Full text of "Lexicon islandico-latino-danicum Biörnonis Haldorsonii. Biørn Haldorsens Islandske lexikon"

See other formats

Google 


This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 
to make the world's books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover. 


Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 
publisher to a library and finally to you. 


Usage guidelines 
Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 


public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 





We also ask that you: 


+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individual 
personal, non-commercial purposes. 





and we request that you use these files for 


+ Refrain from automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 


+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 


+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liability can be quite severe. 






About Google Book Search 


Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 
a[nttp: //books . google. con/] 














noises Google 


PUR 
ao“. 
22? 


s 


noises Google 


| LEXICON: 
ISLANDICO-LATINO-DANICUM - 
BIÓRNONIS HALDORSONII. 


Briorn Haldorſens islandſke grrifon. 


EX MANUSCRIPTIS LEGATI ARNÁ-MAGNÆANI 
: ! i - CURA 


i 
| i i R. K, RASKII EDITUM. 
| PREFATUS EST P. E, MÜLLER., 


FOL L 
HAVNIJE MDCCCXIV. 


APUD J.H. SCHUBOTHUM, AULE REGIE BIBLÍOPOLAM 
TYPIS VIDUÆ BÖECKE J 








Præfatio. 


Goterinbtinmg.. 


* 


. Ad Lectorem. 

Qa letiora incrementa antiqvitatum. borealium ftudium et in hisce regnis et in 
vicina Germania per aliqvot lustra coeperat; tanto magis a viris dottis ea defidera- 
batur librorum fupellex, cujus ope vetusta gentis aretoæ lingva facilius addisceretur. 
Hence vero lingvam non fuisfe diverfam ab ea, qvæ a Norvegia i in Islandiam cum 
primis colonis fub fincm feculi noni p- C. n. migraverar, "et, fnódo paulisper im- 
mutata, inprimis in parre inſulæ interiore adhucdum viger, inter omnes hujus rei 


peritos hodie constat, Juvenis itaqve acutisfimus atqve harum litterarum diligen- - 


tisfimus perferurator R. K. Rafk Fionia- Danus rem fecit omnibus litterarum borea: 
lium ftudiofis gratisfimam, dum rudimenta lingvæ islandicz. ira fermone vernaculo 
traderet, ut vetustiorum. autorum licet indigerarum in eodem. genere consmina 


longe. fuperaverit. — Hine novum inter nos exarfit defiderium, Lexici cujusdam is í 


landiei, qvod miris lingvæ proavite opes fidelirer explicaret. — Jamdudum aderant 
qvidem tria vocabularia: Magni Olavii fpecimen lexici runici ed. D. Olaus Wormius 
Hafn. 1650 fol. Lexieon islandicum vel lingvæ feptentrionalis dictionarium a Guð: 
mundo Andreæ Islando ed. P. Refenius, Hafn. 1683 in 4. Olai Verelii index 
lingvæ veteris fcytho fcandice five gothicæ ex. vetusti ævi monumentis collecrus 


atqve. opera O. Rudbecki edits, Upfile 169t fol In his aurem omnibus vix ' 


decimam hibemus verborum islandicorum partem, omnis prærerea horum Abrorum 


exemplaria jamdudum tabernas bibliopolarum reliqverunt ; et in paucis bibliothecis ' 


adhucdum latitantia vix auro posfunt parari. Editiones qvidem operum ishdi- 


corum in Svecia feculo decimo feptimo facte brevioribus inteidum vocum indici- - 


bus giudent.  Multe qvoqve voces islandicæ fub finem feculi fuperioris in istis 
egregiis indicibus fuere explicatæ, qvos feviri, ex legato Magnzsno ad antiqvitates 


feptentrioniles evulgandas conftituti, editionibus veterum monumentorum adjungi . 





















Til fæfeten. 


J. mere Lyſten til at fjende Nordens Hedenold er faavel (o8 08, font bos vore ger: 
|  manffeðtaboer, í be fenere Mar bleven gjenoplivet ; befto mere ſavnede de Lærde ſaa⸗ 
Danae líttetaire Hjelpemidler, ved hvilke Nordens Oldſprog lettere kunde (eres. Ade 
Cagfyndige ere enige om, at bint Sprog iffe var forfFjelligt fra bet, fem Nybyg⸗ 
gerne í bet niende Aarhundrede bragte med fig fra Norge til Island, og fom med 
stgle Forandringer endnu, den Dag i Dag tales, ifær paa beu indre Deel af denne Øe. 
Bet var derfor ſaare fjerfomment for alle Yndere af dette Fag, at Hr. 9t. K. Raft, 
m ug.Mand, der med meget Skarpſind forbinder grundig Indfigt i be nordiffe 
Syreg, udgav 1811 en Veiledning til bet Islandſke eller gamle Nordiſke, der langt 
ttergoacr be ældre endffiøndt indfødte Forfatteres lignende Forfeg. Herved vafteg 
paa ny Bængfelen efter -en Ordbog, "ber troligen fremftilte os Oldſprogets beundrings⸗ 
verdige Skatte. Vel vare trende Ordbøger allerede í det fpttenbé Aarhundrede blevne 
mine, tvende þos 08, ben.ene af Magnus Olaffen veð Ole Borm 1650, ben 
anden af Gudmund 9fubree ved 9D. Refen 1683, den tredie i Gvertig af Ole 
Verelius ved O. Rudbeck 16913 men alle diſſe omfatte neppe Tiendeparten af de 
Wiwtife Orb; de have desuden længe været ude af Boghandlen, findes fun i 
afelte Bibliotheker, og ere for Penge neppe at erholde. Adſkillige af de i Soer⸗ 
tg í det fyttende Aarhundrede af isfanbjfe Gagaer foranftaltede Udgaver indeholde 
Lit Ordregiftre. Mange islandſke Ord, bleve mod det attende Aarhundredes Ende 
Wife i be fortreffelige Regiſtre til de islandffe Mindesmærfer, -þvis Udgivelfe 
amamagneanffe Eegats Ephorer beſergede. - Hertil: funbe endnu feité be Bors 





væ 


suraverunt; qvibus addi merentur éæ vocum rariorum explictiones, qv in libris 
a Johanne Olavio de Hopnonefo editis reperiuntur, nempe: disqvifitione de arte 
poctica veterum borealium, lingva danica conferipta, Havnia 1786 in 4.; fyntag- ' 

„mare de baprísmo, Havniæ 1770 in 4.3. diatribe de cogratione fpirituali, 1972 - 
in 8.; explicationes deniqve vocabulorum juris partim a Vidalino datæ,. qvæ in 

„ brevius contracte leguntur islandice in .scgs ſoeietatis islandicæ litterariæ, partim 
ab J. G. Thorkelino v. cl. in "editionibus , qvas accoravit legum ecclefisfticarum. 
"Hec sutem omnis, magna qvidem lingvæ addiscendæ adjumenta 2 eettos modo 
libros, certas vocabulorum clasfes respiciunt , atqve, ' ut maguum istud taceam 
;incommodum rot libros, dum, unicam qværas vocem, frustra ferfitan pervolvendi; 
omncs isti indices, fi unum excipias editioni. Christnifagæ affixum, ne qvidem lec- 

' tionem istorum voluminum; qvibus addisi Punt, tironi expediunt;- vocabulis fcilicet : 
vulgaribus phrumqve omisfis rariora modo explicant. "Fandem in recenfu Lexico- . 
graphorumr non Ptætermittendus est Ihre, vir 'de sntiqvitotibus boreslibus op- 
time meritus, fcd, origines confcribens lingva fviogothice, "voces islandicas- nom 
nifi cx parte attigir, atqve in iisdem explicandis vir iste immostalis, utpote pere- 

^ grinus, ex ipforum Islandorum judicio fæpius titubavit, . 

Diu multumgve ab ephoris legati Arnarngnæari de editione novi' vocar 
bularii. islandiei fuit agitatum, fed obftabant alia opera ex voluntate testatoris prius; 
ut videbatur, edenda, obstabant qvoqve ipfius operis ambitus er ista nimis forfitan 
fcrupulofa diligentia, qve id fastidit, qvod non omne puncrum tulerit. — Asferva- 
batur nempe intér thefauros legati Magnæani Lexicon Eddicum ftudio Joannis 
Olavii Grunnavicenfis elaborirum, immenfa verborum poeticorum collectio,* fed ' 
rudis indigestaqve moles, qve curas fecundas easqve haud vulgares, postülabat. 
Aderat qvoqve vocabulariüm nunc ' editum ab autore MDCCLXXXVI transmiſſum, 
, cujus qvidem. pretium agnoverunt omncs, nonnulli illud mex edendum fvaferunv, 
alis justo brevius, in vocibus poeticis afferendis nimis parcum, in qvibusdataa 
vocibus explicandis haud fatis eoncinnum. vifum est; illud iraqve ab integro trans- 








vit 


Tarager over fleldnere Ord, fom findes í John Olafſens trende Skrifter: om Daas 
Ben, det aandelige GíagtiPab, og Nordens gamfe Digtefunfts í Videlius Fortolt 
ring af Lovndtryk, hvoraf er giott Udtog í det islanpffe Litteraturſelſkabs Skrif⸗ 
' fer 2 —8 Del; og d Cratsraad Thorkelins Stegiflte til de af fam. udgivne Kirke⸗ 
| dew Men alle diſſe vigtige Hjelpemidler til Sprogets Granfruirg angaae teg 
|| tus enfelte Skrifter, enfelte Ordklaſſer, og uden at tale em den flore Uleilighed, at 
ejtetffsae faa mange Bøger, maafFee omfonft, for at finde. et enefte Ord; fan ei 
engang noget aj diſſe Regiſtre, tiaor man blot undtager det til Udgaven af Kriftnifaga, 
fatte Begynderen i Gtand tif at forflaae bet Skrift, hvorover bet et forfatter; da 
te almindeligere Ord gaaes forbi, og iffun de fielbnere blive auferte. Endeligen 
maac vi, veð at opregne de islandffe Lexikographer, iffe forbigaae Ihre, Denne 
ef de nordiffe Oldſager faa faate fortiente Mand, "men fem, ba fan allenefte vite 
wbeifíe bet fvenffe Sprogs Herkomſt, iffuu leiligþeðsvis auferer islandife Ord, 
iris Sfuventelfe desuden denne udodelige Sene, ifølge indfødte Syelenberes Dom, 
sine þar feilet. 

Længe og meget vare det arnæntagnæanffe Legats Ephoter fofffatte web at 
feranſtalte Udgivelſen af et isfanb(P Lexikon. De hindredes dels ved andre Barter, 
fem ifølge "X cftatote Billie fyntes forft at burde udgives, dels ved Goretageubets egen 
Omfang, eg den maaffec alt for engſtlige Ombyggelighed, fom forſmaaer alt, hvad 
der ci ganffe er fuldender Man "havde iblandt Begatets atte et. eddiff Lexikon 
ef Soka Dlaffen fra Grunvik, en ubyre Samling augaaenbe bet portiffe Sprog, 
meu uordentlig f(Frevet' og trængende til en ny møifommelig Bearbeidelſe. Man 
havde og nærværende Ordbog, der 1786 var bleven overfendt fra Forfatteren. Alle 
efjenbte dette Arbejdes Verd, nogle vilde ſtrax have det udgiver, men andre meente 
Bet var for fort, vel foarfomt í at anførte poetiffe tiotrof, og iffe nøjagtige nef i 

L æfelte Ords Sortelfning. ” Man vifbe derfor labe bet omiFrive paa np,. og med 
ege Tilfætninger forage. Imidlertid forløbe mange Mar, Varket [aae þei, og 
wide endnu (ave heuligget, Hvis iffe min Ungdomsven Hr. I. Mall, Ridder af 

ni . b . 


v 


„VÍK A i | e 
fcribi imultisqve additzmentis augeri voluerunt, — Inter hæc molti ehpff føre emo; í 
fatalt istað 'opus, atqve adhuc. ltnisfer, nifi vir miki a javentute amicisfimag 
I: WALL, ordiniis Dinnebrogici eqvés, atqve ferrifodinæ in Norvegia posfesfor, de - 
pretio hujus vocabularit certior factus, pro fuo ergi litteras" amore eonfilium mox 

- cepisfer "fumtus ad editionem necesſarios comparandi. 'Honorifentisfhni oneti$ 
focium ferus est virum generofísmum C. ANKER, regi s eonfiliis conferettis'; 
"pradlorim: im: Norvegia posfesforem, historie" inprimis patrie ítadiofislímum. 
Hi duumviri negotium hujus editionis, qvam brevi remporis fpatio ; "fert poser, 

"proeurende mihi commiferunt. ' Vocabulario itaqve manu Bioronis confcripto ab 
ephoris legati Araamagnæani humaniter commodato, bibHopolem adii, eumqve 
pecunie fumma mumerars áðduxi, ut opus fuis fumtibus inptimi eogsret. ec 

Deinde dc editore erat cogitandum. Lieet enim sutographum aotoris haud 

. eset tranferibendum, attamen prater plagulsram impresfarum aecuratisfimum core, 
rectionem mutra-erant facienda, Torum fcilicet. iterum perlégendum, tistigandtins. 

' qvantum fieri potuit augendum, verberumqve verlioni lat'næ danite fubjciends: 
"Néqve dubius herére potsi, cui hoc committerem négotium; presto némpe erat 
K. E. R:ík grammatieæ islnditæ editor, qvi bisce literis incumbens laborem Mad 
"parvúm lubentisfime fuscepir. ' - . 

Autographum autoris,-qvod ipfe prelo destiosverat, ite erat exaratum, 

"ur dimidis pars cujusvis pagine 'vaeue psteret, sin -€a igirur verfio. danios ad(éript& 

.'füit,. uma eum nonnullis addiamentis, qvæ editor vel 'ex . fus penu depromferar, 
atqve liters R aðjectæ iüfignivit, vel ex duobus indicibus manuferiptis s-Joham: 
'Olavio"tonfectis ad. Heimskringlam Snorronis et Kyilingafygam pertinentibus haus 
"derat; qva litteris Sn. et Kn. fubjeétis indieavir. „Vocabula perro recentiore demum 
ævó ab'Islandis receptas litteris N. O. -appofitis editor fæpius-noravir. ^ In verfio 
danica conficienda, qve interdum a verfione latina recedeng pres ſius islandiea fed 
tur, Islandorum nennellorum lítteratorum opere et auxilio ufus est, nempe Sigui 
Thorgrimsfonii, Sigurdi Gunlögfenii; Asgeyri Stadfclii, Johannis Fiadfonii ;. 










, 


' 
! 
! 


i 


st 


| quxérege ág "Sie ef Neſs Seesentt, á, Siete, underrenet om, deune Crbíco4 - 


Sed, ſtrax, ifølge fu Kierlighed eil. Videuſkaberne, havde fattet ben Belysning 
at tilvejebringe oy til dets Mogivetje fornødne Bifoftuinger. Til dette ærefulde Foͤre⸗ 
søgende fandt þau eu Deeltagér i hans Hoivelbaarenbed Konleremeraad C. Ander, 
| yraverfsciet í Notge, en Maud hvis fjerefte Syffel er Fedrelaudete Hiſtojt. pil 
tprate Mænd overdroge mig at Gefarge Vatket trykt bet faaceffe niuligt. 

Jeg gif Derfor, efterat det Arnamagneanſre Legats Eyborer havde gave 
ten Godbed at udlaaue mi Biorn Haidorſens Haandfkrift, til Oolbogbaͤndlet 
Schuvotbe, „og bragte ham, ved et t derifub til'at ville paatage fig [SS et. „Ber 








ster maatte tænfcd paa -en ögiyer , thi omendſrism Forfatterens Bay friit d. 


hehedede át omffrives, var ber og, foruden Trykkearkenes nøiagtige Korretiur 
tudnu meget at giore. Det hele frulde atter laſes igjennem, rettes, og faa meget 
muligt forøges, .famt til Ordenes latinffe Overfættelfe feic$ en danſß. Ubis fuiife 
sas iffe være, hvem bette Arbeide fulde overdrages; tbi Hr. ffaff, Den isfandffe 
Grammatifs Udgiver var den, fom, ifølge fin Jver for denne Litieraturg gr, illo 
Beredvillighed paatog fig denne iffe liben Meic. — 7 


Forfatterens af ham felo til Tryffen beftemte Autégrap Har ſaaledes fErevet;- 


set den halve Deel af hver Side var blant; der blev un den banjfe Dverfættelfe fif; 
(revet famt nogfe Tillæg, Poitfe Udgiveren” dels meddelte af fi fit eget Fårraad, og 
-$tmeefce veð et R., dels hentede af tvende ved Jobn Olafſen ffcifitigen forfattede 
Stegiftre til Knytlingafaga og Heimskringla, betegnede med Kn. og En. Ord, ſom 
ferſt i nyere Tider ere optagne i Sproget, ere ofte blevne bemærfede véd Bogſtaverne 
N.O. I at. forfærdige Den banffe Overfætrelfe, fam undersiden er troere "end den 
fatinffe, er Udgiveren bleven amberftettet af adffillige vibeuffabefigen dalinede Sé, 
fæntere. Paa den forſte Deel fave arbejoet Hr. inbfogeð Sigued Thorgrimſſon 
es Hr. Eigurð Gunlsgſen, paa ten anten Hr. Sanbibat Asgeyr Stadfelt, og fet 
Rete áf begge Dele er bearbeidet af Hr. Sy. Findſen, 'og Hr. Find Magnuſſen, felv 
Digter og fortrolig með, det gamle Digterſprog. 9e $e er bog ſaavidt muligt 
: . i "^ Fa 7 


KN 














Finni Magnusfonii, 'poete et lingvæ veteris poerice peririsfimi, its“ tamen ut, 'qvæ. Í 
feripferint, eslculo fuo probaret. | Cum totius operis impresfio jam ad finem ver: 
gebat, editor famtibus Regis nostri sugustisfimi ad Islandiam profeetus est, lingvæ 
nostræ incunabule coram. vifurus;. hine ultimam plagularum 'cortectionem - Johannes 
Findfonius in fe fuscepit. 

Haberis hic lectores h'storiam hujus editionis , qvam antiqvitatum bore ^ 
lium fautoribus pergeatam fore confidimus.  Fatemur eqvidem eum majore appa- É 
reu, longiore temporis dispendio, pluribus administæis, Lexicon islandicum adhð 
præstantius confici poruills. Voces posticas; qvarum largå copià gaudet prisca gen- Í 
tis arctoz lingva, frustra fepe qvzres, ^ Docte voeibulorum explibuiones, qvalesð. 
. im librorum impresforum indicibus interdum occurrunt, hic non inveniuatur. In -- 





ordine, .qvo ejusdem vocabuli fignificationes fe invicem exéipiunt, rite constituendo , 
fæpius noster halluccinatus est, — Sed ab altera parte contendimius Lexicon Biórnonis 
noatri ea diligentia fuisfe elaboratum, eam fermonis profaici ubertatem «onrinere, 
ut, qvi hujis auxilio ufus omnes fcriptores Tslandorum historicos aurez eatis pe. 
legere velit, raro admodum ullam vocem, ne phrafin qvidem ullam infofensiorem , 
hic amisfom defidzraturus fit. Nou vero hic unicus operis hujus fructus, qvoà - 
viam munir ad libros islandicos intelligendo, origines qvoqve lingvarum borealiunt 
optime illustrer, er veluti ante oculos fistit, Qvzedam ad rationem vocum gall 
carum explicandam, mulra ad historiam lingvæ germauice et anglice hinc poterunt 
defumi. Sed multiplicem ufum lingvæ islandicæ, qva nulla inter hodiernas Europæ ^ 
gemtes viger sntiqvior, in integro libello *) a nobis explicatum hic omirendum 
exfe ducimus ad catera, qve hujus funt loci, properaturi, 

In vocibus recte fcribendis Íslandi jam feculo duodecimo et decimotertio 
disfenferunt, et licet ea æiate longe qvam cæteræ Europe gentes diligentiores in 
orthographia lingvæ vernaeulæ constituenda exstiterint, tamen non parva eatenus 


NS 


*) Om tet islandffe Sprogt Bígtigbebs Kjob. 1813, p. 206 in 8. 


grumfeet af dye. Safe. Da Darkets Trykaing nærmede fig Enden, tefte þan 
mt fongelig.Befoftning til Island, for fefo at beføge vort Sprogs Bugges Hr. 
$ Fisdfen paatog fig derfor de ſidſie Arks Trykning. 

Dette var en Fremſtilliag af, hvorfedes Udgaven af et Vark er bleven fors 
teflt, ter, fom jeg haaber, vil vorde flecfomment for affe de nordiſke Oldſagers 
ter. Jeg tilſtaaer, at under ſtorre Tilbcrebelfer, i længere Tid, ved flere . 
Sldóridere, et (ortrinfigere isfandfe Lexikon kunde forfattes. De poetiffe Ord, 
fern Nordens Oldfprog þar em ftor Mængde; ſeges þer ofte forgieves. Glige 
lett Orbjortolfuinget, fom undertiden findes í Regiſtrene til nogle af be tryfte 


„Bia, laſes iffe þer, — Sy at Beftemme Dedenen, þvori det famme Orto forſtjelige 


Bemarfelfer følge pad binanden, þar Forfatteren ſtundom feilet. Mew paa den 
taðen Side ter jeg paaftaec, at Biorn Haldorſens Ordbog ec forfatter mcb en (actam 
dehtggelighed, fae em faaban Rigdom paa gode Ord af bet proſaiſte Gprogs at 
hm fom ved Dets Hjefp gjennemlæfer alle þiftoriffe Forfattere fra det isanbife 
Eitegs gyldne Alder,” meget fem vil favne noget" Du, ja iffe engang nogen ufæds 
salis Talemaade. 

Dog er det iffe ben enefte Nytte af Dette Bart, at ber aabner adgangen til 
tt ferſtaae be islandffe Bøger; det oplyſer tillige herligt be nordiffe prove ælde 
ak Efiffelfe, og Hgefom filler og den for Dine. Herfra fan adfkilligt hentes 
flat fétflare franffe Ords Herkomſt, og meget til det fobffe og engelffe Sprezs 
Ori. Dog jeg maae Ber forbigaae den mangefiblge: Anvendelſe, ber fan gis:e8 — 
Af det islandſte Sprog, maafkee det ældfte af Europas nu levende Tungemaal, 
friet jeg à et færeger Skrift vidtloftigere þar udføre, for at kunne meocele bet ovrige 
W frad jeg paa dette Sted far at berette. 

J Henſeende til Ordenes Retſktivning vare Jslenderne alletede í tolvte og 
titirade Aarhundrede uenige, eg omendſkient te behandlede Modersmaalets Skriv⸗ 
tag tco langt (terre Ombyggelighed, end Europas ovrige Folkeſlag, bem rker man 
1s í de gamle Haandfkrifter en iffe liden Forfficlighed, fom i be trgfte Bøger er 


A 


xu 


^ ebfemitor in codicibus diacrepsegig, + nage, minøv ju; libria. isppresis- reperitig, dii 
føsfus… Lexicographás qvogre -nostes. fuss, vocum £ccibendarum. eges, fibi &git, 
easqve probibiles qvidem. fed noo. omoes fans sect, in hac, yero. editione, haud 
fucile fine parurbetione eotiys operis parrigendje, „Ne igitur otthograplyia autoris 
nostri egotium facæsfat il is, fent gbfervationcs, qvas edizor megum 
Communicavit-afferre juvabit. - wv 

i 3 Biorno femper [cribit ft pro pt, ct í fepe bl pro &.. "p fugiens fonum 

. forte, qvo, votes efferuneur, presfius . Íeqvirur, fed. xocabujorum formam, 
- qysm weterum monumenta exhiben: , o ipfp, någligir atu p 

. b). Autor noster, nans in qvadrante inlylg, occidantali , joxti djdectum. provi 

. eiæ (um vocales breviores. loco diphtongofum. ante ng adhibet v. c. & et à 

pro æi et au, . »" . 

€). Fere femper omittit noster i brevius poft 8. er. n ange. o et eve. köt 
pro kibt, göra pro. giöra, sæði pra giædi; ayamvis. nulli. ratio apparet, 
gur ista Ltrerg magis ante has duas vorales et post hag confonantes, qvam 
in conjunctione cum reliqvis litteris omitteretur, . 

d) Inrer z et ft non faris accurate distingvit; fic g adhiber in verbis v. c. at 
ouaz, fed ft in ſuperlativis v. c, biartastr, - . 

€) Adjestiva er adverbia, qve.in grt et liga definunr. feribit cum €. lege, ^ 
lega; licet Islandi vix unqvam, vocalem * nifi cum j conjunctum hoc modo 
pronuntienr, 


(fysi, sy et ei fepe confunduntur v vie nk gro eik; him byriar, 5 





pictaris esfe viderur, nt qvorüm beneficiis utamur, horum memo rim. reple, 
Natus est Biorno Haldorfonius in Islandia MDCCXXIV. Prima literarum ele. 
menta a patre Haldore Einari flio parochiæ Stadenfis facerdote edoctus fcholam 
Scalholinam petit anno etatis decimo qvinto. „Curfu ſcholastieo intra 6 annos ab 
foluto non univerfiatém havnienfem petit, fed, rei famjliaris angustiis baud dubj 


^ 


' 


xim 


Vom dedligeholdt. Ogfaa vor Eerifograpir har danner (fg fine egne Retſkrivnings⸗ 
tulit, font et alle eve gyldige, men ſom iffé þer uden þele Verkets gorftorteffe kunde 
mte. At derfor tffe hans Orthographie (Pat misleðe Leſeren, mace jeg þer anføre 
nogle Bemetkninger, fon of Udgiveren ere blevne mig meddelte. 0v 
1) Striver Biorn Haldorſen ſtedſe ft for pr, og ofte bl for fl, bvilket vel fonié 
et komme Udtalen nærmere, men gist derved Oedene utiendeltge i den oem, 
hvori de fyrefomme € Be gamle Sagaer; 
3) bruger Forfatteren ofte, fom Veſterlender, fín Dialekeudtale, og fætter de 
forte Gelvlyð foran ng, ifterven for Tvelpdene, (Gr. e og å for ei og au; 
4) mdefader Bau neſten aftib ber féage Jod efter g og k foren 5 og æ, f. Cr. köt 
for kit, göra for giðra, gædi:for giædi, omendfftønt bet ingen Grund 
: €t, hvorfor bette SBogitag mere i de omtalte Tilfælde ſkulde meabes, Lf 
* foran affe evcigé Vokaler og bag effer de andre Sonfonantets — : ^ 
4) Ritter Gao iffe nie nof intelem z og ſt. yam bruger faafebes z t Berberne, 
f. Er. at bigtaz; mett ft t Superlativerne, f. Cr. biartaſt⸗ i der pe 
- feeiffe Gumi, f. Gir. their hofda barist; ko 
8) ffriver: Gan Adjektiver og Adverbler paa ligr og liga með e; fegr og lega, om; 
endſkient Syefenberne neppe nogenſinde ſaaledes udtale e, uber hver Vet ec 


forbundet med Sov; ; -— 
€) blander han ofte gi, " s e er f et ek for ek, en Gs m . 
fer byríar. ^ ] 


$ feierte fif be Piaf Ord far fe Staff. fatgt ſin egen ſindom fræ beg 
Wedtagne afvigende Retſkrivning, hvilfer den bau(fe Leſer bedes ot umbffglbe. — 
Einn flager tilbage at tilføle nogle Efterretniuger om Forfatterens Lim og Levnet, 
fi det fanmer fig at gienkalde deres Minde, fils Vefgjerninger vi nyde. Biern 
"fuherfen var født í Jsland 1724.^ Den forſte Undervisning modreg fan af für 
åer Haldor Einarſen, Præft paa Grad í Gteingrímsfiorðens í fit femtenbe Aar 
fm jan i. Gfolþolts Skole. Eſter at-þave fuldende fin Skolegang, drog Dan iffe 


xu 


ebfevator in codicibus Aaccepankis, « nageg, minar Í ám libris, ispresi- regericig, e 
Íaw(us. — Lexigographüs qvogye -noster. ſuas vagn 4eribendarum. leges, fibi opi, 
easqve probibiles, qvidem. fed noo. ompes fans sectas, in. hac, vero ediüone hauð 
facile fine perturbations totius operis sorrigendgs, „; Ne igitur orthographia autoris 
nostri -megotium facesfat lectori, . hie. ied abfervatiopes, qvis editor mecum 
communicavit afferre juvabie 2... ^ " 
i 3) Biarno femper fcribit .& pragt, et í fepe &ü pro &. quod faciens forum 
. forte, qvo, voces efferuntur, presfius Íeqvitus , „fd, vocabujorum formam, 
- Qyem weterum monumenta exhibent, eo ipfe. Aasbgi. | e 
,.b) Autor.moster, natus ip qvadeante, infylg, occidgntali, juxta djdeerum. gm 
. cie (we vocales breviores, loco diphtongofum. ante ng adhiber v. c. e et à 
pro ei et au, . ad. 
€). Fere. femper omittit moster i brevius ott Fa er.k anpe;o et æ ve kår 
pro kibt, göra pro gidre, gæði pra giædi; gyamwi nulla ratip apparet, 
fur ista Mtterg magis ante has duas voceles et, post hag confonantes, qvam 
in conjunctione cum reliqvis litteris omitteretur, 
d) Inter z et ft non faris accurate. distingvir; fic æ adhiber in verbis v. c. at 
owaz, fed ft in fuperlaivis v, c, biarrastr, — - Dau 
€) Adjeetiva er adverbia, qve.in ligr 'et liga definunz derbi tum e lege er 
lega; licet Íslandi vix unqvam, vocalem * nifi cum j sorjonctum boc modo 
pronuntient, i 
C£) y eti, sy et ei fxpe confunduntur s vie uk pro eik, biria pro byriar. . 
. Restat, üt de vita , moribusqye autoris -nonnulla alleramus. - Hoc, ;gnim 
pietatis esfe videtur, nt qvorum béneficiis utamur, horum memoriam , / reeplamus. 
Natus est Biorno Haldorfonius in Islandia MDCCXXIV. Prima litterarum ele-. 
menta a pate Haldore Einari filio parochiæ Sradenfis facerdote edoctus fcholam - 
.Scalhokinam petiit anno ztaris decimo qvinto. - Curſu ſcholastieo intra 6 annos ab; 
foluto mon univerftatém havnienfem petiit, fed, rei famjliaris angustiis haud dubie 











' 


xim 


blever vedligeholdt, Ogfaa vor Eerifograp(y har dannet (fg fine egne Retſkrivnings⸗ 
regler, font et alle ere gyldiar, men fom ifft þer uden Dele Verkets Bórftyrtelfe kunde 
tettes. At derfor tffe hans Orthographie {Pat misleðe Læferen, mace jeg þer anføre 
nogle Bemerkninger, fon af Udgiveren ere blesne mig meddelte. 0v 

1) Striver Biorn Haldorſen ftebfe ft fer pr, og ofte bl for fí, þvilfer vel fonié 
at komme Udtalen nærmere, men gist derved Oedene ufienbefige í ben i 
Hvori te forekomme i de gamle Sagaerz; 

3) bruger Forfatteren ofte,. fom Veſterlender, fin Dialektudtale, og fætter de 
forte Getvipd foran ng, iſteden for Tvelpðene, fs Gr. e og & for ei og au; 

3) wbefaber han mæften aftib bet fånge Jod efter g og k fora & og e, f. Er. köt 
for kiót, göra fer giðra, gædi:for giædi omendſkient ber ingen Grund 
ér, þvotfor dette Bogſtay mere i de omtalte Tilfælde ſkulde mates, end 
forum alle ovrigé Vokaler og bag efter de andre Konfonanæes í í ^ 

4) finer Gau iffe noie nof íntellem z og ſt. Han bruger faafetes z t Berberne, 

. f. Gr. at biptazs men ft í Superlativerne, f. Cr. biartaft, d i bet par 
- fieiffe Supinum, f. Gr. their hofdu batists 

5) ſkriver Ban Adjettiver og Adverbler paa:lígr eg Tiga með e; legr og legu, om 

endſkient Syefenberne neppe nogenfinbe ſaaledes ubtale e, ter ver bet et 


forbunbet med Jod: : ue 
6) blander fat ofte vogi, , ty eg ei pa f Ef ark for eik, em Eeg⸗ vini . 
fer byríar. ” . 


Ss Senter. fif be banfte Ord fer $n Staff: fulgt fer «ger favens fra beg 
ffebtagne afvigeride Reiſkrivning, Gollfet den bamfPe Leſer bedes at amdifylde. — 
Eadnu ſtaaer tilbage at tilføle nogle Cfrerreminger om Forfatterens Lim eg fru 
tí bet fammer fig at gienkalde deres Minde, fils Belgjerninger vt nyde. SBietn 
Haldorſen var febt i Island 1724«^ "Den ferfte Undervisning. modteg han af für 
aber Haldor Einarfen, Præft paa Grad í Steingrimsfiordens í fit femtende Mar. 
fom þan i Skalbolts Skole. Eſter at fave fuldende fin Skolegang, drog ban iffe 


*"v 


^ eoactus, primum operam fusm chóronomo euidsm qvadriepnio dicavit, dein a 
facerdote qvodam, ut capellani munere fungeretur, adícitus, facro ordini initiatus 
est. - Anno MDCCLI ipfe coetus antiftes evefit, qvo munere per feptem et qvod 
excurrit lustra fomma cum fide defunctus est. — Ad. feniom jam vergens morbo 
oculorum captus est, cüi remedium qvæfiturus. Havmam fed frusira navigavit; 
hine in Islandiam redux mortues est MDCCLXXXVIIL — Rci oeconomice in hac 
terrarum asperitate fatis arduæ, ædibus æðifcandis, liortorum "inprimis culture 
inter Islandos fere neglect per longam annorum feriem intentus, multis éxemplo 
fuo profuit, atqve industris fua ita inclarnit; ut a rege Frederico qvinto nüm- 
mum argenteum pro meritis inferiptum 'præmii loco acceperit. —Intét hosce lsbo- 
res, qves manu promtus viribusqve torporeis prævalens, ipfe fustinuit, litterarum 
fludio ite incubuit, veluti totus vitz umbratili in ipfa Mufarum fede deditus fuiffet. 
Nam ct plurs fcripta sscetica in lingvam- islandicam transtulit, et varios libros ar- 
gomenti botanici atqve oecotiomici lingva vermacula cwulgavir, et qvindecim annos 
huic vocabulario conficiendo impendit, qvod magnam certe non poterit non gignere 
admirationem jstius viri, «vi tot districtus negotiis, im tali fecesfa, io tanta libro- 
rum pesutis, fele opus er concipere et ad exitum addacere valuerit *). 

- :Hsec fere-erant Lector benevole, qvæ in hac prefatione moneda esfe duxi. 


mu. Nc vero, aliorum industriam hic laudantes nos ipfi plane imus arvu2oAoi, E 


im grrtiam lectorum peregrinorum "regenfum fubjungere, juvabit istorum. monumen- 
torum islandicorum, qvæ sd antiqvitates boresles fpectantis huc usqve typis fuere 
vulgato, atqve de fide eorum historica crifin addere brevisfimam, cvjus fandaments 
alio loco. fufius.a tiobis erunt. explicanda, : : 


*) vitm autoris deicriptum 'habemus-in libelle jslandico Hevnim edito 1799 cui — "X Sire 
Bisrnar Heldorsfonur famantekin af Profssti Sira B. Thotgrima(yni p. 36 in 8. 


' d Seigfnna mE Non. Dee. MDCCCXIII. 


Y | "P. E. Mallér, 
t in Úniverf. Regis Havn. Theol, Prof. Publ. Ord. 





XV 


tir HniogeRtetet i Kiebenbavn, men blev, udentvlvl formebefft Fattigdom, nebt til í 
fite Mar at tage Tjenefte hos en Syſſelmand; ſiden blev þan antaget til Kapellan þos 
en Gognepræfi. 1751 blev þan felv faldet forft til Saudlaukdalens, fiben til Sets 
bergens Kald, bvilfe ( Embeder han med Samvittighedsfuldbed foreftod i fp og tre 
bive Mar. Paa fine gamle Dage miftede þan fit Syn, for at fege Raad herimod 
feilede þan til Kiobenhavn, men uden Mytte, fort efter Tilbagefomften til stan 
bebe fan 1787. 

Sanbeeconomien, der under Dette haarde Klimat et temmelig befværlig, drev 
han með, megen Syoer, ligeledes Bygningsanleeg og ifær ben af Syelenberne næften 


forfømte Havedyrkning. Han gavnet ſaaledes mánge veb fit Exemprl, og blev ved 


fn fBinffibeligbeb faa bersmt, at Frederik den Femte Tenbte ham Cielem:bailen 
pro meritis tif SBefeuning. Minder biffe Sysler, Goilfe han ifølge fin Legemsſtyrke 
og techniſke Duelighed for en (tor Deel udførte med egne Hænder, bptfebe fan tillige 
Viden ſkaberne med en Iver, fom om han paa et af Mufernes Sæder havde i Studere⸗ 


fluen tilbragt fin bele Tid. Flere Opbyggelſesſkrifter overſatte þan paa Islandſk, 


Ban udgav i Modersmaafet abffifllge Botaniffc og ocfonomijPe Mjþandlinger, og ans 
venbte femten Yar paa denne Ordbogs Udarbeidelſe, ſom maae veffe Beundring over 
ben Mand, ber adfpredt ved faa forfFjellige Syoler, i en ſaadan Afkrog, under et 
ffigt Afſavn af Bøger, formaaede at udfafte og fuldfere et faabant Bætt. 

Dette var, þvað jeg i denne Fortale havde at fige. Leſeren. Men at jeg iffe 


ber blot (Fulde tofe andres Arbejde, uden feto at poc noget, "far jeg iffe troet Det 


wpa(fente, for be fremmede Leſeres Skyld at tiljeie en Overfigt over de istandffe tif 
Nordens Ofotib hørende Mindesmærfer, fom hidtil veð Trykken cre kundgiorte, til: 
ligemed en fort Dom over deres hiftoriffe Værd, (vis Grunde jeg imidlertid maae 
forbeholde mig paa et andet Sted vibtleftigere at udvikle. 


. 


xvi, . 007 MN ' - 


Conſpectus criticus librorum islandicorum impresforum. 
' ad. antiqvam litteraturam pertinentium. 


- 





Editiones carminum. 


Carmina mythice. . ] a 


p hilofophia antiqvisfims Norvego- Danica dicte Volnéra, qve ert pars Eddæ Sæmundi, Edda 
Snorronis non brevi entiqvioris, islandice et latine publici juris prinum facta a Petro Joh. Re- 
fenio, Havnie MDCLXV, p.36 in 4. (Editioni parum sccurate fubjecte funt notulz Magni 
Olai atqve editoris, qvibus sceesfir Gudmpndi Andreæ Islandi levis paragrsphus in explicetio- 
F Opell1 ad éslcem Eddæ Snorrianæ a Refenio editz invenitur). 

Ethics Odini, pars Eddæ Sæmundi, vocatá Haavamaal una cum ejusdem eppendice , 
eppellats, Muna: Capitufe, a multis exoptata, nunc tandem islandice et latine in lucem prodacta 
est per P. J. Refeninm, Havniæ 1665, p.20 in 4. (Editio hec. minus accurate paucisfimas 
babet. notas, legitur ad calcem Edde Refenianæ. — Horum carminum nec non Voluspæ textum 

” eastigavit, Tatine vertit, etqve multis notis illustravit Johannes Olavius Grannavicenfis, cujus opus 
MSt. in feriniis Arnamagnæanis Hávniæ ssfervatur). — Éragmentuim capitis runici legitur qvo- 
- qve in Sheringhami disceptatione de Anglorum gentis origine 1670, p. 28792. . 

. Philofophia antiqvisfima Norvego-Danica dicta Völuspa alios Edde Sæmundi ex Bib'io- 
theca P. J. Refenii, Havniz 1673, cum indice vocabulorum islandicorüm, p. 145 in * (Gud 
mundus Andrez verfionem atqve fingularum vocum expofitionem concinnavit). 

De yfverborna Adingas eller Sviogóthérs ok Nordmünners patriarkaliska Lüra, af 
Semund bin Frode på Island efter gamla Rünobücker Ár Chr. 1090 efskrefen ; men nu efter 
trenne kongi. Antiqvitets-Archiver tilboriga gåthiska Handfkrifter med Svensk Öfversætning ut» 
gifven af Johan Gö:anslon, Steckholm 1750, p. 24 in 4. — (Voluspem exhibet cum explica. 
tone vocum rariorum. Schyzius in Pefrbegriff der alten. Deutſchen und Nordiſchen Bölder ven 
.bem Zuſtande der Seelen 1750; magnam Voluspæ partem islandice et latine in notis attulit). 

Vafthrudnismal five Odarum Eddæ Semundisnz una, qvam ex codice membran: 
Bibliothecæ Regie cum verfione latina, varietate Lectionum, notis philologico -criticis indiceqve 
vocum, pro Stipendio communitatis Regiz edidit Grimus Johannis Thoiklin, Hofniæ 1779» 
typis et impenfis Stein, p. 67, in 4 

. Edds Sæmundar hinns Froda. . Edde rhytmica feu sntiqvior' vulgo Sæmundina dicta- 
Pars L, Odes mythologicas s Refenio non «dites continens. — Ex codice Bibliothecæ R-gie Haf- . 
wienfis pergameno nec non diverfis Legati Arna- Magnaani et aliorum membrsneis chastaceisque 














xvit 


melioris noræ mahuferipris. „Cum interpretatione latina, lectionibus variis, motis, Giosſario 
vocnm et indice rerum' Hafniæ 1981. — Sumribus legati Magnæani et Gyldendalii, p. 722, 

- Præf. XLVII vita Sæmundi autore Arna- Magnzo XXVIII. — (Prafationem conſeripſit S. 1 korla- 
cius, unus ex Ephoris legen Arna-Msgnænni. — Editionem adorravit Gudmundus Magnaus 
Stipendierius Arna-Magnæanus opera er ftudio adjutus Gunnari, Pauli filii, Hiardholenfis im 

= Íslandia olun Pastoris. — Pers ada, carmina, qüz inedita fuperfant,. XXI pum. contenrtra, his 
ipfis menfibus typm imprimi coepit, legati Arna-Magnzani, et Secretarii Deichmanni, qui 
bibliopoliam Gvldendahlisnum redemit, fumtibus intra biennium proditura, Illab ravit huic 
Volumini Gudmundi Magnæi, Johnfonii, Johannis Olnii Hypnonefi ienfi is. stlioramjne viroram - 
doctisfimorum opera. 

.  Tbryms Qviða (. Oda Thrymi islandice et danice cum annotationibus in collectione, 
grim fab titulo Bregur edidit Græter y. cl. antiqvitetum borealium a multis inde anfis diligen. 
tisfimns in Germenia ferutator; vol. f., &. 306124. 

Lieder ber Álteren oder Semundiniſchen Ebba, mit einer Einleitung Aber die Geſchicee 
und das Verhaͤltnis dieſer norð. und deutſchen Dichtungen, durch 8. H. v. 5. Hagen- Berlin 1812, 
pers libri cujus tirmlus. 

Altuordiſche Lieder und Sagen, welche qum Soscifeet des Helderbuche und der Stieber 
tangen gehoͤren. Hebemus hic textum partis posterioris Eddæ Sæmundinæ fine verfione et an. 
sotatonibus; egregiam vero introductionem adjecit editor folidæ eruditionis copia refertem. 

Grotta-Saungr 5: Grotticinium, ive cantieum molare edidit cum duplici verfione, latina 
'« danica Skule Thordi Thorlacins,. Scholz Metropolitsnæ Hevnienfis Rector, in obfervationibus 
-miscellaneis antiqvitatum boreslium, Havnie XDCCXCIM, p.47 ing, (Carmen perantiqvum 
exstet in multis Eddæ Sæmandinæ exempleribus manufcriptis <hartaceis , nec non in codice Edde 
Snorrianæ,. qvi Wormisnus dicitur. — Eruditisfimus editor lectionis 'qvidem varietatem adjecit, 
fed obfervationes criticas, qvas fe exhibiturum ín præfstiane pollicitus est, jam prelo matures 
f&tsle confurufit incendium Hevnienfe MDCCXCV). 

Fragments Höstlangæ et Thorsdrapæ ethnicorum a feculo IXno et Xmo cerinum ex 
Eddæ Snorrianæ codd. Regio et Wormiano membraneis aliisqve chartaceis-nunc pr'mum ed.ta 
verfionibus et notis illustravit Skulius Thórdi Thorlacius, Havniz-MCCMI, — Sive: antiqvitarum 
borealium obfeivationes miscellaneæ fpecimen fextum. — Ethnici in laudem Thori Pæanis, vulgo 
Hoſtlang dicfi, fragmenta duo cum. explanatione mythico-philologica p. g7 et VIN in 8. Spe- 
timen feptimum ;) De Thoro Geitrodgardos profecto Mythus Eddæ Snorrianæ ex codice Regio 
€« Wormisno, 2) Thorsdrspz five de eadem Gigantomachia Thori Geirrodiana carminis frag. 
aentum continuum; ductore Eilivo Gudrunz filio feculi Xmi poeta cum perpetuo in veiba et 
fenfum commentmio. 3) Ejusdem autoris reliqea, qve in Edda (Snorriane) fuperfunt-frag- 
ments poetica, qvorum tria manifeste ſunt carminis Thorsdrapz lacinim. — Accedunt alterius 

. ] E ca 





XVIII 


Eilivi cognomine Kulnafveini,” priore ut videtur aliqvanto recentioris, fed ipfo Snorri antiqvio- 
ris poetz ex veteri in Christum hymno V fragmenta p. 208 et XVI; Havniz MCCMI in 8. 
(Hac fpecimina reliqves. carminum islandicorum editiones longo interallo post fe relinqvunt, 
atqve largam-afferunt doctisfimarum obfervationum copiam). 

Rigsmái ca:men "mythieum, qvod in codice Eddæ Snorrianæ Wormisno reperitur, 
primum typis fuit mandetum in fasciculo fecundo verfionis Eddz Sæmundinæ,. qvam Sandvigius 
fermone danico concinnevit, Havniæ 1285. — Dein Lundæ prodiit MDGCCI, autore N. H. Sid» 
borg fub titulo Rigsmál carmen Gothicum sntiqvisfinam Scania historiam illustrans, p. 28 in 4» 
Accesferunt et introductio brevior et paucorum vocabulorum explicatio, i 


"Carmina historica. 

Lodbrokar-Qviða or the Destbforg of Lodbrog; now first correctly printed from va- 
rious Manúferipts, with a free english Translation. To which are added the various readings, 
s literal latin verfion, an islendo-lstin Glosfery and explenstory Notes. By the rev. James 
Jonstone A. M., Cheplain to his Brittanic Majestys Envoy extraordinary at the Court of Den- 
merk, printed for rhe Author, Kopenh 3282, p tit. in 8. (Textum bujos earminis fatis 
antiqvi im Regner Lodbroks Saga spud Biornerum et in Vormii littesstaræ runica, p. 197-237. 
entes impresfum castigovit illustrevitqve. editor, opers et ftudio vfus J. G. Thorkelini). 

Lodbrokar gtida, carmen goihicum famam regis Regnari Lodbrochii celebrans edid, 
N. H. Sióborg, Lundæ MDCGCII, p. 77 in 4. (Textum constituit editor, juxta chirographa 
Arna-Magnæsna, stqve brevem verborum explicatiorem adfecit). 

Geisli Einars Prests Skulafonar, er hann qved um Olaf enn Helga Hareldsfon Noregs 


Konung a: Radius, poema compofitum. ab Einero facerdote, Shulonis filio, in tonorein Senet i 


Olsvi, Haraldi filii, Norvegiæ regis. — (Poema istud, anno i161 compofitum, legitur cutn ven 
fione latins ad calcem Heimskringlæ vol. 3 ed. Havn.) 
- Son ?optfené Encomiaſt eller en ubenævnt For fatters LyfsnØnings Bera ti" " med 
tanff Overfættelfe og Anmarkninger veð John Erichſen, Kiobenhavn 1787, 126 &. i 4. 
73. Carmen encomissticam Jónæ Lojti filio sb anonymo qvodam d.dicotum denice vertit, a:qve 
animadverfiones inprimis chronologices adjecit J. Erichfomiús. (Poema istnd Johanne Lopti 
filio edhuc vivente, atqve igitur fæculo decimo fecundo exsratumi, coatinet feriem genealogicam 
segúm Norvegiz juxra opus historicum Sæmundi multifeii nunc deperditum concinnatam). . 
Anecdotes of Olave the. Black, King pf Man, to which are added XVIII eulogies on 
Haco King of Norway by Snorro Sturlfon — published by t';e Rev. S, Johnstone, Kope..h. 1780 
in 8.  Speciminis loco ad calcem historig adjecta fant Trogmema cæminis Hetta!y kill dicti, 


qvod in landes regis Haconis m Snorro Ssuslæus ; frogmentis fübjuncta est vero ang. ^ 





MEE i . . A XIX 

Hakonar Qvid» Störla Thotdarfonar 5: Statle Thordi fili de Hacone Norvegiæ rege 

poena; ejasdemqve Sturlæ de eodem rege Rafnsmál >: cantus corvi, (Hzc poemata medio fepe 
feculo decimo tertio compofira edidit S. T. Thorlacius in fpecimine fecando Obfervationum 
foiscellanearum, Havniæ 1780 um doets igtrodnctione, verfione latina metrica atqve varietate 
lectionum, "p. 48 et XX). ' 
M Csrminibus antiqva lingva Þoreali tonfectis addere licebit carmen jstað, qvod Con- 
stantinopoli in Judo.gothico in Monoram' imperatori$ decantatum nobis fervavit Constantinus 





Perphyrogennetes in libro de ceremoniis aule Byzantinz. Istud enim carmen majoribus nostris, 
nnper vindiesvit Finnus Magnusfonius in disfertatione brevi in lucem proditura, ostendens et . 


metri genus et fingula verba esfe islandica, atqve, fi diverfiratem pronuntiatíonis et paucas libra. 
tiorum hslluccinsfohes- "demas; begum ex hacce- voeum berbaricarum farregine carmen 'islandi- 
eum prodire, 

Editionibiis earminum. fabjcogende est: Edda. Snorrisrs, qvippe qve poefeos apud ve- 
teres. boresles et fundsmentum exhibeat, er leges figat, et plurima eontineat fragmenta. Opus 
ismd a Snorrone initio feculi decimi tertii inchoatum et a nepote Olavo Albo adauctam, for. 
mm, qvem nunr in codicibus exhiber, jem.ihifio fæculi decimi qvarti induisfe viderar. — Pri- 
mum duplicem continet mrythorum ;collectionem , .nonnullis carminum aotiqvorum fragmentis 
tzmarem, qve nominibus Gylfeginning er Bragarædr folet infiguiri; dein phrafeologiam poe· 
cem, kenningar dictam, qve Deorum, hóminum, multsrumgve rerum appellationes poeticas 
ebibet, siqve earnm ufum multis exemplis. ex cerminibus veterum fcaldorum defumtis ubivis 
eonfirmat.  Seqvitar tertia pars, et ea mnltis exemplis referte, qvæ regulas complectitur recte 
kribendi, Accnyate-loqvendi et jaxta, vgsiom metrorum rationem carmina pangendi, five tracta- 
mm octographicum, tropologiam, et. clsvem metrigam, dd epos, mifere trancatum ſe · 
gras editiones exhilient. t 

Edda Islandorum, Án. Ch MCCXV íslandice config p per Snorronem Sturle Is- 
hedie Nomophylscem, nune primum Islandic, Danice et Latine ex antiqvis codicibus M. 
$. S. bibliothecæ' regis et sliorum in lucem prodit opera et ftudio Petri Ichannis Refenii J. U. 
D. Juris ac Ethices Profesforis Publ. et Confulis Haynienfis; Havniæ, typis H. Godiani MDCLXV 
ma (Tos editio negligenter facte est, nec textus rite constitutas, nec verfio ubivis accu- 





Tw — Praterea primam tentum modo Edde psrtem hic hebernus iítegram, phrafcologiam vero . | 


Magnus Olai, Islandus, «ujes opera uſus est editor, in epitomen elyhaleticum pro arbigrié 
redegit ita, ut qredam de fuo adderet, omnia vero carminum figmenta, exempli Joco adjecta, 
máecmret. — Tertia operis pers omnino omisfa, . 

Hyperboreorum Atlantieorum feu Suiogotorum et Nordmannorami Edda. Hoc est 
Anvig feu fons gentilis liorum. et The. logie et Philofophi jam demum veifione Svionica 
donata accedente Latina;, uoa cum prafamine de Edda antiqvitate et indole cte. ut et de anú- 


Xx 7 , 
E ] ] 
qvisfimis et genninis Skythis; Getis, Gotis, Atlemiis, Hiyperboreit, Cimbris, Gallis, eorum- 
qve Satore, Gomero; ad manulcriptum, qvod pesfidet Bibliotheca Upfalienfis, antiqvisfimum, 
cortectisfimum et qvidem membranaceum, Gotieum, in lucem prodit opera et ftudio "Johannis 
Güienifon Philof. Magistri, -Upfaliz, p. 94 et XXXVI in 4. — Hujus editionis Refeniana vix 
prestentoris, nonnifi prima prodüt paricula, qve Gylfeginning eontinet. 

Multe præf:rea cormiva carminumqvé fragmenta in. plurimis Eslandoram bisroriis pas- 
fiin occurront, inprimis in Heimskringla, Knytlingafaga, Olaf Tryggveloner-faga, Orkneyinge- 
fage, Friþiofsfoga , Alfsføga, Volfungafaga, Regnar Lodbroks-fagà, Hervararfaga, Orvarodds- 
fega, Nia!afago et in vitis. poetarum Egi, Günlaugi mE lingvis; 'Gretteri Viga- Glumi, . 
Havördi Isfyrdingenfis ete., * 

Ncn pauca poemata pormetumdee egin ex veidicibus islendicis hactenus. inedita 
defumta exbibent, 

Thome Bartholini, - Thome fiit amiqvía ibn: · Denlcarom de caufis contemtæ a Danis 
sdhuc gentilibus mortis libri tres ex vetusti codicibus er monumentia hactenus ineditis. engi 
Havniæ MDCLXXKXIX, p. 703 in 4. 

Five pieces of runic poetry trénslatéd:from the islandic tengvege; Londor' 1563, p. 
Ad calcem adjectus est textus islandicus. Ibi leguntur:-diverbiam Angentyris et Hetvoræ, car- 
mine, Regnari morientis,- Egilli pro cepite redjmendq, „Haraldi Severi de amore esga liam: regis 

- Jarizlai, nec non epicedinm in mortem Haconis. : 

Om Nordens gamle Digtekunſt, dens Grunbregler, Sete, es og gortragte 
maade, Et Prisſerift ved John Ofaffen, Klobh. 1786.2: De arte vetermri Septentrionelium poetica 
ejusdemqyve legibus, shétris atqve dictione; Aürore J. Olavio; Havniæ, in 4. p. 256 præt: ind. Á 

In litteratura Islandorum poetica uktimum;locum occnpsnt, Rimur 5: eontilenæ historici 
Þleramqve ergumenti, feqvioribus inprimis fæculis confcripte; — Qvosd dicriotrem maguapes= 
lixirate, tenui pleramqve véna poetica, "multisqve fententiis morelibus a. priscis carhinibns valde 
discrepant; licer earum nonnullæ, prisca vocabula phrafesqve eddicas adhibendo,; unde Eddukien- 
der dictæ, gustnm qvendam antiqvitatis ambitiofius. affectent „Si metrum fpectas, in sligva 
diverfiraté commnnem obfervant cum rythmis recentiorum fimilimdinem,' priscum metri genus, 

qvod Runhenda dicitnr, multis modis variantes. — Hoc qvoqve illis: peculiare, qvod plura 'cer- 
mina diverlæ 'longitadidís ita jungunt, nt prologo et epilogo additis, tyclo qvodam historiam 
longiorem pertexent. — Majore itaqve ambitu non minns ac mittris fibi-propriis ab vis cantilenis 
differunt fatis tritis, danice »Kiempevifer* dictis *uno- cermine rés gestas athletæ cujusdam. 
celebrantibus, qvz inter Islandos qvoqve faltem circa tempora reformationis jn ufu fuerunt, fed 
jam dudum ita defierunt, tit vix pauca qvædam earumdem frogmenta in ore hominum. nostra 
evo füperfint. Iste vero cantilenæ, qvæ Rimur dienntur, qvernm antiqvisfimæ, Skiðarima et 
Skaldhelga rimur hactenus inedite, fecnlo decimo qvarto antíqviores feruntur, per feqventia 

















- . to XXI 
ísenla áð nostrüm nsqve ↄtatem/ tepto eum ftudio".conditæ fuere, út illerum exstet. infinita 
propemodum feges. ^ Fx his heud paucr in ipfa Islandia typis füere evulgatz, qvarum vera 
non emnes ed nos peivenerunr. ” Plutes Arna-Mognaans et bibliotheca regiz totos fervent codi- 
tes vel membranaceos his refertos. Una talis cantilena: Rímur af“ Carl og Grim, legitur 
spud Biórnerum, — EX teliqvis exempli gratia afferre juvehit Rimur af Sigurde Snarfare qvedoor 
af Sira Snorra 'Biðrnsfyne, Hrappfey 1779, p. 192 ing. Rimut af Hervoru Anganirs dottur, 
Hrappfey 1772 P. 183, in 8. i: - d 


Scripta historica. 
Historiarum collectiones 

Noerditta Kåmpa fate, ten Qagofloð ſamlade om forna Kongar og Hialtar o. f v. 9: Volumen 
hifroricum continens variorum in otbe hýperboreo sntiqvo'regum, .heronm et pugilum res 
præclare er mirabilíter gestst. | Accesfit, "prater confpectum genealogigum Ívethicoruin regum . 
€ reginarum accuretisfinúa, etiam præfstio de caufis editi hujus operis, lingvé gothicæ prz. 
sOgstiva, rerum smntiqvarum jucundjtate, historiarum hyperboresrum flde, earumqve hcic edita. 
rom chronotexi, eddito étiam aute evulgeterum caralogo etc — Autore Erico ]u'io Bioerner, 
Sockholmiæ 1737, in fol, . Hocce volumen feptendecim complectitur nertstiones pleiasqve fa- 
halofas, qvarum fingolæ fuis locis deinceps erunt afferendæ. — Veifionem autor et fvecicem et 
ltnam cum paucis. motis, nullam vero lectionis varietatem adjecit, Codites habuit paucos coge | 
qr noo optimos In erifi histories fæpius titubat. 

Nockrer mugfrooder Sógu-Dettar Islendinge til Leifelegrar Skemtunar og Dagra. 
Sillirger peſſo Lands Innbyggiurum ae Prent fetter ad Forlage Hr. Vice- Lögmsnnlins Biðrns 
Marcusíonar. Frycker á Hoolum i Hialltads! 1756, p. 188 in 4- 

Agistar Fómmenns Sögar, eru á Drick utgeirgnar ad Forlage Hr. Vice-Lögmanfens 
Börns Marcnsfonar; Hoolum 1756, p. 240 in 8- 

In bec duplici.collecté ne # Biorno Marcusfonio ínstitute 14 legantur narrationes 
íslandicæ varii generis; De fingulis deinceps monendum, obfervasfe fufficiat edit'ohem, 
qrz non folum verfione et notis fed etiam pvæfatione caret, textum. exhibere, juxta codices ^ 
minus bonos €onttitutum, unde tnults vitia inprimis in carminibus ihi olleiis irrepferunt. 

Fregments of English end Irish History in the ninth end tentb century in two parts 
translated from the original Icelandic, and illustrated. with fome notes by Grimr ;ohnfon: 
Thorkelin Regius Profeffor of entiqvisy in the Univerfiry of Copenbsgue, Keeper cf his Ma- 
jeys privy Arcbives etc, London MDCCLXXXVIII; -p. gg in 4, — Splendida ! ecce editio 
pomum: partem continet bistorie Regnari Lodbroki dein fragmenta egregiæ Laxdale:.fium hrsto- 
rie þastenus ineditæ, Eyrhyggiafege et Lendnsmæ. - Plura qvoqve et carminum et historiarum 
fspmenza in annotationibus ætulit axplicwitqve editor ruditis ſimus. 








xxi E 


Altnordiſche Lieder und Sagen melde gui VJabelkreis beð "debeat nnb ber Miebelun⸗ 
gen gehdren durch F. H. v. b. Hagen, Berlin 1812. Præter partem posteriorem Eddæ Sæmun- 
ding bic leg antut Blomsturvallafaga, Volfungefage; Ragnar Lodbroks - fags. 


Narrationes fide digne de Islandia infulisqve finitimis. | 

^ Agmen ducit Arius Multifcius (Frode) qvi, Snorrio teste, primus omnium isfando- 
rum initio, fæculi duodecimi historias lingva "boreali compofitas litteris mandsvic. Fuit itsqve 
primus Islandorum bistoriographus, nov vero historicus, — Exstiterunt nempe multi ante Arium ' 
viri fapientes, qvi res praclare gestas continto fermone propofirss memoriz mandaverant, qva- 
lis narratio, antiqvitus non nifi ore prolata, Saga dicebatur. Unum modo Arii opus füperest, 
cujus hæ funt editiones. . 

.. Schedz Ara Prefiz Froda um 'Island. - Prentader i Skelhoke aff H. Krufe 1688, 
P. 26 in 4. Editionem benc textus islandici curavit episcopus Skalholtensis Tlieod. Thorfecius, .; 

Arz mnltifcii Scedæ de Islandia. — Accedit disfertatio de Are mutriseii vita et fcriptle 
Oxoniz é Theatro Seldonieno 1716 in g. — Titulus a bibliopola recentiore additus. — Ipfe libel- 
lus círea A. 1697 exaratus textum exhibet cum verfione, paraphrefi et notis philologicis. De: 
funt ultimz plagulæ, nam editor Chr. Wormius, postes Episcopus Selandia tum juvenis 
Oxoniz degens, ære alieno oppresfis urbem linqvere, cogebstur. 2 

Arii Thorgilfis Filii cognomento Frode >: multiscii vel golyhistoris, in Vdandia qvon- 
dam presbyteri, primi in Septentrione historici, Schedæ, feu libellas de Íslandia, e veteri 

”Istandica vel fi mavis Danica amtiqva, Septentrionalibus olim communi lingva, in latinam ver- 
fus sc prater necesfarios indices, qvorum unus est lexici inster.brevibus nods et clíronologia, 
præmisfa qvoqve Autoris vite illustratus sb Andrea Busfzo, Hdvn. 1733 in 4. p. 118 preter 
indieem et glosfarinm. — (Egregius fervatüt im Íþriniis BEEN sppararus" ad novam 
, Schedarum editionem sb ipfo Arna- Magnzo collectus). ” 

Viga-Glums Saga five vita Viga Glumi. Cojm. textar ad fidem prenantidimi Codi. 
cis membranei diligenter exactus est, «t collatus cum multis libris chartaceis. Cum verfione 
latina, pancis notulis ad: fenfum pertinentibus, varietate lectionis, in latinum verfa, et criticig 
obfervationihus mixta; carminum in ordinem profsicum rédactione et indice triplici; «und reram 
fnemorabilium, altero Chronologico, tertio vocum et phtwfiumm; qvi etiam Commentarii vicem. 
in loce difficiliora fustinet. — E manuferiptís legati Magnæeni, fumtibus P, F, de Suhm ; ; Havniæ 
1786, P. 242 et XXX in 4. Editionem adornavit G. Peterfen. - , 

Sagan of Gunnlaugi Ormstungu ok Skalld-Rafni five Gunnlangi Vermilingvis et et Rafni 
Poetæ vita Ex manufcriptis Legati Magnæani ctim interpretatione Lotina,' notis Chronologicis, 
tabulis Gencalogicis et indicibus tam rerum qvam verborum; Hafniz 1275. ^ Adjecte funt tres 

' cömmentationss, dug editoris de expófitione infantum bpud vetéres Septenirionales ejusqve ceu- 








. XXIII 
fs, nec non de vecibus Vikinge et Viking, tertia Panli Vidalini de lingvæ feptentriomalis ap 
pellatione: lingva Denica, —Przter indicem p. 318 et XXXII ín 4; Hae editio, gram cura- 
vit Erichfonius, omnium est et prestentisfima et elegantisfime. 

Sagan ef Miali Porgeireſyni of Sonum ans, utgefin efter gammlom Etinnóéfum 
með Konunglega Leyfi og prentuð í Raupmannafaufin 1772, "p. 273 in 4. 

Nisls-Saga, Historia Nínli et Hliorum Latine reddita cum adjecta chronologia, variis 
textos islandici lectionibus , eirumqye crifi, mec non glosfario et indice rerum sc locorum. 
Accesfere Ípecimina fcripture. codicum membraneorum, tabulis æneis incila. — Sumtibus Petri 
Friderici Suhmii et Legeti Arna- Megnzsni; Havnie MDCCCIX, p. 872 et XXXII in 4. 
Hujus editionis apperatum elaboravit Joh. Johnfoniüs. — Prefationem fcripfit S. T. Thorlsciae. 

Orkneyinga Saga five Historia Orcadenfium prima Orcadum per, Norvegos occupe 
tione ad exitum feculi duodecimi. ^ Accedit Sega hins helga Magnuſar Eyia Jarls five vira 
Sanefi Magni infülarum comitis, Ex Mef. Legati Arna- Magnzoni cum verfione latina, varie- 
tate lectionum et indicibus, chronologico, resli et philologico edidir Jonas Jonæus isl. Hafniæ 
3780. Sumtibus P. J. Sahm p. 543 in 4. przter indicem et“ præfationem. 





” pittr Drandar og Sigmundar Breftisfonar five Historia Thraneri et Sigmundi Brestis 


Su — Legitur hec ·natratio de rebus Feroenfibus in vire Regis Olavi Trygvi filii edit. island. 
Ve. L, cap. 94-112 et in eppendice P. 32-36. 

Eyrbyggia-Saga five Eyranorum historia, qvam mandante et impenfas faciente Perill, 
P. F. Suhm, verfione, lectionum varietate ac indice rerum anxit G. J. Thorkelin Prof. Philof. ” 
Extraord. — Havnif 1787, p. 339 et XII in 4. 


Egils Sage five Egilli Skallagrimii vita. — Ex menufcriptis Legati 'Arna-Magnæani cum | 


interpretatione latina, notis, chronologia et tribus tabb, neis; Havniz famptibus Legati Arna- 
Megnesni p. 772 et XX; Havniæ MDCGGIX. Editio facta est per Gudmundum Megnzi, 
füpendisriom legati Arna- Mogozsni, cui in carminibus illustrandis auxitium prestitit Gunnarue 
Pauli (acerdos Hiarðarholtenfis. -Editio hujus historiæ in Íslandia facts Hreppfey 1782, p. 178 
io 4 textum modo continet islandicum carminibus fere, omisfis. . 

Vatnsdæla Saga ok Sega af Finnboga hinum Rama s: Historia Varnsdalenfinm, cui 
scædit historia Finnbogi Robusti fumtibus J. Aellii. — Edidit Meg. E. C. Werlauff Hist. Profef 
Havniz 1813, p.384 et XXI in 4. "Editor preter Jectioniz varietatem adjecit verfionem atqve 
motas lingva. danica. 

Historia Gisli Suri filii in collectione Marcusf. in % P Tog 180. 

Bendamannsfaga 5: historia foederatorum in collectione Marcusf. in 4. p. r-15.- 

Grettis Saga ens Sterka. 2: Historia Gretteris Robusti ibid, p 81-163. Longe præ-" 
füntior editio hujus historie, multis carminibus interfperfz, a ftipendiariis Arna- Magnaanis 
ornate est, jám prelo fere matura, . à 


XXIV 


Sage af pordi Hrædu x Historia, Fhorði Hredz ibid. p. 49-f1- 
Saga af Hávardi lsfyrding ↄ: Historia Havardi Vefyrdingenfis ibid. p. 38- 4$. . 
Pattor af Aulkofra. 2: historiola de Ölkofro lslendo ibjd. p. 34- 37 — 
Þettor Halfreds Vandræda Skallds 2; Historie Hallfredi eognomine Vandradafketd, 
Legitur in vita Olavi Trygvi Sli edit. is, Vol. 2, P. 2787: 109-115, 247“ 250: 304 39r, 
et in eppendice P. 19-22. . . 
Kristni. Sega five Historis religionis ehristisng in Islandiam introductz nec non Thutr 
af Tsjeifi Biskupi, five narratio.de Isleifo Episcopo ex Mangícriptis Legati Magnzshi cum inter í 
pretstione latina, notis, chronologie, tebulis geneslegicis et, indicibus. tem rerum qvam verbo · 
rum, Hafniæ 1973, p.194». preter pref. et iodices in g. Adjecir. editor Erichfonius- die 
qvifitiones de Berferkis et de centenario Argenti, . 
un Hungurvake five Historie primofum qvinqve Skalholtenfium in me ie Episcoporum. 
Påls Biskaps-Sags five. Historie Panli -episcopi et Dattr af Dorrsidi Vidförla five Narrate de 
Thorvaldo Peregrinatore ex Manuferiptis Legati Magnæani cum interpreratione latina, annotstio» 
nibus, chronologia, tabulis genealogicis et indicibus tam rerum qvam verborum Hafniæ 17786 
p 142 in 8. prater præf. 
Sagan Landname „um fyrsta bygging. Islands af Norðmönnum, Skalholte 16885 . 
p. 182 in 4- — Hsc editíone textum modo exhibente longe præstentior feqvens. 
: Islands Lavdnamsbok. — Hoc est liber originum Islandiæ“ verfione latina lectionibus . 
, variantibus et rerum, perfonarum, locorum nec.non vocum rarisfimarum indicibus illustratus, 
Ex menufcriptis legati Magnzeni, Havnig 1774, p. 510, preter præfat. in q. — Edidit fomti- 
bus.Submit Johannes Finnæus.  Indicés locupletisfimos adjecit Johannes Olevius. — Hocee opus. 
ab Ario inchostüm, eontinuatum a Kolfkeggo, Styrmero (T 1245), Starla Thordi filio [i 1284), 
er coris posterioribus ad sucrum atqve limatum ab Havko Erlendi filio (1 1334) qvemlibet in- 
fulz tractum cuim nominibus locorum, qv maxime ex parté adhuc hodie fuperfunt, enumerat , 
Historiam occupstionis et primos cujusvis tractus imcelas, eofumgve ut plurimum: majores et . 
posteros recenfet, et unde qvivis et qva occafione noyam benc patriam fibi qvafirerit, pertexit. 
Qvicungve hunc librum originum "infpicit, ter fere mille nomins perfonsrum, mille et qvadrin- 
gent nomina locoram complectentem, facile intelligit tale opus heud-alsqve fapsflectili litterae 
sia condi potuisfe. Variæ porro ibi diferte citantur nartationes, amnesqve fere hactenus allatae 
historiæ prater multas, qvæ fuperfunt, ineditas attinguntur. Tut deniqve büjus libri codice: 
"hobemus 'füperstites, ut eos ad certas qvasiem familias referre qreemus, et fic eam consituere. ^ 
operis bujus recenfionem, ab addirementis Haulcu pgrgatam, qvæ Srurlo debetur. — Hinc igitur 
colligere licebit, qvantus medio fæcilo decimo tertio litterarurz Islandorum bistorice füerít ambitus, 
Hasce historias hectenus recenfitas, qvserum multes fimiles fervant fcririe Magnæsnæ „ 
emnes, fi forte narrationes paullo feriores de Finboga et Halfredo excipias, & medio fere feculo 


v 








L . RV 

'apsdecimo usqve að medium feculi decimi tertii célenio excepta, . etqve res (aculi decimi atqve 
undecimi prisco dicendi genere enarrantes dicimus esfe veras; partim qvod magnus inter mag- 
qnam testiudT varictátem in iisdem rebus enarrandis confenfus luculenter ergust, autores historiam 
svoram et atsvorum vix adulterare potuitfe; portim qvod totus narrationis tenor fatis ostendat 
sutores vera yffetre voluisfe; cui qvidem weracitati liaud obstat, quod qvæðam admiscuerunt falfa, 
qve ætajie foperstitio pro veris venditavit, nonnuNe vero facinora inprimis inter gentes exteras 
ab lslegd:s perpetrata fama doce in majus euxerunt, 


Historie de rebus '"Dano-Norvegicis a tempore inde 
Haraldi Pulchricomi 

Heimskring!a Eve historie regom feptentrionalinm' a Snorrone Sturlonide ante føcnte - 
qvingve patrio fermone antigvo confcripte, "qvas ex' manufcriptis codicilms edidit, verfione. ge- 
miga natisqve brevioribus, idice poetico vel rerum, fparGm infettis illustravit Johannes Pering- 
fkiold, Stockholmiæ 1697, in fol, vol. L p. 830, vol. IL p. 486 przter indices — Hujus 
editionis laudes longe fuperavit recentior editio. 

Heimskringla edr Norigs Konungafögor five Historia Regum Norvegicorum conferipja 
1 Snorzio Sturlæ 5 qvæ, ſumtihtis ferenisfimi principis Daniæ Norvegizqve haredis Fride- 
sei, megni regis Friderici filii, nova eméndata et aucta editione in lucem prodit, opera Ger- 
* badi Schönning, Havnie MDCCLXXVII, in foL, vol. I. p, 349 præter praefationem et vitam 
Snorronis. Vol. IL. p. 400 anno feqvente prodiit. - Volumen III. p. 494 et XLIV post Schón- 
mingium, operi immortuum , accuravit Skulius Theod. Thorlaciús Regi a Conſil. Just. et fcholæ 
metropol. Rector MDCCLXXXIIT. Nuie volumini adjecta funt prafetio critica, poema Einaris 
in honorem Sancti Ólavi atqve vits ejusdem poete, ^ Hisce ribus voluminibuf; qvibus ea, qve 
habuit qvoqve editio Peringfkioldi, abfoluta fant, accesfit volumen qvartum anno MDCCCXIII, 
P- 438 et XXXIX. — Hujus partem priorem regis.Sverreri historiam, Autore Carolo abbate, 
Skulius Theod. Thorlacius fumtibus principis hæreditarii Brederici adornaverat, partem vero 
posteriorem , historiam Haconis Sverreridz , Guttormi Sigurdfonii atqve Ingii Bardfonii fumtibus 
regis Friderici fexti edendam curarunt Birgerus Thorlacius Profesor lirigvz | Latine ordinarius 
(iras priórie. editoris) et Ericus Christianus Werlauff, Protesfor historiæ et antiqvit, feptent. 
Hi qvoqve duumyiri prafationem ácripferunt atqve annotationes toti volumini addiderunt. Se. 
qvens volumen, historiam continens Haconis Grandzvi, Jam prelo maturátur, fexto volumine 
totum opus finietpr. — - * 

The norwegian aecount of Hacos expedition agsinst Scotland MCCLXTIII now first. 
published in the.original Islandie. from the Fleteyan end Frifien Mef. witlr á literal English 
we&en.snd notes. By thc Rev. James Johnstone Chaplein to His Brittánic Majestys Envoy 
traordinasy. at: the const of, Denmark, 1782, Pr 143 in & — (Partem hic habemus vitæ Ha- 

423. 








xxvi 


eonis grandzvi, eujos qvoqve fragmenta i in: duobus | fiqrinibui opusculis ab toðem eðitoie mi. 
gatis leguntur. 

Anecdotes- of Olave the Black King of. Man and the: Hebridien princes ef "the Somer- 
led family to which sre added XVIII eulogies on Haco King of Norvay by Snørro Sturlfon 
poet to that monareb, Now first published in the original Islandie from the Flateyan and 
E other manufcripts with a literal verfion and notes by the Rev, J. Jobstone 2780, p. 48 in 8. 

i A fragment of entient history, p. 12 in 192; 

. JEfi Dans Konunga eda Knytlinga Saga =: Historia Cnutiderom regum Daniæ, P. 268 
in fol, Hægge historia digne profecto, qve póst Snorronem nominetur, jam medio fæculi de 
eimi octavi cura viri cel. Joannis Grammii latine foit verfa arqve typis impresfa, fed eo detnor-. 
tno opus tam diu apud typographum jacuit neglectum, doncc blattis et tineis Omnia exempla- ] 
ris fuerunt confumta, paucisfumis exceptis, qvæ in bibliotbecis nostris absqve titulo, Prefatione 





et indice aslefsantur. 

. Historia Olai, Tryggve filii, in Norrigia laudatisfimi. olim et maxime inclyti in fep- 
tentrione regis, idiomate gothíco five frecico vetusto primum condita ab Oddo Monacho Islendø 
nunc in lingvam hodiernam Sveticam 'qvin et latinam translata a Jacobo Istmenio Reenhielm 
regni antiqvario, Upfslie 1691, p. a85.et 116 in 4. 

Itt Stycke af Kong Olaf Tryggvafons Sage, hvilken Oddur Munch pá gammel Göt- 
íka hefkiifwir hafwer, af itt gammelt Pergaments manufcripta aftrykt, Upfale 1665, 8. Est 
fisgmentum operis præcedenris prælium Svoldrenfe describens ab Ol, Verelio: editum, 

Sega- þefs Haloflega Herra Olaff Tryggvafoner Noregs Kongs x Historia Olavi, 
Tryggvá filii, Sealholti vol. r. MDCLXXXIX P. 338, vol. 2, MDCXC p. 336 et "36 in 4. 
Hobemns hic duas vite regis Olavi editiones, qve interdum ad verba confjirent, . plerumqve 
eundem in marrndo fervent tenorem, . fæpins vero eadem diverfis verbis enarrant, etqve; in 
nonnullis disfentientes, Engalæ fue hsbept additaments. — Hii vero inprimis gaudet editio islan- 
dics, qve non folum epitomen historie norvegicæ ob Heraldo Pulchricomo usqve ad netales 
Olsvi ex Snorrone exfcriptum: froemii loco adjecit, fed qvoqve multas alias vel longiores narra. 
tiones interfperfit, qvarum notabiliores fois locis attulimus; ex reliqvis pleteqve fatis fabulofae 

c. vol I. cap. 168 de Thorleifo Jarlafkald, vol. u. esp. a de Sunnevo 'et Albano, 13 Thor» 
meino Tauripede, 14 Thorvaldo Tafalda, 15 Thorvaldo Peregrinatore, 20 Raugvaldo ét Raudo, 


8 . . XxVitr 
39 Aogmündo Ditt et Gunnaro Hålming, 56 Thoriteino Skeik, 64 Síaða et Arnore. — Sed 
qvoqvé veræ occurrunt historie von vol. IT. cap, 6 feqv. de Aslendiá ejasqve incolis, 33 de 
- Kiertano, 54 de Hromundo Ctandó, 6í de-Erico Rafo. Si Basce vitz regis Olavi descriptio 
nes cum ii$, qvz habet Snorro comparamus; rarius verba verbis respondere invenimus, in 
paucis plane disfentiunt, fed plerumqve easdem res Snorrone multo plenius tradunt; ita tamen, 
nt fepius caufa pareat, cur-Snorro vel brevitatis“ vel érifeos historicæ ftudio ea, qvæ hic nar. 
senrar, omiferit; Jam vero teststar editio islandica duos monachos, ejusdem monasterii alum- 
nos, Guhlogum et Oddum 5» Snorrone paullo antiqviores vitam regis Olavi. fao qvemqve modo 
lstine descripfisfe. — Nominantor etiam vol. IL. cap. 108 viri matroneqve nobiliores, qvos res 
Olari gestas enarrantés fecuti funt isti monachi, < In ipfa editione islandica Gunlogus fzpiue 
eitetur qvem Oddus.. In nltima plsgula editionis Svecice Oddus narrationis autor diferte nomi- 
metur. — Hinc probabiliter conjieitur editionem. islandicam continere verfionem operis Gunlogi, 
Svecicam vero esfe verfi onem operis Oddi, utramqve vero liberiorem et additementis adauctam. - 
Hisce qvoqve fidem facit totíus narrationis genius monasticus,  ftylo ceterarum historiarum et” 
iplus Snorronis valde diverfos,  Editjoni vero lslandice megnum prerium inde condilistur,- qvod 
textas ex codice membraneceo Flateyeiífi im est, qvem fab finem feculi decimi qvarti . 
exaratum esfe fcimus, 
Duo fregments vix fecülo decimo qvasto antiqviora, qve legutitur inter fcriptores re- 
sum Danicarum medii ævi a Langebekio editas, vol. Il, p. 34-37: 146-153. 6l 
7jomsrikingafaga five historia Jomsvicenfium, legitur in vita Regis Olari ed. isl. vol. T. 
esp. 70-78; 123-163. Hanc in confinio ponimus hujus clasfis et feqventit, qvia parte fua 
geiore sd benc posteriore vero ad illam propius accedere videtur. 


ONarratipnes historice minus certe, qvæ tamen fidem- 
sliqvam merentur — ^ 
. Söguþartr af Alfe Konge og reckum hang 2: Historia de Alfo bu tjusqve Sec 
(vod Biörnsrum.) 
Sega af Ragnari. -Lodbrok og fönum hans or Ragnari Lodbrokii ejusqve filioram histo. 
fe do collectionibus exstat Biðrneri et Hegenli; aliam hojus narrationis recenfiohem exhibet.col> 
haio Thorkelians, qram fopra citavimut. 


E. «tur H 

Æg mentanr idevdimnr de regibns Dano- - Nervegicis ab Ivaro Vidisdmi så  Harslðuæ 
Blastand, spud Langebek Scriptor, "sol. II, p. 266-86, ^ 

Saga af Hrolfe Konge Kraka =; Historia regis Rolfi Krskil, (apnd Biårnerum). 

; s Sage af:Friþiofe Frækna. > Historia de Frithiofo animofo (ibid.) 

* » Sogubrot af-nackorum Fornkongum i Dana -oc Svia velldi 5: Fragmentum de priscis 
nønnullis Daniz Sveciæqve regibus edidit, adjecta. verfione fuii, J. F. Peringfkield, Strode 
holniæ 1719,.p. 32 in 4 

! Hasce narrationes minus certas esfe asferimus, qvod ftilo vix ultra (ecolum decimo 
qvem asfurgente, res gnus fabulis. pononiLis. interfperías -describant Haraldo Pulchricomo 
antiqviores; easdem vero fidem aliqvam mereri .atqva feculo isto neutiqvam excogitatas esfe ju- 
dicamus, qvippe qve a figmentis istius ætatis mire discrepent. Omnes fcilicet génium anti- 
qvitatis borealis fpirant, moresqve priscorum hominum coloribus hand fucstis depingunt, ' Pre. 
"terea plerzqve earum historias continent, qvarum precippe momenta aliis qvoqve testimoniis fine 
mantur, atqve ipfæ,- carminibus refertz ,.. vestigia fervant originis fuz ex carminibus carminum 
qve- explicatione repetendz. — Huic:clssfi unam, addimus. narrationem de rebus islandicis, 

Saga af porgrimi Prada og Wiglunds Wæna fyne hans a: Historia de Thorgrimo. 
Megnanimo deqve filio Viglunde Pulchro in collectione Marcasfonii, in 4-, p. 15-33. - Hæc 
nempe neratio fatis pulchra varia bebe, win fimplicitate cæteraram narrationum islandi . 
carum abhorrent, - . 

4 . I Nartationes. mythicg. 

^ Volfungafega fvt Historia Volfungoram (apnd Biörnerum et in collectione Hagenii). 

Hervararísga edita a Verelio cum verfione {vecica atqve multis notis latine fcriptis „ 
Upfaliz' 1973, in fol., p.r94 et 34. ' i 

Emendatius prodiit ex. manuferiptis legati Arna - Magnennj , Havniz opera Stepbani 
Biðrnonis, fumtibus P. F. Submii eum ejusdem commentario geographico; P275 et VIII in 4. 
Havniæ 1785. 

Fundinn Noregur five origines Norvegiæ in viti regis Ovi Tryggvæ filii edit. isle 
vol, L cp, 175-172; multis additementis adencte leguntur apud Bidrnerum. 

- Sügu.pattur af Norme gesti »: Historiola de Norne Gesto (opad Biörneram et hr vita. 
Olsvi Trygvæ filii ed. isl., vol, IL, p. 132-146). ; 





He nerrstiones, qvz in ee forme, qwam none fervane, vix fecolam duedecimum attin« . 
gunt, res fistant illis, qvas prior clasfis exhibeit malto entiqviores. In illis qvædsm, in his 
malta divina humenis mixte, Hine ess dicimus mythicas, qvibus traditiones pérantiqvæ non 
módo ornatum dedere, fed. etiem fondamentum qvodammodo constituerunt. — Pauciore inde 

| — historica emi pose concedimus, fed trsditiones, qvibus inmituntur perantiqvas-esfa arguimus , 

pertim ob ipfam carminum, qvæ in iis leganter antiqvitatem; partim ob nexunr, qvi inter hesce 

traditiones et alia vatum pricoram carmios intereedit, : partim deniqve ob magnum illad discri 

men, qvod inter bosce mythos eosqve, qos el hand ebírmites narrationes: deer afferende 

emdoent, obfervasle juvabit. . - - 
Narretiones fabulófa, 

Göthrici et Rolfi Westrogothiæ regam Hintoris lingvs entigva Gothica vonfttiptr, . 
gram ex M. vetusfimo edidit ér verfione. notisqve"illustravit. Olaus. Veretlas Antiqv: Parr. Prof. 
Accedant v. cl. Joannis Schefferi Argentoratenfis notz pelitice, Upfaliæ 1664 , p. 240 et 129 in g. 
Prior forte bujus historiæ pars, qvatenus esrminibus Starestheri nititur cap, 1-7 ad nsrrationes 
mythicas referenda ; feqventie vero longe minorem merentur fidem. - 

. Ketilli Hængii et Grimonis Hirfutigenæ patris et filii Historia fen res gestæ ex anti. 

«va lingva Norvagica in latinum translate per Islefam Thorlevium Islendüm, opera et ftudio 

Olsvi Kudbekii poblici jaris ficta; Upfalæ 1697, in fol, p. 17. Hisce jn edem editione 

/—— fabjangitur. 

| Orverodds Sagt, p- 51. Hac editio omnium et pesfima: er rarisfimes vitiis fcatet 
sypogrspbicis, textus juxta malos codices constitutus, verfió admodum negl'genter facto. 

Þorstens Vikingefone Sage ex entiqvo mannícripto edite cum veifione fvecics er mal- 
tis notis latine fcriptis opera Jacobi Reenhielmi Regni Sveoniæ Amtiqvarii, Upfslæ MDCLXXX, 
P 340 et 130 in g 

uu Historie de Bodvaro Bisrka, cojur fragmenrom exstet (epud Biornerum.) 

T Saga Ans Bogfveigers 2; Historia. Ani Jeculatoris, (spud Biårneram) Ad calcem hu jas 
sktionis recentior qvidam Islandus nonnulla sdjeeit , qyæ siter leguntur ip codice membranaceo 
Msgnesno, cujos etes að fac. XIV ssfurgere videtur. 

Herrtudi et Bofz Historís eut nove intérpretatíone foxts entíqvum textum. y. gothic 

eveteri Ms. edite et notis illustrata ab Olgo Verelio Ant. Patr. Prof. , Upfaliz 1666» p.123 ing 


xxx· 

Kislnefingafege eður af Bus Andriids fyne » historia Kialnefenfinm ne Bai Andriðæ 
filii (in collectiore Matcosfonii , in 8., p. t- 34) J 

T. pane Orms ÍStorotfa fanar » Nertatio de Ormo. Stotolf filio, Legis in in vie regis 
Oli Tryggvæ filii ed. isl. in appendice, P. s- 22. 

Ad bane c'esfem narrationes retulimng de rebus atqve perfonis , qve cnm momentis 
historicis qvidem coherent, fed im, nt plurima eorum, qvæ afferantur ; vera esfe neqveant ; 
nobis vero defit tratina „' juxta qvam vers a fallis fecernere qvesmus, — Omne, qvis comme- 
moravimus , bistorig feculo decimo qvarto confcripte esfe videntur. — Pauca in iis ad entiqvum - 
Deorum cultum, molte ad vulgi "faperstitionerà fpectant, — Autores haud dubie ad: traditiones 
majorum respexerunt, fed its, . at heud panca e fois admiscuerint. In toto autem narrationis 
telo texendo non fabulas exterorum romahenfes imitari, fed mores avitos exprimere ftuduerunt. 
Hinc nulle fere historica fed qvadam de moribus priorum borenliom hinc peti posíe existimamus, 


Fabulz. 


Sagan af Bárde- Dumbslyne er kallaðar var Snæfills- as 3: historia Barði Dambi filii cognomine 
Snæfells As. (In collectione Marcusfonii, in 4, p. 163-172). " 
Segan af Gestir fyne Bárdar Snæfells As. — Historia Gesti filii Barði. (ibid. p. 173-181). 
» Þáttur af Jökle fyne Bus. Andrida - fonar 3: Narratio de Jökele filio Bui nepote Au- 
drida. (ibid. p. 182-197) . 
Armanns Saga o: bistoria Armaáni islandice f. &., p. 38 in 4. — Hreppfey. 
Segen af Kroka "Ref 5: historia de Refo verfuto (in collectione Marcusfonii in 9 


P. 35768). 


* * * 


7 ^ . 
^ Sagan af Hromunde Greipsfyne 3; Historia de Hromundo Gripi filio. (apud Biðrnerum). 
Sega af Halfdane. Bronufostra 3: Historia de Halfdeno Brane alumno. (ibid.) 
Sagan om Ingvar Vidtfarne og, Hans Son Svend, Från gamla Íslíndíkan Sfwerfatt ; 
veh Underfåkning om wåru Runfteners Ålder i Anledning af fumme Sage, famt Foretal óm ^^ 
Segans Trowiürdighet af Nils Reinhold Brocman 52: Historia de Ingvaro Peregrinatore et filio 
Svenone ex entiqvo fermone islaridico translate, nec non disqvifitio de etate lopidum litteris ru- 


. XXXf 
micis infcolptarum, "qvæ. in Seecia reperte funt, accedit præfatio de de hujus historie Autore 
N. R. Brocman. — Stokholmie 1762, p.ago ip 4. 

Sega af Þorstein Bæarinegn 2: Historia de Thorsteino dicto Besrmagn. (epud Biðrnertim). 

, Sega áftSturlaugé hinám Starffama f. Historia de^ Sturtogo laboriofo. - Edidit et (ve- 
dce verit Gudmandas'Olavi filius Rég. Ttrandl. ling. antiq. Upfalie 16948 p. 76 in 4. ' 

Fortisfimorum pugilem Egilli-et Aemundi Historiam antiqvo gothico fermone exara> 
tam, trinsl. notis et indice vocdm illustravit Pet. Salanus; Upfalie 1693, p. 162 præter indicem, 


o2... .* 


ev 


Vitia Sega five historia Vifkinenfum Theodorici Veronenfis ac Niflangorum ex met. 
icibus linge veteris fcandicæ i E! hodiernam Steam anre Latinam translata opera Jobannis 
Peringfkiold ; Stockholmie MDCCXV, in fol, ' Hane“harrationem cæteris, qvas hec clasfis 
continet , longe eminentiorem in limine hujus fectionis pofaimus , qvippe qve mythos perve 
tutor cum figmentis recentioribus temere permixtos ita tractet, ut non 'e fontibue indigenis fed 
« narrationibus romanenfibns Germanorum qvosd maximam partem hausta esfe videatur. 

Sega af Sorla Sterke 2: Historia de Sorlo Robusto. (spud Biðrnerúm.) 

Sagan af Hiedine og Hegna f. Historia duorum regum Hedini et Hugonis ex antiqva 
lingva Norvegica per Dnum Jonam Gudmundi in latinum translate p. g. — Legitur ad calcem 
Hide: Ketilli Hengii; exstat qvoqve füb nomine Ssuria pem in vita régis Olevi Trygvæ 
Så, el. id., vol IL; cap: 17; p. 49-59- 

Sagan af Halfdane Eysteins fyne 2: historia Halfdani Eysteni filii, (apud Biðrnerum.) 

Sagen af Illuga Grydar Fostra 5: Historie. de Illugo Gryðæ alumno a Gudmando Olavi 
io Reg. Tranal. lingvæ antiqvæ edite et fyecice verfa; Upfalie 1695, P. 19 in 4. 

Hislmtirs og Ölvers Sega f. Historia ;Hialmteri et Ölveri edite et ex antígva lingva 
Werealí in lingvam Sveoicam translatá per J. F. Peringíkiold; Stockholmiæ 1720, P 79 in 40... 

Sega Asmundar Kappobani f. narratio 'bistorica rerum preclere gesterum ab Asmunde 
pegitum interfeetore. — E cod, mf. membranaceo edid. J. F Peringfkiold;- Stockh. MDCCXXII, 
Þe lo fol. he EKG : 

Segann af Sunfone. fegta >: historia Samfonis Pulchri. (spud. Biörnerum) 

e. 











xxxii 


Bomsturvallafaga 3. historie. -eampi floridi, (in collectione Hagen). . . 

Fabulas dicimus eas narrátiones, qvæ res vel omnino vel ex porte hei d vetet, 
nt Ivenlenter Pateat, sutorem non veritatem fed menm; obleral nem erpexinie. Ha his, qva 
arulimus, inira tenporum er locorum pertur! | abfurda, fermo ;: reeentios, ætas in- 
cerfa-. De nonnullis .constat , avod faltem „ante. finem "feculi decimi ri Lnd fuerint, 
aie fecolum decimum qvintum sedolent, „Qveilem posfart ele antíqviores , licet ferius. cum 
multis forte sdditamentis calamo fuerint excepte. Congtar | enim jam fæculo duodetimo exui. 
tisfe inter Islandos , "qvi fictas narrationes condiderint, In toto hec genere carmina rarius. oc- 
currant. — Narrandi ratio interdutb artificiofior, et a prisca fimplicitate recedens infulfum fimul 
sarqve ampitiofum mentes percellendi fludium pre fe ferre videmur. Ex hec farragine. eas primo 
Joco attulimus, qvz de rebus islandicis egunt, tom sas, qva indolein prisceram narrationum 
.qvodammodo iminntar, qvibus ess deniqve fubjunximus , qvæ ex fabulis exterorum romaner 
fibus plus 'minütve traxisfe videntur. Ex his per fe fpecratis omnino nihil historicum: peti po- 





gest, ex illis nonnifi peucisfime, qve "forte ad mores illustrandos Pértineant, petenda. — Mult 
narrationes ejusdem furfuris fervantar in feriniio, Arnamsgnæanis v. c. Magus Saga, Jallmáns 
ok Hermianffsge, Ulfarsfaga, Saga áf Sigrgardi ok Valbrandi, af Artusksppa af Perceval etc." 





* EF 0 0$ 
se, qvid prætermittatur hie qvoqve nomioasfe fofficit narstiuneulem qvandem foppe- 
fititiem, qvx primum prodiit fub titulo: Fragmentum Mfti. Runici cum interpretetione vetnacnle, 
' dif. qvam edid, Luces Halpep Hólmienfis; Upüle 1690, ing, p. 39. Deinde iteram recufa. E 
predi, tanqvam Historis Hielmari- regis Blarmelandie atqve 'Fhulemerkiæ ex fragmento runici 
Mt. Ditteris recentioribus deferipts eym gemina. verfione Johannis Peringfkipldii, p 32, in fol. 
et in Hickehi thefauro, „Oxon. 1703-. Hoeee mosmmtbtüm plene fpurium esfe jam dudum viri 
docũ monnerant,. in, primis vero docuit C. G. Nordin in disfertatione de Monnmentis :Sviogo- 
fhicis verüstioris avi falfo meritogre fuspectis, Upfsliæ 1774 in 4.. Alis recentioruen tempornms 
Syments ejosdem generis Tucim loud aðfpexerunt v. e. Kembrefaga f de bello cimbrito-de qve 
epistolæ Legerbringii et Lengebekii exstent in Lengebekienis P- 333- 33 * er Saga. Lj Halfdan 
Gamls eg, féram hans auno fupesiore ex Idandia Hafnia alloas 





^ 


. xxxn 


. i - Annales et Genealogiz. . 
Aonsles Islandorum vetnsfmi; Leguntar inter feiiptores rerum dsniðram ed. Lopbà; 


ml, s P. 177-199. . i. 
Necrologium Istando - Nórvegiam verui (ibid. p: 502-519 FA 
' Anngles Islandorum regii (ibid, vol. HL, p. 1-135) ^ ^ " " RM 
Langfedgaral ve wetusfima regum feptentrionis ſeries (bid. vol 1, p. 16) 
te Series. triplex regum feptentrionis (ibid. p. 10-12.) : . i 
Series runica regum Dani. prims (ibid. p. 26-30-) i . . 
Series runica regum Daniæ · altera (ibid. p. 31-34) " - 
Rymbegla five raðimentum computi ecclefiastici et annales veterum islendorim, Qr 
ex manufcriptis legati Arno-Megnæani verfione latina, lectiogum varietate, notis: in materiam com- ” 
patisticam, indice vocam Ryrbegla propriarum et rerom in partem historicum à aoxit Stephanus 
Biörnonis Isl. Additefunt 1) Telbyrdingus. ejasdem notís illustratus; .2) Oddi Astronomi fom. 
me; 3) Joh. Arnæ et,4) Finni Johennei Horologia. — Havniz. 1780, ,P- 574 preter indic, in 4. 
' Multi præterea annales v. c. Flateyenfes, Oddenfes, Skalholtenfes, Refenii etc. ni 
Bibliothecis letent, qvorum. edfüonem v. cl Á. Kallius hist; in Univerf. Havn. Prof. Ord. jam- 
dudum instituere aggresíus est, et dimidiam fere partem ji jam prelo í exendendam. carvit. Anna. 


„se quidem in Íslandia ab. ititio fecoli duodecimi fuere eonfeeti, fed corum nulli ad nos pet» 


venerunt, nifi fzeulo decimo qvarto interpolati. - Hine patet eos in rebus antiqvisfimis constituen- 
die minorem habere sutorit&tem, ctm mobis hend censtet, num ad monumenta vetusta, an 
jexte fomnia recentiorum coufecti fuerim. —— ZEN 


Leges. 
G Á Thorkalini partien!a prims juris criminslis islandici entiqvi letine veri; Harniæ fa. p. 16, 
(Est frsgmentum tituli legis Gresgoes de eriminibus qvi Vigslodi dicirur). i 
jos ecclefissiikum vetus five Thorlaco- Ketillianum constirurum An. Chr. MCXXIIL 
Kristnirettr binn Gamli edr Thorlaks oc Ketils Biscups. Ex msf. Legati Megnæani cum ves. 
fooe latina, lectionibus variantibus, notis, collatope cum jare esnonico, juribus ecciefiasticis exo- . 


XXXIV . . 
ticis indiceqve voeum. — Ed. Grimus Johennes Thorkelin Isl; Havnie 1775, in 8. p 176, et 
XXII preter indicem completisfinum; . 

Jus ecelefiasticum novum five Amzanum conmittem anno 5 Domini MCCLXXV. 
Kristianrette hinn nyi cdr Arna. Biskups ex meſ. Legati Meguzani cum verfione latina, lectio- . 
mum varietate, notis, collatione cum jare canonieo, conciliis, juribus ecclefissticis exoticis indice- 
qve vocum primus edit. G. }, Thorkelin Isl.  Heynie MDCCLXXVII, p. 365 et XXIV in g. 

' Logbok Islendinga hveria (aman hefar fest Magnus Noregs Kongr lofligrar minningar, 
fofem bans Bref og Formæle votter yfrerlefin epter þeitn rettustu og ellstu logbokinn, fem til 
afa fengist og prentud eptir Bon og Forlage heidarlegr Manns Jons Jonsfyne , . Logmans; 
Hoolam 1578 in 8. (ad. L in ph. ado)... »: ». Codex legum islandicarum a rege Norvegiæ 
Msgno Lagsætiro (legum emendatore) collectus fnmtibus Jonæ Jonfonii impresfus). 

Magnus Legebatirj.Gnlepingslóg. >: Magni legum, Emendatoris lex gulenfis aufi 
ciis et fúmtibus angustisfimi regis Friderici Viti et cura Sevirorum Arna- Magnzorum cum ver. 
fione danico-latins et le:tionnm variepte proditura jam fub prelo fodat. 

*0 S. BE E 

Lone U 

Coronidis loco liber efferendus faj gentris unicns. ^ 
Kongs-Skuggfio í. Speculum regale cnm interpretatione danica et latins variis lectioe 
nibus et pois. — Edidit Hsifdanus Einerfen Phil. Meg. et Rector Schol. Cathedr. Holens.. Bog, 
3768, p.840 et LXX. Prefarionem, lectionusn varietatem et verfienem danicam adjecit J. Eric 
fonius. Opus ineunte feculo decimo tertio in Norvegia vxaratun esfe videtur, Dues habet 
partes, qvarum una continet mores et prudentiam mercatorum, qv occalione multas phyfica et 
geogrephice afferuntur, altera, qve fots est moralis et practica, agit de aulicis ét de rege ipfo, 


i 


| 


A, (prepof. regens acc, et abl.), in, til, paa, 
i á himin, in celum, til fjimlen; á himn- 
"um, in cælir, i Himlen; á líf, im vivis, i 
ivt; ör &fér, pronus, liberali, rund ab fig; 
fliótr á fr, pernix, Gurtig ab -fig; feinn á 
fer, zardus, langfom ad Ág eller paá fig; 
honum xard á í því, in eo impegir, vel lap- 
fur eft, beri fotfaa Gan fg; Þar á eptir, 


deiude , deinceps, derefter, bernaft, ovenpaa. . 


Nonssnquam ix compofitis vim intendendi 
købers ( Gammenfatninger forſtarker bet 
mudertiden Betydningen, f. Elf. ávüxtr, 
frucrus, Brugt; åbaggi, enufculum, Bylt, 
Borde. 

A, five at; non, verbis fuffixum, atqve iuter- 
dem Prouominibus; en negtenbe Partikkel, 
fem Gænges til Gjerningéorb og undertiden 
ti Pronom. boð Digterne, i 

A 





A. 


Á, f. år, pl ér, amnis fluvius, Flod, Aaz áin 


*hleypr fram, amnis rapidirari indulge, es . 7 


de crefcemte et de recreſtente amni. dicirur, 
Floden ftyrter frem, eller Vandet lober bore. 
Á, f. i Gen. med Art. dinner, Det. ánni, 
áinni, Akk. ána, Plur. zr, agna, ovis fee- 
mina, Gimmetlam, ungt Hunfaar. — Indecii- 
«bile in fing, nif in regimine, hodie. nobit 
n fig, Nom. ær, olim in plur. tantum, ut, 
tå, tær; ló, lær; ré, rær« Mu om(tunbee 
heder det í Enfeltt, ær, hvilket Miforn aliene 
var Bíertalöformen, ligefom tá, tær, o. f. v. 
Á, (átti, hefi átt, at eiga), 1) debeo, reweor, 
bs, Gat at; . 2) polfideo, ejer, beſidder; 
3) habeo, eft miki, har. E'g á at giallda, 
folvere teneor, jeg þat at betale; ég á 
heftinn, egsum poffideo, bet et min feft; 
tg á konu, ég á lánga leid, ég á von, eff 


2 A . Abe 
miki uxor, longum. irer, peragendum, fpes, jeg fun "procreavir, han havde en Son med fin 
ar en one, en fang Vej, Haab; eir Kone. “ . 
áttur vid, actio, lucta, prelism erat inter — Áauftr, m, inj ufo, Oversfelfe; meraph, jurgia, 
eos, be havde med hinanden at gjøre, vare Í eriminatio, Dvergyðelfe, Ubffjelen. -— ^. 
Haatene paa hinanden; þeir áttuz íllt vid, Ábiggi, m. (baggi) onufeulum in fupplememum 
injuriis certabanr, be havde Uenighed, Uven⸗ alterius farcine ut alterum poudere exequer, 
flab med $inanben; ég mun eiga undir — en Vegt, forn lægges til ben letteſte af be to 
því, de evensu confifus ero, bet ttt jeg libe Byrder, en Heſt herer, for at den fan have 
paa;. hann hefir lengi átt í því, dudum lige tungt paa begge Siders 
expertus eft, an far længe have bet at ttafs "batis sm. Iuernm, qveflus, proventus, Fordel, 
fet med; hann á éckí med pad, nihil ad Profit, Vinding; fetr er ábata þefurinn, 
illum pertinet, han þat intet med bet at beftille, lucri bonus odor, féð ee gugtem af Profit; 
bet veðfommer ham iffe; " hann á ecki á í v. bati, at bata. 
fér, þó menn beri hann og beyfti, ef madr „Ábatafamr, lucrofus, qveftuofus, fordelagtig. 
géugr i laukagard annars, sullam imperato — Abbadís, f, Abbasiffa, maxima facerdoi, 65er 
”Jarisfactionem, qvi cepinam alserius insrar, — Wife. E . - 
eriamfi fuftigetur et concutiatur, ben, fom Ábiácar, imperf: verb. accidit, hændet, indtræffer ; 
gaar ind í en andens Have, har ingen Met“ hrad fem b, quicquid acciderit, in omnem 
at paatale omenb(fient man flaar og prygler eventum, hvad ber end maatte indtræffe. 
Bam; hann átti mikid undir fér, polleir Abl, m. fornax, uftrina, Eſſe (í en Smede). 
mulsum, ban formaaede meget, havde meget —AbI, s. robur, Styrke, vid. afi. 
at flåe; ég á ecki undir hönum, mon fidem . Ábláftr, m, x. afpiramen, Blaſen eller Manden 
illi habeo, jeg troer ham iffe, ftoler iffe paa pao noget; 2, puflule labiorum, epinycsides, 
fam; ég á eckert undir honum, son poreff ÉÐlegner paa. Læberne. 
miki nocere, „eriam fi velit, jeg vifterer intet . Ablhólkr, m, acrophyfíum, Bleſeror í en Sme⸗ 
af Sam; hvört hann á at fér, mikið eda ^ debalg. 
Utid, wrrum magis v. minus vakar, hvað — Abli; m. idem ac abl, m. 
enten han har (ibt eller Meget at ſige; Gud — Ablkópa, f. Hucope ex fumo uftrine, Afmagt 
4 hlýdni at þér, deo obedientiam deles, bu eller Svindel af Kul⸗os og Steg. 
flyfder Gud Lydighed; Cg á hann at, miki Áboginn, ternuus, fom luder með Hovedet, 
faves, jeg har fam til Hielp; bann átti fon gaar med heldende Hoved, krumbojet. 
vid (v. med) konu finni, Mium ex uxore 





' Abo 


Ábót, f. fupplenentum, 28129, Tilgift; ecki er 
ábotavant, furis eft, ber behoves (ffe met. 

Átóti, m, Abbas, Cexobiarchs, Abbed. 

Ábrogd, m. nexiles exuviæ lori, hami v, alia- 
vum rerum, Bletning, Vitken, Knytten f. Ekſ. 
t Gnærtet af Ridepiffen o. bel, (ég bregd). 

Ábreide, f.. ffragulum, régmtn lei, Overdyne 
edic Tæppe til en Cans. 

Átreidft v, idem 2) fparfum: lernmen prari | v, 
vireri, Gſodſte (paa Tofter eller Hjemmes 
marker). 

Abriſtur, f. pl. (á, odis er breft) coloffrum 
. pyriaftes agnarum, conguli coloffrici fercu- 
lum, Kalvedans, en Set af f(ammenfoben ny 
eit af Kjer aller Zaar. 

Ábúd, f. rufficarus, incolarus, Beboelſe, (ég bý), 
2) mime terviras, truende Udſeende, Barſt⸗ 
bed; ábúdar vedr, aer minax, overhængende 
tveir; ábúðar madr, homo sørvus, en barff 
(Gærig) Mand. 

Ábüderfrekr, adj, alieni cupidus, nærig, vinbefyg. 

Áburdr, m. manifefta infonulatio criminis, aat 
bendar Beſtyldning 2) flercorario. vireri, 
leramen, Gjebning, 3) fplendor in veffitu, 
Pragt i Kleder; at beraz mikit á, laxuriari 
vefliru, ſtadſe. 4) farcina eqvorum, en Heſtes 
Øyrde eller Dragt; áburdar heftr, equus 
figmarius, onerarius, dorfuáriut, en Heſt ſom 
bruges til at Gare, . 

Ábfii, s. (ból) fundus colendus, Bolig, bet 
Sied, man bor, — 

"A3 7 


Ade . 3 


i Ábyrgd, f. (byrgi), cautio, vadimonium, Anſvar. 


2) periculum, eventus, Haſard, 9tififo. 

Ábytgdeclauft, fine periculo, in tuto, uden Ans 
fear, uden at viðfere noget. 

Ábyrgi, (einum), periculum, f. eventum alicui. 
committo f. im eum remitto, paalagget en 
at være anfvarlig for noget; ábyrgiz, peri- 
culum iw me recipio, jeg ſtaar inde for, foa» - 
tet for, viffer for. 

Áhætir, m. addiramentum, Sifleg. 

Ad, ad, ufgve, tenus, til, ved, ab; vid, at. 

Ada, f. concha fpecies, mytilus maior, Musling, 
Mytil. modiclus; hann fitr. fem ada i leiri, 

- dicirür de homine flupido, fegni es intracrabili, 
eonehæ inftar in luto Aeret, fan tommer itte 

» fænger end man ſtyder Dant. 

Adsl, n. vél Adall, e, nasura, origo, indoler, 
Natur, Oprinbelft, Art. 

Adalblåber, s. pl. vdccinium myrsillus, virit 
idea, Boller, Bolltbar. 

Adalbél, s. predium avisum, allodium, Odette 
gaard, en Hobedgaord. 


Adalbóndi, m, dominus, herus, ben forſte Lodde 


ejer, Hovedgaardsejer. 

Adalborinn, saru nobilis, af abelig Dyrt, adels 
baaren. 

Adalbréf, s, diploma mobilitarit, Adefspatents 
2. architypum listeræ authenticæ, Original, 
Hoved dokument. . 

Adalfeftar, f. uncia argenti olim Curioni, ex 
bonis relegasi, perfolvenda. pro redemtione eo» 





4 Ads 


iris, te ob Sølv, (om "en bemt til ben 

inbre Bredløshed (Forvisning) ffulbe erlæge 
k til Herredéhøvdingen, (or iffe at blive 
landa for viſt. . 

Adalfockr (herfins), vis copiarum, cohors maxi- 
ma, Hovedkorpſet (af en Hær). 

Adalfriheir, s. pl, jus galee er clypei, Xdeltret, 
adelige Friheder. 

Adall, m, Nobilitas, Xbel, Adelſtab. 

Adallegr (v. adillegr), ipfe, natious, proprius, 
naturlig, egentlig, oprindelig; 2. nobilis, 
adelige 

Adelmadr, e», sobilis, patriciur, Abelðmand. 

Adalrúnir, fs pl. rudimensa primæva Ruuarum, 
be aldſte, oprindelige Runer. - 

Ådan, pridem, nuper, nys, nylig. 

deila, f. redargurio, Iretteſattelſe; bann 
mætti ádeilum, in reprehenfionem | incidis, 
han paabrog fig Bebrejdelfe. 

defi, v. lutum, Carn, (vox plebeja). 

Adili, sw, (fakar v. varnar) acror v. defenfor caufa 
motus, feu, cui comperit neceffitudine naturali 
actio v, procuratio caufe, ben, fom ved Bobs 
fel og Slægtffab er den rette Sagføger eller 
Cftermaalsmand í en Drabsfag. 

Adili, f. (fve Adild) jus ageudi caufam noru- 
rale, den naturlige Net til at føre en Sag; 


et eignaz adilina pefs máls, actionem caufæ. 


-in fe devoluram accipere, at modtage ben [ow 
fige Stet til at fore en ag. 

Adill, s. perfona principalis, autor, Hovedmand, 
Ctifter, Opfavémand; fiandinn er alls ills 


„Af 


aðill, diabolus turer omnis mali. eft, dauden 
et Marfag til alt ondt. 

Adillegr, vid, edallegr. "S 

Adkomu-fótt, morbus epidemiur, peregrinus, ab ex- 
veris illatus, 
fra fremmede Steder. 

Adr, prius, antea, pr. larinornm in conpofiris, 
før, tilforn, í Borvejen, 

Ådråttr, m, fíbula frenorum, Beſlaget, Dope 
perne paa et Bidſel; 2) gratificario verbalis, 
Borventning eller Haab, fom man halvvejs 
iver en, et halvt ofte. 

Ádreifi, (ádreifdi, at ádreifa) , adfpergere, bes 
ſtanke, dykke, over ſſaa. 


Ádreifing, f: afperfio, £beftenfeife; Ádreifingar- 


- vatn, Band til at beftænfe með. 

Adrep, (drap, at ádreps,) tangere, berøre, a) 
leviter mentionem facere, berøre tortelig (i Ta⸗ 
len). 

Ádrep, nm, Compendium, Udtog. 

Ádreps, f. tactus, Bersrelſe; 2) mensio, Be⸗ 
rørelfe (af tn MRaterie). 

Ááryckia, Í propinario, Silbriffen; vid, "drecke 
É einn, et dreckez á. 

Aeggia, (deggiadi, at áeggia), adhortor, tils 
ffynder, driver paa, eller til noget. 

Áeggian, f. exkorsasio, Tilftyntelfes 

Áegging, f. idem. . 

Af, ex, de, af, om; af því, ideo, berfor,. fordi; 
veikr af. fér, fragilis; hardr af fér, ffrenuus ; 
- godr, illr af fér, bonus, malus, fvagtlig, beard, 
god, ond af eller ad fig. 


Sygdom, fom er indkommen 


——— 


„Afa 


Án, f. temmlentia, inebriasio, Beruſelſe. 

Áfall, s, ealamizas, Uheld, Vaade. 2) flucrus 
decumanus, (tot Boige, (tor Cs. 

Áfingaftadr, m, manfio, locus paufandi, Wede / 
ſted (paa Seife). 


Á fingi, sm, paufandi locus et opporeunisar, fe . 


deſted (for Rejfende); teka áfínga, panfam 


facere isineris, at bede (undervejs). -2. itr " 


continuum, fue pauſa. — iter uniwr diei, en 
fbeb, Tur, fom man refer. uden Ophold, 
SDagétejft, Þrír áfángar: iter sridui, tre 
Dages Reſſe; hafa mikla áfínga, magnis iri- 
seribus progredi, zej(e í (tote Ture, ſſalden 

- bede, 3. pa/cuum, Grasgang. 

Afar, prapof. infeparsbilis, Nimis, fupra modum, 
alt for, ſardeles. Sic: afarvel, perbene, eprime, 
fetbeíes vel. 

Afarkoftr, m, iniqua condisio, ubilligt Vilkaar, 
Voldſemhed. 


aMarmenni, s, vir fupra modum vehemens, im |, 


manis, et forfærdeligt, overmobigt Menne ſte. 


2. viribus incomparabilis, et overhaands ſtarkt 


WMenneſke. 

Afarreidr, füpra modum iratus, overhaands vred. 

Afaryrdi, si, pl, convitia, Ofjalbéorb, 2, pra- 
eipisansía linge, Overilelſe i Tales 

Áfiftr, coujumcrus, contiguus , fammenbengenbe 
með, fom ſtoder tat til. 

Átátt er honum, aliquid illi deeft, Gan mangler 
noget. 

Afbaka, dicta alicuius in peiorem parem sradu- 
cere, glentage oj forbreje ens Ord. — Mera- 


Afb' - 5 


phora von. deduern efi videsur a Piftazori- 
bus qvi mavigiola in continenti tergo protru. 
dunt, Siguren fone& at være taget af, 2) at 
Fiſterne ffpbe deres Baade frem paa Landet 
ved at fatte Syggen under; — de lignis di. 
citur, qvando fegmentum convexitaris exaftia. 
sur vel feratur, ot fugae en rund Wjælfe 
flad paa tn Side, (vid. bak ét at baka bát). 

Afbakaligr, ineprus, fraifter, ubehendig, flobfet, 

Af bakan, f. im peiorem porsem detorfio, gore 
drejelſe (af ens Orb). 

Afbatan vel afbötun, f, excufürio, Undſtold⸗ 
ning. 

Afbeidni, f. deprecario, Frabedelſe. 

Afbendi, m Tenafmus, Bindſel. 

Afber, (afbar, at afbera,) ferre, tolerare, 
taale, udfolde;  afberít, at efberaz, idem, 
Þeir afbáruz illa, egre zuleruiz, be fandt fig 
iffe vel beri. . 

Afbiarga, adv, de fole dicitur, quando ex fum. 
mis montibus fupra horizontem non videtur, 

ſiges om Solen, naar ben end iffe fra de 
Geiefte Fjælde fan (t6 over Synskredſen. 
Afblómadr, defforatus, afblomſtret. - 


-Afbod, t, 1. horror, terror, Borfætðelfe, Gys 


fen. 2. excefjus, Overdrivelfe, (vid, ofbod). 
Afbodavedr, si, procello vehemens, et forfærðes 
ligt Veje, en flætt Storm. 
Afbötun, f. excufario, Undſtoldning. 
Afbragd, t. excellenria, gortra(feligoeb, Udmærs 
felje; afbragdsmadr, vir excellens, facile pri. 
mus, udmærtet Mand; afbragd manna, idem, 


! Do. 
LÀ KTb 


Afbragdsliga, oprime, ypperlig, fortræffelig. ' 


Afbráningr, m. remiffio morbi, doloris, molefliz, ; 


, £indring for en Tid í Sygdom, Smerte, 
Sets. 

Afbrigdi, % fl. injuria, violasio j Juris, Overs 
træbelfe, Forſeelſe. 

Afbrigdi, w. (vid afbragd.) Afbrigdisheftr, 
en ypperlig Heſt. i 

Af brot, n, delicrum, Fotbrydelſe. 

Afbrugdinn, Supra fortem. communem;  ufaðs 
.vanlig, fortrinlig, 2) arse eximia elaborarus, 
Funftig uðarbejdet. 

Afburdamadr, vir forsifimus, en Mand of en 
fjælden Stytke. 

Afburdir, ss, pl. virer eximie, ftor Styrke. 

Afburdr, mw. refugium, Tilflugt. 2) exceprio 
sd contra inftantias actoris,: ben tiltaltes 
Indſigelſe imod Sagføgerens Paaſtand; 3) 

» parters puperiores in bello v, consensione, Overs 
magt, Overlegenbeð (í Krig eller Trætte). 

Afbýli, t, sugariolum, (ide Bonvehytte, (vid, 
kot). 

Afbær, I. præftans, ubmartet, (vid, ég ber af). 

Afdalr, m. convallis remora, en affite$ Dal. 

Afdeili (hefi afdeilt, at afdeile), fe ipero, afðele, 
fraftide. . 

Afdeiling, f. Separatio, Adftillelſe, Fraftillelſe. 

Afdey, (afdó, hefi afdáid at afdeya) deſævio, 
de ventis et «flu. maris dicirur, tafet ub, af, 
figes om Vinden og &sgangen; afdåid vedr, 

- sempeflas defaviens, Storm, fom þar lagt 
fe. N 


- Afe . " 


Afdráttr, m, defraudario , Aſdtas, Aftortning - 


(t gen ell. beél.). 

Afdrep, sm. refugium, &tilffugtfteb, Sk juleſted. 
2) convallicula, en (ie Grotte eller Kloft. 
Afdrif, s. pl. exirus, fois, Udfald, Ende; (mo- 
dus loquendi defumtus eft ax sabulis naufragii, 
qve fluctibus, et tempeſtatibus expofiræ fant. 

vid, ég drif, agito). “ 

Afdruckinn, 1. evacuarus, uðtemt, afðruffen. 
a. fobrius poft temulensiam, æben, efter en 
"gius. 

Afeggia, dehortor, difivadeo, ſraraader. 

Áfelli, (áfelldi, ar áfella), condemno, bomfælbet, 
fordømmer, dømmer í Boder. 

Áfelli, f. i. poena, vindicta, Ettaf, 2: ealami- 

, ser Uheld. 

Áfellisdómr, 
Dom. i 

Áfellur G hål), f. pl. nfferes fubrecri fupra 
signos procerer, 
ovenpaa Murlederne (Stemmene) imellem 
parrene i en Bygnings. 

Áfengr, vehement, ert, brufende; áf. dryckr, 
porus imebrians, caput rentan⸗, ftatt Dtif, 
fom ftiger í Hovedet. 

Áferð, Ís Tineamensa Í. ine rei externe, Klæde 
eller ander Tejó Udſeende, Traadenes Bald 3 

. fallegr áferdar, inar habens pulcras, ſmuk af 
Udfeende (om Tøj, Blade o, busl.). 

Áfergia, £4 Cfergi, premo) vekemenrið, efti 
$e. 


m, condemnatio, orbsmuwit, 


Bradter, fom anbringes 





Afe 


Afeyrdr, euribus orbatus, Srds6, hankelss; 
hann giórdi afeyrdr, auribus orbavis Ban 
fies Brerne, Hankerne af.“ 

Mill, 1. derrimenrum, Tab, Afflag; at felis 

. med affóllum, minoris vendere, qvam quis 
merar, fælge for ringere end man bar kjobt; 
2) res oriofa, rejicula, Affald, Udſtud. 3) 
ims pars sele, Slutningen af Stenbegornet 
í et Stykke Tøj, der vævet, Ender; 4) idem 
tt, afhlaup, Aflob. 

Alfallinn, deciduus, affalden; affallid epli, po- 
mum deciduum, nedfaldet VÆble; 
madr, ⸗poſtata, en frafalden. 

Affallsendi, vid, affall 3. 

Affalisjård, f. fundus inutilis domino, ort, fem 
ite bruges; og glor Cjeren ingen Nytte. 

Affwadagr, mm. dies ultumus vel feria ultima 
natalisiorum, ben fibfe Dag af Julen. Sme 

Afaregóir, felix, fauftus, piii, fem þar gode 
udfald 

Afaraillr, srøgicns, infelix, uheldig. 

Afwefnid, e. geffus infolentes ver morer. affæc. 


effallinn 


teri, Gærbed í Lader eller Klædedragt, affek - 


teret Vaſen. 

Afhrir, f. pl. confummatum iter, fuldende Reſſe. 
a) exitus. eventu, Mbfalb, Udgang, Ende. 
Affedraz, degenerore a. parre, vanflægte fca. fin 

Fader. 

Afell, (hefi affallid, at affalla) , deflorefto, de 
Llvis, falder af (fom Lev, jaar), 2) feuren- 
tim maro f. religionem, falver fra en við 
Bening effer Tro. - 


Afg 7 


Affermi, (hefi affermt, at affermá, á farmr), 
exonero, aðfoffer. 
Afflutníngr, mm. calumnia, obrrectario, Bagta⸗ 
lelſe. 
Affuttr, infemulatur mali criminis, maligne de. 
latus, Bagtalt, befort af Oabffab. 
Afflyt, (at afflytia), deferre, bogtale, fette onde 
for, 
Affram, ( føve áfram) per rectam viam rectá, from 
ab, lige ub. 
Affreydi (at affreyda), de/pumare, afffamme, 
Affreydíng, f. defjumario, Afftummelfe. 
Afgamall, decrepisæ f, confecsæ etatis, wblevet, 
gammel og aflægðs 
Afgángr, m. religvia, Lavning, bet bet gaar fraz 
" hann er mér afgángs, mihi reliqvur eft, ban 
er bleven mig tilbage, 2. hodie eriam po 
morte fumirur, varius olim, nu ogfaa: 680» 
"lig Afgang, Hvilfen Betydning er fjældnere 
606 be gamle. . i 
Afgata, f. irer devium, divortium, Afveſ, Gangs 
fü, fom løber fra den cette Vej ud dil em c 
Xifibe. 
Afgéng (st 'afgínga), reliquus Sum, bliver tits 
bage, tiloveré, gaar fra, 2. morior, bør, afs 
gaat. | 


Afgénginn, religvus, tiloversbleven. 2, morruns, 


afsangen,' beð. 
Afgéypa, adu, ultra omnem hyperbolem, ovetots 
dentlig, (uoverbribellg) ; hann villtiz afgéy- 
på, toro coelo erravit, fam tog forfærdelig 


ftit. 


8 1. Afg 


Afgift, f. proveniur, reditus, Afgift. í 

Afgirdi (afgirti, hefi afgirt at afgirda), inter. 
Jepio, afajærder, aflukker. 

' Afgirding, f. inter féprum, Afgjærdelfe, Mellem ⸗ 
gierde. H um 
Afgiörd, f.. offenft, Borfeelfe, 2) modus fafcicu- 
li clirellarii, en Knude paa Guabelgjorben, 
Üvorpeb man forfortet ben, '3) lagveus in 
extremo funis nodatus ad farcinam decu:fasim 
eonftringendam, Lytte, (om ſlaaes paa Enden 
ef et Reb, naar man vil Sinde Bylten paa 

overkors. ' 

Afglopayrdi, v. pl, verba "fara, toſſet Slud⸗ 
der. 

'Afglepi, m. fliper, infaraasur, offe, Taanbe, 
Fiante. 

Afglópun, f. vid. þings afglöpun, 

Afgåri (hefi efgürt, at afgöra), ad finem por- 
duco, afgjøre. 2) offendo, sing, forfe ſtz, 
forbryde fig. 

Afgreidi (—ddi, hefi afgreitt, at afgreids), 
expediv, folo, gjøre færdig. 2) trado, overs 
levere, aflevere, (a. greidr). i 

Afgreidfla, f. folusio, traditio, Aflevering. 

. Afgrünn, s. bararhrum, ahylfus, Afgrund. 
Afgrunnr, m, idem, kal 
Afgud, s, idolum, deus. alienus, Afgud. 
Afgudadýrkan, f. idololerris, Afgudedyrtelfe. 
Afgudadýrkari, m. idolesra, Afgudadytker. 


Afgadingr, m, faftus, aufleritas, naragtig Stolt⸗ 


hed, Storagtighed. 
Afgædingslegr, faftuofus, pedantiſt ſtolt, opblæſt. 


Afh 
Afhalld, m, exiftimario, fama, Iaur, Afholb, Vm 


beft og Rre, bet fom et afholdes hann er í 


afhalldi, fan er yndet og ertt, 


Afhallr (-höll, -halt), declivis, fitna, faldende 


meðað. - 

Afhellir, m, diverriculum «nri, en afflbtá Hu⸗ 
fe, Grotte. ^ 

Afhendi (hefi afhent, ataf henda), rado, mars 
„mirto, afhænder, overdrager. 

Afhendíng, f. rradi:io, Afhændelfe. a) mesri 
«genus, omnium, brevisfimum er facillimum, vo- 
catur eriam afhendt, et fort, rimftit Vers 
eller Verſeatt, kaldes ogſaa af hent, 


Afhendr, derelictús, emouciparus, forladt, fore ^ 
futt; konúngr qvadft, ei myndi fegia får - 


- hann afhendenn fyrir pat, ob «eam caufóm, 


„vex, fe illum son derelictum dixit, (à hönd), . 


Kongen fagbe, at þan iffe Berfor vilde (las. 
Haanden af ham. - 

Afhlaup, m, effinvium, Afleb. 

Afhlaup, v, qvod fuperef?, Overſkud, Bet (om. 


et tilovers; ef hey finft afhlaups, feuum Á 


Juperfluum eft, derſom ber et Ho tilovers 


hér er enn mikið efhlenps, metum adhuc 


Apereſt, Ger ec endnu meget tilosert, 
Af hlutae, divido, bele, afbeft i viffe Parter. 2) for» 
se defraudo, dele uretfærdig, bergue en fin Def, 
Afhóp, s, ramus fluminis, en Xem af en Flod, 
et Vandſtade, fom gaar ut fra en fa. 
Afhorfinn (hverf), fpe dejectus, fom far opgivet 
alt Haab, uden Haab. 2) dififleur, fom opbes 
ver med noget, opgiver dere. 





Afh - 
Afhüfda (at' afhöfða), diollo, fjaféfjugat. 
Afhógg,. n. fegmenrum, Aijnit. 
membti, Sic; fótar afh. &c., Afhuggelſe af 
et Lem, f. Eff. af en Fod o. beef. 
Afhügg, (afhió, at afhögga), amputo, afhug ⸗ 
ser, afftjeter. 
'Afhrak (v. sfrak), #, homo f; res nullius pou. 


deris, Perſon eller Ting / fom buer til intet. 


(hrek f. rek). 

Afhreiftra (at afhireiltra ex. c, fifk), defgvamo, 
ffrobe Stjellene af. 

Afhrof, (f. afrof) s», diminutio, derrimenrum, 
Skade, Afbrak; at giallda.afrof, fencire de. 
erimensum, ex fuis amictere, libe Tab, miſte 
af fine golf (i Striden). 2) ffroges, Nederlag. 

Afbýddr (húð), excoriazus, flagellarus, hudflet⸗ 
fet, piſtet. 

AR, s, avus, Beſtefader. 

Ásádr, imperuoſus, vindicta cupidus, haftig, 
hævngjerrig. (ab a inrenfvo er fiádr, a ver- 
bo ég fiái, averfor, odio habeo), 

Afkáraligr (kári), abfurdus, urimelig. - - 

Af karma (at afkarma), domuro in conclavia divi. 
do, afdeler et Hus 4 "Betei(er. 

Afkafta (at af kafta), perfcio, udføre, overkom⸗ 
me, orfe; hann fær miklu efkaftad, .magnis 
laboribus par eft, ban fan udrette meget. 

Afkaupi (afkéypti st afkaupa), mimis: care 
emo, fjsbe, Betale for dyrt. 

Afkéypis, alera commercium, iffe i Kjøbet etlot. 
Haudelen. 

B 


2) amputatio 


Af Uv 


Afklipps, f. fegmeu, afklippet Stykke, Aflnir. 


- Afklofalegr, abfurdus, inconveniens, uffiffet, 
ubekvem. 

Afklofa-fkídi, m. 1) rameutum, Ovine, fra⸗ 
fløvet Traeſplint. 2) degener, homo naui, 
vanflægtet, Dogenigt. 

Afklofi, m, (klýf) ramenrum ligni, en Splint. 

Afkledi (—ddi, at afklæda), vefibus exuo 
aligvem, afflæter. 

Afkomendr, m. pl. pofleri, Ehrertommere. 

Afkominn, in Jéceffu, affiles liggende. 

Afkró, f. receffus, feceffur, Uftrog, Vraa. 

Afkróa (at af króa), ſecludo, afluffer, inbefuffer, 

Afkrókr, m,. diverticulum, en Sidevej, Afvej. 

Afkymi, m, feceffus, receffus, angulus, abdito. . 
sium, Afkrog, Skjuleſted. 

Afkjæli (Ældi, at afkjæla) refrigero, aftjole. 

AR, 7. (pl. 88), robur, vires, Stytke. 

Af, m, vid, abl, - 

Afa (afladi, at afla), paro, comptro cum Gens, 
erhverver, ſtaffer fig. 2) .Poffum, formaar, 
fan. Hann. fær peís ecki aflad, nos poreft, 
bet er fan iffe í Stand til. 

Aflabrögd, s ph pifcarura, venatio, Bifferi, 
Jagt. 

Aflafüng , ft, pl. qvicqvid pif vel venatione. . 
aeqviritur, Fiſtefangſt, Fangſt. 

Aflag, n, res qvam carere poſſumus. Genitivue 

” sansum in ufu eft, Noget, fom man fan 
-mubvate, bruges blot í Gehitiv; hafir þú 
aflags vil ég kaupa, fi qvid.ribi fuwperfluum + - 


10 FT; 


F eft, emam, Getfom du har meget tilovers, vil 
jeg klobe bet; aflags-fat, veftis fuperflua, de 
derrita vefte plerumqve ſumitur, qvam geftare 
qvem puder, Aflægsklader, bruges for beð 
mefte om flidte Klader, fom man iffe vel fan 
gaa længer með. 

Aflega (at aflega), turbo, confundo, bringer af 
Lave, forftyrrer. 

Aflaga, 1. contra. leges, præter jas, ulovligt, 
fotbryderſe; hafi þeir nockut gjört aflaga 
vid henn, ff qva injuria illum afficerunt, have 
bt forbrudt fig noget imod Dam (Kn.) 2.cx- 
erbiranrer, galt, fotfjert ;. þad fór aflaga, 
inordinase f. fínifire hoo. uegotium geftum eft, 
bet gif (rent) forfjert. 

Aflagaborinn, calumniofe infsmulaeus alicujus 
deliesi es quidem. clam, hemmmelig befstt, 
fornærmet. 


Afagnir, f. pl. idem quod Mag, hann befir 


vopn aflagna, arma illi Super fans; han har 
Vaaben tiloverð, 

Aflakalega (lakr), imporeurer, elendigen, unyt» 
tig. 

Aflakalegr, imbecillis, sullius ufus, uffel, elen⸗ 
big, uduelig. 

Aflaki, m. vacerra, home fisci, Wing, Doge⸗ 
niat, Oros. 

Afteklé, f. 1. ungula adunca, agile, fram 
lo, Ornetlo. 2. homp venationi es capture 
dedisus, in coptura f. venatioue induftrius & 
felix, faild og heldig Jæger eller giffet. 
3. rapax, Snaphane. 


Af 


Aflamadr, sw. vir robuflas, et fætt Mands 
2) porens, mægtig, -3):aegvifru felix, heldig 
t at erhverve. 

Aftångr, oblongas, aflange ^ 

Atát, e, ceffario, Afladelfe, Ophor. 2) indslgen- 
tia, Aflad; án afláts, five insermiffioue, war 
fbelig. 

Aflátfamr, merigerus,. indulgens, føjelig, eftergls 
vende, 

Aðútsbréf, s. indulgentie papales, Afladebrev. 

Aflátfemi, f. (læt af) Obedientia, Biel, 
Eftergivenhed. 

Afaufn, f. akfölusio, Aflosning. 

Afavon, f. fpes lacroſt piſtatut, Haab om fori 
belagtig Fangſt, om Fordel. 


Afleiðing, f. prerexrus, Spaaffub, Boregivende 


a) diffvafio, gtaraaduſe. 3) concefio benefeii 
minoris, mt majus eo-confidentius denegetur, 
bet at tilſtaa En en fiben Gunft for at en 
ſtorre desbedre fan afſlaaes. 4) feqvela, cone 
Seqvensia, en Følge. R. 

Afleidis (leid), de vig, af Vejen. 


Affteitr, incougruus, incomperens, urimelig, upaðs 


fende; hann gaf afleit otd, wii] ad rem 
dixir, ban ſnakkede ben í Taaget. 

Afleflr, m. lecsio ſeripturæ; Leſen af noget 
ſtrevet; hånd hans er ill afleltrar, ejus ſerip- 
ura egre legi poreft, hang Haand er (iem at 
faft. 

Aflet, (latti, at letia), deAortor, frataaðer. 

Afléttilegr, non-conflans, cui levamen fperandum, 
fora itfe Holder ud, fer ud tll at ville holde op. 





At 


Afleyfi (— fti, at afleyfa), abfolvo, giver Aflot⸗ 
ming, afløfer; udfører, faar fra Haanden. 
2) feparo ab sls, froffiflers afleyſa verk 
fitt, opus obfefvere, tilenbebvinge (ft Arbejde; 
Affeyía einn fienda flock, unam coAosrem 
hoftinm delere, ødelægge en fienbtig Trop. 

Afi, m. segvifsis, Erhvevvelfe, Forlkoffelle. 
2) res „acqvifsæ, Fangſt, bet erhvervede. 
3) copie, vires, Mængde, Styrke; hönúm 
ward afafát, virer f, facalases neceſſariæ 
tum! deftiruere, ban havde iffe Kræfter nof; 
frænda afli, magnus numerds coggarorum, fter 
es mægtig Familie. 

Afíd (afleid, at afijda), prærereo, dilabor, lider, 
forføber ;.er aflidr veturinn, élapfa Aieme, naar 
Vinteren et forbi; aflíðandi tími, sempus 
deficiens, ben bortfttidende Tid; aflidinn simi, 
tempes præteritum, ben forbigangne Tid. 

Aflífa (at aflífa), vira privo, neci do, aflive. 

Afif, (—fdi, hefi aflifad, at.aflifa) fuperfles et- 
Á, overeve; bvür yckar fom aflifir annann, 
vilfen of "Cder, der overlever den anden. 

Aflima (at aflima, limr), musilo, zranco, lets 
fer, hugger Lemmer eller Grene af. 

Aflite (at aflita), decoloro, tager Farven af.- 

Afóa (at aflós), deflocco, flider Quen af, glor 
dufar; aflóad fat, srira f. -defloccara vøftis, et 
fuflidt Klædebon, 

Åfog, ft, pl.conflicsus, lacta vehemens, Gogémaal. 


Aflóg, s, pecus macsarioni deftinasum, Olagter ⸗ 


Sung. 
Ba 


að II 


Afléga, mucro, ílagter. 2) aliemo, aſhunder, 
ſtiller fig ved. 

Allogamadr, pugnax, Slagobroder, fom gjærne 
9ppe Slammeri og Slagemaal. 
Aflögun, f. confufío, turbasio, Zotſtytrelſe, det 

at bringes af Cave. i 

Afraun, f. tentario virium, SKræfternes Ans 
ftrængelfe, fate, Gvor man femmer til at 
prøve fine Kræfter. 

Aflfinar, f. pl, servi, ftærte Gener 

Afismunir, w, pl. pre[lantia virium, fortrinlig 
Stytke, udmærfede Kræfter. 

Aflsmunr, m. difparitas virium, Forſtjal, nlig⸗ 
Bed í Styrke; par kéndi aflsmuner, inse. 
fuir diſparitas eebori, bet fag man, buen 
ber var ſtarkoſt. 

Aflüinn, ex labore, refectur, udhvilet, (ffe 
fænger ræt. - 

Aflvana (f. afivani), sinibus deficiens , fm 
fatte8 Kræfter, afmægtig. 

Aflvödvi, m, anufculur delsoides, ben ſtarke Mus 
ſtel paa Dver:Armen, deg ogfaa andre ftote 
Ruftler, ſaaſom paa gorarmen og Muſen 
í Haanden. 


. Aflýiz (aflúdift, hefi afúift, at aftfal), virer 


recolligo, udhvile fis. 
Aft jk (eflauk, at aflykia v. afliúka), perficio, 
ad finem perduco, fuldende, flute, affutte, 


-Afiegi, #, søs ebfurda, abfona, noget urimeligt, 


vanffabt, hæsligte 
Aflægishåttr, w, perverftas, fortjert Otit. 


I2 Af - 


Aftzgislega, adv, perverfe , fottjert, ſorvendt. 
Aflægislegr,' perverfus, forfjert, foxvendt. 
„Áflæt (—lét, at afláta), ceffo, (abe af. 
Afmáanlegr, delebilis, fom fan ubfletteð. 
Afmádr, delerus, udflettet, 
Afmái (ar afmá), delco, oblitero, hbfleter, ub 
firyger, ødelægger. 
Afmála, pinge, afmale, 2) demonffro, 6cffrivt, 
ſtudre. 
Afmálan, f. demouſtratio, Skildring, Befttivelſe. 
” Afmán (qv. afmåan), f. macula deleuda, en 
let, Stjandſel; afinánar fvívirdíng, igno- 
minia vindiconda, (lot Skam og VWanære. 
Afmarka, meto, difinio, afpele, afmarfe. 
-Afmenni, s, Áomo nauci, Ufling. 


Afmeya, virginem defforare, ille en Pige. ved 


fin Mødom. 
Afmór (vid, Ammór). 


Afinynds, deformo, vanftabef, forbtejer, glar 


ufjendelig. . 

Afinyndan, f. defermario, Vonſtabelſe, Miss 
handling. ^ 

Afimæli, m dies malis, Bbíeltbog;- nú er 
afmæli mittí dag, Aodie, miki natalis irerum 
illucet, i dag et btt min Fodſelsdag. 

Afnám, n. 1) jus ad rem, Net Gil en vis Ting. 
Han átti Þar at afnámi 6o hundrade, jur 


habuit ibidem ad bona 60 hundradas egvan- ' 


zia, ban havde en retmæflig Fotdring ber paa 
60 Hundreder. 2) derimentum, Afbrak, 
Gate, Tab; afnáms kú, v. á, vacca f. voir 


effera, macsanda, an o eller et Zaar, fom 


à Afr 

tr for gammelt til at faa Lam eller Kalve, 

man flagteé, Slagteko, Giagtefanr, Pad 

„mun off afnám pykie, bet maa vi anfe for 

flor &fabe, 3) exemsio, præceprio, Borlobótar 

gen; afnámsfé, bona exemra, præceprn, (oti 

lods uðtaget Gods. 

Afneite, abnego, fornægter. 

Afneitany f. abnegatio, Fornagtelſe. 

Afnem, detrako, tager. af, fra. 

Afneytfle, f. efus, ufus cibariorum, bet at nyde, 
fpife af Levnetemidler, Modelſe. N 

Afaý (afnúdi f. afneri, afnýa Jf: afnúa), ente 
fricando rero, ſtraber, gnider, vifter af. 

Áfódur, m. pabulum. pro jumentis viatorum, bet 
Boder, Rejſende Bruge til deres Heſte uns 
der vejs. a 

Áform, sn. propofitum, intenrio, Senfigt, Ast. 
forma, animo insendo, agte, have í Sinde. 


„Afplána, deleo, complano, ub(fetter,, (letter. bene 
-Afplocka, avello, decerpo, afpluffers 
Afqrifta (at afqvifta), ramos ampatare, bugser 


Smwmaagrene af, ſtavner (et Tre). 

Afqvifti, t, farmenta, ramusculi arborum. am- 
purari, affugne Smaag ene. 

Afqvemi, n, proles, Aftom. 

Afrád, v. ceder, Mord, Ombringelfe; bu munt 
giallda afrád, morre /uar, bet vil gjælde bit 
"iv. 

Afrádinn, inreremtus, ombtagt, omfommen, 

Afrakftr, m. fructus, emolumentum, Frugt, got 
tel. a) fimus refiduus in prazo, bet tilbages 
blevne Affald af Gjedning, naar den ſtroes ude 


" 
Aft - 


Áframm, recta, prorfam, prone, ligefrem, frem⸗ 
eb, forower, ^ 

Afrás, f. defluvimm, Mavim, Aſtob, Udlob. 

Áfredi, m, (fredinn), gelatio, Sne, fom fryfer 


ovenpaa ufruffen Jord, og oltſaa forhindrer 


Svaget om Vinteren fra at komme til Jorden. 

Afrek, n. 1) facinus præclarum, Daad, Bedrift; 
Veltfirdíngar giördu fo mikid afrek, ad 
Þeir. lurtu ftór íkip yfir þær heidar, er 
varla þóttu laufum mönnum færar, Veſt. 
fördenfts tanrum edidere. facinus ut nasigia 
majors per tesqva vacuo pediri fere. impervia 
eraxere, Indbyggerne í Veftfjordene udførte 
faa marfeligt et Værk, at be bragte (tore 
Skibe over Bjældftræfninger, bee neppe ſyn⸗ 
teð fremforhmelige for Ife og ledige Fod⸗ 
gjængere. 2) vemaventer nubes, ubi. férenat, 
bt Skyer, (om blive tilbage paa Himmelen, 
maar bet flarer op, 


Afreksmadr, Facinorofus athlern, udmæt ket Band, i 


Sett. 


Afreksverk, s. facinus clarum," dyefteslerning. 


Afréna, deficiv, langved, fagtnet, holder op lide 
efter litt. - 

Afrénan, f. diminutio, defectus, decrementum, 
ſagte Formindſtelſe, Aftagelſe; afiénan fólt- 
ar, paracme, Sygdommens Aftogelſe efte» 
facien ;. kafalldid er í afrénun, Einefoget bes 
synder at ſagtne. 

Afrenfl, m. ducrus aqve, effluvium, Vandets 

Aſtob, Votes. ' 
Afrétt, f. cersa pars communi:sris x pa ſcua 


AR n 


in abfcesfibus communia, Fælled, egentlig" fats 
les Græggange fange" borte imellem Siafbene, 
Gvor man later Kvæget gaa .om Sommeren 
og paſſe fig felv; at reka í afrétt, at drive tif 
- Bilbó, paa Slattfatla. 
Afréttarland, m, ide. . 
Afcéttr, f. pl idem. — 
Áfiía, arguo, infemulo defects, bebrejdet, be⸗ 
ſtylder en for at forfømme en Pligt. ” 
Átt, fe redargusio, Bebreidelſe, Iretteſattelſe. 
Áfríulans, im qvo gikil defiderarur, dadelfri, 
ulaſtelig. i 
Afraf, Me derrimentum, Afbrak, Skade; hann 
giördi mikid afrof i vörn (nni; mulum 
dimni oppugmateribus intulit, an tilføjede 
Fienden for Sfade veð fit Sorfoar, 2) tæ. 
Spiser eruti, opttven Grønfvær eller Grastørv, 
Afrúa, vellus ovibus derrdko, tager Ulden af id 
. Saar (med Hænderne). 
Afrý, 'afrúdi, befi afråid at afrfa, idem " 
retius, | D 
Afræd, dehorror, ftataaðer. 2) mecum concludg: 
JF. mihi propono, beflutter, forefætter mig. 
Affaka, excufo, prop, rearum rollo, unbffolber. 
Affaken (f affökuh) f.' excufatio, Undſtoldning. 
Afſakanlegr, excufabilis, und feoldelig. J 
Aflal, n. abalienario, Afſtaaelſe, Aſhendelſe. 
Af(ala, abalieno, zrado, afhænder, overlgverer, 
Affalsbréf; s. inſtrumentum 1radirionis , gist 
” brev, Stjøde. 


„Affalta, ”falfamenea macerare agua dulen, udblo⸗ 


de Salimad i Vand. 


14 Am 


Affegi, ebnue, denego, figer-Mej, afflaat. 2) 
Senrentiam fero, affger eu Dom, Sjændelfe, 
Atfel (affeldi, at affelia), in alium refero, & 
me removeo, afhænder, overdrager vid, affala, 


* Affet. (affetti, at affetis), fubmoveo, dejicio ali. 


qvem officio, effætter. 
AfTíðis, feorfum,.a latere, afgde6. 
Afia (mér), reuuucio omni jure pro me et em- 


mibus propinquis meir, frafiger mig, opgiver | 


al Ret til en Ting Baade for mig feo og 
mine Arvinger. 


” Affinna, infants, mentis non campos, afſindig. 


Afíkamta, deteræino, partior, beftemmet, eldeler, 
deler. J 

Afíkapa (at afíkapa), deforsmare, vanftobt, for» 
fiore, ^ 

Afíkaplegr, monfirofus, vanffabt, ubyre. 

AAffkéf, erado, expungo, afffraber, ubfrabfer. 

Affk£idis, exorbiranser, paa Afveje, ubftejenbe. 

Afíképi, n, monfirum, Uhyre, noget Süanffabt, 
Salſomt. 


. Afíkér, (affker, hefi affkorit, at afíkéra), ab- 


- rinde, afffjærer, afhugger. 

Affkil, (afíkildi, at afíkilia), excipio, undtager. 

Afíkiptalaus, f&srum rerum fasagens, | alienis, 
obftinens, fom ifte tager Del i, iffe blander 
fig í en við Sag. 

Affkiptaleyfi, n, semperantie, abflinentia a. ne- 
gotiis aliorum, Afhold fra andres Sager. 
Affkipti, s. pl, Commercium, Deltagelſe | frems 
mede Sager. 2) defraudasió, SBebrag, bet at 
berøve en fia Del; ecki læt Ég mér þelli 


^F H 


effkipti lynda, ralem. defraudsionem mu 
feram, jeg vil itfe taale, finde mig í eu 
ſaadan Affortelfe, Beſpvigelſe. 

Afikræmi, mw. (fkráma),  vultus deforwatue, 
Ofamfijændelfe, i(er i 2fnfigtet, . 

Affkremi, defermo, vulnero, ffamffjenber, ſtam · 
feret t 

Afíkræmillogr, deformis, ákafur, flame 
ffienbet, vanſtabt. 

Aflkúm, m. fex rerum, pr. Íþuma, folam, 
iffum, Mdgud. 

Affkurdar-g£iri, m. recifamentum, fegmen. pan- 
mi, en afffonren Lap, Otrimmel, le, 

Áffkurdr, m, ebfcisfro, Afſtjætelle · 2) fegmem, 
finit, Stumpe. 

Affléttr, m, fænificium, Sfíats illt land af. 
fláttar, prarsin difficilioris fenifecii,. Mark, 
hvor bet er vanjfeliot at flaa Græse 

Affleppr, declivis, vergens, Jubricus, jævnt aftes 
gende, hældende; slot, 2) fallex, inconftans, 
fugax, uftatig, upaalidelig; affleppt er 
annars glis, fallax aliena quadra, laant Prye 
delſe mifer man fnart, 

Afflz, (af(ló, hefi, afflegit, at afflz), defiftere de 
propofite, afítaa fra fit Jorſatz því var öllu 
afflegit um morguninn, fem rådit var um 
kvåldir, det man havde befluttet em Aftenen, 
forfaftede man om Morgenen. . 

Affneidi, demo, abftindo, afjfjerer, aftagers 
aff. mig, frá,  fuberaho me v, coutimo me, 
unbbrager mig, afholder mig fra," ^ 

Affnid, abfcindo, refeco, offfjertt, 


Af 


Affsgn, f. abdicario, repulfa, Mfflag, Nej. 
Aflökun, f. excufario, Undſtoldning. 
Aflprengi, s. foboles, profapia, Afkom, Slægt. 
Affpringr, w. idem, 


Afftade, f. ſaus loci, plaga, mani, et Steds 


Beliggenhed, Egn. 
Affadinn, facrus, præterisus, afgjort, forði s 
jresa :. perpeífus, svetftaaet; pat hefr hann af. 


fladid, Aoc perpeffus eft f. toleravit, det fat . 


fan overftaaer, gſennemgaaet. 

Afftend, v. ftend af, coucedo, decedo, afſtaar, 
indrømmer. 

Affling, renuo, pernego, jeg nægter, afflaar 
et. 


Affirmi, 4v, afttirf, m. (fter animal enerva. — 


sum, impar laboris, labore coufectum, | (ots 
fibt, udafet Dyr eller Menneſte. 

Affirgk, tergo, everro, deficco, expungo, ſtryger 
ef, ud, vifter ud, fetter ud; ecki er affriúk- 
andi, indelebilis macula eft, prov, de ingeni 
visio, bet et «n uudflettelig Stam. 

Afláka, ædes in conclavia divido, afbele et Sus 
i Varelſer, Kamre o. bei. 

Aflidks, f. couclave, Kammer, lille Aflukke. 

Afit$ri, avereo, averrunco, afvender, afværger, 

Aflver, s. repulfa, Afſlag. 

Aflver, ejuro, abrenuncio, affværger, fverger fig 
fra. 

Altak, wm. pernegeiio, rent Afflag, Froſigelſe; 
hann hefir eingin eftåk, non omnino perne- 
ger, han nægter det (fte ganſke. 

Aftakn, fo cades, ſuppliciam capitale, Henrettelſe. 


Af. 15 

Aftakevedr, s, rempeftas vehemen, et Himmelu 
vejr, et forfærdeligt Uvejr, 

Aftal, n. pactum, conclafio, Aftale, 

Aftan, m. er m. Vefper, Aften, Eftermiddag; i 
midr aften, medius vefrer, Midaften, (o 
81. 6 om Gftermibbagen.) 

Aftan, aftan til, a tergo, pone, Bag, bag til. 

Aftanfaungr, m, cantus vefpertinus, Aftenfang. 

Aftenfkin, m. fulgor folis vefpertinus, Aften⸗ 
roden. 

Aftar, aſtaſt, edv. pofteriur, poſtreme, (anger 
tilbage, Gagerft. 

Aftari, aftaftr, poſterior, poffremus , bagerſt; 
aftari hlutr, pofterior pars, Bagdelen; aftari 
fætr, pedes pofteriores , vulge aftr- fætur, 
Bag fodder. 

Aftek, abrogo, reſcindo, afftaffer, aflægger, 
2) denego, afflaar. 3) capite Placto, hentet / 
ter, ſtraffer paa Livet. 

Aftel, dehorzor, fraraader, bringer fra noget. 

Aftnar, verb. imp, deſperaſcie, det aftner. 

Aftót, n. res nihili, pr. vile tomensum, Fnug, 
ubrugelige Affald. 

Aftök, n. pl, sempeftar atrociffma, ſe. denegans 
iter f. aliud propoſitum, haftigt Uvejr, ſom 
forhindrer en Rejfe eller andet desi. ; staka 
vedr, ídem, (vid, aftak). 

Afrökuftadr, m, locus fupplicii, Retterſted. 2) 
locus deponendi farcinas, Bedeſted, Hvileſted. 

Aftr, denuo, rurfus, igjen, atter. 2) rerro, tils 
bage; sftr á bak, rerro, receffim, nist, 
baglaudo. 


16 - Aft 


Atten, difvadee, morer, impedio, fraraader, afs 
Holder fra, hindrer. 

Aftrbati (í fårtum), e. paracme, Sygdommens 
Aftagelſe, Bedring; hönum er í aftrbata, 
han begynder at fomme fig. ^ 

Aftrbata, revalefieni, fom fommet fij. 

Afirelldíng, f. (ég elldi), diluculum, Dagbræts 
ning, Dagſtſer. 

7 Aftrfür, f. 1) regreffur, Tilbagegang, Tilbage⸗ 
rejfe, 2) definario, veniffio, Ophørelfe, Afladen. 

Aftrgánge, f. lemures, manes, en Gjenganger, 
€t.Gitnferb, Spøgelfe. . 

' Aftrgéinginn, reverfur, fommen tilbage, gaaet 
tilbage (ogfaasom Spogelſer). 


Aftrhelld, s. retenrio, Tilbageholden, Forhin⸗ 


dring. 
Aftrhelld, impedio, forhindrer, holder tilbage. 
. Aftrhlaup, v, receffus maris, &ilbagegang, Ebbe. 
Aftrhleftr (bátr), mavicula, cui puppis onere 
preffa eft, forlæffet bag til, (em Baade eller 
Okibe.) 
Aftrhledr (bátr), idem. 

Aftrhvarf, s. redirus, Tilbagevenden, Gijenfom(t. 
2) refípiftensia, Omvendelfe, Fortrydelfe. 
Áftrkall, s. revocario, Æibagefalbelfs, Glenkal⸗ 

delſe. 
Aftrkallan, fr idem, 
Aftrkallanlegr, revecabilis, tilbagekaldelig, gjens 
kaldelig. 
Aftrkaft, n, repercuſſio, recurfus, Tilbageflag ; 
2. flreums, primus recurfur maris, ben førfte 
Begynbdelſe til Ebbe. 


Aft 
Aftrkoma, F. reditus, Tilbagekomſt, Gienkomnſt. 
Aftrkridingr, m. vox qeerula er miferabilis, 
pr. iterara pipario; (á krífti), Sjamren, Yns 
fen ꝛc., en llífelryg, Uſling. i 
Aftrlefi (aftrlæfti, at aftrlæfa), claudi ,. lukker 
i, luffer í Laas. 
Aftrrek, vepsllo, briste tilbagt, giendriver. 
Aftrreka, repulſam paſſus, tilbagedreven (egentl. 
- fom flaagé tilbage til ſamme Land, ſom man 
fejlede ub fra). 
Aftrréttingr, m, clavus ferreus folee egvorums 
coprrirus et vecufus, et Heſteſtoſeom, fom 
man for rettet. ^ . 


, Aftrfnúníngr, m. redux invirus, en, fom imod 


fin Villie maa vende tilbage. . 
Aftrítafn, m. puppis, Bagftavn, (eið, fkutr.) 


Aftækr, denegarus, prohibitus, forbudt, forþins 


bret; nú er aftækt at ferdaz, irer jam plane 
denegatum eft, nu et man ganfte hindret fra 
at rejſe. 


Afvanr, defoerur, afoant, . 
Afvatna (falt- mat), falfamenta macero, » uðblss 
der (Galtmað). — . . 


Afvega, per v. in devia, fejl, paa Afvej; Þeir 
fóru afv., de via errarune, be rejſte vild, 
fom paa Afveje. ' 

Afvegaleidíla, f. feductio, Forførelfe. 

Afvegis, idem ac afvega. 

Alvegr, m, deziüm, error, Afvej. 

Afven (afvandi, hefi afvanit, at afvenia), de- 
doceo, defvefacio, afognner vænner fra. 

Afvendi, averro, declino, afvender, afværger. 


/Afagga (at afagge), pinnas pifcium 'prafecere, 
ffiatec Binnerne.af Fiſte · 

"Afuggar, me, pl; pinue prafecrae, 
ffinner. . 

-Afuggur, f. pl. refegmina flaminum ride, Ender, 
"fem Øjæres af Stenbegatuet „naar et eut 
* Tøj er vævet: ferbíg. 

Afvigt, F. frauduleusa, pondexatio ; Alnbersægt, 
nrebelig Vegte 

Afvik, n. feceffus, receffu, Aftrog, afſides Sted. 


offfaane $6 


Afvíkinn, remorus, affiðeð liggende. Afr, ítadr, - 


locus fecretus, hemmeligt affibes Sted. Afv. 
frá trúnni, poflata, qvi religionem defesuit, 
ejfaíben fra Troen. 

Afvirding, f. defpesrus, Boragt, Ringeagfelfe. 

Afvirtr, defpectui habitus, fotagtet, vingeagtet, 

Afundinn,-infeffus, abfurdus, ineffabilis, (octets 

belig, vred, fom (tfe vif tale med en, 

Afuryrdi, n, pl. fæviries in verbis, daarde ord/ 
ublide Verg 

fü, f. volupas, beneplacisum, Velvillighed, 
Vndeſt. 

Afåfugéltr, m. Aofges acceprur, en latkommen 
Gieſt. 

Átylgis, in comitas, í Bølge, Selſkab med. 

áÁtýfi (áfýlti, at.áfýli), horror, tilffgnbe, 
opmunerer til. . 

Áfffni, f. exhorrerio, tilffonbelfe. 

Afþekia (afþakti hefi afpakit, at afþekis), 
tectam demoliri, "tager Taget af, aftak⸗ 
E . 

c -, 


Af "UT 


Afþilia, ejfribus - regin afutfer, fætter 


»Bjælevæg imellem. 

'Afþocka. (ar afþocke), odio. expono,: bagvafðir, 
fætter i' onde Stvgte. 

Af þockadr, male delatus, bagvaffet, fværtet, . 

Afpreyttr, -reerensus a: labore, -udfvilet, vebera 
fongety iffe. mere træt. 

Afþreytumedöl,-n, pl, evedidamenea -acopa, tibi 
ler. mob &ratbeo og Udmattelſe. 

Af pyrftr, bene porms, flutfet, itfe mere torſtig. 


Afæta, f. polus vapores tepidas emiszens , et 


Morads, en Gump, om -formedelt varme 
Dampe ilke foyfer.om Vinteren, 

Ag, 9. vid, egi, 

Aga (at age), exerceo, over -Í noget, optugter, 
aver. - 

Agablautr, agva ad molliriem maceratus, ganſte 
ubbtebt, gjennemblødt í Band. 


Agaklåkkr, diftiplinam admittent, (om fam n 


fig opave,. bøjelige. 

Ágili, Mm, vitium, Fejl, Vanſke. 

Ågéngr, m, aggreffio, imperus, Overfald, dw 
feb. 2) injuria, uvetmeffigt Indgreb, goth 

. mærmelfes 

Ágángfamr, iniquus, injuriofus, nargaaende, 
anmaſſendt. 2) facilis, let at gaa til. 
.Ågångfamt verk, opus facile, et Arbejde uden 
Vanſtelighed. 

Ager, f. agaz, mollefcir, varefcir, udbføbe, om 
blødes, oplsftð. Skórinn agez, cakeur per- 
modefcis , Skoen bliver giennemblodt. Hér 


18. Agi 


agar alt faman, Aic funt omnis promifcus! ^ 


S. eonfufa, conflucsuansur, ber ev alt iblantt 
hinanden, í Forvirring. 

Agat, m. gagotes, Agat. 

Agdi; m. vin nobilis; pr;.aqvilinus;, en wetjendt · 
Wand egentls. ben: otneagtige⸗ 2) mulia. ex-- 
pertus, erfaren; forfsgt:. 

Ágéngilegr; caducus;, labilis, deciduus;. affalbens: 
be,. fom. begynder at” forfalbe;. falde ben. 

Agéhgit" (at ágángaft); 1). adoriri,. anfalbe,. 

' engribt hinanden. Dar génguft þeir á, iði: 
alrer. alterumr adorti: funt; ber angrebe be hins: 
anden, 2) par eflimari, jævne, ligne imod" 

binanden. Deir. létu þetta ágángaz,. hae: 
eqvorumt; be [obe bette gaa fige op: ^ 

Ágtriz (at ágéraz),, invaleſcere, tager: til,. fear: 
Magt.. 

Aggi fe. rixe; jurgia, Vatte- flamme - 

Agi, mc. difciplina, caftigårio,, exercirasio, Ave, 
Tuat; þar ver agi ok elian,. exercitatio es" 
labor. ibi nom defult,. ber blev: (þan). folge ii 

|o Ørernes. 

Agi, æ. caries foli, los, fib og' vandig Jord. 
Age-mikid land,, felum aguoſum, wanbrig; 
Jord. 

Ágiarn;. avarus“avidur, gjertig; Ág. var hanns 


bæði, fiéfc ok: metnadar,. opum. er Aonoris. ^ 


avidisfynus. erar, han vat baade: pengegjettig 
* 09 etgfétrig.. a), vehemens, alácrit, promrus,. 
Begjerlig,. ivrig, fyrtigs. 
Ágiarnlega, avide; vehementer, gjertigen, Gaftis- 
gen. Konungr verd grimmlega reidr ok 


Agn 
áiárnlöge;. rex ia feroci et“ vehementi per-- 
efeus' eft, Kongen var ophidſet tif en gru(onr 
„og Geftig: Vrede. ' 
ígirnd, F. avarisia, Gjerrigbeð:. 
Ágiinis. f. idem, 
Ágifniz (ágirntift,. hefi ágirnzt;: at ágirnaft), 
cupio;, appeto,. tragte;; hige efter.. 
Agn;. s. cfca,, illecebre, inefcamentuw, Madding, 
.goffemab.. 2) piſcarura; caprura ferarum, 
Sifté. Guslifángft;. Jagt: | 
Agnarr;. tom. pr. viri,, en Manda Mavn. 
2) venator f, pi(taror ſtrenuus, vicroriofus, 
en driftig, modig, beldig Fiſter eller Jeger. 
Agndofa;. inefcarur. deliciis, flupidus, fom hav 
tabt: Sands: og- Golelfé;. egentlig? om: en FE, 
-fom þar Sænge" længe: paa- Stogen.. 
Agnkalld;. n. umcinus: Aami, fiticulum ,. Sagen: 
paa: en. Siffefrog.. 
Agnlinál; m. idem; Allir håfdu sgnlinúá á høns 
um. omnium: obrrecrasioni expofitus erat,. 
, allé: havde orn í Siden paa fam... 
Agnör; f. idem.. 


' Agnfamr,. græſtuoſus, forrumam⸗ · in caprura fe. 


rarum, nerſom, fordelagtig, Befvem til Bis.. 
firi eller Jagt: þar er agnfamt býli, faci-. 
lis eft ibi: commearus cibariorum € regno ani-. 
mali; feu- locus.ef ad venationem es” piff aturam. 

. aprur; dette. Sted ligger. bekvemt til Sagt og. 
Fiſteri. 

Agnir;. f. pl. (4 fn fing... ögn), polea, frame, 
Avner.. 

Agufax, f, vid, fifkibredde, 





| Age 


JAM 00s »9 


Ágódi, m. groventus, aedirus, Sorbel, Afgrode. Agztr (gæti), celebriz, memorabilis , beromt, 


„Á góda-pantr, .antichrefis, Pant, ſom den 
pauthavende maa bruge og nytte. 
„Ágteiníng, f. (greið di) lifensio,Hlenighed,iMovers 
ensfemmelfe 4 Mening. 
„Ágreiningr, se. iden. ' 
Ágrip, n, compendium, ,élenchus libri, Udtog. 
Agte, caro, eflimo, "Saver Agt pao, Tilfyn med; 
agter, .ffatter, Hann agtadieptir um eignir 
ftadarins, opes „prædii .cwravir, han havde 
, &itfon med Gaardens Silliggente. id, akta 
Ago, celebro, laudo, bersmme, :tofe. Vörn hans 
„var ágætt, propugnasio „ei laudi fuit, bang 
Borfvar blev Berømt, v 





fortræffelig. „Ágætt fall fá féck til.vallar, ee. 
„morabilis in illa -plenirie „erat .cædes (regis 


#Haralldi soictoriofi), (ans Bald (í SBartef) 
rer beromt. 


„Áhalld, #,-utenfile, ;inftrumentum,:vis, Stebffdé,. 


Værftøj; Gvnes /æpins in plur, oftere 4 Fler 
tallet áhölld. 

„Áhángandi, adhærens, -necéffirase juncrus, Den 
rørende, Beſlegtet. 

„Áhángari, m.v, focius, ;Kammerad, Filbánger. 


2) cliens, tent, ^c 


„Áhángi (at áhánga), adhereo, hænger ved, Gans 
ger fammen med. ' 


Agæti, m, celebritas, Verommelſe, Vpperlighed. „Áheit, n. vorum, Løfte "til Guderne, Paakaldel⸗ 


'Hann .giårdi Pat til ágætis ſer (Biörn 


„breti), id fecit, us celebritatem fibi acquireres, ^ 7 


ome Jateres nomen fuum, :v. facti fama, bet. 
gjorde .han for „at indlagge fig „et Navn; 
ágæta-gódr, omui „laude dignus , fortræffelig, 
færdeleg god. 2) delicia, Lætterbidften, Keas. 
Þeir fifkar worn ágæti ihanss iffi pifces il 


ſe. Þeir .komuz ;med áheitum af, poft .vora. 

„nuncupata (ægre) evaferunr, :be flop derfra 

„með Løfter til Guderne C: me Nod og 

neppe). 

„Áheyrilegr, plaufbiks, cnerifmilis, ehmellg, fern 
faber. fig borg. 

Áheyrflo, f. cexendisio, Paahoten, Tilboren. 


serant is deliciis, iffe Güte vare ang fefeefte —„Áheyrða, audien, ſom hører paa noget. 


Bet; nýtt midl „var brükad til ágætis eins - 
og annars á Reykhólum, „recens farna ad 
verias delicias, Reykholis "ufui fuir, nyt Mel 
Slev fun brugt -fom ;en Sæfkered paa Gaats 
„ben Biepfüolary at hafa at ágætum, in deli. 
«iis høbere, at holde meget af. 

Ágztlega, „eelebriser, eximie, Gergmmelig, pps 
derlig. J 


Hann „vard „áheyrða, ;inandivis, Jan horde 


det. 


Ábhittinn, Tagax, {nu, heldig -til.at gjætte ee 


træffe. 


Anladandi, :m, æffus maris freqvensier, ært 


Sogans · I 
Ahlaup, s, ippern, irruprio, smvefo , Anfald, 
Angreb, 


' 


, 


AMr. 


Anlanpoſamr, imperuofus, acer, vehemens, volbi 


fom, haftig angribende (fit Arbejde eller fin: 


Siento. 

Áilupavedr, LA iuopinass -tempeflar, plubfelig: 
paafommende Uvejr. 

Áhlanpaverk, s. res facilis et explicare, et 42 
bejde, man fam (obe til,.fom er fnart beſtilt. 

Áhleckíng, f. damnum, Uheld, Vanheld. 


Ableypni, fi procscisas ,. imptis mporrunus ; Í 


Bremfufenfeð: 

Áhlýðiz (áblýddift, he& áuja, ar dijs, 
comprobo, bifalder, overtales, 

Áhöfn; f. (fkips), quicquid. in- navi reris efh. 
merces peregrinntorum, ouus.aauticum, Ote 
ladning, ali Sager, ber ere indenborde. 

áhöld, n, pl, arm, inffrumenta , Redſtaber, 

- Berttoj, 2) pariras, „ægvaliras virium, Liget 
vægt, Lighedri Styrke sg Kræfter. Lengi 
vóru áhölld med þeim, diu. «qvo mayse cer- 

* gabanr , længe ſtod de dem lige godt Í am 
pen; at hafa eingi áhölld vid, nullas habere 
vires ad. refiftendum, itte funne gjøre nogen: 
SRobftand.' 

Ahrum #. rina, cofüs, . Mefyrtan, „Bald (ifær 
om Gfpíregn). 

Abrynsord, n. pl, verba efficacia, faridsea, varða 
lende Orð, Zonffer-09 Ord, fom beftemme end 

* Ofjabnc.. i 

Áhræri (st áhræra), atringere, Gerører, rorer 

ved, tager paa. i 

Áhagi, t», follicirido, fervor animi, fortimeing, 
oprørt Sind · 


tiyggii, f: folliarudo, ekra, Omhu, Olnſors⸗ 
Bekymting. 

Åhyggiufalir, follicinus; béfymteti - 

Áhyggiufimlega, follicire, befymeet, urdligen. 

Áhyggiuffmlege, follicirus, qui ;/öllieisudinem 
præ fe ferr, fom fer ud td at have Befomeins 
ger; tanfefuld. - 

Áhyggiufemr, Joliicirus, anxius bekymret, utet. 
tige 

Áhyggiufemi, f. ſollicitudo jugis, Setymringer, 

Bekymrethed. 

Áhætta, f. præfens periculum, Voveſtykke. 

Áhætti (at áhætta), periclum facio, vover 
noget farligt. 

Ái, m, proavus, Oldefader (ellers långafi)e 
Fyrfir er faðir, afi annar, Þridi ái , primus . 
eft pater, avus alter, sortins proavus, Wen 
forſte er aber, ben. anden Vedſtefader, 
Ben tredie Oldefader. 

ki (ádi, hefi åd, at á vel at:æ8), peuferes « cum 
Jumensis quieſcere er illis vefpirationem dare, 
beder paa Btej(en. Rétt er manni at za eykum 
finum, Dar ei hefir ádr flegid verid, ubi 
jfanifecium non: eft, paufam jumentis. dave 
cuilibie integrum eflo, man Gar Set til at 
Bede med fine Heſte, hvor ber iffe flaat6 Hø. . 

áir, f. pl. lac Duryro- emunctum., eburyrarsm, 
SKjærnemalt; 

Aka (skadi, hefi akad), ego, agiro, pro, moveo, 
bringe frem, bevæge frem, Aka íkauti, peden 
proferre, fire Stjadet (pan Sejlet); aka. fér, 

^ morare gergum v, humeros, writ fo, ftutte figz * 





Ak: 


Án, m. fervor, preciplsemio; Iver, ffi 
fed. Åkafi þinn ok álitaleyfi dregr þig 
íkamt, fervor? et “inconfiðeransia run parum 
sibi profuur, bw tommer (fe langt med bit 
Hidſiobed og Uforfigrigbeð, | ' 

gr; ofidans;vehemens; hei Biðfld; Sæftig. 

Ákafyndr, idem,. 

Ákafr, idem, i 

Ákall, n, invecerio, Paakaldelſen 

lle, imvoco, paafaber. 

Átarn, "glans queres, Ageren. 

Ákatt, mø, ictus lapidis v, seli, et Slag, Kaſt 
með Sten "eller Spyd. 2) farina puhi fa. 
2is, Mel tien. Grod. 

Ákéfð, f. vid.  ákafi.. - 

Ákénni, clere-feurio, mærker, fihager. Peſſ 
hafdi ákénnt, clare: iunoruir, Det fif man at 
fornemme. . 

Ak£üning, .f. guffur, guſtatio, Smag, Smogen. 

Ákiófandi; eligendus , mE fom man maa 
gnife, attraa. 

Akka, coacervo, tynger ſammen, ſammenhober. 

Akkéri, s. anchora, Anker; akkéris-ftrengr, 
s», funis onchorarius, Ankertov. 

Akkr, m, defiderium, Lyft, Mér er enginn ackt 
í því, nihil penfi mihi eft, jeg bryder mig iffe 
em bet, fan íffe noget med ber Cp'cbrjiftift), 

Ákiaga, atcufo, arguo. anftage, figte, ſaggive. 

Åklagari, m, aceufaror Anklager. 

Ákleiminn, vulnerondi peritus, faatende, fom 

slerne faarer. Hann giðrdi hönum ákleimt, 
velnera infixir, han ſaarede ham. 


Ak i 21 


Aklögun, f. accuſatis, Aatlagelfe, Sagglvelſe. 
Åklædi, u. ſtragula polymira, et Tæppe, Dak⸗ 
fen (egentlig til Koindfolks Siðefaðler). 
Akneyti, m..b07 jugalis, et Nod, en Okſe, (om 
dtager Mag, ſpendes fór: Plov. 

Åkome, Jf. vulnufeulum , ulcuftulum, et (ille 
Car, em lift Byld. 2) recens phivia, | a 
lie Sing, plubfelig Regn. 

Kkélt, nm: pl. mune criminationes, øjenfidige 
Beſtoldninger, Bebrejdelſer. 

Akr, mm: ager; en Ager. 

Akrhæna, f. Perdix- vulgaris, Tétrao, em geri 
høne. 

Akrland, s, aruum, Agerland, Plojland. 

Akrmudr, m, agricola, en Agerdyrket, Landbru⸗ 
get. 

Akrrein, f. porca, en Xgerren. 

Akryrkies f. agriculrura, Agerdyrkning, Land⸗ 

, beuge i . 

Akt; mi æſtimatio, Agt, Adtelſe. 

Akta, eflimo, agte. 

Aktaumr, n. funuir, qvo obligvantur vele, per, 
Bireline, Tog, hvormed man firer Sejlene. 

Ákúra, fi er ákúran; reprekenfa gverula, 
Srtettefættelfe, Qebrejdelfe. Hann mætti ákú- 
rum, .qverimoniam contra fe offendit, ban 
paabteg fig Srettefættelfe. 

Ákæra, f. accuſatio, Anklagen, Beſkolden. 

Ákæri, "accufü, anflager. 

ÅL fe. (pla klar), lorum, fauiculut e corn aði, 
Rem. ' 

Alabaftur, m. alabaftrjres, alabaſtram, Alabaft. 


22 Alb 


Áleg, 1. additamentum, "Tillæg, Tilgift. -2) in- 


dictio, éributi novi impofirie, Paolæa. 3) mulca, 
4) fuperior „pars „coflæ mavis, et. 


Boder. 
Bverfte af Indholter eller Krumholter Á. .et 
Skib. .5) „fepius in plur. „álög, dire fasales, 
Borbeffelfe, „en Perfone Stjæbne, Geftemt ved 
Troldom. At vera á álögum, furiis agitari, 
at være -forbeffef. 

Álagsháttr, m, modus Appofirivus, vid, Skálda, 

* Saebe sat lagge paa, sller „farimenfætte (2). 

Álagstorfa, jf. faperiot pars ftrari..clirellarum, 
Grenfvæt „eller : Graestorve, ſom lagges oven⸗ 
paa Bet øvrige Underlag under akleftfaðler. 

Álakifta,, Faexcipula, Aalekiſte. 

Álakrabbi, m, „mufiela, Aalekdabbe (en BIÐ. 

Ái, n reprehenfio, visuperium, Syeettefette(ft, 
* Bebrejbelfe. 

Ála(a, virupertre, irtttefattt, fjende pas. 

Ataftång» jf. fufcina, en Aaleftang. 

Ál, n. embamma, Dyppelſe ſom heldes pass 
ifær Melk ell. desl. ſom ſlaaes paa Geod. 
Albatamedal, «4. medicamenrum „casholicum, Uni⸗ 

verſalmiddel. 
Albati, s, (gv. allr bati), -reffirurio in integram 
- fanitarem, fuldkommen Helbredelſe · 
Albeinn, in excipiendo promtus, meget gleftmi(ð. 
Albiartr, pellucidus, meget 'flar, finnenbt, 
Alblár, in rorum .ceruleus, ganſte 
Alblódugr, rotus .cruore madens, ganft · "blodige 
over alt Geftanfet med Blod. 
Alblómgadr, torus in flore, f. florens, blomſter⸗ 
fuld, meget Blomftrende, 








Ale 


Albogabarn, s, proler ,mocercali „odio æxpófirð, 
. aftorgiæ „marris, et Barn, ber (ffe ynde 
„af Forældrene, behandles fom. Stedbarn. 

/Albogafkél, f. pasella conica f, mucronarn, Pas 
tel, Albueſtlal. 

sAlbogafkot, :n. pl, velitationes æt infenfi geftur. 
hoftiliter evudenris, Albueſtod. i 

;Albogi, ma (alin'bogi, vulgo .olbogi, olnbogi), 
cubitas, curgatura cubiti, ara lacerti et bra. 
ækii, Albue. 

«Albåinn, «omnino ,paratus , iganfft ; fenis, ffuld⸗ 
kommen veredt. 

Aldauda, „adj, indecj, „að internecionem xefur, 

. .albele$ udrydder. "Dar „var aldauda í landi- 
:nu, 2074 regio „að internecionem vaflasa erat, 
hele Landet :var .ólottet for Sxenneffer. 2) 
vemorguug, prorfus exJtincrus, uddod (de fami- 
Alia), Ka, 

Aldin, tt, "erbe "horsenfes culiæ, Sjavevætfter, 
.Sydveurter, omnes arborum frucius .edules 
^ fpec, -glams ages , alle lage Traftugt, Afær - 
Olden. 

Aldingardr,, mø. Tortur, Rave. a) pomürigm, 
Brugtbave, 

;Aldzle, „humanar, facilis home, vomgjængelig, 
let at fomme ;til Rette med. Hann er ecki 
aldæla, „eft homo paucorum hominum, han ov 
temmelig wanſtelig. 


Aleidis, pror ſum, in -viam, Fremad, videre paa. 


Bejen. Áleidis "Poker nú um heilfu mins, 
de valesudine mea melius fpero, nu ſynes mig 
tog, jeg begynder at fomme mig, 


AF 


Aleige;. f. omnii poffeffio five habenria, ens Gel: 
Ejendom, alt hvad mar «jet og þar. 

Aleigumál, n, culpa: omni- kabenriæ“ expienda; en 
Seg, fom gjélber! end. hele: Sboetiob;- 

Áleikinn,- in Öudo ihjárður; (om forhærmer' eller: 
bedrager ben" mart“ (eere eller fpiller meb.- 


Kleikfa, inferior, male. habitus ia“ ludo; fom tast” 


ber, fornærmes; bedraget i Legen eller Spiller. 

Kleikft (álékft, hefi áleikizt; at áleikaft),. im: 
Indo. fuccumbere; taber Spillte ;-áleikizt hefir“ 
hut. minn; deterior" fors: me manfe, Vet er“ 
gaaet tilbage fór míigs. 

Áleite, rense, fotféger, prøvet pra; Kn.. 

Áleitinn, imperuofus „. fo! valder fig ind paa: 
andre; iff fan: lade andre“ vare i Ro. 

Áleitni, F. infeflatio, conatus itritandi, petulan · 
ris, Qvermoð,. Kaadhed í at: fornærme og: 
epiere andres: 

Álengdar, adv. eminus, fangt' fra; fange borte; 
Átes,. s. filum: lineum- cro[fiffenum ,. grove Vitr 
Barm: . NN t ? or 
Aleyda; f.-fólirudb, defereum,.en Ørten, Udorn 

fen. i i . 

Klfa, f: hálfs, fí. plaga; regio: mundi, Verdens⸗ 
fent, Sjimmelegn. Sic: heimsálfa, regio mun-- 
di, Wérdenspart ;' landsálfa, Ziffricrur terre. 
fanb:efning. 2) hálfa f. álfa,. vices, good: 
is conzrattibur fepe. ocurrir ,, Brane,. Side, 





Del, Gvilfet ofte forefommer í fontrofter, * 


ex gr. af einnri ålfå var N. af annari M, 
sb hoc parre erat N, ab altera M. aa ben 
me Gide var I. paa den anden 2X 


7 Ait 


?3 


Áifabruni, m. apkrke,… er Elagð Byld eller 
- Meflat- med Roe og: Sptakker ifær i Anfigs 
tt paa; Dyr;. (fé: Félágsrit: 9 Bindini. 186 
bladf.)! 

Alfadir,. ws; emniumrpater,, Panto pater; alfaber. 

Álfafólk, #.. idem ac dire. a) fáxicoley Ries. 
boer. 

Alfallihn á, pef forſiktet, forviſſet om. 
üſdrakir, F. pl. pori" majoris gliciei vernalis, 
faa: Huller: eller: Vaage: i. Iſen om Bors 
abtet,. 

Álfr, Á dtf; m. genius, fii Alfe; VEtlefolt, 
in: Edda: nominansur, hvítálfar v, liósálfar, 
geuii lucis er fvartálfar v; dückálfar, genii 

. senebrarum,. angeli. fö). boni er mali, í Edda 

navnes Sbidalfer eller Lysalfer 09: vartals 
fer eller. Mørfålfer;. be- førftt vare gode, de 
fibftt onde Aander. — Propr,. álfr- pasronymi. ”. 
eum eff e patria: earum álfheimar, qvi fans 
orientalis. Norvegie. regio: inter emuis, cuius 
termini: fuere? amues diio Raumelfur et Gaut- 
elfür,. egentlig et $olfénavn paa bem, fom 
boede 4: Mifbejm, et PünbBob i bet øftlige 
Marge" imellem Bloðerne Romelven og Got⸗ 
elven; altſaa omtrent det' nuværende Bahus. 

Ålfrekaber; m, pl; cataporia,. Lakſerepiller, vid, 

” dritber,. 

Áifreki , ^ w, fordes: humane f; exoneratio alvi, 
hæ fordes- fepe. is amnes et fluvios. ejieieban. 
tur, imo. larvinæ fupra rivos ædifcaræ funt, 
me ulli homini ucufte fine ille fordes, Mens 
nefteffarn, hvilket man plejede at kaſte í Mace 


i 





24. AR 


og Blobet, -ja man .Sygde ogſaa Vandhuſe 
-over Bakke, for at flige Urenligheder iffe 
fulde være nogen. til Ekkelhed. 

” Alfrægiaz, celebrefiere, blive vidt og -bttðt-Ger 
tætt, bitjendt. Dat alfrægdiz um öll lönd, 

i per omnes serras celebrabarur., ui blev ber 
fjenbt over affe Lande. 

Álf, f. f. eygnus, olor, Svane. 

Alfær, permeabilis , 
„Alfær vegr, via publica legaliter. meabilis, 
Alfarevej. 2) inffrucrus, idoneus, udtuſtet 
med Tilbehør, paa rede Haand. 


fremkommelig, belatelig. 


Algilldi, n. plenum pretium rei perdite, fuld 


Værdi, fuld Grftatning, vid. gilldis 

Aigiórdr v. algiörr, perfectus, confummatus, 
fulbgjort, fuldendt, fuldkommen. 

Algiårleiki, m, porfecrio, gulbfommenGe 

Algiórvi, s. panoplia, fuld Sufnina, Mundur. 

Algleymingr, m. 1) amneftin, -fuldfommen Til⸗ 
givelfe, Amneſti. a) effüfa læsitia, ubi quit. 
ob gaudium omnia ala poffponit, overvattes 
Glæde, faa man slemmer og tilfiðefætter alt 
andet. 

Alheimr, m, rotus mundus, macrocosmus, hele 
Verden, Alverden. 

Alhendur, f. pl omnis nifus , alle Kræfter, al 
muelig Anſttangelfe. Ar leggia elhendr á, 
omnibus viribus siti, at anvende alle Kræfter 
paa noget. 

Alhugi, m. ferietas, Alvorlighed. 2) cander, 
Oprigtighed, Ærlighede 


E 


Alh$6, #. imtegrum predium, omeer ertiflicatað 
apte domus, alle Bygninger, fem horer til en 
fuldſtendig Baand, - 


„Álid (dleid, at dlide), inelino -procedo, laffre 


mod Enden, lider ud-pag, forløber. 
Alifé, n, pecus allile, ſaginarum, gebetong. 


Alifuglar, s..tvtr domeflice, Syutfugie, tamme . 


Bugle. 

Álíka, fániliser, ligeledes, "paa lige Maade, 

Álíkr, femilis, (igeban, lignende. 

Alilamb, n, agnus pafficus, Beðelam, 

Alin, f. Álnar, wina, cubitut, en Alen, (olim 
&ln). eff E menfura f, pretium, wam com. 
jlisit una ulus, panni promerealis olim 4 foli- 
dis, enten.t Alenmaal „eller í Pengevard 4 
-Ætilling, fom var bem gamle Pris for .ew. 
Alen Qavnevabmef. . 

Alinn (pl, aldir v, alnir), T, t8f8f, føde. 2. sli. 
101, pafticus, (ebt, maffet, - 

él, 3). afpectus, facies, apparentia , Anſeende. 
Udſeende. Fegr álits, formoſus venuſtut. 
fmuf af Udfeende, veldannet, vænn at áliti 
idem, 

Áit, n, infpecrio, eflimatio, fbettagtning, An⸗ 
ſeelſe. 

Álit (áleit, at álíta), llimo, betragtet, anſeer. 

Áliteleyfi, n, imprudentia, Ubetankſomhed, Moro 
ſigtighed. 

Ålitlegr, formofus, anfeella, ſtion. 2) de que 
, dene fprrandum, (om man maa have gode | 


” noon, Þá var.álitleg vinátta þeirra, sæ — 


DI 


Ak i 


amiciria eorum apparenser bana fuir, ber Gang 
fputeð deres Genffab at fáa paa en goð - 
$e 

Alks, f. aka (avis), Alke (en Sofugl, fou er 
fett og bviðbroget). 


Áika,, f. mensum f. inferior pars faciei homi. 


sir, Hagen, Mnberbelen. af Anfigtet. Hann 
teigir álkuna, dicirur de so, qvi impudenter 
«vice recurva men exferir , f. porrigit, 
fan fafter med Nakken, figes om en, ſom 
paa en mpaffende Maade fafler Hovedet tils 
age og ftitfer Sagen frem. 

Alkéndr, owmibur norus, fjenbt af affe, almins 
delig Gefjenbt. 

Alkiðtvi, s, pencreas, en: Tyffert, et tyft, las 
flet Menn eſke. 

Alklæði (at alkizda), imegrum veftirum pe 
fiebe en fra Top til Saa. 

Alklædnadr, mw, integer adimi, en hel Klab⸗ 
ing, D 

Alkunnz, v. Alkunnigr, v. Alkunnm perfec 
neuf, falbfommen, eller almindelig Befjendt. 

Al, m. muren, anguilla, alias biartáll, Hósáll, 
ætiáll, en Mal, man ſiger ogfaa: Biarráll 
lióséll, ætlall. , 

át, m. 1) alveus, oblonga lacuna im re stiga, 
en fang Borbyðning í Midten of noget, f. Ekſ. 
fiber, -2) alveolus niger in sergo egvorum, 
tmn fert Stribe langs Ryggen af Heſte. 
3) alveolus five- medulla im medio pinus, Mare 
ah mibt Zyrretteer. 

D, 


AR 25 

Alla.götu, ad finem, prorfus ad, (ige til, hele 

* "Om til. Alla götu at bænum, prorfus ad 
prædium, fele Vejen ef. lige tll. Gaarden. 

' Allda, f. anda moris, følge. Hradan mun få 
allda ranmin? qvinom Aujws confikii autor t 
hvem er vel Ophavémanden til bet? 2) ele- 

Öllduhryggr, wem. pr. 
loci, en Banfe, hvor Grunden haver fig 
Deraf det Breðsnaon (Dibubrpagt; olim jollda 
unde jollduhlaap, tilforn beð bet jollda- 
hvoraf. jalldublaup. 

Álldarbregr, m. igenins feculi, 
Aand, 

Alldafar, s». Iapſus temporum, Tidéløb. 2) geni- 
us feculi, Tidsalderens Aand. 

Alidafarsbåk, f. annaler, Aarbog, Kronnike, 
Annal. 


vatio serræ inde; 


Tids alderens 


- Alldamöt, rt, pl. confinia fecnlorum, to Tidsalt 


deres eller Hundredaats Sammenſtod. 

Alldavinr, t, amicus conſtautiſſimus, juvererarns, 
gammel, oprigtig Ben, 

Alldaðdli, (pre elldaedli. /s adli), «Mar, tantum 
in ufu eft: frá allda Gdli, ab iwirio føcklorum 
fra Arilds Tid. 

Alldinn, aunofus, gammel. 

Alldr,, m, «tas, ævum, ficulum, Alder, Sevratter, 
Tidsalder, Aildri orpinn, átnofus, gammel, 
bedaget; meiri at elldri, marus, ærare major, 
ældre; — jafnalldri, coevns, equalis, javnald⸗ 
tenbe, lige gammel tem: ſamtidig. 

Alldradr, aunoſus, aldrende. 


26 At 


Alldtei f. alldreigi (9: 'alldur ei, alldur eigi), 
sungvam, aldrig, ingenfinde. Um alldr ei, 
per ficula namqvam, aldrig nogenſinde. 

Alldrlag, s terminus vitæ faralis, Død, egent 
tig Livets Slutning. 
alldurlagi, - occidere f. occidi curare, være 
Aarfag í ens Dod. At valda eins alldrlagi, 
habere jus vire et necis, at have «n6 Liv og 
Død í fin Haand: i ” 

lldrtili, m. mors, obitus, confumwario dierum 
vire, Dad, Livets Ende. Dad vard hónum 
at alidrtila, iffud rerminum vire illi conſtituit, 
bet blev fang Dad, fot voldte bang Deb (à 
tili), 

Alldrænn f. alrænn, humanus, genialis, omgjæne 
. gelig, blid í Omgang, (rene; vid, einrænn, 
difficili.) 

Allgódr, pergvam bonus, meget. god, vet god. 

Allillr, pergvam malus, meget ond, 

Allkéríkilega, farcaftice, megtt (pobff og bidende. 

Allra heilagra meffa, f. commemoratio omnium 
Jancrorum, dies pándieularis, Allehelgens Dags 

Alir, omnis, totus, al, þef. 2) allr, qvi vivere, 
defür, sil præreren valens,  gonffe, tent 2: 
bød. „Hann vard þar allr, iði wortunr eff» 
ban blev der med alle, døde ber. Dat er 
öllu (at ölla) gott, ex omni parte beatam, 

; Met et gobt í enhver Henſeende. Allt, peni- 
sas, lige, ganſte. Allt Dar til, donec, eo 
wqve, lige indtil, lige til. 

Allskyns, allskonar, omnis generis f. modi, ala 
lehaande, afffens. 


Verda einum at 


Alm 


Allftór, pergvam grandis, meget ftot. 
Alltíd, femper, altid, . 


, Allvel, per bene, optime, meget vel, vet st. 


Allsendís, omnino, tandem, ganjfe og aldeles. 

Alle, am, qvemitm, (aafom, ba. — Allz vér 
erum einnar tüngu, cum lingas sobis com. 
munis fir, ba wi tale et cg ſamme Sprog 
(Digt). 

Áims, f. Seapus hami f. alserins fimilis. inftru- 
meriri, anſa, eui funiculus alligatur, en Gren 
eller Arm af et Anker, en Fiſtekrog eller 
betlige Nedſtaber. 

Almanak, s. fæfti, en Almanak. 

Almennarómr, s, fando vwigera fame, almims 
beligt Rygte. i 

Almáttr, s», omniporenria, Almagt. 

Almáttugr, omnipotens, almægtige 

Almennilegr, idem ac almennr, 2) wniverfalis, 
almindelig, mniverfal, generet. 

Almenníngar, s». pl, loca. communia, compafcua, 
Grasgange, fom ere tilfalles, Lelleder, Als 
mindinger. 

Almenningr, sw. aniverſicas, Aimended. a) ex 
pedisio, auider /alis, almindelig Ledding. S 

Almenníngsgagn, benum pmilicum, det effents 
lige Bedſte. 

Almenníngsvegr, via regis v, publica, Sander 
vej, Alfarevej. — 

Álmennr, ordinarius, commanic, vulgaris, ſad⸗ 
vanlig, almindelig. 

Almennt, communirer, almindeligen. 


Alm 


Almr, w. simus, 9&im, Almetræ, 2) arcus 
slmexs vel etiam qvicungve arcus, Bue af 
S&tmetre, enhver Bue (Dige) 

Almági, m. plebs, promifeua mulsirudo, Almue, 
Mengden. 

Almúgamadr, m, vir plebejus, en Almuesmand. 

Almågaftiérn, f. demacraria, Golferegjeting, 
Demofrati. 

Almufa, f. vid. ölmufa, 

Almæli, s. fama vulgaris, almindelige Rygte, 
hvad alle fige. 

Almætti, n. ommiporentia, Almagt. 

Áinarlíngr, exbítalis, alenlang. 

Álög, m, pl. vid, álag. 

Álögur, f. pl, onera. grivamina, fpaaleg, Byrs 
Mt a) mulcta, Pengeboder. 

Álplegr, brutalis, fjantevorren, toſſet. 

Ålpar (per merashefin liet. pró aplar), virulo. 
ram more incedere, gaa fin egen ſtjave Gang, 

- tefie af. 

Alr, s, fabula, en Syl. 

Alrændr, famofus, atmintelig betjende; fom bar 
et udbredt Rygte. 

Alræmi, s. (råmr), fama vulgaris, almindellzt 
Rogte, 9:9. 

Alíkínandi , ændigve "fplendens , meget ſtinnen - 
M, sveralt glimrende. 

Alkipaðr, piene ordinarus , «fat, fuld befats 
alfkipud ftofa, sriclinia flrata, occuparis fe. 
dilibus, en Stue, Hvor alle Pladſer ere 6p 
fatte, i 

D2 


"Altekinn , affeceus, betaget. 


Alíkotinn (skr), ager in herba f, gramine, 
bevokſen overalt, í fuld Flor (fom «n Ager). 

Alíkrafadr, im omnium ore, (om et 6 alleð 
une, fom alle tale om. 7 

Alftadar, adv, ubigve, overalt, allevegne. Kn. 

Alfnótr, prudens, meget ſnilb. 

Alfvidr, pro alívinnr, fapiens, meget- wii, 
2) bene moratus, 

Alfyfikyn, n. Pl. fratres et forores germani, 
tjodelige Soͤſtende, Quibfeffenbe. 

Altaladr, in omnium ore, (om et i alles Munde. 
2) diferte loqvens, ſom Fan tale redet (om 
Born.) : 

Altari, m, (Aodie at olim m.) ara, alare, et 
Alter. 


. Altarísbók, f. misfale, Alterbog. 


Altarisbrík, f. corona alsaris, Altertavle. 

Altaris-kérti, candela confécraza, Aiteriys, 

Altarisklútr, m. mappula, Alterdug, et Klabe, 
ſom lægges over Kalken. 

Altarisklædi, n, are periftroma, parámenta alea. 
ris, Altecflæde. 

Alt. af lendfar. 
fótt, morbo epidemico affectus, ban et angre⸗ 
Sen af en Omgangsfyge. 

Altýngis (túnga), per ommes lingva, i alle 
Sprog. Dad er alt, rétt, im omni lingva 
valer, Bet gjæfder 4 alle Tungemaal. 

Alvalld, st, omaiporensia, Almagt. 

Allvalldr, omniporens, almægtig. 2) Monarcha, 
Enevoldsherte, Konge (Digt). 


27 


dannet, meget kultiveret. i 


28 Air 


» " 
Alvara, f. (qv. allr vari), Jérieras, Alvor, Al⸗ 


vertighede 
Alvor. 

Alvarlege, férie, afvertigen 

Alvarlegr, férius, alvorlig» 

Alvepni, s. (allr, vopn), pewoplia, integra. ar. 
satura, fuld Stuftning. - 

Alverkia, omnibus membris dolens, over bet Dele 
Begeme betaget af Omerte? 

Alvidra, f. mollis undiqve aura, 


Med alvöru, férie,. alverlig, for 


mildt Vejr 


paa alle Ciber, en ſagte, mild Vind alle⸗ 


vegne” fta. 

Alvidrulegr, comis affabilis, milb, venlige 

Alvifinn, idem ac feq. 

Alvifta, o. g. apoplecricus, fideratus, ttt over 
Dele Kroppen. vid, halfvifta à viſta, torrefa- 
eere, 

Alvite, omnifeius, ofelbenbt. 

Alvopnadr,. —J— fuldbevebnet, í fuld 
Ruſtning · 

Alvotr, permadidus, f, toto mpere eiði, vaad 
overalt. 

„Alvörugéfin, ferius, afvotlig. — 

Alvörugéfni, f. ferieras, Alvorligheb. 

Alåd, f. fIudium, benevolensia, Detedvillighed, 
Oprtstigeb. 

Alüdlegr, benignus, facilis, velvilkig, oprigtig. 

Alüdlega, benevole, velvilligen, optigtigtn. 

Alün, s, alumen, Allun. 

Alder, r)eernuus, (ubenbe, fom helder forover. 
2) pronus, iuclinani, tilbøjelig, heldende tl, 

Alvzpni vid, Alvepni, 


„Ale“ 


Alfdis, emm omui fIudio, með af Blið og Iver. 

Álýgi, f- mendacium probrofum, calumnio, legs 
agtig Beſtyldning. i 

Álykta (at. álykta), concludo, beflutter ; flutter. 

Ályktan, f. conclufio, fententia. deciføva, Veſlut⸗ 
ning; Olutning, Rolgeflutning. 

Alþíng, u. (alping»), comisia, commune. f. uxi. 
” verfale forum, Altinget (i Island). o5 

Alpíngi, s. 1) conſultatio pnblica f. de falute 
publica, offentlig Raadflagning om bet almins 
btlige Bedſte. 2) idem ac alping. 

Alþingismenn, m, pl. conſultoes es confulea. 
sores, Raadgivere og Saabdfpørgere y alle de, 
ſom indfandt fig paa 2fitinget- 

Alþingis-famþyckt, f. conſultum univor ſaatis, 
plebifeitum, Beſlutning paa Altinget, en Lov, 
fom af Mmuen blev vedtaget paa Altinget. 


Alpyds. f. populus, plebs, Almue, Foltet. 


Alþýdlega, 'more valgari, elminbeligen, fom 
Git og Brug er, 2) Áumanirer, meget vene 
lig, omgiangelig. i 

Alþýdlegr, generalis, atminbefig. 2) humanas, 
venlig, omgjængelig… 


. Alpfdulof, v. -hrås, s. preconia vulgi, alin 


delig Berom melſe, Ros. 

Alpøduftiérn, f. res publica, Republit, Folferes 
glering. . 

Alpfngis, omuiwo, omni mode, ganftt, aldeles, 
(à þúngi). 

Álægin, f. f. egua marem apperens , Srunftig (om 
Syopptt); merin er álægia, tgviit, Hoppen ee 
brunſtig. 





Ale 


Álegt btofs, idem, — 

Aletr, 1) de pulevibus dicisnr, qui folido eibo 
mutriri poffuns er lacte diarius non opus ha. 
dens, fom fan (pife alle Slags Mad (figes 
m Bern, fom.iffe længer behøve Di eller 
Melf).. 2) de cibo eriam dicirur, qvi ad fa. 
seratem fine periculo eftur, meget eHer fulde 


femmes. ſpiſelig, fom enhver fan ſpiſe uden” 


Bare (om Maden). . 

Ám, f amphora, et Bad, Anker, 
(ms, háme). s 

Ám, FiEryfipelas, ignis facer, ignis fimi Anzo. 
sii, Rofen (en Sygdom). 

Ama, mokfto, augo, plager, forutoliger. Margt 
amar vefælum, mulsa angunt miferum, meget 
effer ben ulptfelige — ' ” 

Åmdlga, Japius admoneo, gjentager idelig, raa⸗ 
ber ofte paa. 

Amifamr , fømper moleftus, ſom befværer, for» 
trediger, vranten, gnaven. 


en flor Tønde, 


Amfemi, f. ffudium agre faciendi, Wajenftage 


tigfeb, Brantenþeð, Gnavenhed. 
Ánáttkr, pervalidur, magtig, vældig, brabelig; 
(ímáttgr es ámáttugr qv., máttugr Í). 
Anbárt, f, ferve, ancilla, cui ferviria qvotidiana 
iacumbunr, Trelfvinde, Glaviabe, e. 
Ambbaga, f. finifire officium peragens, eu fom 
bærer fig forfjert, ubehandig ab. 
Ambbågulegr, incoueinnus in operibus, ubtýan, 
Mig í ne. Forretninger. 


Ami 29. 


Ambl, s, lakorefiduur, vagus, tbeligt Arbejde 
uden fynderfig Fardighed og ”Bremgang, Fur 
fen, vid, embla, i 

Ambla, indefinenrer laborare, fuſke paa neget. 
vid, vambla,. frambla. 


Amblodi, s. (gv. lodandi vid: embl), vir 


inaniter fatcgens, Buffer. 

Amboð, s, inftrumentum rificum , Stet ffsbee, 
Arbejdstøj 2. genisala, bet mandlige Lem. 

viad. Offerfon, N 

Ambodafkémma, f. colona, et Sus, Hvori Lands 
tebffaber, Arbejdétøj fotvares. . 

Ambr, m. 1) vid. ambl. a) føridor et qvarele 
miferorum, de Battiges . Klager, Jamten. 

Ambftra, cum molefia, laboro, (fiber. og. flæber. 

Ambftur, m, er s, labor moleſtus et rædiofas, 
Slid og Slab. 

Ambt, n. officrum, hodie prafectura rio 960 
"bete, Amr. 

Ambtmadr; m. officialis, hodie prefectus regius, 
prator, gubernator; &mbebémahb, Ximtmanb. 

Ambtviffaz, follizize curam. gerere, udfører með 
Flid og Anftrængelfes - - 

Ámedal, prep. cum Gen, inter, imellem. 

Ami, m. moleftia, Fortred, Before, Ubehage⸗ 
lighed. 

Ewilli. idem ac medals 

Ámiuni, moneo, paaminber, erindrer en om nos 
get. i 

Áminnilegs, memorabilirer, macfoartigen, mær 
telig. . 


. 


'30 


Amu 


-Áminnilegr, memorabilis, mærtvæedig, etins 


dringsværdig. . 
Áminning, f. edmonirio, Paamindelſe, Erins 
> bring, Advarſel. 

minntr, sosirus, paamindet, erinbret, ab» 

varet. - 

Amma, f. évia, mater. maior, Deſtemoder. 
Öinmubrodir, -fyftir, proavunctilus, promater- 
vera, Beſtemoders Broder, Soſter. 

Ammór, f. afmór, m. cupido, amor cæcur, blind 
Kiarlighed, Qiifov. ' 

Ammórsdryckr, m. philerum, Giífovsbrif, 

Ámót, s. confiuentis, Sammenlob af flere 
Floder, 

Áméte, o. fimilis, lignende. . 

Áunóti, contra, obviam, imob, imøde. Á móts 
vid, e regione, lige over for. 

Ámótsvað, m. vadum confluenrir, et Vadeſteb, 
Hvor Floder (o5e fammen. t 

Ampli, m, foapulum, et. Drikkekar, fom brugtes 
ved O ffergilder. 

Amr, 9, vid, ambr. 

Ámumadkr, es, lumbricus rerreftris, fic dictus, 
quod eryfipelas his lumbricis probari er curari 
Joleat, cum applicati marce/canr et moriautur, 
Stegnorm, Sjorbmabife, faalebe& falder af 
Áme, Roſen, forði man plejer at prove og 
lege Rofen med diſſe Maðifer, ber Genfoinbg 
08 bs, naar man Íægger bem páa. 

Ámufott, f. idem dc áma, eryfpelas, Roſen. 
vulgo heimakona v, heimakoma. 


„And 


Ámeli, a. virupevium, Dadel, Bebreſdelſe. 
Ámælis órdid ftédft hanú ei, inhemeffumm 
qvid fibi objici mon paffus cft, han taatte itte 
ben Bebrejdelfe. 

Ámeli, verbir caftigo, increpo, bebrejde, Fjende 
paa. í W 
Amæliſamr, 1) dedecorofus, dadelvardig, uføms 

melig. 2) iucrepatorius, baðelfyg, bebrejdende. 

Án, prep. (hodie cum gen, olim inserdum cum 
acc.) fine, uden. Ån er ills géngis nema 
heiman hafi, hoftis domefticus periculofifimus, 
Brænde, er Frende verſt. 

Án, m., moleftia, Møje, Fottradelighed. Hann 
á illan án, magna illi moleſtia eft, han har 
for Beſvarlighed. 

