om Grunden til dets Sammen- 
kaldelse og om den polske Gesandts Hverv. — Geh. Ark. 

Epthersom Raadit Semdtligen nuhmer erre foruenten- 
diss ^), Saa skaldtu, naar dy ankommer, dennom Paa myne 
uegne Laade uyde Aarsagen, huorfor dy dennegang erre 
forskreffuen^). Och syden dennom den Polnske gesantis 
weruyng Laade forstaa^). Naar sligdt aff dennom ad deli- 



') 4. Septbr. drog Kongen til Kronborg, hvor han baade 5. og 
7. Septbr. havde Gesandten til Gjæst (Danske Saml. V, 55). 

■■') Rigsraaderne, som vare indkaldte 3 Oktbr., mødte 18. Oktbr. 
i Kjøbenhavn (Erslev. Rigsraadets og Stændermødernes Hist. 
I, 229). 

*) De Sager, som forhandledes paa dette Rigsraadsmøde, vare 
dels Forholdet til Polen og Sverig, dels forskjellige Forslag 
om Skattebevilling, Forholdsregler mod Luxus osv (se Erslev, 
anf Skr. I, 229. 232 f.). 

') 30. Septbr. var den polske Gesandt kommen til Kjøbenhavn, 
hvor han 6. Oktbr. havde sin tørste Audiens. Kongen kalder 
ham Hans Weier (Danske Saml. V, 56), hos Sigvard Grubbe 
hedder han Johannes Wojer (Dsk. Mag. 4. R. IV, 47), medens 
Navnet hos Slange (S. 396) er blevet til Johan We.yser; den 
første Form turde være den rigtigste, siden han i Rekredi- 
tivet (af 29. Oktbr.) kaldes Veiher (Latina). Han forlangte, 
at Kong Sigismund anerkjendtes som Konge i Sverig og 
tituleredes som saadan, og at Danmark, skjønt neutralt i 
Kampen mellem Sverig og Polen, skulde vise det sidstnævnte 



1617. 123 

herandmn annamniiss, Saa skaldtu sligdt mig laade uyde. 
VaJe. Datum Frederichshorrig den 17 Stobris Anno Kil 7. 

Christian. 

Udskrift: Chanseleren Her Christian Friiss til hånde. 



89.* Oktbr. 10 17. 

Til Christian Friis. 

Befaling, at Hofprædikauten skal prædike paa Rosenborg, og 
at Rigsraaderne derefter skulle spise paa Kjøbenhavns Slot. — 
Geh. ArTc. 

M: Madtz ^) skall y morgen gørre tienniste heer ude 
y haffuen, Och skall du och stadtholderen ^) komme heer 
ud till predicken. 

Raadit aisammen skall epther predicken komme till 
maaltiid paa Slottit. 

90.* Omtr. 30. Novbr. 1617. 

Udkast til et Svar, der skal gives den gottorpske Gesandt 
angaaende Domkapitlet i Slesvig, Kommissionen i Svabsted og 
Kongens Forhold til hans Søster og hendes Søn. — Gdi. Ark. 



Rige visse Tjenester (herom se Slange S. 396). Efter at have 
modtaget Rigsraadets Erklæring af 24. Oktbr. (trykt hos Erslev 
I, 230 ff.) svarede Christian IV i Overensstemmelse hermed, 
at han var villig til at give den polske Konge den svenske 
Kongetitel, uden at der dog deri skulde ligge nogen Aner- 
kjendelse af hans Ret til Sverig, men at han ikke paa nogen 
Maade vilde understøtte Polen mod Sverig. Med denne Besked 
forlod Gesandten 31. Oktbr. den danske Hovedstad. 

^J M. Mads Jensen Middelfart var Hofprædikant 1616—20. da 
han blev Biskop og Dr. theol. 

^) Brejde Rantzau døde 10. Jan. 1618. Brevet maa altsaa være 
fra 1616 eller 1617, men da Rigsraadet 1616 samledes i Kjø- 
benhavn, var det i Maj Juni, og da var Mads Jensens For- 
mand som Hofprædikant, Hans Mikkelsen, endnu ikke kaldet 
til Fyns Bispestol. Følgelig maa Brevet være fra Oktbr. 
1617, daRaadet atter holdt Møde i Kjøbenhavn (Erslev, Rigs^ 
raadets og Stændermødernes Hist. I, 222. 229j. 



124 1617. 

Aiidtuordt auff dess gesaiithen heutigess 
anbringen ^). 

1. Dass ess zum besten sein wirdt propter interesse^ 
so diss Reich ahm Capittel daselst (!) hatt, auch dass den 
semdtligen Sleiiunckeren kein vniecht geskee, dass eine 
commission ahngestellet wirdt, wahrdurch man einmahll 
zu ruhe kommen konthe. 

2. Di Commission zu Suabsted kan auff den 13 Aprilis 
ahngesetzet werden, wohrzu her Albrecht Skeell, Eske 
Brock, lacob wlfeld vndt holger Rossenkrandtz sollen De- 
putiret werden. 

3. Meine Schuester vndt vetther sollen dass gewislich 
gelauben, dass wahn sii mihr ihre intention zuuorn hetthen 
wissen lassen, alsdan hetthe ich nimmer dasselbige werck 
zu tractiren forgenommen, dahn mihr genuncksam bewust, 
dass mihr nicht ahnsteet meinen Schuesterkinderen ihm 
Lichte zu steen, Nuhn aber ist ess also weit gekommen, 
dass ich ohne Disreputation nicht zurucke kan^). 

J)l. 14. Decbr. 1617. 

Til Christian Friis. 

Kongen sender ham sin Almanak med Optegnelser fra 1612 
til Benyttelse. Han vil vide, naar den svenske Prins er i Nær- 
heden af Helsingborg. — Gch. Ark. 



^) De i Stykke 2 nævnte Rigsraader fik 11. Marts 1618 Befaling 
til at være Kongens Kommissærer ved Mødet 13. April i 
Rødemis i den svabstedske, gottorpske og husumske Strid 
(Erslev, lligsraadets og Stændermødernes Hist. I, 244); men 
Kongens Skrivkalender indeholder intet om, at der i dette 
Aars Begyndelse er kommet nogen gottorpsk Gesandt til ham. 
30. Novbr. 1617 havde derimod en saadan. Godske Wensin, 
Audiens hos ham (Danske Saml. V, 57). 

'^) Striden mellem Kongen og Gottorp drejede sig især om det 
slesvigske Stiftsgods eller Amtet Svabsted. som det almindelig 
kaldtes, hvilket Kongen var i Besiddelse af og, som ovfr. 
S. 32 omtalt, havde overdraget sin Broder Ulrik. Først 
Freden i Roskilde 1658 bevirkede en Forandring heri (jvfr. 
Ny kirkehist. Saml. IV, 727 fi.). Jvfr. Brevet af 26. Juni 1621. 



1617. 125 

Den Almenack, ieg haffuer saa lenge Ledt epther, den 
haffuer ieg nu funden ^), och liiindiss udi samme almenack 
aldt, huess Anno G12 paa den siide, ieg uaar, sig tildrog, 
huilcken ieg dig herhuos tilskicker, huilcken, naar dii, 
saauit fornøden er, haffuer ygennomsiet mig igen skall 
tilstilliss. Naar du Erfharer, att den Suenske herre ^) er 
paa En Nadtzleger neer helsingborrig, daa laad mig ted 
strax uyde. Vale. Datum frede: den 14 Xcemhris Anno 1G17. 

Christian. 

Udskrift: Chanseleren Her Christi[an] friiss tili hånde. 

92.* Omtr. 22. Decbr. 1G17. 

Der skal i Kancelliet udfærdiges et Kongebrev til Gunda 
Lange om Forfærdigelsen af et Bulhus. — Geh. Ark. 

Breff 
till gundi lange, att hånd skall fare fordt med ted Bolhuss, 
hannem tilforn er befhaalit att laade hugge, Och skall 
hånd samme huss laade gøre 8 bindinger lenger, endsom 
tilforn befhaalit Er^). 

Detthe breff skall sendiss op med et egit Bud. 

'j Som bekjendt hører Kongens Skrivkalender for 1G12 til de 
mange, som nu savnes. 

'■*) Gustav Adolfs Broder Hertug Karl Philip af Sodermanland, 
f. 1601 7 1622. 18 Decbr. kom han til Kronborg; efter faa 
Dages Forløb drog han videre paa Rejsen syd paa (Danske 
Saml. V, 57). Af hans Læge haves Optegnelser om denne 
Rejse s. Danske Saml. 2. R. II, 139. Om det Lejdebrev, der 
var udfærdiget for ham fra dansk Side, og den Mistanke, det 
vakte hos hans Broder, se Hallenberg, Gustav Adolfs reger. 
IV, 695 f. 

^) Et hermed nøje stemmende Kongebrev udfærdigedes 22. Decbr. 
1617 fra Kronborg og er trykt i Norske Rigsregistr. IV, 674. 
I denne Udgave kaldes det et Boldhus, men Talen er vel 
snarere om et Bulhus, Bjælkehus. Gunde Lange var Lens- 
mand i Tensberg. Den ældre Befaling, der paaberaabes, 
kjendes ikke, men da han i April 1617 fik Tilladelse til paa 
en kort Tid at besøge Danmark (anf. Skr. IV, 621), er Be- 
falingen maaske givet ham mundtlig. Denne Gunde Fre- 
deriksen Lange til Søfde og Aggersvold var en Fætter til 
den ovfr. S. 118 omtalte Gunde Hansen Lange til Brejninge. 



126 1617. 

03. Fi.r 26 Decbr. 1617. 

Til Christeu Thomeseu Sehested. 

Prins Christian skal rejse med Kongen til Frederiksborg. 
Hans Lærer maa torløves i Julen. Om Tilsyn med Kongens Børn. 
— Kgl. Bibi 

Priindtzen skall anden lulledag epther Preedicken 
drage med mig till frederichsborrig ^). 

Der skall ickun en aff drengen och kammertieneren 
med. Hanss Seng skall ochsaa bliffue heer, kammertieneren 
kan med sig taage En klenning och Lyn kleeder. i).- 1 esp er''*) 
maa forløffuiss att drage, huordt hånd uyll, och sig instille 
igen Nytaarssaifthen. 

Børnenss kammeriuncker^) och Skolemeisters *) skall 



'j I Kongens Skrivkalender for IGl? læses, at han 26. Decbr. 
drog fra Kronborg til Frederiksborg og havde Prinsen med 
(Danske Saml. V, 58). Heraf fremgaar Tiden for Brevet. 
2. Jan. 1(j18 vendte Kongen og Prinsen tilbage til Kronborg 
(Nyerup, Mag. for Rejseiagttagelser IV, 401). 

'') Den berømte Theolog. Professor Jesper Brochmann, som fra 
1617 til 1620 var Prinsens Præceptor (Rørdam, Kjøbenhavns 
Universitets Hist. 1537—1621 III, 309. Grundtvig, Meddelelser 
fra Rentekammerarch. 1872 S. 185. Brevet af 11. Juli 1620. 
Jvfr. Diinische Bibi. II, 174 ff.). 

*) Børnene o: de yngre Sønner Frederik og Ulrik. I Følge 
Grundtvigs Fortegnelse over den Tids Hofpersonale (anf. Skr. 
S. 131) var Vincens Stensen Kammerjunker hos Hertug Ulrik 
1617—23 og Jørgen Schult hos Hertug Frederik 1619 — 24; men 
i og for sig synes det lidet sandsynligt, at Hertug Ulrik 
skulde have faaet en opvartende Kavaller to Aar før hans 
ældre Broder, og da Kongen 6. Maj 1617 noterer, at „Fysens 
|o: Vincens] Stensøn kom i Kammeret til de andre tvende 
Børn" (Danske Saml. V. 52), maa Meningen derfor være den, 
at han blev Kammerjunker hos begge Sønnerne for saa senere 
kun at være det hos den yngste. Endnu tidligere, 2. Febr. 
1617, var Jørgen Schult bleven ansat som Kammerjunker hos 
Hertug Frederik (Fridericia, Danmarks ydre polit. Hist. I, 93), 
men Bestallingen lød paa, at han tillige skulde være Kongens 
Raad og Tjener „von Haus aus", og han har næppe strax hørt 
til Kongesønnens daglige Omgivelser, om han end ved enkelte 
Lejligheder, som f. Ex. Hertugens Rejse 1617 til Bremen 
(Danske Saml. IV, 7), har fungeret som Kammerjunker (jvfr. 
Brevet af 6. Decbr. 1618). 

*i Der var to, begge udnævnte samme 6. Maj 1617, nemlig M. 



1617. 127 

befhaalis att giffue acht paa, atty icke laader børnen 
drycke, naar dy haffuer Legdt dennom varm. 

Du for dyn persohn ') sauell som ochsaa frederick ^) 
skall følgiss med, och skall fre: age paa den lille wogen 
huoss Prindtzen och du foraan paa dyn Eegen uogen. 

94.* 1617—18^). 

Optegnelse om Lensmænd, som skulle indkjøbe Heste. — 
Kgl. Bihl, Ny kgl. Saml., Fol., 1209c. 

Disse eptherskreffne heste, stickit til 10 rixdaler, skall 

købiss aff lensmenden, huilcke dii skall huos sig beholde 

til uyder besked. 

h: lor: Lunge 10 heste 

h: an: Bille 10 

h: le: Sparre 10 

h: an: Synckler 10*) 

Oluff Rosensparre 10 

Steen Bråde 10 

lacob wlfeld 10 

Syuerdt grubbe 10 



Hans Knoff, der var Hei'tug Frederiks Tugtemester indtil sin 
Død 1619, og Niels Frandsen, i en halv Snes Aar Hertug 
Ulriks Tugtemester (Grundtvig, anf. Skr. S. 185). Den første 
af disse, Hans Christoffersen Knoff", f. 1578, havde 161.3—17 
været Rektor paa Herlufsholm (Wad, Rektorerne p. Herlufs- 
holm S. 53 ff".). Niels Frandsen, der kreeredes til Magister et 
Par Uger efter sin Ansættelse ved Hove, blev 1627 Sognepræst 
i Vejle og døde 1642 (Personalhist. Tidsskr. III, 137). 

') Christen Thomesen Sehested (jvfr. ovfr. S. 98) var 6. Maj 
1617 bleven Prinsens Hofmester (Grundtvig, anf. Skr. S. 129. 
Danske Saml. V, 52). 

^) Frederik Rantzau blev samme Dag Kammerjunker hos Prinsen 
(Grundtvig, anf Skr. S. 131. Danske Saml. V, 52). 

^) Tiden ligger mellem Decbr. 1616, da flere af de her nævnte 
bleve slagne til Riddere, og Aug. 1619, da Jørgen Lunge 
døde. Listen er vel næppe senere end fra 1618, da Jørgen 
Lunge mistede Elfsborg, Jens Sparre Christiansstad, Knud 
Henriksen Gyldenstjerne Vestervig og Peder Basse Svenstrup. 

^) Med en anden Haand er tilføjet: 5. 



128 1618. 

tage tot otthesøn 10 heste 

tage tot andersøn 10 

holger Rosenkrans axelsøn 10 

h: al: Skeel 10 

lørgen Skeel 10 

Otthe brade 10 

Lauridtz Ebbissøn 10 

Ernst Norman 5 

knud gyldenstern axelsøn 10 

knud gyldenstern hen: 10 ') 

Ebbe munck 10 

Palle Rosenkrandtz 10 

Christoffer gøie 5 

Peder Basse 5 

Mogens Pax 5 

1^5. 12. Januar 1G18. 

Til Christian Friis. 

Han skal udføre forskjellige Hverv, da Kongen er bleven 
forhindret i at komme til Kjebenhavn, nemlig med Hensyn til 
den ostindiske Expedition, Landfolkets Forsyning med Mundering, 
Hugning af Tømmer til Brokar v.ed Kronborg, Oplæreise af nogle 
i Tugthuset til at knytte Garn. Ansættelse af en Chef for Arkeliet 
og Hjælp til Krudtmagerens Kulbrænding. — Geh. Ark. 

leg uille haffue uerrit y københaffuen. epthersom ieg 
med dig tog affskeen, haffde ieg formedelst andre sager 
icke bleffuen forhindrit. Nu skaldtu udi myn frauerelse 
disse eptherskreffne Eerinder forretthe, intill gud uill, ieg 
kan komme tilstede, huilckit Nest gudtz hielp inden en 
eller thu dage uell skeer-). 

1. att dy reyderss^) till den Indianske Seglation 
bliffuer instigcrit att haste med vdredningen. 



') Med en anden Haand er tilføjet: 5. 

') 10. Januar var Kongen fra Kjøbenhavn taget ud til Frederiks- 
borg; 16. Januar vendte lian tilbage (Nyerup, Mag. f. Rejse- 
iagttagelser IV, 4051'.). 

') o: Rederne. Det ostindiske Kompagni var stiftet 161G. 



1618. 129 

2. At erfhaare, om Landtfolckit til fodtz haffuer al- 
sammen bekommit Deris Liueri. 

3. En tømmerman skulle forskickiss till Skaane y 
helsingborre leen tilatt hugge tømmer till Brokarren 
ued Cronehorrig. 

4. Der er En Soldatt aff Crone: ued naffn lohan 
Segeberrig, som kan biinde eller knøtthe gaarn. hånd skall 
anuyssis y thuchthusit sammestedtz att leere nogle drenge 
och kuindfolck att biinde gaarn, huorfor hannem er loffuit 
24 dl. 

5. Med graabo skall handliss, att hånd Arclieliet igen 
annammer och staar for regenskaabit '). 

fi. Lensmanden paa køben: faar att forskaffe krud- 
maageren ") nogle Bønder, som kan Skaale Barken aff ted 
tree, band skall gøre kuli aff. Vale. Datum frede: den 
12 lanvarij Anno 1618. 

Christian. 

Udskrift: Chanseleren Her Christian Friiss til bande. 



') I Følge Blom, Kristian IV's Artilleri S. 26 var denne Embeds- 
besættelse — thi Underhandlingerne førte til, at den udpegede 
Mand overtog den ham tiltænkte Plads — fremkaldt ved Stat- 
holderen Brejde Rantzaus Død 10. Jan. 1618, idet Kongen 
maatte ønske at have et Mellemled mellem sig og Arkeli- 
mesteren i Kjøbenhavn, saa længe Statholderposten stod ledig. 
Adolf Frederik Grabow, der kaldes øverste Arkelimester, be- 
klædte denne Stilling til 1624 eller dog hen imod denne Tid. 
1624 blev han Berghauptmand i Norge, men allerede to Aar 
efter anstilledes der Undersøgelser i Anledning af Misligheder, 
han mentes at have begaaet; Udfaldet af disse Undersøgelser 
kjendes imidlertid ikke, ligesom overhovedet hans Skjæbne 
efter 1628. da Sekvestrationen af hans norske Rods hævedes, 
er ubekjendt (se de af Blom, anf. Skr. S. 26 ff. 31 samlede 
Efterretninger). Han var af en pommersk-meklenborgsk 
Adelsslægt, af hvilken flere Medlemmer virkede her i Landet. 

^) Krudtmager var fra 1615 og endnu i 1618 Jakob Sørensen 
Tønder (Grundtvig, anf. Skr. S. 202). 



130 1618. 

J)0. 22. Januar 1618. 

Til Christian Friis. 

Kontoen vil modtage Pfalzgreven i Kjøbenhavn. Eigsraadet 
maa snarest sammeukaldes i Anledning af hans Sag. — Gch. Arli. 

leg haffuer udaff dyn Skriffuelse fornommit Paldtz- 
greffuens O mening, att hånd Epther besked uill fortøffue. 
Saa Er ted best, att hånd ickun sig till københaffuen be- 
giffuer med ted første, huordthed (!) ieg nest gudtz hielp 
y morgen affthen achter att uerre "). Och kandtu strax, 
eptherattu bekommer detthe breff. begiffue dig ochsaa 
derhen, saoch befhaale herrem en den, Musikanterne, trum- 
meter och gevarden, atti ochsaa derhenkommer. 

Saagen, som han mig udi hans Skriffuelse forregiffuer, 
er En ganske høi puncht, Och siinis, ligesom du skriffuer, 
att dii Sielffuer fast giffuer dennom tabdt, Och uill uerre 
fornøden, att Raadit ted første mueligdt kommer sammen, 
huortill ieg laader nu gørre breffue y forraad"). Vale. 
Dahmi wyndebiiholdt^) den 22 lanvarij Anno 1618. 

Christian. 

Udskrift: Chanseleren Her Christian Friiss til hånde. 



') Pfalzgrev Johan Kasimir af Zweibriicken-Kleeburg, siden 
1G15 gift med Gustav Adolfs Søster Katharina, var 20. Jan. 
kommen til Helsingør, kom 24. til Kjøbenhavn og var den 
følgende Dag Kongens Gjæst. Han havde sin Hustru med 
sig (Nyerup, Mag. f. Rejseiagtt. IV, 407 jff. Slange S. 401. 
Dsk. Mag. 4. R. IV. 48). 

■'') Over Store Heddinge kom Kongen næste Dag til Kjøbenhavn 
(Nyerup, anf. Skr. IV, 408). 

'^) Brevene, hvorved Rigsraaderne indkaldtes til et Møde paa 
Antvorskov, udgik 23. Jan. (Erslev, Rigsraadets og Stænder- 
medernes Hist. I, 236). 

■') Vindbyholt, en lille Kongsgaard i Roholte Sogn mellem 
Præstø og Faxe. Kongen havde aflagt sin Moder et Beseg i 
Nykjøbing. 



1018. 131 

97.* 24. Janiuu' 1018. 

Til Jakob I af Eugiaud. 

Anbefalingsbrev for Gesandten Anders Sinklar. — Efter 
den fotografiske Udgave i Facsimiles of national manuscripts from 
William the Conqueror to Queen Anne, Part IV, Nr. 22. 

Serenissimæ (!) frater & affinis Charissimæ (!), mittimus 
ad Se: Ve: famulum nostrum communem Do: Andream 
Synchlerum, Qvi in mandatis håbet, ut apud S: V: qvedam 
graviora exponat. Qvamobrem etsi non dubitemus, qvin 
S: V: ipsi fidem sit habitura, Tamen ut id eo magis hisce 
nostris literis perlectis faciat, ab eadem peramanter con- 
tendimus. Cvi de cætero vitæ diuturnitatem & Regiam 
prosperitatem ex animo qvam intime præcamur^). Dabantur 
Hafniæ 24 lanvarij Anno Dni 1618. 

S: V: bonus & fidelis frater & affinis 

Christianus. 



98. 25. Januar 1018. 

Til Christian Friis. 

Om Hugning af Bøgetømmer. Tage Tliott skal møde i Elfs- 
borg. forinden Jørgen Lunge drager derfra. — Geli,. Ark. 

Keey Randtzou ") skali laade bugge udi den tilkommen- 
diss jNeye^) ymellom københaffuen och detthe thre hun- 



') Samme Dag udfærdigedes der Anbefalingsbreve for Anders 
Sinklar til Prinsen af Wales og Sir Dudley Carleton, og 
Dagen efter tog han Afsked fra Kongen, som medgav ham 
300 Rdl. til Tærepenge (Erslev, an£ Skr. I. 24G). Jvfr. Brevet 
af 10 Febr. 1618. I Slutningen af April synes han atter at 
have været i Danmark (Dsk. Mag. 4. R. IV\ 49), hvorimod man 
af Macray, Second report S. 13 og 45 skulde slutte, at han 
først ved denne Tid forlod England. Skulde hans Navn paa 
hint Sted være en Skrivfejl af Sigvard Grubbe for Anders 
Bilde (jfr. Erslev, anf. Skr. I, 243)? 

-j Lensmand paa Kjøbenhavns Slot. 

3) o: Næ. 

9* 



132 1618. 

drede Bøger, Ett gaadt kuartheer y kanthen Och saa 
lange, som dy kan falle. Der skall gørriss et sønderlig 
mercke, huormed man kan samme stubbe, dersom treerne 
bliffuer affhiiggen, mercke. Naar samme antall treer om- 
huggen och feldt erre, daa skall der forordniss tømmer- 
mend til, som samme tømmer kan kaanthe. Lensmanden 
rammer uell til, saatt all tømmerit icke Bliffuer huggen 
paa et sted. 

Den Ene tage todt gørriss Paa Baahuss inted for- 
nøden ^), alleniste att taage todt, som nu y københaffuen 
er, hånd tilsiigis att begiffue sig till Elsborrig, saat hånd 
sammestedtz kan uerre tilsteede, førend lørgen derfraa 
draager. Vale. Datum Ronsty ^) kroe den 25 lanvarij 
Anno Dni 1618. 

Christian. 

Udskrift: Chanseleren Her Christian Fri^ss til hånde. 



9D.* Jannar 1618. 

Befaling om at udfærdige Bestallinger for en Kapelmester og 
en Underkapelmester. — Gch. Ark. 



^) Med Baahus var Jørgen Lunge forlenet, men samtidig havde 
han ogsaa Elfsborg, som ved Fredslutningen 1G13 var givet 
Danmark som et .Sikkerhedspant for 1 Mill. Rdl. Begge Le- 
nene overdroges i April 1618 til Jens Sparre (Erslev, Danmark- 
Norges Len og Lensmænd 8. 12. 78). Et Kongebrev af 25. Jan. 
1618 paalægger Tage Thott Andersen at ligge i Slotsloven 
paa Baahus og Tage Thott Ottesen at ligge i Slotsloven paa 
Elfsborg i Jørgen Lunges Fraværelse (Skaanske Tegn. IV, 
174). Man finder ikke i denne Kancelliets Kopibog Spor til. 
at Kongens egenhændige Befaling har foranlediget et nyt 
Kongebrev. Tage Thott Andersen til Næs og Egede (f 1642) 
var Lensmand paa Laholm, hans mere berømte Fætter Tage 
Thott Ottesen til Eriksholm (f 1658) var Lensmand i Lands- 
krone. 

^) Rungsted. 1613 var Kroen her bleven overladt til Villum 
Carron, som et Par Aar efter blev Herold (Christensen, Hørs- 
holms Hist. S. 261. Grundtvig; Meddelelser fra Rentekammer- 
arch. 1872 S. 2U3). 



161B. 133 

Thuende Bestillinger 

den ene for Capelmei- 

ster, den anden for 
En paa MerlckerM Insturmentist , , , • - r t i 

,-, 1 ^ <^ vnderkapelmeiste[r],dog 

Enanden paa Monss rersøn -^j \n ■, , , t n- 

^ ^ - tor den besolding, dii 

nu haffuer. 



100. 10. Pebr. 1018. 

Til Åudeps Siuklar. 

Han skal ikke tale til den engelske Konge om dennes Inter- 
cession for den svenske Regering, men melde, at Indløsnings- 
summen for Elfsborg er bleven betalt med det for indeværende 
Aar fastsatte Beløb, skjent med stort Besvær. — Geh. Ark. 

leg haffuer fraa Rubberdt Anstruder^) fat Skriffuelse, 
huorudi hånd formelder, at myn Elskelige keere Suoger 
Och Broder, kon: vdi Store Brytannien, sig ganske haffuer 



') 30. Januar 1618 udfærdigedes der Bestalling for Melchior 
Burggrafiing (o: Borchgreving) som øverste Kapelmester 
(Sjæll. Reg. XVI, 293 £)• Han døde 1632 som Kannik i Ros- 
kilde (Bloch, Roskilde Domskoles Hist. III, 24. Ny kirkehist. 
Saml. I, 547). En Søn af ham blev Konrektor i Aarhus og 
siden Sognepræst i Hornslet (Personalhist. Tidsskr. III, 270). 

^) Mogens Pedersen, Instrumentist, fik 19. Aug. 1615 et Tillæg 
af 100 Rdl. til sin Besolding. To Aar senere tilstodes der 
ham 100 Rdl. aarlig for at undervise i Musik og underholde en 
ung Person ved Navn Simon Ut[r]echt. Hans Bestalling som 
Underkapelmester er af 6. Febr. 1618. 1621 forlenedes han 
med et Vikarie i Roskilde (Sjæll. Reg. XVI. 141. 280. 305 f. 
XVII, 187). Jvfi-. Hiibertz, Aktstykker vedk. Aarhus II, 36. 
Ny kirkehist. Saml. I, 131. Kirkehist. Saml. 3. R. III, 25. 
Nyerup, Lit. Lex. S. 456. Brev af 6. Oktbr. 1621. 

^) Robert Anstruther af en skotsk Slægt brugtes i en Række 
Aar af den engelske Regering i diplomatiske Æriiider, navnlig 
hos Kongen af Danmark (jvfr. ovfr. S. 87), til hvem han 
stod i et særeget Forhold, idet han fra Aaret 1606 var dennes 
„abwesende Tjener" eller Agent i England med en fast aarlig 
Løn (Grundtvig, Meddelelser fra Rentekammerarch. 1872 
S. 176). Han kunde skrive Dansk. Jvfr. Molbechs Udg. af 
Brevene I, 56. 



134 1618. 

erkleerit, at hånd med intcrccssion for dy Suenskee intcd 
uill sig befatthe. Saa erfhaarer ieg oclisa, at Nuhmehr 
den Suenske gesanther vdaff Engeland er forreissit, huor- 
for du om samme Puncht inted skaldt formelde O- Den 
Summa penning, som vdi Neeruerendiss Aar for Elsborrig 
skulle erlcggis, Er, Gud uerre loffuit. imod alle folckiss 
opinion Nu erlagdt, Dog ted holdte ganske haardt, Och 
motthe konningen, her: lohan saoch huem Sølffuer geskiir 
haffde, Sligdt til mynthen strax skicke ^\ Pated Summen 
kunde bliiffue Erlagdt. Huorlediss ted med den syste 
termyn uill affløbe, ted giffuer oss tyden ^). 

Huilckit aisammen du ha: ker: skaldt beretthe Och 
derhuoss ha: ker: med myn keere Søster och Prindtzen 
Salntcrc, vdiligemaade dy herrer, som till hoffue erre, med 
huilcke du uest, at ieg Er bekendt. Denne Lakey maatdu 
inted Lenge opholde, menss hannem enthen till Landtz eller 
waandtz framskicke, Och saaframdt du nogit mig vyldt 
paa denne tyd laade uyde, som macht paaligger, daa laad 



') Betalingen af den Million, som Sverig skulde erlægge, faldt 
meget vanskelig, og den svenske Eegering søgte, skjønt 
forgjæves, at opnaa Udsættelse. Blandt andet henvendte den 
sig gjeutague Gange til Jakob I, under hvis Mægling Knærød- 
Freden var sluttet, for giennem ham at bevæge Christian IV 
til Eftergivenhed i saa Henseende, og den engelske Konge 
opfyldte virkelig ogsaa den til ham rettede Anmodning 1615. 
i Begyndelsen af 1G17 og i Slutningen af 1G18 (Macray, Second 
report S. 12. 1:3. Slange S. 392. Danske Saml. V, 52), dog 
uden Virkning. Den svenske Gesandt Johan Skytte, som i 
Decbr. 1G17 i samme Øjemed gjæstede det engelske Hof, var 
derimod ikke heldig (Hallenberg, Gustaf Adolfs regering IV, 
687 f. 692 if.). 

'^1 I Stedet for liar der først staaet: „til mynthen skicke ted- 
samme". 

•') Første Afbetaling fandt Sted 161G, anden 1617, tredje 1618 
(Pengene indsattes 17. Febr. i Hvælvingen paa Frederiksborg, 
s. Nyerup, Mag. f Rejseiagtt IV, 413) og den fjerde og sidste 
efter Bestemmelsen 1619 (jvfr. Brevet af 17. Jan. 1619). Gustav 
Adolfs Fætter Hertug Johan af Østergøtland (jvfr. ovfr. 
S. 15) havde 1613 stadfæstet Gjældsbrevet til Danmark (Slange 
S. 340). 



1618. 135 

D: lonas^) skriffue. Raadit er heer nu forsamliid ^), och 
er alting, Gud uerre Eerit, ganske well. Vdle. Datum 
Anderskou den 10 Febrvarij Anno Dni 1G18. 

Christian. 

Udskrift: Her Anderss Synckler til hånde. 



101.* 17. Marts KilS. 

Til Klirfyrst Johan Gleorg af Sachsen. 

Kongen erklærer, at han ikke kan møde til en Sammenkomst 
med Kurfyrsten i Løbet af Sommeren, men foreslaar, at de til 
Efteraaret skulle træife sammen i Lyneborg. — Hanpt- u. Staata- 
arcliiv i Dresden. 

Freundtlicher, vielgeliebther Vetther, Schuager vndt 
Bruder, Negst meine freundt willige dinste vndt wass mehr 
liebess vndt gutess Ich vermach zuuor, kan ich E: L: 
freundt, Vetther, Schuager vndt Bruderlichen nicht Bergen, 
dass ich aus E: L: schreiben vernommen, dass der erste 
bestimther tag der zusammenkunst von wegen dess aus- 
geschribenen Churfurstentaagiss E: L: nicht gelegen, vndt 
dass diiselbige zeit etwass kurdtzer muchte almgesetzet 
werden. 

Weill uuhn dii zeit durch der Post hin vndt hier- 
reissen zimlich verlauffen wurde, Erachte ich Es fuhr 
wnmuglich zu thun, weil auch der sommer Nuhmer Ahn- 
triit, vndt ich ihm werendem sommer fuhr dismahl von 
hinnen mich zubegebeu nicht vnthersteen kan, Insonderheit 
weill mein Stadthalther fuhr wenich tagen thodess ver- 
fhaaren^), Ich auch tuhr weinig zeit einen newen Chanseler 
bekommen, Bitthe derohalben ganss freundt, vetther, 



^) Jonas Carisius var ogsaa sendt til England (Macray, Second 
report S. 45. Nyerup, Mag. f. Rejseiagtt. IV, 407). 

-j Om dette Mode og Forhandlingerne paa det jvfr. Erslev, 
Rigsraadets og Stændermødernes Hist. I, 236 E. 

') Brejde Rantzau var, som ovfr. S. 129 bemærket, død lU. Jan. 
1618. 



186 1618. 

Schuager vndt Bruderlich, E: L: wollenss Im keinen vn- 
guthen auffnehmen vndt mich Ihn werendem Sommer Endt- 
skuldiget halthen. Wahn ess sonsten E: L: gelegen sein 
wurde einen tag in September, Octoher zu nennen, alsdan 
wil ich mich ganss willich darzu bekuemen. Weil aucli 
Hamburch E: L: allerdingess nicht gefellig ist, so weiss 
ich keine staadt dahn lyneburch, welche E: L: Etwass 
neger gelegen dahn hamburch, ahn welcheu ordt ich auch 
zum bekuemligsten mich verfiigen konthe^). Wass nuhu 
E: L: meinung oder Besolution sein wirdt, dasselbige werden 
E: L: mihr woll wissen lassen. Befhele E: L: hiemit dehm 
lieben Godt vnd thu nicht alleine ihn dissem, sondern 
ihn allem dehm, wass E: L: lieb vndt dinst mag sein, 
von hertzen gerne, wii ess Einem getreuen freundt, vet- 
thern, Schuagern vndt Brudern eignet vndt gebiiret dii 
zeit meiness lebenss 

Christian. 
Datiim kopenhagen den 17 Martij Anno 1618^). 



102.* Omtr. 26. Marts 1018. 

Til Christiau Friis. 

Ordre om Breve, der skulle udfærdiges i Kancelliet om Bro- 
sten fra Møen, om Kugler og Jern fra Baalius og om en Instrux 
for en Kaptajn, som skal ligge i Øresund for at forhindre Toldsvig. 
— Geh. Ark. 

Ett Breff till fogden Paa Møn, att hånd til ferresteden 
skall laade aage Brostene, saa mange som 5 skuder kan 
føre ^) ; 

til lørgen lunge, att hånd med Cronenss tiener skall 
laade nederføre, huess kugler Och baalastiern Dronningen 
aft' Suerrig till grendtzen ued Bahuss Eelff laader føre, Och 



') Der blev ikke noget af denne Sammenkomst. 
^) Udskriften ikke egenhændig. 

^) En Ordre af dette Indhold udgik 26. Marts 1618 til Hieronymus 
Thorkildsea. Foged paa Møen (Sjæll. Tegn. XXI, 292). 



1618. 137 

siidcii heer tilkendegiffue, naar sligdt till Bahuss ankommer, 
saocli huormegit, paated man derepther kan sende skiib ^). 

En Instruction Paa En Capitein, som med ted skiib 
grib skall ligge y sundit, att band sammestedtz skall uaare 
och acbt paa gifiiie, att ingen vfortollit igennom løber, 
saoch med sit folck udi saa mange skib, mueligdt Er, ind- 
faare Och ransage, huad godtz dii inde haffuer, Och om 
dii icke uidere, end Angiffuen Er, indhaffuer'''). 

Tollerne skall hannem deriss tolzedler laade see, naar 
band ted begerendiss vorder. 

Udskrift: Chanseleren till hånde. 



103.* Omtr. 1. April 1618. 

Optegnelse om Breve, som skulle udstedes om Istandsættelse 
af Antvorskov og Indsendelse af Høns. — Geh. Ark. 

Breffue 
till Anderskou, att band sig skall staffere, saatt Prindtzen 
til Piindtzedag") dersammestedtz kan ligge ^); 

till Møn , att fogden sammestedtz skall købe och 
sielffuer hiidforskaffe 300 hønss och dennom salediss fram- 
føre enten till landtz eller wandtz, atti leffuendiss och 
uellfød framkonimer, ty band paa ingen vden paa dennom, 
som uell framkonimer, skall kuyteriss; 

till banss lyndenou Paa Borningholm udi samme mening 
om 400 hønss, Och att band dennom imod Pindtzdag heer 
skall haffue tilstede; 



') Kongebrevet herom, af 26. Marts, findes i Norske Rigsregistr. 
IV, 689 f. 

^) En Instrux af 2d. Marts 1618 for Skipperen Anders Bogensen. 
som skal ligge i Bæltet med Skibet Alexander for at passe 
paa, at ingen forlober Tolden, er indfort i Sjæll Reg. XVI, 
326; men en Instrux af det Indhold, Texten angiver, tindes 
ikke der. 

-) Indtraf 1618 paa 24. Maj. 

*) Kongebrevet til Ebbe Munk er af 2. April 1618 (Sjæll. Tegn. 
XXI, 296). 



188 1618. 

till Otthc Lindenou ^) udi samme mening om 300; 
till Palle Rosenkrandtz^) udi samme mening om 200^). 



104.* Omtr. 22. April 1618*). 

Udkast til en Instrux for to Skibe, som skulle løbe til Fær- 
øerne og Island og nord om Norge og forebygge al ulovlig Sejlads 
og Fiskeri i disse Farvande. — Kgl. Bihl. 

Instruction paa dii thuende skiib, 
som skall y westersøen. 
Capitein Nielss Rossenkrandtz'^) paa Fides skall strax 
recfn seile paa Island och sammestedtz fraa sig yland- 
setthe dii herremend, som didhen forordnit Er''). Paa 
ueien skall dii Erfhaare, om nogen friibutlier vnder ferrø 
eller wespenø sig opholder, Och saframdt hånd ted kan 
fornemme, skall hånd dennom strax søge. Saframdt ingen 
endaa forhånden er, skall hånd holle hanss kaass, som 
forbemelendt (!) Er. Cajyitein hindrich wynd') skall holle 
flaade med herfraa intill vnder ferrø och wespenø, saatt 
dii samdtlig sammestedtz kan griibe dennom an, som der 
wloftiigen sig opholder. Naar nu Rossenkrandtz siin kaass 
paa Island setter, daa skall den wynd sig rundomkring 



') Lensmand paa Sølvitsborg. 

'■') Lensmand paa Vordingborg. 

■') De 4 Breve om Høns ere udstedte 1. April 1618 (Sjæll. Tegn. 

XXI, 295). De lyde paa saa mange Par Høns, som Kongen 

nævner enkelte. 
*) Den gjennem Kancelliet udfærdigede Instrux for Niels Rosen- 

krands er af 22. April 1618 (Sjæll. Reg. XVI, 3i2 &.). 
'") Jvfr. om ham ovfr. S. 33. 
") Frederik Friis og Jørgen Vind havde 9. April faaet Befaling 

til at gaa til Island for at anstille Undersøgelser med Hensyn 

til Lensmanden Herluf Daa og de paa Øen handlende Kjob- 

mænd (Slange, iibers. v. Schlegel, II 113. Norske Rigsregistr. 

IV, 692. Jvfr Espolin, Islands Årbækur VI, 2 if. 7 K>. 
') Henrik Vind til Aggers vold og Klarupgaard, f. 1594 f 1633 

(Hiort-Lorenzen og Thiset, Danmarks Adels Aarbog 1886 

S. 405j. 



1G18. 13'J 

feiTø ocli wespenø opholde (dog icke kriibe udi nogen 
hauen) , indtill Rosenkrandtz igen til hannem kommer. 
Siiden skall dii inted skilliss ad, Och skall denne wyud 
følge denne Rossenkrandtz Och setthe derriss kaass ad 
waarhuss Och paa ueien allestedtz Erfhaare, om nogen, 
Ihuad Nation hånd nerre kan, paa Norriess reffuerer eller 
strømme y nogen maade wlofllig fiiskeri eller handell vden 
Pass bruger. Siiden skall dii derfraa indtill kyldyn ^) sig 
begiffue och paa ueien udi alle tiiskerleiei acht giffue, om 
nogen uden Pass sammestedtz handler, huilcke allesammen, 
ihuor dii fiindiss, dii med macht skall indtaage och dennom 
til københaffuen føre. 

Naar sligdt vdi Norlanden forrettit Er, skall dii dennom 
Paa hiemreissen begiffue, och skaall Rosen: til Island, 
herremenden igen att indtage, sig begiffue. Och skall 
wynd sig till ferø och wespeø igen begiffue, att erfaare, 
om endaa nogen, som inted der haft^uer att gørre, sig op- 
holder. Naar sliigdt forrettit er, skall hånd sig reda till 
køben: begiffue. 

Paa et aft' skiiben Eller ochsaa paa et aff købmendenss 
skiibe Skall dii taage med dennom 2 Islendtske ganger, 
som vnge erre, huilcke lensmanden sammestedtz dennom 
skall forskaft'e. 



105. 2. M;ij 1018. 

Til €hristeii Thonieseu Sehested. 

Han skal dun i'olgende Dag kjore med Prinsen til Kongen. 
— Kgl. Bthl. 

Du skaldt y Morgen Epther Predicken begiffue dig 
hiid med Prindtzen conutdtu solito och bruge diin uogen 



') En i det nordlige Ishav ved Kysten af Halvøen Kola (t 
E. H. Wichmann, Gesch. Altona's S. 2851'.). 



140 1618. 

til Piiii: Du skall ochsaa taage Skredderen ^) med dig. 
Datum fride: 2 Maij Anno 1G18. 

Udskrift: Christian Thomessøn till hånde. 



106. 5. Maj 1618. 

Til Christian Friis. 

Om Modtagelsen af det russiske Gesandtskab. En Vognmand, 
som er kjørt fra et Bud, skal strafies. — Geh. Ark. 

H: Anderss Bille haffuer faat beskeen, huorlediss hånd 
sig med den gesanter^) skall forholle, Och skall hånd y 
helsingør en dag eller thu ophollis, pated man kan be- 
komme wogne til dy fornemste. Du faar att sende dyn 
uogen med en aff Chanseliet, som kan bliiffue huoss dem, 
diidhen, saa skall Christen thommissøn ochsaa faa hanss 
wogen till dennom. Den wogenmand, som og denne breff- 
uisser fram, hånd og fraa hannem, imenss hånd uaar oppe 
med Breffuit. At ted icke forsømmiss, att hånd io faar 
straff derfor. 

Disse Riisser kand best ligge y mit lossomente ued 
stranden-^). Vale. Datum frede: Den 5 Maij Anno Dni 
1618. 

Christian. 

Udskrift: Chanseleren H: Christian friiss till hånde. 



^) Maaske Simon Walter, der i hvert Fald 1019 var Prinsens 
Skrædder Rentemestr. Regnsk.). 

■-) En russisk Gesandt, som 12 Maj havde Audiens hos Kongen 
i Kjøbenhavn og 16. Maj drog bort „paa Vejen til Neder- 
landene" (Nyerup. Mag. f. Rejseiagtt. IV, 423 f.). Anders 
Bilde var Lensmand paa Helsingborg og havde samme Dag 
(5. Maj) faaet Befaling til, naar det russiske Gesandtskab 
ankom der, at betale dets Ophold i Byen og ledsage det over 
Sundet til Helsingør samt at møde 12. Maj i Kjøbenhavn 
(Skaanske Tegn. IV, 191). 

') 1620 bortforpagtede Kongen en Gaard i Højbrostræde i Kjø- 
benhavn, som han „for en kort Tid siden" havde kjøbt af 



1618. 141 

107. 11. Maj 1G18. 

Til Christen Thomeseu Sehested. 

Han skal komme med Kongens Sønner til Kjobenhavn. — 
Kgl. Bibi. 

Den 18 Hvius skaldtu tlig med Børnen till køben- 
haffuen begiffue. Och skall Prindtzen med fre: Randtzou 
och en aff dii andre kammeriuncker aage paa den Eene 
store uogen, Och dii andre thuende skall aage paa den 
anden store uogen, huoss huilcke du kandt ordinere till 
den Ene kammeriunker saa mange, som huoss dem kan 
faa rom. Aadam Bulou skall samme daag med hestene 
sig till københaffuen begiffue, dog icke følgiss med Eder. 
Datum frederichsborrig den 11 Maij Anno 1618, 

Udskrift: Hohmeisteren (!) Christian thommissøn till 
hånde. 



108. 22. Maj 1618. 

Til Anders Sinklar og Mogens Kaas. 

Nogle Soldater skulle hjempermitteres. En Kaptajn skal 
trues med Afskedigelse, hvis han ikke indøver sine Folk bedre. 
— Geh. Ark. 

Peder Olborrigss Companie^) maa begiffue sig hiem 
igen. Och skall samme Capitein aduaariss, att hånd siine 



Fru Ellen Marsvin, til Johan Eriksen med Forpligtelse for 
denne til deri at herberge Fremmede (Nielsen, Kjøbenhavns 
Diplom. II, 643). Mon det ikke skulde være denne Gaard, 
liggende paa Hjørnet af Højbrostræde (nu Højbroplads) og 
Lædersti-æde (Nielsen, Kjøbenhavns Hist og Beskriv. IV. 334), 
som der sigtes til i Texten? I hvert Fald var det samme 
Johan Eriksen, „Gastgeber i kgl. Maj. 's den store Gjæste- 
gaard ved Stranden her udi Kjobenhavn", som 23. Juli IfilH 
hk Betaling for den russiske Gesandts Ophold fra 9. til IG. Maj 
samme Aar (Rentemestr. Regnsk.). 
') Peder Ibsen Aalborg var Kaptajn over et Kompagni i det 
skaanske Regiment. Over dette Regiment var Anders Sinklar 
Oberst, medens Mogens Kaas til Støvringgaard var Oberst 
over det jydske Regiment (Grundtvig, Meddelelser fra Rente- 



142 1018. 

Soldater bedre affretter, endsom nu er att see, vnder 
Casseriny. 

Dii andre skall begiffue dennom enbuer Paa sit arbeide 
igen indtill nyder beskeed. 

Adum købenbaffuen den 22 Maij Anno 1018. 

Udskrift: H: Andress Synckler ocb Mogenss kaass 
till bande. 

lOJ). 22. Maj Kil S. 

Til (lliristiaii Friis. 

Rj'tteriet maa hjenipermitteres. — (leh. Ark 

Ritmeisterne, 
Saa mange beer tilsteede erre, maa forløffue Riiterne at 
drage beerfraa eptber Enbuerss leiligbed, naar dii paa 
dennegang uyll. 

Adum købenbaffuen den 22 Maij Anno 1018. 

Udskrift: Cbanseleren till bande. 



110.* Oinlr. 29. Juni 1018 1). 

Udkast til en Skrivelse til Statholderen i Hertugdømmerne 
om en Udbetaling til Gregorius Ketwich; om Tilsendelse af Daler- 
mønt, hvis der trænges dertil, om Antagelsen af to Kaptajner, 
om Kjøbet af Godset Nybcl m. m., samt til en Anbefalingsskrivelse 
til den engelske Dronning for Vilhelm Belov paa Hertug Ulriks 
Vegne. — Geh. Ark. 

Auff dess Stadtbalterss ^) Scbreiben. 
Gregoriuss ketuicb'^) soli mit dem gelde zu Brebmen 
bezalet werden. Vnd so vern bei den vntertbanen mangell 



karamerarch. 1872 S. 111. 114). Den foregaaende Dag havde 

Kjongen været „ude med Landsaatterne" og mønstret dem 

(Nyerup, Mag. f. Rejseiagtt IV, 424). 
') Paa Brevet er noteret, at det er modtaget „in horto Regio" 

(o: Rosenborg) 29. Juni 1G18. 
■') Gert Rantzau. 
■^) Han nævnes i Kongens Dagbog for IGOS (Schlegel, Saml. z. 

dan. Gesch. II, 3, 71), hvor det hedder, at han fik 200() Rdl. 



1018. 143 

ahn thaieren sein wirdt, so soli der Stadthalther strax 
auff der Post niihr dii ahnzaall wissen lassen, vndt sollen 
ihm von stunden daler in specie zugeskicket werder (!)'), 
welche dii vnterthannen Einwexelen sollen, dan ich nicht 
vermeine Einnig geldt dan daler ahnzunehmen '). Er soli 
auch mit der vhmslagssrechnung Einzuskicken Eiilen. 

Dii beide Capiteinc soli Er abnnehmen vndt sii seinem 
scbreiben nacb bei den vntherthaanen Contentircn lassen. 

Mit dem gute Nubell [h]att ess seine richtigkeit, dahn 
ich den kauff h: Johansen auffgetragen •^). 

Es soli Ein scbreiben ahn h: hansen von wegen der 
498 daler gethan werden. 

Dii handtwerck Branchen, sollen geben wii fuhr alterss. 

Eine forskrifft ahn dii ko: Ibn Enge:, dass sii wilhelm 
Belowen ibn h: wldrichss sachen zuuerricbten wolle be- 
hiilfflig sein^). 



for nogle „korte Lasker" (o: Kortelasser, Huggerter, af det 
franske coutelas.. s. Blom, Kristian IV's Artilleri S. 311 f. 
Brascli, Vemmetoftes Hist. I. 117), og i Dagbogen for 1(325 
(Nyerup, Mag. IV, 532), da der gaves ham Penge til at kjøbe 
Proviant til Hæren. 

') I Juli Maaned sendte Kongen 50,000 Rdl. til „Lånte Holsten" 
(Nyerup, Mag. £ Eejseiagtt. IV, 428). 

'') Den tydske Smaamønt var ikke god (Slange S. 412. Schlegels 
Overs. II, 110). 

•') Godset Nybøl i Angel kjebtes 1618 af Hertug Hans fra Klavs 
V. d. Hagen for 65,500 Rdl. (Trap, Slesvig S. 501. Dsk. Mag. 
4. R. V, 45). Har Bestemmelsen været, at Godset skulde 
kjøbes til Kongen, maa der være sket en Forandring hermed, 
thi Hertugen og hans Efterkommere beholdt det. 

■') 30. Juni 1618 udfærdigedes en Anbefalingsskrivelse til Dron- 
ning Anna af England for Vilhelm Belov (Auslånd. Reg.). 
Denne Mand, Kongens „abwesende Tjener" siden 1606, blev 
1623 Agent i England (Grundtvig, Meddelelser fra Rente- 
kammerarch. 1872 S. 176). 1622 angives det, at han i omtr. 
30 Aar havde tjent Dronning Anna af England, der var død 
1619 (Macray, Second report S. 40j. 1629 trætfes han i sin 
Hjemstavn Meklenborg (Fridericia, Danm. ydre polit. Hist. 
I," 137). 



144 1G18. 

111. i:{. Juli 1618. 

Til Christian Friis. 

Han skal i Overværelse af det ostindiske Kompagnis Direk- 
tører tale med den ceilonske Gesandt. Kongen kommer snart 
til Kjøbenhavn. Om Prisen paa Bøsninger og om en Klokke- 
støber. — Gth. Ark. 

Huad ted Indlendtzske vehsen, som gesanteren *) an- 
giifuer, anlanger, derom kandtu udi beuyndheberniss ner- 
uerelsse taale med gesanten och om altiing nestkommendiss 
Onstdag''') referere, paa huilcken tiid ieg nest gudtz hielp 
achter att uerre y københaffuen. Dii Biissing ^) koster mig 
heer icke mere end 8 /o. Med klockestøberen Er aldt 



') Da Kansleren skal tale med denne Gesandt i Overværelse af 
„Bewindhebberne" (o: Direktørerne for det ostindiske Kom- 
pagni), kan der ingen Tvivl være om, at det maa være Ge- 
sandten fra Ceilon, som i Novbr. 1617 var kommen til Dan- 
mark, som 30. Marts 1618 paa sin Herres Vegne afsluttede en 
Handels- og Forbundstraktat med Christian IV, og som endelig 
16. Novbr. efter et helt Aars Ophold her tog Afsked fra Kongen 
for nogle Dage efter at sejle med den danske Expedition til 
Ostindien. Hans egentlige Navn var Marselis Boshouwer, og 
han var fra Nederlandene. Hvorledes han blev bekjendt med 
Kejseren paa Ceilon og af denne blev ophøjet til Prins af 
Migomme og fik mange andre højtklingende Titeler, hvorledes 
han drog til Europa og der indledede en Forbindelse mellem 
Ceilon og Danmark, og hvorledes han endte sit æventyrlige 
Liv allerede i Oktbr. 1610, derom findes Oplysnin*ger i Schlegels 
Samml. zur dan. Gesch. I, 3, 167 tf. 174 fi". (jvfr. Nye Dsk. Mag. 
I, 373 tf'.). — Det „indlendske Væsen", hvorom der er Tale i 
Brevet, maa man antage har været Sager angaaende den ost- 
indiske Expedition. og Solilegel har maaske derfor truftet det 
rette, naar han i sin Bearbejdelse af Slange (II, 96) g;jen- 
giver Ordene ved „das Indianische Wesen". Jvtr. det 
følgende Brev. 

■-') 15. Juli, Paa denne Dag kom Kongen til Kjøbenhavn (Nyerup, 
Mag. f. Rejseiagtt. IV, 42«). 

■*) Formodentlig Bøsninger (s. Kaikar, Ordbog I, 30."i). 



1G18. 145 

ygaar giordt klaardt^). Vale. Datum Cronehorrig den 
13 lulij Anno 1618. 

Christian. 

Udskriit: Chanseleren Her Christian friiss till hånde. 



112. 14. Juli 1618. 

Til Christian Friis. 

Kongen erklærer sig villig til at laane det ostindiske Kom- 
pagni 12,000 Rdl. — Geh. Ark, 

lacob Myckelsøn^) haffuer iierrit heer y dag och hafft 
et breff^) med sig, huilckit ganske ingen Stirmna y sig 
haffde, alleniste sagde dennom med 10 thusind inted kunde 
uerre hiolpen, menss begeerede 12 thusind. 

Eptherdi ieg nest gudtz hielp y morgen kommer till 
køben:, Saa kan Chanseleren y forraad laade stelle Breffuit 
paa 12 thusind daler paa omslaagss maaneer, Saa Skall 
dii bekomme penningen vngeferlig om 3 eller 4 slett epther- 
middag"*). Vale. Datum frederichsborrich den 14 lulij 
Anno Dni 1618. 

Christian. 

Udskrift: Chanseleren Her Christian Friiss til hånde. 



*) Megen Sandsynlighed taler for, at det er Hartvig Qyillich- 
meyer, hvis Støbning af „den store Timeklokke" (Specie- 
klokken) til Frederiksborg Kongen havde overværet 3. April 
1618 (Kirkehist. Saml. 3. R. IV, 262 £). 

') Tolder i Kjøbenhavn, senere (fra 1625) Borgmester samme- 
steds, s. Brevene 1632 — 85 S. 83 f. og Nielsen, Kjøbenhavns 
Hist. og Beskriv. III. 208 ft'. Han var en af Direktørerne for 
det ostindiske Kompagni. 

^) o : et Gjældsbrev. 

■•) Først 18. Juli udbetaltes Pengene (Nyerup, Mag. f. Rejseiagtt. 
IV, 428). 



10 



146 1618. 

113. 11. Aug. 1018. 

Til Christen Thomeseii Sehested. 

Kongen sender nogle forlangte Lægemidler med Undtagelse 
af Granatæbler, som han ikke har kunnet faa; han beklager sig 
over, at Doktoren ikke hav dem hos sig. — Kyl. Bibi. 

leg sender dig herhuoss Saa mange medicamenta, som 
seddelen om formelthe. saaner som graanadtebbell, huilcke 
icke Er att bekomme. Doderew^) motthe uell haffue sligdt 
med sig, besønderligenss Eptherdi hånd dog taager forsell''') 
nock, huor hånd Reisser. leg haabiss, att ted uell ingen 
Nød haffuer. Laad mig dog nyde strax, huor ted nu Er. 
Dahim frede: den 11 Agustj Anno 1618. 

Udskrift: Christen Thommessøn till hånde. 



114.* 1. Septbr. 1618. 

Til Tolderne i Snudet. 

De skiille udbetale Johan Bøgvad '6(¥.^ Rdl. til Bygnings- 
arbejder paa Frederiksborg. — Geh. Ark. 

Tollerne skall tilstille lohan Bøguad^) trethussind daler, 
huilcke hånd till fre: bigningss behoff skall vdgiffue^). Aduni 
frede: den 1 Septenibris Anno 1618. 

115. 5. Oktbr. 1618. 

Til Christian Friis. 

Johan 8em skal komme til Haderslev. Nogle Bjergværksfolk 
skulle sendes op til Norge. En Metalgruppe, fremstillende en 



') Matthias Jakobsen (s. ovfr. S 101). 

■') ;>: Befordring (Kaikar, Ordbog I. <;91). 

') Om Johan Bøgvad, som paa denne Tid var Skriver paa 

Frederiksborg, se Brevene 1636 — 40 S. 5. 
') Under 27. Septbr. noterer Kongen, at han har givet Johan 

Bøgvad 3(X)0 Rdl. til Frederiksborgs Bygning (Nyernp, Mag. 

f. Rejseiagtt. IV, 435). 



1618. 147 

Hest og en Løve, skal gjøres færdig eller Mesteren trues til at 
stille Borgen. Landretten nærmer sig sin Afslutning. — Kgl. Bibi. 

lohan Sem^) skall sig strax hiidbegiffue. Den Berch- 
meister skicker ieg nu ochsaa fram^) och derhuoss deriss 
bestalling paa, huess dy skall haffiie. Och skall dy samdt- 
lich strax forskickiss op till Styring bolss len^), ty samme 



') Johan Sem, maaske af Fødsel en Nordmand, fik 30. April 1616 
Bestalling som Ingeniør (Grundtvig, Meddelelser fra Rente- 
kammerai-ch. 1872 S. 197). I Decbr. 1617 sluttedes der Kon- 
trakt med ham om Opførelsen af en Befæstning paa Araager, 
o: Christianshavns Fæstningsværker, et betydeligt Arbejde, 
der skulde være færdigt til Foraaret 1620, og hvorfor han 
skulde oppebære 38,100 Rdl. Grunden til, at han kaldtes over 
til Haderslev, har vistnok været den, at Kongen har villet tale 
med ham om Digearbejderne ved Bredsted (jvfr. ovfr. S. 112), 
som han havde overtaget, uden at han var bleven færdig 
paa Amager, hvor haus Søn, Sem Johansen, en Tid fortsatte 
Arbejdet. Med Aaretl620 forsvinde Sporene af ham (Lassen, 
Doc. til Kiøbenhavns Befæstn. Hist. S, 46. 124 ff. Nyerup, 
Mag. f. Rejseiagtt. IV, 585 (samt 434). Brev af 11. April 1620 
Nielsen, Kjøbenhavns Diplom. II, 762. Nielsen, Kjøbenhavns 
Hist. og Beskriv. IV, 256. 259. Norske Rigsregistr. IV, 644. 
V, 36. 64). 

^) Tobias Kupfer fra Sachsen fik samme Dag, 5. Oktbr. 1618, 
Bestalling som Bergmester i Norge (Briinnich, Hist. Efter- 
retn. om Norges Biergverker S. 274, efter hvilket Skrift han 
først i Begyndelsen af 1619 kom til Danmark med 15 Berg- 
geseller. Han har dog alt været her 1618; men han sendtes 
derfra tilbage til Sachsen for at antage nye Berggeseller, som 
det fremgaar af en Udbetaling til ham i dette Øjemed 14. Jan. 
1619 i Rentemestr. Regnsk. Hans Ankomst til Norge falder 
vel derfor først i 1619). I en længere Aarrække, indtil 1635, 
var han ansat ved de norske Bjergværker (Norske Rigsregistr. 
VII, 87 f.). 

^) Styring Boel (eller rettere vistnok Bohl) af en rygisk Adels- 
slægt havde været Frederik II's og Christian IV's Hofjunker, 
derefter Staldmester 1597—1603 og endelig i to Aar Kammer- 
junker; 1605 forlenedes han med Nedenæs Len i Norge, som 
han beholdt til sin Død, der indtraf i Sommeren eller Be- 
gyndelsen af Efteraaret 1618 (Grundtvig, Meddelelser fra 
Rentekammerarch. 1872 S. 129. 131. 1873—76 S. 168. Erslev, 
Danmark-Norges Len og Lensmænd S. 85. Molbechs Udg. af 
Brevene I, 60). Hans Enke Margrethe Galt og Alexander 

10* 



148 1G18. 

herchnieister syger sig liigesaauell om uynteren som om 
sommeren att kunde opleede eerdtz. Aadam Bulou ^) be- 
retther. att thiiende aff Styremenden, den ene ned naffn 
Iffuer. den anden Olyffer, haffuer uerrit med hannem udi 
en haffn y samme leen liggendiss, huor dii adskillig Eerdtz 
haffuer funden, huordhen disse kan forskickiss. Heyden- 
strup ^) beretther sig ingen befhallning at haffue giffuet 
hanss dreng paa den stadtlige tradation, hånd till disse 
berckgeseller bestildt haffuer, Saa kan dog disamme, 
saauit billigdt kan uerre, vdkuiteriss^), saatt dii kan komme 
bordt med denne Meister, saoch epther derriss bestillingss 
lydeisse giffuess 2 Maanederss besolding paa handen, 
huilckit icke dennom, menss den fornemste skall tilstilliss. 
Den meister, som giorde den hest och løwe aff' Metaali*), 



Råbe v. Pappenheim (der var Lensmand over Bratsberg Len) 
fik 5. Oktbr. 1618 Befaling til at understøtte de Berggeseller, 
som Kongen nu sendte til Norge for at lede efter Erts i 
Mandal, Nedenæs og Lister Len (Norske Rigsregistr. IV, 734; 
jvfr. S. 740 og V, 29. 33). 

') Denne Mand, der som ovfr. S. 94 bemærket var Kongens 
Staldmester, sendtes 1G16 over til England med Heste til 
Kongens Svoger og Søster (Suhms Nye Saml. II, 2, 109. 113). 
Han afsejlede fra Kronborg, og det har vel været paa denne 
eller en anden lignende Eejse — ogsaa 1615 var han i Eng- 
land, s. Macray, Second report S. 12 — , at han har været i 
en norsk Havn. 

') Reinhold Heidenstrup (Heidersdorf) blev 1612 Hotjunker og 
1615 Kjøgemester, som han var indtil 1620 (Grundtvig, Med- 
delelser 1872 S. 127. 143). 3 Aug. 1618 fik han Penge til en 
Rejse til Meissen (Rentemestr. Regnsk.). Paa denne Rejse har 
han utvivlsomt antaget Bjergværksfolkene. 

=*) 25. Novbr. 1618 fik den ovfr. S. 141 nævnte Johan Eriksen i 
Kjobonhavn Betaling for 6 Berggesellers Kost fra 23. Septbr. 
til 15. Oktbr. (Rentemestr. Regnskab, hvor de siges at være 
sendte til Aggershus) 

■'*) Den bekjendte, i Rosenborg Have opstillede Gruppe, frem- 
stillende en Kamp mellem en Leve og en Hest. 1617 sluttede 
Kongen Akkord med Peder Husum om Udførelsen af denne 
Gruppe; i Aug. 1619 fik denne Mand sidste Gang Penge der- 
for, og kort efter maa han være død, men selve Støbningen 
var dog udført forinden. I de følgende Aar (indtil 1624) ar- 



1G18. 149 

skall tillhoUiss att fulferdige samme arbeid, eller oclisaa 
true hannem med fengsell, saaframdt band icke kan settbe 
borgen. 

Saagerne hersammestedtz gaar temmelig for sig ^), 
dog uille ted ikke lickiss Otthe von Qvalen ^) epther hanss 
mening. Och haabiss ieg. att dii fleeste saager y denne 
vgge mestepaardt faar Ende. Vale. 

Datum baadersleff den 5 Utobris Anno 1618. 

Christian. 

Udskrift: Chanseleren Her Christian friiss til bande. 

116. 6. Decbr. 1018. 

Til Christen Thomeseu Sehested. 

Martin von der Meden skal i hans Nærværelse tale med 
Jørgen Schult. — Kgl. Bibi. 

Denne Breffuysser Martinuss von der Meeden'^) er 
afferdigit att taale med her lørgen Skuldt^) udi dyn Neer- 



bejdede Rothgieteren Joi-gen Wulf paa Ciseleringen. 16:^3 saa 
Fyrst Christian af Anhalt Gruppen opstillet i Støberiet (Friis, 
Saml. t. dansk Bygnings- og Kunsthist. S. 49 f. 368). 

') Skjønt Kongen skriver i sin Kalender for 1618, at Landdagen 
i Haderslev begyndte 1. Oktbr. (Nyerup, Mag. f. Rejseiagtt. 
IV, 436). kan man dog med Sikkerhed sige, at der ikke ved 
denne Tid er blevet holdt nogen Landdag der. Der menes 
Landretten. 

^) Om Otto von Qvalen, der var Landraad og Amtmand i Flens- 
borg og døde 1620, se Nordalbing. Studien III, 120 ff. Naar 
Kongens Ytring om ham her sættes i Forbindelse med hans 
Sendelse til Prag det foregaaende Aar. er dette næppe rigtigt; 
utvivlsomt er der Tale om hans Processer. Der faldt nemlig 
ved Landretten i Haderslev i Oktbr. 1618 adskillige Domme 
i Sager, hvori han var interesseret, navnlig om Arven efter 
hans Morbroder Henrik Ahlefeldt til Satrupholm. og de gik 
ham næsten alle imod (Voss's Excei'pter Bd. XI i Geh Ark.). 

^) Med nogen Afbrydelse var Martin v. d. Meden ansat i det 
tydske Kancelli fra 1604 til 1623; han var fra Stade og blev 
derfor særlig benyttet til diplomatiske Forhandlinger angaa- 
ende Bremen (Fridericia, Danmarks ydre polit. Hist. I, 93). 

*) Om Jørgen Schult fra Bremen se Brevene 1632—35 S. 86 f. 
Han var paa denne Tid Christian IV's Raad og Sønnen Fre- 



150 1619. 

uerclsse. Huad samme anbringen ysigsielffuer er, ted for- 
nemmer du iiell aff forbenente Martine. Datum Nykøbing 
Den 6 Decembris Anno 1618. 

Christian. 

Udskrift: Christian Thomissøn till hånde. 



117.* 17. Januar 1«19. 

Udkast til en Skrivelse til Kongen af Sverig, hvori denne 
opfordres til at efterkomme Aftalen om et Mode af Kommissærer 
fra begge Riger, og hvori Tilbudet om Elfsborgs Restitution gjen- 
tages. — Gch. Ark. 

Suaar Paa ko: aff Suerrigss Breff^), 
At epthersom aff h: k: vdi syn syste Skryffuelsse bleff be- 
gerit, at førend denne maanid lanvarius vdi detthe Ner- 
uerendiiss aar forløb, Ett mode ved wlsbeck motthe 
berammiss, huilckit sammetyd ochsaa bleff samtickt, och 
den 27 eiusdem dertill berammit bleff och nu aff h: ke: 
ratificerit, huorfor man til ha: ke: beer den tilforsicht, att 
hånd sliigdt vden vydere forhaaling eptherkommer, Saat 
worriss commissa[ri]er'^) vtilbørligen bliffuer opholdt^). 
Den Erbiidels[se], man sammetyd om Elsborrigss Restitu- 
tion giordt haffuer, densamme att eptherkomme er man 



deriks Kammerjunker, s. ovfr. S 126, og han maa have fun- 
geret i den sidste Stilling, siden Samtalen skal foregaa i 
Hofmesterens Nærværelse. At denne Samtale har staaet i 
Forbindelse med Forhold i Bremen, ligger nær at antage. 

^) Overbragt samme Dag af Gustaf Horn, den senere berømte 
Feltherre, der døde 1657 (Nyerup, Mag. f. Rejseiagtt. IV, 448). 

'') Her mangler Ordet: ikke. 

•'') I Slutningen af Aaret 1618 vare de nordiske Konger blevne 
enige om Afholdelsen af et Grænsemøde mellem Knærød og 
Ulfsbæk. 19. Decbr. fik Sten Brahe, Oluf Rosensparre, Jakob 
Ulfeldt, Anders Bilde og Holger Rosenkrands Befaling til at 
møde i den Anledning 27. Jan. 1619 ved Ulfsbæk. Fuld- 
magten for dem samt Christian Friis udfærdigedes 22. Jan. 
(Slange S. 419 f. Erslev, Rigsraadets og Stændermødernes 
Hist. I, 259 f.). 



1619. 151 

endnu erbødig, huortill herremenden ochsaa erre forordnidt, 
som ted skall effectuere^ naar dii fraa Commissarene, Som 
till halmsted forordnit erre, bliffuer Aviserit, att den Syste 
termiins betaalning er erlagdt '). 

Adum frede: den 17 lanvarij Anno 1619. 



118.* 25. Marts 1619. 

Til Reuteraestrene. 

De skulle udbetale Mogens Krabbe et Laan at 1500 Rdl. — 
Geh. Ark. 

Mogenss krabbe til Riidtzeholm '^) Skall Rentemeisterne 
laade bekomme halffandit thusiind Rix daler in specie, for 
huilcken Summa aff hannem heer nøyachtig foruaaring 
skeed Er. Adum Frederichsborrig den 25 Martij Anno 
Dni 1619. 



IIJ).* 2tt. Marts 1()I9. 

Til Reutemestreue. 

Ordre om forskjellige Udbetalinger. — Geh Ark. 



') For at modtage den sidste Fjerdedel Million for Elfsborg 
(s. ovfr. S 131), der ikke som de tbregaaende tre skulde ud- 
betales paa Elfsborg, men i Halmstad, befaledes det 2J:. Novbr. 
1G18 de i forrige Anm nævnte 5 Rigsraader (ikke Kansleren) 
at møde 20. Jan. i Halmstad (Erslev, anf. Skr. 1, 259). Pengene 
betaltes til bestemt Tid; samme Dag 31. Jan ), som de bragtes 
Kongen paa Kronborg, overgaves Elfsborg til Svenskerne 
(Nyeru]), Mag. f. Rejseiagtt. IV, 449. Hallenberg, Gustaf Adolfs 
regering IV, 810). 

') Det kan næppe være nogen anden end Mogens Tagesen 
Krabbe; men var han dengang her i Landet? Som ung drog 
han 1615 udenlands, og 16:.'l døde han i Blois (Gjellerup, 
Jens Dinesen Jersin S. 51) Baade 1620 og 1621 nævner 
Kongen, at han har faaet Renter af ham (Nyerup, Mag. f. 
Rejseiagtt. IV, 487. Schlegel, Saml. z dan. Gesch. II, 1, 45). 
Rytseholm ligger i Skaane og hedder nu Rossjoholm. 



152 1619. 

Rentemeisterne skall laade tilstille gerdt Sacliariesen ^) 
threlmndrede rix daler, Lyder Braask^) lialff trydie hun- 
drede rix daler, lenss Nielsøn søm kremmer ^) fiirehundrede 
Ryxdaler, Peder Christoffersøn*) trehundrede rixdaler, alle 
in specie, Och haffuer dy heer derriss Nøiachtig foruaaring 
indlaagdt. 

Anderss Olffsøn Renteskriffuer') skall giffuess thu- 
thusind Ryx daler in specie, huorpaa hånd heer Nøiachtig 
foruaaring haffuer giordt. Actum Frederichshorng den 
26 Martij Anno 1619. 



120. 27. Marts 1619. 

Til Christen Thomeseu Sehested. 

I Anledning af Prins Christians Upasselighed sendes Doktoren 
til ham. Saa snart det er muligt, skulle alle Kongens Sønner 
begive sig til Faderen. — E(jl. Bibi. 

leg haffuer fornommit aff dyn skriffuelsse, att Prindtzen 
Er hleftuen nogit ylde tilpaass, saatt hånd icke kan reysse ^). 



') Urtekræmmer i Kjøbenhavn (Nielsen, Kjøbenhavns Diplom. 

1, 609) 1626 opsagdes Laanet paa de 300 Rdl. ham (Nielsen, 

anf. Skr. V, 93; jvlr. Nyerup, Mag f. Rejseiagtt. IV, 517). 

Ogsaa de tre andre ovfr. nævnte Borgere i Kjøbenhavn fik 

1626 Befaling til at tilbagebetale Pengene. 
^) Handelsmand i Kjøbenhavn, f 1629 (Nielsen, anf. Skr., Reg. 

Personalhist. Tidsskr. I, 218. Danske Saml. 2. R. n, 300). 
^) Ogsaa i Kjøbenhavn (Nielsen, anf. Skr. 1, 605). 
*) Kræmmer i Kjøbenhavn (Nielsen, anf. Skr. I, 6()0. 610). 
^) Jvfr. Brevene 1632—35 S. 215. Han var i Tiden omkring 1625 

Tolder i Kjøbenhavn og 1629 — 33 Raadmand sammesteds; 

t 1633 (Nielsen, Kjøbenhavns Hist. og Beskriv. 111, 2361'.). 

Af Texten synes at fremgaa, at det maa være ham, hvem 

Kongen i sin Skrivkalender kalder Anders Vinskjænk (Is'yerup, 

Mag. f. Rejseiagtt. IV, 453). 
•*) Sandsynligvis skulde han have indfundet sig hos Kongen til 

Paasken, som indfaldt 28. Marts. De kongelige Børn havde, 

som det synes. Ophold paa Antvorskov (jvfr. Brevet Nr. 121). 



1619. 153 

Och sender ieg Doderen ') l'iam. Cytronenie skall st[r]ax 
komme Epther. Och skaldtu, ted første mueligdt er, be- 
giffue dig med Børneii samdtlig hiid ^). Vale. Datum 
frederichsborrig den 27 Martij Anno Kil 9. 

Christian. 

Udskrift: Christen Thommissøn tili hånde. 



121. 1. April 1619. 

Til Christen Thomesen Sehested. 

Han skal, da det nu er bedre med Prins Christian, begive sig 
paa Rejsen med ham. Der skal gjeres forskjellige Forberedelser 
paa Antvorskov til den forestaaende Herredag — Langtbeks 
AfsJcr. (efter Orig. hos Klevenfeldt 1770) i Kgl. Bibi, Kallske Saml., 
å., 439. 

leg haffuer vdaff dyn Skriffaelsse fornommit, atted, 
Gud uerre loffuit, sig till forbedring haffuer laadit ansee, 
Och kandtu paa samme tid, som du skriffuer, dig paa 
reissen begiffue ^). Och eptherdi Herredagen till Anderskou 
skall holliss^), daa kan^) ted meiste Godtz, som y icke 
altiid fornøden haffuer, laade staa in loco. Och skall tøiet 
forfliittiss paa dy andre bekuemmelige kammer, saatt ieg 
mit kammer igen kan bekomme. 

Ebbe Munck '^) skall laade gørre paa Sallen et Skranck- 



') Matthias Jakobsen (jvlr. ovfr. S. 101). Mon han ikke paa 
denne Tid tillige har fungeret som Kongens Livlæge , da 
Kongen ikke synes at have haft nogen særegen Læge? 

^) Jvfr. det følgende Brev. 

^) 6. April kom Prinsen og hans Brødre til Frederiksborg (Nyerup, 
Mag f. Rejseiagtt. IV, 453). 

*) Under 10. Decbr. 1618 var Herredagen udskreven til at holdes 
23. Maj i Kjøbenhavn, men paa Grund af den der herskende 
Sygdom forandredes Mødestedet 31. Marts til Antvorskov 
(Erslev, Rigsraadets og Stændermødernes Hist. I, 2bl). 

*) Her mangler Ordet: 1. 

") Lensmand paa Antvorskov. 



154 1619. ^ 

uerck, som man kan cxduderc partierne, naar Ret holliss. 
Vale. Datum københaffuen 1 Aprilis Anno IGIQ. 

Christian. 



122.* 1. April 1619. 

Til Tolderne i Sundet. 

De skulle udbetale Wibrand Ankes 3500 Rdl. — Geh. Ark. 

Denne breffuysser wybrandt Anckess aff Staaueren skall 
tollerne y helsingør laade tilkomme half'fierde thusind ryx 
daler in specie^). Actuni københaffuen den 1 Aprilis 
Anno 1(319. 

Christian. 

123.* 25. April 1019. 

Til Rentemestreue. 

De skulle udbetale Otto Frederik Folkersahm 40 Rdl. — Geh. 
Ark., Bilag t. licnlemestr. Begiiskab 1618 — 19. 

Rentemeisterne skall laade giffue En dreng ued Naffn 
Otthe frederick folckersam 40 Rix daler. Adum køben- 
haffuen den 25 Aprilis Anno 1619'^). 

124.* 7. Maj 1(519. 

Til Tolderne i Snndet. 

De skulle kjebe nogle Malerier, som ved Fortuldinugen skulle 
væi'e an:^;itte til for lav en Pris. — Geh. Ark. 



'j Pengene vare liestbetaliug for et Skib, Kongen havde afkjøbt 
Wibrand Ankes eller, som han i Sundtoldkistens Udgifts- 
regnskab for IGH), hvorfra denne Oplysning er hentet, kaldes, 
Ansches. 

-) Vedlagt Kvittering af Otto Frederik v. Folkersahm, „som til- 
forn haver tjent under kgl. Maj. s Edulknaber" , for Mod- 
tagelsen af 40 Rdl., dat. Kjobenhavn 27. Apr. 1(519. Pengene 
vare en Slags Afskedsducer (Rentemestr. Regnsk.). 



1019. 155 

leg hatfuer fornommit, att vdi sundit Er ankommit 
nogit Maaluerck, huilckit vdi tollen Er indsaatt for 1400 dl., 
huilckit formeniss meere verdt att werre, huorfor y ted 
strax skall betaale och hiidforskicke, huortill fogden Paa 
Slottit strax skall skaffe uogne '). 

Actum frede: den 7 Maij Anno 1619. 

Laader mig ochsaa forstaa. huad paa tolboen y for- 
rad Er. 

Christian. 

Udskrift: Tollerue y helsingør till hånde. 



125.* 17. 3Iaj 1619. 

Til Tolderne i Sundet. 

De skulle udbetale Kaspar Fiucke 700 Rdl. — Gch. Ark. 

ToUerne y helsingør skall erlegge och betaale Seddel- 
uysser Casper fyncke ^) Syuhundrid Rix daaler. Actum 
frede: anden Pinssdag Anno \()\9. 



"i I Regnskabet for 1619 over Sundtoldkisteiis Udgifter hedder 
det: 7. Maj „er betalt til Jan Albertsen af Harlingen efter 
kgl. Maj. 's skriftlige Befaling for 4 Kister med Malværk, som 
han havde indtaget til Ostende, og blev samme Malninger 
indsætte udi kgl. Maj. 's Told tior 1400 Rdl., hvilken Summa 
hannom strax er betalt efter Hs. Maj. 's Befulning og forsendt 
til Frederiksborg, og haver Visitøren Baltser de Bitter dennom 
udi Land ført og udtagen af for"«? Skippers Skib, betalt derfor 
1400 Dir." 

'') Om denne bekjendte Smed s. Brevene 1G32— 35 S. 91. Der er 
vel ingen Tvivl om, at det har været Betaling for det præg- 
tige Jerngitter i Roskilde Domkirke med Mesterens Navn og 
Aarstallet 1619. St. Friis (K. Christian IV's Gravkapel S. 58) 
har blandet forskjellige Efterretninger sammen, naar han 
siger, at Arbejdet paa dette Gitter varede i 5 Aar; under 
6. Jan. 1618 noterer Kongen nemlig i sin Dagbog, at der da 
sluttedes Akkord med Kaspar Fincke om dette Arbejde 
(Nyerup, Mag. f. Kejseiagtt. IV, 404). Jvfr. Brevet af 14. Juni 
1619. 



156 1619. 

126.* 17. Miij 1619. 

Til Hentemestreue. 

De skulle udbetale Christoffer Gjøe 2000 Rdl. — Gch. Ark. 

Rentemeisterne skall erleggc Christolfer Gøie ^) thu- 
thusind rix daler in specie, Paa huilcke penning hånd heer 
nocksom foruaaring giordt haffuer. Actum Roskild -) den 
17 Maij Anno 1G19. 

Christian. 



127.* 14. Juni 1619. 

Til Tolderne i Siiiidet. 

De skulle udbetale Kaspar Fincke 1000 Rdl — Geh. Ark. 

Denne breffuisser Casper Fiincke skall toUerne y hel- 
singør erlegge och betaale it thusind Daler in specie. 
Actum frederichsborrig den 14 lunij Anno 1619. 

Christian. 



128.* 29. Jani 1619. 

Til Tolderne i Sundet. 

De skulle udbetale Lorens Peterseu Sweis 1000 Rdl. — Geh. Ark. 

Denne Breffuyser Lorendtz Petersøn'') Eller hanss ful- 
mechtige Skall tollerne y helsingør giffue och fornøie Et 
thusind rixdaler in specie. 

Actum københaffuen den i9 lunij Anno 1619. 



') Om denne Mand og hans ]\Iellemværende med Kongen jvt'r. 
Brevene 1636—40 S. 365 f. 1618 havde han ogsaa laant 2000 Rdl. 
(Nyeiup, Mag. f. Rejseiagtt. IV, 430). 

'-') Kongen var samme Dag rejst fra Frederiksborg til Roskilde 
(Nyerup, Mag. IV. 457). 

^) Lorens Petersen Sweis (Swies), Billed- og Stenhugger, se 
Brevene 1632—35 S. 79. Jvfr. Brevet af 16. Septbr. 1619. I 
Følge Sundtoldkistens Udgiftsregnskab vare de 1000 Rdl. Be- 
taling for Cement og andre Varer, han havde leveret Kongen; 
de udbetaltes 13. Juli. 



1G19. 157 

129. Omfr. 8. Ang. 1619. 

Udkast til Breve om Bygningsarbejder paa Antvorskov og 
Afstraffelse af nogle Bønder. — G. F. Lassetts Afskr. i Kgl. Bibi., 
Ny kgl. Saml , 4., 985 c»). 

Suaar : 

1. att sperrit med bielckerne skall indfattis och 
ingen lofft derpaa leggiss. 

2. dy skall beginde att hugge paa beriiderhusset, 
Och skall giffues saa megit mere for bindingen, som ted 
erhøier end stallen. 

3. for stallen att mure skall giffuiss for huer taffuell, 
ligesom ted vdi landit alleuegne brugeligdt Er. 

4. taagsten skall forskriffuiss fraa Emden, och skall 
till rentemeisterne gørriss et breff, att dii saa mange for- 
skriffuer att losse for korsør^). 

5. grunduolden skall aff bønderne graffuiss och siiden 
paa dagløn formedelss murmeister leggiss, saatt den kan 
haffue bestand^). 

leg erfhaarer. att nogle herremenss tiener haffuer 
offuer fallit myn smid och myn dreng, huilcke ridefogden 
till anderskou skall forfølge och laade ske ercustion. 

Breff till borckardt Rudt och syuerdt Beck, att dii 
boller samme bønder tilsteede till rettenss Vddracht'*). 



') Efter denne Afskrift er Udkastet trykt i Molbechs Udgave 
(Nr. fiO) med Tilføjelse, at Originalen, en Grundtegning til 
nogle Udbygninger ved Antvorskov med Kongens egenhændige 
Resolutioner, findes i det danske Kancelli- Arkiv; men i dettes 
Registrant er noteret, at Stykket manglede 1849. 

'^) Brevet til Rentemestrene er af 8. Aug. 1G19 (Sjæll. Tegn. 
(XXI, 43(;). 

^) Kongebrevet til Lensmanden paa Antvorskov, Ebbe Munk, 
med alle disse Ordrer er dat. Bredsted 8. Aug. 1619 (anf. St.). 

*) Samme Dag fik Sivert Beck Befaling til at fængsle en af 
sine Bønder, som havde deltaget i dette Overfald paa Vejen 
mellem Næstved og Antvorskov (Sjæ-11. Tegn. XXI, 435). 
Sivert Beck ejede Førslev. 



158 1G19. 

130. 4. Septbr. 1G19. 

Til Rigsraadet. 

Kongen forlanger dets Betænkning i Anledning af Skrivelser 
fra Hertug Christian af Brunsvig (paa de tydske protestantiske 
Fyrsters Vegne), Kongen af Polen og Storfyrsten af Rusland. — 
Gch. Ark. 

Disse 3 Eptherfølgendiss Puncter Skall Menige danmar- 

ckiss lliigiss Raad proponeris till kolling den 12 Septembris 

Anno Kil!)!). 

1. 

Den 1) Ayusti siist forleden er huoss oss en gesanter^) 
fraa hanss ker: hertug Christian aff lynel)orrig med (Jrcditif 
anlangit (huilckit herhuoss suh litcra A findiss), Som pro- 
ponercdc, at hans herre Aff dii samdtlige vnierte Euan- 
geliske herrer och Stender waar besøgdt och Ombedit 
denne Legation til oss at afferdige, till den ende at uy 
nomine Begni Danice den correspondens daag uylle lade 
beskicke, som den 22 Agusti siistforleden till Mulheim 
ansaat waar-^), Till huilcken dag och steed icke allene 
vorriss elskelige kere Suoger och Broderss kon: aff Store 
Briitannien, menss ochsaa kon: aff Suerrigess gesanter 
vaare foruentendis. Huorpaa bleff Suaarit, atden wrolige 
tilstand, som nu for Øien waar, oss ganske wkeer vaar 
att fornemme, vy vaare ickeheller vbenegen tillatt prestere 
dy vnierte Euangeliske Stender all favor., Sauyt mueligdt 



') 25. og 29. Aug. var Rigsraadet blevet indkaldt til Mode i 
Kolding. Forhandlingerne varede fra 13 til 17. Septbr. Den 
skriftlige Betænkning, Kongen forlangte af det, kjendes ikke 
(Erslev, Rigsraadets og Stændermødernes Hist. I, 254). 

'•') Hans Navn var Julius v. Biilow (Nyerup, Mag. f. Rejseiagtt. 
IV, 465). 

^j Mødet i Miihlhausen (ikke Muhlheim). der var berammet til 
22. Aug.. og som skulde forhandle om et Defensionsværk, 
fandt ikke Sted, men erstattedes i Novbr. af et i Niirnberg 
(Ilammarstrand, Forhandl, om Sveriges doltagande i trettio- 
åriga kriget S. 153). 



1619. 159 

kunde uerre, Mens paa denne tyd for terminens kordthed 
skiild, Saaoch atted Reqvirerede nogit betenckende, kunde 
man paa den tyd icke sig derpaa Erkleere, Menss paa 
førstendommenss uegne Erbød uy oss at laade besøge 
samme dag. In privato colloqvio bleff vngeferlig loffuit. 
at vdi framtiden ville man uell laade dennom forstaa, huad 
Skee kunde. 

2. 

For kordt tyd syden er oss kon: aff Polenss Skriffuelsse 
til hånde kommen, huilcken herhuoss fiindiss suh Litera B, 
huorudinden band om ted hallandtske godtz, band dii 
Posser forleendt haffuer, skriffuer. 

3. 

Er disse daage ocbsaa en med breffue fraa grodt- 
fursten sammestedtz hiidankommen ^), huilcke ocbsaa ber- 
huss sub litera (1 fiindiss, builcke uy ber baffuer laadit 
vdsette paa tysk, buorudaff Raadit uydere all dessen Ind- 
bold kan fornemme. Huad Nu vorriss Raad vdi disse 
saager syniss Raadeligst och vdi framtiiden gaffnligst, ted 
kan dii oss eptber bollen Deliheration Skrifftlicb laade 
tilstille. 

Achim walsbylP) den 4 Septemhris Anno 1619. 

Christian. 

Udskrift: Menige danmarckiss Riigiss Raad till bande. 



') 1. Septbr. var en russisk Tolk kommen til Kongen med disse 
Breve (Nyerup, Mag. IV, 467 f.). Maaske er det de to Breve 
af 12 og 14. Juli 7127 (o: 1G19), som med vedlagte tydske 
Oversættelser findes i Geh. Ark., Reg. 14, Eusland Nr. 48. 
Det første indeholder Klage over, at Christian IV ikke har 
givet Zaren den ham tilkommende Titel; i det andet .skrives 
der om de Begunstigelser med Hensyn til Handelen, der 
g;jensidig bør indrømmes de to Fyrsters Undersaatter, og om 
Grænsestridighederne i Lapland. 

') Valsbøl, Landsby i Breklum Sogn mellem Husum og Tander, 
i Nærheden af Bredsted, hvor de store Digearbejder vare 
under Udførelse (s. ovfr. S. 112. 147). 



160 1G19. 

131. 7. Septbr. 1619. 

Til Christen Thomesen Sehested. 

Pelsværk og Tøj sendes til Kongesønnernes Klæder. Prinsen 
maa kun skyde en bestemt Slags Daahjorte i Dyrehaven. Kongen 
vil vide, hvorledes Sundhedstilstanden er der paa Egnen, og om 
Vin og Tøj ere ankomne. — Kgl, Bibi. 

leg sender dig herhuoss udi Ett foder 3 tømmer zaa- 
bell, saoch En Natkiortell, huorfraa du skaldt laade skeere 
foridt och laade foruaare kiortelen, intill ieg kommer. 
Foridt aidtsammen skall brugiss till Børnenss kleeder, 
saauit behoff gørriss. Prindtzen maa uell skiide aff dii 
Røde daahiorte udi dyrehaffuen ^), menss dii Braagede 
maa inted røriss. Laad mig ued denne breffuisser uyde, 
huorlediss ted staar till med sigdommen omkring Eder^), 
Och om uynen er ankommen, saoch tøiet. Vale. JJatum 
walsbyll den 7 Itemhris Anno 1619. 

Christian. 



132.* 1«. Septbr. 1619. 

Til Tolderne i Suudet. 

De skulle udbetale Lorens Sweis 70U0 Rdl. — Geh. Ark. 

Tollerne y helsingør skall giffue Neruerendiss breff- 
uiiser Lorendtz zwiiss Syu thussind rix daler in specie. 
Actum waalsbuU den 16 Itemhris Anno 1619. 

Christian. 

133. 10. Oktbr. 1619. 

Til Christeu Thomeseu Sehested. 

Wenzel Eotlikirch skal undervise Prins Christian i Ridning. 
- Kgl Bibi. 



') Formodentlig ved Frederiksborg. 

') Om den i Aaret 1G19 herskende Pest se Mansa, Folkesyg- 
dommenes og Sundhedspleiens Hist. S. 275 fi". 



1619. 161 

Denne Breffuysse[r] wensell Rodtkyrcli ') skaltdu laade 
tilstille ocli leffuere dii heste, som Aadam Bulow saalig 
Pleiede att riide-), saatt band dennom vdi øffuelssen kan 
beholde, saatt Prindtzen dermed kan komme tilretthe. 
Hånd kan haffue syt lossemente ned stallen '■'■), Pated band 
kan uerre ued handen. Valc. Datum walsbull den 10 
Odobris Anno 1619. 

Christian. 

Udskrift: Christen Thommissøn till bande. 



134. 11. Januar 1620. 

Til Christen Thomesen Sehested. 

Bestemmelser om de kongelige Børns Maaltider, om Udgif- 
terne til Vin og 01 og om Leverancen af Vildt. — Kgl. Bihl. 

Naar Maaltidtz tiid er, daa skall Porten'') uerre luckt 
och till en uyss tiid, icke saa ganske haastig epther mål- 
tiderne. Och huem der oppe liindis, som derriss uysse 



') Den schlesiske Adelsmand Wenzel Rothkirch. der var fodt 
1597, kom som Barn til Danmark. Medens han opholdt sig 
paa Antvorskov hos Broderen Henrik, der var Berider, blev 
Kongen opmærksom paa ham og sendte ham udenlands for 
der at fuldende sin Uddannelse i Ridekunsten. Efter flere 
Aars Fraværelse var han nu. efter Befaling vendt tilbage; 
han traf Kongen 3. Oktbr. i Bredsted og blev strax ansat 
som Lærer i Ridning for Prinsen. 1621 rykkede han op 
til at blive kongelig Staldmester; 1631 blev han Lensmand 
paa Antvorskov, hvilket han vedblev at være til sin Død 
1655 (Er. Pontoppidans Ligpræd. over ham. Grundtvig. Med- 
delelser fra Rentekammerarch. 1872 S. 129. Nielsen. Hist. 
Efterretninger om Skadst Herred S, 73 ff.). 

-) 1 Følge Grundtvig, anf. Skr. S. 129 var denne Kongens Stald- 
mester død 5. Oktbr. 1619. Han havde undervist Prinsen i 
Ridning (Pontoppidans ovfr. anf. Ligpræd. S. 244). 

^) Nemlig paa Skanderborg. 

'') Som det fremgaar af det følgende, opholdt Kongens Sønner 
sig paa Skanderborg. Prins Christian fulgte 8. Jan. mod 
Faderen paa Vejen til Kolding, men 4 Dage efter vendte lian 
tilbage til Skanderborg (Nyerup, Mag. f. Rejseiagtt. IV, 48lj. 

11 



Ifi9 1620. 

taffell icke haffiier, dii skall derfor straffis, Och skall foder- 
marskalcken med Slodtzfogden cnhuer paa dennom, som 
dii vrider sig haffuer, fiittig derpaa acht giffue, som di 
uyll staa ued enden och suare dertiill. 

Huess uyn och tystøU paa Børnen samdtlich och derriss 
tilforordnede folck medgaar, ted skall aff dig vgge epther 
anden vnderskriffues. 

Wyldbradt, yhuad naffn ted haffue kan, som til 
kockenit forbrugis, Skall Skiidis eller fangiss paa dy om- 
liggende leen och grendtzer, Som Sylckiborre, haall, Arhuss 
och bigholm Lehne, Saatt di inted, vden nøden trenger, 
udi den retthe vyldbaane laager, vden naar Prindtzen 
sielfF kan komme vdraed. 

Wyldtskøtterne skall ydeliigen baade paa Skander- 

borrig som och paa dii andre lehn werre om at fange 

aggerhønss saoch skiide byrckhønss ^), som till vdspiis- 

ningen kan brugis. Datnni kolding den 11 lanvnrij Anno 

Dni 1020. 

Christian. 

Udskrift: Christen Tommissøn til hånde. 



135.* Januar— Marts 1620'^). 

Udkast til en Skrivelse til Ditlev Rantzan om Eorttagelse af 
Søtønderne i Elben langs den holstenske Side, saa længe Vin- 
teren staar paa. — Gch. Ark. 



') o: Urhøns (Kaikar. Ordbog I, ^Oi). 

') Originalen har ligget mellem Inlåndische Concepte for 1620 
ved et af tydske Kancellis Udkast til et Kongebrev af 12. 
Marts til Ditlev Eantzaiu, Amtmand paa Steinburg. Heri 
paalægges det denne strax at forlange fra Breitenburg tre af 
de Søtønder, som Kongen lader forfærdige der, og, saa snart 
Isen bryder op, at lægge den ene nd for Gliickstadt og de 
to andre efter Lejlighed og Strømmens Beskaftenhed. Hvis 
der allerede ligger andre, skal han ijerne disse og lægge 
Kongens Søtønder i Stedet, og han skal ilsomt „per posta" 
underrette Kongen om, hvorledes dette optages paa „den 
anden Side". Dette Kongebrev kan dog næppe betragtes som 
en Udførelse af Kongens Udkast. 



1620. 163 

Ahn her: detloff Raiultzou, 
Dass er dii Sehetunnen, So langss dehm holsteinskem ge- 
biithe von den hamburgeren ihn dii Elbe geleget sein, Soli 
aiift'nehmen lassen vndt dii zeit ihn acht nehmen, wahn dii 
v: ham: sii phlegen auffzunehmen, auffdass Dehm Sehfaaren- 
den manne dardurch kein Skaade zugefuget wurde. Welche 
tiinnen er nach der kriimpen soli fuhren lassen vndt auff 
kunfftigem friilinck diselbige ahn ihren ordt wiideruhm 
legen lassen. 

Dii tunnen, so ahm stifft Brehmen gelegen, darmit 
soli er nichtess zu skaffen haben. 

Er soli auch diienige zum auffnehmen der tunnen ge- 
brauchen, welche er hiinwideruhm auif dehm friilingck 
darzu gebrauchen (I), welche Sii wideruhm ahn ihren ordt 
zu legen dinlich sein. 

Wass nuhn darauff Spondiret wirdt, dass hatt er zu 
rechnung zu fhuren. 



136. 11. Marts 1G20. 

Til Christen Thomeseu Sehested. 

Silketøj til de kongelige Børns Klæder sendes. Han skal 
med Børnene begive sig til Kolding. — Kgl. Bihl. 

leg sender dig herhuoss nogit Silckytøy, med huess 
man heer haffuer kundit tencke fornøden att uerre til 
fleere end En klenning, hnilckit du till dig udi foruaaring 
kandt taage. Dy lynkleeder skall med ted første komme 
fraam. 

Du skaldt med Børnen samdtlig dig begiffue paa 
reissen till kolding, saattu der kandt uerre tilsteede Ons- 
daagen for Paaske'). Huess tøy som icke ganske fornøden 
Er, skall bliifue tilbage, saatted y framtyden till skiibss 



') 12. April. Kongen kom selv denne Dag til Kolding (N3rerup, 
Mag. IV, 489), men hans Dagbog indeholder intet om Børnenes 
Rejse. 

11* 



1G4 1620. 

kan frainkomme. Datum københaffuen den 11 Martij 

Anno 1020. 

Christian. 

Udskrift: Christen tohmissøn till hånde. 



137. 24. Marts 1020. 

Til Christian Friis. 

En „skjælmsk" Præst, som er kommen med et opdigtet Fore- 
givende, skal forhøres og straft'es. Den hollandske Advokat har 
hidtil ikke haft Held med sine Klager over Konfiskation af Gods. 
— Geh. Ark: 

leg sender dig herhuoss et Breff, huilckett En Skelmsk 
Prest mig her tilskreff, huilcken fiine mand leg ochsaa 
herhuoss med framskicker, huilcken du y Byskopenss Neer- 
uerelsse skaldt eraminetr, Ocli ted med all tiiid, Och uaar 
ted stor synd, atthand icke skulle straffis, Ty man saa 
Evidenter kan see, atthand Lucri ergo skiigdt (!) haffuer 
optenck. Haud haffuer uerrit huoss kyrsten Munck och 
saa skammeligenss Sorit sig om meen, saatted er stor 
skaam. 

Den hollendtske Doctor eller Advocat ^) haffuer end- 
omstund Liidit eller inted kundit bestaa med hanss klaage- 
maall, ty skipperen icke hanss beuyss haffuer paa tolboden 
uyst, førend hånd fornam, att godtzit vaar forbrudt. Vale. 
Datum frede: den 24 Martij Anno 1620. 

Christian. 

Udskrift: Chanseleren Her Christian friiss till hånde. 



138. 11. .\pril 1020. 

Til Christian Friis. 

Kejserlige Gesandter ere komne til Gottorp og ventes til 
Kolding, hvorlien Kongen begiver sig. Gesandter skulle sendes 



') Samme Dag, som Brevet er skrevet, var denne, „en ('om- 
missarius fra .Staterne", hos Kongen (Nyerup. Mag. lY, 487). 



1620. 165 

til Ærkebiskoppen af Bremen. Om det fjendtlige Forhold mellem 
Hertugerne af Lyneborg og Hamborg og Kongens Ojjtræden njod 
denne By hos den gottorpske Regering. 3 Skibe skulle sendes 
til Bredsted og Elben; Abraham de Lahaye og Jørgen Plug skulle 
rejse til Kongen; Christoffer Urne skal gjennemgaa Johan Sems 
Regnskab. 20 Hestedækkener skulle fodres og sendes til Vor- 
dingborg. Destillereren skal fylde en Del Flasker med forskjelligt 
Vand. — Ecjl. Bibi. 

leg haffuer siedt den Resolution, gesanterne haffuer 
till godtorp bekommit^), och skall alting, sauydt skee kan, 
haffuiss y acht. Dy till godtorp skall uell skicke dem. Dy 
keysserlige gesanter-) kam y gaar till godtorp, droge strax 
waduaarit paa Slottit. Dy kommer om en dag eller thu 
till kolding''), huordthen ieg mig ochsaa achter, om gud 
iiill, offuermorgen^). Martinuss von der Meeden er heer 
Och skall strax til byskopen""), kommer dog strax epther 
helligdaagen -) till krimpen') till mig, huorfraa h: albrecht 
och la: Wlfeldt skall ciivi Mar: till bi: aff Brehmen, saoch 
till tenderne-). Dy keyserlige derriss anbringen halFuer 



^) I Anledning af Stridighederne med Hamborg sendtes Albert 
Skeel og Holger Rosenkrands samt to holstenske Raader til 
Gottorp; deres Instrux udstedtes 13. Marts (Erslev, Rigs- 
raadets og Stændermødernes Hist. I, 306). Det er vel disse 
Gesandter, om hvem 'Kongen taler. 

^) Hertug Julius Henrik af Sachsen-Lauenburg (jvfr. ovfr. S. 84) 
og Rigshotraad Hieronymus v. Elvern (om hvem s. Allgem. 
Deutsche Biogr. VI, 74). Jvfr. Hammarstrand, Forhandl, om 
Sveriges deltagande i trettioåriga kriget S. 225. I v. Elverns 
Indberetning til Kejsei'hoffet af 17. Maj 1620 skal der findes 
en vidtløftig Beretning om det danske Hof (Jahrbiicher des 
Vereins f. meklenburg. Gesch. u. Alterthumskunde XX, 125). 

^) 14. — 19. April vare de i Kolding (Nyerup, Mag. IV, 489). 

■■) Jvfr. ovfr. S. 163. 

*) Johan Frederik af det gottorpske Hus. Ærkebiskop af Bremen 
og Biskop af Lybek. Han stod i et temmelig spændt Forhold 
til Christian IV, hvis Bestræbelser for at faa Sønnen Frederik 
valgt til Koadjutor i Ærkestiftet han modarbejdede. 

'') Paaskedag indfaldt 16. April. 

') 5. Maj kom Kongen til Krempe (Nyerup, Mag. IV, 490). 

") Formodentlig menes der: Stænderne. 24. Maj udstedtes der 
1 Krempe Kreditiv for Albert Skeel, Jakob Ulfeldt og Martin 



166 1620. 

uy lenge in scriptls, førend dy ankommer O, erre ganske 
general uerck. Den Copie aff dy Lyneborgerss breff ad 
Status JioUandie, som foraarsagede den Skriffuelsse till 
Brehmen, haffde Mar: med sig, och skall y sjn-) uell 
haffuiss y achtt. Att uorriss folck om samme leilighed erre 
berettit till godtorp, ted laader sig ansehe. atted er sked, 
att mau hoc rerum Statu icke skulle falle dy Lyneborger 
by, besønderligen menss den Lyneborger krig saa heerligen 
er affløben, Och dy hamburgenses nu Erre Libererit ^). Dog 
baabiss ieg nogit bedre att disponere gottorpienses, saatt 
dy hamborger icke faar formegen Lufft, ty y sandhed 
haffde dy icke uerrit reed for mig. daa haff'de di plundrit 
all lanthe Lyneborrig. leg kam ret y tyde. Haffde ieg 
kommit nogit før, ted haffde inted skulle skaad. Dy haffde 
aldt laadit till godtorp werbe ;2 fenlin knechte och en 
faane Riither. som dii uylle haffue sendt dy hamborger 
till hielp. Knechtene skulle lørgen von Aanefeldt haffue 



V. d. Meden til Ærkebiskop Johan Frederik samt til Kapitlet 
og Landskabet Bremen. Deres Hverv var at virke for Hertug 
Frederiks Antagelse til Koadjutor. De droge aisted 2b. Maj 
og vendte tilbage til Krempe 30. Maj (Erslev, anf. Skr. I, 307). 

*) I Marts havde Kongen faaet Skrivelse fra de kejserlige Ge- 
sandter, hvori de meldte deres forestaaende Ankomst. Kongen 
svarede, at han stod i Begreb med at rejse til Hertugdøm- 
merne, og at de kunde træffe ham der. De skulde bringe 
Underretning om Ferdinand II's Valg til Kejser og om Uro- 
lighederne i Bøhmen samt erfare, til hvilket Parti den danske 
Konge vilde slutte sig (Slange S. 147). 

'^) Her mangler Ordet: Tid. 

^) Mellem Hertugerne af Lyneborg og Hamborg havde der i 
lang Tid været Strid om Stabelretten paa Elben, og bl. a. 
havde hine klaget over, at Opførelsen af det saakaldte Gam- 
merdige havde givet Elben et for deres Lande skadeligt Løb. 
Rigskammerretten dømte KJl'J til Fordel for Hertugerne, men 
Hamborg rettede sig ikke efter Dommen, og Hertugerne 
grebe da i Begyndelsen af 1620 til Vaaben; de gjennemstak 
Diget og faldt ind i Hamborgs Territorium. Men skjent 
Hamborg blev ladt i Stikken af sin Medforbundne, Lybek. 
lykkedes det dog Byen at .stille en Troppestyrke paa Benene, 
som kastede Fjenden tilbage. 



1620. 167 

førdt, ocli dyiyck von Aanefeldt Riiterne. Ted kunde dy 
aaligeuell smuck tye. der uorriss folck uuar der. Den 
Egydyuss^) regerer all Spillit. Huordthen han Ivclincrcr, 
derned bliffuer thed. 

Archa Rosse maa med ted første skickiss till dygit^), 
Och skall den inted løbe nogenstedtz epther laast, menss 
lyge tyll dygit. Laad hannem faa gode Styremend. 
Raphael och Nelleblaadit skall med første uynd løbe till 
Størerordt'^) och saramestedtz foruenthe wiider beskeen. 
Abraham laahei^) skall komme til mig och lørgen Plug''), 
som arbeidede y fyor paa frederichsborrig. Du kandt y 
Abrahams sted forordne en anden, som haffuer opsicht 
ymidlertyd. Christoffer wrne^') skall begiffue sig till Breid- 
sted, huor ieg hannem achter att bruge tilatt høre M: 



') Ægiclius V. d. Lancken, se ovfr. S. IKj. 

'-) Nemlig ved Bredsted. 

3) Storort ved Floden Stors Udløb i Elben. I Foraaret 1G20 blev 
Anlæggelsen af Gliickstadts Fæstningsværker paabegyndt; 
mulig staar de to Skibes Afsendelse i nogen Foi'bindelse her- 
med. Allerede 1. April 1G20 havde Niels Hammer paa Nælde- 
bladet og Erik Urne paa Raphael faaet Betaling til at sejle 
til Storort (Sjæll. Tegn. XVII, 41. 43). 

') Abraham de Lahaj^e (la Haye) blev ved Bestalling af 28. Oktbr. 
1G17 ansat som Ingeniør, og han arbejdede i den følgende Tid 
forskjellige Steder. En Duel endte hans Liv 1627 i Tydskland 
(Grundtvig, Meddelelser fra Rentekammerarch. 1872 S. 197. 
Nyerup, Mag. f. Rejseiagtt. IV. 416. 419. 516. Schlegel, Saml. 
zur diin. Gesch. II, 1, 44. Friis, Saml. t. dansk Bygnings- og 
Kunsthist. S. 47. Lassen, Doc. til Kiøbenhavns Befæstn. Hist. 
S. SG. 38. 120. Nielsen, Kjøbenhavns Diplom. 1, 635 f. II, G09. 
Brevene af 12. Febr. 1621 og 18. Oktbr. 1623. Jahn, Christian 
IV's Krigshist II, 283 f.). Naar der hos Nielsen, Kjøbenhavns 
Diplom. III, 189 f. (jvfr. Nielsen, Kjøbenhavns Hist. og Beskriv. 
IV, 257) forekommer en Mand af samme Navn, som 1634 var 
Voldmester i Kjobenhavn, men 1G39 var død. maa denne alt- 
saa, forunderlig nok være forskjellig fra hin. 

'') Jørgen Plug eller Plog var ogsaa Ingeniør (Lassen. Doc. t. 
Kiøbenhavns Befæstn. Hist. S. 128). Kaldelsen af de to Inge- 
niører hænger maaske sammen med de forestaaende Befæst- 
ningsarbejder ved Gliickstadt. 

") Var Rentemester. 



168 1620. 

luban Semss ') Regenskab. Ted uyll befhaaliss, atti bruger 
den Store Praam flux epther ueed. leg forhaabiss ocbsaa, 
att eptherdi Skyben icke Saa haastig Epther hinanden 
kommer ud, attidaa med Øllit uell kommer tilretthe. 

Der gørriss nogle hestetecken y tuchthussit, huorudaff 20 
skall l'oriss. som man Pleier dennom bruge, och silden 
forskicke dennom med Dy uogne, som skall till worenborrig. 

Der Staar Paa frede: En ganske hob glaasflaasker 
med adskillig uaand, huilcke med god ledighed Dystile- 
reren -) derfraa skall henthe och dennom Eptherhanden 
med uyåt renovere. Vale. Datum ^^n?,hovg\ye,\\ \\ Aprilis 
Anno Dni 1020. 

Christian. 

Udskrift: Chanseleren Her Christian Friiss til hånde '^). 



l:3J). IH. April I(i2(). 

Til Christian Friis. 

Fetalje til Kongens eget Brug skal sendes til Flensborg, og 
den nye Kjøkkenskriver bør følge med det. En Piber skal sendes 
til Kongen. Om Ansættelsen af en ny Byfoged (i Kjebenhavn), 
om Besættelsen af Fiskalembedet og om forskjellige Arbejder paa 
Frederiksborg og i Kjøbenbavn. — Afskr. i Kyl. Bibi., Kallakc 
Saml, 4., 430. 

Du skaldt bestille, att der skickiss till flensborrig med 
ted aller første mueligdt kan uerre thu Maanederss Saal- 
tiid och tør feetaalie aff' allehånde slaagss till myt Egiit 
behoff. Och eptherdi Christoffer wrne Er befhaalit att 
skaffe En køckenskriffuer^). saa kan samme persohn følgis 
med samme fetaalie, hånd kan best see till, hvad hånd 



') Jvfr. ovfr. S. 147. 

"-) Peter Diderik Paynck. jvfr. Brevene 103:^—35 S. 94. 

^) Modtaget i Kjøbenbavn 15. April. 

*) Mon det blev den Person, om livem Kongen et Aar senere 

(b. April 1'321) skriver: „Jo før jo bedre, at ir^an kan blive af 

med denne"? 



1620. 169 

fører frem. Sainnie køckenskriffuer skall taage med sig 
tliu tønder smør affted, till frede: aller sist Slaagit er. Der 
staar ochsaa endnu nogit y kelleren till frede:, samme smør 
skall Marckuss y haff'uen ') tilstilliss. 

Den feldtpiiber, som er y københaffuen, skall hiid 
offuer skickiss. Saa framdt den Lauerss hanssøn, leg icke 
andit ued, end att hånd saa hedder, uill taage sig byfog- 
diss bestilling an, daa skall band indsettis och den anden 
affskaffis'-). Du skaldt ochsaa taale med den vnderfogit, 
om band icke uil taage sig ted fyskaalliatt ') an, Eller om 
du kandt spørre en anden vd. Førend ieg ganske ingen 
skulle faa, daa skall ieg før taage En skelm och straffe 
En anden dermed och setthe den Bøguaad dertill, som sist 
bleff aaresterif). 

Stenuynckell ') skall befhaaliss att sancke den brønd 
paa frede: och forsøge, om band samme brønd kan hitthe 
tilsammen^). 

Denne Eske skall tilstilliss graabov'), och denne sed- 
dell skickiss til frede: Naar Steen och kalck ankommer, 



') 1606—2;^ var Markus Wiblitz Forvalter paa Rosenborg; 1623 
blev han Fiskemester i Kjøbenhavns og Frederiksborg Len ; 
1628 døde han (Brock, Efterretninger om Rosenborg I, 2 f. 8f.). 

'■', Denne Lavrits Hansen var født 1574 i Kjerteminde, beskikkedes 
1. Maj 1620 til Byfoged i Kjøbenhavn. valgtes 6 Aar senere 
til Raadmand og døde 1628 (Nielsen, Kjøbenhavns Hist. og 
Beskriv. III, 2;3G. 255. IV, 462. Nielsen, Kjøbenhavns Diplom. 
VI, 106 f. Resenius, Inscriptiones Haffhienses S. 81). Han 
afløste som Byfoged Lavrits Mogensen, der havde beklædt 
denne Stilling siden 1615. og som 1622 blev Raadmand i Kjø- 
benhavn. men allerede samme Aar dode (Nielsen, Kjøbenhavns 
Hist. og Beskriv III. 2:35. 2.")5. Nielsen, Kjøbenhavns Diplom. 
VI, 105 tf. Resenius. Inscriptiones Haffnienses S. 123'. 

') Jvfr. Nielsen. Kjøbenhavns Hist. og Beskriv. III, 256 ff. 

*) Det kan næppe være Skriveren Johan Bøgvad (s. ovfr. S. 146), 
da der intet Spor haves til, at han saaledes har mistet sin 
Herres Gunst. 

■') Hans Steenwinkel, s. ovfr. S. 104 

") Talen er om Neptunus-Brønden paa Frederiksborg, s Friis, 
Saml. t. dansk Bygnings- og Kunsthist. S. 255 ff. 

') Adolf Frederik Grabow, s. ovfr. S. 129. 



170 1620. 

^•\ii\\ tlii skorsten gøness y ted Ny bryggerss ') ierdig, 
epther som ieg haffuer uist ted Morten Muimeister-). Kande- 
støberen ■') uill holliss till, att hånd gør ferdig, huess hans 
arbeide Er. saaoch bøssestøberen, att liand gør dii haaner 
ferdig, som skall y keylen ^). Bøckeren ■') skall ochsaa 
gørre kaarrene fuld ferdige. Vale. 

Datimi kolding den 13 Aprilis Anno 1020. 

Christian. 

Udskrift: Chanselercn Her Christian Friiss till hånde. 



140. 21. April 1G20. 

Til Christen Thoiueseu Sehested. 

Med Hensyn til de kongelige Børns Hofholduing skal han 
passe nøje paa Kokken; manglende Fetalje skal forlanges hos 
Kansleren; Vaskerpigerne skulle have et andet Opholdssted og 
haves under Opsyn. — Kgl. Bibi. 

Du maadt haffue fiiitig Indseend med kocken. Och 
naar aff saaltit ieetaalie fattiss elleroch nogit, som heer 
icke er att bekomme, daa skaldtu skriffue Chanseleren 
derom till, att leg sligdt att framskicke haffuer befhalit. 



') I Kjøbenhavn. Naar der 1619 tales om „den Skanse, som det 
gamle Svovlhus tiltorn stod bag Tøjhuset her for Kjøbenhavns 
Slot, som nu er forordineret til et Bryggers" (Lassen, Doc. 
t. Kiøbenhavns Befæstn Hist. S. 31), maa det være det nye 
Bryggers. 

■*) Hans Navn var Morten Weichart eller Weichent. Fra IGl'J 
til sin Død i 1626 var han Kongens Bygmester (Grundtvig, 
Meddelelser fra Rentekammerarch. 1872 S. 195. Nielsen. Kjø- 
benhavns Diplom. III, 4(J li. Lassen, Børsens Hist. S. 10 ff. 
16. 20. Lassen, Doc. t. Jviøbenhavns Befæstn. Hist. -S. 46. Ny 
kirkehist. Saml. I, 715). 

^) Jørgen Marqvardsen (i Følge Rentemestr. Regnsk.). 

*) o: Kjedlen. 

*) Reinhold Hansen. Karmager i Kjøbenhavn, fik 31. Maj 1620 
Betaling for tre nye Bryggekar til det nye Bryg;gers (Rente- 
jiiestr. Regnsk. j. 



1620. 171 

Dy hafi'uer Kn gang l)aug iieeder aff børiieiiss kaminer 
till ily waaskeipiiger, Och er ted best, att samme piiger 
kommer ind till faadeburskuyndeu. Dy samme haffuer 
temmelig søgning att' allehandeslags i'olck, hiiilckit will 
atfskattis, elleroch casscrc dem slet. 

Adum haadersleff den 21 Apri: Anno 1G20. 

Christian. 

Udskrift: Christian thommissøn till hånde. 



141. 4. Maj 1620. 

Til Christian Friis. 

En Agent skal tages i Ed. Et Vexelbrev skal betales af 
Sundtolden, hvis det er rigtigt. Om Underhandlinger med den 
engelske Gesandt Robert Anstruther angaaende et Pengelaan til 
Jakob I og Fornyelse af Forbundet mellem de to Riger. — 
Kyl. Bibi. 

Den Ayend haffuer y dag verrit huoss mig, skall en 
aff disse daage gørre syn Eed ^). Bernd tolskriffuer'-) 
haffuer berettit, att Poiiell de willem ') haffuer sendt Ett 



') I sin Skrivkalender for 1620 noterer Kongen under 4. Maj: 
„Kom den nederlandske Agent Adrian Strick til Bredsted", og 
under 7. Maj: „Gjorde Adrian Strick sin Ed, og drog han 
samme Dag derfra paa Vejen til Nederland" (Nyerup, Mag. IV, 
490 f.). I Følge Grundtvig, Meddelelser fra Rentekammerarch. 
1872 S. 177 var han ansat som Agent i Haag siden 1. April 
1619 og døde 15. Febr. 1G23. Jvfr. Friis, Saml. t. dansk Byg- 
nings- og Kunsthist. S. 371 f. Macray, Second report S. 38. 47. 
Han nævnes hos v. d. Aa, Biogr. woordenboek der Neder- 
landen XVII, 1045 som Oversætter af et Skrift, hvilken Over- 
sættelse udkom 1629 i Haag, men uden at der ellers gives 
nogen Oplysning om ham der. 

') Hans Navn var Bernt Vake (ell. Fake) og han var ansat ved 
Øresundstolden. Han havde den foregaaende Dag bragt Kongen 
en Sum Penge fra Toldkisten (Nyerup, Mag. IV, 490). I Marts 
1621 omtales hans Enke (Schlegel, Saml. z. dan, Gesch. II, 
1, 51. Jvfr. Nyerup, Mag. IV, 515). 

^) En stor hollandsk Handelsmand, der ligesom Broderen David 
boede i Amsterdam. Derimod havde den tredje Broder Johan, 



172 1620. 

wexelbreff' Offuer Paa 7 thussind daler. Nu kan ieg inted 
Errindre mig. huorfor ted skulle verre, buorfor du kaiidt 
sligdt erfaare. och saaframdt ted Er riclitig, daa kandtu 
befhaale tollerne, atty laader hannem sligge penning følge. 

