Skip to main content

Full text of "Bidrag til kundskab om Egefamilien i nutid og fortid"

See other formats 


'H 


^->«- 


^-  ^^r^r-^ 


>v^ 


^^i--,^*  *- 


-^rfv 


^■^J^'' 


.^-^^^^ 


' '''    'v 


r.^' 


T 


^. 


California  Academy  of 
Sciences  Library 

By  action  of  thc  Board  of  Trustees  of  the 

Lfland  Stanford  Junior  University  on  June 

14,  1974,  tilis  hook  has  heen  placed 

on  dcposit  with  the 

CaUlornia  Acailemtj  of  Sciences  Library. 


~jm 


-^ 


V^>^:<^. 


^ 


'ff"-:^' 


^ 


:  .  ,  1^  ■ 


:<'^^-T. 


# 


Bidrag 


til 


Kundskab  om  Egefamilien 


Nutid  og  Fortid. 


A.  s.  arsted. 


Vidensk.  Selsk.  Skr.    6  Række,  nalurvidbnskabelig  og  raatheiiialisk  Afd.    9  B.    VI. 


HjøbenhaTU. 

Bianco  Lunos  Bogtryklieri  ved  r.  S.  M:ulile. 
1871. 


Første  Afsnit. 


Forstudier 


Nutidens  Arter  i  morfologisk,    anatomisk,    systematisk   og  plante- 
geografisk Henseende,  nærmest  med  Hensyn  til  Fortidens. 


JJen  Sammenligning  med  Nutidens  Planter,  som  Studiet  af  Forlidens  Arter  nødvendigvis 
kræver,  fører  snart  til  den  Erkjendelse,  at  de  Karakterer,  som  i  Almindelighed  lægges  til 
Grund  for  Adskillelsen  af  de  levende  Planter,  langtfra  ere  tilstrækkelige  til  en  rigtig  Op- 
fattelse af  de  fossile.  Naar  man,  som  ofte  er  Tilfældet,  ved  Bestemmelsen  af  disse  alene 
er  henvist  til  et  Brudstykke  af  et  Blad,  føler  man  Nødvendigheden  af  en  langt  mere  i  det 
Mindste  gaaende  Undersøgelse  af  Bladribbernes  Forhold  end  den,  som  behøves  til  Adskil- 
lelsen af  de  levende  Planter,  og  man  tvinges  stadig  lil  at  gjøre  sig  Rede  for,  hvorvidt  der 
af  den  enkelte  tilstedeværende  Del  af  en  Plante  kan  gjøres  sikkre  Slutninger  med  Hensyn 
til  Beskaffenheden  af  de  andre,  eller  med  andre  Ord:  man  føler  Trang  til  at  efterspore 
den  Forbindelse  mellem  Karaktererne  hos  de  forskjellige  Organer,  som  nødvendigvis  maa 
gjøre  sig  gjældende  i  en  naturlig  Gruppering  af  Arterne. 

Det  er  saadanne  med  Hensyn  til  en  rigtig  Opfattelse  og  Bestemmelse  af  de  fossile 
Cupuliferer  nødvendige  Forstudier  af  Nutidens  Arter,  som  forudskikkes  i  det  første  Afsnit 
af  nærværende  Afhandling  med  stadigt  Hensyn  til  det  andet  Afsnit,  der  vil  indeholde  kri- 
tiske Bemærkninger  til  de  hidtil  leverede  Arbeider  over  de  fossile  Cupuliferer  samt  en 
systematisk  ordnet  Ddsigt  over  Fortidens  Arter. 

Saadanne  Forstudier  indeholdes  Vistnok  allerede  for  en  væsentlig  "Del  i  min  tidligere 
Athandling:  »Bidrag  til  Egeslægtens  Systematik«  (Naturh.  Forenings  vidensk.  Meddelelser  1866), 
og  jeg  troer,  at  det  er  almindelig  erkjeudt,  at  der  ved  den  deri  paaviste  Betydning  af 
Griflerne  og  Arrene  for  disse  Planters  Systematik  er  naaet  hen  til  en  i  det  Hele  fyldest- 
gjørende  naturlig  Inddeling  af  EgefamiUen;  men  -siden  denne  Afhandling  udkom,  har  jeg 
havt  Leilighed  til  at  gjennemgaa  dels  ældre  Samlinger  (Hartvvegs  amerikanske  og  Kotschys 
orientalske),  rige  paa  authentiske  Arter,  dels  saadanne,  som  ere  hjembragte  i  den  nyeste  Tid, 
og  hvorved  en  Del  hidtil  ukjendte  Arter  ere  bragte  for  Dagen  (Bourgeaus  me.xicanske, 
R.  Browns  (Campsl.)   californiske   Samlinger),    og  ligeledes  har  jeg    ved   de  Samlinger    af 


336 


lurrede  Planter  til  vor  Maves  llerbariuin,  som  skyldes  J.  D.  Hooker  o^;  Hipsinuseel  i 
lUrerhl,  vnTel  istand  til  al  lilive  mere  fortrolip  med  de  asialicke  Arter.  Meilens  nu  L'nder- 
sngelsen  af  dette  rigere  Materiale  i  alle  vn'scnilige  l'orhold  har  tjent  til  at  hesljrke  Rigtig- 
heden af  de  Principcr,  som  jeg  i  min  tidligere  iVfiiandling  har  lagl  til  Grund  for  Inddelingen, 
har  den  ogsaa  bidraget  til  at  opklare  en  Del  Tvivl,  og  i  enkelte  mere  underordnede  Punkter 
medrørl  nogle  Forandringer.  VKiyldigheden  af  den  af  mig  foresiaaede  systematiske  Inddeling 
ligeledes  bekra-fles,  saavel  ved  disse  Planters  indre  Hypning,  som  ved  deres  geografiske  i;d- 
hredning,  vil  ogsaa  her  blive  vist,  saa  al  delte  fnrsle  Afsnit  falder  i  folgendc  Kapitler: 
li  Yderligere  Hidrag  til  Egefamiliens  morfologiske  Forhold;  2)  en  Sammenligning  mellem 
den  indre  Rygning  af  Stammen  hos  Elgen ,  {{»gen  og  Kastanien ;  3)  en  systematisk  Udsigt 
over  Egefamilien;  1)  denne  Families  geografiske  Udbredning. 


I. 

Yderligere  Bidrag  til  Egethniiliens  morfologiske  Forhold. 

Bladene.  I  min  tidligere  Afiiandling  har  jeg  gjennemgaael  de  karakteristiske  For- 
hold i  Ribbelordelingen  og  Ind.skæringerne.  Hvad  SekiindaTribberne  angaaer,  da  løbe  disse, 
naar  Itladene  ere  indskuarne,  ud  til  Knden  af  Freuiragningerne  (Takken,  Fligen),  som  bos 
Cydobalanopsis  gilra;  naar  Illadene  derimod  ere  helrandede,  da 
enten  dele  Sekundærribberne  sig  i  en  temmelig  stor  Afstand  fra 
Kanden  i  l<i  Hovedgrene,  hvoraf  den  ene  bøier  opad  og  den  anden 
nedad,  som  hos  Quercun  (Erylhrohalimus)  conspersa,  eller  de 
ende  i  en  med  Bladranden  næsten  parallellobende  Bue,  som  hos 
Pasauia  ijlahra.  Foruden  disse  Forbold,  der  ere  de  almindeligste, 
bur  endnu  iidlueves  følgende,  sjeldnere  forekommende,  men  dog 
karakteristiske  lor  egne  naturlige  Grupper:  Sekundærribbernc  op- 
inse  sig  ved  gjentagen  Galfcldeling  i  sterre  finere  Bihber,  som  tabe 
sig  henimod  Ilanden  —  saaledes  navnlig  hos 
Quercus  ( I  lelerabalanus )  semecar/iifvlia  (Tab.  I, 
1 — 3)  og  tildels  hos  Here  Arter  af  Ilex- 
(irup|)en  iTab.  II,  1 — 3)  og  af  Erythrobalanns- 
(inippen  {cinerea,  imbricaria)  —  eller  Sekun- 
da'rribberne  lebe  ud  i  en  Tak,  men  afgive 
nar  Kanden  en  med  denne  næsten  jiarallel- 
lubende    Gren,     saaledes    som    hosstaaende 

Af  VuerciM  Sadler 


Ct/ei«bniaiiiifin4  gu 


1)1. j.    Træsnit  viser.     Helle  Forhold  gjor  sig  navnlig 


337 


Pasanin  ylahra   (Tliunb.) 


Quercus  cmispersa. 


338 


8 


Af  Fagia  SMoUli, 


l^irldendp   hos    Quercun  nuhgen.  Macrohalanns   ok   hos    Querciia  aubgen.  Lepidobalanus  sect. 
Pn'mis   <^  »erroidts. 

Ilos  nogle  Arier  af  lUigegruppen  {Fagus  Sieboldii,  Nothofagua  antarctica,  N.  Ounnit) 
finiier  tilsyneladende  el  meget  afvigende  Forhold  Sled,  idet  Sekundærribberne  ende,  ikke 
som  sa-dvanlig  i  Spidsen  af  Premragningen ,  men  i  Bunden  af  L'dsniltel  (Tab.  VI,  f.  27). 
En  nærmer«'  EJctraglning  viser  imidlertid,  at  hos  disse  Arter  svarer  Hunden  af  L'dsnillct  til 
Spidsen  af  Fremragningen  hos  andre  Arter.  Hos  Fagtta  sylvatica 
erc  hindene  dobbelt  rnndlakkede  paa  d«n  Maade,  at  der  til  hver 
Sekundærribbe  lierer  en  stor  og  en  lille  Tak  (Tab.  VI,  I.  29);  men 
underliden  forsvinder  den  mindre  Tak,  i  hvilken  Ribben  gaaer  ud, 
ganske,  og  da  have  vi  del  samme  Korhold,  som  normat  gjør  sig 
gjældcnde  hos  Fagus  Sieboldti  med  enkelt  rundtakkede  Blade,  som 
paa  hosslaaende  Træsnit.  Her  er  altsaa  Bunden  af  lldsuillet  homolog 
med  den  lille  Tak  hos  Fagus  sylvatica.  Nothofagua  antarctica  og 
Ounnii  have  ligeledes  dobbelt  rundtakkede  Blade  —  hver  Tak  er  ved 
et  Indsnit  delt  i  to  ligeslore  Dele  (Tab.  VI,  f.  27)  — ;  men  hos  en 
almindelig  forekommende  V«rielel  af  N.  antarctica  {r.  sublobata]  træder 
i  Takkernes  Sted  korte  lakkede  Lapper,  som  hosstaaende  Træsnit 
viser,  og  da  løbe  Sekundærribberne  midt  igjeimcm  Lapperne,  saa  at 
det  altsaa  ogsaa  her  sees,  at  Bunden  af  Udsnittet  hos  den  almindelige 
Form '(Tab.  VI,  f.  27)  er  homolog  med  Enden  af  Lappen  hos  den 
lappede  Form. 

Bladene  ere  hos  de  tre  Hovedgrupper  i  llegelen  saa  forskjel- 
Af  A'othofagiu  antarriira  lige,    at  disse  alene  derved    kunne  skjelues  fra  hverandre.      Hos  Ka- 
var.  lobaUi.  slaniegruppcu  ere  Bladene,  paa  faa  Undtagelser  nær,  helrandede;  hos 

Egene  ere  de  som  oftest  mere  eller  mindre  dybt  indskaarne,  men 
selv  om  de  ere  helrandede,  ere  de  forskjellige  fra  Bladene  hos  de  til  Kastaniegruppen 
burende  Arter  ved  Kilibernes  Karakler  (smign.  Bladet  af  Qnerrus  {Erythrobalanus\  couspersa) 
med  Bladet  af  Pasania  glabra  (p.  337);  de  til  Bogegruppen  horende  Arter  have  sædvanlig 
dobbelt  rundtakkede  Blade  og  et  eget  Forhold  i  Sekunda^rribbenie,  der  enten  ere  som  ovenfor 
omtalt,  eller  de  dele  sig  i  nogen  Afstand  fra  Kanden  i  to  Grene,  af  hvilke  der  gaaer  én  til 
hver  af  Takkens  Smaatakker  (Tab.  VI,  f.  25,  2(i,  28);  kun  hos  Nothqfagus  Solandri  og 
Cliff'orlioidea  ere  Bladene  helrandede.  Ilos  (Jaataninæ  stemme  Slægterne  væsentlig  overens 
i  Bladene;  hos  Quercineo'  og  Faginefr  derimod  vil  man  i  Beglen  alene  paa  Bladene  kjende 
Slægterne,  og  af  Quercua  endog  Undershegterne.  Hos  de  tre  store  Undersla;gler:  Lepido- 
balunuK   lueil  lappede,    Ertflhrobalanus    uicd    Higede    og    hraaddel-laudede    og    Ctrris    nieil 


339 


saugtakkede  Blade,  gjor   der  sig  en   smuk  Parallelisme  gjældende  i  Indskæringernes  Dybde, 
hvilket  man  let  vil  overbevise  sig  om  ved  at  betragte  Figurerne  paa  Tab.  Il[. 

Skaalen.  Det  gjælder  som  almindelig  Uegel  i  Planteriget,  at  de  nærmest  Væxt- 
spidsen  siddende  Blade  ere  de  yngste,  de  sidstdannede.  Dog  er  del  ikke  sjeldent,  at  der 
i  Blomstens  Udvikling  gjør  sig  et  andet  Forhold  gjældende,  idet  Axen  nedenfor  den  primære 
Væxtspidse  antager  Karakteren  af  en  secundær  og  saaledes  giver  Anledning  til  Dannelsen 
af  en  eller  flere  indskudte  (inlercalære)  Bladkredse  Saaledes  er  det  nu  almindelig  erkjendt, 
at  Bægeret  hos  Compositct ,  Dipsaceæ,  Valerianeæ  og  Rubiaceæ  først  opstaaer  længe  efter 
at  Kronen,  Støvbladene  og  Frugtbladene  ere  blevne  dannede.  Paa  lignende  Maade  for- 
holder det  sig  med  Udviklingen  af  Skaalen  hos  Cupulifererne.  Hos  Egen  vil  man  saaledes 
finde,  at  Hunblomsterne  paa  den  Tid,  da  Hanblomsternes  Støvknapper  allerede  afgive  deres 
Støv,  endnu  kun  ere  ufuldstændig  udviklede.  De  bestaa  nemlig  alene  af  tre  Perigonialblade 
og  af  tre  Grifler  med  Arrene,  men  af  Frugtknuden  er  der  endnu  ikke  Spor.  Imellem 
Grunden  af  Blomsten  og  en  eller  to  Krandse  af  smaa  Høiblade  sees  en  ringformig  Svulst 
af  Urmeristem,  og  af  denne  voxer,  efterat  Bestøvningen  har  fundet  Sted,  Skaalen  frem  med 
sine  talrige  Høiblade.  »Først  begynder  i  denne  Ringsvulst  intercalær  Væxt  og  Celleformering, 
og  den  forvandles  herved  i  Løbet  af  tre  Uger  til  den  Blomsten  omgivende  Skaal,  paa  hvis 
Indreflade  der  udenfra  indad  opstigende,  tilsyneladende  ovenfra  nedad  nedstigende,  stadig 
dannes  nye  Skæl.  Senere  tager  den  ved  Grunden  af  Skaalens  Indreflade  fortsatte  Væxt 
saa  meget  lil,  at  Indrefladen  krænges  udad,  saa  at  de  yngste  Skæl  komme  til  at  staa 
paa  Skaalens  øverste  frie  Rand.  Skaalskællene  danne  mangeleddede  afvexlende  Krandse, 
men  disses  Længderækker  ere  ikke  som  sædvanlig  stillede  parallelt  med  Hovedaxen,  men 
have  en  tangenlial  skæv  Heldning.  I  de  senere  dannede  Krandse  tiltage  Leddenes  Antal, 
og  Skællene  staa  paa  Skaalens  øvefste  Del  efter  Divergentser,  hvis  Tæller  ere  2,  men 
Nævneren  et  høit  Tal,  f.  Ex.  3%.  Bøgen  og  Kastanien  forholde  sig  paa  lignende  Maade 
kun  med  den  Forskjel,  at  den  unge  Skaal  fra  Begyndelsen  af  danner  nye  Skæl  paa  den 
frie  Rands  Ydreside.«  (Hofmeister:  Handbuch  des  physiol.  Botanik,  1  Bd.,  S.  464).  — 
Denne  Forskjel  i  Udviklingen  paa  den  ene  Side  hos  Quercineæ,  paa  den  anden  Side  hos 
Fagineæ  og  Castamnæ ,  betegner  uden  Tvivl  de  væsentligste  Egenheder  i  Skaalen.  Næst 
eiter  Udviklingen  raaa  der  vistnok  tillægges  det  Forhold,  hvori  Skaalens  Axe  og  Blade  (Skæl- 
lene) staa  til  hinanden,  den  største  Betydning;  idet  enten  Axen  er  stærkt  udviklet  og 
Bladene  tilbagetrængte  eller  manglende,  eller  det  omvendte  Forhold  gjør  sig  gjældende. 
Bos  Ci/clobalanus  er  saaledes  i  Reglen  Skaalen  næsten  udelukkende  dannet  af  Axen;  dennes 
Internodier  ere  tydeligt  adskilte,  og  paa  den  udvoxne  Skaal  sees  ofte  i  Skælkrandsenes  Sled 
kun  concentriske  Ringe,  som  betegne  Krandsenes  Plads,  eller  svage  Rudimenter  af  Skællene 
(p.342.  Dg.  C,  Ørsted:  Bidrag  o.  s.  v.  Tab.  I— II,  flg.  13  og  Og.  14).   Paa  en  anden  Maade  gjør 

ViJensk.  Selsk.   Skr.,   5  Rikkt,   iiouirviJensk.  og  malhem    Afd.    9  B.    Vi.  43 


:\w 


10 


å  A 


.1  Querctu  iCerria)  Cerrit.     I'iiii;!  omtivcii  ;if  Skaalrn 

P-  c-t  nr  Sknniciis  Skul. 

'■  Quercii«  iHrtjOiro1ial(inuH\  lincioria.     Friipl  onisivi'ii   af  Skiialcii. 

J)  Skaalsku'l  af  Qiternu  {/yepidobalanut)  pedunrulata,  sppI  fra  ilfiti   udadveiiillc  Siilc. 

A'  Sanimc  strt  fra  don  iniladvpnillc  Side. 

F  Skaalska'l  af  Quernis  [Erythrobalanus)  ruhra,  fra  don   iiidadvondto  Side. 

O  Samme  fra  den   uiladrendle  Side. 


Am'ik-  frem  lier. >iki'n(le  I  iJvikliiig  sig  (.'jældcnde  lios  nogle  Nothofagux-  KtWv  og  navnlig  lios  N. 
nnUirciica.  Ilos  denne  Arl  er  del  ikke  sjeldent,  al  liver  afSkaalens  (Ire  Dele  beslaaer  af  en 
i  Spidsen  gatTeldell  Axe,  hvis  hygside  knn  bærer  ét  Skæl,  som  synes  al  være  del  slolleiide 
na'kska'!,  der  i  Slorsledelen  af  sin  Længde  er  sammenvoxel  med  Axen  (Tab.  VI,  fig.  10—11). 
Indenfor  de  forskjellige  Slægter  linder  der  en  Gjenlagelse  Sled  af  væsenllig  de  samme  Tor- 
skjelligheder  i  Skaalens  Form  og  Størrelse,  hvorfor  del  l'orhold  i  Skaalen  ,  al  denne  om- 
slullerlii'JeFrMglen  (p.  34.^,  fig.  L  og  fig.  H),  heller  ikke  kan  tillægges  den  Itelydning  i  syste- 
matisk Henseende,  som  man  tidligere  har  gjort;  det  kan  aldrig  benyttes  som  adskillende 
Mærke  for  Slægterne,  men  i  del  IlHieste  for  Underslægterne.  Ogsaa  i  Axedelens  Tykkelse 
gJHr  der  sig  stor  Torskjel  gjældende.  Den  er  saaiedes  meg<'t  tyk  hos  Cyclohalanris  indula, 
hos  Pimania  lilhocarpa  (p.  34. i,  fig.  F\  o.  11.,  men  derimod  meget  tynd  hos  Ci/clobatanus  encleis- 
loat,/,u  (p.  3».i,  lig./.),  Uun  Pamiiialancea/ulia  |l)rsted:  llidrag  o.  s.  v.,  lab.  I-  II,  lig.  3(1), 
liOh  Queicuu  ^LtptdohalauuH)  lyntlu  (p.  3 i 5,  lig.  //)  og  lios  Qucrcua  (Leindob(danim)  Sndleriana. 


11  341 

Med  Hensyn  til  Skællenes  Stilling  savnes  endnu  hus  flere  Slægter  {Casfanen ,  Fnynn, 
Nothofagus]  luldslændige  Oplysninger,  henlede  Ira  Udviklingshistorien,  ifølge  Hofmeister 
ere  de  altid  krandsstillede;  Krandsene  ere  sædvanlig  saa  tætstillede,  at  Skællene  ere  tag- 
lagte. —  Sædvanlig  ere  Skællene  i  samme  Krands  indbyrdes  frie,  kun  hos  Cyclobalanus 
og  Cyclobalanopsis  voxe  de  sammen  og  danne  en  helrandet  eller  landet  Skede.  Et  lig- 
nende Forhold  gjør  sig  gjældende  hos  de  fleste  Arter  Nothofagus  (Tab.  VI,  f.  8,  9),  men 
hos  N.  obliqua  ere  de  fuldstændig  frie  og  hos  N.  Menziesii  kun  meget  lidt  sanimenvoxue 
ved  Grunden  (Tab.  VI,  f.  3,  4).  —  Hvad  Skællenes  Form  angaaer,  viser  den  væsentligste 
Forskjel  sig  i,  om  de  ere  delle  —  som  hos  Castanea,  hvor  de  danne  grenede  Torne  og  hos 
Nothofagus  alpina,  hvor  de  ere  fryndset-fligede  —  eller  om  de  ere  udelte,  som  hos  de 
Heste  Slægter.  Hos  de  tre  store  Underslægler  af  Slægten  Qiærcus  viser  der  sig  i  Regelen 
en  ioinefaldende  Forskjel  i  Skællenes  Form,  saaledes  at  de  hos  Lepidobalanus  have  en  nedre 
bred  med  Axen  sammenvoxen,  knudeformig  udvidet  Grund  og  en  meget  smallere  fri  Spids 
lp.  340,  Dg.  Z>,  £)*),  medens  de  hos  Æ'ry/AroÅa/a?i«s  ere  trekantede  (p.  340,  tig.  i*',  O)  og  hos 
Cerris  liniedannede  (p.  340,  fig.  A,  £];  dog  er  det  hos  denne  Underslægt  ofte  kunde  overste 
Skæl,  som  have  denne  Form,  medens  de  nedre  ere  meget  kortere  og  bredere.  Hos  Pasania 
have  Skællene  væsentlig  samme  Form  som  hos  Quercus  subgen.  Lepidobalanus,  men  dcu 
nedre,  bredere  Del  er  som  oftest  saa  nøie  sammenvoxen  med  Axen,  at  den  næsten  ikke  kan 
adskilles  Ira  denne,  og  den  frie  Del  er  sædvanlig  spidsere  og  hos  Pasania  densiflora  linie- 
formig  forlænget.  —  Det  er  kun  sjelden,  al  Skaalen  er  sanuiienvoxen  med  Frugten,  som 
hos   Cyclobalanus  subgen.  Encleistocarpus  og  hos  Pasania  subgen.  Lithocarpcea. 

Hunblomsterne  nærmest  med  Hensyn  til  Grifler  og  Ar.  I  min  tidligere 
Afhandling  har  jeg  vist,  al  der  maa  lillægges  Griflerne  og  Arrene  den  største  Betydning  i 
Egefamiliens  Systematik,  og  ved  alle  de  Arter,  som  jeg  har  havl  Ledighed  til  at  undersøge, 
siden  min  Afhandling  udkom,  er  jeg  bleven  bestyrket  i  Higtighedeu  heraf.  Ved  disse  Or- 
ganer dannes  saaledes  en  skarp  Adskillelse  mellem  Castaninæ  med  valseformede,  stive 
oprelle  Grifler,  der  i  Enden  have  et  punktformig  Ar  (p.  342,  fig.  ^ — /)  og  Quercineæ  med 
Grifler  af  forskjellig  Form  (dog  ikke  valseformede),  som  altid  have  Arret  udbredt  paa  hele 
den  indad-  eller  opadvendte  Side  (p.  343,  Qg.  A — G).  Det  har  fremdeles  vist  sig,  at  alene 
disse  Organer  danne  et  sikkert  Grundlag  for  en  naturlig  Gruppering  af  de  talrige,  ved  saa 
mange  Overgangsformer  forbundne,  Arter  af  Slægten  Quercus.  Ved  de  paa  Tab.  V  givne 
Analyser  vil  det  saaledes  sees,  at  Griflerne  hos  alle  Arter  af  Underslæglen  Cecr*'«,  hvoraf  jeg 
tidligere    ikke    havde   kunnet   undersøge  ret  mange  Arier,   have  den  samme  liniedannede,   i 

*)  Blandt  de  Afvigelser,  som  her  gjurc  sii;  gjælileiuli',  foilJL'iU'i  især  al  uilliævcs,  al  lius  iioule  Ai'U'i-  ere 
de  ovcrsle  Skæl  liiilecliiiiiicde  som  hos  Cerris.  saaledes  lios  Q.  niacrocarpa  ou,  olioæfurmis,  oa  ho.s 
Lepidob.  {Priiius)  §  serroides  have  Skællene  VÆsetitlig  samme  Form  som  hos  Knjtlnobalamts. 

■13* 


342 


12 


A~C  Cyrlobalanua  Beinwardlii  A  Hunblomst  scct  fra  Siden,  siddende  paa  den  fælles  Blomsterstilk  i  Hjornct 
af  et  Uækitkæl  lar,  h  fuish'  Anla'i;  til  Skimlen,  endnu  kim  liestitaendc  al  en  Krands  af  furneden  sanimen- 
voxne  Sk:[alskæl ;  c  Ulonistcrda'kke.     li  Giillcrne  sele  Ira  oven.     r  (Jui;   Kriial.  omuiven  af  Skaalen. 

D — E  Cyclobalamu  coslata.  Den  itversle  Del  af  llunljlonistfii ,  Itlcinislerdække  oi;  Griller,  seet  fra  Siden. 
/.'  Arrene  sete  (ra  oven. 

F—O    Cattanea  vaca.     F  Griffel.     O  Den  nversle  Del  af  samme  lidt  mere  forslorret. 

Jl    l'atania  Kort/iaUli.     Griller  uf  sanmie. 

1    ('<utanea  [CaitanopsU]  argenlea      Hunblomst. 


Enden  spidse  Porm,  medens  de  hos  Cnderslægten  Lepidobalanus  ere  korte,  flade,  i  Enden 
brede,  næsten  nyredannede  (p.  3  43,  fig.  C,  Z),  G  og  Tab.  VI,  (ig.  20,  22,  23)  og  hos  Under- 
slæglen  £ry</iroiaJanu«  liniedannede,  i  Enden  udvidede  (p.  343,  (Ig.  B  og  Tab.  IV).  I  Kegelen 
er  der  til  disse  Karakterer  i  Grillerne  knvllt-de  egne  l'orliiild  ikke  alene  i  Knigl  og  Skaal, 
men  ogsaa  I  IMadcne;  men  naar  dette  ikkn  er  Tilfældet,  iiaar  Karaktererne  krydse  iiinanden, 
da  har  man  altid  i  Griflerne  et  sikkert,  til  den  rigtige  Oplallelse  af  det  naturlige  Slægtskab 
ledendf  C.riterium,  saaledes  som  det  har  vist  sig  med  llnisyn  til  Quercus  agrifolia,  der 
ikke,    tiuiu   man   tidligere   Ifølge   dens  Habitus   sluttede,    har    sil    na;rmestc  Slægtskab    med 


13 


343 


A    Hunblomst  af  Quercus  [Cerris]  Cerris.    a'  Dækskæl.     u,  a  Yderste   Skaalskæl.     b  Blomsterciække.    c  Grifler 
B    Hunblomst  af  Qutrcus  (Erythrobalanus)  ruber,   omgiven   af  den  unge  Skaal;    a  dennes  Skæl;    b  Blomsler- 

dække. 
C   Griflerne,  sete  fra  oven,  af  Quercus  (Lepidobalamis)  Prinus. 
D    Griflerne,  sete  fra  oven,  af  Quercus  (Lepidobalaniis)  oleoides. 
E   Griffel  af  Quercus  (Cerris)  occidentalis. 

P   Hunblomst  omgiven  af  den  unge  Skaal  af  Quercus  [Helerobalanus]  semecarpifotia. 
G    Hunblomst    af    Quercus  {Lepidobalamis)  peduncviata,    omgiven    af   Skaalen    (i),    som    er    gjennemskaaren. 

a  Blomsterdække. 


//eic-Gruppen,  men  derimod  hører  til  Erythrobalanus  (Videnskab.  Medd.  fra  naturh.  Foren, 
for  Aarel  1869,  p.  59),  ligesom  man  oesaa  alene  ved  Hjælp  af  Griflerne  er  istand  til  at 
bestemme  Grændsen  mellem  Underslægten  Cerris  og  Lepidobalanus  [Prinus]  §  serroides. 
Fremdeles  har  det  vist  sig,  at  den  lille  Gruppe  af  mexicanske  Ege,  tidligere  af  mig  henførte 
til  Underslægten  Lepidobalanus  {sect.  Macrocarpæa) ,  udmærkede  ved  deres  store  takkede 
Blade  og  store  tykskallede  Frugter,  men  især  ved  deres  uligestorc  Kimblade,  ogsaa  have 
særegne  Forhold  i  Grillerne   og  Arrene   (Tab.  VI,  f.  16—19),    saa  al  de   bør  henføres  til  en 


344  14 

C(:i'ii  rml('ri»t!i'gl  i}tarrofi(il<wiis\,  Of;  ctideli;;,  al  cl  ligiicndn  Torliolil  (fjor  sifj  pj  ir  Id  en  de  i 
HtigrKrii|*pon,  indeiilor  livilken  de  saukuldle  anlarctisko,  ugsua  i  sau  mange  andre  llcnsecrider 
arviguodc,  Arter  i  Urinerne  have  Karaklerer  (Tab.  VI,  f.  2,  7,  12,  6),  som  gjfire  di-l  ntidveii- 
digl  al  udsondre  dem  som  en  egen  Slægt  [Nothofagua). 

rr«gjomniel.  Del  er  Mangelen  eller  Tilstedeværelsen  af  ufuldslændige  Skille- 
vægge, som  betegner  den  væsentligste  l'orskjel  i  Frogjenunel.  Frugtknuden  er  oprindelig  3- 
riimmet,  som  hos  Quercus  og  Fayus,  eller  'J — l2-rninn)ct,  som  hos  Caalanea  sens.  str.  og 
Cijclobalanus;  men  iios  de  Heste  Arter  forsvinde  Skillevu'ggene  ganske,  saaledes  navnlig 
hos  Quercus  aubgen.  Lepidobalanus  og  Cerri.i,  Cyclobalanopsis  og  Fagua.  Kun  bos  Cyclo- 
balanua  har  Fruglen  !)— 13  og  hos  Quercus  subgeti.  Erijlliroh(tlanus  'i  ufuldsta-ndige  Uum 
(p.  345,  flg.  G,  M\,  dog  er  der  hos  de  llesle  Arier  af  den  sidslnæviile  Underslag!  kiui  meget 
svage  Spor  af  Skillev.eggene  tilbage.  Ved  IJeslemmelsen  af  Frogjemmels  væsenllige  Egen- 
heder fortjener  maaske  lige  saa  megel  som  de  falske  Skillevægge  de  forskjellige  Lags  Ud- 
vikling i  Forhold  til  hinanden  al  lages  i  Betragtning.  Frngjeuimel  beslaaer  foruden  Over- 
huden af  lo  Lag,  el  ydre  fastere  og  lysere  og  el  indre  noget  tyndere,  losere  og  mnrkere 
af  Farve.  Saaledes  er  Forholdet  næsten  hos  alle  Sla'gter  og  Arter,  kun  ikke  hos  Pasania. 
Hos  denne  Slægt  er  Frogjemmels  indre  Lag  megel  lykkere  end  del  ydre  og  springer  sæd- 
vanlig frem  i  3  l'arlier,  som  ere  opfyldte  med  slorré  eller  mindre  hule  Hum,  der  minde 
om  Lacunerne  i  Valnoddens  Frogjenime  (p.  3'i5,  fig.  A,  li,  C'|.  Hvad  Formen  angaaer,  er 
Frogjemmels  Tviersnil  i  Heglen  rundt,  kun  \wi  Fnginece  trekantet  (Tab.  VI,  lig.  1—2).  Fro- 
gjemmel  frefnhyiler  tor  Itesten  indenfor  de  Heste  Slægter  store  Forskjelligheder  i  Form  og 
T_\kkelse,  saa  al  man  fra  det  hos  nogle  Arter  forekommende  smalt  aflange  IVogjemme 
gradvis  fores  gjennein  umærkelige  Overgange  hos  andre  Arter  til  del  kugleformede  eller 
nadlrykl-kuglelormede.  Ilos  Quercus  subgen.  Lepidobalanus  er  Frogjenimel  sædvanlig  æg- 
formet eller  ægfornRl-aflangt  og  tyndt  (p.  345,  lig.  /,  /v),  medens  del  hos  aubgen.  Enjtkro- 
balanus  er  kn;;leformel  og  ofte  tykt  (p.  3i.i,  fig.  (?i;  dog  Undes  i  begge  disse  Underslægter 
iiuerkelige  Afvigelser  fra  denne  Hegel;  Frugjemmet  er  saaledes  hos  Queicus  i  Lepidobalanus] 
lijrala  kugleformet  og  tykt  (p.  3io,  fig.  //),  enen  derimod  ægdanuel-allangt ,  spidst  og  tyndt 
hos  Quercua  (Erylhrobalanus)  agrifolia  (p.  315,  LE).  Hvad  den  Forl  inilelse  angaaer,  som 
ujor  sig  gjældende  mellem  særegne  Forhold  i  Frogj.uimel  o;;  Cirinerne,  kan  jeg  henvise  til 
min  tidligere  Afhandling  (p.  i!J|. 

Æg  og  l'ri).  Der  er  altid  to  Æg  i  hvert  iil'  l'riigtkniidens  lliiin,  og  da  der  i 
Kcgelen  lindes  tre  lUini,  og  kun  ét  Æg  udvikles  til  Fro,  bliver  der  saaledes  fem  golde  Æg. 
Disse  golde  Æ«  sces  altid  i  Fruglen  og  sædvanlig  bæltede  til  Froels  oversle  Del  (p.  31G, 
lig. //i  eller  nogel  nede   paa  Siden    (p.  3tU,   lig.  C,  /''),  sauleiles  hos   Caslanind;  Faginem  og 


15 


345 


Ue    ovenfor    staaende    Ficurer    tjene    til    at    anskueligiijcire    de    væsentligste    Forskjelligheder ,     som 

Krogjp.nimet  frembyder. 

A  —  C  vise  de  særegne  Forliold  i  Frogjemmet,  som  udmærke  Arterne  af  Slægten  Pasania.  Frøgjemmels  Indre- 
lag er  nemlig  meget  tjkt  og  forsynet  med  store  (B)  eller  mange  smaa  (O)  liule  Rum.  Å  Tværsnit  af 
Frøgjemniet  af  Pasania  fenesirata.  B  af  P.  spicata  og  C  af  P.  ihalasslca. 

D  Tværsnit  af  den  tyndskallede  Frugt  af  Cydohalanopsis  gilva. 

E  Den  lange  spidse  Frugt  af  Qnercu-i  [Erythfobalansu.  Stenocarpæa)  agrifolia. 

F  Tværsnit  af  Frugten  og  den  med  denne  sammenvoxne  Skaal  af  Pasania  lithocarpa  o  Skaaicn.  b  Frn- 
gjemmet. 

G  Længdesnit  gjennem  Finalen  af  Qaerrus  tJu-)/lhro/jalantis]  nthru.  a  ilet  tykke  Frngjemme,  hh  to  af  SkiUe- 
væsaene,    c  del  ene  af  ile  tre   Parlier.   Innri   Kimhiadlesemel   er  delt. 


346 


16 


n  Lvnitdeinlt  tsj"""''"  '''"'  •>''•'<!  Frogjcmmc  (a)  op  don  liPllornsliillr-ndc,  tynde  SknnI  (i)  af  Qiitrcxu  [Lepido- 

balanuM\  lyrala. 
I  Don  I  Sknalcn   Indoglullodc  Frual  uf  Qutrcxii  [Lepidnhalnmiti  pedunrulata  rar.   Thomasii. 
K  FroKJoniniot  nf  snmmr,  Kjonnoniskonrol  paiilnngs.     a  an(;ivor  dot  Sled,    ovciiror  hvilket  Frusknllon    er  s^ni- 

meiivoxon  med  Frn^Joninicl. 
L  Lirniiilosnlt  gjennoin   Friii:lon  af  Cyclobalanut  encleutocarpa.     a   don  mccol  tynde,  papiracliee,  hele  Frnelen 

iinielultonde  Skaal :    b  det  lyiiiie  Frnsjommr:    c  en  af  de   I'.'  ufuldslændiKe  Skrllcviri.'ue;    d  en  Tra  Bninlcn 

at  Fruiilen   iidgaacnde  Ophoinliii:,  dannet  af  en  teniinelii;  lus,  svanipct  Subsl^iiis.  Inorpaii    Frnet   i«l  hviler. 
U  Tværsnit  af  FrKgjcinnict  af  Cyclobalanut  Omalokot. 


A    Fru  af  Quercu3  LepUlobalanus  peduncutatit  rar.   T/iomaaii. 

li    llnnden  af  Fropjeniniet  af  samme  Keeart,  sol  ovenfr.i.  for  at  vise  lie  i  golde  Æ«. 

<:    Fru  af  Cyclobalauopsia  gilra,  lidt  forstorret. 

IJ    Fru  af  Cyilobalantu  cncUulocarpa. 

E  Fr«  af  Querriu  i  Marrobnlaniu]  stromboearpa. 

F  Fr«  af  Querrua  {JCryllirobidiiniu)  rtibra. 

O  Fru  af  l'umnia  [<  lUamydobidamu]  limccivfolia. 

11  Frii  af  Querctu  {Kryllirobalaniu,  Stenocarpten)  ayrijolia. 


17  347 

blandt  Quercineæ.  hos  Cyclohalanopsis  og  Quercus  subgen.  Erythrohalanus  \  sjeldnere  sidde 
de  ved  Grunden  af  Frøet,  nemlig  hos  Quercus  subgen.  Lepidohalanus  og  Cerris  (p.  340, 
flg.  jBog  Tab.Vl,  fig.  13).  Æggene  ere  halvomvendte,  epitrope,  oventil  rørformigt  forlængede 
og  med  en  stor  opadvendt  Kimmiind  (Tab.  VI,  fig.  14 — 15).  —  Frøet  har,  da  det  udfylder 
hele  Frogjemmels  Hulhed,  væsentlig  samme  Form  som  Frugten.  Den  væsentlige  Modsæt- 
ning i  Frugten,  som  gjor  sig  gjældende  mellem  Fagineæ  paa  den  ene  og  Quercineæ  og  Ca- 
staninæ  paa  den  anden  Side,  gjentager  sig  ogsaa  i  Frøene,  idet  nemlig  Kimen  hos  først- 
nævnte Gruppe  har  flade  bladagtige  foldede  Kimblade,  som  hæve  sig  over  Jorden  ved 
Spiringen,  medens  hos  de  to  sidstnævnte  Grupper  Kimbladene  ere  tykke  og  kjødede  og 
forblive  underjorden.  Hos  næsten  alle  Arter  af  Quercineæ  frembyde  Kimbladene  væsentlig 
samme  Forhold;  de  ere  ens  store,  flade  paa  den  indadvendte  og  hvælvede  paa  den  udad- 
vendte Side  (p.  346,  Og.  ^  og  i^,  p.  345,  flg.  D);  som  oftest  indbyrdes  frie,  sjeldnere  sammen- 
voxne  til  ét  KImbladlegerae;  dog  ere  de  hos  Quercus  subgen.  Macrobalanus  uligestore 
(p.  346,  fig.  E)  —  Kimroden  er  da  sidestillet,  medens  den  ellers  er  endestillet  —  og  hos 
Quercus  subgen.  Erythrobalanus  ere  Kimbladene  paa  tre  Steder  mere  eller  mindre  dybt 
indskaarne  tor  at  give  Plads  til  de  ufuldstændige  Skillevægge  (p.  345,  fig.  (r).  Qos  Castaninæ 
er  Kimen  enten  som  hos  Quercineæ  (p.  346,  fig.  F),  eller  den  er  delt  i  9 — 12  Lapper  og 
desuden  undertiden  meget  fladtrykt,  som  hos  flere  Arter  Cyclolalanus  (p.  346,  fig.  D).  Hos 
Pasania  subgen.  Chlamydobalanus  trænger  Frøskallen  paa  mange  Steder  ind  i  dybe  uregel- 
mæssig bugtede  Ridser,  og  da  Kimbladene  her  ere  saramenvoxne,  vise  de  i  et  Tværsnit 
ganske  det  samme  Forhold  som  den  saakaldte  marmorerede  Frøhvide  (albumen  ruminatum) 
p.  346,  fig.  G. 


IL 

Sammenligning  mellem  den  indre  Bygning  af  Stammen  hos  Egen, 
Kastanien  og  Bøgen. 

(Hertil  Tal).  VIII) 

Det  gjælder  som  almindelig  Regel,  at  de  Planter,  som  stemme  mest  overens  i  mor- 
fologisk Henseende  og  derfor  ogsaa  stilles  hinanden  nærmest  i  Systemet,  ligeledes  vise 
størst  Overensstemmelse  i  deres  indre  Rygning.  Man  har  derfor  betragtet  det  som  en 
Afvigelse  fra  denne  Regel,  at  Kastanien,  der  i  Almindelighed  antages  for  nærmest  beslægtet 

ViJtnik.  Selsk.  Skr,   5  Bække,   iialurviaensk.  oe  mnlhem,  AfJ.    9  B,      V.  M 


348  18 

med  nrtgen,  ikke  doslo  mindrR  i  indre  Bygning  har  mest  Lished  med  Egen*).  Det  gjælder 
fremdolfs  som  almindelig  llef.'el,  at  de  Træer,  som  i  systematisk  Henseende  staa  hinanden 
nærmest,  ogsaa  cre  de,  som  lettest  kunne  podes  paa  hinanden").  Del  er  derfor  ligeledes 
bleven  betragtet  som  en  Afvigelse  herfra,  at  man  vel  er  istand  lil  at  pode  Kastanie  paa 
Kg,  men  derimod  ikke  paa  Itug. 

Efteral  jeg  har  vist,  at  del  beroer  paa  en,  paa  mangelfulde  Iagtta- 
gelser grundet,  urigtig  Opfattelse  af  Karaktererne  hos  disse  Planter,  al  man 
lige  siden  Linnés  Tid  har  antaget  Kastanien  for  nærmere  beslægtet  med 
Rogen  end  med  Egen,  idet  Hug  og  Eg  i  de  fra  Blomsterne  hentede  væsent- 
lige Forhold  —  iivad  man  hidtil  ganske  har  overseet  —  stemme  meget  mere 
overens  end  Bøg  og  Kastanie,  vi!  det  indsees,  at  ikke  alem!  de  nysnævnte 
Afvigelser  falde  bort,  men  denne  nærmere  Overensstemmelse  i  den  indre 
Bygning  mellem  Kastanie  og  Eg  kommer  lil  at  tjene  som  en  smuk  Bestyr- 
kelse for  Rigtigheden  af  et  af  de  væsentligste  Punkter  i  den  af  mig  fore- 
slaaede  systematiske  Inddeling.  En  kort  Sammenstilling  mellem  Lighederne  og  For- 
skjellighederne  i  den  indre  Bygning  hos  Egen,  Kastanien  og  Bugen  turde  derfor  maaske 
her  være  paa  sin   Plads. 

Egen.  Barken  vedbliver  i  de  første  26—35  Aar  al  være  næsten  glat,  da  der 
Onder  saa  livlig  Celleformering  Sted  i  Korken  og  den  øvrige  Del  af  Barken,  at  denne  voxer 
i  Omfang  i  samme  Forhold  som  Vedet;  men  mellem  det  25de  og  3ote  Aar  begynder  Livs- 
virksomheden i  de  ydre  Dele  af  Korken  at  høre  op,  og  der  dannes  Revner  og  Furer,  som 
stedse  irænge  dybere  ind  i  Barken,  efterhaanden  som  de  bortdøende  Cellelag  forøges.  Som 
hos  alle  Træer,  der  have  Skorpebark  [rhijtidoma,  "Borke«),  er  del  tynde  Lag  af  Læderkork 
[periderma],  som  betegne  Grændsen  mellem  de  ydre  borldøde  Dele  af  Barken  og  de  indre, 
som  endnu  ere  i  Livsvirksomhed,  og  som  her  ogsaa  bortskære  Parlier  af  Basten.  Af  denne 
dannes  der  hos  Egen  hvert  Aar  nye  Lag. 

Allerede  ved  en  løselig  Betragtning  af  Slammens  Tværsnit  (fig.  5)  viser  sig  flere  meget 
karakteristiske  Forhold.  For  del  første  ere  de  meget  brede,  temmelig  tælstillede  Marv- 
straaier  (m)  iøinefaldende  og  jdernæst  en  overordentlig  skarp  Adskillelse  mellem  Aarringeue, 
fremkaldt  ved  en  væsentlig  Modsætning  i  Størrelse,  Antal  og  Fordeling  af  Karrene  i  Aar- 
ringens  inderste  og  ydre,  senere  dannede  Del.  Den  inderste  Del  af  Aarringen  be- 
staaer  fornemmelig  al  meget  vide  Kar,  der  i  et  Tværsnit  vise  sig  som  en  Kreds  af  store 
Porer  [k).    i  den  øvrige,  meget  større  Del  af  Aarringen  ere  Karrene  meget  smaa  og  danne 


*i  HoKziiianii :  feber  den  Bau  des  Holzee,  p.  98. 
")  Mohl    Ule  veget   Celle.  p.  107.  Anmrkn.  I 


19  349 

ikke  nogen  sammenhængende  Kreds,  men  vise  sig  i  Tværsnittet  for  del  blotte  Øie  eller  ved 
en  svag  Forstørrelse  i  den  mørkere  af  Vedceller  dannede  Grundmasse  som  lysere,  næsten 
parallelt  med  Marvstraalerne  løbende,  lidt  buekrummede  eller  bugtede  Striber.  Ved  en 
ringe  Forstørrelse  komme  to  andre  for  Egen  karakteristiske  Forhold  tilsyne,  nemlig:  meget 
smalle,  men  næsten  ens  store  og  i  temmelig  regelmæssig  Afstand  fra  hinanden  stillede 
Marvstraaler  (fig.  5,  6,  1  m')  og  Vedparenchymet,  der  viser  sig  som  smaa,  matte,  bølgede, 
med  Barken  næsten  parallelt  løbende  Striber,  5 — 6  i  hver  Aarring  (fig.  5^j).  —  iMarvstraalernes 
Celler  ere  tavleformede  og  have  en  tyk,  navnlig  i  Enden  af  Cellerne  brunlig  Hinde,  der 
er  forsynet  med  Porer  paa  alle  Væggene,  og  et  brunt  Indhold  (fig.  6  m').  De  smalle  Marv- 
straaler ere  dannede  af  et  enkelt  Cellelag,  10—12  Celler  høit  (fig.  7  m').  Vedparenchymets 
Celler  stemme  væsentlig  overens  med  Marvstraalernes,  men  de  have  kun  Porer  paa  de  med 
Marvstraalerne  parallele  Vægge  (fig.  7,  8  p)  og  paa  Tværvæggene  (fig.  6p).  —  I  de  store  Kar 
sees  ofte  de  saakaldte  Thyller  eller  Udkrængninger  af  de  til  Karrene  stødende  Celler,  som 
voxe  ind  gjennem  Karrenes  Porer  og  derpaa  udvide  sig  blæreformigl.  —  Vedcellerne  ere 
dels  egentlige  Vedceller  (fig.  7—8  v),  dels  karlignende  Vedceller  (Tracheider),  (fig.  7—8  t).  De 
ere  ikke  saa  tykvæggede  som  hos  Bøgen,  mere  trinde  —  i  et  Tværsnit  mere  runde  —  end 
hos  Bøgen  og  adskilte  ved  større  Mellemcellerum  (fig.  6). 

Kastanien  {Castanea  vulgaris}  har  i  sin  indre  Bygning  i  det  Hele,  hvad  der  ogsaa 
er  almindelig  antaget,  stor  Lighed  med  Egen.  Barken  frembyder  væsentlig  de  samme  For- 
hold som  hos  Egen.  Et  Tværsnit  af  Kastaniens  Stamme  viser  samme  Fordeling  af  Karrene 
(fig.  9):  meget  store,  i  en  Kreds  forenede  Kar  i  den  inderste  om  Foraaret  dannede  Del  af 
Aarringen,  og  mange  smaa  derfra  i  bugtede  Striber  udgaaende,  og  her  sees  ligesom  hos 
Egen  talrige  temmelig  ensstore  smalle  Marvstraaler;  derimod  giver  her  sig  en  iøinefaldende 
Forskjel  tilkjende  i  Mangelen  af  brede  Marvstraaler,  og  deri,  at  Vedparenchymet  er  saa  lidt 
udviklet,  at  det  ikke  sees  uden  ved  mikroskopisk  Undersøgelse.  —  Baade  Marvstraalernes 
og  Vedparenchymets  Celler  ligne  Egens,  frembyde  samme  Forhold  i  Porernes  Fordeling 
(fig.  10—12)  og  have  ligeledes  et  brunt  Indhold.  Derimod  ere  Vedcellerne  meget  forskjel- 
lige;  de  ere  nemlig  tyndvæggede,  hvorfor  ogsaa  Kastanievedet  alene  ved  sin  forholdsvis 
ringe  Vægtfylde  let  skjelnes  fra  Egevedet.  Vedcellerne  have  et  rundagtig-firkantet  Tværsnit 
(fig.  10  under  g);  kun  de  meget  mindre  Vedceller,  som  afslutte  Aarringen,  ere  noget  mere 
tykvæggede  og  have  et  rundagtig-rectangulært  Tværsnit  (fig.  10  over  g).  Vedcellerne  ere 
dels  egentlige  Vedceller  (fig.  11  ®),  dels  Tracheider  (fig.  11  t).  —  Karrene  ere  langtfra  lige 
vide  i  alle  Aarringene;  fra  den  1  Ode— 15de  Aarring  tillage  de  betydeligt  i  Vidde. 

Bøgen  adskiller  sig  baade  i  Barken  og  Vedet  meget  væsentlig  baade  fra  Egen  og 
Kastanien.     Barken  udmærker  sig  navnlig  derved,  at  den  indtil  Træets  høieste  Alder  holder 

44* 


350  20 

»ig  plal,  OU  (lorved,  al  der  kun  del  rnrsle  Aar  dannes  Hast.  Harken,  haadc  I.æderkorken 
OK  Uarkparencliymel,  voxer  stadig  i  Omfang  i  samme  l'orliold  som  Vedlcgemel,  men  den 
vpnaaer  kun  en  ringe  Tykkelse.  Enerhaanden  gaa  Barkparenchymets  Celler  uver  til  al 
blive  mepcl  lykvæpgede  Sclerencliymfellcr,  og  saadanne  Iræde  ogsaa  i  Haslens  Sled.  En 
li);nendi'  Omdannelse  undergaa  ogsaa  Cellerne  i  Marvslraalerni', ,  som  fra  Vedel  fortsælle 
sIk'  ind  i  Karke.i,  og  selv  i  den  Del  af  Vedels  Marvslraaler,  som  ligge  nærmesl  Uarken. 
Ilerpaa  grunder  det  sig,  al  disse  fortykkede  Partier  af  Marvstraalerne,  naar  Barken  løsnes, 
blive  siddende  paa  dennes  Indreside,  som  slørre  og  mindre  kileformede  Fremragninger.  — 
I  el  Tværsnit  af  Vedet  ere  de  talrige  brede  Marvslraaler  ioinefaldende,  men  de  ere  kortere 
end  hos  Egen.  Del  er  ved  dem,  al  Vedcellerne  faa  det  buglede  Lob.  Desuden  findes  her 
en  stor  Ma-ngde  smalle  Marvslraaler,  saa  at  Marvstraalerne  i  det  Hele  udgjøre  Ve — ','4  af 
Vedel.  Dernæst  adskiller  Bøgen  sig  væsentlig  Ira  de  to  foregaaende  Slægter  ved  Karrene, 
som  have  en  langt  ringere  Vidde  og  ere  mere  ensformigt  fordelte  over  hele  Aarringen 
(Og.  1).  De  enkelte  Marvslraale-  og  Vedparenchymceller  ere  som  hos  Egen,  men  Indholdet 
er  stærkere  farvet  af  en  rodgul  Olie,  som  enlen  er  fordelt  over  hele  Slimen  eller  danner 
slorre  og  mindre  kugleformede  Draaber  (fig.  2 — 4  >«,  m',  p).  Ogsaa  i  Vedcellerne  er  Bøgen 
meget  forskjellig  fra  Egen  og  Kastanien.  Vedcellerne  ere  karlignende,  saa  tykvæggede,  al 
den  indre  Hulhed  næsten  er  forsvunden,  og  saa  skarpkantede,  al  Mellemcellerummene 
mangle  eller  kun  ere  meget  smaa  (Gg.  2).  Det  er  ved  disse  Forhold  i  Vedcellerne,  at 
Vedels  Haardhed,  Vægtfylde  og  store  Værdi  som  Brændsel  belinges. 


III. 

Systeiimtisk  Udsigt  over  Egefamilien. 

I  min  tidligere  Alhandling  har  jeg  vist,  at  fiere  Afdelinger  af  Egeslægten,  saaledcs 
som  denne  opfattes  af  De  Candolle,  nemlig  Sectionerne  Androgyne^  Fasant'a,  de  fleste 
Arter  af  Cydobalanus ,  Chlamydobalanus  og  Lithocarpus,  baade  i  deres  væsentlige  Karak- 
terer og  i  Habitus  stemme  langt  mere  overens  med  Kastanierne  end  med  Egene,  saa  al 
de  i  al  Fald  snarere  maatte  henl'ores  til  Slæglen  Castanea  end  til  Quercus.  Fra  Kastanie- 
slægten  ere  imidlertid  de  nysnævnte  Ege  saa  afvigende  i  Skaal,  Blomst  og  Frugt,  al  det 
ikke  vilde  staa  i  Overensstemmelse  med  de  Regler,  som  ellers  lægges  til  Grund  for  Slæg- 
ternes Begrændsniog,  om  man  vilde  drage  dem  ind  under  samme.  Jeg  har  dorfur  l'ore- 
slaael  al  henføre  disse  Egearler  til  lo  egne  Slægter,  Pasania  og  Cyclobalanus,  som  i  l"or- 
ening  med    Castanea  danne  en  naturlig  begrændsct  lille  Cruppe  (Caataninæ).     Bogene  der- 


21  351 

imod  har  jeg  tidligere  troet  at  burde  stille  sammen  med  Egene,  da  de  i  Grifler  og  Ar 
stemme  væsentlig  overens  med  disse.  Efter  imidlertid  at  have  gjort  Bøgene  til  Gjenstand 
for  en  mere  indtrængende  Undersøgelse,  er  jeg  kommen  til  det  Resultat,  at  disse  Planter 
frembyde  saa  karakteristiske  Forhold  i  Frugt,  Frø,  Spiring  og  indre  Bygning,  at  de  syste- 
matiske Afstande  mellem  Slægterne  i  denne  Familie  vistnok  rigtigere  betegnes  ved  at  hen- 
føre Bøgen  —  der,  som  i  det  Følgende  vil  blive  vist,  ikke  indbefatter  én,  men  to  Slægter 
—  til  en  egen  Gruppe,  saa  at  Cupulifererne  altsaa  falde  i  tre  mindre  Grupper  eller  Under- 
familier:   Quercineæ,  Fagineæ  og  Gastanince,  der  kunne  adskilles  paa  følgende  Maade: 

1.  Styli  secus  superficiem  internam  stigmatosi 

a.  Cotyledones  foh'aceæ,  germinatione  epigeæ :  Fagineæ. 

b.  Cotyledones  crassæ,  piano- convexæ,  germinatione  liypogeæ:  Quercineæ. 

2.  Styli  apice  tanttim  stigmatosi:  Gastaninæ. 

Fagineæ. 

Styli  secus  superficiem  internam  stigmatosi.  Nux  triquetra.  Gotyledones  foliaceæ, 
germinatione  epigeæ.  —  Folia  vulgo  dublicato-crenata.  Amenta  mascula  pendentia  vel  jlores 
masGuli  solitarii  vel  pauci  uggregati.     Involiicrum  jlor.  fem.  quadricalre. 

Bøgeslægten  frembyder,  saaledes  som  den  af  de  fleste  Forfattere  er  bleven  opfattet, 
et  meget  afvigende  Forhold  i  sin  geografiske  Udbredning.  Af  de  13  Arter,  hvoraf  den  be- 
staaer,  er  der  nemlig  3,  som  tilhøre  den  nordlige  Halvkugle,  blandt  hvilke  Fagus  sylvatica 
er  udbredt  over  den  største  Del  af  Europa,  medens  F.  ferruginea  har  en  stor  Udbred- 
ning som  skovdannende  Træ  i  den  østlige  Del  af  Nord-Amerika  og  F.  Sieboldii  er 
indskrænket  til  Japan.  De  12  andre  Arter  derimod  have  deres  Eljem  i  en  ganske  anden 
Del  af  Jordkloden,  nemlig  i  den  sydligste  Del  af  Chili,  paa  Ildlandet,  paa  Ny-Zeland  og 
Van  Diemens  Land.  Der  flndes  vistnok  ogsaa  andre  Slægter  af  træagtige  Planter,  som 
Bibes ,  Berberis  og  Bubus,  der  ere  fælles  for  Nord-Amerika  og  Chili,  men  disse  optræde 
da  ogsaa  gjennem  hele  Andeskjæden.  De  to  Cenira  for  Bøgearternes  Udbredning  derimod 
ere  adskilte  fra  hinanden  ved  ikke  mindre  end  80  Bredegrader.  Her  paatrænger  sig  saa- 
ledes af  sig  selv  det  Spørgsmaal:  om  den  sydlige  Halvkugles  Arter  ogsaa  ere  ægte  Boge, 
eller  om  de  med  Føle  ere  henførte  til  samme  Slægt  som  F.  sylvatica.  Det  er  dette  Spørgs- 
maal, som  jeg  har  søgt  at  besvare,  og  jeg  er  kommen  til  del  Resultat,  at  den  nordlige  og 
den  sydlige  Halvkugles  Arter  henhøre  til  to  meget  vel  sondrede  Slægter,  saa  at  altsaa  her- 
ved den  ovenfor  antydede  plantegeografiske  Anomali  fjernes. 

Rigtigheden  af  denne  Paastand  vil  blive  indlysende  ved  en  nærmere  Betragtning  af 
de  forskjellige  Organer  hos  Nord-  og  Syd-Bøgene,  som  jeg  her  for  Kortheds  Skyld  vil  be- 
tegne dem. 


S52  22 

niadcnr  hos  Syd-Døgene  ere  altid  smaa  o*:  i  Regelen  læderagtige  6g  toaarige, 
men  de  udmærke  sig  dog  navnlig  derved,  at  de  ere  doblielt  rundlakkede  (Tab.  VI, 
flg.  25—28),  forsaavidt  de  ikke  ere  ganske  helrandede,  og  ved  llibbefordelingen.  Sccundær- 
ribberne  dele  sig  nemlig  i  nogen  Afstiiiid  Tra  Kanden  i  lo  Orcuc,  ar  inilke  der  lober  én  ud 
i  hver  af  de  to  Takker  (Tab.  VI,  lig.  26  og  2G|,  eller  de  lnbe  uden  al  dele  sig  lil  Bunden 
af  Indsnittene  mellem  Ilovedtakkerue  (Tab.  VI,  lig.  27),  el  Forhold,  som  vist  er  meget  sjel- 
dent  i  Planteriget.  Nurd-ltøgenes  Ulude  derimod  ere  meget  slorre,  linaarige,  enten  utydeligt 
dobbelt  rundlakkede,  som  hos  F.  aylvatica,  eller  landet-takkede,  som  hos  F.  ferruginea. 
Secundærribberne  danne  i  Enden  en  lille  Bue,  blive  her  meget  tynde  og  tabe  sig  ganske, 
inden  de  naae  Knden  af  Takken  (Tab.  VI,  flg.  29). 

Hlomslerstaud.  Uos  Syd-Bogene  sidde  liaublomslerne  som  oftest  enlige  paa 
korte  Stilke  i  Bladhjernerne,  sjelden  tre  sammen,  som  hos  F.  fusca  og  F.  Dombeyi.  De 
altid  smaa  Skaale  ere  ligeledes  enlige  og  kortstilkede.  Hos  Nord-Bogene  derimod  ere 
llanblomslerne  forenede  lil  en  kugleformet  Hakle,  som  bæres  af  en  lang  Stilk,  og  disse 
Rakler  komme  frem  fra  Hjørnerne  af  de  nedre  skælagtige  Blade  paa  Aarsskuddene  og  ere 
hængende,  medens  Skaalene  sidde  i  Enden  af  en  opret  Slilk,  der  kommer  frem  fra  Hjørnerne 
af  de  fuldkomne  Blade  hoiere  oppe  paa  Aarsskuddel. 

Skaaleue  og  Skaalskællene.  I  disse  Dele  viser  der  sig  store  Forskjelligheder 
mellem  Nord-  og  Syd-Bogene.  Hos  Nord-Bogene  ere  Skællene  paa  de  firfligede  Skaale 
syldannede,  spredte  og  saa  uoie  sammenvoxuf  med  Skaalens  Axedel,  al  man  tidligere  antog, 
at  denne  alene  var  dannet  af  de  sammenvoxne  Skæls  Grund.  Her  findes  kun  lo  Blomster 
i  hver  Skaal.  Syd-Rogene  have  altid  en  meget  lille  Skaal,  som  indeslutter  tre  Blomster. 
Den  er  vel  i  Reglen  flrfliget,  men  hos  nogle  Arter,  navnlig  hos  F.  betuloides  og  F.  Dombeyi 
maa  den  dog  snarere  siges  al  være  dannet  af  lo  dyblkløvede  Tlige.  Her  linder  altid  en 
langt  skarpere  Adskillelse  Sted  mellem  Skaalens  Axedel  og  Skællene.  Hos  F.  Dombeyi  be- 
slaaer  hver  Flig  af  en  nogen  i  Spidsen  loklovel  Axedel,  som  midt  paa  Ryggen  bærer  el 
Skæl.  Et  lignende  Forhold  har  jeg  ofle  fundet  hos  F.  betuloides.  Skaalen  beslaaer  da  af 
lo  Flige,  som  hver  er  dell  i  lo  trinde  Grene,  og  ved  Grunden  af  hver  Flig  sidder  der  ét 
Skail;  for  Resien  er  Axen  ganske  nogen.  Hos  F.  antarctica  er  hver  af  Skaalens  fire  Flige 
ofle  i  Spidsen  dell  i  to  uligestore  Grene  (Tab.  VI,  fig.  10),  og  her  findes  ofte  kun  ét  stort 
fladi  Skæl,  som  næsten  i  hele  sin  Længde  er  sammenvoxel  med  Axedelen  (Tab.  VI,  fig.  II). 
I  Reglen  er  hver  Flig  dog  forsynet  med  mange  Skæl,  men  som  deri  ere  væsentlig  forskjel- 
lige  fra  Skællene  hus  Nord-Bøgene,  at  de  ere  krandsslillede  (Tab.  VI,  flg.  3,  8,  9).  Skæl- 
lene i  hver  K rands  ere  da  sjelden  frie  som  hos  F.  obliqua,  Cunninghami  og  Meiiziesii 
(Tab.  VI,  lig.  4),    men   mere   eller   mindre  sammenvoxne,    saa  at  der  i   hver  Rækkes  Sled 


23  353 

opstaaer  et  i  Spidsen  tandet  Skæl  (Tab.  VI,  flg.  8  og  flg.  9).  Syd-Bfigene  komme  saaledes 
med  Hensyn  lil  Skaalskællene  til  at  forholde  sig  til  Nord-Døgene  paa  samme  Maade  som 
Gyclobalanopsis  lil   Quercns. 

Blomsterne.  Hanblomsterne  frembyde,  ligesom  hos  Cupuliferernes  Familie  i  Al- 
mindelighed, saaledes  ogsaa  hos  Bøgene  ikke  væsentlige  adskillende  Mærker.  De  fleste 
Arter  have  ligesom  vor  Bøg  et  klokkedannet,  6-delt  Blomsterdække  og  6—12  fremragende 
Støvdragere.  Dog  gjør  F.  obliqua,  som  ogsaa  i  andre  Henseender  er  mere  afvigende,  her- 
fra en  UndtagoJse.  Hos  den  have  nemlig  Hanblomsterne  et  fladt-skaaldannet  uregelmæssig 
rundbugtet  Blomsterdække  og  30 — 40  Støvdragere. 

Hunblomsterne  have  hos  alle  Bøgene  et  trekantet  Underbæger,  men  i  Formen  af 
Blomsterdækkets  Blade  og  navnlig  af  (iriflerne  ere  Nord-  og  Syd-Bøgene  meget  væsentlig 
forskjellige.  Hos  Nord-Bøgene  ere  Blomsterdækkets  6  Blade  liniedannede  og  de  3  Grifler 
ere  lange,  liniedannede,  spidse,  udvendig  haarede  og  paa  den  glatte  indadvendte  Flade  be- 
klædte med  Arret  (Tab.  VI,  fig.  I).  Hos  Syd-Bøgene  derimod  ere  Blomsterdækkets  Blade 
trekantede,  og  de  tre  af  disse  gaa  meget  gradvis  over  i  Underbægerets  vingeformede  Kanter, 
saa  at  de  vise  sig  som  disses  frie  Spidser.  Desuden  ere  disse  tre  i  Reglen  længere,  og 
hos  F.  Menziesii  (Tab.  VI,  lig.  2)  have  de  i  Spidsen  samme  hovedformede  Udvidning  som 
Skaalskællene.  Griflerne  ere  korte,  næsten  valseformede,  i  Enden  butte  eller  hovedformig 
udvidede,  underliden  indbyrdes  sammenvoxne,  saa  at  kun  Spidsen  er  fri.  Af  Frugterne  og 
Frøene,  som  synes  at  være  meget  sjeldne  i  Herbarierne  (jvnf.  DC.  Prod.  IB,  p.  117),  har 
jeg  desværre  ikke  havt  tilstrækkeligt  Materiale  til  at  kunne  afgjøre,  hvorvidt  der  heri  viser 
sig  væsentlige  Forskjelligheder  mellem  Nord-  og  Syd-Bøgene.  Medens  Kimbladene  hos 
F.  sylvatica  ere  foldede,  synes  de  hos  F.  antarctica,  efler  et  Tværsnit  af  Frøet  i  Hookers 
Flora  antarctica  Tab.  CXXllI  fig.  3  at  dømme,  at  være  sammenlagte. 

Ifølge  den  ovenfor  anstillede  Sammenligning  ere  Nord-  og  Syd-Bøgene  saa  for- 
skjellige baade  i  alle  væsentligere  Forhold  og  i  deres  Habitus,  at  der  ikke  kan  være  nogen 
Tvivl  om,  at  det  vilde  stride  mod  den  Opfattelse  af  Slægterne  og  deres  Begrændsniug,  som 
ellers  i  Almindelighed  gjøres  gjældende,  om  alle  Arter  forenedes  i  én  Slægt.  Jeg  vil  derfor 
foreslaa  at  gjenoplage  den  af  Bl  urne  niere  antydede,  end  egentlig  begrundede  Slægt  No- 
thofagus  (Mus.  FjUgd.  bal.  1,  p.  307)  og  herunder  henføre  alle  fra  den  sydlige  Halvkugle 
kjendle  Bøge. 

De  adskillende  Karakterer  mellem  de  to  Slægter  af  Bøgegruppen  ere  følgende: 


854 


24 


Rladcnc : 


nanlilomsternc: 


Skaalskællene: 


IJlomsterdakkel: 
(hos  lluDblomsten) 
Griflerne: 

KimbladeDe: 


Nolhofagus. 

sniaa,  næslen  allid  læderagtige  og 
toaarigc,  dobbelt  rundtakkedc 
eller  helrandede;  Secundærrib- 
bernc  gaa  enten  til  Ilanden  a( 
Indsnittene  mellem  Elovedtak- 
kerne  eller  dele  sig  i  lo  firene 
hen  imod  Handen ; 

enlige  eller  tre  snmiiipn  i  Ulad- 
lijornerne; 

krandsstillede,  sæJvanlig  Skællene 
i  hver  Krands  indbyrdes  sam- 
menvoxoe; 

G  trekantede,  ofte  de  3  storre; 

korte,  i  Enden  hutle  olier  hoved- 
formede; 
sammenlagte  (?); 


Fagus. 
énaarige,  rundtakkede  eller  lan- 
det-lakkede ;  Secundærribbcrne 
ende  i  en  lille  Hue  og  blive 
meget  tynde  nd  imod  Spidsen 
af  Takkerne. 


i  hængende,  langstilkede,  kngle- 

formede  Hakler. 
liniedannede,  spredte. 


6  liniedannede  ligestore  Blade, 
lange,  liniedannede,  spidse, 
foldede. 


Nolhofagus  Blume. 

Conspectus  specierum. 

1.  Stylt  breves   acuti.      Perigonium  flor.   mase.   late  cupulare,    irregulari/er  viul- 
ttlobum;  stamina  30 — 40.     Involucri  squamæ  liberæ. 

\  ebliquii  (Mirb.)  Mern.  Mus.  t.  23.  —  DC.  Prod.  Vol.  16,  p.  119. 

2.  Slyli  breres  obtusi.     Perigoinum  flor.  mase.  5 — 6  lobum\   slamina  c.  12.     Invo- 
lucri squamæ  inter  se  connatæ. 

a.  Folia  in  vernatione  secus  coslas  lalerales  jdicata. 
\  anlarctira  (Korsl.)  Hook.  rior.  anl.  t.   123.  —  DC.  p.   120. 
N.  (Junnii  (Hook.  III.)  Hook.  Icon.  t.  8H1.  —  DC.  p.   120. 

N.  alpina  (I'oep.  et  Endl.)  Nov.  gen.  2  1.   196.  —   DC.  p.   121. 
N.  procera  (Poep.  et  Endl.)  Nov.  gen.  2  t.   197.  —  DC.   p.   121. 

b.  Folia  secus  coslas  lalerales  non  plicata. 

a.     Folia  diiblicalo-crenata;  costce  lalerales  apice  bifurcalæ. 
?l.  Dsmliryi  (Mirb.)  Mern.  Mus.   H  1.  24.  —  DC.  p.   121. 
I*    briuloide*  (Mirb.)  1.  c.  t.  25.   —  DC.  p.   121. 


25  355 

N.  fusca  (Hook.  fil.)  Hook.  Icon.  t.  630  et  631.  —  DG.  p.  122. 
N.  IBenziesii  (Hook.  fil.)  Hook.  Icon.  t.  652.  —   DC.  p.   122. 
N.  Cunninghami  (Hook.)  Journ.  of  Bot.  2  t.  7.  —  DC.  p.   122. 

/?.     Folia  integra. 
N.  Solandri  (Hook.  fil.)  Hook.  Icon.  t.  639.  —  DC.  p.   122. 
Ji.  Cliffortioides  (Hook.  fil.)  Hook.  Icon.  t.  673.  —  DC.  p.  122. 

Fagus  Tourn. 
Conspectus  specierum. 

1.  Folia  subduplicafo-crenata. 
F.  syhatica  L.  —  DC.  p.  118. 

2.  Folia  grosse  crenata. 

F.  Sieboldii  Endl.     F.  crenata  Blume.  —  DC.  p.  119. 

3.  Folia  serrato-dentata. 

P.  ferruzinea  Ait.     Michx.  arb.  Arner.  t.  8. 


Quercineæ. 

Slyli  secus  superjiaiem  internam  stigmatosi.  Nux  ovata  vel  subglohosa.  Cotijledones 
plano-convexæ ,  germinatione  hjpogeæ.  —  Folia  sæpius  varie  lohata.  Amenta  mascula  pen- 
dentia.     Involucrum  flor.  fem.  cupuliforme. 

1.  SquamcE  cupulm  imbricatce:  Quercus. 

2.  Sguamæ  cupulæ  veriicillatæ  in  lamellas  concentricas  latera- 

liter  coalitæ:  Cyclobalanopsis. 

Quereug  L. 

Conspectus  subgenerum. 

1.  Cotijledones  æquales. 

a.  Styli  lineares  apice  acuti. 

a,    Folia  serrata:  C  er  ris. 

jS.    Folia  integra:  Heterobalanus. 

b.  Styli  lineares,  apice  dilatati:  Erythrobalanus. 

c.  Styli  breves,  lati,  rotundati:  Lepidobalanus. 

2.  Cotyledones  inæquales:  Macrobalanus. 

Vidensk.    Selsk.   Skr.,   5  Række,   naturvidensk.    og   malhem.    AtJ.     9  Bd      V  45 


356  26 

Subgenus.    Ccrris. 
(Quercus.     Seclio  1.     Lejiidolalanus  DC.  jjro  parte). 

Sitjti  suhulatt.  Ciipulæ  squaniæ  plerwquc  vel  sallem  superiores  lineares  vel  suhu- 
lafce  reflexæ.  Glans  oroidea  secundo  anno  malura  (in  duabus  speciehus  jam  primo  anno). 
Ovula  avortiva  circa  basin  seminis  aj'jixa.  Folia  e  bast  ovata  vel  subcordata  oblonga 
grossc  serrata,  rarius  denlala,  sublus  sæpius  stellato-tomenlosa ^  biennia  (in  Q.  Cerri 
annua).  Coatæ  secundariæ  rectæ,  parallelæ,  marginem  attingentea;  costæ  tertiariæ  nume- 
roscB  stil^parallelæ. 

Sedio  1.     Eucerris.     Folia  grosse  serrata  vel  pinnatijida,  raro  dentata. 
§  1.     Pinnadfidæ.     Folia  oblonga,  pinnatifida.     Squamee  subulatæ.     Glans  cijlin- 
dracea,  acuminata. 

Q.  Cerrls  L.     DC.  1.  c.  p.  il.  —  Kotschy  Eicli.  t.  20.     Q.  austriaca  Willd. 

§  2.  Dentat o-serrat æ.  Folia  oblongo-ovata,  grosse  dentato-serrata  (raro  pinna- 
lifidal.     Sfjuamæ  lineares  vel  ligiilatæ.     Glans  apice  truncata. 

Q.  macrolopis  Kolscliy  Eicli.  t.  16.      DC.  1.  c.  p.  45.      Q.  Ægilops  L.   sp.  pro  parte.   — 

Q.  Græca  Kotscliy  1.  c.  t.  30.     Squamæ  ligulatæ. 
Q.  Vallonra  Kotschy  Eicli.  t.  7.      DC.  1.  c.  p.  ■45.      Q.  Ægilops  L.  pro  parte.      Q.   Vngeri 

Kotscliy  I.  c.  t.  1.3.      Cupula    altior,   magis  clausa,    squa7næ    breviores    et    crassiores 

qitam  in  antecedente. 
Q.  Jlacrdonica  DC.  1.  c.  p.  50.     Q.  Ægilops  Grisebacb.     «Folia  margine  undulato- dentata 

>el  crenata  cum  mucrone  brerio. 
Q.  Ehrenbergii  Kotschy  I.  c.  t.  15.     DC.  1.  c.  p.  16.     Folia  nunc  lobato-serrata  nune  pinna- 

tijida.     Squamæ  laxæ  erectæ,  auperioribus  lanceolatis. 

^  3.  Serratæ.  Folia  lanccolato-orata,  serrata,  sublus  tomento  brevissimo  denso 
incano  lecta.     Glans  cijlindraceo-ovata,  acuminata. 

Q.  castaopcfolia  C.  A.  Mey.  DC.  I.  c.  p.  49.  Kotschy  I.  c.  t.  40.  Squamæ  sub  fructu  ma- 
turo omnes  reflexæ. 

Q.  Fersica  Jaiib.  et  Spach.  ill.  pi.  or.  t.  55.  DC.  1.  c.  p.  47.  Kotschy  I.  c.  t.  28.  Cupulæ 
infundibuliformis  squamæ  inferiøres  ovatæ,  adnatæ. 

%,  pseuilosuber  Santi.  DC.  I.  c.  p.  43.  Kotschy  1.  c.  1.  35.  Q.  castaneæfolia  Cosson. 
I  it,m(  fuliis  obtuse  lobatis  et  fructu  majore  (Q.  haliphleos  Giiss.j  relfoliis  angustioribus 
nerruturts  acutioribus  et  cupula  abbreviata  (Q.  Hispanica  rar.  ægilopifolia  Lam.  et  var. 
Gibrallarica  Lam.).  Inter  Q.  Cerrim  et  Q.  castaneæfoliam  medium  fere  locum  lenet, 
bane  aquamis  illam  fuliis  accedens. 


27  357 

§  4.  Dent  at  æ.  Folia  ovalta  dentata  vel  sinuato-dentata.  Glans  cylindracea 
acuminata. 

ft.  Pyraml  Kotschy  1.  c.  t.  3.     DC.  1.  c.  p.  45. 

ft.  Ithaburensis  Decsne.     Kotschy  1.  c.  t.  12.     DC.  1.  c.  p.  '44.     Folia  bullata. 
Q.  alnifolia  Poech.     Kotschy  1.  c.  t.  6.     DC.  1.  c.  p.  40.     Folia  suhrolunda.     Species  sect. 
tert.  in  primis  squamarum  cupularium  indole  accedit. 

§  5.  Mucronatæ.  Folia  e  iasi  rotundata  vel  cordata  ovato-lanceolata,  dentato- 
serrata,  dentibus  longe  mucronatis.  Cupula  campanulata  majorem  v.  magnam  glandis  apice 
truncatæ  depressæ  partern  tegens;  sqiiamæ  multo  hreviores,  magis  adpressa  qitam  in  specie- 
bus antecedentibus  et  fere  omnes  erectæ. 

ft.  Brantii  Lindl.     Kotschy  I.  c.  t.  31.     DC.  1.  c.  p.  46. 

Q.  oophora  Kotschy  1.  c.  t.  26.     DC.  1.  c.  p.  47. 

Q.  vesca  Kotschy  I.  c.  t.  36.     DC.  1.  c.  p.  48. 

ft.  Tchihatcheffii  Kotschy.     DC.  1.  c.  p.  48. 

Q.  Look  Kotschy  1.  c.  t.  21.     DC.  1.  c.  p.  47, 

Q.  Trojana  Webb.  Jaub.  et  Spach.  III.  pi.  or.  t.  57.     DC.  1.  c.  p.  47- 

a.  regia  Lindl.     Kotschy  1.  c.  t.  11.     DC.  1.  c.  p.  48. 

H.  Libani  Oliv.     Kotschy  1.  c.  t.  5.     DC  1.  c.  p.  49.     Folia  glabrata. 

Hue  species  sequenies  pertinere  videntur: 
Q.  serrata  Thimb.     DC.  1.  c.  p.  50. 

ft.  Iloxburghii  Endl.      Q.  serrata  fi  Roxburghii.      DC.  1.  c.  p.  51.      Distincta  species  esse 
mihi  videtur;    ab   antecedente   in  primis  directione   costarum   secundariarum   et  jorma 
serraturarum  differt. 
Q.  Tariabilis  Blume.     DC.  1.  c.  p.  50. 
Q.  Chineusis  Bunge.     DC.  1.  c.  p.  50. 

Seclio  2.     Suber.     Folia  ovalia,   dentata,   subtiis  tomento   brevissimo  denso  incano 
velutina.      Cupidæ  turbinatce  squamæ  breves  adpressæ,   supremæ  longiores  lineari-lanceolatæ. 
Q.  Suber  L.     DC.  1.  c.  p.  40.     Reichb.  le.   12.  t.  7.     Fruetus  maturatio  annua. 
(1.    occidentalis  Gay.      Kotschy  1.  c.  t.  33.      DC.  1.  c.  p.  44.      Ab   antecedente  foliis  ultra 
annum  vix  perstantibus  et  maturatione  fructus  bienni  differt. 

Sectio  3.  Ilicoideæ.  Folia  parva  coriacea  rigida  spinoso-dentata,  advlta  glabra. 
Squamæ  cupidares  lineares  liberæ  rigidæ  sæpius  reflexæ. 

%.  coccifera  L.      Kotschy  I.  c.  t.  29.     DC.  1.  c.  p.  52.      Q.  pseudococcifera  Desf.      Gallæ 
rubrm  pisifoi'mes  Kermcs  præbent. 

Q.  cailiprinos  Webb.      Kotschy  1.  c.  t.  8  et  t.  19.      DC.   I.  c.  p.  54.      Q.  pseudococcifera 
Uook.  f.  in  Trans.  Linn.  soc.  v.  23.  p.  381.  t.  36— 37.     Q.  ecAj'natø  Kotschy.    Q.inops 


858  28 

Kotscliy.     Q.  rigida  Willd.     Q.  Paletitina  Kolscliy.     Ab  antecedente  squamis  cupulari- 
hus  longiorihuSy  glande  vulgo  ohtusiore  et  floribus  femincis  differt. 

Q.  rfnilrl  Kolscliy  I.  c.  1.  21.     DC.  1.  c.  p.  56. 

Q.   VurhrrI  Jaiib.  ri  Spacli.  III.  pi.  or.  t.  58.     DC.  I.  c.  p.  56. 

Subgenus.    Ilotcrolialauus. 

ørsted:     Bidrag  o.  s.  v. ,   p.  69. 

Quercus  semecarpifolia  Sm.  —  DC.  p.  15. 

Subgenus.    Eryflirobalanus. 

Alle  herhenhørende  Arier  have  i  deres  braaddet-landede  eller,  forsaavidt  Bladene 
ere  helrandcde,  i  deres  i  Spidsen  braaddede  Blade,  i  deres  trekantede  Skaalskæl,  som 
mangle  den  knuderormede  Udvidning  ved  Grunden,  i  deres  næsten  altid  kortstilkede,  i  Be- 
gelen kuglerunde,  med  el  tykt  og  haardl  Frøgjemme  forsynede  Frugter  og  navnlig  i  deres 
liniedannede  i  Spidsen  udvidede  Grifler,  samt  i  den  mere  eller  mindre  stærkt  frem- 
trædende rodbrune  Farve  en  Sum  af  Karakterer,  som  give  dem  et  iøinefaldende  og  let  er- 
kjendeligl  særegent  Præg.  Ligesom  Underslægterne  Erijthrolalanus ,  Lepidobalanus  og 
Macrobalanxis  have  de  fleste  Berøringspunkter  i  deres  geografiske  Udbredning ,  saaledes  er 
del  ogsaa  dem,  som  vise  del  største  indbyrdes  Slægtskab.  Vi  finde  saaledes,  at  der  er  en 
ikke  ringe  Analogie  og  Parallelisme  mellem  de  Seclioner,  hvori  paa  den  ene  Side  Erythro- 
balanus  falder,  og  dem ,  som  paa  den  anden  Side  dannes  af  de  til  hinanden  nøie  knyttede 
L'nderslægler  Lepidobalanus  og  Macrohalanus.  De  til  hinanden  svarende  Seclioner  ere 
navnlig  følgende: 

Ertjthrobalanus.         Lepido-  og  Ma crobalanus. 

Euerythrohalanua   svarer  til  Eidepidobalanus. 

Prinoides  —       -    Prinus  §  genuinee. 

Versiformea  —       -    Prinus  §  verstformes. 

Serroides  —       -    Prinus  §  serroides. 

Slenocarpæa  og 

Lepidobalanoides      —       -    llex. 

Ogsaa  Seclionen  Integerrimæ  har  nogle  tilsvarende  Arier  blandt  l.cpidobalanerne, 
som   Q.  glaucoides,  sororia  og  micro phylla. 

Tydeligst  viser  Slægtskabet  sig  dog  hos  visse  Arier,  som  have  en  skulTende  liabituel 
Lighed,  blandt  hvilke  navnlig  følgende  skulle  udhæves: 


29  359 

Erythrobalanxis.  Lepido-  og  Macrobalanus. 

nigra  svarer  til  ohtusiloha. 

reticulata  og  spicata    —  -    crassifolia  og  omissa. 

mucronata  —  -    glabrescens. 

Cortesii  —  -    lancifolia  og  leiopliylla. 

confertifolia  —  -    microphylla. 

agrifolia  —  -    iningens  og  berber idifolia. 

Studiet  af  et  rigere  Materiale  har  ledel  mig  til  en  anden  Opfattelse  af  Sectionerne 
end  den,  hvortil  jeg  tidligere  var  kommen.  Arterne  falde  herefter  i  7  Sectioner,  der  vist- 
nok i  del  Bele  fyldestgjøre  de  Fordringer,  der  maa  stilles  til  en  naturlig  Inddeling. 

Conspectus  Sectionum. 
Glans  glohosa  vel  ovoidea. 

Ovula  abortiva  ad  ajncem  seminis  affixa. 

1.  Folia  laciniato-vel  lobato-pinrwtifida ,   rarius  integra.    Frue- 
tus  majores  secundo  anno  maturt:  Euerythrobalanits. 

2.  Folia  obovata,  mucronato-dentata,  subtus  tomentosa:  Prinoides. 

3.  Folia  e  basi  obtusa  oblonga  vel  obovato-oblonga,   a   medio 

vel  apice  mucronato- dentata  vel  integra:  Ver sif ormes. 

4.  Folia    ovato-lanceolata ,    glabra,    grosse    et    longe    setaceo— 

dentata:  Cerroides. 

5.  Folia  elliptica,  integerrima,  glabra:  Laurifolice. 

Ovula  obortiva  ad  basin  seminis  affixa. 

6.  Folia  integerrima,  sæpiua  glabra:  Lepidobalanoides. 

Olans  ovoideo-oblonga,  acuta. 

7.  Folia  spinoso- dentata  vel  integra:  Stenoearpæa. 

Sectio  1.  Euerythrobalanus.  Folia  laciniato-vel  lobalo - pinnatifida ,  annua, 
rarius  integra  et  biennia,  Fructus  majores,  secundo  anno  maturi.  —  Omnes  species  in 
parle  orientali  Americæ  septentrionalis  crescunt. 

De  typiske  Arter  ere  lelkjendelige  ved  deres  fligede  og  braaddet-tandede  Blade,  men 
de  ere  meget  nøle  knyttede  til  hinanden  ved  Overgangsformer  og  Bastardforraer.  De 
i  de  sydlige  Dele  af  Nordamerika  forekommende  Arter  have  enten  delvis  eller  ganske  hel- 
randede  Blade  og  danne  saaledes  Overgang  til  de  i  Mexico  herskende  Arter.  Fra  de  dybt- 
fiigede  Blade  hos  rubra,  coccinea,  palustris  o.  fl.  er  det  saaledes  let  at  paavise  en  gradvis 
Overgang   gjennem  de  svagtlappede  Blade  hos  nigra  og  aquatica   til  de  ganske   helrandede 


860  30 

Bladr  hos  aijuatira  var.  Inurifolia,  phellos,  cinerea  og  imhricaria.  Men  disse  Arter,  som  i 
i  Kopelen  have  ndolle  og  lielrandede  Blade,  navnlig  cinerea  og  P/icUos,  forekomne  dog  ogsaa 
af  og  lll  med  mere  eller  mindre  delte  Ulade.  Herved  vise  de  deres  Slægtskab  med  de 
(ligelbladede  Arter,  med  hvilke  de  desuden  synes  meget  lilbnjelige  til  at  danne  iJastard- 
fornier. 

,(!>'  1.     liubræ.     lolia   lact'niato-ptnnatifida ,  glahra   v.   sub/us   tomento   stellato   ca- 
duco  tecta. 

Q.  palBslris  Du  lloi.     DC.    117.     Michx.  t.  .'?3-34. 

Q.  Ciirsbzi  Mitlix.  1.24 — 30.      DC.   115.      Bladene   som    hos  palustris,    men    siflrre    og 

naslcn  slilklnse. 
Q.  ruhrii  L.     DC.   116.     Michx.  t.  35— 3G. 

U.  cocrinea  Wangenh.     DC.  119.     Michx.  1.  31.     Q.  borealis  Miclix.  sylv.  p.  '.18. 
Q.  linctorla  Bartram.     DC.  119.     Michx.  t.  24.     Betragtes  af  De  Candolle  som  en  Varietet 

af  coccinea,  men  ncppe  med  Rette.      Den  adskiller  sig  fra  denne  ved  Bastens  smukke 

gule  Farve  ("Ouercitron")  og  ved  Bladene,  som  have  bredere  og  kortere  Flige,  og  som 

paa  Lndcrsiden  ere  beklædte  med  et  tjndt  Filllag. 
Q.  ^onomensis    Benth.      DC.  120.      Kalifornieu.       Derhen    horer    rimeligvis    Q.   Kelloggii 

Newb.     Keports  of  explor.  and  surveys  etc.  v.  VI  Botany,  p.  28. 
Q.  GeorRlana  Curtis.     DC.   118. 

.S**'  2.     llicifoliæ.      Folia    a   basi  cuneafa  in    lacinias   quinque  apice  mucronalaa 
dirisa,  subtus  deiise  albido-velutina. 

Q.  iliciMia  Wangenh.     DC.   IH.     Michx.  t.  27.  —  Q.  Banisteri  Michx. 

jf  3.     NigrcB.     Folia  a  medio  ampliala,  triloba  vel  in  lacinias  falcafas  divisa. 
Q.   falrata  Michx  t.  28.     DC.    113.     Q.  triloba  Michx.  t.  26. 

«.  uisra  L.     DC.   125.     .Michx.   t.  22—23.     Q.  ferrug inea  Michx.     Q.  Marylandica  Cai. 
Q.  ;iqua(ica  Walt.     DC.   133.     Michx.  t.  19—21.     Q.  marilima  Walt.     Q.laurifolia  Michx. 

,^   i.     IntegrcB.     Folia  oblonga  vel  lanceolata,  integra  apice  mucroiiata. 
Q.  Phellos  L.     DC.   123.     Michx.  t.  12. 
Q    imbricaria  Michx.  t.  15.     DC.   124. 

Q    cinerea  Michx.  t.    14.      DC.   145.  —   Q.  humilis  Walt.  —  Q.  sericea  Willd.  —  Q.  pu- 
iiiila   Wall. 

Prales  hybridæ. 

Q    Leana  Nutt.     DC.    121.     Ilybrida   Q.  imbricariæ  et  tinctoriæ  v.  nigrce. 
U    beU-r«pbjf|la  Michx.  t.  16.       Unica   arbor   tanltim   cognila  et  jam  exstincia  hybrida  Q. 
l'liellos  et  linctoriai  fuisae  videtur. 


31  361 

ft.  Phellos  /S  subiinbricaria   DC.    123.     An  mixtu  Q.  Phelli  et  imbricariæ  procreata? 
Q.  nigra  ;'  tridentata  DC.  p.  64.     An  hjbrida  Q.  nigræ  et  imbricariæ'^ 
%,  Tubra  /S  ruucinata  DC.  116.     Unica  arbor  piope  St.  Louis  cum  rubra,  palustri,  inibri- 
caria   mixta  joliorum  formå  Q.  rubræ   similis  jructu   minore   et  cupula   basi  breviier 
turbinata  ad  Q.  palustrem  accedens  liijhrida  esse  videtur. 
Q.  anibigua  Michx.  t.  24.      An  hybrida  Q.  rubræ  et  coccineæ?    cum  hac  fructu,   cum  illa 

foliis  congruit. 
%  falcata  /S  LudoTiciana   DC.    p.  59,    cupula  niajore   ad    Q.  nigram   et   coccineam  accedit. 
An  hybrida? 

Sectio  2.  Prinoides.  Folia  obovata,  sæpe  basi  subcordata,  mucronato-dentata, 
non  raro  coriacea,  subtiis  dense  velutina  vel  tomentosa.     Omnes  species  mexicanæ. 

Denne  Section  er  analog  til  den  Afdeling  af  Sectionen  Prinus  blandt  Lepidobala- 
nerne,  som  er  betegnet  §  1  Genuinæ.  Analogien  viser  sig  især  tydelig  mellem  Q.  reticu- 
lata  samt  spicata  og  Q.  crassifolia.  Betragtes  Q.  calophjlla  med  sit  temmelig  store,  lidt 
læderagtige,  i  sin  nederste  Halvdel  helrandede,  underneden  fløielshaarede  Blad,  som  den 
mest  typiske  Repræsentant  for  Sectionen,  saa  vise  Afvigelserne  herfra  sig  fornemmelig  dels 
som  hos  Q.  fiavida  og  candicans  i  den  mere  elliptiske,  i  hele  Randen  tandede  eller 
dobbelt-tandede  Plade,  dels  i  dennes  læderagtige  Consistens,  som  hos  crassifolia,  dyso- 
phylla  og  fulva,  hvortil  kommer,  at  hos  de  to  sidstnævnte  Arter  Tænderne  kun  Gndes  nær 
Spidsen  eller  ganske  mangle.  Frugten  har  toaarig  Modningstid;  kun  hos  omissa  er  den 
enaarig. 

Q.  omissa  DC.  40.     Liebm.  et  Ørst.  t.  18. 

Q.  dysophylla  Benth.     DC.   156.     Liebm.  et  Ørst.  t.  7. 

Q.  fulfii  Liebm.     DC.  161.     Liebm.  et  Ørst.  t.  2. 

Q.  scytopbylia  Liebm.     DC.  110.     Liebm.  et  Ørst.  t.  17. 

ft.  calopbylla  Cham.  et  Schl.      DC.  129.     Liebm.  et  Ørst.  t.  1.    —    Q.  Alamo  Benth.  — 

Q.  intermedia  Mart.  et  Gal.  —  Q.  acuminata  Mart.  et  Gal. 
Q.  crassifolia  Uumb.  et  Bonpl.      PI.  æquin.  t.  91.      DC.  108.      Liebm.  et  Ørst.  I    18,   — 

Q.  rugosa  Nee.  —  Q.  spinulosa  Mart  et  Gal. 
ft.  brachystachys  Benth.     DC.    150. 
Q.  stipularis  Humb.  et  Bonpl.     Platit.  æquin.  t.  90.      Er  ligesom  foregaaende  Art  neppe 

andet  end  en  Varietet  af  crassifolia. 
Q.  flavida  Liebm.     DC.   159.     Liebm.  et  Ørst.  t.  2. 
Q.  candicaus  Nee.     DC.  152.     Liebm.  et  Ørst.  1.  7. 

Sectio  3.  Versif ormes.  B'olia  e  basi  obtusa  oblonga  vel  obovato-oblonga  vel 
lanceolata,  a  medio  vel  apice  mucronato-dentata  vel  integra,  subtus  tomentosa  vel  ad  axillas 
costarum  pube  sero  cadenle  tomentosa. 


862  82 

Donne  Srclion  dannnr  pjennem  Q.  On'zahæ,  mucronala  og  splendens  Overgang  til 
(len  foregaaendi',  gjcnncin  Q.  nitens  (il  den  foigende  og  gjpnnem  Q.  crassipes,  ruguloaa  og 
confertifolia  (il  den  næstroigende  Seclion.  De  lierlienliHrende  Arter  have  deres  væsentligste 
Sirrkjcnde  i  den  slore  Afvexliiig,  som  liladene  frembyde,  da  der  hos  samme  Art  forekommet 
liaade  landede  og  helrandede  {"ormer.  Arternes  relte  Begrændsniiig  er  derfor  her  forbunden 
med  den  slorsle  Vanskelighed. 

§  i.     Folia  sitbtus  tomenlosa  re/  pubesccutia. 
*)  Mucronato-dentata. 
Q.  splfndens  \ee.     DC.  109. 

—  Castanea  Nee.     DC.   142.     Liebm.  et  Orsl.  1.  8.  —  Q.  mucronala  Willd.  —  Q.  trislis 
Liebm. 

Var.  tridens  DC.     Q.  tridens  llunib.  et  Bonpl.     PL  æguin.  1.  96. 
Var.  integra.      Q,  mexicana  llumb.  el  Honpl.      PL  æquin.  I.  82.      Liebm.  et  Ørst. 
1.  E. 

—  lanisera  Mart  et  Gal.     DC.   li.     Liebm.  et  Ørst.  t.  E. 

—  palchella  lliimb.  ol  Honpi.  I.  c.  1.  88. 

**)  Folia  integra. 

—  crassipes  Humb.  et  Bonpl.  1.  c.  t.  83.     DC.  114. 

—  rugulosa  Mart.  et  Gal.     DC.   146. 

—  conferlifolia  llumb.  el  Bonpl.  1.  c.  t.  94. 

§  2.  Folia  glabra,  siibtus  ad  axillas  coslarum  tomentosa  rel  (in  Q  floccoso)  to 
mento  mox  cadente  vestita. 

^  Orizabæ  Liebm.     DC.   170,  tab.  huj.  op.  IV. 

—  floccosa  Liebm.     DC.   160.     Liebm.  et  Ørst.  t.  D. 

—  cbrjsophylla  llumb.  et  Bonpl.     PL  ærjuin.  t.  87.     DC.  753. 

—  sideroxjla  llumb.  et  Bonpl.  1.  c.  t.  85.     DC.   III. 

—  laurJDa  llumb.  cl  Bonpl.  1.  c.  1.80.     DC.   112. 

—  deprossa  llumb.  et  Boupl.  1.  c.  t.  92.     DC.   136.     Miebm.  et  Ørst.  t.  15. 

—  barbinervis  Benth.     DC.  50.     Liebm.  et  Ørst.  t.  E  et  t.  18.  3. 

—  lanceoiata  Uumb.  el  Bonpl.     PL  æquin.  t.  81.     DC.   135. 

—  litcu  Mart  et  Gal.     DC.   134.     Liebm.  el  Ørst.  t.  9,  U),  11.      Q.  commutata  Liebm. 

Denne  Art,  der  har  en  stor  IJdbrcdning  i  .Mexico  og  forekommer  under  mange 
Former,  er  ikke  let  al  adskille  fra  den  foregaaende.  Ifolge  De  C  andolle,  som  har  havl 
del  rigeste  Materiale  til  Sammenligning,  skal  den  kjendes  ved,  al  Bladene,  der  hos  lanceo- 
iata kun  blive  et  Aar  gamle,  hos  denne  sidde  endnu  det  andel  Aar  paa  Grenen.  Bladene 
ere  desuden   mere  tilspidsede  (ikke  spidse),   Secundærribberne    utydeligere,  Tertiærribberne 


33  363 

som  hos  lanceolata  ere  tydeligst  underneden,  ere  derimod  hos  denne  stærkest  fremtrædende 
ovenpaa;  Filten  forsvinder  oftere  ganske  i  Ribbevinklerne,  og  Skaalskællene  have  oftere  paa 
Rygsidens  Grund  en  knudeformig  Udvidning. 

En  Varietet  [var.  major  DC.)  har  mere  langstilkede,  grovt  braaddet-tandede  Blade 
og  større  Frugter  (Liebm.  et  Ørst.  t.  11,  7 — 12),  en  anden  har  helrandede  Blade  med  stær- 
kere fremtrædende  Ribber  paa  Undersiden  (var.  ocoteæfolia  DC,  Q.  ocoteæfolia  Liebm.;  Liebm. 
et  Ørst.  t.  9),  og  en  tredie  har  ligeledes  næsten  helrandede  lancetdannede,  i  Randen  bølgede 
Blade,  der  i  Ribberne  stemme  overens  med  Hovedformen  [var.  subintegra  DC,  Q.  lanci- 
folia  Benth.). 

Sectio  4.  Serroides.  Folia  ovato- lanceolata  vel  lanceolata,  glabra  vel  ttnuiter 
pubescentia  demum  glabrata,  grosse  et  longe  setaceo-dentata.  Maturatio  fructus  biennis  [in 
Q.  Sartorii  annua). 

Fra  de  ægdannede,  langstilkede  Blade  hos  Q.  Skinneri,  der  minde  om  Bladene  hos 

visse   Former    af   coccinea,    føre    gradvise   Overgange  gjennem  de   smallere   Blade   hos   Q. 

acutifolia  o.  fl.   til   de  lancetdannede  hos  Q.  Serra  og  Cortesii.      Det  er  kun  sjelden,    al 

her  forekommer  helrandede  Former.     Denne  Section  svarer  til  subgen.   Cerris  §  mucronatce. 

Q.  Skinneri  Benth.     DC.  126.     Liebm.  et  Ørst.  t.  B  et  t.  3. 

—  acutifolia  Nee.     DC.  131.     Liebm.  et  Ørst.  t.  C  et  t.  13.     Forekommer   med  bredere 

svagt  filtede  Blade  (Var.fxirfuracea  Ørst.,  Q.furfuracea  L\&hm.\  Liebm.  et  Ørst.  t.  C 
et  t.  12)  og  med  udelte  Blade  (Q.  consper«a  Benth.,  Q.  nitida  Mart.  et  Gal.,  Q.longi- 
folia  Liebm.     Liebm.  et  Ørst.  t.   II,  12,  U). 

—  Sartorii  Liebm.     DC.  46.     Liebm.  et  Ørst.  t.  B  et  t.  19. 

—  xalapensis  Humb.  et  Bonpl.  1.  c.  t.  75.     DC.   127.     Liebm.  et  Ørst.  t.  4. 

—  grandis  Liebm.     DC,  130.     Liebm.  et  Ørst.  t.  4. 

—  Serra  Liebm.     DC.  174.     Liebm.  et  Ørst.  t.  B. 

—  Cortesii  Liebm.     DC.  45.     Liebm.  et  Ørst.  t.  C. 

Sectio  5.  Laurifoliæ.  Folia  elliptica,  ocato-oblonga,  ovato-lanceolata  vel  raro 
obovato-oblonga  (in   Q.   Totutlensi),  integerrima  glabra.     2Iaturatio  fructus  biennis  vel  annua. 

§  1.     Fructus  secundo  anno  maturi. 
Q.  nectandræfolia  Liebm.      DC.  140.      Liebm.    et  Ørst.  t.  5   et  t.  D    (errore    Q.  elliptica 
inscripta). 

—  elliptica  Nee.      DC.   139.      Q.  perseæfolia  Liebm.      Q.  microcarpa  Liebm.      Liebm.  et 

Ørst.  t.  6. 

—  lingTæfolia  Liebm.     DC.  138.     Liebm.  et  Ørst.  t.  D  et  liujus  operis  t.  4. 

—  Totutlensis  DC.  122.     Liebm.  et  Ørst.  t.  16. 

Tidensk.  Selsk.  Skr.,   5  Række,   naiutvidensk.  og  nialhem.  Afd.   9  B.    VI.  46 


364  34 

s*''  2.     Fruclus  firivio  anno  inaturi. 
Q.  •ijarana  Liebm.     DC.  170.     Licbin.  et  Ors(.  1.  23. 

pubiurnU    Mart.    el   Gal.?    t.  IV,    f.  9—12.       Under    dette    Navn    har    vor    botaniske 
Haves  Ilerbarinin   faael  Expl.  af  en  af  IJourpeau  i  Mexico  samlet  Eg,    som  kun  er 
lidt  fortikjellif,'  fra  Q.  oajacana  Liebm.     Dens  IJIadc  er  mere  brede  foroven  og  smal- 
*         Icrc  forneden  og  glatte.     Fruglstilkeu  er  kortere. 

—  BrnlhHiui   DC.  iZ.     Q.  undulala  Itenth.     PI.  Hartw. 

—  TLipuiKbucnsis  DC.  \\.     Q.  salicifoUa  Benth.  I.  c. 

—  thiisbrerhiil  Mart.  et  Gal.     DC.  49.     Liebm.  et  Ørsl.  1.  21   et  t.  D. 

—  ScemannI  l.iebm.     DC.  44.     Liebm.  et  Ørst.  t.  20. 

—  MiicifsHa  Nee.     DC.  47.     Liebm.  st  Ørst.  I.  20. 

Seclio  G.  Lepidolalanoides.  Folia  elliptica,  oblonga  vel  obovata,  integerrima, 
sceptua  glabra,  biennia.  Fruclus  maturatio  annua.  Ovula  abortiva  circa  basin  seminis 
affixa. 

Denne  Section   stemmer  i  IMadene   væsentli;;   overens    med    den    foregaaende,    men 
adskiller  sig  fra  denne  ved  Æggenes  Stilling.     Dog  maa  det  bemærkes,  at  jeg  kun  kjender 
denne  Stilling  ved  egen  Iagttagelse  fra  én  Art  [postaricensia]  og  for  de  andre  Arters  Vedkom- 
mende heri  støtter  mig  paa  De  Candolles  Angivelse. 
Q.  Humboldtii  Itonpl.     DC.  o2.     Liebm.  el  Ørsl.  1.  24. 

—  Lindcni   Dl"..  &5. 

—  Tolimt'usis  Uumb.  et  ISonpl.  1.  c.  t.   129.     DC.  56.     Liebm.  el  Ørst.  t.  25. 

—  cilrirolia  Liebm.     DC.  53.     Liebm.  el  Ørsl.  1.  E. 
granuliila  Liebm.     DC.   137.     Liebm.  et  Ørsl.  t.  E. 

-  costaricensis  Liebm.     DC.  54.     Liebm.  el.  Ørst.  t.  24. 

Seclio  7.  Stenocarpæa.  Folia  ovalia;  sempervirentia ,  spinoso-dentata.  Glans 
ovoidea-oblonga  acuta,  pericarpio  tenui.  Ovula  aborliva  circa  superiorem  seminis  partern 
affixa.     Species  Novo-mexicanæ  et  Calij'ornicæ. 

Q.  agrifolia  Nee.     DC.  G8.     Nullall.  North.  Amer.  Sylva  I.  1.  2.      Liebm.  el  Ørst.  t.  44. 
—  Q.  Oxyadenia  Torr. 

Tlic  species  sequentes  pertinere  videntur: 

—  Wisliieni  DC.   132. 

—  lorrbus  Kellogg.     DC.   169. 

—  arhlata  Hook  el  Arn.     DC,  149. 

—  EMtryi  Torr.      Appendix    lo    Emory:      Noles    of   a    mililary    reconnaissance    lo    San 

Diego  in  Califomia  (1849)  p.  20. 


35  365 

Subgenus.    Lepidobalanus  Ørst. 
Ørsted:  Bidrag  o.  s.  v.  p.  68. 

Conspectus  secttonum. 

Foli'a  pinnatiloba,  varie  pmnatifida  vel  sinuato-lobata :  Eulepidobalamis. 

—  obovata  v.  oblonga-obovata,  grosse   et   varie   crenata  v. 
sinuato  -  crenata,    calloso  - serrata    v.    dentata    rarissime 

integra:  Pr  in  ns. 

—  ovata,  ovalia  vel  elltptica,  coriacea,  integra  vel  spinoso- 
dentata:  Ilex. 

Sectio  1.  Eulepidobalanus.  Folia  obovata  pinnatiloba,  sinuato-lobata,  varie 
pinnatifida  vel  pinnatifido-lyrata ,  glabra  vel  sæpius  subtus  tomentosa  vel  pubescentia ,  mem- 
branacea,  annua,  rarius  ovaia  vel  ovalia  et  varie  crenata  serrata  vel  dentata. 

§  1.  Lyratæ.  Folia  pinnatifido-v.  pinnatisecto-lyrata ,  subtus  pubescentia  v.  to- 
mentosa. 

*\  Squamæ  cupulæ  ovatæ. 
d.  obtusiloba  Michx.    t.   1.     DC.  25.     Liebm.   et   Ørst.   t.  H  et  t.  33.  f.  60.     Q.  stellata 
Waogenh. 

—  lyratæ  Walt.     Michx.  t.  4.     DC.  20. 

**)  Squamæ  cupulæ  superiores  lineares  v.  filiformes. 

—  oliTæformis  Michx.  t.  2.     DC.  22. 

—  macrocarpa  Michx.  t.  2  et  3.     Liebm.  et  Ørst.  t.  G  et  t.  33,  f.  27—28. 

§  2.  Pinnatifidæ.  Folia  pinnatifida,  rarius  pinnatiloba,  subtus  pallide  v. 
julvo-tomentosa.     Fructus  sessiles  v.  rarius  breviter  pedunculati. 

Q.  alba  L.     Michx.  t.  5.     DC.  26.     Liebm.  et  Ørst.  t.  33,  f.  29—30. 

—  Toza  Bosc.     Kotschy  t.  22.     DC.  4.      Liebm.  et  Ørst.  t.  33,  f.  44—45.    —    Q.  pyre- 

naica  Willd.  —   Q.   Tauzin  Pers.  —   Q.  stolonifera  Lapeyr. 

—  Parnetto  Ten.     DC.  2. 

—  conferta  Kil.     Kotschy  t.'  14.     DC.  2.  —  Q.  Esculus  Heuffel. 

—  Tulcanica  Boiss.  et  Ueidr.     Kotschy  t.   18.     DC.  3. 

—  Cedrorum  Kotschy  t.  37.     DC.  p.  8.    —   Q.  Ibicis  Kotschy.    —    Q.  pinnatiloba  Koch. 

—   Q.  mannifera  Kotschy. 

—  pubescens  Willd.     Liebm.  et  Ørst.  t.  33,  f.   24—26  et  t.  G.   —   Q.  Robur  lanuginosa 

Lam.     DC.  p.   10.    —    Q.  lanuginosa  Thuil.    —    Q.  collina  Schleich.   —   Q.  undulata 
Kit.  —   Q.  pinnatifida  Gmel.  —   Q.  asperata  Pers.  —   Q.  aspera  Bosc. 


366  36 

Denno    Arl    varirrpr  nird   Ilenjyn    lil   Rladeno,    som   kunne   have  faa   (2 — 3)   bredere 
Lapper  [Q.brevtfoUa  Kolstliy),  og  med  llcusjn  lil  rriiglerne,  som  kunne  vare  lange 
o;:  smalle  [Q.leptobalana  Guss.)  eller  sidde  meget  (æt  sammenhobede  (Q.axillaris  Schur. |. 
!<|.  Riarranlbrra  Fii^cli.     DC.  G. 
!    -  Sj*|ilroU!>is  (1.  Kodi.     DC.  a. 

§3.    LobalfF.    Folia  pinnatiloba  »•.  sinuato-lobala,  glabra  r.  sublus  pubescentia  o. 
tomentosa. 

-j-)  Frvctus  pedunculati  v.  sesstles  conglomerati.     Folia  glabra.     Species  europare  et 
orientales. 

*)  Pedtinculi  fructiferi  petiolo  brevtores  v.  fructus  sesstles. 
Q.  spssiliflora  Sin.     Ileiclih.  le.  I.  644.     Liebm.  el  Ørst.  1.  G  et  1.  33,  f.  37.      Q.  Robur 
se.'milifiora  L.  communis  DC.   p.  8.     Q.  lainprophyllos  C.  Koch. 
Forekommer  med  dybt  indskaarne  Blade  (var.  aurea;  Q.  avrea  Wierzbicki;  Q.  Fede- 
montana  Colla;  Q.  Esculus  L.  sp.   (non  mani.  nec  Grisb. ;  Q.  Streimii  HeulTel),  med 
store  kun  svagt  indskaarne  Blade  og  spiselige  Frugter  [Q.  Virgiliana Ten.;  Q.  Cupania 
Guss. I,  med  lignende  Itlade  og  Skaale,  hvis  Skæl  ere  forsynede  med  stærkt  fremtrædende 
Knuder  [Q.  pseudotscharukensis  Kolschy),  med  smaa  aflange  Blade  [Q.  Dshorochensis 
C,  Koch),  eller  i  Former,  som  staa  midt  imellem  denne  Art  og  Q.  pedunculala  eller 
Q.  pubescens  og  som  rimeligvis   ere  Bastarder  (Var.  ambigua  DC.  p.  6   =   Q.  apen- 
nina  Aunier,   Var.  Tenoret  DC.  p.  1  =  Q.  DalecJiampii  Ten.,  Q.  Budatana  Haberl., 
Q.  Esculus  Grisb.). 
**i  Fedunculi  fructiferi  petiolo  longiores. 

—  prdanrulala  Ehrh.     Kolschy  t.  27.     Liebm.  el  Ørst.  1.  G  el  t.  33,  f.  38—39.    —    Q. 

pedunculala  v.  vulgaris  DC.  p.  4.  —  Q.  racemosa  Lam.  —  Q.  fructipendula  Schrank. 
—  Q.  malacophyila  Schur.  —  Q.  Brutia  Ten. 

Forekommer  med  læni.'ere  Bladstilke  [Q.  armeniaca  Kolschy  t.  25),  med  meget 
store  Frugier  {Q.  Thomasii  Ten.),  med  opadrellede  Grene,  som  danne  en  pyramide- 
formel Krone  (Q.  fastiyiata  DC,  Q.  pyramydalis  hort.),  med  uregelmæssigt  fligede 
Blade  {Q.  laciniata  Loå<i  ,  Q.  filiafolia  liorl.)  og  med  Bladene  paa  L'ndersiden  fillede 
[Q.  apennina  Lam.). 

—  laas  Kolschy  1.  2.     Liebm.  et  Ørst.  t.  I  et  t.  33,  f.  41. 

-|-)  Fructus  sæpius  solitarii,  sessiles.    Folia  sublus  tomentosa  v.  pubescentia.    Species 
in  America  septentrionali  crescentes. 
•|  Fructus  elongatij  acuti. 
Q    labala  Nee.     Liebm.  el  Ørst.  t.  42.     DC.  29.     Q.  Ilindsii  Benlh. 
**i  Fructus  ovoidfi  v.  ferme  globosi. 

—  CaHbellii  Liebm.      Liebm.  et  Ørst.  1.  40.      Q.   Douglimi  var.  novomexicana  DC.  p.  24. 


37  367 

d.  Douglasii  Hook.  et  Arn.      Hook.    le.    1.  382—83.      Nuttall.   Sylva.    1    t.  4.      Liebm.   et 
Ørst.  t.  41;  t.  6,  f.  23  hujus  operis. 

—  Neæi  Liebm.     Liebm.  et  Ørst  t.  41.     DC.  p.  24. 

—  Clarryana  Hook.     Nuttall.  Sylva.   1  t.   1.     Liebm.  et  Ørst.  t.  40. 

—  Drunimondii  Liebm.     DC.  3(. 

—  undulata  Torr.     Nuttall.  Sylva.   1   t.  3.     Liebm.  et  Ørst.  t.  40.     Q.  Fendleri  Liebm. 

§  4.     Sinuatæ.     Folia  e  bast  sæpius  cuneatim  angustata  obovata,  sinuata.     Frvc- 
tiis  sessiles.     Sjyecies  in  Asta  orientali  crescentes. 
ft.  longolica  ImscIi.     DC.  10. 

