Konvolutten; en graphologisk studie. Illustreret of Louis Moe. Forf.'s portraet tegnet af P.S. Kryer

^— =!—

H^^H

Hip||PP

CvJ

^^^^

00

^^B

<N

^^MLj^

CO

^É

o

^^asÆt.

176

m.

BOTflESK!

^m^M

NjATURi
3UOTEK j

/ -

^

Presented to the
LIBRARY oj the

UNIVERSITY OF TORONTO

by

ESTATE OF THF LATE
JOHN B. C. WATKI!^S

^1^^^

Dåen tydsk Udgave af »Konvolutten«, med de
originale Illustrationer, udkommer paa S.Fischers
Forlag (Berlin), frabedes Oversættelser paa Tydsk
af denne Novelle.

Digitized by the Internet Archive

in 2011 With funding from

Universityof Toronto

littp://www.arcliive.org/details/konvoluttenengraOOgjel

KONVOLUTTEN

*Schubotheske Miniatur- Bibliotek*

KARL GJELLERUP

KONVOLUTTEN

EN CRAPHOLOGISK STUDIE

Illustreret af Louis Aroe
Forf.'s Portræt tegnet af P. S. Krøyer

KØBENHAVN
DET SCHUBOTHESKE FORLAG

J.L.LYBECKER OG E. A. HIRSCHSPRUNG
MDCCCXCVII

Tredje Tusinde

<^\^ ^ i^ Av j>"^^

^UG 3 O 1965

>^^£H

^

<s -.^

S(TV nF

^^^'

iCC3786

"^7

KON\'OLL'TTEX

BREV
FRA UDGIVEREN TIL FORLÆGGEREN

.^^^C^^ y:-^ .^.^^^ ^^^:i:^f

r^A^^.^ ^^^ ^^2:2:' ^^

yto^-^ <^f^^f^ /^l^^ *s..^?^ y^I^

BREV
FRA FORFATTEREN TIL UDGIVEREN

II

København, d. i6. Aug. i8g6.

Højstærede Hr. Gjellerup!

yeg sender Dem herved atter mit Manuskript.
Saa/remt De endnu skulde være afdejt Mening,
at det kunde have Interesse /or et større Pub-
likum, tillader jeg Dem gerne at offentliggøre
det. Mit Navn ønsker jeg fortiet, og jeg tør
ogsaa haabe, at man ikke vil ndjinde det. Thi
skøndt det, som De veed, ikke er ubekendt i
den videnskabelige Verden, er der kun et Par
Mennesker, der veed, at jeg i min Ungdom har
syslet m.ed Grafologi, en Videnskab , der den
Gang var i sin første Vorden, men som nu er
kommen saaledes paa Dagsordenen, at deti her
meddelte Begivenhed maaske kan siges at have
en vis Aktualitet.

Det var iøvrig netop denne Begivenhed, der
fik mig til at opgive den Tanke, ganske at ofre
mig for det grafologiske Studium , da den
nemlig altfor følelig lod mig mæj-ke, at jeg
manglede den medfødte instifiktive Sands, uden
hvilken der paa dette divinatoriske Omraade
ikke kan naaes noget betydeligt Resultat, yeg
saa' beskæmmet denne Sands, skøndt ganske
ukultiveret, funktionere meden næsten uhyggelig
Sikkerhed hos min Ven Ankjær, der havde alle
Betingelser for at blive en anden Michon — uden

deti franske Abbées Vindbeutlerier. Desvcerre
skulde denne samme Oplevelse, som forraadte
hans eminente grafologiske Begavelse , gjøre
hatn Grafologien saa forhadt, at det var gan-
ske forgæves, at jeg et Par Gange forsøgte paa
at bringe ham til at genoptage disse Studier.
Det følger af sig selv, at ligesom jeg har

fortiet mit eget Navn, saaledes har jeg ogsaa
overalt sat opdigtede Navne i Stedet for de
virkelige. Jeg har efter Deres Raad bestræbt
mig ærlig for at stoppe Munden paa Fagmanden,
men hvis De dog skulde finde, at jeg U7tdertiden
til Skade for den literære Virkning gaar for
dybt i det Grafologiske , staar det Dem. frit

for at stryge. ^J

Idet jeg takker Dem for Deres Interesse og

for den Ulejlighed, De saa beredvillig har paa-
taget Dem.

Teg7ier jeg

med særdeles Højagtelse

Deres forbundne

*) Af denne Tilladelse har jeg dog kun meget

undtagelsesvis gjort Brug, da det forekom mig,

at disse graphologiske Excurser, selv hvor de

gaa vel meget i Detaille og maaske endog blive

lidt dunkle for en flygtig Læser, dog bidrage

deres til Stemningen og Fat-nen. ^^ ,

Udg.

I

LJet er nu en Snes Aar siden, at jeg
ved en x\rtikel i et tydsk Tidsskrift blev
opmærksom paa Abbed Michons Theori
om en systematisk Udtydning af de Cha-
raktereiendommeligheder , der have ud-
præget sig i Haandskriften. Artiklen var
skrevet i den spodske Tone som alt Nyt
og Overraskende er temmelig sikker paa
at møde i Pressen, men den gav mig dog
den Forestilling, at der stak noget mere
under Sagen end vilkaarligt Phantasteri.
Jeg anskaffede Abbedens Bog og blev
snart hans ivrige Discipel.

KONVOLUTTEN

I Begyndelsen drev jeg Graphologi som
et Liebhaveri i de Fritimer, som mit egent-
lige Studium levnede mig. Men denne
gaadefulde Mellemting mellem Videnskab
og Kunst tog lidt efter lidt Interessen i
den Grad fangen, at mit Fagstudium blev
Bisagen ; og da mine Formuesomstændig-
heder tillod mig at se bort fra Brødsiden
af et Studium, besluttede jeg mig til helt
og holdent at offre mig i denne nye
Kundskabs Tjeneste.

Det var som sagt i Graphologiens aller-
første Barndomsdage. Der fandtes i
Tydskland vel en eller to Naturgrapho-
loger, som gav sig af med at :^spo.a efter
Haandskrifter«, men som ingen fast Me-
thode havde og heller ikke blev taget
synderlig au sérieux ; hvad Skandinavien
angaar, saa var Sagen neppe nok kjendt
af Navn. Jeg tilstaar, at jeg nærede det
lønlige Haab, at det skulde være mig,
en Dansk, forbeholdt at lede Grapho-
logien ind paa en virkelig videnskabelig
I>anc og fuldføre med nordisk Grundig-

KONVOLUTTEN

hed, hvad den franske Abbed saa lykke-
lig havde begyndt med sydlandsk En-
thousiasme.

Min nye Syslen holdt jeg hemmelig
for Alle. Jeg frjgtede med Rette for
at komme i Miscredit som Phantast i
den videnskabelige Verden og derved
paa Forhaand kompromittere vSagen.
Først naar jeg kunde træde frem med
et færdig begrundet System, understøttet
af en rig og alsidig Materialsamling, først
da var Tiden kommen til at kaste Masken.
Imidlertid drev jeg altsaa mit saakaldte
Fagstudium videre for et Syns Skyld —
hvilket jeg senere ikke havde Grund til
at fortryde. Jeg havde ogsaa een uvur-
derlig Fordel af dette Hemmeligheds-
kræmmeri. Hvis jeg havde fortalt mine
Bekjendte, hvad jeg havde for, saa vilde
de sikkert have faaet en vis Mistro
til mig og være ble^•ne ængstelige og
forsigtige med deres skriftlige Medde-
lelser; men netop de, som jeg kjendte
bedst og havde rigest Leilighed til at

KONVOLUTTEN

iagttage, skulde jo være mine fornemste
Forsøgsobjekter. Jeg begyndte virkelig
ogsaa snart at vurdere dem efter deres
Skrift. Ofte forbandede jeg den nøgterne
Tid vi levede i, og ønskede den forrige
Generations Brevskrive- Salighed tilbage.
Imidlertid skrev man dog den Gang endnu
en Del mere end nu omstunder, da de
unge Mennesker slet ikke kunne skrive
et Brev mer. De af mine Venner, der
vare saa meget forud for deres Tid, at
de aldeles ikke vilde korrespondere,
blev mig snart ganske ligegj'ldige. Jeg
foretrak at omgaaes et brevskrivende
Uhyre fremfor et Dydsideal, der havde
Penneskræk. Saaledes fanger Viden-
skaben og saaledes forhærder den.

Ganske vist faldt det mig ofte droit,
ikke at kunne underholde mig med Nogen
om det, der interesserede mig mest —
for ikke al sige udelukkende. Og dog
havde denne Isolerethed paa den anden
Side ogsaa sin store Charme.

Nutildags da Graphologien ikke blot

KONVOLUTTEN

er bekjendt, men ogsaa anerkjendt, da
den er Mode og begynder at blive en
Slags Sport; nu da der ved Domstolene
— i alt Fald i Udlandet — er ansat ed-

fæstede Skrift-Sagkyndige, hvem Øvrig-
heden spørger tilraads om hvorvådt en
Forbr)^der fortjener Benaadning eller ei ;
— nu, da Maanedsskrifter, illustrerede
Tidender, ja endogsaa Dagblade regel-
mæssig bringe graphologiske Portraitter;

KONVOLUTTEN

— nu, da Skrifttydning er en pikant
Underholdning ved Assembléer: nutil-
dags kan man vanskelig gjøre sig en
Forestilling om, hvordan den ensomme
Forsker i den nye hemmelig Videnskab
den Gang var tilmode. Nærmest maa
man tænke sig ham som en Alchymist,
der allerede ser Guldstøvet flimre i Re-
torten , som en Astrolog der stiller et
Heroskop, som en Mager, der stirrer
paa de mægtige Tegn i Nostradamus'
Foliant, indtil Aandetaagen foran ham
fortætter sig til en Skikkelse.

Ja, naar saaledes, i det natlige Lampe-
lys, fra de smaa sorte Skrifttræk paa det
lille Oktavblad det ene psychologiske
Træk løsnede sig efter det andet, naar de
samledes, snart indskrænkende hinanden,
snart supplerende hinanden , smeltede
sammen til Nydannelser og endelig byg-
gede en sammenhængende Personlighed
op : da var man i Sandhed høitidelig til-
mode som en Troldmand, der maner en
Aand frem, og nød Noget af en Shake-

KONVOLUTTEN

speares Skaberglæde. Hvilken dæmonisk
Magt følte man sig ikke i Besiddelse af
— hvilke uoverskuelige Perspektiver aab-
nede der sig ikke for fremtidig Men-
neskekundskab ! Her læste man et Brev,
overstrømmende fuldt af christelig Mild-
hed, Selvfornægtelse og Kjærlighed —
og Skrifttegnene , hvoraf disse ædle
Sentenser vare sammensatte , talte om
følesløs Haardhed , hensynsløs Egoisme
og brutal Energi ; — der psalmoderede
Texten i ætheriske Toner om evig og
platonisk Kjærlighed, medens den tykke,
klæbrige Skrift hviskede en cynisk Kom-
mentar om faunisk Sandselighed. Men
undertiden fandt man ogsaa i et Brev af
dagligdags og ubetydeligt Indhold, maaske
endog fuldt af enfoldige og ubehjelp-
somme Udtryk, en Haandskrift, der vid-
nede om sjelden fljertensgodhed eller om
en høi og ædel Aandsretning.

Det er et ofte brugt Motiv, at en ung
Mand forelsker sig i et Portrait og nu
ikke har Rist eller Ro, for han har fun-

8 KONVOLUTTEN

det Originalen, om han saa skal reise
paa maa og faa ud i den vide Verden
for at opsøge den ubekj endte Tilbedte.
Hvor godt kunde jeg ikke tænke mig, at
jeg havde forelsket mig i et graphologisk
Portrait, og at Kjærlighed og Videnskab,
ledende og drivende hinanden , havde
jaget mig Verden nmdt for at finde, hvem
der havde skrevet disse Linier med denne
Skjønhed i Initialerne, denne Enthousi-
siasme i Svingene, disse allerkjæreste ko-
kette Snørkler og lunefulde Sløifer, denne
Sensibilitet i Førelsen, denne alfeagtige
Finhed i Strøget og denne exempelløse
Hjertensgodhed i Curveme — ! ! —

Graphologien var den Gang ung, og
det var jeg med.

Jrtele Dagen igjenhem havde jeg syslet
med saadanne Undersøgelser og vilde nu
henimod Aften unde mig en lille Ad-
spredelse. Efterat have mønstret for-
skjellige Muligheder bestemte jeg mig
til at opsøge min Ven Ankjær og slaa
en Passiar af sammen med ham.

Herr Ankjær var den Gang henad de
Fyrre, men saaemed sine markerede Træk
og det temmelig graa Haar noget ældre
ud. Han var overhovedet snarere grim
end smuk; i alt P'ald maatte man, for
at finde Skjønhed hos ham, holde sig
til den mere aandelige Side : den ædle
Pande og det lysende Blik. Han syntes

KONVOLUTTEN

heller ikke at gjøre synderlig Lykke hos
Kvinderne. Kun den lunefuldeste af dem,
Fru Fortuna, havde aabenbart kaaret ham
til sin Yndling og udstyret ham ødselt
baade med Rigdom og med Begavelse.
Maaske stod hos ham den første Gave
noget i Veien for den anden, idet den gav
ham Frihed til at følge alle en rig Naturs
Tilbøieligheder, uden at han nogensinde
var tvungen til resolut at træffe et Valg
imellem dem og koncentrere sine Kræfter
til et afgørende Slag. Han interesserede
sig meget for Maleri, besad omfattende
Kundskaber paa dette Omraade og malede
selv; han læste philosophiske Skrifter,
drev noget Musik og digtede. Lige i de
Dage havde han udgivet en interessant No-
velle, der blev gunstig omtalt i Bladene.
Jeg havde truffet x\nkjær i Schweiz et
Aarstid før, og vi havde fornyet vort
Bekjendtskab i Kjøbenhavn. Det var mig
altid en Fomøielse at besøge ham i hans
nydelige Villa, og jeg forlod ham aldrig
uden aandeligt Udbytte.

KONVOLUTTEN I^

Jeg traadte — som sædvanlig — uan-
meldt ind. Arbeidsværelset , som han
opholdt sig i . var kun ved en aaben
Portiere adskilt fra Salonen. Da Gulvet
her var belagt med et tykt Tæppe,
hørte han mig ikke komme. Han sad
i en Lænestol med et Brev i Haan-
den. Lampelyset faldt grelt paa hans
Ansigt og aabenbarede et sælsomt Ud-
tr}^k: dets Hovedbestanddel var Mishag
og Uvillie, og det i en udpræget Grad,
men ogsaa en helt modsat Følelse syntes
at være indeholdt deri. Dette af mod-
stridende Elementer blandede Udtr\-k
var mig saa paafaldende, at jeg blev
staaende midt i Salonen. Hans Blik var
fasttryllet til Brevet, som han dog aaben-
bart ikke læste. Indholdet lod til at være
udtømt. Men Haanden forte Skrift-
stykket snart tæt op til Øiet, som om en
enkelt Streg eller et Punkt skulde under-
søges, og fjernede det snart igjen, som
for at gjøre den hele Ductus overskuelig.