Rubberdt haffuer nogle daage med mig allene tracterit, 
Och løber snacken vdpaa att laane Penning, Och icke en 
ringe Summa, 100 thussind Pund. huortill er Suaarit. att 
man till slig En Summa icke haffuer rad. Menss Paated 
man icke slet Skulle Siiniss att uylle Slaa handen aff 
dennom (besønderligenss menss Prindtzen saa høieligenss 
derom anholder ')), daa haffuer ieg loft\iit att forstrecke 
konningen 200 thussind daler, dog med den vylkor, sa- 
framdt vdaff Staterne inted tracteris med hamborrig Eller 
Brehmen, som mig kan uerre ymod. Och haabiss ieg der- 
med att sette dennom En piind for, ty myn Suoger Er 
suarligens forstirrit paa Penning at haffue y denne tyd ^). 
Der er ochsaa taalit med Rubberdt om fædcra att reno- 
vere ymellom Danmark och Engeland. huilckit hånd meen, 
baade myn Suoger och all Landit uell skall behaage, atted 
settis y uerck, huortill ued denne leilighed Skall bliffue 
giordt pri'ixirdtoria ■'). 

Rubberdt Skrifiuer strax denne beskeen offuer till 
Engeland, och syniss icke, att band drager herfraa, førend 



nedsat sig i Kjebeuhavn. De stode i megen Forbindelse med 
Christian IV. Povl blev l(i24 hans Faktor i Amsterdam 
(Grundtvig, Meddelelser Ira Kentekammerarch 1872 S. 177), 
Jvtr. Brevet af 27. Juli 1(320. 

') Jvfr. Macraj', Second report S. 20 og Brevet af 17. Aug. 1620. 
Ved „Prinsen" menes Prinsen af Wales, den senere Karl I. 

'^) Om disse Underhandlinger mellem Danmark og England se 
Macra^', Second report S 14. 38. 46 f. og Molbechs Udgave af 
Brevene I. 73 f 21. Juli 1620 leverede Kongen den engelske 
Gesandt Robert Anstruther. som 28. April havde haft sin første 
Audiens hos Kongen, 200,000 Rdl. (Nyerup. Mag. IV. 490. 494). 
Det følgende Aar forøgedes denne Sum efter n3'e indtræn- 
gende Anmodninger med 100,0(X) Rdl. 

■*) En Venskabstraktat mellem de to Riger afsluttedes 19. April 
1621 i London, hvorhen Anders Sinklar var sendt fra dansk 
Side. Jvfr. Brevet af 17. Aug. 1620. 



1620. 173 

haiul faar beskeen Igen tilbaage. I morgen drager ieg 
till gelyckstadt Och kommer inden 2 eller 3 dage hiid 
igen '). Valc. Dattim Bredsted den 4 Maij Anno 1620. 

Christian. 

Udskrift: Chanseleren Her Christian Friiss till hånde. 



142. 18. Maj l(i2(>. 

Til €liristeii Thomesen Sehested. 

Hau skal strax i-e.jse med Prins Christian til Kongen. — 
Kyl. Bibi. 

Du skaldt, eptheratt du haffuer bekommit detthe breff, 
Om anden daagen begiffiie dig Paa reyssen med Prindtzen 
hiid till mig och taage ted mynste tøy saoch folck med, 
skee kan -). Ederss reisse skall y Epther huosliggendiss 
Seddell anstille. Batum krimpen den 13 Ma[ij] Anno 
Dni 1620. 



Christian. 



Reysseseddell''). 

1. fraa kolding till Bollersleff. 

2. fraa Bollersleff till Rensborrig. 

3. fraa Rensborrig till Melderup^). 

4. fraa Meklerup till krempen. 



143.* 22. Juni 1020. 

Til Hartvig- Hvitfeldt. 

Befaling til at ndlevere en Ladning Spir og 14 Dages Proviant 
til en Skipper. — Rigsarkivet i Christiania, Kongebreve. 



') G. Maj kom Kongen til Gliickstadt, hvor han dog kun blev 
nogle Timer, hvorpaa han vendte tilbage til Krempe. Først 
21. Juni forlod han denne By for at aflægge et kort Besøg i 
Bredsted. 8. Maj skriver han i Dagbogen: „Blev Fæstningen 
til Gliickstadt begyndt"; men han synes ikke selv at have 
været til.3tede ved denne Begyndelse (Nyerup, Mag. IV, 491 ff'.). 

') 20. Maj kom Prinsen til Krempe (Nyerup, Mag. IV, 492). 

'■') Skrevet paa en løs Seddel. 

'') Meldorf. 



174 1620. 

Haarcltuig Huidtfelclt ') Skall forskaffe denne Breff- 
uisser Søren Sørensøn kørssør, Skipper paa den Skodtske 
Priiss, En Lading aff Spiirer paa 14, 15 och Ki Palmer 
Och hanneni med ted første endeligdt afferdige. Iland 
skall ochsaa til samme skibss folck forskaffe fiorten dagss 
fetaalie. Actnm Bredsted 22 lunij Anno l(i;20. 

Christian. 



144. 4. Juli 1(520. 

Til Cliristiaii Friis. 

Kongen vil vide Besked om den med nogle Flensborgere 
sluttede Akkord om Bygningen af et Skib. Forskjellige Etter- 
retninger fra Udlandet: om Gustav Adolf, om Sti'idigheder mellem 
Nederlændere og Englændere i Ostindien og ved Spitzbergen og om 
Stemningen i England overfor Nederlandene og Hamborg. De 
fangne Soldater i Portugal maa absolut løskjøbes. Der skal 
hugges 3 Vangehuse. Kongen har været i Husum til sin Søster- 
datters Bryllup. — Kgl. Bibi. 

Her faller allehånde Disxmtation om den bigning, som 
di aff flensborrig skall gørre paa ted Skib, som med den- 
nom fortiingit Er-), hnoxiov C oiiien aff åan Contract sauell 
som aff den, med M: Daaniell '^j giordt er, hiidoffuer skall 



^) Lensmand paa Sæm i Eger Præstegjæld (mellem Drammen 
og Kongsberg), 

') 29. Febr. 1620 gav Kongen, efter hvad han noterer i sin 
Skrivkalender, to Borgere fra Flensborg 2000 Dir. in Sp. paa 
Haanden for et Skib, han havde fortinget at bj'gge hos dem 
(Nyerup, Mag. IV, 486). Jvfr. Brevet af 12. Juni 1621. 

'■'■) Daniel Sinclair blev i Juli 1617 ansat som Skibsbygmester 
(Schlegel, Saml. z. dån. Gesch. II, 2. 113). 1619 akkorderedes 
der med ham om Bygningen af et Skib paa 300 Læster i 
Bleking; der skulde leveres ham Træmateriale, Skyts og 
Ammunition, og desuden skulde han have 14,000 K.dl. (Garde, 
Søraagtens Hist. 1535—1700 S. 138). Han døde 1636 i Kjøben- 
havn , efterladende sig Enke og flere Børn (Personalhist. 
Tidsskr. I, 198. Jvfr. Brevene 1632—35 S. 327. Nielsen, Kjø- 
benhavns Hist. og Beskriv. IV, 256. 272. Nyerup. Mag. IV. 
4(38. 502). 



1620. 175 

skickis. Om konnins Gustauo sig ^) heer, att hånd skall 
uerro y Sucnig igen-). Huad y huoss Eder derom kan 
erfhaare. ted laad mig uyde. 

Dy fangne Soldather y Portugaall wyll endeligenss løss 
gørriss, y huad middell du dertil! fynde kandt. Herfraa 
uill ieg Skriffue den Spanske gesanther y Engeland till. 

Der uyll y forraad huggiss thre wangehuss, Som man 
y framtiden udi den ny Solbiergiss waang'') kan bruge. 

') Fejlskrift for: siges. 

-) I Shitningen af April var Gustav Adolf sejlet fra Stockholm 
for i al Hemmelighed at besøge Berlin og der hente sig en 
Brud. Han friede personlig til Prinsesse Maria Eleonora, fik 
hendes og Moderens Ja, aflagde ukjendt et Besøg ved det 
kurpfalziske Hof og vendte 1. Juli tilbage til sin Hovedstad 
(Hallenberg, Uustaf Adolfs reger. IV, 892 f. Hammarstrand, 
Forhandl, om Sveriges deltagande i trettioåriga kriget I, 
193 &.). 

'^) En Landsby af Navnet Solbjerg laa paa den nuværende Frede- 
riksberg Bys Grund. Den nedlagdes omtr. 1B21, og dens Jorder 
henlagdes under den Ladegaard, som Kongen da lod opføre 
paa den af ham erhvervede St. Jørgens Mark udenfor Kjø- 
benhavn. Skjødet, hvorved Kongen fik denne Mark, er ud- 
stedt 1. Jan. 1621, men allerede 3 Uger tidligere havde han 
truffet Aftale med Haandværksfolk om Opførelsen af en stor 
Lade der, og H. Febr. 1621 bestemte han, at Sognepræsten 
ved Frue Kirke i Kjebenhavn skulde have Erstatning for 
Tienden af Solbjerg, hvis tilliggende Jord og Ejendom han 
havde besluttet at lade bruge til Avl under Ladegaarden 
(Nielsen, Kjøbenhavns Hist. og Beskriv. L 5. IV, 396 f.). Det 
er højst sandsynligt, at det er med denne Plan for Øje, at 
Kongen i Sommeren 1620 taler om den ny Solbjergs Vang, 
og at denne altsaa maa søges i Kjøbenhavns Omegn. Molbech 
siger i sin Udgave af Brevene (I, 75), at det er en af Vangene 
ved Frederiksborg Ladegaard. Muligheden heraf tør vel ikke 
benægtes, men da der formentlig ikke haves nogen Oplysning 
om, at der virkelig paa den Tid fandtes en Lokalitet med det 
Navn ved Frederiksborg, og det, selv under Forudsætning 
lieraf, synes lidet rimeligt, at Kansleren ved blot at faa Navnet 
opgivet vilde f'orstaa, at der mentes, ikke det i Hovedstadens 
Nærhed liggende, almindelig bekjendte Sted, men en Mark 
ude ved Frederiksborg, maa dog vist den først opstillede 
Forklaring foretrækkes. Mon ikke Schlegels Note til Brevet 
(Saml. z. dan. Gesoh. II, 2, 114_), skjønt i og for sig rigtig, 
har vildledet Molbech? 



176 1620. 

Dy lioldanske(!) Skyb y Indien ') Paa ny Slaagit di En- 
gelske skib, Som sig forlode paa den arcorcl, dennom 
ymellom gangen Er. Dy gafiue dennom gode ord. indtill 
dy Engelske Skilthe dennom ad, enhuer paa siit Sted, Saa 
greebe dii dem an Och Suaarlig crudeliter med forachtelig 
och") skammelig Død dennom rvinerid ganske, saatt den 
skaade regniss paa 4 gang 100 tlmssind daaler, Epther som 
myu Suoger sielff ted till Rubberdt halFuer laadit Skriffue. 

Paa samme tiid ankom tyding, att dii Engelske aff 
dii hollender y grønland ■') ochsaa Er Slaagen och Pliin- 
drit, Saatt dy ganske Ilde huoss myn Suoger och nationen 
Sammestedtz er Skreffuen, Epthersom vdaff samme Skriff- 
uelsse er att see, huorudi yblandt andit fiindiss, att Nuhmer 
dy, som aff herrer och Potentater er hiolpen och bracht 
til ted, dy er, diisamme vnderstaar dennom nu att livinerc 
alle herrer. 

Dy aff hamborrig haffuer ochsaa Suaarligenss offenderit 
dy Engelske, saatt man icke kan see, atti lenge skall til- 
sammen forliigiss. 

leg uaar y Søndagss och y gaar till hussom till Paldtz- 
greft'uenss brillup '), Der waar ganske ingen fremmid. Vale. 
Datum Bredsted den 4 lulij Anno 1620. 

Christian. 

Udskrift: Chanseleren Her Christian friiss tiil hånde •'). 

U5. 11. Juli 1620. 

Til Christen Thomeseu Sehested. 

Prins Christian skal begive sig over til Sjælland. Jesper 
Brochmann skal have sin Afsked som hans Lærer, og ogsaa 



^) Her mangler Ordet: have. 

') Ordet er skrevet to Gange. 

^) Som ovfr. S. 8(3 bemærket, maa herved forstaas Spitzbergen. 
Om et Sammenstød her mellem Englændere og Nederlændere 
1618 se S. Muller, Mare clausum, imst. \Kl2, S. 133. 373 ff. 

') Kongens Søsterdatter, Hedevig, en Datter af Johan Adolf af 
Gottorp, havde 2. Juli Bryllup med Pfalzgrev August at Huset 
Neuburg, Stifteren af Linien Sulzbach (f. 1582 f 1(]32). 

^) Modtaget 8. Juli i Kjøbenhavn og besvaret samme Dag. 



1620. 177 

Lægen Matthias Jakobsen maa forløves. Henning Arnisæus skal 
foreløbig tage sig af Kongens yngre Sønner alene. — Kgl. Bihl. 

Prindtzen skall sig med ted første til Sielandt begiffue ^) 
Och med sig taage nogle aff hanss beste bøsser. Du kandt 
forhen skicke bud, saatt lensmendens wogne staar tilreede. 
Kock, kellersuend Och sølffuerkammerit tør y iuted taage 
med, menss bestille, huess y dy maader behøffuiss, huoss 
Lensmenden. D: lesper'-) skall ansiigiss, att hånd nu igen 
kan diiuitteris, Och kan han med god leilighed fliitthe 
hanss hussgeraht. Naar Arniscus'^) ankommer, daa kan 
hånd uaare Paa dy smaa, indtill gud will, Prindtzen kom- 
mer tilbaage igen. Saframd I): Mathiass^) endnu haffuer 
syt boeskab till frederichsborrig, daa uyll ted flyttiss, Och 
om hånd wydere om hanss affskeen anholder, daa maa 
hånd Erløffuiss. Vale. Dnfnm hadersleff den 11 LiliJ 
Anno 1620. 

Christian. 

Udskrift: Christian Thommissøn til hånde. 



UG.* 27. Juli 1G20. 

Anvisning paa 5471 Rdl., som af Sundtolden skulle udbetales 
David de Will em paa hans Broders Vegne. — Geh. Ark. 



•) Vistnok fra Kolding, hvorhen han var draget 20. Juni fra 
Krempe (Nyerup. Mag. IV, 492). Jvfr. ovfr. S. 173. 

*) Jesper Brochmann. Jvfr. ovfr. S. 126. 

*) Henning Arnisæus, om hvem kan ses de i Brevene 1632 — 35 
S. 266 anførte Skrifter, var Professor i Medicin ved Univer- 
sitetet i Helinstådt. Han blev ansat som Christian IV's Liv- 
læge 15. Aug 1619. men han tiltraadte næppe denne Plads 
før Aaret efter. 14. Aug. 161!) skriver Kongen i sin Dagbog, 
at han forærede ham 200 Ed 1. og lovede ham lige saa meget, 
„naar han sig indstillt-r", hvilke Penge vare bestemte til Flyt- 
ningen af hans „Boskab" (Nyerup, Mag. IV, 465 f.). Jvfr. 
Brevet af 22. Decbr. 1620. 

') Matthias Jakobsen (jvfr. ovfr. S. 101. 153) afløstes som Livlæge 
af Henning Arnisæus; han oppebar Løn indtil 29. Septbr. 1620 
^Grundtvig, Meddelelser fra Kentekammerarch. 1872 S. 189). 

13 



178 



1620. 



Denne Breffuysser Dauj't de willem ^) skall vdaff tol- 
1erne y helsingør erlegglss paa hans Broderss Pouell de 
wylleniss wegne Femthiisiind fyrehundridt halffierdesindtzs- 
tyue och en rix daler in specie. Action københaffuen den 
27 lulij Anno 1620. 

Christian. 



147. F..r 28. Juli 1G20*). 

Til Christen Thoniesen Sehested. 

Bestemmelse om Prins Christians Rejsevoute til Odense og 
oin den Jagt, han under Vejs maa anstille. — K(/l. Bibi. 

Prindtzenss Reysse. 
lulij. 
28 till tryggeiieyle. 

21) till waareiihorrig och Paa weien laage. 
30 I Pa lacht och vd paa Skouen, epthersom 



31 



ledigheden sig kan giffue. 
Angu.'stj. 



Paa lacht, epthersom ledigheden sij 
begiftuer. 



') Jvfr. ovfr. 8.171. Den foregaaende Dag havde samme David 
de Willem faaet 2000 Rdl. paa Regnskab, ligesom han 23. .Juli 
havde faaet SlOO Rdl. (Nyerup, Mag. IV, 495). 

■-) Tiden for dette udaterede Stykke lader sig bestemme ved 
følgende. Som det ses, faar Prinsens Hofmester Christen 
Thomesen Sehested Tilladelse til ved 8. Aug. at skille sig fra 
Prinsen, hvem Kansleren Christian Friis saa i Stedet for skal 
følge til Odense. Det ligger nær at sætte dette i Forbindelse 
med Christen Thomesen Sehesteds Bryllup (med Mette Rosen- 
krands), der stod i Odense 13. Aug. 1G20. Meningen har alt- 



1690. 179 

Paa denne tyd maa hoffmeisteren sig fraa Prindtzen 
begiffue. 

9 till Nested, huor Chanseleren skall møde Och siiden 
følge. 

10 till Anderskou, Och om nogit Paa ueien Er att 
skyde, daa maa thed Skee. 

11 till Nyborrig. 

12 till Othensehe. 

Paa denne lacht skall ingen vnge dyhr Slaaess eller 
Skydiss, ickeheller Raadiur, vden hiiad till køckenit for- 
nøden Er. 

Udskrift: Christian thommissøn till hånde. 



148.* 15. All-. I(i20. 

Til Rigsraadet. 

Dets Betænkning om det tilraadelige i, at det forbydes Sven- 
skere at drage gjennein Riget uden Pas, foi'langes. — Gcli. Arie, 
Hiycns Raads Breve, Fase. 42. 

Om icke dii Suenske epther ted Stetinske fredtzfor- 
dragiss indhold bør taage paass, naar dy igennom riigit ') 
drager, ty ted y framtyden uell kunde giftue Bisptit at ion. 

Raadit skall ted siiste breff-) forrelessis och derriss 



saa været, at Prinsen skulde indfinde sig til dette, ligesom 
vi se Kongen selv, der forlod Kjobenhavn ogsaa 28. Juli, 
give Møde i Odense 12. Aug. Hensigten naaedes ikke, idet 
Prinsen føi-st Dagen efter Brylluppet ankom til denne By 
(Nyerup, Mag. IV, 497), uden at Aarsagen hertil kjendes; 
raaaske liar Modvind forhindret Overfarten over Store Bælt. 

') Formodentlig menes hermed Rigets Strømme, jvfr. Nr. 149. 

'-') Ventelig Gustav Adolfs Skrivelse af 20. Juli, hvorved han 
underrettede Christian IV om sit paatænkte Giftermaal (s 
ovfr. S. 175) og bad ham virke for det hos Kurf^'^rsten af 
Brandenborg, der paa Grund af sit Forhold lil Polen nærede 
Betænkeligheder ved at se sin Søster ægte dette Riges Fjende 
(Hallenberg, Gustaf Adolfs reger. IV, 894 f. Jvfr. Slange 
S. 451). Christian IV's afdøde Dronning Anna Kathi-ine var 
en Søster til Kurfyrst Georg Vilhelms og Maria Eloonora-s 
Fader Johan Sigismund. 



180 1620. 

betenckende fornemme, ty ted er inted saa slet en saag, 
Bom ted sig lader ansehe ^). 



UW. 17. Aiig. 1G20. 

Til Rigsraadet. 

Dets Betænkning? forlanges om. hvad man bør gjore. hvis den 
svenske Konge for sit Giftermaals Skyld drager til Tydskland. 
hvorhen han ikke kan komme uden at passere Danmarks Riges 
Strømme. — Gth. Ark. 

Denne Eptherfølgendiss Punct er glemdt vd aff den popo- 
sif'ion {[}, Riigenss Raad dennegang skall ])r()poncris-). 

Epthersom nuhmer inthed thuiffiiss, attio kon: aff 
Suerrig med ted første sit forretagnc gitfthermal will ful- 
ende''), Och hånd huercken till eller fraa tysland komme 
kan, atthand lo skall berøre danmarckiss Riigiss Strømme 
(huilckit y denne Sommer allerede thuende gange skeed 
er). Begerer vy derfor Riigenss Raadtz betenckende att 
uide, Om man sligdt Detthe Riige vden prgiuclits kan laade 
passere, Elleroch om man skall vdskicke nogle Skiib, som 
Riigenss høyhed kan manutenerc, Pated dy Suenske sig 
icke Sammestedtz skall anmode domitinm ti- ius Maris^). 



^) Ovenstaaende er Kongens egenhændige Efterskrift til den 
originale Proposition til Rigsraadet, der er skreven med 
Kansleren Christian Friis's Haand og dat. Dalum 15. Aug. 1620. 
Hele Propositionen er trykt hos Erslev, Rigsraadets og Stæn- 
dermødernes Hist. I, 277 ff., livor ogsaa Rigsraadets Betænk- 
ning af 28. Aug. er meddelt. Raadet udtalte sig for, at Pas- 
Spørgsmaalet for de Svenske burde afgjøres snarest paa et 
Grænsemøde 

'■*) Jvfr. den foregaaenrle Anm. 

*j Jvfr. ovfr. S. 175. 17!). Den svenslce Konge drog ikke anden 
Gang til Berlin. Han afsendte Axel Oxenstjerna for at afslutte 
Underhandlingerne, og med en Flaade paa 8 Orlogsskibe forte 
denne Sverigs tilkommende Dronning over Østersøen til Kal- 
mar, hvor hun 7. Oktbr. modtoges af sin Brudgom. Brylluppet 
stod 25. Novbr. i Stockholm (Hallenberg, anf. Skr. IV, 897 ff.). 

*) I Rigsraadets Betænkning af 28. Aug. hedder det med Hensj'ii 
til dette Punkt, at det formentlig vil være rigtigst ikke at 



1620. 181 

Adiim Othensegaard den 17 Afjitstj Anno 1620. 

Christian. 

Udskrift: Menige Danmarckiss Riigenss Raad tilhende. 



150. 17. Aus- 1620. 

Til Christian Friis. 

Kongen hævder, at Rigsraadet bør bevilge ham en Skat til 
Dækning af Laanet til den engelske Konge. — Kgl. Bibi. 

leg kunde ick saa y en haast komme yhiie, At y fyord, 
der Raadit uar forsamlidt, daa gaff dy udi derriss resolu- 
tion skriffligens fraa sig, At man dy Behmske Stender 
med 100 thusind daaler skulle forehre, huilcke formedelst 
en Skadtning mig igen skulle bliifue erlagdt '). Safiamdt 
nu sligdt strax haffde uerrit saatt y uerck, Daa haffde 
samme penning dog uerrit Spiildt, och dog aligeuell epther 
radtzenss erklering bleffuit vdlagdt en Skaatt. Nu er kon: 
aff Engeland Dobbeldt saa mange Penning laandt'-), aldt 
till den ende att icke aliene dii Behmer dermed mechte- 
liigenss wndsettis, menss ochsaa samme laan kan bekuem- 



ndsende Skibe til at ledsage de svenske, da det let kan fere 
til Fjendtligheder, men at man bør forholde sig rolig og siden 
skriftlig protestere og henvise Sagen til Afgjørelse paa et 
Grænsemøde (Erslev, ant. Skr. I, 287 f.). Da den svenske 
Konge gjennem en engelsk Gesandt havde hørt, at Christian IV 
agtede at lade nogle Skibh! mede den brandenborgske Prin- 
sesse, ja maaske selv at være om Bord, udtalte han i en Skri- 
velse til sin Rigsadmiral Karl G.yllenhjelm, som førte Be- 
falingen over de til Prinsessens Overførsel udsendte svenske 
Skibe, at den danske Konge maaske ikke havde anden Hen- 
sigt dermed „an att låta se sig och bravera uti sjon"; hvis 
de Danske fordrede Topsejlets Strygning eller lignende, skulde 
de Svenske, saafremt Damerne vare ombord, efterkomme 
dette, dog under Protest, og den svenske Konge vilde da 
vide at gjengjælde det til sin Tid (Hallenberg, anf. Skr. IV, 
898 f.). Det lader til, at Christian IV har fulgt sit Raads Ad- 
varsel. 

^) Denne Udtalelse af Raadet kjendes ellers næppe. 

^) Jvfr. ovfr. S. 172. 



182 1620. 

meligenss giffue god anleiding till god corrcspondens, 
epthersom Prindtzen aff Engeland skreff Rubberdt ^) till, 
"att band ocb ted ganske land holtbe slig laan saa høyt, 
som ted dennom forehrit waar, ahsit tamen omen, Saaoch 
att formedelst sliigdt kunde gørriss en god begindelse till 
den confæderation ymellom danmarck ocb Store Brytan- 
nien, Om builcken Raadit noglegang haffuer giordt Errin- 
dering''^). Ocb tør ingen tencke. att baffde ted icke skeed 
for forbemeltbe motiver Skiild, daa baffde samme penning 
well bleffuen biemme, ty man nocksom ned, med buad 
besuerligbed Sliig laan Igenkreffuess, for huilcke forbemeltbe 
aarsaager Skiild Raadit dystemynder aarsag baffuer sig udi 
den begerthe contrihidion att gravere''^). 

Skulle ted baffue den meening, att maan all Croncns 
indkomst paa Riigenss promotion ocb reputation dagligenss 
skulle spendere ocb inted igen werre formodendiss, daa 
liick man tencke paa andre middell, ellerss wille dii, som 
Eptberbliffuer, baffue ringe profiit aff dettbe prosedere. 
Vale. Batum Daalumkloster den 17 Agustij Anno 1620. 

Cbristian. 

Udskrift: Cbanseleren Her Cbristian Friiss till bande. 



151. 10. Novl)r. 1020. 

Til Christeu Thomesen Sehested. 

Om Prinsens S3'gdom. som har vist sig igjen. Kniplinger til 
Børnenes Klæder og en Hund fra Enkehertuginden af Gottorp til 
Prins Christian sendes. — Kgl. Bibi. 



') Robert Anstruther. Jvfr. Molbechs Udg. af Brevene I, 77 f. 

^) Jvfr. ovfr. S. 172. Raadets udførlige Udtalelse af 28. Aug. om 
Forholdet til England findes hos Erslev, anf. Skr. I, 294 ff. 

') Raadet bevilgede ganske vist 3 Skatter (for 1620, 1622 og 
1624) til Afbetaling af Kongens og Rigens Gjæld, deriblandt 
ogsaa Gjælden til Enkedronning Sophie, men Dækningen af 
det engelske Laan omtaler det slet ikke (Erslev, anf. Skr. 
I, 282).' 



1630. 183 

leg haffiicr vtlaff dyn Systc Skriffuelse foniommit, att 
Sigdommen ^) siidcn igen nogit sig haffuer laadit fornemme, 
Och eptherdi den saa varierer, saa habiss ieg nest gudtz 
hielp, att ted med ded første uell bliffuer gaadt. 

Herhuoss sender ieg dig nogit knipling, som skall brugiss 
till børnenss Lynkleeder-), och er serdeliss tegnit huortill. 

Der Er ochsaa En hund, som myn søster hertoginden 
aff holsten sender Prindtzen. Datum fiensborrig den 10 
Novembris Anno 1620. 

[Christian.] 

Udskrift: Christian Thomraissøn till bande. 

152.* (Jmtr. 1:J. Novbr. 102O''). 

Udkast til en Betaling til Ditlev Rantzau, Amtmand i Stein- 
burg, om at tage sig af Møntmesteren i Gluckstadt i Anledning 
af en mod ham rejst Tiltale. — Gdi. Ark. 

Ein Schreiljen ahn h: detloff Randtzou, 
Dass Ich [in] Erfharung gekommen, dass der Burgemeister zur 
gelyckstaadt'^) mit dem Myndtzmeister ■') daselbst Ein kauff 
vhm Ein hauss getroffen, welchen dess Burgemeisterss 
Schnager'') Itz beisprechen thudt, welchess dem obgemel- 
them My[n]dtzer, weill Er fremdt, ganss beschuerlich fallen 
wolthe, weill Er sich darauff verlassen, vndt soli derohalben 
h: D: Ra: dess Burge: Schnager dahrhiin weissen, Das 
souern Ehr Ettwass in den sachen zu sprechen sich ver- 
menett recht zu haben, dass er alsdan den verkauffer, so 
dii gelder ohne zneiffuell ihn den henden hatt, bespreche. 



^) At der her og i det følgende Brev er Tale om Prins Chri- 
stians Sygdom, fremgaar af Brevet af 22. Decbr. 1620. 

^) Jvfr. Nyerup. Mag. IV, 503. 

') Datum fremgaar af den, Flensborg 13. Novbr. 1G20 daterede, 
Koncept til tydske Kancellis Kongebrev (Geh. Ark., Inland. 
Concepte) 

*) Wibold von Ancken. 

*) Albertas Dionysins (s. Hist. Tidsskr. 5 R. IV, 528. 735). 

'') I Felge den nævnte Koncept menes der Borgmesterens 
Svigersøn. 



184 1G20. 

153. 18. Novbr. lt)20. 

Til Christen Thomeseu Sehested. 

Kongen udtrykker sin Glæde over Forandringen i Prinsens 
Sygdom. Hvis det lader sig gjere, vil han sende en Læge. Han 
sender noget Chrystallinum Tartari. — Kgl. Bibi. 

Thed er mig keerdt, att ieg fornemmer Sygen at 
haifue faat Saa Stor forandring. Den Doctcr^) uyll ieg 
framskicke, om ted nogenlunde mueligdt Er att faa ham 
aasted. 

Herhuoss sender ieg fram nogit ChristalUnum tartarj. 
Datuni hadersleben den 18 dvem: Anno IG20. 

Christian. 

Udskrift: Christen Thommissøn till hånde. 



154. 5. Decbr. 1620. 

Til Christen Thomesen Sehested. 

Befaling til at lade forfærdige Kraver og Nathuer. — Kgl. Bibi. 

Herhuoss sender ieg dig nogit kammerdug Och knip- 
ling, aff huilcket du skaldt y byen laade Sye 4 kraffuer 
med breede knipling och 4 vden knipling paa den maaner 
och størreisse, som hertug wldrichss Spanske kraffuer Er, 
och till huer kraffue 2 paar handstrimper^). 

Epther den kraffue, som herhuoss fiiudiss, skall der 



*) Henning Arnisæus. Jvfr. Brevet af 22. Decbr, 1620. 

*) Ordet maa vistnok forklares som Manchetter (,ivfr. Molbechs 
Udg. af Brevene I, 80, hvorimod det i hans Glossarium I. 317 
formodes at betyde en Art Handsker). Naar T. Lund (Dan- 
marks og Norges Hist. I, 4, 102 f.) mener, at Haandstrømperne 
have været strikkede, synes Textens Udtryk at tyde paa, at 
dette ikke var en Nødvendighed. 



1620. 185 

ochsaa gørriss 8 med tilbehørendiss handstrimper, paa den 
maaner giordt, lygesom denne er. Naar dy erre ferdig 
med 14 Natluer epther denne huosliggendiss Størreisse, 
besatt med breede knipling, Daa kandtu dem med for- 
fallende leilighed iVamskicke. Datiun københaffuen den 
5 Decemhris Anno Dni 1620. 

Christian. 

Udskrift: Christian Thomrnissen till hånde. 



155. 22. Decbr. 1620. 

Til Christeu Thomeseu Sehested. 

Om Prins Christians S^^gdom. Arnisæus kan foreløbig blive 
hos ham. De Heste, Prinsen ikke bruger, skulle feres til Ha- 
derslev. — Kyl. Bibi. 

leg haffaer vdaff dyn Skriffuelsse fornommit den for- 
andring, sygen haffuer faatt med Prindtzen, Saa ieg haabis 
nuhmer sielff, atted nest gudtz hielp bliffuer gaadt. Huad 
Arnisenium anlanger, sa skall hånd med ted første, skee 
kan, komme diidhen, Saa kandtu beholle hannem, indtill 
y kan komme hiidoffuer. Hånd er ellerss nogit langsom 
y wendingen. Huad hesten anlanger, Saa kandtu befhaale 
Saadelknechten, att hånd draager till haadersleff med dy 
heste, Prindtzen icke rier. 

Detthe huosliggendiss brefi", som angaar samme nego- 
fium, kan Saadelknechten sende for hen. Datum køben- 
haffuen den 22 Decemhris Anno 1620. 

Christian. 

Udskrift: Christian Thommissøn till hånde. 



18G 1621. 

150.* 1621—21, 

Optegnelse om Kvæg. — (nli. Ark. 

Fehe, som y sommer skal y gress. 

Stiule och Studlinger '), som staar tiil Esserom... 42, 
yblandt dysse er en vng tyer. 

Paa den lylle laadgard til fre: Staar 27 Stude och en 
studling. 

Item 15 vnge knyer -). 

157. 27. Januar l(i21. 

Til Rigsraadet. 

Dets Betænkning forlanges om den politiske Stilling, om 
svenske Flaaders Fart i Østersøen uden Pas og om Monten. — 
Gch. Arie. 

Aarsagen, huorfor vy Paa denne tyd haffuer laadit for- 

skriffue worriss Elskelige danmarckis Riigenss Raad''), er 

udi eptherfølgendis 3 i^imcfcr befattit. 

1. 

I huad selsam tilstand ted Rommiske Riige nuhmer 
er geraader(!) y, ted er wnødigdt her att fortelle, huilcken 
nu paa nogle faa aarsstiid paa adskillige tiider vnder- 
skedliige Raadtzmoder att wdskriffue haffuer foraarsagit, 
Anseende, uy merckeligenss derudi erre intre.'iserede Saa- 



>) Studling. ung Stud (Molbech, Glossar. II, 160). 

^) Denne Optegnelse er skreven paa et Blad. der indeholder en 
Nøgle til en Chifferskrift. Bag paa har Kongen noteret: 
„Peder galtyss Baagstauer" og ved Siden heraf det som Text 
aftrj'kte. Peder Galt var Resident i Stockholm 1621 -c. 21 
(Bruiin, Slaget paa Kolbei'ger Heide S 129 £), og fra denne 
Tid ere vel derfor Optegnelserne, maaske lidt senere. 

^) I Begyndelsen af Januar sammenkaldtes Rigsraadet til et 
Møde i Kjobenhavn. Isforhindringer bevirkede, at Medet 
først aabnedes 2. Febr. (Erslev, Rigsraadets og Stænder- 
mødernes Hist. I, 308). 



1621. 187 

uellsom den sande Christelige Religion. Samme modeiss 
vonchisiones haffuer altiid uerrit derhen Dirigcrif, at man 
skulle eriiavthe, huess som aff den Nedersexiske kreissis 
och hensestederss Stender y samme sag bleff conclndcrit, 
Huorfor lianss ker: kon: aff Bheraen saoch vniovcn paa 
vnderskedtlige tiider same beskeen er giffuen. I liuad høy- 
faarlig Avroe forbemelte Komiske Riige for kordt tiid siiden 
ydermere geraaden er, ted er huerman vytterligdt. Huor- 
for ny Nu for kordt tiid siiden paa Nie aff ha: ke: aff 
Behmen, vnioncn och de general Staather besøgdt er '), 
som udafl' acteren viidløfftig kan erfaaris, huilcke samdlig 
udi dii tancker erre, att saaframdt vy oss saagen med 
ville antaage, atdaa dy fleeste och fornemmeste aft' ted 
Nedersexiske kreidtzis Førster med oss sig Skulle indlaade. 
At nu denne saag oss icke ganske betenckeligenss skulle 
forrekomme, ted haffuer ingen att tencke, Isønderlighed 
ited att uy oss vdi sådan høy uychtig werck goduylligen 
skulle menge och induyckle, Besønderligenss eptherdi di 
tyske førsters Actiones och Maaner heel uell oss erre be- 
kendt, saa ingen thuiffuer (!) er, attiio sig laader nøie med, 
huad keysseren dennom anpresenterendiss worder, hnilckiss 
oss och keysseren y framtiiden kan føre y misforstand. 
Huad om ted Østerickske Burgundiske forbundt kunde 
siigiss, ted laader uy y siin verdt beroe. Huorymod uy 
oss billigen errinder den Store faare, uorriss Saande 
Christelige Religions medforuanter Nu erre sted wdi, 
huilcke ganske at forlaade huercken Christeligdt eller 
forsuaarligdt er, Och uy sielffuer icke kan uyde, huad paa 
ted syste oss kunde tymeess. Derhuoss och huad faarlige 
raad. anslag och forbundt som nu en tiidlang imellom de 
gencrall Staater, dy hense Steeder och Nogle uoiriss Naa- 



') I Decbr. 1620 kom der Gesandter fra Kongen af Bobmen og 
den evangeliske Union og den følgende Maaned en Gesandt 
fra Generalstaterne (Nyerup, Mag. IV, 50G f. Scblegek Saml. 
z. dan. Gescb. II, 1, 44. J. Goll, Der Convent von Segeberg 
(1621), Prag 1875, S. 19). 



188 1621. 

boer') haffuer uerrit traderit med detthe Riigiss Størst 
Eeuentyhr, saaframdt gud alsommechtigste ted icke naade- 
ligenss haffde affuendt, ted haffuer man dageligenss er- 
fhaarit, aff huilcke uy med stor wmaage haffuer })ekommit 
en deell copier och eptherretning, som uorriss Chanseler 
Raadit skall laade See. Huilke forbemelte anslaag och 
forbundt erre en stor dell foraarsagit aff en Diffidens och 
mistruuen, som forbemelthe Staather till oss hafft haffuer, 
torte och uell med dette riigiss ringe fordeli y franUiiden 
tiltaage, om dii tre/ves bliftue prolongerit^^). Worriss be- 
tenckende er, inted middel at uerre samme Staather 
sadandt mystruuen at betaage, dy vydtudseende confæde- 
rationes att Dlssolvere och dennom y bedre Devotion att 
vnderholde, end at man dennom med nogen daatlich for- 
retning, som derriss och worriss Elskelige keere Suoger 
och Broderss kon: y Store Britannienss intention y nogen 
maader kan uerre gemeess, wiilfhaarer, Anseende, att de 
med ord eller Lyffthe y denne tilstand ganske inted uill 
uerre contcnterit. 

Aarsagen, huorfor uy ha: ke: aff" Store Britannien 
med indfører, er denne. At ingen skall sig indbilde, att 
nogit aff ted forbundt imellom disse ryger och Engeland 
bliffuer, om denne saag forbygaass, ty inted wissere er att 
formode, end att uy med ted allerførste io haffuer bud 
fraa ha: ke: aff Store Britannien, huilcket uyll repetere 
eadem^). Och eptherdi Radtzens vndcrdanigste betenckende 
altiid haffuer uerrit At uerre detthe Riige gaffnligdt med 
forbemelthe Staather att corrcspondcrc, vdi lige maade 
først att siige med ha: ke: aff Store Britannien att gøre 
forbund, Daa uyll uydere Dclibereris, huorlediss sligdt be- 
kuemmeligen kan settis y werck. 



^) Sverig. 

^) Den 1609 sluttede N'aabenstilstand mellem »Spanien og Neder- 
landene udløb 1621. 

'j Den engelske Gesandt Robert AnstrutJier kom i de første 
Dage af Marts til Kongen (Schlegel. Saml. 11, 1, 49. Macray, 
Second report S. 15). 



1621. 189 



Huad forgangen høst sig med den Suenske tiaade vdi 
Østersøen sig haffuer begiffuen, yted at ha: k: aff Suerrig 
syne Skiib vden Paass eller geleiide paa detthe Riigiss 
Strømme haffuer paa vnderskedlige tiider laadit fiinde, ted 
er Riigenss Raad nocksom uytterligdt, huilken Adiis uyll 
haffuiss y acht och tenckiss paa middell, saatt detthe 
konnigrige icke kommer om syn høihed och licfjaJ/c. 

3. 

Den Seeniste affsked om Mynthen ') siiniss icke salediss 
att uerre giord, saatt riigerne dermed erre tiendt, Menss 
dngeligenss aft' myntens wrichtighed foraarsagiss Stor wlei- 
lighed. hiiorfor sligdt uyll haffuess y acht och y tyde Re- 
mcdlcris. 

Och uylle vy disse Saagerss tilstand och Conseqvcniias 
worriss Elskelige Riigenss Raad haffue Betroet, atti vell 
och fornunfftig vnderdanigst dennom offuerueier Och siiden 
derriss vnderdanigst betenckende med første ledighed 
Skrifftlig oss tilstiller, huilke uy samdtlig med all konge- 
lige gunst och Naade ganss uell erre bewogen-'). Actum 
Frederichsborrig den 27 lanvarij Anno 1621. 

Christian. 

Udskrift: Danmarckiss Riigiss Raad till hånde. 



*) Forordningen af 16. Novbr. 1619. 

'') Rigsraadets Erklæring, der afgaves 9. Febr., er trykt hos 
Erslev, anf. Skr. I. 310 ff. Det tilraadede heri først at arbejde 
for en fredelig Løsning af Striden i Tydskland og, hvis dette 
ikke lykkedes, da at virke for Dannelsen af et Forbund 
mellem alle de protestantiske Magter i Europa, i hvilken An- 
ledning der burde hverves nogle Tropper. Med Hensyn til 
den svenske Flaades Optræden henviste det til sin Udtalelse 
det foregaaende Aar (s. ovfr. S. 180f ). Med Hensyn til IMønten 
mente det, at den enkelte Rigsdaler skulde svare til 96Skill., 
men at der at' den daarlige Smaamont skulde gaa 104 Skill. 
paa Daleren. En Forordning herom udkom 20. Febr. s. A. 



190 1G21. 

158. 12. Fobr. 1021. 

Til Ciirisliaii Friis. 

Optegnelse om mange forskjellige Hverv, som skulle udføres. 
— Geh. Ark. 

Mcmorinll Paa Chanseleren. 

1. At Borgerskaabit wecker omkriing københaffuen, 
ymenss te cl tø er. 

2. Myn kammel (I) Skredder ') som boer y koUekoU -). 
siiniss att ucre siiaar kostfrii-'') med Skouen. ty altiid. 
naar ieg er kommen imellom kø: och fre:, daa baffuer mig 
mødt Skønne ferske treer, som og till kø:, saaoch Eger, 
som man till nød uell kundit bruge til skiibsbigning. Der- 
tilmed laader dy staa di fornit ^) och uysser ferske treer vd. 

3. Der er befhaalit att gørre nogle Staaketter till 
wollen ■') aif dii fyrrelechther, som saauskorren Er, huilcke 
skall med heed traan først anstriigiss och siiden med raa 
tyere. 

4. Med Rodenborrig*^) skall handliiss om den Maarmel 
funtcin Skaall paa dii 700 dl. 



') Uden Tvivl menes Kongens Livskrædder Ernst Moller (hos 
Nielsen, Kjøbenhavns Diplom. V, 38 staar urigtig Millen), 
om hvem kan ses Brevene 1632—35 S. IIG. Han havde for- 
skjellige Ting for: i Kjøbenhavn havde han saaledes Bryggeri 
med aaben Kjælder (Nielsen, anf. Skr. V, 68). 

*) I Værløse Sogn ved Furesø. Her er et Kongebrev udstedt 
1584 (Danske Saml. V, 165). 

*) o: gavm.ild. 

^) Udgaaet, frønnet (Kaikar. Ordbog I. 675). 

^) Om Kjøbenhavn? 

«) 29. Febr. 1620 tik Magistraten i Kjøbenhavn Befaling til at 
udvise en Have i Narlieden af Kosenborg til „Tlieodorus af 
Rottenburg. Ridder, af det burgundiske Hus" eller, som lian 
vel rettere betegnes, da han 22. Febr. samme Aar fik Til- 
ladelse til med sine Konsorter for denne ene Gang at indføre 
hvidt Salt fra Holland, „Ridder af den Orden af det Hus Bur- 
gundien" (Sjæll. Reg. XVII, 7). Samme 22. Febr. var der 
udstedt et Privilegium for samme Mand, der her blot kaldes 
„Theodoras Rotenburg". paa at oprette og i 8 Aar drive Olie- 
møller i Kjøbenhavn (Nielsen, KjøbenhRvns Diplom. I, 631. 
II, 617). Et Forslag fra ham om forskjellige Fabrikker 1<!21 



1G21. 191 

5. Dy huss paa S: lørgen ') skall besichtigiss aff tøm- 
mermend, om luaan deraff icke kunde faa en Staald till 
myne heste, Eptherdi meist alle stallen er forfallen, Eller- 
ocli om man Speriit icke kunde bruge til den Staald, som 
baag tøyhussit begiindt Er, huilcken y sommer lettheligenss 
kunde saa høidt, som fornøden Er, bliffue opmurit. 

G. Dy, der raader for byenss taalle-) y kø:, vnder- 
staar siig att henuysse Rustuogenhesten y dy uerste Plaadtze 
och forhiirer till wogenmend di beste Och laader dem for- 
mercke, atty stalle erre ickun allene till fremmede, huilckit 
uill affskaffis och dennom befhaaliss, atty stallene, epther- 
som di hiidindtill aitiid giordt haffuer, holder ued macht. 

7. Den Store laade, som huggiss paa holmen, skall 
verre y aaldt 140 allen lang, och sk-aÅl Abraham Ingeniør'-^) 
derepther forkorthe transien. 

8. Naar ted ganske optøet er. saattdi kan komme y 
lorden, huilckit dog uell inted skeer, førend ieg nest gudtz 
hielp ti[l]baage igen kommer"*), daa skall der hiidskickiss 
40 fanger, som heer skall flii nogle damme. Till dennom 
skall gørriss en keede, huorudi dii alle om natthen kan 
sluttis, epthersom ieg ted Smidden saagdt haftuer, att dii 
keeder bliffuer ymidlertiid ferdig. 

9. Myckell Caffiinss •') kuinde boer y myn gaard paa 



i Thottske Saml. Fol. Nr. 837. Det er sagtens den samme, 
hvem Kongen har villet afkjøbe en Fontæne-Skaal af Marmor. 
Hvortil denne skulde bruges, fremgaar ikke af Rentemestrenes 
Regnskab, i Følge hvilket der 17. Febr. udbetaltes Konrad v. 
Niirnberg [altsaa ikke Rotenburg] 700 Rdl. for en Kam af 
Marmorsten efter det Kjøb, Kansleren havde sluttet med ham, 
hvilken Kam skulde anbringes paa en Brond, men foreløbig 
var indsat i det store Hus ved Boldhuset, som Sukkei'bageren 
boede i. 

') Jvfr. ovfr. S. 175. 

'■*) Skrivfejl for: staalle (o: Stalde) 

*) Abraham de Lahaye, jvfr. ovfr S. 1G7. 

■'*) Kongen var ved at bryde op til Hertugdømmerne; 18. Marts 
kom han tilbage til Sjælland og 24:. Marts til Frederiksborg 
(Schlegel, Saml. 11, 1,'46. 51). 

^j I Følge Nielsen, Kjøbenhavns Hist. og Beskriv. III, 36G hed 
han Mikkel Camphein og var 1()()7 ansat som Haand værks- 



192 1621. 

faarueriet '), huilcken y langsommelig tid sammestedtz fry 
boet haffuer. Hun skall tilsiigiss att uyge plaadtzen eller- 
ochsaa stelle borgen for bushiiren. leg giffuer sielff Leie 
for en hob aff dii andre. 

10. Steen wylmsøn'-) meen, atder er En skude, som 
kunde tiene tyll dy dyr, som skall till Engeland '^l, huorfor 
ted Er best, att densamme strax bliffuer ferdiggiordt med 
huess dertill behøffuiss. 

11. Der Er huoss Rasmus tømmermand bestiildt 3 
reender med Pumper, huileke naar dii erre ferdige, daa 
skall di føriss tiill frede: ^). 

12. Der lygger dronning dorretiss Conterfey affstøbdt 
y gybss y borrestuuen paa køben: Tedsamme skall føriss 
needer till den ItaliansJce podtzerer ■'), som skall gøre et 
andit dereptber, dog atthand icke skender detthe. 

13. Naar Søen bliffuer aaben, daa skall fraa Rostock 
bestilliss saa meegit fyskegaarn, som till 3 waader. 

14. Naar Sneen affgaar, daa skall Ahraliam') strax 
draage biid och maale aff med den rødder, som rødder 
moserne hersammestedtz, och hannem befhaaliss fliitig 
acht att haffue paa samme Staalbroder, ty hånd mange- 
stedtz haffuer ickun opgrafiuit grønsueeren, Ligesom der 
haffde staiit rødder"). 

15. Der skulle gørriss En Steenkyste ued Sundby- 
ferrie ^), huordthen och En tømmermand bleff Skickit, 



mester (Floretentripmager) ved Tugthuset (jvfr. Kaikar. Ord- 
bog I, 564). 

^) Om Farvergaarden i Kjøbenhavn s. Brevene 1(J41 44 S. 38 f. 

'j Sten Villumsen Rosenvinge, Holmens Chef 1613 — 30 (Garde, 
Sømagtens Hist. 1535-1700 S. 134. 165). 

•) I Novbr. 1620 havde Jakob I bedet sin Svoger om nogle 
danske Hjorte til sin Dyrehave (Molbechs Udg. at' Brevene 
I, 86). 

') Jvfr. Friis, Saml. t. dansk Bygnings- og Kunsthist. S. 261. 

'") Peter Griffel ell. Gravile (s. Friis, anf Skr. S. 37. 267). 

") Den ovfr. nævnte Abrabam de Lahaye. 

') Jvfr. Brevet af 5. Maj 1621. 

*) Laa i Nærheden af det nuværende Frederikssund. 



1621. 193 

menss ingen beskeen ieg fiick, enten huad den skulle 
koste, eller om hånd sig uylle vnderstaa den att gørre, 
huorfor derepther skall erfhaaris och om en dychtig mey- 
ster omhøriss. 

16. Tiill Sundebyeferre skall forskickiss 3 skibstømmer- 
mend, som sammestedtz kan opbigge en niie Praam, EUerss 
kan ingen komme offuer. 

17. Der uaar en y københaffiien, som med att for- 
blende ^) tømmerhusse kunde omgaass Den skall hiid- 
skickis, atthand beseer kyrcken y hyllerød''^), Paated man 
den y sommer kunde faa ferdig. Dog uyll haffues y acht, 
att faaggen^) paa forbemelthe kyrcke erre riingere end 
paa andre gemene husse. 

18. Der uyll tenckiss Fan En Mcdico y thuchthussit^). 

19. Naar dennom trenge till Penning heer till frede: 
bigning, daa skall Renthemeisterne forstrecke lohan Bøg- 
uaad med Penning. Dog gørriss icke mange fornøden, 
Eptherdi der Er ickun faa arbeidtzfolck. 

20. M eister lørgen ■') skall hoUiss till, Strax naar nogit 
myldt weer bliffuer, att hånd ferdiggør gemeckerne, dii- 
som siist bleffue opbrit, saoch køckenskorstenen. 



') o: dække med en Murbeklædning (tydsk verblenden). Kaikar, 
Ordbog I, 598. 

*; 9. Marts 1621 sluttedes Kontrakt med de to hollandske Mur- 
mestre Dirik og Tennis Peitersen Miiller om Opførelsen af 
en Kirke i Hillerød. Den var hugget og rejst af en Tømrer, 
men nu skulde de „forklæde" den paa begge Sider med Mur- 
værk, halvanden Sten tykt (Danske Samlinger I, 24 f.). En 
Storm omblæste denne Kirke allerede 1(325 (Danske Saml. 
2. R. III, 391). 

') o: Fagene. 

*) Under den haarde Pest 1619 (se ovfr. S. IGO) var Tugthuset 
blevet lukket, men 1621 aabnedes det igjen (Nielsen, Kjøben- 
havns Hist. og Beskriv. III, 368). Læge her var Esbern 
Nielsen Halveg 1617—21; Henrik Paaske blev det 1629; om 
den mellemliggende Tid vides intet (Ingerslev, Danmarks 
Læger og Lægevæsen I, 322. Grundtvig, Meddelelser fra 
Rentekammerarch. 1872 S. 190). 

^) Jørgen Bebber (eller Bæver), Murmester, se Brevene 1632 — 35 
S. 25. 

13 



194 1621. 

21. Maarckuss^) skall sende En aff dii tolff lange bøsser, 
som henger y myn Stuue y haffuen till køben:, til saadelmaa- 
geren till frede:, hånd skall gørre holffter^) till dysamme. 

22. Der uaar nogit Sleet fløiell liuoss Nylle, som uar 
1^2 haar. Saaframdt hun uyll siellie ted for 4 dl. 1 ^ 
currant, daa skall ted sendiss till frede: till Saadelmaageren. 

23. Till dii Ny steenboer y kødmaager gaaden skall 
gørriss dørre, saatt man aff en Stuue y den anden kan 
gaa, dog till hoffuitnøggelen, saa derygennom ingen gang 
bliffuer vden till mig sielff. 

24. Med lohan Bøguaad skall handliiss om hanss be- 
solding, imenss hånd haffuer uerrit fraa Skriflfuerstuuen ')• 

25. Maartynuss von der Meeden*) skall strax følge''). 

Paaskrift: Memoriall Anno 1621 den 12 Fehrvarij. Frede: 

159. 24. Febr. 1621. 

Til Christiau Friis. 

Der skal træffes Forberedelser til en stor Brygning af 01 i 
Brj'ggerierne ved Kjøbenhavns Slot, ogsaa, om fornødent, for det 
islandske Kompagni; forskjelHge Orlogsskibe skulle udsendes; 
en muret Dæmning ved Frederiksborg skal istandsættes; Muren 
ved Helsingør skal beses; i Strødam ved Frederiksborg skal der 
indrettes Vej og Broer til Kvæget; Hans Steenwinkel skal gjore 
Statuerne til Galleriet ved Frederiksborg og til Kjøbenhavns 
Vesterport færdige. — Geh. Ark. 

Eptherdi tyden lacker flux ad, ted man skall brygge 
011, som waare skal ''), huorfor y begge bryggerss uyll med 



') Markus Wiblitz, Forvalter paa Rosenborg, s. ovfr. S. 169. 

'') Det tydske Holfter, Hylster. 

') 1(3. April 1(J21 fik Johan Bøgvad, der hidtil havde været Skriver 
|iaa Frederiksborg, Bestalling som Tilsynsmand ved Frede- 
riksborg Slots B^'gning. Hans Løn sattes til 100 Rdl. om 
Aaret og Foder til en Hest (Nyt hist. Tidsskr. IV, 238. Danske 
Samlinger II, 119). Jvfr. Brevet af 10. Marts 1621. 

'O Se ovfr. S. 149. 

'■") Ved en Del af disse Punkter har Kansleren tilskrevet, at de 
ere besørgede. 

'■) Allerede i Skuespillet „Kortvending" nævnes Tordmaanedsøl 
(o: 01 brygget i Marts Maaued) som særlig godt (Danske Sam- 
linger 1, 196). 



1G21. 195 

fliid briggiss, och Eptherdi hånd y ted nye briggerss uell 
skall haffue stor forhindring aff den Bøcker, foratt hånd 
icke kan bruge samme rom, Och ted andit bøckerhuss, 
paa huilcket dy nu gør, maa skee icke kan bliffue saa 
snardt ferdigdt, daa skall bøckeren saa lenge røcke ind y 
ted lange huss ymellom tøyhussit och brøggersit. 

Saaframdt ted Islandtske Comjmyiie begerer øU samme- 
stedtz att laade brigge, daa skall ted briggiss, epthersom 
dy ted begeerer sterdt ^). 

Ett aff Orloffskiiben skall vdristis Paa Elffuen, dog 
ickun Paa thu maanederss tyd, thuende skall y westersøen, 
Och Ett till confoi med dy hualfanger, Saoch en y beldt. 
Der er en murmeister I køge, med huilcken ieg for faa 
aarsstiid fortiingede En murede daam, som till wandwerckit, 
som løbber till fre: badtstuue, skulle brugiss, huorfor ieg, 
om ieg ret mindiss, gaff hannem 400 dl. Nu boller samme 
muruerck Paa mangesteeder ganske inted, fordi saa hånd 
icke dybdt noch haffuer laagdt fundamentit, huorfor du 
hannem sligdt skaldt lade See och hannem laade syge, att- 
hand epther fortingningenss indhold ted skall forferdige, 
saatt den kan bolle waand, och saframdt hånd sig trøcker, 
daa skall band setthe borgen eller borge for sig sielff. 

Du skaldt drage till helsingør och besee, huoruydt 
der er giordt paa den mur-'), Pated man y tyde kan gøre 
preparatorla, saatt y sommer nogit kunde bliffue forrittit, 
ty ieg meen, atty ted ganske haffuer laadit ligge. 

Fraa den Lylle laadgaard indtill den mosse, som kalliss 
Strødam^), er en uey affpelit, huilcken Bønderne, strax 
naar di kan komme y lorden, skall ferdiggøriss (!). Vdi 
samme Strødam skall gørriss Broer med egipeele och uell 
med Plancker belagdt, derhuoss En bom ued huer broe, 



') o: stærkt. 

^) Som ovfr. S. 93 omtalt, var det 1616 blevet befalet, at der 
skulde opføres en Mur om Helsingør. I Marts 1621 udgik et 
Par nye Kongebreve om denne Mur (Aarsberetn. fra Geli. 
Arcb. III, Till. S. 89). 

^) Jvir. Brovut af 5. Maj 16J1. 

13* 



196 1621. 

saatt ieg kan slippe fehet ind y huilckit rom ieg uyll. 
Dysse, som nu ligger, skall affueien Rømmiss och andre, 
som før formeldit Er. med fliid gørriss, Och saaframdt 
grøfftherne icke gaar saa uyt op imod geerit, saatt fehet 
icke kan gaa forbye, daa skall dii endnu saa gøriss. Haiiss 
Stenuynckel skall befhalis, atthand gørrer dy bylleder 
ferdig. som hører tiill gaaleriet paa syden ued Porthen 
till frede: '), saoch dy, som hører till westerpordt y køben: 
Och uyll gififuiss achtpaa, atthand inted andit arbeide taager 
sig for, som ellerss uyst Skeer. Fa/e. Datum haadersleff 
den 24 Fehrvarij Anno 1021. 

Christian. 

Udskrift: Chanseleren Her Christian Friiss till bande. 



160. 28. Pebr. 1G21. 

Til Christian Friis. 

Den fordrevne Konge af Bøhmen er ankommen, og andre 
Fyrster ventes den følgende Dag. Forskjellige politiske Nyheder 
fra Tydskland meldes. Der skal sendes Folk og siden ogsaa 
Proviant til en Finke ved Gliickstadt. Den engelske Gesandt 
Robert Anstruther kommer snart. — Geh. Ark. 

Dy forordninger'-) hiidskickit skall med ted første 
bliffue ygennomsiet och igen framskickit. Y dag kam den 
gewesener koiming aff Behmen •') hiid wed halffgan fem 
fraa Lybeck, huor band nogle dage liaffuer Leien. Hånd 
er megit from och ellerss Slett^) y alle maader. Hånd, 



'j Vistnok de 12 Statuer, som endnu staa paa Frederiksboi-g ud- 
vendig paa den lave Bygning, der skiller den indre Slotsgaard 
fra Slotsgraven (Friis, Saml. til dansk Bygnings- og Kunst- 
hist. S. 229). 

'•') Jvfr. Erslev, Rigsraadets og Stændermødernes Hist. I, 309. 

=•) Kurfyrst Frederik V af Pfalz 

') Jævn, ligefrem. 



1621. 197 

Margraff hanss lørgen M, furst Christian aff Ahnholdt ^) och 
greffuen aff hollack •^) Er paa en tyd erklerit vdi acht, 
epthersom myn Søster^) mig tilskreffuit haffuer. Dy andre 
herrer, saanersom her: aff Meckelborrig, kommer ymorgen "'). 
Spinola') faarer fordt med all macht y Phaldtzen. Och 
haffuer hånd nylligen brandskattit landgreffuen aff hessen'). 
Heer rundt omkring werbiss folck, saatt huem der kommer 



') Johan Georg, Markgreve af Brandenborg, Hertug af Jågern- 
dorf (i Schlesien), en Søn af Kurfyrst Joachim Frederik, 
f. 1577 t 16-J4:. Af de schlesiske Stænder udnævntes han til 
Feltherre over deres Hær i Kampen paa Bøhmens Side, og til 
Straf herfor erklærede Ferdinand II ham i Rigets Akt. Han 
døde hos Bethlen Gabor i Siebenbiirgen (AUg. Deutsche Bio- 
graphie XIV, 175 f). 

*) Christian I, Fyrste af Anhalt, f 1568 f 1630, førte den bøh- 
miske Hær i det ulykkelige Slag paa det hvide Bjerg ved 
Prag 1620. 1624 udsonedes han med Kejseren (anf. Skr. IV, 
145 ff.). 

^) Georg Frederik Greve af Hohenlohe, f. 1569 f 1645, en af 
Hovedførerne for Bøhmernes Stridskræfter i Kampen mod 
Habsburgerne. 1623 løste Kejseren ham af Akten, men da 
han 1631 sluttede sig til Gustaf Adolf, udtaltes Akten paa ny 
over ham, og om han end 1637 blev benaadet for sin Person, 
fik han ikke sine Besiddelser tilbage (anf. Skr. XII, 6S6fi'.). 

*) Uden Tvivl Kurtyrstinde Hedevig af Sachsen. Kejser Fer- 
dinand havde underrettet Kurfyrsten om de fire Aktserklæ- 
ringer, som han havde underskrevet 22. Januar (ny St.) 1621, 
og som vare blevne højtidelig publicerede en Uge senere 
(Gindely, Gesch. des 30jåhr. Krieges III, 425 f.) 

*j I sin Dagbog har Kongen noteret, at 1. Marts kom Hertug 
Christian af Lyneborg, Hertug Frederik [Ulrik] af Brunsvig 
og Hertugen af Sa^hsen-Lauenborg (Schlegel, Saml. z. dån. 
Gesch. II, 1, 48). Den sidstes Navn var August (Slange S. 460). 
Hertugerne af Meklenboi-g undskyldte sig for at komme. Om 
Sammenkomstens politiske Betydning s. J. Goll, Der Convent 
von Segeberg il621), Prag 1875 

'■) Den bekjendte spanske Feltherre (fra Italien) 

') En Gesandt fra Landgrev Morits af Hessen havde 5. Marts 
Audiens i Segeberg hos Christian IV (Schlegel, Saml. II, 1, 
49), og samme Dag udfærdigedes et Brev, hvori Kongen, 
Hertug Frederik Ulrik at Brunsvig og Hertug Christian af 
Lyneborg opfordrede Spinola til at holde inde med sit Angreb 
(Londorpius, Acta publica II, 390), 



198 1621. 

siist, band faar icke mange. Dy venetianer werber ochsaa 
och loffuer suaare Penning vd. Derriss Offuerster Er graff 
Otthe von der Lyppe. Kevsseren haffuer icke iiildt holle, 
huess Chur: afif Saxen haffuer fractcrit med dy Siesinger, 
huorudoffuer Chur: bannem En skarp skriffuelsse haffuer 
tilskreftuit y den mening, att saaframdt band Chur: ordt 
willde ETøre till inted, daa Aville band bliffue saa wnd keys- 
sersk, som band tildiss haffde uerrit god ^). Folck skall 
der skickiss till den Pincke, som ligger till geluckstad, och 
naar uandet Er aabit, daa uyll der fethallie ochsaa fram- 
skickiss. Rubberdt Er y den haagen Och kommer snardt 
biid-j. Valc. Datum^) den 28 Fehrvarij Anno 1621. 

Christian. 

Udskrift: Chanseleren Her Christian friiss till bande. 



') Stænderne i Nedre Lausitz erklærede sig i Novbr. 1620 for 
Kurfyrst Johan Georg beredte til at underkaste sig Kejseren ; 
til Gjengjæld havde Kurfyrsten lovet dem uforstyrret Nydelse 
af deres religiøse og politiske Friheder. Men dette Tilbud 
syntes man i Wien ikke om, og Kejseren opfordrede Kur- 
fyrsten til at holde Lausitzernes Pardonering in suspenso. 
Johan Georg svarede (^| Oktbr. 1620) med at henvise til sin 
Fuldmagt, der berettigede ham til en saadan Optræden, og 
Kejseren gav efter. Noget lignende tildrog sig kort efter 
med Schlesierne, som ogsaa havde gjort fælles Sag med Bøh- 
merne: efter længere Tids Underhandling tilstod den sachsiske 
Kurfyrste paa Kejserens Vegne dem Amnesti. „Akkorden" 
herom sluttedes ^| Febr. 1621, men allerede forinden havde 
Kejseren ved Skrivelse af 11. Jan (n. St.) forbudt Kurfyrsten 
at love nogen almindelig Pardon, og en ny Skrivelse af 
20. Febr. (n. St.) indskærpede dette. Denne sidste Skrivelse 
ankom til Dresden Dagen før Akkorden undertegnedes, men 
alligevel fastholdt Kurfyrsten sin engang indtagne Stilling, 
beraabende sig paa sin Fuldmagt, og Enden paa det blev, at 
Kejseren ogsaa her gav efter (Gindely, Gesch. des 30jåhr. 
Krieges III, 4o;3f. 431 ff.)- 

'') 15. Febr. havde Christian IV faaet Brev fra Robert Anstruther 
om hans snarlige Ankomst, og 4. Marts kom han til Segeberg. 
Haus Hverv var et Laan (Schlegel, Saml. II. 1, 47. 49. Goll, 
anf. Skr. S. 27). 

^) Dateringsstedet, Segeberg, er glemt. 



1621. 199 

161. 10. Marts 1(>21. 

Til Christian Friis. 

. Hvis nogle Kjøbmænd ikke kunne blive enige med Itzehoerne, 
skulle disse oppebie Kongens Ankomst. Aftalen med Johan 
Bøgvad billiges undtagen for et enkelt Punkts Vedkommende. 
Christotier Basse skal kun lade rejse et Hus, Kongen besørger 
Resten. Nogle Søfolks Lønning skal forbedres. Kongen er til- 
freds med de Vilkaar, hvorpaa Ryttere og Fodfolk ere gaaede 
ind. I Skaane skal hverves 20U Mand. Et Brev fra Sverig er 
som sædvanlig hverken ja eller nej. — Geh. Ark. 

leg Skieff dig siist till med den Riiske tolck^), huilcket 
ieg dog icke troer, attu end[om]stund haffuer bekommit. 
Derudi befolill ieg, att saframdt købmenden med dii Itze- 
houer icke kunde accordere, daa skulle dii Itzebouer for- 
tøffue intill myn ankomst. Den accord med lohan Bøguaad 
kan saa uell hugge hen, naar den ene hest derudelaadiss, 
ty hånd haffuer ingenstedtz att aage'''). Christoffer Bassis''^) 
memoriall haffuer inted Paa sig. Hånd skall ickun laade 
reisse hiissif*), siiden uyll ieg nock maage ted, som ted 
skall uerre. Dy søfolckiss forbedring, som skall ad fretum 
Regium''), uyll ieg forordne, naar gud uyll, ieg kommer 
tilstede, interim kan Skiibene fliiess. Med krigsfolckit till 
hest och fodtz kam uy, gud uerre loffuet, smuck tilrette, 
dog motthe ieg høiere besolded (!) Riitheriet giffue, end 



') 7. Marts var der kommen „en Post" fra Moskov til Kongen 
i Rendsborg (Schlegel, Saml. II, 1, 50). Det Brev, Kongen 
med ham havde sendt Kansleren, kjendes ikke. 

^) Jvfr. ovfr. S. 194. 

^) Lensmand paa Frederiksborg og Kronborg. 

*) 27 Marts fik Christoffer Basse Ordre til at opbygge den øde 
Gaard i Kyndb}' i Abrahamstrup Len „og opsætte et Længe- 
hus", for at man kunde faa nogen til at bebo Gaardeu (Sjæll. 
Tegn. XXI, 560). 

') Hermed menes Davisstrædet ved Grønland, som Jens Munk 
havde givet Navnet Fretum regis (Jens Munks Navigatio 
septentrionalis, udg. af P. Lauridsen, S. 10. 61). 1621 paa- 
tænktes en Expedition under ham for at finde Nordvest- 
passagen, men der blev ikke noget deraf (anf. Skr. S. XLVIL 
XLIX). 



200 1621. 

først uaar beradslaagit ^). Derimod tog di huer daler in 
spe: an for thu slette daler-), dog alle bestillinger Er 
stillit paa gillen. 

Thomass Null-^ skall begiffue sig till Skaane och der 
wdleede 200 mand aff dii, der bleff afftackit aff helsing- 
borre, gyngeherrid, Bleging och gersherridtz folck, dog alle 
woluntiir. Naar ieg nest gudtz hielp ankommer^), uill ieg 
gøre order. huor man dem best kan forlegge. Detthe brefif 
fraa Suerrig Er, ligesom dy pleier att uerre, ted er huer- 
cken ney eller laa'^). Vale. Datum haadersleff den 10 
Martij Anno 1621. 

Christian. 

Udskrift: Chanseleren Her Christian friiss tiill hånde. 



') Jvfr. Brevet af 15. April 162-1. Rigsraadet havde tilraadet at 
hverve 1000 Eyttere og 4000 Fodfolk (s. ovfr. S. 189). Jvfr. 
Brevet af 20. April 1621. 

'"') Paa Speciesdaleren gik 6 (slette) Mark (å 16 Skill.), paa en 
slet Daler 4 (slette) Mark (Scharling, Pengenes synkende 
Værdi S. 34). 

'') Thomas Nold (om hvem se Brevene 1632 — 35 S. 117) var paa 
denne Tid Høvedsmand (ikke at forvexle med Lensmanden) 
paa Kronborg (Blom, Kristian IV's Artilleri S. 29). 

^) Jvfr. ovfr. S. 191. 

'") Paa Christian IV's Skrivelse af 8. Febr. til Gustav Adolf, hvori 
denne underrettedes om det forestaaende Møde i Segeberg og 
opfordredes til at svare, om han vilde deltage i at under- 
holde en Hær i Tydskland til Forsvar for de evangeliske 
Fyrster og Stænder, svarede den svenske Konge 22. Febr. 
Han berømmede heri sin Nabos Plan, som han ikke var util- 
bøjelig til at støtte; men hvor gjerne han vilde, kunde han 
ikke give nogen kategorisk Erklæring, da han stod i Begreb 
med at g;iøre Polen Fredsforslag; bleve disse antagne, og blev 
han anmodet om Hjælp af de nødlidende Evangeliske og for- 
visset om Konditionerne, vilde han tage en Bestemmelse, som 
var rimelig og stemmede med hans Riges Tarv (Geh. Ark., 
Reg. 27, Fase. 206). 



1621. 201 

162. 5. April 1621. 

Til Christian Friis. 

To Heste fra Antvorskov skulle sendes til Kongen. Denne 
trænger til en ny Kjekkenskriver. Laden paa Dalum Kloster 
behøver en Istandsættelse. — Geh. Ark. 

Der er kommen vdenthuiffuell thuende heste fraa An- 
derskoUi med dennom skall dy strax begiffue sig hiid. 

Erfhaar. om man kan faa en dychtig køkenskriffner, 
som paa denne reysse^) wumistendiss Er. Huoss Prindtzen 
uyll dog altiid uerre En, eptherdi hånd sielden er, dersom 
leg Er. Hannem kan holliss en wnderskriffuer och thuende 
drenge. lo før lo bedre, att man kan bliffue aflf med 
denne-'). Laaden Paa daalumkloster staar Paa Stytther, 
endog att tømmerit intet skaader, vden atted Er iUde for- 
bundit, huilckit med Baand uell kan hielpiss, huorfor du 
kandt Erfhaare, om man kan faae en tømmermand, som 
samme arbeid sig uill offuertaage'^). Vole. Datum frede: 
den 5 Aprilis Anno 1621. 

Christian. 

Udskrift: Chanseleren H: Christian friiss till bande. 



163. 15. April 1621. 

Til Christian Friis. 

Foranlediget ved Rigsraadets Udtalelser, erklærer Kongen 
Formaalet for sin Rejse gavnligt og hæderligt. Rigsraadet maa 
skaffe Penge, da de hvervede Tropper sluge store Summer. — 
Kgl. Bibi. 



') I Begyndelsen af Maj drog Kongen over til Holsten, hvor 
han forblev enMaaneds Tid; efter et Ophold paa omtr. 8 Dage 
her i Landet rejste han i Midten af Juni paa ny til Holsten, 
hvor han atter blev en Maaned. 

2) Jvfr. ovfr. S. 168 og Brevet af 22. Marts 1622. 

') Fru Ellen Marsvin, som havde Dalum i Forlening 1620-28, 
fik 25. April 1621 Tilladelse til at maatte lade Laden med 
Loerne „forfærdige" og, hvis det gamle Tømmer ikke strakte 
til, da at maatte kjøbe noget (Fynske Tegn. III, 600). 



202 1621. 

leg haffuer vdaff dyn Skriffuelse fornommit, att En 
Paardt aff Riigenss Raad om myn reysse vdaff Landit^) 
dig haffuer tilskreffuit, Ocli atty dennom hiidoffuer till 
Landit wylle begiffue, huilckit om ted skeer eller och icke, 
saa erachter ieg sligdt at komme aff et gaadt, trodt och 
vnderdaanigste hiertilaag, Och achter nest giidtz hielp med 
denne Reisse inted forretaage andit, end som kan verre 
gaffnligdt och rcjrnterlif/dt, Forhaabendiss derhuoss, attden 
Alsommechtigste Gud vell alting Dirigerendis worder, siit 
hellige Naffn til loff, ehre och priiss, saoch hanss Christne 
kyrcke till gaffn och Beste. 

Riigenss raad uyll errinderiss, att med ted første 
bliffuer giordt anordning, huor man skall tage Penning, 
eptherdi mig aff ingen anden penning bewist er vden dii 
100 thussind daler, som aff Frummoder Laandt erre^), aff 
huilcke allerede 30 thusind daler till Anritgeldt, Loffgeldt'') 
och anden preparatorijs erre vdgiffuen, epthersom Regen- 
skaberne skall vduysse, huilcke rommissarierne med ted 
første skall bliffue tilstillit. Nu paa Munsterpladtzen er 
dennom loffuit en haltf Maanidtz soldt, dertiilmed uyll dy 
errindriss, attder skeer god och richtig anordning, huor- 
lediss Pengene epthcrhanden kan komme Paa dii steeder, 
som man dennom behøffuer, saatt derudoffuer icke skeer 
nogen faute*). 



') Jvfr. det foregaaende Brev. Molbech opstiller i sin Udgave 
af Brevene (I, 92) den Formodning, at det maaske oprindelig 
har været Kongens Plan at begive sig til Tydskland. 

-) Jvfr. herom Erslev, Rigsraadets og Stændermødernes Hist. 
I, 309 og Brevene af 22. April og 29. Decbr. 1622. 

'*) Aiirittgeld og Laufgeld, Navne paa Haand penge ved Hverv- 
ningen. 

^) Overensstemmende hermed udtaler Kongen sig i det Brev af 
16. Apiil, hvorved han indkalder Rigsraadet til at mede 5—6 
Dage før Herredagens Begyndelse. Rigsraadet, som traadte 
sammen 24. Maj, svarede først 26. Maj med at foreslaa Af- 
skedigelsen af de hvervede Tropper og at henstille, at Kongen 
laaute Riget Pengene til Troppernes Sold men senere. 8. Juli, 
bevilgede det dog en toaarig Skat og Told paa udenlandske 



1631. 203 

Mogenss kaass er befhaalit att skaffe ted folck Paa 
Munsterpladtzsen ^). dog uille der skickiss Penning heen. 
Ellerss er ted uell att befrichte, att samme krusse och 
Stensøn icke faar mange folck, ty dy erre en ringeting 
kendt yblandt di tyske, Och er ted dennom uell Saagdt. 
Dy tydinger haffuer inted paa sig, dii erre fast gaale, och 
Lydit Eller inted deraff syniss sanden att uerre. VuJc. 
Datum frederichsborrig den 15 Aprilis Anno 1621. 

Christian. 

Udskrift: Chanseleren Her Christian Friiss till hånde. 



164. 17. April 1021. 

Til Arkelimestrene. 

Befaling til sti-ax at sende 4 Kanoner til Frederiksboi-g. — 
Geh. Ark. 

Wohrnach sich dii Artholoriemeisterss zu richten haben. 

Sy Sollen 4 dreykiiartiihr Sackerss-) hieher strax mit 
disse rustuaagen Skicken, welche zwar nun fuhrss erst zum 
gewichte sollen gebrauchet werden, aber hernacher auff 
den thurm geleget werden. Actum Friderichsburch den 
17 Aprilis Anno 1621. 



Varer til Dækning af Udgifterne (Erslev, anf. Skr. I, 315 ft'.). 
Jvfr. Brevet af 26. Juni 1621. 

S 15. April fik Mogens Kaas Befaling til at samle de Knægte 
af det jydske og fynske Regiment, som godvillig vilde begive 
sig i Kongens Tjeneste, og derpaa ufortovet sende dem til 
Mønstringspladsen ved Steinburg (Jydske Tegn. VII, 76). 
Mogens Kaas var Lensmand paa Mariager Kloster og Re- 
gimentets Oberst. 

-) Om Trekvarter Sagerne (af det franske .sacre), en Art Jern- 
kanoner, s. Blom, Kristian IV's Artilleri S. 168 f. 243 f. 



204 1621. 

165. 20. April 1621. 

Til Christian Friis. 

Om Antallet af de antagne Tropper og deres Besolding og 
de andre Udgifter, som medgaa til Udrustningen. Heste og Telte 
skulle sendes over til Kongen. oOO Kyradser skulle sælges til 
Hertug Georg af Brunsvig. Om Antagelsen af Bøsseskytter, om 
Anskaffelsen og Forfærdigelsen af Klæder til Soldaterne og om 
den politiske Situation. — Geh. Ark. 

Epthercli ted Egitømmer Er icke at bekomme, saa 
uyll leg see, huor ieg desforuden kan komme tillretthe. 
Ted offuerslag paa Riither och knechte haffde uell uerrit 
gadt, atted haffde Strax skeed, der man cunducleredc att 
uille Skicke nogit folck, Och er samme traxt (I) Letteligenss 
att gørre, eptherdi icke en mand flere erre bestillit, end 
dentiid waar omtaaliid, alss nemlig 1000 heste och 4000 
till fodtz\). Huad nu derriss besolding Er, ted fiindiss udi 
bestalningerne, huilcke Nyckolauss-) huoss sich haffuer, 
och kan vdkopieriss till bedre Eptherretning. Och haffuer 
man, saa uydt mueligdt haffuer uerrit, besoldingen giordt 
rynge. Menss vden detthe. som paa sligdt folck gaa kan, 
Saa uyll haffuiss y acht dii Persohner som deriblandt 
inted Er regnit. som alle høie Ofjicia som Offuerster, derriss 
Offuerster Luthenandt, wachtmeisterss, Quartermeisterss, 



') Jvfr. ovfr. S. 200. 

■J Sikkerlig menes Nicolaus Eggebrecht, der var Sekretær i 
tydske Kancelli fra 1612 til sin Ded i Aaret 1639. 1614 op- 
traadte han paa Kongens Vegne som Aktor mod den bekjendte 
M. Niels Mikkelsen Aalborg, der beskyldtes for Zwinglianisme; 
1629 gik han til Haande ved Fredslutningen i Lj'bek; men i 
det hele synes han ikke at være bleven anvendt stort i selv- 
stændige Stillinger (Grundtvig, Meddelelser fra Rentekammer- 
arch. 1872 S. 166. Ny kirkehist. Saml. VI. 598 ff. Kirkehist. 
Saml 3. R. I. 408. Wad, Rektorerne paa Herlufsholm S. 36 f. 
Slange S. 650 Man har et udat. Brev fra Christian IV til 
ham). At han syslede noget med litterære Arbejder, ses 
deraf, at han efterlod sig en tydsk Oversættelse af en Krønike 
om Frederik II vResen, Frederichs II's Krøn., Fortalen Bl a 2. 
Rørdam. Klavs Lyskander S 159. Smith, Om Kjøbenhavns 
Universitetsbibl. før 1728 S. 36. Kirkehist. Saml. 3. R. V, 267). 



1621. 205 

Prouiandtmeisterss, generaali gewaldiger ^) med hanss 
tyner-'), gerichtskultuss •'). generall C ommiss arier med 
derriss generall och particulaar Miinsterskriffuerss, Item 
krud, Lod, Lunther, Blii och dennom, som derpaa waare 
skall. Saaoch wogne och heste, som dertill behøifuiss, 
huilckit alsammen uill hafFuiss y acht. Iblandt andit Er 
icke mueligdt, att nogen ^n«t'«e vden kundskab kan bestaa, 
huorpaa uyll ochsaa spenderis. Och uyll eommissarierne 
sligdt att haffue y acht befhaaliss. Dy heste kan med 
samme kaass Offuerskickiss, dog skall drengene bliffue 
huoss hesten. Telthe skall wybaldt^) faa Bysseskittherne 
med aff dii, som erre giordt till Arckeliet, huilcke dii kan 
brede offuer Rustuognen. Myt ted Lydit teldt skall hånd 
sende med, ellerss ingen. Ted breff fraa her: Jørgen Inde- 
holder inted andit, End att ieg hannem for bethalni[n]g 
uille laade tilkomme 300 kørrass, huilcke du kandt be- 
fhaale lohan de willem, atthand hannem dem skall laade 
følge till Brehmen for bethalning '). NafFuen paa dy 
Bysseskøtter sender ieg dig herhuoss, med huilcke du om 
besoldingen kandt trnctere Paa den maaner, dy udi siste 
Suenske kriig bekam till Landtz. Saframdt ieg icke kan 
bekomme blaadt kleede, daa maa leg Endeligenss haffue 
huiidt med Blaadt bebremmit, och Er uell saa megit 
blaadt att bekomme, som man kan bremme med. Der uill 
ochsaa bestilliss hatthe till samme folck. Rebslaageren 
skall ochsaa slaa nogle Lyner som Skydegrymer tilatt bruge 
till draagunhesten, huilcke uyll uerre aff reen haamp. Du 
faar att Skynde paa Skredderen, atthand gør dii trum- 



*) Generalprot'os. Rigens Profos. 

') Skrivfejl for: Tjener. 

^) Generalauditør. 

*) Vibold Johansen, Teltmager (Brevene KiMG— 40 S. 178) 

'") Hertng Georg (Jørgen) af Brunsvig fik de SOOKyradser (v. d. 

Decken, Herzog Georg von Braunschweig u. Liineburg I. 90). 

En i Lyneborg 16. April aabnet nedersachsisk Kredsdag havde 

besluttet, at Kredsen skulde ruste sig. 



a06 1621. 

metherkiortell och drauanteriiiss kleder ferclig, Ochattdi 
Stybøile ochsaa hliffuer ferdige. 

lacob wulfeld bliffuer nu med tyden uell snaardt 
Etpedierit^). Den propositiov , som sked Er aff myn 
Suoger^), Er glemdt. leg thuilffler(!) dog inted, attden io er 
Ahastandt nock, will di ickun skinde dem med werckit. 
Vnionen maa uell hastig begere hielp menss ted syniss 
icke, attden haffuer saa stor nød, om di uyll bolle faast"). 
Spinola drager nyst til Nedderland igen, Och sigiss ted, 
atthan haffuer allerede fliit flux aff" hanss godtz fraa hanss 
garnisoner till Nedderland. saat maa ske hånd troer icke- 
heller fredden. Her kam yafftiss p]n Capitcin ued Naffn 
Bottheler, som er hidskickit fraa En aff dy herrer aff 
weymeren, huilcken herre mig anprcsentcrer 3000 tilfodtz 
och 500 till hest. Hånd siger, att aking endnu icke erre 
salediss, som herom taaliss. Huad nu derom Er, giffuer 
tyden. H: aff Lyneborrig Munsterer den 3 Maij ^). Vale. 
Datimi Cronehorriri den 20 Aprilis Anno 1621. 

Christian. 

Som ieg luckte Prinss Moridtz Breff'"') op och uille 
ted vnderskriff'ue, daa haffde dii lagdt ted saa waadt 



') Han var sendt til Nederlandene for at slutte et Forbund 
mellem dette Eige og Danmark. I Slutningen af Februar 
drog han afsted (Schlegel, Saml. II, 1, 48); 14. Maj (ny Stil) 
undertegnedes Traktaten i Haag (Aitzema, Saeken van stået 
eu oorlogh I, 9.'} tit'.). 

'^) Kong Jakob I af England. 

•') Stillingen var den, at den evangeliske Union 2. April i Mainz 
havde sluttet et Forlig med Spinola, hvorved den i Virkelig- 
heden opgav Frederik af Pfalz's Sag (Gindely, Gesch. des 
SUjahr. Krieges IV, 148 f.). 

'') Hos V. d. Decken, anf. Skr. I, 90 nævnes de Tropper, som 
Hertug Christian af Lyneborg 3. Maj mønstrede i Nærheden 
af Celle. 

"•) I Auslånd. Registr. er indført et Brev til Prins Morits af 
Oranien af 19. April IGJl om to Heste, der sendes Prinsen 
som Foræring. 



1621. 207 

sammen, att blecket holdt saa hårdt, att brefiuit gick 
sønder. leg drager ymorgen till frede: 

Udskrift: Chanseleren Her Christian Friiss till hånde. 



166. 5. Maj 1621. 

Til Cliristiau Friis. 

Rigsraadets Gjæidsbrev til Eukedi-onningen skal skail'es til- 
veje. Lensmændene skulle indkjøbe Øxne. Kongens Kemiker 
skal arbejde ior Enkedronningen, og der skal skaltes hende Ene- 
bær og Rav. Om forskjellige Arbejder ved Frederiksborg Lade- 
gaarde. — Kgl. Bibi. 

Thed breff, som Riigenss Raad skulle giffue frummoder 
Paa dy hundrede thusind daaler, bleff tilskickit Manderup 
Pasberrig fraa haadersleff med et egit bud den 24 fehrvarij^ 
huilckit breff ieg syden icke haffuer siet, huorfor ued dag 
och naatt samme breff uill eptherskickis^). 

Lensmenden skall købe Øxen epther ted antaall, y 
forgangen aar skedde, och skaall dy y Skaane aduaariss, 
atty køber bedre fehe, saframdt di icke sielffuer uyll staa 
Skaaden'-). Du kandt framskicke en taxst, saa kan der 
udgaa befhalning till dem. Pether Paay'^) skall ickun 
bliffue till køben: Hånd skall forferdige sjriritum sulphoris 
och den hiid till frummoder forskicke. P'rummoder uyll 
ochsaa haffue nogle Enneber saoch Raau. Euneberen faar 
dii y skaane, dersom dy tilforne erre bestildt, baade y 
helsingborre, Christianstad och Sølfiuisborrig lehne, der er 
ochsaa nogle endnu paa køben: Raauyt faar du y Skaane 



') Jvfr. ovfr. S. 202. 13. Maj var det kommet Kongen i Hænde, 
thi da sendte han det til sin Moder (Schlegel, Saml. II. 1,55). 

'^) Kongebreve om Indkjøb af Staldøxne. som inden Mikkelsdag 
skulde sendes til Ladegaardene ved Kjøbenhavn og Frederiks- 
borg, udgik 8. Maj (Sjæll. Tegn. XXI, 572). 

^) Peter Diderik Paynck, Hofchemicus, s. Brevene 1632— o5 
S. 'Jl. 



208 1621. 

ued ysted, dybeck ') och deroml<ring, Och saaframdt ted 
icke er der att bekomme, daa skaldtu forskriffue ted fraa 
dandtzig. 

Thed møddingsted ued then lille ladgard ued frede: 
skall fortingiss, ellerss faar man ingen ende derpaa, Och 
uyll der giffuis achtpaa, attder icke holliss mere Plixfolck, 
end som der er arbeid till, huilckit dog gemenlig skeer. 

Densom rødder, skall faare fordt att rødde y den 
ny wang, som kalliss strødam '-'), wansiet lohan Skriffuer"^) 
siger, atted icke er tienligdt. Och achter ieg att gørre 
sammestedtz en humlehaffue. Samme rødder er flux for- 
sømmelig ^), huorfor hånd uyll tilholdiss att gørre ted 
richtig, som er røddit. pa ted man icke bliffuer forhindrit, 
naar man skall høste. Saa skall bønderne Ochsaa rømme 
aff ueien, huess Buske vdrøddit Er, huormed dii omgaass 
suarlig langsom. Sørrit-''), som Slaaess paa begge laa- 
garden, skall eptherhanden forskickiss till Marckuss^'j, som 
ted skall sellie, och skall enhuer brende') siit, pated man 
kan uyde, huad enhuer sender fram, Och skall achting 
paa giffuiss, attdi ted icke forbyter. Vale. Dalum Ny- 
købing ^) den 5 Maij Anno 1621. 

Christian. 

Udskrift: Chanseleren Her Christian friiss till hånde. 

') Herregaarden Dybæk ligger i det sydlige Skaane mellem 
Trelleborg og Ystad tæt ved Østersøens Kyst. Om Ravets 
Forekomst i denne Egn s. Det kgl. danske Videnskabernes 
Selskabs hist. og philos. Afhandlinger V, 214 f. 

■-) Jvfr. ovfr. S. 195 

^) Johan Bøgvad. 

*) Jvfr. ovfr. S. 192. 

^) En Skrivfejl for: Smørret. 

") Markus Wiblitz paa Rosenborg. I Decbr. 1621 indbetalte han 
til Kongen omtr. 518 Rdl. for solgt Smør (Schlegel. Saml. II, 
1, 72). 

') o: stemple med et indbrændt Mærke i Træet. 

*) Kongen var kommen til Nykjøbing (paa Falster) 3. Maj og 
drog igjen derfra 5. Maj (Schlegel, Saml. II, 1, 54). Paa Foden 
af Brevet har Modtageren noteret: „Klocke paa frederichsborg 
ladegardt*'. 



1621. 209 

167. 12. Juni 1621. 

Til Christian Friis. 

Om Kongens forestaaende Rejse til Holsten; om Formen 
for Herredagsdomme, der afsiges i hans Fraværelse; om en 
Jomfrus (Christence Kruckovs) Forhor og Henrettelse; om Ex- 
peditionen af Sager vedkommende Lyneborg, England .og Neder- 
landene; om Tømmer til Opbyggelse af nedbrændte Gaarde i 
Kronborg Len; om Opførelsen af en Slagbom ved Kjobenhavn; 
om Restbetalingen for et i Flensborg bygget Skib ; om Fuld- 
endelsen af Alteret i Frederiksborg Slotskirke; om en Forandring 
ved Krudtmøllen (ved Kjøbenhavn). — Geh. Ark. 

leg Er nu ferdig att begiffue mig offuer till Lante- 
holsten igen^), Paated ieg dyste snaarer kan komme hiem 
ygen-). Dommene, som affsygis herepther udi neruerendiss 
herredag, skall eodcin tenore affsygis, som hiid indtill 
sked er. Naar dii giffuis bcskreffuen, daa Skal mit naffn 
med Radtzsens derudi brugis, som seduanligdt Er. Denne 
formente lomfrues sag anlangendis, Saa skall hun med fliid 
e.ramineris och icke med hinders afflyffuing ylis, paated 
att man diste bedre kan hinders bedriflft erfaare. Naar 
inted uydere aff hinder kan erfharis, daa skall hun De- 
collcrifi^). Den lyneborgers och Brunsuigske sag angaendis 
uyll nogit ylis, ickun sauyt tyden angaar, pated dii kan 
sig derepther retthe, udiligemaade med den conjirmation., 



^) Samme Dag drog Kongen afsted til Korsør (Schlegel. Saml. 
II, 1, 57). 

'') Jvfr. ovfr. S. 201. 

^) Vistnok er Talen om Jomfru Christence Axelsdatter Kruckov, 
der tre Dage i Forvejen ved en Herredagsdom var dømt til 
at have forbrudt sin adelige Stand og til at straffes paa Livet. 
Denne Dom. der er meddelt i Nye Danske Mag. I, 379 tf., var 
begrundet paa. at hun havde gjort sig skyldig i Trolddom, en 
Beskyldning, der, som ovfr. S. 60 omtalt, allerede over 20Aar 
tidligere havde været oppe, men som nu endelig vandt Sejr 
over den aldrende Dame. Hun var en Datter af Axel Nielsen 
Kruckov til Aarslevgaard (s. Hist. Tidsskr. 4. R. IV, 523). 
Hendes Henrettelse fandt Sted, efter at Herredagen var sluttet 
(Rørdam, Hist. Kildeskrifter II, 724) 

14 



210 1621. 

som skall till Engeland och Nedderland '). lenss luU maa 
icke alforlenge oplioUis for bigningens skyll Paa Aggershus -). 

Memoriall. 

1. Der er affbrendt nogle gaarde y Cronehorriglehn, 
huortil du skaldt lade hente tømmer fraa Norrie, atti ygen 
bliffuer bigdt. 

2. Borgemeister och raad y køben: skall laade gøre 
en Slagl)om for den Bro. som er paa ueien att Roskild 
och køge ued ted ny werdtzhus. 

3. Resten aff dii Penning for ted skiib, som bleff 
bigdt till flensborrig, att dennom betaalis Och med dennom 
gørris affregning •^). 

4. Haiiss Stenuinckell skall befhalis, atthan gør altarit 
til frede: ferdigdt*). 

Actum frede: den 12 Iimij Anno 1G21. 

Christian. 

Den meister. som haffuer bygdt krudmøllen '"), beklager 
sig, atty kobberhiuU sammestedtz er icke saledis giordt, 
som ted sig bør, huorfor att Rodtgittheren skall tilholdiss, 
att band ted ferdiggør. Och att grabo'") giffuer achtpaa, 



^) Nemlig de danske Ratifikationer af Traktaten med England 
af 29. April og at Traktaten med Nederlandene af jV. Maj 1621. 
Hin er af 20. Juli (Reg. dipl. Dan.); denne blev slet ikke 
udfærdiget (Slange S. 467. Naar der lier siges, at heller ikke 
Nederlandene ratificerede denne Traktat, er dette ikke rigtigt, 
s. Reg. dipl. Dan. II,, Nr. 604U). 

-) Jens Juel. Lensmand paa Aggerslius, havde som Medlem af 
Rigsraadet 31. Marts faaet Befaling til at mode paa den fore- 
staaende Herredag i Kjebeuhavn (Norske Rig.sregistr. V, 134). 
Han indfandt sig ogsaa, men Kongen ønsker altsaa, at han 
snarest skal rejse op til Norge igjen. Om Byggearbejderne 
paa Aggershus s. Norske Rigsregistr. V, 41. 67. 86 f. 105. 135. 

3) Jvfr. ovfr. S. 174. 

*) Jvfr. Friis, Frederiksborg Slot i 17. Aarh. S. 13 

^) Formodentlig den, der laa i Nærheden af Kjebenhavn (Fugle- 
vad Mølle), s. Brevene 1632—35 S. 327. 

''; Adolf Frederik Grabow, øverste Arkelimester (se ovfr. S. 129). 



1621. 211 

atthand inted andit sig forretaager, førend sligdt fer- 
digdt Er. 

Udskrift: Chanseleren Her Christian friiss till hånde. 



168. Omtr. 23. Juni 1621'). 

Udkast til en Svarskrivelse til de meklenborgske Gesandter 
angaaende Forholdet mellem Kongen og Ærkebiskoppen af Bremen. 
— Geh. Ark. 

Andtwordt auff der Meckelburgiske gesanten 
anbringen -). 

1. Curialia. 

2. Dass man sich bedancke, dass ihre herren sich 
der sachen halber so fleissig beniuhet. Nuhn zueiffuelet 
man nicht, sii werden lo des Byskopen'^) prosedere kegen 
mihr genuncksam vernommen haben, welches auch ihm 
druck verhanden ^), verhoffen derohalben, dii von Mecke- 
lenborrig sich mehr auff disser als des Byskopen seythen 
werden fiinden lassen, worzu man sich verlest. Welches 
man ihn allen vorfallenden gelegenheiten widerum ver- 
skullden will. 



^) Paa Brevet er skrevet med en fremmed Haand: „Steinburg 
den 23. lun. 1621". 

^) Der var to Gesandter, David Eeventlow og Bartel Biilow. 
De vare komne til Kongen paa Steinburg 22. Juni (Schlegel, 
Saml. Il, 1. 58). Deres Kreditiv er af 11. Juni (Geh. Ark., 
Meklenborg Nr. 30), Christian IV's Rekreditiv for dem af 
23. Juni (Auslånd. Registr.). 

^) Ærkebiskop Johan Frederik af Bremen. Han modarbejdede 
Valget af Christian IV's Søn Frederik til Koadjutor i Stiftet 
Bremen, idet han i Stedet ønskede at lede Valget hen paa 
sin Brodersøn Hertug Adolf, en Broder til Hertug Frederik III 
af Gottorp. 

■*) Wahrhatltige Deduction, was sich zwischen Christian IV u. 
des Herrn Ertzbischoffen zu Brehmen, Herz. Johann Friede- 
richs F. G. in negocio coadjutoriæ et futuræ successionis 
archiepiscopatus Bremensis begeben u. verlaufi'en. 1621. 4°. 
(Optrykt efter en Afskrift hos Noodt, Beytråge zur Erlaut. 
der Hist. der Herzogth. Schleswig u. Hollstein I, 214 ff.) 

14* 



212 1621. 

Hiemit hal)eii sii Ihren abskeit, souern sy niclitx 
ånders eiiiziiwenden haben. 



169. 2«. .Inni 1G21. 

Til Christian Friis. 

Om Landflagen i Kiel; om det bremiske Koadjutorvalg, der 
gjør det nødvendigt endnu en Tid at holde Tropperne samlede; 
om et Forslag om at overlade Hertugen af Gottorp Svabsted 
i Stedet for Aabenraa og Løgum Kloster; om de Svar, der ere 
givne Hertugerne af Meklenborg, Prinsen af Oranien og Greven 
af Nassau; om forestaaende Underhandlinger med Hamborg; om 
Besøg af to brunsvigske Hertuginder; om Mangelen paa Efter- 
retninger om de danske Skibe i Ostindien. — Geh. Ark. 

Syden ieg sist Skreff dig til. er der inted sønderligdt 
passtrit, vdenat landagen till kyli er syden holdt, huor 
dog inted vden gemene sager Er tractcrit '). Den Bremske 
sag-) staar. gud uerre loffuit, endnu uell. wansiet den gaar 
langsom fordt, besønderligens mens du vest, att ieg haffuer 
mange ymod mig y den sag'',). (Jontraria pars habis ickun 



') Om de Sager, der foi-handledes paa denne Landdag (under 
hvilken Kongen ikke kom til Kiel), s. Lackmann, Einleit. zur 
Schleswig-Holstein. Hist. II, 506 li. Christiaui. Gesch. der 
Herzogth. Schleswig u. Holstein unter dem Oldenburg. Hause 
III, 423. Ipsen, Die alten Landtage der Herzogth. Schleswig- 
Holstein S. 132 tf. 141. Ratjen, Verzeichn. der Handschriften 
der Kieler Universitiltsbibl. I. 63. II, 333. III, 69 f. 

'') o: Underhandlingerne om Valget af Kongens yngre Søn 
Hertug Frederik tilKoadjutor i Bremen (jvfr. det foregaaende 
Brev). De endte med, at Hertugen i Slutningen af Aaret 
(14. Decbr.) postuleredes til Koadjutor. 

^) I sin Kalender for 1618 har Kongen noteret Navnene paa de 
Medlemmer af Kapitlet i Bremen, som stode paa hans Parti, 
tilsammen 9, og paa de Kapitelsherrer, som vare imod ham, 
hvis Antal var 6 (Slange, iibers. von Schlegel 11. 91j. For- 
tegnelsen nævner vist kun de residerende Kanniker, thi 
Hertug Christian af Brunsvig, som havde et Kanonikat der, 
forekommer ikke i den. 1619 overlod Hertug Christian efter 
sin Morbroder Kongens Ønske dette Kanonikat til den danske 
Adelsmand Just Høg. hvorved Kongen sikrede sig en Stemme 
(anf. Skr. II, 161). 



1621. 213 

paa. at folckit skulle afftackis, huorued frøchten dennom 
kuD(le myndskis, huilckit haffuer foraarsagit, att man folckit 
icke haffuer uyldt laadit gaa endomstund. Och eptherdi 
mig paa denne sag ted keeriste, mig y werden er, ange- 
legen er, Och ingen thuiffuell er, att saframdt ieg denne- 
gang slipper sager (!), att ieg daa megit besuerliger en anden- 
gang saledis den skall faa fattid, huorfor mig skedde en 
stor tieniste, om folckit framybedre en Manit eller thu y 
ted lengste. om behoff giordis, motthe atretencris. Saframdt 
raadit maaske nuhmer erre skyldtatt, och sligdt icke kunde 
dennom bliffue proponerit., saa bliffuer ted derued, och 
faar att gøre ted paa myn egen hånd ^). Der Stadtholderen 
nu waar till kyll -), daa talede Egidius von der lancken 
med hannem Och spurde, om ingen middell kunde forre- 
slaaes^). Suarede Stadtholderen, hannem uell uytterligdt 
at uerre, att sligdt lengesyden forsøgdt uaar, mens a parte 
godtorp aldrig uyld accepteris. Daa yblandt mange och 
wunderbarlige forslag gaff hånd detthe for. Om hertug 
friiderich aff godtorp kunde bekomme Suaabested pcrnm- 
tatione for Aapenraade och Lymkloster^), y allemaade med 
saa gaadt godtz, som ted andit Er. Huorudaff, saauit ieg 
see kan, Riigit ingen skaade kan haffue. saframdt alting, 
som før formeldit Er, skeer, huormed gaatt er att rade, 
naar sauyt kommer. Och kunde man vden thuiffuell UJo 
medio komme med Stifftid till en god ende, saoch forre- 



') Jvfr. ovfr. S. 202 f. Rigsraadets Bevilling af 8. Juli hænger 
vel sammen med det i nærværende Brev udtalte Ønske. 

■'') Paa Kongens Vegne havde Statholderen Gert Rantzau været 
tilstede ved den nys omtalte Landdag i Kiel. ligesom den 
gottorpske Overhofmester Ægidius v. d. Lancken havde repræ- 
senteret sin Herre der. 

^) Nemlig, som man maa formode, til at ende de langvarige 
Stridigheder mellem Kongen og Hertugen af Gottorp om 
Retten til Svabsted Amt (jvfr. ovfr. S. 124). 

') Løgum Kloster. 1624, da Hertug Ulrik, der sad inde med 
Stiftsgodset, var død, fremkom paa ny Forslaget om at bytte 
Svabsted Amt med Aabenraa Amt, men der blev ikke noget 
af Mageskiftet (Ny kirkehist. Saml. IV, 729). 



214 1621. 

komme anden wuille, som maaske uylle taage offuerhand, 
Och Riigit y ingenmaade skedde forkordt. 

Dy herrer a£f Meckelborrigss gesanter uaar heer och 
intersederede for Biskopen d- quidcm volde frigide. Dii 
bleff uell cotant^) diniitferit'^). Siiden kam Priindtz Moridtz 
tiener hiid''), som er En commissarius, huilcken haffde 
uerrit y lånte Brimsuig och lyneborrig och der antagen 
hues folck sammestedtz er fo[r]løffuit, haffde ted samme y 
befaling heer att gøre, huilkit icke paa dennetiid kunde 
skee. Och bleff med godt contento dimitterit. Greff Ernst ^) 
begerede, attman folckit med gewehrit dennom uylle 
laade følge, gewehrit ygen att betaale elleroch sagodt 
ysteden att skaffe, huilckit dog icke haffde kund skee, om 
endskøndt folckit haffde uerrit afftackit, propter nevtrali- 
tatem. Dy hamborger erre y afftis igen ankommen, ieg 
haabis, att y dag skall alting fulendis^). Myn søster, den 



') o: content. 

*j Jvfr. det foregaaende Brev. 

^) Denne Afsending fra Morits af Oranien ankom 23. Juni 
(Schlegel, Saml. II, 1, 59); han hed Kornelius v. Hohenhouck. 
Hans Kreditiv var af 8. Juni, hans Rekreditiv af 24. Juni 
(Ausland. Eegistr.). 

■*) Grev Ernst Kasimir af Nassaus Skrivelse til Christian IV e 
dat. Haag 31. Maj (gi. St.) og overbragtes af Prinsen af Ora- 
niens Afsending. Kongens Afslag er af 24. Juni (Geh. Ark., 
Nassau og Oranien Nr. 3. Ausland. Eegistr.). 

^) 16.— 18. Juni vare hamborgske Afsendinge hos Kongen, og da 
blev Striden mellem dem „paa det næste forligt"; efter at de 
vare komne igjen 25. Juni, underhandledes der med dem de 
to følgende Dage , hvorefter de droge hjem for at hente 
„ydermere Erklæring". 6. Juli kom de for tredje Gang til 
.Steinburg. og efter fornyet Forhandling „blev alting klart" 
mellem Kongen og dem 8. Juli (Schlegel, Saml. II, 1, 58 fi'.). 
Den Misstemning, som saaledes blev hævet, havde forskjellige 
Aarsager. I Hamborg var man utilfreds med Anlæggelsen 
af Gliickstadt, med Stationeringen af danske Orlogsskibe paa 
Elben og med Sammendragningen af de kongelige Tropper i 
Holsten; paa et Hansemøde i Lybek havde der været Tale 
om at hverve Soldater for at sikre sig mod et dansk Over- 
fald, men man opgav dog dette Skridt og besluttede hellere 
at ende Striden med det gode, for saaledes atter at faa Ret 



1621. 315 

aff Brunswig^), saoch h: friclerichs aff Brunsuigs gemahll-), 
erre endnu her, drager bordt y denne wge. Der er kommen 
skiib an till Amsterdam fraa Ostindien, huilcke ganske 
inted uyll nyde aff uorris skyb, huilcket hoger mig ganske 
uell, ty lidde dennom ible, daa uyste dii ted uell. Vale. 
Vatum Stenborrig den 26 lunij Anno 1621. 

Christian. 

Udskrift: Chanseleren Her Christian Friiss tiill hånde. 



170. 2. Juli 1621. 

Til Christian Friis. 

En engelsk Gesandt er ankommen, men Kongen har endnu 
ikke talt med ham. Det berammede Mede i Bremen kan ikke 
udsættes. Gabriel Kruse skal foreløbig bestyre Bornholm. Mai'- 
qvard Bilde skal passe paa. at han ikke mister sit Len. Hvor 
Rigsraadets Gjældsbrev til Enkedronningen er, veed Kongen 
endnu ikke. Efterretninger om den politiske Situation i Tydsk- 
land. Niels Hammer, som er sejlet til Kjobenhavn, skal paa Til- 
bagevejen føre en Klokke med sig derfra. — GeJi. Ark. 

Denne Engelsman Er kommen tilstede, dog haffuer 
ieg sielffuer endomstund icke taalit med hannem, ty lei- 
ligheden sig icke haffuer dertill prcsentcrit, førend ieg mig 



til uhindret at handle i Danmark, hvilket var blevet Ham- 
borgerne forment. De ovenfor nævnte Underhandlinger førte 
til det attraaede Maal, for saa vidt det fredelige Forhold 
gjenoprettedes, men Hamborg maatte bekvemme sig til at 
anerkjende Kongens og den gottorpske Hertugs Overhøjhed, 
indtil den kejserlige Dom herom maatte falde (Slange 
S. 45« tf.). 

^) Hertuginde Elisabeth (s. ovfr. S. 11). 

') Hertug Frederik Ulrik af Brunsvig, Hertuginde Elisabeths 
ældste Søn, var gift med Anna Sophie, en Datter af Kui-fyrst 
Johan Sigismund af Brandenborg. Enkehertuginden og hendes 
Svigerdatter samt endnu en tydsk Prinsesse fra Anhalt-Zerbst 
(maaske Dorothea, som to Aar senere blev gift med Hertug 
August af Brunsvig-Wolfenbiittel) kom til Kongen 19. Juni; 
den første (og rimeligvis ogsaa de to andre) drog igjen bort 
29. Juni (Schlegel, Saml. II, 1, 58. 60). 



216 1G21. 

hiid haffuer begiffuit ')• Y morgen, om gud uyll, kommer 
ieg tilbage igen, saa uil ieg erfhaare, huad hanss forre- 
giffuen er. Tyden, som formenis at uerre for stackit, at 
Raadit til Brehmen skall møde, kan inted forandris, ep- 
therdi samme tyd Staaterne er nofificerit-). Gabriel krusse 
skall forualthe Borringholm •^), och naar man uyll syden 
ted forandre, daa kan ted letteligens skee. Marckuardt 
Bylle se syg fore, atted uaarer lenge med ham, der hånd Er, 
ty Søsteren, den hånd huos sig haffuer, regerer Lehnit mere 



*) 27. Juni noterer Kongen i sin Almanak, at der er kommet en 
Engelskmand fra Prinsen af Wales med Breve (Schlegel, 
Saml. II, 1, 59). Det maa vel være Lord John Wentworth, 
der medbragte et Anbefalingsbrev fra Prins Karl af 6. Juni 
og, som det synes, et Portræt af denne. Christian IV's Svar 
er af 6. Juli (Macray, Second report S. 20. 39). 30. Juni drog 
Kongen fra Steinburg; 3. Juli vendte han tilbage dertil fra 
sin Udflugt, men heller ikke da synes Englænderen at have 
haft Audiens, hvis man ter slutte noget af Dagbogens Tavs- 
hed, maaske som Følge af Sprogukyndighed (jvfr. det følgende 
Brev). 

^) Da der 4. Maj 1621 sluttedes en Forbundstraktat mellem 
Nederlandene og Danmark (ovfr. S. 210), fastsattes det ud- 
trykkelig i denne, at der om visse Punkter skulde føres nær- 
mere Underhandlinger, før noget afgjordes. Kongen bestemte, 
at disse Underhandlinger skulde aabnes i Slutningen af Juli, 
og 17. Juli fik Jakob Ulfeldt og Holger Rosenkrands Kre- 
ditiver til dette Møde. Først i Midten af August begyndte 
Forhandlingerne, da de nederlandske Gesandter kom senere 
end bestemt, og over en Maaned gik hen, før man blev enig. 
Den |§; Septbr. underskrevne Reces blev imidlertid ikke rati- 
ficeret paa nogen af Siderne (Slange S. 466 f. Erslev, Rigs- 
raadets og Stændermødernes Hist. I, 333j. 

') Gabriel Kruse (om hvem se Danske Mag. 4. R. V, 280 f.j var 
18. Maj 1621 bleven forlenet med Landskrone i Stedet for 
Gladsaxe i Skaane, som han havde faaet Aaret i Forvejen, 
og faa Dage efter, 23. Maj, havde Anders Sinklar faaet Ham- 
mershus (o: Bornholm) i Forlening. I April 1622 fik de begge 
n3'e Lensbreve paa samme Len (Erslev, Danmark-Norges Len 
og Lensmænd 1596—1660 S. 4. 6. Hiibertz, Aktstykker til 
Boi-nholms Hist. S. 596). Kongens Ytring om, at hin skal for- 
valte Bornholm, er derfor ikke ganske klar. Anders Sinklar 
var 30. Maj kommen tilbage fra en engelsk Gesandtskabsrejse 
(Erslev, Rigsraadets og Stændermødemes Hist. I, 332). 



1621. 217 

end hancl ^). leg sende otthe dage, førend ieg siist drog 
till (lannemarck-j, et aff Buddene fraa Stenborrig till 
fruramoder med ted breff, Raadit gaff frummoder paa dii 
100 thusind daler, huilcken ieg syden icke haffuer kund 
opspørre ^), ty ieg forundrer mig ganske derpaa, attieg 
ingen suar bekam derpaa. Myne gesanter er kommen fraa 
keyseren igen, haffuer inted kund erholle Paa Paldtzgreff- 
uens uegne "*), Och staar alting selsam dersammestedtz till. 
Dii faarer skarp affsted med Religionen, Siiniss att wille 
følge Store forandringer wdi alle Stende. Den contract, 
Churfursten aff Saxen med dii Siesinger haffuer Sluttit, 



') Marqvard Bilde til Hvidkilde (f. 1568 j- 1631) var 1616-28 
Lensmand paa Eugaard (Erslev, Danmark-Norges Len og 
Lensmænd S. 27). Allerede 1606 var han bleven Enkemand 
ved sin Hustru Susanne Brockenhuus's Død (Vedel Simonsen, 
Eugaard II, 1, 99), og det var da meget naturligt, om en af 
hans Søstre overtog Husmoderens Stilling paa Eugaard. Den 
ældste af dem, Anne Bilde (f. 1564 f 1640), var siden 1602 
Enke efter hans Svigerfader Ejler Brockenhuus; hende kan 
der ikke menes, da hun stadig boede paa Nakkebølle (mellem 
Faaborg og Svendborg), og da Forholdet mellem hende og 
Broderen ikke synes at have været det bed.ste (Vedel Simonsen, 
anf. St. Easmussen Sekilde, Holstenshus og Nakkebølle 
S. 243 f.). Den anden Søster, Lisbet Bilde (f. 1572 f 1633, 
ugift), kan der endnu mindre tænkes paa, da hun levede ovre 
i Sjælland paa den af hende opførte Gammelkjøgegaard 
(Carlsen, Gammelkjøgegaard I, 97 ff.). C. T. Engelstoft har 
derfor vistnok Eet, naar han (Hist. Tidsskr. 4. E. IV, 535) 
formoder, at det maa være den tredje Søster, Birthe Bilde 
(f. 1574 t 1635. ugift). Sine sidste Aar tilbragte hun vel hos 
Søsteren og siden ene paa Gammelkjøgegaard, men dette 
hindrer ikke, at hun tidligere kan have opholdt sig hos Bro- 
deren Marqvard (Carlsen, anf. Skr. I, 121 fi.). 

^) 4. Juni var Kongen brudt op fra Steinburg. 

^) Jvfr. ovfr. S. 202. 207. 

*) I Marts havde Kongen sendt Henrik Eantzau og .Julius Adolf 
v. Wietersheim til Wien for at gjere Forestillinger til Fordel 
for Kurfyrsten af Pfalz, men Kejserens Svar af 7. Juni (n. Stil) 
afslog Kongens forskjellige Opfordringer (Copia kiiyserl. Be- 
scheidts den kon. Dennemarck. Abgesandten ertheilt, 1621. 
Schlegel, Saml. zur diln. Gesch. II, 1, 49). 



218 1621. 

den wil keysseren inted holde'), liaffuer sendt h: aff Saxen 
didlied (I) att e.vpqvcre, huilcken, som man formener, lidet 
eller inted att skulle vdretthe. Der er ganske ingen for- 
rad aff Penning. Buckoy^) er ickun 6 thusind mand, 
iblandt huilcke enda er stor sigdom. Margraffuen aff 
legerendorff med Stuben folck •^) haffuer slagit sig sammen, 
saoch den aff Mansfeldt med nogle andre paa En anden 
kaass, saattdi achter att forsøge et Desperat werck, yhuor- 
uyd dy dermed kommer*). 

Nylss hammer'') aff Nød for Prouyandt motthe løbe 
hiem, eptherdi man formener heer, att ^^roiv'ar^f^/skybit er 
bleffuen. Naar hånd kommer tilbage igen, skall hånd med 
sig tage En klocke, som staar huos Clauss SolK'), och den 
fraa sig- leffuere till gelyckstadt. Saframdt den kunde 
uerre soldt, daa skall band den med sig tage, som y 



1) Jvfr. ovfr. S. 198. 

■•') Den bekjeiKlte kejserlige Feltherre Grev Buc([uoi, fodt i Grev- 
skabet Artois i de spanske Nederlande, faldt to Dage. fer 
dette Brev var skrevet, udenfor den ungarske Fæstning Neu- 
hausel, som han i længere Tid havde belejret (Allg. Deutsche 
Biogr. III, 497 ff. Gindely, Gesch. des SOjahr. Krieges IV, 
2b2 f.). 

') Som allerede Molbech har gjort opmærksom paa i sin Udgave 
af Brevene (I, 102), maa det for.staas som: Stubenvoll, Navnet 
paa en tj'dsk Oberst. 

*( Markgreven af Jagerndorf (om hvem se ovfr. S. 197), der i 
April var bleven udnævnt af Frederik af Pfalz til hans Ge- 
neral og befuldmægtigede Kommissær, samlede Tropper i 
Schlesien og brød 3. Juli op for efter Ordre at marschere til 
Ungarn og forene sig med Fyrsten af Siebenbiirgen. Mansfeld 
laa med sine Tropper i Øvrepfalz, hvor han havde ondt ved 
at skaffe dem Underhold (Gindely, anf. Skr. IV, 202 ff. 257 f.). 

^) Om denne Søkaptajn se Brevene 1G41 — 44 S. 391. Han havde 
23. Maj 1621 faaet Befaling til at løbe med det Orlogsskib, 
hvormed han laa paa Elben, ud i Vesterhavet og i en 8 Dages 
Tid forfølge nogle Fribyttere, som havde vist sig der ved 
Elbens Udløb (Sjæll. Tegn. XXI, 573). 

") Proviantskriver paa Bremerholm, f lti28 (Personalhist. Tidsskr. 
I, 203. Nielsen, Kjøbenhavns Diplomat., Reg. Nielsen, Kjø- 
benhavns Hist. og Beskriv. IV, 255). 



1621. 219 

uynther hengte paa fladen y tøyhiissit. Valc. Datum 
Bredsted den 2 lulij Anno Dni 1621. 

Christian. 

Udskrift: Chanseleren Her Christian Friiss till hånde. 



171. 4. Juli 1621. 

Til Christian Friis. 

Om Kejserens paatænkte Egenmægtighed overfor de tydske 
Fyrster; om den engelske Gesandt og hans Hverv. Nogle med 
Egetømmer ladede Skibe, som ere beslaglagte, skulle losses. 
Kaptajnen paa Trost skal straffes, dersom han ikke har gjort sin 
Pligt. Der udtales Frygt for, at Sverig skal bemægtige sigEiga. 
Kongen er tilfreds med Udsigterne i Bremen. — Gth. Ark. 

leg lick ygaar dyn Skriffuelse, Daterit 29 lunij, paa 
ueien imellom Bredsted och dette. Huad nu anlanger ted, 
som er vdgaen paa tryck y keyserens Naifn, saa kan key- 
seren sligdt inted forretage, ty deraff uylle komme infinita 
mala, om keysere illo modo aut alio detrahere førsterne 
nogit och ted ad alios vsus henuende. Den Engelske^) er 
endnu heer, mens man haft'uer inted kundit hanss mening 
Endnu fornemme, Och er, hues hånd haffuer offuergiftuen, 
henfaatt att vdsette paa tysk, ty hånd kan slettingen maall 
vden Engelske. Dy skyb, der er tagen med Egiitømmer, 
skall lossis ued dagelycke-). Saframdt Trost icke Er saa 
lack, som formeniss, atthand io haffde kundt holdt Søen, 
daa uyll capitchien endelig straffis. At konningen aff 
Schuerrig drager for Riiga-^), ted haffuer syn beskeen, 
menss gud forbyde, atthand ted skulle bliffiie mechtig, ty 
daa uaar all uorriss Rustkammer luckt, huad tackel och 



1) Jvfr. ovfr. S. 215 f. 

■■') Jvfr. Brevene 1632-35 S. 439. 

') I Slutningen af Juli sejlede Gustav Adolf med en Flaade til 

Lifland. Efter en Maaneds Belejring overgav Riga sig til 

ham 15. Septbr. 



220 1621. 

tou anlanger, naar, gud forbyde, uy faar att gøre med 
Suerrig. Dii forskriffter fraa Nedderland fick ieg ochsaa, 
menss Bitterss ^) erklering fandt ieg inted derhuoss. 