—  Blac  Corniickii  Carruthes   DC.  9. 
I—  oboTata  Uunge.     DC.  8. 

?—  dentata  Thunb.     DC.  7. 

§  5.     Crenato- serratæ-     Folia  ovata  vel  ovalia,  varie  crenato-serrata  v.  crenato- 
dentaia,  rarius  sublobata  v.  integra,  membranacea  v.  coriacea  et  subpersistentes. 
ft.  Lnsitanica  Webb.     DC.   19.     Liebm.  et  Ørst.  t.  33—35. 

En  Bjergform  med  spidsere  Takker  er  bleven  opfattet  som  en  egen  Art  {Q.  Valen- 
tina Cav.  !c.  2  t.  129;  Q.  alpestris  Boiss.  Kotschy  t.  17).  Det  samme  gjælder 
om  en  navnlig  i  Nordafrica  hjemmehørende  Form  (Q.  Mirbechii  du  Rieu),  hvis  store 
næsten  rundtakkede  Blade  paa  Underfladen  ere  beklædte  med  affaldende  Filt  og  ligne 
Bladene  af  Q.  Frinus. 

—  humilis  Lam.     DC.  18.     Q.  prasina  Bosc.     Q.  glauca  Bosc. 

—  infectoria  Oliv.  —  Q.  Lusitanica'  subsp.  orientalis  DC.  p.   18.   —    Q.  rigida  C.  Koch. 

—   Q.  pohjcarpos  Kotschy.  —   Q.  inermis  Ehrb. 

Medens  Q.  Lusitanica  kun  iorekommer  i  Spanien  og  de  tilstødende  Dele  af 
Africa,  har  denne  Art  hjemme  i  Lilleasien ,  hvor  den  optræder  i  mange  Varieteter, 
der  af  Kotschy  uden  Grund  ere  opfattede  som  egne  Arter;  saaledes  Q.  Phæf- 
fingeri  Kotschy  t.  23  med  helrandede  eller  næsten  helrandede  langstilkede  Blade  og 
lange  valseformede  Frugter,  Q.  tauricola  Kotschy  t.  10  med  næsten  savtakkede  Blade 
og  Q.  syriaca  Kotschy  t.  1  med  tandede  Blade  og  store  Frugter. 
Sectio  2.  Prinus.  Folia  obovata,  oblongo  -  obovata ,  elliptica  v.  oblonga,  sæpius, 
coriacea  et  subtus  tomentosa,  calloso-crenata  v.  calloso-serrata,  rarius  integra. 

§  1.  Genuince.  Folia  crenata  v.  sinuato-crenata,  crence  sernper  callosæ.  —  Om- 
nes  americance  imprimis  mexicanæ. 

Fra  de  næsten  runde  Blade  hos  Q.  magnoliæfolia  og  reticulata  føre  de  omvendt  æg- 
dannede Blade  gjennem  gradvise  Overgange  til  de  ellipske  Blade  hos  Q.  Liebmannii  og  de 
smalbladede  Former  af  Q.  Prinus,  der  paa  den  ene  Side  ere  knyttede  til  Arterne  med 
savtakkede    Blade,    især  til  Q.  Sadleriana,    og    paa    den  anden   Side   til  Eulepidobalanus  § 


868  38 

crenato-terrntit.  Medens  Bladene  af  M.  magnoliæfolia  viser  en  Tilnærmelse  til  Uelrandelhed, 
have  niadene  hos  Q.  tomentosa  ofte  temmelig  store  Tænder,  og  hos  Q.  bicolor  ere  Indskæ- 
riogerne  underliden  saa  dybe,  at  Bladene  næsten  ere  hulvnnnede.  De  fleste  Arter  have  en 
af  lanpe  Stjernehaar  dannet  Fiilbeklædning,  der  hos  hicolor  er  nfticlsagtig  og  hos  Frinus 
meget  korl,  men  tæt.  Kun  hos  bicolor  og  magnoliæfolia  findes  mellem  Stjeruetiaarene  gule 
Kjerlcliiaar,  dt-r  hos  sidstnævnte  Art  undertiden  ere  meget  overveiende. 

Q.  rrliciiata  Ilumb.  et  Bonpl.  t.  86.     DC.  58.     Liebm.  el  Ørst.  1.  35  et  t.  H. 

—  tplcata  Humb.  et  Bonpl.  1.  89.     DC.  p.  34.     Liebm.  et  Ørst.  1.  H  el  1.  35. 

—  SfgoTlensIs  Liebm.     DC.   173.     Liebm.  et  Ørst.  t.  I. 

—  tomentosa  NVilld.     DC.  57.     Liebm.  et  Orst.  1.  33,  f.   10—18  el  1.  I.  —  Q.  peduncu- 

laris  Nee.  —   Q.  callosa  Benth. 

Bladene  ere  sædvanlig  omvendt-ægdannede  og  brede,  men  de  kunne  ogsaa  være 
aflange  eller  elliptiske  og  med  svage  eller  næsten  ingen  Udskæringer  i  Randen  {Q. 
divernfolia  Nee). 

—  glaicesceBt  Ilumb.  el  Bonpl.  t.  78.     DC.   1G3.    En  tvivlsom  Art. 

—  obtosata  Humb.  et  Bonpl.  1.  76.     DC.  38.     Liebm.  el  Ørst.  t.  F.    —    Q.  affinis  Mart. 

cl  dal. 

Bladene  kunne  være  mere  langstilkede  (Q.panrfwrato  Humb.  el  Bonpl.  t.  77),  eller  bre- 
dere og  med  mere  hjertedannel  Grund  og  mere  rundlakkel-landede  {Q.  Harlwegi  \iGu\h., 
nudinervis  Liebm.),  eller  næsten  helrandede  {Q.  ambigua  Humb.  et  Boupl.  t.  93). 

—  laxa  Liebm.     DC.  41.     Liebm.  et  Ørst.  1.  37. 

—  rircionata  Nee.     DC.  36. 

—  Llrbmannii  Orst.     Liebm.  et  Ørst.  t.  I. 

—  maKUoliærolia  Nee.      DC.    p.   17.      Liebm.  el  Orst.   t.  I.  [macrophylla).      Q.  lufea  Nee. 

Q.  macrophylla  Nee.     Q.  resinosa  Liebm. 

—  bicolor  Willd.     DC.  23.     Q.  Prinus  discolor  Mirhx.     Q.  Prinus  tomentosa  iMichx  1.  9. 

Q.  pannosa  Bosc.     Q.  Prinus  v.  platanoides  i^am. 

—  Prinns  L.     Q.  Prinus  palustris  Michx.  t.  6.     DC.  24.     Q.  montana  Emerson. 

I^orekommer   med    smallere    mere   langstilkede   og   næsten   savtakkede  Blade  |^.  Pri- 
nus acuminata  Michx.  1.  8,  Q.   Castanea  Muhl.),  eller  med  mindre  næsten  lopformig 
Skaal  {Q.  montana  Willd.). 
Q.  prinoides  Willd.     DC.  p.  21.      Q.  Prinus  pumila  Michx.   1.  9.      Q.   CInnquapin  l'ursh. 
i^  2.      Versif ormes.      Folia  scepius  oblonga  el  a  medio  crenuto-dentata  r.  integra 
glabrescenlia,  rarius  ovala  v.  obovata,  subtus  tomentosa. 

De  herhen  horende  Arter  have  i  det  Hele  smallere,  mere  helrandedf  oi;  glullere 
Blade  end  de  foregaaende,  og  hos  samme  Art  lindes  ofle  baade  helrandede  og  rundtakkede 
Blade. 


39  369 

ft.  glaucoides  Mart.  et  Gal.     DC.  51.     Liebm.  et  Ørst.  t.  3i. 

—  polymorpha  Cham.  et  Sclilecht.     DC.  39.     Liebm.  et  Ørst.  t.  38. 

—  germana  Cbam.  et  Schlechl.     DC.   162.     Liebm.  et  Ørst.  t.  37. 

—  sororia  Liebm.     DC.   175.     Liebm.  et  Ørst.  t.  6.     Q.  glauca  Ørst.  I.  c.  t.  36,  f.  9  — 24. 

—  glabrescens  Benth.     DC.  60.     Liebm.  el  Ørst.  t.  39  et  t.  K. 

—  læta  Liebm.     DC.  42.     Liebm.  et  Ørst.  t.  37. 

—  repanda  Humb.  et  BonpL  t.  79. 

—  microphylla  Nee.     DC.  63.     Liebm.  et  Ørst.  t.  36. 

—  oblougifolia  Torr.  in  Sitgreaves  Report  exped.  Zuni.  1.  19.     DC.  64. 

§  3.     Serroides.     Folia  ohlonga  v.  obovato-ohlonga,  grosse  dentato-serrata. 

—  Sadleriana  R.  Brown.  (Campst.)  Annals  and  Magaz.  of  nat.  hist.     April  1871. 

Denne  Att,  som  først  er  bleven  iagttagen  af  R.  Brown  paa  den  Bjergkjæde,  som 
danner  Grændsen  mellem  Oregon  og  Kalifornien  i  en  Høide  af  2 — 3000  Fod,  slutter  sig 
nærmest  til  Q.  Griffithii,  fra  hvilken  den  især  adskiller  sig  ved  sin  meget  tynde  Skaal. 

—  Griffithii  Hook.  et  Thoms.     DC.   11.     Khasia.     5—6000'. 

—  Pontica  C.  Koch  in  Linnæa  V.  22  p.  319.     DC.  96.     Pontiske  Bjerge. 

—  glandulifera  Blume.     DC.  77.     Liebm.  et  Ørst.  t.  33,  f.  61—63.     Japan. 

—  lanuginosa  Don.     DC.  102.     Nepal. 

—  incana  Roxb.     DC.  103.     Kamaon  i  Indien. 

—  urticæfolia  Blume.     DC.  17.     China,  Japan. 

—  grosseserrata  Blume.     DC.  16.     Japan. 

—  ciispula  Blume.     DC.  15.     Nippon. 

—  canescens  Blume.     DC.   14.     Japan. 

—  alicna  Blume.     DC.  12.     Japan  og  China.     Q.  hirsutida  Blume.     Q.  holosericea  et  Q. 

humosa  Blume. 
Sectio  3.     Ilex.     Folia  crassa,  rigida,  coriacea,  integra  v.  spinoso-dentata,  semper- 
virentia,  subtus  sæpius  tomento  brevi  densissimo  ittcano-velutina. 
a.  Ilex  L.     Kotschy  t.  38.     DC.  73.     Tab.  nostra  I,  f.  4  — 11. 

Bladene  kunne  være  ovale  og  dybt  tornet- tandede  (Q.  6'rarø!<w<«a*)  L.  tab.  nostra  I,  f.  9) 
og  desuden  næsten  glatte  {var.  agrifolia  DC.)  eller  tilrundede  ved  Grunden  og  hvidgraa  paa 
Undersiden  (var.  BallotaDC,  Q.  rotundifolia  Lam.,  Q.  Castellana  Poir.,  Q.  Ballota  Desf.). 

—  gracilis  Lange.     Descript.  plant.  Hispan.  icon.  illust.  t.  31.     DC.  p.  39. 

—  Baloot  Griff.     DC.  72.     Affghanistan. 

—  phylliroides  A.  Gray.     DC.  74.     Japan. 

—  cbrysolepis  Liebm.     DC.  89.     Liebm.  et  Ørst.  t.  47.     Mexico. 


')  Af  Grammont  nær  Montpellier. 


870  40 

Q.  olroidrj  C.liam  cl  Sclilechl.     DC.  p.  37  siib.  n.  70.     Liebm.  et  Ørst.  t.  43.      Mexico. 
r<iu»ii  Liebm.     DC.  p.  37  siib.  n.  70.     Tab.  noslra  II,  f.  9—10. 

—  Tlrras  Ail.      DC-  70.      Micbx.   1.    10—11.      I.iobin.    el   Orst.    t.  33,    f.  50— o7.      Tab. 

no.Mra  II,  f.   1—3. 

—  piogPDs  Lii'btn.     DC<.  U.i.     Liebm.  el  Orsl.  t.  \o.     Ny  Mexico. 

—  brrbrriilirolia  Licbm.     DC.  GU.     Liebm.  el  Ørst.  1.  'iS.     Ny  Mexico. 

—  hastaia  Liebm.     DC.  67.     Liebm.  el  Ørsl.  1.  id.     Ny  Nexico. 

—  grisea  Liebm.     DC.  01.     Liebm.  et  Ørst.  1.   IG.     Ny  Mexico. 

I—  dllatata  Lindl.     iloyle   III.   llimal.  t.  8i.     DC.  78.  —  Q.  fioribunda  Liudl. 

Subgenus.    Maorobalanus. 

Quercus.     Sul/g.  Lepidobalanus  seet.  Macrocarpæa  Ørst.,  nalurb.  Forenings  vidensk. 

Meddel.  186G,  p.  GO. 

Uerunder  benferes  en  lille  naturlig  Gruppe  af  smukke,  ved  deres  store  Blade  on 
meget  store  Frugier  udmærkede  Arter.  Da  disse  ikke  blot  adskille  sig  ved  deres  Habilus, 
ved  deres  savtakkede  Iflade  med  tydelige,  langs  Ilanden  lobende  Tertiærribber  og  ved 
Kimbladene,  som  altid  ere  uligestore,  men  da  del  ogsaa  har  vist  sig,  at  de  frembyde  sær- 
egne Forhold  i  Griflerne  og  Arrene  (se  i  det  Foregaaende  p.  3i3),  bar  jeg  anseet  det  for  rig- 
tigst at  henføre  dem  til  en  egen  Underslægt.    Alle  Arter  have  hjemme  i  Mexico  og  Centralamerika. 

§  1.  Folia  suhtus  dense  fulvo-pilosa.  Cupulæ  squamæ  patulæ.  Glans  depresso- 
glohosa  v.  conica. 

Q.  iDsigDls  Mart.  et  Gal.     DC.  33.     Liebm.  el  Ørst.  t.  29  et  t.  K. 

—  ioslgnis  var.  stronibocarpoides  Ørsl.  I.  c.  1.  28. 

—  strombocarpa  Liebm.     DC.  34.     Liebm.  el  Ørst.  1.  27. 

§  2.  Folia  subtus  glabra  v.  glabrescenlia.  Cupulæ  squamæ  adpressæ.  Olans 
ovala  apice  truncata. 

*)  Fruclus  et  folia  majora. 
Q.  (ialeottii  Martens.     DC.  35.     Liebm.  et  Ørst.  1.  26  et  t.  R. 

—  Warsiewlciii  Liebm.      DC.   128.      Liebm.  et  Ørsl.  t.  30.    —    Q.  glabrescens  Seem.    — 

Q.  oocarpa  Liebm. 

—  eicelsa  Liebm.     DC.  157.     Liebm.  et  Ørsl.  t.  30.     Tab.  nostra  VI,  f.   16. 

—  rorrus.iia  Hook.  Icon.  t.  403.     DC.  32.     Liebm.  el  Ørst.  1.  31. 

—  cuneifolia  Liebm.     DC.  155.     Liebm.  et  Ørsl.  t  K.  —  Q.  chinantlensia  Liebm. 

•*)  Fructus  et  folia  minora. 

—  Iflophylla  DC.  141.     Liebm.  el  Ørsl.  t.  32  el  1.  li,  tab.  nostra  VI,  f.   17  —  19. 

—  lancifolia  Scblecbl.  et  Cbam.     DC.   167. 


41  371 

Cyclobalanopsis  Ørst. 

Ørsted:    Bidrag  o.  s.  v. ,   p.  69. 

Denne  Slægt  danner  indenfor  Quercinece  et  Led,  som  er  analogt  til  Qjdobalanus 
blandt  Castaninæ.  Man  har  tidligere  forvexlet  Analogi  med  Slægtskab  og  lienført  nær- 
værende Arter  til  Cydobalanus,  men  at  de  ere  Ege  sees  ikke  alene  af  de  væsenlige  Karak- 
terer, som  hentes  fra  Griflerne  og  Arrene,  men  ogsaa  af  de  habituelle,  navnlig  de  hængende 
Hanrakler.  Cyclobalanopsis  stemmer  overens  med  Lepidobalanus  i  Arrene,  i  Frugten  og  i 
de  golde  Ægs  Stilling,  men  slutter  sig  til  Cyclobalanus  med  Hensyn  til  Skaalskælleue  og 
Frugtens  toaarige  Modningstid.  Bladene  ere  elliptiske,  læderagtige,  toaarige,  temmelig  lang- 
stilkede, ofte  langt  tilspidsede,  omtrent  fra  Midten  savtakkede  og  sædvanlig  paa  Undersiden 
forsynede  med  et  hvidligt  Voxovertræk.  Ved  de  savtakkede  Blade  viser  denne  Slægt  en 
Tilnærmelse  til  Underslægten  Cem's,  men  da  Takkerne  ere  knudeformigt  udvidede  i  Spidsen, 
dog  især  til  Lepidobalanus  sect.  Prinus  §  serroides. 

Sectio  1.     Olans  ovoidea  v.  eUt'psoidea. 
§  1.     B'olia  minora  {i — 3"  longa),  lanceolala. 
*)  Foliis  aduUis,  subtus  tomentosis. 
C.  gilra  (Blume).     DC.  266.     Ørsted:  Bidrag  t.  1—2,  f.  12,     Liebm.  et  Ørst.  t.  E.     Japan. 
**)  Foliis  adultis  subtus  glabris. 

—  saliciua  (Blume).      DC.  248.      Quercus  bambusæfolia    Hance.      Seemann:    Bot.    Herald 

t.  91.    Japan,  Hong-Kong. 

§  2.     Folia  majora  (3 — 12"  longa),  elliptica. 

—  acuta  (Thunb.).     DC.  209.     Japan. 

—  Biirgerii  (Blume).     DC.  210.     Japan. 

—  annnlata  (Sm.).     DG.  249.     Ørsted:  Bidrag  t.  1—2,  f.  1—4.    —  Phullata  Don.     Nepal, 

Kumaon,  Khasia. 

—  glauta  (Thunb.).      DC.  247.      Ørsted:    Bidrag   t.   1—2,   f.   10.      Liebm.    et  Ørst.  t.  E. 

Japan. 

—  liueata  (Blume.     FL  Javæ.     Cupul.  t.  19).  i, 

—  Thomsoniaua  (DC.  240).     Sikkim,  5—8000'. 

—  Borsfieldii  (Miq.).     DC.  243.     Banka. 

—  semiserrata  (Roxb.).     DC.  245.     Wight.  fcou.  t.  211.     Silhet. 

—  oidoearpa  (Korth.   Verh.   nat.  Gesch.  Bot.  t.  47,  f.   18).      DC.  246.      Liebm.    et    Ørst. 

t.  E.     Sumatra. 
Sectio  2.     Olans  globosa  v.  depresso-globosa,  cupulam  vix  superans. 

—  vcliitiua  (Lindl.).     DC.  244.     Wall.  PI.  as.  rar.  t.   150.     Tenasserim. 

Vidensk.    Selsk.    Skr.,    b  Bække,    naiurvideiuk.    og    mnlhem.    Afd.     9  Bd.     VI.  /|7 


372  42 

r.  rhnmpioiii  iRcntli.).     DC.  221.     Seemann:  Bot.  Berald.  1.  90.     Øen  Hong-Kong. 

—  lamrllosa  (Sm.)      DC.  250.      Wall.  PI.  as.  rar.  1.   149.      Uooker  f.   el  Catch.  III.  Ulm. 

t.  20.     Q.  imhrtoata  Don.     Q.    Wallichiana  Lindl.     Nepal,  Øen  Penang. 

—  itniirilnmdloMi  (DC.  2.il).     Q.  lamellosa  Hook.  f.  cl  Tli.  .SIkkim,  5  —  8000'. 

—  Htlfirinna  (DC.  252|.     Moalmyne  i  Indien,  2400'. 

—  mrkpilifolin  (Wall.).     DC.  25'!.     IJagindien  ved  Prome  og  Taong-Dong. 


re.  oxyodon  (Miq).     DC.  241.     Khasia,  5000'. 

!—  Herkusil  (Kndl.).     DC.  242.     Q.  lurbinata  Blume  Fl.  lav.  Cupiil.  1.   18.     Q.   Uorsfieldii 
.Miq.     Vesl-Java. 

Af  de  lo  sidstnævnte  Arter  kjender  jeg  ikke  Fruglen,    saa  al  deres  nærmeste  Slægt- 
skab ikke  endnu  kan  bestemmes. 

Der  er  lo  Arter,  som  hver  paa  sin  Maade  ere  saa  afvigende  fra  de  øvrige,  al  de 
maaske  rigtigst  henfnres  til  lo  egne  Underslægler,  af  hvilke  den  ene  danner  Overgang  til 
Pasania,  den  anden  til  Cydobalanus. 

C.  gemelliflora  (Rlumc).  Quercus  ge.nielliflora  IJlume  1.  c.  t.  17.  DC.  202.  Denne  Art 
skiller  sig  til  l'asania  rotinidata  ved  Skaalen,  som  paa  sin  nederste  Halvdel  ganske 
mangler  Skiel. 
—  argeuiata  (Kortli.  Verli.  nat.  Gesch.  1.  47).  DC.  211.  Er  især  afvigende  ved  Arrene, 
der  i  deres  Form  minde  om  Hatten  hos  Agaricus  (Ørsl.  I.  c.  1.  1 — 2,  f.  6 — 7)  og 
slutter  sig  ved  de  helrandede  lilude   og  l'rugteus   toaarige  Modning  til  Vyclohalanus. 


Castaninæ. 

Styli  ajlindrici  rigidt  erecti;    sligmate   apicali  puncliformi.      Spicæ   et   mascidæ    et 
femtneæ  ereclæ,  sæpe  panictdatæ,  vel  androgynæ,  basi  soluvi  femineic.    Folia  sæpius  inlegra. 

Conspectus  generum. 

Cupula  squamis  sparsis  imbricatis  tecta:  Pasania. 

Cupulæ   squamoB    verticillatæ   in   lamellas   conceniricas   lateraliter 

coalittt:  Cydobalanus. 

Cupula  acnleis  ramoris  vcliinata ,   demum  regularitet-  v,  irregula- 

riter  partita:  Castanea. 


43  373 


Pasania  Ørst.  I.  c.  p.  73. 

Detine  Slægt  har  sin  mest  ioinefaldende  Karakter  i  de  spiralstillede  taglagte  Skaal- 
skæl.  Kun  sjelden  ere  de  krandsstillede  og  indbyrdes  sammenvoxne;  men  deo  adskiller 
sig  desuden  in  Cyclohalanus  ved:  1)  GrifJerne,  som  ere  længere  og  tydelig- adskilte,  2)  ved 
Frøgjemmet,  som  ikke  har  falske  Skillevægge,  men  er  forsynet  med  et  tykt  i  3  Partier 
fremspringende  Inderlag,  sædvanlig  dannet  af  en  løsere  Substans  og  ofle  forsynet  med 
Lacuner,  og  3)  ved  Skaalene,  som  ikke  sidde  enlige,  men  ere  tre  og  tre  indbyrdes  sammen- 
voxne. Bladene  ere  helrandede,  knn  hos  P.  comea,  Harlandi  og  densijlora  forekomme  de 
takkede.  Underslægterne  Chlamydobalanus  og  Ltthocarpcea  ere  i  flere  Henseender  saa  af- 
vigende, at  det  maa  ansees  for  tvivlsomt,  om  de  ikke  snarere  burde  betragtes  som  egne 
Slægter. 

Subgenus  1.  Eupasania.  Cvpulæ  ternæ,  basi  inter  se  coalitæ,  squamis  imbri- 
catis.     Glans  libera  [cum  cupula  non  connata). 

Sectio  1.  Citpida  patellæformis  hemisphænca  vel  tvrbi'nata,  ore  aperto  et  glande 
exserta. 

§  1.     Cupula  patellæformis;  glans  depresso-globosa  v.  svbglobosa. 
P.  pallida  (Blume).     Quereus  pallida  Blume  I.  c.  t.  4 — 5.     DC.   188. 

—  siiudaica  (Blume).     Quereus  sundaica  Blume  i.  c.  t.  2 — 3.     DC.  204. 

—  pseudomolurea  (Blume).     Quereus  pseudomolucca  Blume  I.  c.  t.  6.     DC.   194. 

Quereus  thelecarpa  Miq.  Plant,  lungh.  I,  p.  9  synes  at  være  en  Varietet  af  denne 
Art  med  tykkere,  underneden  blegere  Blade  og  tykkere  Skaalskæl,  og  Quereus  angu- 
stata  Blume  1.  c.  t.  7  en  lignende  med  smallere  Blade. 

—  .loliicea  (Bumph  Åmb.  t.  56).     DC.   195. 

—  placeutaria  (Blume).     Quereus  placentarta  Blume  1.  c.  t.  9.     DC.  196. 

—  spicata  (Wall.).      Quereus  spicata   Wall.  PI.    as.  rar.  I,    t.   46.      DC.   193.      Q.  elegans 

Blume  I.  c.  t.   10.      Q.  Arcaula  Elam.     Q.  grandifolia  Dan. 

—  pruinosa  (Blume).     Quereus  pruinosa  Blume  I.  c.  t.   I.     DC.  199. 

—  Rorthalsii  (Blum«).     DC.  206.     Ørsted  1.  c.  t.   1—2,  f.  20—21.     Q.  Kajan  Miq. 

—  urceolaris  (Jack).     DC.  205. 

§  2.     Cupula  kemisphærica,  glans  ovoidea  v.  rarissime  globosa. 

—  glabra  (Thunb.).     Sieb.  et  Zuccar.  Fl.  jap.  t.  89.     DC.   185. 

—  Barlandi  (Hance).     Seemann  Bot.  Herald,  t.  89.     DC.  232. 

—  thalassiea  (Hance).     Seemann  I.  c.  t.  88.     DC.  189.     Ørsted  1.  c.  t.   1—2,  f.  23. 

—  Ii-^viiiii  (Hance).     DC.  190. 

—  mlita  (DC.   187). 

47* 


874  44 

!P.  urnminiiiii  illoxb  I.     DC.  207. 

—  tinhcrMians  (NVall.).     DC.    I8G. 

,<{>'  3.     Cupula  turbinata  hasi  »nda,  ylanx  depresso-globosa. 

—  rolnndala  llJlume).     Quercna  rotundata  Ulunie  I.  c.  t.   II.     DC.  203. 

,ij>'  4.  Cupula  hemtsphærtca  squamis  lanceolatis  vel  linearibus  diffuse  patentibus 
vel  patenti-refiexis  echinata. 

r.  drnsiflor«  (Hook.  cl  Am.).     Hook.  le.  t.  380.     Nutl.  sylv.   I,  1.  5.     DC.   18 i.     Quercus 
(c/iiiKicea   Torr.  lU-p.  of  Exped.  Seatgreaves  p.  81   1.   14. 

—  dnisiflorn  var.  alpin.i  Ørst.     Quercus  echinoidea  R.  Hrown  Campsl.     Annals  and  Magazine 

uf  nalurid  liistory,  April  1871  p.  3.  Adskiller  sig  fra  densiflora  kun  ved  sin  la- 
vere Væxl  og  mindre  Blade  og,  som  det  synes,  ved  en  mere  biller  Smag  af  Frøene. 
Voxer  i  en  Holde  af  8000  Fod  ved  Cnnon  Creek  i  Oregon. 

—  lappacea  (Roxb.).     Wighl.  Icon.  t.  220.     DC.   198.      Q.  Mackiana  Hook.  Icon.  t.  224. 

Seclio  2.     Cupula  glatidem  subglobosam  undique  tegens. 

—  fenestrata  (Roxb.).     Wighl.  Icon.  1.  219.      DC.   191.      Ørsled  1.  c.  1.   1—2,  f.  24—25. 

Subgenus  2.     Synedrijs  Lindl.  (m<  genus).     Cupulæ  et  glandes  præcedentis.     Coltj- 
ledones  dorso  irregulariter  rimoso-sulcalæ,  4 — 5-lobæ.     Folia  dentata. 
f.  cornea  (Lour.).     Scemann   Bol.  Herald  1.  87.     DC.  208. 

Subgenus  3.  Chlamydobalanus.  Cupida  solitarice  glandem  undique  tegentes, 
sæpius  apice  irregulariter  fissæ,  concentrice  ex  squamis  connatis  verticillatis  zonatce.  Glans 
cum  cupida  non  connata.     Cotyledones  intricato-plicatæ. 

r.  lanceæfolla  (Boxb.j.     Wighl.  Icon.  t.  212.     DC.  256.     Ørsled  I.  c.  1.    1—2,  f.  27—30. 
Q.  glomerata  Wall.     Castanea  glomerala  Blume. 

—  aruminatisslmn  (1)C.|.      Quercus  acuminatissima  DC.   256.      Q.  lineata  Miq.      Q.  Jung- 

hunii  Miq. 

—  ruspldata  (i'hunb.i.     Sieb.  el  Zuccar.  Fl.  jap.  t.  2.     DC.  257. 

—  fissa  (Champ.  et  Benlh.).     Seemann  Bol.  Herald  t.  92.     DC.  260. 

Subgenus  4.  Lithocarpæa.  Cupulæ  ternæ  inter  seconna^.  crassæ  lignosæ,  con- 
centrice ex  squamis  connatis  verticillatis  demum  vix  conspicuis  zonatæ.  Glans  cum  cupula 
connata.  jiericarpio  crasso  duro  lacunis  non  yerforato.     Cotyledones  inlegræ  conferruminatæ. 

Af  denne  Underslægl  er  kun  kjcndl  én  Arl  og  af  denne  alene  Frugierne,  sendle  lil 
vor  botaniske  Have  af  Wallich. 

P.  liihocarpa  Orst.  I.  <•.  p.  84,  1.   1  —  11,  f.   19  og  26.     Ovenfor  p.  345  I.  F. 

Species  quo'id  fructum  ignotæ: 

—  øllgonrura  iKorlh.).     DC.  201. 


45  375 

P.  plumbea  (Blume).     DC.  200. 

—  crassiiiervia  (Dliime).     DC.   197. 

•  -    dealbata  iHook.  iil.  et  Th.).     DC.   192. 

Cj/clohaltinus  Ørst.  1.  c.  p.  80. 

Denne  Slæ.irt  er  vistnok  ved  mange  Overgangsled  forbunden  med  Pasania,  men 
bwr  dog  sikkert  holdes  adskilt  fra  samme.  Den  adskiller  sig  fra  Pasania  ikke  alene  i  Griflerne, 
som  ere  korte  og  knudeformede  (se  ovenfor  p.  3  i  2,  f.  A)  og  i  Frøgjemmet,  der  ved  ufuldkomne 
Skillevægge  er  delt  i  9—12  eller  i  et  endnu  større  Anlal  Rum,  men  ogsaa  I  habituelle 
Karakterer,  idet  Skaalene  sidde  enlige,  ikke  som  hos  Pasania  tre  og  tre  sammen,  og  derved 
at  Skaalskællene  danne  concentriske  Ringe.  Indenfor  begge  Slægter  gjentage  sig  de  samme 
Forskjelligheder  med  Hensyn  til  Skaalen  og  dennes  Forhold  til  Frugten ,  saa  at  der  viser 
sig   en  tydelig  Parallellisme  og  Analogi  mellem  Underslægterne. 

Subgenus.  Eitcyclobalanus.  Cujjula  patellæformis ,  hetnisphænca  vel  turbinata, 
scepius  crassa,  Ugnosa,  cum  glande  non  connata,  ore  aperto  et  glande  exserta. 

Sectio  t.  Cupula  patellæformis,  sæpe  basi  turbinata.  Glans  depresso-globosa  vel 
subglobosa. 

C.  platjcarpa  (Blume  1.  c.  t.   15).     DC.  213. 

—  Tysinanuiuii  (Blume).     DC.  214.     Quercus  laurifolia  iMiq.     Q.hypoleuca  Miq.     Q.  annu- 

lata  Korlh.   Verh.  Nat.  Gesch.  t.  46.     Q.  pseudo-annvlata  Blume. 

—  Omalokos  (Korth.).     DC.  215.     Ørsted  I.  c.  t.   1—2,  f.   15—16. 

—  EwycWi  (Korth.  i.  c.  t.  46.).      DC.  222. 

—  Beiinettii  (Miq.).     DC.  223. 

—  iuduta  (Blume  I.  c.  t.  12).     DC.  233.     Ørsted  1.  c.  t.   1—2,  f.   17. 

—  cyrtopoda  (Miq.).     DC.  234. 

—  Lanosii  (DC.  235).     Quercus  concentrica  Bianco. 

—  Biepeuhorstii  (Miq.).     DC.  229. 

—  Lainpouga  (Miq.).     DC.  227. 

—  Haiicei  (Bentli.).     DC.  231. 

Sectio.      Cupula  patellaformis  sæpe  basi  turbinata.     Glans  ovoidea. 

—  Reiiiwardtii  (Korth.).     DC.  212. 

—  conceiilrka  (Lour.).     DC.  220.     Rumph.  I.  c.  t.  56. 

—  councarpa  (Oudem.).     DC.  218. 

—  oralis  (Blanco.).     DC.  236. 

—  Celebica  (Miq.).      DC.  228. 


376  46 

Seclio  3.     (Miimla  turhinala  rel  tiirlinato-heminphærica.     Olans  ovoidea. 
(.  ousjnp  (Miq.).      HC.  225. 

—  iiiiiiln  (Itlmric).     DC.  -^JC. 

—  daphiiiiidra  (liliimc).     DC.   230. 

—  Hvsirii  (Korlh.  I.  c.  t.  43).     DC.  20B  *, 

—  philipppnsis  (DC).     Quercus  philtppensis  DC.  238. 

Suhgenus  2,     Encleistocurpus.     Cupiila  c/iartocea  ,  tennissima ,  glandeni  uiidique 
tegens,  ciim  hac  vero  non  connata. 

C.  Blamenna  iKorlli.  I.  c.  I.   lii.     DC.  268. 

—  piirlcistorarpa   iKorDi.  I.  c  I.  46).     DC.  269.     Orsltd  I.  c.  t.   I  —2,  I.    13. 

Suhgenus  3.     Lithocarpus.     Genus  Lif/iocatpus  \l\nmp.     Cupida  coriacea,  glandem 
totam  vel  ferme  lotam  tegens  et  cum  hac  connata, 

C.  tostala  (Bluine  I.  c.  I.   13).     DC.  219.     Ørsted  I.  c.  1.  1—2,  f.   14. 

—  jarensis  (lUume  I.  c.  t.  20).     DC.  261.     Lithocarpus  javensis  Bliime.      Quercus  varingæ- 

folia  Miq. 
Species  florihus  vet  fructtbus  ignotis  admodum  dubiæ. 

—  lep(ogTiie  (liorlh).     DC.  216. 

—  grarilis  (Korlh.).     DC.  217. 

—  Rassa  (Miq.).    DC.  224. 

—  o»alis  ([ilanco).     DC.  236. 
Bliiiiroi  (DC.   237). 

Casfanea  Tourn. 
Castnnea  aul.,   Castanopsis  Spju.-li.,   Callæocarpus  Miq. 

De   Fo.rskjelligheder    i   Bygning,    hvorpaa    man    sædvanlig    firunder    en    Adskillelse 
mellem   Castanea  og  Castanopsis  som  særegne  Slii'gler,  ere  følgpnde: 

Castanea.  Castanopsis. 

Orifler:  sædvanlig  6  i  Tal;  sædvanlig  3. 

Frugtknudens  lUim:  —         6     —  —        3. 

Kimbladene:  plan-convexe;  ofte  noget  foldede. 

Hunblomsten:  alene  ved  Grunden  langs  med  hule  Axen*). 

af  den  fælles  Axe; 


Dl-  Caiidollc  uii^iver  ogsaa  den  Forskjcl  mellem  Caalanea  op  Caatanopais.  al  Sknalcn  hos  denne  er 
lukkil  i'llcr  uregelmæssigt  opspringende,  hos  hin  derimod  aabner  sig  i  I  Klapper;  men  i  denne 
Henteeode  er  der  ingen  skarp  Adskillelse;  thi  hos  Cattanopait  IJyatrix  har  jeg  fundet,  al  Skaalen 
aabner  aig  i  lo  Klapper. 


47  377 

De  her  udhævede  adskillende  Mærker  vil  det  neppe  være  rigtigt  at  tillægge  saa 
stor  Betydning,  at  der  derpaa  bør  begrundes  en  Slægtsadskillelse.  Griflernes  og  Rummenes 
Antal  i  Frugtknuden  varierer  ligesaa  meget  indenfor  Slægten  Quercus,  og  det  samme  gjælder 
om  Kimbladene,  ja  hos  de  tre  Underslægter  at'  Slægten  Quercus  findes  der  i  det  Hele  langt 
væsenligere  Forskjelligheder  i  Blomsternes  Bygning  og  i  Habitus,  i  hvilken  sidste  Henseende 
Castanea  og  Castanopsis  stemme  fuldstændig  overens.  Jeg  troer  derfor  at  det  vil  staa  i 
god  Overensstemmelse  med  den  Opfattelse  af  Slægtsbegrebet,  som  i  Almindelighed  gjøres  gjæl- 
dende  og  som  navnlig  her  er  bleven  lagt  til  Grund  for  den  systematiske  Leddeling  af  Ege- 
familien  ,  naar  Castanea  og  Castanopsis  alter  forenes  lil  én  Slægt,  som  da  vil  faa  tre 
Underslægter. 

Subgenus  1.  Eucastanea.  Spicæ  androgynæ,  bast  solum  femineæ.  Involucrum 
quadrivalve  aculeis  ramosts  echinaium.  Sti/li  subulati  sæpius  6  et  ovarium  sæpms  6-locu- 
lare.     Folia  dentata. 

C.  Tulgaris  Lam.      C.  sativa  Mill.      C.  resca  Gærtn.     DC.  p.  114.     Nees  at>  Esenb,  Gen. 

plant.  flor.  germ.  fase.  1. 

C.  americana  Raf.  og   C.  crenata  Sieb.  et  Zuco.  (C.  Chinens'is  Hassk.)  ere  ikke  andet 

end  Varieteter  af  G.  vulgaris. 

—  piimUa  Mill.     DC.  p.   115. 

Subgenus  2.  Castanopsis.  Genus  Castanopsis  Spach.  Flores  masculi  et  fe- 
minei  in  diversis  spicis.  Involucrum  clausuni  vel  irregulariter  fissum ,  rarius  subquadri- 
valve  aculeis  ramosis  echinatum.  Styli  sæpius  3  et  ovarium  sæpius  3-loculare.  Folta  tn 
plerisque  'integerrima. 

Sectio  1.     Folia  acute  serrata. 
C.  Indica  Roxb.     DC.  p.  109.     Wigth.  Icon.  t.   U7. 

Sectio  2.     Folia  integra  vel  paucidentata.  > 

—  echiduocarpa  Hook.  f.  et  Th.     DC.  p.   112. 

—  argentea  Blume  1.  c.  t.  21.     Quercus  {Castanea^)  argyrophylla  Wall.     DC.  p.    112. 

—  ti'ibuluides  Lindl.     Quercus  armata  Roxb.     Q.ferox  Roxb.   Wight.  kon.  t.  218.      Gast. 

sphærocarpa  Wall.     Castanopsis  armata  Miq.     DC.  p.    112. 

—  Hystrii  Hook.  f.  et  Th.     Castanopsis  Hystrix  DC.  p.   111. 

—  castanicarpa  (Roxb.).      Quercus  castanicarpa   Roxb.      Wight.    Icon.    t.  769.       Castanea 

Roxburghii  Lindl.     DC.  p.   111. 

—  Jarauiea  Blume  I.  c.  t.  23.     C.  montana  Blume  I.   c.  t.  24.     DC.   p.   HI. 

—  Buniaiia  (Miq.).     DC.  p.   111. 

—  Tiingiirriit  Blume  I.  c.  t.  22.     DC.  p.   110. 

—  costata  Blume.     C.  brericuspis  Miq.     DC.   p.    IIO. 


878  48 

r.  coiirinna  ("liainp.   vi  Rpnlli.     Srt'mann   Hol.   llrrnld.   t.   HC.      DC.   p.    1 10. 

-  rhr>«.o|ib.>llB  Hook.     Hol.  .Miifi.  I.  4953. 

Subgenus  3.  Callæocnr pus.  Qenus  Callæocarpus  Miq.  Flores  el  injlorescenlia 
anircedeiilis  suhgeneris.  Inrolvcrun)  luherculis  subconicis  cristato-aggregalu  per  tres  areas 
disposttts  insiructum. 

{'.  Siimnirann  (Miq.l.     Callctocarpus  Sumatraiin  Mii).     DC.  |i.    113. 

—  rhntniiiroli«  iMiq.i.     nC.  p.  113. 


Species  paruni  cogiiilæ  el  diibiæ. 
Quercus. 

Q.  [Lepidobalanus)  sclerophylla  IJiull.    DC.  18o.     Cliina.     Horer  rimeligvis  til  Sect.  Prinus 
§  serroides. 

—  —  oblongala  Don.     DC.  270.     Neapel. 

—  —  avellanæformis  (Colm.  et  Bourl.     DC.  177.     Spanien.     Synes  ligesom 

foregaaende  al  høre  til  Secl.  Ilex. 

—  —  Bivoniana  Guss.     DC.   178.     Sicilien.     Til  Eulepidobalantisf 

—  —  serrioides  Willk    el  Cosla.     DC.  179.     Spanien.     T\\  Eulepidobalanusf 

—  —  hypochysa  Slev.     DC.   180.     Lilleasien.     Til  Eulepidobalanusf 

—  [Cerris)  Lorenlii  llochst.     DC.    181.     Lilleasien. 

—  —  oblecla  Poir.     DC.    182.     An   Q.  coccifera? 

—  {Erythrobalanvs)  lacera  Bl.     DC.  271.     Japan.     Angives  al  slaa  nær  Q.  Catesbæt. 

—  —  bumelioides  Liebni.     DC.   151.     Veragiia.     Nærmesl  Q-  elliptica. 

—  —  eugeniæfolia  Liebrn.      DC.   158.      Gualimala.      Nærmesl   Q,  salicifolia. 

—  —  sapotæfolia  Liebm.     DC.   172.     Gualimala.     Nærmesl  elliptica. 

—  —  Guatimalensis  DC.   165.     Q.  turbinata  Lb.     Gualimala. 

—  —  Grahami  IJenlh.     DC.    164.     iMexico.     Neppe  torskjellig  fra  Q.  acuti- 

folia. 

—  —  mollis  iMarl.  el  Gal.      DC.   168.      Mexico.      Kr    niaaske   idenlisk    med 

Q.  crassifolia. 

Quercus  cordata  Mari.  el  Gal.     DC.  15  4.     Mexico,  Misleca  Alln,  6500 — 7500'. 

—      JUrgensii  Liebm.     DC.   I6l>.  Liebm.  et  Orsl.  i.  c.  t.  33,    f.  47—49.     Af  denne 

Art  forelindes  alene  rriiyler  i  Liebmans  Samling;    eller    disse    al  dumme    er  det 
en   Lepidobalanus. 


49  379 

Cyclobalan  opsis. 
Ad  hoc  genus  species  seqnentés  perlinere  videntur: 

e.  Ramroopu  (Don.).     DC.  269.     Nepal. 

—  lærigata  iBlume).     DC.  272.     Japan. 

—  margiiiata  (Blume).     DC.  274.     Japan. 

—  murkata  (Roxb.).     DC.  275.     Pulo  Penang. 

—  mjTsiuæfolia  (Blume).     DC.  276.     Japan. 

Pasania. 
Non  sine  dubio  species  sequentes  hue  referuntur: 

P.  Eyrei  (Benth.).     DC.  265.     Hong-Kong. 

—  glomerata  (Roxb.).     DC.  267.     Pulo  Penang. 

—  glutinosa  (Blume).     DC.  268.     Java. 

—  littoralis  (Blume).     DC.  273.     Java. 

—  neurophjlla  (Miq.).     DC.  277.     Sumatra. 

—  Pinanga  (Blume).     DB.  279.     Java. 

—  poljstachya  (Wall.).     DC.  280.     Indien. 

—  sessilifolia  (Blume).     DC.  281.     Japan. 

Castanea  (Castanopsis). 

C.  cooperta  (Blanco).     DC.  262.     Filippinerne. 

— »  divaricata  (Lindl.).     DC.  264.     iMartaban.  * 

— !  moUissima  (Blume).     DC.  p.  116.     China. 

—  chinensis  (Spreng.).     DC.  p.  116.     China. 

—  iuermis  (Lindl.).     DC.  1.  c.     Malacca. 

—  ?  latifolia  (Blume).     DC.  1.  c.    Java. 


IV. 

Egefamiliens  geografiske  Udbredning. 

Der  gives,  saavidt  jeg  skjønner,  ikke  nogen  udførlig  Fremstilling  af  Egefamiliens 
geografiske  Udbredning,  og  dog  frembyder  denne  Interesse  ikke  blot  i  og  for  sig,  men 
ogsaa,    og  fornemmelig,    seet  i  sit  Forhold  til  den  naturlige  Gruppering  af  Arterne   og  til 

Vldensk.  Selsh.  Slir.,  5  Rxklie,  nilurvideosk.  og  malhem.  Am.   9  B.    VI.  48 


380  50 

disses  Frpmtrædpn  i  tidligere  .lordperiodcr.  Denne  Hel  af  nærværende  Afhandling  vil  derfor 
falde  i  folgende  Afsnit:  I)  Egefamiliens  Udbredning  i  Nuliden;  2)  Torbindelsen  mellem  disse 
Planters  Udbredning  og  den  systematiske  Inddeling,  som  her  er  gjort  gjældende;  3)  For- 
holdet mellem  Familiens  nærværende  Udbredning  og  dens  Fremtræden  i  Forliden;  4)  de  i 
de  foregaaende  Afsnit  omhandlede  Emners  Forhold  til  Sporgsmaalel  om  Arternes  Oprindelse. 

1.     Egefamiliehs  Udbredning  i  Nutiden. 

Denne  Familie  tæller  i  det  Hele  332  Arter,  som  erc  fordelle  paa  følgende  Maade 
mellem  Underfamilierne  og  Slægterne: 

Quercus  200  Arier. 

Oyclobalanopsis  25  — 

Quercineæ 225  — 

Pasania  40  — 

Cyclobalanus  30  — 

Castanea  22  — 

Caalaninæ 92  — 

Fagus  3  — 

Nothqfagus  1 2  — 

Fagineæ      15  — 

Et  Blik  paa  del  denne  Afhandling  ledsagende  Kort,  hvorpaa  jeg  har  segl  al  an- 
skueliirpjøre  Uibredniugeu,  vil  vise,  al  Egefamilien  væsentlig  er  indskrænket  til  den  nordlige 
Halvkugle  —  kun  i  det  ostlige  Asien  gaaer  den  noget  syd  for  Ækvator  paa  de  indiske  Øer  — , 
og  al  den  ganske  mangler  i  Australien,  i  hele  Afrika  med  Undtagelse  af  Nordranden,  i  den 
allerstørste  Del  af  Sydamerika,  men  al  den  paany  optræder  i  den  sydlige  [lalvkugles  lem- 
pererede  Zone,  nemlig  i  Chili,  Ildlandet,  paa  Ny  Zeeland  og  Van  Diemens  Land. 

De  gunstigste  Betingelser  for  denne  Familie  findes  i  den  tropiske  Zones  Bjerg- 
egne, i  en  Høide  af  4 — 5000  Fod  eller  noget  høiere,  dog  kun  paa  saadanne  Steder, 
hvor  der  foruden  en  ensformig  Varme  af  c.  15 — 17°  C.  tillige  findes  en  megel  betydelig 
og  over  hele  Aaret  temmelig  ensformig  fordelt  Fugtighed.  Del  er  under  saadanne  ydre 
Forhold,  at  Egefamilien  optræder  med  den  største  Kigdoni  paa  Former,  med  sit  Maximum 
af  Arter,  paa  Java  og  Sumatra  og  paa  deu  østlige  Skraauing  af  Cordilleren  i  Mexico.  Ved 
en  mørkere  Skravering  ere  disse  lo  Punkter  for  Egefamiliens  Maximum  betegnede  paa  Kortet. 
Endnu  el  Iredie  Sled,  der  dog  ikke  er  fuldt  saa  rigt  paa  Arter  sum  de  lo  foregaaende,  er 
Lilleasien.  I  den  tempererede  Zone  stige  disse  Planler  ned  i  Lavlandet,  medens  paa 
samme  Tid  Ariernes  Antal  aftager  betydeligt;  men  de  faa  Arter,  som  her  findes,  udmærke 


51  381 

sig  ved  deres  selskabelige  Forekomst  og  indtage  ofte  udelukkende  meget  betydelige  Stræk- 
ninger, saaledes  navnlig  Egen  og  Bøgen  i  Nordeuropa.  Den  nordligste  Udbredning  betegnes 
ved  Arter  af  Egeslægten  og  er  paa  Asiens  Østside  paa  60",  i  [lusland  paa  61°,  paa  Norges 
Vestkyst  paa  63°,  paa  Nordamerikas  Østside  paa  48°  og  paa  Vestsiden  paa  50°.  Man  vil 
fremdeles  se  ved  at  betragte  Kortet,  at  de  tre  Underfamilier  væsentlig  tilhøre  særegne  Dele 
af  Jordoverfladen.  liastaniegruppen  er  saaledes  indskrænket  til  det  sydostlige  Asien  —  kun 
én  Art  forekommer  i  Europa,  og  el  Par  Arter  have  fundet  Vei  til  Nordamerika  —  medens 
de  forskjellige  Underslægter  af  Egeslægten  have  taget  deres  Sæde  i  Lilleasien,  Europa 
og  Nordamerika;  kun  Kastanie-Egene  tilhøre  udelukkende  Asien.  Bøgefamilien  derimod 
forekommer  med  et  meget  overveiende  Antal  Arter  i  en  ganske  anden  Del  af  Jorden,  nemlig 
i  Chili,  men  her  savnes  fuldstændig  baade  Ege-  og  Kastaniefamilien.  Man  vil  saaledes  kunne 
inddele  den  Del  af  Jorden,  hvor  Egefamilien  overhovedet  forekommer,  efter  de  paa  de  for- 
skjellige Steder  herskende  Underfamilier,  Slægter  elter  Underslægter  i  visse  Gebeter.  Disse 
optræde,  naar  man  gaaer  fra  Øst  mod  Vest  i  følgende  Orden. 

Ege-Kastaniernes  Gebet  indbefatter  de  indiske  Øer,  navnlig  Java  og  Sumatra 
og  Bagindien.  Her  voxer  saa  godt  som  udelukkende  Arter  af  Kastaniefamilien,  nemlig  af 
Slægterne  Cyclohalanus  og  Pasania ,  som  man  tidligere  paa  Grund  af  en  vis  Lighed  i 
Skaalen  med  Egene  urigtigen  henførte  til  disse,  og  som  passende  kunne  kaldes  Ege-Kasta- 
nier, medens  de  egentlige  Ege  og  Bøgene  ganske  ere  udelukkede  herfra.  Det  næste  Gebet, 
Kastanie-Egenes,  indbefattende  Himalaja,  Kina  og  Japan,  karakteriseres  navnlig  ved 
Kastanie-Egene,  Arter  af  Cycluhalanopsis ,  en  Slægt  af  Egegruppen,  som  danner  Overgang 
til  Kastaniegruppen;  men  foruden  Cyclobalanopsis-ATlerne ,  der  saa  godt  som  udelukkende 
tilhøre  delte  Gebet,  forekommer  her  ogsaa  dels  Kastanier  og  Egekaslanier  og  dels  egentlige 
Ege.  —  Egefamilien  mangler  ganske  i  Forindien  saml  paa  Ceylon ,  i  den  største  Del  af 
Persien  og  hele  Arabien,  i  Tibet,  Dsungariet,  Turan  og  Sibirien.  Det  næste  skarpt  be- 
grændsede  Egegebét  træffes  saaledes  først  i  LiUeasien,  der  i  Forbindelse  med  de  andre 
Middelhavslande  betegnes  som  de  savtakbladede  Eges  Gebél.  Her  voxer  nemlig,  paa 
enkelte  Undtagelser  nær,  alle  Arter  af  den  ved  sine  savtakkede  Blade  udmærkede  Underslægt 
Cerris.  —  Alle  Landene  nord  for  Alperne  have  i  det  Hele  samme  Arter,  nemlig  nogle 
lappetbladede  Ege  (Eulepidobalanus)  og  Bogen.  Det  er  de  lappetbladede  Eges  Gebet. 
—  Hele  Nordamerika  henhører  forsaavidt  til  ét  Egegebét,  som  den  udmærkede  og  artrige 
Underslægt  Erythrohalanus  her  forekommer  overalt  og  er  ganske  udelukket  fra  de  andre 
Verdensdele;  men  den  optræder  dog  i  de  forskjellige  Egne  med  saa  vel  adskilte  Sectioner, 
og  her  findes  en  saa  betydelig  og  forskjelligartet  Indblanding  af  andre  Underslægter,  at  det 
vir  være  rigtigst  at  dele  Nordamerika  i  4  Egegebeter  nemlig:  de  fligetbladede  Rødeges 
Gebél,  der  indbefatter  de  østlige  Slater  til  Missisippi-Floden,  de  blandede  Eges  Gebet  i 
Kalifornien  og  Oregon,   hvor  der  forekommer  en  eiendommelig  Blanding  af  asiatiske,  euro- 

48* 


S83  52 

pæiskp  og  .iniprikanskc  l'ormer,  Slén-E genes  Gcbcl  i  Ny  Mexico  oji  de  slorfruu-lede 
Eges  debet  i  NJexico  og  Cenlrahimerika.  Megel  langl  sondrel  fra  de  øvrige  Gebeler  ligger 
de  stedsegrenne  Boges  Gebél,  nemlig  i  Chili.  De  stedsegrønne  Bøge  (Nothofagua) 
optræde  her  ikke  alene  i  et  forholdsvis  stort  Antal  Arier,  men  flfre  af  disse  udgjore  en 
væsentlig  Bestanddel  af  lløiskoven.  Ege-  og  Kastaniegnippen  have  her  ikke  en  eneste 
Repræsentant.     Nogle  Not/wfagus- ArlcT  voxe  ogsaa  paa  Ny  Zeeland  og  Van  IJiemens  Land. 

Her  skal  nu  i  del  Følgende  gives  en  Skildring  af  disse  Gebeter,  der  uden  at  med- 
tage altfor  mange  Enkeltheder  dog  er  fuldstændig  nok  til  at  give  en  nogenlunde  fyldig 
Foresiilling  om  den  Bolle,  som  Egefamilien  spiller  i  Forhold  til  den  øvrige  der  forekom- 
mende I'lantevæxt. 

Ege-Kastaniernes  Gebet. 
{Cfjclobalanus,  Pasanta). 

Dette  Gebet  indbefatter  de  indiske  Øer,  Filippinerne  oc  Bagimlien  indtil  20°  n.  Br. 
Kun  Java  er  navulig  ved  Blumes,  Ileinwardls,  Korthals's,  Uasskarls  og  Junphuhns 
TndersHgelser  noie  kjendt*).  Sumatra  blev  paa  Foranledning  af  Sir  Stamford  Raffles 
først  undersøgt  af  Jack  (1818—22).  Thomas  Horsfield  samlede  l'lanter  der  1812  og 
1818,  Kort  hals  som  Medlem  af  en  naturkyndig  Kommission  1832—33  og  Junghuhn 
1840.  Del  største  Udbytte  fra  denne  0  skyldes  dog  Teysmann  (1855  —  57),  hvis  Sam- 
linger del  fornemmelig  er,  som  ligge  til  Grund  for  den  Udsigt  over  Sumatras  Pianlevæxl, 
der  skyldes  Miquel**).  Borneo  og  Celebes  ere  endnu  kun  meget  ufuldstændig  kjendle  i 
botanisk  Henseende,  meii  stemme  i  det  Hele  mere  overens  med  Sumatra  end  med  Java. 
Javas  almindelige  fysisk- geografiske  Forhold  beslemmes  fornemmelig  ved  den  Kjæde  af 
7  —  10,000  Fod  høie  Vulkaner,  som  strækker  sig  gjennem  Øen.  Java  horer  nemlig  ligesom 
Sumatra  til  den  vulkanske  Ring,  der  lorlsæltende  sig  over  de  smaa  Suudaoer,  Molukkerne 
og  Filippinerne  omslutte  de  paa  Malakka,  Burneo  og  Celebes  herskende  Granildanuelser. 
Kun  den  vesllige  Del  indtages  af  en  l'lateauhævning  (Hnislelterne  Bandang  og  Garoet  hæve 
sig  lil  2,200') ;  i  den  øvrige  Del  af  Øen  staa  Vulkanerne  som  næsten  isolerede  Kegler  paa 
det  flade  Land.  Da  de  høie  vestlige  Bjerge  optage  Størstedelen  af  den  Fugtighed,  som  den 
regnbringende  Nordvestvind  (Monsunen)  fører  med  sig,  har  den  østlige  Del  af  Java  el  megel 
tørrere  Klima  end  den  vesllige.     Her  lindes  følgende  Plantebælter: 


•i  Uliinic:  Klora  Javæ  iiec  non  insularum  adjaccnUum,  1828—29.     Vertiandcl ungen  over  de  nattirligko 
(jctcliicdenie   der  Nedcrlandcschc   overzeosolie   Ucsillingcn    uilgrgeven  door  Tcinininck   1839—11.    — 
Kram  Jungliulin:  Java,  scinc  (jcstalt,  Pnanzciidcrkc  und  innere  Bauart.     Ild.  1—3.     t862. 
••)  Mlqiicl:  Sumatra,  selne  Pdanzcnwclt  und  dcrcn  Erzcugnisse.     1862. 


53  383 

1)  Del  tropiske  Bælte  fra  Havet  til  2000  Fod.  Hen  største  Del  af  Landet 
er  her  opdyrket.  Paa  de  sumpige  Kyststrækninger  ere  de  lysegrønne  Mangroveskove  {Bhizo- 
fora  mucronata,  Bruguiera)  herskende;  paa  sandede  Kyster  Pandanus  og  Marquartia.  I 
Vestjava  langs  Sydkysten  ere  Palmeskove  {Conjpka  Gebong)  hyppige.  Nogle  Egne  ere 
overvoxede  med  Alangræs  {Saccharum  Koenigii),  medens  de  tørre  Bakker  i  det  Indre  dækkes 
af  Acacie  Skove  (Albizzia  procera,  stipulala  o.  fl.).  Kun  i  den  østlige  Del  af  Øen  findes 
Djatiskove  {Teclona  grandis),  som  ikke  naa  høiere  op  end  til  500  Fod.  Det  er  kun  i  den 
tætte  og  mørke  Urskov  at  der  træffes  den  Yppighed  og  Bigdom  paa  Arter,  som  i  saa  høi 
Grad  udmærker  Javas  Flora.  De  Træer,  som  her  spille  den  vigtigste  Bolle,  ere  talrige 
Figenarter  (Ficus  elastica,  procera  o.  m.  fl.),  Anonaceer  (Uvaria,  Michelia),  Myrtaceer  {Bar- 
ringtonia  speciosa),  Leguminoser  [Pterocarpus  mdicus,  berømt  ved  sit  stærke  og  smukke 
Ved),  Mimusops  acuminata,  Spathodea  giganten,  Irena  glabra  o.  m.  a.  Kun  i  den  sydlige 
Del  af  Øen  forekommer  den  berygtede  Antjar  [Poon-Upas,  Antiaris  toxicaria).  Blandt  de 
Planter,  som  dække  Bunden  i  Urskoven  maa  især  udhæves:  talrige  Scitamineer,  der  8 — 10 
Fod  høie  ofte  staa  saa  tætte,  al  de  gjøre  Skoven  ufremkommelig,  Pavetta  silvatica,  Cinna- 
momum  camp/wratum ,  Pinanga  javana,  talrige  Bregner  og  de  mærkelige  Bodparasiter 
[Rafflesia  Patma,  Brugmansia  Zippelii). 

2)  Det  subtropiske  eller  Rassamala-Skovenes  Bælte  fra  2000  Fod  til 
4  50  0  Fod.  Dette  Bælte  udgjør  i  Udstrækning  neppe  mere  end  '/so  af  det  foregaaende  og 
indtager  i  den  største  Del  af  Java  kun  Vulkanernes  stelle  Skraaninger.  Fugtigheden  er  her 
overordentlig  stor  og  giver  sig  tilkjende  i  den  store  Rigdom  paa  halvparasitiske  Planter.  Det 
er  i  dette  Bæltes  paradisiske  Klima  at  Kaffen  bedst  trives  (især  mellem  3000  og  4000  Fod), 
og  Skoven  har  derfor  mange  Steder  maaltet  vige  Pladsen  for  udstrakte  Kaffepiantninger. 
Figenarter  ere  endnu  talrige,  og  det  er  kun  ganske  gradvis,  at  del  foregaaende  Bæltes  Træer 
erstattes  af  dem,  som  her  fortrinsvis  danne  Høiskoven,  blandt  hvilke  især  fortjene  at  ud- 
hæves: Oordonia  Wallichii,  der  med  sin  søileformede  Stamme  paa  nogle  Steder  næsten 
alene  er  herskende,  Canarium  altissimum,  Thespesia  altissima,  Dipterocarpus  trinervis  med 
sine  umaadelig  store  Blade,  Fagræa  speciosa;  men  som  Konger  i  disse  Skove  herske  Ras- 
samalatræerne  (Altingia  excelsa).  Paa  den  90 — 100  Fod  høie  valseformede,  ganske  glatte 
Stamme  hæver  den  kugleformede  Krone  sig  iveiret  til  150—180  Fod,  saa  at  vore  største 
Ege  vilde  staa  som  Dverge  ved  Siden  af  disse  Kæmper.  Slyngplanterne,  især  Cissus  Arter, 
have  her  deres  rette  Hjem.  Underskoven  dannes  af  Bregnetræer  (Alsophila),  Rubiaceer, 
Urticeer,  Myrcineer,  Vernoma  javana,  en  50  Fod  høi  Kurvblomst,  Eorsfieldia  aculeata,  en 
12  Fod  høi  Skjermplante,  og  mange  smaa  Palmer  {Arrea  pianila,  Pinanga  costata). 

3)  Det  varme  tempererede  eller  Ege-Kastaniernes  og  Naal  e  træernes 
Bælte  mellem  4500  og  7500  Fod.  lier  foregaaer  hver  Dag  fra  Kl.  9  til  Kl.  3  en  Sky- 
dannelse      Skydækket  ligger  sædvanlig  mellem  5000  og  6000  Fod.      En  svag  Sydostvind  er 


884  54 

freniliprski'ndo.  ['oriiden  Egc-Kaslaniprne  og  Kastanierne,  hvis  Uilbredning  nærmiTe  vil 
blive  omtall  i  liet  Tulgende,  fortjene  blandt  de  Træer,  som  danne  Skoven,  at  udhæves: 
meget  afvigende  Valnodarler  (Engelhardtia  sptcala,  serrafa  o.  fl.),  Ahorn  {Acer  jacanicum) 
med  udelte  helrandcde  Illade,  talrige  Laurbærlr.eer  {Persea  pseudosassapliras,  Litsæa,  Cinna- 
momum),  den  \iiXm\ye&\.0T6  Agathisanthes  javanica,  Cedrelafebrifuga,  Memecylon  intermedium, 
enkelte  Palmer  {Caryota  propinqin\  Urrgnelraer  {Ci/atliea,  linlanlium),  Araliaceer  og  i  den 
overste  Ile!  af  IJa'llel  Naalelra'er,  forskji-llige  l'udocarpns-Xvicr,  lilandl  hvilke  den  over  100 
Fod  hflie  P.  cupressina  er  den  almindeligste.  HJandt  Underskovens  Planter  skulle  især 
udhæves  de  mange  Strobilantltes ■  \r\er,  som  .med  deres  snorlige  å — 20  Fod  høie  Stængler 
dannnc  tætte  uigjennemtrængelige  Urat.  I  dette  Itælte  udmærke  Melastomaceerne  og  Orchi- 
deerne  sig  ved  deres  pragtfulde  Blomster,  og  alle  Træernes  Grene  ere  overvoxede  med  halv- 
parasitiske Bregner  og  Mosser.  I  den  midterste  og  HStllge  Del  af  Java  er  der  to  Træer, 
som  paa  mange  Steder  ere  herskende  i  dette  Bælte,  men  ganske  mangle  i  den  vestlige 
Del,  nemlig:  Parasponia  partiflora,  el  20—26  Fod  hult  Træ  af  Cellideernes  Familie,  og 
Casuarina  Junghuhniana,  der  med  sin  snorlige  Stamme  naaer  en  Høide  af  80 — 90  Fod,  og 
som  fra  Lawu  mod  Ost  beklæder  alle  Bjerge,  navnlig  mellem  obOO  og  660U  Fod. 

41  Det  kolde  eller  alpine  Bælte  mellem  7500  og  10,000  Fod.  Den  aar- 
lige  Middeltemperatur  er  her  10°  C.  Om  Natten  synker  Temperaturen  ofte  under  Fryse- 
punktet, og  her  dannes  en  tynd  Isskorpe,  som  dog  snart  smelter.  Her  voxer  lave  Træer 
og  Buske  med  forvredne  Grene  og  tæt  overvoxede  med  Laver.  Det  er  navnlig  Leptospermum 
jloribundum  og  Agapetes  vidgaris,  som  ere  fremherskende.  Desuden  voxer  her  Arter  af 
Slirglerne  Mijrcia,    Vibumum,  Alchemilla,  Plantago,    Viola,  Hydrangea  o  fl. 

Til  delte  Gebél  høre  alle  hidtil  kjendle  (c.  30i  Arter  af  Slægten  Cyclobalanus  \  des- 
uden mange  Arier  af  Slægten  Pasania,  altsaa  llovedsummen  af  de  egentlige  Ege-Kastanier. 
Fremdeles  forekommer  her  7  Kastaniearter,  nemlig:  Castanea  (Castanopsis)  costata,  Tun- 
gurruty  furfurella,  Buruana,  Jaranica,  (Callæocat pus)  Sumatra  og  C.  rhamnifolia  og  5 
Arier  Kastanie-Ege,  Cyclobalanopsis  lineata,  Horsfieldii,  oidocarpa,  gemelliflora  og  argenlata, 
af  hvilke  de  to  sidstnævnte  i  flere  Henseender  danne  Overganir  III  Cydobalanus  og  Pasania! 
Her  findes  ikke  en  eneste  egentlig  Eg. 

Hvad  disse  Arters  Udbredning  efter  Hoiden  angaaer,  da  er  der  paa  Java  kun  tre 
Arter,  aemVig  Pasania  s undaica,  P.  crassinerria  og  Cydobalanus  platycarpa,  som  forekomme 
i  en  Heide  af  omtrent  500'  over  Havet.  Det  er  først  naar  man  er  steget  3—5000'  over 
Havet,  at  Cupulifererne  udgjore  en  vjesenllig  Bestanddel  af  Skoven.  Hvor  KalTeplaulningerne 
begynde  at  hore  op,  og  hvor  Skybæltel  har  sin  nedre  Grændse,  der  er  det  at  Ege-Kasta- 
nierne begynde  al  vise  sig  i  større  Mængde.  I  en  Høide  af  c.  ,5000'  seer  man  overalt 
Jorden  bedækket  med  Agern,  og  del  er  her,  at  Pasania  pallida,  P.  pruinosa,  Cydobalanus 
tndula,   C.  costata,  C.  Javeusis,  Castanea  Javensis,  C.   Tungurrut,  Cydobalanopsis  gemelli- 


55  385 

flora,  C.  lineata  o.  m.  a.  liave  deres  rette  Fljem.  Der  er  en  af  disse  Arter.  Pasania  prui- 
nosa,  hvoraf  en  egen  Varietet  {var.  alpina]  paa  nogle  Steder  i  den  østlige  Del  af  Java,  og 
navnlig  paa  Vulkanen  Kawi,  stiger  op  i  del  alpine  Bælte  og  her  i  en  Høide  af  8—9000, 
betegner  Grændsen  for  Trævæxten.  Det  er  lave  forkrøblede  Træer  med  vidludbredte  Grene, 
tæt  behængte  med  Skæggeiav  (Junghuhn  I.  c.  Bd.   1,  p.  361). 

De  andre  Øer  synes,  saavidt  man  kjender  dem,  i  det  Hele  at  stemme  overens  med 
Java,  navnlig  med  Hensyn  til  Kystvegetationeu.  Ogsaa  i  de  andre  Plantebælter  er  det  væ- 
sentlig de  samme  Fnmilier  og  Slægter,  som  ere  herskende,  men  hver  af  de  større  Øer 
har  gjennemgaaende  egne  Arter.  Sumatra  og  Java  have  hver  henved  30  Arter  af 
Cupuliferer,  men  uagtet  disse  to  Øer  ligge  hinanden  saa  nær,  skal  der  ifølge  Miquel  kun 
være  3  Arter,  som  de  have  fælles,  nemlig  Pasania  spicata,  P.  mappacea  og  Cydobalanus 
Javensis. 

Hvad  Plantevæ.\len  paa  Sumatra  angaaer  skal  der  vise  sig  ikke  ringe  Forskjel  mellem 
Østsiden  og  Vestsiden  og'  mellem  Nordsiden  og  Sydsiden  af  denne  0.  Den  Indblanding  af 
nyhollandske  Former,  som  er  karakteristisk  for  Plantevæxten  paa  hele  den  indiske  Øgruppe, 
gjør  sig  stærkere  gjældende  paa  Sumatra,  Borneo  og  Celebes  end  paa  Java.  Blandt  de  nyhol- 
landske Typer,  som  saaledes  optræde  paa  Sumatra,  fortjene  især  at  udhæves;  Myrtaceer  (ie^- 
tospermum,  Bæckea,  Melaleuca,  Tristania),  Epacrideer  (Leucopogon),  Casuarina  Sumatrana, 
der  har  en  stor  Udbredning  paa  Bjergene,  Proteaceer  {Helicia),  Dodonæa  og  Lagenophora 
Sundana.  Dipterocarpeerne,  Chrysobalaneerne,  Melastomaceerne,  Begoniaceerne,  Nepentha- 
ceerne  og  Rhodorendrerne  ere  stærkere  repræsenterede  paa  Sumatra  end  paa  Java.  Den 
for  alle  nordligere  Lande  saa  karakteristiske  Fyrreslægt  har  paa  Sumatra  sin  sydligste  Re- 
præsentant, og  Pinus  Merkusii  paatrykker  Plantevæxten  paa  Nordsiden  af  Sumatra  et  mere 
nordligt  Præg.  Af  Slægten  Castanea  er  en  egen  Lnderslægt,  Gallceocarpus  Miq.  {Sumatrana 
og  rhamnifolia),  der  endnu  kun  er  ufuldstændig  kjendt,  eiendommelig  for  Sumatra. 

Paa  Sumatra  strækker  den  høie  Vulkankjæde  sig  langs  med  Sydvestkysten  og  breder 
sig  ved  Sidekjæder  omtrent  til  Midten  af  Øen,  medens  den  sydostlige  Halvdel  indtages  af 
en  kun  lidt  over  Havet  hævet  sumpig  med  Urskove  dækket  Alluvialslette.  Sumatra  mangler 
ganske  de  for  Vestjava  saa  karakteristiske  Rasamala-Skove ,  og  her  frembyder  sig  navnlig 
det  mærkelige  og  afvigende  Forhold,  at  uagtet  denne  0  er  nærmere  Ækvator,  ligger  Plante- 
bælterne lavere  end  paa  Java.  Ege-Kastanierne  udgjøre  saaledes  allerede  fra  en  Høide  af 
500'  en  væsenlHg  Bestanddel  af  Skovene  i  Forbindelse  med  Dryobalanops ,  Dlpterocarpeer, 
Cassier  og  Acacier,  medens  Ruhus- kvi^v  voxe  mellem  Scitamineer  i  Underskoven.  I  Batta- 
landene  begynde  Naaletræerne  allerede  i  en  Høide  af  3000',  saaledes  Dacrydium  elatum  og 
Pinus  Merhtsii,  og  paa  de  hoieste  Toppe  af  Bjergene,  her  5—6000',  voxe  allerede  Thi- 
baudier  og  andre  for  det  alpine  Bælte  karakteristiske  Væxter.  Hertil  kan  endnu  føies,  at 
medens  Casuarina  paa  Java  er  indskrænket  til  Østsidens  større  Bjergbøider,  danner  Casuarina 


886 


56 


equitelifolia  udslraklc  Kystskove  lan^s  mfid  Østsiden  af  Sumatra  (Kort hals:  Ulik  op  de 
uatuurlijke  ('lesleltheid  en  Vegetalie  van  een  dedeelle  van  Sumatra  \M(i).  Uisse  afvigende 
Forhold  kunne  maaske  forklares  ved  den  Formindskelse  i  Temperatur,  som  paa  Sumatra 
man  foraarsages  ved  et  tællere  og  lavere  liggende  Skybælle.  Den  nordfor  Ækvator  liggende 
Del  af  Sumatra  horer  nemlig  ind  under  den  regelmu'ssige  ^ordosl-  og  Sydvest-Monsuns 
Oniraade,  og  da  Oens  JJjergaxe  danner  en  ret  Vinkel  med  disse  damprigc  Luftstromme,  saa 
maa  her  foregaa  en  stadig  Dannelse  af  Skyer,  som  stryge  langs  hen  med  lijergsiderne  og 
formindske  Solens  Virkning,  ilvor  Java  ligger,  hersker  derimod  Monsunen  mindre  regel- 
mæssigt, og  Ujergaxens  osl-vestlige  lletning  er  parallel  med  Vindens  (Grisebach:  Be- 
richt  uber  die  Leistungen  in  der  Pflanzengeographie  wahrend  des  Jahres  1846,  p.  38). 

Kastanie-Egenes  Gebet 
(Cyclobalanopsis) 

indbefatter  llimiilaja  eller  del  indiske  Terrasscland  (Nepjiil,  Fhitan,  Assam),  Kina  og  Japan. 
Himålajas  Planlevæxt  er  navnlig  ved  Koxburghs,  Wallichs  og  Hookers  Undersøgelser 
temmelig  godl  kjendt,  og  med  Hensyn  til  Japan  have  vi  i  den  senere  Tid  faaet  viglige  Bi- 
drag af  Asa  Gray  og  Miquel,  medens  den  største  Del  af  Kina  endnu  er  el  terra  incog- 
nita*).  Nedenslaaendc  Fortegnelse  over  de  fra  Ilimalaja  og  Japan  hidtil  kjendte  Arter  af 
Cupuliferernes  Familie  vil  tjene  til  at  vise,  hvilke  Slægter  og  Underslægler,  der  ere  her- 
skende i  delte  Gebél. 


Japan. 

Quercus  [Lepidobalanus\  dentala 

—  —  obovata 

—  —  aliena 

—  —  sclerophylla 

—  —  canescena 

—  —  crispula 

—  —  grosseserrala 

—  —  urticæjolia 

—  —  glandulifera 


Himalaja. 
Quercus  [Lepidobalanus]   Griffithii 

—  —  lanuginost 


—       (Heterobalanus)    semecarpifolia 


*i  Walllcli:  l'lanla)  asialicæ  rariorcs.  1829 — 32.  —  Hooker:  Himnlayan  Journals.  —  Asa  Gray: 
liotntiirnl  Mcmuirs.  t8&9.  Oii  tlic  of  botany  Japan.  —  Mlqncl:  Sur  les  amnltcs  de  la  ilorc  du 
Japnn  avec  rolles  do  TAsIc  de  rAniériqnc  dn  Nord  i  Arrhivc.«  Ni-irlandaises  des  sriences  cxactcs  et 
naturelles.     Tome  sccoiid.  I8G7. 


57 


387 


Japnn. 
Quercus  [Lepid.,  lleæ)  phillyroides. 

—  ( Cerris]         chinensis. 

—  —  variabilis. 

—  —  serrata. 

—  (Enjthrobalaims)  lacera. 
Cyclobalanopsis  actda. 

—  Sieboldii. 

—  glauca. 

—  gilra. 

—  salicina. 

—  Burgerii. 

—  Championis. 

—  lævigata. 

—  marginata. 

—  myrsinæfolia. 
Fagus  Sieboldii. 

—      sylcatica. 
Custanea  [Castanopsis]  vulgaris. 

—  —         ?  molli.isima. 

—  —  chinensis. 

—  —  concinna. 

Pasania  glabra. 

—  thalassica. 

—  Irwini. 

—  cuspidata. 

—  coriiea. 

—  Harlanli. 

—  fissa. 

—  Eyrei. 

—  sessilifolia. 


Himalaja. 
Quercus  {Lepid.,  Ilex)  Baloot. 

—  —        ?  dilatata. 

—  —        ?  oblongata. 

—  [Cerris]         lioxburgliii 

Cyclobalanopsis  an)ndaia. 

—  Kamropii. 

—  velutina. 

—  lamellosa. 

—  paitcilamellosa. 

—  Eelferiana. 

—  mespelifolia. 

—  Thomsoniana. 

—  Oscyodon. 


Castanea  [Castanopsis)  indica. 

—  —  castanicarpa. 


Hystrix. 

tribidoides. 
echinocarpa. 


Pasania  spicata. 
—       mixta. 


acuminata. 

lappacea. 
fenestrata. 
Amkerstiana. 
dealbata. 
lanceæfolia. 
lithocarpa. 


Af  det  herfra  i  det  Hele  kjendte  Antal  Arter,  nemlig  70.  høre  41  til  Egegruppen, 
27  til  Kastaniegruppen  og  2  til  Bøgegruppen.  Af  Egegruppen  er  det  en  for  dette  Gebet 
eiendommelig  Slægt,  Cyclobalanopsis ,  som  ved  Arternes  og  individernes  Mængde  er  over- 
velende.      Den  danner  Overgang   mellem  Ege-  og  Kastaniegruppen,    og  de  herhenhørende 


Vidensk.  Selsli.  Skr.,    5  Ilækkt,   iiolurvidensk. 


AM.    9  B.    VI. 


888  58 

Arlor  lirlopnos  ilrrfor  med  Rrtlc  som  Knslanic-Ksr.  Af  de  egenlligc  Epc  lilhnre  Iloved- 
simimrn  I  nderslæglen  Lepidobalanus  ^^^l  lieraf  en  lille  naturlig  Onippe  {Prinus  ,(}i'  serroides), 
iidinsrket  \ed  landet-lakkede  Ulade,  som  især  har  sit  lljcm  i  Kina  og  Japan.  Lepidohalanus 
(Ilea-)  tæller  i  Arter  og  Cerris  3;  men  især  forljcner  det  at  udhæves,  at  Eiieslægten  paa 
llimalaja  er  repræsenteret  ved  en  egen  Dnderslægt  [Ileterolalanus],  der  i  Griflerne  slemmer 
overens  med  Cerris,  men  i  Illadene  dels  viser  en  Tilnærmelse  til  i/ex,  dels  frembyder 
særegne  Forhold.  —  Af  "Kaslaniegiuppen  mangler  Cyclobalanus ,  der  er  herskende  paa  de 
indiske  Øer,  lier  ganske,  medens  Pasania  tæller  18  Arier  og  Castanea  (Castanopsis)  i). 
Mærkeligt  er  del,  al  baade  Pagus  syhatica  og  Castanea  nilgaris  synes  at  være  oprindelig 
vildlvoxende  i  Kina  og  Japan. 

For  al  forslaa  den  Piolle,  Cinjulifcrerne  spille  i  Forhold  til  den  øvrige  Planlevæxt  i 
dctle  Geliél,  meddeles  her  fidgende  Hemærkninger  om  denne.  Iliinalajas  nmaadelige  bjerg- 
land er  mod  Nord  begrændsel  af  Tibets  store  Længdedal  og  sænker  sig  mod  Syd  i  mange 
Terrasser  til  den  af  Ganges  gjennemslrommede  Slette.  Det  er  Jordens  hojeste  Bjergland, 
det  slif;er  i  Mount  Everest  til  over  27000'  og  frembyder  del  mærkelige  Forhold,  at  Sne- 
grændsen  paa  Nordsiden  ligger  høiere  (paa  17  —  18,000')  end  paa  Sydsiden  (paa  15— I U, 000'), 
hvilket  navnlig  grunder  sig  paa  Tørheden  af  Tibets  Klima  (Schlaginlweit-Sakiinliinski: 
lleisen  in  Indien  und  Flochasien.  1869).  Det  store  indiske  Lavland  Syd  for  Himalaja  har 
el  lort  Klima  —  her  falder  kun  Kegn  i  Maanederne  Juni  lil  September  —  og  I'lantevæxten 
bærer  ogsaa  den  største  Del  af  Aarel  Præget  af  Torhed.  I  det  store  Dellaland  ,  som  i 
llegntiden  tildels  oversvømmes,  er  Soondrilræet  (Heretia  liltora'.is]  herskende,  og  denne  Del 
af  Landet  kaldes  Soonderbuns.  I  de  Skove,  som  dække  del  indre  Lavland,  er  der  navnlig 
tre  ved  deres  Anvendelse  vigtige  Træer,  der  ere  almiudelige,  nemlig  Acacia  Catechu,  Butea 
frondosa  med  store  Klaser  af  røde  Blomster  og  del  ostindiske  Bogelsclræ  {Posicellia  serrala), 
hvoraf  erholdes  den  i  itibelen  omlalle  og  af  Grækerne  skaltede  Olibanum.  Langs  med 
hele  Foden  af  llimalaja,  fra  Sutledsch  lil  Assam,  strækker  sig  en  Bromme  af  Sumpland,  i 
Sikkini  2,  i  iNepaal  6  Mile  bred,  alene  overvoxet  med  Siv  og  høie  Græsser,  Tarai  kaldet. 
Det  er  berygtet  for  sil  usunde  Klima  og  derfor  næsten  ubeboet;  men  i  Tørtiden  drive.'; 
store  Flokke  af  Kvæg  herhen  paa  Græsning.  I  Sikkim  er  der  kun  et  smalt  Skovbælle,  især 
dannet  af  Comhretaceer  blandede  med  I'icus  clostica,  som  her  har  sin  Vestgrændse,  mellem 
Sumplandet  og  llimalajas  sleile  F'od,  men  i  Nepaal  ere  de  ma-gtige  paa  Sandslensbakker 
hvilende  Allnviallag,  der  afsættes  af  Floderne  ved  deres  Overgang  til  Slctlen,  dækkede  af 
den  gigantiske  saakaldle  Sal-Skov,  bestaaende  af  Diplerocarpecn  Schorea  robustu,  der  i 
Frastand  viser  sig  som  en  sort  Linie  i  llorizonten*). 

*)  P;iii   nofilc  SiPilcr  .sfc«  lier  I'iiiua  lon<jifulia. 


59  389 

De  riaiitetiæller,  som  ihrkkc  lliin;il;ij;is  sydlige  Skraaning,  cre   følgende: 

1)  Tra  O'  lil  i  —5000'  tropisk  Skov.  Shorea  danner  i  Forbindelse  med  IJar- 
riugtonieen  Carei/a,  Cedrela  og  Gordonia  Wallichii  Hovedbestanddelen  af  Iløiskoven.  Om 
Vinteren  slaaer  Skoven  tildels  bladlos,  navnlig  paa  de  Steder,  hvor  Sterculia,  som  pranger 
med  sine  høirøde  Frugter,  er  herskende.  1  Underskoven  sees  høic  Bambuser,  Pandanus, 
Musa,  mange  Bregner,  epipliytiske  Orchideer,  Scitamlneer,  Rubiaceer  og  Acantliaceer.  Paa  en 
Høide  af  omtrent  4000'  begynde  de  Pianteformer  at  vise  sig,  navnlig  Ege,  som  ere  her- 
skende i  det  følgende  Bælte.  De  faa  Bregnetræer  voxe  imellem  4000'  og  7000'.  Over- 
gangen fra  det  ene  Bælte  til  det  andet  skeer  her  meget  gradvis.  Tropiske  Planteformer, 
som  Ficus,  Piper,  Pothos,  Palmer  og  Musa  stige  paa  nogle  Steder  op  til  GOOO'. 

2)  Kastanie-Egenes  Bælte  fra  5000'  til  8000'.  Den  aarlige  Middelvarme  er 
12°  C.  og  Regnmængden  110".  Her  er  et  meget  fugtigt  Klima,  thi  foruden  i  den  egentlige 
Regntid  (Mai  til  October)  falder  der  nogen  Regn  i  alle  Maaneder  med  Undtagelse  af  No- 
vember og  December.  Omtrent  paa  en  Høide  af  7000'  udgjøre  Kastanie-Egene  og  andre 
Cupuliferer  V'a  af  Høiskovens  Træer,  Laurineerne  "A  og  Magnolierne  omtrent  '/»,  og  her- 
imellem sees  enkelte  Exemplarer  af  Acer,  Prunus,  Pyrus,  Belula  og  Ålnus.  Underskoven 
dannes  af  Buske,  fornemmelig  henhørende  lil  Corneæ,  Caprifoliaceæ  og  Araliacece;  men 
især  fortjener  at  udhæves  Rhododendrerne,  der  om  Foraaret  væsentlig  bidrage  til  al  give 
disse  Skove  en  eiendommelig  Ynde.  Rliododendron  arboreum,  hvoraf  der  ved  Dyrkning  er 
opstaaet  de  mange  fra  vore  Drivhuse  velbekjendle  Vuriejeler,  og  E.  argenteum,  udmærket 
ved  sine  store  rosenrøde  Knopskæl,  hæve  sig  begge  til  en  Hoide  af  30'.  Mærkeligst  er 
R.  Dalhousi'æ,  som  ved  sin  Voxemaade  frembyder  en  særegen  Interesse.  Den  voxer  nemlig 
i  de  mørkeste  og  fugtigste  Skove,  hvor  de  Frø,  som  falde  til  Jorden,  raadne  uden  at  spire. 
De  Frø  derimod,  som  falde  paa  Grene  af  andre  Træer,  Qnder  her  Lys  nok  lil  dures  Ud- 
vikling.    Den  forekommer  derfor  kun  sum  Halvparasit*). 

Medens  Cupulifererne  i  det  Hele  have  deres  Hjem  i  dette  Bælte,  er  der  enkelte 
Arter,  som  enten  gaa  lavere  ned,  som  Pasania  spicata,  der  mest  tilhorer  den  tropisk« 
Zone,  eller  høiere  op,  som  Quercus  semecarpifolia ,  af  hvilken  Hooker  fandt  en  Varietet  i 
en  Høide  af  8000—10,000'. 

3)  Naaletræernes  Bælte  fra  8000'  til  12,000'.  Den  aarlige  Middelvarme 
omtrent  som  den  i  Skotland;  Regnmængden  meget  mindre  end  i  det  foregaaeude  Bælte. 
Naaletræerne  danne  udelukkende  eller  overveiende  Skoven,  og  her  imellem  sees  Birk,  Ahorn 
og  Pil.      Tsuga  Brunomana,    der    opnauer    en   Høide   af  120'    og    har   vidtudbredle    Grene 


*)  1  Central-Amerika  liar  jeg  seet  Exempler  paa  lignende  afvigende  Forhold  i  Voxemaade,  fremkaldte 
af  tilsvarende  ydre  Betingelser,  blandt  Ruiiaceerae  og  Gesneraceerne  {Bavnia ,' Xerococcus ,  Colum- 
neæ  sp.  pi.]. 

49* 


390  60 

liprsotn  Ci-diTcn,  er  især  frcnilierski'ndi!  fijpiiiu^tii  lirlc  llirllcl.  I  Skovt;,  iliiimcdc  .if  delte 
Naalclræ  |iiui  8000',  saa  Hooker  Aber.  Larix  0'ri/Ji//iii,  der  kun  l)livcr  30— iO'  hoi, 
men  liar  slore  Kogler,  crslalles  i  Vcsl-Ilimahija  af  Duodaren  [Cedrus  Deodara).  Ogsaa 
Ædelgran  [Abiea  Pindrou}  og  Webbiana),  llodyran  [Picea  Sinit/iiana]  og  Fyr  (Pinus  Gerar- 
dt'ana  og  exctUa)  have  her  deres  Hepræsenlanler.  Uliododendrerne  spille  i  Underskoven 
en  ligesaa  viglig  llolle  som  i  del  lavere  Bælle.  De  danne  ofle  uigjennemtrængelige  Kral, 
og  R.  Falkoneri  med  store,  underneden  brunplettede  Blade,   opnaaer  en  Høide  af  25 — 30'. 

\)  l'jeldvæxlerncs  Bælte  fra  12,000'  lilSneliiiien  (13—16,000').  Som- 
meren varer  kun  tre  IMaanedcr,  fra  21de  Juni  til  21de  September,  og  Klimaet  viser  ved  sin  Tor- 
hed en  Tilnærmelse  til  del,  som  hersker  i  Tibcl.  Iler  lindes  eu  vild  og  slorarlel  Bjerg;natur, 
hvor  Gletscherne,  der  her,  ligesom  andre  Sleder,  tidligere  have  gaaet  langt  lavere  ned,  hæve 
deres  lodrette  Vægge  til  en  lloide  af  3—4000'.  Del  er  Arter  af  de  samme  Slægter,  der 
overalt  i  den  nordlige  Ualvkuglc  herske  nær  Sncgrændsen,  som  ogsaa  her  danne  el  lavt 
Plantedække  og  udfolde  deres  prægtigtfarvede  Blomster:  Anemoner,  Primulaer,  llanunkler, 
Genlianer,  Potentiller  og  Illiododcndrer,  der  her  ere  svundne  ind  til  faa  Tommer  hoie 
Dværge.  Om  Natten  rulle  de  Bladene  sammen,  idel  Vædskerue  paa  Grund  af  den  .»^lærke 
Udslraaling  fryse  i  Overfladens  Celler,  men  om  Dagen  udfolde  de  dem  igjen.  Rhododendron 
setosuvi.  og  R,  anthopogon  udbrede  en  saa  stærk  aromatisk  og  bedøvende  Lugt,  al  de  for- 
aarsage  Hovedpine. 

Saaledes  forholde  Planlebælterue  sig  i  deii  slorsle  Del  af  Himalaja  og  navnlig  i 
Sikkim.  I  Khasla  derimod  gjør  der  sig  en  Afvigelse  herfra  gjældende,  som  ganske  svarer  lil 
den,  som  Sumatra  viser  i  Forhold  lil  Java.  1  lihasia  ligge  nemlig  ifølge  Hooker  Planle- 
bællcrne  4000'  lavere  end  i  Sikkim,  og  del  uagtet  førslnævnle  ligger  to  Grader  nærmere 
Ækvator.  Ogsaa  her  synes  denne  lavere  Forekomst  af  Planterne  at  gruude  sig  paa  Klimaets 
store  Fugtighed.  Den  aarlige  Kegnmængde  er  nemlig  her  slorre  end  noget  andel  Sled  paa 
Jorden  og  udgjør  600  Tommer  eller  50  Fod,  ja  i  enkelte  Aar  endnu  mere.  Der  falderunder- 
liden  i  ét  Døgn  en  slørre  Regnmængde  end  i  Danmark  et  helt  Aar,  og  Floderne  slige  under- 
tiden i  12  Timer  ligesaa  mange  Fod.  Planleva'xlen  udmærker  sig  her  ved  sin  overordentlige 
Yppighed  og  Bigdom  paa  Arter.  Orcliideerne  synes  al  være  arlrigere  her,  end  noget  andet 
Sled  i)aa  Jorden,  og  dernæst  Balsaminerne;  desuden  mange  Palmer  og  Bambus-Arter. 
Kastanie-Egene  (Cyc^oia/ano;;Aisox^oe?on)  voxe  her  paa  1000 — 5000'  sammen  med  Figenarier 
og  Muskatnødtræer.  —  Af  plantegeografiske  Forhold,  som  ere  eiendommelige  for  Himalaja,  er  der 
endnu  lo,  som  fortjene  særlig  al  udhæves.  Del  ene  er  del,  al  Slægten  Rhododendron,  som 
ellers  er  indskrænket  til  del  alpine  Bælle,  her  forekommer  i  70— 80  Arter  udbredt  gjenuem  alle 
Bæller.  Del  andel,  endnu  langl  \igligere,  beslaaer  deri,  at  her,  i  en  lloide  af  7000— 10,000', 
næslen  alle  (or  den  nordlige  Halvkugles  tempererede  Zone  karakteristiske  Slægtslyper  ere 
repræsenterede.      Sum  Exempler  lierpaa   skulle  af  Slægter  af  træagtige  Planter ,    som  ere 


61  391 

fælles  for  Asien,  Europa  og  Nord- Amerika,  udhæves  følgende;  Alries,  Picea,  Larix,  Juni- 
perus, Taxus,  Betula,  Alnus,  Cort/lus,  Salix,  Qiierciis,  Fraxinus,  Pp-us,  Cerasus,  Prunus, 
Cratægus,  Acer,  Hedera,  Ilex,  Andromeda,  RJiododendron,  Rosa,  Rubus,  Berberis,  Cornus, 
Lonicera  o.  m.  fl.  Af  Slægter,  som  ere  fælles  for  Himålaja  og  Nord-Amerika,  men  savnes 
i  Europa,  kunne  nævnes  følgende:  Juglans,  Budleia,  Magnolia,  Sassafras,  Eydrangea, 
Aralia,  Panax,  Trillium.  Af  japanesiske  Slægler  træffes  i  IJimalaja:  Camellia,  Deutzia, 
Aucuba,  Eydrangea,  Skimmia,  Enkianthus;  af  malaiske:  Magnolia^  Vaccinium,  Rhododen- 
drum  og  mange  Orchideer.  At  denne  Forening  af  saa  mange,  i  forskjellige  Uetninger  over 
en  stor  Del  af  Jorden  spredte,  Siægtstyper  paa  el  saa  indskrænket  Rum  staaer  i  Forbindelse 
med,  at  Himålaja  er  det  høieste  og  vel  ogsaa  det  ældste  af  alle  Ujerglande,  tor  vel  neppe 
betvivles. 

Af  den  øvrige  Del  af  delte  Gebet  kjende  vi  kun  temmelig  noie  den  østlige  Udkant. 
Paa  Øen  Hongkong,  som  ligger  paa  Gebetets  Sydgrændse,  beslaaer  Hovedbestanddelen  af 
Skovene  af  Cyclobalanopsis  salicina,  C.  Ckampionis,  Castanopsis  concinna ,  Pasania  Ear- 
landi,  fissa,  thalassica  og  cornea,  hvis  Fro  i  Smag  ligne  Kastaniens  og  sælges  paa 
Torvene.  For  Resten  er  det  Rliodoleia  japonica,  Camellia  japonica ,  Arter  af  Slægterne 
Acer,  Styrax,  Eliocarpus  og  Eipiage,  som  voxe  i  disse  Skove  (Seemann:  The  Cotany  of 
Ihe  voyage  of  H.  M.  S.  Herald,  p.  357).  Kina  og  Japan  stemme  i  Klima  og  Plautevæxt 
væsentlig  overens.  Vi  skulle  her  indskrænke  os  til  at  omtale  Japan ,  der  1  det  hele  er 
langt  bedre  kjendt  end  Kina*). 


*)  Ue  første  Meddelelser  om  Japaus  Flora  skyldes  Engelbert  Kamp  fer,  som  fra  leS3  til  1693  bcsogte 
de  fleste  Lande  1  Asien.  Svenskeren  Thunberg  opholdt  sig  der  1775—76  og  skrev  en  Flora  Ja- 
ponica (1794  —  18021.  Det  er  dog  forst  ved  Hollænderen  v.  Siebold,,at  vi  have  faact  et  mere  om- 
fattende lijendskab  til  Japans  Flora.  Han  opholdt  sig  der  fra  1823  til  1830,  navnlig  for  at  udbrede 
Vaccinationen,  anlagde  en  botanisk  Have  i  Dezinia  og  benyttede  japanesiske  Botanikere,  Itoo  Keiske, 
Mizutani  .Sugerok  o.  fl.  til  at  samle  Planter  i  det  Indre  af  Landet.  Siebold  udgav  »Nipon", 
Archiv  zur  Beschreibung  von  Japan  (1832—33),  og  foretog  endnu  en  anden  licisc  til  Japan.  Uen  af 
ham  i  Forbindelse  med  Zuccarini  begyndte,  med  mange  pragtfulde  Afbildninger  udstyrede  Flora 
Japonica  er  efter  Si  eb  o  Ids  Død  bleven  fuldendt  af  Miquel  (1870).  De  ved  den  nordamerikanske 
Expedition  under  Perry  af  Wright  o.  fl.  paa  Japan  indsamlede  Planter  ere  af  Asa  Giay  blevne 
benyttede  til  en  floristisk  Oversigt  (Memoirs  of  the  American  Academy  of  arts  and  scicnccs.  Vol.  Vi, 
New  series  1859.  On  the  Botany  ofjapan  and  its  Relations  to  that  of  North  America).  1  Hodgsons 
Værk  over  Japan  Dndes  en  af  Sir  William  Hooker  forfaUet  Liste  paa  1700  Arter  Blomsterplanter 
herfra.  De  nyesle  og  fuldstændigste  botaniske  Arbeider  over  Japan  skyldes  Miquel  og  ere: 
Prolusio  Floræ  Japonicæ  i  Annales  Mus.  bot.  Lugdunobatav.  1867  og  sur  les  affinitées  de  la  Flore 
du  Japon  et  sur  le  caraclére  et  l'originc  de  la  Flore  du  Japon  i  Archives  Néerlandaises  des  sciences 
exactes  et  naturelles,  Tome  second,  1867,  p.  136  og  p.  289.  —  Englænderen  Fortune  har  siden 
1843  foretaget  fire  Reiser  til  Kina  og  Japan  og  udgivet  Reisebeskrivclser,  som  indeholde  mange  Op- 
lysninger, navnlig  om  disse  Landes  Kultur-  og  Prydplanter  (Two  visite  to  the  l'ea  countries  of 
China.  —  A  Residence  among  the  Chiuece.   1857.    Yedo  and  Peking,  a  narrative  uf  a  juurney  lo  the 


31)2  62 

Del  japancsiskc  Kigo  er  cl  l.iil  ar  don  KJu'do  ar  volkuiisku  Øer  (Sumatra,  Java, 
sniaa  Stindaocr,  Molukkerne  og  l-'ilippiiicrnc),  som  i  on  Itiie  omsluUer  del  asiatiske  t-^sllands 
Syddsl-  og  Oslside.  I»el  bestaacr  navnlig  af  o,  omlrcnt  mellem  30°  og  50°  n.  Br.  belig- 
gende, slorre  Der,  blandl  hvilke  llovedoen,  Nipon ,  i  Storrelse  s\arer  III  Slorhriliinnieii 
(400(1  D  Mile),  medens  den  lude  Ogriippe  ndgjore  SOdO  □  .Mile. 

Japan  er  i  del  Hele  bjergig,  men  Bjergene  have  en  meget  forskjellig  Karakler  paa 
Vestsiden,  hvor  de  acldre  Dannelser  ere  herskende,  og  paa  Østsiden,  der  er  af  nyere  vul- 
kansk Oprindelse.  Omegnen  af  Nangasaki  har  saaledes  stor  Lighed  med  de  lilstodende 
Dele  af  hina;  Bjergene  bestaa  her  af  Granit  og  Lerskifer  og  ere  i  deres  overste  Del  nngnc. 
Ved  Jedo  derimod  er  der  cl  af  lose  Jordmasser  dannet  fladt  eller  svagt  bølget  Land,  h\orfra 
de  regelmæssige  kegleformede  Vulkaner  hæve  sig  brat  i  Veiret  —  saaledes  Fusi -jama, 
der  ifolgc  Traditionen  i  én  Nat  skød  frem  til  sin  nærværende  Høide  (12—14,000'),  og  [lorner 
l'eak,  der  \iser  sig  som  et  iMinialurbillede  af  dette  Bjerg.  Landet  er  her  hævet  op  over 
llavlladen  samtidig  med  at  Vulkanerne  dannedes,  hvilket  for  en  stor  Del  er  skeel  endnu  i 
en  meget  ny  Tid.  Under  den  sortebrune  Muldjord  lindes  her  nemlig  et  2 — 3  Tod  tykt 
Lag,  dannet  af  Østers  og  andre  endnu  levende  Havdyrs  Skaller*).  Japan  har  væsentlig 
summe  Klima  som  Kina,  men  paa  Grund  af  det  omgivende  Hav  er  det  mindre  excessivt, 
her  er  hverken  saa  varm  en  Sommer  eller  saa  kold  en  Vinler.  I  Kanagava  paa  3o  — 36° 
n.  Br.  er  den  hoieste  Varme  i  Juli  og  August  33  —  34°  C.  og  den  laveste  17°  C,  men  i 
Januar  og  Februar  varierer  Temperaturen  mellem  6  —  15°  C.  Paa  Jesso  derimod  er  Jorden 
dækkel  med  Sne  fra  den  I  ode  November  til  April.  Nordlig  og  øsllig  Vind  hersker  fra 
September  III  April,  sydlig  og  vestlig  i  den  øvrige  Del  af  Aaret.  Den  største  Kegnmængdc 
falder  i  Mai  og  Juni  (16—18"  i  hver  Maaned),  paa  den  Tid  da  Monsunen  skifter  fra  Nord 
til  Syd,  og  Fugtigheden  af  den  fra  Syd  blæsende  Havvind  fortæltes  over  det  ved  flere  Maa- 
neders  Nordenvind  alkjøiede  Land.  Denne  Foraarsregnlid  er  den  væsentligste  Aarsag  til 
Kinas  og  Japans  store  Frugtbarhed.  Orkaner  (»Tyfoner«)  ere  her  meget  hyppige  og  vold- 
somme, og  Jordskælv  ere  saa  almindelige,  al  der  neppe  hengaaer  nogen  Maaned  uden  at 
der  indtrætfer  ét  eller  liere**). 

Japan  tæller  I  det  Hele  2000  Arter  af  Blomsterplanter,  henhørende  III  827  Slægter 
og  Ii2  Familier.  Slægternes  Antal  er  saaledes  meget  stort  i  Forhold  til  Ariernes.  Her 
kommer  I  rijcnnemsnit  kun  2,1  Art  paa  hver  Slægt,  medens  de  Heste  Floraer  have  1,6  Art. 

raplUil«  uf  Jiiiiaii  aiiil  Cliiiia,   isr.:)).   —    WeiUli  ifisic   ISfil— O;.'  i  Jiipan    fur  :il  ^jorc  Iiiclsamliiiiiri- 
ar  Icvciulc  PluiiliT   (ij:   Kro.      I  Uicve   fra   liaiii    iTlic  (iardain  r."  Cioriicle   1801— Gi)   nnilcs    nosijp  t!c- 
iiia'rliniii^rr  om  l'laiitcvæxiciis  almiiidcligc  Kurakter. 
•|  H.  Ko  ri  II II  c;  Yedo  aiiil  Pclviiii:.  p.   2.j,  :)9,  GI. 
**l  I  Jeilo  er  der  ol  Ijcronil  Tempel,    opforl  til   .Minde    om  cl  Jonlskirlv,    ved    li\IIKis   dir    for    l.iO  Aar 
•Idcii  paa  L-ii  Nul  oiukoin   ISO.UOO  Mcuiicskcr. 


63 


393 


De  arlrigeste  Familier  ere  Conipositæ  (130  A.),  Graminece  (126  A.)  og  Cyperaceæ  (101  A.), 
Rosaseæ  (81  A.),  Leguminosæ  (Gfi  A.),  iuorefier  følge  Ranuneulaceæ ,  Labiatæ,  Ericaceæ, 
Orchideæ,  Liliacece,  Scrophiilarineæ ,  Umbelliferce  og  Saxifrageæ,  som  hvar  tæller  noget 
over  eller  under  50  Arter.  Cupuliferæ  tælle,  som  ovenfor  vist,  kun  39  Arter,  men  de 
spille  i  Forhold  til  de  andre  Familier  en  langt  slorre  llolle  end  i  andre  Lande;  de  ndgjøre 
nemlig  ^/oo— V«:  af  samtlige  RIomstcrplanler,  medens  de  f.  Ex.  i  Danmark  kun  udgjore  V-m. 
Endnu  mere  overveiende  ere  Coniferæ,  som  her  ligeledes  udgjore  ',oo — '/«-,  men  i  Danmark 
kun  V665*).      Her  findes   enkelte  Repræsentanter    for    mange  Slægter  og  Familier**),    som 


I  Miquel  angiver,  at  der  findes  (>7  Coniferer  paa  Japan  (Aicliiv,  Néerland.,  Tom,  II,  p.  211).  Del  et 
vunskciigt  at  forstaa,  livoiiedes  han  er  kommen  til  delte  Tal,  da  han  i  Piolusio  Flor.  Japan.  (I.  c. 
V.  III,  p.  1C6)  kun  giver  en  Fortegnelse  paa  30  Arter,  og  det  samme  Antal  har  Paria  tore  i  sin 
Bcarbeidelse  af  denne  Familie  i  De  Candolles  Prodromus,  V.  16.  Da  Conifererne  have  en  ganske 
ualmindelig  Interesse  netop  med  Hensyn  til  denne  Flora,  skal  jeg  her  give  en  Fortegnelse  over  alle 
de  Arter,  som  hidtil  ere  lijendte  fra  Japan  og  Kina. 


Japan. 
}'inus  (Pinaster)  densifiora.  f-  l^«' 

_      (      _      )  Thunbergii  Pari.  =    1'.  Mas- 
soniana. 
^  —       iCenibra]    parrijlora. 

—  (      —      )    Koraiensls 
Larix  leptolepis. 
P'icea  polita. 

—  Alcoipiiana. 

—  jezoensis. 
Abies  brachyphylla. 

—  Vedchn 

—  firma. 
Tsuga  Araragi  (I'inus  Araragi  Sieli.). 
Sciadopitys  rerticillatu 
Cryptomenia  Japonira. 
Thuiopsis  dolabrata. 
Biota  orienialis. 
Chamæcyparis  pisifera. 

—  obtusa. 

—  iquarrosd 
Junipems  rigida. 

—  ronferta. 

Cephalotaru.s  pedunculatu. 

—  drupaceu. 
Torreya  nucifera. 
Salisburia  adiantifolut . 
Podocarpus  Nageia. 

—  ciispidaia. 

—  ovata. 

—  macrophylla. 

**)  Saadanne  Familier  ere:    Bixateæ,  Capparuleæ,  P'Mosporea,  Stercnl'wi. 
Melastomaceæ,  Logmiiacefe,  Piperaceæ,  Zingiberaceui,  Palmæ  o.  11. 


Kina. 

IJcissoniana  Lamlj.  =  sinensis. 


Pse  udola  rh:  Kæmp/eri 


Ab!es  Furttinei. 


Cnnningliamia  sineiuis. 
Gl>/pl(>slrohii.i  /lelerophiillas 

Bicita  orienialis. 


Jnniperiis  taxiJoVui. 

<  'eplialotaxus  Forlunni. 

Torreya  grandU. 
Saliaburia  adiantifoiia. 
Pndocarjms  sinensis. 


Aiiiantiarew,  Anacardiuceæ, 


394  64 

ellrrji  inciil  tilliorc  drn  tropiske  /onc,  blandl  hvilke  især  forljcnc  al  udhæves  Bambusarterne, 
som  paa  til  H't"  n.  Ur.  —  Menved  Halvdelen  af  alle  Arier  ere  cndemiske,  og  her  findes 
omlrrnt  .SO  fon  Japan  egne  Slæpler,  blandl  hvilke  flere  ere  saa  afvigende  i  deres  Bygninp, 
al  del  or  vanskcligl  al  indordne  dem  under  nogen  af  de  almindelig  anerkjendte  natur- 
lige Familier,  som  Cercidipliylltim ,  Trockodendron ,  Pcntncoldium ,  Tripetaleia.  Sirr- 
deles  karaklerislisk  for  den  japanesiske  Flora  er  det,  al  over  '/.i  af  alle  Arier,  nemlig  700, 
ere  Iræaglige.  Tages  alene  Hensyn  til  de  endcmiske  Arier,  er  over  Halvdelen  Iræaglige. 
En  Tilnærmelse  hertil  viser  den  nordamerikanske  Flora,  men  man  maa  gaa  tilbage  lil  deii 
terliære  Tids  Flora  for  at  finde  noget  ganske  tilsvarende.  Do  endemiske  Arter,  som  ikke 
ere  Iræaglige,  ere  næsten  alle  perennerende.  —  Den  japanesiske  l'jora  viser,  som  man 
maatte  vente,  størst  Slægtskab  med  Plantevæxten  i  de  tilstødende  Dele  af  del  asiatiske 
Fastland.  Japan  har  saaledes  328  Blomsterplanter  eller  •/«  af  alle  Arter  fælles  med  den 
nordlige  Del  af  Asien,  men  af  disse  forekomme  de  allerfleste,  nemlig  278  Arter,  ogsaa  i 
Europa  og  loO  Arter  i  Danmark*).  Af  de  Arter,  som  Japan  har  fælles  med  den  nordlige 
Del  af  Asien  og  Europa,  er  der  146,  som  tilhøre  den  arctiske  Flora.  Omtrent  '/j  af  Japans 
niomslerplanter  voxe  tillige  i  den  mellemste  eller  sydligere  Dele  af  Asien;  der  er  endog  et 
ikke  ringe  Antal  træagtige  Planter,  som  Japan  har  fælles  med  Himalaja**).  —  Mærkdigt 
er  det,  at  Japan  har  saa  mange  Arter  fælles  med  Nord-Amerika,  nemlig  103,  og  naar  herfra 
trækkes  de  arctiske  Arter,  77  eller  '/»  af  alle  Japans  Blomsterplanter.  Blandt  disse  skulle 
her  udhæves:  Vitis  Labrusca,  Bhus  Toxicodendron ,  Rubus  speclabitts,  Pi/rus  amencana, 
Amelanchier  canadcnsis ,  Spiræa  betulæjolia,  Ribes  laxijlorum ,  Arcdia  racemosa,  Viburnum 
lantanoides ,  Alnvs  maritima,  Betula  Itnia,  Pholinia  arbutifolia.  Et  endnu  mere  fremmed 
Element  i  den  japanesiske  Flora  er  en  Del  nyhollandske  Arter:  Brasenia  peltata,  Qnapha- 
lium  japontcum,  Chapelliera  glomerata,  Polygala  japonica,  Ehretia  serrafa,  Nertera  depressa, 
Dichondra  repens  og  nogle  liere. 


*)  Blandt  de  pna  Japan  forekommcmli'  danske  Arier  skulle  lier  udhæves:  Caltha  palustrU,  Aclaa  s]>!- 
rata,  Jlcrberit  vulyari« ,  Cltelidonium  niajus ,  Con/dalis  solida,  Barhareu  vulgarii,  Turritis  rflahni, 
Natturtium  ojficmale,  Malva  sylveatrU,  Kubus  Chamæmorus,  liosa  pimpinelU/olia,  Chryaosplcniuiu 
allemi/oliuni ,  l'amas»io  paliislris,  Drosera  rotundl/olia,  KpUohium  angustifolium ,  telragonum,  Cicuta 
viroaa,  lledera  Uelix,  Adoxa  mosrliaielina ,  Canipanula  TrackeVtum,  Imda  Ilelenium.  Brilannku, 
Taraxacum  o/ficiuale ,  Vohriana  of/lclnialis,  Sambucus  racemosa,  Viburnum  Ojmlus,  l'acctnium  Oxy- 
roccos,  Vilis-idaa,  Andromeda  polifolia,  J.edum  paluslre,  J'i/rola  rotundi/oUa,  media.  Fmpetrum  nigrum, 
Menyaiilhes  trijoliala,  Vlmus  campestris,  l'opulus  tremula,  Alnus  incana,  glutinosa,  Betida  alba, 
Orcltis  lati/oUa,  Litlera  rordala,  Polygonalum  viultiflorum,  Cunrallaria  mnjalis.  (Miquol  1.  c.  p.  309). 
**)  Saadaiiiir  ere:  Schizandra  japonica,  llex  crenala,  integra,  F.uonymus  Hamiltonionus ,  Vitis  fiexuosa, 
Casalpinia  lepiaria,  Pruntts  Puddum,  Pi/nia  lanata,  Spir(fa  callosa.  Myrsine  capltellata,  Oaullheria 
pijToloidei,  Varcinium  brarleatum,  Donianum,  Andromeda  ovali/olia,  Sumplocos  cralæyoides,  Loniecra 
aeuminala.  LesrhenauUii ,  Khretia  serrula,  Udtoingiu  ruacifioru,  Elæagftiia  umbellaia,  Telranthera 
polyuntliii ,  Wichstroemia  caucscens,  Ficus  pumila,  Sa^pium  sebiferum,  Daphntpliyllum  Roxburyhii, 
Quernis  serrula,  Ilelula  IthoiptdUa. 


65  395 

Blandt  de  mange  Plantefamilier,  som  ere  repræsenterede  paa  Japan,  er  der  nogle 
faa,  som  spille  en  fremragende  Rolle  derved,  at  de  ikke  alene  optræde  i  mange  eiendomme- 
lige  Former,  men  ogsaa  næsten  overalt  danne  en  væsentlig  Del  af  Plantevæxten,  og  saa- 
ledes  udgjøre  Japans  egentlige  Karakterplanter.  Disse  Familier  ere,  foruden  Cupuliferæ, 
Comferæ,  Acerineæ  Og  Bydrangece,  en  Afdeling  af  Saxifragernes  store  Familie.  —  Af  Naale- 
træernes  Familie  findes  der  i  Japan  og  Fiina  ikke  færre  end  9  egne  Slægter,  nemlig:  Scia- 
dopifys,  Gunningkamia,  Cryptomeria,  Glyptostrohts,  Thuiopsis,  Biota,  Cephalotaxus,  Salis- 
buria,  PseudolariT.  De  4  førstnævnte  Slægter  høre  til  den  Gruppe  af  Naaletræer,  som  jeg 
har  foreslaaet  at  betegne  som  Abieiineæ cupressi'næ*],  en  Gruppe,  som  næsten  udelukkende 
tilhører  de  omkring  Sydhavet  liggende  Lande,  og  som  udmærker  sig  ved  en  nøie  Forening 
af  Dækbladene  og  Frugtbladene  og  ved  lilvoxne  Blade,  saa  at  den  danner  Overgang  til  Cypres- 
gruppen. Blandt  disse  er  Sciadopitys  især  mærkelig.  De  lange  Grene  bære  nemhg  kun 
skælagtige  Blade,  og  alene  i  Toppen  af  Aarsskuddene  fremkommer  der  1  Hjørnet  af  disse 
Skæl  bladagtige  Dværggrene,  dannede  af  to  sammenvoxne  Blade  paa  en  næsten  forsvindende 
Axe**).  Ligeledes  optræder  Taxgruppen  med  meget  eiendommelige  Slæglformer,  medens 
de  egentlige  Abielineer  med  Undtagelse  af  Pseudolan'x,  der  dog  maaske  rigtigst  betragtes 
som  en  Underslægt  af  Larix,  kun  repræsenteres  ved  Former,  som  i  det  Hele  slutte  sig 
nær  til  asiatiske  eller  nordamerikanske  Arter.  Slægtskabet  mellem  den  japanesiske  og 
nordamerikanske  Flora  viser  sig  især  ved  Slægterne  Chamæcyparis  og  Torreya,  som  ere 
fælles  for  begge,  ja  Torreya  nuctfera  er  maaske  neppe  som  Art  forskjellig  fra  T.  califor- 
nica,  ligesom  Picea  jezoensis  af  nogle  Botanikere  betragtes  som  identisk  med  P.  Menziesii 
fra  Nordamerikas  Vestkyst  (Oregon).  —  Ahornfamilien  er  stærkere  repræsenteret  paa  Japan 
end  noget  andet  Sted  paa  Jorden;  af  de  henved  60  Arter,  som  ere  kjendte,  voxe  nemlig 
23  her.  Næst  efter  Japan  er  Himålaja  og  Nordamerika  rigest  paa  Arter.  Japan  har  3  Arter 
af  Slægten  Acer  fælles  med  Asien,  nemlig  A.  tataricum,  A.  circundobaium  (i  Mundschouriel) 
og  A.  pictum,  der  ikke  alene  forekommer  i  det  nordlige  Kina  og  Himålaja  [=  A.  cultratum 
Wall.),  men  ogsaa  paa  Kaukasus,  hvorfra  den  er  beskreven  under  Navn  af  A.  lætum.  Flere 
af  de  paa  Himålaja  voxende  Arter  slutte  sig  nøie  til  de  japanesiske,  saaledes  svarer  A. 
Sikkimmense  til  A.  distylum,  A.  Hookeri  til  A.  carpinifolium  og  A.  Thomsoni  til  A.  capil- 
lipes  og  A.  (egmentosum.  El  ligesaa  nøie  Slægtskab  vise  de  japanesiske  Arter  af  denne 
Familie,  navnlig  af  Slægten  Negundo,  med  de  nordamerikanske.  Af  denne  Slægts  7  Arter, 
som  alle  tilhore  Japan  og  Nordamerika,  er  der  I,  som  er  fælles  for  disse  fra  hinanden  saa 
fjerntliggende  Lande,  nemlig  N.  aceroides,  den  fra  vore  Haver  velbekjendte  ved  sine  lyse- 
grønne Grene  ioinefaldende   Art,    der  er  identisk    med  Siebolds  N.  cissifoUum,    medens  N. 