Underligt ! (9;/ dirai tin MeissoJticr : i Le

KONVOLUTTEN

graphologistei, tænkte jeg — paa Fransk,
sandsynligvis fordi jeg i disse Dage næsten
udelukkende underholdt migmedMichon.
Kun den dybe Kummer, der n.-nkede hans
Pande, og et vist lidenskabeligt Træk ved

Mundvigen vilde ikke ret have passet til
Fremstillingen af en objektiv videnskabe-
lig Undersogelse.

Jeg traadte et Skridt fremad; Ankjær
saae tilveirs, kastede Brevet paa Bordet
og bød mig hjertelig velkommen. Tje-
neren — thi denne Lykkens Pamfilius

KONVOLUTTEN JC

havde en ! — bragte Whisky og Soda-
vand, Cigarerne glødede, den forfriskende
Drik perlede i de høie Glas og Passiaren
begyndte. Jeg havde just samme Morgen
læst en gunstig og usædvanlig vel skreven
Anmeldelse af hans Novelle, og var saa-
ledes i Besiddelse af et Stof, der sjelden
lader en ung Forfatter forblive ligeg>d-
dig. Men snart mærkede jeg, at han kun
halvt laante mig Øre, medens hans Blik
bestandig paany søgte Brevet. Det laa lige
for ham; men Konvolutten var bleven
skubbet til Side og befandt sig i min
umiddelbare Nærhed, skraat støttet mod
nogle Bøger og saaledes, at Bogstaverne
vendte imod mig. Den laa virkelig der
som paa en lille Læsepult, og det fulde
Lampelys strømmede ned over det.

Saa mange Omstændigheder havde en
Konvolut sandelig ikke behøvet at gjøre
for at drage en Graphologs Blik til sig.
Og hvad det angaar, at holde det fast
— denne Konvolut kunde være ganske
u])ekvinrct.

l6 KONVOLUTTEN

Jeg undrer mig endnu over, at jeg
ikke raabtehøit: du gode Gud, saadanne
Egoismesløifer!

Hele Dagen havde jeg været paa Jagt
efter Egoismesloifen — det mest charak-
teristiske og det ubedrageligste af alle
graphologiske Tegn. Den opstaar der-
ved , at Pennen efter at have fuldfort
Trækkene af et stort Bogstav — eller
af et helt Ord — gjør en S-\-ingning,
der centripetalt fører tilbage til den
Skrivende.*) Godt og vel en halvthundred
Breve af min Correspondance havde jeg
gjennemstøvet for at studere dette Phæ-
nomen i alle dets Former, og jeg havde
da ogsaa gjort et rigt Bytte af Egoisme-
sløifer hos mine Venner, men især hos mine
Veninder. Dog vare de næsten alle noget
undselige, ja tildels forkrøblede, og under-

*) For at Læseren kan forbinde en klar Fore-
stilling med denne Forklaring hidsættes nogle
Exempler paa Egoismesløifen :

^ ^ ,.,.-►, pf^

Ud g.

KONVOLUTTEN 17

tiden fandtes de kun i rudimentær Form,
saa at der hørte et øvet Øie eller vel
endogsaa et Forstørrelsesglas til for at
opdage dem. De lignede Blomster, der
sa"\*ne den rette Jordbund. Her florerede
de derimod i tropisk Ukydskhed ; de hæ-
vede sig op over Bogstaverne og snoede
sig som yppige Slyngplanter, der kvæle
de Træer, som de ranke sig op ad. Over
min Vens lille beskedne M — han hed
Martin — krummede en Slynge sig høit til
Veirs for saa at skyde steilt ned og bryde
kølleformig af midt i det hvide Papir.
Det var frygteligt! Man saae formelig,
hvorledes Brevskriveren hensynsløst ned-
satte Adressaten til et blot og bart Mid-
del, udbyttede og tilintetgjorde ham.

Hvor uhyggelig tiltrækkende dette Syn
end var, saa fandtes der dog en anden
P'orm, der fængslede mig endnu mer.
Tilfældigvis — eller gives der et gra-
phologisk Forsyn.^ — begyndte Gadens
Na"VTi med R, et Bogstav paa hvilket
Egoismesløifen med Forkjærlighed snyl-

KONVOLUTTEN

ter. Efter at Stregen var trukket igjen-
nem, knækkede den af tilhøire og under-
stregede Ordet med en Kølle.*) At man
nu paa Forhaand understreger det endnu
uskrevne Ord med Initialen (na^mlig med
C; — dette Træk af stærkt Selvbehag
er tilstrækkelig bekjendt. Men i denne
eiendommelige Forbindelse med Egoisme-
sløifen havde jeg aldrig set det. Og saa
tilmed denne brutale Energi !

En Botaniker, der ikke langt borte,
men paa et vanskelig tilgængeligt Sted,
ser en endnu aldrig beskreven Plante, en
monstrøs Variation af en Art, der just
er hans Specialstudie : — han vil kunne
gjøre sig en Forestilling om , hvordan
jeg var tilmode overfor denne Konvolut.
Jeg maatte have den — men hvorledes?

Gud maa vide, hvad vi egentlig talte
om ! Jeg troer knap, jeg vidste, hvad
jeg sagde, og det trøstede mig ikke lidt,

*] Det omtalte R's Form var følgende : JS;

Udg.

KONVOLUTTEN I9

at jeg mærkede, at min Ven næsten var
ligesaa aandsfraværende som jeg, idet
hans Blik blev tiltrukket af Brevet som
mit af Konvolutten.

Endelig, da der dog ikke vilde falde
mig noget Fornuftigt ind, bad jeg ham
ligefrem om at give mig Konvolutten.
Han saae paa mig med et forundret og
lidt mistroisk Blik, og spurgte uvillig,
hvad jeg dog egentlig vilde med den.
Paa dette Spørgsmaal var jeg slet ikke
forberedt; men da jeg i det samme be-
mærkede et udenlandsk Frimærke paa
Konvolutten, fandt jeg hurtig paa en lille
Løgn.

— De vil vist le mig ud — men jeg
har anlagt en Frimærkesamling.

Jeg undrer mig endnu den Dag idag
over, at jeg ikke i det mindste var saa
fiffig at sige, at jeg vilde give Frimærket
til en Dreng, der samlede. lo-sTig -s-ilde
det ikke have hjulpet mig det mindste.
Thi med den rolige Bemærkning, at min
Samling ikke maaite være kommen langt,

KONVOLUTTEN

naar den ikke indeholdt et almindeligt
russisk Frimærke, tog Ankjær en prægtig
Sax, der som Alt. hvad der fandtes paa
hans Arbeidsbord, var et lille Kunstværk,
og klippede rolig Hjørnet med Fri-
mærket af.

Ethvert fornuftigt Menneske havde nu
givet tabt; men en Samler er ikke noget
fornuftigt Menneske. Heller end at gaa
glip af Konvolutten vilde jeg tilstaa Sand-
heden , skjøndt den indeholdt den be-
skjæmmende Kjendsgjeming, at jeg lige
havde gjort mig skyldig i en — lad os
sige qualificeret Usandhed.

— Kjære Ven, svarede jeg, idet jeg
anslog den letteste Tone , der stod til
min Raadighed, — det var jo bare en
Spøg! Saa barnlig er jeg dog hellerikke.
. . . Nei, jeg vilde gjeme have Konvo-
lutten til en Samling — men rigtignok
ikke til en Frimærkesamling.

— • Til hvad for en Slags Samling da?

— Til en Samling af Breve —

— Og Konvolutter? tilføiede Ankjær

KONVOLUTTEN

med en let Spot i Stemmen og gjennem-
borede mig atter med hint mistroiske Blik.
— Hovedsagelig ganske vist af Breve,
svarede jeg uforstyrret. — Men selve
Brevet kan jeg vel neppe gjore mig
noget Haab — —

Ankjær bedækkede uvilkaarlig Brevet
med sin Haand og trak det nærmere
til sig.

— Saa ubeskeden vil jeg ikke være,
tilføiede jeg beroligende ; men jeg tænkte,
at Konvolutten vel neppe havde synder-
lig Værdi for Dem.

22 KONVOLUTTEN

— De kjender altsaa Haandskriften ?
spurgte han med et hurtigt, sky Blik, og
rødmede ved at stille dette Spørgsmaal.

— Hvis jeg kjendte den, vilde det lille
Skriftstykke ikke have den Interesse for
mig.

Han r}'stede paa Hovedet, som om han
opgav at løse dette Problem.

— Ja , naar jeg kan gjøre Dem en
Tjeneste med det, saa er det mig natur-
ligvis en Fomøielse at bidrage til Deres
Samling.

Og han rakte mig Konvolutten.

Jeg indsaae nok , at han ikke havde
synderlig større Tiltro til denne Sam-
ling end til den forrige. Men det voldte
mig ikke stor Bekymring. Jeg var alt-
for glad ved at vide min Skat velfor-
varet i min Brystlomme.

For at bevare Anstanden passiarede jeg
endnu en halv Times Tid — i alt Fald
haaber jeg, at det var saa længe — og
ilede saa hjem for stante pede at under-
kaste min nye Erhvervelse en nøiagtig

KONVOLUTTEN 2^

Undersøgelse. Med dennes Enkeltheder
vil jeg ikke plage Nogen. Kun det over-
raskende Resultat, som Anvendelsen af
Forstørrelsesglasset gav, kan jeg ikke
fortie.

Det viste sig, at i denne faste, næsten
brutal energiske Haandskrift sittrede alle
Trækkene. Denne fine Sittren, der ikke
er til at opdage med det blotte Øie,
var allerede et Par Gange forekommen
i min Praxis. Phænomenet er undgaaet
Michons Opmærksomhed , og Hypothe-
sernes Felt var altsaa aabent. Min gik
ud paa, at Grunden var en unormal høi
Grad af Sandselighed, hvilket jo ogsaa
physiologisk vilde være ret forklarligt.
Her havde jeg nu et Pragtexemplar af
denne sjeldne Art. Men den stammede
fra en ukjendt Egn, hvorhen der hverken
førte Vei eller Sti. Ak, aldrig vilde den
kunne tjene til at bekræfte eller berig-
tige min Hypothese ! den var og blev en
død Skat.

Denne bittre Betragtning fik mig næsten

24

KONVOLUTTEN

til at glemme de andre fortrinlige gra-
phologiske Egenskaber, og jeg vilde være
gaaet meget nedslaaet til Sengs, hvis min
elastiske Natur ikke havde foregøglet mig
det Haab, at et Tilfælde dog maaske
vilde bringe mig paa Sporet af Brev-
skriveren.

HI

Uet kunde vel være en Maaned senere,
at ieg var indbudt hos en af vore mest
yndede Skuespillere.

Jeg holdt overmaade meget af disse
smaa Soupeer hos min Ven, Skuespiller
Rung. Allerede selve Boligen med dens
brogede, næsten zigeuneragtige Præg til-
talte min Phantasi. Xutildags er man
bleven lidt overmæt af disse »ægte Kunst-
nerhjem t, men den Gang var de tem-
melig ny i Kongens Kjøbenhavn. Straa-
lende, skjævt ophængte Portierer virkede
opmuntrende paa Øiet efter den farve-
løse nationalliberale Retvinklethed , og
med al Asrtelse for Kanevasbrotlerier etter

28 KONVOLUTTEN

Constantin-Hansenske Mønstre, saa er et
persisk Tæppe et persisk Tæppe. Der-
næst var Underholdningen som oftest
aandfuld og altid livlig og fri, saa vel-
gjørende forskjellig fra den i de spids-
borgerlige Kredse , som Familiebaand
havde knyttet mig til. Jeg har heller
aldrig truffet et kjedeligt og kun sjelden
et grimt Menneske dér , medens begge
disse Arter ere stærkt repræsenterede i
min Familie. Endelig — og jeg maa
tilstaa, at dette ogsaa spiller en Rolle
for mig — spiser man særdeles godt dér
og drikker endnu bedre — Rødvin end-
ogsaa af mægtige slebne Krystalpokaler,
der ere mig særlig sympathiske. Saa god
Kaffe som hos Rungs har jeg aldrig
drukket andetsteds, og hvad Cigaretter og
Cigarer angaar, synes min mimiske Ven,
at have ganske egne Kilder — jeg an-
tager een flydende ved Jenitscheh og een
ved Habbana. Man behøver da ogsaa kun
at kaste et flygtigt Blik paa et Brev fra
ham for at overtyde sig om, at han er

KONVOLUTTEN

29

en »Feinschmecker^' — lige til Papiret,
og har alt Andet end Gnier-Tendenser.
Selskabet var ikke stort. Næsten Alle
hørte til den Stand, som Efterverdenen
ikke fletter Krandse for. Et Skjægge-
menneske var paafaldende og virkede
som Modsætning dekorativt. Der var
ogsaa en dramatisk Forfatter, som Efter-
verdenen heller ikke fletter Krandse for.
Hans Stykker kjendte jeg ikke, men de-
sto bedre hans Haandskrift , saavel fra
Manuscripter som fra Breve : ■ — rent de-

duktiv, uden Genialitet, men energisk og
klog; de »deigede« Træk tydede paa en

30

KONVOLUTTEN

sandselig Natur, der naA-nlig var hengiven
til Bordets Glæder ; hele Sider forkyndte
den umaadelige Ødeland. Han maatle
gjøre Carriére, fortjene Meget, sætte det
Fortjente overstyr, overleve sin Berøm-
melse og endnu tidligere sin Fordøielse.
Saaledes er det da ogsaa kommet. Og
hvor skulde det kunne være Andet?
Videnskaben tager ikke feil : — 5ein
Seben tag angefongen uub befc^Ioffen in ber
(ganta (5o)a ^eiligen SJegifteriu

Man tilgive mig dette Citat. Stem-
ningen fører det saadan med sig. Uden
Citater løber et Skuespillerselskab nu en
Gang ikke af.

Damerne vare mer eller mindre smukke
og alle fordelagtig klædt, om man end
kunde se paa nogle af Toiletterne, at de
adskillige Gange havde feiet de verdens-
betydende og maaske derfor saa smud-
sige Brædder. Jeg mønstrede just Skjøn-
hedeme omhyggelig og gjættede paa,
hvem jeg vel skulde have den Ære at
føre tilbords, da Husets Frue satte sig

KONVOLUTTl

31

ved Siden af mig og beklagede, at min
Borddame endnu ikke var kommen. Det
var en ung Skuespillerinde, der gjorde
Furore i Operetten. Jeg havde endnu
ikke set hende, som jeg da overhovedet
trods dette Skuespillerbekjendtskab ikke
var nogen flittig Theatergænger. Men
efter hvad Fru Rung sagde, var Marie
Jensen eller, som hun med sit Kjælenavn
hed, Mimi Chansonette. et saadant Vid-
under, at det var en stor Begunstigelse,
at være hendes Cavaler, selv om jeg først
kunde nyde hende ved Deserten. Thi
hun spillede i Aften i en lille Enakter,
men havde betinget sig, at man ikke
skulde vente paa hende med at gaa til
Bords.