Ana (at ana), fine ratione ferri, quo eculi 
Specraur, gaa „ben ( Taaget, løbe efter Neſen. 
Ana fram idem, I 

Ánaud, f. forvirus, Treldom, Slaveri, Under⸗ 
teptfelfe. 2) caprivirar, BangeniBað. 

Ánsudarok, 9, jugum. fervituis, Traldomsaag . 

Ánaudga (at áneudga), fervire, „£0gert, pur 
telle bringer í Treldom. & oc 

' Ánaudugr, in fervisusevo redectus, bragt iTrels 
dom, ufri. 

And, prepof. infeparabilis, contra, en Mite 
velfe foran, fom tilfjendeglver: imod. 

Anda (at anda), /piro, refpiro, aanbtr, brager 
Mande. At anda á, adhalare, aande paa, 

Andadr, morruus, placide ex[linesus, sb, bens ^ 
fovet. i 





Aud 


Andagift, f. dores animi fpirirwales, Xanbégate, 

Andak fil, m, palus anajum, wow. pr. et Andes 
fjær oaſaa Otedsnavn. 

Áuderdráttr, m, refpiratio, fpiritas, Æanbettat. 
I' einnm andardrætti, uuo fpiriru, i et Mans 
bebret. il . 

Andernefís, f. balæna roſtro anariformi, en Svala 
[^J me et Nab naften. (om et Andenab. . 

Anderflit v, Andarflitur, m. pl mors, ago, 
Dodskamp, ſidſte Aandedret. 


Audartak , ". unica reſumtio fpiritus, Aande⸗ 


drag, den Tid man een Gang drager Aanden. 

Audaz, exfpiro, de morte placida dicitur eadem 
soriome ac fálaz vid, infra, ber, Genfovet, 
flses om en fagte eg rolig Dod ligefom 
félaz, fe Bette. 

Andbod,. s, pl, renunciario, Modbud · 

Anddyr, f. pl. fores inseriores veftibuli, quibus 
eppofite funs karldyr, Stutdør í Forſtuen 
fígefor Forſtudoren, fem kaldes karldyr. 

Anddyri, s. idem bc Anddyr, a) veſtibulum 
domus, Forſtue, Indgang. 

Andfåll, ore fem, fom far en ftinfente 
ande. 

Andfýla, f. 
Aande. 

Andfælni, f. fomniorum serriculamensa, flemme 
Drømme, Borfærdelfe i- Gone 

Andfælur, f. pl. idem, 

Andfætíngar, m. LS Antipodes, Antipoder. 

Andgeyflaz, obloqui, trætte (mob, mobfige. 


^ flomacsce, feror oris, ftinftnbe 


And | C8 


Andgeyflumadr , m, oblocgtor, en fom trattet 
imob, en Modſiger. vid. geyfla, gófla, 

Andheitr, fpiriru fervidus, havnglettig, fom bat 
ben Coenffab at eng gode eller ifær onde 
ner gan í Opfyltelje, (à andi). 2) cali- 
dz vefpirarionis, (fom bar varm Aande eller 
Uddunftning, (4^, and.) 


. Andhóf, 1. modus rémis relucsandi contra. ven. 


sum v. aflum maris, bet með Aaterne at 10 
mob Vind eller "Strøm, for at Vaaben itie 
al drive. 

Andhæfi, lembum pi íffatorium remigando mode. 
ari inter piftandum, ſtyrer Baaden með 
Aarerne, faa at den iffe fal drive imens 
man füjfer. ] 

Andhælis (4 hell), rero, Saglenbé, tilbage, 
forfjerc. 

Andhæris, adverfo crine, imod Haarene. 

Andi, m, fpirirus, anhelirus, anima, en Aand, 
Aande. 

Andkalldr, aer frigidiufeulur, tjolig, fat (om 
Luften.) 

Andkannalaus, perfecrus, integer (vite), fejlfeis 

Audkenni, s», vitium, nævus, Bejl, Mangel. 

Andköf, n, pl refpirarionis deliqvium, 2anbw 
ſtemthed, Befvimel fe, 

Andlát, s, mors, amiffio fþirirus, Dad, Aandens 
Opgtvelfe., - 

Andlegr, fpirisualis, aandelig geiſtlig. ? 


” Andlit, s, facies, vulsus obverfur , Anſigt, Aa⸗ 


fon, 


32 N Andi 

Andlisfall, ft. lineamenee vris, Anſigtetrat, 
Lineamenter. 

Andlitsfkýla, f. (múka) hripipium , Gisr for 
Anfigter- 

Andlitsfkæling, f. rictus, fpafæus cyuicus, rens 
gen, Borbrejelfe af Anſigtet. 

Andnil, oblacutor, refragator, fom figet imod, 
fo gjærne vif tratte (mob, 

Andmálfamr, idem, 


Andmålfemi, f. jurgia fregvensia et tædiofa re. i 


fragatio, Mo dſigelſesaand, Modſigelſesſyge. 
Andmarki, m, wevus, virium, Fejl, Lyde. 
Andmerki, n, pl. limites, Gtenbfeffjel, Grendſe. 


Andnes, s, lingala terræ, oliæ obverfa ad ora. 


Anuum, et Nas lige over for- «t ander veð 
Mundingen af en Bjorð. — ^ 

Andorda,, di/fentientes, contradicentes, (om figer 
imod, uenig með. 

Andrá, f. paufa, anhelisur, Øjebtit, Aandedrag. 
Pad var alit í einni andrá, Aoc sorum ano 
ankelieu facrum eft, bet Øjede alt i ud Hans 
beðrat, 

Andra, f. (öndrur) xylofoleay tic. 

Andra, 1) pededentim v, leure graðjor, goa 
fangfomt frem, vandre, — 2) folis v, ajfulis 
ligneis curro, løber paa Skier. 

Andrammr, ore færens, (om fat en ftinfenbe 
Aande. 

Andremma, f. feror oris, ſtinkende Aande. 

Andriki, sm. anas mas, en Andrik. 

Andródr, m, remigasio contra vensum, Roning 
eller Roen imod Vinden. 


And 


"Andrüm, s. facalsas refpicandi, refpiremen, 


yiramertum, Aanderum, Puſterum 

Andíkara, at, inepte applicare margines v, cose 
miffuras tabularum, cafpitum &'c,, flubre 
faurmen, Gutfe fammen £&rebter, Grøntørve 

. el. desl. faa at &ammenfejningerne iffe paſſe. 

Andíkoti, 'm. 1) koftis, pr. conrra. jarulans, 
Moditonder, Fjente. — Hann var alldrei á 
andíkota flocki haus, mungvam hoftibus ejus 
Je asfociawir, han var alteig iblant Dans Mods 
ftantere, Biender. 2) e regione fedens, fom 
fiber ligeoverfor. 3) diabolus, Djævelen, 
Banden. 

Andípænis (fpónn), € regione, ex adverfo, 

ligeoverfor. 

Andſtreymi, m. lapfus aguiram adverfus; me. 
sapk. res adverfe, bet At have Sttommen 
imod fig; ſignti. Modgang · 

Andftreymis, adverfo flumine, imod Stroumen. 

Andftreymr , difficili, iuimicus , vanſtelig, fous 
er imod. 

Andfygd, f. abaminatio, Srörefygstllgbið 
Modbydelighed. 

Andftyggilegr, deraflabilis, vederftyggelig, mode - 
bodelig, afſkyelig. 

Andfvar, n, refponfum, Svar, Gjenfvar. 2) va- 

' dimonium, periculum, Anfvar, Borgen.” 

Andfvara, refpondeo,. gjenfvare, give (tif) Øjne - 
feat, Befvare. . 

Andívipt, v, andſypt, f. auſula, Haandfang, 


Stroppe. 


„And. 


Andfelis, iæmverfo árdine, conrra folem, imod 
Soolen; forfjert, omvendt. 
contra forfælis, in ambra, á Solen, mobfat 
forfælis, i fygge. 
Andtigna, contemno, ringeagter, forſmaar. 
"Andtár, sm. mos iudecorus, {lem Vane. Henn 
hafdi þan andtár at hann góck í cllda- 
fkála, illi erar, mos .indecorus iffe, nr culinam 
frequentarer , fan havde ben SBant, at fan 
sif í Kjokkenet. 

Andtúraz (at andtúraz), /ervili modo curare, 
giece fig upaffende Umage. t 
Andtzli, s (tæli, alicio) femina impudica, qve 

ad fe viros aliicir, uber, Skjoge, fom (offer 
andfolf til fig. 
Andtzpti (at andtæpta), muffito, aliquid muſſi. 
14ndo regero, mumler, brummer. 
Andur, f. (pl. öndrur) Xioſoled, Stier. 
Andvaka, f. (porius in plur, andvökur) pervi- 
giliuim, egrypuia, fang Vaagen, Sovnloshed. 
Andveka, 0. g, pervigil, infomnis, {svnla8, 
Andvaki, o. idem, 


2) in aprico, 


Andvana v. andvani, morruus, bob, livlos. 


2) varuæs, ledig, blottet for, manglende. 

Audsandvana, pauper, fattig, uden Formue. 
Andvar, T. aura levis, en fagte Luftning. 
Andvaragífir, m, hofpes fufpecrus , en miðtæui 

kelig Gieſt. 
Andvaralaus, fécurur, ſorglos, fiffer, ubekymret. 
Andvaraleyli, 1. /ecuritas, Sorgloshed, Gifv 

terþeð. 

E 


And cc 33 


Andvarefamr, föllicitus, opmettfom, bekymtet 
for. . J 

Andvari, sr. aura tenuis adverfa, ſagte, behage⸗ 
fig Luftning. 

Andvari, s. vigilantia, fedulitas, Aarvaagenhed, 
Omhyggelighed. 
Persigil, ogfaa en mE Navn, den aars 
vaagne. 

Andvarp, n. fufpirium, gemitus, Gut, dybt Gut. 

Andvarpa, füfpiro, futter. 

Andvidri, n. ventus adverfur, Modvind. 


Etiam nom, propr. neni, 


* Audvígr , "anragoniffe, contra cedens, Nodftans 


ber, fom fægter imod. 

Andvirdi, s, pretium ægvivalens, faameget fom 
en Ting er værd, fuld Betaling. 

Andvitni, t, pl. refles contrarii, aliis oppofiti, 
Modvidner, &ontravibner, 

Andvókuríngl (edr-órer), zyphonia, typhomania; 
Vildelſe forbunden með Sovnloshed. 

Andæfi, vid, andhæfi v. andpefi, 

Andapti, idem ac andtæpti. N 

Andþóf, m. idem ac andhóf, 2) inrerfcalmiums 
primum a prora, ben førfte Rorbank fra For⸗ 

- ftavnen af. 

Andþveiti, u. eggreffur, Angreb, Stamp, Haand⸗ 


gemæng. Hirdmennkónganna vóru komnir ' 


^ á krappalta andþveiti, cowimus acerrime pug- 
mabaur fasellites regum, Kongernes Draban⸗ 
ter vare fomne í ben haatdeſte Stamp. 

Audþæfi, idem qvod andhæfi. 

Ánetia (at ánetia), irrerire, inbvitfe, befnære. 


32 Andi 


Andlitsfall, s. inesmenta orit, — 
Sintomenter. 

Andlitsfkýla, fa (múka) Üiripipium , eis for 
Anfigter. 

Andlitsíkæling, f. vicine, fpafmus cyuicus, Brans 
gen, Borbreielfe of Xnfigtet. 

Andmíil, oblacutor, refragator, fom figet tast, 
fom gjærne vil ttatte imod. 

Andmáifamr, idem, 

Andmálfemi, f. jurgia freqventia et rædiofe re. 
fragatio, Mod ſigelſesaand, Modfigelfesfyge. 

Andmerki, m, setur, virium, Bell, Lode. 

Andmerki, n, pl. limites, G&tenb(eftjal, Grændfe. 


Andnes, m, lingala terræ, olie obverfa ad ora. 


finuum, et Nas lige over foret andet ved 
Mundingen af en Bjorð. — ^ 

Andorda,, diſeutientes, coneradicenter, fom figer 
imod, uenig med. 

Andrá, f. panfn, anhelitur, Øjeblit, Aandedtas. 
Ded var alit í einni andrá, Aoc sotum uno 
ankelieu facrum eft, bet ftjebe ale í tt Aam 
dedtet. 

Andra, f. (öndrur) eſoleo, tier, 

Andra, i) pededensim v, leute. gradjor, goa 
fangfomt frem, vandre — 2) foleis v, ajfulis 
ligneis curro, løber paa fier. 

Andremmr, ore ferens, fom þat en (tínfenbe 
Andes 

Andremma, f. fetor eris, ftinfende Mande, 

Andriki, m, anas mas, en Andrik. 

Andródr, s, remigasio courra vensum, Roning 
eller Roen imod Vinden. 


And 


"Andrám, s, facultor refpicandi, refpiramer, 


fpiramertum, Xonterum, Puſterum 

Andfkara, at, inepte applicare margines v, cone 
miffuras tabularum, caſpitum &c., flubte 
fammen, futile famen. &brebter, Grontorve 
efl. best, faa at &ammenisjningerne i£fe paſſe. 

Andíkoti, "m. 1) hoffis, pr. conrra jaculans, 
Moditonder, Fiende. Hann var alldrei í 
andíkota flocki haus, mungvam Aoflibus ejus 
Je asfociavir, han vår altrig iblant Dans Mods 
ftandere, Fiender. 2) e regione fedens, ſom 
fibber ligeowerfor, 3) diabolus, Djævelen, 
Banden. 

Andfpænis (fpónn), e regione, ex adverfo, 

^ digeoverfor, … 

Andftreymi, n. lapfus aquarum adverfus; mg- 
sapk, res adverfe, bet at fave Strommen 
imod fig; ſigutl. SMobgang, 

Andftreymis, adverfo flumine, imod Strømmen. 

Andftreymr, difficilis, inimicus, vanféclig, fom 
er imoð. c 

Andftygd, f. abominatio, Verses, 
Modbydelighed. 

Andftyggilegr, deraflabilis, orberfvggelig, mode 
$pbelig, afſkyelig. 

Andívar, n, refponfum, Svar, Gjenfoar. 3) va- 

' dimouium, periculum, Anſvar, Sorgen.” 

Andfvars, reſpondeo, ojenfoare, give (til) Øjens 
fvar, beſvare. . 

Andfvipt, v, and(ypt, f. éufula, Haandfang, 

. Gtroppe. 


p . à 
! „And. 


Andfælis, inverfö Ordine, coutra folem, imob 
' Oen; korkſert, omvendt. 
contra forfælis, in smbra, i Solen, mobfat 
forfelis, i Stygge — 
Andtigna, contemuo, ringeagter, forfmaat. 
"Andtür, m, mos indecorus, {lem Vane. Henn 
hafdi þan andtúr et hann géck í ellda- 
fkála, illi erat mos iudecorus ifle, nr culinam 
1 fregrentaret, han havde den Bane, at fan 
|o gif í giokkenet. 
Audrúraz (at andtúraz), /ervili modo curare, 
1 siere fig upaffende Umage. 


2) in aprico, 


| Andtæli, s. (tali, alicio) femina impudica, qve . 


ad fe viros allicir, Luder, Stjøge, fom (offer 
Maudfolk til fig. 
Andtæpti (at andræpta), muffito, aliquid muſſi. 
zøndo regero, mumler, „Stummet, 
Andur, f. (pl. öndrur) Xylafolee, Stier. 
Andvaks, f. (porius in plur, andvökur) pervi- 
filix, egrypua, fang Baagen, Sovnloshed. 
Andveka, o. g, pervigil, inſomnis, (sonia, 
Andvaki, o. idem, 
Andvana v. andrani, morsuus, død, livlos. 
ledig, blottet for, manglende. 
Audsandvana, pauper, fattig, uden Formue. 
Andvar, n. aura levis, en fagte Luftning. 
Andvaragéllr, m, hofpes fu ufpectus , en mistæn⸗ 
tig Gieſt. . 
Andvaralaus, fcurur, forgíss, filter, ubefymret. 
Andvaraleyli, n. ſecuritos, Sorgloshed, Sifs 
ferbeð. 


2) vacums, 


E. 


And | 33 


Andvarefamr, follicirus, opmærtfom, bekymret 
for. . . 

Andvari, m, aura tenuis adverfa, ſagte, behage⸗ 
lig €uftning. 

Andvari, m. vigilantía, fedulitas, Aarvaagenhed, 
Ombyggeligbeð. 
Persigil, ogfaa en mE Navn, ben aars 
vaagne. 

Andvarp, 5, fufpirium, gemirus, Gut, dybt Suk. 

Andvarpe, /ufpiro, futfer. 

Andvidri, », ventus adverfur, Modvind. 


Etiam nom, propr. ueni, 


" Andvígr , anzagoniffo, contra cadens, uota 


ber, fom fægter imod. 

Andvirdi, #. pretium ægvivalens, ſaameget fom 
en Ting er verb, fuld Betaling. 

Andvitni, n, pl. seftes comtrarii, aliis eppofiri, 
Modvidner, Sontravibner, 

Andvókuríngl (edr-órar), typkonin, typhomania, 
Bildelfe forbunden med Gsvnlesfeb. 

Andæfi, vid, andhzfi v, andþæfi. 

Andæpti, idem ac andtepti, 

Andpóf, me idem ac andhóf, 2) inrerfcalmium 
primum a prora, ben førfte Rorbenk fra Bors 
ftavnen af. 

Andpveiti, ». aggreffur, Angreb, Stamp, Haand⸗ 
gemæng. Hirdmennkónganna vóru komnir ^ 

7 á krappalta andþveiti, cominus acerrime pug- 
mabaur fasellites regum, Kongernes Drabans 
ter vare fomne í Den faatbe(te Kamp. 

Andþæfi, idem. qvod andhæfi, 

Ánetia (at énetia), irrerire, indvikle, beſnate. 


38 Ang, 


. *ngs fragrore, dufte, være vellugtende. "Hér 
* ángar úr högum, peus fragraut , €ngene 

M dufte. 

, Ángen, n, moleftia v, fuum; Gtjæbne. 2) fer- 
va, pedisfegva, Slavinde, Opvarterffe, Æ 
ver hún ångan illrar brådar, à mela muliere 
imfeparabilis eras, beftanbig epvartebe. fun 

^ ben onde Kvinde. 

Ángantýr, P híngent$r, momen Odini, e 
Jufptnforum cadaveribus, quibus ad necroman- 
siam ufus eft, et af Odins mange Navne, 


taget af de hængte, Hvis Lig han brugte tif 


fin Troldomskunſi. 

Ångi, m. fvavis odor, Duft, Vellugt. Ángi 
í jördu, heyi, foavis oder prasi, forni &'c., 
Duft af Marken, ótt vg desk. 

Ángi, x. 1) fóro, en Trevle. 2) ramnlus, 

ſtolo, en lide Gren, en Kviſt. 3) exrremiras, 
bet yderſte af noget, Spids. 

Ångilia, f; pinna pecroralis piftium, Bryſtfinne. 

Angiliubein, n. maxilla asellorum inferior, tet 
neberfte Kjeveben paa. Torſten. 

Ángit, fe anguftia, Angeſt. 
ngr, m. fuus v, lingula, tam terre quam 
maris, locus frilicer anguftus, et fnævert Sted, 

* en Krog enten af Landet eller Soen; altſaa: 
Landtunge, fnæver Fjord. 

Ångr, sm. moeflisin, Bedrovelſe. Hanner nú 
Í sungum, jam moerer, mu førger, flager 
Gan. i 

Ångr, n. dolor, angor, Harm, Gorg, Bekym⸗ 
sing» 


Ando 0! 
Ángr, angaffus, trang, fnæver, (eng). ” 
Ángra, augo, molefto, plage, fortvædige, ætgtt, 
bedtove. 
Ángradr, maflur, bedtovet, ſotrigkuld. 


Angurgepi, m, foliditare omuibus måleftus , de- 


triment um fibi accer[ens , Dummerhoved, en 
ſom paadrager fig Bortreð veð fin Dumhed. 

Ángurvær, mafius, qverulus, fottigfulb, tagene 
be, jamtende. 

Ánkedr, v. vankadr, viriofus, non integer v. 
Janus, Ærebelig, fom bar Lyde, Brafs ank. 
faudr, ovis morbida, «t fygt Zaar. 

Ánkalaus, inseger, fatur, friff, uten Lyde. 

Ánki, m. virum, Brak, Lyde. 2) obligatio ob 
virium,” Forpligtelſe formedelſt begaaet Bors 
ſeelſe; bann hefir ánka á hönum, o/ffricrum 
renet, Gan Gar Haand í Hanke med Sam, 
ell. tag fil fam. 

Ann (at unna), faveo, diligo, ynber, differ. 

Anna €fér), feftinare, Øynde fig, haſte. 

Anna, perficio, ir, irer emerior, overfomme, 
fuldføre, ”E'g auna því ecki, ad fnem per- 
ducere' nequeo, v. fimpliciter, operari nequeo, 
feg fan iffe ouerfomme bet. 

Annáll, s, anuales, Annal, Aarbog, 

Annar, alrer, fecuudus, den anden. 2) alies, 
en anden. Annar-at ödrnn, unus poft alse- 
rum, den ene efter Ben anden. 

Annarhvör, alter. user, en af to. Annadhvört, 

” alerum, ey af Delene. — Annadh, = ede» 
five — five, enten — eller, i 








Ann 


Annarlegr, alienus, ahſurdus, peregrinus, frem⸗ 
með, fær, urimelig. . 

Annars, alias, ellers. »" 

Annarslags, Åeserogeneus , of et andet Slags, 
forffictligartet. i 

Annarftadar, alibi, anbenfteM. . 

Annartveggi, alter urer, tn af to. 

Annaz (önn), rseor curo, førger for, Sar Omhu 
fore 

Annes, s. 4v, andnes, qvod vide, 

Annfridr, m. pax. domeftica in operibus, qvori. 
dianis, Sto til huslige Arbejde, Arbeſdsro. 
Annríki, s. eccupario, negotium, mange Forret⸗ 

ninger, Travelhed. 
Annríkr, faboriofus, meget at Beftille, travel, 
Ecki hefi, £k átt fo annríkt, non. adeo a[fi- 


duns wihi labor fuis, jeg bar ifte havt faa. 


traveft. 

Annfamligr, molflys, laborioſus, befvarlig, 
travl, arbejdfom. 

Annfamr, idem. 

Annfemi, f. asfiduites laborir, Acdeidlomhed, 
Beðbængenheð ved Arbejdet. 

Annvirki, s. pl. (önn, virki), laberés, Husar⸗ 
bejde; Markarbejde, ifær bet, fom idelig gien⸗ 
tages til beſtemte Tider. 2) inffrumensa, 

Redlkaber, Arbejdstøj. 3) provemeus rufti- 
varionis, Indtægt af Landbrug. ' 

Annt, annar, annaft, dicirur, ubi rempus non 
vocar, ſiges naar mart far fnop Tid. Mér 
er ecki annt, miki tempus vacas, jeg har 

Ea: 


i Aps . 35 ^ 
ingen Haft, intet at forfemme, Ecki ligge 
ánnar á, fár feflinamdús, vi behøver iffe at 
flynde 08 mer, Hönum var annaft um þad, - 
in eo erat more imparientiffinus, bet var ham 
meft- om at gjøre. 

Ans, %. (gf. ands),refponfum, Svar. 

Anfa (at anſo), refpoudeo, fvarer, anbftt, Sro 
íkal leidan forímá at anfa hönum aungu, 
fic lscesfinses defpiciendi fans ut mikil regerae 
mus, ſaaledes ffol man foragte Sornaemere, 
et man. intet footer. — R. 

Anflegr, (án) gvi contra omnium morum fe 
gerir, infrunitus, fat, toffet, taabelio, . 

ánýa (at ána), renovo, bringer paa ny í Er⸗ 
inbring, paa Bane. 

Ányt, f. lac ovillum f? frucrus & grege ovilla, et 
Maat Malk af «t Zaar. "(á ovi, nyt, com- 
modum). AN 

Apa (st apa), einn, fætiliratis arguere, infatua- 
re, gjør til Mor, bedaare. 2) Apa eftir ^ 

” einum, imitari, fímilare aliquem, efttrabe, - 
efterligne en. . 

Apeköttr, es. fimiolur, Móefat. D 


^ Apafpil, #. mimefis, Abeſpil. 


Apaldgrár (heftr), equus fcurulatus, pomela- 

sus, abildgraa.  vulge apalgrár germ, apfel. 

grau. - 

, Apalegr, fmininus, abeagtig, neredtiz. 

Apalgéngr (heftr), equus fuccusfaror, qvalis fre, 
neceffe eft, per afpreta currens, noget ſtoden⸗ 
be, fom ftøder (ibt Com Rideheſte). 


36 Apl 


Apalgrýti, m..afpreta ubi lapides pomorum in. 
ar segunt. terram, lapider fe, pomorum forma 
er magnirudine, Smaaftene af fotſtſellig 
Storrelſe, (om gjøre Vejen ujævn. 

Apalldr, m. malus arbor, pemus, Abild, Xble⸗ 
træ. hinc epli. 

Apaft (at spaff) áfram, ĩuconſiderate ruere, 
toffer frem, føjter ont. 

Api, m, fímius, en Abe. 

Apinie, f. fenis, en Hunabe. 

Aplalegr, irraríonalis , ufornuftig, wotagtig. 

Aplskálfr, m. foerus vitulæ immaturus, en ifte 
fuldbaaren, for tidlig febr atv. 

Aplalamb, s, feerus agnæ immaturus, et iffe 
fulbbaaret, for tidlig febt Lam. 

Apli, m. virulas cujuscangve animalis, en Unge, 
et Dors Gofer. 

Apótek, n. aporheca, myropollum, Apotef. 

Apótekari, s». myropola, aporhecarius, plur, ma. 
eopola, en Apotefer. 

Apr, -afper, acer, injucundus, haard, Barfð. 
Apr kulldi, acre frigus, en temmelig ffarp 
Kulde. 
moribus, geſtu es fermone auſteri, ſiges og 
em Menneffer af en Bart, ftræng Tanke⸗ 
maade, Opførfel eller Tales 

Apfalegr, impudens, incondite proruens, balſty⸗ 
rig, utegjerlig. 

Apfi, -m, homo procax, en balſtyrig Perfon, 
(ogfaa om Heſte) · 

Aptan, m. vid, Aftan. 

Áqvarda, deftino, beſtemmer. 


Apr, etiam eft pradicatum hominis, 


Ar 


r 


Áqverden, f. deffinario, Bheftenmeffe, R. 
Áqved, defigno, aftaler, berammer, faftíatter. 
Áqvedinn, conftirurur, defigmarus, berammet, 

aftalt, faftfat. Áqvedin deild, pars vel fors 
, defignata, ens beftemte Del eller ob. 

Aqvimaverk, m, opus deflinarum, faſtſat, bes 
ftemt Arbejde, 

Ágvadavopn, ne enfis, pro voro. hofti fasalis, et 
Vaaben veð overnatneligs Egenſtaber ulykke⸗ 
bringende for Fjenden. 
vium, (om gjennemerænger alt. 

Áqvedi, m. fententia, Dom. 
Betingelſe, Bilfaar. 3) dire, Borbandelfe, 
onde Onſter. 

År, adv, mane, principium alicujus , -temporis, 
Aarle, i Begyndelfen af en eller anden Tid. 
År var allda, þá er Y'mir hygdi, principium. 
erar feculorum, cum Ymer efft, bet var i 
Tidens førfte Begyndelſe ar Ymer levede. - 
(Digt). 

År, n, annus, Mar. 2) annonn; fruges, Marina, 
Titer, gode eller onde, Gott í ári, ubertas, 
aunonæ, gode Títer, frugtbare Aat inget. 
Hart í ái, <a iras annone, haarde Maringer.- 
Blóta til års ok fridar, pro pace er aunoua 
ubertate diis Fücrificare, ofre til goðe Aarin⸗ 
ger og Fred. År er gumna gódi, uberfas 
serré hominum deliciæ, gode Tider er Sette, 
neg Glæde. 

Ar, m. labor, fpecialiser aratio, Arbejde Lo 
Pløjning. (Digt.) 


2) cui. mikil imper- 


2) condirio, 


Ar 


Ár, mø, minifler, Stabant, Geſandt; konúnge: 
árar, regii facellites,  Songen6 Drabautet. 
- (Digt.) 
Ár; m. malus, demon, alias ári, en Djevel. 
Ár, fo remus, Aare (at to med). E'g Aý.á 
árar Þínar, tabulum naufragii apud se quero, 
jeg Genfloer til Big. 
Ar, f, pulvis minutiffimus, asomus in sadiis fo- 
laribus, fint Etsvgran, Solgran. 
Ar, m, v. arin, arn, focus domeflicus, Arne, 
CGemeüeb. Codex Jegum Frojlorlingenfium 
de locatione et conductiene five cap, 27. þrír 





eru arinselder at lögum; få er einn, er 
bóndi fkal hafa“ í húfum þeim, er henn fitr. 
í eda fefrí; fá er annar er baka Darf vid 
og hióda og få eldr er hiún fkulu hafa 
innan húfs til hýbýlebóta; fá er hinn 
Pridi er heitir kylnueldr og lava eldr, Jure 
Suns æres foci domeftici: unus qvo mrirur 
parer familias in hypecaufte et cubiculo; fe. 
eundus eft culinaris, affandis es coqvendis ci 
lariis inferviens, item domefticus ad varios ufus 
familiæ, et ad confervarionem. ædificiorum; 
sertius eft, qvi nomen a carbonibus et horreo 


| tréhir (qvi vaporariis er poleute preporanda 





imfervit), Broftetingsloven Landslejebalken 
27 Kap. Efter Loven gives ber tre Slags 
Arneild (Atensilde), den forfte Hal Husbon⸗ 
ben have í be Varelſer, Gan - opýolder fig 
ter fover i; ben anden er ben man bager 
tütr faager veð, og fom Tjeneftetyendet (faf 


Ard 87 


have til Husbehov; ben tredie er ben, fom - 


kaldes Klollelld og Tarſtelolld. 
Áraburðr, m; modus remigandi, Maade at ro 
paa. . 
Áradráttr, m. unus tracrus remorum, Xoreflag, 
Aaredrag. 2) fpes, ufulbfomment Løfte, gor» 
baabniag. — Hann gaf mér áredrátt, /þem 
miki fecit, ban gav mig nogen Borþaubning, 
ſagde iffe rent nej. 
Ársglamm, mt, ſtrepitus remorum, armen af 
at to, Hateneð Pladſten. 
Árángr, sh. difficultas annone, flette Aaringer. 
Årarblad, n.-palmula vemi, Aoteblad. 
Árerhlummr, sm, manubrium remi, Haandtaget, 
Haandgrebet paa en Hare. - 
Árarleggr, m. feapus remi, Aateſtaft (imellem 
"Bladet og Íaandtagtt). 
Áraríkauti, m, afjule remo affixa, ne terantur 
"in fealmis, munimentum remi, Aatebeflaðning, 
tynde Bradter paa Maren imellem Rorpins 
bene, hvor den (libeé meft. 
Árás, Í. imperus v, aggreffio, Anfalb, Angreb. 
Arbi, 9, arfi, wm, Áerba alfine, anagallis, Arve 
(sn Het). 

Árborinn, majorennis, mature v, virilis ætatis, 
myndig, fommen til Skſals Mar og Alder, 
Árbót, f annone levasnen, Aaringernes, Tiders 

nis Forbedring. MN 

Árbúinn, mane paratus, tidlig beredt, færdig. 

Arda, f. ſtabrum, inægvalisas, $notter, Ujævns 
beber. 


D 


a Are EE 


Árðagi, m, pueriria; primum tempus; pactum, 
prima conditio, Barndom; førfte Tid; før te 
Atkord, Betingelſe. — 

Årdegis, mane dii, aatle paa Dagen, tidtig om 
Morgenen, 

Ardr, mi, aratrum, Plov. 2) lucrum, Fordel. 
Pad dregr lísinn arðs parum lucri dei, det 
fafler iffe meget af fig. i 


Arduruxi, m, bos jugalis, ep Offe, fom brager - 


Plov, en Plovfud. 

Årefti, n, afjeres fubrecsi, fægter, Rafter paa 
Kryds og Tværs efter fom de ere (ange til . 
ttærmeff under Taget: 

Åreid, fA vifítario. egveftris, Aaſtedeforretning. 
2) Aorzatio, Tilſtyndelſe. 

Áreiti, moleflo, irriro; opitter, tirret. 

Áreitíng, f. moleftia, irritatio, Opirrelſe, For 
narmelſe. 

Åreitingafamr, irrisabilis, fom gferne tirrer, 
opitter. 

Árennilegr, qui impetum non JSuftinere gef, 
let Seftigelig, indtagelig, ^2) pervius, tilgjæns 
gelig, fremkommelig. 

Årérti, m. cuneus ligneus cufpidi majoris clavi ' 
lignei impingendus, en ilt, ſom man driver 
And í en Magle, et Stafet ell. desl. for at 
gjøre det faft (den Sile eller Vægge, hvor⸗ 
med man f(sver Gebet. fleigr). 

Áreynfla, jf. tenintio, Forføg, Prøven paa no» 
get. 2) improbus labor, Anftrængelíe. 

Áreyri, f. infula fluviorum, et text, (tenigt 
€ i Floder eller paa Bloðbreðben. . 


v 
Arf 


Arfalauft fé, bona adefpora, Godt, hvortil ber 
æt ingen Arving. ^ 

Aufafkipti, m, divifio bosorum, fite, Arve⸗ 
stifte. 

Arfafkipteþrætur,. f. pl, diftepråtio de familia 
hercifeunda, Arvetviſtigheder. 

Arfhorinn, A«rediraris copax, arveberettiget ved 
Bøbfelen. 

Årfeihginn, mane aeqvifius, tidlig ethvervet, 
faaet. 2) Aoc ano, í Mar erholdt. 

Árferði, n, remperies aeris , Aating, Beieliget, 
for faavibt bet beſtemmer Frugtbarheden. 

Arfi, m. hares, Atving. 2) poer: filius, Digt. 
en Sen. i 

Arflaus,. exhæres, atvelss · 
exhæredare, gjøre arvelaf, 

Arfleidi (at arfleida), hæredem nurcupare, adop- 
tare, leder til Arv, antager til Arving, 
adopterer. 

Arfleidfla, f. muncupatio heredis, Antagelſe til 
Arving, Mt at lyſe í Kuld og jen. 

Arfeiðing, f. idem, 

Arfleidingr, m, hæres reſtatus, filius adoptivus, 
en antaget 2(cving, adopteret Son. . 
Árfiótr, remigiis v, remis facilis (de wave), (et 

at to, fom et nyt Skib eller Baad. 
Årfols, m. cataracta fluminis, Boll, Gandfald. 
Arfr, m. hereditas, Arv. 


Gira arflaufann, 


-Arffalsmadr, w, dedisitiur, (om afar fin Arv 


tif en anden. 
Arfsfrágánga, f. cerfo honour, bet at afftaa 
fin Arv. 








Arg - 
Kffyik, n. pl, defraudario hæreditatis, Arvſvig. 


Arfstilkall, #. hæreditatis peririo, gotbring poa — 


Arv. J 

kifsvon, f. fpes hæreditatis, ventende Arve 

Arftækr, hærediraris sapax, arvebetettigit. R. 

Arftaka, f. hærediraris adirio, bet at tage Arv. 

Arfiókumadr, køres, Arvetager, Arving. 

"Arg, fe inanis moleflin, fine quiere, tib og 
ies. ] . 

Arga, at, feviffime incitare, ophidſe. At arga 
hundum á drid, imcirare cames in feram; 
fibfe Hunden paa Dyret.  coguarwm orga 
vid, iufra, 

Argafas, s. actio iatentata mon parrata, timido. 
sum irritus imperus, Klammeri, Kjævlert, 
Argefædi, f. hominum ignavorwm geflus, bet 

fanme fom Argafas. . 

Árgali," m. (gel) gallus gallinaceas, en Hane. 

Árgalli, m. defecrus annona, War, Dyrtid. 

Ágíngr , sm. temperies aeris, Vejtligets Be⸗ 
MaffenGed, Aarets Frugtbarhed. 

Argez (argadiz, at argaz), dereriórari, deprava- 
fi, forværres, forringes. 2) argui, fatteó 
til Rette. 

Auge, piger, defes, borff, doven, 2) pavidus, 
formidaus, fej. Sá-er argr med aungvu verft, 
igiavi eft fibi deeffe v, proprio periculo non 
sccurrere, ben et fel, fom iffe tænker paa at 
fetivare fig. 
hrædiz, 
gris mala (morali) mersát, ingen bør kaldes 
fi, fjsnt þan frygter for bet Onde, 


Einginn er argari þó íllt 


won eft imputandum formidni, f 7 


Ark 39" 

Argvitugr, ob timidirarem eulpandus, viruperam- 
dus, fom vifer en babbelvarbig Borfagtheð, 

i fej. 2) negvam, flet, ſtarnagtig. 

Argædfka, f. uberzas annone, gøde Tider, frugt⸗ 
bare Aaringer. 

Ári, m. idem. ac ár, minifter, Betjent, Sende⸗ 
bud. 2) minifler diaboli, malus. demon, Sas 
tan. C - 

Ari, m. (arin, ern, v, örn), aquila, Ørn. 

Arildstíd, f. (qo. arineildstíd) „remora auriqui- 

„205, eft illud vrempus, quo homines primum 

sfum iguis es fxas fedes invenfrunz, Atildé 
gib, (porius Foediffimus Danismur pro allda- 
öðli). m 

Arinhella, f. perra pre foribus ville, qve ab 
omnibus. calcasur, lopis liminaris; perra esiam 
foco fubfirata, ísa nominara fuir. 
erinm bæathella, qvod idem eft, cum eadem 


Dicitur 


mobis fæ morio arins ac Larinis foci, per quem 
fignifeabane domum er res proprias, En flad 
Sten, uden for Døren, fom man træder 
paa ved at gan ud og inb, Dørften; ogfaa 
en flad Sten, fom Í gamle Dagt fagbes un» 
ber Sben, nu ovtnpaa. - Den faldet og 
bæarhella; ða arin Arne, Hiem, og bær 
Gaard, Hus ere næften enstydige. 

Arinkall, m, vid, Hlódakall, 

Arinn, arazus, fubacrus, pløjet, byttet. — Arinn. 
fkr Gc, ager ararus, en dyrket Ager, Mark. 

Ark, 9. (pappirs), fékeda papiri, philura, et Art 
Papir (recrius örk, f.) 

Arkaf, vid. örk, 


40 ' , Arm 


Arke, exte progredior, gaar langfom, fagte 
^ frem. i 

Árla, mane, marure, aarle, tidlig. 

Árlega, annuatim, aarlígen, hvert Mar. 


Árlegr, annuus, aarlig. 
Árlegr, pinguis, rorofus, fyldig, fjotiulb, hyldig. 


Arma, amplector, in manus. tollo, omatmer, tað 


ger í Armene. Hann armadi fkiólidinn, 


elypeum arripuit, „ban tog Stjolden (Se: (JER 


menes 

Ármadr, curator, prefectus annone, Forſtander, 
Gorvalter over Levnetsmidler. 

Armez, depauperari, forarmes. 

Armband, n, armilla, fpinter, fpitalium, Arms 
Baand. . 

Armbryfti, #. fcorpius, carapulsa, arcus, arcu- 
balifta, Atmborſt, Bue, Skyderedſtab. 

Ármenning, f. vid. -"ármenfka. 

Armeníka, f. fítonia, fitarchia, Sorftanberffab, 
Sproviantforvattning. 

Armhríngr, m, idem ac armband.- 

7 Armíngi, m pigerculus, en fendrægtig, ttæg 

fperfon. 

Armlegge, tm, lacestus, os humeri, Arm. 

Armódr, m. ffrenuitas, Dygtighed, Tapperhed. 
2) penuria, v, moleftia paupertatis, Armod, 
Fattigdom. 

Ármót, m, pl, confluenzum, det Sted, hvor 
Floder løbe fammen. 

Armr, m, armus, lacerrus, brachium, Arm. 


Armr, defés piger, tf, doſig. 9 pauper, arm, — 


fattig. 


Arn 


Armíkapadr, ascus, fregarmet, fom Gar en . 
frum og ftív Arm. Þar var kona armíköp- 
ud og kröpnud öll faman, mulier erar 
ibi anca et omnibus membris contracta, bep 
var en Kvinde med en (tiv2frm og konttakt 
i alle "emmer, 

Armfpsung, f. id. ac armband. 

Armzda, f. v, armadi, f. erumna, laboris mo · 
leftia, Mejfommelig, Moje. . 

Armadufamlega, difficulter, mejfommeligen, 


-Armadufamr, difficilis; mejfommelig. 


Arn, vid, upra er, arin, 


"Arne, adv, vid, þarna. 


År na, intercedo, pr. faveo, taler for, beder for. 

Årnadarmadr, interceffer, Fotbeder, Midler, 
Mægler. " i 

Årnadarord, sw, interceffio, Fotbon, Maglen. 

Arnedr, m, idem, 

Árnan, f. idem, 

Arnhåfdéttr, capite agvilino, capus. discolr, al- 
bicans, med Ornehoved, með hvidbroget Ho⸗ 
ved. 

Árniðr, mr mumur amuis, Floders Sitten, 
Suſen. 7 


Áródr, m. nifur, Straben. a) remigario, 
Storm eller Roning. 3) cokorratio, Tilſtyn⸗ 
delſe. t 


Áródri, ef bann yrdi nocknt árodri um, f£ 
ceriior fieret, om ban funbe fomme noget 
efter, (Ki) . . 

Årés, m, oftium amnis, glodmunding, Udlob. 
item nom, propr, urbis Jutiæ: Margub, 


Arv t 

Árqvitt, f. diverticulum, ramus feminis, en Arm 
eller Gren af en Stob. 

Árrifull, mane Jurgens, (om ſtaar tidlig op em 
morgenen, mergenbulis. 

Kcfalr, v. affali, m. Bragula, — 
Ornaeteppe. 

Arsband, s, lumbare, Baand om Livet. 

Ársgamall, annicnlus, aargammel. 

Arsgörn, f. inteſtinum rectum, Endetarmen. 

Arís, m. anus, culus, Áodie cafs, Arts, Rumpe, 
nu omſtunder: rafs. 

Árfæll, annone copia felix, í hvis ib ber ind 
træffer gøde Aaringer, aarfæl. ' 

Art, f. narra, indoles, aturbefVaffenbeð, Art. 
Vanart, prava. indoles, Vanatt. O'art, idem, 

Art, f. ars, Sunft. Mikil art er å því, mag- 

" mæ arris eft, bet er gjort med megen Kunſt. 

Årtal, m. foſti, compurus anuorum, Aatstal, 
Tidsregning. 

Årtali, =. corvus, mahe crocitans, en Havn, 
fem -ffriset. aarle. 

Árid, jf. dies emorrualis, Bededag. Ártidar- 
dagr, m. idem, 

Artugr, arsifæiofus, dædalus, gui, tasti. 

Árvakr, mane furgens,, folers, aatvaagen, flit⸗ 
tig. 


Arvide, (at ervida), agrum colo, ter, driver 


(fn Jord.) 

Arridi, qv, arvinni, vulgo erfiði aratio, agri. 
eulemra, Pløjning ; Landarbeide. 2) omsis 
laber, ethvert Arbejde. 

F 


as í 41 

Årædi, 1t, audacia, Driſtighed, Foretagelſes aand. 
2) imperus, Angreb, Hånum verd árædisfátt, 
animus illi defecit, Gan Gavbe iffe Mod dertil. 

Áræðilegs, efficaciter, cum foe fucceffus, til at 
udføre, med Haab om Lytte. 

Áradilegr, non impoffibilis, tensandss, (om - 
mulis, til at forſoge. 

Arædiſamr, audax, driftig, forvoven. 

Årædismedr, m, vir audax, en eitis Band, 
Vovehals. 

Ás, m, (pl. æfir), vir n u, em Afiater. 
2) nomen cuiuscumque numinis eihnici, Guð, 





… tt Fallesnavn for Nordens gamle Guder. . 


i 3) Odinus, Odins Egennavn. 
Ás, fh, tabs, fublica in culmine domus, Mat, 


Rygaas. Hann ferr upfum og áfum, cur. 


"for eff optimus, et metaph, in extremiratibus 
verfarur, ban fpringee om vor bet ffal være, 
Ég. vover fig yderlig. 2) jugum rerre, feu 
monticnlus oblongus im firmum srabis, Øjerge 

, #6, Bhergros. ' 

Ås, mc internodii tranftrum in confibularir, 
Stift, Bjalfe í et Spænde. 2) ás (í metum), 


librile, &tangen (í en Vagtſtaal). 3) per- - 


fica, en tyf Stang, Bjelfe, Bom. 

8, m, unitas in seffera Jeu salis, quam etiam. 

canem vocanz, eet Øje, bet ſletteſte Kaft med 

Serninget, 2) ås (i fpilum), sonas, Eſſet 

( Kort). t 
Afa (at álfa); perticis pandere vela, 

Sejlene med Stanger · 


udſpande 


42 Af 
Áfska, at, improbare, incufáre, anflagt, beffyfte. 
Áükan v. áfökun, f. Beſthldning. 


Aſaid, v. colluvies nivalis, ea Onebyge, Snefog. 


Afamt, foul, tilligemed. 

- Áfanna, probare. ipfa re, udvifer, tilfaar. Hann 
lét þad áfannaz, der probavit, han vifte der 
€ Gjerningen. 

Áfitr, comreutus, tilfreds, enige 

Kfeilaft, vid, áfælaft. . 

Áfet, conftituo, propono miki, forefetter mig. 

Áferningr, m, propofitum, Borfæt. 

Áfett råd, m. confilium Bene conflirurum, velbes 
raadt fu, fulde Overfæg, 

Ásfifki, f. v. n. freqventifimus accurfüs piſcium 
Biftevrimmel, Mængde af iffe. 

ÁRii, f. protectio. pr, obfervasio, Borfota, egent. 
Spaofon, Tilfyn. At veita áfi&, commiferari, 

. favere, beffutte, forbarme (ig over. 

Áfiiandi, videns, fom fer paa. a) favens, guns 
flig, bevaagen. 

Küitlegr, fpeciofus, anfeelig, velffaót, ſmuk. 

Áfiáleiki, m. forme. decor, Unfeeligbeð, ' Smuts 
bed. 

fina, f. vultus, facies, Aaſon, Anſigt. 

Áfigkominn, affectus, beſtaffen, ſeiktet. 2) pro- 
porrionarus, proporfloneret, Vel á fig kominn, 
pulcræ properstonis, vel proporfioneret, af 
fmuf Skabning. d 

ás igkomulag, m. eireumffansia, Veſraffenhed, 
Omſtendighad, Lejlighed. 2) proporzio mem- 
brorum corporis, Lemmernes Proporſion. 

Án, f. vulsus, facies, Aafyn, Anſigt. 


ad 


Álka, f. cinis, Xie. 

;Áfkipan. naurorum ordo et mameras, et Skibt 
Deſatning, Mandſkab. 

Áfkipanarmadr, m. nauta, Skibemand, en af 
Stibets Mandſtab. 

Áfkotnaft (at áfkotnaff), aegvirere, venari, 

i gier Fremgang, erhverver,” Hvad fem þér 
dlkotnaft, gvicgvid sibi acquiritur, hvad du 
faar, erholder. 

Afkr, m. fiaxinus, AR, et Xie. 

Aíkr, m, vafculum ligneum, et Stage Trakar, 
SGife, Bette, 2) certa menfura. fluidorum, 
et Maal til flydende Varer, Diórgvinar afkr 
mótmerkadr, menfura fluidorwm Berge in 
comitiis fignato, et jufteret, mærfet Kor til 
et maale vande Varer med, ſaaledes fom 
det brugtes í Bergen. . 


7o Afkr, som, pr. viri primi, iu Edda, cuius uxor 


Embla. metaph, terra. filius, ten forfte Mands 
Navn, Mordboernes Adam, efter Edda. Hand 
one var Embla. 

Álkynia, aligvalem nvtisiam haðeni, fem fae 
ínærfet en Ømule af noget. — Hann vard 
pels áfkynis, olfecit , ban warlede det, ft 
et 9to6 om ber. 

Áflkr, wi. gallus gallinacens, eriæm mom, propr. 
viri, en Hane, ogíaa et Mandenavn. 

Állíttr, m. regimen affecruum v, ímpotentiæ 
eorum, Affecternes oet (fen eller Overmagt. 
Propr, verberatio undarum in sabulara navis 
vento expofira, egenti, Bolgernes Efylen 
Amob Skibet. 


mui 


"we 


Aft 


Á flæðingr, m, interzus, vagus rumor, (oft Stygte. 
Afmegin, n, robur eximium fupra fortem hu. 
manam, Gudekeaft, osermenneffetig Styrke. 
Afmundr, m. fruflulum ferri, masfula e fornace 
en Syetnflump, raat Stykke 
Sern, fom mon tager bet uforarbejbet ub 
af Donen. Merkr ásmundr, /emilibra ferri, 
en Mart Jern. I 

Afne, Í. afina, Afeninde. 

Afnaz, fersili more-vexari, fervire mode afna- 
"io, plages, fliðe og ſlabe fom et Def. 

Afni, æ. afinus, et Aſen. 

Áfókn, f. oppugnario, Angreb, Beftormelfe, 
2) impotens difiderium, haftig Lyft, „igen. 

Acſouun, f. vid, áfakan, 

Affa, f. agvilat, tibiis lanatis, rofiro es digiris 

. Imseis, chryactos (auctorum), en Ørn. 

Án, f. amor, Kjærlighed. 

Áttand, s. circumftansie, Tilſtand, Omftændige 
fjeder. 

Áftarqvedis, F. falutasio amicifima, fjærlig 
Hilfen. 

Áftbundinn, amore conjunctus, unden til, fors 
Bunden ved eller í Kjærlighed. 

Áfteyting, f. effenfior Anſtod. 

Aftfaftr, fidus amicus, tro, faft ( Venftab. 

Áffólginn, idusime amarus, inderlig eljfet. 

Áttir, Fr pl. amores, Kjærlighed, Glífov, 2) albæ 
mubecule ængvium, Gite Priffer paa Neglene. 


sudis accepta, 


„Átkiær, dilesrifimus, meget tjar, okker, byres 


bar, 
Fa 


Af ” 


Átteyfi, s. Üflorgia, Mangel af Kjerlighed. 
Altrid, u. pl. suriffima er fidiffima confilia iu- 
rimorum amicorum, fortrolige Venneraad. 
Aftrak, s. lioffrarum, Gtenlægning,- Judlægs 
ning. dem, olim Aftrag. 

Aftrakadr, dishoftrasus, ſtenlagt, indlagt. 2. 

Aftrida, offtctus fovfirivur, poffio, Anfægtning, 
Modgang, Uheld. 

Aftiki, vi. florge, varm, faſt Kjærlighed. 

Aftrikr, in amore conftans, varm, faft i jet» 
lighed. 

Áftfamlege, amabiliter, fjactigen, ventigen. 

ÁRtfamlegr, amabilis, fjerlig, venlig. 

Aftfemd er åltfemi, f. candor amicitiæ, Kjærs 
"ligbeb, oprigtige Venſtab. 

Áftfzll, populo grarus, acceprus, almindelig els 
ftrt, yndet. 

Altfælld, f. favor popularis, almindelig Vaden 
eg Astilſe. 

Anaa, f. intimas, continuus amor, inderlig 
Kjærlighed, Hengivenhed. 

Áltúðlega, ámabiliser, fjetligen, 


-Áttúðlegr, amabilis, fjattig, 


Áftunde, conor, firæber efter, fægger Vind paa, 

Åftundan, f.{v. Aftund), diligensia, conatus, 
Graben, Beſtrabelſe. 

Áftundunerfamr, diligens, induftrius, flittig, 
vinbifibrtig, - 

Áftvinr, m, cariffmus amicus, inderlig elftet Ben. 

Áftzds, f, fundamenium feu. inflantia, Grunde 
vold; Grund. 2) faculeares, Lejlighed. Hér 





44 At 


er lítil, ffizde, Aic fins exiguae. faculrates, 
Ger er liben Lejligged. 

Áfveigr , im unum lotus vergems, heldende til 
den ene Side. Hann gérdi mér áfveigt, 
partibys favebát adverfariorum meorum, an 
var partiff imod mig. 

"Afvif, n. pl, deliqvium, Daanelfe, Befoimelſe. 
vid, öngvit. 2) paroxysmas, et Anfald af 
G€ysbemmen. 

Áffo, v, Áfýnd, f. ulus, Aaſon. 

Áfekinn, imperwofus, angribende, seta, 
gribfe efter. 


Áfæliz, (alii áfiliz), circumveuire, aliento. duni ^ 


senio commodum fii qverere, gíot fig Fordel 
til en andens Tab, bedtager, fnyder. 

Átzloi, f. captatio commodi ex alieno damxo, 
Egennyfte, Optratfeti. 

At, s, infligatio ad cersamen, v, pugnam, Dpþiðs 
fen til Kamp eller Strid (om Dyr). — Hefta 
at, conflictus eqvorum, Seftefægtning. vid, et, 

At, s, tincrura, Befudlen, Tilfolen. 

Át, mn, efus, commeftum, Gpifen, Eden. 

At, præp. ad, ufqve, senur, ad, ved; hodie fzpe 
ad, Þeir komu at hönum, «d eum vene. 
rune, de fom til Bam, over Gam; at eilífu, 
in «ternum, í Evighed. Gizor bió at Mos- 
felli, Gisor Mosfelli habisavit, Giſſur boede 
paa SRoðfell. Hann vat at drápi Gunnars, 
«adi Gunnaris interfuit, ban var veð Guns 
nars Drab; at lögum, jure, efter Lovene. 
At öðru, quoad cerera, for Bet svrige. 2) 
eriam cum genisivo, ogſaa med Genit. f. EM, 


.  98íaa Infinitivs Marke: ar. 


' E Í , Atb. 


Peir gifta st Bjarnar, apud Bjornem koſpite. 
- ti funr, be tog ind til Bjorn. 3) pref. 
^ vicem duarúm conjanctionum Lasinorum: ur et 
qvod; hann bidr, at madrinn bídi, oprer 
wr mamenr, ogfaa et Dindeord: at, f. Eff. 
han beder at Manden vilde bie. Endelig 


Ata, fingo, colores induo, cruento, anſtroger, 
farver, beſudler, tilføler, í 

Áta, f. cibus, Mad; efta, Soffumab, — Drecks 
bidr góð áta, cibus. fiim pari, megen Spiſe 

, fordrer Britt. - " 

Ata, J. vis cauftica, carcinoma, teft. 

Atadr (í blódi), eruentus, cruentarus , bloðbes 
ftænfet, blodbeſudlet. 

Átak, s, artaceus, Befolelfe, Bernrelfe. 2) si- 
fús virium, Anſtrengelſe. Heftrinn ér feitr 
átaki, eqous anace pinqvis ef, — Heſten er 
"féð at føle paa. Hann örmagnalt af átaki, 
sfu virium deficit, han ubmatteð of Anſtran⸗ 
gelſen. 

Atall, (valgo ötall olim etiam, örvinn) flremums, 
raff, tapper. 

Atapi, flolidus er præcipiris confilii vir, en toſſet, 
ubetæntfom Perfon; at géra et atspa manni, 
periculo pro alis expomere, udfætte en for 
Gare tfteden for fig felv, bruge en til Skjold. 

Atberſt, v, imp, (at atberaft), ascidir, conrigiz, 
bet. hændte fig, tildrog fg. Ku. . 

Atbünadr, ss, sracrario, fuftensario, Behandling, 
Pleje, Oppatning. — Konüngr.íi hånumæ | 
fyrir befta atbünadi, emnes vire neceffirases 


vex öptime illi profpexir, Kongen førgede for 
at ban nød ben bedfte Pleje. 

Atburdamadr, vir laboriofus, en ſtrebſom Mand. 

Atburdir, m, pl. mifus, conasus , goretagente, 
Seftjæftigelfe, Handeler. 

Atburdr, s. cafus, eventus, Tildragetfe, Begi⸗ 
venhed. Par vard få atburdr, accidir ibi, 
ber indtraf den Begivenhed. 

Atdíanlegr (dáfa at),. admirandus, perelegass, 
svetorbentlig, fortræffelig, "fóm man mad 
undres over, 

Atdráttamadr, swéft, atdráttafamr, adj. laboria. 

. faser induflrius vir im afþorfandis nece[fitasi- 
dus familie fuz, eu ombyggelig og dygtig 
Mand til at Øaffe ind, en Mand (om er 
sm fig. 

Atdråttr, m, commearus, Tilførfel, proviant, 
Levnetsmidler. 


Atdrættir, m». pl, ofportate sece[fisatér, acqoifi. i 


sio er commearus cibariorum, bet at ffe 
inb til Hueholdningen, ogſaa bet man ſtaf⸗ 
fer ind. . 

Atdýpi, n. profuudum lirsorale, dybt Band nær 
ved Brædder, 

Ateins, folum, santum, blot; allene. Km. 

Átekt, Í. 3) idem ac átak. 2) proseftario ir, 
Es, Stridighed, Tvift, Angteb. E'g bid 
átekte, ex[pecto donec lite preverzar, jeg bier 
til man føger mig forſt. 

Atel (at atelis), increpare, tiltaler, irettefatter. 

Atfall, s, venilio, acccffas maris, Havets Otigen, 
Opftvllen til Otrandtanten. - 


. Af 45 
, . 

Atfíngadegr, m, digs parafceves, dies acqvifstio. 
mis rerum neceffarinrum, ben næftt Dag 
førend e Joejtib, ba man ſtaffer inb eller 
gjør Borberebelfer til Beften. 

Atfångamadr, vid. atdráttamadr. 

Atfaralauft, fine aggreffione ho/tili, uden Anfald, 
finbtigt Angreb. 

Atfaranótt, f. nox precedanea, vigilia , Natten 
"før en paafslgende Helligdag. 

Atferd, f. ratio, modus agendi, Metode Be⸗ 
bandlingémaabe. 

Atferdi, n, idem, 

Atferli, n, modus ineipiendi, Maade at gribe em 
Gag an, Metode. 2) eres, tit as 
neer. 

Atfindinn, morofus, difficilis, tublefgg, 

Atfindni, f. ssorofítas, reprehenfio, Dadlen, Las 
ften, Vrancenfed. 

Atfinnanlegr , reprehenfibilis, babefoetbig, fom 
mon med Grund fan fatte ub paa. 

Atfinning, f. reprehenfio, Dadlen. 

Atfinníngarverdr, raxandur, (om fortjener at 
tafteð, dadles. 

Atflutningr, mm. asporsario, Tilforſel. 

Atfluttr, advectitius, tilført, indført. 

Atföng, f. pl, commeatus, fe Addrattir- 

Atför, f. aggrefios intentatio meis, ſiendlig 
Overfald i ens eget fuð. — Hodie execurio . 
mukse pecuuiarie, nu omſtunder Ekſekutſion, 
Inddrivelſe af en Pengemult. 

Aframm, prope ad finem, naſten lige til, nære 
ved. Bergr var etfr. kominn bana, enn 


46 . Atg 


batnadi er áleið, Bergue morti vicinus eret, 
at tandem revaluir, Berg var næften tob, 
men fom fig dog omfider jó mer og mer. 

Atfylgi, n. folersia, Anſtrangelſe, bet at gribe 
fig an, gjøre þvað man fan, 2) auxilium, 
Hjælp, Biftand. 

Atfærfla, f. audacia, Dtiſtighed. 
Kræfter, (porius idem ac addrattir). 

Atgángs, f. invafio, initium oppugnarionis, An⸗ 
greb, Anfald. . 2) oppugnario, Beftormelfe, 
Storm. 


Atgángr, m, actus fervidus, lucta, pugna, fifa . 


Smp. a) aceeffus, venia scétdendi, Adgang, 
Tilgang. 

Atgeir, m. fecuris romana, framea, lancea, en 
Hellebarde. (at, geir lamceo), — " 

Atgiörd, f, emendatio, refectio,. Syftanbfattelfe, 
Meparatfion. * 

Atgidrdir, f. pl. res gefta, facto, Bedrifter. 

Atgårfi, (vid. gérfi v. görfi) m. preflansia cor. 
poris, uepoie robur, decor, Legeméfuldfome 
meufjed, Styrte, Cjenórb, Bærdigheber. 

Atgiürfismadr vir doribus er marure et artis 
preftans , en uðmærfet, brobelig and, fær 
fom bar Bætdigþeð í Legemóavelfer. 

Atgreini, difcerno, delectum Kabeo, affondrer, 
adſtiller, Bjælner. 

Argreiníng, f. difcrimen, Afſondren, Adfkillelſe. 

Atgæti, adverso. animum, lægger Marke til, 
iagttager. 

Atgætinn, prudens, attentus,. agtpáaglvende, 
opmatt(om, 


2) vires, 


Ath - 


Atgætni, f. obfervanria , Agtpaagivenhed, Ops 
merffombeð. 

Atgætíla, f. attentio, sure, Sagttagelfe, bet at 
bemarke, være opmotffom paa: 

Athafnarlans, oriofus, fidens, ledig, uvirkſom. 

Athafnarmsdr, morio, Mar, en fom maa holde 
pfe. O'lafr hafði Grím at ath. manni, 
Olafus Grimum ludibrio habuit, Griwus can. 
dam froxir, Olav havde Grim til Sour, 
hotde ham for. Star. 

Athafnarflæki, #. mulier procax, fn, 4n 
ftat, uforftandig Kvinde. 

Athafna (at athafna fig), fibi profpicere, rer 
fuas curare, ſorger for fit Beſte, paffer fine 
Sager. 

, Athefft, pasro, admirto, udretter, foretager mig. 

Athifike, faveo, recreo, plejer, veðerfvæger, fors 
friſter. 

Athiüken, f. benevolentia, Sortes, Bors 
friffning, Pleje. 

Athlátr, m, derifio, Beleen, Befpottelfe. 

Athlåi, m, vid, athiüken. 

Athlæi, m. fcurro, ludibrie expofius, en Mat, 
en ^fem er. Gijenftanb - for-Spot og Latter. 
2) ludibrium, €&pot, Udleen. Giüra einn 
at athlæi, deridendum propinare , sie Ber 
að en. . 

Athlæinns ridibundus, ſom gjerne let ab $vab 
ban fer. 

Athlæislegr, ridiculus, fatterlig, naragtig. 

Athlæislega, fcurriliter, naragtigen. 


FEER 2 





Ati 


Athöfn, . f. opar, labor, Foretagende, Wert. 
2) mores, Efif, Sædvane, 

Athöfn, f. ludibriam, Harrer, Spor. 

Athuga, confidero, betænter, eftertænter. 

Athagaleyli, ne focordia, incogiramsia, Wbetenfs 
fombeð, tlagtfombeb. i 

Arhugafamr, cautus, betenffom, agtpaasivende. 

Athugafemi, f. mdoles amuffisasa, Punttlighed, 
Detankſomhed. 

Athugaverdr, obférvandus, markvardig. 

Arhugis m. cautela, Forſigtighed, SDetanffonte 

beð, Agtpaagivenbed. 

Athugull (v- athugall), provideus, prudens, efe 
tertenf(om, betankſom, opmarf(ont. 

Athvarf, 2. refugium, item adoolatus, Tilflugt. 


” Athygli, s, er f. obfervanria, Opmartiombeb, 


Achylliz (athylitiz, hefi athyllzt, et athyllaz), 
adhæreo, amicitiam ambio, holder mig til en, 
føger ens Geuifab,. . 

Athæfi, s, 1) mores, Opførfel, foanMemaabe. 
2) negorium, acrio, foretagente, Gfcl. 

Atkell, #, poftulårio, Anmotning, Rorbring, 

Arkaft, s, criminatio, Beſtyidnina, Dadlen. 

Arkoms, f. advensus, fpecialirer dicitur ira ape 
pulfus nautarum. pifcetorum, Mátomft, ſiges 
ifær om füffcrse, maar de fomme í Land. 


1 
. Átián, octodecim, atten, t8," Åriånfiunum, 


ectodecies, atten. Gange. - 
Atlaga, f. inirium. pugna. navalis, bet at lægge 





- til með Stibene for-at-beapnbe et Soſlag. 


Atlidandi, 
opad, 


m, acclivitas.,. SBatte, Ctraamng 


Atr . 1047 


Atlot, s, pl. gefur, Lader, Gebærder. 2) con- 
verfario, Begegnelfe. 

Atlæti, mn. tractario, Behandlen, Medfart. 
2) comyellasio, Tiltale, Optagelſe, Begegs 
nelſe. 

Atmatt, s, cibaria arida, tor Mad. 

Atorka, f. ffrenuita:, Driftighed, Mandighed. 

Atorkumadr, ſtreuuus laboraror, en driftig, ars 
beidſom Mand. 

Artorkufainr, ſtrenuus, driftig, arbejdfom, mane 
tig Dl 

Áölur, f. pl. incvepatio, Bebteſdelſe, Þaatale, 

Atqvædamadr, homo melioris mof, en vigrig 
Sand, en Mand of megen Betydenhed, 
Indflyt elſe · 

Atqvedalaus, infime v, mullius wor, af liden 
eller ingen Bervdenhed, ube:ydelige 

Arqvædi, m. Hllaba; tavelfe- 2) fenrentia de. 
cifiva, Dom, Klendelſe. 

Atreid, f. adeqvirario, concurfüs eqvisum, Det 
at ride (mob, Angreb tit Heit. 

Auenna, f. nifus, Beftraðtlíe, Anſtrangelſe. 

- Y einni etrennu, n nifu, með et Sat. 

Atridi, u. rei momenrum, verða palmaria, Ho⸗ 
vebíag, Hovedomſtand ighed. 

Atridsord, idem, Hovedord, Hovedpoſt. 

Atrodningr, a. conflusus, Tillob, Sammen ⸗ 
ſtimlen. 

Atródr, m, vemigium ſtrenuum, vaft, dvatig⸗ 
Roen; congreffus uavalis, Angreb til 203. 
Gylldr atródr, idem, 


48 Af 


Krrånsdr, t$, religio, Tro, Religion. 2) fúa. 
cia, Bortrsftning, Tillid tila 

Atfamr, pugnax, irreqvietus, krigerfe, urolig. 

Atfeta,f. domus, habiraculum, Bopæl, Sade, 
Reſidens. 

Atfeta f. aucupum vox de pracipitio rupium, 
bet. Sted paa ftejle Klipper, hvor en Fugle⸗ 
fænger fidder for. at give Tegn. 

Atfeti, m, 1) asfésför, Biſidder, Hosfidder. 
2) Aabirator, Beboer. 3) herus, dominus, 
posfesfor, Ejermand, Befiðber. 

Atfetr, n, idem ac atfeta, domus, Sade, Set 
bene. 

Atletreſtadr, merropolis, fedes. regia, caput reg- 
ni, Reſideneſtad. 

Atfetufær madr, qvi is præcipitio excubias, 
agere fuftinee, ur aucupis. mutum. ohfervet, 

- fom ee iftand til (uden Svindel) at ftaa paa 
udtig paa ftejle Klipper, for at iagttage 
Suglefangereng Vink. i 

Atfidleiki, m, idem ac atGÉlni, 

Atfiåll, parcus, tenax , páafetnde, paahoiden, 

karrig. 

Atfiálni, f. tenaciras, Paaſetuhed, Paaholdenhed. 

Atlíg, m, imminemia, Narhed, bet ot være 
overhængende, Nå er hregg í atfigi, im- 
minee procella, nu overhænger ter et lMorjt 
et. i 

Atfión, fs cenfío, raxatio, Veregnelſe, Anſet⸗ 

telſe i Stat og Styold. 

Atíkil“ “(at atíkilia), divido, diffingvo , abftiller, 
ſtjalnet imellem · 


Atſ 


Atfkilnadr, s. difeeffro, Adſtillelſe, Skilsmiſſe, 
Afſtjed. 

Atíkot, #. fcomma ; inopinatus advensus, etit. 
pilles Gloſe; uformobet, uvintet Ankomſt. 
Átíkotadýr, s. inopinatus es fufpecsus hofpes, 
en uventet Gjoft; en Ræv eller beef. Dyr, 
font af .og til fader fig fe. Þar er eitthvad 
atfk, d., lupus in fabula, 
om Fanden er Gan altíð nermeft, bec et Ulve 

í Mofen. . 

Atfkoteillr, maledicus, criminator, bagtalerſt, 
meget for at give Stikpiller. 

Atíkotsyrdi, s. pl, faune, ſpodſte Ord, Otit 
piller. 

Atfókn, f. oppugnatio, imperus, Angreb, Anfalb. 
á) fregvenraiio loci vel perfonæ publice, we. 
pore fori, sempli, Judicis erc,, det man føger 
„til et Sted eller en Perfon f. Ekſ. teret, 
til Kirke, til Tings. 

Atfókn, f, incubus, ephialtes, fappresfio mocrurna, 
Maren, Warerid. 

Atfólginn, twmidur, foulmet. — Atfólgid lopt, 

- celum. minas, Luft, fom truer með Uveir. 

Atftod, f. auxilium, Diſtand. 

Atftrengdr, coarcratus, inbfneben , tilfframmet. 

Atfügr, m. collifura, metaph, infeftario, Game 
menfteten, Tiltceffen; fig. bet at blive ibes 
tig foruroliget, everfalbet, X 

Atfvif, vid, áfvif, ^ 

átt, fe plaga, cardo mundi, regio, erbenifant, 
Berdensbjerne. — Fjórar áttir heims, 4va- 
fuor. cardines mundi, Verdené fire Jojerutre- 


"naar man tafee 


| 


Atv 


Átt, f. id ae ætt. 

Átta, octo, aattt, 8. Átta í fpilum, ogdoar, 
"atten, en Matter (| ort). Átta vetrar 
ocrenmis, aatte Aars, aatte Mar gammel, & 

Áttafinnum, -ocries, aatte Gange: 


Áttatígi, 'v. áttatíu, oðfBgiisa, fieffnbetyve, qo. 


Átthagar, m, pl territorium, Landſtrakning, 
Gan, 6vor en þar fin Gre Slægt, Fodeegn. 
ir. pafena proprie, Grasgange, fom tilhører 
en allene. i 

Átti, octavus, ben ottende. Ku. 

Áttrært dip, prefundum go paffuum, et Dyb 
í Havet paa 80 Favne. 

Áttræðr (madr), ocrogenarius, flefindstyve Aar 
gammel. 

Årtångr, oerava pars, en Aattendeel, atting, 

Áttæringr, m. navit ocro remorum, en Baad 
med aatte Marer paa hver Side. 

Attå pre at þú qvod ru, at bu, eupfonie ergo, 

Årumein, v, cancer, Kræft. 

Átvagl, m. heluo, graabftt, Stat. vis, 
vagi, gulo, 

Atvara, præmonco, advarer (N. O.) 

Atvik, s. compellatio, Titale, Forhold mob 
andre, 2) momenra, circumflanrie, Omftene 
digheder, — Hann tidir fig vel í hótum og 
atvikum, fronre er geflu humanitatem præ 
Je fert, ban viſer fig artig í Omgang og 
Bal. Hann fagdi frá öllum-atvikum, de 
omnibur eircumflansiis diflincre retulit, ha. 
sav Eft:tretning om alle Omſtandigheder. 

G . 


Auð 49 


Atvike, compello; tiltaler, begegner. 


Atvinna, Ff fuflenzatio, vicrus , Underholdning, 


evnetémibler, 


.Atvift, f. præftnria in prelio v. actu. quodam, 


Overvarelſe, Serværelfe. Ow 
Atviftarmadr, | prefens, autoptes, em fom vat 
eververenbe, Bjeviðne, 
Atvürun, f. admonitio, Advarelſe, Abvarſel. 
AN. 0) 


Atværi, 7, idem ac atvinna, 


Atyrdi, n. pl, reprekenfio, infecratio, SBebrejs 


belfer, haard Tiltale. 
Aud, perricula ínfeparabilis, que. in compofitir 
” motat facilirorem, en uadftillelig Forftavelfe, 
fem betegner en Lethed. B. Ekſ. 
Audbedinn, fponte dargiens, let at bede, ftrafs 
villig. 


Audbeygdr, fucile. flexilis, (et at bøje, bøjelig. 


Audbrotinn⸗ fog, tt at brakke, bryde, 
fit. 


„Aúdfenginn, facile pardbilis v, impetræn, kt - 


at etholbe, komme over. 
Audfundinn, ínvenre facilis, (et at finde. 
Audga, locuplero, beriger, 
Auðgaz, ditefco, beriget, bliver tig. 
Audginntr, credulus, deceptu fadlis, tet at nato 
tt, bedrage i 
Audgiürdr, facru facilis, tet at gíste, let. - 
Auðgr, audugr, dives, epulentus, tlg, formuende. 
Audgztilegr, facile effimabilis, vilis, (et at 
vurdere, ringe, let at have. 


' Atfeti, m. 


48 Af 

Krrånsdr, t$, religio, Tro, Religion. 2) fúa. 
cia, Bortrøgning, Tillid til 

Atfamr, pugnax, irreqvierus, frigerf?, urolig. 

Atfeta f. domus, habiraculum, spat, €ate, 
Reſidens. 

Atſeta, f. aucupum vox de pracipitio rupium, 
bet Sted paa fteile Klipper, hvor en Fugle⸗ 
fænger fidder for at give Tegn. 

1) aifésfor, Biſidder, foosfibber, 
a) habirator, Beboer. 3) erus, dominus, 
posfesfor, &jermanb, SSefibher. 

Atfetr, 1, idem ac atfeta, domus, Sade, Sidi 
bene. 

„Atfetreftadr , metropolin fi fides. regia, caput reg. 
ni, Reſideneſtad. 

Atfetufær madr, qvi iu pracipirio excubias, 
agere fufliner , ur aucupis. nutum. obfercet, 

- fem ee iftand til (uben Ovindel) at ftaa paa 
udtig paa ftejle Klipper, for at iagttoge 
Fuglefengerens Vink. 

Atfiáleiki, m, idem ac atfiálni. 

Atfiáll, parcus, tenax, páafetnde, paafolben, 

, Fartig. 

Atfiálni, f. tenaciras, Paaſetnhed, Paaholdenhed. 

Atfíg, m, imminemia, Narhed, bet ot vere 
overhængende, Nå er hregg í atfigi, im- 
miner procella, nu overhanger ter et llveje 
ei. i 

Atfién, fs cenfío, raxatio, Beregnelſe, Anſet⸗ 

telſe í Skat og Styld. 

Atfkil: "(at atíkilia), divido, diftingvo, abffifftr, 
ſtjalner imellem. 


Ad 


Atfkilnadr, sw. difceffio, Adſtillelſe, Skilemiſſe, 
Afæjed. 

Atíkot, s, fromma ; inopinatus adventus, eit 
pille: Gloſe; uformobet, uventet Ankomſt. 
ÁAtíkotadýr, m, inopinatus et fulpectus hofpes, 
en uventet Gjæft; en Ræv eller beef. Dyr, 
font af og til lader fig fe. Þar er eicthvád 
atfk, d., lupus in fabula, "naar man taler” 
om Fanden er fon altíð nermeft, Ber et Ulve 

i Mofen. 

Atíkotaillr, maledicus, crisoinator, 
meget for at give Stikpiller. 
Atíkotsyrdi, s. pl. faune, fpobíte Ord, Etils 

pilier. 

Atfókn, f. oppugnario, imperus, Angreb, Anfalb. 
2) freqvensaiio loci vel perſonæ publice, ut» 
pote fori, rempli, Judicis erc,, bet man føger 
„til et Sted eller en Perſon f. Ekſ. tiltorvt, 
til Kirke, til Tings. 

Atfókn, f, incubus, ephialtes, füppresfio mocturna, 
Maren, Marerid. 

Atfólginn, rumidus, foulmet. — Atfólgid lopt, 
cælum minas, Luft, fom truer með Uveir. 

Atftod, fi auxilium, Diſtand. 

Atftrengdr, coarctasus, inbfneben , tilframmiet. 

Atfúgr, m. collifura, metaph. infeftario, Game 
menſtoden, Tiltræffen ; fig. det at blive ide⸗ 
lig foruroliget, overfaldet. X 

Atfrif, vid, áfvif, ^ 

År, f. plaga, cardo mundi, regio, Verdentkant, 
Berdendbjerne. — Fjórar áttir heims, qoe. 
tuor cardines mundi, Verdené fire Hiorner. 


Segtalerff, 


4 


Atv 


Átt, f. id ae ætt. 

Átta, octo, antt, 8. Átta í fþilam, ogdosr, 
Aatten, en Matter (6 fort). Átta vetra, 
ecteumis, aatte fart, aatte Mar gammel. % 

Áttafinnum, .ocrier, aatte Gange. 


Áttatígi, v. áttatíu, ofüginra, ficftnbétuoe, 80. 


Átthagar, m, pl, terrisorium, Landſtrakning, 
Egn, vor en far fin bele Slægt, Fodeegn. 
ir, paféna proprio, Grasgange, fom tilfører 

^om allene. - 

Átti, octavus, ben ottende, — Xn, 

Áttrært dip, prefundum go paffuum, et Dyb 
í Havet paa 80 favne. 

Áttræðr (madr), octogenarius, flefindötyve Aar 
gammel. 

Áttíngr, octava pars, en Aattendeel, dating, 

Áttæríngr, m. navis octo remorum, en Baad 
með aatte Aarer paa fort. Side. 

Attú pro et þú qvod ru, at bu, eupftonie ergo, 

Átumein, uw, cancer, Kræft. 

" Átvagt, m. heluo, Fraadſer, 9nsatt, vis, 
vagt, guo, ” 

Atvars, præmonco, advarer (9). 0.) 

Atvik, sn compellatiu, tole, Forhold mob 
andre. 2) momenra, circumftanrie, Omftæne 
digheder. Hann tidir fig vel i hótum og 
atvikum, froure er geflu humanitatem pre 
Je fers,” ban vifer flg artig í Omgang og 
Safe. Hann føgdi frå &llum- atvikum, de 
emnibus eircumflamiis diftincre retulit, ha. 
sav Eft:trerning cm alle Omftenbigrber, 

G . 


Auð 49 


Atvike, compello; tiltaler, begegner. 


Atvinna, Ff Juftenzasio, vicrus , Unberfoloning, 


Levnetsmidler. 


.Atvift, f. prefeutia in prælio v. actu quim, 


Dvetværelfe, Særværelfe. . 

Atviftarmadr, præ/fens, autopses, eum (om vat 
overværede, Zyjtvibnr, 

Atvörun, f. admonirio, Abvarelſe, Mbvatfel. 
IN. 0) ” ' 

Atværi, n. idem ac atvinna. 

Atyrdi, n, pl, reprekenfio, infectatio, SDebrej« 
delſer, haard Tiltale. 


Aud, particula infeparabilis, qua in compofieis — 


” moret faciliorem, en uadftillelig Forftavelfe, 
fem betegner en Lethed. F. Elf. 

Audbedinn, fponte largiens, let at bede, ſtrake 
villige 


Audbeygdr, facile flexilis, (et at bøje, bøjelig. 


Audbrotinn, frog, bi at brælte, bryde, 
ftis. 


.Aüdfenginn, facile pardbilis v, impetrøæn, kt . 


at erfolde, komme over. 


^" Audfundinn, invenrm facilis, let at finde. 


Audga, locuplero, . beriger. 

Auðgaz, diteſco, feriget, bliver tig. 

Audginntr, credulus, deceptu facilis, et at nato 
te, bedrage. 

Audgiürdr, faceu facilis, "tet at giste, let. + 

Audgr, audugr, dives, opulentus, tig, formuende. 

Audgztilegr, facile effimabilis, vilis, (et at 
vurdere, ringe, Íet at. have. 





sø i Audi 

Audid verðr þefs, eveniet, bet tit foffib, 
«f Sklabnen beſtemi. Eptir því fem did 
werdr, qvo fara rrahuar, efter fom Skjab⸗ 
nen. har beſtemt. 

Audkéndr, sotu faeilis, fet at fjende, Ejenbrlig:. 

Andkénni, v. andkynni, s, fignum- facile dig. 
moru, character. diftincgivus, Kjendetepn, Kſen⸗ 
bematfee- “ 


'Audkéyptr, emtu f, impetratu facilis, tet at 


faa ti Kſobs, at btfommer Alt er audkéypt 
'hié lífinu, visa cuiqve cariffima omuium, olt 
er ringe ímoð Livet. 


Audlegd, f. res leurz, opes; 9ütgbom, Formue, 


Andleikinn, laſu f. acu facilis, («t at ſpille, 
let at gjøre, fet. 

Audlíngr, w. v, rex, primes qvidem, pr. libe- 
ralis, largus opum, en Konge etl. 9Goling, 
SRagnat, egentf. en gavmifb, rimd Mand. 

Audmuadr, m, diver, en tig Mand 

Audmiákr, humilis, facilis, ydmyg, fojelig. 

Audn, fi vacuum, vecuirar, Tomhed, obe Fils 
ſtand. . 2) defertum, felirudo, ſæpius in plu= 
rali. sudnir .f.. pl loca defersa, inhakisnea, 
fif eil Orten, hyppigere i 8, oudnir, Or⸗ 
fme c 

Audna, J. bona formas à 4qua fors,. Stjabne, 
Lytte. 

Audnarmadr, pauper, en fattig ment. 2) pre. 
do et fur, Rover, Stimand. . 
Audnez, contingir, (yffeé, gant on. — Dad vill 
ei audnaz, son. fuccedir, bet vil iffe lyktkes. 

Audnulaus, infelix, ulyffeiig, uholdig. 





And: 





Kudnuleyfi, si. iniqva fers, infor: 
Ubeld. 

Audnuminn, 4vi fice deri potefl, let at 
lære, fatte, 

Audnemr, percepru facilis, few let (ætet, næm; 
fer at lare. Audnem er ill donfka, mala. 
verba facile difeumur, flette Ord erindre (ét. 

Audqvifi , (m. imbellis,, loboris impasiens, en 
WMfling ſom intet- fan. udfolde. 

- eudqvifi ættar hvOrrar, Aeroum flii noxæ; 
ber er en Vandilagtning í hver Ær. 

Andr, sw oper,, divitie, Formue, Rigdom. 
Audr pro haudr „.hodie res immobile , nu 
omftunder fafte Ejendomme. H 

Audr, vacwss, ste, ledige — Ündir audum 
himini,. fub dio,. under aaben Himmel. 

-Audrádinn, pércepru v, couſuliu facilis, fet. at 
$fette, opløfe s.ell. Beflutte. 

Audrádr, facilis, qvi aliorum confikis locum des, í 
fem: gjærne lader fig. raade. 

Audfagdr,. dictu facilis, fet faget, lat at figen. 

Audfiedr, vifa facilis, (st at fe, seafynlig- 

Audfien, idem. 

Audfóktr, gvefiw v. efftcim fücilizs opprgnarm 
facilis, (et at ubvirfe; at angribe. 

Audfyeipni", f.. facilitas „ Bøjeligged, Aandés j 
fmiðigbeð.: 

Audíveipn woriger, boſelig, føjelig… 

Audfýni, demonfiro, lubens. prabeo, tiltjendegis 
ver, beviſer, vifer med Bornajelfe. 

Audfynilege, evidenref, klailigen, indlyſende. 


, Hlut, 


Einn er 











Auð 

Auðfýnn, v. sudfynilegr, €larus, -evideni , ty 
belig, indlyſende, ſoleklar. 

Audfær, perfpicuus, $jenfontig, flat. 

Andcaminn, domabilis, (et at tæmme, vænne. 

Audtrüi, v, audrúa, credulus, lettroende · 

Audun, e. deféleror, aguomen dinis, en Ødes 
lægger, Borftyrrer, et af Odins Tilnavne, 

Audvaninn, 7. audvandr, docilis, fet at venne, 
tærvillig. 

Auðvelldi (at audvelida); facile prediæere, dif- 
Fonlsarem disfimulare, foreftilter noget let 
giorligt. 

Audvelldr, facilis, let, 

Andveldlige, facile, letteligen. "Km, 

Audvirdi, #. res parvi presii, e Uberydeligged, 
tinge Ting. 

"Audvirdi (at audvirda) , sedignor, nedværdiger, 
ringeagter, Forfmaar. 

Audvirdilegr, facile eflimabilis, comtemus, vinge, 
ringeagtet. i 

|. Audvirdismenn, mebulones, Olarns Golf, Drog. 

Audvirdr, vid, audvirdilegr. 

Audvitadr, firm facilis, iet at begribe, sjens 
fyniig. Dad er audvitad, facile ſeiri poseff, 
bet et. flot, det forſtaar fig felv. 

Audzfi, #0 pl. imménfa epe, rem, ftore 
Migdomme. 

Auge, f. ocwlus, Die. At Pita réttum augum 


til, fime isvidia æflimare, at betragte uden 


Briðundetfe, debomme uten Partiſthed. At 


. koma inge á, afþicere nf at faa Øje pan. 


Ga 


- Aug , ST 
Xt hafa auga &, -á) wfurpare oculis, curare, 
Gave Øje til, þolbeDje med, fe til. 5) sm. 
"Eire, have Lyſt til. At hafa gott auga & 
nockuru, bene de aliqva re fensire, fave gode 
Tanfer om. Hónum ftódu helft augu til 


'Þefs, præter omnia appetiir, ban snffebe ifat — 


"bet. Hann rak uppá mig augun, ocwler 
in me defixis, han kaſtede Ojnene pan mig. 
a) foramen, et Sul, Øie. 

Augsblik, s, mementum, peut. 

Augabrsgd, m, idem, - 

Augabrán, f, fupercilium, Ojenbryn. 

Augakall, m. acetabulum, cotyle, Hofteſtaul. 
At gånga år augaköllunum, exifchion pari, 
„at forerie. Hoften. ' 

Augaftadr, an, objectum vifus, moget man (tt 
paa, at hafa wugnafled á, diligenser ebfér 
„vere, hotte Øje med. 

Avgafteinn; m, pupilla, humor seryftelinus, ju 
ſteen. 

Augliós, clerus, manifefius, ojenſyniis, far. 

Auglióslega, evidenser, sjenfynligen, flatligen. 

Auglit, s. vultus, Anſigt, Aafyn. 

Auglýfi, parefacio, befjendtgjer, gjør vit 


. Augnafró, f, euphrefa, Bjentesft (en Het). 
'Augnagrým, v, augnakrfm, w. glavcoma, eu 


graa Piet i Øjet. 2) armi Rodde, Voer . 


4 Diefrogem. . 

Augnalok, s, pelpeóra, Bjelaag. 

Augnabár,. # cilium, (Djanþaat, Daarene paa 
Øjdlaagene. ldem ac hvarmaſir. 


s2 Aug - 

Augnahvarmr, sm. palpebra, Ojelaas. 

Augnáhvíta, f. albugo, det vide í Øjet. - 

Angnekládi, m. pforophrhalmia Kløe, Krillen 
14 Øjnene. 


Augnekrókr , m. fíður oculorum, hircus, Biet 


krog (dm inderfte). 

Augnalag, s. flarus, facies oculorum ; Ojnenes 

Stilling og Beſkaffenhed. 

Augnaråd, s. indicium mentis ex oculis, Oine- 
nes Udſeende forſaavidt be tolfe Sialens 
Beſtaffenhed. Grimt sugnaråd, arrei oculi, 
grumme Øjne. 

” Augnaflimy s, glauceme, vindende Dine, Sie 
flod. 

Augnafteinsbugr, w, iris oculorum, Stegnbuen. 

74 Øjet. 

Augnatillit; s, id ac augnaráð. 

Augnatepra, f. hippus, iælvende Øjne. 

iAugnatitr, t, v, augnatinan, f. idem. 

Augnatóft, f. pl. tóftir, cavum oculi, orbitæ 
oculorum, Ojehule. ' 

Augnavar, m vid, Augnagrým. 

Augnaveiki, fe infirmitas oculorum, Glenſvag · 

si hede. 

Auguaverkr, 9». ophshalmin, Hlenpine. - 

Augnavik, 5. fius oculorum, causlus, hircus, 

- "biefros, Oievig. 

Augnavæta, f. epiphora (morbi fpecies ) vide 
Augnaflím, 

Augndapr, lippus, fursjet, robojet. 


Augndepra, f. lippisudo, Suroſethed, røde. 


Øjne. 


Aut 


Augfýn, f. confpecrus, facier, Øjefyn, Paaſyn, 
Aaſyn. 

Auk, infuper, preterea, foruden, endnu, Dar 
ad auki v, peff ad auki, infuper , desuden, 
des foruden. 

Auksbord, v. eompoflile, et affiðeð, aparte & po 
feðorð. 

Aukadagr (í hlaupári), dies intercalaris Bisfex- - 
tus, Skuddag (í Skudaarene). 

Aukafáng, #. fuperfaratio, epicyema, Overfoane 
gerſkab, Drægtighed paa uy, inden det førfte 
Foſter er fott. i 

Aukatekid ord, n, Ayperbole, Overdrivelſe, fors 
nærmelig Tiltale. — Hann mælti aldrej vid 
Þann mann aukatekid ord, verðis erar illi ^ 
gravis es verificus, tit ten Mand talte ban 
aldrig et fornærmende Orð. 


. Autatüngl, tt, luna embohmen, Indſtudamaane. 


Aukayrdi, s. idem ac; aukatekid ord. 
Aukhelldr, nedum, end fige, fange minbre. 


Auki, m. addirameutum, augweutum, Tillæg, 
Forsgelfe. . 
Aukinn, 4uctus, forøget, formeret. Hálfu 


aukinn, dimidio plus, em halv Gang faa mer 

gt. - 

Auknefni, #. cognomen, Dzenavn. 

Aulalegr, agreftis, infulfus, bonbeagtig, pump. 

Aulez, flolide ambulare es effurive, tommer tots 
fet afſted. ^ 

Auli, m, barre, homo fusilis, Hen, en Soffe, 
Dumrlan, - í 

Aumíngi, m. mifellus, en Ming, Stakkel. 








A 


Anmlige, mifere, elendigen, vihkeligen. 

Aumlegr, afpectu. mifir, elendig, onkelig. 

Aumka (einn), mifereor, ynter, beklager. Mig 

. eumker yfir þeim, miféreor eorum, v, con- 
doleo fortem. eorum, jeg beklager dem, putes 
øver dem, - A. fig, lamenrari, jamte (ig. 

Aumkan, f. miferario, Ynt, Medlidenhed. 

Aumkaz yfir, wiferefcis me, tangor miferia ali- 
«iut, ynkes over, har Medynk med. Eg 
aumkaz yfir manninum,  miferefcir me Ao- 
minis, jeg ynfg8 over Wenneffer. 

Aumkunarlegr, miferandas, miferabilis, yntelig, 
ynfværðig. 

Aumkunarverdr, id, 

Aumnögl, f. redaviay Meglerob, 

Aumr, wifer, calamisofus, tlendig, uſſel, ulykke⸗ 
tig. R. 

Aumftaddr, miférandus, ynfverðig. 

Aungla, Aamo pifiari, anglet, fiſker með Angel. 

Aungla-lag, sw. wneinur pro formandis hamis 
Ffeesorum, en Model tit en Angel, guffrog. 

Aungr, semo, ingen. Aungvum, aungvann, 
et omnes cafus plurales in ufa funt, bruges 
í alle be Kaſus, við Endelfe -udgjør em 
Gtavelfe. Af öngvn verdr eckert, ex nihilo 
sikil fu, af intet fommer intet, Aüngiu at 
fíðr, mihio fecius, ife desmindre. 

Aungull, m, hamar, uncus, Angel, iffeftog. 

Aungulraumr, 9, ima pars funis pifiatorii in. 
fra bolidem , ben Snor, (em Angelfrogen 
ſeſtes paa neden under Dybsloddet. 


Aur 33 


Aungulvarmr, recens ex hamo, nys toget af 
Krogen. 

Aungvannveginn, neutiquam, ingenfunbe, 

Aungvit, s. deliqoium animi, ubi qvis fibi non 
eft conféius, Daanelfe, Beſvimelſe. 

Aungþveiti, m, vid, andþveiti, 

Aur, w. 1) argilla lopiden, gtoft og ſtenigt 
Ler, Grué. 2) lurum, Dynd, Onast, 

Aurar, m. fl. opes, Penge, Rigdom. vid, £ytir. 

Aurafiákr, fordide avarus, pengegierrig. E 

Aurafýki, f. evarizia, Pengegierrighed. 

Aurfalr (á fpióti), cufpis inverfa, v, iu terram 
verfa, quande hafta pro baculo erat, hauc 

quando hoftilirar in · 
fr minas fleir, Opidſen af Spydſtaftet, 
fom man vendte nedad, naar man ftettebe 
fig veð Spydet. Valgardr fetti. aurfelinn 
fyri brióft hönum hvo faft at hann hneig 
upp at vegginum, Valgardus tanto robore 
inverfum haftæ cufpidem pecsori eius adegir, 
ur refupinus parieti inclinaret, Valgard 
ſtodte ham með Spybdſkaftet for Bryſtet faa 
han fegnede op til Væggen. 

Aurgadr, lutulentus, bynbet, ſnavſet. 

Aurgati, m, hofpiralisas, Glaſtmildhed; st veita 
„os ellan aurgata, fumma Áofpiralirare erga 
nos uti, vift og al Gjeftmildhed, lMaberfou. 
telfe. Kn. 

Aurmál, w. rudus, Ruiner. Nockr aurmál 
mátti finna þeirrar borgar, aliqua vudera ejus 
urbis invenire. licuit, man kunde finde nogle 
Ruiner af denne Borg. 


N 


eriam porrigebanr olim, 


NT Auf 
. Aurmikill (vegr), vis latoſa, (eset, dyndet Vejs 
Aurridafylfni, m. fuspre defidens cavea, fallax 
. refugium, et Hul hvori Forreller jule fis, 
fg. uſſkkert Siffugtéfteb, Skjul. 


Aurridi, 9 rura filmonat, macslaea , en 


Ørred, Borde. 

Auſa, J. hauftrum, fius, en Ji a Brant 
ſpand. 

Auſinn, afperfus, obetoſt. Afk veit ég tanda, 
„heitir yggdrafill, hårbadmr auſinn hvítum 
auri, fie fraxinum, qve yggdrafill vocatur 
(equus v, folium Odini). comis præ altus. con- 
Jperfa candido wore, jeg ved en AR, fom ber 
"ber Ygdrafil (Odins Heſt eller Trone), bet 
bøje Træ bliver overøft med bet klare Band. 

Auftan, ut, ex oriense, fra Øften af. 

"Auftanvindr, m. eurus, fubfolanus, Oſtenvind. 


'Auftfirdingafiórdüngr, m. gvadrans oriensalis, í 


Sbfifjerbingen (af Sóland), Oſterlandet. 
Auftfirdíngar, s. pl, inca gundramis. orienta- 
- lis Islandiæ, Øfterlænderne, Indbyggerne of 

Oſtfjardingen 4 Séland. 

Auttfirdir, m. pl, fims oriensahiss Oſtſiordene 
(i Island) 

Auftlægr, eons, 9ftlig. 

Auftmenn, 1, pl, viri advene ex. oriente, Nobis 
hoc momine Norvagi venerume, Udlandere 
fomne fra Øften af, iſar Nordmand. 

Auſtnordan vindr, e. ewroagqvilo, mefes, euro. 

” boreas, Vinden fra Pſten til Jorden. 


An. 


Auftr, v, 7) nauten five aqua in navim ingdis, 
Vand, ſom kommer inb í Skibet, Dumpe 
vand, 2) hauftus, Oſen, Pſning. 

Auſtr, a) oriensem verfus, imod Oſten. a) is 
orierire, oſtlig, í Øen. 

Auftrrenna, f. fenrina, alveus, Rende til Dame 
pevanbet, nederge Mum í Ofibet. 

Auftrrúm, c interféalmium kauſſtut puppi 
proximum, det um, fom er nærmeft fap 
fisvnen, hvor Vandet síef eller pumpes ub. 

Auftrfiórinn, mare balrhicam, Díterfsen. 

Auftrtrog, n. fæla, urna, Hſekar. 

Auftrenn ,' orientalis, ex oriense, øftlig, su 
fta Oſten. 

Auftræne,. f. eura orienralis, semperaea, milde 
Taste Ofle nvind. 

Auſtur, t, oriens, exortus egvinocrialis, Oſten. 

Aufturálfa, f. plaga orienrdlis, Afa, ben oſtlige 
Verdensdel, Aften. 

Aufturvegr, , regiones orientales, Øfteelandene 
(Rusland). 

Ávalir, dfallt v, óvallt, perpetuo, certe, induli. 
genter, beſtandig, altid, fitfert. 

Áralr, convexus, femiterer, hvælvet, ophoiet, 
halvrund. 

Avani, m. mos invereratus, gainmel Stift, Gab. 

Avant (ávön, ávant)i qvod deeft, deficir, mange 
lende. Noelkurs er þér ávant,-aligvid ribi 
deeft, noget fattes bu. 

Ávardr, periculofus ey. infiðifus „ farlig, eſter⸗ 
ſtrabende. 








Ai, . "O3 
Arp, 1. compellirio, Filtale; it. "cowpendiam, 
teet Degree 

Ánirpi: (t ávarpa), compello, tiltaler: 

Árarpsgódrr comis, Awmenur, venlig: at“ tale 
mt 

Åraxtarfmr, fértiliy, fructwofur, ftugibar; nyte 
tig, R. i 

Éraxtarlitill, infoecundus, infruetuofus, uftugte 
far, med bes Ftugt. Á. i 

Aedes, is senzo v. —* vens, udfat for 
Viaden, í Vejret - 

Atedralamr,. procellefus, ſtormende, vejenæm, 

Averiar, inresamui, golf (om bo veði imellem 
Sa. , 


Áverki, m. vultur, plaga, Saar; Hug, Skabe. 


Ávinningr, ww. lucrum, Gevinſt, Vinding. 

Årint, graviffime eppugnasioni v. Vento ef 
xm, ubfat for. «t bæftigt Angreb, en Beftons 
milſe eller em flatt Storm. Þá vard ávint 


umSöxin, proræ lávus acerrimæ oppugnationi - 


expofirum. erar, Ba føjede der ct ſtarkt Angreb 
paa ben fortefte Del af Sider. 

Ávinding, f. error, lapfus, Fejltagelfe, Borfustfe, 

Ávífa (at ávífa); indico, anvifer; 

Árin, f. indicatio; Anvisning. 

via, iacrepo, ſtlander pao,. itette(ættet,- 
iran, f, increpatio, Srettefættelfe. 

Ástar, f pix idum; 

Árke v, árítu. verðr, increpandás, fóm (orto 
ner Irette ſettelſe. 


AP 

Ávæni, s. fper incerta, fecula , horhaabniug, 
Sormobninge- i 

Ávöxtr, m. frucius, Bengta 

Ax, n. fpica, et Als. 

Axarhamar „; mt malleus. feouris, Okſehammer, 
Bane. 


Axaríkór, sw vaginn aciei ſtein it, et euge 
Gfjebe etr. Hotte til Eggen af en Dre. 


55 


.Axbroddr, ev, (efri) arifla, gluma, Atfeftjæg; 


(nedri), urruncus, Bet neberfte af Akſet veð. 
Streit. 

Axla (at axla), in Áumeros füblevare, fuccollare, 
(bfter, kaſter paa: Skuldrene, Alſlerne. 

Axlabånd, m på, axillaria,. Seler 

Ápiádr, in ferviturem redactus, ufci, undertrytt, 
fom. Beftandig. maa flide og fite. id 
Áþián, f. vid; anaud.. “ 

Ápeckr, fimilis, tignenbe. 

ÁBietti, mn, odium, indiguasio, FJottrydelſe, $us 
de. ÁþiertisYrdi, n» gl. verða, invecsiva, 
minncia , molefa,. gravia „. VDeſtyldninger, 
Stjeldsord. 

ABreifan, F. vid. preiſan. 

Åbrif, n, pl. astaerur, bet at tore veð, Cage fat 
paa. ' 

Áþrifámíkill, aan forrir, robuftus,… fart, 
Gaard at tage paa. 

Áþýngia (einum), moleftiom fuere, aliqvem, 
gravare v, fortunam ejus, befværer, er tif 
Sbyrbe- 


$6 


Ba, m, incondira verba, v, inarticulata vox, 
uforftaaelige Orb, Pladder, Bablen. Par 
kom b. i bátinn, merinar contra nauclerum 

* exaudiehatur, Otibefoſtene begyndte at faute 
re; „item refönabane latera naviculæ fluctibus, 
bet. knagede og bragede í Baadem . 

… Babba, balhutio, la lo. balbucinor, taler ufors 
ſtaaelig, pladrer, babler. 

Båbiliur, f. pl. muge babalorum, Sludren, 
Bableri, Pladder, Pludder, Sludder. 2) fu- 
terſtirio, Overtro, overtroiſke Beretninger. 

Bad, s, balneum, lavacrum, Bad. 

Bada, balneo, bader. 2) mollirer moveo, leve, 
bevæger fagte, hæver. Hann badar í rófum, 
Sølendide er delicate vivis ,. fan lever í et yps 
pigt Vellevnet. Báda höndum, elevare ma- 
mus, nrtolere, lofte Armene, ro með Armene, 

Báðir, uterqve, emo, begge. 

Badmr, m. arbor, Bla, Træ, Skov. 2) fos 
campi er frons arborum, Blomíter, 20v. 
Badftofa , f. hypocauflum; balnearium , Daglige 

ftue; Badftue. . 

Bídumeginn, utringve, paa, fra begge Sider. 

Baga, fu carmen infulfum, ínölegans, en flaav, 

[magtes Sii 2) idem. qvod amblaga. 3) 

bagas, en Dumrian, Toſſehoved. 

Baga; obfum, hindrer. 2) inverto, ex ordine 
turbo, omvender, forſtyrrer, forvirrer. 
Bagall, ms virga epifcopalis, en Diſpeſtav. 


Bígborinn, gefiu diffeiler, erduur, gravis, van⸗ 
fitlig at bære, taale, haard, trykkende. 

Baggar, imperf, impedir v, erudit, hindrer. 
Hvad bøgger hónum, qvid impedit eum, 
"hvað er Gam í Vejen? . 

Baggi, m. onus, farcina, Dragt, Byrde, lt, 
paa ben ene Side af Kloftſadelen. 

Bågi, m. difficultas, Vanſtelighed, Befværlighed. 
Aka i bága, difficulsasem creare, g{ett en 
Vanſkeligheder, Bryderier. Ride i bíágs, 
eqvos v, facrinás collidere, vide faalebeb at 
Heſtene eller deres Dragter fløde paa fina 
ben, Mikill bági er á því, di ifcillimum eft, 
bet er meget vanſteligt. 

Bagi, m. 1) difficultus, Vanſtelighed. 2) ac· 
fura, Afbrek, Skade. At gióra einum bags . 
difficulratem. creare. alicui, gjøre en C fade. 
Henn féck bage af því, damno illi fuir, 
bet. var ham til Afbrak. 


Bígindi, n. pl ves ardue, difficulzas, vanffelige, 


haarde Oinftændigfeder. 

Begla (at bagla), imperite conſtruere, Gere fig 
ubefændig, fufPervorten að. 

Bágleiki, m. difficultas, protervisas , angel 
hed, Moje; Befværlighed, Frakhed. 

Bågr, difficilis, prorervus, vanifelig, befværtig, 

Bagr, imperitus, uetfaren, ubebændig. 

Bak, n, dorfum, Ryg, Hag. Á bak eptr, re 
tro, tilbage, bagover. Á bak, á bek til, « 


Baladr, frixus, bagt. 


Bak 
"Up, Bag fra, Sag pam — Á falla baki, 
trans monter, bag ved fjefbene. Dad tók 
(reid) hönum um allt bak, illud eum everie · 
ber, fipprimebar, bet gjorde Gam fir Uldkke. 
2) sergum eqvi, Heſtens Ryg. Uann fell 


ef baki, ab equo dejecrus eſt, Han faldt af 


Heſten, blev ſlaaet af. 
Beka, (bát), dorfo naviculem propello, ffgbet' en 
Baad frem ved at fatte. Ryggen imod. 
Bila, rorreo, frigo, bage. Baka brauð, mafam 
excoquere, bage fbtsb. — Baker at vöngum, 
sepene gen. calort, Barmen falder í Kinders 
ne, Solen brænder paa Kinderne. 


Bekars-bandverk, s furnaria, Bagerhaandverk. 

Bkarahús, w, piftrina, et Bageri, Bagerhus. 

Bekarekona, f. piſtrix, en Bagerkone. 

Bkaraofn, s. furnas, pifirina, Dagerovn. 

Bekaralpadi, as. infarniðulum, 'en Skydſel, Skaa⸗ 
Me, hvorpaa man fætter Brød í Ovnen. 

Bakari, mw, piftor, panifex, Bager, Brodbager. 

Bakbelta (at balcbelta).cingo, ombelte, opſtjorte. 

lebbeltadr, cincrus á rergo, omgivet med et 
Delte, opffjsrtet, optiltret. 

Bkbelti, m. cingulus uautarum, qvo velles pelli. 
eus adfiringuns, us aquas marinds a corpore 
prehibeaus, et Belte, hvormed Sofolk (note 
Eftibtlæðerne meget faft til Kroppen for at 
belde Vandet ude. 

Wikbít, obrrecso, Sagvafter, sagtaler, 

H 


Bak $8? 


Bakbítari, m, mordax obrrecraror, en Bagva⸗ 
fler, Bagtaler. 

Bakbord, ». finifrum latus navis, Bagbord, den ^ 
vetiftre Side af Skibet. 

Bakdyr, fepl. fores poffice, foster, fem gr 
ud fra Baggearden. 
Bokelldr, m, ignis piflorius v. ad res sorrenda, 
Bagerild, Ild til at bage eller tørre veð. 
Bakfall (á fati), wm. lumbare, coxele, en Volde 
paa Ryggen eller Lenden. 

Bakferla, renuncio, flocci pendo, ferien, forags 
ter, tingeagter. 

Bakhluti, v, bakhlutry e. rergum, pofferiors, 
Bagen, Bagdel, Bagſtykke. 


, Bakhnúfkr, vid, krókhryggr, 


Bakjarl, m, clavus anterior fcalmi, ben fortefte 
Norpind- eller Aaretold. 2) Aoffis & rergo 
infeftans, en Bjende, fom overfalder en bag 
fra, pr. comes pedifequus, 

Bakki, m, ripa, crepido, Flobbred, Rand. 2) . 
nubilum pelagicum horizonti inxaraus, tt 
Havtaage, der hviler paa Horiſonten. 3) 
tergum cultri, margo lamine enfis obrufa, Ryge 
gen paa en Kniv, Svard, Gabel o. bell. 

Bákn, f. ét n. mole, rude infirumentum, grovt, 

. uffiffet Varktoj. 

Bákna, »uru figuifico, vinfe til, give Vink, Tegn. 

Bakleppr, m. fubftraguln, Heſteklade, eftebats 
fen, fom lægges under Sadelen. 

Bakleft, f. vid, bare, — 

Balleſte, m. calumnia, Bagtalelfe- 


sa. Bak ' 


Bakméll, mordax, elerectator, bagtalerſt. 
. Bakmæls, obrrecsari, bagtale. 

Bakmælgi, f. obrrecrasio, dorfilogvism, Bagta⸗ 
lelſe, Bagvaſtelſe, 

Bakraun, f. rentatio dorf, labor dorfum zen. 
sans, noget (orm tager paa Ryggen. 

Baleruni, alvus Íuida, diarrhea, vid, 15 fiis 
fbuglsb, Durkisb. 

Rekfig, #. procidemia ani, bem Sygdom, ot Em 
betermen falder uds 

Bekflette, f. calumnia, Dagvalkelſe. 

Bakípirni (at bakfpirna), recakisrare, (jaa bag 
ep 

Bak(teinar, ww, pl, frybala, Gaard vg ftis 
fremfommende Stolgang. 

Bakftr, tm. penifium, £5agning, Begt. Mies 
penis fácræ (ynnxi deftinarus, (fac Brad bes 
fmt til at bruges veð Drabveren. 

Bek(refki, f. baukr, sw. halftr, pyxis føcrs, 
monftrancia, Qblateffe, pl. -eficiur, 

Bakftrjárn, v. pl. arzopsa, Oblatjern, Oblatform. 

Bekftroka, f. flagellario, Piſtelſe. 

Baktal, » oðtrectatio, Bagtalelſe · 

Baknggar, s. pl. pinne dorfalss pifcium, Aya⸗ 
finner. 

Bakþúfa, f. Aypopodiaw, pr. grumus, quo equum 
afcenfuri uruntur, ex Tue eller lille gorbsjr 
wing, fom man flaar op paa for et fomme 
til Heſt. 

Bal, ». vagina enfe, Balg, Skjede. 

Bål, v. firues lignorum, rogus, pyra, Baal, Byr. 

^ Vardmenn Bagls (itu yfir bálinu. enn Birk- 


Bat 
ibeinar gátu drepið þá, ádr enn þeir fengi 
kveikt elldi í bátinu, fídan rufu þeir bálið, 
"excubitores Baglorum rogum fervabant, at Bue 
sulipedes eos opprimere poruernus , priusquam 
iguem fubjecerins rogo, deinde rogum amoliti 
fint, Daglernes Vagtere fad over Baalet, 
men Bitkebenerne fi£. bem dræbe førend be 
ff tændt Ild í Baalet, ſiden reve de Bass 
let ned. Hi rogi pafim exfirucbaumr et is 
fignum hoftilis impetus. fuccendebansur, fub 
momine vitar ér varavitar de qvorum ftrucsu 
ra firisfncis cwriofo lecrori preftantifjinue 
ewropres J. Ström. Sondwors Beſerivelſe 
Tow, 2 p, 174. Slige Baal oprettede man 
hiſt og het og antendte dem ſom Signal ved 
flendtligt Overfald; de kaldtes bn Virer og 
Varavitar, om beres Sbuifaffenftb og Snbrete 
ning fan Læferne finde Cítertething (trame 
fortræffelige Gonbmors Deffrivelfe 20en Del 
e. 174. 

Bálaz, in alsum fargit, ſtaar op í Luften, blue 
fer op. 

Baldýrardr, fegmensarus, Broderet, udftaferer, 
gl. falbpeet. Baldfrat fat, veftis fegmenrasa 
v, Phrygia f, pasagiara, udfyet, broderet Klæs 
dehon. 

Bålhvitr, albicans iuffer ligni aridi, Hvid ſom i 
Ildblue.· 

Bali, sw». monriculus, convexiras, en Sej, (ids : 
Borbsining paa en jævn Mart. i 

Bali (at bela), egre fe fufleuare, flabe 
igjennem, ernære fig med Maier 








Bal > 


Bílkr, m, firser, fepum ligneum b, lapideum, 
ístergeries ad feporande armenta. intra. prefe- 
pes hybernas, Tra⸗ eller Oten-ffiffernm (melo 
km Áðaafene 4 en Koeſtalb. 2) conrinsario 
sei, Vedvarenhed, Sortfettelfe, Vedrabétkr, 
=. censinuatio fæve tempeftaris, vedblivende, 
langvarige Uvejr. 3) tiralus juris, en Bøg à 
Løven. fc Búnedarbálkr, tirulus juris de re 
sufiica, ben Bog i Loven em Candvæfenet. 
Otfes Titlen paa et island Digt em Bands 
sæfenet af Egaert Ofavfen. i 

Bålkslegr, rudis, flobfet, ubehændig. 

Billdinn, imperiofus, contwmax (4v. valldinn), 
haardnakket, Reibis, troðfig. 

Billdjökull, m. mou; glacialis, aliis preeminems, 
tt beit, fremragente Sytfjetb. 

Bildftrogr , relucraus refracserius, balſtytis, 
vetta, gjenftridig. 

' Bild, m. mompr. unins forum, em af Miete 
nes Øgennavne, Balder. 2) rennur, validus, 
tapper ſtert. 3) formofus, fpecrabilis, jon, 
*rbanget. 

Billdursbrá, f. cilium Balderis, (Aerba) eorla 
fetide, Bafdersbraa, en ſtinkende Plante. 
talk, forsis, feremus, pugnax, tapper, ſteidbat, 
trabetig. i 
Bilvidri (á fó), tempeftas violenra, qvando fiuc. 
tas mri; monriculos et cacumina formant, 
fettt tivejr til Sos, naar Wolgerne optaarue 

fs fem bøje Fialde. 
Ha, H 


Ban ^ s 


Bambur, e culenz, afeopera ingens, dolium, am. 
pulla, Vandkumme, (tort. ab eller ac. 

Bamfi, v, Bambfi, e, urfé:, en bim, Norve. 
gis ur et molis. 

Bana (at bana), occido, draber. l 

Banabréf, v. læsere bellerophonteæ, Baucbrev 
Brev, fom en fører með fig, fig feo it 
Ulykke, Uriasbrevs . 

Banakringia, f. atlas, det overſte af Halshvivs 
velbenene, Drageren. 

Banamadr, m. percuffor, Banemanb · 

Bmamein, s, apoſtema leshale, en dødelig Okabe, 
Vaneſaar. 

Banaord, s, fama v, celebritas ob cedem heftis, 
Rygte eller Navnkundighed for at fave fats 
bet fin Bíende. Pör ber Bansord efs mid. 
gardsormi, Thor laudem reportat. necis medi 
tervanei angvir, Sot indlægger fig ben Bas ^ 
der, at dræbe Midgardsflangen, .2) eriam, 
Kimplie, mors, lerum, Dod, Bald. — Su, 

Banaríd, s. procurerie cædis, bet at beflutte og 
lægge Plan til eng Død. 

Banatilrædi, m, tentatio cadis, Angreb paa ene 
Riv, . 

Banafír, s, vuisus lethale, Baneſaar. 

Banefótt, f. morbus lerhalis, Helſot. 

Banefpiót, haffa lerifera, dræbende Spyd. Beraft 
bansfpiótum eptir, vire im vicem infdisri, 
ſtaa hinanden efter Livet. Su, 


Eaneſtrid, s. ágon, Dodskamp. 


60 Ban 


Bend, s, viuculum, ligamenrum, Baand, Bind⸗ 


fel, 2) filum. lanemm senue, en tynd Uldtraad. 
Banda, murs fígnifce, innuo, vinter, giver Tegn. 


B. hendi, manu annuere, vinfe med Haanden. 


Bandamenn, m. pl, coufedercti, Sammentottede, 
forenede til hemmelige Boretagender. 

Bandfætingar, sw. pl. compedibus vincri, (om har 
$enfet paa Fødderne. 

Bandfætinga brögð, vane irritarienes, forgjævet 
Borfss paa at spirre, 

Bendhnikill, ». glomus laneum , et tite Mogle 
uidsatu.· 

Bandhnoda, s, idem, et S?egle Uldgarn — 

Bandingi, m. vinczus, en fongen Forbtyder, en 
Tenfebunben, 

Bandfockar, sm. pl. callige molliorez, uld ſtrom ⸗ 
pet! ^ 

Báng, c. pulfario, Danken. 

Bángs, pulfo, percurio, Banter, ſtoder. 

Bångfamr, plagofur, fom flaar, ſtoder gjerne. 

"Bángfaz (v. bångaft), uppá mann, belluino more 
infultare, irritare, give Prygi paa en, atv 
falde en með jug. i t 

Bángfi, v. Bángi m, ur/us, en Bjørn, 

Bani, m. mors, pro morre violenta. fæpius fumi. 
rur, ane, Dod, ifær voldſom Deb. 2) per- 

* euffor, Banemand. Ecki er bana nafn þó 
bróðir fé, levior eft error, frasrem unum pro 
altero, quam percufforem pro fratre accipere, 
bet et en ringere Beil, at tage er fBrober 
for en anden, end at tage Banemanden for 
Broderen, 2: for den uſtyldige. 


Bann, m. imrerdictum, anarhema, barnum, ex- 
communicario, Forbud, Band, Bisrgar bann, 
m, penuria vicsus, angel paa &eonetémiblet. 
Jardbann, dicitur qvando. nivofz hyemes pro- 
hibent pecora. a paícuir, bet at Vinterens 
Stranghed forhindre Kreaturerne at gaa'mbe, 

- gjør ot be ej fan fomme til Jorden. Hann 
fetti honum blátt fyrirbann, fervere inter. 
dixit, han forbød am det firængelig. 

Banna (at banna), "interdico, prokiheo, forbyder. 

Bannfæring, f. éxcommnnicatio, Banſettelſe. 

Bennfett— færi—sfug, excommunico, hamnio, 

^ amathewizo, aqva er igne interdico, banfætter, 
tyfer í on... 

Bennfetníng, f. excommunicario, Banfættelfe. 

Bannvíti, #. culpa anathemate digna, en rate, 
fom fortjener Banfættelfe. 

Bannvítugr, jure excommunicandus, (om fortjente 
at banſattes, eller ubefutfeé fra Sirtené Gam: 
fund. À 

Bannvenlegr, vel 

Bannvenn,. ltrifer, drabende. 
doende, nær ved Døden. 

Bann, f. (Gen, -ar), terra v, vin, Bane, flager 
Vej. i 


2), mor ibundus, 


, 


Bar, s, Gemma v, oculus arboruw,-nop, je - 


„paa Træer. 2) femen alninm, nof, Frould. 
Plante Ageruld. — Hann ber ecki fitt bar 
úr þeffu, poff Aoc non gemmafcet, metaph, di. 
eitur de homine, cui aliqua calamitas animum 


Fífubar, emen eriophori, Froulden paa ber 








Bar 


fregit, efter denne Omſtandiged fomtnet fan i 
aldrig í Stand. 

Bíre, f. unda, finctus, Bolge, Vove. 

Barátta, f. pugua, amp, Gag. 2) ærumne, 
Sbfomrligóeb, fejfommeligbeb. 

Birírtufamr, pngnex, fteibbar, frigerff. 2) ma- ; 
kflus, befværlig, mejfommelig. i 

“Baráttufinidr, ww. rudiasor,… en Grovſmed, en 
með, ſom banker og hamrer, 

Beraxladr, axillis tuberoſis, atrachelus, (om þar 
høje Skuldte, fortbalfet. ” 
Barbyr, s, incite, ybderfte Nod, Knibe, Betryf. 
Ward, s, ala, axilla, marginis prominentia, Vine 
$t Arm, írem(taaenbe Rand, Kant. — Hatt- 
bard, als pilei, Syatteftygge. Skialldar-bard, 
mergo clypei, Randen paa et Skjold. Skütu. 
bed, exilla raja, Akſlen af en Stotfefiff. 
Hralberd, lamina cernea in ore plagiurorum, 
Hoelbarde. — Lifrarbard, Jobw: jecoris, en $lig 

af Leveren. í 

Bard, (á fkipi) , 1 labrum navis v. ofirum, 
era Sanden paa er Efib, 
Maa Borfpidfen. 2. navis, et Skib, Digt. 
Ks. i 

Berdagamadr, s. vir bellicofus, en Øridbar Mand, 
CGtridémand, Kriger. 

Bardagi, sm. pøgna, prælium, tag, Feldeſlag. 

Berdehattr, s», pera/us, galerus, caufin, en Hat 
md Stygge. om. 

Bardfifkr, ss, (qvalus brancheis corneis, Broabe, 
(m BIÐ), gvalus maximus, vid. beinhákall, 
rir, i ' 


mavis extrema, 


” Bar LH 


Bardi, w. clypeus, «t Skjoid. 2) Gigar, en 
Sætte; Riſe. m» 

Barefli, w, (afl), fuffis, en Prygl, Kjæp at ſlaa 
með. c 

Bariel, s, va; zeres ir. barile, et rundt Sat, en 
Tønde. angl, Darrel, 

Berinn, adj pars, (eria), contufus , banket, 
ſtodt. 

Barka (at barka), carem induere, Barfer, forhus 
der, „beflæber. Dad barkar munninn, ob.. 

ſtringit os, bet luffer Munden, fammenfnærs 
per Den. 

Barka, corrice tingo, farfer. farver í Bark. 

Barkadr, corticatus, bartet, tilberede med Bart, 

Barkendi, flipsieus, adfiringens, fammenfnærs 
pene. 

Barkakýli, m, pomum Adami, Adamteble (paa 
Halſen). 

Barkalok, 3 epiglottis, Daklet over Luftroret i 
RITE 

Baiksopy 9. glorsis ,. Aabningen paa Puftretet. 

Tai kaqvíflir , f. pl (langnapipur), Be..Ah, 
Sungepiðer, Endetne of Luftroret. 

Barkarlitadr, livido.fufeus , cortice rincrus, fars 
vet með Bark, (om þar en Garfagtig Borve. 

Barki, m. gussur, fftula pulmonalis, arteria afpe- 
ra, Otrube, 9nftrer, Ralle. 2) (á íkipi), 
m. prora, pectus. navis, Gorftaonen, Fordelen 
paa et &fib, 

Barkr, sm. fitpáa, aað, Barte, Sn. 

Barkriódr, u. læfia corsicis in arbore, et Gted 
uden Barl paa et Tre. 


62 . Bar ' 

Berkrókar, m. pl, fertorium, vid, torfkrókar, 

Barlegr, adhuc ferrilis, prolifer, Norv., bættig, 
fom endnu Fan føde, iffe et over Dorneaarene. 

Barleft, f. faburra, Dallaſt. 

Berlingr, vid, Bærlingre 

Barlómr, m. plancrus ſiwuloius vafrorum, ut alii 
eorum mijereantur. mesaph, deducra a voce zt 
&gefiu avis lómr, . cum ova illi auferuntur, 
qserulus enim sum eft et alis pulſat rerrem, 
Samten, Veklage paa Oktomt, for at bevæge 
andre til Medynk, Figuren Ac. taget of ben 
Fugl lómr, (om, maar dens Xg Borttageð, 
outer fig og Sanfer Jorden med Vingerne. 

Barma fér, damensari, Gyle, jamre fig. 

Barmi, m, froter ex sodem finu, Broder, (Dig 
teft.) 

Barmódr, «s, egritudo animi, Gremmelſe, jets 
tefotg. t 

Barmr, m, finus, grémium, arm, Shjod . 

Barmr (á kéri eda fati), ora, margo, labrum, 
Rand, Kane. i 

Barn, n, puer, proles humana, et Barn, pl, Börn, 
liberi, Born. Barn i módurliG, embryo, et 
Barn í Moders Liv, ufadt Barn. vid, fóftur. 
Barn et morni fætt, "manius, lucius, et Garn, 
fem fødes om Morgenen. Ac. aptni, i röckri, 
erepufeus, et Barn, fom fødes om Aftenen. 
Barn at fótum fætt, agrippa, et Barn, fom 
fommer forfjert til Verden, með Benene 
fer. — Barn tvíburi, fem annar deyr 
frá, vopifcus, ben, ber fødes levende af to 


Tvillinger, þvoraf Ben ene er bød, Barn 


Bar 


fra daudci móður fkorid, firviss, st Barn, 
fem bliver tager fevende fro en í dodſelen 
beb Moder. At gióra barn i fögunni, is. 
sergarrire, at falde en ind í Bortalliugen, 
afbryde með uvedfommende Cuaf, 

Berna (st barna), fæcundare mulierem, befvangs 
te, Befove, ” . i 
Barnabörn, fø, pl. fépores, mepos, neptis, Bor⸗ 

meðsrn. — Barnabarnabürn, prewepores, Bor⸗ 
neborus Børn, Barnabörn í fiórda lid, abue 
.pores, Borneborns Borneborn. Barnabörn 
í fimta lid, atnepotes, Sbstuebsrn í femte 
Led o. fs v. 
Barnagi, m, pedagogia, Bornetugt, Optugtelſe. 
Bernaglingr, v. crepundia, Legetøj. 
Barnahliéd, s, vox fomora puerilis, fbatneffeig. 
At leggia af barnabliódin, pullulofcere, hir- 
quirallire, wof(e til, Gave traadt finc Borneſto. 
Barnahús, s. erphauocrephinm; brephotrophinm, 
BVejfenpus, Børnehus. 


”Barnekrefda, ackores iufaurum, Udſlat, Skorpe 


paa Borus Hovedet. 
Bernamold, f. rerra apyra; argille fpecies, fin, 
hvid Lerjord. i 
Barnafkóli, w. padægogium, Borneſtole. 
Barnafkråpur, f. pl. crepundin,'crepirabula, Rang⸗ 
le, Okralde at lege med. 
Bernhurdr, €. pserperium, Barnefobſel, Barfel. 
Barnbær kona, f. ewlier prolifera, en Kone, 
forh itte er over Borneaatene, fon (aa Barn. 
Barndómr, ss. iafantia, Barndom. 2) puer ifhs 
3dnféitia, Uoldenhed, Vsrnastighed · 


Bar 
Berndåmehåttr, m, puerilites, Barnagttgbeð. 


* Barndómslege, pueriliter, barnagtigen.- 
"Barneign, f. proliras, Xífom, Borneftof, Barn 


Barnföftr, tú. wurricarus, Opfobetíe, Qpaumelfe. 

Bernfóftra, f. wwerix, mursicale, Amme, Gold⸗ 
enmt, 

Wangódr, puerir miri, infaures amans, jom 
holder meget af Born. 

Bamgælur, f. pl. næniæ pueriles, Borns Lallen, 
Pluddren, førfte Gorfeg at tale. 

Berníngr, m. remigum labor. controuitendi vento, 
9trfoifenet mejformmelige Stræten med ot 
^m mod Binden. 

Barnlagnadr, ss, prolitar, numerofiser librorum, 
fosrneftof, mange Bern. ' 

Brnsfarir, f. pl, idem, 

Birnsfylgis, f. fécundine, Efterbyrð. 

Bernsgråtr, sm. vagisus, Bornegraad. 

Wenshafandi kona, malier gravida, et frugts 
fommelige Geuentimmr. 

Bernfkirn, #. Pedoboprivut, Sbornebonfs 

Brníkói, w, ephebenm, Borneſto., At hafa 


firid barníkóm, ex epkebis exire, at have - 


fibt, ttaaðt fine Borneſto. 


Børnslag, æ. involuocum embryouis in utero mac. 
fri, v. ucerut, Barnets Leje í Moderlivet, 


Moderen, 

Mensnódir, f. pwerpera, Darnieinoder. 2) 
cenculåra, «t ugift Bruentimmer, fom faar 
Sam. 

Braæng, f. pwerperii deculitus, Sðatfsl, Bub» 
hæft, 


Bef 63 


Barnfængur- kona, f. puerpera, Barſelkone. 

Barnæði, s geftus pueriles, barmagtige Lader. 

Barnæfka, f. esas puerilis, Barndom; frá barn- 
æfku, á puro, fra Barndommen „ Barns⸗ 
Ben af. 

Báróttr, ffoiarur, cenfalcarus, fribet, furet. 2) 
Fuctuofusy bølget, bolgeformig. 

Buſmid, f. malleorum vel merallorum vifovan- 
rim, ange af at hamre paa Metaller, 
2) plagofiras, fugillatio, bet at vate pryglet, 
et være brun og blaa. 3) rudis fabrica, 
$roft Arbtide. 

Barfimidarfleinn, m. hpis, fuper qvo indurati 
pifces fabiguntur, en Bten, $votpaa man bars 
fer Torfiſt. 

Bart, #. barbe, fart, Stjas. 

Bartfkéri, m. Tonfor, chirurgus, Barber, Baby 
fjær, Oaarlage. 

Barún v, Barón, m, Baro, Baton. 


7 Bervidri, #. zempeflas simbofa, calamitas, ftot» 


mende Uvejr, Regnvejr3 fig. Storm, Ulykke. 

Bás, m. flabulum, prafipe bovis, en Baas. Bus 
í báfin fyrir fig, previdere rebus fuiv, førge 
for fit eget Bel, i 

Båfa v, bæla, boves im flationes diſponere, baaſe, 
færte Hornkvaget € Dant, 7 i 

Bafa (at bafe), incerimere, fuffocare, brabe, 
tvæfe, 2) auniri, anfrænge fig með noget. 
Þeir eru at baha vid fteininn, lapidem amo- 
Vere annisnusur, De ſoge at (ae Sernen af 
Vejen. 


, Batnadr, mø, emendario, Forbedring. 


64. Bæ ” 


i Balli, w. piunaculam in rergo fecuris romane, 


«n udſtaaende Dop paa Banen af en Okſe. 
2) aper, en Vildbaſſe, en Vildgalt. 3) urſus, 
enfbjern. 4) tonus muficorue infimus, Dos 
i mft. oc 

Baft, n. liber, philyra, cortex 1ilie, aft, ben 
fine Barl af Einbefræ. Hann er bleikr fem 
baft, philyrae inflar paller, Gan er faa bleg 
fom en Dodning. 2) Ásbena, frenum, Tomi 
me, Bidſel. Aldrej hefir komid vid hann 
taumr né týgilband né bafi, per omne ae. 

" vum effrenis pre lubisu fuir, þan Gat aldrig 
været fofbt í Somme, altid raabt fig felv, 
3) rarisfimn et crasfirfuna rextura, et Slags 
groft og aabent Tøj. 

Baftardr, mí fpurius, en Baſtard. 

Beftl, n. rudis labor, Guffeti, gufftoatt. 

Baftla, fine inflrameneir difficulter. laborare, us 
qvi philyra pro fune wi neceffe haber, fuſte. 

Baflvefell, omnium indigas, atm, (om fatte 
elt. 

Báfüna, f. buccina, liruus, en Baſun. 

Báfúna, buccinare, at baſune. 


-Bati, s, meliorario, Jorbedring. 


Batna, 'meliorefco, forbeðreð, Hann batnar; 
revalefcir , han fommer fig. — Hann batnadi 
fyrft, ille primus dedoluir, ban forvantt det 
' førf. Hann ferr nú ad batna, ref; pi ifii, fan 
Begynder at forbedre fig. 


til batnadar, viram prorrahende fe emenda- 
ve, leve fig. til Sebring, 


Lifa fér . 


Bífna fkal til 


Ban 


batnaðar, eelipfin jubar fegvirur, der fal ondt 
til at fordrive enbt med, bet maa blive galt 
før bet bliver godt igjen. 

Báte, t. cymba, navicula, feapha, Baad. At 
leggia árar Í bát, 2) à remignndo defiftere, holde 
op at tø, træffe Matene ind? 6) meraph. 
animum defpondere, lægge Handerne i Stie⸗ 
det, opgive Haabet. 

Bátshaki, m. uncus edmncur; en Baabaehage. 

Bátsmanna-edr badſtofuhial. #. apinæ, Slad⸗ 
ber, Ammeftue, Borgeftuefnaf, 

Bátsmenns-hróp v. klidr, m. clamor nauricus. 
ecleusma, Stibsfoltenes Staaben. i 

Baugatel, s, rizulus legis de muleta pecuniaria, — 
tn Bog í Loven, fom handler om SDengebpbere 

Baugeidr, m. juramentum ad aunulum, en Ringed. 
Vinna eid at baugi, per annulum. facrum ju- 
vare, ut moris erar ethnicis, aflægge Ed veð 
Ring, nemlig ben hellige Sting der faa pan — 
Gudernes Alter í be hedenſte Tider. 

Baugfingr, m, digitus annularis, medicus, te 
fjerbe ginger, Lægefinger, 

Beuggildismenn, mi, pl. agnari, Bæbdrerieffæge, 
Brænder páa Sværdfiden. 

* Baugi, m. gigas pr. cernuus, en Syette, egentlig c 
ben fom bøjer fig. - 
Baugr, m. annulus, en Ring. 

cumiaria; Hue uncie argewi, SDengeftvaf, ^ 
Boder, 4 Lod Selv, Baugi at bæta, pei. 
dere mulctam dusrum. unciarum, give 4 Boð 
Eolv i Mult, Pat er á baugi, eares agi- 
fur, bet et derpaa det kommer an. 


a) melera pe- 





San 


Bank, #. attretetie, gamíen mið, Buften pas 
noget. 

Bauka, attrectare, in pyxidem zorguene, famler, 
fuſter ubehendig med noget. 

Benkr, s», olim: budkr, pyxis, en Budbdike. 

Baul, #. mugisus, Brol. 

Baula, mugire, Scale. 

Baula, f. vacce, eu. fte. 

Bauli, =. saurus, en Tyr. 

Baulafopi, w, amyflis, Deitfen ud i et, en fioe 
Slutk. 

Baun, f. faba, en Bonne, en 9t. 
et Korn, en Smule. 

Beuns-akr, sw. fabale, faleem, en Ager med 
Bønner. 

Baunir, f. pl, v. bunur. 

Benngun, f. pulfario, Banken, Staden. 2) f 
brica iuers, (uberi, Hutleri. 

Beungunarímidr, m. faber imperitus, eu fut» 
rtt, Zuſter. 

Baung, f. campana, en ftor Kfoffe, jm man flog 
med en ammer. 

Beuni, wm. carcharias, fyunbefiff, et Slags Haj. 

Banín, f. fæpius in pl, baufnir, armi v, pinnæ 
priores carchariz, be fortefte Binner paa Haj⸗ 
filen. 

Bauft v. buft, f. faftiginm, Spidſen páa Gav⸗ 
tem af et Hus. 

Benta (at baute), propello v, transfígo, flaar, 
fælder. E'g bautadi þeim birninum,| fem 
beyfti kampinn, wrfim gvi es rinait rraui- 

EM . 


2) mica, 


Beg 65 
fixi, jeg ajenwemborebo den Bjarn, der vifte 
Tender, 

Bautafteinn, ss, cippur, faxum buſto impofisum; 
en Boſtaſten. Sjalidan bautafteinar ftand- 
a brautu ner, nema reifi niðr at nid, ra.“ 
viffmi fant cipi in via publica, wifi erexe- 
vint v, pofueriu minores fuis. majoribus. 2: 
pofteri cuflodes fune memorie parentum, Boſ⸗ 

. taftenen fjælden ftander veð Vejen, uden 

Sonnen ſatte fin Fader ben. 

Bauti, m, compulfor, propulfor, ben fom flaar, 
fælder. Farbauti, m. nauta, remex, propul- 
Jór navis, Sotmand, Rorkarl. 

Bed (i aldingardi), s. pulvinus, et Bed í em 
Save: 2) letus, firasum, qu. Seng. 

Bedia (bedr), f. focia Thori, en Suit Eg 
tefælle. ” 

m F. peregrinus, qui. hofpitium querit, en 
Gieſt, gremmeb, fom- herbergeres. Taka 
má leiglendíngr báfibediu ef vill, locator 
predii, fi veli, peregrinum. hofpirio excipiar 
Ayemali, en deſtebonde fan om fan vil tage 
en Bremmeð inb om Vinteren. 

Bedinn, rogarus, ombeðet, anmodet. 

Bedr, m, pulvinus, culcira, ſtratum, Pude, Dys. 
nt, Leje. I 

Beggieblarids, ex bina mareris compofirus, ulig 

. 9t artet ir, ſom Mavnesrd, en Blanding, 
Blandingsgode. — B. dýr, Áybris, en Daſtard. 
B.lends ok fióar dýr, amphibium, en Amſu 


66 Bei! 


ble. — Hann er b., ton efF integer v, varius 
eft ex dubirans, han ev imellem begge. 

Beggiamegin, ab werogve lasere, paa begge Gis 
der (rectiur: bádumegin) 

, Beggiavegna, idem, 

Beiddr, rogátus, ombebet, 2) rracratus , bet 
Sanblet. Þeir þóttuft beiddir illa, male rrac- 
rati fibi viſi func, be fynteð at Je vare ilde 
behandlede. 

Beidi, rego, pet, pofce, prelo, forlanger, beber. 

Beidift, idem, 

Beiðni, f. peririo, rogario, Zorlangende, Anmod⸗ 
ning, Begjering. i 

Beidíla, f. idem. 

Beiki, #. fögur, en (599, Bogetræ (recriusz 
beyki). 

Beikir, s. vieror, doliariur, em Bodker. 

Beimar , m. pl. milires, Krigere, Stridsmend. 

. 2)yprata domeffica v, domus, Toft, Hlemme⸗ 
mart, ogfaa Hus, Bolig. Deir géngu um 
beims, circa domum difpariasi funr, be git 
emfring Huſet. 

Bein, u. er osfr, et Ben, en Knokkel. Hann 
hefir mikid bein í hendi, viribus valet, ban 
har Ben í Nafen, el, Marv í Benene. 

Beinagrind, f. ofium compages, féeleron, . m 
Benrad, et Skelet. 

Beinalag , tt, forma et fatura fcelesi , Senes 
fbosning og Forbindelſe. 

Beinalagsmikill, idem ac feqv. 

Beinsmikill, effuofus, (om far ftore, ftætte 
votta. — 7 . 


Beí 


Beinafni, ew omeger, et Vildaſel, ogſaa: en 
ubehovlet Tolper. 

Beinafþiöll, s, pl. rupcura hofþiraliraris, Brud 
paa Gieſteretten, Beit i Geværmingen. 

Beinaftriúgr, m, obfonium offuarinm, Btnfuppe, 
ejut. 

Beinbrot, n. efffregium, categma, Venbrud. 

Beingardr, s. fpine dorſi. Rygrad (ifær paa en 
Big.) 

Beingill, m. fcaurur retoreus, font þar fore Une 
felfober, ſtie vbenet. 

Beinhákall, m. /gvalus maximus, brachiis coraei⸗ 
lenia vid, rýnir qv. fgtalus ojfeus, non carti- 
lagineus, ur fune reliqui fgvali, en for Qai, 
ſom bar Ben, hvor andre Hajer have SDtuff, 
en Brygde. . 

Beinhardr, prádarus, faa Gaard fom øm. 

Beinhimna, perioſteum, qvod osfa immediase inve. 
fir, Sben&inbe, 

Beini, expedio, negotium promoveo; vare beðjals 
pelig, gjøre ferbig. — Beina ferd eins, iter 
ejus adjuvare, dirigere, hjælpe en 9tejfenbe 

' frem, At Being tilmed einum í benum fínum, 
intercedere, unber(tette eng Xnliggenbe med 
fine Bonner, með gorbon.. Beina flug, ix- 
sendere volatum, forfærte Flugten, gjøre Rate 
fe Vingeſlag. 

Beini, wm, hofpiralires, officium hoſpitale, Unbers 
ftetteífe, Godhed "imod remmebe og Rejs ” 
fente. 7 

Beininn, offoiefus, toties, velvillig, gjeſt · 
milde 


Bel 


Beinlaus, exos, benlos, uden Ben. * 

Btinleidi, m. recta-via, en lige Bei, uden Om⸗ 
vej. 

„Beinleidis, prorfum, vemå við, ligend, figefee 
eb. " - 

Beinleiki, ma officiofíras, Tieuſtiardighed, Vel⸗ 
villighed. 


Beinn, directus, rectus, lige, fnorlige, ſnorret. 


2) proſcuas, nyttig, gavnlig. 

Beinfamr, idem ac, beininn. 

Beinferkr, m. os ilien cum omnihus coſtis maxi. 
me cum coftis fpariis in unum os cdalirum, 
wr dra effcti homines flipitis inflar fe incur- 
vare nequeant, Tarmbenet, (ammenvofíet med 
SRibéenene ifær be neberfte, 
men, for hvem bet Ander Sted iffe fan 
bøje fig. 

Beinfkéyti, u. collimandi !perisia, derdicher 4 
et ftt vift, ramme. Sn, 

Beinfkéytinn, collimandi perisær, fom ffober viſt. 

Beinftertr, m, facra Spina in unum o; coalita, 
be ncderfte Rygen, fommeusoffne i et, vid, 
ftertr. i . 

Beinverkr, m. offeocopus, Smerte i Benene. 

Beinvidi, am. carpinus, 6uffartet Pil. 


ben. . ] 
Beifkis, f. scor, Bitterhed, Beſkhed. 
Beiíkiar, ecerbari, imamarefcerey blive Gitter, 
bé. 
Beifkleiki,  acerbisas, Vitterhed. 
12 d i 


faa at Perſe⸗ 


. bé 2  £& 
Beifklundedr, emoruleurus, bitter, Bibende, 
Beifkr, acerbus, amarus, Bitter, Gefð. At bíta 


á beifku, acerba pari, bide í bet fure Vn c 
2) iratus, forbitret, biſter. 


Beit, f. paſeuum, Grasgang. At hallda á beit, „ 


paftum educere, greffe, vogte Kreaturene. 

Beit, f. Jamina explanara, en "labe paa Sas 
delen. 

Beita, f. ara, Madding, Lokkemad. 

Beitarland. #. paſcuum, Graeening. 

Beitartollr, m, foriprærn, pafénarium, Græspenge, 
Betaling for Grasgang · 

Beiti (út) explano, extenuo, dilao meralla, hanu 
ter ud, banker ud, pænner uds 

Beiti (í figlingu), conershe v, obliquo vele, 
vender Sejlene, frobftr, — Beiti vid, obaitor, 
ſtreber imod · ”, Beiti (fverdi), ad icrum ap- 
plico gladium, fvinger Sværdet, lofter í Vej» 
tet, Beiti hauki v, hundum, falconem, ca. 
mes emito, itcito, jager med alf, eller med 
Hunde. Beiti „mér, virés inrendo, anſtranger 
mig, bruger mig, At beita hnífum, culrro wri, 
bruge Kniven. — Beiti brögdum, Frands ad- 
hibeo, befnærer, ſtuffer. 


„Beiti (at beite) aungul, e/cam hamo imposere, 
Beinæta, f. caries, 'seredo, caucer ofit, Saft í . 


fatte adding paa Krogen. 


, Beiti (at beita), paffum agere pecus, gta(fe, oti 


vt paa Grat, 

Beitiás, m. Jignum seres, qvo vela obfiqvantur v, * 
etiam velorum pedes expanduntur , Sejlſtang, 
Lon 


» 68 Beé 


Beitilýng, s. eria vulgaris, Lyng, febelong, 

Beitimunni, tw, acies gladii, culrri &'c,, 3 
(paa en Kniv eff, bel.) - 

Beiting, f. ufus pafcuorum, Giratning. 

Beitinn, ineffationi aptur, bitvem til Madbing. 

Beitfli, v. frenum vel potius, ipfa ore, Biðfel, 
Rundftyffe. Xn. 

Beittr, acie acuta. (culrer), hvað, ffatpe 

Beckfletia, f. flragulum fidilir, Benkehynde. 

Beckiaz vid einn, levi injuris affcere, matte 
„með en, driller en. 

Becking, f. moleffario, Fortredigelſe, Seifert, 

Beckipn, impetuofüs, procax, mordax, (om gjerne 
fortrediger, brider andre, bidende. 

Beckni, f. vid, Becking. 


Béckr m, feamnum, fedile, Bænt. — Han er 


Ians vid beckinn, fri juris eft, Jüsarius, 


familiam non haber, han er (6 og ledig, bar 
fun fig felv at førge for.  Beckr á vegg» 
eukise, podia, Wdbygning, Afſats paa en Beg. 
Beckr á fvuntu, klúti &c., emblema vensra- 
lis ftrophioli &'c., Rand, Lift paa Sorfíater, 
Serfleber e. des! Þar er breidr beckr á- 
milli, remorum. eff, ter et en ftor Afſtand 
imellem · 

Beckr, m, rivis, en Bak. Hægra er at flille 
í beck -em -á, rives qvam flumen faciliorem 
ardjecrum præber, metaph, mature malo oc- 
eurrendum, bet onde ſtandſes (etteft í Begym 
delſen, egentl. bet. ec. lettere at hæmme en 
Aa end en Flod. 

Bekra, ar, bslare, bræger (em aat). 


Bei t 


Bekri, wm. arier, en. Vædder 

Belghempa, f, rogo lexo, undique consigna, ca. 
pire sansum exferto, en Kaabe, fom gaar ned . 
em Kroppen, uden nøgen Xabning pan El 
derne. i i . 

Belgi, inflo, opBtefer, oppuſter. Belgiz, tumeo, 
oppufteð, fonlmer. — Belgia hvoptane, buscas 
inflare, puſte Kinderne ud. B. öl, pantices 
madefacere, tolbe- Y í fig, bælge í fig. 


” Belgíngr, m. inflaris, ðtæfen, Opblaftu, Belg- 


íngshófti, m, raffir ficco, tør Hoſte. 

Belgr, w. follis, ælg, Blafebælg. 2) bælge, 
Læderfæf, Qabfaf. 3) veurer, Bug / Bom, 
Valg. Belgirnir vóru enner veris, armar 
hit, óulgarum una bifaccium alrero afcepera 
erat, ben eut af Vadſakkene var en Tverfaf, 
ben anden en Poſe. Svarfd, Saga. 

Belgr, m. pellis infara animalis cujusdam, Beg, 
Efind af ethvert Dyr — 

Beli, m. flomachns, Mave 

Belia, f. vacca, en o. id . 

Belie (at belie), /oare, Brsler ((om væg), 
2) anxius clamare, hyler, vraaler. 

Belji, x. boatac, Brolen. 2) lamentasio, plenc- 
rus, Qylen, Skraal, Vraal. 

Bell (ball, at bells), impingo it aliqvid collido, 
føder mod noget faa det (matter. Dad mun 
á þér bella, fmpinger, tå periculum maner, 
Bet vil gjælde big, vit gaa ud over big. 

Belli (bellda), refracrarias fum, repugmo, ew 
Galóftarrig, glenſtridig, modftaar. Km. 


Belldinn, reðellas, comumax, opfætfig, baldſtytig, 
arelig (vid. balldinn.) 

Belts, æon⸗ cingere, fccingere, ombelte, omgjors 
der, 

Belti, #, oma, balseus, Delte. 


Bekitpör, #. pl. uncini v, fibule baleerum, 


Epende eller Íægte pua et Delte. 
Beltisftadr', m. umbilicur, Dilteſted. Hanse 
Íóck i veifuna allt epp í beltisftad, umbi. 
lico tenus. palus. illum houfit, þan (ant í Mos 
vabfet. lige op til Belteſtedet. 
Beltisþeri,- ww. fucns balseiformis caule minimo, 
folio maximo, Cuttertlor, Oxntfetong. 


Ben, s, vælnus leshale, et dødelige Saar; Áo- 


die: qvecuuque vibex , wu omſtunder enhver 
Skramme. 

Benda, f. fanis, en oprullet Snot, Reb. .3) cur- 
varura, $rumning, tréd er i bendu, ligoum 
exrvergr, Tratt er t Klemme. 

Bendi, arcuo, vito, luno, bøjer, fpænbet, Benda 
boga, lunare arcum, ſpande Buen. 


i Bendi, innuo, digiso monfiro, vinter, peger, 


Bendíng, f. star, Vin. 2) omen, præfigium, 
Varſcl. 3) zoriara v, arcxario, Pinſel, 
Krawmbojelſe. 

Benditl, m. villus, cirruc, ex Tot, forviflet of, 
Rarelot. . . 

Bendla vid, emnécto, concereno, binder tif, ind⸗ 
vitlet í." Bendla eina vid einhvürin fok, 
eriminis aligvem infimulare, beftylde, figte en 
for neger, invitis en í en €og. 


Ber 69 


Bendladr (vid piéfnad), farsi alligatus, infima 
latus, figtet, deſtyidt for Tyveri N 


-Bengill, m. varns, ffjevbentt. 


Benia, vuluero, faare, ramme. 

Beniadr, vulnersegs, ſaartt, ſteammet. 

Benialeg, m, flatus v, fius corporis vuineri mcci- 
piendo aprus, en Stilling med Kroppen, hvors 
ved man udfættes for at faares. 

Benviti, s. culpa plagis o, visa expianda, Sbees 


= e, fom fortjener »Diffeffe eller Liveftraf. 


Benvítugr, morrem promeritus, fom fortjener - 
Døden, Gar forbrudt fit Liv. 

Ber, n. bacco, Bær, (Frugt): 

Ber, nudus, manifeftus, bar, blot, aabenbar. Hann 
giördiz ber at fiandfkap, (Dar) hoftilem 
animu mauifeflis fanis prodidir, þan tobede 
fit: Flendſtab tydelig, Undir berum himni, 
Sub dio, unter aaben Himmel. 

Ber, (bardi, st berie), ferio, verbero, prygters 
banfer, ſlaar. Beria á velli, edr skri, occa- 
fe, cratire, harver, ſtoder Jordklumperne 
ſmaa, hakker Gjsdningen ub. — Barirn fifkr, 
piſcis malleo fubactus. barinn 9, bardr verbe- 
tibus pulfarus, pryglet, metbanfet. Ber mér, 
foeultates difimule, vonqveror, Elynter, tíager, 
Ber lómina, id, — ber nidr ryktid, rimo. 
rem comprimo, dæmper et Rygte. Ber á dyr, . 
fores pulfo ber dyra id, banter paa Døren, 
banfer paa. i — 

Ber inér , debeo, jeg bør. 3) pertinet. ad me, 
tilfommer mig. Þér ber arfürinn, hgrediras 
ad se persiuer, Arven tifommer, tilfalder dig. 


» 68 Beé 


^, Beitilýng, s. eriea vulgaris, Lyng, Hedelyns. 

Beitinrunni, s, acies gladii, culrrj 6&'c,, 03 
(paa en Kniv eff, beðf.) - 

Beiting, f. u/us pafcuorum, Grasning. 

Beitinn, ineféationi aptus, bitvem til Madbing. 

Beitfli, v. frenum vel porius, ipfa ore, Bidſel, 
Mundftyfte, Kr. 

Beittr, acie acura. (culter), 6va8, ſtatp. 

Beckfletie, f. flragulum fedilis, Benlehynde · 

Beckiaz vid. einn, levi injuris affcere, matte& 
„með en, brifler en. 

Beckíng, f. moleffatio, Sorteebiget(e, Drillert. 

Beckion; impetuofas, procax, mordax, fom gjerne 
fortrediger, driller andre, bidende. 

Beckni, f. vid, Becking. 

Béckr , s, feamnum, fedile, Dænt.  Hanm er 
lans vid beckinn, fø juris eft, folearius, 


familiam non haber, han er (08 og (ebig, far 


fun fig feo at førge (or, Beckr á regg> 
eulcize, podia, Udbygning, Afſats paa en Beg. 
Beckr á fvuntu, klúti &c., emBlema venera 
lis firophiok &'c., Rand, Lift paa Forklæder, 
Torkleder & bull, Þar er breidr beckr á- 
milli, remorum. eft, bes et en tor Afſtand 
mellem. 

Beckr, m, rivus, en Bak. Hægra er «t flilla 
í beck -em -&, riva; qvam flumen faciliorem 
trójecrum præber, metaph, mature malo oc- 
eurrendum, bet onde ſtandſes (etteft i Begym 
delſen, egentí, bet er (etteve at hæmme en 
Ha end en Flod. 

. Bekra, ar, balare, bræger (om Zaar). 


Bei H 
Bekri a. aries, en. Vadder · 
Belghempa, f, roga lexa, undique sonsigna, ca. 


pire samum exferro, en Kaabe, ſom "gaar ned 


em Kroppen, uden negem Aabning pan Eis 
derne. i 


Belgi, inflo, opbtæfer, oppuſter. Belgiz, ume — 


oppufteð, foufmer, — Belgia hvoptana, buccas 
inflare, puſte Kinderne ub. — B. öl, pausicer 
madefacere, tydde £V í fig, bælge í fig. 


* Belgíngr, m. inflarie, Sðlæfen, Opblaſen. Belg- 


íngshófti, mw. ræfir ficca, tor Hoſte. 

Belgr, wm. follis, elg, Blaſebalg. 2) bælge, 
Læderfæf, Vadfak. 3) veurer, Bug, Bon, 
fbalg. Belgirnir vóru annar veris, annar 
hit, bulgarum una bifaccium akera afcepera 
erat, den eue af Baðfætlene var en TværfaÉ, 
ben ander en Poſe. Svarfd, Saga. 

Belgr, m. pellis inflara animalis cujusdam, fag, 
Gfinb af ethvert Dyr. 

Beli, m. flomachns, Mave 

Belia, f. vacca, en $o. id . 

Belia (at belis), hoare, Brsler (fom veg), 
2) anxius clamare, hyler, vraaler. 

Beli, ar, Boazns, Brolen. 2) lamentasio, plane» 
sus, Hylen, Cfraal, Brant, 

Bell (ball, at bells), impingo in aliqvid collido, 
føder mod noget faa bet ſmalder. Dad mun 
á þér bells, fPepiuget, tå periculum maner, 
bet vil gjelbt big, vit gaa ud over dige 

Belli (bellds), refracrarius fum, repugmo, eg 
Galöftarrlg, glenſtridig, modftaar. Km. 


Ben 


Beildinn, reðellar, comumax, epfatfig, balbftytig, 
urelig (vid, -balldinn.) 

Belta, zona cingere, füccingere, ombelte, omgjors 
der. 

Belti, wm, zona, balieus, Delte" 

Bekispör, s. pl. uncini v, fibule balteorum, 
€ probe eller Hagte paa et Velte. 

Beltisftadr', mm, umbilicus, Dilteſted. Han 
föck i veifuna allt epp í beltisftad, umbi. 
lico venus palus. illum haufir, ban (ant í Mos 
radſet lige op til Belteftebet. 

Belrispari ,- am. fucus balreiformis caule minimo, 
folio maximo, Euttert(sc, Sutkertang 


Ben, s, vælnus leshak, et dødelige Gar; ho- ” 


die; qoecunque vibex , nu omſtunder enhver 
framt. 

Benda, f. fanis, en optullet nor, Reb. .3) cur- 
vatura, rumning, tréd er í bendu, lignum 
ewrvarær, Sract er € Klemme. 

Bendi, ercwo, vito, luno, bøjer, fpentet, Bende 
boga, lunare arcum, fpenbe Buen. 

' Bendi, insuo, digito monfiro, vinter, peger, 

Bendíng, f. wuss, inf, 2) omen, prafagium, 
Barfel. 3) rerimra v, arcxario, Pinſel, 
Sinmbsjelfe. 

Bendill, m, villus, cirrns, ew Tot, fervifftt Rof, 
Mar elok. s . . 

Bendla vid, «mmnécro, concareno, binder tif, ind⸗ 


vífler i. Bendla einn. vid einhvörin fok, - 


eriminis oliqvem infimulare, beftylde, figteen 
for negtt,- invitis em Í en Eg. 


Ber 69 


Eendlsdr (vid Piéfiad), farsi alligarur, infimus 
latur, ſigtet, deſtyldt for Tyveri . 


-Bengill, m. varss, ffjevéentt. 


Benia, vuhrero, faate, ſtramme. 

Beníadr, vulmer&egs, føartt, ſtrammet. 

Benialag, s flatus v, fitus corporis vulseri accie 
piendo aprus, en Stilling med Kroppen, þvors 
ved man udſattes for at faartð. 

Benvíti, n. culpa plagis v. visa expianda, Des⸗ 

- bé, fom fortjener -Diffeffe eller Liveftraf. 

Benvítugr, morrem promeritus, fom fortjente — 
Døden, Gar forbrubt fit Liv. 

Ber, n. bacca, Bær, (Frugt). 

Ber, nudus, manifeftus, bar, blot, aabenbar. Hann 
giðrdiz ber at fiandfkap, (Dar) hoftilem 
animum. maxifeftis fiqnis prodidir, þan robede 
fit Flendſtab tydelig, Undir berum himni, 
Sub dio, unter aaben Himmel. 


„Ber, (bardi, st beris), ferio, verbero, prygter 


Beria á velli, edr skri, occa- 
re, crarire, barver, ſtoder Jordkilumperne 
ſmaa, hakker Gjsbningen ub. Barinn fifkr, 
pies malko fubacrus, barinn v, bardr verbe- 
ribus pulfars, pryglet, metbanftt. Ber mér, 
foeuliares diſſiwulo, vonqveror, Elynter, kiager. 
Ber lóminn, id, — ber nidr ryktid, rimo. 
rem comprimo, dæmper et Rygte» Ber á dyr, . 
fores pulfæ ber dyra id, Baner paa Doren, 
banfer paa. — 

Ber inér , debeo, jeg bør. 2) perriner ad me, 
tilfonimer mig, þér ber atfurinn, Aeredirar 
ed 16 persiner, Atven tífommer, tilfalder big. 


banfer, laar. 


70 Ber 


] 


' Ber, bar, at bera, fero, geſto, porto, bærer, f 
ttt, bringer. Bere årædi til, audere, have 
Driſtighed, Mod til. Bera ávöxt, frucsum 
ferte, bare Frugt. Bera einn afli, viribus 
fuperare, overgaa en í Styrke. Bera yfir 
megna, idem, Par ber á, fupereminer, ap- 
gare, Bet ftiffer (rera, bliver kiendt; ber fer 
man bet. "Deim bar á, diffentiere, be blev 
uenige, Hónam barft konúngr í drauma, re- 
gem in fomuio fibi vifus eft videre, der fortkom 
Dam en Konge í Dremme. Bera á bord, appoue- 
re menfam, fatte paa Bordet, bære for. Bera 
á öxlum, fuccollore, bære paa Efulbrene. 
Bera á völl, flercorare prarum, age Was, 
giete. Bera á brýn, is faciem, objicere, fa 

7. fit t Mæfen, forkaſte, bebrejbe. — Ber á því, 
porefcie, latere non poteft, bet vifer fig, fan 
itte dolges. Bera á hræfbreckur, diffåmare, 
evulgare, føre ud, gjøre almindelig befjendt. 
(4 refer pás), Hann barft vel af, forsiter 
tulis, han bolbt bet gode ud, fandt fig gode 
teri, Dr. bratt ila af, egre tælernnt, be 
fandt fig iffe vel beri, Holde bet neppe ud. 
At bera hånd fyrir höfud, accingere fe ad fui 
ipfius protectionem, forfvare jg ftfo, faa fra 
fig. Bera at fér böndin, faspecrum fé facere, 
ultro fe ligari finere, gjøre fig felv mittant, 
Binde Ris til fin egen Rumpe. Bera á fkip, 
wavim onerare, fade et Skib. Bera af einum 
í einhvöriu, praftare alicui, pracedere, overs 
gaa, ubmerfe fig fremfor en í noget. Bera 
af einum fökins, 4 culpa excufare, iusocemtem 


Ber 


teftari, undſtolde en, Golbe en fri for en Sag. 
Bera aptr, 4) reperzare, bære, bringe tilbage. 
6) refragari, inficias ire, modfige, giendrive, 
fragaa. Bera ámoti, idem, — Bera fefter í. 


- hval, alligare balaenam navi. v. terrt, befæfte 


en oval. med Reb til et Skib eller til Pars 
det. Bera annann fyri fig, culpam im alium. 


” zransferre, flyde Skylden paa en anden. 
„Ber ámilli, difconvenis, ber er Woverensftems 


melfe, Misforſtaaelſe. — Berft aptr tfgi, þá 
fönnu mætir, mendacium cedit verizári, veri. 
zas victrix, Lognen gjendriveð naar man ops 
bager Sandheden. Bera bríxl, probrofur" 
haberi, base en Klit, en Plet paa fig. Bera 
beinin. í finu füdurlandi, in pasría mori, v. 
in patria offa nudari .corne ét areferi finere, 
lesse fine Ben í fit Zadreneland. — Bere 
bródur finn i fiódi, pecunia expiari finere 
necem frosris, qvod. fratri fuperftiri macula 
olim habcbarur, Gate fin Broder i Spungen, 
tage Mandebod iſteden for Mandhavn efter 
fin brabte Broter, Dwifet 608 bt gamle 
Mordboer anfaaes fot danxtende. Bera fram, 
proferre, promere, komme frem med, frem 
fatte. Bera frå bordi, fortem ð mercarura 
v, pirarica reportare, modtage fin Lod, Ans 
bel f. Eff. af Handelsgevinſt, Priſepenge o. 
desl. Bera fé í augu, corumpere. largirioni- 
bus, beftiffe. Margt ber fyrir þá um nóttina 
bæði í draumi ok vöku, e& mocre multa illir 
apparuere omiua (porreuta) et in fomuo et vi- 
gilansibar, be fan mange Varſler om Natten 





Ber 
Sande fovende eg vaagende. Bera gæfa til, 
sam felicem effé , fas Held tif, — "Bere hát 
bófudid, extollere capur, fuperbire, fnejfe med 
Hovedet, være (toit af fin Lofte, Bera hluri 
í fkaut, forriri, fafte Led om. — Bere hånd 
fyrir höggið, ictui mansm opponere, afbøde et 
lag (með Mtmen). Ber höfnd yfir einm 
capire eam faperemineo, vart fe Hoved højere 
end en; — Bera i bætiflaka, exeufare. pretex- 
#8, vana excufntione uri, bruge tomme Und⸗ 
fyldninger. Bera kann at því, accidere po- 
. 1eft, bet fan indtræffe, bande fig. Bera kann 
af því, fallere poteſt, bet tan faa (tjt. Bera 
kann hér mann at, Aic advena hofper forre 


Sperandus, þer funbe fanffje fomme et Dens ' 


neſte. Bera kálf, de vaceis dicirur hodie, 
quando virulum parinns, es recsius olim, quan- 
do serum geffanr, fad Kalv, nu omſtunder; 
"være með Kalv rettere o6 be Gamle. Bera 
kenfl á, cognofcere, have unb(fab om, Kſend⸗ 
” fab til. Bera lægrav. hærra hlut, fuccum- 
bere. v, palmam præripere, være underlegen; 
overlegen, ligge under; overgaa. Margt ber 
Þeim á góma, multa in buccam veuiuns, ul- 
370 citrøgvt fermocinantur, be fnafte om ale 
lehaande, havde meget for. Bera má ei á 
pri, diffmulandum eft, bet maa man ej lade 
fig merfe með. Bera mun Pig et fame 
brunn, eosdem. pariere manes, bet famme vil 
møde big. Bera meniar eins, óenefciis v, 
monumemis alicuius frui, have Aarſag til at 
erindre en; haye Mindetegn fra jam. Ber 
— 
P4 


Bei: 71 


mig at því, anniror, efer mig Umage for 


. bt, Bera nídíngs nafn edr ord, prodiror 


haberi, dare Midtingénavn. Bera ofan í einn, 
smpudice alicuius. verbo refutare, Drive en til 
Løgne, gjenbrive en. — Bera gridboga, rimere 
*. ob rimorem ceruuus incedere, være bange, 
neðffagens — B. róg, deferre, bagtale, beføre. 
B. reidi eins, iram alicuius ferre, have ens 
Vtede. Ber faman, confero, holder ſammen, 
fauumenligner. — Bera-fig fündp ok faman, 
deliferando vacillare, raabílaa frem og tilbage. 
B. faman råd, conferre capira, legge Raad 
op, ftiffe fjoveðerne fammen. Því ber faman, 
convezit, bet ftemmer overens. — B. fig vid 
á allar fídur, gnihil intenratum  relinqvere, 
forfsge paa alle muefige Maader. B. fig 
undan fokinni, diliere crimen, ene fig for 
en Beſtyldning. B. fig upp um eitthvad, 
queri de re aligva, Befvære fig over noget” 
Bera íkarn i vænginn, palliare culpam excu 

firionihús frivolis, befnrytte en Fejl med elens 
dige Wnbffpleninger, — B. ſlettu af einum, 


, inrerponere fé, tage Skolden paa fig for em 


anden. Bera fig vel, 4) temperare lucrum, 
holde Maade med &orgen, give fig tif Taals. 
by membris et facie compofita, decore incedere, 
bære fig vel, føre fin Perſon vel. Bera fig 


. litt, moerori indulgere, overgive fig til Sor⸗ 


gen. — Ber fök á einn, infímulare cri. 


minir v, crimen intendere alicui, ^ beftyldt, 


. legge en noget til Saft. B. trega, defiderid 
- angi alicuius, føle Gorg, Befymring, Langſel. 


-” 72 


"Gagen under en. 


Ber 


8, umhyggiu, earem gerere, bære Omſorg for, 
ferge for. B. undir einn (málið), deferre 
canfam ad aliqvem, overdrage Sagen til, Hyde 
Þetta ber upp, fe elevar. 
v, eminer altirudini addi, Bette faar i Vej⸗ 
ttt, gjør højere. Bera upp gátur, enigmara 
propouere, fremfætte Gaader, opfafte marfe 
Taler. B. upp bónord — wuprias ambire, 
Bejle til, begjere til ægte. B. upp vand- 
qvædi fin, difficulsates fuas conqveri , flage 
øver fine Sorlegenfeber, fin Með. B. úr bít- 
um, reportarc (portionem præde), faa fin An ⸗ 
bel af Bytte. Bera út börn, infantes expo- 
ere, udfætte Zorn. Bera vitni, reftimonium 
ferre, bære Vidnesbyrd om. B. vopn á mann, 
Eladio ferire, bruge Vaaben imod en, vere 
með at dræbe en. — Ber. yckur nockud til, 
an ad jurgia iuter vor venir, er bat eder noget 
mellem, fommer Sy í Trætte með hinanden, 
Beraz á, fplendide fé gerere, ftadfe. Beraft bana 
fpiót eptir, in muryas cedes ruere, (taa hin⸗ 
anden efter Livets — Beraz láta fyrir, manere, 
cønfiftere, holde ftille, blive ftaaende. B. kann 
Þér £ i vatninu, í lacu ribi ferte periculum 
fübcundum erit, ber tunbe vederfares dig no 
get paa Eisen. Beraz vid, præterire, caveri, 
undlade, føge at undgaa. — Báruz vid öll 


” vandræði, & maleficiis semperabaur, man (lap 


Bera, sudo, blotte. 


for, undgik alle Hlejligbebet. — Beraz pad 
^ fyrir, illud. confiligm fumere, gribe til bet, 
Þeir höfði berad líkið, 
cadaver nudaverans, be havde blottet Liget. 


Ber 


Bera, f. sería, en fyunbjorn, Biot ninde. 

Beredr, #udasns, blottet; hinc opinberadr, Gen 
af aabenharet · 

Berandi, porzabilis, fom ton bæres, B. biker, 
crates modice plenus, et Bager, ber iffe et 
fulbtre end ot bet fan bæres. B. matr ede 
dryckr, cibus. v, potus cwicupque offerendun — 
facile. exenfabilis, Mad eller Drif, fom man | 
fan vere befjenbt at byde enhver. 

Berångr, tt. locut imbribus expofeur, et Sted, 
uðfat for Wind og Vejr. 

Berbeina, f. arbor arida, exfuece, et viffent, 
-fortørret, ubaaott Tee. ^ 

Berbeinn, studipes, barbenet, barfodet. 

Berdi, s, clava rudis, en jade, Prygl. 

Berdreyminn, perfþicue veritasem fomniaus, fom 
brommer tydelig Hvad bte vil (fie. - 

Berfé, n, fæmina pecudum prolifere, fyunfomp. 

-Berfötull, wm, anfa funis vid, fetill, 


. Berfattr, nudiper, barfodet. 


"Berg, t. faxum, fSjerg, Klippe. 2) auxilism, 
Hlelp, Redning. vid. björg. 

Berg (barg, at biarga), opem fero, bjerge, reb) 
be, Bergr hvörium nockud, på ecki:er 
feigr, morti. non deflinaso refugium parer, bet 
er altid noget, fom frelfer ben, Gfjabnen 
itte har beſtemt til Døden. 

Bergbúi, s. 1) faxicola, wonticele, en Bjerge 
byer, Blælbboer. 2) pholas crifparus, mStjæel ; 
ff paa Klipperne í Soen. 3) gigas, gemigr — 
faxicola, Bjergtrold, Bjergmand. 


"Bee 


Bergfólk, n, ph, mesallici, fójergoneto(o(f, jet go, 
-fotf. 

Berghögg, 's. feceris Tepiiciderom, Oto 
huggerokſe. 7 

Bergi (st "hergia 4), ”gufte, ſmager, fiyper at. 

Bergibiti, m. guftarorium, buccella, en fille. Munds 
fuo, Sorbijfes, 

Bergíng, f. fiera Louaxis, Madverené ydet. 

Berglax, m, ſalmo ſaxatilis coryphænoides, va- 
pefrir, «t Slags Laks, fom opholder fig paa 
flippefnibe Steder. . 

Bergmál, m, -eceho, srefonantig, -Gjenlyd, Øjets 
ſtrald, Etto. 

Bergrifi, m. faxicela, ais en Øjergeife, Bjerge 
trolde - 

Bergfalt, s. -nizrnos, Salpeter (rettere: fi) gom- 
mee, Oteníalt). 

Bergverk, fn, fodine, Bijergvært, Meetalgeube. 

Berhandtr, mudis menibus, bathandet. 

Berhöfðadr, capire.aperso, barhovedet, med blot ⸗ 
tet Hoved. . 

Berbögg, s. maniftfla oppugnatio, aabendar 
diendſtab. "Umfidir gbek hann í berhögg 
við hinn, sandem masifefte illum adersus.eft, 


emfiðer fred þan til aabenbar Gjenbtligorb í 


mob þin. » 
Beri, sw, -porsator, en Barer, Drager. 
Bréfberi, m. sabellariir, Poſt, Brevdroger. 
Berishrat, #. acini baccarum, Aoces, Stenene; 
fjemene af Ber. — 
K 


Ber ” 73 
"Beridlügr, .m.-ligvor, fuccur Bucaram, Saft af 
Ber. R. 
„Berislýngs: 8. frutex. dece Krat, (om bærev . 
. wes 
!Betiamór , «t. besceum, fruticóum, „et Et, 
viver ber gror Krat, (om "bærer Gær. 
"Beriafteinar, m, pl, acini baccarum, Stene í Bær. 
:Berill, m, euleus porsabilis, en gaberfloffe, Kar, 
»fom aber ſig bære. Miüdr var borinn i 
iberlum, Åydromel euleis gfferebasur, jag 
"blev baaren Á Mar. 
- Berindi, f.i, ac .Berfé, 
-Berlega, palam, aperte, gabenbate. 
'Berlegr, apersss, aobenbar. 
-Berlíngr, es, medica fluctuasio maris, Woigemne⸗ 
ſagte Bruſen. 
Bernfka, puérilisas, Sbarnagtlgged, Barudom. 
Berníkliga, pueriirer, batnagtigen. R. 
Bernfkligr, puerilis, batnagtig. R. 
Bernikr, jevenilit, inexpersus, puerilis, ung, ufet 
fest, darnagtig. 
"Berordz, libere..veritatem logvess, fripoftig, (em 
taler cent ub. . 

Berfaleyfi, #. licenza uvfi, »: fine pofferferie venia, 
, Vier rapro, Kongens Møgel, ligefrem: Blor⸗ 
"mens Tíllabelfe 23 uden Ejermandens Billie, 
"med Magt, med Bold. ! 
Berferkr, m. indufio somnium mon loriea indutus, 
uden Ørynie, Panſer, blot í Underflæder, 
a) vir immauis, furiofus, ferro inviolabilis, 
en fBerferf, raſende jempr. i 


74 Bet 


Berferktgångr , mw. furor! giganseur, fðetfetter 
gang, raſende Heltemod · 

Berfi, m. urfus, en Bjorn. 2) nom, pr. viri, 
et Mandsnavn. fi 

Berínandr, omnium indigus, tiggefærbig , arm. 


Berfügli, s. aperra liberaque locutio, Fritalenhed. 


Berfügull, vid. berordr. R, — - 

Berfvedi, sw, conflages,. «t &teb, der fra alle 

. Gider er udſat for Vinten. vid, (vedi. 

Berfyndugr, nororius peccator, notorie peccans, 
en aabenbar Synder. 

Berfýniliga, evidenser, sienfontlgen, indlyſende. 

Berfýnilegr, evidens, olenſynlig, indlyfende. 

Bervifinn, tener, macidus, exfuccus, tnbtBttet, 

. mager, flunfen, 

Berviflegr, wacilentas, gracilis, mager, tynd. 

Beryrdi, #. verða aperra, vene Ort, Bripoftigs 
beð, Dittetheder. At auſt út beryrdum, 
acerba. verba. effutire, overvælde med Ditters 
Beder. 

Beffi, baffi, m. vid, ber. 

Beftia, f. brutum, animal, et Dyr, et Beſt. 

Beftr, optimus, beſt. 

Beftumenn, s. pl, optimates, Otormanb. 

Betlo, mendico, betier, tigger. 

Betlari, m. mendicus, gnarho, enTigger, Stod⸗ 
Ber, Better, 

Betr, melius, bedre adverb, 

Betra, emendo, forbedre. 

Betran, f. emendarie, Forbedring, Beðring. 

Betrfedrüngr, m, melior parre, ex Gan, der et 
Bedre end Faderen. 


Bey 


Betri, melior, bebee adjert, 


Beygi, (beygdi, at beygis), fero, iacurvo, 


bøjer, frummer, butter, 

Beygia, f. res gracilis, senera, facile flexibilis, 
noget fom [et far fig bøje. 2) animal infr 
snm, debile, et foagt, ffrebeligt Areatut. 


” Beyggallti, m, porcus admiffarius, en Otne. 


Beygitaung, f, fexiðulum, enTang til at bøje 
med. ” 
Beygiulegr, gracilis, flexibilis, bøjelig, fvagelig. 
Beygla, obligvo, tortuofum reddo, deformo, gjør 

froget, ffjeo, vinbffjav. 

Beyglur, f. pl. rer arcte, Knibe, Betryf, Bors 
legenhed. 

Beygr, t. inclinetlo animi, timor, en liden Der 
ængftelfe, Angeſt, Frygt 

Beygfl, v. béygfli, m. frenum, capiftrum, FN 
fel, Tomme. 

Beygfla, equum freno, infreuo, fægger fBibft! paa, 
temmer. 'Beygfladr heftr, equus luparus, em 
bidſlet eft. 

Beygflisftengr, f. pl. paftomider, Vidſelſtanger, 
Trændfe, Bremfe. 

Beygilistaumar, sw. pl. bra, Føjlen til et 
Did ſel. 

Beyki, 5. fagur, Dag, Vogetre. 

Beykividr, m, idem, 

Beykir, ws. doliarias, en Bodter. vid, giardari. 

Beyts, f. gibbus, en Pukkel, Bulk. 

Beyfinn, grandis, crajfus, rorofus, ftot, tuf, fole. 
big. Ecki b., exili, gracilis, fien, tynd, 
fpinfet. 


sa eol 


Bí 


Beyfti (heyftadi, at beyfta), concurio, premo, 
ſtoder, Ganfer, boſter. Beyfti korn, srituro, 
terffer orn. 

Beyfti (at beyfta), kampinn, ríngor, erænger 
Mund, viſer Tænder, griner. 

Bi, n. api, en Bi. So hiélpaz bí fem birnir, 


ſedalnat cum robore felicirer certas, Diet 


fommer ud of det ſaavelſom Bjornen, Flid 
síst ligefaameget ſom Stytke. 

Ma (at bís), dallo, íuller, dyſſer í Sovn. 

Bja, (monos,) imterjecrio abominansis, «t Mb 
toabéorb, fom betegner en Affy, fy! fam 
big! 

Bía (at ,bía)  smaculo, fpurco, (jafftt, ſmudſer, 
tilføler. 

Biega (st bisge), laxo, forste, rytter ef 
. aos. 

Bisgadr, difforrus, luxarus, forvriet, fordrejet. 

Biak, s. lsbor wolflus, Olid og Geb, møjs 
fommelige Arbejde for Livets Ophold. 

Baka (at biaka), föllicirur Jaboro, flibet og flæs 
fer, har tungt með at (laa. fig igjennem. 
Biålh, mm, veftis ampla, informis, pellicea, en ſtor, 

uregierlig Skindpels. 

Biålki, m, rrgums srabs, docus, en jeltt. 

Bialla, f. ola, crozalum, sintinnabulum, en Bjæls 
bt, fille ote. 2) radix cofte inrermedie 


fuci penniformis, qui mobis eft márikiarni, 


vid, isfra, Roden af et Slags Tang Mas 
vifjarni falder. 
Biarg, s. faxum, rupes, en Klippe, et Sbjerg. 
K 2 


Bia 
. " 

Biarga, opirulor, bjærge, retbe, bjælpe. Biargez, 
ſuſtentor, flaav mig igjennem. Hann bjargaft 
vel, bene fe furemat, han {laat fig gode 
igjennem. 

Biargålnir, f. pl. res angufte, f Sd vite fuftenran. 
de fuffcientes, Nodtorftighed, vad ber er 
vof til Livets Ophold. 

Biargarbann, m. denegatio vicrus, penuria, Mans 

^ gel paa Fodemidier, Dyrtið, Hungersnsd. 

Biargbúi, m. faxicola, en Blergboer. 

Biargfefti, f. oram aucupale demisfarium, et 


?8 


Reb, Toug, hvormed en Fuglefænger bidſes 


med af en fremragende Klippe. 

Biargfugl, m. aves faxicole prærupsum Áabiran. 
ses, in fpecie alcas, Sjergíugle, Bugle, fom 
Bygge deres Nede í høje Klipper veð Os; 
fanten. 

Biargfær, id præcipitiis rupium aliis agilior, ori. 
bares, fom bar Fardighed til at Élatre om 
vea flejle Klipper. 2) qui. fe fuftenzare po- 
seft, fom fan nære fig, (faa fg igjennem. - 

Biarggöngumadr, m. oribares , en Klippegjæns 
ger, en Perfon fou er biargfzr. 

Bisrghegr, qvi omnis fibi nieceffaria fabricare 
poteft, fem felv fan forferbige de Sager og 
Siebffaber, han behover. 

Biarglaun, st. pl. prerium pro colligendis er fer- 
vandis bonis naufragorum , Biergelon, Reb⸗ 
mingslen, Løn for at redde Perfoner eller 
Gode fra Vande eller Syibénsb. 


I 


76 Bis 


Biargqvidr, sw. favens. reftimonium, gunſtige 


Bibnesbyrð, * Bergft ég vid þann bjerg» - 
qvid, heg reftimonium. pro me. faris cris; bd . 


Vidnesbyrd al redde mige 

1Blargrædi, s. commodum, amicum confihum; et" 
gobt- Naad, hvorved man reddes. 2) vire 
meceffisases, victus y fuflentatio, . Livets forfte 
Mod vendigheder. 

Biargrædismeðr, s» prudens oeconomus, en (tvæ$s 
fem Mand, „ber gott vetb at ſtaffe fig det 
nødvendige. 

Biargíkora, f: Muro regin en aupdelloſt 


Biargítanng, f. pertica · aueupolis, amer. pracipi. 


siorum , en: tang til at fange Bugle nb í 


503 fejle Klipper. 


Biargvænlegr, nos infufficiens, bone ſpei, ſom 
man fan hjælpe fig með,. haabe vil blive nof. 
Biárgvætti, a. favens seftimonium , et gunſtigt 
Vidnesbyrd. ' 


Biargvættr, 9 1) genius tutelavis opem ferens, 


en Ofytéaanb, Skytsengel. 2) averruncus 
en Ven í Nod, Stebningsmanb. 

Bisrgprote, auxilii expers. uden Hjælp, bjalpes 

„98, uden Udfomme. -2) ad mendicisarem re. 
dacsus, tiggefætbig, bragt til Bettelſtaven. 

Bierkan, n. fractus betla, raten paa fbirfe: 
træet, Rakle. 

Biarmalend, s, Biarmia, qv. ob perpetuas niver 
albicaus, Bſarmeland, Permien. Diar. 
mia ortum verfus ad mare album vel gond. 
vikam fae eft, det gamfe Bjarrmeland ſtrakte 
fig (nbti( det Hvide áþav eller Gandvik. 


Biarmar; se. pl idevte Biermise, actolor marie. 
albi, Biarmelendere, Permier. 

Biarmi,. w; lucubrum, et foagt Lyd, Ofjet, 
Gfimten.- Dags b., primum. diluculum, Dags 
jar (om Morgenen), Qröld b., imum 
erepnfculum, XM(tenffjee, Dagſt jar (om Aftes 
men). Sólar b. (í íkýum), virge folerer, 
Solſtraaler, fom- fees igjennem en Ely. . 

Biernarbune, F.-acansha, Bjørneklo. - 

Bjarmerfeldr, mm. pelli urfina, Bjotneíðind, 
SBjørnefud. . , 

Biarnarhvarf, #.-latibulum v. ſpelunca surf, en 
Biornehi, Bjarn Hule, inerte 

Biarnarhýdi, s, id. 

Biarndýri, s. wrfur, en Bjotn, 

Biarndýrsfelldr,.m. pelis urfina, Blornehud. 

Bíarnítaka, f. id. ac- biarnarfelldr. 

Biarnyir, mm, calor wrfiuus, Bjstnen naturlige 
Varme. . 
Biartélfr, tm, bonus genius, en ,Hvidalf, sob 

Hand 

Biartáll, wm. angvilla, en Mal. 

Biortleitr, albida facie, ly af Anſigt. 

Biartr, lucidus, candidus, fíat, ſtinnende. 


Biáftr, tt, labor continuus, eftræbelfe, Umage, * 


Gtraben, N 

Biáftra (at "biáftro), bere, molefto labori intem- 
sum effe, arbejder med, ſtraber með, flider i. 

Bidt, w. morus vehemens, en haftig SBevegtlíe. 
Alle var þá á biáti, omnia ruuc in motu erant, 
ba vot alt í Bevægelfe, i Oprør. 

Biáter á vid. ábiátar. n 





„Bif 


Bói, vor ngricum lallantium, Ammernes Ud⸗ 
trf naar de byffe Born inb, hvis! hvis! 


3) interjectio hæfisantir és fe. recolligenris, et . 


Udraabsord C ilvtefed,- naar man betankir 
fig, fl, 5t lide! 

Eid, (bad, et bidia), 1) oro, pero, bede. Bidia 
konu, swprias ambire,- bejle til en Pige. 
Konångr bad lidit herklædaſt, vex militer 
ermtri- just, Kongen befalede Tropperne at 
vebne fig. — Bidlaz fyrir, implorare auxilium 
dei, bede (til Gud), gisre fln Bon. 

Bið, f. mora, cuncretio, Ophold, Salen, Dvælen. 

Bidíngur, s. relevatio, morarum v, tædii, ib 
fert, bet at Ventetiden falder mindre kjed⸗ 
femmelig, 

Bidill, w. procns, Sbejler. 

Bidle, procor, virginem im wxoremr pero, bejler, 
frier, 

"Bidleiks (at bidleika vid); moras nectere, lufu 


fallere tempus, dvæler, giver mig Stunder, 


bier nogen Tid. 

Bidtund, f. parienzia, longanimiras, Taalmodig · 
bed. 

Bidlandargéð, w, Jonganimitas, Faalmobigþeð, 

-Bidüund, f. mera (uuius hore) Ventetid, en 
Time at vente. 


Bif, #.'1) moses, Bevægelfe. Eg finn ecki 


lif á pvíy morum ejus non fénsio, jeg ton 


dfe fornemme nogen Bevagelſe derved. 2) 
aqoa, a molilirare, Vandet, formedelft dets 
Uie Bevageiſe. 

. Ka (at bifa), moveo, qvario, bevæger, ryſter. 


Bifr, m, caftor, fiber, en Bæver, 


Bif uo "o 


1 


"Bifan, f. morie, Bevægelfe, Syftelfe, 


Bifamlegr, mobilis, bevægelig, (om fan bevæs 
ET À 

Bifikolla, f. taraxacum dicirur, eum in pappums 
ewerit, Lovetand, (en let), 

Bífluga, f. epis, «n. Bis 

Billugnaftokkr, m. alvearium, examen, et 45b 
flade, en Difværm. 

Bifr, m, apperirus, ft, Atttaa. Óbifr m. 
maufea, abominario, Ulyft, X(ify, 

j a) fhrins - 
pellit, Baverſtind. 

Bifröft, f. (bifa, röft), iris, in Myrhologia Ed. 
de; á mobilitate, Regnbuen. » 

Bifræfinn, cafloris inflar ardua tentans, (om 
prøver paa vanffelige og driftige Foretagen⸗ 
ber. 2) impudicus, uforffammtt. 

Bifræfr, id. ^ 

Bifrænn, id, 1, . 

Biffa (at biffa), (fregventasivusm ) /epe moves, 
tyfter, ſtuwoler, bevæger frem "8 tilbage. 

Biffadr, arronizus, tyftet ofte og hoſtig, is. den, 
fom af en haſtig Bevagelſe har faner Slag. 

Bifur, f. pl, ceudeyeoflorum, at ira etiam con. 
tumelio/e vocantur. pedes hominum, Bæverens í 
ale; ſiges pgfan fpotvis om tyffe eg 
plumpé Ben paa et Menneſte. At rétta 
frå får bífurnar, "corrigere pedey, us cnflor 
caudam, at ſtrakte Benene üt tigefom Bæver 
ttn. Salen. 

Bik, u. pix fícca, Beg. 


78 Bil 


Bika (at bike), pice unge, beger, tjæret, ſtryger 
over með Beg eller Tjære. P" 

Bikadr, picatus, $eget, tjatet. 

Biker] m. bacar, calix, crater , et Bager, en 
Potal. 

Bikkis, f. (qv. bitkia), canicula, en lille Hund, 
Tæve. Siges ligeledes om andre Dyr, og 
tfær om Heſte af ringe Vakſt og Styrke, 
et Krik. 

Bil, m, momensum, inter ſtitium temporis v, loci, 
Mellemrum; Tidsrum; Afftand) (om Tid 
og Hum). Á bil beggia, im medio, iuter 
binos, mellem begge, midt imellem begge. 


, Bila (at bila), frango, fuhigo, bryder, beſtadi⸗ 


ser, fvæffer, Bilaſt, deficio, fuccumbo, beſta⸗ 
diges, foatfeb, buffer under, giver tabt. 
Biladr, fracsus, labefactus, fnatfet, beſkadiget. 
Bilbugr, m. defecrus virium, defectio, Mangel 
pan Kræfter, Mfmast, ir. Gorfagtheð. — Eing- 
inn fnft b. á hönum, iufracti eft onimi er 
eorporis, han er rafð baade paa Legeme og 
Siel. 
Bilgiarn, eunctabundus, fegnir, fendrægtig, ir. 
forfagt. 
Billdóttr (faudr)!, ovis alba, palpebris nigricnn- 
fibus, fige& om et Zaar, fom er bviðr með 
. forte Øjenbryne, ] 
Billda, f. ovis famina fil, stufur af den 
Barve. 
Billdr, si ovis sali colere, mas,. en Vaber af 
femme Farve. 


' Bia 


Bílldr, sw; fcafpellum chirurgórum, en &neppttt, 
en Panfrtte, et Ladejærn. 2) relum, en Pil, 
et Kaftefpyd. — 

Bílldr, m, forma, afpectus, Skitkelſe, Udſeende. 

Bílætafmidr, m. flaruarius, fculptor, en Billed⸗ 
hugger. 

Bilæti, n, effigies, flatua,.et Billede. 

Bínardr, m, binæ nares, begge Naſeboret. Setia 
upp binardinn, sares exferere, fætte.Dlæfes 
høje í Vejret. 

Bind (at binde), lige, vincio, eligo, Binder, 
befter. Binda enda á loford fitt, fidem 
præftare, holde ſit Løfte, — Binda endehnár, - 
colophonem addere v, ultimam mamum 2: com» ^ 
fiummare opus, at fuldende, fuldbyrde, lægge 
den fidfte Haand. paa Varket. 

Bindaz fyrir, abftinere, continere fé, barer mig 
fot, afholder mig fra. 

Bindaz orde, temperare lingvæ, bare fig for at 
tale om, holde inde með fn Mening. Bindft 
fyri mál, caufam in me recipio ,. paatage Øg . 
en Sag. i 

Binding» f. ligatio, Sammenbindelſe, &ammens 
beftning. hi 

Bindindi, #. epntinensia, abflinensia, Aſholden⸗ 
feb, Maadelighed.t 


. Bindindisfamr, frugalis, moderarur, Jaffolben, 


maabefig, ſparſom. 

Bindini, f. fafticulur, merge, et Sunde, et 
$nippt, et Bind. 

Biód, f. terra, hewifpherium inferius, Jorden, 
Jor dkloden. 





Bir 


ddr, sm. 1) hgmifpkærium fuperius, immer 
Im, 2) orbis, difcür, et rundt Spifefar, et 
fad. Burs fynir biódum ypptu, filii Buris 
henifpherium faperiøs erexere, Burs Sonner 
opførte, opveje Himmelen. 
Bódr, m, vas rorundum, patulum, et rundt Kat. 
Bíódr, m, imperarer, ben fom her at befales 
Bór, wm, cerevifsa, 9. 
"Bin m, 1) fiber, enBaver, 2) pelles fbrinæ, 
Beverftind. 3) (á íkinni), margines corii, 


M pberfte og tyndefte Kanter af et aftrukken 


ind, 4) fogmemtum rriangulare, et tee 
fonte Affnit. 5) (á húsi), conrignario fronii- 
Pjisii, tabnlara conjaugenria srabem et arrec- 
nri, bet overſte af Gavlen paa et Hus, 
fm í en Trefant gaaer op til Monningen. 

Bórverpill, s, vas cerevifíarism, et Plkat, en 
Bimpel, 

Várpil, ↄ fronr, fupercilium domus, Srontifpife, 
Va forrefte Del af et $u$, Borgavien. 

Körg, f. auxilinm, Bjelp, Shiftanb, 2) vicrur, 
cinia, Bevnetómibler, Qittualier, 

Wük, f. berula v. qvecunqve arbor viridis, 
Sf, Diekeſkov, is. ethvert Træ, fom ftaner 
i Flor, . 

Viro, m, wrfus, en Bjorn. . 

Bi, w venus ferens, fecundus, Set, Medbor. 

liar (st biria), imperfom, mavis profe, ſiges 
Mar fiber gaar haſtig frem. 2) venus 

"te v, commode fpiret, inden er gunftig, 

Ki (at birkia), decortico, tager arten af. 
2) excorio, (fnat, træffer Huden of. — Birkia 


Bil 2 Ug 


heft, excoriare equum , "trætte daden af en 
Heſt. 
Birki, n, berula, Birt, Birketra. 
Birkifkógr, m. Leruletum, Birkeſtov. 
Birla (at birla), ai/ceo, blanter, ifjenfte. 
Birlari, w. pincerna, en 9ynnb(jeuf, 
Birleidi, #. vid, bir, 


Birleyſi. me malacia, pellesia, Vindſtile, Hovblitk. 


Birleyfa, f. id., det famme. 

Birns, f. ur ſa, en Hunbſorn. ^ " 

Birníngr, w, casulus urfi, en Biorneunge. 

Birfæll, felix in navigando, big i at faa - 
Der, 

Birta, f. lux, fplendor , 98, eti, Glande. 

Birti, F. idem, bet ſamme. 

Birti (at birta), manifeffo, Geljendtgjste, gjøre 
vitterligt;- aabenbare, 

Birtir, imperfen, illucefcir, diefcit, bet dages, grye 
af Dagen. 2 

Birtiz, appareo, fommer. for Lyfet, tilſyne. 

Birting, f. manifeftatio, Mabenbarelfe; Beljendts | 
giteife. 2) dilueulum, Dagfiæt, Daggrps 
Dægra mót fyri birting, tempus anzelzta. 
mum, Dagbræfningen, førend bet bliver Dag. 

Birtíngr, ss. fpecies truttarum, et Slags Gore 
teller af lyé Barwe. 2) perfona v. res albi. 
„ðans, hvad fom Gat lys eller hvidagtig Farve. 

Bifa vid, fummo et rudi nixu molior, tager fat 
paa noget af alle cafter, men paa en fore 
fjert, ubebændig Maade. 

Bifkup, s. epifcopus, en Diſtop, Bifp. 


80 Be 


Bilkups (st bifkupa börn), eenfrme, tonfirine ⸗ 
ret. (Born). i 

Bifkupsdémr, w. epifeoparus, dioecefss, Biſoe⸗ 
verdighed, Biſpedomme. 

„Bifkupsdæmi, s, idem, bet fanme, iſar bipes 
domme, Stift. ” 
Biíkupsítóll, m» cathedra, edes epifcopalis, 

Biſpeſtol, Bifpefædes 

Bífn, a, pl. prodigium, porsentum, Suit, Aw 
bet, Bidunder, 

Bífna (at bífna), portendo, varſler, gloer Bors 
varfef. Dad bífnar, sltra modum.gravar, bet 
tager -Duerfaand. — Bifna íkal til batnadar, 
eclipfin jubar fequiswr, efter Regn kommer 
Soiſt in. 

Bifnamikid; perwagnum, fupra sedum, 

Billa, f. felopesum, bombarde, en Voſſe, sen 
lint, et Efyðegtvar. — Fallbiffa, f. sormen- 
fum, en anon, 

Biffuhliód, s,fclopus bombarse, Loden eller Knal⸗ 

, Mtf et Gevar ſtud · 

Biffukáls, f. globus sormentarius, Muſketkugle. 

Biffufkytte, m. /elopetarius, en Skytte, en fom 
flyder með Voſſe. . 

Biffufimidr, ww. sufor sormentorius ,- en Boſſe⸗ 
mager. 

Biffüftokkr, s» theca ligmea fe Boſſe⸗ 
ffiafte. 

Bifta (at bifta fig), vultum compono ad feveri. 
tarem, gjør mig biſter, fætter en vred Mine 
op. 

Biftez, indighari, irafci, Sliver vvanten, fortsrnes, 


"hic 

Biftr, effenfas, irtras, vred, biſter. 

Bit, e. morfus, vofro, Bið, Biden. 2) acumen,- 
acies ferri; Egaen paa.en Kniv eller et au 
"det fljærende Softcumint, 


Bit (at bíta), mordeo, Bidep. 2) feco, ree 


-tfiyffer. — Kunnir bítaz -beft, femilir fmi 
geuder, modus loquendi fumeus ex equis cer- 
tansibus, Lige Børn lege beft. Skin bin 
-confcientia angit, agan tryffer hans Gom 
vittighed, gaar ham ner. Bita einn á bak, 
-ealumníari,i bagvaſte «m. — Bita höfuð ef 
fkómminni, fronsem perfricare, bide Hovidet 
„af al Stam. — Dad -bitr fyrir, hae rer ipft 
efi, bet er bet vi taler om, bet er Gogen 
"bem. Bita á kempinn, myftacem werürt, 
at bide fig í Læberne, (eg. Overlæben). Bits 
Á vörina, mordere labrum inferius, bide fad 
Underleben. 

Bite, in offa v. bolos divido, fen tíma 
Stykker, bitler ud. 

Bitahåfud, m. caput v, extremitas svabis, Enden 
af en fremſtaaende Míeile, et Dielkehoved. 

Bitgiarn, mordax, 6ibenbe, -bibff, 

Biti, es. zvabs; tranftillum, tranfirum, eu % 
bjælfe í et Hus. 

Biti, m. Polus, buccea, et Bið, en Sui 

Bitill, m. frænum, lupzrum, »et Munbdbld 
Mile í et Didfel. 

Bitlíngr, m, buceella, en file Buudfnld. 

Bitr, acer, acerbus, bitter, bidende (em Gm 
2) acusws, hvad, (pitt. ' 


E 

Bitarlega , acerbe, Bittert 2) seme, fkarpt, 

LL. | > 

Biturlegr, ſtarp, Gong. — Biturleg vopn, ftr. 
ramtnra ſamiata, ffacpe, hvaſſe Vaaben. 

Biturleiki, ww. acerbisas, acor, Sbitterfeb, Ofatpr 
bed (om Smagen). 2) acumen, fovatbeb, 
Spibehed. 


Bilga, v. faecimen, tomaculum, „en Polſe, job 


polſe. 

Biúgnefiadr, qui mafum haber agvilinum, frame 
næfet, fom þar en Ørnenæfe. 

Búgr, eurtus, trum, kroget. 2) Aumilis, ku 
moy unberbanig. 

Babbra (at blabbra), balburire, fæfper, taler 
wferfaaelig, (om „en der bar ingen Tænder. 

Blíber, 8, vaccinium vulgare, myrtillas, Blaa⸗ 
bet. . 

Bíberislýng, . smyrtillus frurex, BlaaBættið, 
Ris, bvorpaa ber voffer Blaaber. 

Blberr, omnine mudus, gandífe nøgen og bar. 

Bað, u. folium, et Blad (paa Træer, í en Dog). 
a) (á knífi, fverdi), palmula, v. lamina cul- 
iri, enfis, Klingen ell. Biadet paa en Kaarde 
ter Kniv. ” 3) á ár, palmula remi, Slade 
paa en Aare. 

Binda, at, Erreris mandare, optegnet; folia libri 
explicare, volvere, Mader í en Bog. 

Blsdamikill,. foliofus, fuld af Blade, ſtorbladet. 

Biadavöxtr, fø, foliario, Bladenes Vakſt. 

Vade, f. frons, folium, et Blað paa Planter, 

Bedkr, m. cufpis vei acure us folii, auris pe- 

L . 


Bla 81 


cudum Ec., Enden af noget (pib(t, foni et 
Blad eller Kvægete ren. i 

Bladleggr, m. pitolus, en Stilk, en Stengel. 

Bladra, f. pspule, en Blegn, en Vandblegn, 
Vable. 2) vefica, en Blare. 

Bladfkéllandi, adeo feftinans, ut auga veſtiun 
moveantur folia fylvarum, meget ((enbe, med 
"flyvende Bart, . 

Bláeygdr, oculis cyaueir, cæfius, blaasjtt. 

Bláfátækr, omnium egenus, arm, ganbffe fattig. 

Blaffunt, s, obolut v, diobolur, et Slags mans 
mynt, faameget fom to eller fire Stilling. 

Blágarn, s. fila :zeuuiffima , Garn, bet finefte 
Garn eller Traad. 

Bidgirni, s, ila, ínsefliua tennis, be (maa 
Tarme. 

Blágóna, f. vulgo blågéme, labrus e fiio & e 


cæruleo varius tergo præfersim cæruleo, ventre ^ 


eubro in. delitiis inter Norvagos qvi eum vo- 
ennt, fblaagomme, Aic vero rárus, etſlags 
Bif, der ſindes ved Nordlandet, vg Dar en 
gut Farve, 
+ (Lophius, Bredflab, Havtaſke). 
Blágrár, coloris vexisi, thalaffinns, 6laagtae. 
Blágrefi, w. gernnium robersianum, ſtinkende 
Storkenab. 


Blágrýti, n, faxum duriffmum, folidum ex amo, 


glneinum, en C tenart af blaa Barve. + 
Biégulr, ockroleucos, bleggul, grongul. 
Blak, s, alapa, en Kindbeft, én Ørefigen. 2) 
aura levis, en fagte og mild Blaſt, Viften. 


fom falder í bet . bimmelólaa - 


- 


32 Us ' Bla 
Blski (at blaka), lesi aura hiuc inde moveor, 
bevæges fagte frem og tilbage, at vifte 
Blaka (at blaka), porrectæ mann ferio, far 

med ben flade Haand. J 
Blake, f. egmen, Okjul, Dakke. vid. bledke… 


Blákalldr, perfrigidns, iskold, blaa af Kulde. 


” Blakki, t. candor fine macula, Glandé, Klars 
beð. Hanner ekki med öllum blekka, mom, 


Satis eff rarionis compos, þan ee iffe veð fim 
fulde Gorftand. vid, Blekki. 


Blakkleitr, faciem fufcus, futvus, brunladen af 


Anfigt, mortladen. 

Blakkr, fufius, obſcurus, fortlabem, workebrun. 

Biskkr, m. equus fufca colort, em Heſt af fore 
tebrun eller morkebrun Farve, 

Bláklucka, f. campenuls, Klokke, Blaaklokke. 

Blákollr, sn. amar. vulgaris ferus mas, em vil 
Andri með Blaat Hoved. 

Bl£kollsónd; f. «as vulgaris fers foemina, Ro- 
ſchas v. Rofee Qz pafemalis). auctornm, em 
Vilband af ſamme Slags. 

Blakt, #. palpirasio, fagte Gevægelfe, - Bíften, 

Blakta (at blekte), pelpire, bevæger fagte frent 
og tilbage, vifter med. 
auribus, ſpiller med rene, bevæger dem frem 
vg tifbages . 

Blájend, s. Ærhiepia 0, tera Africa, Blaaland, 
Afrita, og iſer Rthiopien, Morland. Dadre 
allt med blálands jedri, fecumdum littora 
Africe, ubi auctor carminis St. þat. indigisar 
eum Eractum, qvi hodie barbaria. vocatnr, 


BL eyrum, micare 


Ble 


Bléleitr, coloris lividuli, 6faafig, blaaagtig. 

Blálifraudr, amerhyflimus, jonthinus, af. blaatsd 
Farve, (om falder í der brune. 

Blámabólga, ecchymome, fúgillati, S5tobeté Une 
derlob efter et Slag, Blached i Huden af 
Hus · 

Blámadr, s», ærkiops, æ colore eutit, en Blaa⸗ 
mand, Morian, Afrikaner. 
Blámerktr, pancris cæraleis interrinctus, blaatari 
net, font þar blaa 9tuber,. Sptettes, Pritter. 
Blámi (at höggi), we. r),sugillatio, color luri. 
dus, Hudens Btaahed af. Slag. 
color plumbeus, ceruleus, blaatig id Bly⸗ 
farve. 

Bifna (at blåns); livifco , blaaner, bliver blaa. 

Bland, s. mixrura, permixtio, Blanding, Sams 
menblanding. 

Blanda, f. 1) id, bet ſamme. 2) in heder. 
Serum. lactis fermensatum, aque. mixtum, (ue 

^ Balder blandet með Band. 

Blenda (at blanda), mifcco, blander, fammens 
blander. 

Blendadr, mixtæs, blandet; 

Blanka (at blanka), nireo, renireo, glindfer, er 
flat og Æinnende. ^ ^ 

Blankadr, mops mentis, font er (ta Botftanden, - 

* effinbig. 

Blankaligr, /plendidus glindfende. 

Blankand tritidus, eersfinnr, glimrenbe, ffins 
nende. 

Blenkhvítr, candidus, titidar, Har, blant, fine 
mende. 


2) livor, 


Bla 
Blanki, s. miser, Glands, Klarhed. 
Blankr, albus, Blant. 


Bling, v, iurerlunivm, vid, prim, ben Tid mel - 


itm Rv og Jte, naar Maanen iffe fes, ie 
prim. 

Blípingr, wm. wreduja minor ceruleoviolacen, et 
lagt Orm, Kjobmandehue, Blaapoſe. 

Blár, flavus, cærulets, blaa, himmelblaa. 2) va- 
cuus, inasis, pbe, tom, ledig. — Blárblettr 
(á lörundi), Jivor, blaaagtig Plet i Huden. 

Bíröndótir, flriis virgetis di iftincrys, með $íaa 
Kande, blaaftribet. 

Blímdi bir, venrus ferens, flatt mtr, fto 
sende Bind. 

Bisfi vid (ar blafa vid), € regioue oculis aliorum 
sfurgor, «onfpicior, vifer mig, er ligtovers 
for, vender ud imod, á blis, 

Hífnn, vense "ficcorus, vindtorret. 

, cms fmeitet, ſtobt. 

Büfearfr, m, vid, fkarfr- 

Báfiarne, f. polus ercricus, ſtella polaris, Po⸗ 
forffjetnen. 

Büftr, m, flatus, fpirawen, Dlæft, Puſten, Mans 
tm. 2) (hvala) fflula aerea balenarum, en 
Hratſiſte Aandehul. 3) flarus earum. per 
uxám, dens Puſten derigjennem. 

Wifibelge, m. fufflasorium, en Blaſebalg, en 
for Puſter. 

Båftrhola, f. fifula aérea balenarum, Hoalfu 
fet Aandehul, Lufthul. 

'La 


2) fufus, 


Bla 23 


” Blóltrjárn, #. rude ferrum e clibako, myðfmeltes 


be Særnfinmper;, Særnverfet, taat Jern. — 
Blaudr, mollis, effoeminarur, blød, €vinbeagtig, 
Slsbagtig. 2) ſexu foemineus, af Hunfjøns 
'3) mericulofus, ahjecens, frygtfom; (elg) 
rað. d 
Blautgedis, pufélleuimis, forfagt, modlos. 


” Bleutgediadr, id. 


Blautr, mollis, macerasur, blød, $isbt.. 

Blautskræfa, vid, blautgedia. 

Bled (at bledia) , simorem éacurere, foftt, fore í 
færder. 

Bledill, s». feliolus =. Jobus, et lille Blad, en 
Rap. 

Bleikåla, f. equa pallidula cmm alveo tigro im 
sergo, ut et juba es cauda, en Hoppe af 
bleggulagtig Barwe med fort Manke, (amt 
ført Stribe ud ab Ryggen og fort Sale. 

Bleikålingr, sm. equus ejurdem coloris, en feft 
af famme arve. 

Bleikálóttr, (/é. equus) idem, fed adjecr, 

Bleikgulr, duseus, ravus, bleggul. 