Sagerne y ted Stiifft Brehmen staar nu temmelig well, 
omncs ordincs y stifftit intcrsedcrcdc jrro filio forgangen 
Løffuerdag, Ocli som lost høg skriffuer, daa er ted huoss 
capittelit well antagen, och hånd for siin Person haffuer stor 
mod dertiill. Leuyn Marskalck -) med nogle andre, som til- 
forne uaar contrarij hiramento, sauit ted aput tales gelde 
kan, erklerit myne partes att uylle promovere Huad wydere 
skeer, ted faar ieg denne wge att uyde. Vale. Dalum 
Stenborrig den 4 luiij Anno Dni 1621. 

Christian. 

Udskrift: Chanseleren Her Christian Friiss till hånde. 



172. 1. Aug. 1021. 

Til Christen Thomeseu Sehested. 

Prinsen skal møde Kongen. Om de Heste, som skulle til 
England. -- Kyl. Bibi. 

Paa mandag'''), Om Gud uyll, skall Prindtzen møde 
mig ued kyghaffuen^), dersom man drager offuer til drax- 



') Baltser de Bitter, Visitator i Øresund fra 1618 til sin Ded i 
Januar 1623 (Grundtvig, Meddelelser fra Eeutekammerarcli. 
1872 S. 205) 

-') Levin Marschalck af en bremisk Adelsslægt var Eaad og 
Landdrost hos Ærkebiskop Johan Frederik Han havde en 
væsentlig Andel i, at den danske Kongesøn 1621 valgtes til 
Koadjutor i Bremen. Senere traadte han i Christian IV's 
Tjeneste og skal en Tid have forestaaet det tydske Kancelli, 
hvorfor han undertiden kaldes tydsk Kansler. I de Forhand- 
linger, der gik forud for Freden i Lybek, deltog han, men 
han døde samme Aar, 1629. Han roses som en dygtig Politiker 
og publicistisk Forfatter (Fridericia Danmarks ydre polit. 
Hist. 1, 95. Allg. Deutsche Biographie XX, 430 f.). 

•') 6. August. 

•') Fiskerlejet Kikhavn (Torup t>ogn, Strø Herred) paa Halvoen 
Halsnæs ved Indløbet til Issefjord. — 5, Aug. kom Prins 



1621. 221 

holm Lehn. Du skaldt sende forueck ^) nogle aff hestene, 
som paa lachten kan brugis. Dy heste, som skall till 
Engeland, dy skall sendis till køben: Laad hannem tage 
3 eller 4 aff hanssis heste, och dyskandt skall med ochsa. 
Datuni frede: den 1 Agustj Anno 1621. 

Christian. 
Dauit lufft") skall komme till køben: 

Udskrift: Christen tommissøn till hånde. 



173. «. Oktbr. 1621. 

Til Christen Thomesen Sehested. 

Kapelmesteren skal begive sig; til Kongens Børn tillige med 
en Violinist. Toj til Børnenes Klæder skal blive sendt, og en 
Skrædder skal antages. — Laugebcks Afskr. (efter Orig. i Rosen- 
holms Arkiv 1761) i Kgl. Bibi, Kallske Saml., 4 , 439. 

Mogens Persøn '') er befalit att begiffue sig till Børnen, 
sa och tager hånd med sig den Fyolist. 

Tøy till Børnens kleeder skall med ted første bliffue 
framskickit, Och haffde ted lenge siden uerrid sked, sa- 
framdt en Skredder igen haffde uerrit antagen. 

Der er thuende, iblandt huilcke leg achter att tage 
af, den ene er Tønnius Smidtz^) Steffsøn, den anden Her 
Ågustinus ■') Suoger, huilcken du kandt opspørre Dii skall 



Christian til Kongen paa Frederiksborg (Schlegel, Saml. II, 
1, G3). 

') I Forvejen (tydsk vorweg). Eller skulde det være Navnet 
paa en Mand? 

") Toldskriver i Helsingør (jvfr. Brevene 1G32— 35 S. 128). 

^) Jvfr. ovfr. S. 133. 

') Maaske Tønnies Smed fra Oldenborg, der tjente som En- 
spænder 1(307—10 (Grundtvig, Meddelelser Ira Rentekammer- 
arch. 1872 S. 15G). 

'") Augustin us Sandt, f. 1567 f 1649, tydsk Præst i Helsingør, 
Feltpi-æ.st. Kannik i Aarhus, var gift med Anna Rhumann, 
hvis Fader Hans Rhumann (f 1611) havde været Hofskrædder 
(Giessing, Jubel-Lærere II, 2, 78 ft'. Ny kirkehist. Saml. III, 



222 1621. 

settis huer paa siit kammer och giørre huer en klenning, 
och ingen Suenne dennem stedis till hielp. Huemsomheldtz 
der kommer y samme tieniste, daa maa hånd uyst sielff 
gørre nogit mehre, end den anden giorde, ty Suenne och 
drenge motthe gørre alt, huad der bleff giordt. Datum 
københaffuen den G Odohris Anno 1G21. 

Christian. 

Udskrift: Christian Thommissøn till hånde. 



174. 14. Oktbr. 1021. 

Til Christen Thomesen Sehested. 

Prins Christian skal komme til Kjøbenhavn. Der skal skatfes 
den engelske Falkefænger Falke. Kongen ønsker sikre Tidender 
om Riga. — Lanyeheks Afskr. (efter Orig. i Boseuholms Arkiv 1761) 
i Kyl. Bibi., Kallske Saml., 4., 439. 

Paa Onstdag førstkommendis ^) skall Prindtzen komme 
till københaffuen och ickun faa folck taage med sig. 

Du skaldt erfaare huoss Tollerne, om kongen aff 
Engelandtz falckefanger hafi'uer uerrit huoss dennom om 
falcke, Och saaframdt hånd der fyndis, atty daa skaffer 
hannem falcke. 

Huad tyding om Riiga kan uerre '^), som uysse erre, 
dem skaldt du taage med. 

Datum frederichsborg den 14 Odohris; Anno 1621. 

Christian. 

Udskrift: Christen Thommissøn till handt. 



153. lC>5f. Lefiler, Gravstenene i Roskilde S. 54 f. Hist. 

Tidsskr. III, 41). Hun har rimeligvis haft en Broder, der er 

gaaet ind i Faderens Haandværk. 
1) 17. Oktbr. Paa denne Dag kom Prinsen ogsaa til Kjøbenhavn 

(Schlegel, Saml. II, 1, G7). Han og de andre Børn opholdt 

sig paa Kronborg. 
■') Jvfr. ovfr. S. 219. 



1621. 223 

175. 27. Novi)i'. 1621. 
Til Christen Tliomeseu Sehested. 

Om Klæder til Kongens Sønner. — Lnnyehtics Afskr. (efter 
Orig. i Bosenholms Arkiv 1761) i Kyl. Bibi, Kalkkc Saml., 4., 439. 

Der er bestildt nogit Tøy fraa københaffuen till Bør- 
nens kleeder, huilckit, naar ted ankommer, du strax kandt 
laade skeere till Och meen ieg, att snoren kommer med. 
Hiiad som til samme tøy kan tiene tiill kapper, derepther 
skaldtu skriffue till københaffn. Slett fløiell haffuer leg, 
och ted ruge fløiell er huos Skriffueren. Datiim frede- 
richsborg 27 Novemh: Anno 1621. 

Christian. 

Udskrift: Christen Thomissøn till hånde. 

176. ' 10. Decbr. 1621. 
Til Christen Thomeseu Sehested. 

Kongens Børn skulle begive sig til Frederiksborg, ligeledes 
Holger Eosenkrands, hvis han er i Helsingør, Di-abanterne og 
Dr. Leonhard Metzner. — Lauijcbekii Afskr. (efter Oriy. i Bosen- 
holms Arkiv 1761) i Kyl. Bibi., Kallske Saml., 4., 439. 

Prindtzsen med dy andre børn skall offuermorgen 
begiffue sig hiid ^), dog skall ted meiste folck bliffue til- 
baage. 

Mig er berettit, att Holger Rosenkrandtz skall uerre 
y Helsingør. Saafremdt ted saa er, daa skall hånd be- 
giffue sig hiid. 

Drauanterne skall tilsygis att begiffue sig ochsaa hiid-). 
Datum frederichsborg 10 IJecemb: Anno 1621. 

Christian. 

p]r I): Medtzner der, daa laad hannem drage hiid. 

Udskrift: Christian Thommissøu till bande. 



') 12. Decbr. kom de kongelige Børn til Frederiksborg (Schlegel, 

Saml. II, 1. 71). 
■■') De forskjellige samles vistnok i Anledning af det bremiske 

Gesandtskab, som 13. Decbr. kom til Frederiksborg og den 

følgende Dag havde Audiens. 



224 1621. 



177.* Omtr. 162P). 

Liste over Personer, som skulle udstede nye Giældsbreve til 
Kongen. — Geh. Ark.'') 



') Tidspunktet for Affattelsen af denne Liste lader sig bestemme 
nogenlunde ved Hjælp af de i den nævnte Personer; dog maa 
deres Dødsaar ikke benyttes hertil, da det er aabenbart, at 
den indeholder baade døde og levende; saaledes døde Herman 
v. Delden. Hans Aalborg og Jonas Carisius alle i Aaret 1619, 
Fru Margrethe Brahe endogsaa allerede 1G17, førend hun var 
bleven en af Kongens Debitorer. Med andre Ord Listen maa 
betragtes som en Fortegnelse over dem, der havde udstedt 
de Gjældsbreve, Kongen nu vilde have forandrede, ligegyldig 
om de vare i Live eller ej. Derimod maa der lægges Mærke 
til, at Thomas Nolds andet Laan stiftedes i April 162L Stort 
senere end fra dette Aar er Listen paa den anden Side ikke; 
sikkert er det i hvert Fald, at den ikke er yngre end 1625, 
da Mikkel Vibes og Thomas Nolds nys nævnte andet Laan 
tilbagebetaltes. Mellem 14. eller 19. April 1621. da Thomas 
Nold laante de 500 Rdl., og 24. April s. A.. da Christen Vil- 
ladsen afbetalte en Del af sin Gjæld, kunde det synes, at 
Allattelsestiden for Listen maa falde, dersom man kunde stole 
paa, at den var udarbejdet efter selve Gjældsbrevene og ikke 
efter ældre Fortegnelser, hvor en Udslettelse eller Rettelse 
kan være glemt. Da det vides, at Klavs Plum, der nævnes 
som Doktor, først opnaaede denne Værdighed i Juli 1621, vilde 
heri ligge et Bevis for, at Listen ikke var et Fjerdingaar 
ældre, naar vi ikke af Kongens Skrivkalender for 1620 saa, 
at han allerede da titulerede Klavs Plum som Doktor (Nyerup, 
Mag. IV, 501). — Listen omfatter ingenlunde alle Kongens 
Debitorer. Saaledes forekommer Otte Marsvin ikke i den, 
skjønt Kongen omtaler Rentebetalinger af ham baade 1620, 
1621 og 1625 (Nyerup, Mag. IV, 480 515. Schlegel, Saml. z. 
dan. Gesch. II, 1, 44. 71), ikke heller Ove Gjedde, som 1621 
og 1625 betaler Renter af sit Laan (Schlegel, Saml. II, 1, 44. 
Nyerup, Mag. IV, 510), eller, for at anføre et tredje Exempel, 
Karen Pax, der 1625 tilbagebetalte 3000 Rdl., som hun for- 
rentede 1621 (Nyerup, Mag. IV, 511. Schlegel, Saml. II. 1, 45). 
— En stor Del af de i Listen nævnte Personer fik 1626 Be- 
faling til at tilbagebetale de laante Penge (Nielsen, Kjøben- 
havns Diplom. V, 92 f.). 

') En samtidig Afskrift af denne Liste (i Geh Ark.) tilføjer de 
borgerlige Personers Hjemstavn. Disse Oplysninger ere her 
meddelte i Noterne, men paa Grund af Listens Omfang har 
det været nødvendigt at indskrænke Noterne til den mere 



1621. 225 

Disse Eptherskreffne Skall forandre derriss Breffue, saat 

dy alle Lyder Paa att betaale Renthen Och Siiden, Naar 

dy Opskriffuiss, boffuidstolen till fahiani dag ^). 

Axell Rosenkraiidtz til glymming-) 800 dl. 

Assueruss hummelcken ^) 300 

Anderss Olffsøn ^) 500 

Anderss Nyissøn y Isted ■') 150 

Adrian hanssøn y Isted 200 

Borgemeyster och Raad med menige borger y 

Malmø 13000 

Borgemeyster och Raad y Othense 2000 

Borgemeyster och Raad y Malmøe'') . 1000 dl. y m[arck] 

Boe Myckelssøn y Isted 1 00 

Berndt facke '') y helssyngør 1000 

Christian Bernekouss arffuynger -) [1500] 

Clauss Bille '■') G0[0] 



end ellers. Da Kongens Optegnelse har lidt en Del af Fug- 
tighed, ere de nu manglende Tal og Bogstaver tilføjede i 
Klammer efter samme Afskrift. 

') 20. Januar. 

') Han havde 161(5 laant de 800 lidl. af Universitetet, som igjen 
overdrog sin Fordring til Kongen 1618 (Danske Saml. VI, 13iJ. 

^j I Kjøbenhavn. I Decbr. 1620 betaler han Rente (Nyerup, Mag. 
IV, 509). 

'') .Sammesteds. Jvfr. ovfr. S. 1.52. 

*) o: Ystad. 

«) Betalte Renter i Maj 1619 (Nyerup, Mag. IV. 458). Pengene 
havde de laant 1617 af Universitetet, men 1618 overlodes For- 
skrivningen til Kongen som Pant for den Sum. han havde 
for.strakt tillndkjebet af den Gaard, hvor Regensen indrettedes 
(Danske Saml. VI, 135). 

') Toldskriver, jvfr. ovfr. S. 171. Han havde i Marts 1619 laant 
Pengene af Kongen (Nyerup, Mag. IV, 451). 

*) Paa Christian Barnekovs Enke Margrethe Brahe havde Kongen 
desuden en Fordring paa 2000 Rdl. (s. ndfr. S. 230). 

'■>) Klavs Bilde til Vandaas havde 1618 laant 1200 Rdl. af Uni- 
versitetet, og paa samme Maade som ovfr. bemærket var 
denne Fordring samme Aar gaaet over til Kongen (Danske 
Saml. VI, 135). Han havde udstedt 2 Gjældsbreve, hvert paa 
600 Rdl., og det ene maa han vel derfor have indløst i 
Mellemtiden. Endnu 1621 betalte han Kongen Renter (Schlegel, 

15 



226 1621. 

Christoffer treyner ^ 200 dl. 

Cordt v: Busk -) 300 

Clauss Soli ■') 40[0] 

Clauss lohansøn ^) 350 

Clauss Plume I):') 5[00] 

Cordt Axelssøn B:') 50[0] 

Clauss thor Smeede ') 500 

Christen wylladtsøn «) 70[0] 

Christen hansøn y Malmø 40[0] 

Cordt walckeling ■') 3[00] 

Christen lacobsøn^) 10[0] 

Christen Oluffsøn ') 1 [0]0 

Christen Nylsøn ^) 100 

Christen Pedersøn •') 200 



Saml. z. dan. Gescli. II, 1, 52), nemlig 72 Edl., hvilket med 
den da brugelige Rentefod af 6 pCt. viser, at det enten maa 
være to Aars Rente af de 600 Rdl. eller et Aars af de 1200. 
(Tallet 52 hos Nyerup, Mag. IV, 495 er vel en Fejl for 72.) 

') Christoffer Thrønuer i Ivjwbenhavn. Han betalte endnu 1625 
Renter (Nj'-erup, Mag. IV, 517). 

'■') I Kjøbenhavn, f 1625 som Slotsskriver (Personalhist. Tidsskr. 
1,196. Nielsen, Kjøbenhavns Hist. og Beskriv. IV, 123) Endnu 
i sit Dødsaar betalte han Renter (Nyerup, INIag. IV, 517). 

■') Jvfr. ovfr. S. 218. Betalte Renter endnu 1625 (Nyerup, anf. St.). 

'■) Raadmand i Kjobenhavn 1622—25, da han døde (Nielsen, Kjø- 
benhavns Hist. og Beskriv. III. 234). Betalte Renter endnu 
1625 (Nyerup, anf. St., hvoi- man maa formode, at 31 er en 
Fejl for 21). 

^j Professor siden 1617. tog 1621 i Juli den juridiske Doktorgrad, 
-(■1649. Allerede 1619 betalte han Renter af sit Laan (Nyerup, 
Mag. IV, 474. Angivelsen S. 501, at han og 4 andre Profes- 
sorer 1620 hver betalte 174 Rdl. i Rentepenge (jvfr. Schlegel, 
Saml. II, 1, 65), er uforstaaelig). 

'■) Theologisk Professor, f 1<J^4. Betalte ligeledes Renter 1619 
(anf. St.). 

') I Kjøge. Han laante Pengene af Kongen i Decbr. 1618 
(Nyerup, Mag. IV, 444). 

»*) I Helsingør. Han betalte Renter af de 700 Rdl. i 1620 
(Nyerup, Mag IV, 484, hvor der for 43 vistnok bor læses 42); 
i April 1621 afbetalte han 400 Rdl. (Schlegel, Saml. II. 1, 53); 
Resten skyldte han endnu 1625 (Nyerup, IV, 515). 

'■') I Malmø. 



1621. 227 

Clauss Anclerssøn ^) 200 dl. 

Dyrick lohansøn '-) 300 

Dynuss Christensøn ^) 300 

Dyderich von wippen *) 200 

Dauid Cornelissøn ^) 100 

Eliias fleysker ■') 300 

Elyass Eyssenberg '') 500 

Euerdt dyckman ') och Poiiell fechtel y Malmø... 300 

Ebling ditborn ^) 100 

Erland Skomaager y Isted ". . . . 200 

frandtz Issenberg ^) y køge 300 

fadder Madtsøn ^'') y Malmøe 300 

Godtske Lyndenouss arffainger 2000 

Gerdt Meyer ^•) 300 

gerdt Slitter ^-) 300 

german lohanssøn '-) 200 

gerdt Salterss '^) 400 

gerdt frølichussen ^^j 100 

hendrick B[ille] 500 



') I Ystad. 

-) Diderik Johansen Badskjær blev Raadraand i Kjøbenliavn 
1631, t 1G42 (Nielsen, Kjøbenhavns Hist. og Beskriv. III, 
2.38 f.). 

^) 1 Kjøge. Han laante Pengene 1619 (Nyerup, Mag. IV, 448). 

''] 1 ]\Talmø. 

'") Apotheker i Kjebenhavn (jvfr. Brevene 1632—35 S. 94). Be- 
talte Renter 1621 (Schlegel, Saml. II, 1. 46). 

'■) Sognepræst i Besser og Onsbjerg paa Samsø; han havde tid- 
ligere, 1612—20, været Professor; j 1635 (Rordam, Kjøben- 
havns Universitets Hist. 1537—1621 III. 639 tf.). Allerede 1619 
var han en af Kongens Debitorer (Nyerup, Mag. IV, 474). 

■) Borgmester i Malmø, f 1629 (Dsk. Mag. 4. R. IV, 79). 

"*) I Malmø. 

■') Frands Eisenberg. Hans Laan var fra 1619 (Nyerup, Mag. 

IV, 448 . 
'0) Borgmester, f 1630 (Dsk. Mag. 4. R. II, 82). 
11) I Kjobenhavn. Betalte Renter endnu 1625 (Nyerup, Mag. 
IV, 517). 

'■-) 1 Malmø. 
") I Ystad. 

15* 



228 1G21. 

herman v: dellen ') 350 dl. 

herman wust ^) 1000 

M: herman Nyissøn ^) 400 

herman Bu[rgra]ff^) 500 

helmer Il[a]de ■') 500 

herman v: ham ^') 300 

hendrick Berner ') 1000 

hanss lensøn ') 300 

hanss hyndtze ^) 200 

hanss Reyssen D; "^) 1000 

hanss olborg M:^') 200 

hendrick arendtsøn y Malmø , 100 

hanss Raffn '-) 100 

hanss Berndtsøn ^-) 200 

hanss Christensøn '-) 200 

heyn dubbelstein ^'-) 100 



•j Herman v. Delden i Kjøl)enhavn, f 1619 (Personalhist. Tidsskr. 

I, 219;. 
^) I Kjøbenhavn, f 1^42 (Personalhist. Tidsskr. I. 195). Skyldte 

endnu 1625 Kongen 1000 Rdl. (Nyerup, Mag. IV, 517). 
•'') Professor, f 1629. Betalte 1619 Renter til Kongen (Nvernp, 

Mag. IV, 474). 
'') 1 Kjobenhavn. Betalte 1620 Renter (anf. 8kr. IV, 505). 
'•') Helmer Rode, Handelsmand i Kjobenhavn. Hans Børn be- 
talte Renter 1625 (anf. Skr. IV, 517). 
") I Kjøbenhavn, -j- 1625 (Personalhist. Tidsskr. I. 210. Nielsen, 

Kjøbenhavns Hist. og Beskriv. IV, 124). 
") I Kjobenhavn, i* 1632 (Personalhist. Tidsskr. I, 204). 
") I Kjøbenhavn. maaske den Mand af dette Navn, der dode 

1628 (Personalhist. Tidsskr. I, 205). 
'■') I Kjobenhavn. Betalte Renter 1621 (Schlegel, Saml. II, 1, 

46. 72). 
"') Sjællands Biskop Hans Resen. Betalte 1619 Renter (Nyerup, 

Mag. IV, 474). 
") Hans Aalborg, Boghandler i Kjøbenhavn, f 9. Aug. 1619 (Nyrop, 

Den danske Boghandels Hist. I. 133 ff. Dansk biogr. Lex. I, 

11 f.). Faa Maaneder før sin Død, i Marts 1619, laante han 

Pengene af Kongen (Nyerup, Mag. IV, 452). 
«■') I ]\Ialmø. 



1621. 229 

hanss tylling ') 200 dl. 

hanss kordtsøn ' ) -<^0 

hendrick gerdtsøn ') -00 

lohan Bøgiiaad '') 2000 

lonass Charisii I): arffuinger '•'') 1000 

lørgen E'ouelsøn^) 200 

Isack korriss ') 500 

lenss Nylsøn Sømkremmer '^ 400 

lacob Claussøn ') 200 

lost ledeborn ') 400 

lost krudtmeyer ') 400 

lenss Munck Capitein ^) 300 

lenss Nylsøn ^) 100 

lohan tryp ^) 100 

lenss lauridtsøn '") 1 50 

lacob wlfeldt Corfydtsøn 1000 

lohan Post ^^) och lohan Etterssøn i^) oqoo 

lacob wlfeldt till wrup 2000 

lesper grubbe ^'^ 35[00] 

1) I Ystad. 

-) Den bekjendte Johan Bøgvad paa Frederiksborg (s. ovfr. S. 
146) havde 1618 laant denne Sum hos Kongen (Nyerup, Mag. 
IV, 422). 

■') Jonas Carisius var. som ovfr. S. 67 anført, død 1619. To 
Dage før sin Død betalte han Renter (Nyerup, Mag. IV, 476). 

■*) I Kjøbenhavn. 

^) Isak Korris elh Choritz. Kandestøber i Kjobenhavn, f 1625 
(Personalhist. Tidsskr. I, 208; jvfr. Nielsen, Kjobenhavns Hist. 
og Beskriv. III, 310). Betalte Renter 1621 og endnu 1625 
(Schlegel, Saml. II, 1, 44. Nyerup, Mag. IV, 517). 

«) Jvfr. ovfr. S. 152. 

') I Malmø. 

8) Den bekjendte Grønlandsfarer, f 1628 (Indledn. til hans Na- 
vigatio septentrionalis, udg. af P. Lauridsen. Nielsen, Kjø- 
benhavns Hist. og Beskr. IV, 216 IF.). 

'•*) I Malmø. 

1") I Ystad. 

"'') Guldsmed og Møntmester i Kjøbenhavn. 

'-) I Kjøbenhavn (jvfr. Brevene 1641—44 S. 43 f.). 

'^) I sin Kalender for 1618 har Kongen noteret, at han har laant 
ham 6500 Rdl. (Nyerup, Mag. IV, 444). 



230 1G21. 

Laxman gyldenstern 30[00] dl. 

Lyder Brask ^) 250 

lauridtz hanssøn -) 300 

Lubberdt Meynerdtz 3) 10[0] 

lauridtz Nylsøn Møller^') 10[0] 

Lyloff Eabraham ■) 2[00] 

Laue Nylsøn ^) 1 [00] 

lauridtz gerdtsøn ^) 300 

lauridtz graa^) GOO 

lauridtz gødtzøn ^) 100 

Margrete Bråde ■') 20[00] 

Mogenss wlfeldtz arffuynger 2[000] 

Madtz Raun ' ) 3[00] 

Morten Bendtsøn ') 300 

Marren dauid Patersøns ') [400] 

Madtz graass *) 10[0] 

Myckel wybe ^) 4000 

Nielss hansøn ^^') 300 

Nielss lacobsøn*^) 300 



') Jvfr. ovfr. S. 152. 

■^1 Jvfr. ovfr. S. 169. 1(325 betalte lian endnu Renter (Nverup, 
' Mag. IV, 517). 
^) I Malmø. 
*) I Ystad. 
■') Christian Barnekovs Enke Margrethe Brahe havde 1614 laant 

2000 Rdl. af Universitetet. 1618, Aaret efter hendes Død, 

overgik Gjældsbrevet som Pant til Kongen, der 1626 krævede 

Summen udbetalt (Danske Saml. YI. 133. Hist. Tidsskr. 4. R. 

III, 20. 667). 
'') Den berygtede Tolder, Raadmand og Borgmester i Kjøge, om 

hvem se A. Petersen, Kjøge Bys Hist. S. 91 ff. Hans Laan 

var fra 1619 (Nyerup, Mag. IV, 448). 
') I Malmø. 
■•^) I Ystad. 
'■') Borgmester i Kjøbenhavn, f 1624 (Nielsen, Kjøbenhavns Hist. 

og Beskriv. III, 200 ft.). 1620 gjorde han Laanet. og lG--;5 blev 

det afbetalt (Nyerup, Mag. IV, 484. 512). 
*'') Uden Tvivl Niels Hansen Folskenk. som 1622 blev Raadmand 

i Kjøbenhavn (Brevene 1645 — 48 S. 58). 
") I Kjøbenhavn. Betalte Renter 1621 (Schlegel, Saml. II, 1, 44). 



1621. 231 

Nielss lensøn ') 1000 dl. 

Nyckolauss Suaabe ^) 1500 

Nyelss kraag y Malmøe 100 

Nyelss lauridtzsøn ^) 100 

Nyelss kordtsøn •^) 100 

Nyelss lauridtsøn^) 150 

Nyelss Pedersøn ^) 100 

Nielss Madtzøn '') 100 

Oliiff Pedersøn ^) 100 

Otte Pedersøu^) 100 

Peder Christoffersøn ^) 300 

Peder Sandersøn '■•) och lacob graatop ^) 300 

Peder Bertelsøn ^) 300 

Pouell Skøuneck ^) 100 

[Pejder Nyls[øn] ') 100 

[Rem] Petersøn '") 300 

Steen Madtsønss ^^) arffuynger 1000 

Sten Pedersøn guldsmyd ^^) 300 

[Søffjren bugge '') 400 

[Søffjren Ibsøn^O • - 300 



') Sammesteds. Betegnes 1626 som Skriver (Nielsen, Kjøben- 
havns Diplom. V 98). 

■^) Møntmester, f 1629 (Personalhist. Tidsskr. I, 220). 1618 laante 
han 500 Rdl. hos Kongen iNyerup, Mag. IV, 444). 

3) I Malmø. 

') I Ystad. 

*) Sammesteds. Hans Laan var vistnok fra 1618 (Nyerup. Mag. 
IV, 440). 1626 boede han i Kjøbenhavn (Nielson, Kjøbenhavns 
Diplom. V, 93). 

'') Sammesteds. 

') I Malmø. 

«) Jvfr. ovfr. S. 152. 

'■') I Malmø. 
") Remmert Petersen, Kontrafejer i Kjobenhavn (Brevene 

1632-35 S. 339j. 
") Af Familien Laxmand. 
'-) I Kjobenhavn, f 1644 (Nyrop, Dansk Guldsmedekunst S. 43 f.). 

1621 betalte han Renter (Schlegel. Saml. II. 1, 46. 69). 
1'-) I Kjobenhavn. Betalte Renter 1620 (Nyerup, Mag. IV, 499). 

'*) I Kjobenhavn. 



232 1621. 

[Syjmen Surbeck ^) med Syne Consortes ... 10000 dl. cur: 

Søren Christensøn "') 300 

Søren barcke ^) 100 

Zachariass hansøn ^) 1 00 

Symen Surbeck med syne Consortes.... 25000 dl. in spe: 

[Thjomass Null '') 1 000 

[Thjomas Null 500 

[T]age Andersøn '') 500 

[wiljlem Mortensøn ') 3000 

[wijllem dop ^) 500 

werner klouman ^) 500 

Walther Spannier *^) 100 

wendtzell blomme ^") 1 00 

wyllem Morthensøn et consortes 5000 ^^). 

Huilcke som fyndiss wuysse, dennom skall Byfogden 
kreffue, dy andre skall giffue nye breffue, som forskreffuen 
staar. 



^) Eaadmand i Kjebenhavn. Jvfr. ndfr. S. 236. 

'O I Malmø. 

") Sammesteds. 1625 fik Kongen 18 Rdl. i Rente [altsaa af 

oOJ Rdl.] af Søren Bankes Arvinger (Nyerup. Mag IV, 515), 

sikkert samme Mand. 
■') I Ystad. 
*) Jvfr. Brevene 1G32— 35 S. 117. 1619 laante han 1000 Rdl. hos 

Kongen og 1621 yderligere 500 Rdl., hvilken sidste Sum han 

tilbagebetalte 1625 (Nyerup, Mag. IV. 451. 500. 512. Schlegel, 

Saml. II, 1, 52). 
^) I Kjebenhavn. Hans Enke, som hed Maria Lepape, betalte 

Renterne 1625 (Nyerup, Mag. IV, 517. Nielsen, Kjøbenhavns 

Diplom, y. 93). 
'') Toldskriver, siden Tolder ved Sundtolden i Helsingør; af 

Familien Rosenvinge. 
") IKjøbenhavn; han havde været Kongens Kammertjener, -j- 1628 

(Resenius. Inscriptiones Haffnienses S. 169 f. Personalhi-st. 

Tidsskr. I. 205). Betalte Renter 1621 (Schlegel, Saml. II, 

1, 44, hvor Don maa være en Fejl for Dop) og ligesaa 1625 

(Nyerup, Mag. IV. 511). Det er en Misforstaaelse, naar han 

hos Nielsen, Kjøbenhavns Diplom. V. 38 omtales som ded. 
") I Kjebenhavn. f 1640 (Resenius, Inscriptiones Haffiiienses 

S. 170. Personalhist. Tidsskr. I, 204). Hans Laan var fra 

161S (Nyerup, Mag. IV, 444). 
'«) I Malmø. 
") Den hele Sum bliver i alt omtr. 122,000 Rdl. 



1622. 233 

178. 5. Januar 1622. 

Til Christen Thomeseu Sehested. 

Prins Christian skal mede ved Ibstrup. Alle Hængsler og 
Laase paa Portene paa den ny Vej fra Frederiksborg Dyrehave 
til Stenholtsvang skulle afTarydes. — Langebeks Afskr. (efter Orig. 
i Bosenhohns Arkiv 17G1) i Kgl. Bibi, Kallske Saml, 4, 439. 

Printzen skall tiilkoinmendis tysdag ^) møde ued yb- 
strup, der som band siiste gang møttbe ued lachten. 

Godtbardt kleensmyd') skall tilsygis, att band aff- 
briider alle dy bengsell ocb laasse aff dy Porthe paa den 
ny uey fraa Fredericbsborrigs dyrebaffues Pordt indtill den 
yderste port y Steenholdtz uaang^) ymod Croneborrig. 
Datwn Friderichsborg den 5 lanuarii Anno 1622. 

Cbristian. 

Udskrift: Cbristen Tbommissøn tiill bande. 



179. 5. Febr. 1G22. 

Til Skriveren Bartholomæns Haagensen*). 

Om forskjellige Arbejder, som Kobbersmeden paa Hammer- 
møllen skal udføre. — Geh. Ark. 

Kobbersmidden ued Cro: skall gøre: 

1. En kedel paa 24 tønder, huilcken allerede be- 
stillid Er. 

2. Thuende kobber Spande paa En tønde uaand Enbuer, 
icke aldelis saa uyde omkring som en tønde Ocb lyge uye 
offuen ocb needen. Dy samme skall haffue laag ocb uerre 
indenudi fortynnede. 



^) 8. Januar. 

■-) Gothard Rande, s. ovfr. S 104. 

^) Har Navn efter en forlængst nedlagt Landsby Stenholt i 

Nøddebo Sogn. 
'■) Han var Skriver paa Hammermøllen, jvfr. Brevene lG3i! 3.5 

S. 65. 



234 1622. 

3. En stor breiuleuyns keedell '). 
Adnm frede: den 5 Fchrv: Anno 1G22. 

Udskrift: Huoreptlier Bertholomeuss hogensøn seg 
skall Retthe. 



180.* -,. Febr. 1G22. 

Til Skrivepeu Hans Mikkelsen. 

Gæs skulle skaffes til den lille Ladegaard ved Frederiksborg. 
— Geh. Ark. 

Skriffueren Paa frede: 
Skall Skaffe 20 gess til den lylle laadgard, som man kan 
bruge til att Legge til epther. 

Actum fre: den 5 Fchrn: Anno 1622. 

181. 15. Febr. 1622. 

Til Christian Friis. 

Om noget Ulmerdug, som Kongen har faaet. Nogle Pante- 
breve' skulle gjennemses i Eenteriet, og Kongen venter, at naar 
tørst En er kommen i Forlegenhed, vil der blive gjort flere Op- 
dagelser. Om et forestaaende Indkjob af Master og Egetommer. 
Om Tilstanden i Sverig. 50 Hakker skulle forfærdiges efter en 
Prøve. - Geh. Ark. 

Thed wulmerdug aff beggeslaags haffuer ieg bekommit, 
Och er ted, som fraa Mandix-) kam, en føietyng bedre 
end ted andit, Och skall der et bedre sticke hiidskickis. 
Dy Pantebreffue uyll Paa Rentheriet fliitig Igennomsees. 



'j I Følge Paaskrift paa Brevet fandtes Kjedelen i Bryggerset 
paa Frederiksborg, de to Spande paa Ladegaarden ved Fre- 
deriksborg og Brændevinskjedelen i Haven for Kjobenhavn 
(o: Rosenborg). 

-) Hans Mandix eller Maudixen i Kjøbenhavn , s. Brevene 
1641—44 S. 454. Han var ved denne Tid Skriver for de frem- 
mede Haandværksfolk, især Silkevævere, der vare indfor- 
pkrevne til Kjøbenhavn. 



1622. 235 

Och thuiffler ieg inted, att naar Ickun en først kommer y 
Lahorindt for samme saag, att ieg io Erfhaarer mange, 
dem ieg huerke (!) paa Hentheriet eller andenstedtz kan 
fynde, ty den ene tyer inted med den anden. Clauss daa 
haffuer uyst nogit her y Sieland. Den fortegnelse paa dy 
Maaster ocb ted Eegitømmer haffuer ieg ygennomsiet, och 
synis mig ted nocksom att uerre tilgaffns, saiiyt dy store 
Maaster anlanger, dog epther curranclt myndt, ty mange 
daler in sjjccie att vdloffue uyll herepther bliffue saare 
betenckeligdt. Huoss ted Eegytømmer er ingen Priiss 
saatt, huorfor ted er best, atthand leffuerer En Proba aff 
huerdt slaagss, saa kan man handle dyste uysser. 

Enthen dy tyding aff Suerrig erre wysse eller ey, saa 
faar ted dog ingen anden Ende, end densom wnd Er, ty 
dy haffde ickun føie ret tilted, begyndt er '). leg taalede 
med en Suensk, saoch med no[g]le Lybsker nu y Skaane, 
Som sagde, att Suerrig aldrig haffde uerrit saa aldelis 
blodt for Penning, som ted nu er. Ted synis, att detthe 
laau-) y lyfflaud ickun haager dem Passelig, der hiemme 
Er, dy løbber flux ud for den vdskriffning skiild. Kan dy 
Staater nu hielpe nogit, daa uyll ted gørris fornøden. 
Herhuoss sender leg dig En haacke, huorepther skall 
gørris 50 stycker, med Staall fory. Vale. Batum frede: 
den 15 Fehrvarij Anno 1622. 

Christian. 

Udskrift: Chanseleren Her Christian friiss tiil bande. 



182. 17. Febr. 1G22. 

Til Christen Thoineseu Sehested. 

Prins Christian skal komme til Kjebenhavn i Anledning af 
nogle russiske Gesandters Ankomst. Børnenes aflagte Klæder 
skulle sendes til Frederiksborg. — Langeheks Afslcr. (efter Oriy. i 
Eusenholms Arkiv 1761) i Kgl. Bibi., Kallskc Saml., 4., 130. 



^) Nemlig Sverigs Angreb paa Lifland og Kurland, 
^) Lav, o: Krigen. 



236 1622. 

Epthersom leg fornemmer, att nogle Rysyske Gesanter 
skall uerre forhånden ^), Saa Skall Prindtzen strax, epther- 
att dy erre forbyreysit till københaffn-), begiffue sig och- 
saa till københaffn. leg fremskicker herhuos en kyste, 
hvorudi du skall laade iegge Børnens afflagde kleeder, 
huilcke skall hiidsendis. Datum Frederichsborg den 17 
Fchruarii Anno 1G22. 

Christian. 

Udskrift: Christen Thommissøn till hånde. 



183. 27. Febr. 1622. 

Fortegnelse over dem, der ere eller skulle være Borgmestre 
og Raadmænd i Kjebeuliavn. — Gch. Ark. 

Myckel wybe ^) \ 

knud Marckussøn^) I 

o 1 1 ',\ i Borgemeyster. 

Symen Surbeck ^^) j ° •' 

Mathias hansøn ^) ) 



lacob Brender ') ) „ , , 

. 1 , „s > Kaadmend. 

tommis lorck - ) I 



') De havde Audiens 1. Marts (Danske Samlinger 2. R. III, 371). 

Om Øjemedet med dette Gesandtskab s. Slange S. 484 ff. 
^) 1 Følge Slange S. 484 kom de russiske Gesandter til Ses fra 

Narva, hvad der ikke synes at stemme med Texten. 
3) Mikkel Vibe, f 1565, Borgmester fra 1609 til sin Død 1624 

(s. ovfr. S. 230). 
') Raadmand 1596—1606, Borgmester 1606—29, da han dode 

(Nielsen. Kjøbenhavns Hist. og Beskriv. III, 199). 
S) Raadmand 1613—22, Borgmester 1622—44, da han døde; hau 

indsattes som Borgmester 1. Marts (Brevene 1641—44 S. 449). 
•■■) Blev ogsaa indsat som Borgmester 1. Marts 1622, efter at have 

været Raadmand siden 1613. Han døde 1628 (Nielsen, anf. 

Skr. III, 207). 
") Raadmand fra 1599 til sin Død 1628 (Nielsen, anf Skr. III, 

232). 
») Raadmand 1613-33, f 1634 (Nielsen, III, 233). 



1622. 237 



Peder Carlsøn ^) | 

lørgen daanielsøn -) .... 
Clauss lohansøn ^) 



■Kl- 1 \ ^ A\ I Raadmend. 

Nielss hansøn ^) ( 

lauridtz Mogensøn '').... | 

lørgen lensøn *') j 

Actum københaffuen den 27 Fehrvarij Anno 1622. 



184. 22. Marts 1022. 

Til Christian Friis. 

Udtalelser om det ostindiske Kompagnis Direktører. Om An- 
sættelsen af en Humlemand. Om Jakob Becks Død. Det er 
vigtigt at faa en dygtig Lensmand paa Øsel paa Grund af de 
truende Krigsudsigter; Bondebefolkningen vil sandsynligvis for- 
øges ved Indvandringer. Om Krigen mellem Polen og Sverrig. 
Om den ny Kjøkkenskriver og den Maade, hvorpaa Kongen vil 
prøve hans Troskab. Om en indisk Ment til Møntmesteren. Et 
Stakitværk ved Frederiksborg skal males, og nogle Fanger skulle 
sendes derud. — Lanyeheks Atrier, (efttr Orig. hos Klevenfeldt 1770) 
i Kgl. Bihl.. Kallske Saml., 4., 439. 

leg forundrer mig paa, att Beuyndtheberen icke sender 
bud om uyen till Croneborrig, eptherdi dennom er sagdt, 
att den der er, och atty den kan faa, naar dy den affor- 
drer, Och meen ieg, atted ickun er en wndskilding. Dy 
haffuer faatt en god Skipper fraa mig, huormed dy kan 
nøies. Och kan Steen wylmsøn') skaffe dennom en vnder- 
skipper, om dy endskøndt icke faar strax den samme, dy 



') Raadmand fra 1618 til 1638, da han døde (Nielsen, III, 233 f). 
-i Blev Raadmand 1. Marts 1622 og Borgmester 1629, f 1638 

(anf. Skr. III. 212 f. Brevene 1632-35 S. 407). 
^) Blev Raadmand 1. Marts 1622 sammen med den foregaaeude 

og de 3 følgende (s ovti'. S. 226). 
■*) Niels Hansen Folskenk (s. Brevene 1645—48 S. 58). 
^) Døde faa Maaneder efter, i Aug. 1622 (Nielsen, anf. Skr. 

III, 235). 
'') Jørgen Jensen (Braad) døde 1633 som Raadmand (Nielsen, 

anf Skr. III, 235). 
") Holmens Chef Sten Villumsen Rosenvinge ts. ovfr. S. 192). 



238 1622. 

hegerer, ty beer er dog icke saa saare langdt till, att 
Perlen skall fordt. Atted skulle forhaalis med Piincken 
til Engeland, ted ued ieg icke huortill, ty hånd skall dog 
strax paa Norrie, och kan hanss Macker møde hannem 
vnder Norrie och beginde paa den dell, dennom befalid 
er, Och maaske paa ueien spør hånd uell tiill dy andre, 
om dy er forbanden. Atti begerer et aff Orloffskyben, 
som skulle med detthe Ostindianske Skiib paa ueien, synis 
mig, at ted skeer y den Mening, atted skulle forsencke 
reyssen, thy dy men, atted icke saa snardt kan bliffue 
ferdigt, ty den tyd ieg uaar tilstede, daa menthe dy io, 
atted inted uaar fornøden, huorfor samme vdristning bleff 
tilbage, nu haffuer di faatt 01, uyn, brød och andit bordt 
till derris Skiib. Du kandt dog tale ^) Steen wylmsøn 
aliene, om et saa tylig kan bliffue ferdigt-). Den Humle- 
mand skaldtu loffue di 110 dl. currandt for humlen och 
hans fortering, dog maa band komme hiid engang først, 
att band kan besee Pladtzen. Ted er dyr Hummell, ge- 
raader den well. da er den ocbsaa uell betaalid. Den Profilt, 
uy skall faa aff di Hollender, den skall icke bliffue stor. 

lacob Beckis død uaar ieg uell wyss paa, førend 
hånd drog bordt ■^). Den ene Budde, som fruen haffuer 
taagit paa llusit till sig^), er kongen aff" Suerrigis Vnder- 



^) Her mangler et Ord: til eller med. 

'') I Slutningen af April sejlede det ostindiske Kompagnis Skib 
Vandhunden fra Kjøbenliavn paa Eejsen til Ostindien (Danske 
Samlinger 2. R. III, 371) ; det konvojeredes til forbi de ka- 
nariske Øer af Skibet Nældebladet, paa hvilket Jens Munk 
førte Kommandoen (Rothe, Brave danske Mænds og Qvinders 
Eftermæle II, 552). Jvfr. Schlegel, Saml. zur dan. Gesch. II, 

4, 179. 

=*) Jakob Beck til Beldringe havde været Lensmand paa Øsel 
siden 1613. Jvfr. om ham Hiort-Lorenzen og Thiset, Dan- 
marks Adels Aarbog 1886 S. 54, hvor hans Død næppe rigtig 
henføres til 1625. 

'*) Ved ,.Fruen" menes Jakob Becks Enke Helle Jørgeusdatter 
Marsvin (f. 1566 j 1637); „Huset" er Arnsborg paa Øsel. Fa- 
milien Budde ejede Gods paa denne 0, s. Brevene 1641—44 

5. 131. 



1622. 239 

dan, dog habis ieg, atted nu ingen faare skall haffue. Dy 
thuende, som begerer samme administration, tiener inted 
att bruge paa sligge langdtfraa liggendis steeder, ellers er 
ted uell gaadt folck, enhuer paa syn Maaneer'). Wor 
Herre hielpe oss ellers well, att uy matthe ramme paa 
den retthe, ty her epther wyll sammestedtz falle allehånde 
for, om krigen ymellom Suensken och Polacken gaar for sig, 
som for Menniskens Øien er att ansee icke ude uyll bliffue. 
At uy nu haffuer faat bønder nock paa Øssell, er 
uel troeligdt, Och er att formode, att der skall komme 
fleere, end man gerne saa, ty vden thuiffuell uyll dy der- 
paa Landet haffue derris refugium. Haffuer dy Polacker 
skøndt myst formedelst tilfaald (huilckit ieg dog inted kan 
troe, ty ted er icke saa tyd Aars, att folck droner, epther- 
som denne uynther haffuer uerrid), Saa haffuer dy dog 
aldt iagit frycht y Suensken, saatt dy Suenske med derris 
eget folck herepther liidit skall kunde vdretthe. Kommer 
ted dertiill, att Carolus haffuer faatt syn død der -) (som 
icke lenge kan bliffue ty ed, om ted saa y Sandhed er), 
daa skall dy Polacker endaa mehre gloriere., besønder- 
ligens for Naffnit skyld. Køckenskriffuerens Eed haffuer 
ieg bekommit^), Och endog ieg ingen sønderlig mening 
om hannem haffuer (huilckit maaske skall gaffne mig y 
framtyden), saa uyll ieg dog forsøge, huor hånd sig uyll 
anstille, naar hånd haffuer giordt syn eed. Ted kan 
maaske gaa till med hannem, som dy taaler om dennom, 
som forandrer sig y Brudsengen. Ieg haffuer en anden 
Maaneer for med hannem, leg laader huer maltiid optegne 
paa huer sted, huad der giffuis op aff huer slags, saa kan 
ieg ligne dem sammen, naar hånd kommer fram med hans 
Sedler. Du kandt tencke, huorledis hånd retthede sig 



^) Ved Lensbrev af 3. Maj fik Frederik Eantzau Øsel i For- 
lening, som han beholdt til 1G34 (Erslev, Danmark-Norges 
Len og Lensmænd 1596—1660 S. 11. Dsk. Mag. 4. R. IV, 178). 

') Gustav Adolfs Broder Hertug Karl Philip døde af Sygdom 
25. Januar i Narva. 

^) Jvfr. det følgende Brev. Haus Navn var Niels Rasmussen. 



240 1622. 

epther bestillingen, hånd haffcle yblandt megit andit klad- 
den antegnit 3 bøgger Papiir huer ugge, band haffde 
faatt Herremenden til att skriffue paa. Ted er en uyss 
regel, 19 Skriffuer och 1 er 20. Dog uill ieg forsøge, 
huor ted kand affløbe, ty ieg frichter, att iager ieg en 
Skelm bordt, saa faar ieg 3 ygen. Den Indianske myndt, 
Nyckolaus ^) begerer, deraif haffuer ieg faatt hannem en 
a£f, der ieg uaar till københ:, och haffde icke flere derafi", 
menss Oue Gedde ") haffuer nogle faa, som band mig be- 
retthede. Holmens Maaler^) skall wrie rød och huyd 
faarue, huormed band skall hiidkomme och anstrige et 
Staaketuerck, saatt Stacketuercket skall uerre rødt och 
Spidtzerne huyde. Hånd kand tage syt folck med, paa ted 
ted kan gaa diste bedre fordt. Fortegnelsen paa dy fanger 
sender ieg dig herhuoss, huilcke skall komme biid epther 
Paaske hellige dage ^). Vale. Datum frederichsborrig den 
22 Marta Anno 1622. 

Christian. 

Udskrift: Chanseleren H: Christian Friiss til bande. 



185. Omtr. 22. Marts 1022. 

Til Niels Friis. 

Om Kjøkkenskriverens Ed. — Geh. Ark. 

Du skaldt til dig fodre køckenskritfueron och hannem 
lade Suere denne herudinden laagde Eed '), huorudaff du 



^) Møntmesteren Nikolaus Schwabe (ovfr. S. 231). 

^) 4. Marts var Ove Gjedde kommen til Kjøbenhavn fra sin ost- 
iudiske Rejse efter at have været borte paa fjerde Aar. 
Skibet, som han havde forladt i Norge, kom 30. Marts til 
Kjøbenhavn (Schlegel, Saml. zur dån. Gesch. I, 2, 158. Slange 
S.' 478. Danske Saml. 2. R. III, 371). 

^) Thomas Thomesen. 

•*) Paaskedag var 21. April. 

^) Den findes endnu vedlagt. Den er trykt (efter en Afskrift) i 
Molbechs Udgave I, 112 f. Orig. er ikke egenhændig. Eden er 
indfort i Sjæll. Reg. XVII, 229 f. med Datum 22. Marts 1G22. 



1622. 241 

hannem skaldt meddele Copie och silden huoss Registranden 
foruaare originalid. 

180. 28. Maris 1022. 

Til Skriveren Bartholomæus Haagenseu. 

Befaling om Forfærdigelsen af Mælkekar og Mælkespande. — 
Geh. Ark. 

Bartholomeuss hogensøn 
Skall aff kobber laade gøre 6 Saaer^) tilatt beere 
melck udi, huer Paa en tønde. Disligiste G Melkespande, 
lige Paa den maaner och Størrelse, som den gemehne 
maaner och fadtzun Er. Grebben paa dennom alle skall 
uerre aff lern. 

Actum frede: den 23 Martij Anno 1622. 

Christian. 

Eptherhanden som di bliffuer ferdig, saa skall dii 
hiidskickis. 

187. 24. Marts 1«22. 

Til Christen Tliomeseu Sehested. 

Om Foranstaltninger i Anledning af Kongens Sønners fore- 
staaende Ankomst til Frederiksborg. — Langeheks Afskr. (efter 
Orig. i Rosenholms Arkiv 1761) i Kgl. Bibi., Kuliske Saml., 4., 439. 

Laad mig ued denne breffuysser uyde, huor mange 
Senge der behøffuis till Prindtzens folck, som haffuer derris 
Lossering paa Slottid. Vdi ligemaade uill sendis forteg- 
nelsen paa dy andre, som neden for Slottid losseris, til 
forereren, att hånd y tyde dennom kan forere. 

Den 1 Aprilis førstkommendis skall Børnen samdtlig 
komme hiid, Och skaldtu udi tyde laade Christoffer Bassie-) 
uyde, huor mange uogne der gørris behoff. Er der och- 



>) Saa, en Slags Ballie (Molbech. Dialect-Lex. S. 465). 
'■*) Lensmand paa Frederiksborg og Kronborg. 

16 



242 1622. 

saa nogit, som paa Bønder uogne icke kan framkomme. ted 
skaldtu antegne, Saa skall didhen komme saa mange 
Rustuogne, som fornøden kan uerre. Uatum frederichs- 
borg den 24 Martii Anno 1622. 

Christian. 

Udskrift: Christen Thomissøn till hånde. 



188. 22. April 1G22. 

Til Christian Friis. 

Kongen mener, at Hertug Philip Sigismunds Revers i Anled- 
ning af det verdenske Koadjutorvalg endnu ikke kan udleveres. 
Gaver, som russiske Gesandter have overbragt, skulle vurderes. 
En fængslet Kudsk af Kongens skal løslades. Der skal bestilles 
Tagsten. Om Istandsættelsen af et Kølefad i Bryggerset ved 
Frederiksborg og af Pumpen i Emdrup. Af de Penge, der ere 
samlede til at tilbagebetales Enkedronningen, skal lægges saa 
meget til Side, som Kongen har udlagt mere end 100,000 Rdl. — 
Kgl. Bibi. 

leg sender dig herhuoss Martyne v: der Medenss Breff 
med nogle andre saager, som he: Phylip ') framskicker, 
Och haffuer h: Philip udi syn Skriffuelse begerid syn 
Revers igen. eptherdi athand nu framskicker Domherrenis 
Revers och kuytandtz. Myn mening er, mig slig Revers 
icke att kunde fraa mig leffuere, førend alting Er effec- 
tuerid^). 



') Philip Sigismund, Hertug af Brunsvig, Biskop i Verden og 
Osnabviick, en Broder til Christian IV's Svoger Henrik Julius, 
havde en væsentlig Andel i, at Kongens Søn Frederik (III) 
1622 valgtes til Koadjutor i Verden. Hans Død 1623 aabnede 
Hertug Frederik selve Stiftet. 

-) 24. April svarede Kongen Biskoppen, at Beviset for Mod- 
tagelsen af de Penge, som vare deponerede hos ham, og som 
nu vare udbetalte til Kapitelsherrerne i Verden, var i Kjøben- 
havn under Kongens egen Forvaring, og da Kongen for Øje- 
blikket ikke kunde begive sig derhen, eftersom han hver 
Time ventede en svensk Afsending, og da han ikke heller 
turde opholde Biskoppens Lakaj længere, kunde han ikke nu 



1622. 243 

Herhuoss offuerskickis ochsaa ted Ryske tøy ^), huilcket 
du huoss guldsmyddene kandt laade wordere. Rust- 
ningen kandtu huoss Plaatenslageren laade wordere. Der 
er En aff myne kudtsker slagen y iern nylygen Paa hol- 
men, densamme skal ladiss vd och uysses hiid igen. leg 
dragiss icke andit til mynde, endatt ieg for nogen tiid 
silden skreff dig till om taagsten att bestille. Saframdt 
dy Er icke bestildt, attdi daa bliffuer bestildt. 

Dy Skybstømmermend , som Sist her uaar, hafiuer 
ganske vfliitig dichtit ted kølfaad y briggersit, huorfor 
di uyll igen hiiduysses. atti ted gørrer till gaaffns. Dy 
tømmermend, som tili'orne haffuer giordt den Pumpe y 
Emmindorp-') daam, skal betaale, huess den nu koster 
igen att fliie, ty ted Er skaarn ted. Rassmus siiger, Pumpen 
kunde ued ingen anden middell løfftis vden ued dy, som 
sked Er. Haffde den uerrid giordt til gaffns, daa haffde 
den nock holdt y mange aar. Dy skyller dem dog gemen- 
lig saaledis ued altiing, leg haffuer sielffuer siet ted. 

leg glemthe att taale med dig om Skatten, som Er 

samlid tilatt betaale frummoder med^), att aff samme 

Penning saa mange bliffuer tilsyde saatt. som den summa 

sig beløber, som ieg aff mit egit, uydere en di 100 thusind 

daler sig beløber, vdlagdt haffuer, huilcke ieg till allehånde 

vdgifft nu behøffuer. Vale. Datum frede: anden Påske dag 

Anno 1622. 

Christian. 

lo før lo bedre attuy kan komme aff med disse Rysser. 
Udskrift: Chanseleren Her Christian friiss til bande. 



tilbagesende Beviset, men det skulde ske med det første 
(Ausland. Registr.). 

') Gaver, overbragte af det ovfr. S. 236 omtalte russiske Ge- 
sandtskab. 

-) Allerede i Frederik ll's Tid var Kjøbenhavn blevet forsynet 
med Vand fra Emdrup Sø (Lundeliusseen), s. Nielsen, Kjøben- 
havns Hist. og Beskriv. IV, 129 ff. Ved denne Tid var den 
gamle Vandledning ved at forfalde. 

8) Jvfr. ovfr. S. 202. 

16* 



244 1622. 

189.* Omtr. 10. Maj 1622. 

Til Frederik Gimther. 

Der skal svares Hertugen af Gottorp, at Kongen er enig med 
ham angaaende Tripelhjælpen, og at Landdagen bør udskrives; 
en Afskrift af Hertugens Skrivelse skal sendes til Gert Eantzau. 
Der skal gives den lyneborgske Gesandt det Svar, at man uden 
Hensyn til Hertug Frederik af Lyneborg vil lade Kapitlet (i Ver- 
den) vælge frit; om Abbediet i Lyneborg venter Kongen, at der 
vil opnaas Enighed. — Geh. Ark. 

Hiirbei ist dess h: von holsteins Schreibendt der 
triipelhullffe betreffende, worauff zur andtuordt sol gegeben 
werden, dass Icb ihn allem mit ihm eiinich. Worzu dii 
landtstende auch sollen zusaramen verskriben werden^). 

Ahn den Stadthalther soli Ein Schreibendt abgehen 
vndt copei von des her: Schrebendt zuskicken, worauss Er 
zusehen hatt, dass der her: viell Einne andere meinung ist, 
alss er ihm schreibendt mihr hatt verstendiget. 

Dii Recreditiff sollen auch allsobalde fertig gemacht 
werden auff den Lyneburgisker gesanthen, wieauch Sein 
abskeidt also lauthende, dass zuaar mit h: fride: von Ly: 
offtmahll tradiret sey, aber keynmal zu Einiger final 
Resolution kommen konnen auss wrsach, dass obgemelther 
h: fri: sich also obstinatt Erzeiget, wy Er dem regirendem 
herren zumbesten bewust, das Er auch verursachet von 
mihr zu begeren, Ich muchte ihm hinfhuro mit dem 
negotio verskonen vndt mit h: fri: slebst(!) tractiren, auss 
wess wrsachen ich es Nuhmer darbey bewenden lasse vndt 
dem Capitulo Ihren freien waaJl lassen, ess gerathe, wohr- 
hin der liebe godt will-). 



^) Der afholdtes ingen Landdag fer Januar 1623. 

'^i 10. Maj udfærdigedes der paa Grundlag af Kongens Udkast en 
Besked til en Gesandt fra Hertugerne Christian af Lj'neborg 
og Frederik Ulrik af Brunsvig. Gesandten havde forebragt 
et Forslag om, at Hertug Frederik af Lyneborg (en Broder 
til Hertug Christian) vilde i Egenskab af Domprovst i Bremen 
give Kongens Sen Hertug Frederik sin Stemme som Koad- 
jutor i Bremen, naar Kongen til Gjengjæld vilde undlade at 



1622. 245 

Der abbedei ihn Lyneburch betreffende, weill sie von 
beiden theilen meine nahe veruanthen seindt, So zueiffuele 
ich nicht, sie werden den sachen vnther sich woll maass 
geben *). 

Christian. 

Udskrift: Friiderich gynther zu handen. 

190.* 20. Ang. 1622. 

Til Kjøbmanden Hans Mandix. 

Befaling til at sende Plydsfløjl ud til Kongen paa Rosenborg. 
— Geh. Arie. 

Hanss Mandix-) 
Skall strax med denne Breffuisser Peder Pedersøn hiidud 
skicke ted stycke graa Plyss fløiell. 

Actum y haffuen for køben: 20 Agusti Anno 1622. 

Christian. 

191. 20. Aug. 1022. 

Til Christen Thomeseu Sehested. 

Tøj til Klæder ffor Kongens Sønner) sendes. Tre Pager 
skulle sendes andre Steder hen efter deres eget Ønske. Lange- 
beks Afskr. (efter Oriy. i Rosenholms Arkio 1761) i Kgl. Bibi,, 
Eallske Saml, 4., 439. 



modsætte sig hans eget Valg til Koadjutor og Successor i 
Verden. Som det vil ses af Brevet, afviste Kongen dette Til- 
bud, naturligvis fordi han ønskede sin egen Søn valgt ogsaa 
til Koadjutor i Verden (Inlåndische Reg. 1600—1624 S. 99). 

') Om St. Michaels-Abbediet i Lyneborg se Zedler, Universal 
Lexicon XVIII. 1099 f Der var, i Følge den udfærdigede 
Besked, Strid mellem Hertugerne af Brunsvig og Domkapitlet 
i Verden angaaende Retten til at bekræfte Abbeden; Kongen 
afslog i Beskeden til Gesandten at blande sig i Striden. Jvfr. 
Brevet af omtr. 3. April 162.5. 

^) Se ovfr. S. 234. I Følge en Paategning paa Brevet fik Kongen: 
„8 Alen Søll farffue floss ^ Vib dell". 



246 1622. 

Aff detthe Slaags Pliisfløiel er inted mere forhånden, 
dog men ieg, ted att uerre nock, dog aff thuende Slaags, 
huilket dog aaligeuel paa di Steder kan brugis, der som 
myndtz er att see. Kleede Snorer och Sylcky er ochsaa 
der huos, dog ned ieg icke, huor megit aff huer Slaags der 
er, huilckit du uell haftuer y aeht. Och kandtu med ner- 
uerendis breffuisser sende tilbage, hues som offuerlig bliffuer. 

Marskalcken skall du syge, att hånd disse thre drenge, 
Borchardt. Spørcke och Morman '), skall laade uyde, att 
ieg med ted ibrderligste dennom paa andre Steder uyll 
lorskriftue, huordthen dy haffuer Løst, huylcke forskriffther 
skall l'erdiggørris. sa att di kan ferdig uerre om en dag 
eller thu, naar gud uill, ieg kommer der tilstede igen. 
Datuni københaft'u den 20 Agusti Anno 1622. 

Udskrift: Christen Thommissøn til hånde. 



1!)2. :{. Oktltr. 1622. 

Til Christen Thomeseu Sehested. 

Prins Cliristian skal den følgende Dag drage til Kjebenhavu 
og senere med sine Brødre til Antvorskov. — Lanycbeka Af^kr. 
(tf ter Oriy. I Eu.scnholms Arkiv 1761) i Kyl. Bibi., Kallske Saml., 
å., 439. 

Prindtzen med Børnen skall herfraa til Anderskou sig 
begiffue den 24 huius. 

Prindtzen skall y morgen begiffue sig til københaffn 
<Dch tage med sig ted mynste, skee kan. Der skall brugis 
en aft Rustuognen til Sengen och tøiet, och dy graa heste 
for en aft' uognen till hanuem sielffuer. 



') Under ^8. Aug. udfærdigedes en Anbefalingsskrivelse for Edel- 
knaben Friedrich Sporcke til Biskop Philip Sigismund i Verden og 
OsiKibriick og en lignende for Edelknaben Burchard Belir til 
Prins Morits af Oranieu (Auslånd. Registr.). Navnet paa den 
tredje Edelknabe var Herluf Mormaud (Rentemestr. Regnsk.). 



1622. 247 

Myønderne sa och en hest eller thuo skall ochsaa 
der heen. 

Actum frederichsborg 3 Odoh: Anno 1622. 

Udskrift: Christen Thommissøn til hånde. 

193. 15. Oktbr. 1022. 

Til Christian Friis. 

Om Bagning af Brød til Skibene; om Indretning af Lade- 
gaarden ved Kjøbenhavn. En Smørkjerne skal hentes fra Kron- 
borg. Om et Laan til Klædekompagniet. Fangerne skulle sendes 
til Frederiksborg. Kongen forlanger et Exemplar at Jens Dinesen 
Jersins Grammatik, Silketøj, Lamper til Brug i ]\runten paa 
Frederiksborg og Fliser. — Kgl. Bibi. 

leg haffuer, syden ieg paa Ibstrup taalede med dig, 
tenckt Paa ted brød, som skall til dy skyb, Och befynder, 
att inted korn uerre forbanden, huoraff brødit kan baagis, 
vden den dandtziger rue, som bleff forbrudt, huilcken strax 
uyll maalis. Paated man nogit kan komme tilretthe. • Møllen 
ued westerpordt haffuer nu uaand nock, y Bagersen ued 
Slottid maa ochsaa baagis, sauidt skee kan. Saa kandtu 
ochsaa senile ud paa lehnen heer omkring^). Heer y 
Lehnit er ted aldt befhaalid, naar ted ickun kommer. 

Paa Laagarden "-) ued københaffuen skall ted saaledis 
foiordnis med kammerne til kuyndfolcken, Sluffer till maask 
och Maag-'), saoch kloffuer ') tilatt binde fehet udi, Saatt 
nest gudtz hielp den 30 Hvius kørene kan indbyndis. 

Du skaldt sende bud til Cronehorrig epther S[m]ør- 
kernen. huilcken staar ferdig y arckeliet sammestedtz. Paa 
bordet y myn stuue Paa Slottid staar 5010^ dl. til 6 ^, 



') 14. Oktbr. befaledes det 6 sjællandske Lensmænd i Løbet af 8 
Dage at indsende Skibsbrød til Kiøbenhavus Slot til Brug for de 
Skibe, som strax skulde afgaa til Spanien (Sjæll. Tegn. XXII, 143) 

■'') Ladegaarden. Jvfr. ovfr. S. 175. 

») o: Møg. 

*) Klove, en Jernbøjle, som lægges om Køernes Hals, og hvor- 
ved de bindes til Baasen. 



248 1622. 

huilcke ted kleede ('ompanie^) skall tilstillis. Imorpaa du 
deriis ohligaiion rlehita formå mig kandt tilskicke. Naar 
dy støffle til dy fanger erre ferdig, daa skall samme 
fanger med derris officerer hiidskickis "^). Send mig ett 
exemplar aff den grammattika, som M: lenss haffuer giordt'^). 
Hanss Mandix skall vdi en kyste uell foruaarid (huilcken 
kyste hånd huoss Slodtzfogden skall tage) indpacke aff 
allehånde slags Sylcketøy, huilckit hånd myn Skredder skall 
tilstille, Som hånd siden med sig offuer til lutland skall 
taage. Der Skall hiidforskickis 4 Laamper med nogit Ollie, 
som heer morgen och afften y Mynthen ^) skall brugis. 



') Dette Handelsselskab var stiftet kort forinden, nemlig 1620. 
Allerede 1(;23 var det kommet i Miskredit, thi Rigsraadet 
henstillede da, at det var ønskeligt, at Klædekompagniet ikke 
fik Lov til at fordyre Varerne, og i Henhold hertil befalede 
Kongen, at to af Rigsraaderne aarlig skulde gjennemgaa Kom- 
pagniets Bøger og indberette Utilbørligheder. Efter en kort 
Levetid atgik Kompagniet ved Døden i Slutningen af 1628, 
et Par Maaneder efter, at Kongen havde laant noget over 
8000 -Rdl. af det (Schlegels Slange II, 219 f. Nielsen. Kjøben- 
havns Hist. og Beskriv. IV, 31L Nielsen, Kjøbenhavns Di- 
plom. II, 633. IIL 303. V, 71. 89. Erslev, Rigsraadets og Stæn- 
dermødernes Hist. I, 353. 359. Dsk. Mag. 3. R. II, 301). 

-) Jvfr. det følgende Nr. 

*) M. Jens Dinesen Jersin. siden 16 7 Lærer for Christian Ulrik 
Gyldenløve (og senere tillige for Hans Ulrik Gyldeulove) og 
siden 1619 Professor i Metafysik ved Universitetet, havde i 
Febr. 1622 faaet Befaling til at udarbejde en latinsk Gramma- 
tik. Allerede i Begyndelsen af Septbr. s. A. forelagdes den 
i Konsistorium til Professorernes Gjennemsyn, men den 
mødte megen Modstand. Kansleren Christian Friis, der 
levende interesserede sig for dens Udgivelse, drev imidlertid 
Sagen igjennem. 29. Novbr. fik Jersin Privilegium paa i 10 
Aar at lade ti-ykke en større og mindre Grammatik, og ogsaa 
paa anden Maade tog Regeringen sig at hans Grammatik. 
Den mindre („Epitome Gramraaticæ Latinæ") udkom 1623. den 
større („Grammatica Latina") Aaret efter. Jvfr. herom og om 
den nye ^lethode, som derved indførtes i Grammatikuuder- 
visjiingen her til Lands, Gjellerup. Bisk. Jens Dinesen Jer.sin, 
især S. 70 fl. Det maa herefter antages, at det er en Afskrift, 
Kongen forlanger at se. 

■') Om Mønten paa Frederiksborg jvfr. Rasbech Frederiksborg 
Slots fjeskriv. S. 79. Friis, Saml. t. dansk Bygnings- og Kunst- 
hist. S. 253 f. 



1622. 249 

Hanss Steenuynckell skall befhalis att framskicke dy steen, 
som skall till Pladtzen her sammestedtz') Herhuoss tiindis 
en Seddel, huylcken Christoffer wrne skal tilstillis. VnJc. 
Datum frede: den 15 8^o Anno 1G22, 

Christian. 

Udskrift: Chanseleren Her Christian friiss tiill hånde. 



194.* Oktbr. 1G22. 

Resolutioner om de Straffe, som en Del paa Bremerholm hen- 
satte Fanger skulle lide'-*). — Geh. Ark., A/Uv. fra MarineminisL, 
Fase. 357, Nr. li. 

Fanger, som gaar wdi lern 
Her Paa Holmen, som icke Enndnu 
aff'denn høye Øffrigheed ehr blef't- 
uen forordenit. Huor Lenge de 
Schall gaa. 



Criildbrannd Siffuordzenn Och Paa 20 aars tiid y lern. 
Niells lounssenn, hidskicket fraa 
Aggershuuslehnn i Norge forme- - 
deist Adschillige huus geraad, wld. 
klæder, kaaber och Anndet, de 
haffuer stollenn fraa enn quinnde 
der paa Lænitt om Natte thide, 
som ehr till ssammen taxeiit for 
x.i dr. j % xvj [!> dannsche, Och 
sidenn haffuer dee sat Ild paa 
hiindis Huus och Affbrennt, ehrre 
dømbt till Gallie och Greenn 
for samme thiuttuerj, komb i 



V) Den m.ellemste Borggaard paa Frederiksborg blev ved denne 
Tid belagt med gullandske Sten (Friis, anf. Skr. S. 262). 

'') Selve Listen over Fa^ngerne med Angivelserne af deres For- 
brydelser osv., er utvivlsomt skreven af den ndfr. nævnte 
Knud Worm, der var Skriver ved den store Smedie paa Bre- 
merholm. (Han nævnes i Saml. t. jydsk Hist. III, 242 og 
Nielsen, Kjøbenhavns Diplom. 111, 72. VI, 57. 213.) Alle de 
Fanger, henved 30, ved hvilke Kongen intet har noteret, 
ere udeladte her; de ere enten døde eller bortrømte, eller 
ogsaa har en anden Haand tilføjet, at de skulle sendes til 
Frederiksborg (,jvfr. ovfr. S. 248j. 



250 1622. 

leruit denncl 15 Septemher Anno 
1621'). 

KasperElliessenn. liidschicket Paa 20 aarss tiid y lern. 
fraa Aggershuus lehnn wdj Norge • 

for 45 slete daller wdj firre schil- 
linng støcker, Noch 23 Rixs daller 
i enn huid Lerffuidzsposse samt 2 
halffue daller Och Een heell daller 
wdaff Enn Esche. derforuden no- 
genn marchstøcker och smaa 
Penge, som hannd haft'uer stollenn 
aff Enn Manudzs krambou i Opss- 
loug, med Anndet Merre Plynn- 
derj efffcer dommens Inndhold, 
ehr dømbt till Gallie och Greenn. 
komb i lernitt samme dagh. 

Peder Niellssenn. hidskicket Paa 1.5 aar y leril. 
fraa Kaleøelehn wdj ludland for- 
medelst Enn senge d\'nne hanud 
haffuer stollenn derssammestedzs, 
som ehr wurderit for Otte slette 
daller, Ett schiert, for sex daller, 
Enn kobber kiedell, for firre dal- 
ler. Enn Messinng kiedell , for 
thou mark, Ett Beken, for femb 
marckjt sengeklæde for sex marck, 
slet mønt beregnet, Ehr dømbt till 
Gallie och greenn, komb i leruit 
dennd 15 Septemher Anno 1621. 



Søffrenn Mortennssenn, Hid- Paa 10 aarss tyd. 
schicket ti'aa Wordingborge lehnn, 
formedelst hannd haffuer stollenn 
enhestdersammestedzs, ehr dømbt 
till Gallie och greenn, komb i 
lernitt dennd 27 Octobcr A)i)io 
1621. 

Karll Anndersseiin och Olle Y 8 aar att gaa y lern. 
Hannssenn, thou taterc\ som Chri- 
stoffer Gøye haffuer Ladet hid- 
ssennde fraa Nenisslehnn '■') med 
Christoffer lensenn, Skipper paa 



') Randbemærkning, at den første er bortrømt 26. Juli, og at 

den anden endnu findes. 
^) Nedenæs Len i Norge. 



1622. 251 



denn Korssøerschude , komb i 
lernit dennd 31 Oviober effter Her 
Canndzellers betallning. Och Inn- 
genn domb met dennem'). 



Peder Niellssenn, enn snedker Pa 10 aai'SS tiid. 
ssuennd, hidschicket fra Dronning- 
borge slot, som Esche Brock hat't- 
uer Ladet fremsende, formedelst 
hannd om Natte thide hafi'uer 
Inndbrut wdj Hanndschritfuerenns 
kammer der paa slotted och der 
stall och wdtog Enn schiorte, Enn 
Ost och It hørgarens forklæde 
effter dommens Inndholdt, ehr 
dømt till Gal[lie] och grænn, komb 
i lernitt dennd 10 October 1621. 

Niells Pederssenn Hald, som Y 1 aar. 
først ehr bleffuen hidssenndt fraa 
Hald slott, som Knud Gylden- 
stieren haft'uer Ladet fremssennde 
for Enn Leddegiennger, Huilcken 
sidenn Ehr Bortrømbt paa Fred- 
richsborge Arbeide, Och siden ehr 
paagrebenn med thiutfuerie paa 
HolbeckSlodzslehnnOch der stol- 
lenn It hørgarenns Laggenn, thou 
Blorgarenns laggen, wurderit for 
j daller. Enn Oxe, for j K, Enn 
Liusestage, for 8 /.'>, Enn heste sille, 
for 1 V, threj Rinnge till Itt hals 
kobelljfor IF, Enn hiøtiuffue, for 8 /.'. 
thou Nøgeller giørrenn, for j / . 
Enn Opled, for j %, Siuff march 
karede wld. for xxj /?>, Och Rede 
pennge i; //. Med Anndet Mere 
thiuffuerj, han ud haffuer brugt der 
paa Lænit effter dommens Innd- 
hold, Som kannd beløfi'ue Sig 
tilissammen iiij slette daler j /j. 
Och der hannd met samme thiuff- 
uerj ehrpaagrebenn, haffuer hannd 
gitfuit sig It Anndet Nauffnn och 
sagt sig At hede Peder Ollssenn. 
Ehr dømbt till Gallie och greenn, 



*) Randbemærkning, at begge bortrømte 17. Oktbr. 1622 



252 1622. 

komb i leriiit dennd 9 Nouember 
Annu 1621. 

Hanns lergemisseiin Smede- Skall gaar (I) der et Lultt aar. 
ssuend her aff Kiøbenhaffhn, 
som Her Caundzeller loud wd- 
ssennde paa Holmen, formedelst 
der t'ormenis, At hannd hafi'uer 
werridt wdj widdennschab med 
At forkomme nogemi Anckere 
fraa Lønnportenn wid Wand- 
konstenn. och den, som stall 
samme Anckere, bleff ben Reted 
for sagenn, komb i lerennitdennd 
8 December 1021 effter H: Cand- 
zelersbefalliung, ochlnngendomb 
met haunem*). 

Niells Madzenn, som borge- Skall eiKlnu gaa y lern 2 aar. 
mester ocb Eaad baffuer ladet 
hidssennde fraa Rinngsted, for- 
medelst band baffuer stollenn 
Eun stud, som ebr wurderit for 7 
slete dr., Ebr dømbt till Galle 
ocb greeu, komb i lernit dennd 
13 December Anno 1621 ^). 



Niells Smed, bidscbicket fraa 2 aar Och sydeu stille Borgen 
Malmøe buus lebnn i Skaaue, for- ^q^. uyJere skaile 
medelst bannd baffuer Omløbeuu 
med Een Bøsse ocb scbut duer 
ocb Ennder, tbruid ocb wnndssagt 
Folck i derris gaaerde ocb busse, 
med Anndet Mere Moutuilligbeedt 
effter dommens Inndbold, ebr 
dømbt at lide for banns begann- 
genue gierninger effter Recessens 



') Randbemærkning: Af Jernet 1. Oktober efter Kanslerens Be- 
faling. 

^) Randbemærkning: „Er slaggenn aff lernnitt wdi hans store 
siugdomb om st. Hans dag 1622, ocb baffuer siden en tidlang 
taget ware paa de andre fanger ber paa bolmen til dend 1 
Ocbtobr: band er kommen til wandkikeren at boure och 
Renssfc Render paa kong: M: arbeide." — Senere tilføjet: 
„Bekom pas den 8 lanvarii Anno 1624." 



1632. 253 

67 Capitell for hanns schiøtterj, 
kom i lernit den 22 lanuarij 
16221). 

Søffrenn Pouellssenn Winnd, 4 aar. 
som Thygge Brahe haffuer ladet 
hidssennde fraa Schiffhuus, for- 
medelst hannd haffuer brut och 
wnnduigt a+'f konngens leren och 
fengsell, som hånd haftuer wer- 
ridt behaft'tedt med der paa 
Schiijfhuus, formedelst hånd haff- 
uer icke begiffuit sig wdi Rette 
thide wnnder hanns Cvmpagnie 
derssammestedzs, Item haffuer 
siden thruid och wnndssagt Enn 
Mannd der paa Lænit, Ehr dembt 
fra liffuit, kom i lernit den 19 
fehruarij 1622. 

Peder Niellssenn, som ehr H aar y lern. 
hidschicket fraa Kallundborge 
slott formedelst firre secker och 
Enn thrøye, som ehr wurderit 
for femb march mønt. hannd haff- 
uer stollenn fraa nogenn Bønnder 
der paa Lænit, ehr dømbt till 
Gallie och green, komb i lernit 
dennd 7 Martij Anno 1622. 

Hanns Niellssenn, hidschicket 8 aar y lern. 
fraa Waldbye her paa Kiøben- 
hauffns Lehnn, formedelst hannd 
ehr Bortrømbt med en Mandzs 
hustru deriWaldbj^e och haffuer 
stollenn enn gryde och It senge- 
klæde fraa hannem, Ehr dømbt 
till Gallie och greenn, komb i 
lernitt dennd 8 Martij Anno 1622. 

lacob lennssen Borrekock, Skall forskickis till frede: 
Lauridzs Niellsen och lenns Ann- 
derssenn, kockedrenge, hidschicket 
fra Antuorschou formedelst Ad- 
schillige fittalle och kiøckenfit, de 
haffuer stollenn der paa slotted, 



*) Randbemærkning: Bortrømt. 



254 1622. 

ehr dømbt till Gallie och grænn. 
komb i lernit. dennd 8 Mnrtij 
Anno 1622'). 

Søflrenn Madtzenn, hidschi- 10 aar y lerii. 

cketfraaHellssinngøer, formedelst 

hannd tor 16 Aar sidenn hafi'uer 

krencket sinn egenn freucke 

Marenne ]\Iadzs daater, som ehr 

Nest sødscliindebarenmet hannem, 

Och Aufflet barenn tillssammen, 

hatiuer och sidenn med en Ann- 
den hanns Irencke paa Seierøøe 

Afflet thou Børenn eftter hanns 

egenn bekienndellsse. haffuer nu 

Atter lagt sig effter for^e Hanns 

Neste sødschendebarn Marenne 

Madzs daatter At wille brinnge 

hinnde till At etfterkomme hanns 

S3rndige begierinng, Ehr dømbt 

At straffis med fenngssell och 

threldomb paa kong: Maytz: Ar- 

beide sin Liffs tiidt, komb i lernit 

dennd 15 Aprilj 1622'-). 

Peder Lauridzenn drager, som 8 aar y lern. 

Borgemester och Haad i Malmøe 
haffuer ladet frembssennde, for- 
medelst hannd haffuer ligget wdj 
It slemt leflnit med enn Egte- 
mandzs Quinnde der wdj Byen 
och dog sielff' Ochssaa haff'de 
hanns egenn hustru, eff'ter It Mes- 
sine bretfs formeldinng, som H: 
Canndzeller ehr thillschreffuen, 
komb i lernit dennd 18 Aprilis 
Anno 1622, Ehr dømbt till konng: 
Maytz: Arbeide och fengssell 
eff'ter Hanns Maytz: goude Be- 
tennkennde. 



') Ved den første af disse tre er skrevet, at han døde 5. Aug. 

Randbemærkningen „bortrømt" synes at gjælde den tredje at 

dem. 
^'j Randbemærkning, at han er bortløben fra Ladegaarden 15 

Juli 1623. 



1622. 255 



Bennt Suenndzenn, som Bye- fi aar y lern. 
lougedenn her wdj Kiøbenhaffnn 
hafifuer ladet hidssennde, for hannd 
haffuer stollen noget Guld fraa 
s: lacob Beckis thienner, ehr 
dømbt At gaa i lerenn i sex Aar 
eliter Enn zeddels formelding, 
som fortie Byefouget haffuer met 
hannem frembssendt, komb i 
lei'nit dend 9 Maij Anno 1622. 

Christenn Niellssenn, som 4 aar y lern. 
Hanns Thellinng haffuer ladet 
fremssennde fra forne Ydsted. for- 
medelst hannd hafiuer stollenn 
Enn Blorgarenns schiorte och 
Enn klædehuffue, som ehr wur- 
derit for iij f, Ehr dømbt till 
Gallie och grænn, kom i lernit 
dennd 13 Maij 1622^). 



Olle Pederssenn, som Siffuord G aar y lern. 
Beck. Rentemester, haffuer ladet 
hidssennde fraa Ørsted i Ramb- 
ssøeherridt, formedelst hannd 
haffuer leigenn wdj It slembt 
leffnet med Enn Echtemandzs 
quinde och dog sielff haffuer 
hanns Egtte Hustru, Och haffuer 
thrud och wndssagt enn aff" wel- 
bemeldte Siffuord Beckis Bønnder 
Och Offuerfaldenn hannem om 
Nate tide, Ehr dømt till konng. 
Maytz: fenngssell och Arbeide, 
Inndtill hånd aff denn høye Øft- 
righeed Igienn kannd bliff'ue for- 
løff"uit. komb i lernitt den 28 Maij 
1622 

011eSøffrennssenn,3omBorge- 4 aar y lern. 
mester och Raad i Slangerup haff- 
uer ladet frembssennde, formedelst 
hannd ehr Optagenn for Enn ledde- 
giennger, som icke nogen wis 
tienniste hafiuer tagenn sig forre 



*) Randbemærkning, at han er bortrømt 3. Maj 1623. 



256 1622. 

Och bleffuen befundenn, at hancl 
hafluer stollen thou schiepper 
hommell Och enn Nye wadmels 
kiortell fraa en Mand i Horrens 
Herridt, ehr dømb[t] till konng. 
maytz: lerenu och fengssell Hanns 
litfs tiid for ssamme hanns gier- 
ninger. komb i lernit dennd 4 
lunij Amio 1622. 

Christenn Anderssenn, hid- 4 aar y lern. 
schicket fraa Hussumb her paa 
Kiøbenhauffns Lehnn, for hannd 
haffuer Enn sønndag wnnder Pre- 
dickenn Inndgaaen wdi lenns 
Iesperssenn[s] hus och der wd- 
taget It schrinn niett noggenn 
breffue, som ehr wurderitt for 14 
daller, Ehr dømbt till thiuffstraft', 
komb i lernitt dennd 23 Iimij 
1622. 

Quest Niellssenn hidschicket 3 aar y lern. 
fraa Slaugellsse, for hannd haft'uer 
stollet Enn lerenn wegge^ t'^aa 
Niells smed derssammestedzs, 
ehr wurderitt for 3 slette marck, 
ehr dømt till thiuffstraft", komb i 
lernitt dennd 21 lunij Anno 

1622 O- 

Niells smed. som ehr hid- 2 aar y lern. 

schicket fra Alalraøehuus, for- 
medelst hannd haffuer brugt 
slagsmaall der paa Lehnet och 
haffuer stollen Nogenn Par 
kirkedutiuer aff kirketornet och 
schiødt och forderftuet kirketaget 
och blyet, kirkenn till schade, 
Ehr dømbt at lide derfohr som 
ehnn thiuff', komb i lernit 26 
lunij 1622=*). 



^) Vægge, en Kile. 
■^ Randbemærkning: død. 

=>) Randbemærkning: „Er derforuden tildømpt at gaa it Aar i 
iern for kongens iern. hånd hattuer affiagt uden beuilling." 



1622. 257 



Marckus Hannssenn, hidscki- 4 ^ar y lern. 
cket fra Roschildgaard, fomuedelst 
hannd hafiuer stollenn Enn Øxe, 
Enn wogenn Øxe och Enn thøm- 
me fraa enn Bunde i Winndinge, 
som ehr wurderit tillssammenn for 
iiij V, ehr dømbt till konng. Maytzs. 
Arbeide i lerenn och fenngssell 
hanns Liffstiid, wdenøffrighedenn 
hannem will benaade, komb i 
lernitt dend 15 luUJ 1G22»). 

Hanns Hannssenn. hidschicket 1 aar y lern. 
fraa Kiobennhauffns slott, som 
Hanns vonn Schmalckell, slodzs- 
fouget, loud wdssennde och Enn 
zeddell met hannem, liudendis, at 
Eliter konng. Maytzs. eggen Naa- 
digste befallinng schall Nerue- 
rennde zeddeluisser Hanns Hanns- 
senn aff Fyenn wdiWenndzsherridt 
i Oubyssoggen Brandstrup Bye 
gaa paa holmenn i lerenn Itt Aar 
formedelst nogenn Irinng och 
thrette, hannem och Lanndzsdøm- 
mer derssammestedzs Emellum 
weret hafiuer, komb i lernitt dennd 
15 lulij Anno 1622, Och Inngen 
Annden dorab met hannem'^). 

Søfi'rennLauridzenn schreder, 6 aar y lem. 
som ehr hidsckicket fraa Rinng- 
sted, formedelst hannd ehr blett- 
uenn paagrebbenn, for hannd 
hafiuer her i Lanndet lagt sig i 
løssachtigheed med Enn quindis 
Perssonn, Marenne wid Nauffnn. 
och Aufflet met hinnde It drennge- 
barenn, och der hannd haffuer 
Affschildt sig met hinnde, hafiuer 
hannd igienn i hinndis sted till 
sig Annammidt Enn Annden 
quinde, hannd nu hafiuer huos 
sig, Margrete Hendrichs daatter, 



') Randbemærkning: død. 

'') Randbemærkning: „Er derforuden tildømpt at gaa 3 Aar 
lern for kong. iern, hånd vden forloft' hafiuer afflagtt". 

17 



258 1622. 

och leffuet met hinnde paa thret- 
ten Aars tid wdenn Echteschaft 
i Obennbare huoreri, som schriff- 
uis Om at were Enn Egte Mandzs 
quinde i Ottennsse i Fyenn, Och 
haffuer for 16 Aar sidenn forlat 
hanns Egtte hustrue, som ehr i 
hospitalet i Ottennsse, MedAnndett 
Mere Løssagtighed, band hafiuer 
brugt el'tter dommenss Indholdt, 
er dømt for saadan hanss groffue 
forsseelsse och oende begangne 
gierninger at strafiess och hiem- 
feres wdi kong. Maytzs. fengssell 
och lern. wdenn den høye øli'rig- 
hed Naadigst i andre maader will 
benaade, kom i lerned dend 20 
lulj Anno 1622. 

lep Markurssen, hidschicket 4 aar y lern. 
fra Otthensse i Fyenn, formedelst 
hånd haifuer trued och wndsagt 
Karene Hanssdotter paa lifl' och 
lefihet, Och icke haft'uer ssatt 
hende borgen at were hende 
wbeuart, och hafiuer ombløbbet 
der i landet met leddiggang 
wden Pass och afifscheeden, er 
dømt at strafi'es i lern och feng- 
ssell, saa lenge øffrigheden siuness, 
kom i lerned deud 24 lulJ Anno 
1622. 

Christen Christenssen, hid- 4 aar y lern. 
schicket fra Wigssee her paa 
Kiøbenhauflhs Leehn, for hånd 
hafiuer stollen ett par støffie, ett 
hørgarns laggen, ehu blorgarnss 
schiortte, ett sengklede och ehn 
huggeøxe fra lørgen Oellssen i 
Vigssøe, som ehr wurderett til- 
sammen for femb sslette daller, 
er dømt till galle och green, 
komb i lernedt dendt 24 lulj 1622^). 

Peder Pederssen, hidssentt fra 2 aar y lern. 
slottet, formedelst hånd er wnd- 



') Randbemærkning: ophængt. 



1622. 259 



uigt kong. Mayzs. Plidzs Arbede 
wedt Fredrichsborge, er dømt 
at slaess en tid lang wdi lern 
ellei' i andre maader at straffes, 
som wedbør, kom i lerned dend '). 

Hans Anderssen, hidschicket 3 aar y lern. 
fra Malmøehuess, formedelst 
hånd haff'uer stollen ssig till i 
Fredrichsborge schritfuerstuft'ue 
at trøcke kong. Mayzs. stempell 
och seigell for fire Blancketter 
Och ssiden wdi LantzkrDne ladet 
schriffue paa den ehne et falsch 
sendebreff och eht falsch pass 
paa den anden wed Christoffer 
Basses nauffn och der paa haff'uer 
løigen och stollen ssig till fri 
wnderholding, foerdringschaff och 
thou daler Maanetzpenge paa 
Malmøehuuss, haff'uer och brugt 
schielmsche diricker Och tiuffge 
nøgler at optage kong. Mayzs. 
lern och fengssell med, er dømt 
till Gallie och green, komb i 
lem dend 24 Iidj l(i22. 



lohan Carnelessen.. som till- 8 aar y lern. 
forne haff'uer weret wdi lern her 
paa hollmen och bortrømt Och 
nu igien paagreben wdi Kiøge och 
hidschicket, formedelst hånd haff'- 
uer stollen nogen temmermendzs 
wercktøigh, som er toe Breede 
exer, Thoe sauge och ehn holde 
hage"-), tilsamen wurderet for vj 
dr., Och toe bindexer och twende 
andre sauge for 4 ?f, siuff' tørre 
dieller, huer agtedt for j ^', er 
dømbt till galle och green, komb 
i lerned den 14 Augustj A)mo 
1622 •'). 



') Ufuldført. 

-) Holdhage, s. Vidsk. Selsk. Ordbog. 

^) Eandbemærkning: bortrømt 22. Juli 1<)23; 

17=^ 



260 1622. 

Peitter Nauifnessen och lenss 5 aar y lern. 
Søffrenssen, hidschicket fra Lund, 
for de haftuer stollen nogen 
schollepund kobber fra ehn 
Grydde støbbor der i Lund och 
sold och forhandlet det till ehn 
grydestøber i Malmoe eifter dom- 
mens videre Indhold, ehr dømt 
till Galle och green, komb i 
lern dend 19 Augusti Annu W22. 

Andersslffuerssen, hidschicket 6 aar y Jern. 
fra Halmsted, som Erich Rossen- 
krandzs haffuer ladet fremssende, 
formedelst hånd med wtilbørlige, 
ærrørige ord hafi'uer forholdet 
och Anstillet ssig emoed baade 
Eddell och wæddell och opsat 
menigheden till Mytterie och 
at wille wdkaste Byefoegden 
wdaff RaadstuewidnufFued , der 
band haffuer ladet lesse kong: 
Mayzs. forordninger, er dømbt at 
haffue forsseet ssig emoed kong. 
Mayzs. høighed och bør derfor som 
en wfridstiftter och Myttemagger 
at strafles paa ssin halss och løss- 
øre effter stads Retten, komb i 
lerned dend 20 August} 1622. 



Nielss lenssen Berghen, som 1 aar y lern. 
war høigbaatzmand wed det nye 
schib, som kong. Maytt. loed 
bygge wdi Blegend. och der 
samested zs haffuer wdfortt till 
tuende fremede schippere tow 
stycker stauftstrop och et boye 
reeb aff' kong. Mayzs. Reedschab, 
dog effter hanss schippers befal- 
ling. er dømbt at gaa wdi lern 
fctAarss tid for hanss forsseelsse, 
kom i lerned dend 26 Auguslj 
Anno 1622'). 



Randbemærkning: „Dommen findis lige saa wdi sin besslntt- 
ning wdi Holmis bog. Knud Wormb, egennhannd." Senere 
tilføjet: bekom Pas 26. Aug. 1623. 



1622. 261 



Peder Laurentzen kieller 3 aar y lern. 
ssuend, som Hollger Rossen- 
kranzs hatfuer ladet hid ssende 
fra Otthenssegaard, formedelst 
hånd schulle haff'ue forspisset 
ssig nogen fittallie. er dømbt at 
haffue wtroligen forholdet ssig 
och derfore bør at lide, som 
wedbør, komb i lernet dend 3 
Septembr. Anno 1622. 

Hanss Nielssen, hidschicket 6 aar y lern. 
fra Mallmøe, formedelst hånd er 
rømbt fra hanss egte husfrue och 
haffuer beleigen tuende Quind- 
folck, Ittem ssiden forlocket ehn 
piige aft' ssin tienste och hende 
ochsaa beliggen och hiemeligen 
lade ssig troloifue wed hende, 
Er dømbt i kong: Mayzs: naade 
och wnaade, kom i lernet dend 
19 Septembr. 1622. 

OlutfPøll och Madzs lenssen, 4 aar y lern. 
hidschicket fra Mallmøe , for- 
medelst de hatfuer stollen ehn 
stud fra ehn mand der paa leehnet, 
ehre dempt till Gallie och green 
for deeress tiuffuerie, komb i 
lerned dend 19 Septembr. lG22i). 

Nielss Maarttenssen, hid- 4 aar y lern. 
schicket fra Lund, formedelst 
hånd emoed hanss wdgitfuene 
forpligt hafif'uer begitfuet ssig ind 
i Willaz grydestøbberss huuss och 
lagt ssig etfter hanss hustrue och 
ført hende wdi et ont naufin och 
røgte, till med wdeschet ehn aff 
kong: Mayzs: schateborgere der i 
byen och schielt hanom for ehn 
schielm, med andet meere effter 
dommenss Indhold, er dømbt till 
kong: Mayzs: lern och fengssell, 
kom i lernet den 20 September 
Anno 1622. 



^) Randbemærkning; bortrømte. 



262 1622. 

Ollul't'Nielssen, hidschicketfra 3 aar y lem. 
Dragssholmbs Leehen,. formedelst 
haud er bortrømt ocli wndwigt 
kong: Mayzs: Arbeede till Frede- 
riclisborgh , er dømbt till lern 
och fengssell wdi kong: Mayzs: 
Arbeede, komb i lei-n dend 1 
Ociohr. 1622'). 

Giert Schrøder, som er Lid- Er beuylgit att komme løss, 
schicket fra Berghen, formedelst naar hånd giffuer lOUO dl. 
band haffuer Ligget wdi hoer 
med hanss tieneste Quinde och 
haffuer hanss egte husfrue, er 
dømt at wdstaa dend Peehn och 
straff, som kong; M: hanom Naa- 
digst will paalegge, kom i 
lerned dend 1 Octobr. 1622'). 

Thillemand Gossen, hidschi- 2 aar y lern. 
cket fra Berghen, formedelst hånd 
schamelige haffuer foragted kong: 
Maytt: wores Allernaadigste her- 
ress Mandatt effter dommenss 
Indhold, er dømbt at lide och 
wdstaae dend straff, som kong: 
Maytt: hanom Naadigst will paa- 
legge, kom i lerned den 1 Octoher 
Amio 1622 3). 

Lawin Brøderss, hidschicket 2 aar y lern. 
fra Berghen, formedelst hånd 
haffuer vhøffscheligen faldt om 
dend forordning och Instruxs, 
sum er giort effter kong: Mayzs: 
Mandatt och forordning, Och 



') Randbemærkning: død. 

') Eandbemærkiiing: er udkommen. — 31. Juli 1622 havde Lens- 
manden paa Bergenhus faaet Ordre til at nedsende Tileman 
Gasen (Gaasen). Levin Brøders (Brodersen) og Gert Schrøder 
med deres Domme til Bremerholm, og 31. Oktbr. s. A. til- 
skreves der ham at de to førstnævnte maatte slippe ud mod 
hver at betale 50 Edl., den tredje mod at betale lOOU Rdl. 
(Norske Rigsregistr. V, 255. 291 f.). Om Gert Schrøders Sag 
se endvidere samme Bind S. 172. 186. 308. 

") Randbemærkning: er udkommen. — Denne Mand, en West- 
faler, havde 1602 taget Borgerskab i Bergen (Nicolaysen. 
Bergens Borgerbog 1550—1751 S. 20). 



1622. 263 



Loignet byetbegden for retteun, 
er dømpt at lide och vdstaae deiind 
straff, som kong: Maytt: hanom 
Naadigst will paalegge, koinb i 
lernett dennd 1 Octubr. Anno 16:ii:i'). 



1J)5.* Oiiitr. Okthr. 1622. 

Resolutioner om, hvad der skal gjøres ved en Del kvindelige 
Fanger, som ere indsatte i Børne- og Tugthuset iKjøbeuhavn. — 
Gch. Ark., Afler. fra Marincminisi., Fase. 357, Nr. 14. 

Forteignnillse Och Register 
paa Alle store Quinders Person- 
ner, som for deris beganngne 
Gierninger Ehre Indsatte wdj 
konng: Maytts: børnne- och Tugt- 
huus her wdj Kiøbenhatinn, och 
huad ehenn huer seherdellis sinn 
forseellsse der till haff'uer werid '^). 

Åff Kiøbenhaffnn. 

l.KharennHannsdaater,hinndis Skall udlaadis till lull. (log 

forssehellsse ehr, ad hun med r^^X^^T,^ gønger svn forplicht, 

noglle schennds ord sinn hustru') . " 

och hosbunde ofiueriilled haffuer, atthun sig herepther bedre 

och haft'uerderfore werid inndsatt skicke uyll saoch uerre 

thou Aar. dennom vbeuaarid, som 

hinder anklaget haffuer. 

2. Karen, her Peder suennd- Naar hinderss faader uyl 
ssens^)daatter,hinndis forseellsse gø^re forbøn for hinder, 
ehr, ad hun noglle ganngehaardel- i- i, 

,. . ,■ j ,• . • 1 K +v„o>. och hun forplichter sig, 
hg sinn lader tortørnnid hatruer, i '^' 

och hannd derfore loed hinnder atthun uill sig bedre, daa 

inndssette, haffuer werid her skall hun slippe. 

inndsatt paa tou Aars tiid. 

3. Anne Peders daater, hinndis Skall endnu bliffue der et nar. 
forseellsse ehr, ad hun løb fra 

ehen Quinde her i byenn, som 



Randbemærkning: er udkommen. 

I Marginen er ved de allerfleste tilskrevet: ingen Dom. 

Madmoder. 

Peder Svendsen, Kapellan ved Helliggejstes Kirke i Kjøben- 

havn. t 1625 (Wiberg, Alm. dansk Præstehist. II, 148). 



264 1622. 

hun tiennte, och derfore aff 
hinndis Egen fader inndsatt, och 
sidenn her aff huussed wdbrut, 
mens ehr aff B^^enns tienner 
igienn inndført, haffuer werid 
indsat it aar. 

4. Anne Christenns daater. Saframdt hiiiclerss mand 
hinndis forseellsse ehr, ad hun g,^j^^^ ^^. ^ ^-q^^^ ^^I^ 1^^^,^! 
tormedellst hindis løesachtighed i • i • i 

forførde konng: Maytts: kudsch, Ulli tage hinder an igen, daa 
dissmidlertiid hinndii^ hossbonnde ma hun nu Slippe, menss 
waar till O.stinndien forreyst, ellerss skall hun bliffue 
haffuer werid inndsat ehet Aars i pf aar 
tiid. 

5. Mette kockis, hinndis for- Skall Slippe strax och gørre 
seellsse ehr icke Annderledis, Orfevde 

ennd hun sig med Nogenn schennds 
ord moed ehenn Quinde her i 
Byenn haffuer ladit forliude, och 
derfor haffuer werrid inndsatt 
paa halfftredie Aars tiid. 

G.KharennHartuigsdaatter.hinn- Skall uerre Ett aar derinde, 
dis forseellsse ehr, ad hun schulle 
haffue staalled noged rinnge 
Goeds effter Bj-efougdenns zed- 
dells inndeholld, haffuer werid 
ehet fierdinng Aar. 

Fra Hellsinngiør. 

7. Pernille Peders daatter, hinn- Tyl lull maa hun slippe Och 
disforsseellsseehr, ad hun haffuer .^.^ Orfevde. 
schielldett ehenn quinde der 

sammesteds wid Naffn Anne 
Reebslars foer ehenn hore och 
hun hinnder det samme igien, 
och waar derom i Rette for Bye- 
fougden och beretter ad haffue 
wid sinn Egtehossbunde auffled 
femb Bornn, som nu ehre fattige 
och faderløsse, huor atf it, syetten 
vger gammellt, i Hellsingiør ehr 
efiterladt, haffuer her inde tou 
Aar werid. 

8. Thrinne lackobs daater, hinn- Maa Sleppe till lull. 
dis forseellsse ehr, at hun schulle 

haffue hellged och døllged noglle 
staallnne kaaster, som hinndis 



1622. 265 

Mannd haft'de staalled, och der- 
fore blef't' hennretted for Hellsinn- 
giør, menn hannd Aarsagid hinde, 
ad hun icke wiiste aff hanns 
thiuft'uerij ad sige, haffuer werid 
inudsatt paa halt't'annden Aars 
tiid 

9. Anue Christenns daatter ehr Maa sleppe strax. 
inntagen for it Barnn vdj farff- 

Tiei'iid och sidenn tormedellst 
hinndis siugdomb och suaghed 
aff s: her stathollder'i vdfor- 
løffuid och nu forganngen Paasche 
aff Byefougdenn i Hellsinngiør 
angreben wdj den Menning, ad 
hun schuUe were her wdlebenn, 
och derfore igienn hiid forssennt, 
haffuer wered her innde med 
Alle paa thij Aars tiid. 

10. KharennNiells haffuer icke Skall bliffue der Paa halff- 
willed Tiennit gaat faallck, men audit aar. 

giffuenn sig till Løesachtigt sell- 
schab, haffuer werrid inndsatt 
paa it fierdinngs Aars tiid. 

Aff Roeskilld. 

11. Karenn Niells daater, hinn- Skall bliffue der endnu et aar. 
dis forsseellsse ehr, ad hun haff- 
uer ligged wdj løesachtighed och 

auffled it Barnn wid Ehen leedig 
karll, haffuer werred inndsat paa 
Tou aars tiid. 

12. Innger Christenns daatter, Skall uerre der y 2 aar. 
hindis forsseellsse er, ad hun 

haffuer staallid noglle kleder 
wdj Kiøge, mens i Roschilld 
paagreben, hatfuer werrid her 
innde paa tre Maanneders tiid. 

13. Berithe Børgis daatter fra Skall bliffue der y o aar. 
Bleginnd, hinndis forseellsse ehr 

for horerij och tiuffuerij effter 
hinndis dombs inndeholld, haffuer 
werid inndsatt paa tou Aars tiid. 



') Brejde Rantzau, f 1618. 



266 



1622. 



14. Kirstenn Suenuds daater 
fra Hellsingborig lænn, hinndis 
forseellsse ehr, at hun haffuer 
iilled') ehenn ærllig quinde med 
noglle schennds ord och det icke 
beuiisse kunde, haffuer werid 
inndsatt tou Aars tiid. 

15. Luudsse Peders daater Ira 
Lanndskronne, ad hun liaffuer 
schielt paa ehen Raadmannd der 
sammesteds wid Naffn lørgen 
Suendssen och det icke kunnde 
beuiisse, haffuer verid indsat hallff- 
anndet aars tiid. 

16. Mareun TynndersfraBridsted 
haffuer ladet sich befinnde i løes- 
achtighed och derfore hiid forsennt, 
haffuer werid indsat paa tou Aars 
tiid. 

17. Bergitte Annders daater 
fraa Oddennse haffuer ligged i it 
slembt løesachtigt leffnned och 
auffled it Barn wid ehenn leddig 
karll. haftuer [werid] her innde 
it Aar. 

18. Kirstenu lennsdaater''') Ira 
Callundborg haffuer ladet nogle 
onnde och schennds ord fallde 
mod sin egenn saster, haffuer 
werid inndsat paa it Aai-s tiid. 

19. Anne Rembsniders fra Fri- 
drichsborg haffuer wnyteligen 
fordrucked huu.s och gorJ. haff- 
uer werit herinnde hallffandet 
Aar 



20. Kirstenn Mads daater fra 
Wiborg haffuer med lunudis for- 
ælldre huussed och hellged ehenn 
fridløes Manud, Mortenn schiotte. 



Skall forløfi'iiis til luU och 
gørre Orfeyde. 



Skall bliffue 2 aar fuld uchsaa 
gørre syn Orfeyde. 



Skall bliifue der endnu et aar. 



Skall bliffue der endnu et aar. 



Skall endnu bliffue der et 
haldt aar och forseckre syn 
Søster for uydere offuerlast. 

Naar nogen aff hinderss wen- 
ner begerer hinder vd och 
uyll loffue, atthun uyll 
Skicke sig bedre, end som 
hiidindtill Sked er, daa 
kan hun komme ud. 

Skall endnu bliffYie der et aar. 



')• Ilde, anklage, beskylde. 

'■') Ovenover er skrevet meå en anden Haaud: Fridrichs daater 
(maaske igjen udslettet). 



1(532. 



267 



eft'terdommeiisinndeholld, hat'fuer 
werid her innde thou Aars tiid. 

21. Anna Maria Peders daater 
fra Cliristiannopell, hinndis for- 
seeilse ehr dennd høyge Øffrig- 
hed well sellff beuist, haffuer 
wered inndsatt paa itt Aars tiid. 

22. Maren lergens daater ehr 
inndsat, for hun icke wille tienne 
Hanns Gynnge, schreder her i 
byenn, beretter derimod for dennd 
Aarsage schylld, ad hun schulle 
siunnge opp for hannem i frem- 
mede faallckis Nerewerillsse. och 
waar hinnde bewillged ad haffue 
vdganng i byen. och der med ehr 
Bortløbenn och sideun aff bye- 
fougdenn i Hellssinngiør opspurt 
och igienu hiidforsennt, haffuer 
werid inndsat paa it Aars tiid. 

23. lohanne suarffuers fra Sla- 
gellsse haffuer kiøbt och saalld 
med nogle Misdedere och tillforn 
der sammesteds bleffuen kaeg- 
strøgen, haffuer werid inndsatt 
it fierdiung Aars tiid. 

24. Kirstenn Christens daater 
fra Ebbeltofft inndsat, for hun 
haffuer staalid it lagen fra ehen 
quinde dersammesteds, haffuer 
werit her inde o Maau. 

25. Karenn Christens daater 
fra Wiborig haffuer ligged i it 
slembt løesachtigt leffned med 
ehenn leeddig karll, och hannd 
derfore gaar wdj lernn, haffuer 
werid inndsat tou Maannederstiid. 

26. Marenn Christens daater fra 
Wixsøe erbleftuenn Mistennckt, ad 
hun schulle haffue ligged i løes- 
achtiglied med ehenn leddig karll, 
men hannd wndschyllder hinnde, 
haffuer werit inndsatt ehen Maan- 
neds tiid. 

27. Marenn lenns daater fra 
Horssenns, hinndis forseellsse er 
ad haffue ombkommed sit egit 



Skall bi'Ligis tilntt toe ior 
di andre paa et aarss tiid. 



Skall bliffue der iialffaudit 
aar. 



Skall bliffue der halffandit 
aar. 

Skall bliffue der et aar. 



Vden der er anden beuiss 
derpaa, daa skall hun 
sleppe strax. 



Skall bliffue der mdtill 
uydere beskeen. 



268 1622. 

foester, dog afføffrigheden benaad 
sit Liff. haffuer werid iundsat it 
fierding Aars tiid. 

28. lohanne Christenns daater Skall bliftue (ler y 2 aar. 
fra Mallmø, hinndis forsseellsse 

ehr, ad hun schulle haftue staallid 
it par blaargarns Lagen fra s: 
Carnellis Willumbssenns hustru, 
haffuer werid inndsatt tou Maan- 
ueders tiid. 

29. Kharenn Lauris daatter, Skall bliffue der y 5 aar. 
ochsaa fra Mallmø, hinndis for- 
sseellsse ehr ad haffue ligged vdj 

loesachtighed med Eenn Egte- 
manud, enndog hun haffde sinn 
Egtehossbonnde, effter begge 
derris Berettning, och inngen 
domb waar med hinde, haffuer 
werid inndsatt fiire Maanneders 
tiid. 

30. Elise lespers daatter fra Skall endnu bliftue der 2 aar. 
Hadersleff wor inndkommen med 

Børnenne och waar hoes bomulld- 
spinderschen i denn Middelste 
stue och sidenn stall nogen fra 
Børnnens kleeder och saallde i 
byenn och derfore ehr inndsatt 
hoes de Anndre store quinder och 
haffuer werid her innde tou Aars 
tiid. 

31. Kirstenn Norgis fra Opslou Skall Slippe ygen strax. 
gaff sig sellffwilligeu her ned med 

Børnnene att tage ware paa den- 
nera, ad de paa Reysen scheede 
goed Rycht, haffuer werit her 
innde halffandet Aar. 

32. Kharenn lenns daatter fra Skall brugis tilatt uaare Paa 
Laalland. hiid forssennd fra welb: Børnen. 

Eyller Quidsee. hafiuer werid be- 
schyldett for fougdenn paa Gaar- 
denn, Ad hannd schulle haffue 
beligged hinnde, haffuer werid 
indsatt trhee Maanneder. 

33 Inngeborg Peders daatter Skall Slippis løSS till l'este- 
fra Asenndrupp, aff welb: Esche manden. 
Krauffse hiid forsenndt, hinndis 
forseellsse ehr, ad hun schall 



1622. 269 

haffue Auffled it Barnn wid ehenn 
Aff bemelte welb: Esche Krauffsis 
føl-rige Tienner wid Natt'nn Albrit 
Aiind[e]rssen, som hun bereter 
ad were trouloft'uid med och for 
denuem allereede vdlyest, ha£f- 
uer werid innsat tou Maanneders 
tiid. 

34. Anne Annders daatter fra Naar hiinclers foreldre uyll 
Ribe, hinndis foisseellsse ehr, ad ^^^^^ hiinder løSS ygen 
hun med schennds ord och 

druckennschaff sine forælldre for- ^^^^ kan hun Slippe, 
tørued, haffuer werid her innde 
it halltf aars tiid. 

35. MarennChristenns daatter fra Skall bliffue der y 3 aar. 
Callundborg, hinndis forsseellsse 

ehr, ad hun med sin Mannd staal- 
lede Noged Goeds der samme 
steds och haffuer ochsaa lert 
hinndis søen ad bruge Thiugerii, 
haffuer werrid inndsat sidenn S: 
Mickells daug sidst forleedenn 
Anno 1622. 



196. 29. Decbi'. U\22. 

Punkter, hvorom Rigsraadets Betænkning skal indhentes, 
nemlig angaaende den Hjælp, Riget i paakommende Tilfælde bør 
yde Hertugdømmerne, Forholdet til Frankrig og Mansfeld, Kon- 
gens Forrentning af T^aanet hos Enkedronningen, Forholdet til 
Rusland, Tilstanden i Bremen og Sorø Skoles nye Ordinans. En 
Gesandt er ankommen fra Ærkebiskoppen af Bremen. — Gch. Ark. 

Epthersom vy Naadigst Danmarckiss Riiges Raad til 
den 29 Hvius til horssens at møde forskreffuet haffuer '), 
Daa Er disse eptherfø[l]gendiss Fmicta, som uy dennom paa 
denne tyd at betencke En Nothurfft at verre haffuer Erachtid. 



•) Nemlig ved Brev af 16. Decbr. (Erslev, Rigsraadets og Stæn- 
dermødernes Hist. I, 339). 



270 1622. 

1. 

Der worriss Elskelige keere Søstersøn h: friderich afF 
holsten na sist huoss oss uaar'), da faldt der alle hånde 
Discurs om denne Selsamme tilstand fast y alle Lande. 
Iblandt andit kam paa taale om dy heste, som Riigit før- 
stendommen til hielp med skulle komme ^), naar fornøden 
waar, huorpaa uy Suaarede. att paa den hielp nest gudtz 
hielp skulle ingen thuififuel uerre. Der uy til kolding 
kommen uaare. bleff uy aff h: ker: igen Errindrit om den 
vnderlige tilstandt, saoch atty dagligens io nehrmer och 
nehrmer kam oss, huorpaa uy, ted første mueligdt uaar, 
til oss Lode kalle dy Raad. som nest ued handen uaar^), 
Och dentiid om samme Leilighed med dennom willed De- 
liberere, Menss eptherdi andre flere saager oss til hånde 
kam. som syntis at udkreffue al Radenss nehruerelse, Saa 
bleff sarametid alting opsat intil nehruerendiss tyhd. 

Och Eptherdi førstendommen icke verserer udi ringe 
faare Paa denne tiid, och dennom med f300 heste liidit 
maaske erre thiendt, Och fraa fremmede steeder folck att 
henthe udi sliggen haast er icke att tencke, huorfor well 
fornøden vaar samme hielp nogit att extendere^). 



') Hertug Frederik af Gottorp kom 19 Novbr. til Kongen i Ha- 
derslev i Danske Samlinger 2. R. III, 372). 

^) I Henhold til Unionen af 1533. 

*) 10. Decbr. befalede Kongen 5 Rigsraader at møde 19. Decbr. 
paa Koldinghus (Erslev, anf. St ). 

*) Paa Propositionerne svarede Rigsraadet med to Betænkninger, 
begge af 7. Januar 1623, trykte hos Erslev, anf. Skr. I. 341 ff'. 
Med Hensyn til Ønsket om at forøge Hjælpen til Hertug- 
dømmerne holdt det paa at blive ved Traktatens Bestemmelse. 
Alligevel bragtes Sagen kort efter frem af de regerende Fyr- 
ster i Hertugdømmerne,, først for Ridderskabet og siden for 
Stænderne, og det vedtoges, at Hjælpen skulde fordobles. 
Traktaten herom udfærdigedes 9. Maj og stadfæstedes 19. Juni 
af Kongen og det danske Rigsraad, idet dette imidlertid havde 
opgivet sin Modstand (Ipsen, Die alten Landtage derHerzogth. 
Schleswig-Holstein S. 136 ff. Erslev, anf. Skr. I, 360. Jvfr. 
ndfr. Brevet af 8. Marts 1623). I Følge Hegewisch, Schles- 
wigs u. Holsteins Gesch. unter Christ. IV S. 182. Ipsen, anf. 



1622. 271 

2. 

Riigcnss Raad ned sig ochsaa nocksom at Errindre, 
huad udi dy forleden aar sig tildragit haffuer med dy timende 
fransosser, udaff huilcke den ene under Norland taagen er 
och den anden under Capo de verdes^). huilcke, wansiet 
dennom inted, som ymod ret och billigdt kunde uerre, sked 
er. dog erlangit Repressaliu saoch arrest paa Skib och 
godtz, huorom vy strax h: k: aff franckerige ued egen 
Post tilskreffuit haffuer, Som vdaff samme skriffuelse y sig 



Skr. S. 138 og Regesta clipl. hist. Dan. II, Nr. 6236 er Stad- 
fæstelsen fra dansk Side at 7. ,Iuni. 
') Et Baron de Chapellaine tilhørende Skib, Lion d'or. udrustet 
med 28 Kanoner, var 1619 paa Rejsen til Guinea og Brasilien 
blevet taget af Ove Gjeddes Flaade ved Kaj) Verde og ført 
til Ostindien. Fra dansk Sidg gjordes gjældende, at det var 
et Sørøverskib. Et andet fransk Skib var 1615 af Kaptajn 
Abraham du Quesne, en Skotte, der havde nedsat sig i Dieppe, 
blevet sendt paa Hvalfangst ved Norges Kyster, men deroppe 
blev Skibet beslaglagt og sendt til Kjobenhavu. Efter at de 
to Franskmænd forgjæves havde søgt Erstatning, henvendte 
de sig med Klager til deres egen Regering, og Følgen blev, 
at Ludvig XIII ikke alene tillod dem 9. Juli 1622 til Gjen- 
gjæld at opbringe danske Skibe, men endog besluttede, at 
danske Undersaatter samt danske Skibe ,og Varer, som kom 
til Frankrig, skulde belægges med Arrest. Christian IV kla- 
gede herover i en Skrivelse af 26. Septbr. ; Dagen i Forvejen 
havde han opfordret .sine Undersaatter til at afbryde al For- 
bindelse mod Frankrig, et Paabud. som gjentoges 22. Februar 
1623. Striden trak ud gjennem mange Aar; endnu 1637 kla- 
gede den franske Baron over, at han ikke havde faaet den 
ham tilkommende Erstatning, uagtet der 1628 var blevet sluttet 
en Traktat herom. Abr. du Quesne synes derimod at være 
bleven stillet tilfreds 16B0. (Dokk. i Geh Ark., Frankrig. 
Dsk. Kongers Hist. Nr. 84 d. Sjæll. Tegn. XXII, 211. Danske 
Kancellis udenl. Instruxbog Fol. 48 ft' Les voyages de M. 
des Hayes Baron de Courmesvin, Paris 1664. Loenbom, 
Svenska Archivum II 95 f. Schlegel, Saml. z. dån. Gesch. I, 
2, 65 ft. 162 f. Slange S. 473 f. Opel, Der niedersachsisch- 
dånische Krieg 11, 107. Nielsen, Kjøbenhavns Diplom. II, 628 f. 
Erslev, anf. Skr. I, 327 341. 345. Jvfr. Brevet af 8. Marts 1623.) 
— Abr. du Quesne fik 1616 Pas til at sejle nord om Norge 
(Norske Rigsregistr. IV, 606 f.). 



272 1622. 

sielff er att see. Huad for suaar uy derpaa bekommid haffuer, 
ted er udi lige maade udaff originalit att erfhaare. huilckit 
sig ganske inted til uorriss begering ryhmer, menss h: k: 
Langdt udi en anden mehning vorriss Skriffuelsse udtyder, 
endsom den aff os mendt er och skrefi'uen. Huilckit oss 
til største Disreputation Och rygenss vndersaather til 
høieste faahre kunde geraade. huilckit uell uyll betenckis, 
Pated sligdt udi tyde kan forrekommiss ^). 

3. 
Huad som greffuen aff Mansfeldtz gesanther^) huoss 
oss ahnbracht haffuer. ted kan aff Nyckolao eggebret 
erfhaariss, huilcken nu med dy fransøsyske acta fram- 
skickis, saoch huad uy hannem lod giffue til Suaar •*). 

4. 

Ted er Riigenss raad och ganske uell uytterligdt. atty 
hundrede thusind daler, som y forleden feyde bleff landt 
aff Avorriss Elskelige keere frummoder^), aff oss altyd siiden 
erre forrentyd, saat samme renthe sig beløber til Sex och 
trissindtzthyue thussind dl. in s^^e:, huorfor der uyl tenckis 
paa middell, att uy med slige Aarlig vdgifft kan bliffue aff 
med '"). 



') Rigsraadet opfordrede Kongen til paa ny at henvende sig til 
den franske Konge for at faa Striden bilagt i Mindelighed. 