Foreløbig trøstede jeg mig med , at
jeg kom til at sidde ved Siden af min
elskværdige Værtinde, som jeg altid
underholdt mig fortræffelig med. Jeg
benyttede Leiligheden til at spørge om,
hvad der egentlig var Frøken Jensens
Hovedrolle.

32

KONVOLUTTEN

— Aa, De rædsomme Menneske! ud-
brød hun , De har vel aldrig set vores
Mimi r

Jeg tilstod med et vSuk, at jeg indtog
dette Barbarstandpunkt.

— Det er utroligt! Ja, saadan er De
jo ! De fortjener rigtignok ikke den Lykke,
jeg har tiltænkt Dem.

Jeg kunde ikke nægte min Uværdighed,
men appellerede blot til hendes Høi-
hjertethed.

— Xei, jeg siger Dem ikke det Mindste
. . . Det er ikke andet end Deres velfor-
tjente Straf, at De kommer i Forlegenhed.

Vi snakkede om andre Ting. Jeg holdt
ogsaa flittig Øie med Selskabet. Særlig
Glæde havde jeg af Dramatikeren, som
ikke gjorde min Prognose til Skamme,
men skuffede i sig, som om han var
angst for at overleve sin Berømmelse.

Pludselig — jeg troer vi var ved den
anden Mellemret — gik Fløidøren til
Entréen op.

— God Aften allesammen ! raabte en

KONVOLUTTEN 33

nydelig lille Brunette, idet hun hoppede
ind.

iVlle reiste sig, og der fulgte en stor-
mende Modtagelse paa Skuespillervis.

— Velkommen Mimmi , velkommen !
raabte Værten, idet han bredte Armene
vidt ud, i Heltefader-Posen, hvorpaa han
trykkede hende til sit Bryst og kyssede
hende paa Kinden. Og nu fløi hun fra
den ene Omfavnelse til den anden, ind-
til hun endelig af Husets Frue blev
afleveret hos mig. Vi blev hurtig præ-
senterede for hinanden ; hun gjorde et
Soubrette-Knix og satte sig.

— AaGud ! I har jo helt taget Veiret fra
mig, raabte hun, idet hun lænede sig til-
bage og viftede sig med Lommetørklædet.

— Men det er jo slet ikke sent, be-
mærkede vor Vært, Hr. Rung. Vi havde
dog godt kunnet vente paa dig.

— Aa, hvor er du dog dum, Emil —
som en Baby ! . . Paa den Maade fik jeg
dog min Entrée — var den ikke godt
sat i Scene?

34

KONVOLUTTEN

— Din Strik — brillant ! Naa og
hvordan er det saa gaael dig? Stor
Furore, mange Krandse ?

Hun satte en foragtelig Trutmund
op: —

— Aa — ! En Bouquet har jeg faaet.

— Ja, men hvor har du da Bouquetten ?
Da du kom tomhændet, troede jeg, at
Krandsene var saa kjæmpemæssige, at de
slet ikke kunde slæbes med.

— Bouquetten ligger saamænd ude i
Forstuen. For jeg vidste jo nok, at I
vilde trykke mig halvt fordærvet.

En homerisk Latter belønnede denne
naive Tilstaaelse. Bouquetten blev hentet
ind og stillet foran hende paa Bordet,
plantet i en af de omtalte Pokaler. For-
gjæves protesterede hendes Gjenbo, fordi
han derved gik glip af den skjønne Ud-
sigt. Men hun holdt ham skadeslos ved
at kigge frem snart tilhøire , snart til-
venstre for Blomsterne eller ved at lade
sit Blik spille over til ham imellem
dem.

KONVOLUTTEN

35

— Men det er jo en pragtfuld I>ou-
quet ! sagde Fru Rung.

— Aa , Mimi er bleven saa forvænt
ved sit Triumftog, sagde hendes Mand
ved den anden Ende af Bordet, at der
ikke er Noget , som imponerer hende
mer. Mod Polakkernes Enthousiasme i
Polen kan vi jo ikke komme op her-
hjemme.

— Nei, det er rigtignok sandt, det
er et forrykt Folk ! Aa Emil, du skulde
have set den Aften, da jeg sang »Noch
ist Polen nicht verloren« — naturlig^•is
paa Polsk — hvordan er det nu — —

Hun sang en Strophe og aflokkede de
polske Ord saa forbløffende Nasal- og
andre Toner , mens hun skar de umu-
ligste Grimacer, at vi Alle var ved at
forgaa af Latter , og Nogle lob stor
Fare for at gaa bag over med deres
Stole. Og under alt dette vedblev hun
selv at være ganske alvorlig og syntes
neppe at bemærke sin ^-Latter-Succes^.

— Nei , saadan en Begeistring , det

3*

36 KONVOLUTTEN

gjor I jer slet ingen Forestilling om, Kin-
ders, sagde hun, fortabt i sine Erindringer.

— Har De ogsaa dandset Mazurka ?
spurgte Skjæggemennesket, da Selskabet
nogenlunde havde forvundet det ikke for-
tabte Polen.

— Om jeg har? . . . Det er forresten
en tosset Dands . . . Nei, maa jeg bede
om en Lumbye.

Og hun nynnede Champagnegaloppen.

— Apropos om Champagne og a pro-
pos des bottes , sagde Dramatikeren —
har ogsaa en eller anden Pan*) drukket
Champagne af Deres Sko?

— Ja, af min Sko er der bleven
drukket Champagne, det er rigtigt nok,
men hvad De vil med Deres gamle
Hedningegud — —

Stormende Munterhed.

— Bedste Frøken Chansonette, raabte
Dramatikeren, »Pan« betyder i dette Til-
fælde —

*) Pan, adelig polsk Titulatur, som det en-
gelske Sir.

KONVOLUTTEN

— Aa, det veed jeg nok, hvem Pan
er, jeg kjender meget godt de mytho-
logiske Xavne. Nei, det var en smuk,
ung Herre, med en deilig Knebelsbart
— ikke saadan en Smule Tingest, som
De har — nei, en glimrende Sortie >^zu
beiden Seiten ab« — —

Og hun dreiede med sine Fingre imagi-
nære Knebelsbarter til begge Sider, ind-
til hendes venstre Haand foer mig i An-
sigtet, hvorpaa hun meget angerfuld bad
mig om Forladelse.

Denne tilstod jeg hende uden Betin-
gelse, hvilket tildrog mig en Del let kjobt
spøgefuld Dadel , da jeg efter Nogles
næsvise Mening burde have straffet den
frække Haand og i det Mindste brænde-
mærket den med et Kys — >^altsaa med
et meget ildfuldt Kys', mente Dramati-
keren. Dette førte nu til mange over-
flødige Sporgsmaal angaaende Haandkys
og andre formodede Kys af polske Mag-
nater.

Jeg beundrede den Slagfærdighed og

38

konvolutte:

Takt, hvormed hun afparerede disse
Drillerier, idet hun vidste at holde sig
lige langt fra Knibskhed og Letfærdig-
hed. Derimod ærgrede det mig ikke
saa lidt, at hun ved denne (Jrdfægtning
egentlig mere kom til at tilhore hele
Bordselskabet end mig, som dog var
hendes Cavaler. Jeg var derfor Hus-
fruen meget taknemlig, da det lykkedes
hendes selskabelige Behændighed at ud-
fri Mimi af den almindelige Skjærmydsel
og indvikle hende i en snevrere Samtale
ved vor Bordende.

Rigtignok kom jeg selv nu temmelig
snart i Klemme. Thi min ondskabsfulde
Veninde begyndte at tale om Froken
Jensens Roller og henvendte sig hvert
Øieblik til mig: »Ikke sandt, i den Scene
er hun dog fortr}dlende — — — som
hun synger det lille Couplet — — — f
indtil mine forlegne og intetsigende Svar
ogsaa blev Frøkenen paafaldende, og Fru
Rung med en lystig Latter kastede Ma-
sken : —

KONVOLUTTEN ^Q

— Du maa nemlig vide, Mimi, at dette
slette Menneske aldrig har set dig spille.

>Chansonette<' saae paa mig, aabenbart
i Tvivl om det ikke var en Spøg.

— Virkelig? Aa, du narrer mig be-
stemt, Vilhelmine.

Jeg maatte tilstaa, at det virkelig for-
holdt sig saaledes, men lovede naturlig-
vis saa snart som mulig at indhente det
Forsømte.

Mimi saae paa mig med barnlig nys-
gjerrige Øine , som om hun betragtede
en eller anden Xaturmærkværdighed og
mumlede med en aabenhjertig Xaivetet,
som henr}kkede mig :

— Hvor komisk !

Strax efter reiste vi os fra Bordet.
Kaffen blev serieret i Kabinettet, en
fortr)llende Mellemting mellem et Ate-
lier og en Antiqvitetsboutik. Duftende
Røgstrømme fra de nævnte Kilder ved
Jennitscheh og Habanna ringlede sig snart
i Dæmringslyset fra de rødt tilslørede
Lamper og vævede en narkotisk Atmo-

40

KONVOLUTTEN

sphære om de behagelig fordøjende Gjæ-
ster, som vare leirede paa lave Stole og
søbede den oplivende Mokkadrik af smaa
snurrige Kopper. Der blev talt lidet og
skjødesløst, mindre for at sige Noget,
end for at der ikke skulde opstaa nogen
pinlig Stilhed. Derfor virkede det saare
velgjørende , da en Kapelmusiker satte
sig til Klaveret og klimprede noget af
en Modeopera. Man kunde lade, som
om man lyttede henrykt, og man lod
saadan.

Hvad mig angaar, saa betragtede jeg
mit nye Bekjendtskab. Frøken Chan-
sonnette laa paa et Hvidbjømeskind med
Armen støttet paa et Par Puder og Ryg-
gen lænet mod en Chaisselongue ^ som
Fru Rung og en anden Dame sad paa.
Hendes ubekymrede . noget lade , hen-
slængte Stilling og den Maade, hvorpaa
hun førte Cigaretten til sine røde —
meget røde — Læber, var præget af en
vis Odaliskgratie. Denne Cigaret frem-
hævede hende blandt Damerne, den vir-

KONVOLUTTEN

41

kede som et Udraabstegn efter en Sæt
ning. Det var jo den Gang noget ganske
usædvanligt, at Damer røg. Chansonette
havde bragt denne Færdighed med fra
Polen og forstod at benytte den til sin
P^ordel. Da hele hendes Personlighed
virkede stimulerende paa min Phantasi,
lod jeg denne spille paa sin Vis , der
ganske vist ikke var en Digters , men
maaske dog for Curiositetens Skyld for-
tjener at optegnes.

Meget sensitiv, næsten abnorm liggende
Skriftretning, Bogstaverne i hvert Ord
tiltagende i Størrelse paa barnlig aaben-
hjertig Maade. Intet kantet, overalt
bløde Curver, mange unyttige phanta-
stiske Streger og allehaande lunefulde og
kokette Snørkler. Ogsaa allerkjæreste
smaa Egoismesløifer tænker jeg mig, alle
forklædte som Zirater. Intet Steds faste
Grundstreger, endsige Køller, altsam-
men flagrende , let og luftigt , ja man
kunde sige alfeagtigt, hvis ikke hist og
her noget »deiget^- erindrede om Mate-

i

42

KONVOLUTTEN

riens Rettigheder. Flot. ja odselt er
denne Skrift spredt hen over Bladet i op-
adstræbende Retning — dog ikke i stive
Rækker, som seirrig stormende Colonner,
men i tvangfri Bølgelinier. — Kort sagt,
over det graphologiske Hjerte breder der
sig ved det blotte Syn af hendes Brev
et frydefuldt, forjættende Solskin.

Imidlertid begyndte nogle Herrer at
tale om en brudt Skuespillerkontrakt.
Meningerne vare delte. Stemmerne blev
lydelige, man maatte høre til, enten man
vilde eller ei. Det var ikke efter min
Smag, og heller ikke efter Chansonettes.

— Nei, er det ikke grueligt! raabte
hun. Hele Dagen igjennem hører man
Theatervrovl, og nu skal det ogsaa for-
følge En her. Lad dog den tossede
Kontrakt være i Ro ! Der er ogsaa
Ikke-Theaterfolk her! Jeg kan se paa
Doktoren, at han kjeder sig g)-selig.

Jeg følte mig yderst smigret ved at
hun saaledes tog særligt Hensyn til mig,
saa meget mere som det ikke faldt mig

KONVOLLTTl

43

ind, at hun endnu beslcjæftigede sig med
mig og mine mulige Stemninger. Men
naturlig^-is nægtede jeg, at jeg i mindste
Maade kjedede mig, og mente, det var
forstaaeligt nok, at Theaterfolk gjerne
underholdt sig om sceniske Anliggender.

— Nei , nei ! ivrede hun , man skal
ikke altid slæbe Theatret med i Salonen
— ce nest pas bon ton !

De disputerende Herrer undskyldte sig
spøgende og lod virkelig Kontrakten
ligge. Man var aabenbart vant til at
føie Kjæledæggen i alle hendes Luner.

Men Fortrsllelsen ved en dolce-farniente
var brudt. Det musikalske Medlem gad
ikke spille mer. Konversationen blev al-
mindeligere. Og det varede ikke længe,
saa stredes man med Skuespillerlivlighed
om Udsigterne for et nyt Theaterfore-
tagende. Denne Gang var det Drama-
tikeren, der var den egentlige Skyldige;
han lod til at være pekuniært interesseret.

Men nu sprang den lille Chansonette
op og stampede utaalmodig med sin sir-

44 KONVOLUTTEN

lige Fod, der ved denne Beskjæftigelsc,
i sit Hylster af det fineste Pariser Læder-
arbeide , tog sig fortræffelig ud paa Is-
bjørneskindets hvide Grund.

— Det er ikke til at holde ud ! raabte
hun — nu er vi allerede midt i det igjen.

Aabenbart var det snarere for at
sætte sin Villie igjennem, end fordi hun
selv altid havde saa meget mod den Slags
Samtaler. Jeg forsømte heller ikke at
udstyre hendes Slutningsstreger med nys-
selige Modhager.

— Ja, der er ikke Andet for, vedblev
hun — saa maa vi skrive Sedler.

— Skrive Sedler ? spurgte Dramatikeren.

— Ja vel , Hr. Digter , ikke alene
Sedler , men Vers, og de bliver meget
bedre end Deres Vers , for de bliver
klassiske helt igjennem . . . Hør nu —
det er meget morsomt. Enhver skriver
en Linie af et Digt paa sin Seddel,
bøier om og skriver det sidste Ord paa
den øverste Rand og giver Sedlen til
sin Sidemand. Han skriver saa sin Linie,

KONVOLUTTEN

45

og saadan gaar det videre. Tilsidst bliver
det altsammen læst op.

Vi lo Alle over dette Indfald , men
hendes barnlige Tyranni lod sig ikke
spise af paa den Maade.

— Kom nu, Vilhelmine ! Papir, Sax,
Blæk, Penne, Blyanter — alt hvad skrive
kan !

Da jeg paa den Tid bestandig havde
min Lidenskab in ?nente. var denne Leg
mig ikke saa uvelkommen , for jeg be-
tænkte, at den vilde skaffe mig en Del

46 KONVOLUTTEN

forskjellige Haandskrifter at se og maaske
give mig Leilighed til en eller anden
interessant Iagttagelse.