Bleiki (at bleikia), 1) mundare, senfer, vaffer,- 
2) albare, infolare, renſer, bleger í Solen. 
Bleiki hör, linum macero, infolo, bleger Hor, 
Þeir bleiku hadda fína; e vaffede deres 
Hoar. 

Dleikis, f. pallor, Bleghed. 2) genus serra, 
argilla v. bolus, Votagtig Strforb. 3) trust 
dorfo albicante, en Art Goreller med. "blege 
gul Ryge 





$4 -— Ble - 


Bleikleitr, pallidulus, bleg af Ubſtende. 

Bleikna (at bleikna), v. blikna, pallefco, bleg⸗ 
ner, Sliver bleg. 

Bleikr, pallidus, bleg. 

Bleikraudr, coloffinus, blegrod. 

, Blek, s. asramensum, Blæt. 

Blekborinn, cra(fis lirerir exaratns, Breven med 
altfor tpffe Bogſtaver. 

Blekbytta, f. theca arramensaria, atramentarium, 
et Blakhus, Blakhorn. 

Blekfifkr, m. loligo, fepia, en Blakſiſt. 

Blekki (at blekkia), albo Jinzea, bleger Linned, 
ir. ovtrftænfer með Band, bptfer. 

Blekki (at blekkia), decipio, impono (pallere fa 
cio), ſtuffer, bedrager. . 

Blekkilege, fubdole, bebtageligens 

Blekkilegr, fubdolus, bedragerſt, ffuffenbe- 

Blekking, f. impofiura, Bedtageri. 

Biekkinn, /ubdolus, bedtagerſt. 

Blendíngr, s. Áomo generis hybridi ecyclope es 
muliere humaniore, et Menneffe, fodt af ulige 
oratore, faafom af en Sbjeratrolb og et 
Menneſte. 2) ira. er jocus mixtum, Opog 
og Alvor, alvorlig Spog. 

Blendinn, verius, verfurus, tradſt, fnu, upaas 
libelig. 2) ubi viria es virtuses vario marre 


pugnans, lige oplagt til Ondt og Godt. í 


Blendinn miåg, whi viris dominanser, fom 
har flere Lyder end Dyðer. 
Bles, f. macula oblonga. v. lamina alba in fronte 
^ egvi, Dlie, þvið Plet i en Heſtes Pandes 
Blefi, w, id. 


Bie ” 


Bleféttr, alba lemina fronte infignis, bliſſet 
(om Heſte). 

Bleffa (at bleffe), benedico, velfigner, wet, . 
prifer, i 

Bleffan, f. benedicsie, Velſignelſe. 

Biefileiki, w. sraulus, blæfieas, fafpen, bet at 
man Íæfper naar man taler, 

Bleftmæltr, blæfus, laſpende. 

Bleftr, id, 

Bletta (at: bletta), suaculo, pletter, befmitter. 

Blettadr, macularus, beſudlet, plettet, 

Blettalaus, immaculasus, uplettet. 

Blettóttr, macularus, plettet, fnaufet. 

Blettr, sm, macula, labes, is. tævus, en Plet; 
Lyde, 

Bleyda, f. cauis v, felis fæmiua, en Tæve, ter 
en Hunkat. 

Bleydaz (at-bleydaz), trepidus- feri, bliver bans 
$t, tað. 2) effoemiuari, bliver fointeaottg. 

Bleydi, f. simidizas, Ørygtagtighed, Bejalrð. 


” Bleydimadr, timidus homuncio, et fejgt og . (ots 


fast Menneffe; en Stympet. 

Bleydulega, molliter, bísbagtig, tvinteagtig, 
frygtagtigen. 

Bieydulegr, mollis, fvinbeogtig, forfagt, frygtes - 
agtig. í 

Bleydufkepr v. Bleidifkspr, m. molliries animi, 
Sloedagtighed, Modfaldenhed, Brygragtis eb, 
Borfagtbeð. 

Bleyta, f. lutum, cénum, Dynd, Skarn. 
mecerário, Udblodning. 


2) 


7 Bii 


Bleyti (at bleyta), macer, wollio, bløder, ude 
Høder. 

Bleyti, s. maceratio, Mebfobning. At leggid 
í bleyti, macérandum aque v. alio liguori 
imæergere, át lægge í Blod. 

Bleyting, f. idem, 

Biytugr, !mzofur, cemofus, fuld of Dynd eg 
Oforn, dyndet, fnanfer. 

Bleytukafalld, s. ningor egeldus, Toſne. ? 

Bleytumikill, /urefas, fuld af Onaus eg Dynd. 

Bíða, f. blandirie, Venlightd, Mildhed. 

Blidka (at blídka), pisce, mirigo, formilber, fors 
ſener, ſtiller tilfreds. 

Blidkan, f. plecario, Forfoning, Formildelſe. 

Büdkanlegr, plecabilis, forfonlig, fom ladet fig 
ler ”ftille tilfreds. 

Blillega, comizer, venligen, attigen, 

Blidlegr, blandus, comis, lenis, venlig, artig. 

Blidmáll, blandus elogvio, ſodtalende. 

Bödmæli, u. Dlandiloqventia, (90e Ord ' Sod⸗ 
talenhed. 

Blidmzftr, Blendilcqvens, febtolenbes 

Widr, blandus, coriis, blit, venlig, mild. 

Bådfkapr, m. blandisiæ, Mildhed, Venlighed. 

Bidubragd, s. comisas, Venlighed, Artighed. 

Biidnlæti, m. bBlanditie, Venlighed, Mildhed. 

Bíf (at blífa;, maneo, bliver, vedbliver, (3t. P.) 

Mífanlegr, føabilis, firmus, blivende; ftadig, var 
tig, beftandig. (NR. 0.) 

Migde (at bligda), nitcre facere, bringer til 
tt Minne. Gil godin bligdu augum, im. 
moti misebamt eculi „omnium idolorum, vid, 


Bli 85 
blika, 
Dínene. 

Blíhvíta, ceruffs, Bleghvidt, Blyhvldt. 

Blik, m, mitor, fpleudor, v. vurilatio, 
etin, lit. 
fende Metal. 

Btika (at blika), /plendeo, mireo, inner, glinds 
ftt,'glimter, Slinter. Þar blikudu vid íkylld- 
ir, ibi ſeuts nitebone, Skjoldene glindſede 
Derved, derimod. 

Blika, Á, nubecule rarioret, EmaafPyer. a) um. 
bra, en tynd, greaagtig Ey. 

Blikandi, micans, mitens, ffinnenbe, glindſende. 

Bliki, sw, eider v, anas cuthbersiana mas, a ni. 
rore nomen forritur, em Qinbrif.« 

Blikna (at blikna) vid, bleikna. 

Bleikpláts, n. infolirórimn, isem bibex, et Sted, 
Hvor man fon terre Kleder i Solen, iem: 
en Éframme, en Rift. 

Blikufkelfdr, artonitus, forftræffet, forfærdet. 

Blina, f. puftula in facie, en íBlegn í Auſig / 
tto 

Blinde (at blinda), excæco, oculos. flringo, Stine 
ber, forblinder, gler. blind. 

Blinde, f. cecitas, cecuties, Blindhed, Borðlins 
delſe · 

Blindandi, cæcutiens, claufis oculis, i Blindes 
med tillufte Øjne. 

Blindeggiadr, acuza, invifibili acie, meget Øarp 
28 bvað, faa Eggen iffe er at fe. 

Blindingr, w. cæcusiens, (om gaar í Blinde, 
med -tillufte Øjne. 2) clavus cecus >: fine 


Alle Afgudernes Billeder ftirrede med 


laude, 
2) mesallum ſpleudent, glind⸗ 


86 Bló 


vapise, et Som eller en Stift, fom gaar fpibé 
til „begge Ender, uden Hoved. 

Blindleiki, m. cæcitas, Blindhed. 

Blindni, f. id. , 


Bundr, cæcus, ir, occultus, invifibilir, blind, ir. 


ſtjult, vanfFelig át fe. — Blindt ver at vita 
yfir hvöriu íkapi få madr bió, abſteuſi iu. 
geuii ille vir erat, bet vat vanffeligt at blive 
fog paa ben Mand, . 2) occinfus, præelufus 
tilluft, tilftoppets Pipan mín.er blind, fpi- 
ramentum tubuli mei præcinfum eft, min Pibe 

"er forftoppet. — Blinde parmr, ben. iufte 
Tarm. 

Blindfker, s. fcopulus in fundo maris fub aqva 
oceulsus, blinde Okſar og Slipper i Haver. 

Blíni á (at blína 4), ebrurum aliqvo figo; fer 
ftivt paa, ftitret paa, 

Blíftr, m. Aciluc, poppismus, Hvislen eller Piben 
med Munden. 

Bliftra (at bliftra), frbilo, poppizo, hviſler, piber. 

Bliftra (i finidiu), f. gula fóllir, vid, ablhólkr, 
Blaſchullet paa en Balg. 

Bliágr verecundus, fupplex, bly, undfeelig. 

Blód, s, fangvis, Blod. 


Blódbad, s. laniena, iuteruecio, Blotbab, Blods⸗ 


uðgutelfe, 
Blódberg v. Blódbiðrg, w. férpillum, shymur, 
vifo Timian. 
„Blóddómr, m. ſententia capitis v, capitalis, 
Dodedom. 
Bjóðdrekkr; m. fangvifuga,, hirudo, en Sygle, 
Blodigle. 2) vulpes, en Rav. 


3) metaph, | 


Bl - , 


homo perfegnis, et lad og dovent "Bienne 

ſte. 

Blåddropi, m. gutta fangvinis, en Bloddraabe, 
Droaabe Dlod. 

Blódfagr, fangvineo colore, blodfatvet, eflec (om 
far en fiuf rød Anſigtsfarve. 

Blódfall (kvenna), w. menfés, Tider, maaneblte 
ge Tider (fot Kvinder). 

Blédfallfåk (kvinna), mulier menfirunta , (m 
Kvinde) fom bar fin maantdlige Tid. 

Blódga, at, vulnerare, fangvinew educere, ſaarer 
foa btc bløder, udgyder Blod. 

Blódgángr, m. proffuvium faugvinis, Bloðgang 

* (tn Sygdom). Blédgángr upp af manni, 
fblobflprtning. Blódgángr nidr af manni, 
ben gyldne Hare. 

Blödgirugr, fangoinarius, bloðtseftig. í 


” Blådgun, f. erueneario, fangvinis eductio, Ber 


ſtentelſe med Bob, Blodsudsvdelſe. 


' Blódhorn, cucurbira, et Koppehorn, et Nedſkab 


til at inbpobe Kopper med. 


Blódhundr, m. fangvinarius, en Blodhund. 
. Blódi, w. (a blód) fraser, poe.,..en Broder 


Cetaterift). 

Blódjarnadr, equus ex clavis uugulas faucius, foys 
ftot, om Heſte, fom beſtadiges, naar be 
ſtoes. 


Blódbyli, w. vomica, furunculus, en” fðýld, 


Wdodetbyld. 
Biódlát, v. profisvium, amifio fangvinis,. Blod⸗ 
ſtyrtning. 


, Bé 


Biédlons, exfawgois, uden Blod. 

Blódlifr, f. faugvis concretus, fevget Blod. 

Blódlifraudr, emerysrinus (color), af fiolet Bars 
ve, fom falber t det blaa og rode · 

Biédmår, w. apexabo, Blodpotſe. 

Bódmifirr f. på, profluvium narism, Áamorrkegia, 
Neſieblod. 

Blódnæter, f-- pL.eres noctes á p^ iri, Siete 
mater, be (re Sætter form følge naft efter 
ens Drab. — Blódnetur eru brádaftar, inre 
sri primas jnocres a. cade, propiuqui. omnes 
cefi maximå vindictæ cupidine. flagrant, ene 
hver er meft Gtvngjættig ſtraks efter hans 
Beflægtedes Drab. 

Bóðorær, me hæmorrhois, ev Blodorm, Diode 
fange, 

Hódörn, f. vid, Blódugla. . 

Bódrís, f. profuvium fangviuis, Blodflod, Blod⸗ 
Ut, 2) Eyclophoria, cirewlasio Fingvinir, Dios 
tó Kredslob. 

Blódpilss, f. id. ac. blóðmör, 

Blédrandr, fangvineus, faugrimeo colove, blodrod, 
heira. ] 

Bódrefill, ww cufpis gladii, qvoad emceps eft, 
Enifen eller Odden af en Klinge 2) cu 
tis á tergo hoftis ira. ferro: officta, ur veftis 
*. fragula“ftriaræ aut“ polymiræ fimilis. effet, 
kt at Myggen. af en Fiende bito Jaafoticsg 
vð et fpibt Nebdſtab optiðfet, at den faa 
v fom et ſtribet Deffen. 

Miki, w. plesora, Oveefloð af Blod, Fulde 
Uedighed. 


Bið" ' 7 


Blódríkr, pleroricnr, &tobrig, fuldblodig. 

Blódrife, ex vilicibu; fingvine mádidus, (om «t 
ridſet til. Diods, bar Sblobftriber, . 

Blódrót, f. whodiola, Blodrod, (en wediſinſt 
Plante). 

Elóðíkömm, f. inceftus, Blodſkam. v 

Biódsólga, f. orgafinus, Urolighed í Dlodet. 

Bjódfótt, f. dxfeutevia, Blodſot, Blodgang. 


, 2) flaxw: menfium, Tider, maentblige Tider. 
Blédfprengr, m. nifus fummus, alle Kraftres 


Anftrængelfe. At hlaupa blådfpreng, fioi- 
mo nifu currere, at løbe af alle Kræfter. 
Blóðfpýa, m. kemoptyfis, Blotfoything, 
Blódfteinn, m. hamasires, Dlodſten, em, form 
Bemmer Blobete 
Blöðítemma (med konum), f. fangvinis fingra. 
fio, Blodets Otandsning veð ten. 
Blódftemmufteinn , m. id, ac blódfteinn, 
Bjódítokkinn, fingvine afperfus, eruetitatus, se 
fprengt með Blod. 
Blédftorkinn, fængvine concreto mein, bør 
fmittet með ſtortnet Blod. 
Blådfage, f. fangvifuga, hirudo, en Blodigle. 
Blódsumgángr, w. (i líkama), circulatio fang. 
vinis, Bloders feebelob i Legemet. 
Blødfveiti, s. fudor fangvinens, S9'obfotb, 
Blódtaks, f. phlefotowia , Marelabning. 
Blódtempran, f. vid, temperament. 
Blódtengdir, f. pl, conſangvineitas, Olagiſtab, 
For vandtſkab. 
Blóðtöknjárn, s. figiera, et Ladejern, Redſtab 
at aarelade mtb. 





— 


88 Bló 


Blódtökumadr, píleboromus, en fate, m 
and, fom aarelader. 

Blódugla, f. fíýnum neceue, incifum tergo ho. 
is fuperasi, et íta poft diſſectas atringve co. 
flas omnes à tergo, pulmones per hanc apera 
zuram extrahebanrur, cruento ez barbaro olim 

. Normaniorum et Francorum more, et dodeligt 

Saar pan Slyggen i Skikkelſe af en flatt 
Orn (etflagé barbari Dedeftraf). 

"Blódugr, cruenearus, blodig, blobbeftæntt,' 


Blóduppgángr, Aemopryfir, Blebfpytníngs 

Blóðvaka, f. cruensasio , fangviuis eductio, en 
Aabning i Huden, hvoraf Blodet - vinder; 
fblobéubgobelfe. Hvört vandarhögg fkylldi 
giðra blódvüku, gvicungue ictus virgarum 
Jangvinem elicere. debuit, ethvert Slag af » 
fet fulde fremlofte Blod. 


" Blóðvatm, m. ichor, Blodvand, det Band fom - 


ſtiller fig fra Blodet. 

Blódvilla, f, error perſonæ talis, qvi incefuo- 
Jum reddit conjugium, íðlobffam, 6egaast „af 

Uvidenhed. 

Blódvogr, w. fanies, Materie, blandet med 
Blod, Edder i Saar og Bylder. 

Blódvottr, m. martyr, en Martyr. 

Blóded, f. vena, en Blodaare. 

Blódæfar, f. ph pelles ex „collo mactatorum ani. 
malium , Lyſken, eller bet yderfte af et nylig 
flagtet, Kreaturs tind. 2) Mure recensis 
vulneris, Gypratte í et frið Saar, 3) me- 
seph. recentis cedis vindicre cupido, gyft til 


Bió^ 


Hevn over et nydbeganet Drab paa en Pau 
rørende. 

Blódþyrftr , .crudelis, finn, blodtorſtin, 
grum. 

Blóm, s. for, en fölomft. 

Blómadr , Foribas incereinaos, blommet, om 
Toi, med paatryfte Blowſter. 

Blómberilegr, foridus, flerifer, blomſtrende, 
fuld af Blomfter. 

Blómga (at blómga), forere facio, bringer til 

' at blomſtre. Blómgaz, floreo, Moreſco, bloms 
firer, florerer. 

Blómgen, f. floridiras, Glomftren. 

Blómi, m. for, Dlomſter, ior.  Stendri 

blóma, Jerez, blamſtrer. Alldurs—blómi, 
ben bloniſtrende Alder. . 

-Blómkál, m brafica cauliflora, pompeiana, cypri- 
«a, Blomfaal. 

Bjómlegr, floridus, viridis, blomfteenbe, fom 
faar i Flor. 

Blómftr, v, flos, en Blomſt. 

Blómftrkrans, m. fertum, en Blomſterkrands. 


. Blómftrfaumr, m. acupicrura, veftis floribus feg- 


mentata, SÓrobering, Arbejde broderet med 
Blomſter. 

Bibrar, s. pl, invidia, impuretio delicti, bet. at 
Bedrive noget, forat andre fan blive Seffofós 
te derfor, - Hann fili blóra vid på, i» 
eorum invidiam fnrarus eft; Gan fljal for at 
ØBeffylbningen (fulbe falde paa bem. Par 

. er einginn til blóra nema þú,  wemo eft, is 





2. 0 9$. 


quem invidia. hujus facri "veduudere. potef, 
sif te usum, ingen uden bu fan ſigtes beri 
for. H . 

Bloffar (at 5loffa), flammas emittit, B(nffety 
tar í Bue. 

Blof, ws, flamme, fue, Blanme. N 

Blót, m. facrificiuw ermentum, idolis ssaceatum, 
Offer, til be hedenſte Guder.” 2) omnis ido- 
hrum cultus, Afgaderi, Afgudsdyrtelfe. 3) 
dir, maledictio, Botbanbelfe. 4) adorario, 
mvrr Guders Pagkaldelſe, Gudsdurtelfe 
Vid íkulum rådaz irekka lid, þar munum 
bådar blóradar og bölvadar Sturl. S., mor 
(Parce) copiis virorum affociemus, ibi nes 


ambas manebit ádorasio et execratio, pro va.. 


vitate forris hominum, Bi (Btjæbnens Gude 
imer) (Male begive 06 iblenbt Heltene; der 
ville vi begge blive tilbeðte og forbandede. 
Hóta (at blóta), idolis facrifcare, idola colere, 
titt til Afzuder. 2) confecrare aliqvid, 
inbvier til Afgudernes Tjeneſte. 3) maledi- 
tere, fotrbandet, lyſer Forbandelfe over. 
Wüthof, fansw, delubrum, et Mígubttempel. 
Hioti, w. mador aerir v, nivis, regelatio mingo. 
vis, Toveir, (om oplsfer Sneen. | 
Wótmenn, s», pí, idololarre, Afguböðyrter. 
Wlotns (at blotna); madeffo, vædet, gjennembígs 
i, — 2) mollsfto, bliver blød, foinbeagtig. 
* Bændur qváduz ei myndu blotna vid heitan 
lans, pradiarores miner ejus fibi timori non 
M 


Blu 29 
fore dixerunr, Bønderne fagðe, Sang Trud⸗ 
fler kulde iffe ffrafte bem. i 

Blotneyti, nt, taurns idolis conficrasus, furibun- 
dus, fafeinarus, en Tyr, beſtemt til fout 
offer; it. en gal Tyrs 

Blótfamr, pronus ad execrandum, fom gjerne 
Bander og fværger. 

Blótfpá, v. Blótfpan, f. oraculum, et Orakel⸗ 
foer. ' 

Blótfkepr, m. idololarria, Afguðeti. 

Blåtvargr, w. promus ad execraudum , en fom 
ved alle Leſliagheder ffjalber og bander. 

Blétveitila, f. epule facrificiorum, Gjeftsbuð ved 
Offringerne, 

Blådrufteinn, adawisa, caleulus, Blareſten. 

Blökk, f. sruncns, en Blok, Huggeblok. 

Blókkumannaland, Négrirarum serra, Nigri⸗ 
tien, E . 

Bfükufifkr, sw, vid. lettir. 

Blöfkr, u. flupor, timor, Graf, Borbavfelfes 

Blöfkra (at blófkra), ſtupeo rerrefio , forGavfet, 
falder t Borunbring. Mér blåfkrar, Aerer 
mihi «qua, jeg forfætbeðs 

Blunda (at blunda), dermio, blunder, (fumret, 

Blundr, m, fepor, blande qvies, Dlund, Slum⸗ 
mer. H 

.Blundfkaka (at bluudíkaka), (augum) Jimis 
oculis intueri, nutare, fer ffjavt til, fet am 
med fjeve Øjne. 

Bly, n, plumbum, molybdene, Bly," 


90 Blý, 

Blýunt, w. molybdens wigricans fabrilis, blyant, 

^ ir, en Blyantspen. 

Blýberg, s. galena, Blyttt. 

Blygd, f. pudor. verecundia, SBlufetblgfeb, Und⸗ 
frelfe. 2) membra' segenda, pudenda, Bluſſel, 
Avlelem. 3) vira pudenda, pudicitia, yi 
Deb, Xrbarhed. 

Blygdan, f. id., bet famme. ' 

Blygdez;f(at blygdaz), pudore fuffundor, blues, 
bliver Øamfuld over, Hann bhygdez fyrir p 
verk, puder eum facri, ham ffammer fig over 
det Stykke Arbejde. 

Blygdlaus, immaculate vite, af tent og ubes 
fmíttet Levnet. 

Blygdumarlaús , impudicus, inverecundas, ublu, 
uforſtaͤmmet. 

Blygdunarleyfi, si, impudensia, Worffanmenfeb. 

Blygdunarlimir, m. pl. pudenda, fambele. 

Blygdunerfemr, verecændus, blufærdig, tugtig. 

Blýhvítt, n.. cerujfo, Blyhvidr. 

Blys, #. fax, et blue, en Faffel. 


Blffakka; f. bolis nautica, et Blylod, bvormeð 


man maaler Dybef. 

Biffmidr, m, plumbarius, em fom arbejder í 
Øl. . ^ 

Blýfnúra, f. perpendisulnm, amufis, et Vater⸗ 
pat, en nor med ip í Enden til at rette 
en Ting med. “ 

Blýfori, m, molybdirir, Bundfald af fBlp, ^ 

>Blýæd, f. galena, en Blyaare í en Blygrube. 

Blýþek (at blýþekia) , implumbo, taffet með 

ly, lægger Blytag“ paa. ' 


"Blea, f. edu, en Ble, et tyndt Dakte of 


Blæ - 
— 
Linnet, - 2) "tapes, lodix, Sengelagen, eps 


pt,” 3) firagulum funebre, Jordble eller Lige 
lagen. i 


„Blæðir mér Yat blæða), imperf. fángvinem fun. 


do, bloder, merap/. mér blæddi i augu at 
fíá p, oculis ufurpare vix fuftidui defiderie 
renehar, vifæ at miki negatæ rei, mine Sane 
ber fob í Vand efter bet. 

Bleíngr, s. (poer) corvus, a colore fubflavo, en 
Ravn, (bigteriff). 

Blay, m, aura, aer, fagte Blaſt. . 

Blas (at blåfa), ffo, fpiro,. læfer, puftet. Blas . 
pångan, gemo, giver mig, fuffer. Blæs til 
bardaga, fignum tube do; blæfer (i Trømpes 
ter) til Angreb. Bl. fra bardaga, receprui 
cano, blæfer til Retirade. Bl. málm, meralla 
-coqvo, fmelter Metaller. — Blífa belgium, 
folles agitare, at blæfe med en Blaſebelg. 
Bláfa í keun, amhelisu digiros gelu. rigidøs 
refcillare, at gande i Fingrene for at faa 
Bem varme.  Bláfa at þeim kolum, aliemas 
enasas fímultares fovere, at vedligeholde Miss 
forftaaelfe, fomme Ode i Stten, (ea. at ops 
pufte Kullene). . 

Blæsma. (á), evis marem apperens, gef, bruges 
om faar. 

Blati, vid, bilæti, 

Blzübrum, u. vel, 


'Blæubrými, s. prima voluptat ex ufu marimoz 


mii, flamma amoris neonuprurum, Nogiftes 
førge Fornoſelſe í Brudeſengen. 


- Boð ' 


Blenbvalr, w. vid, lettir. 


Blæralogn, *& alocia, aura infenþbilis, PR t 


Mif, Vind ſtille. 

Bobbi, wm, £ricæ, incite, .et Gintgichut, ele e 
ſaegleformig Muſkelſtal. 2) uodus, en nu» 
be, fom er vanfidig at loſe. Kominn i 


bobba, ad imcisas redacrus, bragt í Knibe, ^ 


fat í vderfte dorlege nhed. 

Bod, s, nunsius, et Bud, Budſkab. 2) edicrum, 
preceprum, Befaling, Bud. 3) figsum, qve. 
comvocari comsribules folens, eft lignum, won. 
nangvam ferretum, forma fecuris, quando ne. 
guia regia expediends funt ; seli, quando imo. 

| pina neceffras, us coder parrara, ams invafio 
Aufis cogis convensum, et crucis qvande. ne- 
ceffitates oeconomicæ et pia corpora funr objec. 
mm confulatiomir, en Budſtikke, hvorved 
Almuen' fammmenfaldes; en unbertiben med 
Jern beflaaet Traſtikte, ſom naar ben ans 
sif fongelige rinder var í Form af en 
Øffe, naar den angif Manddrab eller fjendes 
lige Overføld € Born af en Pil; angif den 


be førfte eller naðvenbigfte Husholdningeſa⸗ . 


ser, og milde Stiftelfer, ba var ben ,i Form 
af et Kors. 4) oblasio, Tilbud. Hann baud 
hin beftu bod, optimas ei condiriones ebtu- 
ke, han gjorde fam be antageligfte Tilbud. 
$) invirerio, Indbydelfe. 6) convivium, Gie⸗ 
febud. | 
Boda (at boda), auncio, indice, fortynbtt, bes 
huder, befjenbtgjor. 
M» oC 


Bod 91 


Bodafölt, v. pl. fluctus vehymentior, Bølgerne 
ftærfere Bruſen. 
Boden, f. aunuxciario, gorfgnbel(e, Bekjendt ⸗ 
gjørelfe. . 
Bodángr, m. pars qvarta veflis, en af be fire 
Bors og Bag flytter, en Kladning beſtaaer af. - 

Bodfall, m. cwipa irregulariratis v, negligensie 
in sransferendo bod, vid, bod, Gerfemmelige + 
bed í at fende Bod. omfring. ' 

Bodflenna, f. id. ac bodítetta, qvod vide, 

Bodi, s. index, en Angiver, 2) preco, en 
Udraaber, Herold. — 3) æffuans uuda, in al 

* 20 maris, qvouiam, index eft fcopuli eminentis 
€ fundo, en Stenklippe i Havet under Bans 
det, hvorpaa Dolgerne -brydes ; blinde Sfjær. 

Bodill, boddi, w» vid, bådull. 

Bodlegr, offérendus, fom er værd at byde, fom 
- man fan være befjendt ot bydes 

Bodn, f. oblario, Tilbud. 2) (poer) vas mecta- 
ris divúm, (bigt.) et af Gudernes Deikkekar. 

Bodord, n. edictum præceprum, Bud, Befaling. 

Bodordabtot, s». anomia, delicsum, Overrredel ⸗ 
fe af en Befaling, Forſeelſe. 

Bodrífr, Aofpisalir, gjæftfrl, gjæftmild. 

Bodfkapr, m, annunciatio, Budſtab. 

Bodfletta, f. parafitur, umbra, qui won indita- 
zus accedit, en Cnpltegjaft. 

Bodsmadr, m, comvivo, en Git. 

Bodftólar, sw, pl, arria aucsionaria, et Muffionts 
fes Hafa  bodftólum, aucrionari, file 
"a Aukſion. 


9 c Bog 


Bófi, m. bovinaror, megoam, en yitifuie, en 
Sartallle." 

Bofs, n, fiugulrus canum, et Bjæf, enbver «m 
felt Lyd naar Hunde gist. (v. boms). 

Boffa (at bofla), camum fingulrire, giver en 
ſaadan eller lignende) Lyd fra mig, bjæffer. 

Boga-ftrengr, s. nervus, en Bueſtreng. 

Bog-fær, fagistandi peritus, ſom tan yde með 
Bue, svet í Bueſtyden. ' 

Bóghnyfa, f. ulcus, puflula, in armo eqvi, Saar, 
fBplb, oven for oven paa en rft. 

Bogi, m. arcus, cornu, en But. 2) curvatura 
ſeaturientis liqvoris, ben Retning en flydende 
Materie tager, naar ben med flarf Fart 9 
ber ud af et fnævere Hul. Sic blåd-bogi; 
at fpana l. fpenna bogann, lusere arcum, 
et fpænde Buen. » 

» Boginn, curvàs, cerüpus, flexus, frum, Spit. 

Bogin-fættr, loripes, 6julbenet, 

Bógleggr, f. armus pecudum, Boviben, Bo 
paa Kvæg. 

Bóglickia, f. uncinns, en rog, Hage. Hann 
gengr i bóglickin, eernnus inedit, fan 
, Saar keum. 

Bog. „menn, s. pl, Jagirrarii (in fing. Bogmadr), 27 
Bueſtytter. 

Bogna (at bogne), incurvari, bøjes, flat Bugt. 
Betra er tré fem bognar enn, breftr, fpir 
qvi cedis, ben fornuftigfte giver efters 

Bogra (at bogra), fé incurvare, butfe fig nede 

Bogfólaz (at bogfólaz), curvus eircumagi, gaa 
frum frem og tilbage. 


Bék 


Bogfveigir, mm. fagittarius, en ber. er vant tH 
at fpænte en Bue, Bueſtytte. 

Bógr, mm. armus brutorum, (in pl, Bógar Í. 
Bægir), en Bov, Bverfte Delen af et Syre 
Borben. Á Þann bógin, ab illo lasere, paa, 
€ler til, den Side, - 2) mesapA. vires, graf 
dium, Kræfter, Sthrke til Gosfvar imod An⸗ 
Steb. Litill bógr fyri landi, invdlidus in g00 + 
porum eft prefidii, v, Jes protectionis, foag, 
fem iffe fan (eller fer ud tif at funne) fore 
fvare fig eller andre, 

Bók, f. liber, codex, volumen, en Dog, Bind. 

Bóka (at bóka), lireris. maudare, optegner, fo⸗ 
- fer tit $5098. 2) per facrum codicem v, Evan- 
gelia jurare, beebiger ved at lægge Haanden 
paa eller fyffe Bibelen. Par kom. Sega 
hanns bókud framm, relatio ejus, juramenro 
confirmata ibi producia eft, der fom bang 
ortlaring * 5etbiget for” Dagen. " 

Bóka-doppur, f. pl. ambilici librorum, ſinaa 
Stykker Oolv eller Mesſing, hvormed man 
í. gamle Dage undertiden prydede Bindet 
paa en Bog. 

Bóka-hyllur, f. pl. foruli liborum, en Voobyl⸗ 
de, Bogteol. 

Bókar-eidr, m, juramentum per codicem. facrum, 
ubi jurans Evangelis menu semet, en Cub, 
fem blev aflagt paa ben Maade, at ben ^ 
feargenbe holdt paa Bibelen eller Caangelies 
bogen, imedens han afgav den edelige Bors 
Haring; der begyndte med den Borm: til 





Bók 


pels legg ég. hönd á helge bók, og þad 


fégi ég Gudi ad &c. 
Bóka feliari, w, bibliopola, em Boghondler. 


Bóka.íkápr, m, bibliorheca, pluseus, et Otab at 


fatte Døger í, et Bogſtab. 

. Büke-fkrepps, f. pera. libraria, en Sak af Læs 
ter til at bære Bøger eller Papirer i, en 
Portefeulle. 

Bóke-fkrifari, m. librarius, Sbogftriver, Arke⸗ 

River. i 

!— Wla fpennill, m. fhula libraria, at Vogfpande. 

Bóks-ftóll, sm, bibliosheca, en Bogfamling. 

Bókband, s. ligarura libri, Bogbinbernaring. 

Bókbindari, m. bibliopegus, en Bogbinder. 

Bókpéll, s. pergamenum membrana, Pergament. 

Bókhalldari, ss. Jogographus, qvi eft à rationibus, 

t2 Vogholder. 

Bókhlada, f. røberné libraria, en Boglabe; 

Sokki, w» vir grandis, corpore. G^ animo, .en 

«f flot. Vælg og Aand, flor. i Sind óg 
tind. 2) haflis, Fiende, 
Gedebuk. 

Bóklegr, liseralis, fom ster til Bøger. Bók- 

leger mentir, .arres literales, boglige Kun⸗ 

fer, Videnſtaber. 

Bóklærdr, lirerazus, ſiuderet, lærde 

Békmáli, ww». liber, codex, en liben Dog, Af 

handlings 

Bóknám, s, fcienria lisererum, Lærdom, boglige 

Konger. 2) docilitas, Nemmt. 

Bókítliari, m. bibliopola, en boghandlere 


3) aper , en. 


Bót 93 


Bókfet (ar bókfetia), liseris mondare , nebfðris 
ver, optegner, fætter ffriftlig op. i 

Bókíkýgn, literas diftincse videns, ſoin fan fe at 
loft í en Bog. 

Bók(tafr, m. lirera, character, et Bogſtav. 

Bókvís, litteratus, belæft, lærd. i 

Bókvit, t, fcientia literarum, Kundſkaber man 
Går af Bøger, Lærdom. 

Bókþryckiare; m, typographus, en Bogtryffer. 


. Ból, n predium, villa, en Gaard paa Landet, 


2) leerus, en Gang. 3) cavea ferarum, en 
Sule eller udſogt Sted hvor vilde Dyr .pleje 
at ligge. 

Bóla, f. bulla, en Boble. 2) variole, Smaa⸗ 
kopper. 3) puftula, en liden Vaudblegn í 
Huden. 

Bolalegr, taurinus, ſtudagtig. 

Bólar, imperf, bullar formar, ſtodet Bobler. 
Ána bólar, dicitur," quando ſternum eft atzac- 
zu bullarum 'ob maciem), Syjen paa Elven ſky⸗ 
ber Bobler (naar ben nemlig lader til at vils 
le ſoringe op). 

Bolaz (at bolaz),. á framm, tanrino more v, 
ſtipitis inflar. proruere, gaar fiobéagtig frem, 
trænger ubeffeðent með Magt igjennem, (à 
balr) at bola mann út úr húfi, toro corpore 
protrudere v, exirudere domo, at fætre ondt 
for en, ftiffe en ud. 

Bólfaltr, cui cerza domus & fedes, (om har et 
faft Opboiðafteð, Bopæl. 


' Bólfefts, F. Jedes fixa, habiractlum, Bopal. 


— — 


— "Bel 


Bølge, f. sumor, inflammario, cedems, Havelſe, 
Betændelfe. 

Bólginn, tumidus, ophovnet. 

. Bólgna (at bólgna), imrumefCere, hovnet op. 

Boli, m. saxrus (angl. Bull. gerw, Bolle), en 
Tyr. 

Boli, m, manducus, en Buſſemand Xfom nøgle 
pleit at ffremme Barn með). 

Bolli, s, sina, obba, en liden Staal, Thekop. 

Bollafleipr, ts epine, Startefireger, Sja. 

Bollok, s. pauperum 'ruflicarus, fattigmands 

, uheldige effer planiefe Landbrug. 
Bolloka (at bolloka), egre rufticari, fører en 
liden udeldig Huusholdning paa Landet. 
Bolmagn, s. robur corporis fev srunci, Etyrle 
í Efulbrene og ben underfte Del af Legemet. 
Bolóxi, |. Bolöx, f. 'føcuris crarfa & gravis 
Bluve cadende apra, falx avborarin, dolabra, 
en ſtot Tommermanteslít, (fom fan bruges 
til at hugge Stetr om með, fc, af bolz em 

. Træftamme, — moðfat breidüx, ber bruges 
fem Vaaben) en Bulokſe. Dorfteinn færði 
. bolöxina á Breidaxar-fkapt, Thorfteinus do- 
labræ tenuioris & laxioris  fecuris capulum 
applicavir Sv, S, Thorſtein fatte Sommer» 
manbésfjen paa Skaftet af en Stribsokſe 
(be fidftes Skafte vare nemlig meget længere, 
ſernbeſlagne o. f. v. 

Bolfóti, fordidus (qvaf soto corpore fuliginofus), 
fribenfetbig af Udſeende, plump af Bæfen. 


Bolíterkr, cui sorum robur rruuco oprimus, fé. 


bajulus, flatt of Skuldte og fegemet Qu - 
' betbel, fom. fan bære en feat Dragt, 
Bólftadr, m. Aaliraculum, Vopal. i 
Bólftra (at bólítra), eumulsre, opdynger. 


,Bólftr, w, & s. cumulus feni ir, nubium; & 


plurium. rerum, inde eriam. cérvical, Germ, 
polfler.tangl. Bolfler, enDynge, Stof, um ” 
ling af fammentrpfte Ting, faaledes: Ser 
benffoer, Hovedpuder, [A 

Bolti, 'm. ferrea compes ir, clavus ferreus, ea 
Sernbolt ir, ſtor Seinfom. 2), masfa lintea. 
via, et Strygjern (nemlig Strygſernet felv 
og dertilhørende Bolt. » i 

Bólugrafin, ex variolis cicatricofa facie, fopattt. 

Bolverk, s (qvafi Bolungaverk), vallum, et 
Sboloetf.- . 

Bolångr, s». ffrues lignorum (alias bulángr Í. 
budlángr)y: en €smmerftobel, iz. en fbuntt 
hugget Krat eller "Ved. 


. Bolr, m, srmncus corporis v. arboris, cauli en 


Stop, Legewmet af et Menneffe eller Dyr uden 
Hoved (egentlig ogfaa uden Arme og Dens 
ſtjsnt tet ofte iffe lægges í Begrebet) — its 
Sbut, Stammen af et Træe. 2) thorax, eð. 
lobium, en Bryſtdug, Bett. 

Bólu-sótt, f. varioli, Omaafopper, SBørnefopper. 

Bómolia, f. v. vidímiörs 

Boms, s. illifus buccarum, en hul Lyd fom fremfoms 
met naar man faar et Stød paa Kjævebenen« 2) 
Sonus aque quando aliquid illiimmisrirur, en ew! 
felt buul Lyd, fom naar en Hund vil til at glös; 
naar man fofter& ten Í byðt Band o. ſ v. (v, Bopsh 


j 


Bón 


Bompa (st bompa Í, pombe), rwina ciro ferri, 
falder hovedkulds, ftyrter. 

Bón, f. rogatio, en Ban, Begjering. 2) men- 
aicatio, Tiggen, Beilen. Þó tvær geitur 
eigi og taugreptann fal þá er D betra enn 
bón, wüsime opes mendicarione preftane, is 
hvorlidet man Sar, er bet bog. bedre end d gua 
og tigge. 

Bóná kiálki, =. mendicus invifus, pezax, en pas 
hængende, uførffammer Betler. 

Bóna-qvabb, m. crebro rogario, idelige [maa 
egleringer om et og ander 7 


Bónbiörg, f. mendicario, Sören, 3iggtrie. Ar" 


Jifa á bón björgum, mendicaro pafti cibo, at 
leve af Detlerie. J 
Béndabygd, f. rus, Landet (modſat Byen). 
Bóndabýli,. s. prædium, villa ruftica, en Bons 
begaatb. : 

Bóndabzr, es. idem, en Bondegaard (fornemmes 
lig de ſamlede Gaacben tilhorende þuí:). 
Bóndaeign, f. predium privatorum, Selveher⸗ 

gods (ſiges oafaa om en enfelt Gaard). 
Eóndaglýma, f. exercitium palefricum , en 2eg 
ter“ Legemssvelſe, Hvor be Legende deles í 
2 Flokke, hyer under fin Formand, og enhver 
enfelt berpaa af bet ene Partie brydes i 
, Favn med en af bet andet. Gaafuart.en er 
”svervunden maa han træde tilbage fra Legen. 
Bóndalegr, Áerilis, (om har Udſeende og Lader 
fem en Huusfader. 2) iucbmrus, bondeagtig 
af Udſeende. 
Bóndslíf, m, vira raflicana, Banblevnet. 


Bor 95 

Bónhále, ». v, Bónekiálki. 

Bóndi, m. parer familias (qvafi bóandi, bandi), 
en Husfader, Husbonde. ^ 2) colonus, ruri. 
cola, en Bonde. — Stórbendr, prediarores, 
Sbaabtr fom have [tote Gaarde og betydelig 
Drift. Smábændr, villici, Bonder fom bti» 
ve fmaa Gaarde og have fun liber Mering: 

Bonet, n. birerum, birretum, et Barter, Dok⸗ 
terat, . N 

Bónord, u. Procario, Brieri, geilen. 

Bónpzgr, facilis, exnudiru, fom gjerne opfnlber 
en liden Ban, bevifer en Villighed. 


Bopp, f. ſiugaltus vulpium, Reves Holen. 2) 


Saltus pile, Hop, Spring, nemlig en Bolde 
eller anden fet Tings, fom, blivee kaſtet, og 
veð Gjenfteb af Baldet løftes en eller flere 
Gange let í Veiret. 3) elavario crebra, 
Rer. Hofte eller Hikke. 

Boppa (at boppa), vulpium ſingulthe ið 
baubure, is. pilarum falire, hi 


canuw⸗ 

holer (om Reve) 
eller gioer (om Hunde). — ir, hopper, left, í 
V Bret veð Gjenfto af et Fald, 

Bor, i», zerebrø, en Bor, Gpibt: eller gott 
bot, 

Bora, f. foramen, et (molt Hul. 

Bora (at bora), zerebrorg, borer. . 

Bord, t, men/a, et Bord, ora, limbus, extremi. 
44:5, en Dredde, Btemme, yderſte fant. 
3) «fer, tabula, et Bret. 4) latur navis, 
Siden af et Skib eller. Baad. „Á annad 
"bord, alias, ellet6, í al Bald: Innan bords, 
is vavi, inden Vorde. At kalla fyri bord, 


96 Bor 
“ ejecere- € movi, at fafte overbord. í At bera 
„fyri bord, pellumdare, nebfænfe í Soen fra 
et Skib. At róa á bord med einum, €jus- 
* dem lareris remigem effe, à latere alicujus 
flare, at to paa famme Borð, 3: enten Styr⸗ 
bord effer Bagbord, med en anden, Gabe poft 
ved Siden af en. Ei mun hlutr þinn un- 
dir bordi liggia, zus res ig ruro erir, med 
Dig, dine Sager, þar det ingen Fare, ir. 
hvad Du har at fvare vil ſikkert iffe mange 
te. Þetta mun taka íkamt frá bordi, Asc 
parum proderiz, dette vil €unà (ibt bjelpe. 
At breiða á bord, iniernere mensam, at 
batfe Bordet. Hvad fem kann á bord at 
brefte, gvidgöid deerit, hoad ber end ffulbe 
mangle. Bifkup villdi at þeir íkylldu ganga 
at bord vid fig, epifcopus fibi ilbos cedere ve. 
luir, £Siffoppen vilde be fulde give efter for - 
^ Bam. — Hana er mikill á bordi, slum 
fibi arrogat, fan er (tot paa bet, bryfter fig. 
Þó P lægi vid bord, etinmfi res periculo 
won carent, om bet end ffulbe gjelde bet át 
Bord fkal ætla fyri báru, cautela ubigve 
opima, et Okib maa iffe lades meer, naar 
bet ligger paa be Bverfte Marker; 2: ivrig 
Straben er fun god með Borfigsigbeb, eller 
maar man er fiffe, — Fullt ftal friálfum 
. bera, po má bord á vera, eff modus in re- 
bus, omné nimium nocet, Maade med altings 
Bord, s. alveus laſoriut, et Dambrat, Stats 
bræt, x. Hann ftr leiká bordi, affulgis illi 
occaſio, han fer et got Trak, fer fit Snit. 


Borda {at borda), cibus fumere, ſpiſer. At 
borda fyrir einum, apponere alicui. menfar, 
at bæffe Bord — tette an — for en. 

Bordelagdr, fímbristus, lagt með Border, Be⸗ 
brammet. I " 

Bordbünadr, s» ornarus v, apparatus menfe, 
Bord⸗ og Dakke⸗toi. 

Bord-difkr, w. orbiculus, en Tallerken. 

Bord-dåkr, m mappa triclinaria, en Borddug. 

Bordfat, ss, cátillur, catinus, et Bað, Madfad. 

Bordgeftr, s conviva, tà Gjaft veð et Maal⸗ 
tib. N 

Bordhelld, n. convictus, diera, et Maaltid. 

Bordi, m. inſtitæ fambrie, limbus (gall, Borde) 
en Bræmme, orde, ir. en Kladeliſte. 

Bordi, s, Jepere,- et tapete, Fofibart Tevpe. 
Reckien var tiöldud borda einum, continuo- 
tapese lectus erat obducrus, Sangen vot: bes 
tledt, ombængt, með et Tapetferi. 

Bordi, m, latus mavis v, margo navis, bet ner⸗ 
melige Gibt af et Skib eller Baad (egent⸗ 
fig fun bet fom er over Vandet.) þeir lögda 
undir á bakborða, enn reru framm á ftiórn- 
borde, á dextro latere remos. intendebanr, ar 
à fuiftrø inhibebanr, be toede paa &tyrborbe 
Siden og holdt ved paa fbagborbé (nemlig 
for at drive Baaden i Farten.) 

Bordkanns, f. cattharur, en Kante, tuus, - 

Bordker, t. poculum, crater, et ðotbfar, Skaal, 
Bolle; it. et Dritkekar, Bager. 

Bordklæði, m. firegule, ganfape, en Sbotbbug. 

Bord-molar, t. pl. analpeta, fotb(muler, 





Bor 


Berdrædr, f. pl. fermones convivales, Samtaler 
over Bordet; Borddiſkurſer. 

Bord-fålmr, w. benedicrio men/æ, en Bordben. 
At lefa bord-fálm, faerare menfam, at (eje 
fra eller til Bords. 

Bordfidir, s, pl. mares convicsus, Maaben man 
bær fig ad paa under et Maaltid. 

Bords-madr, ss. collareralis remex, Rorkarl paa 
famme Side í en Baad. 

Bord-ftafe, f. cæaacalum, triclinium, en Opife⸗ 
flue. 

| Bord.ffocker, sw. pl. rigni smeergimales mavis, be 
tyffe Tommerſtytker (om lægges indvendig 
laugé ben sverfie Sant af en Daab. 

Bord-ftólar, - pl. pedes v, fulcra menfa, Doris 
fødder. 

Bord.víti, w. pl. culpa megligensis CORNERS 
mesfow, Uſedelighed, Plumphed, naar man 
fiber til Borði 

Borg, f. vallus rapium, en Begfofntus. 2) 
arx, urbs, «t Slot. 3) civitas, e Stad 
tre Bue.” 

Borga (at borga), remwwerare, betaler, 2) 
Édejnbere, gaar i Borgen. At borga úti 
hönd, greca fide mercari, at betale paa Øjes 
tft, 2) reprafinsara pecuniam, frembys 

p à Penge. 


Borgeri, wo, civis (geil, bourgeor), en Borger. 


Borgarslegr, «ivilis, civicus, borgerlig. 
Borgara-fkik, s. meres civiles, borgerlige Sa⸗ 
ber, ir. Byſeit. 
ON 


Bor 97 


"Borgar-hilid, s. porta urbis, Port tti en By, 


Slot eller Inſtning, Gtabépott, 


Borg-meiftari, m,conful, Borgermeſter, ir, Ro⸗ 


merneé. Conful, 

'Borgmeiftaradæmi, v, esnfalstur, ÍBorgernefters 
embede, Romernes Eonfufat. 

Borgar-réttr, s, civitas, jus civirstis, Samling 
„af ðe. almindelige borgerlige Rettigheder i 
ven Stat. 2) municipium, jus municipii, glob⸗ 
febirettigþeter:; Set til -egen Syucitbiction, 
9. ſ. v. 

Borginn, wur, tryg, ſtkker. (u. eg berg.) 
Borgit er þá málinu, im rro sum canfa'efl, 
da har bet ingen Mød með Sagen. 

Borginmannlegr, somfidens, tjatv, -ufetfagt af 
Udſeende og Vaſen. 

Borginnmannlega, onfidenser, stina, tima 
digen · 

Borginnmódi, m, corvns, en Men. 2) såre 
Jo fitperciliofus, Gevmotig, Storpraler. 

Borgunermadr, sw, ves, fponfor, exprowiffor, 
Borlover, Borgen, ir, Gyetvffplbner tidlige, 
ir, Botfoner. At fetia borgunar mann, pre- 
dem dere, at file Borgen for fig, ffaffv 
Selvſtyldner eller Forſoner í fit &tvb. 

Borgun, f. vadimonium, fidejufiio, Forløvte 
Sorgen. At gångs i borgun, fidcabere, 
át gaa í Borgen for m. 

Borinm #05, født. 2) portarus, Baattt, bragt. 


3) aceufasus, lantlaget, Beffibt, — Borin- 


Þiófnadr, furri aces/arar,.befðylbt for Tues 


98 


"Bót, f. emendario, meliorasio, Forbedring. 


Bat 7 


ti, Borid fat, veftis derrisa, et (fibt abr 


mingeftyffe. — Borid-fkrád, idem, ligeſaa afi 
en Hojtidsdraht. 
Bos, s, vid, pos. ! 


ay 
panniculur, en ub, et libet tynde Stykke. 
3) expiatio v, mulca; Borfoning,. Yengebod.. 
' At koma bótum fyri fig, pecunia expiare, 
at flippe með. Pengeboder, faa Sagen bragt 
” berðen. Hönum berft margt í bætur, píu- 
» rima acquirit, ban erhverver Adſtilligt. 


Bót, f. (á fati) asfumensum veftis, en Lap, paa⸗ 


fvet eller paafæfter et Kladningsſtylkke, o. ſ. v. 
Bót, f. (i máli) exceprio, excufario, Borfvat (i 
en Rettergangs Sag) Elfeptíon. P- eitt var: 
bót i máli, Ac única exceprio erar, dette 
var det ene(te Borfvar, ben enefte Effeption 
i Sagen, eller: det emefte var at. Hönum 

. er ecki bót mælandi, sulla ex parre excufari 
meret, an ſtaaer iffe. til at unbffylbe. 

Bóta-klafi, m, cenro, veflis pauno/a, mange ap 
per om og over hinanden paa et Kledningẽ⸗ 

ſtytke. 

Bots.lavs, fine cempenfarione, uden Erſtatning 
ved Pengeboder. D får hafdi hann bóta- 

lauſt, damnum illud v, vulnus, fine compenfa- 
sione tulit bet Saar (if han ingen Erftatning 
for. 

Botn, m, fundas, Bund. — Seint ér at ſpara 
þá bilr í botni, fera in fundo parcimonia, 
bet er for fildig at blive fparfommelig, naar 
ber intet mere er tilevers. At fla i botninn, 


Bog: 


defiftere' ab opere, fuldende, ir. folde op. 
Fiardar-botn;. finis v. intima finns, bet inbeto 
fte of en Flord. 

Botn-lángi, a, Jomgenon, inseflinum cecum, Qus 
Betarmen. 

Botn-laus,, fine: fúnda,. immen(e profundiraris, 
Bundiss,. af et umaaleligt Dyb. Botn-lauft 
diup, #. vorago, vortex, et Gvælg. Botnlaus 
gid, f. sbyffus, bararrum, en Xfgeunb, 

Botnóttr, (ádr) ventre furvo, (et Faar) fom 

"bar forffjelig og morkere Farve omfring 
Bumpen eller under Bugen. 

Botnveltiz (at botnveltaz), toru⸗ inverti, à 

, fummo ad imum vérti, omſtodes, tull:6 bo» 
vedkulds. i 

Bótfuma (at bótfams), reparare, ſattes í Stand 
ved Lapver, lapper. 

Box, #. pixis, en Daaſe, Boſſe. (angl,) 


, Båd, f. pugna, (Gen, Bödvar), et Feldt⸗ eller 


&» flag. 


- Büdvarr, s» pwgnex, en dygtig Krigemand.“ 


a) nom. propr, et SMandfolfenavk, 

Bödull, - m cermifex (v, Bódill), en Boddel, 
Skatpretter. 

Böggla (at bögla), comvolvere; fægger fammen 
i en liden alles 17. fammenpaffe uorðents 
lig. At bögglaz fyrir, volurari v. impedi. 
mento ejfe, at vere Í Vejen allevegne. 

Böggall, w. fa/cieulus, en liben Date. 

Bügt, m, imcurvi imbecillis nifus, Begemeté (rio 
villigt, og bog befværlige Bafnings 


'Böl. 


"Bügte (at bögta), incurvus niri, '6sjet, krum⸗ 
mer mig med nogen Anſtrengelſe⸗ 

Bögu-bófi, wm. wargises rudis, ubehandig, klods 
fet. . . 

. Bögulegr, mers, inepeus, uffitfet, ufmitlg. 


Bögulega, inepte fmeffre, ubekvemt, upaffenbt, 


Bögumæli, n. ftribligo, folecifius, urigtig Form 
eller Bøjning af et enfelt Orb, eller urigtig 
Qammenfætnirg í en enkelt Talemaade. 

Bógúmæltr, folecifta, (om í fin Tale gjerne fot» 
trejer Ord eller Talemaader. 

Ból, m. cólemiras, ærumna, Mobgans, ublib 
Etiebne. Ar -bidia böls, mala impreceri, 
at pnfte Onde over en. í 

Böllr, ee. fphera, globus, en Klode, Kugle. -2) 
pils, eu Boid (at fpille með). Jardar-böllr, 
globus serreftris, Jotdtloden. Büllr i bur- 
darftalli 'braft, og kann eg ei lafta, wow siru- 


pre, erinnfi pila Iuforia im humeris (jur) 


difrumperetur, Bolden fprang (revnede) Í det 
den traf Sfulderen, og derpaa ar jeg intet 
et uðfætte. 

Bólióttr. globofus, kugleformet. 

Bólli, se. glohus ferreus v. plumbeus affixus 
compedibus fervorum in ferricrepinis, en Seras 
ter Oly⸗kugle, fæfter til Slavernes Fodjetn. 

Béltüngr, *. mare surgidum, font, høj Soe, 
CE: te flore Bølger, fom rejfe fig paa Havet 
fermetefft Storm, iſer naar Strommen gaar 
fre mobfat fant), 2) halæns qvædam, en 
Ure Hvalfite. i 

Na 


"Bor 99 

Bölltr, m. lira in agro, v. alid eminentia foli, í 
Vorhojninger paa. en flað Jordbund. 

iBólmódr, sm, angor, moleftia in immi, &ore, Her⸗ 
"me, 7 


" Båly, s. dire, Sotfanbeffer; it, fetfærbig Over 


gen, Banden. 

Bölva (at bölva), diris -devovere, forbander, su 
fer Ondt; ie. fværger letferdigen, bander. 

ÍBölvadr, nalediceus, forbandet. — 

Bålven, f. maledicrio, Borbanbelfe. . 

'Bölvarílegr, ex/ecrabilis, fotbanbet, ulykkelig. 

"Bånd, n. pl. dii confentes, focii, Guder. 

Bånd, s. pl, (i báti) coffe- navis, Indtommeret 
fem Knæer, Krumholter, o, f. v.) i en Daad, 

. Bvortil Plaukerne magleð. 

Bångun, f. ars rudis, ufunftmaðfig Borfærbis 
gelfe, Gammenfætning. pr. padfasio, Dane 
fes. ' 

Bångånar-fmidi, fabrica rndir, Bufðti, 


„Böngunar-fmidr, iners molleasor, sudeasor, em 


$ufte (fom Smed, Tommermand, Onb c 
er, 36. . 

Bör, m. (in pl, Börvar.) filius, en sm. 2) 
porrator, en Barer, Drager. inde poer, 
"bürvar, wilies armigeri, bevæbnede Krigsfolk. 

Bürkr, m. correx, Bart (paa Tre). 2) crufta, 
en Skorpe. Miólkur-bürkr, cruſta latir, 
Skind paa fogt Mel, (v. fkán). Hånum 
vóx bürkr um hrygg, occalluis illi dorfum, 
adolevit, vires famfi, Gan tager til í Kraf⸗ 
ter. 





100 Bre 


Börn, #; pl. liberi, (v, barn) Born. Börnum 

' bundinn; cui mumero/a eft progenies, ſom -har 
mange uopdragne Born. 

Börur, f. pl. traka geftatoria, ferarum grfiare- 
rium, en. Barebor. 

Båfsur,'f. pl inertia rudimenta, Zuſkeri í ot 
forfatbige noget. . i 

Båfsu-fmidr, iners faber, en Juſter (fee Böngu- 
nar-fmidr). 

Brá, f. cilium, Ojenlaag, it. Haatene derpaa: 

, At lita i brår fer, vifu decipi, offundi errore, 
at fet feil, is, bedraget af Udſeendet. Hann 
er hvitr á brún og brá, cilia atque fupercilia illi 
slbent, Haarene paa hans Øjenlaage og jens 


Bryne er Hvide; it. des ef. Saar, Stjeg og" 


Øjenbryne.. 

Bråd, f. &' n, præfins tempus, ben nærværende, 
ir, den ftrar, herpaa følgende Tid. I bráð 
og lengd, wunc &' olim, nu og ſiden, ſtedſe 
Herefter. t 

Bríð, f. efta, rapina ferarum, Sovdyrenes Sasgft, 
fopttt. At fliága ftr til bráda, de avibur 
carwivoris dicitur, quando efiam quarunr, 
. figes om Stovfugle naar be ſoge Fangſt. 
metaph, lucrum captare, ot vate om fig, jage 
efter Fordel. i 


Brád, f. pingvedo, ir. pix, Gibt, ir. beg, Tjære« . 


2) ligvefactio, Emelten, 

Bráda (at bráda), pice illinire, tjærer, overſmo ⸗ 
ter með Beg. 

Bráda (at bráde), accelerare, feftinare, ſtynder, 
haſter. Nú feinkadi eg, enn þú bræddir,. 


* Brád-gördr, idem, Fátt er bædi brád.gürt og 


Brá. 


(pro bráðadir:) ego sardavi, sw feftinafti, um 
tøvede jeg (tog jeg fagte affted), men Du ils - 
te (ffontte Dig). 

Bråda-brigdi, s. veftis kvidenfa v, detrira necir- 
Fratibus præfinraneis fufficions, bet ber afs 
Bjefper Ojeblikkets Trang. 

Brád-beittr (hnifr), acuriffimus acie, meget Øarps 
egget, fleben (ſom en Kniv, e. f. v.) 

Brád-deudr, repense mortuus, haſtig Dod. 

Brád:feigr, Giro moriruru:, fom (faf 0s: inden 
en meget fort Tid. 

Brád-feitr, præpingvis, oleo deftillans, overordent ⸗ 
lig feb. 

Brád.fenginn, cito impesrabilit, fom fti tan 
erholdes. 

Brád-fengr, acgvifiru celer, Guetig til át erbvere 
ve." 3) præcipitans, fremfuſende. Bráð-feng 
reidi, prøceps ira, hurtig opftaaet Vrede, Hids ^ 
ſighed. 

Bråd-gårr, precox, premarurus, en, Gold eiu 
99 Legems Sræfter tidlig modne. 


langgætt, qvod cito fir; cito perit, hvad ber 
mobnes tidlig bliver (jetben -gammelt. 

Brád-heitr, fervens, brændende hed, faagenbe 
varm · 

Bråd-hendis, qvam cirifme, fine mora, bet þurs“! 
tigfte muligt, i flyvende Haſt. 

Bråd-hrap, s. præcepr confilium, gjeblitlig Be⸗ 
flutning. í Hann vard eitt bvad úr at ráda 
til brádhreps, ueceffzas il præceps extor ſit 





E 


Bra - 101 


confhum, han var nodt til“ at:tagtíBeflatt - Dví verki; fme mera opas eggredi; at fite 


ningen í Djeblifter, . 

Brád-húngra (at brádhúngra), fame enecari, 
$ungrer ibjel, omfommer af Hunger. 

Brádhüngradr, ad "orm Fame pus, farbig 
at do af Hunget. 

Bråir: (brádi -at brav) af, momento. ceffare, boli 
der op. for Ojeblikket. 
bráir ef, mæror v, morbus remitsir, Ootgen 
er libt mindre bæftig; ber- et Lindring í 
Sogdommen. 


Brád-látr, avidur, more imptriens, fom iffe gjers 


ne vil bie, þaftig. 

Brådlega, cirø, repente, ſnart, hurtigen. 

Brádlyndi, s, . íracundia, Hidſighed, Vredagtig⸗ 
bed. 

Brådlyndr ; iracundus, picrocholus, hidſig, ſom 
let opirres til Vrede. 

Brådlæti, #. inconsinentia, aviditar, Utaalmodig / 
beð maar der ffal bies paa noget. 

Brådna (at brádne), ligveféere, (metet. 

Brádnadr, liqvefactns, "feltet. 

Brád.qvaddr v, Brád-dandr. 

Brád-reidr, vehemens percirus ira, overmande 
web, oc 

Brådrædi, s. precipitantia, Overilelfe. 

Brádíkeyti, s. idem, ? 

Brádüng, f. prafens tempus, nærværende Tidés 
punft. i Brádungu, ffarim, ftrar. 

Brídr, præceps, citus, celer, hurtig, itfom, Gas 
fig. DP bar brádann at, eiso evenit, bet 
paatom hurtig. — At vinda brádann hug at 


Sóigin og' Sótin ' 


med bet Borehavendeð Udforelſe. 

Brádvænn; prafentis fpei, en fom allerede siver 
g90d Forhaabning; æfka hans var brádvæn 
til Prifa, infanria ejus premature fpei erar, 
fom Barn trivedes Ban got og tog Hurtig til, 

Bráð.þrofka,! præmarhrus, en hvis Legeme og 
Legemskrafter tidlig modnes. 

Bragar-háttr, sm, metri genus, Verſemaal. 

Braga (at'braga) (eftir einum), imirari aliqvem, 
referre aliqvem geftu, efterabe en. 

Bragd, n. tekna; dolus, ffraragemo, liftigt Gedras 
geri, et Puds. Ná er bragd i tabli, jam - 
later angvis iu herba, ber et noget under; 
bet ec gler i Moſen. (Snilldar bregd, pru- 
dens firaragema, et vel anlagt, planmas ſigt 

Pubs. 

Bregdo-refe, ulyfis, en: Sklelmsmeſter, Pudſe⸗ 
mager, (om veð mange Udveje. 

Bragde-kona, ulyffes rogatus, en Pudſemagerſte. 

Bragd, m, mexus, (v, åbragd) et Moaſtetag, 
Knude, naar man binder eller fnptter. .— 

Bragd, s, varitrio, Forftjelighed, Forandring.” 
D var betra fauda-bragd, voriario grae melior 
gregis, bet var bedreartede gaar. 


- Bragd, m, fopor v. oder, Smag eller ugt, 


Vínid hefr gott bregd, jucundum fapore 
vinam, Vinen ar en god Omag. Bragd 
er at þvi, vere óler, bet lugter tilgavn6. 
Bregd, s mitor, Renlighed, Klarhed, At koma 
brágdi i fatid aftr, veffi misorem reddere, at 
faa «t Kladningeſtyktke til at ft got ub igjen 


102 7 
s 


4 Sardeleshed om £inned fom var blevet 
sult). 
Bregd, m. lipeementa. faciei, vulrus, p" 
ſtes Udſeende af Anſigt. Þeckiaz af andlirs 
bragði, noſci ex lineamentis faciei, „at fjentet 
paa Mnfigtötræffene. 
Bragd,, s. geftus, (v. æfkubragd), Lader og 
Sagter. 
^ .Bregd, m. nixus luctatorum fupplansasorius, ens 
hver Kunſtbevagelſe með Foden, af to ſom 
brydes í Gavn, for „at angribe fin, Medpart. 
- Bragd, w. incifura im auribus pecudum, (v. 
hnífs-bragd), „en enfelt ifr á Øret vaa et 
Kaar, eller en Deſt, fom Ejerens Marke. 


Bra 


. Bragd, s. momentum, fðjeblif;. at bragdi, ex — 


- pempore, (ttar, paa Hjeblikket. 

. Bregda (at bragde), vemare, 
an páa. 2) parum moveri, bevæget libet. 
"Hann bragdar ecki, mom movernr (de mori- 
bundis dicitur , amiffa omni fanfasione), han 
tører fig flet iffe (om Doende, naar Gevær 
gelfen eller Aaudedraget bliver umarkeligt). 

Bregd.dapr, decolor, setricus, triffis, (om har 
Udfeende af fpg eller feraenbe. 

Bregd-hýr, fronse ferena, placida , blid, munter 
af Udſeende. 

Bragdlegr, siridus, fom fer got ud (nemlig 
Kladningeſtykke, iar hvide Linned). 

"Bregdmikill, facie virili, vulruofus, fom þar 
monbigt Udſeende; f meget. í fit Anfigts 

Bragd-vifi, f. ars, un(. 2) dolus, callidisas, 
Gave til Gedragetier, Lumſthed · 


forfeger, 4Kegger 


Bra 

Bragd-pångr, minax, torvur, forfærbende, vred⸗ 

laden, ttuende, „af Anſigt. Ding: i bragdi, 
idem. 

Bragga (at bragga), .comere, ornare, fætter 
dftand, pudſer op, pynter. 

Bragglegr, bene .comrus, got -oppyntet. 

Bragnar, m. pl, milises, fásellires regii, righe 
foit; ir. golf í Almindelighed. 

Bregningr, s», poetice: rex, belli peritus, fri 
erfaren; ir. en Konge (vettiff). 

Bragr, m. poefis, et Digt, helt poetik Vatk. 
2) carmen, et Veré, en Piſe. t 

Bragr, m. mos, geffus, ſadvanlig Maade af goa 
frem paa; ir, Lader og Bagter. Så var. 
bragr víkinga, mos erar. piraris, Gribytterne 
píeiebe, bet vat deres febvanlige Maner, 
Hann hefr á fer höfdingia brag, gefi eft 
magnificus, fom feter.fig op paa Gtormanbte 
við; Bar Vaſen og Lader fom en forfielig 
Perſon.“ 

Bråir af, v. fupra, - 

Brák, f. oleum raneidum, ftinfende Olie, Tran. 

Brák, f. annulus, "per qvem pelles. reciprocendo 
fubiguntur, to (maa Traklodſer faftglert et 
Par Tommer fra hinanden, paa en perpens 
bicufar Støtte, 23 fen fra Jorden, imeló 
fem hvilke raa tørrede Skind, befmurte með 
Trån o8 fiðen fammenfrympede, træffes. frem 
og tilbage for derved at beredes. 

Brek, w. crepitus, ſtridor, fragor, Knagen og 
Sbragen, 2) inamis mixws, unyttig Anftrene 
gift. Der per brak, erit ribi inanis nixus, 


— 





Bra 


Du vil gjøre Dig forgjæves Umage, anftræne 
se Dig omfonft. 
Bráka (at bráka), debilitare, frangere; ſvalker, 
fnæffer. 2) fsbigere, unbertolrigere 
Brákadr, qvofferur, fractus, jveffet, utmatter 
Breka (at breks); crépere, knager, brager. a) 
infüleurer ſe gereve, fører mig overmobig op. 
Brakmikill, fragofur, bragende 2)'geftu info- 
dens, overmodig, Gofferbig. 

Brall, s. furilirás, imprudens. sentamen, Ubeſin ⸗ 
dighed, uforfigtigt Foretagende, SBoveftoffe. 
Bralla (at bralla), imprndenrer tentare, begaat 

Méefinbigbeber, foretager Voveſthkket. 
Beaml, s. famulus, Støj, arm. 
Bralnla (at bramle), eumulruari, farmer, ſtojer. 
Brana, f. virago, Acroina, Heltinde, Bruentims 
mer med Mands Mod og Hjerte, 2) now. 


olim, doreas, dama, 
«fier Raadyr. - 
Brane (at brand) fram, audacrer ruere, bryder 
driſtig (ttm, (v. brun). 

Branda, f. trurta minimo, en liben Forelle. 
Branda-jól, s. pl, ultimus tractus convivii, qvan- 
de reliquie. tirionum od. calidaria ufui funt, 
Be fült Timer, et Gjeftebud varer, naar 
Brandeveden ved Ilden í Gjefteftnen var 
bleven til Gloder, og opfamledes í dertilhs⸗ 
rende Kar. 2) de Julehøjtider maar enten 
Dagen før (erfte Juledag, eller Dagen efte 
sredie Juledaz, er en Søndag, 


í Oldtiden: et Daadyr 


pre talir femine, Bruentímmer ovn. 3) - 


Bra 


103 


Brandar, s. pl. acroreria” v, plutei navium & 
domuum, fBjelfer og Stolper i Huſe og 
Otibe; ir. Stænger, Stager. — Brandar á 
fkipum; reffra navium, udftaaende Spidfer 
paa Jorſtavnen af de Gamles Skibe. Brandar 
háfs-dyre, pertice, poftes, Dorpoſter, ir, Stol⸗ 
per, en paa hver Side af Døren, ſom rage 
{ Vejret, ligehojt með bet averfte af Huſets 
Wo 

Brandáfar, m. pl, acroreris, Gorbjelte, ir. uds 
ſtaaende Bjelkehoveder. 

Brand. kód, n. færura priorum, ed ung Gorelle 
ber nylig Gar faaet fin Dannelfe. , 

Brend-krofsóttr, virgulis deeufarim variegarur, 
arro colore v, carbone decusfntim sinctur, korb⸗ 

. wit morkſtribet, (praglet (om ftot Qvæg (fat). 

Brendr, m. risio, zorvis it, carbo, et brændende 
Stykke Træ, en Brand, ir. Glode af Bren⸗ 
deved. 

Brendr, s, lamina enſic, en finge (paa aate 
der, Gabler, Sværd, .o. f. v) 

Brang, v. rubo, tumultus, Opleb, Støj, Alarm, 
At byria brang, tæmulrum excitare, at vatfe 
Opror, begynde at. forftyrre ben oͤffentlige 
Rolighed. 

Brani, sw, lingva pasferum v, plevronesti, Kjær 
"wtbenet í en Helleflynder. 

Bras, ft, ferrumen (angl, bras, ei), fobning 
(fornemmelig af Jern). 

Brafa (at brafa), ferruminare, fammenlodder. 

Braf.mór, w. rafconium, etflags Leerart fom 
bruges til Smeltedigler. 


104, Pa 
Brafs, falox, atit, kæd, , 

Brefs, #. grocacitas, Frakhed, VíforfBammenbeb. 

Brafta (at brafta), luxuriari, «t overgiven, bols 
ber iffe. Maade. 

í Brátt, cito, celeriter, hurtig, Gaftig. 
Brattgéngr, ardua & prerupra pervagans, form 
^. (et gaaer op ab brintede, fejle Steder. 
Brattlendi, a. declivitas, epgaaenbe Sbrinf, 

Stejlhed, Egn fom danner ſtor Skraahed. 

Brattnefiadr, .refimus, filo, fon. ar en apftaatne 
de Naſe. 

Brattr, acclivis, arduus, með opgaaende Okraa⸗ 
Deb, fteil. 2) audex, confalent, beiftig, fcimor 
"big. 

Bravd, 1. panis, Brod. 

Bravd-bites m, propr, pauem „comedens, (om pis 
ftr Drod. 2) faepius ſumitur pro, hofpire 
paivo, fom har fin Underholdning fri veð 
andres Godgjorenhed. 

Bravd.fat, s. panaris patias, et Bað eflet Tal⸗ 
ferfen hvotpaa — ir. en liden Kurv Hvori 
— Brød bæres (nb paa Spiſebordet. 

Bravd-gård, f. panifeium, Broðbagning (indbe⸗ 
fatter ogfaa det forsgaarude Arbejde ved 
Degen). 

Braydleifr, sm. panis wmus integer, et Etyfte 
Besd (egentlig af der lagt, fom veð Bags 
ningen er dannet til at brakkes af ved Spis 
ſebordet). 

Bravd-kifta eda-klefi, panarium, en flor Brad 

kutv o: ifft af dem Gvori Brød indbringes 


Bre 


paa Spiſeberdet), et enne Hvori Grød 
fotvates. 

Bravdkörf, f, caniftrnm, en for Brodkurvo. 
Bravd-tunna, f. sonna panaria, em Pattende 
beſtemt til at flotte eller forvare Brød i. 
Bravd-purfi, wm, egens panis, imops, fom ei her 
engang bet tørre Brod, en yderlig fattig. 
Bravk, s.v. Brák; 2)brote-tel, numerus fra 

sur, Brot. 


CBravt, f. cales, sromes, en" Gaarbtraabt, ved 


Farſel banet Vej eller Sti. 2) vis fom 
„2, conades, en brolagt Vej, Landevej, Hoved⸗ 
tj. 
Bravt, abÁinc, (pro. á bravt), bort. 
Bravtargengi, my comiserus ir, auxilium, Mei 
ſelſtab; ir. Hielp/ Biſtand. 
Braytar-gengt, compos isineris, Rejſefelle. 
Bravtfús, sore-v, manfionis —* fom agjtt" 
me inder fig opholde pan em Reſſe. 


Bravtfúflegr, avidur abeundi, em Reſſende im 


. labe til at ville nødig forfinfeð. . 
Brovtf (fi, f. iimpatieneia manendi, Langſel ep 
ter at funne fortfætte fin Tour uden Ophold. 


Bravtingi, we vistor, en Vejfarende Rejfende 


Brátt er brautingia erindi, wiezeri eff femper 
molefte mora, en Reſſende Gar ſtedſe hafð 
verf. 

Bredda, f. culter brevis, obtufur, harpe, (a£ 
breidr), en fort og fis» Kniv eller Gabel. 
Bréf, s, breve, listere, epift et Dokument; 

år, et Brev; is, et tffe Papir. 


Bre 


Brefa (at brefa), fcribere, exftribere, webffriver, 
fører i Pennen, opſetter ſtrivtlig. 

Brefe-brot, v, cortteinsus diplomarís vegii, gate 
agt, Overhsrighed mob et Kongebrev eller 
ſerdeies Songetig Befaling. 2) malere pro 
sali contemeu, Etraf fot flig Overhorighed. 
3) førfegfede” Breveð Aabning, ifær af Ube⸗ 
tettígeðt. ] 

Brefa.vax, 3. cero figillarisy Bor at forftoie 
með - 

Brefa-hyrdíla, f. Grammarophylacium, Gjeume 
til Documenter og Sorevffaber. . 
Bref heri, sm, .zabellarius Drevdrager, Poſtbud. 
Bregd (brá, hefi brügdid, at bregda), muro, 
werto, moveo, forandrer. — 2) necro, ſtrikker, 
binder, Énytter, At bregda á loft, farfam 
elevare, ot (ofte hurtig i Vejret, — Bregda 
blundi, expergiféi, at vafft op, vaagne. 
Bregda bái, herfetu, aformi, defiflere à rue 
^ fictru, obfidione, propofito, at hæve fin ute 
Holdning” (ifær naar Landbrug et dermed fors 
fundet); — at ophæve Belejringen; —-at 
ſtaa fra ft Boríst. — Bregda á leik, la ſuw 
exordiri, at begynde en Leg, blive (pftig. 
Bregda einum um lygi, mendacium alicui 
exprobrare, at fotfafte en Gan Har Lojet. 
Bregda brixlum, exprobrare, gjøre en Be⸗ 
dreidelſer. Bregda fer á nærfta bæ, ire 
ad proximum fe conferre, at gaa í «t Djes 
blik Gen til nare Gaard (nemi. páa ans 
Bet). Bregde giórd, cingulum wecsere, at 

o . 





Bre 105 


flnte (fnptte) en Giord (ier Sadelgjord). 
Bregda fér i allra qvikinda líki, omner ari. 
mansium formar affumere, at paatagt (ig alle 
Dyrs Stiffelfer: ^ Bregda einum, fidem non 
fervare, iffe at feate til en andens gøde 
Tiltro; it, at &rybe fit Lofte. Bregda (verdi, 
gladium evagiuare, diffringere, ot trætte fin 
Kaarde, Sabel, at træffe blanf. — Bregdr 


„fyrir, epparet & ciro difparer, fommer fun 


for et Djeblif tilfyne. — Þeim brá vo fyri 
grðn, prefenriff/mum illis periculum apparsit; 


^ta øjnede be Ojeblikkets overhængende are. 


Hönum brá múndi vid, ico obffmpuir, han 
fiudfede (fornemmelig bver noget uventet 
Gott). Hönum bregdr til bækiu, malum 


confverudinem egre mutare- potefi, han fan 


endnu iffe ganjfe aflægge fin forrige flemme 
Bane. D bråft hönum, ílla fpes ipfi decexie, 


det Haab flog Gam fell. D má bregdaz til 


beggia vona, seepr illud exirus mares, bet 


et meget uviſt, uflffert; Hann bråft 6künnr. 


vid, difimulavis, ham (od form han (ffe Fjends 


te noget dertil, iffe vidfte bet mindfte der — 


om. Hafn bråft reidr. vid, ira percitus eft, 
han blev vred, Hvert á barninu at bregde, 


nema til födr fins, qvem referar filius mifi ^ 


purem, hvem ffufbe Barnet ligne om iffe 
fin gader, Hönum bregdr til ættar, fapit 


genus, han flægter fine paa. Nú bregdr lit, 


vefperaftir, í bette Øjeblik Begynder bet at 
mertaes. Hånum má vid bregds, exempløs 


— 


106. Bre 


vis eft, motari meres, bet et da en udmatket 
***, det fan man fige ev ret en ***. 
Hönum bregdr i brún, fupercilia demistir, 
smelo wuncio triflarur, fan bliver mærfelig 
forundret, 2: af bans Øjendrynes Bevægrlíe 
fan man fee en uventet Bedroveiſe eller 
Glæde, Bregde, fubplantare, (de lucsausibus), 
at fette Foden — eller fpenbe Krog foc en 


(ifer sm to fom brydes í gavm, og ſaaledes 


føge at kaſte hinanden til Jorden. 

Breid, f. lata. fparfio, ea flad jævn Gitrefning. 
Gude, Skialldbreid, nom. pr. monzis, sive 
perfi, fuperne lari, Navnet poa et fnebedafs 
fet Seb, fern er flaðt ovenpaa). 

Breide, f. fparfio, expanfio, Wdbretelfe, Udſtrak⸗ 

: elfe; ir. Udttakning. v. ábreida. 

Breidd, f. larisudo, Drebhed, Brede. 

Breidfættr, penfa, palmipes, Bredfodet. 

Breidi-fói, mm, som, pr. archipelegus iflendicur, 
eujut 300 Ínfsle vulgo numeransur, 

' Breidi (at breide), fpargere, expandere, breder, 

- rafter ud. — Breida út rikti, rumorem di. 
vulgare, ubfpebe et Rogte. — Breida á bord, 
menfam flernere, dakke Gord. 

Breidleitr, vulrmofur, ample faciei, fom Gar et 

.' bredt Mnfigt. 

Breidnefiadr, file, famius, flatnæfet, Grafnæfet, 

Breid-dx, f. fecuris milisaris, en Strideokſe 
(et Vaaben, moðfat Arbejdsøffe). 

Breidr, letus amplus, bred, viid. . 

Breime, felis casulliens, dicirur, en Hunkat fom 
løber gal, 


Bre 


Breiming, f. (gr. Breidming), fæbria latior 


limbur amplior, en bred Sant eder Drømme 
pas faber, 

Breingla (at breingla), defermore, flager Buller 
& giver Gisd. (de vafir mesallicis dicirur, 
Rget om Kar af alflags Metal). 

Breingls, f« vas dtrorzum, etEtyfte forarbejdet 
ef Guld, Solv, Tin, 2. vanfirt með Stab 
og Stofning. 

Brek, s. pl, petitiuncule erebræ, idelige Emaas 
Gegjæriuger (iſer Borns). 2) damnum leve, 
en ubetydelig &fabe. 3) viriurm, (engl. braces) 


engybe, D eru engi brek, sildemni efot, . í 


bet oder, hindrer iffe, 

Breka (at breka); puerorum more rogitare, glor 
hyppige Sbrgjatiuger om Smaating, [om 
Bern. 

Brek.bod, s invisario v, oblasio dolefa, Sjnb$g« 
betfe elec Tilbud fom þar &vla til Henſigt. 

Brekan, tt. ffragsls lecti, seges, et Gængeteppe. 

Breki, s. poet, mare, Egen (tun þo6 Sfaldes 

" one). 2) /eopulus occuleus is fundo maris, um 
fiuit Klippe í Havet, etfBlintffjar (2 brak). 

Brecka, fo elivús, Eftaaheben af en Balle eller 
gib. . 

Brecku hardr, acer clivum. contraniti, fom fan 
aa [et op að Balker. 

Brecku-fnígill, s. limax serrefiris, grifeus wmi- ^ 
ser absqve domo, en Mart: Onege. 

Brekrád, s, pl, iwmpudeus peſtulaxum, en ubi 
Bordeing. 


Brellinn, verfpellis, (om fan paatege fig hvile 


Bre 


kenſomhelſt Skikkelſe, godt (uot fg í alle 
Gags Forholde. 2) per confpicilla videns, 
fem bruger Briller. 

Brellar, f. pl. arguriæ, Forſlagenhed. Fineſſer 
(d brall). . 

Brenn (brann, hefi brunnið, at brenna), ar- 
dere, brænder, er í Brand. . Brenna Þótti 
vid hlutr hanns, derrímenrúm pasi videbatur, 
bet fynteg at vart Sabe for fam. D brennr 
écki á baki þér, malla waledicrio ob id re á 


tergo infegvisur, tet vil du ingen taf fan 


for; ir, der Gar du nof allerete Betalt, eller: 
Det vil tu nof betale. 
Brenna, f. incesdium, coimbuflio, Brant, Std. 
Brennandi, fervidus, flagrans, brændende. 
Brendr, cremarus, brændt, forbrændt, opbrænbt. 
2) defecarus, tenſit, Íuttret. — Brent filfr, 
ærgendam purum, cenfet Solv. 
Brennheitr, fervidus, brændende beð. 
Brenni (brendi, hefi brent, brenna), combure. 
re, brænder, fætter í Brand. i 
Brenni-hris, n, frurices igniarii, Drandeved af 
fmaot Krat. 
Brenni.fórn,. f. Aolocauftum, SBrænbeoffer. 
Brenni-járn, s. cawrerium, et Redſtab til at 
Drændemærte með, Brændeiern. 
Brenni-merk, s. fligme, Brendemarke. 
Brennimerktr, fligmare punctus, Brandemartet. 
Brenni-merki (at brennimerkia), soras inurere, 
meæefer med | gloende Jern, Drandemar⸗ 
ter. . 
Oa 


Bre 10? 


Brenni-netla, f, srrica arens, en Btsibe, B:an 
denelde. 

Brenni-fóley, f. ranunculas acris, Hanefod, 
Gmørbiomfter, Puggepeber. 

Brenni-fteinn, s. fulphur, Gvovel. 

Brennifteins-némur, fodine fulphuris, Svovel⸗ 
gruber. 

Brennilteins.fpitur, f. pl. cremia, Svovelſtikker. 

Brennivargr, s, incendiarius, et Wópte (af 
Mennefte) fom forfølger. allevegne med Baal 
og Brand; ir. en Mordbrender. 

Brennivín, n, tinum aduſtum, aqoa vire, Bren⸗ 
devin. 

Brenſla, f. combuftio, Branden, Opbrandelſe. 

Breft (braft, hefi broſtid, at breſte), frangi, 
fáar et $nef (fom Glað og andre ffiswe 
Ting). 2) cum fragere rumpi, ſptinger i 
Stykker. 


Brelte (braft, at brefta), deeſſe, defiere, mangler, 


Augun brefte, diciser guando in moribundis 
sunica cornen obfcurari iucipit que in mor. 
rwis opaca þr, Øjnene brifte (om n Dstnbo). 
I öllu breftr þig a vid hann, i/li Aaud com. 
parari porer, Í enhver Ting ftaar bu tilbage 
for am. Breſtr þig nockud? Qvid ribi 
defi? Mangler bu noget. 

Breftr, m. decrepiratio, fllopus, fragor, Analb, 

. Sagen, — 2) fractura. v, lefio minor, et 
uet, Brud. i 

Breftr, om, defecrns (pkyficus v. moralis), Man⸗ 
gel Allir hafa einhvårn breft, semo fine 


108 Bre - 


sevo, «nist þar ſin Bydes vl ere alle Rear“ 


neſter. At beria i breftina, pretexere no- 
min culpa, at forfoare, befmyffe en Beil- 


Breftóttr, infrmasus, fem har abgillige Knet 


(egentlig om Bisre Ting). 2) culpofus, lafts 
værdig 

Bretti (bretti, hefi brett, at bretta), retorgvere, 
bøjer tilbage, At bretta fegann, cervicem 
recurvare, at bøje Halſen Bagovet. 

Bretting, f. elevario v. recurvario, Tilbageboi⸗ 
niog« 

Brettingr, tw, Aomo abfurdus, aufferus, en m 
findet, (pr. recurvà eervice, elasus, inbbilbft), 

Brettr, recurvus, vepandus, tilbegebsjet. 

"Breyfkia, f. cibaria frixs, haetdbagt, fjer 
evi. 


Breyíki (breyfkti, at breyfkia), rorrere, adure. í 


ve, fiegtt, bager Noget vil det bliver ffjpet. 
Breyfkiz (at breyfkiaa), imarefcere, igjennemt 

tørret, ſteges. 2) dsbilizari, fonte. 
Breyfkleiki, m, infíræiras, debilitas, Svaghed. 
Breyfktr, tonrefacsus, haardbagt, ſteget. 

. Breyfkry infirmus, debilir, fag. (qs. carzilsginem 
grá offibur habens, Á briófk, Deyfte ox en 
ber fun har Deuſt iftedet for Ben). 

Breyti (at breyta), Murare, forandrer, (à braut 
en Vejs) 
forandrer fit Forhold, vige fra fin Sadvane. 
Breyta eftir einum, imirari aliqvem, efterligs 
me en. 


Breyinn, "varius, forftjelig, ufadig. 2) fe 


Breyta. háttum, murare mores, 


Bi 
term, mtbtanteflg, 3) imirur, uſadvanlig, 
fælfom. 


. Breytilegr, idem, 


Breytjlega, varie, incoufleurer, focfejatiigen, pas 
mange Maader | 

Breyrni, fa mores, visa, Opforfel, Forhold, Eins 
der, 2) rariotio, mutalio, Forandring. . 

Breytir, non vulgaris, ualmindelig, uſedvanlig. 
2) mutarus, forandret, 

Briál, n. leviras in rebu⸗ mutandis, Forandring 
(fae en unsbvenbig ; it. (Pabelig), 

Bridla (at briála), morare, novarurire, forandrer. 

Brjáladr, mutaræs, forandret, 2) mense «captus, 
vanvittig, gal. 

Bríálaz (at briílez) wuravi, exsre mexsem rapi, 
forandres, føret af Lave; is. gaar fra Bors 
ſtanden. 

Briálfamr, var iss inconfams, uova⸗urien⸗, fóta 
bringfpg, vægelfindet. 

Briálfemi, f. inconflantis, Borandvíngtfyne. 

Brigd, f. rerracrus, Silbagefalbel(e af et or» 
fund eller en Aftale. 2) murario, is, varie 
tas, dolus, Sotanbting ; ir, Mangel paa at 
Holde fit Ooed. 

Brigda, f. idem, 2) levis unds v. contrácsie 
pensi, en frympet,  fammenteulfen Aynke 
eller Sand tverð igjennem et Stykko Klæde. 

Beigde (at brígda), refiindere, reluere, om(taber, 
tilintetgjor, tilbagefalder en Aftale eler Overs 
enstomft. Brigda jörð, fundum reluere, et» 
Gverver en (aft Eiendom veð Hjelp af Odels⸗ 
lnéníngéret. Btigda Iofanir, pacaa refcimde-. 


. Br 


i fr, følge fine Løver. 
sine alire, gan fra fit job. 

Brigdar-rettr, m. jus vetracius, Odelelotninge⸗ 
tt, - ' 

Í Brigdi, w, veffis senuis deirito, vefisa, et flidt, 
oplobet, næften ubueligt Kladnings ſtykke. 

Brigdi, s. pl, murario, Forandring. v, vedra 
brigdi. 

Bigdliólt, dicitur, ubi per insevballa lux ob- 


hy afvefflen, form om Dagen ved hurtig overs 

gtaende Tordenffyer eller Regnbyer; — om 

Natten (i de nordlige Lande veð. ſtarke Nord⸗ 

Ld EN KH 

Rigdlyndi, x. incouffamia, Vægelfind, uftabiat 
Hemor. 

Migdlyndr, imconflaus, varius, vagelſindet. 

Bigdmáll, verbis infidus, fom ej et til at tro 
ma bent Ord, uftadig i Sa, ingen Mand 
sí Ort. 

Rigdmælgi, f. levires in verlis, Upaalidelighed 
dos Wefagn. i 

Kigdmali, n, idem ; ir. uftadig Tale, ulondhed · 

Kigðnll, infdwe, mobilis, uftadig, fem man ej 
tn fole paa. 

Kphiepr, iden. 

kigdulírill, pervi momexr af liben Betydens 
ha. 2 brigdi. 

Kigdafmår; idem.. 

kik, f. corone v. tabula lecti, felle &'c., en vet 
Baling, Bildhuggerarbejde, á. Í. v. prodet 
"ie see Sbrabt over, eller ved Siden af, 





Brigda kaup, ab em * 


fara, naar Lys og Marke veffelvið pludſe⸗ 


Bri . ' 109 
wimefebe Steder fom et Str, en ront, 
en Seng x. . 

Brillur, f. pl, confpicilla, Briller. 

Brim, s eftus litoralis maris, Soranbing, Hav⸗ 
Grafen, huul Est. 

Brimbütr, m, mensule maris, cler marinur, 
Jalacia, phyfafus, et fort Stytfe Dristemmer, 
hvoraf Søen eller Brendingetne Gave (libe 
alle Kanter og Marker. v. lónkútr, 

Brimdüfe, f. anas variegara, liroralis torgoaca, 
en Vild:And af egen Gort. Anas Aiflrioni- 
€8 v, minuse, Linne. (v. ítraumönd), 

Brimgerdr, so, colles v, montes Auctuxm qumdo 
mare éfluae ad lissus, fave Brendinger paa. 
Kyſten, blinde Skjær, o. f. v. 


-Brimhliód, s. fragor v. murmur underum, fur 


ben af Branbiugsr, Dolgernes Suſen iðar 
stt. 

Brimill; wyvirulur mavimur, plhoee geligica , em 
Han Selhund af egen ort, phoca Foerida, 

Brim:máfr, m. v. Brimdáfa.. ', 

Brimi, m» femme, flammende Jid. 2) calor 
saruralis, naturlig. Legemsvarme. 

Brimfaltr, præfalfus meget falt, fært falt, 

Brimfiór, s mere fucsuofum, høj eller hut 
e». U . 

Biingm f. pecsas, Barm, Øryft, Øringe. 

Bringfpalir, f. på. fernum cum radiis, det ne» 
betfte af Bryfibenet (paa et Menneſte) með 
Ben nærméfte Del af Ribbenene. 

Bringfpala-biti, m, foliicirudo, noget ber forvols 
ber et Menneſte megen Bekymtlng. 


HO Bri 

Bríngokolle, =, ffermum, Bryſtſtykket af et 
flagtet Ereatur, 

Bringu-kroppr, sr. flernum, hele den forefte Del, 
oven undtagen af et flagtet Creatur. 7 

Bringufepinn, ss, carrilago xyphoides v, enfi for- 


mis, Druſket nederſt paa Dryſtbenet. v. flag- , 


bridik. ] 


Bjíngu.teingr, mm, pl. radii fferni, de Seuffagr - 


tige Dele (om binde Sryftbenet ſammen með 
Ribbenene. 

Bringr, ss. collicules, en liden Hej. 

Briófk, a. cartilago, Bruf, Bryſte. 

Briófkmikill, carzileginofus, bruſtrig. 

Briófi-fylkinger, froms aciei, ben foreſte Del 
af eu Armee eller Sroppeforpé, opfider í 
Slagorden, Hönum er ecki brióftrumt, 
Jordide parcus eft, (an et en Gnier. Hann 
rýmkar nú brioftid, øligvid jam largitur, 
nu giver ban noget; iz, nu flaar þan noget 
af, giver noget efter. - 

Brióft, f pe⸗us, thorax, Dryſt (den forefte 
Del af Overlegemet. fra Halſen til Underli⸗ 
vet). 2) mamma, uber, etQvindebryft. Ken- 
na i brjófti um einn, dolere vicem alicujus. 
tangi, angi dolore ejur, have Medlidenhed 
með tú. Hönum rann at einns í brióft, 
sleviffimo fomno parum recreatus efi, ban blun“ 
dede juft, men vaagnebe firer op igjen, 
Hönum leid i brióft, deliqvium, animi paffus 
eft, han faldet í Afmagt, Beſvimede. 


. Briófta mikill, mammofis, pecrorofus, (om hat 


ftore Bryfter Com Fruentimmer) · 


Bri 


Briéftamein, s. babo, apoflema mammaram, en 
Byld, Betændelfe eller etſlags Kræft Fruens 
timmer undertiden fas i Bryfterne, 

Briéfta miólk, f. lac marernum, Meltk af et 
Fruentimmers Bryſter, Di. . 

Briólta-dúkr, es. gena shorax, exertons, 
Bet. 


Brioſtbarn, ms infans fnbruber. loctens, et Barn 


fom endnu gives Di, endnu ej er fravennet. 

Brioftbirte, f. placario flomachi marwriua, en - 
Sierteftyrfning (bog ej fom Medicin) Borr 
fetſening. 

Brióftbródir, w. —E eollacteus, fom far 
diet de famme Øryfter, Melkebroder. 

Brioftbætir, t v, Brioftbirte. 

Brioftervidi, s, affAma, Trangbryſtighed. 

Brióftgiórdy esirema, averta, ben Stem fom fra 
en Gabel eller €eleto] fpændes under Halfen 
foran Bovene paa Sefte; is. en Glord eller 
Bilte for Menneſker at fpande om Broftet. 

Briófigódr, miftricors, gobhjertet, meblibenbe, 

Brióflaus, arux, ferox, ubarmbjertig, grum. 

Briðlt-lækningar, f. pl. pecroralia, -Qægemitter 
for Þryttfyse; it, fBryftfvag bed Heldredelfe. 

Brióftmýkingr, t». v, Brióltbarn. 

Brióft-fkiölldr, s. ægir, et 'ovoít Guld⸗ effer 
Solv / Smykke at bære paa Bryſtet; ir. em 
Ordensftjerne; ir. et lidet Okſold at bruge. 
fom Barn for Bryſtet. 

Brióftveiki, f. v. Brióftervidi. 2, infrma larera, 
Bryſtſvaghed. 

Brióftveikr. eff Amasicus, bryftfong. 


— 


Bri 


hridltverie, r^ shores feres enu, Droſthar · 
biioſtroge, m» empyemo, ecpyofis, Urenlighed 


| Va Bryffpge í Mængde give op fra Bey 
H 


fer. 

kióftvökvi, wm. v. Briófthirte, 

Bridtr, an. fracsor, en fom bryder, knekker mes 
st i Etytier. v. lagabriótr. 2) feopulur 
wes, et fjær, Klippe í sen; ir. et 
after. . 

Eir, s. collus, et fammenfrympet €teb i Qui 
Ws (fom ofte fotaarfagró ved Ginibning med 
get af haard Materie). 2) compages, ben 
Wewnbto, fom et lægt Benbrud, Overſtje⸗ 
tlfe ef en Sene o, f. v. efterlader. — Bíta 
d brifid, refricare oðducram cicarricem, or⸗ 
tippe et gammelt, ilde [egt Saar. — Hann 
br illa á brifid med þad, rem improbar, 
hen er ilde tilfcebé med ben Ting. 

lil, s. connodasio merverum in lefis, det Sted 

Ívor en Gent, untertiben formebeftt udvortes 

Veſtadigelſe, undertiden iffe, ſammeniratket 

fs til en Knude. 

kiludr, comnodarus, forn far flige eller lignens 
V Lauder. 

Mifige men, sonile connodarum, eu Syalstjes 

| kel Xrmbaanb af Gnid, Selv, 26. (ams 

Wufet funfimæsfig með fmaa Knuder eller 

li, w, promws, en "Droviontéforvalter, en 
Cyifes dier. Kickken ⸗ meſter. 

Niögg, s, dolabelle, en fjstat[e, Glagterstit. 




















Bro . lH 


Britien, f. ereodefia, Sonderhuggelſe í (maa 
Goffer. (fornemmelig om Kisd of flagtede 
Cresturer); is, Maſacre, Medhuggen for Bor 
te í et Slag. 

Britianar. madr, ereodæsa, en (om. fugger joð 
af flagteðe Ereaturer í fmaa Stykktr. 

Britia (at britia), im porter divido, feuflarim 
Feinda, hugger eller Øjærer Stytker. 


„Britöx, f. v. Brithigg. 


Brínl, n, probrum, opprobrium, Bebrejdelfee. 
Bríxla» (et bríxla), exprebrare, objicere, bebrefs 
ber, fafter en í Naſen. , 
Broddr, m, aculeus, en Opibé, Brod, Pig. 

2) zelum, et Kaſtegevar foni Pil, Spyd, 16. 

Broddr lifs, adolefcentia, Livets Vaar, Unge 
bomé Marene. Broddr fylkingar, frons. acie, 
Spidſen af en Armee eller Tropptforpó, opt 
filet í Glagtorben, Brent, — Broddr ferðar, 

5 frons agminis, Spidſen af en frtmryttende 
405, 

B:oddlavít ax, /pica mutica, et Kornar uden 
Spids. — Droddhws flavng, hafa purs, en 
Stang uden Pig. 

Broddflafr, ev, haffa præpilara, baculus, en Stof, 
Vandringsſtav, med Jernſpids eller Pig í 
ben nederfte Ende. 

Broddftavng, f. fþicula, en m Serns 
brod í den nsderfte Ende. 

Broddr, s. pyriaftes, coloffrum, coloftra, ten 
Melt Sruentimmer og Hundyr give i nogle 
- Dage før og efter at de fave (sbt, 


112 Dro 


Broddmál, s. pl tria wycrhemeria poſt edienm 
parium. pecudum, quibus pyriaftes mulgeri po- 
"eft, be Malketider G: togange þver Dag) 
fom Køer eg Saar, efter at de nylig have 
faaet Kalv eller Lam, give; brodd, "givne be 
3 førfte Dage. ' - 
Broddtennur, f. pl. denses conimi, animalilus 
rapacibus communes, ét hominibus in utraque 
maxilla bini, de faafafbte Hundetender (606 
fütenneffer de 4 fom ſidde nærmer veð Kind: 
tænderne, dentes genuinis). 
Bródir, m, frater, en Broder. 
Bróðurbani, m. frarricida, Broders Banemand, 


Bródur fon mepos ex fratre, frarris filius, Bros ! 


der ſon. 

Brédurdåttir, mepeis ex farre, Broderdatter. 

Brédr-fonar-fon, pronepos ex fratre, Broderſons 
Oen, en Sonneſon af Broder. 

Bródr-fonar-dóttir, proneptis ex far, Brodet ⸗ 
fene Datter. 

- Bródr-dóttur-maðr , 

and. 

Bródr-fonar-kons, pronurus, Broderfønt Kone. 

Brodir-konu manns, levir, em gift Bande 
Gvoger, 9: Konens Broder, 

Brédr kone, f. fratria, en Svigetinde, ESvi⸗ 
gerſte, 2: en Broderkone. 

Brok, s. corex exfucca, uliginof foh, tørret 
Gtergræð fra fumpige Cane (nbbe(trt. 

Brokflói, m. carecsum, fumpig, morab(ig Egn 
hvor faaðant Gtærgræg vorer; 

Brok, s, subet albide, juga montium segenter, 


progener, Broderdattets 


Bro 


Samling af tyffe fyrr, fom træffe fig 
fangé með Bjeægaafene d en gielbflrafning, 
og fave fangt fta et hoidagtig tibíeenbe. 

Brók, f. femorale, fubligaculum, et Par tynde, 
linnede Benflæter, Underburer; i, et Par 
Burer. ” . 

Brókar-halld, n. limbus braccarum, Burefinning. 

!Bróker-fótt, f, hyfleromania, furor nterinss, 
Brynde (fun hos Mermeffer) overhaandé 
fart Kjenedrift. At hafa brókar fått, ſa. 
bare, at plages af Brynde. 

Bróksbelti, v. cingulum braccis ſuſtinendis adag. 
tarum, et Livbælte hvormed buyer Gofbes op. 

Bróklindi, m, idem, tet famme, noget (malere. 

Brock, #. Succusfus, ftumpenbe, fisdende Gang, 

. tungt Trav (om Heſte). . 

Brocka (at brocka), fwccwsfare, gaaer í tungt 
Trav, ſtumpende Bart. Dann er hægt st 
locka fem fialfr „il brocka, rrohir fus 
quemqve voluptas, ben behover ej at nsbeb 
fom felo lenges. 

Brockheftr, s. fucusfator, dej bfuhoriut, en Tungs 
traver, en eft fom far ftsdende Gang. 

Brockr, m, idem, bet famme, 

Bros, m. fubrifus, et Emil. 

'Brofi „(at brofa), fubridere, (miter, 

Broflegr, ridiculus, fom man maa fmife sver, 
lattetlig. 

Brofleitr, ' fubridens , fmilende, munter af tib 
feende. - 

Brofms, f. férura plevronecrum, Affebninger 
af alle Slagt Bíyndrer, imedens de enbnu 





Bro 


tre ganffe (ciae, 2) gadur derfo diprery- 
gio, (Ström), en Art Torſt. 

Brofma, f. imfecrum qvoddem, atraceg venena⸗ 
sum, ut perkiberur, en Inſekt, hvis Deres 
telfe holdes for giftbringende. - 

, Brofmumein, sw, læfio ab ejus artactu, en uds 
verità Okade, foraatfaget veð Derørelfen af 
brofma. 

Brot, 9. fraciuro, Sut, Sonderbt vdelſe. 
Broto-låm, nm. fracsura levior, nif, udvortes 
Tegn til at en Ting er brakket, (fjont ej 
sut í Stykker. 

" rota-bliód, n. fragor, Dragen, Snagen. 

Brot (i á) 4. dorfum, vadum, Vadeſted over en 
El, 

Brot, a. culpa, Skyld, Brode, Serie 2) 
mulca, Gytraffebob, Pengeboder. 

Brot, e. "plicarmra, Fold paa Klader. Klædid 
liggr i brotum, paunus im plicarwris jacet, 
Kladet ligger i fine Folder. 27 

Brotgeiri, sm. quod extra forrem eff, en Brok. 

Brot-hætta, f. fragilitas, Otjorhed. 

Brochærtr, fragili, ffjor,' fom fet flaoté í 
Sihlker. B i ] 
Brotinn, fraczus, fenterfrubt; ir. Fnætfet. Hann 
vinnr baki brotnu, citra. vires laborat, han 
flider og flæðer, arbejder over, fine Kræfter, 

Broti, sø, Qufracrur orarionis, Ordenes aft for 





funftige Sammenfoſelſe í Tale eller Skrift. 


Broti, mr. eruflara mix, pedem ramen non ſuſti- 
sens, Vinterfsre af bet lagt, naar Gute 
-p . 


113 


fom er falden í ſtille Veir, fætter ved ſtark 
Broft en &fal hvor Boden Bøg gaaer igjens 
. nem. 
Brotlegr, fons; reus, , hoftis í en Brode. 
Brott, abAinc, inde, bort, v, bravt. 


Brottfall, m. animi deligvium, Beſoimelſe. 2: 


epilepfís,. faldende Syge. 

Brügd, n. pl, dolus, impoftura, liſtige Kunftgteb, 
Bedragerier. (v, bragd.) 

Brögdóttr, dolofus, duplex ulyſſes, iff udlært 
paa Ovis. ” . 

Brögdótt ræda, f. fophifimn, en Tale fom lader 
til at være ffarpfinbig, men mangler beg 
Grunte. . 

Brögduglega, callide, líftigen, 

Brögdugr, callidus, liſtig. 

Brölt, v. volurus ferpeneum. v, auimalium pelo 
Jeforum, Kryben, Valten, (ífar om Otme 
og alle anbre fDyt.naar be bevæge fig uden 
Hielp af &sbber. 

Brölti (et brölta), volurare fe, vælter, tumler 
mig. - 

Bröndóttr, virgulis' variegatas, ſtribet, (fev 

naar Striberne ere af flere forffjellige Far⸗ 

ver. J 

Bröndúngr, m eruca, en Kaalorm. 

Brünugrüs, v, pl. orchis, Ormegræs, Wartæs 
haand. 

Brölóttr, parum irrirabeudus, trættefyg, fom 
bruger Udflugter; ir. vanſkelig. 

Bröfur, f. pl, velisesiones, comsensioner, (maa 





» 


H4 c Brú 


Tretter, Kiv, gjenfdige Puds. Þeir áttu 
bröfur famsn, velisasionibus invicem cerra. 
bans, be trættedes, (pifiebe hinanden litige 
Puds. 

Brú, f, pons, en Bro. 2) pars vii illefi, en 
uffabt Del af en Ting. 

Brúa (at brúa), ponre flernere v. jungere flumen 
aut paludem , bygger en Bro (fom over en 
Blod, Cl», Bet, «t Sornbé, 26.) — Brúar 
á þvi, som omuino later, bet lader (om, bet 
et Tegn til af, Hann brúar fyri fer, pro 
"wider fibi, Gan ſikrer fig, bruger de fornod⸗ 
ne Borflgtigbeðer. — Einginn brú er i þvi, 
mikil integri haber, bet buer iffe, ber er ins 
tet Belti, Dad eina er brú i máli, Aec una 
exceprio. eft, det eneſte fom al bjelpe er. 

Brúar-tollr, sw. pontagium, Bropenge. 

Bråde, f. fponfs, en Brud. 2) pupe, en Dukke. 

Brüderbeckr, v, Brüdbeckr, m, fcamwwum nup- 
siale, en Brudebank (: en tofebet Stol 
bverpaa Brudeparret forðum plejde at fibbe 

» imebené Vielſestalen holdtes.) 

Brüdar.gángr, l. Brádgángr, m. incesfus nup. 
sialis, 9: minuriffimis pasfibus, Drudepartets 
sg KBolgets højtidelige Optóg í meget fagte 
etit. 

Brüdar-hríngr, ww ammules pronubus, Brudes 
frebé, Borlovelfess Ring. 

Brådar-hås, s. gyseceum, Beudehus; ir. Bru⸗ 
defammer 23 hvor Brudeſengen ſtaar. 
Brådar-fængs f. thalamus, shorus genialis, eu 

Oiudeſeng. 


Brådar-fveinn, m. fponfe apperitor, nymphagogsr, 
ben fom fører Bruden ben til Srubgemmen 
for Alteret naar Blelfen Bal gaa for ſiz; 
it, ruden Opvartet under Bryllupb⸗Gildet. 

Brådgumi, s. fponfús, en Btudgom. 

Brúdguma fveinn, ww. fliparor fþoufi, den fom 
følges med Brubgommen i Optoget fra Grus 
dehuſet til Kirken, unbertiben ogfaa der før 

- ver ham Ben for Alteret; ir. den ſom unter 
Brullnpsésgildet opvarter Bruðgommen. 

Brúdguma-reið, f. pouf cum comisaru amico, 
rum, & fipatorum eqviratio ad domum fpen- 
Je, «n Brudgoms og bond Folges pragtfulde 
Sig til Heſt ben til Brudens Hjem, eller 
Brollupſtedet. 

Brådgéma Ívaramadr, paremymphus, Brutgomi 
mené. dorlover. 

Brúðkaup, n. suprie, pr. fous et Bryllup; 
egentlig dog ben hoſtidelige Trolovelſe. 

Brüd-hión, t. pl, neonympi, et Brubevars 

Brüdkaups-fale, tm, ædes geniana, nympkeum, 
Bryllupsſtue, I: $vor Gildet holdes. 

Brúdkaups-veitfla, f, convivium muprials, Bryu 
lupe gilde. 

Brudlaup, s. v. Brådkaup, pr. aerarfus ad m 
tias alias vulgo, Brullup. 

Brullupr-vífür, f. pl. episalamium , Brullupe ⸗ 
fang, Brudevers. 

Brullups-fkemtan, f. ftfzentia, Dryllups: Glade. 

Brúdmenn, t. pl, convive anpriarum, Brullupit 
fol, Bryllupsgſeſter. 

Brådr, f. fþón/ö, nova . mympha, en. Brud. 


Brå 


Brågdinn, mexus, connexus, fngttet, bunden. 
Brugdid keiri, m. lorem connexum, en Ri⸗ 
deyloſt (2: bunden af meget fmalle Remme.) 

Brugdinn, evaginarus, trutfen ud af Skeden 
(om Sabler, i.) 2) wwrarus, forondret. 
Brogdid fverd, gladius evaginarus, trukken 

] Saatte, Gabel, o. ſ. d. Brugdid er hönum, 
| msrerms eff, Gan er forandret; bet er anders 
ledes med hom. 
Brugg, w, molirio, udſtrakt Pan til et dore⸗ 
hagende; ir. ſelve Udforelſen. 2) coerio, 
Kogning, Tilavning af flere fammeníatte 
Sing, formemmelig Olbryggerl. Hvad er 
nú í bruggi? vid molimini? Gvað er bet 


























for? bvað er ber i Gjere? 

Brugga (at brugga), flruere, machinari, lægi 
ger en Dian; ir. (templer, mynter paa. 2) 
fre cereviſi 
Brogga fvik, infidias flruere, lægge Plan til 
tsé Ulyktke; eftertragte en með gift. 

Bruggeri, me cerevifiarius, en Brygger. 

Bruggars- hús, mn. bvaxarorium, en Brygger⸗ 
særð. í 





dit famme fom brugg, 
Bók, a. nfus, mos, Etit og Brug, Mode, 
Þ er komid í brúk, more receprum eft, bet 
tt blever brugeligt, fommet í Drug. 
ik, #. elario, rumor, Viſſe (boa iffe de flys 
ka) Tings Udvidelfe ved iering it, 
Pa 


man nu lægger Þau til? Gvab bar man mu í 


, braxare, brygger Øl. - 


Bugg-gidrd, f. molitio, machinario, 2) ceerio i 


Brå 115 


føfeDynger forfrjellige Sovakſter, fom Tange 


arter, o, f. v. fom ifær veð fatte Bran⸗ … 


binger kaſtes paa Land langs med Soen; ir. 
Hovmod, Storagtighed. 2) jactamein, Þeas ' 
fette, fore Ord, Selvros. i 

Bråka (at brúka), uri, aſurpare, Bruger. 

Brúkan I. Bråkun, f. wfurpatie, Brugen. 

Brúkanlegr, usendus, utenfilis, brugelig. 

Brúkari, m, sfurparor, en fom bruger noget. 
2) offenzator, en Praler. 

Brüklégr , rorofus, pingvis , ty og (eb, fjebeig. 
2) fuperciliofus, fom far et hovmodigt Ude 
vortes. 

Brúkmannlegr, faftuo/is, overmodig, opblæft af 
Udſeende og Lader. 

Brükyrdi, s. pl. magniloqvensis, Stortalenhed/ 

Praleri. 

Brum, s, frondes E" folis arborum, v, Bia, 
Traernes Lov og Blade. 

Brumla (at brumla), sscare wrforum, muræn. 
rare, brummer (ſom Øjørne og Tyre.) 

Brún, f. fápereilium, íðjenbryne, 2) ore emi- 
mentia, ben yberfle ant af en Ting. Hann 
lét fíga brun, rati valtum induebar, han 
blew vred, kunde man fe paa hans Anfigt. 
Hönum brá i brún, vulsus ejus mutabatur, 
han blev pludfelig forundret, funbe man (afe 
i hans Anfigt. 

Bruna-belti, s. zona rorrids, ben míðterfte Del 
af Serbfíoben under ben hede Himmelegn. 








116 Brú 


Bruna (at brúna fram), progredi, currere, gaar 
frem með en Fart. 


Brünablettr, sw. indignasio, it, pudor, wrebagttgt - 


Udfeende3 ir, Undſeelſe. 


Btünebretting, f. epiſcinium, Djenbrynenes (bes i 


vegelſe. 

Brånabsettr, f. pl. geſticulatio gaudemis, bet 
famme, ifa naar jenóryntne hæves af 
Glæde. 

Bruna bladre, f. puftula, em Efolbeblegn. 

Brúna-mikill, filo, fom har tyfte Djenbryne. 

Brånarbein (i manne), s. o; coronsle, Pande⸗ 
Benet - (egentlig den nederſte Del Deraf) paa 
„et Menuelke. - 


Brunaöld, f. ert combuftionis, gvonda corpo. 


ra mortuorum comburebanrur, Brandeold, 2: 
be Tider ba man plejede at opbrænde eig. 

Brúna (at brúna), fufco, infuſco, bruner, gjør 
mørt. eller fortagtig. — ^ 

Brúnadr, fuféd colore rinctas, brunet. 

Bruna. fótt, f. fderario, Sygdom foraarfaget veð 

, for megen Snede; ir, Avoplelſt. 

Bruna-fkófir , f.-pl. crufta lactis aduſta, lebesi 
adhærens, ben Sforpe fom fætter fig í Guns 

. ben af en Gryde Hvori fveden Melk, Grød, 

i Velling 26. har været fogr. - 

Bruns þgfr, #0. nidar, fveden Quat, 

-Brúna:þúngi, f. minax funereilium, nebtrufne, 
truende Øjenbryne, tynfet Pande, 3: af 
Brede. 

Brún. Þþúngr, vulru minax , fm þar faabanne 
Ditnbrynta 


Bu 


Brund-mál, s. fewpur edwiffiouis ovium, be 
Tid Vædteren' (fal. løbe med Faarene. 

Brund-måls ær, f. pl. oves ambiensei marem, 

- be founfaor fem ffal løbe med Vadderen. 

Brundfandr, m. eries admilfarius, en QQabbet + 
fom : (fat. føbe med Faarene, ir. hrütr. 

Brunde, m, ctium apperitus cotundi, Bastenek 
Partedrivt. germ, Brunftung. 

Bruni, s. eflio, urigo, it. incendium, Forbrau⸗ 
belfes ir, Brand 2: brantente Ild; ir. S6 
vaabe, . 

Brúnn, pullus, ater, furzus, fort af Farce. 

Brúnn, m. equus badies, en fore Heſt (fem n 
men proprium.) 

Bíun-hús, u. regulum foutenewm, fous falegr- 
láneus, Btondhus, 2: en fovtte opføre over 
en aaben-Ørønd; ir. en indgraver og ep 
Euffet Hule i en Snedynge fom em SBinte 
"ten blæfer fammen over en Brand, hver 
SBontet. fiðen itte letielig frhſer faa ftmt til 
fom. ellers. 

Brunninn, ambuftas, forbrænde, opbrandt. 

Brunn-klúka, f. pyriſeus, inféctum coleopteron, 
vulgo perperam: Brünklucko, en Bandfalv 
(et. Inſekt). 

Brunnftifle, ciſterns, Forftappelfe af Vanddare/ 
ne eller de Render hvorved Vandet ledes til 
en Brønd. i . 

Brunn-vaka, f. vectis, glacies. fortaneæ perfrit 
gende aptus, en Jernftang eller andet 9itb 
ffab þvormeð tilfrosne Bronde hughes cp. 


' 


] EET d 


Brúnnftíski, ss. harpage, en Sbcsnb(lape, Brands 
frg. 8 

Brunnvatn, s, goo fossana, purealis , ðrðab: 
vand, m 

Brunn-vippa, f. roleno, en Sbrsnbvippt, Brande 
leingel. 

Brunnr, m. fons, ſcatarigo, en Brønd; it. en 
Kite; ir. et Springvand. Sitt hefr hvör 
til brunns at bera, gvirgve fuos pasimar 
manes, enfyote har fine Ubehageligheder; ir. 
fnt Esenheder. Mergann ber at fima 
brunni, eadem pafione multi abripiunser, en 
sg famme Slags (2: et vit last) Sibelfe 
fan træffe mangen e; ie, mange bortryftes, 


bet, paa en og ſamme Maadr; ir. þver ber. 


er noget at ente der føge mange til. t 
Brünfléttr (faudr), dieitnr, qvando pingvedo ob. 
ngír flernum us equum før autactu, et daat 
fem endnu er gobt veð Magt at Bringebe ⸗ 

. Wt iffe far fsteg udvendig fra eller itfe fib 
ter bare ub til Skindet · 

Brånvålvi, ýndignasionem concipiers, mbi fuper- 
tilia qvafi gyrantur, ſammentrukne, keympede 
Øjanbryne, ifær of en fom bliver vred. 

Brúfa (at bráfa), efisere, bruſer. Bråfandi 
bára, flucrus afluans, bruſende Bela, en 
foretíse. - 

Brúfi, m, nom, pr. viti, et Mantsnavr. 2) 
eis, em Havh ymder (columbas glacialis), en 
Fugl of Gaaſe⸗arten. v. himbrimi, 

, Bráfi, m, ceper, eh ffaattn Gedebut. 2) viv 
Aifpidus, barþatus, eu (om Gat Oling paa 


Bry: al? 
Sagen; ir, en fangRjagart, ſtridhaatet, fom 
Haarene flaae Í Vejret paa. 

Biüfi, m, urceelus ficrilis, en £eerdunt, „ Stór. 
útíkotinn bráfi, eulullus, en ftot keerttutte⸗ 
Bojane, 

Brúíkr, Mm. crimes denfi, en Haarbuſte, 2: tet: 
voffer opórufende Haar. 2) gramen consor= 
sum, ró fom vofjer buſtagtig; ir. en GIfE 
tller et Knippe tørret Ást. v. Sinubrüfkr. 
3) féepula, en $ejifoft, Karklud. nugl. Bruík, 

Brut, u, crebra. vgnundesio, (hellg Omtuften 
af fine Ting, Noſgen hed. 

Brutta (at brutla), prodigere, veunudare, bort⸗ 
bytter, fælger og omſatter ofte blot af Styfis 
genfed. 


, Brutlari, m, vexdax, G fequenti), en fom ale 


rig er fornøjet meb tt Ting Ban ejer, men 7 
ftebfe vil omtuffe bem. fot andre Ting; ir, 
en Rutier, Odeland. tac t 

Brúr, (hodie fepinss burt), kinc, bort, fra et 
en. » 

Brutlfamr, predigus verum, bet fumme fem 
brutlari. 

Brutlfemi, f. prodigålirer, det famme fom brutl, 

Bryd (bruddi, hefi brudt, ar. brydie), mandere 
deneibas perfringere, tygger med Degjerligbed, 
tnakker baftig med Tænderne. 

Bryddi. (bryddi hefi bryde, at brydda), acuere 
cufpidem formare, fpit(er, forfyner noget med 
en Drod eller Spids. 2) fmbriare, fimbrinm 
prafuere, Fanter et. Sletningófytte, Hann 


118 Bry 


erat brydda á þvi ufficionem der v. prodit, 


Gan ymter om, giver at forftaae, á broddr. 

Brydding, f fimbria, kmbus, Santning af et 
Kledningeſtykke. 

Bryddr, eufpidasus, sucresatur, ſpibſet, ebhet 
Bryddir fkór, calcei mucrondti, (pibfe Sko. 
2) fímbriasus, fontet, 3: med fyet Kansning. 

Brydia, f. femina perulaus, procax, et fræt; ir. 
tt artígt Fruentimmet. 

Brydningr, s. edulii genus, E pinnis pifcium 
tium, en Spiſe tillaset af Ben (far 8e 
(finer) fogte til Geleẽ. 

Bryggia, f. agger, pons, ponsiculas maritimus, en 
Drygge, Stibabro. 2) coromis, domus, cella, 


carhedræ Ec, Kragſtene eller ubftaaenbe Pry ^ 


. Belfer oven om Huſe; ir, langagtige Ujevn⸗ 
heder, en ubflaaenbe Sont. 

Brymi, m. v, Brími, - 

Brymafiíkr, m, caraphractus, cottus octangularis, 
en Att af Gryftfinnede gif. al, broddamás, 

Brýn, n. pl. fupercilia, Djenbtyne. — At bere 
á brýn, aperte, im os dicere, at fige en nes 
get lige í Øjnene, yttre noget til en ſelv. 

Brýna, f. tempus, inter exacuationes falcis in 
fænifecio, en Hoſlettemands Arbejde imellem 
Hver Gang fan bryner fin e. 

Brynhofur, f. pl. ocreæ ferreæ, Staalhoſer. 

Brýni, s. cor, en Bryneſten, Hvæffeften, At 
brýna báti, eimbam in lisus feducere, at trætte 
en Baad faa (maat fra Soen op í Stranden, 

Brýni (at brýna), core acuere, bryner, Gvæffer. 
2) exhortari, ægger, tilſtynder. 


Bry 


Brynia, f. lorica, thorax ferreus, en Bryale, 
Bryſtharniſe af Metal eller Jern. 

Brynia (at brýnia), armare, toricarr, forfyner 
með Sani; iz, bevabner; útbrynis, idem, 
bet femme, 

Brynjadr, loricatus, bryniet, flabt í Hatniſt. 

Brýning, f. exacurio, Beynen, Svefn. 2) 
exhortatio, Segen, fter. Sifffonbelfe. 

Brynkolla, f. galea, caffir, en Etormne, Syfelm. 

Brynni. (at brynna), pecudes agvatum egere, 
vanber Heſte, jjernqomg, Boat, 15. — ^ 

Brynning, f. agvario, Kreatuters Bending. 

Brjnfla, f. v. Brýning. . 

Brynflackr, .m, lorica brevior, et tort Bryfthars 


nift - 
Brynftákur, fo pl. manice ferrea, Gtaatfanffer. 


Brýnn, evidens, vifu facilis, øjenfonlig, tydelig. 


Ecki er annad brýnna, wihi] melius confilium 
epparer, bet er iffe andet for. D ligger 
brýnt fyrir, evidens eft, bet er sjenfynligt, 
ligefrem. 

Bryntróll, n, malleus miliarir, en Strideham · 
mer, Kolle. 

Brynþvari, m. idem, bet ſamme. 

Brýr, f. pl. fupercilia, Ojenbryne. 

Bryfti, m. peerus, Øryft, 2) colliculur in fron. 
ze monrium, fremragende sj foran í et Bjeld. 

Bryt '(bravt, hefi brotid, at brióta), frangere, ^ 
bryder, brakker. 2) delinquere (gs, frangere 
legem), forbryder, begaaer Forbrydetfe, Overs 
tradelſe. Briéta bak aptr, retundere, repri- 
mere, {laat af, ſtoder tilbage. Briota edd 


Pr 


Bry 


af oflæti! finn, animum demittere, fatte tote 
egtlgfeben tilfibe, ydmyge fig i en vis Des 
sivenfeð). Brjóta menn til kriftni, cogere 
ed relivionem. chrifienam, intrare compellere, 
tvinge Golf -til at antage den kriſtelige Reli⸗ 
glon. Briéra. jörd til engis, zerram eruere. 
exoffare, oprydde, tenfe et uðyrfet Stylle 
Jord til Hoovl. Brióta á båge, difficulrarem 
ereere, gjøre, foraarfage Vanſkeligheder. Bri- 
óta nidr, deſtruere, nedbryde. Saman, cóm- 
Micare, fægge farmnen í Folder. — Brióta i 
fandr, frangere, difringere, 6ratte i Stykler. 
Biióra upp hús, feram moliri, excutere, brys 
de ind í et Hus, begaa Indbrud. — Brióta 


upp, effringere, opbryde, 2: luftede Gjemmer… 


úr, eaplicsre, bryte ud. — Brióta upp bref, 


tpiftolam refevare, brætte, aabne et forfeglet 


Brev. Briótaz til rikis, regnum vi acqui. 
sere, tilfæinpr, tiltvingt fig ben øverfte Magt, 
Btegjeringen. — Briórez undan valldi- eins, 
eripere fe ex pote[late alicujus, rive fig med 
Magt (6 (ra ené Overfereebommr, Briótaz 
fyrir, laborem & curam in fe fufcipere, paatage 
fig Arbejde og Omforg for noget. —Brióta 
upp vopn fin, ad arma concurrere, gribe til 
Baaben, bevæbne fig. Hér brýtr á, hic 
ftopulum indicar «flus, her brænder det paa 
tt fjær af og til. meraph, later pericu. 
hæ, ber et en fjult Barn Fytan bryrfr, 
ferpis 45^ penesras. oleum,  ibtepletten (i iui 

… Wt) griber om fig. 

Medi, f. ire, excandefcensin, opfarende Vrede / 


Bræ (59; 


Hidliohed. pr. precipisansis, Ovetllelfe, Mel 
tøntfombed. 2 brádr, 

Brædi (st bræða), Jiqvefacere, felter, 2) pi- 
care iilinire, ſmorer (ifær med Beg 98 Tjære). 
Bræða málm, fundere v. *. coquere meralle, 
, fmelte Metal, 

Brædíngr, w. liqvamen, itt, medi. 

Brædra-börn, #. pl. porrueles, Obdſtendeborn, 
3: af to Brødre. ” 

Brædra-dætur, patrueles forores, fbrebrebattet, 
3: Dattre of en eller flere Brødre. + 

Bradra-konur, einaseres, lautricer, to gifte Ros 
met, hvoraf hver bar fin Broder; ir. flere 
Stoner fom. en Mands flere Brodre ere gifte 

. mede ' 

Bradraleg, m fraternirar, fodalirar, Broderſtab. 

Brædra fynir, patrueles fy acres, Sedikendeboin, 
2: Sønner af to eller flere Bredtr. 

Bredrüngar, s». pl. confobrini, Ordſtendeborn. 

Bra dfla, f. fufio, Beſmorelſe (fornemmelig með. 
Beg). 2) liquamen, &meltnino, Stobning. 

Bradr, 9. pl. fratres, Brodre, v. broͤdir. 

Beæblis, f. pingvedo vancida, Garff, ildelugtende 
fibt (fom Tran 26.) . 

Brækiulygt, f. rancor, odor rancoris, Stank af 
harſte Bedevarer (ifær naar. be ſmeltes). 

Brækur, f. pl. braccæ, Buxer (fadvanlig ; et 
Par Burer), v. broͤk. 

Bræle, f; fumus færidus, crasfus, e ſtark; iz. 
ftinfende 91g. 

Brælá (at bræla), fumum-excisare, gjør Røg, 


120 "Bá 


ontænder ſterk rygende Materie. 2) futmo 
enecare, Dræber qvæler með Rog. 


Bú, s. rit, Landet, gt Landſted (i Modſatning 


ef en Gad); ir. et Underbrng Óvorpaa bog í 


beſtandig Holdes Folk (í Modſatning af den 
^ Gaard Ejeren felv driver eller opholder fig 
pae), 8l ütbá. Heima íksl-heft als, enn 
hund á bui,. egvus domi, rure canis alazur, 
Heſte fulde mon fore hjemme, Sunde beri, 
„mob paa Landet (eller paa et linderbrug)- 
Bá, s. ves familiaris, famtlige be Ting fom 


høre til en Huthoeidning, fom Beſetning, Bor " 


have, 36. 2) ruflicarus, en Husholdning paa 
Panbet, et Landbrug. — Hann reifti bá, ru- 
ſticatum exorfus eft, han begyndte landlig 
Husholdning; if. Gan fatte Bo. 

Bá, pecora, fed proprie &* fpecialiter. armensa, 
boves, vaccd, den til et Landbrug hørende Ber 
fetning af fteatute, fom $efte, Køer og 
Cube, aat, Geder (poor biffe haves), 10. 
Þeir hiuggu peger búið, armenta [larim 
mactaveruut, ſtrax (lagtebe be alt Kvæget. 

„Búa, f; vicina, en Naboerſte. 

Bua-l Buu- börn -f€-húndar, vicinorum liberi, 


pecora, canes, Maboernes Bern, Bee, Hunde.” 


Búa-lag, s. zaxa communis, almindelig Landboe ⸗ 
takſt. 
| Búa-l, Búu-menn, m. pl advene ex vicinis, 
Fremmede af Nabolauget. ' 
Búa-fteinar, sm. pl. faxa, ubi”genios habirare 
eredidit amtiqviras, Klipper eller (tore Stene 
fom Olbtiben troede beboede af Xander. 


. Bað 


"Bá, #. ovnrinm editum eyclopterum, VBusſage ⸗ 


rens (enſlags BIÐ) Læg. 

Büandi, . (contracté; Bóndi), colemus, qui^ 
foco utitur. proprio, en Bondemand fom þar 
fin egen Husholdning. | 

Bú-bóndi, s». pobóure, en fom driver in 
Landbrug. 

-Bú-bætir, mæ. incrementum vei familiaris, noget 
fem gjør Husholdnings ſagerne droje · 2) is 
eiiam mulieres congulwm vocars, Løb, 2: ef 
Kalvemaver 26, hvormed Melt oftes. 


Båd, f. taberna, «n Handelebontik; ir. en diele — 


bod; ir, gn tor, og overhoved ethvert Bar 
ttlie Door Handel drives og ber.er indrettet 
en Diſt eller Stjank for be Gøgende at ftas 
udenfor, 2) ruguriwm, it, textorium, en 


Hotte eller. Telt optejft til Ly eer Ophold 


for fremmede Tilføgende (ſaaledes í Fife 
varene, paa almindelige Forfamlingeftedee, 
e. f. v.) 


Bådermadr, se conrubermalir, 


i 1 

, | 
e] 
| 


fom Gar (satt 
Kvarter í famme Telt, Fiſkerhytte, 20, em 
Medlogerende. 

Büdsr-loks, f. ofiarius, tauponæ, en Krambod ⸗ 
breng, 3: egentlig: ben vis Beſtilling er 
til rette Tider at luffe og aabne Darin til ' 
en fBoutif, OSkjankeſtue, o. ſ. 9. „ 

Búdar-tolir, sm. fcevagium, Betaling for Ophold; 
í en for Tiljøgende indrettet Saytte elt, 
Teltz ir, en Kjendelfe for Grundejeren Í 
Anletning af et paa þang Grund optuft; 
Silofbsfteb af ſaadant Slags. | 





Ba 


Büdar-eBtde, se. cuftos rensorii, etiem pro cane 
enftede fumisur, (Genie. vardar), Vagt ved 
Indgangen til. en Boð, Dørvegter, ic. en 
Porthund. 

Bødar-vårdr v. verðr, n. (verdar), commestur 
militaris, "Desviant fot frigsfolf. 

Budds, f. pera, .crumena, en liden Poſe fom 
man bærer i Lommen, en Pengepung. 

Budkr, m, pyxis, (vulge: baukr), en liden Daas 
fe, Boſſe. 

Badlingr, mø. poet, vex, Á regie. quondam flir- 
pis auctore. celebri, Budli, pottiff: en Konge 
(«f Budli en berømte Gtamfaber til en Kon⸗ 
stðEt i Oldtiden.) 2) firwer Bgnoru, et 
Vedtaſt, en Vedvarde. (v. Bolángr). 

Bédu-nantr (pro Búdarnautr), m. consubermalis, 
det famme fom Bådarmadr, fte ovenfor. 

Ming, m, seceffitares domeftice, Nodvendighe⸗ 
ber til en Husholdning. 


Bifarir, f. pl. migratio, en Husholdnings Hen⸗ 


flytten fra et Sted til et Andet paa Landet. 

B.fifir, rei doweffice alligasns, bunden. til et 
OStid paa Grund af der indrettet landlig 
Husholdning: .— 

MR, m, pecora, pecudes, ge ?: fefe, Horn⸗ 
teg, Saar, Geder, 26. hørende til en lant ⸗ 
lg Husholdning. 

Kferli, #. v. båferir, At færa fig bå-ferlum, 
migrere, fedem mutare, at flytte með ft Lande 

| tug fra et Sted til et andet. 

Kfír.hagar, m. pl. pafcus domeftica, tete 

Q 


Bug 2 


gange fom: ligge til en Gaard (ifær be næv 

. mete) 

Bú-feríki, m. res &" commeatus. domefficur, fun 

boldningsſager, (fornemmelig Fodevarer). 

Bå-forftand, m, prudens adminiftratio rei fami. 
lisris, eeconomia, - Indfigt og Duelighed til 
at føre en Husholdning (ifar paa Landet, 
5: til at drive Landbrug fordelagtig). 

Bú-fær, ad ruſticatum faris inſtractut, fom ee 
"iftanb 'tíl-at (ette Do; ir, at begynde eller 
fere Husholdning paa Landet. 

Buga (at buge), curvare, inflecrere, bøjer, krum⸗ 
«mer. 2) fuperare, debilitare, fvætter, faaer 
Bugt með. -Buga at-einum, grarifcare ali. 
exi, comiter appellare, ife Velvillighed (ifær 
imod en Fremmed; ir. give en Rejſende Bors 
friffning; ir. tiltale en venlige 

Bugadr, fracrus animo. &' corpore, fvæltet (med 
^fyenfon- til Aands eller Legeme Kræfter, eller 
Begge). 

Bü.gerdr, s» predium, rus, en SBonbegaatb, et 
Landſted Hvortil der ligger Avl. 

Bugda, f. finus, curvasura, en Bugt, Krum⸗ 
ning. . 

Bá-gügn, w. pl. fupellex raflicana, Husgetaad⸗ 

Bohave Cfornemmieftg be Oirbebérebffabe 
fom fordres til at drive Landbrug). 

Bugnir, s. elipess, (à curvasurs), 
Skjold. 

Bugfpiót, s. embolum, et Bugfpryd (paa et 
eti. : , 


«t tbe 


122 Bá . 

Bugt, #. cærvarura, finus, Bøjning, Krumning, 
Bugt. 2) inclinatio, gfi, et fout, 
if, Dejen, 

Bugtan, f. idem, Neſen, Duften. 

Bugta (at bugte fig), inclinare fe, buffet, nejer. 

Bugr, wm. Spira, diversicnlum, en Cirtelbue; ie. 
en cirfelrund Plans Periferie; fe. et Stykke 
af en Ring; ir. en Afvei, Sidetour "fom fors 
længer Vejen. 

Bugr, m» cwrvatura, Boſen, rumen. .2) 
inclinatio rei, retroceffio , Bending, Metninga 
Gürum brádann bug at því verki, fitemus 
sos ilico ad iſtud opas peragendum, lader 06 — 
ftrar tage fat paa bet. Stykke Arbejde. 

Bå-hagr, qvi inſtrumenta ruftica fabricare poteft, 
,ausurgus, fom fan fetfatbige og iſtandſatte 
Husgeraad, (i(er Landbrugs Stebffaber). 

^ Bú-hagr, s commodum rei familiaris, Noget 
fem godt tjener, er til Gavn for en fuð: 
holdning. . 

Bú-hölldr, m. diligens. paterfamilias, cui focus 
arder igne, en buelig, dygtig Hudfaters it. 
en fom þar tort Landbrug og driver bet godt. 

Bå-hægindi, s. pl, urilitas domeftica, bet (amme 
fem bá-hsgr. 

Bái, m, vicinus, en Sabo, Giranbe. . 

Búinn, paratus, bered, færdig. 2) veflirus, 

” Klædt, paafíabt, 3) masurus, moben, fuld⸗ 
banntt, 4) vulgo hodie, qvi opus confecir, 
fem er færdig með, Gar tilendebragt en 
Evſſel. Hann qvadft búinn at betiaz ftrax, 
ilico fe paratum dixit, od prelium, þan fagde 


Bk - 
fig færdig tif fear lat Maas. — Þeir vóru 
allie vel búnir, omnes bene veſtiti eravr, alle 
vare be godt kladte. Fuglinn er búinn, 
pulli marurefcunz. v, maturi funt, Buglen ec 
moben, Ungerne ere fuldvoxne. 
Bükhlaup, si. diarrhea, proflavium alvi, Sbuateb, 
Sbiatrbr. 
Búk-hveitil, w. fagopyrum, helsina, frumentum 
Járacenicum, Boghvede. 
"Bükhveiti-grións-gravtr, m. Prifanarium fago- 
pyri, v, fagorririci, Grød af Boghvedegthu. 
Búkarl, m, colonus, en Bonde fom Driver Gant . 
brug. 
Búkona, f. colos, en n Dondetone fom enten 
er gift med eit búkarl, eller (om bar Lande 
. brug. 
Bucke (at bucke), Subigere, domave, undertryts 
= fer, tvinger, bringer under Maget. — Hann 
vill alla beris og bucka, omues ferire & fu 
bigere vulr, an vil fave Hals og Haand over 
elit. 
Buðkr, mw. caper, en Gedebut. 
Buklari, w» ſutum convexum, pela, et lidet 
þulrundet buflet € fjolb. 
Búkmikill, corpulentur, eraffus, legemðfor, tyf. 
Búkforg, f. follicirudo qverendi vicrus, overbres 
ven 9€ng(teligóeb for ft Udtomme, bugs 
Torg. 
Bükftorkr, eorpore. foriin, bajüls fem Gar ſterk 
Segemébpaning. 
Bühr, w. rrumcus, corpus venter, Legemet af 
et Menneſte eller Dyr uden Hoved, Arme og 








— 


Bul 


fisbber, Krop, Ofrop; ir, naar Hovedet alles í 


ne et borte; ie. Underlivet, Bugen. 

Bálaus, qvi focum & familiam non habet, (om 
ingen Husholdning; ir. intet Panbbtug bar. 
Boldra (at buldra), blarerare, pluddrer, ſaakker 

uforfanelig í et Vak; it. buldrer, Enager. 
Buldr, sw, blarerasus, *Dlutren, Sladren; ir, 
underſordiſe Bragen, Buldren. 

Bålka (st búlka), sumere, angl, to bulk, hov⸗ 

met, bliver tpf. . 

Bålkalegr, eraffus, angl. bulky, nt, T(obéagtig. 

Bálki, m. compages mercium in savi mercatoria, 
Overfladen, den overſte Plan af den nebpafs 

fete Ladning í et Kiobmandeſtib, 2: af den 
fluvede Laſt. 2) proruberantia, angl. Bull, 
en Pukkel, Bull, ftor Knude paa Legemet. 

Ball, t. confufio, uordentlig Blanden. 2) ebul- 
ktio, fødende Sag (fon í en Kjedel efr 
Gryde over Siðen) 

Balla (at bulla), ebullire, bullire, foder, eri Kog, 
bobler op. Bulla faman, comfundere, mænge, 
Slande flere Ting uordentlig fammen, Bul- 
lar út, ebullaz, bet vælder ub (om en flydens 
de Materie). — Bullar upp, ebullir, bet bobler 
sp, fogrt over, 

Bulla, f. piftillum, rudicule, en Kjerneftang n med 
Føden; ir. en Stoder í en Worter; is. ets 
þvert Siebifab til at røre om með, fom oti 
feje, 20. . 

Bollendi, ebulliens, fobenbe, togenbe, 

Miide, f. fewris, en ffe. 2) siges femine, 

Qa 


123 


en Settefone, 3) bucculenta femina, etgtut 
entimmer fom har for, ubftaaenbe Mund. 

Búllduleitr, bucculentus, bucco, en Pisstjævet, 
fom bar tylt, ubftaaenbe grimt Anſigt. 

Bullt, », morus creber, idelig Beragelſe; it. 
Valten, Drejen. 2) lasrasus, fu) ifurro , " 
feste, ſnurrende $Bjoffen. — Mér er um 

. bullt, Jarrane miki inteftina, Tagmene ſteig⸗ 
i mig; ir. jeg faar onde. 

Bulla-fótr, ſcaurus, fom har ſtore, klodſede Fod⸗ 
Blade og Ankelkoder; ir. vaad, ſmudſig om 
Benene, - 

Búlúngr, m. idem ac, bolüngr. 


Búmadr, m. ruftitus, economus, en butligganbr 


bruger; ir. en fom fører fin Husholdning 
"paa fornuftig Maade, Husholder. "| 

Búmanna-bækur, georgica, libri economici, Strif⸗ 
ter fom bandle om Landbrug; ir, om for⸗ 
nuftig Husholdning, Husholdningsbsger. 

Búmannlegr, ceconomicus; fom feer mb til at 
være en dygtig Landbruger, eller fornuftig 
Hacholdnings Beftyrer3 ir. fom horer til 
et vel drevet Jordbrug eller. goð Muðfolðs 
ning$ Beſtytelſe, Husholderſk. 

Búmatr, m, laczicivis, Mad fom laves af det em 
landlig Huðþolbning frembringer, ifer Meli. 
kemad. 

Bümark, v. incifio in auribus pecudum qva dig. 
moffatur polfiffor, Cjendomsmærte indſtaatet 
í Ørene paa viffe Husdyr," fornemmelig Zaar, 
Gebet; Heſte, 5. ſ. v. Bomarke. 


124 Bán 


Bumbr, se, venter, Bug, Bert; bumbr á tunnu, 
em Tøndes ubffobenbe Gibbe fra Hver af En⸗ 
berne til Midten.” v, Bambr, 

Bumbullt er hönum, venrriculofus eft, ban har 
Mavepine; ir. ban faar Kvalme. 

Bumba, f. tympanum, en Fromme. — Beria 
bumbu, tympanum pulfare, {aa paa Trom⸗ 
me. i . 

Bümbuflgari, m. tympanifla, en Trommeflas 
ger. 

"Bumbmikill, venrriofus, tyfbuget, ſtorvomet. 

Bümifss, f. diſpendium lactis, v, pecudum lacta. 
riarum, bet Ufeld naar en Landmand miftet 
noget af fit üRalfefong. 

Bumbl, s. reſonantia, en hul Øjenlyd. 

Bumla (at bumle), reſonare, give Gjeníyb. 
Bumblar i tunuuni, roma refonar, ( fc, qvan- 
do vacus pudfarur), Tonden giver Gjenlyd 
(naar der nemlig ſlaas paa en ledig Ton⸗ 
be.) i 

Buna (at buns) ferere, vælder, fpringer ub i 
en Bue, (om flydende Materie, fom gaar 
igjennem et fnævert Hul.) 

Buna, f. ſtaturigo, ben Bue en flydende Ting 
Banner naar den vælder ud igjennem en lis 
den Aabning. 

Buna, f. per bovis v, efi, Öffe' eller Bjørnesfod. 

Búnadr, sw. economia, rufricatus , ei Husbold ⸗ 
ming, fornemmelig. ben hvorved Landbrug 
briveð. 2) ormazus v, infirumenra, Samling 
af Ting hvormed noget“ Mal Belæggeð, Til⸗ 
behot. v. bordbúnadr. i 


Bin 


Búnadar v. båfkapar-år, annus éconcmicur, futi 
holdnings⸗Aar, Leje ⸗· Aat (iſer om Gaarde ^ 
paa anter) fra Fardag til Garbag. 

Búnadar bálkr, s» tirulus juris de rebus «co- 
mowicis, ben Hoveddel of en Lovbog fom 
Handler om Perfonernes Forhold í ben Gute. 
lige Stand, ifer Husbonders og Tjenefer 
folf; ir. et Driginalblgt af Eggert. Olavfen 
overfat af Magnufen under "tels det island, 
ffe Landlevnet. : 

Bü-neytíla, f. perceptio proventus: pecuaria, be 
Tings Benyttelfe, Nydelſe, fom en Qué 
boldning paa Landet. giver af fig. 

Büneytílu-fkógr, sw, (ylva cedua pro fóco far. 
no, Ec., en Kratſtov, Door em Landmand 
Gugger til Ildebrand, eller og til at forfer 

^ Mat og iſtand ſatte ſmaa Hus holdningsted · 
[7 M : 

Bundinn, ligerus, vincsas, bunden. Bundin 
ræða, orario liga, Gunben Tale, Poefie. 

- Bundinn i báda fkó, isrer facrum & fexus, 
(ubi ex alterå parte woralis, alserå phyfat 
neceffisas cogir), fem far onde veð at gjörð 
(nemlig: maar ber ere to Alternativer, fom 
man gjerne enten Bnffebe begge, eller ingen 
af Delene,) - 


. Búnga, f. tmor, protuberansia, en oval tja 


feb, Havelſe. 

Búnga (at bünga), proruberare, fatter en fidrg 
hvelvedannet Wjavnóeb. Hér búngar, Aic 
prosuberar, her bliver bet wjevnt- 


i 
i 
t 


i 


Bår 


Büningr, m, amictus, Klædedragt; ir. det ſam⸗ 
mt fom búnadr,- a) apparasus, Tilberedelſe. 


Bånings-fnid, m. geflus irer. apparawsis, Reiſe⸗ 


tilberedelſer· 
Bánkaftockar, s». pl. compages ftarumine v. imum 


^ jagem mevis, Indholter; ir. Bjelkerne í «t 


etið. 

Búnki, w. congeries, firues, en Dynge, oft. 

Bunuftockr,! w» rubus Aydraulicus, en Bands 
rende. ^ 4 

Weppi, ww vir faftuo/us, en opblaſt, ſtorag⸗ 
tig en. d - 

Bur, ís, Mius, (alios burr, v. bör), en sn. 

Búr, m, pessarium, cells pennaris, et Spiſe⸗ 
fammee; útibúr, «t enfeltfkaaende Hus hyor 
Bóbevarer gjemmes; Gnægtabúr, et Magazin. 

Pars, f. toga 'ruftice wuliebris, en fort Bonde: 
frumtímmerfappe eller Kjole, al. qvennhemps, 
2) filia, proles, en Datter; ir, burur, Afkom 
ef Menneſter í Almindelighed. — Daug áttu 
börn og burur, grófu rætur og murur, 
proli propagande & ſuſtentandæ operam. dede- 
rt, bt avlede Børn og frembreg fit Afkom 
(ealedes ſluttes undertiden mundelige Bors 
tellinger om et Par Xgtefolk fra Fortiden. 

Krád, s, pl, procuratio ruſticatus & im fpec, 
vei pecuariæ, Deførgelfe af huslige Antiggens 


Vt, (fet bem der angaa Bæbrift, en landlig 


Husholenings Beſtyrelſe. 
Båralegr, agreftis, incompsus, bondeagtig, plump. 


Bårén, s, rapina armenrorum, Boran, 2; Ran 


wf Rreaturer eller Husholdningsſager. 


Bur: 125 


Bürafkepr, 9» rafficitar, Plumphed, Bondeag ⸗ 
tigheð. 

Burdr, f», porsatio, æren, Køren. 2) partus, 

et Gofter. 3) neriviras, Fodſel. 

Burda-gódr, robuftus, vegerus, fom Gat mange 
Kræfter, 2: til at bære, løfte, brydes xt. 

Burdalaus, ittvalidus, fom ingen Kræfter for, 

Burdalitill, imvalidus, (om far faa Kræfter cif 
at (efte, bære, tage fat, x. 

Burdamadr, fortis, robuffus , fom þar mange 
Kræfter (om et Menneſte.) 

;Burderdagr, m. dies natalic, Fodſelsdag. 

Burdardags-Veitfla, f. generhlia, genefia, Gleſte⸗ 
bud, Hojtidelighed, í Anledning af cm Fod⸗ 
felöðag. H , 

Burderheftr, eguus clirellariur, onerarins, en - 
Kløvheft, 3: fom bærer, eller er ffiffet til at 
bære Klovſaddel. 

Burdarmadr, sm, bajulus, gerulus, en Drager, 
Sſover. 
Burdir, w. pl genus, familin, lægt, Byrd, 
9Gt. 2) robur, vires, Legemskrafter, 2: tif 

at bære, oj ſ. v. 

Burdugr, generofusy af bøj Byrd. 2) corpore 

, erectio, excelfo, fom bar et fotbefagtigt Ude 
vorteð, sr, høj, velffabt eg fom fører en god 
Per ſon. 

Burgeys, m, vulgo: magnar, at proprie: civis 
gall. bourgeois, efter ſadvanlig Sprogbrug? 
en Stormand, agnar, gren egentlig; ea 
Borger i en fer, anfeelig and. 





126 Bur 


D 
Bof 


Burgeyflegr, sapeifcwi, fem hat · Udſeende af — Bufalege, obrufur, ir. imcomrus, fisvegget, it. 


en Gtormand. 
Bárifno, f. magnificentia raflicmrar, Overgedigs ^ 


hed og fmagfulb 4Deagt í en Bondehushoid⸗ 


ning. 
Biri, m. rufticus, en grov, plump Boríðe. 
Búri, w. alias, Bår-hvalr, ms. cerns dorfo impen- 


mi, catodon, macrocephalut, vulgo cafkelor, en ^ 


egen Art Hvalfiſte (phyftrer mrscephalur, 
Linn, Gſt. nat, 107) 

Buris, s, fanrerna, chyfæcolla faceitia, Sbotrot, 

Burkni, m, filix, polypodium, SBregne, Engelſode 
(en Markurt; forveksles unbertiben med Ros 
fenrað råedica rofa). 

Búrkona, f. proma, conds, bet gruentimmer í en 
landlig Hus holdning fem fra Spiſekammeret 
uddeler Madportioner til Bolfene. 


Burn, f. rhodiola, radix vofta, alias Burnirót, - 


Noſenrod. 

Burftaung, f. hafta egveftris, en ſernſpidſet og 
jernbekladt Stang, (om Meítfolfene, efter de 
Gamles Bevæbningsmaade, førte form bet (ote 
nemfte Vaaben. ” 

Burt J. Brut, inde, abhimg, (o, brott, braut), 
bort, herfra. 

Burt-reid, f. decurfio hedicra, ludus eqejtris 
zroianu; (v, turmimenr), den eg eller Quels 
fe boð de Gamle, da man parvis kſempede 
til Heſt, Turnering. 

Burtfkúfa (at}burtfkúfa), rejicere, tiim, bort: 
fagter; ſorſtoder. 


ſtumpet (om Gfjarerrebífabet); ir. plump. 


Bufi, m, culter obrufur, en liben, fumpe ee 
ftev Kniv. í 


' Büfifiar, f. pl, comeercia economica, viciseram 


officia Murun, Landboernes gjenfiðige Mal 
tſenſtagtigheder, Viligheder. 
Bufka, f. mulier exrorrir, in exilio impræguers, 
en Landſtrygerſte, omlobende Gruentimmer. 
Bufka (at bufka), verrere, fcopis purgere, føjer, 
it, toðer omfring. 

Báfkepr, m. ruratio, ruflicttur, Landbos uds 
holdning. 

Báfkióle, f. mulerrale, mulctra; en SMelfefpand, 
Vandſpand, 2. - 

.Büfkilpt, I. Büfkilmt, f. expemfe «ceuomice, 
Husholdningsudgifter. A. hafdi büfkilft 
mikla, enn upptak lítið, A. mælsas expenjot, 
at provensum parvum habuir, A. fatte (tote 
be) meget paa ſin Hucholdning (fit Landbrug) 
men hoſtede liden Fordel. , . 

Búfkr, m. virgulrum, rubus, en Risbuſt. 2) 
erinet contorti, denſ. angl. bufh, germ. Büfch, 
fiot, brufenbe Haar. Så kémít feint af 
Ikógi, fem hrædiz hvern búfkinn, pavidir 
omnia impervia, ben fommer filde ud af ls 
ven (om ænaftes for hver en Duff, ben frygte 
fomme, ængftelige, møder allevegne Vanſke⸗ 
ligheder. 

Buíki, m. idem, it. fcope, bet ſamme (om báfkr, 
ir, en Stove⸗ ellet Beje koſt. Henn fór út 





Bufc 


Í bufkann, ís lerebres feyrecepit, han gif 
Sort uden at nogen vidfte hvorhen. 

Buftl, s. commotio, tumultar, Tumlen (ifær et 
fosmmende Dyré Plaſten í Vandet.) 

Baftla (at bufla), commovere, turbare, a. to 
buftle, tumler, gjør Gtøj og Alarm (Plade 
Í Bandet.) 

Bin, f. mævigiolum amplum, engl Buís, en 
Pram, is, büffur, et Par vibe, grove Stov⸗ 
Im, Vandſtovler. . 

Wiss, f. mulier carno/a, crafja, et tjsbrigt, fedt 
Bruentimmer. . 

Mfsaf.leifar, f. pl. mon percepti frucrur villice- 
tionis, Levninger af bet en landlig Hushold⸗ 
ning har givet af Age ” 

Mí.bú, w. pecsaria boum, Ba, Kvæg, Krea) 
turer Gørende til et Landbrug” 


Bírbúhlatir, s. pl. fepellex tei pecuaria, Bo · 
have, Husgeraad, iſar De Redkaber fom bes . 


te til fosaef -og Jadrift. . 
Mgsgn, s idem, bet famme fom büfs.bá- 
„hlutir. Bágügn, m. pl, idem, lige ſaa. 
hf, f. pinna, faseigium domur, Tagſpidſen paa 

m $uigavl, elec Yderdør. 

Mfsdr, v, Bólftadr. — 

fa (at bufte), felis verrere, børfter, 

Nang, x, follicirudo domeflica, moleftia rufti. 
ionis, Husholdningebekymringer. 

bli, m, penicillus, pecren fetaceur, en Vorſte. 

Minn, corpore gvadraso, tyk, fitfaaren, 


skífa, f, procurario vei domefticæ, vittſom 


By 127 
rift af et Bondebrug paa Landet, Sub 
holdnings Sysler. 

Búfýflu-madr, m, follicirus æconomus, en ſtrab⸗ 
ſom Landbo, Gaardbruger. 


Búfýllu-kona, f. ſolicutia, en Kone fom got ^ 


Pafftr fin Husholdning, is. Driver feo et 
Jordbrug med ftor Flid. 

Búta (at búta), sruncare, ampurare, (feret 

tvert over, í Stumper (fom tyft Tommer, 

x) 

Bútadr, zrsmcarus, ffaaten í Stykker tvert over, 

Bútúngr, s». gádus non explanarus, reres Jufpen. 
fus exficcandus, (maa ot(f, fom efter at Ind⸗ 
voldene ere tagne af ben, henges op uden 
at flettes. . . 

Bútr, s. truneus, en tvertafffaaren Otump 
(tfar af Træ) angl. Butt, 

Búverk, m. qvoridiawa adminiffrario laceicinio. 
rum, v. pecnariæ villaticæ, be daglige Sys⸗ 
ler veð Melkens Sbebantiug i en Husbold ⸗ 
ning hvor Landbrug og Fedrift et Hoved⸗ 
fagen. i . 

Buxne-ftrengr, m, fsnbria braccarum, en Bugs 
linning. 

Buxur, f. pl. &racce, jubligar, uger, Haun 
er nú á buxunum, jam virum fe præftar, 
Co: non eft. effaminaswí, quia olim mulier brac- 


'carn damnas eros. judicii, fon har mu faaet . 


£burerne paa; han fyneð at føle fig. 

Bý (bió, hefi búid, at búa), Aabirare, incolere, 
boer, have Ophold. 2) parare adornare, 
tilbereder, uðrufter, oppontet, 3) rufticare, 


128 Byd 


. fører (landlig Husholdning. Báa at ein- 
hvöriu, uti, v. frui aliqua re, bruge, benytte 
en Ting. Búa vel at einhverium, bene 
sractare, udrufte, ir. behandle , pleje:en om: 

' Bpsgrlig. D. býr hónum í íkapi, im imrima 
mente illi hrec, bet har fan | Tankerne. 
D. bj; undir niðri hjá.hönum, idem, bang 
fFjulte Henſigt (Sanfer) er: Búa til- bords, 
æriclinia flernere, tette an,.d: lave til, baffe 
Bord o, f. v. vor der ffal fpifes. Búa vid 
hardann koft, egre viram producere, have 
ſmal Tæring, ir, lide Mad, Gave uͤblid Okjeb ⸗ 

” me. Hann býr vel, lawta eft in re familia. 
vi, ans Husholdning gaat- gobt- Hana býr 
yfir hreckium, sequam eft, det ec en Skurk; 
Gan. pønfer paa Skjelmſtykker. 

Byd (baud hefi bodit, at bióda), invirere, ind / 
byder, 2) offerre, tilbyder. 
falet. Biéda til brullups, ad uuprias invita- 
re, bede til Bryllup. Biéda koſt á, opsio- 
wem offrre, tilbyde et SGilfaar, 2: antage 
under fbetingtl(r. — Bióda út lidi, delecrum 

" jubere milium, udſktive Mandlkab til Krig. 
Bióda ójöfnuð, iniqvirer procedere, vife Uil 
lighed. Biéda kúgan, f. minas adhibere, 
bruge Truſlet. Hönum baud vid, wauceam 
excitavit, har havde Modbydelighed for. 2) 
enimus illi mala præfagiit, au anede at nor 
get ondt vilde paafalge. 

Byda, f. vas fuperne adſtricum, et Rat (om 
fra Bunden op ad bliver ſmallere. 

Bydna, f, idem (v, Dodn), bet famme, 


3) jubere, bes . 


Byg 


Bygd, f. diftricens serra habitatæ, en beboet 
anb(ttefnins, Bojgd, Sosfabelaug. 

Bygdarlag, mn. idem, bet ſamme. 2). ufus es 
qvalizas habirasionis & 'incolarum, $bsjgber 
laugets Beſtkaffenhed. 

Bygdarleyfi, m. jus ruficarws, Tilladelſe etfee 
Rettighed til at neðfætte fig, ir. til at rejfe 
en Gaard og opdytfe den til Hsavl. 

Bygdfleygr, im vicinia morus, befjenbt í Vojg⸗ 
ben. 

Bygg, f. hordeum, 59. 

Byggbraud, s. panis Aordeaceus, Biod af fuge 

: med. 3 

Bygdr, locatus, udlejet, Gortlejet. 2) inhabi- 

í sasut, beboet. . 

Byggi (st byggia), edificare, flruere, bygger ap. 
2).inhabitare, $btbotr. — 3) locare, elocare,. 
lejer ub. - 

Bygg-grión, #. pl, prifana hordei, Syggryn. 

Byggilegr, Aabizabilis, 6eboelig. 

Bygginn, Abi fufficiens & confdens, fom veed at 
forudſe Tingenes Gang, veed at undgaa Gov». 
legenhed; vulgo; ibygginn. 

Byggíng, f. ædificasio, Opbyggelfe, en Boga 
ning$ Opfetelfe. 


2) locatie, Leje, Udlejen. ! 


Byggíngarbréf, v. imftrumensum locationis, ges ^ 


* flebrev, Bygſelbrev. 


Byggingar-råd, n. jus elocondi, Bygſelret, Net 


til at bortfefte en Gaard. 
Byggingarmadr, m. locacor, ben fom Get Bee 
il at udleje (iſer Jord.) 


OM 


Byggínga-meillari, =, archireciut, en Bygme ⸗ 
fet. - . 

Bygg.miðls.grautr, m, hordesrium; Bygmels⸗ 
gtod. 

Byckis, f. canis domeftica, canicula, alias bickia, 


ea Hund fom for en eee anden Nytte bols 


tes í et ous, ir, en uduelig Heſt. 


| Býla, f. féruris, en Okſe. 


Býlda, f. telum, et Saftegevar, fom ent 
Pi, 1. 2) fécuris, en Otſe. 

Byldrini, m seulier bucculenza, deformis (A bulda 
U rini, gs, buldu.rani), et grimt, ftormuns 
fer Fruentimmer. 

Bl (buldi, hefi bulid, at bylia) refonsre, gir 
ett bøj og hul Lyd, ffralber, ir, ghenloder. 
Hér bylr & håfum, Aic domas refonant, fjer 
faar tet paa Huſene 2: i Stårm, Regn, o. 
fw  Bylr í holtinu, glabrerum remugir, 
tit Bralber í ben bare, ftenebe Hoj. 


siver Gjenlod. 

Bylgia, f. ffucrar, nds, en Bølge. 

Bylgiumikill fiór, mare fuctuofum, hvor ber 
star fej Ss. flore Bolger. 

Srlgiamikili madr, vir efle fmwofa, en fom 
Wer prægtig flætt, Bar (toragtige Lader. 
Bylginmikil 'füt, vefter fvenrer, vibe foldede 
Meder, : > 


Bylgióttr, flucruofus, uds, Valget 0 


Wii f, habitaculum, en Bopæl, et Brug »t 
* 8 Gaarde eller Hus⸗mandsplads paa Landet. 
R- 


. Bfll, habirarur, biboet. 


Bylr. 
undir, comeva reboant, Hulheden under neden 


. Byr Y» 

Bý-lífi, a. visa urbena, Bylevnet 9 ben faði 
vanlige Levemaade iStederne. 2) vise mol- 
lis, Udfvævelfer. E 

a) habirabili, beboes 
tig. Dar ver preung-bfit, og margbýlt, 
ibi erat arcta. & perfrequens habirerio, bet 
var fterft og tet beboet. - 

Bylia-vedr, a. veurus per valles feviens, Kaſt⸗ 

^ vinbt. ” 

Bylte, f. lapfur, et Fald, 

Bylti (at bylta), volurere, vælter om, 

Bylíng, f. everfs, Vælten, Omveítning. 
Byltr, revolurus, omvæltet, . Hönum verd bylt 
vid, obftupuir, han ftudfede, blev forbanfet. 
Bylr, ». circins, surbo, etnephias, en Saftvínd, 

ir en Holrvelvind, ir. et ſtatk Snefalb 
eller Regn með ftormende Vejr. 
Býr, sm arbr, en By (ſom Bar fin egen Ju⸗ 
^ eiebifflon) wn fjebftb,. Býar-lögi leges ur- 
bane, Bylove, Kjobſtedtet. BYer-réttr, jus 
municipii, Bytingóret. 
Byrda, f. repofisofium, arca, em Lade (4 bord) 
ár. Holder eller Skab at fette fra fig í. 
Byrdor-6l, f. aerumna, en Rem eller Line (með 
en Trenaal veð ben ene og et fladt Stykke 
Sra veð den anden Cube) hvorpaa diſterne 
træffe en Del af deres Bang 

Byrdi, f. euns, pondus, en Bytbe, Laſt. 

Byrdi (at byrda), éabulsea avis coapsare, farða 
menføjer "Díanferne í et. fib ſom ſtaar i 
KOygning, nemlig, det overſte 2298 nederſte 


130 Byr 


. Kant ver eller uden paa det nederſte Lage 
* svtefte Kants 
Byrdi, s, unus. circulus vabulatorum, in fiructu. 


#4 navis, et Lag Planker runde om í et Efib í 


mon er ved at bygge. 

' Byrdingr, s, avis onerarias, cum adfciririis ta. 
bularis ab utroque latere, et Bragtfartsi, oís 
fatbiftib, Transportſtib, bygget paa ben 
Maade at Planternes Kanter nagles uden 
paa hinanden, 

Byrgdir, f; pl. faculrates, Formue, Gode, Bors 
rand (ifer af Stsbvenbigütber), — 2) pec. 

. viesualia, Fodevarer. ' 

Byrgi (at byrgis), abfondere, eccludere, ſtjuler, 
byller til. 

Byrging, f. abfconfo, Tulbaklelle, Skulen. 

Byrgi, n. feprum ovarium, cohors, en Hden oms 


glerdet Plads, Fold, Sti, til $veg og gaar. - 


"1, fiárbyrgi. 

- Byrgi, s. pomeris, Den ledige Pladé nærmeft 
ved Voldene hvor ej maa bygges; ie. Vols 
bene feo, eller Murene. 2) urbr, en By 
omgiven með Sure eller Molde. — v, for- 
byrgis 


Byrgi (at byrgia), secerfaria. ſubminiſtrore, 


ſeaffer Nodvendighedsvarer. Eg íkal byrgia 


hann at nockru, aliqvid neceffirarum illi fub. 


minifirabo, nogle Nodvendighedsattikler (ellee- 
og en) ffal jeg bjelpe ham med. 

Byrgilegr, de cujus rebus bene fperandum qvod 
Sulficiane, fom lader til at være, ellec man 
tan haabe at blive forſynet með alt det 


Byr 


Sisbersbijt. — Þadan- af þótti ráð hans 
byrgilegra, exinde sselius de ejus fortunis 
Jperabarur, fra den Tid (derefter) fpotel 
ans Forfatning bedre, ir, hans Boretagens 
bet fornuftigere. 

Byrgin, usus, nullius rei. indigus, godt forfyntt, 
.fom intet mangler, it. fifter, v. borginn. 

Byrgr, idem, bet ſamme. 

Byrgr, m, confídeneia fui, Selvtillid, Stolen 
paa fig fel, — Hann býdr byrginn, cenf- 
dentiam. præ „fé fers. L wulium fibi arrogaty 
han fiolet paa fig (elv, indbilder fig en hel 
Del om fig felv. 

Byria (at byris) incipere, ordiri, begynder. 

Byriadr hlutr, imceptum, et paabegynbt ott 
tagende. : 

Byrian, f. orrus, initium, Vesbudelſe 
Padbyriar, decer, det bør, ſommer. 

Býti, w, prado, Bytte, rigébotte (titføs: Pris 
penge). 2) commurasio, Bytte, Ombytning . 

Bri (at býta), commurare, bytter, tuiðer. -2) 

” fpnrgere. dare, diftribuere, uðbeltr, giver ub. 

Bytna (at bytna), fundum sangere, bunder, 
maar tílbunbé, rører Bunden, alias botna. 
Pad bytner á þér, im té secidir; tilfiðft fast 
bu Okylden. einbytna — tvíbytna, en Tonde 
med en Bund — to Bunde. at bytna 
tunnu, at (atte Bunden í en Tønde. 

Bytte, f. ſiaula, finus, ursa, en Bette; lidet 
Kar. 

Byttu-anftr, m, ubi firukis ex kauritur aqua nt- 
vina. ex navi, dattolets Dóning paa en £t 


Bek” 


tfe (5: Vandets Udfaftelfe) med  Batter ei. 


fer fore. Ofekar. 

Bedi-og, tum.exm, er-er, Baade⸗/ og; ſaavel⸗ 

' fem. Bæði menn.og mél[cy 'íngars & howiner 
U brute, ſaavel Menneſker fom Umælende » 
Dyr. 

Begi (at bægis), moleffare, gjøre Afbraf, (otv 
aarſage Utejlighed eller en liden €fabe. 


Bægi-fårr, m. per rerorzus, det Øen hvorpaa 


tn halter, fordrejet god, 

Btgir, we, p], ambo armi pecudum, hodie Bógar 
sim fingul, Bægir, bægis, begi — begge 
Bort paa Kvæg eller Dyr (fed tilforn baade 


í Sing, og Plur, bægir, men nu í Sing. bøge 


i Plur. bógar). 


Begiz (at bægiaz til vid einn) moleftiam alicui 
ereare, proprie: lacerto. trudere, fotaar ſager 


* Sefværlighed, Afbrak, Skade (egentlig: ſis⸗ . 


der en (eem eller cilfiðe med Armen). 

Bekili, m, /uxarus, en því fjaanb, Boð 20. et 
gaaet af Led, eller er bleven forvrlet, 
vel ogfaa fom far (ibt. Sbenbrub, og fom efs 
ter at være lægt beholder em van(irenbe 
Knude eller Stjavhed paa det beſkadigede 

| Bekladr, idem, Bet famme. 

Bekla (at bækla), luxare, læger Forvridelſe 
ter Venbrud, faaledes at Sbeffabigelen efn 
terlader Knude eller Skſavhed, ir. forvrier, 
fordrejer et Ben, í 

R 2 


Bæn 131 


Bæklan, f. fuxerio, en flig Helbredelſe eller 
Borvtitning. 


Bæklingr, m. Hbelur, en tide Soeg. Á bók. í 


Beli, s, luftrum ferarum, vilde Dyrs foule, 
Oyreleſe. 2) Jpelunca hominum. exterriun, 

v, Íatronum, Klippehule vor Røvere eller 

2 Bredløfe opbólde fig, Roverkule. Á ból, í 


Bælaz (at bælaz um), manfiones, predia vel . 


lectus fibi. difponere, udfer, bereder mig, ir. 
indtager et Sted at ligge paa, ir. et Opholdés 
fteð, Gaard eller Gaardepatt at 60 paa. Deir 
mágár íkylldu bælsz um þar nyrdre, affiner 
ili predia ad boream fibi gvifgve fumeret, 
Gvogrene fue der nord paa (2: i ben nor» 
lige Del of Lander) (Paffe fig Gaarde at bo paa, 

Beli (at bæla), pecudes ad recubandum cogere, 
faber Bæet [e Kvæg eller Zaar) lægge fio, 
3: paffer paa til bet bar lagt fig. í Bæla 
nidry deprimere, demoliri, trykter ned ved at 
lægge mig paa. 

Bæn, f. prectrio, en Bøn. 

Bæna-halld, s. fuplicariones, Andagts ⸗Ovelſe, 
Vons ⸗Holdelſe. 

Bænadagr,-m. fuplicario folennis, dies fuplicarie. 
mum, en almindelig Bededag. N 

Bæna-ákall, s. invocario, Gudspaakaldelſe. 

Bænegiård, f. v, Bene-halld, 

Bæna, exorabilis, goð at faa Bon með, »: fom 
glerne-banforer, — Gódr bæna, idem, bet 
ſamme. 
degi, fem þú ert mér nú bens, isa før tid 


Sé þér Gud fo bene, á dóms ^ 


Ysa 
exorabilis deus in die JudkH, ut rm suse å 


se exorari parieris, gib Gub faaledes vil 


bonhore Dig paa ben yberfte Dag, fom Os - 


nu beuhorer mig, (egent, Gen, pl. abfolurus,) 
Bæna-tadr, sw. locu; orandi, Sted til Andests · 
ovelſe, Dedeſted. 


- Bæna-ítadr, m. advocario, exoraris, Paakaldelſe, 


$bsn, ir. Forbon. Fyrir hanns bænaftad, 
ejus precario, formebel hang Borban. = - 

Bænda-bygd, fo rus, Landet, Bojgden, en Lands 
firæfning beboer af Jordbrugere. 


Bænda-býli, Í. predium, et Sbonbebrug, 3: 


' Gaátb eller Gaarbépart. 

Bændabúnadr, =. ruflicatus, rurario, Qandbo: 
drift, landlig Husholdning, Naring af Land» 
brug. 2) veffisus rufficus, Bondedragt. 

Bænda.líf, s visa ruffica, $Boubeleonet, Lands 
boers Levemaade. 

Bænda-kyrkiu-preftr, plebauus, en Canbébypta(t, 
Gognepreft í et Kald paa Landet. 

Bænheyri (at bænheyra), exaudire, bonhoter. 

Benheyrfla, f. exaudirio, Bonhotetſt. 

Bænhús, Bænshús, a. ücellum, eratorium, et 

„er Kapel, Bidehus. 

Bæninn, peiruriens, fom ofte, idelig har et 
eller andet at bede om. 

Bænrækinn, devorus, qvi vacar precasioni, fom 
flittig Beber til Gud, ofte forretter fin Andagt. 

Benrzkni, f. precendi affidnisas, $littigbed í 
Sønnen (nemf. til Gub). 

Bænræktarlaus, 'segligens precum, fom aldrig 
heder til Gud eller forretter ſin Andagt. 


Ber 


Bar, m, villa predium, en Gaard paa Qenbet, 
SBondegaard. 2) urbr alies Býr, en iw, 
Stad. Bæ frá bæ, vicarim, per omuts villas 
fra Gaard til Gaard (2: paa Landet.) 

Bæa-bragr, sw. mores domeflici, Stil og Grus 
í et Qut, huslige Sæder. 

Bæar-bót, f. eprimus domeflicorum, en Perſon 
for gjerne feder Alting til bet ei ie 
Hus eller Gamille, i 

Bæardyr, f. pl, fores primarie, Ssovebindgangen 
til en Goattr paa Landet. d 

Bæar-for, f. collicie antariæ, en Mende (gjerne ub 
fta en Gaards Hovedindgang) hvori ol Uren ⸗ 
lighed kaſtes til at rinde Bost, Rendeſten. 

Bzorhlad, v. exce, ſtraſum domus pasirum, eu 
ledig Plads foran bæardysner. ' 


"Bzerhurd, f. ansica, ben pterfie Dar dim — 


fboiibegoarbé Hovedindgang. 

Bæarmenn, m. pl. cives urbani , Vergerſtabet, 
jr. Indvaanerne i en Stad. 2) domefticis 
Huſets Boll paa en Bondegaard. 

Bæar.prýdi, 2. Bæar-íkönm, decns v. dedsnr 
domus, ſand Prydelfe, Skam í et Qus x d 
en Familie. 

Bæas-ftiett, f. pulvinus anzæins, Fortoge langs 
med Huſene paa Bondegaarde, fornemmelig 
bt fom ligge fra fpovebinbgangen. 

Bæar.vinna, f. opus domefticum, huslige Sytler. . 

Bæar-þil, n. frontifpisium, entipagmenta, Bra 
Bebeflædningen omfring Hovedindgangen til , 
en Bondegaard. . " i 

Bær, rolerabilis, ferendus, taalelig, fet fan bær; 


Ber 


mi. 2) pregnaus, fengtfommetig, drægtig, í 


fem bærer (nemi. Gofter.) Barnbær kona, mu-. 
ler metura viro, et modent, giftefardigt 


Bruentimmer, 2) sterum geſtan⸗, et frugts - 


fommeligt Fruentimnier. Bær kýr, forde, 
es Kee fom er nib. Kalv, ; Bær byrdi, f. 
zokrabile onus, en Byrde (om fan bæres. 

Ber, capax, (lifter, til, igand til. Þú ert bær 
at råde þínu, tmi juris capax es, penes te 
ef precrario rerum tuarum, bu fan beft, 
fur Ret til. at rande sver dine Sing. - 

Berilegr, telerebilir, taalelig. 

Beri (at bæra), movere, rører. - Hann bærir 
ecki á fér, nihil mover fe, þan værer fig if. 

Berlingr, m.v. Berlíngr. . 

Bafi (at bæfa), bovem ad grafepe. ducere (á hás), 
fører Hotalvag Gurt til fn Baat (Bold, 
Eri) í Koſtalden. 

Brfíngr, w. gladius (gvia recondisns Jírvatur), 
sæ Kaarde, Gabel. 

Bæfingr, m. exsorris marris fhus genirus ex 
parre morie. infonsi,. Son af «n fotífudt 
one avlet uðenfor WÆgteftab. Á bás, fices- 
fas rupium, cum saliðus conveniendi facultas 
dtmi extifa fr, 

Beti (at bæta), maleras folvere, erlægger en 
Peustbod. 2) repsrare, iſtend ſatter (noget 


Bæx 133 


fom var Beffabiget.) Bæta fyrir, multam 
Silvers, expiare, at bøde, affone með Penge⸗ 
bobtr, Bæta fkadann, dawuum præftare, era 
" fatte Skaden. Bæta råd fitt, ad meliorem ” 
"frugem redire. vitam. emendare, forbedre fin 
Oyístfel. ^ Bætá föt, fulfuere, refrrcire, lago — 
pe Siaber. — Bets vid, addere, lagge til, 
Bæta ofaná, fuperinducere, der ovinpaa ot. 
Bæts mann, mwkime pro homicidio falvere, 
Éste, for Manddrab, feate Mandebod. 
Bati-fldki, m, excufütio, Wnbfplbuing. Bera . 
i bæti.flåkann, vasis excufzvionibus ur, unde 
fylde med at (ifær naar Unbffploníngen iffe 
er tilftrætfelig.) 
Bats, refartus, compenfaras, erftattet, bodet. 
2) pantp/us, lavpet. Fyri ldungu er ma 
durinn, bættr, viri iflins cedes dudum expia- 
38 eft mulcså pecusieria, ben Mands Drab 
tr for længe ſiden affontt med Pengebøder, 
Mandebob. n 
Bætur, f. pl seuléra. yecnniarias Boder, enge 
beber. i 
Bæxl,;9, Bæxli, s. pine pecsorales balenarstø, 
er plurius maris & serra maximarum bellua- 
rum armi, Bryftfinner eller Bove paa Hoal ⸗ 
fale og de ſtorre vilde Dyrs, nemi, af bagir, 
ve bógr, en Dov. 


134 Dad 


Dag 


(C. 


Liserk C, olim & K fedem reciprocavere, at c 
jam fere. fuperflua nobis eft, nifi cum k gem- 
inasur, quaudo c prioris vicem imple, Ex- 

* oticæ enam voces hodie k pro c admittunr, 
qunndo civitate apud nos donantur, at. quando 
€ arinis, cum fibilo profertur, mobis fimplici 
s edit loco, - Sic: katekifinus, kontrakt, kú- 
rant, klima, feremonía, fírezía, Syprianus, 
Sýrus, 


D. 


Di, particule prepofiiva, quaudo eximium & 
admirabile qvid (ignifcamur unde melta com. 
pofita, Rorftavelfe, hvorved Betydningen af 
nogle Tillægsørd og Biord forftærfes. 

Då, nm. deligvium animi, Daanelſe, Afmagt. ^ 
Hann liggr í dái, deliquium pasisur, þan er 
hendaanet. 

Dåd, f. virtur, virruofiens, ædel. Daad, perfons 
lig Dutligeð. 2) robur, Styrke, ^ At 
drýgia dåd, virrurem excercere, at vife Due 
lighed, ubfste en Daad.  Dåda-madr, kemo 

"frugi, et godt og dueligt Mennefte. 

Dådlaus, caſſus virtute animi & corporis, uden 
Siels⸗ og Legems Styrke, uſſel. 

Dádleyfi, s, abjecrio animi, athymia, Mode. og 
Ataft⸗ loshed. 


"Dáfallega, perhelle, 


Boſtavet € brugtes í Oldtiden veffefvig med 


8; men nu et c næften overflstigt 606 .06, 
undtagen þver Lyden af & fórðobleg,. bac 
ſettes foran f. Fremmede Ocb. tage ogíaa. 
i vore Ziter f. iflebet for c nade be optagté 
í vort Sprog, men hvor bet larinffe c ude 
faltó med hvislende Lyd, der ombytte vi-bet 
med -enfelt ſ. Saaledes: katekifmue, kon- 
trokt, kúrant, klima, feremonis, fítazía, 
Sypríanus, Sýrus. 


Dádieyfíngr, w. homo mei, et Drog, udnes 
lige Menneſte, Uſling. 

Dadra (at dadra), cevere, logre. Hundurinn 
dadrar róunni, camis cevet, cauda blanditur, 
Humlen logrer, vimſer med Halm. J 

Dadr, m, blanditiæ canum, Logren. 

Dáfallegr, perelegans, ret (mu. 

, „tet fmuft, 

Défindiflegr, mulrum blandiens, meatt venlig. 

Dafua (at dafna) crefcere, incrementum fmere, 
corpus facere, trives. 

Défrídr, pulcherrimus, vet ffien af Udſeende. 


Dogan, f. diluculum (alias: Dögun), Dagning. 


Dagar, diefcir, illuceftir, bet dages. Þá dagadi 
uppi, diluculum illos inrercepit, Dagningen 
overrumplede dem. Nátt-tröllid dagadi uppi, 


Dag 


Íytetrum socrarnum Ix. intercopit & eoanefce-. 
re fecis v, (juxra erhnicorum delnia) ob. 


rigefæære & pesreferi fecit, Dagblyfet overs - 
ramplede BRótstrólden (efter Overtroen fulde 


nemlig flige Trolde forgaa eller blive til en 
renfistte, naar be iffe vare € deres Flalde 
huler eller underjordiſke Boliger inden Dar 
gm brød frem.) 

Destal, s. comparus dierum, Dagregifter, Bor? 
tegnelfe' over viffe Dage. 

Digblinda, f. tyctalopia, Dagblinbbeð, Syn af 
ten Beſtaffenhed at bet let blandes veð et 
farft, men er ffarprft veð et ſvagt Lýð. 

Digbók, f. diarium, ephemeris, Dagbog. 

Dug-dómar, s». pl obrrecrario, Bagtalelſe. 
2) prejudicio, Fordomme. 

Dig.far, s. vira, mores, ben Maade hvorpaa 
en dagligdags plefer at omgaarð Audre. 2) 
proceffus diei, en Dags $85. í Þeir fkylldu 
fara dag-fari og nátt-fari, iter ipfis erar per- 
agendum , tom interdiu quam noctu, de ſtul ⸗ 
de fortfætte Reiſen Mat og Dag. 

Dag. fars -gódr, bene moratus, in converfarione 
tomis & modeflus,… fagtmobig, blid t daglig, 
Omgang. 

Dig ferd, f. iter unius diei, en Dags Reſſe. 

Daggerdr, sm. fa, pugio, engl, dagger, Gall, 
degue), Daggett, Doll, 





Daglíngr, perdins, (om veðvaret en Dag. over. 


Daglíngt, at fnem ufque. diii, ben Dag til 


z" Aften, 


Dagieid, f. id, æ, dagferd, R. 


Deg 135 


Deglengis, ideni, 

'Daglaun, n. pl, premise pro abore diurmo, - 
merces diuxma, Daglon, Dagleje. , 
Deglauna-madr, mercenarius coridianus, Dags 

lønner, Daglejer. 

Deglegr, gvoridianus, daglig. 

Daglege, cotridie, bagligen, ben ene Dag efter 
ben anden. Daglega dags, fzpius pør diem, 
in fingulos dies, daglig Dage. 

Dag-mål, w. pl, octava diei naturalis, (five 

„sritorinm, ncbis eykt v. infra) Klokken 9 om 
Bormiðbagen., 

Dágódr, perbonur, ret god. 

Dagfanna, luce clarius I, certius, estt tyr 
deligt. 

Dagfannr, evidens, inflar lucir meridiane , foler 
Mar. 

Dags-auki, m, lune |. auroræ borealis fpleudor 
vefperrinus, Dagéforøgelfe, b. e. fíar Aftens 
røde eller Maaneffin efter Solens Nedgang. 

Dags-birta, f. lux diurna, Dagens Lys. 

Degs-brün, f. primum diluculum, Syagffjar. ^ 

Dags-biarmi, mm. idem, 

Dags-liós, v, v, dagsbicta. 

Dagfetr, t. occaſus diei ,- SDagffjareté Borfvíns 
belfe, om Aftenen. 

Dagfett er, dies oceidie, DagfPjæret er borte af 
Himmelen, 

.Dagfgling, f. navigatio unius diei, en Dag 
Sejlads, R. : 

Dags-freftr, m, snius diei. dilatio, mora i diras 
en Dagé rift, Opfattelfe, i 


136 Dag 


^ Dag-flátta, f. jugerum, opus diurnam faniftcii, 


et Stykke dytket Græsmart (í Almindeligged' 


gaa 8100. CJ Alen, $vilfet ba kaldes eyris- 
völl) fom en Hoſletekarl ſeulde faa afilaaer 
paa en Dag; 2) et faabont Dagbarbejde 

Dagflåttnmadr, m, fæni/eca, mefor diurnus, Ho⸗ 

-o. Mærsfarl ber fan forrette (liat. Dagsarbejde. 

Dagsftiarna f. lucifer, phofphorus, Morgenſtjer⸗ 
nen (Planeten Venus.) 

Dagftund, f. Aera diei, es Timestid om Da« 
gen. 2) rempus diurnam, en Tid paa Das 
geh. . - 

Dag-ftædr, comsinnus, (om vebvarer flere Dage 
efter hinanden. 

Dags-verk, s. unius diei opus, penfum diurnum, 
en Dagé Arbejde. 

Degveliari, mm, affrologus; dierum ebfervasor, 
Dagvælger. 


Dagverdr, w, prandium, Morgenmad, Davre, 


“ Srotoft. 

Dagverdar - mål, w. tempus prandii, (olim fæpe 
Dögurdar.mál), ſadvanlig Tid at fpife Mors 
. genmad. 

Dar, mv dies, lux, en Dag; Dagens ty. 
Dögum faman, continuis diebus, í flere Dage 
uafbrudt, Þá fettiz dagr, er þeir höfdu 
rofid virkið, occidit dies qvando fepimensum 
demoliri erant, Dagſtharet fotfsandt juſt ſom 
be havde" faaet gjennembrude (effet. havde 
faaet en Mabning anbragt 1) Skandſen. Ecki 
ber allt uppá einn daginn, fero Jupiter di- 

, peram infþexir, Rom blev ej bygt paa en 


. Da 


Dag. Nú er kamid undir deg, dies epe í 
fit, bet er: allerede henimod Dagbrekningen. 
Pad kom á daginn fyrir hann, Aoc illi sen. 
dem accedit, tet ſtulde da ogſaa bændeð Gun, 
So bar vid á deginum v, dögunum, exper 
accedit, for ife fænge fiðen henbte det fg. 
Þá koma dagar og þá koma råd, diw diet. 
docer, fommer Tid fommer Raad; ben Dag i 
den Gorg. — Daginn ádr, pridie, Dagen 
ifor»wjem, Daginn efir, poftridie, bii i 
: Das. . J 

Dag-þínga (at dag-þínga), diem referre, per 
diem confulsare, dagtinge. 

Dáinn, 'mortwas, Dod. 

Dáindi, n. excellenzer bonum. qvid, fortræffeligt. 
Díindis madr, Áoino optimus, fortræffelig 
Stand (vwlgo contracse, Dándis madr, home 
virruofus, frugi, en brav Mand, Dannemand) 

Dala (at dala), lacunam iucwrere, fuperficiem 
deprimert, ſtoder, (laat en Bule paa, giver 
et Knak. . 

Dala, f. lacuna (v. Dæla), et Stød, en Bule. 

Daladr, lacunoſus, deformarus lacunis, ſtodt. 

Dala-drüg, 9. pl montium anguftiæ, fauces , bt 
Gteber hver ſnavre Dale gaa inb í Fjældene. 

Délegs, mifere, jarmmerligen, ulpffaligen. 

Dálegr, mifer, ulpffalig, elendig (/v. dálig), 

- med dílegum.diüflum, cum mi/éris fpiriribur, 
Ólandt ufalige (onde) Aander. Því ertu fo 
díleg af gódum ættum? unde ribi ralis mi- 
eria bonis narakbus orta? forledes er du, bet 
Ver en ob Gerfomft bragt í denne Elembigbeð t. 


à 


Dal 


Ddleſkt, m, ine ina familiaritas , índerlig $e 
ttolig hed. 

Dålitill, perpervus, meget liben, file bitte. 

' Dílkr, m. /pina dorfalis animalium. fpecialiter 

i qifium, Rygtad af Fiſte. 

Dilkr, ex (í bók) columna, Pille (i en Bog). 

' Dílkr í felldi, comfbulario, Rad af Hagter, 
hvormed be gamles Pelſe haftedes til. 
Ihlmadike, f. dalmarica, veflis alba, lintea. & 

manicaga, en við linnet Bispedragt. 

-Dillr, w. vefeulem diftriburorium, menfura li- 

qtidoram, en Bytte, Maalefar. 2) diftribu- 
nr, en Uddeler; Áinc som; pr. heimdallr, 
diffribaror v. divifor mundi vid, Rigs-þula. 
Dellíngr, pårer diei, 2: divifor temporum v. 
Edda, heraf Guden Hejmdalds Navn, Hejm- 
dallr, 2: Verdens Deler (í Rigemaal). 
Dellíngr; 3: Tidens Deler (í Edda). 

Dalir, sw. arbor prolifera (v. döll, þallr.) Tres 
flamme fom fætter fuð og Grene. 

Dilps (at dálpa), imffasus, extenfus herere, han⸗ 
ser foft etſteds udſtrakt og oppuſtet. Dálpa 
í feninu, fruftraneo nixu é palude eniri, 
anfrænge fig forgieveð for at komme op af 
it Morads eller Dond. Dálpa í árum, remos 
Mrum movere, folbe 2faterne í fvag Beva⸗ 
sdíe, ro fagte. Sialdan er fluga í feigs 
mat, nema deud dílpi, raro wifca in cibo 
morineri invenirur, mifi mortua & turgida, 
Eielten finder man en Blue í en feigð Dad 
G: (ben. Porfion ber et beſtemt en ber 

s 


Dal 137 


fnart (Mal be) undtagen bød og vatibhruffrn, 
Hvad fem í dálpar, qvicqvid obrigerit, hvad 
ber end fommer. paa. Mióg dílpar nú á, 
multa. jam premunt, nu gaaer det meget. (fjevt, 
uheldigt, 

Dals-mynni, m os v, Fauces vallis, Aabningen 
eller Mundingen af eu Dal. 

Dals.botn sw» intima pars valli, bet Inderſte 

af en Dal, 9: Hvor den lukkes, hører op. 

Dals-virdi, s, pretium uncie argenri, Vardien 
af en Rigsdaler, eller 2 Lod Sølv. 

Dals-pångi, m, unciæ. pondus, en Speſie, 3: 
2 goté Tyngde. 

Dalr, m, uncia argenri, onera imperialis, 2 
Lod Selv, en Mynt af def Værdi, Rigs⸗ 
daler. 2) coronstus damicus, en Dafer, en 
rone. Saaog Sléttr-dalr, en Sletdaler. 
proprie: mosera. cu/a, flagen Mynt 

Dalr, m, vallis, depreſſio fuperficiciei, en Dal. 
2) et indtryftet Sted. Dad lídr um dal og 
hól, ommia prererir, per aera. volar, ir. qvie- 
fcit, det gaar raf, uden Hindring, faa uber 
matfet; Hér mætir dalr hóli, Aic disfimilia 
confentiunt, ber .javnet Forſtjellen af fig felv. 

Dalr, s» arcus, cornu, poor: en But (til at 
ſtyde Pile med) hoa Digterne. 

Dalverpi, s. convallis, en lille" Dal. 

Dálæti, s. eflimium, admirario, udmærtet Vens 
ſtabellghed. Vera.i dálæti hiá einum, effe 
v, haberi im deliciis apud aliqvem, være færdes 
les afholdt af en. 








' 
i 
] 


188 Dan - 


Dámer, fep, bet ſmager efter, fager af. 


Ecki dámar hann af því, mon dii erride:, 
itte rofer han bet, bet et (feefter hans Smag, 
B) bet er iffe at Ejende paa fam. 

Damaft-fat, m. veffis damafcena, v. florulenta, 
tt Kladebon af ulden Dammaſt. 

Damla (at damla), lente remigare, tor Íagtt. 

, 2)-lac, v. alium liqverem agisare, flaar eller 
gører omfring i Melk, eller andre flydende 
Sager. 


Daml, s. devis agjsario, liden Bevægelfe með 


Marerne for at ro, fagte Omrøren. 


, Damma, f. serrous, en Dame, fornem Kone 


eller Enfe. 


, Damfnr, sw, alluvies, en Dam, Giffepatf. 


Deinpi, mm, vapor, Damp, Dunft, 
Dámr, s. feper, Smag af noget; ég finn 
eingvan dám af því, miki infipidum eft, bet 


fmager mig efter ingen Ting; hvör dregr í 


dám af fínum lögunavt, no/titur ex focio 
qvi son cognoftisur ex fe, (sm man þat Sel ⸗ 
að til, faa vænnes man. 

Danskonångr, m, Rex Daniæ, Kongen af Dans 
ma, Km 

Dånar-fe, s, hereditas. demortui, en dfe 
Efterladenſt aber, 5) Midler, en død Mand 
fulde have arvet. . 

Dana:fé, s& pecunia £ terris eruta, qe fifio 
regio debetur , Dannefæ. 


Dana-velldi, s, Dania, pr. imperium Danorum, í 


hele Danmark, b) ben Danſte Stat med 
alle tilhørende Lande. 


Dan 


Déndis-madr, dåndi-madr vid, dáindis-madr. 

"Dándimenfke f. vid. dánimenfks, 

Dángaz (at dángaz), vire/tere, trives, volſer 

til. 2) corpus facere, ſamler Fedme, bliver 

tof. i 

Díngl, s. puifarie, SBanfen, Elag. 

Díngls (at dángla); pul/are, bante, 2) vibrere, 
styfter, bangier með, feinger frem og tilbage. 
engl. to dangle. 

Dånimedr, e. vulgo, dánumadr, vir ſpeciai⸗ 
fidei & probitaris, Dannemand, en ſardelel 
retffo(fen og redelig, grundærlig Mand. 

Danimenfka, f. fides, cauder, udmærtet Berflafi 
fenhad, Ærligþed. 

Díni, =. $, Undirdéni, 

Danir, t5. pl. Deni, de Dane, bet danſte Golf. 

Danka (at danke), comfdemrer progredi, snar 
úbefyrhret, frimobig ftem, Hann lætr dapka 
fem må, faris accedit, an leder ſtaae til, gaa 
ferm bet Fan. 

Danmörk, f. Dania, (pre falrus v, þlva daner 
rum), Danmark. 

Danfkr, danu: v, danicus, Dang. 

Dans, es, chorea, faltesio, en Dans. 2) tí 
mus, et Stoffe af et fort Metrum, fal 
Muſik, hvorefter der kunde danſes. Dó 
qvað þennan dans vid rauft: minar eru fo 
árnar þúngar, fem blý, Theodorus en 
voce hune talemum cecinit, calsmitas 
plumbi inflar gravis eff, Therd fang M 
Stykke meb Tydelig Stemme: Gorgerne 
ere tunge [om Bly. 










1 
1 
' 


AN Pi 


Der 


| , Dinfs (at danfà), choreas ducere, banfet. 


Dinfar, m. pl, fcomwars, cormina infamia, 
Glades ſange, grove Vers og Muſik. 

' Danía-gördir, f. pl. idem. . 

Dapraz (at dapraz), egreſcere langveftere, tager 


af, faar et fsrgmobigt eller ſygeligt Udſeende. 


Liéfid dapraz, lumen elangveftir, Lyfet tager 
af. Hönum dapraz fýn, oculi illi caliganr, 
hans Syn tager af, hans Øjne fvæffeð. 

Dapr, /uberiftis, ſorgmodig af Udſeende. 2) o6- 
- fenrus, deficiens, duntd, mat. Dapurt liós, 
1, fax obfcura, fvagt, Duntelt 895, — Düpur 
eigu, ocnli heberes, matte, fvagelige, røde 
Dine — Margr er fyrri dapr enn daudr, 
won omnis morbus aft leshalir, iffe enþver 
Gysdom medfører Døden. - 

Dapur-eygdr, vifu. hebes, fom Gar matte, råde 
Dine: i 

Depurleiki, s» mæror animi,'langvor, Gorg; 
mobígbeð, fygtligt Udftende, Mathed. 


Dapurlege, langvide, obfcure, fvageligen, bunfeft, ^ 


Dir, s." irrifo, Beleen; €potten. 

Dára (at dáre), irridere, Indibrio habere, beler, 
sier Star af, bar til Bedſte. 

Díri, sw, morie, en Mar, Daare. (91. 0.) 

Díra-kifta, f. gyrgarhur, en Syaatetit. (9t. O.) 

Dér, dá, dátt, vehemen, fervidus is. invifus, 
beítig, it, forhadt. Ar elíka dátt, deperire, 
have inderlig fjær: Ddet í höfdi, cepar do. 
kt, fyovebpint, ondt Hvvedet. Áfgrimr 
var mönnum dár, Því hann hafdi verid at 

s2 


Def 139 


diápi Odds Þórarinsfonar; Afgrimus erar 
invifus omnibus. ob cædem Oddi Thorarini f. 
Asgrim vor forhadt fordi han havde været 
med at dræbe Odder Thorarenſon. 

Dart, idem ac dátt, At taka ókéndann dart, 
ignotum imporensi affecrw -amplecri, at gjøre 
for meget -af en man iffe fjender. — Hann 
tók fig hellde dart, im primo nifu nimias 
erat, han gjorde for meget af det, anftrængte i 
fig for meget í Botfiningen. . 

Dark, #. itio laboriofa, befværlig Bang, mejſom⸗ i 
melig Bambring. hi 

Darka (at darka), velocirer ombulare,. gaar tit 
á en Bart, uden at ændfe Hvad der møder. 

Dårlegr, semerarius, fatuus, daarlig, taabelig, 

Dárufkapr, v. remerizas, ir. ftalisia, Worfant, 
Daatlighed. 


Dís, n, incurperio, rumning, Bøjning. 
Dás, m. candela semuis, en Ptaas. At ſteypa 


dáfa, faculas inringere, metaph. nicrare, dor- 
wirare, it, caput Nemirrere, a) at ſtobe Praaſe, 
b) nitte af Sovnighed. 

Das, s. langvor, lasfitudo, (v. dos), udmattelſe, 
Trethed. 

Dafaz (et dafaz), fasigari, langvefcere, trættes, 
udmattes. 

Dafadr, laugvens, laffus, udmattet, træt. . 

Dálama (st dáfama), celebrare, Gersmmer føje 
tibeligen, — Hverki var dífamandi frídleikr 
hanns ne ordfæri, nec venoftas wec eloqvensia 


120 Dan 


laudi erat, hoetken hans Smuthed eller Vel⸗ 
talenhed var til at gjøre Ord af. 
Dåfamlege, mirandum in modum, paa en færdes 
les bersmmelig, beundringsvardig Maade. 
Dåfamlegr, adwirabilis, beunbringðværtig. 
Dåfemd, f. miraculum, en ſardeles ypperlig, 
beundringsværdig Handling, lndetvark. 
Dåfemdar-verk, tt. idem. 
Dafka (at daíka), percurere, ang # to dafh, ſlaar, 
bafter. - 
Dafk, n. ictus, verber. angl, dafh, Daft, Glas. 
Datfla (at datfla), «gris pedibus inſiſtere, intet 
effteb formebel(t ſyge eller lamme Been. 
Datf, n, labor v, morus podagrerum v, claudoruw, 
Podagriſtes og Haltes mojſommelige Gang. 

Datta (at datta), polpitare. (v, dotte), piffet 
vg flaar fagte. Dattar hisrta fyri briófti 
hönum, illi cor palpitar, han (aat Sjerteflaps 
welfe. 

Dåvakr, celerrimus, (de egvis decitur), en hurtig 
Lettraver. 

Dauda-blód, s, cruor, bet Blod (em ſidſt ubi 
flyder af dødelige Saar. 

Dauda-dagr, m. dies emorrualis, Dabóðag. 

Dauda-dofi, m, necrafis, fideratio, fykaelur, galtés 

loshed, Henvisnen af et eller flere Eegemetó 
Lemmer. 

Dandadémr, ww. füuteutia capitalis, en. debi 
tom, 


n Daudadoppa, f. fliria mucofi, € naſo pendens, 


net bengende Urenlighed fra Neſen. 2) he- 
muncio ignavur, et meget bovent Menneſte. 


Daud-dsgi, m. mors, Død. 


„Dáudleiki, idem, 





pa. 


Danda-doppulegr, ignavus, muci inflerpendeus, 
lab, fom hænger over enhver Ting. 
Danda-duft, n. vid, daudamilfna. 
Dauda-madr, morte dignus, Dodſtyldig. 
Dauda-merki, s, pl, figna morsis, Gyebétegn. 
Dauda-milfna, f. eapur mortuum, i i 
Dauda-minni, s. chøriflia, Staal for at erindre 
elle. hædre en Afdod. ^ 
Dauda-fekr, morrem promerizur, (om bar fore 
tjent at mifte Livet, -forðamt til Døden. . 
Dauda-fök, f. caufa cajizalis, halslos Gjerning, 
- givtfag. 
Dsuda-ftrid, m. agon morris, SYobéfamp." 


^ Dauda-svefn, sm. fomnus le:hifer, befgndertig 


haard €&2on; bebelig Søvn. 

Daude-teigiur, f. pl. agonizantis ultimus mifus, 
De fibfie Træfninger i Dodeſtunden. 

2) genus morzis, 
Dot emaade. 

Daudi, w, wiors, ohirus, Deden. 2) gangræna; 
dodt Kiod (i Saar). 

Daudifii, v. morrivizium, et Aadſal, Lig. 

Daudlegr, morralis, beðelig. Daudalegr, idem, 
fom fer ub til at ville ba. " . i 

Daudiegl m. mortalitas, Enti. 





Daudvona, merti vicinus, de cujus vira defperan. 
dum, fom tr Døten natineſt. Deudvona 
mans yfiditr, facies Hippoerarict, tn Dorates Í 
Udſeende. 

Daudr, morsnus, dod. Daudrg manna fvipir, 
m, ph manes, Gſenſatd. Daudt hræ, m. ca. , 






Dau 


dsver, caro worticina, et Xadfel, Lig. Daudir 
aurar, ss. pl, res mobiles, inanimatae; Ejendele 
fem beſtaa í liefofe Sing. 

Daufeggiadr, obrufus, acie hebes, fløvegget, afin 
bm (om Kniv, Kaarde s, modſat ffarp). 


Dinf-fingradr, flaccus, effecrus digiris, (orn tun 


fan føle foagt med Fingrene. 

Danf-heyriz (at daufheyraz), furdeftrum eff, 
bliver tung6sr. 

Deuf-heyrdr, furdafter, Goivbge, tunghot. 

Danfingi, s. idem fed fubft, 2) heberis ingenii, 
fiiper, em £loté, en Tungnemmet. 

Danflegr, lasgvidus, fubsriftis, fom fer ub til 
at være bedrøvet. 

Denfleiki, sm, laugvor, bedrøvet Udſeende; ie. 
Mangel pan Virkſomhed. 2) obrufum inge. 
ninm, iro Forſtand, Aandéfattigdom. 

Daufmæltr, mmagifalos, fom taler utydelig. 


Daof.fkygn, amblyops, oculis caligantibus , fie» . 


7 fenet, 

Daufr, faruus, fige af Hoved. 2) fubrriftis, 
stererðentlig tauð eller bedtovet of Udſtende, 
mefogen. 3) fürdws, bow, 4) infipidur, 
fom ſmager flavt, vandig, iffe fart nof, 
Daufr litr, color obfeurus, buntel Farve. 

Dírídri, s; malacia (45. vedr í dái), fmuft 
Beir, Biikſtille. Dávidris dagr, pin dies 
tel, en Dag Da Vejrer et (tille og klart fra 
Sorgen til 2fften. 

Dann, m. odor, Lugt, Duft. 

Deona (at dauna), odorare, lugte, give Lugt. 

Diangódr, fragrans, vellugtende. 


Dei 141 

Daunillr, færens, ildelugtende, ſtinkende. 

Daunmikill, odorarus, ſtarklugtende. 

Daunína (st daunfla), olfacere, (ugter; fornem⸗ 
mir Lugt. 


'Daun-vis, acris odorstur, is, fagax , (om bar 


ffarpt Lugte organ; it, (nu, fom Hurtig for 
ndfer en Sing. 

Deus, t. podex biclunis, Rumpe, €atet, Arts. 
2) binio in alis, en Dus, to Øjne vaa en 
Tarning. 

Dåvænn, eximius, ypperlig. 

Deig, s, maffa, farina. fubacta, tracta, Dia. 

Deigi (at deigia), madefacere, gjør - fugtig, ve» 
Ber, 2) mollire, blodgjor, formilder. 3) ani- 
mum alicujus infringere, Betager en Mobet, 

Deigis, f. mador, Fugtighed, Blodhed. 2) ri. 
mor, Frygtagtighed. 





Deigla, f. frula fuforia qva metalla coqvuntur, J 


en Smeltedigel. 2) mador, Fugtighed. 

Deigull, m, ſaula fuforia, en. Smeltedigel. 

Deigul-mér, m, raſtonium, Blaaler, 

Deigr, madidus, Aumidus, fugtig, vand, 2) pa: 
vidus, bange, Deigt járn, ferrum molle, dnce 
zile, Jarn af blodere Olags. Deigt géd, ani. 
mus pavidus, Frygtagtighed. 

Deila, f. diffenfus, fehifma, Trætte, Uenighed. 