'-) Oberst og Generalvagtmester Joachim v. Capitzon. Grev 
Ernst af Mansfeld havde i Novbr. 1622 sat sig fast i Grev- 
skabet Ostfrisland og truede derfra de omliggende Lande. 
Den nævnte Gesandt havde dog forsikret, at Greven vilde 
skaane Oldenborg og Delmenhorst; Kongen bad ham i sit 
Rekreditiv af 3. Jan. 1*)23 gjøre det samme med Stiftet Bremen 
og sendte tillige sin Hofjunker Jørgen Urne til Mansfeld 
(Auslånd. Reg. ; jvfr. Molbechs Udg. af Brevene I, 124). 

•') Rigsraadet fraraadede at indlade sig med Greven. 

*) Jvfr. ovfr. S. 202. 

*j Denne Sag foreslog Rigsraadet opsat til Herredagen, for at 
den kunde blive nærmere undersøgt, da det mente, at der 
var blevet bevilget en Skat til denne Gjælds Afbetaling. 



1622. 273 



Riigenss Raad er ochsaa uell beuyst, at uy vdi saa 
lang tiid haffuer tracterid med den Miiskouyterske grodt- 
fyrste, at band den dell, som hånd fraa Norriess krone 
tagit haffuer, uylle igen affstaa, huilckit endomstund inted 
haffuer kundt hielpe, huorfor uyll tenckis paa myddell, 
huorued uy till den dell, oss med retthe tilkommer, kan 
gelange ^). 

6. 

Huad faarlig tilstand ted Styfft Brehmen med dy 
andre omliggendiss lande Paa denne tyd er bested udi, 
ted er alformegit bekendt. Huad domherrene och ridder- 
skabit med andre Stender privatim med fredericko gynther 
taalid haffuer, ted er hannem befhalid Att referere. Huor- 
for uyll høiligeuss uerre angelegen, at Samme Sag haffues 
uel y acht-). Och eptherdi Riigenss raad best beuyst er, 
huor høydt uy y samme sag er interesserid, och huad 
macht oss derpaa ligger, daa uylle uy samme sag icke 
uydere deducere, menss detthe med huess andit heer ^:>rci- 
ponerid Er Eder att Betencke Naadigst befhaalid haffue, 
huorpaa y Ederss Erklering skrifftlig oss skal laade til- 
komme, forbliuendis Eder samdtlig med all kongelig gunst 
och Naade altid beuogeu. 

Naar nu disse forbemelthe punda Eptlier gudtz uyllie 
erre ahsolvcrid, daa skal taaliss om Soer Skolis Ny Ordi- 



*) I Betragtning af Tidernes Farlighed tilraadede Rigsraadet 
foreløbig at lade disse Underhandlinger bero. 

') Rigsraadets Forslag gik ud paa at yde Stiftet Bremen en 
Understøttelse af 2000 Mand i 4 Maaneder, idet man stolede 
paa. at Slesvig og Holsten vilde stille en lignende Hjælpe- 
styrke paa Benene. Tropperne bleve ogsaa afsendte (Slange 
S. 492; jvfr. ndfr. Brevet Nr. 202 og Kongens Brev til 
Ærkebiskop Johan Frederik af 25. Febr. 1G23 i Ausland. 
Reg.). 

18 



274 1622. 

nandts, huorledis man den Best och Snaarist kan faa udi 
en god bestendig ordning ^). 

Actum Skanderborrig den 29 Decemhris Anno 1622. 

Christian, 

Biskopen aff Brehmenss gesanther '•^) er kommen hiid 
y dag och skall haffue Audiens y morgen. Sauyt vdaff her 
gerdt Randtzous skriffuelsse er att fornemme, daa hoger 
hannem ickun passelig uell tiil och tør uell søge om 
hielp. 

11)7.* 1622-2.S*). 

Til Christian Friis. 

For.skjellige Ordrer, især om den nye Ladegaard ved Kjoben- 
liavn, Smedien paa Bremerholm og Tugthuset. — Geh. Ark. 

Memorial. 

1. Vdi Saaldtkelleren skall muriss 3 vnderskedlige 
Saaldtbiinge^) aff Seemendt och kliinckerdt ^). 

2. Fraa trundheem skall bestilliss Sund och Maager ^). 



*) Paa dette Spørgsmaal kommer Rigsraadet ikke ind i sine Be- 
tænkninger, men 3 Jan. 1623 befalede Kongen 5 Rigsraader 
og 17 Adelsmænd at møde i Sorø 5. Febr. for at raadslaa om 
det adelige Akademi, som skulde stiftes der. 9. Febr. indgav 
en Del af de tilsagte et Forslag til en Fundats (Erslev, anf. 
Skr. I, 387 f.). Allerede 1620 havde Rigsraadet paa Opfordring 
udførlig drøftet Oprettelsen af en adelig „Exercitie-Skole" i 
Sorø (Erslev, anf. Skr. I, 289 ff.). Fundatsen for Akademiet 
er af 30. Novbr. 1623. 

'') Ved Navn Christoffer Hans v. Biilow (Danske Saml. 2. R. III, 
372, hvor hans Ankomst sættes til 28. Decbr.) 

^j Da der tales om Kjøbenhavns nye Ladegaard (se ovfr. S. 175), 
der blev tagen i Brug 1623 (Nielsen. Kjøbenhavns Hist. og 
Beskriv. IV, 398), som ikke færdig, er der Sandsynlighed for, 
at det udaterede Brev er fra disse Aar. 

■') Bing, Kiste (Kaikar, Ordbog 1, 204; jvfr. Brevene 1632—35 
S. 342). 

'■') Klinker, brændte Mursten. 

'■) Sunduiave, Svømmeblæren af Fisk, især Torsk; heraf tilbe- 



1622. fi75 

3. Dy køer, som heertiil erre holdt y haffuen y Mar- 
ckussis^) lossomend, skall affskaffis, Och forit, som hiidind- 
till didhen bleff førdt, skall nu føris til den anden laad- 
gard. 

4. Deeler skall købiss, yhuor man dem kan bekomme, 
Pated man laadgaarden kan faa teckit med deeler, sa- 
framdt man den med Skeffuer icke kan faa tackt. Epther- 
handen nar man delerne kan faa. saa skall dii huggiss 
tilretthe, saatt man dem strax kan Paanaffle. 

5. Eptherdi letteligenss er att erachte, att hussit paa 
den ny laadgaard icke imod den tiid, høet skall indhøstis, 
kan bliffue ferdig, daa uyll høet indføris udi den gamle 
laade^). Den ny uill endeligens vdi en Ende, om icke 
wydere skee kan, gørriss saa ferdig, att kornit derudi kan 
ligge. 

6. Ted Staakette. som y Bleging huggit Er, skall 
Bliffue oplaagdt paa holmen Och silden Paa adskillige 
Steeder brugis ued den ny ladgard. 

7. Skriffueren Paa holmen, som er y den Store 
Smiddie •'), skall dag epther anden antegne, huad och 
huormegit kleensmiddene gørrer. 

i:^. Skriffueren y Brøggersit skall tilhoUis, atthan y 
briggersit Er tilstede, safram hannem icke skall skaffis et 
vbeleiliger lossomendt. 

9. Dii vdi thuchthussit skall tilhollis, atty er Paa Ar- 
beiidit, naar 5 slaar, epther ordinandtzeu '), huilckit nu 
inted skeer, som ieg sielffer haffuer siet. 



redtes bl. a. Husblas (Vid. Selsk. Ordb. T. Lund, Danm. og 
Norges Hist. I, 5. 84). I ældre Tid brugtes jævnlig Formen 
Sund og Mave. 

') Marcus Wiblitz, se ovfr. S. 169. 

■■'j Vel Nyby Ladegaard paa den nuværende Godthaabsvej ved 
Frederiksberg (Nielsen, anf. Skr. IV, 396). 

'■') Knud Worm, jvfr. ovtr. S. 249. 

'') Ved Forordningen af 1621 om Tugthuset var der paabudt en 
Arbejdstid fra Kl. 5 — 10 Formiddag og fra Kl. 12—5 Etter- 
middag (Nielsen, Kjøbenhavns Diplomat. II, 659). 

18* 



276 1623. 

10. Fetaalien foraargis vdi thuchthussit dagligens, saa 
snardt ieg uender røggen, huorom Madtz dauidtzsøn^) end 
engang skall aduaariss, huilckit herepther icke tyer skee 
skall. 

11. Der skall forskrififues 2 maal hunderdthussind 
Enneberstager, som skall forbrugis till frede: 

Udskrift: Chanseleren "). 

198.* 'S. Januar 1628. 

Til Hertug Frederik af Goltorp. 

Hvis Kygterne fare med Sandhed, bør hans IModer, der bor 
paa et ubefæstet Sted, tage sig i Agt. — Geh. Ark. 

Ich wil nicht hoffen, dass ess mit dehnn ausgespren- 
gethen zeitungen etwass aiiff sicli haben soli. Solthen sich 
aber etzliche dergeleiche dinge vntherstehen, so wehre 
nicht wndinlich. dass sich meine Schuester, deine frau- 
mutther, wohl fohrsehe, dan ihr qvartihr Ein off"en nest ist^). 



^) Mads Davidsen, der 1609 nævnes som Slotsskriver (Nielsen, 
Kjøbenhavns Diplomat. VI, 167), og som nu var Proviant- 
skriver ved Kjobenhavns Slot. 

-) Udenjjaa har Kansleren skrevet: „Snedkers pension effter det 
gamle. Den Ny ladegardt en deell fyrst op. Den Ny mylle." 

') Er skrevet paa Foden af et Brev fra Kongen til Hertugen af 
Gottorp, dat. Skanderborg 3. Januar 1623, med felgende egen- 
hændige Underskrift: „Dein getrewer vetther vndt vather, 
Dieweill ich Lebe. Christian." Brevet, som er modtaget paa 
Gottorp 7. Jan., er Svar paa Hertugens Skrivelser af 28. og 
29. Decbr. 1622 og handler om Hvervningen af et større An- 
tal Soldater enJ tidligere aftalt, om Udfærdigelsen af en 
Keces angaaende Landsforviste og om en ny Møntforordning. 
— Hertuginde Augusta boede paa Husum Slot. Oplysning 
om Eygternes Karakter kan vistnok hentes fra det 3. Jan. ud- 
stedte Mandat af Kongen og Hertugen om, at Prælater og 
Ridderskab i Hertugdømmerne skulde møde i Kiel til det 
forestaaende Omslag med fuldstændig væbnede Ryttere for at 
hindre et af Rygtet omtalt Foretagende mod Byen af frem- 
mede Krigsfolk (Samml. Schlesw. -Holst, gemeinsch. Verordn. 
S. 313 f.; jvfr. Lackmanu, Einleit. z. Schlesw. -Holst. Hi.-5t. Il, 560). 



1623. 277 

10!).* Onitr. 4. Januar 1623. 

Ordre om Udfærdigelsen af en Instrux og et Kreditiv for 
Niels Friis og Martin v. d. Meden, der skulle rejse til Domkapitlet 
i Stiftet Kamin og sege at skafte Hertug Ulrik dette Stift. — 
Geh. Ark. 

Eine Instruction mit creclitiff 
auff Nielss friissen vndt Martynum v: der meden, dass sii 
sich erstes tages nach denn capittularen ihm Stifft kaa- 
mjhti ihn Pommeren sich verfuhgen. alda auff meiness 
Shonss h: wlderichens vegen vhm dasselbige Stifft ahn- 
halthen mit gewohnliger zusage vndt anderen reqvisitis. 

Neils friiss soli Marthinum auffsuchen, wohr er ihn 
tinndt^). 



200. Omtr. 18. Jannar 1623^). 

Udkast til en Skrivelse til Ærkebiskop Johan Frederik af 
Bremen, hvori han opfordres til at afholde sig fra Voldsomheder 
mod Greven af Mansfelds Soldater. — Geh. Ark. 

Ahn den Erdtzbiskop. 
Dass ich auss h: Christian zu Braunsuychs, wieauch 
des graffuen von Mansfeldt Schreiben ^) vernommen, dass 
der Biskop allerlei tedtlichkeithen kegen dehnen Soldathen, 



^) 4. Jan. 1623 udstedtes de omtalte Kreditiver til Domkapitlet 
i Kamin og til Hertugerne Philip Julius og Bogislav (XIV) 
af Pommern (Auslilnd. Reg.). 31. Oktbr. 1622 var Stiftet Kamin 
blevet ledigt ved Hertug Ulrik af Pommerns Død, men Kon- 
gens Bestræbelser for at skaffe sin Son dette Stift forte ikke 
til noget, idet Hertug Bogislav valgtes til Biskop 1623 (Schwartz, 
Versuch einer Poramersch- u. Rugianisch. Lehn-Historie S. 
981). 

-) 18. Jan. 1623 udfærdigedes Skrivelsen (Ausland. Rug.). 

*) Ernst af Mansfelds Klageskrivelse var af "/-.»s Januar 1623. 
Samtidig hermed havde Greven sendt Jørgen Urne. der, som 
ovfr S. 272 omtalt, var paa en Sendelse fra Kongen hos ham, 
til Ærkebispen med de samme Klager, hvilket havde bevirket, at 
Johan Frederik allerede 16. Jan. havde forsvaret sig i en 
Skrivelse til Christian IV (Geh. Ark., Bremen Nr, 23). 



278 1623. 

so ihnen zulauffen wollen, wbet, vndt ob der Biskop sich 
woll E[n]dtskuldiget ihii seinem Schreiben, So muss 
ich doch meiness vetthern schreibendt trawen, will dero- 
halben ibm rahthen, dass er solches einstelle, auch weill 
man dess Mandtzfelderss Erklerung bekommen. dass er, 
souern Er nicht offendiret, dem Stiffthe nichtes thun will, 
So wehre zum diinligsten, dass dass folck, so ahngenom- 
men ist, wiiderubm abgeskaffet wurde vndt neutrall bleyben ^). 



201.* Omtr. 18. Jannar 1623. 

Udkast til Skrivelser til Grev Ernst af Mansfeld og Hertug 
Christian af Brunsvig, hvorved de skulle beroliges i deres Frygt 
for Ærkebispen af Bremen. — Geh. Ark. 

Ahn den Man: vndt h: Christian. 
Dass man ahn den byskop geskriben, dass Er sich 
alier netdralitedt accommodiren Soli -). vndt dass folck, so 
ihm stiffthe geuorben ist. dasselbige ist zu keynem ende 
dan zu veruahrung der Pesse ahngenommen vndt nicht zur 
Einiger offension, vndt sollen diiselbige den Steuden sowoll 
alss denn byskop Schueren, also dass dahrbi sii sich nichtes 
zu befhaaren haben sollen •^). 



202. Omtr. 20. Jannar 1623*). 

Udkast til en Skrivelse til Ærkebiskop Johan Frederik, hvori 
Kongen beklager det i hans Lande skete Indfald, men tillige 
undrer sig over ikke at have faaet tilsendt en Landdagsbeslutning; 
de lovede Tropper skulle snarest sendes til ham. — Skrevet med 
Blyant. Geh. Ark. 



^) Johan Frederik besvarede 19. Jan. Kongens Skrivelse (Geh. 

Ark., Bremen Nr. 23). 
'j Jvfr. det foregaaende Brev. 
'') En saadan Skrivelse udfærdigedes til Ernst af Mansfeld 18. 

Jan.; den indeholdt dog tillige en Opfordring til at passe paa, 

at der ikke tilføjedes Ærkebispens Undersaatter nogen Skade 

(Ausland. Reg.). 
■^) Den udfærdigede Skrivelse har Datum 20. Jan. (Ausland Eeg.). 



1623. 279 

Anuordt Ahn den Byskop. 
Man håbe den Einfall ganss vngerne fornommen, Man 
will ihnnerhall) wehnich tagen Bodt durcli gesanthen bey 
Ihm haben '). Es verunderdt niich nicht wehnich, dass 
der Sluss, So auff dem landtage gemacht, nicht mit wber- 
gesckicket ist. Man will aber erstess tages volck nach 
Staade vndt Buxstehude Skicken, Souernne si Eisseshalber 
vber kommen konnen^). 



203. Omtr. 21. Januar li)2;j»). 

Udkast til en Skrivelse til Kurfyrst Johan Georg, i hvilken 
Kongen udbeder sig Oplysninger om Tilstanden i Tydskland og 
især om, hvad der bør gjeres med Hensyn til Ernst af Mansfelds 
Hær. — Geh. Ark. 

Ahn den Churfursten zu Saxen. 
Nachdem ess Nuhmer Ihm Romsken Reiche zu einen 
Selsamen zustande geraahten, vndt man disses ordtz keine 
gewisheidt håbe, wie ess ahnitzo zusteen mag, darzu fer- 
nimdt man auch, dass die drancksalen der Religionssuer- 
uanthen le lenger le mehr zuwaxen, wihe auch ahn dissen 
orthern dess Mandtzfelder Armei halber ihn grosser gefahr 



') Talen er om et Indfald af Hertug Christian af Brunsvigs 
Tropper i Forening med mansfeldske i Amtet Thedinghausen, 
en syd for Weser liggende Del af Stiftet Bremen. Æi-ke- 
bispeu havde klaget derover i en Skrivelse af 17. Jan. Kon- 
gens Paatale af det skete førte til, at Ernst afMansfeld tilbød 
at aftræde det nævnte Amt til Kongen, saa snart denne for- 
drede det. Christian IV takkede ham 2. Febr. for Tilbudet 
og gav 11. Febr. Sigvard Pogwisch, der var forordnet til 
Kongens Kommissær i Bremen Stift, Ordre til strax at be- 
give sig til Thedinghausen og befale Officererne at forlade 
det og aftræde det til ham i Kongens Navn; Pogwisch skulde 
derefter forsyne det med Garnison (Auslånd. Reg. Inland. 
Concepte. Jvfr. Brevet Nr. 20i og Opel, Der niedersachsisch- 
dånische Krieg I, 405). 

•') Se ovfr. S. 273. 

^) Den i Henhold til Kongens Udkast udfærdigede Skrivelse er 
af 21. Jan. (Ausland. Reg.). 



280 1623. 

steen, Begeret man derohalben zu Erfhaaren den zustandt 
desselbigen, aucb wass ihn dess Mandtzfelderss werck fohr- 
zunehmen. 



204. Omtr. 2. Febr. \ii2V). 

Udkast til en Skrivelse til Ernst af Mansfeld, hvori han tak- 
kes for Rømningen af Slottet Thedinghausen og opfordres til ikke 
at tilføje Stiftet Bremen, lige saa lidt som Grevskaberne Olden- 
borg og Delmenhorst, nogen Skade. — Geh. Ark. 

Abn den graffuen von Mansfeldt. 
Dass man sich der kuytbirung dess bauses theding- 
baussen bedancket-), vndt weill der Biskop nubn auss dem 
lande ^), vnd wass fobrbiin fobrgelauifen seine Persobn 
alleine beizumessen, Alss batt man abnitzo dii ahnordnung 
getban, dass nicbtess binfburo fubr di bandt daselbst soli 
genommen werden, So einige wrsacbe zur offention geben 
kan. Verboffe derowegen, Dass er seine Armcie binfburo, 
wi bisber geskeen, dabrbin baltben wirdt, dassie seinem 
versprecben nacb dem Stifte, wie aucb der graifskaff 
Oldenburcb vndt delmenborst^) kein skaade zugefiibget 
wiirdt. 



^) Den i Henhold til Udkastet udfærdigede Skrivelse er af 2. 
Febr. (Auslånd. Eeg.). 

2) Jvfr. ovfr. S. 279. 

3) I et Brev af 21. Jan. havde Ærkebiskojj Johan Frederik under- 
rettet Kongen om sin Beslutning for en Tid at forlade sit Land 
(Geh. Ark., Bremen Nr. 23). Han vendte dog snart tilbage 
til Stiftet. 

•*) Om Grev Anton Giinther af Oldenborgs Forhandlinger med 
Christian IV i Anledning af Ernst af Mansfelds Indkvartering 
i Ostfrisland se Winkelmann, Oldenburgische Friedens- u. 
Krieges Handlungeu S. 157 f. 162. Slange, iibers. v. Schlegel 
II, 209. — Kongen havde i Decbr givet Sigvard Pogwisch 
Fuldmagt til at have et vaagent Øje med Grevskaberne og 
sendte 2500 Mand til deres Dækning (AVinkelmann, anf. Skr. 
S. 167). 



1623. 281 

205.* * Omtr. 2. Febr. 162S. 

Udkast til et Svar til Hertug Alexander af Sønderborg an- 
gaaende en Strid om Patronatsrettigheder og Toldafgifter. — 
GeTi. Ark. 

Auff h: Alexanderss alinbringen. 

1. Dy Irrungen der luris patronatus wollen mit dehn 
anderen communitiret werden vndt folgendt durch commis- 
sarien ihns kunfftig Enndtskeidett werden. 

2. Dess zollen halber will man Souyll muglich thun, 
wahn man ihn gem[e]incksame Erfhaarung komme (I) wirdt. 
wii Es darmit bewandt ^). 



206. 22. Pebr. 1623. 

Til Frederik Giiuther^). 

Ordre om den Vej, ad hvilken en Del Kvæg skal drives fra 
Holsten til Frederiksborg. — Oeh. Ark. 

Nachtlaager, So mit dehm liihe, So von Stenburch Nach 

dennemarck sollen gebracht werden, Mussen gehalthen, 

wohrzu auch futther bei den amdtleuthen soli bestellet 

werden, Ihm Reiiche sowoll alss hiir. 



*) Af den til Hertug Alexander af Sønderborgs Gesandt, Sekre- 
tæren Johan Hildesheim udfærdigede Besked, som er dat. 2. 
Febr. 1623 og er i Overensstemmelse med Kongens Udkast, 
fremgaar, at Talen er om en Strid angaaende Patronatsretten 
til nogle Kirker mellem Hertug Alexander og hans Brodre, 
Hertugerne Johan Adolf og Philip, samt om nogle Told- 
afgifter i Hertugdømmet Slesvig, som Alexander mente at 
- have Ret til (Inland. Reg. 1600—24 Fol. 117). 25. Novbr. 
1624 afsagde Kongen en Kjendelse, hvorefter Pati'onatsretten 
til Oxbøl Kirke skulde tilfalde Alexander og Retten til Satrup 
Kirke Philip (Lackmann, Einl. z. Schlesw. -Holst Hist. II, 
663). Om Hertug Alexander, f 1573 -f 1G27, se Dansk biogra- 
fisk Lexikon I, 177). 

'^) Denne har gjort en Paategning paa Brevet om dets Indhold. 



282 1623. 

Aprilis. 

5. Von Stenburch nach ein klosterdorff, So zuene 
meylle dahruon ist. 

6. Nach wehsted ^). 

7. Nach Rensborrig. 

8. Stille. 

9. Stille. 

10. Von Rendersburch nach danneuerd, wohrhiin von 
Rensburch muss futther geskaffet werden. 

11. Nach Stenderupaaue. ) Von flen[s]burch muss 

12. Nach Oldemorstoffthe -). j futther geskaffet werden. 

13. Stille. 

14. Stille. 

15. Nach Bollersleffuen ^). | 

16. Nach ein dorff, So bei /Dass futther von hadersleff. 
emmeruad*) ist. J 

17. Nach haadersleff. 

18. Stille. 

19. Stille. 

20. Stille. 

21. Nach Assens fehre. 

22. Wber dass wasser Nach 



lorgen Bråde '') soli fut- 
23. Nach werning'') ) 



RSSGllS. { I ^ irt^ 

ther skaiien. 



') Hohenwestedt i Eendsborg Amt. 

') Oldemorstoft i Bov Sogn i V'is Herred 

•'') Bolderslev i Bjolderup Sogn i Ris Herred. 

*) Immervad er Navnet baade paa en Hede (i Vedsted Sogn i 
Gram Herred), paa en Aa og paa en Kro. 

*) Lensmand paa Hagenskov. 2. Marts udstedtes Ordre til ham, 
til Lensmændene paa Odensegaard (Holger Rosenkrands), paa 
Nyborg (Jakob Ulfeldt), paa Korsør (Ernst Normand), paa 
Ringsted Kloster (Axel Urne) og paa Roskildegaard (Mogens 
Pax) samt til Forstanderen i Sorø Hans Steffensen) om at 
sørge for Foder til 280 Stykker Fæ samt nogle Heste og 
Hopper, der skulde drives til Ladegaardene ved Frederiksborg; 
de 200 vilde dog maaske ikke komme til den bestemte Tid, 
men enten før eller siden (Sjæll. Tegn. XXII. 213 f.). 

") Yerninge By og Sogn i Odense Herred. 



1623. 28:3 



24. 


Nach Othensehe. 


25. 


Stille. 


26. 


Stille. 


27. 


Den halben weck nach Nyburch 




sol futther skaften. 


28. 


Nach Nyburch. 


29. 


Wber den Beldt. 


30. 


Stille zu korsoer. 


Maius. 




1. 


Nach Anderskon. 


2. 


Stille. 


3. 


Nach Soer. 


4. 


Nach Riingsted. 


5. 


Nach harrested. 


6. 


Stille. 



lacob wlfeldt 



7. Nach Rodtskyldt. 

8. Nach wehrebroe, wohrhiin Mogenss Paax futther 
skaffen soli. 

9. Nach fride: 

NB. 

Ahn allen orthen auff der reysse sollen sy mydtagss 
stunde mit dehm fyhe halthen, wohrhiin auch soli futther 
verordnet werden ahn allen orthen. 

NB. Von der Stenborrich werden kommen 80 Styck, 
wie auch etzliche Pherde. 

Auss fryslaiidt werden kommen 200 Styck, wieauch 
etzliche Stuthen, welche ihren weck durch dass amdt Sege- 
berrig werden Nehmen, wohruon dem amdtman daselbst 
muss Avisiret werden^). 

Actum Stenborrig den 22 Fehrvarij Anno 1623. 



2. Marts udstedtes der Ordre til Amtmanden i Segeberg. 
Marqvard Pentz, om at sorge for Foder i Bramstedt og andre 
Steder til 20U Stykker Kvseg og nogle Hopper, som Kongen 
ventede fra Frisland, og som skulde føres gjennem hans Amt 
til Nortorf og derfra videre til Danmark (Inlaud. Concepte). 
Det er vel næppe det samme Kvæg, som omtales ndfr. i 
Brevet af 2. Juli. 



284 1623. 

207. Omtr. 2. Marts 1623'). 

Til Frederik Guuther. 

Udkast til en Skrivelse til Kejseren, hvori Hertug Joachim 
Ernst af Holsten anbefales til at opnaa Forlening. — Geh. Ark. 

Eine fohrskrifft ahn den keysser 
Fuhr herdtzog lochim Ernst zu holstein ^). 
Weil ehr sich befhaaret. dass ihm ihn anzuchung der 
Lehn disse nachfolgende ohstacula fohrkommen Solthen : 

1. Dass er dehm Phaldtzgraffuen Ihm Behmsken weh- 
sendt auffgewarthet. 

2. Dass er Ihn dess Phaldtzgraffuen ahnligendt sich 
ahn mihr sich hatt gebrauchen Lassen^). 

3. Dass er sich kegen dissem keysser (doch ehe er 
zu dissem diynitet gekommen) bei den Venetianer hatt 
gebrauchen lassen. 

Disse motiven konnen vngeferlich gebrauchet werden: 

1. Er seii Ein lunger herre gewehssen vndt ess nicht 
besser verstanden. 

2. Er håbe kein ziidtz ^) gehabdt. 

3. Er håbe sich nihmahls ihm fehlde bei dehm Phaldtz- 
graffuen gebrauchen Lassen. 

4 Daa er vernommen, dass der Phaldtzgraff ihn 
vngenade kommen, So haatt sein abskeidt genommen vud 
ganss sich von ihm abgewendet. 



') Skrivelsen til Kejseren udfærdigedes 2. Marts 1623 i Over- 
ensstemmelse med dette Udkast (Auslånd. Eeg.)- Den sendtes 
samme Dag til Hertug Joachim Ernst (Inland. Concepte). 

') Da Hertug Hans den yngre var ded 9. Oktbr. 1622, vare hans 
Besiddelser i Følge hans Testamente blevne delte imellem 
hans Sønner, af hvilke den yngste. Joachim Ernst (f. 1595 -j- 
1671), blev Stifter af den pleenske Linie. 

^) Han havde været hos Christian IV som Gesandt fra Ivurt3'rst 
Frederik af Pfalz i Novbr. 1620 (Nyerup, Mag. f Eejseiagt- 
tagelser IV, 506 f). 

*) o: Sitz, Sæde (paa Rigsdagene). 



1623. 285 

Conclu: 
Man hoffthe, Er wurde den keysser Ihnss kunfftig be- 
hegelige dinste noch leisten konnen ^). 

Udskrift: Fridericho gyntber zu banden. 



208. 8. Marts 1623. 

Til Rigsraadet. 

Kongens Proposition, hvorefter Rigsraadet skal udtale sig om 
et Laan til Generalstaterne, Forholdet til Frankrig, en nøjere 
Forbindelse mellem Riget og Hertugdømmerne, et Forbund med 
de vendiske Stæder, Bøders Erlæggelse af dem, der have over- 
traadt Forordningen om Fæstensgaver, Fæstningernes Forbed- 
ring, Forholdet til Sverig og den nedersachsiske Kreds, Forbud 
mod Indførsel af Silkevarer og Foranstaltning til en bedre Over- 
holdelse af de kongelige Mandater i Byerne. — Geh. Ark. 

Aarsaagen, buorfor wy worriss Elskelige Danmarckiss Riigis 

Raad Imod den 10 Martij udi uorriss købsted 

Othenseb baffuer laadit forskriffue ^), 

Erre disse eptberfølgendiss Puncta. 

1. 

Eptherdi for nogen tyd syden Staaterne er En Summa 
Penning at forstrecke beuylgit-*), Ocb dy nu ued Skriffuelse 



') Først 18. Decbr. 1623 udstedte Kejseren Brev om Samforleningen 
med Holsten til ham og hans Brødre (Reg. dipl. Dan. II, 
Nr. 6285). 

-) Rigsraadet var indkaldt ved Breve af 10. Febr. 1623 (Erslev, 
Rigsraadets og Stændermødernes Hist. I, 352). 

^) Som omtalt ovfr. S. 216, var der i August og Septbr. 1621 
blevet afholdt et Møde i Bremen mellem danske og neder- 
landske Kommissærer. Den af disse underskrevne Reces, 
hvorefter begge Parter i Nødsfald skulde hjælpe hinanden 
med 200,000 Rdl. i 3 Terminer, var ikke bleven ratificeret, 
men Rigsraadet havde i Novbr. 1621 tilraadet at betale den 
ene Tredjedel til næste Sommer (Erslev, anf. Skr. I, 328). 
Underlig taler Kongen her om det som et Laan, hvad Recessen 
ikke synes at medgive (Slange S. 467). 



280 1623. 

om en ahnsenlig Summa anholder '), Saa uyl Belibereris, 
om forrige beuylgede Lan elleroch en Større summa epther 
derriss begering nu dennom skall forstreckis, Saaoch huor 
man sliggen Summa taage Skal, Huorhuoss er at achte, 
atty syden den tyd, uorriss forordnede commissarier til 
Brehmen uaare, Icke med et ord om nogit affted, samme- 
stedtz tracterit bleff, sig haffuer Laadit rnercke, menss ted 
Stilsuygens forbygaaef-). 

2. 
Huad hine inde imellom oss och kon: y franckerige 
udi dy beuyste Saager forløben er, ted er Riigenss Raad 
nocksom beuyst^), Och erfhaarer uy nu ganss wformodtlig, 
at samme kon: imod syn forrige erklering haffuer forløffuit 
at arrestere fraanss Randtzou*), huorudoffuer hanss pr§- 
ceptor ■'') endnu fenckligen ahnholdiss. Derhuoss erfhaarer 
uy aff den gemene Discurs, at der allehånde Mandata 
skal uerre vdgangen, som Snorret imod forrige tilsaun 
erre. Huorfor y tyde uyl tenckiss paa middel, saat Riigenss 
vnderdaan icke ymod al tilforsicht Offueryliss. 



') Ved Skrivelse af 23. Januai' 1G23, der modtoges paa Steinburg 
10. Febr. (Geh. Ark., Holland Nr. 35) og samme Dag besva- 
redes af Kongen, som henskød Sagen til det forestaaende 
Rigsraadsmøde (Ausland. Reg.). 

■■') Skjønt Rigsraadet i sin Betænkning af 15. Marts tilraadede 
at laane Generalstaterne 70,000 Rdl., afslog dog Kongen deres 
Anmodning i en Skrivelse af 29. Marts ('Auslåud. Reg.). Jvfr. 
det følgende Brev. 

=>) Jvfr. ovfr. S. 271. 

•*) Talen maa være om den senere som Christian I\ 's Sviger- 
søn og Rigshofmester saa bekjendte Frands Rantzau, Søn af 
Brejde Rantzau. Hans første Udenlandsrejse var gaaet gjen- 
nem Tydskland til Schweiz og derpaa til Savoyen og Frankrig, 
hvor han altsaa maa være bleven anholdt. 1G23 kom han dog 
tilbage til Danmark og foretog kort efter en ny Udenlands- 
rejse, som endte 1626 (Universitetsprogr. 1632). 

°) Som hans Hovmester nævnes i Universitetsprogrammet Povi 
Voldenberg. En Peder Volclenberg fik i Novbr. 1623 Ansæt- 
telse i det tydske Kancelli (Grundtvig. INIeddelelser tra Rente- 
kammerarch. 1872 S. 167). Skulde det væ.re den samme? 



1633. 287 

3. 
Vdi den siiste forsamling til kyl er aff oss proponent, 
at j mellom Riigit och fyrstendommen en sterckere tilsam- 
mensetting skee kunde. Huad derpaa er indkommen for 
erkleering, ted er huoss Chanseleren at fiinde. Om nu 
derpaa uydere tractcris skall, derom uyl Delihereris^). 

4. 
Epthersom uy formedelst gud Alsommechtigess hielp 
ted derhen dirigerit haffuer, at Lybeck, hamborrig, 
Brehmen, Rostock, wysmer och Stralsundt derriss forrige 
formente privilegia haffuer baag dørren saatt och nu 
de nova uille søge privilegia, som Riigerne toUerahilia 
kan uerre, Saaoch udi et Euyguaarende forbundt sig med 
Riigit Indlaade contra qvemcunque hosteni, saoch med et 
uyst antal folck til hest oc fodtz saoch orlogskiibe Dnrante 
hello Riigit med wndsette. Nu uyll Dclihereris^ om man 
uyl in illo f§dcre haffue nogle aff dii omliggendiss herrer, 
saoch fleere Steeder, end forbemeldit er, Paated uy udi 
tyde dennom dertil disponere kan, førend andre dertil 
kommer, som maaske skulle befliite dennom paa sliigdt att 
forhiindre, ty Eudomstund er ted hiemmeligdt. 

5. 

Der fiindiss nogle Aadelspersohner (huess naffn huer- 
mand bekendt Er), som sich understandit haffuer dy Man- 
data, som om festensgafi'uer at giff'ue vdgangen erre -), at 



^) Jvfr. ovfr. S. 370. Ridderskabets Møde i Kiel havde fundet 
Sted i Januar 1623, hvor det havde indtaget en kelig Hold- 
ning overfor Spørgsmaalet om Unionshjælpens Forøgelse 
(Lackmann, Einl. z. Schlesw. -Holst. Hist. II, 561. 567 tf. 
Ipsen, anf. Skr. S. 136 f. Ratjen, Verzeichu. d. Handschr. d. 
Kieler Universitåtsbibl. III, 70 f.). 

'') Forordningen herom har ikke været til at finde, men for- 
modentlig indeholdt den de samme Bestemmelser, som ere op- 
tagne i dt-n store Reces af 1643 2. Bog 8. Kap. 2. Art., hvor- 
efter Fæstefolk ikke maatte give hinanden eller liinaudens 
Slæ-gtninge Ædelstene eller lunde Perler, men kun 2 Ringe 
til Værdi af hojst 250 Speciedaler tilsammen. 



288 1G23. 

illudere^ huilcke udaff Riigenss Raacl skal paamyndiss, atty 
for samme begangne forseeisse Retther, Paated wy icke 
skal bliffue Nødtil dennom til første almyndelige herredag 
at Steffne, som slig forbødne festensgaffue oppeborrid 
haffuer, ochsaa dem, som Sligge Optenckte wndskildinger 
och illudering icke allene duldt, menss ochsaa tilsted 
haffuer. 

6. 
Vdi syste forsamling y horssenss bleffue nogle Punda 
til en anden tyd opsaat, yblandt huilcke festningerniss 
forseckring med uaar ') huilcken fornøden er nu att gørre 
til ende, Paated festningerne icke settis y faahre. 

7. 
Wy seer ochsaa wdtrøckeligen udaff den sielff op- 
tenckte Aalarm, dy Suenske Nylligen Paa grensen anrettid 
hiiffuer, Huadforen wureddelig Mehning dy om worriss 
Persohn haffuer, huorfor Skall Delihereris, huorlediss man 
best Sligge groffue Inmrier dennom igen kan ryffue y 
Nessen ^). 

S. 
Och epthersom wy kommer y Erfhaaring, at y Suerrig 
En heel Sterck Skybsilaade vdrystis, huilcken oss icke 
ringe Mystancke moverer, Eptherdi den tiil at Enthree 
wdrystiss, huilckit ymod Polacken Saaledis at vdriste 
ganske inted er Practicahile, huorfor derom ochsaa uyll 
Delihereris, Saatt deraft' dette Riige icke nogit wformodt- 
ligen Paakommer. 

9. 
Huad den Nyddersexige kreyss aff oss er begeerendis, 
ted er udaff derris huosliggendiss skriffuelse at fornemme, 



') Se Eaadets Betænkning, Horsens 7. Jan. 1G23 (Erslev, auf. 

Skr. I. 346). 
'') Jvi'r. det følgende Brev. 



1023. 289 

huorom uyl Delihereris, huad skee kan, som y framtiiden 
gaffnligdt kan uerre ^). 

10. 

Och eptherat den beginthe Sylkyueuendt^) temme- 
ligenss taager tiP), saatt man detthe konnigrige med ad- 
skillige Sylkyuaare nocksom forsyune kan, vden med Slet 
atlask, Slet fløiel och taafft, Daa uyll ochsaa Delihereris, 
om icke all Sylckyuaare foruden dy forbenenthe wdi Riigit 
att føre ganss kan forbydiss*). 

11. 

Epthersom daglig forfahrenhed uduysser. at y køb- 
steederne fast en ryngetyng holliss offuer uorriss Man- 
dater, Menss faast Sees ygennom fynger med dennom, som 
dy welbeuogen erre, Indtil enten uorriss lensmend elleroch 
tydt och offthe uy sielffuer ted erfhaarer. huorfor uy for- 
nøden at uerre erachte, at man imponerer dennom neces- 
sitatem illo modo, At naar dy nogen saag, huorlediss den 
och uerre kan, oifuer 8 dage laader forbyegaa. Och derpaa 
syden paa uorriss uegne talid bliffuer. daa at uerre oss 



*) Ved Skrivelser af 8. og 9. Febr. havde de paa Kredsdagen i 
Brunsvig samlede Fyrster og Stænder anmodet Kongen om 
Hjælp med en betydelig Troppestyrke og med et Laan paa 
300,000 Rdl I et Brev af 25. Febr. til Hertug Christian af Lyne- 
borg havde Kongen forlangt Betænkningstid (Auslånd. Reg. 
Erslev, anf. Skr. I. 354. Opel, anf Skr. I, 391. 394). Jvfr. 
Brevet Nr. 210. 

■') Silke vævning. 

*) Christian IV havde 1619 indkaldt tydske Silkevævere til Kjø- 
benhavn ; 1620 var der blevet opført Huse til Fabi-ikationen 
paa begge Sider af den ny anlagte Silkegade (Nifclsen, Kjø- 
benhavns Hist. og Beskriv. IV, 314 f.). 1623 omtales det, at 
der var 100 Værksteder (Krause. Tagebuch Christian des 
Jiingeren, Fiirst zu Anhalt, S. 97). 

■'■) Jvfr. det følgende Brev. 

19 



290 1623. 

allene falsmaalicl hiemfallen , Och dii, som sligdt forar- 
sagit haffuer. syden at gørre Byen fyllist derfor^). 
Adum Daalumkloster den 8 Martij Anno 1023. 

Christian ^). 

209.* F«r 10. Marts 1023^). 

Til Christian Friis. 

Optegnelse om de Punkter, som skalle forelægges Rigsraadet, 
og Kongens Betænkning om livert af dem. — Kgl. Bibi. 

Dii Ptmcta, som til den 10 Martij y Othensehe skal 
pro2Joneris. 

1. Staaterniss Begeering. 

2. Ted fransøsyske werck. 

3. Den vnion ymellom Riigit och førstendommen. 



*) Medens Rigsraadet i sin Betænkning af 15. Marts henviste 
til den paatænkte Kjøbstadret. udstedte Kongen 21. April en 
Forordning (i hvilken Rigsraadets Samtykke ikke omtales), 
hvorefter Pj3'erne skulde miste deres Part af Sagefaldet, naar 
Magistraten i 14 Dage lod en Overtrædelse af Kongens For- 
ordninger være upaatalt (Erslev, anf. Skr. I, 353). 

^) Rigsraadet afgav sit Svar paa Kongens Propositioner i to Be- 
tænkninger af 13 og 15. Marts (Erslev, anf. Skr. I, 355 If.). 
Jvfr. for øvrigt det følgende Brev. 

') Erslev (anf. Skr. I, 352), som kun kjender Kongens Optegnelse 
l'ra Schlegels Gjengivelse i hans Overs, af Slange II, 211 f., 
antager den for at væie affattet efter Rigsraadets Betænkning 
af 15. Marts, men ikke med Rette. Det kan bemærkes, at 
Christian Friis, der efter Modtagelsen i Følge sin vanlige 
Skik har gjort Notitser om Indholdet, derunder har skrevet: 
„Propositio Regis". Hertil kommer, at selv om nogle af Kongens 
Bemærkninger kunde opfattes som et Svar paa Rigsraadets 
Betænkning, saaledes især den om Forholdet til Frankrig, saa 
viser Raadets Udtalelse om Kongens Ønske, at det skulde 
skrive til det svenske Rigsraad, ikke hen til Propositionen af 
8. Marts, men til den her gjengivne Optegnelse. Det samme 
gjælder vistnok om Punkt 10 angaaende Indførselsforbudene. 
Man kan derfor vistnok ikke forklare det anderledes, end at 
Kongen efter Udfærdigelsen af den egentlige Proposition har 
opsat nogle Punkter, hvis Indhold Kansleren yderligere skulde 
omtale for Rigsraadet. 



1693. 291 

4. Den tradation ymellom Riigit och Steederne. 

5. Om clennom, som haffuer vdgiffuit festensgaffuer 
ymod forbud. 

(i. Om festningerniss forseckering. 

7. Den Aalarm, di Sueuske giorde Paa grensen. 

8. Den Suenske vdrystning til Søess. 

9. Den Nyddersexige kreydtziss begeering. 

10. Sylckyhandelen y køben: 

11. Om Øffrigheden y købstederniss forsømmelsse- 

Myt betenckende Paa huer Punct y seei. 

1. Atted nock skall forbyde sig sielff at forstrecke 
andre med Penning. 

2. Ted fransøsyske werck er inted att troe, och er 
att befrichte, at Riigens vndersaater vnder Norrie, Island, 
ferrøe och Norland bliffuer anfechtit, wansiet huad och 
bliffuer Suaarid Paa den siiste Skriffuelse, nu k: der 
sammestedtz tilskreffuit Er. 

3. Den tilsammenkomst om Vniones fornyerung kan 
best ske til flensborrig Enthen 14 dage elleroch 3 vgger 
epther Paaske ^). 

4. Den tradation med Stederne er Opsaat indtill 
3 eller 4 vgger epther trynitatiss^), Och endog dii begerthe 
uell att uylle indtage nogle nest omliggendis førster, laa 
den ganske kreydtz, huilckit dennom dog bleff affslaagen, 
huorued dy ted ochsaa lod bliffue. 

5. Om den pund er inthed uyder at tale om, end 
sked Er in propositione. 

6. Om endskøndt til horssens nogit om festningerniss 
forseckering taalid bleff, Saa skedde sliigdt dog icke saa 
fulkommeligens, som ted behoft" gørris, huormed inted er 



') 29. Marts fik ogsaa 4 Rigsraader Ordre til i den Anledning 
at møde i Flensborg 5. Maj, men 2. Maj blev Mødestedet for- 
andret til Rendsborg, hvor Landdagen aabnedes 8. Maj og den 
udvidede Union afsluttedes 9. Maj (Erslev, anf. Skr. I, 391. 
Ratjen. anf. Skr. III, 71). Paaske faldt paa d. 13. April. 

'^) Trinitatis Sendag ialdt paa 8. Juni. 

19* 



292 1623. 

att Skemte, menss nu strax ted att sette y uerck høie- 
ligenss Er fornøden. 

7. At Raadit wdførligen ued Ett egit bud Skriffuer 
di Suenske raad till, att man ah hac parte ingen aarsag 
til Sligge tancker giffuit liaffuer, ocb atty med Sligdt oss 
uylle haffue forskaanit '). 

8. Den wdrystning berettis att skulle uerre ansiet 
derhen, atty uylle forhiindre tilførsselen til dandtzig och 
dii Steder, som k: aff Polen nedkommer. Den anden 
mening, dii derom haffuer. Er inted att taale om, atti 
Staaterne til hielp uylle ted gørre. 

NB. Saaframdt flaaden skulle holliss ferdig enten for 
Suensken eller fransosens skild, daa uyll der taaliss om, 
huor man sligdt skall taage. leg haffuer allerede En som- 
mer holdt dem ferdig med Stor bekostning. 

9. Saaframdt man y Nogenmaade dennom kunde 
Nogit komme tilhielp, daa uaar man uyspaa, att naar man 
trengthe, att man ygen huoss dem kunde faa wndsetning. 

Staaterne megen vndsettning att gørre Och nogit aff 
dennom i^en att foruenthe er inted att tencke. Exenipel 
haffuer uy y kon: y franckerige. 

10. Alleslaagss Sylckytøy wden slet fløiel, Slet atlask 
och taafft uyll ganske forbydiss at indføris-), Ellerss faar 
ieg ingen till, som taager Sylckihandelen an ^). 



^) Rigsraadets Brev til det svenske Rigsraad er af 14. Marts; 
det foi-langte deri Eftersøgelse og Afstrati'else af de Folk. som 
i Sverig udspredte ugrundede Rygter om, at Christian IV 
skulde have noget fjendtligt i Sinde mod Naboriget. Raadet 
bad dog i sin Betænkning Kongen om, at det ikke maatte 
afsendes, og at det er afsendt, er heller ikke ganske sikkert, 
om end sandsynligt (Erslev, anf. Skr. I, 391). 

-j 18. April udgik en Forordning om Forbud mod Indførsel af 
fremmed Silketøj, undtagen slet Fløj el. Atlask og Taft samt 
løs Silke, Silkestrømper og Silkesnore (særskilt trykt; jvfr. 
Erslev, anf. Skr. I, 353). 

^) 30. Novbr. 1(523 overdrog Kongen Silke væveriet til et Kom- 
pagni for en Tid af 12 Aar (Nielsen, Kjøbenhavns Hist. og 
Beskriv. IV, 315). 



1623. 293 

At Bommesiiden och Saaien bleff med forbøen, ted 
skulle suardt hielpe Paa den handell, ty daageligenss taager 
samme handtuerck til, dertilmed Er huoss kremmerne En 
stor forraad, att dii icke paa 2 eller 3 aarss tiid kan for- 
handle ted, dy haffuer, Saoch att intlied vbered kleede y 
Sieland, Skaane och Smaalanden Selgiss, vden atted y kø: 
Er- beered ^). 

11. Den Punct er ickun wforuaarendiss kommen med 
dery, ty dermed Er gaatt att handle, dog maa ted strax settiss 
y uerck, besønderligenss y køben: Och will alle Mandater 
trickis och bringiss I En baag tilsammen. 



210. Omtr. 12. Marts 1623, 

Udkast til en Svarskrivelse til den nedersachsiske Kreds, 
hvorefter Kongen vil sende den 300 Ryttere til Undsætning, samt 
til en Ordre til Statholderen Gert Rantzau om eventuelt at give 
Knud Gyldenstjerne Betaling til Udrykning. — Geh. Ark. 

Ein andtuord Schreibendt auff di beide Schreiben 
von dehm kreidtze ^), 

Dass man ihnen mit der begerthe Summa geldess vhm 
allerlei hochbedencklichen motiven halber nicht wilfheren 
kan, auff dass aber sii Spiiren mugen. dass man nicht 
ganss di band von sii abziien will. so ist man erbiettig auff 
erst ahnfohderung, so beim Stadthalther geskiit, ihnen mit 
300 Reither zu Endsetzen auff vnseren kosten, Nicht 
zueiftiende, sii werden. ihren versprechen nach, wiideruhm 
auff allem notfall vnss dasselbige thun '^). 



') Forbud mod Indførsel til Sjælland af farvet eller beredt 
Klæde, Kersej, Foderdug, Baj, Sarge eller andet saadant ud- 
stedtes 18. April (Erslev, anf. Skr. I, 353). 

'') Jvfr. ovfr. S. 289. 

^1 En Skrivelse til Kredsobersteu, Hertug Christian afBr^nsvig- 
Lyneborg, af dette Indhold udfærdigedes 12. Marts (Auslånd. 
Reg.). De 300 Ryttere bleve ogsaa sendte afsted, men li). 
Maj 1623 gav Christian IV Kaptajnerne Jakob Sehested og 
Bernt Petersen Ordre til trods den nedersachsiske Kreds- 



294 1623. 

Ahii den Stadthalther, dass Er knud gyldenstern auff 
h: Christianss ahiiniahitung soli wissen lassen, walm Kr l'ordt- 
ricken soli vndt wohrhiin '). 



211. 25. Marts 1623, 

Til Christen Thomeseu Sehested. 

Rygtet taler om Smitsot i Eanders. Betaling om Prins 
Christians Rejse til Kolding og derfra til Antvorskov. — Lange- 
l/eks Afnkr (efter Oriy. i Rosenholms Arkiv 17G1) i Kyl. Bibi., Kaliske 
Saml, 4, 439. 

Mig er heer berettyd, att y Randers skall uerre nogen 
Skrøbelighed, dog eptherdi ieg derom ingen particulir 
Skriffuelse baffuer, Saa haabis ieg derom inted att uerre, 
huilckit du wden thuiffuel ochsaa uell haft'uer y acht. sa 
fremdt nogit kan uerre. 

Eders Reisse skall y saaledis anstille, sa att y imod 
Påske hellige dage kan uerre y kolling, Och epther 
samme hellige dage skall y begiffue Eder hiid till Landit 
och fortøffue til Anderskou, indtill y faar uidere bud, 
huorthen y skall, huorepther jVIarskalcken'-) med ted 



obersts tidligere Betalinger at begive sig med deres Kom- 
pagnier til Oldenborg (v. d. Decken, Herzog Georg v. Braun- 
schweig u. J^iineburg I, 107 ff'. '621. Inland. Concepte. Jvfr. 
Opel, anf. Skr. I, 556. Erslev, anf. Skr. I, 365. 367—82. 387). 

') En Koncept til en saadan Ordre til Statholderen Gert Rantzau 
er ligeledes dat. 12. Marts (Inland Concepte). Den felgende 
Dag tik Knud Axelsen Gyldenstjerne, „Ritmester over Hof- 
fanen og Lensmændenes Heste", Ordre til at indsætte Officerer 
over Kompagniet og paa given Ordre bryde op fra Kolding 
(Jydske Tegn. VII, 191). Knud Gyldenstjerne til Tim var 
dengang Lensmand paa Hald. Allerede 3. Jan. 1623 havde 
han taaet Ordre til at mode i Kolding 5. Febr. med Ros- 
tjenesten af sit Len; 22. Febr fik han Brev, at de 3 jydske 
Faner Rostjeneste snarest skulde møde i Kolding (Sjæll. 
Tegn. XXli, 192. 211). 

-j Wulf V. Buchwald var Hofmarskalk 1621 — 24 (Grundtvig, 
Meddelelser fra Rentekammerarch. 1872 S. 125). 



1623. 295 

ganske Hoff sig skall med letthe. Huad Tøy som icke 
nødueiidigdt er till daglig brug, ted skall skybis ued Aars. 
sa och wyiien. Vale. Batuni købenbaffn den tio Martii 
Anno 16;23. 

Christian. 

Udskrift: Christian Thommissøn til bande. 



212.* 28. Marts 1023. 

Til Christoffer Urne. 

Befaling til at udlevere to Ringe, som skulle gives til Hertug 
Philip Sigismunds Gesandter. — Geh. Ark. 

Du skaldt laade tilstille Martyno von der Meden 
thuende rynge, den ene paa 50 dl., den anden paa 30 dl, 
til dii thuende gesanther fraa hertug Phillip, derhuoss 
laade dem wdkuitere. 

Actum Croneborrig den 28 Martij Anno 1623. 

Christian. 

Udskrift: Christoffer wrne till bande. 
I hanss fraauerelsse Christoffer Dyricksøn ^) till 
bande ^). 



') Christofi'er Dideriksen, Renteskriver 1589—1625 (Grundtvig, 
Meddelelser fra Rentekamraerarch. 1872 S. 169). 

-) Modtaget 29. Marts. I Bilag til Rentem. Regnsk. fin les en 
Kvittering, udstedt af Kongens Hofraad Martin von dur Meden, 
for Modtagelsen af 2 Ringe, den ene stafferet med 5 Dia- 
manter til en Værdi af 60 enk. Dir., den anden med 5 Dia- 
manter til en Værdi af 25 Rdl. in specie, til Hertug Philip 
Sigismund, Biskop til Osnabrlick og Verden, hans Gesandter. 
Rekreditivet for Gesandterne (hvis Navne dog ikke ere nævnte) 
er af 28. Marts (Ausland. Reg.). Hertug Philip Sigismund var 
imidlertid allerede død 19. Marts. 



296 1623. 

213.* ' Omtr. 7. April 1023'). 

Ordre om Udskrivning af en Landdag i Hertugdoinmerue, 
der skal afholdes 5. Maj i Flensborg til Forhandling om Landets 
Forsvar. — Geh. Ark. 

Schreiben Ahnn 
H: fride:, he: wklerichen ^) vndt den B: zu Bre: dcss Stifftz 
Lybecks hall)en •*). dass sii ihre gesanthen nach fiensburch 
kegen den 5 Maij abl'ertigen wollen. 

Item 
ahn Prelathen, Ritther vndt Landtskafi't ihn holstein, 
ahn Pre:, Rit: vnd Landt: ihn Sleswich, 

Mit Ahnzeigung, dass man tradation Phlegen will da 
selbst. wie man allerhandt fuhr augen Suebende gefahr 
abuenden mag, Item wie di Streitige coritrihutiones zu 
Reigss vndt kreiss Steuren zuisken dem Stiffthe Lybeck vndt 
holstein'*), wieauch zuisken holstein vndt Sleswich konthe 
remediiret werden ''), Ihm geleichen Dii Vnion zuisken dem 
Reiche vndt den Beiden fuhrstenthumen zu Erfrisken vndt 
zu verbesseren'^). 



') Landdagen i Flensborg, hvis Mødested senere forandredes til 
Rendsborg, udskreves 7. April (Lackmann, Einl. z. Schlesw.- 
Holst. Hist. II, 574). Jvfr. ovfr. S. 291. 

■^) Hertug Ulrik som Biskop af Svabsted. 

*) Ærkebiskop Johan Frederik af Bremen var tillige siden l(i08 
Biskop over Lybek Stift. 

•'*) Stiftet Holsten er Eutin. Om Stifterne Lybeks og Eutins 
Forsøg paa at unddrage sig Ydelse af Rostjeneste og Kon- 
tributioner se Ipsen, Die alten Landtage d. Herzogth. Schlesw.- 
Holst S 129. 137 i. 

'-') Ridderskabet og Landskabet i Slesvig lovede paa Landdagen 
at støtte Holsten med en Universalkollekt af 2 Rdl pr. Plov 
som Bidrag til Ivredshjælpen, men hævdede tillige, at dette 
ikke var nogen Pligt, og at det kun skete for denne ene 
Gang (Ipsen, anf. Skr. S. Ifå. Ratjeu. Verzeichn. d Handschr. 
d. Kieler Universitåtsbibl. 111. 71 f.). 

«) Jvfr ovfr. S. 270. 



1623. 297 

214.* Omtr. 17. April 162:5. 

Udkast til et Svar til Hertug Christian af Lyneborg om de 
Ydelser, Kongen som Hertug i Holsten er pligtig at yde den 
nedersachsiske Kreds — Geh. Ark., Bnoi.sing-Lynehory Nr. 47 a. 

Meyness wissens ist nichtz verseumet von dehm, wass 
auss dem landtzu holstein soli geskigket sein. Wahn vnss 
aber der mangel spesificeret wirdt, alsdan soli es strax 
.^iqylcret werden. AVahn ich dii anderen ihr nahme Erfharen 
mag, so Soli ess ahn meinem Ermahnen nicht mangelen ^). 

215. 26. April 1623. 

Til Christen Thomesen Sehested. 

Prins Christian skal møde Kongen i Haderslev. — Langcbcks 
Afskr. (efter Orig. i Bosenhulms Arkiv 1761) i Kgl. Bibi., Kallske 
Saml, 4., 439. 

Prindtzen skall møde mig den 28 huius y Hadersleff. 
Marskalcken skall følgis med, Och skall hånd tage med 
sig 10 aff Drauanterne. Datum Anderskou den 26 Aprilis 
Anno 1623. 

Christian. 

Udskrift: Christen Thomissøn tiil hånde. 



') Paaskrift paa et Brev fra Hertug Christian af Lyneborg. 
dat. Zelle 30. Marts 1B23 og modtaget i Kjøbenhavn IG. April. 
Som Kredsoberst lader Hertugen Kongen vide, at det grove 
Skyts, Folk, Munition, Penge og Proviant, som sidste Kreds- 
dag vedtog at stille, ikke er kommet, og beder ham sende 
det uden yderligere Paamindelse. Kredsdagen i Brunsvig 
(se ovfr. S. 5i89) havde paalagt de enkelte Stænder den saa- 
kaldte Tripelhjælp in triplo (det nidobbelte af den Andel, 
Stænderne efter Matriklen skulde stille til deres Forsvar) og 
bestemt Mønstringen af Kontingenterne til 20. Febr. i Verden 
(Opel, anf. Skr. I, 390 f ). Et Brev til Hertugen i Overens- 
stemmelse med Kongens Udkast udfærdigedes 17. April (Aus- 
lånd. Reg.). 



298 1623. 

21(J.* Omtr. 2. Maj 1623. 

Kongens Bemærkninger til den af Grev Ernst af Mansfekls 
Gesandt v. Ruppa forelagte Instrux; han afviser Forslaget om 
et Forbund med Frankrig og nægter foreløbig at tage Ostfris- 
land under sin Beskyttelse. — Gch. Ark.. Pfcdz Nr. 6. 

Instruction 
vor den Freyherrn von Ruppa 
GrossCandzlern des konigReichs 
Boheimben, verreisend ahn die 
kon: Maytt: zu Dennemarcken 
etc '). 

Er wirdt meinett wegen 

hochstgedachte kon: Maytt: ver- Dahrfuhr thudt man sich 

sicheren vpegen der continuation bedancken. viidt Erbeiidt man 

meiuer vndertlienigsten vnd ge- . , ,, \i ^■ ^ -2. 

.■ ^ -, sich zur aller Mugligkeit. 

trewesten dien.ste gegen dero ° " 

landt vnd leute vnd deren ver- 
besserung. 

Nachdem Die kon: Maytt: in 
Frauckreich sich mit der durch- 
leuchtigen Eepublica zu Venedig 
vnd mit dem Herrzogen von Sa- 
phoye in eine Union vnd ver- 
bundtnuss eingelassen zu erhal- 
tung ihrer Statuum vnd der frey- 
heit der Fursten vnd Stande in 
Teutschlandt, in dem sie den 
krieg wieder das Osterreichische 
vnd Hispanische hauss t'uhren 
vFollen^;. vnd mir zusage gethan 
darzu gnugsambe mittell vnd 
aui/wrilct zuverschaff'en, Ihro kon: 
Maytt: zu Dennemarcken dess- 
wegen zu inforrnirin vnd bey 



^) Om Mansfelds .Sendelse af den tidligere bøhmiske Storkansler 
Friherre Wenzel Wilhelm v. Ruppa til Christian IV se Archiv 
d. histor. Vereins f. Niedersachsen 181^5 S. 100 f. Opel, anf. Skr. 
I, 486 f. 

^) '/,7 Febr. var i Paris blevet .sluttet et Forbund paa 2 Aar 
imellem Frankrig, Savoyen og Venedig. For den Hær, der 
skulde samles, tænkte man sig Greven af Mansfeld som 
Øverstbefalende (Opel, anf. Skr. I, 483). 



1623. 299 

deroselben vnderthenigst zu sol- 

lidtirm, das Sie diese gelegenheit Weill Solchess allein alhie 

in obacht nehmben, dieselbe vmb- ^Iso ahngebnicht, vndt dess 

fahen vnd sich zu solchem ende ^^^^ franckereichss vndt dcs- 

confædenrcn wolten, vnd das 

solchs auch mit den benacbbavten sen C onf æder enten Instructton 

Fursten vnd Standen zu wergke nicht darbei gezeiget wirdt, 

gerichtet werden mocbte, Darmit g^ traget man gross beden- 

wan der Cbristlichste konig mit , c ^ ^ i, t, • u 

„ ,^ . , cken von bolenen hocnwich- 

seinen isundtsgenossen, wie ob- 

gesagt, den krieg abngefangen, tigen Sachen weither Com- 

Ibre kon: Maytt: zu Dennemar- munication zu Phleegen. 

cken etc. mit den seinen ein 

ebenmåssiges aufi' dero seiten 

vohrnehmbe, conjunyirendaXso åie, 

gute verståndtnussen vnd tapferen 

beystandt, welcben der eine konig 

dem andern zu leisten. 

Wan solchs gescbeben, erbiete 

Ich micb der kon: Maytt: zu Den- 

nemarcken etc. von dem konig 

in Franckreich vei'sicherungen 

zuverschaflen, das er nicht allein 

auff seiner seiten eben dasselbe 

thun solle, besondern auch das 

er in keine tractation zum stil- 

standt oder friede sich einlassen 

wolle, Ibre kon: Maytt: wehren 

dan darmit einbegriffen, oder das 

es ohne dero wissen vnd dero- 

selbigen verwandten nicht ge- 

schebensolle. Dahingegen zweiffie 

Ich nicht, das auff des Christlich- 

sten konigs seiten ein ebenmås- 
siges gescbeben werde. 011 • • 1 , 
r, -, , TV 1 •■ oolcness ist ganss nicht 
Jiiss geruhen auch Ihre kon: ^ 

Maytt: die Eeichs: vnd Ansehe z'i Practiciren, aldiiueill di 
Stådte darzu zu dispunircii dar- Stetthe nichtess ohn der 
mit Sie zu gleichem zwegk za fui^i-gteu vndt stende Ihm 
ibrer sicherheit vnd zu beforde- „ . , -i i 1 

rung der neyotien ein billiges -^^ich COnccnS ihn dehm thun 
contribuircn mochten. werden. 

Sonsten geruhe auch hochst- Dasselbige ist nicht thun- 

gedachte kon: Mavtt: der Christ- r 1 i 1 • i„ u 

f. , ,-. -^ lich, sondern mihr vieimehr 

lichsten Maytt: zu ehren (von 

welcher Ich" befehligt desswegen gebyhren wdl pro vinhus 

ahnzuhalten) mir einen freyen solches za hiinderen. 



300 1623. 

durchzug dnrch die Fursten- 
thumbe Mecklenburg, Luneburg 
vnd Braunschweig zu wege zu 
bringen vor mein Volck, so Ich 
in Teutschlandt werbe, vnd das 
die Fursten der orter dieienigen 
nicbt mochten wieder abforderen, 
so auss ihren Furstenthumben 
sein vndt in meiner armée ver- 
bleiben. Ich will keinerley manier 
vorgedachten Fursten præjudicir- 
lich sein oder dieselben beschå- 
digen vnd solchs auff gute ver- 
sicherungen. 

Im fall Ihre Maytt: zu Den- 
nemarcken etc. in die obgesetzte 
Punctez keines weges willigen 
wolten, geruhen dieselben mir 
diese gnade zubezeigen vnd dero 
gemuts meinung hier vber zu 
entdecken, Darmit Icb nicht in 
grosseste gefahr gesetzet vnd in 
die eusserste ruine mit einer 
grossen ahnzahl gut er Leute, so 
Ihr auffsehen autf raich haben, 
gesturtzet werden mochte, Da 
Ich mich mit dem gegentheill 
durch sichere, ehrliche vnd ver- 
andtwortliche raittell nicht durffte 
vergleichen vnd accomodiren. 

Er wolle diess gandze wergk 
Ihrer Maytt: dergestalt zuerken- 
nen geben, wie die Christlichste 
Maytt: solchs begehren, vnd die 
importandtz es selbst erfordert, 
vnd solchs aufls geheimbeste, es 
immer geschehen kan, niemandt 
alss Ihrer Maytt: zu Dennemar- 
cken etc. das gei'iugste wort dar- 
von zu sagen. 

Ich bin dessen gewiss, das 
diese v?erbung vpirdt ahngenehmb 
vnd lieb sein. Die refoluiioii, so 
ei- darauff empfangen wirdt soli 
er mir in grosser eil nutitivircn, 
Darmit Ich mich im vbrigen 
diesses wergks halber nach ge- 



1633. 301 

legenheit desselben zu i-ichten 
vnd dasselbe zu betbrderen haben 
muge. 

Er sol Ihre Maytt: auch wegen 
meines vorhabens, so Icli dero- Durch dem graffuen von 
selben durch den hern Grafth Oldenburch ist nichtz dan 
von Oldenburg håbe vortragen vonwegen der graffskafft Ost- 
lassen, erinneren, belangend, das r. , -,, , ■ , 

TI _ +• V, • fryslandtz proicnon ahnge- 

Ich gegen emptahung emer ge- j -f » 

wissen Summe geldes, so Ich bracht, vndt aldiieweill von 
furderlichst zu erheben hette, in dem graffuen Daselbst vndt 
Ihrer Maytt: handen vnd :|.roJcc^«m ^^g^ Stenden nochder zeit 
zu dero grossem VortheiU alle die t-i-.ii 

ort, so Ich in diesem land innen- nichtdn Erklerunggekommen, 
håbe, vberandtworten wolle, Vn- wohmit mich gediinet, alss 
geachtet was die andereu, sie lasse ich ess biss auff weither 
wehren im lande oder ausserhalb i u i i . 

. , ,, T æ. -v. ■ derselben erklerung bera- 

in der nachbarschant, ihnen ein- " 

bilden mochten, ledoch da es wen j. 
Ihrer kon: Ma3'tt: also woll ge- 
fellig vnd Sie mir desswegen 
ihr intention entdecketen. 

Er soli wegen des ersten 
puncts starck ahnhalten vnd fleis- 
sig beforderen helften belangend 
die Verbundtnuss, darmit Ihre 
Maytt: resolution Ich mit dem 
furderlichsten bekommen vnd 
nicht vrsache haben muge autf 
die exlremitaten, darin kein reme- 
dium zuverhofi'en, zu gedencken. 

Gegeben zu wittmundt den 
8. Aprilis 
29. Martij ^""^ ^*"- l^^^. 

Mansfeldt. 



') Grev Anton Giinther at Oldenborg havde i Febr. 1623 sendt 
sin Kansler Dr. Protte til Christian IV og paa egne og Ernst 
at'Mansfelds Vegne opfordret ham til at overtage Protektionen 
over Ostfri^land; han havde forsikret Kongen, at saavel Grev 
Enno af Ostfrisland som Stænderne i dette Land ønskede det 
samme. Ogsaa i Begyndelsen af April kom en anden olden- 
borgsk Gesandt i samme Ærinde ; men Christian IV forlangte 
som Betingelse for at indlade sig paa Sagen en direkte An- 
modning fra Grev Enno og Stænderne (^Winkelmann, Olden- 
burgische Friedens- u. Krieges Handlungen S. 102 ff.). 



302 1623. 

Weill disser von Ruppaa Mit dem von Mansfeldt fa- 
miliar. So begeret man, dass Er bei dem graffuen ahn- 
suchung thun will, dass er sich mit Dem forderligsten nach 
Dem k: ihn franckereich vndt dessen confæderanten ver- 
fiighen will, auffdass der Nyddersexige kreyss durch seine 
morani niclit muchte gefehrdet werden. Er kan Licht[l]icht 
Erachten, dass souern man vermercken wirdt, dass Ulli 
Seinen halben hernydder ricken wurde ^), dass man als dass 
genotiget wurde nach allem vermugen ihn zu wasser vndt 
lande zuuerfolgen, wessen man gerne Endthoben sein 
wolthe ^) 

217. Omtr. 5. Maj 1(528. 

Udkast til Skrivelser til Hertug Christian af Lyneboi'g. Erust 
af Mansfeld og Ærkebisp Johan Frederik af Bremen, alle om- 
handlende Greven af Mansfelds Holdning og Nødvendigheden af 
at faa ham boi't. — Geh Ark. 

Brififue 
Ahn den he: von Lyneburch, dass er auff mittell gedencken 
wolle, wie man den Mansfelder kuyedt werden kan, End- 
weder ihn der guthe oder durch zuanckmittell '). 

Ahn den Mansfelder. Weill er sich dess ko: ihn 
frankereychss bestallung beryhmet, dass er auch nuhmer 
Seinen weck darauffzu nehmen wolle vndt dem Nyder- 
sexigem kreydtze mit seiner kegenwardt keine weither vnge- 
legenheit machen. 



') Tilly stod da med Hovedkvarter i Assenheim (i det nuværende 
Storfyrstendømme Hessen); i Midten af Maj rykkede han ind 
i Hessen-Kassel. 

^) Udenpaa er skrevet med en ubekjendt Haand: „Instruction aufi 
den Frej'hern von Ruppa etc. auss der Frandzosischen sprache, 
darin dieselbe vbergeben worden, transfer iret. Bredtstedt den 
2. Mnij 1623". Rekreditivet for v. Ruppa er af 2. Maj (Aus- 
lånd. Reg.). Jvfr. det følgende Brev. 

^) Skrivelser til Hertug Christian, Erust af Mansfeld og Johan 
Frederik i Overensstemmelse med Kongens Udkast udfær- 
digedes 5. Maj (Ausland. Reg.). 



1623. 303 

Eiin Pass aiiff Nielss friiss^). 

Ahn den Byskop von Brehmen, dass Er guthe auffacht 
haben wolle auff dess Mansfelderss wercke, weill man auss 
seinem ahngeben vermercket, dass er ganss Desperat sey. 
(Dii copei vondehm, wass zu Bredsted ahngebracht ist^), 
soli mitgeskicket werde(!), ledoch ihn geheim.) Dahn ob 
er skon dass stifft brehmen dahrein nicht nennet, so kan 
er doch ihn Meckelenborrig nicht kommen, Er muss dahn 
da Durch. 



218. Omtr. 10. Maj 1623. 

Til Nikolaiis Eggebrecht. 

Der skal udfærdiges en Bestalling for en adelig Dame som 
Hot'mesterinde tor Kongens Børn. — Geh, Ark. 

Einne Bestallung auff Eiine Aadeliche Persohne (wessen 
Nahmen berdt geyst dahrein soli Schreiben lassen)^), dass 
sii fuhr eine hoffmeistrinne bei Meinen kynderen auff- 
uarthen soli, wohrfuhr sii lahrligss 200 Reix dl. haben soli, 
dahrneben vntherhaldt ahn essen vnd thrinckendt auffsich, 
seine tochter eine vndt eine magdt. 

Wahn meine gelegenheit nicht sein wirdt sii lenger 



^) 13. Maj udstedtes der Kreditiv for Niels Friis og Martin v. d. 
Meden til Ernst af Mansfeld, Grev Enno af Ostfrisland og 
Staden Emden (Ausland. Reg.). 

2) Jvfr. ovfr. S. 298 £f. 

•'') 10. Maj blev der til BerntHagen v. d. Geist sendt en Bestalling for 
en adelig Hofmesterinde samt en Revers og et Pas; Kongen 
ventede, at han vilde anvende al sin Flid for at skaffe en 
passende (Inland. Concepte). Om den antagne Hofmesterinde 
se Brevene af 1. Septbr. 1623 og omtr. 6 April 1624. Om 
Bernt Hagen se Brevene 1632 — 35 8. 317; han kaldes allerede 
1623 Oberstlieutenant og benyttedes i adskillige Sendelser, 
saaledes baade i April og Maj til Frederik Ulrik af Brunsvig- 
Wolfenbiittel, Christian af Brunsvig og Domkapitlet i Halber- 
stadt (Kreditiver af 9. April og 5. Maj ; Inland. Concepte). 



304 1623. 

zu behalthen. so Soli ihr ein halb labr zuuor ihr dihnss 
auifgekundiget werden, welches ihr auch frey stehen sol. 

NB. Sy soli mit achtung haben auff Megde vndt dass 
weiber gesynde, wie sii dass ihrige verrichten, vndt wie sii 
mit dehm Lynnen gerehte vhmgehen. 

Sy soli ein Rewerss von sich geben (welcher alhie ihn 
der obengemelther meinung soli gestellet werden), So mit- 
geskicket werden Soli. wieauch Ein Paass. 

Berdt geyst soli sich mit ihr vhm ein gewiss zergeldt 
vergleichen. 

Udskrift: Nickolauss Eggebeck^) zu handen. 

Diss soli mit EynemEygenbotthenfordtgeskicket werden. 



219. 12. Maj 102:1 

Til Christen Thomeseii Sehested. 

Han skal begive sig paa en Rejse med Hertugerne Frederik 
og Ulrik. Der vil blive barn tilsendt Sergeklæder til Hertug 
Ulrik cig nogle af Betjeningen. — Lanycheks Ajakr. (efter Oviy. i 
Bosenliolm^ Arkiv 1761) i Kyl. Bibi., Kallske Saml., 4.. 439. 

L)u skaldt retthe dyn Leilighed epther att begiffue dig 
paa reyssen med H: frederich och H: wlrich epther huos- 
liggendis Seddell-). Hues som H: frederich epther dyn 
Seddels indhold fattis, ted skaldtu paa Reyssen bekomme. 
Den store uogen med dy 6 Rodtsueiidtze skall uaare paa 
Børnen, ued Rensborrig skall y bekomme en wogen med 
4 Heste, Ellers skaldtu taage dyn eegeu wogen med. Dig 
bliffuer tilskickit Sørgekleder till H: wldrich^), sa och till 
3 drenge och ellers 5 Persohner, huilckit inden faa daage 



') Om ham se ovenfor S. 204. 

'■*) Om der allerede nu var truffet Bestemmelse om Kongesøn- 
nernes Rejse til Verden (se ndfr. det udaterede Brev at omtr. 
25. Maj 1623), eller om der kun er Tale ou) en Rejse til Hol- 
sten, kan ikke afgjøres. 

^) Vel i Anledning af Hertug Philip Sigismunds Død (se ovfr. 
S. 295). 



1623. 305 

skall framkomme, liuorutli du kandt laade kleede dy Per- 
sohner, som mest Imos børnen er. Skolemeisterne ^) sa 
och saa mange drenge, som kledde erre, skall følgis med. 
Datum Haaneraue den 12 Maij Anno Dni 1623. 

Christian. 

Udskrift: Christian Thommissøn till bande. 



220. 17. Maj 1G23. 

Til Christen Thomeseu Sehested. 

Befalinger i Anledning af Kongesønnernes forestaaende Rejse. 
— Langcheks Afskr. (efter Oriy. i Rosenholms Arkiv 1761) i Kyl. Bihl., 
Knllske Saml, 4., 439. 

Åff kocken och Sølffuerkammerid skall saa mange, som 
til den Reysse fornøden kan uerre, følge med. Keller- 
suend er aldt bestildt. Prindtzens Skredder er befbalid att 
skulle begiffue sig til københaffn, sammestedtz att gørre 
kleeder till Prindtzen. Drauanterne skall til københaffn, 
sa och aldt andit øffuerlig folck. Dy Smaa drenge, som 
paa Reyssen icke brugis, kan imidlertid sendis til Soer. 
Haffuer Skredderen en dreng eller Suend, daa kan den 
waare paa sa lenge. Kraffuer och handklapper ^) er y 
gerre^), sa att y begge dennom tylig nock skall bekomme. 
Datum Stenborrig den 17 Maij Anno 1623. 

Christian. 

Udskrift: Christian Thommissøn till bande. 



221. Omtr, 18. Maj I()2.S. 

Udkast til en Svarskrivelse til den nedersachsiske Kredsdag 
i Gardeleben, hvori Kongen tilraader at ansti'enge sig for at faa 
Ernst af Mansfeld bort fra Ostfrisland. — Geh. Ark. 



1) Christoffer Pral og Niels Frandsen (se ovfr. S. 45. 127). 

'^) Ærmeopslag. 

^) I Gjerde, i Arbejde. 

20 



806 1623. 

Anuordt ahn dii Deputirte zu gaarleben^). 

1. Dass ich heuthe l)ato Ihre Schreiben bekommen^). 

2. Dass ich den tack zu garleben nicht beskicket, ist 
dii wrsache gewesen, dass dass ausschreiben wenich tage 
fuhrher ahngekommen ^). 

3. Itzo wolte man gerne ihrem begeren nach skicken, 
aber weill man ihn der eile nihmandt so balde ahn band 
bekommen kan, So hatt man fuhr radtsamdtz erachtet, 
auffdass sii nicht lange muchten auffgehalten werden ihn 
Schrifften meine meinung zu wissen zuthun. 

Vndt ist disse meine meinung, dass man mit allem 
fleyss darahn sein solthe, dass man den Mansfelder auss 
Ostfryslandt bringen konthe, wnangesehen dass dii selbige 
graffskafft nicht ihm Nydersexigem kreydtze gelehgen, Ich(!) 
betrachtung, wan der Mansfelder sich weither Stercken 
wirdt (wie er persohnlich zu meinem abgeordnethen*) ge- 
sagdt, daa ich von ihm begeret. Er wolthe Nuhmer seiner 
wege ziien ahn dii orther, wohrhiin er seinem eygenem 
berihmen Nach beskeiden wehre ^), dass Er ihn kurdtzem 
verhoffthe 21 thaussendt Starck zu werden), Er alsdan ge- 
Avisslich Diirchbrechen wirdt vndt Deudtzlandt Einen wn- 
wiiderbrincklichen Skaaden zufiigen. Man kan auch auss 
Seinen gaus vnbestendige reeden woll vernehmen, dass er 
nichtz gudtz ihm sinne hatt. Man Erfehret auch auss seiner 
zurustung, dass er nicht zu wasser, wie beshero gesprenget, 



') En Kredsdag var udskreven tii Gardeleben til 11. Maj; For- 
handlingerne begyndte dog tørst 14. Maj (Arch. d. hist. Ver- 
eins f. Niedersachsen 1846 S. 289—91). 

"i Kredsdagens Skrivelse, hvori Kongen opfordres til at sende 
Gesandter til den, er af 14. Maj (anf. St. S. 323 ff.). 

') Christian IV havde 5. Maj besvaret et Brev af 29. April li'a 
Hertug Hans Albrecht af Meklenborg, hvori denne havde an- 
modet ham om at komme til Kredsdagen; han afslog det, 
fordi han ingen Underretning havde faaet (Auslånd. Reg.). 

*) Vel Niels Friis og Martin v. d. Meden, se ovfr. S. 303. 

") Frankrig, se ovfr. S. 302. 



1623. 307 

Sondern zu lande, wie Obengemeldet, er(I) seinen weck 
nehmen wirdt. Wahn nun der Mansfelder, wie oben Er- 
wehnet, weck, alsdan hetthe dii keysserlich Armei keyne 
wrsache weither zu rickeH, auch keyn alinlass gegeben 
den molem Bellj ihn den Nydersexigem kreydtze zu 
fhiiren, welches Sonsten gewislich geskeen wirdt ^), wel- 
chess fuhr der Posteritef ilin kuniftig Schuer zuuerandt- 
uorthen sein wirdt, Icb auch dahrein endtskuldiget Sein 
wilP). 



999 * 



Orntr. 20. Maj 10238). 



Udkast til en Befaling til Amtmanden i Rendsborg, Baltser 
V. Ahlefeldt, om Anlæget af en Sluse. — Geh. Ark. 

Eiin Befhell ahn Baldtzer von Aanefeldt. 

Dass Er bey haall*) soli eyne Sleusse bawen lassen, 
also Dass dii Eyder nicht hinauffen kommen kan. 

Diselbige Sleusse Soli so gross sein alss dii hadsteder 
Sleusse ■^), nicht dass man mit Skiffen dahrdurch kommen 
konnen. Dy Sleusse soli auff beyden Seyten byss woll auff 
ihns land mit Eychen Paalen bepaalett werden, welche 
ihneinander sollen gefyget werden*^). 



') Om Tillys Fiemmarsch se ovfr. S. 302. 

-) Det i Henhold til dette Udkast udfærdigede Brev er dateret 

Steinburg 18. Maj og trykt i Archiv d. histor. Vereins f. Nieder- 

sachsen 1846 S. 330 f. 
•'•) Befalingen u.dstedtes 20. Maj 1623 (Inland. Concepte). 
') Haale var et Gods, som tilhørte Kongen, 2^4 Mil Sydvest for 

Eendsborg. 
*) I Ditmarsken findes saavel Nordhatstedt som Siiderhatstedt. 
") 15. Decbr. 1623 udgik der Ordre til Balfser v. Ahlefeldt om 

foreløbig at indstille Bygningen af Slusen ved Ejderstrømmen 

(Inland. Concepte). 



308 1623. 

223. Orntr. 2'6. Maj 1623. 

Udkast til en Skrivelse til Kejseren, hvorved Kongen over- 
sender Hertug Christian af Brunsvigs Betingelser for at modtage 
kejserlig Pardon. — Geh. Ark. 

Ahn den keysser. 

Dass man aiiff dess keyssers gegebene Perdon auff h: 
Chri: hatt man alsobaldt eine Legation ahn ihn abgefer- 
tiget vndt allen muglichen fleyss ahngewandt ihm darliiin 
zu disponiren. dass Er sein folck abdancken muchte, auch 
icb vndt h: wldrich vnss Erbotthen zu Assicuriren von- 
wegen desselbigen perdons. welchess alless aber keine stadt 
bei ihm hatt linden konnen. allein sich dahrhin Erkleret, 
wahn ihm der keysser dergestaldt, wii hierbei zubefiinden, 
wolthe Ein Ferdon niitteiler(Ii, alsdan wolthe Er sich accom- 
modiren ^). 



') Efter at Hertug Christian ved den i Febr. 1623 med sin Broder 
Hertug Frederik Ulrik af Brunsvig- Wolfenbiittel sluttede Over- 
enskomst havde skilt sig fra Pfalz og Mansfeld og med sin 
Hær var traadt i Broderens Tjeneste, havde Christian IV 6. 
Marts anmodet Kejseren om at tage ham til Naade. I sit 
Svar af 29. April tilsagde Ferdinand II ^ham Amnesti, rhvis 
han vilde holde sig i Eo og aftakke sin Hær (Archiv d. hist. 
Vereins fur Niedersachsen 1845 S. 68—72. Opel, anf. Skr. I, 
414—18. 451 £). Ved Breve af 7. og 9. Maj takkede Kongen 
for dette Tilsagn, men tilføjede, at da Hertugen vist ikke 
vilde aflakke sine Folk, saa længe Tilly var i Nærheden, var 
det ønskeligt, om Kejseren vilde lade denne trække sig til- 
bage (Ausland. Reg. Opel, anf Skr. I, 454). Samtidig hermed 
havde Christian IV sendt Bernt Hagen og' Frederik Giinther 
til Christian af Brunsvig (jvfr. ovfr. S. 303); de overbragte en 
Kopi af den kejserlige Pardon og en Erklæring fra Kongen 
om, at han vilde gaa i Borgen for dens^Opfyldelse; han vilde 
tillige søge at udvii-ke hos Kejseren Amnesti for Hertugens 
Officerer og Tjenere. Men alle Udsoningsbestræbelserne 
mødte en bestemt Modstand hos Christians Officerer, og i sit 
Svar til Gesandterne af 15. Maj forlangte Hertugen som Be- 
tingelse for at modtage den kejserlige Pardon, at der tilsik- 
redes hans Hær fuldstændig Amnesti, at alle'Processer mod 
ham og hans Folk hævedes, og at han bekræftedes i Be.sid- 



1623. 309 

Welchess man Eirie hohe Notturfft zu sein Erachtet 
ihn muglicher Eyle dem keysser zu notificiren mit begeren, 
der keysser wolle dasienige dahrbei thun, wass zu friid 
vndt Ruhe konthe dihnlich sein. Man wolthe zuar keine 
masse den dyngen geben, aber mit sololier %\ech.iev perdon, 
wie nochmalss geskeen, wirdt sich h: Christian nicht ver- 
wahret befiinden, worauss hiinfhuro noch grosser wnruhe 
kommen kan ^). 



224. Omtr. 23. Maj WIV). 

Udkast til en Skrivelse til Ernst af Mansfeld. hvorefter han 
kan være rolig med Hensyn til de til Oldenborg sendte kongelige 
Tropper, naar han vil give Sikkerhed for, at han vil lade Nabo- 
landene i Fred. — Geh. Ark. 

Ahn den Mansfelder. 

Dass ich von meine dyner vernommen, dass Er sich 
befruchten thudt vonwegen meiness krigsfolckss, so ihn Dii 
graffskafft Oldenburch geleeget worden'''), welchess Er nicht 
Notig hatt, wahn Er wnss Assecuriren will, dass Dii be- 
nachbarthe lender von seiner Armeie nicht gefherdet wer- 
den sollen. 



225.* Omtr. 25. Maj 1623. 

Udkast til en Instrux for Gert Rantzau og Clii'isten Thomeseu 
Sehested paa deres Rejse med Hertugerne Frederik og Ulrik til 
Rotenburg. — Gth. Ark. 



delsen af sit Stift Halberstadt (Archiv d. histor. Vereins f 
Niedersachsen 18iG S. 303 f. 327 &. Opel, anf Skr. I, 453 f). 

^) Brevet til Kejseren i Henhold til Kongen.^ Udkast er udfær- 
diget 23. Maj (Auslåiul. Reg. ; jvfr. Opel, anf Skr. I, 455). 

-) Den udfærdigede Skrivelse til Mansfeld er af 23. Maj (^Aus- 
land. Reg.). 

=>) Se ovfr. S. 280. 



310 1623. 

Instruction auff den Stadthalther li: Randtzou 
vildt Christen thommisson. 

1. Dass sii sich mit meinen Sohnen nach Rothenburch 
verliigen sollen vndt alda der nodturfft nach alless ihn 
gutlier acht haben, vndt weill h: wldrich noch mchi jnstal- 
liret, So sollen sii solches ahnordnen^). 

2. Der Stadthalther soli dy fohruerck^) besichtigen, 
Ob diselbige nicht ihn Einen besseren Stande zu bringen. 

;^. Er soli sich dess hausses Syck gelegenheidt vndt 
Ihnkomsten Erkundigen ^). 



') Hertug Frederiks Rejse til Rotenburg i Verden .Stift var for- 
anlediget ved, at dette Stift, i hvilket Hertugen 1622 var 
bleven valgt til Koadjutor, var blevet ledigt ved Biskoppen, 
Hertug Philip Sigismunds Død (se ovfr. S. 295). 25. Maj ud- 
stedte Kongen Kreditiv for Gert og Henrik Rantzau, Christen 
Thomesen »Sehested og Martin v. d. Meden til Domkapitlet i 
Verden (Auslånd. Reg.); Henrik Rantzau fik under 24. Maj 
Brev om til Pintse (1. Juni) at følge Hertugen til Verden 
Stift (Inland Concepte) Imellem 5. og 9. Juni skal Frederik 
være bleven indsat som Biskop (Westphalen, Mouumenta I, 
1966); allerede 3. Juni havde Christian IV ved en Skrivelse 
opfordret Kejseren til at meddele Sønnen Regalia og Indult 
som postuleret og vaigt Biskop (Auslånd. Reg.). 

-• Vorwercke, Ladegaardene. 

^) Hertug Frederik Ulrik skyldte tVa tidligere Tid Christian IV 
2UO,00U Rdl. og laante i Januar 1623 desuden lUO.UOO Rdl. af ham; 
dog fik han dengang kun de 30.000 Rdl. udbetalte og først ved 
Kieler Omslag 1624 de øvrige 70,000 Rdl. (Kieler Omslags 
Regusk. 1624. Opel, anf. Skr. 1, 415j; som Pant for de 100,000 
Rdl. gjorde Kongen Fordring paa Amtet Syke i Grev.skabet 
Ho3'a, lidt S^^d for Stiftet Bremen, hvilket var tilfaldet Her- 
tugen efter hans Onkel, Hertug Philip Sigismunds Død. Under 
Kongens Besøg i Juli hos Hertugen blev Sagen foreløbig af- 
talt ved en Overenskomst i Schoningeu; 10. August lorlangte 
Kongen, at Hertugen skulde skaffe Christian af Lyneborgs 
Samtykke (Auslånd. Reg.). Endelig undertegnede Frederik 
Ulrik 29 Septbr. (ikke 29. Oktbr.) Aftrædelsesdokumentet; 7. 
Novbr. gav Kongen Levin Marschalk og Martin v. d. Meden 
Ordre til at tage Amtet i Besiddelse i hans Navn, og to Dage 
senere fik det danske Infanteri, der endnu fandtes ved Kreds- 
hæren, Befaling til at besætte det (Inland. Concepte. Brevet 



1623. 311 

4. Sie sollen auch Kine gewisse ordnung der haus- 
halthung ahnstellen, wie ess mit kychen vndt keller soli 
gehalthen werden. 

5 Vudt weill ich fuhr dissem t'uhr 5000 dl. Einem 
von Bodtmer Eine Prebenda zu h: fri: abgekauffet ^), welche 
nun wider miiss abgetreten werden, So sollen sii ess dar- 
hiin helffen Disponircn, dass ess Dem Schuldt ziigeskandt- 
zet wirdt, docluilso dass nach vertlissung zuener lahr Er 
ess h: wlderichen widerum rcsinyniren Soli. 



22().* Omtr. 25. Maj IG2:i 

Opteguelser om Antallet af Personer paa et Slot (uden Tvivl 
Rotenburg som Residens tor Hertugerne Frederik og Ulrik) og om 
den Maade, hvorpaa nogle af Personerne lønnes, samt om de 
økonomiske Betingelser, der skulle stilles Drosten paa Rotenburg. 
— Geh. Ark. 

Der Marskalck Oder hotfmeister ^) 4. 

Kammeriuncker ^) 3. 

Zuene hoffiimckern 4. 

Eddelknaben 3. ^) 

Pr^ceptor •'), der zugeleich kammer Sekretariuss ist . . 2. 



at omtr. 1(3. Novbr. 1623, Geh. Ark., Brunsvig-Lyneborg Nr. 64. 
V. d. Decken, Herzog Georg v. Braunschw. u. Liineb. I, 120). 

') 19 Novbr. 1621 havde Kongen givet den verdenske Kansler 
5000 Dir., som han skulde tilstille Botnier for at aftræde et 
Vikarie til Hertug Frederik. Bag i sin Skrivekalender for 
1621 har Kongen desuden noteret, at der til det følgende 
Omslag skulde betales Botmer 5000 Dl. „pro thesauria", hvis 
han vilde hjælpe en af Kongens Sønner til Stiftet (Schlegel, 
Sanaml. zu dån. Gesch. II, 1, 70. 73;. 

"-) Christen Thomesen Sehested. 

^) Jørgen Schult (se ovfr. S. 126) 

') Herefter er tilføjet med en anden Haand: „Hoifprediger . . . 
dem sein deputat sol gemachet werden." 

*) Vel Hans Borchardsen, Hertug Frederiks Præceptur 1622 — 29 
(Grundtvig, Meddelelser fra Rentekammerarch. 1872 S. 186), 
1629 Sognepræst ved Frue Kirke i Kjobenhavn, 1635 Biskop i 
Ribe, t 1643. 



312 1623. 

Hofi'medicuss soli auss der Stadt von haus auss bestaldt 
sein. 

Hoffbalbihr ihmgeleychen. 

Ein kammerdyner vndt ein fewerbyhter 2. 

Hoffsneider vndt ein lungen, auff sich sol Er besoldung 
haben, aber auff den lungen nur dy kost 2. 

Ein Sylberknecht vndt sein lunge 2. 

Futtermarskalck vndt ein lunge, vohrauff ihn di kost 
sol gegeben werden, aber keyn Lohn 2. 

Ein weinskenck vndt sein lunge 2. 

Denselbigen sollen keine lieehben^) von wein oder 
byhr passiret werden. 

Ein weisbecker vndt ein lunge, wohrauff ihm auch 
nubr dii kost soli gegunnet werden 2. 

Ein Slitter^) vndt Ein lunge, wohrauff er soli Lohn 
haben, ledoch mit dem sey^) vnde kley*) soli Er 
sich nichtes bewehren, welches alleine zu dess 
herren Sueyne sol gebrauchet werden 2. 

Ein Skitze 1. ^) 

Ein Meisterkoch, Ein knecht vndt zuehue lungenss, 
welche auch Slachten sollen. Dieselbige sollen 
sich mit dehm kychenfet wieauch mit der asken 
nichtz bewehren 4. 

Ein iogelsteller 1 . 

Ein fysker 1 . ') 

Dissen beiden soli ein genandtz gemacht werden von 
allerlei wictualien. 

Ein levbkudtsker mit Eiinen fohrreither vndt beileuffer 8. 



') Uebe, Andel. 

'-') Mon det plattydske Sliiter, en \ ogter? 

^) Sei, Mask. 

') Klei, Klid. 

^) Her i Randen med en anden Haand: „dieser, so zur stadte ist, 

sol im dienst bleiben.'' 
'') Ved de to sidste Poster i Randen med en anden Haand: „sollen 

auch im dienst bleiben." 



1623. 313 

Ein lunckerkudtzske 1-^) 

Eine weskeryn mit 2 Megdc 3. 

Ein kychenschreiber vndt ein lunge 2. 

Myt^) dem drosten zu Rothenborrig^) 
Soli tradiret werden : 

1. Dass er seine haushaltung nicht auff dem Slosse, 
sondern ihn der stadt haben soli. 

2. Er soli auff Sich vndt seyne dyner Ein gewisses 
haben, also dass sii zu hoffe nichtz zu skaffen haben, 

3. Dass gansse amdt wie auch die ga[n]sse hausshaltung 
soli Er ihn acht haben vndt darzu andtworthen. Wass zur 
kneben verncithen ist, dasselbige soli der kychenskreiber 
bei ihm abfhoderen vndt ihm darfuhr kuytyren. 

4. Alle Schreiber vndt diiner, wess Nahmen sii auch 
sein mugen So zur haushaltung gehoren, soli er alle Ihn 
sein deputatt haben. 

5. Dy leuthe auff den fohruercken sollen nicht ge- 
speisset werden, Sondern ihr cle^mtat haben. 

6. Alle fyskereien, lachten, abnudtzung der gyhter, 
klein vndt gross, vndt herligheithen, wess nahmen sii auch 
sein Mugen, nichtes ausgenommen, di sollen alleine dess 
herren sein. wohrmit der drost nichtes soli zuskaffen haben, 
auch zu Seinen Nudtz zu uenden nicht bemechtiget sein 
sol weiter, alss dass er dii inspection håbe, darmit ess 
richtig zugehen muge. 

7. Er soli sich ohligircn alle lahr Richtige Rechnung 
Ein zu liffueren vndt fuhr dieselbige, so pro tempore darzu 
verordnet werden, rechnung thun vndt wass dan wberig 
sein wirdt ihn dii kammer Liffueren vnd darauft' richtige 
kuytung abfhoderen. 



'i Ved de to sidste Poster i Randen med en anden Haand: „diese 

haben ihr Kostgeldt." 
') Det følgende er skrevet paa Bagsiden af Bladet. 
'') Ditlev Schult. 



314 1623. 

Maj^). 
Søndag 25 27 til Predtz 

Mandag 2(i 28 till hellig 

tysdag 27 til Predtz 29 Offuer 

Onsdag 28 til hellighaffuen 30 til Nykøbing 
torsdag 29 Offuer 
fredag 30 til Nykøbing 
Løffuerdag 1 '^) 

227. Orntr, 25. Maj 10213. 

Udkast til en Skrivelse til Geueralstaterue, hvori det forlanges, 
at de skulle tilbagekalde nogle at deres Skibe, som ligge paa We- 
seren. — Geh. Ark. 

Ahn dii Stathen. 

Dass man mit befreradiing vernommen, dass sii Etz- 
liche skiffe auff den wesserstrom geleget, welche man be- 
geret abzuskaffen, aldiiweill ihr territorium alda sich nicht 
hinstrecket''). 

228.* 25. Juni 102:). 

Der skal overlades Regina, Adam Easilius's Hustru, Silketøj 
for 262(i Rdl. ~ Gch. Ark. 



') Er en Rejseplan for Kongen selv. 

^) Fejlskrift for: 61. 

^) Jørgen Vind havde 7. April faaet Ordre til at begive sig med 
Skibet Marekatten til Weseren og ligge der om Sommeren 
(Sjæll. Reg. XVII. 348). Han kom 21. Maj dertil og traf to 
Dage efter en hollandsk Konvoy (hans Relation af 28. Juli 
1G23; Geh. Ark., Indkomne Breve til Kancelliet). 25. Maj ud- 
færdigedes der et Brev til Generalstaterne i Overensstemmelse 
med Kongens Udkast (Auslånd. Reg.). 16. Juni besvarede 
Generalstaterne dette Brev; de lovede at skafte Oplysninger, 
da de iutet vidste om Sagen, og 7. Juli meddelte de Kongen, 
at Skibet kun havde skullet paase, at det af dem udstedte 
Forbud mod Udførsel af Spisevarer blev overholdt (Geh. Ark., 
Holland Nr. 35). 



1623. 815 

Denne Breffuyserske Regina Baselyrske ') Skall giffuys 
Sylckytøy, aff huad for Slaagss hiinder best tienligdt Er, 
for thuthusind Sex hundrid och Sex och tyue daler in 
specie. 

Actum købenbaft'uen den 26 lunij Anno 1623. 

Christian. 



22}).* Juni-Augiist I02;i=^). 

Til Christian Friis. 

Forskjellige Befalinger og Spergsmaal. — Geh. Ark. 

Memoriall. 
\. Pouel Byssing') maa nu, ymenss soderne^) erre 
gode, ibrferdige ted Stycke udi Butenuerckit, som y fyord 
bleff liggendis. 

2. Pether Paay skall gøre mere aff den Spiritum vinj 
med adskillige hauurther infunderit. 

3. Eptherdi ieg haffuer bekommit en ny wrthegardtz- 



') Regina, gift med Adam Baseler eller Basilius. og af Kongen 
snart kaldt Basiliuske, snart Baselyrske, var ligesom hendes 
Mand Leverandør af Perler. Ringe, Tæpper, Møbler m. m. 
(Nyerup, Mag. f. Rejseiagtt. IV. 411 Schlegel, Samml. z. dan. 
Gesch. Il, 1, 5G. 59. Burman Becker, Vævede Tapeter i Danm., 
2. TJdg., S. 22). Adam Baseler var oprindelig bosat i Ant- 
werpen og senere i Hamborg (Friis, Saml. t dansk B3'gnings- 
og Kunsthist. S. 248 f). 

-) Man skulde nærmest tro, at denne „Memorial" maa være 
skreven mellem 20. Juni 1G23, da Rasmus Jensen ansattes 
som Foged ved Kjøbenhavns Ladegaard, og 1. Septbr. s A.. 
da Markus Wiblitz afløstes af en ny Forvalter paa Rosen- 
borg. 

^) Ingeniøren Paul Bussier, rimeligvis en Franskmand, paatog 
sig 1621 sammsn med Jørgen Plov at fuldende Befæstningen 
om Christianshavn (Lassen, Doc. og Actstykk. t. Kiøbenhavns 
Befæstn. Hist. S. 46 128) 1623 indgav han en Beregning 
over, hvad det udførte Arbejde ved Nyby Ladegaard udenfor 
Kjøbenhavns Vesterport var værd (Nielsen, Kjøbenhavns 
Diplom. IV, 774 f.). 

') o: Græstørvene. 



316 1623. 

mand, attcla marckus^) holler hannem till, atthand haffuer 
a£f adskillig Baadeurther yforrad. 

4. Om køckenskorstenen till frede: er t'erdig igen. 

5. Huorledis fogden paa ladgarden ued køben: ^) tager 
affsted, och om hånd siell aff Melcken. 

6. Om ted fehe Er framkommen, som siist heraff 
landit bleff sendt til fre: 

7. Huoruydt den ny laade Er reyst^). 

230. 2. Juli 162B. 

Til Chrisliau Friis. 

Om Indretninger, som skulle foretages til midlertidig Optagelse 
af en Del Kvæg, der er kommet fi*a Oldenborg. Der skal g;iøres 
Bøtter, Spande osv. i Forraad samt to Ostekar af Sten. En kate- 
gorisk Skrivelse fra Kejseren om Pardonen til Christian af Bruns- 
vig er kommen. — Gch. Ark. 

leg haffuer bekommid Nogit fehe aff Oldenborrig^), 
hiiilckit mig møtthe y gaar ued Nyborrig, huilcken skall 
bliffue til Anderskou, indtil marckene ued køben: erre 
høstid. Ymidlertid skall der gørriss Ett Planckeuerck til 
Ett Melckested Paa 400 køer. huilckit myty skall uerre 
fraahiinanden adskyldt, saatt halffparthen kan faa rom y 
huer Pladtz. Der skall komme Ett huss mit y skyllerommid, 
huorudi Spande och Saaer kan gemmiss, huylckit ochsaa 



*) Markus Wiblitz. Forvalter paa Kosenborg, se ovfr. S. 169. 

') Ved den nye Ladegaard ved Kjøbenhavn ansattes en Foged, 
Rasmus Jensen; hans Instrux er af 20. Juni 1623 (Nielsen, 
Kjøbenhavns Diplom. II, 741 ff'.). 

^) Jvfr. ovfr. S. 27r). ITdenpaa Seddelen er skrevet med Kanslerens 
Haand : „Amegger Broepenge, hielp att holde den wed lige.' 

') 16. Maj 1623 havde Kongen i et Brev til Grev Anton Giinther 
af Oldenborg anbefalet en Enspænder, der skulde kjøbe 200 
Stykker Kvæg der i Landet (Auslånd. Reg.). Tre Dage efter 
var det blevet betalet Amtmændene i Rendsborg, Flensborg og 
Haderslev, Baltser og Kaj v. Ahlefeldt samt Gert Rantzau, 
at sørge for Eroder til 200 Stykker, som skulde drives gjennem 
deres Amter (Inland. Concepte). 



1623. 317 

skall uerre Skyldtad, saat Enhuer kan haffue syn dundt for 
sig, Och kan ted huss, som til den Plother vdenfor wester- 
pordt bleff bygdt och nu til ingenting brugiss, dertil ordi- 
neris^). Samme Planckeuerck skall uerre En halfi' deele 
høidt, Stolperne skal uerre aff Eeg, huylckit aisammen 
Paa holmen skall tillhuggiss med Stolper, Slaaer och Deeler, 
Och tilsammenleggiss och bliffue liggendiss indtil wydere 
beskeen. Och Eptherdi der nu kommer flere køer, L)aa 
uyll och fleere Bøtther, Saaer, Spande och andit Slicht 
gørriss y forrad och Beslaas med lern. Hanss StenuynkelP) 
skall aff tudtsten^) Eller anden Marmell laade hugge 
thuende Ostekaar Paa den Størreisse indenudi Som et 
lempelig Sølffad. Laagit dertil Skall gøris fliitig och 
Riiffues ind, saatted kan uerre teedt. I afftes, som^) uille 
legge mig, kom der breff fraa keyssere(,I), att uy skulle 
cafhegorice erklere oss semdtlich, om hertug Christian 
wille antage hanss perdon elleroch icke, huoraff Lettelig 
er hanss mening att achte ■'). Vale. Datum Assens den 2 
lulij Hora 8 formiddag Anno I)ni 1633. 

Christian. 

Udskrift: Chanseleren Her Christian friiss tiil Hånde. 



^) Jvfr. om Flytning af nogle Huse udenfor Vesterport Nielsen, 
Kjøbenhavns Diplom. V, 67. 

2) Jvfr. ovfr. S. 104. 

*) Vel Tudsesten, lapis bufonitis (Vid. Selsk. Ordb.). Friis (Tyge 
Brahe S. 357 og Saml. t. dansk Bygnings- og Kunsthist. S. 
4(i) mener, at det er Porfyr. 

■*) Her mangler Ordet: jeg. 

^) I en Skrivelse af 21. Juni havde Kejseren meddelt Kongen, 
at han havde sendt en Kurer med en Skrivelse til den da 
samlede Kredsdag i Lyneborg; af denne Skrivelse var vedlagt 
en Kopi. Kejseren forlangte deri, at Christian af Brunsvigs 
Hær skulde aftakkes inden 8. Juli (ny Stil), i modsat Fald 
vilde han befale Tilly at rykke ind i Kredsen. Han opfor- 
drede nu Kongen, som han formodede havde Gesandter der 
(hvad dog ikke var Tilfældet), til at virke for en kategorisk 
Resolution efter Kejserens Ønske Christian IV, som paa 
Kejserens Brev egenhændig har skrevet: „JRerf. 2. lulij Anno 



318 1623. 

231. n. Juli 1()2:{. 

Til Christian Friis. 

Befalinger om Arbejder ved Kjøbenhavns Ladegaard, Abra- 
hamstrup og Sundby Færgested. — Gch. Ark. 

Memorial Paa huess Chaiiseleren Skall bestille, 
Som systegang bleff glemdt. 

1. Abraham tømmermand^) Skal tilholliss at gørre 
ted wanduerck paa ladgarden ferdig, saatted icke saa tydt 
bliffuer wferdigdt Och huessom aff kobber dertil skal 
gørriss, atted bliffuer giordt til gaffns^). 

2. Wandit skall offueraldt y koestallen forsøgis, om ted 
er ferdig til att løbe baade aff Søen saoch aff wanduerckit, 
Saocli om krybberne salediss er satte, at uandit kan løbe 
reyndt aff. 

3. Wandit skal indleedis y den Nye Melckestuue baade 
aff' Søen saoch aff' wanduerckit. 

4. Siiynen skal giffuis grøn kaal nogle gange y hunde- 



1623 zu dalum", og paa Kopien: „Dissgehoret bei desskeysers 
Schreiben" (Geh. Ark.. Østrig Nr. 30), besvarede Kejserens 
Skrivelse med en Opfordring til Lam om at lade være at 
give Tilly en saadan Ordre (Brev uden Datum i Auslånd. 
Reg.i. Faa Dage efter indtraf en Skrivelse fra Kejseren af 
30. Juni. som var et Svar paa Kongens af 23. Maj (se ovf'r. 
S. 308f.); Kejseren gik deri ind paa at udstrække Pardonen for 
Christian af Brunsvig til alle hans Krigsfolk, men kun hvis 
de nedlagde Vaabnene inden 9 Dage (Østrig Nr. 30; jvfr. Lon- 
dorpius, Acta publica II, 764). I et Svar herpaa af 7. Juli 
takkede Kongen derfor, men beklagede, at han ikke havde 
faaet Pardonen i en authentisk Form; Hertugen maatte des- 
uden selv sikres for Angreb og Processer og Kejseren befale 
Tilly at trække sig tilbage (Ausliind. Reg.). Jvfr. om disse 
Forhandlinger og deres Fortsættelse Archiv d. histor. Vereins 
f, Niedersachsen 1847 S. 13 f. Opel. anf. Skr. I, 464 ff. Quel- 
lensamml. d. schlesw.-holst.-lauenb. Gesellsch. f. vaterlånd. 
Gesch. II, 2, 121. Brevet af 24. Jan. 1624. 

') Abraham Kruck (Krug); jvfr. om ham Nielsen, Kjøbenhavns 
Dipl IV, 769. 

■-) Kansleren har paategnet, at det blev befalet 10. Juli. 



1623. 319 

daagen, huilchen y haffuen skal affblaadis, dersom ted 
med myndtz skaade ske kan ^). 

5. Tammiss woldmeister^) Skall taage lord vdenfor 
porten (3ch i'o[r]uyde graffuen paa den uenstre syde, naar 
man gaar udat! Porten, Och dermed opfiilde Pladtzen, saatt 
den rende, som er laagdt fraa dammen til Porten, kan 
komme under iorden at ligge. lorden Skall ochsaa henge 
fraa fundementid aff kallestallen til dammen, Och skall 
lorden fyllis rundtom dammen Lige høydt och settis med 
tørre. 

I samme dam skall gørriss et temmeligdt bredt wande- 
sted, huoratt fehet kan uande, om der gyck breck Paa 
uanduerckit. 

Samme Pladtz skall leggiss med Steen, huylcke skall 
fattis vdi tømmer, saat Samme Steen icke bordttredis^). 

6. Til Abrahamstrup skall En tømmermand forskickis, 
som sammestedtz kan fiiie broen, som gaar til hussit. 

7. En Maaler skall ochsaa didhen skickis, som kan 
maale gemeckerne. 

8. Der skall bestillis didhen nogle skyffuer och Stole 
och Bencke. huorybland Ett skall uerre, som kan wd- 
draagis. 

9. Der skall ochsaa gørris 4 Sengisteder, huoryblandt 
dii 2 skall uerre nogit bedre giordt. 

10. Dy skall tilhollis att opsette ted huss ued Sundby- 
ferge, och om der kan fattis nogit tømmer (som dog er 
en ringe tyng), daa kan ted købiss. Hussit skall staa Paa 
Dammen saa ner til Brokarrid, som mueligdt kan uerre, 
Och om Samme demning icke Er høy nock, som ieg 
dog icke andit troer, daa skall der settis endnu en 
Steen Paa. 



') I Følge Kanslerens Paategning blev det befalet Fogeden 10. 

Juli. 
'^) Thomas Hansen, om hvem se Brevene 1632-35 S. 209. 
") Kansleren har paategnet, at det blev befalet 10. Juli „ooh siden 

fortinget". 



320 1623. 

Naar hussit Er saatt, daa skall dammen gørriss saa- 
megit Breder, Epthersom led kan fornøden syniss^. 
Actmn flensborrig den 3 Iiilij Anno 1623^). 

Christian. 

232. 14. Juli 1G2U. 

Til Christiau Friis. 

Befalingei- om Orlogsskibe, som skulle sendes til Elben og 
Weser; om Tils-ynet med Rosenborg Have og Stald; om nogle 
Jesuiter, som skulle være dragne ind i Landet. Greven af Olden- 
borg er kommen til Kongen; Greven af Mansfeld bruger Trusler. 
— Kyl Bibi. 

Raphaell skall ygen komme paa Elifuen, Och Mar- 
katten Paa wesseren, dersom den laa tilforne. Der skall 
ochsaa med Markatten elleroch strax epther komme tre 
aff dy lachter. som y fior uaar y Norland, enlmer besaatt 
med 12 eller 14 mand ^). 

Marckuss*) Skall befhaaliss att tilstille Hans Smal- 
kalle ^) Hoffuidnøggelen , Saathand kan wformodendiss 
komme y haffuen att erfhare, huorlediss y haffuen och 
Stallen holliss Huss. Der ieg nyllygen uaar ued hamborrig, 
Daa erfohr ieg infer alia. at der er dragen fem lesuviter 



') Kansleren har paategnet: „Den 12. lulii be.stillet. lorg. Vrne 
(Jørgen Urne, Lensmand over Kronborg, Frederiksborg og 
Abrahamstrup Len 1623—27) selfl optegnede det". 

'') Kansleren har herved noteret: „ibstrup bryndt". 

') Jørgen Vind var i Følge sin ovfr. S. 314 omtalte Relation 4. 
Juli sejlet tilbage fra "Weseren med Marekatten af Mangel 
paa Proviant. Da Skibet sendtes ud igjen, blev Kaptajn Niels 
Rosenkrands (se ovfr. S. 33. 138) dets Chef 1. Septbr. laa 
han endnu i Wesermundingen udenfor Brake og forespurgte 
derfra hos Sekretæren Niels Friis, hvad han skulde gjøre med 
sine 2 Jagter, som han ikke kunde føre hjem; han vilde helst 
overlade dem til Greven af Oldenborg (Geh. Ark., Indkomne 
Breve til Kancelliet). 

''} Markus Wiblitz. 

"j Hans Merckel v. Schmalkalden, Slotsfoged paa Kjøbenhavns 
Slot; se Brevene 1632—35 S. 84. 



1023. 321 

iiuly danmarck, som huoss sig haffuer hafft en stor antal 
mynted guld, aff huylcke dy fyre er kommen tilbage, och 
Den ene endnu att uerre tilbage, Epther huilcke du med 
fliid skaldt laade erfhaare. Derriss Naffn haffuer ieg inted 
kundt erfhaare. Densom taalede med dennom, hånd gaff 
sig vd for en Papist, huorfor dy sig for hannem oplod, 
ochsaa fortroede hannem, atty kende endnu mange huoss 
oss, som den Rommerske kyrcke høgeligenss Affectionerit 
Er'). Herhuoss sender ieg dig et Memoriall paa adskillig 
ehrinder. Greffuen aff Oldenborrig kam hiid y afftis. Den 
Mansfelder truer nu styfft, ysteden foratthand y fyrst- 



') Den af Pave Gregor XV 1622 stiftede „Congregatio de fide 
propaganda" vendte strax sin særlige Opmærksomhed mod 
Norden. Den dertil befuldmægtigede pavelige Nuntius i 
Briissel, Johan Frands, Ærkebiskop af Patrasso. valgte to 
Dominikanermunke, Dr. Jakob de Brower og Nicolaus Janssen. 
til Udsendinge; de kom i Sommeren 1622 til Danmark og op- 
holdt sig baade i Skaane og i Kjøbenhavn, hvor de forestil- 
lede sig for Kansler Christian Friis som katholske Kjøbmænd. 
De overbragte ved deres Tilbagekomst Forslag om Missionens 
Ordning i Norden og sendtes i Novbr. af den pavelige Nuntius 
til Rom. Propagandakollegiet udnævnte dem til Missionens 
Forstandere; 16. Maj 1623 gav en Pavebulle dem Tilladelse 
til i 5 Aar paa kjætterske Steder at læse forbudne Bøger og 
give Kjættere Absolution. I Antwerpen tik de en Instrux af 
Dominikanernes Provinsialforstander , hvorefter de skulde 
udgive sig for rhinske, moselske eller hollandske Kjøb- 
mænd; de skulde søge Støtte hos den italienske Billedhugger 
Crivelli (Peter Griffel eller Gravile; se ovfr. S. 192), den 
franske Lærer Jacques Freville (Grundtvig, Meddel fra Eente- 
kammerarch. 1872 S. 146. 177. 184), hvilke begge vare i Kongens 
Tjeneste, og desuden hos en Kjøbmand i Malmø, Arnold 
Wyswyller. I Slutningen af 1623 rejste saa ogsaa nogle Do- 
minikanere, iblandt hvilke Nicolaus Janssen og to Brødre 
af ham, samt nogle Jesuiter til Danmark med katholske 
Bøger, Messeklæder. Helgenbilleder, Relikvier og Afladsbreve 
(Miinter, Magazin tur Kirchengeschichte u. Kirchenrecht des 
Nordens II, 4, 20—44. Miinter, Den danske Reformations- 
hist. II, 654 ff. Ranke. Fursten u. Volker Siid-Europas IV, 
1836, S. 409. Helveg, Den danske Kirkes Hist. etter Refor- 
mationen, 2. Udg., I, 336 ft.). Jvfr. Brevene af 14. og 24. Jan. 
1624. 

21 



322 1623. 

ningen gaff gode ord ^). Vale. Datum Rodenborrig den 
14 lulij Anno 1623. 

Christian. 

Udskrift: Chanseleren Her Christian Friiss til bande. 



233. 15. Ang. 1623. 

Befaling om at sende Planker til Frederiksborg. — Geh. Årh. 

Der skall forskickiss till frede: 5 tylther Blegings 
Plancker. Och naar uognen dennom Patager, Daa skall 
dennom befbaliss, atty dem afflegger paa Ølskøb ^) marck 
ued blegbussit. 

Actum køben: den 15 Agustj Anno 1623. 



234.* 27. Ang. 1623. 

Ordre til Fogeden paa Ibstrup om at udlevere noget til 
Christen Kok. — Geh. Arh. 

Huissom fogden Paa Ibstrup Skall Skaffe Christen kock 
ymorgen affthen: 

1 aff dy Beeder, som sammestedtz falden Er. 

2 paar Duuer aff duuehussit. 

, o. r- 1 T^ ? aff Bønderniss landgilde. 

1 Sneess lerske Eeg | 

Actum Ballerup den 27 Agustj Anno 1623 •'). 



') 13. Juli var der vidfærdiget en Advarselsskrivelse til Mans- 

feld i Anledning af hans Trudsler mod Oldenborg {Ausliind. 

Reg. . Jvfr. Erslev, Eigsraadets og Stændei'mødernes Hist. 

I. 362. 
'■') Ølskjøb. en nu forsvunden Landsby tæt ved Hillerød (H. 

Knudsen, Danmark i Middelalderen 1. H. S. 41 f.). 
') Bag paa Ordren er skrevet med en fremmed Haand : „1G23. 

1 lamb, 1 gaas, 1 Snes Eg forspiist tor K: M: vdj Ballerup. 

27. August]." 



1623. 323 

235.* Omtr. 1. Septbr. 1028 1). 

Udkast til Bestalling for Knud Hansen som Opsynsmand paa 
Rosenborg. — Geh. Ark. 

Bestilling Paa knud hansøn, Som y haffuen vdenfor køben: 
Skall uaare Paa. 
Hannem skall aarligen giffuiss 30 dl. cur: til løn och 
5 om Maaneden. (Hanss forretning skall uerre:) 

1 . At haffue acht Paa hussen, Och att inted a£f den 
dell, derinde er, bliffuer forrickt. 

2. Hånd skall giffue achtpaa, att wrtegardtzmandeu med 
hanss selskab gørrer den dell, dy bør att gørre, Och att 
inted kommer paa dy steder, som ted icke bør. 

3. Naar nogit biggiss skall, da skal hånd giffue acht- 
paa, att kalck, Steen och tømmer anuendiss dertill, ted 
forordnit bliffuer. 

4. Wdaff dammene, Stadtzgraffuen, saoch huosliggendiss 
Søer skall hånd ingen vden befhalning komme. 

5. Ingen, som y haffuen icke beskeden Er, skall hånd 
stede gang y haffuen, Och naar nogen y myn fraauerelsse 
skall indladiss, daa skall hånd sig først huoss Chanseleren 
bespørre. 

6. Wrtegardtzmanden, Apotecker ') Eller Distilerer^) 
skall hånd icke Stede nogen lau eller samkuem att holle 
y derris lossomente eller nogen om nattertyde att her- 
berge, Ickeheller atty nogen y haffuen fører. 

7. I hanss egit lossomente (dersom Mar:*) tilforne uaar) 
Maa hånd ingen herberge Eller nogen gesterie, Ølsaall '') 
eller andit sliigdt holle. 



') 1. Septbr. udfærdigedes Knud Hansens Bestalling (Friis, Saml. 

t. dansk Bygnings og Kunsthist. S. 54 f.). 
^) Peter Gagelmann. 
^) Peter Diderik Paynck. 
') Markus Wiblitz, der 8. April 1623 var bleven beskikket til 

Fiskemester i Kjøbenhavns og Frederiksborg Len. 
^) o : Ølsalg (ikke Ølsal, Ølstue) s. Mansa, Folkesygdommenes og 

Sundhedspleiens Hist. i Danm. S. 234 f. 