Snart sad vi igjen om Spisebordet.
Legen gik nu sin barnlige Gang. Pro-
dukterne blev foredraget med Skue-
spillerpathos. Tilfældet havde ganske
rigtig bragt ret komiske Combinationer
istand, som da ogsaa fandt et taknem-
ligt Publikum. Vi lo alle meget, men
Ingen saa overstadig som den lille Chan-
sonette. Det var brusende Kaskader og
yndefulde SpringA-and af de høieste kry-
stalklare Lattertoner. Man kunde næsten
finde hendes Lystighed en Kjende over-
dreven, men det lød saa nydelig og saa
naturlig. Det var, som jeg senere over-
tydede mig om, hendes berømte Latter
fra »Ti tusind Djævle«, en Operette, der
den Gang gjorde stor Lykke. En Skue-
spiller var endogsaa af den Mening, at
hun haA-de sat hele denne Leg i Scene
for at kunne brillere med denne Latter,
som var hendes Hovedkoketteri ; og det

KONVOLUTTEN

47

vilde — som en anden bemærkede — sige
ikke saa lidt. Men Thalias Børn er et
ondskabsfuldt Folkefærd. De hakke al-
tid paa hinanden ; saa jeg lagde ikke syn-
derlig Vægt paa den Snak.

Naturlig-\-is forsømte jeg nu ikke at
faa Sedlerne samlede paa min Haand.
Neppe havde jeg kastet et flygtigt Blik
paa dem , for jeg nær havde givet et
lille .Skrig fra mig af Glæde og Over-
raskelse. Thi allerede paa den første
saae jeg enkelte Træk, der levende er-
indrede mig om Skriften paa hin mærke-
lige Konvolut. Endnu paa to eller tre
andre Sedler fandt jeg den samme Skrift.
og et Par Gange dens charakteristiske
Træk, na^-nlig den energiske Egoisme-
sløife — om end ikke i dens fulde Kraft,
hvad man jo heller ikke kunde vente.
Thi for det Første skriver man i en
overgiven Leg ikke med den Souffisance
som udenpaa et Brev, hvor man i Phan-
tasien allerede befinder sig ligeoverfor
Adressaten og iivilkaarlig poserer noget.

48 KONVOLUTTEN

Og for det Andet vare disse Linier des-
værre skrevne med Blyant, saa at Grund-
stregerne ikke kunne udvikle sig, da disse
jo fremkommer dened, at Pennen spalter
sig ved det energiske Tryk. Naar jeg
blot havde kunnet undersøge Skriften
med en Loupe for at se , om den cha-
rakteristiske Sittren var der. Men just
da jeg havde udsøgt en af Sedlerne for
at stikke den til mig, berøvede Husets
Frue mig dem alle sammen, da hun
vilde gjemme dem til en Erindring om
denne behagelige Aften. Jeg besluttede
for Fremtiden at have en lille Lomme-
loupe i hver af mine Veste — saaledes
fuldkommengjor man sig efterhaanden.

Helt sikker var jeg altsaa ikke i
min Sag; men det forekom mig dog
høist sandsynligt . at den , der havde
skrevet hint Brev, befandt sig blandt de
Tilstedeværende. Jeg lod hele Selskabet
passere Revue for at udfinde den Skyl-
dige. Flere kunde jeg strax udskille,
da jeg kj endte deres Skrift. Hvad de

KONVOLUTTEN ^.g

Andre angaar, gav kun Ansigtstræk og
Bevægelser mig svage Holdepunkter.
Mest havde jeg Skjæggemennesket mis-
tænkt. Jeg begyndte at interessere mig
stærkt for ham.

Da lød pludselig Chansoneites lyse,
overgivne Latter. Denne Gang gjaldt
den mig. Hun havde rettet et Spørgs-
maal til mig, som jeg havde overhørt,
og nu drillede hun mig med min lærde
Distraktion.

Da kom det over mig som en Ind-
skydelse : Konvolutten var stemplet
»Warschau^ — og i Warschau havde
hun været netop paa den Tid !

At Brevet kunde være skrevet af en
Dame, var endnu slet ikke faldet mig ind.
Som Grapholog behøvede jeg iøvrig ikke
at skamme mig derover, da vi længst ere
ude over den populære Vildfarelse, at
Mands- og Kvindehaandskrifter som saa-
danne adskille sig fra hinanden. Under
den Forudsætning, at Brevet hidrørte fra
en Dame, viste nu Ankjærs Væsen hin

50

KONVOLUTTEN

Aften sig i et nyt og saare naturligt Lys.
Han var bleven mistroisk og skinsyg —
og det unægte-
lig ikke uden til-
syneladende god
Grund.

Men denne
Skrift ' hvilken
komisk Kontrast
til det grapho-
logiske Portrait,
som jeg havde
udkastetafChan-
sonette ! Ko-
misk? nei, fryg-
telig 1 For naar
hun skrev saa-

ledes , hvad
maatte hun saa

være for en
KA-inde ?
Vor Vært kjendte Ankjær ganske flyg-
tig, da vi tre havde spist til Aften
sammen en Gang efter Theatertid. Jeg

KONVOLUTTEN

51

benyttede denne Omstændighed til plud-
selig at nævne min Ven, med den Be-
mærkning, at han i høi Grad beundrede
Rungs Spil i en ny Rolle. Det gjorde
Ankjær mulig^-is ogsaa, men i alt Fald
vidste jeg ikke Noget om det. Jeg lagde
nu nøie Mærke til Chansonette, om hun
maaske, naar dette Navn pludselig lød,
skulde gjøre en uvilkaarlig Bevægelse,
rødme eller Lignende ; eller om hun
tvertimod vilde se paafaldende uinteres-
seret ud, medens jeg dog kunde gaa ud
fra, at dette Navn, der netop i de Dage
blev meget omtalt, i alt Fald ikke var
hende ubekjendt. Men ingen af Delene.
Hun kastede blot en ligegyldig Bemærk-
ning ind i en anden Samtale, men iklædte
den min Vens Stemme og gjorde ogsaa
en Bevægelse med Hovedet , der var
eiendommelig for ham. Det var ikke
første Gang paa denne Aften , at hun
viste sit Efterlignelsestalent , men jeg
havde hidtil ikke ret kunnet nyde det,
da det var gaaet ud over Personer, der

4*

52

KONVOLUTTEN

vare mig mer eller mindre ubekjendte.
Dette var kun en streifende diskret An-
tydning, der ikke bemærkedes af de
Andre, men den var saa træffende, at
Rung og jeg maatte le.

— De kjender altsaa Hr. Ankjær?
spurgte jeg.

Hun lo fornøiet, fordi hendes lille
Spøg ikke var gaaet tabt.

— Xaa, jeg har kun truffet ham en
Gang i et Selskab.

Dermed var jeg nu ikke rj^kket et
Skridt videre. I den Fælde, jeg havde
stillet hende, var hun i alt Fald ikke
gaaet. Hvis hun virkelig stod paa saa
fortrolig Fod med ham , at hun havde
skrevet til ham fra Polen, saa vilde dette
rigtignok være Høidepunktet af For-
stillelseskunst. Men paa den anden Side :
forudsat at hun havde skrevet de Ord
paa Konvolutten, saa kunde man ogsaa
tiltro hende den.

Men en brav Sløver, om den ogsaa
kommer paa Vildspor og ti Gange mister

KONVOLUTTEN C^

p\Terten, saa opgiver den dog ikke Jagten.
Saaledes var jeg da ogsaa kun betænkt
paa at indhente mit Vildt. Jeg ledede
Samtalen hen paa den polske Adel, som
hun jo havde lært at kjende. Rigtig —
strax gav hun tungerap en Hoben male-
bariske Navne til Bedste. Disse ^Kra-
pylinskier« og ^AVaschlapskier^ inter-
esserede mig nu i og for sig kun lidt.
Men jeg sad paa Lur, til der kom et
Navn, der begj^ndte med R. Dette
Bogstav er, som jeg allerede troer
at have bemærket , meget gunstig for
Udviklingen af Egoismesløifen — man
se f. Ex. i Dronning Victorias Signatur
den brutale Streg, med hvilken den er
trukket igjennem ; og det var netop et
R paa Konvolutten, der havde været mig
paafaldende ved sin abnorme Variation,
idet denne Streg under Linien knækkede
om til Høire. Jeg hyklede nu en le-
vende Deltagelse for denne , noget til-
agters komne Familie, og bad hende
om at skrive dens Navne op til mig.

54

KONVOLUTTEN

Hurtig hentede jeg en ch-ppet Pen, for
at ikke en Blyant igjen skulde komme
mig paatvers, og rakte hende min Notits-
bog. Med smukke kraftige Linier teg-
nede hun R'et, trak Sløifen energisk
igjennem bøiede saa brat om tilhøire og
understregede det endnu ikke skre%Tie
ISsLvn med en Kølle, der struttede af
Selvglæde.

Mit Hjerte hoppede i Livet paa mig,
og jeg var lige ved at le høit. Var hun
før undsluppen mig, saa var hun nu til
Gjengjæld plumpet desto grundigere i
Faldgruben. Her i min Lomme havde
jeg Beviset, endogsaa et juridisk gyldigt
Be-s-is for at hun og ingen Anden havde
skrevet det Brev til Ankjær, hvis kost-
bare Konvolut laa i min Samling.

Snart efter gik Selskabet fra hver-
andre. Hvor gjerne havde jeg ikke talt
mere med hende ! Men der var ikke
langt hen til Droschkemes Holdeplads,
og desuden gav Dramatikeren sig ivrig
af med hende.

KONVOLUTTEN

55

Saa tog jeg da flygtig Afsked paa
et Gadehjørne og gik hjem med min
Opdagelse, saare vel tilfreds med denne
Aften.

4"V if>0,L^

IV

LJen Vei , jeg videre havde at be-
træde, var mig klart foreskrevet.

Det gjaldt i første Linie ora at komme
i Besiddelse af flere Breve fra Mimi for
at samle et nogenlunde fuldstændigt gra-
phologisk Materiale. Allerede hertil
var aabenbart et noiere Bekjendtskab
med hende den nærmeste Vei. Men
dette Bekjendtskab stillede sig desuden
som det næste Maal. Thi det gjaldt jo
om ogsaa at være i Stand til at gjøre
Prøve , at kunne verificere eller berig-
tige de Slutninger, som jeg havde gjort
af Skriften, og mulig opdage nye, hidtil
ukjendte graphologiske Love. Altsaa,
jo dybere Bekjendtskab, desto bedre.

Xaturligsis begyndte jeg med at gaa

60 KONVOLUTTEN

i Theatrct , naar Froken Marie Jensen
spillede. Hun saae mig — jeg sad i
første Række — og hilste mig med et
skjelmsk Smil. Jeg sendte hende en
prægtig Bouquet. Men jeg havde Uheld :
jeg mødte hende den næste Dag paa
Langelinie, og hun takkede mig mundt-
lig. Efter et Par Ugers Forløb optraadte
hun i en ny Rolle. Jeg sad atter i første
Række og klappede, som om jeg havde
været en gammel Fører for en Claque.
Efter Forestillingen sendte jeg en for
mine Forhold temmelig kostbar Bouquet
op paa hendes Værelse. Den følgende
Dag kunde ikke med sit pragtfuldeste
Efteraarsveir lokke mig ud af min Bolig,
da jeg frygtede for at Skjæbnen igjen
skulde spille mig et Puds. Jeg modtog
da ogsaa virkelig — et Visitkort med
»hjertelig Tak^^; altsaa ikke engang
hendes Underskrift, denne Charakterens
Monogram. Det var den allernaturligste
Følge , som enhver Anden vilde have
forudset, kun ikke jeg, r>rev-Monomanen,

KONVOLUTTEN

der ganske havde glemt saadanne uvær-
dige Tingesters Existens.

Jeg var rasende. Men de uforudsete
Vanskeligheder ansporede kun min Iver.

Saa gik der en hel Vge , i hvilken
hun ikke spillede — paa Grund af
Upasselighed. Da hun optraadte igjen
— Himmel ! hvilke Ovationer jeg ind-
ledede og bestandig paany bragte Liv i !
Takket være mine xVnstrengelser skulde
man have troet, at man befandt sig blandt
Slaver eller Sydlændere i Stedet for blandt
danske Dannemænd fra Danmark. Efter
Forestillingen lod jeg tilligemed den obli-
gate Bouquet mit Visitkort bringe op paa
hendes Værelse med Anmodning om
personlig at maatte hilse paa hende. Jeg
var fattet paa en længere Ventetid og
gjorde mig haard mod de skelende Blikke
og skumlende Bemærkninger fra omkring-
drivende unge Skuespillere , som jeg
maatte udholde. Men Maskinkarlen, der
havde overtaget Ærindet, kom meget
snart tilbage med det Budskab, at jeg

62

KONVOLUTTEN

var velkommen, og ledede mig ad en
Labyrinth af Trapper og Gange til hen-
des Dør.

La diva sad i en fuldstændig Blomster-
have, men jeg havde den Tilfredshed at
se, at min Bouquet ^der rigtignok ogsaa
havde været fr}'gtelig dyr) indtog en
Æresplads lige foran hende, og jeg over-
veiede ikke, at der jo havde været Tid
nok til at arrangere dette. Hun modtog
mig i et meget decent og endnu mere
pikant isegligé. Med et hæklet, net-
agtigt Shawl over de blottede Skuldre
og det pragtfulde rodbrune Haar udslaaet
(rødbrunt var den Gang Modefarve; —
saaledes dukkede hun som en Nymphe
op af Blomsterhavet. Hun var netop
beskjæftiget med at fjærne Sminken fra
Øiehulen — en Operation , som hun
ikke udførte altfor hensynsløst. Da jeg
traadte ind, lagde hun Haandspeilet og
den lille Svamp hen til det øvrige Ar-
senal af Toilettereqvisiter. Hjertelig tryk-
kede hun min Haand , takkede for mit

KONVOLUTTEN

63

Besøg og bad mig tage Plads paa en
Puf, fra hvilken hun med uskaansom
Haand feiede et halvt Dusin Bouquetter
ned tilligemed et Skjørt og et Snoreliv.
Som bekjendt er Paaklædningsværel-
serne i vore Privattheatre ikke overdrevent
rummelige. Dette var saa lille, at da jeg
sad ned, var det næsten som om jeg
havde hende paa Skjødet. Den be-
døvende Blomsterduft, der var æggende
gjennemtrængt af en eller anden Parfume
og af Lugten af svedent Haar, med en
vis branket Atmosphære til Undergrund ;
den glødende Hede og det blændende
Lys, der udstrømmede fra Gasblusset,
men først og sidst denne umiddelbare
Nærhed af den nydelige og ikke just
stærkt paaklædte Pige (skjøndt altid mere
paaklædt end vore Baldamer !) : — alt
dette forvirrede mig og satte mig i en
febrilsk Tilstand. Jeg fr}'gter for, at
jeg ikke gjorde nogen imponerende Fi-
gur, og jeg veed med Bestemthed, at
det kostede mig nogen Hjerneanspæn-

64 KONVOLUTTEN

delse at frembringe det simple Spørgs-
maal, hvordan hun befandt sig.