Deili (at deila), dividere, feparare, belts, adttil⸗ 
ter, 2) litizere, altercari, tratter, tiotf- 
3) oculis diſtiucte ufurpare eminus, fer em 
Sing fjendelig, beftemt. Deila a einn, im. 
erepare, irettefætter, Bjænder paa en; ég 
deildi íkipið enn mennina få ég ecki deili- 


142 Di Dep 


legt, mavem diflincte, nautas. indiftincte vidi, oculi ejus mom aeberabantur, fane Syn (enti 
Ctibet faa jeg tydelig, men Folkene fun uth⸗ kedes tfe, 
delig. Dekra (at dekra), verbis decorare, landi bu 


Deili, s. nota eharacserifica, Sarkjende. Ecki fmytfr, tale føde, ſmigrende, ſledſke. 
veit-ég deili á hónum, ejus character miki — Dekr, s. ormarms, v, arg in re, Kunſtlen, De 
ignorur efl; ſeg fjenberifte ſonderlig til fam. —— fmpffiie. 2) blandirie, ſode Ord, Omlürt. 

. Deililega, diftincte, adſtillelſesvis, tydelig. Ecki vil eg dekr þetta, Aer hlandirias fafi- 

Deild, f. diftriburio, difereió, Deling, Adlkil⸗ dio, denne Sledffen er jeg iffe for. 
lelſe. Málid ver legt i deild, res difcepte- — Deli, em. canis mas, en Hanbund. 
sioni commi/Ja fuit, Mgibus mom vi agebatur, Demant, m. adamas, en Demant. 

^ Be Paagfældende enedes om at Sagen (fufbe — Demps (st dempe), compefere; bemprr, ne . 
' dommes, afglores pae Ísvlig Maade. At dyſſer. 
orka deildar, parsisionem procurare, at uds. Dengi (at dengis), súndere, danger paa, flatt 
virfe Deling. Hann er eingi deildar madr, í et væl, Dengia lid, aciem falcis extenua- 
violentus efl, han Bruger gjerne Magten. re, at fottynde Eggen af en Le veð Udham⸗ 
D. hafdi lítid deildar lid, TÁ. copias cb pau- ren, hare en fe. Dengia einum nidr, ali. 


eitarem dividere nom porwit, Th. havde for que humi, fermer, at flaa, kaſte en ill 
faa Golf, for liden Hær, til at kunne dele Sorðen. 
Ben. Dengfla, f. extemitrio falis, iibgamring af 


Deildr, diffriburus, adfeilt, tildelt. Didrfr er Esgen paa en Le. 
hver um deildann verd, audacter propriif — Dengflu-hamar, e», målleus fimiarus , en egen 
sti licit, hvad ber er eng eget, raader man Hammer ber bruges til flig Udhamring, en = 


øver, anvender man, [om man finder for Syarehammer. , . 
godt.” E Dentr, w. calanzica erectior, Hvidt (innet ops 
Deiling, f. dflriburio, Deling. 2) pars, por ftaaende Fruentimmerfæt af-bet (tørre lagt, 
sio, fors, en Lod, beſtemt Del. Dentugr, criftas erigeks, ſom bær beit opſtaaen ⸗ 
Deilinn, alienis .rebus fe immifcens (v, hlut. be Hovedtsſ. i v 
deilinn), fom gjerne blander fig i uvebfoms Depill, s. nubeculs, en Opatte, Pier af en 
mende Sager. . anten Farve. - 
Deilugiarn, conrenriofus, trættefjær. Deplóur, Mutulatut, ſpattet, fmaafprasltt, 


Deckiz (at deckiaz), obfcurefcere , (4 döckr), pletter, 
bunt(es, mocfneð. Ecki decktuz augu hanns, 


.* De 


Depla (at depla) augum, siczare, blinker med 
Oinene. 

Depraz (at depfaz), defuere, marceſcere (v. 
deprez), tager af, faar et fvageligere eller 
ſorgeligere Udſeende. 

Depra, f..éefeérus, ſygeligt eller ſorgmodigt 
ud ſeende. 

Der, s. smbraculum pilei, Gfyggtt paa en Mat 
tåre Hue (naar det iffun fiðber foran). 

Des, mofchas, ziberbum, Moftus- - 

Des-kötte, m. animal zibezhicum, ÅRoftusbyret, 
Zibetkatten. 

Des, f, rumulus, cumulus, opfaftet Giravbsj. 
(inde nom pr. ville: defiar-myri). 

Des-lygt, f. oder paftilli mofcki, Moftusinet. 

Defüiz (at. defsaz), pejorari, forværret. 2) col. 
dmrari, beſudles. Vedráttan tók at defsez, 
calum. minabatur talamirasem, Vejrliget ber 

. gyndte et blive ubfibett. 

Dels, m, mala forsuna, teið, Ulykke. 
Dett (datt, hefi dottið, at detta), cadére, (al 
der. H 

Dettr, n. cafus, lapfus, et Bald: 

Dextra (at dextra), mollirer fervire, (à dekr), 

speartet, tjener en ſerdeles ombyggtligen, 

dakker før, tloftrer fot, Ecki mun ég dextra 

Pig lengr, son ribi diusius ablandiar, dextram 


porrigam v. palpum ribi mon, obirudo, jeg vif 


Mfe give big flere gode Orb, iffe kjele for 
big længer. » 

Dextr, #. follicire officiofaa, v, dexteriras mal. 
luer ferviendi, meget ombyggelig Oponrining. 





Dig- 143 


2) füperflua mundiries, overdreven Pynter 
lighed. .. 
Deyfa, F. farditas, Davbed; is, vandagtig Em, 
2) langoor, v. heberudo, Slovhed. 
Deyfi (at deyfa), Aeberare, ſlover. 
Deyfandi medöl, sarcorica, bedøvende Midler. 
Deyfa, f. laugvor, &yotffóeb, Slovhed. (à daufr). 
-Diákn, w. diaconus, en Degn. 


í Diskni,. s, idem. 


Díar, m, pl. dii, Hedningenes Guder. 

Día-miödur, secrar, hydromel deorum, Guders 

^om Mjød. 

"Diarfr, audax, briftig, djærv. AN 

Diarflegr, audacter. procedens, fom gaar briftis 
tilværfð, 

Diarflega, audacter, 





gen. 

Diarfmælir, ler, .inirepidur, mil difimulans, 
brigig í Tale, frípoftig. R. 

Di&£fn, m. Misra, et ftabfeligt Hovebtsſ. 

Diblifsa, f. carcer (proprie mulier furiis agira- 
ta, gall. diablesfe), et Sanfti (fornemmelig 
unðetjorðifð). 

Dif (at dífa), fubigere, tomprimere, teytfer ned, 
drænfer, Haninn dífdi hænunni, gallus fub. 
egir gallinam, Hanen drænede Houen. Dífa 
í, immergere, dyppe ned ís 

Difill, m. diabolusg Djævelen. — Diell, idem, 

Dífíng, f. immerfo, Dyppen i. 

Dida (at difla), devovere, forgjør, forerer. 


' Digna (at digna), madefcere, befugtes, vædes. 


Hönum dignar hugr, animur ei langveftit, 
"jan taber Modet. 


144 . Dil 


Digull, m. (0. deigull), carinus, en Smeltedigel. 

Digraz (at digtaz), incroffari, sum fare, bliver 
tof. 

Digr, erafus, tof (af Dafrat). 2) tumidus, 
fuperius, opblæft, Govmoðig. — Hann féck 

. digurt ámæli fyri því, imde im acerbam ve- 
prehenfionem incurrebar, bet blev meget (agt 
fam til Pat. 

Digurd, f. erafirier, Tyttelfe, tor. Omfrebs. 

Digurbarklega, r/trafonice, sumide, hovmobigen. 

Digurlega, idem. At láta digurlega, zumide 
Je gerere, at gjøre fig til, være (torogtig, 
Gave fowmobigt Vaſen. 

Digurleiki, mø, v. digurd, Tykhed. 

Digur-raddadr, grandifomus, gravis vore, fom 
Bar en ſterk; ir, en (ao (í mufffalft Borftand) 
hul Stemme. 

Digur-rémadr, idem, 

Dik, m curfur, Loben; ir, Gang með Bange 
Gfribt. Hann tók undir fig dik, im pedes 
Je conjecit, þan (95, €enbte, tog til Øens. 

Dika (at dika), currere, Ísber, gaar hurtig; 
it, með lange Skridt. 

Díki, s. palus, en Pol, Gump. 
fela, en Þarf, Vandgrav, Dige. 

Dikta (at dikta), dictare, figet ew til der ffrü 
wer, bicterer, 2) fingere, commensari, digter, 
fætter op; ir, lyver. 

Diktr, m, commentüm, en egn, € en Digt. 2) 
porma, et Digt. 

, Dile-fkarfr, m, corvus marit maximus, pelicanus 

… major, v, carbo, en Hoidlaaring (Sofugh). 








2) piftine v. 


Din 


Dili, m. seculo, pauetum, eu Spatte, en liden 
Plet af en afſtikkende Farve. Hvítr hörunds. 
díli, levce, en hvid Plet í Huden. Dar fá 
ei döckvenn díla, omnis canduere, dir vat 
itfe en mork let at fe. 

Dilkr- m. agnus fubrumu:, fububer, et Bam fora 
"tle Sommeren far gaaet með Moderen, et 


Þattelam. ' 
Dilóttr, maculofus, féssnlarns , Ímaafyragtet, 
ſpettet. 


Dilla (st dilla), lallare, nynner, fuller et Barn 
i Søvn. i 

Dill, s. cantus nurricum, (oporiféra, 
Stynnen, Cullen, hvorved et Barn dyſſes í 
Gen. ' 

Dimma, f.. tenebre, caligo, Mette, Taage. . . 

Dimmir (at dimma), renebrefiere, marfnes, 
Nú dimmir, m renebrefcit, mu bliver bet 
theft. 7 

Dimmleitr, pullus, motkladen, fortagtig af ut 
ſtende. 
Dimmraddadr, voce okfeurá &* gravi, fom bar 
en Gul, dyd og dog tiffige ſterk Stemme. 
Dimmr, obfcurus, opncus, mørt, Dimmr litr, 
color furdus, mørt, buntel Farve. 

Dína, f. danubins, Donar floden. 

Dinu-mynni, s. os denubii, Donauð, Iſtherb Ud⸗ 
125. 


"enia 


.Dindill, m, cauda urfi, nedhængende Hale (paa 
firfobebe Dyr). (pr. pendulum quid, ming - 


der hænger og binalcr). 
Dindls, f. cauda v, extremitas rei, bet fame. 


rn Mike 


- 








Dif. 


Dindla (at dindle), pendere, hanger (om bui 


len paa Dyr). 

Diogla (at díngla),' moveri, morari pendens, 
dingler. 

Dingull, m. ſtiria (v. froftdingull), en Jetap. 

Disfall, s. diabolus, Djævel. 

Dióla-diki, m, flyx, oreus, Polen, Helvede, 

Diófs >. dífla. . 

Tiöful-ódr, dæmoniacus, befat, rafende gal. 

Diörfúng, f. audacia, confdemin, Djarvhed, 
Driftigbeð. 3 i 

Dirdill, m, cauda vizuli marini, en fort Hale 
(paa firføddede Dyr). 

Dirfi (ar dirfa), animum addere, animare, giver 
en Mod, gjør en driftig Diarfr er få þig 
dirfir, fui confidens ſit, meceffe eft, qui vili 
animum addere fperar, driſtig tilgaon$ maa 
den være fom (fat give big Mod. 

Dirfå, f. v. diörfung. 

Dirfíka, f. idem, bet ſamme. 

Dirfiz (at ditfaz), audére, vover, drifter mig til 
at; ég dirfumz at tála til yder, fuftineo vos 
alløgvi, jeg et faa fri át give mig Í Tale 
med Dem, tager mig be Frihed at tiltale 
Dem. i i 

Dirfinn, v. diarfr, bjatw, driſtig. 

Dis, f. tumulus (v, des), en Gravhoj. 

Difia "(ar difig), tumulare, -begtavet i · Hoj. 

Difiadr, rerra obrurus, begraver, hojlagt. 

Difr, f. pl, dee forores, Guðinber, 2) parce, 
Norner, fom taabe for Menneſtenes Live 

T 


Dod 145 
Ecki eru allar dí&r daudar enn,  adhue ig- - 
moraut parere parce, endnu er (tfe alt aað 
forfvandet. Skſabnen fan forandre fig. 


* Difkr, m. parina, difcus, orbit, en Tallerken, et 


lidet runde Bað. . 

Difkeflenfari, w. casille, lurco, en Tallerken⸗ 
flitfer, Snyltegjeft ; ire en Fraadfer. 

Difetr, mecrüris imfar duleis (à díar), feb, 
Gonningfað, fem Gudernes Drif, 

Ditta (at ditta at), rimas occludere, tatter, tis 
ftopper Sprakker og Aabninger. Hér þarf 
-at ditta at húfum, undir. veturinn, Aic ri. 
me domuum omnes, ante Ayemem occludendæ 
Jaut, ber maa Huſene iftandfætte8, Aabnin⸗ 
ger og Sprakker tilſtoppes førend Vinteren 
begynder. . 

Dittr, m, cafus repenzinus, et uventet Tilfælbe; 
ir. plubfeligt Uhelb. En 

Diúp, s, abum, profundiras, (angl, deep), Dybet. 

Diupleikr, m, profunditas, Dybhed. R. 

Diáüp-fiór, m, pelagus, Havet. ^... 

Diåp-fær, ingentis confilii,” bybt(tenb&, farpfins 
dig.” 

Diüp-vitr, profunde fhpientie, meget vitt, klog. 

Diüpr, profundus, altus, dyb. Diúpt bord-fat, 
. gabasa, et Guppefad, en dyb Vallerfen. 

Dodi, s, langvor, Svaghed, Kraftloshed; -it, 
Dovenſtab, Uvirkſomhed. ^ 

Dodinn, laugvidus, ($ag, doven, berff. 

Dodna (at dodna), langvefcere, afkraftes, bíl 
ver uvitffom. 


146 Doc 


.Doda (at:dods), langvefacere, afkrafter, ſpakker. 


Dodalegr, langvidulus, ſom lader til. at mangle: 
Liv og Virkſomhed. 
Dodalega,. angvide, afmagtigen, fvagelig,- fangs: 
fomt. id 
Dodafkepr; w. ignavia; langvor, Afmagtigheb, 
Dovenſkab. 

Dof, m. torpor, ignavia,. veternus,. Foleblobhed 
(naar et Eem fover); ir. Dorſkhed. 

Dofinn, iguavns, pigranimis, (lov, met, foles los, 
uvirkſom. 

Dofinleiki, m, torpor, Sovnagtighed i Frem⸗ 
gang og Handlemaade, Slovhed, UÜvirkſomhed. 


„Dofna (at dofna), marcefcere, ſloves, mattes, 


taber Kræfter, bliver doven, uvitkſom. Dofnad 
öl, zyrus fugiens, dovent Øl. Dofnad vin, 
vappa, Bin fom har tabt fin Kraft, boven 
füin. — Hann er dofinn í embætti fínu, 


cünglaciar illi munus, han er uvirtfom í fine - 


Embebsforretninger. 
Dofníngi, m. 9! doinn madr, omo piger, ig- 
. navut, ap uvirkſom; iz, foo, bum. 
Doggr, sw. conus, en opítaaeude Fegleformig 
Spids. 2) cenis (ang, dog), én fot Hund. 
Hánn fitr upp Vid dogg, repandus føder, 
han fidder "Bal opreiſt (í Sengen eller paa 
ec Leje). 


'Dorka, f. fire linea, et lille Fid af Garn eller 


«aab, en Duff. Tvinna-docka, prådar 
docke, idem, en Dufte &vinbe, Traad. 

Dockr, m. cauda (angl, dock), en ført, ſtum⸗ 
ptt Hale. 


207 Dóm 


Dólgr, n.. Aoffis, farris adverfarius, en gienbe. 
Fylgdac Frífa dólgi, Friforum /roftem fécu- 
"rus fum v. fub illo merui. jeg tjente under 
Friſernes Fiende, var iblandt hans gelge. 
Dóli, m..feróus, en Tral. 


-Dólkr, sw. dolon, en: Doll. 


Dólpángr, m, in ſectum larvarum, en Puppe. 
2) aflus pelagicus, Bølgerne paa foavet. 

Dolpr, my animal inufisare. crafiriei, et Dyr af 
nfabvanlig: Førhed. 


'Dols, u. hæfiratio, zardario, Tøven, Selen. 


Dolfa (at dolfa), hærere, nøler, tøver. 2) im. 
pedire, forfinfer en. Þeir dolfudu á fylgdar 
manni Ögmurídar, comitem Ögmundi impe. 
diehant,, de (ot(infebe, opholdt Øgmundé geb» 

^ fager. 

Dóma-bók, f. rabule publice, én Tingbog, Sue 
ſtits⸗ eller Dormuprotofol. 

Dóma-dagr, m. dies exeremi judicii, Dommeðaa. 


Dóinandi, m. judex (fapius in plur. dómendr), 


en Dommer. 
Dómari, m. idem, 


Dómhríngr, s. circulus fub dio, ubi judices com, - 


Jederanr, en rebá "hvor Dommerne paa en 
Bertil udvalgt Plads under" aaben Himmel 
anførte og paafjendte Rettergangs Bager. 

Dówmhús, n. prerorium, domus judici tt Dome 
Búð, Tinghus. 

Dómkyrkia, f. ecclefia collegiata, remplum cat he. 
Arale, en Domkirke. 

Démrof, tt. contemtus rei judicatæ, Obirttadelſe 
af. en Dom 


o Dn 


"Dómrof, s, sulcra eorum, qvi judicia contem. 
munt (elim 8 coronari danici) ben for en flig 
Overtrædelſe cfoftfatte Pengeftraf.(i de ældre 
Air 8 banffe Krener). 

Déms-atqyædi, s. fenrent iudiciaria, en Dom⸗ 
metà. gione :Gragtníng, .en Dom. 

Dóms-áfelli, -n, .comdemuatio, Fordommelſe, "ben 
Demmer Eragtning hvorved en fjendes plig · 
tig til at „giðe Okadeserſtatning „eller "libe 
Otraf. . 

Déms-dagr, vid. „dómadagr, :ben -pderfte Dag, 
Dommens Dag, 

Dóms-meun , "m, pl. judizes pedarii, afjelfores, 
tiliprertnebe Dommere (en Met. 

Dóm-(tóll, m. „sribunal,. en Domftol. 

Démr, m, judicium (angl, .dopm);.en bom. 

Dómr, e, res 3momenrofa, en. Ting af ſardelcs 
Cvicfeligt eller inbilbr) Vardi. Eigindómr, 

« peculium, Ejendom. Heilagr démr, reliqvie 
Janc:orum, ;Reituier, Levninger af Selene, 
eller. Hellige Cas. 

Dómr, s. previncia, en Beftilling Afer Beſty⸗ 





relfe .af et Sand). Kongdómr, regnum, Kon⸗ 


geverdighed. 

Démr, m. qualitas, Beſtaffenhed, Att. Herra- 
dómr, Hetredomme, Sjerreværdighed. „Barn- 
dómr, Barndom · 

Dimr, sm. forum rrifte, en ſorudbeſtemt ulykke⸗ 
lig &tjaóne. Mikill dómr er á þesfum 
manni, malighum hune virum Farum premir, 
Allyffen forfølger denne Mand. 

T2 


DA - 147 


Doppe, f. bulla, umbella, et lidet rundt Bmyfte 
„af "buffet. eller "ophøjer Arbejde. 
„Dorga (at.dorgs), hamo 4 fune piſcari, filter 
mib-.en Haanttine, angler. 2) .caprare, ja 
get, ftræberæfter sat naa noget. 
íDorg, f. hamulws piſcarorius cum fume, eà 
Haand⸗fiſteline med Krog, Fiſteſnor. At 
-vera i dorgum, taprare; ambire, at lagge an 
paa veli allch aande Kunſter at naa et beſtemt 
Miemed „eller en við Sing. t 
-Dorgdíngull, m, foraica, «n Myre "eg. aranea 
bipunctata). 
'Dorma (at dorma), doiæire, (over. 
*Dorniks (at dornika), tornare, fvarrer, Drejer. 
" 2) modulori, ſonger, :fplüer. 
2Dornik, ft, snodulamen, Øyngen, Spillen. 
;Dornikedr, peronarus, ſom þar grove „eller“ five 
Støvler paa Benene. i 
JDornikur, f. pl. perones, „et Par ftive guste, 
Vand ſtovler. 
, Dorninger, - p. idem, Aet. ſamme. 
Dorra, f. conus, lignum porrectum, et fant 
(malt te; ir. «en :ubftraft Længde. 
iDorei, sm. aries v, .caper, en Vædder «lec Gle⸗ 
debut. i 
3Dós, f. pyxir, en Daaſe. - 
Dos, #. -langvor, Mathed, Afkraftelſe . Hann 
ligge í dofi, Janguer, fan ise fnr; 
ir, udmattet. 
Dofadr vid, Dafadr, , 
Dofa vid. Dafa, — U E 
" : 


-148 Dåg 

Dofk, n, tardatio, Toven, Molen. 

Dofka (at dofka), rardare, morari, ſinker, op: 
Holder mig, teet. 

Dotta (at dotta), dormirare, nictare capire, 
fmaaniffet með Hovedet af Sovnighed. 

Dott, s. dormiraris, (evnogtig Nikkin med Ho⸗ 
veðeti J 

Dottir, f. flia, en Datter. 

"Déttur-fon, mepor ex fília, en Datterſon. 

Dóttnr-dóttir, mepris ex filia, en Datterdatter. 

'Dótturmadr, gener, en &vigerfon. 

Dóttur-dótturinadr, progener, en Datterbatterð 
Mand, Datteró Svigerfen. í i 

Dåttur-fonerkona, pronurus, en Dattet ſont 
Kone, Datter Soigerdatter. 

Döfnun, f. evrhymia, everafis, bælbig, trivelig 
Ovvært, Trivelſe. 

Döfnunar-barn, puer bene corpus faciens, et Barn 
fem gøde trives, vogte til. 

Döf, f. clunes, pofterior pars beluæ, Bagdelen 
ef ftrt Dyr, — Biórninn liggr á döfinni, 
wrfus clunibus infidie, Bjørnen ſidder oprejft 
paa uf. At liggia á döf, rorpere, at være 
feíetigt, borið. 

Dögg, f. pluvia, pſecas, proprie: vor, Dua; ir. 
Smaaregn. Morgun-dögg, res marurinus, 
Morgent uggen. Nátt-dögg, ros. nocturnur, 

" Marðuggen: Daggarlegr, pluviu:, figeð. om 
Luften naar ben feer ud fom bet fnart vil 
regne, fugtig. . 

Döggva (at döggva), rigare, irrigare, vanter, 
beftanfer med Band, dugget. 


Döc 


Döggvadr, rofcidus, irrigaras, Sbtbugget, ans 
bet, overgydet med Band, 

Döggvan, f. irrigatio, Overgydelfe, Beſtankelſe 
með Band, Beduggelſt. 

Döggvar, pluiz, bet dugger, regner ſmaat. 

Dögg-flódi, m. feæita pluvialis, rorulenta, &pos 
gene efter Menneſker og Dyr í Duggen. 

Dågl, m. pl. arma, fuppellex miliaris, in fpecie 
gelea, Vaaben, Krigéredffaber, ijer en Hjalm. 

Dügliugr, m. rex, pr. galearus, en Konge (eg. . 
en fom far Hjælm paa Hobedet). Digt. 

Düglingr, =. (gs. dylgingr), homo lsirans 
extorvis, (Sturl, S, I, 13.) en Landflygtige 
fredløs. UC 

Dögun v. Dagan, f. diluculum,, Degbrafning, 
Dagning. 

Dügurdr, w, prandiuw, (vid. dagverdr), Mors 
genmad, Davre, Frokoſt. 


Dåck, f. fovea, en Grav, Graft. 2) cinvfirsia,, - 


* mavele, en Dof, inbeluft Havn. 
Döck (dökti, hefi dökt, at döckva), obſcurare, 
formerfer, fordunkler. 


"Dück-blár, lividus, cysneur, mtftb[aa, 
Döck-grænn, rÅalafficus, martegren, 


Döckgrár, cineraceus, metfegtad; í 

Döckgulr, ravidus, merfeguul. . 

Dück;arpr, fufcus, mortebtun. 

Dück-móraudr, rujfus, btunagtig, motkegraa. 

Dückraudr, furvus, fpadiceus, muftelinus, mers 
kerod, rødbrun, 

Döckvi, m, nigredo, Marte, Dantelhed. 

Döckleitr, aigrican⸗, mottladen. 


Dn. 


Döckna (st döckna), migreféere, bliver mørt, 
fett. " 
Döckr, siger, nigricans, fort, mørt. Döckr 
hårunds-blettr, selenio, en fort fiet í Que 
tn, 
Dill f. nympha (vid, Þöll), en Gubinbe, Nym⸗ 
phe påer, et Siuentimmet, 
Dömp, f. ancilla, en Tjeneftepige; it. et artist 
Gruentimmer, en ond Kvinde. (á dempa). 
Dórr, m. hafta, et Spyd, Kaſtegevar. Digt. 
Sécat éc Hrólfs or hendi né Hrollaugi fliú- 
"ge dürr, wee ex Hrolf, megoe ex Hrolligi 
menu mifjam volare haflam video, intet Spyd 
fer jeg uðfendt af rolf eller Hrollog. 

Drabb, fi, iwepric , ufotnuftig og uforftaaelig 
Tale, Sludder, Onaf, 2) Inbor moleflur, 
møjfomt Arbejde (ifær. béfværlig. Rejfe). 

Drabba (at drabba), nugari, fladrer,” plubrer i 
et væl. 2) lacerare deterere, op([iber, foto 
bruger; útdrabbad fat, veftis deri ira, opſlidt 
Sleðningsftyfte. 

Drabbari, s, gerio, uugator; en Pluddermiund⸗ 
Vaaſ.r. 

Drafa (at drafa), ob/cure logvi, taler uforftager 
"tio; btett, 

Draf, 78, langvida locurio, Dræven, uforftaaellg 
Tale (fornemmetig beffjænfede Menneſters). 

Draf, m. filqva, efa procina marcida (angl, draff), 

| Svineføde, Drav. i 

”Drafinn, marcidus, purridus, forberset, raaben, 


| 
| 
| 


























Mt femme fom drafa. ^ 


” Da 149 


- Draf, t, verba. inania irem: apine, upaalibelg) 


Sale, (28 Snak. 

Draff, w. colofirum, cofius lactis nondum cog. - 
fetus, abftilt (ſod) Melk, oftet Bet; [M 
Kalvedans. 

Drafnadr vid. Drafinn, gſennemraaden. 

Drafna (at drafna), maceftere, putreſcere, raad⸗ 
ner, forðærve6, opſlides. Dad drafnar í fundr, 
marcefcit, diffolvisur, bet trævles, fiie, 
taáðner iu. C 

Drag, n. cannæ, Straakſol (2: folent meber(te 
fbtfiebning under er Okib eller en Baad). 

Draga (dregadi, át drage), camwas carine ap. 
plicare '&' affigere, lægger Straakjol under. 

Draga, f. faftis rractarius, en Dragt fom flæs 
bes (fornemmelig en Dragt. Tommer ſom 
transporteret ved Heſte og Kløvfadler ſaale⸗ 
“beð at den ent Ende træffes langs með 
Jorden). 

Dragi, m. fraeror, bajulus, en Laſtdrager, Sſo⸗ 
ver, 

Dragkifta, f. area loculsa , en Srasfifte. 


* Dreglok, m. opereulum ducemium, et 9aag bet 


findes frem og tilbage veð  Snbfatning, uden c 
Heng ſler. 

Drag.net, s. verricalum, fagena, en Sratigam, 
et Kaſtevod. 


Drag:löd. f. masrix' florum ductaria, bet Jerne 


efla (at drafig), vid, drafg (angl, to nud 


inſtrument með Huller af forfkjellig tare 
telie, Üvorigjtnnem man trakker Staal ag 
Mes ſing⸗traad for at forme den. 


150 pa 


Dregna (et dragna), trafi, raprevi,  ttatfet, 
ſlabes voldfom affeb lange med Jorden. G. 
bifkup dragnadi um grjót og mó,“ C. epijce 
pus, per grumos glebreta raprabarur., Bl⸗ 
op G. henſlabtes langs ſtenede og mosbe ⸗ 
$robe Ujavnheder. Skidi dragnadi .eftir 
heftinum, Seidius poff equum raptabarur, 
€tibi ſlabtes hængende feft ved Heſten. 

Drag-reipi v, Dragreip, n. funis ducrariur, hy. 
pera, funis chalatorius, "Mt Sov eller ben 
ine hvorved et Roaſejl -biðfes og nedfires. 

Drákon, m. draco, en Drage, "flyvende Gange, 

Dralla (at dralla), appenfus ſequi, ſlaber mig 
frem bag efter, : 

Dramb, n, faffusy elatio animi, Hovfardighed. 

Dramba (at dramba), /uperbire, hovmoder mig. 

“ Dramblátr, fuperbus, ftoragtig, -opblæft. 

Dramblæti m. fuperbia, Hovmod, Stotagtighed. 

Drambfemi, f. idem, det famme. 

Drambfamr vid, dramblátr, hovfardig, -opblæft. 

Drambvífi, f. vid, dramblæti, Storagtighed, 
Overmod, grov Stolthed. 

Drambr,: m. quicqvid coniforme, v. convexum 
Je effers & in alrum furgis, enhver ophøjet, 
„fnejfende &fittelfe. 

Dramb, m, idem (vid, hnacka-dramb), bet 
famme. u 

Dréngr, m. ocris, fcopulus maris acutus, et 
Blind ſtjer; is, en (paa Landet eller over 
Vandet) enfelt fpibéopgaaenbe Klippe. 

Diángi m. idem, det ſamme. 

Drå 








Í. carmen prolixum, flrophis octonis ver- - 


Dra 


"fókus intercalarikus diſtinetum, et hoitidellgt 
9CteNigt. (i ben nortiffe Oldtid) fom ofteft 
Seftaaenbe af otteſtrofede Vers, í viſſe Ho⸗ 
vedafdelinger, -adffilte ved Ömgræðe. 


„Drápu-lag, mm. -melodia vulgaris, fév milisæis, 


dicti carminis, Melodien paa flige Vers. 

IDrápu-ftúfr, m. poema defecrum, infra 12 ver. 
Jus, et Stylke af en drápa, et fort "Digt, 
-fortete end tolv Vers. 

IDráp, n. cedes, (vid. drep), Drab, Aflivelſe. 
Pad er .dráp, bet ec iffe tif at holde ub. 
iDráps-vedr, n. caldmiras, feva procella, tt dad 

keligt Uvejr. 

Dráfill, s egvus, en feft. 

Drafla (at drafla), fuccurforie ferri, farte Bjús 
besteft men ffonbfomt.af(teb: * 

Dratt, sw, iro fregvens, Gang, Vandring i 

/ forte, ir, (maa, ſlabende Skridt. 

Dratta (at dratta), itirare, gaat med flige Okridt. 
2) pedifequum .effe, følger á Halene paa en 
(jm Tjener, Qyvarter, at.) 

Drattør:heftr ,; eques 2ractarius, en temmelig 
god, futtiglebenbe, Rideheſt. 

Dráttar.vinda, f. fucule, en Vinde, Vindebom, 
et Spil, 

Dratthali, sw, vulpes, en Rev. 

Dráttar (at drátta), morari, gist Forbaling, 
foraarfaser Ophold. Mig dráttar eeki um 
pad, non morer me, ber“ gis mig bverfen 
fra eller tif, 

Dráttr, wi. factus, Sraffen, Dragen. 2) dila. 
sio, mora, Tøven, Ophoid, Borfinfslfe, 





" 


Dre 


Dráttr, ww. pifcis ,. qui uno actu rraÁirur, en 
rat, Sangft ſom en:fiffer gjar 3 ir. et enkelt 
Stef með et Træf:gatn, eller Kaft med et 


Kaſtvod. 2) fors, partes, emolumentum, end. 


eut, Anliggender. At fylgia eins drætti, 


fisere partibus. alicujus , at unber(tette eng ' 


ag, tage ens Parti. 

' Dnogaz (at draugaz), more larvarmw, circum 
rare, gaar ftem, vanker omfring fom et 
Üjmferb, fpøger omkring (ifer i Morke). 

Dringr, m. larva, umbra mortui, mates, en 
Sitnganger, et Spotelſe. 2) arkor arida 
Hec. abies, en opftaaende, hentørret Træjftams 
mt, fornemmelig Bor eller Gran. 

Draumórar, s», pl. infomnis farua, Mroligfeb í 
Cone, fterte intet betydende Drømme. 

Dranm-madr, se, /öwnissor, en fom. fpregiver fig 
tt have Mabenbaringer í Sovne, en Dreams 
mtr, 2) genius familiaris fomniaterum, ene 
hver Drommendes færegne Genius. 3) me- 
taphraftes fomniorum , Drømmeryder. 

Dnemfpskr, omnis ſagax, prafzgus, fom fors 
mir Ting ved Hjelp af Dromme; it. fom 
forftaar den Konſt rigtig at uðtyðe Drømme. 

Dnomfpeki, f. omeirocrisica, den Egenſkab at 
tilbrømme fig Sunbffab om uſtjete Ting; it 
Dromnretydning. 


Duomftola, qvi nungvam fomniar, fom ingen - 


Dtomme far, aldrig drømmer. 

Drumr, m, fomaium, tn Drøm, Der er drums, 
Íveniar, bu drommer. 

Vuopnir, m, eunujus, qui dicirur aurum [flil. 


- föður yfir, segére, føjule, -fortelge. 


Dre ' 151 


laffe (vid, Eddam), Navnet páa "en Guldeing, 
Odin tilhørende, hvorom Oldtiden digtede: 
at der hver niende Nat falde 8 ligeſaa koſt⸗ 
bare Guldringe af den. (à drýp). 

Drefia, f. vid, trefia. . 

Dreg (dróg, hefi dregið, at draga), ducere, 
srahere, drager, trætter, flæber hen, Draga, 
at, arrrahere, trætte til, indſamle. Draga af 


edr frá, derrahere, træffe fra, formindſtke. 


e Þá dró af mætti hanns, zum deficere ihcepit, 


Draga á tálar, 
Draga 

(er. 
penna expungere, ne legi pejfit , udſtryge me 
en Pen, gjøre ulæfelig)." Dragaz á, leviter 
promirrere, love fan loſeligen, Dalvfomfilv, 
Draga fig framm, Áonores ambire, ſoge Mbs 
matfelfe. Draga framm, prorraherc, ' (cem 
Drage; ir, faris habere, have mof, hiefpe fig 
med bet man far. ^ Draga fundr fættir, pa. 
cificarionem impedire, hindre Forlig, Draga 
faman her, exercirum. cogere, ſamle Tropper, 
Draga faman peninga, pecuniam conflna, 
famle paa Penge. Drage í hlie, fuberahere, 
Vubducere, unddrage. Draga í vírinn, fum. 
fibus parceré, parce uti, unddrage fig fra Ber 
foftning, fpare paa Stillingen. . Draga á 
lánginn, idem, det famme, Draga fódrid 
vid, de poftu desrahere, fotmindſte, fpare paa 
Boringen. Draga undan, 4) differre, procra[t- 
mare, utfætte, forhale, 4) preeurrere, fome 
me et Styfte forud, faa et Forfpring. c) elabi, 


ba tog hang Kræfter af. 
decipere; bedrage, (fuif; ir. fotfote. 


152 , Dre" 
eundere, undlobe, flippe Gort, d) fubrralre, 
. ffinle, Draga Uppi, a) faris habere in omnem 
evensnm, fommer ud með. 4) in via afegvi 
"aliquem, indhente, Gale ind. Draga framm 
hiá, prærerire, træffe fotbis ir. fomme fors 
ud. Draga fyrir augun fkylu, velum ocu. 
lis abtendeng, binde for Øjnene ; ir. kaſte Blaar 
i Øjnene. Diog upp, tabefere, foinbt ben, 
falde af. Draga üpp, a) delineare, tegne af, 
gjøre førte Udkaſt, afriðfe. 4 premium 
” reportare, erholde Belenning, Fordel. Þeir 
dróu fullt upp, plepam mercedem adepri funt, 
be fif bet fulbsttalt,  Dróu litid upp, de- 
Frauderi funt, we blev narrede, fnubte, bet 
flog bem fejl Drage um gerd, pr, per ag- 
gerem elevare, løfte, flæbe over et Gierde; 
ir. langð en Jordbro eller ophøjet Jordvei; 
ir, rejfe om (9: Vejen tæt forbi) en Bon⸗ 
degaard. meraph, primas senere, være ben 
vppttíte. Draga af fér, 4) vires diffimulare, 
ſtulke, iffe arbejde af alle Kræfter (hvor bet 
behsves). 6) fibi. fubrrahere & in feros ufus 
fervare, (pate, forminbffe Bekoſtninger paa 
- fig fto. Draga mun á frægd hanns, offüfca- 
bitur gloria ejut, hang Berommelſe vil nof 
fotbuntles. Å, v. fyrir tüuglid dró í gær, 
heri luna eclipfin pajfa eft, igaar var Maas 
men formorfet; irem: igaar overſkyggedes 
Maanen. 
” Dregg, f. fex, fedimentum, Sundal, $5. í 
Dreggiadr, feculentus, (om bat fot Fod, Barme. 
Dreggia-laus, defecatus, (om intet Bunbfalð Gar. 


Dre 


Dregill, m. limbus, inffire, en Sbtumme, Sant 
(paa flabning); it. en Strimmel Foder uns 
- ber Kanten af et Kladnings / Stykle. 2) 5 
mis, et Reeb, Baand, ] 

Dregladr, redimirus, fmyftet með Sara eller 
Bremmer. — 2) ligatus, ombunben, belagt 
með fmalle Baandſtrimler. Dreglud ftále 
húfa, galea redimita v, ligara, en ftabfelig 
Belagt Hjælm, Staalhue. - 

Dreifi (st dreifa), /pargere, diffipare, fpreðer ub, 
fordeler, udbreder, Dreifa til.vid, infímulare, 
paabutte, beſtylde. Dar er eingtum til at 
dreifa nema þér, prater té, nemo infimulari 
poreft, ber fan itfe blive Spørgsmaal om 
andre end big, bet fan fun gjelde big. 

Dreifing, f. fparfro, difperfio, Hdpredelfer Fer 
beling. 

* pieif, f. iden, bet famme. Pad fór allt á vid 
og dreif, in auras vufugir, det blev til Iu⸗ . 
genting, ber blev intet af. Drepa á dreif, . 
diffimulare, v. in aurar fparfem projicere, flame 
faa þen i Vejr og Bind. 

Dreif, /parfin, adſpredt; (Biord) bift og Der. 

Dreifr, fparfus, rarus, udbrede, fordele, abfprebf, . 

Dreiri, m, fanguis, cruor, Blod. 2) qvicwnigoe- 
humor, Bebe. Hónum mátti nær einum 
fíngri dreira vekia fyri. reidi, adeo tumnie . 
ira, ur fere attactu digiti fangvis cliceretur, 
fan var faa vred at- man neften funbe ſpran⸗ 
gt Blodet ub af ham blot veð at berøre Ser” 
med en Ginger, 


n 


! 


| 


' 


Dre 


Dréiii (at dreire), finere, ffillare, Søder, irem: 
flyder. 

Dreirugr, ermeatus, blodig. .2) Amnidur , fugs 
tig, vend. i 

Dreirgr, contracte, idem, bet fame, 

Dreifra (at dreifes), fuperbire, fybariffare, Sti 
ftt mig, viſer mig overmoðig, opblaft. 

Dni, m, fuperbio, infolentia, Hovmod. 
Drtilsugr, infolene, fuperbus, vpblaſt, Gevferbig. 
Dreitill, sm, guera, en Dranbe, 

Dreti-(at dreita), minimum -humoris -emissere, 
uſtoder slide Fugtighed, vadſter. 

Dreitla (at dreitie), flillare, flyder langfomt, i 
Subtr, (de vaccis dicitur, quando lac pa. 


mm &' flillasim prabent, ſiges fornemmelig 


em jet, Saar, Gieder, naar be malfe lidet 
98 ligeſom braabevis). . 

Dreki, m draco, lecerres, en Drage, flyvende 
Glange, 2) mavis roftraza draconis infigni, 
Oti, (om þar en Drage til Galeon, 

Dreks-bæli, n. dracdnum nidus „en Drageteðe, 
(poet. aurum, Guld). 

Dresk (at drecka), bibere, porsre, drikker. 
Dreckaz á, combibere, briffe ſammen, hinan⸗ 
Mat Skaal, :binanden til. Drecke minni 
godanna, in memoriom deurum dibere, briffe 
m Skaal til Gudernes re. Drecka þurt 
íbotn, more græco bibere, btille ub." Drecka 
yfr fag, vino fé obrmere, drikke fig Gerufet, 
Drecka einum til, /álatem alicui propinare, 
Mitte en til, opfordre en til at britfe Staal 

u 


Dre 1153 


"mb ſig. Dreka á -éinn, -idem, det ſamme. 
-Drecka teig, amyftidem bíbere, tage en góð 
Slurk, briffe í et væf. Dreéka ofan á mat, à 
"gretiis bibere, dritte paa Maden, ox til Takſi gelſe. 

JDrecka, f. porio, Driften, 2) obba, en Bom⸗ 
"bert, Skaal fom Pal drikkes ud. vid, miad- 
drecke. ' . 

Drecki (drekti, at dreckia), wergert agqvit , 
obruere, drukner en, "fafter í Vandet. 

rella, f. onsfculum, en liden Byrde, en Bylt. 

Drelladr hafr, ceper, «cui onuſculum appenfum 
eft, en belaſſet Giedebut. 

Drellir, m. pedifeqvus, en Føtgefvend. Cin Tudo 
laerunculorum, kóngs-drellir, pellifegvar ve. 
rgis, Kongebonden í Staffpit). 

Drembi, &, rumor, Hovmod, Indbildſkhed. 

Drembinn, fafuöfus, ſtoragtig, opblaſt. 

Drembilátr,-idem, bet ſamme. 

Drembilæri, n, faffus, hovfardige Lader og agter. 

Drembiz (at dremboz) , turgefcere, opfvulmer, 
bliver opblæfi, hovmodes. Nå drenibaz í 
hönum bitar, jám pingveftir, fan bliver feb. 

Drengilegr, virilis, mandig, ædel og kraftfuld 
ef Udſeende oq Lader, 

Drengilegs, fertirer, virilirer, mandigen, með 
ædel Styrke. 

Drenglundadr, generefus, fjæfts og mandigen⸗, 
ir, Qejt og æðeltstænfende; Drenglyndr, 
"idem, bet amme. 

Dtengi (at drengia), conresere, (vid, þrengi), 
sjer trang, træffer ſammen. 


154 Dre 


. Drengíng, f. coaresatio, Gommenteefning. 
' Drengdr, coarcterus, fammeuteutfen. 


Drengr, Mm, vir onime fortis & virtuofus, en 
Mand af Mod og ædel Tankemaade. 2) co- 

” "mes, fatellos, en Syofbetjent, Stabant, Drengr 
st verri levi macula "morarut, em (em bet 

* Hviler en Piet. paa. 

Drengr, w..puer. iufra: pabertarem, en. Dreng, 

- Sfüanbéptrfon under det 14de Aar. Drengia- 
verk cdr piónuffa, cacular:m, Borneverk, 
it, Sytengefteegeryir, Drengð Arbejte, Tſeneſte. 

Drengr, m, vulgo- homuncio, neqvam,. et. {let 
SRennefe, en lavtænfende Ufling. Opt er 
drengr í dánumanns ætt, praffaures viri 


^ Jepe degeneres procreaus; ( en adel Slægt finr 


des ofte en Vanſlegtuing. 

Drengr, s. audacia, generofios; Mod, Siels⸗ 
ſtyrke, Hojmodighed. 
urunum, er figradi drenginn fyrir öllum, 
at einginn þordi til vopna at take, serus 

v ex perduellibus vicis omnium audaciam ur nemo 

„arms fumere auderet, . root. for Forræderne 

, Betog affe Modet ſaaledes at ingen vovede at 
gribe tif Vaaben. 

Drengfkepr, s. virtur, mandig Styrke; is. 
Hojmodighed, ædel Daad, 9cligbrb. 

Drengikaparraun, f. virruris tentaeio, ben got 
fatning ( ammenftað af Omſtandigheder) 
Hvor Mandighed éller en bøj Tautemaode 
eller 9Grligóeb prøves. 


-Drep (drap, hefi drepid, at drepa), percutére, 


sædere v, difjicere, faar, giver Hug; ir, ſlaar 


Sá ftód ótti af fvik- - 


Dr 
ned, udrydder, 2) occidere, ſlaar ihſel, ter 
ber, Drepa fæti vid, impingere, hallcitari, 
ſtode med Boten til nogrt; ir. ſauble. OR 
drepr fæti få augna mifsir, im renebris. fre 
quens hallucinario, ben ber ej fan fee fig for ] 
ſtoder (fnubfer) "gjerne. Drepa fi ingri á, ia · 
"aingere digisum, berøre med en Ginger. Drepa : 
hendi vid, repellere, give et Slag með den 
flabe Haand. — Drepa gat á málm, merallam 
perforare, flån ul paa Metal, Drepa járn 
ferrum. courumdere, cudere, ſtratte Jern (t 
hamre paa:tyft gloende Syarn faeleðeð at bet | 
ſtrakker fig „í Længden), alias: reka járn, 
Grettir drap járnið, Grettir ferrum sutudit, 
Grettir hamtede det gloende Særn. — Drei 
nidr rykti, rumorem fupprimere,: wttyfie 
fvæle et Rygte, Drepa á dul, difimslart, 





- forbelge, lagge Efjul paa, Drepa munnbiv 


anum í fatið, imemergere offam, tgppe en 
funbóib i Baðet (Gaufeffaaten). Drepa 
fig úr dróma, cørenas fibi amolivi, bryde fint 
Lanker, løsne fint Baand. Drepaz niðr, 
iuter necione perire, forgaae Í am (tot blu 
gelſe, Nederlag, ſtytte. Drepa nidr håfdi, 
eapus demittere, lade Hovedet fynte. Dreps 
tå vid, Aallucinari, ftoðe let með Boðtn, 
Drepa á dyr, fores pulfare, bante paa (r 
en luffet Dar), Drepa tángu á fingva pro 
bare, guftare, berøre med Tungen, (mage (ot: 
figtig paa.  Drepa titlinga, micrere, Stínfe 
ſtett med Binme. Drepr í fkürdin, serbir 
lobare (dicitur. de fenibus edensulis, om gamle 


Dri 


But ſem: have miſtet deres Tænber, og "derfor 
st} fan fremføre viſſe Lyd) tale utydelig. 
-Drepr í gegnum, perflsir, bet flaar igjennem 
(fom Okrift · paa Papir, 1) "Hann drap á 
"þad vid mig, paucis, de ea re, me allocurms 
eft, an berørte den Ting (pmtebe om bet) 
"M han talte med mig. Drap:hliðd úr öl- 
lum, coneicere omnes, bet blev en almindelig 
Aute. 

Dep, s..icrus, et Slag. 2) peftis, Peſt, ode⸗ 
leggende Sygdom. 

Drephside f. calamiras et. ødelæggende Mvejr. 
Dreplingr, m, vid, Dråpu-ftåfr, et fort Digt. 
Dep.flegeia, f. rudes, en flet Smedehammer. 
Dretiingr, m, circulazor,.en ganb(ttyger (dratta). 

Dreypi (at dreypa á), inftillare, fader dryppe, 
falde draabevis. (2 dropi). 2) recreare fri. 
Sidam inftillando, beftanter (egl. en befvimmet, 
ter :fom ec veð at -befvluime) með koldt 
Band, i 

Drif, m. procella, turbo, vehemens tempeftas, 
Gtorm, flætt Blæft. 

Drife.vedr, idem, bet. ſamme. 

Drif (dreif, hefi drifid,.at diife), pier. pro. 
pellere, frembdriver, 'jager fort. Sióin dsifr, 
”sqva marina in auras attollirur, Soen gaar 
sp i Meg dt í ffærf Storm. Peir létu 
jfkipim drífa um flafn, saves retro agi fu. 
Finebanz, de lod Skibene brive baglends. 
Drífa filfr, argentum celare, gjør udpullet, 
river Arbejde í Sole. i 

Uu 2 


Dri . 155 


Diífa, f, nix floccis mollioribus, vadiir pilofit, 
tyft Sricfald í Stille og Tovelr, Snefos. 
2) poer, prælium fe, nimbur telorum, et Feldt⸗ 


flag eller &bbataiflz, 2: Hvor Spyde og Pile 


regne ned fom. tyf Sne. 

Driffiór, imber aqvæ marine, bet Band fom 
en ſterk Bleſt optiver of Søen og fører med 
fi. 


Drif.fniór, nix alara, pilofa, ne, fom falder V 


Flokke. 
Drift, f. fyrri nivalir, Snebynge, Snedrive. 
Drifthvítr, tivis inflar. candidiffimus, fneboib. 


Dríl, s, res abjecta, .rejicula, uoget fom buer 


til ingenting. 
Dríli (at dríla), morari, tempus fallere, nales, 
flendrer Tiden ben, driver. 

Drílfíki, u. variorum D" rarierum pifcium 
captura, fangfom og ubetydelig Biftefangft. 
Dýil-fæti, #. amete fami minores & rariores, 

fmaa aðfpreðte Hoedynger. 
Drilmenni, n; Áomumeio, et Ofatmémenneffe, 


en flet, lumpen arl. 2) eormm cætus rarior, 


en liden Flok af. ſlige Menneſter. 

Drills, f. vas anguftum, monoxylon, et (idet uds 
huler, uanfeeligt Trakar af fmaf ophøjer Okil⸗ 
fefe; ir, et ftolt, flet Bruentimmer. 


Drillu-hagr,*gvi viliffima vafa fabricare fcit, en. 


fom tilnod fan gjøre (lige Trakar. 
Drióli, w. sourus, en Tyr, 2) mancipium cor. 


pore vefto, en ftot og flet Stel eller jener 


ftefarl, en Prygl af en atl. 


156 Dri 


Driólaz. (at driólar), obverfari, gaat Üigefóty. 


ftaar í Veſen; ir. faar imoð,. vil iffe lade 
fig fede, 2: om Heſte, væg o. Í. v. 

Drioni, ww raurus cornupera, pernlans, en.vilb 
Tyr, fom forfølger. Menneſter. 

Drit, mn. excrementa alvi, Menneſkers og Dyrt 
Exctementer (fornemmelig Sofugles paa Øer 
eg Gtranbflipytr). i 

Dritber, a. pl. pillala, catapotia, Lakſerepiller. 

Drit (at dríta), fordes ejicere, cacare, gjør mit 
Dehov, gaar for mig (ilv. 

Drittiz (at drittaz til), ingratus agere, gjør 
noget. føj ugerne, nødig. 

Driúglega, erroganser, med Indbildſthed, Ptaleri, 
it. forſynligen, ſparſommeligen, is, i Mang⸗ 
be, betydeligen, drøjt. 

Driágmannlege, idem, ſtoragtigen, broutende. 

Driágum, fregpenser, meget, betydeligen · 

Driügr, conziuuus, fecundus, drøj, (fom flænge 
fan tages af. 
dntbifb(f, fom tanfer for hoſt om fig ſelv. 

Driúpi (at drigpa), promus herere, caput de- 
sinere, lader Hovedet fynfe, nedbøjer bet, 
2) metaph, sriflor, ſorger, bedrøvet. Driáp- 
ir höfdi, daudr er þengill, /uget mons v. 

"gromourorium, mortem rhengili, 2; regis, ots 
Sarget bøjer (ig af Gorg over Kongens Deb. 

Priüpr, Áhumilis, fupplex, ydmyg. 

bedrøvet, nedbøjet af. Gorg. 


Dróg, f. fbra, en Travle, (sje Traade, 2) ve- 


flis derrita, udflidt Klædningsftyfte. Eingin 
dróg er í því heil, se anica quidem fira, 


2) Abi confídems, arrogans," 


2) rifi, 


. J Dro: ' , 

, Ufilamentum-ejur integram eft, ber etc iffe 
„en hel Traad í bet mere, bet er ganffe opfliðt. í 

Dróg, f. equa vilifime effeta,. en uduelig, maver 
Heſt. 2) homaneio, et Drog. af et Menneſke. 

Dfoll, mo-tardario, Toven, Nolen, Borfiatelfe. 

Drolli (at drol!s), hørere, moras. wererc, nsler, 
faar og. hænger. 

Drollfamr, cunctábundas, [om gjerne .tøver, en 
Moler, ſendragtig. 

Drómi, sw. vinculum , Baand og Fangſel (fore 

nenmelig beg de Red hvormed Menneſter og 

Dor bindes). 


' Diomundr, m, dromedarius ,,dromas, en Dro⸗ 


mebar, en- Kamel með En Pukkel. t 

Dromundr, #.. dromon, navis genus, et Skib 
'af ufædvanlig Størrelfe og egen ogningés 
maade (fee Orkneyínga Saga, 866. 1780 
€..298). 

Drop, u. flillicidium , Draadefald G drjg). 

Dropi, t». gurza, en Draabe. . 

Dropüttr, gurzarus, fpættet, fptaglet, med (maa 
runde Pletter, haglet. 

Drós, f. fæmina ingenuo, et fornemt, et atelt, 
veltankande Sruentimmtt. 

Drótt, f. populus, plebs, olt, Mængden, Pubii ⸗ 
kum. 

Drótt, f fublimiuare in foribus domuum, Dortær⸗ 
ffe; it. begge Dorſtolper með det sverfie 
Dørtræ og :erterfflen, jr, Dortra. 

Drottinn, s, dominus, en Dette. 

Drottinn-hollr, domine fidus,” jom tr fin eere 
tte, 


Drö 


Brottiis-bærr, psrer wofler, Hertens Bon, os 
Fadervor. 

Drettim-degr, dies dominict, Søndagen, 

Depttins-fvik, perdmellio, apoſtoſia, Borræðtrie“ 
med fir oerte. 

Drottins-fviki, v. fvikori, prodivor" demini“ per-- 
ásellis, en: ſom fotraader fin Herte. 2) pros 
&tor commmniratis v, patrie, en- Landéforræs- 
Wn. 3) Jervus pereufför domini, en tol 
kt Tjener fom lader fig leje ti at be 
fa Herre; - 

Drottna (at drottna), imperare,.btefftr, byder 
over, reglerer. 

Drottning, f. reging, en Dronning. . 

Brnfeti, major domas regie; Befalingómanber 
Í Kongens Gaard, Hofmarſkalk; ir, Com; 
wenber for Garden eder Etvbagten, 2) qa. 
for regius, Kongens Saffemeftir; Skatolkaa⸗ 
fer, Droſt. 

Dróttr, m. fama: oulgarir, et Rygte, Bolfefnaf, 

Dröfn, f. wnda maris, «n Bølge pua Qn, 
Vege. 

Dröfnóttr, sndularus, maculofus, fpettet; fig 
iet; ir, bølget. mE 

Drög, =. pl. occnfio, Leſlighed, Oml endigheder⸗ 
Gammenføjning til at "frembringe en. vig 
Bicfning. Hann legdi drög til pefs, occa. 

fenem: dedit, Gan indrettede, magede det faa 

ac 

Drölir, ww, vide, Drillir, enfolaefoenb.. 2) onus 
moleflum, en Ívar, tung Surbe. 

Dröngull; wm. sylindrus, en rund, langogtíg Gt 


Da 157 


gur af ſevn Týffelfe, en Cylinder, Båltfe, 
2) complicasura pannorum , en Paffe Klæde 
(à dráugr). . 

Dröfla (at dröflá), adherere, hanger ned, flæs 
bes ftem með, 2) Aefizanrer. progredi, goat 
fangfomt og ſlabende. - 

Dröflur,: f. pl. veftes. prolixe, derisæ, lofete, 
pjaltede- taber. i 

Drófall, m. equus (v. deafill), en Heſt. , 

Dråttr, m, piger pedifeqvus, en langſom, doven 

„Botger,. ſom ſlaber fig frem bagefter en. 

Druckinm, ebrins, temulerrus, berufet, drukken. 

Druckna (at druekna), fåbmergi, dukner, ser 
í Band. C 


,D'ucknedr, fabmerfür, n fuffóearus, druknet. 


Drúldinn, contórra & anguflaræ faciei, opſvul⸗ 
mmt, C Anſtgtet (ſoin veð Ofnfirengel(r) ; ip. 
fem Gat et ſurt eller ſorgmodigt Udſeende, 
fem fanger med Lapperne. (ur olim de im. 
perarorà Flavio Veſpatiano feliprum eft; qualis 
catantis eft). 

D:ulduleitr, idew, bet famme. 

Drumbill v. Drymbill, m, en Myre, aranea 
bipunctasa, (Favn Svec, 1997), (vid, dorg- 
dingull). 


Drumbr, m. caudex, sruncus, fliper, et fert tykt . 


wforatbribet Siykke Træ. meroph, home 
agrejlis, incivilts, en fBonbefíobé, Hönum 
vár drümbs, difficilem & inhumanum fe 
grabuiz, han var tvær, uventig, Gan lob. (tfe 
= til at gjøre ſynderlig af Tilbadet, Berflages. 


/ 


. 158 


- Drúnginn, ravur, bað, | 


Py 


Drumbslegr; trunco fimilis, Blur tont, „ubsjet 
lig, klodſet. 

.Drundi, m, 60s, en Stud. 
hoved, tet en Stud, 
Drundslegr, imøpplisabilis, inhumanus, tør, 

* wfelffabrílg. UC 

Drúngi, m. -móleftia, onus, Defor, Tyngde. 
2) gravedo capitis, Onue. 

2) grandifönus, fom 
Gar en grov, fterf Stemme. (vid, Pránginn 
& fvefndrüngi). 

Drufsi, ew. homo rafticus, infolenr, en pump, 
klodſet ens:it. en grov Karl. (3-dreifs), 

Drufsantenni, s», idem, grobianus, bet fame, 

Drütr, s», ovum fubveuraneum, et SBinbag, - 

Drýgi (at drýgia), ceutinuere, fortænger. 2) per 
parfimoniam augere, parcere, drojer, beſparer. 
3) pasrare. exercere, -ubgoer, begaar. Drýgia 
dvöl, coneinuare moram, forlænge fit Oppolt. 
Drýgia:föng fín, rebus fuis parcere, fpate, 

„Ér, forøge fit Fottaad (far af Beonetémibler). 
Drýgia dåd, virtutem exercere, lere godt, 
vife fin Duelighed. 


2) barro, et (Tum 


, Dryckia, fa-poratio, Driften, Drikkelav. 


Dryck, dryckin, f. idem, bet famme. -Sniólfr 
fat at dryckinni med biskupi, Smiolfus cum 
epiftopo . combibit, Øniolf va í Drikkelavet 

« 508 Biſpen, níoif og Bifpen bleve fibbéube. 
og bref ſammen. 

Drytkiar-bolli, », poriffris, et Bæger; 

Drygkiar-blanda, f, axycraum,. Balle, Syre, 

Diyckiar-horn, #., Áirneo, et Horn at dritke af. 


"Dre 


"Dryekiu-fkutill, s, idem, det ſamme (af mito 
dre Gage). 

Dryckiar-kanna, f. cemfarus, et Seife, 
en Olkande (egentlig en tor Saube af tà 
fem (teft ftacr.i Folkeſtuen med Bede og 
- Band (ammenblanbet), 

Dryckiar-kér, m, poculuss, „erater , capsa, et 
Meger, Drikkekar. Do 

Dryckiu-madr, vinolentas, bibax, en * Duft 
bolt, Dranker. 

' Dryekiu-rútari, s, iden, det ſamme. 

Dryckiu-fkál, f. crater, ſtaphium, phiala, en 
Dritkeſkaal, Pokal; ir. en ftot Staal, tu 
Punſebolle. 

Dryckiur, f. pl, convivia, compotarioues, Gjær 
ftebube, Afer Dritfegilder. Dar váru dryckiur 
miklar, compotariones. ibi. freguenses erant, 
ber vart byppige ſtore Gilber, Drikkelav. 

Dryckr, e». potus, hanftus, en (vis) Brit. 

-Dryn (drandi, at deynis), girt broler, beso 
ni. É 

Drynr.v. Drunr, m. mugirus, Dim, en dnt 
Gul Lyd. 

"Drjp (draup, hefi dropid, at driúpa), filure 
pluere (augl, to drip), drypper, . falde brae í 

. benie, Ecki drýpr nú af hånum, medestis- 

fime fi geris, na er han ganífe ftille, fpagfærs 
dig. Hönum drýpr ecki í augu, im deliciis 
vivit, han lever tet í Giæde og Gammen. 

Drægia, f, mora, terditar, Genbrægttgbeð, Tax 
ven. 


em 


(Pee 


Dregialegr, sardur,. cunciabundas, (om.uslet 
tlic fer ud tif at vere fendrægtig. 

Dregíl &, Drægfli, m. femella prolixis & fordi. 
dis veflibus, et $rnntlarmer (om: kleder fig 
awtbentlig og urenfarbig. i 

Drægfliflegr, lenrus, fendrægtig, langſom. 

Drægr, qui srahi v. solerari- poreft, fem fan 
beres, drages; ir. ſom er til at folde ud, 3: 
talelig. Pad -helld Eg hånum dregr, Aoc 
ii rolerabile credo, v, fufficier ei, bet troer 
fg ham. fan taalt; ir, bet bliver fam nof, 
formeder jeg. — Hann er valla drægr feder 
het i Soſoroget naar Minden blæfer faa ſtark 
imo, at man neppe fan ro en Baad frem. 

Dremr, sardus, fegnis, fendrægtig, fangfom. 
Henn tók dræmt undir, sarde v. egre án. 
sir, han fandt derved noget Betænfeligt, 

slotðe Banfkeligheder. 

Dræpr, rens convictus, mortem promeritus, ſkyl ⸗ 

Vis til SDebüira(, dømt fto Livet. 

Dræpe v. hæl-dræpr. . 
Dræplíngr, ww. e. Dreplíngr, et fet Digt af 

Berfeart fom en drͤpa. 

Drefa, f- sractur, Trætten, Dragen. 2) veftes 
dffoluta, et. aliud quod greffum moratur, opi 


leg, ſe odesloſt hængende Paakladning; ir... 


noget fom. (nor fig for Fødderne af en Gaaen⸗ 
be og derved ſorſinker. N 

Drali, sw. fomnus, Gøvn. 2) deligtium, Bú 
frimelfe, Dwale. 3) mora, Ophold, Toven. 
Hann ligr í dvala, deligvium Parisur fan 
ligger í Afmagt. ^ 


Dve 159 

Dvalfamr, cæncenbundus, fom ofte tøver, fn. 

Dyalfa (at dvalfa), ssoreri, opholder mig, noler, 
bier. 

Dubba, f. libertina, qva qvondam vapulatir, en 


frigtven Sfavinde (eller født of frigivne For⸗ 


aldre) forhen vant tif ar faa Hug. 

Dubha (at'dubba), cædere, verberare, flaar, gi⸗ 
ver ug. Dubba til riddara, egvirem creare, 
ſtaa em til Nidder. (augl, to dub; armare 

— bevæbne; ogfaa af {að til Ridder). 

Dubl, ». alororum jacrur, v, lufus (vid, tabl), 
Dobfen; SBretfpit, ífær med  Tarnínger. 
2) dolium veris v, anchore funi fapernaraus, 
en Bøje, 2: veð et Anker, Garn, o. f. v. 

Dubla (at dubla), wrimare, byffer- (om en 
Gvømmer fom. gaar unter Vandet og foni 
mer op Ígíen 2) et dubla peningum, pe. 
eunias alee fübmitrere, ot [pille Terninger 
om enge, boble. 

Dublari, m, aleator, en Dobler, Spiller, 

Dådi, w. veftes plumate, fire Peltstlæder (á dún), 
ir. Sengedyner og Puder með Fyld af Dun. 

Dida (at dáda fig), molhter veffiri plumis, 
klade fig tyft og varmt; ir, paffe fig inb. 

' Dudra (at dudre), kvi opere immorari, - nølee 
forlænge ever et ubetydelige Arbeide. 

. Dudr, v. levis opera, en ubetydelig Syſſel. 


Dudr, th. v, Dunr, Knald, Bulder sm 


Luften. 

„Dvel (dvaldi, hefi dvalid, at dvelie), morari 
ogeriri, opholder, tøver, (angi. to dwell, 
Aabisare, bot), — Dvelia fyrir, impedere, hine 


se 


1158" 


- Drúnginn, ravur, hes. 


Dry 


Drumbslegr, trunco fimilis, Ban tvær, .ubsjer 
lig, klodſet. 

Drundi, m. bos, en Stud. 
hoved, ret en Stud. . 

Drundalegr, imapplicabilir, inhumanus, før, 
ufelftobttig. UC 

Drüngi, m. -moleftia, onus, Beſoar, Tyngde. 
2) gravedo capiris, Onue. 

2) grandifonus , on 
ar en grov, ftatf Stemme. (vid, Þránginn 
& fvefndrüngi). 

Drufsi, mm, homo rafticus, infolens, em vlump, 
flobfet en5 ir, en grov Karl. (å -dreifs), 

Drufsanfenni, s, idem, grobianus, bet ſamme. 

Drütr, m, ovum fubvegraneum, et SBinbeg, - 

Drýgi (st drýgia), courinuere, forlænger, 2) per 
parfimoniam augere, parcere, begjet, beſpater. 
3) patrare. exercere, udøver, begaar. Drýgia 
dvöl, continuare moram, forlænge ft Ophold. 
Drýgia:föng fín, rebus fuis parcere, (pate, 

, ir. forøge fit gorraad (ifa. af Bevnetémibler). 
Drýgia dåd, virsutem exercere, | gjøre godt, 
vife fin Duelighed. 

Dryckia, f.-poratio, Driften, Dritfelav. 

Dryck, dryckin, f. idem, bet ſamme. - Sniólfr 
fat at dryckinni med biskupi, Swiolfus cum 
epiftopo rombibit, Suiolf vat- Driffelavet 
» hor Biſpen, Onfotf og Bifpen bleve fibbeubt. 
og braf fammen. 

. Dryckiar-bolli, m, poriffris,. et veeer. 

Dryckier-blanda, f. oxycrænm, Volle, Syre. 

Djyskiar-horn,, #., kirnes, et Qern at dritke af. 


2) barro, et Tw 


Pu 


-Drytkiu:fkutlil, o», iden, bet fatnme (af ui 


dre Gast). 

Dryckiar-kanna, -f. castharus, et Drikkekrut, 
en,Ðlfande (egentlig en flor Kande af Træ 
fom ſtedſe ftaar.i Folkeſtuen med Balle og 
Vaud fammenblandet). 

Dryckiar-kér, n, poculum, crater, capsis, et 
Bager, Drikkekar. ' 


Dryckiu-madr, vinelenras, bibax, em Dratfens 


eit, Dranker. 


À Dryckiu-ráreri, m. idem, -bet fame, - 


Dryckiu-fkál, f. crater, feaphium , phiala, .en 
Drikkeſkaal, Pokal; ir. en ftot Skaal, en 
Punſebolle. 

Dryckiur, f. pl, convivia, .cemporariones, jaa 
ftebube, . (fer Dritfegilber. Dar vóru dryckiur 
miklar, eoæpotasioner. ibi. frequenses erant, 
ber vare bnppige ftore Gilber, Drikkelav. 

Dryckr, e. porus, hauftus, en (vit) Drif. 

Dryn (drundi; at drynis),. min broler, des⸗ 
mr | 

Drynr.v. Drunr, w. mugitus, Dim, en. dt 
Gul gp. 

Drýp (draup, hefi dropid, at dritpa), flillare 
pluere (augl. to drip), drypper, . falde draa⸗ 
benið, Eckí drýpr nú.af hånum, medenis- 

.fime fé geris, nu er han ganſke ftille, ſpagfar⸗ 
dig. Hånum drýpr ecki í augu, in deliciis 
vivir, han lever ret í Giade og Gammen. 

Dregia, f. mera, tardior, enbrægtigýad, Se 
ven. 


m 








(o Des 


Dezgiulegr, zardur, eumctabundus, (om nøler 
eller fer ud tit at være fendtægtig. 

Dregíl % Dregfli, m. femella prolixis & fordi. 
dis veflibus, et Brusneimimer (om klader fig 
-morbentlig.og mrenfærdig. 

Drægfiiflegr, lentuc, fenbregtig, fangfom. 

Drægr, qi traki v. solerari potefl, fem fan 
aret, drages; ir, ſom er til at folde ub, 2: 
tealelig. Dad helld ég hånum drægt, Aoc 
illi relerabile credo, v, fufficier ei, bet troer 
jeg hau fan taale; ir. bet bliver ham nof, 
formoder jeg. — Hann er vólla drægr feder 
Det í Soſproget Naar Vinden blæfer faa fært 
mob, et man neppt fan ro en Baad frem. 

Dræmr, tardus, figni, fenbtegtig, fangfom. 
Henn tók dræmt undir, sarde v, egre án. 
Wir, han fandt derved noget Óetænfeligt, 
gjorde Vanfeligheder. 

Dræpr, reus convictus, mortem promeritus, (eol 
big til Dodſtraf, domt fra Livet. 

Dræpr v. hæl-dræpr. 

Dræplíngr, mæ. v. Dreplíngr, et fert Digt af 
Berfeart fom en drápa, … i 

Dræfa, f. tractu:, Stetten, Dragen. 2) veftes 


diffolutæ, et aliud qvod grejfam moratur, opi i 
lef, ſt:odesloſt hængende Paatlæbning ; it... 


moget fem (nor fig for Fodderne af en Gaaen ⸗ 
be eg berveð forfinfer, ? 

Dvali, m fönnus, Gøvn. 2) deligtium, Bú 
fvímelfs, Dale. 3) mora, Ophold, Toven. 
Hann ligr í dvala, deligvium puiur, fan 
líggér i Af magt. 


, 50 Dv 159 


Dvalfamr, euncrabundas, fom ofte tøver, fin, 

Dyalfa (at dvalſa), ssorari, opholder mig, valer, 
Bier, li 

Dubba, f. libertius, qve qvondam vapulavir, en 
frigteen Slavinde (eller født af frigivne For” 
aldre) forhen vant til atvfaa Hug. i 

Dubba (at dubba), cedere, verberare, flaar, ais 
ver Hug. Dubba til riddere, egvirem creare, 
flàa en tit Nidder. " (augl. to dub; armare 

^ bevæbne; ogfaa at flad til Ribder). 

Dubl,. n. aleororum jacrur, v, lufus (vid, tabl), 
Doblen , Bratſpil, iſer med Tærninger. 
2) dolium veris v, anchore funi fupernarans, 
en Boſe, 2: ved et Anker, Garn, o f. v. 

Dubla (at duble), wéimare, Dyffer (om en 
Gvommer fom gaar unter Vandet og kom⸗ 
mer op Ígíen 2) at dubla peningum, pe 
eunias ales fubmittere, at [pillt Terninger 
om enge, boble. 

Dableri, tm, alearor, en Dobler, Spiller. 

Dådi, m. veftes plumate, fie Peltstlæder (á dán), 
it. Sengedyner og Puder með Fyld af Dun. 

Düda (at dáda fig), mollter veffiri plumis, 
flæbe fig tyft og varmt; ir, paffe fig inb. 

Dudrs (at daðra), kvi opere immorari,- noler 
forlænge over et ubetydelige Arbeide. 

„ Dudr, n. levis operå, en ubetydelig Syſſel. 

Dudt. . 9, Dunr, Knald, Bulder igſennem 
Luften. i 

; Dvel (dvaldi, hefi dvalið, at dvelis), morari 
ogeriri, opholder, tøver, (angi. to dwell, 
habisare, boe), — Dvelia fyrir, impedere, hin⸗ 


160 Dug ' 


drer, foraatſoger Opholb. 2) Nceuore, 


underholde. 


for big. B 

Dverg-hundr, canis. meliræus (vid, kovarni), en 
liden (fuldvoren) Hund, en Bologneſer, etin 
dehund, Fruethund. 

Dverga-Ímidi, s. Frbrica affabre & arie 


elaborata, et ferbeles * tunftigt Oxytfe Arbelde 


(í, Metal). . 

Dvergmál, f. echo, Gienfyð. 

Dverg(peni, ss. papilla fuperfinn, pleramgve ficca 
& occlufi sume vaccarum. 5:6 v. 6ta, en 
Blind Þatte (paa Bruentimmer og Kior eller 
Malkefaar, Geder 26), 2:.en. Patte „over bet 
fædvanlige Tal, fom ingen Melt giver. 

Dvergr, m. 
Dvarg. 

Dúfa, f. columba, ales venerit, en Due. 

Dåfu-fteggr, m. columbus, en fjanbue, Durit. 

Dáfa:üngi, columbulus, en Dueunge, Duekylling. 

Dúfna-hús, s. columbarium, et Dueſlag. 

Dugandi-madr; virruofus, homo frugi, en but 
lig, driftig Mand, ferm adi. 

Duganlegr, habilis, buella. (til noget). 


Dugi (st duge), pollere, fofficere, duer formaat, 


et tilfraftelig; ir. fielper. 

Duggs, f. mavis pifeatorit, en güfferjagt, Sut 
fert, o. ſ. v. 

Duggara-les, crasffomum: lauificium in ufum 


mautaruw, grovt Uldengods (ſaadant fem $6 


flere gjerne bruge). . 


Hvad dvelr pig, qvid impedir. 
tt, hvad hører bu efter; hvad er beri Veſen 


manus, pygmæus (angl, dwarf), . en ' 


57 mk 


Duggeri, m, «auta, pifcaror, en fom -farer- med 
et Biffefartej (2: (torre end eu Baad). 

Duglaus, pavidas, homo namci, ſom ifft þar 
Kraft eller Mod, et Drog. 

Dugnadarlaus, ídem, .bet ſamme. 

Dugnadarleyfi, s. ignavia, Uduelighed, Mongrí 
paa Virkſomhed og Kraft. 

Dugnadr, s. virtus.acruofa, Duelighed, ædel 
Virkſomhed. 2) auxilium, Bielp, — 
telſe. 

Duglegr - v. Duganlegr, bui, habil. 

-Duglegsy Duganlega, Porsiter, cum effecta, með 
Kraft. 

Dugr, s» vigor animi, virer, Geld: og Legems⸗ 
ftyrte. Hann. er ecki duge, abjecti animi 
eft, ban er moblet. 

Dúi (dúdi, hefi dåd, at dúe), reciprocare, mo. 

„#are,'bevæger, træffer (rem og „tilbage. Dúa 


færi, funem piſcatorium molare, angle. Dúa. 


fótum, pedes motare, .folbe Fodderne í Bes 
vægelfe, Dúir undir fæti, pede preſſum ſpon. 
ze fowecipir, v. elevar, bet giver efter naar 
man træder pao, er elaftiff at gaa paa. 

"Dvina (at dvína), definire, desumeftere , aftager, 
Holder op, Pad dvínar, «effat, bet holder 
ep. ' 

Dvínan, f. -ceffaiio, Aflabelfe, Ophold. 


^ Dúkr, m. mappa, gaufape,. en Sborbbug, Borð: 


lebe, 2) rexsura, et Stykke væver Taf, 
fornemmelig €nffjifte. — Hann kom eftir 
dúk og difk, poff feftum, v. vef evaouatat 
abrectas menfis venit, þan tom (gift da 


» Dularmadr, perfonarus, larzatus, fortlædt, fom ' 





Dul 


elting var forði (egentlig: før ba ber var 
taget af Bordet). 


Dul, f. præfumsio, arrogansis, Indbilſthed. 


2) ffulsirie, Daarllgbeð. Kénniz dælíkr vid — 


dal, fulear ex prafumsione & arrogantia dig- 
füirur , Baaten et gob^at fjende derpaa 
at ban, Bilder fig meget ind. | 
Dule, f. velamen, ffragulum, et Ofjut, tibet 
Dette, 2) idem ac dul, alt for hoje Tanker 
em fig. fel; it, Taabelighed. U 
Duir, s», vid, Dul, Daarffab, Indbildſthed. 
At drage dul at fér, fibi nimis arrogare, 
ſones (er godt om fig felo. Dulurinn hefr 
margenn drepit, arrogantia maltot peffum 
dedit, Stolthed Bar mangen fordærvet. 
Dalar-fullr, arrogans, ſtolt, inbbilbff. — ^ 
Dalar-klædi, n, perfona, Sortfebningfbragt.- 


ſoger iffe at blive fjenbt. 

Dular-mál, ewlgo dulsmál guerperium occulium, 
cum expofitione infauris, Barnefodſel i Dalgts 
maal; ir. enhver Sing man føger at holde 
fliult, Dafgömaal. 

Duldr, cecus, inftims, non videns, fom holdes 
í Uvidenfed pm en vis Zing, en for hvem 
en vis Ting holdes Mjult, uvidende. 

Dulinn, idem; det ſamme. Dulinn em ég þef, 
me fngir, man fjuler det for mig, jeg veed 
det ifte. 


^ Dolkofri, ww, perfona, en fom itfe vil fientet. 


=. 


Tulkofralegr, abftru/e menit &' vocis, fom lae 
x . 


Dum . 161 


Ber til at være en forklædt, fer ud fom ban 
vibe være ufjenbt. 

Dull, sw, vid, Bull, uorðentlíg Gammenblans 
ting. 

Dulla (at dulla), Jordide. confundere , manger/ 
blander nordentlig det ene ( bet andet. 

Dul mæli, st. /écretum, veria ſecreto commila, 
en Hemwelighed. 

Dal-yrdi, s. pl, verba obſturo, en mørt Tale, 

Dumba, f. «eligo, age ; it, morfladen Farye. 

Dumbez (et dumbaz), hansen bliver ftum, 
^ tavé, fotſtummet. 

Dumbi, maus, elingvis, ftum, (ng. dumb), 

Dumbinn, furvur, buntel, msetlaben af Barve. 

Dumla, f. maffa buryri recentis, nyljeenet 
Smør, 3: faameget fom der ab Gangen (orf 
arbejdes, en Kſerning. (vid. dainla). 

Dumbóttr, obſcuri coloris, dunkel af Farve, 
workladen. 

Dumba.litr, color fevdus, lentus, vrl, mørt, 
mat Farve. 

Dumbúngr, s» ebfcurirer æerir, fanget, tykſt yet 
Luft. 

Dumbúngs. vedr, idem, taaset Vejr, — 

Dumbr, e. gígar, en Jette, Kſampe. 2) idm 
ac dumbi, ftum, maallss. 

Dumms (at dumms), Aerere, forbliver uforans 
bret, bliver veð. Láta dumma, (abe (tas 
tif. - 

Dummado, vos wurricum, Ammernes Nynne⸗ 
ubtryf, fom “fullu, „fullu“ hos de Danſte. 


162 Dén 


Dumpa (at. dumpe í árum), qvam lentefime 
vemos movere, holde Marene ( líðen Bevagelſe, 


; ro ganffe fagte; is. falde ufermobentilg- igjen 


nem, plumpt í, dumpe i. 

Dån, w. pluma molliffima, Dun. - 

Dune, f. tonitru, Sorbenffra(b, — 2) fremitus, 
-fbulber, hul og (angfem Lyd (fornemmelig 
wnberjorbifé eller í Luften). Deir heyrdu 

- dunur miklar, ingentes fremisus audiere, be 
hørte ftetfe hule Drøn. - 

Duna (at duna), tonare, romisruare, tordner. 

Dúna-logn, s. adeo mollis aer, wr molliſſima 
pluma ullam ſentiane auram, Blikſtille, & 
maar iffe en Bjær røres af Vinden. 

Dún-bedr, s», culcita plumea, et bløde Leje, 

Dund, s. wore, Taven, Ophold. . 

Dunda (at dunda fig), tardare, ngler, tøver. 

Dunderi, m,cuscraror, en Sofer, en ſom aldrig 
bliver færdige 

Duni, s. iguis (poer,) Ild. . 

Dånka (at dúnka), refonare, giver hul Gjenr 
lpb. 

Dánkr, s». refonantia, Gul Gjentyd (f. Er, naar 
en Sten fafteð í dybe Vand). 

. *Dün-koddi, m, pulvillus plumeus, en Pude með 

Dunfyfd. KE 

Dunklædi, sv pl, vefles plumee, Dunklader, 2: 
meget varme; fem fine Peltſer ac. 


Dånfæng, f. culcisra plumes, en meget bled - 


* Seng; ir, en Dyne med Dun, 
ADán-fvafill, m, vid, dáukoddi, 4n liden Ho⸗ 
vedpude med Dunfyld. 


Dar, 


Dáu-tekie, f*plumarum proveutus, Ind ſamling 
af Dun. 

Dún-vöttr,m, chirorhece plumea, en entelt Vante 
eller Hanſke laaden inden í, eh Qanffe af - 
fine Peltsrært, 

Dunr, s, vid. Duns, Tordenſtrald; Dren, þul 
Lyd í Luften eller under Jorden, Þeir ridu 
allir heim Í einum dun, continuo pedihule 
v. fonita omnes ad domum equitaruut, be red 
alle í en Bart Gen tilGaarbeu, Vargr kom 

“í (auda dun, ex improvifo Jupus in fakula 
affuir, Ulven Som farende midt ind í Faare⸗ 
flokken. 

Dvöl, f. mora, Toven, gergntelje. 2) manfio 
v, fuffentario cerza, Underholdning, Ophold. 
Dupt, s. pulvis, Stov. 2) purgamenta, Fejes 

^ ffatn. 

Dupta (at dupta) pulverem ejicere, ſtover web, 
banker ud. 2) difpergere, udfpreder, firser 
ud, beſtover. 

Duptugr, pulverulentus , ſtovet. 

Dúr, m. sube fomni, fort Sovn, en Blund. 
Dad dettr upp úr dúrnum, ex improvifu 
venit, inden man veed et Ord af bet. 

Dåra (at dára), per intervalla dormire, vaagnet 

i af og til, fmaafover, blunder” 

Dåriki, m. columbus, Dutik, en Handue. 

Durlaz (at durlaz yfir), ecculrari, ífjulet, fore 
belges. 

Durnir, s, vid, Bári, en fuot, phyferher 
macroscphalus (fft, nat, 107). 2) sold. pro 
gigansis, en Sette. Navn. 


. 





Dyg 


Dufi (at dufa), inhalare, cubare, ligger hen 
ved noget, daaſer. Duía nidr, cernuware, 
bøjer Hovedet dybt forover; iz. putte fig nib 
í Dynerne. Duſa vid, adhalare, tigge (ifær 
med Hovedet) tæt ben til noget. 


, Dufill, sm. férvus, en Livegen, Tel, 


Dufilmenni, s. idem, Betrfanrme. 

Dufniáll, =. ufo, en Pusling, en fiben Dreng 
eller Pige. (A niáll v, nióli, 2: caulis, Stam⸗ 
men af en Plante). 

Duft, ». pulvis, Otsv, Pulver. (angl. duft), 
ir, Banfen, Olaaen. 


Dufta (at dufta), pulverem excutere, it 


ryftr Stsvet af. 2) pulvere. con/þergere, 

overſtover, ftaver til. 3) verberare, flaar 
giver Hug. 

Duftl, », levis &' continua. opera, et ubetydelige, 
langfomt Mrbejde. 

Duftla (et duftla), /ordibus everrendis vacare, 
gjør. rent, fejer, is. ryfter Støvet af, 

Duftera (at duftera), 'in'arenam defcendere, gaar 
frem for at tage Del í en offentlig Kampe 
svelfe, fom Bryden, Fægten 26. 

Dufángr, w. ferula cunctator, en Noler af 
en Karl, fendrægtig Tjener. 

D$, m. lama v, lacuna viridi wufto obfíta, „en 
Vandpuds, liden Gump, omglven af stont 
Mos. 

Dý (dúdi, at ögn), vid, dúi, bevæger, brager 
frem og tilbage. 

Dygd, f. virrus, pietas, Dyd, Retſkaffenhed. 

x2 


Dym 163 


' Dygda.rlle, virfvefis, tybig, bpterig. 


Dygdugr, idem, bet. famme. 

Dygda-ríki, sw. virus conftans, ftabig Bý, 
SetíBaffenþeð í en& hele Forhold. . 

Dyggilega, fidelirer, med Stoffab, | 

Dyggilegr, bone fidei, fidelis, teofaft, oprigtig. 

Dyggr, fídus, tto, fom man fan fole pon. 
Porvardr var í dyggum pantzara, og pad 
gaf hönum líf, TAorv, indwtus erat imviola. 
bili paludamento, qvod illi vitam fervavir, 
Thorvard var iført en dygtig Brynie og bet 
reddede hang Liv. 

Dyl (duldi, at dylia), celare, occultare, fordol⸗ 
9t, íHjule. Hann dylr þefs, infciøs ir, þan 
benægter bet; ég dylft vid pad, meliora præ- 
Jfumo, bet er dog vel iffe faa galt Haaber jeg. 
Hann duldiz Þefs, ignorantiam — fímulavir, 
ban ſtillede fig gange" "ufyndig, uvidende an 
om den Ting. i 

Dylgiur? f. pl. fermones obliqui, cum animo 
infenfo, tvetydige Ord, fremfagte 4 vred Qu 
enten (om Bebrejdelſer til den man taler 
med eller for at gjøre tredie Mand mistankt. 

Dylgiulegr, ſuſpectæ fidei, mittenfellg, 2: fom 
itfe er ot tro eller (lole paa. 

Dylgiulega, /ufpecro, non fura fide, mislenke ⸗ 
ligen. 

Dylminn, latebros querens, fem. fsger Ofjul, 
vil være ubemarket. 

Dymbill, m. eroialum ligneum, en Rlappert, en 


164 . Dyn ; 


Trerangle at ſlaa Saft með til Daus. (d 
dumbi). . 

Dymbil-vika, feprimama ſoncia, v. paffouis, 

Dimmelngen, Ugen før Paaffe, ben ftille Uge. 

Dymil. dægur, v. pl idem, bet famme, 

Dyn, s. vid, Dunur, et Dron, þul 895; ir. 
Torbdenſtrald. 

Dynr, si. idtm, bet ſamme. 

' Dyn (dundi, at dynis) , fonare, refonare, bets 


ner, giver hul Lyd, fufer. 2) irruere, væls 
ftyrter med over. , 


Der ind eller ned paa, 

Hridin dynr yfir, procella cum flrepitu ir- 

úir, det er, bliver en ſtyrtende Negn med 

Blaſt. Hvad fem ádynr, qvicqvid obvenerit, 

Hvad der end møder, — Blódid dundi og 
- tárin tidt, ereberrims erat ftillario, tum fang» 

viuis, rum - lacrymarum, lod" og Taarer 
i tandt pad  engang i Mængte. 


Dynbiálla, f. sinzinnabulum, em Bjelde, liden 


Stoffe. 

"Dfna, f. culeltra, en Gengedyne. 

", eqvorum, en Gadeldyne. (A dán). 

Byngis, f. palvinar, en Hovedpude, et Hynde. 

*« Qy arervut, congeries, en Dynge, Stat. 
2) nidw, en Fuglerede. Álfta- -dÝngia, olorum 
nidur, en Ovanerede. 3) cubile v. gyneceum, 
ét færftilt Hus eller gla] af en Hovedbygning 

^ Hvor Boll plejede at ſove; ir. et Hus hvor 

., Øruentimmerne plejede at opholde fig, en 
Sruerftue. í 

Dýnkr, m. vid, dánkr, et hult Knald eller 
Gienlyd. 


2) "Aragula 


Dyr 


Dynt, m. concsffo, Nyſten, Etoden op og. 
"ned, ej meget ftærf. 
Dyntr, m. idem, et ſligt enfelt Stod. 


» Dynta (at dynta), gvasere, ſtodet, tyſtet lidt 


op og ned, Dynta (ér, corpus gr nh 
Kroppen. 


Dýpi, #. profunditas, 26 ir, Dybet. 


' Dýpt, f. idem, bet famme, 


Dýpi (at dýpa), profunditatem augere, fote 
. døber, forager Dybden.” Hér dýpir, Aic 
vergir in profundum, ber Bliver bet tybert, 
(ifær om Band ſom gaar bajere). 

Dýr, preriofns, carus, byr, af fivrt Verdi, bý: 
tebar. (augl dear). 

Dýr, n. pl. ottium, janua, en Doraabning. Hann 
geck framm i dyrin, «d januam fe contulis, 
han gif ud á ben aaðne Dør, ” 

Dýr, m, animal, et Dyr; ir, in Bar, 

. life á fió og landi, swphilium, et Tvchor, 

. 9t fom opholter fig dels paa Landet dels € 
Vandet. Grimt, bellua fero, et gtumt Dyr, 
9: af gram Natut. Gramid dyr, fra (í 

. utemmet Dyr. 

D$ra-bogi, sm. caffis, en Sevefata, 

Dyra-dómr, judicium ad fores veterum, eh 
Kiendelſe, hojtidellg opfagt eHer forfynot € 
ben aabne Dør af en Bertil beftemt offentlig 
Bygning í 

Dýra filfni, u. lufrum, en Dyrthule, vilde 
Dyre Bolig. 


"Sem 


.Dfraægardr, vivariam, theriotrophium, et ind: 


Dyr 


Hegnet Sted hvor vilde Dyr indſluttes, en 
Dyrehave. . 

Dyra-gætti, m, pl, fublim 
fibas, en Dorfarm, 2: be to- Tvertræer 
eg Dorſtolperne fammenføjede og | opfatte. 
Klaufi hrifti af fér dyra-gættin, Klifíus 19- 
sum froniifpicium domus difjecir, Klolve rw 
flede Gele Dorindfatningen af Lave. 

Dyra-hringr, fimbus duodecem fignorum cele. 
fiium, codiacus, Gtliptifen, be 12 Himmel⸗ 
tegne Rakke, Dyrekredſen. 

Dyra-hríngr, m. cornix, en ſtor Ring (af Mess 
fing, Jern eller Malm) fæftet með Krampe 
udvendig paa em Der ifteder for Haandgreb. 

Dyra-löft, s conriguario veftibuli, et. Vatelſe 
sver Hovedindgangen til en Gaard eller Qué; 
it, Bræbeloftet derover, Poriloft. 

Dýra net, s. plaga, et Sjægergarn, 2: at fange 
Bitdr i, 

Dýra-ríki, regnum animale, Dyreriget. 

Dyra-ftafir, m. pl, poftes, Dorſtolpet. 

Dyra.tré, n, füblimen, hypershyrum, Tverttaet 
ever en Dar, Dortra. n 

Dyra-umbúníngr vid, Dyra-gætti, te fire $caer 
hvori en Der falder inb naar den luffes. 

Dýraveidi, f, caprura ferarum, Jagt, vilde 
Dyrs Syagen. . 

Dyravördr, w, janitor, en Dørvogter, Portner. 

Dyre-v6rdflu-kona. Janitrix, en. Dorvogterſte. 

Djrbit, s. morfus ferarum, Did of vilde Dyr 
(fornemmelig af Sæven)3 is. den eg 
stc Ræven anretter blande Gaatenr. 





', cum Hmine et po- 


, Dyr 


í 165 

Dýrð, f. gloria, honos, 9&re, Pris; it, overor⸗ 
dentlig Pragt og Glands, Herlighed. 

Dýrdlegr, glorioſus, auguſtuc, prægtig, majeftæs 
tiff, herlig. 


-Dýrdlega, gloriofe, magnifice, með ftot Pragt 


eg Herlighed. 
Dýrdlíngr, s. indiger, divus, en eigen. 
Dýr-gylldr, pretiofus, koſtbat. . 
Dýr.gripr, cimelium, res pretiofa , en Koſtbarhed. 


-Dyrgía, f. mulier pygmaa, naue, en Dvarginde, [ 


" 2) eraffa & deformis femina, et gtuentim⸗ 
met af tof, klodſet Vært. 

Dýr-hundr, canis venaticus, en Sagtfant. 

Dýri-dagr, feffum corporis ehrifli, Keiſti Le⸗ 
gemsfeft, 2: ben 28be Mali, 

Dýri-dómr, exrremum judisium, ben vderſte 
Dom. 7 

Dyrka (at dyrka), colere, venerari, bytter, 
rogter mtb Omhyggelighed; it. tilbeder, ater, 


- Dyrkan, f. €uleus 'religiofur, Gudsdytkelſe; ir, 


Rogt, ertet. N , 
Dyrkati, t, cultor, en 'Dytter. . 
Dvkéyptr, magno prerio emrus, bytefjgby. 
Dýrleiki, wm, caritar, Dyrhed. 

D$ metr, pretlofur, dyrebar. 

Dýr-qvedid vers, verfus elaboratus, et Vers 
gjort paa færdeles funftigt Metrum. 

Dyrriki, wm. v, Duriki e Handue, Duerit. 

Dvd, f. annonæ cariras, Dyrtid, almindelig 

Mangel paa ſimple Nodvendigheder. At 

göra dfrtid, excandefacere, ve incendere an. 

nonam, at gjøre, forsatfage Dyrtid. 





«366 Dæk 


Dyft, f egveftre certameu, "agp imellem Ris 


dende, et Rytterſlag, naar fovalleri ſlaaes 


mod Kavalleri. (v. duft, Støv, qvod pulve. 


rulentos faciat, ntmlig at de Kjænpende bleve 


orerſtovede). H 

Dedi, w. opus, et tilendebragt Gore(agenbe, 
Saab. . 

Dzde, f. idem, bet ſamme. (utrumque imufita- 
sum, nifi in compoføris, begge ubrugelige 
undtagen í Sammenſatning, fc: ódedi, 
fordæda; Danir; Misdæder, maleficus, ódáda- 
madr). 

Dægradvöl. fu Degra ftyrtíngy Tidsfordriv. 
2) mafchinà ludica , 
Ringeleg ſpilles, Timering. 

Dægra-mót, n. pl. noctis & diei confinium, vulgo, 
prima lux, tempus antelucanum, Tidépunttet 
ba Nat ag Dag mødes, (fet om Morgenen, 
9: Dagbrakningen. 2) gallicinium, Hanegals⸗ 
tiden om Matters 
dægra-mårin, conffanris, &" intrepidi animi 
es, bu lader big iffe let forblaffe. At detta 
nidr vid dægra-mótim, im Aoras murari, 
at mifte (in Fatning, blive gan(fe fot bauſet. 

Dægra.ftyttíng, f. confumtio otiofi tewporis, 
Sibéforbriw. At ftytia fér dægr, rerere 
sempus, forforte (ig Tiden, fordrive ben. 

Dagur, n. femifis diei nargralis, uycthemerum, en 
Dags: cet en Nats- Tid, 2: 12 Simeré Tid, 


Dægilegr, pulcher, decorus, dejlig, meget-fmut. - 
Dækja, f. ancilla torpida, en fandfe6186, upaar - 


paſſilig Tjeneftepige. 


bet Redſtab, hvormed 


På dettr ei nidr vid . 


Dæl ER 
^M 

Dele, f. focus depreffas, lacuna, en liben lavt⸗ 
liggende Plade, en liben Del. 2) andlia, 
hauftrum, en Bette eller Kar hvormed Banr 
det veð H,elp af en junge fores neden fra op 
að, Pompeé, vindes op; en Brondſpand, 
Pompe. metaph. Fumen orérionis, en veð: 
holdende haftig Tale. — Hann lét dæluna 
gånga, cum effera fluxere illi verba, ban 
fnaftete í et vat, Potter et Øre af. (fepe 
Jfumirur pro increpatione invectiva Í impo. 
renti, gjerne naar en bliver længe veð at 
ſt jalde og ſmalde). 

Dzlu-kér, w. kauſtrum, et Pompefar, Brands 
frand (v. dæla ('onben Bemarkelſe). 

Dzlu-auftr, anthlig hauftus, Pompen, Vandets 
Ophalen ved Maſtineri. 2 

Dæld, f. luna, en liden Dal, (avtliggenbe 
fplabé. 2) mare, lacus, en Indſo. 

Dell, manfverus, affabilis, høflig, artig, god at 
fomme til rette med. 2) liber, fri (i daglig 
Omgang), utvungen; ir, gavnlig; ir, let, ikke 
vanſtelig. Páll Iarl var hógvær og dæil 
at öllu vid fólkid, Paulus comes mitis erat 
& vulgo affábilis, Jarlen Paul var nedladen⸗ 
be (mild) og høflig mob alle. "pallt er 
heima hvört, domi qvedqve liberum, hjemme 
er enhver utvungen, í fit eget Hué far man 
ben ftørfte Fried. Göra får dellt vid einn, 
licensius cum aliqvo converfari, være fri imod 
en, i Omgang med en. Dad var hónum 
dælít, illud ei maxime profcuum erat, bet var 
Det bedfte, tjenligfte for Dam; ir, bet vae 








c. Del 


Sam bet letteſte. Ecki þókti dellt, at 
rádaz á dyrin, non extra periculum fore vie 
dkbarnr, januam. aggredi, bet fontes. iffe raa⸗ 
deligt, iffe fuf nogen (et Gas, at føge til 
Døren, Udgangen. Dall, pr. volleſtrit, in 
valle dome[licus, fom -hører ti, boer i en Dal, 

Delir, m, på, valleftres, Beboere af en Dal. 
(in compoføris vulgo notum, fædvanlig fame 
menſat með Dalens Havn f. Er. vars-dælir, 
-Madelir 26, Þórarinn feldell, Sturl. S. vid, 
ódæll, balftyrig ; indzll, yndig. 

Deællegleiki, se. hberras, familiarisas, fri og 
utvungen, fortrolig Omgang, Beiýeð í Ops 


fere, Kolb, mziti: mióg kénuir dælleg-. 


leika af vorri hendi, meir enn verdleiks 
yðar, Kolb. air, hic fé nimis prodit familia- 
ritas noflra. infra vefiti debuuro honerem, fet 
er Friheden, fagde Kolbein, (bet utvungne) 6 
vor Opførfel meget fjendeltgere end eders 
Vardighed. Sturl. S. 2. I3. 

Dalléiki, m. idom, bet famme. Þeir létu fér 
alit vera í dælleikum, omnia fibi libera fecere, 
9; pro laliru rapuere, be brugte al muelig 
rib, foretog fig hvad be fant for godt, 
9: be røvede alt hvad de fyftede. 

Dælíka, f. nimia liðerras, impotens familiaritas, 
alt for møgen Frihed, ube(fitben Paatrangen⸗ 
beð. qr. dælifka, v. dalilká á dalr, "eadem. 
sorione, de heimíka, loco heimifka á heimr. 

Deælíkalegr, ſtultas, arrogans, overmobdig, inde 
bildſt. 





Dem | 167. 


Dælíkulega, fulre, arroganrer, með Qotrmob, 

Dzlíkr, ftulsus, inexperrus, tølperagtig, bum og 
ſtolt. Kénniz dælfkr af dul, ex prefumzione, 
SJulrus agnofeisur , Indbilſehed er Daatens 
Gættjende. i 

Dælogleiki, t. v. Dælleiki, fri, utvumgen Ops 
forſel. Hann neitir dælugleika, vltra modum 
indulger familiaritari, ban er temunelig frí, 
neften ubeffjeben, bruger jin Frihed. 

Dæmi, n, exemplum, et Gremprl, Lignelſe. (im 
compofiris fere idem ne dåmv, fc, jarl dæmi, 
jarldómr, bifkups-demi, bifknpsdómr, t 
fammenfotte Orð fom-ofteft bet famme ſom 
-dómr, 9! sdømme, f. Er. et Jarldemme, 
SWifpedsmme o. f. v., ir, réttdæmi, Metfærdige 
Bed, Uparriſthed, faa og en retfærdig Dom 
i entelt Gag. Siálfdemi, Naadighed, Mer 
at dømme í fin egen Gag, Voldgeft. 

7 Dæmalaus, incomparabilis, fine exemplo, (om ev 

' uden Cffempet, mageløs. 
Dama fródr, philefophie exemplaris peritus, (om 
har Færdigheb í at (remfatte Ekſempler. 
Dæmi-faga, f. fimilirudo, en Liznelſe. 2) fabula, 
en Babel. t 

Dæmi (st deme), "judicare, | fententiam ferre, 
berhmer, eragter, fjender, Dama forhleypi, 
prejudicare, domme ovettlet, etagte forðoingr 
fulde. Dæma ef landi, v. útlægann; pro 
Æribere, bamme til ganbéfotvitning, freðlo6, 
Dæma til dauða, capire damnare, bømme fra 
Liver, til Døde. 


168 Def 


Defi (at daft), fasigare, udmatter, trætter, 2: 
gjør træt. 2) ingemeftere facere, bringe til at 
futfe, (v. dafa, affræftse & dafadr, træt, 
udmattet). — 


Ei; s 9 HOMER propr. viri, Senex. qverulus, 
en Mands Egennavn; en gammel vranten 
Anark; hic affine eft-angl, to ebb recedere 
& den, Ebbe rece[fus maris ,' bet Engelſte 
ebb, og det Danſke Ebbe, ere * maaftje brings 
tede dermed. 

Eds, ant, eller. 
denne eller bin. 
it. ce 

Edda, f. pronvin, Olbemober. -Módir Meitir 


Hann eda hinn, Aic aut ille, 
Eda ecki, mec me, eller 


ein, amma önnur, edda hin pridis, marer 


tína v, prima eft, avis. fecunda, tertid proavia, 
Ben førfte er Moder, ben anden Soebítemober, 
ben tredie Oldemoder. 
religione & mythologiis veterum  ethuicorum, 
45. prima morer. ethnicæ religionis, Gba, 3: 
ben Bog bet affanbler Nordens gamle Res 
ligion og Gudelære, 

Edduborid qvædi, Hnouymis poéricis refertum 
carmen, et Digt, fulde af potiti enébetys 
bende Ord, 


Edalborinn, mobilis, vide adalborinm, ódalbor- 


inn, adelig, af adelig Herkomſt. 
Edal-madr vide adalmadr.” 
Edal-flegt, f. wobilitas, Adelſtab. 


2) nomen libri, de 


. Def 


Defir, labore defeffír, udmottet, itat af Av - 
bejde, 


Edal-fteinn, w. sema, Edelſten. adalfteinn, 
Edik, n. ecerum, Gite. c 
Edike-flafka, acesabulum, Goifefrutfe, Edike⸗ 
flaſte. 
Ediks-blanda, f. pefcs, en Drif, ſom er blan⸗ 
{ Bet með Edike. i 


- Édle, nobilis, adelig, af adelig Hetkomt. 


Edla, f. iaſectam proliferum, en Dale; ir. en 
Drægtig Amfiðit eller Symfett. Ef edla fkridr 
4 mann, Á infectum proliferum. irrepferiz in 
hominem: fc. ubi calor: intefinorum exponit 
eva iufécei eriamſi illud. interear, berfom et 
brægtigt Snfefe ktyber ind i et Menneíte. 
á edli, - 

Edli, v. natura, indoles, genius, Statut, naturs 
fig Beſtaffenhed. UV 

Edli-borinn, legitimus, egtefebt, -Einn er fona 
minna ecki edliborinn, smut filiorum meo. 
rum legitimus eft, Laxd. S./-eh af mine 
Soennet er (ffc ægtefeðt, 3: Slegfredſon. 

"Edlir-legr, nocuralic geuuimur, matarlig, ægte. 

Ef, M, modo, em, berfom, Enn ef, fm, men 
der ſom. 

Efa (at efa), dubitare, tvivle, brage i vist, 
elim, ifa, 





” Efa 

Efe-blandinn, dsbisr, uvis, tvivirsadige 

Efalaus,. indybius, utvivfom, við. - 

Efalanft, indubie, uden Tvivl. 

Efanlegr, dubirandus, fom man far tvivle om. 

Efalamr, dabiofau:, tvivlſom, uvit, 

Efifemi, f. dubitario, dubium, Ris Tviols 
ſomhed. 

Ef, m, idem, 

Efi (at efla), firmáre, roborare, vires addere, 
fiprte, beftyrfe, give Kræfter. ” 

Efling, f. incremeutum, promorio, Vilvætft, Bor: 
metelfe, Beftyrfelfe. 

Eldr, robuflur; manu forsis, fætt, tapper. 
2) promorus, ftyrfet, formeret. . 

Efnd, f, fides promifi, Dvfylbelfe Gt et givet 
Løfte). 

Efnadr, opulensus, cui faris ef, formuende. 

Efnamadr, idem, fed fubjt, 

Efnalaus, pasper, fattig, uformuende. 

Efnaleyfi , se, res lop, penuria, Uformuenhed, 
futtigbom. 

Efni (at efna), mareriam colligere, famíe Mas 
ttrit til noget, begynde at anlægge, 2) fidem 
fervare, opfylde et givet Løfte, — At efna 
heit, idw, í 

Efni, s, mareria, Materie. 
Marfag, Anledning. 3) facultates, res-fami- 
lere, Formue, 9ome. 4) argumentum, 
SEmne; olim fepe nobis Emni, per noram me. 
tethefin m po f. 


2) caufa, occafio, 


Eft 169 


fuld. 2) bene fpi, fom giver god Borfanbs 
ning, haabefuld. 

. Efnividr, "mm, arteries lignea, Gimme, 
Gavntræ, 

Eford, n. exeprio, Ind ſigelſe bte 2) du 
^ bium, Soiet, 

Efra, fuperius, ir, fuperne, G8jete, ovenfor, 

Efri, fuperior, højere, længere oppe, sort. Efítr, 
Jupremus, højeft, overſt, forſt. Efri hand- 


leggr, Brackium, ben „svre Del af Atmen 


fra Skulderen til Albuen, Overarmen. Efri 
Hluti dags, års, alldurs, dies, annus, «tas 
"adulta, ben fei 2 De af mE Aaret, Al⸗ 
deren. 

Eftir, ſeteundum, poft, efter, Eftir ánni, pm 
dum amnem, longs efter, med Gíoben, Aaen. 
Eftir venin, in morem, more, efter Sadvane. 
Eftir rétti, jure, efter Met og Billighed. 

Eftirá, poften, demde, derelter, dernaſt. I 

Eftirbátr, s. inferior in aliqua re, fom ſtaar 
tilbage i en eller anden Ting. — Hann var 

^ alidrei: eftirbátr, er íllt íkylldi.vinna, inter 
máleficos nunquam nom alpha erat, naar bet 
fom an paa at gjøre ondt, flóð fan aldrig 
tilbage. 


Efürbid, f. exfpecrario, Borventning, Dp 


bielſe. 
Eftirbiding, f. idem, 
Eftirbreytíng, f. imirario, Efterlignelſe. 


Enilegr, Aabilis, idonens, bekvem, duelig, Gaabes — Efrirburdr, m, fecundine, ehórion, Efterbyrd. 


Y 


.Eftirkoma, 


170 ” Eft 


Eftirdrycki ur, sf Pl. ri et fornyet, fortfae 


Gliaſtebud. 

Eftirdæmi, w, exemplum, Ekſempel, Monſtet. 

Eftirför, f. imføcrario, Forfolgelſe, Efterſattelſe. 
Veita eftirför, perſequi, inffare, forfølge, fette 
"efter. 


" Eftirfylgia (et eftirfylgis), feqvi, efterfølge. 


Eftirfylgd, f. imirario, Efterlignelfe. ^ 2) fecu- 
tio, fequela, Efterfølgelfe, bet paafolgende. 


- Eftirgéngfåmr, inffans, paatrængende, overhen⸗ 


gende. 2) ſeverus exſecunor, en firma Gulb: 
byrder · 


Eftirgángs- murtir " p fpa ydmyg 


Fremfard, forbunden med Moje; ég féck 
pad med efürgángsmnnum, fupplisirus im. 
pesravi, jeg, fif. Bet med Moje, med tiggente 
Don. 


^ Eftirgrenflan, f. percontatío, Efterforffning, 


Underføgelfes 
Eftirherming, f. mimefis , ben Handling/ at 
efterligne eu i Tale. eller Gebarder, eller i 
begge Dele. . ; 
Eftir-hreite, f. lactis. ultima emuncrio, ben gbfte 
Melk, ber. veð Malkningen fommer af Krea⸗ 
turene. i uos 
Eftir-hrídir, f. pl, tormina poft. partum, *&(tets 
rens s . i 
fu fuccesfio, Efterfolgen, Efterkom⸗ 
„men, 
Eftirkomari, m. facceffor, Efterfølger. 


. Eftir-komendr, s», pl. feris porneritas, Efter: 


kommete. 


Et 


Eftir-léngait,: f. füdime, defderium, angfel, 
Borlængfel. 

Eftirlaungun, f. idem, . 

Eftirlátfarnr, indølgens, eftergivende. . 

Eftirlátfemi, f. indulgeusia, Efterglvenbeð. 

Æftirlátr, indulgens, morigerar, eftergivenbe, 
fejeig. +04. 


- Eftirleidis, in pofferum, fente 


Eftirleifar, f. pl. reliquie, oningee. 2) rudera, 
9ininer, 

Eftirleit, f, indagarie, Gftetfggning, Stanbja- 
gelfe. 

Efürleytni, f idem, 

Eftirleitinn, curíofur, indagaror, hgðg!ertig, 
nøjagtig í at gfrerforffe, opſpore. 


„Eftirlitt, nimis fero, iterata ohfervarione, alt for 


fildig, veð em glentagen Jagttogelſe. 

Eftirleti, s. indulgensia, elfequium, Eftergiven⸗ 
hed, Fojelighed. 2) delicie, volupras, For⸗ 
nojelſer, Behageligheder. 

Eftirlætisfólk, deſicaruli, fom alt gaar efter 
Buts Vellyſtlinge. 

Eftirmál, m, aero cædis,” Drabs Sorfslsning, 
Sags Anlæg for Drab. 


'Eftirmáls. maðr, actor, vindex edis, Eftere 


maalémanð, den fom bet (ilfommer at fors 
følge en Drabefag. 

Eftir-máli, m, epilógus, en Epilog. (Eftertale). 
Eftir-mynd, f. effigies, imago, Dillede, Eftere ^ 
lignelſe. * 
Eftir-mæli, t, vide Eftir-mål, ið pl. exeufario . 


Eft 


alieni delicti, Mnbffofbnina for en af anbre 
begaaet Zorbrydelſe eller Forſeelſe. 

Eftir-rekftr, m. adhortario, Opmuntring, Til⸗ 
(fyndelfe. 2) precurario, Tilfyn, Beſtyrelſe. 

Eftirréttir, m, pl, menfa fécunde, bellaria, Ef: 
termad, Efterrétter, &onfeft. . 

Eftir-fafn, m, (á akri), fpicilegium, Afsfamling, 
Dpfamling af Afé pan en Ager. 

Eftir-fiá, f. idem ac fequens. 

Eftir-fión, f. infpecrio, Efterfyn, Tilſyn. 2) pe- 
wirude, Fortrydelſe. 3) defiderum, Gavn, 
Affavn,- Længfel; Ég liz þér bókina til eftir- 
fióuar, librum, ur infpicias, commodo, jeg laa⸗ 
ner big Bogen til.Efterfyns mér er eftir- 
fión at Því, ég var þá late, ejus ignavie me 
peniter, jeg fottryber, at jeg dengang var 
tøven; mér var jeftirfión at þeim mmui, 
ejus viri defiderio renebar, jeg favnede ben 
and. 

Eftir-fiónar-madr, infperor Silfynémant, or 
fonemand. . 

Eftir-fkil (at eftlrfkilia), refingvere, efterfate, 

Eftir-læmr, sw. actus ultimus, deficiens, ben flte- 
fle Del af en Handling. 

Efür.fparn, f, perconsario, Efterſporgſel. 

Eftir-ftödvar. f. pl. rudera, Ruiner. i 

Eftir-taka, f. emolumentum, proventus, Nytte, 
Indkomſt, Frugter of en Ting. 

Eftirtakarilegr, memorandus, obførvandus, fom 
Set drages til Minde, iagttages. 

y2 — 


' Eggia-fúk hæna, gallina parsuriens, 


Esg T 

ghirtkenfega, memorasu digne,  nirtortig, 
erindringsværdig. 

Eftirtblur, f. pl. objecsio accepsi beneffcii, es 
brejdetfe af beviſie Belgjerninger, uadel €t 
terfnaf om faabant. 

Eg, «go, okm, ec v. ek, hodie vulgo ke jeg. 

E'g fiálfr, egomet, feg fttv. 

Egde, f. «qvila famína, vide igda, en Hunsrn. 

Egdir, s, aqvila mas, vide ödgir, en Jyanetn. 

Egg» f ovum, et 95. Egg fetið, evum re. 
qvidum, et 985, fom er nat ved at udrus 
get. 

dum, forbile; et nylig lagt 99, fom man fan 
briffe. 

Eggia-blómi, ew, virellus, Rggeblomme. 

Eggia-hvite, f. albumen, loc gallinaceum, Xgge⸗ 
hvide. 

Eggiæklár, f. idem, | 

Eggia-kaka, f. laganum, Æggekage. 72) owrium, 

en Ride fuld af Xg. , i 

atr, dem, egentf, Steres. 

iólk, f. cogale, MEggemelt, 9Gosefebe. 

Eggis.himne, f. membrana ovi, vide fkióll, 
Wogehinde. 

Eggis-fkurn, #. putamen, ovi refta, Xggeſtal. 

Eggfkurns-gott kledi, pannus molliffimur, .et 
ſerdeles godt, blade flete; alias egg-fkurm- 
egott. 

Eggia-puntr, m, gramen rriqverum, 





en esie 
fos. ene. i 


Egg fem drecka má úr, ovum tremu. ” 


172 Egr 


Eggvarp, #. ovario, WÆggelægninge 


Egg.ver, m. ovifundium, ubi ora leguntur, et 


, Ote, vor der findes mange Æg, hvor 
. mange Bugle Have deres Rede. í 
Egg, f. acies ferri, Eg, Ob, Spidd poa et 
Zarn. 2) fummum jugum. montis, ben Gøjes 
fie Spids af et Øjerg. 
Eggia (at eggis), acuere, hvæffe, ſpidſe. 2) her. 
sori, opmuntre, tif(fonbe. ^ 


Eggiaz (at láta eggiaz), fvafu aliorum facere, 


foretage noget efter em andens Tilſtyndelſe, 
labe fig opmuntre, drive af andre. 

Eggian, f. exkorsario, Opmuntring, Tilffyns 
delſe. 

Eggíng, f. idem. Eggingarfif, v. eggianarfífl, 
f, fatuus, (om (et lader fig overtale, ophidſe 
af andre. ' 

Eggfléttr, planus «qvus, fevn, lige. de cam- 
peftri dicirur, ad libellam aquo, ubi meſſit vel 
fenifecium facillimum eft, fige& omen gonffe 
jævn arf, Hvor Hoſten eller Høflætten er let. 

Eggvölr, m, convexitas in dextro latere ſecuris 
ligueriorum, etſlags 9tunbing, veð Eggen af 


en Okſe, hvorved dens Skarphed formindſtes, 


Skareeggen. 

Egni (et egna), irrisare, opitre, tilffonbe, 
23 laqueos. sendere, fatte. Garn ud, Snarer 
for; íllt er at egna íllt fkap, malum eft 
wolo fuffundere frigdam, et ilfinbig Gemyts 
Opixrelſe Gar gjerne onde Følger, á agn. 

Egra (at egra), egre pedes movere, bevæge fig 
mtb Vanſtelighed, alle, ſtalke. 


Elg 


Ei, mom, iffe, ei; eigi, idem. 

Eid, w, iſtamuc, Landtunge, Tunge, Eið. 

Eiða (at eiða), jurameuso confirmare , befræfte 
með Gb. 

Eidfall, st detreeratio juramenti, Vægring for EÐ. 

Eidrof, s. violatio pacti jurati, bet at bryde en 
Ed, Drud af et með Gb ſtadfaſtet dorbund. 

Eidrofi, sm, violator juramenti proprii, (om bry⸗ 
ber et Forbund, han med & Bar efræftet, 
Bryder fin Eb. 


" Eidfkår, ad jurandum pronus, fom fet ſvarger. 


Eidftafe, wm. Mius juramenti, EberBormular. 

Eidfvarinn, jurarus, edfvoren. 

Eidfvari, sm, jurameuro obligatus, forpligtet med 
€ 


Kidr, m. juramentum, jus jurandum, ed. 


. Eidvætti, jurarum teftimonium, et edeligt Vid⸗ 


neébyrb. 
Eifi, m. exuvie, vide reifi, Hud, Skind, Gælge 
Eiga, f. poffe(fio, Gienbom, Defiddelfe, Eje. 
Eigandi, s. proftffor, Ejer, Ejermand. 
Eigin, propriss, egen. 
Eigindómr, e peculium, Ejenbom. - 
Eigin-giarn, amans opum, egennyttig, haveſyg . 
Eigingiarnligr, adj. id, R. 
Eigingirni, f. fndinm lucri, Egennytte. R. 
Eigingift-kona, wxor marirasn, en 9&gtefone, 
Eigin-koua, f. idum, 


” Eiginbendar-bréf, epiftola aurographa, egtnbæns 


digt Brev. 
Eiginhandar-bók, autographum auctoris, en Bog, 
fom er ſtreven med Borfatterenð egen aan. 





— M — — — — 


Eig = 

Eiginhendíkrift, axrographaw, egen Haand⸗ 
friít. " 

Eiginhönd, fhanur propric, egen Haand. 

Æiginmadr, marirus, Wgtemand. 

Eigin-ord, dominíum v, adqvifitio rei, 2:5. 8. 
«n Tings Erhvervelſe, Beſiddelſe. 2) flipti- 
lario mesrimonji, Trolovelfe, Xgteſtabslofte. 
3) libertas, Frihed. At leita eiginords fyrir 
annann, pronubum vel parenymphum agere, 
fd for en anden. 

Eigin-qventry uxoratns, en gift Mand, 

Eiginlegr, familiaris, wenffaóelig; ir. . egentlig, 
egen. 

Eiginlega, familiariter, venſtabeligen. 

Eiginlegleiki," sm, familiarises, Venftabelighed; 
Egenſtab. 

Eiginleikr, m, indoles, qvaliras, Esen ſtab. R. 

Eign, f. po//eſſio, Ejendom. 

Eigna (at eigna fér), Abi vindicare, tilegne fig. 

Eigna (at eigna), sribuere, adfcribere, tillægger, 
tilſeriver. At eignaft, occupare, poriri, bes 
mægter fig, erobrer. R. 

Eignadr, Áabens, formuende, 
pemper, fattig. 

Fignar-halld, s. po/feffio, Befiddelfe, Gjentom, 

Eignar-madr, pofffor, jer, Ejermand. 

Fignar-merk, f. terminus fundi proprii, Grand: 
fttjel for eng Jord, Ejendom. — 2) gun 
vel mosa peculiaris poſſeſſoris, et ſardeles 
Merfe, en har paa fine Sazer, Bomatke. 


Litt eignedr, 


lignar-fkial, u. zabella nijijoria,. Gfjebr, - 


€imbem» Btev. 


Ein 173 

Eignaz (at eignaz), cenfeqvi, acqvirere, erhver⸗ 
ve, opnaa. 

Eignir, f. pl. oper, larifundia, Ejendomme, iſer 
om Jord. 

Eigulegr, commendabilis, res apperenda ,- (om er ^ 
værd at eje. 

Eikinn, imperuofus, cornupesa, ufotligelia, fcm 
gjerne vif angribe andre; ir. fom (tafiger. 
Eikt, fs trithorium, vigilia, 3 Timer, et Tids⸗ 

rum af 3 Timer (alias eykt), 

Eikta-mót, n. pl, termini vigiliarum, Grandſe⸗ 
punften ímellem hver 3bie Time. 

Eikta:mürk, s, pl, mere horoftopii, Tal paa et * 
Uht eller olive, Marker vore man fluts 
ter Tiden. 

Eikr, m. jumensuus srahens, vererinus, Arbejds⸗ 
dyr, Arbeidsbeft. (alias eykr). 

Eimr, m, halisus, vide eymr, Damp, Lugt, Em. 

Eimirie, f. cineres igniri, vide eymiria, glotnbe 
rtr, Rmmer. 

Eináogr, », angaſtiæ viarum, incite, en Onaw 
ting, Defile. 

Einángr, w. idem, Margr verdrí einángrinum 
vafer, de feratio fepe audaciam & vires. addis, - 
Bortviblelfe oiver ofte Mod og Kræfter. 

. Gud heimti ofs med mörgum mifkunar 
gildrum í (itt einángr, illecebris beneficiorum 
fuorum, deus nor ad fé unum vocat, med til 
foftenbe Velgjerninger falbte Gud eg til fig 
felv alene. 

Einángra (st einångre), in safa redigere, 
bringe í Knibe. 





174 Ein 

Einardr, audax, confidens, bjærv, beiftig, modig. 

Einarðlega, dudacrer, -btiftigen, ftimodlgen. 

Einaftr, folus, unicus, eneſte. 

Einafta, folum, alene, blot. 

Einatt, erebro, tibt eg ofte, - (eriam: einart). 

Einbeidr, unus, qui opiari fas eff, en, fom man. 
fan onſte. 

Einbeittr, audax, inrrepidus, driftig, uforfærdet. 

Einber, serus, (utter, lot. 

Einbirni, s. unica proles, enefte Barn. 

Einbúí, m, füüserius, 4n der fever enfom, en 
Eneboer. 

Eindagi, m. dies. oculara, tempus præſeriptum, 
beſtemt, faſtſat Termih. 

„Eindaga (at eindaga), cersum tempus defiuire, 
faftfætte en vis Tid, "Eindagad fé, pecuuia 
ad certum. sempus folvende, Penge, fom ffulle 
Betales til en vis. Tid. N 


Eindrægni, f. confeufus, unaniwitas, Cyamtpfft, 


Enighed, Endragtighed. 

Eindyradr, unicas fores habens, (om Gar fun 
En Der, 

Eindæmi, .n. unius arbitrium, Voldgifts-Dom. 
Kolb. fefti biſſcupi eindæmi, 
Kolbeinus fe unius. epifcopi arbitrio contensum 
fore, Kolbein lovede at ville vare fornojet 
fed hvad Diffoppen alene dømte. 2) unicum 

- exemplum. fine exemplo, bet enefte Ekſempel 
i fit Slage, en Handelſe uden Ekſempel. 

Einörd, f. audacia, Fripoſtighed, Frimodighed. 

' Ein-eidi, s, unius hominis juramentum, Et Mens 
” neffeé €. 


füipulavis . 


Ein 


Eineygdr vid. Eineygr, lyftur, motoculus, ene 
øjet, . - 

Einfalldr, fimplex, entelt, enfoldig. 2) inge- 
muss, candidus, oprigtig, tetftoffen, Sunn- 
Tendíngar vóru allir einfalldir.í þiónuftu 
vid Gitzor, auſtrales omnes candide Gitzori 
adhærebant; alle Fole fra Sonderlandet tjénte 
Giſſut oprigtigen, . 

Einfgri, w. Jolisariur viator, fom reſſer alene, 
en enſom Vandrer. 

Einfelldni, f. fimplicirag, Enfolbighed. 2) can« 

' dor, Oprtigtighed, Retſtaffenhed. 

Einferdir, f. pl. folirariæ evagariones; enfomme 
Bandringér. At fara 'einferdum, /ubducere 
Á conforsio Aominum fugeré. congreffus alio« 
rum, unddrage fig Menneſte⸗Selſtab, gaa 
ofte alene. 

Einfer, fibi fitis v v. hafin, fom fan Gjelpe fig - 
ftiv. 

Einfættr, momopos, fom 6lot Bat et P en 
8ob.. Einfætt bord, smomopodinm, et Borð 
med en Boð. 

Einfætíngr, id, ac Einfættr, Sid falft, 

Eingánga, f. vide Einferdir, Per féngu þeir 
níttverd, og var ofir eingöngu, ibi cena 
ilis appofisa era, & quidem folus cafus pro 
"cena! erar, bet fpifte de Aftensmad, fom ber 
ftob blot af Of. 

Eingérinn, monogenitus, enbaaren. 

Eingi, nemo, ingen, "Einginn, idem, Dad var - 
eingis færi, nema Þóris, at komaz þar yfirs 


Ein 


sul pervium erat, exceprø Thorere, derover 
kande ingen fomme, uden Thorer. 
Eingifer, v, singiber, gingiler, Sngefer. 
Eíngiftr, mowogamus, fem bar en out. 
Eingirnis fe filum füeplex, enfelt, utvundet 
Garn, i 
Einherdr vide Einardr, 


Fingirnisfat, w. fingilio, et Kladningeſtykke, af 


eafelt Garn, 
Einginseign, res nullius, ingen Ejendom. 
Eingis-konar, wullias generis, af intet Slaga. 
Einvis-verdr, imamis, of ingen Værdi, vulgo 
Einkis-verdr & perperam Einfkis.verdr. 
Einbama, fimplici forma & robore. humano pol. 
kw, fem blot befbber imple mensitlige 
Srafrer, . 
Einhendis, directe, ligefrem. 


" Einhendi (at éinhenda), wm manu apprehen. 


dere, tage fat paa med ben ene fjaand, 2) und 
wesu ferire, (laa með En Saand. 


Einhendr v, Einhendtr, unimanus, mancur, (ont 


biet har Den ene Haand, enfaanbet,. 
Einhleypr, celebs, familie expers, ugift, fom 
Slot Bar at ferat for (ig felv. i 
Einhleypíngr, s. idem, fed ſubſt. 
Unbl ytr, vide Einfær, . 
Einhver, aliquis, qvidam, nogen, en, en vif. | 
Einbvernvegin, a/iqvo modo, paa nøgen Maade. 
Eiabverfr, perrinex im propofiro, is, abfurdur, 
tgenfindig, ogfàa: n:imefig. 
Enhugadr, animofus, fibi confidens, djætv, drif⸗ 
tig, uforfærdet, 


^ - Ein 178 


Einl.yrníngr, 1895 monoreros, unicornu marinum, 
Enbjarning. 


, Einhýfi : mn, infule, domtis féparata, en ſarſtilt 


Boͤgning, et affides Sus. 

Einhefr, unam rentum artem edoctus, fom Slot 
Har fært en Kunſt. 2) Aumanus, uon brura- 
lis, hoflig, auis. 

Einiberis-tré; juniperus, Encbe:træ. 

Einiber, s, pl, bacca juniperi, Enebær. 
Einíng, f. unio, Enhed, Enkelthed. 2) concor- 
dia, Enighed, Forening. 
Eink, f. Mingulare & folum quid, 

noget eget, ſerdelet. 

Einka-mál, s bl. fítgulare pactum, ſatdeles 
Forbund, hemmelig Aftale. 

Einkanlega, precipue, fornemmeligen, ifar. 

Einkar-vel, anice, præcipue bene, ſerdeles vel, 
doperligen. 

Einka-fonr, unigenitus, eneſte € 9n. 

Einkénni (at einkénna), infgnire, noram im. 

» primere, fette. Mærke paa. d 

Einkénni, #. fignum, mora, character dirjancri. 
vus, „Gærfjeribe', Marte Git Aoſtillelſe fra 
andre Sing). t 

Einkum, precipue, datious plur, á eink, færdes 

eð, fornemmeligen. 

Efnkann, f. vide Einkéuni, en Devife. 

Einkylin, f. unica aura, et Bindpuft. 

Einkyliulegr, frugularis cui sanrum placer unica 
aura, fær, befynderlig. á kul, kylia, 

Einlífi, s. cælibaeus, visa folitaria; ugijt Stand, 
enfomt Levnet. 


dunfizarum, 


176 Ein 

Einlitr, suicolor, af en arve. 

Einlyndr vide Einrænn.. 

Einlægr, fíncerus, ingenuus, oprigtig, tetBaffen. 

Einlægni, f. caudor, Oprigtighed. 

Einlæglega, candide, oprigtigen. 

^Einleti, s. folisudo , Enfomfeð, enfomt Levnet. 
Setia konu finni einlæti, folirudinem uxori 
free, folam relingvere, deferere, forlade fin 
Kone, 3: enten gaa bort fra bet Stæd Kor 
nen er, eller nægte Xgteſkabspligters Opfyls 
belfe. 

.Ein-mans, folitarius, fine fazellire fervo, fibi 
ipfe feriens, enfom, uden Tjenere. 

Einmínadr, m. meufis unus, nobis ultimus Ayc- 
mis, quo fol percurrit fignum arietis, ben 
fiðfte SGintermaaneb, 2: Marts, ba Solen 
gjennemlaber Himmeltegnet Vædderen. 

Einmuna, prater omnes memorandus, fom man 
fornemmeli bør erindre, — Einmuna beftr, 
facile opsimus, ten alletbedſte · 

*“Einmæli, n. pl. arcanum, uni foli creditum nullo 
audiente, en Hemmelighed, fom blot er en 
betroet. Hann fagdi mér þad í einmælum, 
Sub causela filentii retulit mihi, ban fortalte 
mig bet fom en Hemmelighed, í Enrum. 

Einmælt, dicitur, unicus per diem efus, (igtb, 
naar man fun fpifer engang om Dagen. 

Einmæltr, dictu communis, hvorom alle fige bet 
famme, Pad var.einmælt, omues. idem dix- 
erunt, berom vare alle enige. . 

Einn, ein, eitt, “nus, snicus, folus, quidam, en 
enefte, ene, en. 


á man. 


Ein 


Einnin, eriam, ogſaa; Í einn, ed ánum, tillige, 
í bct. ſamme. t 

Einneginn, einnvegin, idem, 

Einneg, einnveg, idem, 

Ejnård, f. audscis, Dtiſtigbed, Ulorſagthed. 

Einfaman, folus, unicus, alene, for fs fete. 
2) merus, cen, ublandet. 

Einrádr, propofai perrimax, fui ipfrus eonfilio 
fretus, egenraaðig, egenfindig. 

Eüirádinn, omnino conclufur, fom þar fattet en 
utokkelig SBeflutning, beſtemt. 

Einrúm, s. ſecretum, locus abfconditus, atum, 
et ſtjult, afſides Sted. 

Einræði, m. pervicacia, Egenſindighed, Haard⸗ 
nakkenhed. 

Einrenn, mifanshropus, menneſtefjendſt. 2)per- 
vicax, fuo confilio conffur, egeneaabig, egens 
finbig, 3) ahfurdus, urimelig. 

Einfete, f. fecefus, et enlige Sted, afſides Op⸗ 
Holdefted. 

Eins, fimiliter, ligeledes, paa lignende Saade. 

Einfinna vide Einrådr, 

Einíkéfta, f. pannus levidenfis, unice licierum 
ordine textus, etílag6 tyndvavet (tuſtaftet) 
Vadmel. 

Eins-konar, unius modi, af tt Slags, af en 


Gort, 7 
Eins.koſta, qvod unum fær, m bem enefte 
Maade. 7 


Einíkær, purws, merus, ven; ublandet. 
Einslsgs vide Einskonar, 





. Bin 

Einslega, feerere, prieatim, Gemmeligen, for fto 
felv. 

Einfpinna, f. vide Eingirni, 

Einftakr, fae pari, magelsé. 2) „infregvems, 
verus, ſſelden. Dar vora einftaka bæir, 
prædia ibi erent rara, ber vart nogle enkelte 
Gsarde. Einfteka maðr gürir fo, pescifimi 
its, facium, nogle faa handle ſaaledes. 

Einítig, s. femira angufla uni fímul pervia, en 
fnæder gob(ti (tg. hvorpaa blot en Porſen 
fan gas að Gangen). 

- Einfígi, s. idem. Einlligr, m, idem, 

Einfrengi ( at einftrengia), per monoromiam 
ehmofe certare, með Heftighed at affordre en 
moger, uden al Betingelfe. 

Einftædingr, mm, amicir orbus, blottet for Ven⸗ 
mer og Hielp. 

Einftædingfkapr, mm, orbisas, viduirer, forladt 
Süfanb, Entefand. — 

Einfýnn, monocslus, (em fun kan fe með et 
Øje, endjet. 2) carus, feremus," ven, fov. 
Einfýnt vedr, eer fudus, feremus , pacasus, 
rent, klart Vejr. 

Einfer, perfpicuns, evidens,” tat, stenfynlig. 
Pad er nå einfert hvað hann ætlar fir, 
jam per ſpicuam qvid propofitum kabeat, bet 
er na tydeligt hvad fan hat 4 Sinde. 

Einfætr, telerandus, it, aprus, v, surus, taalefia, 
vaffende, ffft, Dad er þér einfztt, at 
leggia sf vopnin, aptisfisum ribi eft arma 
deponere, bet er meft paſſende for big at ned⸗ 

7 


Em 177 
legge Vaaben. — Ei er einfætt at þola flík. 
ann ójafnad; aligvid confiki nobis eft præter 
salis injuriæ toleraniam, bet er (tfe paffende 
for 06, vi bor iffe toale flige Borurettelfer. í 

Eintel, s olloqvium familiaré, fortrolig Gams 


tale, Gamtale 4 Enrum, — 2) /ölilsqvium, ^ 


Enetale, Monolog8. 

Eintriáníngr, m. monoxylon, et Redſkab (ow er 
9iott af et enkelt Stykke Træ. E 
Einval, s. elecrio, deleceus, Galg, Udvalg” Ein- 

vela lid, prefttneifina copie, udvalgte Trops 
pæ. 
Einvalinn, unw; ex omui mumero elecsus, uds 
valgt, ubfaatet af det hele Antal. i 
Einvelld, 'n. wonarchia, Monarki. 


Einvallds-ftiórn, f. idem, Enevolböeegjetlnayr, 


monarkiſt Stegjering. 
Einvalldr, momarcka, en Monart, netos ^ 
herre. 
Einvallds-kóngr, rex monarchs, Enevoldtonn. 
Einvera, f. vide Einſeta. ! 
Einvígi, sw døellum, wonomachia , Enefamp, 
fue. 


Einvirdulegr, exqvifzus, udføgt, ogſaa: frin - 


dig, aabtnbjertig. i 


Einvirdulege, exqvifite, ir, ex profefo, abfost, 
med flor Flid, ogſaa: frimodigen. 

Einvirki, s, colonus fime famulirio omnes ipfe 
roi spera preftáns, en Bonde, fom ingen 
Tyender har, fem altfaa maa forrette alt fit 
Arbejde fría (omtr. vort: Indſidder). 


176 Ein 

Einlitr, wnicolor, af en Farve. 

Einlyndr vide Einrznn. 

Einlægr, fncerus, ingenuus, oprigtig, tetlBaffen. 
Einlægni, f. éandor, Oprigtighed. 

Einleglega, candide, oprigtigen. 

^Einleti, #. folisudo , Enſomhed, enfomt Levnet. 
Setia konu finni einlæti, folirudinem uxori 
fere folam relinquere, deferere, forlade fin 
Kone, 2; enten gaa bort (ra bet Stad Kor 
nen et, eller nægte Xgteſtabspligters Opfyls 
belfe. 

.Ein-mens, folisarius, fime fazellire fervo, fibi 
ipfe ferviens, enſom, uden Tjenere, á man. 

Einmånadr, m, menfis unus, nobis ultimus hye- 
mis, qve fol percurrit fignum arietis, ben 
ſidſte Vintermaaned, 2: Marts, ba Solen 
glennemlober Himmeltegnet Vædderen. 

Einmuna, præter omnes memorandus, ſom man 
fotnemmelig bør erínbte, — Einmuna beftr, 
facile opeimus, den alletbedſte . 

- Einmæli, n. pl. arcanum, uni foli creditum nullo 
audieure, en Hemmelighed, fors blot er en 
betroet, Hann fagdi mér þad í einmælum, 

7o füb cautela filentii retulit mihi, han fortalte 
mig det fom em Hemmelighed, í Enrum. 
Einmælt, dicitur, unicus per diem efus, (igeb, 
naar man fuü fpifer engang om Dagen. 
Einmæltr, dictu communis, hvorom alle fige bet 

fame. Dad var.einmælt, omues idem dix- 
erunt, berom vare alle enige. . 

Einn, ein, eitt, usur, unicus, folur, qvidam, en 

enefte, ene, En. 


Ein 


Einnin, eriam, ogfaa; Í einn, ad ánum, tillige, 
i bet ſamme. 7 

Einneginn, einnvegin, idem, 

Einneg, einnveg, idem, 

Einörd, f. audacie, Driftigbed, Uforfagtbeb. 

Einfaman, folus, unicus, alene, for fig (ev. 
2) mérur, ten, ublandet. 2. 

Einrádr, propofzi pereinaæ, fui ipfus eonfilie 
fretus, egenraaðig, egenfindig. 

Einrádinn, omnino conelufus, fom. hav fatter en 
uroffelig Beflutning , beftemt. 

Einrüm, s. fecrezum, locus abfcondirus, Earum, 
et ſtjult, afſides Sted. 

Einræði, m. pervicacia, Egenſindighed, Haard⸗ 
naftenþeð. U 

Einrænn, mifanrhropus, menrieffefjenbit. 2)per- 
vicax, fuo confilio conffur, egemtaabig, egens 
finbig. 3) ab/urdus, urimelig. 

Einfete, f. /esefus, et enlige Sted, afſides Op⸗ 
Holdefted. 

Eins, fímilirer, ligeledes, paa lignende Maade. 

Einfinna vide Einrádr, 

Einfkéfta, f. pannus levidenfes, wmice liciorum 
ordine texrus, etſlags tyndvævet Cenffoftet) 
Vadmel. 

Eins-konar, unius modi,- af tt Olagð, af em 


Gort, * 
Eins-kofta, qvod unum hr, Paa den enefte 
Maade. á 


Einíkær, purus, mers, ven; ublandet. 
Einslags vide Einskonar, 





. Ein 

Einslega, fecrere, prioatim, Gemmeligen, for fa 
ftv. 

Einfpinna, f. vide Eingirni, 

Einftakr, fee peri, magelsé, 2) .infregvens, 
virus, ſſelden. Dar voru einftaka bæir, 
predia ibi erant rara, ber vatt nogle enkelte 
Gaarde. Einfteka madr gürir fo, peseiffimi 
sr, facium, nogle faa handle ſaaledes. 

Einftig, s. ftmira angufla uui ſimul pervin, en 
fnever obfti (eg. hvorpaa Blot en Perſen 
fan gas að Gangen). 

Einfígi, s. idem. Einligr, m. idem, - 

Einftrengi (at einftrengia), per monoromiam 
<lamofe certaré, mtb Heftighed „at affordre en 
eget, uden al Betingelſe. 

Einftædingr, m, emicir orbus, blottet for Vens 
ner og Ájelp. i 

Einftædingifkapr, e orbiras, vider forlabt 
Silent, Enteftand. — 

Einíýnn, monocwur, (em fun fam fe með et 


. Øje, endjet. 2) carus, ferenus, cen, flor. 


Einfýnt vedr, eer fudwr, ferenus , pacerur, 
rent, klart Vejr. 

Einfær, perfpicuws, evidens,” flar, sjenfynlig. 
Pad er nú einfært hvad hann ætlar fir, 
jam perfpicnum qvid propoftum habear, Wet 
er nm tydeligt hvað fan fat í Sinde. 

Einfztr, telerandus, it. aprus, v, tutus, taalefia, 
paffende, füftr, Dad er þér einfætt, at 
leggia af vopnin, 
deponere, bet er meſt paſſende for big at ntt» 

z 


aptirfamum sibi eft arma 


En 17 
fægge Vaaben. Ei er einfætt at þola fik. 
nn ójafnad; aliqvid confíli nobis eft prærer 
rie tolerantiam, det er iffe paſſende 
for o, vi búr ifte toale flige Borutettelfee. 7 
Eintel, s; celloqvium familiaré, fortrolig Oams 
tale, Samtale 4 Enrum, — 2) folileqoiem, * 
Enttale, Monoleg. | 
Eintriáníngr, s». monoxylon, et Redſtab ſom ev 
9iett of et enfe(t &tyffe Træ, . 
Einval, s& elecrio, delecrus, Valg, Udvalg” Ein- 
vala lid, prefttneifina copie, udvalgte Trops 
pu. . . 
Einvdinn, unw; ex ommi mumero electur, ude 
valgt, ubfaaret af det hele Antal. i 
Einvelld, #. wonarchia, Monarki. . 
Einvallds.ftiórn, f. idem, Entvoftétegjerínsy« 
monarkiſt Regjering. 

Einvalldr, smonarcka, en Monatf, nett ^ 
herre, MEN . 
Einvallds-kóngr, rex monsrcha, éntveleitongt, 

Einvera, f. vide Einfeta. ! 
Einvigi, s. døellum, monomachis, Qnefomp, 
Sud. ' 
Einvirdulegr, exqviftus, udføgt, ogſaa: finm ” 
big, aabenhſertig · 
Einvirdulega, exquifite, ir, ex profelJo, ablsst, 
með flor Flid, ogfaa: frimobigen. 
Einvirki, e. colonus fime famulirio omes ipfe 
fibi speras preftóns, en Bonde, fom ingen 
Tyender har, fom altfaa maa forrette alt fit 
Arbejde ſelv (omtr. vort: Sjnbfbber). 





174 Ein 

Einardr, audax, comfidens, bjærv, driftig, modig. 
Einardlege, dudacser, dtiſtigen, frimobigen, 
Einaftr, folus, unicus, eneſte. 

Eine(fa, felum, alene, blot. 

Einatt, crebro, tibt eg ofte, (eriam: einart). 


Einbeidr, ums, qui optari fas eft, en, ſom man 


fan onſte. 
' Einbeittr, audax, intrepidus, driftig, uforfærdet. 

Einber, merus, (utter, blot. 

Einbirni, s. unica proles, enefte Barn. 

Einbdi, m, fMirerius, én ber-ievtc enfom, en 
Eneboer. 

. Eindagi, m. dies oculata, sempus preferiprum, 
Beftemt, faftfat Termih. 

„Eindaga (at eindaga), certum tempus defíuire, 
faftfette en vis Við, Eindagnd fé, pecumia 
ad certum tempus ólvende, Penge, fom ſkulle 
Betales til en við. Tid. ^ 


Eindrægni, f. confeufus, snanimisar, Samtykle, 


Enighed, Endragtighed. 

Eindyradr, wnicer fores habens, (om Gat fun 
En Der, 

Eindæmi, ., unius årbisrium, Voldgifte-Dom. 
Kolb. feli bifkupi eindæmi, ftipulavir 
Kolbeinus fé unius. epifcopi arbitrio contentum 
fore Kolbein lovede at ville vate fornøjet 
died vad Diffoppen alene dømte. 2) smicum 
exemplum. fine exemplo, bet enefte Ekſempel 
t fit Slagt, en Handelſe uden Ekſempel. 

Einård, f. audacia, Ftipoſtighed, Feimodighed. 

À Ein-eidi, s, unius Aominis juramentum, Et Mens 
neſtes €. 


Ein 


Eineygdr vid. Eineygr, Iuſcus, monoculur, the 
øjet. . 

Einfalldr, ffmplex, entelt, enfoldig. 2) inge. 
suus, candidus, oprigtig, tetffoffen, Sunn- 
lendíngar vóru allir einfalldir í Þiónuftu 
vid Gitzor, amflrales omnes. candide Girsori 
adhærehant; alle golf. fra Sonderlandet tjóntt 
Giftur oprigtigen. En 

Einfori, w. Jolitarius viator, (om reſſer alene, 
en enſom Vandrer. 

Einfelldni, f. firmplicirag, Enfolbigged. 2cas · 

"der, Oprigtighed, Retſtaffenhed. 

Einferdir, f, pl. folirariæ evngasiones; enſomme 
Süanbringét, At fara einferdum, ſubducere 
Je confortio hominum fuger€ congreffus alio- 
rum, unbbtáge fig Menneſte⸗Selſtab, gas 
ofte aene. 

Einfær, fibi fatis v, » füffiienn, fom fan hielpe fis 
fti». i 

Einfættr, momopos, fom blot. Gar et Ben, en 
Bob.. Einfætt bord, swemopodiwm, et Dord 
með en Boð. » ' 

Einfætingr, id, ac Einfættr, fed fulft, 

Eingánga, f. vide Einferdir, Þar féngu þeir 
náttrerd, og var oftr eingöngu, ibi cens 
illis appofisa erar, ið quidem folus cafeus pro 
"end erat, ber fpifte de Aftensmad, fem $e 
ftob blot af Oft. 

Eingétinn, monogenisus, enbaaten. 

Eingi, nemo, ingen, Einginn, idem, Dad vat 
eingis færi, nema Þóris, at komaz þar yfirs 


Ein 


salli peroium erat, excepto Thorere, derover 
tunde ingen fonime, uden Thorer. 

Eingifer, m, zingiber, gingiler, Ingefer. 

Eingiftr, moxogamns, fem bar en one. 

Eingirnis s, filum fimplex, enfelt, utvundet 
Garn. 

Einhardr vide Einordr. 

Eingirnisfar, m, fíngilio, et &(abnings(lofte, af 
eafelr Garn. . 

Einginseign, res mulu, ingens Ejendom. 

Eingis-konar, uallius generis, af intet Slaga. 

Eingis-verdr, imamis, of ingen Vardi. culgo 
Einkis-verdr & perperam Einfkis.verdr. 

Einhama, fimplici forma & robore humano pol. 
lens, fem blot befibber fimple menneftelige 
Kraſter. 

Einhendis, directe, ligefrem. 


' Einhendi (at éinhenda), und manu apprehen. 


dere, tage fat paa með den ene Haand. 2) und 
manu ferire, flaa með En Haand. - 

Einhendr *, Einhendtr, unimanus, mancur, (om. 
biet har Ben ene Haand, enhaandet. 

Einhleypr, eelchr, familie expers, ugift, fom 
Blot har at førge for (ig ſelv. 

Einbleypíngr, m, Ídem, fed fulft, 

Etahlysr, vide Einfzr, 

Einhver, aliquis, gvidam, nøgen, en, en við. , 

Einhvernvegin, aligva modo, paa nøgen Maade. 

Einhverfr, fertinex in propofito, is, abfurdur, 
egenſindig, ogſaa: m:imelig. 

Einhugadr, animofus, fibi confidens, djætv, tif 
tig, uforfærdet. 


7 ” Ein 175 

Einl.yrningr, 8. monoceros, unicornu marinum, 
Enbjórning. 

Einhfü m, infula, domus ſeparais, en ſarſtilt 
Bogning, tt affides us. 

Einhefr, snam santum arrem edoctus, fom Blot 
far fart en Kunſt. 2) Aumanus, ion brúsa. 
lis, høflig, aug, ^. 

Einiberie-tré, juniperus, Eneba.tra. 

Eíhiber, s. pl acce juniperi, nebat. 

Einíng, f. uni, Enhed, Enkelthed. 2) concor- 
dia, Enighed, Forening. 

Eink, f. fugulare & folum. qvid, 
noget eget, farbelet, . 

Einka-mál, s. pl fiuguíare pactum, farbelcé 
Forbund, hemmelig Aftale, . 

Einkanlega, precipue, fornemmellgen, iſar. 

Einker-vel, ume, præcipue bene, ſardeles vel, 
doperligen. 

Einka-fonr, unigenirus, eneſte € sn. 

Einkénni (at einkénna), infgnire, noram im. 

S primere, (ette. Marke paa. t 

Einkénni, %. fignum, mora, character disjuneri. 
vus, .Oertjenbe, Matke (til Xoftillelfe fra 
andre Sino), t 

Einkum, precipue, daricus plur, á eink, færdes 
fet, fornemmeligen. 

Efnkann, f. vide Einkcuni, en Deviſe. 

Einkylin, f. stica aura, et Vindpuſt. 

Einkyliulegr, fingularis cui. tantum placet. unica 
aura, fær, befynderlig. á kul, kylia. ' 

Einlífi, s. celibarur, visa folitaria; ugift &tanb, 
enfomt Leoni. C 


dunfirasum, 


176, Ein 

Einlitr, snicolor, af en Batve. 

Einlyndr vide Einrænn. 

Einlægr, fínceras, ingenuus, oprigtig, tetioffen. 

Einlægni, f. eaador, Oprigtighed. 

Einleglega, candide, opvigtigen. 

^Einleti, s. folisudo , Enſomhed, enfomt Levnet, 
Setia konu finni einlzti, folirudinem uxori 
fecere, folam relinquere, defevere, forlade fin 
Kone, 3; enten gaa bort (ra bet Stæd Kor 
nen er, eller nægte Xgteſtabspligters Dpfyls 
belfe. 

.Ein-mens, folitarius, fine fazellire fervo, fibi 
ipfe ferviens, enfom, uden Tjenere, á man, 

Einmånadr, m, menſis unus, nobis ultimus hyc- 
mis, qve fol percurrit fígnum arietis, ben 
fibfte Vintermaaned, 2: Marts, ba Solen 
gjennemlsber Himmeltegnet Vaddeten. 

Einmuna, prater omnes memorandus, ſom man 
fornemmelig bør erinbre, — Einmuna beftr, 
facile opsimus, den allerbedſte. 

Einmali, v. pl. arcanum, uni foli creditum mullo 
audiente, en Hemmelighed, fom blot er en 
betroet. Hann fagdi mér þad í einmzlum, 
Jub causela ſilentii retulit mihi, Gan fortalte 
mig bet fom em Hemmelighed, í Enrum. 

Einmælt, dicirur, unicus per diem efus, ſiges, 
naar man fun fpifer engang om Dagen. 
Einmæltr, dictu communis, hvorom alle fige bet 

famme. Pad var.cinmælt, omues. idem dix- 
erunt, berom vare alle enige. 

Einn, ein, eitt, nus, unicus, folus, quidtm, en 
enefte, ene, En. 


Ein 


Einnin, eriem, ogfaa; i einn, ad ásum, tillige, 
í bet ſamme. 7 

Einneginn, einnvegin, idem, 

Einneg, einnveg, idem, 

Einörd, f. audacis, Driſtigbed, Vforfagtbeb, 

Einfaman, /ölus, unicus, alene, for fig (ev. 
2) meérus, ven, ublandet. 2 

Einrádr, propofiri perrimax, fui ipfrus confilio 
fretus, egentaabig, egenfindig. 

Finrádinn, omnino conclufur, fom þar fattet en 
utokkelig Beſlutning, beſtemt. 

Einrũm, si. ſecretum, locus ahſcouditus, Farum, 
et ſtjult, afſides Sted. 

Einræði, s. pervicacia, Egenſindighed, Haard⸗ 
nalkenhed. 

Einrænn, ssifaurÁropur, menneſtefjendſt. 2)per- 
vicax, fio confilio confifur, egemtaabig, egen⸗ 
finbig. 3) alfurdus, urimelig. 

Einfete, f. feceffus, «t enligt Sted, afſides Ops 
holdsſted. 

Eins, fímilirer, ligeledes, paa lignende Maade. 

Einfinna vide Einrådr, 

Einfkéfta, f. pannus levidenfis, unico liciorum 
ordine textus, etſlags tyndvævet (tuſtaftet) 
Vadmel. 

Eins-konar, wmius modi, af ct Slags, af -em 


Gort, u 
Eins-kofta, qvod unum licer, Paa den eneſte 
Maade. T 


Einíkær, purgs, merus, ren, ublandet. 
Einslsgs vide Einskonar, 





. Bin 

Einslega, /eerete, privarim, Gemmeligen, for fts 
felv. 

Einfpinns, f. vide Eingirni, 

Einftekr, fü pari, mogelpé, 2) infreqvens, 
verus, fjdbmn, ^ Dar voru einfleka bæir, 
predia ibi eranz vara, der vare nogle enfeíte 
Bearde. Einfteka madr gürir fo, pauci, 
ira. facium, nogle faa handle ſaaledes. 

Einftig, s. femira angufla xui fímul pervia, en 
fnæver gobfti (eg. hvorpaa blot en Petſen 
fan gan að Gangen). 

- Einfígi, m, idem. Einligr, m. idem, 

Einftrengi (at 'einftrengin), per monotoniam 
elamofe certare, med Heftighed „at affordre en 
meget, uden al Betingelſe. 

Einfledingr, s, amicis orbus, blottet for Vens 
ner og Sjelp. 

' Einftæðíngíkapr, e. orbirar, side, forlatt 
Titgand, Enkeſtand. . 

Einíýnn, monocsdus, (em fum fam fe með et 
Øje, ensjet. 2) cfarus, feremus," etn, flat. 
Einfýnt vedr, eer fudws, ferenus , pacarur, 
rent, flart Vejr. 

Einlær, perfpicums, evidens,” flr, sienfynlig. 
Dad er nå einfært hvad hann ætlar (ér, 
jem perfpicuum. qvid propofrum haben, bet 
tr nu tydeligt hvad ban har 4 Sinde. 


Einfætr, ?elerandur, it, aptus, v, sutus, taalttia, - 


paffende, fifter, Dad er þér einfztt, at 

leggia af vopnin, aptisfimum ribi eft arma 

deponere, bet et meft paffende for big at ned⸗ 
* - 


En am 
lægge Vaaben. — Ei er einfætt at þola flík. 
sun ójafnad; aliqvid conþlii nobis eff. prærer 
salir injuriæ tolerantiam, bet et iffe paſſende 
for e, vi bør iffe toale flige Boturettelfec, ^ 

Eintal, s: celloqvium fawilieré, fortrolig Sam⸗ 
tale, Samtale Á Enrum, — 2) folileqvium, ^ 
Enetale, Monolog. 

Eintriáningr, s». momoxylon, et Redſtab font ev 
giott of et enkelt &tyffe Træ. - 
Einval, s. elecrio, delecrus, Valg, Udvalg” Ein- 
vala lid, prefiatriffme copie, udvalgte tops 

per. . 

Einvyinn, wm; ex omni mumero electus, uds 
valgt, ubfaaret af det hele Antal. i 

Einvelld, v. wonarchie, Monarki. . 

Einvallds-ftiórn, f. idem, Cnevoíbéregjerinsy« 
monarkiſt Regjering. 

Einvalldr, monarcáa, en Monart, Cnt ^ 
herre, 5 

Einvallds-kóngr, rex monarcha, Ennslbitonga, 

Einvera, f. vide Einfeta. ' 

Einvigi, s. deeljum; monomachia, Qnefamp, 
fue. i 

Einvirdulegr, exqvifzus, udføgt, ogſaa: fimm ^ 
Mig, aabenhſertig · 

Einvirdulega, exgvifre, it. ex profeſo, udføgt, 
med flet glid, ogſaa: frimodigen. 

Einvirki, m, colomus fíne famulirio omnes ipfe 

fi speras preftóns, en Bonde, fom ingen 

Tyender har, fem altfaa maa forrette alt fit 

Arbejde fefo Comtr.-wort: Synbfbber). 


178 Ex 


Einúngis, folum, aleneftz, iffun, blot. 

Einurd, f. vide einörd. 

Einufinni, femel, engangs 

Einþyckni, f. pervicacia, Egenſiadighed. 

Einþyckr, Ai fapiens, eginſindig, egrmeaabis. 

Einærr, awniculus, et Mar gammel, aatgammel. 
2) continuus, vedvarende, naibtubt. 


Einætr, edulis fine omni appararu, fom fan ſpiſes 


uden nogen Tiiberedelſe. Einætr madr, cibus 
extra ufum iguis & alium. appararam edulis, 
sroximur, Mad, fom fan fpifes uden og» 
ming eller anden Tillavning. 


Eireks-gras, chocleariæ fpecies, et{lag6 [STS 


Eifte, n. sefliculus, Teſtiket. 

Eiftne-pångr, m. fcrorum, Pungene. 

Eitill. wm, glandula in carme, ligno, lapidibus &'c. 
noget ſerdeles Qaarbt f. Eff. en Kjærtel i 
Sjøber, Knude, $noft í Træ o. f. v. 

Eitradr, venesarus, forgiftet, giftig. 

Eitr, #. venenum, Gift, Forgift, Edder. 

Eitur-lækning, fe amipharmacum, gegemibbel 
imod Borgift, Modgift. 

Eitr-ormr, coluber, en Slange, fyucornr. 

Eitr-qveita, f. nebulo, et Afſtum, en Sturt. 

Ec, v. ek vide ég. 

Ek (ók, hefi ekið, at aka), ferr, vehere, cure 
rum agere, fjøre, At aka í móinn, difficul- 
sari son cedire, prop. per irausverfos grumos 

cu⸗ rum agere, egentlig: at føre tværs over 
en opkaſtet Dynge Jord, uegentlig: iffe give 
efter, vebblive fin Paaſtand. Aka fegli, pro- 
ferre, v, mutare pedem, fire eller Gale et Sejl. 


Ei. 

Ecki (eekti, hef eckiad,. at eckia), coscervare, 
fammentynge, ſammenhobe. Ac eckia heyi, 
feni cumulor firuere, ftatte o, - 

Ecki, son, itte. li 

Ecki, m, moeror, angor. pectoris, oto, Bedts⸗ 
velſe, Hulten. 

Eckia, f. vidua mærens, en Ente. 

Eckill, w viduus, en Enfemand, 
pirata, Anfører for Bribyttere. 

Eckiu-dómr, m. viduitas, viduvium, Enfeftand. 

Eckiumsdr, viduus, Enfemand. 


2) regulus 


* Ekls, f. penuria, is. paucisas, Mangel poa nov 


get, ogſaa: Faahed. 

Ekra, f. arvum, em Ager, pløjet Land. 

Ekta, náruralis, nazivus, ægte, natutlig, agter 
født. 2) legirimms, lovlig, lovmatfig. 

Ekta-gull, aurum sarioum, ægte, ublandet Gutb. 

Ekta-kons; f. uxor, Xgtrkvinde, Kone. 

Ekta-madr, marirus, HEgtemand. 

Ekta-inanns eda-kona bródir, 
eller Kones Broder, viser. 

Ekta-manns eda-konu fyftir, glós, Manté eller 
Kones Soſter, Ovigerinde. — 

Ekta-maki, m. conjux, Egtemage, 

Ekta.ftand, 5, flasus masrimoniali is, 9&bteffab, 
9&steftonb. - . 

Ekta (at ekta), im marrimanium dacere, ægte, 
tage til Ægte; ec omnia ex ok, edem no- 
tiene voci, gc latinis conjugium, i 

EA, m. nimbus, vulgo: jel, en Búge. 

El (ól, hefi alid, at ala), alere, nusrire, nate, 
føde, opſode. 2) parere, fode af fig. At 


leir r Mande 





^ Eli 
ala á málinu, continware fermonem, fortfætte 
Samtalen. Ala önn fyrir einum, neceffaria 
alicui. fubminiftrare, føde, underfolbe en, fe 
$t, 5ate Ombú for en. ^ 

Eldi, s, fagiuasia, v. fuffemsario, Sinffeu, geð; 
Uaberhold, Bering. 2) fatus, et Foſter. 
Eldis-heftr, egvus figinarus, en Nidebeft, fom 
man bar paa Stald, 
spimus, en Staldokſe. 


Ældis-naut, bo⸗ altilis 


Ehment, m. elemenzum, et. Element. (alias höf. 
udfképna, *. frumefni). i 

Elfa, f. fluvius, en Elv, Blod. Elf, f. idem. 

Elfur, f. idem. 

Elfu-ffkar, anadromi pifces fiaile, Site, 
fom findes í filober. B . 

Elfting, f. eqviferum, Paddetok. 

Elgi (at elgie), aſtuare vide olga, bølge, brufe, 
fiere. Elgia bílünn, vomirum conori, fots 
føge at Eafte op, brakle (ig. 

Elgsdýr, #. ale, Eladyr. 

Elge-hád, rergus alcis, &ltbyrffint. 

Elgr, æ. alce mas, vide ilgia, Elsdyt (Hannen). 
2) ningor gelidiffinus ex una plaga mundi, 
diu advolans, Gmtíog, fom længe veðvarer 
fra en Kant, ledſaget með ftærf Froſt. 

Elis, f. ewwula coucubins, Medbeſlirſte. Eliu- 
Þióftr, om. fimulsas iurev uxores, v, conculi- 
møs siri, "Uenighed imellem en Mands Koner 
tller Mebhuſtruer. 2) meroph. odium vari- 
"canum, indgroet Sad. 

z2 





Ti 179 


Tlian v, Eliun, f. Inbor, Arbejde, Umage, 
Moje. 2) anragonismus, Strid, Uenighed; 

Elianar-madr, Jeboriofur, et arbeſdſomt Men⸗ 
nefte. t C 

Elíari, w, «mulur, en Medbeſler. t. 

Elisre-glettur, f, pl invidiofá irritario, Opir⸗ 
tele, Gorteeblgelfe af en misundelig. 

Elianar-mikill, laboriofur, philoponur, vinbffibes 
lia, flittig, arbejdfom — 





' Elianarfamr, idem, 


Elivogar, m. pl, intima ora maris albi, perpetua 
glacie conffricsi, be inberfte Buoter af det 
vide Hav fom iftedfe ere fulde af Je ^ 

Ella, alias articulus poftpofsivus, ellers. 

Ellda-bufka, f. focaria, cogva, en Sofftpiat. 

Ellda kone, f. idem, . . 

Ellda-fkáli, sm Aypeceuftum,. en Sabflue, en 
Rogſtue. 2) culina, et &joffen, 

Ælld-beri, s. ignirabulum, et Sybfar, Byrfad. ^ 
Elldfmr, pAlogifticus, ignem cito concipiens, meget 
brændbar, fom fer fænger Sb. . 
Elldfri, apyrur, btandfri, ilbfaft, fom ej fan 

brænde. 

Elld-færi, f. pl, ignirabulum, Fyrtøj. 

Elldgángr, am. flamma vorax, incendium, ane 
Brand. 

Elld-gler, s, vitrum igniarium, Drandeglas. 

Elld-glæringar, f. pl, corrufcationes ignire, lins 
fen, 8ynen, Gunften. 

Elldgulr, fammeus, Síðgut, Ildrod. 

Xildhita, f. candefacrio, Ildhede. 


186 ^ E 


' Elld-hés, m. eulina, Stjetfen. 
Eildi (at ellde), ignem facere, gjøre st. yen 
"uere, tegt. 3) it ignirum facere, gjste gloende, 


støde, Þar elldtø lengi af, dis fub cineribus i 


larnis ignis fé. inveterarum odium, Ilden ul 


* mede længe under Affen, 2: bet iadgroede 


Had vedvarede længe. 

Elldir aftr, die/cir, det bagtð. 

Elldir af degi, idem. 

Elld-jårn, #. ferrum igniarium, gloende datt. 

Elldibrandar, s. pl, torrer,  móreria cremalis, 
sloende Íðranbe, Elldibrande flokinn, risio, 
en luft Grand. 

Eildíng, f. fslgur, Lonild. Elldíng nætur, di. 
luculum, Dagftar, Dagning. Elldíng målme, 
exeandefemtia, Metallers Dplstning elt 
Gmeltutng. H t 

Elldividr, s, ligna cedue, is, torres, rande, 
Brandeved. 

Elldividar hús, mw. ædes eremialis , Sorentebet, 
Brandefammer. 


Elld.lopt, », æsker, ben fine Luft, Himmelluft, 


Wther. 

Ælldiz (at elldaz), con/enefcere, blive gammel, 
ele. c 08 

Æild-kér, .m, dasillus, foculus, Ildgtyde, Ild⸗ 
ffe c 

Elld-nárúngr, s. coques, ignem musriens, em 
Kokledreng, BFyrbeder. 2) ignavus, et b» 
sent, borte Menneſte · 

Elldneifti, m. igniculas, ſciutilla, Gig. 

Elld-panna, f. barillum, Ildaryde. 


Eb- — , 


Elldeqreikie, f. fomes, igniarium, Tonber. 

Elld-qveikiu-madr, eisiffo, en fom teet, faar, 
sir Ild. 

Elld-raudr, igueus, igsisus, rutilans, iibrg. 

Elldri, Senior, ældre. . 

Ellds.glædur, f. P prana, Gin, slvende 
Kul, 

Ellds.gågn, ». pl, vafa cogvinaria, Koge ⸗Red⸗ 
aber, Kar til at bruge over Ilden. 

„Elldselitr, color rusilms, Ild fatrve. 

Ellds-neyti, m, cremium, cefpes infölatus, rurfa, 
chymwice, phlogifticon, Brænde, Torv, og em 
Bver brændbar Materie. 

Elld-fteinn, s. pyrises, lapis igmiarias, filex, 
Blinteſten, Sveften. 

Elld-ító, f. focus, eamimur, Ildſted, $yrfo. 

Elld-taung, f. igniceps, prunicepr, Ildtang. 

Elld-tinna, f. flex, en Syrften, Blinteften. At 
flá elld úr tinnu, flice ignem excutere, flan. 
Sy. af en Blinteften. 

Elldr, s. ignis, Sylb. 

Elldr, fpe igni admorus, font ofte fommer [1 
Siden, — Z) ignis, brændende, gloende, 
8) ingravefiemis estis, gammel, tit Aldero. 
Nú em ec elldr frå ófridi, jam, ob ingrave- 

. Jfrestem ararem fum milirie impar, nu er jeg 
uduelig til Krigetſeneſte fermi min Al⸗ 
derdom. 

EN v. Elli-tré, alau-, Elletra. 

Ellefa, wndecim, elleve. 

„Ellefti, undecimus, ellevte. 

Ellefu-finnum, srdeeies, elleve Gang, . 


Elf . 

Ellefa-tiu, decem &" cestum, founbtebe eg il. 

Elli, f. enecrus, Alderdom. ^ Ellin fellir alli, 
venftas omnia ateriz, Alderdommen unbete 
tvinger elle. i 

Elli-belgr, 
ten ronfebe Hud fom Alderdommen fører með 
fig. At kafta ellibelgnum, exuere fønecram' 
qved de inficris virnare dicisur, forynges, 


fRyðe den gamle Sam, og blive ung igjen. . 


Elli-daudr, fémio cemfecrus, defuncsus , bað af 
Alderdom. 

Ellilegr, fenihs, fenecturem pra. fé ferent, gam⸗ 
welagtig. 

Elilif, sw. pl, pharmaca conrra ſeuecturem, Qui 
stmibler imod Alderdoms Svogbeder. 

Ellimédr, Jtmie confectuc, træt af Alderdom. 


Elli-óra, föneerwse delirans, . fom gaar á SDarne" 


tom, 
Ellipocki, ss. vukws fénilis, suga fenilis, ym 
fer af Alderdom. 


Elliftod, f. fimeerusis levamen, Albardome Støt í 


te, Alderdoms Hjælp. “ 

Elna (st elna), grace, murmrefcere,. volft, 
modnes. 

Elnaz (at elnez), idem, 

Elni, =. alnss erber, Eittra. 2) rndis fides, 
meteria remi, «t Træ til at gjøre Aarer of. 

Elntvidr, s. alas, Ellettæ. 

Elíka, f. amor, Sijertigfeb, Eiſtov. 

Elfka (at eMka), amar, diligere, elft, have 
ter, bolbe af. 

Xifkanlegr, amabilis, gratus, eiffelig, elfoptbig. 


m, frons, v. caris rugoſa, fyphar, | 


181 


Elfkolegr, dew. 

Elfkugi, =. dimer, e en Gift; Så ai 
ffe). 

Elíkr, amans, elſtende. 





» €( 


Henn er elíkr at 


, barninu, puerum amar, han lið bolder af 


Batnet. d 


Elti (at elta), im qui, infectari, "forfølge, 2)agi- 


tare; elte, tumle, træde. At elta íkinn, 
pelles. velurare, fuligere, afte Stind, garve. 
Eki-íkinn, m, alura, Gemélabtt, alunet Læber. 
Elta, f. inſecutio, Forfølgelfe, 2) volurario, 
S€itning, Omtumles, Valten. 
Eltíng, f. idem, 
Em, fum, jeg er. 


Emble, f. prima. mulier, fecundum Eddam, efter í 


Edda: bet forſte Fruentimmer. * pr. follicira, 
laberiofa, egentlig: ænaftetig, atbejbfom. 
Embra (st embra), qveri, tlage fig, belloge fig. 
Embra, f. qverela,' lagemaal, Klager, Befvas 
tinge 
Embrulegr, qoerulus, flagente, Flynfende. 
Embætta (st embætte), fervire, munur fuum. 
fncere, tene, fuldføre fin gortetning, Par 
vóru konur at embætta peníug, ibi erane 
"mulieres pecora. mulgenses, ber vare Fruentim⸗ 
- mer foni malfede Sjoerme, Aodie disisur, At 
„embætta, facra. peragere, forvetse Embebófors 
retninger, ijac om Þrefter, 3: at „neti, 
" Bolde Tieneſte. 
Embættislaus, prionsws, uden Embede, 
fur, big, acteslos. 
Embattissmadr, mimifer, in offsio confitutar, 


2 eim 


. 
182 End „í 
, en Embedsmand. 2) pr. operarius, en Ars 
bejdémand, Daglonuer. 

* Emj v Emji, v. ejularus miferabilis, dolore in. 
tolerabili expreffus, et yntværdigt Okrig, frame 
bragt veð en utaalelig Smerte. 
få ég manninn, enn emjid heyrdi ég, we- 
minem qvidem vidi, át ejulasum audivi, feg 
faa intet MenneÆe, men Striget Hørte jeg. 

Emjan, f. idem. Emjur, f. pl. idem, 
Emja (at emja), sifere ejulare, ffetge jammer⸗ 
tig. 


Enda (at enda), finire, akfölvere, ende, fuldføre, 


"fatte. 

Erde, af, etiam, men — ogfaa, 

Enda-görn, f. ínseflinum rectum vide arsgörn, 
€nbitormén. 


Enda-hnütr, s. leima. Manus, colphon pr. ao · 


dus finem funiculi claudens, ben. ſidſte endelige 
Fuldbrin⸗elſe af moget, egentlig: en Knude 
fom flages for Enden af et Tov. 

Enda-kólfr, v. vide Endagörn. 

Endalok, s, pl, fais, eataflrophe, Ende, Slut⸗ 
ming. 

Endalykt, f. idew, 

Enda-þarmr, 1. vide Endagörn, 

Endemi, Eindemi, Endimi, s. wmicum exem- 
plum, etteftt CÉjempel, 2) res inaudita, en 
ubørt Ting. Verdi bifn og verdi endemi, 
Fans perienta U^ res inaudite, ffje forunders 
lige og ubarte Ting! Ei munu þaug endemi 
fönn, at kóngurinn f£ heilagr, am adwiran. 
da illa ves vera fi, quad rex fit divus, v; 


Eingvan | 


End, 


indiges, tet et bog vel aldrig fandt at Row 
sen er hellig, en Helgen. B 

Endi, e. onus, fares, Rumpe, Ende. 2) ulri- 
"ma pars vei, Elutning, Ende, den fidfte Del 
af noget. At taka til á endanum, & poft 
principiis incipere, begynde fra Enden, Bagfra. 

Endileyfa, f. inanes nuge, acaralepfa , Sludder, 
Oladder. 

Ændimörk, m. pl extremi limites, 
Grændfe, Endemarker. 

Endilingr, in longirudinem exporreerus, 1angé 
igjennem, Belt ud isfennem. 

Ending, f. idem ac féqvems, Blutnings (ir. ser. 
suinttio, Entelfe). 

Endir, m, finir, Ende, Glutning. 2) tetminns, 
Grændfe. 

Enda (at enda), finem imponere, ende, lutte. 
At ende heir fin, promifis (lare, holde fit 
tefte. i 

Endiz (at endaz), poffe, pollere, funne, være þ 
Crand til. 2) fuperfes. eſſe, overleve; ir. 
flaa til, forflaa. Pad mun þér endaz, ribi 
fetis eri, bet vil være nof for dig. 2) «ffi- 
cere, poreris, Bet vil bu funne udrette. EF 
ég endiz til pels, fi zum fuperfles ero, der⸗ 
fem jeg ta lever, 

Endr, iterum, igjen, atter. 

Endrar nær, pro Endr og nær, alias, efiettg 
ég hefi eeki gört pad endrar nær, preter 
femel, altera. vice son feci, jeg har iffe gjort 
bet mer end engang. 

Endr og endr, plus vice fimplici, attet og atter. 


dere 


End 


Endr og finnum, blus vice ffmplici, af eg til. 
Endr-borinn, regenisus, renis, igienfsbt, 


„Endur-bót, f. reparazio, emendatio, Borðetring. 


Endr-bæti (at'endurbæta), reparare, reflaurare, 
forbetre, fatte i forrige Stand. 

Endr-fæding, f. regenerario, rena evi, Gien ⸗ 
ſodelſe. 

Endr-fædiz (af endurfædsz), renafti, álenfstes. 

Endr.géld (at endurgialda), com pen fare, gien⸗ 
gjelde. J 

Endr-gétníng, f. regenesatio, Gſenfodelſe. 

Endr-gér (at endargéta), regenerare, gienfode. 

Endr-giald, sw. compenfario, Glengieldelſe, Be⸗ 
taling. 

Endr-laufo, fa redemtio, Grentatning. 

Endt.laufnari, s». redemror, Gſenloſer, Forloſer. 

Endr leyfi (at endurleyfa), redimere, gjenloſe. 

Endr-lífga (at endurlífga), at. vitaw revocare, 
falde igjen til Live, oplive. 2) efieitarör 
veðerfvæge, forftiſke. 

Endr-lífgan, f. vivifcario, Oplivetfe. 2) recrta- 
tie, Vederkoagelſe, Forfriſkelſe. 


^ Endr. lifgadr, vivo, oplívet, Brage til Live 


igjen, 


| Endr-lifnadr, idem, 


Endrlifna (at endurlifna), revivi/tere, (qut op 
fløjen, opíives. 

Endr-minning , f. recordasie, Grindring, Hu⸗ 
tommelfe. 


 Endr-minniz (at endurminnaz), recerdari, etin 


ke, gjenerindre fig. . - 


Eug 183 


Endr-mæli (at endurmæla), cantradicere, mods 
fist. 

Endr-mæli, tt, cenrvadicrio, Modſigelſe. 

Endr-nýa (at endurnýa), renevare, fornyt. ' 

Endr-nfan, f. renovario, goruyel(t... 

Endr-nfáüng, f. idem, 

Endr-næri (at endurnzra). recreare, veberfvage, 
forfriſte. 

Endr-næring, f. recreario, Wederfvægelfe. 


:Endr-fkapa (at endurfkapa), recreare reftaurare, 


reformare, ſtabe paa my, fatte t forrige 
Stand, omdanne, omſtkabe. 

Endr-fkickan, f.reffazratio, teftirusio, Hjælpen 
tif rette igjen, Oprettelfe, Iſtandſattelſe. 

Endr-íkírarar, m, pl. anabaptifta,- Giendobere. 

Endr-fköpun, f. seftiratio, reformario, Qmhans 
melfe, Omffatelfe. 

Endr-vitkez (ar endurvitkaz), reſpiſtere, faa 
fin Sorftonb igjen, fomme til fig felv igien. 

Engd, f. follicisudo, QEndftelfe, SBefymring. 
Med engd og ángri, cum folicirudine & 
angore, meb Befymeing og Xagſtelſe. 

Engi, t, pratum, en Eng. 

Engiar, f. pl. prata, Enge, Hsmarfer. Engi 
á annars jörd, ferviras. &erbagH, faleagium, 
Ber til Seiler paa en anbené Jord. 

Engi (sr engia), coaretare, confiringere, farms 
menfnibe, ſammenſnarpe. Ac „engia fig 
famen; coarerare fe, (natpt fig fammen, fnibe 
fig ind, frympe fig. . 

Engi-gardr, ss, fepimenium prari, Hegn om en 
Mast. 


„184 


Enn 


Engill, m. angelus, ew Engel. 

Engi-fprette, f. locufla, Gtetóopbe. 

Engi-verk, u. på, feuificiam, Hoflet, Hobiering. 

England, m, Anglia, Gúgland. 

Englis-menn, s, p. Angli, Englændere, En 
sefffmænd. 

Eníkr, anglus, engel. Engeldkr, idem, 

Enn, en, ed, ille, illa, illud, ten, btt m $e 
ftemte Met. ifieben for hinn, hin, hid). 

Enn, qvem, end. 2) fed, men. 3) adhuc, ends 
nu, Deísi er betri enn hinn, kic melior 
eft quam ille, denne er bedre end þín, Hann 
fpurdi enn hinn þagdi, Aic interropivir, fed 
ille secuit, han fpurgte, men den anden tav 
flle. Stattu enn vid, mone adkuc, bi fibt 
endnu, 

Ennþá, ádhuc, endnu. 


, Ennþá ecki, nondum, endnu itte, 


Enni, s. freut hominis, Panden, Stjernen; í 
milli brúna, glabella, ben Del af "ffanten, 
fem er imeem Bjenbrynene. 2) clivus mon. 
tis, en flejl Brin! paa et Bjerg. 

Eunis-breidr, fronro, fom fat en bred Pande. 

Ennis.brúfkr, ww crises ancependuli capilli li. 
eini, en Haartop, ferm fænger ned over ans 
ben, Pandehaar, Hanekam. 

Ennis-hlad, s. fronrale, Btjernefnmyffe paa Heſte 
eller andre Dyr, Stjernebfad. 

Ennis hnöttr, ew, cijo, fom Gar en bøj og ſwmal 
Pande. 2) malleus frontis, ben ophøjede, 

- Bvælvede Del af Paitden. 
Ennis-korkr, w. idem, - t 





Ept 


Ennit-lauf, s, pholere frontales eqverut, Stjer⸗ 
neſmokker paa Heſte. 

Entr v. endtr, fmirur, confummarns', tilenbes 

” bragt, fuldført Ent loferd , fölase; ni 
mard fides, opfylde efte. 

Epis, f. res angufte; Trang, Knibe, Vanfkelig⸗ 
hed. vide opr. 2) putre corfus, et taadent 
Legeme. 

Epli, ft, pomuin, et Wble. angl. apple. Sind. 
an fellr eplið Kngt frá eikinni, fæpins libe. 
ri parentum mores veferuns, bet. falder 
tfe langt fra Træet, 

Epla-gardr, m, pomarium, en Brugtbave. Epli 
affallid, pomum caducum, et nedfaldet Role. 


— fullrofkid, maturum, modent, — lítið, .. 


snanum, umodent. — fnemmvaxid, præcox, 
tidlig: modent, — fem fliótt vifnar, fugex, 
fom haſtig taber fig, iffe fan gjemmeg. 

Epla-karfa, F. opororkeca , WCblefure, 

Epla-kiarni, t», acinus, Xblekjarn. 

Epla-qviftr, mm, petiolus pomi, en Kvif paa et 

- 9&bletra, 

Epla-fteinn, mw. acinur, Xblekjarn. 

Epla.tré, a. pomus, malus arbor, Xblettæ. 

Eplóttr, pomelarus, féusulasus, plettet, ſpattet & 
Form af Æbler. . 

Er (var, hefi verid, at vera), fum, fui, effe, 1 
vært. — At vera til, exiflere, være tif, leve, ' 
Vera vid vidis, facris intereff, bivaane Guds⸗ 
tjeneften, Dad er hönum til hrófs, idi 
dandi eft, btt geraaber Gam til Sbersmmelfe,. | 
Sá er ecki at manni, fem ná dugir ecki, 





Et - 


homo auci eft, qui jam fibi deeft, ben ev et 
Drog, fem ej nu vifer fig raſt. Vertu 
ecki at befsu lengur, ſaceſſe ab hoc opere, 
old op med dette Arbejde. 

Er (ar, hefi arid, at eria), zerram fubigere co- 
leve, orare, dyrke Jorden, pløje, barve. 

Er, relarivum qui, (om, 2) adverbium temp, 
cum, iba, Sá er var fyrir, is, gri primus 
erat, ben fom var ben forſte. På. er hann 
hefdi lengi dvalid, cum diw manfifer, ba 
fan Gavde fænge opholde fig. 

Erdi, s. ffipes, lignum rude, materies remi, et 
Erytfe Træ, fom (Val bruges til Mare. 
Erfd , f. Mæredisas, Atvelod, Arv. — 2) fucceffia 
eb inteflaro, Arvegangemaade uben &eftament, 
Sá audr .géek ecki í erfðir, opes ifte, ad 
heredes inteflatos nom pervenere, ben Rigdom 


É tom iffe til de naturlige Arvinger. 
Erfda-f€, s, bona hereditaria, Atvegobs. 





" Erfda-tal, -bálkr, tisulus juris de Azredisare, ben 
Bog i Loven ſem Gandler om Arv. 

Erfda-riki, #. regnum hæredifarium , Arverige. 

Erfi (at erfa), hæredirasem adire, obrinere, arve. 


2) parentare, convivium parenisle dare, gjøre 


Gjeftebud veð end Ligbegjængelfe, Xrvret. 
Efi, m. parentalio, epulum funebre, ferale, Gjes 
frbub ved ens Begravelfe, Arviol, Begra⸗ 
velſe cgilde. 
Erfis.dryckis, f. i iden. 
Erfidrépa, f. epicedium, et Digt, fosfattet til 
re for en Afdod. 
Aa 


Erl 185 


Erfingi, m. hæres, Arving. 


* Ergi, f. impotens & affcetuoſus couatus, fotgjas 


vet, afmæytig Sbeftrabel(t. 

Ergie, f. idem, 

Ergiumadr, vir impoteurir conamisir,. fom gjør 
efmegtige, fraftlefe Forſog. . i 
Ergiz (at.ergiaz), im pejus musari, forandres 
til det værre, forværres, 2) animum demit. 
tere, tabe Modet. So ergiz hver fem elldiz, 
pavor fenectaris comes, jo ælbre, jo mindee - 

. tapper. 

Eria (at eria), arare, Ieborare, arbejde, pløje. 

Erjen, f. labor, arario, Xtbejoe, Pløjen. 

Erill, em, labor affiduns, vedholdende Arbejde. 

Erilfamr, Jaboriofus, moleftus, befværlig, møje 
fommelig. . 

Ecindi, Erendi v, Örendi, 9». poufa, Opfelt, 
et Aandedræt 2) førepha carminis, . unico 
fpiritu proferenda, en Gtrofe d et Digt, et: 
„Gangverð, H 

Erki-bifkup, «t archiepifcopus, Ertebiſtop. 

Erki-ftóll, #. archiepifcopasus, Erkebispedomme. 

Erla, fi (avis), moracilla pectore nigro," tips 
ftitrt, Stenpikker (en Jus). 2) pr. Iabo- 
siofa, follicita, atbefojom, omhyggelig. 

Erlendis v. Örlendis, peregre, udenlands. 

Erlendr, peregrinus, en fremmed, fom er uden⸗ 
lands. 2) nom, pr, viri, tm. Mands Egen⸗ 
natn. t 

Erla (af erla), continuo lnbori vacare, arbejde 
uafbrudt. i 


186 Em - i 


Erlegr, prb ærlegr, integre, illefæ fame, ærlig, 
ef et ubeſmittet Rygte. (90, 0.) 

Erlíngr, laboriofus, arbejðfom. 2) nom. pr. viri, 
en Mands Caennaon, Erling. 

Ermi, f, maníca, et Ærme. á armr. 

Ermalauft fat, colobium, exomis, et Klædebon 
uden rimer. t J 

Ern, vegetus, raſt, friſt. 2) faboriofus,-arbejds 
fem, driftig; pro Errinn. j 

Ern, c, aqvile, vide örn, en Ørn, 

Erpr, m. irpus, lupus, en Ulv. ] 

Errinn, vegerus, robuftus, raſt, fyrig, ſterk, 
ftaftfuld. ^ 2) laboriofus, brifcig, arbejdſom. 


Errinn fendi ångenn Ívarra, rex vegerus mi. 


fe viraginem juvenem, ben raffe Konge fendte 
en ung Heltinde. 
Ett, f. pifum, Gufferærter, (alias erta, ertur). 
(0. 0) 

Erta-mufl, s. pulweutum pifinum, Oukkeraiter 
til Klodmad. 

Erti (at erta), irritare, opirte, tíere,. 

Ertíng, f. irrirario, Opitten. 


Ertinn, irrirabilis, pronus åd irritcndam, (om. 


gjærne tirrer, opirter, 

Ertíngafamr, idem, 

Errur v. Ertur, f. pl. irritasiones, Stjenderi, 
iv. At eigaz errur vid, irritarionibus. cer- 
sare, kives, tirre8 indbyrdes. 

Ervidi, n. labor, Arbejde, d er & vinn. 

Ervida (at ervida), laborare, arbejde, gjøre fig 
Umage for, ſlabe. 

Ervidisfamr, laboriofus, arbejdfom, msjfommelig. 


Et 


Ervidis-madr, operarius, en Arbejder, Daglenner. — — 

Ervidlegr, moleftur, difficilis, møjfommelig, van: 
ſtelig. 

Ervidlega, woleffe, difficulter , - møjfommeligen, 
ranſtkeligen. 
Ervidr, arduus, moleftus, møjfom , venffelis, 
beſvarlig. 

Ervidr, moleffe, befværligen. 

Es obfolerum pro Er, prom, relat, (om, 

Efie, f. terra paludofa, en fumpet, f bliggenhe 
qn. 

Efkio, f. vide síkia. 

Efki-vidr, fraxinus, AM, Æſtetræ. 

Efki, n. idem vide afkr. . 

Efki-vidarfkogr, fraxiuezum, en Stov, (om 
beſtaar af Rſketraer, m 9 elunb. 

Efpi,. m. populus sremula, angl. afp, Aſp, et 
9 fpetra. 

Efpi-tré, idem, 

Ef, #. jumenram equa, v. afinn, poer, et tate 
bor, en Hoppe, et Aſen (fas Digterne). 
E't (át, at &ta), edere, comedere, ang], to eat, 
æde, ſpiſe; éta einmælt, prandere saneums, 
fpife blot Middagemad, blot En Gang om 
Dagen; éta tvímælr, prandere & cenare, 
fpije Middags⸗ og Aftenð: mað, to Gange 
om Dagen; éta þrímælt, j-ntaré, prandere 
€ cenare, fpife Broloft, Middags⸗ og Aftens⸗ 
mob, fre Gange om Dagen; ^ ta fei-malr, 
jentaro, prandere, merendare & cænare, fpife 
fire Gange om Dagen, fpife Mellemmad, 

Midaftensmad. 





Byd 


"Et (atti, hefi att, at etis), concitare, commirte. 
re, ir, irritare, ophidſe, ppirte, — Etia fam- 
an, egmcisare , opøttfe, opmuntre, ífær til 
amp. At etis hauknm og hundum á 
dýrin, aceipitres & canes. in feras concitare, 
hidfe ege og Hunde pao Dyrene. At etia 
illindum, irrirasionibus cerzare, fiveð, trat 
fe, tittes. At etia oddum, Aoffis pugnare, 
ſlaas med Spyd.  Dorvardr átti opt vid 
Þúngt at etis, Thorv, /fape molefkiis agitabur, 
Torvard maatte ofte fjæmpe imod Befværs 
ligbeðer. Etiaz á einn, maligno affectu. con. 
cirari in aliqvem, anfalde en með et fjende 
Sindelag. 

Etandi , tdens; exedens, abende, fortarende. 
Etandi, m, m, Piirrhås coneroſus, Kræft, 2: en 
Sygdom. " 2) vis eauflica, Brændefraft. | 


Etin-koftr, s,.inigva coudisio, billige, haarde 


Bilfaar, 
Ey, f. infula, terra undique mari cincta, sn O. 
Eyland, .si. ídem, et Ejland, Øland, 
Eybvggiar, te. pl. infulani, Oboere. 
Eyda, f. vacuum, vacuitas, Tomhed, Hul. audn, 
Eyði, n. følirndo, Enſomhed. 2) if/Amus, Land ⸗ 
tunge, Ejd. — 3) refca inhofpita, ubeboet 
Hede. Kotid liggr í eydi, villa inhofpira 


in folisudine jacer, Gaarten ligger øde, er . 


ubeboet. Þeir dróu fkip um 'eydid, navem 

per iffümum sraxere, be traf Skibe over 

Sanbtungen. Ee fé her ei | nema eydi, 
Aa2 


- Eyg - 197 
afa inculia rantum video, jeg ftt fjer blog 
en ubeboet Orken. 

Eydi (at eyda), confumere dilapidare, fortære, 
forsde. 2) vaftare; sdelægge. „ 3) irritum - 
facere, gjøre til intet, i 


,Eydi-kot, w, villa defersa, defolarn, en liben 


Gaard, et ut, fom lager øde, "m e 
Parſel. i 


Eydi-bygd,. f. diffrictms quondam Aabitarus at 


irerum dejerzus, et Diſtrikt, fom engang far 

far været beboet, men nu er øde, ^. 
Eyðibæli. s, rudera; rus defolatum, Ruiner af 

en Gaard 
Eydi-fiöll, n. pl. monsana defert, sbe Bjelbe, 
Eydi-kofi, w, «des defölata, et ubebvet Hus. 
Eydiland, n. terra in Aabirato, et ubeboet Land. 
Eydilega, sædiøfe, ir, abfurde inconvenienter, 

fjedfommeligen, utimeligen, upaffende. FN 


. Eydilegr, tædiofus isem abfurdus, fjebfommelig, 


urimelig, 
Eydilegg (at eydileggia), vaffare, øbelægge. 
Eydileggiari, m, vafferor, en Ødelægger. 
Eydileggíng, f, vaftario, ir, ruina, Pdelaggelſe. 
Eydimörk, f. deſerium, en Ørten. t 
Eydipláts, n, plarea urbis deferre, et øde Sted. 
Eydi-fkógr, m.. falru:, en ubeboet Okov. 
Eydfle, f, prodigaliras, Hoſelhed. 
Eydílufamr, prodigus, odſel. 
Eydílumadr, idem fed fubft, en Dbeland. 


Eygdr vel, oculos puer, (om bar ſmukke Øjne 


188 Eym . 


Eygdr miög, grandes oculos Malen fom fat . 


ſtore Øjne, ftotejet, . 

, Eyglóttr, palpebras niger, vide hvörmóttr, (om 

' far førte Ojenbtyne. 

Eyk F. arbor, in Seer. quercus, 
Træ, ifær et Goctre, en Eg. 

Eyki lundr, s, qvercerum, Egeſtov. At höggva 
eyk um þvert, arborem. in orbes cedere, 
hugge et Træ tværs over, At höggva eyk 
til mergiar, arborem in pulpam cedere, bugs 
ge et Træ til Marven. 

Eykarbolr, w. caudex, Traſtamme, Trabul. 

Eykar-ftofn, m, idem, 2) truucus, Træftub. 

Eykbyrningr, t. feiurus, et Egern. 

Eyk (jók, hefi aukið, at anka), augere, fóta 
39t, formere. Eykít ord af ordi, lis litem 
parit, bet ene Ord tager bet andet. 

Eylífd, f. æterniras, Evighed. 

Eylíflega, in ereruum, evindeligen. 

Eylífeikr, m. ætermitar, Evigheð. 2) immor. 
saliras, Udodelighed. 

Eylífr, ézernus, evig, aftid levende. gvaf aliti. 

Eymi (at eyma), lædere, levier. vuluerare, bes 

^ ffabige, faare fibt, bibringe et lille Saar, 
sumr. Par eymdi lengi eftir af, diu ali. 
quid doloris remanfi , 
nøgen Smerté tilbage, Bet forvandt man 
fent. 

Ey mdr, leviter vulneratus, let ſaatet. 

Eymd. f. miferis, Jammer, Elendighed. Ein 
eymd bjlr annari heim, undi fupervenir 
andam, ben ene Ulyfte rakker ben anden Haand. 


alins eik, et 


Beraf blev (enge - 


Eyr 


„Eymdarlegr, miferabilis, elendig, fummerfulð, 


jammerlig. 

Eymdarlegs, mifere, elenbigen, 

Eymdar-qvein, n. lamenterío, Sammetffeig, Be 
flage, 

Eymótlegr, ingratus Jeufibus , ubehagelig for 
Sandſerne. 2) fufpectus, mittænfelig. 

Eymftra (at eymftro), comundere ad dolorem 
usgve, faote, ſtramme. . 

Eýmftradr, ad dolorem conrufus, faatet, ſtodt. 

Eymür, w. pl, dolor ex consufione, ir, vibex, 
Saar, €framme af €vebe eller Ris. 

Eymuni, femper memorandus, fom ſtedſe bor er⸗ 
indreẽ, uforglemmelig. - 

Eymr, m, áalirus ignis, Damn, Em. 2) ex- 
sremum odoris v, foni, qvod percipi poreff, tut. 
fem ſidſt fornemmes af Lugt eie. Lyd, Cf 
terlyð, Efteriugt. J 


Eywmyrio, f. favilia ignita, marila, glorite Age, 


'SEmmer. 

Eyngi (at eyngis), coarerare, vice engi d aungr, 
fammenfnærpe, fammentrympe, 

Eypíka (at eypíka), riciare, gabe, fpærre 
Munden op. Hundurinn eypfkar, camis - 
riciat, Kunden fpærrer Gabet op, — 

Eyr, n. ær ductile, Kobber. i 

Eyr, f. hygea, dea. profana, nimpha, Sundheͤds 
Gudinden fo8 te hedenſte Nordboer. 

Eyre, f. auris; Øre. 2) anfa vefís, Saaabartb, 
Dre, fyinf paa et Kar. 

Eyrd, f. pax, $reb, Rolighed. 2) tranqvillirar 

"onimi, Ginbéte, —Konrádr „bad hünum 


Fyr 


tyrdat, Conradus ei pacem procuravis, Konrad . 


bad cm Fred for Gam. 

Eyrbryddr, «rarus, kobberbeſlaaet. 

Eyr-giall, u.vana -eris, Urenlighed, Sinner, 
Slakker, fom- fatter af Kobber ved Smeit ⸗ 
ningen. 

Eyri (at eyra), acquiefcere, være fornøjet. 2) par- 
cere, ſtaane, fpate. Þeir eyrdu hverki kyrk- 
ium né konum, me temple, nec fexus. iner- 


mis, ab illis immunis. fuit, be fparebe hverken 


Kirker eller Fruentimmer. Deir munu eingu 
eyra, ef þeir koma hér, nulli parcirum erit 
, fi Auc. venerint , berfom be fomme ber, vil de. 
Mfe (laane uogtí Ting. At eyra illa yfir, 
egre ferre, vere misfornø,et með. — Ecki 
eyri ég því, mom acqviefto, dermed et jeg 
dfe fornøjet.  — i 
Eyri, f. ora campi fübulefa ut & fluminum, 
Stt and⸗ og Slobórebber, hvorpaa der iffe 
dotſer Grat. T7 
Eyrindi, s. wegori, 
tetning, Syffel. 
Fyrindis-lok, ^m. pl. exirus segorii, j, Gorretnins 
gens Udfald. J 
Eyrindis-laus, vacuus negotii, inanis, prfealo£, 
uden Syſſel; 17, fom intet ubretter, 
Eyrindisley fa, f. irritus conatus, forgjæves Ber 
fræbelfe. i 


| gerendum, Xrende, Fer⸗ 





Eyrindis-lauft, re infecta, með uforrettct Sas. 


Eyindis.reki, mm, negoríaror, (om mejgcer et 
RErende, Underhaudler, Geſandt (ogſaa: 
eyrindreki). 


. Eyr 189 


Eyrir, uncia ponderata, en Unſe, i eot. 2) rn. 
cia numerara, in. pl, aurar, en Øre (gam; 
mel Mynt); (hae uncir numerata eft didrach. 
ma, five 24 folidi, Denne Øre gjaldt faames 
getfom 24 Skilling). . 

Eyrir-filfurs, uncia argenti, en Øre Solv. 

Eyrir, m. res, bona: mobilio, tgelige Clendomme. 

Eyrkétill, m. akenum, [ebes æneur, Aobberkjedel. 

Eyrna-gull, s. inaxris, Hrenting. 

Eyrnahliómr, sm, aurium fonirus, Lyd for eere 
ne. 2) delicig aurium, behagelig Lod. 

Eyrne-hluft, f. mearus auris, Hotegangen. 

Eyrna hol, u. concha, Dreýulýed. 

Eyrna-hríngr, m. falsgmium, Orent ing. 

Eyrnalaus, inüurirus, uden Hrer. 

Eyrna-marmari, m. cerumen, Drevofð, 

Eyrna-rönd. ytri og irinri,. Åelix auÁelix, ten 
yðere og indre Rand paa Ocebruſken. 

Eyrna-faury exeremcurum auris, cerumen, Bre, 
voft, Øreftarn. 


Eyrne-fkéfill, m. auriftalpium, en Dreffics [CM 





Jüfarro; en tctuber). 
Eyrne-finolt, s, vide Eyrnafaur. 
Eyrna-fþaung, f. inauris, Drefmyffe, Orening. 
Eyrna-fnepill, $m, auricula infima, Ivbus auris, 
O⸗elap. 


Eyrna-ftér, auritus, fom þar fisre Orer. 


Eyrna fuga, f. delator, Bagvaſter, Oretuder. 


2) adulator, en Hykler. 
Eyrna-verkr, mm, otalgio, Smerte i Orene. 


Eyr-panna, f. cucuma, Kobberkjedel. Gyde 
Eyrpezíngr, s. numus aenext, Kobberpenge. K. 


"190 xyc 
Eyr.pottr, m, cacabus, Kobberpotte. | 
Eyr-ryð, n. flos æris, ærugo, Kobbertuſt. 
Eyrflegin, æraeur, beflaaet med Kobber. 
Eys (ós, hefi aufid, at aufa), Åaurire, posee, 
oſe, opoſe. 
Eyfa, f. cinis ignitus, Sul, brændende Aſke. 
Eyfill, m. hauſtrum, en Oſe. aufa, 
" Eyfkra (at eylkra), rumalrnari, animo fluctua- 
ri, være uvolig, oprðit i Sindet. Gizor var“ 


2) calcitrare eqvorum, flaa op. 


D Eyſ 


eyfkrandi miög édr hann fretti tilKolbeins, . 


Gizor ægerrime affectus erar, doncc Kolbeinn 
adeffe audiir, Giſſor var meget flet ril Mode, 
inden fan fif noget at vide om Kolbein, 
Eyfkrandi, frendens, raſende, affiudig. 
Eyftra, ad oriensem, in oriente, often (or. 
Eyftre-falt, more halricum, Oſtet ſoen. 
Eyftri, oriemri propior, fom er nærmere mob 
Oſten, sfiligere, stre. 


F., 


F;, f. polirura, nitor, (de pannis, coloribus & 
metallis dicitur), Glindſen, Glands, Politur, 
(figes om Klader og Metaller), Petra fat 
hefr våknad, því er af því fin, hae veftis 


madore fjlendorem amifir, tette Klade er ble⸗ 


vet vaatt, berfor har det miſtet Glandſen. 
Fáanligr, adj, impesrabilis, qui haberi, compara. 
ri poteft, erofbelig, til at faa, — R. 

* Fábiánslegr, infrunteas, vecors, toffet, taabelig. 
(í norá fabula. Fabiani patris Grobiani, (am 
faldet af en bekjendt Fabeh. 

Fåbreytinn, iufoliens, rarus, fjelden, uſadvanlig. 
Fábreytilegr, idem, i 
Fábreytilega, 2m/ælige, ufæbvanligen. 
Fadir, m, parer, in gem, föður v. fedr, en gas 
der. I» M 
Fadir -konu, -manus, focer, Svigerfader. 
Faderni, ». paternizas, Faderſtab, faderligt Bors 
hold. 2) pater, gader, Gott. áttu faderni, 


Fådr, oruerus, politus, poleret, tenfet. 


„enn módernid verra, pater siþi probus eft, 
^t mater pejor, bin Fader ét en brav Mand, 
men bin (oet. ef faa god. i 

Fadma (at fádma), amplecri, favne, omfavne,, 
At fadmaz, in amplexus murwot ruere, oms 
favne Binanten," 

Fadmbrögd, # pl. luce Broden. 

Fadmlag, w. amplexus muruus, Omfavnelfe, 
Omarmelfe. 

Fadmtak, #, idem, gavnetag.- 

Fadinr, n. ffuus, amplexus, Favn, Barm, Oms 
favntlſe. 2) hexapeda paffus, orgyia, «t Fav⸗ 
nemaal,,3 Alen, en Favn. Dad dat fallaz 
í faðma, amice ægvari deber, bet bot gaa op 
imod hinanden. 


fídr, owro sincrus, deaurarur, forgyldt. 








Gulli í 


Fádæmi, wm. res euorwir, rari exempli, en uſad- 


vanlig Sing. 





Fag 


Fíféngilegr, vaWus, inanis, forfængelig, fem ins 
gen Realitet har. J 

Fifengilega, inaniter, forfærgeligen. 

Féförall, rare prefectionis , tectus. & gvistur 
domi, ſom iffe veifer meget. 2) infrequens, 
ſſelden 6efont. 
acceſus infreqvens, her kominer (aa golf, ber 
er ingen Farſel. 

Hfróds, rudis, imperisus, uforfaren, ufíog, vans 
fünbig. 

Fífrædi, w, imperitia, ruditas , Utlogſtab, Uer⸗ 
fatenhed, Vankundighed. 

Figa (at fíga), polire, ornare, renſe, gue, 
førte Glands paa. 

Fgadr, politus, tenfet, furet. 

Tena (at fagna), læsari, gandere, glæde fig, 
fornsje. Fagna anmars lucku, grarwlæi, 
Slade fig over ens £yffe, Fagna einum vel, 
dnte excipere, modtage en vil, 

Figne-fandr, gratus amicorum. adventus, tjært 
Vennemode, glædelig Sammenkomſt. 

Fignadr, mm, lætiria, Glade, Fryd. 2) laurum 
cowvivium, godt Giaſtebud, Beværtning. 

Fegnadr — sw. arbanisas, civiliras, "Artiabed, 
Dmojengetiabrb. Árni bífkup qvad pad 
rétt, at fetis þá framar er meiri fagnad 
kunnu, „Ærnas epi/copur juflum elfe dixiz eos 
mojeris facere, qvi urbanirare alios praceliunt, 
Diſtop Arne jagbe det var tistisft, at fatte 
dem sver fom beſad ſtooſt Urtiged, four 
vare de intereffantefte. 

Ftgaadar-ár, annus jubilaus, Jubelaar. 


Hér er fífóralt, Aie eft 


Fag 191 


Fegnaderlega, ex voro, efter Onſte. 2) feſtire, 
hojtideligen. 

Fagnsdar-læti, ti, pl. hilarisas, Glæde, egentlig: 
Tegn paa Glæde, Fryd, Gladesdttinger. 

Fagnadar-óp, ti, clamor latus, Geyberaað, Gla⸗ 
beffrig. R. . 

Fagnadar-öl, comvivium grarulatorium, Glæde 
ſtabs Gilde. 

Fagnadarfeungr, s paean, Frydeſang. R. 

Fagnadar.ſæll, Aileris, glad, forna,ct, opromt. 

Fagrindi, w, pl. decor, fpleuder, Estjaneð, 
lante, 

Fagr, fplendidus, nitidus, tjøn, (muf, fager, 
Fagurt vedr, ferenum, finuft Vejr. Hann 
lofar öllu fögru, aureos montes pollicetur, 
ban fover Guid og grønne Sfove, 

Fegurblár, cærul:ts, lyfeblaa, himmelblaa. 


+ Fegur-eygr v. eygdr, oculis micanrilur, ſom 


bar lyfe, flare Øjne. 
Fagur-mali, n, pl. adslario, Omiger, Hytleri. 
Fagar-gali, w. adularor, mulfum leskale, Omig- 
vet, Hykler. t 
Fagur-grenn, perviridis, lyſtgton. 
Fagur.gülr, f/vus, lyftgul. 
Fagu:leitr, venuffa facie, fmuf af Anſigt. 
Fagur-ordr, elogvio dulcis, fom talir [muft, 
Fagur-raudr, fangvinef coloris, lyſetod. 
Faguryrdr, id, «c, fágurordr. — R. 
Fågæti, n. deliciæ, v, cupedi rare, fjelbne Mete 
ter, Læfferbeder. 
Fágatr, rarus, acqvifiru difficilis, ſſalden, vans 
felig at faa. 2) delicatus, latfer, kraſen. 


192. Fal 


Flies, inauditus , infilirus , uføre, ufaðs - 


vanlig. 

Fai (fádi, hefi fád, at f4), polire, ornare, renſe, 
ſture, pudſe. 2) delineare, pingere, exarare, 
male, aftegne. Fådi fimbulþulr, exoraviz 
elarifjimus v. graviffimus orasor, ben. ftørfte 
Taler gjorde Udkaſtet dertil. » 

Fåk, n, psæcipiranria, vide fok, Bremfufenfed. 

Fåkalitill, modeftus, beſtjeden, tilbageholden. 

Fákátr, fuberiftis, bedtovet, melanfolff. 

Fåkunnandi, jmperitus, udis, utlog, uvidende, 

' vanfunbig. 

Fákunnátta, [2 inertia, rudiras, tbe Vans 
kundighed. 

Fåkr, m, egvus poer,, pr. zhrafo, hos Digterne 
en Heſt, egent. en Storpraler. 

Fákunnugr, id. ac fákunnandi. R. 

Fákenn, imperirus, uklog, uerfaten. 

Fákæníka, f. imperitia, Herfatenbeð. 

Fåkæti, f. trifisia, Bebrovelfe, Borg. 