21* 



324 1623. 

8. Mend(!) wrtegardtzmenden skall hånd Aarligen holde 
regenskab, huormange wnge treer dy haffuer saatt oeh 
Podit, saoch huormange Rosentreer och andit sligdt dy 
haffuer y forrad, Som man y andre haffuer kan bruge. 

9. Huad penning for frucht Och andit, som aff haffuen 
selgiss '), derfor skall hånd gørre reede for. 

10. Hånd skall aarligenss fraa sig leffue(!) En for- 
tegneisse Paa huessom Aff haffuen y forrad Er aff Sur och 
grøn kaall, agurrecker och andit Slicht. 

1 1 . Folckit, som pro tempore til haffuens Røcht bliffuer 
forordnit, Skall icke till anden arbeid brugiss. 

23«. 1. Septbr. 1(>2:J. 

Til Christen Thomesen Sehested. 

Betaling om et Forhør, som skal holdes over „den tydske 
Frue". Hun skal afskedige sin Pige, saafremt hun selv vil blive 
i Kongens Tjeneste. — Langebeks Afnkr. (efter Oriy. i Uoaenholms 
Arkiv 1761) i Kgl. Bibi., Kallske Saml, 4., 439. 

Hues som Christen Thommissøn med den Tyske Frue ''=) y 

Nyckolay Eggebredtz och Hans Pedersøns'') Neruerelsse, 

huilcke hiinders Suar skall protocollerc, skall taale. 

1. At hun syn vdgiffuen forplicht sig nocksom ued att 
errindre, huorymod ieg formercker, hiinder att haffue tracte- 
rid allehånde, y ted^) til Daalum sig med Bøvnens j^ræceptor ^) 



*) Ordet er skrevet to Gange. 

■•') Jvfr. ovfr. S. 303. 

*) Kongens Kammertjener, se Brevene 163^ — 35 S. 129. 

*) Her mangler Ordet: hun. 

^) Paa Dalum, Fru Ellen Marsvins Forlening, bleve Kirstine 
Munks Døtre opdragne. Deres første Lærer, som man kjender. 
var Enøvold Nielsen Randulf, f. 1597, f 1666 som Sognepræst 
ved Domkirken i Koskilde, hvilken Stilling han havde beklædt 
siden 1G27. I Følge Rentemestr. Regnskaber regnedes hans 
Løn som Børnenes Præceptor fra 15. Oktbr. 1G23, og det er 
derfor muligt, at det er hans i'orgænger, der omtales i 
Texten ; men det er ikke umuligt, at det dog kan være 



1623. 325 

haffuer giffuit y kraakell ^), offuer hannem skynclit nogle 
løsse kompaaner (Som hun ued syn Pyge fraa Othense 
lod henthe), huilcke samme Skolmeister paa kongens ^) 
truede och wdeskede. 

2. At hun hiinders datther laader taale allehånde vtil- 
børlig Snack, Sa och laader hiinder ferris omkring werre 
end en bundepiige, hiinders piige laader hun rende om- 
kring epther Nyetyding. 

Saframdt hun sligdt icke indstiller och sig ued samme 
tienystpige skiller, i betrachting att ieg sligge letferdige 
folck •*) achter att haffue y myt huss, megit mynder huos 
børnen, Saframdt uy skall lenger bliffue sammen. 

Samme Piige løbber neder y Borrestuuen neder aff 
Porthen y alle wraer paa Slottid. 

Huad for mores hun boller offuer borde och anden- 
stedtz. ted kan erfhåris aff Ellen Marsuyn. 

Actum frederichsborg den 1 Sepfembris Anno 1623. 

237.* 8. Septbr. 1623. 

Til Christian Friis. 

Fra Ibstrup skal sendes Kalkuner og Faareoste. Kongen vil 
vide, om Gaardene ved Ladegaarden paa Amager tilhøre Bøn- 
derne eller ej. Rødt Klæde skal sendes til Frederiksborg. Der 
skal tænkes paa at indrette en Valkemølle. — Børringe Kloster. 

Fraa Ibstrup skall hiidskickiss Saa mange gammel 
kalkunske haaner, som fraa hønerne kan mystis. Du 



ham, der menes, eftersom Lønningens Begyndelse ikke altid 
i Tid falder sammen med Bestillingens Tiltrædelse. At 
Enevold Randulf 1619 var bleven Hertug Frederiks Præcep- 
tor (vistnok kun for en kortere Tid), synes ikke at være om- 
talt i Regnskaberne (Hundrup. Præster ved Roeskilde Dom- 
kirke S. 13 fF. Danske Samlinger 2. R. I, 142 f. Grundtvig, 
Meddelelser fra Rentekammerarch. 1872 S. 186. Smith, Grev- 
inde Ulfeldts Hist. I, vi). 

') Krakeel (piattydsk). Strid, Trætte. 

"-) Her mangler et Ord (Vegne?). 

^) Her mangler Ordet: ikke. 



326 1623. 

skaldt erfhaare, om gårdene paa Aamag y byen, dersom 
ladgarden ligger y ^) , hører bønderne till , elleroch dy 
haffuer dem som andre bønder y Sieland. Der skall hiid- 
skickis 80 allen rødt gemen kleede tilatt henge om ueggen. 
Der uyll tenckiss paa en walckemølle "). Købmenden for- 
hiindrer, aldted dii kan, at kledit, som gørrriss y børne- 
hussit^), icke skall gaa fordt med walcking, huorudoffuer 
ted forderffuiss. Om man enten møllen paa lermer 
skandtze*) elleroch den tredemølle dertill kunde bruge, 
ted kan erfhariss. Vale. Datum frede: den 8 Item: Anno 

1623. 

Christian. 

Der er til Ibstrup nogle smaa faareoste, dy skall sen- 
diss hiid. 

Udskrift: Chanseleren H: Christian friiss til hånde. 



238. 13. Oktbr. 1623. 

Til (Christian Friis. 

En Pige skal anbringes paa Kjøbenhavns Ladegaard for der 
at brænde Brændevin. Kongen udtrykker sin Misfornøjelse med 
Greven af Mansfeld. Svanerne skulle plukkes. — Geh. Ark. 



^) Man maatte nærmest tænke paa Løjtegaard i Taarnby Sogn 
(Trap, Beskriv, af Danm.. 2. Udg.. III, 149. Olufsen, Collect. 
t. et antiqvar.-topogr. Lex. S. 91 ; men den ligger dog ikke i 
nogen By. 

-J Der fandtes dog tidligere en V'alkemøUe i Kjøbenhavn, nemlig 
Slottets Vandmølle paa Vandkunsten, som 1G20 var bleven 
forandret dertil (Nielsen. Kjøbenhavns Hist. og Beskriv. IV, 
155). 

*) Om Børnehusets Gjenoprettelse 1G"<J1, dets Adskillelse fra 
Tugthuset og Klædetil virkningen som den vigtigste Fabrika- 
tion se Nielsen, anf. Skr. III, 367 f. 

*; Om Jermers Skanse, siden Helmers Bastion, se Nielsen, anf. 
Skr. IV, 443. Brevene 1G41— 44 S. 137. I Decbr 1623 ud- 
betaltes der gjentagne Gange Tømmermand Abraham Krug 
Penge paa Regnskab al de 240 si. Dir., som vare ham til- 
sagte „for en Mølle at male Bark med paa Jermers Skanse 
og for en Mølle at stampe Hamp med paa Bremerholm" 
iRentemestr. Regnsk.). 



1623. 327 

Denne Piige skall wysses vd Paa ladgarden, huor hun 
skall besee dy Store brendeuynskedell, Och om derpua 
nogit kan fattis, Da skall ted fliess. Saframdt ted nogit 
snardt kan ske, daa skall hun der bliffue, Och hiinder for- 
skaffis En seng y ted kammer derhuoss, saoch kuli och 
andit, hun behøffuer att gørre aff, Menss om ted Skulle 
uaare nogit, førend hun kan komme tillatt gørre nogit, daa 
skall hun komme hiid ygen M. 

Befhall, att Nyckolauss-j kommer hiid strax. Aff 
huossliggendiss breff Erfhaarer du, huorlediss ted Staartyll 
med Mansfelderen, gud giifue Pocker haffde hannem henne. 
Vale. 

Datum frede: den 13 Odohris Anno 1623. 

Befhall, atty skynder dem med att lage Suanerne ind 
och Plucke dem Och syden hiidforskicke dunen. 

Christian. 

Udskrift: Chanseleren Her Christian friiss tiill hånde. 



239. 14. Oktbr. 1623. 

Til Christian Friis. 

Nogle Folk, som Kongens Skrædder og Sølvkammeret have 
glemt i Kjøbenhavn, skulle sendes ud til Frederiksborg, ligesaa 
Mesteren for Kobbertækkerne. Naar Skrædderen antager Folk 
uden Ordre, skulle de ikke underholdes paa Slottet. Der savnes 
Havre til Hestene. — Gch. Arie. 

Myn Skredder ■') sauelsom Sølffuerkammerid haffuer 
glemdt dem tylbaage, huylcke du skalldt Skynde hiid, Och 
naar Skredderen En andengang vden zeddell antager eller 
fører folck Paa Slottid, daa skall dy inted Spissis eller 
Bethalis. 



») Jvfr. ndfr. S. 328. 

'■*) Vel Nicolaus Eggebrecht, Sekretær i det tydske Kancelli, eller 

Møntmesteren Nicolaus Schwabe (se ndfr. S. oi'd). 
^) Ernst Møller. 



328 1623. 

Meysteren aff kobberteckeren skall komme hiid och 
gørre nogle kobberrender. 

Her er ingen haffre, Och baffuer hesten En heil Manid 
Edt Byug, huorfor der uyll, sauydt forhånden Er, st[r]ax 
hiidskickis Och sendiss bud til Syuerdt ^) med Ett Eget 
bud, athand sender haure fram. Vale. Datum frede: den 
14 Octohris Anno 1623. 

Christian. 

Udskrift: Chanseleren H: Christian friiss till bande. 



240. 18. Oktbr. 1623. 

Til Christian Friis. 

Det Fruentimmer, som skal brænde Brændevin fpaa Kjøben- 
havns Ladegaard), skal have en IMedhjælperske. Om Gjærdernes 
Vedligeholdelse ved Ibstrup og om det Antal Kvæg, der skal 
holdes paa Kjøbenhavns Ladegaard. Abraham Lahaye skal begive 
sig til Bergen. Der skal sendes Klæde til Frederiksborg og 
gjøres Guldhægter til Prinsen. Fra Frederiksborg skal sendes 
Lam til Slagtning i Kjøbenhavn. Paa Dæmningen omkring Lade- 
gaardsmarken (ved Kjøbenhavn) skal plantes Tjørn og Træer. 
Mogens Ulleldts Børn skulle have en Advarsel om. at de ikke maa 
slippe deres Moder løs. — Geh. Ark. 

Thed kuyndfolck. som skall brende Brendeuyn, skall 
tilforordniss Ett halffuoxsen kuyndfolck, som blinder kan 
hielpe, Och haadfor materie hun begerer att bruge tilatt 
brende aff. ted skall hiinder forskaffis. Hiinder skall om 
aarid giffuiss 20 dl. cur: saoch Maanidtz kost. Huorlediss 
du kandt laade tractere med hiinderss opuarter, ted staar 
derued. Hun, som skall uerre Meyster, kan giffuiss nogit, 
sa hun boller den anden med. Huad hussum bønder 
anlanger, Naar gerdene tilskifftis andre, som dem Lucker 
och boller ned macht ued Ibstrup, Saa er ted tedsamme, 
huilckit du kandt befhaale, atted Strax skeer. Tallid Paa 
køer Och Øxen Paa ladgarden skall uerre fuld 500, ty 

') Sigvard Grubbe, Lensmand paa Malmøhus? 



1623. 329 

tecl ') vmueligdt, att Paarrid kan forthere 14 laass, yhiior 
lenge dy ochsaa skall staa, Dertilmed kan man altiid, naar 
man uyll, bliffue aff med Øxen huoss Slachteren, Dertilmed 
Skaaniss ochsaa megit foder med den Mask, som giffuess 
Enpardt køer saoch Øxen. Ifyør gickis selsam om med 
altiing. Abraham Lahey ^) skall begiffue sig till Bergen, 
hånd haffuer aldt fatt syn Paass^). 

Der skall forskickis till frede: myrckegraadt kleede, 
saamegit Som till thuende kyorteler till mig och Prindtzen» 
ted uyll uerre gaatt Engelst elle[r] frandtz kleede. Der skall 
gørriss 8 paar guldhechter, som Prindtzen kan bruge y 
En kyortell fortyll. Der skall fraa frede: med ted første 
komme nogle laam til køben:, huilcke skall der annammiss 
och Slachtiss. Y ted kammer, som ted kuyndfolck skall 
uerre, skall gørriss nogle hylder, huorpaa man kan setthe 
nogit tyntøy saoch kobber. leg ued icke retther, end att 
huoss laauerss krøger *) bleff bestyldt nogle sengisteder 
och Stole till Aabrahamstrup ''). En aff wrtegardtzmenden 
skall forordniss till, som skall Paa demningen Omkring 
ladgardtzmarcken ') Plante torn saoch hassell, huortill 
hannem skall skaffis hielp, Baade till att opgraffue dem y 
Skouen, saoch att fliitthe dem. Hånd skall ochsaa Paa 
dy steeder, som woxe kan, setthe vnge Aske och Røn och 
dem med huess aff tornen huggiss binde omkring dem. 



*) Hev maugler Ordet: er. 

^ Jvfr. ovfr. S. 167. 

') Hans Ærinde var at skulle afstikke Graderne i Byen efter den 
store Ildebrand 6. April 1G2;3 og tillige befæste den (Norske 
Rigsregistranter V, 336. 338. Y. Nielsen, Bergen fra de ældste 
Tider indtil Nutiden S. 319 f.). I .Januar 1625 blev han atter 
sendt til Bergen med et lignende Hverv (først anf. Skr. V, 
450). 

*) Lavrits Thornesen Krøger, Snedker i Kjøbenhavn (Friis, Saml. 
t. dansk Bygnings- og Kunsthist. S. 49. 141. Nielsen. Kjø- 
benhavns Diplom. VI, 215). 

*) Kansleren har her skrevet i Randen: „Rødt 220 alne. Abramst." 
Jvfr. hans Bemærkning til Brevet af 1. Novbr. 1623. 

'') Om den nyanlagte Ladegaard se ovfr. S. 175. 



330 1623. 

saatt haarer icke t'orderffuer dem. Ted Steeg ') uyll och- 
saa fliittis. naar bønderne haffuer tiilsaaed. Nu ieg uaar 
Paa Abrahamstrup. daa Erfhor ieg, at Mogenss wlfeldtz 
salig Børn alle tre uaare Paa Sielsøe och boller frysk 
huss-j. Dy bafFuer lagit fogden aff gaarden, wansiet band 



1) Uden Tvivl Sti. 

■-) Rigsadmii-alen Mogens Ulfeldt til Selsø havde 7. Aug. 1597 
ægtet Anne Munk, Datter af Christen Munk til Toberup. 
Ubekjendte Forhold, som Kongen sigter til ved at omtale 
hendes „Bedrift", gave Anledning til. at Ulfeldt med Christian 
IV's Vidende og Vilje lod hende „indsætte" paa sin Gaard 
Selsø, i hvilken ..Kustodie" hun endnu var ved hans Ded 15. 
Juni 1616. Han efterlod sig en Datter, Anne, der blev gift 
med Kaspar v. Gersdorf, og tre Sønner, Jakob U. til Kars- 
tofte, Christian U., der døde 1627, og Korfits U. til Krogsdal, 
der blev dødelig saaret som Viceadmiral under Pros Mund 
ved dennes Nederlag med den danske Flaade 13. Oktbr. 1644. 
Farbroderen, Rigsraaden og Rigskansleren Jakob Ulfeldt til 
Urup, blev de umyndige Børns Værge; han forpagtede Selsø 
til en vis Johan Petersen, der tillige blev forordnet til Foged 
over Bønderne, og som tog sit Ophold paa Gaarden. Efter 
to Aars Forløb overtog den ældste Broder Jakob Værge- 
maalet for sine Søskende; men da han kort Tid efter rejste 
udenlands, blev Fætteren Jakob Koriitsen Ulfeldt til Bavelse 
af Kongen indsat til Værge. Imidlertid havde Jakob Mogen- 
sen Ulfeldt før sin Bortrejse tilstaaet Fogeden at blive paa 
Gaarden, og denne opnaaede at faa udstedt to Kvitteringer, 
en af 1618 og en af 1622, for sine Regnskaber uden at have 
fremlagt disse. Da Jakob U. kom hjem fra sin Rejse, for- 
langte Brødrene Christian og Korfits at se disse Regnskaber 
og benægtede Kvitteringernes Gyldighed, dels paa Grund af 
Jakobs Ungdom, dels fordi han havde været arresteret i 
Holland, og dels fordi Fætteren var deres Værge. Men 
Fogeden afslog at fremlægge Regnskaberne, og da ogsaa Bøn- 
derne ved en Klage af 17. Septl»r. 1623 rettede skarpe Be- 
skyldninger mod ham. forjoge de tre Brødre ham af Gaarden, 
løslode deres hidtil stadig fængslede Moder og yppede Strid 
med deres Fætter, der klagede over dem til Kancelliet. 
Kongen blev forb.tret paa dem ; 17. Oktbr. 1623 befalede han 
Christian Ulfeldt at skaffe et nyt Brev med Forlovere paa 
Faderens G.jæld til ham af 2000 Rdl. (jvfr. ovfr. S. 230), og 12. 
Januar 1624 udstedtes der et Kongebrev til alle tre Brødre 
om, at Kongen havde forundret sig over. at de laa paa deres 
Gaard Selsø; de burde bruge deres Ungdomstid paa anden 



1623. 331 

haffuer forpachtid gaarden aff derriss werge, Saoch Sluppid 
Moderen løss aif hiinderss custodie, huilckit Sig icke sa- 
lediss kan Skicke, Eptherdi hinderss bedrifft nocksom Er 
beuyst. Och huessom sked er, at man rifiore luris med 
hynder icke haffuer prosedcrit^ ted Er sked for dy Stock- 
reckelss Skyld. Wyl dy endnu haffue, att huermand skall 
uyde, huad derriss moder Er for en, daa kan ted Endnu 
skee tylig nock. 

Huorfor du kandt Skriffue lacob till saoch Corfidtz '), 
som skall uerre derriss werge, atty raader Bod derpaa, 
førend landit bliffuer fuldt deraff. Vale. iJatum Meel- 
bye-) den IS ^to: Anno 1623. 

Christian. 

Udskrift: Chanseleren Her Christian Friiss tiill hånde. 



Maade, og de skulde derfor snarest mulig efter enhvers Lej- 
lighed begive sig til fremmede Steder. 10. Marts 1G24 blev 
Rigskansleren Jakob Ulfeldt til Urup af Kongen forordnet til 
at paatage sig Anne Ulfeldts Værgemaal, hvis Christoffer 
Gersdorf ikke vilde gjøre det. Senere synes dog Kongens 
Uvilje at være bleven noget formindsket, idet han 23. Decbr. 
1624 bevilgede, at Christian Ulfeldt maatte tage sin Moder, 
„som hidtil paa Selsø haver været anholdt" (hun maa altsaa 
paa ny være bleven fængslet), til sig paa sin Gaard Tvis ledig 
og løs, saaledes at hun maatte søge Kirken, men dog ikke 
forlade Gaarden. Endelig 27. Jan. 1628, efter Christian Ul- 
feldts Død, befriedes hun ved et Kongebrev fra sin Anholdelse, 
saaledes at hun maatte være og blive, hvor hun lystede, 
men kun indtil Kongen bestemte anderledes (Fynske Tegn. 
III, 540. 753. Sjæll. Tegn. XXII, 306. 346. Sjæll. Reg. XVIII. 
263. Bøndernes Klage og to udat. Breve til Kongen fra 
Jakob Ulfeldt og fra Christian og Korfits Ulfeldt i Geh. Ark., 
Topogr. Saml., Selsø. Jakob Ulfeldt til Jørgen Sefeld, 6. Okt. 
1623, i Geh. Ark., Indkomne Breve til Kancelliet. Molbechs 
Udg. af Brevene I, 189. 485). 

^ Hvem Kongen mener med Korfits, vides ikke. 

^) En Landsby paa Halvøen Halsnæs, i Nærheden af det nu- 
værende Frederiksværk, 



332 1623. 

241. 21. Oktbr. 1623. 

Til Christiau Friis. 

Noget Klæde sendes tilbage, og andet forlanges i Stedet. 
Kjødet af de slagtede Lam skal bruges til Holmen og Børne- 
huset. Om Møbler til Abrahamstrup. Kongen vil selv bese Af- 
pælingen paa Amager. Tilsynet med Mønten bør forandres, og 
Møntmesteren skal have sin Afsked. — Geh. Årh. 

Thed Offuerskickede kleede^) sendiss ued denne breff- 
uisser tilbaage ygen. ted er inted thyenligdt dertill, leg 
ted iiylle baffue. I kammerid ued kyrcken ligger nogit 
brundt kleede, huoraff Ett stycke Skall hiidskickiss. 

Dy laam, som herfraa kommer, Skall Slacbtiss Ocb 
till holmen saocb børnehussyt forbrugiss'-') Naar dy Sengi- 
sted saoch dy bestilthe 1-2 Stole •^) bliffuer ferdig och dyd- 
henskickit. saa kan man dermed hielppe siig. Uen wd- 
trecken Skyfi'ue skall diidhen skyckiss. Saframdt Nycko- 
lauss'*) skall continvere, huessom band hailuer for, daa uyll 
endeligenss en anden uerre, som man kan bruge. Naar 
gud uyll, ieg kommer tiilsteede, daa uyll leg besebe den 
affpehling paa Aamager"). Der skall strax hiidskickiss 8 
tylther gode gullandtz Bohr"). 

leg Skreff systegang Renthemeysterne tiill, atty skulle 
forordne En aff Rentheriet tilatt giifue achtpaa Myntben, 
ty kammertieneren ') derpaa icke kan uaare, naar band 
med mig Reysser, Andre dertill att bruge Er inted raade- 
ligdt. Kunde man baffue myntben strax ued Rentheriet '^). 



1) Jvfr. ovfr. S. 329. 

^ Jvfr. ovfr. S. 329. 

3) Jvfr. ovfr. S 329. 

'') Vel Nicolaus Schwabe, se ndfr S. 333. 

*) Hang sammen med Fæstningsarbejderne paa Christianshavn; 

jvfr. ovfr. S. 147 og Lassen, Doc. t. Kiebenhavns Befæstn. 

Hist. S. 4G f 
8) Bord, Planker. 
") Hans Pedersen. 
*) Talen er om den ny Mønt ved Kjøbenhavns Slot, som Kongen 

paa dette Tidspunkt lod oprette, og til hvilken der i Følge 



1623. 333 

saatt renthemeisterne ydeligenss kunde sehe dertiill. dua 
uaar ted best, Ochatt icke altyd En Skriffuer haffde ted 
wnder hender, menss sommetid En, sommetid En anden, 
ty naar disse Skriffuer och Mynthemesteren f'aar wenskab 
med buerandre, Daa gaar ted uyst vd offuer den trydie. 
Denne niyndtmeister '), ted første band kam biidygen, 



Kentemestr. Eegnskab 1623 — 24 fandt forskjellige Udbetalingei' 
Sted til Møntmesteren Nicolaus Schwabe og Møntskriveren 
Hans Sørensen. Som det ses, tænkte Kongen først paa at 
anlægge den ved eller i det saakaldte Eenteri. Saaledes 
kaldtes den gamle Toldbodbygning, der laa paa Slotsholmen, 
omtrent overfor den nuværende Boldhusgade, fordi Rente- 
kammeret, sandsynligvis allerede fra Frederik II's Tid, havde 
haft sit Lokale paa Salen i denne Bygning ; efter at Toldboden 
var bleven forlagt derfra omtrent 1619, flyttede ogsaa Kan- 
cellierne 1622 ind i den til det nye Brug forandrede Bygning 
(A. D. Jørgensen, Udsigt over Centraladministrationens Byg- 
ningshist. S. 4 . Kongen forandrede dog meget snart sin Plan 
(se Brevet af 24. Oktbr. 1623"), og Mønten blev anbragt paa den 
anden Side af den ydre Slotsgrav i en Bygning ved Holmens 
Kirke, hvor der tidligere havde været Smedie, derefter Toldbod, 
og som senere blev til Kii'kens Kor. 7. Febr. 1624 fik Sten- 
huggeren Herman liolfinck og 24. Febr. s. A. Murmesteren 
Morten Fund Betaling for Arbejde paa den nyanrettede Mønt 
ved Holmens Kirke (Capitain Jens Munks Livs og Levnets 
Beskrivelse. 1723, S. 24. Nielsen, Kjøbenhavns Hist. og Beskr. 
IV, 81 ff.). Senere, 1644, blev der indrettet et Mentværksted i 
en af Fløjene paa selve Slottet, i den gamle hvælvede Raad- 
stue i den gamle Kancellibygning (Brevene 1641 — 1644 S. 431. 
Jørgensen, auf. Skr. S. 5). 
*j Sandsynligvis er Talen om Møntmesteren Johan Engelbrecht, 
der 1620 og 1621 havde møntet for Kongen i Kjøbenhavn og 
1622 og 1623 paa Frederiksborg (Beskrivelse over danske 
Mynter og Medailler i den kgl. Saml. S. xxvi f. Nielsen, 
Kjøbenhavns Diplom. IV, 770;. Kongen havde dog paa denne 
Tid ogsaa to andre Møntmestre, Johan Post og Nicolaus 
Schwabe. Johan Post var tillige Guldsmed (Nyrop, Meddel. 
om dansk Guldsmedekunst S. 47. 50. 139). Nicolaus Schwabe 
blev 15y() antagen i Kongens Tjeneste som Billedsnider, kaldtes 
allerede 1603 Kongens Møntmester og fik gjentagne Gange 
senere nye Bestallinger og Instruxer, saaledes 1618 (i Forening 
med Johan Post) og 1624. 1615 rejste han i Kongens Ærinde 
til Pi-ag; 25. Sept. 1628 fik han sin Afsked som Møntmester 



334 1623. 

daa Spurthe hånd sig for, om hånd skulle arbeide Paa den 
forrige maahner. Der hannem bleff aff Pouell Maaler^) y 
myn fraauerelsse Suaarid, hannem icke andit att haffue 
forstaaed, Daa sagde hånd, atthand icke begerthe saa 
lenger att arbeyde. Hånd skall ochsaa Strax faa syn 
affskeen, thedførste denne Smeldtning Er ferdig Haffde 
ieg uerrid heer. daa skulle hånd inted haffue kommid till 
att Smelthe. Ted hånd kand, ted uyll ieg leere En anden 
y tree daage. Ted er ganske inted raadeligdt, atty Smel- 
ther Paa derriss Eygenhand. Vale. Datmn frede: den 21 
8to: Anno 1623. 

Christian. 

Udskrift: Chanseleren Her Christian Friiss tiil hånde. 



(Schlegels Overs, af Slange II, 111. .377. Beskrivelse over 
danske Mynter S. XXVIII. Nyerup, Mag. f. Rejseiagtt. IV, 
419 o. fl. St. Nielsen, Kjøbenhavns Diplom., Reg. Schavling, 
Pengenes synkende Værdi S. 36. Friis, Saml. t. dansk Byg- 
nings- og Kunsthist. S. 3. 258 ff. 267. 373. Ny kirkehist. 
Saml. VI, 301 ff. 431. Sjæll. Reg. XVII, 537). 
Povl Rumler (Romier) fik 6. Sept. 1599 Bestalling som Kongens 
Kontrafejer og Maler og havde i den følgende Tid meget 
Arbejde med Dekorationen af Frederiksborg Slot. Ved en ny 
Bestalling af 13. Nov. 1610 blev det paalagt ham at passe paa 
Gemakkerne og Malerierne paa det nævnte Slot, 1614 nævnes 
han tillige som Kammertjener og fik 1615 Bestalling som 
Maler og Opvarter der; endnu 1623 kaldes han „Aufwarter" 
paa Frederiksborg. 1620 fik han af Kongen Skjøde paa et 
Stykke Jord og en Dam ved Hillerød, 1625 Brev paa Kirkens 
Anpart af Slangerup Sogns Kirketiende og 1629 Bevilling paa 
Esrom Mølle. At han har haft med Møntvæsenet at gjøre, 
fremgaar af. at der 1623 blev leveret ham forskjellige Penge, 
som han skulde formønte til adskillige Sorter nye danske 
Sølvmønter, hvilke han igjen skulde levere til Rentekammeret 
(Nj'erup, Mag. i. Rejseiagtt. IV, 513. Histor. Tidsskr. IV, 
582. Molbechs Udg, af Brevene I, 141. Burman Becker, Væ- 
vede Tapeter i Danm., 2. Udg., S. 19. 22. Danske Saml. II, 
119. Grundtvig, Meddel, fra Rentekammerarch. 1872. S. 193. 
Friis, anf. Skr. S. 12. 229. 231. 236 f. 243. 248 ff. 372. Mejborg. 
Billeder af Livet ved Chr. V's Hof S. 146. Nielsen, Kbhvns 
Diplom. VI, 168. Weilbach, Dansk Konstnerlexikon S. 595 
(hvor der uden Grund antages Muligheden af to Malere af 
samme Navn). Rentemestr. Regnskab.). 



1623. 335 

242.* 22. Oktbr. l()2;j. 

Resolutioner om de Straffe, som en Del paa Bremerholm hen- 
satte Fanger skulle lide. — Geli. Ark.. Aflev. fra MarincminisL, 
Fase. 357, Nr. lå. 

Fanger, som gaar wdi lernn her 

Paa Holmen, som icke Enndnu 

aff dennd høye Øffrigheed ehr 

bleffuenn forordnet, huor 
lennge de schall gaa. 

lennsAnnderssenn, som Knud Skall gaa y leriin 3 aar. 
Ridefouget*) haffuer ladet hidsende 
her aff Kiøbennhaffnns lehnn, 
formedellst hannd haffuer wnduigt 
hanns Egte hustru och begitfuet 
sig till Ballerup till enn Anndenn 
quindfolck och leffuedt med hinder 
som wdj Egteschaff vdj trei fiering 
Aars tid, Er dømbt for saadann 
hanns forseeilse at straffes paa 
Liffuet, wdenn effrighedenn will 
hannem Anderledes benaade. 
Komb i lernet dennd 2 Nouember 
Anno 1622. 

Madtzs Børgesenn, som Fre- Ted bliffuer ued Dommen, 
rich Eeedtzs-) haffuer ladet hid- 
ssennde fraa Trøgeuellde, forme- 
delist hannd ehr bleffuenn oppe- 
tagen och befundenn for enn 
ledegienger och omsøgt med ett 
quindfolck. som hannd haffuer 
liget wdj Itt slemt leff'net med, 
ehr dømbt at gaae i lernn i tou 
Aar. Komb i lernit dend 2 
Nouember Anno 1622. 

Søffrenn lennssenn thømmer- Skall gaa y lern 4 aar. 
mannd, som ehr hidschichet fraa 
Rodschille, for hånd haffuer 
stollen Enn bredbil, Enn bund- 
øxe^). Enn Naffuer*) och Enn 



') Knud Jørgensen. 
■■'j Lensmand paa Tryggevælde. 
") Baandøxe eller mulig Bindøxe. 
*; Naver, et grovt Bor. 



336 1623. 

Sj'ldøxe') fraaennthømmermand 
der i Raadschillde som ehr wor- 
deret for xj -^, ehr dømbt till 
galle och greenn. Komb i lernit 
dennd 2 lanuarij Anno 1G23. 

Ollufl Lauridssenn, hidschi- Skall gaa y lern 8 aar. 
cket traa Aggershus lehn, som 
lenns lull hafluer ladet fremb- 
sende, for hannd haffuer stollenn 
enn hatt, Enn langbøsse, Enn 
wllenschiortte, ihou Par klede 
bogser, Enn scharff øxe Och threj 
Oste paa Adtschelligesteder, Och 
ellers tillagt Andet thiufluerj 
paa Adtschelligesteder at hatiue 
bedrefluenn eftter dommens Ind- 
hold, Och Rømbt aff kong; Mayttzs: 
schift wdj Frerichstad, Item ligget 
wdi It slemt leflhnet med Itt quin- 
folch och Afflet børnn med hinder, 
Er dømbt fraa liffuet for samme 
tiuhuerj. Komb i lernit dennd 
3 lanuarij Anno 1(>23. 

Stou Gystasseun Einnerenn. Skall gaa 3 aar y lern. 
enn baadtzsmannd her paa holl- 
menn, som hafluer paa sin wagt 
paa kong: Mayttzs: schifl Ele- 
phantcn forholldet sig wtrouligenn 
och stollenn och forkommet Itt 
støche blye afl' Cabysenn och 
solid till enn schomager for j r-^, 
ehr dømbt till thiuflstrafl. Komb 
i lernit dennd 23 december Anno 
1G23. 

Arent Arenntssenn, Enn Skall gaa 3 aar y lern. 
Bøsseschøtter fraa thiughusset, 
som hafluer haflt wagt paa samme 
schifl' och ehr beschyllt for at 
schuUe haff'ue haflt noget kaaber 
i sin koye i schibet och tilsam- 
men banncket med enn legte 
hammer, huilcket hånd dog høyge- 
ligenbenegted, Och eflterdjingenn 
koester hoes hannemehrbleffueun 
befundenn eller nogennstedtzs at 



'j Syløxe, en spidsbladet Øxe, 



I(i23. 337 

haft'ue solid, som hannem kunde 
Offnerbeuises, Daa eflterdj hannd 
dog haflfuer werret wagt paa 
schiffuet och icke haffuer giU- 
uenn øft'righeden tilkiennde, 
straxs saadann tiutfuerij paa 
schiffuet ehi' bedretiuenn. Er 
hannd till dombt at gaae i lern 
for hans forseelise paa thou Aars 
tid. Komb i lernit dennd* 23 
december Anno 1G22. 

Rassmus Pedersenn Bøse- Ted l)liffiier iietl Dommen 
schøtter, som vdj lige maader 
haffuer werret wagt paa samme 
schili och ehr beschyllt for, at 
hannd schulle hatt'ue weest, at 
samme blye och kaaber bleff 
forkommenn och Åffreebenn, ooh 
icke gaff øffrigheden det till- 
kiennde, huilcket hånd dog hoige- 
ligenn benegted, ehr dømbt at 
gaae i lernit for hans forseeilse 
Itt Aars tid. Komb i lernit dennd 
23 december Anno 1622. 

Laurs Lauridssenn Offuerdall, Skall gaa H aai" y lern. 
Enn baadtzsmannd her aff hol- 
menn, som haffuer hafft wagt 
paa kong: Mayttzs: schiffue Elle- 
phanntenn och Liubsche Daffuet ') 
och der alfbrudt noget kober och 
blye aff kabiusenn och bortstol- 
lenn, Ehr dembt at hafiue for- 
brudt hanns Liff' till galle och 
greenn. Komb i lernit dennd 13 
december Anno 1622. 

Laurs Pederssenn Marstrand, Ted bliffiier ued Dommen. 
Bøsseschotter, som haffuer hafft 
wagt paa samme schiffue och 
wist aff samme tiuffuerij at sige 
Och icke haffuer giffuen øffrig- 
hedenn tillkiennde, der saadann 
ehr scheed. ehr dømbt at gaae i 
lernn for hanns forseeilse halltt 
Andet Aars tid. Komb i lernn 
dennd 13 \Ober 1622. 



^) Lybske David. 

22 



338 1623. 

Christoffer Thordssen och Skall gaa y 3 aar y lern. 
Mougens Jacobsen Stauanger, 
thou Baadsmend, som nogen tid 
tbrledenn ehre Ibrsettligeuiss 
och oplagt huff wdgaaenn och 
ladet sich befinde paa gader och 
Stræder her i Kiebennhatfnn at 
Røffue och stielle fraa foUck 
huffuer. kaaber, huorudoffuer de 
om Nattetide imellem dennd 25 
Och 26 Nouemher Nest tbrledenn 
Aar ehre paa grebenn och sideun 
den tid her wdjRaadhuskiellerenn 
fengseligenn Andholldenn. Ehr 
dømbt at slaaes i lernn for saa- 
dann deres beganngnne Miss- 
gierninger och der wdj Att Ar- 
beide, saa lennge dennd gunstige 
Øtfrigheeds willie tillsiger. Komb 
i lernet dennd 18 lanuarij 1623 

Hanns Thommesenn, som her gkall gaa saalenge J lern, 
knud'j wdj Øllsemagle her i -^^^^-jj ^^^^ bethaler Pre- 
Siellannd haffuer ladet hidsennde, 

for band haffuer forkommet och ^^^^ "^"^^^ heste, 
forsatt thou hestegieilinger for 
hannem, som hannd fick hannem 
at schuUe sellge for hannem, 
Och icke kunde finnde samme 
heste Igienn eller faa Penge for 
dennem, Er dombt att hennfores 
i kong: Mayttzs: lernn och 
fengssell paa hanns Mayttzs: Ar- 
beide, Indtell hannd Aff' høye 
Øffrigheed kannd bliffue benaadet. 
Komb i lernet dennd 28 lanuarij 
Anno 1623*). 

Peitter Bouffuert, som Siffuer Ted bliffuer lied dommen. 
Paauisch haffuer ladet hidsennde 



*) Knud Jensen, Præst i Ølsemagle. 

') Vedlagt findes en Seddel, udstedt 21. April 1625, hvorved 
Rasmus Jensen, Ladegaardsfoged paa Kongens store ny 
Ladegaard ved Kjøbenhavn, bevidner, at Hans Thomesen og 
Klavs Albretsen af Kongen ere blevne løsladte af deres 
Fængsel, saa at de maa tjene hvem der har dem behov. 



1623. 339 

fraa Ytters*) i Landhollstenn for 
schiells ord Och wbetiuemmelige 
talle, Er dømbt at gaae i lerrin 
och t'engsell paa kong: Mayttzs: 
Arbeide i fire Aars tid. Komb i 
lernn thennd 4 februarij Anno 
1623. 

Engell lennssenn, hidschicket Skall gaa y 2 aar j lern. 
fraa Landtzskronne. formedelist 
hannd haff'uer stollen thuende 
heste deken, Enn handlegte, Ett 
kneppe hamp, som ehr worderit 
for Nhj Marck, Och haft'uer wd- 
brudt aff byenns fengssell der 
aammestedtzs, ehr dømbt at straf- 
fes i kong: Mayttzs: fengsell och 
Arbeide eff'ter hans Mayttzs: 
Manndatt. Komb i lernet dennd 
10 februarij Anno 16'33^). 

OUufl Hannsenn, som Bor- Skall gaa 3 aar y lem. 
germestere och Raad haffuer 
ladet hidssennde fraa Hellsingør, 
formedellst hånd haffuer forsiet 
sinn wagt och till med wtrouligen 
begiffuenn ssig paa Hoilickenn 
Petter thømmermans lofft at 
wille stielle, Er dømbt at for- 
schickes paa kong: Mayttzs: Ar- 
beide till fengsell och trelldomb 
at straffes som Annder thiuffue. 
Komb i lernet dennd 6 februarij 
Anno 1623. 

Børge Anndersenn, hidschi- Skall gaa 4 aar y lern. 
cket fraa Warbierge slott, for- 
medelist hannd med Erørige 
schiellds Ord haffuer offuer lillet 
ssiue grande och Nabouer, Item 
med hug och slaug wdj deres 
Eggett huss Offuerfalden baade 
bunden och hanns hustru, thill 
med om Nattetide Rømmet aff 
sit fengsell och offuerkrøbenn 
kong: Mayttzs: Mure paa hanns 



') Uetersen. Sigward Pogwisch var Provst for Uetersen Kloster. 
'') Randbemærkning: Død. 

22* 



340 1023. 

Mayttzs: slotte och feste, Er 
dømbt at stralies paa hanns halls, 
wilenn ØffVighedenn hannem 
Annderledes will benaade. Komb 
i Ternet dennd 7 fchruari) Anno 

Hanns Christoffersenn. som Ted bliffuer derued. 
Borgem estere och Eaad i Slange- 
rup haffuer ladet hidssennde, for 
hannd haifuer stollenn ennlidenn 
sølftschie Och enn hatt, till med 
ehr oppetaggenn for enn Lede- 
giennger, ehr dømbt at gaae i 
lernn paa kong: Mayttzs: Arbeide 
wdj threj Aars tid. Komb i ler- 
nit thennd 8 februnrij Anno 1623. 

Niells Mortennsenn, hidschi- Skall gaa y 5 Aar y lem, 
cketfraaLundt, formedelist hannd ^^j^ ^^^ formerkiss kan, 
hatituer thruid och wndsagt een i i -n i i 

A 4 w ^„„ r itt,.of r>nv. atthand uill vndiiyge, daa 
grydestøiiuer paa Liiiuet och -^ ^ 

lagt sig effter hans htistru och skall band straffis Paa 

ført hinder vdj ett slemt Eøgte liffuid. 

Och forpligted sig at Entholde 

sig der fraa byenn och det dog 

icke haffuer eflterkomet effter 

dommens widere Indholldt, 

Och efitersom hannd her paa 

holmenn enn tidlang haft'uer 

werret i lernn hous fangernne. 

ehr hannd bortrembt her fraa 

Och brøtt kong: Mayttzs: lernn, 

som hånd waar med behetfted. 

ehr dømbt at hafiue forbrudt sit 

Liff till gallie och green. Komb 

i lei'net dennd 15 fehruarij A>ino 

1(523. 

Hermand Beckier,hidschicket Skall gaa y 4 aar I lern. 

fraa Kiøge, formedellst hannd 

haft'uer slagenn och saargiordt 

och Ulde lytt enn aff byenns 

tiennere i ssit Annssigt, der hånd 

wiUe fourdre hannem i Rette, 

ehr dømbt at haffue forbrudt 

hanns halls. Komb i lernit dend 

2G fehruarij Anno 1623. 



1623. 341 

Søifrenn Thæckier hidschicket Skall gaa 3 ') V Icrn. 
tVaaHellsingør. formedellst hannd 
hattuer stollenn Itt thæppe aft' 
enn Mands haft'ue Och holldt Itt 
scharnns hus med Atschillige 
follck hous ssig, Er dembt thill 
kong: Mayttzs: Arbed at straiies 
wid tengsell och Arbeid, som 
vidbøer. Komb vdj lernit dend 

14 Martij 1623. 

Claus Willumssenn, hidschi- Skall sendis til tluicht hussit 
cket tVaa slotted Och Ingenn ygen y lerii til att bancke 
domb med hannem. berettes, at , 
hannd schall werre wdbrut aff ^' 

tugthuset. Komb i lernit dennd 

15 Martij Anno 1623"^). 

Peder Ollsenn, hidschicket Skall gaa 2 aar y leru. 
fvaa Hellsingør, formedellst hånd 
ehr Oppetagenn for enn Lede- 
giengier och haffuer Indslaugenu 
nogenn winduff'uer for thuende 
gott folck der i byenn om Natte- 
tide, ehr dombt att strafies i 
tengsell och trælldomb. som. 
widbør. Komb i lernit dennd 21 
Martij 1623. 

Claus Nann, hidschicket fraa Skall gaa paa 1 aar I lern. 
Flensborg, formedellst, som ber- 
rettes, Att hannd schuUe liafiue 
werret Antagenn for soldatt och 
tagenn penge paa haandenn, 
Och sidenn Endtuigt fraa Com- 
paniet. Komb i lernn dend 26 
Martij 1623 Och Ingenn domb 
med hannem 

Karstenn Schiøtt och Hanns Skall gaa 2 aar y lern. 
Boutt, som først ehr frembssennd 
fraaLandhollstenn, formedellst de 
haffuer tagen nogen Penge fraa 
enn søflarende Mannd Och enn 
tidlang hatfuer sett wdj det 
blaatornn her paa slotted Och 
vdbredt aff fengselet Och sidenn 



') Her mangler Ordet: Aar. 

■^) Senere Randbemærkning: „Er he[n]gtt." 



342 1622. 

paa greben igien. Komb i lernit 
dend 2ti IMartij Och Ingen domb 
med dennem'). 

lacob Christennsenn och Skall skickiss til thucht hiissit 
Olluff lennsenn, wdschicket lemen och brugiss 

her fraa slotted. formedelst de 1, 
ehre wdbrudt och wnduigt atf Sammestedtz. 
thugt huset. Komb i levnit dend 
29 Martij och Ingenn domb med 
dennem. 

Laurs lacobsenn och Laurids Skall gaa y 4 aar y lern. 
Pedersen fraa Hadersløff, som 
ehr wdschicket her fraa slotted, 
formenis, at de schulle hatfue 
brut enn kirchederiLanthoUstenn 
och stollenn Noget bort. Komb 
i lernit dend 17 Aprilj Och 
Ingenn domb med dennem. 

Christen Madsenn,hidschicket Skall gaa y 4 aar y leni. 
fraa Duholmskloster, formedellst 
hånd vtillbørligenn med slaugs- 
maall thrussell och Oprørsche 
gierninger haffuer Andstellet sig 
der paa Lennet Och forpligted 
sig weed sin Halls saadant at 
wille Afistaae och det dog icke 
haffuer villet eft'terkommet effter 
dommenns wittlofftige Indholld. 
Er dømbt at haffue forbrudt 
hanns halls effter hanns Egenn 
forpligtes Indholld. Komb i 
lernit dennd 18 Aprilis 162;3. 

Henndrich lennsenn, hid- Skall gaa y 4 aar y lern. 
schicket fraa Nested for Ofl'uer- 
last med slaugsmaall och Røft'uerj, 
hånd haft'uer begangen paa fattige 
folck wden orsag eller tillgang, 
Och haffuer omløbenn med vrig- 
tige Pas, ehre dømbt at straffes i 
i lernn och fengsell paa kong: 
Mayttzs: Arbeide. Komb i lernit 
dend 17 Martij Aimo 1623. 

lacob Guttormbsenn, hid- Skall gaa paa 5 aar y lern. 
schicket fraa Thensbierge lehn, 
formedelist hannd haffuer stollenn 

*) Senere Tilføjelse: Fik Pas den 4. Maj 1625. 



1633. 343 

6 dr. in specie och enn fiering 
Rugmell fraa enn Manuel der 
paa Lennet, ehr dømbt at haffue 
forbrut sit Liff. Konib i lernit 
dend 18 Aprillj 1623. 

Thommes Meidebori^-e, Eiiii Skall arbeide y thucht hussit 
thømrnermand, som her Candseler j^^^^^ tømmerarbeicle de[r] 
hariuei' ladet wasenue her iraa 

slotted. Kom i lernitt dend 21 1^^" falle och hannem aff- 
Aprilis Anno 1623 Och Ingenn regniss indtill hånd be- 
domb med dennem (!). taaler, huissom hånd mere, 

End hanss fortingning uaar, 
haffuer oppeborrid. 

Rasmus Christensen och Faderen Er forløffuid och 

Christenn Rasmusenn. som Erenst i , i i, ., ;■ 

„ . , «. ,1.1-, j sønnen ephterladt att lor- 

Normand haiiuer I-adet hidsennde '■ 

fraa Korsøhr, formedellst wloug- skaffe paa hanss bekost- 

lig Redschab. som de haffuer ning en y syt sted, som y 

hulldenn paa deres schnde, som uynther kan terske Paa 

Mastenn Nedfalld och Ihiellslog , , , 

,. ,,. vr 1 13 • j 1 ladgarden, 

tørstlig Naade Prindsenns schre- ° 

dersuend. Erre dømbt at haffue 
Orsage i samme wlyckelige til- 
falld och drab, derfore i kong; 
Mayttzs: Naade och wnaade. 
Komb i lernit dennd 6 Maij 
Anno 1623^ . 

Rasmuss lergennsenn, hid- Skaal gaa paa 2 aar y lern. 
schicket fraa Landskronne slott, 
formedelist wlouglige Oppe- 
børssell, som hånd haffuer 
Oppebaarenn aff bønnder derpaa 
lennet for dauguerck Och thorffue 
at Agge^ Ehr dømbt till lernn ocli 
fengssell her paa hollmen. vden 
denn høye Øff'righeed hannem 
Anderledes will benaade. Komb 
i lernnitt dend 8 Maij 1623. 

Søffrenn Aagesenn. som er Skall paa 3 aar gaa y lern, 
hidssenndt fraa Soerkloster, for- 
medellst hånd med slagsmaall 
haffuer off'uerfalldet och træl- 
boleret^) schollenns bunde wdenn 

*) Senere Tilføjelse: Udkommen. 

■^) Enten tribuleret (efter det Franske) eller trælbaaret o: pryglet 
(Molbech, Glossarium II, 209 f.). 



344 16-io. 

schiellig och billig Orsage och 
om Paasche hellige dage kom- 
menn druckenn i kirckenn och 
wnder tienesten med Bullder 
och vschickeligheed sig som en 
guds ordss foragtere meget illde 
Andstillet, Er dembt att slaaes 
i lernn och hennføres paa kong: 
Mayttzs: Arbeide. Komb i lernit 
dend 14 Maij 16:^3. 

Laurids Annderssenn, hid- Sktill gaa B aar y lern. 
schicket fraa Hellsingborge slott. 
formedelist hannd haffuer Offuer- 
falldenn eun Prest och sagt sig 
at werre hanns slegt, Med Anded 
mere wschickeligheed, hannd 
hatfuer brugt efiter dommens 
Indholld. Och Oppetagenn for 
enn Lessgienger. Ehr dembt till 
fengssell och Arbeid. Komb i 
lernitt dennd 15 Maij Awto 1B23. 

lochumb Lamp, som slodtzs- Skall gaa '-2 aar y Icrn." 
lougedenn ') haffuer ladet hid 
wdssennde fraa slotted. huilcked(!) 
berettes att werre hidsennd fraa 
Gotterup for beliggelse maall 
Och sid.nn lull haffuer werret 
Anholldenn paa ded blaa tornn. 
Komb i lernit dend 7 lunnij ^««o 
16:^3 Och Ingen domb eller 
schr[i]fftlig beschedenn med 
hannem 

Hanns Pouellseun, hidschicket Skall gaa y 4 aar y lern. 
fraa Ribe, formedell.sthanndEmod 
Thuennde stercke wdgitinne for- 
pligter paa hanns halls haffuer 
wdslagen winduffuer och brugt 
slaugsmaall der i byenn Och der- 
fore fredløs suorenn eff'ter liccesen, 
Item for sin schiells Mund Och 
Erre Rørlige ord dielt for enn 
Løgnere Och forholldt sig wtill- 
børligeu vnder Predickenn och 
Anndertider, Er dembt at 



') Hans Merckel v. Schmalkalden. 



lt;28. 345 

haff'ne forbrudt lianns halls. Komb 
i lernit dend 16 lunnij Anno W2'å. 

Peder Oggessenn, som ehr Skall gaa 3 aar y leni. 
hidschicket fraa 8øllidsborge, 
tbrmedellst hannd haffuer stollenn 
Enu Øxe, Enn thrøye, Noget 
garnn Ocb enn lidenn søllti' Naall, 
som ehr worderet for 11 -^, ehr 
dømbt til! galle och grenn. Komb 
i lernit dend 19 lunij 1G23. 

lennsWilldmannd, hidschicket Skal gaa 4 aar y lern. 
fraa Trundhiemb, tbrmedellst 
hannd haifuer dupliceret till Tage 
Tott') Och der wdj gandsche 
groffueligenn schieldetpaaBorge- 
mestereOlluff lennsenn och hanns 
Medbroder sambt byefougdenn, 
deres ære till forkleini'ing. Och 
ded iche kannd beuise Item 
giort Mytterj och oprør med 
Borgerschafi'uet och dennem till 
Opsetsighed instigeret, Med Andet 
mere effter dommens Indholld, 
Er dømbt at haii'ue forbrut hans 
halls. Komb i lernit dend 24 

lunj nm. 

Hanns Suendssen snedkier, Er løsgiffuen. 
som ehr hidschicket fraa Frede- 
richsborge. formedellst haund 
ehr blefiuen befundenn med 
noget ali' kong: Mayttzs; thøm- 
mer, som hannd icke kunde faae 
hiemmell till, Er d mbt at strattes 
for samme tømmer som for whiem- 
mellt wdj lernn och fengssell eftter 
hanns Mayttzs: egenn benaadell- 
sse. Komb i lernit dennd 2o 
lunnij Anno 1623. 

Peiter Lamp, som slouds- Skall gaa till lulij iiuianid 
fougedenn-) loud wdschicke her yø-eii 
paa holmen, formedellst hånd 
ehr wnduigt fraa waaldmesteren 



^) Tage Thott Andersen, Lensmand i Throndhjem. 
2) Se Noten til S. 344. 



34(5 1(323. 

wtlenn westerport'). Komb i 
lei'nit dennd 15 lullij Anno 1623 
Och Ingen domb med hannem. 

Annders Niellsen Huadløer, Skall ffaa '2 aar y lern. 
enn Baadtzsmand, som haff'uer 
wei-ret med kong: Mayttzs: schiff 
Raphaell och der paa schiffnet 
forsiet sig Och stollenn noget 
smaat Plønderij fraa de Andre 
baadsmend, ehr dombt till at 
henges i bouspredet. Ivomb i 
lernit dennd 14 lullij 1623 

Hendrich J.uckou, .smede- Skall gaa y 3 aar y lern y 
ssuend aff den store smedie, som o ^■ \ ^ r 

, p,. ,1 .. , ,' -, omydien och doff toruaanss 

hairuer stucken n; schollpund '' ^ 

lernn hous sig, som haud ville ^^ natten huoss di andre 

haffue med ssig i byen och stol- fanger. 

lenn i ssmidenu, ehr dembt at 

gaae i lernn for hans forseeilse 

till lull førstkommendes. Komb 

i lernit dend 15 lullj Anno 1G23. 

Laurs lenssenn, Rasmus Skall gaa y lern 4 aar. 
Pedersen schoumager, Hauns 
lørgensenn och Søffren Morten- 
senn, som ehr bleffuen hidssend 
fraa Halldsteedkiostei's lehnn, for- 
medellst di haft'uer tagenn enn 
trollquinde aff enn woggen och 
gaaet der med henn och søgt 
fiellster"'*). der hun schuUe førres 
till lanstinget. ehre dømbt fraa 
deres halls och deres Bousslød 
at were forfalldenn till dires her- 
schab. Komb i lernit dend 2 
August] Anno 1623. 

Madtzs Hellesseun. hidschi- Skaell 3 aar gaa y lern. 
cket fraa Nyborge, formedellst 
hannd haffuer tagenn Itt lernn 
bundenn schrinn atf enn ferge 
och ville forrychke. ehr dømbt 
till thiuffstraff. Komb i lernit 
dend 2 August] 1623»). 



^) Thomas Hansen. 

2) Fjælster, Skjul (Kaikar. Ordbog I, 551). 

3) Senere Tilføjelse: Fik Pas in Aprili 1625. 



1028. 347 

Berteli fisolier och Laurids Ted bliifuer licd doiimien. 
Christoffersen, som AxellWrnne') 
haffvier ladet hidsennde fraa 
Ringsted for deres Misgierninger 
effter Itt ilfe.sijwe breffs formell- 
ding, som wellbemellte Axell 
Wrnne med dennem loud hid- 
ssennde. och formelldes i samme 
breff, Att hånd haffuer bekommet 
kong: Mayttzs: breff och befal- 
ling, att de schuUe gaae i lernn 
i Otte Aar. Komb i lernit dennd 
26 August] Och Ingenn Andenn 
domb med dennem. 

lørgenn Madssenn, hidschi- gj^all gaa 2 aar y lern. 
cket fraa -), formedellst 

hannd haffuer stollenn IB Allen 
hampegarnslerffuet fraa enn 
bunde, ehr dømbt till gallenn och 
bundenn sin koester Igienn, wdenn 

den høye øffrigheed hannem will 

benaade. Komb i lernit dennd 11 

September Anno 1623^). 

Madtzs Hannssenn, hidschi- gj^all gaa 3 aar v lern. 

cket fraa Lund, formedellst hånd 

haffuer ligget vdj Aabennbare 

hoer med Itt quindfolck der i 

byenn och wdbrudt aff byenns 

fengsell och wnduigt och sidenn 

kommen till byenn igienn och 

brugt hanns førige bedrifft och 

Ondegierninger, ehr dømbt i 

kongens Naade och wnaade. Komb 

i lernit dennd 23 Sept: 1623. 

Hanns Pedersenn, hidschicket Skall gaa 4 aa[r] y lem. 

fraa Rodschille, formedellst hånd 

haffuer stollenn enn stud fraa enn 

bunde i Sallssløff*). som ehr wor- 
deret for 10 dir., ehr dømbt till 

galle och gren. Komb i lernit 

dennd 25 September Anno 1623. 



^) Lensmand paa Ringsted Kloster. 

^) Aaben Plads til Navnet. 

^) Senere Tilføjelse: Død. 

■*) Sallev, i Snoldelev Sogn. Tune Herred 



348 1623. 

Niells Pedersemi, Enn wng Skall gna 2 aar y lern. 
drenng, som er hidscbicket fraa 
Ballerup her paa Kiøbenhaffns 
lehn, tbrinedellst hånd haffuer 
werret med och efterfulld nogenn 
thiuffue vvdenn westerport. som 
hattuer stollenn kiør. stude, queg, 
kaaber, kleder, Penge Och Andet 
Atschelligt paa Adschelligesteder 
her i Landet eftter dommens 
Indholldt, ehr dømbt well at 
haft'ue tortiendt galle och green, 
Menn formedellst hans wmøndige 
Aare Och hånd iche ehr kom- 
raenn till hans schiells Aar, da 
at straftes paa kroppen i kong: 
Mayttzs: tengsell. Komb i leruit 
thennd 30 Se])teniber .4>mo 16^3*). 

Acfum frede: den 22 Octo: Anno 1623. - 



243. 24. Oktbr. 162:}. 

Til Christian Friis. 

Om Planker, der skulle sendes til Frederiksborg; om An- 
bringelsen af Mønten ved Kjøbenhavns Slot; om de trykte Tiden- 
ders Upaalidelighed og om Bethlen Gabors Fremmarsch. — 
Geh. Ark. 

Eptherdi der er ingen aff dy gullandtske boer, daa 
uyll saamange andre tycke deeler hiidskickis. Myndt- 
uerckit att haffue y Anderss Olffsøns-) kuaarteer Epther 
Rentemeisterenss ^^) meening, ted er inted uerdt, ty dy 
skulle baade sielff Saoch y Chanselierne faa Liidit Roe- 
lighed*) Heer er mit Sengikammer langdt fraa dem-'), 
dog kan ieg høre huer Slaag, naar ted Er stille. Waar ted 
icke, for atty skulle haffue gang Paa Slottid, daa uaar 



') Senere Tilføjelse: Er død. 

'■'i Renteskriveren Anders Olsen, se ovfr. S. 152. 

^) Axel Arenfeldt og Christoffer Urne vare Rentemestre. 

'') Jvfr. ovfr. S. 332 f. 

^) Talen er om Mønten paa Frederiksborg, se ovfr. S. 248. 



1023. 849 

dertill ingen bedre pladtz end y den gamle Raadstuue, ty 
ted er ued lorden ^). 

Herhuoss Sender leg dig en zeddell paa nogle Snorer 
och andit tøy, som til myne kleeder skall. Snorene skall 
gørriss aff fyn guld. Dy tryckte tydinger fick ieg yafftis, 
huilcke erre herhuoss. Y dy forrige haffde dy saatt, huilcken 
dag och paa huilcken Steed den regerendiss herre aff brunsuig 
uaar død, Och hånd haffuer icke bafft et hoffueduerck. 
leg tik bud ygaar derfraa. Dy haffuer y aar nu thuende- 
gang sagdt hannem død. leg tencker, dy skryfi'uer, som dy 
gerne saa ted. Er dysse tyding uysse om Betlehem, daa 
tør ted same uell forandre statum germanip'). VaJe. 
Daium frede: den 24 Odobris Anno 1623. 

Christian. 

Udskrift: Chanseleren Her Christian P'riiss tiil hånde. 



244. 25. Oktlir. 162:{. 

Til Christian Friis. 

Konf^en torlanger at se den nedersachsiske Kredses Skrivelser 
om at laane 4 Stykker Skyts. — Geh. Ark. 

Laad En aff ted tydtske Chanselie leede Op, huessom 
aff den Neddersexige kreydtz bleff wdgiffuen anlangendiss 
dy 4 Stycker, dennom bleff laandt nu Syst, Och tag ted 
Strax medtig herud. 

Adum y haffuen 25 8to: Anno ir)23''). 



'} Jvfr. ovfr. S. 333. 

■'') Fyrsten a<i" Siebenbiirgen Bethlen Gabor var i Augnst 1G23 
brudt op med sin Hær t'ra Siebenbiirgen gjennem Ungarn; i 
Oktbr. var han falden ind i Mahren og truede Nedre-Østrig. 

*) Kansleren har skrevet udenpaa Sedlen: „Bleft hans kong. 
May. same Afften leueriid, som det beholt". 



350 1623. 

245. 80. Oktbr. 1623. 

Til Christian Friis. 

Om Modtagelsen at nogle Russere, med Hensyn til hvilke det 
ikke vides, om der er en virkelig Gesandt blandt dem. - Geh. Ark. 

Du kandt taale med dy Rysser och taage breffuen 
afi' dem, om dy dem uyll faa fraasig, Och Er ingen thuyff- 
uell, att saframdt dy faar dem fraa sig, daa Erre del- 
ingen gesanther deryblandt, Och saframdt Der iiaar En 
fulmechtiger gesanther yhlandt, daa kan man Ordinere en 
atf Skybskaapiteynerne till En prestaff^) for dem. Ellerss 
kan led gørre, yhuem man nest forbanden haffuer''^). Vale. 
Datum frede: den 30 Odo: Anno 1623. 

Christian, 

Udskrift: Chanseleren H: Christian friiss til bande. 

240.* Oktlir. 1628. 

Til Christian Friis (?). 

Just Høg har været hos Kongen, men er foreløbig vist til 
Sorø. Han skal have sin Bestalling og aflægge Ed. — Geh. Ark. 

lost bøg haffuer uerrid heer, buylcken leg ygen haffuer 
henuyst till Soer, indtill band haffuer annammit ted, huil- 



Vi En opvartende Kavaller (Histor. Caiender I, 1814, S. 106). 

'■*/ I et Brev af 9 Novhr. til Storfyrsten af Moskau Michael Feo- 
dorowitsch anerkjendte Christian IV Modtagelsen af hans 
Brev af 28. Aug., som Gesandten Bogdan Lupandin og Tolken 
Ignato Cutzina havde overleveret ham 4. Novbr. paa Ibstrup. 
Brevet var et Forsvar for, at en russisk Embedsmand havde 
anholdt en kjobenhavnsk Borger Clement Blume (se om ham 
Grundtvig, Meddel, fra Rentekammerarch. 1872 S. 178, og hans 
Varer og fort ham til Archangel, hvor han dog senere atter 
var bleven løsgiven. I sit Svar hævdede Christian IV .sin Ret 
over Lapland (Auslånd. Reg.). Samme Dag udstedtes der et 
Pas for de to Russere, der vilde begive sig gjennem Skaane 
til Sverig (SjælL Reg. XVII. 394). 4. Decbr. fik Johan 
Eriksen, Gjæ.stgiver i Kjebenhavn, Betaling for Fortæring til 
to russiske Gesandter iRentem. Regnsk.). Jvfr. Slange S. 502. 



1633. 851 

cket hannem aff Papeiihcm och Ernst Norman skall leff- 
ueriss. Hantl skulle vell liaffue syn bestilling och gørre 
syn Eed'). 

Datum ut in literis. 



247. 1. Novbr. 1(;2;{. 

Til Christian Friis. 

En Eække Befalinger om Arbejder paa Frederiksborg, Bel- 
dringe og Børsen, om Tømmerindkjøb, om Støbning af Billeder, 
om Senge, der skulle leveres Kromanden ved Frederiksborg, og 
om Bryggeren paa Ibstrnps Befordring. — Geh. Ark. 

Memoriall. 

1. Der er bestyldt nogle Lyster Omkring ueggen y 
kyrcken til frede: huoss den forrige Slodtzsnecker -), huor- 
epther Skall Spørriss, om hånd dermed er tyluercks. 

2. Om der faariss fordt med den Laade, som Weff be- 
styldt at skulle ophuggiss til Beldering, saoch den mølle, 
som Ochsaa skulle til Beldering '^). 

3. Der skall bestilliss tømmer til dy Brokaar ued 
Croneborrig, huorsom man ted hest kan bekomme. 

4. Dy kramboer Paa børssen Skall fortyngiss, saatt 



*) 30. Juni 162o havde Just Høg faaet Brev om at være Hof- 
mester paa det nye Akademi i Sorø. 7. Juli fik Forstanderen 
for Sorø Skole. Hans Steffensen, Brev om paa Anfordring at 
overlevere Klosteret og Skolen til ham. og 15. Okt. Lens- 
mændene paa Holbæk og Antvorskov, Alexander Eabe v. 
Papenheim og Ernst Normand, Breve om at levere ham Inven- 
tariet, hvilken Overlevering foregik 80. Okt. (Tauber, Udsigt 
over Sorøe Academies Forfatn. S. vill. X ff. Sjæll. Tegn. 
XXII. 2b6. Sjæll. Keg. XVII, 391). 

') Skulde det være Villum Mohr (Friis, Saml. t. dansk Bygnings- 
hist. S. 28. 31. hvor det dog formodes, at han døde inden 
1619)? Hans Barchmann (om hvem se Brevene 1632—35 S. 
183 f.) var 1623 Hofsnedker. 

3) 29. Novbr. 1623 fik Tømmermanden Frederik Christian Betaling 
for Arbejdet paa et Hus og en Mølle, han skulde ophugge paa 
Beldringe (Eentemestr. Regnsk.). 



352 ir);>3. 

tømmerid y forrad kan tørriss, Och paated dy skall icke 
løbe uyld derudi, Daa skall der gørriss thuende, huorepther 
dy dennom syden kan Retthe ^). 

5. Hanss Steenuynckell Skall tilholdiss, atthand fer- 
diggør ted affrydtz til portalid for Børssen ^). 

fi. Med Bøssestøberen skall accordcris, athand Støber 
dy thuende bylleder. som Italianeren formede •'), Saoch 
den hest^), huorhuoss (saaframdt band ted antager) band 
sig skall ohligere, naar band ted arbeide uil lefi'uere. 

7. Der Staar nogle Sengisteeder Paa Ibstrap, buoraff 
4 aff dy Slettyste skall leggis Paa en Rustuogen och for- 
skyckis till kroen for frede: och leffueriss kroemanden 
Sammestedtz. 

8. Den brygger Paa Ibstrup beklager sig icke att 
kunde bliffue befoddrid, huorudoffuer der gaar stor bekost- 
ning, huilkit uyll rcmedieris. 

9. Naar dii kramboder paa Børssen bliffuer fortyngit, 
Daa uyll derhuoss tillyge tenckiss Paa beslaag til dørre Och 
Slaaguynduer, Saoch dy wnderste uynduer Paa Børssen, 



') Tømmermester Fidt Kragen (om hvem se Brevene l(j32— 35 
S. 192) overtog Indretningen af Kramboderne paa Børsen 
(Lassen, Bidrag t. Børsens Hist. S. 2<S). 

-) Stenhuggeren Lorens Steenwinkel havde allerede før sin Død 
1619 gjort en Portal til Børsen færdig; naar der derfor her 
tales om en Tegning til en Portal, som Broderen Hans S. 
skal gjøre færdig, formoder Lassen (anf. Skr. S. 18 f., jvfr. S. 
7 f.), at der 1623 er foretaget en Forandring med den under 
Opførelse værende Bygning, saaledes at Indgangen er flyttet 
fra den nederste til den øverste Etage. 

^) Talen er vistnok om to Billeder, „det ene siddende, som 
holder begge Hænder paa en Fod. det andet et Billede af 
Materie", som den italienske Billedhugger Gravile (se ovf>-. S. 
192. 321) havde formet (Friis, Saml. t. dansk Bj'gningshist. S. 
267) De skulde anbringes paa en Høj ved Rosenborg (se det 
følgende udat. Brev). Bøssestøberen er maaske den hos 
Blom, Kristian den Fjerdes Artilleri S. 175 nævnte Rolf 
Borcliardsen. 

'') Skulde det ikke være den Hest, som Fyrst Christian af An- 
halt saa 5. Marts 1623 i Vox hos Voxpoussereren (Friis, anf. 
Skr. S. 368) v 



1623. 353 

huylcke skall uerre aff tømmer Och Lyge ned kramboderne 
fortyngis Dy Øffuerste thuende reyer skall gørriss med 
glaass, dog inted tilatt lucke op 

10. Skriffuerstuuerne Paa begge ender, Om dy faller 
tiidt M tyll, daa uyl dog Paanelingen fortyngiss, huylckit 
Ochsaa uyll Skee med wyndeltrappen optil lofftid, saoch 
den gang och Skillerom ymellem huer lofft, Item dy Øff- 
uerste lofi'the -). 

11. Och Eptherdi Børssen ued Nattetyde icke kan laadiss 
vden wacht, daa skall achtiss, om man Paa begge syder y 
Opgangen kan faa et lydit lossomente, eptherdi hånd dog 
skal den forandre. Och om endskøndt ted icke y den 
ende nu skee kan, som wender ymod Slottid, daa kan ted 
nocksom anordniss y den anden Ende tedtoptill gaulen, 
Saa kan man opad gaulen laade føre en Skorsten op, 
saatty derudi kunde haffue En kackeloffuen •*). 

Actum Frederichssborrig den 1 Novem: Anno 1(128. 

Udskrift: Memorial Chanseleren til hånde. 



248.* Pfli" 15. Novbr. Wl'i. 

Ordre om Nedrivnmg af en Del af Volden ved Rosenborg og 
Jordens Anvendelse til en Høj, hvorpaa der skal anbringes to 
Billeder. — Geh. Ark. 

Den Cortine^) aff wollen omkring Lysthussit y haffuen 
skall optaagiss, førend den falder, Och samme lord skall 
føriss y et aff kuarteren strax derhuoss, som ieg haftuer 



*) Fidt Kragen. 

') Herunder har Kansleren skrevet: „230 aln. Rødt Eng. Hj'lder 
hoss brenduinspigen. Om ladegardz-^ torn, hessell. Steg. 
Guld hegter. Ask. Røn." Underlig nok høre disse Bemærk- 
ninger øjensynlig til Brevet Nr. 240 (se ovfr. S. 32y f.). 

■•') Jvfr. Lassen, anf. Skr. S. 18 f. 

'') Kurtine, Mellemvold mellem to Bastioner. 



354 1623. 

uyst wrtegardtzmanden, huylckit skall fortingiss med tom- 
miss Eller En anden '). 

Ted fundamendt, som dy thuende Bylleder-) staar 
Paa y ted kuarter, som skall opfylliss, skall sti'ax op- 
muriss saa høydt. som byergid bliffuer, Som Samme stedtz 
skal opfylliss, huortill Steen skall tylaagiss. 

249.* Omtr. 16. Novbr. 1623. 

Udkast til en Svarskrivelse ti] Hertug Frederik Ulrik af 
Brunsvig, at Pengene ville blive udbetalte paa Omslaget, naar 
Betingelserne ere opfyldte. — Geh. Ark., Brunaviy-Lyntborc), 
Fase. 49 b. 

Andtwordt. 
Souern dem abskeidt gemess dii Phandtuerskreibung, 
wii sii zu Skeningen •'^) verabskeidet, vndt di traditio dess 
hausses vndt amdtz Sycke folgen werden, alsdan soli Dass 
geldt auff dem vhmslage gezehlet werden^). 

250.* Omtr. 16. Novbr. 1623. 

Udkast til en Skrivelse til Hertug Frederik Ulrik af Brunsvig, 
at denne ikke bør indlade sig med Kniphausen, og at Kongen 
har skrevet til Hertugens Broder Hertug Christian og skal gjen- 
tage det, hvis det kan nytte. — Gch. Ark., Brunsvig- Lynchorg, 
Fase. 49 h. 



') 15. Novbr. 1623 fik Voldmesteren Thomas Hansen Betaling 
„for Brystværket i Lysthaven paa den søndre Side Huset, 
han skal nedtage og Jorden igjen opføre udi et Bjerg der- 
sammesteds" (Friis. Saml. t. dansk Bygnings- og Kunsthist. 
S. 41). 

») Jvfr. ovfr. S. 352. 

') Schoningen i Brunsvig-Wolfenbiittel. 

") Paaskrift paa et, Wolfenbiittel 21. Oktober 1C)23 dat. Brev fra 
Hertug Frederik Ulrik at Brunsvig, hvori denne spørger 
Christian IV, om han til Hellig tre Kongers Dag kan lade 
de Penge afhente i Kiel, som Kongen da har lovet at betale 
ham. og beder ham opgive, paa hvilken Dag han ønsker An- 
visningen paa Amtet Syke. Brevet var modtaget 15. Novbr., 
og Svaret blev udfærdiget 16. Novbr. (Ausland. Reg.). Jvfr 
ovfr. S. 310 og Brevet Nr. 256. 



1623. 355 

Aiidtwordt, 
Dass meiness Erachtenss nach Er mit knyphaussen 
sich nicht Einlasse ihn einige Disckurs. Ahn h: Christian 
ist geschriben. welchoss hinfhuro noch geskeen soli, wahn 
ess sonsten etwass heltfen kan '). 



251.* Omtr. 21. Decbr. it)23. 

Udkast til et Kongebrev, der skal udstedes om dem, som 
have handlet med nogle norske Bønder, der havde stjaalet Sølv- 
malm. — Geh. Ark., Indkomne Breve til Dsk. Kancelli. 



') Paaskrift paa en Skrivelse fra Hertug Frederik Ulrik af 
Brunsvig, dat. Schoningen 23. Oktbr. og modtaget paa Fre- 
deriksborg 15. Novbr. , hvori Hertugen melder, at Oberst 
Kniphausen skal være undervejs „mit Instruction. Creditiven 
und audern Schi-eiben mehr, die er ohn allen Zweifel selbst 
gefordert und erpractisiret, bei uns sich anzugeben und aber- 
mals neue betriigliche Handel zu tentiren". I Erindring om de 
Ulykker, Obersten før har bragt med sig over Hertugen og hans 
Undersaatter. vil han nu følge Kongens nylig givne Raad og ikke 
modtage Kniphausen. Han beder desuden Kongen om at rette 
„ein bewegliches Schreiben" til hans Broder Hertug Christian 
og paa ny fraraade ham hans Forehavende. — Oberst Dodo v. 
In- und Kniphausen havde været en af Hertug Christian af 
Brunsvigs trofasteste Officerer. Skjent han i alt Fald til sine' 
Tider havde fi'araadet Hertugen letsindige Foretagender, 
var han dog af de andre brunsvigske Hertuger og ligeledes 
af Christian IV mistænkt for at være den, der ivrigst nærede 
hans krigeriske Lyster. Da Christian efter Nederlaget ved 
Stadtlohn 27. Juli 1623 paa nj' var traadt i nederlandsk Tjeneste 
og vistnok atter agtede at rykke i Marken, tænkte han paa 
at sende Kniphausen til sin Broder Hertug Frederik Ulrik, 
men i Overensstemmelse med Christian IV's Raad befalede 
denne at afvise ham. Kongen selv var meget opbragt paa 
Kniphausen, som han gav al Skyld tor sin Søstersøns „Uvæsen" 
(Decken. Herzog Georg v. Braunschweig u. Liineburg I, 105. 
Opel, arif. Skr. I, 510. 536. 572 ft'.). En Skrivelse i Henhold til 
Kongens Udkast udfærdigedes 16. Novbr. (Auslånd. Reg.). — 
Dodo V. Kniphausen traadte senere i svensk Tjeneste. Han 
faldt 1636. Se om ham Lettres de Gustave Adolphe, roi de 
Suéde, adressées å son general Dodo von In- und Kniphausen, 
en 1630—32, publ. p. H. O. Feith. Groningue 1860. 

23* 



356 1623. 

Ett Mandatum, 
att dy, som med disse bønder, som den Sølffmalm wloff- 
ligen Stollid haffuer. handlid och købdt haffuer, atty inden 
14 dagss Dato, eptheratt dette dennom forkyndigit bliffuer, 
fraa sig till Stadtholderen ^) legger, Saframdt dy for vhiem- 
meldt icke will Lyde ^). 

252. 30. Decbr. \{>2'å. 

Til Johannes Oberberg;. 

Befaling til at udbetale Ejler Urne en Sum Penge, som der 
skal gives ham for Salget af Rubjerggaard til Joachim Barnewitz. 
— Afiikr. (efter Orig.) af B. C. Lund i den Ledrehorgske Manuskript- 
saml., 8., 448. 

Heudte bin ich Godtlob anhero ahngelanget undt dem 
kauff zwysken lochim Bernewitz'^) undt Eyler wrnen'') dess 
guthes Ruberregardt Ihn Laaland ^) liggende betreffende 
geschlossen, also dass lochim Ibm Eyler wrnen geben soli 
Sex undt fyrdzig thaussendt sex hunderdt fuhnff undt 
l'uffzig und einen halben Reyxdaaler in specie, welche 46o5'2V2 
dl.') du nun gegenwartigen Eyler wrnen unserem Abskeidt 
nach werdest zuzehlen vndt erlegen wissen. 

Datlim kopenhagen d. 30 Xbris Anno 1623. 

Christian. 

Udskrift: lohanness Offuerberg ^) zu henden. 



M Jens Juel. 

-) Det er skrevet udenpaa et Vidnesbyrd, ud.stedt 1(5. Oktbr. 1623 

af 6 Lovrettesmænd i Sandsvær Præstegjæld i TønsbergLen. 

Jvfr. Kongebrev af '^1. Dec. l()2o (Nsk. Rigsreg. V. 35()j. 
^) Joachim Barnewitz, Enkedronning Sophies Hofmester, se 

ovfr. S. ;). 
■*) Ejler Urne til Gunderslevholm, se Brevene 1G32— 35 S. 40. 
^) Rubjerggaard i Tillidse Sogn i Sønder Herred. Om Salget 

jvfr. det følgende Brev og Brevet af 22. April 1624. 
'') Som det fremgaar af det følgende Brev, er dette Tal det 

rigtige. 
') Johannes Oberberg, Enkedronning Sophies Rentemester og 



1G23. 357 

253.* 31. Decbr. 1028. 

Til Enkedronning Sophie. 

Nytaarslykønskning og Efterretning om Kjøbet af Rubjerg- 
gaard. — Afskr. (efter Oriy.) af B. C. Lund i den Lcdreborc/ske 
Manuskriptsaml., 8., 448. 

Freundtliche , Herdtzliebe frawe Mutter, Nachdem 
der Almechtiger iinss diss nuhnmehr verflossenes lahr hat 
mit gesundtheit leben lassen, wndt wir morgen diirch 
(jottes hiilffe das newe anfangeu werden, so wiinsche ich 
auss grundt meiness herdtzen von dem lieben Godt E: L: 
ein gliickseliges undt freudenreiches Neuess lahr, undt 
dass E: L: nicht allein disses, sondern noch vielmehr lahr 
mit gesundtheit miigen erhalten werden. Hieneben kan 
Ich E: L: nicht bergen, dass ich gesteriges tages, nachdem 
ich anhero wiederuhm angelanget, mit Eyler wrnen auff 
lochim Bernewidz wegen den kauft' vonuegen Rubber- 
regardt getroffen, also dass darfhur soli gegeben werden 
Sex undt fyrdzig thaussend drei hunderdt zue undt fuffzig 
undt ein halber daaler in specie, welches ich auch dem 
Abskeidt nach lohannes Offuerbergen haben wissen lassen. 
Ihn dem gebeude dess hoffues Sindt zuene, ein vom Adel 
undt ein biirger, dii noch auff 900 dl. darein haben, wel- 
ches itziger zeit nicht kan verkaufft werden, alldieweill es 
ihm rechten ahnhengich gemacht. ob solches den kiindern 
oder den Ehebenanten zum besten kommen soli. welches 
doch lochim zu keinem hiinder gereichen kan, den nih- 
mandt mit solchem theyl gediinet. Hierbei wiidt auch die 
Skothe mit dem lordebuch nebenst dem folgebriff mit- 
gesckicket. Es liiget auch ein bauerhotf ihm kaspell mit 



Sekretær, f 29. Marts 1632 (Pontoppidan, Marmora Danica 1, 
270. Schlegel, Samml. z. dan. Gesch. II, 1. 54. Nyerup, Mag. 
f. Rejseiagtt. IV, 524 f. Saml. t. Fyens Hist. og Topogr. VI, 
121. Danske Saml. 2. R. IV, 252. Personalhist. Tidsskr. IV, 
69. Lolland-Falsters Stifts-Tid. 13 Juni 1872. Ovfr. S. 27. 
De egenh. Breve af 30. Novbr. og 6. Decbr. 1631). 



358 1623. 

nalimen kiuibbelock ') Skouhuss, welcher nach Sollested^) 
gehorich , welclien hoff Hanss graabou •^) gar instendich 
begeret, weil Er dasselbige Soliested zu kauffen ihm willen, 
aber ich es dahrhiin mit Eylern beredet, dass souern lo- 
chim denselbigen begeren wiirdt, so soli er den fiihr 
andern bekommen. 

Dass korn, so ihn die zu Ruberregardt ligende felder 
gesebet ist, dasselbige gehoret noch Eyler wrnen zu, 
woberuhm noch muss gehandeldt werden, dan ess also mit 
allen kautf alhie im Reicbe gehalthen wirdt, wohemit auch 
lichtlich zu handeln ist. Er begerte auch dass seiner 
frawen, wie gebreuchlich bei allen kauff ist. muchte Eine 
Verehrung geskeen. Da ich nun Skerdtzueiss etwas dazu 
anworthede, So wardt daruon nichtz weiterss gereedet. 
Befehle hiemit E: L: dem gewaltigen Schudtz gottess undt 
verbleibe dii zeit meines lebenss 

E: L: gehorsamer Sohn 

Christian. 
Datuni kopenhagen den 
letsten disses 1623 lahrss. 

Udskrifi: Meiner Herdtzlieben Fraw Mutther ZU henden. 



254.* 1623? 

Der skal skaffes Oplysninger om Niels Sehested, hvem Kongen 
under visse Tilfælde har lovet et Kompagni til Hest. — Geh. Ark. 

Nielss Seested^) holthe an om Ett companie til hest. 
huilckit ieg ochsaa beuylgede, saframdt band for sit 



'. Knubbelykke. 

-) .SøUestedgaard tilhørte dengang Ejler Urne, der liavde faaet 

den med sin Hustru Jytte Heuriksdatter Gyldenstjerne, hvem 

han havde ægtet 1622 (Brevene 1G;32— 35 S. 189). 
^) Hans Grabow til Pederstrup, f 28. Marts 1625 (Nyt hist. 

Tidsskr. V, 187. Hubertz, Aktstykker til Bornholms Hist. S. 

55'.»). 
■*) Niels Sehested til Bækmark, f. 15'J5, ægtede 162;j Birgitte 

Axelsdatter Brahe. Han deltog som Major i Kongens Krig i 



1024. 359 

gifftermall, hannera beuylgit bleff, haffde giorclt klardt. 
huilckit ieg befholl Nielss f'riiss hannem att lade uyde, til 
huilcken ende ieg ochsaa Skretf h: gerdt Randtzou til. 
Nu ued ieg ingen beskeen om samme sag, Och Riitheren 
Er lofiuid kreydtzen ^), huorfor du skaldt erfhare, huor- 
lediss faatt Er, saatt man kan uerre uyss Paa Sagen, Och 
om samme Sested enten formedelst dette eller andit^) 
kunde komme, attu da faa(!) fyn lader Stadtholderen ■*) ted 
uyde. Pated hånd Sig derepther retthe kan Och sig om en 
anden Omsee. 

'255. 14. Januar 1624. 

Til Thomas Nold og Jørgen Sefeldt. 

De skulle rejse til Miilme og lade Lensmanden fængsle Ar- 
nold Wyswyller; tillige skal al dennes Ejendom og Breve beslag- 
lægges. — Geh. Ark. 

Huorepther thomass Nul^) Och lørgen Sehfeldt^) 
Sig skall retthe. 

Dy skall sig ymorgen strax herfraa paa weien til 
Malmø begiffue, och naar '') sammestedtz anlanger, Skall 
thomass Null sig til Syuerdt Grubbe ') oppaa Slottid be- 
giffue (Och lørgen Sehfeldt y byen bliftue) och hannem 
befhale med god lempe att sende bud epther Arnoldum 



Tydskland og faldt 12. Juli 1(')27 (Pontoppidan, Marmora Danica 
II, 203. Nyerup, Mag. f. Rejseiagtt. IV, 515. Hist. Tidsskr. 
II, 165. Vedel Simonseu, Jørgen Brahes Levnetsbeskrivelse 
S. 46 f. 52. Danske Saml. II, 4'J. 2. R. VI, 21»4). Paa Grund 
af Omtalen af hans Giftermaal maa man formode, at Brevet 
hører til dette Aar. 

1) Se ovfr. S. 293. 

^) Her maa mangle: ikke. 

') Ovennævnte Gert Rantzau. 

■») Thomas Nold til Maglo, se Brevene 1632-35 S. 117. 

°j Den senere saa bekjendte Rigsraad og Landsdommer Jørgen 
Sefeldt, der var Sekretær i Kancelliet 1622—27 (Grundtvig, 
Meddelelser fra Rentekammerarch. 1872 S. 162). 

") Her mangler Ordet: de. 

') Lensmand paa Malmøhus 1602—28. 



3(iO 1G24. 

wysuyler, borger sammestedtz, Och naar lørgeii Sehfeldt 
kan teDcke, at samme wysuyler er paa Slottid, Daa skall 
hånd strax indgaa y forbenenthe wysuylerss huss och 
lossomend och sammestedtz forseyle, huyssom der fyndiss 
aff breffue, Skarthecker eller och huessom y dymaader 
neffniss kan. Herpaa skall Arnolduss wysuyler arresteriss 
Paa Slottid, och aff thomass Null och lørgen Sehfeldt Re- 
gistreriss, huess forbemeldt Er. Huad husse, garde och 
Liggende grunde kan werre, ted Skall Lensmanden samme- 
stedtz beholde y arest Paa En ret, menss huess Breffue 
och anden eptherretning sammestedtz fyndiss, skall føriss 
strax med ^). 

Actum Cronchorrig den 14 lanvarij Amio 1624. 



^) Arnold Wyswyller. ForretBingsfører (procurator) i Malmø for 
de hamborgske Kiøbmænd, var en af Hovedstøtterne for den 
ovfr. S. 321 omtalte katholske Propaganda i Danmark og be- 
tegnes selv af Sigvard Grubbe som Jesuit. Forfølgelsen imod 
ham gik ganske vist ogsaa til Dels ud paa at finde Propagan- 
daens Papirer og Sager, men var dog væsentlig begrundet i 
Beskyldningerne imod ham for Tyveri og for at have staaet i 
Forhold til to Søstre, Else og Karen Jakobsdatter. 17. Jan. 
kom Thomas Nold og Jørgen Sefeldt til Malmø, hvorpaa Wys- 
wyller blev sat i Fængsel paa Slottet; af hans Hus udtoge 
de fire Skrin, som foreløbig sendtes forseglede til Kongen. 
Tre Dage efter udstedte Kongen en Ordre til Sigvard Grubbe 
om at sende Wyswyller og Else Jakobsdatter (sammen med 
Jesuiten Matthias fra Køln) til Kjøbenhavns Slot; dog skulde 
de ikke belægges med Jern. Denne Ordre blev imidlertid 29 
Jan. forandret derhen, at han skulde beholde Wyswyller og 
de to Søstre i god Forvaring; han skulde dernæst tiltale 
Wyswyller for. hvad Urigtighed der kunde findes i hans 
Haandskrifter, og desuden anklage ham og de to Søstre 
for Løsagtighed. 11. Februar fik Grubbe endvidere Befaling 
til at sende de Bøger, Chartekker og andet saadant, som 
fandtes i Wyswyllers Hus, til Universitetsbibliotheket i 
Kjøbenhavn „til en Ihukommelse", for at de ikke skulde 
komme andre i Hænde, som kunde forarges eller forføres 
derved. Imidlertid havde Gunde Frederiksen Lange til Sofde 
angivet, at da han for nogle Aar siden gjorde sin Datters 
Br3'llup i Wyswyllers Hus, var der frakommet ham adskillige 
Guld- og Sølvsager, hvoriblandt nogle Kinge, af hvilke han 



1()24. 361 

25(i. 24. Januar 1624. 

Til Frederik Guiither. 

Om Forhandlingerne med Kapitlet i Halberstadt angaaende 
Hertug Frederiks Valg til Biskop samt om Advarsler til Hertug 
Christian af Brunsvig. Kongen udtrykker sin Glæde over Op- 
dagelsen af de katholske Anslag. De brunsvigske Befuldmæg- 
tigede have gjort Vanskeligheder ved Obligationen for Laanet til 
Hertugen. — Geh. Ark. 

Ich håbe heuthe Dato dein Schreibeii Nehben den 
beilagen alhie Emphangen vndt alles durchgesehen, Erachte 
nuhn nichtes dinligerss sein koune, tlan das dass Capitiel woll 
vhm dess Administraters intention informiret wurde, worzu 



mente, at en Del fandtes i et af de forseglede Skrin. Grubbe 
fik derfor 1. April Brev om ikke at hindre Gunde Lauge i 
at tiltale Wyswyller derfor ved Proces. Wyswyller benægtede 
Beskyldningen og paastod. at det var hans egne Ringe; da 
ogsaa Matthias fra Køln gjorde Fordring paa dem, erklærede 
han, at han vel havde haft i Sinde at fora- re dem til Munkene, 
men endnu ikke gjort det. Ogsaa en Dr. Roland krævede en 
Ring og nogle Breve tilbage, som vare fundne hos Wyswyller, 
og tik dem udleverede. Imidlertid havde Malmo Byting af- 
sagt en Dom, hvorved Wyswyller og Else Jakobsdatter som 
Tyve dømtes til at stratti^s paa Livet, da de ingen Hjemmel 
kunde angive til adskillige Varer, som vare fundne hos dem, 
og scm vare stjaalne fra Gunde Lange. 19. April afsagde 
ogsaa Raadstueretten i Malmo en Dom. hvori de kjendtes at 
have omgaaedes falskelig med nogle Haandskrifter og derfor 
burde lide, som vedbør. Derimod gik Li Mænds „Afsigt" ud 
paa, at de ikke kunde kjende, at Wyswyller havde begaaet 
Blodskam med de to Søstre. Brevene med disse Kjendelser 
sendtes 29. April af Kansleren til Sigvard Grubbe; men da 
denne L2. Maj fik Brev om snarest at holde justitiam over 
Wyswyller efter Dommens Lydende, fik han dog tillige Ordre 
til at sørge for, at Wysw3'ller for Henrettelsen blev pinlig 
examineret, „eftersom af adskillige Aarsager kan være præ- 
judicerligt, at han har drevet Blodskam med de to Søstre". 
Endnu i Maj blev Else Jakobsdatter halshugget og der- 
efter Wyswyller hængt i Malmø Bys Galge. Sigvard Grubbe 
bemærker udtrykkelig, at han straffedes som Tyv og ikke tor 
Religionens Skyld Rørdam, A. Arrebos Levnet I, 178 f. Danske 
Mag. 4. R. IV, <J8 f. Skaanske Tegn. V, 46. 49. 53. (55. 67. 70. 
72 f. Geh. Ark., Topogr. Saml., Malmø). 



362 16„!4. 

seine eigene schreiben sehr dynlich seindt. welche ich, Soweit 
disse wberskickte effeduiren konnen, dihr hiebei wider 
zuskicken thue, welche du bei den aciis werdest zuuer- 
wahren wissen ' ) Ein Scbreibendt abri herdtzog Christian 



') Allerede i April 1G23 skal Kongen have tænkt paa at faa 
Hertug Frederik valgt til Biskop i Halbei-stadt i Stedet for 
Stistersønnen Cliristian af Brunsvig, der havde faaet dette 
.Stift 1B16. Eftfr at Bernt Hagen v. d. Geist og Fredei-ik 
Giinther vare sendte dertil, opn aede han, at Kapitlet 12. Maj 
valgte Frederik til Domprovst. 9. Juli sendtes de to Gesandter 
paa n3' derhen; men imidlertid vare Forhandlingerne med 
Hertugen skredne saa vidt frem. at han 18. Juli i sit Hoved- 
kvarter i Lemgo underskrev et Aktstykke, hvorved han over- 
drog Stiftet til Kapitlet paa den Betingelse, at dette skulde 
vælge Frederik til Biskop; til Gjengjæld lovede Kongen ham 
10U,0(JU Rdl. Planen stødte imidlertid paa en bestemt Mod- 
stand hos Administratoi'en af Stiftet Magdeburg. Christian 
Vilhelm af Brandenborg, som 1616 var valgt til Koadjutor i 
Halberstadt og derfor ved et Bispeskifte gjorde Fordring paa 
at blive Efterfølger. Under sit Ophold i Brunsvig i Slut- 
ningen af Juli og Begyndelsen af August ved den da sam- 
lede Kredsdag foreslog Kongen efter sin egen senere Paastand 
(se Brevet af 13. Maj 1624), at Frederik skulde nøjes med at 
antages til Koadjutor af Christian Vilhelm, men Kapitlet vilde 
ikke gaa ind herpaa. Kongen vendte derfor tilbage til sin tid- 
ligere Plan og sendte 4. Aug. fra Brunsvig Sigward Pogwisch 
til Kejseren for at opnaa dennes Samtykke. Men dette mislyk- 
kedes, og Christian Vilhelm fortsatte sin Modstand. Christian IV 
sendte nu i Oktober Frederik Giinther til Christian af Brunsvig 
for at faa Sagen bragt i endelig Orden; 2. Novbr. bad han 
Hertugen forny sin Resignation ; den lovede Pengeerstatning 
skulde blive betalt i Hamborg, naar N'alget var foregaaet. 
Hertugen underrettede nu ogsaa ved en Skrivelse af 14. (eller 
15.) Novbr. Christian Vilhelm om sin Resignation og opfor- 
drede ham til ikke at modsætte sig Frederiks Valg. Imidlertid 
var Bernt Hagen sendt til Halberstadt for at virke derfor hos 
Domherrertie; han skulde tillige ved at sætte sig i Forbindelse 
med Ridderskabet og Landskabet i Magdeburg Stift modarbejde 
Administratorens Planer. Men Christian Vilhelm tastholdt 
bestemt sin Modstand. I Decbr. 1623 og Januar 1624 sendtes 
Hagen og Giinther paa ny gjentagne Gange til Halberstadt; 
de opnaaede vel, at Kapitlet saavel 16. Decbr. som 26. Jan. 
og 16. Febr. lovede at vise sig villigt mod Kongen og endog 
opfordrede ham til at tage Stiftet i Besiddelse; men Situa- 



1(324. 363 

håbe ich aucli darbei gelinulen. vvelcbes ich auch darbei 
gelassen, weill ich meiiie, dass ess iii der Eiile darbei ge- 
kommen. Wass Sein, he: Christian, abmahnung auss den 
Niiderlanden anlanget, Darbei ist biss dato souil immer 
muglich geskeen. Ahn fleissige ermahnung sol ess noch 
nicht mangelen, wan man Erfharen kan, wohr er ahnzu- 
treffen. Bei dissom seinem fhorhaben mag er woll Sehlich 
werden, aber beschuerlich Reych '). 



tionen forandredes ikke derved. Kongen havde 10. Jan. til- 
skrevet Christian at Brunsvig, at han maatte opsætte Beta- 
lingen paa Grund af Valgets Tvivlsomhed ; under disse For- 
hold kølnedes Hertugens Interesse for Sagen, han benægtede 
overfor en Gesandt fra Christian Vilhelm, at hans Resignation 
var traadt i Værk, og opfordrede 18. April Kapitlet til ikke 
at forhaste sig med Valget. Men Administratoren havde 
imidlertid, trods et meget skarpt Indlæg fra Hagen og Giinther 
af 8. April til Kapitlet, vundet Spillet, saaledes at det 24. 
April valgte ham til Riskop; uden Hensyn til Christian af 
Brunsvigs Protest proklameredes han 4. Juli som saadan. 
Christian IV gav imidlertid ikke helt tabt; han gjenoptog 
Planen om Frederiks Valg til Koadjutor og enedes derom 
med Hertugen, saaledes at denne 30. Juli udstedte en ny 
formel Resignation paa Stiftet, da Kongen var gaaet ind paa 
at betale ham de 100,(X)0 Rdl., naar hans Sen blev valgt til 
Koadjutor. 2o. Septbr. valgte da ogsaa Kapitlet Frederik til 
denne Værdighed mod, at Kongen sammen med Rigsraadet 
undertegnede en saakaldt Assekuration, hvilket Kongen gik 
ind paa 2G. Oktbr. 25. Novbr. skrev Kongen derpaa til Christian 
af Brunsvig, at al de lovede 100,000 Rdl. skulde der til Kieler 
Omslag betales ham :J0,60U Edl., hvoraf 10,000 Rdl. hos Kongens 
Faktorer, Brødrene Jakob og Hans Morse i Hamborg (Archiv 
d. hist. Vereins f. Niedersachsen 1845 S. 85 f. Talrige Akt- 
stykker i Neue Mittheilungen aus d. Gebiet hist.-antiq. Forsch. 
Im Namen d. Thiiring.-Sachs.- Vereins hrsg. v. Opel XIII, 10 tf. 
Opel, Der niedersåchs.-dilnische Krieg I. 514. 539. 585—88. II, 
34 f. Danske Saml. 2. Række III, 374. Fridericia, Daum. ydre 
polit. Hist. I, 27. Erslev, Rigsraadets og Stændermødernes 
Hist 1, 438 f Breve af 5. Maj, t). Juli, 4. Aug., 2. Novbr. og 
1. Decbr. 1(323, 8. og 10. Jan., 26. Oktbr. og 25. Novbr. 1G24 
i Ausland. Reg. Jvfr. ndfr. Brevene af 13. Maj og 29. Oktbr. 
1(324). 
') Som ovfr. S. 355 omtalt, var Christian af Brunsvig efter sit 
Nederlag ved Stadtlohn paa ny traadt i nederlandsk Tjeneste ; 



3(i4 1624. 

Der Almechtiger hatt wunclerbarlicli Disse tage der 
Catholisken ahnslag auff disse lender offenbaret, Dan wihr 
alhie in der stadt vndt Malmoe ihre Mesgewand, kelche, 
dess Phabstes ablass mitt wessem wehr(I) darzu gehorigen 
Sacheii gefunden nehbeust dess Pal)stes Instruction^ ahn 
welchen orten sii ihren ahnfanck macben sollen wie auch 
ibre Colleden ahnzustellen. 

Diss werck recht ibns werck zu ricbten seindt 16 Car- 
dinelen versamlet gewebseu vndt contrihutiones abngeordnet, 
also dass von dem rnpitall (iO Dausendt croncn in illum 
vsuni lebrlicb soltben Spendiret werden '). 



han havde tillige i Oktbr. 1623 sluttet en ny Overenskomst 
med Ernst af Munsfeld. Fra brunsvig-woltenbiittelsk Side 
gjordes der imidlertid store Anstrængelser for at formaa ham 
til at søge Kejserens Pardon, og Christian 1\^ sluttede sig til 
disse Bestræbelser. Christian af Brunsvig stillede sig ogsaa 
for saa vidt imødekommende, som han sendte en Gesandt til 
Henrik Eantzau, der paa Christian IVs Vegne opholdt sig i 
Oldenborg, og der afsluttedes imellem dem en Overenskomst, 
hvorefter Hertugen skulde underkaste sig Kejseren og opholde 
sig hos sin Onkel Christian IV, indtil der tilvejebragtes en 
fuldstændig Udsoning. Men trods dette Løfte rejste han 
paa ny til Haag (Archiv d. hist. Vereins f. Niedersachsen 1845 
S 93. Opel. anf. Skr. I. 573 tf.). 
^) Om den katholske Propaganda se ovfr. S. 321. 360 f. og de der an- 
førte Skrifter. I Decbr. 1623 opdagedes det, at en Johan (eller 
Nicolaus) van Dyk, som søgte at blive Professor i Sorø, havde 
en pavelig Bulle med sig. I Malmø synes Hovedarnestedet 
at have været; om Wyswyller og hans Skjæbne er allerede 
talt i det foregaaende. Mildere gik man frem mod Jesuiten 
Matthias fra Køln; han fik uden Straf efter en kortere An- 
holdelse 29. Jan. 1624 Ordre til inden 3 Dage at forlade 
Riget; 3. April fik Sigvard Grubbe Brev om at lade ham faa 
de Bøger og det Gods. som han havde ladet blive liggende i 
Wyswyllers Hus, dog med Undtagelse af de Breve, som be- 
lyste hans hemmelige Praktiker, hvilke skulde sendes til 
Kancelliet. Med en Student i Kjøbenhavn, Jørgen Lavritsen, 
der havde indladt sig med Katholikerne, saa man ogsaa for 
saa vidt igjennem Fingre, som man tilgav ham det, fordi han 
ikke havde g.iort det „af forsætligt Ondskab", men han maatte 
aldrig faa nogen Skoletjenestf . 28. Febr. udstedtes der en 
Furordning, hvorved det forbedes alle Munke, Jesuiter, Præster 



1624. 365 

Welchess du mit guther gelegenheit meiner Schuester 
vildt h: friderichen soUest zu wissen tliun. Dii Braun- 
swiche (hputirte, So dass geldt zum kyll håbe ti abholeu 
wollen, haben allerlei sachen in di obligation immisken 
wollen, welchess zu Skeningen nicht abgeredet, wohruhm 
du souill thunlich bei der Schuerster(!) ^) ahnmeldung thun 
soUest, dass ess bei dem einmahl abgeredethem abskeide 
verbleiben mag oder mihr mein geldt wideruhm zuzehlen. 
Ehe ichdii 30 thausendt ausgezehlete Daler bekomme, So 
trette ich dass amdt Sycke nicht ab '^). Datum Cronehurch 
den 24 lanvarij Anno 1624. 

Udskrift: Fridericho Gunther zu handen. 



257. 5. iMarts I«24. 

Til Christian Friis. 

Der skal udfærdiges Breve til forskjellige Lensmænd om 
noget Kvæg, der kommer fra Haderslev. Hvis Christen Thomesen 
Sehested rejser til Spanien i Jakob Uifeldts Forfald, skal Jørgen 
Schnlt saa længe passe paa Børnene. Kongen angiver nogle 
Punkter, som skulle proponeres Rigsraadet — Geli. Ark. 

Der skall gørriss breff till dy Lensmend ymellom 
detthe Och hadersleff, atty skall tage ymod ted fehe, som 
kommer fraa hadersleff, Som ■') 129 Stycker, och skaffe dem 

og andre saadanne Gejstlige at opholde sig i Riget; tillige 
forbødes alle andre Sekters hemmelige Gudstjeneste. 6. Marts 
fik Bisperne Befaling til at holde Takkebøn paa en Gang for 
Aabenbarelsen af de katholske Anslag og for Opdagelsen af 
Sølverts i Norge (Schlegels Overs, af Slange II, 237 f. Tauber, 
Udsigt over Sorøe Acad. Forfatning S. XVI. Ny kirkehist. 
Saml. V, 843 f. Kirkehist. Saml. 3. R. I, 635. 638 tf. Rørdam, 
Monumenta hist. Dan. II, 725 f. Sjæll. Tegn. XXII. 358. 
Skaanske Tegn. V, 67). 

') Hertuginde Elisabeth af Brunsvig- Wolfenbiittel, Moder til 
Hertugerne Frederik Ulrik og Christian. 

n Jvfr. ovfr. S 354. 

*) Her mangler Ordet: er. 



306 1624. 

Paa en Nadtztiid foder saoch skaffe dem Offuer ferge- 
stederne. lacob och holger ') Er her y byen, som derom 
heer kan aduaariss. 

Saframdt huoss lacob wlfeldt kunde forfalle nogen 
TJifficultet , den Spanske reysse anlangende, daa kunde 
Christen thommissøn den uell gørre -), och lørgen Skuldt 
Saalenge waare Paa børnen •'). 

Den Proposition maa nu med tiiden forfattis, som 
Paa Denne tiid Raadit skall proponeris''), huilcken du kandt 
fatthe, Eptherdi du west dy fornemste puncAa. Fattis Der 
nogit Syden, daa kan ted komme dertiill. 

Sauydt ieg nu y En hast kan komme yhue, Erre disse; 

1. Huorlediss man kan forseckre festningerne. 

2. Oin Prouiandt Och munition till Christianstad. 

3. Om k: aff Suerrigss Stercke wdristning til Skybss. 

4. Om k: aff' Suerrigss Zwl'ew^^ow yniod dandtzig-'), Och 
huad deraff komme kan, Epther Radtzsens Erklering de 
dominio maris haltici^). 



') Jakob Ulfeldt og Holger Rosenkrands, Lensmænd paa Nyborg 
og Odensegaard. 

'-) Jvfr. Brevet af omtr. 5. April 1624. 

^) Jørgen Schult, Hertug Frederiks hidtidige Kammerjunker 
(se ovfr S. 126), fik 17. April 1624 Bestalling som Hertugens 
Hofmester og fungerede som saadan til 4. Juni 1625; fra 11. 
Aug 1626 til oO. Sept. 1628 var han paa ny Hofmester baade 
hos Hertug Frederik og bos Hertug Ulrik (Grundtvig, Medd. 
fra Rentekammerarch. 1872 S. 130). 

'') Rigsraadet var 5. Februar indkaldt til at møde i Kjøbenhavn. 
saa snart det var muligt for Is. Kongens Proposition er dat. 
10. Marts i Molbechs Udg. af Brevene I. 156—58. Erslev, 
Rigsraadets og Stændermødernes Hist. I, 400 f. ). 

*) Gustav Adolf liavde 1623 blokeret Danzigs Havn og afnødt 
Staden en Neutralitetserklæring; men Forholdet vedblev dog 
at være spændt (Leugnich, Geschicbte d. Lande Preussen V, 
162 fi. Hallenberg. Svea Rikes hist. under Gustaf Adolpbs 
regering V. 56 tf. Cronholm, Sveriges historia under Gustaf 
Il Adolphs regering I, 421 tf. Konung Gustaf II Adolfs Skr. 
S. 428 f.). 

") Jvfr. Rigsraadets Erklæring at 6. Juli 1622 (Erslev, aut. Skr. 
I, 336 f.). 



1624. 3(.7 

5. Huoriediss man kan affbetale dy penning. Riij^it Er 
frummoder Skilldig. huorudaft' En dell y en temnieligtiid 
ieg haffuer forrentid^). 

{'}. Ølsyssens Dcfect att suplere'^). 

7. Ted Ncgotium gallicam'^). 

8. Suaar Paa k: aff Suerrigss Siiste Skriffuelsse "*). 
Rosseuborrig den 5 Martij Anno 1624. 

Udskrift: Chanseleren H: Christian friiss til hånde. 



258. 12. Marts 1624. 

Til Rigsraadet. 

Kongen meddeler, at han har uil nævnt Mogens Kaas og Tage 
Ottesen Thott til Medlemmer af Kaadet. — (rch. Ark. 

Epthersoni en Stor deell aff' Riigenss Rnad tyd epther 
anden ved døden erre henkallid, Saoch enpardt aff dem, 
som ygenleff"uer, med Skrøbelighed erre belaaden, Saat 



') Talen er om et Laan fi-a 1605 paa 140,000 Eill. og om et fra 
1621 paa 100.000 Rdl , for hvilke Laan Eigsraadet var gaaet i 
Borgen (se ovfr. S. 18. 182. 202. 207. 217. Erslev, anf. Skr. I, 
405. 415. 417). 

^) 16. Febr. 1621 var der udstedt et Forbud mod Indførsel af 
fremmed 01, medens der i Stedet lagdes en Accise paa dansk 
01. Kongen beklagede, at lians Toldindtægter vare sunkne 
derved (Molbechs Udg. af Brevene I. 158. Erslev, anf. Skr. I, 
309. 40.o). Mi nrl rebeløbet opgaves senere til 20.000 Rdl. aarlig 
(Erslev, anf. Skr. I, 425j. 

^) Jvfr. ovfr. S. 271. 286, Erslev, anf. Sk . T, 365. 383. 405 og 
Brevet af omtr. 5. April 1624. 

'') Gustav Adolf havde i en Skrivelse af 27 Novbr. 1623 beklaget 
sig til Christian IV over, at denne havde ladet kræve Told 
af svenske Undersaatter i Sundet (som Repressalie mod en i 
Sverig paalagt Udførselstold paa Varer til Danmark). Christian 
IV erklærede hertil 12. Jan., at han vilde besvare Klagen paa 
det første Møde afRaadet. 17. Marts sendtes Axel Arenfeldt til 
Sverig med en Skrivelse, hvori Kongen foreslog et Grænse- 
møde og en midlertidig Ophævelse paa begge Sider af de 
paalagte Toldafgifter (Erslev, anf. Skr. I, 392. 434). Jvfr. 
Brevet af 30. Maj 1624. 



368 1624. 

ickun faa tilbaage erre. Som paa reisser eller opuardtning 
udi vorriss ehrinder kan brugiss, Huorfor uy haffuer for 
gaadt aiisiet y denne Radtzens forsamling med Mogenss 
kaass Och taage tot Ottesøn Radtzens anthal att formehre '). 
Aft' københaffuen den 12 Martij Anno 1624. 

Christian. 

Udskrift: Danmarckiss Riiges Raad. som nu her til- 
stede Erre, till hånde. 

259. •>:]. Marts 1(124. 

Til €hris1iau Friis. 

Kongen ønsker hurtig Rigsraadets Erklæring om et Tilbud 
fra hans Moder om et Laan af 50,000 Rdl. — Kgl. Bibi. 

Frummoder Erklerede sig paa myn begering, atthun 
mod 50 thusind daler uylle vndsetthe mig med, huilckit ieg 
sagde till Mogenss kaass y morriss, atthand ted Raadit 
Skulle syge. atty kunde sig derpaa Erkleere. huilckit endnu 
inted sked Er. Och eptherdi ieg y morgen tylig drager 
herfraa Och achter att sende Arnisenium till frummoder 
(huortill skall yafften gørriss Ett Pass) . saa uyll med 
hannem skriffuess beskeen ^). Ellers forstaar ieg, att 
samme Penning Erre halueyss forsagdt till her: aff Meckel- 
borrig, Och tør syden sasnardt komme ad Suerrig som 
nogen andenstedtz. 

Aff Rossenborg den 23 Martij Anno 1624. 

Udskrift: Chanseleren till hånde. 



260. 2li. Marts 1624. 

Til Palle Roseiikrauds. 

Han skal rejse til Nykjebing og hente 50,000 Edl. hos Enke- 
dronningen. — Geh. Ark. 

^) Jvfr. Erslev, anf. Skr. I. 401. 

'^) Jvfr. det følgende Brev og Brevet af 13. April 1624. 



1624. 369 

Du skaldt strax drage offuer till Nykøbing Och samme- 
stedtz annamme halfftrissyndtztyue thussind rix Daler in 
specie, huilcke du syden hiid skaldt føre. Du skaldt med 
dig taage tiieringer, huorudi du samme Penning kandt 
framføre. Datum Rossenborrig Den 23 Martij Anno 1624. 

Christian. 

Udskrift: Palle Rossenkrandtz ^) till hånde. 

261. Omtr. 5. April 1624. 

Til Christian Friis. 

Oi'dre om Optagelsen af et Punkt i Christen Thomesen Sehe- 
steds Tnstrux paa hans Sendelse til Spanien. — Geh. Ark. 

Der uyl ochsaa taalis om dysom til dynckercken och 
andenstedtz vnder kon: aff hyspanniens gebydt Erre arre- 
sterid, som erre fødde holleiider och dog y mange aar 
haffuer boed y Riigit heer. 

NB. Ted uyll vdi Christen thommissøns Instruction 
haffuyss y acht -). 

Udskrift: Clianseleren till hånde. 



') Palle Axelsen Rosenkrands til Krenkerup, da Lensmand paa 
Vordingborg. 

■■') 5. Api'il udstedtes der en Instrux for Sehested, der skulde gaa 
som Gesandt til de spanske Nederlande, Frankrig og Spanien 
og tillige til Generalstaterne (jvfr. ovfr. S. 366). Han skulde 
i Brussel klage over Dunkerckernes Overgreb og i Frankrig 
og Spanien over Anholdelsen af de danske Skibe. Naar man fra 
spansk Side forsvarede dette Skridt med, at der havde været 
Folk paa dem. som vare fedte i Nederlandene, og at Skibene 
ogsaa vare kjebte der, saa skulde han hævde, at Nederlænderne 
ikke længere kunde regnes for Rebeller (Danske Kancellis 
udenlandske Instruxbog Fol. 48 fi). Kreditiverne for ham til 
Kongerne af Spanien og Frankrig, Infantinden i Brussel, 
Generalstaterne og Moritz af Oranien udstedtes 5. og 6. April 
(Auslånd. Reg. Latina). I en Skrivelse fra Briissel af2. Novbr. 
1624 til Kongen meddelte Christen Thomesen Sehested, at 
han _var rejst fra Madi'id 7. Okt. efter at have opnaaet. at den 
spanske Regering havde løsgivet de danske Skibe (Geh. Ark., 
Indkomne Breve til Kancelliet). Jvfr. Slange S. 505 f. 

24 



370 1624. 

262. Omtr. (i. April 1624. 

Til Frederik Giinther. 

Der skal udfærdiges en Bestalling for den nye Hofmesterinde 
for Børnene. — Geh. Ark. 

Diss soli strax verfertiget werden: 
Eine Bestallung auff angekommene hoffmeistrinne, Dass 
Sii dii kiinder in obacht haben soli. sii zu gottes fubrdt 
vnd guthen thugenden haltbeii &c., worfubr ibr 200 dl. 
lebrlicb sollen gegeben werden von dato, wii sii bii 
angelanget '). 

Eiin Reuers, so sii darkeegen aussgeben Soli vndt 
vntherzeichenen. 

Udskrift: Friiderich giintber zu banden. 



2(13. 13. April 1024. 

Til rhristian Friis. 

Rigsraadet skal gjere Sagerne færdig. Om Enkedronningens 
Laan, Penge til Aftakning af Krigsfolket, forskjellige Forholdsregler 
paa Grund af Afskaffelsen af Bøndernes Ægter og om Advarsler til 
Lensmændene for mangelfuld Regnskabsaflæggelse. — Geh Ark. 

MemoriaU. 

1. At Raadit gør ende Paa buessom er att bestille-). 

2. At der gørriss foruaaring for dii syste Penning, der 
kom fraa Nykøbing, Ellerocb sendis tilbage ygen'^). 

3. Huor pengene skall taagis, buormed krigsfolckit 
skall afTskaffis *). Item renthen, som frummoder skal baffue 
til Pindtzdag. 



') 6. April udfærdigedes der en Bestalling for Elsebe Sperling, 
Matthias Schodzes Enke, som Hofmesterinde for Kongens 
Børn (Inland. Concepte). Jvfr. ovfr. S. 303. Hun fik sin Af- 
sked i Ma,] 1625 (Nyerup, Mag. f. Rejseiagtt. IV, 527). 

'■') Rigsraadet afgav 14. April sin Betænkning over Kongens Pro- 
position (Erslev, anf. Skr. I, 402 tf.). 

') Se ovfr. S. 368. Rigsraadet tilraadede at sende Pengene til- 
bage (Erslev, anf. Skr. I, 406). 

*) Talen er om de 1623 i Anledning af Krigsurolighaderne i 



1024. 371 

4. Eptherdi til wollermiss alle Paass Erre affskaffit, 
saa uyll gørriss En uyss forordning, huormange wogne 
Raadit skall skaflis, naar dy bliffuer forskreffuen, saoch 
lensmenden, naar dy framskicker Regenskaben. NB. leg 
saa heldtz, att Aadelenss tiener waare frii foratt age myt 
faadebuhr, Och derymod huemsom enthen y En eller 
anden maade skulle fraam, atty saa, huorlediss dy best 
framkom. Man kunde forsøge ted paa 3, 4 eller 5 aars- 
tiidO. 

5. Der hielper ingen formaaning til Lensmenden, faast 
dii fleeste -), atty til retthe tyde uyll framskycke den- 
dell, dy bør, saatt ieg med skriifuelser tildem faast 
dagligen besuergiss, huorfor du aff Renthemeisterne 
skaldt fodre En fortegnelse, huoreptber dy skall ymod 
førstkommendiss herredag Steffniss. saamange till walburgi 
icke gør klaardt. NB. Dy kunde Lyde in eventum, sa- 
framdt dy icke giorde klaardt y Rentheriet inden den tyd, 
atty daa bør att stande mig tilretthe. 

Dy køber godtz med myne Penning, huoryblandt gundi 
lange-*) y Norrie Er en aff, som er 9 eller 10 thusind daler 
skildig paa hanss Lehn Och ued icke raad till En daler. 

Aff ladgarden for køben: den 13 Apri: Anno 1624. 

Udskrift: Chanseleren H: Christian friiss till hånde. 



Tydskland hvervede Folk. Jvfr. Erslev, anf. Skr. I, 40G. 415 f. 
425 og Brevet Nr. 264. 
') Skjønt Rigsraadet, efter nogen Uenighed, 15. Marts 1*323 havde 
tilraadet, at Spørgsmaalet om Ægternes Afskaffelse skulde 
opsættes til næste Herredag, saa havde Kongen dog 11. April 

1623 paabudt Lensmændene i Sjælland og Fyn at undersøge, 
hvad Bønderne kunde give i Stedet. I sit Svar af 14. April 

1624 anbefalede Rigsraadet at lade alt blive ved det gamle 
(Erslev, anf. Skr. I, 359. 406. Danske Mag. 3. R. IV, 140 If. 
C. Christensen Agrai-histoi4ske Studier 1. 198 tf.). 

'■') Her mangler maaske: love, eller lign. 

^) Gunde Frederiksen Lange, Lensmand over Tønsberg Len 
1612—33 (ovfr. S. 125. Erslev, Danmark-Norges Len og Lens- 
mænd S. 90. Molbechs Udgave af Brevene I, 155 f.). 

24* 



373 1624. 

2(»4. . 14. April 1024. 

Opgivelse af Pengesummer, som maa udgives, dels til Krigs- 
folkets Aftakniug, dels til Renter til Enkedronningen. — Geh. Ark. 

Fortegnelse Paa huessom Endeligenss skall vdgiffuiss. 
Anridtgeldt paa 840 Rytber, 10 dl. paa manden, 8400 dl. 

Rytmeystergylden 840 gy:, gør 447 dl. 

En Maanidtzsold Paa handen, 12 dl. regnit paa 

Manden, Er 10080 dl. 

En maanidtzsold paa handen, 10 dl. regnit Paa 

Manden, beløbber 8400 dl. 

En maanid til aff'tackning Ligesaamegit, 12 dl. 

Paa huer, 10080 dl. 

En manid til afftackning Ligesaamegit, 10 dl. 

paa huer, till Afi'tackning 8400 dl. 

Loffgeltyd med capiteinerniss forstreckning vn- 

geferlig 3000 dl. 

En maanidtz sold Paa handen 8000 dl. 

En manidtz sold till afftackning 8000 dl. 

Frummoderss Renthe nu til førstkommendiss 

Pindtzdag GOOO dl. 