*)  Fiilaiidstrævæ.\ten  p.  28. 
**)  Dot.  Zeil.   1871,  p.  t. 

^Idensk.  Sdsk.  Shr.    i  Bæhkc,  ngturvtdrnsh    o;  milhrm    Ard.    9  Bd.    VI. 


896  66 

tiikoense  slullcr  sig  neic  lil  Nullals  N.  tn'partitum  og  N.  Maximowiczianum  til  ^V.  cahyor- 
niciim  OK  N.  niexicanum.  Acer  spicalum,  rn  lif-eledes  fra  vore  Haver  l)ekjendl  nordameri- 
kansk Arl,  er  i  den  senere  Tid  bleven  funden  i  de  lioiere  lijergegne  paa  Nipon,  medens 
Acer  ja/ionicuin  sUiUer  sig  neie  lii  A.  circinnaltim ,  A.  pictum  lil  A.  saccharimtm,  A.  ar- 
gtiliim  til  A.  Doug  asii,  A.  rufineme  til  A.  pensylvanicum  o.  s.  v.  *). 

Gruppen  Ihjdrangeæ  af  Saxifragcrncs  Familie  har  ligeledes  sit  Maximum  paa  Japim. 
Den  optræder  her  i  cl  slørre  Antal  Arier  og  med  flere  eiendommelige  Slæglformer  end 
nogcl  andel  Sled  paa  Jorden.  Iler  voxer  saaledes  næsten  Ualvdelcn  af  Slægten  Hydran- 
geas  33  Arter,  og  lier  findes  3  for  Japan  egne  Slægter:  Sch'zophragma ,  Platycrater  og 
Cardiandra, 

Planternes  Lilbrcdning  i  de  forskjellige  llnider  er  endnu  kun  lidl  kjendt.  Lavlandet 
er  her,  hvor  baadc  Ager-  og  Havedyrkning  staae  paa  et  saa  hoil  Trin**),  næsten  overalt 
opdyrket.  Landskabet  har  hele  Aarel  en  smilende  Karakter;  Markerne  slaa  nemlig 
grunne  om  Vinteren***),  og  Skoven  bestaaer  væsentlig  af  Naaletræer  og  andre  stedse- 
grønne Træer.  1  Nærheden  af  Jedo  findes  en  yppig  Skov,  rig  paa  kæmpestore  Træer. 
Den  bestaaer  af  Pinus  Thunbergii,  det  mest  udbredte  og  mest  anvendte  af  alle  Træer  paa 
Japan,  1'.  densiflora,  Abies  firma,  Chamæcy paris  jjisifera  og  obtusa,  Cryptomcria  japonica 
med  Stammer,  der  have  12 — 15'  i  Omkreds,  TImiopsis  dolabrala,  Uciadopilus  rerticillata, 
maoge  stedsegrønne  Ege,  Kastanie-Ege  og  Kastanier,  udmærkede  baade  ved  deres  anselige 


*)  Miquel:  Sur  les  érablcs  du  Japon  lArch.  Ncerlaiul.    Tom.  11,  p.  467). 

**)  Tlicplaiiliiiiigcr  iiitllaije  betydelige  Strækninger,  navnlig  omkring  Miaeo  og  Osaca,  ligeledes  l'lanl- 
ningcr  af  Morhær  lil  Opelsknini:  af  Silkcormi'.  The  og  Silke  ere  Japans  vigtigste  Udforsclsgjcnslando. 
Ilavevæscnel  slaaer  især  huit  med  Hensyn  til  Dyrkningen  af  en  uendelig  Mængde  Variclolcr  af 
Chryaanthemum,  Japancserncs  Yndlingsblomst,  med  Hensyn  lil  sledsegronne  Planter,  der  som  i  de 
gamle  lla\ir  i  fransk  Slil  beklippes  til  alle  mulige  Figurer,  og  i  Opelskningen  af  Dvergplantci,  i 
livilken  bizarre  Hctning  Gartnerne  ved  Podning,  ved  al  indskrænke  Kodens  Plads  og  ved  Vridning 
af  Grenene  liavc  drcvel  del  lil  en  utrolig  l'ulilkommcnhed.  Som  lixenipel  herpaa  aiiforer  Fortune 
en  LTlcpolle  1  Tomme  i  Tværmaal  op  3  Tommer  hoi,  hvori  der  landtes  en  liambusplanle,  et  Grantræ 
og  cl  Ulommclræ  med  Ulomsler.  Men  denne  Polte  blev  ogsaa  vurderet  til  benved  1000  Kd.  (For- 
tune: Ycdo  agd  Peking,  p.  III,  127,  12'J). 
**•)  De  Planter,  som  udgjore  Gjensland  for  Agerbrug  i  Japan,  lienhore  til  to  Klasser:  de,  som  dyrkes 
om  Viiilerun,  og  de,  som  dyrkes  om  Sommeren.  Om  Vinteren  dyrkes  Hvede,  liyg  og  den  kinesiske 
Itapsplante  [Drastka  eininsis)  og  desuden  lloghvcdc  {I'olygonum  iataricum) ,  Ærter,  Bonner,  Kar- 
tofler, Kaal,  Lug  o.  I.  Hvede  og  Byg  saacs  i  Octobcr  eller  i  Begyndelsen  af  November,  og  den 
forslc  hostes  I  Slutningen,  den  sidste  i  Begyndelsen  af  Juni.  Af  de  Planter,  som  dyrkes  om  Som- 
meren, er  der  nogle,  som  fordre  en  tor  lliind  og  derfor  dyrkes  i  de  liniere  liggende  lilgnc  og  paa 
Itakkeskraanlnger,  saadanne  ere  Itomubl,  Olieplanlen  {Sesamuvi  orientale),  Gobbo'en  [Antium  Oobho), 
Meloner,  Ingefær,  Jams,  sudc  Kartofler  {JJatalau  edulis),  medens  undre  fordre  Overrisling  og  derfor 
dyrke«  I  D.ilciie.  Blandt  dem  indtage  Bisen,  der  paa  Japan  skal  opnaa  slnrrc  Fuldkonimcnhed  end 
noget  andel  Sled,  den  forste  Plads.  Udplantningen  af  de  unge  Bisplanler  linder  Sled  i  Slutningen 
al  Juni  og  HiiBlcn  i  November.  Pau  lignende  Lokaliteter  som  Bisen  dyrkes  ogsaa  Arnm  escvlenhim, 
Cypertu  tuberosui  og  Jutictis  effunu;  denne  sidste  lil  Fletværk. 


67  .  397 

Slorrelse  og  skjnnne  Væxl,  Ahorn-Arter,  vElm  (Ubnus  Keaki],  et  af  de  fortrinligste  Gavn- 
træer  og  Diospyrus  Kald  med  spiselige  Frugter.  Bliimlt  lUiskene,  soin  danne  Underskoven, 
hore  de  fra  vore  Haver  velbekjendtc  Weigelier  [W.jnponica,  grandifiora),  den  prægtiiie 
Osmanthus  aqvzyoHus  med  vellugtende  hvide  Blomster  og  Auciiba  japonica.  GingkoVn 
[Saltsburia  adianfifolia)  plantes  især  ved  Templerne,  og  her  forekommer  ofte  gamle  E\em- 
plarer  med  Stammer,  som  have  15-20'  i  Omkreds.  Uer  sces  ogsaa  Vistaria  si'nensis, 
og  Tortune  maalle  et  Exemplar,  hvis  Stamme  ?•'  over  Jorden  havde  7'  i  Omkreds.  I'aa 
Hakkeskraaninger  voxer  det  japanesiske  Voxtræ  [Rkus  succedanea)  ligesom  del  kinesiske 
Voxtræ  {Stillingea  sebifera)  i  Kina,  og  begge  gJHre  om  Kfteraaret  ved  Bladenes  røde  Farve 
den  samme  Virkning.  I  1861  foretog  Weitch  en  Bestigning  nf  Japans  luneste  Bjerg, 
Fusi  Yama,  der  som  en  regelmæssig  Kegle  hæver  sig  til  en  Heide  af  14,000'.  Han  fandt, 
at  Skoven  endnu  paa  en  Høide  af  4000'  (ved  Muriyama)  bestaaer  af  en  Blanding  af  Lovtræer 
og  Naaletræer:  Eg,  Bøg,  El,  Ahorn,  Ædelgran  {Abies  firma),  Tsitga  Araragi,  Podocarpns. 
I  en  Høide  af  5—6000'  blive  Naaletræerne  mere  og  mere  herskende,  og  det  øverste  Skov- 
bælte,  der  naaer  til  9 — 9000',  bestaaer  alene  af  egne,  tidligere  ukjendte  Arter  af  Bodgran 
(Ficea  Alcoquiana)  og  Ædelgran  (Abies  Weitchii),  der  især  ere  udbredte  mellem  6 — 7000', 
og  oven  over  disse  af  Lærketræer  {Larix  Icpiolepi's) ,  som  paa  Skovgrændsen  kun  have  en 
Høide  af  2 — 3'.  Om  det  alpine  Bælte  angives  kun,  at  her  voxer  nogle  faa  urteagtige  Planter. 
Tofipen  er  i  de  8  Maaneder  dækket  med  Sne.  I  Nærheden  af  Kraterets  Band  er  der  op- 
ført et  Tempel,  hvortil  hvert  Aar  mange  tusinde  Japanesere  foretage  Bods-  og  Andagts- 
reiser*).  —  I  de  sydligere  Dele  af  Japan,  paa  0erne  Kiusiu  og  Sikok,  er  en  større  Ind- 
blanding af  tropiske  Planleformer  —  her  voxe  saaledes  Chamærops  excelsa  og  Gijcas  revo- 
luta  —  medens  i  den  nordlige  Del  (Yesso)  Naaletræerne  ere  endnu  mere  overveiende  end 
paa  Mpon. 

De  sav  takblad  ede  Eges  Gebet. 
(L'nderslægten  Cerris). 

Delte  Gebet  indbefatter  Lillensien  og  alle  de  ovrige  Middelhavslande ,  Grækenland, 
llalien,  Spanien  og  Portugal  og  Afrikas  nordlige  Kystrand. 

Den  aarlige  Middelvarme  er  i  Italiens  Lavland  efter  den  mere  nordlige  eller 
sydlige  Beliggenhed  12 — 18°  C.  Vinlervarmen  ligger  mellem  5 — 12°  C.  og  Sommer- 
varmen mellem  20 — 24°  C.  Varmen  aflager  mod  Øst,  dog  fornemmelig  Vintervarmen; 
thi  Sommerens  Middelvarme  er  i  Neapel  21°  C,  i  Konstantinopel  22°  C,  men  Vinterens 
Middelvarme    er    i    Neapel    10°  C,    i    Konstantinopel    derimod    kun    o°,2  C.       Regnen 


*)  Diary  kept  by  Weitcti  durigg  his  trip   to  mont  Fusi  Yama.    September  18G0.     (Gardii.  Cron.   isei, 
p.  49). 

50* 


398  «8 

er  iiffsleii  indsknrnkct  til  Vinlcrmaancdcrnc,  livurfor  l'lanlevirxun  om  Sommeicn  i  dot 
Hele  frcmbydor  cl  l»il  Ldsccnde.  Den  aarlige  llegnniængdf  er  slørsl  ved  Todcn  af 
Alperne,  nemlig  50—60",  og  aftager  gradvis  mod  Syd;  ved  Talermo  er  den  21";  den  er 
iiogcl  slorrc  paa  Vestsiden  ond  paa  Oslsiden  af  Apeiinincrnf.  De  ved  Ariernes  Anlal  her- 
skende l'amilier  ere :  Leguminosæ  med  700,  Lahiatæ  med  500,  Cructferæ  med  oOO,  Cario- 
phijUaceæ  med  300,  Borragineæ  med  200,  Vynarocephaleæ  oy  Cichoriaceæ  hver  med  300 
Arier.  Til.de  mesl  eiendommclige  Træk  i  Middeliiavslandcnes  Piantevæxl  horer  det  stedsc- 
grnuuc  Skovliælle,  som  forekommer  i  Lavlandet  eller  Ira  Havels  Mveaii  til  1200'.  Skoven 
vedligelioldcr  hele  Aarel  væsenllig  samme  Karakter  og  hestaaer  af  mange  Arter  af  forskjeilige 
rainilier,  saaledes  navnlig:  Laurbærtræet,  Sten-Kgen,  Kork-Lgen,  .Mastixlræet,  l'islacicu, 
.lordbærlræet,  Lyngtræel,  Oliventræet,  den  haleppiskc  Fyr  og  l'inien,  og  paa  nogle  Sleder 
bidrage  Dværgpalmen  og  Daddelpalmen  til  al  give  I'lanlevæxten  cl  mere  tropisk  Præg.  — 
Blandt  Middelhavslandenes  Ivarakterplanler  udhæver  Link  Lavendelen  og  Salvien  som  særlig 
ciendommelige  for  den  nordlige  Del,  medens  Myrten  hersker  i  den  mellemste  Del  og  Uos- 
marinen  og  Oleanderen  i  den  sydlige.  Hlandt  de  i  Lavlandet  herskende  Træer  nævnes 
Pinus  I'inasler  som  karakteristisk  for  den  vestlige  Del,  P.  llalepensis  for  den  midterste  og 
P.  marilima  for  den  østligste  Del*). 

Af  Cupuliferer  forekomme  her  følgende: 
Af  Slægten  Quercus  af  Underslæglen   Cerris 25  Arter. 

—  —  —  Lepidohalanus  {Euleptdobalanus)    .10     — 

—  —  —  —  {Ilex) 1     — 

—  —  —  —  (Prinus  §  serroides)     1     — 

—  Casianea 1     — 

—  Fagua 1 

I  del  Hele  ...  39  Arier. 

Af  Underslægten  Cerris  tilhnre  alle  Arter  delte  (»ebet  med  Undtagelse  af  4 ,  som  vo.xe 
i  Kastanie -Egenes  Gebet,  og  del  er  navnlig  Lilleasien,  hvor  denne  Underslægt  har  sil 
egentlige  Hjem;  her  voxer  ikke  færre  end  20  Arter**),  medens  der  i  den  vestlige  og 
midterste  Del  af  Gebetet  kun  forekomme  nogle  faa  Arter,  hvoraf  de  fleste  i  deres  Habitus 
ere  megel  afvigende  fra  de  typiske  Former  \EurceTris)  og  tilhore  mindre  Afdelinger  af 
Underslæglen,  som  danne  Overgang  til  Lepidobalanerne;  det  er  navnlig  Kork-Egene  (Q.  Huber 
og  occidenlalia]  og  Kermes-Egenc  (Q.  coccij'era),    som  have  deres  egentlige   Hjem   paa  den 


•)  VIogmnnns  Arclilv  fur  Naturficsctilclilc  1836,  1   Band,  p.  328. 
**)  Diaac  orc:    Cerrii,  Pyrami,    Vatlonea,    llhaburmuU,  alnifolia,   lirantii,  Jilirenhergii ,  Trojana,  Look, 
oopliora,    periica,   vuea,    Tchihatcheffii ,   regia,   Libani,  ctutaneaj'olia,  caUiprinoi,  cocci/era,  Femlei, 
Aueheri 


69  399 

pyrenæiske  Ualvn  og  i  cIl'ii  lilsUideudi;  Del  al'  iNurdalriku  oy  sidslintvnli;  o^siia  i  Italien. 
Af  Underslæglen  Lepidobalanus  daiiiiL"  de  lur  delte  Gebet  inest  karakteristiske  Arter  ved 
deres  Blades  Form  Overgang  til  Underslægten  Cem's,  nemlig  Slen-ligen  (Q.  Ilex),  Galæble- 
Egen  {Q.  infectoria)  og  den  spanske  Eg  [Q.  lusitanica).  Kun  i  de  østb'gsle  Dele  af  Gebetet 
forekommer  en  Art  (Q.  pontica  C.  Kocb)*)  af  en  Afdeling  af  Lepidobalanerne,  som  ellers 
tilhorer  Kastanie-Egenes  Gebet.  —  Kastanieslægleu  sender  fra  sit  ostlige  Hjem  langt  imod 
Vest  en  Art,  som  er  saa  afvigende  fra  de  asiatiske  Arier,  at  den  maa  henføres  til  en  egen 
Underslægt,  og  som  her  har  en  meget  stor  Udbredning.  Castanea  vulgaris  horer  til  de 
Arter,  der  ere  udbredte  som  skovdannende  Træer  over  hele  Gebetet  med  Undtagelse  afAfrica; 
Quercus  Cerris  har  samme  store  Udbredning  (dog  er  den  sjeldeu  1  Spanien),  og  del  samme 
gjælder  om  Sten-Egen  og  Kermes  Egen  med  den  Forskjel,  at  de  ere  almindeligst  i  den 
vestlige  og  midterste  Del  af  Gebetet,  men  kun  sjeldne  i  den  ostlige  Del  af  samme. 

Cupulifererne  optræde  i  Middelhavslandene  ikke  alene  med  stor  Formrigdom ,  men 
de  udgjøre  en  væsentlig  Bestanddel  af  de  i  de  t'orskjellige  Bælter  herskende  Skove;  i  del 
stedsegrønne  Bælte  (O — 1200')  saaledes  navnlig  Sten-Egen,  Kork- Egen  og  Kermes- Egen,  i 
det  næste  Bælte  (1200 — 3000')  Kastanien,  den  tyrkiske  Eg  og  de  nordiske  Ege  eller  andre 
med  dem  nærbeslægtede  Arter,  som  Q.  pubescens  og  Fametlo,  og  endnu  hoiere  (3000  — 
6000')  Bøgen,  som  her  danner  næsten  rene  Bevoxninger  eller  voxer  sammen  med  yEdelgran, 
corsicansk  Fyr,  Tax  eller  Hassel.  Saaledes  er  Forholdet  ifølge  Schouws  Undersøgelser  i 
Italien.  Som  særegent  for  Cupulifererne  i  dette  Gebet  maa  fremdeles  udhæves,  at  de  have 
en  meget  mere  alsidig  Anvendelse  end  vore  nordiske  Arter.  Til  den  bekjendle  Brug  af 
Vedet  og  Frugterne  kommer  nemhg  her,  at  flere  Arter  have  spiselige  Frugter,  som  Kasta- 
nien og  flere  Ege-Arter,  navnlig  Q.  Ilex  r.  Ballota;  Kork-Egen  leverer  Kork,  hvoraf  store" 
Skibsladninger  udfores  fra  Spanien,  Portugal  og  Algier**);  Galæbler  af  Q.  infectoria  —  i 
18.56  udførtes  disse  fra  Smyrna  til  en  Værdi  af  4  —  500,000  Rd. ;  Skaalen  af  Q.  Vallonia 
udføres  navnlig  fra  de  hølere  liggende  Egne  af  Karamanien  i  Lilleasien  —  undertiden  40 
Skibsladninger  om  Aarel  —  for  at  benyttes  som  det  fineste  Garvestof  og  til  sort  Farve ;  og  , 
endelig  er  der  Kermes-Egen ,  hvorpaa  Kermesskjoldlusen  (Coccus  Ilicis)  lever,  der  benyttes 
som  rødt  Farvemateriale. 

Der  staaer  tilbage    at  give  en  lidt  mere   i   del   enkelle  gaaende  Fremstilling  al  Cu- 
puliferernes  Udbredning  i  de  forskjellige  Dele  af  Gebetet  og  i  de  forskjellige  Bælter. 


*)  Efter  Blade  at  dømme,  som  jeu  liar  seel  af  denne  Art  i  det  kongl.  Herbarium  i  Ueiiiii,  er  den  kun 

lidt  forskjellig  fra  Q.  Gnffithii,  om  den  ikke  falder  sammen  med  denne. 
**)  Kork,   der  som  bekjendt  kan  aftages  hvert  7de— 10de  Aar  af  samme  Træ,   udlorles  alene  fra  Algier 
i  1858  til  en  Værdi  af  140,000  Francs. 


400  70 

l';i;i  (len  |i)rciiiiiski'  lluhi)  l"iciiil)yil(!  <ji|iiilifL'rcriie  snaxelsuin  (k-n  liclc  I'lanlcvæxl 
(loro  fra  tin  ovrige  Middelhavslande  afvigende  Forhold*).  Der  gjor  sig  her  storre  klimatiske 
Modsætninger  gjicldendc  end  i  de  Heste  andre  l.andc.  Den  nstlige  Halvdel  ar  Spanien  har 
sa.dedos  et  lort  Klima,  medens  delle  i  den  veslligc  Del  er  fugtigt,  og  paa  noi;le  Steder  er 
denne  Modsætning  mellem  den  vestlige  og  nstlige  Kyst  saa  stor,  al  her  forekommer  Maxi- 
muni  og  Minimum  af  den  i  hele  Europa  herskende  Regnmængde.  Den  fra  .Sahara  kom- 
mende sydosllige  Vind  (Ilarmaltan  eller  Samum)  bevirker  saaledes,  at  der  i  Saltsleppen  ved 
Murcia  undertiden  hcngaacr  flere  Aar  uden  vedholdenile  Regn,  og  i  Juli  afsvies  Træernes 
Dlade,  medens  paa  den  anden  Side  den  i  Portugal  herskende  fugtige  Vestenvind  bevirker, 
at  den  aarlige  Regnmængde  i  Coimbra  er  211  Tommer,  altsaa  betydelig  større  end  noget 
andet  Sted  i  Knropa.  Paa  den  store  lløislelte,  som  indtager  den  allcrstorste  Uel  af  Halv- 
øen, der  mod  Nord  begrændscs  af  de  cantabriske  Bjerge,  mod  Øst  af  Sierra  Cuenca,  mod 
Syd  af  Sierra  Morcna,  mod  Vest  af  det  portugisiske  Bjergland  og  har  en  Middelhoide  af 
2000  Fod,  som  udmærker  sig  ved  et  stærkt  udpræget  Fastlandsklima,  ved  sin  kolde  Vinler 
og  varme  Sommer,  og  hvor  Regnmængden  kun  udgjor  1 1  Tommer  om  Aarot  —  kun  i  denne 
Del  af  Landet  er  det,  at  l'lanlcvæxlen  udfolder  sin  typiske  spanske  Karakler.  Skovene  ere 
her  indskrænkede  til  Bjergene,  medens  her  ellers  hersker  en  fuldstændig  Træloshed.  og  de 
over  mange  Hundrede  Kvadratmile  udbredte  »Cislus-Uedor«  meddele  Landskabet  den  største 
Ensformighed.  Foruden  de  selskabelige  Arter  (Cistus  ladanifenis ,  laurifolius  o.  fl.) ,  der 
danne  Hovedmassen  af  »Heden«,  forekommer  herimellem  en  Mængde  Arter  i  spredte  Exem- 
plarer.  I  den  sydlige,  sydvestlige  og  ostlige  Del  af  Hoisletlen  erstattes  6Y«<«s- Arterne  af 
selskabeligt  voxende  llalvbuske,  navnlig  af  Labiaternes  {"aniilie  (Rosmarinus  qfficinalis ,  La- 
vandula  spica,  Thymus  vulgaris  o.  fl.),  medens  der  i  den  nordlige  Del,  navnlig  i  Duero- 
Dalen,  forekommer  egentlige  Heder,  dannede  af  Lyngarier  (Erica  cinerea,  scoparia).  Her 
finder  det  særegne  Forhold  Sted,  at  Plantevæxten  har  en  dobbelt  Hvileperiode.  I  den  lange 
hede  Sommer  frembyder  Plantevæxten  en  orkenaglig  Torhed,  og  af  mange  Planter  borl- 
visner  hele  den  overjordiske  Del.  Om  Efteraarcl,  naar  der  er  faldet  nogen  Regn,  vækkes 
Planterne,  især  Løgvæxler  (Amaryllideer,  Liliaceer,  Colchiaceer),  til  nyt  Liv.  Vinterkulden 
frembringer  derpaa  en  Hvilelilsland.  De  til  Bjergene  indskrænkede  Skove  bestaa  for  en 
væsentlig  Del  af  Ege.  Paa  Sierra  Guadarama,  som  deler  Hnislelleu  i  to  Dele,  den  nycaslil- 
ianske  Slette  mod  Syd  og  den  gammelcaslilianske  Slette  mod  Nord,  beslaa  Skovene  mellem 
2.^00  og  3800  Fod  af  Pinus  sylrestris  og  Juniperus  Sabina,  og  de  storre  lloider  (til  7500') 
indtages  af  Fjeldvæxter.  Paa  Sierra  Cuenca  ere  Naaletræertie  herskende,  Pinus  Laricio, 
P.  Finaaler,    og  Underskoven    bestaaer    især  af  Enearter  (Juniperus  Oxtjcedrus,   rufescens, 


*)  Mur  I  tit   Willkuiiiiii:    Ulv  llulbiiisvl  (Ivr  Pyruiiu;cii,  tiilv  guogrupliiscli-slatisliclic  MuiiU||;ruiilue   I8å5. 


71  401 

phoem'cia).  I  Estraniadura  fiiules  udstrakte  Skove  af  Ege  (Q.  Sitber  og  Ile.r],  hvorimellem 
er  indblandet  Fyr  {P{7ius  Laricio  og  Pinaster). 

I  de  Høisletten  omgivende  Hele  af  den  pyrenæiske  llalvo  Iremliyder  l'lantevæxten 
en  forskjellig  Karakter  i  den  nordlige,  ostlige,  sydlige  og  vestlige  Hel,  og  denne  Forskjel- 
lighed  betinges  ved  en  Tilnærmelse   til   de  nærmestliitgende  Landes  Klima  og  Plantevijexl*). 

I  den  nordlige  Del,  Pyrenæerne  og  de  cantabriske  Bjerge,  har  Plantevæxten  væsenlig 
samme  Karakter,  som  paa  de  melleraenropæiske  Bjerge,  og  her  forekommer  endnu  Enge. 
Fra  1000  til  3000  Fod  dannes  Skovene  af  Fagus  sylratica,  Quercus  pedimculata,  Q.  pube- 
scens,  Q.  Toza,  Fraxinus,  Populus  tremula,  Ulmus,  Acer  plafanoides ,  Sorbus  Aucuparia, 
Cratagus  Oxyacantlia.  Mellem  3000  og  5000  Fod  ere  Naaletræerne  herskende:  Abies  pec- 
tinata,  Pinus  pyrenaica,  P.  uncinata,  sjeldnere  P.  sylvestris.  Her  forekommer  ogsaa  Buxus 
som  op  imod  den  øvre  Grændse  af  det  subalpine  Bælle  fortrænger  de  andre  Buske  og  paa 
mange  Steder  naaer  op  til  det  alpine  Bælte,  der  her  ligger  mellem  7000  og  9000  Fod. 

Den  vestlige  Del  af  den  pyrenæiske  Halvo  staaer  ved  sit  fugtige  Klima  i  en  skarp 
Modsætning  til  Centralspanien.  IMantevæxten  danner  her  Overgang  til  den  paa  de  azoriske 
og  canariske  Øer.  Paa  Sandbund  ved  Kysten  og  paa  Sandhøie  i  det  Indre  findes  mange 
Steder  Skove  af  Pinus  Pinea,  Pinasler  og  Halepensis  og  i  den  sydlige  Del  af  Portugal 
(Alem — Tejo)  af  Quercus  Suber  og  Q.  Ilex.  I  den  nordligere  Del  af  Portugal  ere  Bjerg- 
skraaningerne  overvoxede  med  en  eiendommelig  Blanding  af  mellem-,  vest-  og  sydeuro- 
pæiske Træer  og  Buske  :  Quercus  pedunculata,  Q.  occidentalis,  der  her  og  i  den  sydvestlige 
Del  af  Frankrig  erstatter  Kork-Egen,  Fagus  sylratica,  Acer  campestre,  Ilex  Åquifoliftm, 
Prunus  Lusitayiica,  Arbutus  Unedo,  Erica  arborea  o.  a.  Olietræel  og  Oranger  dyrkes  lige 
til  Cap  Fiuisterre,  og  i  den  sydligere  Del  af  Portugal,  indtil  Lissabon,  bidrage  mange  ame- 
rikanske, indiske  og  afrikanske  Planter,    som  ere  blevne  acclimatiserede,  til  at  give  Plante- 


I  En  egen  plantegeografisk  Afdeling  lulgjure  de  fem  sloic  Saltstepper.  som  alle  lllluire  lialvoens  osllige 
Halvdel:  1)  den  aragoniske  Steppe,  en  Del  af  Ebro-Flodens  Bassin,  400  Kod  mex  Havet,  Inor 
Bunden  navnlig  i  Omegnen  af  Plazeneia  er  saa  salllioldig,  at  Drikkevand  mangler,  hvorfor  man 
milevidt  ikke  seer  Spor  af  Menneskers  Nærværelse;  2)  den  casliliske  Steppe,  i  Gjennemsnit  2000  Fod 
over  Havet;  3)  Steppen  ved  Murcia.  Kvst-  eller  Middelliavssteppen  ,  gjennemstromniet  af  Floden  Se- 
gura,  hvor  Bunden  paa  mange  Steder  er  saa  saltholdig,  at  den  kun  tilsteder  Dyrkning  af  Sodaplanten 
(Halocjeton  sativus);  4)  Steppen  ved  Granada  eller  Hoi-Andalusien,  hvis  Middelhøide  or  .3000  Fod  og 
5)  den  nedreandalusiske  Steppe,  der  udbreder  sig  paa  begge  Sider  af  Floden  Xenil.  De  her  her- 
skende Salturter:  [Salsola  papillostc].  Malturter  {Artemisia  valeniiiia,  Arn(jonensis\  Uelitinthemum 
sqiiamatum,  Gypsophila  Bispanica,  Zollihoferia  resedifolia,  Græsarter  o  I.  ere  alle  lave  tleraarige  Urter 
eller  Halvbuske,  som  ved  deres  beggronne  (duggede,  melede)  ofte  kjodede  Blade  og  sædvanlig  uan- 
selige Blomster  udove  en  monoton  og  trist  Virkning.  Kun  hvor  Bunden  er  mere  fugtig  danne 
Græsser,  Halvgræsser,  Staticeer  og  Sallurter  et  mere  sammenhængende  Dække;  ellers  voxe  Steppe- 
planterne  i  Tuer,  der  danne  morkere  Pletter  paa  den  lyse  Bund,  eller  de  staa  saa  spredte,  at  man 
paa  store  Strækninger  kun  seer  den  nogne  Bund  (Willkomm:  Die  Sirand-  und  Steppengebiete 
der  ilierisehcn  llalbinsel.    Leipzig   IS.i"?). 


402  72 

væxten  el  sydligt  Præp,  sansom  Phoenix  daclylifera,  Chamærops  humilis,  Agave  americana, 
Opuntia  ntlgnris,  Cujirensiis  glanra  {den  saakaldip  porluuisiskc  Cypros,  fra  Inrlien),  <'era- 
tonia  Siligua,  Myrica  Faya  o.  a. 

Den  sydlige  Del  af  Spanien,  Andalusien  og  Granada,  viser  i  sin  l'lanlevæxl  stor 
Tilnærmelse  lil  Afrika.  I  Lavlandet  bestaacr  Tnnvæxlen  nogle  Steder,  saaledes  navnlig  i 
Sletten  ved  Sevilla,  af  Quercus  Ltisitamca  var.  IJaetica,  det  vilde  Oiictræ  (Olea  Europæa  rar. 
Olea.iter)  og  isa-r  af  Pinus  Pinea,  som  ved  Cadix-IJngleii  danner  store  Skove.  Dværg- 
palmen  har  her  overalt  en  stor  l'dbredning  og  danner  mellem  Sevilla  og  Eciga  store  rene 
llevoxninger;  mange  Steder  forekommer  den  i  Forening  med  Pistacta  Lentiscus,  Tamartx 
galltca  og  Nerium  Oleander.  I  Tiraiiada  er  Lavlandet  skovlyst,  men  mellem  500  og  2.iOO 
—  3000  fod  ere  de  sted.'iegronne  Ege,  Quercus  Suber,  Ileæ,  coccifera,  herskende.  Del 
gjælder  om  denne  Del  af  Spanien  endnu  mere  end  om  den  sidslomlalte,  at  mange  Træer 
og  Buske  fra  sydligere  Lande  dels  dyrkes,  dels  ere  forvildede  i  saadan  Ma-ngde,  al  Plante- 
væxten  licrved  paatrykkes  et  næsten  tropisk  Præg.  Blandt  disse  skulle  udhæves ,  foruden 
de  ovenfor  nævnte:  Sukkerrøret,  Bomuldsplanten,  Kaffetræet,  Musa  paradisiaca,  Anona 
.iquamosa,  Yucca  gloriosa,  Bamhusa  ariindianucea  o.  m.  a.  —  I  de  høiere  Bjergegne,  fra 
3000  lil  oOOO  Pod,  hcslaa  Skovene  af  en  Blanding  af  Ege  og  Naaletræer:  Abies  Pinsnpo, 
Pinus  Pinasler;  Quercus  Lusilanica  rar.  Valentina  {Q.  alpestris  Boiss.)  og  Q.  Toza.  Melli'ni 
GOOO  og  11000  Fod  ligge  Fjeldbuskenes  og  Fjeldurternes  Bælle. 

I  den  vestlige  Oel  af  Spanien  har  Plantevæxlen  stor  Lighed  nird  di'u  paa  de  Itale- 
ariske  Øer,  paa  C.orsica,  Sardinien  og  i  de  sydligere  Dele  af  Italien. 

Paa  d?n  pyrenæiske  Halvø  forekommer  i  del  Hele  12 — 13  Arter  af  (aipiilifercr, 
nemlig  9  Ege,  1  Kastanie  og  I  Bøg.  Af  Egene  hore  7  Arter  lil  Underslægten  Lepidoba- 
lanus.  Af  disse  er  der,  foruden  de  lo  nordiske  Arier,  Q.  pedunculata  og  sessilifiora,  og 
den  ogsaa  i  Mellemeuropa  forekommende  Q.  pubescens,  tre  Arter,  der  ere  egne  for  denne 
Uel  af  Gebetet,  nemlig:  Q.  Toza,  Q.  Liisiianica  med  sine  lo  Varieteter  (Valentina  o^  Baetica] 
og  Q.  humilis.  Q.  lle.r  er  fælles  med  alle  Middelhavslandene*).  Af  Underslæglen  Cerris 
forekommer  her  kun  4   Arier:   Q.  occidentalis,  Suber,  coccifera  og   Cerris. 

I  Algier  forekomme  Egene  (ra  Kysten  og  lil  en  Iloide  af  5000  Fod ,  o^  de  danne 
paa  mange  Steder  næslen  rene  Bevoxninger  i  de  Levninger,  som  ere  tilbage  af  de  lidligrre 
saa  udstrakte  Skove  **|.      I  Lavlandi-t   og  lil   :^0(iO  Fod   er   del  Kork -Egen,   Sien-Egen 


*)  Hvorvidl  (lin  af  Lange   oiislillcili'   (J.  •irncilU   er    cii  c'};cii  Ail    eller   iii    \i>(l  rncuel  smalle  Hlaclo  »y 

l-'ruiilpr  iidniaTkPt  Vaiieli't  af  Q.  Iler.  maa  vel  iddlil  videre  aiisees  for  Ivivlsonil. 
'*)  De  fordlillis  slore  Ivgc-  oi;  Kjrrc-Skovc  i  Aljjier  ere  dels  lileviie  ndclai;!«  ved  Skovbrande,  der  ofle 
iipDlode  ved  Arsvidiilng  »f  tiru^sscl  i  Sliilnlimeii  nf  Somincren ,  dels  ved  liPiisynslus  Indsamllns  af 
Terpentin  ng  Hark  —  liarken  af  I'inus  llulepensis  er  en  visitii!  Handelsarllkel  I  .Sahara,  hvor  den 
lienjlles  III  Garvnin:;  —  oa;  endelig  ved  de  Odelipjigelser,  som  del  i  Skoven  {jnrsseiide  Kva-i;  fnr- 
aurtii^oile  |iaa  di'ii  iiiiae  Opvirxt.  Nii  ere  alle  Skovene  I  Algier  uniler  Opsjii  af  l-'orslheljeiilc 
(Coason:  lla|ipnrt  ~\n  uii  vuyate  bolaiiiijiie  eii  Alijerie.    Ann.  .seicnc.  natur.  -1  Ser.  Tom.  1  — .'>). 


73  403 

og  Kerm  es-Egen,  som  i  Forbiudelse  med  Myrten,  Jordbærtræet,  Olietræet, 
Fraxinus  australis,  Pistacia  Lentixcus ,  P.  atlantica,  Juniperus  Oxycedrus,  J.  phoemcea, 
Phillyrea  latifolia  og  Salix  pedicellata  danne  Skovene.  Disse  Træer  afløses  efterhaanden 
i  en  Høide  af  3000—5000  Fod  af  Quercus  Ilex  v.  Balloia,  hvis  Stamme  ofte  bliver  30  Fod 
liøi,  inden  den  deler  sig  i  Grene,  af  en  egen  Varietet  af  den  spanske  Eg  {Q.  Lusilanica  v. 
Bætica  ==  Q.  Mirhechii  Du  Rieu),  Pinus  Halepensis,  Fraxinus  dimorpha^  Acer  Monspessu- 
lanum,  A.  Neapolitanum,  Vlnncs  campestris  og  Ilex  Aqvifolium.  Paa  en  Høide  af  i — 5000 
Fod  begynder  Cederen  (Cedrus  Libani  var.  Atlantica),  og  den  bliver  imellem  5000—7000 
det  herskende  Skovtræ,  saaledes  navnlig  i  Provindsen  Constantine.  \  denne  Høide  voxe 
ogsaa  Taxus  baccata  og  Ilex  Aqvifolium. 

Bælterne  i  Italien  ere  ovenfor  omtalte.  Hertil  skal  endun  føies  lidt  om  Bælterne 
paa  Sicilien.  Skraaningerne  af  Ælna  ere  dyrkede  til  en  Høide  af  3300  Fod.  [ler  dyrkes 
Sukkerroret  og  Bomuld  til  1000  Fod,  de  forskjellige  Citrus -Arter  dg  Oliven  til  henved 
2000  Fod,  Figen,  Daddelpalmen,  Farve-Sumak  (Rhus  coriaria).  Arundo  Donax  o.  I. 
I  Haverne  sees  mange  af  Tropezonens  Planter:  Bananer,  Agave ,■  Opuntia ,  Enjthrina 
Corallodendron ,  Datura  arborea  o.  m.  fl.  Derpaa  følger  et  Skovbælte  mellem  3300  Fod 
og  6200  Fod,  hvor  Eg  og  Bøg  ere  herskende.  Quercus  pubescens  udgjør  her  ligesom 
i  den  sydlige  Del  af  Apenniuerne  den  væsentligste  Bestanddel  af  Skoven.  Quercus 
Cerris  er  almindelig  i  Val  del  Leone  til  4600  Fod.  Q.  Ilex  gaaer  i  Val  del  Bue  til 
3800  Fod.  Her  voxe  de  ved  deres  Tykkelse  berømte  Kastanier,  Castagno  di  centi 
cavalli,  Castagno  di  Sta  Agata  og  Castagno  della  nave,  med  Stammer  henholdsvis  180,  70 
og  C4  Fod  i  Omkreds  nær  Jorden.  Bøgen  forekommer  mellem  3000  og  6000  Fod,  Birken 
mellem  4700  og  6100  Fod  og  Pinus  Laricio  i  120 — 130  Fod  høie  Exemplarer  paa  Østsiden 
af  Ætna  mellem  4000  og  6200  Fod.  —  Det  subalpine  Bælte  ligger  paa  Ætna  mellem  6200 
og  8950  Fod  og  udmærker  sig  ved  sin  Fattigdom  paa  Arter  (kun  c.  50  Arter  ere  kjendle 
herfra),  der  rimeligvis  grunder  sig  dels  paa  det  tørre  Klima  —  Toppen  sees  kun  sjelden 
indhyllet  i  Skyer  —  dels  paa  Bundens  vulkanske  Beskaffenhed  og  de  hyppige  Udbrud  af 
Lava  og  vulkansk  Aske.  De  fleste  af  dette  Bæltes  Planter  synes  at  være  vandrede  herop  fra 
Siciliens  lavere  Regioner;  saaledes  Juniperus  hemisphærica  og  Berberis  vulgaris-  Astra- 
galus  Siculus,  der  voxer  i  store  2 — 2'/2  Fod  høie  Tuer,  er  den  herskende  Plante  og  erstatter 
Alperoserne.  Genisia  Aetnensis  er  eiendommelig  for  Ætna.  Med  Senecio  chrysanthemifolius 
forsvinder  paa  8850  Fod  al  Planlevæxt  med  Undtagelse  af  Lavarter,  der  ogsaa  forekomme 
sparsomt. 

1  Tyrkiet  danner  Balkankjæden  Nordgrændsen  for  Middelhavslandenes  Flora.  Al- 
baniens Vestside  stemmer  i  Plantevæxt  overens  med  Dalmalien  og  bærer  om  Sommeren  det 
samme  tørre  Præg.  Phlomis  jruticosa  er  paa  store  Strækninger  dominerende,  og  istedelfor 
(len  træder  paa  fugtigere  Localiteter  Myrtus  communis.     I  Nordalbanien  hæver  Bertiscus  sig 

Viienjk,  Selsk.  Skr  ,   5  RtHip,   iinlurvi.iiMisli.  og  nulhem.  AW.   O  n.    VI.  ')  I 


404  74 

til  8000  Fod,  men  Syd  for  Floden  Drin  have  de  helicniske  Bjerge  kun  en  Hoide  af  2  —  3000 
Fod.  l>t'l  ssli'dsegroiiiie  Skovhælte  med  Quercim  Suher  op  Q.  pubescens  strækker  fsig  lil 
1200  Fod  og  er  skarpt  adskilt  fra  det  fniijende  Hælte,  som  dannes  af  Kge  {Q.  pedunculata 
rar.  Brulia,  Q-  Cerris  Q,  {(Jerris)  Macedom'ca)  og  Acer  Tataricum;  kun  paa  enkelte  liøiere 
Toppe  kommer  eminu  et  Uælte,  hvor  Pinus  Brulia  og  Rhamnus  alpina  ere  herskende. 
Taa  Itjergene,  som  danne  Grændsen  mellem  Albanien  og  Maccdonien,  voxe  (paa  42°)  fra 
Foden  (700  —  900  Fod)  og  lil  2800  Fod  liere  Varieteter  af  Quercus  sessiliflora  {Apennina, 
Excitlus  firiseb.),  Corylus  Avellana  og  Ostrya;  fra  2800  til  4600  Fod  Quercus  pedunculala 
og  Fagiis  sylvalica.  Dette  llælle  stoder,  da  Naalctræerne  her  mangle,  umiddelbart  op  til 
del  alpine  Hælte,  der  næsten  alene  dannes  af  urleaglige  Planter:  Drt/as  octopeiala,  mange 
Saxifragcr  o.  1.,  og  paa  nogle  Steder  naaer  op  lil  7900  Fod.  Paa  Bjerget  Nidgé  i  den  syd- 
osllige  Di'l  af  Macedonien  fandt  (liisebach  fnlgen(le  Bæller.  Fra  1240 — 2GåO  Fod  dannes 
Skoven  af  Quercus  Cerris;  derpaa  folger  (fra  26o0  — 3000  Fod)  et  smalt  meget  planterigl 
Badle  a(  Buske,  blaudl  hvilke  Juniperus  Oxycedrua  og  Daphne  glanduloaa  især  ere  her- 
skende. Fra  3000— 4400  Fod  danner  Bøgen  et  Bælte,  i  hvilket  ogsaa  Pinus  uncinata  fore- 
kommer. —  Kystslellen  ved  Vardar  Flodens  Munding  har  næsten  Steppe -Karakter.  Store 
Slra'kningcr  ere  bedækkede  med  Tamarix  gallica  eller  med  énaarige  Græsser.  Samme 
Sleppekarakter  gjentager  sig  i  en  stor  Del  af  del  Vlarmorliavet  omgivende  Kystland.  Kon- 
stantinopel er  saaledes  omsluttet  af  en  Steppe,  dækket  med  Poterium  spinosum.  Quercus 
coccifera  og  Cislus  Monspeliensis  ere  herskende  i  del  stedsegrønne  Bælte  i  denne  Del  af 
Tyrkiet  indtil  1200  Fod.  Fra  denne  Høide  begynde  Skove  af  Eg  {Q.  pedunculata)  og  Bog. 
Bjerjjet  Alhos,  som  iudlager  den  oslligsle  af  de  tre  fra  deu  Kaleidiske  llalvo  fremspringende 
Arme,  har  en  rig  og  yppig  PianlevæM.  Indtil  1200  Fod  er  del  dækket  af  stedse^jronne 
Buske  og  lave  Træer:  Arbutus  l/nedo,  Quercus  Ilex,  Cistus  sab'iæfolius,  C.  rillosus,  Erica 
arborea,  Sparlium  junceum  og  paa  nogle  Steder  Euphorbia  spinosa  og  E.  Characias.  Det 
næsle  Bælle  (1200— 2000  Fod)  bestaaer  af  en  blandet  Skov  af  Kastanie,  Ædelgran,  Stilk-lig, 
Sten-Kg,  Kermes-Eg  og  Kristtorn  med  Buskads  af  Ruscus  aculeatus  og  IJypoglossum  og 
med  Slyngplanter  {Turnus  Cretica,  Smilax  nigra).  I  det  folgende  Bælle  (3000 — 3500  Fod) 
hersker  alene  Stilk-Egen,  hvorpaa  der  folger  el  dobbelt  Bælte  af  Naaletræer,  dannet  af 
Pinus  Laricio  (3500—4600  Fod)  og  Ædelgran  (4500—5250  Fod),  der  her  optræder  paany 
som  eneherskende  lil  Skovgrændsen  efler  al  have  manglet  mellem  3000—4500  Fod.  I  det 
alpine  Bælle,  som  naair  lil  Toppen  (6438  Fod),  ere  Saxifrager,  Cruciferer,  Euphorbier, 
Prunus  prostruta  og  en  Bose  herskende.  —  I  den  ostlige  Del  af  Thracien  mangle  de  fleste 
af  de  for  .Middelhavslandenes  Flora  karakteristiske  Former,  og  Planlevæxlen  har  et  mere 
nordligt  Præg.  Ege  med  alTuldende  Blade,  Oslryu,  Acer  campestre,  Cornus  mascula,  Popu- 
lus  nigra,  Pyrus  siilriæ/olia,  Praxinus  Ornus;  kun  Slyngplanterne,  som  her  omvinde  Tracrno 
[timilax  aspera,   Tannis  communis  og    Vitis  rinifera),   robe  el  sydligere  Hjem.      Den  brlliy- 


75  405 

niske  Tlora  danner  ved  sin  yppige  stedsegronne  l'luntevæxt  (Erica  arborea,  Aibutun,  Laurus, 
Quercus  coccifera  og  infectoria]  en  skarp  Modsætning  hertil*). 

1  Lilleasien  er  der  den  mærkelige  plantegeograDske  Eiendomnielighed,  at  medens 
de  med  de  store  asiatiske  Plateauer  i  Forbindelse  staaende  Ilolsletter  ere  trælose,  findes 
der  Skovbælter  baade  oven  over  og  under  satnme.  1  den  Del  af  Lilleasien,  som  gjenneni- 
slryges  af  den  10,000  Fod  høie  Bjergkjæde  Taurus,  ere  Bælterne  efter  Forbes's'**)  Under- 
søgelser følgende: 

Det  stedsegrønne  Skovbælte  indbefatter  Lavlandet  fra  Kysten  til  1500  Fod.  Sten- 
Egen,  Galæble-Egen  ere  her  tillige  med  den  haleppiske  Fyr  og  Kyst-Fyrren  (Pinus  mari- 
tima  Lamb.)  de  herskende  Træer.  Desuden  forekommer  her  Ceratonia,  Olea,  Ficus,  Pla- 
tanen med  Underskov  af  Cistus,  Pistacia  LetUiscus,  Myrtus,  Stijraæ,  Arbutus  Unedo,  Vitex, 
Euphorbia  dendroides  o.  fl.  I  denne  Begion  dyrkes  Mais,  Bomuld,  ft/y««- Arterne,  Hibi- 
scus esculentus  og  Cucurbitaceer. 

Det  andet  Bælte,  det  lavere  Skovbælte,  ligger  mellem  1500  og  3000  Fod.  Skoven 
bestaaer  ogsaa  her  væsentlig  af  Ege,  men  andre  Arter.  Foruden  de  ægte  Sav-Ege  [Q.  Val- 
lonea,  Ehrenbergii,  Pyrami)  forekommer  her  især  mange  Former  af  den  falske  Kermes-Eg 
(Q.  Calliprinos'^Qhh.  =  pseudococcifera  Labil!.),  som  her  erstatte  den  i  den  vestligere  Del 
af  Gebetet  udbredte  ægte  Kermes-Eg,  og  som  af  nogle  Botanikere  ere  blevne  opfattede  som 
egne  Arter  [Q.  inops,  echinata,  dispar,  rigida),  og  af  Galæble-Egen  {Q.  Plmffingeri ,  tauri- 
cola).  Den  haleppiske  Fyr  gaaer  ogsaa  herop;  ligeledes  voxer  her  Platanus  orientalis,  og 
paa  nogle  Steder  bestaaer  Skoven  fornemmelig  af  det  orientalske  Ambratræ  (Liquidambar 
orientale).  Her  dyrkes  Vin,  Tobak  og  Valnød.  Mellem  3000  og  6000  Fod  ligge  de  skovløse 
Iløisietter.  Floderne  have  her  i  Begelen  ikke  noget  Atlob  lil  Havet,  men  føre  deres  Vand 
til  Høisleltens  Indsøer.  Beboerne  fra  Lavlandet  tage  herop  om  Sommeren  for  at  benytte 
de  frugtbareste  Egne  til  Kornavl,  og  disse  Kultur-Oaser  kaldes  i  Anatolien  og  Armenien 
Yailahs.  Det  er  perennerende  urleagtige  Planter  af  Compositeernes,  Cruciferernes,  Borra- 
gineernes  og  Caryophyllaceernes  Familie,  som  her  dække  Bunden.  Bjergskraaningerne  ere 
bevoxede  med  Buskads  dannet  af  Quercus  infectoria  (Pkæffingeri) ,  Berberis  og  Jasminum 
frxiticans. 

Det  øvre  Skovbælte  ligger  mellem  6000  og  8000  Fod  og  dannes  af  Naaletræer: 
Cedrus  Libani,  Sabina  exeelsa,  Arceuthos  drupacea  og  Ahies  Cilicica.  Holden  mellem  8000 
og  10000  Fod  indtages  af  den  alpine  Begion.     Paa  Bjergene  i  Kurdistan  bestaa  Skovene  i 


*)  Ovenstaaende  Bemærkninger  om  Tyrkiets  Flora  skyldes  Griscbacli    (Wicgmanns  Arctiiv,  8  Jalirg., 

2  Band,  1842  p.  433). 
**)  Travels  in  Lycia,  Milyas  and  Ihe  Cibyratis.    London  1847.     Botany:   Vol.  2,  p.  129— 1G3.  —  Wieg- 
manns  Arehiv  1848,  p.  280. 

51* 


406  76 

rn  lloidc  af  3.i()(>  til  ioOO  l'od  aflCgt-,  som  nicslcn  alk'  hurc  (il  dfin  Oniiipc  af  l'iitlLTslæglcn 
Cerris,  iivis  ISIadc  crc  liraaddcl-laiiiiedu,  iieinllg  (^.  limntii,  oophorOy  resca,  retjia  og  Persica. 

I  den  sydvcsllige  Del  af  l'ersien,  Nordvesl  for  Scliiras,  faiidl  Kolschy  paa  den 
11(100  Fod  lioie  Kiih-Daena  Q.  Persica  herskende  mellem  4000  og  6000  Fod.  Over  Ege- 
bo'Uel  fandtes  en  Busk-Ilegion  bcslaaende  af  Lonicera  Persica,  Tragacanlli-IJuske  og  Um- 
belliferer  {Dorema,  Ferula)  (Wiegmanns  Arcliiv  I81G,  p.  436). 

Palæstina  danner  Sydgrændsen  for  delle  (lebét  mod  den  arabiske  Ørken.  Sydpalæ- 
stina hæver  sig  terrasseformig  i  Veirel  til  en  Iloide  af  3000  Fod.  Det  er  el  fuldstændigt 
Bjergland,  skovklædt  paa  sin  vestlige  Ileldning  og  forsynet  med  en  i  September  indtrædende 
Regntid,  saa  at  det  slaaer  i  skarp  Modsætning  til  den  tilstødende  Tange  ved  Suez,  som 
er  flad  og  har  en  orkenagtig  Karakler.  Skovene  bestaa  her  af  Pislacia  Palæstina,  Celtis 
oricntalis,  Quercus  dalliprinos  rar.  Palæstina,  Eleagnus  angustifolia,  Moms  nigra  og  alba, 
Olea  Ettropæa,  Zizyiihus  Spina  Christi  og  i  l'loddalene  af  Populus  Euphralica,  Salix  Bahij- 
lonica  og  Fraxinus  Syrica.  Paa  Toppen  (c.  3000  Fod)  af  Bjergene,  som  omgive  Byen 
Hebron,  der  ligger  i  en  Høide  af  26.50  Fod  —  ifølge  Kolschy  en  af  de  yndigste  Egne  i 
Orienten  —  findes  Fyrreskove  (Pinus  Brulia).  I  Nærheden  af  Byen  Hebron  er  der  el  Ex- 
emplar  af  den  nysnævnte  Egcart,  der  er  bleven  bcroml  ved  sin  Slnrrelsc  og  betegnes  som 
Abrahams-  eller  iVIamre-Egen.  Slammen  har  22  Fod  i  Omfang  og  bærer  en  kolossal  Krone, 
som  til  den  ene  Side  breder  sig  83  Fod  og  til  den  anden  i!)  Fod  fra  Stammen.  I  den 
nordlige  Del  af  Palæstina,  paa  Bjerget  Tabor,  voxer  en  anden  for  Palæstina  eiendommelig 
Egearl  (Q.  Ithahurensis)*). 

De  lappctbladcdc  Eges  og  Bogens  Gebet. 
[Quercus,  Lepidobalanus,  Eulepidobalanus,  jf  lobatæ). 

Delte  (Jebél  indbefatter  den  storsle  Del  af  Europa  Nord  for  Pyrenæerne,  Alperne 
og  Balkan  og  indtager  i  Sydeuropa  og"  Lilleasien  el  Bælte  paa  Bjergene,  som  gradvis  hæver 
sig  (il  større  Høider  og  sydligst  ligger  mellem  iOOO  og  6000  Fod.  Som  bekjcndt  falder 
den  Nord  for  de  høie  Bjcrgkjæder  liggende  Del  af  Europa  i  tre  store  naturlige  Hovcdparder: 
det  nordeuropæiske  Hoilaud  (den  skandinaviske  Halvø  og  Finland),  hvortil  slutte  sig 
Skotland  og  den  vestlige  Del  af  England  samt  Irland  og  Bretagne,  de  mellemeuropæiske 
Bjerge  og  et  mellem  disse  to  Partier  liggende  Lavlandsbæl te.  Del  er  dette  Lavlands- 
bælle,  som  her  især  kommer  i  Betragtning;  thi  det  er  her,  al  delte  Gebéls  Arter  af  Ege- 
lamilieu  have  deres  egentlige  Hjem. 


*)  KoUchy:  UmriS8c  von  .Siidpaliisliiia  ini  Klcidc  der  Krfililingsnorii   (Vcriiniiril.  der  K.  K    zonl.-lioliin 
ticscllscliafl  in  Wien.   Jnbrg.  18GI). 


77 


407 


Som  Foi'lsællelsi'  al'  det  asiatiske  Lavluiul  IjitiIlt  den  (isteiirop:riske  Slette  sig,  ind- 
lagende  el  Areal  af  100,000  D  Mile  mellein  Ishavet  og  Sortehavet  og  lortsa'tter  sig  mod 
Vest  som  et  meget  smallere  Bælte  (det  mellemeuropæiske  Lavland)  gjennem  Polen ,  Nord- 
lydskland,  Danmark,  Holland,  en  Del  af  Belgien,  herfra  videre  gjennem  Normandiet,  der 
atter  staaer  i  Forbindelse  med  det  vesteuropæiske  Lavland,  indtagende  den  største  Del  af 
Vestfrankrig.  Dette  store  Lavlandsbælte  bestaaer  for  det  meste  af  Tertiærtidens  Sand-  og 
Lerlag,  og  paa  mange  Steder  træde  de  underliggende  Kalk-  og  Kridtdannelser  op  til  Over- 
fladen. Den  østeuropæiske  Slette  har  kun  to  lave  Høidedrag,  et  nordligt  og  et  sydligt,  der 
omtrent  i  lige  Afstand  fra  Moskau  strække  sig  tvers  gjennem  Landet.  Det  nordligste  (Val- 
dait)jergene)  af  disse  fortsætter  sig  langs  med  Østersoens  sydlige  Rand  (det  preussisk- 
meklenburgske  Søplateau,  udmærket  ved  sin  Rigdom  paa  Smaasøer)  og  herfra  langs  Øst- 
siden af  den  jydske  Halvø.  Som  en  Folge  af  de  i  dette  Gebet  herskende  voldsomme  vestr 
lige  Vinde  indtages  den  mod  Vest  og  Nordvest  vendende  Del  af  Lavlandsbæltets  Kystrand 
af  en  Klitbræmme  (de  saakaldte  Nehrungen  ved  det  kurische  og  frische  Haff,  den  langs 
Vestkysten  af  Jylland  og  herfra  langs  Fastlandet  til  Caiais  sig  strækkende  Klitbræmme  og 
en  lignende  langs  Frankrigs  VeslkystI  og  indenfor  dette  strækker  sig  et  ofte  flere  Mile  bredt 
Bælte,  først  af  Marskland  og  derpaa  af  Hedeland,  eller  af  dette  alene  (den  jydske  Hede. 
»Limeburgerhaide«  i  Hannover,  »Campinen«  i  Belgien,  »les  Landes«,  adskilte  fra  Khtbræmmen 
ved  en  næsten  sammenhængende  Række  Brakvandssøer).  Dette  Gebets  Klima  udmærker  sig 
ved  en  paafaldende  Forskjel  mellem  den  nstlige  Halvdels  udprægede  Fastlandsklima  og  det 
i  den  nordvestlige  Del  af  Europa  herskende  Øklima.  Dette  Forhold  sees  især  tydeligt  ved 
den  mærkelige  Boining  af  Varmelinien,  der  betegner  0°  som  Middeltemperaturen  af  Januar. 
Denne  Linie  løber  nemlig  fra  Donauens  INIunding  først  mod  Vest  til  Strassburg,  men  boier 
herfra  pludselig  mod  Nord  og  beholder  denne  Retning  lige  til  Hammerfest.  Aarsvarme- 
linien  for  lt°,  der  paa  Norges  Vestkyst  stiger  til  70°  Br. ,  synker  i  Asien  til  51"  lir.,  og 
Aarsvarmclinien  for  8°  R.,  der  i  Irland  ligger  paa  53°  Br. ,  synker  gradvis  mod  Øst, 
saa  at  den  i  Asien  ligger  paa  40°  Br.  Den  store  Forskjel  i  Varmens  Fordeling,  som  be- 
tinges ved  Afstanden  fra  Havet,  sees  af  nedenstaaende  Temperaturangivelser: 


^ 

i    ^ 

6 

■~ 

b^ 

p 

a 

< 

"  i  I-S  i 

Si 

c 

D 

> 

_o 

1 

bJ 

E 

£|i5. 

Edinburgli 

55°  58' 

2,4 

11,9 

2,9 

5,8 

11,8 

7 

6,7 

'J,5 

Kjøbentiavn     .... 

55°  41' 

-r  1,1 

14,6 

-i-  0,4 

5,2 

13,8 

7,6 

6,6 

14,9 

Berlin 

52°  30' 

-^   1,9 

15 

-7-0,2 

6,9 

14,5 

7,6 

7,2 

lli.9 

Moskau 

55°  45' 

-=-  8,1 

15,3 

-T-7,5 

3,9 

14,2 

3,5 

3,6 

23,5 

408  78 

DiMi  inilili'  VinliT  i  di-ii  iiortlvesllige  Diil  uf  Kuropa,  som  rremkaUlcs  ved  Ciolf- 
slr.Miinu'ns  lldning  o^'  vrd  de  licrskLMide  vcslligu  Vinde,  og  som  bevirker  at  liorii-  og 
Skovgrtrndscn  i  Norge  rykkes  op  til  den  70de  Brcdegrad  og  al  Havnene  der  ere  aabne  hele 
Aaret,  udover  overhovedet  en  gjcnnemgrihende  Indflydelse  paa  Kulturforholdene  i  de  lier- 
hcnhorende  Lande  og  navnlig  paa  riantevæxlen*).  Som  el  paafaldende  Kxempel  herpaa 
kan  anfores  Kristtornens  Udbredning.  Dette  smukke  sledsegrnnuc  Træ  er  nemlig  saa  karak- 
teristisk for  Vestkysten  al  Norge  indtil  G2°  Ur.,  at  man  efter  det  har  kaldt  et  eget  Plantc- 
bælte  »Kristtornbællel« ;  del  er  fremdeles  almindeligt  i  Landene  omkring  Nordsøen,  saaicdes 
i  Danmark  paa  Ilalvoen;  men  længere  moil  Øst  forsvinder  det,  saa  at  dels  Øslgrændse  i 
denne  Del  af  Kuropa  noiagtig  falder  sammen  med  den  Linie,  som  betegner  Grændsen 
for  det  mere  udprægede  Øklima;  forsi  i  Alpekjæden  gaaer  det  længere  mod  Øst  og 
naaer  til  Kaukasus.  —  Da  den  vestlige  Vind  er  den  herskende  i  delte  Gebél  og  tillige 
den  regnbringende,  er  del  naturligt,  al  Regndagenes  Antal  og  Regnmængden  aftage  mod 
ØsL  Dublin  har  saaledes  208,  London  178  og  Kjobenhavn  134  Regndage.  Bergen  har 
80  Tommer  Regn,  Irlands  Vestkyst  hh,  Danmark  21,  SI.  I'elersburg  17  o.ir  Aslrakan  (! 
Tommer. 

Der  er  kun  tre  Arter  af  Egefamiiien,  som  ere  karakteristiske  for  dette  Gebet,  men 
som  her  ogsaa  forekomme  næslen  overalt,  nemlig  IJogen,  Sommer-Egen  og  Vinter-Egen. 
Kun  i   den  sydlige  Del  af  Gebetel  er  der  cl  small  IJælle,    hvor   disse  Arter    ere    blandede 


*)  Efter  Tcmpcialuiforilcliiiiji'ii    lienrnrci    Duve    dun    iiordljui;    lliilvkutsks  Lamlu    til    6    forskjelliuc   Sy- 
stemer: 
II  I  Kuropa  er  Viiilercn  nici.'el  mild,  oi;  Sommeren  er  ligeledes  varmere  end  den  skulile  være  cfler 

Bredegraden; 
2)  i  .Nordasien   tr    Vinteren    ovoronlenllii;    kold    og    Sommeren  varm,    saa   at  Asien    er    den  Del    af 

Jorden,  hvor  der  gjor  sig  det  most  ndpra'gede  Kastlandsklima  gjældcnde; 
S)  i  den  smalle  Del  af  Nordamerika,   som  ligger  Vest  for  de  lioie  lijcrgkjacdcr,   er  Sommeren  kolig, 

men  Vinteren  mild,  altsaa  et  Kystklima; 
•1)  de  nbrdamcrikanskc  Polarlande  og  Gebetet  mellem  lludsonsbugten  og  de  store  Sner  have  buade 
en  kold  Vinter  og  en  kold  Sommer,  medens  det  indre  af  Nordamerika  indtil  Klippebjergene  mere 
tiæimer  sig  til  Kastlandsklimaet,  men  kun  i  en  fra  den  mexikanske  Itugt  af  fra  SU  til  NV  gig 
str.Tkkendc  Stribe,  som  mod  Nord  efterhaanden  bliver  smallere  og  hvis  Østgricndse  temmelig 
noic  betegnes  ved  den  lil  den  slorc  Hjorneso  lobende  Kjædc  af  Soer; 
5)  (jronland  og  Island  have  en  kolig  Sommer  og  relativ  milil  Vinter  ug  vise  altsaa  en  Tilnærmelse 
til  et  Oklinia,  som  er  lydeligst  udtalt  paa  Island. 

Temperaturforholdene  i  Grunland  og  Island  danne  saaledes  et  System  for  sig,  som  adskiller 
sig  baadc  fra  det  nordamerikanske  og  europæiske.  Den  laveste  aarligc  Middellemperalnr,  som  over- 
hovedet er  paavist  ved  directe  Iagttagelser,  lindes  ved  Parry-Oernc,  nemlig  -f  12—13°  U.  Den  lave 
Temperatur  langs  Vestsiden  af  llafllnsbuglen  linder  sin  Forklaring  derved,  al  <let  anur'kanskc  Polar- 
hav linr  sit  Aflub  1  en  SIrom  ,  som  lober  fra  Laneastersundet  mod  Syd  langs  Vestkysten  af  Kafllns- 
buglcn,  medens  der,  som  Irminger  forst  har  paavi.sl,  lober  en  Strum  fra  Cap  Karevvell  langs  med 
Gninlanda  Kyst.  (Do ve:  IJcber  das  Klima  von  Nordamerika  i  Zeitsehrift  fur  allgenuine  Erdkunde. 
Neue  Folgc.    Intcr  Ud.,  p.  18). 


79  409 

med  Arter,  som  have  deres  egentlige  Hjem  i  Middelhavslandene,  nemlig  Quercus  Cerris, 
Q.  occidentalis,  Q.  pubescens  og  Castanea  vulgan's,  og  denne  sidste  naaer  i  Frankrig  op  til 
raris's  Bredegrad,  og  den  skal  ogsaa  være  vild  i  Delgien.  I  den  Del  af  Gebetet,  som  ind- 
tager et  Bælle  paa  Bjergene  i  Middelhavslandene,  komme  flere  Arter  til  af  de  lappetbladede 
Eges  Gruppe,  saaledes  Q.  Farnetto  i  Calabrien  og  Q.  Cedrorum,  Haas,  ndcanica,  inacran- 
thera  og  Sypirensis  i  Lilleasien. 

Det  synes  at  være  almindelig  erkjendt,  at  Bogen  i  Danmark  og  navnlig  paa  de 
danske  Øer  med  deres  humusrige,  kalkholdige  og  sandblandede  Lerbund,  med  deres  milde 
Vinter  og  jævnt  fordelte  Fugtighed  finder  de  gunstigste  Betingelser  for  sin  Udvikling 
og  her  har  sit  egentlige  Hjem.  Herfra  er  Bøgen  udbredt  mod  Nord  over  den  syd- 
lige Del  af  Sverrig,  gaaer  paa  den  vestlige  Side  af  Landet  til  59°  og  paa  østsiden  til 
57°,  hvorimod  den  savnes  baade  paa  Øland  og  Gotland.  I  Norge  har  Bogen  kun  en  ringe 
Udbredning  og  danner  kun  paa  tre  Steder  Skove,  nemlig  ved  Laurvig,  Arendal  og  ved 
Hosanger,  Nord  for  Bergen  (60°  37').  Den  opnaaer  dog  endnu  i  Norge  en  anselig  Størrelse 
(Høide  af  80  Fod  og  Slammen  8—9  Fod  i  Tværmaal)  og  gaaer  op  paa  Bjergene  til  800  Fod. 
Mod  Øst  sænker  Bøgens  Nordgrændse  sig  meget  betydeligt,  og  den  falder  her  sammen  med 
Varmelinien  -=-  3°  U.  for  Januar  eller  en  Linie,  som  fra  den  preussiske  Kyst  omtrent 
midt  imellem  Danzig  og  Kønigsberg,  drages  gjennem  Polen,  Volhynien,  Podolien  til  Sorte- 
havets Kyst  midt  imellem  Dniester  og  Bug  og  herfra  gaaer  midt  gjennem  Krim  og  følger 
den  4 ode  Bredegrad  til  det  kaspiske  Hav.  Den  har  altsaa  en  nordostlig  Polargrændse.  I 
England  er  Bøgen  ikke  saa  almindelig  som  Egen,  gaaer  kun  op  til  55—56°  og  er  ikke 
vildtvoxende  i  Skotland,  ja  efter  et  Sted  hos  Cæsar  (»Materia  cujusque  generis,  ut  in 
Gallia,  est  præter  fagum  et  abietem«  etc.)  at  domme,  synes  Bøgen  ogsaa  i  England  at  høre 
til  de  indvandrede  Træer.  Kun  i  Omegnen  af  London  og  i  nogle  vestlige  Distrikter  findes 
større  Bevoxninger  (Henfrey).  1  Nordtydskland,  Belgien  og  Frankrig  er  Bøgen  et  herskende 
Skovtræ  paa  Sletterne  og  de  lavere  Bakkeskraaninger.  Paa  Harzen  gaaer  Bøgen  op  til 
1800 — 2000  Fod  (Bot.  Zeit.  S.  849),  og  paa  Sudeterne  danner  den  udstrakte  rene  Bevox- 
ninger mellem  1500  og  2000  Fod.  Paa  Thiiringerwald  gaaer  Bøgen  til  2300  Fod  og 
som  Busk  til  2600  Fod  (Bot.  Zeit.  9.  63);  paa  Riesengebirge  til  3600  Fod.  Paa  de  bay- 
riske Alper  gaaer  Bøgen  til  4370  Fod,  altsaa  2000  Fod  høiere  end  Egen  (Sendtner).  ( 
Jurakjæden  er  Bøgen  især  udbredt  paa  den  østlige  Heldning  og  indtager  her  et  Bælte 
mellem  3500  og  4500  Fod,  i  den  øverste  Del  dog  kun  som  Busk.  Paa  Frankrigs  Central- 
plateau dannes  Skovene  fornemmelig  af  Ædelgran,  og  Bugen  forekommer  kun  hist  og  her 
indblandet.  Paa  Bjerget  Ventoux  i  Provence  indtager  Bogen  et  bredt  Bælte  fra  2760  til 
4130  Fod  paa  Nordsiden,  medens  den  paa  Sydsiden,  hvor  den  paa  Grund  af  det  tørre  Klima 
kun  har  en  ringe  Udbredning,  naaer  op  til  benved  5000  Fod.  Paa  Pyrenæerne  danner 
Bøgen  paa  flere  Steder  udstrakte  Skove    og   stiger  op   lil  3500— iOOO  Fod    (ifølge  Spruce 


410  80 

ciuloii  lil  over  5000  Fod).  Hvad  Ungens  l'dbredninfr  i  osllig  Retning  paa  de  tilsvarende 
Krr-de;; rader  angaat-r,  da  danner  den  i  rorLindtise  med  Avnbog,  Ædelgran  og  Birk  Skove 
indtil  rn  Il»iidc  af  2500  Fod  paa  Bjergene  omkring  Wiener-Bækkenet  (Regensb.  Flora  1852. 
450).  Paa  Pilis-Vcrtes  Bjergene  i  Ungarn  er  Bogen  udbredt  fra  GOO  Fod  (paa  Nordsiden 
og  fra  900  Fod  (paa  Sydsiden)  indtil  Toppen  (2000  Fod),  og  den  er  ber  imod  Sædvane 
almindeligere  paa  Tracbjt-  end  paa  Kalkbjergene.  I  Bosnien  danner  Bøgen  Skove  i  For- 
bindelse med  Pinus  Laricio  og  P.  syhestris  mellem  3000  og  4000  Fod.  I  Galizien  har 
Begcn  en  meget  almindelig  Udbredoing,  deis  i  rene  Bevoxninger,  dels  blandet  med  Ædel- 
gran og  Rødgran,  navnlig  paa  den  nordlige  Skraaning  af  Karpatherne  danner  Bøgen  ud- 
strakte Skove  og  stiger  paa  Talra  op  til  3800  Fod.  Paa  de  til  Valiakiet  grændsende  Dele 
af  Karpatherne  gaaer  Bugen  op  lil  4150  Fod.  I  Skovene  paa  Sydsiden  af  Krim  spiller 
Bogen  en  underordnet  Bolle.  Paa  Kaukasus  derimod  horer  Bogen  lil  de  herskende  Triner 
i  Skovene  mellem  1800-4200  Fod  og  paa  Elbrus  mellem  2400— 6000  Fod.  Bogen  danner 
i  den  nordlige  Del  af  Schweiz,  der  beslaaer  af  Molassc,  Kalk  og  Skifer,  Hovedbestand- 
delen af  Løvskovene,  men  forsvinder  næsten  ganske  paa  de  af  krystallinske  Bjergarter  dan- 
nede Cenlralalper,  mangler  i  Oberbiinden,  paa  St.  Gothard  og  i  Obernwallis ,  medens  den 
igjen  optræder  i  større  Bevoxninger  i  Unterwallis.  Paa  Alpernes  sy.lligc  Affald  findes  don 
navnlig  i  Kanton  Tessin.  I  den  nordlige  Del  af  Schweiz  gaaer  den  sædvanlig  op  til  4250 
Fod,  men  dens  øvre  Grændse  er  meget  afliængig  af  Bjergskraaniugernes  Retning  mod  Solen; 
paa  sydlige  Skraaninger  gaair  den  til  4550  Fod,  paa  vestlige  og  ostlige  til  4270  Fod  og 
paa  nordlige  til  3900  Fod,  saa  at  der  er  en  Forskjel  af  650  Fod  mellem  de  sydlige  og 
nordlige  lleldninger.  I  Kantou  Tessin  erstattes  den  i  det  lavere  Bælte  af  Kastanien  og 
voxer  her  kun  mellem  3850  og  4660  Fod  (11  o  er:  Beilrage  zur  Pfianzengeograpbie  i  Mil- 
Ibeil.  aus  dem  t;ebiete  Ihcor.  Frdkunde,  I,  3).  —  Hvad  Bøgens  Udbredning  Syd  for  Alperne 
aagaaer*),  da  hører  den  til  Italiens  almindeligste  Bjergtræer,  men  mangler  altid  i  Lavlandet. 
Paa  Alpernes  Sydside  forekommer  Bogen  mellem  2000  og  5000  Fod  (hist  og  her  til  5500 
Fod).  Paa  Apenninerne  liæver  Bogens  Bælte  sig  gradvis  mod  Syd  fra  2500—5500  Fod  til 
3000— GOOO  Fod  og  i  de  sydligste  Dele  til  3500—6500  Fod.  Medens  Bugen  paa  Alperne 
ofte  voxer  i  Selskab  med  Naaletræer,  danner  den  paa  Apenninerne  sædvanlig  rene  Bevox- 
ninger eller  er  i  den  nedre  Del  a(  Bu'llel  blandet  med  Kastanien.  Omtrent  fra  4000  Fod 
bliver  Bøgen  lav  og  nedliggende.  Paa  Corsica  ligger  der  ifolge  Link  (Bol.  Zeit.  6.  669) 
oven  over  l'yrrebæltet  (Pinus  Laricio)  et  Bælte  af  Bøg,  bestaaende  af  Træer,  der  have  lige 
saa  .inselJK  Væxl  som  Bogen  |)aa  Nordtydsklands  Sletler.  I  Spanien  forekommer  Bogen  i 
den   nordlige  Del    mellem    1500  og  4.500  Fod,    men   kun    hist   og   her  i   den   centrale   Del 


*y  Schouw:   Uc  ^rnuruniiki'   uft   liistfiriskc  rnrhnlil ,    s ilt  itiiliciiski'  Tia-cr   ;if  Kjicfiimilicii    fnitiliNilp 

(Vid.  Suliik    .skilfl,  U  II.   I   liil    l!i|. 


81  411 

(Willkomm).      Syd  for  Balkankjæden  har  Bøgen   en   temmelig  stor  Udbrednlng  mellem  1200 
og  2500  Fod;  i  Grækenland  forekommer  den  kun  paa  Olympen  og  Pindus. 

Seer  man  hen  til  de  ydre  Betingelser,  som  bestemme  Bogens  Udbredning  i  hori- 
zontal  og  vertical  Retning,  da  viser  det  sig,  at  den  er  et  overmaade  fordringsfuldt  Træ. 
De  Krav,  den  stiller  til  Jordbunden,  Varmen,  Lyset,  Fugtigheden  o.  s.  v.,  ere  temmelig  nøie 
kjendte  og  skulle  her  angives.  At  Bøgen  har  Forkjærlighed  for  Kalkbund  nbaa  ansees  for 
utvivlsomt.  Det  bestyrkes  ved  Erfaringer  ikke  blot  fra  Danmark*),  men  ogsaa  fra  andre 
Lande.  Hos  os  opnaaer  Bøgen  sin  største  Fuldkommenhed  paa  sandblandet  og  kalkholdig 
Ler,  og  »det  er  en  Kjendsgjerniag,  at  hvor  Kalken  eller  rettere  Kridjlagene  komme  op  til 
Overfladen  og  ere  skovdækkede ,  der  fremtræder  en  Bøgeskov,  som  udmærker  sig  ved  sin 
frodige  Væxt,  sine  Stammers  Skjønhed  og  sin  Renhed  for  andre  Træarter«  (Vaupell). 
Den  er  imidlertid  langt  fra  at  være  bunden  til  Kalk,  som  saa  mange  have  ment.  Naar 
Bøgen  saaledes  i  det  hele  er  sjelden  paa  de  bøhmisk-måhriske  Bjerge,  og  naar  Bøge- 
bæltet er  meget  svagt  udviklet  i  Centralalperne,  der  bestaa  af  Granit,  men  derimod  indtager 
betydelige  Strækninger  paa  de  af  Kalk  dannede  ydre  Alpekjæder,  har  man  troet  at  finde 
Grunden  hertil  i  de  geognostiske  Forhold;  men  ligesom  her  i  Landet  Bogeskov  forekommer 
paa  RuUestenssand  (Rudeskov,  Gribskov,  Silkeborgskov),  saaledes  er  det  bekjendt,  at  den 
paa  Schwarzwald  har  en  stor  Udbredning  paa  Granit  og  Sandsten ,  og  at  den  i  Schweiz 
voxer  paa  Urbjerg  i  Oberhaslitdalen,  men  derimod  savnes  paa  Kalkbund  i  Kanderdalen 
(Bot.  Zeit.  1843.  430),  og  det  er  ovenfor  bemærket,  at  et  lignende  Forhold  gjør  sig  gjæl- 
dende  paa  Pilis-Vértes  Bjergene  i  Ungarn.  Væsentlig  Indflydelse  synes  Bundens  meka- 
niske Forhold  at  udøve  paa  Bøgen.  Den  fine  bindende  Ler,  som  afgiver  de  gunstigste 
Betingelser  for  Eg,  Ask,  El  og  Avnbøg  og  for  Agerbruget,  kan  Bøgen  ikke  taale  og  vistnok 
væsentlig  fordi  Vandet  her  samler  sig  paa  Overfladen;  thi  Bøgen  skyer  al  fugtig  Bund. 
Dette  fremgaaer,  saaledes  som  Vaupell  har  vist,  paa  flere  Steder  her  i  Landet  af  Bøgens 
Forhold  til  Egen.  Medens  nemlig  Bøgen  overalt,  hvor  der  er  mere  tør  Bund,  har  fortrængt 
Egen,  har  denne  paa  den  fugtige  Jordbund  i  Sydsjælland  og  paa  Laaland  kunnet  hævde  sin 
Overlegenhed  (Vaupell  1.  c.  p.  225).  Hvad  Bøgens  Varmebehov  angaaer,  har  De  Gandolle**) 
vist,  at  den  maa  have  en  Varmesura,  som  ikke  er  mindre  end  2550°  R.  og  ikke  større 
end  4500°  R.,  og  fremdeles  maa  Middeltemperaturen  af  Januar  være  over  -f-  4°.  Medens 
saaledes  Bøgens  Nordgrændse  i  Norge  bestemmes  ved  en  Varmesum,  som  er  mindre  end 
2550°,  bliver  dens  Sydgrændse  i  Sydfrankrigs  Lavland  betinget  af  en  Varmesum,  som  over- 
stiger 4500°;  men  mod  Øst  er  det  Fasllandsklimaets  Januarkulde,  som  holder  Bøgen  borte 
fra    Rusland,    og    dens    Østgrændse    falder    sammen    med    Varmehnien    -f-  3°    for    Januar. 


*)  Vaupell:  De  danske  Skove. 
**)  Géographie  botanique  raisonnée. 

Vidensk.    Selsk.    Skr,    5  Bække,   naiurvidensk.   og   malhcm.    Må      9  Bd.     VI. 


412  82 

Anderledes  stiller  Forlioldcl  sig  imidlertid  med  Jlcnsyn  til  Bugens  Rpgrændsning  i  verlical 
Retning,  paa  lijcrgcnc.  Iler  har  det  visl  sig,  al  Itogen  kan  hjælpe  sig  med  en  Varmesum 
af  1043°  —  saaledes  paa  Ælna  —  og  med  en  Middeltemperatur  af  -r-  7°  for  Januar  — 
saaledes  paa  Alperne.  Dette  grunder  sig  maaske  dels  paa,  at  en  større  Lysmængde  i  den 
lettere  og  klarere  Luft  paa  de  storre  Iljerglioider  erstatter  Varmen,  og  dels  paa,  at  Kuldc- 
Exlremerne  her  ikke  ere  saa  hoie,  medens  tillige  et  tættere  Snedække  beskytter  de  unge 
Planler.  —  Dogen  horer  til  de  meget  skyggetaalcnde  Træer,  og  det  er  navnlig  denne  Side 
af  dens  Forhold  til  Lyset,  der,  som  Meyers  og  Vaupells  Undersøgelser  have  vist,  især  er 
af  stor  Betydning  med  Hensyn  til  dens  Udbredning.  Bøgeopvæxlen  trives  nemlig  intetsteds 
bedre  end  under  Egene,  og  Bøgene  ere  ogsaa,  saa  længe  de  holde  sig  som  Underskov,  til 
Gavn  for  Egene,  da  deres  alTaJdne  Blade  forsyne  Bunden  med  en  kraftig  Næring;  men  om- 
sider naar  Bogene  blive  saa  hoie,  at  deres  Grene  rage  ind  imellem  Egegrenene,  vilde  disse, 
overskyggede  af  den  tidligere  udspringende  Bøgs  tælle  Løv,  af  Mangel  paa  Lys  ikke  være 
istand  til  al  udfolde  deres  Knopper,  og  saaledes  vil  eflerhaanden  Gren  paa  Gren  dræbes, 
og  hele  Træel  tilsidst  gaa  ud.  —  Bøgen  taaler  hverken  el  meget  tort  eller  el  meget  fugtigt 
Klima.  Del  synes  saaledes  at  være  en  for  stor  Fugtighed  i  Forbindelse  mud  en  for  ringe 
Sommervarme,  som  bestemmer  Grændsen  for  Bøgens  Udbredning  i  Skotland,  og  paa  den 
Del  af  Jurakjædens  vestlige  Skraaning,  hvor  der  hersker  et  meget  fugtigt  Klima,  mangler 
Bøgen,  og  rige  Græsgange  afvexie  med  herlige  Ædelgranskove,  medens  den  derimod  paa 
den  tørrere  osllige  Ileldning  danner  et  bredt  Bælte  i  en  Høide  af  .3900—4500  Fod  og 
lavere  nede  viser  sig  overalt  paa  de  mod  SO  vendende  Skraaninger,  medens  Rodgranen 
indtager  dem,  som  vende  mod  NV.  Ligeledes  synes  i  Vogeserne  en  lille,  ved  Rydning 
foraarsaget,  Formindskning  i  Fugtigheden  at  være  Grunden  til,  al  Bogen  her  udbreder  sig 
paa  Ædelgranens  Bekostning*).  —  Andre  Steder  er  del  Mangel  paa  fornøden  Fugtighed, 
som  har  forhindret  Bøgens  Udbredning,  saaledes  navnlig  i  det  russiske  Steppegebét.  Det 
er  dog  ikke  alene  Regnmængden,  som  her  kommer  i  Betragtning,  men  ogsaa  Aarstiden, 
naar  den  falder.  Bogen,  hvis  Rødder  brede  sig  langs  Overfladen,  kan  nemlig  ikke  undvære 
Regn  om  Sommeren,  og  De  Candolle  har  vist,  al  den  paa  Steder,  hvor  Sommervarmen 
er  18 — 20°  R.,  maa  have  7  Regndage  og,  hvor  den  er  22—23°,  8  Regndage. 

Sommer-Egen  (Quercus pedunculata)  er  et  nøisomt  Træ  i  Sammenligning  med  Bogen. 
Den  vrager  ingen  Jordbund,  naar  denne  kun  har  tilbørlig  Fugtighed,  og  den  er  mindre 
afliængig  af  de  ovre  Jordlags  Fugtighedstilsland  end  Bogen.  Gaa  vi  i  vor  Betragtning  af 
Egens  Udbredning  ud  fra  Danmark,  da  forekommer  den  her  i  rene  Bevoxninger  navnlig  i 
dcD  sydlige  Del  af  Sjælland   og  paa  Laaland.      »I  de  derværende  naturlige  Egeskove  er  der 


•)  P.  E.  MOIIcr:  Om  Ædelgiancns  l'orckoinst   1   nogle  franske  .Siiovc   (Tiilsskiifl  for  popul.  I'rciiisl.  af 
Naturv.  1871). 


63  413 

store  Afstande  mellem  Træerne,  og  Jordbunden  er  i  Regelen  dækket  af  Underskov,  især  af 
Hassel  og  Hvidtjorn«  (Vaupell).  I  den  største  Del  af  Landet  forekommer  Egen  indblandet 
i  Bøgeskoven,  sædvanlig  som  Levninger  af  de  store  Bevoxnioger,  der  tidligere  have  dækket 
Laudet,  men  som  Menneskene  og  Bøgen  have  kappedes  om  at  fortrænge.  Paa  hele  den 
jydske  Riillestenssand-Ryg  forekommer  der  smaa  Egeskove,  og  paa  de  af  Hedefladerne  om- 
givne Bakkeøer  staa  Egekrat  (»Purkrat«),  Levninger  af  fordums  Egeskove  (Vaupell  1.  c).  — 
I  Sverrig  er  Egen  udbredt  til  Dalelv  (61°),  men  dens  Nordgrændse  sænker  sig,  ganske  mod- 
sat Bøgens,  mod  Vest  og  ligger  her  paa  60°  (Andersson:  Aper^u  etc.  p.  25).  Længere 
mod  Øst  forekommer  Egen  paa  Øland,  Gotland,  i  den  sydlige  Del  af  Finland  (61°)  og  i 
Rusland  Syd  for  det  Høidedrag,  som  fra  Waldai-Bjergene  fortsætter  sig  mod  Øst  mellem 
Wologda  og  Jaroslaw,  og  har  sin  Østgrændse  ved  Wiatka  (58°).  Den  voxer  her  indblandet 
i  Skove,  som  dannes  af  Birk,  Esp,  Ælm,  Ask,  Lind  o.  fl.  Sydgrændsen  for  Egens  Udbred- 
ning  i  Rusland  dannes  af  Steppen;  dog  forekommer  den  hist  og  her  i  Floddalene  i  Steppe- 
gebetet,  men  mest  som  Busk  (Trautvetter:  Pflanzeugeogr.  Verhiiltn.  des  eur.  Russiands). 
I  Norge  gaaer  Egen  i  de  østlige  Distrikter  til  61°,  men  i  de  vestlige  til  63°  (Thingvold  i 
Romsdalen).  I  de  sydlige  Dele  af  Landet  gaaer  den  op  til  1000  Fod  paa  Bjergene.  Den 
opnaaer  vel  ikke  i  Norge  saa  anselig  en  Størrelse  som  i  Danmark,  men  ved  Horten 
(59°  25')  forekomme  dog  Ege,  som  have  20  Fod  i  Omfang  (Schiibeler).  I  de  Levninger, 
som  i  England  ere  tilbage  af  de  store  Skove,  som  i  tidligere  Tider  dækkede  Landet,  hører 
Egen  til  de  mest  karakteristiske  Træer  (Henfrey).  Den  gaaer  i  Skotland  til  58°.  —  Fra 
den  østeuropæiske  Slette  er  Egen  udbredt  i  Lavlandet  over  Polen,  Nordtydskland ,  Holland, 
Belgien  og  den  nordlige  Del  af  Frankrig.  Paa  Bjergene  i  Nordtydskland  stiger  den  op  til 
1500  Fod,  og  i  Sydtydskland  gaaer  den  sjelden  over  2000  Fod.  I  de  bayerske  Alper  gaaer 
Egen  høiere  op  paa  Bikjæderne,  nemlig  til  2900  Fod,  end  paa  Hovedkjæden,  hvor  den 
kun  naaer  op  til  2000 — 2500  Fod  (Sendtner).  Paa  Jurakjæden  bestaaer  Skovene  ved 
Foden  af  den  vestlige  Skraaning  af  Ege  i  Forbindelse  med  Avnbøg  og  Kastanie.  I  en 
Høide  af  1800 — 2000  Fod  indtager  Egen  de  mod  Nord  vendende  Skraaninger,  men  Bøgen 
de,  som  vende  mod  Syd  (Miiller).  Paa  Frankrigs  Centralplateau  begynder  Q.  i^edunculata 
at  afløses  af  Q.  pubescens  (Lecoque).  Ved  den  vestlige  Fod  af  Pyrenæerne  optræder 
Sommer-Egen  i  en  egen  fra  vore  Haver  velbekjendt  Varietet  {Q.  fastigiata  Lam.,  Q.  pyra- 
midalis  Hort.),  udmærket  ved  sin  om  Cypressen  og  den  italienske  Poppel  mindende  Krone. 
I  den  nordlige  Del  af  Spanien  danner  Egen  hist  og  her  ret  anselige  Skove  (Willkomm). 
—  I  Schweiz  spiller  Egen  en  meget  underordnet  Rolle  (Heer),  og  den  gaaer  ifølge  Mohl 
ligesom  i  Bayern  høiere  op  paa  Bikjæderne  (til  3380  Fod)  end  paa  Hovedkjæderne  (til  2460 
Fod).  —  I  Italien  optræder  Sommer-Egen  i  mange  Former,  Q.  Thomasii  Ten.  med  meget 
store  Frugter,  Q.  Apennina  med  underneden  filtede  Blade  o.  n.  fl.,  der  af  Forfatterne  uden 
Grund  ere  blevne  opstillede  som  egne  Arter,  og  den  spiller  i  Forbindelse  med  nærstaaende 

52* 


414  84 

Arier  {Q.  seist'liflora,  pubescens,  Farnetto)  en  meget  viglif;  Rolle  som  skovdannende  Træ 
fornemmelig  pna  de  afsondrede  lljergsyslenier,  som  ligge  Vest  for  Apenninerne,  især  hvor 
de  danne  plateauaglige  Strækninger  (Schouw).  Paa  Alpernes  sydlige  AfTald  forekommer 
Sommer-Egen  i  Kastaniens  og  i  den  nedre  Del  af  Bogens  Bælte,  til  3000 — 3500  Fod.  I 
Apenninerne  stiger  den  sjelden  til  større  Eleide;  kun  i  de  sydligste  f>gne  til  3500— 3G00 
Fod  og  paa  Ætna  til  5000  Fod.  I  Oslerrig,  navnlig  i  hele  Ungarns  Lavland,  horer  Egen 
til  de  herskende  Træer,  danner  mange  Steder  rene  Uevoxninger  og  opnaaer  navnlig  paa  det 
tertiære  Bakkeland  en  anselig  Størrelse;  den  gaaer  sjelden  op  over  2000  Fod  (Pokorny). 
Uer  voxe  almindelig  i  Forbindelse  med  Sommer- Egen  Q.  seasilifiora,  pubescens  og  Q.  con- 
ferta  (især  almindelig  i  Serbien),  hvis  Frugter  næsten  ere  lige  saa  velsmagende  som  Ka- 
staniens (Neilre  ich).  Desuden  angives  herfra  <3._^/?/;en«?w/a  (Hol.  Zeit.  1869,  p.  530),  slrigosa 
NVierzb.,  fructipendula  HK.,  menesiensis  Kil.,  spicata  Kit.,  verlesiensis  Kit,,  cuneata  Kit., 
Former,  der  neppe  kunne  hævde  deres  Arlbereltigelse.  1  Galizien  ere  baade  Sommer-  og 
Vinter-Egen  udbredte  over  hele  Landet,  paa  Sletten  og  de  lavere  Bjergskraaninger,  dels 
indblandede,  dels  i  smaa  rene  Bevoxninger  (Uerbich).  I  Bosnien  ere  Egeskove  almindelige 
mellem  1800  og  3000  Fod  (Sendtner).  I  Banalet,  Serbien  og  Vallakiet  indlage  Egene 
store  Strækninger  langs  med  Donauen ,  men  i  Regelen  kun  som  Huske.  I  Tyrkiet  voxer 
Sommer-Egen  mellem  1200  og  4000  Fod  (Grisebach).  I  Grækenland  spille  Egene  af 
denne  Gruppe  samme  Bolle  som  i  Italien;  forekomme  indblandede  eller  i  smaa  Grupper 
over  hele  Landet  indtil  en  Heide  af  3000  Fod.  Kun  sjelden  danne  de  større  rene  Bevox- 
ninger, som  i  Arkadien,  Elis,  Akarnanien,  i  Dele  af  Phtiotis  og  paa  Eubøa  (Heldreich). 
Ogsaa  i  Lilleasien  have  de  lappetbladede  Ege  en  stor  Udbredning  og  slige  hist  og  her  op 
til  5000 — GOOO  Fod.  Q.  pedunculata  optræder  her  i  særegne  Former  (^,).  .4n«eneaca  Kolschy, 
var.  petiolaris]  og  her  forekommer  en  meget  nærslaaende  Art  {Q.  Haas).  Ogsaa  Q.  sesst- 
liflora  viser  sig  her  i  egne  Skikkelser  (Q.  pseudotscharukensis  Kolschy,  Q.  Dshorochensis 
C.  Koch)  og  ligeledes  Q.  pubescens  (Q.  brevifolia  Kolschy),  og  her  komme  egne  Arter  til 
(Q,  vulcanica,  Q.  Cedrorum).  Paa  Kaukasus  voxe  Q.  pedunculata,  pubescens  og  sessiliflora 
indtil  en  Heide  af  2400  Fod,  og  sidstnævnte  stiger  tilligemed  Q.  macranthera  i  Provindseo 
Talusch  op  til  600O  Fod. 

Vinter-Egen  [Q.  sessiliflora)  synes  al  have  sit  egentlige  Hjem  i  Tydskland*). 
I  Lavlandet  forekommer  den  blandet  med  Sommer-Egen,  men  denne  er  dog  her  saa  over- 
veiende,  al  den  udgjor  "/lo  af  Egeskoven  (Har  ti  g);  men  jo  heiere  man  sliger,  desto  mere 
vil  man  Onde,  at  Vinter-Egen  træder  i  Sommer-Egens  Sled,  og  i  Nord-  og  Mellemtydskland 
gaaer  den  4 — 500  Fod,  i  Sydtydskland  COO— 1000  Fod  heiere   op   jiaa  Bjergene   end  sidst- 

*)  Den  har  lier  ogsaa  mange  Navne:    Ucutsclic  EIchc,   SIcinelclie,  NVintcrclclic,   Uergelclic,   Sputclclic, 
Wclsclche,  Trufelchc. 


85  415 

nævnte.  Delte  staaer  i  omvendt  Forhold  til  dens  Udbredning  mod  Nord,  da  den  i  Sverrig, 
hvor  den  er  sjelden,  kun  gaaer  til  58*/2°  og  i  Norge  er  indskrænitet  til  Omegnen  af  den 
sydligste  Kyst*).  I  Danmark  forekommer  den  kun  paa  Bornholrii,  hvor  den  er  hyppigere 
end  Sommer-Egen,  og  i  Jylland  paa  Himmelbjerget  og  ved  Silkeborg.  For  de  andre  Egnes 
Vedkommende  er  Vinler-Egens  Udbredning  omtalt  i  det  Foregaaende.  Hertil  skal  endnu 
kun  føies,  at  den  i  Spanien  omtrent  er  ligesaa  almindelig  som  Q.  pubescens,  der  her  op- 
træder under  mange  Former  {Q.  Htspanica  Willk.,  Q.  Cerriotdes  Willk.),  og  begge  fore- 
komme de  indblandede  i  Skoven,  navnlig  i  de  samme  Egne,  hvor  Sommer-Egen  voxer 
(Willkonim).  Mærkeligt  er  det,  at  Vinter-Egen  ganske  mangler  i  de  bayerske  Alper, 
medens  den  i  Tyrol  stiger  op  til  4300  Fod  (S  en  diner). 

Vi  gaa  nu  over  til  at  tage  i  Betragtning  den  Rolle,  som  Cupulifererne  spille  i  For- 
hold til  andre,  navnlig  træagtige  Planter  i  de  forskjellige  Dele  af  dette  Gebet. 

Den  østeuropæiske  Slette  eller  det  europæiske  Rusland  er  træløs  baade  i  sin  nord- 
ligste og  sydligste  Del.  Trægrændsen  mod  Nord  kan  ifølge  Schrenks  Undersøgelser**) 
belegnes  ved  en  Linie,  som  drages  mellem  67°  ved  Hvidehavet  og  til  64°  ved  Ural.  Kun 
paa  Halvøen  Kola  gaaer  Trægrændsen  næsten  lige  lil  Ishavet;  den  nordostlige  Del  af  Rus- 
land derimod.  Samojedernes  Land,  hører  til  det  arklisk-alpine  Rige  eller,  som  det  sædvan- 
lig kaldes,  Tundrernes  Dælte.  Blandt  de  i  Tundrerne  herskende  Planter  skulle  udhæves: 
Dværgbirk,  Pile  [Salix  ariuscula,  Lapponum,  depressa},  Eriophorum  og  Polytrichum.  Ligesom 
paa  den  ene  Side  Skovene  i  Floddalene  rykke  langt  op  i  Tundrernes  Bælte  (til  67*/2°),  saa- 
ledes  findes  paa  den  anden  Side  ofte  større  Partier  af  Tundrerne  indenfor  Skovbæltet  eller 
Grændsen  er,  som  man  maatte  vente  det,  ikke  skarp  mellem  Skovens  og  Tundrernes 
Bælte***).  Det  er  i  Rusland  ikke  som  i  Skandinavien  Fyr  og  Birk,  der  betegne  Skov- 
grændsen,  men  Gran  [Picea  obovata).  —  Medens  del  i  Nordrusland  er  Kulden,  er  det  derimod 
i  Sydrusland  Tørken,  som  betinger  Trælosheden.  Nordgrændsen  for  Steppegebetetet  an- 
gives ved  en  Linie,  som  fra  Sysran  ved  Wolga  (paa  53°)  drages  mod  Nordost  til  Sergiewsk 
og  mod  Sydvest   lil  Petrowsk   og   herfra  til  det  Sted,   hvor  Desna  falder  i  Dniepert).      Paa 


*)  Den  kaldes  i  Norge  paa  Grund  af  Vedets  Farve  Rod-Eg  i  Modsætning  til  Sommer-Egen ,  der  hedder 
Blaa-Eg  eller  Bly-Eg. 
**)  Schrenk:  Reise  nach  dem  Nordosten  des  europæischen  Russiands  18'iS.  —  Blasius:  Reise  ini 
europæiscbeu  Russiand.  Th.  1 — 2.  1844.  —  Ruprecht:  Beitriige  zur  Pflanzenkunde  des  Russ. 
Reiches  1850.  —  Trautwetter:  Die  pflanzengeogr.  Verhåltnisse  des  europiiischen  Russiands  ISIJO. 
***)  Schrenk  fandt  de  hoieste  Punkler  af  Ural  (c.  -1000  Fod)  paa  6S°  endnu  snefri.  llral  danner  i  sin 
nordligste  Del,  bøiende  mod  Vest,  et  vildt,  overalt  med  Rullesten  dækket  lavt  plantelost  Hoidcdrag, 
hvis  hoieste  Punkt  er  henved  1500  Fod,  men  ophorer  ikke  her,  som  man  tidligere  har  troet,  ganske. 

t)  Dog  findes  der  i  Ukraine  store  skovbevoxede  Strækninger.  Skovene  bestaa  af  Eg,  Lind,  Poppel, 
Ahorn,  især  Acer  Tataricum,  og  Ask.  1  disse  skyggefulde,  fugUge  Skove  udvikles  en  overordentlig 
Rigdom  paa  Svampe;  mange  Mennesker  leve  om  Sommeren  og  Eftcraarel  fornemmelig  af  Svampe, 
og  torrede  Svampe  forsendes  herfra  for  betydelige  Summer  (Blasius:    Reise,  V.  2,  p.  212—13). 


416  86 

Krim  paaer  Slpppcn  lil  Midlen  af  Øen.  Spredte  Sleppepartier  forekomme  nordligere,  saa- 
ledcs  vi'd  Sarank.  Ligesom  Skoven  forlsæller  sig  in<l  i  Timilrcrne  ianfjs  mod  Floderne, 
saaledes  finder  det  samme  Sled  i  Stepperne,  og  i  fuglige  halslrog  findes  smaa  Skovparlier, 
dannede  ar liirk,  El,  Lind  og  buskformige  Ege.  Den  for  Stepperne  karakteristiske  Planle- 
væxt  laber  sig  forsi  ganske  gradvis  ind  i  Tyrkiet.  Saaledes  har  Planlevæxten  i  Omegnen 
af  Konstanllnopei  ifolge  Grisebach*)  Steppckarakler  og  ligeledes  ved  Kyslerne  af  Mar- 
niorhavel,  ja  eiuinii  ved  Vardars  Delta,  hvor  slore  Stra'kninger  ere  overvoxede  med  Tamarix 
Oallica  og  Græsser.  Ligeledes  dække  buskformige  Kge  (Q. /ledunculata  O'^  pubescens)  store 
Strækninger  i  Rumelien,  Serbien  og  Banalet,  i.sær  langs  med  Donau,  og  Phragmites  com- 
munis,  der,  som  det  synes,  optræder  i  Wolgas  og  Donaus  Delta  i  større  Masse  end  nogel 
andet  Sled  paa  Jorden,  gjor  sig  paa  lignende  Maade  fijældcnde  ind  igjennem  Ungarn. 
Mellem  Sydgrændsen  for  Tundrerne  og  Nordgrændsen  for  Stepperne  ligger  lUislands  slore 
Skovbælte.  Dette  deles  ved  det  Floidedrag,  som  fra  Waldai-Ujergene  forlsæller  sig  mod 
Øst  mellem  NVologda  og  Jaroslaw  og  danner  Vandskjellel  mellem  Dwiiia  og  Wolga,  i  et 
nordligt  Parti,  hvor  Naaletræerne  ere  herskende,  og  el  sydligt,  hvor  Eg,  Lind,  Bævreasp, 
Avnbog  og  andre  Løvtræer  for  en  væsentlig  Del  indlage  Naaletræernes  Pl;ids  eller  ganske 
have  fortrængt  disse**).  Det  nordlige  Parti  af  Skovbællet  deles  atler  i  en  osllig  Del,  hvor 
de  sibiriske  Naaletræer  ere  herskende,  og  en  vestlig,  der  udelukkende  indtages  af  europæiske 
Arter.  Del  er  nemlig  et  mærkeligt  Forhold  i  Fordelingen  af  Planterne  her,  at  Uralkjæden 
ikke,  som  man  tidligere  har  ment,  danner  et  Grændscskjæl  mellem  den  sibiriske  og  euro- 
pæiske Flora,  men  Grændsen  betegnes  for  Træernes  Vedkommende  ved  en  Linie,  som  fra 
Onegaens  Munding  drages  over  Søerne  Latscha  og  Kubinskoi  mod  Syd  til  Wolga***).  — 
Det  er  Rødgran  (Picea  excelsa)  og  Fyr  (Pinus  sylvestris),  som  danne  Hovedbestanddelen  af  de 
umaadelige  Skove,  der  fra  den  botniske  og  den  linske  lUigl  til  Hvidehavet  dække  den  største 
Del  af  Landett),  med  Indblanding  af  Birk  og  El  {Alnus  incana).  I  Granskoven  beslaaer  Un- 
derskoven af  Pil  {Halix  arbuscula,  hastata),  Alnaster  fruticosus,  Juniperus  nana;  her  voxe 
Empelrum,  Vacciniuin  Myrtillus,  uliginosum,  Vilis  Idæa  og  Rubus  arcticus.  I  Fyrreskoven 
derimod  er  Bunden  dækket  med  tælle  Tuer  af  Laver,  {Cladonia  rai}giferina,  cornucopioides), 
Slereocaulan  tomentosum,  og  ftlosser  (Polylrichum,  llijpnum,  Dicranum),  og  herimellem  sees 

*)  Wicgniaiins  Archiv,  8  Jahrg.,  2  B.,  1842,  p.  •434  og  438. 
**)  Ifolgv  Ulasius  ligger  ogsaa  lier  Græiidsclinicii   mellem   den   blandede  niisk-nissiskc    og    dcii   heil 

russiske  Uefolkning  (Rcisc,  T.  1,  p.  291). 
•**)  Meyer  liar  dog  i  sin  Wiactka-Flora  vist,  at  dor  er  10  europæiske  Arier,  som  ved  Ural  liaxc  deres 
Østgrændse. 
j)  Tidligere  have  Skovene  indtaget  langt  betydeligere  Strækninger,  i^^n  Strækning  af  60—80  Mile,  som 
paa  Pallas's  Tid  var  helt  overvuxet  med  Skov,  fandt  Ulasius  næsten  triclos  (Rcise,  T.  I,  p.  ISO). 
Vel  oprettede  den  russiske  Ilegjcring  paa  én  Gang  et  Kor.slcorps  pn:i  2.">,000  Miiiid,  men  Odelæggclserne 
bicvc  derved  dog  kun  ufuldkomment  standsede. 


87  417 

Aconitum  septentrionale,  Pæonia  intermedia  og  Arctostaphylos  Uva  Ursi.  Kun  enkelte 
Steder  danner  Birken  (den  hoinordiske  Hirk ,  Betula  glutinosa)  rene  Bevoxninger.  En  sa.i- 
dan  Høiskov  af  Birk  har  noget  ganske  eiendommeligt.  De  hvide  lige  Stammer  staa  saa 
tæt,  at  de  sete  i  nogen  Afstand  ligne  en  Mur;  de  ere  fra  Grunden  af  glatte  og  mangle 
indtil  en  Høide  af  60  Fod  enhver  Grendannelse;  kun  den  øverste  Top  bærer  en  luftig 
Krone,  dannet  af  tynde,  nedhængende  Grene.  Bunden  er  dækket  med  et  blødt  Tæppe  af 
Mosser  og  Laver,  Onaphalium  dioecum  o.  1.  (Blasius,  1,  273).  Overalt  paa  fugtigere 
Steder  blander  sig  Bævreaspen  mellem  Birken  og  frembringer  en  velgjørende  Åfvexling. 
Paa  nogle  Steder,  navnlig  i  Nærheden  af  Floderne,  frembyder  Birkeskoven  ved  indblandede 
Grupper  af  Fyr  og  slørre  Partier  af  Gran  og  Bævreasp  en  malerisk  parklignende  Karakter. 
Lave  kuppelformede  Bakker,  adskilte  ved  ensdannede  kjedelformige  Fordybninger,  ofte  op- 
fyldte med  Søer,  Sumpe  eller  Moser,  karakterisere  denne  Del  af  Rusland,  som  Midden- 
dorff  derfor  sammenligner  med  et  pludselig  stivnet  Hav. 

I  den  østlige  Del  af  Naaletræernes  Gebet  ere  de  gjennem  hele  Sibirien  udbredte 
Arter  endnu  herskende,  nemlig  Picea  obovata,  Abies  Stbiri'ca,  Larix  Ledebourii  og  Pinus 
Cembra.  Af  disse  gaaer  den  førstnævnte  længst  mod  Vest  og  skal  endog  være  funden  ved 
Søen  Kjølmyaure  i  Østfinmarken  (Botan.  Noliser  1857,  175).  I  hele  Naalelræernes  Gebet 
afgiver  Jagt,  Fiskeri  og  Kvægavl  Beboernes  Elovederhverv;  Agerbrug  finder  ikke  Sted  til 
Skovgrændsen,  men  ophører  paa  65*/2°.     Frugltrædyrkning  mangler  næsten  ganske. 

Grændserne  for  Egens  Bælte  ere  tilstrækkelig  betegnede  i  det  Foregaaende.  Paa  Syd- 
grændsen  af  Guvernementet  Jaroslaw  begynde  Egene  —  mest  Sommer-Egen,  sjeldnere  Vinter- 
Egen —  at  vise  sig,  dog  her  fornemmelig  som  Buske  og  især  i  Randen  af  Skove,  som  dannes 
af  Birk  og  Bævreasp.  Endnu  noget  længere  mod  Syd  have  Løvtræerne,  nemlig  foruden 
Egene,  Ælm,  Ask,  Lind*),  El,  Birk  (S.  verrucosa)  med  Underskov  af  Cornus  sangvinea, 
Euonymus  verrucosus^  Salix  viminaiis,  Sambucus  nigra,  næsten  ganske  fortrængt  Naale- 
træerne.  Kun  faa  Steder  Syd  for  Moskau  forekomme  større  Gran-  og  Fyrreskove  saaledes 
ved  Koschesk  Syd  for  Kaluga.  Desuden  er  Landet  her  næsten  overalt  saa  vel  dyrket,  at 
Skovene  have  maattet  give  Plads  for  Marker.  I  den  vestlige  Del  af  Egebæltet,  Lithauen, 
Volhynien,  Podolien,  komme  følgende  Træer  til ,  som  mangle  i  den  østlige :  Carpinus  Be- 
tulus,  Populus  nigra,  P.  alba,  Acer  campestre,  A.  Pseiidoplatanus,  Pijrus  communis,  Hedera 
Eelix,  Taxus  baccata,  og  endnu  vestligere,  nemlig  i  den  nordvestlige  Del  af  Volhynien, 
kommer  Bogen  til. 

Sees  hen  til  den  østlige  Del  af  dette  Bælte,  da  viser  det  sig,  som  man  maatte 
vente,   at  de  nordlige  Træer  her    gaa  langt   længere   mod  Syd.      Guvernementerne  Wiætka 


*)  Linden  (mest  IHlia  parvifolia]  har  en  slor  Udbreilniiii;,  og  af  Basten  forfærdiges  aarlig  14  Millioner 
Maatter. 


418  88 

og  Kasan*),  der  lildcis  linrc  ind  under  llrals  vcsllif.'C  Ilcldning,  cre  s.iaicdes  dxkkodc  med 
umaadelijie  Skove,  som  væscnllif;  beslaa  af  Naalotræer,  nemli;,'  Pinus  sylvesln's,  Abies  Sibe- 
rica  og  sjeldnere  Larix  Ledebourii,  medens  blandt  Løvtræerne  kun  Birken  er  almindelig, 
op  Egen,  Ælmen  {U.campestris  og  effusa),  Bævreaspen,  Graa-Kl  og  Rod-Kl,  Ron,  Hægebær 
kun  forekomme  indblandede.  IVa  den  sydlige  Del  af  L'ral,  som  i  Guvernemenlel  Orenburg 
stra*kker  sig  ned  i  Stcppcgebeti't,  nævner  Meinsbauser**)  folgende  Træer:  Abies  Sibirien, 
Picea  oborata,  Larix  Ledebourii,  Pinus  at/lvestria  (almindelig  og  danner  i  den  sandede 
Steppe  ved  Tobol-Floden  en  Skov  af  betydelig  Udstrækning),  P.  Cembra,  Betula  alba,  Ul- 
Mus  pedunculata ,  Saliæ  pentandra,  amyijdalina,  viminalis ,  cinerea,  nigricans,  Populua  Ire- 
mula,  Tilia  parvifolia,  Cerasus  Padiis,  Horbtis  Aucuparia,  Cratægus  sangvinea.  —  Det  bar 
fremdeles  vist  sig,  al  Ilovedsummen  af  de  i  denne  øslligsle  Del  af  Busland  voxende  Arter 
ere  de  samme,  som  forekomme  i  Tydskland.  Af  benved  400  omkring  Wiætka  samlede 
Planter  er  der  saaledes  kun  23,  som  ikke  tiliiore  Tydsklands  Flora,  og  af  312  Arier  fra 
Provindsen  Tambow  kun  16  ikke  tydske***).  De  fleste  af  disse  mellemeuropæiske  Arter 
gaa  desuden  langt  ind  i  Siberien,  for  Størstedelen  til  Daurien.  Af  de  nysnævnte  ved  Wiælka 
samlede  Arter  er  der  saaledes  kun  omtrent  20  Arier,  og  blandt  disse  Egen,  som  bave  deres 
Østgrændse  ved  Wiælka  og  40  ved  Uralt). 


*)  Meyer:    Floriiln  provinciæ  Wiætka  i   l!ciliai;cn   zur  Pllanzcnkunde   des  russisclien  Reichs.    Licf.  .'i. 