Fala (at fale), licirari, (sie, fpørgeom noget er 
tilfals og hvad det koſter, byde paa noget ſom 


ftt ſalges eller fo:pagteð bort. 2) exper ] 


fordre, ræve. 

Falan v. fålun, f. liciririo, Byden, Bud poa 
noget. 

Flis, Í gigas fæminn, en Jætinde, Trolbfvinbe. 
2) procax fæinins, et kaad, aft. Fruentim⸗ 
mer, en lone. ” 

Fåldtr, racirurnumr, fom taler lidet, taut, 


„Fálegr, idem, 2) diſſeurienc, uenig. 


Fálega, non promse, cum indignatione, uberedvil⸗ 


Fa n . 


lig, fortrydelis. Hann tók. því filege, àif- 


"pm 


ficilem fe prabuit, han var (ffe beredviliz 


Bertil. 
Fáleiki, m, triftiria, &org, Bedrovelſe. 2) in 
dignatio, Fortrydelfe. ] 
Féálidadr, pascis flipaeus, omgivet af fad, «ie 
get af faa Selt. 

Fálida, idcm, 

Falinn, oceulrarus, ſtjult, forborgen. á fel. 

Fálkaðr, Mi vix conftius, v, fane rationis, (lt. 
-gopodis iuftar á falcone percuff), fom itte 
er ved fin fulde Samling (tige ſom en Rype, 
Der „er ſlaaet af Galfen). 

Fálkalegt, idem. 

Fålkafångari , sn, falconarius, auceps fiis, 
en (om fanger golfe, Balfejægee. 

Fálki, m, falco vulgaris, mobili, en Ball. 

Fall, n, lapfus, ruina, Bald, Nedſtyrten. 9) lep- 


Vus moralis, peccarum, Gub, ejt, aft. 3)c4- | 


der, Dad, Galb. Falls er von af fornu 
tré, lapfui vicina fenccra, Alderdommen er fit 
Bald nær. Eftir fall Eireks konúngs, poft 
cadem. Erici regis, efter Kong Grifé Bald. 
Fall, ». peftis, Peſt, sdelæggende Cpidemi. Dar 
war fall mikid, fo at 6 menn vóru fall- 
nir. Gudmundr ftöckti vigdu vatni yfir 
Engier og akre, þá tók ef fallid, peflis ibi 
erat, qu feprem homines confumférar, Gud. 
mundus aqva confecrara prata & agros con- 
Jer fer, er peflis effe defiir , ber grafferede en 


Pet, [hvoraf 6 Mænd vars døde, Gvorpas- 


Guðmund beſtankede Ager og Egn med iwb 


Fal 


let Band, fom Sevirfebe, at Qufen op⸗ 
atte. 

Fallandi sugu, ceuli confidentes moribundorum, 
te Doendes briftende Øjne. 

Fall, n; exceriarum integrum corpus mactari 
fecoris, Kroppen ef et flagtet reatur, hvoraf 
Indvoldene ere udtagne. 

Fillízis, f. defecrus, Mangel, Bell. 
fin, galftoet, Dedrogeri, Rænter. 

Fllerse láta, fallaciis ineftari, fluprari, tabe fg 


2) falla- 


fos (de virginibus honeflioribus dicitur, 


ſiges om en ellers anftændig Pige). 

f Fallbyfsa, f. tormentum, em anon. 

Falldr,-m. calypera, calanrica, peplum, Fruen⸗ 
timmer Hovedtoj, (Gæt, At Íetia ofan falld- 
inn, dbcalansicare, tage Sættet af Hovedet. 

Falldr, m. fímbria, limbus, Sotbt, Bremme. 

Fillda (at falda), fombriare, veftes limbo cinge- 
Tt, bebtamme. — 2) peplum adornave, (ette 
Hevedtoſet í Stand. At fallda fídt, peplum 


demittere, [abt Sattet fidde (avt ifft højt op . 


ever Hovedet. 
Fallegr, venwfine, pulcher, jon, (muf. 
Fillega, eleganter, fmutt, ficligen, 
| Fillinn, lepfus, falden, Fallid fé (undir kóng), 
bene confifcasa, .fonfifferet; Gods. — Fallin 
kú, dicirør quaudo muftuli circa fpinam facram, 
in vaccis mollefunt ante. partum, ut ejur prog- 
mflicon, en o fom er mer veð at falve, 
(Grotpaa haves bet Tegn, at Sujflerne oms 
fring Bakkenet blive blod⸗e). 
Bb 


Fel 193 


Fallinn, ordinasur, difpsfisus , fHttet, fat V Or 
ben. Pad er. vel fallid, decer, bet paffer 
$obt. — Hann er vell fallinn til keuphünd- 
lunar, at mercaturam bene difpofirus eft, han 
er godt ffiffet, oplagt til Klobmandſtab. 

Fallítycki, w. bombards, rormeutum, anon, 
Feldtſtykke. 

Fallvalltr, Muxus, inconſtans deciduus, uſtadig, 
forgengelig. 

Fálm, s. cæca palpirario, Vedrorelſe í Vlinde, 

i Bamlen. 

Félma (at fålma)» palpitare, palpare, røre wed , 
an Ting, fele í Blinde, famle. 2) errare, 
tage Beil, gan vild. 

Fals, s. fraus, falfum, crimen falfi, vig, foe 

> brageri, Falſthed, (gammelt: Ball), - 

Falfa (at falfa), decipere , adulterare , bedrage, 
forfalffe, began Falſthed. Folſa bréf, epiffo- 
las corrumpere, forfalffe Breve 


” Falfari, m, impoftör, em Balífner, gorfalffer. 


Fals-kofs, wm, mul/um lerhale, et bedrager få Kys. 

Falfkr, fraudulentas, falff, bedragerſt, unbets 
fundig. 

Falfklega, dolofe, feigagrigen, falſtelig. 

Fals-mål, #. contumacia reſtium, daldsmaal, 
Vidners forfætlige Udeblivelſe. 

Falfmáls-bætur, Fi pl. mulcia consumasiæ teftium, 
" Balbómaalsbsber, 

Fals-fpámadr, s. p/eudedropheta, en falſt Profet. 

Fals-virni, nm, zeftis falfus, falſt Vidne. 2) fal. 
Sum seftimonium, et fal Vidnesbyrd. 


194 Fím 


Falr, m. pars fuprema. gladii, v, hofte, capulo im 
hians, ben Bverfte Del af et verb eller 
Opp, fom gaar op om Haanden. Eigils Einh. 
S. cap. 2. Sverd hanns er left fyrir ofan 
olnboga, og er þar á falr fo digr, at miög 
tekr uppá öxl, 
Supra cubitum. parsqve ejus fuprema | adeo 
ampla, ut ad axillam fere persingerer, bang 


Sværd vor fluttet tet til Armen oven for“ 


Albuen, og var derpaa eu faa tof Bal, at 
Den gif lige til Skulderen. IAidem í cap. 7. 
Harin gårdi fal fo diúpann, at tók uppyfir 


olnboga, parsem gladii, qvæ cepulo inkinre ^ 


Moler, adeo. altam fecit, ut sorum cubitum ad: 
mque lacersum hauriret, an lod gjøre en 
faa lang Bal, at den manede belt op paa Overs 
armen. — Grettir hafdi ſpiöt í hendi, og 

- var filfur-rekinn falurinn, Grettir haftam ma. 
nu geffit cujus pars cava argenteis bullis erat 
interftincta, Grettir havde et Spyd € Haan⸗ 
ben, vis sverfte Del var ſolob ⸗ſlaaet. 

Fair, venalis, tilfalé, fal. At vera falr, venire, 
venum ire, være tufalé, tilfjebé, — At göra 
«dr láta falt venum exponere, folde tilfals, 
Gave til. Sals. DC 

Fályndr vide Fálátr, 

Fálati, n, tacirurnitas, Sautfeb, file Vaſen. 
2) triftitia, Borg. 

Fámálugr, raciurnus, taut, faatalenbe, 

.Fámálgr idee, ^ 

Fámáli, idem, 


Fámannlegr, infregvens, enfom, hvor der w 


gladius ejus. ohferarui eft. 


Fån - 


faa golf. Dar Þótti fámannlegt, Fülisudo 
videbarur, ber fynteð enfomt. 

Fámennr, pascis comiribus cimcrus, omgivet of 
faa gebfagete, — 2) infrequens , oor det er 
faa Folk. Fámennr bar, pagus, v. urbs 
infrequens, "en Gaard Hvor ber fun er faa 
golf. 


quentes eranr, ber vate (aa Boll. 


Dar var fáment, Aomines ibi infre. í 


 Fámenni, s. paucitas hominum, Faahed af Men⸗ 


neſter, Mangel paa Goll. 
Fámentr, infreqvens, libet. befolfet. 2) paucas 
artes edoctus, libet unbervift, oplært, danner. 
Támzli, #. pl. dictu rarum, inauditum, uhørt, 
flelðent Sagn. " 


, Fána, f. fignum milirnte, labarum, phagon, Bas í 


nt, Srandart. (91. 0.) . 

Fái (st fána), farue fe gerere, opføre fig taas 
Seliaen. i 

Fånaz (at fånaz), idem, . 

Fáng, s. gremium, finus, Efjeð. Hann tók 
barnid í fáng fér, infanrem in premium ſu. 
Scepit, hon tog Barnet poa fit Etjað. 

Fáng, n. acquifitio, caprura, Echvervelfe, Fangſt. 
2) fatus conceptus, et Foſter. 3) fani ma. 
nipulut, brachiorum fíuuatione comprehen fus, 
et Knippe Ís, en Børm, Dragt 5, faa 
meget (om en fan bære paa-en Gang imellem 
Armene. irem; 4) lucta, Sbeyben, Kamp.) 
At færaz Í fáng, mulum. piri, tage fig mes 
get paa, Dorv: færdiz år fángi, Táorvar. 
dus fé fubiraxis, 2; promiffis non fletir, Tors 
varð traf fig bort, 2: holdt Atte fit Løfte. 


D 








* 


'Fén . 


Fångs er von af frekum 116i, lupus caprure 
capax, of en graabig Ulv fam man vente en 
haard amp ; metaph. virsúri nihil impervium, 
Tapperhed fan ubreite alt. E'g verd at 
fá pat at föngum til, adhuc mihi acqvirendum 
eft, ad manus non habeo, bet maa jeg ferft 
erhverve, bet har feg endnu itte, 

Féng, s. fapius in pl, faung, facultates, bona 
acqvifira, Formue, erhverver Ejendom, Bors 
taob, Lejlighed. - 

Fånga (at fínga), adipifci, erhverve. 
prehendere, fange, gribe, 

Fångedr, captivus, comprehenfus, fangen. 

Fángelaus, nullius wfus, til ingen Bytte. 

Féngelítill, vilis, abjectus, fom er til fiden 
Bytte. mee 

Fíngaléttr, idem, 

Fingamark, n, fignum. v» lirera in/culpra“ rebus 
inanimaris, qvo poffeffor noſcatur, Bamette, 
tt Tegn, fom en Cfer fætter paa fine Sager 
for at fjende dem. i 

Fíngarád, s, confilium é re mata fumtum, en 
efter Sagens Beſkaffenhed nodvendig Beflut⸗ 
ning. 

Fångaturn, ss, latumiæ, Fangetaarn. 

Fíngavottr, s. teftis acqviffrus, et erhoervet 
Vidne. - 


Fång-brågd, n. pl. lucra, Vidden, Sjampen. 


Féngelfi, 
Sanoíet. 
Bb2 


". carcer, captivizas, ferriterium, 


2) com- 


Fár 195 


Fángfall, n. (þá leyfiz höfn) aborrus, endir 
Misfofter, Misfødfel. 

Fangi, m, caprivus, en gange. Fángi í járnum, 
feirisribax, ferriterius, «n Bange der ér flut⸗ 
tet í em. e 

Féni, ". fatuus faunus, en Toſſe, Taabe. Fána- 
legr, faruus infolens, toſſet, taabelig. 

Fannfergia, f. mingor densisfimus, fua ipfeqve 
gravitate decidens, et meget tyft Snefog. 


Fannkoma, f. wingor, coacervario nivis, Onefog. 


Fans, m, impedimenta, forcinæ, Tros, Tøj, Ba⸗ 
gafje. 

Fantr, sm. fanaricus, en Skſelm, Slyngel, Fante. 

Fánftr, vilis, ahjeesus, fom ev til fiben Bytte. 

Far, n, veftiginm, et Spor, 


Far, s, vaprus nubium, Skyernes Bevægelfe af — 
Vinden, 2) irer, morus, Bevagelfe, Þá var. 


mikid far å lopti, sum nuber rapidiffima tem- 
peftare ferehaurur, ba. dreves Skyerne meget 
ftærft af Stormen: Þú munt fara þad far, 
fem formadr þinn, iser v, exitus fimilis tibi 
erit, ac anteceffori 180, bu vil gaa den famme 
Gang, fave famme Skjabne fem bin goes 
mand. 

Far, m. vita, mores, Levnet, aber. 
hafdi þad í fari fínu, Aoc ill woris erar, 

* bet plejede han, bet var en af hans Sad⸗ 
vaner. i 

Far, n. navi, et Skib, Skibslejlighed. 

Får, t, difcrimen, periculum, Gate. 

Får, paucus, faq. 2) Subiriftis, fergfun, & be⸗ 


Hann 


196: Far i 


brøvet, 3) racisurnus, taus. Fátt var med 
Þeim, difficulser inser illos. convenit, ber Gers 
fede Uenighed, Koldſindighed imellem bem. 
Þeim vard dagfått, dier. illis defecir, Dagen 
manglede bem, Dagen forlab førend de bleve 
færdige. . 

Faralldr,. s. morbus epidemius, Epibemi, Peſt. 
2) curfus v, motur rerum, Tingenes Gang, 
Løb. - Þórir, Tårer, komt í kyrkiu, ei 
Póttuz menn fkilia med hveriu faralldri 
Hann komít páugat, 
semplum elapfus eft, ar qvem modum elabendi 
ifthuc invenerir, nemo fibi vifus eft intelligere, 
Fører Tott (lap inb í Kirken, men ingen fors 
flod, paa. bvilfen. Maade fan var kommen 
btts. i 

Farallds-fótr, per vagabuudur, en emvanfende 
ob, bruges i den Falemaabe: Hann er á 
farallds-fæti, pedes, v, excubirer eft ir, vaga- 
bundus. eft, han vanter ſtedſe om. 

Farandi, m. viasor, vide vegfarandi, en Sejfens 
be, Bandringsmand. , 

Farångr, si res arctæ iriueri fufficienres „. Tøj, 
Gager, alt bet (om. man far med. paa en 
Mejfe, og højt behøver bertil. 

Fararbeini, ss. adjumenrum isineris, Rejfebjælp. 

Farar-efui; 1, pl, merces peregrinautis, que. juve 
vereri. (Grågds) infra decem handredas, nou 
debebzur effe, gormus; Midlet: til en libens 
lanbéteife, (om efter de gamle gove(Giraagaat) 

, iffe. maatte. være mindre end. I0 Hundreder. 

Farar-eyrir, s» idem, M 


Thorir Tostus in 


Far 


Farar-greidi, w.. Aoſpitalitas, it. quodcun qur le. 
"vamen diſſicultatis viatorum, Giaſtftihed, al 
ben Hjælp man yder Ótejfende, 

Farar-leyfi,. #. falvus conducsus, Qejðebrev. 2) ve- 
nia, v. libertas abeundi, Tilladelſe til at tejfe. 

Farar-fkióti, m. equus, pr. itineris levamen, en 
eft, egenil. en Rejſes Befordring, Frems 
ſtyndelſe. 

Farar-télmi, tm, impedimenrum irineris, Hindring 
for en Nejfe. 

Far-bann, m. idem, 2) prohibitio abeundi, Got 
Guð imod en Rejfe. 

Farbauti, e». vide Bauti. 

Farbord, s, imum stabularum in fundo navicule, 
den Del af et laſtet Skib, fom er ovenfor 
E sen (?) 

Farbordi, sm. circulus. tabulari mavis, bet fammt 
fom feregaaenbe, 2) locus in. navi mercarorin, 
et vi: Rum i et Handelsſtib, Foring, Ar 
fá einum fyri farborda, procurare  elicui 
locum fev vecturam in. navi, ſtaſfe eu. Foring 
eller Fragt í et fib. - 

Bardagi, m. tempus migrarionis fapius in plæ 
vali, fardager, Sarbag, Flyttetid. 

Fardar (at farda), in emurcae abire, ſtges om 
et Kar Ívori bec fætter fig Barme o. Best. 

Fardi, m, amurca lactea. hvað der klaber veð ct 
Sar af Meit o. desl. gall. fard fucus. 

Fardrengr, m, nata segoriarer, en Somand. 

Farflåtte, fugitivus, qvi vitam deber pedibus, em 
Flygtning, fom maa rebbe fig ved Flugt. 

Farfýli, f. defiderium peregrinoudi, Reſſe lyſt. 





Far 


Førg, #. preffura, preffo, Trykken, Þreffette 
Targa (at farga), alienare, afhænde, opofre. 


" Fargen, s. defteuctio, woxa, Odelaggelſe, Skade. 


Fargan, f. abalienasio,. Alhandelſe. 

Fargøsfi, #. vide farångr, Reiſctoj. 
mautici,. Valtelafja. 

Farhyrdir, mw. vide feriumadr. 

Fari, m, commearns, vecrura conducta, (it. ju- 
rii de re nautica cap, 4), betinget Ftagt. 
Fari, m, viaror, en Neffende;. hine Jorfalafari 

Sc, Serufaleméfatee o. ff. 

Farinn, laugvidus, confectus, udmattet, ktaftes⸗ 
let, forbi, 2) confliratur, beffaffin. So vat 
hann elldri farinn, ea erat ætate, an vot 
fu gammel. Pad er vel farid, bene conftis 
pem efl, bet er. vel. 

Puiiod v, -fkinn, pellis macie confecsi anima. 
lit, Skind af et Dyr (om: er" dødt af Mas 
"aio, Sult. i 

Fir-koftr, s, vide fararefni, 2) alímenra nau- 
tia, Sfibeproviant. 3); comeasus, Bering, 
Bragt. 

dulame, aaufragut, ffibbruben, 2) cui aliquid 
defi ad iter, quo carere non poreft,… fom 
Wanglrt noget unndvatligt til: (in Rejſes 
Sertfættelfe. . 

Fårlegr, periculofus,. farlig;- 

Fårlega, periculofe,. fatligen. 
Farliitl, medeftus, Geffeben, 
Brægtig, laugſom, 


2) funes 


2) tardus, ftw 


. Remadr, mm. maute, péregrinator, Gomanb: 


Wymnenne-lóg, n. pl, jus nauticum, €prtti- 


Fer 197 

Farma-íkip, mavis oneraria,  jobmantéffib, 
Kaffardiſtib. 

Farmikill, infalens, precepr, overmodig, fremfus 
ſende. 2) celer, haſtig, voff; alias miklll á 
förum. 

Farmr, w» onus nauticun, v, navi impefienne, 
Sabníng. 

Farnadr, s. irr, eh Reiſe. 

Farnan, f. iter, Rejje. 

Farning» f. peregrinatio, liberum irer, fri, ſikket 
Reſſe, Udenlandsrejſſe. E'g man bióda fé 
til. farníngar þér, ef. på verdr fekr, flow - 
conductue tibi procurabo fí damnas judicii 
fueris, bliver du domt ffolbig; (fal jeg byde" 
Penge for at du fan erholde en ſikker Rejfes 

Fårhåkr, gravi, v,.periculofa: morbo- derensus;. 
farlig fog. i 

Fårfkapr, mm, temerirns, Saotffab, fremfufeni 
hed. pai. már:i- helldr kalla fárfkap enn: 
hugprýdi, remerirdri magis qvam virsuti tri. 

Det: funde-iman: fnatere kalde 
Forvovenhed end: Tapperhtd. 

Farfæley f. feliciros, Lytte, Lokſalighebu 

Ferfelld, f. idem, í 

Farſæll, felix, (yftelig,. LADE 

Farfællegr, idem, 

Far-tekia, . f. conducrio: uavis,. v,. veciure,. et^ 
Skibs Gorfragtning.. 

Fartefki, m. pr.-fcvinia: viatevum, vide tafka, 
Reſſeſktin; vulgo omuis apparatus. itineris, Í 
Aimindelighed Reifetøj, ait hvad. man. far 
med paa en Reſſer 


2) morer, aber, 


buendum erat „. 





ta Po 
Þri: áttu 


BENENE] 





> 


.ON MAM et laug 





ox Rte, (98.0) 
- , at farfa. 
… nað, et flormende 











sm Fa inffrumenta navis, 
^c ON ober. 
ovs artera hiallr, s. en[leria, aas 
SS PS Men man. giemmer Biffeliner og 
e ow. Ner. 
SAN, verða mfarie, Skſaldsord. 
ve Ng A vecturan pens, fom føger om 
Snde · keſlighed, Paſſaſſer. 
ver [nott eni navis deeft, ſom fattes Gtibslej: 
ttaþeð. 2) impar isineris, (fg í Stand til 
et rejfe. . 
Fårænn, mentis vix porens, offinbig, fandfeðleð. 
2) confilii expers, raabvilb. 
Fáræna, f. inopia mentis, confilii, Affindighed. 
Raadvildhed. t 
Fas, n. geflus, Gebatbe, 2) fupercilium, $yov: 
mob, Stolthed. Hann var hæglátr í fafi og 
- umgéngni, ix geſtu & conver fatione modeflus 
erat, han var ærbar i Gebærder og Omgang. 
Fáfédr, vifu rarus, infolitus, fjælden, tat. 
Fáttn, idem, UU 
Fáfinna, vecors, (Bjobeðla6, ubefindig. 2) m«- 
ftus, fortigfulb. 


^ 


Faf i 


Fåfinna, f. alienitio. mentir, Afſindighed, Galffat, 

Fáfkiptinn, alienis, negotiis abflimens, (om ille 
giver fig af með andres Sager. n 

Fáfkrüd, w. parum decoris, dedecus, Banatt, 
fam. . 

Fáfkrüdi, m. viles &' panno/e vefles, lapptbt 
Klæder. 

Fåfkrådugr, eui veftes fune viles, fom ar tuat» 
lige iubet paa. à íkrúd, i 


* Fafmikill, geffuofus, (om gjør mange Gebarder. 


2) fuperciliofus, overmobig í Omgang, Her⸗ 
modig. 

Fafta, f. jejunium, Faſte. 

Fefta (at. falla), jejunare, at fafte. 


' Fafta-far, n, affeerus continuus, ſtadigt Forſat. 


2) continuus labor, beftanbig. 3) nules fixe, 
fate Skyer." Deit vóru í faftafari at lite 
ackírum, in levandis auchoris intentiſſimi 
erant, be ftræbte alt hvad be kunde, at lette 
Anker. . 

Fafte-land, m. conrimenr, Faftland. 

Faftandi, jejunus, faftende, fom ej bar foift. 
Fafta-{vefn, m. carus, profundus fomnus, bb 
svn. ^ . . 

Fafteign , f. res immobilis, predia, Jotdegode, 
fafte Ejendomme, i 

Fafteygdt, fafteygr, eculis compreffis, fom fer 
ftivt paa. 

Fafthelldinn, tenax, pertinax, retinens, urygger 
lig, veðþolbende. 2) conftans, ſtandhaftig. 

Fafthelidni, f. perrisacia, Uryggelighed. 2) cott- 
ffantie, Vedholdenhed, Standhaftighed · 





Fat 


Faftlega, firme, faft, ftabigen, 

Faftlyndr, conftans, propofiri tenax, ftaftig (-(t 
forfat. 

: Fiflmali, s. pl, rasa verba, pactum content, 
faðfat Aftale. 

Faftmæltr , voce comprefja, arcte € logoenr, fem 
taler langfomt, eftertrykkelig. 

Faftna (at fallna), marrimonium couficere, at 
beſtemme 9G;teffab, fefte fig. í ” 
Fefnæmr, conftans, (tabig. 
eanflans mæror, forterende, nagende Gorg. 
Faftordr, fem holder Ord. 
Fat, firme, firmiter, conftanser, (eft, ftabigen, 
fvrigen, fjæf, hurtia, Deir fóktu falt á, op- 
pugnariomi acriser inflisevunt, be angrebe hafti⸗ 
gen, Þeir drucku faft, ꝓoru acriter indul. 

gebans, de braf dygtig, længe. ^ 

E Faítídr, animo conflans, ftabig, faſt, beſluttet, 
beſtemt til en Handling. 

Feft-tæki, m, contentio, Anftrængelfe, Haftighed. 

Fatækr, conteurivfus, anfttenact, bæfriga i 

Faftådugr v. faftådgr, conffans, ftanbbaftíg. 

Fair, firmus, (aft. 2) iemax, fattig, paar 
. holden. 

Faftr, m. ignis, poer., Se. ^ 

Faftylia, f. calor & fumus ignis, five gravir & 
molefta evaporatio corbonum, fact Hede, með 
Ros, Damp o3 Of. 


verborum rexax, 


Yu, o, veffís, indumentwn, tt Klædebon, labs -⸗ 


flyffe, ifær Stjørt, 2) vinculum; Baand, 
At få fat á, vincire, vinculis induere, binde 
fag. — Vadíteinninn fór år fatinu, bolis pi. 


Faftnæmr tregi, .. 


Fat' 199 


ſeasoria textura v, indumemto elapfa eft, Gode — 


ftenen. gif 186, faldt af. 
v. båd fat. 


Tinfat, vas 


Fat, #. pera, en Pofe, Skind poſe. 

Fat, n. vas, diſtus, patina, Sab. 
flanneum, Tinfad. 

Fata, f, mulctrum mulctrale, Malkebotte, Mal: 
fefpand. 

Fata (at fate), veftire, fíabe paa; So var hann 
hrumr at hann gat ei fatad fig, adeo debilir 
erat, ut fe ipfe veflire non poterit, fan var 
faa fvag at han iffe funde fíabe fig felv paa. 

Fata-búr, s. promtuarium omnis generis rerum 
dömeftice neteffariarum, Rortáab Kammer, 
Hvori gjemmes alleflagt Huegeraad. 

Fataz (at fataz), /mpediri, hindres, blive fvag, 
efmegtig. 2) ligari, bindes. Mínum fótum 
fataz, pedes mihi ligantur five impediuntur, 
mine Fodders Styrke tager af. 

Féridfka, fu ves vari exempli, que rore moris 
- efi, en fjelben Ting. 

Fatlaz (at fatlaz), impediri, forhindres. á fetin. 
Hann fatladiz í ferdinni, impediebarur, han 
hindtedes paa Re-fen. 

Fatlaus, #udus, inveflis, nøgen, 

Fátregadr, paucis fui defiderium relinqvens, fom 
faa favne, ferge over. M 

Fair, reflexus, repandus, tilbagebsiet, tilbage⸗ 
trummet. 

Fåræki, t, paupertas, Fattiadem. 

Fátæklegr, pauperculus, pawpertinus, (om fee 
fattig ub.- 


i 200 Fax 


Fátzkra forfvars-madr, adminiculator, gattigek 
Sorftanter, 

Fátekt, f. paupertas, Fattigdom, 

Fátækr, pauper, fattig. 
” Fåvis, infipiems rudis, bum, taabellg, 
Fávíflege, imprudenser, wfotftantig, uffog. 
Fávita v, fívis, 
.Fávitke, f. raditas, 
Dumhed. 

Faung, s. pl, alimenta, victus, Bortaað, Lev⸗ 
netsmidler. 2) robur, vires, Udveh, £ejligs 
hed, Midler, Kræfter. 
eftir faungum, pro virili nos defendamus, vi 
vil forfoare 06 bet bebfle vi Fan. 3) facul. 
zates acqvifte, Gods. Þeir fluttu faung 
Tin frá fkipi, € wavi omues faculsares fuas 
affortarunr, be førte deres Sager í Land. 

Eaufi, mm, infrumitus nebulo, Gynmriatt, 

Faufaz (at faufaz), flolide procedere, bryde taaber 
lig (rem. 

Faufkr, m flipes aridus, lignum exfuccum, et 
tørt, teeffet Sreftotfe. 

Foüti, m, faruns homo, en Taabe, jante. 

Fantalegr, faruur, infulfus, dum, plump. 

Fautalega, farse, infulfe, toffet, dumt, €aabelis 
sen, i 

Fax, n. juba, Manke. 

Faxmikill, faxprüdr, bene jabarus, fom at en 
fane Sante. 

Faxi, jubarus, manket, fom har Dante. 

Faxi, w, coluber, 2; jubarus, Slange. 

Fåpårf, f. fupervacaneum opus, unsdvendigt Vært. 


vecordis, Taabelighed, 


Vér munum veriaz 


Fig 
f. fimultas, Misforſtaaelſe. 
2) peus, 8n, Svag 


Féþyckis, 
Fé, n, pecunia, Penge. 
tfær aat. i 
Fedgar, m. pl, pater. &' filius, Fader og Em 
Fedgin, % pl. pater & filis, Fader og Datter. 

2) parenres,. Forældre, 

Fedmíngr, m. amplexus, o; qvantum amplexus 
includere poreft, v, una orgyia in circumftren. 
tia, faa meget man fan gribe om mtb ub 
Rrofte Arme. 

Fedra (at fedra), patrem indicare. prouutciart, 
erflære en for Faber. 

Fedrúngar, m, pl. parer. & nepores, Gader og 
Affom. 

Fedr, m, pl. parres, majores, $abr, goríebrt. 

Fedr-betrüngr v, betr-fedrúngr. 

F&fíng, m, utrum, acqtifiia pecunie, goth, 
Profit. 

Féfár, inops pecunie, fattig, ſom iffe ac Pens 
gt. Hónum vard féfát, pecunia ei dn 
Ban manglede Penge. 

Féfaftr, parcus opum, fartig. 

Féflerti (at féfletta), bonis exuere, 
Gang Formue, udſue. 

Féfurda, f. res promercalis, Liggendefæ, 
vore, Penges Værd. v. furda fordi, 

Fégiarn, avarus, gſerrig. 

Fégirni, f. avariria, Gſerrighed. 


Bergve en 


Oplagt⸗ 


Figialid, #. mælcra mn SRutft, 2). 


penfz, Udgift. 


Figips, f. homo infatiébilis evaritie, unes 


Gjerrig, en Pengepuger d gap. ^ 


Fei 


Feginn, im fínu geudens, Mi gratslans, fornøjet, 
inderlig glad. KEyrindi feginn, letus ob se. 
gorium bene confectum, fornøjet over vel udret⸗ 
tet Xrinde. 
grero animo accepir, fan modtog med Tale 
nemmelighed, med Glæde. 

Fegra (at fegra), ornare, exornare, pryde, fire. 
2) pollire, glatte, file. 

Fegrindi, s, pl, res niridæ, Prydelſe. A fagre 

Fegringr, s» gallas gallinaceus, en Hane. 

Feginn-gråtr, s. lecryme lætarisis, Gladedtaa⸗ 
ter. . 

Feginleiki, =. gaudium, lesirio, Glæde, Bryd. 

Feginfamlega, lubenter, avide, gjetne, með gere. 
nojelfe. 

Fegurd, f. fplendor, miror, Okjonhed. 

, Pühirdfla, f. erariwm, ficus, gasophylacium, 
Otattammer. 2) crumena privatorum, pri⸗ 
wit Pengekaſſe. 

Feigd, f. mortis vicinisas inopina, foteftaaenbe 
Dod. Feigd kallar nå at þér, extrema fera 
te jam rapis, nu falder Doden big. 

Feigdarlega, «vide, vehemenser, heftigen, med 
Begjerligbeð. 

Ftigdarlegr, ad mortem properanti fímilis, fom 


fr ud til ſnart at dø. 2) vehemens, begfer⸗ 


lig, heſtig. 
Féigi (at feigia), purrefacere, gjøre raadent. “ 
Feigin, f. pusrefactio, Jort aadnelſe. 
- Fégdr, putrefacras, randen, forfulet, 
Féigr, inopiuo fato obnoxins, morti vicintus, fom 
Ce - 





Hann tók fegins hendi við, 


Fei 201 


et nat ved Døden. 
fordad, qvo fata trahunt feqvamur, ben ber 
tal ba þan maa bg. Ecki frýs á feigs vök, 
cum hora morris venerit, nullum refugium, 
naar Døden er Óeftemt fan ingen undgaa. 

Feikn, f. granditas, vehementia, Storhed, gov 
fardelighed. 

Feikna-ftér, prægrandis, meget (tor. 

Feikilegr, idem, 

Feikna-froft, acre gelu, heftig, forfærdelig Broft. 

Feila (at feila (Er), pudere, 6futé, ffamme fig. 

Feilinn, pudibundu;, ambfeelig, ^ - 


Feill, w, virium, defectus, Bejl. 2) pudor, nds í 


ſeelſe. 
Feima, f. femina, virgo pudica verecunds, et 
undſeeligt gruentimmer. 


Feim, s. pudor, verecundia, Undſeelſe, Blufære 


dighed. 
Feima, f. idem, 


Feimar -(at feima), pie, pudere, unbfe fig. 


blues. 


Feiminn, pudibuudus, facie illiberali, ſtamfulb. 


Feimulegr, idem. 


Feira, f. mucor, Skimmei. 2) Áiarur, Sprak⸗ 


fe. v. veira, 

Feiradr, mwcidus, mutfen, ſtimlet. 2) Åiulcus, 
ſprukken. 3) labe aliqua. non integer, paa 
nogen Slags Maade ſerbbelig. 

Feiti, f. pingvedo, Fedme. 

Feiti (at feita), faginare, pingvefacere, maſte, 

” fede. 


Ecki verdr figum 


1 


202 H Fel 


„ Feitleiki, wm, pingvedo, Bebþeð. 2) umbilicus 
fei, bet midterſte of en Tiuag. 

Feitmeti, n, cibaria oleofa, adipi, alleſlage fed 
"Gpife. 

Feitr, pingvis, fed. 

TFeiteti n. pl. vid, feitmeti, 

Fékrókar s. pl. (4 augum) pærsli en ffjave 
Øjne] 

Félag, s. communio bonorum, $etietffab, eds 
fab: Félegs-bá, rufticarus communis, fælles 
Do. 

. íFélagi, m. focus im re fawiliari, Staldbroder, 
Sammerað, J 
” Félagíkapr, =. eir, Staldbroder ſkab. 


Félaus, nudus epum, indigu⸗ prennie fattig, - 


arm, i Pengemangel. 

Félegr, fpe lueri defsderabilis, ønftelig til Bors 
del. 

Fel (f61, v. fal, hefi falið, v. fólgið, at fela), 
segere, oceulare, (Euler, dolger, flaler. 
Hálfinn fal ffo, celis vifum intercepir, 
Hojen var imellem finbrebe Synet. Fela 


á hendur, commirsere, commendare, anbefale,” 


Fell (hefi fallið, «t falla), cadere, labi, falde. 
2) eccumbere, buffe under." At falla frá, 
4) mori , dø, b) deficere, falde fra. Pad féll 
hönum til, accidir illi, bet hændte fam. 
Hönum féll arfurinn til, Aeredirare adeprus 
eft, Arven tilfaldt bam. — Sókin fellr nidr, 

… €ulpa ceffar, incercidit, Sagen falder, falder 
"ben. — Vedrid féll í logn, ventus defeviir, 
SBinden blev ſtille ( en Haft, Láttu ecki 


'Fellór, Aabilis, idonemr, bekvem. 


Fal 

falla verkið, opus me iutermistar, epgiv, fore 
fela iffe Arbejdet. Falla á kné, im genma 
procidere, falde paa Snæ, , Falla á eins 
meiníng, elicui affenriri, bifalde andres Mes 
ning, Dad fellr ár minni, memeria excidir, 
bet gaar af Minde, glemmes. — Hvad fem 
fyri fellr, qviegvid ineiderir, hvad der fores 
falder. Pad fellr mér vel, Áóc miki places 
lubet, bet fynes mig godt om. 


Felldinn, srilis, habilis, befvem, tilpas. 2) eg, 


billig. Ófelldid er pad at þér fé neitað 
lids, iniquum eft sibi auxilia negare, "tet eg 
wbilligt at nægte Big Jjelp. 

Fell, s. moni, mouticulus, et Bjarg. 

Fell, #. pellis, (inufitarum fere, nifi, in compe. 
fiis, vid, bókfell), tind, tog fun i Sam⸗ 
menfetning. 

Felldr, convictus criminir, overbevift om. Bors 
brydelſe, fældet, Lögfefldr á þíngi, idem, 
lovfeldet. 

Hvårngr 
Ockar er nå til lángferda felldr, mewrer. 
noftrum jam longinquo isineri oporrumus eft, 
ingen af 08 er nu ffiffet til en fang Reje. 

Felldr, m, pellis, exuvie, Gtinb, Hude ang 
& germ. fell, ' Biarnar-felldr, pellis wrfina, 
Biornehud. 2) colobinm ſtorteum, Pelte, 
Stindtjole. 3) rogo plicabilis, v. finnofa, 
Ovettjole. 4) ffragulum, vld, riggvasfelldr, 
vararfelldr, Dette, Teppe. i 

Felli (at fella), ffernere, proffernere, fælde, fan - 
Omfulb, 2) eccidere, dræbe. 3) demissere, 








EU 


Fel 


fader gaa ned. 4) cooprare, poffe til hin⸗ 
anden, At fella mörkina, arbores, v, fylvas 
ſternere cadere, hugge Træ í Skoven. Fella 
óvininn, . Aeffem occidere, fælde fin Fjende. 
Fella bæn at einum, enixe rogare, fede inde 
flenbigen. Fella ræduna, logvi ceffare, holde 
ep með Talen. Fella móðinn, v, hugenn, 
animum defpondere, (abe Modet falde. Fella 
fegl, vela demistere, conzrohere, ſtryge Gejs 
lene. — Fella faman, coaprare, poffe fammen, 
fælde fammen. Fella undan, preserire, fors 
bigaa. Fella fat, veflem in plicas ordinare, 
folde Klæder. Fella hold, macrefcere, blive 
mager, ubmagreé. | Fella af vef, extexeré, 
.tage op, væve af. Fella vöru, mercium- pre: 
sía reducere, nedſette Varers Værdi Fella 
nent og faudi í bú, mactere boves & oves 
pre familia faftentanda, (lagte Baar og Offer 
til Husforraad. Fella fórn, macrmre deo 
victimar, ofre Elagtoffer. — Fella fialir fam- 
en, ajferec ceaprare, fælde Bræber ſammen. 
Fella fig:vid, a) applicare fe, hengive fig. 5) com. 
Jentire, bifalde, 2 

Fellz (at fatlaz á), comfemrire, famtyfte, bífale 
be. Láta fallez, /ponre cadere, falde með 
Billie (abe fig falde. Hönum felít ecki á 
matinn, cibus illi- male fapir, Maden ſmager 
fam iffe, Hånnm fallaz hugr og hendr, 
animus et vires illi deſciunt, fan tabte baas 
be Med eg Styrke. 

Fellinger, f. P^. plice, Folder. 

ce2 7 


Fen 203 


Felling, f. coapratio, conffasio, contiguisas, Gam: 
menfældning. 

Fellinn, fpiffur, compactus, condenfatus, tæt, 

Fellir, m. clades, ftrages, peftis, sbelæggende eft. - 
Fiárfelliry pecorum ffrages, clades, Baateptft, 
Baaredsd. 


" Fellivedr, s, calamitas, sempeftas owmia obvia 


profternens, bruſende Storm. 

Fellujárn, m. ferrum elaborasum, promercale; 
forarbejdet Jærn, Jern til Salg. 

Felmtr, 1. merus, Gfref. 

Felmturs-fullr , pavidus , meu correptus, fors 
ferdet. d 


, Felms-futir, idem, 


Felmtra (at felmtra), obfinpefere, pavefcere, bli⸗ 
ve bange, forfærdet 

Felmr, t. merus, gor(frafteife. 

Felmr, pavidus, forffræftet. — Vid ped vard 
hünum felmt, imde simwir, derover blev fan 
forfkrakket. . 

Felur, f. pl, latibula, leca abseondita, Stjul, 
Biælefteb. — Henn hlióp í felur, fubrraxir fe, 
ban Bjulte fig, krob í Stjul. 

Fémikill, megni pretii, fom ee af fter Vardi. 

Fémilldíngr, e, largitor opum, (om giver mes 
get bort. . 

Fémunir, s. pl, res, Aabenria, formue. 

Fémætr, pecunia emendus,” (om ev Penge værd. . 

Fen, s, vorago, palus purrida, Morads; angl 
a fen. Fenvotr, permadidus, gjennemvonb, + 
byndpaab, - ” t 


204 Fer 


Fénadr, .m. pecora, væg, 
Fénadar-ftuldr, abderus, Kvægtyveri. 
Fengi, t. idem qvod fequens, 
Fengr, m. captura, Bytte Bangft. 
Incrum, alſlags Vinding, Fordel. | 

Fenginn, acgvifrus, erhvervet. — Betri er fmár 
fenginn, enn ftór enginn, praſtat Ailum, 
qvam nihilum, bet er bedre at faa (ibt end 
flet intet. Fengin kú, forda, en fto, (om 
er með Kalv. 

Fengifzll, is congvirendis opibus felix , heldig 
i at erhverve fig Rigdom. 

.- Fengfamr, idem. 

Fenia, f. femina gigas, en Jattekvinde. 2) mu. 
lier procax, ir, faga, en kaad Kvinde; Trolde 
kvinde. 

Fénidingr, zriparea⸗, Gnier, Puger» 

Fenni, v. hardfenni, 4 fönn. 

Fennir (at fenna), singir, ningere, fne, Nú 
fennir i íkafla, uix concervarur, mu opbne 

ges Sneen. . 7 

Feniulegr, immodeflus, procax, uftiffelig, kaad, 
ubeſe ſeden. 

Fépinding, f. inigva exacrio pecunie, Udſuelſe, 
ubillig Pengefordringe J 

-Fépinting, f. idem, 

Fépint, f. idea. 

Fépáki, m. v, fénídingr. 

Fépýngia, f. marfkpium, crumena, Pengepung. 

Fer (at fara), proficifci, irer facere, ise, fare, 
gaa, rejfe. Hónum fer aftr, deflorefcit, de. 
ereftir, han æltes, Fara á hüfigángi, oftia. 


2y owns 





Fer 


rim cibum querere, gaa omkring at tigge. 
Fara bygdum, migrare, flytte, bragt andens 
ſteds Gen. — Fara at einum, Åeffiliter aggredi, 
at overfalde en. Fara vel at verki,. opus 
dextre conficere, gjøre fit Arbejde godt. Hvörn- 
in fórítu at Því. qvomod id efficere potuiffi, 
hvorledes kunde ba tíðrette det, Hönum fer 
vel at ftofni, bene ſibi profpicir, han poffte 
godt paa fine Sager. — Ecki fer ég at því, 
nihil ifla moror, bet bryter jeg mig iffe om. 


"Hönum fer framm, a) foreftir, corpus facir. 


an fommer fig bra. 6) proficir, gjør Frems 
gang. Fara í bréf manna, epiffolas imserci. 
pere, lafe fotfeglebe Breve, — Fara vel med 
hlutinn, bene tractare rem, iffe at fordærve 
en Ting veð Btugen. — Fara Ófpaklega, vio- 
lenter agere, gaa frem með Heftighed. Fara 
nt rådum, coufílio agere, følge tné Maade 
Fara um, 2) flipem cogere, gan omfring. 5) je- 
ragrare, vejfe over, Dad- fer vel, a) bene ce- 
dit, det gaar godt, ^) decorum eff, bet er gode, 
prægtigt, At fara utan, feregre abire, vejfe 
udenfandé. — Hann fór þar um mörgum 
ordum og fögrum, multe & aceptifins 


^ serba de his fecir, Gan talte udførlig og fore 


træffelig derom. Fara at forgårdum, in loca. 
Jfufpecta, v. intuta iucidere, propr, in pore 
rin, now intra muros recipi, træffe paa ufitre, 
farlige Steder, Dad. får hönum vel, in co 
virruofus erar, beri vifte han fig abcimobig. 
På fer ei hiá því, cerse ze manebir, bet tan 


bu ef undgaa. På för um þá, fum commo- 


| . Fe F 

vebantar, da fortornedes be. Hann fer alle 

hid fér, angitur, compos wenris non efl, ban 
engſtes, er ude of fig (cv. Hann fer utan 
vid fig, idem, bet -famme. Hann fer litum, 
colores. murat, ban fifter Barve. 
uppá hann, inexbus eum srudir, mu plages 
han af Marerið, , Fara framm á eitt hvad, 
aliqvid pretexdere, forføge noget, Þeir fóru 
st dýrum og felum, ibaut caprum feras & 


påocas, be gif ub for at fange vilde Dyr og 


Selhunde. Fara med mann til konu, pro- 

n nubum agere, (ci for en anten, Þeim fórft 
vel, profpere ceffit illis itcr, be havde en Ig 
telig Steffe. Þeir-fóruz þar allir, ibi omner 
isreriere, ber anfom de ale, Þeir farez hiá, 
difpari conceptu agam: de fapienre cum f'olide 
ageuri dicitur, be handle efter ulige Grunde 
fetninger. — Faraz fyrir, mon collimare, iffe 
traffe- 

» Férån; 8. rapisa pecgniz, Pengeran. 
Férfns.dómr, profiriptis bouorum, 
hvorved en$ Gods Ecnfiffercð. 
Ferð, f. irer, Rejſe. 2) NMaus veflium, gotb. 
Ferdabúníngr, ww apparatus iriueris, Stlbetes 
belfe til en Reiſe. 2) amicrus viaroris, en 

Vandringsmands Slæðning. 
Ferbyrgdr, gvedruplicasus, firdobbelt; alins fiór- 


en Dom 


iyrgdr, — 
Ferdahugr, s» proficifcendi defiderium, Lyſt til 
at re: fe. 


Ferds-kiól, mm, tunica ffumofs, en (toe Grote, 
fem gaar i Folder, 


Nå fer, 


Fer 205 


Ferða-lag, 8. isinerario, Reſſe. 

Ferde-lubbi, as, ejvericaror, dorſt QGanbringés 
mand. 

Ferda-mådr, s, viator, Banbringgmand, 

Ferdapoki; sm, nautica pera, Madpoſe. 

Ferdar-broddr, sw, frons comitarus, ſom. gaar 

7$ Gpitfen. 

Feida-rockr, mm, runica, v, veftis plicarn, folbet 
ole. - i 

Ferda-ftackr, m, idem, 

Ferdøtafka, f. manrica, Randſel. 

Ferda-vefki, n. pere, en Matpofe. 

Ferdaz (at ferdaz), irer facere, rejfe, fardes. 
Fe rídandi, egvirnre, færde til Heſt, rides 
F. á gauugu, pedes ire, betere, fardes til 
$006, gaaende. 


Ferdlítill, fflembus, (om gaar langſom. Ferdlit· 


ill heſtr, egvus ftlembis pedibus, ſendragtig 
Heſt. 

Ferfallda (at ·ferſallda), föndra, gjøre 
firdobbelt. 

Ferfalldan, f. qvadrupl.eario, Gammenfægning 
af fire, det at gjøre firdobbelt. 

Ferfolldr, quadruplex, firdobbelt. 

Ferfalldadr, gvadraflicarus, fom ct lagt fire 
Gange fammen. 

Ferfættr, qvadrupes, firfoddet. 

Fergi (at fergis), premere, comprimere, preſſe, 
fammentrytte, 

Fergin, s. anagallis aqvarica , Vandarve (en 
Urt). 

Ferhyrndr, qvadratus, qvadrangularis, firkantet, 


206 . Fer 


2) ovis qvatuor cornubur, fom har fire Horn i 


(fige$ om Væddere). 

Feria, f. cymba, ponto, inter, Bætgt. 

Feria (at feria), transportare, (ette over. 

Feriumadr, sw lmerarims, erejector, portitor, 
Satgemant. . " 

Feriuftadr, m, srajectus, locus erojecrionis, Bars 
aee. 

Feriutollr, ww, maulum, porrorium, epibathron, 
- portirorinm, Bergetold. — :— 

Ferill, e», trames, callis, Tværfti, life Gti. Á 
ferli, pedes ambulans, fpabferenbe. - - 

Ferkanta (at ferkanta), qoodrare, gjøre Mnt 
tet, 

Ferkantadr, quadratus, ſirkantet. 

Ferkantan, F. gvadrasio, tet at gjøre firfantet. 

Ferlegr, Áorrendus, seter, ſtralkelig ftor, fors 
færðelig. 

Ferlega, tetre, gyſeligen. 

Ferlíki, a. moles serri corporis, dt ferlegt líki, 
en fel. Størrelfe, en nbore Krop. 

Fermi (at ferma), omerare, implere, (abe et 
Skib. Fermt fkip, navis omvfla, et fadet 
etis. i i 

Fermi (at ferma), confirmare (ecclefr), fonfirs 
mere, 

Ferming, f. confirmasio (ecclefiaftica), Konſir⸗ 
mafien. i 

Feruir» qvaterni, fite til þver. 

Féfír, parcus epum, tarrig, gnide. 

Ferfkéyttr, qvadratus, firbjornet, firfantet, Fer- 
fkéytt vík, verfus. gvadratus, ſitliniet Bert, 


-Fef — 


Ferfke, ttovus, vecens, ferſt, feifð. 

Ferft (forſt, at faraz), inserire, fotgaat, bliver 
til intet; vid, fer. Pad fórft fyrir, evansis, . 
won habuis fucceffum, ber blev intet af. Fórít 
unden, idem, 

Ferftrendr, qndrarws, flefantet, flrfðaaren. 
Þormódr Hiálmsfon' var ferftrendr. at vexti, 
Thormodus Hialmi filius erat quadrare five 
vafto corpore,, Tormod Syfalmføn var af en 
lav men tyf Begemóbygning. 

Fertugr, qvadragenáriut, 40 Mat gammel, eller 
40 Bavne fang. 

Fertugafti, qvadragefmus, fyteetyvenbe. 

Félamr, lucrefus, forbelagtig. — FéfSm ferd, 
iter Incrofum, fordelagtig Reſſe. . 

Féfekt, f. mulcta pecuniaria, Pengeſtraf. 

Féfínkr, tenax epum, Vatríg, gnieragtig. 

Féfiódr, s. thefaarns, Liggendejæ. 

Féfkiálgr, avarus, gfertig ; vid, fkiálgr, 

Féfkilmr, iwpendiofus, sb[el. 

Féfkygn, avarus, fartig, 

Féfkygne, fø avaritia, Karrighed. 

Fefte, f. /tipulario, Gorotb, Aftale. At gúnga 
til feftu,' flipulari, tage Løvte paa.. 


"Fefta, f. locarium, arrha, Pant. 2) emphyteo-- 


fis, Saft. Fefta-bondi, m, emphyrevtes, ges 
ftebonbe, Lejlanding. 

Feftar) f. pl. fponfalia. de prefeni. Stipulatie 
de conjugio, re ipfa hodie, confummario conju- 
fil, Trolovelſe; Bryllup. id 

Fefter-gáfa, f. arría fpenfaliria, Bæftensgave ; 
á fefti, 





Ff 


Feftar-halld, sm. vecris fehanobariens, funis de. 
mifforii aucupum, en "Def eller ten hvorom 
man fæfter et Sos, ved hvis Hialp man 
gaar með ad (tejfe Klipper. ' i 

Festar-hæll, primefius Cpalus, LA hpin), en ets 
gt, en Pal. 

Feftar-kona, f, virgo defponfara, defen. . 

Fefter-madr, /ponfus, Bæftemand, Sbrubgom, 

" Feftar-ðl, #. convivium fronfaliorum five (hodie) 
convivium mupriale, Gæftensøl, Brollup. 

Fefter-fteinn, faxum cui navis alligarur, Klippe 
"tler Gren, hvorved man ofer. Skibe faft: 

Fefti (at fefta), firmare, flabilire, befæfte, gjøre 
fag. 2) flipulara manu promittere, fpondere, 


love, forfiffre paa. At fefta mál á kóngs- 


dóm éfkorad, fe obligare, judicia regis con. 


| 
| 
E 


fig Kongens Dom, uden Judſigelſe. Deir 
Þórdr og Gitzbr budu málin öll á kóngs 
"dóm, enn kóngr lér þí ei fefta, og eing- 
tnn dóm gördi hann á málum þeirra um 
Veturinn, stergve eorum Theodorus & Gitzor 
vegi. desulerumt munus judicis in omni ifla 
ewuroverfia, ar rex flipularionem eorum non 
admifit, nec ullam feutentiam tulir, in illorum 
sanfis ifla kyeme, Tord og Giffor valgte begge 
Kongen til Dommer i deres Sager, men þan 
" mobtog det iffe beftemit, og ingen Dom fæl: 
Bede han i Sagin den Winter. Ar fefta 
heit, vorum flipulasa matu confirmare, at 
gite et Lofte med Haand og Mund. Ar 
fca hug Enn vid eitthvad, meuem in 


seurum fore fine omui. exceprione, umberfafte 


Fet 207 
aligva re fiere, elfe en Sing holt, At fefta 

Met í hug, altd mente reponere, inbbitóe fig 
noget flærtt. At fefta. vid, affigere, fefte ut. 

Feſti, f. monile, torques, Salstjæde. 2) catena 
funis, retinaculum, veflis, Reb, Soo, At 
bera feftar í hvaf,. Paleuam, funibus adffrin- 
gere, gjøre en wifi faft til Landet med 
ov. ' 

Fefti-bóndi, m, empAytevra, Jaſtebonde. (N.0.) 

Fefti- peníngr, vid, fefta, Fæftepenge. — (91. 0.) 

Feftíng, "firmameneum, Birmament, Befæftning: 
2) caftellum, munirio, Faſtning. 

Fet, s. per geomesricus, en Bed (fom Maal) 
2) greffur, Otridt, Bjeð. Dad géngr fullum 
fetum, divulgarur, bet er almindelig befjendt, 

' Fet á lengd, dýpt hæd', pedalis, pedanens, 
en Boð lang, dvb, høj. — Fet á hvern veg, 
pes qvadrares, en Boð paa hver Kant. Fimm 
fet, 5 paffur, 5 Ofribt, Trin, Tíu fet á 
hvörn veg, férupulum, 10 Fodder paa hver 
Gide — Hundred fet á hvern veg, smodius, 
100 Zodder paa hver Side. . 

Feta (at fete), gradi, pedasim incedere, teine, 

Feti, m. gradum faciens, enrfor, ben fom tris 
ner; vid, léttfeti. , 

Feti, m. wanipulys flaminum rele, en Vindel 
af Stenbegacnet í en Vav. 

Feti, wm. lamina fecuris, ben forrefte tynde Del 
af en Okſe. . 

Fetill, m. catenula, Baand, — 2) balshexs, qvo 
pendes gladins, v, clipeus, Svardbelte, Gehang. 

= Þeir lågdu fetil á hånd Þórdi, og etludu 


v 


208 Fis 
af at höggva, balsheo manum. conftringebane 
Theodori & ampusare volebant, be bandt 
'et Baand om Thordé Haand og agtede 
at hugge den af. At bere í fötlum, accin- 
gere fibi onus, binde fin fbprbe paa. 

Fetliós (vegr), dicitur, ubi lux fufficis ad ve. 
fligia dignoféenda, v, figenda, figes naar man 
Gar Lys wof til at fe Vejen, Sporet. 

Fetmál og fetmæli, s. v. fet, Boðmaal (i 
Længden). 

Fetti (at fetta), rerrorfum flectere, bøje tilbage. 

Fettr vid, fatts. 


Fettr, f. pl, abfurdisares, diftonveniemsia, Urime⸗ 


ligheder, upaffende Gebarder. 

Févani, inops, fattig. 

Févon, f. fpes lucri, Saab om Fordel. 

Févænlegr, de quo lucrum fperandum, fom man 
fan vente at vinde vek. 

Fextr, jubatus, manfet; á fax, 

Fey, interjecrio abominanti, fy! fuj! 

Feyki (at feykia), im auras difpergere, blafe 
bort. 

Feykilegr, pxacipitane, umaabelig; fok. 

Feyfkia, f. marcor, Viſſenhed; faufkr, 

Feyfkinn, marcidus, flattet, viſſen, halvraaben. 

Feyfkiz (at feyfkiaz), marcefcere, visner. 

F&-påfa, f. cornu amalthee, Ovet flodighedshorn. 
Ecki muntu finna hér féþúfu, Aie ribi fpes 
lucri detellabit, ber bar du ifte at tænte paa 
nogen Baade, ber (fal bu iffe. (pinbe Silke. 

Fépurfi, vid, févani, 

Fiadradr, penmarus, plumasus, (om Gar Vinger. 


Fis 

Fiadramegn, s. pennarum robar, Vingeſtyrke. 
Fiadramegn redr flupgi, aquila im subibur, 
Vingernes Kraft beſtemmer Fuglene Flugt. 

Fiadra-får, pennis deciduit, fom nylig har miſtet 
fine Flar, Gar fældet. 

Fidr, dives, oruleurus, bemidlet; qs, féadr. 

Fiadur-fé, aver domeflice, pecus volatile, aves 
cohortales, cortes. avium, tamme Bugle, Qut 

- fiígle, Bjæðerfre. 

Fiái-(at fif), odio habere, habe. 

Viala-bád, f. taberna, Bjælebað. 

Fisla-gólf, n, pavimentum afferibus ſtratum, ta- 
bulatum, Gjaltgutv, i 

Fiala-köttr, wv, mæftricola, Mufefælde. 

Fiala-fella, f, ffratum continuum, Bekladning/ 
Bedakning overalt. Fialfella af hafís, equa 
& continua. planities, v. flratwm, gelagicæ gla. 
ciei, «n (tor. Blaabe af fammendrevet Havis, 
fom vidt og bredt bebæffer Havet. 

Fialla (at fialla um), vola mauus levirer, v. 

- spelliter comtrectare, rore fagte vid, føle flne 
paa. Þar hafa hagar hendur umfisilad, 
manus artifciofæ illud .conrrectavere, 2; exi. 
mie artis eft, bet er Mefterarbejde. 

Fiall, mn, sons, Bjælb, Øjærg. 2) elevatio car- 
mis in vola manus, jux inserftisia digitorum 
vulgo montes manus, Forholninger finden i 
Haanden veð Foden af Fingrene. 

Fialls.fé, pecus monsivagum, Baat fom holder 
fig pea ÍBjærgene. . 

Fiallar, m. gallus gellinaceus, «n fant, 


| 
| 


Fia 
Falla-fýn, f. . prefer monsanus, Udſigt fra 
bet ene Bjarg til det andet. 
Fiallbái, s, momsicola, en Bjatgbo. 
Fialldrapi, sw, bétula pumila precumbeur, Dværgs 
bitt, Birkeris. 





Fialiginga, f. mourium pervagario, fo; ad col. 


lectionem pecoris monrivagi, Djærgenes Ram» 
fagning for at -famle de der omvankende Faar. 

Fiallaleir, f. idem, 

Fiallgardr, sw montana, juga monrium, Øjærgs 
firafníng. . 

Fiallhryggr, m. dorfum, jugum monis, Øjærgtop. 

Fiallid ofan - eftir, moutis devexitar, með að 
Míærget. i 

Fisllid uppeftir, montis acelivisas, op ad fBjats 
get. ' 

Fiall-jurtir, f. pl. kerbæ fágernarer, fBlærgutter, 

Fiallrænm montanus, fom et fra Bjærgene. 

Fialls-brecke, f. monsis clivus, larus, et Bjargð 
Skraahed op að. ' 

Fislls-brún, f. faftigiwm, fupercilum monsis, det 
svetfte af st Bjarg. 2) præcipisium montis, 
en ftejf Bjargfant. 





Fialls.gnýpe, -f. premonrorium frons smm, 


Forbjærg, Pynt. . 
Fialls-htid, f. lørus montis, Giben af af Blerget. 
Fialls-hnákr, ss. verruca, vertex montis, en ej 
oven paa et Bjarg. 
Falls-leiti, €. hvarf, n. arriculus monsis, Bjergs 
Sante, 
Falls-öxl, f. fcapule montis, Gorbjarg, 
Dd … 


Ela 209 

Fiallø-rætur, f. pl, rådices, v. per momtir, Bo 

den af et Bjarg, 

Fialls.fkrida, f. ruina monris, Sjefoffreb. 

Fiells-tindr, ». /ummiras, cacuimen, apex monris, 
Spidſen af «t Djærg, Giefotinbe. 

Fianda-fæla, f. guaphalium (Aerba), spe 
blomſt. 

Fianda.fæla, f. exorcifens, Xenbebefværgelfe. 

Fiandi, s, ofor, inimicus, Bjende; Djævel qr. 
fiáandi. v. prius, fái, Hadet. 

Fiandmadr, m. idem, 2) hoftis, Bjende 

Fiandíkapr, w, hoftilisas, Flendſtab. 

Fiandíkapaz (at fiandfkapaz), hoſtilitatem exer- 
cere, v, induere, sot, viſe Flendtligheder. 

Fiár-afli, wm, inerementum rei pecuarie, Sbaobt, 
egent, Pengeerhvervelfe, oeg6 Bormerelfe. 


'Fiíraudn, s» confumiio facultatum, , Somos 


Bortodſlen,⸗Forodelſe. 

Fiårbondi, m. pecuarius ashléta, polyarna, pb. 
melos, pecuofus, en Bonde fom eftt mange 
Steature, er rig paa Kvæg. 

Fiár-byrgi, t. cohors, Bahn eller "gef, 

Fiár-far, m. qualitas habentiæ, Formnes Til⸗ 
ſtand. — Deir vilia vira fiår-far vort, fcire 
volent qvid habeamus verum, de vil vide 
hvotledes vi ſtaa os. 

Fiår-gåturs fr pl. calles, acius, en st fom 
banneð, banes af Kvæget. | 

Firgætíla, f. procurario bonorum, Gatsforsat 
ning. Gódr fiárgætlumadr, bonus ecenomus, 
en god Hutholder. 


210 


Fa 

Fiårgreidda, f. pecunie folutie, Udbetaling. 

Fiár-halld, m. rurela, it, adminiflrasio vei, cura- 
sura bonorum, Formynderſtab, Beftyrelíe af 
ens Gods. Hann qvártadi um illt fiárhalld 
fitt, de derrimenzo rei familsvis qveflus eft, 
han klagede over ben fien uto af þang 
Sager. 


Fiár-hallds-madr, m, zucor, Bormynder, Beſty⸗ 
rer af ens Gods. 


Fiár-heimta, f. pecunie exactio, Penges Ind⸗ 


trævelfe; Pengefordring. 

Fiår-heimtur, f. pl. recuperatio pecorum éÉ te. 
Javis, affecto autumno, Tilbage hentelſen ud 
paa Gfteraaret af de Zaar, fem vandre om 
paa Djatgene. 

Fiér-blutry 9» res, fors pecuniaria, Penge⸗del, 
Andel. i 

Fifr-hundr, s. canis pecuarius, en Hund fom 
bruges af Baarehyrder, en Hordehund. 

Fiár-hús, s. ovile, cors, Jaatehus, Baateftald. 

Fiér húfs-kuml, m, fenile oviarium, .en tiden 
Holade ved Faarchuſet. 

Fiér-håfs toft, f. area ovilis, parietibus cincta, 
Baarebuð uden Tag, en Bagrefold, 

Fiér-hyrdir, w. opilio, paffor, Baateyrbe, Song 
fprbe (hos de gamle ogfaa præfecsus ararii, 
Ofatmefter). 

Fiarki, w, (í spilum), qvarersio, et Antal af 
fire, en Koaterne. 

Fiár-krafa, f. v. fir-heimta, Pengefordring. 

Fiár-leg, A, consractns nuprialis de conjugum pos: 


Fis 


Jüfinibus, EXgtefolls ontraft om deres 
gjenfibige Cjenbomme: v. félag, 

Fiármadr, m. opilio pecnarius, goarefutbe. 

Fiármagn, s. vis pecuniaria, Formue. Eftir 
fjármagni, pro medulo faculsasum, efter Gone, 

Fiármanna kofi v, hreifi, mepeale, gaartoprbet 
Hytte. JU 

Fiármunir, m. på, v. fémunir, 

Fiárplógr, m, lscrum, Fordel, Saade. 

Fiár-rétt, f. cors, ir. eonfeprum pecuárium , et 
ſtort Indelukke til Faar, . 

Fiár-rækt, f. pecuaria, $vegavl, Saartevl, de 
drift. 

Fiárfiódr, w», v. féfiódr. 

Fiárflódi, m. ; fiár-gütur. 
Fi&-fóknir, f. pl acrio pecuniaria, 
Indkravelſe, Gjælds Inddr lvelſe. 

Fidr-ftadr, m, qvaliras debitoris, en Gfolbneté 
Omftenbigbeber, Poalidelighed. Þeim þótti 
få fiår-ftadr ei gódr, debiror illir nou bonus 
videbatur, de debirore dubirabanr, te tvivlede 

onm Gfyldnerens Paalidelighed. 

Fiár-vardveitfla, f. adminiftratio pecunie v, vei 
pecaaria, Forvaltning, Deftyrelfe af en ans 
bent Goð eller Kvæg, 

Fiár.útlát, w. pl. mulca pecuniaria, Pengebss . 
ter." J 

Fiara, f. litur, Strandbrad, den nederſte, laveſte 
Sant of Kyften. 2) æfluarinm, et Geb, 
hvor der er Ebbe.og Blob. 3) falacia, lidnua, 
ſeteſſus maris, Ebbe. At fara á fiórur, a) ap- 
pellere, landa. 65) metaph, iucerrum qvid 


quae 


Fi 


querere & qoidem. prima vice, inopinato, fors 
føge noget forfte Gang. Hann hefr marga 
fiðraná fopid, mulsa experrus eft, an þar 
forføgt meget; weraph. deducra ex oeconomia 
phearum,  Fidrubord s vid, fiera. 

Fisrar (at fare), mare recedie, recedere, bet 

* ebber, Vandet falder. 

Fiargvidraz (at fiargvidrat), blandiri, ſmigre. 

Fiargvidriflegr, affabilu, blandus, meget venlig. 

Fiargvidriflege, affabiliter, venlígen. 

Fiarlægd, f. diflansie, Afſtand. 2) loca remora, 
langt bortliggende Steder. 

Fisrlzgr, remorns, fjern. 2) abfurdus, upaffegs 
be, urimelig. 

Fiarmzli, s. pl, verða sbfurda, inconveuientia, 
upaſſende Orb, 

Fiarri, fiarr, remote, remosius, fjern, fjernere, 

Fiarfki -m, vid, fiarlægd. 2) wbfurdizar, Meis 
meligýeð. J 

Fieríkalega, ahſurae, urimeligen, daarligen, 
over haands. 

Fiarfkelegr, abfardur, upaſſende, urimelig. 

Fiarvera, f. abfentia, Fraværelfe, Dorteværelfe. 
R. 

Fiervi(t, f. id, R. 

Fiár-purft, f. rerum penaria, Mangel, Pengts 
mangef. , 

Fíatla (at fatla), erum fruftra agere, dictum 
dicere, gjøre noget fortjert, forgjæves. 

Fiatl, m, actus levis, frivelus, unyttig, forgjeves 

Handling. 
" Dd2 


if ir 


Fiatra (at fiatra), vincire, binde, fænfe; fötr. 
Fids; f. veftis mollisfima, et tyndt tlebebon, 
Fidle, f. paudura, Gejte, Bjol (Bibbel). - Fidla- 
bogi, .m, pecrem "plectrum, Bejleóue. — Fidlu. 
flagari, m, panduriftd, gejféfpider. * í. 
Fidlari, w. id, ac. fidluflegari, Spiflemant. R. 
Fidra (at fidra vid), leviter tangere, krille, røre 
"lidt veði fide, — Hann fidrar, prurit, han 
fler, triller, 2) apperir, fan attraar. 
Fidradr, pennaras; befat med jet, fieret, í 
Fidringr, s, prurizut, een, riff. Fidrun, 
idem, ' 
Fidrilldi, sw, papilio, qs. plumatum inföcsum le. . 
pidopreron, en Gonnuerfugl, 
Fidulegr, mollis, tynd. 
Fidr, n. pluma grandior, vilior, Buglefjer. 
Fidr-bedt, s, culcita plamea, gjerbyne, 
Fidr-koddi, w, cervical! plumeum , jerpube. 
Fidr-fang, f. v. fidr-bedr. 
Fifa, f. fagitta plumata v, alea, en vinget Pil. 
Fífa, f. eriophorgm, linagroflis, $tjerulb. — Fifu-: 
= "bar, #. femina. eriophori, Geset -af Sjarulb. 
. Fífill, mw. saraxacum, dens leonis, gewetonb, 
Hann få alldrei fífl finn fegri enn på, 
rum floremisfma ejus res erans, aldrig var 
han í en mere &omftrenbe Tilſtand enb da. 
Fil, s, fatuus, morio, en offe, 2) infemns, 
mentis inops, en Galning. Fifi fkel á for- 


"æði vífe, megotium periculofum flulto homini. — 
?0 fees, en Balning al man Gave tif et 


Galsbræffende Arbejde. 


212 Fil 


Fififkr, farum, fultus, toffet, taobelig. 

Fífiflega, farue, flelide, taabeligen. 

Fífa (at fífla), deludere, Indifcare, gjæfte, nacti. 
Fifa konu, mulierem pellicere ad fluprmw, 

. at foffe, forføre et Fruentimmer. 

Fiftaz (at fífaz) at konú, infatuari muliere, 
bedaares af, blive cafente forelfiet í et Fruen⸗ 
timmer. 

Fifing« f. Anpri perfonfo, Sefovelfe, Sue, 
telje., . 

Fífifkasf. demensin, Safe, Gaftub. 

Fifl. diarfr, temerarius, bumbriftig, forvoven. 

„ Figüre, f. fgura, en Figur. ' 
Fik, w. feflinatio, celer & creber membrorum 
ufus, Huttighed; vid, vik, m 
Fíka (et: frka), feflinare, morer precipitare, fe. 
flinando. fatagere, Bynde fig, Gafte, fie med. 
Fíkia, f. ficus, en Figen. Grå fikia, fsur hi- 
Jhanicn, en graa Blgen. — Dur-fikia, carice, 

tør Lisen. 

Fíkiu.tré, v. feus arbor, Zigentre. 

Fikiu.fteinn, ecimws feulneus, gigenfen eller 
stjærne. . 

Fikta (at fikta), digladiari, fagte. 

Fikt-kunft, f. ars paleftrico, Bagtefung. 


, Fikt-meiftari, w. paleftriza, rwnefarchus, $e» 


-temefter. 
Fikt-fkéli, w, gymnefium, Sestdtsis, 
File, f. firegnlo.senuis, florum confurura, tyndt 
Teppe. Dófe-la, idem, i 
Fíla-bein, ne ebur, Gifenben, gl. gileben, 


- i Fim 


Fílabeins ftóli, cella curulis, eburnen, Eifuben⸗ 
tol. »" 

Fill, m, elephas, bavrus, elephantus, en Elefant, 

Fille, f. pellis pifcium, in fp. pleuronectis {cog- 
sarum fell & felidr), tet. toffefte CI fedeſtt 
af Skindet paa en Flynder. 

Fille, f. mebulofa obumbrorio aeris, taaget Luft, 
Henn dregr fillu á loptid, aer obumbratur 
sebula, det. begynder at. blive taaget. 


Fils-hliód ede -rumik, v. Parrisus, v en Elefanteð 


€trig. 

Fils-rani, m manus, probefiis eléphansi, en Clo 
fants Snabel. 

Filíni, n. luibulum, Kroa, Flaleſted. 2) deri. 
pula pifcatoria, en Andretnins et fange Fig 
med. 

Fils.trióna, f. vid, Fils-reni. 

Fimleikr, s. celeritas, Enarheb, Hurtighed. 
2) ars, Kunſt, Bærdigbed. 

Fimm, gvingve, quini, fem. 

Fimm á teningi, qvinio, et Xntat af 5. 

Fimm álnir, persica, decempedo, fem Alen. 

Fimm ára, gvingvennalir, fem Aars. 

Fimm ára gamall, gvingvenniy gin, hm 
Aar gammel. 

Fimm vetra, idem, 

Fimm ara tími, gvingvennium, Íuftrum, fem Aars 
ið, et Femaar. 

Fimm áre alldr, qvimatet, eu Alder ef fem Aar. 

Fimm aurer (vegnir), qvincunx arf argenii, tl 
fob eller fem Unfer Sølv. 


1 








fim eurer (taldir), uncia argenti, tofob halo, 


Fimmfalldr, qvinsuplex, femdobbelt. 

Fimmfallda (at fimmfallde), qvintuplicare; gjøs 
ee leindobbeit. i 

Fimm hundruð, qvingeneti, fem undrede. 

Fimm hundradafti, singer ben femhun ⸗ 
brede, 

Finm handrad finnum, qvingensies, femhun⸗ 
brede Gange. 

Fimm í rentu af hundraði, sfkra gvincunx, 
Mente til 5 Rolr. af Hundrede, S pro Sent. 


Fimm-manna-far, m, oria, pro qvingve nautis, 


en Baad for 5 Mand. 

Fimm-mánade-gamall, quinqve = meflris, fem 
Maaneder gammel . 

Fimt, f. quinio, et Antal af fem, en Bem 
mere 

Fimfhgs, 4vinuplex, fem aas, 

Fimmfinnum, qvizqvies, («m Gange. 

Fimmtån, qvindeciw, femten. 

Fimtándis decimus qvinrus, femtende. 

Fimtén-finnnm, gvindecies, femten Gange. 

Fintardómr , $9; Summum rribunal, ulrima in 
Fassia reip. alin, ben hojeſte Domfol, ſidſte 
Suflant hos be Gamle. 

Fímtar.ftefna, dica Yu quiatsm diem, Gtævning 
til femte Dag. 


Fimrar-ftefnu dómr, „/estemsia de dica in qvin- 


sum diem, en Dom efter Stavning til femte 
Das. n 


Fimmrio, qvinquegimsa, balotredſindsthve. 


Findinn, ingemsofus, vittig. 


-Fin . 213 . 


Fimtiufinnum, quinqvagies, — 
Gange, 


, Fimmtugafti, foingungefimus, fultrt tiny 


vende, ' 
Fimmtugr, gvingvagenarius, fem er 50 Aar 
gammel. i 
Fimtudagr, dies jovis, Torédag, 
Fimtångr, m. gvinta pars, en Femtedel. 
Fimr, celer, hurtig. ' 2) dexser, behændig, far⸗ 
dig. J 


" Fína (at fína), pulire, ir, mE glatte, er, 


pubſe. 

Fina, f. pingve fruftulum carnis, et fær jons 
Stolke. 

Fins, f. (i-andliti), onthus, varus, en Brægne. 

2) calumniofus, 
fuld af Ofifaner. DP. var findinn og fór 
med dérufkep ínikinn í milli manne, TA, 
calumniasor erar, & multos. ho:nines in mul. 
fis derulir, 6. havde meget ar ubfætte paa ' 
enfver, og førte Onde mellem Zolf. 

Findingar v. fundíngar, f. pl, invensionds, Op 
findelfer, Paafund. . 

Fíngra-lángr, longis digisis. fangfingret; meraph, 
fur rapax sagax, begfinaret, tyvaatig. 

Fingra-för, n, pl, veffigia digirorum, te Spor 
fem Bingrene efterlate fig (i en blod Date: 
tie). 

Fíngre-lidir, s. pl. incernodia digirorum, Lidene 
paa Bincrene. 

Fingte-rím, s, dactyli/wus, eifro janus, Fingers 
tim. 
v 





24 * Fin 

' Fingr, m. digirut, Bingee. At leika vid fíngr, 
geftire, udvife Glæde i Bagter og Gebarder. 
At fpila fingrum, ludere digitis, oriofum effe, 
fpille með“ Bingrene, ſidde orkeslos. 
í gégnum fíngr, connivere, fe igjennem 
Bingre með. At færa fingr úti, reprehen. 
dire, tat, 

Fíngur-biörg, f. digirale, $ingerbelle. 

- Fingur-gull, 8. annulus. aureus digitalis, en 
Guldrins. R. 

Fingur-mein, s, paronyekis, Skade í Fingrene. 
Fingurs-þyckr eda -breidr, , creffiudine v, le 
titudine digitali, en Binger tof eller bred. 
Fínlega, egregie, dextre, fint, Geclig, ypperlis 
geti, — Broddi qvad ofíulega tilgínga í 
héradi ef þeir væri óvinir, Broddius dixit, 
niftre sum roparchiam adminiftrari, fí illi 


inimici forem, Brodde fagde bet vilde fe flemt: 


ub for Herredet om be ſeulbe blive venner. 

Fínn, polrus, afpect! bonus, fin, poleret, vel 
uðfeende. 

Finn (fann, hefi fundid, at fipna), !invenire, 
"findes opfinde; opdage, — 2) comvenire, tale 
veð En, gaa til En. 3) /entire, indſe, fors 
nemme. Hann lét fér fátt um finnaz, par- 
vi eflimavir, v. paucis regeffit, fan yttrede fig 
itte fynderlig om det. Hönum fanft mikid 
til, magni eflimavir, þan gjorde meget af. 
Finna til, /enrire, føle, fornemmé. Finna 
at, carpere, lafte, udſette paa. Finna at vid 
einn, rederguere, (fjenbe paa en. — Hann 
fann fig fyrir, /inriit, poenás dedit, an fit 


At fá 


Fið 

fin fortjente Straf. Finna til fin, dolorem 
fenrire, føle Emerte. Þeir funduz, cosve. 
miere, be fandt hveraudte (2: de fom til at 
tale fammen eller de fleges). Finna eitthvad 
til, aliqvid caufari, foregive noget. 

Finnandi, m. inventor, Finder, Opbager. Finn 
enda fpik, fors primi inventoris balena, em 
Del Spak, fom tilfommer. Opbogeren af en: 
Hvalfiſt, der fanges. 

Finnar, ». pl, verrucule, furuncali, fmaa Bors 
ter, Binner. 

Finnbélur, f. pl, idem, 

Finnar, m, pl, Finni, Fennoner, Binner, Bin 
lendere. 


"Finnmörk, f. Finnia, Fennomarchia, Ginmatten. 


Finnfkr galldr, magia fínnica, finff Trolbam. 

Finngalkn, #, ampkibii fpecies, circa fínum fín. 
micum, cui vereres immane robur, & ferira- 
tem, vacemgve funeflam arrogavere, et Uýyre. 
Sodyr veð den finffe Bugt, fom be, Gamle 
tillagbe overordentlig Otyrfe, Srufomþeb 29 
en dræbende temme.' 

Finnvika (at ſinnvika), magia finnica acqvirere, 
& per diffiens regiones querere, opdage, til⸗ 
vende fig noget fra (orffjellige Lande med fing 
Hekſeri. 

Fiðla, f. viola, en lol. — ' 

Fión, s. odium, v, abominatio, fab. 
rium, gs, fiáan, Okilsmiſſe. 

Fióandi, fendi, ofor, vid. fiandi, en faber. 

Fiórdángs (at fiórdünge), in qverver pareret 
divido, delet Í fire lige Dele - R. 


2) dieer- 


Fió 


Fiérdångr, w. qvadrans, en fjetbebel, Fierde⸗ 
putt. t 
Fiórdángr, m. mesfura, tam fluidorum qvam 
aridorum, fuut decem. fextarii, quadrans ejus 
menfura, qvæ nobis vocatur mælir, et Maal, 
faavel pas vaobe fom tørre Vare, af diſſe 

IO Pund, Hine 10 Potter, ex Fierding. 

Fiórdángr (verdaura), nomen presii rerum pen. 

^ gebulus, inde nomen srahens, qvod olim decem- 
libra. fecalis, sali pretio. vendererur, qe omuia 
June qvadrans menfiræ mælir, et gammelt 
Navn paa en Bort Betaling, af Værdi en 
Bjerding Rus. 

Fiérdångs-gidf, f. donum "ex omnibus fanir. 
bas acquifitis, quod quadrantem eorum non 
Juperare deber; quarta pegofaus, «n Gave, 
fom udgjorde enjerbebel af alleſlage erhver⸗ 
vede Ejendomme, Bvilfet bil Affe. maatte 

, were. 

Flórdúngs-íkipti, v. LA partitio in quadraues, 
Deling í fite lige Dele. 

„Fiórdúngs-menn, incole uuius qvadransis, Ind⸗ 
byggerne í en af Islands Bjerbinger. 

Fiérdyradr, qvadviforis, fom bat fire Dorre. 

Fiér-fættr, quadrupes, alias ferfættr, fic(obbet, 

Fiórdi, 4variur, fjerde. 

Fiórir (fiórar, fjögur), gvatuor, fire; 

Fiórmenningar, m, pl qvi in qvarro fangvinis 
gradu fe consinguns, abmeporer, Slagtniuger 
í fjerde Led. - 

Fjórtán, qvarmordeciw, fjorten, 

Fiórtándi, decimus qvarsus, fjortende. R, 


-Fiódur, f. penna, en ier. 


Fis 215 

Fiórum-finnum, gvater, fire Gange. 

Fiós, w. borile norvegis eriam ovile Í? eaprile, 
Kos eller Offeftald, Kohus (esl. Sebut). 

Fiófe-kona, f. multrix, Malkepige. 

Fiófa-konur (á lopti), wea minor, ben lile 
Biorn (paa Himmelen). 

Fiófa-madr, s». babuleus, eh Rogter. 

Fiófnir, f. pl. verenda, it, clunes, Dluſel, Skom⸗ 
Delene, ir. Artsballe. 

Fiófnir, w. nomen Jervi clauis, Skideknagt. 

At drsga föður. 
yfir, occultare, v, expungere, bølge, fíaa ta 
Otreg over. "Pad er fiódur á fari hanns, 
illi pro nihilo eft, det et ingen Ting for ham, 

Fiddur-fér (fugl), avis cui pennæ decidunr, 
Fugl (om nylig Gar fældet B;ere. N 

Fiðgra-fíngra þvekt, ereffuwdo qvadranralir, 
fire Bingres Tyftelfe, en :aanbéSreb. 

Fiögra-hluta íkipti, -qeadriparririó, Deling t 
fire Dele. 

Fiðgra-manna far, s. Áoria bijugir, en Baad 
for fire Mænd. 


. Fiögur-hundrud, qvedringensi, fire Hundrede. " 


Fidl, f. affer, sabula, planca, finndula, ey Bjæt. 
2) planities, inde fialir, diſtrictus qvidam 
Norvegiæ, javn, flet QRart. 

Fiül pro fiólld, in compofuis, Germ. viel, 

Fiülberni, m. mwmerofa proles, talrig Affom, 

Fiölbreytinn, varius, omuium Áorarum, uftabig, 


, mu fea og nu faa, 


Fiðlbygdr, freqvens, populofus) folferig, tær ber 
bygget. 


216 Fis 

Fidlfæri (at fiölfæra), pudicisinm mu!ieris fu. 
Jpettam reddere, in vulgus crimimari, føre en 
Pige í Banryate, 04 

Fiðlga (at fjölga), multiplicare, formere. 

Fiölgan, f. muleiplicatio, gormerelfe. 

Fiólhófdadr, mulricepr, fom þar mange Hove⸗ 
der, R. i KN 

Fiöl-hæfr, dexter, behendig, funftig. Fiölhæfr 
fmidr, mille artifex, en (tor ungue, 

Fiölkunnátta, f. mali fzientia, Kundſkab om 
mange Ting. 2) magia, Troldom. 

Fiölkunnugr, mwlsifini, om ved meget, 2) ma. 
gus, trolbfynbíg, fom fan hekſe. 

Fiólkunnr, idem, - 

Fiólkyngi, m. wagia, Cttofbem, 

Fiülkyngis-menn; magi, Troldtatle. 

Fiölld, f. mulirude, Mængde, 

Fiölldi, m, idem, 

Fiöllóttr, "monruofus, bjærgig, . 

Fiöllótt-land, terra wonsuofz, et blergigt Land. 

Fiöllyndi, s, ittconrinentia, Uſtadighed. 

Fiöllyndr, lefcivus,. ir, varius, uftabig. 

Fiölmáll, mendax," vaniloquus, (labbervorten, 
orbgpber(f. 

Fiölmálugr, idem, 

Fiölmenni, #. fregvensia, mulritudo hominum, 
en talrig Sorfamfing, 

Fiólmenni (at fjölménna), multis fliparus effe, 
have et talrige Bolgeffab. 2) copias cogere, 
famle Stigsfolf, 

Fiðlmgnnr, freqvens, populofus, folferig. 2) mul. 


 Fiölþreifinn, vagis manibur, Tom vil have alt 


Fis 


tis ſtipatut, omgiven af mange Balgefvende, 


mandſterk. 
Fiðlmæli, n, vamilogvium, ftore Orð, Praleri. 
Fidlmælis-madr, dammatus vaniloqvii, dømt for 
en Logner. ' - 
Fiðlnir,.„, dupplex Ulyifes, nom, pr. adini & 
plurium, ab ingenri ufu rerum, en (nib, fors 
fest Mand (movreemor) egentlig et Mavn 
paa din og andre fom fjenbte Verden. 


"Fi&lfkrádugr, opwlenenr, ir, bene veflitus, præge 


tig flabt, bemidlet; íkráð. 


„Fiðlíkyllda, f. mumero/a familia v, preler, tals 


"tig Affom, « 2) multum negotium, v. occupa- 
2io, Deftjæftigelfe, mange Forretninger. 
Fiólyrdi (at fiölyrda), fufe loqvi, prolixe dice- 
re, vere vidtløftig. . 
i Henderne. 2) mulierofus, kvindekſar. 
Fir, #. vita, Liv, -2) viger, Friſthed, Tyrig⸗ 
Bed, 3) fpirisus. viralis, Manbebræt. Vlt er 
at Diggia fjör af fótum, rurpe eft pedibus vi. 
sam debere, 2: terga dare, bet er uanſtandigt 
sat flylde Fødderne fit Liv, 2: at fly. 
Fiórbaugsmadr, relegarus, en fredløs, forviſt. 
Fiðrbaugs gardr, sm. relegatio srienmalis, gred⸗ 
føsgjørelfe paa tre Mar, 2) fepimenzum Jori 
ficri, qvem relegaris tangere nefas, Glarde 
omfring et Gelligt Sted, til hoilket en frede 
les. iffe maatte fomme, 
Fiürbangr, m. mulcta, v, relegarie gro redimen, 
da vira, Pengeboder eller Landflygtighed for 
at maatte befolde Livet. 





FB 


Fiöfbrot, a. pl, agon , extrema íucta fpirieuum 
vitalium, Dodokamp, :fiðfke Mardeðret. Hann 
et nú Í fiórhrotum, „agonigar, han ftriber, 
brageð með Døden. 

Fiördr, mw, femur, "hrachium mavis, :en Bjorð, 
Fiardar-botn, 19, fauces, ineimus fruur, bet ins 
derſte af en Bjorð. 
fut finus, m Vig, Krog af sen Fjord. Fiar- 
dar-kiaftr, a. o⸗ finur, Mundingen „af en 
Sieb, Fiorder-mynni, :s. adem, 

Fidr.fifkr, mm, fpafmus convulfivus, qui mufculo cui. 
dem infider, á murua-ejusdem contractioue & re« 
laxatione cognofzendur, Sratning4 Muſklerne. 

Fiörgamall, .decrepite .ærasis, af høj Alder. 

Fiörgyn, f. serra, Jorden; pr. vira &' vegera- 
tionis fundamentum, v, amica, (Digt.) 

Fiörlítill, sorpidus, defés, botft, fisv. 

Fiðrlöltr, s». vire .difpendinm, Liveforlis. Það 
vard hönum at förlefti,. hoc vita ejus flerir, 
bet gjalbt, koſtede ham Livet. vid, löltr, 

Fibrlaufn, f. vitøredemrie, Beftlelfe fca oben, 

Fiör-rád, .s. pl, imzensasio necis, Anſlag mod ens 

tiv, 

Fibr-rædi, s. vid, fiór-rád, 

Fiörg-fegi, w». cor, .fyjerte, „vid. fegi. 'Spakr 
Þætti mér fpillir bange, ef fiörfega frán- 
m æti, sum mihi fapere vidererur munifcus 
ile juvenis, þí albidum iftud cor ederit, ba.fyns 
fed mig Ben gavmilde unge Sand Handlede 
Hege, om fan ſpidſte det Hvidagtige (fede) 
Herte. 








Ee 


Fiardar-horn, .s. teces. . | 


Fip 27 

Fiöru-bord, #.' áffutrium, et Oteb, vot Ber ae“ 

lob og Ebbe, Strandbred. 

Fiðrumadr, o, qvi jus ^abet werum .egeflitia. 

rum in alieno fundo, æn ſom bar Net tit 

salt det, Soen „opfafter ipaa en anbené Land. 

vid. rekamadr, - 

ürumadkr, «m,.Jumóricus litoralis, en Regn⸗ 

„orm dom graver ſig ned í Sanden veð Es 

kanten, Strandmadike. 

'Fiðrumál, vid, fiörubord, 

'Fiðru-kóngr, sw, trochus, cochlea. minime, en 
usi. 

-Fiüru-ffandr, sm, murtx, en Warp Stern, Spidé. 

'Fiðru.grös, .#. pl. fucus dichemoides, Esgras. i 

Fiðrugæði, u. pl ;provensus .é lirsore, te Bors 
bele, fom Gøen pter, i 

iFidt, mt, „pl, impedimenrum, Borfang, Bistriog. 
2) forum, Otjeint. 

Fiórlor, f. pl. rice, Hilde, Forvikling. 

Fiötla (at fiötla), «odare ds renodare , fnytte, 
Sinde. , 

Fiðtra (at fiötrá), vinculis conffringere, binde, 
lenfebinbe, 

Fidtradr, eatenarur, -bojarus, lenfebunben. 

Fidtur, n, pl, compages, viucu'nm, boje, Sam⸗ 
menbindelfe, Baand, Lanke, Fieder. 

'Fipa (at fipa fyrir), logventem interpellare, v, 
interrumpere fermonem, falde en ind í Talen. 
Mér fipaz, Aefito, jeg flammer, batter, 

Fipl, #, asraceus, contactus, Vedroren, Befslen, 

Fipla (at fipla), arringere, comsrectare, være ved, - 





218 50. Fi . : fif 


Seføler, — Fipla konu, comtrectare mulierem — Firriz (at firraz), fugere, evirare, ffo, fto. 

… viiare, forføre et Bruentimmet. Fiplar hönd — Firts, f. indigsasio, gottrybelfe, Fortornelſe. 
á feigu tabli, rimides forsuua repellis, (pro- — Firta (at furto), bileu mevere, fortorne. 
verb.) Firtinn, indiguabundus, fortrydelig. 

Firdar, ww. pl. exeubisorer, Gogtere. 2) militer — Firtr, iretus, vred. 2) orbus, priverus, berøvet. 
prefidiavii, Krigsfølt lfet til Borfvar). -  Fiðri firtr, viza privarus, fom þar miftet Livet. 


Firn, s, prodigium, res rara, et Vidunder. , Fis, n palea, acts, Avne, Bíð paa Xdlet o. desi. 
Firnar (st firna), mirer mirari, undre, foruns — Fifa (at fifa), veurilare, vijte. — Fifa foman, 

"tre Mig firner, miror, jeg forundret mi. convenrere, feje fammen. — Hünum er ecki 
Firneri, remosior, fjærnere. fad faman, folide con[lisutionis eft, five, ccu. 


Firnindi, s. pl. zefca. remota, inculea, Macte Hans eft, han er af en flærf Bygning ellc 
Þeir viltuz um föll og firniadi, per tr ftandhaftig. 
montes teſta inhabirare erravere,, de gif — Fifka (at fíka), piſcari, ſiſte. 
wild over Bjalbe og Orkener. Fifkåll, ecdicns, ffcalis, advocarus fci, en Bie 
Firr, procul, eminus, langt borte, fiern. Dvi — Fifka-merki, #, pifies, Fiſtens Tegn. 
var firr fættum, fem lengr var umtalad, qvo — Fifki-aungull, s. Ammus pifcasorius, Angel, 
diutius collocuti funt, eo remoriov erat omnis Biftefrog. 
- pacifcatio, fo længere de talte om Forlig jo — Filkari, w. pifator, en giffer. 
mere uenige bleve de Hann vard mætti -Fifko-ftackr, m. Ørues pif-ium, en Stak Site. 
fínum at firr, defecit, debilisabazur, han blev — Fifki-bítr, w. Aoria, Siffebaat, 


faa meget mere mogteélad. Vifki, f. piſtatura, halicvrica, giferk Hér 
Firre, f. enfteriza:, Barſthed, Otcængbed. 2)mi — fitji þér á fifkinni, Aic piferure incumbiris, 

Jáushropia, (Renneffefienbffab. Ber ligger I og filer, air rex Sverrir, 
Firrulegr, auflerus, vang, barft. ' | Vifli-bóndi, m. ichiiopela, pifcarius, ex Bonde, 
Firrinn, idem, i . fem fiffer, en gifter. 


Fieri, Firfr, remorior, remorifimur, $jernete, — Fifki-bredda, f. culter obrufus, repandes pifcs 
fjærneft, længer, lengft borte fra, Fé er exoſſando aprus, en (tot. tilbagefrummet Kato 


fårvi firra, pro vird omnia venalia, pecunia fom mon bruger at flætfe Gif með. 
vire feqvier, man giver Eivet Bortein fer sf — Fifki-brågd, ». pl. modus, v, ar; pifcandi, Maas 
Nigdom. ter at ſiſte paa. 


Firri (at firra), privare, foliare, erawe, 2)emi- — Fifki.dammr, m, pifcina, en Fiflebdam. Ðe exci. 
mus collocare, føre langt Sort, (jarne. pulo, et Hyttefad. 


Fifki-djki, a. idem, 

- Fíkiafli, m, coprura pifcium, gifefangft, 2) pi. 
fes capri, Sortaab af fangede iffe. 

Filki.fáng, n, cibaria pifculenta, Mad af iffe. 

Fifki-garn, s. vere pifarorinm Ziftegarn. 

Fifki-fzri, a. linea pifcaroris, en giffefnor, Bi 
feetine. 2) omnis fimul infiramenta piſtaturæ, 
alleflage Redſtaber fom høre til Sifffangften- 

Fifki-gángr, w, accur ſu⸗ eiſ Sifftms Nar⸗ 
melfe til Landet. 

Fifki-géngd, f. idem, 

Fifki-hialir, e, penwariwm pifcimm, et aabent 
Hus, Gvori man tørrer og gſemmer BI. 
Fifki-hofa, fs pifcaria, | pore: piftariorum, Ld 
ffehavn. ^ 

Fifki-kaupmedr, tw. piftarins, tiſt ehandler. 

Fifki-kaupftedr, m. v. fifki-höfn. 

Fifki-karl, w. pifcocor, en ge. 2) idem ac 
dorgdíngull. 

Fifki-madr, vid, fifkari. . . ^ 

Fifkimannsa-büd, f. cafa pifemorin, Siftec&ytte. 

Filki-mið, e. fubulum pifium, 0, pifeofam, gi 
Btbanfe. 

Fifki-net, f. rere pifiarorium, everriculum, 8t 
fegarn. 

Fiſtinn, felix piſtotor, v, hamiota, for fiet 
meget, fanger mange Fiffe. 

Fifki.öen, c. agtila pedibus cermleis, haliaens, 
v, vyargut, Biffergje, fhlaafobstn, ] 

Fifki-reitr, wm. area pifcarorit, en finíagt Made 
$vorpaa man tørrer gif. ld 

Ee2 


Fif 219 

Éilki.ródr, m. pifcaras, Bifteri. 

Fifki-faup, s. gárum, jufculum pifcium, Ses 
ſuppe. Súrt fifki-faup, oxigaram, fur Site 
fappt. 


, Fifki-fkáfi, wm. cn/a piftstoris, BifBerbytte. 


Fifki-fkip, #. mavis pifeeroria, gifferbaat. 
Fifki-fkapr, m. piftasura, BifBeri, 


"Fifki-ftódver, f. pl. vid, fifkimid, 


Fifki.füng, f. rragula pifrarevum, Giffeftang. 
Fifki-vadr, w, funis pifcarorius, ifftline, 


Fifkivatn, sw, fagnam pifcofum, n fiſterig 


Subfs. 
Fifki-torg, n. icktyepelium, Biffertorv. 
Fifki-veidur, f. halievrica, dir· lanoſt. 
Fifki-vod, f, vid, fifkinet. . . 
Fifki-vodir, f. pl. idem, 2) veftes piftaterum, 
Klader of Blind, fom Fiſterne bruge tif at 
bolde Vandet ude. 
Fifki.ver, m. manfo, v. sppidum pifcarorium, 
Sine. Opholdeſted. 
Fifklýfi, n. oleum pifcium, gifretran. 
Fifk-reki, w. vid, fildreki. — 2) piſtes cjecricũ 


vjecrio pifcium im listos, Bifte fom ere drevne í 


r i Band. . 

Fifk-virdi, m nomen prerii, obolur, fmaa Ting, 
af liben Vardiz ir, en Mae Pengeværdi, en 
Toſtilling. 

Fifkr, m. idem. ' 

Fifkr, w. piftir, en Fiſt. 2) mufiulur, v, pul- 
pa, Mus, Muftel i Mermeftets Legeme, 
-hnack-flattr, 4 dorfo explicarus, flaft fra 


220) Eik 

. Ryggen af. -qvid-flattr, á ventre explieasr,. 
flatt fra Bugen af. Hónum vex fifkr um: 
hrygg, corpus facir, fan vokſer, bliver tol. 
lægger fig ub... Fifkr í jáfri á kúm; tumor 
wberum,. Goutltnfeb í Þoeret páa Kſor. Fifk-- 
. mikill;. sorofur; pingvis,, Ejadfuld, folbig, mus: 
ftulot:. i 

Fifkets; f. lchshyophagus,. Sifftebtt; em om ſpi⸗ 
fer Sig, lever of gift. 





Fifk-æti, n. pl. cibus piftarius, Siffefpife, Dabí 


ef Fiſt. 

Fit, f. planities pingvis & paluflris, acia; ora, 
jævn og fed Cugftefning. 2). operum sex.. 
silium limbus, v; margo, en Liſt, Band í: 
Kanten paa ſtrikkede · Sager. ^ 

„Fit í vef, flaminum: connectio ,, Tværtraad, fom: 
ligger imellem. Stenbegaruet € en Qa». 

Fit á fuglum, membranula im pedibus avium. 
„almuls, en Hinde fom er imellem Taerne 
paa Gvsmmefuglenes og Seihundenes Boð: 
der, Gvemmebinde. — Hér er uppi fótr og 
fit, hic aves. & peeora itans, Get et alt á 
Bevægelfe. 

Fita, f. pingvedo, Fedt, Fedme. 
matta, en Udvakſt af Bett, 
Fit fuglar, m. pl. aves palmipedes, Svommefugle. 
Fitia (at firia), in ruga⸗, v. plicas corripere, fol, 

de, flaa í Bolder. — Fitia upp, opus textile 

— erdire, at begynde paa et Etritfearbejde, 
fafte (en Strompe) op. Fitia upp á nefið, 
seres corrugare, flag Runfer paa Naſin. 

Fit-jörd, f. terra pingvis, fed Jord. 


Fitu-æxli, s. 


Fiz 


Fitl, "m; levis attvectatio rei, v; operis, ubetyde⸗ 
lig Vedrsren: - 

Fitla: (at fitla),. levirer. digiter admovere, røre 
lide" veb.meb Bingerne:. — Fitle vid, levirer 
ætingere,, føle fibt paa. 

Fitleiki, m.. inter ſtitium inter pinnas G^ candam 
pofierum,. five ſolraxum, Mellemrummet (metr 
tem Binnerne og Halen paa: en Blynder. 

Fitna (at fitna), pingve/tere, fedes, blive feb. 

Fitnan, f. incremenrum. pingvediuis, bet at blis 

- ve feð.. 

Fitåns-andi, s. physot, gyrhon, Raſeri. 

Fitángr,.m; idem. 

Fiúk, n. ningor,. Snefog. Fíókandi, idem, 

Fiúkdagr,. =. dier nivalis,, en Dag. da bet. (net 
ftærtt. 

Fi&klegrs sisgorem: winas; near £uftent fer ub 
til Sne. 

Fiúkfamr, mivefus, fuld af ne, fnefuld. 
Fiúkmyglingr, mivofa obfcuriras aeris, Taage 
eller Seife í Luften ſom medbringer Sne. 
Fiærlægd, f. abféntia, vid, farlegð, Braverelfe, 

Braftand.. 

Fiærlægiz (at fiærlægiaz), remeveri, Vitja, 
fomme længer bort. 

Fiærlægr vid, fiarlægr. 

Fiærri, procwl, fjærn, langt borte. Fiærr, re… 
motius, fjærnere, længer borte, Fiærít, remo. 
siffime - fjærneg, langſt borte, Fiærri fer því, 
procul d vero endis, mulsum diferepas, bet er 
langt fra. 

Fiærftædr, v. farítædr vid, barlegr, 


— — — 


Fis 


Flerffoi, f. prefbyrin, fe. fenim,. Qangfýnetbeð.. 

Fierviltir;. f. pl. abfenria,. Fraværelfe… Ac feti 
konu finni fiærviftir, uxorem deferere, fore 
lade fin Kone; glste: privat: &filémiffc. 

Fik, f. exigua: planities, v. ſfratum, en: Slette. 
2) aflereula:exrenfioareris, et lille Gtyffe Tre, 
fm bindet pac ber ene Kant" af et Garm for at: 
fpenbe det ub í Vandet. 3)-palws impervia, em: 
Gump, Moſe fom man itfe far fomme over. 

Fladra (et fladra),. blandisiis. fallere ,. fmigre,. 
(om Hunde logre. 

Fladrari, se. adulator; Hyklet. 

Fledr, s, adulatio, mulfum lerhale; fyotleri.. 

Flega (at flage), glebas: remues exfeindere, at 
sefjete Gronſver. 2) turem leviter ledere,. 
at fløde ſig, fløde Huden libt-- 

Flag, s. terra nude, poft. exfciffam: glebam, an: 
ber Syorbplet uden Gron ſoar. 

Flaga, f. raden, glebula,. en liden Jordklump. 
2) remen, Gpaan;. Splint. » 

Flag.brióík, s. cartilago eufiformis, v, Xyphoi- 
der, en. fpídóagtig Brute. 

Flegd, s, femina giganten, en Jatinde. Oft 
er flagð í fögru Íkinni, mulos forme venu. 
Jus fefeliis, . ofte þar et flet Bruentimmer en 
fer Okjonhed. 


Fégeyfla, f. deforme qvid diffentum et patulum, — 


noget fom flaner, (taaer ud oven í og derfor 
fle fer godt ut Com ar je. desi ) vid, geyfla. 
Flagg, s. apliftre, en lag. 
Feg-meri, Fleg-módir, f. primus ordiue cefpes 
exfcifus, ben (ere Girsnfonr, man opffjecer. 


Fla 221 


Flagfna(at flagne); féabrere, naar Skindet falder af. . 

Fleg.torf, n, cafpires graminei, Grontoxv. 

Flegur-más;. f.. vefpertilio, en Aftenbakke, en 
Fingermué. vulgo Flædar mús, qvod rectius eft, 

Flak, n; raris, v; tabula navis; tag eller Plane 
te. af et forlift Stib. 2) fegmentum car- 
nium- plevronectis, et Stykke af en Blynder. í 

Flake (ar flaka), difeindere cornes pelfrun, at 
fatte en Flynder: 

Flakalegr, levis, moribus ium fetfærdig, 
fetfinbig;. 

Flati,, w.. zabulátum- pendens, ftort Vrag, Plane 
ftt; Brader fom hænger fammen. 2) jrag- 
menta. eyefliria & tabularis mavium , Stykker 
af forlige: Skibe ſom Søen Gar opfaftet. 
3) erates,. en Riefletning. 

Flaki (flakti, at flake), folurus hærere, være (06 
fra: hinanden: Flaka fundr af fírum, Aiare 
vælneribus, være. fáaret overalt. 

Flakandi, pendens, fvævende, ^ Flakandi hár, 
enpilli paff; foævende Haar. 

Flakandi '(ffkr), in ramenta [ecandus, gie om 
fan flaffeé. Sexflekandi flydra, paffer in fex 
- ramenta fécandus, en Flynder fom ffjetes í 
6 Dele. vid. flaka. 

Fláki, aw. planiries, v, planum qvid & larum, 
en Blage, noget uðftraft og jævnt. 

Flack, s. evegatio, Omvanfen, Omflaffen. 

Flacke (at flacke), pervagari, difpalari, flatfe 
omfring. 


'Flackari, s, circulazor, vulgivagur, en kandſtey ⸗ 


ger, en ſom gaar omkring, en Omlober. 


222 Få 

Flakfez (at flokfar), pendens cirekmagi, forvee 

” 4 Luften. 

Flámálugr, affensarer, Hykler, Jabroder. (ad;.) 
Flámæltr, ore diducto, v, parulis labiis logvens, 
fem taler, med viðtaaben Mund. i 

Flámyntr, ore didwero, flabmundet. 

Flan, #. precipitanzia, Hóetantfombeð, Vbefins 
dighed. 

Flana (at flana), preceps ruere, ferri fare ubes 
tænffom ftem. 

Fléngi, w. vir infolens, procax, tand, ftat. 

Flángs (v. flénks), m. precacitas iu blandisiis, 
wt camum eff, Frakhed, Maðviðheð í Kjærs 
tegn f. Ekſ. fom Hunde ber fpringe op paa en. 

Flánkari, w. vanus tÁrefo, en forfængelig Pers 
fon, en Laps. 

Flånkaralegr, diffoluris moribus, af uftabig, lets 
findig, lssagtig Karakter. 

Flánkfaz (at flánkíaz), precaciter per lufum im 
finum alterius ruere, at omarme en með Frak⸗ 
bed, vife Sjættegn paa en nasvis Maade. 

Flanni, w. kemo procax, lsftivus, en kaad, les, 
agtig Perſon. 2) virga virilis, bet mandlige 
fem. Gula D. lög. gömlu, 

Flann-fluga, f. mulier fþonfum fugiens, et Sean, 
timmer (om foríaber fin Brudgom. 

'Flapr, t. ventus, v, anra inconflans, en uftaðig 
Blaſt. 2) vana verba, inconfiderara, ueftets 
tettelige, ubefinbige Orb. 

Flapra (st flapra), undigve fpirare, blæfe fta 
alle Kanter. 2) incoufideraze loqvi, fige ufor⸗ 
figi, tale ubetenffom. í 


Fla 


Flepslegr, fupinns, decori negligens, nagtfom, 
ffiebet'e6, figegyldig for üclanflanbigóeb. - 

Flár, verfurus, fraudulenta, foigefnfb , unbets 
funbig. 2) parulus, við, aaben, berð. Flátt 
fat, laux, et flade gab. 

Flárddr, fraudulensur, folaefüib, falſe. 

Flárædi, w. fraur, dolus, halſthed, Gedrageri. 

Flas. s. preeipisauris, Ubetautſomhed. Sialdan 
er flas til fagnadar, pracipienzia meser erro- 
rum, ubetankſomhed medfører ſſeiden noget 
gott. " 

Flafa (at flafa), precipirawter epus «egredi, se 
vóetænffom til Verke. 

Flafka, f. lagena, fife, 


Fleíke (at flafca), diffidere, tive fra Vinanten, i 


fptitte ab. 
Flaíki, mm, pectem, fibra. im ligno, Xon, Aare, 
Gaare í Træ. 
Flafsalegr, vid. flakalegr. ' 
Flat-braud. s. paris fpeufticus, Jladbtod. 
Flatlendi, s planities, jen Mart. — 
Flat-lús, f. pediculus. inguinalis, Slabiue, 


Fletmaga (at flatmags), fuimus jacere, ligge 


Pao Ryggen. 
Fletnefiade, fimus, ſladneſet, Grafnafet. 
Fletnefr, idem, H 
Flat-figlíng, f. mavigarie obliqoe, Sejlen frat 
for Vinden, 
Flatfka (ot flatíka), rure, pum ire, teme 
galt affeb með noget. ' 
Flatftreymi, u. cavfus saris erenfoerfur, torte 
from, Modſtrom. 





Fs, 


Fhtfóp, t. everra, Gefeífarn. Hann féck Aat- 


fóp, 4) pronus vapulavis, ban faldt á fors. - 


mtt. D) de isinere mokflo fepius accipitur, fe 
gt$ ofreft om den, fom þar Gavt em befvætlis 
Reife · 

Fit, f. terrd explonara, jævnet Jord; flet. 
2) vaeca, papillis binis im unum concreris, gn 
81, fom bar to Patter fammenvolfne. 


Flattr, paf/us, explonazus 5 it, exo[Jorus, epffaas- 


"m. 
Tute, plenus, confrrarms, flad, plat. — Fletir 
fíkar, s. pl. plevronecres, Glabfifft, Fara 


fat fyrir einum, winei ab aliquo Åumi fler- 
si, overvindes af em, falde fer en, — Detta 
fat, fermi, falde faa fang fom man er. 
Koma flatt uppá einn, inopinato venire, fout» 
met uforventet. Flat fmídi, arre levigarum, 
explawarum, non celorum. opifciwm, poleret 
tåle glattet, men iffe ubgravet Arbejdes 

Fang, f. volerns, Blyoen- vid. Aug. 

Flanm, s. curfus celer, hurtig Loben. vid, ſum. 
Ner ég f$ Ságu Saums í gvenna flaumi, 
vendo Aanc vivgiuem in concurfa feminarum. 
vide, maar jeg feer denne Pige iblandt " 
andre Braentimmer. 

Flanfir, s. eelox, *lagt(fib. . 

Flanftr, n. pracipitansia, nimio. feftinario, megen 
Bag. 

| Meufta (er fteuffra), inem⸗⸗ * fu eflimare, hige, 
baſte ufotfigtigen. 

Tuufturfame, precipitanr, nimis filium, form 
hefir wforfigtig- 


Fie 223 
Flsutir, f, pk epkregaln, loc in fpumam digeffum, 
loc hyperbereorum, Snemos. 
Flauta-byda, f. vas sphregala apparånde apruws, 
bet Kar, hvori man flaar SRalfen til On 
Um 07 TN 
Flanta-mifa, f. ferum ephrogale, &nemotvatbe, 
Flaata-þyrill, s», vid, Þyril. 
Flauta-flíngr, sm. rormina. ventris, ex aphrogalæ 
ventefirete, Sbugurib af fotmegen Onemos. 


Fleda, fFrparima, patella, et fladt Fad. 95. flenne, 


2) renue føgmenrum, et tile Mifnit. 
Fleda, f. adulstrix, en Hytter N 
Éledill, », aduhsor, em Hytler. . 
Fledu-lati, n, pl, surpis adwlario, Hokleti. 
Fleðalegr, paruus, ffab, vid, aaben, . 2) afkn- 

satorims, (om bruger Hokleri. 4 
Flegde, f. vid. flagd. 

Fleidra (at fleidre), entem ledere, fate, gnave 

Huden af. 

Fleidradr, eurem lafus, ſom Gar gnedet Huden 
efr fern Gar ſiodt Hul paa Huden. 

Fleidur, m, intersrigo, et Saar hvor Hude er 
gneden af. . 
Fleinn, sw. fpiculinm, flimwiur, ſpidſt Jern, en 

Pil. 2) furca, em otf, Jarntove. 

Fleipni, f. prætipiranria liugve, Mundkaadhed. 
Fleipinn, furili, mundtaad, aabenmundet. 
Fleipræ (at ffeipra), effurire, udblabte. 

Fleipr, n. aime, futilia verbo, Gubbet, Site 
Fleira, plur, mer. 

Fleiri, plures, fte, Fleiri enn fzrri,. complu- 

#5, mange, en Olump. ? 


"224 Fle 

Fleka (at fleka), 'flropkis cireumvenire, hebrage. 

" Flekan, f. froa:, firopha, tente, Lift, Kneb. 

Fleki, m. ratis, vid, flaki, 

Flecka (at flecka), smaculare, plette, beſudle. 

Flecken, f. pollurio, .contaminaeio, Beſmittelſe. 

Flecka, f. lemigo, regne, én Plet í uten. 
2) ovis maculeta, .diftolor, «t broget aat. 

Flecklaus, impollurus, ven, uðefmittet, uplettet, 

Fleckleyfi, #. iunocenria, [UfEyldiged, Renhed. 

Fleckia (st fleckia), fanum in areas, vel macu. 
las difpergere, ſpreder Ho ud í Hobe for at 
bet fan tørres, 

Fleckóttr, maculofus, viriofus, ſom har en Plet, 
Seil, Lyde. 2) difcelor, gurrarus, variegotus, 
broget, plettet, 

Fleckr, m. macula, laber, en Plet, be. 

Fleckr, m, una enacula foeni .explanari, «n Hob 
Ho, ttt et (prebt ub for at tørres. 

„Flecku-fótt, f, morbilli, morbus dentigimsfur, 
Bletfeber. 

Flengia (at flengis), verberare virgis cedere, 
pidſte, flaa med Ris. 

Flengíng, f. flagellarie, Pidſten. 

Flengiandi ſtokr, ffagrio, verbero, mafligie, En, 
fem beſtandig maa prygles, have Sug. 

' Flenna, f. Áiatus, chafma, Gab, Aabning. 
2) protax ancilla, u&effjebent Gruentimmer, 
en Skſoge. 

Flenni (at flenna), diducere, extendere, ubfpatw 
beg udſtrække. 

Flens, n. ferviles & ignobiles blandirie, jyttem 
Swigreri. 


Fle 


IFler:fa "(ar flenfa), dambere, Tingere, lifte, be: 
tfliffe overalt. i i 
Flenfari, m, parofaus, «n Ønyltegjæft, Taler: 

kenſlikker. 

Flentr, -difteneus, nbftraft. 

Fleppinn, :temerarius, 3mpruden:, „abeteaffom, 
smforftandig. | 

fFleppni, f. præipirantia, ufenſetigher, i d 
+ tænffombeð, 

Fler, m. ratis, it, fragmentum mavis, Tommer⸗ 
flaabe eller Stytfe af et ſtrandet Skib. 

Fles, f 8. mn. arem, planisies aprica, en lette, 
fom ligger aaben for Solen; im plur, flefiar, 

'Flefk, s Jardum, $left. Germ, Meifch, care, 

Fleftr, fremens , naribus 4S" ore hinko, (om 
fnyfer ud af Mund og Maſe. 

Fleftr, gs. fleirftr, plurimus, de flefte. 

Flet, s. ſtratum, lectus humilis, en vinge Geng. 
2) domus propria, eget ug. Þann fkal 
færa á flet fyflumanns, ís (captivus) præfidi 
fístatur domi, Han al (oret til Syſſelman⸗ 

" dene eget. jen. 

'Flet (ot ffletia), -complamare, .gjare:fet, udbrede. 
20 exdor ſuare, exorare, Mjære op og tage 
SBenene bort. 

Fletr (at fletis), transverfus ferri, brioet frase 
af Binden. — Skipid fletr at landi, savir 
tranfverfa tempeflare rapirur in eras, Okibet 
Drives tverð ind paa Land. 

Fletfæringr, sw» dedirius, qvi fe & fua omnia 
aliene poreftati commisiir, flipulans fibi victum 
ad dies vite, fom har givet alt ft Gode 


- Fe. 


til En, (mob et fo Underholdning m 
Livstid. 

Fletia, f, ftragula, Dakke, Teppe. '2) paunu⸗ 
vilifimus, levidemfir, cilicinm, vingt Klæder. 
Fletta, f. mudario, SBlottelfe, Warhed. 2) pars 
adora. prasi, corporis &c. fc, gromine, cute, 
em Plet fom "man bar gjort nøgen, fom 
f. Etf. ſlaaet Graſſet, gnedet Huden af. 
Fletti (at fletta), aadare, privare, blotte, derove. 
2) diffindere, klove, fave langs igjennem. 
3. volvere, flade á Bøger, Fletta valinn, 
wlibus i5 opibus fpoliare homines. bello ce. 
fe. pr, abflrahere veftes, plyndre Gods og 


Klader fra de Debe, fom i Krig ete ned ſab⸗ " 


lebe, -Fletta fé, klædum, pecunia, opibus pri- 
vare, bergve Gods og Penge. 


fervare, klove Træet, fave det langa igjennem, 
Fletta bókinni, librum volvere, evolvere, bias 
ki Degen. Fletta upp, evolvere, {laa 0p. 
Fletta nidr, develvere, (abe falde ned. 
Flettíngr, sm. fegmenrum ligni, et klovet Bret. 


| Fley, libur aq, et Battsj. 


Fleygi (at fleygia), Beer, wierere, kaſte bort. 
At fleygia í lopt upp, in fublime jacere, far 
fe højt op. . Fleygia haukum, accipitres 
dimiztere, labe Hogene flyve, 


, Fleyga (at fleyga), difcuneore, klove med file. 


Flygr, m. euneus, epiféhidion, Site, Vægge, 
Fleygr, volweris, flyg, flyvende, — Hérads-fleygt 
rykti, rumor per viciniam omuem fparfus, Rygs 
Ff 


Fletta trénu ' 
lignum | diffidere, v, fecundum. lougisudinem 


Fi." 225 


te fom et 0 alleg Munde. Fleygt úngi í 
hreidri, pullus in mido wolasuve eprur, en flyg 
Unge Í Reden, 


Fleyti (at fleyta), fupernssanrem liqvorem de. - 


mere, v, ſeparare, femme gibtet fra eu 
ven. flot. 

Fleyti (at fleyta), marare facio, fae flyde paa 
Bandet. Fleyta íkipi edr triám til lands, 
navem, vel ligna ad continentem ducere, brin⸗ 
$t et Okib eller Træflaade til Landet. Fleyta 
fér á faka til lends, søbule naufragii ex 
alto elabi, fosmme til Landet veð Hjælp af 
en Planfe, undkomme paa en Skibeplanke. 
Fleyta £r, a) pedum poreffesem habere, have 
Otyrte til at gaa. 6) de primo ufu pedum, 
puerorum. dicirur ,- flgeð om Born naar de 
fert Segynde at gea. — Fleyta får mikid, 
multa audere, vove meget, forfege mange 
Ting. Pad fleyttiz hönum, bene illi ceffiz, 
evenrus eum non fefellit, bet fom han gode 
wof, Hann helldr fér runi alle fleytaz, 
omnia" andendo fe efficere. poffe fperm, Gan 

tanker jan fan udrette, udføre alt fom ban 
uforfigtig foretager fig. 

Fleytifullr, ad fumma Jabra plenus » ganbffe 
fuld, bredfuld. 

Flietta (at flietta), mecsere, mexare, flette, Fliet- 
ta. vid, fubnectere, flette ved Enden. 


” Fliettadr, sexus, flettet. 


Fliettíngr, m, funiculus mexur; et flettet Reb, 
en Griffe, ir, en Tvaat. 


226 pyu 


Flik, f. veftis veterana, difcincta , gammelt ops 
flide Klæbebon. 
ſtendigt Frnentimmer. 

Flika, f. veftis. linee, sriro, (ibt. Klæde. 

Flike (at flíka), megligenser sracrore, behandle 
føjødesløft. 2) veli infar expandere, udſtrek⸗ 
ft noget ligeſom et Sejl. 


Flicki, s. moles, v, moffa carnaa, et ftort Stykke 


Klod. 

Flimt, s, oalnænie, uugæ infame, Skumlen, 
OSladder. 2) libellus famofus, et Etamflrift. 

Flimten, f. idem. — Flimtry #. idem, 

Fliód, m. virgo vendfta, et ſmukt Gtuentimmer, 

Fliót, s. fluvius, fiumen, Flod. 

Fliót (4), n.leca profundiora fluminis, gordus, 
hvor Vandet far gravet fig dybeſt, eller Boot 
Vandet er bobeft í en Klod. 

Fliótandi, m, Auiditas, Rinden. 2) lepor, flys 
dende Tales 

Fliétlegr, celer, (nar, hurtig. , 

Fliótlega, celerirer, Gaftigen, taf. 

Fliórleiki, m; celeritas, Hurtighed, Onarfeb, 
Raſt hed. 

Fliótlyndr, auimo præceps, hidſig. 

Fliótmæltr, athyrophouss, fom taler gefvindt. 

Fliótr, celer, pernix, huttig, ilende. 

Fliótr, m, vas rúfticum ligüeum, Trætar. 

Flipi, m, inferiur labrum egvinum, Heſtelabe. 

"Flis, f. feftuca, en Eplint. 2) fegmeutum sei, 
et tynde Stykke. 
heldig Lod, Silfalbe, — Hönum féll finn, 
lona perri illi ceffis, fan ft Droderpotten. 


2) mulier impudica, «t uan⸗ 


3) bona portio, v. fors, . 


^ Flo 


Flifia (at flifis) „ decorticare, excorire, tage 
farten af, alle. — Flifia egg, ova excrufte. 
re, folle, pille Æg. alias Ayfia. - ^, : 

Flifióngr, m. homo geſtu & vefa diffoluto, 
en €prabebaffe, Laps. 

Flifiángslegr, diffolusus peffu, ftolt, fapaglg í 
Bagter. og Gebarder. 

Flifs, n. cachinmus creber, Okoggerlatter. 

Flifsa (at Aiſes), parwlo ore videre, ffoggttte- 

Fló, f. pulex, en Loppe. . 

Fló, f. firaruim, Safe, fap. — Dar ver ein 
fló af jård, enn önnur af gulli, thi ſtrata 
eran: per vises, unum É terra, altevum ex auro, 
ber var bet ene Lag af Jord og tet ont 
af Guld. Fló í heyftedu, frarum qveddam 
im cumulo feni, et Lag í en Hoſtak. 

Flóa (at flóa), calefacere, toge, fette: mat 
eller desi. 

Flðadr, calefactus, fogt, oltet, 

Flod, m. venilin, malina, Bloð (mobfat Ebbe). 
2) diluvium, inundario, Ovet fosntmcl(e, Over: 
fEyllelfe, Vandflod. D. ' 

Flód, m. turela, Beſtjarmelſe. 2) erfir, v. 
turba, Sammenlob af Golf. At vera i Fódi 
eins, fub. umbra, v, tutela alicujus delizeftere, , 
være under En íBeffjermelfe. Par kom 

1fótt féllu margir, ver Páll einn í því fiódi, 
luer, epidemia multos invafit, imser qvos eriam 
Paulus fuir, à ben Peg dode en flor Meng: 
te golf, og deriblandt oifaa Pavl. 

Flog, n. dolor cris, vagur, heftig Smerte, (for 
vende Gigt, Sting; vid. flugs 


Fló 


Flói, w. focus pelsfiris, uliginofur, en fumplg 
Egn. Fúa-Aói, „fölum purridum, 198 óg vans 
dig Jordegn, en far Eng eller Gump. 

Flói, m, finus maris vaſtiſſinac, lariffimur, en 
for, meget bred Havbugt; inde Nemina pr.- 
hérads -Hói, hüna-flói, breidi-fóis &' hic 
archipelagi Islandiæ nomen meretur, E 
Flói (fódi, hefi- 86d, at flós), ínundare, overs 
fylde, "Her fóir.yfir, Aic fuperinundat, Ge 

gaar (Banbet over, 


| Flóki, m, floecus denfior, folox, gift, Hatteſiit. 


2) nodus, perplexitas, en Kunde, filter Lot. 
3) nubes, en tyf Oy. - Skýflóki, idem, 

Flóki, ww, plevronectes , puljer, fola, m lille 
Blonder. 

Flókinn; imericsræs, 'perplexus, fammentøbet, 
arede, filtet. - Flókjd hér, perpkxi,innodari 
enpilli, uteðe Hoar, filtet Saar. 

Flockr, 
mén Aabens, en fort Gang, uden Omkvad. 
Flockr, æ. coÅors, carérva, fecta, en Hob, Sar 
tt, Forſamling, fif; ir, Afdeling, Klaſſe. 
2) fætio, Zifidium, et Parti, Eammenrots 

ttlſe. 

Flockø-dråttr, w. — confpiratio, Sammen⸗ 
rettelfe, Mytteri, Partiaand. 

Flocke-madr, em. diffideus, en uenig, af andet 
Berti, 2) facriofus, urolig, oprorſt. 

Flocks-foríngi, mw. dux factionis, Anfører for 
tt Parti; Partihsvding. 2) dux, antefigna- 
32, ben fem gaar í Spidfeh, Anfører. 

Ff2 


me. cautilena brevis, verfus "ümtercalares | 


Th ær 

Flókna (at fiókus), filters, blive tyt, ttt, 
filtes. 

Flóna (at flóna), celeferi, toget, bedes, 


7 Fjón, s. homo forum, en Tolle, Dumhoved. 


Flóníka, f. farnisas, Taabelighed. 

Flór: vid, Flår. 

Flór, mw. pavimemtum lepideum, lirhoflvatum, 
Otengulo. — (angl, floor, pavimenrum.) 

Flos, #. plumula veflium, Flosning. 2) insefi- 
"a pifcium, Fiſke⸗Ind dolde. ) . 

Fiofadr, thrnerss, floffet. Flofad fat, plumara 
& pexa veftis, et floſſet Slabviytte. 

Flofna (at flofna upp), diffolvi, Øllet að, ops 
lefes, floſſes op. 2) elevari, oploftes. 3) im 
con/pecsum venire, fomme for en, fate fig fe. 

Flofa (at flofa), plumsfas veftibus fubfuere, plu- 
manter facére, foffe. 

Flefi, m, plumaru, í, volans, Hoffet, ir. flys 
vende, 2) nom. pr. 

Plot, s, liguamen adipis, Smolt, ibt effet 
ſmeltet Smør paa Suppe v. betf., Onabfibt. 
2) elevario, fupernarazsio mavis, v, alius rei in 
agvis, det at flyde, ſoomme even paa Bandet, 

Floti, w claffis, lante, 2) fertorium, en 
Barekurv. 8) linser, et nubfeió. 

Flota (et flota), fapernasaré facere per aquas 

» trahere, fade flyde paa Bandet. 

Flotnar, w& pl milirer elefiarii, Sokrigere/ 
Watroſer. 

Flótta-madr, profugns, en fom er paa Flugten, 
en Blygtning, 


228 Fig 

Flótti, ». fuga, Flugt. 

Flögra (át flögra), velirare, flyve bid og bid, 
flagee., 

Flögr, s. veliatur, 
Blagren. 

Flögt, m. idem. 

Flågti (at fiógto), vid. Aögra, 

Flögu-fyllr, panur, fleroma, ebterfulb Bylde. 

Flökulleiki, mr naufza, Vammelſe, Ekkelhed. 

Flökult, v. flókurt, naufeofuw, fvalmende. Hö- 
num er flökult, nam/er, bet fvalmer for Gam, 
an bliver flav eller ligeſom faſtende. gs. 
flögult. 

Flös, f. fldfar im pl. vid, fes, — . ^- 

Flöfku-bakr, m. homo ampullori dorf, en fom 
for en rund" Ros. Puffeirygget. 

Flåfku-fådr, v. hyalorheca, g'aſtefoder. (9t 0.) 

Flåt,.f. area plana, parva planisies, en jævn 
Plads, en liden Slette. 

„ Flötrg w. planum qvid im convexitate, Flade paa 
et rundt Legeme, 2) faciliras vivi alias dif- 
Keilis, Be.eligbeð hos en Mand, fom ellers. 
,et9nb at gjøre til Maade, Så hitti Aötinn 


Slyven fer og ber omtring, 


Flá 


B) operam fuam. im affafininm vendere, pantar 
ge fig Benditreri At koma flagu í munn 

^ manni, hominem allicere ad pericuhfum faci. 
nus, faa.Cn til ot paatage fig et t farlige 
Botetagende. 


* Flog.dreki; m, lacerza volans, en flyvende Dra 


á hónum, vitra fjem facillimum cum invenit, 


fan traf fam i færdeles goð une. 

Flug, s. volaras, $íyven, Blugt. 2) volariz. 
sas, Blygtighed. vid, flog.  Flug-falr, /al 
volarile, flygtigt Selt. . N 

Floga, fe mafía, en Blue. 2) affafrnium, á ce. 
lerism:e, mufte inffar, et lumſe Mord, Ban⸗ 
Dittert. At gína yfir flugunni, &) inefcari, in. 
cautu⸗ opprimi, lade fig befnære, fange. 


gt. 2) ftorpuis, em Skorpion. 
Flug-dreka-merki, a. fcorpius, Skorpionent 
Tegn. 
Flugiel, u. Áoloféricum, $lgtel. Flugiels.klæði, 
n. pl. veles holeferice, Fleſels later, 
Flug-fligr, m. pracijisium, et Styrteſted. Hann 


var hominn á flugſtig, in præcipirio verfibe- 7 


fur, minimum abfuit qvis, ban flod joa 

Springet, var gandſte færtig ti. 
Flugumadr, m, ſearius, affifeuur, en .Quantit, 
Flum v. Flóm, u. torrens, rapidises usi, 

Vandets boſtige Bart í en Bak eller Glv. 


Flumófa, &; repenrinus, Gaftiglabente, plubfetig, 
. vid, flenm. 


Flár, ss, fforer, Blomſter. 2) tenuiffimum si. 
ricum, den finefte Hvede. 73) flores exfeul;ti, 
v. acu picri, udarbejdede eller Droterebe Sis 
rater. 

Flåra (at flår), errificiofe elaborare, adarbe.be 
kunſtigen. FI 

Flúradr, foridus, slemfrenr, Blomflecfutb, 
2) florulencur, broderet j Diomſter. — Flárad 
fat, v. klæði, paanas Forleneus, et broderet 
Sledeóon. 

Flóra, f. ſaxum lis rorale, slva wariss elf. 
sam, en með Sogtas bevokſen Klippe veð 








DEW 


Gtrandbrædden. Flárur, Fr nes Blind: 
fier. 

Flürbrsud, s. pawis ex eptimo sritico, Totbak, 
fat Hvedebrod. 

Flus, s, eruffa, cortex, Stjal, Bart. 

Flutníng, f. 'vecrmra, Jorſel, Transport, 2)pro- 
locutio, Oplzéniug, Fremſigelſe. 

Flutníngr, idem, 

Flutníngs-feria, Í. corbira, Transportſtib. 

Flutníngs-madr, ww porriror, Fargemand, Bet 
fom fører over. 

Flatníngs-madr, adoocarus, procarnsor, en Tals⸗ 
maud, Anbefaler. 
futníngsmadr fíns máls, ucer que oprime 
Suam cagfam procaravir, enhver af dem talte 
fin ag paa der bedſte. 

Flutnings-jård, f. predium. pecnariæ appofirum, 
en Gaard, (om fan føde mange Kreature. 
Flatníngs-fkip, #. mavis oneraria, vectoria, 

Srantport(fió. 

Flutnings-vegn, s. planftrum, fürracsw, em 
Atbe:bövogn, Sartre. 

Flux, Flugs, feflinanrer, per selnum, fits, t 
ea Heſt. 

Tif (Aýdi, hefi Aúið, at Aýa), fers verga 
dare, fio, remme. 2) deferere, forlade. Hán 
verd et fifa. fódur finn og frændr, illa par- 
rem 6" cognatos deferere cogeborur, fun nod⸗ 
teð til at ſorlade aber og Brænder. 

Flydre, f. palfer maximus, pleuronecte⸗, en 
ftpnber. a 
Flydri, a. idem. i 


Hvertveggi var mefti 


Fly 229 


Flýg (at Aiúga), volare, flyve. Sú fregn fýgn N 
fama vola, vulgatur, tct Rygte udbreder fig 
allevegne. — Fliúgaz, á, confligere, congredi, 
fomme í Klammeri, Slagemaal. Mér flýgr 
í hug, fübir amimum, det falder mig imb. 
Ná flýgr um hann, jam rimorem feurir, uu 
Óliver þan Sange. — Flfgr undir, morði ge. 
sur pecudum, obftipario (9 tumor rumarum, 
ſiges naar Yveret paa Sreature opfvulmer. 

Flýgill, m, machina velarui inferviens, en Blye 
vemaftine. . Vo. 

Flýra, f. blandiries, Sinigren, &zbtalenfeh, 

Flýra, f. plevronecres. glaber, en glat Fixader. 

Flýri (at flýra), adblandiri, (migre, fille fig 

” venlig an. Flfraz at einum, idem, 

Flýrulegr, "blandus, venlig, fabtaltnbe, 

Flyfia (at Hyfia), decoreicare, tageSBaifen eller 
Gallen af. vid, flifia, perperam fcriptum, 
Flyt (futti, hefi flutr, at flytio), were, jeg 
fører, flytter” Flytia eyrindi. negotinm. ex. 
Jegvi, fuldbringe, fremíste fit rinde, Hann 
flutti vel mál fitt, confam fsam bene procu. 
ravir, han talede fin Gag gode. Hann flutti 
pad í eyru kóngs, regi rerulir, han aabene 

barede, berettede bet for Kongen. 

Flýt (flaut, hefi flotid, at flióra), manare, ffue- 
re, flyder, rinder. — Dar flant alit land af 
mönnum, rerra omwis affuxit hominibar, 
ber var tt meget folferigt Land, Húnn fiir 
ecki ofan á, abffrafus, fev callidus eff, haner 
fnebig, er iffe at løbe med. 

Flytía (at flytfa), cachinnari, Boggerle, fniffe. 


' 


Flu 
» Blugt. 


pro), velitare, flyve Gib og bib," 


Muf, Flyven et og m emfring, 


te), vid. flógra, 

mus, fletoma, ebberfulb Bylde. 
> seufca, Vammelſe, Ekkelhed. 
kurt, nez/eofuw, foalmenbe. Hö- 
ult,. naufer, bet fvalmer for Gam, 
flav eller ligefom -faftende. 95. 
im pl. vid, fes, — 77 
». home ampullari dorf, en (om 
"Russ, Puffelrygger. i 
hyalorheca, gF'aſtefoder. (9 0.) 
plana, parva planisies, en jævn 
iden Slette, 

bs qvid in convexirate, Blade paa 
jeme. 2) facilitas viri alias dif- 
lighed hos en Mand, fom ellers 
ee til Maade, Så hitti flótinn 


era fjem facillimum cum invenit, 


m í færðeleð goð Lune. 

as, Blyven, Blugt. 2) volarik. 
gbeð. vid, fog. —Flug-fak, /al 
tigt alt. 
ta, en glue. 
fce inffar, t lumſe Mord, Dans 
gína yfir flugünni, «) ineſcari, in- 
rimi, lade fig beſnare, fange. 


mm. — — rr am; 

se X9 æg Bendir a 
nam Rr. homin, . 
sm — €as.g, 
WE wco- S c9 Sene, 


að. 


tit ar 


DFlogm — SS m ed» 


2) affifnium, á ce. 


la erg, 
PY 2 æ) f, opui, u 
Fhvs gm — «2 z-«a. "Berk; ui 
2 æ ar 
Fi1cz c 5 FF. hola 
— — a4. vifter o^. - 
Flux ftipr, d . 
= == Þomin i, — — 
zm mme — > minim, * 
> y» rint, ma. — 
FIX gum wx adr, „ ^ — 
FIrz am %- Flém, a 
CE e» rberó aii," 
FIX ra fs 0; reen 
. æra. Houm. 
Firm >. #- Fra, æ. 
„fe #0, bin fines, 
act Þari, 


". 
^ 


= 


— 
er — 
— 
== ææ 


rarer. 28. 
Fláræ Cat fl 
£astsfligen, 
Flåredr, f; 

æð Moran, 

fat, V. klæg;, 
. ST lædebon. 
Flára fu 

RM, im 












'F6l . 231 


"alid, s, pullus egvinus, et Føl. 
slginn, occulratus, fiut. 

Mi, m. res furtive, Tyvekoſter. 
"oli, m, equuleur, mannulus, en, Fole. 
ólk, v. populus, Golf. 

Tólk-nárúngr, sm, dux fuffentator militum, Gol» 
ferð Anfører, Gelbtberre; Byrfte. ' 

Fólk-jadar, s, idem (poer.) 

TFólk-orrufta, f. ingens prelium, ubi fummis vi. 
vibus, jufta acie. dimicarur, en ſtor erbentlig 
Batallje í aaben Marf. . , 

Fólk-ríkr, populefus, frequent, folkitig. 

Fólkftióri, wm. farrapa, Statholder. 

Fólkúngr, s. idem, ^ . QU 

Folld, f. terre, humus gramine ofre, editor 
gramofo, v. wudofa, Grasmatk, Jord. 2) un- 
da maris, en Bolge. germ. feld, campus, 
Mort. J 

Fólfka, f. ſtolida excandeftemtia, taabelig, ops 
farende Ode, i E 

Fólíku:ferd, f. imprudens aggresfo, v. irer, 
overtlet Boretagende, en uforfigtig begynde 
Reiſe. 
úlíkulegr, imprudens, præcipiranr, uforfigtig, 
taabelig. 

"Mikulegá, imprudenter, flolide, ufoefigtigen, 

taabeligen. i 

"dega, idem, Már qvad Ólaf fólfkulega 
afa búið ferd fína, er hann hafði hverki 
idarferi ne viftir, ádr hann tók fkipan, 
'ir dixit Olafum imprudenter. accinxilfe fe 


„er, gum, ueque. haberee:þflllllblarnsa pif.a- 


Fig 


Flótti, m. fuga, $íugt. 

Flögra (át Aögra), volitare, flyve Gib og bib, 
flagte. uu 

Flögr, s. velierur, Sous Ger og ber omfring, 
Segre. — 

Flögt, s. idem. 

Flögti (at flögta), vid. flógre, 

Flügu-füllr, penu, ffetoma, ebberfufb Bylde. 

Flökulleiki, m> maufa, Vammelſe, Etkelhed. 

Flökult, v. flökurt, mau/eo/um, fvalmende. Hö- 
num er flókult, nax/ér, det fvalmer for Gam, 
han bliver fav „eller ligeſom faſtende. gs. 
flógult, 

Flós, f. flöfur im pl vid, fes, — — 
Flófku.bakr, m. home empullari dorfz, 
Gar en rund 9098, Pukkelrygget. 
Flüfku-fódr, v, Áyalorheca, S'affrfobrr. (9 0.) 
Flåt,.f. area plana, parva Planisies, en jævn 

Plads, en liden Slette. 
»Fldtr, wm. planum qvid iu. convexirate, Slade paa 
et rundt Legeme, 2) facilitas viri alias dif- 


228 


en ſom 


Keilis, Bo.tligheð Hos en Mand, fom ellers 


„er-ond at gjøre til Maade, Sá hitri fötinn 


Flú 
B) operam fuam im effafiuium vendere, paata⸗ 
$t fig Banditteri. At koma flage í munn 
"manni, hominem allicere ad Periculofum faci. 


99/, faa.En til ot paatage fig et farlige 
Boretagende. 


* Flug.dreki, m, lacerta velans, en flyvende Drar 


' á hönum, ulrra fjem facillimum cum invenir, . 


han traf fam í ſardeles goð Lune. 

Flug, s, volaras, $lyven, Bíugt. 2) voluit. 
ETA Blygtigbeð. vid, flog. 
volarile, flygtigt Salt. 


Floga, f. mafía, en dlue. 2) afafinium, á M 


lerisate, mufce inffar, tt (um Morð, Bans 
bitter. At gína yfir flugunni, «) inefcari, in. 
sansus epprimi, (obe fig befnære, fange. 


Flug-fale, /al 


gt. 2) ftorpuis, en Sforpion. 

Flug-dreka-merki, m. fcorpius, Sforpionens 
Tegn. 

Flugief, s. Áolofericum, Gojel, Flugiels-klædi, 
te pl. veftes holeferice, Slajelà- Slater, 

Flug-ftigr, m. pracijitium, et Etystefteð. Hann 
var hominn á flug(lig, in præeipirio verfiha. ^ 
fur, minimum abfuit quin, ban fod ban 
Springet, var ganMfe færdig tir. 

Flugumadr, s, fearius, affafinus, en BGondit. 


-Flum v. Flóm, w, rorrens, rapidiras fumsnis, 


Vandets haſtige Bart í en Vak eller lv. 
Fluméfa, e repentinur, haſtiglobende, pludſelig. 
vid, doum. i 
Flár, n. fører, Blomfer. 2) tenuiffmum iri. 
ticum, ben fintfte Hvede. 33) fores exfulzsi, 
v. acu picti, udarbejdede eller brøterede Sis 
rater. 
Fláre (at flára), arrifciofe elsborare, udarbe'be 
funftigen. ' 
Flåredr, fforidus, blomftrendr, blomftecfuts, 
2) Moralentus, broderet j Diemſter. Flårad 
fat, v. klæði, pasnas orulentus, et btoderet 
Klede6on. mE 
Fláre, f. faxum litora, mlos wariua eif. 
tam, en með Sogras bevokſen Klippe ved 














-Fly 


Strandbtedden. Flárur, f. pl. yrtes, Blind⸗ 
ftiec. 

Flürbraud, m. fanis ex optimo rritico, Evebaf, 
fint Svedebrød. 

Flus, s. cruſta, cortex, Stjal, Barl. 

Flutníng, f.'vectæra, Jorſel, Transport, 2) þro- 
locutio, Oplzéning, Fremfigelfe. 

Flutníngr, idem, 

Flurnings-ferin, f, corbiro, Transportſtib. 

Flutníngs-madr, m. porriror, jergemanb, ten 
fom fører over. 

Flutnínge-madr, advecarus, procurator, en Tals⸗ 
mand, Anbefaler. 
flutíngsmadr fíns máls, - urergve - optime 
fuam canfam procuravit, enhver af bem talte 
fin ag pae der bedſte. 

Flutníngs-jörd, f. prædium pecuarie appoſitum, 
en Gaard, (om fan jøde mange Kreature. 
Flutnings - fkip, #. mavis oneraris, vecroria, 

Transportftib. 

Flatnings.vagn, m. planffrum, firraam, "m 
Arbe:bövogn, Sure. 

Flux, Flugs, feflinamter, per munn ffóts, & 
en Haft. 

Fig (Aýdi, hefi flúið, at Afa), fagra, verga 
dere, flo, remme, 2) deferere, forlade. Hún 
varð at flo. födur finn og frendr, illa par- 
vem E cognatos deferere cogebarur, hun nod⸗ 
tt til at forlade Saber og Brænder, 

Flydré, f. pajfer maximus, pleuronecser , a 
$tynber. f 

Flydri, m, idem. : 


Hvertveggi var mefti 


Fly 229 


* Flýg (at lige), volare, flyve. Sú fregn Aýgr, í 


fma volu, vulgarur, bct Rygte udbreder fig 
allevegne. — Fliügaz, á, confligere, congredi, 
fomme í flammeri, Slagsmaal. Mér flýgr 
í hug, fubir animum, wet falder mig ind. 
Nå flýgr um hann, jam timorem feurir, nu 
Bliver han Sange. — Flfgr undir, morði ge. 
nus pecudum, obftipario & iwmor rumarum, 
figes maar S)veret paa. Kreature opfvulmer. 

Flýgill, m, machina velarwi inferviens, en Flye 
vemaſtine. 

Flýra, f. blandities, Sinigren, Sodtalenhed. 

Ftyra, f. plevronecres glaber, en glat Flxnder. 

Flýri (at Afra), adblandiri,” fmigte, ille fig 

” venlig am, — Flfraz at einum, idem, ' 

Flýrulegr, blandus, venlig, fsbtalenbe, 

Flyfia (at Ayſie), decorricare, tage Batken eller 
Skallen af. vid, flifia, perperam fcriptum, 
Flyt (flutti, hefi flatt, at flytis), vehere, jeg 
fører, flytter” — Flytia eyrindi. ttegorimm. ex. 
Seqvi, fuldbringe, fremisre fit 9&rinbe, Hann 
flutti vel mål fitt, ernfam Jam bene procu- 
ravit, ban talede fir Bag godt. Hann flutti 
pad í eyru kóngs, regi rerulir, han asbene 

barede, bertttete Bet for Kongen. 

Flýt (aut, hei flotid, at flióra), manare, flue:. 
re, flyder, rinder. — Þar flaut allt land af 
mönnum, rerra omwis affuxit hominibur, 
Ber var et meget folfertat and, Hann Aýtr 
ecki ofan á, abffrsfus, fev. eallidus eft, ban ar 
fnebig, er iffe at ísbe með. 

Flytía (at flytfa), cackinnari, goggerle, fniffe. 


. Flýtur, f. 


230 


Flæ 


Flýti (at fife), accelerare ,| feftinare,. bafte, 
ffonbe, FlFttu þér, feflina ribi, fynd tig. 
At Aýta ferdinni, marurare irer, haſte með 
Reſſen. 

Flýtir, m. celeritas, Huttighed, Saft. 

f. pl. fuperficiales excufationer, ugruns 
tebe Undſtyldninger. 2) frommat4, Eporte: 
gloſer. angl. flout, flouting, At fara undan 
med fljtum, vans verba dare, undſtolde fig 
med tomme Orb. 

Flæ (86, hefi flegid, at fá), excarisre, flag, 
tage Huden af. PEN 
Flædi, f. pleminura , melius, inandasio mari, 

Blod (í Havet). 

Fledar-hniótr, m. fluctus decumanus, affus veni- 
lie waris, en ftt Flod, høje Band. 

Fledar.mál, s, conrigensis & fumme maliue 
confinium, „ben sverfte Strandbrad, Hvortil 


Bandet ſtiger naet der er Flod, modſat: 


fiórumál, 

Flæði (et.flæda), inundare, ovet(fofle, fremme. 
Blódid flæddi ur undinni, uudarim fangvis 
ex vulsere mauavit, íBloðet firsmmede ud af 
Saaret. 

Flædi-engi, %. pratum isumdasiomi aprúm, en 
Eng, fom overffylle6 af Ssen. 


Flæði-fkér, m. fcopulus maris, meline tempore u 


Sub aqua, et Ofjer, (om iffe fan ſees naar 
ber er føje Vande. vid, blindfkér, 
Flæði.vatn,. #, exundans aqua fluviniilis , 

Sjnbfe (em Gar Flod og Ebbe. 
Flædur, f. vid, Flzdi, 


Fna 


Fledr, adject, inundans, overſkylende. Hér 
er mikid flætt, Aic multum inundavit mart, 
et gaat es meget højt. 

Flæki (at flzkis), iwrrictre, gjøre uttbt, fot 
virre, indvikle. 


Flækia, Á toplexisas riti A Boroiering, Urede, i 


(Bilteri.) . . 
Flekíngr, w. vid, Fækia. 
Flekíngslegr, iusricarue, perplexus, uteðt, fot 
villet. 
Flæktr, intricarus, indviklet. 


-Flækiz (at flækiaz), intricari, forvitles. 2) oa. 


gut ferri, vante, drive ber "åg Der omÉring. 
3) negligenser huc illuc morari, flatfe omkring. 

Flemi, s. vafla area, v, vas, noget ibt og 
fort (f. Etſ. en Plads, et Rar). 

Flæmi (at flema burt), abigere, expellere, fet 
drive, fage Sort. 

Flæmíngi, m. phænicopserus (avis), inter auferes 
primus, Flamingo. 


. Flæmiagis-lend, Flendrie, &landern. 


Flæmingi, w. exul, erro, en ?anbfipgtig. 
Flemíngr, m. idem (is. Senbflggtigbtb.) Hann 
fór undan í fæmingi, expelli fe paſſus eff 
fan -unbbreg fig ved Flugten fra et Sted dif 
at andet, Deir höfðu pad í flæmingi, fit 
- cafæis infecsabantur, be havde det til Got. 
Flæmiz (at flemez), exulare, være (andfiystis. 
Flærd, f. fmulata benevolensia, palpus, gatffet. 


" Flerdarlega, aftu, unberfunbig, famffelig. 


Flærdarlegr, aflure blandus, falſt, bedrager ft. 
Fnaía (at fnafe), fremere, fnyfe af Vrede. 


a 





Fól 
Fnikr, w, gravis odor; Stank. | Þeir fengu 
Parsecki nema fnik og fýlu, odor gravis 
. aque pador- fors illorum ibi erat, ber fif de 
iffe andet end Quot og Otant, ^ 
Fniólkr, am. liguum aridum exfuccum, et tit 
sammelt Treftykte í 
Fniðík.þurr, omnino arefacrus, gjennemtórret. 








” Fåern v. Fúarn, venter avinm, Bugleð Mave, 


fre, vid. fuj-arn. 2) ingluvies, Graadighed, 

Fédr, w, pabulam, Kvægfor. 2) peſtio, paftus, 
Qraigang. i 

Fødr, m, rexrum fubfurile, fabditirium, Goðer, 
ter Bor, Dræt under Klader. 

Fådr.f&, n. pecus alrile, Kvæg (om ftaor paa Stald. 

Fódra (at fóðra), alere, mutrire, fore. 2) pan- 
sum vefti fubdare, fuhfuere, fy Boder under 
fhbe, fore: Fóðrad klæði, ffir duplex, 
et foret Kladebon. Fåédrad-med íkinni, ve- 
Ris pelliza, foret med find. 

Pégeti m, qvæftor regius, en Foged. 

Føgetadæmi, n. qvæffura, Bogberi. 

Fok, m; ninger, Enefog. 2) volatus, Bíyven. 
Fiadra-fok, plumarum in aera raptus, en iof 
Biere, ſom Vinden driver omkting. 

Focka, f. dolvn, en 8of til Sfibe. Hafa uppi 
fockur, fsperbire, ftoltfere, gjøre fig til. 

Fokreidr ; „imporenti ira percitus, meget vred, 
fortørnet. 

Fokfandr, tm. arena velans, Flyvefand. 

Fél, m, homo ffclidus, en offe, diolle. gall. 
fol, idem. 2) homo imporemis ire, en mes 
ger hidſig, opfarende 'Derjon. 


' Fól 231 


- Folalld, s. puller egvinar, et Bol. 


Fólginn, occulrarus, fult. 


.Fóli, m. res furtive, Tyvekoſter. 


Foli, sw, egvulews, maunulur, en, Sole. 

Fólk, s. populus, Golf. 

Fólk-nárúngr, m, dux fuffentator militum, dol⸗ 
fet Anfører, FZeldtherte/ Byrfte. 

Fólk-jader, sm, idem (poer.) 

Fólk-orrufta, f. ingens prelium, ubi fumvir vi. 
vibus, jufla acie. dimicarur, en fter ordentlig” 
Batallje í aaben Mark. . ] 

Féik-rikr, populofus, frequens, foifurig. 

Fólkftióri, w. farrapa, Statholder. 


' Fólkúngr, s. idem, í E 


Folld, f. terra, humus gramine ofre, editjor 
grumofa,.v, wudofa, Græðmarf, Jord. 2) un- 
da maris, en íbslge, germ. feld, campus, 
"Bart. | 

Fólíka, f. flolida cmd inia, tanbelig, ops 
farende Vlkde, 

Fålfku:ferd, f. imprudeus aggresfo, v. iter, 
overtlet Boretagende, en ujorfigtig begynde 
Reife., 

Fólfkulegr imprudens, præcipirans, uforfigtig, 
taabelig. i 


- Fólfkulega, imprudenrer, flolide, ufotfigtigen, 


taabellgen. 

Fólílega, idem. Már qvad Ólaf fólfkulega 
hafa búid ferd fína, er hann hafði hverki í 
veidarfæri ne viftir, ádr hann tók íkipan, 
Már dixit Olafum  imprudenser accinxilfe fe 
ad iter, sum, ueque. haberer infrumensa piſca. 


232 For 


soria, neque ciðarin, priusquam nomen, dares 
rei mautice, Mar fagde Olav havde uforſtan⸗ 
bigen fawet fig til Reiſen, ba ban hverken 
havde Fiſteliner alfer Mad før fan gif til 
Er. 

Fontr, m. bapeiſterium, lavacrum facrum Dobe ⸗ 
fab, funt. 

Tor, m. vervex féczarins, gregis anteambulo, en 
Vædder (om gast í Spidfen af Hiorden. 
For, f. elos:4 forina, Been, 2) fulcus, lira, 

oe fur. 

. Forad, s, palus impervia, en Moſe, Morads, 
fom man iffe fan fomme over; metaph. cla. 
der, inforeanium invincibile, en (ter Wlytte. 

For-rád, 5. vis, Efyrfe, Magt. ^ 2) difpen/stio, 
Beſtyrelſe, Borvaltning. — Forráds-vedr, vi 
lenta. tempeflas, fttt Storm. Forråda-madr, 


difpenfator, gubernator, en Betjent fem ſtaar 


for alle Udzirter og Indtægter, Borvalter, 
Beſtyter. 

Forskt, n, conremtur, "foragt. 

Forskta (at forakta), fpernere, contemnere, (ots 
agte, 

Fotektan, f. við. forakt. 

Foraktanlegr, conzemnendus, foragtelig. 

Forátta, f. eflus maris vehemens, ad couitinen. 
sem fé allidens, en Gaftig Bruſen, Brænbing 
i sen, naar den bryder fig paa Strand⸗ 
kanten. 


Foráttu-brim, s, idem, 
Forátta, f. odium, et haftigt Sad. Hann fann 
Pad til foráttu, odium illa prerexiu excufavit, 


For , 


með ten gorestnbing beſmykkede fan Blendes 
ligheden · 

Forbacki, m, præripium, Ont i Havet 
eller í Elve, 

Forbsuna (at forbanna), prohibere, forbyde, 
(rectius hanna). - 

Forbetra (at forbeteo), reparare, forbedre, (rec- 
sius betra). 

Forbetran, f. reparatio, Forbedring, (rectius 

" betran). 

Forblinda (at ferblinde), eccecare, forblinde. 

Forbod, s. interdictum, Forbud. 

Forboda (at forbods), excommunicare, fatte Í 
Ban. 

Forborginn vid. borginn. 

Forbreekis, in declivirarem, web af Baffen, 
Halli géck forbreckis, enn þeir med breck- 
unni, Hallio elious erat devexus, illis srant- 

' verfur, Halle gif ned af Højen, men be ans 
Bre langé ub paa Siden af ten. 

Ferbyrgi, n. arrium, ir, porticus, Bórftur, Got 
gemaf, 2) /peluuce, «n. Hule, Grotte. 

Forbænir, f. pl, precariones, intereffiones, Bors 
bøn, Mægling. 2) imprecariones, Borbanbelfer. 

Forde (st forða fér), evisare, præcavere, tage 
fg vart for, uabfiy. 


"Fordez (at fordez), idem, 


Fordan, f. præcautio, Sorebyggen, Unbflyen. 
Fordi, m. victus, Naring, kivets Opfotb, 
2) sna portio cibi, en Porfion Mad. 


Fordiarfa (at fordiarfe), corrumpere, abelegge, 


fordar ve. 





For - 

Fordiarfanlegr, corruprionem inferene, foeber⸗ 
etis. 
fan forderves. 

Fordiarfanlega, corrmpre, fordærveligen, — ^ 

Fordiarfan, Fordiðrfun, f, gorruprio, Borders 
velſe. 

Fordilld, f. - effectatio, a dtt, 

Fordilldartegr, afftetarus, affecteret, 

Fordilldarlege, affeczare, med Affettatſton. 

Ferdruckinn, vina gravis, forðruften., 

Fordum, olim, forðum. Fordum dage, idem, 


t Fordyri, #. prorhyruse, porticur, amice, Bors 


fu. 


, Fededa, f. flagisium, surpe facinus, an ame. 


mig Gjerning. 2) in fp. venefuium, Trol⸗ 
tom, Hef feti: 

Fordædu.verk, s. idew, — 7 À 

Fordædufkapr, m. idem, - t 

Fordæmi (at fordæma), condewuare, forbsmmt, 

Fordeming, f. sondemnatio, Jotdommetſe. 

Fordzmanlege, condemnabilis, forbemmellg. 

Foreftiz (at foreflaz) , sefiære, fattet, mangle, 
Darius -forefidiz st ráða ffr bana, defeir 
Derinm animus fihi morsem confcifcere, Das 
tisé fattedes Mod til at dræbe fig fev, - 

Korelldrer, sm. pl, parenrer, Sotetbte. 

Forelldri, w. idem, 2) majeres, Sorfabte, 

Foreyding, f. aftari, Øvelaggelf«, Borflyrs 
telle, 

Foreydíla, f. idem E 

Vorfall, s, impedimensum, Hindring, Forfald. 

Gg 


2) corrupsibilis, forslangelig, fom 


. 


For 233 


Forfalladr, impedirus, forhindret, 
Forfallaz (at forfallaz), impediri, fotfinbteb, 
vpholdes. i 


* Forfedr, m, pl. majeres, putres, otfabte, 


Forgánga, f. ducrus, Anfot ſel. 

Forgángr, m. dacrus auctoritas, Stilffonbetjt. 

Forgángs-maðr, m, ewcror, en Silffgnbet, 
2) prodromus, tn Forloher. 3) dscror, Ma 
fører. N 

Forgeungumadr, w, idem, 

Forgångr, m. frepirus, rmwmaliar, Shuíber, 
Alarm. 

Forgardr, m. propyleum, ir. pomaria, Borgaard. - 

Forgéfins, fruffra, iucaffum, forglaveð. 

Forgéng. (at forgánga), imerire, forgaa · 

Forgéngilegr, ceducus, fluxus, forgjængelig« 

Forgéri (at forgéra) vid, fyrirgéri. 

Forgift, f. vesemum, Borgíft. (Dt, O. alias 
eitur. . i 

Forhardna (at forharðna), inaareſcerc, Gettet, 

Forherdi (at forherde), índurare, forharder. 

Forherding, f. isdurario, Forhardelſe. 

Forhertr, indurarus, fothardet. 

Forhleypi, n. precipiranria, Ubefiutigbed. . 

Forhleypis-madr, semerarius, ubefindig. — At 
hafa einn at forhleypis-manni, pericufo ex. 
onere imprudentem, udfærte en ubefindig for 
Gare ifteben fer fig ſelv. 

Forhád, f. præputinm, Forbud. 

Forhugsadr, preweditarus, forud betentt. 

Foríngi, f. dux, Anfører. 


234 For 


Forinnie, f. pregnofficon, et Tegn hvoraf man 
merter tilfommende Ting. — (idie). ' 
Forinniulegr, pregmofticur, fom Gar noget faar 

ban Tegn, forbetydende. 
Forklára (at forklára), dilucidare, forklare, ops 
ipfe. 2) glorificore, beromme, forberfige. 
Forkláradr, glerifarus, berømt, fothetliget. 
Forkláran, f. gloriſcatio, Berommelſe, Borers 
Ulgelſe. . . 
Forkláraz (at forkláraz), glorifcari, Beremmes, 
. forberliges. . 2) imclarefcere, blive mE 
navnkundig. 
Forkledi, w. fperism, perftroma, frama. 
2) venrrale, Forklade. 
Forkólfr, s. dux, primipilas, Gormatb, Anfører. 
# Forkunn, f. admirarie, Beundring. Forkunnar 
hår, wire procerisatis, af en overordentlig 
Hojde. — Forkunnar fagr, admirandi misoris, 
af beundringsværdig Skjonhed. 
Forkr, m. fuftis, furca, «lava, en Tyve, Fort. 
. At fetia forka vid, hnpedire, gjøre Hindeing, 
forhindre, forebygge. 


Forkyrkia, f. promeum, propyleum, Borgaard 


for et fort Hus eller Tempel, Vaabenhus. 
Forlag, v. vicrus, fufteuzario, Nering, under · 
boldnins. 
Forlags-eyrir, fumus in vite -neceffirares, Be⸗ 
/ fefininger til Liveis Underfoldning. 

Forlét, s. remiffio, veni, Borlaðelft. At bidia 
forláts, veniam petere, bede om Borfadelfe. 
Forlegg (at forleggia), deferere, megligere, 

forfsmme, iffe. jte om. At forleggia 


For 


fig, fbi desffe, pigreſcere, blive, doven, ſtio⸗ 
deslos. 

Forlíka (at forlika), reconciliare, pacare, fot 
lige . 

Farlíkan, f. reconciliatio, Botligelfe, Forlig. 

Forlíkunar-offr, s». piaculum, Forligelſesoffet. 

Forlíkanlegr, placabilis, forligelig. 

Forlóg, s, pl. face, Otjæbne; á legg. At 
leita fotlaga finna, fara fegwi, forfese (n 
Lytte. 2 

Forlyffa (at forlyſta), oblectare, forlyfte. 

Forlyfting, f. oblecrario, Forlyftelfe. 

Forlæt (at ferláta), deferere, forlade. 
mittere, tilgive, forlades 

Form, s. forma, zypus, en Form. 

Forma (at forms), formare, proponere fibi, tage 
fis noget for, i : 

Formáli, ». prologus, præfario, Fortale. 2) for. — 
ma orationis, flylus, Talemaade. Gizor bad i 
fyri fér á marga vegu, háleitlegá til Guds, - i 
qradſt Dorbiórn.ecki, flikann formála heyrt + 
hafa; Gizor multis & exgvifisiffimis verbis — 
pro fé deum indocavit, talem erarienis formam — ' 
Therbiórm fe prins mon amdüffe falfus eff, 
Giſſor gjorde en udførlig og Dejtibelig Ben 
til Gud om Beſkſarmelſe, og flige Udtryk 
fagde Torbjørn han iffe havde Gert før. ; 

Formadr, m. naucleruc, Stipper, Otibstaptein, — 
,2) antecefjör, Borgfænger, Formand, 3) fæ 
perior, it, aufpex, auctor, coryphæus, en gores 
fat, ir. Silffonber, Ophavsmanb. 

Formegan, f. bona, faculsases, Gormue. 


2) re- 


— ams uus 


2) får « 





For 


sites, Velbefindende, C unbóeb, 3) poremis, 


Magt, Valde. 
Formerki (at formerkia), /énsire, fornemme, 
(al. ^ , . 
Formynderi, ws, stor, curaror, en gormynber, 
G0) 


Formyrkva (st formyrkva), obnubilare , fors 


merte, - i - 

Formyrkvaz (at formyrkvaz) , selipfare, obfcu- 
rari, formottes. 

Formyrkvan, f. obfcuratio, deligvium, eclipfis 
flis e lune, Bormørfelfe. 

Forinæli (at formæla), iris devevere, forbande. 

Formælíng, f. imprecasio, dire, Borbanbelft. 


Formælandi, wm. interceffor, Mægler, Talemand. 


Forn, fyrnsi, fyrnftr, vetus, veterior, veterrimns, 
sainmel, ældre, aldſt. 

Forn, magur, magie dedirus, Troldkyndig. 
Forn í íkapi, abfrufi ingenii, af forborgen 
Tankemaade. 

Fórn, f. vicrimo, &offia; Offer. 

Fórna (at fórna), immolare, offerre, ofre. 2) at- 
tellere, elevare, løfte op, vetfe í Vejret. 
Fórna höndum í himin, v, til himins, in 
telum elevare manus, have Henderne imod 
Himmelen. 


Forn-brotinn, fracsurá vereri offecrus, (om har 


særít &ceffrt for. 

Fornefkia, f. magia nigra, Srolbomsfunft, pr. 
mos vesuflus eshnieorum, egentlig gammelt 
Heden kab. 

6g2 » 


For 


Fornefkiu-fkapr, mm. ídem, 


' Forn:líglegr, vermflatem præ fe ferens, gam⸗ 


* melagtig. 

-Fórn-fzri (at fórn-færa), immolare, ofre. 

Fornfæring, f, facrificium, Ofting. 

Forngilldr, olim valens, fom fet fat gjældt, 

feft, | At. forngilldu, vereri tflimarione, 
efiec gammel Pris. i 

Forniótr, s. gigas, inter áborigines unus, En 
iblandt Mordené "gamle Beboere. pr. pri. 
mus oceupans, 9. utens, 

Forn-manna-fé, sm. cimelia vererum, gamle 
Ofatte, i 

Forn-meti, zt, cibaria dora. & vesufte, muttes 
eg gammel Proviant. 

Fornmzli, s, 4xioma vererum, gammelt Ord⸗ 
fpróg. Fleft eru fornmæli fönn, pleraque 
axiomara vererum funr vera, be flefte of de 
"gamles Ordfprog ere fanbe, 

Forn-ölld, f. aneigviras, Oldtiden. 1“ fornölld, 
antiqvitus, i gamle Dage. 

Fornordr (fornyrdtr), moledicus, (fjambff. 
2) archaizans, fom Bruger gamle Orb. 

"Fornfpurdr, olim de ”venid qvafirus, (om for 
længe fiden er ſpurgt om Tilladelſe. Hann 
gördi mig forn-fpurdann, eitra veniam meam 
fecit, bet gjorde ban uden min Tilladelſe. 

Fornu-gólf, a. pl verus caupona, en gammel 
Sto. Henn fór Í fornu gólfin, vererem. 
eauponase repetiis, folita. confilia fumfis, han gif 
i den gamls ro, gif fin gamle, five Gang. 


235 * 


236 For 


. Forn-ridi, w, árida in fülvis, non exeifa ligna, 
gamle visnede Træer. 

Forn-yrdi, s. archaifmus, gammelt ubrugeligt. 
Orð. .2) convitia, Cfjelbéorb. 

Fornyrdez (at fornyrdaz). erchaizare, bruge 
gamle Orð. 2) comviriéri, ſtialde, fejende 
paa, - 

Fornyfti, s, chorion, qvad ante pérsum qs, in. 
dx ejut viderur, & rumpitur fimul, En 
Hinde, (ow fees før og brakkes unter get 
felen. 

Fornæmi, s. rapiua, Rov, Ran. á nem, 

Fornæmiz (at fornæmaz), denegare, nægte. 

Forord, s. exceprio, v, condirio, Undtagelſe, 
Betingelſe, Forord. 


Forords-laus, fime exceptione, uden Betíngelfe, . 


* Forpris, s, fumma laus, ſtorſte Ros. 

Forråd, m, præfecsurø, is. vir, Otyrte, Magt, 
item Borfanberffab, Forvaltning, 
forråd, idem, 

Forrádamadr, m. prefectus, Bifalingemand. 
2) difpenfasor, Sorvalttr. 

Forråds-hår, niwiæ procerisatis, reſpeciu ad eras. 
Firiem, meget hoj af Vakſt í Borhold tilTyts 
kelſen. 

Forrids.vedr, n. violeusa tempe/las, (test Storm. 
Veita fótum fínum forråd, fbi proficere, 
ferge for fig ſelv. 

Forrád, s, pl. fraudes, via, Lig. 

Forreidr, ire «fluens, meget reb. 

' Forræd (at forråde), prodere, fotraabe, (90 O.) 

Ferrzdari, s, prediror, en gotteber, (9.0) 


-Manns : 


. For 


Eorrædi,. n. fram, Gvig, Forradeti. 2). pro- 
videntio, cura, Opſyn, Indſeende. 

Fors, m. furor animi, précipiansias, Raſeri. 
gel. & augl, force, vis. 

Fors, m, cararnera flümiuis, preceps hafi, en 
808, Bandfald, 

Forfa (at forfe), præcipiti lapfu ferri, falde ned, 
flytte ftum, Dad forfar, effluit præceps, bet 
firømmer ud web fer Bart. ^ 

Foríaka (at forfaka), renuere, v. defirere, fors 
labe, forfage, angl to forfake, idem. 

Forfalr, s. vid. fordyri. - 

Forfaungvari, m, præcentor, ehoroflarer, Borfans 
ger, Degn. 

Forfeti, sm, dynafta, en Fytſte, "Dvafety Præfi« 
bent. . i . 

Forfenda, f. bolis piftasorum cum fuis ligamem- 
sis, Fiſternes Dybstod med fn Baand, á for | 
og fendi, 

Forfending, f. miffo, v. iter pericu plenum, en » 
Gendelfe fora er meget farlig, pr. mifio Í 
exploratoria, 

Forfettr. prudens, forfiatig. 
1urum confilium, Qvetlæg. 

Fors-fall, n. cataracia, caradupa, Vandiald. 

Forfiá, f. prudentia, Klogſtab; Forſynligheb. 

Ferfiálni, f. idew. 

Forfiálegr, providus, prudens, tog, forſynlig. 

Forfiálega, prudenter, klogt, vifeligen, forfynligen. ' 

Forfiåll, prudens, flog, forfigtig, forfynlig. 

Forfiáleyfi, fi, imprudensia, Uforfigtighed, Vans 
vare, Ufotſynlighed. 


Forfett ráð, ans. 











For . 


Forfén, f,- previdemie, For fyn 2) difrenfurin, 
Borvalening. 

Forfkåli, sw, veflibulum doreirrime, fin andre. 
niridis, en Forſtue. 

Foríkópti, tt pars melki, v. feenris, capulo in. 
Ass, á foramine, den Del af Skaftet paa 
en Hammet eller Øffe fom gáar ind í Qul: 
let eller Øjet af Jærnet. . 

Foríktift, f. exemplar, archerypus, en Borfrift. 

Forfkéri, ww, carpor, cibicida, en BorfBjærer. 

Forfkéra-knífr, machæra, Sorffferertniv. 

Foríkor, w. interftiríum, Mellemrum. 2) dene- 
quio juris, Afviſning fta-Stetttn, 

Foríkallda (st foríkullda), promerere, fotífylbe, 
fortjene. 

Forfkulidun, f. merisum, "gortjenege. 


y Forfkygni, #. cavedium, fur. 


Foríkýt (at forfkióte), jus negare, . nægte En 
Set, bortviſe fra Retten. - 

Forímái, (at forfmá), comsemnere, forſmaa, fors 
agie. 

Foifmán, f. conzumelia, Boragt, Forhaanelſe. 

Forftnánarlegr, coueumeliofus, haanlig. i 

Fo;fmánarlega, comzwmeliefe, haanligen. 

Forfmidr, sø, erchiécror, Mefter for neget. 

Forfnid, sw, zypur, Model, Gorm, Manfter. 

Forfómun, f. segligersio, gorfomuelfe. . 

Forlóma (at foríóms), negligere, ferfomme. 

Forfómunarfamr, negligens, feríemmeno, li;e 
syltig. 

Forforga (at forforga), aſtentaro, unbtrboite, 
ierftrge. 


For 237 


Forforgun, f. aſtentatio, sutritus, Underhold⸗ 
ning, Forſorgelſe. 

Forítgn, f. infórmatio, Undervlening. 2) va. 
sicinium, C'pagbom. Hann“ háfdi befta for- 
fagnir á öllu því fem göras íkylldi, ille 
in omnibus faciendis opsimus informator erat, — 
Gan viðfte bedſt Degtjed Bvorledes enfver Ting 
ſtulde giores. 

Forfpår, ſagax varicinator, præfagus, (om veð - 


forud, forndfigende. Snorri var vitraſtr 


- þeirra manne, fem eigi vóru forfþáir, pra- 


ser varicinatores erat Snorrius uulli fasiensia 


. fecundus, Snorre var ben.tloge(te of alle fem 


Átfe jut vare Spaamand. . 

Foríprücki, ss, procuraror, advocarus, Forman, . 
Borftander. 

Forfpá, f. fagacitas, Borudfornemmelfe, Anelſe. 

Forfteda, f. adminiſtratio, præfectura, Fotſtan⸗ 

> terffab, Beſorgelfe. Forftådumadr, admini. 
ſtrotor, en fom beſorger, en Borftander. 

Forſtadr, sv, füburbis, Borítað. vid. forgardar. 

Forftand, m, rario, prudentia, Forſtand, Bors 
fonttgbeb. , 

Forftandigr, prudens, flog, forftanbig, ſorſynlig. 

Foiftióri, m, præfecrus, gubernator, Defalings⸗ 
mand, Xafgter. 

Forftod, f. auxilium, is. surcla, Bormynderffað, 
it, Hjælp. . 

For-ftofa, f. cavedium, Forſtue. 

Forftockóttt, caducus, inconftans, vagar, affal⸗ 
big, uftadig, flygtig. Mörgum verdr fyrri 

^ forftockótt, þó úngr ff, enn enum gömlu, 


238 For 


multi eriam in flore juventutis mertui effe. 


runtur ẽ domibus prius qvam fenes, ofte 08 
be unge og frifte førend de gamle og røbe: 
flige, Verdi mér forftockórt fkaltu vera 
minn erfíngi, f£ mortuus hine efferar, meus 
hæres efto, fommer jeg noget til (fal du være 
min Arving. då ftockr. 

Forftreymis , ſicundo flumine, með Strommen. 

Forívar, v, defenfio, Botfvar. 

Forívara (at forfvars), defendere, forfvate. 

Forfvars-madr, m, tutor, curator, Forfvarer. 

Forívaranlegr, excufabilis, forfvarlig. 

Forfvars-fkrif, n. apologia, Borfvarsftrift. 

Forfugr, ve/anus, furibundus, tafende, gal. (vid, 
fors.) 

Forfæla, f. umbra, ubi locus eminem ior accefjum 
luminis prohibet, tygge, hvor noget tager 
af for Solen. á fél, . 

Forfzlis, fecundum folem, i &fogge. 

Forfæti, u. fedile ante. menfam , Gabe foran 
"ordet. Þar vóru forfzti fyrir endilaun- 
gum beckium, ili ſedilia (porsasilia) erant 
ex adverfo. fenmnis fixis laseralihur, bet vare 
Stole langs með ben forrefte Side af Bordet. 

Fortapa (at fortapa), amissere, fortaber At 
fortapaz, perire, fortabes. 

Fortak, m. exceprio, Undtagelfe 2) denegatio, 
Afftag. i 

Fortaks-leuft, fie exceptione, uden Undtagelfe. 

Fortek (at fortake), megare, inficiari, afílaa, 
nægte, Ecki er fortakandi, mom omuino ne- 
gandum eff, bet fan man iffe vibe for vi(t. 


Fo C cC 


At fortska (í tebli), ad inciras redigere, 
trætfe SBrifferne til ben. pberfte Linie á det 
Spil. Bortjering.. . 
Fort um færri, procul omnino, langt fra iffe. 
Fortel (at fortelia), marrare, exponere, fortælle. 
Fortölur, f. pl, perfvafiones, Overtalelfer. 
Forvali, mw. præcipitiuæ, vadum periculofum, 
circa prærupta promostorin, en farlig Sti 
eller Vadeſted (om ligger omfring Cnben af 
en ftejt Klippe. i 


Forverk, n, villicario, Avl og Bjæring. 2) ope-. 


- ra domeflica, huslige Arbejde. 

Forvedia (at forvedia), jur at pignus amittere, 
mie fit Pant, Rettigheden til at indlofe 
bet. Hann íkal leigu giallde, edr fetia ved 


hálfu meire, og forvedia ad få nátta frefti, | 


portovium folvunto, v, pignus daro, duplo ma- í 


jus (jufto portorio), qued poft fprem nocre⸗ 
Pignoraróri cediro; idefl ; amittat dominus us- 
rumque jus in ve & ad rew. dicisur de eo, 
qui per fluvium Ölfus, conductum emercatus eft, 
han ffal fvare Leje effer give dobbelt Pant, 
fom efter fov Dages Forløb al tilfalde 
Panttageren. 


Forverks-madr, villicur, operarius, en Tjineſte. 


tarl, en Avlófarl, Farvalter. 

Forverka-kona, vilira, Husholder ſte. 

Forvidre, o. rempeflaribus actus, ilde tilredt af 
Uvejr, omtumlet af Storm. 2) erronirus, 
forbavſet. 

Forvidrez (at. forvidraꝛ). rempeffare rapi, dels 

„veð af Vinden. 2) conturbari, forfærdes. 


p 


For 


Forvidris, fecundo veuzo, v.. fecundum. ventum, 
med Vinden, í Se. Áfkéll qvad meiri von, 
þeir hefdu heyrt ord Háls par fem þeir 
vóru forvidris, enn hann qvadít hafa heyrt 
í gégn vedrinu, og var þó leung ftund, 
til þeirra framm Vemundar og Háls, Áskil. 
hí metuendum dixir me cerba Half; audiffenr, 
sum fecundum. venrum fuiflent, at ipfe contra 
venne andiffe fe dixis, per ingens intervallum. 
d Vemundo et Halfo, Aſtel fagbe bet var mes 

i  gtt at formode, be maatte have hort Halſes 
Ord efterfom Vinden bar til den Side, ta 
han ſelv hørte Ordene imcd Vinden, og var 
des et got Styokke Vej fra Bemund og Hals. 

Forvindis, idem, 

Forvinda vid, Forvidre. . 

Forvitnar mig, aveo fire, jeg er nptojettig 
eſter at vide. 
Forvitnaz (at forvitnaz), explorare, udfpejde, 

efterforfÆe, være nyðgfertig efter. 

Forvitni, f. curisfitar, Bibelyft, Myðsjerrigbeð. 

Forvitinn, curiofkr, nyggletrig. 

Forvitri, fapiens, Jaridicus , flog, fynbig, vl, 
forudfeende. 

Forvitringr, alpha frintum, en. ferie - vis 
and, ſtor Vismand. i 

Férur, f. pl fori, Gangbræder paa Sklbe. 
2) lcu, Glemmeſtad. Hann fann pad í 
fórum fínum, apnd fe invenir, ban fandt 
det $06. fig. 

Foryfta v. Forviſta, f. præfterura, it. profpec. 
sie, admiuiflrário,  Borítanderftab, Opſyn, 


- Fóftr, n, fesus, partus, embryo, 


Fót 239 


Værn. U'rådlegt er át foryftan fari öll, £ 
burt frá hernum, imprudens confilium eft, 
emnes duces exercitus fimul abire, et et ufor⸗ 
figtigt at alle Anførerne ſtal forlade Hæren 
paa en Gang, — 

Foryftulaus, ducis expers, confilii inops, fom 
fattes baade Raad og Anfører. 

Foryftu-faudr, w. vid. for. 

Forþiena (at forþiena), merere, fortjene. (91. 0.) 

Forþienan, f. meritum, Bortjenefte, 

Forpienufts, f. idem. 

Forþýda (at forþýda), mirigare, Lu tits 
fredsftille, formilde, 

Forædi, t, vid. forad. 

Fóftra, f, nutrix, Foſtermoder, Plejemoder, 
Amme, 2) alumna, Bofterðatter. 
Fóftbródir, em. collacraneus, Boftbrober, 

cius, talbbroðer, Kammerat. . 

Fóftbræðra lag, n. /ocieras, Staldiroder 256. 

Fófiri, m, nuericius, nutriror, Seftríater, Pleſe⸗ 
faber. 2) alumnus, Gofterfew. 3) amicur, 
fortrefig. 

Fåftra (at fóltra), mutrire, opdrage, opfoſtre. 

Foſter, Livs⸗ 
frugt, 2) educatio, nutricatut, Opdragelfe, 
Opfodelſe. 

Fóftur-land, m, parrir, Fodeland. 

Fõſturiaun, s, p'. murricia, Foſtetlon. 

Fóta (at fóta fig), pedibus fe excipere metaph, 
fommer til at ftan, fafie Fødder paa. — Dar 
kann. einginn fóta fib, memo hac re miri 
potefl, det fan ingen (toit. paa. 


2) fr 


240- Fót 


* Fóta-burdr, (m. motus pedum, Bebberneð Bevæs 


gelfe í Gangen. 
Fóta-brík, fi fponda lecsi inferior, Sengebret ⸗ 
tet ved Fødderne, 


Fóta-ferd, f. ufus pedum, etbernes Bevægelfe. 


2) furgendi sempus, ben fædvanlige Tid at 
ſtaa op. i 
Fåta-ferdar-timi, idem, 


Fóta.fefti, f. fxum veftigium, v, gradus, Fod⸗ 


fpor eller Bodfæfte. 


(Fóta-fiöl, f. calcoseritm, aftraba, gobbret, Fods 


trin, 
Fóta-hliód, n. gelibulum, Lyden af ené Gang. 
Fó:a.járn, compedes, Roðjarn, gotleute. 


. Fåra-kéfti, f. offendiculum, Anſtod, foinbring. 


Fótalag, m. pars lecti pedes verfus, ben Ende 
ef Gængen hvor man Gar Fodderne. 

Fóta-Iaug, eda -bad, pelluvium, Fodbad. 

Fóta-poltar, m, pl, vid, Fóta-járn, Bolt 98 
. Sem. 

Féte-ftockrs =. comper, uumella, catafin,. gods 
lanfe, Stot. 

Féte'veiki, f, podagra, Podagra. 

Féta-veikr, podeger, fom far Podagta · 


* Fótbreidr, laripes, panfa, plautus, 6vebfobut, 


Fótfaür, pede firmu:, fom ſtaar ft paa Der 
nent. 

Fótfimr, pernix, leviper, voff til gods. 

Fótfáinn pedibus vacillans, (orn bar ſvage Jodder. 

Fótgánga, f. iter pedeftre, Rule til Fods. 


Fótgángandi, peder, pedariws, gaaenbe, Fods . 


gjænger« 


B 


Bót ^ 
Fótgeongu-lid, $i, eepie pediffres, gobfott. 
Fórhromr, øger pedibus, (om þar fvage 3e. 
Róthvatr vid, Fótfimr. 
Fótkalldr, cui pedes frigem, bold. fette -eftt 
ftyfe. 
Fótlágr, pedibus brevis, Brackyopes , form Der 
orte Ben, 


Kótlame,.e. pedes lefus, it. claudus, Galt, lam. i 


Fótleggr, w. crus, sibia, Gtinntben, Benet fta 
Kuæerne til Fødderne, — Hiáleggr Í fæti, 
perone, perons, btt (malle Øen fom ligger 
med Siden af dette, 

Fótmál., mt, pes geomesricus, ^en Bed (Længbes 
„maal). -Hann får ecki fótmál, neuzrum pe. 
vem. movebar, ban vørte fig ffe af Øtedet. 

Fótfkemmill, s, fibellum, en Goðffammel, 
Þeir náðu hvergi til fótfkemla, fcafells paa 
dilus Ateingere non posmeruns, De funde ine 
genſteds naa. Skamlene. 

Fótíkör, f. fcabellum, fammi, Fodtrin. 

Fótfpor, n, vefligium, peda, Fodſpor.  Fáir ná 
fótfþorum hanns, plurimis imimirabiiis eft, 
faa lyftes det at træde í bans Fedſpor. 

Fotſterkr, pede robuftus, foni Gat ftaefe Gedter. 

Eétftuttr, myfelus., (om har forte Ben. vid 
Fotlégr. - . 

Fót-tek, a. paffar, Trin, €-tribt, 

Fót-tred (at fót:troda), .conculcare, ttebe unbee 

| ebbe. 

Fétr, st, pes, Body Sem Fét fyri fot, vide 
- pensim, Boð for Gub. Á fallandi fæti, pr- 
pe ruiaam, (om ev nar ved fin Undergang. 





Fög i 
Æoninn ef fótum -fiamm, decrepitas fenex 
cai pedes vacillaus, fom formedelg Alderdom 
year uvis paa Benene. Vel á fót -kominn, 


vimeffe pulcher.bene proporsiondtus, -fom at 


en (mf Gang, Statur. 
Fóreti, m, vid, fógeti, 
Fox, a. valpes, eh. Rav. germ. -fuchs, ang), 
fox, o. yimpeflupa, Frans, Gedragert, Falſthed. 
Födr-bæni, m, parricida, Gedeemveder. í 
Fådr-betrånge vid, betr-fedrüngr. 
Föðs.bróðir, v. partuns, Barbrober. 
Föds.dráp, s. perkicidium, Baðerinorð. 
Födr-fadir, w, avus parernus, atfaðer. 
Födr:fl, m, patsimosinm, Baðrentarv, 
Fódrifrandr, m, pl. *agsari, propinqui paterni, 
SeðreneBrander, 
Füdrlend, s. perrie, Baðrenelond. 2). civitas, 
fabreneby. 


-ödr:lands-fvikari, #1. perduellis, produer parriet, 


en Zadrenelandoforreder. 
Födr.laus, orphanuc —— orba⸗ pare, fø 
derlos (adj.) 
Födrleifd, f. vid, :föðrf€, 
Födrlegr, parertius, faderlig. 
Födnrlega, parterne, foberligen. 
Födurleyf ingi, sw. orphanas, en Jaberloe (kp. ) 
Födr.móðir, f. avis patermo, Barmaber. 
96dr-fyftir, f. misa, en Bafter. 
Födr.ætt, f. agnasio, Sorvanbtffaó paa Faderens 
ik. . 
Féguudr, s. vid, fagnadr, 
Hh 


24 


Æði, m. difecsur coloris naruralii, den worntlige 
Farves Mítagetfe,-Balmen. 2) tenerrima vix, 
in terra vix vifbilis, (dt (Sue, fom mem 
neppe fan-(e paa Jorden, 

Fölleiki (andlits), m, acofmia, en bleg, T" 
Unfigtsfarve. - 

Fölleitr, pallidulus, -falmet, bleg. ^ 

Fölna (at fölna), pallefcere, marcefsere; "tué fn. 
Garve, falme, blive bleg. 

'Fölnan, f. marcor, Balmen. 

Fölíkvi, w. forma rei .exuflæ in falla, ben 
Ofitfdfe hooti $n Ting · endau viſer fig efs 
tetát „ben er ópBvenbt, Aften for den ganfte 
falder ſammen. 2) maculs Aenaris, 0. deris 
mentum, QGreðpltt. 

Fölíkvar (at fülfke), marceftere, falmer. 

Fölvar (at fölva), pallidum reddere, gisre bleg. 

Fåtvadr, dilwsi celorit, fom er tyndt, .feagt 
farvet. EE 

Fölr, pellides, luriður, àſtolor, bleg, sufen, 
dodbles. FOR Á andliti, celonerefaüi ,… fom 
fer nd fom et Pig. - , 

'Fülur, f. pl. licitacie, R/obelufi. "Leggia fölur 
á, licirari, Gave Lof til at kjobe. 

Föng, # pl facuhares, Foreaad, Midler. 
2) infirumento, Redftaber. Sic. fkiðldeik- 
fóng. vid. fáng. 


" Föngulegr, goadrarss, virilis, flor, moublig “ 


Vakſt. 
Fan, f. lamina cornea, ftv bramchie balena, 


Syvaififteøjeller. 


zem a 
Fnn;- f. nix condenfáre; tat fommenffaaett Sue. 
Fannar fül, minusulup mivis, tynd One: 
För,. f. iter, Neſſe. Hann: ver. illa til fara, 
isineri; føciende male: accigerun evat; ban var 
- Mite førfønet til Rejfén… Hnn:er milöll á 
förum,. /upereiliofus. eft, ftolt i: Omgang. 
Hanns lieilfe: er. á! fötum; dé frnirase ejus 
«rus: eft, bet“ er ude med, Gans: Helbred. 
Sórtin er, komin f farir liannsj morbøs: ejur. 
ecculie: itigravefcer; Gant Eygbom: tager umer⸗ 

kelig cif. 


Fårlar (at förla), deficere, tage af, fórmindíteð, . 


feltet — Höbum.tekr ax forle, defcere in— 
. epit memoria; viribus E'c., Sant: utenti 
og Kræfter -tage afi. 
Fürlun, f. defectus, Xfinagt, Aftagelfe. 
FOruH, folers, vinbjfibetig, flittig. 2) creber, 
iðelig,. Bypvig. "Dad er. bönum: ecki- förallt,. 
infeerum illi eft, det plejer han iffe gjarna, 
Xüjumedt, t mendicus, offiorim vierum qveren,. 
«n. Tigger, Stier: 2).viorer, en Vandrings⸗ 
want; 
Fótu-nantr, ».. comes; Mt:fefammetat: i 
Föruneyti, s. comirarus, Rolgeſtab. 
Föftu-dagr, w. dies veneris, dies jejunii: vel efn. 
sialis, Grebag: d fafta, 
Föftu:dagurinn lángi dies parafceves, Langfredag 
s inngáagt; a. Ef: mihi, dominica quinqua. 
'» Baftelavn. 
Final 321, vid, ferill & berfötail. 
Föxóttr heftr, egvus difcolorem jubam habgus, 
Heſt fem har broget Man. 


Fri 


Frér á, abr; dé, ex, fta; af; om. prepofisio:re 
gens ablas.. olim interdum: eriam geuir, perfona, 
«t^ Betbolbönrð,. ſom fyrer, kraver Znnfont^ 
formen, þeð:be gamle tofaa. ftunbor Cjefor« 
mtn:. Frá og til; alero & citre; (90 og til.. 
Hånum: var frå og. til, dubiur erat, on. 
vat tvívlfom- Frá nrorgni: ti qvóllde, abur- 
que mane ad vefperam;. fea Morgen tit Aften. 

Frábreytinn, sow medigcrir, non valgeri, fupra 
mdiocritatem, - bejnberlig,: fesegen,. fem. iffe- 
fever efter alurinbtlig & fib 2) pramararus, 
v; infignis, ubmarfet,: fom» tidlig: naar. fim 
guttfemmengeb.. 

Frébrugdinm; idem,. A 

Frábægi (st fråbægia), abigere; fmovere, ffaffe 
af: Vejen, drive bort; Frábægt er því; fare. 
dencgatum. eft, det: vit iffe [abe Ág. gisce.. 

Frábær; non vulgaris, itkd almintelig.. 

Fráfeil; n1, defectio, Brafald: 2) mors, dece(fus, 
Den, Afgang. 

Fráfirur; fi pli. agnorum. di lacte- nl, fane 
- menes: Afvænnelfe; 

Frágángr, w. diftelfus,, reliquie, figna, Gpor,. 
egn at Eir þar været der, Síenbemarfet 
fom en. udmerker fir Arbeſde ved. Þetta er 
Lanns- frágángr ,. Chao fun ejus vefligio, v. 
reliqvia),. sette ete. fans Sjentemærfee. 

Frågting- (at frágánga),. difcedere,. gaa fro, gan 
Bert... 2) adunere, afffaa.. - 

Fráhelld, s; abffineneia, Afholdenhed. 

Fråhelld' (at f.áballda), ebflinere, cohjbere, bok 
te fig fra, - 





ÍFra 


Báhorfinn, .everfur, -alienarus, ſom Gar fy 
der, tilbøjelig. — 2) „ab tifirmee defen, 
'fom Gar forandret At Botfæt. Enn ertu 
„eki fráhorfinn umfåtrum, adiac ab infidiis 
sem defifis, m bar enims dif aniio dine 
Eiter ſtrabelſer. 

Frackar, .æ. pl, Franconts, Franei, Fronter, 
Srenifment. 

Eracki, :w, eirsuofiet, is. .posens , sen mandig, 
tapper, ir, n mægtig Mand. t 

Fricki, v, fenum mucidum, mulfeyt Ho. 2) res 


vejestanen, „en Ting 'fom itfe duer. Hönum , 


þótti fverdid ridfracki einn, „glaðir illi ob 
fabiginem „rejectanens videbarur,, an -fyntes 
Soar det formebeift ud sat guae Atbrugs 
"bart. 

Frackland, a. Gallia olim, adis Franconia, før 
"Gallien, nu Lrankerig. 

Frackr, Francus, en Sranffmant, 2) liber, ge 
serefir, fribaaren. .3) elasur, smiður, øver» 
mebdig, *ftolt. ' 

Frálega, xeleriser, sit promte, ken ifgriaen, 
haftigen. 

Frélegr, álscer, fyrig, tig. 


Frileiki, =, .peraieirar, Dehendighed, íþurtips 


Hed. 
„Fráleite; séb/ardar, abfmilis, raflittrt, -apaffente, 
alie, B 
Früleitlege, «nbfurie, upaſſende, uligt. 
Frame (st frama), eres odocere, fatte tit 
wes em, bennt, Frætnaz, nomen &' fomem 
Hh2 ,- 


Frá 203 


segðirere,: affe Rg ert Navn eg Boste 
Morfcemmes. 

TFramadr, „politur, ærtes itductus | forn er en 
"paa fig. 2) celeber, weromt. 

"Framan, .ansror/um, fortil. 

”Framendi, Aiofpes adveno, Fremmed. 

Fremanf, "in faciem, lige í 2fnRatet, 4 Mæfen, 
Henn :féck framaní, is faciem veprehenfirs 
eft, han fif en dygtig Srettefottelfe, em Meſe. 

'Frema-reík, m..opær «célebre, „en $yitegfutríins. 

'Framanverðr, -abverfis, adverfas, modvendt, fom 
er fortil. 


' Framer, præteree, videre, frembefeð. '2) anre 


„ins, længer feran, mese fortil. 
Framarlegs, „anterins, ferteft. 
Framarla, idem, 'So Framafia, fr modo, duiltint 
Frameft, amexime, helſt. 


Frami, 0. nomen, Yea, profeeras, Bólu - 


iFramm, prorfím, «frem, -ligefrem.. 
'Framm «med, 4 lasere, lango med. 

Frainm af, defaper, deorfur, wb að. = 
Framníber (st frainmherð), -proferre, "produce. 
re, komme frem meb, fremføre, feembace, 

Framnfbodinn, oblarar, ;frembuben. 
JFremntbrune (et frammbruna), procedere, þrs- 


gredi, iaa frem, fomme fort, 2) gren . 


rbrgbe frem, ſtyrte ub. 

Framafbád, f. jrovifa in veniens sempus, - 
taab til Fremtiden. Ped eretki til framm. 
búdar, fugax bonum ? bet er itle dm "v 


ÞK Varished· 


* 244 Fa c 


Frammburdr, «s. prenuuciasio,. prolorie, Ubtale, 


Bremfigelfe. 2) efasnm, v, reffimosmium, Mb: 
ſagn, Vidnesbyrd. 

Frammbýð (at frammbiðda) , polum ferre, 
frembyðe- 

Frammbærilegr, fpeciofas, pulcher, anfelia, vel 
wbfeende. — 2): qi. fine, dedecore promi poseft, 
fom man iffe behover at (femme fig ved, at 
femme frem með. ^ 

Frammdreg (at frammdraga), prorraáere, pro- 

. ducere, træffe frem, brage Frem, 2) foris habe- 

"re, have det neðvendigfte til Livet Ophold. 

Frammdráttr, wm. protractio, Bremtrætfen. 2) /u- 
flentario sipe, Liveté Underholdning. Henn 
á lírid til frammdráttar, param habes ad 

2 fiflensasinnem vire, þan har lidt til fn Un⸗ 
derholdning · 

Frammeygdr, prudens, fotfigtig. 

Frammygd, f. prudensia, Borfigtigbeð. . 

Fremmfarinn, defnnetus, bað. 2) adfectus, plas 
get, fvæltet. Þá var fo frammfarid fumri, 

* úða afförra erar efles, -ba var tet fommet 
fan langt ud paa Sommeren. + 

Frammfer (at frammfara), progradi, gaa (rem; 
-Hverninn edr hveria fem frammfer, quie. 
"vid evererir, hvað der indtræffer. 

Frammferdi, s, mores, ene. vír, Grem: 

Er oc os - 

Brammfür, f.. profecsut, pragrefos, Bremgang, 

“ Borfremmelfe, „ 2) mors, Dod · 

Frammfüs, promrus, audax, driftig, førvenen, 
fremfræbende. 2) procax, fremfufende, frat, 


*. 
Fra. 


Beitomfzri (at frammfers), proferre, fem 
Stinge, femme frem met, ubfige. 2) /à 
tare, nyrrire, underholde. 3) fenerari, aagre, 
drive Tager: 

Frammfæri; #. ſuſtencacio; Underholdning. Q)ec- 
cafio apta, heldig Lejlighed. At koma einum 
á frammfæti, occoſon· m rei Lene. gerendi alieni 
ecquirere, at ffaffe En Lejlighed til at .ubrette 
vel ſin Sag. Kominn“ á frænda frommfæri, 
ad agnatos & genriles deducendur, for. moa 
fege Hnberfelbning boð fine Brænber, 

Frammfærfla, f, fuflenzotie, unterholdning. 
2)prolerio, Fremførelfe, 3) fæneresio; Xager. 

Frammferflumadr, alimensarius, ben [om far 
Underholdning boð andre. 

Frammfætur, sw, pl pedes priores brutorum, 
: Sotben, Gorfsbber. 

Frammgånga, Ff. progreffus, Fremgang. 2) for. 

- sirudo militaris, Tapperbeb i Krig. 

Framimgángr, s progreffu, $remgang. Hön- 
um er frammgíngsvon, de ejus füceffa bene 
fperanduæ, mau fan formode en vil gjøre 
gød Fremgang. 

Frammgiarn, ewdax, promsus, animofis,. (cimos 
dig, fremfræbende. 

Frammgyrni, f. animofítar, axdici, Gottabeð. 

Frammhalld, ; s, . perfeverantia, conflanria, Gede 
bliven, Standhaftighed. 2) exhurratio, ps 
muntring, Gilffonbelór. — 3) honor, decmr, . 
re, Ros. Dad var hönum mióg til 

v frammhellds, id ei enultiom henaris conciliavit, 
Det gjorde ham flor re. 





Fa 


Frmmheld (at franmmbellda), pergere, fort⸗ 
fette. = 

Fnmmheit, #. pranifis is færxram empus 
tefte. for Fremtiden. - ec 

Frammhandleggr, =. locertus, ülna, Botoninn. 

Keninbleypinn, prætepr, inconfidevatus, ubi 

, ,twaffom, overilet. 

Frammhleypni, f. pracipiransia,betenffombeð. 

Frammhvöt, s. 2l. vexkortatio, Opmuntring. - 

Frammiftads, f. apparisio, Opvartning. 

Frammiftådumadr, m, chiromomen, carptor, fi A 

"fr, en- BorfBjarér. 

Frammleidi (at frammleida), producere, frem⸗ 
bringe | 

Frammleidis, postea, fremdeles. - 

Fremmlångt, remote. prarerirs, tange $m t Tis 
ten. — E'g man fo frammlángt, adee prære- 
risa in mensem provoco, jeg erimdrer mig fis 
samle Ting. 

Frammleidda, f. prednetio, combine. 


Frammleingis, is perrermm; ir. elim, forðum, 


te, í Fremtidens m . 
Frammlíd (at frammlíða), ferri, profersi, etibe 
ben, gua forbi, Frammlida tímar, rémpora 
præserenns, Tiden gaar bort. 2) vira dece. 
dere, emori, 68. . . 
Frammlidinn, swerQrur, døds afgangen. 
Brameatútr, cerammi; inchorme, nebbs(ct, .2) pre. 
mus ad aliquid, tilbøjeltg til. noget. 
Framm-myntr, labisfus, 5ucca convexo, premiuu- 
"lø, bronchus, flabmundet, fon ni a frm 
kaacude Mund 





Fra 245 


Framniqvæmd, fvextensio, wfecrus, Bulbfórelfe, 
Driftighed. 

Frammqvæmdarmadr, vir Nerius en eritis 
and. 

Frainmgvæmdarlme, po megligens, fangfom; 
ligegyldig. 

Frammgvæmdarfamr, alacer, i it. Klorieſuc trifs 
"tid, vitffom. 

Frammqvæmi (st frammqvæme), tonficere, cbu- 
7^ füere opus, fuldende; fuldføre, iidføre. ! 

Frammrås, f: proffævism, procarfus, gremisben, 
, Bremfart. 

Frammrenn (at fremmrenna), profer, foe 
(tem. B 

Frammreidi (at frammrelds), Promere, fan 
føre. 

Féammteníl, s. vid, frammrás, 

Fremmfege, f. euarrasio, Bremfættelfe, Frems 

” flgelfeg Oplaining. - 

Frammfel (at framm£zlio), sradere, prodere, ud⸗ 
tevere, 

Frammfegi (at frammfegie), proloqvi, erfir 
fremüge, opleſe s 

Fremmftafn, m. prora, Forſtavn. 

Frámmfýnn, prudeus, forfigtig, forfynlig. 

Franmfýni, f. prudeutio, Sorfstisbeð, dorſyn⸗ 
lighed. 


Frammfekinn, aggredieudo promru:, hibſig, fo. 


tig Í at angribe.- 
Frammtennur, -f. pl deurer primores, gelafrni, 
dentes tomici, Gottenber. - 
Frammt vid frammar, ^ ^7 2d 


i 


- "46 Ta 


"Fremmtal; s. fikdons, "nn raða EA 
Styrke, Freſdighed. 
"Framm-yis, „fagax, forudeidende, ting waa itil⸗ 
fommenbe Ting, forudſeende. 
Frammvígr, ;pesswans, temerarins, tumbeiftig, 
ífótvoven. J 
- Frammveigis, iw potere, á Fremtiden S ereftet. 
Feamr, liber, audax , ublu, subeffjeben. 2) te- 
merarias, bnmbriftig. 
Framudr, ;porens, rimperiofar , mægtig, vældig. 
'Svertis ett íféck fige «at „réttu, fo villdi 
Gad framudr .milldi, Sverris progenies jure 
victrix .evafit, ita deus -voluis, preporemi fud 
, emunifieenria, Sverris værdige Slægt. fif Sejer, 
bet var Guds megtige Billie (Staab). 
Frammyfir, lera, over. - i 
Från, -v, "frann, æitent, .glindfende, glimrende. 
Fráneygdr, æicanribus oculis, sfont:bar · ſiraalende 
Dine, et Øarp Mſekaſt. 
Franfkry gallus, frencu;, Beanf. 





Frantzés, mmorbøs gallicus, :Neapolitanus, lues. 


venerea, Granfefer. 

Frár, celer, 'pernix, :taft tit q006. - 

Frårækr, Aabilis im amzeambulonem :gregis, - 
SBæbder -fom .gjerne vil gaani &pibftn „af em 
Elof Saar,” - 

Fråfinna vid, afſinno. 

Fråfkot, s. .contorre eexsremitates, fecundi Á ca. 
vina tabului, in fundo mavigii, :ombtejet, 
bøjet Plane, ſom í Bunden danner Skibets 
Huling · 

Fréfaga, f. hiftoria, narratio, ea ortas, 


Fre - 


TErkfuidinn,ddfomill ate. 

Fráfnúinn, idem, vide fráleita, 

íFráfögn, f. vid, fráluga. ^ 

SFréfsi, m, pluvia agir neglur 'eegnaitig 
Enga. + 

ífrata (at ífrata), fremere, mart, fayſe. 12) på 
"dere, Hade n gaa, Hjærte, 

fFrütek "(ar ifrátake), «excipere, undtage. 


-YFrand, f. oncdalla fpnris, adslterina, uagte Marv. 


2) fpema, Bum. 
Fraude, «m, idem, 
*Frávera, f,alfenria, Jravarelſe. 2) Aiacus, Gab. 
íFrírerandi, e fens, :temosus, fraværende. 
Frévita wid, vitlaus, 
Freðinn, «cogélacus, deerat, dummeníenfin. 








-Freg '(frég, :hefi fregid, at frk), faude accipere, ” 


:andire, øre, faa .at vide -Q).querere, inter, 
"rogare, dperge efter, underſoge. gere. fragen. 
íFregna (at fregna), idem, Þig wil ég fregna, 
abs xe gerere vole, jeg vil "fpørge dig. — 
Fregn, f. rumor, fama, Bygte. 
Freiftni, Í. stensatio, :tentamen , Sri pr 
vet. 


en, CFrelfting, £ aneniasi, Vriſtelſe. 


Freiftinn, sentabuscus, for ſogeude paa alle Maa⸗ 
der. v . 

-Freiftari, om, ;tentaspr, ren. Britt. E 

'Freka (at freka), „wgere, celorare, -afperare, "bes 
fotbre, "forøge, fortterte. "Freka fkrefid,.gra-" 
"dam accelerare, ſtynde fig: 

Freke, f. cos frisbilis, en Sandſten. 


Frekia, f. mimiesas, for for Mængde, Owerðris 


» 


Ke 


wife 2) éviriris;. Øjetriget 3) dariáer,, 
Umildhed, Saardhed. 

Frekiumadr,. evarur, emQjmtig;. 2). vehement 
simiur, eu: ürtgj ew. Perføn. 

Frckig; f. pånsns. lovidenfir,. tyndt 09; vette 
At vid. ftikiay idem; 

Freki, s. pacelinr,. ew. Difel;. 2) amen. api 
verkis, en. greadig ulvs Egennavn⸗ Í beu: 
samle Gudelære: 3) ignis, Idi 

Freklegy, ebundånser,. vil: meget; over flødigen… 

Freknø; f. låncigo pormonems,. en. tont. -' 

Freknóttr,: Rnsigimefbr,. ftgntt, 

Frekr, abæsdans, for megen; bverffbdig. 2) mii- 
mius, inſton⸗, urgens, paatrængende. Frekr er 
hvör til fidrfinsy | wire cuique. cariffrtm ,. ens 
wr Gar Sivit feto í 

Frelfa (at frel{a),. liberare; frelſe, befri: 


7 Eelfari, m, liberaret, fMootory gFrelſet, Vefrier. 


Frelfan; 63 liberazio, SBefeielfe:. 