Myne vdlagde Penning til krigsfolckit, som Sta- 

ckid for dennetyd bleff afftackit, 12000 dl. 

Herforuden Er den summa, som restere kan Paa 

tystølss Sysse '). 
Naar man nu regner 10 dl. Paa huer Riither, 

daa beløber ted sig 57647 dl 

Naar man regner ted paa 12 dl., da er ted ... 66007 dl. 

Huad nu Stadtholderen -j dennom affhanle kan aif 
forbemelthe Summa, ted haffuer man tilheste. 

Och Eptherdi Summen løbber større, end ieg haffde 
troed, daa kan ieg mig icke vnderstaa sligdt aisammen 
Paa mig att taage, ty kornit Paa alle Lehnen ligger 



1) Jvfr. ovfr. S. 367. 
'■') Gert Rantzau. 



1624. 373 

wsoldt, Och dyguerckit ') reqvirerer dagligenss En stor 
summa Penning. 

Actum køben: den 14 Aprilis Anno 1624. 



265.* 22. April 1624. 

Til Eiikedronuing Sophie. 

Ejler Urne har ikke mere at fordre hos Joachim Baniewitz. 
— Afskr. (efter Orig.) af B. C. Lund i den Ledreborgske Manuskript- 
saml., 8., 44S. 

Es hatt mit dy 300 reyxdl., welche Eyler wrne ver- 
meinthe noch bey lochim stehen zu haaben, seine rich- 
tigkeidt, also dass Er nuhmehr nichtess zufohderen haatt'-). 

I)a: ko: den 22 Apri: Anno 1624. 

Christian. 

Udskrift: Meiner Herdtzlieben Fraw Mutter zu henden. 



266. 13. Maj 1624. 

Til Berut Geist og Frederik Giinfher. 

Kongen vil gaa ind paa, at Hertug Frederik bliver Koadjutor 
i Halberstadt, naar der ikke kan opnaas mere. (Jhristian af 
Brunsvig maa hellere beholde Stiftet end beklage sig over Kongen. 
— Geh. Ark. 

Ewer Schreiben suh Dato Halberstadt den 4 Aprilis 
dass håbe ich gesteren abendt alhie emphangen vndt dar- 
auss vernommen, wie ess alda bei euch abgelauffen'^). 

Wass nnn anlanget, dass der Administrator^) meynen 
Sohn^ro coadiuthore strax ahnnehmen solthe, Dass håbe ich 



') De oftere omtalte Inddigniagsarbejder i Bredsted. 

'■*) For Salget af Rubjerggaard; se ovfr. S. 356 ff. 

*) Ora Forhandlingerne angaaende Halberstadt Stift se ovfr. 
S. 362 if. 

*) Administratoren af Magdeborg, Christian Vilhelm af Branden- 
borg. 



374 1624. 

bei meiner Ledtzsten kegenwardt za Braunschwich ^) selbst 
fohrgesiaagen. aber damahlss von den capittularibus nicht 
acceptiret worden, vndt bin noch zufriiden, dass ess aufif 
den slack komme, wohe ess nicht anderss sein kan. 

Dass h: Christian sich itzo opponiret, ist kein wunder, 
weil er sihet, dass dii sachen zwyhrich gemacht werdeu. 
Fuhr meine persohn sehe icb Lieber, dass er beim stiffte 
bleibe, alss dass er heute oder morgen sagen solthe. er bette 
mihr zu gefallen dass StitTt kuytyret vndt ohne einige Re- 
compans nuhn ess von aussen ahnsehen musse. 

Datiini friderichsburch den 13 Maij Anno 1624. 

Chi'istian. 

Udskrift: Berndt Geyst vndt Fridericho gynther zu 
handen. 



267. 30. Maj 1624. 

Til Kommissærerne ved Grænsemødet. 

I Toldspørgsmaalet skulle Kommissærerne afsige Dom, hvor- 
efter Kongen vil vælge Jakob I af England til Opmand. Paa de øvrige 
svenske Forslag kan Kongen ikke gaa ind. Der er ikke Folk nok 
til at besætte Fæstningerne andei'ledes, end allerede sket er. 
Skibsfolkene ere ogsaa forlevede. — Gdi. Ark. 

Vdaff Ederss Skriffuelse haffuer ieg Suenskenss trac- 
tatcr fornommid. huormed dy derriss gode benegenhed 
til oss giffuer tilkende-). Huad den fornemste Saag, Som 



') Jvfr. ovfr. S. o62 og Vedel Simonsen, Eske Brocks Levnet.s- 
beskrivelse I, 121. 

^) Etter Kongens ovenfor S. 367 omtalte Furslag var det blevet 
aftalt, at et Grænsemøde skulde afholdes af danske og svenske 
Kommissærer 20. Maj mellem Knærød og Ulfsbæk. Christian 
IV befuldmægtigede 21. April Christian Friis Eske Brock, 
Christen Holrk og Jakob Ulfeldt til at mode som Kommis- 
særer med Fuldmagt til at dømme i Stridspunkterne. Fra 
svensk Side mødte Axel Oxenstjerna, Bo Ribbing, Gabriel 
Oxenstjerna og Liniiorm Ribbing. Om Forhandlingerne se de 



1624. 375 

er tolleii, anlanger, derom bør epther fordraagit gaa dom, 
Och syden att komme for Opmanden ^). leg for myn Per- 
sohn uyll Elygere kon: aff Store Brifannicn. Dy andre 
forslaag kan ynted yndgaass, eptherdi dy erre baade ymod 
fordraagit och myn reputation. Om endskøndt som for 
Øien Laader, atty nu kan gørre oss allehånde, Saa trøster 
ieg mig dog derned, at ieg haffuer en god saag, huoss 
huylcken den Alsommechtigste Gud mig altyd haffuer 
Erholdt. 

Festningerne, y huad naffn dy haffue kan, anderlediss 
att Besette eller muntere, endsom med Radtzenss beten- 
ckende allerede skeed Er-), kan ieg icke see, hiiorledis 
ted skee kan, eptherdi heer inted folck er att bekomme. 
Huad man aff landfolckit haffuer, ted ued man nocksom. 
Skyben att holle y beredskab Er snaardt saagdt, menss 
langsom att bringe tyll ueye, Eptherdi folckit for bekost- 
ning skyld Er forløffuid. Haft'de man for lang tyd syden 
fuldt myn formaaning, daa haffde man nu uerrid vdi en 
bedre preparation. Valete. Dalum københaffn Den 30 
Maij Anno 1624. 

Christian. 

Udskrift: Danmarckiss Riigiss Raad, som Nu ued 
kneerød Erre forordnede Commissarier, tiill bande. 



nærmest følgende Breve. Slange S. 511 ff. Molbechs Udg. af 
Brevene I, 151 tf. Cronholm, Sveriges hist. u. Gustaf II 
Adolphs regering V, 2, 5 ff. Erslev, anf. Skr. I, 434 ti'. — 
Den omtalte Skrivelse fra de danske Kommissærer var af 
28. Maj (Molbechs Udg. I, 151 f). 

^) Stettinertreden bestemte, at hvis der ved Kommissærernes 
Dom stode lige mange Stemmer mod hinanden, skulde de to 
Konger enes om en Opmand. 

2) Jvfr. herom Eigsraadets Betænkning at 14. April (Erslev, 
anf. Skr. I, 403). Kommissærerne havde forestillet Nødven- 
digheden af at forsyne Græn^efæstningerne i Norge og Skaane 
med tilstrækkeligt Mandskab og Munition og tillige holde 
Flaaden i godt Beredskab. 



37G 1624. 

•>fiH. ;{1. Maj 1024. 

Til Kommissærerue ved Græusemødet. 

Koni^ens Betænkning angaaende de svenske Forslag. — 
Geh. Ark. 

Ederss Skriffuelse, Daterid den 30 Maij, haffuer ieg 
denne tyme her bekommid Och derudaff dy Suenskis syste 
erkleering foruommid ^). Myn Erkleering om att dømme y 
saagen Och syden uelle en Opman epther fordraagit, om 
saagen till fordraag icke komme kan, den haffuer y numer 
vell bekommen. Huad denne Erkleering anlanger, saa kan 
ieg inted sehe andit end, att den nogit bedre er vdstrøgen 
en dii forige, menss y sig sielff er ted Lige tedsamme, 
vdenatty y indgangen bekender, atty danske haffuer giffuid 
toll, dersom dy tilforne haffuer ted nechtid. ty haffde dy 
icke giffaid toll, daa haffde di nu icke behoff att epther- 
laa den. Dy forreslagen Puncter anlangendiss, Saa befinder 
ieg den første-) icke uerre wbillig, om ted til en uenlig 
forhandling kommer, naar ted ohserveris paa begge syder. 
Den anden ^) befynder ieg billig att uerre, Naar ted med- 
indføri^s, att ingen ted huercken ued sig eller andre gør. 
Den tridie j^unct^) befiinder ieg den anden att uerre ganske 
ymod, ty dermed kan di forbyde dy danske huilcken pladtz dii 
uyll. Den fiierde Punct'') betreffende, Naar ted beuyssis, huad 
Suensk godtz er, epthersom di sielffuery den anden puncf setter, 
att inted maa optenckiss, huormed den andenss vndersater 
ka,n graveris, daa haffuer ted syn maade. Den femthe Puncf') 

1) Den er dateret Ulfsbæk 30. Maj; se Molbechs Udg. I. 152 if. 

■-) Det hævdes deri, at Kongen af Sverigs mulige Indrenamelser 
ikke skyldes Pligt eller tidligere Aftaler, men kun hans Ønske 
om Venskab og Fred. 

^) At ingen optænker noget, hvorved den andens Undersaatter 
kunne besværes, og herved al Strid om Tolden hæves. 

•*) At man fra dansk Side ikke vil modsætte sig svenske Told- 
paalæg paa de Steder, hvor ingen Danske maa komme. 

'•>) At Kongen af Danmark ikke maa btsvære svenske Under- 
saatter med nogen Told i Sundet. 

•') At de Danske kun maa have Ret til at handle i Sverig paa 
visse udtrykkelig navnte Steder. 



WZi. 377 

er ganske ymod furdragit, Och skulle tcd saa uerre, atty 
danske nogle uysse Steeder skulle forresk[r]iffuiss, daa bør 
dy Suenske ochsaa y danmarck haffue uysse pladze att 
handle Paa. Den Sietthe och syste ') Er billig y seg, 
saauydt fordraagit dennom tilholder att lyde k: aff Suer- 
rigis bud eller forbud. Ellerss Er ieg y myn forrige 
mening, atom y icke kan komme y uenlighed tilrette, 
epthersom ieg ygaar Eder lod uyde, kunde toUen paa 
begge syder vdgiffuess, ted saa ieg heldtz. Vdlete. 
Datum Cronehorrig Den 31 Maij Anno 1624. 

Christian. 

Udskrift: Danmarckiss Riigiss Raad, Som Nu ued 
grendtzen Erre farndnede(!) Commissarier, till bande"-). 



269. 8. Juni 1624. 

Til Kominissærerue ved Grrænsemødet. 

Der er, saa vidt som det. er muligt, truft'ut Foranstaltninger 
til at dække Grænserne. Der skal ingen svenske Skibe være i 
Østersøen. — Geh. Ark. 

Wdaff Ederss Skriffuelse Sauel som aff mange andress 
Relation fornemmer leg, atter skulle tradcris aff k: aff 
Suerrig tedsom icke aff hannem Er forskildt'). Saa endog 
ieg icke uyll haabiss, atted skall uerre sandt, Saa uyll ieg, 
sauydt med detthe folck Skee kan, haffue altyng y acht^j. 
Haffde uy ickun beholdt Søefolcken-'), daa skulle ted nest 



^) At alle Danske, som handle i Sverig, skulle rette sig efter 

de svenske Love. 
-) Modtaget i Knærød 1. Juni. 
^) Om de svenske Rustninger og Udsigten til Krig se Hallen- 

berg, anf. Skr. V, 2>*>2. 287. 295. 303. Cronholm, anf. Skr. V. 

2, 5. 8. Fridericia, Danmarks ydre polit. Hist. I. 24. 
') I Skaanske Tegn. V findes en Række Breve om Sikring af 

Grænserne og Fæstningerne. 
*) Rigsraadet havde 14. April fraraadet at udruste Flaaden 

(^Erslev, Kigsraadets og Stændermødernes Hist. I, 404). 



378 1624. 

gucltz hielp ingen nød haS'ue. Lensmenden haffuer vnder- 
lige begeringer, yted man heerfraa skulle skycke dem 
fehthaalie, der dy sielffuer Er y et land, som fehe och 
andit Er att bekomme. Krud och lod bør di att haffue, 
huorpaa ingen vden laaholm och Christianstad haifuer att 
klaage, huilcket skall forskaffis med ted snaariste mueligdt 
er. Ted Er bedre, atty taager ind y festningerne huess 
omkring kan uerre, endatt fynden ted skulle bordtrøffue. 
Myg tyckiss, dy forstaar ted ickun Passelig. Den y halm- 
sted ^) Er en tung kaarll och maa haffue en huoss sig. Y 
Christianstad'-) Er h: andress Synckler befhaalid att be- 
giffue sig-*). Dertil! kommer nu den fleste Skånske aadell, 
saatt ieg icke seer, huad årsag di haffuer att vnskilde 
sig, om endskøndt dy endnu ingen stycker derinde 
haffuer. 

Igaar talede ieg med En Rostosker (I) mand. som 
med nogle Bandstager till Briggersit uaar fraa bleging 
hiidfrachtid, hånd sagde, att ued kalmer ganske ingen 
folck uaar. Dysom aff Østersøen kommer, syger alle, 
atty ingen Skybe afi' dy suenske haffuer fornommen. Den 
Alsommechtigste gud giffue oss alle, huad oss till lyff och 
siell tienligdt kan uerre. Valete. Datum københaffuen 
den 8 lunij Anno 1624. 

Christian. 

Udskrift: Danmarckiss Riigiss Raad, Som nu till 
Commissarier wed grendtzen forordnit Erre, till hånde. 



') Erik Eosenkrands til Glimminge, Lensmand i Halmstad 1620 
—37 (Erslev, Danmark-Norges Len og Lensmænd S. 7). 

') Lensmand der var Otte Marsvin til Dybæk 1G18— 27 (Erslev, 
anf. Skr. S. ;5)- 

•';; I Juni fik Anders Sinklar Ordre til at begive sig til 
Christiansstad og sætte sig til Modværge, hvis der skulde 
komme noget tjeudtligt paa (Skaanske Tegn. V, 78; jvfr. 
Slange S. 511). 



IG24. 371) 

270. 10. Juni 1624. 

Til Kommissærerne ved Grrænsemødet. 

Kongen er tilfreds med deres Betænkning angaaende de 
svenske Forslags Antagelse. Han liaaber, at Sverig ikke bryder 
Freden uden Varsel. Om Rustningerne til Lands og Vands — 
Gck. Ark. 

leg haffuer vdaff Ederss Skriffuelse ') fornomniid Ederss 
betenckende Om dy forslaag att acceptere, huormed leg Er 
tilfrydtz, Och skall y anuende Ederss fliid, atty yckun Paa 
dennetyd dennona contenterer. Eptherdi man seer, huorpaa 
ted Er fornaulyd ^). 

Prouyandt att skycke til testningerne^) Er wmueligdt, 
ty heer neppeligenss Er saamegit, som maan kan ruste 
Skyben med. Munition Er forskickit till Christianstad. 
leg haabiss Endnu, atty lo maa uerre saa Erlig, atty En 
maanid, om dy uyll icke lenger, Syge oss tyll, førend dy 
slaaer Paa oss. Alia tempora reqvirunt aJios mores, leg 
haabiss, atted gaar icke huerdag saa tiill som nu. Ted 
sygiss heer, dog ued ieg ted icke tiluysse, att den Suenske 
agent ^) Er hiemmeligenss bordtdragen. leg haffuer be- 
fhaalid denne breffuisser, athand derom y helsingør sig 
skall bespørrie. Valetc. Da: frede: den 10 Iimij Anno 
1624. 

leg tog ygaar 3 Orloffskyb an y Sundit, huilcke uaar 
heell uyllig dertill, y køben: fyck ieg 10. y køge 1, Och- 
haabiss nest gudtz hielp att faa fieere. dy Erre besetthe 
med Større støcker. Ieg fandt dem uylliger dertill, end 



') Kommissærernes Skrivelse af 9. Juni omtalte to Hovedpunkter 
i de Svenskes Forslag, hvorefter Kongen skulde frafalde sin 
Klage over de svenske Tuldpaalæg og gaa ind paa, at der 
bestemtes visse Steder, hvor de Danske skulde nyde Handels- 
frihed (Molbechs Udgave af Brevene I. 155). 

'') o: hvad det drejer sig om, gaar ud paa (Kaikar, Ordbog I, 
675). 

*) Dette havde Kommissærerne tilraadet. 

*) Jonas Bure (Buræus), svensk Agent i Helsingør l^V-ii — ^9. 



380 1624. 

ieg nogentyd kunde haffue gettid, Saattuy med 24 Skybe 
kan gaa tiill Segelss. 

Udskrift: Danmarckiss Riigiss Raad, Som nu ued 
grendtzen Erre forordnede Commissarier, til hånde ^). 



271. 15. Juni 1624. 

Til Kommissærerne ved Græusemødet. 

Kongen vil ikke finde sig i. at Gustav Adolf faar større Magt 
i Østersoen. Han vil sørge for Flaadens Udrustning. R3'tteriet 
sarales. Han bebrejder dem, at de ikke skrive hj^ppigere. — 
Gch. Ark. 

Vdaff ederss Skrififuelse -) hafifuer ieg fornommit, 
huessom syden traderit er, derhuoss Ederss betenckende, 
at man Suenskens forseet Paa Dandtzig icke skulle for- 
hiindre, huorunder mig synis att uerre mendt, att man dy 
skyb ued Elsborrig skulle ygennom Sundit laade Passere, 
huilckit ieg ingenlunde uyl tylsteede •'). 

Ieg lod mig offuertaale. att folckit bleff affskaffit*). 
Ieg laader hannem nu slet inted bliffue Stercker y Øster- 
søen, end hånd Er. Worris flaade skall Saalediss bliffue 
holdt y acht. atthand nest gudtz hielp Skaall bliffue fraa 
køben: saoch Sundit. Worherre giffue, attuy uaar uyss 
paa, huad deraff uyll bliffue. Riiteried sanckiss dage- 
ligenss, Och er nu bud Epther dy ludtske. 1 skriffuer 
icke rett tydt fraa Eder, huorfor man icke kan uyde, udi 
huad terminis ted staar. Ieg kan icke uyde, huortill den 
lange tradation Er god. Skulle der nogit løbe for, daa 



') Modtaget 11. Juni i Knærød. 

^) Kommissærex-nes Skrivelse af 14. Juni (Molbechs Udg. I, 156). 

^) Kongen frygtede for. at de svenske Skibe skulde opbringe 
nogle Skibe med Folk og Munition, som Kongen af Polen 
havde bestilt i Nederlandene, og tilskrev derfor Sigismund, 
at deres Gjenuemsejling ikke kunde tillades (Slange S. 
517 £). 

') Se ovfr. S. 370. 



1624. 381 

uaar ted hest, att herredagen bleffOpsaatt til bedre tyd'). 
Valete. Datum frede: den lo lunij Anno 1624. 

Christian. 

Udskrift: Danmarckis Riigiss Raad, Som nu til Com- 
missaricr ued grendtzen forordnit Er, till hånde ^). 



272. 17. Juni 1624. 

Til Kommissærerne ved Græiisemødet. 

Kongen fastholcler, at de Svenskes Certifikater for deres Skibes 
toldfri Passage gjennem Sundet skulle være beedigede ; deriinod 
gaar hau ind paa, at de Danske kun maa handle paa bestemte 
Pladser i Sverig. Svenskerne maa ikke ubegrænset føre Muni- 
tion gjennem Sundet. Kongen frygter ikke den svenske Flaade. 
— Gch. Ark. 

Ederss Skriffuelse Daterit den 16 Hvius haifuer ieg 
ydag bekommit Och deraff fornommid, huessom di Suenske 
Replicando forregiffnit haffuer. Huad nu dy beedigthe 
Certificadtzer anlanger, Dem bør dy att vdgiffue Och kan 
medrette derfor dennom icke vndskildige, saframdt dy uyll 
handle ret. Dy maa laade dennom, som Suerer, sørge for 
derriss Samuyttighed ^). Atty danske herepther skall handle 
paa uysse steeder, ted haffuer numehr syn beskeen^), 
menss huad recompans dy skall haffue for ted, atty y 
fordragit for alle andre Nationer haffuer den prerogativam, 
atty Erre tolfrie, Och nu skall uerre dy andre Lyge, ted 
seer leg inted. Munition dennom pro Lihito igennom att 
skulle Passeriss, Er ganske ymod neutraliteten Och detthe 



*) Herredagen var udskreven 30. Decbr. 1623 til 21. Juni 1624 i 
Kjøbenhavn; den blev ikke opsat (Erslev, anf. Skr. I. 408). 

'^) Modtaget i Følge Christian Friis's Paaskrift i Knærød 16. Juni. 

^J Ved de d. 28. og 29. Juni undertegnede danske og svenske 
Afskede fritoges de Svenske for at beedige Certifikaterne om, 
at det Gods, de medbragte, tilhørte dem selv. Se Slange S- 
515 ff. 

") Det blev ogsaa fastslaaet ved Afskeden. 



382 1B24. 

konningrige heil faarligdt ' i. Och om dy uylle begere, att 
(len flaade ued Elsborrig skulle Steediss ygenuom sundit, 
daa haffuer y udaff myn Syste skriffuelse derom fornommid 
myn mening. 

Om Suenskens Store krygsmacht. huorpaa maaske dy 
Pucker, fornemmer man Lydit till, hanss Skybe ligger 
ganske wferdige, hanss tydtske folck døer for fode ued 
Stockholm. I Søen er ingen huercken store eller smaa 
aff hanss Skybe Och haffuer ieg en aff galeieren ind y 
Skeeren, som kommer nest gudtz hielp y disse daage med 
uysse tydinger. Ted haffuer nest gudtz hielp ingen nød 
for. atthand besøger køben: Och sundit, leg achter nest 
gudtz hielp att haffue hånd y hancke med hannem. Valete. 
JJatum (Jrone: Den 17 lunij 1024. 

Christian. 

Udskrift: Danmarckis Riigiss Raad , Som nu ved 
grendtzen til Commissarier forordnit erre, til bande '^). 



273. Omtr. S. Jnli 1024. 

Udkast til et Svar til Greven af Oldenborg som kejserlig Ge- 
sandt, navnlig angaaende Betingelserne for et Forlig mellem 
Kejseren og Kurfyrst Frederik af Ptaiz. — Geh. Ark. 

Andtuordt auff dess key: gesanthen ahnbringen. 
Nachdem der key: den graffuen v: Oldenborrich ge- 
sandtweiss ahnhero hatt abgefertiget mit begeren, dass 
ich dem gemeinen wehsend zum besten. wieauch zu wii- 
derbringung dess werden friidens mich wolthe interjjoniren, 
auffdass ihm Romsken Reyche de novo nicht Ein new 
fewer muchte auffgeblassen werden ■^), 



') De gamle Aftaler herom opretholdtes ogsaa ved Afskeden. 

■') Modtaget, i Følge Kanslerens Paaskrift, i Knærød 18. Juni. 

') Grev Anton Giinther havde i Følge en kejserlig Instrux af 6. 
April faaet det Hverv at opfordre Kongen til at tortsætte 
sine Fredsbestræbelser, saaledes at Kurlyrst Frederik af Pfalz 



1624. 383 

Nulin weiss sich der key: guthermasseu zuendtsinnen, 
welchergestaklt ich zu wntherskidtlichen mahlen gesarithen 
bei Ihm gehabdt, allemahl zu dem ende vndt zueck Instrvcrif, 



henvistes til at underkaste sig (Geh. Ark , Østrig Nr. oO). oO. 
Juni havde Greven fra Slagelse meldt sin Ankomst (Olden- 
boi'g Nr. 85), 2. Juli kom han til Kjobenhavn og havde Audiens 
4. Juli (Danske Saml. 2. K. III 374. Danske Mag. 4. R. IV, 70. 
Winkelmann, Oldenb. Friedens- u. Kriegs-Handlungen S. 188). 
Kongen svarede først mundtlig ved en Kancellisekretær; senere, 
8. Juli, blev der overgivet Greven et Rekreditiv (Auslånd. Reg.i 
og et skriftligt Svar. Dette var bygget paa Kongens i 
Texten meddelte Udkast, men dog noget forskjelligt derfra. 
Saaledes hedder det i Indledningen, at der gaar Rygter om, 
at Kongen af England har indgaaet en stærk Konføderation 
med Kongen af Frankrig (hvad der imidlertid ikke var Til- 
fældet); Christian IV veed dog ikke hidtil rigtig Besked derom, 
da den ventede engelske Gesandt endnu ikke er kommen. 
Rækkefølgen i de egentlige Forslagspunkter er omb3'ttet. 
Punkt 1 gaar ud paa, at Pfalzgrevens Afbigt skal forebringes 
ved Gesandter; hans kongelige Titel vil vist kun give ringe 
Anledning til Strid, da den ikke gives ham af nogen Fyrste i 
det romerske Rige og ikke heller al Kongen af England, og 
han maaske „denselben langer zu fllhren selbst vor schimpf- 
lich erachten, und also mit der Zeit solcher Titul von sich 
selbst fallen wiirde". Punkt 2: Øvre- og Nedrepfalz skulle 
indrømmes ham mod Submission og Deprekation. Punkt 3; 
Efter Kurfyrsten af Bajerns Død skal Pfalzgreven have Kur- 
fyrsteværdigheden tilbage. Dette Svar findes nu i Geh. Ark. 
(Østrig Nr. 30), udfærdiget, underskrevet og beseglet, men 
dernæst rettet og kasseret. Hermed hænger det sandsynligvis 
saaledes sammen. 19. Juli afgik der en ny Skrivelse fra 
Kongen til Greven af Oldenboi'g (Ausland. Reg.). Det hed 
i den, at da Greven var her, og Kongen affattede sin Resolu- 
tion paa Kejserens Andragende, troede han, at Jakob I vilde 
være at bevæge til at gaa ind paa, at Hertugen af Bajern 
maatte beholde Kurfyrstetitlen i sin Levetid; nu har han 
imidlertid erfaret af Robert Anstruther, at Jakob bestemt 
forlanger, at Kurfyrsten faar saavel sin Titel som sine Lande 
tilbage; derfor maa han forandre sin Resolution in isto passu. 
for at ikke, hvis Kejseren gaar ind paa Underhandling, denne 
da skal dreje sig om et Punkt, som dog ikke kan naas. 
Kongen sender ham derfor en forandret Resolution til at 
levere paa behørigt Sted, ligesom ogsaa en forandret Skrivelse 
til Kurfyrsten af Sachsen; den tidligere Resolution beder han 



384 1624. 

dass der key: dii sachen darhiin Dirigiren woltlie, dass 
der gemeine friiden widerum ihnss Rom: Reych muchte 
Introdidiret werden, welchess alless nichtes hatt effectuiren 



ham sende tilbage. Sandsynligvis er den udfærdigede, i Geh. 
Ark. nu bevarede Resolution den fra Greven tilbagesendte, i 
hvilken Rettelserne ere indførte. Disse Rettelser angik Punkt 
3. Dette kom nu til at gaa ud paa, at skjønt Kongen ikke 
vilde bestride Overførelsen af Kurfyrsteværdiglieden til Her- 
tugen af Bajern, holdt han det do.u for ugjørligt at vente en 
bestandig Fred, hvis Værdigheden ikke blev tilbagegiven 
Kurfyrst-Pfalzgreven ; ligeledes vilde Kongen af England paa 
ingen Maade give efter i dette Punkt; Kongen frygtede derfor, 
at alle Traktater skulde være frugtesløse hvis man ikke paa 
kejserlig Side var tilbøjelig til at indvilge i en „plenaria 
restitutio tam tituli quam ditionum hæreditaiiarum". Aar- 
sagen til denne Forandring i Kongens Fredsforslag laa. som 
angivet af ham selv, i Robert Anstruthers Mellemkomst. Med 
Instrux af 6. Juni var han ankommen til Kjabenhavn 17. Juli. 
Hans Proposition er vel forst dateret 25. Juli (Latina), men 
han maa i det mindste mundtlig have forebragt dens Indhold 
tidligere. Den gik ud paa, at Jakob I havde besluttet, selv med 
den største Fare, at skaffe Kurfyrst Frederik hans Lande og hans 
Værdighed tilbage; han bad derfor Christian IV hjælpe sig og 
opfordre de tydske F3'rster til det samme ; han havde sendt 6000 
Mand til Nederlandene og forhandlede med Kongen af Frankrig 
om Forbund; med Danmark. Sverig og Nederlandene ønskede 
han et særligt Forbund mod den katholske Liga; men hans Hen- 
sigt gjaldt alene Pfalz og Tydsklands Frihed, „nara religionis 
et conscieutiæ causam dei curæ relinquit". Som det fremgaar 
af den nye Skrivelse til Anton Giinther og endnu mere af 
Kongens med Kanslerens Haand skrevne Indlæg til Eigs- 
raadet af 22. Juli, gjorde Anstruthers Forslag et ikke ringe 
Indtryk paa Kongen, men Rigsraadet optraadte bestemt imod 
et Forbund med England og satte sin Vilje igjennem. Det 
var væsentlig i Overensstemmelse med dets Forslag af 25. 
Juli, at Kongens Svar af 27. Juli til Anstruther blev affattet. 
I dette fremhævedes, at Danmark og Kongens Sønners Stifter 
vilde blive udsatte for hele Faren, thi England og Sverig 
kunde ikke angribes af Modpartiet, der ingen Flaade havde; 
Kongen havde desuden tilbudt sin Mægling til den af Kejseren 
for faa Dage siden hertil sendte Gesandt; det vilde derfor 
ikke være loyalt ikke at oppebie hans Svar; en endelig Reso- 
lution skulde Anstruther faa ved sin Tilbagekomst fra Tydsk- 
land (Latina; jvfr. Schybergson, TJnderhandlingarne om en 



1B;24. :;85 

konnen. Auss welcheni alleni zuuernehnieii, dass ich dass- 
meinige darbei gethan vndt Nuhmer billi(;h mich solchev 
sachen Endtslagen Solthe. 

Auffdass aber der key: sehen vndt vernehmen Sol, 
dass ich meiness Ordtz gerne thun will, wass ihm vndt 
dem Rom: Reyche zu Ehren vndt Ruhe gereichen kan, So 
will ich mich dess key: begeren nach accommodiren vndt 
versuchen, wie weit bei den sachen thunlich, Doch mit 
dem bedinge dass ich erfhaaren mag, wass der key: dem 
Phaldtzgraffuen fuhr genaade Erweissen will, Dan nicht 
zuhoffen, dass etwass fruchtbarligess dem gemeinem weh- 
sendt zum besten kan tractirct werden, Souern Solchess 
nich vorheergehe. Ich fuhr meine Persohn kan zuaar nicht 
eigendtlich wissen. wohrhiin mein Schuager. der von Enge- 
landt, nehbenst seinen adhercnten incliniren, woruon ich 
doch mit dem forderligsten bei Rubberdt Anstruther werde 
gewisheit haben. 

Weil nun ganss nicht zu zueiffuelen, dass lo obge- 
melther der von Engelandt samdt seinen Confæderanten 
dass Eusserste muglich darbei thun vndt aiiff di restitution 
in integrum hochlich urgiren werden. 01) nun Skon ich 
fuhr meine Persohn nichtes Liiberss wunsken muchte, alss 



evangelisk allians åren 1624 — 1625 S. ;:}0 f. Danske Saml. 2. 
R. III, 374. Memoii'es et negociations secrétes de Mr. de 
Rusdorf I, 350—54. Molbechs Udgave af Brevene I, 160—65. 
Gardiner, History of England under the duke of Bucking- 
ham and Charles I. I. 135. Fridericia, Danm. ydre polit. 
Hist. I, 29. Erslev, Eigsraadets og Stændermødernes Hist. I, 
409— 15 . Anstruther fik samme Dag Skrivelser med paa sin 
Rejse til Kurfyrsterne af Sachsen og Brandenborg; Kongen 
forestillede heri disse, at Jakob I var bestemt paa ved Hjælp 
af andre Potentater at ville gjennemføre Frederiks Gjenind- 
sættelse ; da der herved ikke kunde ventes andet end skrække- 
lig Blodsudgydelse og frygtelige Ødelæggelser, og da desuden 
Fremmede derved let vilde faa fast Fod i Riget, saa tvivlede 
Kongen ikke paa, at de ligesom han selv vilde søge at fore- 
bygge det og opnaa en taalelig Fred: de burde opfordre Kej- 
seren til mundtlig Forhandling, til hvilken Kongen liaabede 
ogsaa at faa Jakobs Samtykke (Auslånd. Reg.). 

25 



386 1624. 

dass, wie obengemeldet, alless ihn guthe ruhe widerum 
muge gestellet werden, So kan der key: dennoch leichtlich 
Ermessen, dass icL. wie gerne ich auch wolthe. mich von 
meinen so gaar nahen anueruanten ihn ihr so hoe ange- 
legene Sache nicht Endtslaagen kan, Der key: auch bei 
sich abnehmen kan, wass sii fuhr ihre persohn ihn solchem 
falle bei deroselben nahen verwanthen thun wurden. 

Wan ich aber, wie obengemeldet, erfhaaren mach, Ob 
der Phaldtzgraff perdon erlangen mach, vndt wieweit der- 
selbige sich Erstrecken Soli, Alsdan will ich, meinem 
Obengemeltem erbiitem nach, allen muglichen tleyss an- 
wenden, also dass der key: Erfharen soli, dass es, ob godt 
will, ohne frucht nicht abgehen Soli Weil nuhn ohne 
allen zueiffuell der key: wirdt wissen wollen, Ob von mihr 
Eynige fohrsleege gethan seindt, So Soli folgender gestaidt 
darzu geandtuorted werden, dass meiner forslaag also sei: 
1. Dass dem Phaldtzgraffuen dii Ober vndt wnderphaldtz 
Strax wiideruhm eingereumet wurde, 2. weil dii Chure auff 
Beyeren transferiret, vndt ich meiness theilss solches dess 
key: factuni nicht zu Disputiren håbe, dass nach absterben 
desselbigen von Beyeren der Phaldtzgraff wiideruhm ihn 
seine fohrige dignitet restitviret wurde, 3. dass souern 
Eiinige abbitthe geskeen solthe. dass alssdan dieselbige 
durch gesanthen geskeen muge. Solthe auch dess konnich- 
lichen tittelss halber einige zuihrickeit Einfallen, So ist 
meiner meinung nach darahn wehnich oder ganss nichtz 
gelegen. aldiiueill derselbiger ihm, dem Phaldtzgraffuen, 
von niehmandtz ihm Ilei[c]he gegeben wirdt, auch derselbiger 
tittell ihm mer Skymphlich dan ruhmlich ist, auch mit der 
zeit bei den auslendisken Potentatem (I) woU fallen wirdt, 
wie dan der von Engelandt ihm denselbigen noch nieh- 
malss hatt geben wollen. Welchess also kurdtzlich meine 
mehnung ist (doch den anderen wnuergreifflich), Dan ich 
nochderzeit, wie fohrhiin vermeldet ist, nicht wissen kan, 
wass der von Engelandt nehbenst seinen adherenten mei- 
nung oder fohrslag sein mach. 

Weill nuhn solche fohrslege dem key: woll thunlich 



Hi24. 387 

seindt, alss verhoffet man disses ordtz, dass mit dem for- 
derligstei) gute resolution Eiiikommeii niuchte, autfdass 
durch protrahirung der zeit keiiie wrsache zur weitleuif- 
tickeit muge gegeben werden, Dan ich mich nich zuobligiren 
weiss oder kan, dass ymmittelst nicht allerlei preparatoria 
Solten gemachet werden. 

Weill mihr auch genuncksam bekandt, dass der key; von 
gott dem Almechtigem mit hoem verstande begaabet ist, So 
zueiftuele icb nicht, Er wirdt disse sache zii seinem selbst 
Eiigenem wolstande vnd Ruhe nebenst dess ganssen Ro: 
Reichss prosperitet ihn acht baben vndt sich in dissem 
accommodiren vndt moderiren, dass man damahllein Ihm 
wercke Spiiren mack, dass dii wiiderbringung dess werden 
Midens dem key: zu hertzen gehe, 

274.* 22. Juli 1(524. 

Der skal sendes to Egeplanker til Frederiksborg. — Geh. Ark. 

Tyll frede: skall forskickiss thuende Egyplancker, 
Enhuer 12 allen lang och En allen breed. 
Køben: den 22 lulij Anno 1B24. 

275. 4. Aug. 1024. 

Til Christian Friis. 

Om et Laan paa 50,000 Rdl. til det ostindiske Kompagni. De 
Penge, som komme ind ved Kontributionerne, maa fordeles til 
de torskjellige Øjemed. Der er endnu Fare tor Angreb fra Sverig. 
Om lyneborgsk Salt, Nedsættelse af Bøndernes Arbejdspenge og 
Pest om Bord paa den svenske Flaade. — Kgl. Bibi. 

Om dy 50000 dl. haffuer ieg Skreffuid frummoder tyll, 
som ted Ostindianske companic begerer M, dog ued ieg 



Af Rigsraadets Betærkning af 3. Aug. 1624 fremgaar, at de 
50,000 Rdl. allerede tidligere vare laante til det ostindiske 
Kompagni af de Skatter, som vare bevilgede lfi20. Rigsraadet 
paastod. at de kun havde maattet benyttes, hvis Skatterne 
for øvrigt havde været tilstrækkelige til at betale hele Gjælden 

2b* 



388 1624. 

icke, om hun uyll faa pengene vd, andenstedtz elleroch 
fleere att bringe tilueye ued ieg icke Paa denne tyd. Huad 
Penning der skall contribveris, dy maa endeligenss Skillis 
ad, saatt ieg faar huess mig hør, och tedsom till gellens 
aifbetalning skall. atted forsyg bliffuer, Saoch tedsom 
till Soldaterniss vnderholding vdgiffuess, tilstillis commis- 
sarierne, som bliffuer deputerit. leg fornam ynted, att 
nogit bleff taalid om, huorlediss den Ølziisse kan suplcris^)^ 
vdenatt ted Er sked, Syden ieg drog bordt. Aff dy 
Suenske tydinger Erf harer man derriss oprichtighed. Ieg 
ued endnu icke, om ted Er raadeligdt att affskaffe lolckit 
eller ey. Om ted lyneborger Saaldt kan man taale, naar 
man faar derris afections forandring att uyde. Cordt von 
Busk ^) Er saatt till beuyndthebber. Den forlyndering Paa 
arbeidtzpenning kan taalis om, naar man hafiuer bedre 
leilighed. Ieg ued uell, atty gerne saa dem ganske aff- 
skaffit^). 

I gaar uaar ieg i helsyngør, daa kam der skybe fraa 
Dandtzig saoch Stockholm, som beretthede Sammestedtz 
att døe hefftig afl' Pestilendtze, Och atty Suenske Skybe 
uaar vdlagde och skulle uerrid till lyffland, daa døde dy 
saa fast Paa Skyben, saatty motte skaffe dem atf Skyben 
ygen. Ted uyll hafi'uiss yacht och Er allerede befhalid, 

til Enkedronuiugen; da dette ikke havde været Tilfældet, 
burde Kongen forlange Pengene tilbagebetalte at Kompagniet 
eller senere selv betale Biget dem tilbage (Erslev, anf. Skr. 
I, 417 f. 425). 

1) Se ovfr. S. 367. 

'') Se ovfr. S. 226. 

*) 1623 havde Kongen paabudt en Omordning af Hoveriet paa 
Kronens Gods, saaledes at største Delen af Bønderne .skulde 
fritages for alt Arbejde og Ægter mod at betale Arbejds- 
penge. Rigsraadet udtalte sig i sin Betænkning af 3. Aug. 
1624 for deres .Afskatielse eller i air Fald for en Nedsættelse 
af dem. Samme Dag paabødes ogsaa en ny Taxatiou (Danske 
Mag. 3. E. IV, 139 ff. V, 9 tf. Erslev, anf. Skr. I, 410. 422 f. 
C. Christensen, Agrarhistoriske Studier I, 198 tf. Jvfr. ovfr. 
S. 371). 



1624. 389 

atty ycke maa komme y land '). Tyll Rostock døer ted 
ochsaa sterckt. Vale. 

Datum hyrsholm den 4 Augustj Anno 1624. 

Udskrift: Chanseleren H: Christian friiss till hånde. 



276. 1. Septbr. 1624. 

Om Forsendelse af Egeplanker til Frederiksborg. - Geh. Ark. 

Fraa holmen skall forskickiss nogle aff dy Breediste 
Egyplancker til frede:, Lygesom dy syste uaar, som bleffue 
ysønderskorrea Paa holmen-). 

Aff køben: den i Septem: Anno 1624. 

277. 29. Oktbr. 1624. 
Til Christian Friis. 

En Expeditiou angaaende den halberstadtske Sag skal paa- 
skyndes. Rentemestrene skulle sende en Fortegnelse paa den 
Godtgjørelse, der tilkommer dem for noget Smedearbejde. — 
Geh. Ark. 

Igaar glemde ieg y En hast uydere att taale med dig 
om den Halberstadtske tractation'-^), Och Eptherdi dy erre 
beskeden til haadersleff y mod den Syste Novemhris først- 
kommendis^), Och dy inted kan expedieris, udenatty dette 
faar med dem. Saa skulle der matureris med ted samme, 
Pated Sagen icke bliffuer opholdt. Vale. Datum frede: 
den 29 Octo: Anno 1624. 

Christian. 

Renthemeysterne skall Strax sende mig fortegnelsen 
Paa den affbrending, dem gørris gaadt Paa huess arbeid 



') Jvfr. Slange S. 518. 
'-) Jvfr. ovfr. S. 387. 
=*) Jvfr ovfr. S. 363. 

■*) 10. Novbr. havde halberstadtske Gesandter Audiens hos Kongen 
i Haderslev (Danske Saml. 2. R. III, 375). 



390 1624. 

der Siiiyildiss y køhei): saiiell y byen soui paa holmen, 
saoch om lernit leffueris Skriffueren y Smydien elleroch 
Smiddene. 

Udskrift: Chanseleren H: Christian friis til hånde. 



278.* 28. Novbr. 1024. 

Kongens Bema^rkniiiger til de af de gottorpske Kaader over- 
givne Punkter angaaende Sværmere, Forholdet til Hanaborg, 
Møntvæsenet, Landevejsroverier, Formynderskab, Grænsestridig- 
heder med Gottorp og de inddigede Landstrækninger. — Gcli. Ark., 
Got/iirpskf Arie, Cmncra 4, Cnpsa 1, Koncolut 3. 

Kurtze pHnctation dessen, darvbei' 

mit den koniglichen Hern Stadt- 

haltern vndt RheteudieFiirst- 

liche Holsteinische deputirtc 

zu communicirn be vehligt'). 

1. 

Wegen der Schwenckfeldi- Jst best, dassie verwissen 

^chei^Enthusiastischen Schwerme- ^^^^.j^^ innerhalb weh- 

rei. dero Lehrern H: Friedrichs • i i 

zu Holstein F: G: dass landt zu- '"^'^ dagen), 
reumen angeknndigt, die aber zu 

^) 22. Novbr. 1624 havde de gottorpske til Landretten i Haders- 
lev deputerede Kaader haft en Forhandling med Gert Rantzau 
og andre kongelige Raader og derved forelagt de Punkter, 
som indeholdtes i en af Hertug Frederik af Gottorp opsat 
Memorial, dat. 14. Novbr. De kongelige Raader forlangte en 
Kopi af Memorialen, hvorpaa den i Texten meddelte Punkta- 
tion blev opsat og indsendt til Statholderen, som leverede 
den til Christian IV. der var tilstede i Haderslev. Kongens 
Bemærkninger bleve nu overgivne til den gottorpske Kansler 
Ægidius V. d. Lancken. Da han og hans Kolleger fandt 
Kongens Resolution for almindelig holdt, henvendte de sig 
atter til Statholderen og Raaderne med Anmodning om, at der 
maatte gaas noget mere ind paa Enkeltheder i de fleste 
Puukter. 25. Novbr. overbragte de saa en ny Erklæring, 
hvis ludhold meddeles i de følgende Anmærkninger (Geh. 
Ark.. Gott. Ark., Camera 4, Capsa 1, Konvolut 3j. 

^) Erklæringen af 25. Novbr. : Kongen har givet Statholderen 
Befaling til hurtigst mulig at skafte de Sværmere, som have 
nedsat sig i Svabsted, bort. 



1624. 391 

Schwavestet ihr rcceptacul ge- 
nommen ob uicht I: kon: Mayt: 
belieben wolle denselbigen dass 
nest daselbst auch zuverstoren'). 

2. 

In der Hamburgischen Exem- Ess mussen Edtzliche gelarthe 
^wwsachen einen gewissen schluss darzu verordnet werden 
zumachen. ob man der auss- ,, ., 

, . , ' 7, ■ • ■ r. vildt inrer meinunff ver- 

gescnriebenen Heuision mhænrn ^ 

oder des beneficij Bestitutwnis in nehmen vndt das lehe ehr 

intcgnim sich gebrauchen konne lehe besser^). 

vndt wolle, ob nicht die Ada 

iemandt vnter handen zugeben, 

eine deductio darauss zumachen 

vndt dan etlicher luristen facul- 

teteii oder furnehmer Rechts- 

gelarten bedenken einzuliolen 

vndt man sich zubemuehen wie 



') I sin Memorial af 14. Novbr. omtaler Hertugen dem som en 
for nylig opstaaet Sekt med schwenkfeldtske, gjendøberske, 
fantastiske Vranglærdomme, som benægte Christi sande Men- 
neskenatur, foragte Prædikenerne og Sakramenterne og mod- 
sætte sig Eder og Renter af Laan; forviste fra Husum have 
de nedsat sig i Svabsted. — Caspar Schwenkfeldt fra Schlesien, 
f. 1490 f 1561. regnes for den første protestantiske Mystiker; 
hans Tilhængere fandtes i det 17. Aarhundrede især i Schwaben 
og Schlesien (Herzog, Plitt u. Hauck, Real-Encyclopadie fiir 
protestant. Theologie u. Kirche XIII. Leipzig 1884, S. 776 ff.). 
Hovedrepræsentanterne i Slesvig for den mystiske, af Schwenk- 
feldt og Weigel paavirkede Retning vare Holsteneren Hartvig 
Lohmann og Husumeren Nicolaus Teting. 1622 havde de 
forladt Flensborg, hvor de hidtil liavde virket; Teting for- 
enede sig med den sværmeriske Enke Anna Ovena Hoyers 
og nedsatte sig i Husum; Lohmann gik til Svabsted, men kom 
ogsaa ofte derfra til Husum. Som Følge af Klager fra Gejst- 
ligheden i denne By befalede Hertug Frederik dem 27. Septbr. 
1624 at tilbagekalde deres Vildfarelser eller inden 14 Dage 
forlade Hertugdømmerne. De maa derefter en Tid have 
taget Ophold i Svabsted (Kraftt, Ein zweyfaches Jubel-Ge- 
dachtnis S 161 &'. 469. Jensen u. ]\Jichelsen, Schlesw.-Holst. 
Kirchengeschichte III, 313 ft. Kirkehist. Saml. 3. R. V. 1 ft'.). 

*) Erklæringen af 25. Novbr.: Akterne i den hamborgske Exem- 
tionssag skulle overgives til to lærde Raader, som skulle lave 
etExtrakt, der sammen med Akterne skal sendes til juridiske 
Fakulteter, f. Ex. i Ingolstadt og Køln. 



392 



1624. 



auss des Heiligen Reichs Archiuen, 
auch der Stadt Hamburg clamurcn 
etliche zu dieser sachen dienliche 
documenta erhoben vndt zu weg 
gebracht werden muchten'). 



Ob nicht mit sclilagung der Es ist billich, dass man mit 



kleinen Muntzsorten. als drei 
schilling stucken vndt sechslin- 
gen, einzuhalten auff'eine zeitlang 
vndt da hernechst solche surten 
wider zuschlagen, die notturfft 
befunden warde bei solche r pre- 
gung in allen muntzen gleicheit 
zuhalten, der vortheil, so bisshero 
der Muutzkosten hal her indulgirt, 
etwas eingezogen. auch wegen 
deren ausserhalb dieser Fursten- 
thunie geschlagenen Tsiniatzsorttyi 
inngstpuhlicirle-s Mnntzedict'^) zu- 
erneuern. 



dem myndtzen guthe acht 
gegeben werden'''). 



Ob nicht an die Stadt Ham- 
bui-g zuschreiben wegen der 
eigenmectigeu zollsteigerung, 
damit dieser Furstenthume ein- 
gesessene beschwert werden. 
vndt was furzunehmeu, wan 
solch schreiben keine t'rucht 
schatfte. 



Daruon ist zuberadtslaagen, 
welchergesta[l]dt kegen sii 
ZM prosediren, vndt kan man 
in loco daruber der Retbe 
meynung vernehmen *). 



') Ved Rigskammerrettens saakaldte Exemtionsdom af 6. Juli 
1618 var Hamborg blevet erklæret for en Rigsstad. Kongen 
og Hertugen havde forlangt Dommens Revision, og ved For- 
liget i Steinburg Ki'^l havde Hamborg forpligtet sig til indtil 
Revisionens Resultat at forblive i L^alighed mod Kongen og 
Hertugen Slange S. 457. Schlegels Overs, af Slange II. 175]. 

■-) Erklæringen af 25. Novbr. : Kongen har bevilget, at der hol- 
des inde med Prægningen af Treskillingstykker og Sekslinger. 

*) Af 28. Febr. 1623 (Samml. d. hauptsachl. schlesw.-holstein- 
gemeinschaftl. Verordnungen S. 347 ft.). 

*) Erklæringen af 25. Novbr. : Der skal skrives til Hamborg om 
Toldpaalægene. 



1624. 393 

5. 

Wegenplackereivndtiauberei DaSS ist fuhr sich recht, vndt 
auff tVeier landtstrassen, ob nicht gg-,^^|^ ^^ ambcltleuthe 
als baldt. wan angritie geschelien, , , . m n t i 

T li-i- 4.1- V, ^ Z 1 ik ., solenes zu thun bkullc ich, 

Landtturstlichen ampts halben ' 

inquisUiones anzustelleii , die- worzu sii i>er niandatum 

iehnige, so vmb zeit solcher de- uochmalss ZU COmpoliren '). 

prædatioii mit frerabden verdech- 

tigen Reutern comicrsirt^ deren 

namen ausszusagen, anzuhalten 

vndt die benante nach befindung 

der vmbstende rechtlich zuver- 

tblgen an ovten da sie ange- 

troffen. 

6. 

Ob nicht den widewen die Muss ihli der Laildgerichtz- 
vormundtscbaftten vndt verwal- ordnung Eiiigefhuret wer- 
tigen ihrer kinder guter abzu- , ^-v 
stricken. ^' 

Ob nicht zuverordnen, das 
maior ætas oder mundigkeit in 5^5 
iahre erstlich angeheu solle. 

Ob nicht eine con.stitutio zu- 
machen vndt za})ublicirn, darin 
alle contract, so von kindern, 
auch vumuudigen vndt minder- 
iahrigen obn ihrer Eltern, tutorn 
vndt curatorn wissen vndt willen 
auiigerichtet, verbotten mit die- 
sem anhangs, das, was dawider 
gehandelt, uull, nichtig vndt 
vnkretftig sein solle. 

7. ■ 

Weil wegen deren zwischen Darzu kan (Jommission alhie 

dem koniglichen vndt Fuistlichen -^^ i^^^ ausgehcn, auffdass 

Emptern Flenssburg, Rendiss- T-.ni in- i u 

, 1^ r>i i-i. il • i- 11 tiS doch mani ems solene 
burg vndt Gottorti emgetalleuen 



') Erklæringen af 2b. Novbr.: Der skal anordnes stærke Inkvisi- 
tioner med Hensyn til Røverierne paa Landevejene og træffes 
Aftaler derom med Lybek og Hamborg. 

'-) Erklæringen af 25. Novbr.: Kongen har antaget Forslaget. 



394 



10 'i 4. 



grentzirrungen durch beiderseits 
Commissniien Ao 1618 vorschlege 
gethan, laut beigetuegter extracl 
sub A et B, dieselbige auch von 
vorhochgedachten H: Friedrich- 
ens F: G: ratificirt, das bei I: 
kon: Mayt: ebenmessige genehm- 
haltung mucht befordertwerden^). 

8. 

Weil ersthochgemelte S: F; 
G: in dero Ampt Tundern einen 
grossen ort, den Bubschlott*) ge- 
nant. einteichen z ulassen vor- 
habens, vndt leute vorhanden, 
die solch werck auif ihr eigen 
spesen , gefahr vndt vnstaten 
aussfuhren wollen. auch ferner 
dahin zndisponirn stunden, das 
sie die gefertigte neue teiche 
ohn zuthuen vndt aussføssung 
der abgeteichten koge eigner ira 
staiide vnterhalteu wollen. vndt 
dan den anbelegenen kogen 
vndt dere eignern dahero eine 
grosse cummodik't. auch merck- 
liche erleichterung dereu zu er- 
haltung der teiche iahrlich aufi- 
gehenden vnkosten zuwachssen 
wurde, ob nicht bei I: kon: Mayt: 
an diesem ortte intevcsnirendai 
vnterthanen es dahin zurichten, 
das sie diesen neuen teichei'n, 
wan dass vorhabende werck fer- 
tig vndt nutzbarkeit entpfunden, 



Irruiig Ihre Endtskafft er- 
laiigen kan^). 



Darauff rauss man sich be- 
dencken vndt daruber der 
wntherthaneu meynung 
vndt Erklerung verneh- 
men*). 



') Erklæringen at' 25. Novbr. : Gert Rantzau og Ægidius v. d. 
Lancken ere torordnede til Kommissærer tor at berigtige 
Grænsestridighederne. 

^) Jvfr. om Møderne 1618 og 1619 angaaende Grænsestridigheder 
Slange S. 412. 427 og Erslev, Rigsraadets og Stændermødernes 
Hist. I, 244 f. 25'J. 

=*) Botslot i Bøking Herred ise Brevene 1636—40 S. 403). 

*) Erklæringen af 25. Novbr.: Kongen fastholder sin Resolution. 
Der var heller ikke fra gottorpsk Side forlangt nogen For- 
andring af den. 



Ifi34. 395 

zii billiger recoinpens eiue leidt- 
liche sHiumen geldts hergebeu 
vndt darreichten, inmasseu S: 
F: G: dero eigne vnterthanen 
dahin 'zw.diaponirn geraeint. 

9. 
Weil die Furstliche vnther- Jn hoc puncto habeil sii bey- 
thanen ira Sachssenbande^) sich Jerseitz dass recht fuhr 
hochlich beklaget], das sie wider 
eiiien klareii vertracb, so Av 1531 



sich, welches sii Ordinario 



auffgerichtet, mit neuen vnge- modo fuhr tlii handt neh- 
wohnlichen unerihas belegt wer- meu konnen '"'). 
den wollen, das ihne auch die 
verspetung^) der erde vonetlicbeu 
butenteichen vndt vorlande bei 
straffe verbotten dem alten lier- 
kommen vndt Spadelandes rech- 
ten zuwider, vndt da sie in noturia 
po^sevfiione gewesen, das sololie 
beschwerungen abgethan werden 
muchten. 

10. 

Weil S: F: G: wegen vnter- Wahn Commissarien nach 

lialtung der Schleuseii in Neuen i i- u i i i 

, ^, . ,, ,j ,,,,,, ■ wbelichem eebrauch dar- 

werck bei Ooldenbuttel ') eiuen ^ 

vertrag eingangen, wodurch die- UDCr gelotiuerdt werclen, 

iehnige. so auff solche Schleuse alsdan kan den sachen 

wåssern, kegen entrichtung einer Rychtige mass gegeben 
i^ewissen billigen siimmca geldes , ,. 

^ , „ 1 , Oli werden ■^), 

von vnterhaltung solener bcnleu- '' 

sen ew^iglich entfreiet werden. 
welchs dan auch etlichen Schwa- 
vestetischen vntergehorigen zu 
mercklichem nutzen gereicht, 
das demnach dieselbige, gleich 
S: F: G: vnterthanen gethan, 



^) Distrikt i Wilstermarsken. 

'■') Erklæringen af 25. Novbr. : Skal overgives til en Kommission, 

^) Af Ordet ver.spaden, at erklære noget Digeland for hjemfaldet 

efter Spade- eller Digeret Sander, Worterbuch d. deutschen 

Sprache II, 2, 1129j. 
*) Koldenbiittel i Eider.stedt. 
'") Erklæringen af 25. Novbr.: Skal ovei-gives til eu Kommi.ssion. 



396 1624. 

auch ein benante aumme geldt 
darz ulegen muchten angewiesen 
vndt zwartt von dero landerei, so 
aufi' selbige Schleuse wåssert, 
welchs in alle wege billig, weil 
sie dadurch befreihung von allen 
vnkosten, so sie sonsten zu vnter- 
haltung dei" Schleussen darrei- 
chen mussen. gentzlich liberirt 
vndt frei werden. 

Signatum 22 Nouembris Ao 
1624 zu Haderssleben. 

Paaskrift: Andtuordt Auff dii wbergebene Puncta, so 
von den holstensken Rethen Eingelyffueret. 
23 2vem: Anno 1624. 



279.* 17. Decbr. 1624. 

Der skal sendes tre Garnvinder til Frederiksborg. — Geh. Ark. 

Fraa Croneborrig skall hiidforskickis 3 gaarnuynder, 
saatt huer aif Melckedeieren kan iaa Ett, huilcke skall 
købiss sammestedtz y Byen. 

Frede: den 17 Decem: Anno 1624. 

280.* 1624. 

Til €hristiau Friis. 

Ordre om Farverne paa den Silke, hvormed Koruelius Fincke 
skal binde sine Breve sammen, naar deres Forsendelse ikke er 
sikker. — Geh. Ark. 

Svetica. 

Wahn man dy briffue nicht Sicher kan fordtbringen, 
alsdan sollen disse farben zum zubinden der briffue ge- 
braucht werden. 

Blau, wahn grosse zurustung zu Skiffe ist. 

Gelb, wahn zurustung zu lande verhanden. 



1024. 397 

Gelb vnclt rodt, wahn 7): CorneUj persohn wnsicber. 
ZuaarcUz, wahn Eynige Newe verbundt verhanden ^). 

Udski-ifi: JD CorneUj Fyncke^) Charaderen. Chan- 
seleren H: Christian friiss till hånde. 



281*. um. 

Udkast til en Skrivelse til Høvedsmanden i Biltzow om t'or- 
skjellige Udbetalinger til den afdøde Hertug Ulriks Folk. — 
Gch. Ark. 

Der heubdtman zu Budtzow 

Soli dii handtwercksleuthe. so zur begrebnuss meiness 
Brudern ^) gearbeited, bezaahlen. auch dem gewehsenem 
bereiter 25 Reixdl fuhr eiti Pherdt, So mein bruder von 
ihm bekommen, geben. Dass wberige, so wnterskidliche 
persohnen zufohderen baaben, soli nach beskaifenen saachen, 
wahn man di relation, welche nach dennemarck geskicket 
worden, durchgeseen, bezaahlen werden. 

Mit der duhmherren suplication soli Es geleicher 
gestaidt gehalthen werden. 



^) Hvad her er trykt, er kun Slutningen at et Brev, hvis Be- 
gyndelse bestaar at' en Chitt'ernøgle. 

') Dr. Kornelius Fincke var Agent i Haag fra (i. Febr. 1624 til 
27. Jan. 1625 (Aitzema, Historie of verhael van saken van 
stået en oorlogh, 4to, I, !I14. Grundtvig, Meddel, fra Rente- 
kammerarch. 1872 S. 177). 

^) Kongens Broder Hertug Ulrik, Biskop af Schwerin, var død 
27. Marts 1624 i sit Stifts Eesidensstad Biitzow. Begravelsen 
fandt Sted 24. Maj (Schlegels Overs, af Slange II. 228. 
Danske Mag. 4. R. IV, 69. Danske Saml. 2. R. III, 373. 
Erslev, Eigsraadets og Stændermødernes Hist. I. 438). Hans 
Lig førtes først 1642 til Roskilde Domkirke (Brevene 1641 — 
44 S. 217 f.i. 



398 l()24. 

282.* 1B24. 

Udkast til en Skrivelse til Henrik v. Hagen, kaldet Geist, om 
Hertug Ulriks i Biitzow efterladte Sager. — Gch.. Ark. 

Ahn hiiiulrich geyst ^), 
Dass er dass Sylberuerck , so zu Budtzou noch ver- 
handen , wegen vndt bei eynem goldtsmyde zusammen 
Smeldtzen vndt ihn lange Stycken lauffen lassen, wohruon 
eine Proba sol genommen werden vndt nach hamhurch zu 
hanss Morssen ^) geskicket werden. 

Autf den kunff'tygem frylinck ■^) soli er h: wl: Seli: 
kleyder, Lynnen vndt zynnen gereydt, so nicht dynlich, 
wieauch taapedtzerey vndt bettengewandt woll verwaret 
nach kopen: skyeken. 

Hiier mit Seindt dii duhn vndt fedderbetthen nicht 
gemeynet. welche aldaa sollen zustelle bleyben^). 



283. 1624?^) 

Udkast til en Ordre til Theophilus Eathen (Etou?) om Repara- 
tionen af Skibet De tre Kroner. — Gch. Ark. 

Memoriall 
auff Teophilo Eeathen, 
Dass Er ihn Engelandt mit der Ostindianske Companie 
handelen soli, Sii vhm Ein Stycke geldess dass Skiff, die 
drey Cronen genandt, ihn Eyne ducke Setzen vndt dassel- 
bige rcpariren lassen. Dass Skyff ist ihm Bodem Starck 
genunck, Es hatt sich hynthem im Spiigell gegeben. Ich 



') Henrik V. Hagen, kaldet Geist, var Stiftshevedsmand i Schwerin 

Stift (Aktstykker i Geh. Ark., Meklenborg Nr. 35). 
■'') Kongens Faktor i Hamborg Hans Morse (eller Moritsen ; se 

ovfr. S. ;363 og Brevene 1632—35 S. 221)i. 
'y Christian IV kom i April 1025 selv til Biitzow (Nyerup, Mag. 

f. Rejseiagtt. IV, 523). 
*"') Kongens Søn Hertug Ulrik fulgte sin Onkel som Biskop i 

Schwerin og rejste dertil i August (Slange S. 504). 
*) Gram har skrevet dette Aarstal paa Brevet. 



1624. 399 

wolthe dass Skyff full /immer vndt Plancken laden lassen 
vndt Es also fordtskicken. Souern Etwass mangelen Soltho, 
dasselbi^e muste di Companie fnhr ein gewisses zuskissen, 
wieauch dass Eyssenwerck. 

Wahn nulin solchess bei ihnen zuerhalthen welire. Soli 
er mihr Solchess mit dem forderligsten ziiwissen thiin. 

284. 1024 ?i) 

Udkast til et Svar til Sigward Pogwisch om forskjellige tyske 
Sagei". — Geh. Ark 

Andtuordt auff Syuerdt Powisken Ihift'. 

1 . Darmit bin Ich fridtlich. will mich auch ganss woll 
mit den leuthen vergleichen. 

2. Dii commission kan man woll leithen, aber wahn 
Der Bi: sonsten ess thun wolthe, so wehre solche commission 
vnnotig, dan di orther ohne besichtigung genunck bekandt. 

3. Man will dass bey dem kreysobersten genunck 
verrichten. 

4. Er ist nicht radtsam, dass Es lange darmit ge- 
seumet wirdt, Er mag drauen, wie er will. 

285.* 1()24— 25. 

Udkast til en Skrivelse til Hertug Frederik Ulrik afBrunsvig- 
Wolfenbiittel anqaaende de Penge, Kongen har lovet Christian af 
Brunsvig, og angaaende hans Gemalindes Møbler. — Gelt. Ark. 

Ahn den her: von Braunsuich, 
Dass Nachdem ihm fuhr radtsam zusein Duncket, dass 
her: Christian di gelder nicht in den banden sollen gestad- 
thed werden ^), worzu kein besser mittell wehre, dan dass 
ich h: fri: wl: 100 thaussendt thaaler von der Summa, so 
er mich Skyldich ist") (von vergangenem whmslag an zu 



*) Gram har skrevet dette Aarstal paa Brevet. 
-) Se ovfr. S. 362 1'. 
»; Se ovfr. S. 310. 



400 16U. 

rechnen), kuytyre, workegen er, h: fri: wl:, h: Chri: conten- 
tiren kan, welches mit bekiiemen mittell im lande woll 
geskeen kan, auch wehre h: fri: w: dahrdurch der renthen, 
so er lehrlich daruon Endtrichted, endtlediget. 

Zu dem Punct seines gemahlss mohilien betrefifende 
soli geandtuorted werden. dass ich zuaar gehuret håbe, 
dass man ihr sii nicht håbe uyllen folgen lassen, aber dass 
ich ess solthe gerahten haben, dessen weiss mich nicht 
zuendtzinnen ^). 



') Ved en Fægtning i Nærlieden af Gottingen i Juni 1(J23 vare 
en Del Brevskaber, tilhørende Hertug Frands Albrecht af 
Sachsen-Laiienborg. faldne i Hænderne paa hans Modstander, 
Hertug Christian af Brunsvig. Der fandtes herimellem ad- 
skillige Breve, der tydede paa et Forhold mellem Frands 
Albrecht og Hertug Frederik Ulriks Hustru, Anna Sophia, en 
Søster til Kurfyrst Georg Vilhelm af Brandenborg. Hertug- 
Christian gjorde sin Broder bekjendt dermed, hvorpaa Her- 
tuginden forlod det brunsvigske Plof og gik til Brandenborg. 
Frederik Ulrik betragtede nu Ægteskabet som oplast, inddrog 
hendes Medgift og Ejendele og forebragte Sagen for det theo- 
logiske Fakultet i Wittenberg, der ved en Erklæring af 6. 
Novbr. 1623 erkjendte Anna Sophia for skyldig og hendes 
Mand berettiget til Skilsmisse. Kurtyrst Georg Vilhelm tog 
derimod bestemt Søsterens Parti. 1 Skrivelser til Christian 
IV af 25. Aug. og 1. Decbr. 1623 opfordrede han Kongen til 
at mægle, men fik Afslag ved Svar af 21. Septbr. og 7. Jan. 
1624. Imidlertid havde ogsaa Frederik Ulrik 18. Decbr. hen- 
vendt sig til Kongen, sendt det wittenbergske Fakultets Be- 
tænkning og spurgt, om han skulde lade Sagen hvile eller 
nedsætte et Udvalg af Theologer og Jurister. Endnu 14. Jan. 
1624 afslog Kongen i sit Svar herpaa at udtale sig om Sagen. 
24. Jan. bad Hertugen paa ny om Kongens Erklæring i An- 
ledning af, at han havde afslaaet en Anmodning fra sin 
Hustru om at faa nogle af sine Sager. Først 20. April synes 
Kongen at have udtalt sig noget nærmere, idet han forlangte 
at se Kurfyrsten af Sachsens og hans Konsistorialraaders Be- 
tænkning og høre andre Paarørendes Mening; Hertugen burde 
ogsaa vise den sachsiske Betænkning til Fakultetet i Witten- 
berg (Geh. Ark , Brunsvig-Lyneborg Nr. 49 a. b. Auslånd. 
Reg. Opel, Der niedersåchsisch-dånische Krieg I, 535. 580 ft'. 
Jvfr. det følgende Brev og Brevet af omtr. 18. Jan. 1625). 
Sagen trak ior øvrigt længe ud uden Afgjørelse. 



1624. 401 

286.* 1624-25. 

Til Frederik (Jiiiither. 

Kongens Betænkning i den brunsvigske Ægteskabsatrid. — 
Gth. Ark. 

Meyn Bedencken ihn der Bewusten Ehesache ') ist, 
Dass Endueder dy furstynne wideruhm in fohrigem stande 
gezetzet wirdt, welchess olme zueiffuell dii riingeste 
Disputation geben wurde, Oderauch dass man Ohne Skeu 
mit der Sache vbmgehe vndt den gansen verlauff der 
sachen offendtlich dem Churfursten von Brandenburch 
nebenst den Beleerungen, so albereidtz eingekommen, 
forbringen Lysse. Myt begerung, dass dii sache, nochmalss 
von denen, so mit der sache nichtes zuthun, Rotuliret^ 
an vntherskidtlige vnpartiske vnwersitden muge verskicket 
werden. vndt wass dan darauff fallen muchte, dass das- 
selbige dan in beiwehsendt der Nahen verwanthen soli 
Eroffnet werden, wohnach sich beide theyll ohne eynige 
widdersage ricbten sollen, auch keyner von der freundt- 
skafft beiderzeitz nach dem dage der sachen halber 
weyther zubemyhen sich wnthersteen Soli, welchess alless 
der Chur: v: Bran: wieauch der her: v: Brau: mit rechte 
abslaagen konnen, vndt wan wber zuuersicht von einem 
theyll solches solthe abgeslaagen werden, alsdan hetthe 
man sich zubeschweren. Ich sehe auch kein besser 
mittel, wohrdurch die herren voneinander konthen ge- 
setzet werden, vndt in omnem eventum kein weither wnge- 
licke angerichted wurde. 

NB. 
Dass dem Chur: angebotten wurde, dass er seine diiner 
bei den wbrigen zeugen, so noch zu wulfenbuttel konthen 
genommen werden worunther di sache mit permutation der 
gemecher di fornemste;, haben wolthe, welche auch musten 
mit RotuUret werden. 



') Jvfr. ovfr. S. 4(30. 

2« 



402 1625. 

Diss soli nur Errinnerdt vndt nicht scripto wbergeben 
werden. 

Udskrift: Frydericho gynther zu handen. 



287. 5. Januar 1625. 

Til Hertug Frederik af Gottorp. 

Kongen ønsker, at der maa udskrives en nedersachsisk Kreds- 
dag, paa hvilken Kredsens fleste Fyrster og deriblandt Hertugen 
ville mødes med ham for at enes med ham om en Forbindelse til 
Opnaaelsen af Pfalz's Tilbagegivelse til Kurfyrsten. — Gch. Ark. 

Freundtlicher, vielgeliebter vetther vndt Sohn, Neben 
wunskung einess gluckseligen Newen lahrs verhalthe ich 
ihn hogstem vertrawen dir nicht, dass auif ahnhalthung 
wnderskidtlicher Pofentatcn^) ich mich, wie gerne '^) ich 



') Væsentligst Indflydelse paa Kongens Holdning havde uden 
Tvivl den engelske Gesandt Robert Anstruthers Tilbagekomst 
til Kjøbenhavn lige ved Aarsskiftet (31. Decbr. eller 2. Januar). 
Men som en Forandring i Situationen, der g.iorde ham til- 
bøjelig til aktiv Optræden, betegnede Kongen selv overfor 
Rigsraadet 4. Febr. 1625 den franske Gesandt des Hayes's Be- 
søg hos ham ; han var ankommen til Frederiksborg 27. Decbr. 
og havde Audiens d. 30. Foruden hvad der ellers er bekjendt 
om hans Sendelse kunne anføres nogle Ytringer af Christen 
Thomesen Sehested i hans Skrivelse til Kongen, dat. Bryssel 
2. November 1624. Han fortæller heri, at han i Paris havde 
erfaret, at Kongen af Frankrig havde deputeret en Legation 
til Kongen for derved at udslette al Misforstand og oprette 
et fuldkomment Forbund, især rettet mod Huset Østrig; 
men før denne Legation vilde der nu strax blive sendt en 
Herreraand til Kongen, som vel skulde have Fuldmagt til at 
traktere, men ikke titulum legati, og som skulde forsøge, 
hvad Kongen var til Sinds at gjøre, for at der ikke skulde 
gaa for meget Ord deraf, inden Sagen blev bekjendt (Geh. 
Ark., Indkomne Breve til Kancell.). Jvfr. ellers Nyerup. Mag. 
f. Rejseiagtt. IV, 510. Danske Saml. 2. R. 111. 375. Opel, 
anf. Skr. II, 105 E. Schj'bergson, Underhandl, om en evan- 
gelisk aliians åren 1624—1625 S. 60—65. Bilagor S. i-vil. 
Erslev, Rigsraadets og Stændermødernes Hist. 1, 441. 

-) Fejlskrift for; ungerne? 



lr.25. 403 

ess auch håbe thiin wollen, wnternommeii håbe bei dem 
Nydersexigem kreydtze versiich zuthun, Ob sii zu der Re- 
stitution der Phaldtz sich verstehen wollen, welchess zu 
thun Ohne einige Persohnlige zusaminenkumst mihr nicht 
ahnsteet, vermeine derohalben ess darhiin zuiiermittelen 
helffen, dass mit dem forderligsten ein kreysdach ausgeskri- 
ben werde suh alio pretextu, worbei ich verhoffe dii meiste 
fursten beisammen zubringen '), bei welcher versamlung ich 
deine persohn gerne sehen muchte, doch nicht ehe c\y pro- 
positiones von den dyneren, so darhiin deputiret, Eingenom- 
men vndt more solito veriichted. Weill nuhn hierahn dem 
gansem wercke viel gelegen, alss hoffe ich, du werdest ihns 
geheim darmit vhmgehen vndt bei guther gelegenheit ihn 
dem fall deine Erklerung mihr wissen lassen. Befhele dich 
hiemit dem Lieben Godt vndt verbleybe dii zeit meyness 
lebenss 

Dein getrewer vetter vndt vather 

Christian. 
Datum friderichsburch den 5 lanvarij Anno 1625. 

Udskrift: Ahn Meynen vielgeliebthen vetter vndt Sohn, 
herdtzog friderich zu holstein. 



28H.* G. Janaar 1«25. 

Til Hertug Adolf Frederik af Mekleiiborg. 

Kongen udti-ykker Ønsket om at træffes med ham paa et 
Møde afden nedersachsiske Kreds. — Geh. u. Haupt-Arch. i Schwerin. 

Freundtlicher. Lieber vetther vndt Sohn. wan ess E: L: 
nach deroselben eigenem wunsk noch woll ergynge, so 
wehre solchess mihr eine hoe freude zuuernehmen. Wuifsk 



Kongen tænkte sig den Gautr dette Møde afholdt i Lyneborg 
(Schybergson, anf. Skr.. Bil. S. v). Jvfr. om Mødet Brevet 
Nr. 292. 

26* 



404 1625. 

auch E: L: von Godt dem Almechtigen Eiin gluckseliges 
Newess lahr. Vndt werden E: L: noch ihn friisker gedecht- 
nuss haben, wass der Engelsker gesanter bei sii tractiret^). 
Weill ich nuhn dem gemeinem wehsendt zum besten E: L: 
nebenst andere Nahe verwanthen gerne Sprechen muchte, 
vndt muglich ein kreystaag mit dem furderligsten konthe 
ausgeschriben werden. anff welchen ich gerne E: L: sehen 
vndt sprechen muchte, wahn ess deroselben also gelegen. 
Wass nuhn ihn dehm falle E: L: gemudtz meinung ist, 
dasselbige wollen sii mihr nacli Ihrer guthen gelegen- 
heit wissen lassen. Ich thue hiinwideruhm alle zeit 
gerne, wass deroselben Lieb vndt ahngenehm sein kan. 
Befehle E: L: hiemit dem Liebe Godt vndt verbleybe 
alle zeit 

E: L: getrewer vetther vndt vather 

Christian 

Datum friderichsburch den (i lanvarij Anno 1625^). 



289.* Onitr. 18. Januar 1625. 

Udkast til Skrivelser til Hertug Christian af Brunsvig-Lyne- 
borg og til Hertug Fredei-ik Ulrik nf Brunsvig-Wolfenbiittel ; i 
den første skal fremhæves Nødvendigheden af en nærmere For- 
bindelse, i den anden udtales Forundring over Kurfyrsten af 
Brandenborgs Svar angaaende den brunsvigske Ægteskabsstrid. 
— Geh. Ark. 

Andtuordt ahn den he: von Lyne:, 

Dass ich den zustandt auss seinem Schreiben ver- 
nommen, weiill man aber fuhr dismahll mit krigsfolck 



') Om Anstruthers Forhandlinger i Novbr. 1624 med Hertugerne 

Adolf Frederik og Johan Albrecht af Meklenborg se Opel, 

anf. Skr. H, 69. 
*') Udskriften er ikke egenhændig. Hertugen har i Følge en 

egenhændig Paategning modtaget Brevet 19. Januar i Wreden- 

hagen af sin Broder. 



1625. 405 

niclit versehen, so konthe man iti!;o ihm clarmit auch nicht 
wylfheeren, vndt vermeiine, dass mit den verfassungen, so 
nochderzeit verhanden, wehnich auszurichten zu erhaltung 
der Einmahll Erkanthen vndt bekanthen Religion vndt so 
thewre erworbene Deudtske Lihertet, vndt wehre meyness 
erachtens eine zusammensetzung hochnotig, Ehe man den 
falstryck ganss wber den haalss krychten. NB dass disses 
schreiben nicht ihn iedermanss handen komme ^). 

Andtwordt ahn den h: von Braunswich, 
Dass ich auss seinem Schreiben vernommen, wass Chur: 
Brandenburch der Ehesachen halher geandtworthed. Wass 
nuhn ihm zu solches bewogen, kan man nicht wisseu, 
Insonderheit weill seine t}ieoJigen{\), wii ess der billicheit 
auch gemess, nicht ausgeslossen, vndt lebe der hoffnung, 
dass der Chur; dem v: Braun: nichtes pretcr decorum an- 
muthen wirdt, weill mihr l)ewust, dass Er zu keinem anderem 
wercke, dan wass auffrichtich ist, Indiniret sey^). 



'■) Den i Henhold til Kongens Udkast udfærdigede Skrivelse til 
Christian den ældre af Lyneborg er dat. 18. Jan. 1625. Den 
er et Svar paa Hertugens Brev af 16. Decbr. 1624, som var 
modtaget 16. Jan., og hvori han havde underrettet Kongen 
om de kejserlige Troppers Indkvartering i Stittet Minden og 
i Hoya, Diepholtz og Bruchhausen samt bedet om Undsæt- 
ning og om Meddelelse om, hvor mange Folk Kongen kunde 
sende. Den udfærdigede Ski'ivelse er skarpere i sine Udtryk 
end Udkastet; det hedder deri, at man for Tiden kun kan 
udrette mindre end intet; man bør snarest, da der er peri- 
culum in mora, skride til „eine nahere Conjunction und Zu- 
sammensetzung", førend man bliver overilet ligesom med en 
„Fallstrick" om Halsen, og førend Nættet bliver trukket en 
over Hovedet (Ausland. Reg.). 

*) Jvfr. ovfr. S. 400. Ogsaa den i Henhold hertil udfærdigede 
Skrivelse er dat. 18. Januar; den er et Svar paa Frederik 
Ulriks Brev, som var dat 24. Oktbr. 1624 med en Efterskrift 
af 8. Novbr., og som først var modtaget 16. Jan. I Skrivelsen 
tjlraades desuden at indhente de kursachsiske Theologers Be- 
tænkning (Ausland. Reg.). 



406 1H25. 

290.* 7. Febr. 1025. 

Til Chrisfiau Friis. 

Kongen sender ham Breve tra Kongen af Sverig og fra den 
franske Afsending. — Geh. Ark. 

Heerbuoss sender ieg dig kon: aff Suerrigss breff^) 
saocb den tVansøsyske gesantiiss^), som ydag aff den 
Suenske agent ^) mig er leffuerid. Groneborrig den 7 
Fcbrvarij Anno l()-25. 

leg draager ydag, om gud iiyll, tiill frede: ygen*). 

Udskrift: Cbanseleren H: Christian friiss tiill bande. 



*) Talen er om et Brev fra Gustav Adolf af Jonkoping 1. Febr. 
ll>25. Heri takker han Kongen, fordi denne gjennem den 
franske Ambassadør har meddelt ham sin Hensigt at bruge 
Frygten for Sverig som et Paaskud til at hverve Folk med 
det virkelige Formaal at ville virke for roligere Forholds 
Gjenoprettelse i Tydskland. Han har intet imod et saadant 
Paaskud og opfordrer Kongen til at meddele sig sine Planer 
om, hvorledes „det gemene Væsen" kan hjælpes (Geh. Ark.. 
Svenske Akta V, 8. En latinsk Overs, er trykt i Moser, 
Patriotisches Arch. V, 101 ff.). 

') Den franske Gesandt des Hayes (se ovfr. S. 402) havde 10. 
Jan. forladt Frederiksborg og var rejst over Kjøbenhavn til 
Sverig, hvor han havde haft Audiens hos Gustav Adolf 22. 
Jan. i Jonkoping. 2Q. Jan. var han kommen tilbage til Dan- 
mark, men var to Dage efter vendt tilbage til Sverig (Nyerup, 
Mag. f. Rejseiagtt. IV, 511 If. Hallenberg. Svea Rikes historia 
und. Gustaf Adolf V, 318 f.). Hans omtalte Brev til Christian 
IV er dat. Jonkoping 11. Febr. n. St ; han meddeler deri om 
sine efter Kongens Ønske førte Forhandlinger med Gustav 
Adolf og roser dennes Interesse for den fælles Sag (Geh. Ark., 
Frankrig A. Jvtr. Opel, anf. Skr. II, 113). 

') Jonas Buræus. 

*) Kongen var o Febr. rejst fra Frederiksborg til Kronborg og 
vendte 7 Febr. tilbage til det først nævnte Slot (Nyerup, 
Mag. IV, 514). 



1625. 407 

291. 4. Marts 1025. 

Til Christian Friis. 

Kongen omialer Besværlighederne ved sin Rejse og giver 
forskjellige Ordrer angaaende '"^it Livkompagni og angaaende 
Greven af Oldenborgs Ønske om at faa Øxne. — Geh. Ark. 

leg uaar ygaar tiil worenborrig Och formenthe der 
att uylle haffue konimid offuer, huilckit mig dog slog feyl. 
leg skulle først uerrid Ofi'uer møen och saa derfra til 
falster, saat leg befrychtede mig. att tyden Skulle icke 
tilstrecke, besønderligenss menss ieg icke kunde komme 
offuer ued Rødbye. Skuder och baade Erre bordtdreffuen, 
och byen Paa tree gaarde Neer hendskuld aff uaandit, 
ingen vden Preesten ') beholdt nogit fehe. Ted Er et be- 
suerligdt reyssen, alleuegne er broerne borthe, o[c]h ueien 
saa und , att man offuer 4 myl icke kan komme om 
daageu^). 

Renthemeysteren'"') skall laade gørre ted Lyuerie tyl 
myt Companie aff Lissebladt kleede, besaatt med et Streg 
huidt omkring, och kleede knappe derhuoss. 

Der skall ochsaa gørriss nogle smaa faaner, nogit 
Større end en haand, som skall brugiss tiil fohreereren, 
naar kuarterit affstyckis. 

Der er nogle tecker tiil Rustuognen Paa Rustkammerid, 



') Sognepræsten i Rødby hed Jakob Nielsen Sandby (Roskilde 
Kathredralskoles Program 1866 S. 4). 

*) Kongen var i Anledning af sin Rejse til den nedersachsiske 
Kreds 2. Marts brudt op fra Kjøbenhavn og 4. Marts kommen 
til Vordingborg. Her forandrede han sin Rejseroute og tog 
over Antvorskov til Fyn og derfra til Hertugdømmerne 
(Nyerup, Mag. IV, 518 f.). Der havde 10. Febr. hersket et 
frygteligt Uvejr over Laaland med Storm og Højvande; det 
var især gaaet ud over Nakskov. Rødby og disse Byers Om- 
egn (Nyt hist. Tidsskr. V, 162 fl. Rhode, Saml. til Laalands 
og Falst. Hist., udg. af Friis, I. 33. Mansa, Folkesygdom- 
menes og Sundhedspleiens Hist. S. 287j. 

3j Rentemestre vare dengang Christoffer Urne og Axel Aren- 
feldt. 



408 1625. 

som skall gørriss større Epther dy Nye uogne, nu gørris. 
Saaframdt Greffuen aff Oldenborgs tiener y myn fraa- 
uerelsse ankommer, daa Skall hannem berettis, alt eptherdi 
hanss resolution nogit lenge vdebleff, Saa erre aif mangell 
for foder Øxenen soldt tiil andre, Dog kan man huoss 
aadelen forskaffe hannem nock. Saaframdt band møder 
mig, daa uyll ieg taale med hannem derom ^) lørgen 
wrue ^) skall befhaale laagardtzfogden Paa den Store 
laadgard tiil frede:, athand skall laade luge Ruen nu 
strax. huorsom der er Skaarn udi den^). Vale. 
Datum Nested den 4 Martij Anno MVlb. 

Christian, 

Ted Lyffueri kan siiess y børnehussit. 
Dii Smaa faaner skall gørriss epther dy Store, kan 
ted icke syess saa smadt, daa uyl ted maalis. 

Udskrift: Chanseleren Her Christian friiss tiil hånde. 



•i92. 2«. yVAvU 1625. 

Til Christian Friis. 

Kongen underretter ham om sin Sammenkomst i Lauenborg 
med tiere tj-dske Fyrster og meddeler ham forskjellige Nyheder 
fra Tydskland og Nederlandene. — Kyl. Bihl.*). 



') Allerede 8 Januar 1625 havde Kongen skrevet til Grev Anton 
Giinther af Oldenborg, at han især paa Grund af den store 
Fodermangel gjerne vilde vide, om han nu, ligesom tidligere, 
vilde lade indkjobe et vist Antal Øxne; det var ham umuligt 
at fodre dette Kvæg saa længe som tidligere (Auslåud. Reg.). 

■■') Jørgen Urne var Lensmand paa Frederiksborg 1623 — 21. 

^) Kansleren har her udenfor i Randen skrevet: „Jørg. Vrne 
tilskr. 9. Mart., bestillet med Axel Vrne 9. Martii". 

*) Om dette og flere følgende Breve til Kansleren fra 1625, 
1626 og 1627 gjælder, at de for en stor Del ere skrevne med 
Chifre. Disse ere dels Tegn for enkelte Bogstaver, dels 
Tegn eller Tal for Ord eller Sætninger. Medens Tegnene 
for de enkelte Bogstaver fuldstændig have kunnet tydes ved 
den af Etatsraad Temler dannede Nøgle, der findes i Kgl. 



1625. 409 

— Gud i Himlen være lovet(?), Denne Dag^) 
haffuer nu ende. leg kam inted tiill Lyneborg^), menss 
blefi' til Lauenborg, huordthen kam Administratoren 
af Magdel)org. Ærkebiskoppen af Bremen, Her- 
tugen af Brunsvig, Hertugen af Meklenborg, Her- 
tugen afMeklenborg. Hertugen afGottorp, som ydag 
droge syn kaass. Ted gyck bedre aff, end ieg tenckt hali'de ^). 



Bibi . Kaliske Saml., 4. 436, og har væi-et benyttet af Mol- 
bech i hans Udgave, gjælder det ikke om alle Tegnene eller 
Tallene for Ord eller Sætninger. Temlers og efter ham 
Molbechs Forsøg have ikke altid været heldige og ere heller 
ikke fuldstændige. Den Løsning, der her er forsøgt., støtter 
sig dels paa, hvad man kan formode om Indholdet, dels, for 
Tallenes Vedkommende, paa en sandsynlig alfabetisk Ordning 
indenfor Talrækken af en Del af de med Chifre skrevne Ord. 
Hvor Tydningen kan antages for sikker, er Opløsningen trykt 
med spærret Skrift; hvor man kan have eu nogenlunde rime- 
lig Formodning om Ordet, men ikke nogen Sikkerhed, er der 
tilføjet et Spørgsmaalstegn; i de opløste Ord, som Kongen 
ikke selv har skrevet helt, er benyttet moderne Retskrivning. 
Har det derimod ikke været muligt at tyde Ordet, er 
Tallet beholdt, hvor der er Tal, og Streger benyttede til at 
angive Tegnene og deres Antal. 

') Eller Møde. 

-) 14. Marts var en nedersachsisk Kredsdag bleven aabnet i 
Lyneborg for at forhandle om Valget at en Kredsoberst (Opel, 
anf. Skr. II, 128 &.). Kongen havde selv ønsket dens Udskriv- 
ning (se ovfr. S. 402 f); paa hans Vegne mødte Sigward Pog- 
wisch og Dr. Johan Schønbach med Kreditiv af 12. Marts 
(Auslånd. Reg.). Det kan bemærkes, at de i Molbechs Udgave 
af Brevene I, 185—88 som Nr. 171 trykte Bemærkninger af 
Kongen sikkert ikke høre til disse Forhandlinger; den neder- 
sachsiske Kreds var paa denne Tid ikke for en stor Del øde- 
lagt, og Kongen af Sveiig havde ikke sendt nogen Gesandt 
til Kredsen. 

') Fra Trittau havde Kongen 18. Marts indbudt Administratoren 
Christian Vilhelm af Magdeborg, Ærkebiskop Johan Frederik 
af Bremen og Hertugerne Frederik Ulrik af Brunsvig, Adolf 
Frederik og Johan Albrecht af Meklenborg, Frederik af Got- 
torp og August af Sachsen-Lauenborg til at modes med sig 
i Lauenborg 20. Marts (Ausland. Reg.). De indfandt sig alle 
i de nærmest følgende Dage, dog Hertug Frands Carl af 
Sachsen-Lauenborg i Steden for Hertug August; tillige var 



410 1625. 

Landgreven af Hessen med nogle andre, huorpaa icke 
stor macht Paa ligger, uaar ochsaa deer. Foppius ^) bleff 
holdt der y stor resped huoss dem alle. 

leg haffde nu strax uylled begiifue mig y Rygit ygen, 



Landgrev Morits af Hessen tilstede (Nyerup, Mag. f. Rejse- 
iagtt. IV, 521). 25. Marts enedes nu de af Kongen i hans 
Brev først nævnte Fyrster om Forholdsregler til Kredsens 
Forsvar og til Afværgelse af Indkvarteringer og Gjennem- 
marscher; Kredsstænderne skulde yde Tripelhjælpen in triplo. 
Hvervinger anstilles , Christian IV overtage Pladsen som 
Kredsoberst, der havde været ledig, siden Hertug Christian 
af Lyueborg nedlagde den i Begyndelsen af 1624, og Fyrster- 
nes Gesandter paa Kredsdagen instruei'edes om at fuldbyrde 
disse Beslutninger. Indtil dette var sket, skulde Recessen 
holdes hemmelig, men derefter skulde Fyrsterne underrette 
Kejseren om den vedtagne Forfatning (Recessen findes i Orig. 
sammen med en rettet Koncept i Geh. Ark., Reg. 90, S. 54, 
Conv. 46, og er trykt bl. a hos Jahn, Christian IV's Krigs- 
bist. II, 482 tf.). Det havde under disse Forhold kun lidet at 
betyde, at Kredsdagen i Lyneborg i de samme Dage havde 
valgt Frederik Ulrik til Kredsoberst; thi de nye Instruxer fra 
de ledende Fyrster sikrede Kongens Valg (Opel. anf. Skr. II, 
128 ff.). Men Christian IV ønskede ikke at give Kejseren 
Meddelelse om den lauenborgske Reces; 5. April skrev han 
til Ærkebiskoppen af Bremen og Administratoren af Magde- 
boig. at dette vilde være farligt; han tilraadede at under- 
skrive en anden af ham opsat Reces, i hvilken man holdt sig 
til almindelige Udtryk, og sende Kejseren den (Auslånd. Reg.). 
Denne tingerede Reces er uden Tvivl den, som haves trykt 
med Datura Lauenborg 26. Marts (Warhaflfter Abdruck Kon. 
Maj. zu Dennemarck Schreibens an die Churiurst. Versamb- 
lung, 1627, Fol. Biij f.), og efter hvilken en ny Kredsdag 
skulde udskrives til at bekræfte Kongens Valg til Kreds- 
oberst og til at tage Bestemmelser om Tripelhjælpen in triplo, 
dog kun til Opretholdelse af Fred og Ro i Kredsen efter 
Rigs- og Kredsafskedene; af denne Reces skulde et Exemplar 
sendes til Kejseren. Allerede 2. April var en ny Kredsdag 
udskreven til at modes i Brunsvig 2. Maj (Opel, anf Skr. II, 
138); Kongen udstedte 6. April Kreditiver dertil for Henrik 
Rantzau og Theodor Bussius (Auslånd. Reg.). Men før dens 
Aabning skal der 17. April være udstedt et endeligt Doku- 
ment, hvorved Kredsoberstembedet overdroges Kongen (Jahn, 
anf. Skr. II, 485). 

Den nederlandske Xiesident hos Hansestæderne Foppius van 
Ait}^ema. 



1625. 411 

huilckit endnu i otte Dage icke skee kan, ty ieg tilmig 
haft'uer beskedit Kurfyrsten af Brandenborg ^). Saa- 
snart ted sked Er, uyll ieg begiffue mig tilbaage. Y mid- 
lertyd skali gørriss preparatoria till Fetalie(?), huilckit 
her er megit dyrdt. Ted skall skyekis paa Elben(?). 
Der skall ochsaa rystis nogle aff dy lempelygste Skib, 
Som kan brugiss Paa Elben(?) och Weseren(?). 

Greven af Mansfelds'^) folck, som er aff — , døer 
tiux, hånd sagde till en Officer!?), som heer tilstede Er, 
atty iiaar icke alle en Daler uerdt. Der er ochsaa kom- 
men til Haag(?) Fodfolk fraa — , Enhob Lumpe com- 
paner. huoraff halffparten aldt Er siin kaass. Der uaar en 
greffue aff - , som skulle uerre Oberst(?), hånd lod Fod- 
folket draage syn kaass och drog hiem ygen. Kejserens 
folck eryckun fire Tusind, huilcke, eptherdi dy icke haffuer 
faatt Sold, daa haflfuer dy Plyndrit och røffuid alting om — ^). 
Dy hoUer uerre huss en Greven af Mansfeld y Ostfris- 
land. Dy Hollænder haffuer Spolierid Spinolas*) pro- 
viandt. Tilly ligger endnu ^) Landgreven af Hessens 
land. Dy K atholik er(?) haffuer brendt forstaaden for 
B r e d a (?) aff. Kejsere n hafifaer begeerid aff L a n d g r e v e n 
af H essen, atthand skall faa bannem Fe sti [n] gerne, 
Saa skall Tilly rømme hannem landit. Greven af Mans- 
feld laader sterck werbe, dog kan band Paa dysse Steeder 
icke faa mange. Den syste Storm (?) haffuer alleuegne 
giordt større Skaade end den forrige '^). Spinola er foddrid 

') Jvfr. Brevet af onitr. 10. April 1625. 

'*) Grev Ernst af Mansfeld var i Febr. kommen fra England til 
Nederlandene, hvor han foretog Hvervinger for at forstærke 
sin Hær (Opel, anf. Skr. II, 215 Schybergson. Sveriges och 
Hollands diplomatiska forbindelser S. 15t3. 160. 163. 167). 

^) Om de kejserlige Troppers Plyndringer i Brabant se Schy- 
bergson, anf. Skr. S. 168. 173. Theatrum Europaeum I, 941. 

■') Den bekjendte spanske Feltherre Spinola belejrede paa denne 
Tid den nederlandske Fæstning Breda, der maatte kapitulere 
1. Juni 1625. 

^) Her mangler Ordet: i 

") Om de frygtelige Uvejr paa denne Tid rundt om se Theatrum 
Europaeum I. lOUU. 



412 16'.^5. 

till — . band lud henge en Oberst!?) aff Hestfolket!?), 
buorudoffuer alle banss Ryttere (?) Er offuerløben till 
Staterne^). Derris Fodfolk gaar daageligen dør^). Prin- 
sen af Oranien er nogit tilpass igen^), 45 haffuer ochsaa 
uerrid flux syg, ted baffuer dog uendt sig till beedring med 
hannem. Der^) skreffuen till Foppium, att paa vnder- 
skedtlige tyder Er siiedt et g lo en dis Suerd offuer 
Prinsen af Oraniens kuarteer. Ymellom begge Lejre 
er hørdt y Luften Skryg aff mange Tusind, saatt baade 
S p i n o 1 a och Prinsen a f O r a n i e n haffuer hafft bud 
derheen Ochformenthe att haffue uerrid Ett anslaag. Y 
Meckelenborrig Er syett tre Sole''), vdi den mel- 
lemste uaar et rødt Kart'^). Y — haffuer der bittiss 
nogle Smafule med en Adeler, huilcken dy skulle 
haffue otfuerdyffiit ted synis selsam, dog er ted udi ad- 
skillige Skryffu eiser cow/rmmrf. Ved 141 haffuer et b er ri g 
giffuid syg fraa hiinanden ''), huoraff Er kommen saadan 
Stanck, att alle dy, der er kommen dydhen att besee ded, 
dy erre alle bleffuen død. Vdi ted Stift Osenbryg erre 
alle Prester foriaagid, Som icke haffuer uyllid icke allene 
skille sig ued derriss kuynder, menss ochsaa forsuere baade 
hustrue och børn. Dii uaar M), som gick dy uylckor ind, 
och der dy haft'de giordt ted, saa tog dii derriss indkomst 
fraa dem Och lagde den ty[l] lesuuyterne. Hertugen af 
Holstens broder, som tynthe Kejseren, Er kommen y 
landit ygen^). Markgreven af Anspach Er hastig 

^) Et Mytteri at Spinolas Kyttere, der dog blev dæmpet, omtales 

hos Schybergson, anf. Skr. S. 195. 200. 
'■') Det platttydske d5r, durch. 
*) Prins Morit.s af Orauien døde efter længere Tids Svagelighed 

13. April. 
*) Her mangler Ordet: er. 
'•') Synet af de tre Sole omtales ogsaa i Theatrum Europaeum 

I, 1001. 
•*) Fejlskrift for: Kors. 
") Bjerget Trudenleiden i Uispedemmet Bamberg var revnet 22. 

Februar (Wassenaer, Historisch Verliael alier gedenckwaer- 

diger Geschiedenissea VIII, 145). 
■^) Hertug Adolf af Gottorp, der havde været i kejserlig Tjeneste, 



1625. 413 

(1 d ^), haffcle ted skeed for 7 Aar siiden. daa haffde ted 
beedre kommid tylpaass. Kejseren haffuer ingen Ge- 
sandt hafft paa denne Dag, huilkyt er att forundre, 
lørgen wrne skall befhaalis att laade aage ued tyll ued 
Cronehorrig saoch ued Stranden, som, om gud uyll, skall 
y sommer brugiss till københaffuen. Vale. Datum Oldes- 
lou den 26 Martij Anno 1625. 

Christian. 

Udskrift: Chanseleren Her Christian friiss tiil hånde. 



293.* Oiiitr. 28. Marts 1625. 

Udkast til Skrivelser til Staden Bremen, hvori der bebrejdes 
den at have gjort Vanskeligheder ved Indkvartering at Kongens 
Folk, og til Foppius van Aitzema, hvori han bedes at opfordre 
Bremen til Imødekommenhed. — Geh. Ark. 

Ahn Brehmen, 
Dass man auss dero deputirten relation vernommen, 
dass sii sich nicht gaar willich Erzeiget ihndehm, wass 
man ahn sii begeret, wessen man sich zu ihnen nicht ver- 
sehen hette, wolthe sii nochmahiss Ermaanet haben sich 
einess besseren hiinfhuro zu Erklere[n], souern Es nicht 
geskeen wurde vndt sii dii landtsten"^) mit Ihrem e.rempel 
perplex maachen wurden dass sii alsdan darbei kein for- 
theill haben sollen '^j. 



men var bleven aftakket, opholdt sig i alt Fald i Juni 1625 
paa Gottorp; endnu i samme Aar traadte han i Wallensteins 
Tjeneste (Jahrbiicher f. d. Landesk. d. Herzogth. Schlesw., 
Holstein u. Lauenb. VIII, 44. Dansk biografisk Lexikon I, 
111 ff.). 

'i I Randen har Kansleren her skrevet: „Indicium serenissimi de 
Marchione Ansbachensi". Markgrev Joachim Ernst af Branden- 
borg-Ansbach, f. 1583 f 15. Febr. 1625, havde spillet en be- 
tydelig Rolle som General for den protestantiske Unions Hær 
(AUgemeine Deutsche Biographie XIV, 91). 

'■'j o: Landstånde, Stænderne i Stiftet Bremen. 

^) Et Brev til Bremen i Henhold til Kongens Udkast udfær- 
digedes 28. Marts; det fremgaar heraf, at Bebrejdelserne gjaldt 



414 1625. 

Eine Co^jie soli h: Lewyn V^ daruon zugeskicket 
werdeu. 

Ahn foppium ^), 
dass Er sii zur billicheit Ermahnen soli, dass sii sich 
selbst nicht Etwass, so sii hernacher nicht gerne sehen 
muchteii. auft den haalss Laaden. 



2J)4. 28. Marts 1025. 

Til Thomas Xold. 

Ordre om nogle Karrebøsser, .som han skal lade lave og 
prøve, og om noget Salpeter, der skal sendes til Flensborg for 
at bruges til Krudtfabrikation. — Ge/i. Ark. 

Du sollest dii karrenbyxe Myt einem langen ahn- 
slaage machen lassen, dass man sy ahn der brust ahn- 
setzen kan, vndt ahnfangss mit wehnich Puluer diselbige 
versuchen, biss man siiet, wii man darmit zurechte kom- 
met. Auff der kammer oben hanget noch eine, welche 
ebenso soli zugerichtet werden. Diiselbige muss von- 
binnen noch durchgeboret werden. dan ich nicht anderss 
weyss, alss dass sii von forn weiter dan hiinten ist Dass 
Pyrspuluer^) muss mit fleyss gemachet werden, vndt weill 
zu flensburch gudt Puluer gemachet wirdt, wieauch ihn 
der negde darbei*), alss sollen mit erster geleegenheit zue 



Stadens Uvillighed til at modtage Kongens Tropper i Ind- 
kvartering (Auslånd. Eeg."). Men Staden fastholdt sin Vægring 
(Opel, anf. Skr. II, 168. 192j. 15. Marts liavde Kongen tilskrevet 
Ærkebispen af Bremen om Indkvartering i Stifterne Bremen 
og Verden (Auslånd. Reg.). 

'I Levin Marschalck, Landdrost hos Ærkebispen af Bremen (.jvfr. 
ovfr. S. 220). 

■■*) Brevet til ham er ogsaa dat. 2«. Marts (Auslånd. Reg.). 

3) Piirschpulver, Biirsch- eller Birschpulver af Ordet Bir.sch. 
Jagt, altsaa Jagt- eller Bøssekrudt. 

*) Hos Rivesell, Versuch einer Beschreib. d. Stadt Flensburg I, 
24n ti', omtales to Krudtmøller udenfor Flensborg, en anlagt 
1590 af Gert Rantzau og ødelagt 1G27 af de kejserlige Soldater, 
og en mindre i Nærheden af den større paa Ramsharder Mark. 



1625. 415 

laast Salpeiiter mit darzu gehorigen Schueffuel nach fiens- 
burch zu wasser gebracht werden , welche dem ambdt- 
manne ') daaselbst sollen zugestellet werden. Dattim Sege- 
berg Den 28 Martij Anno 1625. 

Udskrift: Thomass NulP) zu handen. 



295.* Omtr. 80. Marts 1625. 

Til Frederik Gimtlier(?). 

Udkast til et Kekreditiv til Greven af Oldenborg for Oberst 
V. Lohausen; Kongen kan foreløbig ikke erklære sig om hans 
Forebi'ingende. — Geli. Ark. 

Ein recreditif ahn den graffuen von Oldenbiirch 
aufF louhaussen ^). 

Dii Erklerung auff sein anbringen, 
Dass man fuhr dismall sich auff sein begeren nicht 
hatt erkleeren konnen, doch wan Der graff sich resolvircn 



Jvfr. Blom, Kristian IV's Artilleri S. 45. Holt, Flensbnrg 
friiher und jetzt S. 185. 

») Kaj V. Ahlefeldt. 

^) Om Thomas Nold, der l(i24— 34 forestod Tøjhuset i Kjøben- 
havn, se ovf'r. S. 359. 

^) Oberst Wilhelm v. Kalcheim (ell. Kalchum), kaldet Lohausen, 
havde en Tid lang været i Tjeneste hos Kurfyrsten af 
Brandenborg. men fra 1622 hos Grev Anton Giinther af Olden- 
borg (Opel, anf. Skr. II. 1(57). 2. April 1625 fik han Bestalling 
som Christian IV's Krigsraad (Liste over Bestallinger i Geh. 
Ark., Krigsminist. Aflev., Indk. Sager, Christ. IV, B) ; samme 
Dag skrev Kongen til Greven af Oldenborg og bad ham 
licentiere Lohausen, saa længe han selv havde Brug for ham 
(Auslånd. Reg.). Opel fremsætter (anf. St.) den Formodning, 
at han har haft Indflj'delse paa Affattelsen af Christian IV's 
bekjendte Krigsartikler, der udstedtes 10. Maj. Lohausen, 
der blev Krigskommissær hos Christian IV, fangedes 1626 i 
Slaget ved Lutter. Efter længere Tids Fangenskab løslodes 
han, men han traadte ikke senere i den danske Konges 
Tjeneste. Han døde 1640 som mekienborgsk Generalma-jor 
(Allg. Deutsche Biographie XIX, 114 f.). 



416 lG-?5. 

auff dasienige. wass Er mihr zur Stenburch durch h: detloff 
Randtzou hatt anmelderi lassen, alsdan will ich mich 
weiiter Erkleeren ^). 



2%. Onitr. 'å. Aprii I(>2r). 

Til Frederik Gunther(?). 

Udkast til Breve til Hertug August af Lyneborg angaaende 
Biskoppen af Verdens Ret til at stadfæste Abbeden i Lvneborg, 
til Hei-tug Frederik Ulrik af Brunsvig om det ubillige og uhen- 
sigtsmæssige i hans Fordringer til Kredsdagen, og til Sigward 
Pogwisch om Forhandlinger i den Anledning. — Geh. Ark. 

Briffue 

Ahn h: augustum von lyneburch^) vonuegen der con- 
jirniniion dess abdtz zu lynenburch, das weill wir lange 
niiteinander bekandt gewehsen. vndt mihr l)ewust, das Er 
nicht gerne seen muchte. das Einiger wiiderwillen zuisken 
dem hausse holstein vndt Lyneburch sein Solthe. 

Weill nun weldtkundich, das di confirmafion bei dem 
biskop zu ferden gestanden, vndt ihnen dardurch nichtes 
abgeet, alss verhoffet man, Er wurde Es darhiin disponiren 
helffen, dass Es bei dem alten muge verbleiben. 

Dass auch dii grenssachen muchten fuhr dii bandt 
genommen werden von wnparteilichen herren Rehte. alss 
dess hertzogen v: holstein vndt Saxen lauenburchs, welche 
dii sachen zur richtigkeidt bringen konthen. dan man mit 
dem hausse lyneburch in keiner widderuertigkeit zu sein 
begeren ^). 



*) En Besked af det angivne Indhold udfærdigedes 30. Marts 
1625 i Segeberg (Geh. Ark., Eesolutiones u. Bescheide Fol. 
10). Koncepten li Au«land. Conc.) er skreven med Frederik 
Giinthers Haand. 

^) Hertug August af Lyneborg, Sen af Hertug Vilhelm d. yngi-e, 
i. 1568 f 1636. blev først regerende Fyrste ved sin Broder, 
Hertug Christian den ældres Død 1633. 

^) 3. April udfærdigedes der et Brev til Hertug August i Over- 
ensstemmelse med Kongens Udkast (Auslånd. Eeg. Koncepten 



1625. 417 

Ahn b: l'ri: wklerich ^), diueill man auff ledtzstem kreis- 
dage ^) etzliche seiner postulaten nicht hatt willigen konnen, 
So hatt man dass vertrawen zu ihm, Er wurde Es nuhmer 
auch darbci bewenden lassen, Dau Es sich darhiin ahn- 
sehen lest, alss soltben etzliche ihren privaten nudtzen 
darauss suchcn, dan dii Exfeldiske trennung, so mit landt- 
folck geskeen, worauff keine kosten hatt geen konnen ^), 
dem kreidtz nicht billich kan ahngemuhted werden. Dii 
Einkuartiirung halber solthe man billich gesprochen haaben, 
cum res adhuc fvit integra, Ehe dass krigsfolck das geldt 
in den handen bekommen. Dan der kreidtz Einmahll dass 
geldt ausgeleget, daa Es nicht woll administriret, So hette 
man billig dii commissarien dårum zu besprechen, dass 
sii di wnthertaanen bei der zahlung nicht haben inacht 
gehabdt. 

Dan wan Etwass beim kreidtz ihm dem faall zu suchen 
wehre, So hette man disses ordtz Ein grosses zu fodern, 
ihndehm sii dass folck inss ambdt Siicke, welches im kreidtze 
nicht gelegen, lossiret, wohr sii den wntherthaanen Einen 
fast wnwiderbricklichen skaaden gedan. 



i Ausland. Conc. er skreven af Fred. Giinther). I Brevet om- 
tales, at der har været Stridigheder mellem Christian af Lyne- 
borg og den afdøde Biskop af Verden Philip Sigismund an- 
gaaende Konfirmationen af Abbeden for vSt. Michaels-Abbediet 
i Lyneborg; da Kongens Sen Hertug Frederik nu er bleven 
Biskop af Verden, bedes August paavirke sin Broder til Forlig. 
Angaaende det nævnte Abbedi se ovfr. S. 245; det synes, 
som om Kongen nu har indtaget et i Modsætning til 1622 
forandret Standpunkt; Domkapitlets Ret omtaler han ikke 
længere. 

*) Ogsaa Brevet til ham er udfærdiget 3. April (Ausland. Reg. : 
Koncepten i Ausland. Conc. er skreven af Fred. Giinther). 

'•*) Om Kredsdagen i Lyneborg, der var sluttet 31. Marts, se 
ovfr. S. 409. 

^) Talen er om., at brunsvig-wolfenbiittelske Tropper i Oktbr. 
1621 i det syd for Hertugdømmet liggende eichsfeldske Gebet 
havde sprængt en Del af Christian af Brunsvigs Tropper fra 
hverandre, og at Hertugen nu af Kredsen fordrede Erstatning 
for Udgifterne derved (Opel, anf. Skr. I, 293. II, 131). 

27 



416 1625. 

Der von Ertften skreibet, Er seii zn stolsenou ahn- 
ijewissen, nach dem ambdt Sycke sich zuuerfiigen ^). 

Dii konsten(I) der Brusselske Lci^a^iow ist nicbt Einzu- 
willigen. weill dergeleichen Legationen ohne fobrbewust 
der Semdtlicben Stende nicht konthe abgeben. 

Man muss dii Legation an den keisser alligiren. wohrum 
si selbst angebalthen '). 

[Ob ^) man kontbe den Lyneborgisken Stadthalther ahn 
einen Ordt beskeiden vndt mit im reeden, dass man es 
daarbiin Disponiren woltbe. dass die zuebne companien 
soltben bezaahlet werden. souern sii dass ander. worzu sii 
docb webnicb berecbtiget, fallen lassen Auss den forigen 
argumentis. weill sii das geldt. so sii von dem kreidtze zu 
fodderen vermeiiien, Ibren Commissaris zu fodderen baaben. 

Dii Spansken geben fobr, dass sii durcb ihre beambd- 
ten ihns ambdt Siick gewissen, welcbes docb ausserbalb 



') I Septbr. 1G23 var der i Stolzenau blevet sluttet en Overens- 
komst mellem brunsvig-lyneborgske Beluldmægtigede og 
Tillys Oberst Dietrich Ostman von Erwitte (Erffitte) om, at 
12 af dennes Kompagnier maatte indkvarteres i Grev- 
skabet Hoya, der laa i den westfalske Kreds. Et af disse 
Kompagnier blev af de brunsvig-lyneborgske Fyrster henvist 
til Amtet S^'ke, der herte til det nævnte Grevskab, men, som 
ovfr. S. 810 omtalt, var pantsat til Christian IV. Kongen hævdede 
nu. at hvis Hertugen kunde fordre Erstatning hos Kredsen 
for den øvrige Indkvartering, maatte han ogsaa kunne gjere 
det for den Skade, som de fremmede Tropper havde paaført 
det ham pantsatte Amt (forskj. Aktstykk. i Geh. Ark., Bruns- 

- vig-Lyneborg. Fase. (M. Opel, anf. Skr. II, 23. Om Erwittes 
Indkvartering se flere Breve i Warhaifter Abdruck Kon. Maj. 
zu Denneraarck Schreibens an die Cliurf. CoUegial Versamb- 
lung, 1627, Fol. Bij f. og Brevet af 14. Maj 1625). 

'■') Hertugen havde fordret, at Kredsen skulde erstatte ham Ud- 
gifterne ved et 1622 til Bryssel afsendt Gesandtskab; Kongen 
fremhæver herimod, at det var afsendt uden Stændernes Vi- 
dende, og at han meget snarere kunde fordre Erstatning for 
sine Gesandtskaber til Sachsen og Kejseren, som vare iværk- 
satte paa Kredsens Begjæring (Opel. anf. Skr. Il, 131. Det 
udfærdigede Brev af 3. April). 

^) Det indklamrede er overstreget af Kongen. 



1625. 419 

kreidtzis ist, wclcher skaadeii billich bey denienigen, so 
sii darhin gewissen, zu suchen.] 

Sygfrid Paawisk Soli den lyneburgesken Cbanseler 
oder den grosfogit zu sich nach wynsem ^) bcskeyden 
vndt mit ihm reeden, dass sii dii sachen mit foderung der 
kosten, so abn der Brisselske Legation vndt anderer fob- 
derung, wobrzu sii doch webnicb befuget, wollen fallen 
lassen, alsdan woltbe man sich darhiin bearbeiten, dass 
der kreydtz di zuebne companien bezahlen sollthe. Dii 
argumenta. so ihm Braunswickskem Schreiben ahnge- 
zogen seindt, kan man zumtheill alligiren^). 



297.* Omtr. G. April H»2r). 

Udkast til en Skrivelse til Generalstaterne, hvori de opfordres 
til at formaa Kongen af Sverig til at erklære sig om sine Hen- 
sigter. — Gch. Avle. 

Weill man vernommen, dass den 20 Aprilis Skestkuff- 
tich (I) Ihn den haag Eine versamlung ahngestellet, wohr- 
hiin vermudtlich des k: Ihn Suehden gesanther auch kom- 
men wirdt, weill Ihnen Nuhn woU bewust, wii hoch ich 
mihr dass gemeine wehsendt håbe ahngelegen sein lassen, 
Ich haber(I) Nochderzeit nicht håbe Erfhaaren konnen, wass 
Sueden darbei thun will, alss begeret man, sii woltheii 
Sueden darhiin disponiren, dass Er sich Erkleeren wollthe, 
wass Er thun wilP). 



') Winsen i Brnnsvig-Lj'neborg. 

'■') 3. April udstedtes der et Kreditiv for Sigward Pogwiscli til den 
lyneborgske Statholder i Celle, Julius v. Biilow, til „Grossvogt" 
og Kansler Johan Behr og til Dr. Erik Heidemann (Auslånd. 
Reg.). Om den sidste af disse se Brevene 1632—35 S. 305. 

^j En Skrivelse til Generalstaterne af dette Indhold udfærdigedes 
(i. April (Auslånd. Reg.). Det skyldtes en Aftale mellem 
engelske og nederlandske Statsmænd, at der var berammet 
et Mede i Haag til 20. April, hvortil de forbundne Magter 
skulde sende Gesandter; men Gustav Adolf vilde ikke sende 
nogen saadan, og Modet kom slet ikke i Stand (Opel, anf. 
Skr. II, 116. 218. Schybergson, Underhandl, om en evangel. 

27* 



420 1625. 

298. (Miitr. 10. April 1025. 

To Udkast til en Memorial om Grunden til, at Kongen har 
ønsket en Samtale med Kurfyrsten af Brandenborg. Kongen ud- 
taler deri Ønsket om. at Kurtyisten vil søge at formaa Gustav 
Adolf til at overtage den af ham (Kongen) samlede Hær mod 
Erstatning af de Udgifter, han hidtil har paadraget sig til den; 
hvis Kurfyrsten ikke vil gaa ind derpaa, her han udtale sig om, 
hvad han og Gustav Adolf da ville gjøre. — A (skrevet med 
Blyant) og B i Geh. Ark. 

A. 

Dy wrsache, wohrum Ich fuhr disniahll den Churfursten 
von Brandenburch håbe Sprechen wollen ^). 

1. Weill nuhmer Riichtbahr. Ihn welcher verfassung 
ich mich Eiugelassen, dem gemeynem wehsendt zum besten, 
Auch ein gross theill dess Nydersexigen kreydtzis Stende 
Ihn Einen zimlichen meynung gebiacht, also dass sii 
verhoffendtlich zu demselbigen handell Sich accommodiren 
werden, 

2. vndt weill mihr fuhr dissem vom Engelskem gesan- 
then vertrostung gedan ist, dass Sueden vndt Brandenburch 



allians S. 77 fif. Schvbergson. Svei'iges och Hollands diplo- 
matiska forbindelser 1621—30 S. XLVII ff.). Allerede 24. 
Marts havde Christian IV besvaret en Skrivelse fra Kurfyrst 
Frederik af Pfalz. hvori han bad ham sende Gesandter til 
Mødet; han erklærede, at han ikke var utilbøjelig dertil, 
skjønt han ikke var anmodet derom eller vidste, hvad der 
skulde forhandles der (Auslånd. Reg.). Kongen skal for øvrigt 
have udtalt sig meget mistvivlende om et Resultat af det 
nævnte Møde (Rusdorf, Mémoires et négociations secrétes I, 
544). 
^) Allerede 22. Marts havde Christian IV foreslaaet Kurfyrst Georg 
Vilhelm en personlig Sammenkomst. 9. April om Aftenen sent 
kom Kongen til Zechlin i Nærheden afAVittstock i det nordlige 
Mark Brandenborg og havde der den følgende Dag en Sam- 
menkomst m.ed Kurfyrsten; 12. April forlod han atter Zechlin 
(.jvfr. ovfr. S. 411. Nyerup, Mag. f. Rejseiagtt. IV, 523. Mol- 
bechs Udg. af Brevene I, 222. Moser, Patriotisches Archiv V, 
225 f. Opel, anf. Skr. II, 133 f. Schybergson, Underhandl, 
om en evangelisk allians S. 86 f. Schybergson, Sveriges och 
Hollands diplomatiska forbindelser S. 193. 210. 215j. 