Hun forsikkrede mig, at hun allerede
helt var kommet sig, og vilde vide,
hvordan hun havde spillet — men jeg
maatte være oprigtig! Jeg var saa op-
rigtig at svare, at hun havde været for-
tryllende — hvad jeg ogsaa mente, hvor-
imod jeg rigtignok fandt hendes Spil
temmelig middelmaadigt. Med denne
Oprigtighed viste hun sig da ogsaa fuld-
kommen tilfreds.

— Men en frygtelig Ødeland er De i
Skammer De Dem ikke? — Og hun
pegede spøgefuldt bebreidende paa min
Bouquet.

Jeg lod, som om jeg ikke forstod hende.

— Troer De raaaske ikke jeg veed,
hvad saadanne Roser er værd? En al-
mindelig net lille Bouquet er jeg fr>'gtelig
glad over — naar den da kommer fra
En, jeg sætter Pris paa — men det er
virkelig for galt! Se, jeg takker Dem
ikke engang.

KONVOLUTTEN 65

Denne philistrose Bekymring for min
Pengepung klædte den lille Kokette aller-
kjæresle, og jeg optog den uventede Dadel
med Forstaaelse, som en raffineret Op-
fordring til fremtidige Extravagancer.

— Deres Tak vilde jeg ganske vist
savne smertelig, Froken Jensen, svarede
jeg, naar jeg ikke fandt den meget }'Tide-
fuldt forklædt i Deres fortrolige Om-
sorg. Men — —

— Naa?

— Ganske vist virker Deres Dadel
dog lidt nedslaaende, fordi jeg netop
stod i Begreb med at bede om Tilladelse
til iaften endnu mere at vise mig i min
Egenskab af Ødeland.

— Endnu mer? De gjør mig virkelig
nysgjerrig!

Og hun saae unægtelig ogsaa nys-
gjerrig ud.

— I Betragtning af, at De har paa-
taget Dem den store Anstrengelse at
spille, medens De snarere endnu burde
pleie Dem selv som Reconvalescent, har

66 KONVOLUTTEN

jeg besluttet, at Deres Aftensmaaltid kun
maa bestaae af Østers og Champagne —
samt et Par Smaating ad libitum — for
at De kan styrke Dem tilbørlig. Og da
jeg kan rose mig af nogen Erfaring i
dette Kapitel, saa beder jeg Dem over-
lade denne Sag til mig og betro Dem
til min Ledelse for denne Aften.

Da jeg nævnede Østersen og Cham-
pagnen, saae jeg Noget straale i hendes
Øine og spille om de røde Læber.

— Ja det vilde være -deiligt! svarede
hun med et let Suk, — men det gaaer
ikke an.

— Hvorfor dog ikke?

— Nei , efter en Forestilling er jeg
altid noget træt — især iaften.

— Ja men netop derfor, mente jeg,
for at styrke Dem.

— Xei, nei ! Efter Forestillingen lige
hjem. det har altid været mit Princip,
og det har jeg staaet mig godt ved . . .
Aa , jeg maa være meget forsigtig, jeg
tor ikke for en enkelt fiane bn-de med

KO NVOLUTT EN

67

det . . . Det er forfærdelig elskværdigt
af Dem, men De maa have mig undskyldt.
Derefter var der nu ikke Andet for
mig at gjore end at lade min løfterige
Plan fare og tage Afsked.

— Skade! sagde hun, men vi træffes
vel paa Torsdag.

— Saa-aa?

— Ja hos Rungs ... Er De ikke ind-
budt? . . . Naa , saa bliver De det nok
. . . Paa Gjensyn !

Dog jo! Endnu et var der for mig
at gjøre. Selvfølgelig maatte jeg gaa
til min Restaurateur og lade ham sende
et Dusin Østers og en halv Flaske Pom-
mery til Chansonnettes Bolig. Dette var
nu ganske vist betydelig mere nøgternt
end at nyde disse Herligheder i hendes
Selskab , hvad jeg havde glædet mig
ustyrlig til. Men jeg trøstede mig med
det Haab, at dette asketiske Arrangement
maaske endnu hurtigere vilde føre til
Maalet : — nu maatte der dog for Pokker
komme et Brev.

68

KONVOLUTTEN

Men nei ! atter kom et Visitkort med de
Ord: r.Ben Mættedes Tak til den elsk-
værdige Ødelande. — Der stod jeg nu!

^Faites pen de grapJwlogie sur des car-

tes postales'L, siger Michon, og dette For-
bud maa sagtens gjælde endnu strengere
overfor et beskrevet Visitkort. Jeg af-
holdt mig da ogsaa fra al Analyse og
haabede paa bedre Tider.

Torsdag kom, men ingen Indbvdelse.

KONVOLUTTEN 69

(.)m Aftenen gik jeg til Rungs, hvor jeg
lod , som om jeg kom tilfældig ja end-
ogsaa — paa Bekostning af mit Verdens-
mands-Ry — lod skinne igjennem, at jeg
var en Smule fortrædelig overrasket ved
at finde større Selskab. Men der kom
jeg godt an! Den lille Chansonnette
røbede mig øieblikkelig.

— Aa, gjør nu bare ikke saadan Kun-
ster! . . . Jeg har jo selv indbudt ham.

Almindelig og vedholdende Munterhed
paa min Bekostning. Hun var dog vir-
kelig ogsaa altfor barnlig aabenhjertig !
og saa havde hun de Snu og Forstiltes
inots gladiolées^J — det kunde ikke hænge
rigtig sammen. Forresten lo hun saa
hjertelig og var hele Aftenen saa sød, at
man ikke kunde være vred paa hende.

Da jeg sad alene med vor Værtinde i
en af de gemytlige Kroge , som disse
phantastiske Rum vare saa rige paa,

*) Ord i hvilke Bogstaverne efterliaanden tage
af i Størrelse. Udg ' Anm.

70

KONVOLUTTEN

fortalte jeg hende om min mislykkede
Souper-Indbydelse og tillod mig en spø-
gende Bemærkning om den lille Mimis
overordentlige Soliditet. Men min Ven-
inde irettesatte mig for min lette Tone,
der syntes at indeholde en vis Tvivl.

— Mimi er virkelig meget solid, skjøndt
hun er saa kaad og livlig. Der er Ingen,
der har set hende alene med en Herre
i en Restauration. De maa altsaa fore-
løbig nøies med at træffe hende her.
Men trøst Dem ! jeg skal ikke for anden
Gang begaa saadan en Fadaise som at
glemme at indbyde Dem.

Den kjære Frue holdt redelig sit Ord,
og vi vare ofte sammen i hendes gjæ^st-
fri Hus. Et Par Maaneder gik hen,
uden at jeg rykkede noget væsentligt
Skridt frem. Jeg beg)'ndte at gjøre
dygtig Cur til en Concert- Sangerinde,
en imposant Blondine, der i enhver Hen-
seende var en Modsætning til Mimi —
naturligvis blot for at dette forkjælede
Barn ikke skulde være for sikker paa

KONVOLUTTEN

71

sin Erobring og forsømme den; et me-
thusalemgammelt Kneb, som Alle kjende,
og som alligevel altid lykkes med for-
bløffende Sikkerhed.

En Aften i December var vi atter
sammen hos Rungs. Sangerinden trak
sig tidlig tilbage — til min meget aaben-
lyse Skuffelse. Mimi var gnaven. — I
en forholdsvis tidlig Time brød det lille
Selskab op. Foruden os to var der kun
en Skuespiller samt en Kapelmusiker
med Frue og de skulde alle i den mod-
satte Retning. Saa ledsagede jeg hende
da alene hjem ; hun havde ikke Lyst til
at kjøre, skjøndt Veirliget var raat.

Hun begyndte strax , som jeg havde
ventet at drille mig temmelig ondskabs-
fuldt med Sangerinden , og jeg lagde
ikke Skjul paa, at jeg fandt hende meget
smuk og tiltrækkende.

— Beundrer De maaske ogsaa hendes
.Stemme og Sangkunst? spurgte Mimi
temmelig pikeret.

— Det kan jeg ikke sige , af den

72

KONVOLUTTEN

simple Grund , at jeg aldrig har hørt
hende synge.

— Hvad for Noget? De har endnu
ikke hørt hende synge? raabte hun og
lo af fuld Hals. Nei det er glimrende !
Det er jo endnu meget bedre end den
Gang, da vi første Gang traf hinanden
. . . Kan De huske? Aa , jeg bar mig
vist meget dumt ad! De har maaske
endogsaa troet, at jeg følte mig saaret i
min Kunstnerstolthed.

— Nei, slet ikke! De saae kun nys-
gjerrig paa mig og sagde : Hvor komisk !

— Virkelig? Ja men det lød dog
meget forfængeligt : som om Alle maatte
have set mig.

— Aa, det var jo egentlig ogsaa meget
komisk — i alt Fald forekommer det
mig nu saadan. — Som en Tid før Synd-
floden.

— Hm. Saa er altsaa Syndfloden
kommen siden ?

— Endnu ikke — desværre !

— Desværre? man pleier ellers ikke

KON VOLUTTEN

73

just at længes efter den. vSiger man
ikke netop : Apj-es nous la dehige !

— Ja, det kommer an paa I Synden
tænker jeg mig i dette Tilfælde meget
smuk, og dens :i'Flodt maa vel være den
samme, som vor hellige Fru Venus i sin
Tid steg op af.

En Etymolog vilde ganske vist have
rynket paa Xæsen ad denne Udtydning ;
men Mimi var ingen. Hun rj-nkede kun
sin lille Pande og sagde, at jeg var en
Ordkløver og overhovedet et farligt Men-
neske, som man maatte se sig for med.

— Forresten, tilfoiede hun fagmæssig
— det var gode Replikker. Skade at
vi ikke sagde dem paa et Theater; vi
havde taget Applaus paa dem.

— Ja, veed De da ikke, at de bedste
Stykker er dem, der spilles uden Publikum ?

— Saa bliver de i alt Fald ikke Kasse-
stykker, svarede hun slagfærdig.

— Aa jo ! det har man ogsaa Ex-
empler paa.

Vi gik just forbi en Lygte , og hun

74

KONVOLUTTEN

saae skarpt paa mig, om der vel laa en
eller anden spidsfindig Antydning i mine
Ord , eller om de kun vare henkastede
paa maa og faa i denne Replikleg. Men
mine Træk vare forstenede og røbede
ikke min Overveielse, at denne Enakter
»Syndflod« — thi længer maatte den
nødig blive — efter alle Julemærker at
dømme snarere vilde blive et Kasse-
stykke for hende end for mig — et
Kassestykke , med hvis Udstyrelse jeg
dog lovede mig selv ikke at være alt-
for flot.

Vi nærmede os allerede til hendes
Husdør, da det til al Lykke begyndte
at regne stærkt. Hun indsaae, at hun
ikke godt kunde jage sin Ridder bort i
dette Veir, og hun gav mig saa meget
villigere Husly, som hun mente, at det
kun var en kort Byge.

Om lille Mimi ved denne Leilighed
viste sig som en god Veirprophet skal
jeg ikke kunne sige. Thi vi glemte
aldeles Veiret, og Besøget trak desuden

KONVO LUTTEN

75

saa længe ud , at hvis vi havde været
paa Landet ved Sommertid i Stedet for
i Byen om Vinteren, saa vilde det have
været -Lærken og ikke Nattergalen^,
der gav Signal til (Jpbrud.

Saaledes var da den tilsyneladende
vanskeligste Del af min Dobbeltopgave
først bleven løst, og jeg hostede de le-
vende Erfaringsmaterialer før jeg fik de
Skriftstykker, som de skulde anvendes
paa. Dog kunde disse nu heller ikke i
Længden undslippe mig. Og rigtig, en
skjøn Dag, da jeg ikke havde set hende
i en halv Uge , kom det saa længsels-
fuldt imødesete Brev.

Sjelden er vistnok et Kjærlighedsbrev
blevet saa grundig studeret.

Først fløi naturligvis mit Blik hen til
Underskriften, og denne var virkelig og-
saa mærkelig nok. Lykkeligvis begyndte
hendes Egennavn jo med det grapholo-
gisk saa vigtige M, et Bogstav til hvilket
Egoismesløifen med Forkjærlighed knyt-
ter sig , men hvis Betydning væsentlig

76

KONVOLUTTEN

beroer paa Høideforholdet mellem de to
Spidser. Her vidnede den høiere bageste
Spids om Ærgjerrighed ; den saae ud,
som om den speidede ud over den for-
reste efter en Grevekrone eller en Titel.

Men fremfor Alt — hvilket Pragtstykke
af en Parafe* I Den begyndte med
Egoismesløifen , ringlede sig saa listig
og byttelysten paa den ofte forekom-

*) Parafe kaldes den overflødige Tilsætning,
som Mange føie til deres Underskrift.

Udg.' Acm.

KONVOLUTTEN

77

mende lassoagtige Maade , hævede sig
derpaa tilvenstre og omkredsede fuld-
stændig hele XavTiet. For og bag den
var der Punkter: — altsaa Mistro i høi-
este Potens. Det mærkeligste var dog
følgende Omstændighed. Medens Skriften
ellers stod skraat tilvenstre og altsaa var
behersket, ja forstilt, saa havde den op-
rindelige Retning holdt sig i Navnet ;
den gik tilhøire, og var næsten liggende,
altsaa yderst sensitiv og lidenskabelig.

Og nu Brevet selv. Første iøinefal-
dende Egenskab: udpræget Gjerrighed.
Ordene vare sammenhobede i Linien,
Linierne paa Siden. Næsten intet frit
Rum. Ved Begyndelsen af hver Side
gjorde der sig ganske vist en Bestræ-
belse gjældende efter at lade en søm-
melig indre Rand staa ; men snart gik
Naturen over Optugtelsen . og Skriften
bedækkede Alt — skjøndt der kun var
Stof til to Sider. Jeg tør vædde paa,
at hun gjeme havde skaaret det tomme
Blad af, saa meget mer som Papiret var

yS KONVOLUTTEN

tykt og fint. Dette viste, at der dog var
en vis Smag for Luxus forhaanden, der
ogsaa yttrede sig deri , at Konvolutten
var forseglet og det med udsøgt Lak.
(Hin første Konvolut derimod var ikke
forseglet ; rimeligvis fordi Brevet var
skrevet paa Reise.}

Dernæst, hvad der næsten var ligesaa
iøinefaldende : Selvkontrol, Snuhed, For-
stillelsesevne , ja, for at tale rent ud,
Hykleri og Løgnagtighed. I hvert ene-
ste Ord blev Bogstaverne gradvis mindre
indtil Slutningen næsten var en ulæselig
Streg. I Skriftens mindste Enhed , i
Stavelsen, viste denne Tendens sig, og
ikke mindre i Helheden: — de første
Linier vare fast barnlig stort skrevne
i Sammenligning med de sidstes smaa
bitte Træk , der næsten krøb ind i sig
selv.