» Fel; a. hbertas, Feihed. 2) sml $n 


givelfer 


. Frelfingi, sm. liber, ew fei... 23. liberius, em fci 


siven. Træt. - 


, Frelfíngisftend, s, libersinatus, be flgivne« 


Strand: 

Frelfs-findn áfylum,. locus: refugi,. ríða, 
Tilflugtſtad. 

Frem (at fremia)).pørrøre, fecere; dedtive udøve. 

Fremd, f. odes, fter, re. 2) audacia, 
Oriſtighed, uferfogt Mod. 

Premi, enserior, prior, fom et fet bid 
i, fornemmere. 


Fremr vid, frensr.. 


Fre 247. 
Fremfit; primus, ben forréfte; ir. fotnemmeſte. 
Fiemff, precipae, fórnemmeltgen, beſynderligen. 
Eyeff og: fremft,, primo: $^ þrep fert- 59 
ftem: 
Fremi. vid; framt;. Så feni; modo ſaaftemt. 
Frenia; J. veces, em o. 
Freniulegr,. proesz, ublit; nanſtendig, fraf; 
Frer, m. gleciés, errat cogeleraj, Sj, fammens i 
feuffer So, 7C 
Freri; sk idem. ^ t8 . 
Frer (freris at frera), congelire, féyfé fáninn, 
Rierinn v. frGrinn, geli conſtt iccut, fáminens 
fraffin; vid fredinn; Allt var kalli kinnfkógr 
frårinn;, feni corn barba. erat congelita, » 
” Otjægget vor. fruffet paa ben gamle Mand. 
Fres v. frefs; v.. felis mar, en Santa, 2) ur. 
Sus, en Bjarna ^ ” 
Freftlibgr, m. catulur felis; en. Kattekilling. 
Fiefkr;: glaucur, caféur, vifa feline gaudens in 
7 seaebris, qvalis Tiberius Cefar- á Sveronio de. 
fribisur, graaefet, fom. í Motkt far: Karte: 
sint, for. jer Tiberius biffrivté af Ove 
fonlu&; Hine frefke dicitur di fjectra necs 
viéir, 'eg beraf figes- bet: om- ben, forn fe 
Gysgelfer em Matten. 
Fræfta (nt féeftað, Mferre; épfatte; fotfale.. 
Freft-fKulldy f. musdum. in longingvum tempus, 
aan paa fang Tid. 
Froftr, m, mora, dilasio, Borbaling,, Opfættelfe, 
8 : - 
Freſt, fidem, SK á freft, moram iuterponere, 


Dan 






9t 


vpfutte. At felia á freſt, musstum vender, 
fælge paa Kredit. 

Fet (frat, at frate). pedere, vifire, fern. 

Freta (at freta), idem, 

Frei (at frétta), vid. fregna, 

Rétt, f. namens, Bubdſtab, Sibenhe. -2) te- 
Shenfum oraculi, et guddommeligt Ejenfvat, 
Orate. 3) inserrogasiø, - gorefpørgfel. At 
Bángs til frétta vid godiu, eracula confulere, 
forefpørge fig hos Guderne. 

Frétta-fródr, gnarus relasionum, (om verb mats 
ge Ting at fortælle 

Fréttinn, rogirens, arinn, ſom fpørger om 

^ mange Ting. 

Fretr, m, peditum, en Sjet.. 

Freya, f. Venus, Qubinbe for Kjærlighed og 
Gtjønfed. 2) nom, pr. mulieris, 


Fri 


Freydi (at freyda), /pumare,- fumme, fraade. . 


Fría (at fria), laxare, remissere, (gne, gjøre 
is, 2).dabirare, s, defectus. infonulart, 

"| tvivle om, eller bebrejde En Mangel paa nos 
get. 3) liberare, befrle. Fría hugar, de ani. 
mofirare' dubirare, tviote om n6 Byrighed. 

, Einginn frír per vits, -wemo «ribi fluleisum 
objicit, ingen bebrejder big Taabelighed. 

Tu liber, fri. 2) nobilis, sfribaaten, 

Frío, f. lengvan-remifio animi „ Afmagt, Dos 
wenffab, — Friulauft, forsjser, vuforfagt, mans 
igen. Friu-ord, imcrepario, Skſelden. 

^ Friá-degr, freyudage, dies veneris, Fredag. 

Frid, liber, francus, fri, 2) liberalis, ædel. 

3) jure acgvifuns, fom man retteligen Gar 


Fri 
erhvervet fig.  Frikls. er hönum (A Jörð, 
pradium illud jure & bona fide poffider, bennt 

, 'Gaatb:er:banð retmæsfige Ejendom. 

Eriálía (at frilla), vidgfrelfn, 

Æriilegn, Jiberalis, ingen, thor, entem 
kende. 

"Þriálega, -ingenne, Hlereliser, felt, abelt. 

Friálíleiki, m. liberses, Friged. 2) Kberelisss, 
ædelt Sindelag. ] 

Erilfa, f. bberzs, uieb, eite, Era 
Íögin gódum mönnum til friálfu, Jeges 
bonorum libertatem maviuns, Covent ere be. 
Gode cl Sikkerhed. 

FriélC giat, m, manuniffus, libertus, en feginn | 
Stel, 

Ftian, frían, f.. ibereri, Befeisif. 

Friborian, mobilis; (ribaertn. - 

-Frida (at frida), pacare, recensilitre, Rifle er Í 
"Brede, gjøre rolig. 

Fridadr, pacasus, .reconciliasus, jort olig. . 

Eridar-bodi v. -bodari, s caducesror, en He⸗ 
told, Geſandt, fom medbringer Fredabud. . 

Fridbriðtr, s vislator pacis, Brebésvertsæðar, — 
Sredoforſturrer. F 

”Fridbrots-madr, idem, 

JFridfeiginn, vide gaudens, (ut. seanereir pues) * 
meget glad. 

„Friðgiern, pacifens, pacis amans, fetcfenbe,. 

Frid.giórd, f. pacificatio, Fredeſlutning. 

Fridhelgr, inviolabilir, legum fesurieate munirus, 

- mfortjæntellg, fem ej: maa Raðið eiler sjøres 

* Bold paa, fredhelliz. Eg 











Fri 


xFadhelga (st fridhelga), kgaliter inviolabilem 
pronunciare, erflære En fredhellig. 

Fridill, m. conenbinus, emafius,. en Kjærefie, 
Galen, Boler. 

Fridka (at fridka), venuftarem induere, blive 
fautfere, 

Frid-kaup, s. redemrio, Sjab(sining, Susie 
ting” i 


Fridksupi (at 'fridkaups), redimere, fjbe (ri. 


Fridkeyptr, redemsus, fritjobt, 

Fridle, f. concubine, amafia, en Brille, Biſlo⸗ 
perſte, Bolſtab. vulgo frilla, 

Friðland, w.zerra amica, ubi cmiqee omnis in 

o, rato funt, Frebland, Friſtad. 

Fridlaus, igse & ag0o inzerdictus, exsorrin, he. 
mo facer, freðlst, 

Fridleiki, =. formofssas, etinie. 45 frinn- 
leiki, 

Fridlegr, pacatar, emicur, venlig. 

Fridlega, pacere, amice, venligen, 

Fridlu-borinn, morus, illegirimur, uægte, 

Fridlu-lífi, s. toncubinatus, Boleri. 

Fridlulifnadr, w. idem, 

Fridlu-tsk, m. comcubirus, Gamteje, legemlis 
Omgang. 

Fridrihångr, m. pneis vielater, Grebéforftyrter, 
Fridfpillir, idem, i 

Fridrof, sw. violorie pacis, Grebóbruð, 

Fridfamr, pecifius, fredelig. 

Fridfamlegr, idem, N 

" riðfamlega, prciffce, fredelige. 
li 


| 
| 
" 


^O Frídr, mam/verns, tam. 


Fri 249 


Friðftilla (ec fridfilla), pacare, recenciliare, 
ſtille tilfrede, forfone, gjøre relig. 

Fridfilling, f. reconciliario, Forfoning, Wi 
fredsftidelfe. 

Fridſtilltr, reconeilistns, forfonet, tiffrebeſtillet. 

Fridftóll, m. afylum, Friſted, Tilflugtſted. 
2) latrina, Natſtrin. Ætlum vér Gudmund 
fitis faltenn á fridftóli fínum, pusamur 
Gudmundam fixum infidere felle fue familia. 
ri, vi tanke Gudmund fiððer faft paa fit: 
Matffrin. 

Frid-fæla, f. bona & delieie pacis, ovnsjeligs 
Beder fom man nyder i Fredstider. 

Fridr, w» pax, Fred. At briðta frid, violare 
pecem, bryde Freden, 

Fridr, formefus, ſmut, fjsn. 2) forris, fett, 
dygtig. Fridr fýnum, vifu fpectabilis, ans 
feelig, Mjøn. Hér er vígi gott, enn lid 
frídt, og er ikåmm at flfa; Hic propugna. 
clum turum eft, arque milites forces, itaque 
fuga non cares ignominia, ber et et trygt Bors. 
föaréfted og uðvalgt Mandſtab, derfor er. 
det en tam at fly. Hann er bæði fríðr 
og fagr, viribus & forma valer, han þar 
baade ftor Cfjenórb og Styrke. 

2) rurur, tryg, filter. 

Fríðr peningr, pecora, emnia animantia ci. 

€ura, alle tamme Kreatute. Hér er hönum 

varla frídt, hic ilſi vix surum eft, Ger " han 
knap filter. 


250 Fri 


Fridur, f. nomen wymphe in Edda, 2) nom 
pr. mulieris, 


Frídvirdtr, ad saxem pecoris æftimarus, vut 


beret. ligeſaa hojt ſom Kvæg. — Frídvirdt 
fé, merces exquifita, pecoribus. æqvipollentes, 
wrpote lucrofisfimis, ex ommi habentia prædiato- 
' gis, fofbate Varer, Ber ſtatteres lige faa 
Højt fom Kvæg, (om er meft Inbbringenbe 
for en boſat Mand · 
Fridvenlegr, de gvo ommia pacifica fierande, 
fom man iffe behøver at frygte fot, (rebelis. 
Fridvenlega, iu fpem pacis, fredeligen. 
Frid-pægi (at fridþægia), propiriare, for(one. 
Friðþægdr, iw grariam receptus, (om er taget 
til Maade igjen. * 
Fridþæging, f. propisiatio, Sorfoning, 
Frígédia, liberalis, generofus , edelmodis, adel⸗ 
tankende. 
Frigédiadr, idem. 
Friheit, s, privilegium, immunisas, Frihed, Pris 
vilegium. i 
Frihendis, levi mans, paa fri Haand. 
Friherra, m. liber baro, Friherre. 
Frikia, f. vilisfimus paumus, bet flettefte Steve. 
Frilla, f. vid, fridla. 
Frimédugr, animofus, intrepidur, fyrig. M. O.) 
Frínn, vensftus, is, blandus, (mut, ir. ímigcendes 
Fríni (et frína fig); fucaram faciem offendere, 
v. induere, at paatage fig en hoklerſt "Mine. 
Frínilegr, venuflulus, nogenlebeð (muf, 2) blan. 
dus, blandicellus, ſmigtende, hokletſt. 
Frínulæti, #.pl. fucus, blandirie, Ominke, Hykleri. 


Fró 


Frió, n. femen, ovum, ab, Opýan, Udfpring. 
Allt qviknar fyrft af friófi, omme vivvm 
ex 0v0, Gab er Ophav til alt levende. 

Frióbelgr, s», filiqoa, legumen, tat, Balg. 

Frióf, w, vid, frið. 

Friófga (at friófga), facundere, uberare, (rugu 
batglore, befrugte. ' 

Friófge, v. friðfgun, f. ferifcario, Befrugtals 
ft, Sormerel(e. i 

Frióffamr, fersilis, frugtbar. 

Frióffemi, f. fertiliras, fæcundisas, Brugtbarfeð. 
valgo friódfemi. 

Friófr, f. fecundut, frugtbar, grebefulb, — cot- 
tracte friór, idem, " 

Friófandi, w. gelu, Broft,. Kulde. På vir 
fiiófandi og vindr nordan, rum gelu erat 
& vemtus borealis, ba ble(ie Siorbenvinb 
med ſtark Kulde. 

Frió-ædar, f, pl vene fpermarice, Cedar, 
Gatefar. 

Frífkr, benevalens, vegesus, fri, karſt. -» n 
eens, ny, ferſt. 

Frífprok, w, etium, $rióro fra Borretningtr. 
2) liberum cellogvium, fri. Samtale, frit 
'Eprog. ( N. 0.) 

Fró, f. quies, requies, Syvile, Rs, Life. 

Frói, 'm, idem, 

Frode, f. fpsmo, &fum, Fraade. 

Fródleikr, m. mækiftiemsia, Kundſtab, om. 
dighed. 

Frodu-felli (at frodufella), /pumere, (reabt, 
give Okum (to fig. 


' Fm 


Tródr, malrifzius, (om ved meget, fonbig, 


Frómleiki, m. probitas, timtegrirae, Brombeð, í 


Opeígtigbeð. , 

Frómlega, probe, ingenac, optigtigen. 

Frómlegr, probus, from, optigtig. 

Frómlyndi, m. ingenniras, Xelighed. 

Frómr, probus, integer, ir, miris, ærlig, optigs 
tig, if. mild. 

Frón, a. terra amána, virerum, behagelig Egn, 
gren Plads. 

Frór, quierws, toleraus, rolig, freðfommelig. 
Ná er hónum frótt, jám quieras p mu et 
han tolig. 

Frofta:tól, #, pl infans inhabilia, udues 
ligt Verktol. 

Frofinn, congelarus, feuffen. 

Frofke, f. rana, en Frø, Dabbt, 

Froft, v, gelu, $roft. 

Froftdingult, m. fliria, Istap. 

Froftafamr (vetr), Áyems gelu fregvens, told 
Vinter. 

Froftbólge, f. edema, Groft i Hander eller 
Soðber. 


, Froftgola, f. amra gelida, fold Blaft. 


ETC 


Frofti, m. nom, meni, 2) pr. frigut, Kulde. 

Froftrigningr, m. gelicidium, pluvia gelofcens, 
Stflag. 7 

Frú, f. domina, mater familias, Frut. 

Frogg, f. fanum vile, mucidum, forfulet mut» 
fent Ho. 

Frugga (at frugge), mucefcere, forfules, fimleð. 

Ti2 


Fru 261 


Froggedr, mucidus, mulden, fotfulet. 

Frugt, f. oder, Lugt. alias fugt. . 

Fruktr, s, fructus, it. nux, Frugt, ir. en Nod. 

Frum, 'n. primitie, prima proles, erftegrste, 
forſte Afkom. 

Frums, w. idem, 

Frümfafrum, flr foris, pollen Spermaticum, 
Blomſterfro. 2) decimare decime, Tiender. 
3) abominandus terminus magicus, et Trol⸗ 
bomé Kunſtord · 

Frumborinn, primo natus, Zorſteſod. 

Frumburdr, m. prima proles, ben Førftefødte, 
Ben førfte Xffom. . 

Frumbýlingr, am. colonus novisius, en ſom førft 
ntbfatter fig et Steds. 

Frumgétinn, primogenisus, Borftefod, 

Frumgétníng, f. primogenirura, Forſtefodſels⸗ 
ret. 

Frumgródi, m, primiriæ, Børftegrøde, 
Frum-blaup, u. primus eccurfus, v, concurfus 
five aggresfío, førfte Tillob eller Angreb. - 
Frumkaups-réttr, s», jas prosimeftos, Sotfjsóte 

ret. 

Frumqvödaull, m, auczor confilii, Ophavemand. 
Á qved. 

Frumti, t» clunic, Artaballe, Sadet. 

Frumtalegr, clunus, plump. 2) eraffur, corpo- 
roſus, fom har et toft Legeme. 

Frumts.milcill, idem, 

Frumvaxta. maturns, procax, tidlig moden, frem⸗ 

” vælft, fom tidlig maar fin Fuldkommenhed. 


252. LE 

Framyðatur, t. vid, framgrédi, 

Frunfur, f. pl. fnbriarum cirri, lemnifci, Brons 
fer efler Duffer paa Klader. gall. frange, 
germ. Branfe. (91. 0.) 

Frusfa (at frusfa), vid, frýfa. 

Frygd, f. voluptas, Vellyſt. 


Frygg, f. des erhwicorym, Juno, Ben sverf 


Gudinde, Odins Dronning. 

Frýs (fraus, hefi frolið, at friðfa), frigere, ri. 
gere, fryſe. 

Fryfti (at fryfta), frigeftere, "blive fold. Nú 
fryftir, frigeſein gelaſeis aer, gelnsur terra, 
nu faar vi Froſtveſr. ^ 

Frys, n. eqvorum. fremirus, Heſtes Suyfen, Pus 
fen. 

Frffa (at frýfa), fremorem naribur ficare, 
- fnyfe. alas fryfsa og frufsa, prufte. 

Fræ, n, fmen, Fre, Sad. vid, frið, 

Fræbelgr, m. fligva, «n Okulpe, Valg (om. 
JErter). 

Frædi, rr, doctriua, feientia, Videnſtab, en Lære, 
(Difcipltn), Forn fræði, «)fciemia vererum, 

» gamle VidenØaber. 5) fumirur plerumgve 
pro magia & qvidem nigra, bruges ofte sm 
Troldkonſt · Fræda qver, ein Kates 
fitmus. 

Fradi (at freda), erudire, — fete; 

Frægr, clerur, celeber, bergmt. 2) nomine no- 
2us, naenfunbig. Sólmundr var frægr, þó 
at illu einu, Sölmundus erat magni nominis, 
ar mali raneum, Solmund var Ssfjændt, men 
ingenſteds til bet beſte. 


UT ' Fræ 


Frægð, f. cekbriras, Bersmmelighed. 
Fragdar-verk, celebre facinus, yelteajerning. 
Frægiz (at frægaz), clerefcere, blive bersmt, 


Frægi (at frægia), celebrare, landart, beromme. 


bolde meget af. 
Fræltinn, frenuus, forsir, modig, tapper. Erela, 
idem, D 
Frækilega, ffrenue; foriirer, mandigen, modigen 
Frækilegr, afpecsu virilis, fom þar st mandigt 


Udſeende. Frækilegt lid, copia forrirndinem . 


pre fe feremes, Krigehat fom fer tåpper ud. 
Frækleikr, m, firemuires, Tapperhed. 
Frændafet, s. domus propiugvorum, Fendere 
Bolig. 


- Frænda-íkömm, f. degener, dedecus fomilia, fo. 


et fin Slægt til Vanare. 
Frænd-bálks, sw familie, profopis, Eleit 
Stamme. 


Frænd-heþi, ww. propinquior ewkerum, bú 


€gn, þvor man har fin Slægt og Venner. 
Frændi, c, cogsarus, propingvus, Frænte, Olegte 
ming, 2) amiens, fortrolig Ven. 
Frændmargr, lere confangvineisasir, fom fer 
ftor- Slægt, mange Slagtninger. 
Frændfamlega, omice, se propinqvos decet, ven⸗ 
lig, broderlig, fortroliger. 
Frendfemi, f. propinquitas, cognario, Slagtſtab. 
" 2) nexus confüngvineisati, Ojoogecffab. . 
Frændfemi-fpidll, sw, på, inceftus, violatio cog- 
marionis, Blodſtam. 


Frændfkard, s. diminntiv, dirrimesrum familia, 


en. Bamilies Borringelfø …. 


Fag” 


Frænfngi, wm. førpens, coluber; Á nitore curis, eti 
Elange. . 

Fræningr, w. idem, 

Frærtkissmenn, m. pl. Framcones, Franſtmend. 
sid, frackar. 

Frænn, sitidus, viridws, glinſende. 

Frar, vid, friór. 

Trevaz (st fræyaz), imprægsari, blive fengtbar. 

Frævon, f. bone fpes, impregnationis, godt Haab 
em Frugtbarhed. 

Fud, f. ervum gruisale, matrix, Avlelem þoð 
Huntjønnet, Bebfelstemmer. 2) Norvegis ad 
huc im, mfu, fed de equabus tamum, bruges 
nu | Borge, men alene om Hopper. vid, S. 
Girsm. 

Fud-fall, s. procidensis meri, Moderlivets Ned⸗ 

Fad.fogi sw repadiaror fpon/e, fon forffyder 
fin Beftems. | Guloþings-lög gömlu. 

Fudr, m. calor, Hede, Varme. 2) pratipiran- 
sis mansum, uotbentlig Behandling«, i 

Fudla (at fudis), inconføderare tractare, 9, dare; 
haandtere neget (fjebeslet, eller gfve bort uden 
. Betmfning. vid vudlu/ 

Faðra (at fudra), Jagrare, brender, suf 
Dad fudrar upp, fagrar, bet Buffer op. í í 

Fugl, s, avis, volucris, Fugl: 


vid, frán, 


"Fagis-bür, st, ortirlon, cavea avearium, Gugiebue. 


Foglo-eHdi, f. farsura, Fugle Optlætten, bet 
at holde Bugle: 


Þngla-ertur (ilendikar), pifum marinum ud 


Banens, perenne, Buglenerecn 


,-Fát 253. 


Fugle-fångari, 99». euceps, Suglsfenger, 


, Fugleri, sm, idem, 


Fugla-hillur (ibiargi), fori rapium, ambulecra 
eucwparoria, ſmalle Gangt í ftejie Klippir 
Hvor Fuglzne bygge fig Reder. 

Fugla-lega (á eggium), cubasura, eubatus, Lige 
sen pas 26s. 


'Fugla-kóngr, regulus, Guglefonge. 


Fugla-kambr, erifta, $uglefam, Hanekam. 


; Fugla-lím, s. viſcus, Fuglelim. 


Fugla-net, 9». rendicula, pansheron, rete — 
toriuw, nonnila, Fugleſnare. 


'Fuglanef, #. roſtrum avis, Fuglenab. 


Fugla-qvak, s. cantus, coucentus avium, minn. 
rísio, Kvidren, Buglefang- 

Fogla-pláts, m. sviarixm, Fuglehave, Fuglegaard. 

Fugla-sækt, f.orsirhorropkia, Beftjåftigelfe með 
at opfiatfe Bugle. — ^ 

Fugla-ftaung, f. ames, Bugleftang. 

Fugletekis, f. avium caprura, guglefonaft, 

Fugla-tré ( búri peirz2)  msswi,- Bjalfyr, 
Pinde (i et Bur). i 

Pugla-vaktari, t^. aviarias, Bugløvogter. 

Fugla.veidi, f. aucxpism, Fuglefangft, 

Fugl-biarg, s. aviarium, rupes ornithophorø, 
«n. Klippe hvori Bugle bygge Sieber- 

Fugr, f. odor, Lugt. 

Fúi, w. pusredo, Borraadnelfte 

Fåinn, putris, pusridas, randen, forfutet, 

Fúki, m, færor, Otant. 2) alga, v. feuum 
pusrida, forfulet' Ottandgras eller oo, 

Þúkyrdi, #, ph verborum fssor, grov Enaf. 


D 


252. "us 

Framyðatur, t. vid, fromgrédi, 

Frunfur, f, ph faabriarum cirri, lemniféi, Brons 
fer eller Duffer paa Klæder. gall. frange, 
germ, Branfe. (9t. 0.) 

Frusfa (at frusfa), vid, frýfa. 

Frygd, f. velupras, Vellyſt. 

Frygg, jf. den exhnicorym, Juno, ben sverfts 
Guðinde, Odins Dronning. 

Frys (fraus, hefi frod, at friðfa), frigøre, ri- 
gere, ff — 7 ” ” 

Fryſti (at fryfta), frigeftere, blive kold. Nú 
fryftir, frigefeir, gelafis aer gelasur terra, 
nu faar vi Froftvejr. 

Fryn t equorum frenirus, Heftts Buyfen, Pus 
fen. - 
Frýfa (at frýfi), fremorem nariðus fpizave, 

- fnyfe. alias fryfsa og frafse, pruſte. 

Fræ, n, fimen, Bre, Ot. „vid, frið. 

Fræbelgr, s». Þigva, en Okulpe, Balg (om 
Erter). 

Frædi, m, doetriaa, fcientia, Videnſtab, en avt, 
(Difciplin). Forn fredi, a) friemia vererum, 

* gamle VidenØaber. — 5) fumirur plerumgve 
pro agia & qvidem nigra, bruges ofte am 
Wrolbfonf. Fræda qver, carechifmus, Kates 

kismus. 

Fradi (at freda), erudire, underviſe, lære, 

Frægr, clarus, celeber, Beremt. 2) nomine no- 
sus, naenfunblg. Sålmundr var frægr, þó 
at illu einu, Sölmundus erat magni nominis, 
ar ali zanrum, Oolmund var Ssfjentt, men 
ingenſteds til bet beſte. 


Fræ 


Frægð, f. cékkriras, Beromutelighed. 
Frægdar.verk, celebre facinus, Syeltegjærning. 
Frægiz (at frzgaz), cierefcere, blive berømt. 
Frægi (at frægia), celebrare, leudore, 6etymme, 
$elbe meget af. E 


„ "Frækinn, ffrenuus, fortis, modig, tapper Frækn, 


idem, , 
Frækilega, ffrenue; fortiter, mandigen, mebigen. 
Frækilegr, afpecri virili, fom þar st manbigt 
Udſeende. Frækilegt lid, copie fortirudinem 
pre fe feremes, Krigehar fom fer taͤpper ub. 
Frækleikr, ss, flrenuiras, Tapperhed. 
Frænde-flet, 5, domus propiugvorum, Grænders 
Bolig. 


- Frende-fkmm,: f. degener, dedecus fomilia, fons 


er fin Slægt til Banærc. 

Frænd-bálks, mm familia, profipis, Glægt, 
tamme 

.Frand.hagi, sw» propingvitas amicorum, ben — 
En, hvor man far fin Slagt og Venner. 

Frændi, c, cognatas, propinqvus, Frænte, Slagt⸗ 
ning, 2) amiexs, fortrolig Ben. 

Frændmargr, latæ confangvineisaris, fom þat 
ſtor Slægt, mange Slagtninger. 

Frændfamlega, amice, us propingvos decet, vens 
lig, broðerlig, fortroligen. 

Frændfemi, f. propingvisar, cognario, Slagtſtab. 

' 2) nexus confingvineirnis, Svoget ſtab. 

Frændfemi-fpiðll; w, på, imceflus, violasio cog- 
marionis, Blod ſtam. 

Frændfkard, s. diminnrio, derrimesrum familia, 
en. Bamilies Borringelfs. .. 


Fag ^ 


7 Franíngi, s. ferpens, colsber; á nitora curis, qti 
Slange. 

Fræningr, s. idem, 

Frænkissmenn; m. pl, Francones, ranftment. 
vid, frackar. 

Frænn, siridus, viridus, glinſende. 

Frær, vid, friór. 


vid, fián, 


Fræaz (st frzyaz), imprægsori, blive fengtbar. 


Frævon, f. bona fpes, impregnasionis, godt Saab 
om Brugtbarýeð. 

Fud, f. ervem genisale, rir, Avlelem 606 
Hunkſonnet, Fodſelslemmer. 2) Norvegis ad 
uc in, aſu, fed de eqvabus sonum, bruge 
nu 4 Borge, men alme om Hopper. vid, J. 
Sirsm. 

"Fod.all, n, procidensia meri, Moderliveté Sb» 
fald. 

Fud.flogi, m vepndinror Jfonfe, fom forffyder 
fin Baftems, Gulaþingslög gömlu. 

Fudr, s. calor, Hede, Varme. 2) prátipiran. 
sia manuum, uotðentlig Øehandiing« , i 

Furdla (at fudia), ineoufelerate tractare, 9, dare, 
haandtere noget Fjødesisé, eller gtve bort uden 
Betankning. vid. vudlav 

Fudra (at fudra), flgrare, brander, —* 
Pad fudrar upp, Aagrac, tet bluſſer op. 

Fog], m, avis, volucris, Fugt: 


"Fugla-búr, n„ornishon, catea,avearium, Buglebue. 


Fuglo-elidi, f. farsura, $ugleó Optlatten, bet 
at holde Bugle: . i 
Fogla-ertur (iflendikar); pifum marinum /þon: 

samen, perenne, Fugleneter« 


Kúl 253. 


Fugla fíngssi, m, auceps, Guglsfanger. 


„Faglari, sw, idem, 


Fugla-hillur (í biargi), fori rapium, ambulacra 
aucwparoria, ſmalle Gange i fejle Klipper 
Hvor Fuglene bygge fig Reder. 

Fugla-lega (á eggium), cubatura, iod Lige 
sen paa 9Eg. 


"Fugle-kóngr, regulus, Saglifonge. 


Fugle-kambr, criſta, Fuglefam, Hanekam. 

Fuglelim, n. vifcus, Buglelim. 

Fugla-net, 9». rendiculo, pansheron, rete aucupa: 
torium, uonnula, Fugleſnate. 


'Fuglanef, s, roffrum avis, Fugleneb. 


Fugla-qvak, s. camzus, concentus avium, minu. 
ritio, Kvidren, Guglefang. 

Fagla-plåts, si Aviarinm, Fuglehave, Sugíegaarb, 

Fugla-sækt, f.ornishorrophia, Beftjåftigelfe —* 
at opklalke Fugle. 

Fugla-ftaung, f. ame, Jugleſtang· 

Fuglastekia, f. avinm captura, Buglefangft, 

Fugla-tré G búri þeirra), musuli, Qujelfyr, 
Pinde Get Bur). ^ 

Fugle-vaktari, 9» aviariar, Suglsvogter, 

Fugla-veidi, f. swcwpium, Suglefangft. 

Fugl-biarg, m aviariwm, rupes ornirhophors, 
en. Klippe hvori Bugle Bygge Meder 

Fugt, f. odor, ust. 

Fái, w. pusredo, Bortaaðnelfts 

Fúinn, putris, pusridas, randen, fotfulet. 

Fúki, m. fesor, &tant, 2) alga, v. feum 
putrida, forfulet Ottandgrað eller oo. 


„Þúkyrdi, s, ph verborum far, grov Gunde 


I 


254 Ful 


Fülegg: #. ovum urinum, Vindæg. 

Fúlga, f. depofüum, nedlagt til Forvaring. 
Fülgu-fé, idem, betroet Gods. 

Fúlga, f. congeries feni, en fjsbynge, Hoſtak. 

Fúlga, f. pecunia cibaria orphanorum, vel etian 
pecudum, Borraad af Føde eller Foder. 

Fålhundr, m, (í fpilum), pensas, fem i ett. 


Fåli (fåldi, at fåla), iram coqvere lentam, væs. 


tt Íangfom í fin Vrede. — 2) indignarionem 
prodere. vultu rervo, vife Misfornojelſe með 
an biſter Mine. 

Fúll, færidus, puridur, graveolens, forfulet, ſtin⸗ 
fende, 2) erux, grum, barſt. Hann var 


bzdi fúll og får, & sriftis & zruculeutus - 


erat, fat var baade bedrøvet. og fortørnet. 

Fåll, laſus igne, peft geftarionem candentis ferri, 
2: ordalio crimisis, convictus, fom er befPabis 
get af, iffe bar funnet uðftaa Sjatnipreven, 

Full, n. peculum vini plenum, Daget, et fulde 
Glas. 

Fulla, f. women dee, pocillatrix deorum, Opvar ⸗ 
terffe hos Guderne. 

Full, in compefiris, pro: et fallu, owmino, albes 
let, gandífe. Til fulls, idem, 

Fullalidre, o. majorennis, fommen til St Jes 
War og Alder, 2) marurus, fufbvoffen. 

Fullbodinn, ægvipsrabilis, pa(ftnbe. 

Fullfengi, v. farir, fatietas, not, tilftcetfeligen. 

Fullfær, viribus faris pollens, (om far fulde 
Kræfter. . j 

Fullgér, perfecrus, fulbgjort, fulbfommen, 2) ma- 
surus, fulbvoffen, 


"Sted, Bepræfentant. 


Fat 


Fullgérdr, idem, ^ 

Fullgéri (at fullgéra), comficere, peragere, fulde 
ende, fuldføre, ſuldbringe. 

Falligylidr vid, fullgér, 

Fullhugi, m, vir asime/us, en fyrig og ufote 
fags. Mand, - 

Fullkðyptr, care emeus, fom far foftet meget, 

Fullkominn, perfecrus, fylbfommen, fuldſtendiz . 

Fullkomna (at fallkomne), perfcere, fuld 
bringe. . . 

Fullkomnan, f. perfectio, Juldkommelſe, Julb⸗ 
forelfe. 0 - 

Fullkomleiki, s. idem, guíbfommenbeb. 

Fullkomlegr vid, fullkominn, fulbfommen. 

Fullkomlege, perfecte, fuldkommeligen. 

Fnllkofta, e. vid, fallbodinn, 

Fullmagt, f. mandatum, Fuldmagt. (9t. O.) 
At géfa fullmagt, awetoritarem dare, mands- 
re, give Fuldmagt. 

Fullmála, probe men/urstus, omnibus muméris 

. ebfolurms, vigtig maalt, fom fear fit Maal, 

Fullmegtugr; mandararius, fem er í En andens 

2) vicarius, Fulde 
mægtig. (M. 0.) 

Fullnadr, s. confumwasio, farisfecrio, Gylbefi 
glerelfe. “ - 

Fallnuma, probe féiens, bene callens, udlært, 
fem fufefommen far lært noget. 

Fullnufta, f. farisfacsio, Fyldeftgjørelfe, Fylde. 

Fullnægia, f. fasisfacrio, Fytdefigjøvelfe, Sil» 
fredsjtillelfe. 





Fab 


Follnægi (et fall næga) , ferisfacere, tilfeebd: 
fille, foldeſiglore, ſornoſe. 

Fullordinn, aduleur, fuldvokſen. 

Folkétti, s», plena. fasisfactio injurie, tam per ſo- 
sé, quem verum, fulbfomne Møder, ſaavel 
for en Perſon fom en Sing. 

FáHfa (et fállss), abominarienem fimulare, vife 
fy for noget með Miner. 

Fúllslegr, torvus, srux, grumtítenbe, biſter. 
Fleiri kunna fúlldeg ord, enn fantar einir, 


ef eiiam. fua columbis ira, undertiden tan ogs. 


faa de Bornemme være grove. 

Fållslegt bragd, sorvisas, batſt dud Bie 
$n. 

Fulifvefta, 9. fammo faris recreatus, — (om bat 
udſovet. 

Fulitida, 6. adultus, fuldkommen, fulbvof(en. 
2) mejerennis, meget gammel, 

Folltrüi, sw. pasronws, en SDeffptter, Patron. 
2) exploratæ -fidej amicur, en fortrolig Ven. 

Fulltreyfti (at fulltreyfte), comfidere, forlade fig 
paa, fette Tillid til. Fátt er þad fem 
fulltreyfta má, rara fides, qve nungvam fallit, 
bet er faa Ting man fulbfommen fan (tole 
daa · 

Folitjngi, sw. edvesttio, Gorfvar, Diſtand i 
Rettergange⸗Sager. 2) auxilium, Hjælp. 
Follrýngis madr, a) advocarws, Salémanb, 
5) eaxiliator, Syjælper. 

Follt$ngi (at fulltýngia), iurercedere, mægle, 
ferfeate, tale (or, 2) auxiliari, hjælpe. á 
tånga, 45 týngia, 


Für - 455 


Fullvaxinn, estarim, edulsus, fulbvoffen, moden. 

Fullvedia, e, -par folvemde, v. pignori dando, 
myndig. 

Fullvita, o. fobrins, mentis compos, ædru, ved 
fin fulde Borftand. 

Fúllyndr, ingenio srifti, insracsabili, furfeende, 
melanfolfð. 

Fullyrdi, s. pl. verba expreffe, udtryffelige Ord. 

- Fullyrdi (at fullyrða), expresfs vérbis afferere; — 

fige. ubtroffelig. 

Fullr, plenus, fuld, Fullt Tángl, plenilunium, 
fald Maane. i 

Fül-menfka, f. fordisies animi, Sebdrighed. 

Fülur, f. pl. torvisas vulsus ex ira, geftus im- 
dignantis, fortrydelige, barffe, biftre Miner. 

Fålyrdi, s. pl, verba indecora, .grove Ord, 

Fum, s. inconfiderara. feftinaeio, formegen Haſt. 

Fuma (at fuma), melum feftiuare, ffynde fis 
” formeget. . 

Fåva (at fúna), purrefcere, taobnt, 

Fundinn, inventus, funden, opdager. " 

Fundr, w, res invest, funden Ting (et Bund). 

Fundr, m, conventus, Sammenkomſt. At fara 
á eins fund, aligvem convenire, goa til En. 

Fundvís, inveniendi folers & felix, heldig i at 
opdage. 

„Fanheitr, ad fill igniras calefactur, Græns 
Bente hed. 

Funi, s» favilla ignita, prun2, €mmer, 

Fura, f. pinus, Grantta ; vid, Þöll. Furu.tré, 
sm, em, Furu bjálkar; w, pl, srabes pínei, 
Pityini, Gran: Bjælter, 





2567 Fyk 

Furða. f. res miranda, vari exempli, foranderlig 
Ying. Furdu.verk, s. miraculum , Under⸗ 
vert. . 

Furda, f. vid, fordi; inde, matfurða, féfurda, 

Furdar (at furda), mirari, beundre, forðarfeð. 


Furdar mig, miror, jeg fotunbret, forbavſes. 


" Furdanlegr, mirandys, forunderlig, ubegribelig. 
Furdulegr, idem. 
Furdanlege, furðulega, mirum in modum, (ote 
underligen, udegribeligen, overordentligen. 
^O Fordumikill, prægrandis, meget (tor. 
Furſti, m. er cempof, vide Fyifti, R. 
Furtr, sm. homo imdecorus, en udannet og uhoflig 
Perſon, en Grobian. 
Fås, promus, propenfus, tilbøjelig, villig. 
Fúflega, promre, villigen, meget gjærne. 
Fufs, n. geftus indignantis, vrebagtige Gebærder. 
2) inserjectio indiguantis, fo 
Fuss (at fufsa vid), geffu dedignari, flge fy, 
blive opbragt. S 
Fuftán, m, pannus sylinus, aut eriam pfevdoho- 


lofericns, v. pfeudofericus, Bomuldetøj, Halve 
Erlngr Jarl hafdi. 


file; angi, fuftian. 
rauðann kyrtil af fuftíni, Erlingus Comes 
indnrus eras tunicam tubram pfevdoholoferi- 
cam, Jatl Eríing var iført en rob Bomnldó 
Sjote. Sv. S. cap, 31. 

Fydill, s. virga virilis, membrum virile, ben 
mandlige gem. vid. fud, 

Fýk (fauk, hefi fokid, at fiüka), vente ferri, 
fvge, rives bort af Vinden. 2) ira ⸗ſtuare, 
fnyfe af Vrede. 


Fyl 

Fýkis, f. imporens áviðirar, umaadelig fBegjete 
licgeb. — Ffkiu-leti, s. pl. idem. 

Fýkir, m. pl, milites juvenes, fervidi, ungt og 
fyrige Mandſtab. 

Fýkiz (at ffkiaz eftir), avide apperere, begjere 
haftigen.  Fýkisz ofenní, rem fignifcansiur 
explorare, efter(orffe en Ting nøje. 2) næ 
posensi afføcen vajà iu. aliquid, fav, n en uſtyr⸗ 
fig Lyſt til noget. 

Fyl, ti. pullus egvinus, Bol. 

Fýla, f. pærer, fætor, Etanf. 2) res rejecra. 
ned, en Ting fom intet duer. 

Fyldingr, m. gramen ſpiſſum, tat Get, 2) lena. 
uccide, mp fin Mid, fem vokſer paa aat 

- efter at den gamle et afklippet. Fylldínge- 
fkinn, pellis fuccida, Faareſtind med fin ut 
paa. . 

Fylldingr, =. pifcis genus, et Slags Gift. 

Fylldiz (at fylldaz), de pecore lanato dicitur 
primum poft fuccifam lanam vererem, foa my 
Uld paa, fige om aar. , 

Fylldr, hirtur, með aar. eller Uld paa. Fylldr 

- faudr, ovis hirta, lanicusis, et daar, ber fan 
taale at klippes. 

Fylfullr, ferum eqvisum srahens, fom et með 
sí. Fylfull meri, «qva fers, en drægtig 
Hoppe. Fylia, ífylia, idem. 

Fylgd, f. comitatus, Folgeftab. 2) auxilium, 
Hjælp, Fylgdar-madr, comes, Balgefuent. 
Fylgi (at fylgis), fegri, følge, 2) juvare, 
bjælpe. Fylgia (at fylgi), fubfegvi, følge 
"með Gu. Fylgia falt at, urgere, inflere, om 


Fyl 


wi epp osi, dlive ſtatkt ved, drive paa 
Fylgia ftr falt at, idem. Fylgia fötum, 
veftiri, være oppe. 

Fylginn ftt, førenuns, alacer, tað, forig. 

Fylgi, e. fludium, favor, Yndeſt, Diſtand. 
2) induftria, gib. 

Fylgismál, w, ſtadium parsinm, Partiſthed. 

Fylgi-fiíkar, m, pl. par piféium, in fp. balena- 
rum, et Par gift ifær Hvalfiſke. 

Fylgia, f. genius faimiliarir, en Skotsaand, 
Genius, 2) comes. individuus, en uadſkillelig 
Følge. Sic, barnfylgia, fecundime, Efter⸗ 
byrd; déinf-fylgia, manes, Glenferd; kyn- 
fylgið, genius, v. indoles profapie, Ætmartt, 
Olægttegn. 

Fýli (at fýla), purreftere facere, puerefacere, 
gjøre raaden. 

Fylia, f. plica, ruga, golde. — Dad fat fer í 
fylium, ea velis plicas formar, bet Kladebon 
rynker, ſlaar Folder. 

Fylia (at fylia), corrugare, tynfe, folde. Fylia 
grön, myflacem corrugare, trætte paa Mai 
fen, ſlaa Stonfer paa gaben. 

Fylia (at fylin), egvem inire, beðæffe en Hoppe. 

Fylia, fz pluvia tennis, fugtigt Vejr, Stovregn. 
Nå fyliar úr þokunni, jam rorat nebulam, 
mu mærfer man Fugtigheden af Taagen. 

Fyungr m. avis procellaria, larus oleivomus, en 
Art Bugle, fom kaldes gie, Haovheft · 

Fýlingr, m, nebula erasfior, fugtigt Vejr. 

Fylki', m. provinein, sraceus serra , Landſtab, 

Kk 


yl 257 


Bylte, Provinds. 
Bet. 

Fylki (et fylkis), aciem imftruere, file em 
Sulgibnr í Orden. 

Fylking, f. acies, en Slagtorden. . 

Fylkingar-arrr,' ala, corau aciei, gís] af en 
Slagtorden. 

Fylkingar-briéft, frons aciei, ben forreſte Da 
af en Arme, Fronten, (Teteu.) 7 

Fylkingar-broddr, idem, Spidſen. Vera £ 
broddi fylkingar, primipilum ducere, væve & 

- Opibfe af en Har. i ' 


2) carerva, en Skate, 


„Fylkir; m. dux exercisus, Anfører, 2) poer, 


rex, en Konge. 

Fylkis-kóngr, w. regulus, en gplfefonge, Smaa⸗ 
fonge; Underkonge, Cmobfat fólkonúngr og 
Þiódkonángr) . 

Fylli (at fylla), implere, fylde. Fylla rn 
opplere, forfylbe, opfolde. 

Fylli, f. plenisudo, farieras, Mættelfe; Sujet, 
Bylde. Fylla, f. idem. . 

Fylling, f. explerio, complementum, eonfumna. 
tio, Opfyldning. *Fylling Túugla, pleuilu, 
nium, fuld Maan& 

Fyllilega, omnino, in tori, ganſte vit, fulbes 

. igen. ^ N 


"FyMkreytinn, philauros , Ggotftifl, á fylli & 


fkreyti. 
Fylíkreytni, f. philurie, €goitm:, foreste. 
Fym, s. vid, fum, fyma, vid, fume, 


"256 M 5 Fyk 


"Parde. f. rer miranda, vari exempli, forunderlig 
Ying. Furdu.verk, s. míraculum, Under⸗ 
vert. . 

Furda, f. vid, fordi; inde, „ mafurða, ffurda. 

Furdar (at furda), mirari, beundte, forbavfes. 


Furdar mig, mívor, jeg fotunbres, forbavſes. 


" Furdanlegr, mirandus, forunderlig, ubegribelig. 


Furdulegr, idew. 


^ Furdenlege, furdulega, mirum is modsm, (ots 


unberligen, ubegribeligen, overordentligen. 

Fardumikill, prægrandis, meget (tor. 

Furfli, om. er cempof. vide Fyrfti, R. 

Fortr, m. homo imdecorus, en udannet og uhoflig 
Perſon, en Gtobian. 

Fås, pronus, propenſus, tilbøjefig, villig. 

Füflega, promre, villigen, meget gjærne. 

Fufs, n. geftus indignanris, vrebagtige Gebarder. 
2) inierjectio indignanris, fot 

Fussa (at fufsa vid), geſtu dediguari, fie fo, 
blive opbragt. hd 

Fuftån, m, pannus xylinus, aut eriam pfevdoho- 


lofericns, v, pfeudofericus, Gomuldstsj, Halv⸗ 
Erlngr Jarl hafði. 


füfe; angl fultian. 
rauðann kyrtil af fuftíni, Erlingus Comes 
indarus erat tumicam rubram pfevdoholoferi- 
cam, Jarl Etling var iført en rob Bomulds 
Kſole. Sv, S. cap, 31. 

Fydill, s. virga virili, membrum virile, ben 
mandlige Bem. vid. fud. 

Fýk (fauk, hefi fokid, at fjúka), vente ferri, 
fyge, rives bort af Vinden, 2) ira ⸗ſtuare, 
fnyfe af Vrede. 


Fyl 

Fýkis, f. imporens áviditar, umaadelig KBegjers 
lisfeð.  Fýkiu-læti, m. pl. idem, 

Fýkir, m. pl. milires juvenes, fercidi, ungt og 
fyrige Mandſtab. 

Fýkiz (at ffkiez eftir), avide apptrere, begjere 
bæftígen. — Ffkiaz ofanní, rem fignifcamius 
explorare, efterforfte en Ting male. 2) P 
posensi affectu. rapi in. aliquid, have et en uſtyr⸗ 
fig Lyft til noget. 

Fyl, n. pullus eqoinus, Bel. 

Fýla, f. pærer, feror, Stank. 2) res rejecta. 
set, en Ting fom intet duer. 

Fyldíngr, m. gramen fpilfum, tat ræð. 2) lena. 
fuccida, mp fin Mid, fem vofítt paa Quat 

- efter at den gamle er afflippet. — Fylldings- 
fkinn, pellis fuccida, Baareftind med fa un 
paa. . 

Fylidíngr, t». pifcis genus, et Slags BIR. 

Fylldiz (at fylldez), de pecore lanato dicirur 
primum poft fuccifam lanam vererem, fa wy 
Uld paa, figes om aar. „ 

Fylldr, hirsus, með Haar eller Uld pas. Fylldr 

- faudr, ovis hirra, lonicurit, et gaar, btc fan 
taale at flippe8. 

Fylfullr, ferum eqvisum erahens, fom et með 
gs. Fylfull meri, «qva fers, en drægtig 
Hoppe. — Fylis, ífylim, idem. 

Fylgd, f. comirarus, Følgeftab. 2) auxilium, 
Hjælp. Fylgdar-madr, comes, doigeſrend. 
Fylgi (at fylgis), fegri, folge. 2) juvare, 

bjælpe. Fylgia (at fylgie), febfegvi, følge 

"med Cu. Fylgia faft at, urgere, inftere, om 





Fyl 


mi ops nir, dlive (rft ved, drive paa. 
Fylgia ftr falt at, idem. — Fylgia fütum, 
veftiri, være oppe 

Fylginn fir, ffrenuus, alacer, tafð, forige 

Fylgi, s. fludium, favor, Qubef, Diſtand. 
2) induffria, Gib. 

Fylgismál, #. (indium parium, Partiſkhed. 

Fylgi-fíkar, sw, pl. par piftium, in Jp. balena- 
rum, et Par iffe; ifær Syvaffiite, 

Fylgia, f. genius familiaris, en Skotsaand, 
Genius, 2) comes individuws, en uadſkillelig 
$elgt. Sic. barnfylgia, ſecundinæ, Efters 
byrd; díinf-fylgie, manes, Glenferd; kyn- 
fylgið, genius, v. indoles profapig, SEtmarte, 
Olægttegn. . 

Fýli (at fýla), purrefcere facere, perrifucert 
gføre randen. 

Fylia, f. plica, ruga, obe. Dad fat fer í 
fylium; ea veflis plicas formar, bet Kladebon 
rynker, faar Folder 

Fylia (st fylia), corrugare, tynfe, folde. Fylia 
grön, myftacem corrugare, trætte paa Na⸗ 
fen, flaa 9tonfer paa aber. 

Fylia (at fylia), egvam inire, 6ebatft en Hoppe, 

” Fylis, fe plavia rennis, fugtigt Vejr, Stovregn. 
Nå fyliar úr þokunni, jam rorar nebulam, 
mu marker man Fugtigheden af Taagen. 

F$ingr, m, avis procellarin, | larus oleivomus, en 
Are Bugle, fom kaldes gre, foavbeft. 

Fýlingr, m, nebula. crasfior, fugtigt Vejr. 

Fylki, u. provineia, sraceus serra , £andftab, 

Kk 


y 257 


Bylte, Provinds. 
Slot. — 

Fylki (et fylkin), eciem inſtruere, (lille em 
Brigðbær d Orden. 

Fylking, f. acies, en. &agtorben. 

Fylkingar-armr, ala, corww aciei, gie af en 
Slagtorden. 

Fylkingar-briåft, frons aciei, ben ferrefte DE 
af en Arme, Fronten, (Tettu.) 7 

Fylkingar-broddr, idem, Gpidfen. Vera á 
broddi fylkingar, primipilum ducere, være Li 
- Gpidfen af en Har. 


2) caterva «n, face, 


Fylkir! sw. dux exercirus, Qinfseet, 2) pott, 


rex, en Konge. 

Fylkis-kóngr, m. regulus, en golfefonge, Smaa⸗ 
fonge; Underkonge, (mobfat Milkonínte os 
Þiðdkonúngr) , 

Fylli (at fylla), implere, fylde. Fy rn 
opplere, forfylbe, opfolde. 

Fylli, f. plenizudo, fatieras, Mættelfe Mathed⸗ 
Fylde. Fylla, f. idem, 

Fylling, f. explerio, complementum, eonfumma. 
sio, Opfyldning. *Fylling Tångiss pleuilu, 
nium, fuld Maan& 

Fyllitege, omnino, in sorwin, ganffe vik fulde ⸗ 

ligen. t 


"Eyffreytinn, philauror, Egoiſtiſe. 4 fylli & i 


ſſcreyti. 
Fylfkreytni, K philaria, €goltme, Bronte. 
Fym, s. vid, fum, fyma, vid, fuma. 


258 


Fyr 


Fymlega, agir, etleriser,. behendien, ſmi⸗ 
Vigen; fatbigen.. 


Fyœileiki, m.. agiliras, Smedig hed, Behandig⸗ 


beð; dardighed: 
Fymr,, agilis; manu prom:us, toff, behænvig;: 
færdig, Mål-fimr;. expedire: lingve;. ſom tar 


: - ter gefvindt s Geerius, fimr).. 


Fýr, wm. igni; pharur, Ald, Byrs: (alias far)... 
germ, fear; angi, fire.. 

Fýrar, m. ph-milites. prefidiarii, Syjalpetsopptt,. 
Krigere: 

Fyrir, ante, pre, pro, per, preprer, for, foran, 
formedelft, veð. — Fyri dag, antelycano rem. 
pore, før Dag. Fyri. lungu, olim, jamdu. 
dum ,. for. flænge fiðen:. 
ante quinquennium, for fem Aar ſiden. Fyri 
Litlu, v, fkömmu; super, nylig,. for fort Tid 
ſiden. Hann“ er fyrir öllum ódrum, pre 
omnibus aliis eft, han udmærter fig fremfor alle 
andre. Fyri fkémmftu, nuperríme, ganfte' 
myttg. Hånn mætti fyri þá, pro illis appa- 

… rWit, fan mødte for dem. Fyri vift, pro 
certo, ganffe viſt. Hönum vard ecki fyri 
Því, facile illi fuit, bet falde þam let. Fyri 
dygdir fínar, er bann til fóms kominn, 
per fuas virtutes honores nattus efi, ved fine 
Dyder er Gan fommet til Anſeelſe. Dad. 
máttu giðra fyri mér, per me licet, fot mig 
gjarne. Hann er mikill fyri fér, plurimum 
ipfe valer, han et (tact, en dygtig. Karl for 
fig. Fyrir ránglæti er hann klagadr, prop» 

^oaer inigvitarem sccufarur, han anklages for 


Fyri fimm árum;., 


. Fr 
Utetfærdigfed:.” Dar kom' einn fyrir hann, ^ 
iði unns iu con ſpectum ejur venir, bet fom 
En fór fam:  Dad'mum fáraz fyrir, im ni- 
Ailum- redigirur, tet" liver. vel intet af. 

Fyriberft (at:-fyriberaz), comfiftre, copiam. fui 
fütere; fúa ſtille, holde ſtille. Hér mun eg 

"láta fyriberaz; Aic fbfiflem, Ger- vil jeg blive 
(og hote bvab man vil mig) Hvad fem 
På vill fyriberaz;- qualis. rum afkulferit for- 
suna,. Hvorledes bet end vil gaa. 

Fyri:beidíla; f.. imrercesfio; Mægling, Rorbsn. 

Fyri.bodan, f. omen, ' Tegn paa tilfommende 
Ting, Varfel: 

Fyri-bodángr, s. (í fati), qvaternio veflis, ab 
alterutro latere pectus egens, Sorftyffe. 

Fyribón, f. intercesfis, Forben. 

Fyri.bóhar-maði, inrerceffor, Mægler. 

Fyri-burdr, "mw. omen, et Tegn, Varſel. 

Fyri-býd (at fyribióda), verare, prohibere, fore 

* byde. 

Fyridemi (at fyridæma), vid, fordæma. 

Fyrifarandi, preterirus, (oregaaente, 

Fyrifer (at fyrifara), perdere, tabe, fortife. 

Fyrifer(t (at fyrifarar), perire, omfomme, forgaa. 

Fyriferd, f. moles, ir. qvalias exierna, Stor⸗ 
relſe, legemlig Udſtrekning, Omfang. 

Fyriferdar-mikill, craffus, difficilit, tot og flor, 
fem tager megen Plade. 

Fyriframm, anre, prius, forud. 

Fyrigángr, v. locus Aoweflior, MEreð Plade. 

Fyrigángsmadr, home melioris mote, en fornem” 
Rand. 


Fyr 


IFyrigéf (at -fyrigéfa), condonore, ignofcere, tåle 
sive, forlades 

Fyrigéfning, f. venia, Tilglvelfe, Forladelſe. 

Fyrigéri (at fyrigéra), perdere, tabe, forbryde. 
At fyrigéra fé finu, donis ulcrari, fotbry ⸗ 
be jn. Boeslod, ſin Ejendom. 

Fýrigérd (á vef), f. ftaminum in licia conſtruc. 
tio, Traadenes Fordeling iSollerne. 
Fyrigérd, .f. perditio, forum molignum , Fortas 

belfe. 2) phimofr, «n Sygdom „naar Sot» 
huden bliver fot fnæver og ikke kan gaa tilbage. 
Fyrigreidfla, F. edjumentum, Hialp, Biſtand. 
2) facilizas, Thenſtagtighed. 
Tyrigreidflufamr, offiiofur, tjenſtvillig, æjengs 
"gg. 
Fyrirhlýti (at fyrirhlýta) , uti, contents efi, 
være .fornøjet með. 


^ Fyrirhöfn, fi 'labor, Umage, Mole. 2) mifus, 


e, propofisum, Deſtrabelſe, Foretagende. 


Fyrirhuga (at fyrirhuga), prædeftinare, beftems. 


me, beſlutte: forud. 
Fyrirhugan, f. prædeftinario, Forudbeftemmelfe. 
Fyrirhyggia, f. providentia, Forſigtighed. 
Fyrirhyggiufamr, providus, forfigtig. 
Fytikall, n. ciratio in jus, Otævning. 


Fyrikalla (at fyrikalla), in jus „vocare, ftævne. . 


Fyrikém (et fy£ikorhs), .confumere, ſpilde, fors 
tære, 2) locum dere, v, feponere,' give Pladé, 
envife. Sted. 3) -eccidete, myrde, ombringe. 

Fyrikuf, 4s. fyrikuml, », eurerior pars jn 
cungve veftis, Borftytte. 

Kk2" 


Fyr 2. 259 

'Fyrilátning, f. vid, !fyrigéfning. | 

'Fyrilátfamr, facili, morigerus, "lydig, fojclig. 

"Fyiileitinn, prudens, amodeftus, dRittelia, ærbar. 

'Fyrileftr, sm. prælectio, Bortlætning. 

;Fyrilidi, m, dux, woripheus, Anfører. 

*Fyrilít (at fyrilita), icomsemnere, tforfmaa, (otv 
sagte. 

'Fyrilitlegr, 'a/pernabilis, foragtelig. 

'Fyrilitníng, f. comtemtus, goragt. 

Fyrilæt (at fyriláta), «condonare, "tilgive, fotlas 
de. 2) relinqvere, forlade. ' = 

JFyrimuns (at ifyzimnna),, „prokibere, ſtandſe, 
forhindre. 2) invidere, misunde. 

"Fyrimunun, f. megario, Tilbagehoidelſe, Stage 
steffe. 2) invidia, Misundelſe. 3) de fare 
maligno. vulgo -accipisur, ſiges gemenligen om 
sen ulykkelig Sfjæbne. 

;Fyrimynds (at Fyfimynda), adumórare, prafi. 
:gurare, foreſtille. 

IFyrimyndan, f..txpus,adumbrario, Form, gott 
ſtilling. i 

!Fyrimæli (at Tyrimels), vid, formzle. 

*Fyrirenn (at fyrirenna), præcedere, pracurrere, 
farer, gaar Foran. 

IFyrirennari, m, præcurfor, Borlsber, Borsjænger. 

Fyrirúm, (n. interfcalawium «ante enediam navem, 
ben *forrefte Del ;af et Skib. 2) honor, 
Hæder, Ære. — 3) effimario majoris nta, 
Wrestegn, Agtelſe. Dad var hónum í 
fyrirámi, maximi eftimabar, ber fatte -ban 


megen Pris paa. 








"260 


Fyr 


Fyrifít & fyrifåer, n, infdie viarum, Bagholb. 
At vera í fyrifktri, im infidiis latere, fiae 
paa fur. 


" Fyrifegi (at fyrifegis), prafagire, prænuneiare, 


fpaa, forudſige. 


Fyriſet (at fyrifetia), proponere, foreſatte, fores 


ftille, file for. Øjne. ' 
Fyrifetning, f. propofítio, Fremſtillelſe. 
Fyrifiedr, previfus, forudſet. 
Fyrifión, f. providensia, Borfynligfeð, Forfige 
ttabeð. 
Fyrifiá, f. idem. 
Fyrifiónar madr, providus, en forfigtig, fote 
ſynlig Mand. 2) provifor æconomus, fous 
v. ftonbig Susholders 


. Kyrifkrifa (at fyrifkrifa), praføribere, prafni. 


re, foreſtrive. 
Fyrifkrifr, fs vid. foríkrift, 
Fyrilögn, f. præfngium, Syaadom, gorudlizei· 
«fe 2) prefatio, Bortale. 3) infcriptio, 
Óverfrift, Titel — 4) predietio, iuflirurie, 
Undervisning; fere. 
spre, præfagje Aabebarur, bes holdtes for en 
Spaadom. Hann hafdi fyrifógn fyri öll- 
. um minnum, ille prefarus eft anse fingula 
… pocula, an. talte nogle Ord før han brat 
- Bett Skaal. Hyer hefi fkrifad fyrifögn 
á Þeligrer bókar? quis irvføriprionem anjus 
i diri. exaravin? , $oem har ſtrevet Bogens 
» Sitel? , Så fem gétr haft fyrifógn fyrir 
ödrum, qvi alios inſtuuere poteft, ben fom fan 
lebe andre, give andre Vejledning, Anvisning. 


Pad þótti fyrifögn, 


Fyr 


Fyriftada, f. propugnario, Modftand. 2) im- 
pedimensum, Sþinbring. Dar var eingin fyri- 
ſtada, mikil inpedimeuzo eros, ber var 5 ingen 
Hindring í Vejen. 

Fyritak, n. auflera, v, prárupta megario, alvor⸗ 
ligt (flag, Mægtelfe. 

Fyritak, n, res grandis, non vulgaris, en Ting 
af ualmindelig Storrelſe. Fyritaks fiíkr, 
giftir decumanus, en (loc og tung gif. Fyri- 
taks hlatr, res oprima, facile eligenda, en 
Ting ſom ftiffer í Øjnene. 

Fyritek (at fýritaka), prærupre negare, afffaa 
gonffe. 

Fyiitekt, f. ceptum, propofitum, Foretagende, 
flutning, Borfet. — 2) molimen, Anftræns 
gelſe, Beſttabelſe. 

Fyritekta:fafir, conflani, segax propoſti, faft i 

- fir 8orfot. 

Fyritektafamr, ingenris moliminis, virkſom, ſtrab⸗ 
fom, briftig, af megen Foretagelſesaand. 

Fyritakfamr, audax omnia experiri, driftig, fom 

. forføger alt. 

Fyritektelaus, omo sauci, piger, uvirf(om, 
boven, 

Fyrivaf, t, trema, fubregmen, Sílæt, 

Fyrivirda, f. pudor, Uadſeelſe. 

Eyrivirdi (at fyrivirda), deſpectui habere, fors 
egte. Hann fyrivirdir fig, puder eum Jui, 
Gan flammer fg. . 

Fyrivinn (at fyrivinna), epevari pro necesfrari. | 
bus, atteibe for at erhverve bet nødventige. ] 

Fyrivinft (at fyrivinnaz), morare, hindres, ops 











Fyr 


hoſdes. Hana villdi, æi éta Bad fyrivinnaz, 
id obftacnlo effe , poluir, bet vilde Bon ifft Jade 
fta í Vejen. 

Fjúrinna, f. labor maftulus virorum, Mande ⸗ 
at. Arbejde, Slid. 
tesfaribns vire domeflicis, att nødvendige At⸗ 
bejde til Husholdning. . 

Fyrirætlan, f. propofitum, Sorfet, Beſlutning. 

Fym, s. ph porta, et Sjibunber, Wort. 
á forn. 

Fyrni, #. Pl. idem. 

Fyrnar Cat fyrna), mirari, unte Á 

Fyrnd, f. "veruffas , Oldtid; 9G(5e. 1 fyrnd- 
inni, olim, aneiqvirus, i gamle Dage; Í 
Oldtiden, . i 

Fyrníng, fr detrimentum veruflaris, Skrobelig⸗ 
beð, Broſtfaldighed af NRide. 

Fyrniz (at fyrnaz), vereraftere, ſeueſtere, blive 
gammel, ældes, 

Fyrníka, f. veruftas, Alderdom. 
antiqvitus, Í gamle Tider. 
Fyrnúngr, m. gramen exfuccum, faftlaft Grad, 
Fyrr, prius, fer. Fyrr á dögum, olim, til⸗ 

forn, í gamle Dage. J 


2) omnis lalor pro nt. 


T fyrníku, 


Fyrri, prior, førft (af to). — Fyrftr, primus,. 


den allerfsrfte. 
Fyrrenn, priufguam, førend. | 


Fyrradeg , pridie, midius tertius, forgaarð. I“ 


fyrr, 4 anno priore, i jor. V fyrra fumar, 
priore æftare, í fortige Sommer. 

Fyrrum,, elim, anctiquitus, tilforn. 

Fyrft, olim, forſt. 2) qvoniam, efterdi, eftet ſom. 


Fæ. 261 


Fyrfti, 5 princeps, en Fyrſte; (rettius Furſt). 

Fyrftadæmi, principasus, Fytſtedomme. 

Fyrftalegr, principalis, fretis, 2) magnificus, 
prægtig. 

Fýrugr, alacer, ſtrenuus, forig, tað, (9. O.) 

Fýlandi, "m. horrator, Tilfynder. 

Fýs, m. bårus, Blaft, Puſten. 2) pedirus, 
Fiart. Vodf$s, pedirus dormieurium in lecto, 

, En, fom en fovenbe (aber gaa í Sangen. 

$$, f. idem, Fýfubelgr; sm. follis, fabellum, 
Dlaſebalg, Puſter. 

Fýfi (at fýla), horrari, . exhortari, tilraaðe, ops 
muntre til. Fýlir mig, cupio, jeg bar Eyft: 
til, Fýliz ég, idem, - 

Ff (at fýla), hare, fpirare, blaſe, puſte. 
2) pedere, fjærte. UU 

Fýfi, f. deffderinm, Lyft, tran, Fffu, 
ir, imperus, Drift. 

Fýfilegr, exopsabilis, enffelig. 

Fjf-fveppr, m. fungus globofury crepitus hi. 
en fuglerund Svamp. 

Fyfsa (at fyfsa), ore fremere, fnyft. vid, fuſca. 

Fýft, f. vid. f$fn. 

Fyx, callidus, habilis, dexter, ſnedig, behendig, 
ferm, ſiks. d fox, > 

Fæ (féck, hefi fengid, at fá), imperrare, obti.- 
mere, faa, etþolbe. E'g fæ Dad ecki af mér, 
á me non impetro, jeg faar mig iffe til det. 
Ar få fér mat, v. matar, cibum fumere, ſpi⸗ 
fe. Þeir fengu hann ecki til pefs, non ad. 
ducere gorueruns eum, ur, oe fit Sam ife cil 


f. idem, 


262 - Fed 
bet, , Hann féck því .orkað, perficere potuit, 
Gan fif det udrettet. 

Fæ (at få), tradere, fly, levere. 2) afficere, ten. 
are, vitfe paa, .fvæffe, „Fáid „mér „íkéyti 
mitt, rradite miki Jágistam meam, giv mig min 

"pilt Olid fær:á hann, .cerevifi illi caps 
textar, Ollet (tiger ham í Hovedet. Dad ífær 
"hónum forgar, afficis eum dolore, det „gjar 
band foreigfulb. 
fyrri nockurs ífengid, „Jngveldis unquam 
prius animum. defponderat., «før havde :ingen 
Sing nedſlaaet Ingvelde. Hann vard :at 
fát vid flægann mann, cum .vire-callido illi 
res erar, han bavde med en fnedig Mand sat 
beſtille. :U'lfüzinn:féckft miög nm, lupur ve · 
hementer fe concurit, Mlven ryſtede fig ftarf, 
brød paa. Dad féck hönum mikils, /ölliei- 

, tum reddidit eum, det glorde ham .opmærffom, 
Sefymret. Ecki fæft ég meir um þetta, a. 
tis de his, mot em Bette. 


Fe (at få), ferum ſuſcipere, "blive drægtig.” 


Ærner fá lamba, agnæ falimutwr, aorene 
” „Befpringeð. 
Fad, f. paucitas, infrequentia, Faahed. 2) in. 
^ dignatio elaudeflimo, W.isfotſtaaelſe, ir. Fejde; 
faida, Fedar-fvipr, valsus indignansis, fjendes 
lig, vrebagtig Mine. . 
Fæða, f. cibus, vicrus, Føde, 

Fæddr, natus, in lucem edisus, født. 2) educa. 
tus, cibatus, opdraget, opfoftret, beſpiſt. . 
Fædi (at fæda), parere, føde of fig, bringe til 

Verden. 2) aucrire, opdrage, beſpiſe. 


Wngvelldi thafdi alldrei — 


' Fæl 

IFædi, mt. idem „ac fæða. 'Fæði og klædi, vie 
sus" amiceus, Føde og Klæder, 

IFæding, f. mativisar, Jodſel. 2) parrur, Nedkomſt. 
'Fadingardggr,. "dies.matalis, Bebfelódag, Fed. - | 

fingarhrid, minus pareuritatis slrimas, Got 
(ritos, 

IFædingi, m. .naselibur ingvilinur, indfødt et 
„tei. Hann war fædingi fünnenn lands, 
mtasolibur.auffralis erar, fan var indfødt paa 
Sonderlandet. 

WFæðiz (at:fædaz), :mafci, fodes. 
educari, opfoſtres, opdrages. 
iFzdfla, f. cibus, Naring, gøde,” 2) murricio, 

Opdragelſe. 

Fægi (at:fægia), polire, lævigare, glatte, polere. 
2) expurgare, mundare, tenfe, ſture. Fægia 
får, vulnera purgare AY. obligare, tenfe.og for» 
binde Saar. 

'Fæging, f. ;pólitara, Polering, Glatten. 

'Fægfla, f. idem, i 

íFætka (at fæcka), ad paueitatem redigi, fors 
mindffeð, blive:færte. 2) diminuere, ad paa. 

. citasem vedigere, formindſte, gjøre fatte. Dé 
stók at fzcka med þeim, offénfioner: glifce- 
baut, ba tiltog Kulden, Misſorſtaaelſen imel⸗ 
elem dem mer og mer. 

'Fæckadr, ad paucitatem. redactus, fom fin faa 
ere tilbage .af, fotminb(fet (forfatret). 

Fæla, f. terricule, Grattébillbe, 2) rerricu- 
Jut, Straf, Forfardelſe. 2 

Feli (at fele), serrorem "injicere, rerrefacere, 


Fædaz upp, 


-  focfærðe, fatte í frat. 


Før 
Felilege, rerribilis, fotſtraktelig. 


Felinn, pavidus, simidus' (eqous), féggtfömn, vð. - 


Feli (at fzlaz), expave/cere;, (orfftatttt;. betar: 
st af flot Brogt:. 

Feli, f. pavor, timor,. gitifttdfé. Syebícl;- 
Bangþeð.. 

Fer, mesbilis, pervius, few man' fan fómme: 
over, fremfommelig. Áin er fer, amnis eff 
subir, man fan fomme' over Elven; globen.. 

Fer, habilis; fufficiens,. duelig, Gefomm;. Fær“ 
midr, vir fortis, it; 4d omnia: habil 
Wr, dygtig, duelig Mand. 
verki, operi ii fufficiens, iſtand til bet Árs 
kit. Fær í fleftenn. fi6, in: plurimis peri- 

, si fibi. faris, mon: füccumbeus , í Stand til: 
tt overvinde” mange Vanſkeligheder. Hann: 

. er fær fyri því, virer éjus non fúperat, bet 
mergaar iffe. Gang Krafter, Bet er ban í: 
Gtand til. 

Far, m, ovis, et Bear. alias for: 

Vers f, penſum fæniſecii, et talium operum, (aav 
miget fom man væver imellem vtr: Gang: 
man drager Renbegarnet (rem; en Blytning. 

En, f, irer pervium, en si fom man tan 
tímme over. 

Ted, f. habitus vie, Veſens Beſkaffenheb. 

epe, f. pl. mom, pr, qr. ovium. infulæ, 

Tteerne lige ſom Faar:Øer. 

Tei, a, funiculur piſtator um, Zifteline, 2)oc- 
"fs, dejtighed. Alldrei féck B, færi á 
Vinum, B. uumquam eum invadendi occafionem 
Noui efl, V. RE aldrig Lejlighed til at ans 





' Fer 


sem tape. . 
Fær til Pes 


Far " 963 


gribe fam: 3) vires, facultas, Gne, taf; 
ter, At vera í ferum. umm, roffe, kunne. 
Dad' var ecki' nockurs- manns: færi, nema 
i Þóris;. omnium vires, preter. Thoris, fupera. 
bar;. bett ovtrglf" alles: Kræfter uber Torers. 
færa), ferre; vehere,. movere, føre, 
Bringe;. flþtte.. Færa á verra veg; in pejerem 
partem- rapere,, tage ilde op, udlægge til bet. 
varſte. Færa {ér af hendi. á fe removere, 
faffe: fig af meb.. Færa af fér óvinfælldina, 
invidiam: amolíri; befri: fg féatljunft; Færa 
frá,. agnos: å lacte depellere, afvanne gam, 
Færa framm, 24) fuflensare, underholde, 5) pro. 
dücere; fotet frem.. Færa framm. vöru, pres 
"sium rej efferre, forhøje Gåreré. Pris, Færa 
fig Í föt, veftes induere, tage Klader pao. 
Færilegr, opportunus, 6efoæm, belejllg. 2) ping. 
vis, tyf og feb, fyldig, Hér er nú gódfifki 
af fzrilegum: þoríki, pifcarura jam fever 
nobis & quidem afellorum pingvinfculorum, nu 
' Bar vi gode Zifferi, og bet af flor Torfð,, 
Færi-lús, ft vicinus, fefe, Baareluð. 
Færi.qvíar, f. pl. mandra portatilis, en gold 
fom man fan flytte fra et tað tit et andet. 
Færi-fteckr, m, idem, 
Faríng, f. morus, Bevægelfe, Rorelſe. 2) pe. 
regrinatio, it, iter, Udenlandsteſſe, ir, Reiſe. 
Fariz (at ferar), moveri, tert$, bevæget. 
Færaz í fång, obmiti, ftræbe imod. 
Færi-vandr, eccafione caute stens, fom með 
Overlag fager Lejlighed. 
Færleikr, mw» forsisudo, ente. 2) agilitas, 





E 


264 Fær 


Smidighed, Lethed. 3) vires, fra(ter, Mue⸗ 
lighed til. 4) viaricum irineris, cum aliis ne. 
ceſſnatibut. Tarepenge til en Reſſe tillae 
med -andre Nodvendigheder. hinc vulgo fær- 
"leikr, egvs, Hoppe. 

Færri, pauciores, færre, vid, får» ” 

Færfla, f. ductus, vecsura, Forſel, Transport. 


Peru, f pl. appáratus. pifcatorius, v, irineris, - 


Gi, f. attentio, Noſagtighed, Agtpaagivenfeð. 

Gå, f. laftivia, Kaadhed. 2) gannisus, v. L2 
tratur, Gern, Bjaffen. Láttú hann vera, 
á medan gáin er á hönum, faceffe ab ipfo, 

^ dum geltir voluprare, fold big fta fam fae 
længe fan er faa cvergiven. i 

Gabb, «, ludificario , is, frifirario, Büarcén, 
Giakken. 

- Gabba (at gabba), decipere, deludere, sjatte, 
narre. 

Gohbadr, delufus, ffuffet, natret. 

Gabben v, Göbbun, f. vid. Gabb. 

Gadda (åt gadda), coarcrare, co ara, v. figere, 
fafte, nagle faft. Gadda bæinn, clazij oſtium 
prædii occludere, tutfe Porten, fatte Bfaaðen 
for ben yderfte Dór. 


Gadda:kylfa, f. cíava ferrara, en Jærnbeffagen . 


Klollt. 
Gadda-íkata, f. raja aculeaza, v, cha, en 
broddet Soft, i 


-Gáfadr, donnius, begavet. 









Fet 
Anſtalter til zitke fangſi eller en Reſſe. DE - 
eulsas, Sager, Ejendomme, vid, fæti. - 
Fata (at feta um); converfåri cum aliquo, Gave 
með En at beſtille. 2) idem ac tæta um, 
Petliógar, m, yl. pedioli, Benlinger (paa. San 
teftind). 2) dana viliffima, ex armis & fe. | 
moribus ovium, ben graveft og fete un : 
af Vorme "pan Qaar, 





Gaddan, a. reticulum, en liden Garnpoſe, Mat, 

Gaddheftr, m. equus hyeme pnfeúalis, en Heſt⸗ 

der gåar ude om Vinteren. 

Gaddjaxlar, m, pl. dentes columellares, tange 04: 
runde Øjeutænder (hos Heſte). 

Gaddr, tr. clavus, axis, et ſtort e m, 2)re. 
pagelum, Skandſe. i 

Gaddr, m, terra eöngeleta, e "conculcata, ojen⸗ 
nemfruffen Sae eller orð. 

Gádr, fohrius, ædru. 2) prudens, forfigtig. ^ 

Gáfa, f. donum, munir, etj«t, Gare. 

! 2) ingeniofur , acri 
ingenio, fom Gap gode, Gaver, ffirpfiubige | 

Gaffall, m., furce, fureula, Gaffel. ' 

Gal (E hån), m. dgmus gronscerfa, panes lom 
gitudinem zerminan, Gavl í et Hus. 

Gaft-hlad, ti, transverfi parietis pars fuperior acu 

afa, den sverfte ſpidſe Del af em $uégavt 

Tek m ". ficu genus, serum, T viia, Ra 




















Ge 


Giguri, v. feiolur, fycophanta, en Vittigeris. 
Gigeralegr, abfurdus, navit, upaffenbe. 
Gigaraliód. m på, metri genus, cujus ſtrophæ 


fagule defimunt -alsernasim ín diffonas es lon- . 


» gu fyllabas, tt Slags uregelret SBerfemaal. 

Gigl, #, pilus anferinus, en Gaoftunge. 2) fæ- 
mita logvax, en Sladdertaſte. 3) avis en 
$us. 

Gagl-biartr , camdidus, Hvid, flor, ffinnenbr. 
Giglbiórt kona, mulier facie candida, ira ce. 
kbratur -vennflas Husorum regine. Gudrune 
Giskii fie, en Kvinde of við dejlig Anſigte⸗ 
farve, 

Gegn, n, commodus, ufus fructus vei, aon, 
Nytte. 2) wrenfile, en Ting, man Gar til 
Brug. 3) victoria; Sejer; gall. gagner, 
vincere, Þeir fá gagn fem Gud vill, vic- 


toris penes deum eft, be faa ejer, fom Guð - 


vil give den. Dad er til gagns, é re eft, 
det nytter, er gavnligt. H 
Gagn, comera, -sdverfur, lige mob, tværtimod. 

2) per, igjennem. - alias gégn. 

Gign-bors (at gágn-bora), perferare, perfodire, 
bore (giennem, gjennembore. i 

Gagnaugu. s. pl. rempora, Tinding. 

Grgnaz (at gagnaz), prodeffe, gavne, være til 
Nytte. Hónum gagnez ecki at fkrifa fyrir 
hávaða, ob garrirum faculsatem fceibeudi amit- 
tit, han bat, fermebelt exei, étta Lejlighed 
til at ſerive. At gagnaz einum, auxilio, v, 
«mmodo alicui efi, være En til Nytte, 

Li 


Ga ' 265 
lere Biſtand. Pad gagner ecki, fruftra. 
tur, bet hjælper itte. 

"Gagner (at gagne), prodel/e, nytte, gavne. Dad 
gagnar'ecki, non prodeft, det nytter ikke nos 
get. i 

"Gagndagar v, Gångdagar, =. pl amburbalia 
verna, v, tres dies proxiwi, ante affumtisnem 
demini, Ganabagt. eot 

Gángdagurinn eini, 25 Április. 

Gagndrepa, u/qve ad curem udus, ir, permadi- 
dus, vaad indtil Skindet, ir. gſennemvaad. 
Gagngetadr, fForatus, gjennemboret, i 
Gagngialld, ». donario propter. muptias, Brude⸗ 

gave. t I 


. Gagn-grafinn, perfculptus, fem over alt er uds 


gravet. 
Gagnhreinn, pifficur, candidus, ganffe ten, 2) il. 
luftris, feremus, (pd, flat. 
Gagnkunnugr, locoram peritisfimus, Tom nøje 
fjender Stedet. | 
Gagnlaus, imurilis, unyttig. 
Gagnlegr, usilir, commedus, tjentig, gavnlig. 
Gagúlega, commode, gavnligen. 
Gugn-nýtinn, bene omnia difpen/ans, fom lader 
intet fpildeð. 


, Gagnfemi, f. lucrum, redirus, Indtomſt. gall, 


gagnage. 
Gagnfkjer, pellucidur, Jimpidus, gjennemfigtigs 
Gagnfök, fa. reconventio, Kontraſogemaal. 
Gagnftzdilegr, repugsans, mob(tribenbe, 
Gegnitedr, eppofiur, censrarius, modſat. 


] 


' 266 Gal 


Gagnfær, pellucidus, gjennemfigtig, á fF. 

Gagntak, s». corrigin, qua cingulus equorum au-- 
mecritur. clirellis, lorum cinctorium, en Bem, 
þvormeð Gjførden bindes til Gadelen. pao 
Heſte. 

Gagnvadr, m. funir, infra bifidus., cum binis 
hamis. & catena. ferrea, exciente mirumgue 
hamum, capture carchariæ aptarus, et Slags 
diſteline met tvende fus til Havkalfang ⸗ 
ſten. 

Gagnvart, ex adverfo, lige over for; 

/Gagnvidri, s. venrus adverfur, Modvind. 

Gagnvotr, sqva- perfufus, glennemvaad, gjens 
nemblsdt. , 


Gegnvæti (at gagnvæte), aqva perfundere, gien⸗ 


nemblabe, 

Gegnpurr, aridus, elennemter. 

Gagnþurka (st gegnpurke), erefacere, "Ute 
ganffe, .gjmnemtetre. 

Gagnþýdr, serus egelidur, lunfen. 

Gagr, ebfurdus, upaffelig, uſtittet. 

Gagurlega, abfurde, daarligen. 

Gagurlegr, abfurdus, utilftitfer. IN 

Gaguryrdi, s. pl. verba abfurda, upaffenbe Orb. 

Gái. (ar. gå), obfervare, atreudere, fe nøje efter, 
give Mgt paa. Gå at fér, fibi cavere, tage 
fig i Age. , . 

Gal, si. cansur, Gang, Tryllefang. 2) gellici- 

* wiwm, Hanegal. 

Gala (at gale), camere, ſynge. Þann kann ég 
galldr at gale, eit Odiuus, ira cami fafri. 
sere ſtio, den Ttylleſang ved jeg at fynge. 


axe 


"Gal 


B 
2) more galli: gallinacei emere, cucurire sale 
fom en Hane. 

Gíla, f. famine ferma, toſſet iuncti, 
2) gigas femina, Sættinde. 

Gíla (at gála fig) farnari; Bitte fig uenfan^ 
digen. N 

Galapín, m. prfillus procax, en legende Knos. 

Gálaus,. incurio/us, ségligeus, uagtfom, ffjebete 
(sé; 

Gílauflege, ségligenrer, Mjobcloft. 

Galaz (at galaz), infinire, cafe, være fra dor⸗ 
flanben. , 

Galeida, f. gala, navis acruaria, triremis, en 
Galle. 

Gúleyfi, n. incuria, . ofcitantia, 
fjsbeélosfeb, 

Galfiadrir, f pl. crifta galli, Sanefam. 

Gålgi, m. paribulum, Galge, 

Gágetimbr, m. sumultuaris Aructura exilis 

. ligui, en, fvag, flet Bygnings. 2) mala crax, 
gabalus, Galgenknebel. 

Gåli, w. pro gálaus, homo negligení, en fom 
et ſeſodeslos, ligegyldig. 2) merio, farms, 
en Mar, Toſſe. 

Gelinn, mestis inops, gal. 

Geliníkapr, s». infanin, Galſkab. 


Vagtfemfeð, 





Gill, m. letus fervor, ta overgiven Gíabt, Nú ' 


er, gållinn á hönum, ximo eff.alacri, mu 
er han í en god Lune. - 
Gall, s fel, bilis, Galde. augl. quil. 


. Gallgdr, vitiárus, fom bar nogen Bell, 


Gallalaus, fine visio, uden Bell. 





:Gal 


Gillbladra, f. véfica fellis, Galbeblære. 

Galldra (at galldra), fsfinare, forbeffe, foto 
yl. 

Gilldrakunf, fa sene, Sroltfonf. 

Gilldr-madr, incasearor, en Troldkari. 

Galldrekona, f. vemifca, faga, fé, Trold ⸗ 
foínbe. 207 

Gaildra norn, f. idem. 

Galldr, ss. magia, ineantaeenrum, Galder, Troels 
tem. 2) center, Cong. 

Gallepli, n, pl, falle, Galable. 


| Gillardr, fra fævas, srux, Gaard, gruelig. 


Gailhángradr, Gal- v. Gol-húngradr, fanelicur, 


ar luratum ufgve flomachi, fjungrig, fulten. 


i Gillmeingadr, felle mixsøs, galdeblaudet. 

| Gillíprengdr, felle somfperfus, med Galde bes 

| fnfet, 

Gillfprúaginn, idem. 2) fucarus, mala får, 
Íminftt, falfe. -Gördu þad ecki gallfprángid, 
we perdas weqviria grasiam facri, kaſt itfe 
Otogge paa bine egne Handlinger. 
| Gufýki, f. eolera, Glbefoge. 2) arra. kilis, 

selaucholio, Melankoli. ! 
Gili, m. møjalis, en Gait. 2) mom, pr. 3) me- 
11 feni, Hoſtak, Hohaſe. 
Calltåmr, emsimo vacukr, ganfie tom. 23-de 
fe dicirur, guod vacuum fub ictu. vefonat, 


fruges gemenlig om et tomt far fork giver . 


Gienlyð naar man Óanfer paa bet. 
Ellm, f. fenes, ruge, Bugt, fit Kurres 
L12 


| Galli, m, virinm, nevus, Bejl, Lyde. E 


Gan 267 


Balmar (at sþúlmá), finuari, keslles. Þræðirsir 


álma, e) fila difconveniume, Traadene (faa ^ 


urrer. 6) de yfir duplicasis dicitur, ski 
alterutrum. in rugas. corripitur , feet om 
Dobbelt Traad naar ben ene Del er men 
fnoet eg. længere end ben anden. 
Galfalegr, precax, umaadelig t Opsg, overgiven, 
"Gali, m, efufa b" procax· leiicia, Spøg fom 
Drives forviðt. 
"Gamall, enirus, versus, bedaget, gammel. 2) em 


mos nacus, af en við Alder, ſaa eller ſaa 


gammel, Sex vetra gamall, fex ammos na. 
rus, 6 Mat gammel. Tvifrar gamall made 
barn, fenes repuernfuns, be gamle live til 
Bera igjen. — Einginn verdr elldri enn 
gamall, rejuvenefcendi via femi mos poser, 
singen gammel bliver ung igjen. . 

Gemalmenni, s, fewe?, en gammel Mand, Ol⸗ 
ding, 

Gamal-ar, fenio delirans, en fom formedelg Al ⸗ 
derdom (ffe far fin fulde Forſtand. Gamal 
„ær edr kýr, oves vel vasce effere, gamle 
aar eller. Kjøer [sm iffe mer (ea Lam eller 
Kalve. 

Gaman, s" jour, em, fejer. engl. game, 
indus, At gamni fcr, til gamans, joði gra. 
sia, for Ofjemt, Gott edr illt gemen, joci. 
liberale, s, illiberales, ædelt eller nebrigt 
Skjemt. Kallda-gaman, faretit aculeatæ, 
folde Spøg.. Nå dregr af gamanid, per- 
surbansur joci, nu lorſtyeres Legen. 


268 Gar 


Gaman-leikar, Iudi, exereiria ludicra, Mor abi= ^ 


legt. 

Gamenleyfi, si. res feria, sriftir, 
Efjamt. 

Gamanlæti, w, geftus ludicri; lyftlae Gebarder. 

Gamanrædur, f. pi. færi, Lyſtighed, hoflig 
Ofjamt. 

Gamanfamr, facerus, (oftig, ffjamt(ont. 

Gamanfemi, f. facerie, Lyſtighed. 

Gemanyrdi, s, pl. jeci, &fjamt. 

Gambra (at gambra), ólarerare, eggannire, 
fatte. , 

Gambr, #. blaterario, Sladder. 

Gambur-mofi, m. wufcur grifeus, ſub pedibus 
ftridens qs. ogganniens, etflagé. grov Mot. 

Gamladr vid- Gamall. 

Gamleytr, offuefa "5" macra facit, (em far et 
magert Anſigt. vid. gámr. 

Gamna (st gama), jecori, joculari, ſpoge, 
giente- 

Gammi, t. fcoala wmuficslis, Toneſtige. angi. 
gamut. gel gamme. 

Gamls, v, Gums, s. frufirario, Skuffen. Ac 
Ínsps gems, fruffrari, (fuffet. 

Gammr, 99. gr»»s, vultur, en Gam, Grip. 

Gammr, =. fpelunca, v. rensorium Fexnorum, 
Binnernes Huler effec Telte. 

Gámr, m. acellus macer, maximus, en (tot mager 
Torſt. 

Gan, s. magice machinasio, a Troldom, Ban. 

Gana (et gena), intcaure prorsere, bryde ufors 
figtig frem. 


Alvor, ingen 


Gan 


Ganfluga, f. wwféa magica, en Ganflue. 

Gandvik, f. mare album, bet $vibe Hav. 2) Á 
sortuofitate nomen habes frpensis inftar, Gat 
Navn af bets flartgeformige' Øsjning… Pr. 
finus. ferpeuriformis,. 

Gandreið, F. vettura magicæ, Troldome Miten . 
eller. Forſel, eller at ride Glanger eller Ulve, 
thi man troede SrÉferne red biffe Dur, pr. 
eqvisaria per .terga ferpenrum, v, luporum, 

» nam his animansinm fpeciebur olis Sage veki 
putabantur. 

Gandr, em. férpeüs, Gange. (porius lupas,. en 
Ulv. R.) 

Gánga, f. grejfus, efa, Gang. 
Nejfe. 


2) iter, 


Gángandi, pedeflris, gaaende, til Fods. Gáng- ” 


andi fé, pecera, Kvæg (ligefrem gaaende Be, 

, moðfat liggende Bæ.) . 

Gáng-dagar, sw. pl. vid, gagndager. 

Gíng-kér, Sýru-kér, v. orca, et eii $ Kar tit 
Balle. 

Gánglatr, ince fu piger, fem í ano. 2) nom. 
pr. fervi, in Edda. Gånglati, iam. 

Gánglimir, m. pl. pedes pecudum, cum armis ið 
fæmoribur, Ben og aat paa Dyrene. 

Gángleri, w. vir irinere, v, grefa feffi, træt 
ef Gang eller Rejſe. 

Gáng-mál (kúa), s. tempus, 400 virulantwr. vac- 
ee, o: vigefmus qvisqve der, im Tid sir 
løbe Tyrs 








Gángrám, st, (innan háfs), ambuiterum, bte . 


dakket Spadſergang, Galleri. 


B 





Gap - - 


Gingrúmr s» (undir berum himni), pergula, 
hyperrums fübdisle, Spadſer gang under aaben 
Himmel. 

Ging fülfr, s, moneta carrens, communis, gang 
bar Mynt. - 

Gíngíkör, f. ſtratam plenum, aceefju facile, flet, 
jewnt Gulv, fom get fan gaaté over. Þeir 
gérdu gángfkör at því, viam ad illad ffra- 
verna, 3; fério & leboriéfe opus, aggreffi funi, 
de lagte, banede Bej til Det, 2: be vare ivs 
tige Í at fuldføre det. 

Gångvari, w. jumenrum, Atbejdsdyr. 2« amic- 
tøs, Klædning- 

Gingvegr, m. anbalacrum, Gang, Spadfergang. 

Gángr, me ince//ur, greffus; Gang, Trin. 2) fire- 
pius, Allarm. 
im mers eramz, btt vat alt í Bevagelſe. Dad 
er á gángi, increbref ir, tet tager til. Ginge 
föli, víni &c., férmessærio, Gjæring. Gíng- 
brand, sw. pawis fermentatus, gjæret, (utt 
Bred. 

Gánfugr , m. /ententia, proprius frøfus , 
egtatlige Mening. (Dat er minn gániogr, 
2: þánki, meining). E 

Gant, #. Iudificario, Starten, Gieffen. 

Gants. (at gant), /udificare, gante, gjntfe. 

Gantalegr, ridiculus, latterlig. 

Gantalega, ridicule, latterligen gq 

Gantalæti, s, pl. féurriluas, Gfurrilitet, over⸗ 
treven Ofjamt, Latterlighed. 

Ganti, s. curro, Sar, Gante. 

Gap, # hiatus, os, vorago, Xabning, Gab. 


Tanfe, 


Pad var allt á gángi, omnia | 


Gar 269 


Gapalegr, immodeflus, uſfittelig, uorbentlig. 

Gapalega, immodefte, uffitfeligen. 

Gapandi, m. Aiarur, Gab. Gapandi gin, riceur 
hiens, pasulus, gabende Svalg. 

Gapa-ftockr, w. palus, collare, Gabeſtok. 

Gopi, s, homo furilis, immodeſtus, en Sladder⸗ 
hank og ufæðelig. 

Gapi (gepti, hefi gapt, at gapa), Aiaræ, påsere, … 
ftaa aaben; gaðt. Gapa yir, inhiare,, adhin. 
nire, gabe over. . 

Gapuxi, m. homo infrunitus, præcipisans, en fom 
er tadbelig og uforfigtig. 

Går, n. ludibrium, Narteri, Spot. 2) licerario, 
Sonderrivelſe. Þeir górdu at hönum går 
og gis, gannis es ludibrio eum exceperuur, 
bt holdt Gam for Spot og Vidunder. 

Gára (at gái), ludibrio haðere, gjøre Mar af. 
2) lacerare, ſondert ive. 

Gáradr, lacerarur, fonderceven, abfplittet. 

Gardar, e. pl. Ruiaſin, Rusland. 

Garda ríki, n. icem, 

Gardbriótr, m. pecus prorervum, aggeres dirnens, 
vilbt Kvæg fom nedriver Glarder. 

Gard.hífa, F. occa, Hatve. 

Gasdlags-madr, fépiarius, en (om anlægger, ops 
retter Gierder. 

Gardleg, #. ſtrucrura fepis, et Gjarðs Opret⸗ 
telſe. 

Gerdlendi, m. locus eircnmfipsss, en omeguet 
Plads. 

- Gardqvífl, f. paffinum, en Halke, Humlehakke. 
vid, tadqvífl. 


270 , Gur 


Gards-bóndi, w, prædiiser urbanus, v, locotor 
predi urbani, en Vonde (om lejer Sun. i 
én By. 

Gards-réttr, m, jus enlicum, Hofret. 
"Gard-vörðr, gardmadr, horeulamus, Havemand, 
Urtemand, Gartner. 

Gerdr (í fárhúf), m, vid, fate. 

JGardr, ew, ogger, fepimenrum , Vold, Slerde. 
“Garde er-granna fættir, fancri lapides fersane 
jura vicinorum, Granſeſtene vedligeholde 
Naboers Enighed. - " 

Gardr, t, predium nobile, it. urbanum, en Her⸗ 
regaarb paa Landet, ir. en Gaard í en By. 
2) fluctus pelagicus, Sobslge. 3) dominium, 

 surels, Borføar, Formynderſtab. Mer í födr- 
gerdi, virgo fub tutela patris, én Datter [orm 
et under fin Faders Formynderſtab. At 
giðra vel ef gardi, liberaliter dimistere, lade 
Gave geð Medgife. 

Gugen, sw. gorgou, Uhyre. 2) ferpens, Slange. 

Gargans-höfud, caput wedufz, Meduſes Hoved. 

* Gari, m, violentia, feviries, Haftighed, Batſt⸗ 
9e. — Jele-gari, favi &' freqvenses imbres, 
idelig Pladfttegn. Garalegr, fevur, vehemens, 
"Bæftig, Garff. N 

Gári, m. fíjura, Ruvne. 2) firra, morio, 
Star. 

Garmr, m. veftis "derrisa, et ſlidt Kladebon. 


2) canis Cerberus, $yunben-i Vnberweebenen, - 


Garmr, w. homo mauci, et ungttigt teg. - 
Garn, s, fium, Traad. 2) rere, Garn. 
Garnaganl, tr, lacratus flomachi, 


Ga 


Gernchnods, f. glomus rhombur, girillas, et 
Nøgle Omen, + 


"Garnir, f. pl. ilie, Tarme. "Garnakérfi, s, idem. 


Gern-mür, m, mefenrerivm, bet Fedt (om ligger 
emfrisg Tarmene. 

Garnvinda, f. harpedone, en Garnvinde. 

Garpr, m, vir forris, «en brav Mand. 2) meg- 
næ aúcroriraris, en fom har (tet Mafetfk. 

- Mila garpr, grandilogvus, en ſtortalende, 
valente, | 2) Jirigiofür, en. trættefjar. 


"Garpfkepr, m. fortirudo, ir, auctoritas, Tay: 


"pttfeo, ic, Anſeelfe. 

Garri, m. vid, Gari, fæva tempeflas, ondt og 
farligt Bejr. 

Garta (at gerta), rodere, carpere, gnave. af 
fira irare, gna ofte forgjæves. 

Gírúngafkapr, s. eurrilitas, Skurrilitet, Mars 
--agtigbeb, Narreri. 

Gárüngslegr, fcurrilis, ttaragtlg. 


, Gárángslega, feurriliter, naragtigen, 


Gárüngr, m.. fcurrc, smorio, Stet. 

Gís, f. anfer femina, en Gaas. 

“sentum, Sjserneð. Fofterlefe. 

Gafpra (at gafpra), garrire, 
blabre ub. 


2) volvs va 


tire, ffsolbtt, 





Gasfalegr, anferinus, fem horer til ant. 2)gar- ) 


sulus & procox, ublu og fladberagtig. . 
Gasfalega, immwogare, uordentlig. 
Gasfi, m, .anfer mas, en Gaſſe. 2) homo pre- 
cax & garrulus, en ublu Sladrer. 
Gasfgonslæti, m. pl. "Gvefcenum "procecins & 
violensia, qvæ hic in proverbimm abiir, alias 





Gau 


Biflajer, qvi propria neta expiarunt rapinas 
€ plura maleficin, in quarza occideurali Islan- 
die 1616, Gaffonie Opferfel er Ger bleven 
til et-Ocbfprog,  forrhebet(t bereg Ptyndren 
sg andre begangne Fjendtligheder í Veffjærs 
Bingen af Iéland I616. 

Gát, f. cura, assentio in pl, Gætur, Agtſomhed. 

Går, s. idem… Med gódu gi frin stenst, 
með Agtſomhed. 

Gar, s, foramen, Sul. 

Gata (at gate), forare;. perforare, bore, bore 
Hul igjennem. 

Gata, f. femisa, Bodfti, ſmal Gang, fg, Bane. 
2) views civisaris, Gade i en By 

Gåra, f. æmigma, mort Tale, Gaade. At ráða 
sátu, exigma folvere, uðtyðe, oploſe en Gaade. 

Gatna-mót, s. compira, &otévej, Sorégabe. 

Gát, f, Aiarus inrer. poftes & capita. macerici, 
Aabningen bag Døren, imellem Døren og 
Baggen. Hurd á gáttum, jemsa parens, en 
vid, caben Der. . 

Geud, sm. human ethnicoqum, Gud, Aigud. 
vid, God. 2) homo nauti pietarem prærendens 
pufilauimitari, et Drog, fom under Fromheda 
Male ffjuler fin Geigbeð, 

Geud, s, latratus canum, Sundesgjørn. alias 
gnaud.- -Hisrtkollan heyrði fporhunda 


sand, emdii cerva larrntum canum venaiico- 


rum, Hinden hørte Jagthundenes Open; 
Gandfirtr, fucaso zelo. percisus, hæftig bevæget 

af fat Nidtjerhed. ! 
Gauf, s. palpisario, Jamlen. 





- "7 Gau i 271 

Ganfa (et gaufa), pelpirare, famle, føle for ſig. 

Gauk, s. arrogantia, Overmod, Otoltýet. 

Gsuka (at gauks), cuculare, tutte. 
bi arrogare, tillægge fig meget, gjøre ote 
bringer. 

„Ghkari, w. Thrafa, arrogans, en fom gist fs 
for meget. til. 


- Gaukla (at gaukla), gioi gallinarum, klutte, 


ſttukle: 

Gankr, s, caculus, Gjøg. 2) arrogans morte, 
hofferdig Gjef. . 

Gaul, s. boarus, wu beum, Brol (om Offer). 
2) ffrido?, Hvinen, Knatken. Dyrnar landa 
uppá gaul, fridet in cardinibus janua femi. 
parens, bet. fnarfer í Darhængfelen, 

Gaule (st gaula), josre, mugire, mu facere, 
”»Brøle,  Gaular i görn, Jasrans iureflina fame, 
det Øriger í Tarmene. . 

Gauli, m. bos, taurus, Tyr, Stud. 

Gaumr, 5». atceurio, Agt, Opmarffombeð, Gifa 
gaum at, curare, atrendere, give Mgt pag. 

Gaumgæfi (et gaumgæfa); cwrare, artendere, 
marfe nøje, give Agt paa. 

Gaumgæfinn, curioſus, arrensus, opmattjom, 
flittig. i 

Gaungæfilegr, idem. 

Gaumgzfilega, atteute, opmærtfom. 

Gaumgæfni, f. attemtie, Nojagtighed, Flittighed. 

Geung, m pl ambmlacrum, angiportus, en [mal 
Gang. 

Geungukons, f. mendica, en Tiggerkonc. 


2) multum" 


272 "eta 
'Gaüngumadr, w. mendicus, Betler, Tigger. 
2) pedes, Fodgjenger. 
Gaungu-flafr, m, baculus, en Otav, Sick. 
Gaupn, f, fénus, gremium, Batm, fjsd. 2) vo. 
In, cava manus, ben fue Haand, en Gjøvn. 
Hann fér í geupnir fér, cernaur im fínu 
smedirsrur, fan {uber og betænfer (lg. Grettir 
eit. ĩ gaupnir fér,. Grestir volas manuum 
fuarum. infpexit, Grettit fan fig five tfe 
ternge 
Gaupna-(at gaupna yfir), ampleri, omfatte, 
tage omfring. 
Gaur, m. prægrandis longurio, Jette. 
" Geure-gángr, e. infølenria cum ſtrepitu, ſtolt 
Gang. 
Gauti, s. Gorha, en Gotet. 2) tom. pr. viri, 
3) agnomen Odini, et Obin& Tilnavn. 
“Gautland, mn, Gothia, Gotland (nemlig ſvenſt 
; Gðtland). i . 
Gautr, m, vir figax, invenzor, en {nilð, opfinde 
fom Mand. 2) agnomen Odini, Odins Sil» 
navn. í 
* Gid, u, mens; animus, ind, Gemyt. 
Gédda, f. lucius, piſcis lacuſtric, Gjedde. 
'Géd.deigr, pufillanimis, timidus, modlss, fejg. 
Gúdfelldr, accepens, gratus, fjaevtommen, beha⸗ 
gelig, 
Gédgódr, mitis, lenis, lemfælbig, god at om⸗ 
gaaect med. 
Gédgzdi, n. pl, lenisas, evrhymia, Orglenig 
bib, Godhed. 
Gédgzdfka, f. idem, 


Gid ^ 


^ Gédjsdr, vel edr ille, here aut male afficris, af 
gode elitr onde Gemyt. 

Géðiaz (at gédiaz), placere, behage. 

Gédillr, male auimasus, (lem: at omgaaeé med. 

Gédlegr, approbabilis, antagelig, im fáar Dis 
fald. - 

Gédlega, grariofe, vel, antagelig. 

Gédleyfi, =. pufllanimisas, lelamodighed. 

Gédlitilf, vid. gtddeigr. - 

Gédmikill, animofus,. bibfig. - 

Gédlaus, abjecto animo, motfafben, 

Gédprüdr, gexerafir, adilmobig. 

Gédiackr, idem, 

Gédslag, s. indeles, Sindsbeſkoffenhed. 

Gédslegr (fvipr), vultur frecundus, vredagtig 
Mine. 

Gédsmunir, wm, pl, vid, géd. 

Gédftór, animofus, fyrig,. modig. 2) frami, 
hidſig, vredladen. 

Gédflyggr, immiris, aufferus, Baad, barſt. 

Gédftyidr, idem, 

Giédugr, eximius, ex voro, feri, prægtige 

Giduglegr, idem, 

Géduglega, bene, ex x animo, hetligen, overmaada 
vie 

Gédpeckai, f. favor, grarie, Gunft, gut. 

Gédpeckr, grazus, tractabilis, yndet, tattelig. 

Gédpochi, m, favor, Qubeft, 

- Gf (gaf, hefi géfid, at géfa), dare, donare, » 
ve. Géfa fig, &) manus dare, overgive fi 
5) deficere, give tabt, Géfø eftir, concedere, 
sive efter. — Géfa meira vid því minns, 


— — en — 


Gig 


axres hamo piftari, fate paa Stillingen, 
men labe Daleren gaa. -Géfa fararleyfi, fal. 
vum conductum dare, give Lov til at reife. 
Gifa fig at, curare, bryde fis om. Gífa fig 
til bóknáms, «nomen dere literis, give fig til 
Gtuderinger, -Géfa qvittann, «niam dare, 
efteigive. — Gifa fig á tal, colloguium inſti. 
tiere, give fig à Tale, indlade fig í Samtale. 
Géfa ofani, duerepare, itetteſatte. .Géfa 
"upp, t) remistere, tilgive, 6) cefare,'olbe.op. 
Gifs upp andann, exfpirare, opgive Aanden. 
Géfa upp borgina, urbem dedere, opgive 
Graden. -Géfa færi til, occafionem dare, give 
keſllghed tif, Gífaz upp, deficere, ifft holde 
ið, — Gófar upp vid, Amfecrum |relingveri, 
five tabe með noget fer man far bragt bet 
til Ente. Géfr þér nú? an ventus ribi fa, 


ver? er Vinden dig fojelig, Vejret ott? - 


Ná géfr á íkipið, «ftus maris inundar navim, 
na gaa Dolgerne over Skibet. Gud gefi] 
faxis Deus! Gud give! Dad råd mun vel 
géfaz, illnd. confilium "bonus fuccelfus manebit, 
det Raad vil have "god Virkaing. "Illa deilir 
Þá lite kofti, ef þú géfft vel, fallax eff phy. 
fognomia, fi virsasfus probaberis, i det minde 
ft lover dit Udſeende intet godt, 

Gifinn, datus, donatus, given, gift. 

Géfni, f. nem. pr. femine, v, nympha ethnica, 
en heden Gudindes Egennavn. 

Giglari, m. prefligiaror, Gosler. (9, 0.) 


Sign, cours, imod; vid, gagn, Hann géck, 


Mm 


Géi 273 


því öllu í gégn, «ommbus inficias ivit, Gan 


nægtede det alt fammen. —.Gégnftüngit får, 
"uulnus anceps, et .glennemfuttet Saar. 

-Gégn, cordarus, converiiens, paſſende, befvæm. 

Gẽgni (st gégna), :refvondere,: pr. occurrere, 
fvare. 2) conifenrire, oledire, bifalde, adlyde 
"Gégna fkatti, zriburum folvere, betale Stat. 
Gégnir þad nockru? am aliqvid intereſi ? er 
, det „af nogen Vigtighed? Hveriu gégnir 
ped? quid rei eft? hvað er bet for noget? 
Pad gégnir ecki gódu, mali ominis eft, bet 
„er et (emt Tegn. Gángi öllum fem gégnir 
beft, -omuibur -omttia oprime fuccedant, gid det 
gif enhver vel, . 

"Gégnilegr vid, gégn. 

Gégnilega, „eonvenienrer, veffeligen. . 

*Gégnd, f. modeftin, Maadelighed, Ordentlighed. 
2) confiderasio, Betænkſomhed. 

"Gégnum, per, zran;, igjennem, 


Géigr, mM, tremor, simor, clades, Banghed, 

” Brygt. Dad er þeim fkåmm fåi þeir géig 
af vopnum fínum, ignominiefum ilis eft, 
propriis armis valnerari, det er Skam for 
bem at beſtadiges með beret gone Vaaben. 
Gtigr er í því máli, Jares anguis in herba, 
den Gag er. itfe cen.s. At göra manni géig, 
serrorem-incurere, indjage fref. | 

Géiger (at stiga, tremere, forfærdet, ſtjalve. 
Hann íkaut nockrum örvum, og géigadi 
þad allt, aligvor fagitsas mifiz, querum qua- 


274 Gti 


sungve á fcopo abervavir, Gan job nogle 
Pile men » ingen traf, Sr. S.S. 17. 

Gtigvænlegt, fermidabüis, radſom, forfðeattes 
tig. Geigvænleg vopn, armorum genus for- 
suidabile, forfærdelige Vaaben, 

Géil,f. hiarus, inter flisinm, Meiemrum. 

Gtila (at géila í fundr), fejungere, inter ftirinm 
facere, ſeille fra hinanden, glore Gang imel⸗ 
fem, 


Géip, s. fætilis exaggeratio, overdreven Ros, 


Praliti. 2) nuge, Sladder, Enaf. 

Géips (at gtipa), exaggerare, prale. 
sire, flaðre. 

Gtipla- (at geipla), idem, 

Gtiplur, f. pl. vid, geip. 

Géipr, hians, epertus, aaben, gabende. 

Gtir, sw. mom, pr. viri, 2) haftilis nomen, 
Gy. Geirinn gúngnir, Odini framea dc. 
sirrix, Odins sbelæggende Spyd, Gungner. 

Géire, f. nam, pr. mulieris, 2) Bellona, Bals 
forit. 

Gtirnagli, w. clevus sramsfixus lamine &' ca. 
pulo hefta, quem cava pars lamine haurit, et 
Cpydfom. 

Gtir-nyt, f. vid, hámús. 

Gtirfugl, sm. amfør magellanicus, five pingven, 
Brilefugl. 

Géirhvalr, s, balenæ genus, ventre plicaro, dorfo 
suberofe pinniformi, alias Geirreidur á ma- 
exla oblonga albicanse jm dorfo, «t lag 
TA 

Geiri, m, fegmcurum ponni figura srigvere, et 


2) efa. 





Gti 
Gtytte Tøj d trekantet Skikkelſe, er Lile 


ha etiam in accliviraribus sentium , ab ea- 
dem fignra vocatur gras-geirar, faalebeð fab 
des og be Grasbevokone Pletter í Djærgened 
Gtraaninger'gras-geirar, 

Gtiri, wm. fögmenrum circuli, Qirfet:Affalt, 


Girlaukr, m, allium, Hvidlos. 


Gtir-fíl, s, Aalecum genus, et Slags Sild. 

Géirvarta, f. papilla viri, SBryfkvortt pan 
Mandfolk. 

Geil, m. vid, Geiſtill. 

Gtifla-dagr, dier 13 Fan, ben 13 Januar. 

Geiſſar, m. pl, (í manni), cofle vere, Ribben 

Géifli, m. radius, jubar, Straale, i 

Gtiflång, f. occafio, Lejlighed. . 

Geillángar, m, pl, radii usringve flerni, cfe. 
Jpurie, be torte, uægte Ribben í Menneffetz 
vid, bríngfpalir. At fetia geiflånge fyrir, 
purus fuum. epponerc, fatte Dryftet imod 

Gtifpa (at g£ifps), oftitare, os diducere, (putt. 
Runden op, gabe. 

Géifpi, m, efciratio, Gaben. 

Géifps-gángr, m, ofcedo, Gabeſyge. 

Géiftill, m» radius, v, baculus, qoe atuntur 
Xylofoleis currensss, en Gtot, (om beuges af 
Efilsbere. . 

Gtift, fupra modum, vehemenser, rapide, haf 
gen, með ilende Bart. 

Géiftr, vehemens, impesentis affecius, beftly 
fyrig. >” 

Gtit, f. capra, Gjed. 2) caries lignerum, ue 
Re, Ocmeſtik í Træ. 


SGH. 


„Géterhús, v. -cnprile, en Gjedefti, At leita 


uller í gtitehås, anam ex capris quærere, 


-fose en Ting, þvo enhver kunde vibe ben - 


dife var at finde. 

Biita-hyrdir, s. eaprarint, agonemus, Giede⸗ 
horde. 

Géita:kiðt, a. caprine, Giedetjob. 


. Ginfkégg, «.-erwncur, Giedeſeſag, buffer 


files. 
Gtire:fköf, f. lichen faxarilis, Stenlevceun. 
Gtitfé, s. pecus Åircinam, Sleder. 


* Géilbefr, ae, fires, But, Gjebebut. 


Géitfaudr, =, vid, geitfé, 

Gütur (í höfði), f. al. vid. íkurfur, 

Gél (gól, hefi gafad, et guis), ossere, fee 
[^ . 

"Gtld (galt, hefi goldid, -at giatde), expendere, 
semuserare, tole, zienglalde. Giallda þögn, 
suere, non -refþondere, tie; 

Géld (et gisllde), -pesas dare, firaffes for nos 
get, undgjælde, Hann galt pels lengi fidum, 
din pesas dedi, bet maatte Ban lenge fioe 
for. "Giífrnir gislda, gömul ívín valde, 
ſeelera parensum luunsur panis filiorum, be 
"Unge Hide fer deres Babreð Fortſeelſer. 

Géldfé, s. pecera ewnia, que non funr lacravin, 
goibe aar el. &væg [om téfe malfer. 

'"Gtldi «e gölda), caſtrare, gilde, Kýrnar 
gédaz, vaccæ lac mon diusius dans, Kloer⸗ 
nes SXelf aftager, Kloerne (atte ef, blive 
golde. i 

Mm 2 


Gå 275 


Gtlding, Y. csfratie, Giben. 2) wirimum lac 
pecorum. ante. parturitionem, den flifte Malk 
ef Zaar (fsrend de fsbe deres Bam). 

"Géldíngs-hnsppr, om flasice, Jaateleger, engel 
$a. 

^"Géldings-medr, am, caffraser, erchacemus, ils 
ver. d 

Géldíngr, sm. fpado, evnuchus, Bilding⸗ Kaſttat. 
72) vervex, en Bede. 

Gtldiz (at géldaz), fcefeere, lac awiteere, blist ^ 
*$etb,$oibe ep at sive Mail. 

^Géldmiólk'ká, vacca mon "forde, -v, pregnant, 
en Go (om malfer, uden Det Aar mt "have 

"aft Kalv. 

-Géldr-(audr, vervex, «n gildet Vadder, en Bebe. 

Gld:Kh, f. aura, en gold So. 


. Gilde, fecur, som Jdassarvus.… .golb, fom tfe 


matfer. . » 

"Géldte, caſtratus, gildet. 

"Gilgis, f. diftersa' &' macra facies, en mager eg 
tite ubftenbe Skabning. 

'Gélgiur (i 'þotfkhöfdi), flábella, Sifeicie, 

Gélgiubein, rt, radius fiabelli, . Gjedernes Tad 
Den. . 

'Gélginlegr,. ere macilemzo deformis, "(om fer 
mager, fforp ub. 

'Gélgiuleitr, facie offucfa, mara, fom bar et 
“$viðt og megtragtigt Anfigt- 

Gélgiofktid, w, eras, á pubersare, ad juvensu. 
sem, 2; adolefcentia, den ange Alder. - 

Gell (gall, hé& gollid, at gélla), reſonare, im 


276 Gen⸗ 


. Sonare, gjølde, ſtralde, give Glenlyd. germ, 
gellem fönare, ' ! 

Gélt, n. larratus, Gjon. 

Gélti (at gélta), arare, baubari, gg. 

Gémla, f. evis femina effera, et gammelt gaar 
fom itfe mer fan faa Sam, 

Gémlíngr, m. ovis annicula, et aargammelt 
aar. alias Gimblíngr, 

Gémlir, m, agvile, en Ørn, 2) fenex ime era. 
fis, en meget gammel Maid. 

Géms, a. farcofmus, jocus turpis, ufsviff Spog. 

Gémfi, f. idem, m 

Gémfmikill, procax, u&sviff í Spag.. 

Gémlur, f. pl. nove deures fenum edentulorum, 
np Tænder fom gamle Mand fad. 

Geng (géck, hefi géngid, at gánga), ire, pro- 
edere, gradi, gaa 2) pedes ire, rejfe til Fods. 
Gánga at eiga þá konn, eam mulierem uxorem. 
ducere, tage den Kvinde til ægte, Gángez 
á, congredi, ſlaas med En. 
idem, Gånga á hólm, duellare, duellete. 
Gínga af vitinu, exire é poreflaje mewsis, 
Blive gal, gaa fra Borftanden. Gånga. fyrir 
einum, 4)præcedere, gaa for En. 6) apparere, 
møde. for En. Gánga framm, 4) procedere, 
træde frem. - 5) de pecudibus dicirur, quando 
ſvpervivunt hyemes, ellers om gaar, at overs 
leve Vinteren, — Gánga i borgun, cautionem, 
in fe recipere, gaa i Borgen, i Kavſiou. 
Ginge i- íkóla, /éolam freqventare,… gaa í 

” Efole. Gånga í fótfpor, premere veftigia, 
træde í Cn6 (Boðfpor. Gånga faman, com- 


Gángaz í móti, ^ 


. dere dieisur,. trætte op til Mve:t. 


| Gin 


i primi, item decrefcere, de opibus dicitur, qoando 


dilapidansur, tryttes fammen, krybe inb, ir. 
tage af (em Rigdom). — Gánga faman, deAo. 
seftari, beffjemmes.  Gudmundr dýri þótti 
mióg gánga famen, Gudm, admodum deho- 
meftari, vel inglprius reddi exifimabarur, ba 
fyntes Gudmund meget at fornedtes. Gánga 


„vel framm, forriter fe gerere, vife fig tapper. 


Gánga til grunne, peffum ire, fotgaa. Gánga 
til vider, v. vídis, occidere, gaa neb; de 
ſole dicirur, ecciduo , ubi Aorizom terminatur. 
„lva, v. mari, Gánga undir, occidere, eriam 
de fole dicirur, dale, gaa ned. Gángaz fyrir, 
Jenefcere, blive gammel, ældes. — Gángaz vid, 
ereftere, corpus facere, votſe. Gánga vid, 
affirmare, vedgaa, tilſtaa. Gángs einn ril 
baka, rerorqvere, brele em. — Gánga á einn, 
a) jura. alicujus. violare, fornærme Ca. 6) in. 
vehi im aliquem, (fjenbe paa En, «) queftio- 
nem habere, udfritte En, udlokke Sandheden. 
Gánga framm ef fér, ultra vires miri, v, la- 
borare, arbejde over fine Kræfter. — Gínga 
af fér, a) decrefcere, tage af. b) in rsinam ver. 
gi, de domo, gan til Grinde. Gångaz fyrir- 
einhveriu, allici aliqva re, (abe fig lokke af 
nogtt. í Gánga á fig, minari rempef'arem, de 
Gángaz 
undir, promitseré, love, paatage fij noget. 
-Gánga år fkugga um, evidentius perfpicere, 
fe møje efter, gjøre fig forfitret sm. Gánga 
frá vilianum, ingirus facere, gjøre noget (mob 
fin Billie. Gángaz at, prelium incipere, bes 


M — — — — — 


Gn 


synde en Træfning. Gínga á land, ex/ten- 
fenem facere, gaa i Land, gjøre Landgang. 
Gínga til baka, repedare, gaa tilbage. Gáuga 
úr augákollaim, exifehion pari, ryttes af Led 
(om Qoften). Kýrnar gánga, vaccæ virulan- 
sr, Kjøerne lobe Tyr. Gaul gånga undan 
hånum, allodia amittit, ban mifter fine fale 
Ejendomme. — Háfid géngr, domus vergit, 
defuifcir, vacillas, Huſet forfalder, gaar til 
Vrunde. Hann géngr af hinum daudum, 
mc illius more defevir, han piner bam fom 
tn YEdterfop fan pine en glue, ir. Gan.uds 
ster langt mer end en anden (om to fom 
æbejde fammen). — Sattin géngr faman, 
Mx coalefcit, Borliget fommer í tand. Pad 
géngr hónum. vel, bene illi cedi, bet gaar 
ham godt. — So géngr hvörium, fem hann 
er gódr til, gvisgve fue fortune faber, ens 
þver faber fin egen Lykke. —Málid géck á 
hann, cecidir „eaufa > ban tabte Profeffen. 
Pad mun vidgángaz, evenier, det. vil gaa 
for fig.” Sá madr géngr upp, iffe homo ce- 


kbreftit, den Mand fommer í Anftilfe. Þeir" 


peningar gánga'upp, ifti mummi dilapidantur, 
M Penge fortæres. Dad géngr úr hófi, 


. Modum excedir, det gaat forviðt, Dar géngr 


í byrgdir, cibaria deficiunr, der tefte Lev⸗ 
miðmiðlerne iffe til. Her géngr mikid á, 
magni quid his ef, ber er, meget om. Þeir 
gångaz hiá, prerercunt alii alios, be gaa forbi 
hverandre. Láttu þér gánga vel á verk 
Jit, fac ciro profeiar opus tuum, lad bit 


Gír 277 


Mibejde-gaa atfolnbt, Láta eckiá fig gánge, 
nulli cedere, blive veð fit Sotfæt. 

Géngi, f. progecfur, curfus, Gang.  Fifki. 
gíngd, aceurfus pifcium, Fiſtenes SRermelfe 
til Lander. 

Géngi, a. fucceffus, Fremgang. 2) favor, 9n ^ 
deſt. Henn er par i gódu géngi, Hi ac. 
ceptus eft, bet et fan yndet. 

Gengi, s» auxilium, Hlalp, Diſtand. Ecki er 
géngi, nema vígs-géngi ſẽ. mom eff comes fr 

. dus & forsis, qui pugnam pro focio derrectar, 
ben er ingen tro eller brav Hſelber, der 
vægrer fig ved at ftride fór fin Ven. 

Géngiun, defiderarus, favnet- 2) præterirus, 
fo:bi, forfounben; Gódr er hvör génginn, 
illr aftr fenginn, prererira laudamus, pra." 
Aentis faflidimus, vi favne bet førbigangne, 
men blive fjeðe af det nærværende. Hönum 
er géngið, defiderium illi relictum eft, ban 
favner mange Ting. Af manni génginn, 
viribus & vigore fractus, udmattet. Af får 
génginn, idtm, - 

Génie, f. Jecuris, en Øffe. 2) femina immo- 
defta, et uanflanbigt Fruentimmer. 

Génta, f. angilla pernians , ”overgiven Tjeneftes 
vise. . 

Gépill, sv. cocAltare patulym, lasum, en vid og 
ftor Efje. 

Gér, s. fermensatio ligvidorum, in Gjar, 
Giering. (RM. 0)" 

Gér, w. globus holecum, emergensium é mari 
quando aver. illis inhians, vecamrur isa con- 


278 .. Git 


Get 


Tuscrim, en flor Mængde Sild ber ſrommer — Gérpilegr, virilis, mandig. d gerpr. 


^ svenpaa Vandet, tillige med Rovfuglene (om 
fotfelge dem, 

GÉér, diductus, parulus, de hamo dicitur, graadig. 

Géran, f. fermentatio, Sjæring. 

Géradr (dryckr), potus, v, ligver, adhnc fer. 
mensans, gjecenbe, í -Gjering. 

Gård, f. actio, Haudling. 2) digeftio, Gortejel« 
fe. alias gård, infra, . . 

Gérdar-kekr, m. gefficulario, affefteret Gebarde. 

Gérdarleti, %, pl, fomulario, Strømteri, Qvflesi. 

Gérdi, s, /iper, fepimensum, Glarbe. 

Gérdis-tún, #. føprum -gramineum , indhegnet 
QWøjeland. 

Gérdur, f. dee profana, nympha, Gerde, en 
hedeuſt Gudinde. 

Géri (at géra), facere vid, infra göri, ies. 

Gérfilegr, virilis, mefculur, mandig. 

Gérfi, m, perfona, eu. Stoffe. 2) amicis, five 
armamento, Klader elec Auſtning. 

Gérfar, f. pl, idem, 

Gérfbár, n armemenotrisn, Zojous, Ld 
fammer, 

Géri, m, parelius, Biſol. 
cis, en graadig Ulvs sana í den gamie 
Gudelare. 

Gérla, prole, perfecte, clare, tydelig, -gjørligen, 
meget vel, alias gårla. 

Gér-nýtinn, görnýtinn, mikil commodi negli. 
gens, forn iffe lader nogen Ting [pilbet, ſom 
ved at benytte alt, 

Gérpi, s. virego, Heltinde. 


2) nomen lupi vora-. 


Gérr 9, -Götr, perfectius, clerims gérit, clarufe 
me, nejtre, -mjeft. j 
Gérr, facsær, "gjort, "Vel at fir gérr, virtæte 
ör? viribus pollens, „vel udenftet af Btatnret, 

ef ſtore Talenter, 


Gérra, f. homo vanss ið abfurdus, ir, gero, 


en Sladderhank, et rog. E 

"Gérralégr, abfurdus, gerroness, uximelig/ mars 
agtig · 

"Gérfamlega, gðrſamlega, -omnine, perfrete, 
ganſte. 

"Gérfemi, f. nom, -pr. -virginis vennftisfime, en 
Kvindes Egennavn „í den gamle Gudefære. 
2) res gvecunqve preriofisfomo, en Kolkkarfað, 
Klenodie. 

"Gérugr, faeulentus, bæermefuld. 

Gélkni, f. vid, kéfkúi. N 

"Géltabod, 'n. convivium, : Bjæftebað. . 

"Géftaherbergi, s.Aofpitium, diverforium, Varis⸗ 
hus, Glaſtgiverſted. 


Géftafkáli, as, diverforium,. pandoe heum, Ore 


hus. 


„Góftfedri, em. qui in terea peregrina,:procul 4 
D oprepinquis, moritur, cui hofpes acrivus-pro ptc 


re, En fem bat 6 fremmed Land langt fca 
fine Brænder, hols Bart betragteð:fom Gant 
abit. - 

Géfigiafi, am. campo, Áo/per, pandocheus, iet 
giver, Bert, 

Géftkominn, gæftkomandi, Asfpes, pergrinne 
Glaſt, Fremmed. 





. Gt. 

Gifiqvemd,.. Á fregvensia; confluxus hofþirum, 
megen Osguing. 

Giftqvæmr, fregvens, fom manga beſoge. Þar 
var gétqvzmt, freqvens ibi erar confuxus 
, tkoeuaram, bet Sted Befagte mange, ber tog 
mange tuð. 

Géftrifinn, Aofpitalis, sjegmitd, sleffri. 

Giftrilni, f. Aufpilian Giefmtidbeb, Gjæfts 
frihed. 


Gtt (gat, hefi gétid, at géta), gexerare, gignere, 


— — — — 


avle, 2)jconcipere, undfange. 3) cum genit. 
mexsionem facere, omtale, give Efterretning 
sm. Adam gat Driá fyni, þeirra var gétid, 
Adam sres filios generavit, quorum mentio face 
34 eft, Adam avlede tre Sonner, ſom man 


fat ſaaet Efterretning om. — Defs er gátid, | 


fm gört er, fond facri comes, Rygtet følger 
Gjerningen. Geta í kollinn, eonjeerura ar. 
fri, gjætte vet. Géta góds til, opfima omi. 
sri, haabe goðt'af En. 4) acquirere, ir, 
ferire, forftaffe, fornemme. — Gódu. dægri 
verdr få gramr ofborinn, er fér gétr flík- 
ann fefa, bone anfpicio uasus eft rex, rantum 
Ki favorem acqvirens, ben Konge er født 
ma en fyffelig Dag, ſom ſaaledes vinder 
tles Vndeſt. Eg ſkal géta leyfi af kóngi, 
acgvirem permisfionem á rege, jeg vil faa 
Tidadelfe af Kongen, Porgrimr gat áftir 
Sigríðar, Thorgrimus fe infiuuevit amoribus 
Sigride, Torgrim vandt Sigtides Kjarli3s 


"hed, Leidiz mergr ef gott géir, ducirur 


- 6ty 


quis facilius, fi bene tractatur, mangen fader 


279 


. fig lede med gode Midler. 


Gr (gat, hefi gétat, at géra), pof?, valere, 

^ tonne. 

Géta, f. vid, gáta, At gétu minni, st cobjicio, 
fom jeg fagde, efter min Giðning. Mir 
Þykir liil géru-bót í því, gvoad conjicere 
pollum, parum juvabit, efter min Tanke vil 
bet iffe hjælpe meget. 

Gétft (at gétaz), forsióus cerrare, foppet í at 
gjette. 

Gétraz (at gétraz), idem. 

Gétfpakr, fagax, við, fnilb til at gjætte, opts[e 
Gaader. Fíflin eru gétfpåkuft, in illis, que 
omnibus fcire megasum eft, fapiensi fasuus 
mikil cedit, be enfoldige give be kloge intet 
efter í at forubfe ffjulte Hendelſer. 

Gérít, (at gétaz), ecquiefcere, ir, probare, finde 
Behag í famtyffe. Ecki gétít mér at því, | 
moi approðo, bet er iffe efter mit Befag, 

Gétinn, eoncepeus, undfanget. 

Gétnadr, s, couceprio, Undfangelſe. 

Gútnadar-limir, w. pl. membrø genisalia, Babe 
ſelslemmer, Aolelemmer. í 

Gy, m. latratus, Øjsen. 

Gày (gó, hefi gàyad, at giye), lesrare, gig, 
2) irridere, Bele, befpotte. Spari £k eigi god 
géya, we luber idola irrídeo, jeg ſparer iffe 
at beſpoite Guderne. Gift þú né Blyes 
hofpirem na irrideas, gjør itte Mar si negen 
jaft, Summe, 


280 ^. Gy 
Gtyfa, f. vaper, exhalario, Dunſt, Uddampning. 
. gufa, " 

Glyfla, f. ruga, plica, en Fold, em Mynte. 2) or 
diflorrum ut Jepe verularum, syntet Anfigt. 
vid gófla, 

Glyfa (at gàyfla); derorqvere, as ringere, vræns 

j ge Munden. — Giyfla á fir vörina, os detor- 

gvere, diftorgvere, vrænge, opfpærre Munden. 
Gömlum kénnum- vér godanum, at gtyfla - 
á faltinu, fenio jam confectum powtificem ob 

Jalis acorem ringere dotemus, vi vil lare ben 
samle Borftander (Gode) at bide í bet fure 
Edle. 

Glyfladr, diftorens, "Øjæv, trang. 

Giymd, f. cautela, obfervatig , Borvaring. 

Geymmi-búr, n, pemuarium, Spifetjælder, Bor: 

raadéfammer, 
Glymi (et gtyma), fervare, cuſtodire, gjemme, 
forvare, paffe paa. — Defs mun ég séyma, 
st koma þar alldrei, cavebo we ungvam iſtuc 
veniam, jeg vil tage mig i Agt for iffe at 
femme ber, 

Géymilegr, circümfpecrus, forfigtig, Betænffom. 

Géyminn, follicitus, qvi fide cuftodir, paapaſſen ⸗ 
de, omhyggelig, tro. . 

Gtymir, m,caflos, Vogter, Bevarer, 2) mare, 
Rav. vid, Gymir. 

Géymíla, f. euflodia, Borvaring, Baretegt. 
Fiér géymfla, f. pecuaria, Sonet, ifat 
Baareneé Bevogtelſe. 

Gtymilu-fé, n, depofieum, betroet Gode. 


Gia“ 
Géymflu-hát, mn, eondisorium, pensarium, Bors 
taaðófammer, - 
"Géymilu-laus, meglectis, ”ineuftodirus, ubevogtet, 
uforvaret. 
Geymr, m, vafa filitudo, en fior, tom Plade, 
et -ftort, tomt Sturm, det ftore Verdensrum. 
Géys, .n, graffitio, furor, vekemensia, rem, 
bryden, Graſſering. gys 

Geylan. f. idem, 

Gtyfi, w. idem, . 

Giyfa Cet géy(), grafari, imprru ferri, bryde 
frem, fare frem. 


, ,Géyfilegr, vehemens, haftig, frembrybende. 


Géyfíngr, m, imperut, vehementio, Haftighed. 


„ Géyfi-mikill, permagnus, overmaate ftor. 


Gbyfi-ftærd, f. inufirara maguitudo, overordents 
lig Storrelſe. 

Gis, f. pandura, fambuca, Gige; (rectius gígia). 

Gid, f. chsfma, hinrus eblougus, it, ruptura mon. 
sis, et Gab, ep Ravne í Jorden, en Blæips 
tleft. 

Gis, f. diffalura Jecuritas, Ryggesloched. 

Gisfe-hréf, w. inſtrumentum donarionis, Gave⸗ 

brev. 

Giafmilldr, lergus, liberalis, gavmild, 

Giaf-ord, n. confinfus matrímonii, ex parte pro.. 
pingvorum virginis, Gamtyfte cil 98r fab 
af Brudens Brænder, — 2) conjvgium, 9a, 
teſtab. 

Giafvaxta, masurus, ir, nubilis, giftefardig. 
'Giafvaxta mey, wotura viro virge, nubilis, 
en mandvokſen Pige. 


Gis 
un 


Gi£gón, e. laſcivis eculorum, Hiekaſt $n og 
"ter emfring. Á giá & gón. 

Gigónolegr, voge eircumferens senior, fon 
aber -og glor. 

Gild, w, pecumia, moner, enge. 2) debisum, 
"eje. 
fief ishiss, moget for noget om: Venſtab 
dt foldes. 

Gialda-vod, f. pauua⸗ promercalis, 
"men Gar til Mogifter. 

Giald.dagi, =. termisus fölvendi, dier oculata 
vesde, en beſtemt Dag, paa hollken 4n 
Skoldner ſtal betale fin Glald, Termin. 


Klæde fm 


Gisldfíng, m, probe, vælgarer mere, v, ves, 
Gisldfíngs kýr, ær, | 


afit. gangbare Bars. 
hefter, klædi, erdisarie saxe,-v. promercalis 
eflimarionis!, fev jæfti voloris, vaccæ, oves, 
i, panni, iler, Baar, Heſte, Klede, af 
'feðvenlig Verdi, uden Lyde. 
"Galdgéngr, qualitare 4 qvantirase irrecufabilir, 
solis, "gængs og gjæv. — Gisldgéng vere, 
infe merces, infucase, lovlige eg gode Bas 
rer · > 
Gialld-hás, s, #rerium, Siattammer. 
Giald-kéri, =. queflor publicus, Rentemeſter, 
Gfatmefter, 


Giklfra (st gita), ebfirepere, buldre, larme 


imod, Hér giálfrar st landi, Arc rerra dM» í 


dit agqvor, her flaa Bolgerne dnb. paa Landet. 
Giüfr, wm. adliffø maris, ad listora, Volgetnes 
Bruſen imod Landets 
Nn 


Hyggr æ gióf til giallda, dofis an." 


'omeif 281 


"GHAIG, m. perslantis, diffolkei morer, eoevbrewtu í 
Borlyftelfe, Letfindighed. 

Giklífislegr, Jafcivur, diffolutns, emaabellgr ves 
«given, 

Giálifislega, diffolure, perdire, Bjobtslaft, 

"GifliGe-fullr, vid, .gitiffislegr. 

Ghlsfisfamr, idem, - 

Gidlifr, idem. 

Giall, n. fcoria ferri, 3e, firicrura, Syenfant, 
iðammerílag, ir. Onifr. 

Gislp, f. vid, iiit, 
gane, 

Gielpa (st gialpa), vid. gififea. 

-Giamn, 's. hilares faciie, pr. rider. mesa. 
rum, ivftig Ofljamt. 

Giamma (et giamms), Ailerirer & fiers E 
dulgere jocis, AnMabe fig meget -t te 4n 
kjamma, d kiammi, . 

Gián, f. vid, Giá, 


Giáni, m, focors, fleurur, bare, 0. Barre, we. 


getlos, derft, efterladen. - 

Giarn, press, preclivis, idem avidus, kerti, 
tilógjelig, "hengiven «il Dad er -hünum. 
giat, fepe fole, bet -iejer han gjærne, 

"Giernan, lubenter, libenter, ulro, gars, Life- 
-giernan, periter ac visam, fom "Livet. 

Giardari, ss, victer, Batbinber, 

Gift, f. dosam, Gave, Coraring; engl. gift, 
Mem + "Henn átti fétt til fárgiftar, orets- 
erar in kn þan havde faa ing, han funde 
miſte. 


2) nom, þr. vigginis gi- 


282 Gig 

Gifte, f. felicirs, feld, Lytte. S 

Giftez (at giftaz), swubere, gifteð. — Giftaz aftr, 
ed vora fecunda sranføre, gifte fig anden Gang. 

Gifti (at gifte), axpeni dore, maritare, give til 
degte. 

Gifting, f. nuprus, Giftermagl. 

Giftingar-madr, qvi jus haber virginem nuptui 

” dare, en ſom ftaar for en piget Gi(termaal, 
Gifeingemand. 

Giftumál, m. pl. marrismonins, Estil, ei 
termaal. 

Giftufamlegr, forrumatus, heldig. 

Giftufamlege, feliciter, tgffeligen, helbigen. 


Giftr, marirarus, gift. Gift kona, walier ma-- 


vitete, uxor, en gift one. - 

Gifür ,- f. p. gigamtes femine," Sattefolnber. 
Gifur reta, giganzes- pedes illidune faxis, St» 
tefvinderne fløde Fødderne mod flipperne. 

Gifr, a. muge, odio/a battologia, Gindder. 


”Gifra (at gifre), bleserare, obfirepere, fludre. 


Gifur, vehemens, avidus, haftig, wmaabelig, 

Gíforlegr, idem, 

Gífurlega; vide, begjerligen, Geftig. 

Gigiar-puíb, m. sphrodi:a, velva marina, cunuus 
merit, vid, hraunpufsa. 

Gigur, f. gigas femino, Jattelvinbe. 2) peres 
#2, Aabning; (recrius gygr). Gígur f elld- 

-- falli, crarer, Lufthullet, Krateren Á ilofpras 
dende Bjarge. 
v. hiarns foci, fpiramen, Cuítbul, Teetbul í 
Sjben. At vinna fyri gíg, operam perdere, 
tjene for intet. 


Gigur á elldfté, aperimra, ^ 


Gil 


Gickr, m, andaculss, en Gjet, Mat: 

Gil, w.-hiamus, fsfura montium, alvens, en liden 
jetafleft, Borbybning. .- 

Gilbra, f. inægsalitás, finns , 
ning, füugt. 


Krumning, Be 


Gilbra (at gilbra), rergvere, finuare, foa i 


ODugter. 

Gilbróttr, serzuofus, finuofur, bugtet, 

Gildi, s. honor, eflimario, re, Anfeelfe. Hann 
er Í miklu gilldi, magne «ffimasionis eft, 
»Gan.se i ftor Anſeelſe. ” 

Gilldi, 
. Sú kona,er karlmanns gildi, illa mulier, 
virage eft, meri ægvipollens, ben Kvinde bar 
Mands Mod og Etprft. 

Gildi (gilti, befi gilr, át gilda), valere, eftima. 
riv, gjælde, være & ben eller den Pris. Dad 
gildir fo mikid, zami conflar, bet koſter faa 
meget. Dad gildir vid ríkisdal, mswmum 
imperialem ægvat prerio, bet et af en' Nigs⸗ 
beleré Berti. Mig gilldir at éinu, idem 
eft mihi, bet er mig det ſamme. . 

Gildi (gilti, at gilda), presiwm rei flarmere, 
vurdere, ffattere, taffere. — Gilda vörur & 
móti peningum,“ merces ad presium argensi 
: saxare, faſtſatte Varers Verdi mob Penge. 

Gilding, f. æftimario, texeri, Vurdering, ene 
tering. 

Gildíng, f. fuperficiaria reparatio aggeris, Iſtand⸗ 
fættelfe of ben ene Side af en Gag. 


Gildleiki, w. crasfitude, wie, 2) saler, 


Prie. 


ww presium rei ægvipollens, lige Værdi.- 





"Gin 

Gildna (st gildna) , ;eraffeftere, corpus facere, 
Moe fof. " 

Gildra, f, dtcipuia, Belbe, 

Gildra (at. gildra), queor sendere, : fette fatte, 
One for, — i Gildra til dfraveide, irrerire. 
ferat lagbeis, fange Dyr veð :Snarer. 

Gildr,:validur, probus, pretio, v, viribur-er vir. 
mie, dueltg, dygtig baadei Henſeende til 
etl, Ogre og Mod. 2) crajfur, tuf. 






Gildr karlmadr, vir forris,-en raſt Mand. 


Gildr:bóndi, prædieter honerarus, zen god, 
enfeelig Bonde." 

Gilf, m,. res -poei, pr. magnificus, „en "Konge, 
(rer. "gylfi). 

Gilia (at pili), -diducere, ;alvenm facere, udvi⸗ 
de, Pille fra hinanden; gil. Gilia konu, 
mulierem ſtuprare, beſove et Kvindfolk. 

Gilpr, s,  fexura, . fraus, en Bugt, Bøjning. 
vid, kilpr. i 

Gilpeóttr, rorcuoſuc. bugtet. 





vid. gilbróttr. 


| Gilprur, f. pl, iinequalirar fepetfciei, Bojnin⸗ 


ger, Vjevubebet. vid. gilbrur. 

Gilt. f. ferofa,.en Griſeſo. 

Gíme, f. rima, Aiarus, ; mE sranimireeur, en 
Épratte, 

Gimald, s, idem ac gíma, 

Giman, s. idem, 

Gimbill, s». agnus, evicula, et func angl. 
gimmer. 

Gimbla, f. agna, en Gimmet. 

Gimbterlamb, s. agnellus, et Gimmerlam· 

Na2. 


D 


"Gin 1183 


”Gimbur, f. age, en Gimme. — 


-Gimbur:fk€l,. f. concha orbiculeta eraffa mim 


ven lille Muſtel. 
tGími (at. gíma), dehifcere, gabe, ſprakke. 
tGimlir, s. «miror, : fplender, anb, Klathed. 
12) ether , ;v. fplendidisfmui locus celi, bet 
berligſte Sted i Himmelen. Sal veit ðe 


"ftenda, „fólu fegri, gulli þaktan á Gimfi, 


Stiv .diverforium effe, fole fplendidius denura. 
stum, -in illá-vegione. cali qvæ Gimlir vocasur, 
ijeg fjenber:en "Bol, fons er Elatere end So⸗ 
-*len og tatfet :með Guld, í den Himmelegn 
* fom?fafbes Gimler. 
* Gimpur, f. pl genus /qvoddem fmbrie veflinm, 
et & age Brynfer, Bortred. 
*Gimfteinn, -w, gemma; :pr, lapis fplendens, v, 
phofphorefcens,: Xdelſten. ^ 
Gin (g?in, „hefi ginid, .at.gína), Aiere, os dida. 
etre, "gabe, fpærre Munden op. — Dá geinſt 








"yfir því agni, inefcari.re fønifti, bu loð dig 
«fange med ben Lokkemad. 
Gin, 


tm:ricrus, eris diductio, Gab, Mundenð 

ning. 

fr chafma nubium, radius celeftis, tf 
^ stene Klarhed imellem Skyerne. 

Ginar (at.gina), Aiare, rareføere, blive tynd, 





" tlare op. Nå ginar í loftid, jam rerefiune“ 


maber, nu klarer Det op í Vatet. 
Gin-faxi, sn. character magicus, Troldomé Tegn, 
Gin-heilagr, radians fanerizte, hojhellig. Gin- 


heilög god, /ácro fancta mumins, be allets . 


284 Gié 


hellige Guber. Þá géngu regin öll; á 
raukftóls, ginheilög god oc um pad gettur, 


v sum poteflares celorum in nubibus confederuns,- 


dii radiænses & confulaverunt, ba fatte Him⸗ 
melens Magter fig paa Skyerno, be hohhelll⸗ 
ge Guder, og folde Mead derom. 

Ginkéfli, s, vid, Gófla. 

Gin-klofi, m. fpafmws cynicus, Mundfperre; 
SKrampetræfning í Anſigtet. 

Ginni (at ginna), elicere, feducere, imefcare, 
forlokte, narre, fange ved gift. , 

Ginning, f. ellecsario, inefcario, Botlottelfe. 

Ginnüngr, sw qvi fibi imponere finir, En fom 
ladet fig bedrage. 

Ginpångr, s. ala mexille, Kindben; vid, kinn- 
úngr. (Ginnúnga-gap, Oceanus arcricus, de 
gamle Nordboers 29406. 

Gintr; allecrus, iuefcatus, fotlokket, narret. 

Gió, f. vid, gik, laftivis, Overgivenhed. 

Giódr, s, milvar, en Glante. 2) idem ac fe- 
que, » 

„Gióla, f.veutur frigidulus, aura frigida, en fold 
Blaeſt. Fialla-gióla; aura montana borealis,, 

. fold Sbleft paa de nordlige Sytbjarge. 

Giólulegr, flerwofus, v, vensum ominans, vinbig, 
fem fer ub til at bleſe. 





Giófta (st giáfta), gelide Rare, blæfe koldt. vid. - 


gufta. 
Giéftugr, frigide venrofus, foldet Slæfenbe. 
Gióftr, m. aura frigida, fold Vind. vid, guftr, 
Gióta, f. caverna, fpecus, [crobs, Hule, Gab, 
ul, Grotte. 


"Gidll, f. subs, en Trompete, 


Gir 


Giðf, f. donum, its denario, n Gtjænt, Br 
eating. 

Giöft, f. donario, Joder, Foring. Gisftarlans, 
fine donatione, v. pabulo, fom gaar ude em 

Binteren, iffe foret. Ecki er gióftin á pri 
won. datur, bet vit iffe lade fig gjøre. 

Gibfull, largas opum, rund, gavmild — 

Giðgl, s. qvo, lympha, Band, — Blód-giógl, 
ti, fangvis ferofus, vanbigt Blod, Vanddslene 
í Blod. 


' . Gidgr, w. fifura rupinm, ali facras, illidsuter, 


en Opratfe, Kloft i Klipper vor Dølgerne 

ſtylle ind. "4 

2) perra c, 
Gul Klippe, — Giallar-horn, ^m. zube. caiore, 
ben høje flingenbe Trompet, hveri Heimdel 
blefer veð Verdens Ende. ! 

Giürd, f. cingulus, cinguluw, Glotd, Delte. 
Södalgiörd, cingula eqvi, Sadelgjord, Tunns- 

' giürd, vien, q9nbebannb; Goto. 


-Gipfa (at gipfa), g»pfare, gipft. 


Gips, s, gypfum, Gips. (RM. 0.) 

Girdi (at girda), cingere, circumdare, ompjote 
de, omgive, omgiærde, At girða fig, før. 
eiugere fe, opffjécte fig, giorde fig, opfiltré 
fig. Girda. fig fverdi, cingere, fi gladio, 
ſoende Sværdet paa, 

Girdi, s, viwen, Daand, Bible. 2) omne Jig- 
mum virorum operi inferviens, al Slags 
Træ fom fan bruget til Karbaand. 

Girdis-vidr, ss idem, Sbaanbfjeppt. 

Girding, f. cingulo, zone, G, ord, Delte. 2) rr 


» 





Gif - 


sem, fepo, fipisseuum, agger,… Glarde, Inde 
Pirning, 

Giria (at giria), dilatare, udvide. vid, gér, 

Girtr, eimerss, emgforðet, bebunden. 2) viesøs, 
et Kat fom-bar Baand nof, 

Girad, f. defiderium, Vodierlighed. 

Girnder-bruni, w». æftas libidinis, umasdelig 
Begjerligheð. 

Girni, m ilie, inreftina tenuia, Tarme. 

Girnilegr, defderebili, anftelig 7 

Girnir (et girna), capere, begjere, attran, et 
hegjerlig efter. - Mig -gicnir egki "at. fitit, 
solo. federe, jeg Gar iffe got at: ſidde. 

Girniz (at girnaz), enpere, experere, have 99 
til, være Begjerlig efter. 

Giragr, aviaa⸗ Begferlig, slerttg. ( N. O. bes 
dre: ágiarn, giarn). Hefnigírhgm indie 
tspidus, hævngjerrig. - (RM. 0. bedre: hef- 
nifamr, hefndargjarn). 

Git, =, deridiculum, caviliatio, Nasren, Silla: 

Gi&nn, rarum, Áiulcus, saben, utet. 


'Gifus (et gifns), Aiefeere, feriens, teone, 


fptetfe, blive utet. 
Gifngn, Gifnun, f, Aiantie, sif, Oprette, 
Gifka (at gifka á),. comjecturare, gjatte, gjøre 
lutning. (gs. gitíka, 
'Gifl, m. obfes, alias olim. gi 
feni. 
Gilli, se, idem, 2) radius, Otraale. 
Giling, f. obſidatus, coudisio obfidis, Gidſel, 
Borgen. M 
Gilla (ar gilla), eifdem dare, give Gidſil. 






» Gibftl, ir. fav. 





Gla 285 


Giflöngar, m,-på, vid, Geiflánger. 


Giltentr, denres hiulcus,; (om ar Tænder, der 
ſtaa fangt- fta hinanden. * 

Gifti (at gifta), diverfari, pernoctare, blive tit 
ten over et Stæd (om Gjeft, 2) repere, 
stage inb en Gjef. t 

Giftíag, f. Aofpisium, Herberge. 

Gift, Aofpitie exceptus, herbergeret. 

Giáfr, s, vid, hiúfr. . 

Gladiel, s. gladiolus, frames, Dolt,. Spyd. 

Gladlyndi, m. Ailsrires, Lyſtighed, Munterhed. 

Gladníng, f. ——— Vederkvagelſe, Bors 
nejelfe. 

Gladníngr, s», idem, 

Gladfinni, s, vid. gladlyndi, 

Gladr, ss, equus, Heſt. ' 

Gledr, lezas, hilaris, glad, muntet. 2) fplendens, 
»nitens, glat, slinfene, i 

Gladvær, letus, loſtig, munter. 

Gladværd, f. lætirin, Muntethed, Loſtig hed. 

Gladværi, f. idem, 

Glámá, f. albos, albisies, Hvidhed, deraf Navnet 
paa et viſt Sébjarg. inde nom, pr, mourir, 
perperue. aive obfti, 

Glámbles, f. lisgula alba, hvid Blis í Þanden, 

Glámblefóttr Cheftr), egvws alba lingula in from ^ 
te, ad mares uique, Gvibbliffet. 

Glámbeckr, m. apricia;, Golftin, Barme af 
Solen. Pad liggr á glámbecki, iu aprico 
eft, bet ligger under aaben inm, is, er 
uvis. 

Glámeygdr vid, Glímíkygn. .- t 


286 i Ga . 


' Glamm, s. sissires, Klang, Klingren. 2) ere 


pundis, Rangle, Dukketoj. 

Glammi, m, fireperns gerre, en Gladdeemund, 
en · Baafer. 

Glámóttr, vid, glámblefóter. 

Glampi, w, fplender, wiror, Giümt, Gin, 
2) bracteata. felicitas, uftabig, fort Lykke. 

Glamps (at glampa), mitere, micare, finne, 


glinſe. Pad glampar á, refulget , renises, - 


bet giver Gjengin. 
Glamra (at glamra), frepere, erepere, (arme, 
føje. 


Glámfkygn, qui glencofi laboras, fom far flette , 


NL 


Glámfkygai, f. glonceme, achlyr, Dinfvagýeb. 


Glímfýni, f. idem, 


^ Glamr, m. vid, Glamm. 


Glámr, m. vid, Glámblefóttr heftr. 


"Glan, s, expolirorum miror, glattebe og polerede 


Vares fblanfjeb, — Kaupe-glan, fucus nova. 
rum mercium, np oppubíebe Kramvarer. 


"Glanar (at glans), laceſcere, flare op. Nå 


glanar til, Jucefcir, nubes rarefcuss, uu fia» 
ver bet op i Varet. 

Glanni, mm valgus, ſtjevbenet. 2) jmporunus 
ſcarra, en paatrængende Mer. 

Glans, me mirer, Glandé. 2) falger, Elin. 


Glenfa (at glánfa), mirere, glindfe, være blank. 


Glanfandi, fplendidur, Sant, glinfende. 


Glanfi, m. jubar, Otraale, Gin. 2) /þlender, 


nitor, Glanbé, Blantbet, 
Glåpeygdr, heber oculis, ſom þar bunfle, ſlove Ojne. 


*Glapp, m. mala forsuna, Uheld. 


Gla 


Gupi (at glápa 4), ebrueri, intueri, flere paa. 
-Glapna (at glapnaz), deficere, is, errarb, (loa 


fejl, is. tage feil. :Glapnar-góðum ef þeir 
gå fín ei, beni eriam. delingvuns, ni caveans, 
be tloge forſe fig -ogfan om :be-iffe-tage fig 
A Ast. Glapnar ſyn, vifur. Aebefeis, Gynet 
ſloves,  fvæffes. 
Höppum og 
.glóppum, varia forruma, it, perfas & nefas, 
„Með afvefflende. Lytte, it, meb 9tet. og Muret. 


:Gleppi, - - fursur,  jaermarius, - m Dumtian, 


Pralhals. 

Glsppe-fkot, .st. jacrus fav, bum tag. 
Allir.eige gleppa-fkot á æfi finni, feel 
 isfsnipimur omnes, alle Sn “ lin engang 
i Livet. 

Glappa-yrdi, s. på. precipisantia - -Serborum, Ord 
ſom tales .ubetenf(om. 

Glappaz (at glappaz), imprsdenrer facere, gjøre 
noget ubetæntfom, .uovetlagt. Dad glappadiz 
uppá, incpinase accidir, bet paafom ufotvems 
tt. 

Glap-fkulld, f. debienm cafuole, tilfældig G'æld. 

Glsp-vig, sw. Aomicidium cafuale, uforfætlig 
Drab, Vaadedrab. 

Glar-meiftari, m, vitriarins, Glatmeſter. (9. D.) 

Glas, s, virrum, Glas. (N. O. bedre: gler), 

Glafahringfng, f. coetabuc, Klingen mød Gate 
fene, 

Glefeygdr, cmi Ámwor visrens im ocmlir preva- 
ler, gladsjet. . 


Gle i . 


Glafkér, a. pl. vafa vitres, Ayalina, Glagkar. 
Glasfera (at glasfera), incruftare, glaffere, (82. O.) 
Ghíüering, f. encasflum, Giaffering. t 


Glata (st glata), perdere, øde, fotfpilbe, 2) emir | 


urt, tabe. . 
Glugdr, amiffus, tot. 
Gistan, f. difpendinm, jactura, Bortabelfe; it, 
Okade, gorlis. „2) incuria, Borfsmmelfe. 
Glstrz (at glataz), perire, fortabes. i 
Glángr, m, fuarum rerum negligens, forføms 
mig, fom iffe paffer fine Bager. 
Gltångslegr, idem. 


Glttúngslega, megligenser, forfsmmelig, ffjebede . 


ut. e. 

Glatr, #, vid, Glatan, Brædr á Mådruvållum 
eydda klauſtra f? med glæri og heimfku, 
frares Módruvallis dilapidarunt bona moua- 
ferii incuria et imprudensia, Brodrene paa 
Mødrevalle fersbebe Klofteret Gods med jas 
deilos Uforfigtigbeb. 

Ghum-mikill, clamofirs, larmende, ablende. 


 Gaumr, m. refonansia, falnsior jetisia, overgås 


un Qladffab. 2) firepirus,.£arm, Ger. 
Gled (at gledia), gandio afficere, glæde, fornøje. 
2) polire, glatte. Nú gledr guftinn, jam 
true favire permistisur, nu begynder Vin ⸗ 
kn at blæfe ftærfere, Hann hafdi ný-glatt 
frerdit," gladium wuper 'polierar, han havde 
lig pudfet Ovardet. 


"Gedi, f. lærisig, Glæde. 


Gkdibregð, s». frons ſerens, milde Anfigt, fors 
Mjt Udſeende. 2) jocms, Sog. 


Gle 287 


Gledilegr, deni, kilaris, Sladelig, frydefald, 
sletelig. 


'Gledilege, Ailarirer, gladeligen. 


Gledilzti, » pl. gefins leranrium, ie, jubilum, 
Gladeſerig, Glædesytringer. 

Gledimadr, homo faceres, en munter Mand. 
Gledra, f. milvas, en Glente, 2) procax 40. 
eilla, en ublu Tot. . 

Gledfkapr, m. vid, gledi. 

Gledft (at glediaz), gendere, leteri, glæde fig, 
glabet, . 

Gleidgéngr, varicus, Øjævbenet, Eravende. 

Gleldi (at gleida), diffendere, ræve, ubfpilt, 

Gleidr, veras, (Pjevbenet. . 

Gleidna (at gleidna), vid, glidna, 

Gleipi (at gleipa), deverare, glurire, fluge 4 fig. 
Glgipa hveliur, auram forbilem hanrire, fnape 
pe efter Bett. - 

Gleipilegr, avidus, vorax, graadig, ſlugende. 

Gleipilega. avide, með Begjerlighed, graadigen. 

Gleipu-bein, s. vid, (miðrva-fegi., 

Gleipnir, ss, vinculum fuperinducrum, us faccus, 
Savnet paa bet Baand hvormed Fenrisulven 
blev bundens 

Glenni (at. glenna), difendere , pandere, ude 
ſtrakke, udſpande. 

Glenning, f. aiſtentio, Udørefning. | 

Glens, s. jocus falax, letfatdig Skjamt. 

Glenfa (at glenſa), jocari, Øjæmte. 

Glenfka, f. jocus mordax, bidende Spøg. > 


" Glenslæti, s, pl, procacitas, Dvergivenþeð. 


Glens-mikill, precex, overgiven. 


D 


283 Gle 

Glent-yrdi, mf. pl, vid. glens, 

.Glep (at glepia), inrerpellare, indre, forſtorte. 
2) caliginem oculis offundere, (otblinbe fiue 
me. At glepit konu, infarsore smalierem, 
forføre et Kvindfolt. Dad glepr fýn, ofu- 
Jras oculos, Bet blænder, 

Gleps, sm. caffs, plage, Sugergarn. 2) morfur, 
Did, eg. et Borføg til at bide, et Glams med 
Wunden. 

Glepſa (at glepſa), demibus arripere, at glamſe / 
gribe eller gramſe med Munden efter noget. 

Glepsyrdi, s. pl, vid, Glens. 

Gler, s; vissum, Glas. 

Gler-augu, s, pl. com/fpicillg, perfpicilla, Glor⸗ 
Bine, Briller. 

Gler-flafie, f. ampalla vitrea, Blafðe (af Gla6). 

Gtergluggi, m. fpeculriem, feneftra vitres, at 

^— Gláðvindur. 

Glerhallr, sw. qvartzsm, Kvarté. 

Glerlitr, m, color Áyalinus, Glasfarve. 

Gler-ráde, f. fpecnler, Glatrute. (M. 0.) 

Gler-ímidr,-m. virriariur, Glarmefter. 

, Glett, m. løcesfirio, Oplreelfe, Drillen. Þr 
ridr þú í glett vid ofs, cur eqvirendo wor 
acis, Hvorfor tiber. dn, ſaaledes for at 
Bride 06? 

Gletta, f. idem, "Grágletta, f. mordacitas, Bidſe⸗ 
be. c e 

Glettilegr, fufpectus, miðtantellg. 

"Glettilega, /u/þetrð, mistænfellgen." 

*Glettingafamr, prona⸗, ad irritendum, (om 
sjærng briller, opirrer andre, 


cl 


. Glettinn, idem, . hi 


Gleningen f pl. fafiinumemsa, Trylleri, Bor: 
tryllelfe. ^ 2) irrirasio, Opirtelfe. "Þorgils 
wer eingi glettinga 'madr, T&orgils fine peri. 
culo irritari non posnis, Torgild var iffe tif 
et fpsge med. Þeir fåksn stí glétt, eppog- 
mnasio in virrisasione comflisir, deres Augreb 
var fun for at drille Modſtanderne. 

:Giettiz (at glettaz vid), irrisare, lsceftere, üritit, 
spiste, aarres med en. 

Glettui, f. irvirario, Opietelfe, eg. Tilbejeliged 
til at'dride, 2) /ufus, Spog, Lyftighed, 

Glettur, f. pl. vid. Glettni, 

-Gleymi (at gleyma), oblivifei, glemme 

Gleyminn, ebliviofas, glemfom. ” 

Gleymikr, incuriofur, uagtſom, -ubefymtet. 

Gleymfks, f. ineurla, abivio, Uagtſomhed, Gema 
fomfeb. á glaumr. 2a 

"GIK, f. ſtratum, v, plouities niteus, fev glacie 
albicans, inde nom, pr. tefqve, per eoudem. mo- 

- eionem, en Mark eder Plade, Der fer bvið, 
glinbfenbe md of ne, deraf Mavnet paa en. 
við: tbe. - 2) nirela, v. miter, Blanfbed, 
Glindſen. 3) (ex effecrn.) LGlío, bify. Hp- 
pitudo oculorum, fjenfoagótb, vindende Øjne. 

Gliír vid. Gler, 2) color cyaneus, ly6blaa 
eror. 1 

Gliáir (at gli 4), refplendere, olindſe. 

Glidna (et glidna), førifcere, divaricariy Files 
ad, fprætfe. 

Glidla,- divaricerms, fom þat. ſparret Denene 
for langt (ra husrandee - 








Gli - 


lidrulegr, frivolus, letfærðig. "gledra. 

Glíkr, fmilis, lig. vid. Jíkr. 

Glingraris v. "Glíngurkramari, sm. nugíuentar, 
en fom handler med Allehaande ubetydelig 
Omaaſtads, en Galanterihandlet. 

Glingra- (at glíngra), mitore fucato „lufítare, 
fpidle með en fatff, paaſat Glands. 2) cre- 
pere, Ørafde, fnorfe. 

Glngr, s res fpeciofz, nullius pretii, Gidmmer. 
2) crepundis, Rangleri. 

Glis, m, fucus, offuciz, Sminke, falſt Prydelfe. 
2) ernarus muliebri, Krindeprydeiſe. 

Gliflegr, pAalevatus, fucatus, (mintet, forfalifet. 
2) fplendidus, met ,' glimrende. — Glifleg ord, 
verka phalerata, fucata, føde, faute Ord, Bmigs 
ten. Glilmæði, idem, Glifyrdi, m. pl. idem, 

Gliflega, fucare, it, [peciofe, falff, it. net, fmuft 
af Udſeende. 

Glit, a. cerzum acu pingendi genus, in lino, et 
Gags Brodering eller Udfyning páa Linned. 
2) miror, lende, Blankhed. 

Glita (at glita), acu pirgere formas in lino, at 
bredere eller udfy (finns). 2) nirere, reni- 
tere, glinbfe, finne. 

Glitadr, «cw pers, broderet, nbfort. 

Glitnir, sw. miridar, fplendidur, blant, glindfens 
be, et "inde, 2) ferpentis nomen, en langes 
Ravn, 

Glitra (at glitra), retinere, give Gjenffin. 
Gullid glitradi Á móti fólunni, reffexio ra. 
dierum folis, in amro micnis, Guldet, fom 

Oo 


Gló 


Eolen Kinnede paa, kaſtede tin fra fis 
tilbage. 

Glitte, F. nitela, Glimt. 

Glittit (at glitta), vid, glitra. 

-Gliðfr, mn, pl. doca prerupra, ftejle Staber af 
„to Biarge, fom vende mod binanden, Kloft. 
2) montium anguſtie, «n &nevring mellem 
Bjerge. . . 

"Gliüfra.güng, n. pl. incite, nbi omnia funt, im- 
pervia. E iwarceffa, en Snavting imellem 
Biarge hovor man ingenſteds fan fomme frem. 

”Glidpr, bibulus, fora (er træffer Vædder (il fig. 
2) mollis, blød. — Vatt-gliápr, facile aqvam 
sransmitsens, fom fuger Vand í fig. Gliúpr 
Pappir, -charsa bibula, Statpapit.  Gliüpr 
"maðr, cui inerepæriones aliorum facile cor 
zamgunt, ur mollefcar, blobbjættet, bly Perſon. 

:Gliüpns (at gliúpna), animum demistere, lade 
Modet falde. alias glüpna, . 

"Glir-fkin, m.olfcurur fplendor folis, foagt Gob 
fin. H 

Glóð, f. prunn, Glod. germ. gluth. 

Glódar-augs, hemalops, Aypofphagme, et blant 
Die 

Glódvolgr, repens, varm. 

-Glódheitr, ignisulus, meget beð, glohed. 

"Glóandi, «candens, ignitus, gloende. 


289 


-Glóbiartr, candens, fplendens, (finnenbe, Hvid, 


blant. 
Glódar-kér, w. ignisabulum, ir, arula, Sjldpande, - 
-Byrfab. N . 


299. B Glo 


Gléfaxi, wt. egons juba albeftente, diftólore, en 


eft der Gar en (pé Manke. 


'€lóföxóttr heftr, eqvus eodem colore, hvibman⸗ 


fe CO). 
Glófi, m, chirorheca, Handſte, Bante, 


Glói (glódi, hefi glðad, at glóa), casdefere, 
blive (93, Slanf. 2 nitere, fplendere, glinbfe, 


Minne. 


Glop, s. wegligensin, Uagtſomhed, Sejodes los · 


hed, vid, glöp. 


Glopra (at glopra), per negligenriom periere 
2) de animan- 
sibus & herbis etiam decirur qvando istempe. 
live fetum, v, emen. projiciunz, bruges opfaa 
em Dyr og Planter naar be fomme for tids 


tabe noget ved Uagtſomhed. 


lig med deres Unger eller Bro. 
Glópalldi, m, idem ac feqvens, 


, Góm, se; fatuus, vid, Glappi, en Mar, en frems 

2) eminus 
videns qvod appesir & fre fruſtratur, en fom 
fer langt borte hvad Gan suffer, men gaar 

^ glip af bet; vide infra ftrandaglópr. Til — 
pefs er glópr at ginna, gölldr hver heimíku 
finnar, maner afínus, qvemeungve afinum fors 
afpera fecis, en Daate narre (et, fin Dums 


fnfende, uagtfom Perfon. glápi. 


feb maa undgfælde. 2 


' Glopra, f. camiuus, uli ignis fübterreneur san. 
dem erupuit, & defeviir, en ule, hvor ben 


winderjorðiffe Sb endelig er udbtendt. 


Glor, ». paller famelici, bleg, guſten arve (t 


Hungersnod). 


QU Gis 

Gléra, f. radius lucis, eminus inrrasi, en liben 
lys Straale, four man fet langt fra. 

Gléreygdr, oculis micansibus, fem har tindrende 
Dine. ' 

Glóri (at glóra), micare, glimte, glimte. "Did 
glórir, æicdr, in renebris lucet, bet -glimter, 
glex. Glórir í katter augun, mictst ecu 
felini, Kattené Øjne gto. 

Glorfvángr, fame rorpefcens, v. pallens, meget 
forfulten (fom vifer fig ud en guten Yo i 
fiatéfatve). 

Gló(a,- f. dicrio, GiMofe. 
tgbning. gall, glofe. 


2) inverpretario, M 


Glófa (at glófa), .svulgare, udbrede, gíste ber 


fienbt. 2) inrerprerari, fotfíare, udtyde. 

Glofsi, w. flamma, Syibélue, 2) candor, fpa 
dor, Bland, € fin. eU . - 

Glofsan (st glofsa), -flsgrare, flammas emisrere, 
flaa Lue ub, bluſſer, ftraoler. — Gloſtar . 
Seintillat, vadias, de glneie es ferro dicisur ski | 
frangisær, but gniftrer, fige om 36 o3 Jatn, 
fom States, cognara funr, blys, blofsi, glyt, 
glosfi. 

Glott, m. riſu⸗ malignus, ar fupreffas, fubrifus 
indignautis, onbffabéfufb, men halvundertrytt | 
Latter, den vrebeð, havngſertiges Smil. i 

Glotti (at glotta), indignanser fubridere, (ty 
fmile fom „en ber tenfer paa Henn. 

Glögglegr, eonfiderans, ágtfom, eftertantſom. 

Glögglega,  perfpicue, floriigen, tyteligen, 

Glóggfkygn, acuti vifus, ſtarpſeende, fare 
fyntk 


Gla" 


Glóggfer, evidens, sjenfynlig, tydelig. 

Glóggr, scutur, perfþecsus, aabenbar, tydelig, 
nøjagtig. — 2) /ésfíbilis, fr, confideratus, (ote 
mmmelig, ir, betænffom. — 3) parcus, fnap, 
tattig. Hann var glöggt vid geſti, in Ao. 
Jrites pareað erat, han var kacrig mob Bjar 
fler, Fremmede. 

- Glóggpeckinn, perfpicax, Øarpfigtig, ſom tyde ⸗ 
lig fjesber moget langt fra. 

Glöggþeckni, f. perfpicacia, &facpfigtigteb. 

Giðp, #. pl. incuris, incamfderansia, Ubetenfs 
ſomhed, Bejltagelft.  Elliglóp, s. Pl. deliris 
„inum, gamle Bolte Barndom. 

Glugga (st glugga, at v. í pad), aperie oculis 
” sergvirere, ſe nøje efter, fire paa. 2) per 
trexsennams infpícere, fe igjennem Vinduer, 
Glugge-fiöl, f. margo feneftralis, Ginduesrams 

me 

Glagga.grind; f. rrameuna, Tralvært. 

Glugga-hlerár, m. pl. valve, Vinduesſtaader. 

Gingga-kifta; f. jugamensa, [ubfeudes, ſammen⸗ 
naglede Bjæle, fom Banne et Vindue, 

Glagga-rámur, f, pl. clerkri feneſtrarum, Tral⸗ 

Sloggi, =. feneftro, Vindue. 


Gluggr, aw, idem. 2) fermen, et ul, en Glug. 


Glunre, F. sonisru, Torden. 

Gumra (at glumra), vid. glamm. 

Glare-géngr, m, firepitus consinnus, Seftanbig 

"tarm og Bulbren. 

Gúmr, m, wrfus, en íðjorne 2) som, pr, viri, 
0o2 a4 





. i Gly 291 
Glumr, s. firepirus, Bulber, Alarm. . 
Glundra (st glundra), cowfwndere, turbare, 
forvirre. ^ [ 
Glundr, s, ferbillum rtuue, en tynd Drif. 
Glápna (at glápna), rriflari, bedrøvet, 2) ani- 
mum defpondere, tabe Modet. "vid, gliúpna. 
Glatrun, f. vira diffolure, gorbentlig, rysgete 
- 106 Levemaade. 2) predigalirs, Obſelhed. 
Glutra (at glatra), prodigere, dilapidare, 3b. 
Glýa (at glýa einn til), offufcare alicni oculos 
blandiriis, faa En til noget ved Hykleri. 
Glyari, m, fcurra, en Spidébube | . 
Glýn, f. glaucoma, oculorum fuffufiones, v. fupra, 
Ojenſvaghed, rindende Øjne. glia, - , 
Glyggr, ». vid, Gluggr. E 
Glym (glumdi, at glymis), ffrepere, vefonare, 
larme, fløje,  glyme undir, refor, 
Glýma, f. lucta, Øryden, jempen, " 
Glými (at gl fma), incrari, fjempe, bryde 
Glymiandi, e suba, coru, Trompet, foofun. 
, 2) fonus, Lyde ) i 
Glýminn, Juctandi perisus, erfaren í at bryde; 
at flag fin Modſtander til Jorden. 
Glýmra, v, Glýmara gángr, mm, refonanria- 4 
ſtrepitu luctarorum, Gjenlyd, ber fommét af 
be Ørydendes Éarm. vid. glumragångr. 
Glýmu-brögd, s. pl. reckna palefrica, Sneb 
ter Kneb, í at brodes. i 
Glýmumadr, «s, lustaror, en. jempet, 
Glýmu-völlr, m. palafra arena, Cjempeplads. 
Glymr, s. refonansis, Gjenlyb, "vid, glumr. 


292 Gly 


Glymt, n. infulario, Putten, Trodfen… 2) la- 
Acivia, Kaadhed. 

Glymti (at glymta), Íeritari, it, infultare, 
brydes idelig, it. begegner með Epst og 
Overmoð. Hann glymtir nú ei lengr hér 
um hús, dowefticis noflris. now diutius. inful- 
zar, nu forttebiger han iffe længer dem her 
4 Huſet. Qvígan glymtir um kálf, vitula 
lafcivis, etiam fí fera þr, Koien er fpringf€ 
endſt jondt den er med Kalv. 

Glypis, f. somensum rarum er rude, flet, grov 

^ Wibentaj. 


Glypiulegr, rara⸗ & radis, grov, tynd, frið. - 


vid, gliüpr. 

Glýr v, Glýri, m. cachinnur, Ofoggerlatter. 

Giýra-hlátr, me idem. N 

Glyrna (at glyrna Í), oculis lucifugis fpectare, 
fe í Morke. 

Glyrnur, f. pl. oculi moctu videntes, 2t felini, 
Dine, fom fe í Mørke, 2: Katteøjne. At 
fetia Í glyrnurnar, intendere oculos, fe ffatpt 
paa. . 

Glys, s. vid, glis fapre, . 

Glyfsir (at glyfsa, i v. úr), Feimillare, sif 
(une. 

Glytis, f. vid, glya. 

Glytar (et glyra), obfmre renitere, give et 
workt, fvagt Skin; alias glytia, — Glytar 
vid fkallinn á Goda ydrum, calvities veftri 
eurionis refulger, Eders Gode (2: Borftandir) 
tt faa ffalbet. fom en Ei 

Glytta, f. micemen, micasio, Glimt. 





Glæ i 

Glyttir (st glytta í), micare, glimter. 

Gledi (at glæða), fuccendere, antænde, alebt, 
Glæda elld, prunas fiet antænde st, 
gløde. 

Gladur, f. pl. prune ignis, Gloder. At kofta 
á glædur, 4) iguem nutrire, fafte nogtt í 
Síden. 6) primum impetum. apperisys pacare, 
dræbe, dæmpe fin Eyfi, Begletligheð í Fodſelen. 

Glædr, cornftans, tindrenbe, funtlenbe. Glæde 
elldr, ignis. corufcans, brændende Ild. 

Glætör, f. periculum, iser periculefum, « en Fart, 
. farlig Reife. 


Glæfara. -göng, vid, Gliúfragöng. 2) irer ma. 


ritimum, Mejfe til €t. 

Glæfara-ferd, f. irer periculofum, en fet 

Glæfra-ferd, f. idem, - 

Glæfir, w. casføda, galea, Hlelm. 

Glægnapaz v. Glenapaz, nsdus circumfleri eura 

"| frigide, være tyndtlabt ude í Kulpe, á glær 
& nspr. 2 

Glepaz (at glæpaz), decipi, bedraget, 2) læ 
Fivire, være kaad. Nú ætlar gömlum at 
glæpaz, jam eriam fenes laſciviunt, v, ment 
labuntur, mu begynder ogfaa be gamle at 
vete faaðe eller tage fejl. 

Glapugr, facinorofus, ubabiff, forbryder. 

Glæpr, s» facinus, fcelus, ond Gjerning, Qni» 
slerning. 2) error, precipitaniia, dt, Over 
ilelſe. Glæpa maðr, facinorofus, Snistatet. 

Glær, m. mare; Soen. 2) «er, Luft, Ort. 
At kafta á glz,- i8 mare, v, im aera psojict- 
re; fate noget í Sben eller í Vinden, 





Gna 


Glær, illøftris, clarus, (yé, flor, 2) relicinus, , 
frið, . ſtritiende. Gler himin, aer clarus, 
tar £uít. 


Glar, f. focale, et lile SBluð. vid, glóra.. 


Glæring, f. fulgurario, iguis profliens faruut, 
Gniſtten. 
Glera-fkin, #. vid, glæra. - . 
Glzfi (at glzfa), polire, mundare, glatte, polere. 
Glæfilegr, fpleudidus; fmuf, glimrende. 
Glæfilegs, „fþlendide, ornare, (itligen, ntt, glime 
tende. 
Glafi.madr, vir fplendidus, en ſtadſelig Mand. 
Glæli, w, fplendor, albities, Blandt, Sirlighed… 
Glafr, m, idem, 2) res fplendida, en firtig 
Ting. 3) a bor fotrarum aurifera, et guld⸗ 
berende Træ 606 de gamle mytiffe Digtere. 
Glæfis.vellir, .m. pl. campi amæni five glacialer, 
en yndig Can eller en Mark bedæffet með 
fraffen og tindrende ne. 2) mom, pr. di- 
sionis cujusdam Jörunheimorum, hodie Siberie, 
füawnet paa et Landffab t Jotenbejm (bet 
nuværende Finland effer. fvene Nordland). 
Glæftr, fplemdidus, folitus, poleret, ffinnenbe, 
2) pruina, v. sive albicans, (om tindrer af 
fruſſen Sne eller Mimfroft. 
Geta, f. humor, Vadſtke. 
Gná, f. som, mulieris, 
Glogð Træ. i 
Gnadd, s. vid, gnaud. 
Gnadda (at gnadda), vid; at gnauda. 
Guag, s. rofe, Gnaven, Hagen. vid, nag. 
Gnsga (at gaga); rodere, gnave, nagt. vid. naga. 


2) arboris genus , et 


„Gni, 293 

Gnak, n. flridor, Støj, Knarken. . 

Gnaka (at gnaka), ſtridere, tnarte, fufe, hoine. 

Gnap, s. mare, ajvor, Ep, Hav. 2) fortes, 
brevia, et Rev í avet, 

Gnapi, m, aura afpera, gelida, fold Blaſt. 

Gnapandi, m. idem, 

Gnapi (at gnaps), istentus intueri, fe five, 
opmatffomt paa moget. 2) inhiare, hige efa. 
ter. 3) celi ſavitiæ exponi, ubfatte for onde 
og gøde. Vejr. ' 

Gnata (st gnate), collidi, fløde fammen, paa. 
hinanden. — Griótbigrg gnata, fixa collidun. , 
sur, Klipper føde fammen. i 

Gnauda (et gnauda), lamentari, mifere queri, 
famre fig, klynke. 

Gnaud, f. canum larrazur, Sundegjøen. Hunda-. 
gnaud, idem, 2) ejulatus & qverela mfero- 
rum, Klage, Jamcen. Leidiz mir at heyra 
gmud ydra, rede audire qverelas vefiras, 
feg er bleven kſed af at føre eders lagen, 

Gnaudr, m, idem, 

Gneip, f. vid. Greip, v. neip. 

Gneifti, m, fcinrilla, Gnift. vid, neifti. 

Gneft (at gnefta), førepere, arme, 2) fuperbi- 

^re, bovmoðe fig, ftoltfete. 

Gníft, n. ftridor, vinen; Knarfen. 

Gníftran, f. idem, 

Gníür, n. idem, 

Gnifti (ar gnífta), fridere, erepere, þvine, Enase í 
fe, larme, Gnifta tönnum, frendere, ftridere 
densibus, Bjart Tænder. i 


294 ' 6m. 

Gnod, f. uvis scenarie, galera, sagtfið, 
. Omatfe. 2) gom, pr. liburnæ qvondam, 

Gnóg, fatis, not. vid, nóg. 

Gnóglega, abunde, faris, nof, owetgebioen. 


» Gnóglegr, abundass, tilſtrækkelig eller overflo⸗ 


tig. 

Gnógfamlegr, Aem. 

- Gnógt v. Gnótt, f. abandanrio, Obit lodighed. 
Gnógta madr, qvi bonis abundar, en' fom far 
overflødig Rigdom. 

Gnågr, abundans, overflødig. 

Gnåp, f. prominensia, Udhang, Fremragen. 

Gnåp, f. idem, 2) wofus, Naſe. Þá hlióp í 

* gnåpina á hönum, rum excatiduis, ba blev 
Ban vred (qv. gal í Gnuben). 

Gnötra (at gnötra), tremere, bave, ryfte. Tenn- 
urnar gnötre, dentes sremétis, vv, colliduntar, 

, Fænberne ryfte, banie. . 

Gnudd, s, murmar, Mumlen, Murren. re. 
gatio, Beden, Beglering. 

Gnudda (at gnudda), murmurare, fnutte; brum ⸗ 
me. 2) rogariones fregvenses facere, bede 
meget, idelig. , 

Guápleitr, promus, cernuus, prominenri fronte, 

. fem (uber, bøjer Hovedet ned. 
vultu minax, Barít, af Siftert Xafyn. - Hel 
var gráleit og gnüpleit, Morsa eret facie 
furvam & vultu minaci, el (Dødens Guds 
inde) var mork og bar ff. 

' Gnüpr; s. promonsorinsm, Borbjærg. 2) pre. 
minenria montis, ek Blargtop, Pynten af et 
fbjerg. vid, nüpr. 


2) torvus, í 


God 


Guf (gnádi, v. gnuddi, hefi gnfd, at gn$a), 

, fricare, ir, fubigeré, tan, frabfe, gnide, ir. 
arbejde, ælte (kný). 2) vi exponere, udfætte 
for Voldſomheder. Stormarinn gnýr. á hål- 
um, domus rempeftasibus expofise ſunt, Hu⸗ 
fene. ere udſatte for ffærfe Storme. Meít 
gnuddi á Sturlu, Sturla  infecrarionibus V 

, irjurlis maxime expofeus erat, Gtutla vat 
meft ubfat, bet gif meft ub over ham. 

Gnydr, ww. averum Brogitus, Bandets Sufen. 
gnaud. 


' Gnyda (at gnyde), abigere, arbejde igjennem, 


elte (Sv. fn&ba).. 


Gnýpa, Ff. faftigium monsis prominens, Þr 


af et Bjarg. 

Gnýptr, preruprus, fejl, brat. 

Gnýr, m. sumulsus, ſtrepitus, Gny, fara. 
Vopnagnýr, frein armorum, Gacbtngny, 
sbulder. 

Gnæ (st gná), vid, næ. 

Gnædi (at gnæda), perflare, fr. flridere, (arme, 
gjerinemblæfe. Vindr gnædir á húfum, venrus 
verbera: domus, Vinden pifter, former pae. 
Huſene. 

Gnædingr, s. sura frigida jugis, fold Vind. 

Gnæfi (at gnæfa), eminere exferere fs faa op 
í Vejret, rage ud over, 

Gnæfrer, ss. pl. signorum procerum eopita, slera 
conrigmariotem eminenria que com continens 
E omnes angulos conrignant, be utftanenbe 
Ender af Temmerftoffene í et Træhué ved 
alle Hjørner, vid, næfrar, 


| 








i 


God 


Goefr, m, faplus in plurali Gnæfrar, cortex 
libr, Bart, Bitkebark. vid, nefrar. 


! Gnefr, procerus , celus , n fom tæffer op i 


Veſtet. 

Gnægd,. f. abundamsia, Overflebiged. . 
God, s, idolum, en Gub, Afgud, Afgudebillede. 
2) papa, et libet Pigebarn. U 

Godedryckr, m necrar, Gudernes Drit. 
Gods-hof, #. delubrum, fanam, Afgudsterpel. 

Gods-matr, m. ambrofa, Gudernes Spiſe. 

Gode-preftr, m. flamen, Xf ubt; Praſt. 

Gédfengr, 
godlidende. 

Güdfrzgr, viribus clarus, Befjenbt fra em god 
eite. 

Gódfús, benignus, godblartet, velvillig. 

Gódfýfi, f. benigmiras, Godhed, QGelvifligfeb, 





Goðgá, f. irriſo deermo, blafphemia, Gudernes ' 


Veſpottel ſe. 

Gédgingr Cheftr, eqvur), gradarius colasorius 
ntlerarins, offurco, fom gaat jævnt og [et (om 
$49. 

Gódgörd, gódgörd, f. Benefrium, Belgjerning. 

Góðgðrdafamr, beneficus, gobgjorenbe, 

Gódgiarn, benignus, velvillig, gunſtig. 

Gódgirni, f. benigsiras, Gunſt, Godhed. 

Gådgripr, sw res preriofa, en fofldar Ting. 
vid. dýrgripr.' 

Gódi, =. bonisas, probisas, Welighed, Oprige 
tigbeð. 2) provenzus, lucrum, Baade, Qe 
ting. 


Godi, m, curio, pentifex, prefectus. facroran & 


is, sracrabilin, lemfældig, folelig, 


"Góa 298 


judiciorum, Rempiliorfenter, tófu 2 
der. M 

Gódkunnr, gódkunnngr, boni memini, fom «p 
befjændt fta en god Side, har et godt Rygte. 

Gódlátr, miris, mild, lemfældig, goðliðende. 

Gådlstlegr, facilis, comis, venlig, artig. 

Gódlyndr, manfverur, fredſommelig, s at 
- fomme til rette með. 

Gódmenni, vir prebus, bonus, en an, ærlig 
Mand. 

Gódmeníka, Jf. probitas, Ovrigtigbed, Welighed. 

Godord, mw. pomsificarus, Tempek og Herrede⸗ 
forftander (Fab. 

Godords-madr, wi. vid. Godi. 

Gódordr, verbis benignus, venlig I Safe, 

Gódqvendi, n. Pena mulier, en.gob Kvinde. 

Gódrædi, s. pieras, Fromhed, Retſtaffenhed. 

2) benevolentia, Velvillighed. 

'Gódrádr, pius confilror, ſom giver gebe Naad. 

Gódfamr, vid. Godgiarn. 

Gódfemi, f. vid, Gódgirni, . 

Gódverk, n. pl. bona opera, gode Gjerninger. 

Gódvikni, f. favor, fludium, Sut, Velvillig⸗ 
bed. 

Gódvikinn, benevolus, gunftig, artig. 

Gódvild, f. vid, gódvikni.' ” 

Gádviljadr, benevolur, velvillig. 

Gódviliuglega, sera, ponte, gobolffigett, 

Gódviliugr vid. Godviliadr, godvidig. 

Gódvili, s. vid, gódvikni, Velvillie. 

Gódr, benus, got. ] 

Gófa, f.capiftrum, et Didſel. 4". gómla á gómr, 


296: Gói ot 

*Goggr, m. uncus ferreus pifarorum, en Jern⸗ 
frog, fom $iffecne bruge. 

Gogga (at gogga), unco «trahere, faa fat paa 
en Fiſt með faadan tog. 

Gói, f. nom, pr. virginit. 2) nomen menfis, 
qvo fol peragrar figuum pifcium, hoc sempore 
efluaria maxima funt qve gói ginur vocantur, 


Enden of Februar og Begyndelſen of Marts, 


Mavnet paa' den Maaned, Ba Solen glen⸗ 
nemvandter Fiſtenes Tegn. Sy ben Tid fal⸗ 
ber ben ftorfte Havbruſen, fom falbeé : 

Gói-ginur, f. pl. æſtuaria verná, v. sartia, gets 
earé eller Marts Brænding. 

Gói-bitill, mw. eqvifttum vernum, v, Íyemale, 
Poler-Padberof. i 

Gól, n.ululasus, latvarus, Tuden, Holen, 'Sístn. 

Gola, f. aura frigida, told Vind, eu ftuling. 
vid, gióla, Fiallagola, awra mantana, fold 
ind, ber former. fra Bjærgene, 2anbfuling, 
Hafgola, aura pelagica, SHavtuling. 

Góla (at góla), ululare, (phocarum), tube, fom 
Salhunde. Hann gólar i görn, inseffina 
illi latrant, hans Mave fnurtec. 

Golar (at gola), fare, fpirare, blaſe. Nú golar, 
ventus jam Ípirat, nu bleſer bet. 

Goldinn, folurus, betalt, Goldnar fkuldir, #0. 
mins expediza, betalt Gjætd. 


Gólegr, mellis, delicarus, fræfen. 2) magnificus, 


ſtadſelig, prægtig. 
Gólf, n. pavimensum, Gulv. At leggia gólf, 
pavire, pavimensare, lægge Gulv. 2) etupono, 


Gor 


eatogenm, Bod, Varelſe. At fara í fornu 
gólfin, refumere vires, faa Kræfter igjen. 
:Gólffleinn, m, seflera, Gulvſten. 
"Golgrenn, .ymarilit, vandblaa. 


^ xGollr, m, pericardium, arviua replenum, $yjettes. 


pungen „eller inden om Hjærtet i Zaar (ufo 
„af Fede. - . 
Gollur-íkinn, n, pericardium, Hlertepung. 
Golli, m.'evis venrre furro, et aat fom er 
morkt, fort ander Bugen. 
:Golíóttr, vensre furvo, fom er mork, (ost uns 
ter Bugen. vid, hauítmögóttr. - 
"Golporfkr, m, efellus pelagicus maximus et ma. 
^ serrimus, den flore magre Havtorſt. 
"Gómbein, % pl, (í fingrum) meracondyli, bet 
vderſte Øen á Bingeten. 
'Gómbein, s. (i munni), os palati, Gane⸗ Ben. 
Gómfilla, f. glandulæ fálivales, Spyttekirtlerne. 
"Góm-(pari, mw, vid, gófle, ſperri. 
Gómr, m. palarum, Gant. 1 
Gómr, m, digiti extremitas, meracondylus, bet 
vderſte £ed í Gingeren. 
"Gón, #. oculorum indulgentis, Mjekaſt bíð og 
tb. 7 
Góna, f. roftrum vili marini, en Havkalve⸗ 
ſnude. 
Góni (at góna), inremrur fpecrare, fe ſtivt paa. 
Gopi, m. caviras, capedo aperta, Hulhed, Aab⸗ 
ning; d gap. Haltu fyri gopann á Þér, 
[fringe rofiram, ti ftille. — Pilegopi, periao- 
ma adflriceum, tilfnappet, eller tilfnstet Dele. 
Gor, n, fenum in primo veurriculo vuminentiums 3 


Gor 


<neimalinm, «aute chylifcstionem y vulgur excre- 
"mente inteflinorum ira vocat, & inde iis eff: 
gorgér, Galen í den forſte Mave paa bra» 
tyagende Dyr, men gemenlig bruges bet om 
alt det, fom et Tarmene, i hvilken Betyd⸗ 
ning den danſke Almue ogſaa ſiger: Gor, 

Gorgår, n. fermenrario fecum, Barme Gearing. 
metaph, faftus infolens 5 vanus, emit 
eue. 7 

Gorbor, m. "corvus, ea Ravn. 

Gorblantr, permadidus, gienntmvaad. 

Gorhnikitl, ew. (í (auda: vGmbum, af ulli) æga. 
grepilus, -et Slags fammenvoffen Kugle af 
"Wi fem untertiben ſindes inden í aars 
JYudwolde; vulgo Bezoar. 2) í heftamögum 
af hári, Ái ppolisus, en Fanden af Saar i He⸗ 
fiemaver. 


í Gorkåle, f. fusgur finetorum compannlarus, 


| Gorta (at. gorta), 


Daddehat. 

Gormánadr, "sw. Ocrober, tempus actarionis, 
Slastemaaneb. i 

Gormr, m:terra Iurofa, cænum, ablutes, et dyn⸗ 
tet Jordsmon. 2) inreffina pifcium ilia pec. 
Ipi merini, Biffeindvolde, ifar af en Ssulv. 

Gort, s. gloriario, Praleti. . 

gloriari, prafe, 

Gorteri, m. jmeraror, Praler. 


: Gortfamr, jactabsndus, pralente, 


"ltr (st gofo), Jpirare, blaſe, puſte. Hér 
gofar um, Aic venrus omnia via perflat, her blær 
ke Vinden om. 

PP 


-Gotúngr, m, pullus eqvinus, 81. 


fGöl 2297 


"Goh, m. {í fþilum) maffrucatus, Kuagt í Rott. 
'Gofúngr, m. veftis ampla dien, maftrute, 


Skindpelts. 
Got, n. ferura pifcium, Fiſteag, diſteleg. 
Gota, f, idem, 2) overium. pifeium, uem. 
Goli, t, eqvus, Heſt. 
Gotratif, f. or egeffionis pifcium, 
Gotnar, sn. pl. viri flrenui, wiliter, tffe ftigé(olf. 
Góts, m, apes, gaza, Gods, "Rigdom. 
2) afellus 
Fæmina, poft. fararam, en Huntorſe efter át 
"ben har faftet -Legen- 


Göfga (at Göfga), "venerati, celebrare, "tilbeðe, ' 


hedre, priſe. 

Göfuglegr, venerandac, ærværdige 

Göfuglega, 'cum veneratione, erwatdigen, anes 
lig, ypperlige 

Güfugleiki, s, nobiliras, clriras , Adel, ote 
nembeð, Ypperlighed. 


Gifagr, nokilir, clerus, anfetlø, vpperlig, fe 


. Güfuglyndi, s. generoſiras, Xdelmodighed. 


Gögn, st. plvemolumensa, Gavn, Notte. 2) in. 


firumenra , uenflis, Redſtaber, Husgeraad. 
"G8gn (í máli), próbariones Semiplenø, Halv⸗ 
bevis í en Sag. 

Gl, f. detrimentum, dnmnum, Stade, dorlis. 
Fiörgöll, difpendium vite, Livets Fortis. 
Gültri (at göltra), excubias pedes agere, frigorl 
'expofirus, flaa paa Vagt, gaa "ftem og tilbage 

paa (im pof í Kulde. 


298 U Går 
Gültür, w, sales excubiæ irantium, en ſaabon 
fpeft eller Vagt, hvor man gaar frem og 
tilbage. m ^ 
Gültr, sm, verres, en Ørne, Galt. 
Géngull, ambulasorius, iritans, fom. gjæene gaar, 
føber omfring. — Dér verdr göngult, iriras, 
bu Gar nof at løbe efter; N 
Göngu:ló, f. vid, kéngul-16. 
Göngumadr, m. umbulssor, Vanbringsmand. 
2) mendicus, Tigger. 
Günur, f. pl. curfus devius, Løben fra ben rette 
Vej, Biffen. ^ i N 
Gönu-hlaup, s. idem, At hlaupa á gånur, 
in devia proruere, lobe blindt frem, iffe. 


Gård, f. pactum, Bordrag, Forening, Afford. - 


2) Jensensia laudum, avbirrium, Dom, Kian⸗ 
delſe. 
Gürdar-madr, orbiter. Dommer, Voldgifismand. 
Gördar-kjækr, t, geſticulatio, Gebatbefpil. 
Görder-læti, n. pl, affécrasio, tvungne Gebarder. 
Gårdir, f. pl. facra, acra, negoris, . Giexninger. 
Gördr, facris, gjort. 
Görfi, m. epparazus, Tilbehør, Ruſtning, Ud⸗ 
ruftning. vid. gérfi. 
Gürfibür, m. promsuerium, gortaabéfammer, 
- vid, gérfibár, 
Görfuglegr,.virilir, qvadrarur, mandig, dygtig 
af Ur (eenbe. P 
Görfuglega, virikter, manblgen, bostlgen. 
Görfugleiki, m, preffanrja corporis, Dygtighed, 
Drabelighed. 
Göri (at göra), facere, gjøre. Gora af einum, 


Gör 


-) laudtre aligvem, gjøre meget af En. P) mal 
etare aliqvem, mulftere En. — Góra af landi, 
relegare, forvife Landet, Göra á hluts manns, 
injuriam vire facere, fornærme Gn. 
at förum, veffes inserpolare, iſtandſatte, gjøre 
veð Klader. Göra at einam, aggredi, v, gla- 
dio ferire, angribe, hugge ti En. Gåra bæn, 
precari, bede, giste fin Bøn. — Göla eftir 
einum, adduci, v. nfførri curare, lade En 
Bente, fende Bud efter Gn, — Henn gördi 


eftir bændadætrum, filias pradiasorum rapuit, | 


wy per vim adduci fecir, han lob Bønderneé 
Dettre hente til fig. Góra fyrir, coÁibere, 
ho!de inde, "tvinge, ſtile. Göra fyri mann, 
4) malis artibus imporentem reddere, gjøre en 
Mandsper ſon ubpgtig veð Troldom. A) diris 
devwevere, v, fafcinare, (orbambe, forhekſe. 
Göra fyri vef, relam uecrere, væve, — Gra 


gott af fir, bonum virum fé præftare, wiíe . 


fig fom tm god Mand. — Görs grein, v. 
greinarmun á, diftingvere, gjøre ForØjel pao, 
Góra einum til, mofi alicui ereare, fors 
nærme, fortrebige En. Göra frá fér, ablega- 
re, fende bort. Göra hávada, clamorem exc 


" citare, gjøre Alarm, Epettafler. Göra heidry 


im honore habere, ære, fave Reſbelt for Cx. 
Gåra illt af fér, malignitorem predeve, vife 
Ondſtab. Gårs lágt undir höfdi, cmremssi 
exponere, wife Foragt for. — Güra mikid at 
verkum, mulrurh efficere, ubvirte meget. Göra 
med hiónum, mupíias celebrare, fifte et 


BEyteiðab. Göra nýmæli, nevellas ferre, fors 
' 


Göra. 





Går 

Göra ord á, evulgare, uds 
brede, gjøre: bekjendt. Gira ord, nuncium. 
mittere, fende Bud.  Gåra reikning, ratio. 

… wm reddere, gjøre Regning, Stegnffob for, 
Göra fér upp fótt, morbum. fimulare, for(tille 
fig fog, gjøre fig foo. ^ Göra fkirflut, 4) in- 
frere, randfage, forhøre, Í) ordalio pro. 
bere, wife fin Mffylpigbed med Sernborb. 
Göra ftatt og ftöðugt, rarum facere, fafts 
førte, — Gra. tíund, decimare, give Tiende; 
Göra til fé, lasinre, flagte aat. — Gére til 
eins, eggredi aligvem, angribe En. Göra 
vel til eins, v. einum, gratiſſcare alicui, gjøre 
sel imod En, vife Tjenefie. Göra um málið 


tefie Nyheder. 


einn, unus folus arbiter effe, vate.ene Dome , 


mer í Gagen. Gåra viðnám, obhflere, gjøre 
Modſtand. Göra úpp miólkina, v, fkyrid, 
lac coagulare, (abe Melfen føbe  fammen. 
Göra út af vid einn, perimere, (laa En (bel, 
siste det af med En. Gåra år af vid verkið 
confummare, fuldbringe et Arbejde. Gåra 


fir ütbriót, irrirando prevenire, forekomme 


toget veð at opfibfe Cn. — Hann gårdi vel 
til, mulra praflirir, fan gjorde meget, Par 
gördiz fo mikid at, adeo invaluir, der gif 
kt fan vidt. Gåri, verbum auxilinre, et 
Hielpeerd til að omſerive Datiden eller Im⸗ 
wf. f. Eff. Hann gårdi et líta, vidir, an 
faa (tigefrem : han gjørde fe.) Güri, verbum 
satram, et gjenitandóloft Gjerningsord: at 
blive, indtræffe, Þá gördi hallæri, annone 
Pp2 


Göt N 299 
caritas incidir, ba indfalðt en Hungetenod 
(i denne Betydning Bruges bet ogſaa ofte 6 
Lideformen ef, pasfrum), 

Gõrla, prorfus, manifefte, tydeligen, glorligen, 
Brandgiveligen, — 4s. görlega, gérlega, gérla, 

Gårn, f. in pl. garnir, inteftina semi, Farm, 
Omaatarme | 

Gürníngar, sm. pl, actus, facra, Gjerninger. 
2) arses magice, Hekſeri. 

Gårningr, m. contratsus, tramsactio, Sorbrag, 
Forhandling, 2) acrus, Gjerning, Handling. 

Görníngs bréf, s. inſtrumentum, tabula, Teſta⸗ 
ment. 

Görnings-meniar, corpus dioi, »Levninger a 
et Vark. 

Görnýtinn, minurias bene curans, "fom nytter - 
alie Slags Smaating, benyttelig. 

Görr, plenius, tyðeligen. Gårft, gåraft, plenis 
fime, eptime, bedſt, tydeligt. 

Görr, factus, vid, gördr, Gårr úr landi, 
proferiprus, bemt til tandflggtigþeð ! 

Görfumlega, vid, Gårla, 

Gårvallr, omnino omnis, fele, ni 

Gürvur, vid, görr, v. górdr, Hann leggr alle 
á görva hönd, manibus polles & ad omnia 
feliciter Yas appligat, han arbejder alt bvad 
Han foretager fig meſterligen. 

Gåtéttr, minarus, fuld af Huller, hullet. 








- Gótva (at götva upp), perveftigare, öpfpott, 


udforſte, opdage. vid. gata, 
Götvadr, perveftigasus, udforſket . 


309» Gn i 


'Grábakr; m, ferpens, Slange. 

Gráblár, glaucus, graabla. 

Gráblinda, f. glaucoma, en gran fet í Øjet. 

Grád, m gula, avidiras, Slugvorrenhed, Graa⸗ 
bigfeb.. 2) flucruario maris, ſmaa Ssbolget. 

Gráda, f. gradu, Grad. (9. 0.) 

Graddi, ss. aurus, tor. . 2) peruleus, en. fera 
løber paa og føder. 

Gradfé, s. pecus. mafculum, Kvæg af Hanklon⸗ 
net... : 

Grídi, s». formensum bútyri, Oyrlidhed í Smor. 
Grádugr, verax, gulofus, graadig. 2) insem… 
peftus, meget Geftig. 


Grådugjege » gulofe, . gtaabigen. 2). inquiete,. 
utoligen.. 
Gradángr,. sm. zaurus, Sr. . 





Gradr, adeiiffarius, non eafirasus, agilbet; 

Grádýr, n. lupus, Ulv. . 

Grádýri, n. idem, . 

Grafal), =. c«lym, cælei, Gravwiitte, Mejſel. 

Grafari, m, feſſor, foſſarius, Graver: 

Graf.götur, F. pl, cuniculi five vie pedibus ani. 
mantium erutæ, Bodfti, fom er traadt dybt. 


seb í Jorden. Ar fara í grafgötur, follicire… 


explotare, efterforffe nøje. 

Graf.kyrr, immerus, qvafi humatum:corpus, ubt: 
vægtt, fáa (tile fom en qu£, . 

Grafningr, t». fosf, Giravning. 


Grafnår, am. homo vivus, serre dorus, en der 


Mevende er begravet. . . 
Guf-Gifr, n. argentum fofile, Sølv (om opgras 
veð af Joden. 


Gis | 


Graffkrifty fs epiraphium,. Gravſketft. 

Graf.fleinn, 3». cippus, Gravſten. = 

Gráfölr, eimeraceus, afBegraa.. 

Graftól,. mt. „pl. inftrumensa folforum five fepuh 
eralia, Graviredſkaber. 

Graftar kaun, n. apflema, obfceffus,. enden 
bylde . i 

Gtáfygla,. f. vid, „Gragás. . 

Gráfygli, s. vid, Grígies, . 

Grágás, f. vid, Grågiæs. . 
Grügás, f. codex legum reip, noflra olim, im. — 
pacrus pelle anferis, Graagaat, den gamle is⸗ 
landſte Friſtate Lovbog . (formodentlig (otbt * 

ben var indbunden i Gaaſeſtind). 
Giágizs, f. anfer grifeus, ferus; Gtaagaas. 


. Gráherdr, canus, gtaaþærbet. 


Giájurt, f.' gnaphalium mosamum, BjærgsEúige í 
heds blomſt. 
Giåkimdr, mixtus ex allo & nigro colore, pecei - 
fus ex utrius coleris lana, (ammentartet- af í 
„beib og fort Mið, fpætist, blandet. 
Gi &-klzddr, levcophearus, graakladt. 
Gráleikinn, fevus, malignus in ados flem et : 
lege med. 
Gfallari; me graduale, Salmebog. 
Giályndr; truculenrus, malignus, (uml, af ondt : 
Sindelav. 
Grámáfr, m.- laru⸗ Aoraotiuu⸗ vulg ris, Graae 
maagt. - i 
Grámönóttr, jubå grifei, graamanket. 
Gramr, s» poer, Rex, fc, feelerasis iratus, „em D 
Konge, 


| 
| 


Gra' 


Gramr, iratus, inféufus, vred, fortørnet, -grartt: 
Gramr, m; cerberus, per: metathefin pro Garíhr. 


Hafi hann allir-gramir; > fariis htaror, sis 
han var Fanden i Bold. 


Grámünkt; wi fraser: ordiais förinni; i 


Franfiffaner SRunf, Graabrodrene. 
Gran, #; gratum ag ferupuli, et Gran. 
gran, me quidem, iffe det alletmindſte. gry. 


G:ána (at grána), cameftert, blive gråd, Gránar ^ 
gamanid, jocur prjorarur, in fcowmara, v, in." 


jurías definit, nu bliver bet til- Alvor: 
G.and, m. noxa, Skade. 
Granda (at grauda), necere, ſtade, gjøre Ondt: 
Grandi, s. colliculu, an liben Hoj, fbatfe. 


Grandlaus, integer, candidus, vetffoffeu, uſtldig. 


2) físt noxa, fom gjør intet Ondt. -. 


Grandleyfi, s. probiras, finceritas, Uſtyldighed, 


Srombeð.- 
Gråndrar, prebus, irtuocens, from, uſkyldig. 
Grandvarlega, éxqvifire, med (tor. glid. - 
Graangirfilegr, exgvifirus, udſogt, nøjagtig”: 


Granngiæfilega, follicise, med Flid, noje, gran⸗ 


sivelig. 