1625. 421 

sich auch hiirbei woltheu fiinden lassen, disse Armei zu 
attretteniren, weill ich aber auss den offertis, So der kon: 
v: Sueden gedan, Souyll vernomnien, das bei ihm Solche 
resolution Nochderzeit nicht genommen ist, Sondern man 
versere noch ahn dem ordte in preparatoriis, auch diselbige 
fohrslege dergestaldt beskaffen gefunden, dass ich diselbe 
nicht zuuerbesseren weiss, daa Sii nur konneii practiciret 
werden, Ich fuhr meine persohn kan Solches auff dii 
manihr inss werck nicht bringen. Weill mihr nuhn ihn 
hogster warheit von solchen des kon: v: Suehden offertis 
niehmall beuust, Ehe si mihr auss Engelandt zugeskicket ^). 
vndt ich gerne Sehen muchte, das das gemeinig wehsendt 
durch meine persohn nicht muchte Ihn Stecken geraathen, 
vndt ich dem wercke nicht mehr hinderlich so[I]the sein 
dan befordelichen, Auch heuthe oder morgen, wahn alles 



*) Det var uden Tvivl 20. Marts, at Christian IV fra den engelske 
Konge havde faaet nærmere Underretning om de Forslag, 
som Gustav Adolf havde stillet om sine Betingelser for en 
aktiv Optræden i Tydskland. Paa den Dag havde nemlig den 
engelske Sekretær i Hamborg Joseph Averie overbragt Kongen, 
der da opholdt sig i Lauenborg. nogle Breve, som vare sendte 
til Anstruther; denne havde, inden man vidste derom i Eng- 
land, efter Kongens Ønske begivet sig til Haag. Averie fik 
ludtrykket af at Christian IV blev bragt ud af Fatning 
(seemed to be troubled) ved at here om Gustav Adolfs Tilbud 
(Nyerup, Mag. f. Rejseiagtt. IV, 520. Schybergson, Under- 
handlingarna S. 68. Rusdort, Mémoires et négociations secrétes 
1, 516). Samme Dag skrev Kongen et egenhændigt Brev til 
Anstruther, at hvilket dog kun Uddrag kjendes; han skal deri 
have udtalt Ønsket om, at Kongen af Sverig maatte faa, hvad 
han forlangte, og at han selv maatte faa sine Udgifter erstat- 
tede, hvilket stemmer med hans Udtalelser i Forhandlingerne 
med Kurfyrsten af Brandenborg (Rusdorf, Mémoires I, 544). 
Efter et andet af Anstruther selv givet Uddrag af et egen- 
hændigt Brev til ham fra Kongen, som han ikke betegner 
med noget Datum. men som sandsynligvis er det samme som 
det af Rusdorf omtalte, har han deri udtalt sig nærmere an- 
gaaende sine Fordringer til England og Generalstaterne om 
Hjælp og truet med at slutte Fred og lade andre være ene 
om Kampen, hvis han ikke fik, hvad han vilde (Schybergson, 
Underhandlingarna, Bilagor S. XV i'.). 



422 1625. 

nach wunsk nichte miichte ablauffen, Man nicht sagen 
solthe: hette man Es bei den vndt den forsieegen be- 
wenden lassen, alsdan hetthe Es Einen besseren fordt- 
ganck gewunnen. So wolthe Ich dem v: Brandenburch zum 
hogsten gebetben haben, Er wolthe den kon: v: Suehdcn 
darhiin Disponiren, dass Er dem fohrslaage nach dii Armei, 
So itzo beisammen, zu der Seynigen Nehmen ^) vndt mihr 
dasselbige, so sii mihr bis auff den Munsterpladtz gekosted, 
wiiderum Erstatten vndt verner mit dem Nydersexigen 
kreydtz vndt andere confæderirten vhm fernere zulaage 
tractiren. Wass icli fuhr meine persohn darzu helffen 
kan, darein sollen Sii mich ganss willich befiinden, vndt 
darnach Seiness gefallenss darmit zu JJisponiren, wii vndt 
welchergestaldt dass werck zum besten ahnzugreiffen Sein 
muchte. Daaucli Sii Nebenst dem ko: Ihn Sueden dass 
werck ahnnehmen wolthen vndt Solches fordttreiben, So 
wehre meynes Erachtenss keiin Neger vndt besser we[r]ck. 

Secunda propositio. 

Daa sich nun Brandenburch Enskuldigen muchte, dass 
ihm Solches nicht thunlich, auch bei Sueden solches nicht 
zuuerrichten vermeinen wurde, wirdt Endlich di fraage sein, 
wass dan der Suede vndt Er thun wollen. Vono casum. daa 
sii auff ihr eigenhand Eine Armei richten wollen. So muste 
man wissen. ahn welchenordt Es sein Solthe. auch wii balde 
diselbige kunthe auffgebrachtwerden, auchui starck. Auffdass 
niihu der von Brandenburch nicht meinen soli, dass ich ohne 
wrsache dasselbige zuuissen begere, alss sollen nachfolgende 
rationes Eiiigefiihret werden: daa sii Eiiue Armei a parte 
auffrichten werden, So wirdt disse Armei dardurch diste 
Suecker. vndt daa di Ihrige Spetter ihns feldt dan disse 



') Gustav Adolf havde stillet som Betingelse at han aleue fik 
Direktoriet over den Hær, som skulde virke i Tydskland 
(Kusdorf, Mémoires I. 442. Schj'bergsou, Underhandlingarna 
S. 45. 53). Om den engelske Gesandt i Haag Dudley Carletons 
Bedemmelse af Christian IV's Forslag om at overlade sin 
Hær til Gustav Adolf se Schybergson, anf. Skr. S. 89. 



1635. 423 

kommen wirdt (welches zuuermuthen ist), alsdan wirdt 
dii ganse catholisJce macht auch ') mich drengen, vndt daa 
disse Armei, dass godt genedichlich abuenden wolle, En- 
wedder getrennett Oder soueit muchte gebracht werden, 
dass man sicb reteriren muste vndt dem impetum, wii Es 
notich, nicht austeen vermuchten, wass darauss dem Nyder- 
sexigem kreydtze vndt denen vhmliggenden lenderen fuhr 
Eiine gefahr endtsteen wurde, dasselbige ist leychtlich 
zuerachten, vndt daa solches, welches der almechtiger 
genedichtichen verhiitten wolle, geskehn wurde, alsdan 
wehnich hoffnung Sein, dass man mit der Obengemelther 
Artnei, So von ihnen auft'gebracli[t], Etwass solthe aus- 
gerichted sein. 

Wan auch Sueden vndt Brandenburch zu disser Armei 
sich versteen werden, konthe noch disser nudtz dem Bran- 
denburger zuuaxen, dass, daa Er wnuermerckt tractirete 
vndt stille Sesse, So wurde Er bei Saxen ihn keiner ver- 
dacht kommen, vndt muglich Saxen durch dass exempcll 
neutrall verbleiben, auch Seine Lender dess durchzugss 
verskonen, welche zur contribution Ein grosses helffen kan, 
daa man sonsten, Soe weit di durchziige sein wurden, nichtes 
haben wurde. 

[Wolthe nun der Suede Sein folck] '). 

B. 

Dii wrsache, wohruhm Ich fuhr dismahll den Churt'ursten 
von Brandenburch haabe Sprechen woUen. 

Weill Nuhnier fast kundtbahr, ihn wass krigsuerfassung 
ich mich Eingelassen, dem gemeinem wehsendt zum 
besten, Auch den grossisten theyll der Sterule des Nyder- 
sexigen kreydtzis vermucht. dass sii dii liiilfHiche bandt 
von demselbigen nicht abziihen wollen, 

Vndt weill mihr fuhr dissem von tlem Engelskem ge- 



') Fejlskrift for: autt? 

') Det indklamrede er overstreget. 



424 1625. 

santen vertrostung geskeen , das Sueden vndt Branden- 
burch sich auch darbei wolthen fiinden lassen , Aveill ich 
aber in den offertis, so a parte Sueden geskeen, soiiyll 
verstanden, das bei im Solche resolution nochderzeit nicht 
ist genommen, Sondern man versere an dem orthe noch 
in pr§paratoriis, Ich befiinde auch diselbige fohrsleege 
dergestaldt beskaffen, dass ich fuhr meine persohn diselbige 
nicht zuuerbesseren weiss, Daa sii nur konnen practiciret 
werden. Weill mihr nuhn Ihn hogster wahrheit von 
Solchen dess ko: in Suehden offerten niemahlss bewust, 
Ehe sii mihr auss Engelandt zugeskicket, vndt ich nicht 
wolthe, dass dass gemeine wehsendt durch meine Persohn 
Ihn Stecken solthe geraathen, auch meine persohn dem 
wercke mehr hiinderlich dan forderlich sein solthe, Auch 
vber lanck oder kurdtz. wahn dass werck den gewunskethen 
F^nde oder zueck nicht Erreichen wurde. man nicht Saagen 
muchte : hette man ess bei den Oder den fohrsleegen ver- 
bleibeu lassen, So wehre Ein bessers Eifolget. Alss wolthe 
ich dem v: Brandenburch freund, vetter vndt Suegerlichen 
gebethen haben, Er woUe dem gemeiuem wehsendt zum 
besten den ko: v: Suehden darhiin Disponiren, dass er 
disse Armei, So itzo beisammen, der seinigen adiungiren 
wolthe vndt mir meine gedaane kosten Erstatten vndt 
ferner mit dem Nydersexigem kreydtze vndt andere con- 
f§deranten vhm fernere zulaage tractiren. Wass ich fuhr 
meine persolm allemahll demselbigem wehsens zum besten 
thun oder leiisten kan, darein sollen sii mich gans willich 
befiinden ^). 



^) Kurfyrsten fraraadede i sit Svar paa Kongens Udtalelser 
denne at opgive sin Deltagelse i Krigen og søgte at paavirke 
hana til at gaa ind paa, at han og Gustav Adolf skulde enes 
om hver at have Anførselen over sin Hær. Kongen afviste 
vel ikke aldeles Tanken herom, men stillede sig kølig til 
den Opfordring, som den brandenborgske Gesandt Gehejme- 
raad v. Gotze kort efter overbragte til ham i l\.jobenhavn om 
et personligt Møde med Gustav Adolf. Derimod gik han ind 
paa at sende Christen Thomesen Sehested som Gesandt til 



1625. 425 

290.* 10. April 1025. 

Til Hertii^iude Sophie af Mekleiiborg. 

Kongen beklager, at han ikke har truttet hende, men kan 
ikke besøge hende paa Tilbagerejsen. — (ich. u. Haupt-Arch. i 
Schwerin. 

Freundliche, vielgeliebthe Schuester, dein schreibendt 
ist mihr heutlie alhie zu handen ganss woll Eingeliffuerdt, 
worauss ich deine Enskuldigung, so ganss wnnotich ist, 
vernonimen håbe, dan ich nich zueiffle, dan du wehrest 
zustelle gewehsen, du hottest mich lo gerne gesprochen, 
hette ess auch fuhr meine Persohn gerne sehen mugen. 
Weill ess Aaber fuhr diss mahll nicht hatt geskeen konnen, 
alss hofie ich, der Liebe godt kan andere gelegenheit an 
dii handt geben. Fuhr dismahll werde ich nicht meinen 
weck daahiin, wohr ich herkommen, nehmen. Befhele 
dich ^) hiemit dem schudtz dess Allerhogsten vndt verbleibe 
allezeit 

Dein getrewer Vetther, Schuager vndt Bruder 

Christian. 

Datum Scheelyn den 10 Aprilis Anno 1625. 

Udskrift: Der hochgebornen Fiirstin, vnser freundt- 
lichen, Lieben Muhmen vndt Schwester, frawen Sophien, 
geborne zu Schleswig Hollstein, Hertzogin zu Meckelburg, 
Fiirstin zu wenden, Gråfin zu Schwerin, der Lande Rostogk 
vndt Stargardt Frawen, wittiben -). 



Stockholm, hvor ogsaa v. Gotze begav sig hen (Moser, Patrio- 

tisches Arch. V, 223 f. Schybergson. Underhandlingarna 8. 

86 E. Brevet Nr. 300). Jvfr. om Modet i Zechlin Brevet af 

omtr. 3. Juni IQih. 
^) Ordet er skrevet to G-ange. 
'■') Sophie, Datter af Hertug Adolf af Gottorp, f. 1592. g. m. 

Hertug Johan IV af Meklenborg, Moder til Hertugerne Adolf 

Frederik og Johan Albrecht, f 1034. 



426 1625. 

300. 20. April 1625. 

Til Christen Thoineseu Sehested. 

Nogle Tillæg til hans Insti-ux som Gesandt til Sverig. — 
Den Lcdrcburgske Manuskriptnaml., Fol.. A'/. l-il. 

Dette skall annedcris Instructionen. 

Om Søstederne Enten En eller tleere sig ymod dette 
gemene werck wille opponere, huorudoffuer man kunde 
bliftue foraarsagit dennom att tylltaale, Om ochsaa sligdt 
kon: aff Suerrig kunde werre ymod. 

Actum Rossenborrig den 20 Aprilis Anno 1625. 

Christian. 

NB. Saframdt kon: aft' Suerrig uill antaage Myn ge- 
worben Armcu. daa Skall den hanncm strax, Naar hanss 
Commissarier ahnkommer, tilstillis, dog cum restitutione 
expensaruni '). 



*) li). April var der blevet udstedt en Instrux for Christen Tho- 
mesen Sehested som Gesandt til Gustav Adolf Det hed i 
den, at Kongen af Kurf3'rsten af Brandenborg havde erfaret 
den Fortrøstning, som Gustav Adolf havde givet ham om 
med en anselig Hær at ville rykke ind i Tydskland langs 
Oderen; men af Gustav Adolfs sidste Brev til ham (af 28. 
Marts) saa han til sin Beklagelse det modsatte. Hvis han 
kom til at staa alene, maatte han forlade Værket paa Halv- 
vejen, og han haabede derfor, at Gustav Adolf ikke vilde 
trække sig tilbage, men meddele ham sin Beslutning; kunde 
intet andet opnaas. skulde Sehested minde ham om hans 
Løfte til den franske Gesandt (des Hayes) om at sende Kur- 
fyrsten af Brandenborg 4000 Mand til det belejligste Sted 
(Svenske Akta V. 16. Jvfr. Schj'bergson, Underhandliugarna 
S. 88). 21. April rejste Sehested til Sverig (Nyerup, Mag. f. 
Rejseiagtt. IV, 525). 1 sin Forestilling til Gustav Adolf af 2. 
Maj udtalte han i Overensstemmelse med sin Tillægsinstrux, 
at Christian IV hellere vilde overlade ham sin Hær end se 
ham fuldstændig opgive Sagen (Moser, Patriotisches Arch. V, 
194). Om Gustav Adolfs Svar se Brevet af 21. Maj 1625. Se 
for øvrigt om Sehesteds Sendelse Hallenberg. auf. Skr. V, 
.32.3 ff. Slange S. 543 ff. Verbaal van de Ambassade van 
Gaspar van Vosbergen bij den Koning van Denemarken S. 27. 



1625. 427 

301. 20. April 1625'). 

Til Frederik Giinther. 

Udkast til en Skrivelse til Hertug Frederik Ulrik at" Brunsvig, 
hvori han opfordres til at hindre Tillys Gjennemraarsch gjennem 
sit Laud. Med Hensyn til Amtet Syke forlanger Kongen en Ud- 
førelse af Aftalerne. — Gdi. Ark. 

Ai)dtwordt auff h: fri: wldrichss Schreiben ^). 

Tylli schreiben. wieauch wass a parte Brunswick zur 
andtwordt ist gegeben, hatt man vernommen vndt diselbige 
beandtworthung dermassen befunden, dass sii nicht besser 
fuhr dasmahll hette sein konnen. 

Wass bei ledtster versamlung vom verdiskem Chanseler 
des schreibendt halber au tilli ist fohrgegeben worden '-'), 
ist zuar fuhrlengst befholen worden, aber bei wehm ess in 
Stecken gerahten, kan man disses ordtz nicht Eiigendtlich 
wissen. Dii verhinderung der munsterung betreffende, 
wiil man disses ordtz souiil mugelich fuhrkommen, Es steet 
aber ein gross theiill bei dem v: Brauns:, Souern er ihm 
verstatten wirdt frey durch zupassiiren, welches er Licht- 
lich mit sein landtfolck wehren kan, aldii weill der tilli 
so gaar starck nicht ist, worauss, souern er P^s nicht 
wehren wirdt, Erfolgett, dass, sobalde ich sein auffzug ver- 
mercken werde, Ich im gewislich begegnen werde. wor- 
uber der sedes helli woll Ein zeitlanck daselbst ihm lande 
bleiben muchte, wohran Er dan selbst wursach wehre. 



') Frederik Giinther har skrevet dette Datum udenpaa Brevet. 
26. April udfærdigedes ogsaa Brevet til Hertugen i Overens- 
stemmelse med Udkastet (Ausland. Reg. Koncept med Fr. 
Giinthers Haand i Ausland. Couc). 

'^) Hertugens Brev var af 17. April (Geh. Ark., Brunsvig-Lyne- 
borg, Fase. 50 a). 

^) Frederik Ulrik havde i sit Brev omtalt, at han for nylig havde 
sagt til den verdenske Kansler Martin v. der Meden^ at han 
gjerne saa, at Tilly blev underrettet om Kongens Krigsforfat- 
ning, og V. der Meden lod formode, at det allerede var sket, 
men Tillys Brev tydede ikke paa det. 



428 1635. 

dass also den tilli in den kreydtz hiinein gelassen wurde, 
sichselbst zur ruin. 

Dii verschreibung dess hausses Syck betreffende, 

Dass ich endwedder mein geldt oder genucksam versiche- 
rung bekommen muchte. In Newe tractaten auff weiniger 
oder mebr lahrskaar mich einzulassen hin ich ganss nicht 
gemeinet. Mihr verwunderdt aber nicht wehnich, das man 
dii copiam der Lyneburger recusation niemalss hatt mit- 
geskicket ^), vndt daa es lo nicht sein kan, dass Lyne- 
burch m\t Consentiren \f'\\\^ So fnllendtzihe man ess aparte 
Braunswich dergestald, wii ess einmahll verabskeidet, alsdan 
will man sehen, wii man selbst mit Lyneburch zurechte 
kommet. 

Sliislich 

Bedancket man sich der guther communication vndt begeret 
man disses ordtz. man wollthe ess continviren. 

Udskrift: Andtwordt auff dii Braunswichske Schreiben. 



302. For 10. Maj 1625 »). 

Kongens Ordrer om. hvad der under hans Fraværelse skal 
foretages i forskjellige Henseender paa Kjøbenhavns Slot, Rosen- 
borg, Frederiksborg og Kronborg og de tilliggende Len. — Mol- 
bechsk Af.slcr. i Kgl. Bibi., Ny kgl. Saml., 4., 985 c'). 



') Om Pantsættelsen af Amtet Syke til Kongen se ovfr. S. 310. 
I et Brev til Hertug Frederik Ulrik af 18. Jan. 1625 havde 
Kongen udtalt Haabet om, at de lyneborgske Hertuger vilde 
give deres Samtykke til Pantsættelsen (Auslånd. Reg.); men 
i sit Brev af 17. April meddelte Hertugen, at de havde 
nægtet det. 

'•*) Natten mellem 9. og 10. Maj bred Kongen op tra Frederiks- 
borg og begav sig over Roskilde til Falster og Laaland og 
derfra til Hulston (Nyerup, Mag. 1. Rejseiagtt. IV, 527 tf). 

•■') Originalen fandtes i Kgl. Bibi., da Molbech lod Afskrifterne 
til sin Udgave tage, men har ikke nu været til at finde. 



1625. 429 

1. Kuyndfolcken Paa alle Laadgarden skall forskaffis 
hiiessom dii behøffuer, saatt dy inted haff'uer att bye 
epther. 

2. Den lange Staall till frede: Skall fliies med taag, 
saatten Er tør, vdiligemade Laagarden Skelnis med Straa, 
naar gud uyll, att langhalm er att bekomme, ymidlertiid 
Skall der hengis Steen Paa. 

3. Ted wdskud, som nylligens paa den Store Ladgard 
er saatt op till fehstallen, Skall ferdiggørris, saatt gaulene 
tilmuris och baaserne fliies, dog aff bønderne. Lofftid 
skall med Elletreer och anden let tømmer offuerleggis, 
saatt høe och foder kan ligge derpaa. Vdi samme vdskud 
skall gørris krøbber til feet såsom y øxenstallen, hnylcke 
skall huggis till københaffuen och eptherhanden framføris, 
saatty ymod dentyd, feet skall stallis, kan uerre ferdige. 
Brøndmeysteren Skall legge render ind y samme krøbber, 
saoch indy den nye Melcke Stuue. Vdi samme vdskud 
skall leggis thuende render vnder lorden, saatt uandit kan 
løbe aff, huortill skall skaffis Plancker fraa køben: 

4. Kallestyen skall offuerleggis med deeler, huilcke 
skall ligge løsse, indtil dy bliiffuer tørre. 

5. Steengerdene alleuegne Skall fliies aff Bønderne, 
Epthersom ted sig bøer, Och skal den grøfft ymellom Lad- 
gardtzmarck och freersløff^) opkaastis. huilcken halffparten 
aff Slottid och halffparten aff' Bønderne Skall betaalis. 

6. Thuende gaule Skall Paa den Staal ued Berider- 
gaarden opmuris, den Ene, som uender ymod beriider- 
pladtzen Och staar paa muren, den anden ued enden, 
dersom weerid haffuer Slaagit hussid neer ued enden aff' 
Porten. 

7. Ted tømmer, som endnu staar offuerende, skall 
taagis neder Och leggis udi den Staall, som tackt er. Och 
merckis aff' En tømmermand, saatt man ted ygen kan 
bruge. 



^) Frerslev ved Frederiksborg i Herlev Sogn. 



430 1625. 

8. Ted Blegehuss, som er bygdt Paa Ølskøbss marck ^), 
skall fliies med taag och wynduer saoch dørre, och settis 
derudi et kuyndfolck, som derudi kan boe, dog att hun 
inted fee boller, som kan gørre skaade y wangen. Vdi 
samme huss skall vdbrydis den keedel, som nu derudi 
Staar, och En anden, Som tienliger til en bygekeedell Er, 
fraa køben dertill laade henthe. 

9. Der skall fraa københaffuen forskickis ty fanger 
med En, som kan tage uaare paa dem, huilcke paa frede: 
skall Spiissis, saoch udi taarnit om Natten foruaaris. Dy 
samme Skall needertaage En huelliuing Och ued samme 
arbeide forbliffue, indtill sligdt forrettid er. 

Fortegnelse Paa folcket, som skall affskaffis. 

1. Tønnis Smyd^) Skall yckun beholde saa megid folck, 
som band kan holde 1 Postuogen och 4 aarbeidtzuogne ued 
macht med. 

2. Sneckeren '^) skall Skaffe hans folck ganske aff. 

3. Spormaageren*) Skall aliene bliffue, mens folckit 
affskaffe. 

4. Saadelmageren^) och hans Søn Skall bliffue, dy 
andre affskaflis. 

b. Hyulmaageren") med En dreng skall bliffue, dy 
andre affskafiis. 

6. Den fulefanger, som syst aff' tydtzland kom, skall 
blyff'ue, den anden, som er den gamles søn, Skall affskaftis. 

7. Dii thuende wrthegardtzmend skall huer beholde En 
suend och en dreng. 

8. Den, som uaarer Paa kaanyneckerne, Skall affskaftis. 



1) Jvfr. ovfr. S. 322. 

*) Vistnok Tønnis Skulrave, Grovsmed ved Frederiksborg Slot 

(Frederiksborg Lensregnsk.). 
•'') Hans Barchmaun. 
'*) Steffen Madsen. 
'") Caspar Adolf. 
**) Jakob Olsen. 



1625. 431 

9. Torngemmeren Skall affskaffis, och skull porteneren 
udi den Nederste Pordt waare taarnit med Porten. 

10. Der skall ickun hollis I postuogen och 4 arl)eidtz- 
uogne, høeknipperne skall affskalfis. 

11. Tyl huer Laadgard skall hliffue En koerøchter 
med en dreng Epther leiligheden '). 

Tyl københaffuen ^). 

1. Y haffuen ■^) skall folckit affskaffis sanersom Mey- 
steren Och En suend y vrthehaffuen Och En Suend vdi 
køckenhaffuen. Naar Nogit vdi køckenhaffuen skall lugis 
och fliies, Skall ted Skee ued holmens folck, som altyd 
brugelicht haffuer wcrrid, Elleroch med folck aif Biirckit. 

2. Den wogen, knud*) haffuer y haffuen, skall aff- 
skaffis. 

3. Naar vrtegaardtzmanden Skall haffue lorden fliied 
till kaall, Rødder och andit sligdt, daa Skall Lensmanden 
dertill forskaffe hannem Plowe. 

4. Lensmanden Skall Skaffe dennom Paa Ladgarden 
Saaldt Och tre och anden Nodtorfft, som dii kan behøffue, 
Och haffue indseend, att altiing gaar rett tiill. 

5. Paa Sueckeren paa køben: ') skall giffuiss acht, 

*) Åt alle de foregaaende Punkter angaa Forholdene paa Frede- 
riksborg, ses af, at der 17. Maj af Prins Christian udstedtes 
en Ordre til Lensmanden paa Frederiksborg, Jørgen Urne, af 
samme Indhold. I denne Ordre var der desuden optaget at 
det følgende Punkterne 7—11, 16 og 17 (Sjæll Tegn. XXIII, 55). 

^) Prinsen udstedte 17. Maj en Ordre til Lensmanden paa Kjø- 
benhavns Slot. Mogens Kaas, hvori af det følgende Punkterne 
3, 4, 6, 8. 14 og 15, ligesom af det første Afsnit Punkt 1 og 
første Del af Punkt 5 vare optagne (Sjæll. Tegn. XXIII, 56j. 
Samme Dag tilsendtes der Rentemestrene en Memorial om, 
hvad der skulde g;jøres paa Slottene „efter vor Hr. Faders 
egen Anordning" ; heri var hele Kongens Ordinans optagen 
(Sjæll. Tegn. XXIII, 57). 

^) Rosenborg. 

*) Knud Hansen, se ovfr. S. 323. 

^) Antoni Melding, Hofsnedker paa Kjøbenhavns Slot (Rente- 
mestr. Regnsk.j. Jvfr. Friis, Saml. til Bygu. og Kunsthist. 
S. 32. 241. 



432 1695. 

huad han gør, Eptherdi ted Siinis med hans arbeide att 
gaa nogit langsom tiill, Och er best, att huer Løffuerdag 
gørris affregning med hannem, huad hånd haffuer giordt, 
saoch att hånd inted arbeide vden expres befhaling tager 
sig for, Och naar ted arbeid Paa Børssen Er giordt, daa 
Skall folckit affskaftis. 

6. Dy boer, som Staar Paa Myntheu ^) wteckit, Skall 
teckis, saoch Slottit med taag ygen fliess. Der skall inted 
nyet begjndes, menss bussene Skall hollis vnder taag. 

7. Der skall leggiss taag Paa legergaarden til frede:, 
Och hussid skall forbindis med Skylrom, som Skall for- 
bindis op y taggid. 

8. Der Skall gørris fleere Bøtter till Laadgardene 
alleuegne. 

9. p]n waaskerpiige skall bliffue huoss Prindtzen, 
huilcken skall bliffue y faadeburstuen Och giffues kost- 
])enning lyge ued dii andre Piiger y faadeburstuuen. 

10. Melck och Smør skall Selgiss Paa alle Laadgardene 
til dem, som ted begerer. 

11. Wechtergangene til Cronehorrig skall fliies, saatt 
muren icke bliffuer forderffuid. 

12. Hanss Stenuynckell skall haffue ted Lossomente 
ynde, som Peter Italianer^) yboede, Och skall derymod aff 
hans besolding, sauydt som hushyren kan settis, hannem 
affkortis. Hannem Skall aldted Podtzerede werck leii'ueris 
Registrerid. 

13. Der ligger Ett Sticke gyldenstyck udi Stuen till 
køben:, som hører Anderss Olffsøn^) tiill, huilckid hannem 
ygen Skall tilstyllis. 

14. Eptherdi der er ingen heste udi haffuen, Och den 
lamme Smyd inted haffuer att gørre, Saa skall hannem 
befhaalis att tage uaare Paa dii heste, som brugiss till 
Slottid, Och derymod aftskafte En anden. 



») Se ovfr. S. 332 f. 

■O Peter Gravile, se ovfr. S. 192. 

^) Anders Olsen, se ovfr. S. 152. 



1625. 433 

15. Lensmanden till køben: skall laade fiiie Paa Slus- 
serne, dammen och weiien, sauydt bønderne ted kan 
taale, Och giffue acht paa Laadgaardene, atty y Ketthe 
tyde driffuiss, som ted sig bør. 

Ifi. Till Crone: och frede: Och dessen vnderliggendis 
husse och ladgarde skall inted aff Nye gørris, menss ted, 
som biggid Er, holde ned macht, sauydt ske kan. 

17. Ted huss ued Sundbye ferge skall ferdigis med 
taag, saatted kan bliffue ferdigdt, Och naar Bønderne 
nogit Erre leddige, daa skall dii fliie Paa Broen samme- 
stedtz saoch fylle broekarren, dersom dii Endnu vfylthe 
Erre. 

Udskrift: Ordiinandtz, huorledis med altiing vdi Myn 
frauerelse Skall hollis. 



303. - 11. Maj 1025. 

Til Christian Friis. 

Han skal befale Christen Thorn esen Sehested at skynde sig 
til Kongen og medtage Rigsraadseden. Der skal sendes Penge 
til Kongen. Om et Forhør over Skovrideren paa Frederiksborg, 
om Tilbagekaldelsen af et Brev til Falk Lykke og om en Sag 
mellem Palle Rosenkrands og en Præsts Kone. Kongen beklager, 
at han endnu ikke har faaet Krigsartiklerne. — Geh. Ark. 

Naar Christian thommissøn ankommer, Skaldtu med 
hannem framskicke Riigens Radtz Eed Och hannem 
befhale att Skynde sig, band tager uist den vey ygennom 
fiin, om hånd maa raade^). Paa mynten Er numer ferdige 
nogle thussind goldt gylden, huilcke med ted før[s]te. med 
huessom y toUen y helsyngør syden kan uerre fallen, med 



') Christen Thomesen Sehested kom, efter sin Hjemkomst fra 
Sverig. 20. Maj til Kongen paa Steinburg (Nyerup, Mag. f. 
Eejseiagtt. IV. 529). Om hans Udnævnelse paa denne Tid til 
Rigsraad se Erslev, Rigsraadets og Stændermødernes Hist. 

I, 439. 

28 



434 1625. 

et uyst bud til haadersleff skall framskyckis '). Naar 
Skoun<]eren til frede:''') Skall eæamineris, daa skall der- 
huoss ingen uerre, som nu eller nylligen vdi nogen bestil- 
ling sammestedtz er eller uerrid haffuer Der bleff' et 
breff skreffuid til flalck(!) Lycke om en lomfru. huilckit skall 
revoseris och, om ted Er framkommen, ygen affskaftis-^). 
Du uest dig att errindre, huad med Palii Rossenkrandtzis 
frue och en Prestekuinde Er forreløben. Nu haft'uer Palli 
Stackid syden tagid Prestens uyndesbird udi samme saag. 
huilckid ieg merckte hannem att uylle gørre, huorfor leg 
befohll Bispen*), athand. saa uydt skee kunde, mig aft" 
Presten skulle Erfhare huessom sked uaar, huilckid her- 
huoss fiindis, Som sig ilde qvadrercr med huessom Palli 
tagid haffuer aff samme Prest, huilckit du hannem med 
god leilighed engang kandt lade See, Och siinis icke 
Naturligdt eller mueligdt, att Presten hannem med en god 
uillie skulle sligdt hafi'ue igenleffuerid, Menss mere er att 
see, huorledis dii kan urye Retten och faa sligdt, som dii 
uylP). Valc. Datum Nyckøpen den 11 Maij Anno 1625. 



') Eenteskriveren Jens Jakobsen leverede 1. Juni til Kongen 
paa Steinbnrg 15000 Guldgylden, sona vare mentede i Kjøben- 
havn, og 4000 Dl. af Sundtolden (N'yerup. Mag. f. Rejseiagtt. 
IV. 531). 

'■') Hans Casperliung (Frederiksborg Lensregnsk.). 

^) 9. Maj var der udfærdiget et Brev til Falk Lykke til Skov- 
gaard om at lade Jomfru (Fornavnet udeladt) Bilde, som var 
hos hans Hustru (Kirstine Eantzauj, komme til Kirstine Munk 
paa Frederiksborg (Skaanske Tegn. Y, 167). I Felge Meidell 
(Bille-Ættens Hist. Jl, 178) var det Birgitte Mogensdattt r Bilde. 

'') Haus Povlsen Resen. Biskop over Sjællands Stift 

■') Den Kongens Brev vedlagte Erklæring af Præsten Albert 
Samuelsen, dat. 8. Maj, samt en Erklæring af Palle Rosen- 
krands, dat. 6. Juli 1(J25, ere trykte i Molbechs Udg. af Brevene 
I, 195 fil'. Sagen drejede sig om. at Præstens Hustru, hvis 
Navn ikke kjendes, skulde, medens hun tjente Palle Kosen- 
krands, etter dennes Paastand have stjaalet forskjellige Sager 
fra hans dalevende Hustru, Helveg Rantzau (f 1618), og be- 
gaaet andre Utilbørligheder; paa Forbøn af sin Hustru Elisa- 
beth Rosensparre (gift med ham 1622) havde Rosenkrands dog 
afstaaet fra Forfølgelse imod hende, mod at han fik tilbage- 



1635. 435 

Dii kriigss Arficl'eler er icke endnu ankommen '), ted 
mig uytterligdt Kr, huilket ued munsteiingen ingen fordell 
uyll giffue. 

304. 14. Maj 1625. 

Til Frederik driinther. 

Udkast til en Skrivelse til Kejseren, hvori det meddeles ham, 
at Kongen har overtaget Embedet som Kredsoberst i den neder- 
sachsiske Kreds, og hvori Grundene til de af Kongen foretagne 
Hvervninger fremstilles. — Geh. Ark. 

Ahn den keysser, 

1. Dass ich ihm Notijicire, dass ich dass ofjicium 
ahngenommen mit Erbithung desses, wass dii CuriaUa 
mitbringen ^). 

2. Weill man nicbt zueifflet, dass lo vnderskidtlicbe 
meinung vndt vrsachen disser werbung dem keysser zun 
Ohreii gekommen seyndt. alss hatt man den grund Ihm 
endecken wollen. wii folget : 

leveret det stjaalne og nogle Gaver. I Præstens Erklæring 
taltes ikke om Tyveriet, men kun om, at Ro>enkrands havde 
faaet de forskjellige Sager udleverede med hans og hans 
Kones Samtykke. — Albert Samuelsen Schrøder var født 
1592, blev 1620 Kapellan i Østofte, 1G21 Præst i Snesere, 1635 
Magister. 1657 Provst i Baarse Herred og dede 1670; han 
ægtede 1642, efter sin første Hustrus Død, Margrethe J.avrits- 
datter (Wiberg Præstehist. III, 145. Kirkehist. Saml. 3. R. 
III, 125. Leth og Wad, Medd. om Dimitt. fra Herlufsholm I, 
U. II. 19—23. Personalhist. Tidsskr. III, 269). Palle Rosen- 
krands til Krenkerup var Lensmand paa Vordingborg 1616— 32. 

') Krigsartiklerne vare udstedte 10. Maj (.ivfr. ovfr. S. 415). 

-) 14. Maj modtog Kongen i Segeberg Administratoren at Magde- 
burgs Hofraad Nicolaus v. Rossau, Hertug Adolf Frederik af 
Meklenborgs Hofmarskalk Moritz v. Marwitz og Hertug 
Frederik af Gottorps Kansler Martin Chemnitz, som paa den 
nedersachsiske Kredses Vegne overdroge ham Kredsoberst- 
embedet. Kongen tilmeldte samme Dag de nævnte Fyrster, 
at han havde modtaget Embedet og udstedt en Revers derfor 
(Nyerup, Mag. f. Rejseiagtt. I\', 128. Ausland. Reg. Jvfr. ovfr. 

(S.' 410). 

28* 



436 1625. 

1. Weill ich mich dessen vnthernommen, wii oben- 
gemeklet. So hatt man fuhr Eiine hoe Nodtliurfft erachtet 
den kreiss ihn guthe verfassung zu setzen, auffdas man dii 
ynkuartyrung, wormit man ihm kreydtz vntherskydtlich von 
tillj gedrawet, muthen Endtfreiet sein. 

2. Weill ich aiich fuhr meine Persohn nicht håbe der 
Inkuartirung verskonet sein konen , vnangesehen Ich 
vntherskidtliche befhell ahn den tillj bekommen, meine 
Embthe zu reiimen ^), welches er ganss nicht geachted, 
sondern seiine officirer noch mudtuillicher weise geandt- 
uorted. si konthen ihn der luflt nicht Suehben. alss [h]att 
mich dii hohe uodt darzu moviret mich selber zu manthe- 
niren ^). 



305. Onitr. 14. Maj 1625. 

Til Frederik Oiinther. 

Udkast til en Svarskrivelse til Kejseren angaaende den fore- 
staaende Deputationsdag, hvoriKongen anbefaler Plalzgrev Frederik 
til Kejserens Naade; en Henvendelse til Kongen af England vil 
derimod ikke kunne nytte. — Geh. Ark. 

Åndtuordt Schreiben ahn den keysser, den J)eputntionta,g, 
wieauch dii interposition bei Engelandt beti'effende ^). 
Dass es mihr ganss Lieb vndt ahngenehm ist zuuer- 



^) Om Indkvarteringen i Amtet Syke se ovfr S. 418. Maximilian 
af Bajern havde 9. Juni tilskrevet Kongen, at Oberst Erwittes 
Indkvartering var sket imod hans udtrykkelige Befaling, og 
at han havde befalet Obersten at gjere Kongen Undskyldning 
(Warhaffter Abdruck Kon. Maj. zu Dennemarck Schreibens 
an die Churf. Collegial Versamblung, 16:1^7. Fol. Biij). 

'^) Skrivelsen til Kejseren at det nævnte Indhold udfærdigedes 
14. Maj (Londorp. Acta publica III, 807. Koncepten i Aus- 
land. Concepte med Fr. Giinthers Haand). 

^) I en Skrivelse af 13. April, som modtoges af Kongen 8. Maj, 
havde Kejseren meddelt ham sin Hensigt at udskrive en De- 
putationsdag og anmodet ham om at anvende sine Ofticia hos 
K( ugen af England for at hindre, at andre Forholdsregler skulde 
stilles imod Kejserens Planer (Geh. Ark., Østrig Nr. 30). Om 
den paatænkte Afholdelse af en Deputationsdag i Ulm i Aug. 



1625. 437 

nehmen, dass derselbiger tag fubr diihandt soli genommen 
werden, Nicht zueiflende, der Almechtiger wirdt seinen 
segen darzu geben, dass der lange gewunskster i'riide ihn 
deudtzlandt damahlleinss wiideruhm muchte eingeiiihret 
werden. 

Dii Interposition bei Engelandt wirdt wehnich staadt 
fiinden, aldiiweill der key: dess graffuen von Oldenburgss 
verrichtung ^) Noch in friisker gedechtnuss haben wiirdt, 
von welcher resolution a parte Engelandt Scbuerlich wiirdt 
geskritten werden. 

Wiir leben aber Semdtlich der hoffnung, dass der 
key: dii grosse Clemens kegen dem Phaldtzgraffuen 
blicken lassen wirdt, so er abn diienige oder denienigen 
Erwissen hatt, so fobrgemelthen Pbaldtzgraffuen darzu- 
gebracht, weill notorium, dass der Offtgemelter Phaldtz- 
graff dahmahlss Ein lunger herre gewehssen vndt, daa er 
von anderen nicht verleited gewehsen, Niehraalss Solch 
ein werck hetthe fuhr diihandt genommen. Daa nun der 
key: Sich mit solcher fohrerzelther Clemens wui-de fiinden 
lassen, alsdan wurde solches nicht allein Ihm Einnen wnsterb- 
lichen Ruhm vndt Nahmen Machen, Sondern auch alle 
dess Phaldtzgraffuen ahnuerwanthen vndt freunden sich 
zum hogsten Obligiret machen ^). 

Udskrift: Friderich gunther zu handen. 



306. 21. eller 22. Maj W2:^. 

Til Frederik (xuuther. 

Udkast til en Skrivelse til Kurfyrsten af Brandenborg, hvori 
han underrettes om Gustav Adolfs Svar til Christen Thomesen 
Sehested og opfordres til at meddele Kongen det Svar, hans Ge- 



1625 se Opel, anf. Skr. II, 98 f. 158. 183. 193. 221. 239 og 

Brevet af 23. Aug. 1625. 
') Se ovfr. S. 382 ff. 
2) En Skrivelse af Indhold som Kongens Udkast udfærdigedes 

14. Maj til Kejseren (Londorp, Acta publica III, 807. Koncept 

med Fred. Giinthers Haand i Ausland. Gonc). 



45b 1(325. 

sandt har modtaget i Sverig, samt hvad han mener der 3'derligere 
er at gjøre; Kongen selv kan ikke forhandle videre med Gustav 
Adolf. — Geh. Ark. 

Ahn den Churfursten von Brandenburch, 

Dass meyn gesanther Christian thommisson wiideruhni 
auss Sueden gesterigess taagess ist ahnhero gekommen '), 
Man verhoffet, dass seiner auch zuricke sei gekommen'^). 
Håbe ini zur Nachrichtung dii venichtung meiness gesanthen 
wollen wissen lassen, autt'dass er sehen mag, dass es ahn 
meiner guthen befhoderung nicht hatt gemangeldt. Vndt 
hatt der ko: in Suehden folgender gestaidt Sich Erkleeret'^): 

1. Dass er sich von dem gemeinem wehsendt nicht 
wolthe absondern. 

'2. Begehret, dass zuehne Armeien geleich starck. 
lede 20000 zu t'uss vndt 5000 zu Ross, mugen a[u]ffdii beyne 
gebracht werden, woruon Er dii eine fhiiren wolthe. 

3. Zu solcher Armei aufifzubringen sollen ihm von den 
Confæderirten dass lauff'geldt, dass gewehr oder in dessen 
stedt geldt, wiiauch drei Monadt Soldt fohrauss gegeben 
werden. Dass geskydtz will der kon: v: Suehden selbst 
skallen. 

4. Dass geldt. 80 von den Confæderirten contrihviret 
wirdt, soli Ihn zuehne theill getheilet werden zur vnther- 
haltung der Armeien. 

5. Soli iui dii Stadt wysmaar zum Randeuus ein- 
gereumet werden. 



') Christen Thomeseu Sehested var, som anført ovfr. S. 433, 'iO. 

Maj kommen til Kongen paa Steinburg. Kongens Brev skulde 

deretter antages at være af 21. Alaj. men Fred. Giinther har 

udeupaa det paategnet: 22. Maj 1G25. 
'-; Om den brandenborgske Gesandt, Gehejmeraad Sigismund v. 

Gotzes Seudelse til Gustav Adolf se ovfr. S. 424f., Moser, Pa- 

triotisches Archiv V. 220 fl. og Schybergson Underhandlingarna 

om en evangelisk allians S. 89 If. 
^) Gustav Adolfs Svar til Christen Thomesen Sehested afgaves 

10. Maj (Geh. Ark., Svenske Acta V, 23 tf. Latinsk Overs, i 

Moser, Patriotisches Archiv V, 199 ti. . 



16:35. 439 

6. Slecht er 4 wege fohr: 1. dii wesser, 2. langss der 
Klbe hinauffen, 3. langss der Oder hiinauffen, 4. durch 
kassuberii ') ihn dii Slessitige -). Den weck dii Oder hin- 
auffen slegdt er ab vonuegen dess Chur: v: Bran: Incommo- 
ditct, Begeret dii fursten vndt stende darhiin zu disponiren, 
dass ihm Ein freiier durchzug muge gestatted. 

7. Dass dii Confæderirtcn gesauten zu Stockholm keegen 
den ledtsten lunij compariren muchten, alda vhm fohr- 
bemelthe punda zu tractircn vndt concludiren. 

Petitio, 

Dass der Churfurst mihr dasienige, wass sein gesan- 
ther zur resolution bekommen, communitiren woithe vndt 
sein bedencken darnchben mihr eroffnen, waass bei dem 
wercke weither zuthun, dass dess kon: Ihn Suehden Intendt 
einen fordtganck gewinnen konthe. Ich fuhr meine Per- 
sohu konthe desfalss nicht weither mit Suehden tractiren, 
aldiiueill dem Chur: bekaiidt, wiiueit ich mich albereidtz 
Eingelassen, welchess wiiderum zu confundiren meiness 
Erachtenss nicht raadtsam sein woithe '^). 

Udskrift: Oon: Einess Schreibenss ahn Chur: Bran- 
denburch. 



') Den gamle slaviske Stamme Kassuberne boede i den nord- 
vestlige Del af Vestpreussen og den nordøstlige Del af Bag- 
pommern. 

^) Schlesien. 

»i Skrivelsen til Kurfyrst Georg Vilhelm udfærdigedes 22. Maj 
(Ausland. Reg Koncept med Fr. Giinthers Haand i Ausland. 
Concepte). I en Skrivelse af 23. Maj takkede Christian IV 
Gustav Adolf for hans Svar til Sehested, men med det Til- 
føjende, at Tiden ikke nu var til at opsætte eller igjen konfun- 
dere det begyndte Værk (Svenske Acta V, ;3i. Latinsk Overs, 
i Moser, Patriotisches Archiv VI, 8 fl.). 



440 1625. 

307.* Maj-Jnni 1625. 

Udkast til Ordrer til Sigward Pogwisch om at begive sig til 
Verden og til Marqvard Pentz og Wulf v. Buchwald om at skalle 
Underretning om, hvorledes Lybekkerne behandle Soldaterne. — 
Skrevet med Blyant. Geh. Ark. 

Eiin Briff 

Ahn Sygfryd Paauysk ^j, dass Er nach ferden sich 
strax begeben soli vndt aldaa Order machen fuhr dass 
folck, dan Es dordthiin Erstes taagen kommen wirdt. 

Ahn M: Penss vndt wulff v: Bockuoldt, dass sii er- 
fharen sollen. wii dii lybsken dii Soldathen tractiret, weill 
si klagen, dass sii nichtz bekommen kcinnen, vndt solches 
durch Notarrien vndt zeugen -), auffdass man heuthe oder 
morgen Etuass hatt fohrzulegen''). 



308.* Maj-Juni 1025. 

Om Ydelser til Soldaterne og om Godtgjørelse derfor til hver 
af den nedersachsiske Kredses Stænder. — Geh. Ark. 

Der zahluug halber ihm durchzien 
Ist zumbesten, dass dasienige, so den Soldaathen nach 
dem gemachtem taxst gegeben, von den Commissariis 
vntherskriben wirdt. vndt hernacher Eiinem lehlichem 
Stande, bei wehn dii Marse durchgeet, ihn ihrer Contribution 
hinuiderum pro qvoia gudt gethan wirdt. 



') 16. Maj havde Sigward Pogwisch og Marqvard Pentz faaet 
Bestalling som Krigskommissærer (Geh. Ark., Krigsminist. 
Aflev.. Indk. Sager. Christ. IV, B.). Ogsaa Wulf v. Buch- 
wald var Kongens Krigskoramissær. Dette ligesom det føl- 
gende udat. Brev hører uden Tvivl til den Tid, hvor Kongens 
Hær foretog sin Opmarsch i Tydskland. 

*j Her mangler Ordet: confirmiren, eller lign. 

') Om Misstemningen mellem Lybekkerne og Kongens Tropper 
se Verbaal van de Ambassade van Gaspar van Vosbergen 
S. 71. 



1625. 441 

309.* Juni 1625? 

Til Frederik Guuther. 

Udkast til en Skrivelse til Kurtyrst Frederik af Pfalz, hvori 
Kongen forlanger Oplysninger om Greven af Mansfelds Marsch. 
— Geh. Ark. 

Ein Schreibendt ahn Chur: Paldtz, 
Dass man disses ordtz vernommen, dass der Mansfelder 
den weck nach Redtz Marsire ^), vndt man nicht wissen 
kan, qva Intentione solches geskiiet, alss begeret man 
solches zu wissen, auffdass man sich distebesser darein 
Richten kan. NB. dass ess mit dissem wii mit anderen 
schreiben nicht zugehe [vndt lederman] "''). 

Udskrift: Friiderich giinther zu handen. 

310. 2. Juni 1625. 

Udkast til Oi'drer til Marqvard Pentz og Wulf v. Buchwald 
om Fremrykning med de af dem mønstrede Tropper. — Geh. Ark. 

Eiin Befehll 
Ahn Markuardt Penss vndt wulff von Bockuoldt, dass 
sii strax, wahn sii dissen befhell bekommen. mit dem 
folcke, so Eiinieder gemunsterdt, auffricken, bei welchem 
folcke sii auch bleiben soli vndt gudt Regimendt halthen. 

Markuardt Penss soli nach dem tollenspicker'*). 

Wulff v: Bockuoldt nach Blanckenesse. 

Actum Sten: den 2 lunij Anno 1625. 



') Ernst af Mansfeld havde i Slutningen af Maj forladt Neder- 
landene og slog i Juni Lejr ved Rees og Wesel ved Rhinen 
i det nuværende Westfalen (Opel, anf Skr II, 290 f.). Det 
er derfor sandsynligt, at Kongens udaterede Brev tilhører 
dette Tidspunkt. 

"-) De indklamrede Ord ere overstregede. 

■') Zollenspieker ved Elben i Nærheden af Hamborg. 



442 ir.25. 

311. Omtr. :i Juni 1625. 

Udkast til en Skrivelse til Kurfyrsten af Brandenbor^ an- 
gaaende Aarsagen til, at Lohausen ikke er brudt op. Ernst af 
Mansfelds Stilling og Umuligheden af at undvære Tropper fra 
Kongens Hær; Ivongen ønsker at vide, hvad Forhaabniuger han 
har om Hjælp fra Sverig. — Gch Ark. 

Andtuordt auff dass Eine Schreibea vom Chur: zu 
Brandenburch '). 

Dii wrsache. wohrume Louhaussen '-) nicht ist fordt- 
gezogen. wii es verabskeiidet. diiselbige ist im bekandt. 
Dess Mansfelderss zuck betreft'ende-^), Souern er sich ahn 
den Orthern lange wiill auffhalthen, ist zubefhaaren. dass 
Er dissen Sommer dem gemeinehm wehsendt zum besten 
wehnich wirdt verrichten. Von disser Arniei viell abzuthun 
ist nicht muglich. weill ess nodiderzeit nicht allso e./emnY, 
dass man viel darmit verrichten kan, darzu ist man im 
wercke mit dem auffbruche. Daa aber iuss kunfYtich, wan 
man der Orther neger kommen wurde. vndt dii gelegenheit 
Es leiden kan, wiill man alless dass thun, wass thunlich 
sein wirdt. Der Chur: weiss zum besten. dass Nuhmer nie- 
mandtz verhanden. worauff Sii ein auge haben, alss auff 
disse Armej. auch dii Suedisker sccurs lange aussbleibet, 
wessenhalben man sich woll vorzusehen hatt. Man begeret 
auch, dass er mihr wolthe wissen lassen, wass hoffnung Er 
noch håbe zum Suediskem securs*). 



') I en Skrivelse af 2^. Maj havde Kurfyrsten mindet Kongen 
om det af denne givne Løfte om. at han vilde lade en Del 
Hostfolk under Oberst v. Lohausen niarschere til Grevskabet 
Mark for at forsøge at tage det tilbage; han bad ham derfor 
træffe Forholdsregler til Troppernes Marsch og omtalte, at 
efter Sigende var Ernst at Mansfeld i P^ærd med at bryde op 
mod Cleve eller Berg. Kurfyrstens Brev har Paategning om 
at være modtaget 3. Juni (Geh. Ark., Brandenborg Nr. 31 b). 

*) Jvfr. ovfr. S 415. 

•*) Jvfr. ovfr. S. 441. 

') Jvfr. ovfr. S. 438 f. 



1625. 443 

312.* Omtr. 3. Jim i 1625. 

Udkast til en Skrivelse til Kong Sigismund af Polen, hvori 
der forklares ham Aarsagen til Frederik Ludvigsens Fængsling; 
paa Gustav Adolfs Forbøn er hans Liv blevet skaanet. - Skrevet 
med Blyant. Geli. Ark. 

Dass friderich Luduiclison Ihn keinem Arcst ist ge- 
kommen desiiegen, dass Er dem ko: ihn Polens diiner 
gewehssen, sondern diiueill Er dii ganse Suediske Nation 
difamirct, welches Ihm dem k: Ihn Polen selbst nicht wirdt 
gefallen, ist aber Itzunder auff Erlassung dess itzigen ko: Ihn 
Sueden auff sein lebendt verskonen vndt seiinem verbrechen 
Nach ihn dii Eiissen geslagen ')• 



*) Frederik Ludvigsen, en Borger i Halmstad, havde i flere Aar 
opholdt sig i Stockholm og der staaet i nøje Forbindelse med 
den danske Resident Peder Galt, maaske ogsaa haft det Hverv 
at være en Slags Faktor for danske Kjebmænd. Han var 
imidlertid bleven indviklet i mange Processer, havde mistet 
sin Formue og havde derfor ladet sig anbefale til Kongen 
af Polen som villig til at træde i hans Tjeneste; samtidig 
havde han i Breve stærkt angrebet Svenskerne, hvilke Breve 
vare komne til den svenske Regerings Kundskab. Forbitret 
herover og i det hele frygtende Forbindelser mellem Danmark 
og Polen lod Gustav Adolf sin i Januar 162.^ til Danmark 
afsendte Gesandt Gabriel Oxenstjerna forlange Fængsling 
af Frederik Ludvigsen, der da opholdt sig i Kjøbenhavn. 
Vistnok kun modstræbende gik Christian IV ind paa at 
lade ham tage under Bevogtning; den svenske Sekretær Lars 
Nilsson fik Tilladelse til at anklage ham, og Dommen lød 
paa, at han .skulde miste Livet Paa Grund af hans Hustrus 
og Slægtninges Forbon anmodede Lars Nilsson dog Kongen 
om at suspendere Dommens Udførelse, indtil Gustav Adolfs 
Mening var indhentet, og ved et Brev af 31. Marts overlod 
denne til Christian IV, hvad han vilde gjøre. Frederik Lud- 
vigsen blev nu holdt i Fængsel, og Kongen lod ham til- 
tale ved Lensmanden paa Kjøbenhavns Slot for at have sendt 
et Brev u<l al Riget, hvori han havde skrevet adskilligt om 
ham og Riget; i sin Ordre herom af 36. April tilføjede 
han, at hvis hans Forseelse befandtes saa grov. at han blev 
dømt til at lide derfor, vilde han formilde hans Straf til at 
gaa et Aar i Jern paa Holmen. Imidlertid skrev Kongen af 
Polen 15. April til Christian IV og bad ham om hans Fri- 
givelse. Svaret paa denne Skrivelse udfærdigedes i Overens- 
stemmelse med Kongens i Texten trykte Udkast o. Juni. 17. 



444 1625. 

313. Oratr. 15. Juni 1625»). 

Udkast til en Bestalling for Oberst Fuchs som General over 
Fodfolket og (i 2 Udfærdigelser) til en Revers, som han skal ud- 
stede. — A og B i Geh. Ark. 

A. 

Eine bestallung auff den Obersten fux. 
Dass ich in fuhr general! vber dass fusfolck vndt 
Artholcrie ahngenommen. wobrfuhr im Monatlich 2000 dl. 
sollen gegeben werden, wobruon Er seinen stadt balthen 
soli. Ihm Soli zur auffuartung Eine companie zu fusse 
zugeordnet werden, welche von den Regimenthen Eiinen 
soli genommen werden, vndt soli Eiin fehnlyn vhm dass 
ander auffuarthen, allemall 8 taage zugeleich. Daa festung 
oder stetthe mit Sturmender band eingenommen, sollen 
ihm dass geskydtz, so von seinen vnthergebenen Bixen- 
meisterss dergestaldt vertborben, dass man sii weitber nicbt 
gebraucben kan obn vbmgissen, Ibmgeleicben dii zer- 
sprungen seindt, zukommen (docb sollen dii stycken dar- 
untber nicbt gemeinet sein, wobrabn nur dii laaden oder 
reder zerskossen oder gebrocben Seindt). Dii grosseste 
klocke Ibn solcben gesturmetbe stettben oder festungen 
sollen Ibm aucb zukommen, Vndt daa man dii zerbrocbene 



April lt)26 frigav Christian IV Fangen med den Udtalelse, at 
Fangenskabet ikke skulde være ham til Hinder paa hans 
Ære og gode Navn (Loenbom, Svenska Archivum II, 74 ff. 
Moser, Patriotisches Archiv V. 97. 104. Hallenberg, anf. Skr. 
V, 312 f. 319 f. Kuliberg. Svenska Riksrådets Protokoll I, 2 
f. 5. Svenske Acta V, 14 21. 37. Latina. Sjæll. Tegn. XXIII, 
21. 40. Sjæll. Reg. XXIII, 93). 

Fiichs's Bestalling er efter en Fortegnelse i Geh. Ark. (Krigs- 
minist. Aflever., Indk. Sager. Christ. IV, Bi udfærdiget 15. 
Juni. I sin Skrivkalender anfører Kongen derimod 17. Juni 
sora den Dag, paa hvilken han blev udnævnt. En kort Lev- 
nedsskildring af Johan Philipp Fuchs v. Bimbach, der, som 
bekjendt. faldt i Slaget ved Lutter am Barenberge, findes hos 
Opel. anf. Skr. 11, 176 ff . ; jvfr. Lichtenstein, Die Schlacht bei 
Lutter am Barenberge, 2. Aufl., S. 143 tf. 



1625. 445 

Stiicke zu lossen begehret, soli man dass Mcthall fuhr dii 

helffthe, wii Es gelthen winlt, zu lossen bemechtiget sein. 

NB. dass man sich seiner Persohn ihn allen thunlichen 

sachen allemahll will abnnehmen vndt befboderlicb sein. 

Revers. 

[Dass Er treulich vndt auffrichtich diinen will. 

Dass Er sich keiness vnthersleffs gebrauchen Soli, 
auch dii Årtholorie Persohnen zu seinen diinsten nicht 
gebrauchen. 

Dass Er sich ahn seiner Einmahll Angenommener gasie 
soli contentiren lassen, Sonsten sich in allem dehm, wass 
solchem. ^)] 

Weill Er auch disse bestallung gudtuillich ahngenom- 
men. 

1. Dass Er disse bestallung gudtuyllich ahngenommen, 
hindtahngesedtzet dasienige, so ihm solcher diinste halber 
endtstehen kan oder mack. 

2. Dass er treulich vndt auffrichtich diinen soli vndt 
wiill mit den anderen Reqvisi: 

3. Dass er sich keines fordtheilss weither, dan ihm in 
seiner bestallung gegiinnet, gebrauchen soli, auch den 
vntheroffizirer solches zu thun nicht gestatten-). 

4. Er soli diselbigen, so zur Archelei verordtnet, zu 
seinen Particulir diinsten nicht gebrauchen oder gebrauchen 
lassen^), sondern alless dass, wass^) zur Arthelerci ver- 
ordnet, zu dessen l'ordtzetzung vndt gebrauch ^) allein 
lassen. 

5. Dass Er sich ahn Seiner Itzigen ahngenommener 
gasie soli contentiren lassen ''). 



') Det indklamrede er atter overstreget. 

■^ Fra „auch" er tilføjet med Blyant. 

^) Fra „oder" er tilføjet med Blyant. 

'') Ordet er tilføjet uied Blyant. 

®) De to sidste Ord ere tilføjede med Blyant. 

") Ordet er tilføjet med Blyant. 



44fi 16:25. 

G Er soli sich giidtuillich ihn allem dem. wass ihm 
von Mihr betholen, veirichten vndt demselbigen sich 
keines[we]ges '} ojiponiren. 

7. Bei der Ein mail gemachter yasie der Soldateska 
vndt Arthelorie Persohnen Soli Er Es verbleiben lassen 
vndt auft' ihrem ahnzuchung keine iw^e^2.se5.s«ow(!) oder neue- 
rung suchen -). 

B. 
Revers. 
1. Dass er disse bestallung gudtuillich ahngenommen. 
hiindtahngesettzet wass im solcher diinste halber endtsteen 
konthe. 

'2. Dass er treulich diinen wiill cuni Reqvisi: 

3. Dass Er wber seiner .yasi^ keinen weitheren fortheill 
suchen soli vndt sich mit der gemachter gasie soli conten- 
tiren lassen. 

4. Er soli auch zu seinen Particulir dynsten diieuige 
Persohnen, Pherde, waagen Oder wess nahmen Es haben 
kan oder mach, so zur Artholorie verordtnet, nicht ge- 
brauchen . auch von den ^r\ihev o fficir er zu gebrauchen 
nicht verstatthen. 

5. Dii Persohnen, so darbei verordnet, soli Er darbei 
lassen vndt ohne meinem wissen keine verenderung dar- 
unther machen, vieluehniger Ihre besoldung verhoeren 
Oder verringeren. 

G. Bey der Einmahll gemachter gasic der Soldateska 
vndt Artholorie Persohnen, wess nahmen sii sein mugen. 
Soli er ess verbleiben lassen vndt auff ihrem anzuchendt 
keine Intensession[\) auffsich laaden Oder newerung suchen. 
sondern vielmehr sii zu halthung ihren Ein mahll aus- 
gegebenen ii?c?;en9 Nacbzukommen mit allem eytfuer Rathen. 

7. Er soli sich ihn allemdehm, wass ihm ahnbefholen, 
gudtwillich accommodiren. 



') Ordet er tilføjet med Blyant. Der har først staaet: nicht. 
'■') Hele dette Punkt er tilføjet med . Blyant. 



1625. 447 

314. 27. Juiii 1025. 

Til Christian Friis. 

Kongen underretter ham. til Dels i Chifre, om et til Tillys 
Tjener givet Svar, om Knrtyrsten at Brandenborgs J.fit'te om 
Subsidier, om Sendelsen af Gesandter til Magdeburg og til Hanse- 
dagen i Lybek samt om nogle andre Forhold. - Kyl. Bihl. 

Der ieg for kordt tyd syden laa Paa et aff Hertugen 
af Brunsvigs Huse ued nafPn Stoltenou. kam der en 
Tjener fraa Tilly med et brefi', huorudi uaar allehånde^). 
Hånd fyck till Suaar, attman Kejseren altyng om denne 
Ueruing haffde laadit uyde, hannem vdi sligge maader 
Regenskab att gørre syntis mig icke att gørriss for- 
nøden-). Syden dentyd halfuer ieg ingen uydere bud fatt 
fraa hannem. Alt er vel(V) heer. Ochhaabiss, att uy 
Spør tedsamme fraa Danmark. Munition (?) uy fandt 
deraff En temmelig forrad paa Stoltenou, som der 
haffuer standen, syden Kejseren sist haifde Folck. 

lohan de wyllem haffuer ganske inted Eptherkommit, 
huiss hånd tilsagde, huilcket wiill haffuis y acht huoss 
Staterne '■'•). 

Kurfyrsten af Brandenborgs (iesandt Bel lin 
vaar heer for thu daage siiden "*) Och thuifflede Paa 

*) Kongen var paa Stolzenau i Grevskabet Hoya fra 22-24. 
Juni; d. 23. kom Budet fra Tilly (Nyerup, Mag. f. Rejseiagtt. 
IV. 533). 

2; 20. Juni havde Tilly fra Bielefeld i Kejserens Navn op- 
foidret Kongen til at udtale sig om Hensigten med hans 
egne og Kredsens Rustninger. I sit Svar, dat. Windheim 24. 
Juni, henviste Kongen til de Oplysninger, han havde givet 
Kejseren derom (Villermont, Tilly, aus den Franzos. iiber- 
setzt, Sclialihausen 1860, S. 251 ff. Auslånd. Reg.). 

*) 23. April var der udstedt Kreditiver til Kurfyrsten af Køln og 
Infantinden i Bryssel for Johan de Willem, der skulde an- 
skaffe Geværer (Auslånd. Reg.). Jvfr. om Johan de "Willem 
ovfr. S. 171 f. 

*) Den brandenborgske Gehejmeraad Christian v. Bellin kom til 
Christian IV 25. Juni (Nyerup. Mag IV, 534). Hans Kr.ditiv 
er at 14. Juni (Geh. Ark., Brandenborg Nr. 31 b) og Rekredi- 
tivet af 2G. .Juni (Auslånd. Reg.). 



448 1625. 

Kongen af Sverigs hielp yaar, menss sagde, atthand y 
Polen uylle indfalle ued Pudtskeruinckel ^). huilcket 
om ted skeer, gifi'uer tyden ^). Ellers lofiuede hånd, att 
eptherdi hanss herre saa, att yaar fra Kongen af Sverig 
inted kom, saa uylle hånd contribuere om Maaneden 
otte tusind Daler. Huad ted Capitel till Magdeburg 
uyll gørre. giffuer tyden. lacob Ulfeld P]r der nu henne, 
dy hafi'uer y mange maader werrid Administratoren af 
Magdeburg ymod''). Der holliss nu En Hensedag tyll 
Lybek, huordthen ieg ochsaa haffuer en Gesandt af- 
ferdigid*). Dii aff Brunsvig, — Och Magdeburg 
haffuer laadit sig uell an tilatt gørre — . Bethlen Gabor 
sygiss att uerre sterck. 



315. I}0(?). Jnni 1625. 

Til Christian Friis. 

Kongen underretter ham, til Dels i Chifre, om Besværligheder 
ved Forsyningen med Proviant og Kanoner, om Subsidierne fra 
England og Frankrig og om Tillys Stilling og Styrke. Han sender 
en Kokkedreng, som skal fængsles. — Gth. Ark. 



') Putziger Wieck, Havarm N. V. for Danzig. 

'') I Begyndelsen af Juli faldt Gustav Adolf ind i Lifland. 

^) Domkapitlet og Stænderne i Magdeburg Stift indtoge en uven- 
lig Holdning saavel overfor Administratoren af Stiftet, Christian 
Vilhelm, som overfor Christian IV. Til en i Calbe afholdt 
Landdag sendte Kongen Rigskansleren Jakob Ulfeldt og Krigs- 
raaden Joachim v. Mitzlaf ; deres Kreditiv var af 23. Juni, og 
de rejste 26. Juni; med stort Besvær opnaaede de Bevillinger 
af Landdagen (Opel, anf. Skr. II, 262 f. Ausland. Eeg. Nye- 
rup, Mag. IV, 534). 

') Den nederlandske Gesandt Kaspar v. Vosbergen havde drevet 
Sammenkaldelsen af en Hansedag til Lybek 27. Juni igjennem. 
Den afholdtes ogsaa, og Kongen sendte 24. Juni som sin Ge- 
sandt den bremiske Kannik Dr. Ludvig Heistermann derhen, 
men Medet forte ikke til noget Resultat (Opel. anf. Skr. II, 
187 f. Nyerup, Mag. IV, 534). 



1695. 449 

— daa er — Gud give(?) framdeliss — alleuegne 
saoch — . — mening haffuer man inted att thuiffle om. 
Uorris Proviant och Stykkerne!?) haffuer mechtig for- 
hiindrit oss, epthcrdi Skiben for stackid syden erre an- 
kommen, dertilmed Kr en stor dell aff Stykkern e(?) 
ysønder och I er nit henkaast — . Man maa opad Weseren(?) 
ymod Strømmen, Och uynden nu En tiidland(!) haffuer 
staaid lenge udi et hyørne. Den engelske Gesandt 
kommer hiid ydag, hånd skreff mig till fraa Hamborg, 
athand haffde saamange Penge med sig, som Paa Maa- 
neden, som forbi er, sig beløber, saoch Anritgeldt och 
Lofgeldt, Item betaalning for Geuerd, huorpaa ieg dog 
thuiffler saa att uerre'). Mickel Vibis søn^) skreff 
friderich gynter till fraa Frankrig (?), att derfraa med 
ted første kam Penge, huilcke hånd, som syst uaar Ge- 
sandt y Danmark^), Skulle føre fraam. Huad nu skeer, 
giffuer tyden. 

leg ligger heer med Lejren strax ued Min den Och 
achter nest gudtz hielp med ted første att lo se re mig 
paa hiin Side^). Samme By er paa vor Side(?) och 



') 30. Juni kom Robert Anstruther til Christian IV i Windheim 
(Nyerup, Mag. IV, 534). Han medbragte 46,000 Pund Sterling 
i rede Penge og Lette om 30,000 Pund i maanedlige Subsidier 
(Opel, anf. Skr. II, 220. Schybergson, Underhandlingarna om 
en evangelisk allians S. 100. Molbechs Udg. af Brevene I, 
207. Jvfr. Brevene Nr. 317 og 318). 

^) Den senere saa bekjendte Peder Vibe, Søn at Borgmesteren i 
Kjøbenhavu Mikkel Vibe (f 30. Marts 1624). Paa sin Uden- 
landsrejse var han kommen til Frankrig og havde taaet en 
Ansættelse i Ludvig XIII's Gendarmkorps ; da den franske 
Gesandt des Hayes i Efteraaret 1624 rejste til Danmark, var 
han fulgt med ham, men var senere kommen tilbage til 
Frankrig (Genealog.-biogr. Archiv S. 78 if. Fridericia, Danm. 
ydre polit. Hist. I, 101. Brev af Novbr. 1624 fra Ludvig XIII 
til Christian IV. Geh. Ark., Frankrig). 

') Des Hayes havde atter i April været som Gesandt i Danmark 
(Nyerup. Mag. IV, 525 f. Schybergson, anf. Skr. S. 102). 

'O 28. Juni havde Kongen været paa den anden Side af Minden 
og beset en Plads til at anbringe Lejren (Nyerup, Mag. IV, 
534). 

^9 



450 1625. 

gør oss Tilfør. Tilly ligger till Heruerden^) udi ted 
Stift Padelborn, hånd Er icke neer saast(!) sterck, som 
dy taaler om hannem. Naar Friedland^) Endskøndt kommer 
tilhannem, Saa haffuer hånd 25 tusind Fodfolk och 
tolv tusind Ryttere. Fodfolket Er inted sønderligd, 
menss Rytterne Erre gode. Worriss Fodfolk bliffuer 
snaardt forsterckit Paa tusind och nogle hundred, Ryt- 
terne vdi ligemaade Paa nogle tusind. Kongen af 
Sverigs søde breffue ^) sender ieg dig tilbaage igen, 
huilcke kan foruaariss. Waar denne Tyd anderledis, daa 
Skulle band haffue ted alsaramen behoff. Man haffuer hiid- 
indtill vdsprengdt heer, att Hertugen af Holstens 
Broder'*) weeruede folck for Kejseren, huorom inted Er. 
Hånd kommer biid och faar tusind K nægte (?) och tho 
tusind Ryttere. Greven af Mansfeld — synis ganske 
att komme y kalckeu ^). En temmelig antal afi" — Fod- 
folk er her huoss mig, som ha^uer ad tempus suorid mig, 
indtill dy kan komme igennem. Gud i Himlen være 
lovet(?). Vale. Datum vdi worriss kuartehr U intern den 
— lunii*^). 



^) Herford i det nuværende Westfalen. 

'■■) Albrecht v. Wallenstein, der 1G23 var ophøjet til Fyrste a 
Friedland, udnævntes i Marts 1625 til „Capo" for de kejserlige 
Tropper, begyndte sine Hvervninger i Maj og blev i Juni ud- 
nævnt til Hertug af Friedland. IJuli blev han General for den 
til Riget sendte kejserlige Hjælpehær, men først i August 
begav han sig paa Marscbeu gjermem Franken og Thiiringen 
til Brunsvig (Gindely, Waldstein wåhrend seines ersten Ge- 
neralats I, 42. 47. 51. 55. 58 . 

^) Kongen tænker vel paa Gustav Adolfs Brev til ham af 10. 
Juni, hvori han, under gode Ønsker for Kongens Foretagende, 
meddelte ham, at han vilde begynde Felttoget i Lifland mod 
Polen (Svenske Acta V. 37. Latinsk Overs, i Moser, Patrio- 
tisches Archiv VI, 15 ff.). 

•*) Hertug Adolf, se ovfr. S. 41^ f. 

^) Om den Opløsningstilstand, i hvilken den mansfeldske Hær 
da befandt sig, se Opel, anf Skr. II, 291 t'. 

*') Efter Tiden for Anstruthers Ankomst (se ovfr. S. 449 Anm. 1) 
skulde man tro, at Brevet er skrevet 3U. Juni. 



1625. 451 

Der IVamskickiss med denne breffuisser En kockedreng, 
som sig modtuylligen heer haffuer anstillid, ved tylnafFn 
Mynst. huiicken Paa Croneborrig skall gaa y lem indtill 
wydere beskeen. Man haffuer giordt hannem heor uyss, 
athand skall uaare Paa Prindtzen. ellerss haffde hånd uell 
slet strøgid syn kaass ^). 

Udskrift: H: Christian friiss, Chanseler, tiill hånde ^). 



316. 5. Juli 1025. 

Til Christian Friis. 

Om Christofl'er Ulfeldts lligsraadsed, Gustav Adolfs Rustninger 
og de franske Subsidier. Kongen haaber paa et Brud mellem 
Knrtyrsten af Sachsen og Kejseren. Han har haft Spioner i Tillys 
Lejr og formoder, at Tilly ogsaa har Forbindelser i hans Lejr. — 
Geh. Ark. 

Christoffer wlfeld^) haffuer Nu giordt syn Eed. Con- 
ceptit, du sende mig, ted haffuer ieg enten kaast paa 
ylden, Elleroch lacob wlfeld, som nu ycke er tylstede*), 
beholdte ted huoss sig, der Christian thommissøn giorde 
syn Eed. Denne Eed satte ieg sammen y En Hast. er den 
icke ordt fraa ord, sa som den Pleier att uerre, Saa er 
dog contenta derudi. Konningen aff Suerrigss vdristning 
haffuer uaarid lenge, yhuad hånd dermed vdretter Y 
lytfland maa hånd gørre nogit, ty hånd forlaader sig paa 
Radtzewyll ^). Eptherdi band uyll tyll Lyfiiland, huorfor 



') Om Udførelsen af denne Ordre skrev Prins Christian 7. Juli 

til Jørgen Urne (Molbechs Udgave I, 205). 
'^) Modtaget af Christian Friis paa Antvorskov 7. Juli. 
^) Om Christofier Ulfeldt til Svenstrups Udnævnelse til Rigsraad 

se Erslev, Rigsraadets og Stændermødernes Hist. I. 439 
■*) Om hans Sendelse til Magdeburg se ovfr. S. 448. 
') Om Svenskernes Tillid til den lithauiske Magnat Christofler 

Ratziwills Misfornøjelse med sin Regering se Zedler, Univer- 

sal-Lexicon XXX, 563 f. Hallenberg. anf. Skr. V, 247. 391. 

Cronholm, Sveriges Hipt. u. Gustaf II Adolf I, 429. 

29* 



452 1625. 

lader hånd daa henthe Ryteryed derfraa til Suerrig? Peder 

wybiss breff. dig tilskreflfuen. Er udi densamme mehning, 

som ted uaar. hånd skreff frederich gynther tyll ^). Rub- 

berdt''') meen ochsaa, att fraa franckerige kommer Penning. 

Haffde uy Churfursten aff Saxen Paa uorriss siide. ted 

uaar bedre end dy penning. Der waar nyllig til dresden 

en keysserlig gesanter, huilcken more solito ycke bleff 

traderid, der faldt ochsaa adskillig discurs dennom ymel- 

lom. som løber ymod den gamle Credo^). leg haffde Nyl- 

ligen en udi tiUis leeger. som berettede, att sammestedtz 

uaar kommen tyding, att greffuen aff Mansfeldtz folck 

haffuer slaagit Erfft^) och faatt hannem fangen, man kunde 

ycke faa particularia att uyde, dy holdthed heil hiemme- 

ligdt. Der er af tillis offiserer, som haffuer besolding aff 

mig. leg thuiffler icke, athand lo ochsaa haffuer dem 

heer, som laader hannem uyde, huorlediss heer tylstaar. 

Vale. Uatum vdi kuarterid tiil wynthem den 5 lulij 

Anno 1625. 

Christian. 

Udskrift: Chanseleren H: Christian friiss tiil haude. 

317. 9. Juli 1625. 

Overslag paa de Udgifter, der ville medgaa til Eytteriet og 
Fodfolket, tøreud de føres i Marken. — Geh. Ark. 

Offuerslag 

Paa huess bekostning Paa thusiind heste uyl anuendis, 

førend dii bliffuer munstrid och føris y Marcken. 

Riitmeystergylden, 1 gylden paa manden 875 dl. 

Hertugen aff weymeren ^) for hanss reyssen och 

vmaage 2500 - 



') Jvfr. ovfr. S. 449. 
^) Robert Anstruther. 

^) Kurij'rsten af Sachsen bevarede dog vedblivende et venskabe- 
ligt Forhold til Kejseren 'Opel, anf. Skr. II, 290). 
^) Oberst Erwitte (se ovfr. S. 43H). 
^) Hertug Johan Ernst af Sachsen-Weinaar (f. 1594 f 162G) havde 



1625. 453 

Wyl komme den fierde paardt 625 dl. 

Tyl samme lOOORiither kommer 810 kørradtzerer, 

Paa Manden 12 dl. anridtgeldt 9720 - 

810 kørradtzer, styckit 15 dl., er 12150 - 

250 Archybuserriter till anritgeldt 2750 - 

Tyll huer affdem en Archyhusse, rigsticke och 

baagsticke med en Pott huer regnit till 8 dl. 2000 - 
Tyl samme ryterye Er kommen 8 cornetter och 16 

trummeterfhaaner, til hver regnit 100 dl. . . . 800 - 

Summa . . . 28920 - 
Følger bekostningen paa fodfolckit, førend dy Er Munstryd 
och førdt y Maarcken. 

Loffgeldt Paa Sex thusind Mand 6000 dl. 

3000 Rustninger och Picker, Sticket affdem 5 dl. 15000 - 

3000 Musketter, Styckit 4 dl 1 2000 - 

30 fehulyn, Styckit 25 dl 750 - 

60 trommer, Styckit 3 dl 180 - 

Capiteiner, Predikanter, Badtsker. Ingenierer, 

Connestahels och anden sligge Paa handen 2000 - 
Den besuehring, vmkostning och skaade, Ind- 

biggerne och landit aff Indkuartheringen 

och Munsterpladtzen haffuer hafft, kan ycke 

letteligenss estimeris. 
Samme Anridt och Loffgeldt paa forbenenthe 

7000 man beløber Paa fodfolckit 35930 - 

Summa . . . 64850 - 

Naar En Maanidtz Sold epther den affskeen, til frede- 
richsborrig den 25 Fehrvarij Anno 1625 giordt bleff '), der- 



11. Febr. 1625 ved sin Nærværelse hos Kongen paa Frederiks- 
borg faaet Bestalling som Oberst over 4000 R3'ttere. I Slut- 
ningen af Marts og Begyndelsen af April besøgte han atter 
Kongen og blev nogen Tid efter udnævnt til Generallieutenant 
over Rytteriet (Nyerup. Mag. f. Rejseiagtt. IV, 515. 522. Opel, 
anf. Skr. II, 160. 172 f. Geh. Ark . Krigsmin. Aflev., Ind- 
komne Sager. Christ. IV, A). Om Hertug .Johan Ernst se 
Allgemeine Deutsche Biographie XIV, 352 ff. 
Øjensynlig med Anstruther, der samme Dag forlod Frederiks- 
borg (Nyerup, Mag. IV, 517). 



454 1625. 

tyll regniss, Nehmlich 30000 Pund Sterling, huer Pund till 

4 dl. 8 Styfiuer, som beløber 125000 rix dl. 

Summarum Paa Pengene, som 

Nu y bamborrig skall Erleggiss 189850 rix dl.^) 

Actum y feldtlegerid Paa ted buss tom Bergen den 9 
lulij Anno 1625^). 



318. Juli 1625. 

Til Frederik Giiuther. 

Udkast til en Skrivelse til Kaspar van Vosbergen, hvori han 
underrettes om Forhandlingei'ne med Robert Anstruther. — 
Geh. Ark. , 

Ahn fosberger ^), weill man Ihn zugesagdt zu bericbten, 
wass Rubberdtz verrichtung gewehsen. 

1. Dass Rubberdt bei seiner sihnkum^t Relation getban, 
wii ess mit der fransosysker heuradt abgelauffen *). 

2. Dass Er geldt mitgebracht, vngeferlicb 150000 dl, 



'; Kongen opgiver i sin Skrivkalender denne Sum som Kongen 
af Englands Anpart for det hvervede Krigsfolk (Nyerup, Mag. 
IV, 535). Jvfr. om de engelske Subsidier ovfr. S. 449 og 
Molbechs Udgave af Brevene I, "206 f. 

-) Kongen havde 6. Juli opslaaet sit Hovedkvarter i Hausbergen, 
en Flække ved Weseren mellem Minden og Vlotho (Nyerup, 
Mag. IV, 535). — Bagpaa Brevet er skrevet med en fremmed 
Haand: „Dise schreibeu wolle der Her bis auf meine ankunft 
wolversigelt an sich behalten vnd verwahreu". 

^1 Den nederlandske Gesandt Kaspar van Vosbergen, som 25. 
Maj var kommen første Gang til Kongen, havde taget Afsked 
fra ham paa Roteuburg 15. Juni for at rejse til Sverig; før 
hans Afi-ejse havde Kongen utaalmodig klaget over, at An- 
struther lod saa længe vente paa sig; som ovfr. S. 449 omtalt, 
kom han lørst 30. Juni (Verbaal van de Ambassade van Gas- 
par van Vosbergen S. 79. 81). 

') 1. Maj 1625 havde Brylluppet mellem Karl I og Prinsesse 
Henriette Marie al Frankrig fundet Sted i Paris ved Befuld- 
mægtigede fra Kongens Side 16. Juni holdt hun sit Indtog 
i London. 



1625. 455 

welche zu hamburcb verhanden, Erbeudt hinfhuro geldt 
fuhr 7000 Man Monatlichen zu skicken '). 

3. Dii beide herren fran: vndt Engelandt wollen den 
Mansfelder auff dii beine Erhalthen. 

4. Man hetthe auffden anderen Punct Replisiret^ dass 
sollche versprochene geldthiilffe wehnich bei den sachen 
thun konthe. vndt Ein mehress Erfhoderen wurde, alldi- 
weill dess Mansfelderss armei sehr abgenominen vndt 
wehnich, dii sich der sachen gaar hårdt ahnnehmen, dar- 
neben Ist ihm zugemihthe geiuhret, dass dii Sache dem 
kon: Ihn Engelandtz zum hogsten ahnginge. 

5. Puly seii hiir vndt soli weither vonuegen ahnritgeldt, 
lauffgeldt, Munition vndt andere vhmkostung der Leveien 
tradiren^). Rubberdt wirdt nach den fursten ihn deudtz- 
landt vereisen, dii althe correspondens zu renoviren, mug- 
lich dass Er bei sel[bigen] auch woll, souyll muglich. dii 
gemeine sachen Eingedenck seiu, worzu man disses ordtz 
Souill thunlich guthen fohrskub gethan ^). 

6. Von Betlehem horde man nichtz. Tillj liget 3 
kleine Meill von bie, dar uihr itzo ligen*). 

Udskrift: Fryderich giinther zu handen. 



1) Jvfr ovfr. S. M9. 

^) 18. Aug. ski'ev Kongen til den engelske Sekretær i Hamborg 
Joseph Averie om at udbetale til Oberst Johan Puley 1000 
Rdl. af de hos ham staaende Penge (Au.slånd. Ileg.). Samme 
Dag udstedte Kongen et Kreditiv lor ham til Karl I (Latina). 

*) 18. Juli medgav Kongen Anstruther en Skrivelse til Kurfyrst 
Johan Georg af Sachsen (Opel, anf. Skr. II, 289). 

*) Medens Kongen havde Kvarter i Hausbergen (se ovfr. S. 454) 
i Dagene fra 6. — 11. Juli, stod Tilly kort dertra ved Vlotho 
(Nyerup, Mag. IV, 535). Sandsynligvis er Brevet derfor fra 
disse Dage. 18. Juli overskred Tilly Weser ved Hoxter, ved 
hvilken Begivenhed Krigen regnes for begyndt, og 20. Juli 
faldt Kongen med Hesten paa Hamelns Volde. 



45B 1625. 

319.* Omtr. 17. Aug. 1625. 

Kongen giver Tilladelse til den spanske Gesandts Ankomst. 
— Skrevet med Blyant. Geh. Ark., Spanien A. 

Er soli Nur ahnhero ahnlangen mit dem Ersteii Nach 
seiner gelegenheit. 

Dem trummether soli Strax andtuordt auff das Schrei- 
bendt gegeben werden, dass er verreissen kan. 

NB. Dem trummeter soli der foherir zettell abgefoh- 
dert werden, Souern er den hatt, oder ess rauss Einer 
mit im Reithen, der denselben holett^). 



320.* 22. Aiig. 1625. 

Til Hertug Adolf Frederik af Mekleuborg. 

Rekreditiv for de af ham og hans Broder Hertug Johan 
Albrecht sendte Gesandter. — Geh. u. Haujit-Arch. i SSchwerin 

Freundtlicher, Vielgeliebter Vetther Vndt Sobu , Ich 
håbe auss E: L: fohrnehmen diiner vndt Råbt den Von 
Marrewidtz deruselbe trewhertzige meinung kegen meiine 
Persobn V^nd diss ganse werck ganss woll vernommen. 



'j Kongen har skrevet dette bagpaa et, Windheim 26. Aug. (n. .St ) 
1625 dateret, Brev fra Johan Carl v. Sohonburg, hvori denne mel- 
der, at han er sendt fra Kongm af Spanien til ham, og beder 
om igjennem sin Trompeter at faa Besked om, hvor han kan 
træfte Kongen. Brevet er modtaget i Verden 17. Aug. Ge- 
sandtens Kreditiv var udstedt af Kong Philip IV 21. Juni. 
22. Aug. kom han til Verden. Han forsikrede om sin Konges 
Tilbøjelighed til at virke for Fieden og tilbød Tilbagegivelsen 
af Nedrepfalz. Christian IV's Svar af 24. Aug. var holdt 
temmelig almindelig, men ved Siden af gik Forhandlinger om 
Ordningen af de nedersachsiske Forhold og om en Vaabenstil- 
stand, hvilke fortsattes, efter at Schonburg havde forladt 
Verden 25. Aug., ved Skrivelser imellem ham og Rigskans- 
leren Jakob Ulfeldt. Noget Resultat kom der dog ikke ud 
deraf (Londorp, Acta publica III. 823. Nyerup, Mag. f. 
Rejseiagtt. IV, 539. Opel, anf. Skr. II, 286 f. Geh. Ark., 
Spanien A). 



1625. 457 

Wass ich nuhn mit dem von Marrewydtz wie auch mit 
E: L: vielgeliebthen Heirn Bruders tiiner viidt Rahtt der 
von Bulow comniunitiret. Solches werden sii beiderseitz 
Bona fide E: L: L: zu referiren wissen, vndt hoffe, E: L: L: 
werden darmit contendt sein vndt ess bei dem althem 
glauben bleiben lassen ^). Ich verbleibe, So lange ich lebe, 

E: L: getrewer vetther vndt vather 

Christian. 
Datum Feerden den 22 August i Anno 1625^). 

321. 23. Aiig, 1625 »). 

Til Frederik Giinther. 

Ordre om Udfærdigelsen af forskjellige Breve til Pfalzgrev 
Frederik, Generalstaterne, Prinsen af Oranien og Sir Dudley 
Carleton. — Geh. Ark. 

Wntherskidtliche Schreiben ahn den Phaldtz graffuen vndt 
andere, welche Streyff^) mit sich haaben Soli. 
1. Creditiff ahn den Phaldtzgraffuen, ahn dii Staathen, 
ahn den Prindtz von wraanien, ahn Charleton. 



') Hertugernes Kreditiv for Mai-skalk Moritz v. d. Marwitz 
og for Høvedsmanden paa Boitzenburg Bartold v. Biilow 
er af 15. Aug. (Geh. Ark.. Meklenborg Nr. 30), Kongens af 
Kancelliet udfærdigede Eekreditiv af 21. Aug. (Auslånd. Reg.). 

'■*) Udskriften er ikke egenhændig. Brevet blev modtaget af 
Hertugen i Schwerin 27. Aug. 

^) Dette Datum har Frederik Gunther tilføjet. 

■*) Oberst Johan Streiff' v. Lawenstein (Laubenstein) havde over- 
bragt Kongen en Skrivelse, dat. '6. Aug., fra Prins Frederik 
Henrik af Oranien, for hvilken Kongen takkede i et Brev af 
20. Aug. Oberst Streitt sendtes tilbage med et Kreditiv af 
19. Aug. til Ernst af Mansfeld og fik tillige overdraget at 
hverve et Regiment til Fods i Nederlandene ; ved Breve af 
23. Aug. anbefalede Kongen ham derfor til Generalstaterne, 
Prinsen af Oranien, Kongen af Bøhmen og den engelske Ge- 
sandt i Haag Sir Dudley Carleton (Auslånd. Reg.). General- 
staterne gik imidlertid ikke ind paa at give Tilladelse til 
Hvervningen (Opel, anf. Skr. II, 293. 351). 1G26 nævnes Streifi" 
som Oberst i svensk Tjeneste lAxel Oxenstiernas Skrifter och 
Brefvexling II, I, 305). 



458 1()25. 

2. Abu den Phaldtzgraffuen, dass er nack dem wlm- 
sken taage seine leute abfertige vndt in acht nehme, wass 
den sachen diinlich ist ^). 

3. Dass er disse Sache bei Engelandt, franckereicb 
vndt bei den herren Staten promoviren belffe. i^B. ibn 
dem Schreiben abn dii Statben muss mentioniret werden, 
dass sii abn ihrem iieiss nicbtess erwinden lassen. 

4. Der sicb fubr Betlebem gaaborss gesanten aus- 
gegeben batt, in acbt zu baben. 

5. Durcb foppio '^) batt man weitleufftiger von etzlicb 
sacben gescbriben. aber vernrsacbet worden mit dissen 
sacben dissen abnitzo abzut'ertigen. 



322.* ' ^14. Spptbr. l()2o. 

Til Hertuft Adolf Frederik af Mekleuborg. 

Om Kredsdagen i Brunsvig og Hei-tugerne at Lyneborgs 
Fredsforhandlinger. I Nienburg er alt godt. — Gth. u. Hanpt- 
Arch. i Schweriii. 

Freundtlicber, Vielgeliebtber Vetther vndt Sobn, daa 
ess E: L: nocb ibn allem debm, wass deroselben zu leyb 
vndt der seblen dynlicb sein mack, woll erginge, So wehre 
mibr solcbes zu erfbaaren ganss lieb. Fubr meine Per- 
sobn kan icb nicbt genuncksam den lieben Godt dancken, 
derselbige belffe biinfubro mit genaaden. Wass zu Brauns- 
uicb fobrgelauft'en ^), daruon werden K: L: Nubmer von 



*) I Brevet til Kurtyrst Frederik raadede Christian IV ham 
desuden til at lade en af sine Kaader følge med den engt-l^ke 
Konges Gesandt til Deputationsdagen i Ulm. I en Skrivelse 
af 6. Juni havde Kurfyrsten bedet Kongen forhindre 
Deputationsdagen eller i alt Fald et Resultat af den (Geh. 
Ark.. Pfalz Nr. 7). 

'^) Fo]>pius van Aitzema rejste paa denne Tid i Kongens 
Ærinde og med hans Kreditiv af 18. Aug. til Generalstaterne 
for at forraaa dem til virksom Hjælp (Opel, auf Skr. 11, 351. 
Auslånd. Beg.). 

^) I den sidste Halvdel af August afholdtes i Brunsvig en neder- 
sachsisk Kredsdag. Kongen var repræsenteret af Sigward 



1G25. 459 

deroselben diiiier lielation habcn. Sidderdehm ist nichtes 
sonderlichs alhie fohrgelaufi'en. Wass fuhr eine ardt von 
friidensstractation der Stadthalter von zelle alhii fohr- 
gehabdt, daruon skicke ich E: L: copiam^). Derselbige 
Stadthaliher sagte alhii in presentia meiner diiner, dass 
daa zu zelle tillj seine proposition nach Braunsuich nicht 
geenderdt wehre, so wehre diselbige viel skerffer geworden. 
Daa sii nuhn zu zelle he'iåe propositiones vndt consiUæ{\) 
smyden mugen, so wirdt ess ohne gefahr der anderen nicht 
ablauffen, welches von Hyldesheimsken auch zuerwarthen, 
wo sie zu gelassen. E: L: wollen solches deroselben Hern 
Brudern wissen lassen mit vermeldung meiness grusses 
vndt wass ich sonsten mehr Liebess vndt gutess vermach. 
Den 12 Hvjus waar ich binnen Nyenburch vndt befandt da- 
selbst, Godt lob, noch alless ihm fohrigem stande ^). Der 
Ahnechtiger helffe hiinfhuro luit genaaden, dass alles seinem 
Nahmen zu Ehren gerichen(!) mach, wessen Almacht ich E: 
L: hiemit befhelen thue vndt verbleibe alle zeit 

E: L: getrewer vetther vndt vather 

Christian. 
Datum feerden den 14 Item: Anno 1625^). 



Pogvi^iscli (med Kreditiv af 10. Aug., Auslånd. Heg.). Tillys 
Forsøg igjennem sine Gesandter paa at opnaa en Afvæbning 
mislykkedes (Opel, anf. Skr. II, 268—70). 

^) Hertugerne Christian og Georg af Lyneborg og Celle havde 
fra Krigens Begyndelse søgt at bevare Neutraliteten og stode 
paa denne Tid i en ivrig Forhandling med Tilly og Wallen- 
stein. 1. Septbr. var Statholderen Julius v. Biilow kommen 
til Kongen og strax dragen videre til Tilly. 3 Septbr. kom 
han tilbage og medbragte, efter Kongens Optegnelse i sin 
Skrivkalender, „en Kontrakt, som blev intet antagen" (Nye- 
rup, Mag. f. Rejseiagtt. IV, 540. Decken, Herzog Georg v. 
Braunschweig I, 152 ff.). 

'■') Staden Nienburg, der hørte til Brunsvig-Lyneborg, belejredes 
af Tilly, men forsvaredes med D3'gtighed af Kongens Oberst 
Isak Gardin v. Limbach. Kongen undsatte Staden den 11. 
Septbr. om Aftenen, og 3 Dage efter hævede Till}^ Belejringen 
(Nyerup, Mag. iV. 541). 

^1 Udskriften er ikke egenhændig. Brevet blev modtaget al 
Hertugen 18. Septbr. 



460 1625. 

323.* Onitr. 15. Septbr. 1625. 

Udkast til et Svar til Philip Ernst v. Isselstein om hans Til- 
bad fra nogle Ritmestre om at træde i Kongens Tjeneste. — 
Geh. Ark. 

Andtwordt aufif dess Phiilip Ernst von Isselstein^) 
ahnbriiigen, 
Dass aldiiweill Diiselbige Reuther Ihress diinstes gens- 
lich nicht Erlassen seindt^), Sondern nur vermeynen, Es 
muchte ihn kurdtzem geskeen. alss kan ich fuhr Dismahl 
cathegori: mich nicht Erkleeren, sondern Dii zeiit abwer- 
theu muss, dan Ich mich mit andere leuthe Soldathen 
Einzuleggen nicht gemeynet. 



324.* 4. Oktbr. 1625. 

Til Hertug Adolf Frederik af Meklenborg. 

Kongen beklager de meklenborgske Stænders Svar angaaende 
Tripelhjælpen. Hertug Christian af Brunsvig er kommen; Greven 
af Mansfeld og Hertug Frederik af Altenburg ventes. — Geh. u. 
Haupt-Aich. i Schiverin. 

Freundtlicher, vielgeliebther Vetther vndt Sohn, E: L: 
gesundheit vndt gelucklicher zustandt ist mihr von Herdt- 
zen lieb zuueinehmen gewehsen, der Almechtiger erhalthe 
sii lange darbeii. Fuhr meiine persohn håbe ich den 
lieben godt zu dancken, derselbiger helffe hiinfhuro mit 
genaaden. Wass E: L: L: landtstende der trippel hulffe 
sich erkleeret, dass håbe ich mit verwunderung vernommen, 
hoffe aber, sii werden sich eiiness besseren bedencken •^). 



'j En Philip Ernst v. Isselstein nævnes 1620 som km-branden- 
borgsk Falkemester (Ledebur, Preussisches Adelslex. I. 402 1. 

■') Af den udfærdigede Besked til Isselstein af 15. Septbr. ses 
det, at Talen er om nogle i nederlandsk Tjeneste staaende 
Kitmestre (Geh. Ark., Hesolutiones u. Bescheide S. 22). 

^) I et Brev af 18. Septbr., vel overbragt af den ndtr. nævnte 
Curt V. Behr, havde begge de meklenborgske Hertuger med- 



1625. 461 

Daa werden gewisslich edtzlige fogelss seiin, dii solches 
stiiff'thei). welchc man billich solthe inacht haaben. 

Wass wiihr voii wallensteiin vndt tillj itzo fiihr zeiitung 
haben, dasselbige ist Curdt Behren bewust. wiill derohalben 
E: L: darmit ihn Schriffthen nicht bemiien. Der Almech- 
tiger wiirdt alless seiinera Nahmen zun Ehren woll zu 
Ordiniren wissen. Herdtzog Christian ist hir i), der Mans- 
f'elder komdt in dii negde heuthe oder morgen mit seiiner 
Reuthereii, Sein fusfolck wii auch dass Staadiske werden 
mit dem ersten wiinde beii Brehmen ahnkommen^). Herdt- 
zog friidtz von althenburchss ^) wiie auch alle andre ney 
geworbene Reuther kommen disse taage ahn. Herdtzog 
Christian wiirdt beii disser Armeii ^000 Pherde coniman- 
dircn, welche ihm albeieidtz ahngewissen vndt zustelle 
seiindt. Dar zu wiirbdt er 6000 zu fuss, Er soli von mihr 



delt Christian IV. at Jeres Landstænder paa et Mede i Par- 
chim 15. Septbr. havde afslaaet Bevillingen af Tripelhjælpen 
(Geh. Ark., Meklenborg Nr. 30). 2. Oktbr. skrev Kongen til 
Hertugerne og truede med at skride til Exekution i Henhold 
til Kredsens tidligere Beslutninger, hvis han ikke fik sine 
Forskud paa Tripelhjælpen tilbage (Auslånd. Reg. Jvfr. Jahn, 
Christian IV 's Krigshist. EL. 168). 

') Hertug Christian af Brunsvig kum 30. Septbr. til Christian IV 
i Nienbarg og blev der til 5. Oktbr. (Nyerup, Mag. f. Rejse- 
iagtt. IV; 543) ; paa denne Dag fik han Bestalling som General 
over 2000 Ryttere og 6000 Fodfolk (Opel. anf. Skr. II. 358. 
Geh. Ark., Krigsminist. Aflev.. Indk. Sager, Christ. IV, A). 

-) For franske og engelske Penge havde Ernst af Mansfeld fore- 
taget nye Rustninger; vistnok imod sit Ønske maatte han 
stille sig under Christian IV 's Befaling. Hans Fodfolk førtes 
til Søs til Bremen, medens Rytterne gik til Lands fra Neder- 
landene. .Selv kom han først 14. Novbr. til Kongen (Nyerup. 
Mag. IV, 547. Opel, anf. Skr. 11, 294. 362 ff.). Generalstaterne 
sendte Kongen et Regiment, som han dog var meget misfor- 
nøjet med (Opel, anf. Skr. II, 851 £). 

^) Kongen havde i et Brev til Kurfyrsten af Sachsen af 5. Juli 
bedet ham støtte Hertug Frederik af Sachsen- Altenburgs 
Hvervninger (Auslånd. Reg.). Han faldt kort efter, 25. Oktbr.. 
i en Træfning med Tilly ved Pattensen (Nyerup, Mag. IV, 545. 
Opel, anf. Skr. II, 355. Lichtenstein, Die Schlacht bei Lutter 
am Barenberge, 2. Autl., S. 57). 



462 1625. 

alleine commandiret werdeii, Er ist ganss von dem Mans- 
felder abgeskiiden. Der Almechtiger gebe gutheii raadt 
zu effectuirung dessen, so Seiinem Nalnnen zun Ehren 
vnd vnss Samdtlich zur zeiitlicher vndt Ewiiger wolfaardt 
gereichen kan, wessen Almacht ich E: L: hiemit befhelen 
thue, verbleibe auch dii zeiit meiness lebenss 

E: L: getrewer vetther vndt Vather 

Christian. 
Datum Nyenburch den 4 8tobris Anno 1(;25^). 

325.* . IG. Oktbr. 1625. 

Kongens Erklærinsc angaaende Jesper Friis's Forsvar for at 
have tjent imod ham i den kejserlige Hær. — Afskr. (e/ter Orig. 
hus Holberg) i Kyl. BihL, Ny kyl. Saml., Fol.. 630. 

Erkleering paa dii tree puncter, som Riigenss Chanseler 

lacob wlfeldt paa lesper friisis wegne forbracht haifuer, 

huormed hånd formeener sig att wndskyldige-). 



') Udskriften er ikke egenhændig. Hertugen modtog 9. Oktbr. 
Brevet i Schwerin. 

'-) Jesper Friis til Ørbæklunde (1. 1593 f 1643). Sen af Niels Friis 
til Hesselagergaard og Vibeke Gyldenstjeme, havde i sin 
Ungdom foretaget lange Rejser i Orienten og var derpaa 
først traadt i venetiansk, senere i kejserlig Tjeneste. I denne 
havde han deltaget i Krigene i Bøhmen og Ungarn og tjente 
1G25 under Tilly. Han forlod ikke denne Tjeneste, da den 
kejserlige Hær fik hans egen Konge til Fjende, men han blev 
fangen 7. Septbr. under et Udfald fra Nienburg. Stærkt kvæstet 
førtes han til Hoya og siden til Verden. Da han var nogen- 
lunde helbredet, rejste han 8. Oktober til Kongen i Nienburg 
for at forsvare sin Adfærd og bede om Tilladelse til at rejse 
hjem for at komme fuldstændig til Kræfter. Muligvis ere 
nogle Adelsmænd gaaede i Borgen for ham; i alt Fald tik 
han Lov at rejse hjem. 162G rejste han med Kongens Til- 
ladelse til den kejserlige Lejr for at søge sin Afsked, hvilken 
han ogsaa tik. I April eller Maj fik han derpaa Bestalling af 
Kongen paa at hverve et Kompagni og blev 1628 Oberst for 
det sjællandske Kegiment Knægte. 1629 tog han sin Afsked 
og ægtede Rigskansleren Jakob Ulfeldts Datter Elisabeth; 
1G32 blev han Oberst over det jydske Regiment Fodfolk 



1625. 463 

1. Att hånd lengesiideii gerne haffde haafft siin aff- 
skeen. 

2. At hannen) ynted haffuer heuyst uerrid, at toggid 
hiid skulle gelde. 

o. At hånd aff myn persohns neeruerelse huoss denne 
Armee inted haffuer uyst att syge. 

Den første och anden anlangendiss, gørrer liidit tiil 
saaggen, om hånd for denne tiid haffde foddrid syn affskeen 
eller ey, ty derom er ingen disputation. At hånd icke 
saa liige haffuer uiist, huordthen toggid gaaldt, ted kan 
man ochsaa troe hannem tiil uyllie, eptherdi hånd uaar 
ycke y raadit. 

Den triiddie och fornemste belangendiss, uyll ieg 
uyde, huormed hånd sig undskilde kan. At hannem 
om myn persohn ynted uaar beuyst, at ieg mig huoss 
denne Armeie lod hinde, der ted dog ganske notorium 
uaar fast y alle omliggende kuartehr, tillj ochsaa beleii- 
rede denne pladtz, der den Spanske gesanter ^) uaar huoss 
mig och haifde udi egen person Audiens^ hånd ochsaa, 
epther att hånd fraa mig drog, tiil tillj och tiil Mynden 
sig igen begaaff, aff tillj tromslaar en mig her i byen 
haffuer syet, huilkit aisammen sked er, førend samme friiss 
fangen bleff. Huad aff trommetere. som ymellom begge 
leiier forskyckid bleff, ochsaa aff fanger for kundskab be- 
kommiss kunde, derom bliffuer her ynted om taalid, menss 
gaatt er aff forbemelthe omstende att Erfhaare, athand 
nocksom haffuer uyst, atieg udi egen persohn waar huoss 
Artneien, och att hannem ymod siin herre och konning 
icke burde att tiiene, om hånd endskøndt kunde haffue 
naad høier wylkor. end hånd haffde. 

Och Eptherdi saagen nogid wydløfftiger ex fundamento 
uiill bliffue Disjjuterit, Saa skall lacob wlfeldt och Maar- 



(Nyerup, Mag. f. Eejseiagtt. IV, 541. Schlegels Overs, af 
Slange II, 274 tf. Molbechs Udg. af Brevene I, 247 f. Geh. 
Ark., Krigsminist. Atlev., Indk. Sager. Christ. IV, B). 
') Jvfr. ovfr. S. 456. 



464 1625. 

skalcken^) adspørre dii herremend . som for hannem god 
saagdt haffuer, om dii framdeliss uii]l samme løff'the conti- 
nuere, huilcket, om dii yndgaar ted Skrifftliigen. skee skall, 
som ted sig l)ør. Saframdt dy icke uyder derfor staa uyll, 
skall marskalcken aff drauanterne hannem sa lenge lade 
foruaare, yndtiill andre dertiill forordnit bliiffuer. 

Naar denne Erkleering lesper friss siigis, skall saa 
mange Danske, som forhånden Er, och eller huem aff 
aadell, som begeerer, uerre derhuoss. Huad hånd dertill 
suarer, ted skall taagis y pennen. 

Adum Nyenburch den IG Octobris Anno 1625. 



326.* U. Oktl)r. 1625. 

Tillægsinstrux for de til Haag sendte Gesandter, hvori Kongen 
erklærer, at hvis hans Forbundsfæller undsætte hani i rette Tid, 
vil lian ikke slutte Fred uden deres Samtykke. — Geh. Ark., 
Holland Nr. 45 a. 

Dersom confæderantes med den Assistents^ Som de till 
denne Armee, salenge den wdi tiisland føriss, oss end- 
setter udi retthe tiide, som aff worriss gesanther sadt 
bliffuer, daa wille wy vden derris samtiick ingen fuldkom- 
men friid slutte. 

Christian '^). 



') Jørgen Schulte (se ovfr. S. 126. 366), der var bleven Hofmarskalk 

4. Juni 1625 (Grundtvig, Medd. fra Rentekammerarch. 1872 

5. 125). 

^) Kongen har skrevet dette ved Slutningen af en Instrux for 
Jakob Ulfeldt og Christen Thomesen Sehested sum Gesandter 
til Generalstaterne, dat. Nienburg 24. Oktbr. 1625. Efter 
Instruxen skulde de i Haag skafte sig Oplysninger om den 
berammede Traktationsdag, Antallet af de Forbundne og 
disses Betingelser; de skulde arbejde paa større Subsidier, 
kræve de af den franske Regering lovede Penge og minde 
om den Diversion, som Kongen af Frankrig havde stillet i 
Udsigt med sin Hær; dog skulde de ikke indgaa nogen Kon- 
føderation med Frankrig; derimod ønskede Kongen et fælles 
Forbund af alle Magterne til g.iensidigt Forsvar; hvis Gustav 
Adolf vilde staa ved sine tidligere Forslag, kunde Ernst af 



1625. 465 

327. 5. Novhr. 1025. 

Til Christian Friis. 

Kongen modsætter sig bestemt, at Anders Arrebo kaldes til 
Præst i Malmø, men gaar ind paa, at han maa faa et Kald i en 
af de mindre Kjøbstæder. — Geh. Ark. 

Denne breffuisser, den gamle Byskop aff trundhem 
M: anderss '). haffiier uernd heer med et kaaldtzbreff aff 
menigmand y Malmøe saaoch en supUcation fraa samme 
borgerskaab post festum, atty hannem til sogneprest motte 
kaalde, huilcke ieg dig herhuoss tiilskicker, som hiemme 
e.iununeris skall och haffuiss yacht, huor oprichtig och 
uell med samme kaald omgangen er. Myn benaading er 
Daterit den 25 Agusti til feerden. huilcken paa et bunde- 
kaaldt lyder, om hånd Legittime kunde dertill komme, 
huiilckeii hanss promotores vdenthuiffuell siet haffuer. 
pono casuni, dy uylle siige, dennom den ycke haft'ue siiet, 



Mansfelds og Bethlen Gabors Hære støde til ham. — Til Mødet 
i Haag deu 20. Novbr. havde Generalstaterne, vistnok paa 
Christian IV 's Foranledning, indbudt Frankrig. England og de 
fleste protestantiske Magter. Foruden Instruxen tik de danske 
Gesandter Kreditiver at 30. Oktbr. og en Generalfuldmagt af 
31. Oktbr.; de afrejste 1. Novbr. Medet i Haag aabnedes 27. 
Novbr. og tørte allerede 28. Novbr. til Afslutningen af et 
Forbund mellem Danmark, England og Generalstaterne, hvilket 
dog ikke tilfredsstillede Kongen (Opel, anf. Skr. 11, 338 ff. 
Schybergson, "Underhandlingarna om en evangelisk allians S. 
102 if. Erslev, Rigsraadets og Stændermødernes His.t. I. 467). 
Jvfr Brevene Nr. 331 og 332. 
') Efter at Anders Arrebo ved Dom af 31. Juli 1622 var bleven 
afsat fra sin Værdighed som Biskop i Throndhjem, havde han 
taget Ophold i Malmø. Da den derværende Sognepræst M. 
Hans Ravn var død, valgte Borgmestre og Raad i Staden Arrebo 
29. Sept. til hans Efterfølger. Men Kongen, der under 25. Aug. 
havde eftergivet ham hans Brøde og tilladt, at han maatte 
kaldes til et Boudekald, modsatte sig hans Kaldelse til Malmø. 
Derimod udgik der 29. Novbr. 1625 et Brev fra Prinsen om, 
at han maatte lade sig høre i Vordingborg, og 20. Jan. 1626 
blev han beskikket til Præst i denne By (Rørdam, Anders 
Arrebos Levnet og Skrifter I, 185—89). 

30 



466 1625. 

eo peius, atti propria authoritate hannem vdi en købsted 
hafPuer giffuid kaald, huilckid en extraor dinar ie drystighed 
er, yhuem derudi mest skyldig er, huorepther ochsaa^med 
fliid spørriss skall. Huorfor Priindtzen med Raadit, som 
ued handen er, en dychtig och tiienlig mand dydhen for- 
sende Skaall, huiilken dii sensa sercmonia tiil sogneprest 
sammestedtz annamme skaall '). 

Formedelst adskiillig forbøn skiild er ieg tilfriidtz, 
att samme M. anderss maa kaldiss tiil en aff dii geemene 
købsteeder. dersom dii ycke haffuer formegid liist til 
klammer -i, huilcke uell erre bekendt. leg haffde uell 
strax giffuid hannem et breff derpaa, menss sligdt er 
eptherbleffuen aff aarsag att gregerss krabbe til brehmen 
sendt er'^), och ieg ingen anden haffuer, som derudi nogit 
prestere kan. Vale. Dafum Niienburch Den 5 Novemhris 
Anno 1625. 

Christian. 

Udskrift: Chanseleren Her Christian friiss tiil hånde. 



328. IG. Novbr. 1025. 

Til Christian Friis. 

Om Afholdelse af en Bededag og Udskrivning af en Herre- 
dag samt om en Gesandt fra Bethlen Gaber. — Kgl. Bibi. 

Diine thuende skriiffuelser fiick ieg ued fredderich 
wrne*) yaffthen, huorpa du med ted første skall faa 



') Til Præst i Malme forordnede Prinsen 29. Novbr. M. Jørgen 

Madsen Braad (Eordam, anf. Skr. I, 187 f.). 
'•*,) Kongen tænker vistnok paa de ovfr. S. 380 f. 364 f. omtalte 

katholske Uroligheder i Malmø. 
*j Gregers Krabbe havde været Sekretær i det danske Kancelli 

siden 1617, men var allerede afgaaet fra denne Stilling 26. 

April 1625 (Grundtvig, Medd. fra Rentekammerarch. 1872 S. 

162). Han og Martin v. d. Meden vare sendte til Bremen med 

Kreditiv af 12. Oktbr. (Auslånd. Reg.). 
*i Frederik Urne. der havde været ansat i det danske Kancelli 



1625. 467 

beskeen. Ocli eptherdi denne Rosenkrandtz •) nu paa en 
tydlang draager hiem, saa haffuer ieg dig paa dii thuende 
puncter om Bedeedaageu Och herredagen med hannem 
myn meening uilled laade uyde. Beededaagen kan inti- 
meris ymod samme tyd, du omskriffuer, gud giffue, dy 
motte saa sellehrerit blyffue, som ted siig burde. Herre- 
daagen kan holdiss paa seduaanlige tyder, saaframdt 
saagerne saa uychtig och mange er, atted gørriss fornøden, 
huorom Raadzens betenckende Skrifftlich kan erfhaaris '''). 
Gørriss ted ynted behoff, kan den uell haifue anstand, ty 
y myn vngdom uaar sommetiid lenge ymellom herredaagene. 
Huess heer passerit er, som nogit paa sig haifde, ted skreff 
ieg dig till ued Priindtzens kaarl. Betlehem gabors ti'iener-^) 
draager ymorgen recta til hannem ygen, huortill ieg han- 
nem persuaderede, eptherdi ieg merckte, athand samme- 
stedtz megit betiier*). Breffuene, som hånd tiil Nedder- 
land skulle førdt haffue, sende ieg fram med en aff myne 
opuaarter, dii liidde alle y den meening, som hånd heer 
forbrachte, at Betlehem udi lanvarij maanid først kom- 
mendiss med 12000 mand uylde falle ynd y styrmarcken, 
Och atthand ha£fde tyrcken ued handen, som hannem med 
nogle tusind uylle strax følge Och siiden paa Sommeren 
komme med all macht. Den Alsommechtigste gode gud 
giffue, att altiing hanss hellige Naffn tiil ere baade maa 

1622—24, havde dernæst været Hotjunker indtil 26. April 1625 
(Grundtvig, Medd. fra Rentekammerarch. 1872 S. 146. 162). 

') Vistnok menes Korfits Rosenkrands, en Sen af Axel Rosen- 
krands til Glimminge og Mette Grubbe, som var Hotjunker 
1621—25 (Grundtvig, anf. Skr. S. 145) og faldt i Slaget ved 
Lutter am Barenberge. 

'■') Prins Christian indkaldte 19. Novbr. Rigsraadet til Møde paa 
Antvorskov 10. Decbr. I sin Betænkning af 15, Decbr. til- 
raadede det Udskrivningen af en Herredag ; en saadan ud- 
skreves af Prinsen 23. Febr. 1626 til 8. Maj (Erslev. Rigsraadets 
og Stændermødernes Hist. I, 455 f. 474\ 

^) 16. Novbr. udstedte Kongen Rekreditiv for Bethlen Gabors 
Gesandt Sigismund Zaklika og forærede ham 35 Rosenobler 
(Latina. Nyerup. Mag. f. Rejseiagtt. IV, 547). 

*) o: betyder. 

30* 



468 1625. 

begiindis och endis. Vale. Datum Nyenburch den 16 
Novembris Anno 1625. 

Christian. 

Udskrift: Chanseleren Her Christian friiss tiil hånde. 



329.* 27. Novbr. 1625. 

Til Hertug: Adolf Frederik af Meklenborg. 

Fjencltlighederrie ere ophørte paa Grund at'Aarstiden. Hertug 
Christian af Brunsvigs Ryttere have nedhugget 2C0 wallensteinske 
Ryttere Kongen kan ikke tro paa. at Kurfyrsterne af Sachsen 
og Brandenborg skulle have ønsket Hertugen af Lyneborg som 
Fredsmægler Bethlen Gabor har indbudt Kongen til sit Bryllup. 
— Geh. ti. Hnupt-Arch. i Schwertn. 

Freundtlicher, vielgeliebther Vetther vnd Sohn, weill 
E: L: diiner ^) mihr sagen lassen, das er bot wiirde skicken 
ahn E: L:. So håbe ich diss Schreiben ahn E: L: mit skicken 
wollen vndt biin fiihr wehnich taagen anhero gelanget, 
mich alhie eine geringe zeit auffzuhalthen -)i weill im felde 
nu mer nichtz zu thun, der feiindt auch vberall in dii 
wiinterkuartiihr gericket 

H: Christianss reuther haben 200 wallensteinske knechte 
disse taage nidderhauen •'). Von dem kreiidtztage zu Brauns- 
wich håbe ich biss JM^o wehnich"'). Sonsten wiirdt gesagdt, 



') Dr. Michael Bruns var 18. Novbr. kommen til Kongen i Nien- 
burg, medbringende et Kreditiv af 8. Novbr. fra Hertugerne 
af Meklenborg (Nyerup, Mag. f. Rejseiagtt. IV. ii47. Geh. 
Ark., Meklenborg Nr. 30). 

'^} Kongen var 23. Novbr. kommen til Rotenburg, hvor han for- 
blev til 13. Febr. 162(i (Nyerup. Mag. IV. 548. Danske Saml. 
2. R. III, 375 . 

^) Hertug Christian havde sit Hovedkvarter i Wolfenbiittel. 

') En til Gardelegen 26. Septbr. udskreven Kredsdag havde be- 
stemt Afholdelsen af en ny Forsamling i Brunsvig for at for- 
handle om Fred under Kursachsens Mægling. Christian IV 
lod sig repræsentere af Sigvpaid Pogwisch og Joachim v. 
Mitzlaf; 2G. Oktbr. kom de kursachsiske Befuldmægtigede, 15. 
Novbr. de brandenborgske. Man enedes foreløbig med de 
Kejserlige om eu Vaabenstilstand (Opel, anf. Skr. II, 3G9 iF.). 



1625. 469 

dass Saxen vnd Brandenburch den Herdtzoch von lyne- 
burch zum vntherhendler solthen mit begehret haben, 
welches ich dennoch nich glauben kan. Ess wehre sonsten 
eiin nehwer proces, dan er sich von vnss anderen abge- 
sunderdt hatt ^) vnd solte dennoch fridemacher werden. 
Betlehem gaabor Schriib mihr zu gesteren vndt badt mich 
zur hochtzeit, wo er dii braudt so staarck wiil abholen ^). 
Wii seiin diiner, so ledtz beii miir waar'"*), vermeiinthe, so 
dorffthe dess Astronomi meiinung etzlicher massen waar 
werden, welcher mihr schriib, der keysser wurde diiss 
lahr eiinem vnrausam Christ taag vnd folgenden leiiars- 
tag(!) haben. Befhele E: L: hiemit dem lieben godt vndt 
verbleibe allezeit 

E: L: getrewer vetther vnd vather 
Christian. 

Batum Rodenburch den 27 Novem: Anno 1625. 

E: L: wolthen deroselben hern Bruder meinendt wegen 
viel gudtz zuembithen(!) vnd im von Betlehems hochtzeit 
wissen lassen, welche den 22 Fchru: stilo novo sein Soli *). 



330.* Før 10. Decbr. 1(>25. 

Punkter, som skulle meddeles de lyneborgske Hertuger. — 
Skrevet med Blyant. Geh. Ark. 

Puncta ahn Lyneburch. 
1. Dass eiine versiicherung vnther des herren hånd 



1) Jvfr. ovfr. s. 459. 

^) Ved et Brev af 5. Novbr. indbød Bethlen Gabor Christian IV 
til sit Bryllup ^"^l.,-, Februar 1626 i Kaschau med Markgrevinde 
Katharina af Brandenborg. en Søster til Kurfyrst Georg Vil- 
helm ; Brevet har Paategning om at være modtaget 27. Novbr. 
(Geh. Ark., Pfalz Nr. 7). Kongen ønskede ham til Lykke i 
en Skrivelse af 29. Novbr., men afslog at efterkomme Ind- 
bydelsen (Latina). Om Bethlen Gabors Bryllup se Opel, anf. 
Skr. II, 427. Historische Zeitschrift LVIII, 32 f 

^) Se ovfr. S. 467. 

') Udskriften er ikke egenhændig. Hertugen modtog Brevet i 
Schwerin 3. Decbr. 