Forovrig skortede det ikke helt paa
gode Egenskaber. Skriften var ikke spids
og kantet, men yndede de godmodige
Curver, og overflødige kjækt slyngede

KONVOLU TTEN

79

Streger vidnede om Phantasi og Lune.
Initialerne vare prægede af en Del Skjøn-
hedssands. Man kunde heller ikke nægte
Grundstregernes Energi sin Agtelse, men

rigtignok udartede denne Energi ofte til
Hensynsløshed ja endogsaa til Brutalitet.
Denne ganske vist meget ufuldstændige
Analyse blev efterhaanden bekræftet og
fuldstændiggjort ved andre Breve. Imid-
lertid rykkede jeg ogsaa frem i min in-

80 KONVOLUTTEN

tensere Kjendskab til Forsøgsobjektet og
kunde snart verificere mine delvis hypo-
ihetiske Forklaringer. Xaar jeg f. Ex. af
den diminutive Sitren i alle Skrifttegnene,
som kun lod sig paavise ved Hjælp af
Forstørrelsesglasset, havde sluttet mig til
en næsten frygtelig Sandselighed , saa
befandt min Erfaring sig i fuld Over-
ensstemmelse medTheorien. Og det viste
sig ogsaa mer og mer, at det havde sin
Rigtighed med Gjerrigheden og Penge-
gridskheden.

Jeg fandt , at det var en særdeles
morsom, men ogsaa en meget kostbar
og noget anstrengende Maade at studere
Graph ologi paa.

Men hvorledes forligedes denne Liais-
son med mit Venskabsforhold til Ankjær ?

-Erlig talt: Tanken om, hvad der vel
maatte være forefaldet mellem ham og
Mimi, satte mig ikke mange graa Haar
i Hovedet. Og det med Rette: thi jeg
kunde jo alligevel ikke indbilde mig at
være »den første Kjærlighed c. Mimis

KONVOLUTTEN 8l

aabenbart l)etydeh'ge Erfaring i Elskovs-
sager tillod slet ikke en saa behagelig
Illusion at komme op hos mig. Altsaa,
hvorfor ikke han saa godt som en An-
den? Ja, jeg maa endogsaa tilstaa, at
jeg i Begivenhedernes Gang bemærkede
en mystisk Sammenhæng, der behagede
mig ikke saa lidt. Det var ligesom en
høiere Styrelse. Jeg anede en Elskovs-
dæmons intrigevævende Haand. Aaben-
bart havde hun i Brevet fra Warschau
løst deres Forbindelse. Ganske natur-
ligt: — den længere Adskillelse og de
nye Omgivelser havde ladet hende op-
dage sin Kjærligheds Død. Xaar jeg
gjenkaldte i min Erindring, hvorledes han
havde siddet der med det aabne Brev i
Haanden , naar jeg saae hans smertelig
fortrukne Ansigtstræk for mig, naar jeg
tænkte paa hele hans Adfærd hin Aften :
— saa nærede jeg ikke den ringeste
Tvivl om dette Punkt. Nu belænke
man, at netop hint Brev, der gjorde
Ende paa et overlevet Kjærlighedsfor-
6

S2 KONVOLUTTEN

hold, ledede mig, den nye Mand, paa
hendes Spor — og saa ^•il man paastaa
at der ikke gives en Elskovsgud !

Imidlertid, den Virkning havde dog
vort Forhold, at jeg omgikkes mindre
med Ankjær end før og aldrig overfor
ham næ^•nede Mimi, ligesom han heller
ikke omtalte hende.

Man vil derfor finde det begribeligt,
at jeg blev meget og alt andet end be-
hagelig overrasket, da jeg en Aften midt
i Januar traf sammen med min Ven hos
min Elskerinde.

Jeg aflagde hende efter Forestillingen
et Besøg paa hendes Værelse i Theatret.
Dette var imod min Sædvane, thi vi
vare meget forsigtige. Men hun havde
taget sig saa allerkjæreste ud i sit Rococo-
kostume, at jeg ikke kunde modstaa min
Lyst til strax at se hende; og denne
Bevæggrund skaffede mig da ogsaa hen-
des Tilgivelse. Vi havde neppe haft Tid
til at bringe dette Pimkt i Orden , før
Pyntekonen rakte et Kort ind. Trods

KONVOLUTTEN 5^

den overordentlige Evne til Selvbeher-
skelse, som jeg kjendte hos Mimi baade
fra hendes Skrift og fra vor personlige
Omgang, bemærkede jeg, at hun blev
urolig, da hun læste Navnet, og et Øie-
blik ikke var enig med sig selv om,
hvordan hun skulde forholde sig. Dog
fattede hun sig snart og bad hende lade
Herren komme ind.

Det var Ankjær, der viste sig i Døren.

Sandsynligvis var han bleven dragen
der op af det samme Motiv, der havde
ledet mig, og uden Tvivl blev han ikke
mindre ubehagelig overrasket end jeg
ved dette uventede Møde. Mimi vilde
forestille os for hinanden, men vi vexlede
llaandtryk som gamle Bekjendte.

— Aa, de Herrer kjender hinanden?
udbrød Mimi , det er jo prægtigt ! Ja
det er sandt, nu husker jeg ogsaa, at De
har talt om Hr. Ankjær.

Der blev nu snakket om vStykket, som
var mindre end middelmaadigt men dog
fik vor høisindede Tilgivelse, da det
6*

84 KONVOLUTTEN

havde givet Mimi Leilighed til et virke-
lig fortrinligt Spil og — hvad der vist-
nok var os begge vigtigere , til et Par
Toiletter, der lod hendes nydelige Figur
vise sig paa den fordelagtigste Maade.
Da delte Thema var udtømt, anbefalede
jeg mig; thi den hele Situation var mig
ikke hyggelig. Dette Paaklædningsrum
var afgjort for lille til tre ! — Min og
Ankjærs gjensidige Holdning var trods
al tilsynebaaren Ugenerthed fuld af lu-
rende Mistro, og hvad Mimi angaar, saa
kunde jeg godt mærke, at hun ønskede
os begge paa Blocksbjerg.

Saa gik jeg da hjem, meget utilfreds
med vSlutningen paa denne Aften, som
jeg havde tænkt mig ganske anderledes,
og fuldstændig i Vildrede med Hensyn til
Sagernes virkelige Stand, som dog syntes
at være en anden, end jeg havde antaget.

At Ankjær kunde opsøge Mimi paa
hendes Theaterværelse rimede sig kun
slet med et brudt Elskovsforhold. Des-
uden saae han i mig aabenbart en Rival.

KONVOLUTTEN

85

Han haabede altsaa endnu. Havde der
maaske hidtil kun været lidt Courtoisie
og saakaldet Venskab dem imellem, som
han mente at kunne lede over i en liden-
skabeligere Bane? Maaske havde hans
Nedslaaelhed paa hin Aften kun været
en Følge af de polske Triumpher, som
hendes Brev sagtens var fuldt af. Thi
en Elsker tillader jo aldrig, at den Til-
bedte morer sig, naar han ikke er med.
Saa havde jeg altsaa slaaet ham af
Marken. Ganske vist uden mit Vidende.
Og dog var Sagen mig lidt pinlig. Thi
han lod til at stikke dybt deri, og var
overhovedet en lidenskabelig og noget
sværmerisk Natur. Men netop af den
Grund trøstede jeg mig atter med den
Tanke, at han ved min ubudne Mellem-
komst var bleven skaanet for alvorlige
Skuffelser og virkelige Farer, som han
ellers ikke var undgaaet.

V

iiLt Par Dage derefter sad jeg i mit
Arbeidsværelse, behagelig sysselsat med
at slubre min Eftermiddagskaffe og ryge
en Cigar, da Ankjær traadte ind.

Hans Ansigt sagde mig strax, at det
Opgjør — for at tale moderne — fore-
stod, som jeg egentlig halvt om halvt
havde været belavet paa, siden jeg havde
truffet ham paa hendes Værelse.

Jeg bød ham en Cigar. Han afslog den,
omtrent som en Araber vilde afslaa Brød
og Salt fra en Fjendes Ilaand. En Kop

QO

K o N V O L U T T 1

Kaffe gik det ikke bedre. Jeg var nu
ganske vis paa, at der vilde komme noget
Alvorligt.

Han satte sig i Sofaen. Selv sad, eller
rettere lømlede jeg i min amerikanske
Gyngestol, hvor jeg pleier at indtage min
Eftermiddagskaffe. Godt og vel et Minut
sad han uden at sige et Ord og tyggede
paa sin Knebelsbart, som det var hans
Vane, naar han var i slet Humør, og
navnlig naar han ikke rigtig vidste, hvor-
dan han skulde gribe en Sag an.

Saa brød det pludselig ud af ham : —

— De har bedraget mig.

Jeg foer heftig op — for saa vidt dette
lader sig gjøre i en amerikansk Gynge-
stol, et Meubel, der ingenlunde begun-
stiger pathetiske Stillinger.

— Bedraget? hvad skal det siger

— Den Gang — med Konvolutten.

— Hvordan det? Jeg bad Dem om
den, og De gav mig den. Jeg ser ikke
engang nogen Mulighed for Bedrag der.

— Maaske dog. De lod nemlig, som

KONVOLUTTEN gi

om Grunden til, at De ønskede at eie
denne Konvolut; kun var en Samlerliden-
skab ... De stillede endogsaa to saa-
danne til min Disposition.

Jeg bed mig i Læben ved denne spy-
dige Omtale af min unægtelig keitede
Opførsel.

— Jeg kan meget godt huske det ,
men naar De ikke er tilfreds med det
— ja, jeg beklager meget, men en tre die
kan jeg virkelig ikke stille til Deres Dis-
position.

Jeg sagde dette i en paatagen lige-
gyldig Tone, idet jeg lænede mig magelig
tilbage og dampede stærkt, i det Haab
ved denne, som det syntes mig, vellykkede
og dristige Vending at have maskeret
min Forlegenhed. Men jeg forregnede
mig.

— En tredie — Samlerlidenskab,
eller Lidenskab overhovedet? spurgte han
ironisk.

— Ingen af nogensomhelst Art, og jeg
inaa lilstaa, at jeg forstaar ikke med

92

KONVOLUTTEN

hvilken Ret De udspørger mig i denne
Tone, svarede jeg, idet jeg nu ansaae
det for bedst at tage min Tilflugt til
Heftighed.

— De sagde den Gang, gik Ankjær
videre, uden at tage Notits af min sidste
Bemærkning, at De ikke kjendte Haand-
skriften paa hin Konvolut.

— Jeg veed ikke længer, om jeg har
sagt det. I alt Fald kunde jeg have sagt
det.

— Saa ? De paastaar altsaa endnu at De
ikke veed, hvem der har skrevet det Brev?

— Xei, slet ikke. Jeg har sagt, at
jeg ikke vidste det. Nu veed jeg meget
godt, at Brevet var fra Frøken Jensen,
som jeg den Gang aldrig havde set.

Ankjær reiste sig med en Vredesglod
paa Kinden og med et foragteligt Smil
om Læben.

— Og det vil De bilde mig ind ?
Ogsaa jeg var sprunget op fra den

upathetiske Amerikaner og mdtog (som
jeg haaberji en værdig Stilling.

KONVOLUTTEN

93

— Jeg vil ikke indbilde Dem Noget,
og jeg maa gjentage —

Men han af brod mig :

— Ja vel, jeg veed nok — De vil
sige, at jeg maa tro Dem paa Deres Ord.
Men betænk dog: De kommer til mig
og ser paa mit Bord en Konvolut, der
fængsler Dem saadan, at Deres Distrak-
tion er ganske paafaldende. De kan ikke
vende Blikket fra den. Endelig beder
De mig om at give Dem Konvolutten,
en i og for sig ganske værdiløs Gjen-
sland, og De angiver en Grund for denne
Begjæring, om hvilken De strax efter
maa tilstaa, at den kun var et Paaskud.
De angiver saa en anden Grund — en
meget besynderlig — naa, hvorfor skulde
den ikke ligesaa godt kunne være et
Paaskud ?

— Fordi jeg siger Dem, at den ikke
er det.

— Naa ja — det gjør De jo rigtig-
nok, men . . . hm . . . saa viser det sig,
nogen Tid derefter, at De besøger den

94

KONVOLUTTEN

Dame, der har sendt mig det Brev, alt-
saa kj ender hende personlig og —

— Jeg har jo udtr}kkelig sagt Dem,
at jeg først senere lærte hende at kjende

— hos Skuespiller Rungs, hvis De gjeme
vil -vnde det.

— Hm. Ja men — ja, det kan jo
være . . . Herre Gud, jeg vil jo gjerne
tro Dem . . .jeg beder Dem blot for-
klare mig, hvilken .speciel Interesse da
denne Konvolut saa kunde have for Dem

— jeg forlanger det af Dem som Ven,
jeg kan forlange det ... De spurgte
før, troer jeg, med hvilken Ret — nu,
jeg har virkelig en Ret, som De maa
anerkjende, for den, der har skrevet de
Linier, er — min Forlovede.

— Deres Forlovede ! udbrød jeg og
traadte et Skridt tilbage.

— Ja, Frøken Jensen og jeg har været
hemmelig forlovede allerede i tre Maa-
neder.

Heldigvis saae han ikke paa mig, da
han sagde det , men stirrede ned paa

KONVOLUTTEN

95

Tæppet. Han havde vel en pinlig Fø-
lelse af, at han røbede en vis Mistillid
til sin Forlovede.

Hvad mig angaar, saa var jeg som
Himmelfalden. Hans Forlovede ! og hun
ventede mig om faa Timer til et Besøg,
der rimeligvis vilde have varet den halve
Nat. »Vilde have« — thi det var mig
strax klart, at dette Besøg ikke maatte
finde Sted, at hele vort Forhold maatte
være til Ende. — Og derved følte jeg,
at jeg var lidenskabelig forelsket i denne
Sirene. Jeg var derfor slet ikke i Stem-
ning til at nyde den videnskabelige Tri-
umf, som jeg feirede : thi jeg havde jo
nu det bedste Bevis paa den formodede
Falskhed i hendes Skrift.

— Ja , det forandrer jo ganske vist
Sagen, mumlede jeg.

— Nu?

Han betragtede mig forventningsfuldt.

— J^i J6g "^'il jo gjerne stille Dem til-
freds, begyndte jeg — men det kan jeg
kun gjøre, naar De vil skjænke mig Til-

g6 KONVOLUTTEN

tro. Thi det forholder sig ganske som
jeg sagde. Jeg kjendte virkelig ikke
hendes Haandskrift — jeg havde aldrig
set en, der lignede den — netop derfor
var den mig paafaldende — ved sin Extra-
vagance ... og saa ønskede jeg at have
den i min Samling.

— Ja, men denne Samling — kunde
De dog gjerne vise mig.