Gianni, m. vicinns, 90360, Grande.” 

Grann-kona, f. vieina, Naboerſte, Nabokone. 

Granna.ftefna, f. couvensus viciuorüm, de neces- 
famibur occonomicir, Nabsers Dammenkomſt 
(Sogneftævne). - 

Ghnnleitr, facie siacileurus, ſom þar“ maverag· 
tig Anſigt. 

Gnnblege, gracilis, ſpad, tynby'- 


Ecki ' 


2) granum; Grand. - 


^ * Gr 301! 

Granfprettingr, s. vefliceps, mandvokſen, font" 
Bar Efjag. 

Grannr, tenuis, gracilis, (matfer, tynd ð af Vakſt. 
2) exqvifitus, nøjagtig. Dad fí-bahn' grani, 
perfpicue vidis, det indſaa han nole. Deir” 
leitudu grant, exqvifae, etin minima rimtsi ' 
June, de ledte noje, 'slennetafogte alt -fmaas“ 
tigen. 

Grannvaxinn, geætilis, týnd, ſmakket. 

Grannvitr, fétuus, infipieus, utlog; vanvittig. - 

Grápappir s, charta bibuls, v. emporerica,* 
graat Papir, Træfpapir. . 

Grár, grifeur, glsuzus, cinereus, graa. 2) me 
lignus, ondſtabsfuld. —grár í gådi, v; grá. - 
dyndt; Grátt filfr, argeneum -arofum, pro-* 
mercale, urent og uægte Solv. "Deir elidru í 
lengi grátt fylfr, mwenis injuriis din cerpa-" 
bane, qvefi, dicas: eorum argentum diu. is igne" 
fuir, ax nunquam purum -evaft, de fornatties * 
be Ginanden b lang ib. 

Gas, n. gramen ( fþicatum), Græs, en Urt. 

Gratø fall, n. mons. licheuifer, et Bjald, fvorpaa í 
ber gtor island Mos. 

Grafa.leit, f. liclenum cellecrio, Syitfanlirigen ? 
of islanb(t. Mos. 

Giafr-grautr, am. puls: € lichenibus, Grad af 667 
lang gno. À 

G.&(att, n. fal fofi, impurum, Otenſalt. · 

Gias-biuni, m; rede, urica, Korubrynde, Brand) 

5d Kon dier andre liter. . 

Grafgardr, m;-hortus, v, viridarium ; fat) 


uUliehave. tl 


302 Gra 


Grafg?fiün, graminofys, fald af Græs, gteieig. 
Grafgtfinn Engi, s, prara herbofa, .græðtige 
Enge. 


Gras-gliri, m, area oblonga, gromine obfa, en 
guatbevet(en: aflang Zerdole ett í Bjerg 


lier, 
Gras-grænn, viridis; gegn, gtetgrsu. 
Gras-hagi, m pafcua, Græsmart, 
Gras-hoppa, f. cicada, Graðhoppe. (9..0.) 
Gré-fída, f. ingens mafja, v. cumulus fubaeri & 





compacri butyri, et flott Borraad ſammen, 


preſſet Omar. 
Grá-íkarpr, m. carbo agvaticus albicans, graa 
lite, 
Gráfkinn, . t, pellis: grifea. her. muflelina, v. 
Fiuri grifti, graat Skind, Graavark. 
Gras-leggr, m. culmus, &iilf, Straa. 
Gras-lidr, sm. geniculum, et Led eller nua paa 
Erna eller Stilke. 


,. Gráefleppa, f. cyclopserus femina, oftracion, Suns 


, Stenbider (en Bil). alias grálleiba. 
Gras-madkr, s». eruca, en Saalorm. ' 
Grasfera (at grasfera), graffari, gvaffere. 
Gråfvartr, murinus color, mufegrao, araabrun, 
Gras-fvördr, m, cæfpes viridis, Grenfvar. 
"Gras-tó, f. idem, v, cafpes vivus, feit Grønfnær, 
Gras-vídir, w. fax herbacea,”Dværgpil, Bjælds 
mot, 

Gras-vidri, n. aer. Áumidus & zepidis, >. appofi- 
riſſimus gramini proferendo, varmt og fustige 
Vejr (fom er bet bedfte fór Grasvakſteu). 

Grátandi, flens, lugens, gratente, 


Gre 


” Gråtbæni (at gråtbæne), cum flen efflagitare, 


bede med grædende Taarer, bonfalde. 

Gráfeginn, pre letiria lacrymans, fom gteber 
af Glæde, 

Grátgiarn, „plorabundas, (om (et bevæges til. 
Giroab, grebemilb, i 

Gráthliód, m. vox flebili, grædende Stemme. 

Grátinn, løcrymans, grædende. 

Gråtitlingr; m. olauda minor; campeftris, em. 
en Geaaſpurv. 

Gråtkidkrandi, ^ ^ui voce flebili & tremula vix 
oudiri poteſt, ob fauces ploraru fere interceptas, 
fom neppe fan tale for Graad, hulkende. vid. 
kiðkra.' - 

Grátlegr, flebilis, begrædelig. 

Grátlega, mifere, flebiliser, begrædeligen. 

Gråtr, m, fleri, plorarus, Graad, Graben, 
Holen. J 


" Gråtr í qverkum, plorsrus fuppreffur, under⸗ 


tryft Graad. 

Grávara, f. tid, gráfkinn, 

Grávídir, m, falix repens, Mana, teybende uL 

Grautr, s. puls, pulmensum, Grød. 

Gref (gróf, hefi grafid, at grafa), fodere, græs 
ve. 2) 1umuløre, Sepelire, begrave, jorde. 
3) feulpere, calare, udgrave, drive. Grafa — 
heilann, mense agitare, meditari, overveje, 
pånfe paa. Grafa fit myndir, imaginer fcul- 
pere, ubgrave, udftitfe Billeder. , 

Grefr (et grafa), jus facere; bulne. Kflid 
grefr, ukus fiftulat, Vylden fætter Moterie. 

etl, m. vid, Grafall. 





Gre 


Grefill, m. sealus demou, en ont Want, Djævel. 
á germ, greuel, wonfirum, abominimenrum, 
Grefleyfingi, m, lidersus, Á ligoue liber, % d 
fofforio five ſervitute manumiſſus, frigiven. 
Grefli, m. fofforium, pala, rutaber, Sraslngte, 

Sett. 

Erefira (at greftra), fe] fepelire, begrave, 

Greftradr, fepulrus, begravet, 

Greftran, f. fipulsura , Degravelſe, rd 
gelſe. 

Greftrar-koftnadr, =. faweraricium, aucroræmgest= 
zum funebre, Begtavelſes Defoftuing. - 

Gregur, f. appararus egti, v, curri, norvegis, 
Heſtetol, en Vogns Tilbehør, — 

Greidi, m, officofras, hofitaliras, Thenſtfardig⸗ 
Hed, Hjelpfomfed, Gjaſtmildhed. 2) auxilium, 
adjumentum, Sjælp, Biſtand. Eingvann göri 
åg greiða á því, in ea re munquom facilis 
ero, bet efflaar jeg gaudſke. 

Greidi (st greiða), explicare, enndane, rede, uds 
tede. 2) facilisare, lebe, 3) folwere, betale, 
Greida fyris, Adjuvare, vate bebjalpelig, uns 
der ſtotte. Greida ull, Jauam carpere, pille 
Uld, Greids net, rezia explicare, ot rede et 
Met ud. Greida- år málum, canfar explicare, 
afgjøre Bager, . Greida fkulldir, mormiga 
expedire, betale Gield. 

Greidfzr (vegr), via facilis, goð à: L 

fenginn, ecqvifíru facilis, let ot bekommne. 

Greidklyper, emtu facilis, let at kjobe. 

Greiðlegr, ex, edirø facilis, vebe, paa rede Haand. 

Greidlega, facile, letteligen, uden Hinder, 





Gre 303 
Grefdfla, f. folutio, Betaling. — 2) penderatie, 
Afveidlie. 
Greidugr, officiofus, thenſtviſlig, bjalpfom. 
Greidafamr, idem, t 


Greidafemi, f. vfficiofitas, Tjenftullighed, Hjælpe 
femen, 

Greidvikni, f. idem, À , 

Greidvikinn, officiofus, tjenftfertio, velvillig. 

^Greidr, expedirus, rede, 2) facilis, (ffe beforti 


, la, let, ted. Greidr vegr, via expedia, eu í 


goð, red Vej, let at ſinde. Greidr heftr, 
segvus currax, en Heſt, der føber temmelig 
sefvindt. Greidt hår, crines pexi, fjemmet, 
vredt Haar. 

Greifs. dæmi, m, comiratas, Grevſtab. 

Greifi, m, comes, Greve. 

Greifíngi, w. meles, males, en Gtavling. 

Greini (at greina), exponere, befjænde, frem⸗ 
ſette, Dttaillere. 2) diflingvere, difrernere, 
fielne, adſtille. Greina frå, enarrare, fore 
, tale. På greinir á, diconvewir inter eor, 
um eye. uenige. 

Grein, f. ſectio, membrum, paragraphs, Afſnit, 
Stytte, Paragraf. 

Griin, „fs. fensensia, ratio, v, divifio, Mening, 

Henſigt, ir. Zorſkſel. Hann gördi grein á 
því rarionem dedit, Gan gjorbe Regnſtab for 
bet. Hann.gürdi pad í þeirri grein, „ee 
Jenfu, e& rasione feci, bet g,orde han í ben 
Heuſigt. 

Greine-mikill, ramofus, grenet, Greinamikid trð, 
bor ramofa, et Tre [om þar mangi Grene. 


— 


7304 Gre 


Grein, F. ramus. arborir, Gren. 

Grein,. f. diffidium, Uenighed. Peim kom 
margt til g:eina, in multis diffidebaut ,. de 
vare uenige í mange Ting. 

Greinagódr, folers, fapiens, klog, vittig. 

Greinalanft, fine exceptione, uden Mobtageffe. 

"Greinarmuar, s, differentia, Forſtjel. 

Greind, f, intelleezus, Jölertia, Klogſkab, Bors 

ſtand. 

GSreindarlaus, ffolidør, uforſtandig, "tanbefig. 
2) triparcur, en Gnier. 

= Greinderlitill, imprudens, infrunisus, uforftåns 
dig, -toffet. , 
:Greindarlegr, eireum/pectur, prudens, 'Getanfs 
fom, forflatis. i 

'Greindarlega, prudenter, forfgtigen, klogelig. 

Greindr, cordatuc, it, difértus, vittig, fotſtaalig, 
„veltafende. 

Greinilegr, enodarur, tydelig, fae. 

Greinilega, diflincre, tydeligen. 

Greinifemi, f- prudentia, habilirar, Borítand. 

Greip, f. femur digitorum, inserftirium inrer 
digitor, Sellemtummet imellem Fingrene. 
2Jeurve, v, incurva manas, en ftum Haand. 
At fpenna greipar, digitos pectinarim jungere, 

* "lægge ænderne fammen. Láta greipar f6pa, 
seapaci manu omnia auferre, borttage alt mue⸗ 
ligt. Gánga í greipar einum, nimis conýide- 
re, faculrarem fui. opprimendi alii. dare, gan 
En (ige i Hænderne, Klserne. grip. 

Órtipar-vöndull, ss, manipslur, Haandfuld. 

* Greip, f. anfa, Sante; Øre, Haandfang. 


Gee - 


fGreiparhalld, m. idem, 


Greipar, f. pl. fruces montium, - Bistafish. 

Greipar, wm, pl, chirorhece, Handſter. 

Greipa (at greipa), (um), menu complecti, tage 
fat · vaa. 

Greipi (at greipa) alveswm in lignis excavare, 
quo tabulera contineantur, gjøre Huling, fare" 
ming i en Bjæl, falfe fammen, panele. 

Greipilega,*finfsbilirer, haandgtibeligen. 

Greipilegr, fenfbilis, apprehenfikilir, Gaandatis 

"Biig. i 

Greipr, curvus, cernnus, ludende, nedbojet. 

Greipr, apprekenfi foriis, fom tager faft om. 

Gieiping, f. slvens in ligno, Spor, Galt, Hu⸗ 
lingen í Kanten af en Bjal. 


-Greiptr, rer alvees signorum sefur falfet, 


panelet. 

cultellus obrufus, en lile flev Kniv. 

:Grellfkóp , ' sm pl, ire furor, Rafcri; raſende 
Vrede. I grellfópum, frenre ira, í Rafes 
"eo germ, groll, oditm, 

Grem (at gremis, offendere, fortotne. 

Gremft (at greminz), egre ferre, fortryde, vete 
-fortrydelig over. Hönum gramdiz pad, id 
egre tuli, det var an fortrydelig over, 

Greniis, F. ira, indigmario, Jortrydelſe. 

Gren, #. latibulum vulpesularum, mbi. carulog. 

” educant, plerumque faxetum concavum, ei 
vehuler. 

Grend, f. viciniras, vicinia, Nabelav. 

Greni, s, abies, &rantta, Greni-trå, m. idem, 









Gre 


Gienjá (at grenia), gannire, glo, tute, 2) lu- 
fra querere, (age, oplede fig Huler. -Refarnir 
grenia fig á vorin, adulta hyeme vulpes lo. 
silula fibi paranr, imod Botaaret opføge Mær 
vene fig Huler. 

Grenj, v. Grenji, v, gamnirag vulpium, cup re. 
fowniia. faxeri, gbje(fen, "Gy oen, Tuden. 

G:enjadr, em. fonus cataracte finis, Larmen 
ef et Jos. ' 

Grenjendi, m. idem, 

Greniægia, f. vulpecula in latikglo, en Ræv, forn 
har Unger, D 

Grenni) m. prapingviras, acinia, Stsboffab. vid, 
gmnnr — ^ , 

Grenni (at. grenna), artenyare, extenuare, fot» 
mindſke, gjøre fmal, tynd. | 

Grenniz (at grennaz), zeneraſcere, Blive fpæd; 
tynd. N 

Grenflaz (at grenílaz), exqvifite inquivere, uns 
derfsge, ranbfage med Flid. 

Greppr, m vir fortis 3 sorofus, en fert Mand. 
2) peéra, Digter. 

Greppr, - mm, ovariwm plfium, post enixa ovg, 
Rognhuſet, eller den í Ziffen tilbageblivende 
Rogn. 

Grer, m, grandis bellator, en for Helt. 

Greflegr, v.grefsilegr, immanis, graſſelig. (M.D) 

Grefia (at grefia), pabulari, graft. — Dar var 


um audugann gard at grefia, omninm rerum | 


abundansia ibi erar, ber var Overfledighed af 
ele Slags. 
Qq 


Gu 305 


»Gref.járm, s. filum ferreum, v. ferrum produc. 


zum ſtramineum, Satnttaað; Otaaltraab. z 
Gretti, n. ruga, 9iynfe. i 


- Gretti (at gretta ig), viperere fromem, tynte 


Pandens [B 
Grettilegr, torvus, v, vugofus, rynfet, bar ft. 
Grettinn, idem, 

Grettir. f, nom, pr, viri, pr. rugoſus. 

Grettir, m, ferpeus rugofus, ryntet Slange. 

Grettis-haf, m. ſaxum poet. 3: mare ferpentum, 
qvi per faxa qs, marare, v. Muctuari viden. 
nir, am Klippe 60$ Digtere,  meraph, aurum 
Guld. . 

íGrettr, rorvus, it, vugefus, Furfrende, barſt, 
ronfet. í Panden. 

Grey, f. casicula, en Tæve. 

"Greyhundr, idem, i 

"Greyfkapr, m. indoler prava, Nederdregtighed. 

"Greytiz (at greytez), conglurinari,. pultifcum 

. effe» løbe fammen, blive til Gtod. Þetta 
mél greytiz ecki, -kæc fariua now congluri- 
matur, im pulrem won concreftir, Bette Mel 
Mader fig iffe røre ub, jævne. - 

(Grid, ^n, pl. pax, fecurites, Fred, Sikkerhed. 
2) inducie, Vaabenſtiſſtand. 3) domus, Sus, 
Husly. Sigmnndr beiddi grida um qvölldið, 
Sigmundus vefperi domus fecuritatem qvefir, 
Sigmund udbad fig at blive ber den Aften. 

Gridaftadr, sm. arum, locur facer, inviolabilis, 
et Grlfiab, Tilflugtftæð for Gorbrpbere, . 

Gridatími, s, sempus. inviolabile, facrum, /þec. 


306 |o Gd 
Jeptimana füncta, hellig ib, ta alle Gave 
Sitkethed. At géfa grid, vira donare, Bjente 


En Livet. Gånga á gridin, pacra, v. pacem 
^ violare, bryde Breð,. Lejde, Orb. 


” Griðbítr, m, violator pacis, fædifragus, en ſem 


-Griddi, m. zawrus, Tyr. 
"Giidarlega, vehementer, haftigen. 


Bryder Forbund, Bred. 

Gridkone, f. mulier. domeftia, Tjeneftepiges 

Gridka, f. cogtracæ, idem, 

Gridland, s. terra amica, non. hoftilis, rede 
Tand, Friſtad. 

Gridmadr, m. domeſticus fui juris, gri ratriſe. 
milias debehar certa. opera & certis. tempori- 
bus, en Karl, ber blot paa viſſe Tider og 
med viſſe Arbejder Bal tjene fn dubend · 
vid. grágás. 

Gridmenn, m, pl. homines pacifici, frebelfenbe 
Men. 

Gridnídíngr, w. fædifragus, en, . fom bryder 
Boróund, Fred, Tro og Love. 

Grid, f. frequens, continue & vehemens cupiditas, 
ve aftus animi, Haftighed, Lidenſtabelighed. 


Gridúngr, m. vid, Griddi. 

Grídur, f. gigar femina, Settefvinbe. 

Griffon, ss, gryps, Grip. 

Grifia, f. fovea, cavea, ale, Grube. 

Grickir, es, Graci, G:afere. Grifkir, idem, be 
greffe. 

Grickland, #. Gracia, Grakenland. 

Grickr, mw. graculum. negotium, grace fides, et 


Puds. 


Geir ” 

Gik, f. larta,-mormon, et Øpsgelfe, Ghen · 
færð. 2) zeiriculanentan, Okrakkebillede. 
Þeir 'gördu hónum griiu, terroren incurie- 
bans, be gjotðe (am ſerſtrakket. 

Grilulegr, erer, tervus, flyg, forfbraffdig. 

Grilli (at grilla), egre videre & obfcure, fe & 
Taage, fe utydelig. E'g grilli nú fallið, 
jam agre montem. video, jeg fer Dſarget ueh⸗ 
'belig. Nå grillir Í frallid, mons jam egre 
cernitur, man fan neppe fe. Bíerget. 


"Grillíng, f. oðfcura vifio, tnnfelt Syn. * 


Giillur, f. pl phaurafra, phanrafma, 
Bantafi. 

Gríma, f. cenricinium, qvando ownia qvaf ob. 
velata caligiue videntur, Mat, eller ben. ferfte 
Tid af Natten, ba alle Ting ere ligeſom 
Æjulte í Taage. . . 

Gríina, f. perſono, larva, Maffe. 2) galea, 
Hielm. — Þá runnu á bann tvær grímur, 
perfonam fere mutavir, 2: vix fe coutinnic, 
Gan blev tolvífém. 

Grimd, f. feviria, immanitas, Grufomfed. 

Giimmleiki; sm. idem, 

Grimmlegr, zrux afpecru, af blftert Mafyn: 


Griler, 


, Grimmlega, „erudelirer, acerbe, gruſomt, tyrens 


nift. - 
Grimmádugr, crudelis, fevur, grufom, tytannifð. 
Grimmr, idem. 
Grimnis, w. aper, en Vildbaſſe, Bildfvin. 
Giímu- madr, vir larvarus, v, galearus, en fom 
har Maſte eller Hjelm paa. 
Giinr, m, idem, 2) agnomen Odiui, Ore 


… 








nn 


ei 

Tilnavn. 3) nom..pr. virorum, Á) caper, 
Gjedebut. 

iind, f. clarhri, cancelli, &yrinfetert, Tral⸗ 
vært, Grindar-girding, f. feprum. clathratum, 
en med Tralverk indhegnet Plads. 
?hurd, f. janua elachrasa, en Der af prins 
ftívarf. — Grindar.glugger, feneſtræ cancella. 
Te Vinduer - med” Sprinkler fot. Hvalir i 
grindum, balena filicerer, Sytalfiffe, ber blan⸗ 
be fig med hinauden. fra dicuurar á modo 
totundi, ubi mas fupinur, erecto jene, feminam 
furfum admistis.; ut pifcasores, vifu. edocti, re- 
ferant, 

Grind-verk, n. clerhra, Trafvært. — Grindverk 
um óda menn, gyrgitium, Gprinfelværf, form 
tafende Menneſter indlukkes 4, Daarekiſte. 

"Grini (at grína), cernuus, intentis oculis intwe- 
ri, ſtirre paa noget med vpnattfomme Dine, 
alits gr$ni. 

Grión, n, pl, prifana, hálica, xe, Gryn. 

Griénægrautr, m. prifanarium, Grød af Gryn. 

Griót, s. faxa, Japides, Stene. 

Griótgardr, m. maceries, agger lopideus, Sten⸗ 
gjetbe. ” 

Gidr-hrid; f. lapidario, jactus lapidum, Sten⸗ 
tait. e . 

Grióthrága, f. rudus, ruins, Stendynge. 

Griótpáll, sw. laromus, et Redſtab til at føafte 
Stene med, 2). execuror graviorum negotio. 
sum, En. fom udfører vanſkelige Ting, Þeir 
brædur veru Griótpálar fyri búi Olvifura, 

Qa2 


"Grndae- 


Gr 307 
alli frarves, moldfhisfimi cujusque negotii exe 
cutores erant, in ruflicaru Ofvifuris, te Bra 
bre havde at uðrefte alt bet beſvatligſte í 
Oſvifers Husholdning. Halli var Griótpáll 
-fyri málum Gudmundar síke, Hállins actor 
erat omnium caufirum, quas perfeqvi placuie 
Gudmundo porensi, Halle var Sagfører í alle 
Profeffer for Gudmund den tige. 

Griótftólpi, w. (í vatni), flere, pila, en Etens 
"pile (i Band!) 

"Griótvarp, s, vid, Gribthrid. 

"Griótveggr, m, murus, agger lapideus, Etenvag. 

"Grip, s. repre, Rane 2) captura, v, oppre. 
Aenfio, Griben, atten. 

Grip (at gripa), repere, prehendere, capere, tas 
ge fat paa. 2) intélligere, (atte, begribe. 
Grípa til, arripere, gribe ti, vappe, rive eit 

"fig. Gips á gulli vid einn, phaleratis ver. 
bis wii. perfvadendo, v, rogando, five blandien. 
do, bruge Favre Ord enten í at overtale, bede 
eller fmigre for En. i 

Grips maðr, Áomo robuftus & laboriofus, en 

- taff og atbe[bjom Mand. 

Gripdeild, f. rapins, rapacizas murus , - ooh, 
Plyndriug. 

"Gripdeildar- made, rapor ſe. fue fortis, en 
Stanémanb, egentlig fom fager med Bold bet 
fam tilfomintt. . 

Gripfagl, w, grypåns, Grib, Grif. 2) ise vo · 
cansur omnes aves carnivore, enfer 3tovfugf. 


308 - Gri: 


3) homo rapax, Marpax, En (om er rap 
eller glubſt. ' 

Gripl, s, rapti, San... 

Griplur, v, -Greiplur, f. vi chirothecey Hand⸗ 
ið 

Gripi, in. carpus chirorfece, ben foctefte Del: 
af en Haudſte. 

Gripr, m, res peculiaris, pretiofa, pr, ves accep 
sabili, en foftBar Ting, Koſtbarhed. 2) pe- 
cuf, Kvæg. Stórgripir, armenia, (ort Kvæg: 
Cifær om Heſte og Jpornqvag.): 

Gris, m. porcellus, porculus, Grit. — Grífirnir- 
giallda, gömul fvín vallda, qvod fus peccavit, 
JSuccule fæpe luit, Griſene lide ofte for det, 
te gamle Svin ere Sfyld. í. 
sum luunsur penis filiorum, Børnene ſtroffes 
fer Forældrenes Forſeelſer. 

Gris, m. offa, v. bolus in jure fabaje, v, quan. 
do polensa cérevifia coqvirur,- en Billing elfe 
Klump í Olſuppe; ita Hallfredus, Nu fel ec 
af þó ýfiz ölköckar finni nockut, hverr 
„taki feggr við Ívarra, fínum ábyrgd mína. 
evensus mihi non erit cure, etiam fi offa fa. 
bajæ, (ænigmaelcum nemen Gris) iraftotur = 
quicunqve vir uxorem funm recipiro, nu fta» 
figet þeg mig alt Anfvar for Udfaldet, cm 
end Díflumpeneð (Oeabeaen paa en Gris) 
Gind opirres, fan tage Doer Mand mob fin 
one. germ, Griefz Áalica, crimuum, - 

Grifke, f. lingva greca, det graſte Sprog. 

Grifkr, græcus, gtatf- 

Griflingr, s». porculus fabrumus, «n lille Gris, 


Scelera paren. 


Gró. 


Grilinm, rarus; þin feni inflar, utet, tynd. 
á gras. 

"Griupáh, v. Gritbín, n- forcimen, Polſe. 

Gróandi, m, veraum, Vaar, Gode. På var 
kominn gróandi i tån, rum vernabar pretum 
dowe(ficum, Va. vav ojemmeSRarfen. begyndt 
at gronne6. 

Grobb, n, Ímporens.arroganrin, Brovten, Praleri. 

Grobba (at grobbs), inſolenier fibi arrogare, 
Bronte, ptale. 


» Grobbari, m, infrunitus shrofo, en Praler. 


Grobian, m. idem, á germ. grob. 

Gróda-peníngar, m, pl. moneta accifa, 
Penge 

Gróda-madr, vir lucrofus, diteftens, en fem er 
fnild í at profitere og berige fig. 

Gródi, w, Iucrum, Fordel, Profit. 
sas, Frugtbathed. 

Gródr, m. feracirat, Grøde, Frugtbathed. 

Gródrar vedr, aer tepidus, humidus, varmt og 
fugtige Vejr, fom er bekvemt for Jordværs 
terne. - 

(Gródurfet (at gródurfetia) , plautare, iirere, 
plante, pobe, 


vunbne 


2) feraci. 


.Gréf, f. lacuna, en dentata, Pumpt. vid, 


gröf. Gróf í efri vör, pAilirum, et Skaar 
í Overlæben, Gróf í nedri vör, galacinum, 
et Cfgar í Underlæben. 

Grófr, agreflis, rudis, grov, plump. EN 

Gróinn, fleridus, (om ſtaar í Blomſter, bloms 
ftrende. 2) Janasus ex vulnere, helbreder af 
et aor. 


Grå 


Gróm, w, maculà inveærat, indgroet Skarn⸗ 
Pitt. 

Grómtekinn, fxis fordibus ingsinarur, fem 
Ofarnet fiðder faft paa.. 

Grómr, iuqvisarus, utem, ffiben; 2) afteratutr 
sfiteréts vid. grófr. — Hann talar grómt,. 
sffectats verba facit, Gam tater afféfteret. 

Grópna (at grópnsy, detumefiere, fracefcere,. 
blive mør, taaðne af alt for for Modenhed. 

Grópnadr, fracefcens, fom er bleven mor. 

Grópinn, fffulofus, fuld med Piber eder Huller. 

Grópa (ar grépa), conffare; fulcare, fælde ſam⸗ 
men, falfé. 

Grópadr, coajfarus, ſulcatut, fammenfældet, fal; 
ft. . - 
Gróping, f. coaffitio, Sammenfelding, Bald. 

Gropps, f. /pongiofitas, Gvampagtigheð, 

Groppulegr, pomgiofus, foampagtig. ^ 

Grófke, f. vegerario dicum pereuuium, be € 
Jorden liggende Rodders Vegetation om For» 
t0Ptt ; gs. grafka, .2) gramen vernans, blom⸗ 
ſtrende Gras. 

Grotta, f. mola, Molle. 2) machina hydralica, 
Vandmollo. 

Grottu-faungr, murmur melarum vel aqvarum, 
^m Mølleé Knarken. 

Grottuverk, s, cryptarum' machine hoirascs, 
Varket í en. Vandmolle. 

Grotti, as. fex v. fedimensum oki piftiúm, Jos 
ben, eller det uftare af Fiſketran. 

Gröf, f. Serobs, fovea, Groft, Grube, 2) fe 
telcrum, Grav. 


"Gröftr, m, foffío, 


Gru 309 


Gravning. 2) fovee, Groft. 
3) offi € fepulévis eruta, Syfenniftien, ſom 
optaget" af be Dodes Grave, 4) /Eilprura, 
udgravning, li5üifuing. — 5) pus, Nede, 
Vor. m 

Grön, f. barbæ, etes. 2) Jp. mſtax, $195, 
Hühum var lítt fprottin grön, fere imberbig 
erat, han havde neppe fanet Skſag pía Har 
ger. 
má fá, barba mea cauitie foneerurem lo pvitur, 
jeg er mir fáa gammel (om mit graa Sklag 
viſer· Lítunr grön fýa, myfface colamus po, 
sum, lab os fle Drikken gjennem Laberne. 

Granraudr, Parbaroffs, rodſtjagget. 

Grös w. pl, vid, falla grös, 

Grubb, ». vid, Gingg« 

Grå, #, vid, Grái. 

Grúfi (grüfdi, hefi gráft, at grúfa), cernuare, 

"Aude; Duffe fig dybt fremad. — Grüfa nidr, 
idem, ! 

Gråfa, f. cubario in ventrem. proyi, guten, ege 
gen paa Maven. Liggia á grüfu, in armor 
procumbere, at ligge nefeorus, 


So er ec nú gamall, fem á grönum 


- Grufl, #. caca. artrectatio, Bamlen í Blinte. ” 


Grufla (at grufle), incertus artrecrare, fame i 
Blinde. Hann géck ecki gruflandi at því, 
mon erat ineertns, perfpicuum illi eras, an 
bavte ingen Betankeligheder, derom. 

Grugg, si. /edimenrum, feculo, Erums, Batme. 

Grugga (at grugga), commorare fæces, ture 
det urene op i noget flydende, ſammenrote. 

Gruggugr, fæculeneus, grumſet, uflar. 


310 Gru 


Grumr, $ vid, kramr, 
Gruna (at gruna), fufpectum habere, ant, have 
Mistanke om. 
Grunadr, ſuſtectus, miðtæntt. 
Grunar mig, /i/plcor, bet aner mig, jeg fee 
moder. 
Grund, f. folum, campus, plasities, Land, Matt, 
"Slette. 
Grunda (at grunde), rimari, medirari, betænte, 
overveje. 
Grundvalla (at grundvalle), fundare, lagge 
Gruntvolb, aulægge. i 
Grundvallan, f. fundario, Anlag/ Grundfeſtelſe. 
Grund.völlr, s». fundamenrum, Grundvold. 
Grunlaus, fite fufpicione, uden Mictanke 
Grunleyfi, #. fiducia, Udelukkelſe af Mistanke. 
Grunn, s. fundus, Grund, Bund. 
Grunnfefti, fe anchora cum fune anchorali, An⸗ 
fertoo med Anker. 
Grunngánga, f. æſtus maris maximus, Havetsé 
ſtorſte Brænding. 
, Grunnhygginn, ignorans, ufyndig. 
Grunnhyggni, f. infciria, ignoramia, iibi 
beð, Ukyndighed. 
Grunnhygd, f. idm, — 
Grunnlodi, s», re⸗ent io Áami in fundo, Gifts 
krogens Foſtſidden i Bunden. 
Grunnleus vid, botnlaus, 


Grunnmál, s, wenfuratio per bolidem, gobning, 


Dybdens Maaling ved at lodde. * 
Grunnrót, f- vid, Grunngínga. — 
Grunnfacka, f. bolis, catapiraser, Dybelod. 


"Gry 


"Grunnflód, f.brevia, Grunde i Havet. 2) #gvi. 
tas fundi, jævn und. — 3) inferior rende 
rerit, ben meberfte Kant of «t Garn. 

Grunnflódi, m, idem, 

Grunnfóp, s, extrema evacusrio, fulbfommen 
Alefeining, 

Grunnflingladr (lækr), gelu eonfirinur, fame 
menfroffen (figes om en Gio eder Bræt). 
sGrunnfæi, o, Grunnfævi, mw. brevia, farligt 

Gt (Ost, formedelft lavt Band og Gfjar. 


„Grunnfrr, imprudens, ujor(gnlig, enfoldig. 


Grunníti, s. imprudenria, Uforſigtighed. 
Granafælegr, vid, Grunfær. - 
"Grunnångr, w. afellus, Torſt. 

Grunnt, mw. fundus, Bund, Grund. Af hjar- 
tans grunni, ex íntimo corde, „af Hlertent 
Grund. ^ 

Grunnr, vadofur, nom w profundur, Grant, fem 
Affe et dyb. Grunnt var á hinu góda med 
Þeim, eorum amiðisia fucara & fafpicax erat, 
deres Venſt ab havde ingen dyb Grund. 

Grunfamr, fufpicax, mistæntfom. 2) fufpecrur, 
miðtænft. 

Grunfemi, f. fafpicio, Mietanke. 

"Grunr, sm. idem, ogfaa Formodning. 
grun, füspecius. tffe, være mistanft. 


Grútr, m. floces olii pifcium, v. fæces fracide, 


amurco, Boð eller Bundfald af Tran. 
Grybba, f. male morata. mulier, et avcigt Fruens 
timmer. 
Grybbmegr, mimax, truende, ſutſeende. 
Grynni (at grynna), profunditaiem miænere 


Búa um: - 


Gir 


fstmindífe Dybden, tage af Í Dybde. 
gryarir, hic vadum incipit, her begynder 
Vꝛndet at blive favere: Þá grynatiz! vinátta 


þeirr, tum defervefzebar illorum amisisia, ta- 


begynte bereg Venſtab at fjelcé. 
Geynníngar, f. pl. brevie, pulvini maris, Gruns 
be Í Vandet, 


Grýta; f. olla (Iapidea, auxilia), en Gate (eg. 


af Sten). Á griér, 

Gryn (at grýta), lapidare, fen. 

+ Grýite, lapidaeus, ſtenet. 2) lopidofur, fuld af 

| Stene. Grýttr vegr; vis Lipidofa, ftenig Bei. 
Gra (gréri, hefi gróid, at gróa), forefiere, vi. 
refære, at gtot, gronnes. 2) coalefcere, coire, 
$t fammen. Nå grær jård, fem ádr, 
urra virefeiz wr olim, nu 'grønnes "Sorten 
ligfem før, — Sårid grær, vulnus coaleftir, 
Suet groer til. —Hátrið grær um fig, 

, Mium vadices agis, Hedet griber om fig. Nú 
gr i loptið, celum. obuubilorur, Lufien blir 
ser tof. 
vi, meget feb. 
2) predives, meget tig. Kýrnar grada fig; 
ace melius lacreféunt, v. wberius lac dant, 

| dene malfe bedre end fer. ' 
Grædandi, medicaðilis, lægelig. 

"Gradari, m. chirurgus, medicur, en Læge. 


Gróinn holdum; opiwus, praping- 
Gróinn urdir bóg, idem. 


Gradi (ct græde), mederi, fanare, (age, helbrede. - 


2) lucrari, rem fa.ere,. v, disefiere, vinde, 
vefitere, blive rige - 
Gridi, s, ægvor, mare, Havet. Græðir, mø, 


ike, á colore viridi, qt, grænnir; vid, gråde 


Hér“ 


Græ * SII 


"Grzdiblaka, f. plansago latifolia, Vejbred med 
brede Blade. . 

Gradifíngr, n. digirus medicinalis, ten finger 
fom ec nærmejt den lille Binger« — vid, Vaug- 
fingre 

Græding, f. fanatio, Lægen, Helbredelſe. 

Grædipléfir, s. emplaftrum , flags lagende 
Plaſtet. 

Grædiſimyrſt, u. pl, agglutinautia, Omorelſe til 
at læge Saar. 

Grædgi, f. gula, bulimia, fames-canina, Graa—⸗ 
Mfr Elugvurenheð. 2) imperens aſfectus 
gvisgve, enhver umaabelig Begierlighed. 

Grædíka, f. maliria radicara, odium, indgreet 
Ond ſtab, fab. 


, Gredfkulaus, absgve malitia, innocens, uffoldig, 


» godmodig. 

Græðikuleyfi, wm. innocenria, ufroldighed. 

Grædfla. f. fanario, medi:aeus, Helbeedelſe. Stór 
fár þurfa mikla grædilu, majores plage me. 
ditum probant, fiote Saar fordre goð Hel⸗ 
bredelſe. 

Grædflu-laun, s, pl, fofirum, Sægtlan. 

Grængulr, praſinus, porraceus, (ss grøn: 

Græni-jaxl, ss. bacca immarusa vaccinii, et umor 

' bent Bar. 2) ilm. ác gémla, v. gémlur. 

Grængolar (at grengola), a/pecru virefcere, 
ave granagtigt Udſeende. Hér grængolar 
^f hylinn, Aic gurges tireftir, Ger ec Dybet 
'grgnagtígt, 9$: her er Vandet faa byót at bet 
. tr grønt af Udſeende. 

Grænka (at grænka), tire fere, -gtenned. 


812 . Gud 
Grænn, viridis, grøn. Græn torfa, cefges vi- 
vus, gramineus, Grenfoer. Kominn undir 
græna torfu, terra obrutus, pr. dudum mor- 
suus & fepuleus, ur sumu'us tempus habueris 
vire/cendi, tilbattet med Grønfvær, 2: død og 
begravet for faa fang Tid fiden at fans Grav 
et begrott mtb grønt ræt. 
Græt (grét, at gráta), plorare, lacrymare, græde. 
Grati (af grata), centriflare, faae en til at 
græde, bedrove. 
Grættr, consriftarus, bedtovet. 
Gubb, s. vomitus, Spyen, Optaftelfe, 2) pr. 
elevuiio, tb (prubning. i 
Gubbe (at gubba), vomere, ir, æbullire, (ppt, 
bræffe fig, ir, fvolme àp. . 2) fepeifluere, & 
elevari, flyde over Bredderne, opfprudle í 
. dens c . 
Gud, m. deus, fummum E" unicum tumen, Gut, 
ben bs efte eg enefte Gud. 
Güddómlegr, divinus, gubtommelíg. 
Guddómr, vis. deisas, divinitas, Guddom. 
Gud-fadir, m, fufceptor, comparer; fponfor. fídei, 
"en Saber (ved Barnedaab.) 
Gudfedgin, s. pl, fuféeprores, parentes luflrici, 
Fad dere. 
Gudfrædi, ». pl. sheolbgia, Theologie. 
Gudin, v, pl, dii, deaftri, Gaberne, 
Gudhræddr, pius, gudfrygtig. . 
Güdhredíla, f. pietas, Gubfryatigpib. . — 
Gudleft, m, blafphemia, Gudsbeſpottelſe. 
Gudloftan, f. idem. 
Gudlafta (at gudlafts), blafphemare, befpotte Gud. 


Gud 


„Guðlaus, atheur, impins, en ! Gudsfornægter, 
ugudelig. 

-Gudleyfi, s. impieras, Ugudelighed. . 

:Gudlax, m, /almonis genus pugnax, etftagé Hans 
fil, prydet med forffjelliee glimrende Farver. 

Gudlegr, «divinus, guddommelig. 2) pius, gude 
frvgtig. - . 

Guðlega, divine, gnbbommeligen, 2) pie, guds 
frugtisen. 

Gudmödir, Fe fufeeprrix, mater lufleica, pro in. 
fante precibus puguans, en Budmoder. 

:Gudníidingr, m. apoflata, en Sroeffornagter. 

Gudrækinn, religiofus, gutfrygtíg. 


Guðrækni, f. «eligo, pieras, Gubfeygtigþeð. 


Guds-hefnd, f. adraftin, Guds Hævn. Guds 


| 
| 


er hefndin, adraftia Nemefis, Hævnen tilfom . | 


mer Gub. ” - 

:Gudfifier, f. pl. cognario fpirirualis, aað 
Slagtſt ab. 

Guðs-kifla, f. gazophylacium, Gubtsfifte ^ 


* -Guds.laun, s, pl. verriburio dei, Belonning af 


Guð. 


* Gude-laun! Deus vetribuar! Gud (enne bet? 


-Guds-orð, verbum dei, oraculum divinum, Guds 
Ord. 


Guds-ſpisll, u. idem; vulgo evangeliam, propr. 


- collogeium „dei cum hominibus, Evangelium, 
P Guds Tale til Menneſtene. 

Gud-fpiallari, w, evangelifta, pr. collacuror Ráð 
Evangelift. 

Gudfpialla madr, idem, 


1 


| 
| 


Gud: 


Gudrþackagiarn, miferieorr, herus Sarmfjers 
tig, gavmild. 

Gnðrþacka maðr, fipe, v, alembyna diguus, 

et værdige Almiffelem. 

Gnds-þacka- verk, opus wifericordie, en Bam 
lertigbrðegjerning. 

Guds-påck, f. epus, qvod. dens, qx. Abi fim 
«pir & rémunerar, en goð Cjerntug, form 
Imne af Gud. vulgo guftuk, 

Gndsþiónufta, f. rer divina, facra, Qub&tje 
neſte. 

Gudvefr, m, textura. diſcolor, figurata, pr. sex. 
turs miliraris, qualis fuis vexillorum; tales 
tegar fgurasøs nofirares, qvi lansiore erant 
ís et, graxert , & hac indu; Gunnar de 
Midarenat exiit, fræensem facrurus, et(lag8 
vævet broget eg figureret Taj, fom kaldtes 
Rrigðvæw, ba bet lignede ber fom brugtes til 
Baner, Oise med Figurer indvævede Kaps 
per bare de af vore. Gor(abre, fom holdt fig 
wl'í Slæðer, f. Er. Gunnar paa Hlidarenda 
ta þan. gif ud at far. 

Gudvefiar-fkickia, rogo fígurara, v; ſegmentata, 
tn með Gigueer iadvavet Kappe; vid, gud, 
v. gudur. — Gudvefiar pell var breidt yfir 
fængina, lectus erat, Superfrasus. bysfo figu- 
vera, Sengen var evetbaffet með fint figi 
teret Lærred. 

Gudvífi, f. theologia, Theologie. 

Gudur, f. pugna, et Belbtflag. Gud, f. idem, 

Gudr v, Gunnr, s», vir, en Mand. 

Rr 


: Gul 313 
Gufa, f. vapor, exhalario, vand Røg, Dunſt, 


. AMbtampning. 2) føren, en Havfru. 3) me 


raph, umbra, vappa, home sikili, et Drog. 
Gufer (at gufa), veporem erhalare, . uddunſte/ 
ubðampé, — 
Gufulegr, umbptricus, haben, uvitffom, 
Gofu menni, s, veppa, homo suci, et Drog. 
Gugginn, fubrriflis, langvidur, forgmobig, (otv 
fnyt. 


Gugna (st gugna), mollefere, triflari, bevæget, . 


bedroves. ^ 

Gugnunar fått, f, marn/mss, terenbe Ogg. 

Gul, f. morbus regius, icrerus, Galfet. 

Gulu-fótt, idem, 

Gulfætingr, =. agnellus recen⸗ mstup, et fonde 
Lam. 

Gúll, » bacca, Sjave, det Gule i Kinderne. 
2) os inflarum, en opblæft Mund. 3) seónls 
nivalis montasa, Snetaage paa Biens, 

Gull, 5. aurum, Guld. 

Gullarmband, f armilla aurea, et Guldarm⸗ 
ba⸗end. 

Gull-epli, s, pl. mala — Guld eblerue. 

Gullfarfi, - w; ar ſeuicum auripigmentum, Guld⸗ 
farve. 

Gull-fiallade, deawrarus, auro tincens, v. illias, 
gufbfarvef, forgylder, vid. falla. 

Gullgiórdar madr, edepsus, elchymifta, en Gub» 
mager, Xifumif. — ^ 

Gull. giördar-kunít, fs alchymia, chryfopoin, 
Gutbmagtrfonf, Altymi. 


— 


, 


314 "Gu 


Gull-bálfar, w. pl. viri torgvari, v. luxus iofø, 
Golf, (om bruge Halstjæder af Guld, »: 
everðaaðige i Klædedragt. 

Gullhlad, w. fromtol aureum, et Bun mwytt. 
vid, hlad. 

Gull-hás, s. daceylorheca, et Giemme til Ringe. 

Gullinn, insuraras, gylden, forgylbef. 

Gull-kédis, f. rorgves aureus, en Gulbfjæbe. 

Gull-men, s. .idem, (eller en, Guldring). 

Gull náma, f. exrifediwa, Guldgrube, Gulbmb 
ne. Gullmína, f. idem, 

Gullofinn , -auro.diffiverus, v. intextus, indvæs 
vet med Guld. 
Jica, auro diſtincto (á vef, vóf, hefi ofid), et 

* Klædningsfiyffe, indvævet med Guld. 

Gúlpa (at gúlpa), ore diducto imhiare, at gabe 

. med opfpændt Sund, 2) rumere, at opſvol⸗ 

- me (figes ífer om et Kladningsſtykke (om er 
fot vidt). 

Gulpr, s». aura sebulofa, pelagica, Vind af Ha⸗ 

"vet med Taage. 

Gullrekinn, aureis clavis ornarus, prydet med 
Gulb ſom. Gall-rekid fpiót, hafa,“ capulo 
.aureis bullis v. clavis. imrerftrare, et Spyd, 
Hvis etít er beſlaaet med Som eller Dop: 
per af Guld. í 





Gull ftycki, sw. paragium, auramenrwm, o fügt 


Bruentímmerbalóðug með taðvirfet Guld. ” 
Guil-vidiur, f. pl, earena aurea, Gulblænfer. 
Gullvigt, f. srusine monerarin, Guldvægt. 
Gull-fmidr, m, eurifex, faber aurarius, Guld⸗ 
fme. 


Gullofid fat, w, veflir arra- | 


Guf 





Gull- fmídis-fmidis, a 
verlſted. 

Gul-önd,. f.,mergus mðjor longirofler, en gul 
And með lang Enabel. - 

Gul-rófa, f. fifarum vulgare fifer, Guleroet. 

Gulr, flavus, gul, Gular tennur, denies buxei, 
gule Sauber. 

Gumi, m. primipilns, en diti, AUnførie. 
vid, brådgumi. 

Gumkaup, s». emtio rei nihili, Teigagtig. uv 
del. "m 

Gummi, m, helue, en Fraodſer. 

Gumma (at gumma), Aeluari, at fraadfe. - 
Gumnar, s. pl, comires primipili, Xufertrend 
Falgefvente, fé. guma, > 
Gumpur, s podex, Rumpe. 
Gums, m. impoflura , fefireri, Song 

Snyderi. 
Gumia (st gumſa) deludere, decipere, bebtagt. 
Gånga, f. homo pufillauimus, eu. uion. 





ísa, et Qultíma: 


” Gúngnir, m. visleutus domizor, en vattig Un 


Bertryfter. valgo gugnir, 
Gunn, f. pugna, et Feldiſlag. vid. gud, 
Gunnur, f. idem, 
Gunni, m, vir pugnax, en fríðbar Mand 
Gunft, f. favor, Gunft. , 
Gunftugr, favens, favorabilis, gunfig. 
Gupnir, f. pl. vid. Gaupnir. 


Guía, f. fufo precep, effiuvium, Sprudning, 


Cprøjten. 
Gufa (at gufa), eruerare, at uðfpruðe, forte 
Guís, n, gingrirus anférum, Onaddten. (á geli). 


Gyl 


Gnfia (at gufsa), gingrire, fnabbte. ” 2) in 
vulgns effurire, at (85e otufring með Slad⸗ 
ter. Henn var et gufsa um þad, æulra de 
ills re effuriehar, ban ſluddrede meget om bet. 

Guftar (at gufta), flere, at blæfe, pufte. Nå 
gufar, venrus furgis, tet blaſer. 

Guftilir, pedens, ſtinkende. 

Guftr, m aura frigide, fold Blaft; vid. gióftr. 
2) hoftilirer, Fiend ſtab. Sturla far heima, 
og gérdi á fér eingvann guft, Sturla domi 
manfir, ec nia hoftilitarem offendis, Otur: 
fa holdt fis þjemme og afholdt flg fra alle 
iendtligheder. 

Gurl, n agitatio: liqvidoram, en flydende ings 
NRoſten, Skvalpen. 

Gutle (st gutla), Jigvida mgirare mr bilbiane, 
tyſte flydende Ting, faa. at de fFvalpe. 2)ch- 
cire, Fluffe, fagle. Hér gutlar á féiglinum, 
Aic feria bilbir, Ger ffeatpet tet í Kuttingen, 
3: fer er en Taar paa Tonden. 

* Eydia, f. dea, diva, Gudinde, 2) anriffita 
Jserórum, Borffanderfte, &verfle Preßinde. 
Gydingr, se. Fudens, en Jode. 95. Jüdingr, 

pronunciarione germanorum, 

Gýll, sm. parelius, en Biſol. 

Gylli (ar gylla), ínaurare, forgytbe. 


| Gylling, f. 2srarura, dcaurario, Forgyldning. 


Gyllini, m. mummus érgenreus, v, aureus. diverfi 
saloris apud diverfns genres, an Gylden. 
Gyllini-ölld, eureum fzculum, Guldalder. 
Gyltini ftycki, vid, Gullycki, í 
Rr2 


Gad 315 , 


Gyllingr, s. edulator, en mister, Hokler. 
2) fplendidus, glimrende, prægtig. 

Gylltr, deasratus, forgylder. 

Gps, f. vorago, en Glughals, Jorsder. 2) Aians 
roftrum, et gabende Nab. à 

"Gyps, s. gypfam, Gips. vid gips. 

"Gfs (gaus, hefi gofid, et gióa), eructare, in 

aras efflare, at fpcube, udſpye. 

Gt (gaur, hefi gotid, at gióte), parrum eniti, 

parere, de avibus & pifcibur dicirur, føde, 
” bringe Bofter til Verden (figes helſt om 
" Kteature, Bus og Fife). Ar gjóta augum, 
limis oculis intueri, at ftule, fee með ffjsoe — 
Øjne. . i 
fte, f.ovarium piftium, tziſterogn. alias gota. 

Gæði (at gæds), ornare, ditare, at begave, gave 

me, berige en. 2) (ene habere, behandle en 
meget vel. At gæða einn giðfum, muneri- 
bus ornare, at give en Gorætínger. At gæða i 
einum, laurus zracsare, lade €n- Gave riges 
lig Under holdniog · 

Gædi, m. pl, bonn, dotes, Gober, gode Esenſa · 

. ben 2) emofumenium, proventus, Indkomſt, 
fjorbef af noget. Fjóru gædi, m pl pro. 
venrus, provenrmr litoris, Fort of en got . 
Krandé Rettighed. Lands-gæði, #. pl; emos — 
lumenrum. fundi, en Lande endoms Herlighe⸗ 
bre, 2: Sortömonnetð gode Beſtaffenhed. 
Hredflu gædi, sw, pl, res simeuda, en farlig 
Qa. ^ 

Gadiogr, mæ. vir bonus B locupler, e god eg 


316- Gef . 

„ Semidlet "Mand. 2) magmes, en blendt te 
fornemſte Mænd í en Stat eller Samfund. 
Jarl kalledi Yaman gæðinga fína, comes cou- 
vocavit magnates fuos, Greven (ob. fammens 
falbe fine bedſte Mænd. 

Gædíngr, m. equus gradariu:, .solutarius, m. 

Pasgjænger, en. ypperlig Heſt. 

. Gædir, m. largitor, wn gavmilb Mand. 7 
Gædfka, f.lonitas, Godhed, Brombeð. ' 2) uber. 
zas, Ovetflobigbeð, Ftugtbathed. ^ Dar var 

-gædika á (kipi fvo mikil, at menn komu 
lángt' at til miölkaupa, renta ibi eras in 
mai uberrar, wi longiwqua isinera - fncirens 


homines, ad mercaturam farris, paa det Otib 


var faa (tot Overfisbigbtb, at Folk fom lang ⸗ 
vejé fra for at kjobe Mel. . 
" Gefa; f, fucceffus, felicitas, Lytte, futt, god 
Gremgang. 


melighed. RN . 
Gæfdar madr, vid. gaflyndr. 
Gæfiz (at gmfaz), mirefiere, manfisftere, et 
. fetmilbet, fagenes, blive geb at fomme til 
tette með. . , 
Geflyndi, s. manfverudo, lenitas, Gagtmobigbeb, 
Gæflyndr, mirir, mollis, (ceb(ommelig, goð. at 
femme til rette med. 
' Gæfalegr, fortunatus, felix, lykkelig, beldis. 
Gæfulán, s. bona fortuna, god tette. . 
Geft, f. idem, vid. Gibft, . . 
Gafüir, f. pl. pellacia, sempeffates pifcature aps 
rifum ilr í Vejret, belejlig for Bifteriet. 


. Gær, heri; Í gaat. 
Gefð, f. manfverudo, eati, értfene 


Gat 


Gafr, manfverus, fagttmobig, 2) mollis, ducrilis,: 
bøjelig, blød. 


Gægiz (et gægisz), letenrer. profptciare, at tige 


, hemmelig í eller efter noget. 

Gegiur, f. pl. clandeftiuus fpecularus, hemmelig 
fige. At ítanda á gægium, fpecwlari, at 
flaa og fige efter noget, uden at ville (abe 
fig fe. 

Gægr, im. dolus, et Pude, Skſelmeſtykke. . 

Gelor, f. pl. blandiriæ  rhitmice, tjelne eller 
føvndyffende Sange. 
Ammeſtuenynnen. 

Gzli (at gæle), exhilarare, at fmigte, opmuns 
tres 


2) cautus nutricnen, 


Gars, f. pellis villofn, fifyra, et Baarefind með 


Ulden paa. 
Gæruríkinn, n. idem, 
I“ gærmorgun, Aeri mane, 
i goat Morges. I gær“ qralld, heri „sefperi, 
í gaar Aftes. 


Ges, f. anfer, en Gaat. vid, gås, 


„Gæti (at gæta), obfervare, fe efter, give Yst 


paa.  Deís gætir, im patulo eft, man fan 
mare be, 
Gætir, m. euflor, ex Vægter, Stvogter. 
Gatilega, prudenzer, coute, fotfigtigen, mtb fts 
fembeð. i 
„ Gætni, f. obfer; gantia, obfervario, Astſomhed. 
Gætinn, attent A, circumffectus, agtſom. 
Geiflla; f. vid, Gætnis 2) rurele, eurarura, 
Bevogtning, Vargemaal. 
Gætſlumadt, m. cuſtot, ,m Vogter, 
E | 


2) cura 





a 


I 
1 





Get - 


prudensi ebfervandus, en fm beføver nøje 
fon. 
Getti, wr. cardo. jene, iui, 


H. 


H, f.pdlir, wis, cofigm, Hud, 6tind. Hann 
var alldrej med hýeri hd, inrra sem pellem 
tasquam coureurs eras, han var farbig at 
gaa ub af fit gode Skind, 2: fan var aldrig 
tilfreds. 

Hí, f. gremen chordum ftrorinum, Gras fom 
votſer paa Engen efterat Oreffet er bleven 
afilaaer, Gfteríleté Gres. At Q1 hána, f- 
cilere preta, at {laa Graſſet anden Gang. 

Há-slidradr, decrepirus fénex, meget gammel, 

Háband, m, vinculum, wervor poplitis edflringens, 
etflagð Teirebaand, fom bindes (aft om Haferne. 

Hábeinn, longipes, langbenet. 

Hábeinóttr, idem, . 

Hábendi (at håbends), confiringere meruos po- 
plisis ut. oves, ufu pedis fere amiffo, aufugere 
mequesut , at tøjre Zaatene med Daand om 
Haſerne, at be ei fan løbe bort. 

Híbord, s. menfa fuprema, bet fornemfte Bord: 
i Selen veð et Gjaſtebud. Hann á ecki 
uppá hábordi, imer Aenoreriores non habe- 

tar, han et Í ringe Agtelſe. 

Háborar, f, pl. foramina pro remis in prifte, 
Huller til Aarene í en Gallej, eller en (tor 
Baad, ab, hår v. háir & bora. 


Gæt 317 


Gættir, f. ph vid, Gátt, . 
Gatur, f. pl. cura, artemsio, Paapaſſeuhed, Ops 
markſomhed, Agtſomhed. 


Hébrók, f. galine, buffer, fom goa beit op. 

Hád, m. fimulata laus, irrifo, Opot, Syconí. 

Hadda, f. wenubrium, v, anfa lebesis,  yaants 
fang eller Øre paa en Kſedel. 2) unda ma. 

„sir, en Bolgt. + 

Haddr, w.flos campi, Markblomſter. 2) peplum 

^ Vefla aureum, Veſtas Gylbenftyftes Sappe, 

- Klædebon. 3) crimes & in fþec mulierum, 

” Saar, iſer Bruentimmerð. — 4) qvodcunqve 
ornamentum aureum, enhver forgylde eller j 
gylden Prybelfe. 

Hádegi, w. lex merediona, SRiðbag. 2) fpec. 
trisorum smeredies, Klokken 12. om Midda⸗ 
gen. "m 

Hádfullr, irriforius, fpotff. . ' 

Hådfugl, s» irrifer, m Spotter, Spottefugl. 

Háðgjarn vid, Hádfullr. 

Hádáng, f. contumelia, Beſpottelſe. 

Hádslege, igsominin/fus, haanlig, foragtelig. 
2) irriforius, fþoð, 

Háduglegr, idein, . 

Hádyrdi, s. pl fanse, fpottende Ord, fame 
filter. 

Hádr, commifur, factut, fuldgſort, bragt til 
'Euts.. Hvar var batdeginn hádr, ati come 


318 Hef 


mi eft pralium? hvor blev Slaget Holdt? 
Ad vera ödrum hádr, eperam funø alicui 
debere, v, opera reddenda adfiricius 
En tfentflepligtig. 
Haf, n. mare, eqvor, Havet. 
Haf, 5. elevasio,  Qploftelíe. 
vario follis, en Blæfebelað Udfpænding. Haf 


á vef, elrvasio filorum inferne. in rela erecto, - 


Traadenee Højde nedenfra í perpendifulær Ber. 
Hafandi, habilis, wrilis, tjenlig, beteem, I 


húfi hafandi, habilis domi, en fom man fon 


Gave i Huſet. 

Hafátt, f. rempeftas pelagica, ind fra Havſiden, 
Paafandévind. 

Hafdr, Aabieus, bthandlet. 2) paffus, fødet, 
underholdt. Hann ver vel hefdr, bene paftus 
erat, ban blev holdt gebt, 

Haf frú, f. (ren, en Savfeu? 

Haf-gall, m, irina, meteoron aeris pelagici, et 
tegnbuefarvet Luftfyn paa Haver. 

Hafgola, f, ventus alam, etcolfiar, Storm fra 
Havkanten. 

Hef gufa, f. vid, Haf.frá, ec 

Hof g fs, f. idem, Haty fu-faungr, courmr fyre. 
mum, favfrufang. — 

Hafinn, ſublatus, eleverus, opteftet. — Hefinn á 
krofs, in erncem fublarus, faartiaftet, - 
Haf-halld, n. vid, Höfðlld, v, Háfholld 4 Háfr. 
Hafís, m, glocies pelagicn, v, gronlandica, Hovio. 
Haf-kóngr, mw. cochlea mobis maxima, turbo, en 

Havſnegl. 
Heflenv.Heflan; „finhibitio, Ve udiug(Seternim. 





Haf á belg, ele. 


„Haf. 


Hsflidr, s», vid. Hafli, 

Hafli, m, som, pr. viri. 
mant. 

Hafmatr, mM, cibus omnis forbilis, v. qui ex 

- cochlearibus ſumitur, acratifws, ale lags 

Sodemad. 

Hafna (at hafna), vecufare, abftinere, deferere, 
mübfloe fig for, Holde fg ira. At hafna 
figy in porsum fe recipere, gan í Havn. At 
hafna bodi, isvirarlenem recafare, afflaa et 
Tilbud. Nå hafnar jördin þér, serra, v, 
predium neger sibi fructum, nu et Jorden 
eller. Gaarden dig ugunflig. - Vinirnir hafna 
hönum, «mici eum defirnur, Vennerne ffuffe 
eller forlade fam. 

Hafnan, f. abnegatio, denegario; Affleg, feo 
denhed. 

Hafnarmynni, s. casko, Havnemunding. 
Hafner-rån, injà, xclnfio ex pores, uretmæss 
fig Hjavneran, 2: Ubdetutfelfe af en Havn. 
Hafuar-tolir, porrerium, is, adripsgium, Hovne⸗ 
Told, Betaling for Drug af em' Gresgeng 
Hafrarvadmål, pennns urenflis, habilis, mediecri 


2) eaa, en Ov 





fle coufecrur, grovt QQabmel til almindelig ^ 


Drug. 
Hafnáz (at hafnaz), eemcipere fot; "blive 
drægtig. . Kfrnar hafnaz ei léngr, twcce 
effære funt, Kſoerne Gave uðbaaret. 
Hafremlegs, violenser, voldelig, heftigen. ar. 
hamramlega, 
Hafrót, s, vid, fjóarrót, R. (C 








Haf 


Hafrumba, f. efa: pelagi grandior, Havets 
Druſen, fært. Brænding. vid, rainba. 
Hafrar, m, på. avena, Havte. 

Hefræna, f. vei tropæi, fjavvinbt. 

Hifrbrún, f. Áorizon warinur, Havtand, So⸗ 
heriſont. 

He£fild, f. clupea, halex, Hoavſild. 

Hafíkip, mavis major, v, mercaroria, ct CLS. 

Haf-lvelgr, sw. vorsex, evripur, et fjav[valg, 
Molſtt om. 

Heffúla, f. pelicanus maximns, albus non ſaccæ- 
tii, Pelifan, etil296 fore Eofugle⸗ vid, fála 

Haft, u, tricæ, nodus, rezinaculum, liða, fife 
telft, , 

Haftyrdill, eð. ala marina, fub. dio cacurieus, 
en Havalke, Halkyon. 

Hár, m, galeus (uobis) minimus, Javalus vulga. 
rir, acinrías, fpinax, en Haj. 

Hífr, m, fagima, nafn, excipula, Bifterufe« Háfr 
ivef, uuum par filum in liiis, Syller i en 

.*re - 
Hífr, w. v. hófr &.reykháfe. 
Hífar, f. pl. dunarin, Liggendefæ. 
Hafr, m, caper, kircus, But, Gjedebuk. 
Hafr-hvalr, sw. delphim, en Delfin, Springhral. 

' Hafkicki, m, gens quoddam balenarum pingvis. 


mmm, corpere brevi, as crasfisfmo & roruu. 


do, en Met forte og rundagtige valfifte. á 
köckr, vid. nordhválr. - 

Hafrftaka, f."pellis „caprima, et Giede ſtind. å 
fackr, m . 


- Haf-villa, f. error d-vius navigansium, 


Hag 319 


Bildfar 
telfs paa Havet. 

Hifpak s. gla, ies pelagica, continua, vldtlof⸗ 
tige Jeftader paa Havet. 

Haga (at hege), concinnare, erdinare, ordne, 
ſtitte, lave, ſammenfoſe. Hogs fér vel, 
bene fé gerere, ftifte fig vel, So hagar til, 
ira fe res habet, faalebes hænger bet. ſammen. 
Dad hagar mér vel, expedit miki, bet ee 
mig til ftor Nytte. i 

Hagagenginn, pafu poflus, fedet paa Graf, 
Hagagengid naut, bo⸗ pafcals, en Stud, der 
far gaaet paa Gtas. 

Hagall, m, grando, floccus nivis, Hagel. 2) lir. 
sera unico, forma fexangulari, ad fomilitudi. 
nem grandiuis, v, afferifzi, et feftfantet Mus 
nebogftav í Ligning af et Sagel. eller en After 
rit. 

Hagenlegr, aptus, opporrunus, tilpat, Sefuem. 

Hagbardr, sm selamon, Kragſten. 2) olim nom, 
pr. viri. 

Hugfelldr, commodus, befvern. 

Hagfæríngr, mm, agnus, d matre & lacte fépa. 
rarus, v. abactus, vis delicula, et Lam, der 

. er ftit fra fin. Moder. 

Hagga (at hagga), movere, dimotere, at offe 
en Ting, eller tage ben bort af fit Sted, 
Haggan, f. parva morie, Vedrorelſe; ubetydelig 
Forftyrring eller Blytning. alias bóggun. 
Hagi, w. pofeua, Miam, ager safi Gras⸗ 

gang. 

Haglendi, se idem, 


320- "Hag 


Hegldarbrauð, s, feriélita, fpira, Single. 

Hagleikr, t. dexterirar, ersifcium, Konſt, gat» 
dighed. 

Hagleiks-madr, artifex, epifex, Kunſtner, en 
burg Haandacbeider (figeð om Bygmeftet, 
Smed, Suedker, Tommermand). 

Hagl, st. grando, Sjogel; coneracrum pro hagall. 

^N er hagl, grandinse, bet hagler. Nå 
baglar, idem, . 

Haglegr vid, Hagfelldr. 

Hagmeli, s. pl verba lepide, veltalende Ord. 

Hegmzltr, fermone lepidus, veltalende 2) pot: 
fios gnarus, en heldig Rimet. 

Hagnadr, w. commodum, emolumentum, avit, 
Nytte, Bekvemmelighed. 2) pradentia oecono- 
mice, Borfynligbeð, Defonomi, 

Hegnár (at hagna), prodefje, tjene, være til 
Süptte, gavne, Pad hágner inér vel, bene 

„miki prodr, bet nytter mig meget, bet er 
vet Sefvemt for mig, 

Hagnýtinn, minutias carens, res eriam vilifi. 
mas bene collocens, en fom famler paa, eller 
Senytter flg af de ubetybeligfte eg tingefte Ting, 

Hegordr, difersus, veltalende. 

Hag-qvifti, n. pafcua herbis fraticantibus obfísa, 
Grætgang, hvor Lyng og Bufðveffter gro. 

Heg-qvemni, f. opporsunisas, Bekvemhed. 

Hag-qvæmlegr, idem ac fequens, 

Hegqvzmr, cpportungr, bekvem, Belejlig. 

Hegradi (at hagræða), bene, apre ordinare, collo. 
care, v, confulere, otbne, (atte vel i Orden. 

Hagrædi, s, commoditas, foetotmóeb, 


Hå 


Hegredislega, epte, befvemmeligen, voffenbu ^ 
Hagfamr, commodus, befvem, nyttige 
Hegfamlegr, idem, 

Hagfamlega, commode, befvemt, tilpas. 

Hegfemi, f. commodisas, Detvemhed. 

Hagfiáll, bonus oeconomus, forfynlig, gob Hus 
Holder.” 

Heg finuniry s. ph stöndum, Motte, Borðel. 

Hagfpeki, f. ſcientia eecompmica, Kundtkab - 
Hus holdningen. 

Hagftædr, commodus, befvem, beleſlig. 
perasur, maadelig, tilpað. 

Hagfýnn, prudens, tlog, fornuftig. 

Hegfýni, f. prudenia, ftogffa6, Borfynligbed. 

Hagr, dexter, arrificiofur, tonftig. 

Hagtæri (st hagtærs), bene difjenjare, anorðnt 
vel. 

Hegr, w. ssilires, Gaun Sytte. 2) condirio, 
fors, Borfatning, Tilftand, Bilfaar, Á Miðg 
G£ck ſaman hagr hanns, res ejui. avcrabansur, 
bans Forfatning blev flettere, 


2). sem. 


-Hegvirkr, hatilisg dexrer, bebændig, fasti. 


Hegporn, s. cornus, Hagetorn, Korneltræ, 

Háhyrníngr, m. phyférer, v, delpkin maximus, 
en Sorudthval, den ſtorſte Art af Delpbiner. 

Hái (at há), parrare, facere, gjøre, (ette i Vært, . 
At há bardaga, pralium commirsere, hoide et 
Belbeflag. . - 

Háir (et hí), cusem temrare, angribe, fade 
. Ófinder, 

Héir, m. pl fialmi, Rorbret, SRorpinbe. im 
fingnl, hår rarius, 





Hake, f. mentum, Sage. t 


Hak, s. anfa rel, Haandfang paa en ting; vid. 


haki, 2) imequalitas, W'avnbeb. 

Heka-bredda, f. barbitut, v, Sambuca, 
Hakkebret. 

Håkall, ss cercurias, canis carcharias Savelas, 
v, geleus major, Havkalv. 

Hákallafkúmr, m. vid, fkümr. 

Hákelis-rudur, f. pl, carzilego et alia rejectanea 
€ earcharo, Havkalve Bruſt og andet faaðán, 
fom ingen ffistter om. vid, rudur. 

Haki, m, extremisas alicnjus rei, bet Yderfte af 
en Ting. 
mima, v, inigva fors ceffit ; pr, fedem incom. 
ssodaw & excremam nactus efl, ham tilfalde 


fict, 


Ben ſleiteſte Lod, iſteditfor: fan fif ben yder⸗ 


, Re og ubefvemmefte Plads eller Gebr. 

Haki, ». uncus, qve fora excipirur, dum clan 
ditur, Hage i en aat. 

Hacka (at hacka), irerazo nixu deglusire, hatte, 
nedſluge med Anfirængelfe, . 

Haklángr, meme, en ſom Gat fang Hage. 

Håkr, æ..vir præceps, vehemens, en ubeſindig, 
$ibfig og grov Mand. ^ 

Háky rdi, n. pl. proeacias verbalis, ufotſtamme ⸗ 
be Orb. 

Hala (at hala fig), alios non inrerrupro ordiwe 
Je quis pr. vulpium more in pracipiriis, con. 
aimuatis caudis fe "erigere, (lutte. fig til en 
Ratte efter Ravenes Maade, da de páa fejle 
Steder hale fig op veð hinandens Sale. 

Ss 


Hann varð á hakanum, ili mi” 


. . Hål 321 
Halá fig upp, funium. ope per prærupea eniti, ^ 
Bale, fig op paa et ftejlt Sted veð Hielp af . 
et Sov. pi 

Halakliptr hundr, cesis cui caudam furca pre- 
mir, en flumprumpet Hund. Á klips — 

Halalángr, prolixam habens caudam, en fom ar 
fong Sale. metaph. mulris comisibus fliparur, 
ſom Bor ftðrt Folgeſtab. | 

Halalaus, exomudis, uden ale. 

Halarófa, f. cauda, nropygium, facra fina, ale, 
Stumpe, Det neberfle Led eller Bert af Ryg⸗ 
taden. 

Halarófu-heftr, ov. idem ac feqvens, 

Halarófn-ftycki, s. ima pars ſpinæ dorfalis cum 
sanda, bet. neberfe Rysled tilligemed Halen. 
vulgo halrófu ftycki. 

Hala-ftiarna, f. comera, ftella erratica, dr J 
Komet. 

Håleikr, m. excellenria, Holhed. 2) fummirar, 
Toppen, det overſte. 

Håleiftr, t, calceus laneus, torum tarfum ad ta. 
los tegens, Halvſtrompe, of. vid. leiftr, 
Háleitr, facie erecta, fom þar oplsftet Mnfigt, 
fer op að. 2) „vblimis, fancrus, bei, hellig. 

Háleitlegr, idem, 


, Háleitlega, devoré, fancré, hoſligen, helligen. 


Hilendi, s. loca fuperiora, montana, højtliggens 
"de Steder, Bjerðögne. 

Hálfa, f. pars altera dimidiarn, bet halve ; vid. 
álfa, Hålfumeira, dimidio plus, Halvpatten 
mire. . 


322 Hål 

Hålf-brådir, s. frater uterinus, Halvbtober: 

Hålf-blindr, cæculu⸗, Halvblind. 

Hålf.gaman, s. charientologin,. Halvſpog. 

Hálf-gilldi, wm. dimidia pars prerii, pro: damno,. 
bet halve af em Tinge Vardi. 

Héif-hríngr; s. „/emicirculus, Halvkreds. 
Hålf-karra (at hálf-kerra), epus ad mediocrira- 
sem perficere, halvgjete. pr. pecrinare, 

Hálf-karradr, imperfectus, halvgjort. 

Hálf.keypi, m, pars dimidia prerii, ten halve 
Værdi. 

Hálf-kofta, mediecrir, maabelig. 

Hálf-kyrkia, f. capella, facellum, Kapel, Salur 
firte. E 

Hálf! kæríngr, m, snimus fubiratus, halv Vrede, 
Mis fornojelſe. 4 kæri. 

Hálflitr, ex binis. coloribus, egvum referens, fars 
vet eller malet veð Blanding af tvende eller 
flere forØjedlige Farver. i 

Hålfmårk, f. (at mælir), femicorula, qvartariur, 
et Pægelmaal, en Pægel. 

Hålfmårk, f. (st vigt), qvaruor unciæ, otte Bob 
eller $ Pund, en Bjerðing. 

Hålfmårk, f. (verdaurs), bes unciæ argenteæ 


five 24 ulne, to Unſer Oslo eller 24 Alen 


efter gammel iélanbft Regning, 

Hålfna (at hálfna), dmidiare, bafvgjøre, være 
-Galvfærdig með en Forretning. 

Hålfnadr, dimidiarns, halugjort, halvferdig. 

Hålf-partr, m. vid. Hålfa, 

Hálf qvedinn, sen integro fenfu, utydelig, Datos 
ferflaatlig, — Hálfqvedin- ord, verða cui ple- 


i Há — 
nus fenfus deeft, Ord, ſom ingen fuldfommen 
Mening have. ' 

Hålf-qvifti, w. remulí, (maa Grene. At komaz 
ecki i hálfqvifti vid eihnr mukis parafaugis 
inferiorem ejfe, faa langt tilbage (or En. 

Hálf-rétti, w.. dimidia mulcra, pre injuria. perfo- 
mali, Galve Boder for perfonlig Fornærmelfe. 

Hålfréttis-madr, macala noꝛatus, capire parum 


diminusus, etflag6 mindre and, (om fua . 


Bar halv Rettighed mod en Dannemand. 

Hålf-flki, m. fubfericue, Halvſilke. — Fat af 
hålffilki, veflis fubferica, et Klædningsfiytte 
af Halvſilke. 

lülffléttr dalr, s. duelo, en halv Krone. 

Hålf-fyftkyn, #, pl. fraser & foror, cui alrer- 
wrer parentum. communis eft, Halvſod ſten⸗ 
de. m 

Hålffyftkyn af föðurnum, ex patre, frerer & 
Jorer, Halvſodſkende · af en Fader. AF mód- 
urinni, frames €" forores utevini, af em 
Moder. 

Hålf-tråll, f. fere, v. femi-gigas, fyalvjette, 

Hálftrylltr, ratum nom ommi humanitate exu. 
sus, femibrutalis, halvvild, halvbtutal. 


* Hálfvaxinn, puber, halvvokſen. 


Hálfvegis, aliqvasenus, nogenleder, tildels. 

Hálfvirdi, m, dimidium jufli prerii; den Kalve 
Værdi. 

Hålfvifinn, 4vi Aemiplagia laborar, halvviſſen, 
tert af Slag. í 

Málfvilnan, f. hemiplagis, Halvvienen. 


——— —— — — — 





'Hal 


Mlílfviti, mente aligvarenus captus, halvgal, 
itfe með fuld Borftand. - 

Hilfr, dimidius, femis, hald. — 

Hilfr annar, fefgvi, fefqui alter. halvanden. 


. Hilfe rikisdalr , feminncia, flater, Laid Rigs· 


deler, (MO) 

Hilfyrdi, a. pl, vox femiplena, halvt Orð. 

Hali, m. canda, Hale, Stumpe, Stjert. 2)con-. 
tinné feries, ſammenhangende Stat, Geled. 
Hann hefr laufum hala at veifa, jui juris 
efi, pro familia wow eft follicitus, ban er fn 
4n Hette, Gor ingen flere at førge for. 

Hilke, f. lubricum, Íubriciras, Glathed, Gib» 
eighed. 

Hill, /abricu⸗, glat, flibrig. 

Halla (at halla), inclinare aliqvid, fjelde, dete 
noget ſaal edes at bet helder. 

Hallandi, s. devexisar, -clivus, nedgaaende 
Okraahed· 

* Hiller (at halla), vergere, helde, lakke. Hallar 
út degi, disin vefperam vergir, Dagen .latfer 
mob Aften. 

Hallaz (at hallaz), vergere, inclinare m Mliqvid, 
helde· 

» Wlld, s..cu(lodia, Bevogtning, Bængfel. 2) r»- 
samen, Beſtjermelſe. 3) victus, v. ufus, 
Underhoidning, Vorſorgelſe. Hann var þar 
í höftum og halldi; ibi im vincalis & cufte- 


da temekasur, ban fad der í Baand og ange - 


fd. Hann tók manninn til hallds og traufts, 
in dem es poref'alem fuam virum recepi, han 
$12* 


Hb . 823 


spaatog fig at (faa Wanden fi med Raad og i 


Dåad. Hann var þar í gódu halldi, bene 

… sracrabarur, ber havde fan gobe Dage. Dad 
-kom mér at gódu 'halldi, bene „miki sfki 
fuir, bet var mig stil for Nyotte. 


'Halld, m;-opinio, ante, Mening. 2) retinscu- 


lum, Baand fom man binder noget op með. 


Eftir mínu helldi, „meo opinione, efter mine 
Tanker. Hann .hefr hitann í halldinu, 


zimor um retinet, periculum sopinatur adeffe, 


Brygt holder ham tilbage, han mener ber er 
ſtor Bare paa Zarde. 

"Halld, s, enfa vefs, Hank, Øre. 

Hallda, f. idem, 

Halldfæri, n. famis pifcatorum, quem wans reci. 
„procant, Fiſteline til at angle med. 

"Halldin-ordr, fidus promisfis, ordholden. 

Holldinnyrdi, sw. pl, continentia orít, Tauthed. 
2) fides promifforum, Ordholdenhed. 

Hallmæti (at hallmæla), -eriminari, lafte, babfe, 

"Halldfamr, .conffans, varig, abſtadig. Á Því få 
vard hönum ecki halldfamt, epes ifle illi cadu. 
"ce VW fugirive erant, bet Gods funbe ban iffe 
Holte paa; der vat ingen Drøfelfe í be Penge. 

Halloka, o, fubjugarus, fub jugum-mijfus, overs 
vunben, undettvunget, forfuet, — Oft hefnir 
få er halloka verdr, «pe victur ulcifcitur, 
ofte hævner ben lintertrgfte fig. í á hallr & 
ok, 4%. hallaz á hann okid. - 

Hellleitr, odffipus, ftogfalfet, en fom vender 
Anſigtet til den ene Side. 


alios halifeytr. 


' 324 Hal 


Hall.lendi, s. vid, Hallandi, 

Hallqvzmr, commodis, Gefvem, tilpat, 
haldgvæmr. 

Hallqvæmd, f. commoditas, Seton, 

Hallqvæmni v. Hallqvemi, f. idem. 

. Halltra (at halltra), clavdicere, halte, hinke. 

Halltren, f. claudicatio, Halten, Hinken. 

Haller, elnudus, holt, lam. 

Hallr, m procliviras , Beldende, — Dánget vill 
hver hníga, fem hallr er, emne grave sendir 

deorfum, bibóen vil enhver falde vor han 
helder til. 

Hallr, inclinarus, ir, proclivis, utvbglbdende, Øraa, 
it, tilbøjelig, Hallr (ad einum), favens, pro. 
elivis im aliquem, bevaagen. Henn fteig 
höllum fæti, exrériore margine. tarfi leve 
presfis veftigium, han fatte Foden let ned poa 
Brad. At fara höllum fæti fyrir ödrum, 
mecesfítarem cedendi habere, have natigt ot 
give efter for en anben. i 

Halls, ss, lupir, fpec, flex, Sten, iſar Flinte⸗ 
fen. At piacka i hallinn, ignem é þlice ex. 
,cutere, (laa Sb af en Sten. 

Hallr, mw. idem, 2) Mom. pr. et inde plura 
omina pr. Hallbförn, Halldór, .Hallfzídur 

'o&cs en Mands Caennaon. 

Hallari, s. difficul:as annone, Maat, bnt. Tids 

Hálm-dýna, f. florea, teges, fífura, Halmdyne. 

"Háhnr, mø, ftipuls, culmus, Halm. 

Hálmþsk, w. culmen, fyolmtag. 

Hílmþáftr, m, manipulus firaminit, Halmkuivpt. 

Hålna (at hálna, v, hálkna), luðricari, blive 


alias 








Hi, ” 


gfat, Nú hélnur, jam lubricasur, ny blivee 
bet glat, 
Háls, sw, celum, foalé. 2) monriculus oblongur, 


et Bletg af fang Stikkelſe. 3) prora mavis, 
4) þes, 


Sorflewn af et Sorte, Pligten. 
veli auterior, forree Sejl Ofjgb. 5) idews 

ac kémpu-rám. "Hann réri í hálfi, primi 4 
prora. inter fcalmii remex erat, han tocbe ved 
bet. forrefte. Rorbrætt eller Sterpinb. 

Háls, m, vir fortis, pr, imimo & corpore erc- 
crus, v, elatus, en fjet Mand, iſtedet for mes 
tig og rent af Befft; — Bid ég yðr, gódir 
Þálfar, at þér leggir til, hvad rádlegaft 
Þykir, rogo vos, viri animofi, conferre in sæ 
dium, qvod coufulsifmum viderur, jeg beder 
Eder, gebe Mænd! „at J fremfige hvad I 
holde for taabelígft. . 

Málfa (at hálfa), corripere velo, reve € ejtene,. 
2) ſerrando  vacillare á linea, fave Øjavr. 
3) eeplecii, omfavne; 

Hálfan, f. corrugario veli, qva cur ſur temperas, 
Seven í ejfene, ' bvorveð Garten tager á 

Hálrbein, s, claves, slaticule, Haleben vid, 
vidbein. 





Háls-biðrg, f. collare loricatum, v, ferreum, beg 
Del aj et Harniſt fem beſtiermer Halſen. 
Hálsbólga, f. fruma, Serufula, Krop, ferte 

*3 Opføolmen í Halſen. 


, Håls-fång, m. amplexus colli, --Omfavnelfe, veð 


et kaſte Atmene om en andens Hals. 
Háls-höggva (at héls-höggve), decellare, fatte 
Sujgt. 


=. 


Hamell, cameiformir, fitbannet, 


Ham 


HMåls-kédia, f. mosile, torqver, Halekjebe. 

Háls-klútr, m. focale Rateuꝝ, Haletottlade. 

Hála-kyrtler, wm. pl, sonfille, glandulæ colli, fyalt« 
fjereler, i 


Háls-kyrtla-bólga, f. penus, en Havelſe í Halſen. 


Háls-mál, mn. forames faperne. veflir, pro „exferan. 


de capire, ben fant af Kladerne, ber ligger, 


omfring Halſen. 
Háls-mein, a. asgina, Halsbylde. 
Háls-rígr, th. tetanur, Ctivbeb í yalémufflerur, 


2) eyiflhonus, en Sygdom, hvorved Süpgraben - 


Bliver Bien. 

Háls-trefill, », vid, Hílskláer. 

Háls: ftýfr, reramics, plaget með uve i 
Halſen. 

Hålærdr, erudisisfímur, 68j(atb. 

Halr, w, vir liber & liberalis, en Xoling, fel 
9$- abelmodis Mand. Halr er heima hver, 
pater familias facile demi imperar, enhver tr 
Syrrre í fit eget Hus. 

Hagall, m. a iec, haliftø, sermentum wurale, 
-exnens, en Murbraktet. d germ. hammel ver- 
vex, N UC 

At fylkia 
hamallt, aciem cuseiformem, v, malleütam in. 
fnere, apftiie en fifeformet: Slagtorden. 

Hamar, m. malleus, rudes, Hammer. 2) faxum, 
rapes, rupine, en for og fle]. Klippe. 

Hamarlá, fcorie ferri, Einner, ammer flag, 


Stovte. - . 
Hamar-munni, "Mm, es, v. .rofirum malle, foot 
det paa en Hammer, M 


^. Ham 326 

:Hamarshügg, n. crus ki, Slag með es 
Hammer. 

Hamar "íkalli,.m. eapur me bet tyffefte af en 
Hammer. / 

Hamarfküti, m. greninenzia rupis, en (tems 
hængende Klint. . 

Hamafkipti, m, pl merem[omatofir, v, trans 
eorporasio, "Dmflabelfe eller SorsanMing í ans 
bre Dyrs Efitfelfe. 2) vernario ferpenrum, 
Slangens Ombytrelfe af Haar. 

Hamar (at. hamaz), furere, furiis agirari, rafe, 
2) trausformari, omffabeé, faa en antsn 
Skitkelſe. Ar hamaz á einum, infanire im 
Jaliqvem, tae mod En. ' 

Hamdir, w; som. pr, 2) iuduſious, v. 
perius loricatus , flætt i en Sark eller Har⸗ i 
nifð. germ. hembd, indufíum v, thorax ha 
matur, 

Hámeri v, Hámær, f. lamis, fyvalus' galeus, v, 
muftelus lavis, Haubrand (em Bub). „á hår 
v. háir. , 

Hamfariry f. pl. velasus, v. graffario ii adjciri- 
sia fermo, extra propriam pellem, Ilyven ellet 
Omfaren i en fremmed Stikkelſe. 2) trans. 
formatio, Omſtabelſe. á hamr & fer. 

Hamhleypa, f. lamia, qvæ in varia formar fe - 
muore E. rraniformare posefl, en Trold fom 
fan paatage fig cHe lagt Otitfufe, 4 

- hamr & hleyp. 

Hemi (at bana). de equis dicirur wbi pofteriora 
tempeftaribus obvertunt, þrugeð om Heſte naar 
bt vende Rumpen mød Uvejr. 


viri, 


326 Hem 
Hainíngia, f. feliciras, Lykſalighed, Held. 
^ Hamingiufemr, felix, lyffelig, Gefbig. 
Hamíugiufamlege, felicirer, lykkeligen. 
Hamla, f. medium fcalmi, bet midterſte af et 
Norbredt. 
Hamla, f. catens, v. vinculum qvo remus ad 
" fealmum alligatar, ne vaciller retro, & Baand, 
bvotmed man binder Maren. til Morpinten 
for at ben iffe ffal toffeð af fit Sted. 
Hömluband, e, idem, At láta drsgaz úr 
hömlum, zardere, opfatte, forhale. At láta 
figa ur hömlum, idem, 
Hamla (at hamla), savims remis inhibere, folde 
et Bartej tilbage með Marerne. 2) cohibere, 
impedire, hindre, forhale. 
Hamladr, impedirus, forhindret, 2) vincalis v, 
vulneribus inhabilis factus ſui juris profe- 
quendi, (om.veb Bangfel eller Kvæftelfe er 


fat ud af Stand til at kunde paatale fin 


Ret. 
Hamlan, F. inkibitio, et Fattoſs Tiſbageholden. 
Hamledr, n, corium. é lumbis eqvoruw, v. boum 
rergus (oris), Læder of Heſtes „eller Offers Læns 
ter. 
Haméóda, imporenri percirus afficru, oprørt af 


en ureg:erlig Lidenſtab. 2) farens, infaniens, - 


raſende gal, — 4 ódr. . 
Hemóra, im/anus, "al, uflorlig. Á ær. 
Hamóre, furenter, í Gallab og Raſeri. 
Hámpa (at hampa), manibus volvere, terere, 

. fafte noget hid og did mellem Handerne. 
"Hamrá, f. 45. hamrá, fécurtias, Tryghet, Borg: 


Ham 


loshed. Hann var lengi Á hamrá um ped, 
.diu de hac re fecurus hafir, for ben Ting vat 
„ban (ange ubekymtet. 

Hamrád, (s, pl, dubium 4". faperficiale confTium, 
Tvivlraadighed. Hann var í hsmrüdum, 
inops boni confilii erat, han var tviviraadig. 

Hamradr, mallearas, sunfus, $amtet, Dad ver 
allt hálit og hamrad, lævigatum et melleatum 
erat, de fabricæ.dtcisur, cujus rudiffima pars 
sanrøm abfolurg eft, bet vat alt slattet og: 
hamret. 

Hamrar, jmmani, v, brutali robore pollens, 
overørbentlig (terf (af Legemskrafter). 

Hamra-tråll, m. gigas faxicola, Jatte bet boer í 
Stippeþuler, en Bjexgttold. 

Hamremi, f. reður inufirarum, overordentlig” 
Styrke. 

Hams, m, cutit, foam, fub. 2) Jyftema ner- 
vofum corporis, Legemeté Nerveſyſtem. 2) ofpec- 
sus exrerior, udvortes Udſeende. 
på í gódum hamfi, evexia fræebatur, ewries- 
lam bene curaram habuir, han var Da i goð 
Lune; han Gefanbt fig ret vel. Hónüm var 
kalt i bamfi, tremuir frigore, Gan freé, var 
neſten forfommet af Kulde. 

Hamfar, s, pl. fraces adipis, v. folliculi, Graver 
af fmeltet Talg eller Spak. 

Hemfiülr, palleſcens, ir, serica, en fom at 
guften eller fiat Udfeende, ir, ftræng, (nate 
vuren. 

Hamslaus, macer, rerricus, maver, furfeende, mde 
tæret, 2) trux, ira æstuans, gtuelig, rafendé. 


Hann var .- 





Han 


Hamftols, fenaricus; furens, gal, vofenbe, 
Hamr, s. exwvie, curs , Hud, fam, Belga 
Fugla-hemir, exatie volucrum, Buglsftind. 
Hámás, f, chimera monfirofa, en opbigtet, vit 

unterlig. Mus. 

Hámzli, n. pl. clamor, Raab, &frig, 2) fama 
divulgara, ubfprebt Rygte. — Fleft lágmæli 
komaz í hámæli, pleraqve hrcane fenfim. in. 
morefcunt, be flefte Hemmeligheder blive jen 
ſtand for Folfefnat, 

Håmæltr, fénorg?, højtalende, fem har fydelig 
eller (tarf. Roſt. 

Hana, en, ecce, (e, fe- ber. 

Hand, f. vid, Hönd. 

Handa, pro, for. Til handa, im mouus, v, ufum, 
tif ens Drug eller Nytte. U'tvegadu þad 
handa mér, impetra pro me, ſtaf mig den 
Ting. 

Handa-band, s, ſtipulatio m Haandtag, 
Tilſagn med Haand og Mund. - 

Hands burdr, m. 
SØevøgelfe. Hann hefr feinann handaburð, 
mans sardug eft, ban er fendrægtig i fe Ars 
Bejde, 

Handafli, s, robur sanuum, Styrke í Hander⸗ 
ns. 2) menu acgvifire faculsares, Formue, 
fom man far forftaffet fig ved fit Haandar⸗ 
bejde. i : 

Handan frå, Asc, trans v, per, hertil, herhid, 
owerfra, henover, 

Handan at, raus, alira, illuc, ovir fra ben an 
ten itr, herovertil. 


Hana nú, idem. 


motus mannum, Hendernes 


Han 7 327 


^ Handan til, trans, altra, paa hin Side, 


Handerbek, w, dor/um manus, metacarpus exte- 
rior, den udvendige Haand (modſat af Luen 
i Haanden). 

Mendergsgm, s. appefitus ufur mannin, hvad 
ſom man har nødigt at have ved Íaandens 
Hann tekr margt til handargagns, maritas 
ad multa commode urisur, ban gjar mange 
Ting nyttige ved fit Haandarbejde, Byrd: , 
íngar vóru ecki handargagni fyrir Xerxem, 
faves onerariæ in ufum. Xerxis nen erant ad 
manus, Setkſes havde ingen fafbragere ved 
Haanden. 

Handar.görfi, w, gvicgvid manui imførvis qvori. 
die, ad proprios ufus, hvadhelſt fem tjener tif 
daglig Bruge 

Handar-halld, s». anfa, Haandfang, Hoandgreb. 

Handar-hóf, m, incerta v, fortuita menfura, 
Maal eller Uddeling paa et Elumpeteaf, 
At handar“ hófi, per numerum rotandum v, 
amufi alba, paa en Elump, uden at give 
nøje Agt paa Tal eller Godhed. 

Handar-jadar, st margo carpi inferior, Qanten 
af Haanden eller ben underfte Del. 2) cir. 
cuitas vole, Omktedſen af ten flade Haand. 

. 8) rueda, is, hyporhena., Beſtjætmelſe, is. 
Marhed. Lengi bió þad fåræke fólk undir ^ 
handarjadri Mödruvellinga, pauper illa fumi., 
lia diu latuit fub tutela Midruvellenfum, be 
fattige Folk vare (enge under Modruvellin⸗ 
gernes færdeles Beſtyttelſe. 

Handarjárn, s. pl. monice ferreæ, fyaandjærn. 


328 Hen 


Handar-línur, f. pl. incifure manna, inier 
eller naturlige Syab(nit í Handerne. 

Hender-linu-lift, f. chiromansia, Spaadoms kunſt 
af Handernes Dannelſe. 

^ Hendarvvani, mancus, semimenus, fon. íffun Gar 
en Haand, : 

Handarveif, s. minima. worio, v. elevasio ma. 
nus, Haandens Oploftelſe; Vink med aan 
ben. I“ eina handarveifi, duo memento, í 
„et Øjeblit. 

Handar-vik, s, surus mansis, leve opus, et ube⸗ 

” tydelige Arbejde. 

Handafkil, w. pl, diferimen units manus ab elte. 
ra, Adſtillelſe eller Mellemrum mellem an: 
derne. 

Handafkol, m, inanis nifar a manuum, tric€, unyte 
tige Gebærder með Hænderne, Dad varð 
alle at. handa-fkoli, im nifum inanem defiie, 
bet blev ale til. unyttige Fagter. alias handa 
fkvol. 


Handa-fkómm, FÉ dedecus. manuum, et echo 


fom. gjør Meſteren Banære. 


! Hendactiltekt, f. modus ogendi, Hendernes Be 


. væselfe veð et Arbelde. 
-Handaveiki, f. chiragra, 
Sjændernes 
Handaverk, s. pl opus manuww, 
Haandat beide. 
Hendavinna, f. opus ſedentariam, ſiddendes 
Arbeide — 7 
Handbendi, s. res manni adherent, en ting, 
fom fænger veð Henderne. Hann er þitt 


Gigt eller Vært í 


opifielum, 


Han 


handbendi, tibi eure dt tu maa førge for 
Bam. 

Handbiörg, f. victur propriis manibus acqoifuur, 
Mæring, fom man ffaffer fig ved fit Haand⸗ 
arbejde, Handbiargar madr, eroletarisit, mer- 

' cenarius, Daglønner, fom arbejder for fin 

' Mering. — Hendbisrgár -ámagi, pupillur, v, 
invalidus mercenatio labore ſuſtantandu⸗, ew 
Vanfør, (om iffe fan erhverve fig fev fit 
Brød, men maa underholdes af andre. 

Handbók, f. wewwale, enchiridion, iz, adverjeria, 
Haandbog, ir. Kiakkebog. 

Handbær, ad manus, if promrw, (om er ved 
Haanden, paa"rede Hander. 2) portasilis, 
fom fan bæreð. Hann hefr ecki handbæra 
penfnga, mummor ad manus men Aabet, han 
har iffe Penge ved Haenden. 

Hand-dókr, m, mantile, chiromaesrum, Haand⸗ 
late. tas 

Handfáng, s. capulus, manubrium, $yaanbfang, 
Skaft. 2) palma, wenfura palwaris, en 
Sjaantébred, Maal fom fan omfattes með 
Haanden. Si handfüng, feptem: palme, foo. 
Haandsbredder. 

Handfaftr, mana fortis, haandfaſt. 2) folidus, 
fel, mass. 

Handfarinn, aterectaruh, vebestt (með Hans 
Derne). 

Handfer (at handfara), Manu attrectare, røre 
veð, føle paa (med Handerne) · 

Handfefti (at handfefta), æanu ffipnlari, ísve 
med Haand og Mund. 


v = 


d 








Hen 


Mandfefti, f. fawis preminentie rupis alligatus 

. per qoem auceps få dimisrir, et Tov, fafb 
bundet til en uðbængende Klippeſpidſe/ hvor⸗ 
ved Jelenderne nebfafe fig for at kunne dræbe 
Ssfugle, fom Have deres Beder í flejle inte, 
alfer for at fuge deres Æg. 


Handfefting, f. flipslario, Loſte med Haand og. 


Bund. 7 . 

Handfeftar; f. forme fimplex manuale demiffori- 
wm, per praerupta, et fjaanbreb fom nedla⸗ 
Des fra e fiet Ktippe (or at holde fig faf 
med. D 

Handf:ótr. vid. Handfymr. 

Handfylli, f. manipulus, Haandfuld. 

Handfymi, f. agilitar, Behendighed, Omibigs 
$e. ” 

Handfymr, seme promtas,. behændig." 

Handgefiginn, familiaris, fortrolig. Handgeng- 
nir menn, farellues regii, Mænd af Kongens 
Livvagt. vid, hirdmenn. 

Hendgódr, mann forsis, v. sennx,. haandfaſt 
eller loſtholden. 

Handgrip, s. atfr, Haandgreb, Sant. 
plicario manus, Greb með Haanden. 

Handhafi, =. poffifor, Gjer, Ihandehaver. 
Herm er handhafi Des hrings; snnulum por- 
fides, han ejer den Bing. 

Handhalltr, mans øger, fom ar daarlig Haand. 

Handhef (at hndhefja), juvare, ofüjelpe, haand⸗ 
$æve. Gud vill fisifr handhefia kóng þann, 
og uppgíng hanns, ipfe deus regem iftum, 

t - 


2) a 


Han 329 


et tjus progrefJum vule juvare, Gud Tio vil 
ophlelbe den Konge, spøjsje den Konge. 

Handhöfn, f. vid, Handargérf, 

Handhögg (at handhöggva), mann truncare, 
daandhugge (bugge Qaanden af en). 

Handhöggvinn, wews erancatss, En fom veð 
tt Hug har miftet Haanden. 

Handki, s. funiculus, en liden Snor edet 
Gtroppe, en Merling. vid, hánki. 

Handklædi, s», mamile, manutergium, Haand⸗ 
tlede. 

Handkrykr, =. ala, axilla, Armhul. á krækr. 
Kandkryks-ffla, f. Aircus, fator fub alis, vam í 
Stank eller Lugt af &vebe fra. Armhbullerne. 
Hendkceyka-hár, s.pii fubalarer, Saar fom 

voffe i Armhullene. 
Handlag, s. vid. Handaband, 
Himdisma vid, Handhafltr. 
Handlás, w, funis fimplex is aliera manu nncu- 
” gis, et enfelt tov, fom gugiefengerne holde d 
ben ene Haand. v. bandfefti, m 


-Hundlaug, f lorio mansum, Haandtvut. 2)mul. 


Iivium, et Vaſkerfad. 
Handleggfng, f. frónfakia de future, Trolovriſe 
Handlegg (at handleggia), ponfalia de furmro 
procurare, at trolovet (ved at give hinanden 
Haand). 
Handleggr, w. mina, cubiruc, Arm. 
Handleggia ram, f. reweatio virium cubiri, t» 
bejde, for fvælter Armene. 


330 Han. 


Handlida verkr, s, chiragra, arthritis saxuum, 
Gigt í Haandledene. 

' Handlín, s, swansile, mappuls, fint Sjasnbtfaðe, 
Serviet. 

Handmylna, f. mela menaaris verfnrilir, erufa- 
silis, Haandkvarn. 

Handódr, mannum incontinens, em fom rører 
veð alle Ting fom ban e 2) fürax, tyv⸗ 
egtig. ^ 

Handgvörn, f. idem. 

Hendóxi, f. afcie, fécuris manzaria, Haandokſe. 

Handradi, mm. loculus familiaris, Leddike. Pad 
er ecki i handrada hiá hónum, mos eff im 

. loculis ejus, v. ei. ad manus, bet ev iffe í Bang 
Leddike, ban Dat bet iffe veð Haanden. 

Hendremi, f. forrisudo manuum, Haandſtytke. 

Handramr, seams fortis, haandfaſt, feit t 
Sander, 

Hendrán, w. rapina € manibus alicujus, Haand⸗ 
van. 

Hendf, s. Æipularie mensfacse, Lofte ved 
Haandtag. 

Handíel, 
Gullið var heillt, enn handfalid var nockud, 

” left, amnalas (aureus) integer erat, ar pala 
erat aliquid lafa, Guldet (2: Ringen) var 
helt, men Ballen noget beſtadiget. 

Handfala (at handfalg), fidem dextra fipulari, 

. hove med Haandtag. 

Hendfals-ftadir, s. pl. Gyffema civitatum, in fe- 
euritarem  mercature, Hanſeſtader. vulgo: 
hanía- v. hænſa ſtadir. 


' Hendfpik, f. batillas mawnarius, 
Handfteinn, we. lapis mwiffilis manipularis, Sten . 


s, annulus frgnatorius, Signetring. 


Han 


Handfama (at handfama), menu arripere, gribe 
med fjaanben, tage fat pan. 

Handfeinn, manu zardus, fendfægtig, abehendig. 

Handfel (st handfelin), rradere, in alium cow- 
ferre, afhænde, overgive til en anden. 

Handfelldr, rradizus, in alium collatus, afhændet, 
overgivet. 

Handfki, m, ekirorheca, Handſte. 

Handíkiól, w. idem. — ' 

Hendfkór, ». idem, 

Handfkifari, 9, ematuenfis, ab epiflolit, fyaanbe 
ſtriver, Sefretær. 

Handíkrift, f. chiregraphum, (yngrapha, causio 
chirographicn, Haandſkrift. 

Handfög, f. lupus, en liden Sav. 

Haandſpig. 


at kaſte med. 

Handſtika (at · handſtika fig), ope fuuis mami- 
bus emesiri fummum rupis, hidſe Øg op paa 
en feil Klippe veð Hjelp af et Sov. 

Hondftrýkia (at handftrýkia), idem, á firj. 

Handtak, m, apprehenfio manus, Griben til nos 
set;  vulgo:: opus, uno mormento abfolutum, 
et Arbejde, fom man fan gjøre í en Haft. 

Handtéra (st handtéra), zrecrare, haandtere. 

Hendtígill, — 
fiium, &' aliarum rerum, Balte eller Rem⸗ 
mer paa Kleder og andre Ting. — Hann er 
fléttr fem handúgill, levir eff nt zona ve- 
Bium, Gan et. jævn fom en glattet Rem. ” 

Handtók, s, pl, vid, Hendaband. 


". ozone, v. corrigia manuária ve. 


Han 


Handveg (at handvega), manu trutinare, veje 
i Haanden. " 

Handvegr, s. commiffura thoracis & manicæ 
im vefte, de antec af et Livſtykke, dom rs 
met fpe$. til. 

Handverk, #, opifcium, ars manuaria, Haand⸗ 
verf. 

Handverks-fólk, s. opere, Haandvarkofolt. 

Handverks-madr, epifex, wechanicur, Haand⸗·⸗ 
var ksmand. 


i Handverksbródir, fomosechnus, Aoaantentfés - 


Broder, 
Handverks-kunftir, artes mechanic, Haandar⸗ 


bte, Kunſter. 

Handvis, ad manum, in pro, verende veð 
Haanden. 

Handvolka (at handvolka), manu volvere, have 
mellem Henderne. . 

-Handvopn, s. pl, arma Mánuario, Vaaben, fom 
fan bæres, ' 

Handvömm, f. ſecuræ manus vitium, mglecre 
sei culpa, flet Arbejde. 

Handyrdir, f. pl. artes mulierum. ſedemariæ, 
Srnentimmernergeter. M 

Hendzdi, #. intemperíer manuum, Fremfuſen⸗ 
hed, Loſt til at røre veð alt hvad man fer. 

Hángandi, pendens, penfilis, hængende, 

Hångi (at hánga), perídere, hærere, hange. Ar 
hánga yfir, imminere, hange over, være for 
Haanden. Sverdir héck, % hångdi á veikum 

Tt2 


Hm 331 


radi, gladius venui file pendebar, Svar det 
hængte paa en fvag Traab. 

Hénginn, pendulus hængende. 
caro infumasa, røget Klod. 

Hángi, m, corpus humanum parilalo fuenfum, 
Sigenneffelegeme ophængte (en Galge: 

Héngr, m. idem, 

Hénga-god, sm. Odinus, qvia corporibus. ſuspen. 

frum ad necromantiam ufus eft, Odin, (om 
fpaaebe af hængte Kroppe. 

Híngr, ^ falmo mas, roftro inferiore adunco, 
Hanlaks med frum Snabel. 2) Hángr n 
måli, fufpicio, mE 3) Héngr í tré, 
vid, tregi. ' t 

Hångfa (at híngía), morari, fbi deeffe, tøve, 
være borff. 

Hani, w.. gallus geliscens, « en fant. ” 2) epi- 
flomium, Hane i en Tønde eller Kat. 3) vil. 
lus eðlongar dene, en WMibtot. 4) Hani Í 
bifsulés, draco, fyane paa en Boſſelaas. At 
gala fem hani, gallulare, gale (om en fane. 

Hane'gal, gellici ium, Hanegal. . 

Hane-kambr, 5s, crifta, Hanekam. 


Hångid kiðt, 


^ Hana:íkégg, mn, palea, foaneffíag. 


Hånki, m, fumiculus; Rem, vid, fetill, 

Hånka (et hånka), zradwcro funicnle texere, 
fttffe en Traad eller Merling igjennem noget 
(bruges iſar om eiſlags Kur paa Heſte). 
2) in fuas partes trahere, v, inefcare, faa pas 
' fit Parti, forloffe. 


„Hann; hún, þat, ille, illa, ili, ban, fun, bet 


332. Her 

Hanpry 9, cannabis, Homp. 

Hanp-akr, cassaberum, Hampager. 

Hanp-ftrengr, cannabinus famis, fjamptot, 

Henpverks madr, reflio, Rebſlager. 

Hanp:verk, epifcium, cannabium,. Hamprerk. 

Happ, f. bana fors, v. forruua indpinara, god 
Ctjæbne eller uventet Lytte, Oft kémr 
éveidnum happ, grata fmpervenier qve mom 
fperobisur hora, en flet Biffer. gjør ofte lyk⸗ 
kelige Træf, 2: Lykken fommer ofte uventet. 

Happa-fengr, m». res fortunate aeqvifita, em 
Ting man har faaet af førdeles Helb. 

Heppsfengian, fortunarur, heldig, tyffelig.. 

Happafundr, m, res inventa, qva inventorem for- 
awsatum. facit, em apdaget Ting, ber gjør 
Binberen lykkelig. 

Happfamr, im acqvireudo forianatus, heldig. 

Mept vid, Haft. - À 

Hapurtafk, sm. ferusa. frivola, tinge fat, 
Nips Rap 

Hår, celfus, fublimis, it. pracerus,. høj, ir. 6s] 
ef uti. 

Hár, s. crinis, Haar. 

Hára-biartur, albus crises, fom bar lyſe Haar. 

- Háraðdadr, voce fonorns, hojroſtet, en. fom þa 
flærf Stemme. 

Márbrüde, f. mulier pulchricoma, et Fruentimmer 
fem bar fmaft Haar. 2) dryns, en island 
Bleldptante, hvis Blade bruges fom Te, 
ellers faldet Holtafóley. 

Hardángr,. su locus famis & peunrie, et Oted, 
Hver bet er Hungersnad og Mangel. . 





E: 


Marðbaks-hefir, torrsre genir, Gtabeft, (en Act 
fpinebent), 2) mala crux, Pine, Plage, 

"Hardbriófladr, corde durus, immitis, trux, 
ubarmhjertig, grufom. 

Hardbryfti, w. duriries cordis, Haardhiertighed. 

Hardbfil, in domefices triparcus,, fparfom eller 
tarrig Husholder. DT i 

Herd:drzgr, avarus, gjettig. 

Herdeygdr, flammansibus ocnlis, v. feris, ſom 
bar gniftrenbe eller gruelige Øjne. 

” Herdfengi, s, forsitudo, uirtus miliraris, ans i 
dig hed, Sittbrd, Tapperfed. i 

Hardfengr, firetinus, manu forti, tapper, haand⸗ 
fort. 

Hardgédi, m, fiveritar,, Strangbed, Alvorlighed. 

Herdgédia, durus, afþer ingenio, ftreng, Gaard 
t Ointet. 

Hardgór, vid, Handfengr; 

Herdgreipr, apprehenfu fortis, fom. griber ffærft 
til. 

Hardhnackadr, daré cervicis, jaarðnafftt, 1 

Hardindi, s. pl: feveriras, fummum jus, Gtrænge 
Hed, Retfardighede Haandhævelfe. uden 
Naade: 

Hardindi, n. pl. cariras annone V afjerias að, 
*. qnicqvid aggravat fortem. hominum, bye 
Si, amt Vejr, og. hvad ber gjør Livet. ; 
beſvarligt. 1 

Hardlegr, ftwerus,. Gaatb: i 

Hardleikni, f. ufus ferox, immicit, Onbffabégeg — . 

Hardleikinn, iw/u ferex, v. foem, haard og. 
and at lege með. . "E 











Fr . 

Hardlega, forsiser, manbigen, drabeligen. 2) due 
viter, flricee, haardt, flrængeligen. 

Herdleitr, valsa feverus, af biftect 2fafom. 

Hard pro Hardlega, fortíser, mandigen. 
2) velde, admodum, meget, ftærfe, overmaabe, 

Hardlyndi, #. efperirzs ingenii, Qagrbt ins 
delag. 

Hardlyndr, dirus, ſcverur, haard, fiteng. 

Hardmannlegs, fortirer, mandhaftigen. 

Hardmáladr, duri oris, grovt ſin Late. 2) elo- 
qvens, veltalenðe. 

Hardmæltr, voce fíverur, 
Bar eftertrotfelig Otemme. 

Hardnefkia, f. catapárnera, $jorniff. 

Hardna (at hardns),. indurefcere, oceallefiere, 
Batteé, blive haard. — 2) vires. fümere, adele- 
dere, fomme til Kræfter, blive faldvotfen. 

Herdnadr, indhratus, hardet. 2) adilius, (nlt 
voffen.. 

Hardrådr, føverus, framg, Gaart.. 

Hardréti, m. dura smaceario, haard Medfart, 
2) fame, Hunget. 

Hardrzdi, n. feveriras, Alvorlighed, Gtrengbeb, 
2) facinus. difficile, beſparligt Goretagenbe 
eller Gjerning: 

Herdfinni vid Hardlyndr. 

HarðEnnadi, im. — 507 

Hardfnúinn, durus, fezox, acris amimi,, (tio, 
fræng, ond at fomme til rete með. Hard- 
fnúinn flrengr, funis bene soris, beoidt 
vet Tov. 


haatdtalende, ſom 


Har. 333 

Hardíkeyftr, ser animo &' viribun, roſt u 
inb og. Legeme. 

Hardfpori, m. callis Jubricus indurare. nivis, 
haardtraadt Gne, 

Hardfperra, f. toneractio mufculorum, pofð wi.- 
mis extenfonem, Etivbað i Muſtlerne, 
efter megen Anſtrangelſe. 

Hardíóktr, difficilis oppugmaru, afcenfu, v, im. 
ferar, vanſtelig at overvinde. eller erholdes 

Hardívíradr, dure cervicis, ſtivhalſet. 
max, refracsarius, Galéftavrig, egenfindig. 

Hardívíruglega, courumaciter, haardnakket. 


„Hardfýlldr, glocie comftriceus, ſtivftoſſen. 2). fær. 


vur, tré, grutlig, grumtſeende. 

Hardúdugr, truculentus, grum... 

Hardád, f. fevisia, ferocia, Haatdhet, Grus 
ſomhed. 

Hardýdgj, f. idem. 

Hardvítugr, : durus im perferenda, v infligenda“ 
pent, haard Eat: taale em eller tat. (effe 
andre» 

Hardr, durus; it, indurarøs, Gaaeð, i ir,  Gmon; 
hærdet. Harde-torf, #.cæfpes effoffws, turfa, 

* Serv, — Herdr í horn at taka, durus, tneea-- 
rabilis, fe. simis. impericfur, fí in dimmum ver 

” eigiatur, haatd at fortrage, 2: fom: vilde Blie í 
ve. altfor vanffelig- at omaaoté með. Harder" 
af. (ér, forris, tolerant, haarefer, uðboltenda. 

Herðþinka (at herdþiaka), offligere, mishandie. 

Hardæri, m vid, hallæri.. * 


- Horðæti, s, pl. eiði indurasi, v, duri, tat Mab. 


Hardatr, ef durus, tør at ade. 


2f. = 


334 Har 


Háreíð, f. medium, v, bafis, ſialmi, fuper qoa 


remus librasør, Sitten af et Borbræðt. á 


rið, 

Håreiftr, is alium ereerus, af hoj Rejening; 4 
ris,… Håreift hús, domus alta comtignatione 
å srabibus, vulge nobit qvæcunqve contignatio 
infra 90 gradus, et Hus af høj Reisning 
fra Øjelferne opefter. 

Håreyfti, f. clamor imcondirus, fsjt Skraal 
á rauft. 2) tumultu, Stoj, farm. 

Háreyftr, grandifonus, ir. fonorus, højlydende. 

Hárfagr, pulchricomus, baatfager, fom far fmuft 
Haar. 


Hårfall, #, alopecia, deflsvíum capillorum, mada= 


rofis, Haatfald. 

Hárfer, w, afpecrus cusis villofe, Haarets Ud⸗ 
feende. — - 

Hárgar (at hárga), pubere, pubeftere, crinefcere, 
faa paar, blive baaret. 

Hårgaz (at hárgaz), idem, 

Hárgedr, eriuirus, Phi $naret, fom far faaet 
Saar. 

Márgreide, f. peczen rarius, Merino «rinale, 
Redekam, Haatkam. 

' Hér-hamr, s. curis villoſa, haatet fu. 

Hari v. Harri, m. rex, pr. heros excelfus, Kon⸗ 
ge, egentlig: høj' eller for Sele. 
Hari (et hars), egre viram tolerare, 

-givet fummerlig, leve 4 Elendigýeð. 

Biri . 
Hark, í firepizus, Snatfen, Støjen. 
Harka, f.-duririer, Haardhed. 2) gem intem. 


"vid, 


opholde ^ 


Har 


fam, flett Groft. Hårku froft, frigu cos. 
clamatum, flinþrende groft.” 

Harka, f. forsisudo aniwi E" corporis, Ufetſagt⸗ 
beð, ind: eg Legemsftyrte. 2) toleransis 
im adverfs, .Btandbaftigbeb í SModgang. 
Allt hröck fyrir hörku þeirra og áræði, 
Jortisudini & audaciæ illorum nihil ertt im 
pervium, alt maatte sie for deres Tapptthed 
og Mob. 

Herka (st barka), durare, blive haard, holde 
ud, Harka af fcr, contra dolorem fe durart, 
Barbe fig mod Omtrten, udholde Smerten. 
Harka famen, per“ fas & mefas corradere, vi 
-exrerqvere, fammenffrabe med Ret og Uret," | 
udpreffe með Vold. P 

Harkamadr, vir fevus, immisis, «n Rtenp %å 
umild Mand, ' 

Harkalege, duriter, violenzer, haatdelig, volde í 
tig. : 

Harkafamlega, idem, 

Harki, s» vis, violenti, Bolbfombeð. 2) res 

” engufle, Mangel, Ting fom ere vanfkelige at 
erholde. 

Hårknife, s. novacula, Magefniv. 

Harla pro Hardla, valde, meget, ftorligen. 

Hårlaus, glaber; glat, haarlos. p ! 

Hárlockr, W. cirrus, ir, ciucinnus, Haotleh, 
Haatktolle. 

Hárlos, n. vid, Hárfall, 

Harma-bót, f. levamen Jucrur, 2inbring i Sot 
ger. 


" Hármadkr, ss. ácarus, Haarorm. 





Har 

Harma (at barma),. løgere, dolere, ſorge, bei 
græde, 

Harmsgrátr, sm, fÅrenur, lamentario, Bellage, 
Odlen. 

Harma-qvædi, s. leffus, Klageſang. 

Harmafsungr, 9. ide, 

Harndauda, diu poft morsem defidsratus, et 
Summe, við dødelige Afgang meget bes 
flages. 

Harmdaudi & Harmdaudr, idem, 


Harme, 9. lucsur, mæror, dolor, Borg, Jams 


mer, Bebrovelfe. At reka harma finna, do- 
lrem, v, damnam- fuum. wlifci, hevne fin 
Sorg eler Stade 

Hermprånginn, mærore percitus, ſotrigfuld. 


Harpe, f. menfis, qvo fol fignum eauri perment, í 


tt Maaned, naar Solen er i Tyrens Tegn. 
Harpa, f. cyrhara, Dra, en Hatpe. Hårpu- 
fogari, cyrharædus, Harpeſlager. 


' Harpa (at harpa at), redarguere, give Sette 


fettelft, babe, 2) coarctare, tryfte jammen, 
fammenfnibe. vid, herp at. 
Harpix v. Harpeis, s. refisa, Harpiks. 
Hørpix-vidr, arbor fefinifers, Hatpiketra. 
Hírprúdr, pulchricomus, haarfager. 


Hårpådr, s, amylam, Sjaarpuder. (I. 0.) 


| Harris m, rex, domimus, hodie, Serre, herra. 


Hårfår, ei curis doler, ob crinis levem atiactum, 
fem iffe taaler at fate tage fig iHaatet. 
Hirftckr, se, cilicium, KU en Gaf vævet 

ef Saar, 
"Hirfis, f. colum fetaceum, Hearſie. 


Haf 335, 


Hårfnod, s. vid, fnod,- 

Hárfveipr, m, cirrus mativns, Synarkrele; Bufs 
tel. vid, fveifr, 

Hárfvórdr, ww, vid, Hárbamr. 

Hárfkardr, ». sonfurn, Qaarffjaten, 

Hárfkurder madr, "ronfor, Saarferer, 

Hártó, f. funis feraceus, Haattov, Reb af Haar. 

Hårtoga (at hårtoga), erines celiere, deglubere, 
depilare, tuffe En i Haatet, tyfte Haarer af. 

Hás, rauens, hæð. - 

Hafalid, s. vid. Afalld. 

Hafar (at hafa), mauceaw severe, væmmes. 
Mig hsfar, apperirum obruit, dicirur de im- 
medica. pingvitie vel dulcedise, jeg væmmes 
(ved Maden), fige gementig naar. Maden ec 
for feb eller (ob. i . 

Háfeti, m, remex, affidens fcalmo, Rottarl, ben 
fom fibber veð AXarerne, Á hár. 

Háfigldr, eapanfis velis, með fulde Sejl, Hann. 
er nu ecki háfigldr, jám corrægar vela, han 
brog nu Eejlene ind. metaph. animum des 

. fpender, Gan taber Modet, pdmyges. 

Háfinar, f. pl neroi goplitir, Knahaſer. 

Háfkafemi, f. periculum, Ga; lighed. 

Háfkafamlegr, periculofus, fartig. 

Háfkafamlega, periculofe, fatligen. | 

Háfkérdíugr, sw. vid, Håkall, - á hár. 

Háfki, m. periculum, Gare. — Háfkaferd, iter pe- 
riculofum, farlig Seife. 

Hall, f. eorylar, en. Hoſſel, Hoſſeltræ. 

Halla.(at haffa völl), locum pngme ceryli per- 
ticis mesari, v, circumdare, o(maale eller eme 


C36 


gjtrbe en Kampplads med Stænger (af Cot» 
fite). 

Hafta (at haſte), feffinare, properare, haſte, tie. 
Hafta á, ohjurgare, fronte ad feveritatem 
compofits, tiltale alvorlig øg með truende 
Mine. 

Haftarlegr, repentinus, pfubfelig, 

Haftarlega, /ubiro, repente, pludfeligen. 

Håftafr, m. clamor, Raab, Oftig. Deir æptu 
håftåfam, clara vece clamebens, be fireg elle 
taabte hoſt. 

Håftockr, s, vid, Bordftockr. 

Haftr, trux, immitis, Gaard, wmifb, — , 

Haftr, as. fyfinasio, Saft, Sen, 

Háfumar, s. æflas adulsa, tøj Sommer, tm 
bedſte Sommertid. 

Háfzti, m. thronas, foliæm, Trone. 

Hef æti, s, pl. pingvinrie cupedie, fed og (ætter 
Spiſe, fefferbibffen. , 

Haf-ætinh, mando, en fraabfer, Laktermund. 

Meta (at hate), odio Áabere, hade. 

Hütez vid einn, odio aliquem perfigvi, at være 
babelig "mob en, forfølge. 

Hátaladr, ſonorus, is, elogvens , hojtalende, ir. 
veftalendes 

Hateri, sw ofor, Hader. 

Hati m, pareliuc, præcurfor folis, Bifol. 

Hátíð, f. feftum, feftivirns, Hojtid, eft. Hrær- 
anleger hatídir, ferie concepsive, mobiles, 
Ho tider, fom inbfalbe paa uviſſe Dage. 
Óhræranlegar hátídir,- ferie. avniverfarie, 


Elst id 


RN Het 


fate, Holtider, fom offetibee indfalde pan 
be famme Dage af Aaret. 

Háidlegr, feffivur, folennis, holtidelis. 
Hårida-bragr, m. feftivises ſolennis, Højtides 
tighed. H 
Háríðlega, feffive, teltibetigen. 
Håtign, f. majeftas, Dajeftat- 
Hátimbradr vid, Háreiftr. . 

Hátrón, m, thronus, Trone. vid, hüfeti.] ^ 

Hátta (at hátta), soris habere, pltje, være 
vant til. 2) cabirum ire, lægge flg í Gens 
gen, gaa til Sengs. 

Håttadr, im cubitum repofiur, fom ev gaaet til 
Gengt. 2) morarus, fateig, af m við Bes 
Eolfenged. So er því háttað, fea fe ves Ás. 
ber, ſaaledes forholder bet fig. 

Hátta-lag,. #. confverudo, mores, Gebvant, Efif. 

Hatto-makari, #, fileo, pilesrius, Hattemager. 


Hátte-fkipti, #. pl. mæsario merum, Gudernes 


Borandrína. 

Hátta-tími, me tempus eium em, Tid at 
gaa til Sengs. 

Hettband, s, redimiculum, pira, Battebaánd. 

Hattbard, s. pareperalia, ala pilei, Otyggen pan 
en at. i 


"”Hårdemi, f. vid. Hátta-lag. 


Hattr, m, pileus, Hat. Doctors eða Megilters 
hattr, biretum, Doktor hat. 

Háttr, m. mes,  Otit, Som, Vane. im på. 
hættir. 

Háttr, mm. difpofiio temporgm ad opera æcene… 
mice, Dagens eller Tidens Juddeling til 








Hau 


fusfigt Arbeſde. 
ná háttum á bæinn, od predium veuire prius. 
quam cubisum eat familia, tomme til Gaarden 
førend Golf et í Geng. Par vóru gódir 
hættir, prudess difpofisio- remporum ibi erar, 

, det vat en god Orden; Tiden anvendtes der 
wel. 

Hatr, s. odium, Had, Flendſtab. 

Haturlegr, odisfur, hadelig, fothadt. 

Hatarlega, odiofe, hadeligen, fiendtligen. 

Elíradafemr, garrulus, Siaddethank, aabenmun ⸗ 
det. 

Hivademsdr, vir clamofus, "en (om har hoit 
Male, 2) ingvierus, urolig. 

Hárali, e. clamor, Raaben, Efrigen. 2) fire. 
pitas, garrisur, Qatmen, euim, Snarfen, 
1“ hávaða, palam, coram aliis, offentligen, í 

alles Paahor. 

Håvadi, s, fumma, ſtorſte Delen. 2) poer, mare, 
Sav. Hér er hávadinn af fé mínu, Aic 
fumma. habeusie med eft, Ll er der mefte af 
min Bormue. 

Hávar, garrulus, elamofur, boltaleude. 

Håvaxinn, procerus, bøj, langvokſen. 

Haudna, f. copro, en Gled. NER 

Haudr, s. terra inculsa, udyrtet Jord. 

Håvella, f. amar islandica, phafanus maritus, 
Gabiffe, Angletaſke (en Safugl.) 

Hávetr, . hyemt adulta, Hoſvinter. 

Haugselldr, » féfcisamentum, ignem referens, 


2) idem oc háttatimi, At 


circa emmulos mortuorum, en Setteilb, Sio, 


Uu 


Hau 337 - 


fom mentes at brænde tunbt em Grave 
” bøje. 

Hauge-ålld, f. erar collium, tumuloruin, Bøje 
afderen í Hedenold (modſat Brandealder). 
Hauga (at heuga faman), coscervare, (anft 

fammen, epbynge. i Mængde. 

Haugbúi, m, larva, umbra sumnlorum, Hoſtrold 
eller G;enfatb. ' 

Haugr, sw, collir, rumulus mortuorum, Hol, 
Gravho. „Mykiu haugr, fimerum, Susp. 
dynge. 

Haukr, sp. accipiter, fringillarius, Hog. Haulc 
í horni, ocealeus amicus, hemmelig Ven. 
Hann á fér håuk í horni, alieno cowfilio va, 
Jer, fan þar en forðorgen Tilfugt (en hem⸗ 
melig Staadgtver). . i 

Hapklegr í augum, v. fnareigdr, Hauklegr-í 

"fafi, acer; vehemens, fyrig, ſnar, hurtig. 





» Haukr, m, umcus piſtatoriut minor, et Slags 


Biferfrog, 
Hanlband, m ama, éracherium, Brokbaand. 
Haull, w. kernin, ramex, £5rof, Tarmeløb, 

'Püng-haull, hersis féroralir, Pungbrok. 

Vindheull, hernia venrefr, pnevmarocele, Binds 

Erof, - Neflaheull, Aermis umbilicalis, - eute- 

vomphalor, Navlebrot. i 
Haunk, f. fpire, ir. faniculas, Garnvinde. 

2) glomur lane, Uldnogle. Hann á haunk 

„uppi bakid á þér, eðligarum te haber, bu 

"tt fam forbunden. 

Haus, m. cronium, Sjerueffol, ^, 


esos ior t ose d el 


338 Hed. 
) Haufe-mót, , pl. commisfura cranii, Hierneffal⸗ 
lens Sammenfojelſe. 
Haus-fkél, f. vid, Haus. 
Hans-kélla, f. idem. Fremri haufkélle; coro- 


sole, es frontis, Pandebenet. Eftri liauíkélla; ! 


ós occipisis, Nakkebenet. A 

Hauft, s. eurumnus, Hoſt, Efteraar. — Hauftid 
"er á förum, avrumnur jam præceps eft, 6: 
ſten er fnart forbi, 

Hauftar (at hanfðs), susømnare,, (afte mob Ho⸗ 
fen. " Þá tók ar haufta, tam: autummefcere 
"eepit; da begyndte Hoſten at vttre fig. Nú 
hauftar, .eurumnar, aer. aurumnar, mu begyn · 
der Hoſten. 

Hauft-annir, opera aurumnálla, Hoflatbe idr. 


Hauſthod, st, convivium autumnale, Hoſtaleſtedud. 


Hauft-hrådir, fi pl, autumnæ rempeftates, Hoſt⸗ 
vn 
Hauftlegr, autumnalis, (om ster til Hoſten. 
Hauftmügóttr faudr, ovi; ventre furvo, ar cor- 
pore ommi prateren albo á terra colore, et 
aar der far føre „Dave, men er ellcð 
Hvide. 
+ Hauftvedr, t. auramnicas, Hoſttid, Hoſtvelr. 
Haufiverk, s. pl, vid, Hauftannir. 
Hauft yrkia, f. idem, 2) meffs, fyoften, 9f 
' ning. 
- Hebrefkr, Hebræns, Htbraiſt. 
Hebrefka, f. lingva hebræa, v. fanctd, bet $e 
braiſte Sprog. 
Hédan, Aisne, þerftá. 
„ Hédar v. Hédra, hic propius, nærmere herved. 


77 


Hef 


Hideri, Hédeffr, propior, proximas, harmere, 
nærmeft. 

Hef (hóf, hefir hafi, at hefia), ro"ere, extol. 
lere, (afte op, tage óp. 2) ordire, incigere, 


. e, fuftiptre, begynde, fange an, is. tage paa 


fig Hefia hendur til himins, manus in ce- 
lum tollere, opløfte Hænder til Himmelen, 
Normenn vildu hefia Hákon til ríkis, Nor- 
segi Haconem ad fafligium regni extollere vo- 
luerant, Nordmandene vilde fatte Haagen 
pan Tronen. Hefloz handa, opus aggredi, 
lægge Haand paa et Vært. Þórir hóf grautinn,, 
Thorir ccchleari pultem forp fir, Thorer fpiftt 
Grød med eir Elle. Hann hefr ofan af 
fyri fér, fe ipfe ſuſtentat, han nærer fig af 
fit Arbejde, Hann heſſt vel við, bene fuffea- 
satur,- ban trives vel. Þeir:hófuz ors 
' vocem fúflulerunr, be begyndte at tale. Dad 


hefr ecki uppá fig, won prodeſt, bet fjelpet ^ 


intet Dad hefr eitthvað uppá fig, elig id 
" fignifcar, bet ar nogtt at betyde. Hér 


hefr fögu Þidriks af Bern, Aie iucipis Hi 
Átoria Theodorici Verouenfis, ber begynder dote 
ftoritn om. Didrik af Bern. Her hefium 
vér Breta fögur, Åic ordimar hiforias Bre. 


rarum, her begynde vi be brittle Hiſtorier. 


Hefd, f. honor, dignitas, Hæder, Wre. 4 hef. 
Hefð, f. præſeriptio, ufucapio, Havd. 

Hefda (at hefda), u/ucapere, u/afacere, Sævde. 
Hefdadr, m/u-caprus, hævdet. 

Hefdarlegr, infignis, maguificus, Herlig, prægtige 


„Hefdarlega, /plendidr, anſeligen, pregtigem, 


Hef 


Hel ar.gåfe, Aonorarium, Eceſtienk. 

Hefðar-madr, vir eximius, en ftot and. 

Heir (hafdi, at'hafa), verbum auxiliere, (Hiels 
wu) Þeir höfðu bygt, ædifcaveran:, te 
havde bygget, E'g hefi ferid og þegat, ſedi 
ið saui, jeg far ſiddet og tiet. 


Hefir (hefdi, hefir haft, at hafa), halere, fave, 


velgo hefi eram anre vocalem, Par hafði 
flór nær, pene ertt, bet'oot meget-nær ved. 
Hafa á hand-nðckunn, in deliciis habere, qvam 
mollisfime sractare, bære paa Handerne, bes 
handle en Ting overmaabe varlig og vel, fele 
fot En; gs. handanna öckum, 2: monribus 
E vole menus. . Hafa fyri flafni, moliri, være 4 
Bari med, Geffæftige flg með. — Hafa um 
"hånd, eraesare, handtere. Hafa fig vid, ex- 
erære, goe fig i. Hafa at (ér, iutentum éfjt 
* eperi, atbejde-fittig. Hafa af får, fibi deeffe, 
ſi ipfum. defraudare, være Skyld í fit eget 
ab.“ Hafa fyrir, laborem impendere, have 


ålmage for. Hafaz et, operari, være beſtiaf⸗ 


tiget með. Så fótt hafdi kóngin í heliu, 
morbus ille vegem meci dedit, ben Sygdom 
lag*e Kongen í Graven, Vid hann tiáir 
eck í tveim höndum at hafa, mollirer trac. 
rari mox fuflinez, ægvittem nom curas, bet 
i djelper iffe at bruge milde Midler imod ham. 
| At hafa ofan af fyri fér, mecesfirates vitet 
ki ipfe acquirere, erhverve fig felv bet nod⸗ 
i vendige, Ar hafa ofan af fyrir einum, te. 
dium averrere, være en til Morſtab. At hafa 
Uu2- 


Rf c 539 


„uppi, indagare, invenire, opdage. Hafar vel 
… vid, bene fuftenrari, trives vel. Hvad mun 
pad hafa uppá fig? a) qvid proderit? hvad 
"oil bet Bieipe? 6) quid fignifisali. t hoad mon 
Bet betyder ? Hafaz vid, morari, opholde 
fi. "Ferd hefft vid á faumnum, fursra 've- 





lis contrahuur v, corrugerur, Klædet trak⸗ 


kes ſammen, elle tager Zolder ved Sommen. 

Hefil-beckr, sv. dolatorium, Syavlebænt. 

Heũil, m. dolsbra, dclibella, foul, 

Hefill, m. exalratio rei, en Tinge Oplofteſſe. 4 
hef. 

He£ll, m. funis elevaror veli, Tov til at ophidſe 
Sejlene með. ' 

Hefilfpænir, m, pl, runcinarum raptus, Hovl⸗ 
fpaonit. i 

Hefle (at heflá), dolare, hovle. 2) contrahere 
vela, rebe Sejlene. qs. hemla. 

Heflan, f. dolaio, Hovlen. 2) corrygatio veli, 
Sejtenes Reben. 

Hefnd, f. ultio, vindice, Havn. 

Hefndargiarn, vindiese cupidus, bewngjertige 

Hefni (at hefna), vindicare, alcifci, hævne. 
Hefnaz á einum, vindictam fømere de aliqvo, 
shævne fig paa Cn, — Hefna á einum, idem, 
„Hefna eins, skifti aligvem, hævne Er, Hefna 
ðauda einhvers, morrem.alicujus ulcifci, hævne 

Ens Do. 

Hefni-leid, f. proce/fus vindicse, Hevnent Breme 
gang. At fnúa á hefnileid, vindictem mo- 
liri, tæute paa Hævn. . ' 


vid, dragreip. 





- 340 Hef 


D 


.«: Hefnigírugr, vid, hefndar-giarn, 
Hefnifamr, idem, | 
Hefring, f. procellt, vele, Storm. 

pr. infule, en við De6 Savn. 
Hefti (at hefta), impedire, compedire, reprimere, 
… dntricare, hæfte, bindre. 
Hefti, st, mannbrium, capulus, Staft; Haandfang. 
Hefting, f. vid, Haft, 
Heftr, tompedirus, impeditus, Hæftet, ferfinbtet, 
Hegdan, f. geffus, mores, &etec, Ofif. 
.Hegda (at hegda fér), fé gerere, ftitfe fig." 
Hegni (et hegna), coercere, caftigare, ſtraffe. 
2) 'eircumfipire , aggere munire, indhegne, 
' omglerbe. Kóngar láta hegna til landhrein- 
funar, reges, wt zerram pacer, malos coercent, 
Kongerne lade be onde firaffe for at tenfe 
, Landet. Hegna mé madr um engi fitt. ef 
" vill, grarsm fáum fegibus weriri (8 ira alios 
inde coercere, fi luber, cuicunque integrum efto, 


2) nom. 


enhver þar ov tif at indhegne fin Eng, ifald” 


Ban vil. 7 

Hegning, f. -cafligasio, Straf, Revſelſe. 2) /ip- 

"aum, foegn, Glerde. 

Hegnari, w, vindex, ultor, Revſer, Havner. 

-Hegri, mi, ardea, Sejre (Fugt). 

Hela (ar heia), morari, tøve, dvæle, Sie; vid, 
hái & hía, Heia frå, tuorari, zempus fallere, 
opholde (ig uden for fit Hſem, fordrive Tis 

den. 

Heið, s. fadum, ferenum, klart Vejr. 

Heida-blágrefi, s, herba, geranium, Stotkenab 
(tn Hei). 


Hei ^ 


Heid, f. gens, populus, Bolt, Natlon. Pegi i 
var fem pefium, Þengil á jó ftrenginr, 
miöd fyri málma qvedin, mær heiði -þrgum 
"bari, tnm aliud erat tempas, qvam cum huic 
regi omnibus accepti:fímo, in mavi hydremel 

- infunderes virgo, anse pugnam, bet var en 
anden Tid, ba Jomfruen iſkſenkede Mjød for 
ben elífeðe Konge paa Skibet førend Slaget 
fob. ” 

Heidi, fo refgva montana, ten, Hedejord. 
Heiða jórd, terra fabulofa, dumis horrida, 
fanbig og -fpngbevofjtm Con. 

Heidfé, n. flipendium milirum, 9ycóolbning, 

Heiðbirta, f. fereuum, flat Luft 

Heidbirtir (at heidbirta), /ercmare, Elare op. 
Nú heidbirtir, Jam confirenat, differeuar, nu 
Klarer Luften op. 

Heidbiartr,. fadus, firengs, ffr. 

Heidingi, w. gemrilis, unns ex gemte, fogbnimg. 
å heid. 

Heidinn, gentilis, erhmicus, hebtuſk. 

Heidíngi, m, lupur monrauu; en Ulv fom epe 
holder fig paa deber eller Bjerge, 4 heidi. 

Héidinglegr, gemsilis, fem. har hedenſte Sæder 
og Stitte, 


*Heidínglega, more gentili, paa Geden Maade. 


Heidir (at heida), vid, heiðbirtir, 

Heidni, f. geutiliſmus, 'erhnicifmus, Sedenftab, 
Hedenold. 2) religio gensibus communis, d: 
v, idololatris, hedenſt Tro, Afgudebytkelſe. 

Heid-menn, » pl, fasellises regii, fongelige 
Drabanter. 





Hd C 


Heidre (at heidra), Jasrare 'venerari, 
Bætre. 

Heidran, f. venerario, Dyctelfes = 

Heideikis, f. férenum, Hare Veje. 

Heidrikr, ferenas, flar, 

Heidrún, f. capre, tn. jet, 

Heidfkír, vid, Heidrikr. 

Heiður, f. vid. Heidi; 

Heidr, ferenøs, flat, rm, Heidr himin, celum 
ferenum, klar Luft," 

Heidr, =. honor, digniras, exiftimario inren five, 
Ræder, re, Anſeelſe. 

Heidvirdr, genri konoratus, ærværdig, alminde⸗ 
fig agtet. 

Heidvidri,. s, ſerenum, flat og godt Vejr. 

* Heidvidrie dagr, dics janubis, flat Dag. 

Heidurlegr, Áonorarus, hæderlig. 

Heidurlega, homorifice, hæerligen, ^ 

Heiðurfamlega, idem, 

Heidurfamr, koneftus, ærefuld, anftantig. 

Heidurfemi, f. honeftas, Anſtandighed. 

Heĩduis dagr, dies uuprialit, Gætertdag. 

Heidurs-verdr, honore dignur, bætervartig. 

Heigull, e, herða, en Wet; vid, håfsiaukr. 
2) humancio fegnis , qr. pendens, et t ree 

* Heigull pro Heingull, 

Heji (at hejs), od. heja, fupra. . 

Heiki (at heikis), /upprimere, nebttyte, bøje 
ned. ' 

Heikiz (et heikiaz), defcere, afftaa fra et 
gorehavende, give tabt. 2) defuere, fitbe 
paa hut. 


ett, 









Hei, „341 


Heilagr, fancens, Acer, bellig. 
ufotkrankelig. 

Heilagr -dómurinn, religvie olujus — fancti, 
Helligdom, S9teflfoicr. 

Heilabrat, s. pl. exercitasio ingenii, Grublen. 

í Qyenra, Omfu. à ! 

abá, m. pia meter illefa, cum cerebro, fyjete 
nehinden tilligemed Ajernen ſelv. 

Heilagleiki, m. fancriras, Hillighed. 

Heilaglega, /amc:e, helligen. 

"Heilaköft, m, pl. phauzafinato, Griller. 


2) invislibilis 





” Heilagfi fki,' m, paffer, følea, phvronecter hypo- 


* glaffus, for Flynder, Okulder (310). vulge 
heilafiíki. REG 

Hei! "küpe, f. cranium, fMetneffol. - 

Heilbiigda (at heilbrigdo),.  fanare, mederi, (age, 
helbrede. 

Heilbrigdi, f, fanitas, Sundhed, Katſthed · 

Heilbrigdr, fanus, føspes, fund,” friff. 

Heilhogi, mw. candidus, fuus, tro» oprigtig. 
2)infracrus animo, ufot ſagt, fyrig. 'Heilhuga- 
råd, confilia candida, velmente Raad. 





i Heilhuge, immisis, haarbhſertig. 


Heili, sr. cerebrum, Hierne. 

Heilindi, s, pl. faniras, Helſen, Gundbeð. 
-2) cibus faluber, fund Spife. 

Heill, m-omen, Gorvarfel (Effe, Efitóne). 
Illu heilli komtu,wa/e mine advenifli, ulyk⸗ 
felig var din Anfomft hertil. Gódu heili 
fórtu þadin, anfpicato omine illinc akifhi, 
fyffelig var bin Bortgang derfra. 

Heill, f. falus, profperirar, fortune, flo, Lytfae 





342. . Hei 


ligbed. Lítt -heillum horfinn. pacis carus, 
effet af faa. Gud fé þefs Icfadr, at hann 
hefr ei beillum horfa gört vid ofs am 


figurinn, Jens fit deo, qvi nos victoria nom 


defraudari fiui, Gub (fc av og Tal at han 
dte fod Sejeren vige fra eð, Heillum horfinn, 
Jelicitasig, =. Fortunæ fuperftes, (om overlever 

- fin ffe, Hvis Lytte er forbi. 

Heill, integer, sorus, hel 2) fanns, profper, 
fund, frifð, karſt. Heill á hófi, idem, Mæltu 
«allra manna "heilaftr, omnium prefperrimus 
hac dixeris, hil være big for din Tale. Kýrin 
er heil, dicitur poft. egeftiosem fecundiarum, 
ſiges om en So efter Efterbyrdens Udkaſtelſe. 

Heill, candidus, fidus, tro, oprigtig. i 

Heilladriúgr, .conflanzis felicirasis, lytlelig, helb⸗ 
Stingenbe. 

Heillaþúfa, f.feuftum omen, v. auctor fortune, 
Beldige Barfel, Middel til end offe, 

Heilla (at heilla), fafcinando plagiam påtrave, 
ftatrygle, bortfnappe SRenneffer veð Hekſeri. 

Heilladr, fafómsrur, bottfnappet paa faadan 
Maade, fortryllet. 

Heilleiki, wm, «endor, fider, Optigtighed. 

Heillega, candide, oprigtigen. 

Heillegr, fáno fíæilir, hel eller fund af Udſeende. 

Heilmargr, plurimus, mangen en, ret mange, 

Heilmikill, mto maximus, meget (tor. 

.Heilnemá, s. påarmacum, Legebom, Medika⸗ 
ment, 2) faldbrisar, Qundhed. . 

Heilnæmr, faluber, fund, tjenlig for. Sundheden. 

Heilrádr, bene confuleus, god Raadgiver. 


2050 894 7 X 
Heilredi, n.p). fanum confilium, gede effer (unte 
Staat. 


"Heilfa, f. fanizas, is. valetado conporis, Syelbred, 


Legemets Sundhed. 
Heilsa (at heilfa), /alutáre, falutem dioere, bilfe. 
Heilfan, f. faluratio, Hilſen. 

Heilfkygu, integro ufis oculormm gaudens , fen 
bar ubeſtadigede Øjne, fulbfommet Syn. 
"Heilfmidi, n, candor, Oprigtighed, Ærligbeb. 

Heilfubiladr, cacheericus, ffrebella, (vag. 
Heilfu-far, n. valerudo, Heibted. Gott heilfafar, 
-«camatos, evexia, cob Helbred, god Helſen. 


File heilſufar, cachexia, foag Helbred, Skro⸗ 


belighed. Deir fpurdu et heilfufare hanns, 
„de valetudine ejus querebanr, be fpurgte sm 
hans Qelbreb. 


- HeiH{ubrefir, m, valesude infirma, ſvag Helbted, 


Sygelighed. 

Heilfubrigdi, rt pl, matario sends Helſens 
Forandring. 

Heilfufamr, ſalutarit, .gob, fund. 

Heilfufamlegr, falkbrir, uyttig, gavnlig. 

Heilfufamlega, fölabriser, til ipte og eh. 

Heilfuveikr, debilis, infirmus, fvagtlis af Hele 
bred. 

Heilund, f. vulvms, qvo, rapto crasio, cerebrum 
leditur, Saar paa Hovedet (om gaaer lige 
inb til, Hiernen. 

"Heim, domum, ado, hiem. 

Heime, domi, hjemme. 

Heima og á búi, domi &' ruris, jemme og ude 
poa Landet. 





i 
i 


Heian, dm, de dome, hiemme fra: 


Heima (at heima), in demum recipere, tage [20 
. ft hut. Einginn má hffa henn né heima, ” 


valli lices euin in domum, v, fub tectum, reci- 
pere, ingen maa huſe ham eer. femme Gave: 
' Heimafenginn, domi acgviftus, Bitmmegjort, 
fem man þar. faaet Hjemme. 
Heinafáll,. iækofpiralis, mpjefifei, ufefig med 
Srenmeðe: . mE 
Heimafædds, indigena,. jemmefobt; - 
Heimalinn, imdigena; dómi marus & edücatws, 
Siemfobning, født eg opdraget" bierime, 
Heimagíngr, demi norisfimur, daglig Glaſt, 
meget. huisvant. 
Heimangenginn, de dem: iran, ganet Gjeninsti 
ft. Hann á ecki lieimangengt, sow vacar 
illi lempus 'dotio abire, þan hat ifte Lejlighed 
et vært Borte af. Huſet. 
Heima-kona, f vid, áma. 
laperum, rumex acutus, feas 
pt, Sorte, — alias heimie-mióli.. 
Heiman-fylgia; f. dos, bona doralíria, Meðgift. 
Heimanfylgiulaus. meyg“virgo indosasa, 35 
uden Medgift. 
Heiman-mundr, #. dos, Medsiſt, Hſemglft. 
Heimár, w. pl. certe. regiouer terræ, viſſe Lande 
eller Gane. vid, álfheimar, mannleimar 
Se. iufra. . 
Heime-ríkr, domi faperbus, floít og bydende 
Hjemme í Huſet. 
Heima-fæta, f, virgo domi innspsa, siftefærbig 
Jomfru í fin Faders Hus. 


Heima-niólli; s». 


- Beimi 


Frei . 343 


Heimettk, m. pl, oper domi aeqvifftæ, Formue 
fem man Gar effer ffoffer ſig blemme. Hæg 
eru heimatökin, facile prepriis utimur, hvad 
man Gar Bjamme ee let. at gribe tíl. 

Htimbod, s, invirario ad epulas, Indbydelſe cil 
Gjeftebud. 

Heimburdr,. w. ofliarim qvæfuus: cibur , fame 
mentiggef fedt Rir er heiriburdurinn, fu- 
gax.eft cibur perendo scgvifrus,  Sbetlerené 
dorroad er lider Forſlag. mE 

Heimbrymi, s colymbus maximus, v, ariricus, 
Hav · Hymber (en ug. - 

Heim-für, f. iter. demum, reditus, Sjemrejfe. 

Heimfarerleyfi, #. domum redenndi venio, qillae 
telft at rejfe hlem. 


- Heimférd, f. vid. Heimför. 


Heimfús, moffalgin -affecrus, fom þar jemíygt. 
Heimfgfi, fr nostolgia, $femfoge. 


' Heimgialld; ftv prerium comperens, talio, Glen⸗ 


gield, Lige for Lige. 

Heimi, m, domus proprin, fjjem. "Hvür får til 
fíns heimå, domum abiere owner, enhver gif 
til fit Hiem. 

Heimili, s, idem, 

di, vicinus, Nabo. 

Heimile (at heimila), jus impertire, v, auctor. 
alicui effe, 6jtmle, give fulbfommen Ret ti. 
en Ting. . 

Heimilld, f, amcoriras, jus, sirulur pesfesfionis, 
Hjemmet, Hann var ecki heimilldar vandr, 

* de jure acquirendi non erat. föllicisus, han 
brød. fig iffe meget om Hjemme, 





— — 


344 Hei 

Heimilldarmadr, sucror, Hiemmelemand. 2) 60. 
ne fidei po[feffor, tetmætfig Eier., 

Heimilis-madr, domeflicus , ferente til. Qufet, 

” Medlem of Familien. 

Heimilis-qvidar-vitni, m, reftes domeftici, Vidner 
fra ſamme Hus. 

Heimill, jure acgvifrus, Giemmel, erhvervet 
met rette, - Heimil íhal þín vift hér, jas 
hofpitii sibi hic liberum eris, dig Raat bet 
frit for at opholde dig bet. 

Heimkoma, f. reditus domum, Hjemkomſt. 


Heimkynni, sw. domus mora, propria, foem, — 


SBopel. ^ 

Heimótt, f. vid, Hiemótt, 

Heimradi, w. pifcorura marina anre fores, $i 
fltfangft ved ens egen Bopel. — ^ 

Heims-jadar, mm, cardo wsndi, Berbenó Pol 
eller Udkant. 


Heims-fkaut, m. poli arcticus & antarcticus, 


begge Poletne. 
Heimíka, f. [Inlisia, Taabelighed. 
Heimíka (st heimfka), ftubirie inſimulare, bes 
Brejde (beſtylde for) Taabelighed. 
Heimfkaz (at heimfkar), ebbruteftere, blive 
taabelig. ' . 
Heimfkingi, m, farnus, Tåabe, Dumhoved. 
Heims kríngla, f. orkis terrarum, Jordklode. 
Heimfklega, ſtulte, taabeligen, " 
Heimíkulega, idem, . 
Heimfklege, faruur, toffet, taabells · 
Heimíkulegr, idem, 
Heimfkulzti, ». pl, Jeurrilisas, taabelige Saber. 


-Heimfækinn, avidus domum redeundi, 


Heünfkr, fll imexpertus, demi educata:, ^ 


taabelig, uerfaren. qr. heimifkr, 2: Hſem⸗ 
fftninj. Leimſkt er heimalid barn, imgx. 
perius qoid fcit 7 experiegria  fcientiarum snági- 
fra, en Slemfobning , et bum eller uden fu 
veflogfðab. — Heimfkr 'verdr þú af því, pro 
ſtultitia tibi reputabkur, bet vil man fige et 
toffet af tig. Heimfkr er alldrei hygginm 
^ Jero fapiuns phryger, en Taabe bliver aldrig 
fífog. na A 

Heimflegr, muudanut fem tilfører Verden, 
Heimflegar lyftinger, voluptares mundane, 
VWirbens Bellyfter. — 

Heim(ókn, f. vifiratio, Befeg. 2) defiderium 
domum enndi, Qangfel efter at tomme hjem. 
3) invafio hoftikis, fjendeligt Anſald. 4) fre 
quentia advendrum, megen Søgning af Gjeſtet. 

Heimflit, s. pl. finis mundi, Gerdené Ende. 

Heimfjki, f. nostalgin, Hlemſot, Sogdom af 
Længfel efter fit Hjem. 

Heimfæki (at heimfækie), vifitare, inviføre, 8t 
feat. i 
ttaar at fomme hjem. 7 

Heimte, f. poflulatio, v, poſtulatum, ' Gorbting, 


„Begfeting. — Heimtufrekr, expoftulans, paar. 


. Raaende, urimelig í gerbringér. 

Heimtinn, expoffulaus, paaſtaaende. 

Heimti (at heimta), poffulare, exigere, forðee, 
fræve, fotlange 2) attrahere, btage til fig. 
3) recuperare, faa igjen, — Þeir heimta ad 
{ér bátinn á ftrengnum, fune neviculum ad 





fem afs 





: Htimr, wm. cerus, Bolteforfamling. 


Hei 

fi traxeruns, te halede Baaden til fig med 
mt. Þeir þóttur hann úr helin heimt 
ha, gvafi redivivum illum fibi vecuperaffé 
sidbsntnr, de tykkedes at fave faner ham 
fgjen fra be Døde. 

Heimting, f. poſtalaxum, Fordring. 

Heimtur, f. pl. idem, 2) recuperasio, Søjens 
erholdelſe. 

Heimnglega, claw, ocenlie, hemmeligen. 

Heimuglegr, areanur, hemmelig. 

Heimugleiki. sm arcanum, Hemmelighed. 

Htimr, m, mundus, Verden. 2) domus, habi. 

meum, íBopæl, fojtm. — Hann er á milli 

heims og helin, iw agone morsis eft, v. ſibi 

mon eft confciur, han et mellem Liv og Deb, 

tíer ved iffe af fig ſelv. Hann er á milli 

treggis heima, idet, ^ Hann á hér heima, 

hic domefticus eft, her et bang jen, 
við, Ping- 
heimr, 

; Rims, =. regio, di fric terr, Land, Lands 
fis; vid, heimar. lórfela heimr, Paleftina, 
Stðeland, 

) Hin, cos mollis, fin Gliðeften. 2) melle T 
noget bløde. 
j Binbrýni, s. idem, 

Ktinbrymi, w, vid, Heimbrymi, 

Hengéftr, ww. eqvus admiffriur, en Hingſt. 
2) sem, pr. ducis olim Cimbrorum, 


Hei 345 


Heinkledi, s. pl, limtes leviore, meget fette Lin -· 
faber, 

Heipt, f. odinm varicamum, heftigt Had. 

Heiptar (at heiptaz), edium concipere, fatte 
Had. 

Heiptrækinn, vindiææ cupidus, havngjerrig. 


* Heiptugr, idem, 


Heit, #, verum, promiffum, Løfte. 2) mine; 
Trudſler. 


Neitan, f. mine, Trubſler. 


Birgeas, f. anſer domefficus, mon ferur, tam í 


but, 
^ Xu 


Heita, f. coctio, Kaagen. 

Heitbundinn, voii obnoxius om Gar gjort et 
Lofte. 

Heitfé, n, pecunia, in'facros aſus dicota, Gode, 
givet til gudelige Brug. i 

Heitfengr, 4vi ingensem calorem. vel ferverem 
ſuſtinere poseft, fom fan ſpiſe kaaghed Mad, 
ellet taale ſtark Varme. 

Heiti (hér, hefi heitið, at heita), vocari „omi- 
sari, hede, kaldes. 2) vocare, nominare, 
falde, give Navn. 3) vovere, votum facere, 
sísee et Løfte, Peir hétu barnid Jón, im. 
"fansem vocarune one, be falbte Drengen 

- Son. — Heits eftir daudum manni,. s»omem ^ 
demortwi habere, opfalbe& efter en afðab 
Rand, Heita í höfud á einum, nomen ali- 

^ enjus, dum is vivis eft, referre, ate eh le⸗ 
vende Mands Savn. — Heita à einn, vorum. 
facere alicui fub. conditione comtingeni, it, 
ocare, v. evocare, (ove en noget, hvis man 
opnaaer et Dufte, ir. udfordre eller anraabe. 


386 He 


Hann hét á menn fina st duga fem beft, 


ille commilisones hortabarur præftarene fe vi. 


vos, Bar opmuntrede fit Blandað tif at vife 
Sapperbeh, H. hét á Þór til ftórrede, H. 
Thorem imvocavir, quando magna fecinora mo- 
Kebasur,- H. antaoóte Thors Dojelp til flore 
Boretagender« 

Heiti, s, some proprisw, Savn. Þeir fpurdu 
“hann at heiti, de nomine ejus regarunt, be 
fpurgte om fans Navn. 

Heiti (heitti, hefi heitt, at heita), eslefdcere, 
varme, gjøre hed. 

Heiting, f. mine, Trudfel, Truen. Heitinger 
yrdi, s. pl. idem, truende Oord. 

Heitingafamr, minax, minirabundur , - truende; 
fom truer tit. 

Heitinn, nemindeus, nævnet. 2) vulgo: defuncrus, 
beð (afgangen, fallg). 3) promiffur, lovet, 

Heitiz (et heitaz við), extrema. mala minari, 
true En með alt. Hann heitadiz vid félaga 

' finn, fecio extreme mals minarus eft, fan 
truede fin Kammerat med alt ondt- 


Heitrofi, m, violaror promiffi, fædifragus, Men⸗ 


eder, En for iffe holder fit Løfte; 
Heitftrengi (at heitítrengia) , jurande fe obli- 
gere, fencre vovere, forbinde fig til noget með 
€, love Gejtibeligen, vid, ftrångr, ftrengi, 
Heitftrenging, f. ſrius fanesuæ vors, højtis 
beligt Løfte 
"Heitftrengdr, obligaras, damnas vori, fom ved 
id er beftemt, 
ltr, fervens, fervidus, hed, kaaghed/ gom 


Geb C 
be. 2) irs incalefcens, meget vred eg (os 
tengt. 

Heityrdi, w, pl, promiffio, Løfte. Heitord, s. 
idew. 

Hekla, f. chlemys, tunica brevis, v. pallium ha- 

” eros regens, en fore Kappe eller Overtjørtel. 
2) cucullus, en fatte. 

Hel, f. mors, Dod (Dødens Gudinde). 

Helia, f, idem, Deir villdu hann í heliu, si 
daruss voluere, be onſtede hans sb. 

Hel, n. derhum, Dod. At flå í hel, eccidire, 
“ flaa tøjet. 

Helblár, lividus, v. luridus, fortbtaa, dodninge · 
bleg. 

Hefblinda, f. faralis cæcitas, dødelig Blindbed. 

Helför, f. iter fatale, Gang til Doden. 2) exi- 
fuf vite, Livets, Ende. 

Helfré, f. remiffio morbi, lesho vicius, . Sygdom ⸗ 
mené Lindring nær ved Dodſtunden. 

Helft, f. dimidium, Halvdel. 
dimidium, den halve Del. — At gånga midr 
enn til helftar manni, v. vid mann, plus 
dimidie minorem ejfe, iffe at være falot fan 
ſtor fem en anden. 


.Helga (at helga), facrare, confecrare, Hellige, 


indvie. 2) faucrificare, belliggjsre. 3) im- 
munem, inviolabilem proclamare, erklære en (ot 
bellis og uforfrentelig.- 

Helgadr, ſauctiſſatus, ſacratus, belllggjort. 
Helgad vatn, avs Íufirica, Dsbevand. Helg- 
ad braud, Áostia, þelliggjort Grød. Helg- 
ad Ping; ferum confcrarum, helligt Ting. 


Til helftar, ad 





d 





Hel 


Helgi, f. fanerirar, Hellighed. 2) feftus dies, 
belig Dag. 3) immuniras, v, inviolabiliras, 
7 uti diee Sperfeneré Hforfrænfeligbeð, f er. 
Singfred, Kirkefred -0. f. v. 

Helgibrigdi, æ. pl, violare fefði dini, en hellig 
Dags Vanhelligelſe. 

Helgibrot, s. idem, 2) multe pre violatione 
fibbethi, Døber for Helligbrode. 

Helgi-degr, dies feftus, hellig Dag. . 

Helgidagsveirða, Ff. gene, hellig Dage Maas 
tide 

Helgi-démr, sw. rer facro, Helligdom. 2)fo-. 
aurium, et beljigt, &teb. 


Helgihalld, e facra folenmiras, Helligholdelſe. 


Hoſtidelighed. 
Helgilundr, sm. /scus, en hellig Bund eller Okov. 
Helgiferr, sw, monaflerium aftererium, Sloftere 
Helgifpiðll, s. pl. vid, Helgibrot. 
Helgimeyar v. Helgar meyar, fanctimoniales, 
Nonner. . 
Helgi-þíðfr, facrilegur, Sirfetyo. 

. Helgi-þiófnadr, mms facrilegium, Kirkeran. 
Helgra manna tíðir, memorie Jànciorum, Mes⸗ 
fer efter hellige end, Helgenes Meſſer. 
Helgrindurs f. 9l. pomeria inferorum, Dod⸗ 
niaternes iubfegnebe Opholdefed hos Gude 

inden Hel (efter den Eddiſte Mytologi). 
Helgr, famcras, facer, hellig, 2) immunis & 
ínviolsbilis, hellig, uforfræntelig. vid. heilagr, 
Heliarlidr, étlas, Haltled. 
Heliar-madr, vir imæsmis, en grumme for Mand. 
xx 2 i 





Hel 347 

Helisr-fkinn, #. entis Invide morsmorem, Piger 
nes blege Hud. 

Hella, f. perra, en. Klippe eller fle) Sten. 
Hellu-psk, s, secrum frandulare, Otentag. 
Helluhnodri, &». fedum verwicalare, Helleknop, 

ladies. 

Helid (hielt, hefi halldið, at hallda), renere, 
habere, holde, have. 2) erbisrari, opinari, 
tenfe, mene. — 3) iser dirigere, fote. fit 
295 et Stede ben. Hallda loford, flare pro- 

* soif, Gelbe Løfte. Hallda af einum, Jeudare, 
agni faceré, folde af En. — Hellde fölu, 
venum exponere,” frembode €ilfjebé, — Hallda 
Í taumi, temperare, ir, coercere, Golbe tilbage, 
Holde Maade med. Hallda med einum, ft- 
«ere cum aligvo, folbe med En. — Hallda 
kyrru fyri, gviefiere, manere, holde fig beim 
me, leve í Otilhed. Hallda redu, perorare, 
folde en Tale, — Hallda fér í kyrd og ftilli, 
intra. fuam pellem vise fe concinere, holde fig 
rolig og (file. Hallde fér til gylldis, Aomo- 
rem, fuum cbfervare, holde over fin Hæder. 
Hallda tídir, facra celebrare, forcétte eller 
bívaane QGudéttenefte, — Halida til jafns vid 
einn, ambi⸗ ione contendere, kappes með En. 
Hallda lög, leges fervere, ole fig Loven efs 
terretielig. — Hallda vingen, f. amicisiam co» 
lere, leve í Benffab með En. Deir hélldu f 
fudrátt, suffrum verfus irer dirigebane, be 
ſtyrede mob Syd. Hönum hélt vid kafnan, 
fa Suffocasus erar, han var nær veð at 


348 Há 


tvalet. At hallda kú, vaccam faliri facere, 
at holde en Ko til Tyren. Udnum bl 
þad ecki uppi, illi nor solerabarur, det fif ban 
iffe Lov til at gjøre, Hann heldít vel vid, 
bene fuflentarur, v, ejus Aabentia non decrc- 
Sir, ban trives vel, elles Gant Bormue tager 
libt af.  Hallda á loft, celebrare, ir. norum 
facere, beromme, gjøre hetjendt. Máfi hel 
illa á fé fínu, Mafwur prodigus erat faculta. 
sum füsrum, Mav holdt ilde fué med ft 
Gods. Hellda til góda, ignofcere, holde til 
gode. i s ^ : 

Helldinn, folidus, renax, vandtæt. 

Helldr, porius, Geller. 

Helldri, Hellftr, porior, poriffimus, fornemmere, 

^ ferre, ooprrft, forfi. 

Helli (at. helle), fundere, pfe, gyde. Hella át, 
effundere, udoſe, ubgpbe. — Hella inn, infun. 
dere, indgyde ? 

Hellíng, f. fufío, infufio, tiboybelfe. 

Hellir, w, smeram, pecu, Klippehnle. 

Hellis-munni, sw, ofin ami, Mundingen af 
en Hule. 

Hellis-mynni, s, idem, 

Helli-fkár, f. imber, zyphon, Plabdſeregn. 

Helli-teyps, f. idem, 

Helmíog, f. dimidium, fimiffir, Halvdel. 
Helmíngr, sw. idem. — Helmíngi meiri, daplas, 
dobbelt. Helmíngr, gs. helfíngr, á hálfr. 
Helmínga félag, m. föciesas equalis, lige Ba les (tab. 
Helminga-íkipti, s ph diftriburio aqvalis inrer 

duos, Deling i te lige Dele. 


Hem, 


Helmr, ææ, vid, Miálmr. ^ angl. helm, 2) hr 
mifpharium, Halvkusle. 

Helmur, f. pl. ſpecies quadam li:eraruræ ruttice, 
en Sigue i den runige. Skrift. 

Helfi, s. collare, Halebaand. 

Helfingi, w. anas rorqva;a, breuta, et Slagt 
And. I 

Helfíngia nef, #. penselafinis, dernicula, Andes 
næb. 7 

Helfért, f, morbus lerhalis, Helſot, babelig Epps 
bem. 7 

Helftrid, sm. luctus, ob mortem amici, Georg 
efter en afdød Ven. 2) egom, Strid með 
Doeden. At vera í helftridi, animam agere, 
ftride med Doden. 

Helti, f..elaudicasio, Galten, Halthed. E 

Helti (at helta), elaudicanrem facere, gjøre alt. 


' Helvegr, me via lerki ad inferos, Dodens Vej 
' Belvíti, s, infernus, pr, culpa morie. digna, v. 


poena mortuorum, Helvede, 2: Dodsſtral, eller 
MMisgjerning fem fortjener Døden. 

Helvítfkr, infermalir, helvedes, fom hører tif 
Helvede. vid, vifkr. ^ 

Hem (at hemis), cicarare, tæmme, (pege. Hanm 
verðr ei baminn, cicurari nom poreff, imam 
fan itfe faa ham tif at vare rolig. 

Hem, s, caleus voflismas, en ftor og við Bet. 
2) exuvie, ub, fam, 

Hemill, m, sutela, euffedis, Bevogtning, Barn 
tegt. Hafdu hemil á barni pesfa, «uffedi 
kune puerum, v, coerce we exiravogezaur, pa 


Hen 


” pan bette Barn, eller það Agt paa. at det" 


iffe al gaa bort, . . . 
'-Hemingr, s» corium é cruribus jamentorum, 

i Hud eller Læder af efter eller Studelaar. 
2) som, pr. viri, victor, pacaror, Selerotn ⸗ 
der, $rekeftifter, á hem. 

Hempa, f. toga, Sappe, Ovettjottel. - 

Hendi (at henda), swemibus jatrare, fafte med 
ber ene Haand, og gribe með ben anden. 
2) apprehendere, gribe, tage fat pan. Henda 
mark á draumum, fomniis fidem habere, fette 
Sto til Drömme. Henda gaman at, im jocum. 
ere, ſlaa fm í-Opss. Hende fpiót á 
lofti, Aaflam, prius quam collimaz, prehendere, 
sribe et Spyd førend bet træffer Maalet. 

Hendir (at henda), accidere, evenire, hende fig, 
fattreffe, paafomme. Dad hendir mergann, 
plurimis accidir, bet Bender mangen em, 

Hendilingr, favens, Benevolus, gunftig, velvillig. 
Hann ver mér oft hendilíngr, fepe mihi 
lexevolenr ĩa præflirir, Gan vat mig ofte tit 


Sjenefte. Einginn var får Þar hendilengri, . 


semo ribi benevolencior ibi eras, qvam ille, 
tegen var big ber faa gunſtig fom Dom. 

Hending, f. cafur, fors, Hendelſe. Af bendingu, 
forie, af Hendelſe. 

Hending, f. acrie cominur, Slammeri. Þar 
verd í hendíngum med þeim, ádr þeir 
kæmiz á íkip, ad manus venir inter ipfor, 
þrinsgvam saves confcenderiut, be tom i 
Hua femme, førend be gif ombord. 


Hen ^ 849 


Hending, f. firopha in zyshmo, et Vers rt 
deling í Dorf). 

Hengi (at hengi), ſuſpendere, fange. 

Hengi, w, erepido nivalis fupereminens, em ude 
hængende Snebrink. 2) fusis qvo aliqvid 
pendet, Line, fom noget fænger. paa, 

Hengie, f. idem, 


Heogi, s, eadaver fufpenf, Legeme af En fom 


bar været hangt. 
Hengi flug, v. precipisium fáxi, en. Bo] Klippes 
Stejlbed. 


.Hengiandi piófr, eruciariur, Galgefugl, Eye 


fem þar fortjent Galgen. 
Hengi-klettr, sm, crepido, en nebGangenbe Klippe. 
Hengi-lás, ss. fera. pendens, penfilis, Hengelaas. 


-Hengilegr, vecillans, cernuns, vaklende, ryſten⸗ 


de. Hvad muntu hafs á otri, hengilegr hái 
drengium, karl, Þvíat kreftr þinn fyrniz, 
kinngrár mega vinna; qvid tu fenex cauus 
er cernuus, inter. alacres juvenes, in mavi fa. 
eies, nam veterafit jam robur ruum, hvad tan 
bu, en, gammel Mand, graafatbet og frum, 
hvie Kræfter tage af, due til ber paa Skibet, 
blandt raffe Karle. 


Hengi-mæna, fu animal gibbofum, et frogrygget 


Kreatur. 


Henging; f. ffrengulario, fufpendium, alim, 


Sancen. 


Hengínger-ól, f. lagvenr, utt (til at hænge 


en med.) 
Hengla, f. animal effstum ið mscrnm, et" mæ 
gert og ufcugtburt Kreatud 


350 


Hentar (at henta), decet, decere, femme, angaa, 
labe vel. 2) prodeffe, gavne nytte. Pad. 
hentar ofs ecki, sem prodeſt nobis, bet fan 
iffe 6jelpe 08 noget. 

Hentilegr, eprus, appofitur, Gefvem, 

Hentilega, pre, bekvemmeligen. 

Hentifeini, f. opportunitas, Befvetmbeð. 

Hentugleiki, s. idem, 2) occafio; Lejlighed. 

Hentugr, commodus, Stfvem, tilpos. 

Hentr, appofitus, oportunus, feitfet til, bekvem. 
Pad er hönum æinum bent, ille folus com- 
pos eft, bet et han allene ftiffet til. 

Heppinn, fortunntur, heldig. 

Heppni, f, fortuita feliciras, Held. 

Her, wm, exercitus, copie, Krigchar. 2) multi. 

"enda, Mængde. Par fer nú floekurinn 
Þeirra funnlendínga, og er her manns, ibi 
copie auffralivm eunt, & funt. ingens mulsitu- 
dø, ber maeferer, farer ben fenberfanbffe Flok 


frem, beftaaende af en tafrig Mængde Men⸗ . 


neſker. 


Hér, Hie, þer, Hér og hret, /þarfim, Gift og er. 
Hér í nánd, is vicinis, her ( Særbeden. 


Hérað, s. tribur, Hetted. 2) difriceus, qui: 


montibus & mari terminabasur, v, fluminibus, 
us omues aque illuc confiuant, Diſtrikt, fom 
er indgrændfer af Ss og Øjerge eller Eive, 
faa at alle Vande løbe der ſammen. 
Hérada-fkifti, m pl, collimirium diftricrus, Dis 
firifternes Grændfer til hverandre. 
Hérads-dómari, jsdex sribuarius, roparcha, 
Herredsdommet. 


Her 


Herade ſleygr, per sribum voleur, fom er ub 


Brett over hele Herredet. HÉérads- fleygt 
ríkti, rumor per sribum emanans, Süpgtt, 
fom gaaer i bet hele Herteb. 

Hérads-fandr, m, conveness, contribalum, Mode 

, af Herredets Sndvaanere, 

Hérads-menn, sm, pl, consribules, fyeteebément, 

Hérads-ftiórn, f. soparchis, et Herreds Sbefte 
relſe. 

Hérads-Þing, m. prima inftanria, convensas se^ 

* parchalis, foereebéting. 

Hérhergis-fveinp, cubicularius, Kammetjunfet. 

Herbergi, w. lofpirium, diverforium, Herberge, 
Gleſtgiverſted. 2) enbiculum, Sommer, Gm 
relſe. 

Herbergi (at herbergig), Aefpisari, diserfari, 
eite. 2) excipere, in hofpitium recipere, 
Herbergere, tege. imod Rejſende. 

Herhláfir, m, vid, Her-óp. 

Herbreftr, m, fragor milirarir, arm í en Krig⸗ ⸗ 

"ber. A 

Herbúdir, f. pl. caftra, Leje, 

Herbúnadr, s», apperezus wilirie, Udruftning tif 
Krig, Krigsruſtning. 2) impedimenta miita- 
ia, Trods og Bagage ved Armeer. | 

Herde-blód, s pl, fcapule, fþarnle, Okulderblade. 

Herdabreidr, &umerefus, (om har brede Stub 
dre. ' hi 

Herdamikill, idem, —— — 

Herdehvilft, f. imzerfeapulum, Hulhed mellem 
Skulderbladene. 

Herdar, fs pl. humeri, Ctuldte. At blaupe 





Her - 


undir herdar einum, Jubvenire lapfum, v, 
inforsunium aversere, afvende Ens Gald eller 
Ulptte. 

Herdi (at herde), durare, indurare, harde. 
Herda hugann, émimum fumere, obfirmare, 
fatte Mod. Herda fig, viribus sir, anſtran⸗ 
ge Krafterne, ſtrabe af alle Kræfter. 

Herding, f. indurasio, fjattel(e. 

^ Herdffs, f. idem. 

, Herðflu ftockr, ww, vid, Nór. 

' Herdflu-vatn, - s, aqua ferraria, Vand til at 

hærde Jærn i. 

Herdr v. Herdtr, indurarus, hærdet. 
factus, tørret. 

Herfa, f, homo nenci, fogax, hofti á rergo non 
fsie motus, et Drog, 5 en Suion, fom ver 
ber Ryggen men iffe Anfigtet mod Fienden. 
vid, hörfa. 

Herfång, sw. prede, Bytte, Krigtbytte. 

Herfiðtr, m.-pl, terror panicus, paniſt Graf. 

Herfiótur v. Herfiðtra, fs sma parcarum, en af 
be nerbifðe Parſer. 

Herfilegr, fadus, abominandas, fæl, ofæyelig. 

Herfilego, fade, fælt, afffgeligen, 2) luctuafr, 
jammerlígen, ſorgeligen. d harmr. 

Herferd, f. expedirio milisaris, frbingitos, 

Herför, f, idem. - 

Herflockr, s». cohors militum, en Blof Keigere. 

Herfylking. f. acier, Slagtorden. 

Herfær, milirie høbilis, frigtbygtig, fom fan 

tjene 6 Krig. 


2) are 


Her 351 


Herhlaup, s, sumnlzu; militarir, Storm af Kris 
gere, . , 

Hergángs, f. forma expeditionis, Mars. 

Héri, n, lepus, Hare. . 

Heria (at heria), arma circumferri, særa, paar 
(sre Krig. Þeir heriudu ríki keyfarans, 
regnum imperatoris infeffabanr, de hærjede 
Keſſerens Rige Deir heriudu á ríkiSkotta | 
kóngs, regi Scotiæ bellum inferebans, be paa⸗ i 
førte ben. fotffe Konge Krig. i 


"Herian, me bellasor , aguomen Odini, Kriser 


Odins Tilnavn. 

Herkérling 45. Herjans kérlíng, quedam. par- 

. cárum, anus fé, difficillima, imperiofa, en of 
Parcerne, en Pokkers Kjelling (fom er, arrig 
og fitm at fomme til rette med). 

Herkía, f. duriries, Haardhed. 

Herkir, s, ignis, 3. 2) gigas, Aen. 4 
hark, 

Herkinn, patiens dris *, walorum, taalmoðig 
, À nette eller SBobgang. - 

Herkiur, f. pl. ferr afpern, tnit, haard 

WModgans. Skjeabne. 

Herklædi, % fl. armasura, indumenta milisaria, 

Krigsruſtnins. 

Herklæddr, ermarus, loricatus, tladt í Harniſt. 
bevabnet. ^ 

Herklæðiz (át herkledaz), ermari, at ifere fig 

Keigsruſtning, bevæbne fig. 

Herkóngr, m. rex imperator, fine terra, Konge 
over en Krigthær, men uden Land. 2) rex 


352 Her 


militie deditus, bellator, bellax, en Konge . 


fom et hengiven til Krig. 

Herkuml,. s. infigne militum, riget certe, 
Vaaben. Þeir gördu herkuml á hi£lmum, 
infignia fua.in galeis pingebane, que interdum 
erant fuum crucis, 6t anbragte Marker eller 
Vaaben (fom undertiden vare Korſets Tegn) 
paa deres Syjelme. 

"Herlegr, ssegnificur, it, lantur, Herlig, prægtig. 

Herlega, magnifice, herligen. 

Herleiding, f. caprivisas, Tagen til Fange, ans 
genſtab. 

Herleidi (at herleida), captivum s docere, tage 
til Bange, n 

Herleiddr,: captivus, tagen til Gange í Krig. 

Herleidfle, f, vid, Herleidíng. 

, Herlid, s. exercitus, $cigéfat, 

Flerlådr, es, cornu, tuba miliraris, Srígðtrotu: 
pet. . 

Hermadr, s» miles, vir militaris, Stigðmand, 
Soldat. 

Hermannlegr, milirarit, af krigerſt Ubfeenbe. 

Hermannlega, militari modo, pda trigerf Maade. 

Hermi (at herma), narrare, reførre, fortælle, 
berette, Herma eftir, imirari, efterabe. 

Hermi-kráka, f. mimus, en Glogler, Efteraber. 

Hermilegr, dolendur, fstgelig. vid. herfilegr. 

Hermíl, n. luctus, Sorg, Klage. 

Hérna, hic, her. 

Kernadr , s». bellum, militia, Keigéttos. 
reka hernað, bellum gerere, føre Krig. 

Hernadar fik, f. crimem violentiæ miliraris v, 





At 


+ Her 


ínjafti bc, en Fornærmelfe,” (em et gyldig 
Aarſag til Krig: 

Hernám, s. præda, Rov, Bytte. Hann var 
tekinn at hernámi, bello captus eft, han blev 
8lott til Krigefange. 

Hérna-meginn, Aor ſum, bet ben, paa beant 
eite. 

Hernuminn, bello captas, tagen Í Krig. 


- Heróp, s. clasficum, clamor. militaris, geldtſerig 


eller Raab, hvormed man gav Tegn til 
lager DBrgyndelfe. 

Herür, f. fagitta. circumlora, ccnvocandi exerci- 
sus caufa, Budſtikte (en Spit eller Spyd, 
hvorved Krigerne i” Bajgðen fammenfaldteð 
til Lebing eller Landers Forſvar); vid, Båd, 
At fkéra upp herör, talem fagittam ligneam 
fermare & mittere, at udfende Budſtikken. 


' Herpíngr, m. coarcrario, Gammentrýtfen, Gau 


menfniben. . 
Herpíngs-kulldi, acre frigus, bitter Kulde. 
Herpi (at herpa at), gravizer arguere, give Gn 

Gaard Irette ſattelſe. 

Herpípa, f. zuba miktaris, en Pibe, fom horer 
til Krigsmuſtk. 

Herrádr, m, dominus, Herre, Herremand. 

Herramadr, idem, - ' 

Herradagr, m, dies comisialis, comisia, Hertedag. 

Rigsdag. 

Herradómr, s. principatus, Overmagt, Høj tee 
dighed. 

Herradæmi, s. dowinium, Herredomme. 

Herfaga, f. nancius isvafionis hyftilis, Budtab 





om fjendtfigt Synbfafb. — At bera herfögu, 
derum bellum annunciare, give Gftereetning 
^em fjendtlige Indfald. 2) fecialem agere, 
fætynde Krig. 

Hersåbtdingi, st dax milisam, Betbtbeere, An⸗ 
fører. - Í 
Hers- hefdingisdæmi, =. praefectura. milium, 
Anfarfel. 

Herfing, f. centuria milium, en Hob Krige⸗ 
felt, facffate. 

Her, mø, /afrapa, dux militum, catturio, Fris 
herre, en 60]. Offiſer. 

Herfkapr, ær, vid, Hernade, 2) arme, Vaa⸗ 
ben, Krigsruſtning. 

Heríkár, expofecme hoftium invafisni, fom ev uds 
fet for fjendtllgt Anfald. 

Heríkiðlidr, e. clipeus milirarír, Harſtjold, 
Etjelb. Ar fara heríkilldi yfir, bello perfes 
foi arms circumferre, sve Bjendtligfedee í 
Sander. 

Herfporar, we; pl maricer, sribali ferd, Bob: 
angler. 

Herfveit, f..cohers, v, manipulus mikeum, Hob, 
Serftare. 

Hertek (at hertaka), tind der, tage til 
fange. 

Hertekinn, ceptivut, tagen til fange. 

Hertekning, f. capriviras, Tilfangeragelfe. 

Hertogi v, Hertngi, s. dux exereitar, Hertug. 

Hertuga dæmi, s dacorws, Hertughomme. 

Hertýgi, =. pl. arma, Banben, ft 

1. 


Hef 353 


Hertjade, armarus, eeniphraesz, strufet, $e 
væbnet. 

Herverk, ». " hoffifitat , klendelig Medfart eg 
Odelaggelſe. 2) rages hominum, Nederlas. 

Hervirki, s. idem, 2) munitio, Sorffanténing, 

Hirvift, f. hic ibidem moro, Ophold her. 

Hérvifter tími, w. dies vite, eivetid. 

Hér um, circa, circum circiter, omtrent, unges 
fær. Hér um IO ér, circa decennium, oms 
trent IO 2Gr. 

Hér um bil, eirca hoc momemrum, fan omtrent. 

Hervodir, f. pl. arma prorecroris, Forſvars⸗ 
vaaben. 

Hervopn, #.. pl, arma milirarin, Vaaben. 

Hervædiz (at herezdaz), corpar munire facere, 
armari, bevæbne fig. vid. herklædi. 

Hes, s. palear boum, Doglæp paa Med. 

Hefl, st, vid. Hafl. 

Heflis-nyt, f. vid, hnot, 

Heflis-ftengur, f.' pl rami corylorum, Haſſel⸗ 
ſtanger. 

Hefpa, f. fhule, penis, Hagte. 2) fpirs, 
girgillur, Haſpe. 

Hefputré, u. girgillus, Haſpe. 

Hefpulegttré, gvod im peripheris holes dues. 
winas, vel qunndo vir meditcris flature Jub . 
'brackia lignum ita tenere poreff, us digiens 
impudicus coxendicem tangerr posfir, $yofpetta, 
"fein har to Alen í Omfrebé, hoiltzt en Mand 

af. middelmaadig Oiorrelſe fan holde fanlebté, 

IS eeu . 


354 "et 


at Gan med Bingrene fan berøre Hoftebladet, 
uden at bukke fig. . 
-Heftr, 9, eqout, mannus, en Heſt.⸗ 


Hefla at, a. conflicrus, v, pugna eqvorum, He⸗ 


ſtekamp. 
Hefta-drengr, s. mediaftinus, equiſtrator, Heſte ⸗ 
dreng, ſom paſſer og fabler Heſte. 


Hefte-jérn, s. pl. fole ferreæ equorum, $e 


fepe. . 
Hefta-kaup, s, Aippopolium, Heſteombytning. 
Hefte-glíngr, si^pAd'ere, $efctoj sil Prydelſe. 
Hefta-madr, egvifd, aga/o, Heſtet ygter. 





Hefta:múll, t. luparum, camus, et Sarti Runde 


ſtykke at tvinge Heſte með, 


Heftæftiaki, mm, vacerra, en Gtavre eller Pal. 


at binde Heſte vet. 
Hefta. ftóð, #, egvaria, Ote, Stutteri. 
. Hefta-vektarí, m. hipponomns, Heſtevogter. 
Heftavíg, 9 vid, Hefta et; fuir. ludi, v, fpecra. 
culi genus, vererum, (bet var en Art af Leg 
eller Skueſpil 608 be Gamle, 
Heft-folalld, s. egvaleus, mannulus, en liden 
Heſt, en ole. 
Heft-hófr, sw». angala eqvine, Heſtehov. 
' Heft-hófs-nagli, sw clavus ungularis eqvorum, 
Heſtehov⸗ ellee Heſte ſto ſom. 
^ Hefthús, s egvile, Heſteſtald · 
Hetia, f. heroes, athleta, Quit, Sjæmpe. 
Hetiulegr, Åeroicus, beltemæófig, 
Hetta, f. cucullus, Hætte. 2) pilens, Hat. 
Hettu:fótt, f. reranus, Otlvhed i Halsmuftlerne. 
At fkéra einum' hettu fnid, medie. redar- 


Hey 


guere. fusilitasis, give en maabelig Jrettejev 
telfe for ubetenffom Tale eller Gjerning, 

Hey, n. fenum, fe. 2) firues fæni, Sit. 
Uppborid hey, fænum cxmwlarum, fot fu. 
flo. - At binds hey, fenim fefiicahre bim | 
be Ho í Knipper eller Stakte. Raka hey, 
raſtri⸗ corrader fanum frabe Ás mmm | 
með Riven. Rifie hey; raſtro volvere frigu | 
feni, at vende Ho, for at bet fan torvet, 

Heya (at heya), fanum fecare, feuifaio ware, 
meje eflet bjærge feet. 

Heyannir, f. pl. fanifecium, Sobjæring, Hoſlat. 
2) menfis, quo fol peragrae fignum Lenin Au ⸗ 

' gui Maaned. 

Heybaggi, =. fafeis fæui, Sotnippe. J 

Heyband, #. fafticularie, Hobinding. i 

Heybálftr, wm. cumulus fzui, Hoheſſe. 

Heydis, f. idem, 

Heydýna, f. embrimium, fegeftre, Hodyne. 

Heyfáng, ti. complexur feni, Hoviſt. 

Heyfleckr, m, vid, flerkre 

Heyfülga, f. vid, heydis. 

Heygardr, sm, fænile, Hogaand, fosfentt. 

Heygi (at heygia), sumulare, condere, begrave, | 
lorde. 

Heygdr, tumulo cand Íorðet (psa suf 
Maade). t 

Heyhlada, f, fenile, bólaði. 

Heyhneppi, s vid, Heyfáng, ; 

Heyhrip, t. formie fænicularius, en tefie 


-Heykleggi, wi. vid, Heyfálga .. + 


Heykrókr, Maur fenarius, Hotyv, p 


4 
… 


. Hey 


Heykuml, €, vid, Heykleggi. 

Heylanpr, es. corðis pabularorie, en Bata, 

Heyló, f. vid, Pey-16. 

Heylön, f. entra fewi, Hohelſe. 

Heymeis, m. vid, Heylaupr. 

Heyrari, wv, auditor, Horer, Tilhører. 

Heyrandi, audiens, auditor, hørende, U heyr 
anda hliódi, ewe tantum andicite, tun i en 
tneftes Paahor. t 

Heyri (at heyra), audire, føre. 2) dicro aw. 

^ dem effe, aðlyde. Heyrdu mig! exaudi me! 
før migf Heyrdu mér! 4) audi! hør! 6) 
eieli! gjse hvad jeg Bar befalet! — Heyr á 
endimi! asd nova, inuþrara! hor, hvilken 
utunderlig Gnaf! 
feg hører eller fytter til. Pad heyrir hónum 
til, ad eum pertiner, det hører Gam til. Mér 
heyriz vera kallad, /entio me clamorem au- 
dire, jeg. ſynes nogen fafber. . i 

Meyrir (at heyra), auditur audiri, høres, man 
fører, Dar heyrir braki húfinu, ſtridor 
im domo amditur, man horer Knarfen í Huſet. 

Heyrir, ss. esdier, en Horer. Heyrum kunne 
gt, vulgo auditum, v, notum, almiabelig bes 
Hende, i 

Heyrilegr, decens, ſommelig, anfenbig. 

Heyrilega, decemter, anftenbigen, 

Heyrn, f. amdieus, Qstelfe. 

” Heyrnar-göng, a. pl. labyrinshur, Hrehul. 
' Beyrnar deyfa, fs cophecis, Dovhed, fvag t 
wife, 
Yy2 


"Eg heyri til, auſiulto, 


Hid 355 
Heyrner-lækningar, aconffica, Lægedom for He ⸗ 
telſen. 





. Heyrnar! aus, furður, tto. Heyrnardaufr, tunge 


eris. 
Heyrngr, ebediens, Goria eg lydtg. 
Hey-fåta, f. vid, Heybaggi. 
Heyfkapr, s, fæniftcinm, Sobjæring- 


Heyftackr, m. rejecramenta ſuperne ex acervo . 


fani, v. cafpes, quo legitur, bet ſom ee muge 


- gent pvenpaa en Hoſtak, eller bet Gronfvæt í 


ben tilbatfté með. 2) acervue feni, Hoſtat. 

Hey-ftél, w, margo acervi feni, Kanten af em 
ſtor Hoſtak. 

Hey-tóft, f. vid. Heygardr. 

Hey-våndull, w. fafcir feni, gvansum manu ad 
coxendicem porrecta fub lacerto. comprehendi 
poreft, Hoviſt, en'Saandfuld Ho. 

Hi, s. orium, manfio fecura domus, Britimer, 
Lediggang hjemme í Joufet, Hann er uppá 
hopp og hí, ludos & oris ſectatur, Gan gaar 
ledig, eg leger. 

Hí, m, lamugo senerrima, forſte Skſæg, fingaab. 

Hip (at (hía), eeiari, is, eperiri, defidere, leve 
í Stilhed, ís. bie efter, Hann híar af time 
ann, tempus fallit, jan fordriver Tiden. 


- 


…” Hik, apud, jaxte, $ot, ved Oben. af. 


Hiábarn, ss proler illegirima, uægte Barn. 

Hiábýli, p. villula, rugurinm, en Jyusmanbde 
plade. i 

Hiábzgi (at hifbegis), declinare, v, preterire, 
”afvende, øfværge, eller gaa forbi. Hóhum 


356,” Hia 


er hjábægt allri veidi, feto fruſtratur mai 
enprura, Lyklen et ham ugunftig í aljlagé 
Sus. 

.Hiodn, s. nix derumefcens, defidens, cawpaera, 
One fom. (melteé, fvinder Sort. vid, hiarn, 

Hiadna (at hiedne), defidere, detumeftere, difpa. 
rire, for ſvinde, ſmelte Gort. 

Hiadnan, f. fubfødentin, Fot ſoinden. 

Hiadníngar, m. pl, manes bellarorer, Hédini mi. 
lires, tjæmpende Dodninger, Hiedins Krigs⸗ 
folk (efter en eddiſt Babel). 

Hiadninge víg, f. pl, prelium fucaram manium, 
Dodningeenes intbildte Samy, 

Hiágud, m. idolum, Afgud. 

Hihlidrunerfamr, piger, focors, (ab, fotfrgben 
ved Arbejde. - 

Hiáhlidrgnarfemi , 
Dovenfðab., i 


f. fstordin, í Efterladenbed, 


Hiáhvíla, f. commbermium, Staldbrodetftab, . 


Samkvem. 
Sammenleie, kiodelig Omgang. 

us, fjotliggen. 

Hiskétlegr, abſurdus, undetlig, ſar. 2) intem. 
peſtive jocofus, fom bruger &f;emt og Spog 
4 utide, , 

Hieck, s. pulfatio, Slag, Stoden. 

Hiacka (at biacka), ferisare, pulfrare, (fna tis 
'eg ofte, slias jacka. í 

Hiákona, f. concubina, pellex, SbWlepperftt, 
Medhuſtru. 

Hial, s. fermwocinasio, Snak, Samtale, 


2) cenculiratus , confterude, 
3) concubi. 


Hiáleigumads, m, villicus, Husmand. 


His . 

Hísla (at hisla), /örmaeisari, fabuleri, (uuffe, 
pluddre. 

Hialari, m, nagator, en Otaddret. vid, Mialari. 

Hialdríágr, longus in férmocimatione, (om er 
vidtløftig í Emaf. Deim .vard. hisldriúgt, 
din cellocusi sumt, de havde lang Samtale. 

Hi£leggr (med frammhandlegg), radius alas, 
det fmalefts Ben i Førarmen. 

Hiálega, f. comenbirus, fyotliggeno Sannnenleſe. 

Hiáleigo, f, vile, Husmandsplabs. vid, kot. 

Hiáleitr, facis limær, Bjævtfeende, (Pulenbt, — 

Hiall, m. gradus, flrarum. altius, en orüejning. 
2) pensarium, aeri expofitum, pro cibis zorri- 
faciendis, Syytte, Hvori Biffeforraab o. f. v. 
tørres af Minden. 3) pergula Fresteris, « 
- Sbiflag til at tørre í, 

Hialldra (at hialldra), diffe fimimare , uðfae, abr 
fptebe. 2) singere, fne. Nå hialldrar, je 
fingis, nu fatet det. . 

Hialldr, s. níngor infregvens ze 
bdigt Onefog. 
Een. 

Hialli, w. colliculut, area plana, v, prominenei 
in latere monsis, en ís) elev fint, pea San: 
ten af et Bjeld, - 

Hiellr, 5. vid, Hial. . . 

HiáImedr, gelearar, fom þar Hjelm paa. 

Hiålmfagr, cure faciei veufla, Bjarn af Anſigt. 

Hjálmfíödur, fecrifla galce, Fjeder paa en Hjelm, 

jederbuft. 

Hiálmóttr, versice albus, eljas aiſcoler, 45, ga. 





4 mis, ubetys 
2) fömensis varior, tynd 











; 
| 





- Hi 


kasus, de bobus ifc, pecudibts dieirar, fem et 
hvid ovenpaa Hovedet, men elleré af forſtitl⸗ 
kg Farve (figes om Kvæg), 


Milm· ſtrĩta, f. cones, v, apex. galee, Spidſen 


ef en Hjelm. 

Hilmar, f, guðernaculuæ navis, Okibtror. 4 
Ctremore, v, mobilitate dictum, kaldes faa af 
ett Bevægelighed og Knarken. vid. jálma. 

Hiálman-völr, sw rígillum, qvo regitær guberna- 
eulum, Sityrepinb, Otptvot.. 

Hiálmvölr; sw». idem, vid, völr. 
ftock. 

Hjálmr, w. galea, Hſelm. 2) Aemifþharium, 
Halvkugle. 3) fincipus. hominis, Qotbovebet 
paa et Menneſte. 4) lyrhuuchus penfilis, 
Loſekrone. Hiálmlillo, f. delphinas, Arm af 
en Loſektone. 


belg. Helm- 


.Hiálp, fe auxiinm, Hjalp, Diſtand. 


bjæfpe. 
bene prodeft, bet Rytter 


Miálpa (at hiáIps), juvere, auxiliari, 
Ded hiálpar. vet, 
uve. 

Hülpari, m. owxiliaror, en Hialpet. 

Hiálpermadr, idem, 

Hiálperlaus, exxilii expers, hlalpelss. 

Hislpar-lid, s. awxilie, pie "auxiliatricez, jets 
petropper. 

Hiálper- þurft, m. opís irkigus, form behøver £);atp. 

Hislplega, fufficienter, tun: etteligen. 

Hiálpfamleg: 5 

Hiálplegr, fiffieienr, tilſtrattelig· 





Hifipfamlegr, idem, 


. agere, leve Í Elendigbeð. 


Hi . 357 


Hiálpvænlegr, á qve. auxilium. fþerandum, boa 
iei opis, fom man fan vente Hlelp af. 

Hialt, s. pomum, v. globus capuli, Knappen Pad 
en ambe, Hialtid efra gck af fverdinu, 
hlióp -þá brendurinn fram úr medslkafan. 
um; pemum porterius capali abulfam eft, íta. 
que lamina gladii é capalo decidi, aattefnap, 
"pen gif af, faa at Bladet faldt fra Faſtet. 

Hialti, w. gladius, værd, Kuarbe, 2) ncm, 
pr. viris 

Hieppa (at bisppe), v. jappa. 

Hiar, s, olterutra als confibulatorum, Hanoſel. 

Hiars, f. cerdo, Dsraffel, Hangſel. — Hurdar- 
björur, cardines jane, Doratfel, 

Hiaraftiarne, f. flelle pelaris, Pelaifjerne. 

Hisrdíveiner, m. pl. opiliones, Baarehyrter, 


. Hiardrekf, m opilio, Faarehytbe. 


Hiari (heims), ss, axis mundi, cardo, polus, Spot» 
bené eller Verdens Akſet. 

Hieri v. Hari (at hiars v. harð), egre virum. 

Hann harir vid, 

via. Hi pendes, bar lever et uffelt fiv, 


' Hiarna (at hiarne), costale/ere, caleféere; kom ⸗ 


me fg, blive (eff igjen, Hann er á híarni, in 
difficulsatibus verfarur, apolis ef, han er å 
flemme Omftenbigbeber, 


” Miern, # nix compøcre, gelu indurara, haatdfrot⸗ 


. fm One 


, Hierni, m. cerebrum, Hlerne. 


Hiarn-fkál, f. eramium, Hlerneſtal. 
Hiarn-ormr, 9 febris ungarica, lúes panvonia, 
vermis cerebri, Syjerneerm, ben ungenſte Srge 


358 Hia 

Hiarfi , m, foucipur, Panden, Pandebenet. gr. 
hiarnfi. . 

Hiarf, w. belua quedam. longeve, fpecies cervos 
rum, en Art af Hiorte, fom fever. meget læns 
st. 2) filicernium, en udlevet Knatk. Hann 
er gamall hiarfi, de fee decrepite dicitur, 
figté om en meget gammel Mand. 

Hiarfalegr, corpulengus, fed, fyldige 

Hiarra, #, cor, £øjerte, 

Hierte-gódr, mifericors, micis, soðbjertig, mede 
fibenbe, 

Hiartagras, mn. -beken album, Swmellebiomſtet, 
Skumnellike. 

Hiarta-kofi, m, ventriculus cordis, Hiertekammer. 

Hiarta-lag, w. aximus elarur, Sindelag. 

Hiertahulftrid, s. perlcerdiam, Ohertekulen. 

Hiarta-prýdi, f. forsizudo simi, Seleſthike, 
Edelmod. 

Hiartanlegr, ex corde, élatdig. 

Híartar horn, w. cornu cervi, Hlortetakker. 





Hiarta-rætur, f. pl, bafis cordis, $yjectezsbter. . . 


Hiart-gróinn, cordi fixus, hjertelig, indgroet í 
Olertet. 
Híart-kolla, f, cerva, en Sind. 
Hiartnæmr, cor tsugen;, bhiertersrende. 
Hiartkær, dilecrus ex corde, bjertetat, 
Hiartíláttr, m, palpirario cordis, Hiertellappen. 
-Hiartverkr, m, cardialgia, fyjertefogt. 
Hifræna, f. mentis inops, miféllus, Bjante, 
Hiárenulegr, mewre non integer, enfoldig. 
His-fól, f. pareliur, anshelius, Sbifol, ^ 
Hiáfögull, falflegvus, løgnagtig. 


Hte 


Hiáftoð, f. auxilimm, Biftonb, 

Hiátrú, f. fuperftirio, Overtro, 

Hiárúagi, u. parafeline, Bimaane, et faftfon. 

Hiávere, f. præfentia, Narvarelſe. 

Hiáverk, w. opera fúteifiva, Biſag, et Arbeſde 
form man bar foruden fne fæðvanlige Borrete 
ninger, UG 

Hiávinna, f. idem, 

Hiévikafamr, fugax, de eqvo fepe dicirur, flygtig, 
(figeé ifær om Heſte, ſom tsbe tit ud af Beien.) 
Hiávikefamt verdr hónum, lta em avs. 
cant ab incæpto, mange Ting fomme i Vejen 
for bam, fom Ginbte fang gorfet. 

Hiávik, «, deflect-o & vid; Alvigelſe fra Vejen, 

Híbýli, e, domicilium, ubi orari & manere li. 
eet, Hſem, vor mon fon opholde fig í Ros 
lighed, á hí & býli. 

Hibflaprüdr, gvi domum fusm &' ves domefticas 
ornata; & bene curatas haber, fom har f 
Hus og uðgeraað á god Stand og Orden, 
2) qui domi manfveras & bene morarus pue 

" serfamilias eft, en god og ſedelig Sutfaber, 

Hie, n. obfelerum, v, hi. 2) ros, Dug. 

Hiegétill, wh. lapis, ſpec. filex, qr. bie gemerams, 


„enEten, iferglinteten. Augu hanns værn, 


hvít, fem hiegéltar, ocqdi ejus albidi eram, 
ut crufta filicum, bang (Dine var bridagtige, 
ligeſom Sforpen paa en Flinteſten. 
Hie-gómi, m, pulvis in fornace domus vefidems, 
Stov, Spindelvæv, mesapå, venitar, Bors 
fangelighed. gs. hie fyri góminn.. 





, Hk + 


Hiegómad cd, f, vana gloria, forfængelig $e. 
lighed. 

Hiegóma mál, st, caufa, v. ves mikili, en Daa, 
fem iffe et af nogen Vigtighed eller Betyd⸗ 
hinge 

Hiegómetel, a. vamilogoium , [etferbig. og let 
uit. 

Hiegómlegr, vanus, forfængelig. 

Hiegómlega, vase, forfængeligen. 

Hiegómleiki, mm. vanitas, Forfengelighed. 


Hiegyla, f. qr. hiekylis, aura renuis, en liben. ' 


Saftning, metaph, res iili, Ubetydelighed. 
Hiela, f. .pruius, Sim, Rimfroſt. gs. hie-lá. 
Hielogi, s. ignis farwus, Morild, Lygtemand. 
Hielog, s. idem, 

Hielugr, pruisofus, v.reftidus, fuld af Rimfroſt 
tåre "dug. 

Hiemótt, f. vecerra, en Stavre eller“ Pal, 

Hiemóttarlegr, mimis pudibundus, altfor ſtam⸗ 
fuld og undſelig. 

Hiemótlegr, idem, 

Hiena (at hiene), evenefcere, fotfvinde, 
biadna. ' 

Hieri, sw, lepus, Hare. vid. héri., 

Hiervilla, f. 4. hieravilla, error pavidorum & 
inopum meritis, frugtfomme og enfoldige Folks 

Vildfarelſe. 


vid, 


Hik, s mora,-kæfsatio, Toven, Solvíraobict-b. í . 
^ Himinliós, n, lux cæleftis, Himmelent €f, 


Hikan, f. idem, ' 


Hika (at hika), cedere, recedere, tgvt, vige tib 
bage, ftaa i^ &olof. . 
^ Hikadr, ouimo fracius, toiðlraadig. 


"Him „389, 


^ Hikus, audax, confidens, bjetv, uforfagt. 

Hilla, f. abaeus, repofirorimm, folo. — 

Hilldingr, w. poer. rex, Konge. 2) bellico/as, 
belldnæ filius, trigerſt, Slaéguðinbins em. 


ſegreuti. - N 


mE f. Bellona, Krigens Gudinte. 2) pre. 
lium, Zeldtſlag. At vekia hilldi, prelium in. 

clpert , begonde et Zeldtjlag, Upp var þá 

; hilldur ofhofin, rum pugnam exorfi funr, 0a 
begynbteð Slaget. Bákonarmál. 

Hilmir, ». poer, rex, Konge. 2) protecror, v, 

golearus, Beſtytter, eller fom Gar Hielm. 

Hilmi (at hilma), eccaltare, füb galea regere, 
ſtjule, belge, byde, Ar hilma yfir, idem, 

Hilming, f. occulrario, Efjulen, Dolgen. V 
hilmíngu, ecculte, fub prærextu, hemmeligen. 

Hilman, f. idem, 

. Himin, w. cælum, erher, Himmel. 2) logvear, 
helt Poft, Tronhlmmel, Dakke. ann er 
himnum at fá, furfum aſpiciendus eft, ban ee - 
at fe paa Himmelen. Hann ber vid himin, 
im aera eminer, han kneſſer hojt op i Luften, 

Himinblér, eyaness, himmelblaa. 

- Himinbúar, v. Himnabúar, w. på, cælites, Him⸗ 

melens Indbyggere. ' 

Himinhvolf, w. hemifpherium fuperius, Himme ⸗ 

lens Hvalving. 


Himinríki, p. Himnaríki, s. regnum caloruss, 
Himmetige. 
Hininteikn, m pl. prodigia epo, tufitegn, 


360 Ha 


2) fgua zodiaci, be tolv Himmeltegn. 3) 
aſtra, Silatner, en Kenſtellation 

Himin-tüngl, e. pl. orbes ca. fles, —* Qm 
melle zemer. i 

Himna, f. membrana, cuticula, bindi. 

Himnsbrand, s, manna, cibus cellis, Simmel 
Brød. 

. Himnefkr, celeffis, himmelſt. 

Mimpi, n, ingen: mafa im manibur, en ftot 
Stump imellem Hænderne — rid, hampe, 
Hind, f. cerva, en Hind. 2) decer, lepor, Ar⸗ 
tigbeb, GO fjerfeb. — Hann qvad fo at hind 

var á, ejus poema lepidiffima erant, haus 
Vers vare meget firlige. — I^ hindar.hliódi, 
modefle, decenter, fne gerriru, fagte, ſomme⸗ 
ligen, uden Allarm. 

Hindar kålfr, m. Åinnulus, casulur cervinus, 
Hiad⸗ eler fjott-afo, 

Hindla, f. ceruula, en ung eller (ben finu. 


Gömul hindls, -vocarar qvodcunqve pecus . 