1848. 
**)  Bcilrag  ?,ur  Pflanzengeographie  des  Siid-Uralgebirges  i  Linnæa,  V.  30  (1860),  p.  405. 
***)  Provindsen  Tambows  Flora  i  Meyer  u.  Ruprecht:  Beitråge  zur  Pflanzenkunde  Russiands,  ISli. 

i)  Sjdruslands  Steppcgcbét  er  en  umiddelbar  Korlsællelse  af  de  store  Saltstcpper,  som  indtage  den 
luranske  Lavning  omkring  Aralsoen  og  det  7()00  D  Mile  store  caspiske  Hav,  hvis  Speil  som  bekjcndt 
ligger  80  Fod  under  Verdenshavets.  I  Stepperne  omkring  del  caspiske  Hav  bestaaer  den  ensformige  flade 
Bund  af  Ler,  men  store  .'^trækninger  ere  dækkede  med  Flyvesandshoie,  og  paa  enkelte  Steder  hæve  (iips- 
og  Sandstenslag  sig  iveirel  til  en  Holde  af  20  —  500  Fod.  Paa  mange  Steder  er  Leret  dækket  med 
Saltcfflorescenser  eller  indtages  af  Saltsumpe.  Her  hersker  en  næsten  altid  skyfri  blaa  Himmel,  og  den 
aarlige  Regnmængde  naaer  kun  op  til  faa  Tommer.  De  storste  Extremer  i  Temperaturen  gjur  sig  her 
gjældcnde.  Om  Sommeren  er  Varmen  næsten  altid  '.'0—30°  R.,  medens  om  Vinteren  Thermometrct 
synker'lige  saa  dybt  under  Frysepunktet.  I  noie  Forbindelse  med  denne  extreme  Hede  og  Kulde  saml 
Turke  staaer  den  tætte  graalige  Haarbeklædning,  som  er  saa  karakteristisk  for  Sleppeplanterne,  og  som 
baade  tjener  til  Beskyttelse  mod  de  brændende  Solstraaler  og  mod  Vinterens  Kulde  og  til  at  optage 
Luftens  Fugtighed,  men  som  ogsaa  giver  Plantcvæxten  lur  el  meget  trist  og  ensformigt  Præg. 
Blandt  de  mest  fremherskende  Planter  i  Steppen  ere  Artemisiernc  (A.  fragram,  scoparia,  Taurica, 
vuli/arU,  Absinthium,  Austriaca);  dc  voxe  nemlig  overall  i  spredte  Tuer,  hvor  der  er  Lerbund;  kun 
hvor  denne  tillige  er  saltholdig  fortrænges  de  af  Salturterne  (Halocnemon  atrobilaceum,  SiUicomia 
herbaceu,  Stthola  arbtucula  O.  m.  1.).  Hvor  Underlaget  er  Gips,  viser  der  sig  en  storre  Afvexling  i 
Planleva'xlen.  Her  sccs  i  April  en  brogel  Blomstervrimmel  af  Tulipaner  (T.  sylveairU,  Qesneriana], 
Adonin  part-iftora,  Aatragiiltis  I'ullaiii,  physodei  o.  fl..  Spiræa  hypcrici/olia ,  P/Uomis  jmn/icna,  Atra- 
pliaxit  tpinota,  Atriplex,  Jlheum  Casj'ium,  fiaUola,  Sulicomia  o.  m.  fl.  Midt  i  Mal  slaa  dc  fleste  af 
di«8c  Planter  I  Frugt,  og  allerede  i  Begyndelsen  af  Juni  er  næsten  ethvert  Spor  Ul  Planlevæxt  for- 
tvunden.   Paa  nogle  Steder  dækkes  Jorden  af  Mannaluv  {Lecanora  etculetUa).      Paa  Sandhuicnc,  paa 


89  419 

Det  væsentlig  af  Gneis-Granit  bfistaaende  nordeuropæiske  Høiland  har  i  det  hele 
Karakteren  af  et  Plateau  med  afrundede  Fjeldtoppe  (»Keller«)*),  der  har  sin  største  Høide 
mod  Vest,  hvor  det  stiger  brat  op  af  det  dybe  Hav  og  er  søndersplittet  i  en  Mængde  Fjorde 
og  Oer,  men  skraaner  jævnt  ned  mod  den  bothniske  Bugt.  Det  bestaaer  af  en  meget 
større  nordlig  Del,  som  ved  det  de  store  Søer  omsluttende  mellemsvenske  Lavland  er  ad- 
skilt fra  en  meget  mindre  sydlig  Del.  Dette  Plateau  er  nordpaa  2—3000  Fod  og  sydpaa 
4000  Fod  høit,  og  de  høieste  Toppe  (Sulitelma  og  Ymesfjeld)  hæve  sig  til  6—8000  Fod. 
Finland  er  et  lavt  Bjergland  opfyldt  af  ørige  Søer.  De  klimatiske  Eiendommeligheder,  som 
udmærke  det  nordeuropæiske  Hoiland,  ere  omtalte  i  det  Foregaaende. 

Landskabets  Karakter  i  Finland  er  meget  ensformig.  Overalt  sees  Soer  omgivne 
af  lave  3  —  400  Fod  høie  skovklædte  Bjerge.  Det  er  Fyr  og  Gran  og  dernæst  Birk  og 
Graa-El,  som  danne  Skovene.     Enen  forekommer  overalt  som  Underskov.     Almindelige  ere 


Bunden  af  hvilket  Fugtigheden  holdes  tilbage  ved  det  underliggende  Ler,  findes  en  frodig  Væxt  at 
Græsser  (Elynim ,  Stipa)  og  Halvgræsser  (Goebel:  Reise  in  die  Steppen  des  sudlicheii  liusslands. 
1S3S).  —  I  den  sydlige  Del  af  Sydrusland,  som  ligger  Vest  for  Wolga,  ere  Græsstepperne  herskende. 
Den  aarlige  Regnmængde  er  her  i  de  fleste  Aar  kun  6  Tommer  og  Regndagencs  Antal  kun  47;  i 
1S32— 33  var  her  i  20  Maaneder  fuldstændig  Torke;  men  Klimaet  er  meget  uregelmæssigt,  og  der 
viser -sig  stor  Forskjel  i  Regnmængden  mellem  de  enkelte  Aar.  Dertil  kommer  den  almindelig  her- 
skende 131æsl,  der  mod  Ost  og  Nordost  ofte  bliver  til  Storm,  som  sælter  slore  Støvskyer  i  Bevægelse 
eller  hvirvler  Støvsøiler  iveiret,  der  i  et  Kvarter  kunne  staa  ubevægelige  og  ligne  Mastetræer.  Denne 
Blæst,  der  omtrent  den  halve  Del  af  Aaret  farer  hen  over  Steppen,  forøger  om  Vinteren  den  bidende 
Kulde  og  viser  om  Sommeren  sin  ødelæggende  udtørrende  Virkning  paa  Planlevæxten.  —  Græs- 
stepperne have  i  Reglen  ikke  noget  sammenhængende  Plantedække,  men  Planterne  voxe  i  Tuer  med 
større  og  mindre  Mellemrum,  dog  kunne  de,  hvor  Stipa  pennata  og  andre  Græsser  ere  herskende, 
nogle  Steder  staa  saa  tæt  som  paa  en  Kornmark.  Hele  Vegetationstiden  varer  kun  fra  Midten  af 
April  til  Midten  af  Juli.  Om  Foraaret  komme  forst  Liliaceer  (Fritillaria,  Tulipa),  Iris,  Adonis,  Cory- 
dalis  Halleri,  dernæst  Cruciferer  og  Labiater  og  i  Begyndelsen  af  Juni  Leguminoser  (især  Astragalus), 
Oaryophylaceer,  Borragineer  o.  fl.;  i  Begyndelsen  af  Juli  Umbelliferer,  især  Peucedanum  Alsaticum,  der 
mange  Steder  ligesom  Spiræa  fiUpendula  danner  et  sammenhængende  Tæppe;  midt  i  Juli  slaa  de 
fleste  Compositeer,  især  mange  Cynareer  [Centaurea  Scabiosa,  Serratula  radiata)  i  Blomst.  —  Som 
karakteristisk  for  den  i  Floddalene  og  fugtige  Dalstrog  forekommende  Trævæxt  maa  det  udhæves,  at 
vilde  Frugttræer  her  altid  udgjøre  en  væsentlig  Bestanddel.  —  De  fleste  Sleppeegne  ere  kun  skikkede 
til  Kvægavl,  og  Byer  og  Landsbyer  findes  i  Floddalene;  men  der  viser  sig  stor  Forskjel  i  Græsstep- 
pernes Godhed;  de  bedste  ere  de,  hvor  Festuca  ovina,  Triticum  crisiatum  og  iVedicago  falcata  ere 
herskende,  mindre  gode  de,  hvor  Stipa  er  overveiende.  —  En  mærkelig  Undtagelse  fra  de  alminde- 
lige Stepper  danne  de  Egne  i  Lillerusland,  hvor  Bunden  bestaaer  af  den  saakaldte  »sorte  Jordi. 
Denne  Lerjord  har  en  forbausende  Giftighed,  og  her  finder  en  udstrakt  Kornavl  Sted.  Her  gjodes 
aldrig,  og  Klover,  Lucerne  og  Esparsette  naa  en  Høide  af  12  Fod,  Hampen  20  Fod  (Blasius  1.  c. 
2,  274;  Baer  und  G.  v.  Helmersen:  Beitriigen  zur  Kennstniss  des  russischen  Reichs,  Bd.  2, 
p.  87 — 136:  Claus:  Localfloren  der  Wolgagegenden  i  Beitrågen  zur  Pflanzenkunde  des  russischen 
Reichs.  Lief.  8,  1851). 
*)  En  Undtagelse  herfra  danne  Jiitunfjeldene,  en  Del  af  Langfjeldene  paa  Nordgrændsen  af  Bergens 
Stift,  med  deres  spidse,  ubesligelige  Tinder. 

Vidensk.  Selsk.  Shr.,  5  Hækhc,  nalurvidensk.  og  malhem.  Afd.   9  B.    VI.  63 


420  90 

rremdeics :  Populus  tremula,  Salix  Caprea,  cinerea,  pentnndra.  Coryltis,  Fraxinus  ^  TJlmus 
montana,  Acer  plat anoides,  Tilta  parvifolia,  Horbus  aucii paria  og.  I' ennica.  liun  i  de  sydligste 
Egne  voxer  Egen  (Q.  pedunculala).  Statsskovene  anslaaes  til  6  Millioner  Tdr.  Ld.,  men 
store  Skovstrækninger  edelægges  stadig  ved  Tjærefabrikalionen  og  navnlig  ved  Skovbrande*). 

Sverrig  kan  efter  de  herskende  Skovtræer  indiieios  i  tre  Bælter**). 

1)  Naaletræernes,  Graa-Ellens  os  llirkenes  Ititlle  indlager  Lapland  og  Norr- 
land  til  Dalelv.  Landet  har  her  el  meget  ensformijrt  Præg  og  beslaaer  af  vidtstrakte  skov- 
klædte Fjcldslelter.  Skovbrug  og  Kvægavl  ere  llovednæringsveiene.  Agerbruget  er  kun 
ringe  og  væsentlig  indskrænket  til  Bygavl.  Naaletræerne,  Gran  og  især  Fyr,  have  deres 
stnrste  Udbredning  i  Norrland,  hvor  de  danne  en  næslen  sammenhængende  Skov ,  ihvorvel 
der  i  de  ved  Floderne  liggende  Egne  i  de  sidste  20  Aar  har  fundet  en  odelæggende  Træ- 
hugst Sled.  Granen  gaacr  op  til  henved  1000  Fod  og  Fyrren  c.  300  Fod  lioiere;  dog  er 
der  nogle  Steder  (f.  Ex.  Quickjock),  hvor  del  omvendte  Forhold  finder  Sted,  hvor  Granen 
gaaer  heiere  op  end  Fyrren.  Graa-Ellen  hører  til  de  almindeligste  Skovtræer  og  optræder 
i  hoiere  liggende  Egne  i  en  egen  buskformig  Varietet  {Alnus  puhescens).  Ligesaa  hyppig 
er  Birken  {B.  glutinosa),  der  paa  mange  Steder  danner  el  eget  Bælte  over  Naaletræerne. 
Her  voxer  ogsaa  Betida  alpestris,  der  synes  at  være  en  Bastard  mellem  B.  glutinosa  og 
nana.  Penne  gaaer  op  til  en  Fløide  af  2250  Fod,  beklæder  alle  Sumpene  i  Norrland  og 
gaaer  helt  ned  til  Ilalland  (o7°)***). 

2)  Egenes  Bælte.  Delte  Bælte  har  sin  Nordgrændse  ved  Dalelv  og  iiulbefaller 
Mellemsverrig,  allsaa  hele  Svealand  (med  Undtagelse  af  en  Del  af  Dalsland)  og  den  nordlige 
Del  af  Gotaland.  Det  gaaer  modsat  Bøgens  Bælle  længere  op  paa  Øst-  end  paa  Vestsiden, 
og  flere  af  de  for  delle  Bælle  karakteristiske  Træer,  som  Ahornen  og  Ælmen,  gaa  ikke 
alene  langs  med  Kyslen  op  til  Ångermannelv,  men  forekomme  i  spredte  Exemplarer  til  den 
sydlige  Del  af  Lapland.  Del  er  kun  lil  Nordgrændsen  for  dette  Bælte  at  Frugltrædyrkning 
finder  Sted  og  ligeledes  at  Hvede  og  yErlcr  dyrkes.     Rugen  er  den  vigtigste  Brodplante. 


*)  Die  Wåldcr  in  Finland  von  Obcrforstralil  v.  Berp  i  Jalirbuch   des  K6n,^l.   sacli.  Academic    fur  Forst- 
und Landwirllie  zu  Tarand,  13  li. 
**)  Andersson:  Appcrfn  de  la  vegetation  el  des  planles  cultivées  de  la  Suéde,  1867. 
•**)  bcsudcn  ere  foipende  Træer  og  Huske  karaklerialiskc  for  delle  Hælle:    Juniperus  communit,  der  ofte 
opnaaer  en  lloide  af  15 — 18  Fod,    Mj/riea   Gale,    der  paa  04°   er  saa  dominerende,    at   den    udcjor 
el  cgcl  Hirlte,    som   tildels   danner  Grændscn   mellem    den   sibiriske   og   cnropæiske  Flora,    Sorbiu 
*  aucuparia,  som  stiger  op  lil    1800  Fod,   I'opulun  tremula,  Salix  pentandra,  Caprea,  nigricana,  hastata, 

tagant,  daphnoidet,  Iriandra,  cinerea,  aurlla,  repen«,  og  over  Dirkenes  Ba'llc  dannes  cl  egcl  U.Tlle 
a(  S.phylici/olia,  glauca,  fjupponum  Oli  Innala,  ou  ovenover  tUae  \oxe  S.  myrslnites,  arbiiacula,  otnla, 
polari4,  licrbacea,  reliculala. 


91  421 

Tobak  dyrkes  almindelig.  —  De  herskende  Skovtræer  erc  endnu  i  Mellcmsverrig  Fyr  og 
Gran,  men  Egene  og  andre  Løvtræer  udgjore  ogsaa  en  væsentlig  llestanddel  af  Skoven. 
Sommer-Egen  har  sin  Nordgrændse  ved  Dalelv  (61°),  men  forekommer  dyrket  til  Sundsvall  og 
Medelpad  (62°,  20  Fod),  Syd  paa  sænker  dens  Nordgrændse  sig,  saa  al  den  paa  Vestsiden  af 
Sverrig  kun  naaer  til  60°.  Sommer-Egen  voxer  ogsaa  paa  Øland  og  Gotland.  Vinter-Egen 
er  langt  sjeldnere  og  naaer  kun  til  o8Vi°.  Blandt  alle  Træer  er  Sorbus  Scandica 
det  mest  karakteristiske  for  dette  Bælte,  thi  delte  Træ  er  almindeligt  i  hele  Mellem- 
sverrig,  men  har  udenfor  Sverrig-kun  en  spredt  og  indskrænket  Udbredning*). 
Sorbus  Fennica  forekommer  især  i  Egnene  ved  Indgangen  til  den  bolhniske  Bugt  (Upland 
og  Sodermanland).  Tre  Arter  have  her  ganske  samme  Udbredning,  nemlig:  Acer platanotdes, 
Tilia  parvifolia  og  Ulmus  campestris  (montana)  og  gaa  til  OS'/'i''.  Fraxinus  excelsior  gaaer 
til  61°**). 

3)  Bøgens  og  Avnbøgens  Bælte  indbefatter  Skaane,  Ualland,  Bleking  og  en  Del 
af  Småland  og  Bohuslån;  det  gaaer  mod  Vest  lil  o9°,  men  mod  Ost  til  57°.  Der  ligger 
nemlig  Grændsen  for  Bøgen;  Avnbogen  derimod  gaaer  ikke  fuldt  saa  nordlig,  men  har 
sin  Nordgrændse  ved  en  Linie,  som  gaaer  tvers  igjennem  Landet  paa  57°.  Delte  Bælle 
har  Kullurplanler  fælles  med  den  mellemeuropæiske  Slette.  Af  andre  Træer  og  Buske, 
som  ere  karakteristiske  for  denne  Del  af  Sverig  skulle  udhæves:  Sorbus  Aria,  Acer  cam- 
pestre,  Cornus  sangvinea,  Euonymus  Europæus,  Ligustrum  rulgare,  Lonicera  Fericliymenum, 
Sambucus  nigra,  Hedera  Helix. 

Øland  og  Gotland  høre  til  dette  Bælte,  men  paa  den  førstnævnte  0  mangler  Bøgen 
og  paa  sidstnævnte  baade  denne  og  Avnbøgen.  I  den  sydlige  Del  af  Øland  bestaa  de  faa 
derværende  Skove  af  Løvtræer.  Potentilla  fruticosa  er  her  den  mest  karakteristiske  Plante, 
dernæst  Eeliantliemum  Oelandicum.  I  den  mellemste  Del  bestaaer  Skovene  dels  af  Løv- 
træer, blandt  hvilke  Ulmus  effusa  har  en  almindelig  Udbredning,  dels  af  Fyr  og  Gran.  Her 
voxe  Adonis  vernalis  og  Cåronilla  Emerus.  I  den  nordligste  Del  ere  Naaletræerne  over- 
veiende***).  Mærkeligt  er  det  at  Gotland,  der  i  Middelalderen  stod  i  saa  udbredt  Handels- 
forbindelse med  sydligere  Egne,  har  et'  forholdsvis  stort  Antal  Plantearter,  som  først 
træffes  i  de  sydligere  Dele  af  Mellemeuropa,  saasom  Coronilla  Emerus,  Inida  ensifolia, 
Helianthemum  Fumana,  Ranunculus  ophioglossifolius,  Arcnaria  Gothica,  Euphrasia  Salis- 
burgensis. 


*)  S.  Scayidica  voxer  paa  Bornholm,  paa  Osel,  paa  Kjsten  af  Linaiid,  ved  Danzig  og  paa  nogle  Steder 

i  Frankrig. 
**)  Her  findes  desuden:    Alnus  glutinosa,  Taxus  baccata,  Prunns  spinosa,  Cratægns  Oxyacantha,  mono- 
gyna,   Cotoneaster  vulgaris,  Uhamnus  catharticus  til  61°,  40',    Vilurnum  Opulus  til  61°,   IG',  Lonicera 
Xglosteum,  coerulea,  Berberis  vulgaris,  Corylus  Avellana,  Erica  Tetralix. 
***)  Zettersted:  Botaniska  Excursloner  paa  Oland  under  Sommaren   1867  (Botan.  Tidsskr.  1S70). 

53* 


422  92 

Hornholm  horer  i  nalurliislorisk  Henseende,  baade  efler  sine  geognosliske  For- 
liold  og  Planlevirxlen,  lil  Sverrig.  Ved  Un  paa  Nordsiden  af  denne  0  har  Skoven  en  liel 
nordisk  Karakter.  Her  flndes  en  smuk  run  lievoxning  af  Birk;  Bunden  er  dækket  ar  et  blødt 
Mostæppe,  og  Underskoven  bcslaaer  næslen  udekikkende  af  iiøie  ranke  Ener.  Andre  Steder 
dannes  Skovene  af  Quercus  pedunctilafa ,  og  især  af  Q.  sessiliflora,  C'arpinus,  Populus 
trtmula,  Acer  plntanotdes,  Ulmus  monlana,  Fiaximts,  Tilia  parrifolia,  men  mest  karakteri- 
stisk for  Bornholms  Trævæxt  er  det,  at  Sorbns  Scandica,  der  har  sit  egentlige 
Hjem  iSvsrrig,  her  or  almindelig,  medens  den  ellers  ikke  findes  i  Danmark, 
og  at  Bogen,  der  er  del  herskende  SkovlriP  paa  de  danske  Øer,  mangler  her. 
Bornholm  er  overhovedet  6o»iMs- Ariernes  Hjem;  thi  her  voxer  ogsaa  6'.  ^»-za,  som  ligeledes 
mangler  i  den  ovrice  Del  af  Danmark,  og  S.  iorvu'nah's,  som  kun  er  kjendt  fra  et  Par  Loka- 
liteter udenfor  Bornholm. 

Hvad  Norges  I'lantevæxt  angaaer,  maa  det  fflrsl  udhæves,  at  der  paa  Grund  af  de 
navnlig  paa  Vestsiden  herskende  klimatiske  Eiendomraeligheder  ikke  er  nogel  andet  Sled 
paa  Jorden,  som  paa  tilsvarende  Bredegrader  frembyder  saa  gunstige  Betingelser  for  l'lanle- 
væxten.  Medens  den  milde  Vinler  fremkalder  Forhold  i  det  saakaldte  Krisllom-Bælte  \Ilex- 
Regionenl,  som  minde  om  langt  sydligere  Landes  sledsegronue  I'lantevæxt,  bevirkes  ved 
Sommerens  lange  Dage  en  intensitet  af  Varme  og  Lys,  der  i  flere  Henseender  har  en 
hoist  eiendommelig  Indflydelse  paa  Plantevæxten.  De  enaarige  Planter  afslutte  saaledes  i 
overordentlig  kort  Tid  deres  hele  Udvikling,  hurtigere  end  under  langt  sydligere  IJredegrader. 
Byggel  modnes  paa  70°  (ved  Allen)  i  Løbet  af  9  Uger,  og  man  vil  endog  have  iagttaget 
at  Froene  af  forskjellige  Kulturplanter  (navnlig  Ærter  og  Booner)  blive  større,  faa  en  mør- 
kere Farve  og  at  saavel  disse  som  Frugterne  faa  storre  Aroma,  hvorimod  de  kvælstof-  og 
sukkerholdige  Stofl^er  udvikles  i  ringere  Mængde.  Disse  Egenheder  maa  fornemmelig 
skyldes  Lysets  storre  Intensitet*).  I  de  snevre  af  store  Fjeldvægge  indeslullede  Dale 
hersker  der  om  Sommeren  en  næsten  lro[)isk  Varme,  saa  at  disse  Dale  ligne  naturlige 
Drivhuse.  Delte  i  Forbindelse  med  den  milde  Vinler  bevirker,  al  ikke  alene  de  vildlvoxende 
Træer  endnu  paa  61 — 62'  opnaa  mærkværdige  Dimensioner,  men  at  ogsaa  Frugttrædyrk- 
ningen her  kan  staa  paa  et  bøit  Trin.  Asken  kan  her  have  en  Høide  af  100  Fod  og 
14  Fod  i  Omfang  i  Brystholde,  Aspen  58  Fod  og  Stammen  11  Fod  i  Omfang,  Birken  70 
Fod  og  17  Fod  i  Omfang  nogel  over  Boden.  Af  Egen  er  el  Exemplar  (.llallands-Egen«) 
bekjendt,  som  i  en  Alder  af  120  Aar  havde  en  Høide  af  81  Fod  og  Stammen  i  Bryslhoide 
11  Fod  i  Omfang.  Sogn  er  berømt  for  sine  herlige  Frufjthaver.  Ferskener,  Aprikoscr  og 
Vindruer  modnes  næslen  aarlig  paaLævæg;  Kjærnefrugterne  oi)naa  her  en  sjelden  Fuldkom- 
menhed, og  den  vilde  Morel  [Cerasita  avium)  dækker  store  Strækninger. 

•)  ScliiiLclcr:  Dip  Ciilluriinanzen  Norwegens.     18G2. 


93  433 

Grændsen  for  Skovvæxt  og  Kornavl  ligger  l'orsl  paa  70  *).  Skoven  bestaaer  i  Fin- 
marken af  Fyr,  Birk  (Betula  glutinosa)  og  Graa-El.  Slammens  aarlige  Tilvæxt  i  Tykkelse 
er  imidlertid  ringe,  og  man  har  her  maalt  en  550  Aar  gammel  Fyr,  hvis  Stamme  kun  var 
9  Tommer  i  Tværmaal.  I  Cirkeskovene  forekommer  paa  mange  Steder  en  yppig  Græsvæxt 
(især  Calamag rostis- Arier).  Skovgrændsen  ligge  her  paa  1000  Fod  ved  Tana  (70'/.'°),  ved 
Lanmierfest  paa  700  Fod;  men  andre  Steder  omtrent  paa  samme  lirede  naaer  Skoven  kun 
til  4—500  Fod**).  I  den  øverste  Del  af  Skovbæltet,  hvor  der  i  Træernes  Sted  kun  voxe 
forvredne  Duske,  indtages  Bunden  af  Vaccinier  {V.  Vitis  Idæa,  MyrHllus)^  Empetrum  og 
Cornus  Svecica.  Ogsaa  Pilene  (S.  lanata,  glaiica,  ovata)  ere  almindelige  her.  —  De  eien- 
dommelige  Forhold  i  Plantevæxten,  som  gjore  sig  gjældende  paa  Norges  vestlige  AlTald  med 
den  milde  Vinter,  men  storm-  og  sludfulde  Veir,  bestaa  for  det  første  deri,  at  det  alpine  Bælles 
Planter  stige  lige  ned  til  Kysten,  saa  at  Hovedmassen  af  de  her  forekommende  Planter  ere 
de  samme,  som  paa  Ostsiden  først  fremtræde  ovenover  Trægrændsen  eller  i  3 — 4000  Fods 
Hoide.  Til  de  herskende  Planter  her  hore  Blaabær,  Tyttebær,  Boller,  Krækling,  Hedelyngen, 
mange  Græs-  og  Stararter,  og  herimellem  sees  Arctostaphylos  alpina,  AlchemUla  alpina  og 
Salix  herhacea.  Dernæst  forekommer  her  adskillige  Planter,  som  udelukkende  tilhore  denne 
Del  af  Landet,  men  mangle  andre  Steder.  Blandt  disse  maa  fornemmelig  udhæves  to 
Arter,  som  ved  deres  stedsegrønne  Blade  især  bidrage  til  at  give  Plantevæxten  et  for 
saa  nordlige  Breder  mærkeligt  Præg,  nemlig  Kristtornen  og  Vedbenden.  Hertil  kommer 
Lonicera  Pen'clymenum ,  Digitalis  purpurea,  Bum'uni  Jlexuosmn ,  Primula  acaulis,  Erica 
Tetralix  og  cinerea  og  —  maaske  den  mærkeligste  af  dem  alle  —  Eymenophjllum 
Wilsonii,  i  det  Hele  50  Arter,  som  alle  ere  mere  eller  mindre  udprægede  Øklimatplanter 
og  navnlig  ere  meget  udbredte  paa  de  britiske  Øer.  Endelig  er  det  ikke  mindre  karakteri- 
stisk for  Kristtorn-Bæltets  Plantevæxt,  at  de  fleste  af  de  Planter,  som  voxe  i  Lavlandet  paa 
Østsiden,  her  næsten  ganske  mangle  eller  ere  meget  sjeldne.  Det  er  saaledes  især  mær- 
keligt, at  det  ellers  i  Norge  saa  herskende  Skovtræ:  Granen,  mangler  paa  hele  Vestkysten 
søndenfor  62°***). 

Da  de  største  Bjerghøider  paa  den  skandinaviske  Halvo  ligge  tæt  henimod  Vest- 
kysten —  Sognetjorden  trænger  saaledes  lige  ind  til  Foden  af  Norges  hoieste  Fjeldmasse, 
Jøtunfjeldene,  saa  at  de  8000  Fod  høie  vilde  Skagaslølstinder  ligge  nær  Fjorden  —  begynde 
allerede    ved    den    indre   Del    af   de    dybe   Fjorde    de   for   Østsiden   karakteristiske  Forhold 


*)  Kub  Byg  dyrkes  paa  denne  Brede,   Rug  gaaer  til  G9'h°  og  Havre,  der  er  den  Kornsort,  som  dyrkes 

mest  i  Norge  —  dobbelt  saa  meget  som  alle  de  andre  tilsammen  —  gaaer  til  69-. 
**)  Botaniska  Notiser  1S46,  i\r.  3.  —  Martens:   Voyage  botanique  lelong  de  cotes  septentrionalcs  de  la 
Norvége  depuis  Drontlieim  jusqu'au  Cap  Nord,  1S46. 
***)  Blytt:    Skildringer  af  Naturen   i   det  vestenfjeldske  Norge   (Tidsskr.   for  popul.  FremstiU.  af  Natur- 
videnskaben, 1871,  p.  122). 


424  94 

i  Planlevæxtcn   al  pJHfc   sig  pj.Tldciulc,    og    allerede   lier   spores    Virkningen   af  Fasllands- 
Klimacl*).     Man  kan  her  cflcr  lloidtMi  adskille  folgende  iJæller. 

I'yrrens  ISælle  fra  O  !"ud  til  2(500  l-'od  i  de  osllige  Dele,  men  i  de  veslligere, 
nærmere  ved  Havel  liggende  kun  til  ISOOrod.  Foruden  Gran  og  Fyr  voxer  her  Eg,  Ælm, 
Lind,  Ask,  Graa-Kl,  kun  ud  imod  Havel  Hod-EI,  Hen  {Sorbus  hyhrida  og  Aria).  I  de 
varme  Dale  voxe  Vihumum  Opulus,  Cralægus  monogyna,  Coloneaster  vulgaria,  Rubus  idetus, 
Uoser,  aromatiske  Labialer  (Calamintha  Aci'nos,  On'yamim,  Clinopodium),  Oeram'um  liobcr- 
tianum  o.  fl. 

IJirkens  Halte  fra  2G{iO  Fod  til  3oOO  Fod,  men  i  de  vestlige  Egne  kun  til  IGOO 
Fod.  Populus  tremula,  Sorbus  aucuparia,  Cerasus  Fadus  og  Alnus  incana  voxe  her. 
Uer  Ondes  græsrige  Enge,  og  her  ligge  de  fleste  Sætere. 

Pilenes  li  ælte  naucr  op  til  ioOO  Fod.  Foruden  Filene,  hvoraf  de  fleslc  have 
Bladene  forsynede  med  en  tæt  graalig  llaarbeklædiiing  {S.  lanala,  Lapponum],  voxer  her 
Uvergbirk  og  Eue. 

Fjeldplanternes  Dælte  gaaer  til  Snegrændsen,  som  i  de  andre  Dele  af  Sogn 
ligger  pua  heuved  -SOOO  Fod.  Dovrefjeld,  en  9  Mile  bred,  i  en  Iloide  af  1 — 5000  Fod  be- 
liggende Flade  paa  c.  63"  lirede,  over  hvilken  Hovedveien  gaaer  Ira  Krisliania  til  Tron- 
hjem, er  berømt  ved  sin  Rigdom  paa  Fjeldplanler**),  og  herfra  aftage  disses  Antal  baade 
Nord  paa  og  Syd  paa.  Henved  oOO  Arter  ere  kjendle  herfra;  blandt  disse  den  skjnnne 
Dryas  actopelala,  Gentiana  nivalis,  Saxifraga  at'zoides,  Silene  acaulis. 

Hvad  Skovtræernes  Udbredning  i  Norge  angaaer,  skal  herom  endnu  foies  folgende: 
Quercus  pedunculata,  der  her  efter  Vedels  Farve  kaldes  Blaa-Eg,  gaaer  paa  Vestsiden  til 
63°  (Tingvold  i  Romsdalen),  paa  Østsiden  lil  60  \  1  den  sydlige  Del  gaaer  den  op  til 
1000  Fod.  Q.  sessiliflora  (»Rod-Eg")  forekommer  kun  mellem  Arendal  og  Flekkefjord. 
Bøgen  danner  kun  paa  tre  Steder  Skove:  ved  Laurvig  og  Tonsberg,  ved  Arendal  og  Nord 
for  Bergen  (Uosanger  paa  60',2°).  Fyrren  har  sin  stersle  Udbredning  i  de  ostlige  Dele  af 
Landet,  i  den  østlige  Del  af  Kristiansand  Stift,  i  Krisliania,  Hamar  og  Tronhjem  Stift;  lil 
70°  i  Finmarken;  gaaer  i  den  sydlige  Del  op  til  3000  Fod,  ved  Tronhjem  til  2000  Fod. 
Granen  gaaer  som  skovdanncnde  Træ  lil  Polareirkeieu,  men  forekommer  endnu  paa  67°. 
Dens   Hoidegra'ndsc    ligger    i    det  Hele  1  —  300  Fod   lavere   end  Fyrrens.     Detida  verrucosa 


*)  I  Sogiic(]or(l  bevirker  deii  til  Konlsideii  sliidcnilc  iimaadelige,  28  n  Mile  slore,  Justediilsbric,  al  Kysl- 
kliiiiarl  paa  doiiiie  Side  ^jiir  sig  gjældeiidc  hriigerc  ned  i  Landet,  oi;  de  for  Kystklimaet  eiendomnic- 
lige  l'laiJtcr  gaaer  meget  lu.'iigciu  ind  pan  Nurdsiden  end  paa  .Sydsiden. 
••)  Biyll:    I'lanlegeograflsk  Sammenligning   mellem  Dovrefjeld  og  Val  d'Kyncs  i  Oslpuen;eernc  (Skand. 
Nalurforak.'s  Made  i  Krisliania,  t8U7). 


9&  425 

(»Lavlandsbirken«)  gaaor  til  den  sydligste  Hel  af  Tronhjem  Stift.  B.  glutinosa  (»Iløilands- 
birken«)  til  70°  ligesom  Alnus  incana.  Enen,  der  her  underliden  opnaaer  en  Høide  af  25 
Fod,  Slammen  6  —  7  Fod  i  Omfang,  og  bliver  6 — 800  Aar  gammel,  gaaer  lil  Magerø.  —  Sko- 
venes Netto-Udbylte  ansloges  i   1805  til  4   Millioner  lldr. 

Danmark*)  maa  betragtes  som  et  nordligt  fremspringende  Parti  af  den  mellem- 
europæiske Slette,  men  som  havomsluttet  har  denne  Del  en  selvstændig  Karakler,  lige- 
som Danmark  ogsaa  paa  Grund  af  denne  sin  Beliggenhed  til  alle  Tider  har  bevaret  nationalt 
og  politisk  Selvstændighed.  Danmark  staaer  i  Modsætning  til  Nordtydskland  ved  sit  Øklima, 
og  denne  klimatiske  Forskjel  har  sit  Fdlryk  i  Trævajxten ,  dels  derved  at  Bogen  her 
fuldstændigere  end  andetsteds  har  gjort  sig  lil  Herre  over  Jordbunden  paa 
de  andre  Træers  Bekostning,  dels  ved  den  almindelige  Udbredning  (i  den 
vestlige  Del  af  Landet)  af  en  saa  udpræget  Øklimatplante  som  Kristtornen, 
medens  de  skovdann  ende  Naalelræer,  Fyr  og  Gran,  fuldstændig  ere  blevne 
fortrængte  i  den  historiske  Tid  som  vildtvoxende. 

Danmark  tæller  1330  Blomsterplanter,  og  af  disse  er  der  ikke  en  eneste,  uden  at 
den  jo  ogsaa  voxer  i  andre  Lande.  Plantevæxten  er  i  det  Hele  saa  ensformig,  at  et  Areal 
paa  faa  Kvadratmile  i  den  større  Del  af  Landet  vil  indeholde  Hovedsummen  af  samllige 
Arter.  Rostrup  har  saaledes  vist  (1.  c,  p.  461),  at  man  ved  al  sammenligne  hele  Landet 
med  Laaland-Falster,  med  Laaland  og  med  et  Areal  paa  denne  0  af  176  Tønder  Land  vil 
finde,  at  medens  Arealerne  af  disse  forholde  sig  som  50,000:1444:1250:1,  ville  Arternes 
Antal  forholde  sig  som  2^/4:2:l'/8:  I.  Denne  Ensformighed  gjor  sig  dog  kun  gjældende 
paa  Størstedelen  af  Øerne,  og  i  sin  Helhed  betragtet  viser  Danmark  tilstrækkelige  Forskjel- 
ligheder  til  at  det  derefter  kan  inddeles  i  flere  naturlige  plantegeografiske  Afdelinger. 
Disse  Vegetationsforskjelligheder  beslemmes  navnlig  ved  Jordbundsforholdene  og  ved  de 
Forskjelligheder  i  Klimaet,  som  ere  afhængige  af  den  mere  ostlige  eller  vestlige  Belig- 
genhed, modens  den  paa  Bredegraden  beroende  Varmeforskjel  spiller  en  mere  underordnet 
Rolle. 

Da  Danmark  med  Undtagelse  af  de  faa  Punkter,  hvor  den  underliggende  Kridt- 
dannelse træder  op  til  Overfladen  (Møen  og  Stevns  Klint,  Bolbjerg  i  det  nordlige  Jylland 
o.  fl.  St.)  bestaaer  af  Rullestensdannelsens  løse  Sand-  og  Lermasser,    har  det  Vestsiden  be- 


*)  Hornemann:  Bemærkninger  angaaende  Forskjelligheden  af  Vegetationen  i  Danmark.  —  J.  Lange: 
Om  nogle  danske  Planters  Fordeling  og  formodede  Grændser  for  deres  Udbredning  (Vid.  Medd.  nat. 
For.,  1S49).  —  Schjotx:  Bidrag  til  Bornholms  Flora  (s.  S.,  1850).  —  M.  Lange:  Den  s.vdfyenske 
Øgaards  Vegetation  (s.  S.,  1857).  —  Schjotz:  Beretning  om  en  bot.  Reise  i  Slesvig  (s.  S.,  1860).  — 
Kocli:  Om  Falsters  Vegetation  (s.  S.,  1862).  —  Rostrup:  Lollands  Vegetationsforliold  (s.  S.,  1861). 
—  Mortensen:  Nordsja'llands  Flora  (Bot.  Tidsskr.,  1871).  —  Vaupell;  De  danske  Skove,  1863. 


426  96 

grændscndc  aabnc  stærkt  bcvæccde  Hav  og  de  horskonde  voldsomme  nordvestlige  Vinde  i 
den  historiske  Tid  fremkaldt  store  Forandringer  og  Omvæltninger,  som  have  iia\t  en 
gjennenigribende  Indilydeise  paa  l'lantevæxtens  Karakter.  Vestenvinden,  der  har  furt  iimaa- 
delige  Masser  af  Flyvesand,  paa  flere  Steder  milevidt,  ind  i  Landet,  begravende  IWiinerne  af 
forladte  llyer  og  laarnendc  sig  op  til  60— 100  Fod  hoie  IJakker,  skyldes  den  Klilbræmme,  som 
strækki'r  si«  langs  Jyllands  Vestkyst.  Mavet  skyldes  del  Marskland,  som  navnlig  i  Slesvig 
og  Holsten  indtager  et  bredt  Bælte  indenfor  Klitlerne,  og  som  er  opstaaet  ved  den  i  Slut- 
ningen af  hver  Flodlid  afsalte  fine  lllaalerdynd  (Slik,  Klæg).  Desuden  har  der  i  den  Del 
af  Landet,  som  ligger  Nord  for  en  Linie  mellem  Nissumfjord  og  Nyborg  fundet  en  gradvis 
Hævning  Sted,  og  herved  og  ved  Tilskylniuger  —  Forandringer  der  endnu  stadig  fortsættes 
—  er  Landets  Areal  bleven  forogel.  Saaledes  har  den  Nord  for  Limfjorden  liggende  Del 
af  Jylland  endnu  i  den  historiske  Tid  beslaaet  af  flere  adskille  Ger,  Moen  har  værel  3  Oer, 
som  ved  Tilskylning  er  blevne  forenede  til  én ;  Uorreby,  nu  en  uanselig  Landsby  midt  inde 
i  Landet,  var  i  Middelalderen  en  Sø-  og  Kjøbslad  med  sil  eget  Byvaaben*)  —  og  lignende 
Forandringer  ere  foregaaede  andre  Steder.  De  melereologiske  Iagttagelser,  som  ved  Land- 
husholdningsselskabets Foranstaltning  siden  I8.i9  ere  blevne  foretagne  paa  forskjellige 
Steder  her  i  Landet,  have  allerede  ledet  til  Uesullater,  som  ere  af  Betydning  med  Hensyn 
til  den  rette  Forstaaelse  af  de  plantegeografiske  Forhold**).  Uosstaaende  Tabel  viser 
Middelvarmen  i  C°  fra  10  forskjellige  Punkler***). 

Da  de  jydske  Stationer  i  Gjennemsnil  ligge  17  Mile  nordligere,  end  de  paa  Sjol- 
land  og  Falster,  synes  Varmens  Aftagen  mod  Nord  at  være  '/io°  for  o  Mil.  Skaarupgaards 
lave  Aarsvarme  antages  at  bero  paa  denne  Stations  hoie  Beliggenhed  (200  Fod  over  Havel), 
og  den  lave  Aarsvarme  paa  Næsgaard  hidrorer  udelukkende  fra  de  lo  Foraarsmaaneder, 
April  og  Mai,  »og  der  kan  neppe  være  Tvivl  om,  at  Grunden  herlil  maa  sflges  i,  at  Øster- 
søen langsomt  opvarmes  om  Foraaret  paa  Grund  af  den  stærke  Tiislrømning  afSnevand 
gjennem  Buslands  og  Sverrigs  Floder«.  Medens  Aarsvarmen  synes  at  være  ens  i  Jylland 
og  Sjadland  under  samme  Bredegrad  (Stationerne:  Landbohoiskolen,  Silkeborg,  Tarm),  viser 
der  sig  derimod  i  de  forskjellige  Aarslider  og  i  de  enkelte  Maaneder  udpra'gede  Forskjel- 
ligheder.  Sjælland— Falsler  har  saaledes  1°  hniere  Sommervarme  end  Jylland  (paa  samme 
Bredegrad);  men  Jylland  har  derimod  eu  noget  mildere  Vinler.  Sammenlignes  de  tre  oven- 
nævnte Stationer,  viser  del  sig,  al  April  til  Juli  har  Silkeborg  lidt  koldere  (^io°)  end  Tarm, 


♦)  Fogli:  Geografiske  .Slilzrer  fra  Møen. 

•*)  Aarsbrrclnlng  fra   det  lioiigl.  Landliusliol(liiingsselsknl)S  melereologiske  Coniite  og  navnlig  Femaars- 
berrUilnKrn,  llll^lvcn   ISG7. 
•**)  Af  ile  nedenfor  naivnte  Slationer  ligger  Hindholm  to  Mile  Svil  for  Soro,   Næsgaard  paa  (Istkjslcn  af 
Falster.    Sinirlslrup  1'/«  Mil  Syd    for  lljorring,    Tarm  4  Milo  Nord  for  Varde,    Skaarnpgaard   I'/«  Mil 
Nord  for  Aarhus,  Malbulguard  i  den  sydlige  Del  af  Als. 


97 


427 


Middelvarme  i  C° 


^  i 
å  e 

c     O) 

-a    c:    j_. 

S"  O  -o; 

Aarene  1861 

—  65. 

o 
o 

c    "o 

a 

"o 

a 
ir 

S 

s 

> 

S 

ja 
c« 

P4 

3 

tn   ti. 

jS   "2 

-  1,2 

-  0,s 

-1,0 
—  0,3 

—  1,3 
—0,6 

-0,9 
—0,3 

—0,7 
—0,7 

-0,8 
—0,5 

—  1,1 
—0,3 

—0,8 
—0,2 

—  1,0 
—0,6 

-0,3 

0,4 

Vinler  

—  0,3 

-0,3 

-0,4 

0.0 

-0,t 

—0,1 

-0,1 

0,0 

-0,2 

0,6 

3:  Decbr. — Febr. 

Marts 

1,0 

0,9 

1,3 

1,2 

0,3 

0,9 

1,2 

1,1 

0,5 

1,9 

April 

5,6 

5,3 

5,8 

5,2 

5,2 

6,2 

5,6 

5,8 

5,0 

5,9 

Mai 

10,9 

10,3 

10,6 

9,8 

9,6 

10,5 

9,8 

10,1 

9,4 

10,1 

Foraar  

6,8 

5,5 

5,9 

5,4 

5,0 

5,9 

5,5 

5,7 

5,0 

6,0 

Juni.  .  

15,5 
17,3 

14,5 

16,0 

14,2 

16,0 

13,7 
15,9 

13,3 
14,9 

14,0 

15,3 

13,3 
14,7 

13,6 

15,0 

13,2 
14,7 

13,8 

Juli 

15,3 

16,8 

15,1 

15,3 

15,3 

14,3 

14,5 

14,5 

14,3 

13,9 

15,1 

Sommer 

16,5 

15,2 

15,2 

14,9 

14,2 

14,6 

14,2 

14,3 

13,9 

14,8 

September 

13,4 

12,3 

12,7 

12,8 

12,1 

12,0 

12,3 

12,1 

11,7 

12,8 

Oiitober 

8.8 

8,7 

8,3 

9,2 

8,0 

8,2 

8,2 

8,2 

8,0 

9,1 

November 

3,8 

4,2 

"*,> 

•4,3 

■i,' 

■4,1 

4,3 

4,1 

4,0 

4,6 

Efteraar 

8,7 

8,5 

8,5 

8,8 

8,1 

8,1 

8,2 

8,1 

7,9 

8,9 

December 

1,0 

1,8 

1,8 

2,0 

2,5 

2,2 

2,5 

2,3 

2,0 

2,5 

7,7 

7,3 

^,* 

7,3 

0,9 

7,2 

7,1 

^^ 

6,7 

7,6 

o:  Jan.— Decbr. 

de  næste  Maaneder  derimod  lidt  varmere.  "Forskjellen  er  ikke  stor  og  er  maaske  til- 
fældig, men  viser  forøvrigt  hen  paa  Vesterhavets  udjævnende  Indflydelse,  der  trykker  Varmen 
i  Tarm  i  den  Aarstid,  da  Temperaturen  er  i  hurtig  Stigning,  men  atter  holder  den  lidt  oppe 
naar  Temperaturen  falder.  Vesterhavets  IndRydelse  træder  dog  anderledes  skarpt  frem  ved 
disse  Stationers  Sammenligning  med  Landbohoiskolen;  her  er  Sommeren  betydeligt  varmere 
end  i  Silkeborg— Tarm,  medens  Vinteren  og  Begyndelsen  af  Foraaret  er  noget  strængere«. 
Ligeledes  viser  der  sig  en  paafaldende  Overensstemmelse  mellem  Stationerne  Skaarupgaard 
paa  Østkysten  af  Jylland  og  Smidstrup  paa  Nordvestkysten,  »saa  at  den  Antagelse,  at  det 
mod  Vest  i  Jylland    skulde   være   kjendeligt   koldere    end   mod    Øst,    enten  i  det  Hele  eller 

Videmk.  Selsk.  Skr.,   5  Ba-khe,  nolurvideiisk.  og  malhem.  AM.   9  B.    VI.  ■" 


128  98 

navnlip  om  Sommfrcn,  ikke  (Inder  Bekræflrlsp,  naar  man  bruger  Dagens  Middnlvarme  til 
Sammenligning«.  »Nirsgaard  har  fra  August  og  Aaret  ud  en  lidt  høierc  Temperalur  end 
lliudholm  og  en  endnu  betydeligere  Overvægt  over  Landbohøiskolen,  saa  at  Østersøens 
Virkning  paa  Falsters  Varmeforliold  i  Sammenlit;ning  med  Sjællands  netop  bliver  den  samme 
som  \eslcrliavets  for  Tarm  og  Silkeborg«.  —  »En  Sammenligning  mellem  Middelvarmen  af 
de  Klokkeslet,  ved  hvilke  der  aflæses  (Kl.  8,  2  og  10),  viser  betydelige  Afvigelser  i  Varmens 
Svingninger  i  Lobel  af  Dognel  paa  de  forskjellige  Stationer«.  »Næsgaard  har  om  Foraaret 
og  Sommeren  en  langt  koldere  Middag,  men  til  Gjengjæld  en  varmere  Aften  end  Dindholm, 
og  Grunden  til  del  kolde  Foraar  paa  Næsgaard  er  udelukkende  en  lav  Varme  Kl.  2 ;  Ihi 
selv  i  April,  Mai  og  Juni  har  Næsgaard  det  varmt  Kl.  10,  skjondt  det  ved  Middagstid  er 
lo  Grader  koldere  end  paa  Hindholm.  Næsgaard  har  i  Varmens  daglige  Gang  Kystklima, 
Hindholm  Fastlandsklima;  allsaa,  medens  Østersoens  Indflydelse  paa  den  ene  Side  i  det 
IJele  og  Store  maa  boie  sig  for  Vesterhavets,  saa  al  Sjælland — Falster  gjennem  Aaret  har 
Fastlandsklima  i  Sammenligning  med  Jylland,  saa  fremtræder  dens  Nærhed  paa  den  anden 
Side  ved  de  daglige  Variationer  og  det  i  en  saa  kjendelig  Grad,  at  det  utvivlsomt  maa  kunne 
spores  paa  Agerdyrkningsforholdene«  og  paa  IMantevæxlen  i  Almindelighed.  Viborg  har 
fra  April  og  gjennem  Sommeren  Kl.  2  indtil  tre  Grader  høiere  Varme  end  Smidstrup,  men 
desuagtet  bliver  Aftenen  koldest  i  Viborg,  som  her  optræder  i  del  Smaa  med  Ørkenens 
Klima;  men  der  er  heller  intet  paafaldende  i,  al  den  mørke  Dede,  der  til  alle  Sider  om- 
giver Viborg,  kan  medvirke  til  denne  stærke  Svingning,  medens  Søluften  virker  udjævnende 
ved  Smidstrup.  Den  længst  fra  Havet  liggende  Station,  Silkeborg,  har  del  varmest  Kl.  2, 
selv  den  koldeste,  Skaarupgaard,  har  det  i  el  Par  Sommermaaneder  lidt  varmere  end  Tarm. 
.Man  kan  efter  disse  Sammenligninger  med  temmelig  stor  Sikkerhed  paastaa,  at  Sommer- 
varmen i  Jylland  midt  paa  Dagen  tager  lil,  eftersom  man  fjerner  sig  fra  Havet,  hvorhos  der 
i  Forskjellighederne  mellem  Skaarupgaard  paa  den  ene.  Tarm  og  Smidstrup  paa  den  anden 
Side,  er  en  svag  Antydning  af,  al  Vesterhavets  Indflydelse  ogsaa  paa  den  daglige  Svingning 
er  den  overveiende,  saa  at  Vestjylland  navnlig  i  de  frugtbare  Egne  har  en  lavere  Dagsvarme 
end  Østjylland,  naar  Afstanden  fra  Havet  er  ens.  —  Ilegumængden  er  ens  for  Sjælland, 
Falsler  og  Østjylland,  nemlig  c.  21  Tommer,  men  noget  slørre  for  Vestjylland,  nemlig  23 
Tommer,  og  denne  Overvægt  skyldes  alene  Efteraarsmoanederne. 

Naar  man  lægger  Trævæxlen*)  lil  Grund  for  en  plantegeografisk  Inddeling  af  Dan- 


•)  Danmark  or  et  af  de  skovfaltigstc  Lande  i  I^uropa  og  slaaer  i  denne  Henseende  tilbage  baade  for 
Holland  og  .Slorbrilannlen.  Hele  Europas  Skovareal  anslaacs  til  ;il,000  Q  Mile,  livoraf,  alene  paa 
Rusland  fulder  31,000  D  Mile.  Sliovnrcalcl  ud^jur  I  Rusland  af  Totalarealel  37  pCt.,  i  Norge  38 
pCl.,  I  Sverig  :U  pCt.,  i  de  fleste  andre  Lande  i  l';uri)|)U  nicllcin  1.^— :'0  pCt. ,  i  Holland  og  .Stor- 
brlUnnlen  c.  7  pCl. ,  I  Danmark  O  pCt.  SkovarcMlel  er  fordelt  pan  foispndc  Maade  mellem  de  for- 
skjiillge  Ueaiddcrc: 


99  429 

mark,  bliver  der  foigende  fem  Bæller,    som  dog  ere  langt  fra  al  være  skarpt  adskilte,   men 
tvertimod  gaa  gradvis  over  i  hinanden. 

1)  Det  sydlige  Bælte  indbefatter  den  sydlige  Del  af  Sjælland  og  Fyen,  Møen, 
Falster,  Laaland,  Langeland,  Taasinge,  Ærø  og  en  Del  mindre  Øer.  Ruilestensieret  er  her 
herskende.  Laaland  og  Falster  høre  til  de  laveste  og  fladeste  Egne  i  Landet,  og  Oakkerne 
hæve  sig  kun  et  Par  Steder  til  130—140  Fod.  Møen  derimod  naaer  i  sit  høiesle  Punkt, 
Aborrebjerg,  450  Fod,  og  langs  med  Sydvestkysten  af  Fyen  løber  et  ved  sine  skjønne  Ud- 
sigter bekjendt  Høidedrag,  »de  fyenske  Alper«,  hvor  Træbjerg  hæver  sig  til  403  Fod.  — 
De  Egenheder  i  Plantevæxten,  som  udmærker  dette  Bælte,  ere  følgende:  1)  Egen  har  her 
bedre  end  noget  andet  Sled  i  Landet  kunnet  holde  Bøgen  Stangen,  navnlig  paa  de  fede  og 
fugtige  Lerjorder  i  den  sydlige  Del  af  Sjælland  og  paa  Laaland,  og  her  findes  endnu  store 
rene  Bevoxninger  af  dette  Træ;  2)  flere  Træer  forekomme  enten  alene  hev  {Tiliagrandifolta, 
Sorbus  torminalis)  eller  have  en  meget  større  Udbredning  end  i  de  andre  Bælter  (Acer 
Pscudoplatanus,  A.  campesfre,  Carpiniis,  Fraxinus,  Tilia  parvifolia);  3)  flere  Planter  have 
her  deres  Nordgrændse  {Leonurus  Marubiastrum ,  Linaria  spuria,  Brassica  oleracea),  og 
mange  gaa  kun  lidt  længere  mod  Nord,  saa  at  de  mangle  i  Sverrig  og  Norge  *)  [Potentilla 
Fragiastrum ,  Sorbus  torminalis,  Riibus  vestitus,  Papaver  RJioeas,  Atropa,  Physalis,  Inula 
dysenterica,  Crepis  virens,  Trincia,  Dipsacus  sylveslris,  Iris  spuria,  Gagea  arvensis, 
Vulpia  bromoides).  Hertil  kan  endnu  føies,  at  egentlige  Ueder  ganske  mangle,  og  Lyng, 
Blaabær  og  andre  Hedeplanler  forekomme  kun  sparsomt  i  Moser;  desuden  giver  del  mildere 
Klima  sig  lilkjende  dels  derved,  at  mange  fra  sydligere  Lande  indvandrede  Ukrudsplanter 
(Eanunculus  arvensis,  Philonotis,  Neslia  paniculata,  Holosteum  umbellatum,  Valerianella 
dentata,  Scandix  Pecten,  Linaria  niinor  o.  fl.)  her  have  fundet  el  nyt  Hjem,  medens  de 
mangle  elier  ere  sjeldnere  i  de  nordligere  Egne,  dels  ved  en  frodigere  Væxt  af  de  i  Haverne 


Statsskovene  indtage  et  Areal  af 75,404  Tdr.  Ld 

De  olTentlige  Stiftelsers  Skove 20,892      — 

Grevskabernes 38,225       — 

Baroniernes 17,329       — 

Stamhusenes    25,822       — 

Andre  mindre  Eiendomme 132,543      — 

Fideicommisgodserne 8,857      — 

Hele  Landets  Skovareal  udgjor  .  .  .  319,102  Tdr.  Ld. 

Frederiksborg  Amt  er  den  skovrigeste  Del  af  Landet;  det  har  over  30,000  Tdr.  Ld.  Skov,  dernæst 
folger  Præstø,  Maribo  og  Aarhus  Amter,  hvert  med  32 — 33  Tdr.  Ld.  Skov.  Her  findes  endnu  i 
Landet  145  D  Mile,  som  hverken  ere  optagne  til  Skov  eller  Ager,  men  selv  om  dette  Areal  beplan- 
tedes med  Skov,  vilde  Danmark  dog  have  langt  mindre  Skovland  end  de  fleste  andre  Lande 
(Lutken:  Statistisk  Beskrivelse  af  de  danske  Statsskove,  1870). 
*)  Rostrup  1.  c.  p.  74. 

54* 


430  100 

dyrkede  sydligere  Tra-arler*).  Af  særegne  Arter  liar  Møen  3  {Enjsinuim  Jnerncifoliinn, 
Galeopsis  angnstifolin,  Epipactis  afrorubens)  og  Laaland  J  (Lathijrus  heteropJnjllus,  Chaiturus 
Marubt'aslrum,  Linaria  spuria,  Drassica  oleracea).  Af  de  l'niikler  i  delle  Ilælle,  hvor 
Planlevæxlen  og  navnlig  Trævæxlen  fremliyder  særlig  Interesse,  skulle  her  udhæves  de  vig- 
tigste. Møens  Klim  udmærker  sig  ved  sin  Uigdom  paa  kalkyndende  eller  kalkbundne  Planter. 
Bof-'en  fremtræder  her  i  sin  storste  Skjønhed,  og  det  staaer  i  god  Samklang  med  delte  Træs 
Korkjærlighed  for  Kalk,  at  her  allerede  1697  stod  en  fuldkommen  ren  Itøgebevoxning,  to 
Mile  i  Omkreds,  uden  Indblanding  af  en  eneste  Cg,  paa  en  Tid,  da  Egen  ellers  var  domi- 
nerende i  Landets  fleste  Skove '''''').  Orchideerne  spille  naturligvis  her  en  vigtig  Itolle,  og 
alle  de  danske  Arter  ere  repræsenterede  i  Klinteskovene.  Af  andre  IManter  skulle  udhæves 
Ribes  alpt'nuin,  Jlippophae,  Juniperus  og  Equiaelwn  maximum ,  som  alle  ere  almindelige 
paa  Klinten.  Dernæst  er  ogsaa  Ulfsliale  mærkelig  baade  ved  sin  Oprindelse  og  sin  IManle- 
væxt.  Dette  nordvestlige  Hjørne  af  Moen  beslaaer  nemlig  udelukkende  af  en  Række  3  —  11 
Fod  høie  Havstokke ,  adskille  fra  hinanden  ved  Tnrvemosedrag.  Her  stod  i  Middelalderen 
en  stor  Skov  af  Bøg  og  Eg;  nu  er  der  kun  Levninger  af  denne  tilbage,  bestaaende  af  Eg 
og  Avnbøg,  her  har  Krisllornen  en  af  sine  længst  mod  Øst  og  Sorbus  torminalis  en  af 
sine  længst  mod  Nord  fremskudte  Forposter,  og  her  voxe  Tilia  parrifolia,  Cornus  svecica, 
Dtanthus  superbus,  Sctrpus  rufus,  Agropyrum  juneeum,  Phleum  arenarium.  —  Paa  Falster 
frembyder  navnlig  den  østlige  Side  Interesse.  Langs  den  nordlige  Del  af  denne  strækker 
sig  den  lo  Mile  lange  Korselitse  Skov,  der,  hvor  Bunden  er  mere  tor  og  beslaaer  af  sand- 
blandet  Ler,  er  ren  Bøgeskov,  medens  den,  hvor  Bunden  er  dannet  af  fugtig  bindende  Ler, 
har  en  betydelig  Indblanding  af  Ege.  De  steile  Lerskrænter  langs  Kysten  ere  bevoxede 
med  Krat  af  Bog,  Slaaen  og  paa  flere  Steder  af  Uippophae.  Paa  den  sydlige  Del  af  (Jst- 
kanlen  fremtræde  Klitdannelser  i  stnrre  Maalestok  og  her  findes  mellem  Østersoen  og  den 
saakaldle  Ulsløv  Sø  et  fladt  Vand,  som  ved  Høivande  staaer  i  Forbindelse  med  Bolø-Nor, 
en  for  Botanikerne  meget  interessant  Localitet.  Den  5—600  Alen  brede  Strækning  mellem 
Havel  og  Søen  indlages  helt  af  Klitter.  Disse  ere  tildels  bevoxede  med  lavt  Krat,  dannet 
af  Hvidlorn,  Slaaen,  Wiamnus  Frangula  og  Påbes  alpinum.  Paa  andre  Steder  beslaaer 
Krattet  af  Hippophae.  En  mærkelig  Trævæxl  forekommer  paa  Øen  Flalo  i  Guldborgsund***). 
Hele  denne  lille  og  ganske  flade  0  er  overvoxet  med  et  tæt  Krat  dannet  af  Tilia  parvifolia, 

*)  Marienborg  Have  paa  Moeii,  Corsclilsc  Have  paa  Falster  og  Aalholm  storartede  Anlæg  pan  Laalnnd 
afgive  især  Beviser  licrpaa.  Af  de  hor  dyrkode  Træer  og  Ituslio  skulle  lulliæves:  Cnlnlpa  syringæ- 
folia,  riglblonistrende,  37  Kod  lioi ,  Magnolia  acuminata  (5i  l"od),  Qymnodadut  (3.S  Kod),  Virgilia 
{2i  Kod),  Taxodium  (20  Kod),  prægtige  Grupper  af  lihododendron  maximum  (10  Kod)  og  af  .izaiia 
pontica  (C  Fod).  Vaulotmia  har  Idomstrct  paa  Gaiiiiu  (og  paa  Als). 
**)  Yaupell  l.c.  p.  26S.     Ilogcn  har  ogsaa  andre  Steder,   hvor  Kalk  kommer  til  Overfladen,  meget  lid- 

ligl  fortrængt  tigen,  saaledes  i  'Store  Uogcakov  ved  Soro. 
*♦•)  Koch  1.  c.  p.  91. 


101  431 

hvori  er  indblandet  Eg ,  Naur,  Ælm,  Hyld,  Benved,  Vrietorn,  Korne!,  Ilunderose,  Slaaen  og 
Hvidlorn,  og  her  er  det  ogsaa,  at  de  eneste  vildtvoxende  Exemplarcr  af  Tilia  grandifolia 
forekomme.  —  Laaland  har  langs  med  sin  sydvestlige  Kyst  en  lang  sandel  Havstok,  som 
strækker  sig  fra  Albuen  til  Kramnitse  og  fortsælles  paa  Dredfjed  med  temmelig  haie  Klitter. 
Paa  denne  Havstok,  som  tidligere  har  været  adskilt  fra  Kysten,  idet  Rodby-  og  Nakskov- 
Fjorde  have  staaet  i  Forbindelse  med  hinanden,  voxe  adskillige  sjeldnere  Planter  [Brassica 
oleracea,  Libanotis  mordana,  Eryngium  •inaritimum,  Crambe  maritirna,  Silene  metans  0.  fl.). 
Den  laalandske  Plantevæxts  eieudommelige  Karakter  viser  sig  mest  udpræget  i  den  sydvest- 
lige Del,  som  begrændses  ved  en  Linie  fra  Ohnse  Vig  paa  Nordsiden  til  Sydsiden  midt 
mellem  Rødby  og  Nysted.  Paa  de  lave  side  Lerjorder  har  Egen  sin  frodigste  Væxt,  Hveden 
giver  flere  Fold  end  andre  Steder  her  i  Landet,  og  flere  karakteristiske  Planter  optræde  her 
i  Mængde  (Leonurtis  Marubiastrum ,  Betonica  officinalis,  Dipsacus  sylvestris).  Nordost  for 
den  ovennævnte  Linie  strækker  sig  fra  Birket  Sogn  til  Nysted,  fra  Nordvest  til  Sydost,  el 
mere  bakket  og  navnlig  mod  begge  Endepunkterne  mere  sandblandet  Bælte,  indesluttende 
alle  Søer  og  Hedemoser  paa  Laaland*),  og  som  derfor  ogsaa  især  karakteriseres  ved  Hede- 
moseplanter.  —  Laaland  udmærker  sig  ved  sine  store  og  smukke  Egeskove,  og  Vaupell 
har  vist  (1.  c.  p.  161),  at  de  laalandske  Eges  aarlige  Tilvæxt  i  Tykkelse  er  forbausende  stor 
—  medens  den  normale  Tilvæxt  er  '/5  Tomme,  er  den  her  i  Alderen  fra  10de  til  70de  Aar 
^2  Tomme,  og  medens  loOaarige  Eges  Stammer  pleie  at  være  2*/3  Fod  i  Gjennemsnit,  ere 
de  her  5  Fod.  I  Guldborglands  Skove  opnaa  Egene  en  Heide  af  90  Fod,  og  I  Christians- 
sædes  Skove  findes  to  Ege,  hvis  Stammer  have  32  —  33  Fod  i  Omfang.  I  de  laalandske 
Egeskove  er  Linden  (Tilia  parvifolia)  ofte  indblandet,  og  paa  flere  Steder  talrige  Pæretræer, 
som  her  synes  at  være  vildtvoxende.  Desuden  forekommer  her  Ælm  og  Ask  og  som 
Underskov  Bævreasp,  Naur,  Venved,  Kornel,  Slaaen,  Uvidtorn  og  navnlig  Elasselen,  der  paa 
mange  Steder  danner  uigjennemtrængelig  Krat.  »Største  Delen  af  Skovene  paa  Laaland  ere 
dog  Blandingsskove,  i  hvilke  Bøgen  er  i  stadig  Tillågen  paa  Egens  Bekostning;  i  nogle 
Skove,  navnlig  i  den  østlige  Del,  spiller  Avnbogen  en  betydelig  Rolle,  dels  som  Underskov, 
dels  selv  dannende  hele  Skove;  saaledes  findes  en  Avnbøgskov  (Roden)  paa  800  Tdr.  Land 
ved  Nysted"  (Rostrup  1.  c.  p.  56).  Paa  Øen  Skjælnæs  i  Mariboso  findes  en  gammel 
Birkeskov  [Betula  pubescens)  med  Underskov  af  Hægebær,  og  ved  Søen  tætved  sees  mægtige 
Fyrrestød,  Levninger  af  de  Fyrreskove,  som  i  Urlndvaanernes  Tid  dækkede  Landet.  I  den 
vestlige  Del  af  dette  Bælte  spiller  Egen  en  mere  underordnet  Rolle,  ligeledes  Avnbøgen  og 
Linden.  Derimod  udgjør  Acer  pseudoplatanus  en  væsentlig  Bestanddel  af  næsten  alle  Skove 
og  er  utvivlsomt  vildtvoxende  her  (\L  Lange),  ligeledes  ere  Ask  og  Ælm  hyppige  og 
Cerasus  Avium,  især  paa  Langeland,   hvor  den  ved  Hjortholm  naaer  en  betydelig  Størrelse 


Rostrup  1.  c.  p.  38  og  50. 


432  102 

og  rager  hoii  o|)   uver  liogcn   (\l.  Lange).      Nogle  af  de  mindre  Øer,    som  Ærn,   Drcio, 
Avernakii  oj?  Lyo,  cre  nu  ganske  skovloso,  men  liavc  lidligore  været  skovbevoxedc. 

2|  Del  DStligc  Skovballe  eller  Krisltorucns  Uælle  indtager  den  nsliige 
Dl!  ;if  Halvnen,  nemlig  den  jydskc  Ilniryg  og  dennes  AfTald  indtil  Havet,  og  desuden  Fyens 
vesllifc  og  nordvestlige  Kyslrand.  Ligeledes  slutter  sig  hertil  Øerne  Als,  Samsø  og  Læsø. 
Uoiryggen  danner  Vandskja'llet,  sa'uker  sig  temmelig'  brat  mod  Vest,  hævej  sig  i  sit  Imieste 
Punkt  (Himmelbjerget)  til  ooO  Fod  og  omslutter  paa  et  imod  Vest  udskyende  Plateau  det 
store  liassin,  hvori  Skanderborgso,  Morsø,  Vangeso,  Fiilslrupso  og  Brabranilso  ligge.  Den 
beslaaer  af  Hullestenssand,  der  mod  Ost  er  temmelig  lerblandel  og  gradvis  gaaer  over  i 
Uullestensleret.  Denne  Dannelse  indlager  nemlig  et  IJælte  af  3— G  Miles  Brede  langs  Øst- 
kysten, der  dog  paa  mange  Steder  er  afbrudt  af  de  fra  Høiryggen  udgaaende  Grene  af 
Hullestenssand,  som  følgende  Vanddragene  omslutte  de  for  Ostsiden  saa  karakteristiske  dybe 
Fjorde*).  Ogsaa  dette  Hælte  er  frugtbart  og  skovrigt;  mange  Egne  ere  boist  maleriske  og 
frembyde  den  skjonnesle  Vexel  af  Agerland  og  Bogeskov.  De  Forhold*!  Plantevæxlen,  som 
udmærke  denne  Del  af  Landet,  ere  følgende:  Bøg  og  Eg  ere  ogsaa  her  de  herskende  Skov- 
træer, men  foruden  disse  I)  forekommer  her  en  Del  Træer,  som  ganske  mangle  i  det  fore- 
gaaende  Bælle  eller  ere  yderst  sjeldne  der,  nemlig  Quercus  sessiliflora,  Ilex  ÅquifoUum, 
Taxus  baccata  og  Juniperus  coinmunis ,  medens  2)  paa  den  anden  Side  flere  af  Sydbæltets 
Træer  enten  slet  ikke  forekomme  her  eller  ere  sjeldne,  som  Acer  Pseudoplatanus,  A.  cam- 
pestre,  Tilia  grandifolta,  T.  parvifolia  og  Carpinus  Betidus,  hvorlil  endnu  kan  føies  at 
Birk  og  El  her  spille  en  vigtigere  Rolle;  3)  medens  egentlige  Heder  ganske  mangle  i  Syd- 
bæltet, er  der  her  en  egen  Form  af  Heder,  de  saakaldte  Bnkkeheder,  som  paa  mange  Steder 
indlage  betydelige  Arealer;  4)  endelig  er  der  et  Antal  urleaglige  Planter,  som  ere  karak- 
teristiske for  delle  Bælle**).  —  Bøgen  forekommer  i  rene  Bevoxniuger  helt  op  til  de  nordligste 
Egne  i  Jylland,  allsaa  under  Bredegrader,  hvor  den  i  andre  Lande  begynder  al  forsvinde. 
Den  er  saaledes  fremherskende  i  Vensyssels  Skove,  i  Eskjær  Skov  tæt  Syd  for  Skagen,  i 
Sæbygaards  Skov  o.  fl.  St.  Bøgen  har  ogsaa  i  denne  Del  af  Jylland,  paa  saadanne  Steder, 
hvor  Bunden  ikke  er  for  fugtig,  fortrængt  Egen.  I  det  slorsic  Skovdistrikt  i  det  Indre  af 
Jylland,    Skovene   om  Silkeborg,    som   for  200  Aar  siden  Indtoge  to  Kvadratmile,   udgjorde 


*)  Nord  for  en  Linie,  som  drages  fra  Vcsl  mod  Ost  mellem  Lemvig  og  Kain,  lra?dcr  Kridtet  paa  mange 
Steder  op  til  Ovcrlladen.  Hoiryggcn  fortsætter  sig  her  i  den  ijydske  Aas«,  og  nær  ved  Kvsten  ligge 
tre  store  mærkelige  Moser  (Lvngmoscr),  som  tilsammen  udgjorc  c.  1  n  Mile,  nemlig  Sorigs  og 
Raal)org  Mose,  store  og  lille  Vildmose.  Disse  Moser  ere  Vige  af  Havet,  som  ved  Klitdannelser  ere 
blevne  adskilte  fra  dette,  og  p.ia  Hunden  af  dem  lindes  talrige  Muslingskaller. 
**)  Saadanne  ere:  Luzuia  maxima,  Convallaria  verlicUlata ,  Ariim  maculalum,  I'rimida  acaulii,  lianun- 
culw)  lanugiiionu.  Sonchtu  jmltialrU,  Centaurea  phryijia ,  l'elasiles  albut,  Cirsiiim  lieteropliyllum,  I'liy- 
teuma,  iltlampyrum  tf/lvaiicum,  Thymut  Chamadrye,  Folentilia  procumberu  (Lange  I.  c). 


103  433 

Egen  tidligere  en  væsentlig  Bestanddel,  men  er  nu  næsten  forsvunden,  hvilket  natuiligvis 
her,  ligesom  andre  Steder  i  Danmark,  for  en  væsentlig  Del  skyldes  Menneskets  Indgriben. 
Medens  Østkystens  Skove  ere  fattigere  paa  Eg  end  Øernes,  har  denne  Træart  hævdet  sit 
Herredømme  paa  mange  Steder  i  det  Indre  af  Landet.  Den  Del  af  Uald  Skov  ved  Viborg, 
der  benævnes  Langskoven,  er  saaledes  ren  Egeskov.  Men  en  saadan  jydsk  Egeskov  har 
rigtignok  en  ganske  anden  Karakter  end  de  laalandske  Skove  med  deres  70  Fod  hoie,  ranke 
Stammer.  Vestenvinden  viser  allerede  her  sin  kuende  Magt.  De  krogede  Stammer  naa 
kun  10 — 18  Tommer  i  Tværmaal,  og  Kronerne  ere  svagt  udviklede  mod  Vest.  Træerne 
staa  langt  fra  hverandre,  sædvanlig  i  20  Fods  Afstand,  og  Underskoven  bestaaer  næsten 
udelukkende  af  Enebær,  som  ofte  danne  et  saa  tæl  Dække,  at  Egeopvæxten  kvæles  (Vaupell 
1.  c.  p.  33).  Mærkelig  er  Vinter-Egens  Udbredning.  Den  forekommer  hist  og  her  i  de 
jydske  Skove,  mangler  ganske  paa  alle  0erne,  men  optræder  paany  i  Mængde  paa  Bornholm. 
I  sin  for  dette  Bælte  mest  karakteristiske  Skikkelse  viser  Plantevæxten  sig  omkring  Fjordene, 
1  Skovene  paa  Sydsiden  af  den  ved  sine  maleriske  Omgivelser  berømte  Veilefjord  bestaaer 
Underskoven  af  Ilex  Aquifolium,  Juniperus  communis  og  Taxus  baccata,  og  flere  af  de 
smukkeste  og  ellers  i  Danmark  sjeldneste  Bregner  voxe  her:  Lastræa  Oreopteris,  udmærket 
ved  sin  Lugt,  der  minder  om  Bosa  rubiginosa ,  Strulliiopteris  og  Blechnum  Spicant  (Botan. 
Tidsskr.,  2  Bd.,  p.  20).  Kristtornen  er  utvivlsomt  den  mest  karakteristiske  Plante  for  dette 
Bælte.  Medens  den  ganske  mangler  paa  Sjælland  og  er  yderst  sjelden  ellers  i  Landet,  er 
den  her  saa  almindelig  udbredt  i  Strandskovene,  at  den  paa  nogle  Steder  (f.  Ex.  i  Gylling- 
næs Skov)  er  et  ligesaa  besværligt  Skovukrud  som  i  Slesvig.  Den  holder  sig  sædvanlig 
som  Busk,  men  bliver  undertiden  (ved  Palsgaard)  et  20  Fod  høit  Træ.  Endnu  i  Tofte  Skov 
i  den  sydlige  Vildmose  er  den  meget  udbredt,  og  Nord  for  Limfjorden  forekommer  den  i 
Hals  og  Melholt  Skove  og  ligeledes  paa  Læso.  I  et  Par  Miles  Afstand  fra  Kysten  bliver 
Kristtornen  sjelden,  men  den  er  igjen  hyppigere  midt  paa  Halvøen  og  i  de  faa  Skove,  som 
staa  tæt  ved  Vestkysten  (Vaupell  1.  c.  p.  57).  —  Taxen  antoges  at  være  ganske  udryddet 
i  Danmark,  indlil  den  for  faa  Aar  siden  (1865)  blev  opdaget  ved  Veilefjord,  hvor  den  mær- 
keligt nok  saa  længe  havde  unddraget  sig  Botanikernes  Opmærksomhed.  Den  forekommer 
her  under  Forhold,  som  gjor  det  utvivlsomt,  at  den  er  vildtvoxende.  Desuden  er  det 
bleven  oplyst  (Botan.  Tidsskr.,  2  Bd.,  p.  25),  at  den  endnu  i  Mands  Minde  har  været  i 
Meilgaard  Strandskove  paa  Nordsiden  af  den  Halvø,  som  Jylland  sender  ud  mod  Ost 
(Djursland).  —  I  en  Del  af  dette  Bælte,  nemlig  fra  Mariagerfjord  og  noget  Nord  for  Lim- 
fjorden, hvor  Bunden  er  meget  lav  og  fugtig,  danner  Ellen  (Alnits  glutinosa)  og  Birken 
(Betuia  verrucosa)  Hovedbeslandelen  af  Skovene*).  —  Den  vestlige  Lillebæltet  begrændsende 
Del  af  Fyen  stemmer  i  Plantevæxten  overens  med  Jyllands  Østkyst  og  henhører  til  de  mest 


*)  Dette  nordlige  Parti  niaa  ifolge  alle  sine  Naturforhold  betragtes  som  en  egen  Afdeling  af  Oslbællet. 


fl34  104 

malerisk  skjnnne  Egne  i  Landet.  Hællel  har  Karakteren  af  en  plor  Indsø,  overall  sees 
Oer  eller  de  hole  fra  Fyens  Kyst  fremspringende  skovklædte  Odder.  Bogen  viser  sig  her 
især  paa  Fæno  og  Føns  Odde  i  en  eicndonimelig  kjnn  Skikkelse:  med  hoie,  ranke  soile- 
formedc  Stammer,  og  Kristtornen  er  i  Sirandskovenc  Syd  for  Middelfart  ligesaa  almindelig 
som  i  de  slesvigske  Skove  (Vaupcll).  lllandl  andre  her  forekommende  for  Jylland  karakteri- 
sliske  Planter  skulle  udhæves:  linnunculus  lanugiiwsus ,  Arutn  maculalum,  Uypericum  hir- 
sutum,  Schedonorus  asper,  Campanula  latifolia,  Veronica  montana,  Anthert'cum,  Gem'sta 
angltca  og  tinctoria,  Ornithopus,  Amica,  Phyteuma  spicatum,  Luzula  maxima,  Melampi/rum 
silvati'cum  (Botan.  Tidsskr.,  2  Bd.,  p.  10).  —  Paa  Als,  som  har  et  Skovareal  paa  3000  Tdr. 
Land,  er  Bogen  meget  overveiende,  men  for  100—200  Aar  siden  var  Egen  her  dut  her- 
skende Træ.  Asken  og  Nauren  er  her  hyppigere  end  de  flcsle  andre  Steder  i  Landet.  — 
En  karakteristisk  Del  af  Plantevæxten  paa  Uoiryggen  udgjore  »Bakkehedernc".  Bunden  er 
her  ofte  noget  lerholdig,  og  disse  Bakker  have  tidligere  været  bevoxede  med  Skov  —  derom 
vidne  de  mange  Levninger  af  Eg  og  Fyr,  som  findes  i  Moserne  —  men  nu  er  Lyngen  her- 
skende her,  hvor  den  opnaaer  en  anselig  Hulde  og  er  blandet  med  Enebær  og  Gyvel. 

3)  Del  vestlige  eller  skoviose  Bælle  indbefatter  hele  den  Del  af  llalvoen, 
som  ligger  Vest  for  Uoiryggen,  og  henhorer  til  to  geologiske  Formationer,  den  østlige  Del 
lil  lUillestenssandet  og  den  vestlige  til  Brunkulformationen.  Delte  Bælte  er  i  sin  største 
Del  (lad  Slette,  og  Overgangen  hertil  fra  Uoiryggen  er  næslen  overall  pludselig.  Sletlens 
Overflade  dannes  af  Sand,  i  den  østlige  Del  indtil  en  Dybde  af  30—40  Fod,  medens  man 
i  den  vestlige  Del  allerede  i  en  Dybde  af  2 — 10  Fod  træffer  de  for  Agerdyrkningen  saa 
uundværlige  Mergellag.  Sletten  eller  den  egentlige  Hede  er  imidlertid  paa  flere  Steder  af- 
brudt af  lave  øformede  Bakkeparlier,  og  i  den  Del  af  Heden,  som  ligger  mellem  Lim- 
fjorden og  Kongeaaen,  er  der  saaledes  3  store  Bakkeøer:  Skovbjerg  Bakkeø,  Audum- Varde 
Bakkeø  og  Herning  Bakkeø,  der  tilsammen  udgjøre  c.  60  Kvadratmile,  medens  de  mellem- 
liggende Flader  anslaaes  til  50  Kvadratmile.  Langs  hele  Vestkysten  lober  en  KlUbræmme, 
der  fortsætter  sig  ned  over  den  vestlige  Orække,  og  indenfor  denne  ligger  den  frugtbare 
Marsk,  dannet  af  Brunkullormalionens*)  omslemmede,  af  Havels  Organismer  gjennemlrængte 


*)  Brunkulformationcn,  livis  Lag  Ivdc  pna  en  meget  rolic  Tdvikling,  Itcstaaer  af  Olimmerlcr  og  gult, 
jernrigl  Sand  (Limonilsand)  eller  Sandsten  og  Conglomcral.  Paa  Ocn  Sjlt  vise  denne  Kornialions 
Lag  sig  uforstyrrede,  unflirudt  paa  en  Strækning  af  over  '/>  Mil,  og  de  fleste  Bakkeøer  I  Fladerne 
vise  under  Kullcslensforinationens  Sand-  og  Lerlag  Brnnkulformntioncns  ved  deres  hvide  Glimmer- 
Illade  let  kjendeligc  Lag  og  Drunkul,  der  ved  Sandfugicgaarde  i  Skjurnaadalen  have  en  Mæglighcd 
af  12  Fod.  Men  en  meget  stor  Del  af  lirunknlfurmationen  er  ved  senere  Onivællninger  hleven  for- 
8t>rret,  og  dens  sandede  Ler  synes  at  liave  liidraget  væsentlig  til  Dannelsen  af  llalvoens  store  Sand- 
sleller.  lit  meget  mærkeligt  Led  af  Urunkulformationen  er  Molerct  paa  Ocrne  Funr,  Mors,  paa 
Liiiifjordkystcn  I  Thy  og  paa  Hannæs,  en  af  de  storste  Diatomekiscldannelser,  man  kjender,  og  efter 
Diatoméernes  Natur  at  domme  rimeligvis  en  Dybvands-  og  Havdannclsc.  —  Paa  den  ostligc  Side  af 


105  435 

Ler.  —  Delle  Bælle  er  væsentlig  skovløst  og  karakleriseres  derved,  1)  at  her  kun  pletvis 
forekommer  Levninger  af  fordums  Skove  som  Krat,  der  i  det  Hele  ere  indskrænkede  til  de 
nysnævnte  Bakkeøer,  og  derved,  2)  at  den  øvrige  Plantevæxt  i  Overensstemmelse  med  Jord- 
bundsforskjellighederne  falder  i  tre  mindre  fra  Nord  til  Syd  løbende  Hæller :  Hedevæxt-, 
iMarskvæxt-  og  Klilvæxtbæltet.  —  Skovløsheden  i  denne  Del  af  Jylland  er  ikke  oprindelig, 
men  skyldes  dels  Mennesket,  dels  Vestenvinden.  At  der  endnu  i  den  historiske  Tid  har 
været  Skov  lige  ud  til  Vesterhavet  og  i  de  sletteste  nu  for  al  Trævæxt  blottede  Heder, 
derom  vidne  de  mange  Levninger  af  Træer  i  Tørvemoserne,  de  rodfæstede  af  Klitsand  dæk- 
kede Træer  i  Kyslranden  og  de  mange  Bynavne,  i  hvilke  »Skov«  eller  »Lund«  danne  enten 
.For-  eller  som  sædvanhg  Endestavelsen.  Det  er  derfor  ogsaa  urigtigt,  som  man  tidligore 
antog,  at  den  sandstensagtige  Masse,  der  paa  mange  Steder  breder  sig  under  Overfladen  i 
Hedesletten,  og  som  er  bekjendt  under  Navn  af  Ahl,  skulde  være  den  egentlige  Grund  til 
Skovlosheden.  Tvertimod,  Ahldannelsen  er  en  Folge  af  Skovløsheden,  og  den  foregaaer 
endnu  den  Dag  i  Dag,  hvor  det  af  Lyngen  beklædte  Sandlag  er  jernholdigt.  —  I  denne 
Del  af  Jylland  er  der  i  den  historiske  Tid  skeel  store  Omvæltninger  og  Forandringer:  Havet 
har  borlskyllet  mange  Kvadratmile  Land,  Flyvesandet  har  bredt  sig  over  store  Kyststræk- 
ninger og  dannet  50— 100  Fod  hoie  Bakkedrag,  hvor  der  for  var  flad  Mark,  Skoven  er  forsvundet, 
og  Lyngen  har  indlaget  dens  Plads.  Men  ikke  mindre  ere  de  Forandringer,  som  tilhøre 
den  nyere  Tid,  som  skyldes  Menneskets  Indvirkning,  og  som  gaa  ud  paa  at  tilbagevinde  det 
tabte:  Marskdannelsen  fremmes  ved  Diger,  Vige  af  Havet  og  Søer  udtørres,  Sandfluglen  er 
dæmpet,  og  Heden  omdannes  til  Mark  og  Skov.  De  ophøiede  Partier  i  Sandfladerne,  der 
ovenfor  ere  betegnede  som  Bakkeøer,  og  af  hvilke  der,  foruden  en  Del  mindre,  navnlig 
Ondes  tre  meget  store,  »vise  sig  i  den  havlignende  Lyngorken,  sete  i  Frastand,  som  en 
omvendt  Terrin«.  De  ere  mere  eller  mindre,  hvor  de  ikke  ere  dyrkede,  bevoxede  med 
Egekrat,  og  Egebuskene  have  her  en  Høide  af  4—8  Fod.  De  karakteristiske  Planter  ere 
her:  Melampyrum  pratense,  Aira  flexuosa,  Anthoxantum  odoratum,  Arnica  vtontana,  Hiera- 
cium  umbellatum,  Soltdago,  Jasione,  Trientalis,  Potentilla  Tormentilla,  Rubus  plicatus, 
Pteris  aquilina,  Genista,  Lycopodium  clavatum,  Campamda  rotundifolia ,  Achillea  milli- 
folium,  Pimpinella  Saxifraga  (Vaupell  1.  c.  p.  295).  —  Paa  Sandfladerne,  de  egentlige 
Heder,  er  der  navnlig  tre  Planler,  som  mange  Steder  temmelig  ligelig  dele  Herredømmet 
over  Bunden  mellem  sig:  Hedelyngen,  Revhngen  og  Rensdyrlaven,  og  da  snart  den  ene, 
snart  den  anden  pletvis  er  mere  fremherskende,  har  dette  Plantedække  et -eiendommeligt 
broget,  rødligt,  grønt  eller  hvidt  Udseende.  Men  desuden  er  der  en  Mængde,  ofte  nydelige 
Smaaplanter,    som  udbrede  en  eiendommelig  Ynde  over  Heden;   disse  ere:  Erica  Tetralix, 


Halvøen,  i  den  nordlige  Del  af  Fyen  og  den  nordvestlige  Del  af  Sjælland  optræder  et  yngre  Led  af 
Brunkulformalionen  som  glimmerfrit,  plastisk  og  skifrigt  Ler  (Forchhammer:  Oversigt  over 
Danmarks  geognostiske  Sammensætning,  et  Foredrag  ved  Naturforskermodet  i  Stoekliolm  IS63). 

Vidcnsk.  Selsh    Skr.    5  Rækhe,   oalurvidensk.  og  malbem.  ATd.   9  lid.    VI.  6.'j 


4S6  106 

Andromeda  polt'foUa,  Vaccinxum  Vilis  Jdaa,  Arctostoiihylos  uva  urst,  Oenista  Anglica,  Ger- 
manica,  tincloria,  pilosa,  Lycopodium  claratum,  Chamæcyparissus ,  complanalum,  Thymus 
Serpyllum,  Oentt'ana  campeslris,  Amica  montana,  Orchis  macutata  o.  fl.  I  de  kjæraglige 
Lavninger  voxc:  Myrica  Gale,  Vaccinium  ulif/iiwsuvi,  Oxycoccos,  Scirpiis  cæspilosus,  Lyco- 
podium inundalum ,  Selago  O.  1.  Klilbællcl  indtager  el  Areal  af  omtrent  10  D  Mile,  og 
Klitterne  have  paa  mange  Steder  med  deres  Længdedale  og  Tværdaie  og  deres  70—100 
Fod  lioie  Toppe,  hvorfra  man  har  en  vid  Udsigt  over  Iluv  og  Land,  Hjerglandsiiabets  Ka- 
rakter. Siden  Slutningen  af  forrige  Aarhundrede  har  der  fundet  en  systematisk  Beplantning 
af  Klitterne  med  Klitla;,'  Sted,  og  Sandflugten  er  nu  overalt  dæmpet.  I  de  sidste  20  Aar  er 
der  paa  fire  Steder  bleven  anlagt  IMantninger  af  iN'aaietræer  (Pinus  montana,  F.  Austriaca 
og  Picea  alba),  og  di.«se  ere  lykkedes  saa  vel,  al  der  er  al  Grund  til  at  vente,  .at  et  bredt 
Skovbælte  i  Tidernes  Lub  vil  komme  til  at  bræmme  den  jydske  Kyst.  Del  Plantedække, 
som  er  udbredt  over  de  dæmpede  Klitter,  giver  dem  en  cieDdommelig  graagrøn  Farve  og 
er  dannet  af  Psammta  arenaria,  Elymus  arenarius,  Festuca  ovina,  F.  rubra,  Phleum  are- 
narium,  Carex  arenaria,  luncus  Balticus,  ISalix  repens,  Jasione,  Oalium  verum,  Eryngium, 
Hieracium  pilocella,  Thymus  Serpyllum,  Campanula  rotundifolia ,  paa  nogle  Slider  voxe 
Hippophae  og  Rosa  spinosissima,  og  Uunden  er  dækket  af  Rensdyrslavens  og  Korailavens  tætte 
Tuer.  1  de  fugtige  Lavninger  mellem  Klitterne  voxe  de  samme  Planter  som  i  Hedemoserne. 
—  Marskdannelsen  er  foregaaet  og  fortsætles  endnu  stadig  indenfor  den  Ørække,  der  fra 
Ujerting  løber  mod  Syd  som  eu  Formur  for  Kysten,  og  den  berører  altsaa  kun  den  sydlige 
Del  af  Jylland.  Iler  bar  ligesom  i  den  øvrige  Nordsoen  mod  Syd  begrændsende  Kyststræk- 
ning fundet  en  meget  gradvis  Sænkning  Sted,  som  blandt  andet  sees  af  de  mellem  Orækken 
og  Fastlandet  i  en  Dybde  af  10  Fod  under  Vandspeilet  rodfæstede  Slød  af  Fyrretræer*). 
Grændsen  for  Marskdannelsen  betegnes  mod  Øst  ved  en  indre  Klitkjæde,  der  angiver  den 
ældre  Strand  lør  Marskdannelsen  og  i  Slesvig  ligger  langt  fra  det  nuværende  Hav.  Da 
Forskjfllen  mellem  Ebbe  og  Flod  stiger  indtil  8  Fod,  tjener  den  flade  Strand  mellem  Kysten 
og  Ørækken  (Vaderne)  al'vexleude  til  Færsel  snart  for  Skibe,  snart  for  Vogne  og  Heste. 
Medens  Havet  stadig  borlskærer  Partier  af  Øernes  Vestraud  —  over  en  Mil  Vesten  for 
Øen  llomø  sees  Ruiner  paa  Havbunden  —  afsættes  igjen  Dele  heraf,  nemlig  det  fine  glim- 
merrige Brunkulsler,  i  det  rolige  Vand  indenfor  Øerne,  saaledes  at  der  i  Slutningen  af  hver 
Flodlid  bundfældes  el  tyndt  Lag  Slik,  og  denne  Slikafsætning  søge  Beboerne  at  fremme  ved 
Værker  af  llisflelning  (Sliksamlere)  eller  ved  aabne  Jordværkcr  (Lahninger).  Ved  denne 
daglige  Tilvæxt  forhøies  Bunden  stadig,  om  end  meget  langsomt  (1  Fod  nogle  Steder  i 
G— H,  andre  Steder  i  60  Aar),  og  ved  de  forskjellige  Vegetationer,  som  derpaa  adose  hin- 


*)  KorchlioMimFr:    Slrandciis   Dniiiiclsc    paii   Veslsidcii   af  den  jydske   llalvo    (Dansk  Folkclilad,    Sde 
Aurg.,  1842,  Nr.  I— 3|. 


107  437 

anden,  bliver  efterliaanden  Ciinden  af  "Forlandeln  skikket  til  at  kunne  inddiges.  —  Den 
første  Plante,  som  indfinder  sig  paa  den  afsatte  Slik,  er  Microcoleus  clithonoplastes,  der  ved 
at  gjennemvæve  de  nytilkomne  tynde  Sliklag  med  sine  fine  Traade  ikke  bidrager  lidet  til 
at  forhøie  Bunden.  Efterliaanden  begynder  Salicornia  herhacea  at  udbrede  sig,  og  denne 
afloses  atter  af  Lepigo7uim  marimim,  Sagina  mariu'ma,  Chenopodium  marttmum,  Kochia 
hirsuta  og  Sasola  Kali,  der  forberede  Bunden  for  den  sidste  Vegetation,  som  bestaaer  af 
SiaticeLimonium,  Armeria  maritima,  Aster  Tnpolium,  Plantago  marilima,  Triglochin  mari- 
iimum,  Artemisia  maritima,  flere  Arter  Atriplex  og  Scirpus,  Juncus  Oerardi  og  endelig 
Poa  disians  og  marina*).  Marsken  bliver  saaledes  ved  disse  paa  hinanden  følgende  Vege- 
tationer omdannet  til  de  naturlige  Græsgange,  der  ere  blevne  saa  berømte  ved  deres  uud- 
tømmelige Frugtbarhed,  idet  de  Åar  ud  og  Aar  ind,  uden  at  gjødes,  kunne  afgive  Næring 
til  store  Kvægflokke. 

4)  Det  nordsjællandske  Bælte  indbefatter  Frederiksborg  Amt  og  Odsherred  af 
Holbek  Amt  og  svarer  saaledes  omtrent  til  den  Uel  af  Sjælland,  der  bestaaer  af  Rulle- 
stenssand,  og  her  findes  ogsaa  det  for  denne  Dannelse  karakteristiske  bakkede  Terræn. 
Her  er  en  slor  Rigdom  paa  Søer  —  blandt  disse  Arresø,  den  største  i  Danmark  og  tid- 
ligere en  Vig  af  Havet  —  og  Moser.  Det  er  Danmarks  mest  skovbevoxede  Egn,  og  her 
findes  den  største  sammenhængende  Skov  i  Landet  (Gribskov).  Plantevæxten  viser  en  Til- 
nærmelse til  den  i  det  østjydske  Skovbælte.  Juniperus  communis  har  saaledes  her  en  stor 
Udbredning,  medens  den  saa  godt  som  mangler  i  den  øvrige  Del  af  Sjælland,  og  Bakke- 
hederne  med  Vaccinium  Myrtillns,  V.  Vites  idæa  og  andre  for  dem  karakteristiske  Planter 
indtage  navnlig  i  Skovene  Øst  lor  Esromsø  store  Strækninger**).  Ligeledes  er  Betula  ver- 
rucosa  her  ret  almindelig  og  danner  smaa  Bévoxninger,  saaledes  omkring  Gurresø  og  i 
Hornsved,  og  Alnus  incana,  der  i  Slutningen  af  forrige  Aarhundrede  blev  indplantet,  fore- 
kommer nu  mange  Steder  ganske  som  vildtvoxende.  Det  sydlige  Bæltes  Træer  derimod 
ere  i  denne  Del  af  Sjælland  sjeldne,  saaledes  Avnbøgen,  Valbirk-Lønnen,  Nauren,  Linden 
og  Asken.  Rød-Ellen  indtager  de  surapige  Lavninger  i  Bøgeskoven.  Blandt  andre  for 
denne  Del  af  Sjælland  karakteristiske  Planter  skulle  udhæves:  Thymus  Serpyllum,  Trientalis 
Europcea,  Arnica  montana,  Astragalus  Danicus,  Thesium  ehracteatum,  Sarothamnus ,  Lobelia 
Dorfnianna,  Rubus  Chamæmorus,  Viola  mirahilis,  Primrda  farinosa,  Bidens  platijcephala, 
Carex  cyperoides.  Bøgen  er  i  de  fleste  Skove  næsten  eneherskende,  og  hvor  der  endnu 
er  Ege  tilbage,  seer  man  overalt,  naar  Mennesket  ikke  lægger  sig  imellem,  Bøgen  i  Begreb 
med  al  undertrykke  dem;  men  tidligere  har  Egen  været  meget  udbredt,  og  der  findes 
adskillige  Kæmpe-Ege   som  Levninger  af  fordums  Egeskove.      I   den   nordlige  Del  af  Grib- 


*)  Nolte  i  Reventlows  Skrift  om  iMarskdaniielsen  paa  Vestkysten  af  Ilerlugdoniniet  Slesvig.    1863. 
**)  Alle  fire  for  Vestbæltet  saa  karakteristiske  Geniata-kxltx  mangle  her. 

55* 


438  108 

skov  (Krogedalsvang)  og  i  nogle  Nord  for  denne  liggende  Skove  (Valby-  og  lluragerliegii) 
er  der  endnu  en  temmelig  stor  Rigdom  paa  Ege  og  herimellem  flere  af  en  anselig  Stør- 
relse; storsl  er  Egenes  Antal  i  Jægersborg  Dyrehave,  Charlottenlund,  Ordrupskral  og  Ernie- 
lund.  Enkelte  Ege  have  her  Stammer  med  18— 33  Fod  i  Omfang  i  IJryslhøide.  De  stnrste 
Ege  i  Nordsjælland  lindes  dog  ved  Jægerspris,  hvor  Kongeegoiis,  Storkegens  og  Snoegens 
Stammer  have  henholdsvis  42,  36  og  26  l'od  i  Omfang.  Medens  den  ostlige  Halvdel  af 
Frederiksborg  Amt  er  saa  rig  paa  Skove,  kan  den  vestlige  Halvdel  næsten  betegnes  som 
skovles. 

h)  Det  midterste  liælte  indtager  den  tuidtcrsle  Del  af  Sjælland  samt  Oslsiden 
og  Midten  af  Fyen.  Jordbunden  frembyder  stor  Ensformighed  —  Ruliestensleret  er  her- 
skende —  og  de  smaa  kliuiiiliske  Eorskjelligheder,  som  gjøre  sig  gjældende  i  andre  Dele 
af  Laudet,  spores  ikke  her.  Det  er  derfor  ogsaa  den  Del. af  Landet,  som  har  den  mindst 
særegne  I'lantevæxt.  Her  findes  ikke  de  Planter,  som  ere  mest  betegnende  for  Havets 
Nærhed  (som  Kristtornen),  og  ligeledes  mangle  de  Planter  eller  ere  sjeldne,  som  tyde  enten 
paa  et  mere  sydligt  Klima  (som  Tilia  grandifolia,  Carpmus,  Acer  Pseudoplatanus\  eller  et 
mere  nordligt  (som  Betula  verrucosa,  Junipenus);  fremdeles  ere  de  mange  Hedevæxler  ude- 
lukkede herfra,  og  Marsk-  og  Kiitvæxterne  indtage  kun  meget  smaa  Strækninger.  Dog  maa 
her  bemærkes,  at  paa  de  enkelte  Punkter,  hvor  Kridtformationen  træder  op  i  Overfladen, 
gjør  den  sin  Indflydelse  gjældende  ved  Tilstedeværelsen  af  kalkyndende  Planter  i  stnrre  eller 
mindre  Mængde;  saaledcs  i  Fredskoven  ved  Aiindelille  (Orchis  ustulata,  Anacampds  pyra- 
midalis,  Ophrys  Myodes,  Ceplialanthera  grandiflora  o\;  ensifolia]  og  i  Terkelskov  ved  Farum, 
hvor  Sallholmskaiken  kommer  tilsyne  [Botnjchium  Lunaria).  —  Bogen  er  her  aldeles  over- 
veiende  i  Skovene.  Linden  og  Asken  forekomme  her  langt  almindeligere  end  i  Nordsjæl- 
land. 

De  ydre  Betingelser,  som  bestemme  Væxtiorskjellighederne  i  de  ovennævnte  fem 
Bælter,  kunne  i  Korthed  sammenfattes  paa  folgendc  .Maade:  i  det  vestlige  skovlose  Bælte 
ere  de  Jordbundsforskjelligheder,  hvortil  Klit-,  Marsk-  og  Hedevæxtcn  ere  knyttede,  frem- 
kaldte ved  Havets  og  Vindens  Indvirkning;  i  det  vestlige  Skovbælte  bero  Plautevæxtens 
Egenheder  paa  det  bakkede  Terræn  med  Heldning  mod  Øst.  Vesterhavet  kommer  herved 
til  i  Forbindelse  med  Kattegattet  at  indvirke  paa  en  ganske  anden  Maade  paa  Plantevæxten; 
det  pjor  nemlig  her  kun  sin  Temperatur  udjævnende  Indflydelse  gjældende,  hvilket  viser  sig 
i  Kristtornens,  Taxens  og  flere  Bregners  Forekomst.  I  det  nordsjællandske  Bælte  er  det 
Bunden  (Kullcstenssand)  i  Forbindelse  med  et  lidt  kjøligere  Klima  og  i  det  sydlige  Bælte  lige- 
ledes Bunden  (det  fede,  fugtige  Ler)  i  Forbindelse  med  en  lidt  hoiere  Temperalur,  som  giver 
Plantevæ>ten  sin  særegne  Karakter.  ISlidtbæltels  Mangel  paa  Eiendommelighed  grunder  sig 
især  paa  dets  centrale  Beliggenhed  og  paa  Jordbundens  Ensformighed. 


109  439 

• 

England,  hvis  større  osllijie  Halvdel  or  et  bakket  Lavlund,  heniuircnde  til  yngre 
Dannelser,  medens  den  vestlige  Del,  der  bestaaer  af  ældre  Dannelser,  er  bjergig,  stemmer 
i  sin  Plantevæxt  væsentlig  overens  med  Mellemeuropa,  men  har  dog,  ligesom  ogsaa  [rland, 
en  større  Rigdom,  end  de  andre  Lande  paa  samme  Bredegrad,  paa  saadanne  Arter,  som 
fordre  et  Kystklima.  Der  er  saaledes  njivnlig  et  ikke  ringe  Antal  Arter,  som  de  til  Kanalen 
stødende  Dele  af  England  og  Irland  have  fælles  med  Kanaløerne  og  med  Nordfrankrig,  men 
som  ikke  gaa  synderlig  længere  mod  Øst  og  som  altsaa  ere  bundne  til  Kystklimaet*). 
Andre  Arter  nærme  sig  til  denne  Kategori,  men  gaa  dog  længere  mod  Øst  paa  Fastlandet**). 
—  I  den  sydvestlige  og  vestlige  Del  af  Irlands  Bjergegne  forekommer  der  foruden  Jord- 
bærlræet,  Arhutus  Unedo,  adskillige  andre  Arter***),  som  have  hjemme  paa  den  pyrcnæiske 
Halvø  og  navnlig  i  Asturien.  —  Endnu  et  andet  fremmed  Element  i  den  britiske  Flora  er 
et  ikke  ringe  Antal  norske  Fjeldvæxter,  som  navnlig  forekomme  i  Skotlands  og  tildels  i 
Cumberlands  og  Wales's  Bjergegnet).  —  Forbes  har  vist,  at  man  kun  ved  at  se  hen  til 
tidligere  geologiske  Tilstande  kan  give  en  fyldestgjørende  Forklaring  af  den  britiske  Floras 
Sammensætning,  og  at  man  da  kommer  III  det  Udslag,  at  de  forskjellige  floristiske  Ele- 
menter have  meget  forskjellig  Aldertt).  Naar  Englands  Flora  er  forskjellig  fra  andre  Øfloraer 
derved,  at  deu  mangler  endemiske  Arter,  maa  det  have  sin  Grund  i,  at  Planterne  ere  ind- 
vandrede allerede  dengang  England  stod  i  Forbindelse  med  Fastlandet,  inden  Kanalen  endnu 
var  dannet.  Geologiske  Undersøgelser  have  nemlig  vist,  at  England  i  den  post-pliocene 
Tid  paa  den  ene  Side  stod  i  Forbindelse  med  Frankrig  og  paa  den  anden  med  Irland,  og 
at  Adskillelsen  mellem  disse  Lande  først  har  fundet  Sted  i  den  ældste  historiske  Tid.  Det 
er  saaledes  heraf  forklarligt,  at  England  i  Hovedsummen  af  sine  Arter  stemmer  overens 
med  den  centrale  Del  af  Europa,  hvorfra  de  ere  udvandrede.     Nogle  af  disse  Arter  ere  paa 


*)  Saadanne   ere:    MatMola  sinuata,   Senebiera  didyma    (ogsaa   paa   Gotland),    Euhia  peregr'ma,    Erica 

vayans,  Sibtkorpia  Eurofæa,  Lobelia  urens. 
**)  Saadanne  ere:    Corydalis  claviculata,    Fumaria   capreolata,   Hypericum  Eiodes,  Maha  moschata,  Ge- 

nista  Anglica,  Erica  Tetralix,  Ulex  Europæus ,   Narthecium  ossifragum,    Brassica  oleracea  (paa  Laa- 

land),   Cochlearia  Anglica  (i  Danmark),    Viburnum  Lantaiia,   Specularia  hybrida,  Calystegiu  Soldanclla 

Linaria  Cymbalaria,  Mentha  rotundifolia. 
***)  Disse  ere:  Saxifraga  umbrosa,  elegans,  hirsuta,  Oeimi,  affinis,  hirta;  Erica  Machayana,  mediterranea, 

Daboecia  polifolia,  Pinguicula  grandiflora,  Arabis  ciliata. 
])  Saadanne    ere:    Arenaria  Norvegica ,    I'rimida  Scoiica,    Draba  rupestris,    Lychnis   alpina,    Arenaria 

rubella,  Asiragatus  alpinus,  Sibbaldia  procttmbens,  Saxifraga  cernua,  rivularis,  Arciostaphylos  alpina, 

l'hyllodoce  coerulea,  Azalea  procumbens,   Gentiuna  niralis,  Myosolis  sraveolens,   Veronica  alpina,  suxa- 

tilis,  Betula  nana. 
ft)  On  the  Gonnexion  between  llie   dislribution  of  Ihe  exisling  Kauna  and  Klora  ol'  tlie  british  isles  and 

llie  geologicai   changes  which   have  all'ected   tlieir   area    (Memoirs   of   tlie  geologicai   suivey   ol'  (Jreat 

Britaln,  V.  1,  1846,  p.  336). 


440 


110 


deres  Vandring  standsede  i  Ostcugland*),  og  andre  erc  ikke  naaede  saa  vestlig  som  til 
Irland**).  Bogen  synes  her  ligesom  i  Danmark  al  være  sent  indvandret  (se  i  del  Fore- 
gaaende  p.  409).  De  ovennævnte  Ijeldvæxler  antages  at  hidrøre  fra  Istiden.  De  lavere 
Dele  af  de  britiske  Oer  vare  dengang  dækkede  af  Havet,  og  kun  Bjergene  i  Skotland,  i  den 
vestlige  Del   af  England   og  i   en  Del  af  Irland    dajinede  Oer  (hosslaacnde  Træsnit  A),   der 


.^^_ 


for  storsle  Delen  vare  dækkede  af  Glclschcrc ;  kun  Kysterne  nærede  en  Plantevæxt,  der 
svarede  til  den,  som  nu  findes  i  Grenland.  Efter  Istiden  fandt  en  Hævning  Sled,  og  her- 
ved bleve  Øerne  til  Bjerge  og  Havbunden  til  et  disse  omgivende  Lavland  (hosslaaende 
Træsnit  D).     Klimaet  blev  nu  gradvis  varmere;  en  ny  Plantevæxt  log  Lavlandet  i  Besiddelse, 


og  kun  paa  de  hoiere  og  kølige  Bjergtoppe  blev  Islidsøernes  Flora  bevaret.  —  Den  mær- 
kelige Forekomst  af  spanske  Planter  i  den  sydvestlige  Del  af  Irland  forklarer  Forbes  ved 
geologiske  Forandringer,  som  ligge  endnu  længere  tilbage  i  Tiden.  Den  Overensstemmelse, 
som  finder  Sted  mellem  de  siluriske  Lag  i  den  sydlige  Del  af  Irland  og  England  paa  den 
ene  Side  og  i  den  nordvestlige  Del  af  Frankrig  (Bretagne)  og  den  nordlige  Del  af  Spanien 
og  Portugal  paa  den  anden  Side,  gjør  det  sandsynligt,  al  disse  Kyster  tidligere  have  udgjort 
Dele  af  en  sammenhængende  Landmasse,  der  antages  al  have  været  tilstede  endnu  i  den 
tertiære  Tid.  O.  Ueer  har  bestyrket  Rigtigheden  af  denne  Antagelse  og  anforl  Grunde***), 
som  tale  for  at  delle  Land  (»Atlantis«,  der  dog  ikke  har  noget  med  del  Platoniske  af 
samme  Navn  al  gjore)  har  slrakl  sig  meget  længere  mod  Sydvest  og  omfattet  de  canariske 
og  azoriske  Øer.  Herved  forklares  det,  al  disse  Øers  Flora  stemmer  saa  meget  overens 
med  Middelhavslandenes t),  men  derimod  er  ganske  forskj«llig  fra  den  nærmere  liggende 
afrikanske. 


*)  Sanlcdes:   Anemotie  Pulsatilla,  Myoiuriu  minivius,   Turrilis  gtabra,  Frankenia  lævU,   Holosleum  um- 
betlatum,   Schteranthus  perennis,    Arlcmisla  campesiris,    Melampymm  cristatum,    Veronica  renin,    I'. 
triphyllot,  Stratiotea  aloides,  Sturmia  Loeselil, 
•*)  Saaicdcs:    Thalictrum  majus,  Ranunculus  htmUm,    Diploiaxis  tenuijolia,    Thlaspl  alpestre,    Lychnia 
vitconu,   Slellaria  nemorum,    Oenisia  anglica,    Aslragahm  liypoglottii ,    Spiræa  Jillpendula,    Potentilla 
vema,   Liguilicum  Scoticum,   Valcriana  dioeca,   Scabioia  ( oltimbaria ,   Campanula  glotnerata,   Oagea 
lutea,  Acorut  Calamtu. 
•••)  Flora  tfrUarla  Iklvctiæ,  Vol.  III,  p.  343— U. 
ti  Ue  curopiclskc  Arter  ucJgjerc  paa  de  Azoriske  Ocr  78  pC(.  og  paa  de  Canariske  6i  pCt. 


111  441 

De  herskende  og  oprindelige  Skovtræer  paa  de  briliske  Øer  ere :  Fyrren  i  Skotland, 
Sommer-  og  Vinler-Kgen  i  England  og  Irland.  Taxen*)  og  Kristtornen**)  forekomme 
overalt  indblandede,  og  der  er  neppe  noget  andet  Sted,  hvor  disse  lo  Træer  have 
—  og  især  tidligere  havde  —  en  saa  stor  L'dbredning  som  lier,  hvorfor  de  ogsaa 
maa  udhæves  som  særlig  karakteristiske  øklimatplanler.  I  Skotland  forekommer  desuden 
almindeligt:  Juniperus  communis,  Betula  glutinosa,  Alnus  glutinosa,  Quercus  pedunculata, 
Salix  phjlicifolia,  lanala,  Lapponum,  Populus  tremula,  Sorbus  aucurparia,  Cerasus  Padus, 
Ribes  alpina.  I  England  er  Sommer-Egen  udbredt  over  hele  Landet,  men  den  er  dog 
sjeldnere  i  den  vestlige,  mere  bjergrige,  og  nordlige  Del;  her  er  derimod  Vinter-Egen 
overveiende  og  danner  rene  iJevoxninger,  men  i  Lavlandet  forekommer  den  kun  spredt  mellem 
Sommer-Egen.  Ifølge  Dentham  skal  den  under  førstnævnte  Forhold  fremtræde  i  mange 
Former,  medens  den  ellers  i  England  viser  mere  constante  Karakterer.  Ulmus  campestris 
er  meget  almindelig  i  den  sydlige  og  østlige,  men  mangler  i  den  vestlige  og  nordlige  Del. 
Populus  alba  forekommer  nu  som  vild  i  den  sydlige  og  østlige  Del,  men  er  ifølge  Ewelyn 
indført  i  det  I7de  Aarhundrede  fra  Holland***).  Carpinus  Betulus  er  maaske  vild  i  den 
østlige  Del.  Sorbus  Aria  er  almindelig  og  ligeledes  S.  torminalis,  dog  kun  i  den  sydlige 
og  midterste  Del.  Fraxinus,  Alnus,  Betula,  Salix  fragilis ,  alba,  pentandra,  purpurea, 
viminalis,  Caprea  og  aurila  ere  almindelig  udbredle.  England  stemmer  overens  med  Dan- 
mark deri,  at  Fyr  og  Gran  mangle  som  skovdannende  Træer,  og  naar  man  seer  hen  lil  at 
Granen  enten  mangler  eller  er  sjelden  i  den  vestlige  Del  af  Norge  til  den  62°,  kommer 
man  til  det  Udslag,  al  dette  Træ  skyer  Øklimaet.  Ædelgranen  har  tidligere  voxet  i  Eng- 
land og  Pinus  montana  i  Irland,  saaledes  som  Tørvemoserne  viset). 

Ihvorvel  riantevæxten  i  Mellemeuropa  i  det  hele  viser  stor  Overensstemmelse,  ere 
Forskjellighederne  dog  store  nok  til  derpaa  at  begrunde  en  Adskillelse  i  tre  naturlige  Flo- 
raer: en  vestlig,  hvis  øslgrændse  temmelig  nøie  betegnes  ved  Rhinen,  en  mellemste  ind- 
befattende Tydskland,  Schweiz,  Polen  og  Galizien,  og  en  østlig,  hvortil  Ungarn  hører,  og 
som  gradvis  gaaer  over  i  den  russiske  Steppeflora  og  mod  Syd  begrændses  af  Balkankjæden. 
Vegetationsforskjelllghederne  belinges  navnlig  ved  den   fra  Nordvest   mod  Sydost  stadig  lil- 


*)  Taxtræet  spillede  i  Middelalderen  her  en  overordentlig  vigtig  Rolle  ved  dets  Anvendelse  til  Buer. 
Udfarselen  heraf  var  derfor  forbudt.  Taxbuerne  gjorde  Udslaget  ved  Irlands  Erobring  1172  og  senere 
i  Seirene  ved  Crécy,  Poitiers  og  Azincoutt.  Taxbuerne  bragte  liere  engelske  Konger  deres  Bane: 
Haiold  ved  Hastings,  William  Rufus  i  iNew  Forest  og  Richard  Lovelijcrte  ved  Limoges  i  Frankrig. 