Dette Forlangende satte mig i den
største Forlegenhed. Thi i Samlingen
laa jo alle de Breve og billets doux,
som jeg havde modtaget fra hende. Min
Sindstilstand maa have præget sig tydelig
i mit Ansigt og tilstedte i hans Øine kun
een Udtydning. Hans Blik lynede, Læ-
berne krummede sig foragtelig. Jeg ind-
saae, at det var et farligt Øieblik. Endnu
et Par Sekunder, og der vilde falde Ord,
som vi begge kunde komme til at angre.
Jeg i det mindste vilde ikke gjerne ud for
Haanden med ham. For det Første, fordi
jeg nødig skyder Nogen, især en Ven;
for det Andet, fordi jeg endnu nødigere

KONVOLUTTEN

97

lader mig skyde, det være sig af en Ven
eller en Fjende.

— Min Samling? sagde jeg, med en
hurtig Beslutning, og saae rolig paa ham.
Ja, den skal De naturligvis faa at se.

Jeg gik hen til mit gamle Chatol, der
befandt sig i Baggrunden af Værelset,
og mens jeg langsomt tog mit Noglebundt
op af Lommen og søgte Nøglen frem,
overveiede jeg, hvordan jeg vel kunde for-
hindre, at han saae hendes Breve, som laa
underst. Jeg vendte Ryggen tilAnkjær;
han stod og bladede i et Tidsskrift, som
laa opslaaet paa Bordet. Allerede medens
jeg med venstre Haand trak Skuffen ud,
fingrede den høire i Mappen og fandt
lykkelig den omtalte tomme Konvo-
lut, som jeg saa paa maa og faa stak
ind mellem de første Skriftstykker. Saa-
ledes brugeliggjort blev nu Mappen om-
hyggelig som en Skat baaren hen og givet
min Ven til Gjennemsyn.

Temmelig snart maatte han overtyde
sig om, at han ikke havde med en sæd-

98

KONVOLUTTEN

vanlig privat Brevsamling al gjøre. Thi
mange Breve vare slet ikke stilede til
mig selv , og der fandtes ogsaa flere
tomme Konvolutter, saadanne som den,
han havde overladt mig. Desuden var
der saavel paa disse som i Randen af
Brevene sat allehaande Tegn med rød
og blaa Blyant. Da han saa fandt corpus
delicti forsynet med slige kabbalistiske
Tegn, erklærede han sig, synlig lettet,
for at være ganske overbevist og bad
mig paa sin elskværdigste Maade om
Forladelse for sin Mistillid. Jeg for-
sikkrede ham, at jeg slet ikke var for-
nærmet. Jeg fandt hans Optræden ganske
forstaaelig og vilde sikkert i hans Sted
have handlet ligesaadan.

Gjeme havde jeg nu taget Brevsam-
lingen fra ham, men han blev ved at
blade i den, og jeg maatte have Taal-
modighed.

Og nu først, da jeg atter laa henstrakt
i min Amerikaner og holdt eet Øie med
ham og hans Bevægelser: — nu først

KONVOLUTTEN"

99

vaagnede den Tanke, hvor sørgeligt det
vilde være, om dette prægtige Menneske
skulde blive et Bytte for saadan en Vam-
pyr og tilfalde hende med Legeme, Sjæl
og Pengepose! Hvorledes kunde jeg for-
svare at lade det ske? Jeg selv havde
ganske vist ikke bedraget ham, men han
var bleven bedraget med mig, og Pligten
bød mig at forhindre dette Ægteskab.
Men hvordan skulde jeg bære mig ad
dermed? Ligefrem sige ham, hvordan
det forholdt sig? det syntes at være den
eneste Vei, og den var lukket for mig.
Kompromittere den Kvinde, der havde
hengivet sig til mig — umuligt I Ilun
var ganske vist en afskyelig Forræderske
— men mod ham; jeg hverken kunde
eller vilde forraade hende. Saaledes
stod det i alt Fald i det ene Øieblik for
mig. I det næste trængte rigtignok Fore-
stillingen om hans Fare og mit Ansvar
sig saaledes i Forgrunden, at det fore-
kom mig at være ubetinget rigtigt hen-
synsløst al aa1)enbare Sandheden for ham

KONVOLUTTEN

Og ikke skaane den skjændige Kvinde med
en Stavelse. Hvad der vilde paalægge
mig Taushed var dog til Syvende og
Sidst kun en Fordom , medens Moral-
budets Ret var klar og uanfægtelig. Men
om man ogsaa nok saa underdanig kysser
Fomuftmoralens guddommelige Segl, man
bliver dog ikke saadan i en Haande ven-
ding fri for sin nedarvede ridderlige
Ærescodex; og hvor denne kommer i
Strid med hint ophøiede Dokument, der
staar Sagen allerede ret betænkeligt. Saa-
ledes stod den hos mig, og jeg traf snart
den Afgjørelse, at det dog ikke var mig
muligt i denne Sag at frygte Gud og
følge Lande veien, men at jeg maatte se
at finde en eller anden Gjensti.

Imidlertid syntes Ankjær bestandig at
interessere sig mere levende for Brev-
samlingen. Det faldt mig endog.saa ind:
gid han vilde blade til Slutningen og se
hendes Breve! Men saa besindede jeg
mig paa, at jeg dog ikke kunde tillade
ham at læse dem, saa at han derved kun

KONVOLUTTEN IQI

vilde faa et irriterende Rids i Huden i
Stedet for det helbredende chirurgiske
Snit.

Jeg betragtede hans Ansigt, saaledes
som han stod der bøiet over Bladene ;
det var aldrig forekommet mig aandrigere
og sjælfuldere. Reflexerne af de for-
skjellige Breve flagrede hen over det :
nu Rosagløden af en Damebillet, nu det
Blaa fra en eller anden Forretningsmands
Conceptark, nu den graa Skygge af et
Skriftstykke fra længst afdøde Tider, nu
endelig det lyse Skjær fra moderne El-
fenbenspapir. Men endnu mærkeligere
var det at iagttage, hvorledes ogsaa aande-
lige Reflexer af disse Breve syntes at fare
hen over hans Ansigtstræk. Thi snart
smilede Øiet velvillig, snart dirrede den
store Næsefløi ligesom af Lede, snart
pressede de smalle Læber sig energisk
sammen — og dog kunde jeg se, at han
ikke læste i Brevene. Det kunde altsaa
ikke være Indholdet, der afspeilede sig.
Jeg gad nok vide, tænkte jeg, hvilke

KONVOLUTTEN

Tanker han gjør sig om de forskjellige
Skrifter, det vilde vist være ret kuriost
for en Grapholog.

Næppe havde jeg tænkt det, saa ka-
stede han et Brev fra sig med en Be-
vægelse, som om han havde rørt ved
noget Urent.

— Det var dog en væmmelig Skrift,
udbrød han, aabenbart ganske uvilkaarlig.

Jeg skyndte mig at tage Brevet og
saae til min største Overraskelse, at det
var et af Pragi stykkerne i min Samling.
Det skrev sig fra en fræk Bedrager, der
til Held for sine Medmennesker nu sad
bag Laas og Slaa.

— Aa ja, den er jo ikke videre kjon.
Men se engang dette her — det er en
smuk Haand — ikke sandt ?

Jeg rakte ham et Brev, hvis Skrift en
Uind^^et efter mit Skjon maatte finde
usædvanlig smuk, men hvor der lurede
mange daarlige Egenskaber mellem Bog-
staverne: et rigtigt graphologisk -blåtet
atr^uis siib Jierba<^.

KONVOLUTTEN

[O3

Ankjær saae flygtig paa Brevet, skjød
det fra sig og rystede paa Hovedet.

— Jeg sjTies ikke synderlig om den . . .
Men se her, udbrød han livlig, idet han

greb et andet Brev — denne Haandskrift,
er den ikke prægtig? ikke videre tydelig,
men herlig !

Hans Ansigt lyste formelig op.

Det var i Virkeligheden saa temmelig
* Kragetæer«, men de udstedte et sjelden

I04

KON VO LUTTEN

gunstigt Vidnesbyrd om Brevskriverens
Chaxakter.

Jeg stirrrede maalløs paa ham. Hvilken
overnaturlig, eller rettere netop natur-
1 i g Begavelse for Graphologi ! Hvad en
af os Andre først havde fundet efter lang-
varige Studier og møisommelige Sammen-
ligninger, understøttede af ophobede Er-
faringer — det havde dette Menneske
ved første Blik! Og med alt det syntes
han ikke at have nogen Anelse om sin
Trolddomsmagt.

Xei, afgjort ikke. For nu kastede han
sig paa Sophaen, lænede sig tilbage og
begyndte, uden at se paa mig: —

— De er forundret, og De har Ret . . .
Det er naturligvis noget ganske Subjek-
tivt, og jeg tillægger det aldeles ingen
Værd . . . Men underlig nok, den for-
skjellige Maade, hvorpaa min Natur re-
agerer paa forskjellige Haandskrifter, er
Noget, som jeg slet ikke kan gjøre mig
fri for . . . Det har jeg saamænd faaet
at føle, for jeg har god Grund til at

KONVOLUTTEN

105

ønske denne Idiosynkrasi, eller hvad De
nu kalder den, Pokker i Vold !

Jeg stirrede paa ham, begjærlig efter
en nærmere Forklaring.

— De har naturligvis elsket? spurgte
han pludselig.

Jeg bekjendte med et Smil, at jeg
ikke altid var af Sten.

— Nu vel, vedblev han livlig, saa tænk
paa den Henrykkelse, den uudsigelige
Lyksalighed, naar Postbudet bragte Dem
et Brev fra Deres Elskede . . . Eller —
De træder ind i Deres øde Ungkarle-
værelse — —

Naa, naa, tænkte jeg, jeg synes saa-
mænd her er ganske gemytligt ! — Men
den uhøflige Gjæst fantaserede videre,
uden at ane min Fornærmelse.

— Hvad er det, der har forvandlet
det, lyst op, gjort det til et Hjem ? Der
paa Bordet — der ligger det Brev, De
saa længe har smægtet efter.

Man kan mærke, han skriver Noveller,
tænkte jeg, men hvor vil han egentlig hen ?

|06 KONVOLUTTEN

— De Styrter hen til det, De holder
det længe i Haanden, De kan ikke be-
slutte Dem til at aabne det, De staar
fortabt i Beskuelsen af de elskede Skrift-
tegn, De bedækker Konvolutten med
Kys —

Han tav og lukkede næsten Øinene.
Hænderne havde han foldet bag Nakken
og saaledes sad han vel et Minuts Tid,
tilbagelænet, fordybet i sine Tanker eller
Drømmerier , medens jeg var meget
spændt paa, hvad der -s-ilde komme. Saa
bøiede han sig frem, og endnu bestandig
uden at se paa mig sagde han med et
sammenbidt Udtrj'k : —

— Xu kan De tænke Dem min For-
bandelse : — Jeg kan ikke holde ud at
faa et Brev fra min Forlovede.

— Hvad for Noget? De kan ikke —
Jeg rettede mig saa pludselig op, at

jeg nær var gaaet paa Hovedet med min
upathetiske Amerikaner, og gloede næsten
forfærdet paa ham.

— Ja vel, saadan forholder det sig.

KONVOLUTTEN IO7

sa<^de han og nikkede med et rasende
Blik paa Brevbunken. — Blot jeg ser
hendes Udskrift paa Konvolutten, saa
falder der en Skygge over mig — en
uimodstaaelig Følelse af Angst og Uvillie
gjennemg}^ser mig — —

— Besynderligt ! mumlede jeg.

I dette Øieblik lyste den Tanke op
som el Lyn : dér er Udveien ! Xaar han
studerer Graphologi, er han reddet. vSaa
maa han opdage hende. Egentlig har
han jo allerede gjort det ; han veed kun
ikke af det.

Jeg maa her bemærke, at i min Haand-
skrift forekommer Egoismesløifen ganske
vist temmelig hyppig antydningsvis, ja
optræder som et Undtagelsestilfælde end-
ogsaa i sin fuldkomne Form; men at de
centrifugale Pennestrøg , der vidne om
Enthousiasme og Evne til at hengive sig
for en Idé langt ere de oveneiende. Saa-
ledes ogsaa nu, da jeg opdagede hans
vidunderlige ubevidste Færdighed. Min
første Tanke havde været den temmelig

I08 KONVOLUTTEN

uværdige : Gud ske Lov, at han ikke
studerer Graphologi , for han vilde da
sætte mig ganske i Skygge ! Men den
Idé , at naar denne Naturbegavelse blev
skolet og rettelig anvendt, saa maatte den
kunne hjelpe ham ud over den Fare,
som han nu var hildet i, denne af uin-
teresseret Vehnllie indgivne Tanke jog
strax hin egoistiske Overveielse paa Flugt.
Ja Forestillingen om hvad vi vilde kunne
udrette i Forening, han med sit intuitive
Blik , som ikke engang Kjærligheden
kunde blinde, og jeg med min solide
deduktive Methode — hvorledes vi til-
sammen vilde kunne fremme den nye
Videnskab til vort Fødelands Hæder —
denne Forestilling gjorde mig ganske
enthousiastisk.

Spillede maaske ubevidst den Bagtanke
med : — naar han som en Folge deraf
bryder med hende, saa er der Intet til
Hinder for , at hun vedbliver at være
min Elskerinde? Hvo veed? Der gives
Rudimenter af Egoismesløifen . der ere

KONVOLUTTEN IO9

saa bitte smaa, at de kun vise sig under
et skarpt Forstørrelsesglas.

Ankjær sad imidlertid endnu bestandig
foroverboiet og grundede over sin Van-
skjæbne, som han jo ganske vist havde
paa sin Elskerbane, men ikke i den Form,
som han formodede. Tvertimod ; — hvad
han betragtede som sin Forbandelse, var
givet ham til et Redningsmiddel. Saa-
ledes miskjeude vi ofte vor bedste Ven!

— Det er en Slags Forrykthed, om
De vil, sagde han. Jeg har tidt nok
selv kaldet det saadan, men hvad hjelper
det? Jeg kan ikke befri mig for det.

— Nei, som en Forrykthed betragter
jeg det slet ikke, svarede jeg. Det kan
jo lede vild i det enkelte Tilfælde, men
— man skal ikke helde Barnet ud med
Badevandet.

— Hvad? De mener virkelig, at —
det ikke er helt grebet ud af Luften ? —
at der kan være nogen Betydning i den
Følelse, jeg har overfor Haandskrifter ?

— Ja ganske vist mener jeg det. —

110 KONVOLUTTEN

Skrifttrækkenes Forskjellighed kan jo
ikke bero paa Tilfældighed. De maa nød-
vendigvis afspeile Individualiteten — paa
en eller anden Maade — det kommer
kun an paa at afrette den instinktive
Følelse, som vi alle have mer eller min-
dre, men De aabenbart har i en næsten
enestaaende Grad — at tvinge den til at
yttre sig præcist , i Stedet for vagt og
almindeligt, opdrage den ved Iagttagelser
og Forsøg og saaledes lidt efter lidt
naa til almindelige Regler for Skrift-
tydning.

— Ja, hvis det var muligt !

Ankjær saae op med det skjønne Lys-
glimt i Blikket, der synes at aabenbare
hele Rækkevidden af en ny Idé. Rig-
tignok gled der umiddelbart derefter en
Skygge over hans Træk, hvori jeg saae
en Frygt for, hvad der vel maatte komme
for Dagen ved en saadan Skrifttydning.
Men Skyggen forsvandt igjen. Lyset i
Øiet blev intensivere; jeg saae, at (Jni-
sten havde fænget.