470 1625. 

vnd Siigell heergeben nach dem abskeiidt, so mit Beehr 
verabskeiidet ') 

2. Dass meiiner Capitein Eiiner alle kuartiihr abge- 
slaagen, darzu aucb ym dorffe wtzen fewer auff sy gegeben 
vndt dii Soldathen abzutreiben sich vnterstand[en]. 

3. Dyrick vom horns knecht ist von dem Pherde ab- 
geworffen, Dii Sporren abgespannen vndt abgeslaagen, Dass 
Pherdt yst binnen zell gebracht. 

4. Mein Scharsyanthen Eiiner ist in zell dii Patenta 
beraubet, auch Seiine kleider gemiist"^). 

331.* 21. Decbr. 1625. 

Til Hertng Adolf Frederik af Mekleiiborg. 

Kongen ønsker ham til Lykke til det nye Aar. Hans Ge- 
sandter ere vendte tilbage fra Haag. Der er truffet Bestemmelser 
om Soldaternes Felttegn. som Kongen ønsker, at man ogsaa vil 
bruge i Meklenborg. Der er sendt en Gesandt fra Mødet i Haag 
til Kongen af Sverig. — Gth. u. HaujA-Arch. i Schwerin. 

Freundtlicher. vielgeliebter vetther vnd Sohn, da ess 
E: L: an allem wollergeen noch wol erginge, So wehre 



') 20. Novbr. var der blevet afgivet en Resolution til „Gross- 
vogt" Johan Behr. der to Dage i Forvejen var kommen som 
Gesandt fra Hertugerne Christian, August, Frederik, Magnus 
og Johan af Brunsvig-Lyneborg. Paa Gesandtens Anmodning 
om, at Slottet og Flækken Winsen an der Liihe maatte for- 
skaanes for Indkvartering, og at der ogsaa ellers maatte 
raades Bod paa Soldaternes Overgreb, svaredes, at hvis Her- 
tugerne vilde besætte Winsen saaledes, at Fjenden ikke 
kunde bemægtige sig Byen eller faa Hjælp derfra, og Kongens 
Tropper derimod maatte have fri Passage, vilde man gaa ind 
paa Hertugernes Ønske ; Excesser lovede Kongen at hindre 
(Geh. Ark., Eesolutiones u. Bescheide S. 34; jvfr. Nyerup, 
Mag. f. Rejseiagtt. IV, 547). 

2) 10. Decbr. skrev Hertug Christian af Lyneborg til Christian 
IV, at Johan Behr havde forelæst ham, hvad Hofmarskalken 
Jørgen Schulte havde forebragt ham fra Kongen; om Winsen 
havde han afgivet sin Erklæring; han lovede at straffe dem, 
som havde overfaldet Oberstlieutenant (Wulff Heinrich) v. 
Baudissins Lieutenant Dietrich v. Horns Tjener (Geh. Ark., 
Brunsvig-Lyne borg Nr. 47). 



1025. 471 

solches mir ganss lieb zuuernemen. Fiihr meiine person 
håbe ich den liiben godt hochlich zu dancken, derselbiger 
helffe hinfiihro mit genaaden. Weiil wiir nun ihnnerhalb 
etzichen tagen das Newe lahr, ob godt wiil, anfangen 
werden, So wiinske ich E: L: von godt dem Almechtigen 
eiin gluckseliges Newes lahr, vnd das E: L: mit guthem 
Contento dasseibige vnd viiel folgende lahr erleben mugen. 
Hiineben håbe ich nicht vnterlassen wollen E: L: wiissen 
lassen, das meiine Reethe vnd diiner, so beii der tradation 
in den haag gewessen, beii mich wiideruhm angelanget 
vndt guten beskeiidt gebracht '), worauff den Soldaten in 
allen kuartiiren befohlen auff Neiiars tag nach gehaltener 
preedicht dreii salven zu skiissen, worauff auch befholen 
dii feldtzeiichen halb blau vnd halb brandtgelb zu machen 
mit eiinem weissen bandt zusammen gebunden Ihn der 
Skordtze oder rosse, wormit man sonsten dii Skarpen 
Phleget zusammen zu biinden. Andere feehderen dan 
weisse mus niemand fiihren. Daa nun E: L: deroselben 
diineren befheelen wolten, dass diienige, so feldtzeiichen 
oder Skarpen dragen wollen, sii sich zu obgedachter faarbe 
accommodiren Solthen. in sonderheit auff weege vnd steiige, 
konte dardurch viiel vngelegenheit fohrgebawet werden, 
so sonsten muglich eendtsteen meechte. Beii der tractafion 
im haag ist ess a parte Suehden zimlich slecht abgelauffen, 
vndt ist eiin gesy,nter nomine aliorum an S: L: den konich 
in Sueden abgeiertiget, welcher sich kegen den 10 Martii 
in den haag niuss wiiderum einstellen "-). Wass er nun 



*) Jakob Ulfeldt og Christen Thomesen Sehested vare komne 
til Eotenburg 18. Decbr. (Nyerup, Mag. f. Rejseiagtt. IV, 149). 
Jvfr. ovfr. S. 464 f. 

*) Gustav Adolf havde ikke været repræisenteret paa Mødet i 
Haag, idet hans Agent der, Rutgersius, som skulde have over- 
været Forhandlingerne, var død kort fur Mødets Aabning 16. 
Oktbr. Kongen afslog ogsaa Oijfordringen til at deltage i en 
ny Sammenkomst, der skulde have været afholdt 10. Marts 
1626 i Haag, men som ikke kom i Stand (Schybergson, Under- 
handlingarna om en evangelisk aliians S. 103. 110). 



472 1625. 

briingen wiirdt, giibt dii zeiit. Befhele E: L: hiiniit dem 
schudtz dess Allerhogsten vnd verbleiibe 

E: L: getrewer vetther vnd vather 
Christian. 

Datum Rodenburch den 21 Decemhris Anno 1025 ^). 

332. Decbr. 1()25. 

Til Frederik Oiinther. 

Kongen sender ham et. Udkast til en Skrivelse til Kongen af 
England, hvori han udtrykker sin Mistbrnøjelse med Størrelsen 
af de Subsidier, der ere lovede ham ved Traktaten i Haag, og 
forlanger et bestemt Svar om, naar han kan faa Pengene. — 
Geh. Ark. 

Eiin schreiiben an Engelandt. 
Dass ich den verlauft" der tractation in der haag von 
meiinen diineren vernommen, wunske, das alles daselbst 
tractirtes negotium godt zu ehren gedeiien mnge. 

Ihn wberlehsung ihrer verrichtung hab ich befunden, 
dass a parte Engeland au£f eiine riingere summa geslossen 
monatlich zu geben, dan fohrdissem von Rubberdt ver- 
sprochen -), welchess mihr gans befremdt fohrgekommen, 
weiil dii sachen fast Snerrer vndt nicht liichter werden, 
vnd sii sich anfangen zu dreiien, daa man vermuhtet, dass 
sii eiin grossers thun solthen dan fohrhiin. Hette man 
sich dessen verseen, So hetthe man dii abgesanten darauff 
Instruiren konnen, weiill Rubberdt aber alda zustelle, 
standt man in den gedancken, dass er ihnen zum besten 
vntherrichten konthe das, wass fohrhiin von ihm nomine 
Regis zugesagdt waar, auch wii hårdt ess hiildt, Ehe ich 
mich in diss werck misken wolthe, daa er miir sagte, dass 



') Udskriften er ikke egenhændig. 

''') Ved Traktaten af 28. Novbr. (se ovfr. S 465) forpligtede Karl 
1 sig til at betale Christian IV 300,000 Gylden maanedlig, 
mod at han skulde føre en Hær paa 28—30,000 Md. Fodfolk 
og 7—8000 Ryttere i Marken. Om Anstrtithers tidligere Løfter 
se ovfr. S. 449. 



1625. 473 

ich wrsache seiin konthe, dass des konningss Reputation 
la woll ein hoerss kuiithe erhalthen werden. Begeret man 
derohalben, dass man eiin gewiss andtwordt haben kan, 
wan dii gelder zuuermuhten seiindt, vndt an welchen ordt 
in theudtzlandt. 

Udskrift: Friidei'ich giinther zu handen. 



333.* Decbr. 1()25. 

Til Frederik Giinther. 

Udkast til Skrivelser til General Fuchs og til Greven af 
Mansfeld om, at denne skal give Administratoren af Magdeburgs 
Folk Vaaben. — Geh. Ark. 

Ahn den generall fux, dass er dem Adminisiraiori^) 
zuschreibe (weill er zum besten weiiss, wor er zu fiinden), 
dass er seiin folck nach geraade zum Mansfelder lauffen 
lest, wor sii sollen bewehret werden. 

Eiin Schreiibendt an Mansfelder, dass der Administrator 
im etzlich folck zulauffen lest, dass er ess dan ahnnehme 
vnd bewehre, welches im soli bezaalet werden '^). 

Udskrift: Friiderich gii[n]tter. 



') Efter Kongens Opgivelse i sin Skrivkalender blev Administra- 
toren Christian Vilhelm af Magdeburg 17. Juni 1625 antagen 
til Generallieutenant (Nyerup, Mag. f. Eejseiagtt. IV. 533; jvfr. 
om Tilbudet deaangaaende til ham Verbaal van de Ambassade 
van Gaspar v. Vosbergen S. 72); men der er nogen Grund til at 
tvivle paa, at han allerede den Gang virkelig har overtaget 
dette Hverv; thi ikke alene udstedte han først, efter at de 
wallensteiuske Tropper havde besat største Delen af hans 
Stift, 29. Oktbr. en Revers om at hverve 3000 Mand til Fods 
for Kongen, men hans Revers for Bestallingen som General- 
lieutenant er først dateret 28. April 1626 (Geh. Ark.. Krigs- 
min. Aflev., Indk. Sager, Christ. IV, A; jvfr. Opel, anf. Skr. 
II, 268. 360 i.) 

■-) Ernst af Mansfeld skrev 28. Decbr. 1625 fra Lauenborg, hvor 
han da havde sit Hovedkvarter (Opeh anf. Skr. II, 365 f.), til 
Kongen, at han paa hans Befaling vilde give det nye magde- 



474 1625. 

334.* Decbr, 1025? 

Udkast til en .Skrivelse til Herman Miiller i Bremen om Ud- 
boringen af nogle Kanoner. — Gth. Ark. 

Ahn Moller zu Brehmen. 
dass er mich soli wissen lassen, ob ich daa edtzliche 
Stiick geskiidtz kan geboret kriigen, welche itzo 18 "3^ skiis- 
sen vnd auff 35 "S" solthen gebracht werden. NB. wii balde 
man sii wider bekommen kan, wass er fiihr ieder stiick 
begeret zu machen. Item wiiuiell er von dem ausgebohrerem(!) 
zeiige gedencket wiiderum zu liiffueren oder dasselbige 
gudt in bezaalung fiihr seiiner arbeiidt ahnnehmen. Daa er 
ess nun annimdt zu machen, so muss er Das boihrzeiich 
gereiidt haben, also dass er strax darmit ahnfangen kan, 
wan dii Stiick dordthiin gebracht ^). 



335.* 1625-2(>. 

Til Henrik Rantzau?^) 

Om Foi-handlinger med den oldenborgske Eaad Christopher 
Pflug om at træde i Kongens Tjeneste. — Gch. Ark. 



burgske Regiment en Løbeplads og forsyne det med Geværer 
(Geh. Ark.. Krigsmin. Aflev.. Indk. Sager, Christian IV, A). 
Sandsynligvis er dette Brev et Svar paa Kongens ovfr. trykte 
Ordre. 

'j I Forbindelse med den her meddelte Skrivelse staar vistnok 
en anden af 2. Januar 1626 til Herman Muller. Faktor og 
Medlem af Raadet i Bremen, hvori Kongen beder ham være 
Arkelime.steren Christoffer Schwencke behjælpelig med Ud- 
boringen og Transporten af nogle Kanoner. Samme Dag ud- 
gik der en Skrivelse til Raadet i Bremen om. at Kongen 
havde truffet Akkord med en Støber der i Staden, Jørgen 
Berckmann, om at udbore nogle Kanoner og sendt Schwencke 
dertil (Auslånd. Reg.). Det kan bemærkes, at Schwencke 11. 
Febr. 1626 fik Bestalling som Felttejmester (Geh. Ark., Krigs- 
minist. Aflev., Indk. Sager, Christian IV. B). 

*) Brevet, som denne Efterskrift hører til, kan formodes at have 
været rettet til Henrik Rantzau til Schmol, da Efterskriften 
tidligere, i Kentukammerarkivet, har ligget sammen med flere 
Breve fra Kongen til ham. 



1(125. 475 

Ich håbe fuhr dissem zu Rodenburch ') durch Syglridt 
Paa wysken mit Christoffer Phlugen reden hissen, Dass er 
sich ihn meine thegliche diinste einlassen wolle, worautf ich 
dahmalss keine erklerung bekommen. Welches du nuhn 
bei o])gemeltem Phlug reasumiren Sollest vndt dai'uber 
Seine gemudtz meinung vernehmen vndt mihr dieselbige 
bei zeigeren disses wissen lassen. 

Dattim ut in literis. 



336.* 1625-26. 

Udkast til en Skrivelse til den verdiske Kansler Martin v. d. 
Meden om at træfle Forholdsregler til at skafi'e Tropperne Under- 
hold. — Skrevet med Blyant. Geh. Ark. 

Ein Schreibendt 
Ahn M: v: der Meden, dass ich mit dem fohrderligsten 
darhin kommen werde, vndt dassie daselbst præparatoria 
machen sollen, dass dass folck fuhr geldt dii Nodturfi't be- 
kommen konnen. 



') Kongen opholdt sig paa Rotenburg fra 13—17. Juni 1625 og 
fra 23. Novbr. 1625 til 13. Febr. 1626 (Nyerup, Mag. f. Eejse- 
iagtt. IV, 532. Ovfr. S. 468j. 



476 



Rettelser og Tilføjelser. 



vS 99 L. 13 t. o. Den omtalte Præceptor var den tidligere Rektor 
paa Herlufsholm, Willichius Westhovius (Wad, 
Rektorerne paa Herlufsholm S. 27). 

- 205 Anm. 3. Er vist kun Auditor, jvfr. Nye Danske Magazin 

II, 162. 

- 227 — 5. Hans Navn var Esaias Fleischer. 

- 287 — 2. Den omtalte Forordning er af 20. Febr. 1621 

(efter Meddelelse af Hr. Generalauditer Steffen- 
sen). 

- 333 L 20 t. n. nyanrettede, læs: nyindrettede. 

- 455 Anm. 2. Om Johan Puley se Grundtvig, Medd. fra Rente- 

kammerarch. 1872 S. 199. 



477 



Fortegnelse 



over 



de Personer, til hvem Brevene ere skrevne. 



Adolf Frederik, Hertug af Meklenborg, Nr. 288. 320, 322. 324, 
329. 331. 

V. Ahlefeldt, Baltser. Nr. 222 (Udkast). 

V. Ahnen, Klavs, Nr. 32. 

V. Aitzema, Foppius, Nr. 293 (Udkast). 

Alexander. Hertug af Sønderborg. Nr. 205 (Udkast). 

Anton Giinther, Greve af Oldenborg. Nr, 273 (Udkast). 

Arkelimestreue, Nr. 164. 

Bartholomæus Haagensen, Nr. 179, 186. 

Bremen By, Nr. 293 (Udkast). 

V. Buchwald, Wulf, Nr. 307 (Udkast), 310 (Udkast j. 

Bulow, Bartel, Nr. 168 (Udkast). 

Christian, Hertug af Brunsvig-Lyneborg, Nr. 214 (Udkast), 217 
(Udkast). 

Christian, Hertug af Brunsvig-Wolfenbuttel, Nr. 201 (Udkast), 
289 lUdkast). 

Eathen (Eton?), Theophilus, Nr. 283 (Udkast). 

Eggebrecht, Nicolaus, Nr. 218. 

Elisabeth, Hertuginde af Brunsvig, Nr. 49. 

Ernst af Mansfeld, Nr. 201 (Udkast), 204 (Udkast). 217 (Udkast), 
224 (Udkast), 383 (Udkast). 

Ferdinand II, Kejser, Nr. 223 (Udkast), :J04 (Udkast). 305 (Udkast). 

Frederik III, Hertug af Gottorp, Nr. 198, 287. 

Frederik, Kurfyrste af Pfalz, Nr. 309 (Udkast). 

Frederik Ulrik, Hertug af Brunsvig, Nr. 249 (Udkast), 250 (Ud- 
kast), 285 (Udkast), 289 (Udkast), 301 (Udkast). 



478 



Friis, Christian, til Borreby, Nr. 29, 50, 53. 

Friis Christian til Kragerup, Nr. 54 (Udkast). 55—58, 62—69, 

71, 72, 79—81, 83—89, 91, 95, 96, 98. 102, 106, 109. 

111, 112, 115, 137—39. 141, 144, 158-63, 165—67, 

169 — 71, 181. 184, 188 193, 197, 209. 229—32, 237 — 

41, 243-45, 246(?), 247 257, 259, 261. 263. 275. 277, 

280, 290 92. 303, 314—16, 327. 
Friis, Niels. Nr. 185, 199 (Udkast). 
Fuchs, Johau Philip, Nr. 313 (Udkast), 333 (Udkast). 
Geist; Bernt, Nr. 266. 

Generalstaterne, Nr. 227 (Udkast), 297 (Udkast). 
Georg Vilhelm, Kurfyrste af Branden borg, Nr. 306 (Udkast), 311 

(Udkast). 
Gottorpske Raader, Nr. 278 (Udkast). 
Gustaf II Adolf, Konge af Sverig, Nr. 117 (Udkast). 
Giinther. Frederik, Nr. 189, 206, 207, 256, 262, 266, 286, 295(?), 

296(?), 301, 304—6, 309, 318, 321, 332, 333. 
V. Hagen, kaldet Geist. Henrik, Nr. 282 (Udkast). 
Hans Mikkelsen, Nr. 180. 
Henrik Frederik, Prins af Wales, Nr. 42. 
Henrik Julius, Hertug af Brunsvig. Nr, 8, 41. 
Hertugerne af Brunsvig- Lyneborg, Nr. 330 (Udkast). 
Hvitfeldt. Hartvig, Nr. 143. 
Høvedsmanden i Butzow, Nr. 281 (Udkast). 
V. Isselstein, Philip Ernst, Nr. 323 (Udkast). 
Jakob I, Konge af England, Nr. 1. 10, 14, 97. 
Johan Frederik. Ærkebiskop af Bremen, Nr. 200 (Udkast), 203 

(Udkast), 217 (Udkast). 
Johan Georg. Kurfyrste af Sachsen, Nr. 43, 45, 60, 61. 101, 

203 (Udkast). 
Kaas, Mogens, Nr. 108. 

Karl I, Konge af England, Nr. 332 (Udkast). 
Knud Hansen, Nr. 235 (Udkast). 

Kommissærerne ved Grænsemødet 1624, Nr. 267 — 72. 
Lange, Gunde Frederiksen, Nr. 92 (Udkast). 
Lunge, Jørgen, Nr. 79, 80. 
Mandix, Hans, Nr. 190. 

V. d. Meden, Martin, Nr. 199 (Udkast), 336 (Udka.st). 
Metzner, Leonhard, Nr. 46 (Udkast). 



479 

Muller, Herman, Nr. 334 (Udkast). 

Nedersachsiske Kreds, Nr. 210 (IMkast), 221 (Udkast). 

Nold, Thomas, Nr. 255, 294. 

Oberberg, Johannes, Nr. 252. 

Pentz, Marqvard, Nr. 46 (Udkast). 307 (Udkast). 310 (Udkast). 

Pogwisch, Sigward, Nr. 284 (Udkast), 307 (Udkast). 

Prælater og Ividderskab i Hertugdømmerne, Nr. 213 (Udkast) 

Rantzau, Brejde, Nr. 26, 78 (Udkast), 85. 

Rantzau, Ditlev, Nr. 135 (Udkast), 152 (Udkast). 

Rantzau, Gert, Nr. 110 (Udkast), 225 (Udkast). 

Rantzau, Henrik, Nr. 335(?). 

Rentemestrene, Nr. 15. 118, 119, 123, 126. 

Reventlov. David, Nr. 168 (Udkast). 

Rigsraadet, Nr. 9, 11, 28, 31, 33, 52, 73, 74, 130, 148, 149, 

157, 196, 208, 258. 
Rosenkrands, Palle, Nr. 260. 
V. Ruppa, Wenzel Vilhelm, Nr. 216. 
Salisbury, Jarl af, Nr. 38. 
Sefeldt, Jørgen, Nr. 255. 
Sehested, Christen Thomesen, Nr. 9:^, 105, 107, 113, 116. 120, 

121, 131, 133, 134, 136, 140, 142, 145, 147, 151, 

153—55, 172—76, 178, 182, 187, 191, 192, 211, 215, 

219, 225 (Udkast), 236, 300, 326. 
Sinklar, Anders, Nr. 23, 36, 37, 39, '44, 100, 108. . 
Sigismund, Konge af Polen, Nr. 312 (Udkast). 
Skeel, Albert, Nr. 75 (Udkast). 

Sophie, Enkedronning, Nr. 2, 4—6, 12, 13, 20, 253, 265. 
Sophie, Hertuginde af Meklenborg, Nr. 299. 
Tolderne i Sundet, Nr. 70, 114, 122, 124, 125, 127, 128, 132. 
Ulfeldt, Jakob, Nr. 326. 

Ulrik, Hertug, d. æ., Nr. 16-19, 21, 22, 24, 25, 27, 35. 
Ulrik, Hertug af Meklenborg, Nr. 3. 
Urne, Christoffer, Nr. 212. 
Valkendorf, Christoffer, Nr. 7. 
V. Vosbergen, Kaspar, Nr. 318 (Udkast). 



480 



Register*), 



Aabenraa Amt 212 t'. 

Aaby, Nørre-, Sogn 257. 

Aalborg, Hans, Boghandler i 
Kbhvn., 224. 228. — Niels 
Mikkelsen, Præst i Kbhvn., 204. 

— Peder Ibsen. Kaptajn, 141 f. 
Aarhus 101 f. . 221, 295. - 

Skole 46. 133. 
Aarhus Len 162. 
Aarslevgaard 209. 
Abrahamstrup 318 f.. 329 f., 332. 
Abrahamstrup Len 199, 320. 
Adolf, Hertug af Gottorp, 211, 

412 f., 450. 
Adolf Frederik, Hertug af Mek- 

lenborg, 197, 212, 214, 368, 

403 f., 409, 425. 435. 456-62, 

468-72. 
Adrian Hansen, Borger i Ystad, 

225. 
Aggershus 2. 19. 148, 210. 
Aggershus Len 249 f., 336. 
Aggersvold 125, 138. 
Agnes Hedevig, Hertuginde af 

Sønderborg, 113 f. 
V. Ahlefeldt, Baltser, 80, 112, 

307, 316. — Dietrich 167. — 

Henrik 149. — Jørgen 166 f. 

— Kaj 316, 415. 



V. Ahnen, Klav.s, 55. 

V. Aitzema, Foppius, neder- 
landsk Resident i Hamborg, 
410, 412 tf., 458. 

Akeleie. Christen Knudsen. 99 
f. — Sigvard Gabrielsen 61. 

Albert Andersen 269. 

Albrecht, Magnus, Rejsesvend, 
55. 

Alexander, Hertug af Sønder- 
borg, 281. 

Alexander. Skib, 137. 

Alten Elv 39. 

Amager 147, 326, 332. — Lade- 
gaard 325 f. 

Amsterdam 171 i., 215. 

V. Ancken, Wibold, Borgmester 
i Gluckstadt, 183. 

Anders Bogensen, Skipper, 136. 

— Iversen 260. - Mikkelsen, 
Byfoged i Kbhvn., 83 f. — 
Nielsen, Borger i Ystad, 225. 

— Olsen (Vinskjænk), Rente- 
skriver, 152, 225, 348, 432. 

Angel 143 

Anhalt s. Agnes Hedevig; Chri- 
stian. 
Anhalt-Zerbst 215. 
Ankes, Wibrand. Skipper. 154. 



*) En stjerne efter et Sidetal angiver, at der paa denne Side findes udførligere 
Oplysninger i Noterne om vedkommende Person eller Sted. Dat. ved Steds- 
navne betyder, at Stedet paa de folgendo Sider i Texten forekommer som 
Dateringssted. 



481 



Anna, Dronning af England, 1 f., 
10, 29 f.. 134. 142 f., 148. 

Anna. Hertuginde al' Meklen- 
borg, 5. 

Anna, Dronning af Polen, 15. 

Anna Kathrine, Dronning, 61. 
92, 95, 179. 

Anna Sophie, Hertuginde af 
Brunsvig, 212, 215, 400 f. 

Anne Andersdatter 269. — Chri- 
stensdatter 264. — Christens- 
datter 265. — Maria Peders- 
datter 267. — Pedersdatter 
263 f. - Rebslagers 264. - 
Remsniders 266. 

Anrep, Johan. 33 f.*— Torkild 34. 

Anstruther, Robert, engelsk Ge- 
sandt, 72, 87, 89. 133*, 171 f., 
176, 182. 188, 196, 198, 383 ff.. 
402, 404, 420 f., 423, 449, 452- 
55, 472. 

Anton Giinther, Greve af Olden- 
borg, 280, 300 f., 316, 320 £, 
382 tf., 407 f., 415, 437. 

Antwerpen 315, 321. 

Antvorskov 101, 117, 130, 137. 
152 f., 157, 161. 179. 201. 246. 
253, 283, 294, 316, 407, 451, 
467. Dat. 102, 135, 297. 

Antvorskov Len 118, 351. 

Arcba Rosse, Skib, 167. 

Archangel 350. 

Arenfeldt, Axel, 348, 367, 407. 
Jvfr. Rentemestrene. 

Arent Arentsen, Bøsseskytte, 
336. 

Argo, Skib, 119. 

Arnisæus, Henning, Livlæge, 
177*, 184 f., 368. 

Arnsborg 238. 

Arrebo, Anders, Biskop, 465 f. 

Artois 218. 

Assendrup 268. 

Assenlieim (i Hessen) 302. 

Assens 282. Dat. 317. 

August, Hertug af Brunsvig- 
Wolfenbiittel, 215. 



August, Hertug af Brunsvig- 
Lyneborg, 416 f., 469 f. 

August, Hertug af Sachsen- 
Lauenborg, 84, 197, 409. 

August, Pfalzgreve af Sulzbach- 
Neuburg, 176. 

Augusta, Hertuginde af Gottorp, 
102, 112 f., 123 f., 182 f., 276. 

Averie. Joseph, engelsk Sekre- 
tær, 421, 455. 

Baahus 61, 136 f. 

Baahus Elv 136. 

Baahus Len 74, 132. 

Baarse Herred 435. 

Badskjær, Diderik Johansen, 
Raadinand i Kbhvn., 227. 

Bajern 386. Jvfr. Maximilian. 

Balleiup Dat. 322. 

Bamberg Stift 412. 

Banke s. Barke. 

Barchmann, Hans, Hofsnedker, 
351. 430. 

Barke (Banke), Søren, Borger i 
Malmø, 232. 

Barnekov, Christian, 225. 

Barnewitz, Joachim, 9*, 31, 
356 ff., 373. 

Bartholomæus Haagensen, Skri- 
ver, 233 f , 241. 

Basel 114. 

Basilius (Baseler), Adam, 315*. 

Basse, Christotter, 199, 241, 259. 
- Peder 127 f. 

v. Baudissin, Wulf Heinrich, 
Oberstlieutenant, 470. 

Bavelse 330. 

Bebber (Bæver), Jørgen, Mur- 
mester, 193. 

Beck, Baltser, 39. — Jakob 74, 
237 f.. 255. — Sivert 157, 255. 
Jvfr. Rentemestrene. 

Becker, Herman, 340. 

Behr, Burchard, Edelknabe. 246. 
— Curt, meklenborgsk Gesandt, 
460 f. — Johan, lyneborg.sk 
Kansler, 419, 470. 
31 



482 



Beldringe 238, 351. 

V. Bellin, Christian, branden- 

borgsk Gehejmeraad, 447 f. 
Belov, Vilhelm. 142 f.* 
Bent Svendsen 255. 
Berckmann. Jørgen, Støber i 

Bremen, 474. 
Berg, Hertugdømme, 442. 
Bergen 13, 57, 262, 328 f. — 

Bergenhus 262. 
Bergen, Niels Jensen, 26(J. 
Berlin 175. 180. 
Berner. Henrik. Borger iKbhvn.. 

228. 
Bernt Petersen. Kaptajn. 293. 
Bertel Fisker 347. 
Besser (p. Samsø) 227. 
Bethlen Gabor, Fyrste ai'Siebeu- 

burgen, 197, 218, 348 f., 448, 

455, 458, 465-9 
Bielefeld 447. 
Bilde, Anders, t. Rosendal, 74, 

106, 110, 127. 131, 140, 150 f. 

— Anne 60, 217. - Birgitte 

Mogensdatter 434. — Birthe 

216 f. Henrik 227. — Klavs 

225. — Lisbet 217. — Mar- 

qvard 215 ft.* 
Bjolderup Sogn 282. 
Birgitte (Birthe) Andersdatter 

266. — Børgesdatter 265. 
Birkelse 111. 
de Bitter, Baltser, Visitør i 

Sundet. 155, 220. 
Blankenese 441. 
Bleking 74, 120, 174, 200, 260. 

265, 275, 322. 378. 
Blois 151. 
Blomme, Wenzel, Borger i 

Malmø, 232. 
Blume, Clement. Kjøbmand i 

Kbhvn., 350. 
Bo Mikkelsen, Borger i Ystad, 

225. 
Bogislav XIV, Hertug at Pom- 
mern, 277. 
Bohl (Boel), Styring, 147*. 



Boitzenburg 457. 

Bolderslev 173, 282. 

Bollerup 322, 335, 348. 

Borchgreving (Burggrafiing), 
Christian, Præst i Hornslet, 
133. — Melchior. Kapelmester, 
133*. 

Borcht, Johan Maria, Herold. 
9 f . 

Bording, Christen, Livlæge, 46, 
101. 

Borgholm 65. 

Bornholm 14, 34, 37, 137, 215 f. 

Borreby 62, 89, 106. 

Boshouwer, Marselis, Prins at 
Migomme, 144*. 

V. Botmer, Vikar i Verden Ka- 
pitel. 311. 

Botslot (i Bøking Herred) 394. 

Bottheler, Kaptajn, 206. 

Boutvert, Peiter, 338 f. 

Bout, Hans, 341. 

Bov Sogn 282. 

Braad, Jørgen Jensen, Raad- 
mand i Kbhvn., 237. Jørgen 
Madsen. Præst i Malmø, 466. 

Brabant 411. 

Brahe . Birgitte Axelsdatter. 
358 f. - Jørgen 118, 282. — 
Margrethe 224 f., 230. — Otte 
128. — Sten 1, 85, 127, 150 f. 
— Tyge Axelsen 253. 

Brake (ved Weser) 320. 

Bramstedt 283. 

Brandenborg 121, 460. Jvfr. 
Christian Vilhelm ; Georg 
Vilhelm; Joachim Frederik; 
Johan Georg; Johan Sigis- 
mund; Katharina. 

Brandenborg- Ansbach s. Joa- 
chim Ernst. 

Brangstrup 257. 

Brasilien 271. 

Brask, Lyder, Handelsmand i 
Kbhvn., 152. 230. 

Bratsberg Len 148. 

Breda 411. 



483 



Bredsted 112 f., 147, 159, 161, 
165, 167, 171, 173, 219, 266, 
303. 373. Dat. 114. 157, 173 f., 
176. 219, 302. 

Bredsted Amt 112. 

Brejninge 125. 

Breitenburg 162. 
Breklum Sogn 159. 

Bremen, By, 172, 205, 215 f.. 
285 tf., 413 £, 461, 466, 474. 

Bremen, Stift. 126, 142, 149 f., 
163, 165 f., 211 m. 219 f., 223, 
244, 269, 272 f.. 279 f., 303. 
310, 413 f. Jvfr. Johan Fre- 
derik. — Kapitel 212, 220, 
448. 

Brander, Jakob, Raadmand i 
Kbhvn., 236. 

Brochmann, Jesper. Biskop, 
126. 176 f 

Brock, Esge, 124, 251, 374-82. 

Brockenhuus, Ejler, 217. — Su- 
sanne 217. 

de Brower, Jakob, Dominikaner- 
munk. 321. 

Bruchhausen, Grevskab, 405. 

Bruns, Michael, meklenborgsk 
Gesandt, 468. 

Brunsvig, By, 19, 57, 63, 82, 96, 
289. 297. 362, 374, 410, 458 f., 
468. 

Brunsvig. Hertugdømme, 62 £, 
82, 209, 214, 245, 300, 448, 450. 
Jvfr. Brunsvig - Lyneborg ; 
Brunsvig -Wolt'enbiittel. 

Brunsvig- Lyneborg 57, 165 f., 
205, 209, 214, 244. 300, 317, 
387 f., 416, 418 f., 428. Jvlr. 
Christian; Frederik; Georg; 
Magnus; Johan. 

Brunsvig- Wolfenbiittel 354, 417. 
Jvfr. Anna Sophie; Christian; 
Dorothea; Elisabeth ; Frederik 
Ulrik; Henrik Julius; Philip 
Sigismund. 

Bryssel 321, 369, 402, 418 f. 



Brøders (Brodersen), Levin, i 
Bergen, 262 f. 

V. Buchwald, Wulf, 246, 294, 
440 f. 

Bucquoi, Greve, tysk Feltherre, 
218. 

Budde, Familie. 238. - 238. 

Bugge, Søren, Borger i Kbhvn., 
231. 

Bure (Buræus), Jonas, svensk 
Agent i Helsingør, 379, 406. 

Burgraf, Herman, Borger i 
Kbhvn., 228. 

Burgund 187. 190. 

V. Busk, Kort, Slotsskriver i 
Kbhvn., 226, 388. 

Bussier, Paul, Ingeniør, 315*. 

Bussius. Theodor, gottorpsk 
Kansler, 410. 

Buxtehude 279. 

Bygholm Len 162. 

Biilow, Adam, Staldmester, 94* 
f., 101, 141, 148, 161. — Bar- 
told, meklenborgsk Gesandt, 
211 ff., 457. — Christotfer Hans, 
bremisk Gesandt, 274. — Julius, 
lyneborgsk Statholder, 158, 
419, 459. 

Biitzow 397 f. Dat. 20. 26. 

Bækmark 358. 

Bælt, Store, 137, 179, 283. 

Bæver s. Bebber. 

Bøgvad 1G9. Johan 146, 169, 
193 f., 199, 208, 229. 

Bøhmen 166, 181, 197 £, 284, 
298, 462. Jvfr. Frederik. 

Bøking Herred 394. 

Børge Andersen 339 f. 

Calbe (i Magdeburg Stift) 448. 
Camphein, Mikkel, Haandværks- 

mester, 191 f 
V. Capitzon, Joachim, Oberst, 

272. 
Carisius, Jonas, Dr.jur., 10,67*, 

135, 224, 229. 

31* 



484 



Carleton. Dudley, engelsk Stats- 
mand, 131, 422, 457. 

Carron, Villutn, Herold, 132. 

Caspar Adolf, Sadelmager, 430. 

Casperliung, Hans, Skovrider. 
434. 

Cecil, Robert, s. Salisbury. 

Ceilon 144. 

Celle 206, 297, 419, 4o9. 

Ceridon (Skericlan?). Kaptajn. 
83 f. 

de Chapellaine. Baron, 271. 

Chemnitz . Martin, gottorp.sk 
Kansler, 435. 

Choritz s. Koris. 

Christen, Kok. 322. — Andersen 
256. " Christensen 258. - 
Hansen. Borger i Malmø, 226. 
— Jakobsen, Borger i Malmø. 
226. — Madsen 342. ~ Niel- 
sen 255. — Nielsen. Borger i 
Malmø, 226. — Olufsen, Bor- 
ger i Malmø, 226. Peder- 
sen, Borger i Malmø, 226. - 
Rasmussen 343. Stetiensen 
48. — Villadsen, Borger i 
Helsingør, 224, 226. 

Christian III 84. 

Christian IV's Børn 25, 85. 87 f., 
92, 95, 99, 101-5, 126, 141. 152 
f., 160-3, 170 .f., 177, 182 f.. 
221 tt., 2351, 241 f., 245 f. 303 
ff.. 324 f . 363 f., 370, 384. 

Christian IV's Søskende 6, 87 f. 

Christian. Prins, 31 f, 45-8, 
89-92. 91 f., 98. lOU-5. 117, 
126 f., 137, 139 ti., 152 f.. 160 
ti., 173, 176-9, 182-5, 201, 
220-3, 233. 235 f., 241, 246, 
294, 297, 305, 328 f., 343, 431 
f., 451, 465 ff. 

Christian I, Fyrste af Anhalt, 
149. 197, 352." 

Christian. Hertug af Brunsvig- 
Lyneborg, 158, 197, 206. 244. 
289, 293 f-, 297, 302, 310, 399, 
404 f., 410, 416 f., 459, 469 f. 



Christian. Hertug af Brunsvig- 
Wolfenbiittel, 98 ti.. 104, 212, 
277 ft., 303, 308 f.. 316 fi'., 349, 
354 f., 361-5. 373 f., 399 f.. 
417, 460 f . 468. 

Christian, Skrædder (?), 103. 

Christian Vilhelm, Markgreve 
atBrandenborg, Administrator 
i Magdeburg. 3G1 fi'., 373, 
409 f., 435, 448, 473. 

Christianopel 59, 64. 120, 267. 
Dat. 65. 

Christiansstad 366. 378 f. 

Christiansstad Len 127. 207, 378. 

Christine. Hertuginde af Got- 
torp, 116. 

Christoti'er Dideriksen, Rente- 
skriver, 295. - Jensen, Skip- 
per. 250 f. — Thorsen. Baads- 
mand, 338. 

Cisraar. Kloster, 7. 

Clemens VIII. Pave, 15. 

Cleve 442. 

Condevin, Baltser, Handels- 
mand i Kbhvn.. 103. — Klavs, 
Borger i Kbhvn . 103*. 

Constantia, Dronning af Polen. 
15. 

Courmesvin s. Des Ha3'es 

Cutzina. Ignato, russisk Tolk, 
350. 

»aa. Herluf, 138. — Klavs 235. 

Dagelykke 219. 

Dalum Kloster lis, 201, 318, 324 

Dat. 180, 182, 290. 
Dannevirke 282. 
Danzig 36, 208. 247. 292, 366, 

380, 388, 448. 
David Kornelisen, Borger i 

Malmø, 227. 
David. Lybske, Skib, 337. 
Davinde 100. 
Davisstrædet (Fretum regis) 

199. 
V. Delden, Herman, Borger i 

Kbhvn., 224, 228 



485 



Delmenhorst 272. 280. 

Des Hayes de Courmesvin, 

fransk Gesandt, 402, 406. 42G, 

449. 
Dichmann, Evert, Borgmester i 

Malmø, 227. 
Diepholtz, Grevskab. 405. 
Dieppe 271. 
Dieskau, Hieronymus. brandeu- 

borgsk Gesandt. 121 f. 
Dijck s. Dj'ck. 
Dines Christensen, Borger i 

Kjøge, 227. 
Dionysius. Albertus, Møntmester 

i Gliickstadt, 183. 
Diskant, Hest, 221. 
Ditborn, Ebling, Borger iMalmø, 

227. 
Ditmarsken 76, 307. 
Dobbelsten, Hein, Borger i 

Malmø, 228. 
Dop, Villum, Borger i Kbhvn., 

282 
Dorothea, Dronning, 84, 192. 
Dorothea, Hertuginde af Rruns- 

vig-Wolfenbiittel. 215. 
Dragsholm Len 220 f, 262. 
Drammen 174. 
Dresden 198, 452. 
Dronningborg Slot 251. Dat. 30. 
Dueholms Kloster 342. 
Duen, Skib, 10. 
Dybæk 208, 378. 
V. Dyk, Jacob, Dr. jur., 119*. 

— Johan (Nicolaus) 364. 
Diinkercken 369. 

Eathen (Eton?), Theophilus, 
398 f 

Ebeltoft 267. 

Egede 132. 

Eger Præsteg,iæld 174. 

Eggebrecht, Nicolaus, Kancelli- 
sekretær, 204*, 272, 303 f, 
324, 327. 

Eichsfeld 417. 

Ejderen 307. 



Eiderstedt 895. 

Eineren, Stou Gystassen. Baads- 
mand, 836. 

Eisenberg, Elias, Præst i Besser, 
227. —Frands, Borger i Kjøge, 
227. 

Elben 162 f., 165 &.. 195, 214, 
218, 320, 411, 439. 

Elbing 36. 

Elefanten, Skib. 336 f 

Elfsborg 40, 74, 131-4. 150 f.. 
880. 882. 

Elfsborg Len 127, 132. 

Elisabeth, Hertuginde af Bruns- 
vig -Wolfeubuttel, 11, 82 f, 
87. 98. 212, 214 f , 365. 

Elisabeth, Hertuginde af Mek- 
lenborg, 5. 

Elisabeth, Kurfyrstinde at Pfalz, 
29 f., 67. 

Else Jakobsdatter 360 f. — 
Jespersdatter 268. 

V. Elvern, Hieronymus, Rigs- 
hofraad, 165. 

Emden 157. 303. 

Emdrup Sø 242 f 

Engel Jensen 339. 

Engelbrecht, Johan, Mønt- 
mester, 333. 

England 2, 9 t, 13, 29 f , 48 f., 
54, 67, 70, 76, 82 f., 85 f., 89, 
181. 133. 135, 148, 148, 171 f., 
174 ff., 181 f , 188, 192, 209 f., 
215, 220 f , 238, 384. 398, 411, 
419, 421, 424. 436 f, 448, 458, 
461, 465. Jvfr. Henriette Ma- 
rie; Henrik Fi^ederik; Jakob; 
Karl. 

Enno, Greve af Ostfrisland, 301, 
303. 

Erik XIV af Sverig 15. 

Eriksholm 132. 

Erland, Skomager, Borger i 
Ystad. 227. 

Ernst, Greve af Man.sfeld, 218, 
269. 272, 277-80, 298-303, 305-9, 
820 ff., 326 f., 864, 411, 441 f., 



486 



450, 452, 455, 457. WO ff.. 464 
f., 473. 

Ernst Kasimir, Greve af Nas- 
sau, 218, 214. 

V. Erwitte, Dietrich Ostman, 
Oberst, 418, 436, 452. 

Esrom 186. — Mølle 334 

Estvadgaard 1. 

Eton 3. Eathen. 

Eutin 296. 

Faaborg 217. 

Fadder Madsen, Borgmester i 
Malmø, 227. 

Fake (Vake), Bernt, Toldskriver, 
171, 225. 

Falster 6, 293, 407, 428. 

Faxe 130. 

Fechtel, Povl, Borger i Malmø, 
227. 

Ferdinand I, Kejser, 15. 

Ferdinand II, Kejser, 164 fi'., 
187, 197 f., 215, 217 ff., 284 f., 
307-10, 316 ff.. 362, 364, 382-7, 
405. 410-3, 418. 435 ff., 447, 
450 ff"., 462, 468 f 

Fides, Skib, 188. 

Fincke, Kaspar, Smed, 155 f. — 
Kornelius, Agent, 396 f. 

Finmarkens Amt 38. 

Finnerne 39. 

Flaaden9, 33 f., 37. 65, 68 f.. 74, 
77-81, 86, 109 118 f.. 138. 154. 
180 f., 194 f., 199. 209 f., 214, 
218, 238, 247, 260, 292. 320, 
336, 374 f.. 377-80, 382, 411. 449. 

Flakkebæk 14, 35, 38, 49. 

Fleischer. Esaias, Apotheker i 
Kbhvn., 227, 476. 

Flensborg 114, 149, 168 174, 
209 £, 282, 291, 296, 341, 391, 
414 f. Dnt. 113, 168, 183, 
320. — Krudtmøller 414. — 
Ramsharder Mark 414. 

Flen.sborg Amt 316, 393. 

V. Folkersahm. Otto Frederik, 
Edelknabe, 154. 



Folskenk, Niels Hansen, Raad- 
marid i Kbhvn., 230, 237. 

ForveckC?) 221. 

Frands II, Hertug af Sachsen- 
Lauenborg. 84. 

Frands Albrecht, Hertug af Sach- 
sen-Lauenborg, 84, 400. 

Fi-ands Carl, Hertug af Sachsen- 
Lauenborg. 409. 

Franken 450. 

Frankrig 29, 269, 271 f., 285 f., 
290 ff'., 298 f., 306, 367, 369, 
448 f., 451 f., 458, 461, 464 f. 
Jvfr. Henrik; Ludvig. 

Frederik I 5 

Frederik II 22, 28, 87. 93, 99, 
147, 243, 333. 

Frederik (III), Hertug, 92. 94 f., 
98. 101-5, 126 f., 149 f., 165 £. 
211 f., 220, 242, 244 f., 304 f., 
309ff., 325, 361ff., 366, 373 f., 417. 

Frederik, Hertug af Brunsvig- 
Lyneborg, 244, 469 f. 

Frederik III, Hertug af Gottorp, 
105, 112 f.. 115 f.. 123 t., 211 ff'., 
215, 244, 270, 276, 296, 390-6, 
402 £, 409, 412, 435. 

Frederik V, Konge af Bøhmen. 
Kurfyrste af Pfalz, 30, 67. 187, 

196, 206, 217 f., 284, 308, 382-6, 
402 f., 420, 436 f., 441, 457 £ 

Frederik, Hertug af Sachsen- 
Altenburg, 460 £ 

Frederik Christian, Tømmer- 
mand. 351 — Ludvigsen, 
Borger i Halmstad, 443 £* 

Frederik Henrik, Prins af 
Nassau-Oranien, 4')7. 

Frederik Ulrik, Hertug af 
Brunsvig -Wolfenbiittel, 96, 

197, 215, 244, 303. 308, 310. 
354 £, 361, 365, 399 ff., 404 £, 
409, 416 £, 427 £, 447. 

Frederiksborg 46, 70, 84, 94 £, 
101, 121, 126, 128, 146, 153. 
155 £. 167 ff., 175, 177, 190-6, 
199. 203, 221. 223, 234-7, 240 



487 



ff., 249, 251, 259, 262 266, 
276, 281, 283, 316, 322, 325-9, 
333 f., 345. 348. 351, 355, 387, 
389. 396, 402. 404. 406, 428-31, 
433 ff., 453. Dat. 5, 8, 10, 24, 
26, 72, 77, 83. 93 ff., 99 f.. 104 
f., 117, 119. 122 f., 125, 129, 
140 f., 145 f., 151 ff", 155 f., 
164, 189, 194, 201, 203. 210, 
221 ff., 233-6. '240-3, 247. 249, 
325-8, 334, 348 Æ, 353. 374, 
379, 381, 389, 403*. (Borggaard 
249. Bryggers 234. 242 I'. 
Gralleri 194. 196. Hvælving 
134. Kirke 351 (Alter 209 f.). 
Klokke 145. Ment 247 t., 348. 
Neptunus-Brønd 169. Skriver- 
stue 259.) — Badstue 195. — 
Beridergaard 429. — Blege- 
hus 430. — Dyrehave 160, 233. 

— Jægergaard 432. — Kro 
351 f. — Gamle Ladegaard 
175, 207, 282, 408, 429. 431 f. 

— Lille Ladegaard 186, 195, 
208. 234, 282. — Stald 429. — 
Strødam 194 f., 208. - Vand- 
værk 195. 

Frederiksborg Len 169, 320, 323, 
408. 

Frederiksstad 386. 

Frederikssund 192. 

Frederiksværk 331. 

Frerslev (i Herlev Sogn) 429. 

Fretum regis s. Davisstrædet. 

Freville, Jacques, Lærer, 321. 

Friis, Christian, til Borreby. 28, 
43 ff., 48, 54, 60 ff, 67, 83 f., 
89, 106. — Christian t. Krage- 
rup 89-95, 98-107, 112-25. 128- 
32. 135 ff., 140, 142, 144-50. 
164-76, 178-82, 188, 190 f., 194 
f.. 197-220. 234 f., 237-40, 242 
f., 247-52, 254, 274 ff.. 287, 
290-3, 315-23, 325 34, 343, 348 
-53. 361, 365-71, 374-82, 384. 
387-90, 396 f., 406-13, 433 f.. 
447 f., 449-52, 465-8. - 



Frederik 138 f. — Jesper 
462* ff. — Jørgen 19, 118. - 
Niels 240 f, 277, 303, 306, 320, 
359. 

Frisland 283. 

Fuchs V. Bimbach, Johan Philip, 
General, 444 ff., 473. 

Fuglevad Mølle 209 f. 

Fund, Morten, Murmester, 333. 

Fursø 190. 

Fyn 99 f.. 123, 257 f., 371, 407. 

Fynske Regiment 203. 

Fyring, Diderik, Guldsmed i 
Kbhvn., 93. 

Færøerne 138 f., 291. 

Førslev 157. 

CjJagelmann, Peter, Åpotheker, 
323. 

Galde, Else, 61. 

Galt, Margrethe, 147 f. — ' Peder 
186, 443. 

Gammerdige (ved Elben) 166 

Gardelegen (Gardelebeu) (i 
Brandenborg) 305 f., 468. 

Gasen s. Gosen. 

V. d. Geist, Bernt Hagen, 
Oberstlieutnant, 303^^^ f., 308, 
362 f., 373 f. — Henrik, Stifts- 
høvedsmand i Schwerin Stift, 
397(?) f 

Georg, Hertug af Brunsvig- 
Lyneborg, 204 f , 459, 468 f. 

Georg Frederik, Greve afHohen- 
lohe, 197*. 

Georg Vilhelm, Kurfyrste af 
Brandenborg, 179, 385, 400 f , 
404 f., 411 415, 420-4. 426, 
437 ff". 442, 447, 468 f. 

German Johansen, Borger i 
Malmø, 227. 

Gers Herred 200. 

V. Gersdort, Christoffer. 331. — 
Kaspar 330. 

Gert Frølichusen . Borger i 
Ystad, 227. — Zacharisen, Urte- 
kræmmer i Kbhvn., 152. 



488 



Gideon, Skib, 9. 

Gjedde. Ove, 224, 240, 271. 

Gjøde Pedersen, Foged i Sogn, 58. 

Gjøe, Christoffer, 128, 156, 250. 

Gladsaxe Len 216. 

Glimminge 118, 225. 378, 467. 

Gliickstadt 162, 167, 173, 183, 
196, 198, 214, 218. 

Goldstein, Karl, sachsisk Ge- 
sandt, 96. 

Gosen (Gasen). Tileman. i Ber- 
gen, 262. 

Gottorp 76, 113 f.. 116, 123 f., 
164 tf., 213, 215, 276, 344, 390- 
96, 413. Jvfr. Adolf; Augusta; 
Christine : Frederik ; Johan 
Adolf. 

Gottorp Amt 112, 393. 

Graa, Lavrits, Borger i Ystad, 
230 

Graass, Mads. Borger i Ystad. 230. 

Graatop, Jakob, Borger i Malmø, 
231. 

Grabow, Adolf Frederik, 129=^, 
169, 210. — Hans 358. 

Gram Herred 282. 

Gravile s Griffel. 

Gregor XV, Pave, 321, 364. 

Grib, Skib. 137. 

Griffel (Gravile), Peter, Billed- 
huK^ger, 192. 321. 352, 432. 

Grubbe, Jesper, 229. — Mette 
467. — Sigvard 69. 94, 122, 
127, 131, 328. 359 ff'.. 364. 

Gryttenfænger, Hans, Snedker, 
104. 

Grønkjær 34. 

Grønland 199. Jvfr. Spitz- 
bergen. 

Gudbrand Sigvardsen 249. 

Guinea 271. 

Gulland 332, 348. 

Gumløse Sogn 13. 

Gunderslevholm 356. 

Gustav I af Sverig 84. 

Gustav, Søn af Erik XIV af 
Sverig, 15. 



Gu.stav II Adolf af Sverig 65, 73 
f.. 83 £, 108, 119 ff., 125, 130, 
134, 150, 158, 174 f., 179 ff., 
189, 197, 200, 219, 238 f., 366 
£, 376 f., 380, 406, 409, 419-24 
426, 437 ff'., 443, 448. " 450 £, 
464. 470 f. 

Gyldenløve, Christian Ulrik, 93, 
248. — Hans .Ulrik, 248. 

Gyldenstjerne, Jytte Henriks- 
datter, 358. — Knud Axelsen 
128, 251, 293 f. - Knud 
Henriksen 127 f — Laxmand 
230. — Vibeke 462. 

Gyllenhjelm, Karl, svensk Rigs- 
admiral, 181. 

Giinther, Frederik, Kancelli- 
sekretær, 244 f., 273, 281-5, 
308, 361-5, 370, 373 f., 401 f., 
415 f., 417, 427, 435 f., 439, 
441, 449. 452. 454 f., 457 f., 
472 f. 

Gønge Herred 200. 

Gønge, Hans, Skrædder i Kbhvn., 
267. 

Goteborg 39 f., 119. 

Gottingen 400. 

V. Gotze, Sigismund, branden- 
borgsk Gehejmeraad, 424 f., 
438 f. 

Haag 119, 171, 198, 206, 214, 
364, 397, 411, 419 ff.. 457. 464 
f., 470 ff. 

Haale (i Holsten) 307. 

Habsburgerne 197. 

Haderslev 20, 25, 84, 146 f , 149, 
185, 207, 268, 270, 282, 297, 
342, 365, 389 £, 434. Bat. 44, 
105, 149, 171, 177, 184. 196. 
206, 390. 

Haderslev Amt 316. 

v. d. Hagen, Klavs, 143. - 
Jvfr. Geist. 

Hagenskov Len 118, 282. 

Halberstadt, By, 373. 

Halberstadt, Stift, 98, 309, 362, 



489 



373 i'., 389. - Domkapitel 
303. 361. 3G3. 

Hald, Slot, 251. 

Hald Len Hi2, 2M. 

Hald, Niels Pedersen, 251 f. 

Halkjær 33. 

Halland 82, 159. 

Halmstad 62. 72, 151, 260, 78. 
Dat. 72. 

Halmstad Len 118. 378. 

Halsnæs 220. 331. 

Halsted Kloster Len 346. 

Halveg, Esbern Nielsen, Læge, 
193. 

V. Ham, Herman, Borger i 
Kbhvn., 228. 

Hamborg 6, 70 f., 95 f, 136, 
163, 165 f., 172, 174, 176, 212, 
214 f., 287, 315, 320, 360, 362 
f., 390-3, 398, 421, 441, 449, 
454 f . 

Hameln (i Brunsvig) 455. 

Hammer, Niels, Skibskaptajn, 
167, 215, 218. 

Hammershus Len 216. 

H^jierau, Slot. Dat. 305. 

Hans, Hertug, Søn af Frederik 
II, 28. 

Hans d. yngre. Hertug af Søn- 
derborg, 57, 113 f., 143, 284. 

Hans Andex'sen 259, — Berntsen, 
Borger i Malmø, 228. — Bor- 
chardsen, Biskop. 311. — 
Christensen, Borger i Malmø, 
228. — Christotiersen 340. — 
Cortsen, Borger i Ystad, 229. 

— Hansen 257. — Jensen, 
Borger i Kbhvn , 228. - Jør- 
gensen 346. — Jørgensen, 
Smedesvend, 252. — Mandix 
(Mandixen), Skriver, 234, 245, 
248. - Mikkelsen, Biskop, 
123. - Mikkelsen, Skriver, 
234. — Moritsen s. Morse. — 
Nielsen 253. - Nielsen 261. 

— Pedersen 347. — Pedersen, 
Kammertjener, 324, 332. — 



Povlsen 344. — Steffensen, 
Forstander i Sorø, 282. 351. 

— Svendsen, Snedker, 345. — 
Sørensen. Møntskriver. 333. 

Thomesen 338. 

Hansestæderne 54, 5(j f. , 108, 
110 f., 187, 214, 291, 299, 410, 
426, 447 f. 

Haraldsted 283. 

Harlingen 155. 

Hasebart, Jakob, Professor, 45, 
48. 

Hausbergen (i Westfalen) 454 
f. Dat. 454. 

Havgaard 111. 

Hedevig, Hertuginde af Got- 
torp. 174, 176. 

Fledevig, Kurfyrstinde af Sach- 
sen, 197. 

Heidemann, Erik. Dr. jur., 419. 

Heidenstrup (Heidersdorf), 
Reinhold, 148*. 

Heiligenhafen 314. 

Heiligenstedt Dat. 81. 

V. Heinemai'k (Hunemark), Pe- 
ter, Kaptajn, 66. 

Heistermann, Ludvig. Dr. jur., 
448. 

Hektor, Skib, 10. 

Helmstadt 177. 

Helsingborg 74. 124 f., 140, 200. 

— Slot 344. 
Helsingborg Len 129, 207, 266. 
Helsingør 36, 92 f.. 104, 130, 

140, 194 f., 221, 223, 225 f.. 
254, 2&4 f.. 267, 339, 341, 379, 
388. Dat. 104. — Lundehaven 
93. ~ Toldbod 36. 

Hemmestrup 111 f. 

Henriette Marie, Dronning af 
England, 454. 

Henrik IV af Frankrig 29. 

Henrik Arentsen, Borger i 
Malmø, 228. — Gertsen, Bor- 
ger i Ystad, 229. — Jensen 342. 

Henrik Frederik, Prins af Wa- 
les. 72. 



490 



Henrik Julius, Hertug af Bruns- 
vig- Wolfenbiittel, 11, 19, 57, 
63, 70 tf.. 82 87, 9G, 98, 242. 

Herford (i Westfalen) 450. 

Herlev Sogn 429. 

Herlufsholm 127. 

Herman Nielsen, Professor. 228. 

Herredage 105, 107, 153. 202, 
209 f., 272, 288. 371, 381, 
466 f. 

Hess, Markus. Borger i Kbhvn., 6. 

Hesselagergaard 462. 

Hessen 302. Jvfr. Morits. 

Hieronymus Thorkildsen, Foged 
paa Møen, 136 f. 

Hildesheim 459. 

Hildesheim, Johan. Sekretær, 
281. 

Hillerød 322. 334 — Kirke 193. 

Hinze, Hans, Borger i Kbhvn., 
228. 

Hogenvs^ald (Hogewold), Jakob, 
Barber. 46. 

v. Hohenhouck, Kornelius. ne- 
derlandsk Gesandt, 214. 

Hohenlohe s. Georg Frederik. 

Hohenwestedt (i Holsten) 282. 

Holbæk Len 251, 351. 

Holck, Ohristen. 122. 374-82. 

Holland 6, 119. 166 190. 238. 
314. 321. 330, 369 Jvfr. Neder- 
landene. 

Holsten 7, 22, 49, 54, 64, 70 £, 
113, 142 f., 159, 162 f., 165 f., 
191, 201. 209, 214, 269 f , 273, 
276. 281, 285. 287, 290 f., 296 
f., 304, 339, 341 f.. 390-6, 407, 
416, 428. 

Holsten Stift 296. 

V. Horn, Dietrich. Lieutenaut. 
470. — Gustaf, svensk Felt- 
herre, 150. 

Horns Herred 256. 

Hornslet 133. 

Horsens 267, 269, 288, 291. 

Hower (Hofer), Virgilius, Hof- 
piester, 1(X). 



Hoya, Grevskab, 310, 405, 418, 

447. 
Hoyers, Anna Ovena, 391. 
Hummelken. Asverus, Borger i 

Kbhvn., 225. 
Hundertmark. Peder, 66. 
Hunemark s. Heinemark. 
Husum (p. Sjælland) 256, 328. 
Husum (i Slesvig) 112, 114 f., 

124, 159, 174. 176, 391. - Slot 

113, 276. Bat. 116. 
Husum Amt 112. 
Husum, Peder, Metalstøber. 148. 
Hvalør, Anders Nielsen, Baads- 

mand, 346. 
Hvas, Gunde, 73*. 
Hvidkilde 217. 
Hvitfeldt, Beate, 95*, 98, 101 f., 

105. — Hartvig 173 f. 
Hofer s. Hower. 
Høg. Just, 212, 220, 350 f. 
Høilicken Peter, Tømmermand, 

339. 
Hørsholm 46, 94. Dat. 389. 
Hoxter (ved Weser} 455. 

Ibstrup 118 f., 233, 247, 320, 322, 

325 f., 328, 350 ff. 
Immervad 282. 
Ingeborg Jensdatter (g. m. Dr. 

Matthias Jakobsen) 101 f. — 

Pedersdatter 268 f. 
Inger Christensdatter 265. 
Ingolstadt 391. 
Isabella Eugenia, Statholder- 

inde i de spanske Nederl., 

369, 447. 
Ishav, det nordlige. 139. 
Island 33, 138 f., 291. 
Islandske Kompagni 194 f. 
Issetjord 220. 

V. Isselstein, Philip Ernst. 460. 
Itzeho 81, 199 Dat. 81. 
Iver. Styrmand, 148. 

Jakob I af England 1 f., 12 f., 19, 
30, 43 f., 56, 63 f., 67, 82, 85 



491 



ff., 131, 133 f., 148, 158, 171 f .. 
176, 181 188, 19a, 206, 222, 
374 f., 383-6, 421, 436. 

Jakob Christensen 342. — Gut- 
tormsen 342. — Jensen, Kok, 
253. — Jensen, Renteskriver, 
77. - Klavsen s. M3'lting. — 
Klavsen, Borger i Malmø, 
229. — Matthisen (Madsen, 
Biskop, 102. — Mikkelsen, 
Borgmester i Kbhvn.. 145. — 
Moritsen s. Morse. — Olsen, 
Hjulmager, 430. 

Jan Albertsen, Skipper, 155. 

Janssen, Nicolaus, Dominikaner- 
munk. 321. 

V. Jasmund, Eiler Weide, 61. — 
Wedige, Kaptajn, 61 f. 

Jens Andersen 335. — Andersen, 
Kokkedreng, 253. — Gjedesen, 
Biskop, 101. — Jakobsen, 
Renteskriver, 434. — Lavritsen, 
Borger i Ystad, 229. - Niel- 
sen, Sømkræmmer i Kbhvn., 
152, 229. — Nielsen. Borger i 
Malmø, 229. — Jespersen 256. 
— Sørensen 260. 

Jep Markussen 258. 

Jersin, Jens Dinesen, Biskop, 
247 f.* 

Jesuiter 15. 320 f., 360 f., 364. 
412. 

Joachim Ernst, Markgreve af 
Brandenborg-Ansbach, 412 f. 

Joachim Ernst. Hertug at'Pløen, 
284 f. 

Joachim Frederik, Kurfyrste af 
Brandenborg, 197. 

Johan, Hertug af Brunsvig- 
Lyneborg, 469 f. 

Johan IV, Hertug af Meklen- 
borg. 425. 

Johan III, Konge af Sverig, 15. 

Johan, Hertug af Østergotland, 
15, 134. 

Johan Eriksen Gjæstgiver i 
Kbhvn., 141, 148, 350. Cor- 



nelisen 259. — Ettersen, 
Borger i Kbhvn., 229. — Pe- 
tersen, Foged, 330. 

Johan Adolf, Hertug af Gottorp, 
8, 22, 55, 76, 84. 10?, 113,115. 176. 

Johan Adolf, Hertug af Sønder- 
borg, 281. 

Johan Albrecht, Hertug af 
Meklenborg, 197, 212, 214, 306, 
368, 404, 109. 425, 456 f., 468 f. 

Johan Ernst, Hertug af Sachsen- 
Weimar, 452 f * 

Johan Frands, Ærkebiskop af 
Patrasso, 321. 

Johan Frederik, Ærkebiskop af 
Bremen. 22 f, 55, 116, 165 f., 
211. 214, 220, 269, 273 f, 277- 
80, 296, 302 f , 409 f , 414. 

Johan Georg. Markgreve af 
Brandenborg, Hertug af Jå- 
gerndorf 197*, 218. 

Joban Georg, Kurfyrste af 
Sachsen, 73-6, 96 ft', 135 f, 
197 £, 217, 279 f, 383, 385, 
400, 451 f , 455, 4(;i. 468 f 

Johan Kasimir, Pt'alzgreve af 
Zweibriicken-Kleeburg, 130. 

Johan Sigismund, Kurfyrste at 
Brandenborg. 121, 179, 215. 

Johanne Christensdatter 268. — 
Svarvers 267. 

Josaphat, Skib, 9. 

Juel, Iver, 106, 110, 210. — Jens 
66. 106. 110, 336, 356. Jvfr. 
Rentemestrene. 

Julius Henrik, Hertug af Sach- 
sen, 83 f *, 165. 

Jydske Regiment 141, 203, 380, 
462 

Jylland 248, 250. 

Jagerndorf s. Johan Georg. 

Jonkoping 59, 62. 406. 

Jørgen Danielsen, Borgmester 
i Kbhvn., 237. — Lavritsen, 
Student, 364. — Madsen 3l7. 
— Marqvardsen, Kandestøber, 
170. Olsen 258. — Povlsen, 



492 



Borger i Kbbvn. . 229. — 
Svendsen, Raadmand i Lands- 
krone, 266. 

I4aas. Jørgen Eriksen. 111 t'.* 
— Kirsten 13. — Mogens 141 
f., 203, 205, 367 £. 431. 433, 
448. — Tale 34. 

Kajaner 3!i. 

Kallundborg 266, 269. - Slot 
253. 

Kallundborg Len 253 

Kalmar 59. 61-6, 68, 70, 73 f.. 
120. 180, 378. Dat. 63. - Slot 
65 f., 74. 120. 

Kamin Stift 277. 

Kanariske Øer 238. 

Kap Verde 271. 

Karen Christensdatter 267. — 
Hansdatter 258. — Hansdatter 
263. — Hartvigsd atter 264. — 
Jakobsdatter 360 f. — Jens- 
datter 268. — Lavritsdatter 
268. - Niels's 265. - Niels- 
datter 265. — Pedprsdatter 263. 

Karl I af England 131. 134, 172, 
182, 216, 454 f., 458, 472 f. 

Karl IX af Sverig 14 ff., 36-43. 
49-54. 56, 59, 63 £, 67 li. 

Karl, Ærkehertug af Østrig, 15. 

Karl Andersen 250. 

Karl Philip, Hertug af Soder- 
manland. 124 f.. 239. 

Karstofte 330 

Kaschau 469. 

Kasper Eliesen 250 

Kalø Len 250. 

Kassuberne 439. 

Katharina Markgrevinde af 
P>randenborg, 4()9. 

Katharina. Dronning af Sverig. 
84. 

Katharina, Pfalzgrevinde af 
Zweibriicken-Kleeburg, 130. 

Keith, Andreas, skotsk Baron, 
29 f.* 

Keksholm Slot 40. 



Ketwich, Grregorius, 142 f. 

Kiel 25, 32, 212 f., 276, 287. 310, 
354, 363 365. 

Kikhavn 220. 

Kildin (K3ddyn) (i Rusland) 
139. 

Kjerteminde 169. 

Kirsten Christensdatter 267. — 
Jensdatter (Frederiksdatter) 
266. - Madsdatter 266 f. - 
Norges 268. — Svendsdatter 
266. 

Kjøbenhavn 2, 6 f., 10. 13 f., 
34 f., 37, 49, 55. 62, 64 f., 70, 
82 f., 89. 92-5. 104 f., 107, 
111, 119. 122 f., 128-32, 139 ff., 
144 f., 148, 152 f.. 167 ff., 172, 
174 ff., 179, 184, 186. 190-3, 
209 f., 215, 221 ff., 225-32, 234 
-38, 240, 242, 246, 252, 255. 
263 f , 267, 271, 289, 291, 293, 
297, 305. 316. 321. 327 ff, 333, 
338. 364, 366, 379-84. 390, 398, 
406 f., 413, 424, 429 ff., 434. 
443. — Boldhus 191. - Bre- 
merholm 65. 191, 218, 243, 
249-63, 275. 317, 326, 332, 335- 
48, 389 f., 431, 443 (Smedie 
274 f., 346, 390). - Bro 210. 
Amager Bro 316 — Børne- 
huset 263-9, 326. 332, 408. — 
Børsen 351 ff., 432. — Christi- 
anshavn 315, 332 (Fæstnings- 
værker 147). — Farvergaarden 
192. — Boldhusgade 333. - 
Højbrostræde 103, 140 f. — 
Kjobmagergade 194. — Læder- 
stræde 141." — Silkegade 289. 

— Frue Kirke 45, 48. 175, 311. 

— Helliggejstes Kirke 48, 263. 

— Holmens Kirke 333. — 
Ladegaard 175, 191, 207, 247, 
254. 274 f. 315. 318, 326-9, 
343, 353, 431, 433. Dat. 371. — 
Nyby Ladegaard 275 f., 315 
f.. 338. - Magistrat 190. - St. 
Jørgens Mark 175. 191. — 



493 



Mølle 247, 276. — Trædemølle 
326. - Valkemølle 326. - 
Lønporten 252. — Vesterport 
194, 196, 247, 315, 317, 346, 
348 - Raadhuskjælder 338. 
— Regensen 225. - Slot 123, 
129, 131, 170, 193, 207, 247, 
257 f.. 276, 320, 327, 332, 341- 
44, 348, 353, 360, 428, 431 f. 
Dat. 2 f., 7, 17 i., 20, 22 f., 
27 ff., 34, 42, 54, 59. 66 f., 
69, 73 f., 88, 99, 131, 136, 142, 
154, 156, 164. 178, 185, 222, 
237, 246, 295. 315, 322, 356, 
358, 368, 373, 375, 378, 387, 
389 (Bagers 247. Blaataarn 
341,344. Borgestue 192. Bryg- 
gerser 170. 194 f.. 275. 378. 
Holm 333. Kancellibygning 
333. Mønt 332 f., 348, 432. 
Gammel Raadstue 349. Ren- 
ter! 333. Sølvkamraeret 327. 
Vandmølle 326.) - Rosen- 
borg 123. 142, 169, 190, 194, 
208, 234, 245, 275, 315 f., 323, 
352 11.. 428, 431 t. Dat. 21, 
103. 245, 349, 367 li., 426. 
(Haver 148, 320, 431. Stald 
320). — Stalde 191. — Svovl- 
hus 170. — Toldbod 333. — 
Tugthuset 128 f., 168. 192 f., 
263-9, 274 tf., 326, 341 tf'. — 
Tøjhuset 170, 191, 195. 219, 
336, 415. — Universitetet 45, 
101, 114, 225, 230, 248 (Biblio- 
theket 360). — Vandkunsten 
326. — Vandledning 243. - 
Volden 190, 353 f. (Helmers 
Bastion 326. Jermers Skanse 
326). 

Kjøbenhavns Len 169, 247, 253, 
256, 258, 323, 335, 348, 433. 

Kjøge 195, 210, 226 f., 230, 259, 
265, 340, 379. 

Kjøgegaard, Gammel-, 217. 

Klarupgaard 138. 



Klavs Albretsen 338. — Ander- 
sen, Borger i Ystad. 227. — 
Jakobsen s. Jakob Klavsen. 
- Johansen, Raadmand i 
Kbhvn., 226, 237. — Villum- 
sen 341. 

Klouraann, Verner, Borger i 
Kbhvn.. 232. 

Kl æde kompagni et 247 f. 

Knibbe, Povl, Kancellisekretær, 
1 i.* 

Kniphausen, Dodo v. In-u.-, 
Oberst, 354 f.* 

Knoff, Hans Christoffersen, 
Rektor paa Herlufsholm, 
126 f.* 

Knubbelykke Skovhus 358. 

Knud Hansen. Opsynsmand paa 
Rosenborg, 323 f., 431. — 
Jensen, Præst i Ølsemagle, 
338. - Jørgensen, Ridefoged, 
335. - Markussen, Borgmester 
i Kbhvn., 236. 

Knudstrup 1. 

Knærød 150, 374, 377, 380 ff. - 
Fred i, 134. 

Kola (i Rusland) 41, 139. 

Koldenbuttel (i Eiderstedt) 395. 

Kolding 12, 105 f., 110, 158. 161, 
163 ff., 173, 177, 270, 294. - 
Slot 270. Dat. 9, 107 f., 110, 
112, 162, 170. 

Kollekolle IW. 

Kongsberg 174. 

Kornelius Villumsen 268. 

Korris (Choritz), Isak, Kande- 
støber i Kbhvn., 229. 

Koi'selitze 18. 

Korsør 157, 174, 209, 251, 283, 
343. 

Korsør Len 282. 

Korsør. Søren Sørensen, Skip- 
per, 174. 

Kort Axelsen, Proft;3sor, 226. 

Krabbe, Gregers, 466. — Mogens 
Tagesen 151. 



494 



Krafse, Esge, 268 f. 

Krag, Niels, Borger i Malmø, 
231. — Niels, Professor, 2. 10. 

Kragen, Fidt, Tømin ermester, 
352 f. 

Kragerup 89, l()(j. 

Krastrup 19, 118. 

Krempe 44, 70, 163, 165 f., 173, 
177. Dat. 173. 

Krenkerup 369, 435. 

Krogsdal 330. 

Kronborg 1, 46. 94, 104, 121 f., 
125 f., 128 f., 148, 151, 199 f., 
222, 233, 237, 241. 247, 351, 
396, 406, 413, 428, 432 f., 451. 
Bnt. 11, 33, 76, 84, 92, 121, 
145, 206, 295. 360, 365, 377. 
382. — Hammermøllen 233. 

Kronborg Len 209 f., 320. 

Kroner, de tre, Skib, 398 f. 

Kruck (Krug), Abraham, Tøm- 
mermand, 318, 326. 

Kruckov, Axel Nielsen, 209. — 
Christence 60, 209. 

Krudtmeyer, Just, Borger i 
Malmø, 229. 

Kruse 203 — Enevold s. Rente- 
mestrene. — Gabriel 86, 111, 
215 f. 

Krøger , Lavrits Thomesen, 
Snedker, 329. 

Kupfer, Tobias, Bergmester, 
147* f. 

Kurland 36 f., 107, 110 f., 235. 
.Jvfr. Vilhelm. 

Kyndby 199. 

Koln 360 f., 391, 447. 

L.aaland 268, 293, 356. 407, 428. 

de Lahaye, Abraham, Ingenier, 
165, 167*, 191 f., 328 f. — 
Abraham, Voldmester, 167. 

Laholm 378. 

Laholm Len 132. 

Lamp, Jochum. 344. — Peter 
345. 

V. d. Lancken, Ægidius, got- 



toipsk Gehejmeraad. 116*. 
167, 213, 390, 394. 

Landdage i Hertugdømmerne 
112-6. 149. 212 f.. 244, 287, 
291. 296. 

Landret i Hertugdømmerne 
147, 149, 390. 

Landskrone 259, 266. 339. — 
Slot 343. 

Landskrone Len 132. 216 

Lange, Gunde Frederiksen, 125, 
360 £, 371. — Gunde Hansen 
118, 125. 

Lapland 38-41, 50, 159, 350. 

Lars Nilsson s. Tungel. 

Laubenstein s. Lawenstein. 

Lauenborg, By, 408, 421, 473. 

Lave Nielsen, Borger i Malmø, 
230. 

Lavrits Andersen 344. — Chri- 
stoffersen 347. — Ebbesen s. 
Udsen. — Gertsen, Borger i 
Ystad, 230. — Gøtsen, Borger i 
Ystad, 230. — Hansen 230. - 
Hansen, Raadmand i Kbhvn., 
169. — Jakobsen 342. — Jen- 
sen 346. — Mogensen, Raad- 
mand i Kbhvn., 169, 237. - 
Nielsen, Kokkedreng, 253. — 
Nielsen, Møller i Malmø, 230. 
— Pedersen 342. 

Lausitz, Nedre-, 198. 

V. Lawenstein (Laubenstein), 
Johan Streiff', Oberst, 457* f. 

Laxmand, Sten Madsen, 61, 231. 

Ledeborn, Just, Borger i Malmø, 
229. 

Lemgo (i Grevskabet Lippe) 362. 

Leoparden, Skib, 33 f. 

Lepape, M;iria, 232. 

Levin Brodersen s. Broders. 

Lifland 33, 219, 235, 388, 448, 450 f. 

V. Limbach, Isak Cardin, Oberst, 
459. 

Lindenov, Godske, 37, 65 f., 68 
f., 227. - Hans 83*, 137. — 
Otte 138. 



495 



Linstow, Georg, kurlandsk Ge- 
sandt, 107, 111. 

Lion d'or, Skib, 271. 

V. d. Lippe, Otto, Greve, 198. 

Lister Len 148. 

Lithauen 451. 

Lohausen, Wilhelm v. Kalcheim, 
Oberst, 41f)- f.. 442. 

Lohmann, Hartvig, 39L 

London 10, 172, 454 

Lorck, Thomas, Raadmand i 
Kbhvn., 236. 

Lorens Petersen s. Sweis. 

Lucie Pedersdatter 268. 

Luckov, Henrik, Smedesvend, 
346. 

Ludvig XIII af Frankrig 29. 
271 f., 286, 292, 298 f., 302, 
369, 383 f., 402, 449, 455, 464. 

Luft, David, Toldskriver, 221. 

Lund 260 f., 340, 347. — Dom- 
kapitel 45. - Skole 45. 

Lundehussø 243. 

Lunge, Jørgen, 66, 69 f., 106 f., 
110, 112 m, 127, 131 f , 136. 

Lupandin, Bogdan, russisk Ge- 
sandt, 350. 

Lutter am Barenberge, Slag ved, 
415. 446, 467. 

Lybek 54, 56 f.. 70 i., 95 f . 99, 
166, 196, 214. 235, 287. 393, 
440, 447 f. - Fred i, 204, 220. 

Lybek Stift 296. Jvfr. Johan 
Frederik. 

Lykaa Len 68. 

Lykke, Falk, 120 f., 433 f. 

Lyneborg, By, 95 f., 114, 135 f., 
403, 409 f., 417. - St. Michaels 
Abbedi 244 f., 416 f. 

Lyneborg , Hertugdømme , s. 
Brunsvig-Lyneborg. 

Lyngby Dat. 85. 

Løgumkloster Amt 212 f. 

Løjtegaard (p. Amager) 326. 

Løve Herred 118. 



!?Iadrid 369. 

Mads Børgesen 335. — Davidsen, 
Proviantskriver. 276. — ■ Han- 
sen 347. Hellesen 346. — 
Jensen 261. 

Magdeburg Stift 362. 447 f.. 451. 
473 f. Jvfr. Christian Vilhelm. 

Maglø 359. 

Magnus, Hertug af Brunsvig- 
Lyneborg, 469 f. 

Mainz 206. 

Malangertjord 38. 

Malmis (.i Finmarken) 41. 

Malmø 225-32 254, 260 f., 268, 
321, 359 ff.. 364, 465 f. - Slot 
256, 259 f., 359 t. 

Malmøhus Len 252, 256, 261. 

Mandal Len 148. 

Mandix (Mandixen) s. Hans. 

Marekatten, Skib, 314, 320. 

Maren 257. — Christensdatter 267. 

— Christensdatter269. — David 
Petersens 230, — Jensdatter 267. 

— Jørgensdatter ^67. — Mads- 
datter 254. — Tynders 266. 

Margrethe, Dronning af Spa- 
nien, 15. 
Margrethe Henriksdatter 257 f. 

— Lavritsdatter (g. m. Albert 
Schrøder) 435. 

Maria Eleonora, Dronning af 
Sverig, 136, 175, 179 £f. 

Mariager Kloster 203. 

Mark, Grevskab, 442. 

Markus Hansen 257. 

Marschalk, Levin, Kansler, 
220^ 310, 414. 

Marstrand, Lavi'its Pedersen, 
Bøsseskytte, 337. 

Marsvin, Ellen, 141, 201, 324 f. 

— Helle Jørgensdatter 238. — 
Otte 224, 378. 

V. Marwitz, Moritz, meklen- 
borgsk Hofmarskalk, 435, 
456 f. 

Matthias, Kejser, 108, 113, 115. 



496 



Mattbias. fra Koln, Jesuit, 360 
f., 364. — Hansen, Borgmester 
i Kbhvn., 236. — Jakobsen, 
Livlæge, 101* ff., 117, 146, 
152 f., 177. 

Maximilian, Kurfyrste af Bajern, 
383 f., 386. 436.' 

V. d. Meden, Martin, verdisk 
Kansler, 149 f., 165 f , 194, 
242, 277, 295, 303, 306, 310, 
427, 466, 475 

Meideborg, Thomas, Tømmer- 
mand, 343. 

Melding, Antoni, Snedker, 431 f. 

Meinerts, Lubbert, Borger i 
Malmø, 230. 

Meissen 148. 

Meklenborg 143. 211 f.. 214, 
300, 303, 412. 415. 460 f., 470 f. 
Jvfr. Albrecht; Adolf Frederik; 
Anna; Elisabeth; Johan; Jo- 
han Albrecht; Sophie; Ulrik. 

Melby Dnt. 331. 

Meldorf 173. 

Melving s. Elbing. 

Merckel, Hans, s. Schmalkalden. 

Merlis, Giacomo, Violinist, 20. 

Mette Koks 264. 

Metzner, Leonhard, Dr. jur., 76, 
112 U.*, 223. 

Meyer, Gert, Borger i Kbhvn., 
227. 

St. Michael. Skib, 9. 

Michael Feodorowitsch. Czai", 
350. 

Middelfart. Mads Jensen. Biskop, 
123*. 

Migomme s. Boshouwer. 

Minden, By, 449 f., 454, 463. 

Minden, Stift, 405. 

V. Mitzlaf, Joachim, Krigsraad, 
448, 468. 

Mogens Pedersen, Kapelmester, 
133*, 221. 

Mohr, Villum, Snedker, 351. 

Moi'its, Landgreve af Hessen, 
197, 410 f. 



Morits, Priijs af Nassau- Oranien 
6, 206, 212, 214, 246, 369, 412. 

Mormand, Herluf, 246. 

Morse (Moritsen), Hans, Borger 
i Hamborg, 363, 398. —Jakob 
Borger i Hamborg, 363. 

Morten Bentsen, Borger i 
Malmø, 230. — Skytte 266. 

Moskau 40, 199. Jvfr. Michael ; 
Rusland 

Mund, Pros, 330. 

Munk, Anne, 328, 330* f. — 
Christen 330. — Ebbe 118, 
128, 137, 153, 157. — Jens 199, 
229, 238. — Kirstine 101, 164, 
324, 434. — Peder 1 f. 

Miihlhausen 158. 

Miihlheim 158. 

Miiller, Dirik Peitersen, Mur- 
mester, 193. — Herman, Bor- 
ger i Bremen. 474. — Tonnis 
Peitersen. Murmester, 193. 

Mylting, Jakob Klavsen, 33 f.* 

Mynst, Kokkedreng, 451. 

Måhren 349. 

Møen 136 f., 407. 

Mølholmen (ved Kalmar) 74. 

Møller, Ernst, Skrædder, 190, 
327. 

H'akkebølle 217. 

Nakskov 407, 

Nann, Klavs, 341. 

Narva 15, 236, 239. 

Nassau-Oranien s. Ernst Kasi- 
mir; Henrik Frederik; Morits. 

Nedenæs Len 147 t., 250. 

Nederlandene 10, 49, 54, 56, 64. 
82, 118 f., 140, 144, 164, 171 £, 
174, 176, 187 f., 206, 209 f., 
216, 220, 235, 285 f., 290 li'., 
314, 355, 363, 369, 380, 384, 
408, 410 ff., 419, 421, 441, 447, 
457 f., 460 f.. 464 f., 467. Jvfr. 
Holland. 

Nederlande, spanske, 7, 85, 369. 

Nedersachsiske Kreds 187, 205, 



497 



285. 288 f, 291, 293 f., 29(i f., 
302, 305 fP., 310, 317, 349, 369, 
402 ff. 407, 409 f., 413. 416-20, 
422 &., 435 f., 440, 447, 456, 
458, 468. 

Neuhåussel (i Ungarn) 218. 

Niels, Smed, 255 f. — Smed i 
Malmøhus Len, 256. — Smed 
i Slagelse, 256. — Cortsen, 
Borger i Malmø, 231. — 
Frandsen. Præst i Vejle, 126 
f., 305. — Jakobsen, Borger i 
Kbhvn., 230. — Jensen, Bor- 
ger i Kbhvn., 231. — Jonsen 
249. — Lavritsen. Borger i 
Malmø, 231. — Lavritsen, 
Borger i Ystad, 231. — Mad- 
sen 252. — Madsen, Borger i 
Ystad. 231 - Mortensen 261. 
— Mortensen 340. — Peder- 
sen 348. — Pedersen. Borger 
i Ystad, 231. — Rasmussen, 
Kjøkkenskriver. 239 f. 

Nienburg (i Brunsvig) 458 t'., 
461 ff., 468. Dat. 462, 464. 
466, 468. 

Nille 194. 

Nold, Thomas, 20<J. 224, 232, 
359 f., 414 f. 

Nordhatstedt (i Ditmarsken) 
307. 

Nordlandene 39 tf., 139, 271, 
291, 320. 

Nordlauds Amt 38. 

Nordvestpassagen 199. 

Norge 2 f., 9, 18 f.. 32. 38 f.. 54 
f., 58. 86, 129, 138 i., 146 tf., 
210, 238. 240, 249 f.. 271, 273, 
291, 355 f., 365, 371, 375. 

Normand Ernst, 128. 282, 343, 
351. 

Norrkoping 14 f. 

Nortorf 283. 

Nyborg 179, 283, 316, 346. 

Nyborg Len 282, 366. 

Nybøl 142 f. 

Nykjøbing (p. Falster) 6, 8, 18 



f., 2L 26 f.. 101, 130, 368 tf. 

Dat. 101, 150, 208. 314, 434. 
Nykjøbing (p. Sjælland) 67. 
Nykoping 64. 
Nylose 14. 
Niirnberg 158 
v. Niirnberg, Konrad, 191. 
Nældebladet, Skib. 167, 238. 
Næs 132. 

Næstved 157, 179, 342. Dat. 408. 
Nøddebo Sogn 233. 

Oberberg (Overberg), Johannes, 
Rentemester. 27. 356*. 

Odense 13, 178 f., 225, 258. 2(;6, 
283. 285, 290 325. — Odense- 
gaard KX), 261, 282 Dat. 181. 

Odense Herred 282. 

Odensegaard Len 366 

Oder 426, 439. 

Oldemorstoft (i Slesvig) 282 

Oldenborg 221, 272, 280. 294. 
309, 316, 322. .S64. Jvfr. Anton 
Giinther. 

Oldeslo Dat. 413. 

Ole (Oluf) Hansen 250. — Han- 
sen 339 — Jensen 342. - 
Jensen, Borgmester i Thrond- 
hjem, 345. — Lavritsen 33(). 
— Nielsen 262. — Pedersen 
255. — Pedersen. Borger i 
Ystad, 231. — Sørensen 255 t'. 

Olytter. Styrmand 148. 

Onsbjerg 227. 

Oslo 3. 32. 106, 250, 268. 

OsnabriJck Stift 412. Jvfr. Phi- 
lip Sigismund 

Ostende 155. 

Ostfrisland 272. 280. 298. 301, 
305 f.. 411. Jvfr Enno. 

Ostindien 33. 83. 128, 144. 174, 
176, 212, 215, 237 f., 240, 264, 
271. 

Ostindisk Kompagni 103. 128, 
144 f.. 237 £.. 387 398. 

Otte Pedersen, Borger i Malmo, 
231. 

32 



498 



Diderik. Hof- 


168, 


207. 315, 


345. 


- Bertel- 


Malmø, 231. — 


231. 


- Chii- 



Overberg s. Oberberg. 
Overdal, Lavrits Lavritsen, 

Baadsmand. 337. 
Oxbøl Kirke 281 
Oxenstjerna. Axel, 84, 180. 374. 

— Gabriel 374. 443. 

Paaske Henrik. Læge, 193. 

Padua 101. 

Papegøjen, Skib, 10. 

v. Pappenbeim. Alexander Råbe, 
147 t., 351. 

Parchim (i Meklenborg) 461 

Paris 298, 454. 

Parsberg, Mandrup. 207. 

Passendorf (i Sachsen) 96 

Patientia, Skib. 119. 

Patrasso jvfr. Johan Frands. 

Pattensen (i Brunsvig) 461 

Pax. Karen. 224. — Mogens 
118, 128. 282 f. 

Paynck, Peter 
chemikus. 165, 
323. 

Peder Aagesen 
.sen, Borger i 
Christoffersen 
stoUersen, Kræmmer i Kbbvn., 
152. — Karlsen, Raadmand i 
Kbhvn. 237. — Lavrensen 
Kjældersvend, 261. — Lavrit- 
sen, Drager 254. — Michel- 
sen, Skibsbygger. 77-81. — 
Navnesen 260. — Nielsen 250. 

— Nielsen 253 — Nielsen, 
Snedkersvend. 251. — Nielsen, 
Borger i Malmø, 231 — Olsen 
341. — Pedersen 245. — Pe- 
dersen 2.58 f. — Sandersen, 
Borger i Malmø, 231 — 
Svendsen, Kapellan i Kbhvn., 
263. 

Pederstrup 358. 

Pentz, Marqvard. 76 f.. 283, 

44<J f. 
Perlen. Skib. 238. 
Pernille Pedersdatter 264 



Ptalz 175, 197, 218, 383, 386, 
403 456. Jvfr. Elisabeth ; 
Frederik. 

Pflug, Christoffer, oldenborgsk 
Raad, 474 f. 

Philip III af Spanien 15. 

Philip IV af Spanien 369, 456. 

Philip. Hertug af Sønderborg, 
281. 

Philip Julius, Hertug af Pom- 
mern 277. 

Philip Sigismund, Hertug af 
Brunsvig 242. 246, 295. 304, 
310. 417. 

Plug (Plov) Jørgen. Ingeniør 
165. 315. 

Plum, Klavs, Professor, 224. 
226. 

Pløen s. Joachim Ernst. 

Pogwisch, .Sigvsrard 279 f., 338 
f., 362. 399. 409. 4Hi 419, 440. 
458 f., 468. 

Polen 15. 41. 108, 110. 118, 121 
tf.. 179. 200, 237. 239, 288, 
292, 448. Jvfr. Anna; Con- 
stantia; Sigismund. 

Pommern 277, 439. Jvfr. Fjogis- 
lav; Philip Julius; Ulrik. 

Portugal 174 f. 

Posse. svensk Familie, 159. 

Post, Johan, Mentniester, 229. 
333. 

Prag 71, 108. 149, 197. 333. 

Pral , Christoffer Hører, 45, 
305. 

Preetz 314. 

Preus s. Prytz 

Priis s. Prytz. 

Protte, Dr.. oldenborgsk Kans- 
ler, 301. 

Prytz, Jakob, Skomager i Hel- 
singør. 93. — (Priis, Preus), 
.Jørgen. Guldsmed i Kbhvn., 
92 f. — Jørgen, Guldsmed i 
Kbhvn.. 93. — Jørgen, Sko- 
mager i Kbhvn., 93 

Præstø 130. 



499 



Puley, Johan, Oberst, 455. 476. 
Putziger Wiek (ved Danzig) 

448. 
Pøl, Oluf, 2(51. 

V. Ovalen, Otte, 73, 141)*. 

du Quesne. Abraham, Kaptajn, 
271. 

Qvest Nielsen 25(5. 

Qvillichraeyer, Hartvig, Klok- 
kestøber, 144 f. 

Qvitzov, Ejler, 2G8. 

Kaabukken, Skib, 10 

Rabraham, Lylof, Borger i 
Malmø, 230 

Ramsø Herred 255. 

Rande Gothard, Klejnsmed, 
104, 233 

Randers 294. 

Randulf, Enevold Nielsen, 
Præst i Roskilde, 324 f.* 

Rantzau, Brejde, 1 f., 33 f., 45, 
55, 64, 108 111 f , 118 f., 121, 
123, 129, 135, 265, 286. - Dit- 
lev 162 f., 183, 416. - Frands 
286. — Frederik 127, 141, 239. 
- Gert 64, 74 112, 115 f., 
142 f., 213, 244, 274. 293 f., 
309 fi'., 316. 359. 372 390, 394, 
414. Helveg 434. — Henrik 
217, 310, 364, 410, 474 f. — 
Kaj 129. 131 f. - Kirstine 434. 

Rantzauholm 1. 

Raphael, Skib, 9, 167, 320, 346. 

Rasmus 243. — Tømmermand, 
192. — Christensen 343. — 
Jensen, Foged, 315 f., 338. — 
Jørgensen 343 — Pedersen. 
Bøsseskytte, 337. — Pedersen. 
Skomager. 346. 

Ratziwill, Christoffer polsk 
Adelsmand. 451. 

Ravn. Hans, Borger i Malmø, 
228. — Hans, Præst i Malmø, 
465. — Mads, Borgmester i 
Kjøge. 230. 



Reedtz Frederik. 335. 

Rees (i Westfalen) 441. 

Regine (g m. Adam Basilius) 
314 f * 

Reinhold Hansen. Karmager i 
Kbhvn., 170. 

Remmert Petersen Jvontrafejer 
i Kbhvn.. 231. 

Rendsborg 173. 199. 282. 291. 
296, 304. 307 

Rendsborg Amt 282. 307. 316. 
393. 

Rentemestrene (Axel Arenteldt, 
Sivert Beck Jens Juel. Ene- 
vold Kruse, Christoffer IJrne) 
20, 55, 151 f., 154 156 f.. 193, 
234 f., 332 f., 371. 389, 407. 

Resen, Hans Povlsen, Biskop, 
164, 228, 434. 

Reutze, Rasmus, Enkedronning 
Sophies Kansler, 27. 

Reventlow, David, raeklenborgsk 
Gesandt. 211 f., 214. 

Rhinen 441. 

Rhumann, Anna (g. m. Augusti- 
nus Sandt), 221 — Hans, 
Skrædder, 221. 

Ribbing, Bo, 374. — Linnorm 
374. 

Ribe 46, 269, 311. 344. 

Riga 14, 35 ff., 41, 50, 219, 222. 

Rigsraadet 11-9, 32, 35-43, 49-59. 
85-9, 106 ff.. 110, 121-4, 130, 
135, 158 f., 179-82. 186-9, 200 
ti'., 207. 209 t.. 213, 215 ff., 
248, 269 74, 285-93, 365-8, 370 
f., 374-82, 384, 387 f., 402. 433, 
466 f. 

Ringsted 252, 257, 283. 347. 

Ringsted Kloster Len 282, 347. 

Ris Herred 282. 

Rode, Helmer. Borger i Kbhvn., 
228. 

Roholte Sogn 130. 

Roland. Dr., i Malmø, 361. 

Rolf Borchardsen Bøssestøber. 
352. 

32* 



500 



Rolfinck, Herman, Stenhugge r, 

333. 
Rom 321. 

Romler s. Rumler. 
Ronneb}- 63, 65. 
Rosenholm 118. 

Rosenkrands, Axel t. Halkjær. 
33. — Axel t. Glimminge 225. 
467. ^- Erik 260, 378. — Hol- 
ger Axelsen 118, 128. - Hol- 
ger Jørgensen 106 118 124, 
150 f., 165. 216, 223, 261, 282. 
366. — Korhts 467. — Mette 
178. - Niels 33*, 138 f., 320. 
— Palle 120 f., 128, 138. 368 
f., 433 ff. 

Rosensparre, Elisabeth, 434. — 
Oluf 121 f., 127 150 f. 

Rosenvinge, Sten Villumsen. 
192 237 f — Villum Morten- 
sen, Tolder, 232. 

Roskilde 133, 156, 210. 265, 283, 
335 £, 347, 428 ~ Domkirke, 
155, 324. — Fred i, 124. — 
Roskildegaard 257. Bat. 156. 

Roskildegaard Len 118, 282. 

V. Rossau, Nikolaus, magde- 
burgsk Hcfraad, 435. 

Rostock 31, 192, 287, 378 389. 

Rotenburg 309-13, 454, 468, 471 
475. Dat. 322. 469. 472 

Rotbenburg, Theodorus af, 190. 

Rothkirch, Henrik, 161. — 
Wenzel 160 f.* 

Roult, John, 44. 

Rubjerggaard 356-8, 373. 

Rud, Borchard, 157. 

Rudolf II, Kejser. 70 f. 113. 

Rugaard Len 100 217. 

Rumler (Romler). Povl, Maler, 
334*. 

Rungsted Kro 132. Dat. 132. 

V. Ruppa, Wenzel Vilhelm, Fri- 
herre. :i98-302. 

Rusland 9, 38 40 f., 64, 84, 140 
f.: 158 f., 199, 235 f . , 242 f., 



269, 273. 350. Jvfr. Michael; 

Moskau. 
Rutger.sius, svensk Agent i 

Haag, 471. 
Rygen 147. 
Ryssby 64. 

Rytsebolm (Rossjoholm) 151. 
Rødby 407 
Rødemis 124. 



Sachsen 147, 405, 418 423. 
Jvfr. Johan Georg; Hedevig. 

Sachsen- Altenburg s. Frederik. 

Sachsen-Lauenborg 416. Jvfr. 
August; Frands; Frands Al- 
brecht; Julius Henrik; Vil- 
helm. 

Sachsen- Weimar 206. Jvfr. 
Johan Ernst 

Sachsenband (i Wilstermarsk) 
395. 

Salisbury, Robert Cecil Jarl af, 
29 f., 44, 67. 

Sallev (i Tune Herred) 347 

Saltens Fogderi 38. 

Salters, Gert, Borger i Ystad, 
227. 

Samsø 227. 

Sandby, Jakob Nielsen, Præst 
i Rødby. 407. 

Sandsvær Præstegjæld 356. 

Sandt, Augustinus, Præst i Hel- 
singør, 221 f. 

Satrup Kirke 281. 

Satrupholm 149. 

Savoyen 286, 298. 

Schiøtt. Karsten, 341. 

Schlesien 197 f.. 217 f.. 391, 439. 

v. Schmalkalden, Hans Merckel. 
Slotsfoged. 257, 320, 344 f. 

Schmol 474. 

Schodz Matthias. 370. 

Schrøder, Albert Samuelsen. 
Præst i Snesere, 434 f.* — 
Gert. i Bergen, 262. 



501 



Schult (Schulte). Ditlev, ;51;j. — 
Jørgen, 126*, 149 f., 311, 365 
f.*, 464. 470. 

Schwabe (Svabe), Nikolaus. 
Møntmester, ::^;!1 . 237 240. 
327, 332 tf.- 

Scbwaben 391. 

Schweiz 286. 

Schwencke, Christoffer Arkeli- 
mester, 474 

Schwenkfeldt. Caspar, 390 f. 

Schwerin, By, 457, 462, 469. 

Schwerin, Stift, 397 f. 

Schonbach; Johan, Dr. jur., 409. 

Schonburg Johan Carl. spansk 
Gesandt, 456, 463. 

Schoningen (i Brunsvig) 310, 
354 f . 365. 

Segeberg 76. 197 f.. 200, 435. 
Bat. 198, 415 f. 

Segeberg Amt 283. 

Segeberg, Johan Soldat, 129. 

Seteldt. Jørgen, 359 f. 

Sehested, Christen Thomesen. 
98, 126 f., 139 tf., 146. 149 f.. 
152 ff.. 160-4. 170 i., 173, 
176-9, 182-5. 220-3, 233, 
235 f., 241 f.. 245 ff., 294 f., 
297. 304 f., 309 ff, 325, 365 
f.. 369. 402, 424, 426 433, 437 
f.. 451, 464 f., 470 f. — Jakob 
293. Niels 358 f.* — Sten 
Maltesen 62, 106. 

Sejerø 254. 

Sejlstrup Len 118 

Selsø 330 f. 

Sem, Johan, Ingeniør, 146 f*, 
165, 168. — Johansen 147. 

Senjens Fogderi 38. 

Sheridan s. Ceridon. 

Siebenbiirgen 197, 349. Jvfr. 
Bethlen Gabor. 

Sigismund, Konge af Sverig og 
Polen. 14 f., 20. 107 f. 111. 
122. 158 f.. 292, 380, 443. 

Silkeborg Len 162. 

Silkekorapagniet 292 f. 



Sinclair. Daniel. Skibsbygmester, 

174*. 
Sinklar, Anders, 12 f.*, 19, 29 f, 

63-9. 73 f., 127. 131, 133 ff., 

141 f . 172 216, 378. - Christian 

29. — Jakob 29. 
Sinklarsholm 13. 
Sjælland 67, 101, 118, 176 f., 

191, 217, 235, 247, 293, 326. 

338. 371. 
Sjællandske Hegiment 462. 
Skaane 13, 129, 151, 199 f., 207 

f.. 216, 235, 252, 293, 321, 350, 

375. 378. 
Skaanske Eegiment 141. 
Skanderborg 105, 118 f. , 161, 

274. Dat. 274, 276. 
Skanderborg Len 162. 
Skeel, Albert, 106, 108 tf'., 124, 

128, 165. - Jørgen 128 
Skinnerup 99 f. 
Skivehus 253. 
Skivehus Len 253. 
Skjørringe 18. 
Skotland 1 t.. 7, 12, 30, 174. 

Jvt'r. Jakob. 
Skovgaard 434. 
Skulrave. Tennis, Smed, 430. 
Skytte, Johan, sven.sk Adels- 
mand, 134. 
Skønnek, Povl, Borger i Malm«. 

231. 
Slagelse 256, 267, 383. 
Slangerup 255, 340. — Skole 48. 
Slangerup Sogn 334. 
Slesvig, By, 113. — Domkapitel 

123 f. 
Slesvig, Hertugdømme, 28, 49. 

54, 64, 105, 112 f., 142, 159, 

166, 191, 269 t., 273, 276. 281 _ 

285, 287, 2f)0 f., 296, 390-(;i 

407. 
Slien 124. 

Slitter, Gert, BorgeriMalmø,227. 
Smed, Tonnis, Enspanider, 221. 
Snesere 435. 
Snoldelev Sogn 347. 



502 



Sogn (i Norge) 58. 

Solbjerg 175. 

Soli, Klavs. Proviantskriver, 
218, 22(1 

Sonneburg 50. 

Sophie, Dronning, '6 i., 6-!i, 
17-21, 23-8, 30 tf., 130, 182, 
202, 207, 215, 217, 242 f., 209, 
272, 356 ff., 367-70, 372 f., 
387 f. 

Sophie, Hertuginde af Meklen- 
borg, 425. 

Sorø 274, 282 t , 305. — Akademi 
269, 273 f , 351, 364. - Kloster 
343, 351. — Skole 45, 343, 351. 

Spanien 7, 15, 175, 188, 247, 298, 
365 f.. 369, 418. Jvfr. Mar- 
grethe; Philip. 

Spanier, Walter, Borger i 
Malmø, 232. 

Sparre, Jen.s, 68, 127, 132. 

Sperling, Elsebe, 370. 

Spinola, spansk Feltherre, 197. 
206, 411 f. 

Spirandt 95. 

Spitzbergen 86, 174, 176. 

Sporcke, Friedrich, Edelknabe, 
246. 

Stade 44, 70, 149, 279. 

Stadtlohn, Slag ved, 355, 363. 

Stavanger Kongsgaard 111. 

Stavanger Len 111. 

Stavanger, Mogens Jakobsen, 
Baadsmand, 338. 

Stavern (i Nederlandene) 154. 

Steenvpinkel, Hans, Bygmester. 
104, 169, 194, 196, 210, 249, 317, 
352, 432. — Lorens 352. 

Steffen Madsen, Sporemager, 
430. 

Steiermark 467. 

Steinburg 80, 162, 203, 211, 214, 
215-9, 281 ff., 286, 321, 416. 
433 f., 438. Dat. 211, 215, 
220, 283, 305, 307, 441. 

Steinburg Amt 183 



Sten Pedersen, Guldsmed i 
Kbhvn., 231. 

Stenderup Aa 282. 

Stenholt (i Nøddebo Sogn) 233 

Stenholtsvang 233. 

Stensen 203. — Vincens 126. 

Stettin, Fred i, 38. 41 f., 50, 
179, 375. 

Stjernskold, Nils, svensk Adels- 
mand, 118 f.* 

Stockholm 14, 175, 180. 186, 382. 
388, 425, 439, 443. 

Stolzenau (i Brunsvig) 418, 447. 

Storeheddinge 130. 

Stralsund 287. 

Strick, Adrian, nederlandsk 
Agent, 171*. 

Stuart, Andreas. 63 f. — Johan- 
nes 63 f. - Robert 64. 

StubenvoU, Oberst, 218. 

Stør 167. 

Størort 167. 

Støvringgaard 141. 

Sulzbach-Neuburg s. August. 

Sundby Færge 192 f.. 318 f., 433. 

Sundtold 38, 40 f., 64, 154 f., 
171, 177, 367, 376 f., 433 f — 
Toldere 104. 137. 146, 154 ff., 
160, 172. 178. 222, 232; jvfr. 
Villum Rosenvinge. — Visitør 
jvfr. de Bitter. 

Surbæk , Margrethe Simons- 
datter (g. m. Markus Hess), 
6. — Simon, Borgmester i 
Kbhvn., 232. 236. 

Svabe s. Schwabe. 

Svabsted 20, 28. 32, 34, 113. 123 
f., 212 f., 296, 390 f. 

Sweis, Lorens Petersen, Billed- 
hugger, 156, 160. 

Svendborg 217. 

Svenstrup 451. 

Svenstrup Len 127. 

Sverig 11, 13-7, 29 f . , 35-44, 
49-53, 55, 58 ff. 63 f , 66, 69, 
73 tf.. 84. 107 f, 110 f.. 



503 



ll«-23, i;5;5 f.. 150 f., 175, 179 
ff , 186 188 f., 199 f., 219 f., 
234 f., 237, 239, 242, 285, 288, 
290 fp., 350, 355. 367 f., 374-82, 
384, 387 f., 406, 426, 433, 438, 
442 f.. 451 f., 454. 457. Jvfr. 
Gustav ; Karl ; Sigismund. 

Siiderhatstedt (i Ditmarsken) 307. 

Syke Amt (i Grevskabet Hoya) 
310. 354, 365, 417 f., 427 f., 43G. 

Sæbygaard Len 118. 

Sæm Len 174. 

Sodermanlaud s. Karl Philip. 

Søfde 125, 360. 

Søllestedgaard 358. 

Sølvitsborg Len 138, 207, 345. 

Sønder Herred (p. Laaland) 356. 

Sønderborg 114. Jvl'r. Agnes 
Hedevig; Alexander; Hans; 
Johan Adolf; Philip. 

Søren Aagesen 343 — Christen- 
sen, Borger i Malmø, 232. — 
Ibsen, Borger i Kbhvn., 231. 

— .Jensen, Tømmermand, 335. 

— Lavritsen, Ski-ædder i 
Ringsted, 257 f. — Madsen 
254. — Mortensen 250. — 
Mortensen 346. 



Taarnby Sogn 326. 

Tage Andersen. Borger i Kbhvn., 

232. 
Tatere 250. 
Teting, Nicolaus, fra Husum, 

391. 
Tevsinske Fred 3<S. 
Thedinghausen Amt og Slot (i 

Bremen Stift i 279 f. 
Thelling Hans, 255. 
Thomas Hansen, Voldmester, 

319, 345 f., 354. — Thomesen, 

Maler, 240 
Thor Smede, Klavs, Borger i 

Kjøge, 22i\. 
Thott, Tage Andersen, 128, 132. 



345. — Tage Ottosen 12H, 131 
f., 3(57 f. 

Throndhjem 274, 345, 465. 

Thrønner, Christoffer, Borger i 
Kbhvn., 22G. 

Thiiringen 450. 

Thæckier, Søren, 341 

Tillidse Sogn 356. 

Tilly, Feltherre, 302. 307, 317 f., 
411, 418, 427, 436 f . . 447 f. 
450 ft., 455, 459, 461 &. 

Tim 294. 

Titistjord s. Tysfjord. 

Toberup 330. 

Travemunde 57. 

Trelleborg 208. 

Trine Jakobsdatter 264 f. 

Trip, Johan Borger iMalme 229. 

Trittau 409. 

Trost. Skib, 219. 

Trudenleiden, Bjerg, 412. 

Tryggevælde 178. 335. 

Tune Herred 347. 

Tungel, Lars Nilsson, svensk 
Sekretær, 443. 

Tvis 331. 

Tydskland 10, 33, 71, 96, 158, 167, 
180, 186 i:, 189, 196, 20(J, 202 f., 
215, 279, 286, 298 ff'., 306, 349, 
359, 371, 382-7, 392, 406, 408, 
421 f., 426, 430, 437, 440, 455, 
464. 

Tylling, Hans, Borger i Ystad, 
229. 

Tysfjord (Titistjord) 38, 40 

Tender 159. 

Tønder Amt 394. 

Tønder, Jakob Sørensen, Krudt- 
mager, 129 

Tønsberg Len 125, 342 f., 356, 
371. 

Udsen, Lavrits Ebbesen, 128. 

Ulfeldt. Anne, 330 f.* — Christian 
Mogensen 330 f.* — Christof- 
fer 451. Elisabeth 462. — 



504 



Jakob Jakobsen (i4, 85. 111, 
124, 127, 150 f., Kio f., 206, 216, 
229, 282 f., 330 f., 365 f., 374- 
82, 448, 451, 456, 462-5, 470 f. 

- Jakob Korfitsen 229, 330. - 
Jakob Mogensen 330 f.* — 
Knud Ebbesen 95. — Korfits 
Mogensen 330.* — Mogens 33 
f, 37, 106, 230, 328, 330 f.* 

Ulfsbæk 150, 374, 376. 

Ulm 436, 458. 

Ulrik, Hertug, d. æ., C, 20-8, 
30-4, 55, 62 t., 74 f., 97, 11:}, 
124, 213, 296, 397 f. 

Ulrik, Hertug, d. y. , 92, 102, 
126 f., 142 f., 184, 277, 304 t", 
309 fi", 366, 398 

Ulrik, Hertug af Meklenborg. 
4 ff . 

Ulrik, Hertug af Pommern, 277. 

Ungarn 218, 349, 462. 

Union, den evangeliske, 187, 
206, 413. 

Upland 119. 

Urne, Axel, 282, 347, 408. - 
Christoffer 165, 167 f., 249, 
295, 348, 407. Jvfr Rente- 
mestrene. — Ejler 356 ff., 373. 

— Erik 61, 167. — Frederik 
4(36 f. — Jørgen 272, 277, 320, 
408, 413, 431. 

Urup 229, 330 f. 
Utrecht, Simon, 133. 
Utzen (i 'Brunsvig) 470. 

Wake s. Fake. 

Valby 253. 

Walkeliug, Cort, Borger i 

Malmø,^ 226. 
Valkendorf, Christoffer, 9 f. 
Wallenstein, Albrecht v , 84, 

413, 450, 459, 468, 473 
Vallø 122. 

Valsbøl (i Slesvig) Dat. 159 ff. 
Walter, Simon, Skrædder, 140. 
Vandaas 225. 



Vandhunden, Skib, 238. 

Vanheila, Peter, i London, 10, 

Varanger 39. 

Varangerfjord 38. 

Varberg Slot 339. 

Vardøhus 41, 139. 

Vardøhus Len 39 ff'. 

Vedsted Sogn 282. 

Weichart (Weichent), Morten. 

Bygmester, 170. 
Weier (Wojer, Weiser, Veicher), 

Hans, polsk Gesandt, 122 f. 
Weigel, Valentin, 391. 
Vejle 127. 

Weimar s. Sachsen-Weimar. 
Vendiske Stæder 285. Jvfr. 

Hansestæderne. 
Vends Herred 257. 
Venedig 198, 284, 298, 462. 
Wensin, Godske, 112, 124. 
Wentwoi'th, John, engelsk 

Adelsmand, 215 f., 219. 
Verden, By, 456, 462. Dat. 457. 

459. 
Verden, Stift, 242, 244 f, 304, 

310 f., 414, 416 f., 440. Jvfr. 

Philip Sigismund. 
Verninge 282. 
Wesel (ved Rhinen) 441 
Weseren 279, 314, 320, 411, 439. 

449, 454 f. 
Vespenø 138 f. 
Vestersøen 52, 138, 195, 218. 
Vestervig Len 127. 
Vestfrisland 119. 
Westfalen 262, 418, 441, 450. 
Westhovius, "Willichius, Rektor, 

99, 476. 
Vestpreussen 439. 
Vexø (i Kjøbenhavns Len, 258, 

267. 
Vibe, Mikkel, Borgmester i 

Kbhvn., 224, 230, 236, 449. - 

Peder, Rentemester, 449*, 

452. 
Wiblitz, Markus, Slotsforvalter, 



505 



it;ii. r.tj. •JO«, 275, ;^io r., .j^o, 

8-23. 

Vibold Johansen, Teltmager, 
2()b. 

Viborg ;31. 2W, f. Z>rt<. 31. 

Viborg (i Finland) 40. 

Wien 73, li»8, 217. 

V. Wiftersheim, Julius Adolf, 
217. 

Viktor, Skib, ;», 12. Dat. 12. 

Vildmand, Jens, 345. 

Vilhelm d. yngre, Hertug af 
Brunsvig-Lyneborg, 41(>. 

Vilhelm. Hertug af Kurland, 
111. 

Villads Grydestøber 2(il. 

de Willem, David, hollandsk 
Kiebmand, 171=*^ f., 177 f. — 
Johan, Borger i Kbhvn., 171 
f., 205, 447. — Povl, hollandsk 
Kjøbmand, 171 f.*, 177 f. 

Wilstermarsk 395. 

Vind, Henrik, 138 f. — Jørgen 
138 f., 314, 320. — Oluf, Hof- 
præst, 48. — Søren Povlsen 
253. 

Vindbyholt (p. Sjælland) Dat. 
130. 

Windheim (i Brunsvig) 449, 452. 
Dat. 447, 450. 

Vindinge 257. 

Winsen a. d. Liihe (i Brunsvig) 
419, 470. 

Vinskjænk, Anders, s. Anders 
Olsen. 

V. Wippen, Diderik, Borger i 
Malmø, 227. 

Vis Herred 282. 

V. d. Wisch, Hans, 112. 

V^ismar 287, 438. 

Wittenberg 73, 400. 

Wittmund (i Ostfrisland) Dat. 
301. 

Wittstock (i Brandenborg) 420. 

Wittynger, Henrik, 104. 

Vlotho (ved Weser) 454 f. 



Wojer s. Weier 

V oldenberg, Peder, Ilovmo.stur, 
28G. — Povl, Kancellisekretær, 
286. 

Wolfenbiittel, By, 71, 401, 468. 
Dat. 19, 96 ff. 

Wolfenbiittel s Brunsvig -Wol- 
fenbiittel. 

Vordingborg 138, 165, 1(58, 178, 
407, 465. " 

Vordingborg Len 250, 369, 435. 

Worm, Knud, Skriver, 24;i, 260, 
275. 

V. Vosbergen, Kaspar, neder- 
landsk Gesandt 448, 454. 

Wrangel, Herman, svensk Adels- 
mand, 120. 

Wredenhagen (i Meklenborg) 
404. 

Wulf, Jørgen, Rothgieter, 119. 

Wust, Herman, Borger i Kbhvn., 
228. 

Wyswyller, Arnold, Kjøbmand 
i Malmø, 321, 359 fi.% 364. 

Værebro 283. 

Værløse Sogn 190. 

lletersen Kloster 339. 

Ystad 68, 208, 225, 227-32, 255. 

Kacharias Hansen, Borger i 

Ystad, 232. 
Zaklika, Sigismund, sieben- 

biirgsk Gesandt, 467. 
Zechlin (i Brandenborg) 420, 

425. Dat. 425. 
Zollenspieker (v. Hamborg) 441. 
Zweibriicken-Kleeburg s. Johan 

Kasimir; Katharina. 

Ærylæus, Niels Jørgensen, Lek- 
tor, 45 f., 98 f. 

»land 65, 68 f., 74. 
Ølsemagle 338. 



506 



Ølskjob (v(j(l Hillurod) .'522, 4r.(). 

Ørebro 50, 59 

Øresund 88, 111», VMJ f., 140, 155, 

220, 37y-82. JvtV. Sundtold. 
Ørsted (p. Sjælland) 255. 
Øsel 50, 23?' ff. 
Østergotland s. Joliun. 



Østersøen U, :\7 f , 11, li), 51 f., 
57, 180, 18«, 18!), 208, mi, 377 
f., 380. 

Østofte 435 

Østrig 187, 2f)8, :]['.K 102. JvtV. 
Karl. 



(Selskabet for Udgivelse al" Kilder til dansk Historie har 
den Ilte Februiir 1877 og 14de Februar 188(3 beslnttct at 
udgive Kong Christiiui den Fjerdes egenhændige Hreve ved 
Arkivsekretær C. F. Bricka og Bibljothcknas^^istent J. A, 
Fridericia under Tilsyn af Universitetsbibliothekar S. Birket 
Smith og Underbibliothekar C. Weeke. 

C. F. Bricka. Kr. Erslev. J. A. Fridericia. S. Gjellerup. 

A. 0. Jørgensen. Fr. Krarup. W. Mollerup. O Nielsen. 

Henry Petersen. V. A. Secher. S. Birket Smith. 

Johannes C. H. R. Steenstrup. A. Thiset. C. Weeke. 



Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie 

stiftedes i Januar 1877 med det Formaal at fremme Stu- 
diet af Fædrelandets Historie ved Offentliggj øreisen af 
nogle af de mange Aktstykker, Breve, Krøniker og andre 
Kilder, som endnu henligge utrykte eller ere mindre til- 
fredsstillende udgivne. Planen for Selskabet er den at 
betro Udgivelsen af de enkelte Kilder til et eller flere 
Medlemmer af Selskabet eller til Udenforstaaende, saaledes 
at de almindelige Regler for Udgivelsesmaaden vedtages 
af Selskabet, og saaledes at Udgivelsen kontrolleres gjennem 
et af Selskabet nedsat Udvalg. 

Selskabet har hidtil udgivet: 
Kong Frederik den Førstes dauske Registrauter, udgivne 

ved Kr. Erslev og W. Mollerup. 1879. 
Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve, udgivne 

ved C.F.Bricka og J. A. Fridericia. 1 — 14. Hefte. 

1878—87. 
Codex Esromeusis. Esrom Klosters Brevbog, udgivet ved 

0. Nielsen. 1880—81. 

Dauske Kancelliregistranter 1535 — 1550, udgivne ved Kr. 
Erslev og W. Mollerup. 1881 82. 

Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og Stænder- 
mødernes Historie i Kristian IV's Tid, udgivne ved 
Kr. Erslev. 1—3 Binds 1. Hefte. 1883—88. 

Libri memoriales capituli Lnndensis. Lunde Domkapitels 
Gavebøger og Nekrologium, udgivne ved C. Weeke. 

1. Hefte. 1884. 

€orpus constitutiouum Daniæ. Forordninger, Recesser og 
andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkom- 
mende 1558—1660, udgivne ved V. A. Secher. l.Bind. 
1887-88. 

Aktstykker til Oplysning om Stavnsbaandets Historie, ud- 
givne ved J. A. Fridericia. 1888. 



Forretningsudvalgets Medlemmer erc for Tiden: Kr. 
Erslev, W. Mollerup, A. Thiset. 



t^ 



PLEASE DO NOT REMOVE 
CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET 



UNIVERSITY OF TORONTO LIBRARY 



OL Christian IV, King of 

189 Denmark 

Xj,2 Kong Christian den fjerdes 

bd.l egenhaendige breve 



'.V^ t 



y^saagf V 



--■ — *. «* 



^ré^ 



^..v^ . " ^ 



.; ^'.-- -K^: 



>|f|;-x ^ 



- * i' 



4:*^ -V?. 









V^ - ^-w^ 



J^p*- 









^v"t^-V^ c 



j* . ';*fc 






■--•^.