**)  Kristtornen  mangler  i  den  nordøstlige  Del  af  Skotland. 

**)  Indfort  under  Navn  af  Abeel,  og  dette  Træs  engelske  Navn  er  »Abele«    (det  franske  "aubeli,  latinske 

■  albellus«).  og  mærkeligt  nok  har  denne  Poppel  i  Jjlland  samme  Navn. 
fl  Antallet   af  den   britiske   Floras  Blomsteiplanter  er   ifolge  Babington's  Manual    170S,    men   Ben- 
tham   har   i  sin  Handbook  of  the  british  Flora  (1S58)    reduceret  Arternes  Antal    til   1285   ved    at 
lægge  et  videre   Artsbegreb    til   Grund   for  sin   Opfattelse.     Watson    har   i   sin  Cybele  Britannica 
(1847—49)  givet  en  meget  udforlig  Redegjnrelse  for  Arternes  Udbredning. 


412  112 

tagende  Forskjcl  mellem  Sommer-  og  Vinlertcmperaliiren   og  ved    den  forskjellige  Indblan- 
dinp  af  sydeuropæiske  Elementer. 

Den  vcsllige  eller  franske  Tlora  k.irakleriseres  for  Ciipiiliferernes  Vedkommende 
navnliy  derved,  al  Kaplanien,  der  har  sit  egenllipi;  Hjem  i  IVllddelhavsJandenes  lavere  Hjcrg- 
bæltc,  her  er  udbredt  over  Lavlandet,  og  derved,  at  her  i  del  Hele  er  indblandet  et  be- 
tydeligt sydeuropæisk  Klement.  Frankrig  har  i  sin  vestlige  Del  adskillige  eiendommelige 
Arter,  som  ere  bundne  til  Kystklimaet  (Astrayalus  Bayonnensis,  Galium  arenarium,  Li'naria 
arenaria,  Libanotis  Bayonnensis,  Laserpitium  daucoides  o.  fl.)  og  flere  af  disse  gaa  læn- 
gere mod  Nord  [Erica  cinerea  lll  Norge).  Den  store  Klilbræmme  er  siden  Slutningen  af 
forrige  Aarhnndrede  bleven  beplantet  mcå  Pinus  Pinasler,  og  indenfor  disse  udstrakte  Kyst- 
skove  dækkes  Landel  af  Heder  (les  Landes).  Ccntralplateauet,  hvortil  horer  Cantals  og 
Mont  Dore's  GOOO  Pod  hoic  Hævningskratere  og  Auvergnes  talrige  udbrændte  Vulkaner, 
men  som  væsentlig  bestaaer  af  bølgeformige  Gncisbjerge,  danner  med  sin  sydlige  Forlæn- 
gelse jCevennerne)  Grændscn  for  Middelhavslandenes  Flora.  I  de  Syd  herfor  liggende  De- 
partementer bestemmes  Landskabels  Karakter  ved  Oliventræets  graa  Farve  og  de  herskende 
Træer  og  Ikiske  ere:  Quercus  Ilex,  Arbutus  Unedo,  Juniperus  Oxycedrus ,  Ptstacia  Tere- 
binthus,  Acer  Monspesulanum ,  Quercus  puhescens,  Erica  arborea.  Figenen  voxer  \ild,  og 
Larandula  Spica  og  Sloecbas  og  flere  Cistus-Arier  ere  almindelige.  Fra  en  Hoide  af 
1800  til  4500  Fod  dannes  Skovene  af  Abies  peclinata  og  tildels  af  Bogen.  Viburnum 
Lantana,  Sorbus  aucuparia  og  Aria  og  flere  <Sa/j".r-Arler  danne  Underskoven.  Pinus 
sylrestris  forekommer  kun  i  en  Fløide  af  2400  og  3000  Fod.  Ue  udstrakte  Itjergflader  og 
Toppe,  som  rage  op  over  4500  Fod,  ere  dækkede  af  Enge,  hvori  Fjeldvæxteroe  udgjøre  en 
Bestanddel.  Blandt  Græsserne  er  især  Nardus  stricta  herskende  og  blandt  Fjfldvæxterne: 
Anemone  montana,  alpina,  Geum  montanum,  Holdanella  alpina,  Andromeda  carnea,  Oen- 
liana  nivalis,  Saxifraga  cæspitosa,  men  Bliododendrer  forekumme  ikke  her*).  Jurabjergene, 
der,  som  v.  Buch  har  vist,  oprindelig  dannede  Koralrev  langs  det  gamle  Fastlands  Kyst, 
hæver  sig  gradvis  gjennem  tre  Terrasser  paa  den  franske  Side,  men  sænker  sig  brat  mod 
Schweiz.  De  høieste  Toppe  ere  5000 — 5500  Fod.  Vinhaver  omslutte  hele  Bjerget  som 
en  0  til  en  Ueide  af  15—1600  Fod.  I  Saonedalen  ved  Bjergets  vestlige  Fod  (6— 900  Fod) 
er  Sommer-Egen,  Bogen  og  Avnbøgen  herskende  i  Skovene.  Indtil  en  Iloide  af  1800 — 
2000  I'od  indlager  Bøgen  de  mod  Syd  og  Egen  de  mod  Nord  vendende  Skraaninger.  Den 
første  Terrasse  er  »en  flad  Iloislelle  med  Lyngmarker,  el  lulligl  Agerbrug  hist  og  her  og 
enkelte  daarlige  Skove  af  Eg  og  Bog«.  Med  den  anden  Terrasse  begynder  et  meget  fugtigt 
Klima,  •idel  de  regnsvangre  Vestenvinde  hfr  standses  af  en  Mur  af  kjiilige  Ædelgranskove«, 
og  rige  Græsgange,  der  nære  store  Kvægflokke  —  herfra  den  bernnile  »fromage  de  Gruyére»  — 

*)  H.  Lecoq:  Calaloguc  raisonné  iles  planles  vasculnircs  du  plateau  cciilral  de  la  Krance.    1847. 


113  443 

vexle  med  herlige  Ædelgranskove.  I  en  [iBide  af  2500  Fod  begynder  Rodgranen  al 
vise  sig,  bliver  efterhaanden  det  herskende  Træ  i  Skovene,  og  naaer  op  til  4200  Pod*). 
Toppen  er  bedækket  med  forkrøblede  Bøge,  hvorimellem  sees  Røn  og  Valbirk-Løn.  Den 
østlige  Side  er  bevoxet  med  Bøg  paa  de  mod  SO,  men  med  Rødgran  paa  de  mod  NV 
vendende  Skraaninger;  kun  paa  de  af  Grus  og  Sand  dannede  Moræner  voxer  Fyrren.  Rød- 
gran og  Ædelgran  forekomme  lige  til  Trægrændsen,  men  de  danne  kun  mellem  2200  og 
3400  Fod  sluttede  Bevoxninger.  Her  viser  sig,  da  Jordbunden  overalt  er  den  samme, 
nemlig  Kalk,  maaske  tydeligere  end  noget  andet  Sted  den  Indflydelse,  som  de  til  Bjerg- 
skraaningernes  Retning  knyttede  klimatiske  Betingelser  udøve  paa  Træernes  Fordeling. 
Bøgen  gjør  sig  saaledes  gjældende  her  i  meget  forskjellige  Hoider,  hvor  den  paa  en  mod 
SO  vendende  Skraaning  er  udsat  for  den  tørrere  Vinds  Virkning,  medens  Ædelgranen  fordrer 
den  fugtige  Vestenvind,  og  Rodgranen  trives  bedst  paa  de  mod  NV  vendende  Skraaninger**). 
En  lignende  Afhængighed  af  Bjergets  Retning  viser  ogsaa  Buxus  sempervirens  her.  Paa 
de  vestlige  Skraaninger  er  denne  Busk  saa  almindelig,  at  den  bestemmer  Landskabets  Ka- 
rakler, og  den  udbreder,  navnlig  over  Ain-Dalen,  en  eiendommelig  Ensformighed,  men  i 
de  østlige  Dele  af  Bjerget  er  den  sjelden***).  —  Vogeserne  stemme  1  Skovenes  Karakter 
væsentlig  overens  med  Jurakjæden,  uagtet  det  her  ere  ganske  andre  Bjergarter,  som  ere 
herskende  (Granit,  Gneis  og  Sandsten).  Det  er  navnlig  Ædelgran  og  Bøg,  som  i  et  næsten 
sammenhængende  Skovbælte  beklæde  denne  Bjergkjæde.  Ædelgranen  gaaer  ned  til  Lav- 
landet, og  det  viser  sig  her  ligesom  paa  Jurabjergene,  at  Bøgen  tager  Bunden  i  Besiddelse 
overalt,  hvor  Østenvinden  har  Adgang  (P.  E.  Muller  1.  c). 

Den  mellemeuropæiske  eller  Tydsklands  Flora  karakteriseres  for  Cupulife- 
rernes  Vedkommende  derved,  at  Bøgen  og  Sommer-  og  Vinter-Egen  her  have  deres  største 
Ddbredning,  medens  Kastanien  og  den  tyrkiske  Eg  mangle.  Fremdeles  er  Ædelgranens  Op- 
træden meget  betegnende.  Den  synes  her  al  have  sit  egentlige  Hjem;  den  danner  udstrakte 
Skove  i  Lavlandet  (Polen)  og  sydligere  i  et  eget  Bælle  paa  Bjergene,  hvor  den  (paa  Bøh- 
merwald)  optræder  som  Urskov.  Den  har  modsat  Bøgen  en  nordostlig  Polargrændse,  da 
den  fordrer  en  større  Sommervarme.  Hvad  Plantevæxten  i  det  hele  angaaer,  findes  her  en 
stor  Rigdom  paa  Arter,  der  dog  aftager  betydeligt  mod  Nord,  men  ingen  eiendommelige, 
og  Hovedsummen  af  Arterne  ere  de  samme,  som  voxe  i  Rusland  og  tildels  i  Siberien. 
Disse  Forhold  grunde  sig  paa  Tydsklands  centrale  Stilling,  og  de  riuge  Vanskeligheder, 
som   de   fysisk- geografiske  Forhold    her  stille   i  Veien   for  Indvandring    fra   forskjellige  Ud- 


*)  Rhamnus  alpina,   Lonicera  alpigena,  Spiræa   Aruncus,    Gentiana  lulea,    Crocus  vernus    hore   til   de 
karakteristiske  Planter  i  Naaletræernes  Bælte. 
**)  P.  E.  Muller:  Om  Ædelgranens  Forekomst  i  nogle  franske  Skove  I.  c. 
***)  J.  Thurmann:    Essai   de  phytostatistiquc  appliqué   ^   la   chaine    du  Jura  et  aux  contrécs  voisines, 
T.  1—2,  1849. 

VWensk.  Selsh.  Skr.,   5  Række,   nolurvidensk.  og  malhem.  Afd,   9  B.    VI.  SG 


444  114 

brcdningsrcntra,  da  del  er  bckjondl,  al  de  endemiskc  Ariers  Anlal  er  slorsl,  hvor  Vandringen 
er  vanskeligst.  Fremdeles  maa  udlucves,  al  saadanne  Arter  mangle  her  eller  ere  indskra-n- 
kedc  til  den  vcslligste  Del,  som  Tordrc  cl  Kystklima,  hvilket  især  tydeligt  viser  sig  i  Krisl- 
lornens  Udbredning. 

Den  Hel  af  den  nordtydske  Slette,  som  slaaer  i  nniiddelbar  Forliindelse  med  den 
cimtiriskc  Ualvo,  h:ever  sig  megel  gradvis  til  en  lloide  af  300  Kod.  Indenfor  Marsken 
kommer  cl  Kælte  (»Gesten«)  med  en  mager  sandig  Hund.  Del  er  navnlig  denne  linnds 
Mangel  paa  Kalk,  som  har  en  væsentlig  Indflydelse  paa  Planlevæxlens  Karakter,  og  det  er 
dels  Heder,  dels  Fyrreskove,  som  her  have  linnden  i  IJeslddelse.  Derpaa  folger  et  smalt, 
noget  lioiere  liggende  Bælte  med  en  al'  kalkholdig  Ler  dannet  Jordbund,  der  strækker  sig, 
fra  Vest  mod  Øst  tiltagende  i  Brede,  fra  Osnabruck  over  Hannover,  Brunsvig,  Magdeburg 
og  videre  mod  Ost  langs  med  Foden  af  de  ældre  Dannelser,  og  som  af  Grisebach  ansees 
for  al  være  Diluvialtidens  Marskdannelse.  Delle  Bælle  har  oprindelig  været  helt  overvoxel 
med  Skove  af  Eg  og  Bog,  men  er  nu  for  største  Delen  indlaget  til  Agerbrug.  Blandt  de 
tilbageblevne  Skove  fortjene  især  at  udhæves  de  prægtige  Egebevoxninger  langs  med  Elben 
mellem  Magdeburg  og  Dessau  og  herfra  til  Lausit/.*). 

I  den  østlige  Del  af  den  nordtydske  Slotte,  Trovindsen  Preussen,  gjor  Fasilands- 
klimaet  sig  gjældende.  I  Konigsberg  er  den  aarlige  Middelvarme  næsten  5"  II.  og  den 
høiesle  Vinterkulde  er  -4-  25—28°  R.  Regnmængden  er  17 — 18  Tommer.  Del  S.  407 
omtalte  Hoidedrag  har  her  en  stor  Brede  og  hæver  sig  i  sine  høieste  Toppe  til  7 — 800  Fod 
(kun  i  Tluirmbcrg  til  lOlUi  Fod|,  og  Planlevæxlcn  i  denne  Del  af  Tydskland  frembyder  især 
Interesse  derved,  at  adskillige  Planter  her  have  deres  Vest-  eller  Nordvestgrændse.  Delle 
gjældcr  saaiedes  om  følgende  russiske  Arter:  Agrimonia  pilosa,  Euor.tjmus  verrucosus,  Ce- 
nolophium  Ftscheri,  Achillea  cartilaginea,  Cori'spernwm  inlermedmm,  Trifolium  Lupinasier, 
Cimicifvga  foetida^  Lathyrus  pisiformis,  Clicerophyllum  aromaticum,  Arlemisia  scoparia, 
Rumex  Ucram'cus,  Silene  Tatarica,  AdenopJiora  liliifolia,  Linaria  odora,  Carex  cyperoides, 
—  Blandt  de  Planter,  som  her  have  deres  Øslgrændse,  fortjener  især  at  udhæves  Bogen. 
Den  danner  endnu  i  den  vestlige  Del  af  Provindsen  Preussen  smukke  Skove  ved  Gulstadt. 
Del  østligste  Punkt,  hvor  Bøgen  her  forekommer  som  Skovtræ  er  ved  Landsbyen  Pørschken, 
3',«  Mile  Sydvest  for  Kønigsberg.  Adskillige  Planler  have  i  denne  Del  af  Tydskland  deres 
absolule  Sydgrændse,  saaiedes:  Beiula  hnmilts,  Ilierochloe  horealts,  Sorltis  Scattdica,  Salt'x 
depressa,  Lobelia  Dorlmanna,  Ltlorella  laciistris,  Jttncus  Balticus,  Bulliarda  aqnati'ca, 
Carex  loliacea.  Andre  liave  som  Lavlandsplanter  her  deres  Sydgrændse,  men  forekomme 
atter  sydligere  paa  Bjergene,  saaiedes:    Rubus  Chamæinorus ,  Cotoneaster  vulgaris ,  Polt/go- 


*)  Grlsebacli:    Die   Vcgctatioiisliiiicn    ilfs   iiordwcslllclicii   Dcutsclilands    (ans  »len   GolUngcr  .Slmlirn, 
1847). 


115  445 

num  i'inparum,  Hippophae  rhaninoides,  Empelrum  mgrum,  Betula  nann,  Juncus  filiformis, 
En'ophorum  alpinum ,  Laserpitium  lalifoUum,  Salix  myrtilloides ,  Alnus  mcana,  Sioeertia 
perennis  *). 

I  den  nordvestlige  Del  af  Tydskland  har  Grisebach  vist,  at  der  er  mange  Arter, 
som  have  den  nordvestlige  Grændse  for  deres  Udbredning  ved  en  Linie,  som  drages  fra 
Neuhaldensleben  over  llalberstadt,  Nordhausen,  Einsenach  til  Rhinen.  Der  er  saaledes  100 
Arier,  som  forekomme  i  Elbgebetet,  men  savnes  i  Wesergelietet,  medens  delte  kun  har 
20  Arter,  som  savnes  i  hint.  Denne  Grændselinie  bestemmes  ikke  ved  nogen  Forskjel  i 
Jordbunden,  men  derved,  at  der  i  det  nordvestlige  Tydskland  er  mange  Arter,  som  fordre 
en  slørre  Sommervarme  end  den,  der  findes  i  Wesergebelel,  men  kun  faa,  som  paa  Grimd 
af  den  større  Vinterkulde  her  have  deres  Osigrændse.  Den  klimatiske  indflydelse,  som 
bestemme  denne  Planlegrændse,  gjor  sig  navnlig  tydelig  gjældende  i  Gottingerdalen.  Mange 
af  de  Planter,  som  i  Thi'iringen  nyde  godt  af  en  hoiere  Sommervarme,  savnes  nemlig  her, 
fordi  de  varme  øslhge  Luflstromninger  afkjoles  ved  al  passere  Eichsfeld  og  Uarzen,  inden 
de  naa  Gotlingen**). 

For  at  belyse  den  Rolle,  som  Cupulifererne  spille  i  denne  Flora  i  Forhold  til  de 
andre  Træer,  meddeles  nogle  Bemærkninger  om  Plantebælterne  paa  det  cenlrallydske  eller 
harcyniske  Bjergsyslem:  Døhmerwald,  der  fortsætter  sig  mod  Øst  1  Erzgebirge  og  Sudeterne 
og  ved  Thi'iringerwåld  staaer  i  Forbindelse  med  Uarzen.  Det  dannede  i  den  palæozoiske 
og  Stenkulformationens  Tid  en  ringformig,  væsentlig  af  Granit  og  Gneis  bestaaende  0, 
som  omsluttede  den  nærværende  bolimiske  Slette,  der  dengang  var  en  Havbugt.  Det  var 
først,  da  Havbunden  hævedes  i  Veiret  mellem  denne  slørre  og  flere  mindre  Øer  (nærværende 
Harzen,  Schwarzwald,  Vogeserne)  i  de  paafølgende  Perioder  og  navnlig  i  Triastiden,  da  den 
brogede  Sandsien,  Muslingkalken  og  Keuperen  traadte  frem  som  udstrakte  Landmasser,  at 
Centraleuropa  viste  sig  som  en  større  O,  medens  den  mellemeuropæiske  Slette  endnu  var 
dækkel  af  Kridtbavet.  Ligesom  Bøhmerwalds  Granit-  og  Gneismasser  allerede  udgjorde  den 
største  Del  af  hin  Urtids  0,  saaledes  er  ogsaa  nu  dette  Itjerg  det  egentlige  Centrum  for 
det  harcyniske  Bjergsystem,  som  ogsaa  sees  deraf,  at  det  tildels  danner  Vandskjellet  mellem 
Nordsøen  og  Sortehavel.  Det  vil  derfor  være  rigtigt,  at  gaa  ud  fra  Betragtningen  af  Plante- 
bælternes Forhold  paa  Bohmerwald.  Denne  Bjergkjæde  danner  med  en  Længde  af  30  og 
Brede  af  5  Mile  Grændsen  mellem  Bohmen  og  Bayern  —  kaldes  paa  denne  Side  Bayer- 
^ald  —  og  har  sit  høieste  Parli,  hvor  Moldauens  Kilder  udspringe.  Her  rager  Arber  i 
Veiret  med  fin  hornagtig  fremtrædende  Gneistoppe,    og   herfra   har  man  en  storartet  Udsigl 


*)  Caspary:  Ueber  die  Flora  von  Preussen  (Abdruck  ans  der  Festgabe  fiir  die  XXIV  Versaniml.  deutsch. 

Land-  u.  Forstwirthe  zu  Kønigsberg,  1863). 
**)  Grisebach  1.  c. 

56* 


446  116 

over  den  lidlimiskc  og  paa  den  anden  Side  over  den  bayerske  Slelle,  livor  Ilorizonlen  be- 
grændscs  af  Alpernes  takkede  Kalkbjerge.  Iler  findes  Ire  ingenlunde  skarpl,  men  dog 
temmelig  tydeligt  adskille  Plantebælter.  Det  laveste  Itælle  naaer  fra  Dalbunden  (c.  1000 
Fod)  til  1800—2000  Fod.  Iler  har  Egeskoven  næsten  overalt  maattet  vige  Pladsen  for 
Kornmarker,  Frugt-  og  llumleliavcr.  Det  næste  Itælle  ligger  mellem  2000  og  3000  Fod. 
Iler  er  kun  en  lille  Del  af  Jorden  opdyrket;  den  allerstorste  Del  indtages  af  Skove,  der 
bestaa  af  Hog  og  Ædelgran,  og  som  her  og  ligeledes  i  det  folgende  llælte  frembyde  den 
særegne  Interesse,  at  de  endnu  befinde  sig  i  deres  oprindelige  Tilstand, 
slaa  saa  godt  som  uberørte  af  ISI  en  nesket  og  crc  virke  lige  Urskove*).  Træerne 
have  her  ikke  alene  en  ganske  ualmindelig  Størrelse,  men  ere  ofte  paa  store  Strækninger 
ensstore  og  staa  meget  tæt.  Dogene,  hvis  Stammer  danne  GO— 80  Fod  høie,  3 — i  Fod 
lykke,  glatte  graalige  Soiler,  rage  op  til  en  Uøide  af  120 — 130  Fod;  men  endnu  colossalere 
ere  Ædelgranerne,  der  blive  160—200  Fod  høie,  og  hvis  Stammer  have  20—30  Fod  i 
Omfang.  I  Frastand  sees  derfor  ogsaa  Døgens  kuppelformede  Levhva-lv  overraget  af  Ædel- 
granens pyramideformede  Kroner.  Uenraadnende  Stammer,  der  i  2 — 3  Lag  dække  Jorden, 
ere  tæl  besalte  med  Opvæ.vten  af  Ædelgraner  i  forskjellige  Aldere  —  undertiden  30 — 40 
Exemplarer  i  én  Uække  paa  en  GO — 70  Fod  lang  Stamme,  hvorved  der  opstaaer  en  til- 
syneladende kunstig  Iladplanlning  —  kun  dæmpet  Lys  kan  trænge  gjennem  det  tælle  Lov- 
hvælv, og  Stilheden  afbrydes  ikke  af  Fuglesang;  men  Vindens  Susen  savnes  sjelden  i 
Trætoppene.  En  meget  underordnet  Bestanddel  af  disse  Skove  dannes  af  Acer  Pseudopla- 
tanus  og  Ulmuscampestris,  men  Linden  mangler  ganske.  —  Imellem  3000  og  3!)00  Fod  be- 
gynder Uødgraneu  al  blive  mere  og  mere  almindelig,  og  mellem  3500  og  4500  Fod  danner 
den  udelukkende  Skoven.  Den  opnaaer  ikke  en  saa  colossal  Størrelse  som  Ædeldranen  — 
dog  ere  120—150  Fod  høie  Stammer  med  12—16  Fod  i  Omfang  meget  almindelige  — 
men  den  bliver  ældre  (7—800  Aar),  og  Urskovskaraktereu  gjør  sig  allertydeligst  gjældende 
i  den  laveste  Del  af  Uødgranbæltel  (til  3G00  Fod).  Lagene  af  hensmuldrende  Stammer  ere 
mægtigere,  og  her  viser  sig  liere  Forhold  i  Væxten,  som  minde  om  Tropezonens  Urskove. 
Rodgranens  Stamme  sees  olie  løftet  i  Veiret  paa  8 — 10  Fod  høie  pandanagtige  llodgrene, 
og  det  er  ikke  ualmindeligt,  al  de  nedliggende  horizontale  Grene  slaa  Itøddcr  paa  de  Steder, 
hvor  de  berører  Jorden,  og  herfra  skyde  da  nye  Stammer  i  Veiret  i  nogen  Afstand  fra 
Moderlræel.  Paa  en  Høide  af  3G00  Fod  begynde  Rodgranerne  al  aftage  i  Størrelse,  Aar- 
ringene  blive  her  kun  meget  smalle,  og  Grenene  brede  sig  langt  ud  til  Siden,  men  del 
sygelige  Udseende,  som  ellers  er  saa  almindeligt  hos  de  med  Laver  tæl  besatte  Træer  paa 
Græudsen  af  deres  Udbredning,    sees   ikke   her.      Ligesom  Bjergene  her  i   det  hele   savne 


*)  Gufipcrt:    Skizzon   ziir  Kdiiiliiiss   dir  lirwiildc  Srlilcsk  ns  nml  l)i)linicr\\iild   (jVoro  acia  nndircr  cu- 
riosorum,  Tom.  XXXIV). 


117  447 

den  sædvanlige  alpine  Karakter:  steile  Skrænter,  dybt  indskaarne  Dale,  mægtige  Fjeldvægge, 
nøgne  Kamme  og  fremragende  Toppe,  saaledes  er  ogsaa  Fjeldvæxternes  IJælte  kun  svagt  an- 
tydet*), og  noget  Bjergfyrbælle  findes  her  ikke.  Derimod  spiller  Bjergfyrren  en  viglig  Rolle 
i  den  øvre  Del  af  Moldaudalen.  Denne  er  nemlig  tilligemed  en  Del  af  de  licri  udmundende 
Sidedale  indtagen  af  en  7  Mile  lang  og  Va  Mil  bred  Tørvemose.  Bjergfyrren  (begge  dens 
Hovedformer)  voxer  her  som  Urskov  over  hele  Mosen,  og  Torvemassen  er  næslen  alene 
dannet  af  den.  Den  opnaaer  undertiden  en  Alder  af  400  Aar,  og  i  Mosens  øverste  Lag 
kunne  tydelig  adskilles  3 — 4  Generationer  af  Stammer,  som  repræsentere  et  Tidsrum  af 
idetmindste  1000  Aar**).  —  Uohmerwald  er  saaledes  et  af  de  fua  Steder  i  Europa,  hvor 
Skovene  have  vedligeholdt  den  oprindelige  Karakter,  som  de  maa  antages  at  have  havt  i 
alle  denne  Verdensdels  Lande***),  da  disse  endnu  kun  nærede  en  sparsom  Befolkning. 
De  klimatiske  Betingelser  ere  imidlertid  her  særlig  gunstige  for  denne  overvældende  Fylde 
i  Trævæxtens  Udvikling.  Regnmængden  udgjør  nemlig  her  i  Skovbæltet  60 — 80  Tommer, 
medens  den  i  Prag  kun  er  14—15  Tommer.  Ikke  desto  mindre  vilde  Urskoven  her  dog 
gaa  sin  Undergang  imøde,  hvis  der  ikke  af  Eieren  var  truffen  særlig  Foranstaltning  for  at 
holde  den  vedliget).  Men  paa  den  anden  Side  kan  man  alierede  nu  indse,  at  den  netop 
ved  at  overlades  til  sig  selv  i  Tidernes  Løb  i  en  vis  Henseende  vil  undergaa  en  Foran- 
dring; Forstmændene  have  nemlig  iagttaget,  at  Rødgranen  er  stærkt  i  Begreb  med  at  ud- 
brede sig  paa  Ædelgranens  og  Bøgens  Bekostning. 

Vende  vi  os  fra  Bøhmerwald  til  de  andre  Dele  af  det  harcynlske  Bjergsystem,  da 
ere  de  fleste  af  disse  lavere;  kun  Riesengebirge  hæver  sig  til  en  lidt  større  Høide  (5000 
Fod),  men  naaer  dog  ikke  op  over  Snegrændsen,  ihvorvel  Sneen  bliver  liggende  paa  de 
høieste  Toppe  den  største  Del  af  Sommeren,  hvortil  ogsaa  Navnet  Sclmeekoppe  henlyder. 
Hvad  Plantebælterne  angaaer,  slemme  Fichtelgebirge,  Erzgebirge  og  tildels  Tliiiringerwald  i  del 
hele  væsentlig  overens  med  Bøhmerwald,  naar  man  undtager,  at  Urskovskarakteren  der 
mangler,  hvorimod  Bælterne  paa  Harzen  ere  rykkede  meget  lavere  ned,  og  Riesengebirge 
og  Sudeterne  vise  i  flere  Henseender  en  Tilnærmelse  til  Karpaterne.  —  Erzgebirge  be- 
staaer  væsentlig  af  Granit,  Gneis  og  Glimmerskifer,  har  en  bolgelormig  Overflade  og  sit 
steileste  Affald  mod  Bøhmen,  og  den  hoieste  Top  er  3800  Fod.  Skovene  dannes  i  det 
laveste  Bælte  af  Fyr  og  Bøg,    i  det  høieste   af  Ædelgran    og  Rødgran.      Paa  Toppen  voxer 


*)  Soldanella   montana,    Gentiana  Pannonica,    Senecio  subalpina,    Poa  aliina,    Vorvnkum  Austriacum 
voxe  her. 
**)  Da  Torvemassen  har  en  Mæglighcd  af  IS— 24  Fod,   har  man  et  Middel  til  at  beregne  Mosens  Ælde. 
***)  Kun  i  Schlesien,    og  nogle  Steder  i   de  osterrigske  Slalcr ,    navnlig  i  Slavonien   og   Kroatien,    have 
Skovene  endnu  tildels  vedligeholdt  Urskovskarakteren. 
t)  Urskovene  paa  Bolimervvald  hore  til  Fyrst  Adolph  v.  Schwarzenbergs  Godser  Krummau,  Win- 
terberg etc,  og  Eieren  har  taget  den  Bestemmelse,  al  en  meget  betydelig  Strækning  heraf  ikke  skal 
underkastes  nogen  forstmæssig  Behandling. 


448  118 

Pinus  montana,  oj;  lier  forekommer  Arnica  moninna  i  slor  Mængde  *).  —  Paa  Th firing' er- 
wald,  hvis  hoiesle  Toppe  hæve  si;,'  lil  3000  Fod,  ere  de  iierskende  Skovlræer  mellem  l.iOO 
og  2000  Fod  tteit;  og  navnlig  Ilødgran.  Bøgen  er  mesl  indskrænket  til  de  beskyttede  Dal- 
skraaningcr,  medens  Granen  ogsaa  er  udbredt  over  de  fritliggende  Toppe;  Uogen  fore- 
kommer dog  ogsaa  her,  men  som  Husk  (lil  2G00  Fod).  yLdelgranen  danner  kun  paa  enkelle 
Steder  smaa  rene  IJevoxninger,  men  forekommer  næsten  overall  indblandet  i  enkelte  Dxcm- 
plarer.  Af  og  lil  optræde:  Acer  Pseudoplatanus,  Ulmus,  Carpinus,  Populus  tremula,  Sorhus 
aucuparia  og  Betula  alba**}.  —  Harzen  hæver  sig  som  et  isoleret  Bjerg  op  over  Lav- 
landet, faldende  jævnt  af  mod  Syd,  men  temmelig  brat  mod  Nord,  og  bcstaaer  i  sin  største 
Del  af  Graavakke,  der  slutter  sig  om  Foden  af  lo  Granilkupler,  af  hvilke  Brochen  er  den 
hoiosle  (3508  Fod).  Bogens  Bælle  gaaer  op  til  2000  Fod.  Her  forekommer  ogsaa  Kg, 
Ahorn,  Ælm,  Lind  og  Frugttræer.  Fra  2000  til  3200  Fod  dannes  Skovene  af  Ilødgran. 
l'aa  Brochen  er  der  et  lille  Bælle  af  Fjeldvæxter  {Anetnone  alpina,  Ilieracium  alpinum, 
Aster  alpinum  o.  1.)  mellem  3200  og  3500  Fod.  Grisebach  soger  vistnok  med  Rette 
Grunden  til  den  lave  Trægrændse  i  den  Formindskning  af  Sommervarmen,  som  bevirkes 
ved  den  nærmere  Beliggenhed  ved  Havet  og  den  herskende  nordvestlige  Vind***).  —  Su- 
de terne  hæve  sig  i  deres  høiesle  Top,  Allvater,  lil  4500  Fod.  I  det  schlesiske  Lavland, 
som  strækker  sig  langs  med  Nordoslsiden  af  denne  Bjergkjæde  eller  i  Oderdalen,  i  Midlen 
af  hvilken  Breslau  ligger  (paa  360  Fod),  beslaaer  Skoven  dels  af  Løvtræer,  navnlig  Sommer- 
Egen,  hvor  Bunden  er  Ler  —  her  voxer  ogsaa  Avnbøg,  Ælm,  Lind,  Bævre-  og  Sorl-Poppel 
—  men  af  Fyr,  hvor  Bunden  er  sandig.  Egen  gaaer  op  lil  1500  Fod.  Bogen  er  del  her- 
skende Træ  i  det  lavere  Skovliælle  og  danner  udstrakte  rene  Bevoxninger  lil  en  Høide  af 
1500—2000  Fod,  forekommer  dog  endnu  som  Træ  til  2700  Fod,  men  over  denne  Høide 
kun  som  Busk.  Som  indblandede  i  Bøgeskoven  optræde:  Fraxinus,  Carpinus,  Ulmus, 
Tilia  parvtfolia,  Acer  Pseudoplatanus,  Alnus  glutinosa,  incana,  Betula  alba,  og  de  4  sidst- 
nævnte danne  liisl  og  her  mindre  rene  Bevoxninger.  Mellem  2000  og  3000  Fod  gjøre 
Naalelræcrne,  Ilødgran  og  Ædelgran  sig  mere  og  mere  gjældende,  indtil  omsider  Ilød- 
granen  er  eneherskende  i  det  øverste  Skovbælle.  Pinus  sylvestris  spiller  en  underordnet 
Bolle;  i  en  Høide  af  IGOO  Fod  danner  den  paa  nogle  Steder  smaa  Bevoxninger,  gaaer 
sjelden  i  større  Parlier  lil  2200  Fod,  forekommer  ellers  i  denne  llnide  kuu  indblandet  og 
mangler  ganske  i  det  øverste  Skovbælle.  Naar  man  nærmer  sig  de  høiesle  Toppe,  viser 
der  sig  en  paafaldende  Forskjel  mellem  de  mod  Syd  og  de  mod  Nordvest  vendende  Skraa- 
ninger;    paa  disse  sidste   vedligeholde  Træerne   endnu   en   ret  kraflig  N'æxt,    og  Bregnerne 

*)  Goppert  1.  c. 
•*)  Hse:   Korslbotanisi'lie  Waiiilciuiii;   in  Thiiringcnvald   (Vcrhaiidl.  des  bolaii.  Vorclns   fur   die   Provlnx 

Brandenburg,  ISG'i). 
***)  l)lc  VcgclatlousUnlcu  des  iiordwcsllicben  Dcutscblunds,  p.  88 


119  449 

optræde  her  med  en  næsten  tropisk  Yppiglied.  Aspidium  Filix  mas  og  Pteris  aquilina 
dække  i  mandshøie  Exemplarer  store  Strækninger,  og  her  findes  ogsaa  en  større  Rigdom 
paa  sjeldne  Arter  (Aspidium  lohalum,  Braunii).  Pua  Toppene  forekomme  endnu  forkroblede 
Rødgraner,  men  Sorhus  aucuparia  og  Vaccinium  Mijrtillus  have  her  næsten  fortrængt  al 
anden  Plantevæxt,  og  især  breder  sidstnævnte  sil  ensformige  2  Fod  hnie  Dække  over  alle 
Toppe.  Mærkeligt  er  det,  at  Piiius  montana,  som  forekommer  paa  Bjergene  baade  Vest  og 
Øst  for  Sudeterne,  ganske  mangler  i  denne  Ifjergkjæde.  Rug  dyrkes  her  endnu  i  en  Høide 
af  2500  Fod,  men  modnes  først  i  September,  Havre  til  2800  Fod,  men  den  hostes  i  Regelen 
saa  sent,  at  den  første  Sne  er  falden*).  Fjeldvæxternes  Bælte  er  her  stærkere  udviklet 
(mellem  3600  og  4500  Fod),  end  paa  de  hidtil  omtalte  mellemtydske  Bjerge.  Her  fore- 
kommer c.  100  Arter,  som  mangle  paa  Bohmerwald,  og  blandt  dem  to  hoinordiske  [Pedi- 
cularis  Sudetica  og  Saxifraga  vivalis).  Junipenis  nana  erstatter  \itv  Piniis  montana**].  — 
Sudel(^ne  staa  mod  Nordvest  i  nøieste  Forbindelse  med  Riesengebirge,  mod  Sydost  nærme 
de  sig  ved  de  Teschniske  Bjerge  og  Babia  Gora  til  Karpaterne,  og  mod  Sydvest  ere  de 
forenede  med  de  bøhmisk-mahriske  Haiflader,  der  paa  denne  Side  lukke  for  det  bøhmiske 
Bækken.  —  Riesengebirge  (Scbneekoppe  5000  Fod)  adskiller  sig  fra  alle  de  mellem- 
tydske Bjerge  ved  sin  vilde  Alpenatur,  sin  nøgne  Bjergkam,  fremragende  Toppe  og  steile 
indtil  1000  Fod  dybe  Afgrunde.  I  Plantebælterne  stemmer  det  overens  med  Sudeterne, 
men  er  dog  forskjellig  derved,  al  Pinus  montana  optræder  1  det  øverste  Bælte.  —  Babia  Gora, 
der  ligger  i  Galizien,  er  adskilt  fra  de  ungarske  Ivarpater  ved  en  næsten  8  Mile  bred  Dal. 
Pinus  montana  og  Juniperus  nana  voxe  her  fra  4240  Fod  og  næsten  til  Toppen  (6080  Fod). 
—  De  bøhmisk-mahriske  Høiflader  (1500—2000  Fod)  have  en  bolgeformig  Karakter 
og  sænke  sig  gradvis  ned  mod  Floden  March.  Skovene  bestaa  her  af  Rødgran,  Ædelgran, 
Fyr  og  Bøg,  men  denne  udgjor  kun  en  underordnet  Bestanddel  (c.  '/is)***).  —  Fra  de 
mellemtydske  Bjerge  til  Alperne  strækker  sig  den  sydtydske  Hoislette,  indtagende  den 
største  Del  af  Bayern.  Den  er  ved  Raube  Alp  og  Frankische  Alp  sondret  i  en  nordlig  og 
sydlig  Del.  Vi  skulle  her  lidt  nærmere  betragte  denne  sidste.  Den  begrændses  mod  Nord 
af  Donauen,  har  her  sit  laveste  Parti  (8—900  Fod)  og  hæver  sig  gradvis  gjennem  tre  Ter- 
rassert)  til  Foden  af  de  bayerske  Alper,  en  af  Tyroler-Alpernes  ydre  af  Kalk  dannede 
Kjæder,  hvis  høieste  Punkt,  Zugspilz,  hæver  sig  til  9024  Fod.     Denne  Hoislette,  der  udgjør 


*)  Flora  1840,  p.  17.  —  Vcihandlungen   des   botanisclien  Vereins   fur  die  Provinz  Brandenburg,    6ter 

Jahrg.  (1864),  p.  138. 
**)  Wimmer:  Neue  Beitrage  zur  Flora  von  Sctilesien,  zur  Gesehichte  und  Geographie  derselben,  1845. 
—  Goppert  1.  c. 
***)  Pokorny  i  Verhandl.  des  zool.-botan.  Vereins,  1867,  p.  .09. 

f)  Donauer-,  Miinchcner-  og  Preiscnberger-Terrassen.  Ovenstaaende  Bemærkninger  om  den  sydbayerske 
Hoisletles  Vegctalionsforbold  erc  navnlig  henlede  fra  Otto  Sendtners:  Die  Vegelationsverliallnisse 
Sudbayerns,  1854. 


450  120 

den  ovre  Del  af  Donauens  Flodsystem ,  hvor  don  fra  Syd  modtager  Tillnb  af  sine  tre  store 
nidoder:  Lech,  Isår  og  Inn ,  var  endnu  i  den  lerliærc  Tid  den  vestligste  Del  af  en  fra 
Sortehavet  udjtaaende  lang  smal  Ilavbugl,  lil(!v  smore  lil  en  slor  Indsrt  og  er  derpaa  gradvis 
lilevcn  omdannet  til  Land.  Med  denne  Dannclsesmaado  stnaer  det  i  Forbindelse,  at  her 
lindes  saa  betydelige  Arealer,  der  indtages  dels  af  Torvemoser,  dels  af  lieder.  Torvemoserne 
dække  saaledes  over  2U  D  iMilc,  og  Erdingermoor  paa  venstre  isarbred  mellem  Mimclien 
og  Freising  alene  4,6  D  Mile.  Hederne  indtage  store  fuldkomment  flade  Strækninger, 
navnlig  paa  de  Steder,  hvor  lller,  Lech  (Lechfeld)  og  Isår  udmunde  i  Uonauen.  Bunden  er 
kalkblandel  Sand  og  Grus,  ofte  dækket  af  et  Lerlag.  Hvad  Planlevæxlen  angaaer,  have  disse 
lieder  kun  det  fælles  med  den  nordiske  Lynghede,  at  de  ere  Irælose;  thi  hverken  Lyngen 
eller  nogen  anden  enkelt  Planteart  er  her  overveiende.  Her  findes  et  broget  Tæppe  af 
urteagtige  Planler,  llalvbuske  og  Huske  henliorende  til  mange  forskjelllge  Familier*).  Store 
Hedestrækninger,  som  nu  ere  for  ufruKtbare  III  at  dyrkes,  have  for  lialvandel  lusiiid  Aar 
siden  været  benyttede  lil  Agerbrug,  saaledes  som  de  her  fundne  Oldsager  vise,  eller  været 
skovklædte.  Romerne  fandt  Landet  her  overvoxet  med  Skove,  fugtigere  og  frugtbarere  end 
nu;  forst  efter  Skovenes  Uydning  have  liederne  laget  lUinden  i  Kesiddelse.  —  Bayern  har 
dog  et  belydeligt  Skovareal,  og  Rodgranen  er  det  almindeligsle  Skovtræ  fra  Donauen  og  lil 
en  Fløide  af  5340  Fod.  Ædelgranen  er  hyppigst  i  de  laveste  Dele  af  Højsletten  især  paa 
dyb  Lerbund;  paa  Bjergegnene,  hvor  den  stiger  lil  •iGOO  Fod,  forekommer  den  mest  i  Selskab 
med  Rødgranen.  Lærken  mangler  i  den  vestlige  Del  af  de  bayerske  Alper,  men  i  den 
ostlige  Del  danner  den  lilligemed  Zirbelfyrren  paa  6000  Fod  den  øverste  Trævæxt.  Sidst- 
nævnte Fyrreart  voxer  navnlig  mellem  4700  og  5750  Fod,  men  den  er  nu  paa  mange 
Steder  næsten  udryddet,  da  dens  One,  vellugtende  Ved  er  meget  søgt  til  Træskærerarbeide. 
Pinus  sylvestris  gaaer  til  4900  Fod,  men  forekommer  i  Reglen  kun  i  smaa  Grupper  eller  i 
spredte  Exemplarer.  Pinus  montana  er  især  udbredt  mellem  4300  og  6250  Fod.  Taxen 
voxer  mellem  1150  og  4300  Fod.  Sommer-Egen  gaaer  mange  Steder  kun  til  2000—2500 
Fod  og  stiger  aldrig  over  2800—2900  Fod.  Vinter-Egen  er  sjelden  Syd  for  Donauen  og 
mangler  ganske  i  de  bayerske  Alper,  hvilket  sluaer  i  en  mærkehg  Modsætning  til  dens  Ud- 
bredning  andre  Sleder,  hvor  den  i  Regelen  gaaer  høiere  op  paa  Bjergene  end  Sommer- 
Egen.  Bøgen  har  i  del  hele,  dog  navnlig  paa  frie  Skraaninger,  sin  Hoidegrændse  paa 
4370  Fod,  men  forekommer  i  enkelte  Exemplarer  paa  4600—4700  Fod;  i  Dale  og  paa 
Dalskraaninger  ligger  Grændsen  for  dens  Ldbredning  300—900  Fod  lavere.  Begge  Elle- 
arter  forekomme  langs  med  Floderne;  men  ikke  paa  samme  Sleder  eller  mellem  hinanden; 


*)  Sendtncr  fandl  i  Haycrns  lo  slorste  Heder  (Lechfeld  og  Garclilngerhaidc)  222  Arter.  Af  disse  ere 
54  Arter  særlig  karakteristiske  for  Heden,  snasom:  Linum  fiavum,  Linotyria  vulyaru,  Atter  Aviellus, 
Cardmu  defloraliu,  Jlypochaeru  maculata,  Potentilla  rupetlris,  Dorychnium  tuffrulkosum,  Arctosta- 
phylot  officinalia. 


121  451 

Graa-Ellen  voxer  nemlig  kun  paa  de  Flodbredder,  som  have  en  kalkholdig  Bund,  medens 
Rød-Ellen  foretrækker  de  Sumpstrækninger,  som  mangle  Kalk.  Belula  verrucosa  er  almin- 
delig paa  Fløislettens  magre  Sandbund.  I  Udkanten  af  Bøgeskoven  forekomme  Ælmen, 
Asken  (til  4200  Fod)  og  Linden  {Tilia  grandifolia,  til  3000  Fod),  Tilia  panifolia  og  Acer 
plaianoides  ere  sjeldne ,  og  sidstnævnte  gaaer  kun  op  til  3300  Fod,  medens  Acer  Pseudo- 
platanus  først  har  sin  øvre  Grændse  ved  5100—5200  Fod,  hvilket  staaer  i  en  mærkelig  Modsæt- 
ning til  disse  to  Arters  Nordgrændse,  der  for  denne  ligger  paa  oG°,  men  for  hin  paa  62°. 
Rønnen  er  det  Løvtræ,  som  gaaer  høiest  op  paa  Bjergene  (til  5530  Fod).  —  Temperatur- 
forholdene paa  den  bayerske  Høislette  ere  væsentlig  de  samme  som  i  Danmark,  og  Plante- 
væxten  har  i  det  hele  en  meget  nordligere  Karakter,  end  man  skulde  vente  efter  Brede- 
graden.    Af  Sydbayerns  1611  Blomsterplanter  forekomme   1068  ogsaa  i  Skandinavien. 

Den  tredie  mellemeuropæiske  Flora  indbefatter  det  ungarske  Lavland  og  de 
samme  omsluttende  Bjerge*).  Fastlandsklimaet  gjør  sig  her  mere  gjældende  end  i  Tydsk- 
land**),  hvorfor  alle  saadanne  Planter  ere  udelukkede  herfra,  som  fordre  en  mild  Vinter. 
Her  findes  en  Del  eiendomraelige  Arter,  blandt  hvilke  skulle  udhæves  Kitaibelia  vittfolia, 
Sijringa  Josihæa ,  Cirsium  furiens ,  C-  brachyphyllum ,  Ferida  Sadleriana ,  Orohus  ochrV- 
leucus,  og  her  finder  en  større  Indblanding  Sted  af  sydeuropæiske  Former  end  i  den  tydske 
Flora,  navnlig  af  saadanne,  som  voxe  paa  Bjergene  i  Grækenland  og  Tyrkiet  elier  i  øst- 
ligere Egne;  blandt  Træerne  saaledes:  Quercus  Cerris,  Gorylus  Colurna,  Tilia  tomentosa, 
Acer  Tataricum.  Wiener-Bækkenet  danner  Vestgrændsen  for  mange  —  Neil  reich  nævner 
132  —  østlige  Arters  Udbredning;  blandt  disse  skulle  her  udhæves:  Arum  orientale,  Sal- 
sola  Soda,  Planiago  maxima,  Inula  Oculus  Ckristi,  Doronicum  Caucasicum,  Vinca  herbacea, 
Delphinium  orientale,  Tilia  tomentosa,  Acer  Tataricum,  Amygdalus  nana,  Cratægus  penta- 
gyna,  C.  nigra.  —  167  Arter  fra  den  sydlige  og  sydøstlige  Del  af  Europa  overskride  ikke 
Karpaterne,  saaledes:  Ruscus  Hypoglossus ,  aculeatus ,  Carpinus  orientalis,  Quercus  Cerris, 
conferta,  puhescens,  Daphne  Laureola,  Acanthus  longifolius,  Acer  ohtusatum,  Paliurus  acu- 
leatus,  Rhus  Cotinus,  Cytisus  Laburnum,  Clycyrhiza  glabra,  echinata.  —  Hvad  Cupulilererne 
angaaer,  maa  det  især  udhæves,  at  Quercus  Cerris  har  en  stor  Udbredning  her,  medens 
Kastanien  mangler.  Ligeledes  er  Quercus  pubescens  almindelig  og  optræder  her  i  mange 
Former,  af  hvilke  nogle  danne  Overgang  til  Q.  sessilifiora  (Q.  Streimii  Heuff.  og  Q.  pallida 
Heuff.) ,  og  andre  ved  deres  stilkede  Frugter  lil  Q.  pedunculata  {Q.  Budayana  Haberle  og 
Q.  ambigua  Kit.).  En  for  Ungarn  eiendommelig  Art  er  Q.  conferta,  udmærket  ved  sit  store 
dybtlappede    Blad,    maaske    den    smukkeste    af   Lepidobalanernes    Gruppe.      Sex    andre    af 


*)  Neilreicti:  Aufzålilung  der  in  lingarn  und  Slavonien  bislier  beobachteten  Gefåsspflanien,  1866. 

**)  1  Hidten   af  Lavlandet  er  Middeltemperaturen   for  liele  Aaret   10°  C,    for  Januar  -=-1,2°,    for  Juli 
22°.    Den  liøieste  Varme  er  35°,  den  tiøieste  Kulde  -j-  25—30°. 

Viilensk.    Selsk.   Skr ,    5  Række,   naiurvidensk.   og   moLhem.    Kti.     9  Bd.     VI.  J' 


452  122 

ungarske  Ilolanikcrfi   opforle  Arter  (Neilroicli  I.  c,    p.  78)   cre    endnu   kun    mrgel  ufiikl- 
slændig  kjendle. 

Den  slorsle  og  nicsl  karakteristiske  Del  af  Ungarn  er  den  1700  D  Mile  store  til 
alle  Sider  af  Bjerge  onislnltede  Sielte,  Ungarernes  Alfold.  Den  var  i  den  tertiære  Tid  en 
Del  af  den  lange  smalle  llavbngt,  som  dengang  indlog  hele  Donauens  Flodgebét,  senere  en 
umaadelig  Indso,  og  den  er  nu  Donauens  af  diluviale  Sand-  og  Lerlag  dannede  lioisl  cien- 
dommclige  Flodgebét  fra  det  Sted,  livor  denne  Flod  træder  ind  gjennem  den  saakaldle 
ungarske  Port,  en  smal  Dal  mellem  Leythabjergene  og  Karpaterne,  til  hvor  den  gjennem  Jern- 
porten (Porla  ferrea),  en  18  Mile  lang  Fjeldrevne,  lober  ind  i  Vallakiet.  Det  er  en 
uoverskuelig  træ-  og  stenløs  Sielte,  »el  afrevet  Stykke  af  den  russiske  Steppe«;  kun 
Donauens  Uredder  og  de  smaa  Sandhoie  langs  med  Ilanden  af  de  omsluttende  Bjerge  ere 
skovklædte.  Ihvorvel  Stepperne  her,  de  saakaldle  Puslaer,  som  begynde  Ost  for  Donauens 
store  Beining  og  navnlig  indtage  hele  Theisflodens  Gcbét,  i  det  hele  ligne  de  russiske  og 
ligesom  disse  have  en  kort,  væsentlig  til  Foraaret  indskrænket  Vegetalionstid,  udmærke  de 
sig  fordelagtigt  ved  ikke  ganske  al  mangle  Regn  om  Sommeren  og  ere  saaledes  meget 
bedre  end  de  russiske  Stepper  skikkede  til  Agerbrug*).  Uagtet  det  egentlige  Sleppeareal 
saaledes  er  blevet  betydelig  formlndsel  ved  al  indlages  til  Dyrkning,  er  der  dog  endnu 
meget  betydelige  Strækninger,  som  henligge  i  deres  oprindelige  Tilstand.  Alfelden,  der  i 
sin  slBfste  Del  har  en  Middelhøide  af  260 — 300  Fod,  har  enten  en  tør  Bund,  som  i  Sand- 
og  Sallsteppeme,  eller  en  fugtig  Bund,  som  i  de  store  hvert  Aar  oversvømmede  Eng-  og 
Mosestrækningcr  langs  med  Donau  og  Theis.  Udstrakte  Sandstepper  forekomme  mellem 
Pesl  og  Kecskemét,  ved  Debreczin  og  i  den  vestlige  Banaler  Mililærgrændse  og  ligeledes 
mellem  Romerskandserne  og  Karas,  hvor  der  ogsaa  findes  Flyvesandshøie.  Græsserne  ere 
her  overveiende  **),  dels  de  samme  som  voxe  i  de  russiske  Stepper,  som  Stipa  pennata  og 
capillata,  dels  andre,  blandt  hvilke  især  Andropogon  (PoUenia)  Oryllus  er  almindelig.  Mange 
andre  Planter  danne  her,  men  kun  i  det  kortvarige  Foraar,  et  brogel  Blomsterlæppe***). 
—  Den  saltholdige  Bund  fremtræder  mest  i  smaa  o-  eller  baandformige  Pletter  i  Græs- 
steppen,  Levninger  af  Fortidens  Havbund,    der   dog    ved    den   østlige   Bred    af  Neiisiedler 


•)  Kerner:  Das  Pnanzenlebcii  der  Donaulandcr,  18G3.   —   Griscliach   in  GOUiiigcr  gclcri.  Anzeigen, 

1863,  p.  1688. 
♦*)  Græsstepperne  eller  Pustacrnc  indlage  efter  Sknvcnc  og  Agerlandet   de  storste  .Strækninger  (15  pCl.) 

I  Ungarn. 
***)  Karakteristiske  Planler  for  Græsstcpiicriie  ere:  Alopecunu  agrestis,  rideum  Soehmeri,  JJierochloa 
borealU,  Corynephonui  canescents,  Avenn  priiicnsia,  Koeleria  crUlata ,  Featuca  ovina,  lironiiit  nioUU, 
B.  tectonim,  Carex  liirta,  Colchtcum  arenarinm,  Junlpcnts  commuiiit,  EpJiedra  vulgarit,  AchUlta 
iliUefuliuni ,  Jnida  Oculua  Chritti,  Artetnisia  scoparta,  Cenlaurea  paniculata,  T/iymus  Serpyllum,  Al- 
kanna tincloria,  Melampyrum  critlatum,  Amygdalut  nana,  Onorm  spinosa,  Oytitu*  Atutrianu,  An- 
thyUii  vutneraria  o.  m.  fl. 


123  453 

Søen  o.  a.  SI.  indtage  større  Strækninger.  Af  de  her  forel<ommende  Saltvæxter  iSalsoln 
Soda)  ere  de  fleste  de  samme,  som  voxe  ved  vore  Kyster,  som:  Triglochi'n  maritimum, 
Salicornia  herbacea,  Atriplex  littoralis,  Plantago  maritima,  Aster  Tripolium,  Artemisia 
viaritima,  Olaux  maritima  o.  fl.  De  Partier  af  Alfølden,  som  have  sumpig  Dund,  ligge  i 
Flodernes  umiddelbare  Nærhed.  Donauen,  der  paa  flere  Steder  udvider  sig  til  en  Hrede 
af  4000—6000  Fod  og  har  en  Dybde  af  20—60  Fod,  omslutter  utallige  større  og  mindre 
Øer.  Disse  og  Flodbredderne  indtages  dels  af  Skove,  dels  af  umaadelige  Mose-  og  Eng- 
strækninger  af  forskjellig  Karakter.  Skovene  dannes  af  Poptdus  alba,  canescens,  nigra, 
Salix  alba,  Alnus  incana,  gludnosa,  Fraxinus,  Vlmus,  Acer  campestre  med  Underskov  af 
Viburnum  Lantana,  Samhucus  nigra,  Cornus  mascula,  sangrinea  o.  fl.  De  stadig  af  Vandet 
dækkede  Strækninger  ere  overvoxede  med  Tagrør,  som  saaledes  her  optræde  i  større 
Masser  end  nogen  anden  Plante*).  Ved  Tagrørets  Væxt  og  ved  Tilskyloing  bliver  Bunden 
omsider  tørrere,  bedækkes  derpaa  med  Garex  strieta,  og  herved  opstaa  de  saakaldte  Zsombék- 
Moser,  der  tilsidst  gaa  over  til  at  blive  til  egentlige  Enge**).  Af  de  meget  store  Mose- 
strækninger er  der  kun  faa,  som  indeholde  brugbar  Tørv***).  Den  6  n  Mile  store  Hansdg- 
Mose  ved  den  sydostlige  Bred  af  Neusiedler-Søen  er  saaledes  den  eneste,  hvor  Tørv  skæres 
i  det  Store.  Det  30  Q  Mile  store  Sumpgebét  ved  Fi'izes-Gyarmat  paa  Grændsen  df  Gross- 
Kumanien  er  nu  tildels  ved  Kunst  udtørret. 

De  omsluttende  Bjerge  staa  ved  deres  Rigdom  paa  Skove  i  stor  Modsætning  til  det 
næsten  træløse  Lavland,  saa  at  Ungarn  i  det  hele  har  henved  23  pCt.  skovbevoxet  Land. 
—  Karpaterne   begynde   ved  Presburg  Nord  for   Donauen    og  omslutte   med   en  Længde 


*)  Tagroret,  Phragmites  communis,  er  af  alle  Planter  i  det  ungarske  Lavland  den,  som  spiller  den  Vig- 
tigste Rolle  i  Naturens  og  Menneskets  Husholdning.  Den  slorste  Masse  af  Tagror  voxer  paa  Steder, 
som  stadig  staa  under  Vand.  Efter  Bundens  BeskaH'enhed  optræder  den  paa  to  forskjellige  Maader. 
Hvor  Bunden  er  lost  Dynd,  danner  dens  lange  Udlobere  og  Rodder  1  Forbindelse  med  andre  lierpaa 
fæstede  Planter  et  sammenhængende  tæt  Dække,  som  ved  hoiere  Vandstand  loftes  i  Veiret  og  udgjor 
da  den  saakaldte  svingende  Bund  eller  svonimende  Oer  (Ungarernes  »Lap«),  der  dog  ikke,  som  Nogle 
have  angivet,  forandre  deres  Plads  i  horizontal  Retning,  men  kun  hæve  og  sænke  sig.  Saadanne 
•  Lap"  danne  Grundlaget  for  alle  storre  Torvemoser  i  det  ungarske  Lavland.  Hvor  Bunden  er  fast 
Sand  eller  Ler  danner  Tagroret  fra  forst  af  isolerede  Tuer  eller  oformede  skarpt  begrændsede  Partier, 
der  stadig  voxe  i  Hoide,  idet  Rodstokkene  ved  Reddernes  tætte  Væv  forenes  til  en  fast  Masse,  men 
ikke  sende  Udløbere  til  Siden.  Paa  nogle  Steder  hæver  disse  Roroer  sig  5  Fod  murformigt  i  Veiret, 
kun  adskilte  fra  hverandre  ved  smalle  Kanaler.  Tagroret  har  desuden  en  stor  Udbredning  i  sum- 
pige  Lavninger,  som  ikke  altid  staa  under  Vand,  og  udfylder  disse  efterhaanden  med  en  torveaglig 
Masse.  En  ganske  eiendommelig  Form  af  Tagroret  voxer  paa  den  tørre  saltholdige  Bund.  Den  er 
kun  faa  Tommer  eller  1  —  2  Fod  hoi,  hlaagron  og  har  et  sammentrykt  Straa.  (Pokorny  i  Verhandl. 
der  zool.-hotan.  Gesellscli.  in  Wien  1800,  p.  287). 
**)  Verhandlungen  der  zool.-hotan.  Gesellsch.  In  Wien  1858,  p.  315  og  1859,  p.  87. 
***)  Mosserne  tage  her  kun  ringe  Del  i  Tarvedannelsen;  thi  det  ungarske  Lavland  har,  som  Pokorny 
har  vist,  en  mærkelig  FatUgdom  paa  Mosser  (Verhandl.  der  zool.-botan.  Gesellsch.  in  Wien  1860, 
p.  286). 

57* 


454 


124 


af  IfiO  gcogr.  Mile  og  dannende  Vandskjelitt  mellem  den  nordeuropæiske  Slelle  og  Syd- 
europa i  en  stor  Hue  den  nordlige  Uulvdel  af  Ungarn.  Veslkarpalerne  ere  ved  Jablnnka- 
dalcn  adskille  fra  Sudelerne.  Cenlal-Karpalerne  danne  en  bred  Landryg,  hvorpaa  Talra, 
som  en  8  Mile  lang,  til  alle  Sider  isoleret,  af  Granit  oj;  Gneis  beslaaende  Djergvold,  liæver 
sine  linie  vilde  Toppe  til  8000  Fod,  og  sænke  sig  i  lo  Terrasser,  Falra  eller  de  ungarske 
Malmbjerge  og  Malra,  som  næsten  naaer  ned  til  Donauknæet  og  paa  den  anden  Side  uf 
delte  fortsætter  sig  i  Pilis  Vértes  Hjergene.  Oslkarpalerne ,  hvor  Fjeldvæxlernes  Bælte  er 
stærkest  udviklet,  gaa  over  i  det  brede  metal-  og  skovrige  transylvanske  Iltiiiand.  Plante- 
bælternes Fordeling  er  folgende*): 


6000' 

Fjeldvæxler. 

5600' ^^^— ^^^_^^^_- 

IJjergfyr. 
4600' 

Zirbcltyr.      KodgraU.      .1  ildk-r 

1000- }:::± 2 

Bog.    Rudgrao. 

Bogens  Bælte. 
2000'  ....  ^___^__-^^^^^— ^^__ 

Dyrkede  Bælte. 


Karpalerne  adskille  sig  fra  de  mellemtydske  Bjerge  derved,  at  Plantebælterne  paa  Grund  af 
den  heie  Sommervarme  og  den  her  om  Efteraaret  og  Vinteren  herskende  sydlige  Vind 
hæve  sig  til  større  Heide  —  dog  gjør  Bogens  Bælte  herfra  en  Undtagelse  —  ved  Tilstede- 
værelsen af  Zirbelfyr  og  Lærk  i  Naaletræernes  Bælte  og  ved  en  stærk  Udvikling  af  Bjerg- 
fyrrens og  Fjeldvæxlernes  Bælte.  Iler  findes  ingen  Sneregion,  og  endog  de  hnieslc  Toppe 
(Gerlsdorfer  Spitze  8374  Fod)  ere  snefrie  om  Sommeren;  kun  i  enkcjlc  Diiie,  saaledes 
navnlig  ved  Eislhalerspilze,  bliver  Sneen  liggende  i  storre  Masse.  Iler  forekommer  et  stort 
Antal,  vistnok  i  det  mindste  30,  eiendommelige  Arter,  blandt  hvilke  skulle  udhæves:  lianun- 
culua  Carpalt'cus ,  Saari'fraga  Carpadca,  J?ocheliana ,  luteovtri'dis ,  Campanula  Carpatica, 
Fesluca  Carpatica.     Der  gjnr  sig  en  ikke  ringe  Forskjel  gjældende  mellem  Vest-  og  Central- 


*)  Wahlcnberg:  Plora  Ciirpalorum  princiii.iliuiii,  18li.  —  Fritze  und  I)r.  Ilse:  KarpalPii-Hoisc 
(Vcrhandl.  dir  zool.-botaii.  Gcscllscli.  in  Wien,  18701.  —  Koristka:  Die  liulie  1'alra  in  den  Cenlral- 
Karpalen  (Petrrnianns  gcogr.  MiUhcll.    KrgaDzungslicft.  12.     1864). 


125  455 

Karpaterne  paa  den  ene  Side,  som  vise  en  stor  Tilnærmelse  til  Sudeterne  —  Saltx  Stle- 
siaca  kan  saaledes  nævnes  som  en  for  begge  fælles  karakteristisk  Art  —  og  paa  den  anden 
Side  Øst-Karpaterne,  hvis  Plantevæxt  slutter  sig  til  de  østlige  og  sydlige  Egne.  Neilreich 
(I.  c.  p.  72)  giver  en  Fortegnelse  paa  115  Arter  (blandt  disse:  Betula  nana,  Ostnja  carpi- 
nifolia,  Salix  hastata,  mtjrtilloides ,  Ledum  pahistre,  Aronia  rotundifolia,  Ghamæmispilus), 
som  forekomme  i  Vest-,  men  ikke  i  Øst-Karpaterne,  og  211  Arter  (blandt  disse:  Pinus 
Laricio,  Alnus  vindis,  Corylus  Colurna,  Celtis  australis,  Lonicera  coendea,  Syringa  vul- 
garia,  Acer  Monspesulanum,  Rhamnus  rupestris,  Oenista  triangidaiis ,  Cytisus  leiocaiyus, 
C.  radiatus],  med  hvilke  det  omvendte  finder  Sted.  —  Karpaterne  sænke  sig  jævnt  mod 
Nord  og  Nordost  i  Galiziens  Lavland,  der  horer  til  de  skovrigeste  Egne  I  Europa. 
Skovene  bestaa  langs  med  Foden  af  Karpa.erne  og  i  hele  den  midterste  Del  af  Lavlandet, 
Dniesterens  Flodgebét,  af  Løvtræer,  især  af  Bøg,  Birk,  Eg  og  Lind,  enten  i  rene  Bevox- 
ninger  eller  i  Blandingsskov,  i  hvilken  ogsaa  Åvnbøg,  Ælm,  alle  tre  Ahornarter,  Sølvpop- 
pelen, Hvid-  og  Skjør-Pilen  udgjøre  en  Bestanddel.  I  den  nordlige  Del  af  Galizlen  derimod, 
paa  Grændsen  af  Polen,  Volhynien  og  Podolien,  bestaaer  Skoven  udelukkende  af  Naaletræer, 
Rødgran,  Ædelgran  og  Fyr,  hvilken  sidste  danner  store  rene  Bevoxninger.  I  Nord-Galizien 
er  der  en  50  Mile  lang  Slette,  som  dels  bestaaer  af  Flyvesandsfiader,  dels  af  sumpig  Tørve- 
og  Moseland  og  dels  er  skovklædt.  Den  podoliske  Høislette  i  Øst-Galizien  har  tildels 
Steppekarakter. 

Særlig  Omtale  fortjener  Trævæxten  paa  Pilis-Vértes  Bjerget,  der  ligger  Syd 
for  det  Knæ,  som  Donauen  danner  omtrent  midt  i  den  ungarske  Slette  ved  Gran.  Dette 
Bjerg,  der  hæver  sig  til  en  Høide  af  noget  over  2000  Fod  og  bestaaer  af  Trachyt  og  Kalk, 
danner  et  Bindeled  mellem  Alperne  og  Karpaterne,  men  synes  dog  ifølge  sine  geologiske 
Forhold  snarere  at  høre  til  sidstnævnte  Bjergsystem.  Skovene  bestaa  i  de  lavere  Dele  af 
Bjerget,  som  vende  mod  Syd,  af  Ege,  nemlig:  Q.  jiedunculata ,  sessilifiora,  pubescens  og 
Cerris.  Sidstnævnte  danner  især  smukke  Bevoxninger  og  synes  at  have  været  et  frem- 
herskende Træ  i  de  herværende  Urskove;  den  forekommer  fra  Foden  indtil  det  bøicsle 
Punkt  (2400  Fod)  som  et  anseligt  Træ.  De  fleste  Steder  mangler  her  enhver  Underskov, 
dog  forekommer  af  og  til  Juniperus  covwnmis,  som  tæt  Buskværk.  Paa  de  nordlige  Skraa- 
ninger  dannes  Skoven  af  Bog,  dog  fornemmelig  paa  Trachytbund,  medens  den  er  sjelden 
paa  Kalkbund.  Bøgens  nedre  Grændse  ligger  omtrent  paa  600  Fod,  men  hvor  den  fore- 
kommer paa  sydlige  Heldninger,  paa  900  Fod.  I  dens  Sygge  voxe:  Arum  maculatum,  Lathræa 
sqtiamaria,  Paris  quadrifoUa,  Banunculns  Ficaria,  Actæa  sjn'cata,  Corydalis  cava,  Ane- 
mone ranunculoides ,  nemorosa,  Oxalis  Acetocella  o.  fl.  Meget  almindelige  ere  ogsaa  her 
Blandlngsskove,  der  bestaa  af  en  Mængde  Arter,  nemlig  foruden  dn  nævnte  Ege  og  Bogen, 
som  overalt  ere  fremherskende,  af:  Carpinus,  Tilia  parvifolia,  grandifolia,  Ulmus,  Cerasus 
avium,  Popidus  tremula,   Salix  Caprea,  Pyrus  conimtmis,  Malus,  Borbus  torntitialis,  Acer 


456 


126 


PseudoplaUinus ,  plalanot'des ,  Fraxinua  excelsior  og  Orniis  Europæa,  der  især  voxer  paa 
sydlige  o;;  sydoslligc  Ileldninger  og  lier  er  leminelig  nær  sin  Nordgrændsc,  men  dog  fore- 
koininer  indlii  en  Høide  af  over  2000  Fod.  Undersitoven  bestaaer  af  SStaphylea  pinnata, 
Cerasus  Mahalep,  Conjltts,  Cralægus,  Vihurnum  Lantana,  Bhus  Colinus,  Sorbus  donieslica, 
Aria,  Cornus,  Loni'cera ,  Euouymus  o.  fl.  —  Store  naturlige  Engslrækningcr  afvexle  lier 
med  Skovene,  og  Kalklijergencs  lavere  Udløbere  erc  ofte  dækkede  med  Egekrat,  Levninger  af 
fordums  Skove,  der  lier  som  andre  Steder  ere  ødelagte*)  af  Mangel  paa  Fredning.  — 
Ganske  den  saninie  Træ\æ\t  som  paa  Pilis-Vértes  Bjerget  fortfindes  paa  Serbiens  Serpentin- 
bjerge**).  —  Mod  Syd  begrændses  det  ungarske  Lavland  af  de  slavoniske  Bjerge,  de  osllige 
L'diobere  af  de  karniske  Alper.  Den  skovklædte  ilovcdkjæde  danner  Vandskjcllet  mellem  Drava 
og  Sava,  og  dens  beii-sle  Punkt  er  Papuk  (3018  Fod).  Slavonien  stemmer  i  Plantevæxtens 
Karakler  overens  med  Bosnien,  og  det  er  dette  meget  hoiere  Bjergland,  som  her  danner 
et  meget  skarpt  Grændseskjel  mellem  den  sydeuropæiske  og  mellemeuropæiske  Planlevæxl. 
Medens  Sydsiden  af  de  dinariske  Alper  have  alle  Middelhavslandenes  karakteristiske  Forhold 
i  Klima  og  Plantevæxt,  synker  Thermometret  allerede  ved  Sava  i  Januar  til  -H  18°  (II.?/  eller 
Fastlandsklimaet  gjor  sig  allerede  her  gjældende.  Bosniens  Plantevæxt  stemmer  derfor 
væsentlig  overens  med  den  paa  Cngarns  Bjerge,  og  begge  Steder  ere  de  samme  faa  sydlige 
Former  (som  Acanthus  mollts,  Euscus  aculeatus)  indblandede.  Ifølge  Sendtners  Under- 
søgelse***) kunne  Plantebælterne  i  Bosnien  angives  paa  liosslaaende  Maadc. 


Fjeldvæxtei 


Rødgranens  Bælte. 

ÆdclKraii 


Acrt  obluialum.   Æileljiran. 

Bogens  Bælte. 

Acer  Pseudoptalanut,  ptatanoidet.    Pinui  tyttfstris. 


l'hius   I.arivio. 

Fraxinui  ornu!.    Egcues  Bælte. 


Acer  Taluriciim  lil  lillO'. 


Tilm  ilrgrtttra  ti)   12 


•)  Kerner:    Das   Pilis-Vértcs  Gcliirjjc,    ciiic    |illuiueni:i'uijia|iliis(lic    Skijze   (ViTlunidl.   dos   «ool.-lol.in. 

Vereln«  in  Wien.    Ud.  7,  18.i7,  p.  Ttl). 
••)  Verlinndl.  des  imd.-botnn.  Vcrclns,  Bd.  y,   I8.^ii,  |>.  I3'J.        **♦)  Ausland  f.  1SI9,  p.  643. 


127  457 

I  Moldau  bestaaer  Skoven  i  Lavlandet  af:  Quercus  pedunculata,  sessilijlora,  Cerris, 
Fagus  sylvatica;  Catyinus  Betulus,  Alnus  glutinosa,  Populus  alba,  nigra,  treviula,  Fraxinus 
excelsior,  Tilia  parvifolia,  grandifolia,  tomentosa  med  Underskov  af  Cornus  mascula,  sang- 
vinea,  Euonymus  Europæus,  verrucosus,  Staphjlea  pinnata,  Philadelphus  coronarius,  Cratæ- 
gus  OxycantÅa,  monogyna,  Corylus  Avellana.  Store  Strækninger  ere  overvoxede  med  Rims 
Cotinus  og  Amygdalus  nana ,  og  ved  Flodbredder  voxer  Tamarix  gallica.  I  de  høiere 
Bjergegne  dannes  Skoven  af  Naaletræer:  Pinus  sylvestris,  montana,  Cembra,  Larix,  Picea, 
Abies.     Taxus  baccata  og  Juniperus  communis  voxe  ogsaa  her  *). 

Der  staaer  endnu  tilbage  at  omtale  Plantebælterne  paa  de  høie  Bjergkjæder,  som 
danne  et  i  det  hele  skarpt  Grændseskjel  mellem  Syd-  og  Mellemeuropas  Plantevæxt. 

Pyrenæerkjædens  Bjergsystem  hæver  sig  umiddelbart  op  af  Sydfrankrigs  Lav- 
land, uden  al  staa  i  nogen  Forbindelse  med  Sevennerne  og  Alperne,  og  bestaaer  i  sin 
midterste  Del  af  to  Kjæder,  forenede  i  Bjergknuden  Tue  de  Mauberne,  af  hvilke  den  øst- 
lige, tiltagende  i  Eloide  mod  Øst,  udbreder  sig  i  det  catalonlsk-aragoniske  Terrasseland, 
medens  den  vestlige,  aflagende  i  Holde  mod  Vest,  fortsætter  sig  i  de  gallicisk-cantabriske 
Bjerge.  Øslpyrenæerne  bestaa  af  Granit  og  have  afrundede  Konturer,  medens  den  midterste 
Del,  i  hvilken  Kalk-  og  Lerskifer  spille  Hovedrollen,  er  takket  og  søndersplittet  og  overalt 
frembyder  stelle,  vilde  og  utilgængelige  Fjeldmasser;  Vestpyrenæerne  hæve  sig  jævnt  i 
Velrel  og  have  kun  enkelte  pyramideformede  Toppe.  Pyrenæerne  adskille  sig  fra  Alperne 
ved  deres  høit  beliggende  Passer,  ved  snævrere  Dale  og  stejlere  Fjeldskrænter  og  ved  større 
Rigdom  paa  varme  Kilder.  —  Pyrenæerne  danne  ikke  saa  skarp  en  Adskillelse  mellem 
Frankrigs  og  Spaniens  Plantevæxt,  som  man  skulde  tro.  Plantevæxten  er  væsentlig  den 
samme  i  Gascogne  og  Nordspaniens  Kystland,  og  ligeledes  er  paa  Østsiden  Middelhavs- 
landenes Flora  ensformig  udbredt  paa  begge  Sider  af  Kjæden.  —  De  herskende  Skovtræers 
Udbredning  sees  af  den  paa  næste  Side  meddelte  Oversigt  over  Bælterne,  men  da  Skovene 
dels  ere  udryddede  og  dels  savnes  paa  Grund  af  Cjergskraaningernes  Steilhed,  findes  her 
kun  faa  store  sammenhængende  Skovstrækninger.  Denne  Oversigt  gjælder  nærmest  Cen- 
tralkjæden,  men  ogsaa  her  finde  mange  stedlige  Afvigelser  Sted.  I  Øslpyrenæerne  naaer 
Rødgranen  op  til  Trægrændsen. 


*)  Edel:  BemerkuDgen   iiber  die  Vegetation  des  Moldau  i  Verhaiidl.   der  zool.-botan.  Vercins  iu  Wieo. 
Bd.  3,   1853,  p.  27. 


458 


128 


riiinlphællcrnfi  paa  Pyron.Tornp. 

lO.nn«' ^___ 

Gletschere. 

8III0' ___^^.^^__ 

Fji'ldva'xler. 
7ilK)'  .........      .  . 

lyr. 

6000' 

Hiuk'raii,  ,Kil('li;r;ui. 

bSOO' 

H«ili;raii,  Ædelgran. 
Bøg. 

3000' 

(Jiierciis   Toza. 
2500'   .  .   .      

Kaslanien. 


.  Siielinicii. 

.    'ria'!;iaenilscn. 


I  den  ovre  Del  af  Skovbællel  og   i   den   nedre  Del   af  Fjeldbuskenes  Bælle   er   Buxus  sem- 
pervirens  inegel  almindelig  udbredt  i  hele  Pyrenæerkjæden*). 

Alpernes  mægtige  Bjergsyslem  horer  ved  den  Indflydelse,  som  det  udøver  paa 
de  omkringliggende  Landes  klimatiske  Forhold,  og  ved  det  store  Antal  Arter,  som  her  have 
deres  oprindelige  Djem  og  herfra  ere  udvandrede  i  forskjellige  Betninger,  til  de  i  fysisk- 
geografisk Henseende  mærkeligste  Punkter  paa  Jorden**).  Dette  Bjerglands  IJovedkjæde 
har  sit  høieste  Parti  i  Vest  —  de  penninske  Alper  (Mont  Blanc,  li, 800  Fod)  —  og  be- 
staaer  af  Oneis- Granit  og  palæozoiske  Skifere  og  Sandsten.  Den  centrale  Del  af  Alpe- 
landet udmærker  sig  ved  sin  mere  masseaglige,  plateauformig  Hævning,  der  udover  en  stor 
Indflydelse  paa  Klima  og  Planteva'xt.  De  nordlige  og  sydlige  Alpekjæder  hore  fornemmelig 
til  Secundærtidens  Kalkannelser.  —  Do  ve  har  vist,  at  de  æquatoriale  Luftstrømme  (Sirok- 
koen,  Fohncn),  idel  de  mode  Alpelandels  hoie  Mur,  virke  paa  forskjellig  Maade  efter  Anrs- 
tiden.  Om  Vinteren  fortættes  den  nedsynkende  ovre  Passals  Vanddampe,  som  egenllig 
vare  bestemte   for  lioiere  Bredegradcr,    og   danne   de   umaadeligc   Sne-  og  Ismasser,    som 


•)  Dr.  Morti  Wllkomm:  Die  llalbinscl  <lor  Pyrenæoii. 

♦•)  Molil:  Eliii(.'C  llomcrkungcn  ubcr  dlc  Hanm-Vrpetation  ilpr-Alpcn  (Bol.  Zrit.  1843).  —  Sclilag- 
intwclt:  lliitrr.sucliiiiigcii  ulirr  die  (irciizen  il.  Vrgnlalioii  in  il.  Alpi>n  (VViegniaiins  Arcliiv  f. 
Naturgc8chiclitr,  17ler  Jalirg.,  I   Kd). 


129  459 

dække  navnlig  den  høie  sydvestlige  Del  af  Alpelandet.  Desuden  kastes  yEquatorialstrømmen 
tilbage  af  Alpemuren  og  udøver  som  en  regnfuld  Nord-  og  Nordostvind  en  betydelig  afkølende 
Virkning  paa  den  lombardiske  Slette,  saa  at  Vintertemperaturen  her  bliver  langt  lavere,  end 
man  skulde  vente  ifølge  Bredegraden.  Om  Sommeren  derimod  er  den  sydlige  Luftstrøm 
saa  høi,  at  den  gaaer  over  den  sydlige  Alpemur,  og  den  giver  sig  da  tilkjende  i  den  ostlige 
Del  af  Schweiz  og  i  Tyrol  som  den  snesmeltende  Føhn  (Alpeboernes  »Schneefresser«)*)  — 
den  kan  undertiden  paa  én  Dag  smelte  3  Fod  mægtige  Snelag.  Heraf  kommer  det,  at 
Salzburg  overgaaer  Schweiz  i  Rigdom  paa  Vandfald,  men  mangler  Gletschere.  Om  Som- 
meren virke  Alpernes  sydlige  Affald  som  Lævæg,  forhøiende  Insolationen,  og  som  beskyttende 
Mur  mod  Nordvestvinden,  hvorfor  der  ogsaa  ved  de  italienske  Søer  og  den  dalmatiske  Kyst 
kan  voxe  Planter,  som  fordre  Neapels  Sommervarme**).  Alperne  frembyde  en  saa  stor 
Rigdom  af  skarpt  fra  hverandre  sondrede  Bjerggrupper  med  forskjellig  geognostisk  Bygning, 
forskjellig  Retning  o.  s.  v.,  at  man  heraf  kan  forklare  sig  det  store  Antal  Arter,  som  dette 
Bjergland  nærer,  og  den  rige  Afvexling  og  Mangfoldighed,  som  Plantevæxten  her  frembyder; 
men  det  bliver  derved  ogsaa  umuligt,  at  give  nogen  for  samtlige  Alpekjæder  gjældende 
Karakteristik  af  Plantebælterne.  Kun  saa  meget  kan  siges  i  Almindelighed,  at  de  Træer, 
som  danne  Skovene  i  saa  store  rene  Bevoxninger,  at  de  bestemme  Bælternes  Karakter  for- 
nemmelig ere  Bøg  og  Rødgran  og  paa  nogle  Steder  Ædelgran,  Lærk  og  Zirbelfyr.  Eg 
Birk  og  Fyr  danne  aldrig  større  Skove,  men  forekomme  kun  i  smaa  Grupper  eller  i  spredte 
Exemplarer;  de  to  sidstnævnte  voxe  i  meget  forskjellig  Høide  (2000 — 6000  Fod).  Her  skal 
forst  angives,  hvorledes  Bælterne  vise  sig  paa  Centralkjæden ,  og  dernæst  skulle  de  Af- 
vigelser herfra  omtales,  som  gjøre  sig  gjældende  paa  de  mere  nordlige  eller  mere  sydlige 
Kjæder. 

Bøgens  Bælte  er  kun  meget  svagt  udviklet  paa  Centralkjæden***);  flere  Steder 
mangler  den  ganske,  og  den  gaaer  sjelden  over  .3000  Fod.  De  almindeligste  Løvtræer  indtil 
en  Høide  af  3000 — 4000  Fod  ere  Valbirk-Lon,  Ask  og  Cerasus  avium.  Bogens  ringe  Ud- 
bredning  forklares  ved  den  Tilnærmelse  til  Fastlandsklimaet,  som  her  Onder  Sted  paa  Grund 
af  den  plateauagtige  Hævning;  men  desuden  er  Bunden  meget  ugunstig  for  Bøgen.  Det 
er  ogsaa  i  Overensstemmelse  med   disse  Forhold,    at  Lærken    og  Zirbelfyrren,    som   begge 


*)  Heraf  det  Mundheld:    »Der  liebi  Gott  und  die  liebi  Sunn  chonnet's  niit,  wenn  der  Kuhn  niit  hilft". 
**)  Dove:    Ueber  den  Einfluss   der  Alpen   auf  die   klimatischen  VerhiiUnisse  (Zeilschrift  fur  allgemeine 

Erdkunde,  von  Koner.  Neue  Folge.  ISter  Bd.  18G3). 
***)  I  Kanton  Glarus  er  Begen  dog  det  almindehgste  Lovtræ  og  udgjor  den  væsentligste  Bestanddel  af 
Skoven.  Populus  tremula  ,  Betula  alba ,  Vlnms  effusa ,  Fraxmus  excehior ,  Tilta  Europtea ,  Sorbus 
Aria,  S.  aucujjaria,  Acer  campestre,  A.  platanoides  forekomme  kun  enkelte  eller  i  sniaa  Grupper  i 
Bogeskoven.  Acer  Pseudoplatamis  derimod  danner  rene  Bevoxninger.  (II  c  er:  Die  Vegetationsver- 
hiiltnisse  der  Canton  Glarus  i  Frobels  und  Heers  Mittheilungen  aus  dem  Gebiete  der  theoretischen 
Erdkunde). 

Vidensk.  Selsk.  Skr.,   5  RxUke,   nalurv.  og  malhem.  Afd.    9  B.    VI.  58 


460 


130 


PI. 111  te  li  il' lier  11  c  paa  Alpernr. 


10.800'  — 

9000'    - 

Snolinicn. 

8000'    - 

rjcldvicxlerncs  Uælle. 

7000'   — 

6i00'    .    .    . 

lihododendron  ferriitjineian. 

noiio'  — 

Lærk.                            ZirliolfjT. 

5000'    — 

Naaletræernes  IJælle. 
nngr.  Havre,  Byg  .iToo'.     Uock'ran.                     I;?"; 

4000'    — 

• 

3000'   — 

'*             Lovskovenes  Bælte.        Valbirk-Lnn. 

2000'    — 
1000'   — 

BofT-  r.g.                                            Kirseb.-rr.         f>''- 

Itirk. 

ynde  Fastlandsklimaet,  lier,  navnlig  i  Kantonorne  Wallis  og  Graubfinden,  danne  el  stærkt 
udviklet  Bælte  til  en  IJoide  af  GoOO  Fod,  ja  enkelte  Steder  til  7000  Fod.  Det  er  ligeledes 
paa  Grund  af  den  stærkere  Insolation  og  hoiere  Sommervarme,  at  Korngrændsen  her  rvkker 
saa  hfiil  op  (Hvede  til  4000  Fod,  Rug,  tlavre  og  Byg  til  4700  Fod,  enkelte  Steder  lil 
o — GOOO  Fod).  Det  er  kun  sjclden,  at  der  findes  Boliger,  som  benyttes  hele  Aaret,  i  en 
llflide  af  GOOO  Fod,  og  her  kan  endnu  dyrkes  Kartofler,  Boer  og  Kaal.  Fjeldvæxternes 
Bælte  ligger  mellem  G500  og  8400  Fod.  Blandt  Fjeldbuskene  mangler  her  i  Regelen  Bjerg- 
fyrren,    lihododendron  ferrngine.um  er  især  almindelig,   og   den  stiger  nogle  Steder    ned   til 


131  461 

3000  Fod.      Snelinien,   der  i  Ojennemsnil   ligger  paa  «iO()  Kod,    lalder  ikke   sammen  med 
Isotliermen  for  0°,  men  med  den  for  ~  4°. 

Den  nordlige  Alpelijæde  adskiller  sig  fra  Centraikjædcn  deri,  al  Lovtræernes  Hudte 
er  stærkere  udviklet.  Bøgen,  som  her  er  det  herskende  Træ,  gaaer  op  til  4400  Fod,  altsaa 
meget  hoiere  end  paa  Centralkjæden.  Naaletræernes  Bælte  derimod,  som  væsentlig  er 
dannet  af  Rodgran,  medens  Lærk  og  Zirbelfyr  kun  forekomme  spredte,  ligger  betydeligt 
lavere  og  har  sin  øvre  Grændse  paa  S.iOO— 5700  Fod.  Ædelgranen  udgjør  en  væsentlig 
Bestanddel  af  Skovene  i  den  nverste  Del  af  Bogens  og  i  den  nederste  Del  af  Naaletræernes 
Bælte.  Bjergfyrren  har  en  temmelig  stor  Ldbredning  i  den  nedre  Del  af  Fjeldvæxternes 
Bælte  tilUgemed  Ehododendron  Mrsutum.     Kornavl  finder  kun  Sted  til  en  Uoide  af  2700  Fod. 

De  mere  sydlige  og  sydvestlige  Alpekjæder,  de  graiske  og  penninske  Alper,  have 
en  i  og  for  sig  høiere  Trægrændse  end  Centralalperne,  men  Trægrændsen  naaer  dog  ikke 
op  til  saa  lave  Isolhermer,  som  paa  disse  (Schlagintweit  1.  c.  p.  237).  Rodgranen,  der 
ganske  mangler  Syd  for  Alperne,  spiller  allerede  her  en  underordnet  Rolle  og  viger  tilbage 
for  Ædelgranen ,  som  her  imod  Sædvane  stiger  lige  saa  høit  eller  endog  høiere  end  Rod- 
granen, nemlig  til  5000 — 6000  Fod,  og  for  Lærken  og  Zirbelfyrren,  hvis  øvre  Grændse  paa 
nogle  Steder  er  7700  Fod.  Bøgen  gaaer  til  4500  Fod.  Snelinien  ligger  i  de  penninske 
Alper  paa  9300  Fod.  —  Det  høieste  Punkt,  hvor  man  har  truffet  Blomsterplanter,  ligger 
paa  11352  Fod  (paa  Monte  Rosa)*). 

I  Tyrols  Alpeland  hæver  Centralkjæden,  de  egentlige  Tyroler  Alper,  sig  til  12,000 
Fod,  medens  en  fra  denne  ved  Inndalen  adskilt  nordlig  Kjæde,  Ahlgauer  Alpernes  Kalk- 
bjerge, der  gradvis  sænker  sig  mod  den  bayerske  Høislette,  men  falder  steill  af  mod  Syd, 
har  8—9000  Fod  høie  Toppe.  Paa  den  sydlige  Side  af  Centralkjæden  og  adskilt  fra  denne 
ved  Etsch-Ualen,  danner  Tridentiner  Alpernes  Kalkbjerge  i  mange  enkelte  Strøg  og  Grupper 
Tyrols  Affald  mod  den  lombardiske  Slette.  Ber  sees  i  Botzens  »Porfyrkjedel«,  hvis  Bund 
ligger  paa  800  Fod,  de  sidste  Spor  til  Middelhavslandenes  stedsegrønne  Bælte.  Kastaniens 
Bælte  naaer  her  op  til  2000  Fod.  Karakteristisk  for  dette  Bælte  ere  Cypressen,  Vedbenden, 
der  her  bliver  et  høit  Træ  med  en  tyk  Stamme,  Paryklræet  (Rims  Cotinus),  livis  Blade  om 
Efteraaret  antage  den  reneste  røde  Farve.  Efter  en  varm  Efteraarsregn  skyder  den  allerede 
af  Romerne  saa  yndede  Keisersvamp  (Amanita  cæsarea)  frem  i  Kastanieskovene,  medens 
Trøffelhunden  under  Egene  opsøger  sin  Lækerbidsken.  —  Fyrren  indtager,  navnlig  paa  de 
mod  Syd  vendende  tørre  Affald,  et  Bælte  mellem  2000  og  3000  Fod  blandet  med  Elvid-El  og 
Birk.  —  Bøgen  danner  paa  Kalk-  og  Sundstensbjergene  et  skarpt  begrændset  Bælte  mellem 


*)  Her  fandtes :  Androsace  glacialis,  A.  Eelvetica,  Chrysanthemum  alpinum,  Oentiana  Bavarica,  Banun- 
culus  glacialis,  Saxifraga  oppositifolia,  S.  bryoides,  Silene  acaulis  o.  11.  Mellem  12000  og  14780  Fod 
fandtes :   Lecidea  geographica,  L.  conjiuens,  Umbilicaria  proboscidea  o.  I. 


462  132 

3000  og  4000  Fod  eller  noget  høiere,  medens  den  næslen  mangler  paa  Urbjerg.  —  Ædel- 
granen, der  i  Tyrol  er  sjelden,  forekommer  som  underordnet  Bestanddel  i  delte  Bælle  i  en 
Heide  af  4000 — 4200  Fod.  Ilenimod  4000  Fod  forsvinde  eflerhaanden  Kornmarkerne, 
Fruglliaverne  og  Viiiterboligerne  og  ligeledes  Lovlræerne.  —  Det  oversle  Skovbælle  dannes 
af  Lærken,  som  i  Nordlyrol  gaaer  til  4o00  Fod,  men  i  Sydtyrol  lil  5500  Fod,  og  af  Uod^'ranen, 
som  i  Nordlyrol  stiger  op  til  5000  Fod  eller  noget  høiere.  Zirbel- Fyrren,  udmærket  ved  sin 
skjonne  tælle  l'yramiduforni,  danner  paa  nogle  Steder  smaa  Skove  og  stiger  kun  lidt  høiere 
op  end  Rodgranen.  Taxen  og  Sevenbommen  forekomme  sjeldnere.  I  dette  fugtige  og  tem- 
pererede Klima  finde  Mosserne  deres  retle  Hjem.  i  Nærheden  af  Trægrændsen  blive  Gra- 
nerne mindre,  slaa  mere  spredle  og  ere  helt  indhyllede  i  et  Dække  af  Skæggelav;  her  be- 
gynde Alperoserne  al  vise  sig.  De  danne  i  Forbindelse  med  Bjergfyrren,  El  og  Pile  el 
Bælle  til  6000—6500  Fod.  Herfra  og  til  8000  Fod  udfolde  Alpeplanterne  deres  prægtigt- 
farvede  mest  gule,  men  ogsaa  hlaa,  hvide  og  røde  Blomster.  (Die  Ursachen  des  Pflanzen- 
reichlhums  in  Tirol,  ein  Vorlrag  von  Ludwig  Ritter  von  Heufler.     Innsbruck  1842). 

I  den  centrale  Del  af  de  eslcrrigske  Alper  rykke  Planlegrændserne  paa  Gnind  af 
den  større  .Massehævning  betydelig  iveiret.  Ved  Velzthal  ligger  Dalbunden  i  en  Udstrækning 
af  30  D  IMile  4000  Fod  over  Havel  og  paa  nogle  Steder  0000  Fod.  Trægrændsen  ligger 
her  i  den  centrale  Del  af  Alpekjæden  4 — 600  Fod  og  Korngrændsen  12—1600  Fod  høiere 
end  i  de  mod  Nord  og  Syd  begrændsende  Kjæder.  I  Velzthal  naaer  ri?ius  Cembra  til 
6400  Fod  og  enkelte  Træer  endog  lil  6850  Fod,  Birken  forekommer  paa  6300  Fod,  Granen 
paa  6850  Fod,  Pinus  montana  og  Jvniperus  Sabina  til  7200  Fod.  (Simony:  Fraginente 
zur  Pflanzengeographie  des  osterreichischen  Alpengebiete  i  Verhandl.  des  zool.-botan. 
Vereins  in  Wien,  3  Bd.,  1853,  p.  313).  I  Matschlhal  i  Vesltyrol  ligger  Korn-  og  Træ- 
grændsen endnu  lidt  høiere.  Pinus  Cembra  gaaer  i  enkelte  Exemplarer  til  7300  Fod  (1.  c. 
Bd.  20,  1870,  p.  399). 

Paa  den  Del  af  Alperne,  som  omgiver  det  allerede  fra  Romernes  Tid  ved  sine 
Bade  berømte  Wildbad-Gaslein  (c.  3000  Fod),  dannes  Skovene  fornemmelig  af  Rødgran, 
tildels  af  Ædelgran.  Lærken  er  sjelden,  og  Bøgen  mangler  ganske.  Sluttede,  kun  ved 
smalle  Engstrækninger  afbrudte,  Bevoxninger  begynde  paa  3500  Fod,  og  Skovgrændsen 
ligger  paa  5100 — 6200  Fod;  derpaa  følge  enkellslaaende  halvvisne  Lærketræer  lil  5400  Fod 
og  efter  disse  el  small  Bælte  af  Pinus  viontana,  af  hvilken  enkelte  Exemplarer  naa  til  6200 
Fod.  De  sidste  Repra-senlanter  for  Trævæxlen  ere  Salix  reticulata,  retusa  og  Myrsinites, 
som  pielvis  endnu  bedække  Jorden  paa  7600  Fod.  Underskoven  dannes  af  Berberis  vul- 
garis,  Sorbus  Aria,  Ålnus  viridis,  Conjlus,  Juniperus,  Posa  alpina  og  canina,  Lonicera 
coerulea.  —  Paa  de  til  Gletscherne  grændsende  Dalpartier  ligger  Trægrændsen  betydelig 
lavere.  Nogle  Steder  mangler  Trævæxlen  endog  i  en  [løide  af  3500 — 4500  Fod.  (Verhandl. 
des  zool.  bol.  Vereins  in  Wien,  Bd.  6,  1856,  p.  3). 


133  463 

Ved  Hochkar  i  Salzburger-Alperne,  der  i  den  senere  Tid  er  bleven  beroml  ved 
den  storartede  Udsigt,  man  herfra  har  mod  Nord,  hvor  Uorizonten  begrændses  af  Bøiimer- 
wald  og  mod  Øst  af  Wienerwald,  ligger  Trægrændsen,  som  Kerner  først  har  vist,  ligeledes 
langt  høiere,  end  man  skulde  have  ventet*).  Dette  iijerg  bestaaer  af  en  kjedelformig  Ilni- 
dal,  hvis  Bund  ligger  paa  4670  Fod,  og  som  til  alle  Sider  er  omgiven  af  omtrent  o600  Fod 
høie  Toppe**).  Skovene  paa  Skraaningerne  af  de  Dalen  omgivende  Bjerge  bestaa  af  Bog, 
Rødgran,  Ædelgran,  Lærk  og  tildels  af  Ahorn  og  Birk.  Bøgens  øvre  Grændse  ligger  mellem 
4180  Fod  og  4360  Fod.  Fra  denne  Høide  dannes  Skoven  af  Rødgran  og  Lærk.  Paa  4600 
Fod  hører  den  tætsUittede  høistammede  Naaletræskov  op;  Gran  og  Lærk  optræde  kun 
gruppevis  og  vige  mere  og  mere  Pladsen  for  Bjergfyrren.  Granen  gaaer  paa  denne  Maade 
op  til  5600 — 5600  Fod  og  Lærken  endog  lidt  høiere.  Da  Bjergtoppen,  der  bestaaer  af  Lias- 
Kalksten,  paa  mange  Steder  danner  Terrasser,  fremtræder  Bjergfyrren  her  paa  en  ganske 
egen  iMaade.  Den  danner  nemlig  tætte  uigjennemtrængelige  Bevoxninger  paa  Terrassens 
Flader,  og  viser  sig  saaledes  i  Frastand  som  mørke  Striber,  afvexlende  med  Terrassernes 
lodrette  hvide  nøgne  Vægge. 

Endnu  høiere  ligger  Trægrændsen  paa  Kreuzkoff  ved  Lienz  i  Tyrol***).  Dette 
Bjerg  hæver  sig  til  8660  Fod  og  bestaaer  i  sine  lavere  Dele  paa  den  sydlige  Heldning  af 
Glimmerskifer  og  Sandsten,  medens  de  høiere  Toppe  ere  dannede  af  Kalksten  horende  til 
Lias-  og  Triasperioden.  Mellem  3500  og  5100  Fod  findes  tertiære  Atleiringer.  Skoven 
indtager  navnlig  paa  Nordsiden,  hvor  der  næsten  ikke  er  noget  dyrket  Land,  et  betydeligt 
Bælte,  der  f.  Ex.  ved  Lienz  har  en  Brede  af  4000  Fod.  Hølskovens  øvre  Grændse  er  paa 
Nordsiden  6300  Fod,  paa  Sydsiden  6500  Fod,  men  paa  denne  Side  er  Skoven  næsten  overalt 
ryddet  til  c.  6000  Fod.  Enkelte  ret  anselige  Lærketræer  findes  endnu  paa  7000  Fod.  Rød- 
gran og  Lærk,  denne  overveiende  i  Bæltes  øvre  Del,  danne  Hovedbestandelen  af  Skovene. 
Paa  Nordsiden  er  Bøgen  ligesaa  almindelig  som  Rødgranen  og  gaaer  her  til  4700  Fod,  ja 
paa  beskyttede  Steder  til  5000  Fod.  Piniis  sijlvestris  kun  paa  Sand  i  Dalene.  Åbies,  Taxus, 
Acer  Fseudoplatanus  forekomme  indblandede  og  ligeledes  Betula,  især  i  Bogeskoven.  Sorbus 
aucuparia,  Cerasus  Avium,  Fraxinus ,  Ulmus  og  Tilia  parvifolia  vise  sig  kun  i  enkelte 
Exemplarer.  Fjeldbnskenes  Bælte  naaer  til  7500  Fod  og  gaaer  flere  Steder  paa  Nordsidens 
stelle  Skraaninger  langt  ned  mod  Dalbunden.  Det  dannes  af  Pinus  montana,  Rhododendron 
hirsutum,  Chæmæcistus ,  Salix  arbuscula,  Lapponum,  Myrsinites  og  paa  de  største  Hoider 
af  Salix  reticulata,  retusa  og  herbacea. 


*)  Das  Hocliliar,   eine  pflanzengeograpliisclie  Skizze  von  Kerner  (Verhandl.  des  zool.-bolan.     Vereins 
in  Wien,  Bd.  7,  18.57,  p.  517). 
**)  Det  er  denne  Kjedelform,  tivoraf  Bjerget  tiar  sit  Navn.     Alpeboerne  benytte  nemlig  Ordet  Kar  i  samme 
Betydning  som  paa  Dansk. 
***)  Verhandl.  des  zool.-botan.  Vereins  in  Wien,  9  Bd.,  1869,  p.  151. 


464 


134 


Den  Iredie  de  hippclbladndc  Kgcs  Gebel  mod  Syd  begnrndsendc  njergkja-dc  er 
Kaukasus,  der  liar  en  Lacngde  af  I  oO  Mile  og  falder  langt  steilerc  af  mod  Nord  end  mod  Syd. 
Iler  danner  den  mægtige  Elbrus  Kjæde  med  sine  gielscherklædle,  17000  Fod  høie  Toppe  el 
skarpt  Grændseskjel  i  klimatisk  og  planlegeograOsk  Henseende  og  beskytter  som  en  .Mur 
mod  Nord  del  rolrhlske  og  mingrcliske  Lavland,  saa  at  riante\a'xlcn  lier  kan  oplrajde  med 
en  næsten  tropisk  Yppitjlied,  som  slaaer  i  en  paafaldende  Modsætning  til  den  Nord  for 
Kaukasus  lierskendc  torre  Sicppevegctation*).  Taa  den  sydvestlige  Skraaning  ere  IMante- 
bffllerne  fordelle  paa  nedenstaaende  Maade: 


l-jeldvæ\ternes  IJjclte. 

Iihode^ldro1t  Caucaaicuvi,    l'oniicttm. 

Naaletræernes  Uællc. 

Ficea  orienlalis.     Abies  A^orilmaniana. 
Zelkowa  crenata. 

Bøgens  Bælle. 


Kastaniens  B;rllc. 

Diosj»jrus  Lotus. 


I  Dalene  ved  Bjergels  Fod  bestaa  de  yppige  Skove  af  Diospyrus  Lotus  og  af  Ege**), 
og  Slyngplanterne  [Clematia,  Vitis,  Eedera,  Smilax)  findes  i  saadan  Mængde,  at  de  mange 
Steder  næsten  danne  et  uigjennemtrængeligl  Væv.      Zelkowa  crenata  liar  især  stor  Ldbred- 

*)  Dr.  Guitav  Haddc:    Uiriclile   iiljcr   die  bioloii.-peofjiapli.  llnlorsucliuiiurii    iii  den  Kaukasiislander. 

18CG. 
•*)  Hvilke  Arier  aiipivcs  ikke  af  lladdc,  nicn  fra  andre  Dele  af  Kaukasus  kjeiides  Qucrcua pedunctdata, 
lUiilifiora,  pubeicent  og  cattaneop/olia. 


135  465 

ning  i  det  colchiske  Lavlaud.  Noget  liøiere  er  Kastanien  det  herskende  Skovtræ,  og  Under- 
skoven dannes  af  Kristtornen  og  Cerasus  Lauro  -  Gerasus ,  der  begge  vidne  om  en  mild 
Vinter  og  et  fugtigt  Klima.  I  en  Høide  af  2000  —  3000  Fod  afløses  Kastanien  af  kæmpe- 
store Bege,  der  udgjøre  den  overveiende  Del  ;if  Skoven,  medens  Ahorn  {Acer  platanoides), 
Ælm,  Rod-  og  Graa-E!  og  Avnbøg  forekomme  indblandede.  Mellem  5000—6000  Fod  og 
8000  Fod  bestaaer  Skoven  af  Naaletræer:  Picea  orientalis  og  Abies  Nordmanniana,  og  her 
voxer  ogsaa  Betula  alba  og  Fopulus  tremula.  I  den  nedre  Del  af  Fjeidvæxternes  Bælte 
har  Rhododendron  Caucasicum  en  stor  Udbredning,  ligeledes  R.  Ponticum  og  Azalea  Pon- 
tica.  Buxiis  voxer  paa  Kalksten.  —  I  den  østlige  Del  af  Kaukasus  har  Skoven  langtfra 
en  saa  yppig  Karakter;  de  stedsegrønne  Huske  og  Slyngplanterne  mangle,  og  mange  Steder 
ere  overvoxede  med  tort  Buskads.  —  Plantebælternes  Grændser  ere  meget  vexlende  i  de 
forskjellige  Egne;  paa  store  Strækninger  ere  Fjeldvæggene  saa  steile,  eller  Klimaet  saa  tørt, 
at  al  Trævæxt  mangler;  ligeledes  ligger  Snelinien  i  meget  forskjellig  Høide  (mellem  8900 
og  11,700  Fod).  —  Kaukasus  danner  med  Hensyn  til  Plantevæxten  et  Bindeled  mellem 
Europa  og  Asien;  dette  sces  navnlig  lydelig  af  de  der  forekommende  Træer.  Den  asiatiske 
Valnød  er  her  endnu  vild,  men  de  fleste  Træer  ere  de  samme,  som  voxe  i  Nordeuropa'*). 
Med  Middelhavslandene  har  Kaukasus  fælles:  Castanea,  Querciis  pubescens,  Alnus  cordifolia, 
Platanus,  Acer  Lobelii,  Tilia  ricbra,  Diospyrus.  Eiendommelige  Arter  ere:  Picea  orientalis, 
Quercus  macranthera,   Q.  castaneæfolia,  Zelkowa  crenata,  Pterocarya   Caucasica. 

Den  høie  Albruskjæde,  som  løber  langs  med  Sydsiden  af  det  kaspiske  Hav,  danner 
ifølge  B unges  Undersøgelser  et  meget  skarpt  Grændseskjel  mellem  Plantevæxten  Nord  og 
Syd  for  samme**).  I  Lavlandet  mellem  det  kaspiske  Hav  og  Bjergkjæden  hersker  et  meget 
fugtigt  Klima,  og  de  yppige  Skove  bestaa  af  Parrottia  Persica,  Pterocarya  Caucasica,  Zekowa 
crenata,  Celtis  australis,  Quercus  castaneæfolia  og  macranthera,  Acer  Hyrcanum,  Alnus 
obcordata,  Fagus  sylvatica,  Carpinus  orientalis.  Valnød,  Figen  og  Morbær  ere  maaske 
kun  forvildede.  Vinranker  og  Vedbende  stige  til  Toppen  af  de  høieste  Træer.  Her  dyrkes 
Ris  og  Bomuld.  Naar  man  fra  Lavlandet  stiger  op  paa  den  nordlige  Skraaning,  forsvinder 
efterhaanden  Parrottia,  Pterocarya,  Celtis,  Diospyrus  og  endog  Bøgen  i  en  Høide  af  3000 
Fod,  men  Løvskoven  naaer  op  til  8000  Fod  og  bestaaer  her  især  af  Carpinus  orientalis; 
Taxus  baccata  og  Ilex  Aquifolium  forekomme  indblandede.  Foruden  Taxen  findes  her 
ingen  andre  af  Naaletræernes  Familie  end  Juniperus  Sabina  og  communis.  Paa  Sydsiden 
af  Albruskjæden  forandrer  Plantevæxten  pludselig  sin  Karakter.  Det  meget  tørre  Klima 
fremkalder  en  næsten  ørkenagtig  Goldhed,  og  Plantevæxten  bestaaer  hovedsagelig  af  meget 


*)  Foruden  de  ovenfor  nævnte  voxe  lier  ogsaa  Pinus  sylvestris  og  Taxus. 

**)  Die   russisehe    Expedition    nacti   Cliorassaii    in    den    Jaliren    1858   und   1859    (Petcrmanns  geogr. 
MiUlieil.,   1860,  p.  205). 


460  130 

lornrde  Huske  {Acanlhophyllum,  Acatifholinion],  manpft  Aslragalcer  af  Gruppen    Tragnhnnlhæ 
og  iDange  Skjermplantcr,  især  af  Ardelingcn  Feucedaneæ. 

Til  de  lappetbladede  Eges  Gebet  maa  endnu  henfi^res  Amurlandcl.  Iler  optræder 
nemlig  denne  Egegruppe  efteral  have  manglcl  gjennern  iielc  Siberien  i  en  eicndommelig 
An,  Amur-Egen  {Quercus  Mongolica],  der  er  saa  almindelig  udbredt,  al  den  maa  belragles 
som  Karakterplanle.  Cbinganbjergene  danne  GriPndseskjcliel  mellem  iVlongoliets  Sleppeflora 
og  Amurfloraen*).  I  de  vestlige  nærmest  disse  Ujerge  liggende  Dele  af  Aniurlandet  ere  de 
lyse  Skove  dannede  af  Larix  Dalntrica,  Betula  alba,  Popidus  tremula,  Cerasus  Padus, 
Sorbus  auciiparia,  og  lier  voxe  liosa  cinnamomea,  acicularis,  Vormis  alba,  Vaccinium  Vttis 
Idcea,  uUginosum,  Bhododendron  Dahuricum,  Ruhis  Idæiis.  Dcrpaa  følger  indtil  Dsega's 
Udmunding  i  Amur  en  tor  Iloislette ,  i  hvis  spredte  Skove  foruden  ovennævnte  Træer 
ogsaa  Anuir-Egen  og  Ulmus  montana  begynde  at  gjøre  sig  gjældende,  men  store  Stræk- 
ninger ere  skovløse  og  overvoxede  med  Græsser  og  andre  urteagtige  Planter.  Jo  mere 
man  nirmer  sig  Durejabjergene,  desto  hyppigere  bliver  Amur-Egen  med  Underskov  af 
Lespedeza  bicolor  og  Corybts  IieleropJnjlla ,  og  lyse  og  lave  Skove  dannes  her  af  Populus 
balsamifera  v.  svaveolens  i  Forbindelse  med  den  paa  Slægtskab  med  den  nordamerikanske 
Flora  tydende  Vladrastis  (Maackia)  Amurensis.  Forst  ved  Chochyier-Bjerget  begynde  Sko- 
vene at  antage  den  Karakter,  som  er  eicndommelig  for  den  østlige  Del  af  Amurlandet.  En 
yppig  skyggefuld  Løvskov  bestaaende  af  Træer,  benhorende  til  forskjellige,  men  mest  eien- 
dommelige  Arter,  ofte  med  tykke,  lige,  ikke  sjelden  70  Fod  hoie  Stammer.  Disse  Amurlandets 
mest  karakteristiske  Skovtræer  ere:  Tilia  Mand  simr  ica,  Acer  Mono,  A.  tegmentosum,  Fraxinus 
Mandshurica.  Iler  voxer  ogsaa.  Ubmis  campestris,  og  Underskoven  beslaaer  a.[  Ribes  rubrum, 
Syringa  Amurensis,  Sambucus  racemosa,  Salix  Caprea.  Paa  Bjergene  dannes  Skovene  af 
Naalelræer  (Picea  Ajanensis,  Abies  Sibirica,  Larix  Dahurica,  Pinus  Cembra)  tilligemed 
Betula  Ermani  og  Corylus  Mandshurica.  Langs  med  Kysten  findes  et  Skovbælte,  som 
væsentlig  har  samme  Karakter  og  fornemmelig  er  dannet  af  Abies  Sibirica  og  Picea  Aja- 
nensis. 

De  flige  tb  lad  ede  II  odeges  Gebet. 
{Quercus:    Euerythrobalanus  et  Eulepidobalanus  §  Lyratæ). 

Dette  Gebet  indbefatter  den  ostlige  Del  af  Nordamerika  fra  de  store  Soer  til  den 
mexikanske  Bugt  —  med  Undtagelse  af  Florida  —  og  fra  det  atlantiske  Hav  til  Missisippi. 
Denne  Del  af  Nordamerika  udmærker   sig   ved  sit  excessive  Klima.      Thermometret  synker 


•)  Ifolgc  Maximow  icz's  Undcrsogclscr  lacllcr  Amurfloraen  UOO  Arter,  at  livilliC  H3  aiUagcs  at  være 
egne  for  (lennc.  Af  de  andre  Arier  voxe  over  SOO  ogsaa  i  Transbaikalien  og  37G  i  det  nordlige 
Chlna  tlMaxlmowicz:    Vrimitioe  Flora  Amurenti*.     1869). 


137  467 

paa  52°  n.  Br.  undertiden  til  -^23°R.,  stiger  ofte  om  Sommeren  til  +  30°  R.  og  kan  i 
Løbet  af  én  Dag  falde  17°.  Hertil  komme  kolde  Nætter,  voldsomme  Regnbyger  og  en 
overordentlig  Torhed  af  Luften.  Det  lange  og  stadige  Efteraar  er  den  behageligste  Tid. 
Skoven  udfolder  da  en  eiendommelig  Farvepragt,  idet  Bladene  hos  de  herskende  Træer 
vise  forskjellige  Nuancer  af  Rodt,  saaledes  hos  Egene  (især  hos  Quercus  coccinea  og  ruhra), 
hos  Ahoraarterne,  Ambratræet,  den  vilde  Vin  o.  fl.  De  fligetbladede  Rød-Eges  Udbrednings- 
Omraade  betegner  et  naturligt  Floragebét,  som  har  en  særegen  Interesse  derved,  at  Plante- 
væxten  stemmer  væsentlig  overens  med  den,  som  fandtes  i  Europa  i  den  miocene  Tid. 
Her  findes  saaledes  ligesom  i  hin  fjerne  Tid  et  forholdsvis  stort  Antal  træagtige  Planter  — 
to  til  tre  Gange  saa  mange  som  i  den  tilsvarende  Del  af  Europa  —  og  det  er  nu  ligesom 
dengang  foruden  Naaletræerne  Valnodarter,  Ege,  Ahornarter,  Plataner,  Ambratræer,  Tulipan- 
træer, Bælletræer  o.  1.,  som  ere  de  herskende  Træer  i  Skoven.  Skoven  her  ligner  den 
tropiske  Urskov  ved  de  mange  henraadnende  Stammer  og  ved  de  talrige  Slyngplanter,  og 
Cicaderne  opføre  her  ligesom  i  Tropen  en  øreskærende  Concert.  Landskabets  Physiognomi 
bestemmes  for  en  væsentlig  Del  ved  en  af  mange  til  forskjellige  Slægter  og  Familier  hørende 
Arter  dannet  Skov,  og  det  er  sjeldnere,  at  en  enkelt  Art  ved  sin  selskabelige  Væxt  er  over- 
veiende.  Medens  saaledes  Pinus  Strobus  og  paa  andre  Steder  (paa  koldt  Sumpland)  Thuia 
occidentalis  i  den  nordlige  Del  af  Gebetet  danne  rene  Bevoxninger,  forekomme  paa  lignende 
Maade  Pinus  inops,  Tæda  og  rigida  paa  de  flade  Sletter  Øst  for  Aleghany-Bjergene  og 
Taxodium  disticlium  i  Missisippiflodens  Deltagebét  (»Cypres-Svamp«).  De  Familier,  som 
optræde  med  det  største  Antal  Arter  ere:  Compositæ,  Cijperaceæ  (især  Carex],  Gramineæ, 
Leguminosæ,  Rosaceæ  og  Ericaceæ,  medens  de  for  Europa  karakteristiske  Familier:  Cruci- 
feræ,  Umbelliferæ,  Caryophyllaceæ  og  Labiatæ,  her  ere  svagt  repræsenterede*). 