KONVOLUTTEK

— Aa, udbrod han og vendte sig plud-
selig om imod mig, saa er det derfor,
at De har anlagt denne Samling.

— Ja, netop.

— Det er en stor Tanke ! Men om
det kan lykkes at finde saadanne almin-
delige Regler — ?

— Det kan lykkes, for det er allerede
tildels lykkedes, sagde jeg, idet jeg ryk-
kede nærmere hen til ham. Og nu be-
gyndte jeg at fortælle om Graphologien,
om dens famlende Begyndelse hos Goethe
og Lavater og om dens egentlige Be-
grunder Hippolyte Michon.

Af denne conversationsmæssige Rede-
gjorelse blev der snart et helt Foredrag,
og dette forhandlede sig atter til en
grundig Undervisning, forbunden med
praktiske Forsøg og illustreret ved Skrift-
prover. Vi forsøgte Speilskrift, skrev
med begge Hænder samtidig og med en
Blyant mellem Tænderne, og konstaterede
ders-ed, at der ogsaa i denne neppe læse-
lige Skrift havde bevaret sig visse indi-

KONVOLUTTEN

viduelle Eiendommeligheder, der altsaa
ikke kunde bero paa Haandens Struktur.

Aldrig har ^^stnok en Mester i en
hemmelig Videnskab haft en i^Tigere og
mere begavet Lærling, end ieg havde
det hin Aften.

Jeg lod Aftensmaden hente fra en Re-
stauration, og vi fortærede den midt i
Archivet, med Loupen i den ene Haand
og et Stykke Smørrebrød i den anden.

Netop paa dette Klokkeslet ventede
Mimi mig.

Jeg maatte smile ved Tanken om, at
medens hun bestandig blevutaalmodigere,
studerede hendes Elsker Graphologi med
hendes Forlovede — og det i den Hen-
sigt at afsløre hendes Charakter for ham.

Forøvrig lod jeg ikke et Ord falde om
hendes Skrift. Langt bedre, at An-
vendelsen kom af sig selv. Komme
maatte den jo, og det meget snart, naar
han befandt sig paa denne Vei og skred
frem med saadan Iver.

Det var sent ud paa Natten , da vi

KONVOLUTTEN

"3

skiltes. Jeg gav ham Michons Værk med
og tillige nogle Optegnelser, som jeg selv
havde gjort og foreløbig kunde undvære.
Navnlig af de sidste ventede jeg mig en
gavnlig Virkning. De indeholdt mine
Iagttagelser om Skrifttrækkenes Sittren og
dette Phænomens formodentlige Betyd-
ning og endnu andre Bemærkninger, hvis
Anvendelse paa Mimi laa lige for.

Da jeg saae ham gaa ned ad Gaden,
sagde jeg til mig selv: ^?Ian er frelst U

VI

^&

Jtindnu før jeg gik til vSengs skrev jeg
til Mimi, for al forklare, hvorfor jeg ikke
var kommen. Jeg fortalte, at jeg havde
haft Besøg og af hvem. Jeg havde ikke
villet undskylde mig af Frygt for at vække
den bereltigede Mistanke, at jeg havde

Il8 KONVOLUTTEN

et Kjærlighedsforhold, hvilket saa kunde
have ført til andre Opdagelser, der for
hendes egen Skyld for enhver Pris maatte
undgaaes.

Den følgende Aften fik jeg Svar. Mimi
var meget tilfreds med min Forsigtighed.
Denne var især paa sin Plads overfor
vor Ven, Ankjær, der bildte sig ind, at
hun vilde ægte ham. ^Og hvem veed,
hvad jeg gjør, naar du bliver mig utro,«
tilføiede hun med sin raffinerede Falsk-
hed, ilgaar troede jeg allerede, du var
det, og jeg græd meget i de lange Vente-
timer.«

Jeg tilstaar, at mit Hjerte bankede sødt
ved Tanken om disse Længselstaarer,
skjøndt min Hjerne meget godt vidste,
at de kun vare opfundne ^m usum Del-
phini-.

laften skal jeg desværre ud, men
imorgenaften venter jeg dig bestemt,«
vedblev hun. Og nu fulgte Slutningen,
der overraskede mig mest og siden gav
mig meget at tænke over.

KONVOLUTTEN

S Men hvad er dog det for Taabelig-
heder, som du har proppet vor Ven An-
kjær fuld af? Du har fordreiet Hovedet
helt paa ham med din — naa ja, det
skrækkelige Navn har jeg naturligvis
glemt. Det vilde rigtignok være net!
Saa maatte man jo være bange for at
give noget Skriftligt fra sig. Men jeg
er ikke bange, og du vil endnu faa mange
Billetter fra mig, skjøndt jeg rigtignok
foretrækker den personlige Omgang for
den skriftlige. Altsaa imorgen — og
rigtig tidlig ! Din Alimi. <

»Imorgen Aften venter jeg dig bestemt«:
og »imorgen og rigtig tidlig'j — det var
Opfordringer, der manede mig om at
tage en hurtig Beslutning. Det stod fast,
at jeg ikke et Øieblik kunde fortsætte
mit Forhold til Ankjærs uværdige Brud.
Heldigvis var jeg en Uge senere indbudt
til Jagt af en Godseier, og jeg vidste,
at jeg vilde gjore den landlige Peber-
svend en Fornøielse, naar jeg indfandt
mig tidligere.

I20 KONVOLUTTEN

Jeg skrev altsaa til hende, at jeg alle-
rede imorgen lidlig maatte reise paa Lan-
det til min Ven Godseieren. Jeg havde
lige faaet et Telegram fra ham og kunde
ikke godt sige nei ; men jeg vilde tælle
Dage og Timer , til jeg igjen var hos
hende.

Det sidste var ikke blot en Frase —
desværre. Jeg længtes rasende efter
Mimi.

Xaar jeg stod paa min Post og ikke
burde have andet end Jægertanker, det
vil sige slet ingen Tanker, men desto
mere Sandser, saa tænkte jeg mig Ankjær
siddende mellem Brevbunker, fordybet i
graphologiske Undersøgelser. Jeg fore-
stillede mig, at jeg kunde se paa hans
Ansigt, hvorledes Giften begyndte at
virke — den helbredende Erkjendelses-
gifr. Det Brev, som han havde i Haan-
den — kun altfor godt kjendte jeg dets
Skrift ! Ogsaa Udtrykket i hans Ansjgt
kjendte jeg — det var det Træk fra den
Gang, da jeg stod i Salonen og han sad

KONVOLUTTEN 1 21

i sit Studereværelse og betragtede Brevet.
Kun var Udtrykket af Uvillie endnu skar
pere, og den dybe Kummer var trængt
tilbage af Harme. Nu greb han en Loupe,
undersøgte Skriften nøie og kastede saa
Brevet paa Bordet med et ubeskriveligt
Udtryk af dégont. Ja, der var ingen Tvivl :
han maatte opdage hendes sande Cha-
rakter. At gjøre det og at hæve sin
Forlovelse maatte for saa fin en Natur
som hans være et og det samme . . .
Og det vilde ske snart I

Men saa — hvad hindrede mig saa i
at fortsætte vort Forhold? Thi skjøndt
Pokker skulde have Mimi til Hustru, saa
var hun henrivende, ja uforlignelig som
Elskerinde. Naturligvis, kun for den,
der følte sig stærk nok til ikke at lade
sig indfange. Det er en Fordel, der
heller ikke bør undervurderes ved en
Elskerinde, at man kan forlade hende
uden Samvittighedsnag. Forøvrig vilde
hun efter al »Sandsynlighed komme mig
i Forkjøbet, naar hun havde faaet en rig

122 KONVOLUTTEN

Mand i sine Garn — en, der ikke havde
graphologisk Instinkt! Men indtil da
vilde der kunne findes mange nydelsesrige
Timer, naar vi søgte dem sammen.

En ung Fasans Timeglas maatte ubøn-
hørlig være udrundet, ellers vilde den
vel neppe være falden som Bytte for
saadan en Jæger. Ikke, at jeg just skulde
være en daarlig Skytte — tvertimod ; men
ved denne Leilighed havde jeg saavist
ingen Jagtlykke fortjent. Fasanen blev
sendt til Mimi og indbragte mig om-
gaaende en munter Takkeskrivelse.

Det var de Skrifttræk, der fik den
brave Ankjær til at gyse; og jeg — jeg
gjøs ogsaa, men af sygelig Længsel. Hun
var lyslevende tilstede i disse Træk — be-
sluttet, snu, energisk, lunefuld, godmo-
dig, vittig, hensynsløs egoistisk, forfænge-
lig og ærgjerrig, lidenskabelig og kjølig
selvbeherskende , vellystig sittrende —
et Slangebundt af Modsigelser, en Kvinde !
Hvor ofte havde jeg ikke haft et Brev fra
hende i Haandeti og under Loupen ; —

KONVOLUTTEN

men her, paa det fremmede Sted, virkede
det helt anderledes: det blev en Tn^lle-
formel, gjennem hvilken hendes Væsen
magisk strømmede over i mit. Jeg var
besat, jeg holdt det ikke længer ud, men
pakkede min Kuffert og reiste m.ed det
første Tog til Kjøbenhavn.

Og hvad vilde jeg saa der? Jeg kunde
jo dog ikke besøge hende. Xei, men
jeg kunde i alt Fald se hende — i
Theatret; og derhen kjørte jeg ogsaa di-
rekte fra Banegaarden. Jeg kom midt i
Stykket. Det var en Operette, som jeg
utallige Gange havde hørt hende i.
Tæppet gik op for en ny Akt, hun traadte

ind men var det ogsaa hende ? Jeg

kastede et Blik paa Programmet : — Rol-
len var doubleret; Frk. Jensen var syg.

Fortrædelig gik jeg min Vei. Et Øie-
blik tænkte jeg paa at forespørge hos
hende selv, forhaabentlig var det en Ube-
tydelighed. Men det gik dog ikke an.
Jeg vilde sende Bud den næste Dag.
Eller — Ankjær maatte vide, hvad hun

124 KONVOLUTTEN

feilede ! Og maaske kundejeg erfare andre
Ting endnu af den begyndende Grapho-
log. Jeg raabte den første Droschke an
og kjørte til hans Villa. Den laa mørk
mellem sine oplyste Naboer. Tjeneren
lukkede op. Ankjær var reist bort. Paa
længere Tid? I det mindste paa et Par
Maaneder.

Ah ha! Frøken Jensen syg, og Ankjær
bortreist: — det var klart nok. Bedre
kunde det ikke være. Min Samvittighed
og mit Hjerte vare begge tilfredsstillede.
Han var reddet, og hun — blev ved at
være min.

Da jeg den følgende Morgen i den
bedste Stemning af Verden satte mig til
min The, overraskede det mig slet ikke
at se et Brev paa min Tallerken med
Ankjærs Haandskrift. Poststempel Wien.
Der har vi Meddelelsen om, at han har
hævet sin Forlovelse, sagde jeg ved mig
selv, uden at betænke, at det vilde have
været lidet diskret af ham, strax at under-
rette mig derom, hvem det egentlig ikke

KONVOLUTTEN

[25

angik, og som dog maaske vilde gjætte
den for hende lidet smigrende Grund.

Men overrasket blev jeg rigtignok, da
jeg nu aabnede Brevet, som kun inde-
holdt nogle faa Linier. Xemlig folgende :

Kære Ven I Jeg er her paa Br}d-
lupsreise. Hjertelig Hilsen fra mig og
fra min Hustru, for hvis Pen min egen
nu viger Pladsen. ^^

Marti?! Aukjær.

Derunder med hendes Haandskrift.

Min bedste Hilsen til vor grapholo-
giske Ven. Gid han ikke i den maa
opdage altfor slette Egenskaber. Paa

Gjensyn

Marie Ankjær

126 KONVOLUTTEN

Mimis Skrift havde altid en opad-
gaaende Tendens, men disse Linier gik
saa skraat opad, at de næsten skrev ind
i hans. En sand Triumphmarsch , der
ikke lod sig standse.

Altsaa var det dog sket! Aabenbart
havde Mimi ve i ret en Fare og skyndt
sig at tage Ankjær med en Trumf. Laa
der ikke en aabenbar Haan i hendes Be-
tegnelse »vor graphologiske Ven« ? —

Reisen trak længer ud, end man havde
ventet. Jeg var ret tilfreds dermed, thi
jeg længtes ikke efter Gjensynet og var
meget i Tvivl om, hvordan jeg skulde
forholde mig.

Jeg kunde have sparet mig alle Be-
kymringer desangaaende.

Efter et halvt Aars Forløb fik jeg et
Brev fra ham fra London. Det lød kort
og fyndigt : —

»Graphologien har Ret. Jeg skilles fra
min Hustru.«

Senere fortalte han mig, at da Hvede-
brødsdagene vare forbi, havde han i en

KONVOLUTTEN

.2^

regnfuld Foraarsuge fundet Tid til at op-
tage sine graphologiske Studier. Han
havde nemlig taget Michons Værk med
paa Reisen og, letsindig nok, ogsaa mine
Optegnelser.

Men Graphologien afskyede han for
Resten af sit Liv. Det var meget utak-
nemligt af ham. for den havde dog hjulpet
ham i den elfte Time, og han kom taalelig
godt fra det. Langt bedre end Banquieren
fra Wien, der for hendes Skyld skrev
falske Vexler, og end den polske Greve,
der skjød sig i Monaco.

Men jeg selv kom allerbedst fra det.
Jeg har aldrig siden set Mimi.

INDHOLD

Side
Brev fra Udgiveren
Brev fra Forfatteren
Kapitel I i

- II 9

- III . 25

- IV 57

- V 87

- VI 115

I Biblioteket er udkommet

Holger Drachmann : Kitzwalde

Illustreret af Louis Moe

1—6 Tusinde

Henrik Pontoppidan : Hojsang

Illustreret af N. P. Mols

I — 6 Tusinde

Erik Skram : Agnes Vittrup

Illustreret af Hans Nik. Hansen

I — 3 Tusinde

Karl Gjellerup : Konvolutten

Illustreret af Louis Moe

I — "3 Tusinde

Poul M. Moller : En dansk Students Eventyr

Illustreret af Frants Henningsen

I — 3 Tilsinde

Carl Bernhard : Kommissionæren

Illustreret af Carl Thomsen

I — 3 Tusinde

Holger Drachmanns, Henrik Pontoppidans, Erik

Skrams og Karl Gjellerups Portræter ere tegnede

af P. S. Krøyer, Carl Bernhards er tegnet af

Carl Thomsen efter et Litografi.

Til Biblioteket er komponeret to Indbindinger

Et blødt Læderbind med Ex-Libris
og Titel i Guldtryk

Et eleg. Shirtingsbind med Ex-Libris
og Titel i Guldtryk

Ex-Libris og Forsats tegnede af Knud Larsen

H. H. Thieles Bogtr>-kkeri

PLEASE DO NOT REMOVE
CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET

UNIVERSITY OF TORONTO LIBRARY

H" Gjellerup, Karl Molph

^l^S Konvolutten

K65