Af  Cupuliferernes  Familie  forekomme  i  dette  Gebet  25  Arter,  af  hvilke  de  fleste 
(22)  ere  Ege,  og  af  disse  høre  atter  Størstedelen  (13)  til  Rodegene,  og  navnlig  til  den  Af- 
deling af  samme,  som  udmærker  sig  ved  fligede  Blade,  og  som  udelukkende  har  hjemme  i 
Nordamerika.  De  øvrige  9  Egearter  høre  til  Underslægten  Lepidohalanus,  og  af  disse  igjen 
4  til  en  for  dette  Gebet  egen  lille  Gruppe  {Lyratæ)  med  store  dyblindskaarne  lyredannede 
Blade,  medens  de  3  høre  til  en  Afdeling  [Prinus],  som  ellers  har  hjemme  i  Mexico.  Desuden 
findes  her  af  Bøgeslægten  1  og  af  Kastanieslægten  2  Arter.  Egene  danne  næsten  overalt 
og  paa  de  forskjelligste  Lokaliteter  et  fremragende  Træk  i  Plantevæxten:  de  udgjøre  som 
anselige  Træer  en  væsentlig  Bestanddel  af  den  yppige  Høiskov  {Q.  tinctoria,  coccinea,  rubra, 
falcata),  de  indtage  Sumpe  langs  med  Flodbredderne  (Q.  aquatica,  Phellos,  palustris),  og  de 
optræde  som  forkrøblede  Træer  eller  som  Buske  paa  de  sandede  golde  Sletter  (Q.  ilicifolia, 


*)  Åsa  Gray:    Statlstics  of  the  Qura  of   Uie  norlhern  states  (American  Journal   of  siiences  and  arts. 
Vol.  12). 

Vidensb.  Selsk.  Skr.,   5  Rxkhe,  nalurviiieiisk.  og  malhem    Md.    9  B.    VI.  59 


468  138 

pn'noidea,  Catesbcti).  Paa  de  mere  liøilliggende  Slcder  hnrer  Bøgen,  Fagus  ferruginea, 
lil  de  mo8l  udbredte  Træer  i  de  øsllige  Stater,  hvor  d<!n  ikke  sjclden  danner  udstrakte 
rene  Revoxninger.  Medens  nogle  Cupuliferer  ere  udbredte  næsten  over  licle  Gebetet,  som 
Quercus  rubra,  coccinea,  tinctoria,  macrocarpa  og  Fagus  ferruginea,  er  der  andre  Arter, 
som  ore  indskrauikode  til  visse  Dele  af  samme,  saaledes  som  det  vil  sees  ved  at  kaste  el 
Klik  paa  Vegetationens  Karakter  i  Gebetets  forskjellige  Egne. 

Ved  Niagara,  som  ligger  paa  Gebetets  Nordgrændse,  dannes  Skoven  af  Tlmia  occi- 
dentalis, Juniperus  virginiana,  Acer  saccJiarinum,  Tilia  glabra,  Fagus  ferruginea,  Carpinus 
Americana,  Populus  Iremuloides  og  grandidenlala,  Betula  lenta,  Quercus  coccinea  og  rubra, 
Liriodendron  tulipifera.  Af  Huske  findes  lier  Cornus  stolonifera,  alba  og  circinnata,  She- 
jjherdia  Canadensis,  Rhvs  (yphina  og  Toxicodendron  og  af  Slyngplanter  Ampelopsis  quin- 
quefolia  og  Celaslrus  acandens*).  Ved  Hoboken,  en  Landsby  i  Nærheden  af  New-York 
(40°,  42'),  bestaaer  Skoven  af  Juglans  cinerea,  Carya  alba,  glabra  og  amara,  Platanus 
occidentalis,  Liqttidambar  styraciflica  ("Sweetgum«),  som  her  har  sin  Nordgrændse,  Juni- 
perua  Virginiana,  Castanea  vulgaris  i'ar.  Americana,  Quercus  alba,  obtusifolia,  coccinea,  rubra 
og  tinctoria,  Celtis  occidentalis  (»Sugar-berry«),  Ostrya  Virginica  (»Iron-wood«),  Cornus 
florida,  Acer  rubrum,  saccharinum  og  nigrum.  Underskoven  dannes  af  Sassafras  officinale, 
Vibumum  prunifolium,  Slaphylea  trifoliata,  Rhus  glabra  og  radicans ,  Ligustrum  vulgare. 
Og  af  Slyngplanter  findes  her  Ampelopsis  quinquefolia,  Smilax  rotundifolia,  Vitis  Labrusca, 
Lonicera  sempervirens  og  Celastrus  scandens**].  —  Ved  Wesl-Chester,  lidt  Vest  for  Phila- 
delphia, ere  de  herskende  Skovtræer:  Quercus  tinctoria,  alba,  rubra,  coccinea,  obtusiloba, 
Prinua  og  discolor,  Castanea  vtdgaris  v.  Americana,  Nyssamultiflora,  udmærket  ved  sit  over- 
ordentlig seige  Ved,  Acer  rubrum,  Liriodendron  tulipifera  og  Diospyrus  Virginiana.  Under- 
skoven bestaaer  af  Alnus  serrulata,  Sassafras  officinale,  Benzoin  odoriferum,  Vibumum 
dentalum  og  acerifolium,  Rhus  glabra  og  venenata***)  (»Poison  Ash«),  Cornus  florida. 

Paa  den  nordvestlige  Grændse  af  Gebetet,  ved  Winnebago,  Vest  for  Michigan-Soen, 
bestaaer  Skoven  af  Acer  saccharinum,  Fraxinus  alba  og  sambucifolia ,  Juglans  cinerea, 
Carpinus  Americana,  Carya  alba.  Ostrya  Virginica,  Quercus  alba,  obtusiloba,  imbricaria, 
macrocarpa,  og  paa  sumpige  Steder  dannes  den  udelukkende  af  Thuia  occidentalis  og  Larix 
Americana^).    I  sin  største  Yppighed  og  i  den  for  dette  Gebet  mest  karakteristiske  Skikkelse 


•)  Bromfleld:    Om  Vcgclalioiieii  i  Nordamerika  (Hookers  Journal,  V.  7,  p.  138). 
•*)  Bromfield  1.  c. 

*♦•)  Nordamerikas  •lipastræ«  har  især  paa  visse  Individer  en  meget  giftig  Virkning,  saa  al  de  ikke  kunne 
taalc  at  komme  i  dels  Nxrlicd.  Itcroring  foraarsagcr  Inllammaliun  af  Armen,  som  ogsaa  gaacr  over 
1  Kroppen,  og  paa  nogle  Individer  virker  l'ddiinslningen  alene  uden  Iternring  saa  giftigt,  at  den 
foraarsugcr  megen  Smerte  og  en  rosenagtig  luflammalion,  som  kan  vare  i  ia'iigere  Tid,  Jtlws  Tori- 
codendrmi  har  omtrent  samme  Egcnskaher. 
t)  Uonplandia  l8iJC,  p.  24C. 


139  469 

optræder  Skoven  i  den  Del ,  som  ligger  mellem  Aleghany-Bjergene  og  IVJissisippi-Floden,  i 
de  vandrige  Egne,  som  gjennemstrømmes  af  .Missisippi,  Wabash  og  Ohio  med  alle  deres 
mindre  Tillob,  i  Slulerne  Illinois,  Indiana,  Kenlucky,  Ohio  og  l'ensylvanien,  der,  hvor  de 
umaadelig  mægtige  og  udbredte  Kullag  (»Illinois  Coalfleld«,  '>Appallachian  Coalfield«,  »Pitts- 
burg  seams")  vidne  om,  at  allerede  i  de  ældste  Jordperioder  en  yppig  Planlevæxt  har  dækket 
de  samme  Egne*).  Her  have  de  mange  Valnødarter  (Juglans  nigra,  Canja  olivæformis, 
amara,  porcina,  tomentosa  o.  fl.)  og  Ahornarier  {Acer  eri'ocarpum,  saccharinum ,  nigruni, 
striatum)  deres  egentlige  Bjem,  og  her  udgjøre  paa  mange  Steder  ikke  mindre  end  10  Ege- 
arter  (Q.  tinctoria,  ruhra,  coccinea,  palustris,  Fhellos,  Prinus,  macrocarpa,  obtusiloha,  lyrata, 
alba)  en  væsentlig  Bestanddel  af  Skoven.  Herimellem  rage  kæmpestore  Plataner  [Platanus 
occidentalis)  frem  med  deres  hvide  Grene  og  colossale  Stammer,  som  ikke  sjelden  have 
10—12  Fod  i  Tværmaal,  eller  de  danne  rene  Bevoxninger.  Tulipantræer  ere  her  alminde- 
lige med  mastelignende  høie  Stammer,  beklædte  med  en  dybtfuret  Bark.  Kun  i  Toppen 
udfoldes  de  store  blaalige  Blomster.  Blandt  de  mange  andre  Træer  skulle  udhæves:  Bohi- 
nea  Pseudacacia  (»Locust«),  udmærket  ved  sit  fortrinlige  haarde  Ved,  Gymnocladus  Cana- 
densis,  hvis  store  Bønner  anvendes  som  Kaffe-Surrogat  («Kentucky-Coffetree»),  Nyssa  syl- 
vatica,  Ulmus  Ainerieana,  Tilia  Americana  og  Liquidamhar  styracijiua.  Slyngplanter,  Vitis 
Labrusca,  cordifolia,  vulpina,  Arnpelopsis,  Celastrus  scandens,  Smilax,  Amphicarpæa  o.  fl., 
udbrede  deres  Væv  fra  Træ  til  Træ.  Paa  mange  Steder  sees  Træer,  hvis  yderste  Gren- 
partler  nedhænge  visnede.  Dette  foraarsages  ved  Cicada  septemdecem ,  som  kun  indfinder 
sig  hvert  I7de  Aar  og  da  i  saadan  Mængde,  at  den  næsten  er  en  Landeplage,  idet  den 
lægger  sine  Æg  i  Grenene.  Ligesaa  rig  en  Afvexling  frembyder  Underskoven.  Her  voxe 
Papaw-Træet  (Asimina  triloba)  med  en  lille  agurklignende ,  ildelugtende,  men  velsmagende 
Frugtj  Benzoin  odoriferum  med  en  aromatisk  Bark  og  talrige  smaa  gule  Blomster,  som 
allerede  1  Marts  meddele  Underskoven  en  gulgrøn  Farve,  Sassafrastræet,  Amorplia  fruticosa, 
Euonymus  verrucosus,  Corylus  Americana,  Hamamelis  Virginica,  Staphylea  trifoliata,  Cea- 
nothus  Americana  o.  fl.  Den  bambuslignende  Miegia  macrosperma  og  Equisetum- kticv 
danne  et  lysegrønt  Bælte  langs  med  Flodbredderne.  De  mange  smaa  Øer,  som  opstaa  i 
Floderne  ved  sammenhobede  Træstammer  og  det  sig  herimellem  samlende  Dynd,  ere  over- 


*)  Maximilian  Prinz  zu  Wied:  Reise  in  das  innere  Nordamerika  in  den  Jahren  1832 — 34.  —  Lyell: 
Travels  in  Norlhamerica  (1841  —  42)   og  Second  visit  to  the  United  states. 

**)  Paa  saadan ne  Steder,  hvor  Sulikeraliornen  forekommer  i  større  i^Iængde,  opfores  en  lille  Bygning 
med  Kjedler  til  Saftens  Inddampning.  1  Maris  aftappes  Saften  ,  og  paa  denne  Tid  sees  overalt  i 
disse  •Sugar-camps«  Ror  indstukne  i  den  nederste  Del  af  Sukker-Ahornens  Stamme,  hvorigjennem 
Saften  flyder  i  smaa  Truge.  Saften  flyder  rigeligst  paa  de  varme  Dage,  som  følge  efter  kolde  Nætter. 
En  Sugar-camp  leverer  500 — 1000  Pund  Sukker  om  Aaret  (Maximilian  Prinz  zu  Wied  I.  c. 
V.  1,  p.  215). 

59* 


470  140 

voxede  med   linie  Popli-r  {Poi>ttlu.i  angulata)   og   oniknindsede   af  Pilekral.      Paa  dr  Steder, 
hvor  Kalksten  danner  Itundi-n,  er  Juniperus  Virginiana  herskende. 

I  den  Del  af  Gebetet,  som  ligger  mellem  Aleghany-Bjergene  og  Davet,  har  Vege- 
tationen en  ganske  anden  Karakter.  Den  osllige  Fod  af  Aleghany-Bjergene  bestaaer  af 
bolget  Land  med  frugtbare  Dale  og  skovklædte  Bakker.  Det  er  Ege,  som  danne  Skoven, 
men  især  Ilickory-Valnodden  (Carija  alba)  —  hvorfor  ogsaa  disse  Strøg  betegnes  som 
Uickory-Land.  Uerfra  og  til  Havel  strækker  sig  en  stor  Slette  (den  »atlantiske  Sletlci), 
henhørende  til  tertiære  Dannelser,  hævet  i  Veiret  i  tre  Terrasser  og  indesluttende  i  sine 
Jordlag  talrige  Levninger  af  tre  Arter  Ueste  og  store  Tykhuder  (Megatherium,  Megalonyx). 
Det  er  i  det  hele  et  tort,  goldt  og  ensformigt  Land.  Hvor  Bunden  bestaaer  af  Sand  findes 
de  saakaldte  "Pine-barrens«  o:  her  ere  forkrøblede  Fyrre-  og  Ege-Arter  herskende;  hvor 
den  derimod  bestaaer  af  Ler,  er  den  mere  sumpig,  dækket  med  Bør  og  Siv  (»swanip,  cane- 
brake«),  og  her  findes  ofte  Tørvemoser,  blandt  hvilke  en  er  den  største  i  Verden  (Great 
Dismal)*).  I  den  nordlige  Del  af  den  atlantiske  Slette  er  der  foruden  Pinus  inops  to  Ege- 
arter,  som  ere  herskende.  Bjørne-Egen  (Q.  ilicifolia)  danner  et  lavt,  kun  3 — 4  Fod  hoil 
Krat,  der  dækker  Jorden  saa  tæt,  at  man  i  Frastand  troer  at  see  et  Græstæppe.  Ganske 
paa  samme  iMaade  optræder  Chinquapin-  eller  Dværg- Kastanie-Egen  [Q.  prinoides).  Hos 
begge  disse  Arter  ligge  Grenene,  overfyldte  med  Frugter,  hen  ad  Jorden,  og  her  have  vilde 
Svin  og  Bjørne  deres  Tilhold.  Fra  40°  n.  Br.  og  sydligere  forekommer  ogsaa  her  meget 
almindelig  Sort- Egen  (Black- Jack,  Q.  m'gra),  et  lavt  Træ  med  meget  mørkegrønne,  under- 
neden sortbrune  Blade.  Kvæget  og  de  hyppige  Markbrande  bidrage  paa  mange  Steder  til 
at  holde  den  i  en  forkrøblet  Tilstand.  I  de  sydlige  Dele  af  den  atlantiske  Slette,  i  Caro- 
lina og  Georgien,  træder  Finu3  australis  istedetfor  P.  tnopa,  og  de  nysnævnte  Ege  erstattes 
af  Quercus  Calesbcei,  et  lavt  Træ,  hvis  Stamme  2 — 3  Fod  over  Jorden  deler  sig  i  lange 
bugtede  Grene.  Den  tager  af  alle  Ege  tiltakke  med  den  magreste  Bund.  Her  forekommer 
ogsaa  i  smaa  Grupper  Q.  cinerea  med  en  tynd  Stamme  og  smalle  helrandede  Blade.  I 
fugtig  Bund  voxer  Pil-Egen  (Q.  Phellos)  med  Blade  som  Purpur- Pilen  og  langs  med  Flo- 
derne Q.  aquatica. 

De  blandede  Cupuliferers  eller  Kristtorn- Egens  Gebet. 
[QuercuSf  Erythrobalanus,  Htmocarpæa  et  pi.  al.). 

Dette   Gebet    indbefatter    Øvre-Californien    og   Oregon   en   Landstrækning,    der    er 
lige    afvigende    fra    de    tilstødende   Dele  af  Amerika  i  Klima,    som  i  Plantevæxt**).     Her 


•)  Lyell:  TrawclB  clc. 

••)  Medens  Columbia-Floden  danner  Nordgrændsen  for  delte  Gcbél,  ligger  Sydgrændsen  ved  San  Diego 
paa  33°. 


141 


471 


hersker  hele  Aaret  en  meget  ensformig,  men  i  Korhold  til  IJredegraden  lav  Temperatur.  I 
San  Francisco  er  Middelvarmen  af  hele  Aaret  kun  10,1 "  R  af  den  koldeste  Maaned  (Januar) 
8"  11.,  og  af  den  varmeste  Maaned  —  der  her,  mærkeligt  nok,  er  September,  fordi  del 
tiigrændsende  Hav  er  noget  koldere  om  Sommeren  end  om  Vinteren  —  11,6°  I\.  Cali- 
fornien er  fremdeles  den  eneste  Del  af  Nordamerika,  som  har  en  »subtropisk  Vinterregntid" 
ligesom  de  canariske  Øer  og  Middelhavslandene,  eller  hvor  Regnen  indtræffer  om  Vinteren, 
men  Regnmængden  aftager  meget  betydelig  fra  den  nordlige  til  den  sydlige  Del  af  Gebetet. 
Medens  der  nemlig  i  den  nordlige  Del  falder  68  Tommer  om  Aaret,  er  den  aarlige  Regn- 
mængde i  den  midterste  Del  kun  23  Tommer,  og  den  sydlige  har  et  saa  tort  Klima,  at 
Dyrkning  kun  finder  Sted,  hvor  Overrisling  anvendes.  Da  Temperaturen  er  saa  ensformig 
hele  Aaret,  er  det  Fugtighedens  Fordeling,  som  bestemmer  Plantevæxtens  Hviletid,  og  denne 
er  her,  ligesom  i  de  tropiske  Lande,  Sommeren  eller  Tørtiden. 

Californien  afgiver  et  mærkeligt  Exempel  paa,  at  en  høi  Bjergkjæde  (Sierra  Nevada) 
kan  danne  et  ligesaa  skarpt  plantegeografisk  Grændseskjel  som  et  mellemliggende  Hav;  thi 
Plantevæxten  er  her  ligesaa  eiendommelig,  som  om  Californien  var  en  fra  Fastlandet  langt 
fjernet  0.  Her  findes  nemlig  ikke  alene  gjennemgaaende  andre  Arter,  end  de  som  voxe  i 
de  østlige  nordamerikanske  Stater,  men  en  stor  Mængde  egne  Slægter,  og  desuden  mangle 
her  ganske  de  i  Øststaterne  mest  dominerende  Planteformer.  Paa  den  anden  Side  slutter 
den  californiske  Flora  sig  nøie  til  den  japanesiske,  hvilkel  sees  af  de  mange  hinanden  re- 
præsenterede Arter  i  de  tre  Plantegebeter,  af  hvilke  her  skulle  udhæves  nogle,  navnlig  blandt 
de  træagtige  Planter: 


Japan. 
Gladrastis  Amurensis*)  (Maackia), 
Frangula  crenata, 
Euonymus  Hamiltonianus, 
Æsculus  turbinata, 
Acer  Japonicuni, 

—    pictum 
Negundo  aceroides, 
Philadelphus  coronarius, 
Cornus  sangvinea 
Azalea  Japonica, 
Styrax  Jajwmca, 
Betula  Bhoypaltra, 


Californien. 

Californica, 
occidentalis, 
Californica, 
circinatum, 


acerc 

Lewisii, 

Californica, 

occidentalis, 

Californica, 

occidentalis, 


Nordam. 's  ostl.  Stater. 
lutea, 

Caroliniana, 
atropurpureus. 
glabra. 

saccharinum. 

aceroides, 

inodorus. 

sericea. 

calendulacea. 

platanifolia. 

papyracea. 


*)  Kun  kjendt  fra  Amurlandet. 


472 


142 


Jnpan. 
Mtjri'ca  rubra, 
T/itn'a  ort'entalis, 
Junipcrus   Chinensis, 
Taxus  cusptdata, 
Torreya  nucifera, 
Larix  leptolepis, 
Pinus  (Pinaster)  densiflora, 
—     [Tæda]  Bungeana, 


Californien.  Nordam.'s  osll.  Stater. 

VcUifomica,  cerifera. 

gigantea,  occidentalts. 

occidenlalis.  Virgintana. 

brertfolia,  baccala  v.   Cariadensis. 

Caltform'co,  taxifolia. 

occidenlalis,  pendula  (Americana). 

contorla,  resinosa. 

ponderosa,  rigida. 


Ulandl    de   mange   Slægter,    som    ere    elendommelige    for    Californien    eller    særlig 
karakteristiske,  skulle  her  nævnes  de  vigtigste. 

Ranunculaceoe:  Crossosoma  (PI.  BIgel.  T.  1),  danner  ved  sine  perigyne  StHvdragere  Over- 
gang mellem  denne  Familie  og  Posaceæ,  mellem  Pæoniaceæ  og  Spirceaceæ. 

IJelphinium  optræder  her  i  mange  og  udmærkede  Arter  (cardinale,  coccineum,  azureum). 

Capparideæ:    Oxystylis,  danner  Overgang  til   Cruciferæ. 

Papaveracece:  Arclomecon,  Dendromecon,  Esclisc/ioltzia;  af  den  for  Californien  egne  2Vt- 
bus  Platystemonea.  med  adskilte  Ar:  Platysiemon,  Platysligma,  Romneya. 

Slerculiacece :  Fremonlia  (l'l.  Frem.  T.  2),  nærmest  Chirostemon. 

Anacardiaceæ :    Slyphonia,  nærmest  Rhus, 

Leguminosæ:    Ilosachia   med   25  Arter,  nærmest  Lotus. 

Rosaceæ  [Potentilleæ),  Coleogyne,   C/iamaebatia,   Cercocarpus,  Cowania. 

Oenothereæ:    Gayophytum  Nuttallii;  en  anden  Art  fra  Chili. 

Fpiladelphiæ :    Whipylea  (PI.  Bigel.  t.  7),  Carpenteria  (PI.  Frem  t.  7). 

Compositæ:  De  fleste  Arter  henhøre  til  egne  Slægter  af  llelenieernes  Gruppe:  Aciiuolepis, 
Babia,  Chænactis,  Burrielia,  Bahia,  Callichroa ,  Lasthenia;  navnlifj  er  hele  Under- 
afdelingen Madieæ  med  Slægterne  Madaria,  Hemigonia,  Tallatia,  Harlmannia,  Mcida- 
roglosaa,  Calycadenia  indskrænket  til  (yuiiluriiien  med  Undtagelse  af  den  chileniske 
Madia  sativa. 

Campanulaceæ :    Heiérocodon,  Desmicodon,  Qithopsis. 

Monotropeæ :    Sarcodes. 

liorragineæ:  AmsincJda,  den  eneste  Slægt  af  (li'riiic  raiiiilic  nu'd  ilclle  Uimblade;  furudeu 
o  cailorniske  Arter  1   i  iMexico  og   I    i  Cliili. 

Labiatæ:    Monardella. 

Personatæ.  Orihocarpua,  1  Art  i  Chili.  Diplacus  og  Mimulus  ere  herskende,  men  lliuies 
ogsaa  andre  Steder. 

Hydrophyllece :  Nemophila,    IVhillatoia,  Miltigia,  Emmenanthe;   men  foruden  disse  til  Ca- 


143  473 

lifornien  indskrænkede  Slægter  forekomme  ogsaa  de  fleste  Arter  af  Eutoca,  Nemopliila 

o.  a.  her,  saa  at  af  Familiens  c.  50  Arter  •''a  ere  californiske. 
Polemoniacece :    Collomia,  Navarretia   og   navnlig    den    artrige  Slægt  Oilia   tilhøre  næsten 

udelukkende  Californien,  medens  Phlox  væsentlig  er  indskrænket  til  Øst-Staterne. 
Polygoneæ:  Nemncaulis,  Mucronea,  Centrostegia,  Fleroategia,  Eriogommi  o:  alle  Slægterne 

af  Underfamilien  Eriogoneæ,  udmærket  ved  et  Blomsterne  omsluttende  sambladet  Svob, 

tilhore  dette  Gebet;    kun   nogle   af  Eriogonum-S\æ§,\.tns  80  Arter  forekomme   udenfor 

samme. 
Coniferæ:  Sequoia  {sempervirens,  gigantea),   Callilropsis  (Nutkaensis),  af  Slægten  Abies  en 

egen  Underslægt  Pseudalies  Ørst.  (Douglasii)    og  af  Pinus  Sect.   Tæda   en    egen    lille 

Gruppe  Arier  med  skæve  Fvogler  [insignis,  muricata,  radiata,  tubercidata,  Bentliamiana). 

Ikke  mindre  eiendommeligt  for  den  californiske  Flora  er  det,  at  her  ganske  mangler 
de  Planter,  som  især  giver  de  østlige  Staters  Plantevæxt  dens  særegne  Karakter;  saa- 
ledes  navnlig  alle  Valnødarterne,  alle  Magnoliaceer,  de  store  Træer  af  Bælleplanternes 
Familie  (Eohinia,  GlediiscMa),  Tilia,  Ulnius ,  Fagus,  Hydrangea  og  næsten  ganske  de  i 
Øststaterne  fremherskende  Slægter  Aster  og  Solidago.  Cupulifererne  spille  her  en  frem- 
herskende Rolle  fra  Lavlandet  indtil  en  Høide  af  4 — oOOO  Fod.  Her  forekommer  i  det  Hele 
16  Arier,  som  ere  fordelte  paa  følgende  Maade  mellem  Slægterne  og  Underslægterne*): 

Quercus  {Lepidobalanus ,  Eulepidobalanus  §  Lohatæ)  Garryana  Hook. 

—  —  —  —          Douglasii  Hook. 

—  —  —  —          Gambellii  Nult. 

—  —  —  —          Neæi  Liebm. 

—  —  —  —         Jahobi  R.  Brown  Campst. 

—  —  —  —          Østediana  R.  Brown  Campst. 

—  —  —  —          lobata  Nee. 
Quercus  {Leptdobalanns,  Prinus  §  versiformes)  oblongifolia  Torr. 

—  (  —  —      §  serroides)  Sadleriana  R.  Brown  Campst. 
Quercus  (Lepidobalanus,  Ilex)  chrysolepis  Liebm. 

—  (  —  —  )  pungens  Liebm. 

—  (  —  — )  berberidifolia  Liebm. 

Quercus  [P/rythrobalanus,  Eierythobalamis)  Sonomensis  Benth. 


*)  Der  linyUer  sig  endnu  mange  Tvivl  til  den  rette  Begrændning  af  de  californisl<e  Ciipulifcrer,  navnlig 
ligene.  Q.  Jacohi  og  Ørstediana  ere  endnu  meget  tvivlsomme  Arter  og  Kelloggil  Newli.  (Rep. 
Explor.  and  Survejs.  Vol.  VI,  Part.  III,  p.  28)  er  upppe  forskjellig  fra   Q.  Sonomensis. 


174  1^4 

Quemi.i  [Erythrobalanua,  Stenocarpæa)  agrifolia  Nee. 
Castanea  {Castanojisis]  chnjsophylla  Hook. 
Pasnnta  (Eupasania)  deitst'flora  (Hook.  el  Arn.). 

Det  inesl  ciendommeliKe  ved  Cupuliferernes  Optræden  her  besiaaer  den,  al  kun 
faa  Arter  liore  til  de  ellers  i  Amerika  herskende  Slægter,  L'nderslæfiter  eller  Afdelinger  af 
disse,  medens  de  fleste  have  dere.«  nærmest  beslægtede  i  den  gamle  Verden,  naveiig  Asien. 
Iler  findes  saaledes  knn  to  Arter  af  Underslæglen  En/throbalanus ,  og  af  disse  horer  den 
ene  til  en  for  Californien  egen  Afdeling  [Stenocarpæa),  som  har  habituel  Lighed  med  Ar- 
lerne  af  //ca;-Grnppen ,  der  har  sit  Maximum  i  det  tilstødende  nymexikanske  Gebet,  og 
hvoraf  ogsaa  her  forekommer  tre  Arter.  Alle  de  andre  Arter  slutte  sig  navnlig  deis  til 
rent  asiatiske,  og  især  nslasiatiske,  Typer  som  Pasam'a  og  Castanopsis ,  dels  til  de  i  den 
tempererede  Del  af  den  gamle  Verden  herskende  Arter  af  Underslægten  Eulepidobalanus. 
Den  i  den  seneste  Tid  af  \\.  Brown  Campsl.  beskrevne  Q.  Sadleriana  har  ogsaa  herved 
en  særegen  Interesse,  at  den  ganske  savner  beslægtede  Arier  i  Amerika,  'men  slutter  sig 
nøie  til  Q.  Griffilhii  og  andre  Arter,  som  danne  en  for  Uimålaja  og  Østasien  eiendommelig 
lille  Gruppe  af  Lepidobalaner  med  savtakkede  Ulade. 

Der  slaaer  endnu  tilbage  at  betragte  Cupuliferernes  Udbredning  i  de  forskjellige 
Dele  af  Gebetet  og  i  de  forskjellige  Regioner,  samt  deres  Forhold  lil  den  øvrige  Plante- 
væxt. 

Den  Del  af  Californien,  som  her  kommer  i  Betragtning,  bestaaer  som  bekjendt  af 
en  lavere,  2 — 3000  Pod  høi  Kystkjæde,  den  høie  Nevada-Kjæde ,  hvor  enkelte  Toppe  hæve 
sig  til  13 — 1600  Fod  og  de  to  store  mellem  disse  Bjergkjæder  indesluttede  Dale  eller  Høi- 
sletler,  Sacramento-  og  Joachim- Dalen.  Kystkjæden  er  næsten  i  hele  Strækningen  fra  San 
Francisco  til  Mundingen  af  Columbia  bedækket  med  en  sammenhængende  Skov.  Tmiddel- 
barl  Nord  for  San  Francisco  bestaaer  Skoven  næsten  udelukkende  af  "Rodved"  [Sequoia 
sempervirens),  navnlig  i  de  Dele,  som  aabne  sig  ud  mod  Kysten.  Længere  mod  Nord  bliver 
delte  Træ  endnu  hyppigere,  og  ved  Crescent  City  danner  Rødved  i  Forbindelse  med  Sukker- 
Fyr  {Pinus  Lanihertiana)  og  Gul-Fyr  (P.  ponderosa)  en  af  de  mest  imponerende  Skove, 
man  kan  lænke  sig,  med  2—300  Fod  høie  Træer,  hvis  Stammer  ofte  ere  12— i 3  Fod  i 
Tværmaal  og  med  Underskov  af  Ceanothus  thyrsifiorus ,  C.  rigidus,  og  den  buskformige 
Lupimi3  viacrocarpus.  Ilenimod  '42°  har  Sequoia  sin  Nordgrændse,  og  den  afløses  af 
Thuia  gigantea,  Abiea  Douglasii  og  Picea  Memiesii,  alle  gigantiske  Træer,  som  danne 
tætte  Skove  med  Underskov  af  Rhododendron  maximum,  Ceanothus  lelutinus,  Rubus  spec- 
tabilis,  Gaultheria  shallon.  Berberis  pinnata  paa  Kyslbjergene  fra  l'ort  Oxford  lil  Columbia. 
Den  eneste  Eg  som  angives  fra  Kystkjæden  er  Q.  Garnjana,  der  voxer  i  Grupper  eller 
spredte  Træer  i  Dalene  langs  med  de  smaa  Floder,  som  løbe  ud  i  Havel. 


145  475 

I  Sacramento-Dalen  har  Plantevæxten  en  ganske  anden  Karakter  som  Folge  af  det 
tørre  Klima.  Her  falder  nemlig  fra  Mai  til  November  næsten  ikke  en  Draabe  Regn ,  og 
da  visne  alle  urteagtige  Planter.  Skoven  er  indskrænket  til  et  Bælte  langs  med  Sacra- 
mento-Floden og  bestaaer  fornemmelig  af  Quercus  lohata,  som  her  opnaacr  sin  største 
Skjønhed,  Q.  Garryana,  Q.  agrifoUa,  Oreodaphne  Californica,  Fraxinus  latifolia  og  Ore- 
gona,  Platanus  racemosa,  Vitis  Californica,  Salix  Hindsiana  og  den  buskformede  Æsculus 
Californica.  Baade  i  Sacramento-  og  Joaquin-Dalen  samt  paa  de  Dele  af  Kystbjergene, 
som  ikke  ere  skovklædte,  er  den  vilde  Havre  (Avena  fatua ,  Flyve-Havre),  der  ogsaa  i 
Danmark  forekommer  som  Ukrud  i  Vaarsæden,  og  som  antages  oprindelig  at  være  indført 
i  Californien,  saa  almindelig  udbredt,  at  den  mange  Steder  væsentlig  bidrager  til  at 
bestemme  Landskabets  Karakter*).  Den  indtager  nemlig  udelukkende  Bunden  og  voxer 
saa  tæt,  som  om  den  var  saaet.  Høiene  og  Bakkerne  om  San  Francisco  og  San  Pabbo- 
Bugten  ere  for  en  væsentlig  Del  dækkede  med  denne  Græsart,  og  kun  i  Dalene  Ondes  Træ- 
væxt,  fornemmelig  bestaaende  af  Quercus  agrifolia,  der  i  sin  Habitus  minder  om  Æbletræer. 
Disse  Lunde  give  saaledes  i  Forbindelse  med  Markerne  af  vild  Havre  Landet  her  Udseende 
af  at  være  dyrket.  —  Paa  begge  Sider  af  Sacramento-Dalen  danner  et  bølget  Land  Over- 
gang til  de  indesluttende  Bjergkjæder.  Klimaet  er  her  ikke  saa  tørt  som  i  Dalen,  og 
Plantevæxten  har  en  eiendommelig  parklignende  Karakter,  hvis  Skjønhed  prises  af  califor- 
niske Reisende.  Trægrupperne,  som  her  vexle  med  de  med  vild  Havre  overvoxede  Partier, 
bestaa  fornemmelig  af  Quercus  lobata,  der  i  Væxt  minder  om  vor  Eg,  og  som  uden  Tvivl 
er  Californiens  smukkeste,  almindeligste  og  nyttigste  Egeart,  og  af  Pinus  Sahiniana  (»nut 
pine«),  der  i' Væxt  er  forskjellig  fra  de  fleste  Fyrrearter,  da  Stammen  hurtig  deler  sig  i 
vidtudbredte  Grene,  og  som  har  hovedstore  Kogler  med  krogformede  Kogleskæl.  Begge 
disse  Træer  have  her  en  særegen  Betydning  ved  deres  spiselige  Frø,  som  udgjøre  en  væ- 
sentlig Del  af  Indianernes  Vinterforraad.  I  denne  Høide  er  det  ogsaa,  at  Pasania  densiflora 
især  forekommer,  men  den  synes  at  have  sin  største  Udbredning  Syd  for  San  Francisco. 

Den  vestlige  Skraaning  af  Nevada-Kjæden  og  dennes  Fortsættelse  i  Oregon  som  Cas- 
cade-Bjergene,  hvis  høieste  Toppe  rage  langt  op  i  den  evige  Snees  Region,  modtager  i 
rigelig  Mængde  den  fra  Sydhavet  hidførte  Fugtigbed  og  er  derfor  ogsaa  næsten  overall 
dækket  med  tætte  Skove,  hvor  Naaletræerne  ere  aldeles  overveiende,  medens  Egene  ere 
indskrænkede  til  den  laveste  Region.  Skovene  bestaa  indtil  henved  3000  Fod  fornemmelig 
af  Quercus  lobata,  Garryana,  agrifolia,  clirysolepsis  og  Pasania  densiflora,  men  store  Stræk- 
ninger ere  bedækkede  med  Krat  dannede  af  Ceanothus,  Purshia,  Spiræa,  Amelanchier,  Fre- 
montia,  Prunus  suhcordata  og  Arctostaphylos  glauca  (»Manzanita«),  en  stedsegrøn  6 — 8  Fod 


*)  Flyre-Havren  er  i  visse  Egne  af  Norge  bleven  et  hoist  besværligt  Ukrud  (Schiibeler:  Die  Cultur- 
pflanzen  Nordwegens,  p.  -16). 

lensk.  Selsk.  Skr,   5  Rækhe,   nalurvideask.  og  mmhem.  Afd.    9  B.    VI.  60 


476  146 

hni  Busk.  Allerede  i  cii  Iluide  af  3— 4000  Fod  bcslaaer  Skoven  mange  Steder  væsenllig  af 
Naalelra-er  med  eiikclle  indblandede  Ege  [Q.  Kelloygii).  De  Naaielræer,  som  oæslen  overall 
paa  Nevada-Kjædens  vesllige  Skraaning  danne  tætte  Skove ,  der  paa  nogle  Steder  næsten 
naa  op  til  den  evijie  Sne,  ere  navnli;^  l'iuus  (Tæda)  ponderosa,  P.  iStrobus)  Lambertiana, 
Picea  grandis  og  Libocedrus  decurrens,  alle  ma'glige  Træer,  hvis  Stammer  ofte  have  6—10 
Fod  i  Tværmaal.  Det  er  især  F.  ponderosa  og  Abies  grandis,  som  ere  overveiende  og  ofte 
danne  rene  Uevoxninger,  medens  1'.  Lambertiana  kun  forekommer  i  spredte  Exemplarer, 
der  som  umaadelige  Kæmper  rage  frem  —  underliden  til  en  Høide  af  300  Fod  —  over  de 
andre  Træer.  I  disse  Skove  sees  overall  liubus  Nul/canus,  Symphoricarpus  og  Ceanothua 
proslratus  *). 

Stenegenes   Gebet. 
{Quercus,  Lepidohalanus,  Ilex). 

Dette  Gebet  indbefatter  den  nordlige  Del  af  Mexico  eg  Florida.  Dels  nordostlige 
og  nordlige  Grændse  belegnes  ved  det  Iløidedrag  i  Texas,  som  danner  Vandskjellel  mellem 
Floderne  Urazos  og  Colorado,  og  ved  en  Linie,  som  drages  fra  Santa  Fé  til  Mundingen  af 
Floden  Gila,  og  Vendekredsen  angiver  Sydgrændsen.  —  Denne  Del  af  Mexico  udmærker 
sig  i  sine  fysisk-geograliske  Forhold  derved,  at  Andeskjæden  her  er  afbrudt,  saa  at  her 
findes  et  6000  Fod  bøit  til  begge  Sider  jævnt  affaldende  Høilund,  et  Forhold,  som  forst 
blev  opdaget,  da  Oberst  Cooker  under  Nordamerikas  Ivrig  med  Mexico  forle  en  Troppe- 
afdeling  fra  Rio  grande  Dalen  til  Sonora,  og  som  har  stor  Indflydelse  paa  Planlernes  For- 
deling. IJer  mangler  nemlig  den  Forskjel  i  Planternes  Karakter,  som  ellers  i  Amerika  gjor 
sig  gjældende  mellem  den  ved  en  lioi  Bjergkjæde  adskilte  østlige  og  vesllige  Skraaning; 
Klimaet  er  overordentlig  tort;  Himlen  er  saa  godt  som  hele  Aaret  klar  og  skyfri,  og  kun 
fra  Juli  til  Oktober  falde  enkelte  Regnbyger;  i  Yuma  er  deu  aarlige  Regnmængde  kun  3,2, 
i  Filmore  9,2  og  ved  El  Paso  11,2  Tommer. 


•)  Vi  have  ikke  endnu  nogen  fuldstændig  Fortegnelse  over  Californiens  Planter.  De  forstc  Planter 
herfra  skyldes  botanikere,  som  ledsagede  Verdensomseilerc;  saaledes  Louis  Nec  og  Hinds  (The 
Uotany  of  the  Voyage  af  II.  M.  S.  Sulpliur,  iS^-i).  Douglas  var  den  første,  som  opholdt  sig 
her  i  længere  Tid  og  sendte  en  stor  Miciigde  Planter  og  Kro  til  Europa.  Det  forstc  Kjcadskab  til 
Californiens  fysisk-gcograllske  Forhold  skvlde,«  Frcmoiit  (Report  of  the  exploring  e,\pcdition  to 
the  Itocky  Mounthains,  \MU.  Geographical  Mcnioir  npon  IJpper  Callfornia,  1848).  1  don  senere 
Tid  er  Californien  bleven  botanisk  undersogt  af  Lobb,  Murray,  Higelov,  N'ewberry,  U.  Urowu. 
(Torrey:  Plantæ  Fremoii tianæ :  saniiue  Plantæ  Blgeloviana;.  Exploralions  and  surveys 
for  a  railroad  roulc  from  Mississippi  river  to  the  pacillc  Ocean,  Vol.  VI.  Heri:  Geographical  botany 
and  descriptlon  uf  the  forest  Irecs  of  Northern  Callfornia  and  Uregon  by  Ncwberry). 


147  477 

En  kliniiitisk  Eieiidommeliglied  for  dette  Moiland  er  det  ogsaa,  al  Varmen  paa 
Grund  af  den  stærke  Insolatioii  er  større  i  en  Eløide  af  4000  Tod  end  ved  Kysten.  I  Fil- 
more paa  32°  og  i  en  iløide  af  4000  Fod  er  Mlddellemperaturen  saaledes  af  Juli  23°  R. 
og  af  hele  Aaret  14°  R.,  men  i  San  Diego  paa  samme  Brede  ved  Kysten  af  det  stille  Uav 
18°  af  Juli  og  13  af  hele  Aaret*).  Paa  Grund  af  det  tørre  og  varme  Klima  kan  her  næsten 
ingen  Dyrkning  Qnde  Sted  uden  i  Nærheden  af  Floderne,  hvor  der  kan  foretages  kunstig 
Vanding. 

Disse  særegne  klimatiske  Forhold  have  paatrykt  hele  I'lantevæxten  et  høist  eien- 
dommeligt  ensformigt  Præg,  der  fremkaldes  ved  en  Hæmning  af  Vegetationsorganerne,  saa 
at  der  i  Grenenes  og  Bladenes  Sted  ofte  træde  Torne.  Stivhed,  Rigdom  paa  Torne, 
Bladløshed  og  en  graa  eller  graagrøn  Farve  ere  gjennemgaaende  Træk  hos  de  herskende 
Planter.  Det  er  Cactusplanternes  egentlige  Hjem.  De  danne  enten  som  høie  Træer  skygge- 
løse  Skove  —  Cereus  gigantens  opnaaer  en  Høide  af  60 — 80  Fod  —  eller  de  dække  Jorden 
som  lave  Buske  og  danne  de  uigjennemtrængelige  »Cardonales«. 

Andre  Steder  er  det  de  stive  Lilietræer  af  Slægterne  Yucca,  Agave  og  Foucroya, 
som  ere  herskende  eller  de  cactuslignende  Fouquierer**).  Af  alle  Planter  er  det  dog  især 
det  tornede  Mezqui tetræ,  Algarobia  glandidosa,  som  spiller  den  vigtigste  Rolle  i  dette 
Gebet,  og  det  har  paa  mange  Steder  —  saaledes  i  Texas  og  i  Giladalen  —  udelukkende 
tiiget  Bunden  i  Besiddelse  og  danner  udstrakte  Mezquitekrat***).  Mezquitens  saftige  Bælle, 
der  i  Smag  har  Lighed  med  Æbler,  afgive  et  vigtigt  Næringsmiddel  baade  for  Mennesker 
og  Kreaturer,  og  Vedet  er  disse  Egnes  eneste  Brændsel. 

Den  store  Rigdom  paa  Ege,  som  udmærker  baade  Nordamerikas  Skove  og  Mexikos 
Bjergregioner,  er  der  her  ikke  Spor  af,  og  de  faa  Arter,  som  findes  her,  svare  i  deres  Ha- 
bitus til  den  øvrige  Plantevæxt.  Det  er  sniaa  forkrøblede  Træer  eller  Buske  med  smaa 
tornede  eller  stive  læderagtige  graa  Blade,  henhørende  til  Sect.  Ilex,  Underslægten  Lepido- 
balatius  (berberidifolia,  pungens,  hastata,  grtsea\i). 


*)  Dowe.  Klimatologische  Beitråge,  p.  42. 
**)  Wislizenus:  Memoir,  p.  98.     Em  o  ry:  Notes,  t.  R. 
***)  Paa    nogle   Steder    erstattes  Mezquiten   af   Zjgopliylleen  Larrea  mexicana,    der    udbreder    en    liæsllg 
Kreosotlugt   og    derfor  betegnes  som  Kreosolbusken  (»Jodeodondo").      Alter    paa    andre  Steder   fore- 
kommer , et  Krat  ("Charparral"),   der  bcslaaer  af  tornede  Buske,  lienhoiende  til  forskjellige  Familier: 
Bhamneer,  Ceiastrineer,  Koeberlinia,  Euphorbiaceer,  Mimoser,  Zjgophylleer,  Qreggia  o.  fl. 
t)  Plantæ  Thurberianæ   (Mem.  of  the  Arner.  Acad.  N.  S.  V.  5,  iShi).   —    Plantæ   Wrightianæ  (Smilhson. 
Contribut.  V.  3,  1852).  —  Emory:  Notes  of  a  miUtary  Reconnessance  etc,  1848).  —  Engelmann: 
On    the    character    of   the   vegetation    of  South  Western  Texas   (Proced.  of  Amer.  Assos.,  1851).  — 
Plantæ  Fendlerianæ,  Xovi-IIIexicanæ  (Mem.  of  the  Amer.  Acad.,  1S4S).  —  Wislizenus:  Memoir  of 
a  tour  to  Northern  Mexico,   -with  a  botanical  appendix  by  Engelmann,    1848.    —    Lindheimer: 
Pflanzengeogr.  Uebersicht  von  Texas  (Wiegmanns  Archiv,  1S4G). 

60* 


478  148 

I'aa  Florida,  der  beslaaer  af  el  fladt,  kun  lidt  over  Havel  hævet  Lavland,  henhorende 
til  en  nyore  Kalkdannelse,  rig  paa  underjordiske  Huler  (»Sink-holes«),  danner  paa  mange 
Steder  ved  Kyslen  Yucca  gloriosa  tælle  Hegn,  medens  i  den  største  Del  af  Landel 
rinus  auslralia  og  Quercus  virens  udpjore  den  virsenlligste  Uestanddel  af  Planlevæxlcn*). 
Denne  Egeart  udmærker  sig  M.iudl  Stenegene  ved  sin  anselige  Va-xt  og  leverer  el  fortrin- 
ligt GavntomuuT.  Den  erstattes  i  den  tropiske  Del  af  Mexicos  østlige  Skraaning  af  Q. 
oleot'des,  der  iftdge  Liebmaiin  forekommer  i  Savanner  nær  Østkysten  i  smaa  Grupper, 
bedækkede  med  Orcliideer,  Tillandsier  og  andre  llalvsnyltere,  og  i  Centralamerika  af  Q. 
retusa. 

De  storfruglede  Eges  Gebet. 
(Quercus  subg.:    Macrobalanus,  Eurythrobalanus  et  Lepidobalani  Secl.  Prinus). 

Dette  Gebet  indbefatter  Mexico  og  Centralamerika.  I  Mexico  optræde  Egene  med 
storre  Formrigdom  end  noget  andet  Sted  paa  Jorden,  dog  kun  i  en  vis  Høide  over  Bavet, 
nemlig  fra  3—8000  Fod.  Allerede  i  Centralamerika  aftager  Ariernes  Antal  betydeligt.  I 
Ny-Granada  forekomme  kun  4  Arter,  og  mellem  4°  og  2°  n.  Br.  høre  Egene  ganske  op. 
Cupulifererne  ere  i  delle  Gebél  indskrænkede  til  visse  Afdelinger  af  Egeslæglen,  medens 
Kastanie-  og  Bøgegruppen  ikke  have  en  eneste  Repræsentant,  og  ligeledes  mangle  her  af 
Egene  foruden  den  asiatiske  Slægt  Cydolalanopsis  alle  Arter  af  Underslægten  Cerris  og  af 
Lepidobalanus  Secl.  Eulepidobolanus.  De  herfra  bekjendle  Arters  Fordeling  blandt  Under- 
slægter  og  Sectioner  er  følgende : 

Quercus^  Macrobalanus 10  Arter 

—  ,  Erythrobalanus 50     — 

—  ,  Lepidobalanus   Sect.  Prinus 20     — 

—  ,  —  —     Ilex 2     — 

Det  hele  Antal  Ege  i  dette  Gebet  udgjør  saaledes  82,  men  naar  man  seer  hen  til, 
at  der  ved  hver  Expedition  opdages  nye  Arter,  kan  det  Antal,  som  her  findes,  neppe 
anslaaes  til  mindre  end  100.  De  fleste  høre  til  Underslægten  Erythrobalanus,  som  her 
har  sil  Maximum.  Underslægten  Macrobalanus,  udmærket  ved  sine  store  Blade  og  Frugter 
og  sine  ulige  store  Kimblade,  er  eiendommelig  for  dette  Gebet. 

Mexico  beslaaer  som  bekjendt  af  et  indre  Høiland,  af  en  østlig  og  vestlig  Skraaning 
og  af  de  over  Hoilandet  fremragende  Bjergkjæder  eller  mere  isolerede  Bjergtoppe.  Hoi- 
landel  beslaaer  af  mange  ved   omsluttende  Bjergkjæder  fra  hinanden  adskilte  Sletter,   som 

*)  Derghaus's  Annalen,  V.  12,  p.  336.    —   Itartrum:   Travcis  in  the  interior  part  of  N'ortli-Amcrica, 
)79I. 


149  479 

ligge  i  en  Hoide  af  4 — 7000  Fod,  og  af  hvilke  de  fleste,  som  deres  horizoiitale  liiind  viser, 
tidligere  have  været  indtagne  af  Søer.  Her  hersker  et  meget  tort  Klima ,  og  her  have 
Cactusplanterne  og  Agaverne  deres  egentlige  Hjem,  medens  de  omgivende  Djerge  ere  be- 
voxede  med  Ege  og  Naaletræer.  Paa  de  to  Skraaninger  hersker  der  indtil  en  Hoide  at 
3 — 4000  Fod  et  tropisk  Klima,  men  Plantevæxten  har  dog  en  meget  forskjellig  Karakter. 
Paa  den  vestlige  Skraaning  falder  der  nemlig  den  halve  Del  af  Aaret  (om  Vinteren)  ikke  en 
Draabe  Regn,  og  Skovens  Træer  staa  for  en  stor  Del  bladløse;  her  hersker  Catinga-Skovene. 
Paa  den  estlige  Skraaning  derimod  falder  der  en 'større  Regnmængde,  og  denne  er  mere 
ligelig  fordelt  over  den  største  Del  af  Aaret.  Her  staaer  den  tropiske  Urskov  grøn  hele 
Aaret  og  udfolder  sin  eiendommelige  Yppighed  og  Mangfoldighed,  sin  Rigdom  paa  Slyng- 
planter og  Halvsnyltere.  Hvor  Bjergene  hæve  sig  til  en  betydelig  Høide  og  saaledes  navnlig 
paa  Orizaba,  der  henhører  til  de  bedst  undersøgte  Bjerge  i  Mexico,  forekommer  der  føl- 
gende Plantebælter.  I  en  Høide  af  3—4000  Fod  begynde  de  tropiske  Planteformer  Palmer, 
Scitamineer,  Aroideer  o.  I.  at  blive  sjeldnere,  og  Egene,  af  hvilke  nogle  (som  Q.  ■polymorpha 
og  iomentosa)  allerede  vise  sig  paa  2000  Fod  og  en  enkelt  Art  (Q.  oleoides)  endog  nær 
Kysten,  tage  til  i  Antal  og  Størrelse,  og  de  vedblive  nu  at  høre  til  de  herskende  Træer 
indtil  6 — 7000  Fod,  hvor  de  afløses  af  Naaletræerne,  der  forsvinde  ved  11,000  Fod.  Fjeld- 
væxternes  Bælte,  hvor  buskagtige  Kurvblomster  {Steria),  Spiræer,  Alchemiller,  Græsser  og 
Lavarter  hore  til  de  almindeligste  Planter,  naaer  op  til  14000  Fod. 

Vort  Kjendskab  til  Egenes  Udbredning  i  de  forskjellige  Høider  af  Orizaba  skyldes 
navnlig  Liebmanns  Undersøgelser*).  Egene  danne  allerede  paa  3000  Fod  tætte  Skove, 
saa  at  denne  Hoide  maa  betragtes  som  Egeregionens  nedre  Grændse.  Her  hersker  et 
varmt  —  den  aarlige  Middeltemperatur  er  17°  C.  —  og  fugtigt  Klima,  og  Skoven  udfolder 
endnu  en  tropisk  Yppighed  ved  en  Sværm  af  Halvsnyltere,  der  smykke  Træernes  Grene: 
Klatrende  Aroideer  (Philodendrum),  store  Tuer  af  prægtigblomstrende  Orchideer  [Lælia,  Stan- 
hopea,  Epidendrum  o.  m.  fl.),  brogede  Bromeliaceer,  Bregner  og  smaa  Peberarter  {Pepe- 
romta),  og  i  Egenes  Skygge  voxe  endnu  Rørpalmer  {Chamædorea).  Mange  træagtige  Slyng- 
planter {Banisteria,  Paulinia,  Serjania,  vilde  Vinranker)  forbinde  Træstammerne  og  zirlige 
Bambusarter  [Arundinaria]  pryde  med  deres  lette  Buer  Egeskovens  Rande.  De  herskende 
Egearter  her  ere:  Jalapa-Egen  (Q.  Jalapensis) ,  en  af  Mexicos  anseligste  Egearter  med 
glatte  tandede  Blade,  Poppel-Egen  (Q.  caloplii/lla),  et  colossaltTræ  med  store  paa  Under- 
siden hvidlaadne  Blade,  Ghiesbrech  ts-Eg  (Q.  Ghiesbreclitii)^  et  meget  smukt  Træ  med  glatte 
helrandede  Blade,  den  uanselige  Q.  polymorpha  og  en  Form  af  Q.  Castanea  med  helran- 
dede  Blade.  Paa  en  Høide  af  4 — oOOO  Fod,  hvor  Byen  Jalapa,  siden  Humboldts  Reise 
bekjendt   for   sit  herlige  Klima  og  sin  skjønne  Plantevæxt,  ligger,  findes  de  gunstigste  Be- 


*)  Scliouw:  Dansk  Tidsskrift,  5te  Bind,  p.  224. 


480  150 

lingelspr  for  Kgens  IJiiviklinp,  »her  opnaanr  dpiiiie  Slægl  sil  iNTaximtim  i  Mexico«.  Foruden 
de  llesle  af  de  i  den  liivcre  Kcgion  foreJtommendu  Kitearler  fremtræde  her  en  Del  Arter, 
udmaTkede  ved  deres  Frugters  og  Blades  Størrelse  (af  Underslægten  Macrobalanus) ,  som 
Slorfrupt-Egen  {Q.  tnsi'gnis),  hvis  IMade  lif;nc  Kastaniens,  og  hvis  Skaal  bliver  8  Tommer 
i  Omkreds  og  Nodden  2  Tommer  i  Tværmaal,  Q.  Galeottii  og  Q.  slrombocarpa,  og  desuden 
den  laurbærbladede  Kg  (Q.  nectandræfolia) ,  den  helrandcde  Form  af  Glands-Egen 
{Q.  nitens  v.  ocotcrfolia)  og  Sarlorius's  Kg  {Q.  Snrtorii)*].  —  Ihvorvel  Skoven  i  delte 
|{:i'llr  hele  Aaret  væsentlig  bevarer  sammi;  Karakter,  er  her  dog  en  ganske  kort  Vinter- 
og  Foraarstid.  Naar  heftige  Nordenvinde  have  blæsl  i  December  til  Februar,  slaa  Egene 
en  \\  Dages  Tid  saa  godt  som  bladluse;  dernæst  følger  Hlomstringen,  under  hvilken  Fge- 
skoven  antager  el  guldgult  Skjær  af  utallige  Rakler,  og  8  Dage  senere  komme  de  nye  Blade 
frem.  Mellem  6—7000  Fod  begynde  Egene  at  afluses  af  Naalelræerne;  her  voxer  Q.  lan- 
ceolata,  flavida  og  Serra,  og  endnu  hoiere  (mellem  S— 10,000  Fod|  forekomme  Q.  spicata, 
reliculala,  chrysophylla,  jioccosa  og  Orizabæ. 

Af  Egene,  som  voxe  i  det  indre  lloiland,  paa  de  Hoislelterue  adskdiendc  Bjerg- 
kjæder,  har  Liebmann  givet  os  følgende  Skildring  (1.  c.  p.  230):  »Egene  ere  her  næsten 
alle  lave  og  forvoxede,  ofte  ikkun  buskaglige.  De  danne  ikke  tætte  Skove,  men  staa  i 
Grupper  paa  de  sleile  Bjergsider.  Mange  af  Arterne  have  store  læderagtige,  ofte  rynkede, 
laadne  Blade  og  smaa  Frugier.  De  fremherske  i  Hoider  fra  6000  lil  8500  Fod.  De  gjore 
langtfra  ikke  del  behagelige  Indtryk,  som  den  østlige  Cordilleres  Ege,  ihi  deres  svage  kro- 
gede Stammer,  faa  uregelmæssige  udspærrede  Grene,  stive  blygraa  Blade  give  dem  et  sør- 
geligt Udseende,  hvilkel  endnu  forhøies  ved  de  Masser  af  den  nedhængende  askegraa 
Tillandsia  usneoidea,  der  ofte  næsten  ganske  indhylle  Egene«.  De  fleste  her  forekommende 
Arter  hore  til  lo  Afdelinger,  den  ene  af  Lnderslægten  Lepidobalanus ,  nemlig  Prinun  § 
genumæ ,  den  anden  af  Underslæglen  Enjthrobalanus ,  nemlig  Pitnoides,  som  væsentlig 
slemme  overens  i  Bladene,  der  ere  læderagtige,  filtede,  graalige  og  i  Begelen  brede,  saa- 
som  Q.  læta,  tomentosa,  Hartwegii,  macrophylla,  reticulata,  spicata,  glaucoides  (7 — 9000  Fod 
paa  Cerro  S.  Felipe),  glabrescens,  microphylla  og  ligeledes  crassifolia,  hvis  Blade  Indianerne 
i  de  Egne,  hvor  Cochenilleavlen  undtagelsesvis  finder  Sted  i  større  Bjerghoider  (8 — 9000  Fod), 
hæfte  som  beskyllende  Tag  over  liver  enkelt  lille  Cocchcniliccoloni  paa  Opuntiernes  Grene; 
desuden  sct/to/thijUa,  Castanea,  lanigera  (7 — 9000  Fod).  Af  de  mere  glalbladedo  Krylhroba- 
laner  forekomme  her:  acutifolia,  lanceolata,  lingræfolia  og  depressa.  Fh  re  af  disse  Arier 
gaa  i)aa  de  luiie  Bjergloppe  (Sempoaltepec,  Pelado,  Cumbre  de  Ocote)  op  lil  10 — 11,000 
Fod,    uieu    her  blive   de    kun  lave  forkroldcile  Buske,    saaledes  isiur  Q.  depressa.    —    Den 


Opkaldt  af  Liebmann  cflcr  C.  Sartorius ,  paa  livis  i  denne  Itegion  beliggende  Landeiendnm 
Licbmnnn  nnd  meget  CJa'Stcveiisliab.  Sartorius  linr  IKSS  udgivet  •Landschaftsbiidrr  nnd 
SliliiPii  au8  dem  Volkelcbrn  In  .Mcxljio-  med  prægtige  Slaalslik  efter  Tegninger  af  ilugendag. 


151  481 

vestlige  Skraaning  af  Mexico  sænker  sig  mere  terrasseformigt  ead  den  nstlige,  og  lier  er 
navnlig  tre  Hovedterrasser,  som  ere  adskilte  Ira  hinanden  ved  liøie  (Jjergkjæder.  Plante- 
væxten  savner  her  paa  Grund  af  det  tørre  Klima  den  Yppighed,  som  udmærker  Østsiden. 
Tornede  Acacier,  Terebinthaceer  (Copaltræer)  og  nogle  Palmer  ere  de  herskende  Plante- 
former  i  de  lyse  Skove  og  Krat,  og  mange  Steder  kan  Dyrkning  kun  finde  Sted  ved  kunstig 
Vanding.  Paa  Reisen  fra  det  Indre  til  Kysten  kommer  man  ofte  i  Lobet  af  samme  Dag 
flere  Gange  fra  Sletternes  og  Dalenes  Palmer  og  Hanener  op  over  de  med  Ege  og  Naale- 
træer  bevoxede  Bjerge.  Men  her  savnes  ogsaa  paa  Bjergene  den  fornodne  Fugtighed,  for 
at  Egene  kunne  optræde  i  større  Formrigdom  og  Yppighed.  Det  er  derfor  kun  faa  Arter, 
man  kjender  herfra  —  lad  være,  al  dette  tildels  hidrører  fra,  at  denne  Del  af  Landet  er 
mindre  godt  undersøgt  —  og  de  fleste  af  dem  ere  uanselige  Træer  med  stive  graalige 
Blade.  Liebmann  nævner  følgende  Arter  fra  den  vestlige  Cordillere:  Q.læta,  pohjmorpha, 
laxa,  glaucescens,  inacrophylla ,  candicans ,  fulva ,  cuneifulia,  mcdinervis,  nifida,  salicifolia, 
aristala. 

Undersøges  Arternes  Udbredning,  idet  man  gaaer  fra  Nord  imod  Syd,  viser  det  sig, 
at  medens  nogle  forekomme  almindeligt  gjennem  en  stor  Del  af  Gebetet,  saaledes  fra  Nord- 
grændsen  iudtil  ned  igjennem  den  nordlige  Del  af  Centralamerika,  som  Q.  aculifolia,  crassi- 
folia,  Castatiea,  elliptica^  tomentosa,  vil  dog  for  hver  3die — 4de  Bredegrad,  man  kommer 
længere  mod  Syd,  Hovedsummen  af  Arterne  være  forskjellige,  og  fremdeles  vil  det  vise  sig, 
at  Arternes  Antal  tiltager  betydeligt  indtil  mellem  den  20de  og  16°  n.  Br.,  hvor  de  have  deres 
Maximum,  medens  de  atter  længere  mod  Syd  ere  hurtig  aftagende,  saa  at  denne  Slægt,  som 
i  Mexico  spiller  en  saa  fremragende  Rolle,  i  Centralamerika  fra  den  14de  til  13de  Bredegrad 
er  indskrænket  til  faa  Arter,  der  alene  forekomme  i  de  høiere  Bjergregioner.  —  Til  Kund- 
skab om  Plantevæxten  i  den  nordlige  Del  af  Gebetet  har  Seemann  givet  et  Bidrag;  han 
hai  nemlig  undersøgt  Vest-Mexico  mellem  Mazatlan  og  Durango  og  mellem  denne  By  og 
Tepic*).  I  Lavlandet  hører  Hæmatoxijlon  Campechianum  til  de  herskende  Træer.  I  en 
Høide  af  4000  Fod  er  den  for  Vestsiden  karakteristiske  Torhed  i  Klima  og  Ensformighed  i 
Plantevæxt  forsvunden,  og  her  forekommer  en  Blanding  af  den  tropiske  og  den  tempererede 
Zones  Planteformer.  Acacier  voxe  sammen  med  Ege  og  Fyr  og  herunder  Alstroemerier  og 
Lobelier.  I  en  Høide  af  6000  Fod  paa  Cordilleren,  som  her  kaldes  Sierra  del  Madre,  udgjøre 
Ege  og  Naaletræer  den  største  Del  af  Plantevæxten,  og  først  paa  8000  Fod  forsvinde  Egene 
ganske,  og  Fyrren  danner  rene  Bevoxninger.  Seemann  samlede  her  13  Egearler,  af  hvilke 
de  9**)   hidtil   kun   ere    fundne  i  denne  Del  af  Landet,    medens  de  4***)  ere  Arter,    som 


*)  Reise  um  die  Welt,  Tli.  2,  p.  171. 
**)  Disse  ere:   Q.  læta,  polymorplia,  laxa,  macrophylla,  fulva,  omissa,  arktata,  nudlnervU,  cuneij'olia. 
***)  Disse  ere:  acutifolia,  Castanea  v.  Mexicana,  crassijolia,  ellipilea. 


482  152 

naa  ned  pjenncm  Gualimala.  —  Egenes  L'dbredning  i  den  Del  af  Mexico,  hvor  de  optræde 
i  8l«rsl  Mængde,  er  allerede  omlalt  ovenfor.  I  Chinanllas  fiiftlige  Bjergegne  IrafLiebmann 
mange  Ege;  foruden  fiere  af  <!em,  som  voxe  nordligere,  blandt  hvilke  især  udhæves  Q. 
nlabrescens,  ogsaa  nogle,  som  forsle  Gang  bleve  sele  lier,  som  Q.  flavida,  Chinantlensis,  JUr- 
gensii. 

1  den  nordlige  Del  af  Ccnlralamerilta,  i  Gualimala,  vide  vi  af  de  der  af  Ilarlweg 
oir  navnlig  af  Warszewicz  indsamlede  IManlcr,  al  Egene  endnu  ere  tilstede  i  mange  Arier, 
blandt  hvilke  flere  udmærke  sig  ved  deres  skjønne  Væxt  og  store  Blade  og  Frugier,  men 
man  savner  desværre  næslen  ganske  Oplysninger  om  den  Høide,  hvori  de  voxe.  Del  synes 
især  at  være  mellem  7—9000  Tod.  De  fleste  Arter  ere  forskjellige  fra  de  mexicanske, 
saaledes:  Q.  (Macrohnlanus)  corrugafn,  Warszewiczit,  oocarpa;  Q.  [Erythrobalanus]  Skinneri, 
der  overgaaer  alle  andre  Arter  af  denne  L'nderslægt  i  Frugternes  Slorrelse,  grandis,  Guali- 
malensis,  eugeniæfolia ^  sapotæfolia.  —  Egenes  Forhold  i  Nicaragua  og  Costa  Rica  kjerwler 
jeg  fra  min  egen  Reise.  I  Nicaraguas  nordligste  Provinds  Segovia  forekommer  Q.  Segoviensia, 
der  dog  neppe  er  andet  end  en  af  de  mange  til  Q.  obtusata  hørende  Former,  sammen  med 
Pinus  oocarpa  i  en  Høide  af  4 — 6000  Fod,  men  i  den  øvrige,  lavere  Del  af  Landet  synes 
Egen  ganske  at  mangle.  —  Egene  optræde  paany  i  Costa  Ricas  Høiland,  navnlig  paa  den 
hole  Vulkankjæde,  som  her  gaaer  næsten  tværs  gjennem  Landet,  og  fornemmelig  paa  den 
hoieste  af  Vulkanerne,  Irazu,  og  paa  den  nærliggende  Revenlado.  Her  danne  Egene  næslen 
rene  Bevoxninger  mellem  7—8000  og  10,000  Fod  i  et,  navnlig  foroven,  skarpt  begrændset 
Bælle.  Den  herskende  Art  er  Q.  Costaricensis;  sjeldnere  ere  Q.  citrifolia,  granulata  og 
retusa..  Det  er  yppige  Skove  med  en  Underskov  rig  paa  skjøniblomstrede  Planler.  I  den 
nedre  Del  af  Regionen  henhører  disse  endnu  til  tropiske  Former,  Peberarter  (Piper  Irazua- 
nu»i  DC.)  og  Melastomaceer;  mea  det  er  især  Lobeliaceer  (Siphocampylus  Outtierezii)  og  Eri- 
caceer  [Proclesia  Veraguensis),  som  tiltrække  sig  Opmærksomheden  ved  deres  skjønne  Blomster. 
Ved  den  ovre  Grændse  ere  Egene  overvoxede  med  Lsneer. 

Fra  Veragua  kjendes  kun  tre  Arter:  Q.  Seemanni,  som  ogsaa  er  funden  af  IL 
Wendland  ved  Azari  i  Costa  Rica,  Warszewiczii  og  bumelioides.  —  Af  de  Arter,  som  be- 
tegne denne  Slægts  Sydgrændse  2— 3  Grader  Nord  for  Ækvator  i  Columbien,  synes  Q.  Hum- 
boldlii  at  være  den  almindeligste  og  anseligste.  Den  voxer  paa  Popoyan  mellem  6—8500 
Fod  og  opnaaer  en  Iloiile  af  GO — 100  Fod.  Desuden  forekommer  her  Q.  Tolimensis  (9000 
Fod),  Lindeni  og  Q.  [Lepidobalanus]  Almaguerensis. 


153  483 

Det  stedsegrønne  Bøges  Gebet. 
(Nothofagus). 

Dette  Gebet  indtager  den  vestlige  Heldning  af  Cordilleren  i  Sydamerika  og  den 
vestlige  Halvdel  af  Ildlandet*),  fra  35 — 56°  s.  Br.  Cordilleren  danner  her,  som  næsten  i 
hele  sin  øvrige  umaadelige  Udstrækning,  et  skarpt  Grændseskjel  for  Klima  og  Plantevæxt. 
Dens  Hovedkjæde  bestaaer  i  den  nordlige  Del  af  Porfyr,  Trachyt  og  nyere  vulkanske  Bjerg- 
arter og  har  en  iMiddelhøide  af  8 — 9000  Fod,  men  sænker  sig  efterhaanden  mod  Syd  ti 
3—4000  Fod.  De  høieste  Toppe  (9  —  16,000  Fod)  ere  næsten  alle  virksomme  eller  ud- 
brændte Vulkaner**).  Fra  det  Sted,  hvor  Vulkanerne  ophøre  |c.  43°  s.  Br.),  bestaaer  Cor- 
dilleren fornemmelig  af  Granit  og  Grønsien,  og  her  er  Kysten  dybt  indskaaren  og  sønder- 
splittet i  en  utallig  iMængde  større  og  mindre  Øer,  medens  Kysten  Nord  for  Øen  Chiloe 
ganske  savner  Fjorde  og  foranliggende  Øer.  Denne  mærkelige  Forskjellighed  i  Kystens 
Beskaffenhed  Nord  og  Syd  for  denne  0  har  Darwin  vist***)  grunder  sig  paa  en  Sænkning, 
som  har  funden  Sted  Syd  for  samme,  hvor  man  ogsaa  overalt  modtager  Indtrykket  af  et 
sunket  Land,  idet  Øerne  fremtræde  som  Toppene  af  en  Kystkjæde,  hvoraf  den  øvrige  Del 
er  skjult  af  Havet,  medens  Kysten  Nord  for  Chiloe  endnu  stadig  hæves  i  Veiret,  og  man 
let  gjenkjender  en  fordums  Havbund  i  de  fuldkommen  horizontale  Sletter-,  som  i  Ceulral- 
chili  adskille  de  lave  parallele  Bjergkjæder. 

Klimaet  udmærker  sig  {.'jennem  hele  dette  Gebet  ved  en  ringe  Forskjel  i  Middel- 
temperaturen af  Sommeren  og  Vinteren,  ved  en  i  Forhold  til  Bredegraden  ringe  aarlig 
Middelvarme  og  ved  en  meget  stor  Regnmængde;  men  medens  i  den  nordlige  Del  Regnen 
næsten  er  indskrænket  til  Vinteren,  bliver  den,  jo  længere  man  gaaer  imod  Syd,  desto 
mere  ligelig  fordelt  over  alle  Aarets  Maaneder.  Ved  Conception  begynder  Regntiden  i  Mai; 
nordlige  Storme,  ledsagede  af  Regnskyl,  blive  bestandig  hyppigere,  saa  at  i  Juni  og  Juli 
Regnen  ofte  nedstyrter  uafbrudt  o — 6  Dage  efter  hverandre.  Al  Samfærdsel  ophører  paa 
Landet,  og  Uvirksomhed  hersker  i  Byerne,  hvor  man  seer  Beboerne  for  at  beskytte  sig  mod 
Plaskregnen  lukke  Skaaderne,  som  i  de  fleste  Huse  træde  istedetfor  Vinduer;  og  Tempera- 
turen er  saa  lav,  at  man  opvarmer  Værelserne  ved  Kobberbækkener,  der,  fyldte  med  bræn- 
dende Trækul,  erstatte  Mangelen  af  Kaminer  eller  Ovne.  I  September  begynde  de  sydlige 
Vinde  at  drive  Skyerne  bort;  skyløse  Dage  følge  nu  paa  den  mørke  Regntid;  men  Varmen 
er  endnu  i  Aftagende,  saa  at  man  endog  om  Morgenen  bemærker  en  let  Rimfrost,  og 
undertiden  bringer  Østenvinden  en  saadan  Kulde   fra  de  snebedækkede  Ander,   at  Thermo- 


*)  Den  østlige  Halvdel  af  Ildlandet  har  samme  Nalurfortiold  som  den  patagoniske  Slette. 
**)  Ifolge  Philippl  er  det  navnlig  Antuco,  Villarico  og  Asorno,   som  ere   virksomme   (Bot.  Zeit.  1S69, 
p.  306). 
***)  Darwin:  On  the  geology  of  South-America. 

Vidensb.  Selsk.  Skr.,   5  Række,   uolurvidensk.  og  malhem.  Afd.   9  B.    VI.  61 


484  15^ 

melret,  der  ved  Middagstid  viser  15°  C,  i  kort  Tid  synker  8°.  Nu  begynde  Planterne,  der 
uden  at  afkaste  IJIadene  dog  have  været  i  en  Slags  Uviletilstand,  alter  at  vise  Tegn  til  for- 
nyet Livsvirksomhed.  I  Oclober  staa  de  europæiske  Frugttræer  dækkede  med  Blomster  som 
hos  os  i  IMai,  og  i  November  begynder  den  egentlige  Sommertid;  men  først  i  December 
udfolde  Planterne  den  slwrsle  lligdom  paa  IJlomsler,  der  omsværmes  af  Kolibrier,  medens 
Pa|iagoierne  kasle  sig  over  de  halvmodne  Maismarker.  I  Februar  indlr.i-der  IlHsten  og  i 
den  folgende  Maaned  bringe  svage  llcgnbyger  de  første  Forvarsler  om  Vinteren*).  —  Alle- 
rede paa  Øen  Chiloe  og  den  tilstødende  Del  af  Fastlandet,  der  ligger  5—6°  Syd  for  Con- 
cepcion,  viser  der  sig  en  saa  betydelig  Forskjel  i  Klimaet,  al  der  ikke  er  megen  Over- 
drivelse i  den  Maade,  livorpaa  Chiloten  skildrer  delte,  naar  han  siger,  al  der  hele  Aarel 
igjennem  de  6  Dage  af  Ugen  falder  Hegn  og  den  7de  Dag  er  overlrukken  Himmel**). 
Thermomelrel  viser  her  i  Sommermaanederne  i  Almindelighed  II  — 13°  C.  og  om  Vinteren 
7—10°  C.  og  falder  sjelden  under  3°  C.  Sommervarmen  er  saaledes  her  paa  en  Brede- 
grad, som  svarer  til  del  sydlige  Spanien  og  Italien,  saa  ringe,  at  Hveden  og  Ferskenen 
neppe  modnes,  og  Kartofler  udgjore  Befolkningens  llovcdnaTingsmiddel.  I  hele  den  Syd 
for  Chiloe  liggende  Del  og  navnlig  i  Omegnen  a(  Magalhaensslrædel  ere  kolde  vestlige 
Storme,  ledsagede  af  stadige  Regnskyl,  i  den  Grad  fremherskende  hele  Aarel  rundt,  al  der 
neppe  er  noget  andet  Sted  paa  Jorden  under  samme  Bredegrad,  som  frembyder  et  saa 
ubehageligt  Klima,  hvorfor  ogsaa  denne  Kyststrækning  vistnok  endnu  i  mange  Aar  vil  ved- 
blive at  være  udelukkende  i  en  Folkestammes  Besiddelse,  som  staaer  paa  del  laveste  Trin 
af  Civilisation.  Man  har  herfra  aldeles  ingen  meteorologiske  Iagttagelser;  thi  de,  som 
skyldes  King***)  og  Schylhet),  ere  foretagne  paa  den  Del  af  Kyslen  i  Magalhaensslrædel, 
som  vender  mod  Øst,  og  som  i  klimatisk  Henseende  staaer  paa  Overgangen  mellem  Vest- 
og  Øst-Palagonien.  Dog  viser  der  sig  ogsaa  her  ganske  andre  Varmeforhold  end  i  den 
tilsvarende  Del  af  den  nordlige  Hemisphære,  hvilkel  sees  ved  følgende  Sammenligning: 


*)  Poepplgg  Rcise,  1  Bd.,  p.  318. 
**j  Paa  Østsiden  af  Chiloe  falder  meget  miudre  Regn  end  paa  Vestsiden,  og  baade  paa  denne  0  og  paa 
Fastlandet  skal  Regnniængden  være  I  Aftagende,  efterliaanden  som  Skovene  ryddes  (Fittroy:  Voyage 
p.  386).  —  Ved  Puerto  Montl  er  den  aarligc  Regnmængde  96  Tommer  (Petcrmanns  MiUheil.  f.  1866, 
p.  464). 
•**)  Voyage  of  Uic  Adventurc  and  Beagle,  p.  585. 
t)  Zeltschr.  fur  allg.  lirdk.    Ncue  Folge.    3  Bd.,  p.  317. 


155 


485 


Bredegraden 

Tempera- 
turen af 
Sommeren. 

Tempera- 
luren af 
Vinteren. 

Forskjel. 

Middeltem- 
peraturen af 
hele  Aaret. 

Port  Famine 

Punta  Arenas 

53°  38'  S. 
53°  10' S. 
55°40'N. 

10°  C. 

11,6° 

16,6° 

0,6°  C. 
2,8° 
-T-  0,3° 

9,4° 
8,8° 
16,9° 

5,3°  C. 
7,2° 

7,6° 

Denne  Del  af  Amerika  har  altsaa  en  forholdsmæssig  iiold  Sommer  og  en  mild 
Vinter  eller  et  mere  ensformigt  Klima,  men  ogsaa  en  ringere  aarlig  Middelvarme.  Uagtet 
der  saaledes  findes  et  endnu  meget  mere  udpræget  Øklima  end  i  Danmark,  saa  skal  det 
dog  ved  Punta  Arenas  ingenlunde  være  sjelden,  at  der  om  Sommeren  med  klart  Veir  ind- 
finder sig  Nattefrost,  og  at  Vandet  dækkes  med  et  2 — 3  Linier  tykt  Islag,  saa  at  det  maa 
ansees  for  meget  tvivlsomt,  om  det  her  vil  kunne  lykkes  at  dyrke  de  europæiske  Kornsorter. 
—  Denne  ensformige  og  lave  Temperatur  og  navnlig  den  ringe  Sommervarme  bevirke,  at 
Snelinien  og  Gletscherne  ligge  meget  nærmere  Havfladen,  end  man  skulde  vente  paa  denne 
Brede.  Snelinien  ligger  paa  Ildlandet,  navnlig  paa  Bjerget  Sarmiento  (54°  25'),  i  en  Høide 
af  3500  Fod  og  hæver  sig  paa  Osorno  (40°  30')  til  4500  Fod,  men  i  Norge  ligger  den 
endnu  paa  60—60°  i  en  Høide  af  3800  Fod,  og  Gletscherne  gaae  ikke  blot  paa  Ildlandet, 
men  endnu  langt  nordligere,  nemlig  ved  Kelly  Harbour  paa  46 — 47°,  ned  til  Havfladen, 
hvilket  i  Norge  først  finder  Sled  paa  den  67de  Grad,  altsaa  20  Grader  længere  fra  Æquator. 
Dette  ensformige  Klima  med  den  milde  Vinter  bevirker  ikke  alene,  at  Snegrændsen  rykkes 
langt  ned,  men  ogsaa  at  Skovgrændsen  naaer  høit  op,  saa  at  Fjeldvæxterne  kun  indtage  et 
smalt  Bælte. 


Til  et  Øklima,  som  det  ovenfor  skildrede,  knytte  sig  altid  egne  Forhold  i  Plante- 
væxten,  men  der  er  kun  faa  Steder  paa  Jorden,  hvor  dette  viser  sig  saa  tydeligt  som  her; 
thi  medens  vore  almindelige  Kornsorter  neppe  kunne  modnes,  og  medens  Klimaet  er  saa 
ublidt  og  ufordrageligt,  at  den  allerstørste  Del  af  Landet  ikke  let  vil  blive  beboet  af  .Men- 
nesker, som  gjøre  Fordring  paa  Civilisationens  Goder,  saa  træffer  man  i  den  nordlige  Del 
(Provindsen  Valdivia)  en  saa  yppig  Plantevæ,\t,  at  man  troer  sig  hensat  i  Brasiliens  Urskove, 
og  i  Omegnen  af  Magalhaensstrædet  seer  man  sig  midt  om  Vinteren  omgiven  af  en  Skov, 
som  i  Frodighed  næsten  overgaaer  den  ved  Middelhavets  Kyster.  Ligesom  Klimaet  i  det 
Væsentlige  vedligeholder  samme  ensartede  Karakter  lige  fra  36°  til  Sydspidsen  af  Amerika, 
saaledes  er  ogsaa  i  hele  denne  Strækning  ikke  alene  Plantevæxtens  almindelige  Præg  det 
samme,  men  man  finder  endog  tildels  de  samme  Arter  af  skovdannende  Træer  lige  fra 
Valdivia  til  Magalhaensstrædet.  Der  er  saaledes  navnlig  4  Træer,  som  have  denne  mærke- 
lige store  Udbredning,   nemlig   den  antarctiske  Bøg  [Fagus  aniarcttca) ,   Wintersbark- 

61* 


486  156 

Irfficl  (Drimya  Winteri),  Alerccn  (Fitz-Roya  Patagonica]  og  l'roleacccn  Emhothrtum 
cocci'nettm ,  og  derfor  ogsaa  kunnu  betragtes  som  Karakterplanter  for  dette  Rige;  men 
medens  disse  Træer  næsten  cre  de  eneste,  som  danne  Skoven  paa  lidlandet,  saa  kommer 
der  bestandig  flere  Arter  til,  jo  længere  man  gaaer  imod  Nord,  og  Skoven  faaer  desuden 
her  ved  Indblanding  af  flere  Slyngplanter  og  halvparasiliske  Planter  og  ved  de  høie  Ham- 
busrør  (Chusquea  Chila,  C.   Valdiviensis)  el  subtropisk  eller  næsten  tropisk  Præg*). 

Vi  ville  betragte  Skoven  saaledes,  som  den  viser  sig  i  sin  mest  karakteristiske 
Skikkelse  ved  Puerto  Monlt  (ll'/s°l  og  paa  den  Slette,  som  herfra  strækker  sig  ind  til  Cor- 
dillerens  Fod.  Bogene  hore  her,  som  overalt  i  dette  Gebet,  til  de  herskende  Skovtræer; 
saaledes  Fagus  Uombeyi,  el  kæmpestort  Træ  med  smaa  myrleagtige  Hlade,  F.  procera  og 
F.  ohliqua.  Desuden  forekommer  Laurbærtræer  (Laurelia  serrata  og  Peraea  Lingve],  Myrter 
{Myrtua  Luvia),  Proteaceer  {Lomatia  obltqxia  og  Ouevinia  Avellana,  det  chileniske  Nødde- 
træ), Eucryphia  cordifolia  af  Thefamilien,  henved  100  Fod  høi  og  med  store  snehvide 
EUomster,  og  Arter  af  Familier,  der  ellers  sædvanlig  kun  optræde  som  Urter  eller  smaa 
IJuske,  saaledes  Flotowia  diacantltot'des ,  en  næslen  100  Fod  høi  Kur\blomst,  Weinmannia 
trichosperma  og  Caldcluvia  paniculata  af  Stenbræk-,  samt  Ægotoxicum  jmnctatum,  et  an- 
seligt Træ  med  enfrøede  Stenfrugter  af  Vortemælk-Familien.  Heller  ikke  Naaletræerne 
mangle;  foruden  Libocedrus  tetragona  og  Podocarpus  Chilena  er  der  især  en  Art,  der  her 
spiller  den  vigtigste  Rolle  som  Gavntræ.  Det  er  Alercen  (Fitz-Boya  Patagonica),  der  op- 
naaer  en  Uoide  af  90—100  Fod,  og  hvis  Stamme  undertiden  har  60  Fod  i  Omfang.  Til 
denne  Formrigdom  i  Uøiskoven  kommer  en  tilsvarende  Mangfoldighed  blandt  de  Buske,  som 
danne  den  tætte  Underskov,  blandt  hvilke  her  skulle  fremhæves:  Desfontainea  ilicifolia, 
Berberis  Darwinii  og  buxifolia,  Azara  lanceolata,  Myrtus  Ugni**),  Cilharexylan  cyanocar- 
pum,  Philesia  buxifolia  o.  fl.  Blandt  de  talrige  Slyngplanter  skulle  nævnes:  Lapagei-ia 
rosea  med  sine  røde  lilieagtige  Klokker  og  Lvzuraga  scandens,  begge  af  Convalfamilien, 
Cornidea  integerrima,  Cissus  striata,  Aralea  Valdiviensis,  Lardizabala  trifoliata  og  Berberi- 
dopsis  corallina,  som  danner  et  mærkeligt  Overgangsled  mellem  Lardizabalecrne  og  Ber- 
berideerne. Af  de  halvparasiliske  Planter  er  der  flere,  som  hore  til  Familier  og  Slægter, 
som  ellers  kun  have  hjemme  i  den  tropiske  Zone,  saaledes:  Gesneraceerne  Mitraria  coc- 
cinea^  Sarmienta  repens  og  Peporomia  axtstralis  af  Peherfamilien.  Skoven  vedligeholder 
væsentlig  samme  Karakler  indtil  2 — 3000  Fods  Iloide  ***).     Dog  afløses  den  her  paa  flere 


*)  A.  S.  Ørsted;  De  stedsegrønne  Rogcs  Itigc  (Tidsskrirt  for  popul.  I'rcnist.  af  Naturvidcnsk.  )8GI). 
♦*)  Vgni  MoUnælMxci;  den  liar  af  alle  Chilis  vildtvoxcnde  Planler  de  mest  vclsuiagendc  Frugter  (Bol.  Zell. 
1860,  |).  305). 
••*)  Alerccn  og  de  andre  Naalctræcr  cre  især  almindelige  paa  Kyslbjcrgcnc.     Længere  inde  1  Landcl  be- 
Staacr  Skoven  især  af  Fagui  Dombeyi  og  obliqua  og  Laurelia  arotnatica,  livorimod  Maitettiu  boaria 


157  487 

Steder  af  en  hedeaglig  Plantevæxf,  hvor  lave  lyngagtige  Planter  (PerneUya)  overklæde  Bunden. 
Ikke  langt  fra  Snegrændsen  danner  den  100  Fod  høie  Araucaria  miiricata,  hvis  Frø  afgive 
et  vigtigt  Næringsmiddel  for  Indianerne  mellem  37°  og  39°,  et  eget  Bælte  paa  begge  Sider 
af  Cordilleren.  Ogsaa  Bøgen  naaer  i  Dværgformer  (Notkofagus  antarctica  var.  pumilio  og 
N.  alpina)  næsten  op  til  Snegrændsen,  saa  at  Fjeldvæxterne  i  Regelen  ikke  danne  noget 
særligt  Bælte  af  stor  Udstrækning,  men  ikke  desto  mindre  optræde  de  her  i  en  stor  Rig- 
dom paa  høist  eiendommelige  Former.  Foruden  en  Hærskare  af  Kurvblomster,  især  af 
Nassauvieernes  Gruppe  (Nassauvia  nivalis,  Perezia  nivalis)  og  snehvide  Senecioner  med  gule 
Blomster,  er  det  dværgagtige  Escallonier,  tornede  CoUetier,  Cassier  med  store  gule  Blomster, 
Calceolarier,  Alstroemerier,  Loaser,  Tropæoler  o.  m.  fl.,  som  her  danne  et  broget  Blom- 
stertæppe.    Plantebælterne  i  denne  Del  af  Landet  ere  angivne  paa  den  næste  Side. 

Paa  Øen  Chiloe  har  Skoven  i  det  hele  samme  Karakter  som  paa  det  lige  overfor 
liggende  Fastland,  men  Proteaceerne  og  blandt  disse  den  ved  sine  smukke  røde  Blomster 
udmærkede  Emhothrium  coccineum,  ere  her  endnu  mere  fremherskende,  og  paa  nogle  Steder 
danner  en  Art  af  den  nyhoUandske  Myrteslægt  Metrosideros  (M.  stipularis)  tætte  Krat.  Her 
voxer  ogsaa  den  mærkelige  »Panke«  [Gunnera  scabra),  der  ved  sine  kæmpestore  Blade 
minder  om  Rhabarberplanten.  Paa  Syd-  og  navnlig  Vestsiden  af  Øen  er  Regnmængden 
saa  stor,  at  Landet  næsten  er  ubeboeligt,  og  Skoven  er  her  lige  saa  opfyldt  med  døde  og 
hensmuldrende  Træstammer,  som  i  Brasiliens  Urskove.  —  I  den  Del  af  Chili,  som  ligger 
Syd  for  Chiloe,  bliver  Skovens  Sammensætning  efterhaanden  mere  ensformig.  Bøgene  have 
her  fortrængt  de  fleste  andre  Træer*),  og  de  store  træagtige  Græsser  vise  sig  ikke  mere; 
derimod  ere  Bregnernes,  Mossernes  og  Halvmossernes  store  Skarer  endnu  blevne  betydelig 
forøgede,  saa  at  de  danne  el  meget  fremragende  Træk  i  disse  af  Regnen  altid  dryppende 
Skove.  Her  viser  sig  desuden  i  en  anden  Henseende  en  væsentlig  Forandring;  Tørvemoser 
begynde  nemlig  her  paa  enkelte  Steder  at  afbryde  Skoven  og  tiltage  nu,  jo  længere  man 
gaaer  mod  Syd,  saa  at  de  paa  Ildlandet  indtage  betydelige  Strækninger.  Torvedannelsen 
kan,  som  bekjendt,  ikke  finde  Sted  i  de  varme  Lande;  de  klimatiske  Betingelser,  som  be- 
gunstige denne  eiendommelige  Opløsningsproces,  begynde  saaledes  i  Sydamerika  paa  43  — 
44°  s.  B.,  men  det  er  ganske  andre  Planter,  som  her  voxe  paa  Moserne  og  danne  Tørven, 


og  Persea  Lingue,  som  ere  saa  almindelige  paa  Kystbjergene,  ganske  mangle  her,  og  Eucryphia  cor- 
dijolia,  Weinmannia  trichosperma  og  iVyrtus  Luma  ere  sjeldne.  Underskoven  er  ogsaa  mindre  tset 
og  Slyngplanterne  sjeldnere;  Cornidia  og  Aralia  ere  de  almindeligste.  Paa  nogle  Steder  er  Aegotoxi- 
cum  punctatum  det  lierskende  Skovtræ.  Ved  Raneo-Soen,  der  er  betydelig  storre  end  Como-Soen, 
og  som  ligger  ved  Foden  af  Cordilleren,  bestaaer  Skoven  af  Eugenia'apiculata,  Edwardsia  Macna- 
biana,  Caldduvia  paniculata  og  Lomaiia  ferruginea  (Philippi:  Excursion  nacli  dem  Ranco-See  in 
der  Provinz  Valdivia,  Bot.  Zeit.  1860,  p.  305). 
*)  Denne  Forskjel  i  Plantevæxten  er  allerede  paafaldende  ved  Tres  Montes.  Af  de  mange  Myrtaceer, 
mindst  14  Arter,  som  ere  almindelige  i  den  nordlige  Del  af  dette  Gebet,  synes  ingen  at  gaa  meget 
sydligere  end  til  denne  Halvo  (Hooker:  The  botany  of  the  antarctic  voyage  p.  277). 


488 


158 


P 1  a  n  l  e  b  æ  1 1  c  r  i  V  a  1  d  i  v  i  a. 


DOOO' 

8000'    — 

7000'    — 

Gletschere. 

6000'    — 

Snclinicii. 

4000'    — 

Fjcldvæxler.                     Araucarie. 

Dværgbf»ge  (iV.  alpina,  antarctica  v.  pumilio). 

1000'    — 

Pernettya-Heder  og  Skov. 

3000'    — 

Bage  og  Proteaceer. 

2000     — 

Notliofagiis  obliqiia  og  Domheyi. 

1000'    — 

Røge  og  Naaletræer  (Alerce). 

Myrter,  Laurineer,  Proteaceer. 

end  dem,  vi  kjendc  fra  vore  nordiske  Moser.  Der  er  navnlig  to  Planter,  som  her  spille 
den  vigtigste  Uolle,  nemlig  Åstelia  pumila  og  Donatta  Magellanica;  hertil  kommer  desuden 
en  lille  Myrte  [Myrtus  nummularia),  der  minder  om  vor  almindelige  Tranebær  [Oxycoccos 
pahistris),  en  Art  Krækling  (Empetrum  7~uhrum)  og  en  Art  Siv  (Rostkovia  grandiflora); 
men  det  er  dog  fornemmelig  den  ovennævnte  Astelia,  der  danner  den  største  Del  af 
Tørven,  og  medens  den  stadig  foroven  frembringer  nye  Blade,  kan  man  nedad  forfølge 
disse  i  alle  mulige  Opløsningsgrader,  indtil  de  gaa  over  i  den  egentlige  Tørvemasse*). 

Paa  Chonos-Øerne  og  de  sydligere  Øer  og  paa  den  vestlige  Side  af  lidlandet  nære 
de  af  evige  Storme  og  af  Sne-  og  Ilegnbyger   forpidskede  Bjerge   kun    el   lavt  Krat  af  for- 


♦)  Ailelia  harer  til  en  cgcii  lille  Famille,  som  kim  ailskillcr  sig  fra  Sivene  ved  at  Kruglen  er  el  Bær; 
Donatia  er  en  anomal  Slæut  blaiull  Saxifragerne.  Empetrum  rubrum  adskilior  sig  neppc  fra  den  i 
hele  Norden  saa  almindelige  Krækling  uden  ved  at  Uæirene  oro  rode. 


159 


489 


krøblede  Buske,  hvor  Bøgen  sjelden  hæver  sig  til  en  Høide  af  mere  end  2 — 3  Fod.  Der- 
imod har  Skoven  ved  de  indre  beskyttede  Dele  af  Magalhaensslrædet  en  for  disse  Brede- 
grader mærkelig  yppig  Karakter.  Høiskoven  bestaaer  her  næsten  udelukkende  af  den  birke- 
bladede  Bøg  {Nothof agus  betuloides) ,  et  anseligt  Træ ,  hvis  Stamme  undertiden  har  20  Fod 
i  Omfang,  med  smaa  ovale  stedsegrønne  Blade,  der  have  saa  megen  Lighed  med  dem  hos 
visse  alpine  Birkearter,  at  dette  Træ  blev  anseet  for  en  Birk,  saa  længe  Frugten  var  ukjendl 
(Betula  antarctica  Forster);  sjeldnere  ere  Noth.  antarctica,  Driimjs  Winteri  og  Emhothrium 
coccineum.  Underskoven  dannes  af  Berberis  ilicifolia,  Fuchsia  coccinea,  Ribes  Magalhani- 
cum,  Veronica  elliptica,  hvis  Stamme  har  6 — 7  Tommer  i  Gjennemsnit,  Desfontainea  spi- 
nosa,  Escallonia  serrata,  Pernetlya  mucrotiata,  Gaullheria  microphylla,  Maytenus  Magalha- 
m'cus,  Cornidia  integerrima  o.  fl.  Paa  Bogene  sees  meget  almindeligt  Snylteplanter  af  den 
mærkelige  Slægt  Myzodendron  af  Fuglelimplanternes  Familie.  Da  de  fleste  Træer  og  Buske 
have  stedsegrønne  Blade,  har  Skoven  her  væsentlig  samme  Præg  om  Vinteren  som  ved 
Middelhavslandene,  og  her  sees  undertiden  Papegøier  og  Kolibrier,  Forhold,  som  ere  meget 
mærkelige,  naar  man  seer  hen  til  Bredegraden  (54 — 56°),  men  som  forklares  ved  den  milde 
Vinter.  —  Den  birkebladede  Bøg  danner  et  temmelig  skarpt  begrændset  Bælte,  som  ved 
Magalhaensstrædet  naaer  op  til  1400  Fod  og  ved  Cap  Horn  til  800  Fod.  Over  denne  Høide 
forekommer  Nothofargus  antarctica  som  en  lav  Busk ,  og  den  viger  omsider  Pladsen  for 
urteagtige  Fjeldvæxter:  Saxifraga  exarata,  S.  bicuspidata,  Pernettya  pumila,  Triodia  an- 
tarctica og  flere  Arter,  som  ved  Bladenes  toradede  Stilling  faa  et  eiendommeligt  Præg, 
saasom :  Tapeinia  Magalhanica ,  Oreoholus  pectinatus,  Gaimardia  pallida  og  Tetroncium 
Magalhanicum.     Bælterne  paa  Ildlandet  og  navnlig  ved  Magalhaensstrædet  ere  allsaa  følgende: 


Gletschere. 


Snelinien. 


Saxifraga.     Oreoholus.     Tapeinia. 

Fjeldvæxternes  Bælte. 

Dværgbøg   (N.  antarctica). 


Den  birkebladede  Bøgs  Bælte. 

Drimys.     N.  antarctica.     Emhothrium.     Lihocedrus  tetragona. 


490  160 

De  slcdscgronne  Unge  spille  saaledes  i  denne  Del  af  Sydamerika  en  vigtig  Holle 
som  skovdanncndc  Træer  Tra  den  35^  til  den  56°  og  Tra  Havets  Niveau  næsten  til  Sne- 
grændsen.  De  findes  her  i  et  større  Antal  Arter,  nemlig  6,  end  noget  andet  Sted  paa 
Jorden,  og  der  er  navnlig  en  Art,  N.  antarctica ,  som  er  udbredt  over  hele  Gebetet  og  op- 
træder under  en  Mængde  Former*).  Den  hører  til  den  lille  Gruppe  af  Arter,  som  ved 
deres  alTaldfiide,  i  Knoppen  foldede  Ulade  danne  Overgang  til  de  egentlige  Boge  {Fagus). 
Paa  Ildlaudet  er  den  mest  fremherskende  i  den  østlige  tørrere  Del  af  Skovbællel,  som 
grændser  op  til  de  skovløse  Sletter,  der  indlager  denne  Øs  østlige  Halvdel,  og  i  den  øvrige 
Del  af  Øen  holder  den  sig  mere  til  de  høiere  liggende  Egne.  I  Chili  stiger  den  gradvis 
høiere  op  paa  lijergeue  mod  Nord  og  forekommer  i  en  Dværgform,  der  tidligere  er  bleven 
anseel  for  en  egen  Art,  i  Fjeldva-xlerncs  Bælte  paa  .36°  i  Nærheden  af  Soegrændsen.  Næst 
efter  denne  Art  synes  Noi/i.  obliqua,  der  ved  sine  spidse  Grifler  og  frie  Skaalflige  viser 
endnu  større  Tilnærmelse  til  Fagus  og  som  har  skæve  Blade,  at  have  den  største  Udbred- 
ning.  Den  skal  forekomme  gjennem  hele  Chili  fra  Magalhaensstrædet  op  til  35°,  især 
mellem  4000  og  5000  Fod.  Medens  N.  betuloides  er  indskrænket  til  Ildlandet  og  her 
danner  den  væsentlige  Bestanddel  af  Skoven,  spille  Notli.  procera,  der  nærmer  sig  til  an- 
larctica,  men  har  meget  større  Blade,  og  Notk.  Dombeiji,  der  ikke  er  meget  forskjellig  fra 
betuloides  og  ligesom  denne  opnaaer  en  kæmpemæssig  Størrelse,  en  lignende  Rolle  i  Pro- 
vindsen Valdivia.  Notk.  alpma,  der  ogsaa  voxer  her,  men  i  større  Bjerghøider,  er  endnu 
kun  ufuldsfændig  kjendl.  Den  er  maaske  en  Bjergform  af  procera.  —  Af  Slægten  Notha- 
fagus  optræder  der  4  Arter  paa  Ny  Zeeland,  som  her  bure  til  de  anseligste  Skovtræer. 
N.  fusca  svarer  ganske  til  Ildlandets  N.  betuloides,  opnaaer  en  Uøide  af  80—100  Fod, 
(Stammen  indtil  35  Fod  i  Omfang)  og  gaaer  op  paa  Bjergene  til  3500  Fod.  N.  Menziesii 
har  af  alle  Bøge  de  mindste  Blade.  Disse  ere  næsten  kredsrunde,  kun  3—4  Linier  lange, 
meget  stive  og  læderagtige,  og  Sideribberne  ere  neppe  synlige.  Den  skal  opnaa  samme 
Høide  som  den  foregaaende.  Dette  gjælder  ogsaa  om  N.  Solandri,  men  denne  har  ganske 
helrandede  Blade.  Den  voxer  kun,  hvor  der  er  en  dyb  og  rig  Bund  og  i  en  Hoide  af 
3000—6000  Fod.  N.  Cliffortioides,  der  ligeledes  har  helrandede  Blade,  er  det  mest  alpine 
Træ  paa  Ny  Zeeland,  hvor  den  navnlig  paa  Mont-Nebron  i  en  Høide  af  6 — 7000  Fod  dækker 
Bunden  som  et  6  Fod  høit  Buskads**).  Begge  de  sidstnævnte  Arter  bære  der  Navn  af 
•White  Birch«.    —    Af   de    to    Arter,    som    voxe    paa    Van  Diemens   Land ,    har    den    ene 


*)  Til  A^of/io/ajuj-Slægteii ,  er  der  foruden  Fuglelimsplaiilcii  (Myxodetidron)  knyttet  en  anden  Snjlle- 
planlc,  hvoraf  en  Art  paa  Ildlandet  spiller  en  vigtig  Uollc  derved,  al  den  udgjer  et  Hovednærings- 
inlddcl  for  de  Indfodtc.  Del  er  en  med  Morcliulen  besla?glel  bleggul  kugleformet  Svamp  af  cl  lille 
/thles  Sliirrclsc  \Cyltaria  Darwinii,  Uaiwins  Heise,  tvdske  Udg.,  p.  291).  Hooker  fandt  en  anden 
Art  paa  Tabmanuicns  Uogc,  og  lian  mener  at  der  ogsaa  forekommer  en  Art  paa  de  nyzoolandske 
Boge  (Klora  Novæ  Zeelandix,  p.  22'J). 
**)  J.  U.  Hooker:   Flora  Novæ  Zeclandlæ. 


161  491 

(N.  Cumiinghami)  megen  Lighed  med  N.  Menziesii,  men  Bladene  ere  lidt  større  og  mere 
trekantede,  medens  den  anden  (N.  Gunnii)  slutter  sig  nær  til  N.  antarctica,  navnlig  til 
var.  ht'crenata,  men  Takkerne  ere  næsten  enkelte,  og  Axelbladene  have  paa  Grimden  af 
Rygsiden  en  halvkugleformet  ghndsende  Kjertel.  Den  danner  i  en  Høide  af  4500 — 5000 
Fod  som  en  5 — 8  Fod  høi  Busk  et  uigjennemtrængeligt  Krat,  der  ofte  er  dækket  af  et  tykt 
Lag  Sne*). 

Allerede  i  min  ovenfor  nævnte  Afhandling  har  jeg  vist,  at  Floraen  i  dette  Gebet 
har  Karakteren  af  en  Øflora,  og  at  den  i  mange  Punkter  viser  en  Tilnærmelse  til  den  ny- 
zeelandske  Flora,  medens  den  ved  den  høie  Cordillere  og  ved  den  paa  c.  34°  indtrædende 
Forandring  i  Klima  er  skarpt  adskilt  fra  de  lilgrændsende  amerikanske  Floragebeter;  det 
er  som  om  en  fordums  0  var  kommen  i  landfast  Forbindelse  med  Amerika.  De  herskende 
Skovtræer  høre  her  ikke  alene  til  de  samme  Familier  som  paa  Ny  Zeeland,  men  ogsaa  til 
samme  eller  hinanden  repræsenterende  Slægter,  nemlig  til  Proteaceerne,  Taxineerne,  Cypres- 
gruppen og  til  Nothof agus  af  Bøgefamilien.  Ifølge  Hooker  skal  der  endog  være  111  Arter, 
som  ere  fælles  for  Ny  Zeeland  og  denne  Del  af  Amerika  og  deriblandt  flere  træagtige, 
nemlig  Edwardsia  grandiflora ,  Veronica  elliptica  og  2  Arter  Coriaria**].  Slægtskabet 
mellem  disse  to  Floraer  opstaaer  sjeldnere  derved,  at  der  paa  Ny  Zeeland  optræde  Arter 
af  amerikanske  Typer  —  dette  gjælder  saaledes  om  Nothqfagus-Xnerae ,  som  have  deres 
Maximum  i  Chili  —  oftere  finder  det  omvendte  Sted,  og  det  er  nyzeelandske  eller  endog 
nyhollandske  Elementer,  som  gjøre  sig  gjæidende  i  den  sydvestlige  Del  af  Amerika.  Blandt 
disse  skulle  navnlig  udhæves  8  Arter  af  Proteaceernes  Familie  (Embothriwn  coccineum,  lan- 
ceolatum,  Gilliesn,  Lomatia  obliqua,  lanceolata ,  deniata,  CJnlensis,  Guevina  Avellana)  1 
Stylidé  (Prionotes  Americanus)  og  1  Leptospermé  [Metrosideros  stipularis).  Gunneraceerne, 
som  her  have  to  Repræsentanter  (Gunera  Ckilensis,  Misandva  Magalhanica)  kunne  betragtes 
som  en  for  begge  disse  Floraer  lige  karakteristisk  Familie.  —  Det  fortjener  særlig  at  ud- 
hæves, at  der  er  to  Familier,  som  her  optræde  i  Former,  der  paa  en  eiendommelig  Maade 
danne  Overgang  mellem  amerikanske  og  nyhollandske  (eller  asiatiske)  Typer.  Medens  Epa- 
crideerne  ellers  have  enrummede  Støvknapper,  er  den  eneste  amerikanske  Art,  den  nys- 
omtalte  Prionotes,  forsynet  med  torummede  Støvknapper  ligesom  Ericaceerne***).  Et  hg- 
nende  Forhold  gjør  sig  gjæidende  med  Slægten  Sarmienta,  henhørende  til  en  egen  lille 
Gruppe  af  Gesneraceernes  Familie  (Mitrarieæ),  som  er  indskrænket  til  dette  Gebet.  Denne 
Slægt  er  nemlig  den  eneste,   som  kun  har  to  Støvdragere,   og   den   stemmer  heri  overens 


*)  J.  D.  Hooker:  Flora  Tasmanniæ. 
**)  i.  D.  Hooker:  Handbook  of  tlie  New  Zeeland  Flora.     Preface,  p.  14. 

***)  Ogsaa  dcii  anden  tasmanniske  Art  af  denne  Slægt,  P.  cerinihoidés ,  har  to  Rum.  Hooker  gjer  op- 
mærksom paa,  at  begge  disse  Arter  voxe  i  et  fugtigt  Klima,  meget  forskjclligt  fra  det,  som  er  karak- 
teristisk for  Epacrideernes  Hjem  (Tbc  botany  of  the  antarctic  voyage,  p.  327). 

Videnih.  Selsk.  Skr.,   &  Rxkke,   noturv.  og  malhem.  Ard.    9  B.    VI.  62 


402  162 

med  de  fleste  Cyrlandr.iceer,  Gesncraceernes  Repræsentanter  i  den  gamle  Verden.  —  Ogsaa 
med  den  californiske  Flora  har  delte  Gebél  nojile  Beroringspiinkter.  Slægten  Libocedrua 
har  foruden  de  lo  clilleniske  Arter  1  californisk  (L.  decurreus).  Alle  Kurvblomsternes 
Slægter  og  Arter  af  Gruppen  Madieæ  liave  hjemme  i  Californien,  men  den  monotype  Slægt 
Madia  (.V.  sativa)  tilhorer  Chili;  desuden  er  der  Slægterne  Gaijophylwn,  Aviainchia  og 
Oriliocarpus ,  som  kun  have  Uepræseiitanter  i  disse  to  Floraer.  Der  synes  overhovedel  at 
kunne  paavises  flere  Tilknytningspunkter  mellem  de  fleste  i  det  store  Sydhavsbækken  om- 
givende Lande,  end  man  skulde  vente,  naar  man  seer  hen  til  de  umaadelige  Afstande  mellem 
disse  Lande.  Dette  overtydes  man  især  om  ved  at  sce  hen  lil  Naaletræernes  lldbrednini;. 
Den  hele  Gruppe  af  Ahietineæ  cupresswæ*)  er  iiidskr;rnkel  til  Sydliavslandene,  og  det 
samme  gjælder  ogsaa  om  Uovedsummen  af  Livslrægruppen  {T/tuinæ).  Da  de  fleste  af  disse 
Naalelræslægler  —  ja  endog  nogle  Arter  —  kunne  fores  tilbage  til  den  tertiære  Tid**),  er 
det  antageligt,  at  de  nu  saa  langt  fra  hinanden  fjernede  Kyster  tidligere  have  staaet  i 
nærmere  Forbindelse  ved  mellemliggende  Lande,  hvad  der  ogsaa  i  høi  Grad  er  blevel 
sandsynliggjort  ved  Darwins  L'ndersogelser.  —  Kn  plantegeograCsk  Forbindelse,  mellem 
Fgne,  som  ligge  endnu  fjernere  fra  hinanden  antoges  at  være  godtgjort,  da  Hooker 
i  de  Magalhaensstrædet  omgivende  Lande  fandt  50  Blomsterplanter,  som  ogsaa  voxe  paa 
de  tilsvarende  Bredegrader  i  den  nordlige  Halvkugle,  eller  man  saa  heri  et  Bevis  paa,  at 
samme  Art  kan  være  opslaael  paa  flere  Steder,  have  flere  Udbredningscentra;  men  Grise- 
bach har  vist,  at  omtrent  Halvdelen  af  de  der  forekommende  europæiske  Arter  rimeligvis 
tilfældig  ere  indførte  ved  Menneskene,  og  at  der  af  de  ovrige  ere  nogle,  der  som  Vand-  og 
Kyslplanler  ere  udbredte  over  den  storste  Del  af  Jorden,  medens  andre  have  vist  sig  al 
være  saa  forskjellige  fra  de  europæiske,  hvorunder  de  vare  henførte,  at  de  med  større  Føie 
opfattes  som  egne  Arter***). 


*)  I  del  Omfang,  livori  jeg  liar  taget  denne  Gruppe  i  •Frilandstrævæxten«,  p.  28. 
**|  Det   gnmme   gjælder   efter   Darwins    Undcrsogclser    ogsaa    med    Hensyn    til    AWio/<ijt<5- Arterne 

(Hooker:  Antarctic  Flora,  p.  212  i  en  !Vole). 
*♦*!  G  riscbacli:  Syslemati.sclie  Hemerkuiigcn  fiber  die  beiden  crslcn  Pflanzensamnilungen  Philippis 
und  Lcclilers  iin  sudlichen  Chile  und  an  der  Magellaii-Strasse.  Af  Criscbachs  Værk  -Die 
Vecclation  des  Ivrde«,  som  nolop  nu  under  Correcturlæsningen  ved  t'orfatlcrens  Velvillic  er  kommet 
mig  ihænde,  og  som  jeg  meget  beklager  ikke  at  hav«  kunnet  benyttet  under  Udarbeidelsen  af  denne 
Afhandling,  seer  jeg,  at  der  er  en  af  de  ovennævnte  .'»O  Arter,  nemlig  Oenliana  prostrata.  hvis  store 
l'dbrcdning  antnges  at  va're  bevirket  ved  Albatrossens  Hjælp,  da  denne  Kugl  skul  Irakke  fra  Kaml- 
schatka  og  Kurilerne  til  Cap  Horn. 


163  493 

2.     Tilbageblik   paa  den   geografiske  Ud  bredning   og   dennes  For  bold   til   deu 
systematiske  Inddeling. 

Det  gjælder  som  almindelig  Regel,  at  jo  bedre  det  er  lykkedes  al  lægge  saadanne 
Karakterer  til  Grund  for  den  systematiske  Inddeling  af  en  Familie,  som  betegne  et  virkeligt 
Slægtskabsforhold,  desto  tydeligere  vil  det  ogsaa  vise  sig,  at  de  forskjeilige  systematiske 
Underafdelinger  have  deres  særegne  Udbredningscentra,  og  fremdeles,  at  jo  større  Forskjel 
i  Bygning  de  systematiske  Afdelinger  betegne,  desto  større  ville  ogsaa  de  geograQske  Af- 
stande være  mellem  disses  Udbredningscentra.  Det  er  denne  Forbindelse  mellem  den  syste- 
matiske Inddeling  og  den  geografiske  Udbredning,  som  for  Cupuliferernes  Vedkommende 
skal  paavises  i  dette  Afsnit,  der  da  tillige  vil  tjene  som  Tilbageblik  paa  nogle  af  de  vig- 
tigste under  de  forskjeilige  Gebeter  afhandlede  Forhold. 

Vi  have  seet  at  denne  Familie  falder  i  tre  Underfamilier,  men  disse  repræsentere 
hver  for  sig  et  Hovedcentrum  for  Cupiliferernes  Udbredning  og  danne  tre  store,  langt  fra 
hinanden  fjernede  geografiske  Gebeter.  Kastaniegruppen  har  nemlig  sil  Centrum  paa  de 
indiske  Øer,  Egene  i  Mexico  og  Bøgene  i  den  sydveslligste  Del  af  Araerika.  I{aslaniegruppen, 
der  er  skarpt  udskilt  fra  Ege-  og  Bøgegruppen  ved  sine  valseformede,  stive,  kun  i  Spidsen 
med  el  punktformigt  Ar  forsynede  Grifler,  ved  sine  oprette  Hanrakler  og  helrandede  Blade, 
har  ogsaa  et  eget  i  det  hele  tydeligt  nok  begrændset  Udbredningsomraade.  Den  tilhører 
nemlig  Østasien,  optræder  i  et  meget  overveiende  Antal  af  Arter  og  i  sine  mest  typiske 
Former  paa  de  indiske  Øer,  især  paa  Sumatra  og  Java;  har  her  sit  egentlige  Centrum. 
Kun  én  Art  (Castanea  vulgaris)  overskrider  dette  Hovedgebéts  Grændser  mod  Vest  og 
spiller  en  vigtig  Rolle  i  Middelhavslandene,  og  3  Arter*)  naa  over  til  Amerika.  Den  mest 
typiske  Slægt  Cyclobalamis ,  udmærket  ved  sin  ufuldstændig  mangerummede  Frugt,  mange- 
lappede  Kim  (se  foran  p.  345  f.  M  og  346  f.  D)  og  sine  til  concenlriske  Lameller  sammcn- 
voxne  Skaalskæl,  tilhører  alene  de  indiske  Øer,  og  foruden  andre  Kastanieformer  {Pasania 
og  Castanea)  forekommer  her  kun  nogle  faa Kastanie-Ege,  men  ikke  en  euesie  ægte  Eg 
(Qucrcus). 

Ligesom  Kastaniegruppen  har  sit  Hjem  i  Ostasien,  saaledes  tilhører  Egegruppen 
fortrinsvis  den  Nord  for  Ækvator  liggende  Del  af  Amerika  og  her  igjen  fornemmelig  Mexico, 
hvor  Cupulifererne  have  deres  andet  store  Udbredningscentrum.  I  Mexicos  Bjergegne  fore- 
kommer ikke  alene  et  meget  større  Antal  Egearter  end  noget  andet  Sted  paa  Jorden,  men 
de  frembyde  ogsaa  her  en  større  Mangfoldighed  i  deres  Bygning,  og  her  lindes  flere  større 
Afdelinger,  som  ganske  mangle  andre  Steder,  hvortil  endnu  maa  føies,  at  her  ikke  fore- 
kommer en  eneste  Art  af  de  andre  Slægter;  baade  Kastanie-  og  liegegruppen  mangle  ganske 
her;  her  findes  kun  Arter  af  Egeslægten.     Af  denne  Slægt  er  Underslægten  Enjthrobalanus, 


*l  Castanea  pumila,  C.  chrysophylla  og  Pasania  densiflora. 


62* 


494  164 

nodc>;rnp,  iidclukkcnde  amerikansk*!,  og  heraf  forrkommc  over  .SO  Arier  alene  i  Mexico 
og  Centralamerika.  Hodegene  erc  saa  skarpt  adskille  fra  de  andre  Kge  ved  deres  i  Spidsen 
hovedformede  Grifler  (S.  343  f.  U),  ved  deres  kugleformede  ofte  tykskallede  og  med  rudi- 
mentære Skillevægge  forsynede  Frugter  (S.  34")  f.  G),  ved  de  til  den  øverste  Del  af  Froet 
hæftede  rudimentære  Æg  (S.  346  f.  C)  og  ved  deres  altid  braaddede  Blade,  at  der  vistnok 
kimde  være  Sporgsmaal,  om  de  ikke  snarere  burde  henføres  til  en  egen  Slægt.  Maaske 
endnu  mere  karakteristisk  for  Mexico  er  L'nderslægten  Macrobalanus  med  korte  næsten  i 
hele  deres  Længde  sammenvoxne  Grifler  (Tab.  VI  f.  16)  og  med  skæve  Kimblade  (8.346  f.  E), 
og  ligeledes  er  den  artrige  Afdeling  af  Lepidobalaner  med  rundtakkede  eller  svagllappede  Blade 
[Prinus,  genuince  et  fersiformes,  see  S.  367)  saa  godt  som  udelukkende  hjemme  her. 

Den  tredic  Hovedgruppe  af  denne  Familie,  Bogene,  optræder  med  et  saa  overveiende 
Antal  Arter  i  Chili,  at  vi  maa  betragte  dette  Land  som  deres  egentlige  Hjem;  men  Arterne 
have  dog  en  saa  spredt  Udbrcdning,  at  det  efter  den  nærværende  Fordeling  af  Hav  og 
Land  er  vanskeligt  al  fnre  dem  alle  tilbage  til  ét  Udbredningscenlrum.  Denne  Vanskelighed 
er  i  mindre  Grad  tilstede  med  Hensyn  til  Slægten  Nothof agus ,  da  vi  have  seet  at  Chili 
ifølge  sine  Naturforhold  maa  betragtes  som  en  med  Sydamerika  landfast  0,  og  da  der 
synes  at  være  Grund  til  at  antage,  at  der  tidligere  har  været  en  nærmere  Forbindelse 
mellem  denne  Del  af  Sydamerika,  Ny  Zeeland  og  Van  Diemens  Land.  Men  hvorledes  skal 
man  føre  Fagus- krKtrnt ,  blandt  hvilke  den  nærmeste,  F.  ferruginea ,  er  70  Bredegrader 
fjernet  fra  Sydbøgenes  Hjem  tilbage  til  samme  Udbredningscenlrum?  Dette  kan  man  vist- 
nok ikke,  men  jeg  troer  dog,  at  man  er  istand  til  al  forklare  sig  del  Afvigende  i  Begenes 
Ldbredning,  som  dog  endnu  er  tilstede,  ihvorvel  i  mindre  Grad,  end  da  alle  Arier  hen- 
førtes til  én  Slægt.  Den  nu  manglende  Forbindelse  mellem  Nord-  og  Sydbogeue  har,  hvor 
paradox  det  end  lyder,  rimeligvis  i  tidligere  Tid  lundel  Sled  gjennem  Japan.  Der  er  nemlig 
ikke  alene  hvad  Bøgene  angaaer,  men  ogsaa  i  andre  Henseender  flere  Tilknytningspunkter 
mellem  Japan  og  Sydbøgenes  Eljem.  Fagus-Slæglen  er  fyldigere  repræsenteret  paa  Japan 
end  noget  andel  Sted  i  den  nordlige  Halvkugle  (se  foran  S.  387),  og  Fagus  Sieboldii  daniior 
Overgang  til  Nothofagus,  da  den  er  den  eneste  af  Nordbogene,  som  stemmer  overens  med 
flere  af  Sydbøgene  (Nothof.  Ounnii,  aniarclica]  i  Bladenes  hoist  eiendommelige  Bibbeforde- 
ling.  Hertil  kommer,  al  Floraen  baade  paa  Japan  og  paa  Van  Diemens  Land,  Ny  Zeeland 
og  Chili  har  en  fuldstændig  miocen  Karakter,  saa  al  der  maa  tillægges  den  en  større  Ælde 
end  Planlevæxten  paa  de  fleste  andre  Dele  af  Jorden**).     Delle  gjælder  ogsaa  særligt  med 


*)  Der  er  vel  en  Ju|iancsigk  Art  (Q.  lacera},  sum   s.Mies  »I  Imrc  herlicii,   mcii   den   tr  ciidiiu  kun  lidrt 

kjcndt. 
••)  En  iidr«rligerc  IJdvikling' og  begrundelse  nf  den  Uetragtning,    som  her  or  gjori  Ljældcmlo.    np  som 
gaacr  ud  paa,   at  den  nu  Jorden  beklædende  l'lantcvæxl  li.ir  en  meget  r>>r$kirllii:  Alder,   liauher  jeg 
megel  snart  at  kunne  forelægge  Videnskabernes  Selskab. 


165  495 

Hensyn  til  Bøgene,  der  vistnok  alle  kunne  føres  tilbage  til  den  pliocene  eller  endog  til  den 
miocene  Tid  —  Fagus  sylvatica  er  saaledes  kjendt  fra  Arnodalens  Pliocenlag.  Det  fælles 
Centrum  for  Bøgetypens  Former  maa  derfor  søges  i  en  tidligere  Jordperiode ,  og  fra  dette 
vare  de  allerede  spredte  i  forskjellige  Retninger,  da  den  nærværende  Fordeling  af  Land  og 
Hav  indtraadte. 

Foruden  de  til  de  tre  Underfamilier  svarende  tre  Hovedcentra  for  Cupuliferernes 
Udbredning  er  der  endnu  tre  underordnede  Centra,  som  karakteriseres  ved  egne  Slægter 
eller  Underslægter.  Japan  er  saaledes  gjennem  Kina  for  Cupuliferernes  Vedkommende  saa 
nøie  knyttet  til  Himålaja,  at  denne  Del  af  Asien  maa  henføres  til  et  fælles  Gebél.  Det  er 
Kastanie-Egene  {Cyclobalanopsis),  som  her  have  deres  Hjem.  —  Dernæst  danner  Lilleasien 
et  Centrum  for  Underslægten  Cerris,  der,  som  jeg  i  denne  Afhandling  ved  mange  Analyser 
af  Hunblemsterne  (Tab.  V)  har  vist,  er  vel  karakteriseret  ved  sine  sylformede  spidse  Grifler 
(S.  341).  Af  denne  Underslægts  30  Arter,  forekomme  20,  og  deriblandt  alle  de  typiske,  i 
Lilleasien.  De  øvrige  10  Arter  tilhøre  Middelhavslandene,  Himålaja  og  Japan,  saa  at  Ud- 
hredningen  fra  Lilleasien  er  gaaet  i  øst-vestlig  Retning. 

Ligesom  de  arctiske  Lande  hele  Jorden  rundt  ere  forenede  ved  en  fælles  Flora, 
saaledes  er  det  først  ganske  gradvis  at  Plantevæxten  i  Europa,  Amerika  og  Asien  antager 
en  mere  forskjellig  Karakter,  jo  mere  man  nærmer  sig  Ækvator.  Det  staaer  i  Overensstem- 
melse hermed,  at  Cupulifererne  paa  de  nærmere  Ækvator  liggende  Bredegrader  have  tre 
skarpt  adskilte  Centra,  ét  i  hver  af  de  tre  Verdensdele,  medens  derimod  de  Cupuliferer  og 
navnlig  de  Ege,  som  hele  Jorden  rundt  i  den  tempererede  Zone  gaa  langt  mod  Nord,  alle 
høre  til  samme  lille  Gruppe  (Euhpidobalanus)  af  Underslægten  Lepidobalanus.  Disse  nord- 
lige Ege  udmærke  sig  alle  ved  mere  eller  mindre  dybt  lappede  Blade.  I  Nordamerika  voxe 
de  fleste  Eulepidobalaner  paa  Vestsiden  ( Q.  lobata,  Douglasii  o.  fl.),  i  det  Hele  7  Arter  (se 
S.  366— 367),  medens  der  paa  Østsiden  kun  er  én  Art  (Q.  alba).  I  den  gamle  Verden 
tilhøre  ligeledes  et  meget  overveiende  Antal  Arter  den  vestlige  Del.  I  Europa  er  der  Nord 
for  de  høie  Bjergkjæder  4  Arter  (pedunculata,  sessiliflora,  conferta  og  pubescens),  men  noget 
sydligere  paa  Bjergene  komme  hertil  Q.  Toza  og  Q.  Farnetto  og  i  Lilleasien  Q.  vulcanica 
Cedrorum,  macranthera ,  Haas,  Syspirensis.  Øst  for  Kaukasus  er  der  en  stor  Strækning, 
hvor  Egene  ganske  mangle,  men  de  optræde  paany  i  den  østlige  Del  af  Asien,  hvor  Q. 
Mongolica  har  en  stor  Udbredning  i  Amurlandet,  hvortil  endnu  komme  Q.  Mac  Cormickii, 
obovata  og  dentata  fra  den  nordlige  Del  af  Kina  og  Japan. 

Indenfor  Cupuliferernes  hele  Udbredningsomraade  har  hver  større  systematisk  Af- 
deling altsaa  sit  særegne  Centrum ,  og  disse  forskjellige  Udbredningscentra  ligge  langt 
fjernede  fra  hverandre.      Kastanierne,    Egene  og  Bøgene    have    deres    særegne    oprindelige 


*)  Dette  Bælte  er  dog,  som  tidligere  berørt,  afbrudt  i  Sibirien. 


496  166 

Gebeter,  men  fra  disse  have  de  udbredt  sig  i  rorskjelllgc  Retninger,  indvandret  i  hinandens 
Torriloricr  og  blandet  sig  mellem  hinanden.  Herved  opslaaer  der  Overgangsgebclcr,  og 
der  sinaor  nu  tilbage  at  vise,  al  der  netop  i  disse  optræde  Former,  som  danne  Mellemled 
mellem  de  fra  de  forskjelJige  Ontra  udgaaende  Typer. 

Kastanielypcn  har  sil  Centrum  paa  de  indiske  Øer  og  her  fremtræder  den  i  sin 
reneste  Skikkelse  i  Slægten  Cyclobalanus.  Denne  Slægt  frembyder  nemlig  baade  i  sin 
Bygning  og  i  sin  Uabitus  de  fra  Ege-  og  Bngetypen  mest  afvigende  Forhold,  tilhøre  ude- 
lukkende de  indiske  Øer  og  optræder  her  i  stor  Formrigdom.  Den  tilstødende  Del  af  Asien, 
hvor  Cupulifererne  overhovedet  ere  tilstede,  Himalaja,  CM'ma.  og  Japan,  karakteriseres  ved 
Former,  som  paa  forskjellig  Maade  vise  en  Overgang  mellem  Kastanie-,  Ege-  og  Bøgetypen. 
Her  er  saaledes  to  Slægter  af  Kastaniegruppen  af  hvilke  den  ene,  Pasania,  viser  en  Til- 
nærmelse til  Egene  ved  Skaalskællenc  (o:  Pasania  er  Cijclobalantts  med  Egesktal)*)  og 
den  anden,  Castanea,  til  Bogene  (d:  Castanea  er  Cyclobalanus  med  Bøgeskaal).  Denne 
Tilnærmelse  mellem  Kastanien  og  Bogen  er  endog  saa  stor,  at  man  tidligere  henførte  dem 
til  samme  Slægt,  uagtet  de  henhøre  til  ganske  forskjellige  Typer.  Den  tredie  Slægt  (Cy- 
clobalanopsis),  som  mere  end  nogen  anden  er  herskende  i  dette  Overgaugsgebét,  er  ogsaa 
mere  end  nogen  anden  blandt  alle  Cupulifererne  at  betragte  som  en  systematisk  Overgangs- 
form;  men  medens  de  to  foregaaende  ere  Kastanier  som  have  optaget  noget  af  Egenaluren, 
maa  denne  Slægt  derimod  opfattes  som  Ege,  der  tildels  have  iført  sig  Kastaniernes  Dragt, 
og  det  paa  en  saa  skuffende  Maade,  at  det  forst  i  den  seneste  Tid  er  lykkedes  at  gjerinem- 
skue  Masken  og  vise  deres  virkelige  Afbyrd  (Ørsted:  Bidrag  til  Egeslægtens  Systematik  i 
naturh.  Forenings  vidensk.  Meddel.  1860,  S.  77).  Cyclobalanopsis -  \Tlerne  ere  efter  de 
væsentlige  Forhold  i  deres  Bygning  (Arrene,  Frugt  og  Frø)  Ege,  men  i  ydre,  mere  iaine- 
faldende  Karakterer,  navnlig  i  Skaalen,  stemme  de  ganske  overens  med  Cyclobalanus;  i 
Bladene  staa  de  midt  imellem  Cyclobalanus  og  den  i  Asien  og  især  i  Østasien  mest  ud- 
bredte Afdeling  af  Egene  (Lepidohalanus  sect.  Prtnus  §  serroides,  see  S.  369  og  S.  386). 
De  til  de  tre  Overgangsslægter  hørende  Arter  have  i  Regelen  de  væsentlige  Forhold  i  Byg- 
ningen, som  ligge  til  Grund  for  Slæglskarakteren,  saa  tydeligt  udprægede,  at  man  ikke  lades 
i  Tvivl  om  deres  Oprindelse,  eller  om  h\ilken  Slægt  det  er,  hvortil  de  bor  henfores;  men, 
som  man  maatte  vente,  er  det  dog  ikke  altid  Tilfældet,  og  der  gives  saaledes  Arter,  der  i 
snævrere  og  mere  egentlig  Forsland  maa  betegnes  som  Uvergangsformer**).  1  den  vest- 
lige Del  af  delte  mellem  Kastanie-  og  Egecentrernc  liggende  Gebet  er  der  en  monolypisk 
Uoderslægt  {Heterobalanns),  som  danner  Overgang  mellem  llnderslægtcn  Cerris,  med  hvilken 


*)  De   neste  Pa«anta-Arter   slutte   sig    incil  Heiis\n    til  iSkanleii    iiæiini'St  III  Lepidobalanm ,    et    mindre 

Antal  ttPinnie  I  Sknalskirllone  mest  overens  med  C«rrM-Arterne  |see  .S.  374  J  4). 
*•)  Af  Slægten  Cyclobalanus,  C  gtmelliflora  og  argentata  og  af  de  to  andre  Slægter  flere  af  de  til  l'nder- 
tlsgtcrnc  CIdami/Jobalanut  ug  IMhocarpaa  samt  UncleUtocarpus  og  Lithocarptu  horende  Arter. 


167  497 

den  stemmer  overens  i  Griflerne,  og  Lepidobalanus  Sect.  Ilex,    som   den    ligner  i  Bladene 
og  Skaalen  *|. 

Indenfor  Egegruppens  store  Udbredningsomraade  danner  Middelhavslandene  et  Over- 
gangsgebét  mellem  Lepidobalan-  og  Cerris-Typen,  af  hvilken  den  første  optræder  ren  i 
Nordeuropa,  den  anden  i  Lilleasien.  Sten-Egen  (Q.  Ilex)  hører  til  de  mest  udbredte  og 
mest  karakteristiske  Træer  i  det  stedsegrønne  Skovbælle,  og  den  repræsenterer  her  en 
Gruppe  af  Ege,  som  udmærker  sig  ved  sniaa  faste  læderagtige  Blade,  der  paa  Undersiden 
have  en  meget  Gn  og  tæt,  graa  Haarbeklædning  eller  et  graaligt  Voxovertræk  og  enten  ere 
helrandede  eller  tornet-tandede**).  Hertil  kommer  endnu,  at  Secundærribberne  i  Regelen 
i  nogen  Afstand  fra  Randen  dele  sig  i  lige  stærke  Grene  (Tab.  I(  f.  I — 3).  De  andre  for 
Middelhavslandene  karakteristiske  Egearter  baade  af  Cerris-  og  Lepidobalan-Gruppen  vise 
en  Tilnærmelse  til  Sten-Egen  og  have  saa  stor  Lighed  i  Bladene  og  i  hele  deres  Habitus 
med  dennes  forskjellige  Former,  at  herved  let  fremkaldes  en  Forvexling  af  Arterne.  Af 
Cerm-Gruppen  er  der  saaledes  nogle  (Sect.  Suber,  se  S.  367),  som  nærme  sig  til  de  mere 
bredbladede,  men  ikke  ganske  helrandede  Former  af  Sten-Ege,  medens  andre  (Sect.  7/«- 
coideæ,  se  s.  S.)  have  megen  Lighed  med  de  Former,  som  have  tornet-tandede  Blade 
(Q.  Ilex  V.  agrifolia).  Derimod  har  den  Art  af  Cems-Gruppen ,  som  gaaer  længst  mod 
Nord  ind  i  Eulepidobalanernes  Gebet,  de  dybt  indskaarne  Blade  fælles  med  disse  Ege.  — 
Ligeledes  forekommer  her  en  meget  udbredt  Gruppe  af  Lepidobalaner  {§  Crenato-serratæ, 
se  S.  367),  som  danner  Overgang  mellem  de  typiske  Arter  af  denne  Undersiægt  og  Sten- 
Egene.  Visse  Former  af  Q.  infectoria  og  Q.  Lusitanica  staa  saaledes  midt  imellem  Varie- 
teter af  Q.  sessiliflora  og  pubescens  paa  den  ene  og  af  Q.  Ilex  paa  den  anden  Side. 

Ogsaa  Amerika  frembyder  mange  Exempler  paa  Overgangsformer  mellem  de  Under- 
slægter, som  her  komme  i  Berøring  med  hinanden.  Der  er  i  det  Foregaaende  vist,  hvor- 
ledes Cupulifererne  og  navnlig  Egene  forholde  sig  til  den  øvrige  Plantevæxt  i  de  store 
naturlige  Floraer.  Her  skal  nu  kastes  et  Blik  paa  Egenes  Optræden  i  Amerika  i  Almin- 
delighed og  Underslægternes  Forhold  til  hinanden  indbyrdes.  Her  findes  i  det  Hele  omtrent 
150  Arter,  som  ere  udbredte  mellem  den  2den  og  44de°  n.  Br. ,  men  langt  fra  ensformigt. 
De  optræde  med  et  meget  overveiende  Antal  Arter  i  Mexico  mellem  den  15de  og  20de°  og 
i  en  Høide  af  3000 — 6000  Fod  paa  Cordillerens  østlige  Heldning,  hvor  der  hersker  et  fug- 
tigt og  varmt-lerapereret  Klima.  Herfra  aftager  Arternes  Antal  baade  mod  Syd,  saa  at  der 
paa  2—3°  n.  Br.  endnu  kun  findes  et  Par  Arter,  og  mod  Nord,  saa  at  der  ved  Sydranden 
af  de  store  nordamerikanske  Søer,  hvor  Egene  have  deres  Nordgrændse,  endnu  kun  fore- 
komme nogle  faa  Arter  [alba,  obtusiloba,  macrocarpa,  rubra,  coccinea,  tinctoria,  imbricaria). 


*)  Ørsted:  Bidrag  o.  s.  v.,  1.  c,  S.  70. 
**)  Bladene  synes  hos  alle  Arter  at  være  tornet-tandede  paa  den  nnge  Plante. 


498  168 

IndeDfor  de  her  betegnede  Grændser  er  der  imidlertid  store  Strækninger,  hvor  Egene  ganske 
mangle,  nemlig  paa  hele  den  plateauTormige  Hævning,  som  indtager  en  stor  Del  ar  Mexico, 
Ny  Mexico  og  det  store  af  Saltsøbækkenet  og  Frairierne  indtagne  Bælte  i  Nordamerika, 
Egne,  hvor  Klimaet  er  saa  lort,  at  de  næslen  ere  blotlede  for  al  Trævæxt.  —  Egenes  Bælte 
ligger  i  Costa  Uica  og  Colinnbipn  i  en  lloide  af  7000—10,000  Fod  og  sænker  sig  gradvis 
mod  Nord  indlil  omtrent  den  3ote  Grad,  hvor  Egene  bliver  Lavlandsplanter.  Dog  forekomme 
allerede  paa  den  30le  Grad  et  stort  Antal  Arter  i  Lavlandet  {virens  i  Tlorida,  Catesbæi,  aquatica, 
cinerea,  pheUoa  lidt  nordligere),  ja  endog  i  Mexico  er  der  en  enkelt  Art  (oleoidea),  som  voxer 
i  Nærheden  af  Kysten. 

De  amerikanske  Ege  hore  til  tre  Undcrslægler:  Erythrobalanus ,  Lepidobalanus  og 
Macrohalanus ,  af  hvilke  den  sidstnævnte  er  indskrænket  til  en  Del  af  Mexico  og  Central- 
amerika, medens  de  to  andre  ere  udbredte  pjennem  hele  Gebetet  og  vise  en  mærkelig  Pa- 
rallellisme  med  Hensyn  til  den  Maade,  hvorpaa  de  analoge  Afdelinger  af  Slægterne  optræde  i 
de  forskjellige  Dele  af  Gebetet.     De  analoge  Afdelinger  af  Underslægterne  ere  fulgende*): 

Erythrobalamts.  Lepidobalanus. 

Euerythrobalanus  svarer  til  Eulepidobalantis. 

Prinoides  —      -  Prinus  §  genuinæ. 

Versiformes  —      -  —      §  versiformes. 

Laurifoliæ  —      -  —      i^  integræ. 

Begge  Underslægter  have  deres  Maximum  i  den  tropiske  Zone,  og  de  her  voxende 
Arter  have  enten  helrandcde  eller  svagt  indskaarne  Blade,  medens  derimod  i  den  lem- 
pererede  Zone  Sectionerne  Euerythrobalanus  og  Etdepidobalanus  med  dybt  Indskaarne, 
digede  eller  lappede  Blade  ere  herskende.  Der  er  indenfor  disse  mindre  analoge  Grupper 
især  visse  Arter,  hos  hvilke  Overensstemmelsen  i  Bladenes  Form  og  Indskæring  er  saa  stor, 
al  den  har  givet  Anledning  til  Forvexling  af  Analogi  med  Slægtskab.  Som  Exempler  herpaa 
skulle  anføres  folgende: 

Enjlhrobalanus.  Lepidobalanus. 

[Euerythrobalanus)  nigra  svarer  til  lEulepidobalanus)  oblusiloba**). 

—                 tinctoria  —  -  (Prinus)  Prinus. 

\Prinoides)  crasaifolia  —  -         —       reticulata. 

( Versiformes)   Castanea  —  -  ( Versiformes)  glabrescens. 

(Laurifoliæ)  conferiifolia  —  -  (Integra)  microphylla. 


*)  I  den  syslcmaliskc  Del  af  denne  Afhandliiit!,  crc  de  lier  som  %  integræ  opfurte  Arter  af  llndcrslægten 
Lepidobalanus  ticnfurte  til  g  verai/onnea,  men  Painllclismcn  vil  træde  lydeligere  frem,  nnar  i\e  Arier, 
»om  liavc  helrandedc  Illade  [microphylla,  ollongifolia,  glaucoitlea),  udsondres  som   on  egen  ?. 
•*)  Se  Tab.  III. 


169  499 

En  nærmere  Undersøgelse  af  de  analoge  Arter  vil  imidlertid  vise,  at  de,  som  høre 
til  Underslægten  Erytlirobalanus,  altid  have  Blade  med  braaddede  Fremragninger  eller,  naar 
Bladene  ere  helrandede,  en  braaddet  Spids,  medens  Lepidobalan-Arlerne  have  budte  Frem- 
ragninger og  en  budt  Spids.  Medens  disse  to  Underslægter  i  det  hele  holde  sig  tydeligt 
nok  sondrede,  er  der  dog  visse  Arter  eller  Grupper  af  Arter,  hos  hvilke  begge  Underslægters 
Karakterer  ere  paa  en  saadan  Maade  forenede,  at  de  danne  virkelige  Overgangsformer,  og 
saadanne  Mellemformers  Antal  er  især  stort,  hvor  disse  Underslægter  optræde  i  det  største 
Antal  Arter,  altsaa  i  Mexico.  Det  er  navnlig  indenfor  Underslægten  Erytlirobalanus,  der 
ogsaa  er  den  formrigeste  i  Amerika,  at  der  forekommer  flest  Tilfælde  af  en  større  eller 
mindre  Tilnærmelse  til  Lepidohalanus,  sjeldnere  omvendt.  Medens  saaledes  toaarig  Frugtmod- 
ning og  de  golde  Ægs  Stilling  i  den  øverste  Del  af  Frugten  høre  til  de  Karakterer,  som  i 
Regelen  skarpest  adskille  Erythrobalanerne  fra  Lepidobalanerne,  er  der  en  lille  Gruppe  af 
de  førstnævnte,  hos  hvilke  Frugten  modnes  det  første  Aar  (se  S.  364,  Sectio  5,  Laurifoliæ 
§2),  og  der  er  en  anden  Gruppe,  der  ikke  alene  i  enaarig  Frugtmodning,  men  ogsaa  i 
Æggenes  Stilling  ved  Grunden  af  Frugten  slutte  sig  til  Lepidobalanerne  (se  S.  364  Sectio  6, 
Lepidohalanus).  I  disse  Arter  findes  en  saa  fuldstændig  Blanding  af  begge  Underslægters 
Karakterer,  som  man  kan  tænke  sig;  de  have  optaget  saa  meget  af  Lepidobalanernes  Natur, 
som  de  kunde  uden  at  høre  op  med  at  være  Erythrobalaner ;  de  have  kun  beholdt  disses, 
rigtignok  ogsaa  væsentligste ,  Mærker  i  Grifler  og  Ar  og  de  mere  underordnede  Egenheder 
i  Skaalskællene  og  Blade.  De  fleste  Arter  af  denne  lille  Overgangsgruppe  høre  til  Ege- 
slægtens  sydligste  Repræsentanter  i  Amerika  og  voxe  Syd  for  den  høie  Vulkankjæde,  som 
i  Costa  Rica  gaaer  tværs  igjennem  Landet  og  danner  et  temmelig  skarpt  Grændseskjel 
mellem  Centralamerikas  og  Columbiens  Floraer  —  her  er,  som  jeg  andetsteds  har  vist,  den 
nordligste  Grændse  for  flere  af  de  for  den  sydlige  Halvkugle  karakteristiske  Former  (f.  Ex. 
Gunnera  insignis  Ørst.).  —  Paa  en  anden  Maade  dannes  Overgang  mellem  disse  to  Under- 
slægter ved  Californiens  kristtornbladede  Eg  (Q.  agrifolia)  og  rimeligvis  ved  nogle  andre 
endnu  kun  ufuldstændig  kjendte  Arter,  som  synes  at  slutte  sig  til  denne  (se  S.  364,  Sectio  7, 
Stenocarpæa).  Frugten  er  hos  denne  Art  aflang  og  spids  og  modnes  det  første  Aar 
som  hos  Lepidobalanerne,  og  med  disse  navnlig  med  visse  Arter  af  7fea;-Gruppen  stemmer 
den  ogsaa  overens  i  Bladene,  medens  den  derimod  i  Griflerne,  Æggenes  StiUing  og  Skaal- 
skællenes  Form  er  en  Erythrobalan.  —  Blandt  Lepidobalanerne  danne  Q.  lyrata  ved  sin 
kugleformede  tykskallede  Frugt  (se  S.  345  f.  H)  og  Q.  glabrescens ,  reiiculata,  spicata  o.  fl. 
ved  Formen  af  Skaalskællene  Overgang  til  Erythrobalanus. 

Underslægten  Macrobalanus ,  der  er  eiendommelig  for  Mexico  og  Centralamerika, 
hører  til  de  smukkeste  og  interessanteste  Afdelinger  af  Egene.  Dens  særegne  Forhold  i 
Bygning  har  man  hidtil  ganske  overseet,  og  de  herunder  hørende  Arter  stilles  af  De  C  an- 
dolle paa  forskjellige  Steder  i  Systemet  (se  S.  370).      Den   hører  til  de  amerikanske  Ege- 

Videosk.  Selsk.  Sbr.   i  Række,  nBturvidensk.  og  mslbem.  Ard.   9  Bd.  VI.  C3 


600  170 

lyper,  som  i  den  tertiære  Tid  udjyorde  en  saa  karakteristisk  Del  af  Trævæxlen  i  Europa. 
Den  af  Kossmasler  forst  beskrevne  Q.furcinerris  sleminer,  som  del  sees  af  nærværende 
Afliandiings  Tab.  VII  f.  1—4,  saa  nole  overens  med  Q.OaUottii  i  Bladets  Form,  Indskæring 
og  Ribbefordeling,  at  man  ikke  kan  tvivle  om,  at  den  er  nærbeslægtet  med  samme;  navnlig 
gjenfindes  her  de  for  Macrobalanus  karakteristiske  langs  med  Ilanden  løbende  Terliærribber 
(f.  2 — 4).  Paa  lignende  Maade  svarer  Q.  furcinerfis  Ileer.  til  Q.  leiop/iylla,  Q.  Drymeia  til 
Q.  lancifolia  (see  Tab.  VII  f.  o — 8)  og  Q.  grandidentata  Web.  til  Q.  excelsa  Liebm.  Macro- 
balanus slutter  sig  i  det  hele  nærmere  til  Lepidobalanus  end  lil  Erythrobalanus ,  dog  er 
der  nogle  Arter,  som  i  Bladene  nærme  sig  mest  til  Erythrobalanus  Sectio  3,  Versiformes 
og  Sectio  4,  Serroides,  saaledes  lancifolia  til  nilens,  leiophylla  til  Cortesii  og  corrugata  lil 
Serra. 

Forsaavidt  den  Forbindelse,  der  viser  sig  mellem  Cupnliferernes  geografiske  Ud- 
bredning  og  de  i  de  systematiske  Afdelinger  udtrykte  Forskjelligheder  i  Bygning,  i  det  Fore- 
gaaende  har  været  gjort  lil  Gjensland  for  Betragtning,  ere  Forholdene  i  det  hele,  saaledes 
som  de  maalte  være,  naar  de  typiske  Former  oprindelig  have  været  tilstede  i  de  som  Ud- 
bredningscentra  betegnede  Egne  og  herfra,  efterhaanden  som  Ariernes  Antal  tog  til,  have 
udbredt  sig  videre  og  blandet  sig  med  Nabocentrernes  Arter,  naar  ikke  klimatiske  og  andre 
fysiske  Betingelser  hindrede  deres  Udbredning. 

Der  er  imidlertid  nogle  Forhold  i  Cupuliferernes  Udbredning,  som  efter  den  nær- 
værende Fordeling  af  Land  og  Bav  staaer  i  Modstrid  med  den  Forudsætning,  at  alle  de  be- 
slægtede Former  ere  udgaaede  fra  samme  Centrum ,  og  som  endnu  staa  tilbage  at  omtale. 
Delle  gjælder  saaledes  med  Hensyn  til  7/ex-Gruppens  Udbredning.  De  herhen  horende 
Arter  (see  S.  369)  forekomme  i  størst  Mængde  i  Ny  Mexico,  en  Art  har  en  stor  Udbredning 
i  den  sydlige  Del  af  Nordamerika,  en  anden  ved  Mexicos  Kyster;  saa  at  de  altsaa  her  til- 
høre Landene  omkring  det  amerikanske  Middelhav;  men  den  mest  udbredte  Egeart,  Sten- 
Egen,  i  Europas  Middelhavslande  hører  ogsaa  til  denne  Gruppe,  og  ligeledes  forekommer 
der  el  Par  Arter  paa  tiimålaja  og  én  Art  paa  Japan,  saa  at  //ea;-Gruppen  altsaa  er  udbredt 
hele  Jorden  rundt  paa  de  tilsvarende  Bredegrader.  Man  kunde  maaske  mene,  al  delle  Ud- 
bredningsforhold  lader  sig  forklare  derved,  at  Lighed  i  klimatiske  Betingelser  ogsaa  frem- 
kalder Lighed  i  Organisation,  men  fraseet  andre  Indvendinger,  der  kunne  gjeres  mod  denne 
Forklaring,  finder  der  navnlig  for  Uimålajas  og  Japans  Vedkommende  ikke  nogen  saadan 
Overensstemmelse  i  Klima  Sled.  Derimod  kaste  de  til  de  nulevende  Arter  noie  knyttede 
fossile  Former  og  deres  Udbredning  i  de  nærmest  forudgaaende  Jordperioder,  saaledes  som 
det  vil  blive  vist  i  det  følgende  Afsnit,  Lys  over  dette  som  over  flere  andre  afvigende  Forhold 
i  Udbredningen. 

Der  er  derna;st  Egefamiliens  Optræden  i  den  californiske  Flora,  som  frembyder 
afvigende  Forhold,   da  de  her  forekommende  Arter    vise    meget   større  Slægtskab   med  de 


171  501 

japanesiske  end  med  dem,  som  voxe  i  de  østlige  Stater.  Her  er  nemlig,  som  ovenfor 
(S.  474)  vist,  iiun  én  Art  af  den  i  Øststaterne  herskende  Afdeling  af  Underslægten  Erythro- 
balanus,  men  derimod  3  Arter,  som  henhøre  til  asiatiske  Typer.  Denne  Overensstemmelse 
mellem  to  fra  hinanden  ved  et  stort  Hav  fjernede  Floraer  —  thi  ogsaa  med  Hensyn  til 
andre  Familier  gjor  den  sig  i  større  eller  mindre  Grad  gjældende  —  kan  kun  forklares  ved 
at  se  hen  lil  de  mærkelige  Udslag,  hvortil  Asa  Gray's*),  Dana's  og  Lesquereux's 
Undersøgelser  have  ført  med  Hensyn  til  den  nuværende  nordamerikanske  Floras  Forhold  til 
den  pliocene  og  med  Hensyn  til  de  klimatiske  Forandringer,  som  her  have  fundet  Sted. 
Ved  disse  Undersøgelser  er  det  blevet  godtgjort,  at  Plantevæxten  her  har  en  meget  større 
Ælde,  end  man  tidligere  har  antaget,  og  at  det  ikke  alene  væsentlig  var  de  samme  Arter, 
som  dannede  Skoven  i  den  pliocene  Tid,  men  nogle  Arter  kunne  endog  føres  tilbage  til 
den  miocene  Tid***).  Da  Klimaet  under  Istiden  gradvis  blev  meget  koldere,  maatte  disse 
Planter  efterhaanden  trække  sig  længere  mod  Syd,  og  i  deres  Sted  traadte  arctiske  Former. 
Efter  Istiden  fulgte  den  anden  postlertlære  Periode,  der  af  Dana  kaldes  den  »fluviale«,  da 
Landet  dengang  var  lavere  og  Søerne  meget  større  end  nu.  Af  Dyrelevninger  fra  denne 
Periode +)  sees  det,  at  der  da  herskede  et  varmt  Klima  lige  op  til  de  nordligste  Dele  af 
Fastlandet.  De  under  Istiden  mod  Syd  trængte  Planter  kunde  derfor  vende  tilbage  og  ind- 
tage langt  nordligere  Bredegrader  end  de  nu  gjøre,  medens  de  arctiske  Planter  trak  sig  op 
til  Toppen  af  de  høieste  Bjerge,  hvor  de  endnu  danne  det  alpine  Bælte.  I  den  fluviale 
Tid  fandt  der  altsaa  saadanne  Forhold  Sted  i  Klima  og  i  Plantevæxtens  Fordeling,  at  der 
over  de  aleutiske  og  kuriliske  Øer  kunde  finde  en  Vandring  af  Planterne  Sted,  hvorved  det 
forklares,  at  disse  to  saa  langt  fra  hinanden  fjernede  Floraer  kunne  være  saa  nøie  knyttede 
til  hinanden.  Efter  den  fluviale  Periode  fulgte  »Terrasse-Perioden«,  som  Dana  kalder  den, 
i  hvilken  Landet  gradvis  hævede  sig  til  sin  nærværende  Høide,  og  Temperaluren  sank, 
hvorved  den  arctiske  Flora  igjen  kom  til  at  adskille  den  gamle  og  den  nye  Verdens  tem- 
pererede Floraer  fra  hinanden. 

Blandt  de  Cupuliferer,  som  have  en  saa  afvigende  Udbredning,  at  denne  kun  kan 
forklares  ved  at  se  hen  til  den  høie  Ælde,  som  der  ifølge  de  i  pliocene  Lag  fundne  Lev- 
ninger maa  tillægges  dem,  høre  de  to  almindeligste  Arter  af  Slægterne  Castanea  og  Fagus. 
Castanea  vulgaris  har  sin  største  Udbredning  i  Europa,  men  den  forekommer  ogsaa  i 
Nordamerika,  i  Staterne  Maine,  Michigan  og  Kentucky,  i  en  egen  Varietet  (var.  Americana) 


*)  Asa  Gray:  On  tlie  Botany  of  Japan  and  its  relations  to  that.  of  North  America. 
**)  Saadanne  i  pliocene  Lag  fundne  Træer  ere:  Oleditschia  triacanthos,  Frunus  CaroUniana,  Carya  olivæ- 
formis,  Castanea  pumila,  Quercus  virens,  aguatica  var.  myrlifolia,  Persea  Carolinensis. 
***)  Saadanne  ere:  Taxodium  distichum,  Seguoia  sempervirens. 
f)  Megatherium,  Mylodon,  Megalonyx,  Dicotyles. 

63* 


502  172 

med  mindre  og  sodere  Frø  og  ligeledes  paa  Japan,  hvor  den  optræder  i  flere  Varieleler*) 
og  i  den  nordlige  Del  af  Kina,  medens  den  herfra  og  III  Kaukasus  og  ligeledes  i  den  mid- 
lersle  og  vestlige  Del  af  Nordamerika  ganske  mangler.  I*aa  lignende  Maade  forlioiiler  det 
sig  med  Fagns  sylvatica,  der  ogsaa  forekommer  paa  Japan  i  en  egen  Varietet  (('.  Asiatica), 
men  savnes  i  den  store  Strækning,  som  ligger  herimellem  og  Kaukasus**).  Der  er  Grund 
til  at  antage  at  baade  Bøgen  og  Kastanien  har  været  udbredt  i  et  Bælte,  som  strakte  sig 
fra  den  østlige  Del  af  Asien  til  Kaukasus,  og  Paavisningen  af  disse  Planler  i  hine  Egnes 
pliocene  Lag  vil  neppe  længe  lade  vente  paa  sig. 

Blandt  de  Forhold  i  Planternes  geografiske  Udbredning  i  Almindelighed,  hvorover 
Cupulifererne  i  særlig  Grad  kaste  Lys,  skulle  her  udhæves  de  vigtigste. 

Den  mærkelige  skarpe  Adskillelse,  som  finder  Sted  mellem  den  mexicanske  og  den 
vestindiske  Flora,  som  dog  ligge  hinanden  saa  nær,  gjør  sig  paa  en  meget  paafaldende 
Maade  gjældende  med  Hensyn  til  Cupulifererne.  Medens  nemlig  Egene  optræde  i  større 
Mængde  i  Mexico  end  noget  andet  Sled  paa  Jorden,  er  der  ikke  en  eneste  Art  paa  de  vest- 
indiske Oer,  uagtet  disse  paa  mange  Steder  frembyde  de  klimatiske  Betingelser,  som  ere 
de  gunstigste  for  Egene.  At  der  netop  med  Hensyn  til  Egenes  Optræden  finder  en  saa 
fuldstændig  Modsætning  Sted  mellem  disse  to  Floraer  kan  vistnok  tildels  forklares  derved, 
at  Egenes  Frø,  som  hurtig  miste  deres  Spireevne,  ikke  let  kunne  overføres  ved  Havet; 
hvortil  endnu  kommer,  at  Egene  voxe  i  Mexicos  høiere  liggende  Bjergegne,  langt  fra  Havet, 
og  om  end  Frugterne  herfra  ved  Floderne  kunne  fores  ud  i  Havet,  ville  de  ikke  paa  de 
vestindiske  Øers  Kyster  finde  gunstige  Betingelser  for  deres  Udvikling,  hvilket  ogsaa  slaaer 
i  Overensstemmelse  med  den  almindelig  gjældende  Regel,  at  de  fleste  Planter,  som  de 
vestindiske  Øer  have  fælles  med  Fastlandet,  tilhore  det  tropiske  Lavland,  medens  Bjerg- 
planterne som  ofte  ere  endemiske. 

Det  gjælder  fremdeles  som  almindelig  Regel,  at  der  findes  flest  endemiske  Arter  i 
de  Floraer,  hvor  de  fysiske  Betingelser  lægge  de  største  Hindringer  for  Planternes  Van- 
dringer. Havet  og  høie  sneklædte  Bjergkjæder,  især  saadanne,  som  træfl'es  lodret  af  de 
herskende  Vinde,  danne  skarpe  Grændseskjel  mellem  Floraerne.  Gyldigheden  af  denne 
Regel  bestyrkes  paa  en  slaaende  Maade  ved  Cupuliferernes  Udbredning.  Medens  saaledes 
f.  Ex.  Sommer-Egen  er  udbredt  over  hele  Europa,  overalt  hvor  den  finder  de  passende 
klimatiske  Forhold,  have  derimod  Sumatra  og  Java,  som  ligge  hinanden  saa  nær,  gjennem- 
gaaende  forskjcllige  Arter  af  Cupuliferer,  uagtet  Klimaet  paa  begge  Øer  væsentlig  er  del 
samme,  og  ligeledes  ere  de  for  den  californiske  Flora  ejendommelige  Cupuliferer  inskræn- 


•)  r.  Japonica  med  mindre  Blade,  v.  tUmgata,  v.  tubdentata  og  ».  Kusakuri. 

*•)  Naar  F.  syhalica  tidligere   har  værcl  angivet  fra  Amerika  grunder  det  sig  paa  en  Forvcxling  med 
var.  itjheitrii  af  F.  ftrruginea. 


173 


503 


kede  lil  den  vestlige  Side  af  den  høie  Nevada-Kjæde,    og  Bøgene  i  Chili   ere   ved   de   sne- 
klædte Cordillere  fuldstændig  udelukkede  fra  Østsiden. 

De  forskjeilige  Plantebælter  hæve  sig  i  det  hele  gradvis  og  regelmæssigt  fra  de 
høiere  Bredegrader  og  henimod  Ækvator.  Betydelige  Afvigelser  fra  de  sædvanlig  herskende 
Høidegrændser  for  Bælterne  finde  dog  Sled  og  foraarsages  ved  særegne  Forhold,  dels  i 
Terrænets  Uævning,  dels  i  Skydækket.  Det  har  saaledes  vist  sig,  at  en  plateauformig  Hæv- 
ning paa  Grund  af  den  stærkere  Insolation  løfter  Plantebælterne  og  Snelinien  betydeligt 
iveiret  —  herpaa  afgive  det  bolivianske  og  det  tibetanske  Døideplateau  paafaldende  Exempler. 
En  Sænkning  af  Plantebælterne  finder  derimod  Sted  paa  isolerede  og  stelle  Bjerge.  Der 
er  neppe  noget  andet  Land  hvor  dette  Forhold  lægger  sig  paa  en  saa  slaaende  Maade  for 
Dagen  som  i  Nicaragua,  og  Paavisningen  heraf  er  det  interessante  plantegeografiske  Udbytte 
af  min  Reise  i  Centralamerika.  Flere  af  Vulkanerne  staa  her  som  fuldstændig  isolerede, 
regelmæssige,  5 — 6000  Fod  høie  Kegler,  der  hvile  paa  det  kun  1 — 200  Fod  over  Havels 
Niveau  hævede  Lavland.  Paa  El  Viejo  fandt  jeg  Plantebælterne  fordelte  paa  nedenstaaende 
Maade: 

Plantebælterne  paa  El  Viejo  i  Nicaragua. 


Her  findes  altsaa  6  Bælter,  og  disse  ere  saa  skarpt  adskille  fra  hverandre,  at  man 
paa  Steder,  hvor  dette  Bjerg  kan  overskues  i  hele  sin  Høide  (f.  Ex.  fra  Havnen  ved  Bealejo) 
modtager  omtrent  det  samme  Indtryk  af  Bælternes  Fordeling  som  ved  den  billedlige  Frem- 
stilling   heraf   —    et  Forhold   som  vistnok    er   overmaade    sjeldent.      Over    Fyrrens    Bælte, 


504  174 

som  her  Tremhydcr  den  særegne  Interesse,  at  det  er  det  sydlipsle  Punkt  i  Amerika,  hvor 
denne  Planteslægt  er  repræsenteret.  Ondes  et  lille  IJælle  af  Fjeldvæxter,  hvor  Gaultheria 
scabrida  Kl.  er  fremherskende.  Fjeldvæxternes  Bælte  ligger  her  mellem  4500 
og  5500Fod,  medens  del,  som  jeg  har  vist,  paa  Vulkanen  Irazu  i  CostaKIca, 
der  hæver  sig  iveiret  fra  5  —  GOGO  Fod  hoit  Plateau,  ligger  mellem  10,000 
og  11,000  Fod.  —  For  Cupuliferernes  Vedkommende  er  der  navnlig  to  Steder  i  Europa, 
hvor  den  plateauformige  Hævning  har  Indflydelse  paa  Bælternes  Høidegrændse.  I  den  cen- 
trale Del  af  Alperne  bevirkes  herved  en  svagere  Udvikling  og  en  Sænkning  af  Bøgebæltet; 
Plaleauklimaet  er  nemlig  ved  sin  continenlale  Fiarakter  ugunstigt  for  Bøgen,  medens  det 
derimod  paa  den  anden  Side  er  Grunden  til  at  Zirbelfyrren  og  Lærken,  som  ynde  delte 
Klima,  i  Kantonerne  Wallis  og  Graubunden  danne  et  stærkt  udviklet  Bælte,  som  hæver  sig 
600—1000  Fod  hoiere  end  paa  de  bayerske  Alper  (se  S.  469).  Paa  Sierra  Nevada,  der 
hviler  paa  Granadas  Plateau,  stiger  Kastanien  op  til  5000  Fod,  medens  den  derimod  paa 
den  tilsvarende  Bredegrad  i  den  sydlige  Del  af  Portugal  kun  naaer  op  til  3200  Fod.  Mod- 
sætningen mellem  Kastaniens  Hoidegrændse  paa  disse  to  Steder  bliver  rigtignok  kun  derved 
saa  betydelig,  at  der  er  særegne  Forhold,  som  i  Portugal  bevirke  en  ualmindelig  Depression 
af  Bælterne.  Det  er  nemlig  saadanne,  som  staa  i  Forbindelse  med  Kyst-  eller  Øklimaet 
og  som  ogsaa  andre  Steder  gjøre  deres  Indflydelse  gjældende  i  de  Bælter,  hvor  Cupuli- 
fererne  optræde.  Ege-Kastaniernes  Bælle  og  de  andre  Plantebælter  ligge  saaledes  paa  Su- 
matra meget  lavere  end  paa  Java,  og  det  er  (S.  386)  bleven  vist,  at  dette  grunder  sig  paa 
den  Formindskning  i  Solens  Virkning,  der  foraarsages  ved  den  tættere  og  hyppigere  Sky- 
dannelse, som  finder  Sled  paa  Sumatra,  hvis  Bjergaxe  trædes  lodret  af  de  der  herskende 
damprige  Luftstrømme,  medens  disse  derimod  paa  Java  løbe  parallelt  med  Bjergaxens  Ret- 
ning. Ganske  lignende  Forhold  er  det,  som  gjore  sig  gjældende  i  Portugal.  De  ved  At- 
lanterhavets Nærhed  bevirkede  Taager  og  Skydannelser  have  til  Følge,  at  Temperaturen  i 
den  Grad  formindskes,  at  medens  Sommerens  Middeltemperatur  i  Madrid,  som  ligger  paa 
1940  Fod,  er  næslen  24°  C.,  er  den  derimod  i  Mafra,  som  ligger  700  Fod  over  Lissabon,  kun 
henved  17"  C.  Der  er  dop  neppe  noget  andet  Sted  paa  Jorden,  hvor  lignende  klimatiske 
Betingelser  bevirke  en  saa  betydelig  Formindskning  i  Sommertemperaturen,  som  i  den  syd- 
lige Del  af  Chili  og  paa  Ildlandet,  hvor  Gletscherne  endnu  paa  46 — 47°  (ved  Kelly  llarbour) 
naa  ned  lil  Ilavet,  og  hvor  Sommervarmen  paa  53°  er  saa  ringe,  at  Bug  og  Byg  neppe 
kunne  modnes  (se  S.  383 — 85). 

Der  slaaer  endnu  tilbage. at  give  en  Fremstilling  af  Forholdet  mellem  Egefamiliens 
nærværende  Udbredning  og  dens  Optræden  i  Forliden  og  ligeledes  al  undersøge,  hvorvidt 
de  forskjellige  indvundne  Besultater  kaste  Lys  over  Spørgsmaalet  om  Egearternes  Oprindelse 
(se  S.  3H0),  men  disse  Parlier  vil  del  være  rigtigst  al  udsætte  til,  der  i  det  næste  Afsnit  af 
min  Afhandling  er  givet  en  Oversigt  over  de  fossile  Former. 


175  505 


Berigtigelser  og  Tillæg. 


Side  348,  L.  18  f.  o.     Egen,  læs:  Egen  {Quercus  pedunculata). 

—  365,  L.  12  f.  n.     Efter  Julvo-tomentosa  indskydes:  v.  pubescentia. 

—  373.     Her  indskydes  efter  Pasania  Earlandi  (L.  4  f.  n.):   F.  Hancei  Benth.,  Flor.  Honkong.  p.  322. 

—  382,  L.  11  f.  o.     Betegnelsen  Ege-Kastanier  bor  helst  indskrænkes  til  Slægten  Pasania. 

—  385,  L.6  f.  n.     Dryohalanops,  Dipleroearpcer,  læs:  Dryobalanops  og  andre  Dipterocarpeer. 

—  387,  L.  19  f .  o.     Castanea  (Oastanopsis)  vulgaris,  læs:  Castanea  {Eucastanea)  vulgaris. 

—  387.     Etter  L.  8  f.  n.  indskydes:  Pasania  Hancei. 

—  392,  L.  11  f.  o     Fusi-jama,    læs:    Fusiyama.      Hoiden   af  denne  Vulkan    er   efter  de   seneste  Maaliiiger 

(Petermanns  Mittheil.  1867,  p.  118)  13,300  Fod.  Dog  skal  den  ifølge  Alcocks  Maallnger  være 
13766  Fod  (.Fra  alle  Lande«   1869,  p.  481). 

—  392,  L.  19  f.  n.     6—15°,  læs:    4-6 hI5°C.     Yeddo's  Sommervarme   svarer  til    Palermo's  (22,5°  C); 

men  Vinteren  er  koldere  og  svarer  til  den  i  Genf  (+0,5°  C). 

—  393,  L.  17  f.  o.     P.  Massoniana,  læs:    P.  Massoniana  Sleb.  et  Zucc.     Her  indskydes  blandt  de  kinesiske 

Naaletræer:  Oupressus  funebris  og  Juniperus  Chinensis 

—  395,  L.  8,  f.  o.     De  4  førstnævnte  Slægter,  læs:  de  2  førstn.  o.  s.  v. 

—  397,  L.  15  f.o.     9—9000',  læs:  8—9000'. 

—  397.     Her  indskydes  følgende  Bemærkninger  om   Middelhavslandenes  Flora,    uddragne  af  Grisebachs 

Skrift:  .Die  Vegetation  der  Erde.  1.  Bd.  Mittelmeergebiet«.  De  herværende  Arters  Antal  anslaaes 
til  7000.  Af  disse  tilhore  60  Procent  eller  4200  udelukkende  denne  Flora,  medens  de  ovrige  Arter 
ogsaa  forekomme  i  Mellem-  og  tildels  i  Nordeuropa.  Kun  500  af  de  4200  Arter  ere  udbredte  over 
hele  Gebetet,  medens  1000  Arter  tilhore  to  eller  Dere  Lande,  og  2700  ere  indskrænkede  til  et  enkelt 
af  disse.  Dette  store  Antal  Arter  med  et  saa  indskrænket  Udbredningsomraade  hidrorer  derfra,  at 
Gebetet  omfatter  dels  fra  hverandre  langt  fjernede  Kyststrækninger,  dels  Øer  eller  Halvoer,  der  lige- 
som disse  ere  rige  paa  endemiske  Arter.  60  af  de  eiendommelige  Slægter  ere  monotypiske,  og  af 
disse  er  der  kun  12,  som  ere  almindeligt  udbredte.  —  Spanien  har  '/u  eiendommelige  Arter  og  11 
Monotyper.  4  Atter  af  Træer  ere  indskrænkede  til  Afrikas  Nordrand  og  navnlig  til  Algier:  CaUitris 
quadrivalvis ,  Fraxinua  dimorpha,  Pistacia  Atlantica  og  Pyrus  longipes.  Paa  de  baleariske  Øer  ere 
Vio  af  Arterne  endemiske,  heriblandt:  Eypericum  Balearicum,  Oenista  lucida  og  Hypocrepis  Balea- 
rica,  medens  Buxus  Balearica  ogsaa  forekomme  i  Spanien.  Sardinien  og  navnlig  Korsika  frem- 
byde en  eiendommelig  Endemismus.  4  Familier  optræde  nemlig  her  i  særegne  Former,  udmærkede 
ved  deres  meget  smaa  kun  faa  Linier  lange  Blade,  saaledes  navnlig  Læbeblomsterne,  Korsblomsterne 
[Morisia],  Kurvblomsterne  [Nananthea).  3  endemiske  Buske  tilhore  begge  Øer:  Ehamnus  salicifolius, 
Oenista  Corsica  og  G.  Morisii.  —  Italien  er  af  alle  Middelhavslandene  fattigst  paa  endemiske  Arter, 
og  disse  ere  især  indskrænkede  til  Neapel  og  Sicilien.  Primula  Palinuri  er  indskrænket  til  For- 
bjerget Palinuri  (40°)  og  Convolvulus  sabatius  til  Cap  Noli.  Juniperus  hemisphærica  er  fælles  for  de 
calabriske  Apenniner  og  Ætna.  —  For  den  illyrisk-dalmaliske  Kyst  er  Petteria  (Cytisus)  Weldeni 
karakteristisk.  —  Den  osmaniske  Halvø  har  3  Monotyper,  blandt  hvilke  Gesneraceen  Eaberlea  er 
den  mærkeligste  formedelst  sit  Slægtskab  med  den  pyrenæiske  Bamondia.  —  Colutea  melanoxylon 
og  Juniperus  Ægcea  ere  karakteristiske  for  Grækenland.  —  Kreta  er  rigere  paa  endemiske  Væxter 
end  nogen  anden  Del   af  dette  Gebet.     Her   forekommer  en  monotypisk  Campanulacé  [Petromarula), 


506  176 


fremdeles  Plancra  Abelicea  og  flere  Buske  af  Slægter,  som  ellers  optræde  som  Urter  eller  Halvliuske 
{Linum  arboreum,  Fhenut  Cretica,  Aitragaluå  Creticut,  Slahetina  /rulico$a  og  arboreiccnt.  —  Lille- 
asien tæller  et  slnrt  Antal  Oli — '/s)  endemiske  Arier,  blandt  hvilke  Fraxintu  Syriaca,  Phittyrea 
Vilmoriniana,  Amygdalut  orientalu  Og  talicifolia,  Colutea  Cilicica,  Cisiut  orienlalu,  Amelauchier 
parri/olla.  —  Nogle  Arter  have  en  mærkelig  Udbrcdning  og  forekomme  1  Spanien  og  Orienten,  men 
mangle  i  de  mellemliggende  Lande,  saaledes:  Jihododendron  Ponticum,  Oeum  helerocarpum  og  Jtini- 
pcrti»  thuri/era,  hvilken  sidste  dog  ogsaa  voxcr  paa  Atlas  og  Sardinien.  Tre  capskc  Typer  have 
Depra'sentanler  her:  Othonna  af  Kurvblomsternes  Familie  i  Algier,  Stapeliacecn  Apteranthts  paa 
Larapcdusa  og  Pelargonium  EndHchertanum  paa  Ciliciens  Bjerge.  Himålayakjædcns  Pinus  exceltn 
synes  at  være  den  samme  Fyrreart,  som  voxcr  I  Maccdonien  og  er  beskrevet  under  Navn  af  P.  Peuce, 
og  Junipenis  /oetiditsima  er  fælles  for  Taurus  og  Himalaya.  To  tropiske  Planter  ere  indskrænkede 
til  Fumarolcrne  paa  Oen  Ischia,  nemlig  Cyperut  polyatachym  og  Pteria  longifolia. 
Side  402,  L.  20  f.  o.     Vestlige,  læs:  osllige. 

—  404,  L.  10  f.  n.     3000—3500,  læs:  2000—3500  Fod. 

—  409,  L.  6  f.  o.    Sypirenais,  læs :  Syspirentit. 

—  409,  L.  8  f.  n.     Bayriske,  læs:  bayerske. 

—  411  indskydes:    Bogen    fordrer  en  Vegetationstid    paa    5   Maaneder   med    en   Middeltemperatur  af  8°  R. 

(Grisebach). 

—  413  Indskydes:    Egen  fordrer  samme  Vegetationstid  som  Bogen,   men  tiltrænger  lidt  storre  Varme  i  Be- 

gyndelsen (9  —  10°  R.),  men  k:in  hjælpe  sig  med  mindre  i  Slutningen  af  samme  (Grisebach). 

—  425,  L.  13  f .  o.     Fyr  og  Gran,  læs:  navnlig  Fyrren. 

—  429,  L.  4  f.  n.     32—33,  læs:  32—33000. 

—  431,  L.  7  f.  n.    Skjælnæs,  læs:  Skjælsnæs. 

—  443,  L.  U  f.  n.    En  nordostlig  Polargrændse,  læs:  nordvestlig. 

—  4G0.    Ved  Snelinien  staaer  4800'  istedetfor  8800'. 

—  464.     1  Fjeldvæxtcrnes  Bælte  staaer  Rhodendron,  læs:  Jihododendron. 

—  471,  L.  17  f.  n.     Den   californiske  Flora  o.  s.  v.,  læs:    den   californiske  og   don    nonlnmoiikanske  Flora  i 

Almindelighed. 

—  473,  L.  12  f.  n.    Jabobi,  læs:  Jacobi. 

—  474,  L.  5  f.  o.     Ordet  Slægter  gaaer  ud. 

—  474,  L.  11  f.  n.     Dele,  læs:  Dale. 

—  475,  L.  12  f.  o.     San  Pabbo,  læs:  San  Pablo. 

—  477,  L.  15  f.  o.     Foucrnya,  læs:  Furcroja. 

—  478,  L.  1 1    f.  o.     Eurythrobalanus,  læs :  Frythrobalaniu. 

—  481,  L.  7  f.  o.    Banener,  læs:  Bananer. 

—  486,  L.  7  f.  n.     Peporomia,  læs:  Peperomia. 


177  .  507 


Resumé  du  mémoire: 

Etudes  préliminaires  sur  les  Cupuliferes  de  l'époque 

actuelle,  principalement  au  poiut  de  vue  de  leurs 

rapports  avec  les  especes  fossiles. 

Par  A.  S.  »rstcd. 


\J  est  un  fait  généralement  reconnu  aujourd'hui  que  les  planles  acluelles  ne  sont  pas 
loutes  également  anciennes,  et  que  parnii  les  végétaux  dicolylédones  il  n'en  est  guére  qui 
remontent  plus  haut  dans  le  passé  que  les  Cupuliferes,  ni  chez  lesquels  il  existe  une 
connexion  si  intime  entre  les  espéces  encore  vivantes  et  les  espéces  fossiles.  Un  grand 
nombre  de  Cupuliferes  se  rattachent  si  étroitement  aux  espéces  pliocénes  et  miocénes,  qu'on 
ne  peut  douter  qu'il  n'y  ait  entre  eux  une  relation  génétique,  et  il  est  ainsi  permis  d'es- 
pérer  que  l'étude  de  ces  plantes  conlribuera  a  jeter  du  jour  sur  les  Ihéories  de  la  trans- 
formalion  graduelle  des  espéces. 

Mais  la  comparaison  avec  les  plantes  actuelles,  qu'exige  nécessairement  l'étude 
des  espéces  fossiles,  conduit  bient6t  k  ce  resultat,  que  les  caractéres  qui  servent  géné- 
ralement de  base  a  la  separation  des  plantes  vivantes,  sont  loin  d'étre  suffisants  pour 
l'intelligence  des  plantes  fossiles.  Lorsque ,  comme  c'est  souvenl  le  cas,  on  ne  dispose 
que  d'uu  simple  fragment  de  feuille  pour  la  determination  de  ces  derniéres,  on  sent  la 
nécessité  de  faire  sur  la  nervation  des  recherches  bien  plus  approfondies  que  ne  le  réclame 
la  separation  des  plantes  vivantes,  et  il  faut  constamment  se  demander  jusqu'a 
quel  point,  étant  donnée  une  partie  isolée  d'une  plante,  il  est  possible  d'en 
lirer  des  conclusions  relalivement  k  la  nature  des  autres  parties,  ou,  en 
d'autres  termes,  on  sent  le  besoin  de  se  rendre  compte  de  la  liaison  qui  existe  entre 
les  caractéres  des  divers  organes,  laquelle  joue  nécessairement  un  r61e  imporlant 
dans  un  groupement  naturel  des  espéces. 

Ce  sont  des  etudes  préliminaires  de  ce  genre,  nécessaires  pour  l'intelligence  et 
la  determination  des  Cupuliferes  fossiles,  que  j'expose  dans  la  premiere  partie  du  present 
mémoire,  en  ayant  toujours  en  vue  la  seconde  partie,  laquelle  renfermera  des  remarques 
critiques  sur  les  travaux  qui  ont  été  publiés  jusqu'ici  sur  les  Cupuliferes  fossiles,  ainsi 
qu'une  classificalion  des  espéces  fossiles. 

Vidensk.    Sclsk.    Skr.,    i  Række,    nalurvideosk.   og   molhem.    AH.     9  Bd.     VI.  64 


608  .  178 

'  Ces  (''tildes  préliminaires,  il  esl  vrai,  onl  déjii,  en  grande  parlic,  clc  exposées 
dans  mon  premicr  nu-moire;  «Conlribulions  h  la  Systémalique  des  CliOncs«  (Nalurli. 
Forenings  Vidcnsk.  IMeddclelscr  I8GG),  el  je  crois,  par  mes  indicalions  sur  rimporlancc 
des  styles  el  des  sligmales  dans  la  Syslémalique  de  ces  planles,  avoir  réussi  å  élablir  iine 
classificalion  naUirellc  des  Cupiiiiféres;  mais,  depnis  la  publicalion  de  ce  mémoire,  j'ai  eu 
l'occasion  d'examiner  de  nouveaux  malériaux,  provenant  de  colleclions  tant  ancicnnes  qiie 
récenles,  el  celle  etude,  tout  en  confirmaiit  dans  les  points  essenliels  la  jiislesse  des 
principes  que  j'ai  pris  pour  base  de  ma  ciassilicalion,  a  eu  cependanl  pour  resultat  d'édair- 
cir  quelques  doutes  el  d'apporter  quelques  changements  dans  des  points  secondaires. 
Que  la  valeiir  de  celle  classificalion  se  trouve  également  confirmée  par  la  slructure  inté- 
rieure  de  ces  plantes  el  par  leur  distribution  géo^raphique ,  c'est  ce  que  je  me  propose 
aussi  de  démonlrer,  de  sorte  que  la  premiere  partie  du  préseul  mémoire  comprendra  les 
cliapilres  suivants:  1°  nouvelles  contributions  ii  la  morplioiogie  des  Cupuliléres;  2°  com- 
paraison entre  la  slructure  intérieure  du  trone  cliez  le  Chene,  le  Uétre  et  le  Cliåtai- 
gnier;    3°  classiDcation  des  Cupuliféres;    4'  distribution  géographique  de  celle  famille. 


I.     Nouvelles  contributions  å  la  morplioiogie  des  Cupuliféres. 

Feuilles.  Dans  mon  précédent  mémoire,  j'ai  examiné  les  caractéres  princi- 
paux  de  la  nervation  et  les  découpures.  Pour  ce  qui  regarde  les  nervures  secondaires, 
elles  se  terminenl,  lorsque  les  feuilles  sont  échancrées,  au  sommel  des  proémiuences 
(dents,  laniéres),  comme  cliez  le  Cydohalanopsis  gilva  (pag.  6  [33G]);  mais,  lorsque 
les  feuilles  sont  enliéres,  elles  se  divisent,  h  une  assez  grande  distance  du  bord,  en 
deux  branches  principales,  dont  l'une  se  courbe  vers  le  haut  et  Tautre  vers  le  bas, 
comme  chez  le  sous-genre  Enjlhrobalanus  (Q.conspersa  pag.  7  (337]l,  ou  bien  elles  abou- 
lissent  a  un  arc  qui  court  presque  parallélement  au  bord  de  la  feuille,  comme  cliez  le 
genre  Pasania  (pag.  7  |337)).  Oulre  ces  caractéres,  qui  sont  les  plus  généraux,  il  faut  encore 
signaler  les  suivants,  qui,  quoique  plus  rares,  sont  cependanl  particuliers  ii  certains  groupes 
naturels;  les  nervures  secondaires  se  divisent  par  des  bifurcalions  répélées  en  nervures 
beaucoup  plus  fines  qui  se  perdenl  vers  le  bord  —  tel  est  le  cas  chez  le  Quercus  [Iletero- 
halanus)  semicarpifolia  (I'l.  I,  1 — 3),  el  plusieurs  espéces  des  groupes  Ilex  (IM.  II,  1 — 3)  et 
Erylhrobalanus  (cinerea,  imbricaria)  —  OU  elles  se  terminenl  en  une  dent,  mais  délaclient 
pres  du  bord  une  branche  qui  lui  esl  presque  paralléle,  comme  le  montre  la  figure 
liag.  G  [33'j].  On  observe  surtout  ce  caraclérc  chez  le  Quercus  suhgen.  Macrobalanus  el  le 
Quercus  subgen.  Lepidobalanus  sect.  Prinus  §  serroides. 

Quelques  espéces  du  groupe  des  ilélrcs  (Fagus  Sieboldii,  Nothofagus  anfarclicn, 
N.  Gunnii),  présentenl  en  apparence  un  grand  écart  sous  ce  rapport,  les  nervures  secon- 
daires se  lerminant  non  au  sommet  de  la  proéminence,  mais  au  fond  de  l'incisure  (I'l.  VI, 
Og.  27).     Mais  un  examen  plus  approfondi  montre  que,  chez  ces  espéces,  le  fond  de  lin- 


179  509 

cisure  répond  au  sommet  de  la  proéminence  cliez  d'autres  espéces.  Les  feiiilles  du  Fagus 
sylvatica  sont  doublement  crénelées,  de  maniére  qu'a  chaque  nervure  secondaire  corre- 
spondent  une  grande  et  uoe  pelile  dent  (PI.  VI,  fig.  29);  måls  cette  derniére  disparait 
quelquefois  complétement,  et  les  feuilles  présentent  alors  des  crénelures  simples  comme 
chez  le  Fagus  Sieboldii  (voir  la  figure  pag.  8  [338]).  Le  fond  de  l'incisure  est  done  ici  ho- 
mologue  h  la  petite  dent  du  Fagus  sylvatica.  Le  Nothqfagus  antarctica  et  le  N.  Gunnii 
ont  de  méme  des  feuilles  doublement  crénelées;  mais,  chez  une  varieté  du  N.  antarctica 
(N.  sublobata],  les  denls,  comme  l'indique  la  figure  p.  8  [338],  sont  remplacées  par  de 
petits  lobes  crénelés  oii  viennent  aboutir  les  nervures  secondaires,  de  sorte  qu'on  volt 
également  ici  que  le  fond  de  l'incisure,  chez  la  forme  ordinaire  (PI.  VI,  fig.  27),  et  le 
sommet  du  lobe,  chez  la  forme  lobée,  sont  des  parties  homologues. 

Les  feuilles  des  trois  groupes  principaux  sont  en  general  si  différenles  qu'elles 
suffisent  a  elles  seules  a  les  distinguer  l'un  de  l'autre.  Dans  le  groupe  des  Chålaigniers, 
les  feuilles,  å  quelques  exceptions  pres,  sont  entiéres;  chez  les  Chénes,  elles  sont  d'ordi- 
naire  plus  ou  moins  découpées;  mais,  méme  lorsqu'elles  sont  entiéres,  elles  différent  des 
feuilles  des  espéces  appartenant  au  groupe  des  Chålaigniers  par  le  caraclére  des  nervures 
(comp.  la  feuille  du  Quercus  (Erythrobalanus)  conspersa  avec  celle  du  Pasania  glabra 
p.  337).  Les  espéces  du  groupe  des  Uétres  ont  généralement  des  feuilles  doublement  créne- 
lées, et  se  distinguent  par  les  nervures  secondaires,  qui  sonl  ou  comme  il  a  été  dit  plus 
haut,  OU  se  divisent  å  quelque  distance  du  bord  en  deux  branches  qui  se  rendeut  chacune 
au  sommet  d'une  pelile  crénelure  (PI.  VI,  fig.  25,  26,  28);  ce  n'est  que  le  Nothofagus  So- 
landri  et  le  N.  Cliffortioides  qui  ont  des  feuilles  enliéres.  Chez  les  Castanince,  les  genres 
ont  les  feuilles  å  peu  pres  identiques;  chez  \es  Quercineæ  et  les  Fagineæ,  au  contraire,  on 
pent  en  general  aux  feuilles  seules  reconnallre  les  genres,  et  chez  le  genre  Quercus,  mémé 
les  sous-genres.  Les  Irois  grands  sous-genres  Lepidohalanus ,  Erythrobalanus  et  Cerris, 
aux  feuilles  respectivemeut  lobées,  laciniées  ou  mucronées-denlées,  et  denlées  en  scie,  pré- 
sentent un  parallelisme  interessant  au  point  de  vue  de  la  profondeur  des  découpures,  comme 
on  peut  s'en  assurer  en  jetant  un  coup  d'æil  sur  les  figures  de  la  PI.  III. 

Cupule.  La  difference  dans  le  développement,  chez  les  Quercineæ,  d'une  pari, 
chez  les  Fagineæ  el  \es  Castaninæ,  d'autre  part,  constitue  sans  douie  la  parlicularité  la  plus 
essentielle  dans  la  cupule  (Ilofmeister:  Ilandbuch  des  physiol.  Botanik,  I  Bd.,  S.  464). 
Aprés  le  développement,  il  faut  certainement  attacher  la  plus  grande  importance  au  rapport 
qui  existe  enlre  l'axe  de  la  cupule  et  les  bractées  (écailles),  les  braclées  élanl  rudimenlaires 
OU  absentes  lorsque  l'axe  est  fortement  développé,  ou  inversement.  C'est  ainsi  que  chez  le 
genre  Cyclobalanus,  la  cupule  est  souvent  presque  exclusivement  formée  par  l'axe;  les  inler- 
næuds  en  sont  bien  distincls,  et  on  ne  voit  souvent,  au  lieu  des  verlicilles,  que  des  anneaux 
concentriques  qui  en  indiquent  la  place,  ou  bien  de  faibles  rudiments  d'écailles  (p.  342, 
fig.  C,  Ørsted:  Bidrag  elc.  PI.  I— II,  fig.  13  et  14).  Ce  grand  développement  de  l'axe  se 
traduit  d'une  autre  maniére  chez  quelques  espéces  du  genre  Nothofagus,  et  nolamment 
chez  le  N.  antarctica,  11  n'est  pas  rare,  chez  cette  espéce,  que  chacune  des  quatre  parties 
de  la  cupule  se  compose  d'un  axe  bifurqué  au  sommet,  dont  le  dos  ne  porte  qu'une 
écaille,   qui    semble    étre   la  bractée,  laquelle    est  connée   avec  l'axe    dans   la   plus   grande 


510  180 

parlie  de  sa  lonpueiir  (PI.  VI,  fii;.  10 — II).  Oii  retrouve  dan.s  los  dilTérenls  pcnres  les 
ni(!mc8  dilTi-rences  dans  la  forme  el  la  grandeur  de  la  cupule ,  d'oi'i  il  siiil  qu'au  point  de 
vue  systémalique,  oii  ne  peut  plus  atlrihuer  la  milme  valeur  qii'auparavanl  å  la  circonstance 
que  la  cupule  enveloppe  tout  le  fruil  (pag.  iiiS,  fig.  L,  11);  cc  caraclére  nc  saurail  jainais 
servir  ii  separer  les  genres,  mais  loul  au  plus  les  sous-genres.  On  observe  égalemenl 
de  grandes  dilTérences  dans  l'épaisseur  de  l'axe.  11  est  ainsi  Ires  épais  cliez  le  Cijcloha- 
lanus  induta,  le  Fasatiia  lithocarpa  (pag.  345,  fig. /^)  elc. ,  mais  Irés  mince  au  conlraire 
chez  le  J'asania  lanceorfolia  (Ørsled:  Hidrag  elc,  PI.  I  — II ,  fig.  30),  le  Cijdobalanus 
encleistocarpa  (pag.  3i5,  fig.  Z),  le  Quercus  (Lepidobalanus)  ly  rata  (pag.  345,  fig,  //)  el  le 
Quercus  {Lepidohalamis]  8adleriana.  Quanl  aux  écailles,  celles  d'nn  méme  verticille,  chez 
les  genres  Cijdohalanus  el  Cyclobnlanopsts,  sonl  connées,  el  formcnl  une  galne  enliére  ou 
dentée.  Elles  soul  égalemenl  connées  chez  la  pluparl  des  cspéces  de  genre  Nothofagus 
(PI.  VI,  fig.  8,  9);  mais  chez  le  N.  obliqua,  elles  sont  complétcmenl  libres,  et  chez  le  N. 
Menziesii,  seulement  un  peu  connées  a  la  base  (PI.  VI,  fig.  3,  4).  —  Pour  cc  qui  concerne 
la  forme  des  écailles,  la  difference  essentielle  qu'elles  présenltnt,  c'est  d'élre  divisées  — 
comme  chez  le  genre  Caxtanea,  oii  elles  forment  des  épincs  ramifiées,  el  le  Nothofagus 
alpina,  oii  elles  sonl  laciniées  frangées  —  ou  enliéres,  comme  chez  la  pluparl  des  genres. 
Les  Irois  grands  sous-genres  du  genre  Quercus  offrenl  sous  ce  rapport  une  difference  frap- 
pante, car  tandis  que  les  écailles  du  s-g.  Lepidobalanus  out  une  base  gibbeusc  connée  avec 
l'axe,  et  une  partie  libre  beaucoup  plus  élroile  (pag.  340,  fig.  D,  E),  celles  du  s-g.  Enj- 
throbalanus  sont  triangulaires  (pag.  340,  fig.  F,  G],  el  celles  du  s-g.  Cerris,  linéaires  (pag. 
340,  Cis- A,  B]\  cependanl  chez  ce  dernier  sous-genre,  ce  n'est  souvent  que  les  écailles 
supérieures  qui  onl  celle  forme,  tandis  que  les  inférieures  sont  beaucoup  plus  courles  et 
plus  larges.  Chez  le  genre  Pasania,  les  écailles  onl  es^enliellemcnl  la  méme  forme  que 
chez  le  Quercus  subgen.  Lepidobalanus,  mais  la  parlie  inférieure  est  le  plus  souvent 
intimément  connée  avec  l'axe,  avec  lequel  elle  finit  par  se  confondre,  et  la  parlie  libre 
est  ordinairement  plus  poinlue;  chez  le  Pasania  densijlora,  elle  est  en  outre  linéaire. 
II  est  rare  que  la  cupule  soit  connée  avec  le  fruit,  comme  chez  le  Cyclobalanus  subgen. 
Encleistocarpus  el  le  Pasania  subgen.  Lillwcarpæa. 

Fieurs  femelles,  principalement  au  point  de  vue  des  slyles  el  des 
sligmates.  Dans  mon  premier  mémoire,  j'ai  moiUré  que  dans  la  Syslcinalique  des 
Cupuliféres,  il  faul  attacher  la  plus  grande  inijiortance  aux  slyles  et  aux  sligmates,  et  toutes 
les  espéces  que  j'ai  eu  Toccasion  d'examiner  dcpuis  lors  n'onl  fait  que  me  confirmer  la 
justesse  de  celle  opinion.  Ces  organes  permellent  ainsi  d'élablir  une  séparaiion  Irauchée 
entre  les  Castaninæ,  aux  slyles  cylindriques,  raides  et  dressés,  qui  se  terminent  par  un 
sligmate  en  forme  de  point  (pag.  342,  fig.  H),  et  les  Quercinece,  aux  slyles  de  formes 
diverses  (non  cylindriques  pourlant),  dont  le  sligmale  couvre  toujours  la  face  interne  ou 
supérieure  (pag.  343,  lig.  A  -■  G).  J'ai  de  ménie  fait  voir  que  ces  organes  seuls  peuvenl 
fournir  un  fondement  solide  pour  le  groupement  nalurel  des  nombreuses  espéces  du 
genre  Quercus,  qui  sonl  reliées  entre  elles  par  tant  de  formes  de  Iransilion.  On  verra 
ainsi  par  les  analyses  de  la  PI.  V  que,  chez  loules  les  espéces  du  sous-genre  Cerris,  dont 
je  n'avais  pu  auparavanl  examiner  qu'un  pclil  nombre,   les  slyles  onl  la  mdme  forme  line- 


181  511 

aire  pointue  h  rextrémité,.  landis  qiic  chez  le  sous-genre  Lepidobalanus ,  ils  soul  courls, 
plats,  larges  et  souvent  presque  rénifornies  (p.  343,  fig.  G,  D,  G  et  PI.  VI,  Og.  20,  22, 
23),  et  chez  le  sous-genre  Erythrohalanus ,  linéaires  et  capités  (pag.  343,  fig.  B  et  PI.  IV). 
Ea  géoéral,  k  ces  caractéres  dans  les  styles,  se  rattachent  certaines  particularités,  non 
seulemenl  dans  le  fruit  et  la  cupule,  mais  aussi  dans  les  feiiilles;  mais,  dans  le  cas  con- 
traire,  lorsque  les  caractéres  se  croisent,  on  a  toujours  dans  les  styles  un  sflr  criterium 
pour  determiner  l'affinité  naturelle,  comme  cela  s'est  montre  pour  le  Quercus  agrifoha, 
qua  son  habitus  avait  auparavant  fait  rapporter  au  groupe  Ilex ,  tandis  qu'il  appartient  au 
sous-genre  Enjthrolalanus  (Videnskab.  Medd.  fra  naturh.  Foren.  1869,  pag.  30);  de  méme 
on  a  pu  K  l'aide  seul  des  styles,  determiner  la  limite  entre  le  sous-genre  Cerris  et  le 
Lepidohalanus  [Prinus]  §  serroides.  J'ai  également  constaté  que  le  petit  groupe  de  Chénes 
mexicains,  que  j'avais  d"abord  rapporlés  au  sous-genre  Lepidobalamts  {sect.  Macrocarpæa), 
et  qui  se  distinguent  par  leurs  grandes  feuilles  dentées,  leurs  gros  fruits  a  péricarpe  épais 
et  surtout  leurs  colylédons  inégaux,  présentent  en  outre  des  caractéres  particuliers  dans  les 
styles  et  les  stigmates  (PI.  VI,  fig.  16 — 19),  de  sorte  qu'il  faut  en  faire  un  sous-genre  a 
part  {Macrobalanus) ;  enfin  on  observe  un  fait  analogue  dans  le  groupe  des  Hétres,  parmi 
lesquels  les  espéces  dites  antarctiques,  qui  différent  aussi  sous  tant  d'autres  rapports,  ont 
dans  les  styles  des  caractéres  (PI.  Vi,  fig.  2,  6,  7,  12)  qui  rendent  nécessaire  de  les  placer 
dans  un  genre  h  part  (Nothofagus). 

Péricarpe.  C'est  le  manque  ou  laprésence  de  cloisons  incomplétes  qui  constitue 
la  difference  essentielle  dans  le  péricarpe.  L'ovaire  est  a  l'origine  Iriloculaire,  comme  chez 
les  genres  Quercus  elFagus,  ou  9 — 12  loculaire,  comme  chez  les  genres  Castanea  sens.  str.  et 
Cijclohalanus]  mais,  chez  la  plupart  des  espéces,  notamment  les  sous-genres  Qwerc!««  Zeptiio- 
balanus  et  Cerris,  et  les  genres  Cyclobalanopsis  et  Fagus ,  les  cloisons  disparaissent  en- 
tiérement.  Ce  n'est  que  le  fruit  des  Cyclobalanées  qui  conserve  9  — 12,  et  celui  ia  Quercus 
subgen.  Erythrobalanus ,  3  loges  incomplétes  (pag.  345,  fig.  G,  31),  et  encore  ne  reste-t-il 
que  de  tres  faibles  traces  de  cloisons  chez  la  plupart  des  espéces  de  ce  dernier  sous- 
genre.  Parmi  les  principaux  caractéres  du  péricarpe,  le  développement  muluel  des 
diverses  couches  mérite  peut-étre  d'étre  pris  en  considération  tout  autant  que  les  fausses 
cloisons.  Le  péricarpe  se  compose,  outre  l'épicarpe,  de  deux  couches,  une  externe,  plus 
compacte,  et  une  interne  plus  mince,  moins  dense  et  d'une  couleur  plus  foncée.  C'est 
ainsi  qu'il  est  constitue  chez  presque  lous  les  genres  et  espéces,  le  genre  Pasania 
excepté.  Chez  ce  genre,  la  couche  interne  du  péricarpe  est  beaucoup  plus  épaisse  que  la 
couche  externe,  et  présente  ordinairement  trois  parties  saillantes,  remplies  par  des  cavités 
plus  OU  moins  grandes,  qui  rappellent  les  lacunes  dans  le  péricarpe  des  Juglandées  (pag.  345, 
fig.  A,  B,  C).  Quant  a  la  forme,  la  coupe  transversale  du  péricarpe  est  en  general  ronde, 
sauf  chez  les  Fagmeæ,  ou  elle  est  triangulaire  (PI.  VI,  fig.  1—2).  Le  péricarpe  présente 
du  reste  dans  presque  tous  les  genres  de  grandes  differences  de  forme  et  d'épaisseur,  de 
sorte  qu'on  peut  passer  graduellement,  par  des  transitions  iosensibles,  d'un  péricarpe 
oblong,  particulier  å  quelques  espéces,  a  un  péricarpe  sphérique  ou  dépriraé  sphérique 
chez  d'autres  espéces.  Chez  le  Quercus  subgen.  Lepidobalanus,  le  péricarpe  est  ordinaire- 
ment ovoide  OU  ovoido-oblong  et  mince  (pag.  345,  fig./,  K),  tandis  que  celui  du  Q.  subge7i. 


512  18a 

Erythrohalanus  cst  sphcriqiic  el  souvcnt  épais  (pag.  315,  dg.  (?1;  cepcndant  oii  Irouvc  dans 
ces  deux  soiis-gcnres  des  deviations  remarqiialiles  de  celle  ré{,'le;  c'esl  ainsi  que  le  péricarpe 
du  Quercus  [Lepidobalanus]  lyrata  esl  spliérique  el  épais  (pag.  S-io,  fig.  //),  mais  celui  du 
Qtiercus  (Erytlirobalanua)  agrifolta,  oblong,  aigu  el  miiice  ipag.  345,  fig.  E).  Quanl  å  la 
relalioD  qu'on  cbberve  entre  certains  caractéres  du  péricarpe  el  des  styles  el  les  autres 
organes,   je   rcnvcrrai  ii  mon  préccdenl  mémoire. 

Ovuies  el  graines.  11  y  a  toujours  deux  ovulcs  dans  chacune  des  loges  de 
l'ovaire,  el  comme  les  loges  sonl  généralement  au  nombre  de  trois,  el  qu'un  seul  ovulc 
devicul  graine,  il  resle  ainsi  cinq  ovulos  avortés.  Ces  ovuies  avortés  sonl  toujours  visibles 
dans  le  fruil;  ils  sonl  ordinairemenl  fixes  au  somniel  de  la  graine  (pag.  3  56,  fig.  //),  ou 
un  peu  plus  bas  sur  le  cOlé  (pag.  3iG,  fig.  C,  F),  comme  ciicz  les  Castamnæ,  les  Fagineæ  et, 
parmi  \ci  Qucrcineæ,  cliez  le  genre  Cyclolalanopsis  et  \c  Quercus  subgen.  Ertjlhrobalauus;  on 
les  Irouve  plus  rarenienl  h  la  base  de  la  graine,  savoir  cliez  le  Quercus  subg'en.  Le^ndoba- 
lanus  el  le  Q.  sulgen.  Cerris  (pag.  3-46,  fig.  £  el  i'l.  M,  fig.  13).  Les  ovuies  sont  anatrope?, 
munis  d'un  grand  micropylc  tourné  vers  le  baut,  el  souvent  prolonges  en  tube  (I'l.  VI, 
Og.  14 — 15).  La  graine  a  ordinairemenl  la  ménie  forme  que  le  fruit,  comme  elle  rcmplil 
toule  la  cavité  du  péricarpe.  Quanl  a  l'embryon,  on  observe  une  dilTérence  essentielle 
entre  les  Fagineæ,  d'une  part,  el  les  Quercineæ  et  Castaninæ,  d'aulre  part;  car  landis 
que,  dans  le  premier  groupe,  les  cotylédons  sonl  foliacés  el  plissés,  el  s'éléveul  au- 
dessus  du  sol  lors  de  la  germinalion,  ceux  des  deux  derniers  groupes  sonl  épais  et 
charnus,  el  restent  enfouis  dans  la  terre.  Cliez  presque  toutes  les  espéces  des  Quercineæ, 
les  cotylédons  offrenl  les  ménies  caractéres;  ils  sonl  égaux,  plans  sur  la  face  interne  el 
convexes  sur  la  face  externe  (pag.  346,  fig.  A  el  F,  pag.  345,  fig.  D),  le  plus  souvenl 
libres,  et  raremenl  soudés  en  un  corps  cotyiédonaire;  cependant  ils  sonl  inégaux  chez 
le  Quercus  subgen.  Macrobalanus  (pag.  34G,  fig.  E)  —  la  radicule  est  alors  laterale  au 
lieu  d'étre  terminale  —  et,  cliez  le  Quercus  subgen.  Erythrobalanus ,  les  cotylédons  sont 
en  trois  endroits  plus  ou  moins  profondémenl  découpés,  pour  donner  place  aux  cloisons 
incomplétes  (pag.  345,  fig.  G).  Cbez  les  Castaninæ,  l'embryon  esl  ou  comme  celui  des 
Quercineæ  (pag.  346,  fig.  F],  ou  bien  il  esl  divisé  en  9—12  lobes,  el  quelquefois  tres 
déprimé,  comme  cbez  plusieurs  espéces  du  genre  Cyclobalanus  (pag.  346,  fig.  D).  Cbez 
ie  Paaania  subgen.  Chlamijdobalanus,  le  lesta  pénétre  en  plusieurs  endroits  dans  des  fentes 
profondes  el  sinueuses,  el,  comme  les  cotylédons  sonl  soudés  ensemble,  ils  ofirenl,  duns 
leur  coupe  transversale,  le  méme  aspect  que  Yalbumen  dil  rumtnatum  (pag.  346,  fig.  G). 


183  513 

IL     Comparaison  entre  la  stnictiire  intérieure  du  trone  chez 
le  Chéne,  le  Chåtaignier  et  le  Hétre. 

On  admet  comme  une  régle  générale  que  les  plantes  qui  se  ressemblenl  le  plus 
au  point  de  vue  morphologique,  et  qui  par  suile  sont  les  plus  voisines  dans  le  systéme, 
présentent  également  la  conformité  la  plus  grande  dans  leur  structure  intérieure.  On  a 
done  regardé  comme  une  deviation  de  cette  régle  que  le  Chåtaignier,  qui  en  general  est 
considéré  comme  aynnt  une  étroite  afPinité  avec  le  Hétre,  se  rapprociie  néanmoins  surtoul  du 
Chéne  par  sa  structure  intérieure*).  C'est  de  plus  une  régle  générale  que  les  arbres  qui 
sont  les  plus  voisins  au  point  de  vue  systématique,  sont  aussi  ceux  qui  peuvent  le  plus 
facilement  se  grelTer  les  uns  sur  les  aulres.  On  a  done  également  regardé  comme  une 
anomalie,  que  le  Chåtaignier  se  laisse  greffer  sur  le  Chéne,  mais  non  sur  le  Hétre**). 

J'ai  démontré  dans  mon  premier  mémoire  que  l'opinion  qui,  depuis  le  lemps  de 
Linné,  a  fait  confidérer  le  Chåtaignier  comme  plus  voisin  du  Hétre  que  du  Chéne,  repose 
sur  des  observations  incomplétes  des  caractéres  de  ces  végétaux,  puisque,  par  les  rap- 
ports essentiels  lires  des  fieurs,  et  qui  jusqu'ici  ont  été  complétement  negligés,  le  Hétre 
et  le  Chéne  se  rapprochent  plus  l'un  de  l'autre  que  le  Hétre  et  le  Chåtaignier.  11  en 
résulte,  non  seulement  que  les  anomalies  mentionnées  plus  haut  disparaissent,  mais 
aussi  que  cette  conformité  plus  grande  dans  la  structure  interne  entre  le  Chåtaignier  et 
le  Chéne  vient  encore  confirmer,  dans  un  de  ses  points  principaux,  la  bonté  de  la  classi- 
flcation  que  j'ai  proposée. 

Je  me  bornerai  ici  å  renvoyer  å  la  PI.  VIII  qui  représente  des  coupes  diverses  du 
Hétre  (flg.  1 — 4),  du  Chéne  (Qg.  5 — 8)  et  du  Chåtaignier  (flg.  9 — 12);  g  iudique  la  limite 
entre  les  couches  concenlriques  annuelles,  h  les  vaisseaux,  vi  les  grands  rayons  médul- 
laires,  in'  les  petits,  p  le  parenchyme  du  bois,  t  les  trachéides,  v  les  fibres  du  bois. 


III.     Classification  des  Cupuliféres. 

J'ai  montre  dans  mon  premier  mémoire  que  plusieurs  divisions  de  la  famille  des 
Cupuliféres,  telle  qu'elle  a  été  établie  par  iM.  de  Candolle,  savoir  les  sections  ^nc?ro^ywe, 
Pasania,  et  la  plupart  des  espéces  des  sections  Cyclobalanus ,  Chlamydobalanus  et  Litho- 
carpus,  se  rapprochent  beaucoup  plus  des  Chåtaigniers  que  des  Chénes  tant  par  leurs  carac- 
téres principaux  que  par  leur  habitus,  de  sorte  qu'il  faudrait  plutot  lefi  ranger  dans  le  genre 
Castanea  que  dans  le  genre  Quercus.  Toutefois  les  espéces  dont  il  s'agit  différent  telle- 
ment  des  Chåtaigniers  par  la  cupule,  la  fleur  et  le  fruit,  que  ce  serait  s'écarter  des  régles 
qui  servent  de  base  å  la  delimitation  des  genres,  de  les  dasser  avec  ces  derniers.    J'ai  done 


*)  Roszmann:  (jber  den  Bau  des  Holzes,  p. 
**)  Mohl:    Die  veget.  Celle,  p.  107.    Rem.  I. 


614  184 

propose  de  les  rapporlcr  :\  deux  genres  Ji  pari,  rasam'a  et  Cijclohalanus ,  lesquels,  joints 
au  genre  Caslanea,  forment  un  petit  groupe  {Caslaninæ]  naturcllement  limité.  11  y  a 
cepcndant  <iiieiques  espéces  de  la  sect.  Cijclohalanus,  de  M.  De  Candolle,  qui  se  rap- 
proclient  des  Cliencs  par  les  sligmates  et  les  chalons  måles  pendants,  mais  en  difTérent  par 
les  lamelles  concenlriques  de  la  cupule;  ces  espéces  doivent  done  elre  ranjiées  dans  un 
genre  i  part  (Cyclohalanopsis)  des  Quercinece.  Quant  aux  Uetres,  j'ai  cru  d'abord  devoir 
les  placer  pres  des  Chénes,  comme  ayanl  des  slyles  el  des  sligmates  semblables.  Mais 
aprés  en  avoir  fait  l'objet  d'une  etude  plus  approfondie,  je  suis  arrivé  a  ce  resultat  que 
ces  plantes  présentent  des  caractéres  si  tranchés  dans  le  fruit,  la  graine,  la  germinalion 
et  la  slruclure  interne,  que  les  distances  systéinaliques  entre  les  genres  de  celle  famille 
seronl  plus  exactement  indiquées  en  rapporlant  le  Ilulre  —  lequel,  comme  on  le  verra  plus 
bas,  renferme  non  pas  un,  mais  deux  genres  —  å  un  groupe  parliculier,  de  sorte  que  les 
Cupuliféres  comprendronl  trois  groupes  ou  sous-familles:  Quercinece,  Fagineæ  et  Castaninæ, 
qui  peuvent  étre  séparées  suivant  le  mode  indiqué  pag.  21  [351]. 

Le  genre  Fagus,  tel  qu'il  a  élé  établi  par  la  plupart  des  auteurs,  présente  de 
grandes  anomalies  dans  sa  distribution  géograpbique.  Des  15  espéces  qui  le  composenl,  il 
y  en  a  elTet  3  qui  apparliennent  å  rbémisphére  boréal,  parmi  lesqutUes  le  Fagus  sylvatica 
est  répandu  dans  la  plus  grande  partie  de  l'Europe,  tandis  que  le  F.  ferruginea  a  une 
grande  exlension  comme  arbre  forestier  dans  la  parlie  orienlale  de  rAmérique  du  Nord,  et 
le  F.  Sieboldii  est  limité  au  Japon.  Les  12  autres  espéces,  au  contraire,  habitent  une 
parlie  du  globe  toule  diffcrente,  savoir  le  sud  du  Chili,  la  Terre  de  Peu,  la  Nouvelle- 
Zélande  et  la  lerre  de  Van  Diemen.  A  la  vérité,  il  y  a  aussi  d'aulres  genres  de  planles 
arborescenles,  comme  le  Ribes,  le  Berberis  et  le  Rubus,  qui  sont  communs  a  l'Aniérique 
du  Nord  et  au  Chili,  mais  on  les  Irouve  également  dans  toule  la  chalne  des  Åndes.  Les 
deux  centres  de  dislribulion  des  Hélres,  au  conlraire,  sont  séparés  l'un  de  l'aulre  par  une 
distance  de  rien  moins  que  80°  de  lalitude.  Ici  se  pose  naturcllement  la  queslion, 
si  les  espéces  de  rbémisphére  austral  sont  aussi  de  vrais  Hélres,  ou  si  elles  ont  élé 
rapporlées  avec  raison  au  méme  genre  que  le  F.  sylvatica.  C'est  celle  queslion  que 
j'ai  essayé  de  résoudre,  et  je  suis  arrivé  a  ce  resultat,  que  les  espéces  des  liémisphéres 
boréal  et  auslral  apparliennent  å  deux  genres  bien  dislincls,  de  sorte  que  par  \k  disparalt 
en  grande  parlie  l'anomalie  signalée  plus  liaut  dans  la  dislribulion  géograpbique. 

On  reconnailra  rexaclitude  de  celle  assertion  en  examinant  de  plus  pres  les  divers 
organes  des  Lélres  du  Nord  el  du  Sud,  comme  je  les  appcllerai  pour  abréger.  Les  dilTé- 
rences  dans  les  sljles,  les  écailles  de  la  cupule,  les  colylédons,  la  nervalion  el  l'habilus 
sont  exposées  en  délail  pag.  22 — 24  (352 — 354),  et  se  voient  clairemenl  dans  les  analyses 
de  la  l'l.  VL 

Les  changem<;nls  que  j'ai  ajjporlés  dans  l'arrangemenl  syslémalique,  et  qui  sont 
indiqués  p.  354 — 378,  se  comprendronl  d'ailleurs  sans  Iraducliou. 


185  •  515 

IV.     Distribution  géogrfipbique  des  Cupiiliféres. 

Il  n'existe,  que  je  sache,  aucune  exposition  détaillée  de  la  dislribulion  géographique 
des  Cupuliféres,  et  cependant  elle  présente  de  l'intérét  non  seulement  en  soi,  mais  aussi 
et  surtout,  au  point  de  vue  de  ses  rapports  avec  le  groupement  naturel  des  espéces,  el 
leur  apparition  dans  des  periodes  antérieures  ii  la  nålre.  Cette  partie  de  mon  niumoire 
comprendra  done  les  chapitres  suivants:  1°  distribution  des  Cupuliféres  dans  Tépoque 
actuelle;  2°  relalion  entre  la  distribution  de  ces  végétaux  et  la  classification  adoptée  ici; 
3"  rapport  entre  la  distribution  actuelle  de  la  famille  et  son  role  dans  le  passé;  4"  rap- 
port des  points  traités  dans  les  parties  précédentes  de  ce  mémoire  Ji  la  question  de  Tori- 
gine  des  espéces.  —  On  trouvera  indiqués  pag.  50  (380)  les  renseignements  statistiques 
concernant  la  famille. 

Un  coup  d'æil  jeté  sur  la  carte  qui  accompagne  ce  mémoire,  et  ou  j'ai  cherché 
a  representer  la  distribution,  montrera  que  les  Cupuliféres  sont  essentiellement  limités  ii 
riiémisphére  boréal  —  ce  n'est  que  dans  l'Asie  orientale,  dans  les  Iles  iMalaises,  qii'ils 
descendent  un  peu  au-dessous  de  l'Equateur  —  et  qu'ils  manquent  complétement  en 
Auslralie,  dans  toute  l'Afrique,  å  l'exceplion  de  la  c6te  nord,  dans  la  plus  grande  partie 
de  l'Amérique  du  Sud,  mais  qu'ils  apparaissent  de  nouveau  dans  la  zone  tempérée  de  l'hémi- 
sphére  auslral,  savoir  dans  le  Chili,  la  Terre  de  Feu,  la  Nouvelle-Zélande  el  la  terre  de 
Van  Diemen. 

Les  conditions  les  plus  favorables  pour  cette  famille  se  trouvent  dans  les  mon- 
tagnes de  la  zone  tropicale,  å  une  allitude  de  4—6000  pieds  ou  un  plus  haut,  mais 
seulement  dans  les  endroits  oii,  outre  une  temperature  uniforme  de  15 — 17°  C,  regne  une 
grande  humidilé,  uniformément  répartie  sur  toute  l'année.  Ces  conditions  extérieures 
sont  réunies  å  Java  et  a  Sumatra,  et  sur  le  versant  oriental  de  la  Cordillére  au  Mexique, 
et  c'est  lå  aussi  que  les  Cupuliféres  présentent  la  plus  grande  richesse  de  formes  et  les 
espéces  les  plus  nombreuses.  Une  troisiéme  contrée,  qui  cependant  n'est  pas  aussi  riche 
en  espéces  que  les  deux  précédentes,  est  l'Asie  IMineure.  Ces  trois  points  sont  indiqués 
sur  la  carte  par  une  teinte  plus  foncée.  Dans  la  zone  tempérée,  ces  plantes  descendent 
jusque  dans  la  plaine,  tandis  que  le  nombre  des  espéces  décroit  en  méme  temps  d'une 
maniére  notable,  mais  les  espéces  restanles  couvrenf  souvent  å  elles  seules  des  éten- 
dues  de  terrain  tres  considérables,  comme  le  Chéne  et  le  Hétre  dans  le  nord  de 
l'Europe.  La  limite  septenlrionale  esl  marquée  par  des  espéces  du  genre  Quercus,  et  se 
Irouve  dans  l'Asie  orientale  å  50°,  en  Russie  å  61°,  sur  la  cote  occidentale  de  la  Norvége 
a  63°,  sur  la  c6te  orientale  de  l'Amérique  du  Nord  å  48°,  et  sur  la  cote  occidentale  a 
50°  de  latitude.  On  verra  de  plus  en  examinant  la  carte  que  les  trois  sous-familles  occu- 
pent  chacune  des  regions  speciales  å  la  surface  du  globe.  C'est  ainsi  que  le  groupe  des 
Chåtaigniers  est  limilé  au  sud-est  de  l'Asie  —  il  y  en  a  seulement  une  espéce  en  Europe 
et  trois  dans  l'Amérique  du  Nord  —  tandis  que  les  divers  sous-genres  du  genre  Quercus 
onl  leur  habitation  dans  l'Asie  Mineure,  l'Europe  et  l'Amérique  du  Nord,  et  que  le  genre 
Cyclobalanopsis  appartient  exclusivement  å  l'Asie.  Le  groupe  des  Hélres,  au  con- 
Iraire,  apparait  avec  la  plupart  de  ses  espéces  dans  une  toute  autre  partie  du  globe, 
le  Chili;    mais    les  Chénes    et    les   Chåtaigniers    y  manquent   complétement.       On    pourra 

Vidensh.  Selsh.  Skr.,   5  Rækhe,   nsturvldensk.  of  malhem.  AM.    9  B.    VI.  65 


516  186 

ninsi,  d'apros  It's  sous-familleB,  genres  el  sous-genrcs  qui  dominenl  dans  les  dilTércnls  pays, 
divisor  la  parlie  du  globe  oii  habilenl  principalcmcnl  les  Ciiptilifércs  en  neuf  regions,  qui 
sont  indiquécs  sur  la  carte,  et  dont  on  trouvcra  les  noms  dans  le  texte  danois  p.  381. 

J'ai  donné  pag.  52— 1G2  (382 — 492)  une  description  détailiée  de  ces  regions,  pour 
montrer  le  rOle  que  les  Cnpuliféres  y  jouent  par  rapport  au  reste  de  la  vegetation.  De  ce 
cliapilre  on  a  traduil  ici  la  parlie  qui  concerne  le  Danemark,  comme  élanl  celle  qui  pré- 
senle  le  plus  d'inlérCt  pour  les  botanistes  élrangers. 

Le  Danemark  doil  étre  considéré  comme  un  prolongemont  septenlrlonal  de  la  plaine 
de  i'Allemagne  du  Nord,  mais  la  circonstance  qu'il  est  enlourci  de  lous  colés  des  eaux  de  la 
nier  lui  donne  un  caraclére  propre,  de  méme  que  c'esl  aussi  par  suite  de  sa  position  géo- 
grapbique  qu'il  a  conservé  de  lout  lemps  son  indépendaoce  nationale  et  politique.  Le 
Danemark  conlraste  avec  TAllemagne  du  Nord  par  son  climat  insulaire,  el  celle  didérence 
climatérique  se  manifeste  dans  la  végélalion,  d'une  pari,  par  le  rule  qu'y  joue  le  IIe(re, 
Icquel,  plus  que  partout  aiileurs,  s'est  rendu  mailre  du  sol  aux  dépens  des  aulres  arbres, 
et,  d'aulre  part,  par  la  diffusion,  dans  la  parlie  occidentale,  d'une  plante  aussi  éminemmenl 
insulaire  que  le  Uoux,  tandis  que  le  Fin,  qui  eouvrail  aulrefois  la  plus  grande  parlie  du 
pays,  a  cessé,  dans  les  lemps  hisloriques,  d'y  croilrc  Ji  Tclat  sauvage. 

Le  Danemark  comple  1330  plantes  phanérogames,  et  parmi  elles  il  n'y  en  a  pas  une 
seule  qui  ne  croisse  aussi  dans  d'aulres  conlrées.  La  végélalion  y  est  en  general  si  uni- 
forme que,  dans  une  grande  parlie  du  pays,  une  superficie  de  quelques  milles  carrésjenferme 
la  presque  totalilc  des  espéces.  Rostrup  a  ainsi  fait  voir  qu'en  comparanl  le  pays  enlier 
avec  Laaland-Talster,  Falsler,  et  une  élendue  de  17G  tonneaux  de  lerre  dans  celle  ile,  on 
Irouve  pour  le  nombre  des  espéces  les  rapports  2^14 :  2 :  l'/s :  I ,  landis  que  les  superflcies 
respeclives  sont  entre  elles  comme  50,000:1444:1260:1.  Celle  uniformilé  ne  regne 
ccpendant  que  dans  la  plus  grande  parlie  des  iles,  et,  considéré  dans  son  ensemble,  le 
Danemark  présente  des  diversilés  assez  grandes  pour  qu'au  point  de  vue  de  la  végélalion, 
il  puissc  élre  parlagé  en  plusieurs  dislricts  naturels.  Ces  diversilés  dans  la  végélalion 
sont  dues  principalemcnl  a  la  nature  des  lerrains,  et  aux  differences  de  climat  qui 
dependent  de  la  situation  plus  ou  moins  orienlale  ou  occidentale,  landis  que  les  variations 
de  temperature  proveuanl  de  la  lalilude  jouent  un  rOle  plus  secondaire. 

Comme,  h  l'exceplion  de  quelques  points  ou  le  lerrain  crélacé  affleure  a  la  surface 
(Talaises  de  Møen,  de  Stevn,  eu  Sélande,  IJolbjerg,  dans  le  nord  du  Julland,  clc),  le 
sol  du  Danemark  se  compose  de  sable  et  d'argile  du  lerrain  erratique,  la  mer  orageuse  qui 
borne  le  pays  Ji  Touest,  et  les  venls  violents  du  N.  O.  qui  régnent  dans  ces  parages,  onl, 
pendant  les  lemps  bistoriques,  amcné  des  cbangemcnls  et  des  boulcvcrsements  considé- 
rables,  qui  onl  cxercé  la  plus  grande  influence  sur  le  caraclére  de  la  vegetation.  Le  vent 
d'oucsl,  qui  a  cnlrainé  d'énormcs  masses  de  sables  meubles  dans  beaucoup  de  localilés 
situées  il  plusieurs  milles  dans  l'inlérieur,  oii  elles  onl  recouverl  les  mines  de  villes  aban- 
données,  cl  forme  des  banes  de  50 — 100  pieds  de  bauleur,  a  donné  naissance  ii  la  cbalne 
de  fUines  qui  s'élcnd  le  long  de  la  culc  occidentale  du  Jutland.  La  mer  de  son  c6lé  a 
forme  les  lerrains  alluviaux,  designes  sous  le  nom  de  Marsk,  qui,  notammenl  dans  le 
Slesvig  et  le  Holstein,   occupent  une   lurge  bande  en-derii  des   dunes,   el  qui   provicnnenl 


187  517 

du  limon  argileux  déposé  h  la  fin  de  chaque  marée.  En  oulre,  il  s'est  produit  dans  la 
parlie  du  pays  silué  au  nord  d'une  ligne  entre  Nissumfjord  el  Nyborg,  un  souléveiiienl 
graduel  qui,  joint  au  transport  des  alluvions  —  ces  phénoménes  se  poiu-suivent  tou- 
jours  encore  —  a  eu  pour  resultat  d'accroitre  la  surface  du  sol.  C'est  ainsi  que  la  partie 
du  Jutland  qui  s'étend  au  nord  du  Limfjord  était  encore  dans  les  temps  historiques  formée 
de  plusieurs  Iles  isolées;  Møen  se  composait  de  3  iles  qui  ont  été  réunies  en  une  seule 
par  les  alluvions;  i3orreby,  aujourd'hui  un  pauvre  viila^e  au  milieu  des  terres,  était  au 
moyen-åge  un  port  de  mer  et  une  ville  ayant  ses  propres  armes*),  et  des  changements 
analogues   ont  eu   lieu  dans  d'autres  localilés. 

Les  observations  météorologiques  qui,  par  les  soins  de  la  Société  d'agriculture,  ont 
été  entreprises  depuis  1859  en  divers  points  du  pays,  ont  déja  conduit  a  des  resultats 
importants  au  point  de  vue  de  la  géographie  botanique**).  On  trouvera  dans  le  mémoire 
danois  (p.427)  un  tableau  qui  donne  en  degrés  centigrades  la  temperature  moyenne  de  10  poinls 
différents***).  Comme  les  stations  jullaudaises  sont  en  moyenne  situées  å  17  milles  plus 
au  nord  que  celles  de  la  Sélande  et  de  Falster,  la  chaleur,  a  mesure  qu'on  s'avance  dans 
cette  direction,  décroit  d'une  quantité  qui  sembla  étre  de  0,1  de  degré  par  o  milles.  La 
basse  temperature  annuelle  de  Skaarupgaard  est  due  å  l'altitude  de  cette  station  (200  pieds 
au-dessus  de  la  mer),  comme  celle  de  Næsgaard  provient  exclusivement  des  niois  d'Avril 
et  de  Mai,  et  il  faut  cerlainement  en  chercher  la  cause  dans  la  circonstance  que  la  Bal- 
llque  se  réchauffe  lenlement  au  prinlemps,  par  suite  de  l'eau  resultant  de  la  fonte  des  neiges 
que  les  fleuves  de  la  Russie  et  de  la  Suéde  y  charrlent  alors  en  grande  quantité.  Tandis 
que  la  chaleur  annuelle  semble,  sous  le  méme  degré  de  latitude,  étre  la  méme  en  Jutland 
et  en  Sélande  (stations:  école  d'agriculture  de  Copenhague,  Silkeborg,  Tarm),  on  observe  au 
contraire  des  differences  marquées  dans  les  diverses  saisons  et  les  divers  mois  de  l'année. 
C'est  ainsi  que  la  Sélande  et  Falster  ont  en  été  1°  de  plus  que  le  Jutland;  niais  l'hiver 
est  par  contre  plus  doux  en  Jutland.  Compare-t-on  les  trois  slations  susnommées,  on 
trouve  que  d'Avril  h  Juillel,  Silkeborg  est  uu  peu  plus  froid  (0°,3)  que  Tarm,  tandis  que  la 
temperature  y  est  plus  élevée  dans  les  autres  mois.  La  difference  n'est  pas  grande,-  et 
peut-étre  est-elle  accidentelle,  mais  elle  indique  l'influence  compensatrice  de  la  mer  du 
Nord,  qui  modére  la  chaleur  a  Tarm  dans  la  saison  oii  la  temperature  crolt  rapidement, 
et  la  maintient  au  contraire  un  peu  plus  élevée  lorsque  la  temperature  tombe.  Cette 
influence  de  la  mer  du  Nord  se  manifeste  avec  une  tout  autre  énergie,  lorsqu'on  compare 
ces  stations  avec  l'école  d'agriculture,  oii  l'été  est  notablement  plus  chaud  qu'a  Silkeborg- 
Tarm,  tandis  que  l'hiver  et  le  commencement  du  printemps  y  sont  un  peu  plus  rigoureux. 
On  constate  également  un  accord  frappant  entre  les  stations  de  Skaarupi^aard ,  sur  la  cote 
orientale  du  Jutland,  et  de  Smidstrup  sur  la  c6te  nord-ouest,  de  sorte  que  l'opinion  d'aprés 


*)  Fogli:   Geographiske  Skizzer  fra  Møen. 

**)  Aarsberetning  fra  det  Kgl.  Landhusholdningsselskabs  meteorologiske  Comitee,  et  surtout  le  Femaars- 
beretiiing  pubiié  en  1867. 
***)  Des  stations  nommées  plus  bas,  Hindholm  est  situé  4  2  milles  sud  de  Soro,  Næsgaard  sur  la  cote 
orientale   de   Falster,    Smidstrup  k   iVi    mille    sud   de  Hjorring,    Tarm   il   i   milles    nord    de   Veilc, 
Skaarupgaard  il  l'/i  mille  nord  de  Aarhus,  Maibalgaard  dans  la  partie  mérldionale  de  l'ile  d'Als. 

65* 


518  188 


laqnello  il  fcrail  spnsiblement  plus  froiil  dans  l'oiicsl  du  Julland  qiic  dans  Test,  soit  en  ge- 
nera], soit  siirloiit  en  lilé,  ne  se  coiiiirnie  pas  lorsciifon  prend  pour  terme  de  comparaison 
la  clialciir  iiioycniip  du  jour.  Depuis  le  mois  d'Aoiil  jiisqu"Ji  la  fin  de  l'annéc,  Næsgaard  a 
une  temperature  un  peu  plus  élevée  que  llindliolin,  el  présenle  une  dilTércnce  eucore  plus 
grande  avec  Técole  <ra;:ricullure,  de  sorte  que  rinflucnce  de  la  Itallique  sur  le  climat  de 
Falster  comparé  Ji  celiii  de  la  Sélande,  répond  exactemeiit  ii  celle  de  la  mer  du  Nord  en  ce 
qui  concerne  Tarm  et  Silkeborg.  —  En  comparant  la  chaleur  moyenne  aux  heures  oii  se 
font  les  obscr\alions  (8,  2,  10),  on  Irouve  des  écarts  notables  dans  les  oscillations  diurnes 
de  la  temperature  dans  les  dilTérenlcs  stations.  Au  printemps  et  en  élé,  les  premieres 
heures  de  l'aprés-miiii  sont  bien  plus  froides  å  Nocsgaard  qu'å  Hindholm,  mais  la  soirée  y 
est  plus  cliaude,  et  celte  station  doit  son  printemps  Iroid  uniquement  i  la  basse  tempera- 
ture qui  y  regne  å  2  h. ;  car,  mume  en  Avril,  Mai  et  Juin ,  il  fait  chaud  k  Næsgaard  i 
10  h. ,  bien  que  vers  midi  il  y  ait  deux  degrés  de  moins  qu'ii  Hindholm.  Rclativement  ii 
la  marche  jourualiére  de  la  temperature,  Næ.«gaard  a  un  climat  de  cOle,  el  Hindholm  un 
climal  continenlal;  par  conséquent,  landis  que,  d'une  part,  rintluence  de  la  Baltique  s'efTace 
devant  celle  de  la  mer  du  Nord,  de  maniwe  que  la  Sélande  el  Falster  comparées  au  Julland 
ont  un  climat  continenlal,  son  voisinage  se  manifeste,,  d'autre  part,  par  les  varialions  diurnes, 
et  cela  a  un  lel  degré  qu'on  doit  cerlainement  pouvoir  en  observer  les  elTets  sur  l'agricul- 
lure  et  la  végélalion  en  géuéral.  A  parlir  du  mois  d'Avril  et  duranl  le  cours  de  l'élé,  la 
temperature  de  Viborg  h.  2  h.  dépasse  de  Irois  degrés  celle  de  Smidstrup,  mais  la  soirée 
est  néanmoins  plus  froide  a  Viborg,  qui  oll're  ici  en  pelil  le  climal  du  déserl;  mais  il  n'y 
a  rien  d'étonnant  que  les  landes  qui  enlourent  celle  ville  de  lous  les  colés  conlribuent 
h  produire  celle  forte  variation,  landis  que  l'air  de  la  mer  exerce  son  aclion  compensatrice 
h  Smidstrup.  La  station  la  plus  éloignée  de  la  mer,  Silkeborg,  a  son  maxinuim  a  2  h., 
et  méme  la  plus  froide,  Skaarupgaard,  jouit  pendant  deux  mois  de  l'élé  dune  temperature 
un  peu  plus  élevée  que  Tarm.  De  ces  comparaisons,  on  peut  conclure  avec  assez  de  cer- 
titude  que  la  chaleur  estivale  en  Julland  augmente  vers  le  milieu  du  jour  a  mesure  qu'on 
s'éloigne  de  la  mer,  el  que  les  diflérences  observées  entre  Skaarupgaard,  d'une  part,  et 
Tarm  et  Smidstrup,  d'autre  pari,  lendent  i  indiquer  que  Finfluence  de  la  mer  du  Nord  est 
également  dominante  å  l'égard  des  variations  diurnes,  de  sorle  qu'å  egale  distance  de  la 
mer,  le  Julland  occidental,  surlout  dans  les  parlies  fertiles,  a  pendant  le  jour  une  lempé- 
ralure  moins  élevée  que  le  Julland  orienlal.  —  La  quanlilé  de  pluie  est  la  méme  pour  la 
Sélande,  Falster  et  le  Julland  orienlal,  de  21  pouces  enviroD,  mais  elle  est  un  peu  plus 
frrande  dans  le  Julland  occidenlal,  23  pouces,  et  eet  excédanl  esl  uniquement  du  aux  mois 
d'auloniue. 

En  prenant  la  végélalion  arborescenle*)  pour  base  d'une  division  phyloslalique  du 
Danemark,  on  arrive  a  former  les  cinq  zones  suivanles,  qui  sont  loin  cependant  d'élre 
nellement  tranchées,  mais  se  fondcnl  au  conlraire  graduellenieut  les  unes  dans  les  aulres: 


*)  Le  Dulicmark  est  uii  des  pnys  de  l'Europc  los  plus  pnuvrcs  en  forets,  et  vient  sous  ce  rapport  nprfts 
la  llullaiide  et  la  Grandc-lirclagne.  Toulc  la  superllcle  foreslliire  de  riviuopo  esl  évaluée  A  51,000 
iiiilles  carrés,  doiil  3-1,000  pour  la  Hiissic  sculemeiil.  Les  forels  coiivrent  eii  Russle  37  p'Vo  de  la 
superllcle  lulale,  en  .Norvégc  38  p°/o,  en  Su6dc  34  p%,  dans  la  pluparl  des  autres  pajs  de  ri::uropc, 


189  519 

1.  La  zone  niéridionale  coniprend  le  sud  de  la  Sélande  et  de  la  Fionie, 
Møen,  Falster,  Laaland,  Langeland,  Taasinge,  Ærø  et  quelques  Iles  plus  petiles.  L'argile 
du  lerrain  errntique  y  esl  dominante.  Laaland  et  Falster  apparliennent  aux  con- 
trées  les  plus  basses  et  les  plus  piates  du  pays,  et  les  coUines  s'y  élévent  seulement  en 
quelques  endroils  jusqu'a  130— HO  pieds.  Moen,  au  contraire,  atteint  dans  son  point 
culminant,  Aborrebjerg,  une  allitude  de  460  pieds,  et,  le  long  de  la  cote  sud-ouest  de  la 
Fionie,  court  une  chaine  de  hauleurs  bien  connue  par  ses  beaux  points  de  vue  »les  Alpes 
de  la  Fionie«,  oii  Træbjerg  s'éléve  a  403  pieds.  Les  particularités  qui  dislinguent  cette 
zone  relalivement  a  la  vegetation  sont  les  suivantes:  1"  le  Chéne  y  tient  mieux  tete  au 
Elélre  que  partout  ailleurs  dans  le  pays,  surtout  dans  les  terrains  argileux  grås  et  humides 
du  sud  de  la  Sélande  et  de  Laaland ,  ou  l'on  trouve  encore  de  grandes  forets  unique- 
ment  composées  de  eet  arbre;  2°  plusieurs  arbres  y  croissent  ou  exclusivement  [Tilia 
grandifolia,  Sorbus  torniinalis),  ou  y  sont  bien  plus  répandus  que  dans  les  autres  zones 
[Acer  pseudoplatanus ,  A.  cawpestre,  Carjnmis,  Fraxtnus,  Tilia  parvif'olia)-,  3°  plusieurs 
plantes  y  onl  leur  limite  septentrionale  [Leonurus  Marubiaslrum ,  Linaria  spitria,  Brassica 
oleracea),  ou  ne  remontent  guére  plus  liaut  vers  le  nord,  de  sorte  quelles  manquent  en 
Suéde  et  en  Norvége*)  (Potenlilla  Fragiastrum ,  Sorbus  torminalis,  Eitbtis  vestitus,  Papaver 
Rhoeas,  Atropa,  Phjsalis,  Inula  dysenierica,  Crepis  virens,  Trincia,  Dipsacus  sijlvestris, 
Iris  spuria,  Gagea  arvensis,  Vulpia  bromoides).  On  peut  encore  ajouter  qu'il  n"y  existe 
pas  du  tout  de  landes,  et  que  les  bruyéres,  les  airelles  et  autres  plantes  des  landes  ne 
s'y  renconlrent  que  raremenl  et  seulement  dans  les  tourbiéres;  de  plus,  la  douceur  plus 
grande  du  climat  s'y  fait  sentir,  d'une  part,  par  le  fait  qu'un  grand  nombre  de  mauvaises 
herbes  émigrées  de  pays  plus  au  sud  [Ranuncidus  arvensis,  Pkilonotis,  Neslia  panicidata, 
Holostriim  umbellatum,  Valerianella  dentata,  Scandix  Pecten,  Linaria  minor  etc.)  y  ont 
trouvé  une  nouvelle  demeure,  tandis  qu'elles  manquent  ou  sont  plus  rares  dans  les  regions 
plus  septentrionales,  et,  d'autre  part,   par  la  riche   venue   des  arbres  méridionaux   qui   sont 


de  15  ii  20  p^/o,  en  Hollande  et  dans  la  Grande-Bretagne,  7  p%,  en  Danemark,  5  p^'o.    Le  terri- 
toire  forestier  est  réparti  ainsi  qu'il  suit  enlre  les  dill'érents  propriétaires: 

Forets  de  l'Etat 75,404  tonneaux  de  terre. 

Forets  appartenant  k  des  instilutions  puLliques  20,892        —          — 

Comlés 38,225         —           — 

Baronies 17,329         —           ^ 

•  Stamhuse« 25,822         —           — 

Moindres  propriétés 132,543         —           — 

Fidéicommis 8,857         —          — 

soit,  pour  tout  le  pays.  .  .  319,102  ton.  de  terre  ou  176,016  hectares. 

Le  bailliage  de  Frederiksborg  est  la  parlie  du  pajs  la  plus  riche  en  forets,  il  en  renferme  plus  de 
36,000  tonneaux  de  terre;  viennent  ensuite  les  bailliages  de  Præstø,  de  Maribo  et  d'Aarhus,  chacun 
avec  32—33000  tonneaux  de  terre  de  forets.  Il  y  a  encore  dans  le  pays  145  milles  carrés  qui  ne 
sont  ni  champs  ni  forets,  mais  méme  en  les  supposant  plantes  en  forets,  le  Danemark  en  aurait 
toujours  moins  quo  la  plupart  des  autres  pays  (Lutken:  Statistisk  Beskrivelse  af  de  danske  Stats- 
skove, 1870). 
Rostrup,  p.  74. 


520  190 

cullivés  flnns  les  jardins*).  En  fait  de  planles  speciales,  Moen  en  compte  3  [Erysimum 
fiieracifolium ,  GaUopsis  angustifoUa,  Epipactis  atrortthens)  el  Laaland  4  [Lathyrus  hetero- 
phyllus,   Chaiturua  Maruhiastrum,  Linaria  spuria,  Brassica  oleracea). 

Parini  les  poinls  de  celle  zone  oii  la  végélalion,  et  nolammenl  la  vegetation  arbo- 
rescenle,  présentenl  iin  inlérél  spécial,  nous  signalerons  ici  les  principaux.  La  falaise  de 
Maen  se  dislingue  par  sa  ricliesse  en  plantes  calcaréophiies.  Le  Hétre  s'y  montre  dans 
loule  sa  beaulé,  el,  fait  bien  en  liarmonie  avec  la  préférence  de  eet  arbre  pour  la  cliaux, 
on  y  voyail  déji  en  1667,  h  une  époque  oii  les  CliOnes  étaienl  dominants  duns  la  pluparl 
des  fortUs  du  pays,  une  forel  de  Ilélres  de  deux  milles  de  tour  qui  ne  renfermail  p;is  un 
S€ul  Chtfne.  Les  Orcbidées  y  jouenl  nalureilement  un  rOle  imporlant,  et  toutes  les  espéces 
danoises  s'y  trouvenl  rcprésenlues.  Parmi  les  aulrcs  planles,  nous  cilerons  le  Eibea  alpi- 
num,  \' Hippophae,  le  Juniperus  et  VEquiselum  viaximum,  qui  loutes  sont  communes  sur  lu 
falaise.  L'Ifshale  est  cgalement  remarquable  et  par  son  oriyine  el  par  sa  vegetation.  Celle 
poinle  nord-ouesl  de  Moen  se  compose  en  effet  uniquemenl  d'une  serie  de  relais  de  mer 
de  3  å  11  pieds  de  liauleur,  séparés  les  uns  des  autres  par  des  tourbiéres,  Lne  grande 
fordi  de  Uélres  el  de  Chénes  s'y  élevait  au  moyen-age;  il  n'en  existe  plus  aujourd'hui  que 
des  resles  composes  de  Chénes  et  de  Charmes;  le  Houx  et  le  Sorbus  torminalis  y  onl 
leurs  slalions  les  plus  avancées,  l'un  vers  l'Est  l'aulre  vers  le  Nord,  el  la  croissent  aussi 
les  TUia  parvijolia,  Cornus  Svecica,  Dianthus  superbus,  Scirpus  ru/us,  Agropyrum  jun- 
ceum,  Phleuin  arenarium. 

L'ile  de  Falster  est  surtout  interessante  par  sa  cOte  orientale.  Au  nord  de  celle-ci 
s'élend  sur  une  longucur  de  deux  milles  la  foret  de  Corselitze,  qui,  suivant  que  le  sol  esl 
sec  et  argilo-sablonueux,  ou  forme  d'argile  humide  el  liaule,  se  compose  exclusivement 
de  Hélres  ou  d'un  méiange  de  Dutres  et  de  Ciiénes.  Les  escarpements  argileux  de  la 
cole  sont  couverls  d'un  taillis  de  Hélres,  de  Prunelliers  et,  en  plusieurs  endroits,  å'IIippo- 
pliae.  Sur  la  cOle  sud-esl,  s'élévent  des  dunes  d'une  assez  grande  hauteur  et,  entre  la 
Ballique  et  le  lac  d'Llslov,  se  trouve  une  eau  peu  profonde,  qui,  lorsque  la  mer  est  haute, 
communique  avec  Boto-Nor,  localité  tres  interessante  pour  les  botanistes.  Le  lerrain,  large 
de  10 — 1200  pieds,  qui  s'élend  entre  la  mer  cl  le  lac,  est  entiérement  occupé  par  des  dunes. 
Celles-ci  sont  en  partie  couvertes  d'un  taillis  peu  élevé  forme  d'Aubépine  blanche,  de  Pru- 
nellier,  de  Rhamnus  Frangula  et  de  Ribes  alpinum,  et,  en  d'aulres  endroits,  å'Uippophae, 
La  pelile  ile  loule  plale  de  Flalo,  dans  le  délroit  de  Guldborg,  présente  une  vegetation 
remarquable;  elle  esl  recouverle  d'un  épais  taillis  de  Tilia  parvifolia  oii  s'enlremélenl  le. 
IkUre,  l'Erable  champélre,  l'Orme,  le  Sureau,  le  Fusain,  le  Nerprun,  le  Cornouiller,  la  Hose 
desCbiens,  le  Prunellier  el  l'Aubépine  blanche,  et  c'est  la  également  qu'on  Irouve  les  seuls 
exemplaires  sauvages  du  Tilia  grandifolia. 


Le>  Jardins  de  Marienborg  A  Moen  ,  de  Corsclitsc  ft  Falsler  et  d'Aaltiolm  A  Laaland  en  fuiirnissent 
surloul  des  prcuves.  Parmi  les  urbres  et  les  orbrisseaiix  qu'on  y  cultivc,  nous  cilerons  le  Catalpa 
ii/ringæfotia  (U7  plexls),  le  Mai/nolia  acuminata  (.'ii  pieds),  le  Gyvmocladus  (38  pieds),  le  Vinjilia 
(24  picdsl,  le  Taxodium  (2G  pieds),  de  magniDques  groupes  do  Uhododendron  maximum  (10  pieds) 
et  å'Azalia  l'onlica  (G  pieds).     Le  raulonnia  a  Dcuri  A  Guuno  (et  Si  Als). 


191  521 

Laaland  présente  le  long  de  la  cote  siid-ouest  iin  relai  de  mer  sableux  qiii  s'étend 
d'Albuen  k  Kramnitse,  et  se  conlinue  jusqu'u  Rredfjed  en  dunes  assez  liautes.  Sur  ce  relai 
de  mer,  qui  élait  aulrefois  séparé  de  la  cote,  lorsque  les  baies  de  Rodby  et  de  Nakskov 
communiquaient  l'une  avec  l'autre,  croissant  diverses  plantes  assez  rares  (Brassica  oleracea, 
Libanofis  montana,  Eryngium  marilimiim,  Cramlemaritima,  Silene  nutans  etc).  Le  carac- 
lére  particulier  de  la  vegetation  de  Laaland  est  surtout  marqué  dans  la  partie  sud-ouest, 
qui  est  limitée  par  une  ligne  menée  du  nord  au  sud,  de  l'anse  d'Ohnse  au  milieu  de  la 
distance  entre  Rødby  et  Nysted.  Sur  les  terrains  bas  et  argileux  dont  se  compose  cetle 
partie,  le  Chéne  a  une  venue  magnifique,  le  froment  donne  un  rendement  plus  élevé  que 
partout  ailleurs  dans  le  pays,  et  on  y  voit  en  abondance  plusieurs  plantes  caractéristiques 
(Leonuriis  Maruhiastrum,  Betonica  officinalis,  Dipsacus  sylvestris).  Au  nord-est  de  la  ligne 
précédenle,  entre  la  paroisse  de  Birket,  au  nord-ouest,  et  Nysted,  au  sud-est,  s'étend  une 
zone  plus  ondulée  et  surtout  plus  sableuse  å  ses  extrémilés,  laquelle  renferme  tous  les 
lacs  et  les  tourbiéres  de  Laaland,  et  est  par  suite  caraclérisée  par  des  plantes  de  marais. 
Laaland  se  fait  remarquer  par  ses  grandes  et  belles  forets  de  Chénes,  et  Vaupell  a  montre 
(L  c.  pag.  151)  que  l'accroissement  annuel  en  grosseur  de  eet  arbre  y  est  tout  å  fait 
surprenant  —  tandis  que  l'accroissement  normal  est  de  '/s  de  pouce,  il  atteint  å  Laa- 
land, pour  les  Chénes  åges  de  10  a  70  ans,  Va  pouce,  et  tandis  que  le  diametre  des 
Chénes  de  150  ans  est  ordinairement  de  2'/9  pieds,  il  mesure  ici  6  pieds.  Dans  les 
forets  de  Guldborgland,  les  Chénes  atteignent  une  hauteur  de  90  pieds,  et  celles  de  Cliri- 
stianssæde  en  renferment  deux  qui  ont  32 — 33  pieds  de  tour.  Les  forets  de  Chénes  de 
Laaland  sont  souvent  mélangées  de  Tilleuls  [Tilia  parvifolta),  et,  en  plusieurs  endioits,  de 
nombreux  Poiriers,  qui  semblent  y  croitre  a  l'état  sauvage.  On  y  trouve  en  outre  l'Orme 
et  le  Fréne,  et  comme  taillis,  le  Tremble,  l'Erable  champétre,  le  Fusain ,  le  Cornouiller, 
le  Prunellier,  l'Aubépine  blanche  et  notaniment  le  Coudrier,  qui  y  forme  souvent  des  massifs 
impénétrables.  La  plupart  des  forets  de  Laaland  sont  pourtant  des  forels  mélangées  oii  le 
Ilétre  gagne  conslamment  du  terrain  aux  dépens  du  Chéne;  dans  quelques  unes,  princi- 
palement  dans  la  partie  orientale,  le  Charme  joue  un  role  considérable,  soit  comme  taillis, 
soit  méme  comme  formant  des  forets  enliéres;  c'est  ainsi  qu'ii  Nysted  il  existe  une  foret 
de  Charmes  de  800  toaneaux  de  terre  (Rostrup  I.  c.  pag.  56).  Dans  l'ile  de  Skjælsnæs, 
dans  le  lac  de  Maribo,  se  trouve  un  ancien  bois  de  Bouleaux  [Betula  pubescens)  avec  des 
taillis  de  Merisier  h  grappes,  et  tout  auprés  on  apergoit  de  grosses  souches  de  pin, 
restes  des  forets  de  Pins  qui  couvraient  le  pays  dans  les  temps  préhistoriques. 

Dans  la  partie  occidentale  de  cette  zone,  le  Chéne  joue  un  role  plus  secondaire, 
de  méme  que  le  Charme  et  le  Tilleul.  Par  contre,  VAcer  pseudoplatanus  constitue  une 
partie  essentielle  de  presque  toutes  les  forets,  et  il  y  croit  cerlainemeut  ii  l'état  sauvage 
(M.  Lange);  le  Fréne,  l'Orme  et  le  Cerasus  Avium  sont  également  fréquents,  surtout  a 
Langeland,  oii  ce  dernier,  pres  de  Hjortholm,  atteint  une  taille  considérable  et  dépasse 
méme  le  Ilétre  (M.  Lange).  Quelques  pelites  iles,  comme  (Erø,  Dreio,  Avernakø  et  Lyø, 
sont  maintenant  complétement  dépourvues  du  forets,  mais  elles  en  ont  élé  couvertes  autrefois. 

2.  La  zone  forestiére  de  l'Est  ou  zone  duHoux  comprend  la  partie  orientale 
de  la  presqu'ile  cimbrique,  savoir  la  chaine  de  hauteurs  qui  traverse  le  Julland  du  Nord  au  Sud 


522  192 

el  6on  vcrsant  jusqn'a  la  mer,  el  en  oulre  les  cAles  oiiesl  ol  nord-oiiesl  de  la  Fionie,  ainsi  que 
les  Iles  d'Als,  de  Samsn  et  de  F.æso.  Celle  clialnc  forme  la  lif;nc  de  parlape  des  caux, 
s'ahaisse  asscz  hriisqiiemenl  vors  l'Oiiesl,  alteiiit  dans  son  poinl  cnlmiiianl  (Hininiclbjer-;)  une 
allilnde  de  åsO  picds,  el  cnlonre  a  l'Onesl  le  grand  bassin  oii  se  trouvenl  les  lacs  de 
Skanderborg,  de  Mors,  de  Vange,  de  Fulsirup  et  de  I3ral.and.  11  est  forme  de  sable 
qui,  vers  l'Ksl,  esl  mélangé  d'une  assez  forle  proportion  dargile ,  et  se  Iransforme  gra- 
ducllement  en  un  lerrain  purement  argileux.  Celle  formalion  occupe  le  long  de  la 
cfile  orlenlale  une  bande  de  3 — 6  milles  de  large,  coupce  en  beaucoup  d'endroils  par 
des  branclies  de  lerrains  sableux  qui  bordenl  les  cours  d'eau,  et  enlourent  les  fjords 
si  caraclérisliques  de  celle  cote*).  La  zone  qui  nous  occupe  est  égalemenl  ferlile 
et  riche  en  bois,  et  on  y  trouve  beaucoup  de  points  tres  pilloresques  oii  les 
champs  et  les  forels  de  Hétres  allernent  de  la  maniére  la  plus  beureuse.  La  vege- 
tation y  présente  les  caractércs  suivants:  le  Ilétre  et  le  Cbene  dominent  aussi  dans  les 
forels,  mais  on  y  Irouve  en  outre  1°  des  arbres  qui  nianquent  complélemenl  dans  la  zone 
précédenle  ou  y  sonl  tres  rares,  savoir  les  Quercus  sessiliflora,  Ilex  Aquifolium,  Taxus 
baccata  et  Juniperus  commums,  landis  que  d'aulre  part  2"  on  n'y  rcnconlre  pas  du  tout, 
OU  fort  rarement,  cerlaius  arbres  de  la  zone  méridionale,  comme  les  Acer  Pseudoplatanus, 
A.  campeslre,  Tilia  grandifolia,  T.  parrifolia  et  Carpinus  Betulus,  h  quoi  on  peut 
ajouler  que  le  Douleau  et  i'Aune  y  jouent  un  'plus  grand  rOIe;  de  plus  3°  landis  que 
la  zone  du  sud  ne  renferme  pas  de  landes  proprement  dites,  il  en  exisle  ici  d'une  nalure 
parliculiére,  les  landes  ii  collines,  qui,  dans  beaucoup  de  localités,  s'élendent  sur  des  sur- 
faccs  considérables;  enfin  4"  on  y  trouve  un  cerlain  nombre  de  plantes  herbacées  carac- 
lérisliques de  celle  zone**).  Le  Ilelre  se  monlre  jusque  dans  les  parlies  les  plus  sep- 
tenlrionales  du  Julland,  par  conséqueut  sous  des  latiludes  oii,  en  d'aulre  pays,  il  com- 
mcnce  k  dlsparailre.  Il  est  ainsi  assez  répandu  dans  les  forets  du  Vensyssel,  dans  celles 
d'Eskjær,  au  sud  de  Skagen,  de  Sæbygaard,  et,  dans  les  endroils  oii  le  sol  n'est  pas  trop 
humide,  11  a  meme  supprimé  le  Clicne.  Dans  le  dislrict  fo'reslier  le  plus  élendu  du  Jiiliand, 
celui  de  Silkeborg,  qui  occupail  il  y  a  200  ans  une  superficie  de  deux  milles  carrés,  et 
dont  le  Cliiine  conslituait  aulrcfois  une  fraclion  importante,  eet  arbre  a  presque  compléle- 
menl disparu  aujourd'liui,  ce  qui,  de  mOmc  que  duns  d'autres  localités  du  Danemark,  est 
nalurellemenl  dCi  en  grande  partie  u  rinlervcntion  de  lliomme.  Tundis  que  les  forels  de 
la  c6le  orientule  sonl  plus  pauvres  en  Cliénes  que  celles  des  iles,  celle  essence  forestiére 
a  mainlenu  son  empire  sur  beaucoup  de  points  dans  l'inlérieur  du  pays.  C'est  ainsi  que 
la  partie  de  la  foret  de  Hald,  pres  de  Viborg,  qui  porte  le  nom  de  Langskov,  ne  renferme 


*)  La  craic  afdcurc  eii  beaucoup  d'endroils  au  nord  d'une  lipne  monée  de  l'Ouest  A  l'Est  enirc  Lciiivl!! 
et  Kais.  Pres  de  la  cote  sont  trois  grandes  tourbii^res  qui  couvrent  ensemble  une  superficie  de  4 
milles  carrés,  savoir  la  tourbiére  de  .Sorig-Uaabjerg  et  celles  du  grand  et  du  petit  Vildmose.  Ces 
tourbit^res  soiit  d'aiicicnnes  anses  qui  ont  utc  scparées  de  la  mer  par  des  Torrnations  de  dunes, 
et  dont  le  fond  est  encotc  p;irscnié  de  iiombreuses  coquilk's. 
**)  Telles  sont  les  plantes  suivanics:  /.uzula  maxima,  Convallaria  verticillala ,  Arutn  maculalum.  Pri- 
mula acaulit,  Itanuiiculus  lanuginosua,  Sonchus  pahutri.i,  Cenlanrea  jthri/rjta,  Pelasitei  albut,  Cirsium 
licteropliyUum ,  l'hyteuma,  Mtlampyrum  lylvaticum,  Tliymus  t'hamcedryt ,  roteiitilta  procumbent 
(Lange  \.  c). 


193  523 

que  des  Clienes.  Mais  ces  l'oriHs  de  Clieiies  du  Jiitlaud  ont  en  vérité  iin  loiil  aiitre  carac- 
tére  que  celles  de  Laaland  avec  leurs  arbres  aux  trones  élaucés  et  hauts  de  70  pieds.  Le 
vent  d'ouest  fait  déji  sentir  ici  son  influence.  Les  trones  tortus  alteignent  seulement 
10 — 18  pouces  de  diamélre,  et  les  couronnes  sont  peu  développées  vers  l'Ouest.  Les 
arbres  sont  tres  espacés,  ordinairement  a  20  pieds  l'un  de  l'autre,  et  le  laillis  se  com- 
pose presque  uniquement  de  Genévriers,  qui  souvent  forment  un  toit  si  épais  que  les  jeunes 
Chéues  en  sont  étouffés  (VaupeU  1.  c.  pag.  33).  Remarquable  est  la  distribution  du 
Chéne  rouvre.  11  apparait  qh  et  la  dans  les  forets  du  Julland,  et  manque  enliéremenl  dans 
toutes  les  iles,  excepté  a  Bornholm  oii  il  croit  en  abondance.  —  C'est  autour  des  golfes 
que  la  vegetation  de  cette  zone  se  montre  sous  sa  forme  la  plus  caractéristique.  Dans  les 
forets  du  golfe  de  Veile,  renommé  pour  ses  environs  pitloresques,  le  taillis  se  compose 
li' Ilex  AquifoNum,  åe  Juniperus  cominunis  et  de  Taxus  baccala,  et  on  y  rencontre  plusieurs 
des  plus  belles  et  des  plus  rares  Fougéres  du  Danemark:  le  Lastræa  Oreopteris,  remar- 
quable  par  son  parfum  qui  rappelle  celui  de  la  Rosa  rubtginosa,  le  StriUhiopteris  et  le 
Blechnum  Spicant  (Bolan.  Tidsskrift,  2  Vol.,  pag.  20). 

Le  Houx  est  sans  contredit  la  plante  la  plus  caractéristique  de  cette  zone.  Tandis 
qu'il  manque  complétement  en  Sélande,  et  est  d'ailleurs  tres  rare  dans  le  reste  du  pay«,  il 
est  si  abondant  dans  les  forets  de  la  cote  que,  dans  quelques  endroits  (p.  e.  dans  la  foret 
de  Gyllingnæs),  il  devient  une  plante  aussi  commune  que  dans  le  Slesvig.  C'est  ordinaire- 
ment un  arbrisseau,  mais  quelquefois  (a  Palsgaard)  un  arbre  de  20  pieds  de  haut.  II  est 
encore  tres  répandu  dans  la  foret  de  Tofte  et  dans  le  voisinage  de  la  tourbiére  méridionale 
de  Vildmose,  et,  au  nord  du  Limfjord,  on  le  trouve  dans  les  forets  de  Hals  et  de  Melholt, 
et  également  å  Læsø.  A  quelques  milles  de  la  cule,  le  Houx  devient  rare,  mais'  il  est 
de  nouveau  assez  abondant  au  centre  de  la  presqu'ile,  et  dans  les  forets  peu  nombreuses 
de  la  cOte  occidentale*).  —  L'If  était'regardé  comme  n'existant  plus  du  tout  en  Dane- 
mark, lorsqu'il  y  a  quelques  années  (en  1865),  il  fut  découvert  pres  du  golfe  de  Veile, 
oii,  chose  assez  singuliére,  il  avait  échappé  pendant  si  longtemps  a  l'attention  des  bola- 
nistes.  11  s"y  présente  dans  des  conditions  qui  ne  permettent  pas  de  douter  qu'il  ne 
croisse  a  l'état  sauvage.  On  sait  de  plus  (Botan.  Tidssk.  2  Vol.  pag.  25)  qu'il  se  trouvait 
autrefols  dans  les  bois  de  Meilgaard,  au  nord  de  la  presqu'ile  que  le  Jutland  forme  vers 
l'Est  (Djursland).  —  Dans  une  partie  de  cette  zone,  savoir  depuis  le  golfe  de  Mariager  et 
un  peu  au  nord  du  Limfjord,  l'Aune  {Alnus  glutinosa)  et  le  Bouleau  [Betida  rerrucosa) 
constituent  l'élément  principal  des  forets**).  —  Les  »landes  a  collines«  forment  une  partie 
caractéristique  de  la  vegetation  du  Jutland  oriental.  Le  sol  y  est  souvent  argileux,  et  ces 
collines  ont  été  autrefois  boisées,  comme  l'attestent  les  restes  nombreux  de  Chénes  et  de 
Pins  qu'on  trouve  dans  les  tourbiéres,  mais  elles  sont  maintenant  envahies  par  les  Bruyéres, 
qui  y  atteignent  une  assez  grande  hauteur,  et  sont  mélangées  de  Genévriers  et  de  Genets 
a  balais.  —  La  region  de  la  Fionie  qui  est  limitée  par  le  petit  Belt  offre  la  méme  vege- 
tation que  la  cote  orientale  du  Jutland,  et  doit  elre  rangée  parnii  les  conlrées  les  plus  pit- 


*)  VaupeU  1.  c.  pag.  57. 

**)  D'aprés  tous   ses  caractéres  naturels,    ccUe    paiUe  septeiiliionale   Joit   pUe  considtiée  coininc   une 
division  speciale  de  la  zone  oiienlaie. 


Vidcnik.  Selsh.  Skr.,  S  Rzklie,  nalutviilensk.  og  mallicm.  AIJ.   9  B.   VI. 


OG 


524  194 

lorcsqups  (lu  pays.  Le  Bell  a  lo  caraclérc  d'un  grand  lac;  dt;  lous  c6lés  on  aper^oil  des 
Iles  Oli  les  promoiiloircs  couverls  de  bois  de  la  c('itc  de  Fionie.  Le  ILHre  se  inonlre  ici, 
siirtout  il  Tocno  cl  sur  la  poinic  ile  Tuns,  sous  unc  forme  iles  plus  elegantes,  avec  des 
Ironcs  tres  élevés,  droils  et  iMancés  conitne  des  colonnes,  el  le  Iloux,  dans  les  forels  au 
sud  de  Middelfart,  esl  aussi  conimun  qiic  dans  celles  dii  Slesvig  |Vaupeil).  Parmi  les 
autres  plantes  caracléristiques  du  .hilland  qui  croissenl  dans  cette  zone,  nous  menlionne- 
rons  les  Jianuticulits  lantigtnosus ,  Arttni  maculatum,  Jhjpericum  hirsiUum,  Schcdonorus 
asper,  Campanula  latifoliu ,  Veronica  montana,  Anlliericum ,  Oentsta  angliai  el  fincloria, 
Orniihopus,  Amica,  Phyteuma  spicatttm,  Luzula  maxima,  Melampyruvi  silraticiim  (Itotan: 
Tidssk.  2  Vol.  pag.  10).  —  A  Al.<,  donl  la  superficie  foresliére  esl  de  3000  lonneaux  de 
terre,  le  IIiHre  compose  aiijounl'hui  l.i  plus  grande  parlie  des  forets,  mais,  il  y  a  100  —  200 
ans,  le  Cliene  y  élait  l'arbre  doniinanl.  Le  Frrne  el  l'Erablc  cliampiHre  y  soDt  plus  abon 
dants  qu'ailleurs  dans  le  pays. 

3.  La  zone  occidentale  ou  la  zone  dépourvue  de  for  Ols  comprend  loiile 
la  parlie  de  la  presqu'ile  située  ;i  rouest  de  la  cliaine  de  hauleurs  qui  Iravcrse  le  Julland 
du  Nord  au  Sud,  el  apparlient  a  deux  formations  géologiqiies,  la  moilié  orientale  aux 
sables  erraliques,  cl  la  moilié  occidentale  a  la  formation  des  lignites  de  la  iMolasse.  Celle 
zone  esl  en  majeure  parlie  une  plaine  unie,  cl  entre  elle  et  la  chaine  ci-dessus  la 
transition  esl  presque  partout  brusquc.  La  surface  de  la  plaine  est  formée  de  sable,  a  l'Est 
jusqu'ii  une  profondeur  de  30—40  pieds,  tandis  qu'ii  l'Ouest  on  rencontre  déjii  a  2—10 
pieds  de  profondeur  les  coucbes  de  marne  si  indispensables  a  ragricullure.  La  plaine  ou 
lande  propremenl  dile  est  toulefois  interrompuc  en  pUisieurs  endroits  par  des  massifs  de 
collines  basses  ressemblant  u  des  iles,  et,  dans  la  parlie  de  la  lande  qui  s'étend  entre  le 
Limfjord  et  le  Kongeaa,  il  y  a  3  de  ces  massifs,  cpux  de  Skovbjerg,  d'Audum- Varde  el  de 
Herning,  qui  couvrenl  ensemble  un  espace  de  GO  milles  carrés,  tandis  que  la  superficie 
des  plaines  qui  les  enlourent  esl  évaluée  ii  .^0  milles  carrés.  —  Tout  le  long  de  la  cOle  occi- 
dentale court  une  cbaine  de  dunes,  qui  se  prolonge  au  sud  sur  les  iles  qui  bordenl  cette  cOte, 
et  en  dera  de  laquelle  se  Irouvent  des  lerrains  alluviaux  iMarsk),  formes  d'argile  lavée  et 
imprégnée  des  organismes  de  lamer,  provenanl  de  la  formation  des  lignites  de  la  Molasse*). 
Cette  zone  est  dépourvue  de-foriHs   et  a  pour  caracléres:    I"  qu'on  y  rencontre  seulemenl 


*)  La  rormation  des  lignites  de  la  Molasse,  dont  les  coiichcs  lémoignent  d'un  dévcloppcmcnt  Irés  paisible, 
se  compose  d'argile  nilcacée  cl  de  sable  jauiic  fcirnginciix  (Liinonite),  nu  de  gres  cl  de  conglomcrals. 
Dans  rilc  de  Sjlt,  les  couclies  de  celle  forinalion  s'élendent  sans  inlcrruplion  sur  une  élcnduc  de 
plus  de  '/j  mille,  et  la  plupart  des  collines  en  forme  d'iles,  dans  les  landes,  laissenl  voir,  sous  les 
sables  et  les  argiles  erraliques,  les  couchcs  facilemcnt  reconnaissables  il  Icurs  paillcltcs  de  mica  de 
la  formation  des  lignites,  et  des  lignites  qui,  i\  Sandfuglegaard,  dans  la  valléc  de  Skjernaa,  onl  une 
épaisseur  de  12  pieds.  Mais  unc  grande  parlie  de  la  formation  des  lignites  a  été  bouleverséc  par 
des  revolutions  ultérieures,  et  son  argile  sableusc  scmble  avoir  puissamment  conlrlbué  !\  la  forma- 
tion des  grandes  plaines  de  sable  de  la  presqu'ile  cimbrique.  Cnmnie  particularité  Irtis  remarquablc 
de  la  forninlliiM  des  lignites,  nous  citcrons  les  coucbes  de  Uiatomées  (dites  •Molccr«)  des  iles  de  l'uur 
cl  de  Mors,  de  Tli\  et  de  llanntrs  sur  la  cute  du  Limfjord,  lesqucllcs,  h  en  jucer  par  la  nature  des 
DIatomées,  sont  sans  doulc  de  formalion  marine  (Korchbammer:  Oversigt  over  Danmarks  geos- 
nu8li«ke  .Sammciisictning,  discours  prononcv  au  congn^s  des  iiaturalistes  i>  .Slockliolm  ISU3J. 


195  525 

qli  et  lii  des  rcsles  d'ancieiis  buis  et  taillis,  ([iii  sont  liiiiilés  aiix  massil's  nieiilionnés  ci- 
dessiis,  el  2°  que  le  reste  de  la  zone  couiprend  des  plantes  qui  sont  caractiiristicjues,  soit 
des  landes,  soit  des  dunes  ou  du  Marsk.  L'absence  de  forets,  dans  cette  parlie  du  Jut- 
land,  n'esl  pas  originelle,  mais  elle  est  due  soit  å  riiomme  soit  au  vent  d'ouest.  Que, 
sans  remonter  plus  haut  que  les  temps  historiques,  il  y  ait  eu  des  forets  jusque  sur  lés 
bords  de  la  mer  du  Nord,  et  sur  les  landes  qui  sont  maintcnant  les  plus  stériles,  c'est  ce 
dont  témoignent  les  nombreux  restes  d'arbres  qu'on  trouve  dans  les  tourbiércs,  ou  le  long 
de  la  cote  sous  le  sable  des  dunes,  ainsi  que  le  grand  nombre  de  noms  de  villes  dont  les 
mots  »Skov«  OU  »Lund«  forment  la  premiere  ou  la  derniére  syllabe.  Aussi  n'est-il  pas 
exact,  comme  on  le  supposait  autrefois,  que  la  masse  grésiforme,  connue  sous  le  noni 
d'Ahl,  qui,  en  beaucoup  d'endroits,  s'étend  au-dessous  de  la  surface  de  la  lande,  soit  la 
veritable  cause  de  la  disparition  des  forets.  La  formation  de  l'Ahl  est  au  contraire  une 
suite  du  déboisement,  et  elle  se  poursult  encore  aujourd'luii  la  oii  le  sable  couvert  de 
bruyéres  est  ferrugineux.  —  De  grands  bouleversements  ont  eu  lieu  dans  cette  partie  du 
Julland  pendant  les  temps  historiques;  la  mer  a  emporté  beaucoup  de  milles  carrés  du 
pays,  les  sables  meubles  se  sont  répandus  sur  de  vastes  étendues  de  la  cote,  et  forme 
des  coUines  de  50 — 100  pieds  de  hauteur  lii  oii  il  y  avait  autrefois  des  champs  plats,  les 
bois  ont  disparu  et  fait  place  aux  bruyéres.  Mais  non  moindres  sont  les  changements 
plus  modernes  qui  sont  dus  a  l'action  de  l'homme,  et  qui  ont  pour  but  de  reconquérir  ce 
qui  a  été  perdu:  l'accroissement  du  Marsk  est  favorisé  par  des  digues,  des  anses  de  la 
mer  et  des  lacs  ont  été  desséchés,  le  mouvement  des  sables  est  arrété,  et  la  lande  se 
transforme  peu  a  peu  en  champs  et  en  bois. 

Les  massifs  de  collines  qui  sont  jetés  comme  des  iles  sur  la  surface  de  la  lande, 
présentent  un  terrain  plus  fertile.  Lorsqu'ils  ne  sont  pas  cultivés,  ces  massifs  sont  plus  ou 
moins  recouverts  d'un  taillis  de  Chénes,  restes  d'anciennes  forets,  et  ces  arbres  y  atteignent 
seulement  une  hauteur  de  4—8  pieds.  On  y  trouve  aussi  plusieurs  plantes  caractéristiques, 
savoir  les  Melampyrum  pratense,  Aira  jlexuosa,  Anthoxanthum  odoratwn,  Arnica  montana, 
Eieracium  umbellalum,  Bolidago,  Jasiotie,  Trientalis,  PotentiLla  Tormentilla,  Euhus  plicatus, 
Pteris  aquilina,  Genista,  Lycopodium  clavatum^  Campanula  rotundifolia ,  Achillea  mille- 
folium,  Pimpinella  Saxifraga  (Vaupell  1.  c.  pag.  295).  Dans  les  landes  proprement  diles, 
il  y  a  trois  plantes  qui  se  partagent  assez  également  Tempire  du  sol,  savoir:  la  Bruyére 
des  landes,  la  Camarine  et  le  Lichen  des  Rennes,  et  comme  tantot  l'une,  lantot  l'autre 
domine,  ce  tapis  végétal  bigarré  de  rouge,  de  vert  et  de  blanc  présente  un  aspect  tout 
particulier.  Mais  on  y  rencontre  en  outre  un  grand  nombre  de  petites  plantes,  souvent 
fort  jolles,  qui  répandent  sur  la  lande  un  charme  singuUer,  et  dont  voici  la  liste:  Erica 
Tetralix,  Andromeda  polifolia,  Vaccinium  Vilis  Idæa,  Arctostaphylos  uva  ursi,  Genista 
Anglica,  Germanica,  tinctoria,  pilosa,  Lycopodium  claratum,  Chamæcy par  issus ,  complana- 
tum,  Thymus  Serpyllum,  Gentiana  campeslris,  Arnica  montana,  Orchis  maculata  etc.  Dans 
les  parties  marécageuses  croissent  le  Myrica  Gale,  le  Vaccinium  uliginosum^  VOxycoccos, 
le  Scirpus  cæspitosus,  le  Lycopodium  inundatum,  le  Selago.  La  region  des  dunes  occupc 
une  superficie  de  10  milles  carrés  environ,  et,  avec  leurs  vallées  longitudinales  et  trans- 
versales, et  leurs  sommets  de  70 — 100  pieds  d'oii  l'on  jouit  d'une  vue  étendue  sur  la  mer 
et   le  pays,    les   dunes   présentent  en   beaucoup  d'endroits    le   caraclére    d'un   paysage    de 

6ti* 


596  196 

monlaf^ncs.  hi-piiis  la  (in  dii  sirclc  dcrnier,  on  a  coinmi'nni  rli;  les  planter  pystrmalii|iic- 
menl,  pI  le  inoiivcmpnl  des  sahics  nsl  mainlcnnnt  partout  arriUé.  Hans  les  20  der- 
niércs  anncos,  on  a  fait  en  qnalrc  cndroits  des  plaiitallons  de  Conifércs  {Pinus  montana, 
P.  Austrtaca  el  Pkea  alba),  cl  elles  onl  si  bign  réussi  (jnil  y  a  tout  lien  d'cspérer  quc  la 
cMc  jnllaiidnise  sera  avec  le  temps  bordée  d'ilne  large  ceinture  de  forels.  La  vegetation 
qni  couvrc  les  dunes  inimobilisées  lenr  donne  une  coiileur  speciale  gris  verdåtre,  el  se 
compose  des  plantes  snivantes:  Psamina  arermria,  Eli/mus  arenarius,  Festuca  orina,  F. 
rubra,  Phleum  arenarium,  Carex  arenaria,  Itmcus  Balticus,  Halix  repens,  Jast'one,  Galiiim 
certim,  Eryngium,  JJieraciwn  pilocella ,  Thyimis  Serpi/llum,  Campanula  rotitndijolia;  sur 
queUjups  points  croisseni  Vllippophae  et  la  Itosn  sjnvosissima,  el  le  sol  csl  couvert  des 
loutTi's  scrrées  du  Liclien  des  rennes  el  du  Lichen  des  coraux.  Dans  les  lerrains  liuniides 
entre  les  dunes,  on  Irouvc  les  memes  planles  que  dans  les  marécages  des  landes. 

I.a  formation  du  .Marsk  s'est  l'aile,  el  se  poursnil  loujours  encore  en  derii  de  la 
cliaine  d'lles  qui  de  Hjerting  court  vers  le  Sud,  en  formant  comme  un  rempari  ponr 
la  c6le,  el  elle  n'occupe  par  conséquenl  que  la  parlie  méridionale  du  Jutland.  I)c 
mémc  que  sur  tout  le  rcsle  du  litloral  de  la  mer  du  Nord,  en  descendaul  vers  le  Sud, 
il  s'esl  produit  ici  nn  abaissemenl  tres  lent  dn  sol,  comme  on  le  voil  entre  autres  par  les 
souches  de  pins  qui  sonl  cnlerrées  entre  les  iles  el  le  conlinent  a  une  profondeur  de 
10  pieds  au-dessous  du  niveau  de  la  mer.  La  limile  de  la  formalion  du  Marsk  vers  l'Esl 
csl  marquée  par  une  chaine  de  dimes  qui  indique  la  place  du  rivaiie  anlérieuremcnl  ii  celle 
formation,  et,  dans  le  Slesvig,  elle  se  Irouvc  ii  une  grande  distance  de  la  mer.  Comme 
la  dilTércncc  de  niveau  entre  le  flux  el  le  reflux  s'éléve  jusqu'a  8  pieds,  la  plage  unie  qui 
s'élend  entre  les  Iles  cl  la  ccjte  esl  parcourue  lanliil  par  des  navires,  lanlOl  par  des  voi- 
lures  el  des  chevaux.  Tandis  que  la  mer  cmporte  constammenl  des  parties  de  la  cOle 
occidentale  des  iles  —  a  un  mille  ii  Touesl  de  l'lle  de  Komo,  on  apercoit  des  mines  sur 
le  fond  de  la  mer  —  il  se  dépose,  aprcs  cliaque  marée,  dans  les  eaux  Iranquilles  de  la 
cAle  opposée  une  couche  mince  d'argile  fine  micacée,  el  les  habilanls  cherchenl  ii  aug- 
menter  ces  dépols  ii  l'aide  de  claies  ou  d'ouvrages  ouverls  en  lerre.  Le  fond  de  la  mer 
s'exliausse  ainsi  constammenl,  bien  (ju'avec  une  tres  grande  lenteur  (en  quelques  endroils 
de  I  pied  tons  les  (5 — S  ans,  ol  dans  d'aulres  lous  les  50  ans),  et,  gråce  aux  diverses 
vegetations  qui  s'y  succédent,  devienl  peu  ;i  peu  propre  a  etre  endigué.  La  premiere 
planle  qui  crolt  dans  ce  limon  esl  le  Microcolms  chlhonoplasles,  qui,  en  cntrelacanl  dans 
.^es  fils  déliés  les  couches  les  plus  récentes,  ne  contribue  pas  peu  ;i  exhausser  le  fond. 
La  Salicornia  herhacea  ne  larde  pas  a  s'y  répandre,  el  elle  esl  remplacée  par  les  Lepi- 
(jonnvi  mai-inwH,  Sagina  marilima,  Chenopudinm  mnritimum,  Kochia  hirsuta  el  Sasola 
Kali,  qui  préparenl  le  lond  ii  rcccvoir  la  dcrniére  vegetation,  laquelle  se  compose  des 
planles  suivanles:  les  Slatice  Limoninm,  Ameria  maritima,  Triglochin  marilimum ,  Ar- 
tomisin  marilima.  Asier  Tripolimn ,  Planiago  maritima,  plusieurs  es|)éces  i.\' Atriplcx  v\ 
de  ScirpuH ,  le  Juncus  Oerardi  el  enfin  les  Poa  disians  et  marina.  Le  Marsk  se  Irans- 
lormc  ainsi  par  ces  végélalions  successives  en  ces  prairies  naturelles  qui  sonl  devenues 
celebres  par  leur  fertilité  iiH'iiuisable,  comiiie  ixiuvant  une  anuée  aprés  laulri'  nourrir 
sans  engrais  d'immenses  Iroujieaux. 


197  527 


4.  La  zone  du  nord  de  la  Si;  Ian  de,  qiii  cDinjireml  le  bailliage  de  l'rederiks- 
borg  et  le  dislricl  de  Ods,  dans  le  bailliage  de  Holliek,  répond  ii  pen  pres  ii  la  parlie 
de  la  Sélande  qui  se  compose  de  sables  erratiques,  et  on  y  trouve  aussi  le  lerraln 
ondulé  caractéristiquc  de  cette  formation.  Cette  zone  renfermc  un  grand  nombre  de  lacs 
—  entre  autres  celui  d'Arresø,  le  plus  grand  du  Danemark,  autrel'ois  une  anse  de  la  mer  — 
el  de  lourbiéres.  C'est  également  la  contrée  la  plus  boisée  du  Danemark,  et  on  y  trouve 
la  foret  la  plus  considérable  du  pays,  celle  de  firibskov.  La  vegetation  se  rapproche  de 
celle  de  la  zone  forestiére  du  Jutland  oriental.  Le  Juin'perus  communis  y  est  ainsi  Irés 
répandu,  tandis  qu'il  manque  pour  ainsi  dire  complétenient  dans  le  reste  de  la  Sélande,  et 
les  landes  ;i  collines,  avec  le  Vaccinium  Myrtillus,  le  V.  Viles  idæa  et  les  autres  plantes 
qui  les  caractérisent,  occupent  de  grandes  étendues,  notamment  dans  les  forets  qui  s'élé- 
vent  å  l'est  du  lac  d'Esrom.  De  méme,  le  Betula  verrucosa  y  est  assez  commun  el 
forme  de  petits  bois,  par  exemple  sur  les  bords  du  lac  de  Gurre  et  ;i  Hornsved,  et 
\'Alnus  incana,  qui  y  a  été  introuuit  å  la  fin  du  siécle  dernier,  croil  en  beaucoup  d'endroits 
a  l'état  sauvage.  Les  arbres  de  la  zone  méridionale,  teis  que  le  Charme,  le  Faux-Plalaiie, 
l'Erable  cbampetre ,  le  Tilleul  et  le  Fréne,  sont  au  contraire  assez  rares  dans  cette  partic 
de  la  Sélande.  L'Aune  visqueux  croit  dans  les  lerrains  marécageux  des  bois  de  Hotres. 
Parmi  les  aulres  plantes  caractéristiques  de  cette  zone,  nous  citerons  les  Thymus  Ser- 
pyllum,  Trientalis  Europæa,  Arnica  montana,  Astragahis  Damens,  Thesium  ebractea- 
ftim,  Sarothamnus ,  Lobelia  Dortmanna,  Rubus  Chamæmorus ,  Viola  mirabilis,  Primula 
farinosa,  Bidens  platijcephala ,  Carex  cyperoides.  Le  Hétre  domine  dans  la  plupart 
des  forets,  et  il  est  en  train  d'étouffer  les  Chénes  la  oii  l'homme  n'intervient  pas;  mais 
ce  dernier  arbre  y  était  aulrefois  Irés  répandu ,  el  on  en  trouve  (;a  et  la  quelques 
exemplaires  géants  comme  resles  des  anciennes  forets.  Dans  la  partie  septentrlonale  de 
la  foret  de  Gribskov  (Krogedalsvang),  el  quelques  bois  silués  au  nord  de  celle  foret 
(Valbyhegn  et  Haragerhegn),  les  Chénes  sonl  encore  assez  abondants,  el  il  y  en  a 
parmi  eux  qui  onl  des  dimensions  considérables ;  mais  c'est  dans  le  pare  de  Jægers- 
borg, a  Charlottenlund,  a  Ordrup  el  ii  Ermelund  qu'ils  sonl  les  plus  nombrcux,  et  cerlains 
d'entre  eux  onl  18—23  pieds  de  lour  a  3  —  4  pieds  au-dessus  du  sol.  Cependant  les  plus 
gros  dans  le  nord  de  la  Sélande  se  trouvent  å  Jægerspris,  oii  les  Chénes  connus  sous 
les  noms  de  »Kongeeg",  »Storkeg«  et  "Snoegn,  mesurenl  respectivemenl  42,  3B  el  26  pieds 
de  circonférence.  Tandis  que  la  moitié  orientale  du  bailliage  de  Frederiksborg  est  si  riclie 
en  forets,  la  moitié  occidentale  n'en  renferme  presque  pas  du  tout. 

b.  La  zone  centrale  comprend  le  centre  de  la  Sélande,  ainsi  que  la  cote  orien- 
tale el  le  milieu  de  la  Fionie.  Le  lerrain  présente  une  grande  uniformité  —  il  ost  forme 
d'argile  du  lerrain  erratique  —  el  les  petites  difTérences  climatériques  qu'on  observe  dans  les 
autres  zones  n'existenl  pas  ici.  C'est  aussi  la  partie  du  pays  dont  la  vegetation  est  le  moins 
caraclérisée.  On  n'y  trouve  pas  les  plantes  qui  annoncenl  le  voisinage  de  la  mer  (comme 
le  Houx),  ni  celles  qui  indiquent,  soit  un  climat  plus  méridional  (comme  le  Tilia  grandi- 
folia,  le  Carpinus,  VAcer  Pseudoplataniis),  soit  un  climat  plus  seplentrional  (comme  le 
Betula  verucosa,  le  Juniperus),  ou  du  moins  elles  sont  rares;  toutes  les  plantes  des 
landes  manquent  également,    de  inéme  que   celles   du  Marsk    et  des    dunes.     11  faul  toute- 


528  198 

Tois  r('in:iri|iirr  i|iu-  dans  les  (|U('li|U(;.s  poitils  oii  la  rurmaliuii  di-  la  craic  urileuiV;  ii  la  siir- 
facc,  cili'  miiiiiffsle  son  innuencn  ]iar  la  prcsencc  dune  <iuanlili;  plus  ou  moins  grande  de 
planles  calcaréopliiles;  c'csl  ainsi  qiie  dans  la  fonU  d'Alindidilie  croisscnl  YOrcliis  iislulata, 
V Anncampti's  jit/ramidalu ,  YOphrijs  Mijodes,  le  Cephalantera  grandiflora  el  enstfoliu,  el, 
(Ians  celle  de  Terkel,  jires  de  Farum,  oii  le  calcaire  de  Saltiiolm  vienl  affleurer,  le  Bolry- 
chium  Lunaria.  Le  IltUrc  esl  l'arbre  dominanl  dans  les  forels  de  celle  zone.  Le  Tillcul 
cl  le  Fréne  y  sonl  beaucoup  plus  répandus  ipie  dans  le  nord  de  la  Sélande. 

Les  condilions  exlérieurcs  qui  délerminenl  les  diderences  de  végélation  dans  les 
cinq  zones  qui  précédenl  peuvent  se  resumer  de  la  maniére  suivanle:  dans  la  zone  occi- 
denlale  dépourvue  de  forets,  les  variélés  de  lerrains  auxquelles  est  liée  la  végélalion  des 
dunes,  du  Marsk  el  des  landes,  sonl  dues  principalemenl  a  Taclion  de  la  mer  et  du  vent; 
dans  la  zone  foresliére  orienlale,  les  parlicularités  de  la  vegetation  doivcnl  étre  atlrlbuées  å  la 
nature  ondulée  du  lerrain  cl  ;i  la  penle  des  collines  vers  l'Esl.  La  mer  du  Nord  en  vienl 
ainsi,  conjointcmenl  avec  le  Catlégal,  ii  exercer  une  action  bien  did'érente  sur  la  vegetation; 
car  elle  ne  fail  sentir  iei  quc  son  influence  compensalrice  sur  la  lempéralurc,  laquelle  se 
manifeste  par  la  prcsence  du  IIoux,  de  l'if  el  de  plusieurs  Tougéres.  Dans  la  zone  du 
nord  de  la  Sélande,  c'esl  le  sol  (sable  du  lerrain  erralique),  en  connexiou  avec  un  climat  un 
pen  plus  froid,  et,  dans  la  zone  méridionale,  égalenient  le  sol  (argile  grassc  cl  humidej, 
en  combinaison  avec  une  temperature  un  peu  plus  élevée,  qui  donne  a  la  vegetation  son 
caractérc  parliculicr.  Quanl  a  la  zone  moyenne,  son  nianque  d'originalité  provienl  de  sa 
position  centrale  el  de  l'uniformilc  du  sol.  L'ile  de  Bornholm  doil,  d'aprés  son  sol  et  sa 
vegetation,  étrc  regardce  comme  une  partic  de  la  Suéde. 


Coup  (l'æil  rotiuspcclit"  sur  la  (listiibiitiun  géogia[)liiquc  et  sur  ses 
rai)[)orts  avec  la  classification. 

On  admel  comme  une  régle  générale  quc  plus  la  classificalion  d'une  famille  esl 
fondée  sur  des  caractéres  qui  indiquent  une  veritable  aflinité,  plus  il  devient  mani- 
feste que  les  différentes  sous-divisions  du  systéme  out  leurs  centres  de  distribution  parti- 
culiers,  el,  de  méme,  que  plus  sonl  grandes  les  dilTérences  d'organisation  entre  les 
divisions  de  syslerne,  plus  sonl  grandes  aussi  les  distances  géograpliiques  qui  séparent 
leurs  centres  de  distribution.  C'esl  celle  relation  entre  la  dassilicalioii  et  la  distribution 
géograjdiiquc  (pie  jc  me  propose  de  faire  voir  iei  poiir  les  Cii|)uliréres,  et  ce  cliapilre  ser- 
vira en  mOme  temps  ii  jeter  un  coup  d'a'il  rélrospeclif  sm-  qu('l(]ues  uns  des  princijiaux 
rapports  dont  il  a  été  déjii  (piestion  ii  propos  des  divers  terriloires  qu'ils  habilent. 

Nous  avons  vu  que  celle  familie  se  divise  en  Irois  sous-familles,  mais  celles-ci 
représentent  cliacunc  un  centre  principal  de  distribution  des  Cupuliléros,  et  consliluenl 
Irois  grands  domaines  géograpbiipies  tres  éloignés  l'ini  de  Taulre.  Les  C.båtaigniers  ont 
en  ellel   leur  centre    dans   les   Iles  IMalaiscs,    les  Cliencs  au  Mexique,    el  les  llelres    dans 


199  529 

le  sud-oiiest  de  rAmérique  méridioriale.  Le  groupe  des  Chåtaigniers ,  qui  se  sépare 
nettement  de  ceux  des  Cliénes  et  des  flétres  par  ses  styles  cylindriques,  raides  el  i  stig- 
mates ponctiformes,  ses  clialons  måles  dressés  et  ses  feuilles  entiéres,  a  aussi  une  aire 
propre  qui  est  assez  bien  limitée.  Il  apparlient  a  l'Asie  orientaie,  et  présente  la  plus 
grande  ricliesse  de  formes  et  les  types  les  plus  purs  dans  les  iles  Malaises,  surtout 
;\  Java  et  ;\  Sumatra,  oii  est  son  centre  proprement  dit.  Une  seule  espéce  {Castanea  vid- 
garis)  francliit  les  limites  de  ce  domaine  vers  l'Ouest,  et  joue  un  role  important  dans  les 
pays  méditerranéens,  et  3  espéces  [Castanea  immila,  C.  chrysophjlla  et  Pasania  densiflora) 
croissent  en  Amérique.  Le  genre  type  par  excellence  Vyclohalanus ,  qui  se  distingue  [lar 
son  fruit  incomplétement  multiloculaire,  son  embryon  multilobé  (voir  plus  haut  p.  345, 
fig.  M  et  p.  346,  flg.  D]  et  ses  écailles  de  cupule  connées  en  lames  concentriques,  appar- 
lient exclusivement  aux  Iles  Malaises,  et,  outre  quelques  aulres  formes  de  Chåtaigniers 
(Pasania  et  Castanea),  on  trouve  seulement  dans  ces  iles  un  petit  nombre  d'espéces  du 
genre  Cyclobalanopsis,  mais  pas  un  seul  Chéne  veritable  (Quercus). 

Comme  le  groupe  des  Chåtaigniers  a  sa  denieure  dans  l'Asie  orientaie,  ainsi  le 
groupe  des  Chénes  habile  de  préférence  la  partie  de  l'Amérique  située  au  nord  de  l'équa- 
teur  et  prlncipalement  le  Mexique,  oii  les  Cupuliféres  ont  leur  second  grand  centre 
de  distribution.  Dans  les  montagnes  du  Mexique,  les  Cbenes  offrent  non  seulement  des 
espéces  bien  plus  nombreuses  que  sur  tout  autre  poiut  du  globe,  mais  ils  y  présentent 
aussi  une  plus  grande  diversité  dans  leur  organisation,  et  il  s'y  trouve  plusieurs  grandes 
divisions  qui  manquent  partout  ailleurs,  å  quoi  il  faut  encore  ajouter  qu'il  n'y  existe  pas 
une  seule  espéce  des  autres  genres;  les  Chåtaigniers  et  les  Hétres  font  totalement  défaut, 
el  on  n'y  voit  que  des  espéces  du  genre  Quercus.  Le  sous-genre  Erytlirobalanus  est  exclu- 
sivement américain*),  et  on  en  compte  plus  de  oO  espéces  au  Mexique  et  dans  l'Amérique 
centrale.  Les  Erythrobalanes  se  séparent  si  nettement  des  autres  Chénes  par  leurs  styles 
capités  (pag.  343,  fig.  5),  par  leurs  fruits  sphériques,  souvent  å  péricarpe  épais  et  å  cloi- 
sons  rudimentaires  (p.  343,  fig.  <?),  par  les  ovules  rudimentaires  fixes  au  sommet  de  la 
graine  (pag.  346,  flg.  C),  et  par  leurs  feuilles  toujours  mucronées,  qu'on  pourrait  cerlaine- 
ment  se  demander  s'il  ne  vaudrait  pas  mieux  les  rapporter  å  un  genre  å  part.  Encore 
plus  caractéristique  pour  le  Mexique  est  peut-étre  le  sous-genre  Macrobalanus  avec  ses 
styles  courts,  connés  dans  presque  dans  toute  leur  longueur  (PI.  VI,  fig.  16),  et  ses  cotylé- 
dons  inégaux  (p.  346,  fig.  E),  et  la  division,  riche  en  espéces,  des  Lepidobalanes,  aux 
feuilles  crénelées  ou  faiblement  lobées  [Prinus,  genuinæ  et  versif ormes ,  voir  p.  367),  y  a, 
pour  ainsi  dire,  son  habitation  exclusive. 

Quant  au  troisiéme  groupe  principal  de  cetle  famille,  les  Hétres,  il  en  existe  au 
Chili  un  nombre  d'espéces  si  prépondérant,  que  nous  devons  regarder  ce  pays  comme  leur 
demeure  proprement  dile;  mais  les  espéces  sont  si  dispersées  qu'avec  la  division  actuelle 
des  terres  et  des  niers,  il  est  difficile  de  les  ramener  toutes  å  un  seul  centre  de  distribu- 
tion. Celle  difCculté  se  fait  moins  senlir  å  l'égard  du  genre  Nothof agus,  comme  nous 
avons  VU  que  le  Chili,    d'aprés  sa  nature,    doit   lUre   considéré    comme    une    Ile   rattachée 


*)  II  y  a  bien    iine  espéce  japonaise  [Q.  lacem)   qui  semble  apparlenir   u  ce  smis-geme,    mais  elle  est 
encore  peu  cminue. 


530  200 

nii  conlincnl  <it'  rAnu-riiiiifi  méridionalr,  et  qu'il  y  -i  li*""  ''<'  siipposcr  fjiiMI  a  exislt- 
aiilrpfdis  line  connnxioii  |ilus  intime  entre  cette  parlie  de  TAinéricjne  du  Sud,  la  Nou- 
velle-Zélande  el  la  'l'errc  de  Nan  Dienien.  Mais  romnient  ramener  les  espéces  Fagus 
nu  nu'me  centre  de  distribution,  lorsque  la  plus  ra|)procliée,  le  F.  ferrugi'nea,  est  séparée 
par  70  depri's  de  laliludc  des  Ilélres  du  Snd?  C'esl  ce  (|u'on  ne  peut  faire  assurénienl, 
niais  jc  crois  cependonl  (|u'ou  est  en  étal  de  s'expliquer  lirrégularilé  que  la  distribution  des 
Iletres  présente  encore,  quoique  a  im  def;ré  moindrc,  il  est  vrai,  que  lorsque  toutes  les  espéces 
élaient  rapporléos  ii  un  senl  genre.  Quelqne  paradoxal  que  cela  paraisse,  c'est  le  Japon 
qui  formalt  aulrefois  le  lien  aujourd'luii  brise  entre  les  llelres  ilii  Nord  el  du  Snd.  En  elTel 
ce  n'esi  pas  seulemenl  en  ce  qui  concerne  les  llelres,  niais  aussi  sous  d'aulres  rapports 
qu"il  y  a  des  points  de  contacl  entre  le  .lapon  et  le  Cliili.  Le  f;cnrn  Fagus  esl  plus  riche- 
menl  représenlé  au  Ja|)on  que  dans  tout  aulre  |)oint  de  i'hémispiiére  boréal  (voir  p.  387), 
el  le  Fagus  SieholJii  forme  la  transition  au  Notliofagus  ^  comme  ii  esl  le  seul  des  Hétrcs 
du  Nord  qui  présenle  la  meme  nervation  caractérislique  que  plusieurs  Helres  du  Sud 
[Nothof.  Gunnii,  antarctica).  A  cela  vienl  s'ajouter  que  la  flore,  tant  au  Japon  (jue  dans 
la  terre  de  Van  Uiemen,  a  la  Nouvclle-Zélande  el  au  Chili,  a  un  caractére  entiéremenl 
miocéne,  de  sorte  qu'elle  esl  plus  ancienne  que  la  vegetation  de  la  pluparl  des  aulres 
points  du  globe *i.  Cela  s'applique  spécialement  aux  llélres,  qui  sans  aucun  doule  peuvenl 
Ions  étre  ramenés  å  l'cpoque  piiocéne  ou  méme  miocéne  —  c'esl  ainsi  que  le  Fagus  syl- 
vatica  se  Irouve  dans  les  conclies  pliocénes  de  la  vallée  de  rArno.  11  faut  done  cliercher 
le  centre  commun  des  formes  types  des  Metres  dans  une  periode  anlérieure  u  la  nOlre,  el 
de  ce  centre  ils  s'élaienl  déja  disperses  dans  différenles  direclions,  lorsque  s'esi  faile  la 
divisiort  acluelle  des  terres  et  des  mers. 

Outre  les  trois  centres  principaux  de  distribution  des  Cupuliféres  correspondanl 
aux  trois  sous-familles,  il  y  a  encore  Irois  centres  secondaires  caraclérisés  par  des  genres 
et  sous-genres  parliculiers.  C'est  ainsi  que  le  .lapon,  en  cc  qui  concerne  les  Cupuliféres, 
se  raltache  si  élroitement  par  la  Cliine  å  rilimalaya,  que  celle  parlie  de  l'Asie  doil  étre 
rapporlée  a  un  domainc  commun,  oii  les  Chåtaigniers-Chénes  [Cijclobalanopsis]  onl  leur 
liabilatiou.  —  L'Asie  Mineure  forme  ensuite  un  centre  pour  le  sous-genre  Cerris,  qui, 
ainsi  que  je  l'ai  montre  dans  ce  mémoire  par  un  grand  nombre  d'analyses  de  fleurs  fe- 
mflles  (IM.  V),  est  bien  caractérisé  par  ses  slyles  subulés  (p.  341).  Des  30  espéces  de  ce 
sous-genre,  il  y  en  a  20,  el  parmi  elles  toutes  les  espéces  types,  qui  croissenl  en  Asie 
Mineure.  Les  10  aulres  espéces  appartiennent  aux  pays  de  la  Méditerranée,  ii  lllimalaya 
el  an  Japon,  de  sorte  que  de  l'Asie  Mineure  la  distribution  s'esl  faile  dans  la  direction 
Ksl-Ouest. 

De  nienie  que  loules  les  conlrées  arcliquns  onl  une  Hore  comniune,  de  méme  ce 
n'esl  que  tout  graducllemenl  que  la  vegetation,  en  luirope,  en  Amérique  el  en  Asie,  prend 
un  caractére  plus  varié,  ii  mesnre  qu'on  se  rapproclie  de  l'équaleur.  C'esl  conformémenl 
il  celle  régle  que  les  Cupuliféres,  dans  les  regions  voisines  de  l'équalenr,  onl  trois  centres 

♦l  J'cipére  pouvuir  im-spiilrr  liiPiilnl  a  lu  Sooii-lc  des  .Sciences  iiti  Iravail  plus  ilélaillé  a  l'np|mi  iles 
coimldéralloiis  giic  jc  fnis  \nliiir  iri,  iioiu  i-lablir  que  lu  M-urlalion  i|ui  couvre  la  siirfuri'  ilu  alolic 
a  un  '.iiiv  iri's  dilTtTent. 


201  531 

bieu  Iranchés,  iin  dans  chacune  de  ces  Irois  parlies  du  munde,  tandis  que  les  Cupulileres 
el  surtout  les  Cliénes  qui,  dans  i'ancien  el  le  nouveau  uionde,  remoutenl  haul  vers  le  nord 
dans  la  zone  tempérée,  apparliennenl  lous  au  méme  pelilgroupe  (Eulepidobalanus)  du  sous- 
genre  Lepidobulanus.  Ces  Chénes  seplenlrionaux  se  dislinguenl  lous  par  leurs  feuilles  plus 
OU  moins  profondémeut  lobées.  Dans  l'Aménque  du  Nord,  la  pluparl  des  Eulepidobalanes, 
en  toul  7  espéces  (Q.lobata,  Douglasii  elc.)  croissent  sur  la  c6le  occidentale  (voir  p.  366  — 
367),  tandis  qu'il  n'y  en  a  qu'une  espéce  {Q.  alba)  sur  la  cote  orienlale.  Dans  I'ancien 
monde,  les  espéces  les  plus  nombreuses  apparliennenl  également  a  la  partie  occidentale. 
En  Europe,  au  nord  des  grandes  cliaines  de  monlagnes,  on  Irouve  4  espéces  {pedunculata, 
sessiliflora,  conferta  el  pubescensj,  auxquelles  viennenl  s'ajouter,  un  peu  plus  au  Sud,  les 
Q.  Tosa  et  Fameito,  el,  en  Asie  iMineure,  les  Q.  Vulcanica,  Cedrorum,  macranthera,  Haas, 
Syspirensis.  A  l'est  du  Caucase  s'étend  un  grand  espace  oii  les  Chénes  manquent  lotale- 
ment,  niais  ils  apparaissent  de  nouveau  dans  l'Asie  orienlale,  oii  le  Q.  Mongolica  est  tres 
répandu  dans  la  region  de  TAmour,  et  les  Q.  Mac  CormicJdi,  obocata  el  dentata,  dans  le 
nord  de  la  Chine  et  du  Japon. 

Chacune  de  ces  sous- families  a  done  son  centre  spécial  en  dedans  de  l'aire 
des  Cupuliféres,  et  ces  divers  centres  de  distribution  sont  tres  éloignés  l'un  de  l'aulre. 
Les  Chåtaigniers,  les  Chénes  el  les  Hétres  ont  chacun  leur  habitalion  primitive,  mais 
de  lå,  ils  se  sont  répandus  dans  différenles  directions,  ont  éraigré  dans  leurs  terri- 
toires  respeclifs  et  se  sont  mélangés  les  uns  avec  les  aulres.  11  en  esl  résullé  des  zones 
de  transition-,  et  il  nous  reste  å  faire  voir  que  c'est  précisémenl  dans  ces  zones  qu'appa- 
raissent  des  formes  qui  constituenl  le  lien  entre  les  types  provenant  des  différenls  centres. 

Le  type  des  Chåtaigniers  a  son  centre  dans  les  iles  Malaises,  et  s'y  montre  sous 
sa  forme  la  plus  pure  dans  le  genre  Cyclobalanus.  Ce  genre  esl  en  effet  celui  qui,  par 
son  organisation  el  son  habitus,  différe  le  plus  des  Chénes  et  des  Hétres;  il  appartient  exclu- 
sivement  aux  iles  Malaises,  et  y  présente  une  grande  richesse  de  formes.  Les  regions 
voisines  de  l'Asie  qu'habitent  les  Cupuliféres,  l'Bimalaya,  la  Chine  el  le  Japon,  sont  carac- 
lérisées  par  des  formes  qui  constituenl  de  diverses  maniéres  une  transition  entre  les  types 
des  Chåtaigniers,  des  Chénes  el  des  Hétres.  On  y  trouve  ainsi  deu.x  genres  du  groupe 
des  Chåtaigniers,  dont  l'un,  le  g.  Pasania,  se  rapproche  des  Chénes  par  les  écailles  de  la 
cupule  (le  g.  Pasania  esl  le  g.  Cyclobalanus  avec  des  cupules  deChéne*)),  el  l'aulre,  le  g. 
Castanea,  des  Hétres  (le  g.  Castanea  esl  le  g.  Cyclobalanus  avec  des  cupules  de  Hélre). 
Cetle  ressemblance  entre  le  Chåtaignier  et  le  Hélre  est  méme  si  grande,  qu'on  les  a  rap- 
portés  autrefois  au  méme  genre ,  bien  qu'ils  apparliennenl  å  des  types  tout  différents.  Le 
Iroisiéme  genre  [Cyclobalanopsis),  qui  domine  plus  que  tout  autre  dans  celle  zone  de  tran- 
sition, doit  aussi  plus  que  tout  autre,  parmi  les  Cupuliféres,  étre  regardé  comme  une  forme 
de  transition;  mais,  tandis  que  les  deux  genres  précédenls  sont  des  Chåtaigniers  qui  ont 
quelque  chose  de  la  nature  du  Chéne,  ce  genre,  au  conlraire,  est  forme  de  Chénes  qui  ont 


*)  La  plupart  des  espéces  du  genre  Pasania  se  rapproclient  surlout  du  g.  Lepidobalanus ,  en  ce  qui 
conrerne  la  cupule;  d'autres,  en  plus  petll  nombie,  sont  idenliques  aux  espéces  du  g.  Cema  quant 
aux  écailles  de  la  cupule   (voir  p.  :i74  g  4). 

Videnik.  Sclsk.  Skr.,   5  Ki-kkc,   nalurvideiisk.  o^  iDalbem    Md.    •}  B      VI.  ^^ 


532  202 

en  parlip  roviUu  rapparcncc  des  ChMaipniers,  cl  crla  d'nnn  faron  si  trompeiisc,  que  ce 
n'rsl  quo  dans  ces  dorniers  lemps  qu'on  a  réussi  ii  élalilir  leur  véritalile  affinité  (Ørsled: 
Itidrag  lil  Kfrpslæplciis  Syslemalik  i  naliirlt.  I'orenings  Vidensk.  Meddel.  1800,  p.  77).  D'aprés 
Irs  principales  parlieularilés  de  leur  orgaulsatiou  (slijimales,  (ruils,  graines),  les  espéces  du 
genre  Chjclohalanopsis  sonl  des  Chéncs;  inais,  par  les  caracléres  exlérieurs  qui  frappenl 
plus  les  jeux,  nolamnient  la  cupule,  elles  ressembleul  ii  celles  du  genre  Cyclohalanus \ 
relalivemcnl  nux  feuilles,  elles  sonl  inlermédiaires  entre  ce  genre  el  la  division  des  Clii-nes 
la  plus  répandue  en  Asie,  et  surloul  dans  TAsie  orieulale  {Lejndobalanus  sect.  Prinus 
.sV  serrotdes,  voir  p.  369  et  38G).  Les  caracléres  générlques  sonl  si  faciles  a  reconnallre 
cliez  les  espi'ces  de  ces  Irois  genres  de  transition,  qu'il  ne  peul  y  avoir  de  doules  sur 
leur  aflinilé,  ni  sur  le  genre  auquel  elles  doivenl  étre  rapporlées;  mais,  comme  il  fallail 
s"y  attendre,  ce  n'est  pas  loujours  le  cas,  el  il  y  a  des  espéces  qui,  dans  racceptiou  étroile 
du  mol,  doivent  ("tre  désignées  comme  des  formes  de  transition*).  Dans  la  partie  occi- 
dentale de  la  region  située  entre  les  centres  des  Cluitaigniers  et  des  Clienes,  il  exisle  un 
sous-genre  monotype  [Ueterohalanus) ,  qui  forme  la  transition  entre  le  sous-genre  Cerris, 
avec  lequel  il  a  les  styles  communs,  et  le  Lepidohalanus  secl.  Ikx,  dont  il  se  rapproche 
par  les  feuilles  et  la  cupule**). 

Au  dedans  de  la  grande  aire  du  groupe  des  Chenes,  les  pays  niéditcrraoéens  con- 
slilnent  une  zone  de  transition  entre  les  types  Lepidohalanus  et  Cerris,  dont  le  premier 
apparlient  ii  l'Kurope  centrale,  et  le  second  a  l'Asie  .Mineure.  Le  Cliene  vert  {Q.  Ilex) 
est  nn  des  arbres  les  plus  répandns  el  les  plus  caracléristiques  de  la  zone  des  forets  tou- 
jonrs  verlPs,  et  il  représenle  un  groupe  de  Chénes  (Sect.  Ilex)  qui  se  distinguenl  par  leurs 
pelites  feuilles  coriaces,  entiéres  ou  épineuses-dentées***),  a  la  face  inférieure  recouverlc  d'une 
pubescence  grise,  fine  et  serrée,  ou  d'un  enduit  céraré  grisåtre,  et  dont  les  nervures  secon- 
daires  se  diviscnt  d'ordiuaire  a  quelque  distance  du  bord  en  deux  branches  égales  (PI.  II, 
fig.  1  —  3).  Les  autres  espéces  de  Chénes  caracléristiques  des  pays  méditerranéens,  lanl  du 
groupe  Cerris  que  du  groupe  Lepidohalanus,  se  rapprochenl  du  Chéne  vert,  et  présenlent 
dans  leurs  feuilles  et  tout  leur  habitus  une  si  grande  ressemblauce  avec  les  diverses 
formes  de  ce  dernier,  qu'il  en  résulte  facilemcnt  une  confusion  des  espéces.  C'est  ainsi 
que  quelques  espéces  du  groupe  Cerris  (Sect.  Suher,  voir  p.  337)  se  rapprochent  des 
formes  de  Chénes  verls  ii  feuilles  plus  larges,  mais  non  tout-a- fait  entiéres,  landis  que 
d'aulres  espéces  (Secl.  Ilicoideæ,  voir  p.  357)  out  plus  de  ressemblauce  avec  les  for- 
mes il  feuilles  épineuses-dentées  {Q.  Ilex  v.  agrifolia).  l'ar  conlre,  l'espéce  du  groupe 
Cerris  qui  remonle  le  plus  liaul  vers  le  Nord  dans  la  region  des  Kulepidobalanes,  a, 
comme  ces  Chénes,  des  feuilles  profondémenl  découpées.  On  y  Irouve  égalemeul  nn 
groupe  Irés  répandu  de  Lepidobalanes  (,§  Crenalo-serralæ,  voir  p.  3G7),  qui  forme  une 
Iransilion  enlre  les  espéces  types  de  ce  sous-genre  el  les  Chénes  verls.     Certaines  formes 


*)  Dan«  le  genre  Cyclobutanus  les  espéces  C.  gemelliflora  cl  argentata,  cl  dans  les  deux  autres  genres, 
filuslciirs  espéces  nppartcnanl   aux  sous-genrcs  Cidamydobalaniu ,    Lithocarpiea ,    Encleulocarpu*   el 
Lilhocarpui. 
*•)  (frRted:  Bidrag  cte.  I.  c.  pag  70 
***)  Les  reulJles  de  lontes  les  espvees  senilileni  <"lre  épineuses-dentées  cliez  In  jeune  plante 


203  533 

(lu  Q.  infectoria  et  du  Q.  Lusitanica  soul  uinsi  iuteruiciliairus  eiilre  des  varietés  du  Q.  ses- 
silijlora  et  du  Q.  piibescens,  d'une  part,  et  du  Q.  Ilex,  d'autre  part. 

L'Amérique  offre  également  de  nombreux  exemples  de  formes  de  transition  entre 
les  sous-genres  dont  les  espéces  croissent  mélangées  les  unes  avec  les  autres.  On  a  montre 
pag.  382 — 442  comment  les  Cupuliféres,  et  principalement  les  Chénes,  se  comportent  vis- 
å-vis  du  reste  de  la  vegetation  dans  les  grandes  florcs  naturelles.  Nous  jelterons  mainte- 
nant  un  coup  d'ceil  sur  la  distribution  des  Chenes  en  Amérique,  en  general,  et  sur  les 
rapports  des  sous-genres  entre  eux.  On  en  compte  en  tout  150  espéces  environ,  qui  sont 
réparties  entre  le  2«  et  les  48  —  50^  degrés  de  Lat.  N. ,  niais  il  s'en  faut  que  ce  soit  unifor- 
mémenl.  C'est  au  Mexique,  entre  le  15°  et  le  20°  degré  de  latitude,  et  ii  une  attitude  de 
3000—6000  pieds,  sur  le  versaut  oriental  de  la  Cordiliére,  oii  regne  un  climat  Inimide  et 
chaud  tempéré,  qu'iis  présentent  la  varieté  d'espcces  la  plus  grande.  A  partir  de  cette  zone, 
le  nombre  des  espéces  décroit  å  mesure  qu'on  s'avance  soit  vers  le  Sud  soit  vers  le 
Nord,  de  sorte  qu'il  n'en  reste  plus  au  3—2°  degré  de  Lat.  N.,  et  que,  sur  le  bord 
raéridional  des  grands  lacs,  oii  les  Chénes  ont  leur  limite  seplenlrionale,  on  n'en  trouve 
qu'uQ  petit  nombre  (alba,  ohtusiloba,  macrocarpa,  ruhra,  coccinea,  tinctoria,  imbri- 
caria).  Entre  ces  limiles  toutefois,  il  y  a  des  étendues  considérables  oii  les  Chénes  man- 
quent  entiérement,  savoir  le  plateau  qui  occupe  une  grande  partie  du  Mexique,  le  Nouveau- 
Mexique,  le  bassin  du  lac  Sale  et  les  Prairies,  contrées  dont  le  climat  esl  si  sec,  qu'elles 
sont  prtsque  dépourvues  de  toute  vegetation  arborescente.  —  La  region  des  Chénes,  dans 
le  Costa-Rica  et  la  Columbie,  est  slluée  å  une  allitude  de  7000—10000  pieds,  et  s'abaisse 
graduellement  vers  le  Nord  jusqu'au  35«  degré,  oii  les  Chénes  deviennent  des  plantes  des 
basses  terres.  Cependanl  on  en  renconlre  déja  quelques  espéces  dans  les  basses  terres 
sous  le  30«  degré  de  Lal.  (le  Q.  virens  dans  la  Floride,  les  Q.  Catesbæi,  aquatica, 
cinerea,  ijJiellos  un  peu  plus  au  nord),  et  il  y  a  méme  au  Mexique  une  espéce  isolée 
(oleoides)  qui  crolt  dans  le  voisinage  de  la  cole. 

Les  Chénes  américains  appartienuenl  a  trois  sous-genres:  Erythrobalanus,  Lepido- 
balanus  et  Macrobalanus ,  dont  le  dernier  est  limité  a  une  partie  du  Mexique  et  a  TAmé- 
rique  Centrale,  tandis  que  les  deux  autres  sont  répandus  dans  toute  la  region  occupée  par 
ces  planles,  el  présentent  un  parallelisme  remarquable  quant  å  la  maniére  dont  les  divi- 
sions analogues  des  genres  sont  réparties  dans  les  diverses  parties  de  cette  region.  Les 
divisions  analogues  des  sous-genres  sont  indiquées  pag.  168  (498). 

Les  deux  sous-genres  Erythrobalanus  et  Lepidobalanus  ont  leur  maximum  d'espéces 
daus  la  zone  tropicale,  et  ces  espéces  ont  des  feuilles  entiéres  ou  laiblement  découpées, 
tandis  que  dans  la  zone  tompérée  dominent  les  seclions  Euerytkrobalanus  et  Eulepidola- 
lanus  aux  feuilles  profondenient  découpées,  laciniées  ou  lobées.  Dans  ces  petits  groupes 
analogues,  il  y  a  cerlaines  espéces  qui  se  ressemblent  lellement  par  la  forme  et  les  décou- 
pures  des  feuilles,  qu'il  en  est  résullé  de  la  confusion  entre  l'analogie  et  raffinité.  On 
en  trouvera  des  exemples  pag.  168  (498). 

L'examen  des  espéces  analogues  montre  que  celles  qui  appartienuenl  au  sous- 
genre  Erythrobalanus  ont  toujours  des  feuilles  å  proéminences  mucronées,  ou,  lorsque  les 
feuilles  sont  entiéres,  a  sommet  mucroné,  tandis  que  les  espéces  du  sous-geurc  Lepido- 
balanus   sont    il    proéminences    obtuses    el    å    sommet  obtus.     Bien  que   ces  -deux   sous- 

07* 


584  204 

genreti  soienl  en  general  bioii  Iranchés,  il  y  a  cr|ii'ii(laMl  rcrlaiiifs  cspéccs  oii  groiipes 
d'espcces  (jiii  en  réiinissenl  les  raracliTcs  ii  un  lel  degn- ,  iiii'ils  constiluenl  de  veri- 
tables formes  de  Iransltioii,  cl  ces  formes  inlennédiaircs  soul  surloiil  noinbrcuses  lå 
OU  ces  sous-genres  présentcnl  le  nombre  d'especes  le  plus  grand,  par  conséquenl  au 
Mexique.  C'esl  principalenient  dans  le  sous- genre  Eri/ilirobalanus ,  le  plus  riclie  en 
espéces  en  AnitTique,  (pfou  remarqiie  ces  cas  de  ressetnblance  plus  ou  moins  grande 
avec  les  Lépidobalanes;  l'inverse  esl  plus  rare.  Ainsi,  tandis  que  la  fruclificalion  bisan- 
nuelle  el  Ja  position  des  ovules  avortés  au  sommet  du  fruil,  font  partie  des  caracléres  qui 
en  généra"  séparent  lu  plus  uettemenl  les  Erylhrobalanus  des  Liipidobalanes,  il  y  a  parmi 
les  premiers  un  petit  groupe  dont  le  fruil  niftrit  la  premiere  année  (voir  p.  3G4,  Sectio  5. 
Launfoliæ,  ,^"  2),  et  un  second  groupe  qui  se  ratlacbe  aux  Lépidobalanes,  non  seulement 
par  la  fruclification  anuuclle,  mais  aussi  par  la  position  des  ovuics  avortés  å  la  base  du 
fruit  (voir  p.  364  ,  Sectio  6,  Le/ndobalanus).  Ces  espéces  présentenl  un  mélange  aussi 
complet  qu'on  peut  s'imagincr  des  caractéres  des  deux  sous-genres;  elles  ont  pris  de  la 
nature  des  Lépidobalanes  tout  ce  qu'elles  pouvaient  prendre  sans  cesser  d'étre  des  Ery- 
Ibrobalanes;  de  ces  derniers  elles  n'ont  conservé  que  les  caractéres,  ;i  la  vérité  Irés  im- 
porlants  aussi,  des  styles  et  des  stigmates,  et  les  parlicularilés  d'un  ordre  plus  secondairc 
des  écailles  de  la  cupule  et  des  feuilles.  La  plupart  des  espéces  de  ce  petit  groupe  de 
transition  apparliennent  aux  représentants  les  plus  méridionaux  du  genre  Quercus  en 
Amérique,  et  croissent  au  sud  de  la  haute  chaine  de  volcans  qui  traverse  le  Cosla-Kica, 
et  conslitue  une  limite  assez  trancbée  entre  les  flores  de  TAmérique  Centrale  el  de  la 
Colombie  —  ici  se  trouve,  comme  je  l'ai  montre  aillcurs,  la  limite  seplenlrionale  extrcme 
de  plusieurs  formes  caractéristiques  de  rhémisphére  austral  (par  ex.  le  Gunnera  insiynis 
Ørst.).  —  Une  aulre  transition  entre  ces  deux  sous-genres  esl  formée  par  le  Cliéne  ii 
feuilles  de  houx  de  Californie  {Q.  agrifolia) ,  et  sans  doute  aussi  par  quclqucs  aulres 
espéces  encore  imparfaitement  connues  qui  sembient  sy  ruttacber  (voir  p.  364,  Sectio  7. 
Stenocarpæa).  Cette  espéce  a  un  fruit  oblong  et  aigu  qui  miirit  la  premiere  année  ,  et 
se  rapproche  également  par  les  feuilles  des  Lépidobalanes,  el  nolamment  de  quelques 
espéces  du  groupe  Ilex,  tandis  que  par  les  styles,  la  position  des  ovules  et  la  forme  des 
écailles  de  la  cupule,  elle  est  un  Krytbrobalane.  —  Parmi  les  Lépidobalanes,  le  Q.  Itj- 
rata,  par  son  fruit  spliérique  a  pérlcarpe  épais  (voir  p.  345,  fig.  //),  et  les  Q.  glabrescens, 
reticulata,  spicata  etc,  par  la  conliguration  des  écailles  de  la  cupule,  forment  la  transition 
au  sous-genre  Erythrobalanus. 

Le  sous-gcnrc  Macrobalmnis ,  (pii  est  parliculier  au  iNIexique  et  ii  1' Amérique  Cen- 
trale, conslitue  une  des  divisions  les  plus  belies  et  les  plus  interessantes  des  Cliénes. 
Les  parlicularilés  qu'il  préscnte  dans  sa  struclurc  onl  passé  jusqu'ici  inapercues,  et  De 
C  andolle  en  a  diversemenl  classé  les  espéces.  II  appartient  aux  types  de  Cbénes  amé- 
ricains  qui,  dans  la  periode  terliaire,  formaient  une  partie  si  raraclérislique  de  la  vegeta- 
tion arborcscente  en  Europe.  Le  Q.  furcinerris,  d'abord  décrit  par  [\ossm asier,  res- 
semble  lellement  au  Q.  Qaleottii  par  la  forme ,  les  découpurcs  et  la  nervalion  des  feuilles 
(voir  l'l.  VII,  fig.  I — 4l,  qu'on  ne  peul  douter  qu'il  ny  ait  entre  eux  une  ('(roile  aflinilé; 
on  retrouve  nolamment  cliez  ce  dornier  les  nervures  lerliaires  paralléles  au  bord  de  la 
feuille  qui  caractérisent  le  sous-genre  Macrobulanus  (lig.  2 — 4).      De  la  méme  maniére,  le 


205  535 

Q.  furcinervis  Heer.  ré.poiid  ;ui  Q..  leioiilu/Uo ,  \v.  Q.  Drymeia  au  Q,-  lancifulia  (IM.  Vil, 
fig.  5 — 8),  el  le  Q.  grandidciUata  Web.  au  ij.excelsa  Ijicbui.  I.e  sous-geiiru  Macrobalanus 
est  en  somme  plus  voisin  des  Lépidobalanes  que  des  Erylhrobalancs ;  cependanl  il  y  a 
quelques  espéces  (jul  par  les  feuilles  se  rapproclienl  davantage  de  V Erylhrohalanus  Sectio  3 : 
Versif ormes  el  8ectio  4:  Serroides ,  comme  le  Q.  lancifolia  du  Q.  nitens,  le  Q.  leiophylla 
du   Q.   Cortesii  el  le   Q.  corrugata  du   Q.  Serra. 

La  connexion  que  nous  avons  conslalée,  dans  ce  qui  précéde,  enlre  la  dislribution 
géograpliique  des  Cupuliféres  el  les  differences  d'organisalion  exprimées  dans  la  ciassiricalion, 
est  en  somme  ce  qu'elle  doit  élre,  si  les  formes  types  ont  habile  originairemenl  les  con- 
Irées  désignées  comme  cenlres  de  dislribution,  el  que  de  la  elles  se  soienl  rcpandues  au 
dehors,  a  mesure  que  le  nombre  des  espéces  a  augmenté,  en  se  mélangeanl  avec  les 
espéces  des  cenlres  voisins,  lorsque  le  climal  el  aulres  facleurs  physiques  n'onl  apporté 
aucun  obslacle  h  leur  difl'usion. 

11  y  a  loutef'ois,  dans  la  distribution  des  Cupuliféres,  quelques  circonslanccs  qui, 
d'aprés  la  division  actuelle  des  terres  et  des  mers,  sonl  en  opposition  avec  Thypolhésc 
que  toutes  les  formes  apparentées  seraient  issnes  du  méme  centre,  et  dont  il  nous  resle 
encore  h  parler.  Tel  est  le  cas,  par  exemple,  quant  ii  la  dislribution  du  groupe  Ilex. 
Les  espéces  de  ce  groupe  (voir  p.  369)  sonl  le  plus  nombreuses  au  Nouveau-Mexique,  une 
espéce  est  tres  répandue  dans  la  partie  méridionale  de  TAmérique  du  Nord,  et  une  autre 
sur  les  cotes  du  Mexique,  de  sorte  que,  dans  celle  region,  elles  appartienncnt  aux  contrées 
qui  bordent  la  Méditerranée  américaine;  mais  l'espéce  de  Chéne  la  plus  répandue  en  Eu- 
rope,  dans  les  pays  méditerranéens,  le  Chéne  vert,  fait  aussi  partie  de  ce  groupe,  et 
on  en  Irouve  également  une  espéce  dans  l'Himalaya  et  une  au  Japon,  en  sorte  que  le 
groupe  Ilex  est  répandu  tout  autour  du  globe  sous  les  mOmes  latiludes.  On  pour- 
rait  peut-étre  supposer  que  cette  distribution  s'explique  par  le  fait,  que  la  ressemblance 
dans  les  conditions  cliraatériques  entraine  une  ressemblance  dans  Torganisation;  mais,  ab- 
slraction  faite  des  aulres  objections  que  celle  explication  souléve,  on  n'observe  dans  le 
climat  aucuue  conformité  de  ce  genre,  en  ce  qui  concerne  l'Himalaya  et  le  Japon.  Par 
contre,  les  formes  fossiles  qui  se  rattachent  aux  espéces  actuelles,  el  leur  distribution  dans 
les  periodes  anlérieures  a  la  ndlre,  jettenl  du  jour  sur  les  fails  qui  précédent,  ainsi  que 
sur  d'autres  anomalies  dans  la  distribution,  el  c"est  ce  que  je  ferai  voir  prochainemenl  dans 
la  seconde  partie  de  ce  méraoire. 

Viennenl  ensuite  les  anomalies  que  la  famille  des  Chénes  présente  dans  la  flore 
de  la  Californic,  plusieurs  des  espéces  qui  croissent  dans  cette  conlrée  ayanl  beaucoup  plus 
d'affinité  avec  les  espéces  du  Japon  qu'avec  celles  des  Etats  de  l'Est.  En  elTel,  on  y  Irouve 
seulement  (voir  p.  474)  une  espéce  de  la  division  du  soas- genre  Enjthrobalanus  qui  domine 
dans  les  Etats  de  l'Est,  tandis  que  les  types  asiatiques  y  coraplenl  3  représenlants.  Celle 
ressemblance  enlre  deux  flores  séparées  l'une  de  l'aulre  par  un  Ocean  —  car  on  Tobserve 
également  k  un  degré  plus  ou  moins  grand  chez  d'autres  families  —  ne  peut  s'expliquer  que 
par  les  resultats  remarquables  auxquels  M.  M.  AsaGray*!,  Dana  et  Lesquereux  ont  été 
conduits  par  leurs  recherches  sur  les  relations  de  la  flore  actuelle  de  l'Amérique  du  Nord  avec 

*)  Asa  Graj:  Oii  Uie  Bolauj  ol'  Japan  and  ils  relations  to  llial  ol  iNorlti  America. 


586  206 

celle  (le  y&jiv  plioci'me,  el  sur  les  cliiini^ciiieiils  cljiiiatéri(|iies  (jiii  se  soril  prudiiils  dans  cclte 
conlrée.  Os  recherchcs  oiil  démonlrci  que  la  \éyélalion  de  rAimiiique  du  Nord  esl  bien 
plus  unclennc  qu'on  ne  le  supposail,  el  que  non  seulcmenl  elle  comprend  en  general  les 
rnémcs  espéces  qui  consliluaienl  les  ConUs  de  l'époque  pliocéne*),  niais  en  renferme  meme 
quelqucs  unos  qui  peuveul  elre  rapportées  ii  l'époque  iniocénc**).  Le  climat  élanl  devenu 
beaucoup  plus  froid  pendant  la  periode  glaciaire,  ces  plantes  durenl  peu  å  peu  descendre 
vers  le  Sud,  cl  furent  remplacécs  par  des  formes  arcli(|ues.  J.a  periode  glaciaire  ful  suivie 
de  la  séconde  periode  post-terliairc,  qui  esl  désignée  par  Dana  sous  le  nom  de  »lluviale«, 
le  pays  clant  alors  beaucoup  plus  bas,  et  les  lacs,  plus  grands  que  maintcnaut.  Par  les 
resles  d'animaux  de  celle  periode***),  on  voil  qu'il  y  régnait  un  climat  cliaud  jusque  dans 
les  parties  les  plus  seplentrioiuiles  du  conlinenl.  Les  planles  refoulées  vers  le  Sud  a 
répoque  glaciaire,  piircnl  alors  remonter  vers  le  Nord,  el  occuper  des  iatitudes  beaucoup 
plus  élcvées  qu'elles  nc  le  font  aujourd'liui,  tandis  que  les  planles  arcliques  se  réfugiérenl 
sur  les  sommets  des  plus  liautes  monlagnes,  oii  elles  forment  cncore  la  zone  alpine.  Les 
condilious  dimatériques  et  la  distribution  de  la  vegetation  dans  la  periode  lluviale,  étaienl 
done  d'une  nature  tellc  qu'une  emigration  de  plantes  a  pu  avoir  lieu  sur  les  iles  Alcu- 
lieunes  et  les  iles  Kuriies,  et  ou  s'explique  ainsi  que  ces  deux  flores  si  éloignées  l'uue  de 
l'autre  puissent  avoir  entre  elles  une  si  grande  affinité.  A  la  periode  fluviale  a  succédé  la 
»periode  des  terrasses«,  comme  Dana  l'appelle,  pendant  laquelle  le  pays  s'est  graduellement 
élevé  il  sa  hauteur  acluelle,  et  la  temperature  s'est  abaissée,  ce  qui  a  perniis  ii  la  Hore 
arctique  de  separer  de  nouveau  Tune  de  l'autre  les  flores  tempérées  de  lancien  el  du 
nouveau  monde. 

Parmi  les  Cupuliféres  dont  la  distribution  est  si  anormale,  qu'elle  ne  peut  s'expliquer 
que  par  Tåge  reculé  qu'il  faul  leur  altribuer  d'aprés  les  restes  Irouvés  dans  les  couches 
pliocénes,  figurent  les  deux  espéces  les  plus  conimuucs  des  genres  Castanea  et  Fagus. 
Le  Castanea  rulgaris  est  surtoul  répandu  en  Kurope,  mais,  dans  les  Etats  du  .Maine,  du 
Michi^'an  et  du  Kentucky,  on  en  trouve  une  varieté  speciale  (var.  Americana),  ii  graines 
plus  petites  el  plus  douces,  et  il  croit  égaienieut  au  Japon,  oii  il  en  existe  plusieurs 
varietés  i),  et  dans  le  nord  de  la  Cliine;  mais  de  la  jusqu'au  Caucase,  de  méme  que  dans 
le  centre  et  l'ouest  de  l'Amérique  du  Nord,  il  manque  complétemenl.  Le  Fagus  sylvatica 
se  comporle  d'une  maniére  analogue;  il  y  en  a  au  Japon  une  variélé  parliculiére  (v.  Asia- 
tica),  mais  il  manque  sur  loute  la  grande  étcndue  qui  sépare  ce  pays  du  Caucaseti).  11  y 
a  lieu  de  supposcr  que  le  IlOlre  et  le  Chiltaignier  out  été  rcpandus  dans  une  zone  qui 
s'élcndail  de  la  partie  orienlale  de  l'Asie  jusqu'au  Caucase,  et  il  esl  probable  qu'on  ne 
lardcra  pas  å  trouver  de?  restes  de  ces  planles  dans  les  couches  pliocénes  de  ces  conlrécs. 

*)  Pamii    Ic8   arhrcs   liouvéis    dniis    ii's   comlics   ijliucénes,    iious   lilciuiis    Its   Olediltchia  Iriacanlhoa, 
l'rumti  Caroliniana,  Carya  olivæformia,  Castanea  pumila,   Querctia  virens,   Q.  aquatica  var.  myrtijolia, 
l'ersea  Carolinetviit. 
**)  I*«r  e.\cni[)|p,  les   Tnrodiiim  disticimm,  Heqnoia  aempervirciis. 
***)  Meijatheriuni,  Mylvdon,   MeijaloMjj' ,   Dicotylea. 

t)   Var.  Japonira  h  friiillcs  |iliis  pclitcs,   r.  elongota,  v.  subdentala  cl  r.  Jiuaakuri 
]\j  Si  le  F.  ti/lvatiru   ii    ir»liuril    ('Ir   r.i|i|)orlc   ii    1  Aiiiirii|iif,    rcia   ri-siiili^   diitir  confusion    iivrc    le  rar. 
lylvutrit  du  F.  Jerruyinta. 


207  537 

Parmi  les  faits  concernant  la  distribution  des  plantes  en  general,  sur  iesqucis  les 
Cupuliféres  jettent  iin  jour  particulier,  nous  mcntionnerons  ici  les  principaux. 

La  separation  tranchée  que  présenlent  les  flores  du  Mexiquo  et  des  Antilles,  qui 
sont  cependant  si  voisines,  se  manifeste  d'une  maniére  tres  frappante  ;i  l'égard  des  Cupu- 
liféres. En  effet,  tandis  que  les  Chénes  sont  plus  abondants  au  Mexique  que  sur  tout 
autre  point  du  globe,  il  n'y  en  a  pas  une  seule  espéce  aux  Antilles,  bien  que  dans  beau- 
coup  d'endroits  elles  oITrent  les  conditions  climatériques  qui  leur  sont  le  plus  favorables. 
Ce  conlraste  si  "grand  entre  les  deux  flores,  précisément  en  ce  qui  concerne  les  Chenes, 
peut  en  partie  s'expliquer  par  la  circonstance  que  les  graiues  de  ces  plantes,  qui  perdent 
rapidement  leur  faculté  de  germer,  ne  se  laissent  pas  facilement  transporter  par  les  cou- 
rants,  h  quoi  il  faut  ajouter  que  les  Chénes  croissent  dans  les  regions  montagneuses 
du  Mexique,  loin  de  la  mer,  et  que  lors  mCme  que  leurs  fruits  y  seraient  charriés  par  les 
fleuves,  ils  ne  rencontreraient  pas  sur  les  cotes  des  Antilles  des  conditions  favorables  ii 
leur  développement,  ce  qui  s'accorde  du  reste  avec  cette  régle  générale,  que  la  plupart  des 
plantes  communes  aux  Antilles  et  au  continent  apparliennent  aux  basses  terres  des  tro- 
piques, tandis  que  les  plantes  des  montagnes  sont  ordinairement  endémiques. 

C'est  égalenient  une  régle  générale  que  les  flores  les  plus  richcs  en  espéces  endé- 
miques, sont  celles  ou  les  facleurs  physiques  mettent  le  plus  d'obstaclcs  ii  l'émigration  des 
plantes.  La  mer  et  les  hautes  chaines  de  montagnes  couvertes  de  ncige,  surtout  celles 
qui  sont  perpendiculaires  a  la  direction  des  vents  dominants,  constituent  des  limites  tran- 
chées  entre  les  flores.  Cette  régle  est  confirmée  d'une  maniére  remarquable  par  la  distri- 
bution des  Cupuliféres.  Ainsi,  tandis  que  le  Chéne  blanc  est  répandu  dans  toute  l'Europe, 
partout  oii  il  trouve  les  conditions  climatériques  convenables,  Sumatra  et  Java,  qui  sont  si 
voisines  Tune  de  l'autre,  ont  des  espéces  de  Cupuliféres  toutes  différentes,  bien  que  le 
climat  de  ces  deux  iles  soit  h.  pen  pres  identique;  de  méme,  les  Cupuliféres  qui  carac- 
térisent  la  flore  californienne  sont  limités  au  versant  occidental  de  la  chaine  de  la  Nevada, 
et  les  Hétres  du  Chili  sont  complétement  exclus  du  coté  oricntal  par  la  chaine  couverte 
de  neige  de  la  Cordillére. 

Les  diverses  zones  végétales  s'élévent  en  general  graduellement  et  d'une  maniére 
réguliére  en  descendant  des  hautes  latitudes  vers  l'équateur.  Leurs  limites  ordinaires  en 
attitude  présentcnt  cependant  des  anomalies  considérables,  qui  sont  dues  a  des  circonstances 
parliculiéres  dans  la  forme  des  montagnes  et  rinfluence  des  nuagcs.  On  sait  ainsi  qu'un 
haut  plateau,  par  cela  méme  que  l'insolation  y  est  plus  forte,  reléve  d'une  maniére  notable 
les  zones  végétales  et  la  ligne  des  neiges:  la  plateau  de  la  Bolivie  et  celui  du  Thibet  en 
fournissent  des  exemples  frappanls.  Un  abaissement  des  zones  se  produit  au  contraire  sur 
les  montagnes  isolées  et  escarpées.  Il  n'y  a  guére  depays  oii  ce  phénoméne  se  manifeste 
d'une  maniére  plus  caractéristique  que  le  Nicaragua,  et  la  constatation  que  j'en  ai  faite 
est  un  des  resultats  phytostatiques  les  plus  inlértssants  de  mon  voyage  dans  l'Amérique 
Centrale.  Plusieurs  volcans  s'y  présentent  sous  la  forme  de  cones  réguliers  complétement 
isolés,  de  5—6000  pieds  de  hauteur,  qui  reposenl  sur  les  basses  terres,  lesquelles  sont 
seulement  i\  100—200  pieds  au-dessus  de  la  mer.  Sur  le  El  Viejo,  j'ai  trouvé  les  zones 
réparties  comme  le  montre  la  figure  de  la  page  173  (503).  II  y  a  5  zones  sur  ce  volcan, 
et  elles  sont  si  nettement  séparées  l'une   de  fautre,  que,   dans  les  endroils  d'ou  l'on  peul 


588  208 

apcrcpvoir  la  monlafriic  dans  toiilc  sa  liaiilciir,  niics  sp  pn-scnlenl  a  peu  pn^s  comme  sur 
la  flgure,  Tail  qui  tiTtaiiiemenl  esl  exlrumemcnl  rare.  Au-dpssiis  do  la  zone  des  l'ins,  qui 
olTre  ici  un  iiiléri!!  parliculier,  en  ce  que  ce  poinl  esl  la  limile  raéridionaie  de  ces  \égé- 
laiix  en  Amérique,  se  Iroiive  unc  pclitc  zone  de  plnnles  al|)ines  oii  la  Gatdtheria  sca- 
hrida  Kl.  esl  dominante.  Celle  zone  csl  siluée  a  une  alliliide  de  ■4500—5500  pieds,  landi.s 
que  sur  le  volcan  Irazu,  dans  le  Cosla-Uica,  qui  repose  sur  un  plateau  liaul  de  5 — (iOOO 
pieds,  elle  occupe  une  altiludc  de   10 — 1  lOOf)  pieds. 

En  ce  qui  concerne  les  Cupuliféres,  il  y  a  en  Europe  deux  points  oi'i  le  soulevement 
en  forme  de  plateau  excerce  une  influence.  sur  les  limiles  en  altitude  des  zones.  Dans  la 
parlie  centrale  des  Alprs,  il  en  résulte  un  développemenl  plus  faible  et  un  abaissement  de 
la  zone  des  llclres;  le  climat  des  phileaux  esl  en  cfTet  défavorable  au  Ik'lre,  tandis  qu"il 
convienl  tres  bien  au  Cembre  el  au  Méléze,  et  est  cause  que  ces  arbres,  dans  les  cantou.« 
de  NN'allis  el  de  firaubfrnden ,  forment  une  vasle  zone  qui  s'éléve  å  500 — 1000  pieds  plu.^ 
iiaut  que  dans  les  Alpes  bavaroises  (voir  p.  459).  Sur  la  Sierra  Nevada,  qui  repose  sur 
le  plateau  de  Grenade,  le  Chålaignier  remonte  jusqu'ii  5000  pieds,  tandis  que  dans  le  sud 
du  Portugal,  sous  la  méme  latitude,  il  ue  dépasse  pas  3200  pieds.  La  diflerence  entre  les 
limiles  en  altitude  du  Chataignier  dans  ces  deux  points  u'est,  il  est  vrai,  si  grande,  que 
par  suite  de  conditions  parliculiéres  qui  en  Portugal  délerminent  une  depression  extraordi- 
naire  des  zones.  Ces  conditions  sonl  effet  en  connexion  avec  le  climat  de  cote  ou  insu- 
laire,  el  manifeslent  égalemcnt  ailleurs  leur  influence  dans  les  zones  ou  croissent  les  Cu- 
puliféres. C'est  ainsi  que  la  zone  des  Cupuliféres  el  les  aulres  zones  végétales  sonl 
beaucoup  plus  basses  a  Sumatra  qu'ii  Java,  et  j'ai  fait  voir  (pag.  386)  que  celle  circon- 
stance  est  due  i  une  diminulion  de  l'insolation,  causée  par  les  nuages  plus  fréquenls  el 
plus  épais  qui  se  forment  a  Sumatra,  ou  l'axe  des  montagnes  est  perpendiculaire  ii  la 
direclion  des  venls  charges  de  vapeurs  qui  y  sonl  dominants,  tandis  qu'ii  Java  il  leur  est 
paralléle.  Les  choses  se  passent  absolument  de  la  méme  maniére  en  Portugal.  Les 
brouillards  et  les  nuages  provenant  du  voisinage  de  rAtianlique  abaissenl  u  un  lel  point  la 
temperature,  que  tandis  qu'ii  Madrid,  qui  est  u  une  altitude  de  1940  pieds,  la  temperature 
moyenne  de  l'été  s'éléve  presque  å  24°  C,  elle  n'alleinl  ii  Mafra,  que  est  ;i  700  pieds 
au-dessus  de  Lisbonne,  que  17°  C.  environ.  Toulefois  il  n'y  a  guére  de  poinl  du  globe 
OU  des  conditions  dimatériques  nnalogues  determinen!  un  abaissement  aussi  considérable 
de  la  temperature  moyenne  de  l'élé  que  dans  la  partie  méridionale  du  Chili  et  sur  la  Terre 
de  Peu,  011  les  glaciers  descendent  jusqu'a  la  mer  (ii  Kelly  llarbour)  sous  une  latitude  de 
4G-  47°,  el  OU  la  chaleur  estivale  sous  le  53°  est  si  faible,  que  le  seigle  et  l'orge  peuvent 
Ji  peine  y  murir  (voir  p.  383 — 85). 

(I  me  reste  encore  u  montrer  les  relations  qiii  existent  entre  la  distribution  des 
Cupuliféres  ii  l'époque  actuelle  et  dans  les  periodes  antérienres  ii  la  notre,  comme  aussi  ;i 
examiner  quelle  lumiére  les  divers  resultats  auxquels  je  suis  arrivc  jetlenl  sur  la  qucslion 
de  Torigine  des  espéces  du  genre  Qtiercus  (voir  p.  380).  C'est  ce  que  je  me  propose  de 
faire  aprés  avoir,  <lans  la  scconde  parlie  de  ce  mémoire,  drtnni'  tui  ajiercu  des  formes  fossiles. 


Vidensh.  Selslc.  Skr.  5  Bække,  naturvidensk.  og  mathem.  A/d.  9  Bd.       Ørsted:    Nutids  og  Fortids  Ege 


Tab.  I. 


■■ 

5^^"^^ 'I^^^^H 

^^^|k'\^ 

-ZVM^\,  ''5  ^^H 

p 

n 

■^ 

n 

1 — 3.     Qliercus  fHeterobalanus)  semecarpifolia. 


4—7.    Q.  Ilex. 


Gramuntia  L. 


9—10.     Q.  Baloot. 
4—10.     Quercus  (Lepidobalanus,  Ilex). 


Vidensk.  Selsk.  Skr.  5  Rcekke,   naturvidensk.  og  mathem.  A/d.    9  Bd.       Ørsted:    Nutida  oy  Fortida  Ege. 


Tab.  IL 


M^^^lw  R^^^^^H 

3 

1 — 3.     Q.  virens. 


9—10.     Q.  retiisa. 


4 — 8.     Q.  oleoides. 


QuerCUS  (Lepldobaiauus,  Ilesj. 


ViJSr/sÅ     Mr    .:   yf 


„1/,      .II,/      „    K.l  <>/,,/,■■/       \M,./.,      ,..,     /■..///./,,      /;,/. 

(Jll./ciis,  s, l/l. /'-/I    /.,y>i,/,>/>n/,l 


y-      jv 


« 


/^ 


,„;/„i,.„/„l,,  .'/■/,i.,l/,i/„l 

■l/ll/f/l      /./■l/////li/l,l/,l/IIIS 


x-> 


Vrr^y 


^N 


// 


/ 


;w.  jVj-/  .)'*■ 


■,iMA    Af.l    .1   Jl.t     <>r.t/<;/      .V„/„/^      o,j     ^,.rfi,/s      A.i 


i</JV/rf/     JA-     ■>    fi    fu€/mt'      M.tfÅ^/M     --//./     ."     /*./     i>rsft.f      Xii/iM      .Uf   /-'..rftM     A.r 


,./  Sf/sJ-   .I//-  ,>  Jt. 


H.irirm.    Al,/.   .1  /!./      Orxinl     \,i/,M      ,:,    /.vA/r     A,,, 


,./  .\,/.<Å    SJ-r   .;   /■    naimn      m.r/A     . //./   .'••    /',/     <>r.,/r./      .Vuti./s      o,/    /■ur/iM     A,/<- 


0//r/iit.v ,  .yii/>i/ivnis    .l/inroiii/yKi-ii 

.?    y    (i,,/,-„r/„       ,;      /Oym.'.t       o      /.m.i/,>/<,'     T    /.-i.'/i/iil//,!        .V 


Orsi^.i     .y„/i,i.<    ,.,/  r.'riu,  /■:,„ 


'  i  <  (  ;  - 


"^.Sc 


<.<','-  'é ■    ^C  "r 


^\  1  r^ 

"il 

\ 

;■  1 ' ',,  ,'„".; 

■.i 

- — -^n 
,1 1  /i 

1 

Cn>n,^    JoJf. 


Hisiriliiilio    riiiuililcraniiii  per  zoims  d  rfM|inn('s. 


NATJHIST 


NAT.HIS1 
Mild  ♦'>-'<• 


UAT.HIST 
Mild  t-^  J- 


WAT.HIST, 
■and  to  '' 


'  ^  ^\'-•A 


h 


To  avoid  fine,  this  book  should  be  rclurncd  on 
or  before  the  date  last  stamped  below 


^^^^^^^ 


■^:  K 


.-N'.. 


'/^>.-k- 


V  V  ,:^ 


:r^ 


!:--<; 


sV 


<VA 


-J^. 


•-* 


Stanford  University  Library 

Stanford,  Califomia 

In  order  that  others  may  nse  this  book, 
please  return  it  as  soon  as  possible,  but 
not  later  than  the  date  due. 


Ai  ti 


CALIF  ACAD  OF  SCIENCES  LIBHAHV 


3    1853    00059    9147 


^'  ^\ 


'-T**-^ 


%"■' 


^  •