, macrum, fenio effærum, faaledet kaldes et mas 
vert og af Xlde ufeugtbart Kvæghøved. 
-Hindra (at hindra), impedire, morari, þindte, 

opholde. 
Hindradr, impediens, ind, 
Hindran, f. impedimenrum, findring. 
Hindur-hliód, s, rixa, contradictio, garrirur, 
ti», Modſigelſe, SEvafder. Hann er kóminn 
fir hindur-hliódi, ex tamulen elapfus eft, Gan 
er (luppet bort fra Larmen. 
„Hindar-vitni, s, ph conrradicsiones, reffimonia 


„Hió 7 


eoueradicterið, Modſigelſet, enobügenbe Vibe 
meóbyrð. — 7 
Hipgat, Auc, fib, bachen elis, kinnag, 
Híngarna, idem, - 
' Híngat-betr, propims nærmere re bið. 
Hingar-burdr, sw. satinirae Xti, Seifi Fodfel 
Hínkra (at hínkra), cæncsarig morari, nole, 
tsve, dvale. Hann er ecki fo haltr, fem 
henn hinkrar, úlera necefisatem clandicaz, 
han er ttfe (aa halt (om bar hinker. 
inn, hin; hitte ie, ia, illud, bin, hint: 





Alina og Desi, hic & ille, þin og denne, 


Hinns vegar, ab alie ciere, paa þin Side. 

Híenótt, f. uox rædiofæ expectatienis, tjeðfom 
Forventnings Nat. Oft mér mánadr minni 
Þþóckti, enn få hálf hínótt, fepe integer me 
fis mihi brevior videbarur, quam ílla rædiofa 
dimidie uoctis expectatio, ofte tyftes mig en 
Maaned fortere end ben halve Math fjedelige 
Venten. 

Hinumegin fióar, transmarinss, (adv,) paa fin 
Side, eller (adj.) værende paa bin Sidt Gera, 

Miól s. rore, Hiul. 2) Juplicii genus, Mads 

^ brafning. 


. Hiólbors, f, tubus rete, Sul gjennem et Hjul. 


-Hiólbörur, f. pl. effedum, cifium, it, unirotum, í 
Hulbor. 

Hiólgaddr, sw. axis, Alſelen paa «t Hjul. 

tkólgiörd, f. (af járni) canzhus, Hfulſt inne. 

Hiólhringr, m, orbis rore, Hiulfelge. 

Hiól-kríngla (utan), f. afþis, Hiultiag. 

Hiólrif, n, pl radii rosarum, Syjalege« 





Hið 


Hiélfpelir. s. pl vadii rotarum, bet (amme. 
Hióllpæll, m, radiws rete, bet ſamme. 
Hióltittr, m, paxillus, embolum, Hjulpind. 
Hióltré, w, ligtum gunjacum, Hjultræ, Goaſak⸗ 
træ, alias hiólvidr. 
' Hiólvinda, f.erechlea, rechamus, Rulle, Tridſe, 
Brondbjul. 


Hióm, s. pulvis minurifinus in ap⸗rſeie lidet 


- Ets». paa. Opetfloden. 2) semuis pingvede, 
v. crafta liqvori cuidam innasans, libet Gibt 
eller Ofum, ber fvømmer svenpaa en Vadſke. 

Hióma (at hióina), fuperficiem fpiffore , tyfnet, 
fette fig. til. Cfum eller Gforpe. 

Hión, s. pl. familia, famalitium, gamilit, Gen 
de. Hann rédiz þar at hiöni, ad operae de. 
mefticas fe locavit, ban (ob fg fe til Tyens 
de der í Huſet. 

'! Hión ánaudug, Jervirism, Tral, Tralle, io 

So Ume . 

- Hión, s. pl. Áodie conjuges, 9Gatefotf. 
Hiónaband, s mátrimonium, conjugium, 99s 

tffab. i 
Hiénabands-gårningr, contractus matrimonialis, 

Woteſtabs Sontcaft, S stepagt. - 
Hióna-bands I$fínger, f. pl. rine proclamario- 

16, five banna ecclefisftica, matrimoni; 9&g« 

teab6 Tilpsninger (fta "Drebite(toten). 
Hióna-fenna, f. friviculum, Trætte mellem 

9Satefotf, . N 
Kióna-íkilaadr, sw. éivorriem, Xgteſt abeſtils⸗ 

ift, 

zz 


.Hiórt-kell, v, Hiðtkiðll, 


Hir 


Hiðna-fæng, f. shalamus, shorus genislis, Ego 
tefeng. … 


'Hióna-vígfla, f, benedicsio paftoralis masrimenil, 


gtevielſe. 
Hiódnun, f. vid, Hiadnan. 


Hiór, (m, gladius, Kaatde, Svart, 2) ) arde, 


Dorakſel. 

Hiürd, f. grex, pecus, Sjór t ^" 

Hiðrtr, m, cervus, elaphus, P" Hiðrtarinn 

, fkríkir, cereus ramcor, Hlotten ſeriger. 

vid, kulvís, 

Hidrur, f. pl. cardines, Hangſlet. 

Hipp, s. falrus, Spring, op. Hann er hipp 
um hvepp, per ualle; E' lacunas ſaltando fer- 
zur, weraph, vagus." vanus eft, han teuber 
over Dale og Gumpe, 3: þan ſtreifer omfring 
fom en kandſtryget. 


Hird, f. fatellisium, Livvagt. alia hyrd, we «. 


emwa feqvensis á hiörd, 


Hirdi (at hirda), enffodire, fervare, forvate, 
paſſe paa. Hann hirdir ecki nm Pad, nos 


curar, afpernatur, han ffjatter (ffe om bet. . 


Hirdíngi, s». paftor evivm, opilio, Baarebyrðe, 

Hirdíng, f. curario, enfodia, Sevogtning, sv 
retegt. 

sHirdir, ss, idem, - 

Hirdis-kofi, m, tagurium, angie, Horbehvite. 

Hirdis-pipa, f. buccina paftoriria, Hordepibe. 

Hirdis-rikmål, s. pl, furgendi tempus paftoris, no. 
bis hora fexsa aneemeridiana, Tid for en 








361 


362 Hir 


Syrðe at faa op; nemlig Kl. 6 om Mors" 


, gen, 

Hirdis-fKrepps, f. Barfá pafforis (erba), Hyr ⸗ 
detaſte, &ajfeurt. 

Hird-madr, ww, fareller eulicus, em Hofbetjent, 
Livgarde of en Fyrſtes Bivvagt. i 

irdpreftr, m, concionator aulicas, fgofprafte 

Hirdprádr (kóngr) ; qvi farellitium aulicum 
plendide haber, en Konge, (om folder fine 
Hoffolk og Livvagten prægtig. 

"Hirdfióri, m, aule magiffer, nobis gubernator 
regius, v, prefectus, Hofmotſtalk; forhen i 
Stland, en Stiftsbefalingemand eller Stats 
holder. 

Hirdítiórn, f. preferura, ØverSefaling, eue 
holderſtab. 

Hirdviff, f. vira aulice, Hoſlevnet. 

Hirdulaus, negligens, fot ſommelig, ligegyldige 

Hirdulauflega, negligenter, ſt odesloſt. 

Hirduleyfi, s. aegligentis, borlommelſe⸗ etie 
beslesheb. . 

Hírðuleyfíngi, mw imcuriefur, «n Dogenigt, 
Das driver. 

Hirdufamr, /olérs, omhoggelig, paapaſſende. 

Nirdr, rurus, ſitter, vel (orvatet, Då er hann 





hirdr, er hann kémr pångat, in ruro eft, cum 


iffuc venerír, naar þan førft kommer derhen, 
faa er fan ſikker. 
Hirdufemi, f. folerria, Omhu, Paapaſſenhed- 
Hirtí (at furta), caftigare, ftraffe, revſe. 
Hirtíng, f, caffigario, Straf. 
Hirtinn, v. Hirdinn, diligens, paapaſſelig, flistig. 


7 Hit 


Hirtni, f. diligentia, Flittighed, Omhygselighed. 

Hirtnis-tnadr, sir diligens, folers, en vindſkidt⸗ 
lig eg raapaſſelig Mand. 

Hirts-fángari, mv culter venaroviur, jlrtjange. 

Hifa (at hifi), funibus atrollere, Gejity hale, 

Hifmi, m, palec, acu:, zirivillitium, Avne, Gmtt, 

Hifpra (ar hifpra), mundiriem affécrare, at ovt» 
Drive Renlighed og Pynteethhed. 

Hifpur, 9. afficiario decorit , Panhed, unt 
venbig Pyntelighed. 

Hifsa, ffupefactus, artonirus, forbavfet, 

Hiísar (at hifsa!, ffupere, forbavſes, benryftti. 
Mig hifser, ſtupeo, jeg ftut:fer. 

Hifsaz (at hifsaz), ohffupefcere, ftubit, forbavſti. 

Hit, f. bulga,. vælg, en ſtor Poſe. 

Hita, f. fervor, Hede. 2) celefactio, cactis, 
Sogen. — Olhita, cectio cerevifia, Oldtoggen. 

^ Hann er einn um hituna, jrepriis virilut 

, valet, pr. eft convivator fine. cenviva, (au tt 
ene om Øryaningen, iſtedet for: fan holder 
tt G.eſtebud uden Øjejter (far den Ting fer . 
fig fdv ) - 

Hita-bladra, f. pabula, dodi 

Hitamikill fervidus, meget beð. 

Hitsrodmi, mw. (í andliti manna) pyrefir, fedt 
af Fedme (6 Folfes Anfigt). 

Hita verkr, m. inf'mwario, hidſig Varme elit 
Omerte i Legemet. 

Hiti, ss. calor, fervor, caldor, Hede, Varme. 
Fíkiutréd vex vid hitann, fius feqvirur tl. 
dorem, Bigemrætt vokſer veð (eler af) Vatme. 





Áo — MÀ —.—— 


 Hivig, n, cedes. fervi, en Trals Drab. 


Hif 


. Hitns (at hitna), caleſcere, caleferi, blive hed. 


Hitnar (et hitna), idem. 
jam coleſcit, mu Miver han vorm eller fed. 

Hitu-kétill, =. lebe; cerevifisrims, ØBryggerljenel. 

Hitta (at hitta), indagare, v. invenire, -opfpore, 
opdage. 2) incidere in aliquem, v. aliquid, 
itte, finde, treffe. Þeir hittnz á veginum, 
jm via somvemere, be traf hinanden paa 
Veꝛen. 

Hiá, m, pl. famulitium, 


"Hàónnm hitnar nú, 


Tieneftefolf, Husfolk. 


Hiáfrar (at biüfra), parum pluiz, pluere, regne - 


fiet, fmacrezne, 
Hráfr, a. pluvia tenxir, ros, Emaarean. Dug. 


-Hégra (at hiúgra at fér), abblondwe, fæle 


fer en, tofte til fig paa ben Maade. 4 jügr. 

2) mu- 
tue cedes férvorum, inbbprbté Drab blande 
Tt alle. 7 

Hiáka (st :hiüks), mellirer fovere, v. zracrare, 
pleje omhyggelig, behandle meget vel. 

Hiükun, f. mollis rracrasio, ſardeles god og 
ombýggelig Behandling. 

Hiükra », Hiügre, 

Hún, s, ph vid, Hión. 

Hífun, f. sorper, sardario, Dorſthed, Sendrag · 
tigþeð. vid. hia. 

Hiångr, sw. lanugo, tynde, fine Haet; ubetyðes 
ligt Haar, „á hí 

Hiúp-færi (at hiúp-færa), ferali linteo 'igdwere, 
vaatlede et Pig, iføre bet igffjorten. 


- Hiúpr, m, velamen, ir, indufium, «t Lagen eller 


222 


His 363 


vidt og ftort Kladebon. 2) lintenm ferite, 
Ligflæder, Eigæejorte, 

"Hifkepr, ww. conjugium, ste. 

Hiufkapr,.m, rorper, Dorſthed. 

Hixti (at hixte), fingulrire, Biffe, 

Hixti, m. fiugulrus, $yiffen, alias hyxti. 

Hlad, s. plasea, flratum, Gade, brolagte Plads. 
2) fepuw, agger, gmaferðet Forhojning. 

3) fibbrin, patagium, it, aureorum v, aura- ^ 
sarum bullarum feries in vefte, Fryndſer, en 
Mad af gyldne aller forgyldte Hegter paa - 
æt Kladebon. 

Hladbúinn, aura:is fimbriis ornarus, ſmykket 
med gyldne ester eller Feyndſet. 

Hlaða, f, horreum, abt, 

Hladgardr, m. ſepes domeftica, et Gjærðe, eller 
Plankeværk, hvorved Baarðplabfen indhegnes. 

Hladi, m, ſtrues, en Stak, Dynge. Fifkaliladi, 
ſtrues pifcium, Fiſteſtak. 

Hladinn, ſtratus, opbygt, opført. 
fadet, faftet. i 

Hladvarpi, m,irewitus á feribus, intra jactum, 
bet Stykke af Grasmarten, fom ligger nar⸗ 
meft Gaardspladſen foran be iélanbife Huſe. 

Hladvarp, #. idem, 

Hláir (at hlá), ligveftere, fmelteð, tø. 2) li- 
quefacere, fmelte8, opts. — Snióinn hláir af, 
mix liqveftir, Sneen ter bort. 

Hláka, f. regelario, Tøvejr. 

Hlacka (at hlacka), clasgere, finge, ſtralde. 
2) exfulsare, hovere, (cpbr&. overmaade. 


2) oneratus 


. $64 His — 


Hlacka yfir, inſultare, more eqvile , hovere 
ever ens Undergang, ligeſom Ørnen over 
Rovet. Hlacka til, dulci fpe exfulsare, slæde 
fig i Haabet, 

Hlálegr, obidur, it. langvefsens, Ganfatðende, 
vanfinægtig. 

Hlána (at hlána), tepefcere, talefcere, t8, op 
loſes, ſvinde Gen. Veðrið hiánar, ner rege- 
lafeir, regelatur, bet toer op i Vejret. 

Hland, tt, lorium, uriua, Þið, Mein, 

Hlandbladra, f. vefi, Wrínblæren. 

Hland-gaung, f. urererer, Urinkatrene. 


Hlandfteinn, se, Aypoflofis uriue, bundfald af 


Urin. 
Ulandſtemma, f. fraugurin, dyfuria, dotſtop⸗ 
pelſe t Urintorer. 

Hlår, laxus, flap. 

Hlafs, mn, enu: carpenri, v. currus, Eat, Voan⸗ 
fæt, Opt vellir lítil påfa þúnga hlefti, 
parva [epe gleba ingenses parietas currus, 
ofte vælter en for Vogn over en f(ben Tue. 
minima caveat, qvi maxima molirur, ben font 
foretager fig (lore Ting, ber vel tage fig i Agt 
for Smaating. 

Hlétr, wm. rifus, Latter. 

Hláturmilldr, ridibundus, lattermild. 

Hlávidri, t. vid, Hlåka. 

Hlaun, f. clunis craffa, en ty Rumpe. 

Hlaup, s. curfus, Leben, Minden. 2) lac com. 
eremum, fammenleben Melk. 

Hlaup-ér, s, auwus inzercalaris, Esfudaar. 

Hlanpårsdagr, dies bisfextilis, &tutbbag, 


Hle 

Hlenpari, s» carfor, en gebe. 
ſtryger. 

Hlaupe-ftelpa, f, férisabilla, en Shenbetst, 
Hleuprúmr, plus fais amplus, meget rummelig. - 
Hlauprámt fat, veffis ampla, et Kladnings ⸗ 

(toffe, fom er nicre end. vide nof, 

Hlaupfamr, currax, (om [ober meget, er villig 
til at lobe. Hlaupfamr hefir, equus currax, 
en Heſt fom er meget for at lobe. 

Hlaut, s, fangvis vicrimaram; Blod „af Ojfetbut. 


2)erro, Lands 


Hlautbolli, =. var, qvo fangvis vicrimerum ex- 


eipiebarur, Sor eller Skaal til Offerblodet. 

Hlautsteinn, m, efergillum im facrifciis, ea 
Soft, Gvotmep Offeiblodet ſtanktes over Mens 
neffer, Husgeraad m. v. 

Hled (hlód, hefi hladit, at blade), førere, com- 
firuere, bygge, opføre, — 2) omerare, labe, 
Hlade íkip, onerare navem, lade et Skib. 
Ná hledr.nidr ínió, jaw mix copiofe defidir, 
nu falder Sneen ned í Dynger. 

Hledfla, f. ſtractura, flrasum, Bygnings Ovføs 
telfe. 2) oneratio satis, et Skibs Tilladning. 

Hleifr, m. leifr. 

Hleginn, ladibrio habitus, belet. á hlæ. 

Hlein, f. ribiceu rele erecta, ben ene Stolpe á 
en islaudſt Veverſtol. 2) wurex litoralis, 
*etffags € fjolfiff. 

Hlecki (st hleckia), im catenas conjicere, legge 
í genttr. 

Hleckiz (at hleckiez á), carenas wow evitare, 
fomme i Lanfer, metaph, im maium incidere, 
geraade (ptf. = 





Hle 


Hleckiahundr, canis cateucrius, Senfeunb. 

Hleckr, ww. catexa, Bænfe. 

Hlemmi (at hlemme), tundere, planore, baſte, 
hate, faa ſterkt paa. — Ulemms aftr, clau. 
dere, at aa em Dor eller Luge haardt i. 

^ Hlemmi-gata, J via pieni, imn og god 
Vej 

Hlemmikeið, s. exrriculum pleni imam, jævn 
Rendebane. 

Hlemmi-fkår, f. imber, Pladsregn. vid, hlómm, 

Hlemmifléttr , sabulati inflar planus, jævn o9 
flet fom et Gulv, ' 

Hlemmr, s», operculum, aular, et Bang, Lem. 


Hlenni, m, som, pr. viri, pigelws, en doven — 


uet. 

Hlér; as, Ne pennar, ben nordiſte davgnb. vid, 
„ægir, 

Hlesa, (at hlera eftir), eufzalrare, lytte efter. 
Hlera at, Áafpireliratem exhibere, vije Godhed 
mod Bremmeðe, 

Hleri, w. fene ſtræ erem, & VWinduesRaade. 

Hler, s, aujcultasie, Lytsen. 2) fencffro, Vine 
We, At ftanda á hlere, ſablegere formorrs, 
at foa paa Lør. 

Hlefse, Jaffus, træt, mat. 
lavſet; á hlafs. Hlefsi (at hlefsa nid:), rap- 
sim defidere- facere, late falde tungt effet 
Warbt ned. — Hles(a vagn, currum onerare, 
left paa en Vogn. 

, Hkyp (hlióp, hefi hieupid, et hlaupa), curre 

re, (35e, rende, Hann hlióp á fig, precipi- 
maur fecir, fan forieb (ig. — Hlaupa til 


2) obftupefacsns, ferr 


"Hey 365. 


vopng, &d arma concurrere, mewtraliter dici. 
sur, gribe til Vaaben, — Miólkinn hleypt, 
lac comcreféis, Melken løber ſammen. iude, 

+ Hlaupin miólk, /ac cosgularum, (ammenloben ^ 

Met. 

Hleypi (at hleypa), coscirare, frenrft:jbe, drive 
aífieb; hlaup. í Hleypa fyrir, chdare, ſtode 
for. Hleypa hefti, egvum concitare, at ride 
"4 Galop, faa Heſten til at lobe. Uleypa 
miólk, lac coagulare, fade Melken løse fame 
mm. Hleypa nidr fegli, vela demi:rere, at 
fige. Sejl. 
lede Vand. ' Hieypa tré, ewneare, di(cuncare, — 
at flove Træ. 
arieres ovibus, (ate Veddeene fyrtnge. Hleypa 
til lömbum, fubrumare: agnos matribus, labe 
Sammene fomme til Medtene. Hleypa upp 
dómum, iudicia turbare, at forftyrre en Rets· 
forfamling. 
pinare opprimere, overfalde Wolf ufotventet. 

. Hann hleypr upp vid eitt ord, ira concisa. 
sur uno vtrbo, han farer op over et enefte 
Orð. Der hlióp upp, inffímmabarur contu- 
fo, bet bovneðe op — Strax hlióp í nafir 
hönum, fletim excanduir, firats blco han 
biofig. 

Hleypi-dómar, s. pl prejudicia, Gorðsmme, 
ugrundet Omdømme. 

Hleypinger, f. pl coreirasiones, haſtige Gevær 
gelſer. 

Hleyprloka, f. repagulum ducrorium ver farile, 
Slagbom, €faabbr, en Opt. 





Hleypa vatni, agvam ducere, 


Hieypa til får, admirtere 


Hlaupa í höfud mönnum, ino. 


366, Hli 


Hleypi-hurd, f. cataracea, Falddor. 

Hleypi-gaddr, m.obex, peffulus, vectis, Okaadde 
eller Stang for Darre og Porte. 

Hleypir, s. vid. kælir. 

Hleypi-fkúta, f. celox, eataftopium, tts 
Jagiſtib. 

Hleypft (at hlaupez arm), elabi, effugere, unt» 
fommt, untflye, 2) fides fallere, holde iffe 
ne Løfte. 

Hlid, s. effium, porta, Port, tb. 

- Hlidfkiálf, n. porsa celi tremens, 3: 
Odinus sribunal fuum vocavit, Himmelens bæ: 
vende Port, fanffe Sfycene, ſaaledes faltte 
Odin det Sted, Hvor þan havde fir Hoſſade. 

Hlíd, f. derus, Gite. 
mousis, en Bjeldlie, Siden af et Bjerg eller 
án. 

Hlidhallr; favens, bevaagen · 

- Hlidboginn, im hrm; vergens, fom helder til 
den ene. Side. 

Hlid-krókr, mm, devium, Afvej. - 


bes, ira 


Hliðra (at hliðra til), jure cedere, give efter. | 


Hliðra hid, declinare, (no fig fra. Hlidra 
fér hiá, praterire, ir. connivere, forbigao, it, 
fe igiennem. Gingre með, H 

Hlidrun, f. couceſſio, Eitetglvelſe. 2) focordia, 
Dorſthed. 

Hlidíkiár, w. feneftra lateralis, Vindue paa 
Giben af en Bygning. 

,Hlie, s. umbra, $e, Øtygge. 2) intermiffio, 
Ophør. Draga fig í blie, falducere f fjule 
fig, ínige fig bort 


- Hlífurlaus, inermis, fine lorica, caffide, chew Uc., 


2) devexitas, v, datus . 


-Húfinn, parcus, fpatfommelig, ffaanenbe. 2)»: 


Hli 



















Hlie-borð, s larus mavis fecundum ventum, s 
„æflum maris, 2: verum venro, gaborb. 

Hlíf, f. fwrum, us er alia arma protecrorit, i 
Okſolt, faaog allrflagð Forſvare vaaben. 2)18- 
enmex, Beſtyttelſe, BefBjærmelfe. 


ubevæbnet, vargelos. 

Hlífar-fkiölldr, mw, clipens, et Stjold. 2) pr 
tectio E^ prórector, baate Borívar og foríon | 
ter. Ei mun ég hafa Þig at hlífaríkiildi, 
tuð protecrlone mou utar, big (al jeg iff 
have #tl Beſtyiter. 1 

Hlifd, f. tærela, Beſtjermelſe, Forfvar. 2) 
nia, indulgenzia, Okaanſel. 

Hlífderropn, sm pl. arma prorectoris, $otfvatk | 
vaaben · 


deftus, beſtjeden. 
Hlíf (at hlífa), parcere, indulgere, sæeri, ffame. 
Hlífz (at hlífar vid), idem, 
H.ífni, f. parcimonia, Spar ſommelighed. 2) it. 
dulgeuzia,. € aanfel. 
Hlickr, ww. oHiqviras, curvamen, aduncisat, Def» 
ning, Krumnins. ^ At reka blick á duct" 
re, bøje, frumme, 
"Hlickióttr, zortuoſus, eurvar, ffunofus, fast Í 
fbugter og frumningtr. É 
Hlín v, Lín, f. des profama, en hedenſt Gi 
inde. 2) arboris genus, en Træart. 
Hiinkind, f. benevelensis, Godhed, eðli 
beð. v. línkind, 
Hinni (et hlinna at), vid, hlynna st. 


Hli 


Hlinr, =, genus arboris cujurdam [ylveftris, Sons 
netre. 

Hiiðd, c, forur, vex mon interpellata, Lyd. 1" 
heyranda hliódi, al'is eudiemribus, í ándreð 
Sur. I" Þegianda hliódi, zacire; hemmi ⸗ 
ligen. Hliód drap úr hirdinni, owe farce". 
hrium cerzicuere, Gele Livvagten blev {lille og 
usb, At beidaa hlióda, perere audiri, v. 
Fhusium, ut audiatur, at opfordre andre til 
Tavshed for at funne Gøres. 1^ einu hliódi, 
sm vece, enftemmig. Tala í hliódi, /ubæif 

- hegvi, tale last. i 

Hlióda (at hlióda), fonare, imfonare, lyde, give 
tyd fra fg. — Hliódea til edr é, compellare, 
falde paa. i - 

Hliódar (at hlióda), fomare, late Gate, give Lyd 
fra fig. Hverninn hlióder pad?  qvomedo 
etat ? Hvorledes lyder bet? 

Hliéda belgr, =. tuba coriacea, Trompete, Skal⸗ 
met, 2) vir garrulus, Sfraathals. 

- Hlódegíngr, im. clamor efjá 
heftig Lyd. i 
Hlisdagrein, f. arriculasio vocit, Saft, artífus 

leret Lyd. 

Hliódalag, w. vid, Hlióðagrein. 

Htiódamikill, cemorus, fonerus, hojtklingende, 
fet. ' 

Hlióðandi, femams, lydende, ſtingrende. 

Hliðdaltrengr, m. vid. Hliódegángr? 2) "ner. 
vas lyræ, Harpeſtteng. 

Hliódbær, in vælgus emaugns, almindelig ber 
handt. 





vet holdende 


Hli „367 


Hliódferi, m-pl, inſſrumenta muficn; þdes, alles 
flags anita! ffe! Gatrumenter. 

Hliódfera-flsgari, w, fidicen, Spillemand, Mur 
ſikant. 


Miiódferaffrengir, m. pl, fides corde, Strenge 


par muſikalſte Inftrumenter. 

Hliód- glöggr, acurus, pollens auduw, En, (om 
hører ret vel. 

Hliódlátr, toci:utuus, tað, 

Hliódlans, mami, ftum, maallos. 

Hliðdlegr, sacisurnus, tavs. 2) modeflus, fagte 
modig. - 

Hliódlega, fine frepiru, uden Larm og &ieoj. 

Hiiódjítill, tengi voce, lavroſtet. 

Hliéd-lyndr, fubsriftis, racisurnus, tavé og ſtille, 
noget tungfindig: 

Hiiódlati, wm. vacisurnizos, Tavshed. 

Hliódmeli, m. pl, ves be arcana, femmeli:t €agn, 
2) dicta fub cautela filii, Orð fom hoiſtes 
Hemmelig tit en auden. 

Hliódna (at hliódra), rriffari, blive tavs og 
bedrøver, Þá bliódnadi um Þá, ram demir. 

sebanr vocem, da bleve de diti, [obe al Støj 

fare. ' i 

Hliódpípa, f. Aſtala, calamus, Pibe, Rorflojte. 

Hiiódfkraf, #. fafurrus, Hviſten. 

Hliédr, fiberiflir, tacisurnns, tavé og halvbe⸗ 
brevet. . 

Hljóma (at hlióma), refonare, Élinge.. Dad - 
hliðmar, re/onar, bet giver Lyd fra fig. 

Hljómandi málmr, es refonars, tlingende Mes 
tal. 


868 Hju 


Hliómr, mm, /önus, clamor, $96, Støj. 


Hlóð, s. pl. caminus, focis, Okotſten, Ildſted. 


2) fulcra, Stene til at ſtotte Kjedelen paa 
Begge Sider. 

Hlådakall, ss. fcoria eremiorum, andels, Skovre 
af bet fom brændes. 

Hlodyn, f. terra gs. ſtratum, Jord. 

Hlotnaz (ar hlo:naz), adipifti, faa, bekommt. 

Hlotning, f. fors, Lod, tilfalben Andel. 

Hlórridi, m. agnemen Thoris ex equitatione ig- 
sita, per atra, Thors eller Tordengudens Til⸗ 
navn, af lonenbe „Bart gjennem Luftens 

Hlåck, f. arboris genus, etflags Træ. Ð dea 
profana, en Gebenif Gudinde. 

' Hlómm, f. fuir, us fuſtigacio, $nippel, Kſeb, 


Prygl. Gral dró ec ífn, áttac fång vid . 


lingo, vann ec at håfdi hennar hlömm, 
Pad var fyri fkümmo, gedum fqvamofum 
arsraxi invitum, cum afillo longo mihi con. 
Bictus eras, cujus capus fufle muper contrivi, 
feg traf en uvillig Kulle, med Langen havde 
jeg Sof; jeg fnufe nylig dens Hoved med 
en Prygl. 

Hlái (hlådi, hefi hlåat, at hlúa at), fovere, 
varme. , 

Hlummr, s, mansbrium remi,  Quanbanget paa 
en Aare. . 

Hlomma (at hlumma), manubrio remi rergum 


proximi remigis ferire; ſtode med Xarene til, 


ben Rorkarl fom fidder paa næfte Rorbenk. 
Hlånkr, s, refonansia cavisasis, Glenlyd fra et 
hule Sted. 


t Hlu 


Hlúnkar (at hlúnka), 'refonare, give Gjenlyt, 
ffrafbe Guft. Hér hlúnkar undir fæti, ic 
remugir caviras, her ev noget under Boden, - 
fom giver Gjenlyð, 

Hlunnar, mø, pl. phalsnze, Stibes ele Baads⸗ 
Roller. in fing, bjunnr. i 

Hluft, f. concha, en Muslingffal. 2) «uris, 
Ore. Hann fitrá hluftunum, pudit audire, 
v. furdisårem fimular, Gan fiddee pan rene, 
x han vif iffe føre, eller fader ſom fan tffe 
ører bet. At leggia bluflir vid, aufculsare, 
lytte efter. 

Hiufta, (at hlafta .til), aufculrare, Gore paa. 

Hlufta-verkr, 1. otalgia, Brepine, 

Hluta (at hluta), forses jacere, faf Lod om. 
2) fertim accipere, fan veð Lodtaſtning. Hlúta 
í fundr, parziri, in partes dividere, dele. 

Hlutaz (at hlutaz um), forsiri, kaſte Lod om, 
bele veð obfoftning. i 

Hlutdeilld, f. perticipatio, iz, ſort, Deltagelfe, 
it, Lod, tilfalden Andel. i 

Hlutdeili (at hlutdeila), participare, gjøre befe 

- agtig, metbele, 

Hlatdeilinn, diligens, follicizus de e alienis reður 
en fom blander fig í uvedkommende Sager. 

Hlutdeildar-madr, idew. ' 

Hlutfall, n. fors, fortiio, Lod, Tilfald. 

Hlutgengr, jufte fortis capax, (om vel fortjener 
fin Del. 

Hluti, m. pars, portio, Del. K. mifti mikinn 
hluta lids fíns, rew plurimam parsem fui ex- 





Hlu 


erm MNaeravie, Kongen miftede e ſtor 
Del af fin, rigifet. 

Hlotkeft, », vid, Hlasfall. 

Hlutkéfti, s. idem, At varpa hlutkéfti, eda- 
eere fortem, at fofte Lod. 

Hlutlaus, exfors, expers, fom har ingen Del D 

Hlotmeltíngr, s», cmi förs. inimica efl, v. qoem 
fertitor def raudar, en fom Skjebnen ec ngunftis, 

” dit fom bedrages af den (em kaſter Lodden. 

Hlatmeltr, forse defrandasar, ^ (om et bedraget 
1 Eoðfaftning. . 

Hlatræníngr, mn. idem, . 

Hlatfamr, polypraguonicus, fom gjerne blander 
fig í andres Anliggender. 2) imperiofer, 
Setffefos. 


Hlatleigr, semtx, is. coutumax, p vaahol· 


en, ir. trodſia, Galéftatrig. 


Hlutfemi, f. polypragmafyne, ufotnsten Delta⸗ 


gift í andreð Tviſtigheder eller Anliggender. 
Hlutíkarpr, førre felix, toftetig i Lodkaſtning. 

” Híatíkiftis m vid. Hlutdeild. 

Hlutteko, f. eonförsium, Delagtighed. 
Hlat-takari, sw. parzicepr, Deltager. 

. Hluttekning, f. vid. Hluttaka. ^. . 
Hlatvandr, istegér vire, retſtaffen. ] 
Hlatr, am, res, Ting. 2) fors v, solus, Qob, 

3) cubus, qvo forses ducunsur , Tærning, 

a Svormed Lodkaſtning ſejſer. At taka hlut, 

perricipa⸗e, tage Del í, Eiga hlot í, idem, 


Bera hluti Í fkaut, fórsire, taſte fob. At 


Eggia á milli hluta, extra forsem, v. is 
Ana 


'Hly 369 
fiquefiro dfe, at tigge mellem Lodderne, 
9: el 'at høre til. noget vig Parti. At 
leggia hlut finn vid, periculum parricipare, - 
Deltage 4 Baren. Hafa, v. bere lægra 
hlut, imferier evadere, at tabe i. Spil eller 
rette, Sitia yfir annars hlut, oheffe 
aliorum felicitari, (tao en anden í Lyſet, Sine 
dre ens Lykke. Hanns hlutr þótti miðg 
hafa vid brunnid, fors ejus fuudo adufle 
adhæfilje videbarur, 2: illum manſiſſe forsem 
iniquam & dererrimam, man fyntes þang 
ob var bleven temmelig ſorden, or ubillig 
og uheldig. 

Hlýdi (at hlýda), obedire, parere, adlyde, 
2) procedere, lyttes. Ecki mnn þad hlýda, 
non procedet, bet vil (ffe hjelpe noget. Dad 
"hefr eingum hlýdt, memini bene cfi, det 
lpffebeð ingen hibindtil. Hlýði á, aufculre, 
fere paa. Hlýdi yfir, idem, 

Hlýdinn, obediens, morigerus, lydig. Hlýdugr, 
idem. 

Hlydni, f. obedientia, Qydigheð, 

Hlýindi, pl. calor, arme. — 

Hlyna (at hlýna), caiefcere, blive vam, Ná 

- hlýnar, jam frigus reisir, mu bliver bet 
varmt í Bejtet. Hlünar, idem, 

Hlyoni (at hlynng at), favere, fovere, ynde, 
tlffe, beſtytie. . . 

Hlynnindi, s, pl, commodum v, fulcrum rei fa. 
"miliaris , Bekvemmelighed eller dojafp for 


Qusholdningen. alias hlunnindi, . 


370 - Hiy 

Hlyntr, faveur, gunfig, velvillig. 
Hlynr, s», arboris genus, silia, Lindetræ 
Hir, egelidus, repidus, lunten, varm. 


Hlýri, om frater, focius, Sialdbtodet, Same 
merat, 


Hlýri, sw. anarricha meenlera, inter luros mar 


viso pingvifima, en Att af Ctenbibere, 

Hlýrfeitr, prepingvis, meget feb. 

Hlýri, t, rofirum, affule rrianzularis ad urrum- 
qe fammum latus pore, Goallion eller tre⸗ 
fintit Bret pan begge Cider of Forſtavnen. 

. Skip Magnåfs ks. kom á hlýrid Mariufåd- 
inni, mavis Magni regir -impegit in fummam. 
proram Marinfudæ, Koug Maguus's Gib 
"flette paa Marieſudens Galton. 

Hlýrbyrdtifkip, qua sales aſſubs Køber, flucti- 
bus avertendis apras, Stib, (om bar ſaadanne 
Ptanker, tjenlige tif at afværge Bsigerne. 

Hlýrnir, m. celum, Himmel. á calore, vid. 
hlýr. 

Hlýt (hlaut, hefi hlotit, at hlióta), ohne 
imperrore, faa, etholde. 2) cogi, nereffe ha- 
lere, nodes, tvinges til. ” 

- Hlýt, J. res, confifienrin, Ting, Tilfrætteligbed. 
^ Til nockurrec hlýtar, mediocriter, aogentes 
des, middelmaadig. 

Hlýti (ar lýta), msi, bruge, benytte fig af. 
7 Ei villdi hann ödrum þar til hlýta, ill 
Solo wei veluit, fan vilde iffe bruge nogen 
anden dertil, - Henn hlýtti ecki þeirri sinni 
konu, es fols muliere nom contenus erat, 
Han (ob fig iffe nøje með den Kone allene. 


Hna 


Hæ (hló, hefi blegit, at hlæe), riderey gende. 
re, le, glæde fig. 2) wirere, gllnb(t- — Oxin 
Blær, fecuri acier alber, cz obrufa eft, otia 
glinbftt, 2: dens Cg. er (iv. læg blíðar 
vid Hallfeini, lasra monsins grarulsnrur 
Hollſteno adientum, Bjalbfiberne (e mob Hol: 
ſtein, eller (pfen(fe fam veð Ankomfen. 


Hlæandi, ridens, leende. 2) effufe gendem, - 


overgiven í n Glaða. - 

Hlzi, w. ridculam, Gjatteri, — vid, ahlæi 
Hendi ofs ei pad hlæi, ifl ridendi mt 
vim non demus, gib wt itft give dem Aas 
ledning tit Latter, 

Hlæi (hlægdi v, hfædi, at hlæa), geudio afi. 
ære, gfote, vare Marfag til andreð- Ólate, 
Þá elíkar, þá hina sumu þióð, Drottins 
fvika er diöful hladu, gewrem miferaw per. 


1 


ducllium amas , que dinbolum gaudio efnt. 


runs (Thorgils ad Magnum regem Olsvi f. 


lium), bu elffer bet usle forræterfe Golf, 7 


fom glædede Djævelen — ſasde Skialden Tors 
gits til den uorffe Konge Ragna Olsif 
En. Pad blæir mig, miki gaude eft, det 
glaber. mig. 

Hlæilegr, ridiculus, (atterfig. 

Hleilege, ridicsle, tatterligen. 

Hlær », Myr. 


Huscks-dremb, s, cervix, erfa, Bü gui a 


Soaarbuft paa Baghovedet. 
Hnacka-drembi, s. idem, 


Hnacka-kérre, f tetanns, Gitivfeb i Halſen 











ii 


Hna 


Hnscke:kértr, #etorse cervice, fivnaftet, te 
fm. — 

Hnacke-kfilur, f. pl. cervix pifcium, difeasfte, 
2) concnfio nucnæ ex fufligatione , Sjævelfer 
í Midten of Stød eller lag. 

Hnacka-gróf, f. mucha, Hulheden + Makken. 

Hntcka-hnaus, m, <efpes eriqverns, et trekantet 
tffe, Grønfver. í 

Hnackafmidr, ww, ephippiavims, Gadelmager. 

Hnacka-fpik, f. sori occipitis, Natkeſpat, fedt 
fie í Nakken. 

Hnackgiörð, f. vid. Södutgíörð. 

Hnackhnúa, f.nodss, v, apex. ephippii, sfr 
Sadelkucp. 

Hríacki, o. occipur, Makke. 

Hnackmidi, ww index amchore, Ankerſtok. 

Unackt, m, ephippimw, frordifius, Sadel. 

Hnáleikr, sw. alacritas, gyrighed, Behandighed, 
Hurtighed. vid, knáleiki. 

Hnalla (st haalls), -fnfte sundere, banke eller 
fnufe med en Kſep. 


Hnalir, mm, fuftis, v, flagellum pifcatorum, nip: 
vil, Kier. 





Hnappa (at hneppa faman), conglabare, famle ^ 


tilfammen í en Hob, Klode eller Dynge. 
Hnapphellda, f. compes egvorum, five vinculum 
glokulo &* laqueo connexum, Hilde, fom í 
Ssland Bruges til efte, for at be ej ffaf 
løbe bort. 
Hnappr, sm. globulur, caput, Kap. 2) ruris, 
smerva, $905, Flok. 
Aar 2 





Hm — 371 


Hnappr, #retus, sfper, fnüap, ttang. Hann 
bib vid hnappa kofti, afþerirarem fortis ex. 
jertns aſt, han Havde fnapt hvad fan Sefas 
vede. : 

"Hnár, frenuns, impiger, tafð, hurtig. við, 
knår, 

'Hnáreiftr, fuperciliofur, hovmodig, fnejfenbe,. 
2) in alrum vecurvur, højt oprejft og tilbage 
heldende. 

Unarra- v. Hnørra-wandr, moroſus, di fiis, 
fnurvurren. 


Hnefk, s, violenta quoffario, Stoden og Ryſten. 


2) lucta, Bryden. 
'Hnafke (at hnafka), gvaffare, inqvietare, eyfte, 
Mumpe | 
Hnatin, fedalus, diligens, flittig, vwwigo natinn 
Hnatta (at hnatte), vibrare, elevare, folnat, 
flaa Bold, fafte op i Euften. i 
Hnattleikr, w. /pheromachia, Boldſpil. 
Hhnattfækinn, fpheromachie perifus, en god 
Boldſpiller. 2) ind agilis, behandig, 
fmibig. 
Hneuk, #, labor. sediofur, opus fervile, kiedſom⸗ 
melig Forretning eller Treldoms Arbejde. 
Hnauka (at hnauka), 'eernuss laborare, fervire, 
arbejde nebbsjet; vid, hnokinn. . 

Hnnukfamr, Jolliite — laboriofus, arbejdfom. 
Hnaukfamt verdr hönum nú, sula jew 
illi negorium face[/unt, mu ar ban travelt, 
wu maa þan flíðe og ſlebe. 


Hnaukr, sw. við, Hnúkr, Henn færðir Í 


aac [Hae 


hnaukane, viribus wireberur, þau gembie af 


alie Kræfter, iſteden for: Gan (atte Skuldtene 


ep, og traf bem ſammen. pr. axillas. elevavis e 
consor fir, 

Hnaus, m. cafper, gleba, pr. mía, Zerdllumy, 
Gronſvar. 2) cuneus, quo lomina dolabra 
moderatur, Kile i en ovt. 

Hnans-véggr, m, agger. cefpiririns, terrens, Beg, 
opført af Grenfoar, 

Huefa (st hnefa), adumca maüm preheudere, 
gribe uten om með Haanden. Hér er nå 
hnefad råd, confilium im manu eff, € re mara 
fumendum, fet et Baad paa rede Baand. 


Hnefa-hågg, #. pagnus, colapha, Drefigen, Kind: 
"eft. 
Hnefa-fpiölld, u. pl. pugillares, Ottivtavle. 
Hnefi, m. pugnus, Mave. aliar knefi. 2) rracta, 
en Haand⸗ eller Nevefuld. Mélhnefi, tracis 
farin, en Haandfuld Mel. — Landhnef, 
sracta. terre, et libet Otykke anb. 
Hnegg, n. himnirus egvorum, QGrin(fen. 
Hneggia (at hneggia), hínnire, vrinffe. , 
Hnegi (at hnegia); flecrere, inclimare, bøje, 
? fuffe At hnegia fig, inclinare fe, butte 
fü. Hann hnegiz til mifkunar, ad miferi- 
«ordiam flectitur, Han røres til Medlidenhed. 
Hnegiaz at, inclinari, vare tilbøjelig til, 
Hneigianlegr, fexilis, flexibilis, bøjelig. 
Hneigdr, inclínarus, tilbøjelig, benglven tik 
Haeigíng, f. ferio, Wojning. N 
- Hneiki (at bneikis), vid Hnicki 


Hne 


Hneita, f. fol dulce algorum, foðt Salt af sv 
flags Sotaug. 2) muller poet. Kvinde, 
Hneittr, facchare algaruss albicans, Prts df 

fsbagtigt Tang ſalt. 

Hneixla (st hneixla), efidere, hi endar, 
give Borargelfe- 

Hneixli. s. fcendalum, offiidiculum, Sergii 

Hnecki (et hneckia), impedire, repellere, $igbtt, 
Bolde tilbage. . 

Hneckíng, f. ebffaculum, Modſtand, Hindriaz. 

Hneckir, m, idtm, i 

Hnelli (at bnella), prorrudere, gne frem, fut 
fém. + 


> Hnellinn, plagofur, fors flaar gjerne. á hnallr, 


2) rosundur, it. ser & Fortis, sund, it. 

E m fyrig. 

Hneppa f. curverura, Ktumhed, Bøjning. — 

Hneppi (at hneppa), curvere, premere, 68jt, 
fnióe fammen. 
trahere membta, frumme Semmerue. Hnéppa 
"út af húfi, é dome expellere, brive ud af 
Huſet. 

Hneppi (at hneppa), fíbulare, conneetere, tuappt. 

Hneppi, n. manipulus, Sundt, Meg, Snippe. 

Hneppíng, f. esrvasura, Bojning. 2) fbala 
sio, Knapning. 

Hneptr, sucus, froget, fram, ir. tnapptt. 

Hneppr vid, Hnappr. Hneppr er fridr med 
greppum, ægre férvarur pex hominibus, Wt 
er fnap' Brad blande oif. i i 

Hnerra (at hnerra), Fernuere, flernutare, mye 


Hneppa fig, cærvare, con. 


. Hnerri, my flersuramenrum, Noſen. 








Hni 


Hinefis, f. funis, ir. laqveus, Reb, ir, Strikke, 


Gnor. Hnefla og hnoppt, ocelli & noduli, 
Kraphul og Snap. 
Haettinn, rotundar, cogspacins, rund, faft- 
Hnettilegr, idem, 2). forsis & dexser, tafð og 
behændig. 
Hnettilegs, fortiter, dextre, tiff, behandigen. 
Hneyla, f. lapfus, inslinecio, Fald, Sjælden. 
2) dedecus, ignominie, Banate, Stam. 
Hueyfulegr, igsominio/us,, vanatenbe, fame 
lig. 


Hniálidr, =. commifers eruris & offi femoris, 


erras poplisis, $nabafe, Knaledet. 
Hniálida-verks, sm, gousgra, Bart t Knaetne. 
Kinidra (st hnidra), derrahere honori alicujus, 
diffumare, fege at fotminbife Ens 9r. 
At hnidra á bak, abfencem. difamare, fortale 
En í hans Bravarelfe. 


Hnidran, f. derrecsario, Ofamlen, rS : 


Hnie, s. gets, Rox. vid, kné. 

Huieleiftr, m. fibula comjungens ýranstra cam 
sabulatis, ex ueroque latere navigioli, vi vccis, 
Soles gemuum, uam ad honc uncasam fhulam ve 
miges olim flames in genua fe excipere, en 


Qs eller Krampe, fom. forener Rorbanken 


med Sbrsbbebeflabningen paa Ciberne af en 
Bad. Ordet betyder egentlig Knæfgale, fordi 
Rorkarlene forhen þolbt fig oppe paa Kneerne 


veð denne krumme Slaa, medeng be roede ^ 


agnir. 
Haierunnr, 99. progenie, firgr, Blagt, Cum 


Hni 873 


D 


Hniesbót, f. poples, Knahaſe. 

Hniefet (at hniefetio), im gremio collocare, (atte 
i fit Skjød. 

Hniefig, 2. lapfus iw genus, Knafald. - 2)iguo- 
minin, levior. 4iminurio eapitis, VBanære, Plet 

- paa Wren. i 

Hnieligr, m. idem, 

Hniefkél, f, patella, votula, Knaſtal. 

Hnífa-fmidr, faber cxltrarius, $nivimeb. 

MHnífi, uw. monubriute ultri, niviteft. 

Hnífi (at hnífa), cornu evacuare, ubtgmme et 

“þorn. — Hann hnífdi í einu af horninu, 
corna absgoe panfa evacuntis , þan ubtemte 
ornet í en lut. H 

Hnífill, m. coruiculuo, libet Horn, 2) pinna. 
culum prore navinm, ben yderſte Spidſe af 
et Bartsi, Gorftavn. 

Hnífilbiekia, f. pr.canis cornuta, bornet Hund. 
mesaph, increpatio cum fuſtigatioue, Okamflik⸗ 
fer og Pryg! tillige. 

Hnífil dryckia, f. ubi feorfum gpifgve ingargi .- 
14: vinum, Drittslag, Hvor hver drikker for 
fis, at(filt fra andres 

Hnifilyrdi, s. pl. fcoremeto, Oloſer, gittende 

. On. . 

Hniflóttr, cornicula haben vorunda & uncinara, 
fom þar førte vg fregebe forn, 

Hnífr, s» eylter, Kniv. 

Hníg (bneig v. hnieg, at hníga), defidere, ca- 


. dere, falde fagte, fonfe ned. 3) finere, vinde, 


fipte. Blédid hnígr ei, /amgvis mom fuir, 
Blodet rinder iti, Dad hnígr hér et, Asc 


874 Hni 

Jpeetes, tet figtet fer til, — Ef pid beriez, 
muntu hníge, fí ad manus venerit inser vor, 
ribi intereundum, hvis S (aat, vil bu falde. 
Margt hnígr at hönum, mulsa in ejus eto- 
dumeneum coufluune, mange Ting flyde fam 
men til hans Sorbef. 


Hnígirn, eccifur, drabt. 2) afficrus, foatfet. 


"Hníginn á efra alldr, prozecte raris, tl - 


Albers. 

Hnigna (at hnigna), decreſcere, defere, tage 

: ef, blive fvag. Hönum hnignar, langveftii, 
deereftir, hans Kræfter tage af, han bliver 
fons. 

Hnignandi, caducus, laugoidus, fetis, feos, 
"2 hvis Kræfter tage af. 

Haiguan, f, langvor, detrimensum, Affældigbeð, 
tiltagende Svaghed. 

Hniker, m, agnomen Odini, Obing Tilnavn. 

Hnikudr, idem, 

Hnikla (at bnikla), glomerare, vinde í Møgte. 

Hirikill, a. glomus, ir. globus, et øgle af 
Traad eller Garn, ie. Klode, Kugle. Hnik- 
lar í brúnum, contracrma ſupercilium, qvod 
fignum irecundie haberur, (ammenbeagne Ryn⸗ 
fer í anten (fom gjerne æfð for Tegn 
til Vrede). 

Hnicki (at hnickia), raptore, gtibe eller fløde 
haardt tif. 

Hnickr, w, rechna, dolus, Stjelmsftytte. 2) ap- 
prehenfro violensa, haſtigt Greb eller Stsd. 
Pad gengr hnickium og íkrickium, impari 
pajfu, per ireraros mifut procedir, bet gaar € 


Hu ^ 
mjævne Skridt, (med em og Bald, Huliu 
til uter). 

Hniódr, m. dehoueſtatio, SBefjamindfe, Tort. 

Hniófkr, sm. vid, Fniðíkr. 

Hoiótr, m. colliculus, Batte, Hei. 2) glebri. 
sies, en Tuc, :yerbflump, — Fledar-huiótr, v. 
fuprá, i ! 

Hnípinn, ewrvas, iz, mefins, ftrum, ir. bety 
tet, d 

Hniplingr, w. vid, fkarfr, eff varierio fptdri, 
Hovidlaating, Skarv (erflags OefugD. - 

Hnippi, u. vid, Hneppi. 

Hnippi (at: hnipps), impiftgere, føde til. 

Hnipping, f. !Incra levior, ubetydelig Broken. 
Orða-hnippíngar, f. pl, contentiones virüleunt, A 

^ Efjænderi, beftig Trætte. 

"Hnippiz (st hnippez), lucrari, congredi, bryde. 
Vorir frendr hafa lengi vid hnip(t, eje. - 
res noflri cowrenriemis ferram dim inter fé 
weciprocaverunt, vote Glægtninger have len ^ 
været hinandens Alvenner. 

Hnipr, si. currum contraceum corpos, toe 
mets frumme Silllinz — Ac ficia i hniprh] 
contraciis artubus hærere, at fibbe faatzteb 
At vefia fig Í hnipr, de fele: dicisur, ad iR 
rum fe pregareuse, figeð om Statten, naar 
frummer fig for at giere et Spring. 2) pr] 
erile Indi genus, etſlags Drengeleg. 

Hnifs, m. /apor gravis, v, ingrarus eibariorsi 
Affmag eller fart mag veð Mad. Höni 
Þótti hnifs at látæði mennfins, geflus vi 
sbominabarur, visiofos repusabar, San [Pl 














i 


| 





i Hno 


Modbydelighed for Mandens underlige Bags 
tt, 
Hnodt, f. rkombns,? glem, er Garnnøgte. - 
Hnoda (st hnoda), depfere, farinam. digra 
tite, kaeie. 
Hnod, #. bulla ferrea, tudenda facra, en hamret 
Jerndoppe, Hovedet af et Sem. 
Hnodadr, depſiticu⸗, altet. 


Híodhamar , marculus, Omerýammer, 4o 


hammer. 

Hnodri, ws, fleccus, Stopsei Flok, Bnug. 

Hnodróttr, ffoccofas, noppet. t 

Hnokinn, cersusr, pronus, frum, nedbøjet. 

Hnocki, m, unciolus, uucinus, tiden Krog. Hann 
nk jéenhrrocka á kiffa Klaufa, fondapilam 
Klofi wmcuis ferreis occhufir,, han naglede 
Strnfroge eller Hager paa Kloiſes Ligkiſte. 

Haollr, s» algor, Fulde, Gyſen. vid. hrollr. 

Hnos, 9 nixus, v. sifus debilis, Anftrængelft, 
Mer of fvage Kcæfter, 

Haofa (at haofa), sirí, conniri, ſtrabe af alle 
Srafrer. 

Hnofg, f. brøbenm, cymelium, en koſtbar Ting. 
2) nem pr. visgiuir, v, Dee, en Syomfrüeé 
ter Gudindes Nevn. 

Hnofs-gæti, .. delicie, Leklerbidſten. 

Haofs-gætr, eximius, v. rarus, herlig, ypperlig, 
it, ſjelden. 

Hnot, f. sx avella, v, corgli » Seífelnoð, ir. 
Heſſeltre, Møddetræ. 


| Haotfkógr, v», mucetum, Moddeſtov, Heſſeund. 


At fara á hnotíkóg, macer qvefsum exire, 


Hað 875 . 
sas ub far at pinffe Nodder. — weropA, dis. 
Jimulanter explorare, udfpejde mformærfe. , 

Hhnote] (st hnote), vellicere, — leviter friara 
nappe, gnide; gnibe ſagtelig. 

Hnotur, f. pl. arsiculario dorfi & conarum fa. 
rinrum, Rygrtadens óg Be falſte Ribbens 
Sammenfoining. Kýrin geymir hnotur, 
pingvedo vaccæ illam 'arsicularianem obtegit, 
^o Koen er faa feo, at Sygtebene iffe fan ſes. 

Hnotber, de armentis dicitar, quando iða arij- 
«latio, ob maciem, attactu curis numerari 
potefl, figeð om Hornkvag, naar bet er faa 
magert, at man fan telle Rygbenene, veð ^ 
at føle paa Huden. . 

Hnöggra (at hnöggra), impingere, ſſaa paa. 
2) fuceuffare, v..cafpitare, flumpe. 

Hnöggr, parcus, fnap, karrig. 
ftti. 

Hnöckóttr, cervice, v. ergo difcolore, . (om ln 
broget Hals eller Ryg. 

Hnðkróttr, feaber, tu, fnubret, 

Hnökra (st hnókre), vid, Hnoggra. 

Hnökrur; f. pl. ftabrisies, inagvektas, Otnfeb, 
Ofrumpenbeð. 

Hnörr, s, mévis mercaroris, Handeleſtib. 

Hnörtóttr, globofar, rotundus, tund (ſom em 
Kugle). Hnöttóttar rætur, bulbi, radices bul. 
bofæ, vunde Rodder. 

Hnóttr, w. fphera, iz. bulbus, obe, fuste, 
ir. ttílagð Beg cer Rodvafg. ^ At núa 
-Hnüttinn, acre egere, at guide en Kugle 


2) rei intenias, 


7 trylle, tætte, valke. 


376 Hny 


2r vedttve at arbejde paa en in, fem ati 
tede er færdig. 


Ha, f. røber, Knude, Vutkel. 
Binúabakr, ss. balena søbere pinniforæi in derfo, - 


ffinla in medio capire, Rerhval, etflags vate 
. fft, fom þar on fjor finnedannet Puktel paa 
Rossen. 


Hnüer, m, rA odi, condyli digktorum, dinget⸗ 


knoglet, de fremſtaaende Led af Fingeren, 
naar ben bøjes ſammen. im føngsleri hnåi. 

Hnudla (at hnudis), fubigere, denfare, fammens 

2) in rubercula com- 
pingere, fammentryffe i Knuder: 

Hnådr, m, tuber, suberculum, Snube, Sbytte. > 

Hnugginn, sriftis, bedrøvet. 

Hnåkr, w. gibber in juge montir, Bjerg ſpidſe. 

Hnupl, 5. compisario, Smaatyveri, Rapſen. 

Hnupla (at hnüple), farripere, fmaaftjæle, rapſe. 

Hnuplfamr, rapax, tyvagtig. 

Hnuplångr, m, corvus øgvaricus, pelicanus me 
dius, en Mtt af Skatve (Sofugl). — «lier 
gråfkarfr. 

Hnüfk, ti. raptatio, 9, coutwfio, Ryften, is, Stod, 
7 Snufen. 

Hnúíkan, film 

Hnüfke (at hnáfka), comsundere ad livorem, 
vrygle eller Ennfe, indtil Huden bliver blaa. 

-Hnáfkr, m, tuber, Knude, Havelſe. 

Hnútr, m, nodu, Knude. 

-Hnüte, f. mexus, modus, it, rophur, Geb, bes 

*, mob, $nogael, it. Sandſten. 

Hnybba (at hnybba), corswperere, fight, ftange 


Hny 


fiM, Nentin hnybbaz, doter congreðinstar, 
Mobene fanges, — 


" Hnyd (hnaud, hefi hnodit, at hniðda), fer- 


rum tuditare, verundere, hamre paa Jærn. 
Hnydis, f. bulbus radicis erboree, radix. balbofa 
arboris, Knuder í Roden of et Træ, eller en 
fnubret Rod. 
Hnýdingr, ms pofuer, Spaffungeren Cetflass 
. ovalfift. 


Hnydraz (at linydraz), togi in feces (de lana), 


løbe. ſammen i Nopper (Rae om ið). 

Hnycki (at hnyckia). wncare , frumbofa, á 
hnocki, 

Hnýs (hnsus, 
cefpitare, ſauble. 2) Pernusére (boum & 
eqvorum), nyfe (flgeb om Heſte og Offer). 

Hnfla, f. delphinus minimus, delphinifius, Race 
folu. 

Hn (at hnf(a), férmsari, explorere, udfpefte, 
efterforſte. vid, niófn. 

Hnýfinn, curiofus, nysgjerrig. 

Hnýlni, f. enriofiras, Mytgleteigbeð. 

Hnyfsa (at hnyfsa at), favere, ir, ornare, ynde, 
ir, pryde. á hnofs, 


”Hnyt, s. commiffura annsli, cinguli (c, Sams 


menfejning paa en Ning, Doand o. f. v. 
Hnýta (at hnýta), connodare, knytte. 
Hnytbiarg, s. faxum prarsprum, fteji Klippe. 
Hnyt, f. sux, en Ned. vid. nyt. 

' Hóýú (st hnýta), mectore, plectere, Enytte, 

Þar hnýtir vid, ad idem redi, bet begyna 


hefi bnofid, et hniófa), lebere, 





Hóf . 
ber, hyor bet flop, 2) fobrum eft, bet er 
fnuðret. 
Hnýtíng, fo sexus, nedario, Ruytten. 
Hnýt, Hnaut (at hnióta), Jebare, fnuble. vid, 
hnýs, hniótr. . 
Hnytla, f, nedular, en líðen Knude. 
Hnyt-miða (at hnyt-miða), locum cellimarz, 


terminum confhirwere, mede nsjagtigen, flgte — 


„aa. 


Hnyt-fkiól, s, umbraculum fub præcipirio rupit, 
v. clivi, 99 eller &fjul under en en $ilppe eller - 


Hol. 
Heytikógr, m, uucerum, Shottfos, 
Hnýttr , nexus, Engttet. 2) in callum. concre- 
tur, fammengroet til en tyf Skal eller nube. 
Hó, clamor opilionuw, Faarehytdernes Raab. 
Hóa (st hóa), conciamere greges, at raabe, for 
at drive Hjorden fammen. 
Héf, modus, medium, mediocritas, Maade, Maas 
teligb:0, Mibdelvej. Dad gégnir ecki hófi, 
wodum wen fapir, Deri er intet Maadehold. 


Hafa fig í hófi, modum senere, holde Maade. 


U'/r hófi, fupra modum, umaateligen. 
Hóf, w, convipium celebre, fort Gijeftebub. 
Hof, w. ala principum, eu Byrfleð Hof. 2) fa 
mum, delubrum, et Afgudstempel. 
Hófa (at hófa til), convivium, v, folemnia cele. 


brare, holde Gjeftebub eller anftille en Høje” 


tidelighed. 

Hófbend, f. cérema, v. vincnlum climacteris, 

Site, Hvori en Kjedel hanges over Sforftehen. 
Bbb i 


. Hóf 377 
Hófblaka, f. calrha paluftris, Koblomme, Enge 
blomme, Swmorurt. . 
Hófdýr, s. monycha, gt Sw, fom far þele 
Hove. 
Hofgardr, s». sula, et fyrfteligt Hol. 
Hofgards-menn, aulici, Syofbetjente. 
Hofgydia,  f. facerdos femina, Ptaſiinde i et 
Aføudstempel. 
Hófhvarf, n. dicirur ubi ungula eqvina definis 
im eurem, Det Sted paa en Heſtefod, hvor 
fonden og Hoven fomme ſammen. 
Hoflätüngr, s. jn morem aulicorum fuperbiens, 


en Oprateboffe, ber brofter fig (om en Hof⸗ 


mand. 
Hóflyüdr, moderatus, fagtmoðig, 
Hofmadr, aulicus, Hofmand. 
Hófnefr v. Hånefr, s roſtrum climatteris, 
Sagen paa ben ftjebe, hvori Kſedelen hænges 
over Skerſtenen. 
Hófótóttr (faudr), furvus pedes, et aar, (om 
»Bar forte Fødder. 
Hóffamr, semperans , maadehelden, fom Bilber 
Maade. . 
Hófsmadr, idem, 


Hóffemi, f.modeflis, temperansir, Maadelighed. i 


, Hoftollr, w. tributum fano. folvendum, Stat 
til et Afgudstempel. . 

Hófr, m, ungula egvina, Heſtehov. 

Hófr, m. uncinur culinaris, in qvo olle pendent, 
elimacter,  jebe med Krog, hvorpaa en 8 es 
del hænger. over Ilden; alios håfr. v. hár. 


378 . Hol” 

Hann er heill á hófi, res ejus adhue integre 
pendent, fan er friff eller ubeſtadiget. me- 

, eph. defumia. ab olia... 

Hóglátr, modeffus, fagtmobto, ffiffctig, 

Hóglegr, menfverus,. moderasur, beſt jedem fagtr 
modig. 

Hóglega, moderase, med. Maade, ſagtmodigen. 

Hóglífi, v, visa quiera, mollis, volig Levemaade, 
roligt Liv. 

Hógfafhr,. manfverus, fagtmobig. 

Hógvikinn, lacilin beyignus, tjenftvillig,. god⸗ 
modig. 

, Hégvikni, f. gratifcario,. Sjenfoitigpeb. 

' Hógv æn, miris, mild, god. 

Hågværd, f. manfverudo, modeftia, ngtmobig: 
- fe. 

Hégværi, f. idem, 

Hoki (at hoka), incarvus herere, v, in ima 
Jede, at fiðbe frum, paa Huk, eller. i bet um 
berfte Sede. Hoka at kenam, incwmbere 
mulieri, befowe et Gruentimmer, 2) effewi- 
sari, -forfjæleð, blive foinbagtig.  Hefturinn 
hokir fæti, eqvus incurvat pedem, Heſten 
krummer Foden. 

Hokinn, incurvus, cernuus, nedBøjet, trum. 

^ Hokra-(at hokra), tenwi ruficaru fe fuftensare, 
vpholde Livet ved ringe Sbonbenaring. Hok- 
ra undan, fagere, flygte, drage fig tilbage. 

Hol, s. cavitas, Hulhed. -Efra hol líkamans, 
thorax, Dryſthulheden. Nedra hol líkama, 
abdomen, under livet. 

Hól, m. laws, Ros. 


2) dacranio "foros, . 


Hol 


Brovten. Ar 'gylla: med hóli, adalari, 
fmigre for En. 
Hola, fs. foramen, es, caverna, - ule, 
Mola: (st. hola innann), cavere, udfule. , 
Hólbalidr, s. jactantia, ftote Ord, Selveot. 
Hólberi, m,.efcomiaftes, en Emigter, Hokler. 
Mólkn, #, afpresum, glabretum, it, lava, et 
ujævnt og ufrugtbart Sted; ir. Lavaftræfning. 


, Bolbeckia (st holbeckis), abnegare, afflaa 


beckr. 

Mólbréf,. n, epiffola commendariria, Anbefalingb⸗ 
ſtrivel ſe. 

Hólgiarn, adularoribus mimis aribern, fom els 
fer Omiger. 2) gloriofus, Jactabandus, ptos 
fende, Brovtende. 

Holgóma, brenchus, En, font fnevte, 

Holgröftr, w. ewniculuss Mine, Gang under 
Norden. 

Holgraftar mein, fius, en ond Byld. 

Holhnúíka, f. tabes, pårhifis, pr. exruberauia 
ventrir morbids, Tæting, Svindſot, iſtedetfot 
Mavens ufunde Opfoulmen. vid, hnáfkr. 

Hólkr, m, tnbus, Sube, hult. Rør. 

Håll, mm, tumulys, colliomlus, fj. 

Hólm-gánga, f. delium, monomachin, Tvefamp. 

Hólmgaungumadr, duellasor, en Tvefjæmptr, 
Duelliſt. 

Hólni, w. infula, Holm, en liben Ø 

Hollqvæmr vid, Hallqvæmr. 

Hollr, fidus, fincerur, hult, oprigtig. 

Hólmr, w. arenz, Sampplabé. Skora á hólm, 
«d duellum provocare, udfordre til Tvefamp. 


, 





"Hol: 


fGings á hólm, im arenam defoendere, begive 
"fg til Kamppladſen. 

Hold, m caro, job. — 

Holda-hnoda, m. enima] carnofum, et foldige 
Dyr. 

Holda-kicki, s, idem. 

Hold-fall, s, svacier, Magerhed, Slunkenhed. 

Hold.fúi, ww. gangræna, necrofis, Dadljot, Krabe⸗ 


” fade, 


Höldgan, f. incarnatie, Kiodets Paatagelſe. 

Holdgrannr, ſtrigoſus, macer, mager, (mætter. 

Holdlegr, carnalis, klodelig. 

Holdmikill, earno/us, corpulentur, fjebfulb, 
ioldig. 


, Heldrofi, se. estis imver/a, ben indvendige is 


— — 


de af Huden. 
Hold-teláa, f. vid, Holdgan. 
Holdagr, zorofus, carnefir, fed, fylbig. 
Hellufte, f. fídes, fidelires, Sulbffab, Troftab. 
Holluftu-eidr, Aomegium, Troftabéed. | 
Holóttr, feraminafus, fifulofit, fuld af Huller. 
Hélpinn, Salvar, tusus, hjulpet, tryg, filter. 
Hönam er hólpid, is zuro eft, ub LZ! 


Sudtterhed. 


Hålfamr, gloriofus, ftertelenbe, patente, 

Hóls-manir, su, pl. jactantia, Selvros. 

Holt, s, afprerum, confrago, colliculus faxeri, en 
ujævn eg fenig Syorbplet eflec. Hoj, (forben 


brugtes Ordet om en tyf Ofov). Opt ern. 


Í hoki beyrendr nær, gvicgvid in locis cavig 
sur, per refonansiam aliorun aures verbe. 
Bbb2 


"Hor 379 
vet, mellem eiene eller í Skoven ere ft 
Tilbstere nærmere end man tenter. 

"Holte-rót , - f. J Alene⸗, Roden af en liden 
—eS 

Holtevfóley, f. dryss, herba, tafófabet Frohale. 

:Holund, s, valnus, ad cavitatem corporis, v, 
sinseftina transactum, et Saar, fom trænger 
"indtil Indvoldene. 

Holundar-fár, s, idem, 'Holfår, w, idem, 

Holr, cavas, Gul. N 

Holurd, f, fölstum covum, em hul Stenhet, 

Holedur, f. vens cava, Hulaaren d Legemet. 

Hóp, n, recefjur, v. derivasio flaminis, v. maris, 
«onfisens, Mundingen af en Blod, eller P 
Tile Vig of Søn, hvori en Bak falder. 
2) refugium, Tilflugiſted. 


Nopa (at hopa), recedere, vigt tilbage, At 


hopa ſer til vanfa, ceffone rørpi in vitupe- 
vium incurrere, vige fig til Vanare. 

Hopan, f. ceffio, Sülgen. ^ . 

Hóps-kaup, s, emtio per everfionew, dues 

Hópüm faman, sarmazim, i Hobetal. 

Hopp, f. falus, cheres, &ypring. 

Hoppa (st hoppa), falrare, fptinge, 

Hópr, m, surba, tarma, tatere, Hob, Flok. 

Hór, m, vid, Mófr. 

Hór, sn, adulterinm, fyoteti, Hor. 2) adulrer, 
Hortarl. Hvör þeirra hefr þinn hér verið, 
quisquis eorum  adulrerium tecum. commift, 
enfver af bem far været din Boler. 


380 Hor 
Håre; f. adulrera, Hore, Ofjsot. 
Hors (at .hora), fame emedullare, udhungte. 
Horadr, emedullarus, macer, mager. Horad 
lamb, agnus curio, magert Lam. 
Hóraz (at hóraz), admirerium commirtere be⸗ 
Drive „or. . 
Horaz (at horaz), mecefcere, blive mager. 
„ Horblaka, f. trifolium fbrinum, Bukkeblade. 
Hordíngull, m. [iris muco/a, not, (om han⸗ 
ger fra Mefen. 
Hórdómr, m. adulterium, foreti. 
Horfi (at horfa), fpecrare, insueri, fe paa, Pad 
horfir at mér, anze me efl, ad me fpectar, det 
vender mob mig. Dad horfir til, venier,'erit, 
det fer ud til. Dar horfiz illa á, im ruinam 
, vergir, der fer bet ifbe ud. Horfdu nú vid, 
adverfus efto, vend big nu fige imod. Hoifaz 
í augu, Je imvicem iurueri, fe hinanden i 
fbjneüe. Ef fo bídr vid at horfa, mode 
venerit occafio, om man faa fyneð, hvis Beilige 
beð giveé. — Horfa öll augu úr håfdi fér, 
oculis indulgere, donec hebefanr, ftirre, indtil 
Dinene blændes. 

” Horfinn, é con/þectm fubduerus, fom er ude af 
Sigte. Heillum horfinn, fuperftes fortuuæ, 
við Lyffe er mde; vid, fupra heill. Vel 
um horfinn, ofpecru- pulcher, ſmuk af Udſeen⸗ 
te. Virdiz mér Vatsfiördr vera, fem Ísgdr 
er, heidarlega húfadr, horfinn um med 

* grænt torf, prædinm Vatafiörd miki viderur, 
ur fama ferr, houorife ed/fcarum, scitum 
sefpide viridi, mig ſynes Gaarden Vatnefſord 





, 


. Hor ' 


være, ligeſom Rygter bar fortale, meget vit 
bygget, omiinget med Gjærder og Tage af 
Gronſoar. 
Horfallz, mucefas, fnottet, fuld af Sudt. 
Hórgétinn, adulreritus, Horeunge, avlet i Her⸗ 
dom. 


Horhsgid, f, macie confectum animal, et meget 


magert Kreatur. 
Hórkarl, w, mæchus, aduler, Sjortart. 
Horklesfa, f. mucor, v, fpurum crasfius, €t, 
flimagtigt Spyt. 


* Hórkone, f. aduirera, fyotfeinbe. 


Horlopi, s» caro flacca & exfucca macie, Klod, 
fom er flapt og uðtæret af Magerhed. 

Horn, s, ewgulws, Sjørne, Vraa, iftos. 
2) cormu, Hoen. 3) rube, Batdhorn. Hann.. 
hleypr ecki af fér hornin, mikil feftinar, þan — 
ſtonder fig fist iffe. meraph. deducra (st 
videsur) á cervir, Herdp í horn at takt, 
durus atque difficilis, haard, og ond at 
Tomme til tette með. — Hafa horn í fídu 
manns, perfequi aliquem, pr. corau perere la- 
sus ejus, forfølge Cu, (egentlig: at fengé en 
i Siden). Hann á f margt horn st litt, 
multa. illi ſunt curanda 6" ob/ervande fnul, 
an. har mange Ting at (erge for, og give 
Agt paa. . 

Horn (á höndum), m.calins, haard og tot ub 
% feuberne, . 

Horn-augu, ocwli limi, Øjæve Øjne. At líti 
hornaugum, limis oculis inzueri, ftjalc til t 

Hornblód vid, koppablód. 


Hof 


Horn-klofi, me corvus, en Ravn. Hann hångir 


í hornklofenum, inhærer mifer aliorum un. 
”gvibus, v, aiiena poteflere , han er í andres 
Kier (eller Vold). 

Hornbláftr, Hornabláftr, mm, rubarum fonitus, 
$pb- af. SGalbforn eller Baſuner. i 

Hornlim, mm. glurew, Hornlim. 

Hornóttr, cormurus, fom bar Horn. 

Horn-fíli, sw. gafferofleus, pungirius, Hunde ⸗ 
fejle, me 

Hornftafr, sw. columna angularis, Hiorneſtotte. 

Hornfteinn, ww, lapis angularis, Hiorneſten. 

Horn-üngr, sm. filius illegirimus, Olegfredbarn. 

Hernüngr, m. porus écornu hauftus, Drik, fom 
man Bri€fe af Horn. 

Hornugla, f. vid, Náttugla. 

Hortugr, werbis infolens, trodfig í Orb, gjens 
friig. 45. ordtugr. N 

Héru-hås, w. lupenar, Hotehus. 

Hårukr6, F. idem. i 

Hofa, f. c«lige, foofe, Ettempe.- 

Holkar (at hofka), valere, bue, være:til Nytte. 
Dad hofkar þér ecki, non fufficier ribi, tet 
nytter dig iffe. Hvad fem hofkar, qvicqvid 
rei fir, hvorledes det end et, hvad ſomhelſt (Pier, 

Hofkaz (at hofkaz), celebrefzere, celebris feri, 
blive berømt. i 

Hoíkr, forris, generofas, is, celeber, brav, abel, 
modig, ir. berømt. Deir þóttuz hefkir ef 


Þefsu verki, Aoc facinore famam fibi compa. 


vafe purarumt, be ttotðe at bave ſtaffet 
fia Kort Bavn ved denne SBebrift. 


^. Hot 381 

Hofóttr, pedes diftolor, Hvis Fødder Gave en anc 
ten Led end Kroppen. 

Hofpítal, n, uofocomium, Hoſpital. vid, fpítali. 

Hofpítals-haldari, nofocomus, parabolanus, diaco- 
mit pretor, Hoſpitalsforſtander. 

Hofs, m. mollis qvefferio, ſagte Ryſten eller 
Skumpen. 





Hofsa (at hofss), qvarire, morare furfum, fum 
pe, kaſte fagte í Vejret. ^ 

Hófta Cat hoͤſte). rufire, hoſte. Hófta frá får, 
extuffire, udhoſte, harke up. 

Håfti, wm. rufis, Hoſte. Þurr-gall-hófti, rusfir 
ficea, Kighoſte. Hvidu-hófti, tusfir cónvnlf * 
va, ftærf ofte. 

Hót, n. geftus, affecrur, Lader, Gebærder. 2) mi. 
mé, Vrubfler. Hann var liúfr í hótam og 
atvikum, geffu er converfarione. miti eras, 
an var venlig, og mild í Lader og Omgang. 
Ecki. hót, mikil, iffe det mindfte. — Hann 
fvaradi, og helldr vid hér, regesfit, & quidem 
son fie minis, han fvareðe med noget true» 

. be Mine, 

Hóta (at hóta), minari, true, 

Hóran, f. wine, Trudſel. 

Hótfindinn, morafks, vanftelig, fnurvorren, 

Hótfindni, f. morofiar, inepra & frivola re. 
prehenfio, Knarvorrenhed, Daðlefyge, 

Hotta (at hotta), égvifonum clamare, at taaót 
í en vis Tone, for at drive Heſte frem, 
Hott, s. sgvifonum clamor, Raab fot at faa 

Heſte til at gan hurtigere. 


$82 Hof 


Hödd, f; aurum, v, opes, nervi rerum gerenda. 
rum, Guld, Gods, Penge. 

Höfda (at håfda), caput imponere, fuperimpone- 
rt, fatte Hoved paa, 2) incipere, begynde, 
Höfða fok, canseftari litem, acsionem inftirue 
re, anlægge, begyndt Sogemaal, Gas. 

Håfde-brik, f, coroma, v, lorica letur, Lenen 
ef en Seng. 

Höfdafiöl, f. pluteur, Sengebret. 

Höfðahluti, s, caput cum thorace, Hovebet til⸗ 
dige með fóugen. - 

Håfdalag, m. fuperior pars lecti, beit Ende of 

, Sengen, þvor man/lægser Hovedet. 

Håfda-fkip, sw. wamis capitata, 9, rofirasa, et 
Eið med Gallon." . 

Håfdi, m. premonsorium, Borbjerg. 

Höfdingi, m. princeps, magnos, Hovding, $e 
remand. 

Höfdínglegr, magnificus, fplendidus, ſtad ſelig, 
prægtig, gavmild. 

-Höfdínglega, megnifce, koſteligen, prægtigen, 
rundelig. 

- Håfdingfkapr, mm. msgnificensis, Pragt, Rund⸗ 
beð. : 

Höfgi, m, omus, gravirar, Bytde, Tyngde. 
Hann tók aHann höfga af hefti fínum, og 
leiddi hann á gras, onere omni egvum leva. 
eit arque in pafeua abduxir, han lettede al 


Byrden af fin Heſt, og førte ben paa Gites. — 


, Höfgr, gravis, ponderofus, tung, feat. 4) dif- 
ficilis, vanſtelig. 
Höfn, f. portus, $m 2) fari, embryo, 


] tf 


- Boftæ. 3) habensis, Formue, Ejenbek. 
A) pafcun, Græsgang. Hann nádi höfninni, 
portum nactus eft, ban (lap ind í Havnen. 

" Konunni ley(tiz håfø, mulier aborsum fecit, 
Konen fødte á Utide, -for ilde, Kýrin 
helldr uppi höfnum, vacca ad folitum sem- 


pus vitulasur, Koen kalves paa den fædvanlige í 


Tid. Höfn á fkipi vid, áhöfn, höfn á kúum 
„€onceptio vaccarum, ſiges om Kjör, naar de 
Gave fact Kalv. Þar er fiárhöfn gód 
pafcus ibi lesa ſunt, ber et goð Gtatgang 
for Bat, i 
Höfölld, m, pl liis, Syller í en Ban, vid 
ahafalid, - 
Höfrúngr, s», delphinus major, thnrfio phocesa, 
Delfin. . 
Håfrånga-hlaup, st. pl. ladi qvoddam genus, ai 
pueri, delphinum in morem, aler alseri fø. 
gercurruns, etſlags Drengeleg, hvor de fori 
! ge over Gverandre, efter Delfinernes Maade 
Höft, n. pl. deaftri gemtium, gs. moderasores 
ceris, Hedningetnes Afgudet, fom. Tingene 
Otyrere. 2) vincula, retinaculum, Vaand, 
hvormed nogen hæftes eller hindres. is fa 
gul haft, vid, fujre, EE 
Håfud, s, caput, venter. fupremus sererum, Ho⸗ 
ved, den sverfte Del af Maven hos de Gam⸗ 
le. Höfad framanverdt, bregma, finciput, 
Borhoveðet, Panden. Koma fyrir einn 
höfðinu, ad frugem ducere, bringe En paa 


ben rette Bei. Til höfða, caps; verfus, við 


Hovedet. Setia mann til höfads einum, 


Réf - . 
fearium im aliquem fubornare, ubfatte en &nige 
morder paa En, fette Pris paa &n$ Hoved. 

Höfud, s. iuiriwm, v. fummitas, ir, ſcena rei, 
Begondelſe, Hovedpoſt. 

„Höfudband; m. redimiculum, vista, Hovtdbaand. 

Håfudbani, ex, percuffor, order, Drabemand. 

Höfudbáts-madr, celevftes, Hoveddaabsmand. 

Höfudbendur, f. pl: funes maurici primarii mali, 
be flatfcfie Sov, . fem gaa- fra Maſten til 
Deffet. — meraph, amici fidifimi, paraftaræ, 
be paalibeligfte vg vigtigfte Veuner. 

Höfadbindi, m. vid, Hüfudband. 

Hüófudból, s, pradiues primarinm, liberum, Ho ⸗ 
vedgaard, en (tor Gaard. 

Höfadborg, f. meropolis, fyostbftab. 

Höfudbúnadr, mm. onuatus cepitis, Hovedſtade, 
bet Slebnirigsftytte, hvormed Sorte o dettes 
ter prydes: 

Béfodburdr, s», geftus capiris,- ben Maade, 
hvorpaa "man bevæger Hovedet. 2) ancrori- 
tes, Anfeelfe. -Fyrir ættar Ískir var höfud- 
burdr hanns“ mikill, ob nobilirarem generis, 
magne eras eictoriraris, fotmedelſt høj Bob: 
fel var hans Anſeelſe foto. 

Höfad.dagr, decollario Fokannis Baptifle, Jos 
hanne Halshuggelſe. 

Höfud.engill, erchangelur, Hodedengel. 

Höfud.fedr, parriarche, Patriatkerne. 

* Höfad-grannr, capire mulcrarus, bemt fra Livet. 
Höfaðgrant mun verða vinum prefts fa. 
lir capitibus amicorum parochi, þet vil gjelde 
Viaſtens Venner Hovedet. 


Höf 383 

Möfad-hár, a. capillur capitis, Hovedhaar. 

Höfadlaus, acephalus, truncus, hovedlos. 

Hifudlaus-górníngr, crimes capitale, Hovedfor⸗ 
Brydelfe, halslos Øjerning. 

Håfud-6rar, w. pl. deliria mensir, Afſindighed, 
Vanvid, falffe Syner. 

Höfud.preftr, pontifex maximus, ypperfte Praſt. 

Håfudpriéun, m. ecu; enpitara, aciculo, Kaap⸗ 
venaal; . 

Möfud-ríngl, s. vid, Höfudérar. 

Håfud-fképnur, f. pl. elemente, Glementerne, 

Höfud-fkörúngr, m. excelletts virago, et meget 
buligt Fruentimmer. 

Hüfud-flcfla, f. umbraculum, Stosgebar, Mind 
om Hovedet, fot at beſtjarme Anſigtet mod 
Gol og Regn. 

Höfuds.madr, sribenus, dux wiliraris, it. pre. 
fectus, Befalingemand, ir, Offifer, den febr 
vanlige Benavnelfe for Jolands flefte Stifts - 
amtmænd til fiðft í det 17de Aarhundrede. 

Håfud-fmidr, m. erchitectus. Bygmefter. 

Håfud-ftadr, w. merropolis, Hovedſtad. 


Höfud-ftóll, m. as, fors, Hovedftol. J 
Hófud.ftór, capito, macrocephalus, fom bar ſtort 
Hoved. 


Håfud-ftycki, s. Summa, eaput, Hovedſtykke. 

Höfud-fvim, s. verrigo, féoromia, Sovedfoindel, 

Håfud-fvimi, ww. idem, n 

Höfud-fundli, w, idem, Håfudfundl, m. idem, 

Höfad-fvördr, ww cutis capiris pilofa, ben Hud 
paa Hovedet, Ber er overgtoet med Haar. 
Ei muntu ftanda yfir båfud-fvårdum vor- 


384 Håg 


nm, su54vam videbis capita noſtra (cervicibus 


reſcera) ad pedes. suos, bu al aldrig fe vore- 


Hoveder ligge for bine Fødder. 

Höfudverkr, s, cephalalgia, cephalea, Hovedpi⸗ 
me. Höfudverkr í halfu höfdi, kemicramia, 
Hovedpine í det halve Sjoved- - 

Höfud-vindar, vensi cardinales, fyoveðvinbene. 

Höfud-vördr, w, cuftos corporis, fom bevogter 
ens iv. 

Håfudr, s» inventor, auctor, Opfinder, Opfavés 

"mand. ” ' 

Höfundr, w. idm, — ^ 

Höfud-þýngfl, carebraria, Hovedvine. 

Höfagleiki, m, graviras, Tunghed. 2) gravedo 
corporis, Snue, Upaſſelighed. 

Höfugr vid, Höfgr. 

Högg, n. verber, plaga, ug, C fag. Hann á 
við marga í höggi, cum mulsis ei ves eft, 
Ban har Stridigheder með mange — Med 
höggi, cefim, með Hug. 


Högg (hió, hefi höggvið, at höggva), cedere, ” 


percurire, hugge. — Hüggva af, amputare, afs 
- hugge. Höggva át, ex/éulpere, uðbugge. Hön- 
um var nærri höggvit, propinquus ejus, cæ- 
[us eft, Hugget gif ham nar, ^: hans Nar⸗ 
paarørende blev dræbt. — Hóggva heftinn 


fporum, egvum calcaribus infligare, give es - 


fim af Sporene. Konüngr fkylidi höggva 
úr allar greinir, . regi relicta erat decifio to. 
mus lis, Kongen Mulde afgjøre Trætten í 
alle Dele. t . 
Högld, f. féule, fpire, Spende, Hagte, Malle. 


Hök 


Hann ætlar får hagldirnar, enn hinum tög. 
lin, fibi capuluw, cufpidem aliis deftinar, 2: fli 
foli fapis, an vil forrette bet lettefte, men ” 
ovetlade andre bet ſpareſte, 2: þan feng 
allene for (in Fordel. 

Höggormr, m, frorpis,  Íugettn, langt, 
Gforpion. 

Högg-orrufta, f. cominus conferss manni, Seit 
ming, Slag. 

Hügg-fkógr, m, (ylva eede, &fov til Beðfus, 

Hüggíverd, s. fþarha, v, acinacis, fouggttuatbt, . 
Slagſoard. ii 

Höggvopn, #, pl arm, qvibus iwfligunimr iret, 
Vaaben tif at hugge með. 

Höggun, f. é loco motio, Ststetít- fra Cube. 

Höggni, m. felis mas, Hankat. 

Hökt, s, claudicario, Halten. 

Hökti (at hökta), cleudicare, at Galte. 

Hökull, w. thorax, Dryſtbarniſe. 2) ikr 
Jacerdosalis, -planesa, caſula, erifirchelium, 
Meffehages 

Hökul brækur, f. pl. femoralin enligis cffixts 
lange Duffer, fom ere bundne fofte tit Ane 
lerne, alias &kul-brækur; vid, ck. 

Höku-nótt, slrima tox folis in figno enyricorni, 

ben fibfte Nat Solen 

gaar í Stendukkens Tegn, Dvilfen Heduinger⸗ 

ne holdte bellig. Haki v. Hökull, far nex 

Sola numerum imparem faciebar dievum torius 

Genne Nat 

afdelte Qinteren í to lige Dele, men foraat: - 

fagede at Dagenes Tal 4 Det Hele Aar var ulige 


eshnicis olim facra, 


anri, medium dividens hyemem, 


— — 


Hó 
Hókuflátr, må, ia pars meti, ten nederfte 


Du af Hagen, Hann lét. fíga hökuflótin, ^ 


pudore faciem. demifa, han flog Hovedet med 
ef lindfeligbsð. . 
Hökuftór, mense, fom Gat flor Mage. í 
Höll, f. axla regia, et fougeligt Slot. 
Hölldr, e dominus fundi aviti, v, alledialis, 
* Obelsmand. — Halldr Í búi, prædietor poten⸗ 
& vei lante, en amfelig eg. formuende Lands 
mont, i 


Hölldar, sw. pl. ruftici, Bønder, 2) milies 


frefidnarii, 
helið. - 


Hållun, f. starur, mati Helden til a af Si⸗ 
erat. 


Deſetning í en Befining. á 


'Höm, f.clunis egvorum, Land, ða. Hefturia | 


fetr hömina í vedrid, eque clunes cempeftari 
ebverrit, Heſten vender Big með Ubvejret. 


merk, því feturdu hömina vid hönum? , 


car pofleriora illi obverris? Hvorfor vender 
bu fam. Dagen? i 

Hömlur, f. pl. fcelmi clavus uterque, anterior 
ér pfferior, baade ben. forreſte og bageſte 
Sterpínt. 

Hömisbend, s. rerisacslum: remi in fcalmo, 
firephium, et Baand paa Maren at ben iffe 
í vet. - 

Hömlan, f;.vid, Hamlan. 

Hönd, f. manus, palms, Haand. Dad er mér 
innen bander, miki fücile eft, v, cerium ad 

Cce 


ða 388 


manus, et er mig en fet ag, eller jeg har 
det veð Haanden. Hönum félluz hendur, 
ohfiupuit, jan blev vent forbastet. At hafa 
"hendur fyri fér, manibus obuiri, forfeare fig 
med Handerne. Þeir póttuz hafa höndum 
himin tekid, wire modom in Fuu peudelamr, 
be troede de havde gjort ubyre Lytte, Med 
hardri hendi, dura mans, fevere, alvorligen, 
ſtrangeligen. At fiia audum höndum, 
fulens seiari, ſidde otteslss. At vera fyri 
annars hönd, vice preflare alicnjut, være 
paa en andens Begne. At giallda v, launa 
útí hönd, pecuniam fletim preftare, greca. 
Éde mescori, betale eller loune ſtraks (toris 
4ant). At leyfa hendur finer, pro fe fúe 


sisfacere communi operi, folbeftgjere fin Pligt, . 


forrette et Pligtarbeſde. At fela á hendur, 
fidi alicujur commirrere, anbefale Hvað. er 
nú fyrir hendi? qvid eff ad manus? hvad 
er qu for aandenT 2) avid jam faciendum? 
. Bvad.ffal man nu gjøre? — Med hángandi 
hendi, lene, sorpide, fenbragtigen, med Uvil⸗ 
uighed. På ert ecki annarar handar maðr 
hanns, me qvidem dimidiis illius viribus par 
er, bu er iffe Galv faa fært fom þan. 
Hånd (i milli úlfliðs og góma), acrochir, 
Haanden medien Haandiedet og det foreefte 
af Fingrene. 
Handla (at höndla), tractare, handtere. 2) ar 
Jequi, capere, fange, faa fat pan. 3) merce- 
"særa facere, drive Haudel. 


386 Hår 


Hondlan, f. uferpario, Sbtug, 2) (hodie) mer- 
estura, Handel. - 

Hündugr, dexter, behandig. Hendugr, idem. 

Hönduglegr, idem, Hündegisgu dexrre, be⸗ 
hendigen. 

Hår, wm, linum fractum, Sar. 

Hårdr v, Herdr, indurarur, hærdet. 2) som, 
pr. viri, et Mandsnavn · 

Hürdugr, rra, anfterus, gtuſom, haard. 2) ffre- 

maar, to(f, duelig. 

Hårfa (at hörfa undan), cedere, fugere, vige 
tilbage, flygte. . 

Hörga, f. afpretum ediríus, en Bijergbajbe, 
Kilippebøj. qr. herka, harka. Nú eru ecki 
uppi nems hærftu hörgar, præser afprera 
edisiora six omnia kaufir, nu er alt bedakket 
með Sue, undtagen te højefte Bakker ler 
itippet). 

' Hörgabrádur, f. ſpouſa dfouw, immaniffima gigas, 
sándem idolam, Gudernes Brud, var en Jæts 
tefvinde, dytket fom en Gudinde, (beð 
egentlig: Torgerd). 

Hårger, m, pl. aræ idolorum, lirarium, Afgus 
dernes Altere. 2) lares, idola, Husguder, 
Afgudsbilleder. - 

Hétgoll; me extremitas , 9, minima pars rei, 
ben yde: fte eller den mindfte Del af en Ting, 
2) defectus, penuria, Mangel, Fattigdom. 
45 hörkull, á harke. — Hér er hörgull á 
heyi, fæni penuria hic eft, Ber er Mangel 
paa $9. Hann fsgdi frá ölla útí hvörn 


Hrs 


hörgul, omnis, eriem wrinimts circumfanzian - 
ferui, han fortalte alt til Puntt vg Þrif 

Hörmúngs f. miferia, luctus, Cleubiglyed, fer 
org. á harmr. 

Hörmulegr, flebilis, begraðelig, ynlelig. 

Hörmalegar“ iscruofe, gnteligen.  .- 

Hörpufkél, f. pectem (maris) auris; firiarut, 
concha.pectinara, purpurea, etflags Suid ii 
tundagtig Daunelſe, med ophøjede Striber. 

Hurpudifkr, ss, idew, 

Hörpu-flagori, s, cirharedus, Garpeflagt. 

Hörund, =. cuis, derma, bet yberfte af Huden. 
1“ milli (kinns og hörunds, imrer arm 
enticulam five epidermidem, imellem ben yder, 
fle og inderfte Hud.  - - | 

Hürundsfarfi, color ruffus, Siebfarve.. | 

Hörundshvítr, corpore candiao, (om þor mast 
hvid Hud. i 

Håflur, fi pl. 'vid, Heflis-ftengur. 

Héftugr, oufferus, fævus, bifter, ftreng, bits. 

Hóttóttr, capur difcolor, hvis Hoved er af et 
ben Farve end Kroppen. 

Hüttr, m, pileus, capirium, etflage Jrutatimwet⸗ 
hat. „Hann fvarer og horfir út hött, ís 
omnibus abfurdisarem prodir, (am foarer 8 
ſtirrer ben i Vejret (fom. eu. Giant). 

Hráblautr, cradus &' receus, de pellibus & cer 
nibus animantium dicirur, vaa og blað, fers | 
em find og jsp af Kreature, 

.Hrada (at hraða), celerare, marmrare, hatte | 
Bonde. Hrada fér, feftinare, ſtonde f | 
Hrade ferd finni, mazwrare iser, haſte sa! 














Hra 
fife. Nú er Þörf at hraða fér, feſtinaro 
spur ef, mu er det noboenbigt At man ffov» 
[1 i 
Hredberg (á tönnum), rubigo, v, serterus den. 
sim, Øforpe paa Tænderne. vid. hrodi & 





1 
! 


dicendi copia valer, han «t begavet med en 
ſerdeles Talerfonft. 
Hadfleygr, solari celer, fom flyver haſtig. 
Hndfæter, pernix, rafð til Fods. 

Hndhemdtr, smexn pernix, promens, behendig, 
hurtig 4. fe Arbejde . 
Hnudi, wi, celeritas, Haſtighed, Ilfardighed, 

Huttighed. . 
Hradlega; celevirer, $oftigen. 
Hradmæltr, Tiugos uolubili, fom taler hurtig. 
Hredneytinn, ef& promtur, fom fpifer Hurtig. 
Hradr, celer, fjurtig, (nat. 
Huf, w, tracta, en Tot, — gr. hraml, Á 
LO hmomr. Snióhrafl, s. nix recens & vara, 
2: wanipuli mivis hic vel Hlic, nyfalben ne, 
"Mprebt hiſt og Det. 
Hnfa (at hrafta), menu verrere, Brabe fammen. 
Hnfandi, s». precipirenrie, Nedfalden, Ned⸗ 
NE 


Hrifinga-biörg, f. vire ſuſtentotio ex rapre, 


Nering of -9tev. 
Hrifing, f. rapina, 9tov. . 7 
- Hrafn, sø, corvus, eh Ravn. pr. rapax, often 
Mekejus, Phæbi ales, . 
" Hafn (af nauti), radii flerni, v. cofte ſpuriæ, 
Cce2 


— i 


berg. Dad liggr á hradbergi fyrir hönum, 


Ha — | 88? 


Bordelen af en Offeryg tillige med Ribb⸗⸗ 

nent, m 

Hrafne-blükur, f; pl, folis radicalia dentis les- 
sir, Lovetands Blade. 

Hrafnaklukke, f. cerdamine pearenſi, nllo Karfe, 
Sjsgeblomfter, 

Hrafna-krúnk, s, .crocisus, Ravneſkrig. 

Hrafna-mál, #, jdem. 

Hrafn-önd, f. amas criftasa, sigra, pectore & 
sbdomine albis, Topand. 

Hrefn-reidur, f. hslæna (nobis) media, . ventre 
plicaso, atſlags fyvalfifð, 

Hrafn-Ívartr, corscinus, fort fom en Ravn. . 

Hrafntinna, f. gegeres islondicur, ind at 
Ob ſid ian. 


Hraffi, e, mom, pr. 2) rapax, en Røver. n ' 


hramf 

Hrogl, «s. glomus eqvens ignis, Bugtighed (om 
ubfptubes af Ilden. 

Hraglandi, am. pluvia rarior & frigidior, ens 
felte folde Segndráaber fra Skyerne. 

Hraglar (at hragla), pluere, ſmaategne. 

Hrái, m. cruditas, Raahed. 2) mom, multirn- 
diuis, 2: infecta smarina, Soinfefver, figes om 
en flor Mænabe. 

Hråjetinn, infecris marinis exefus, qvod corpo= 
vibus animaurinm aecidit fepe in funde maris, 
utra paucos dies, fortæret af Soinſekter, Hvile 
fet tit hendes Legemer, fom have ligget faa 
Dage í Søen. 


E! 


388 Hís 


Hrak, m. res vejtctaneo, nallius pen, en Ting 
' wben al Værdi, aldeles ubtugelig.. 
Mrakedr, grevisfmo comemen exceprus, mobtas 
get paa en yderſt Gaanfig Maade. 
Hrakdómr, w. vid, Hiak. U 
Bfrakför, f; íter ignominiofum, haanlig Reiſe. 
Hrakhólar, ww pl. colles vento expofi, Hoſe, 
fom ere udſatte for Vind og Vejr» Ham 
er á hrakhólum, infeſtatur adverfa- foriuna, 
7 Otjæðnen ee fam ugunftig. 
Hríki, w. ſputum, Opyt, 
Hrakinn; propwlfúr, ferioget, fordreven. 
metur, plaget, ængftet. i 
Hraklegr, rejecsanems, aldeles uðuettg. 
s comrus, male habitus, flet behandlet . 
Hreklega, male, flet, ilde. 

Hrakmagr, „seris. moleftiis macer, fom. 
Behandling et bleven mager. , 
Hrakmáll, lingva imperens; conviriofur,. frm har 
en uforfammet Mund, ex. Okjandeglaſi. 
Hrekmenni, m, Áome manci, bararhro, et flet 

i Senneffe, en Kleltring. i 

Hrakníngr, m. smoleftia, perficutio, Befværtigs 
feb, Moſe. 2) objurgasio, v. cenvisia, 

, Gtjenden, Skjeldésord. 

HrakningSferd, irer moleffum, dammofum,; en 
befværlig eg uheldig Reiſe. 

Hrakordafamr, eonviriofes, fom bruger Sfjeldés 
stb, uforfammet á ffn Tale. 

Hrakraufadr, icribns multis lafur & deformarus, 
de lignis & metallis dicirur, beſkadiget med 
Hugs eller Ætif (fige$ om Træ og Metaller). 


2) ves 


Ð.in: 


ef flet 


- Hraks-virdr, mihil effimandus ,. fom iffe ce af 


nogen Værdi. 

Htaktr, propul/us, forjagtt. - 

Hraksnýtr,. vilisfimus, meget ringe, fom ingen 
vil avt. — E'g. vil þad ecki hrokanýta, 
iufra. vilifjmas res afimo, í mine Øjne þar 
bet iffe cingefte Vard. 

Hrakvidri, #. ſæva sempefles, Uvejv. 

Hrakvidrafamr „ tempefluofas, Rormeobe Bind 
með Regn og Blaſt. 


Hrskyrdi,.m, pl, iucrepatis aeris, haard ut | 


fættelfe. 2) conviria, Stjeldéord. 
Hrakyrdr vid. Hrakordafamr. 
Hrálíka, caro viva cuse derraeta, (euenbe Sit, 
fem Huden er trüffet 'ef. — Hann fick fo 


mikil útbrot at hann vard allr hráka |, 


. anta. fcabie offecrus eft, us oia cutis perm. 
defceres fümie, han blev overfaldet ef fon 
ſtark Udflet, at hele Kroppen blev Bar. for 
: Suð. 

Hrammr, 9». ar ſus, Bjorn. 

Hrammr, My ormus, pes ungulasms bellosrum, 
Venet paa et. Dyr der Gar fior. 


' Hremmfa (at hrammía), violenser arripere, in 


boſtis til fig» 
Hranna (st branne), undas formare, sndart, 
st bølge, løbe over med Bølger, Þar 


hrammar fkernit á, fordibus undarim fuffe- . 


fim f, € 

ger. 
Hrannarekftr, : m. imber sæpins intermirtens 

Pladsregn, fom imellim Holder op. - 


Gfarnet. pe derpaa líge(om í Bal 


1 


Hra 


Wirep; 2. kyfur, Nedftyrten. -- 

Mrapa (at hrapa), ruere, pracipirari, forte ned. 
2) feftinare, balle, ſtynde. Ecki mun ég. 
rape at því, ses ram eine faciom, bet gjør 
ks iffe (oa baftigs 

Hreaparlega, precipitenter, flolide, stenst 

Hraparlegr, præceps, fremfufende, owtrilende: 
2) føbiranens, pludſelis · 

Hraplartdi, =: effiuwtie, praclpieansia, Sl, Haſt. 
þad varð hönam: fytir í hraplanda, immedi. 


. sara jecit, bet gjorde han V Ubetankſomhed. 


Hrapordr, precipitanter loqvems, fom taler ue: 


tænffomi, Sæmundi preftr varð vid fetta. 


hrepordr, Sewundur fncerdos, his vifs, orir. 
imspotesriam: prödidit, Bette bragte Præften 
Samund til at tale tbetænffomt. N 

Hrappa (at hrappa: at), iMcrepare , give Sire 
tefættelfe. vid. harpa, at. N 

Hrappr, 79. sem pr. viri, 
wblio, voldſom. 

Hrár, crudus, taa, 

Hrafa (at hrafa), labi, eadire, fair, folde, 
vid, refa. 

Hráfkinns-leikr, cefforum Íudur, Saaffints 2t. 
(brugtes af Jætterne iHedenold). 

Hráfkinnt-fkór, m. ph carbasine, fo af snar“ 
vet Leder. 

Hráflagi, =. ador pelagicus, Fugtighed af sen. 

Hest, s. acini & floces bntcarum, Grene i Bar. 

Hrata (st hrata),. roere, impingere, fløde (ig) 
ſauble. vid, rate, J 


2) immisii, violeyrus, 


E Na 389 

Hratta: (ar brat'& at), impellere, aecelerore, ha⸗ 
fe, drive (cem, 

Mati, sm. øflus maris modicus et fregvens, 
WüabeHg men (elg Branding. — Hér er 
hretti vid fióruna, Aic mare pliugie, ber 
fifer Osen vet Strandens 

Hraufa (at hroufa), divellere, fplitte at, fie 
p 2) perforare, gjenmmbore, 

Hraufe; f. alvens vulneris ?fábning t et Saar, 

+ vid, rofa, 

Hraufan; f. viue, ir. fira, Sar, fr, Oprat; 
fe, Aabning. - 

Hrávidi, w, arbor viridis, (riff Træ. 

Hrávidr, mæ, idem, - 

Hraukr, w, flrues aridorym, en. &taf, Dynge, 
(tær af brændbare Sing, f. Gy. Torv). 
Hraukr, wm. carbo afvaticus, pelicaums aser, Tops 

faro. d 


Hrann, #. afprerum falbra, lava, Lava, en“ 


forbrændt Klippeſttakning. 

Hraungl, s, frepisus, arm, ts 2) ræmul 
suaria ſtructurs ex rudi faxo, flet Bygning 
af util$usget Sten, fom falder fammen af 
fia. fel. 

Hraungla (at hraungla), ex rudi lapide male 
ftruere, isa. ut fapre eadas førnes, at bygge 

: pan ben Maade. Pad hraunglaz, mew cce 
haret, bet vil iffe hænge ſammen. 

 Hraung loppe, f. caviras feneſtrata, v. caminus 

o Saneri olim ligvefacri, accolis pro ovilibus 
sfunt, nler, Lava, Klipper, fom tildels brus 

. get til Baareleje, 


390 ' Hre 

Hraunpufsa, f. vid" gigiar puð, 

Hrauftlege, forrirer , mandigen, tappetf, med 
Styrfe. 

Hrauftleiki, sw. vires, Kræfter, Styrke. 2) /i- 
siras, Sundhed. 

Hrauftr, Forsis, it, fanus, fnt, rafð, is, fund, 
Helgi Af! biarnarfon var hreuftafti madr, enn 
einginn efreksmadr at afli, Helgiws Afbiör. 
wis erat vir animo fortiffinur, at robore cor: 


poris mediocris sansum, Helge Móbjrenfen var“ 


en meget fjaf Mand, men ingen (tart Mand 
af Legemsfræfter. 

Hráæti, m, pl, ciberia crude, taa Soiſe. 

Hredisr, f. pl, pudenda virilia, be mandlige 
Gfambele, 

Hrefna, f. corvus femine, Quntawm, 2) quis. 
sus d carina circulus sabulasi navis, ben femte 
"Afdeling af Planter fra Kislen 6 an Bað 
af island Bygningsmaade. 3) idem ac 
hrafn-reidur. 

Hregg, %. imber exydrias =, exhydrias, Plata- 

- ten. . 

- Hreggvidri, n, iden. 

Hreidra (at hreidra), sidslari, sine tlle bygge 
Rede. J 

Hreidr, ss. nidus, en Buster. 

Hreidr-büllr, sy, övum efferum, ultimum effete 
avis, en unfuglð fibfte Rg, Gvoraf ingen 
Unge udklakkes. 

Hreifi, s. manu: viruli marini, Labbe paa en 
Saelhund. 2) manus Aominis, fc, meracarpus 
cum digiris, Haand paa et Menneſte. 


. Hre 

Hreifi (at hreifa), erevere, "pr, mansrrsömn, 
såre, Bette. Á hreifi. — Hreifa vid, sengere, 
røre veð. í Hreifa får, movere, røre fi. 

^ Hreifa opp á får, peplæm 'melins confirueri, 
de mulieribur dicirur, ette. paa fi Put, 
(fige om Fruentimmer). 

Hreifilegr, lacer, fyrig, taf. 

Hreifdr, sors, rørt. 


"Hreifíng, f. morio, Suneffe, Sevagelfe. 


Hroifingr, m, meliorasie flerne, Quſtandithe⸗ 
dernes Forbedring, bedre Sane. Hana huxa 
fir tit hreifíngs, /þeras smeliora, arrogst fbi 
iem. hån glæder fig í Hanse — 

Hreifr, hilaris, ſolito animoføor, munter, fom & 
í bedre Lune end fan ellers plejer. 

Hreimr, sm. fonus, [ . i 

Hreimir (at hreima), refonare, give Lyd fra fg. 

Hreinn, purus, ten. i 

Hreinn, m, nom, pr, viri, 2) rengifer, rhm 
tarandus, et Renédyr, iſar en Hauten. 

Hreindýr, s. idem, et Rensdyr. 

Hreinlátr, munditiem amans, tenfærdig. 

Hreinlega, munde, pure, renferbigen, 2) send. 
de, probe, optigtigen. 

Hreinlegr, mundus, niridus, renlig, pyntdig 

Hreinleiki, », puriras, caffiras, Sgenfeb, 

Hreinlífi, n. caftitas, Kydſthed. 

Hreinlifr, caftus, kodſt. 

Hreiülyndi, s, candor, Optigtighed, Fromhed. 

Hreinlyndr, candidus, from, oprigtig. 

Hreinlæti, v, smuniiries, Renfærdigbed. 


Ure 


Hreinglannlegs, coudide, sprigtigen. 2) virili 
ser, mandigen. J i - 
Hreinmannlegr, candidus, oprigtig, retſindis, 
tlig. -2) virili, mandhaftig. . 
Hreinmenfka, f, eemdor, Dyrigtigbed, WEriig⸗ 
Wa. „ 2) viriliter, Mandighed, Klakhed. 
Hreinfe (at hreinſa), mændere, expiere, tenfe, 
fit Hreinfa akr, egrum farrire, runcare, 
mof en Ager. 2) elopidare, exo[fare, tenfe en 
art for tes og Grus. Hreinfa fig af 
málinu, crimen diluere, frie fig fra ex ex, 
fe fig fra en Beſkoldning. 
Hreinfan, Hreinfun, f. expargmio, expiatio, 
Benfelfe. 2) depurario, Luttten. 
Hreinfanar-offr, s, piamentum, cerharma, Rens 
felfesoffer. 
Hreinfanerzelldr, mm, pargatorium, . Gjersilo, 
Nenſelſesild. 
Nreinſſcilinn, candidus, optigtig, redelig. 
Hreinfkiftinn, jæftisie (commusarive) ohfervans, 
fem er oprigtig í Handel og Vandel. 
Hreinftaka, f. pellis reugiferina, Rensdors 
iub. i 
Hreinvidri, s. feremum, fadum, tior Luft. 
Heils, f. ancilla fugiriva, v, extorsis, en Tot, 
fem er bortlobet af Tieneſte, en Landſtty⸗ 
see. i 
Hreifi, m, cafå, mapalia:£ virgulris, eu uſſel Hytte. 
* 2) enbile, firatum virgulseum, qvo pauperes 
munsær, Leje of Røg eller Lyng, hvoraf Fats 
tige betjene fig. 
Wreifar, f. pl, virgala, "my alias hrífar, 


Hte ' 891 


Hreifikðttr, m, ermineus, muftela wivea, en Her ⸗ 
melin. vid, hermelin. . 
Hreiftra (at hreiftra), defquemáre, frabe Ofjat 

af. C 
Hreiftradr, /gðamofur, med Efjæl paa. 2) de- 
Jatamarus, ſom Okſallen er Ærabet af. 
Hreiſtron, f. defgvamario, Skſallens Afferaben 
Hreiftugr, fgvamofus, með Stjel paa, fuld af 
Okiel. 
Hreiftr, #. fgvama, Efjal. 


Hreiti, », rixe, Siv, Tviftighed, alias hreyti 


vettius, Deir komu í hreiti faman, ad con. 
viria inrer iler venir, de tom. til at tveg 
med hinanden. 

Hreiti (at hreita), difpergere, diffipare, abfprebe, 
fplítte að. At hreita framm ordi, is verbs 
proruere, lade et Orb falve í Hidſighed. 
2) mulgere, malfe (verb, ars.) 3) lactare, 
modicum Inc dare, give maabelig Melk fra fig. 

Hreitir, 7», diffiparor, vibrator, En (om adfpreder 
og udſtror. 


Hrek (at hrekia), pellere, propellere, ferjage, . 


fordrive. — 2) amare increpare, tale haardt 
til, trettefette. Þá hrekr undan, fræfira 


contra. Ventum nirunrur, Binden driver dem 


fra Lander. 
Hreckia-madr, s», idem ac føqvens, 
Hreckióttr, fæbdelus, negvem, (folfagtig, tmbete 
fundig, fuld af Ofjelm«iorfec. 
Hreckvífi, f. negvitis, &faifagtisfeb. 
H-eckviflega, megvirer, ffaltacti en. 
Hreckvis, neqvam, udlært i 'Efjelmöftyffar. 


——— 


992 Hr 

Fa 

Hreckvíllegr, idem, Wiss 
Hfeckr, m. dolus, it, nequitia, $hieb, etw 


ftyftt, ie, Skalkogtighed. 


- Hrelldr, mæftus, bedrøvet. 


Hrelli (et hrgla), eriftirio officere, bedrøve. 

Hrellíng, f. mæror, Bedrovelſe. 

Hremundr, famcins, pr, ungribus vielatus, ſaaret 
Qi af et Sipobyré Slot). Þeir vóru mióg 
hremdir, gravíser vximera;i erans, be vare 
ilde faareðe. - 

Hremmanalega vid, Hteinmannlega, - 

Hremmi (at hremma), swgvibus arripere, tap. 

. sare, brancare, gelbt með &iseene, bortfnáppt. 

Hremming, f. convulſio, crucierus, dolor, (tor 
Qmette. 2) idem ac quens, 

"iremuníngr, ss, manipulur, merger, M Haand⸗ 
fuld, et Knippe. 

Uremſa, f. fagitta, en Pil. 
en (roget. Klo effer Kralle. Drekinn hafdi 
feft hreimfur fínar í holdi d$rüns óarga, 

* draco uugulas in carnem leonis impegerat, 
Dragen havde fæfiet fine lor i Lovens Kjod. 


Hreppa-mót, n, comiria curiata, tribunitin, com. ^ 


veurus tribuarius, Gogneftevne (i — 
Steptting). 

Hreppa-ftefna, f. idem, 

Hreppi (at hreppa), comféqvi, forte adipiſci, 
faa, opnaa, erbolbe. . LE 

Hreppftióri, we, peuperem curator, tribum, ou- 
rio ruricolaris & rureftris, Qepftyter (36 
land: Sognefoged og Gattigforftanber).- 


2) ungula adunco, ^ 


Hire 


&ireppfitórn, €, Curasura asperum, eribeasiu, 
Sognefoged / Embede, Fattigforftandergab. 

Hreppftiómarping, #, vid. Hreppamét, 

Hreppsmadr ,. consrikulis, Repemend, Sine 
-. barr (fom horer til «t Sogn. ^ 

Hreppfkil, n pl. ratio, v. obligatio: tenir, 
bt Paaleg, fonr bør ydes af en 9tept ei 
Sogns Indvaanere til fælles Vedſte. 

Hreppr, s», pegas, curia, tribue minor ranli, 
diffricrus eribunisins, Nep, Sogn (fom fur. | 
under en eller (lere Repſtyteres Opfyn) 

Hrer, si, vid, Hröts 

Hrefs, vivax, fam, vegerus, ir, animofis, futt, 
feiff, ir. fyrig, modig. At hrifsa fig, re 
laxeré animum, gjøre fig loftig, muntre Ot | 
bet. . 

Hrefsi (at hrefna), selaxare, eccresse, cti 
fvæge. 

Hrefsing, f. reereazlo, derfiiftning, Bebe 
gelſe. 

Hrefüilegr, vid, Hrefs, 

Hrefiilega, onimofz, uforfagt. 

Hret, tie tempeflas procellofa, Uveje, Guefss. 
Viku hret, procella fepridwana, Mveje, fom 
vedvarer en bel ge. 

Hreyki (at hreykia), frnere, erigere, epwitt, 
tejfe i Vejret (flget. iſer om Stakke eller 
Dynger). Hreikia hatti, criftas erigere, lade 
Hatten Rbbe Ýsjt paa Hovedet. 

Hreyfti (at hreyfta), conforsare, fatte Mod e$ 
Gtyrte í En. 

Hreyfti, f, forsiendo, Otyrke, Tapperbed. 





Hii 


Hreyftilegr, røbuiftus, vaff, tapper. 

Hreyftilege, robnfle, tappert, kraftigen. 

Hreyftimadr, vir fortis, en (tætt eller topper 
"Band. ' M 

Hreyftiverk, tt. egregium facinus, foeltegjerning. 

Hrií, f. moleffia, Moſe, Elendighed. 

Hriddr, laceras, teven, flibt, — 2) erummofur, 
fummeefuld, elendig. 

lii (at briá), lacerare, fondertive, ſlide & 
Sihkker. 2) moleflare, befvære, bedrove. 

Htiílega, ^ lacere, ir, melefle, forvevent, it, be⸗ 
Íbærligen. ^ F 

Heilegr "vid. Hriáðr. 

lid, f. procellis, mimbus, Uvejt, Pladéregn. 

. tütt Buefog. 2) prælium, concurfus, Traf⸗ 

"wing, Angreb. 3) memensnm remporis, et 
ODjeblik, Haandeveuting. — 1^ hríð, swa, til» 
hobe, tillige. — Hardafta hríd i fóttum, ac. 
me, en Sygdoms haardeſte Anfalb. Fædíngar 
hrid vid, fæðing. 

Hriderfeigr, corum, difficilis, sardus, (tio, Gale 
fatrio, Dorf. ' 
Hridie, f. fereerur, fyatfen, Rammen. ^ vid, 
. hryðia. . 
Hríðam, imerdum, per inrerosllo, undertiden, 
fommetider, imellemſtunder. Sveinarnir voru 
ftundum at:Hvammi, enn hridum, at Stadi, 
queri, interdum Hoammi, at fæpius per inter. 
vella Staði manebans, Drengene opholdt fig 
imellemſtunder paa Qvam, men dog ofte 
daa Gt c 

Dad 





m [26 





XBEÍÉ (at ^ híífa), rapere, gribe. id. iif, '2) ál 

pere, rive, klo, frabfe, -.2) fufficere, vitle, 
tætte til :Hrífa mun "pad, effectum. dábin 
ibet vil fiffert virke. Dad hrífr hönum 
ecki, non afficit illum, det virker le paa 
bam. 

'Hrífa, f. ráfirum, furcilla, en Ride. 2) irera- 
io, Igſentagelſe. Hann kalladi upp í hrífa, 
sclamienbar, Gan raabte í et vef. 

'Hrifs, 1. vapru, Griben. Hriflan, f. idem, 

"Hrifla (at briffa), rapere, .corripere, gribe, rive 

, dyafúg Gott. Hrifla til fin, Aarpagare, (nage 
pe, ftjele bort. 

Hrigle, f. stima, in fp. moribundorum, Rallen 
af Trangbeyftighed (ifær 606 Døende). 

Hrikalegr, inconeinnur, it, grocilis, tlobfet af 
Vakſt, ir. tynd, (maf. 


.Hüki, m. longurio, en meget hoj Mand. 


Hrikt, s, flridor, .erepirus, Knatken, ſtraldende 
Byd. 

Hrikti (at hrikta), ſtridere, erepere, 'tnarte. 

Hrím, 8. fuligo, God. 2) pruina, ros congela- 
105, Rim, Rimfroſt. 

Hrímaldi, sw. fuligine paftus, Yom har drulket 
God í fig. 

Hrímfrolt, m. pruina, nebuls gelida," SRimfcoR. 

Hrímþurfi, s. fuligiue seser, aut frigore & ge- 
du horridus gigas, en Sjette, der fee ud ſom 
Sod, diet har fælt Udſeende af Rimfrofð 
og Sú. - rectius hrim · purs. E 

Hins, f. cómmorio aeris, cito defavieus, Qaftend 


394 Hrii 
wtidfelige Forandring til milbere Beira. 2) in: 
condirus clamor, fælt &feig.elle Raab. 3) va- 

” gines, Sherneffcig: 

Hin (hrein,. hefi hrinid, zat hrína),. clámare;. 
tige; ſtraale: 2) adharere, Gange veb,. fidte 
faft paa; Dad hrín á, adAerer "de ungvensis 
wr B" imprecasiouibus dkitur, bet ſidder fat: 
ved; (fige- om Smørelfer,. famt: Borðandeifer- 
eller Velſignelſer). 

Hiinga (át hrínga), gyrare; it; circalare; danne 
en Kreds, ir. omringe, omgive; 

Hríngadi-kadáll, =. fpire, ov; four tr lagt. 
i Kringler. 

Hiingabrynia, f. lorica annvlata; hawis conſerta, 
Ringepandſer, et Harniſk, ber beſtaar af fam» 
menføjede Ringe í foeranbre. 

Hlíngbrot, sme orlis. faltazoriur, Ringbrud (or 

^ em Stunbbanbé, fom før brugtes í Sytlant). 

Hiínghyrndr,, corsubus.camuris,. (om har frume 
bøjede Horn. 

Hríngis; fibula, Spænde 

Hringi (et hríngis), «ra- gvatire;. sampanaæi 
pulfåre, at vinges 

Hríngiari, m. edisuus, en Klokker. 

Hrínging; f. pulftrio campane, Ringen. 

Hríngle (at hríngla), cam fónisu qvarire, flm 
pre. flingíe. 2) quati, give en klingende 
Lyd fta fia; Gialldit hrínglar í fiódi. hanns, 
vefonant- sammi. im marfiipio ejur,. Pengene" 
flinge í hans Pung. Hamm kringler gialldi, 
gvasir ære, han. flinger med Pengene. 


Hri- 


Nringofinn (86kr;. mem) snnalari hati 
tingvævet Tøj. - 

Hríngormr,- mo. herpes, con,. fins, rede, 
Ringorm. 

Hringr, m. circulüs;. gyruc, Ringbugth Ring. 
2) anmuluc, Síngetringz- - 
Hrinur, f. pl. refonamio, Gjenlyð: 

ratio, vedholdende Gfrig. 
Hiinr; m idém, 1* Tánguflli æpti mikid óp, 
og var mikilk lirinr á eftir, im- Tanpufalli 
ingens clamor. edizus efl, qyem ingens reſonun 
sið: excepir, fra Øjerger Sunpefielb fom et 
"Højt Orig, Gvorpaa- fulgte flætt: Gjenfyð. 
Hriódæ (at hrióda); vaeware,. temme. vid, 
riódur. — i 
Hiióh; v. fønbretam; NRubed, Skrumpenhed, 


2) wee 


- Hiiómóttr,. faber, Tu, fnubret, ujævn. 


Htiónúngr, m.. res incompacra, im rminmw pro 
na, flet Atbeſde, uden Varighed. vid, hrun, 

Hiióftugr, glaber, ufævn; 

Hrióftug-ord; verbneuffera; dara, Enubtee Or. 

Hiióflr, u. afpresum,, punt et ujævnt oj 
uftugtbawt Sted. 

Hiip, s. differre. cerbis, formio, em utet Safe 
tlie Kurv. 2) feriprura: rumulruaria, Olktiſt, 
fom: man Gar (Preytt (en Haſt. 3) hrif. 
eium. craifüffmum, 3: opus rumultmarium, me 
get grovt Uldentøj, 2: Joaftverf, fom ifft 
duer flott: 

Hripø (et hripa), perfinere, rinde igjennem. 
2) rumulrunrie agere, gjøre noget í Hefvarf, 
iſar (five, 


1 


| 


má 


filis, t. fratex, Nie, Krat. 2) virga, RU, 
en Vaend. At gånge úr hríli vid einn, «d 
extrema. ufgve caufam perfeqvi, „fotfolge en 
ag til bet oderſte. 

Hill, f. virga, en Vaand, Liden Gren. 

Hriflaqviftr, sm, virgule, Ribfvift, -en Tiden 
Gren. 

Hrífgrión, s. pl. ora, Riſengryn. 

Hrífgrióna-grautr, s. prifanariutn -oryre, Ris 
ſengrod. 

Hríðend, m. frusicerum,fruterim, Egn, devokſet 
med Mis eller Krat. 

Hríflaz (at „hríflaz), fruticari, Guffet, flyde 
Grene, 2) virgulas v, Frusices formare, 
Janne Grene eller Kvifte. 

Hritrif, f. fruricum -evulfo, Rlsbuſkenes Op⸗ 
” ævtninge 

Hüfrunnr, s» virgulsum, fruticerum, Ritbuft. 

Hrifti (at hrifta), qvarire, qvaffare, tyfte. Hriſta 

- af fér, exemtere, tyfte af fig. :Hrifta höfudit, 
cages quaffare, ;y. Aduuere, „tyfte med Hove⸗ 
da. 

Hrifüng, f. queffario, cencu[Jio, Ryſten. 

Hriftingr, m. sremor, Baven, Roſtelſe. 2) da · 
bulis eft varii generis feusm, alind alio inser- 


fenfim, forſtjellige ſammenblandede Hoſorter. 


"Hrifångr, e». filius em marre ancilla, ante par. 


sum manumi[[a, fub dio in fruricero genitus, 

talbtes forðum en fort. for Barnefodſelen fri⸗ 

given. Slavindes Søn, maafje fordi þan 

fødtes ude i Srattst, under frå Simmel, 
Ddd 2 


Hu 395 


'Hriáfr, mæftus, ſorrigfuld, bedrovet. 
*Hrodefenginn, :incemzgs, .craffur, grov, plum. 
:Hrodafullr, idem; 

Hrodalegr, idem, 

?Hrodavirkr, sepligenrer, :v. fordide agens, , 
arbejder "flet og fufferagtig. 

Mrodi, ss, purgementum, qvisqviliæ, Uðfefning, 
Efatn, Uhumfkhed. . 

'Hrodinn, -evacuarus,-ubtsmt. á ryð. "Hrodid 
afkip,-hominibus evacuara avis, ad. insernei. 
ronem -omiibus deleiis, «et Skib, (om er blottet 
for Golf, hvis hele Mandſtab er reit i 
"Kamp. 

fHródr, rm, encomium, deus, Boð, Berommelſe. 
72) porn, et Digt. 

íHródarhollr, emnia in méliorem partem pro al. 
«tero interprerans, honori favens, fom udtyder 


"aie andres Handlinger paa den bedſte Maade, 


sit, rekſæt. 

Axrsdugr, Mi arrogans, "flotagtig, brovtende, 
ſom gjør fig for meget til. . 

:Hródurfkota (at.hródurfkota), im pejorem par. 
sem, v. locum novere, -o, ferre, detrahere, føre 
raf Bavt-og Orden, forringe, fortale — Verdr 
"hródurfkotat harla, hér tíni eg þad, minum 
munat einn -of Nyr fle, 'ftarfaus födr arfi, 
pasrimonio meo mulsum detrahitur, id hic re. - 
fero, non ero inus armorum orifus Jpecrator, 
min Gebrentare forringes faare meget, man 
feg ber fortælle; ene vil jeg iffe vere fanv 
pené ↄrtetloſe Tilſt uer. 


398 , Bio 

Hróf, m, flasio- navis, navale, Otibeſtade. 2) ri- 
-smofa. & caduca flructura, Bygning, fom ikke 
et af nogen Varighed. At fetia upp i hróf, 


defiftere ab opere, give et Vært tabt, holde op- 


med et etf. 

' Hrófü (at hrófa upp húfi), ex ræinis cadacæ 
domus alteram. vilem, exedifvare, opføre en 
fvag Bygning af gamle Ruiner. 

Hrófatylla, f. vacillans frucsura, vaklende ibyge 
ning. 

Hrofna (at hrofna), lácerari, fife ad, 2) di- 
minut, forminb(feé. alias rofna. Hrofnar 
af få anne, epes ejus dilabüntur, ang Gods 

^ abfplítteð. 

Hroftr, m, axaomen Odíni, Odins Tilnavn. 

Hrogn, 9 pl. ova pifcium, Fiſterogn. 

Hrognkélfi, s. pl, efiracium, eycloprerus, lumpus, 
v, lepus marinus, en Art af Stenbidere. alias 
hrockélfi. 

Hrogn-legis, f. pifcis ovipara, Qunfif, fom før 
ber Rogn af fig. . 

Hrói, i. athleta, en Sjampe. 2) rex, Konge, 
gall, rois hine,  Horn-hrói, aries, en Babe 
ter. 

Hrokafkepr, s. fuperbia, infolenria, Overmoð, 

^ Stolthed. 

Hrokafullr, faffuofus, evermobig, ftolt, opblæſt. 

Hroka (at hroka. fér), fuperlire, intuweftere, 
hovmode fia, ftoltfere. . 

Hrokayrdi, t, pl, verba indigna, foftuofa, ftolte 
eller overmodige Ord. i 

Hroki, m. fuperbia, Overmod, Hovmodighed 


"t Hro: 


Egentlig: Opblæſthed, Opfævetfe). pr. sume, 
extollensia, 

Hrockåll, sm. angvilla, murena, en Act of Mal, 

Hrockinn; rugofur, rynfet. 

Hrockinfkinns,. f. anus.rugofa, en ſtrumpen 
Sierting. . i 

Hrockinnhærdr; crifgus, frutGaatet, krollet. 

Hrókr, sm. avis, (én Bugl), vid, hraukr. 2) vir 
fortis & grandis, it, infolens, en ftot og flatt 
Mand, ir, hoffardig, ftolt. 3) longurio, i. 
srunculorum farelles, Britfe i Skakſpil. At 
fkáka í hræks-valldi, awesorirare alicujus pt- 
sentioris niri, ttoðfe,nogen, í aað om ek 
Stormands Beífyttelfe. 4) anctor, bendi 
nemſte Ophavsmand. Szmundr í Odd 
fagdi Gizor Hallsfon væri hrókr alls fagnad- 
ar, Páls bifk, S., Sæmurdus Oddenfis dixit 
Gisorem Halli filium elfe auctorem emnis laii. 
tie convivalis, Samund fra Odde fagde at 
Giſſor Hallſen var Opfavémanb til alle fé 
fabelige Lyſtigheder. li 

Hrólfr, w, nom, pr. 2) plenipotemtiariw, it. 
potens, fom far en uinbírænfet Myndighed, 
ir, mægtig. . 

Hrollr, m, horror, Gyfen, Beven. 

Hrollir (at hrollo), Aorrere, gpfe, fiet 


Hrollir hugr, Aorres animus, Ont 4» : 


fer. 
Hrollkalldr, frigore horridus, sremesr, gyltlis 
fold, bævende af Kulde. 


Hróp, s. clamor, Saab. 2) calumnia, cowvititth - 


Safi, en ſtammelig Bagtalelſe. 3) vilium 


- -Hra 


V rarsfimum somentum, meget grovt bens 
te. 

Hrópa (at hrópa), clamare, taabe. 2) diffama- 
rt, berygte, beſtiemme. 

Hróplaus, fete calumnia, uberygtet. 


Hróplegr, visiofur, male fame, berygtet, 2) cla- 


miras, fom raabeg-føjt og ideligen. Hrópleg 
fynd, peccatum. im calum clamitans, þimmels 
taabende Synd. 

Hrópfamr, calumniofus, hagtalerſt. 

Hrós, v. Janus, encomium, Rot, Dersmmelfe. 

Hréfa (at, hrófa), laudare, decautare, xofe 

Hrólan, f. laudatio, laus, Lovtale, Rod. Hóla 
figri, triumphare, triumfere, hovere. 

Hrofs, s, eqva, en Hoppe (ſiges og-om' Heſte 
overhovedet). olim hors. 

Hrofsa-afli, egvaria, Heſteavl. ( 

Hrofsa-gaukr, ss. gallinago, fcolopax, Beftafin, 
Gteníneppe. 
ebſimili, fasuis faridicus habetur, (folbe& faas 
ledes af Ben Gang, fom lianer Heſtes Vrin⸗ 


ja dicus á cantu. hinnisu nom 


Sn, og menes af Doettrvirte at forfynde , 


dem Deres foteftaaende Skjebne í bet Mar, 
near den forfit Gang lader fig høre). 
Hrefsa-kambr, m, ffrigil, Heſteſtrabe. 
Hrofsælæknir, sw. mulomedicus, medicus vererina. 
! siut, Heſtelæge. 
Hrofis-móda, f. æfypum eqvorum, loſe Saar 
og Støv pga eller af Heſte. 
Hrofsa-puntr, sm, gramen culmo sereri liynefcen- 
16 cavo Bjeldrostehale, Fleldkjempe. 


“ Hro ” aor 


Hrofsa-fkélla,. f. ffrum, rinsinnabulem , en 
Skralde, hrormed Heſte bottſtremmes af 

Graswarken. 

Hrofsa-íkieppa, f. idem, 

Hrofsa-fkrapa, f. idem, — Hrofsabreftr, idem, 

Hvolaa-{ótt, f, morbus eqvinus, Heſteſot. 2) mor- 
bus curatu facii, en Sygdom der er (et ot 
utere, s 

Hrofsa-þáng, m fucus Difurcatur, Heſtetang, 
Gvarbtlor, 

Hrols-hå, f, pellis egvina, Syeftsfuð, 

Hrofs hár, u. sera equino, Heſtehaar. 

Hrofs-hófr, wm. wugula eqvine, Hov paa Heſte. 

Hrólverdr, laude. dignus, votvarbig. 

Hrot, », pars muliirudinis, nogen Mængde. Nú 
er komit hrot af fifki, fugli &c., piftes, 
aves Gc, oppropingvanr, ar folio rariores, 

- eu Def Gift Celer Fugle) Gar indfundet fig, 
men. færre ene de ellerð pleje, á hrýt, 

Hrote, f. anfer fcoricus, bernacla, vid, margzs, 

len Gaaſeatt. 2) effærum animal decrepitæ 
etatis, et meget gammelt og ufrugtbart Krea⸗ 
tur; ! 

Hrotgamall, decrepitæ æraris, meget gammel. 

Hrotti, m, gladius, et Sværd, 2) negvam, et 
.Gfatnémennefft, 3) homo inufisare vaftira. 
tis, et Mennelke af ufæbvan!ig Stortelſe. 

Heotur, f. pl. ronchi, Snotken. 

Hröck (hröck, hefi hrockit, at hröcka), cedere, 
„moveri, vige Gaftig tilbage, bevæges. Hröckva 

- famen, conrorqveri, fate ſammen (formetelft 


398 Hre 
spfubfelig Forffræffelfe). Hröcka vid, uff» 
„eere, sætte til. Dad hröckr, fuffcir, det et 
mel. :Hröcka undan, -cedere, fugere, trætte 
flg haſtig tilbage, flygte en Haſt. Uröekt 
úr hendi, .£ mann „amitsitur, Bet ſlipper 

udaf Haanden. "Dad er raun fem bråckrs 
experientia .docer qvid fufficiae, Qefaringen 
lærer hvad man: fat. nef af. 

„Hröck-áll, 9, .recrius quam hrackáll vid fupra, 

Hråckvi Chrókti, hefi hrökt, at hröcka), age 
re, torquere, drive haardt frem, forfølge ftatf. 
At hröckva heſtinn ſporum, calcaria addere 
eqvo, „flaa Heſten med Spoterne. Ormurinn 
hröcktiz ofanni Raud, ferpens torgvebaiur in 
e; Rodi, Slangen blev :faget með í Rede 
Sir ube. 

Hrönglaz {at hrönglaz), vid, Hraunglaz. 

-Hrönn, f. fluctus, unda, Bølge, Bove. 2) im. 
„ber, laðóregn. . 3) ejectameurum maris, 
Dynge af Sovakſter, [om Havet fafter op 
til Stranden. 

"Hrünnum, ubertim, -Abundanzer, overflodigen. 

Hrår, n, cerpus lacerum, et fonberrevet Lig, et 
Aadſel. alias hrer. Flycktuz .ernir at fylkiz 
hröri, ad lacerum corpus regis aqvile conflu. 
serunt „ Dene -ftimlebe Flotfevis til Kongens 
fønderrevne Big, Sic. íkiphrer, Jacera navis, 
et gammelt Stibeſerog. 

Hrörlegr,facer, caducus, ir, murans, faldefærdig, 
forreveu, ir. lidende. 

Hrörna (at hrörna), lscerari, labafcere, fotflibes, 
forværres, ſvalles. 


"Hrúga (at hrúga famen), «cwmulare, 


Ha 


*Hrbrnun, f. decidium, Aftagelſe. 

"Hråfun, F. lapſus, Bald, Snublen. vid, cas. 

YHrådra (at hrüdra), -erufls obduci, bedakkes 
mtb.9to eller Okorve. 

"Htüdr, ss. cruſta vulneris, Ro paa Saat. 

Hrfiðr-kall, mM, balanus, lopas Airoralis, Bjergs 
tur. Hafbrüdr-kell; loper „pelagica maxima, 
So-Tulip. :Skipa-hrúdrskall, -dentdliæm, v. 
æntalium vulgare, anbus vermicularis, serede 
„navalis, en SsOrm, fom æder -fig ind í Bam 
tøjer,  Hvala-hrådrikdll, opas ceræia, en 
ÆsDrm, fem fætter fig paa Hvalfiſte 

'Hrafa, v. rofa, f. fcabritier, Ruhed, Hvashed. 
2) erufla, Skorpe. 

Hruf, s. curis exigus -læfro, ubetydelige aar 
eller Beſtadigelſe paa sfouben, 

Hrufta, f. idem, - 

Hrufle (at "brufla), «eurem Tedere, -fortíve Su 
ben fibt. 

Hrafóttr, afper, feaber, tu, 6vaé, — Hrofótter 
tennur, dewter fcabri, urene effet hule Sem 
ber. mE 

Hrüge, f. cumulas miner, en Dynge. i 

-Hrügalld, me idem, "Hrügum ſaman, eipiefa, 
t Dynger, + Mængde. 

öpbynge, 
fammendynge. Dad hrúgez, nnalsar, bet 
byrigeð fammen. 

"Hrüka, f. vid, Hrúga 

Hrucka, f. ruge, plica, fria, Stynfe, Bold. 

Hrucka (at hrucka), rsgari, cerragori, rynte, 
fatte. Rynker eller golber. 





ae 


Hru 


Híuckóttr, ruyofus; coper aruc, eynfit, ffrumpen.- 

Hruckulaus, erwgerus, uden Ronker. 

Hrumi, e. miferini egriruds, Svagbed, flor 
Legems; frøbdeliged. alis hrymi… Hann 
kemff af med hrumgnum;. agre. evnfir,. ban 
undfom með: Nod og Meppes 

Hromni sø, gigar capularis, ett gammel Jette. 

Hramnll; erumofus, foag, ſtrobelig, mojſomme⸗ 


lig. Hónum géck hruntallt; erumsofis. erar,. . 


San havde Fummerfulde Dagr. 
, Hramr; ager, infirmus, ſtrobelig, afmegtig. 
Hron, s, rine, Bald; Undergang. 
Hrund, f. des profama, em hedenſt Gudinde. 
2) poer, mulier, en Krinde. 
'"Hroni, sw, vid; Hrun. 
Hrångnir, w. gigas, em Jette. 2) violenrus,. 
fireperus, voldſom, larmente, 
Hrütsberialíng, m. rubæs faxarilis, Sbtambatrid.. 
"Hrútfpelld, s. obruramentum fecundationis, v. 
aus; ineundi arietis, et Bind,  oorvtif 
Vrdre hindres fta at fpeinge. 
Tür, m. arier, Vaddet .· 
Hrünmerkii Pí idem, Qædderené Simmeltegn:- 
Sauma fyri hråta, oðturamemum prafucre, v. 
Sabfuere arieri, at (o: et Bindſel paa. en Bad: 


Wr, At fpretta fra hrátum, refsere, at ope 


fpratte. bet: ígjen.. 

Hrydia, f. fluctus pelagicus iieratus, Branding: 
vð Étronbem 2) carharrus, it; ferearus, 
Sator, Find, Snue, ir. fært Remmen 

Hrydia (at hrydia), féereare, ex/puere,… Garte,. 
time fig. i 


Hy ” 399: 


Hiydiukell, sw /éremor, em gammel Mand, 
fom ofte Gatfr og: tømmer fig. 

Hrydiulegr;. /qoelidur, turpis, flyg;. anett 

Hrydiutega, fgvalide, Gætligen, ſtygt. 

Hrydiuverk,. n. torpe facinas, | arne(tyfte.- 
2) expiario, Aſſonelſe. á ryð, ruddi, 

^ Hrifling, f. lafío, Beſtadigelſe. Med hriflíngum,. 
mon fine læfone,. itfe. uden: Beffatigelſe. vid. 
Framr: 

Hrygd, f. riffs, Sorg; Bekhmting. 

Htygg-brýt (at hryggbrióta), repandum frau. 
gere dorfum, at $ratfe Cus Ryg over. 2) de. 
segere; afffaa, nægte. 3). fponfum- repellere, 
sive en Frier Kneven. i 

Hryggi (at hryggia), sriftiria' adfcere, bedtove. 

Hryggiarlidir,; s; ph vertebra: vere, (þondyi,. 
Sygbar 

Hryggiar-tindar, w; pl; fpina, RXhgrad. 

Hryggilegr,. rragicus,. lugubris, fsegelið;. jam: 
merlig. 

Hryggilege; erogice, førgtligen; . 

Hiygglá, f- affhmn, Trangbryftigbeð, Stakaan⸗ 
dethed. . 

' Hrygglengia, f. corium derfusle, Stindet af 
Ryagen; . 

, Htyggfpenne, F. amplexus lucratorum, Brydes 
nes ublibe Gavnteg ;- (naar be tage hinanden 
haardt om Ryggen for desſnatere at bringe 
itt. Bald... i 

-Hryggr; sriflis, foreigfulb, bedrøvet. 

Hryggr, sw. dorfum, zergum, Ryg. 2) colliculut . 





„400 Hre 


oblongur, elevario fuperfciei, aflang ante 
eller Høj. Ul 

Hrygna, f. piftis evipara fes, Hunfiſe. 4 
hrogn. 

Hryki, s, vid, Hriki, , 

Hryllilegr, Aorrendur, gyfelig, fæl, rædfor. 

Hryllíngr, 5». horror, Gyſen, raf, Borfats - 
"beife. á hroll 

Hryllir (at hrylla), Aorrere, ſtjalve, gyſe. v. 
hrollir, Mig hryllir vid, Aorreo, jeg gtuer 
"for. . 

Hrymi, t, vid, Hrumi. 

Hrymr, 9s ignis, Iid. vid. hreymr, 

Hryn (at hrynie), ruere, falde ned, forte oms 
fuld. 

Uryſes, f. qoo, en Hoppe. vid. hrofi, 

Hryfsi; m, idem, vid, ånghryfsi. 

Hryfsångr, mm, pullut eqvinus, en Soft. - | 

Hrýt (hraut, at hrióte), cadere, falde, falbe af. 
2) ronchos ducere, ſertere, fnorte, ſnorkſove. 
Nå hrýtr ur lopti, pluvia eft, at arb, tec 
fomme .nogle fas Regndraaber ned, Margt 
Þrýtr at. hönum, milta ir cum cadune emo. 
lumenta, maráe Tiug falte bam til Fordel. 

Hrýti (at brýta), „alire (arietum) , befpringe 
(figes om Vadrene). 

Hrýtíng, f. inirus -(ariseum), Vabtenes Eyrin: 
sen, i . 

Hræ, n, cadave", en beð Krop, Aadſel. 2) res 
lacera, en ubrugelig Ting. Skips-hræ, mavis 
Jatera, 'et gammelt ubrugelige Bartøj. 


Hræ 


. Hræða, f. terriculamentum, Okraklebillide, Ss i 


be, Oktakke. 
Hrædi (at hræda), terrere, ffratte, forfærde, føje. 
Hræðiz (at hrædaz), zimere, frygte, være fans 
ge for. 


i Hræddr, timidur, frygtfom, ræð. 


Hræddr, s. timor, Frygt, Rædfel, Bange. — 

Hann gat ei dulið bræddinn, timorem sm | 
"qnit regere, han funbe ej dolge fin Bryst. 
E'g få hræddinn á hönum, rimorem js | 
animadverti, hang Udfeende rodede Bryst. ! 

Hrædilegr, rerribilis, forftrættelig, ræðfom. — | 

Hrædilega, formidolofe, forfatdeligen. | 

Hrædila, f. metus, timor, Frygt, fbonfit. 

. Hrædflu-gædi, s. pl extreme neceffitas, v. 
tabula noufragii, ten ſidſte Tilflugt, sier 
fplanfe af et fenberffaget Gib. 

Hræ-dýr, nt, animal cernivorum, tjababenbiDyt. 

Hræ-fugl, m. avis cernivora, todedende Sui. 

Hræki (et hrækia), /pwere, fpurare, ipytt. 
.&hráki, At'hrækia vid einu, adfjuere, fpytte 
med neget, í UC 

"Hre-qvikindi, #. vid. Hræðýn 

-Hræla (at hrzla), radio pecsere, arbejde md in 
Vaverſthtte. 

Hrælegr, endaverofus, fom fer ud fom et'2ig. 

Hreliós, s, ignis faruus, lambens ; capre. falsen- 
165, Beitlyð, Logtemand. . 

Hræll, wm. radius sextorum, enQGaverftottt (i 

. pete. U . 

Hralog, ^t. fidus Helene, - Lygteinand, Beielutr 
Morild. 


Hræ 


Hrælogi, s. idem, i 

Hræmuglegr, seser, abominandus, (tyg, fel. 

Hremuglega, surpiter, (tst. 

Hræmågi, s. vermes im cadavere, Orme í dode 
nene, oo ffrages hominum bello cæförum, 
en Dynge af Bræbte Bennefter. . 

Hræramegr, mobilis, bevægelig, rørlig. 

"Hrranlegleiki, sm, mobilitat, Bevegelighed. 

Hræði (at hræra), movere, bevæge, tBtt. Hræra 
flautir, radicula agizare vel inflare lac, 
ef Melk en island Ret fom kaldes Flautir. 

Hræri, e.cobreraculus lebetis, Laag paa en 
je. 2) turunda, fommentriffet Deis. 
3) radicula, ridicule, en Kotkeſtje, Grydeſtle. 
4) idem ac læskrikr. — Spiótid Áfbiarnar 
kom í hræra á Högna og rendi efaní lærit, 
kafla Afbiornis per ingvina Högnii deorfum 
femur eerigir, Asblorns Spyd traf Laarktigen 
paa Hogue, og git nedad, til Laaret. 

Hræríng, f. morio, Bevegelſe. 

Mræfinn, jactabundar, pralende, brovtende. 4 
hrós, 

HieGbreckor fon efivur „ ande Tiqvida eio 
emanant , Okraahed eie Otrænter, hvorfra 
flydende Ting fnarligen nedfalde. At bera 
á hræfibreckur, im vwigur divulgere aliorum 

«erras, tibtaabe andre6 Jorſeelſer. Á cfi v, 

råt, DU 

Hræfnari, s. adælaror, en Hokler. 

Hræfni, f. ^ypocrifit, adulatio, Hykleri, Gigs 
ten. 2) arregamtig, Hormod, eniin, 

Eee 


Tave ^ 


Hva 401 


Hræfna (at hræfna), adulari, per irrifomem 
laudare, hyfle, fmigte. Hræfna fiálfum fig, 
fibi arrogare, aðulari, hytte for fig fetw. 

Hræfniflegr, adulerorius, fomularus, Gottelif. 

Hræfnillega, fímulare, hotkeiſt. 

Hræyarelldr, wm, ignis lambens, Veſtloe, ufo 
iib i reat Vejr. 

Hrzvar-liós, n. idem, 

Hrævarðaun, e. feror cadzveram, Stank af døde 
Legemer. 

Hrævar.lygt, f. idem, 

Hv£i (at hváa), fardaffrorum more, repetisionem 
aliorum ſermonis periturire, at forbte tit, efa 
ter de tunghoriges Maade, Igjentagelſen af 
enbteé Tale. Hvåa eriam eft canum vox, ma. 
dia intr murmur latratun, hvía kaldes 
og fðen Eyð Hundene give fra fig, mellem 
Murren og Bjsen. 

Hvad? 4vid? hvað? "Hvad lagi? wandia? 
hver længe? 

Hvada lítum? qvid Áoc rei 4 fvab er tet 
"for noget? 

Hvadan? sxde?. Surf Hvaðan at? idem, 

Hvadan-æfa, undigve, ex ommi pn fra alle. 
femen — 

Hvadan-æpna, idew, 

Hvada-madr ertá? -gvis sw eff? hvad for em 
Mand et tu? 


"Hrada manni? hvad at manni er bann? qe 


ås eft? hvað for en Mand er þan? 


, 


402 SH | 


" Hvad fyri mann mun pei? gvinem hic? 


vad mon denne er for En? 


! Hrad-nzr? gvande? bvornaat ? 


Hvad fiðlmennr muntá verda? gverus eris T 
Hvor ftort Folge vil bu. have? 

Hvalbard, s. vid, fupra bard. 

Hvalbláftr, m. refpirario balænarum, Hvalfiſte⸗ 
nes Puſten, hvorved be ubfprube Vandſtraa⸗ 
fer af. Bleſersret. 2) fØula eorum atren, 
deres Blaſeror: 


Hvalambr, s. fperma. ceri, ar apud exteros. ole- . 


. wm é capite balenæ, qvæ corodom vocatur, 
Sperma «eii audit, fyoatfiífent Sadvadſte, eller 

^ eg «n Olie, (om faage& af Hovedets Fidt. 

Hvala-mið, #. ceraría, Svalfiffennd. 

Hvallátr, %, idem 

. Hvalfiarl, f. nundine, ubi carnes balenarum ven- 

Anutur, Stranden, hvor en Hvalfiſt ligger, 
og dens $jsb ſalges. , 


- Hvalfifkr, m. Palene, cetus plagiurus, Hvalſiſt. 


Hvala-madr, cezarius, Hvalfanger. 

" Hvalfíngari, wm, idew. 

Hvalgrafir, f. pl. cavee, ubi cetarði olim mace. 
rabans lardum balenarum, Grave, hvor fors 
bum Svalfængerne forvarede Ávalfpæftet. 


Hvaljårn, s. jacwum, fpiculum cetarium, Har⸗ i 


pun. . 
- Hvelgvösn, f. vid, qvörn. 

Hvalreki, sv. egeftio balenorum in liora maris, 
dyvatfijfeó Opfaften til tranten. 2) lisrøs, 
sali egeftioni oporsunum, en trandbreð, 
hvorpaa Hvalſiſte tit drive op. 


.Hva 


Hvalíkídi, pl. laminæ cernee balenarun, 
Hvalfiſt eben. 

Hvalfiniår, m, oleum: ex. balænis, fin Syalfife 
tran. i 

Hvalr, m. vid, Hvalfifkr, 

Hvalþvetti, n. vid, Preſti. 

Hvammr, m. convallicula décliva, en liden Del 
eller. Fordybning. - 

Hvanna-nióli, m, angelica. femiuifera, v, mers: 
ra Aoreſcenc, Qngelif Stilt. Norzeg. Jolli 
Jolle. J 

Hvanngardr, m. kortus angelica cenfirns, tú 
Have, hvor Angelik voffer, - 


' Hvapp, 1 Jacuna, vallicula, em liden Dal elit 


lave €teb. mellem sig. 

Hvsppaz (at hvappaz uppá), improvifo accidert, 
paafomme uformiobet, “ 
Hvapplíngr, sw. pufio impuber, Drengebarn ſom 

neppe fan gaa. á vappa. 


"Hvar? shi? þvor?. Hvar fyrir ; quare? (wot 


for? . 

Hvarfemhelft, abicungre, hvorſomhelſt 

Hverf, w. diſceſſus ab oculis, pludſelig Bert: 
gang. 2) refugium, v. in abfconfo lribslam, 
Bemmeligt Tilflugte efter Bjaleftet. vid, biar- 
narhvarf. At hlaupa einum hvarf, cfe 
alicujus ocális fe fubducere,. ias fra En, oi 
ff;ufe fig. Hann vard mér at eingu hvarf, 
nihi] auxilii apud eum inveni, jeg ft ingen 
Hie'p 60$ ham, — 3) colliculus, & quicquid 

, confpecrum rei infercludis, $y0j, eller hvadſom⸗ 
belſt ber ſtandſet Udſigten. 


'Hvá 

Hrarflandi, palubundus, .omvanfende. 2) vacil. 
lens animo, tvivlcaadig, uftablg. 

”Hvarde (at hvarfla), -euagari, divagari, vanfe 
emtríng. Árúni hvarfladi hugr, Aaroni 
animx: vecillabar follicieudine, Maron vafleðe 
af Bekymring. Marge hvarflar mér í hug, 
muse funt, qve animum follicitanz, „mange 
Sing fedoe mig fot Tanferne. 

Hvarma (at hrarma augum), movere palpebras, 
bevæge Ojelaagene. 

Hverme hár, w. pl. eilia, fere. palpébrarum, Haa⸗ 
tent paa Djelaager. 

Urarmt, m. paípebra, Ojelaag. qr. hvarfr á 
kverf, Hvarmr æfri, palpebra fuperior, ma- 
jer, tet svré Oielaag. Hvarmr nedri, pol: 
pebra inferior, tet unbetfte áð;laag. 

Hvåfa (at hváfa), feffus amhelare, :pufte efter 
tarf Bevægelfe. 

Hvafs, venrofüs, winbig. 2) acer, hvat, fMarp, 
3) acalenrus, fþinofus, fpidé. 

Wníreygr, „ocalis ferocibus, acutir, fom þar 
fie Øjne. 

Hvafs-vidri, s, venrui acer, en Storm. Nå 
er hvaft, vensus fpirat, nu blaſer det ſtarkt. 

Hvats, f. incisamensnm, Horse den, Tilftyndelfe, 
Oypmuntring. 

Hvata (at hvati), feflinare, celerare, (ynde, bafte. 


Hrtabúfka, f. aseills precipirans, en fremfus 


ſende Tot. 
Bntsbáflculegr, precepr, immoderusns, ^ fremfar 
fai fafentaftig. 
Ece2 


Hed C 403 

'Hvatamadr, «o. fvofor, Tilffynder. 

Hvatlegr, „alacer, orig, tafð, uforfagt. 

Hvatleiki, m, alacrisas, gyrighed, Raſthed. 

íHvatíkeyti, m. temerisas, Uforſigtighed, Albe⸗ 
:tenf(omfeb. . 

'Hvatíkeytlegr, repentinus, ir, .celer , :pfubfelig, 
ir. hurtig, ſiks. 

'Hvatvís, confillo pracox, subefttibig, fom glor 
noget aden Overlag. alias vatvís. 


- Hvatvíli, f. præcipitontia .confilii, Ubeſindighed, 


Dumdriſtighed. 

"Heetvíflegr, vid, Hvatvís. ' 

Hvetr, mafculus, alacer, fyrig, taſt. 2) mafca- 
Jimi generis; fom er of Santjønnet. qvod de 
animontibu: dicisur, (figet om umelenbe Dyr). 

Hvattr, ücutur 5, acuminatus, fers eller ſpids, 
it, opmuntret. mE 

Hád, f. æris, corium, pellis, Hud, Skind. 
Hann er fkálkr í hüd og hår, inrra pellem 
propriam negvam eft, han er an Bfjelm med 
Hud og Haar, 2: i Grunden er þan en 
&fjelm. 


> Hádaríkélmir, m. urylarer, en ſtor Otjelm. 


"Hüda (ar håda), polire, glatte, polere. 

Hådfat, m, aſcopera, v, lectus fcorteus, Penge⸗ 
poft, ir. en Læderfeng. 

Hådfetti (at húdfletta), virgis cedere, flagella. 
re, hudflette, hudſtryge. 2) excoriare, tage 
Huden eller Skindet af. 


Hådkaft, s. (í andliti), licen, etflagð urſlat 


i Anfigtet. 


4 


408 ^ He 

Hüdkeipr, mw. sterculus, genus mavigii, etflagé 
Syelie; en grsnfanb(f Skindbaad. 

Húdlát, v, flegellario, fuffigario, Hudflettelſe. 

-Hádlaus, fine cum, v. cujas fuperficies non 
soheret, Qubist Gvís Overflade iffe er hel. 
Hådlaus fiór, mare "affnofum, brufente Os. 

= Hádlaus flói, palus putrida, fiue. gramiue, et 
"bpbt Morads uden Citas. 

Hüdflroke, f. fufigario, ðe, Sube 
selfe. 

Hveiti, s. triricum, Hvede. 


Hveiti-brand, 2. penis tririeeur, v, fimilagimens, i 


HOvedebreod. 

Hveiti-falt, s, flor falis, fint Saft. 

Hveiti-velling, f. arhera, Hvedevelliug. 

Hvecki (st hveckis), decipere, (fuffe, fere, 
bedrage. 

Hveckiaz (at hveckiaz), dolum finire, ffuffet, 

. bringe Bedrageri. ( Erfaring. 

Hveckiéttr, fubdolns, vafer, trabff, tiftig, fuld 
af Kneb. 

Hveckr, sm, dolus, impoftura, ir. irritetio, e»is, 
Dedrageri, (Dub, ir. Opirren til Brede. 
Hvel, f. collicalus, en liden Hoſ eer. Bakke. 
2) erbis, difcus, it, rosa, en rund ugla eli 

Halvkugle, ir. Hjul. . 

Hvelfi (at hvelfa), camerare, forsicore, bvælve, 
bygge fom em Syvælving. 2) inversere, vtm 
Be om, breje om. 

Hvelfdr, abſidatus, hvælvet. 

Hvelfing, f. fornix, camera, seffndo, laquenre, 
Hvalvins, valt sis 





Hve 


Hvelfíkúr, f- phon, fact Regn, for Syr. 

Hvelia, f. pellis. balenarum, & plurium pifcium, 
Skind af Hvoalfiſke og flere Fiſtearter. 

Hvell, fonorus, argusus, klingende, lodendt, 
knaldende. 

Hvellandi,, s. idem, 


Hvell Chrall, at hvelle), sinsire, fingu, føde, - 


fnafbe, 

Hvells, ſonoras, lydende. 

Hvellr; m, fonirus, clangor, fært og pludfelig 
Lyd, et Knald. Púdr- hvellr, desonarie, et 
Knald, ſom frembringe£ af autenbt Ktubi. 

Hve-nær? hvínær? bvad-nær? qoando? þv 
naar? naar? | 

Hvelpr, m. casulnr, canis, Hvalp. 


Hveptfinn, procox, perulaus ore, ublu, ufettum 


met, bid. d hvoptr. . í 
Hveptía (at hveptfa), faunis irritare, 'afalbe 
með Skjeldsord, titre ufor(fatumet.. 
Hveptíhi, f. perulemia, ir, irritasio, forum 
menfeb, is. Opireen- 
Hveptfyrdi, s. pl. iden, uforffammede Ord 
Hveptlíngr, w, dicax, procax pufio, en umb» 
faob. nað. 


. Hver v. Hvör, qui, qeiiquis, omnis, þv, 


Gvilfen.. — Hverr fyri fig, Mugak virirm, 
Gver for fig. 

Hver er, hvåred, 49i,fom. Hver einn, quir- 
qve, enhver, 

Hver, s, leber ingens, fognarsm, en fot $i 
^ed. 2) ferme, fon: æftuens, «n vati 
faagende Kilde. 








Hve, 

Hvera-fýla, f. mephiris, em foovefagtíg Stank 
ef varme Kilder eller Bade, 

Hvera-vatn; n, agva minerals, minttoiff Band 
(før af vatme Kilder). 

Hverf (at hverfa), difparere, forfsinde. 2) iser 
dirigere, vejfe et Oteds hen. Hverfa aftr, 
redire, vende tilbage. Hverfa frå, ſe recipere, 
is, defiflere, battvige, ir, falte fra. 

Brerfa, f. verfura v, laus rei, Runding eller 
Gide af en Ting. 2) vestar inserivr inver- 
Fis ſoles, Mave af Kreaturer, naar bens ind: 
"vendige Del er'vendt ad að. 

Hve:feadi, verfesilis, fem fan vendes og drejet 
amfring. Å hverfanda hveli, verfasik rota⸗ 
paa et omlobende Hjul eller Kugle. 

Hverfi, s, locus depreffus, collibus undiqve ein. 


es, et lavt Sted, rimtromfring omtinget ^ 


sf Hojder. 2) terrisorium, Londſtrakning/ 
Gebet, en Landsby. 
Hverfi (at hverfa), versere, dreje omfring. 
Beerfe um, inversera, vende om. z 
Hrefingr, sm. vid, Hvirfingre i 


Hverlyndr, saris, iwconflans, vetgelſtabet, 


Wistis. . 

Brerfall, eadwcus, affefoto, forfængeftg. 2) eran- 
füerisa, fom gav fra bet ene Parti over tif 
Mt andet . 

Hrerfr, verfæsiks, form fan ſnoes eg drejet om⸗ 
fing. 2) obligvus, Bjav. Skipid er Bverft 
Á fliórnborday sevis in dexsram latus ce fum 
sliqvar, Skibet løber ffiaot til Scyrbords⸗ 
Biden, Því fari þér fo hverfi á dig? eur 


Hve 405 


Aodie ita. obligvaris irer ? Hvorfor gaar J fan | 
wmange Sríngelfroge t Dag? 

Hverfu-(teinn,.m, cos rotaria, v, aquaria, Elis 
beften. 

Hvergi, trullibi, tngenftebd. 

Hverki, tec, hverken. Hverki Desi né hinn,. 
nec Kit nec ille, hverken denne cfr. hin. 

Hverkinlega, mediocriter, v. iu meutram partem, 
mibbe[maabigen (ingen af Delene). 

Hverkinmlegr, mediocris, middelmaadig, mans 
delig. J 

Hverkins fo, mediocrirer, mibbelutaabigen, 

Hverná, f. olla, urna, et Potte, Gryde. 

Hverneiginn, qoomodo, Hvorledes. 

Hverneg, Hyernín, idem, 

Hvetnveg, Hvårn-veginn, idem, 

Herr? qois? hvem? vid, hver? 

Hvörlkonar, ekjascangue Kominis, hvad fer e 
Rand, ir. af hoilken Gags. 

Hvårskyrts,, ciruscunqve generis, af þeilfst eflt 
Bvadbefft fer. i 

Hversløgs, cufuscungee fperiei, af, onte gt 
eller hvilter Slags. 

Hverfu? quvmodo? hvorledes, paa hvad Maade 7 

Hverfæmikiil? gain; ? hvor for? 

Hvert? qvo? hvorhen? 

Hver-tveggie, ambe, begge Dele. 

Hver-vetna, ubiqoe, alkvegnes- 

Hverugr, Hvöragr, Hvurugr, meter, ingen 
af to. 

Hvefai (at hvelsa), acuere, it, cúfpidare, hvaſſe, 
Bjerge, ir, tillpiðfer At hveks augun á einn, 


406 ' Hag 


minaci oculo aſpicere, ſtirte paa en meb truens 
be ie. Nú hvefsir, jam furgir venus, 
nu begynder inden at blaſe. 

Hvet (hvatti, hefí hvatt, at hvetia), were, 
fiere, gjøre fars 2) horsari, „apmunire, 
tilynde. 


Hvetia f.exhorsario, Tilſtyndelſe, Opmunteing. 


Húfa, f. pileus, Hue. . 

Húfr, m. ſtega navis, terria E" qvarsa Á carina, 
3bie eller 40e Bekladnings Afdeling fra Kjøs 
fen paa et ortej, Undir-húfr, ffega sersia, 
Sbie fBeflebning. — Yfr-húfr, lega quarto, 
4t Sbeflabning, alias åfr, 2) peer. manis, 
et &fi$. Þeim þótti mikid í húfi, prerio- 
Jum illis videbazur .onus mavir, bem fyntes 
Gtiót(abningen" ſtor eller koſtbar. „metaph, 
ingens dammum, fi male cefferit, merwebane, 
"be anfaa bet for en flot Okade, Berfom des 
res Goretagenbe [sf ilde af. 

Huga (at huga), cogitare, curare, it. providere, 
betonte, overveje, it. førge for. Hónum er 
hugad um pad, im nnimo feum haber, det 
ligger fam paa Hjertet. 

Hugadr, animo/ur, audax, modig, uforfagt, 

Hugar-fer, si, mens, opinio, Gemyt, Gindelag. 

Hugar-hvörf, s. pl, musário mentis, mesanan, 
Sinds forandring, Hovedbrud. 


Hugar-burdr, s. opinio; Mening, Indbildning. 


Hugarláclegr, affabilis, ir. gratus, blid, velvillig, 
ir, fjær, behagelig. 

Hugarlund, f. imaginario, Indbildning. At 
göra (ér í hugar-lund, imaginari, inbbilbe fig. 


Heg 


Hugáft, f. intimn: amor, inderlig Kjarllgbeð. 

'Hogbod, s. prefagium mentis, Anelfe. 

Hugda, f. pecu; v, cor, Bryſt eller Hjerte. 
2) amor, benevolentia, Kjærlighed, Velvilje. 
iHann taladi af hugdu, candide d^ benevele 
locutus eft, han talte.oprigtigen og velvilligen, 

Hag, f. idem, 

IHugdar-madr, „amicus, en. Ben, Hugdamsir, 
idem, 

:Hagdeíge, f. mollisier animi, Zot ſagthed, ei 
dets Blothed. 

Hugdiarfr, animo forris, ufotfagts 

Hugferdi, s, animus, Sindelas. 

Hugfefti (at hugfefta), memorie mandare, (aggt 
paa Íjettet. 

?Hugfullr, auimefus, animo forsis, modig. 

'Hugga (et hugge), olari, troſte. 

Huggan, f.. félario, confolario, Zioſten, ufi 
lelſe. alias huggan. 

Hugganarfamr, confulatorius, trøftelig, 

Huggandi (fem huggaz kenn), ME 
dat fig troſte. 

Huggeri, 4. con/ölaror, - Trefter. 

Huggædi; m. pl. bona mens, indoles exorsbilis, 

- godt Oinbelag, et godt Hjences Egenftaber. 

Hughrauftr, animo/us, bebjettet, modig. 

Hugbreyfti, f. fortitudo amimi, Esindóftuttt. 

Hughreyfti (st hyghreyfta), animare, foli, 
"teste, opmuntre. 

Hugleidi (at hugleida), comfiderare, eitri, 
betenke, overveje. 





. Hag - 


Hogkidíng,. f. medirerio,. Betankning, Overs 
vejelfe. 

Hegleikinn;. diw medirnrus, animo fxur, faft 6 
Tenkerne, længe overvejer, tentt, 7 

Hogléttir, s. levamen animi, finbring for Sin: 
bet, Huſvalelſe. 

Huglifi, m, vir affabilis, en venſkabelig og 
yndet Mand. … 

Hugliáfr, lexis, miris, affabilis, BUS, veiffabelig, 
godmodig. E 

Hugmódr, s, indignario, QGrebe, Bortrybelfe. 

Hugmóds-yrdi , m. pl. verba aculeata, bidende 
Ot. . 

Hugnadr, mm, grarifzarie, Villighed, Tjenete. 

Hugnan, f. idem. 

Hugnaz (at hugnaz einum), gvatifcari, være 

' di Biðje, gjøre En Tfenefte, 

Hugprúdr, generofus,”højmodig, fjat. 

Hagprýdi, f. generos, v, animi Fortitude, 
Homodighed, ir, Ginbéfiyrfe, Kſakhed. 

Huggræmr, comfderarus, memorie fixus, overs 
met. 2) grarus, affubilis, venlig, behagelig. 

Hugreun , Jf. angor, pr. tensasio amimi, (tor 
Gers, Angeft. 

Hugrackr, vid, Hugprúdr, 

Hugrecki, f. fortitudo | aimi, init 
Ljakhed. 

Hagrenníng, cegjrarie, Tante, Indfald. 

Hugía (at hugſa), epe cogitore, medisari, 
tenfe, overveje. 

Magfan, f. cogisario, Tanke, Eftertanke. 


^ Hug 407 

Hugfanarfamr, diliges, paapaſſende, flittig, 
ombyggelig. 

Hugfanarfemi, f. diligemsiá, Omh dodelighed, 
$ib. 

"Hugfanlegr, cegirabilis, muellg at tanfe, fom 
lader fig tænte, Dad er hugfanlegt, cogira- 
bils eft, det lader fig tanfe. - 

Hugfunarlaus, furu, incuriofur, fljødesles, 
uagtfom, figeguldig. 

Hugfunerleyfi, n. incurie, OSkjodesloched. 

Husſandi, follicirus, tanfefutb. Hugh, idem, 

Hugfvala (at hugfvale), confólari, huſvale. 


. Hugfvölun, f. recreatio mentis, Hu ſpalelſe. 


Hugfvinnr, fapiens, vis, klog. - 

Hugfvinns-mál, a. pl. præcepra Caronis fenioris, 
ben Viſes Tale eller Leveregler. 

Hugull, efficiofus, tjenftvillig, 

Hugr, Mm, animus, mens, Gjæl, ind. Hönum 
er-hagr á, concipir mente, defiderar, bari fat 
Stil. Hann er ecki hugar fins rádandi, 
non eff compos weuris, ban fan itte fire fit Sind, 

Hugpeckr, animo gratus, yndet, afholdt. 

Hugpockadr, idem, 

Hugpocki, e. favor, Hndeſt. 

Hugþótti, m, opinir, Mening, Tante. 
cirum, Borgoðtbefindende, 

Hví? cur? þvi, hvorfor? 

Hvía (at.hvís), adhinnire egvorum laftivientium, 
vrinffe ab (fige iſer om Hingſter). 

Hvide, f. parosifimus, Sygdom Anfald. 2) fer- 
vida actio, en hidſig Handling. 3) cire cow- 
torio aeris, th Byge, Vindſtod. 


2) pla. 


408 Hd 


Hvidra (at hvidrs), cio commoveri, bevæges 
pludfeltg. 

Hvidringr, m. prærisus intermittens, Kloen eg 
Seien, fom opfører imellem, 

"Hvidrings-kládi, w, idem, 

'Hvika (at kvika), vacillare, tirubare, rave, vakle. 

Hvik, s. ceifo, Gallen, Vigen. 

Hvikull, vagus, Áuxus, inconflans, uſtadig, flygs 
tig. Hyikul augu, oculi emisfii, uftedige 
Dine. . 

Hvilld, f.. gvier, Hvile. . 

Hvilderdagr, av. fablaihum, v. nebit: dier folis, 
Hviledag. boð 08: Sondagen. 

Hvíli (at hvíla), requiem dare, oie. At hvile 
fig, interquiefcere, hvile. fig imellem. 

Hvilíkr? gvalis?' Hvordan? vað for En? 

Hvíla, f. lecrus, cubile, &eng, Hvilefted. 

Hviliz (et hwílaz),. gvie/tere, vile (ig. 

Hvilrækinn, defidiofus, lectum colens, essen, 
fom far Sengen fjær. 

Hvílrækni, f. defidia, Dovenſtab. 

Hvilubrügd, s. pl. leges, v. officia skori, viffe 
Egteſtabspligtet. 

Hvilu-råm, 8; leceuc, Sengeſteb. 

Hviluvod, f. lodix, Sengedakte. 

Hvim, s, merur celer, haſtig Bevagelſe. 

Hvima (at hvime), cire movere, bevæge haſtig. 
Hvima eugum, circumferre echo, fe aver⸗ 
alt, have Øjnene alevegne. 

Hvimeygr, oculis vagis, emisfriir, (om je uftas 
„dige Øjne. 

Hvimleidr, ob cmriofiterem inviſu⸗, =. exofus, 


Høi 


m eller fjeðfom, forme atiis Ny gler⸗ 
righed. 
Hvimftyggr (heftr), inpationr. fen a fefforis, 
von ffo og velia Heſt. 
Hvín (hvein, at hvína), fremere, $vine. 
. Hvínandi etfall, m. fremens sccurfus meris, 
fært Flod (ra Havet (mobfat Cio). 
Hvinr, v. corsebus, fönus ex vibrarione, Omeld, 
Sables, 2) fremirus veni, Vindens feft 
$t Suſen. i 
Hvinn, m. førunenius, en Rapſer, en (ew 
fínaaftjeler. 2) færeifer, en Galgekuebel. 
Viltu hvinn, þér á kinn, þenna lykil heita, 
visne, em furcifert fligmase candemtis hujus 
«levis in gena iwfgniri, vil du, tin Galges 
knebel! fan en af denne hede Mogle fat pas 
din Kind. 
. Hviníka, f. furacires, Tyvagtigheð. 
Hvinfka (at hvinfka), ſubfurari, 
ftiæle (iſer Ting af ringe Værdi). 
Hvipp, #. faltar, celer turfur, Hoppen, prins 
gen, hurtigt 286. Hann er hvipp um hrepp, 
imconftans & oftitamer omnis percurrir, þan 
døber 6i og Ber omfring, Hvipp inn og 
hvapp inn, sro cirroqve, fit og þer, (cet 
og tilbage.” 
Hvirfill, w. versex, ir, fa) afigium, $virer, Sk, 
ir, Top, 2) gyrus, Ring, Ktede, 9tunbing. | 
Hvirfilvindr, turbo, syphon, en Syvtrvelvind. 
"Heirfla (at hvirfla), in g yerum egere, bvirvle. 
Hvirfíngr, mw. circulus, gyrur, Kreds, Ring. 
renben. 


Subpilere, 


p 














Hví 


Hrirfings-Aryckia, f, cemporario circularis, 
Driffelag Í en Kreds, en Vennekrids ved 
Drikkebordet. 

Hvilkr, m. fufurramen, Hviſken. 

Hvilkra (at hvifkra), musfrare, ſuſurrare, 
hvige. 

Hvid, s, fu'urru, viften. 

Hrílla (at hvílla), ís aurem dicere, vifte en í 
Øret. 


Hrifs, 9. fromisus proruentis liqvoris, ruten, 


Opbrufin. 

Hvifia (at hvifsa), 
(uit. 

Hvrita, f, albedo, candor, fyoibbeb. 
ew, Mt vide i Eg, 3) Jattieinin, Mel⸗ 
temad. 

Urita·drottins·dager, Pensecofte, Pintſedage, 

Hritaſunna, f. idem, 

Hvíta-dagar, =. pl. idem, 

Hvíta logn, 
Havbtif. 

Hrifåga (at hvítfága), dealbere, gjøre hvid, 
were. lanf. i 

Hvitfágadr, dealbarur, hvittet, hvidblank. 

Hvitfyfsa v. Hvítfofsa (at hvítfysse), rapidi. 
tere fpumare, ffumme af haftig Bart. Þar 
hvítfyfsir 9, hvítfofsar vid fkérid, ibi ad 
Fopulum mare fruma, ber ſtummer Bræns 
Bingen veð Stieret. 

Hvíti, m, albedo, Hvidhed. 
bet Hvide í 289. 

Fff 


fremere fluidprum, brufe, 


2) albumen ovi, 


2) albumen. - 


s. malacia, olcedonin, lit, file ^ 


Hul 409 


Hvidingr, m. mare, á candefiente æftu, bruſende 
Cs, ffummenbe Bølger. í 

Hvítklæddr, candidas veftes isdum;, fom for 
Hvide Klader paa, fyibflebt, 

Hvitleitr, fúðalbidur, $vibagtig, 

Hvítmata (at hvítmata), candefcere, hoidne. 
Hvítmatadi í augun, caligabans oculi, glauca- 
ma illit erat obducum, bet hvide í Øjnene 
vendte ud, II 

Hvítna (ad hvirna), alfefzere, hoidne, blive hvid. 

Hvítu-matr, s», dacricinia, Melkemad. 

Hvitvodångr, m, candidatus, nuper báptizatus, 
åwoalbis, (om er (fert vibe aber, 2: nylig 
Debt. 

Hvituvodir, f. pl. alba, toga candide, hvide tuv 
der (fom de kriſtne Preofelyter før bleve 
iførte veð Daaben), 

Hvítr, alus, candidus, Hvid, 

Hvítrehörunds-blertr, alphss, levee, en hvid 
Plet pas Huden. 

Hvítr tr, color albus, dacrens, miveus, Hvid 
Farve, 

Hvítr laukr, m, allium, Hvidløg. 

Hvivetna, omnis, alt, jt. allevegne, Allir bera 
ei gáfa til hvívetna, som omnes in omnibus ^ 
felices fune, alle ere ifte heldige i alting. 

Håki (st håka)» harera, „sr Jedere, fibbe 
paa fuf. 

Hukull, m vid; Hókull, 

Hul, f, velum, ir, ohfcuritas, Delte, ir, Dun: 
kelhed. Hul á lofti, ebfcuriras celi, Saage 


410, Mum 

^od Rufin, mørt Himmek. Hul i máli, ob. 
Scurisas caufa, Dunkelhed i " ew 
Hulda, f, idem, ' 

^ Huldu-fólk, s. genus hominum infernas abfru- 
frem, we credebans olim sie Ellefolk, tn» 
derjordiſte. 

Haldu-konftir, fn vifones, phastafia, falſke 
Cyner, Tryllekunſter. 

Huldukonfta madr, vifronarius, Fantaſt, Trolde 
wont. 

Huldr vid, Haulin, At fare hulda håfdi, m- 
cognito ire, vtife; uden at lade nogen tjene 
bt fig. 

Hulinn, zectus, occultus, abfirufus, fjutt. 

Halins-hiálmr, „=. perfone, larva, en SRaffe, 

=. (en overnaturlig, elm, fem forðum af Nord⸗ 
boerne troedes have ben Kraft at sjóre bind 
Barer üfpnlig). i - 

Hulftr, m. sheca, Gutteral. 

Hum! inserjecrio afpernauris, et Udraab, fem 
taber Boragt ag Moillje. 

Him, s. crepufculum, Tuðmorfe. 

Humall, sw. lupslus (herba), Humle. 

Húmar (at hámar), wfierofeere, marines, lakke 
mod Aften. 

Humma (at humme vid), —E— tis 
fjentegioe Misfornsjelfe ved Mumlen. 

Humétt, f. iser incerrum, uvi aað, ubeſtemt 
Gang. á hám & átt, Henn fór í humótt 
eftir hönum, incerto cus fu eum eft infécusur, 
Bam føgte at naa (eller fe) Manden, uden 
tet at vide, Hvor ban fulde gaa. 


Hun 

Hamri, tw, gammarar, macrourus, affdent mari- 
suf, en Hummer. aar humar v, hamter, 
Humre-klar, f. pl. gammari chele, umm 
flør. vid, krabbi. . 

Hún, s. earulus urfnus, eu Diorneunge. 2) e- 
Ía variarum rerum, Haandfang paa adftillige 
Sing. — 3) caput baculi, is, fummiras mali, 
Snap paa en Stok, eller Toppen of nif. 
gall. hune, corbita mali, 


Hunáng, s. mel, Honnins. At gióra hunípg | ; 


mellifcare, gjeve eller fave Soonning. 

Hunéags dryckr, melirides promulfs, oniny Í 
brit. 

Hunángs-eymr, s, favas, libus, jonningfegt, 

Hunéngrfall, s. #05 welleus, drofowel, uw 
ningdug. 

Hunángs-blettr, sw. Jencicula, fucæ, fparfumos, 
phacia permanens, regne, en. brun Piet pat 
Huden i 

Hanångs.finge, f. apis, «n. Bi. 

Hunángs vín, n. mulfum, Honningvin. 

Húnbora, f. carchefinm, tet overſte af en Oils 
maft, hvor ben lof eller Tridſe fibber, fem 
Holder Maen til. Maſten. 

Húnbiörn, w» vid, Hán, 

Huudedagar, m. p. dies canisulares, fte 
dager 

Hunda-gey, #. Ístrasm canum,  junbegigen. 

Hunds giá v. gá v. gió, f. idem, 

Hunda-kédis, f. millur, millium, Hundelanki. 

Hunda.lús, f. ricinus, Hundelus· 

Hunde fliarne, f. eaniculs, ſirius, fyunteffjenene 


n 


| 
i 


| 





Hua * 


Hunda-æði, s, rabies canina (morbus), SGanbffg. 
2) fordidirfima. vivo, flet og nedrig Before, 

Hund-filki, #. vid, Hnýdingr, 

Hund-gemall, cenrenarius, centennis,meget game 
mel. gs. hundrad-gumell, hundredaarig. 

Hund-hveli, «, vid. Hnýdíngr. 7 

Hundingi, =. ceururio, 
Offer for hundrede Mand. 2) som pr. 

Hund-margr, cewsmmgemimus, — cemrüplicarms, 
met mange, Í Hundredevis. Dad var fyri 
löngu, er leid hélldu, helldr, huad- margir 
Hzkíngs feriu, olim plusqoam cexrmrisrim 
Hekingi mave profecsi funt, bet ev længe fis 
Am, at mange hundrede fore af Sted med 
Hatings Skib. i 

Hundrað, sw. censum, Hundtede. 

Hundrad (verdauro), kodie qvarmor uneiæ argemri, 
fie ceuzam E" vigimsi na, querum queque 
efi diobularis, itaque. eriam vocari. poteft tri. 
*w affis, forðum 190 Ålen Vadmel (form 
ta tjente iſtedet for Mynt boð Syelanberne), 
8 fod Solv, 4 Sslvfpefier, Ting af ben 
Berti, , 

Hundrad-filfars, olim viginri uncie argenti, fore 
$m 40 Led Selv. 

Hundrads-fkadi, ingens demnum, flor Ofabe, 
fete. — Pad er einginn hundrads fkadi, 
tolerabile demntm eft, bet et ingen (tor Skade. 
Ecki er hundrað í hættunni, modicum eft pe. 
vinlum, v, mon fae vire, ber er itfe (na ftor 
Bare ved bet. . 

|Fff2 


en Hovebemand (m , 


Tix ZTl 

Hundraðs-böt, f, plene frirfacrio, v. Jufficieme 
reparatio, fulbfommen Gfabeserflatning eller 
tilfrætfetig Borbedring, Hi modi Joqvendi 
defumsi funis Á hundrad Bifurs, gved alim 
erat multe pro cede hominis liberi, — | 

"Hundrad-feths, f. feolopesdra multipeda liréraiis, - 
Tufendben (en Snfett). . , 

"Hundradfatidr, censaplex, hundredefold. 
Handredfalldadr , cemruplicasus, Yom et set. 
eller bliver handredefold. 

Hundredeftij cenzesims:, hundredeſte. 
Hundrads-flockr, mm, cemrir, en Flok, beſtaarn⸗ 
be af 100 Mand, et Kompagni Soldater, 
Handrads-hofdingi, w. cenrurio, Kompagniet. 

Hundradfinnum, cexrie⸗, hundrede Gange. 

Hundrudum semen, censariasim, hundredevis, 

Hunds-kiaftr, m, ricrus, en Hundeflab. 

Hunds-nálgr, mm, cyniorexis, apperirus cnninn, 
Hundegraadighed. 

Hundshland, s. vid, neglæta, 

Hundtik, f. canicnla, vn Leve, 

Hundvis, muirifius, crutiſciut, confilio valem, 
en Fog Mand eller Kone, fom Hår mange 
Sundffaber. Hundvis jötun, magice ártir 
Peritisfimas gigas, en Jætte, fem er wel afar 
een í Tryllekunſter. 

Hundr, m, cenis, en und. Hundr í fpilum, 
qvinio, gemmen í Kort. Bzar-hundr, casis 
domefticas, Gaardshund. — Hleckia- hundr, 
canis carenarius, Læntehund, — Fiérhundr, ce» - 
wh pecuarius, Hytdehund. 


412 Hvö 


Húngra (at húngre), fame crsciare, cibum fub- 
srakere, uðbungte, plage. með Hunger. 

Húngrar (at hángre), efurire, $ungrt, 1 være 
ſulten. 

Hångradr, famelicus, $ungeig. 

Húngr, #. famer, inedia, fjungtt. 

Húngurband, s, epipenetica, et Baand, fom 

. Bindeð sm Pivet, for at siøre Hunger mins 
bre følelige 

Hångur-morda, fame confecrus, nat. veb at bs 
af Hunger. 

Húngur-vaka, f. qvod famem excitat, noget (om 
opvatker Hunget. 

. Hvoll, m. collis rotundus, en rund Høj. vid. hóll. 

Hvoma, f. gula, Mavepibe, Madpiben í Salfen. 
Svalg. 

Hvoma (at hvoma), g/urire, abligurire, fralgt, 
fluge í fig. 

Hvomr, sw. lurco, helna, en Braaðfer, Etugfalt, 

Hvopftór, buceo, bucenleurus, en Plostjæver, 

Hvoptr, m. bucca, Kjæve. 

Hvolf, #, convexitas, Stunbbsjning. 
Spharium, en Syalvtugle. 
inverfus, fom ligger paa Munden (fom et Kar). 

Hvolfi (at hvolfa), isverrere, venbe ned, vende 
forfjert. 2) prouus jacere, ligge paa Muns 
„ett. — Báturinn hvolfir, savigium inverfum 
Greer, Baaden ligger aved. 

Hvönn, f. angelice, pauaces angelicum, Angelifs 
plante. 

Hvörf, v, pl. amisfio bonorum. per ignotos fures, 
ab af Gods veð nbrfjebte Tyve. 


2) hemi. 


Á hvolfi, pronus — 


Hur 


Hvörgi, vid, Hvergi, 

Hvörginlegr, seurro fimilis, ſom Qverten et af 
bet ene. eller andet. Parti, Mening o. f. 2 
vid, hverkin!egr. 

Hvórginlegd, in mewtram partem, Hverken af 
bet ene eller andet Parti s. f. 9. vid 
hverkinlega, - 

Hvörmóttr, vid, Eyglóttr. 

Hvörthelldr, erum, hvad enten. 

Hvür-tveggia v. -tveggi, sterqve, begge te 

Hvörugr, neuter, ingen af to. 


Hvörugumegin, ex mewra. parte, poa ingen b 


Citerne. 

Hvår, #. pl, inciramenta,  Opmunttingtt, at 
ftyndelfer. 

Huppar, m. pl Áypocondria, Tyndliret. 

Hurd, f. janua, fores pendenses, en Før. Hurd 
á hiórum, janus cardinara, Dør paa fer 
fler, i 

Hurdar-ds, ww» rudis & indigefla mol, ut 
fbytbt. pro hypesthytum — fuperliminart, 
Toarblelken overen Dør. Hann tekr hurðir 
és um öxl fér, ultra vires molitur, þan 9o 


tager fig formegtt. pr. fuperlimiwmart cum 





janua & foribus elevare. & auferre comaet, .: 


sr olim Samfon, quem imitapi vals, 2: han ” 


vil efterligne Samfon í át tage Døren md 
dens hele Indfatning paa Ryggen. 
Hurdar-bak, n, receffus. pone januam, pr. jeusá 
inver ſa, en Mffrog bag web Døren. Á turde 
arbeki, pose fores, Bagved Døren. 
Hurdar-hamar, f». coujAarw, en Dorhanmet. 





| 


— 


Háf 


Hurderhríngr, sw, cornix, anfa jante, Ring paa 
en Ser. 

Hurdareoki, s, impeger, ſub ſcuc, Revler paa en 
Dar. 

Hurdar-járn, ft, pl, cardines, Synngfter, 

Wort, s. førepisus sraharum, v, sracews alicujus 
hgui fuper imdmrata mive, Knarken af en 
Glæde eller anden Ting, ber ſlabes over 
wardfroſſen One eller Jord. 

Hurra (at hurra), ffrepere per indmsaram nivem, 
s, cosgelaram terram, gaa frem med knarken ⸗ 
de Bart over haardftoſſen Jord. 


Hús, a. domus, ædes, et ui. Hús vænt og 


velftædilegt, domus farra, tecsa, et godt og - 


velbygt Hus. Hús af húfi, domeflicatim, 
fra Hus, til fuð. Hús fra húli, offiarim, 
fra Dør til Dar. Hús 4 annars lód, ædes 
fuperfiaria, et fué, ber flaat paa en andens 
Grund, ^ 

Húfabak, s. pofficum domus, Baggaatb, en 
Pade bag ved Huſet. 

Hiüber, w. rus, villa, v, infuln, en Landsby, 
Vondtgaatd, it, en flot Gaard, Hotel. 

Húfagardr, m. vallus domefticus, Mur, eller 
Gjerðe omfring Huſet. 

Húla-leiga, f. Jecarium, Husleje. 

Húl-fmidr, v. arehirecrus, Bygmefter. 

Hálfnotra, f. felis, en Sat. — vid, fnotra, 
2) fepe, em Fejekoſt, Linfe. 3) coronir do. 
mus, Enirfelvæcf paa Bygninger. 

Híferof, s. rudu:, Grus af nedfaldne Huſe. 


' Hår 413 

Háfa-torf, 8. cæfpes tectorum, Gtonſvar til at 
tafte Huſe með. 

Húfki, m, rufticus, en uffel Bonde. 2) parcur, 
en Snieq. 

Háfíkalegr, Ve/licus, tølperft, bondeagtig, Sarff, 
2) fordide —8* fartig, gnlerogtig. ” 

Háfkalega, fordide, parce, furfittigfu, gnlerags . 
tigen. 

Hufl, n, venerabile, Coframent, — Hann géck 
til íkripta , tók^hüfl og blefsan, confef/ur 
eft, deinde fumfir corpus domini & benedictio. 
nem, han gif til Ofri(te, modtog Saktamen⸗ 
tet og Velſignelſen. alias hunfl, 

Haflkér, v. pixis facra, en Alterdaaſe. 

Hufs f. vox v, fibilus opilionum, Hyrdernes 
Hyſſen. 

Hufsa (at hufsa vid), fbila excipere, hoſſe að 
en andens Tilbud eller Tale, 

Húlsagi, m, difciplina domeftica, fyuttugt. 

Húfs-bóndi, *» Aerus, Paserfamilias, Hus fader, 
Husbonde. 

Háfsbónda-réttr, m, jus Åerile, en Huefabers 
fiet. ' 

Húfs.búnadr, sw, ormarus, v. apparatus domefli. 
eus, Husgetaad. 

Håfs-dyr, f. pl. fores, janua domeftica, fyuttor, 
Háfs.dyra prýdi, f. ensipegmente, Sir ater 
omfring Døren. 





- Háfs-fadir, m. parerfamilins, fyutfaber. 


Há&fs-freya, f. mater familias, Husmoder. 
Húfs-freyu-fæti, w. masrontuw, Sjusmodereng 
Cate. i 


414 ' Háf 
Húfs-fólk, n. familia, Gusfolf, Tjeneftefolt. 
Håds-fridr, m, fecuritas domeflica, Huefted. 
Háfegéngr, =. mendicaeio, Tingen, Betlen. 

At fara um á hüfigángi, offrarim sibum que- 
rere, gaa om og tigge. 
'Háís-gángs-herra, s». alpha penumatorum, eu 
fioragtig Betler. 
Húfs-gángs madr, m, mendicus, en Tigger. 
- Húís-god, n. ph peworus, lares, Hus guder. 
Húfs-göngutl, aliena qvadra vicsisans, en Sma ⸗ 
tadfer, Snyltegjeft. (sdj.) 
Håb grid, n. pl. vid, Húfa fride. 
Hüfs-karl, x. domeflicus, en Tjener. 
sius, Sjenefefart, 
Húls-krofs, m, erumna domeftica, Huskors. 
Háfs laukr, m, fempervivum sectorum, Huelog. 
: Háfs madr, m. vid. Gridmadr. 
Húfs-móðir, f. hera, dominus, materfamilias, 
Hus moder. 
. Húfs-næði, s, domus, hofpirium, Susly, Herberge. 
Húfsenædis-laus, domus expers, husvild. 
Håfsråm, mæ. capacitar domus, uðleiliabeð, 
Hustum. 2) locus, v, hofpisium in domo, 
lads eller Lofi 4 et Hus for Fremmede. 

Håfs ſnigill, m, limax, domiporsa terreftris in 
sefta, en Snegl. 

Háfs-ftiórn, f. conemia domeftics, fibre, 

. fe Hushoidning. 

Háü(s-ftiórnar-ftand, n, ordo, v, ſtatur oeconomi- 
cus, Husholdningéſtanden. 

Håfs-ftædi, m. area doinu:, fjitgrunb, piede 
til at bygge paa, 


) opera. 


aja 


Håfs-pingi, a. confulsasio familisri, Gemitie 
raadſlagning. 

Húfsþirmfl, s. pl vid, Håfs-grid, 

Hvums, s. reprefje vocis febilus, Betbavftift. 

Hvumía (at hvumfs), confumdere, forvirre. 
Hann hvumíadiz vid, vex faucihns hafs, 
fan blev forvirret, ban funde neppe udſtam⸗ 
me et Ord. . 

Hvur, vid, Hver. — ira hodie, ut es olim mali 
protulerunt hvur pre hver fic dögutdr, dsg- 
verdr Gc. ' 

Hvylft, f. convallicula, lacuna, "en Setinin, 
en liden Dal, 

Hvæk (at hvæls), lacunam facere, udhule, dem 
ne en Hule. N 

Hell, w, Jacuns, en Hule. 

Hvælóttrs lecusofus, inægvalis, fuld med fult, 

"| tjeðn. 

Hvæfi (at hvæfa), graviser anfelare, pufte eet 
ftønne af Træthed, drage Manden haardt M 
haſtigen. 

Hvæftr, laſſitudine anhelus, ſtakaandet tub 
eb. 

H$di, m. exuvie, Hud, Ham. 
Dyreleje, Dytehule. ' . 

Hýdi (st hrfde), excorisre, ir. flagellere, fit, 

' de, hudſtrvge, hudflette. 2) pelles fiperinds- 
eere, fothude. At høda belg, folfi piles fa- 

. perinducere, forhude en. Blæfebælg. 


2) luftrum, 


Hdbióre, on. urfus in Inftro latit ans, DKR, í 


ber ligger ſtjult í fit Bei 
Hýddr, exeoriatar, flanet, fom Skindet et tw 





Hyl 


set af. 2) corio indurus, fom er Met et 
„Otind, (em bar foftet Skind over fig. 
Hýding, f« Aoxellaio, Hudſtrogelſe 
Mygg (hugði, at hyggis), aurwwmare, cogitave, 
holde for, mene, tanke. Hyggie et, obfer- 
sure, afterſe, fegoe Merke til, give Agt paa, 
Aftr at hygpis iterara olfervorione, veð at 
legge Merke til paa vy. Eftir á at hyggiar 


elfesvatione fera mimis, veð at'indfe noget , 


fag efter (for fllbig). 

Hyggie, fe epinio, Mening, Tank. 2) prefa 
fim animi, Andfe. | 

Hyggiandi, s idem. 2) fapiensia,- Klog tab, 
Sitom. - 

Hyggilegr, eiremnfpestur, prudenr, Flag, betante 
fm, fotfigelg- · 

Myggilegu, prudenter, forfigtigen, fiagt. 

Hygginn, prudeus, flog. Skadinn görir mann 
hygginn,  meemmenis documema, af Stade 
Miser man fiog. À 

Hyggindi, m pl fapienris, Sosa. So eru 


hyggindi, fem í hag komm, fapit- got »ebug 


iit, v. fibi fapir, et ev Klogſtab fom fom; 
mer til Notte. i I 


Hygginvit, m, opimib, v. imaginario, Mening, 


i. Jødbildning 

Mygla (st hygle), soðirer ivoctare, behandl⸗ 
en fjelene elev ſardeles lemfælbig. ' 

Hyglum, f. sfactarie mollis, tjælen Behandling. 
á hugr, - 

Hyb (haldi, hefi hulið, at hylia), ecowkave, 
ficit, bølgen . 


- Hyf Ars 


Hyldgar (at hyldga), concrefcere, gro til, 4 
hold.  Sárid hyldger, valnus eoncreftir, 
Saaret gror til: i 

Hyldgaz (at hyldgæ), carnes. facere , pingve- 

, fiere, bltve feb, blive fyldige 

Hyldinn, carnefsr, tjaðíafð, fyldig. 

Hyldir, f. pl involucrum infancis, int wtero, exc 
inde Þicnndine, Cfterbyrd. 

Hylki, n, cap/a, et lidet Kor. 

Hylli, fo grarla, Huldſtab, Yndeſt. á hollr. 

Hylli (at hylla), homagium preftare, Hylde; 


2) benevolensiam caprare, v, argvirere, vinde. 


Ens Ynbeft. Hylla kóng, Aomegium prefta- 
re regi, hylde em. Konge. Hylla fyrir einn, 
, pem alicui prceurare, ubvicte Fred „eller 


Onnf for er antem, Hylie med pis, furi 


fidem. dare, &' cum eo ocenltare res fartions, 
Bale med en $yv.— Hjyllàa cil, caprare occa- 
Konew, gelbe Lejligheden. Hyllir undir; 
eminet, Bet foar, i Vejret. á hóll. 
upp, vifu exangerur per humidum aerem, ſiges 
. om Gjenftande, form forftørres for Øjnem 8 
fugtig. Luft. Henn hyllir til pel, recolli- 
git ejus memories, bar erindrer Bet" eunfelt. 
MyHkbod, s. eblatio 9. iwvirario im grarians 
esprondam, Tilbud font gjøres for at fetfc 
fig t ew andens Gung. 2) chariris: pollici- 
sario, Løvter, (om mam iffe agter at holdes 


Mylling, f. aecapinmm, acapragium, Hylding. 


Hyllíngaræidr, m. Aomaginm, $yylbingéeb. 
Mjliingar, f. p! sid, Upphyllingar. Hann fá 
þad i byllingu; obfcure, per nebulom, v, se 


Hyllir - 


416 Hyr 


vem humidum, qr, macrofiopíum, víðir, fan, 


faa det í bifla Quit, eller fom i Taage. > 
Hylr, w, gurges, altum, profundurm, et Svala, 
Dyb. Hyldýpi, s, idem, 
Hina (at hýma), dubius herere, qr, dormitu. 
- siens, være toivitaabig, befig. á húm, 
Hypia, f. lanifcium v, rexrura ampla & rudis, 
grove og utet llbentsj eller Vævning. 
.Hypia (at hypia), rudi medo texere, væve grove 
Tøj, poa en (let Maade. 4 hiüpr. 


Hypill, m. veftis ampla, rudis & levis, vidt og“ 


ftort Klademon of grovt og (let Tøj. 
Hyr, m. ignis, Ild. 


Hør, letur, miris, glad, blid, — 2) repidus, . 
lunken. . : 
Hýra, f. benignisas, Velvillighed. 2) calor, 


Lunkenhed, Varme. 

Hyrdr, vid. Hirdr, & pluria ibidem, 

Hýri (at hýra), grarificare, vife Tjenefte, være 
til ille. 2) calefacere, varme. Hann 
bf iz vid pad, ee letur, bet behager ham 
ovecmaabe vel. 

Hýrlega, 'Þenigne, velvilligen, gunſtigen. 

Hýrlegr, benignur, blid, gunſtig. 

Hyrna, f. fecw is, en Øffe. 2) protuberamiia, 
cornu, þorn, Hages 

Hyrndr, cormusus, (om far fyorn. 

Myrníug, f. angulus demus, it, verfura, Syjørne 
af et Hus, ir, Kanten fom forbinder to Gis 
det af en Bygning. 

Hyrningr, m, aries, en Vædder, 2) nom, pr, 

, viri, 3) cornueus, fam har fern. 


Hev 

Hýru-gódr, wirir, benignus, mild, blid, gods 
modig. 

Hýfi (at hffo), in dowum recipere, huſe, wt 
tage Fremmede í ft Hus. á hás, 2) ein 
exftruere, bygge Huſe. 

Hýfing, f. receptio in dcmum, Seemmibet QW 

Ctawdíe, 2) ædificasio, Bygning, Bugge, 

Hyfki, 8. familia, Golf, Famille. á hús. 

Hyfkinn, defe, domi cumerabumdus mew, 
berff, fab, uvirkſom. 

Hyfkni, f. defidia, ewncrari, febigfrb, Uvirl⸗ 
ſomhed. 

Hý-víg, n. cedes fervi, v, ferve, ea trait er 
Slavintes Mord, á hid. 


» Hæ! interjectio ridentis, Ha! 
Had, f. ahirudo, fublimitar, Seite, 2) colin 


en Bakke. 

Hædi (at hæða), /ímulata laude astollere, irridert, 
bele, befpotte. - Á hád. > 

Hæddr, irrifus, befpottet- 

Hædilegr, vidicular, latterlig. 

Heæðinn, irriforins, irrifor, (oru ofetne fpotter và 
fifferer andres 


' Hædni, f. irriſio, Spotten, Giekken. 


Hefe, f. far, Ret. 

Hæferíka, f. civiliras, modeflia, Belevenhid, 
Hoflighed. 2) officiofeas, verba & gefin 
honor ifici, ſommelige Orb og aber. 

Hæferíkr, urbanus, modefius, belevey, beftiebta. 

Hæveríklegr, idem, 


Hæveríklega, modefe, femimeligen, anſten⸗ 


digen. 


Heg 


fief (et hæfu), ferire feopum, að fcopum colli. 
sere, collimare, træffe Maal, 

Hef, s, meta, fiopus, et Maal, fom man ſigter 
til, 2)cengræensia, groporrie, jus, Overenés 
frametfe, vigtige Forhold, Met. Dad er 


Heg #7? 
femfigt, bet et ingen Tet ag. Hann hefr 

æingva hægd, delor illi qvietem abrumpir, 

Smerten detager Gam af Mo. Hann beid- 

diz þefs med hægð, modejfle peris, fan bab 

om bet med Beſt ſedenhed. 


-æcki mitt hæfi, fcopsr eff, quem ferire ueqveo, Hæg-gengr (heftr, equ), graderiac, en Sat: 


det er et Øjemed fes aldrig fan opnaa. Dad 
er tcki yfir pitt hæfi, non eft ulsra virer 
mus, bet overgaar ife. bine. Krafter. Pad 
er eckå hæfi, imjuflum eft, bet et utittigt. 
Ecki er hæfi tM pels, nihil veri haber, bet 
ar aldeles ufandt, uden Grund. 

Hefilátr, modeftus, (fitfelig, beffieden. 

Hzülege, apre, tilpat, befvemt. — 2) mediocri- 
ter, middelmaadigen. 

Hafilege, apeus, nppofirus, befvem, tilpað. 2) me. N 
diecris, maadelig, tnibbelmaabig. 

Hefindi, s, pl vid, Hæfa. - 

Hefinn, tollimandi perirus, heldig eller forfaren 
1 at træffe der Maal han figter ctt. 

Hæfir (at hæfa), deces, decere, ſomme, være 
anftendigt. 

Hafni, f. collimandi periris, orfarenfeb 4 at 
træffe et vift Maal. 

Hæfr, eptus, oppor cunuc, betvem. 

Hægð, f. modeftia, Sagtmodighed. 2) tran. 
gvillives aeris, Mile Veje, Dlit. 3) quies, 
t. remisfjo doloris, Mo, Swertes Lindring. 
Hann gördi pad í hægdum før, per gvierem 
fei, det gjorde han uden Anftrængelfe. 
Ecki er hægd á því, dificile eft, ttt ev be 

Ggs 


glenger. 
Hægi (at hægia),  miderare, wirigare, formilde, 
flide, timbre, At hægis ftr, peufare, qvie. 


Jéere, vile fig veð et Arbejde, abe al Au⸗ 
Rrengelfe fore, Hægia får, infervire naturæ, 
siete fit Øehov. Nú hægir, Jedarur, defe. 
vir venus, det ftiller af (í Vejret). Hægiz 
þér nockud? am misigerur dolor suus? mate 
Te du nogen fünbríng? — Nú hægiz um 
fyrir hönum, jam melins illi sempora, v, rer 

^ faccedum, nu faa. Tingene em Bedre Bending 

for Gam. i 
Hægindi, s, pulviner, cervical, en Sunde, Bos 
vedpude. 

Hægindi, s. pl, commoduin, commoditas, Bytte, 
Bikvemmelighed. — At leita mönnum heg- 
inde, mollirer rracrare, lette andres Moſe. 


. Heglitlege, modefie, placide, fagtmobigen. 


Hæglårlegr, moddfar, fagtambig. 

Hæglátr, idew, 

Hægrameginn; sd drxrrum laser, til højre Si⸗ 
te. Virda á hægra veg, in meliorem parsem 
wertere, optage Í ben befte Mening. - 

Hægri-hönd, f. dextra, manns frsikior, den 
Højre Haand. 


#18: . Hat: 


' . i . 
Hegvidri,. #, str remperarui, semperies: aeris; 


file Vejr, mild. Luft. . 

Hægr,. dexter, facilis,. (et;. haandelig. 2) mode-- 

" garur;. quierur;. (ágtmoblg; ſtille. i 

Hakil-biågr;. peplises. curvus,. (eny þar. frumme“ 
Kneer. 

Hekilegs,. gre; in· exrremisare;. me 9tsb,- 
neppe. 

Hækilegr, periculofur, fatlig. 

Hækill, mm, exsremiras, tet yderfte af en Ting. 

Hakíngr, w. emfis, qui extremitates corporum 
amputar; en Gabel (faldet faa forði Lemmer⸗ 


ne afhugges med ben). 2) noma. pr. viri, en - 


Mands Cgennavm- 


Hækiur, f. gralle, in fíng. hzkis; Etytter, * 


Stytfer. Hönum bregdr til hæki, mores 
indecori inveterafcuur, investrata more clagdi- 

' ear, han halter efter fin gamle Bane, eller" 
þan þar iffe kuldtemmen forandrer fine Gær 
beg. 

Hækingángr (þá madr ftikar ftórum), m. gre⸗· 
Jur grallarorins, Stylteftridt, ſtort og langt 
Skridt. 

Hakiukell, s. grallater, en Eiytteajangar, en 
gamme! Sand, fom gaar með høje Krykker. 

Hæcka (at hæcka), is alrum crefcere, tage til 
i Højde, 2) elevare, forhøje. 

Hæckan, f, elevario, Ophøjelfe. 

Hale (hæladi, hefi hælad, at hæla), clavis fige- 
re, nagle. 

Hælbor, w, perio, Froſt i Sebbene, Su pan 
Selen. 


Hem - 


Hældrægr, talaris, ſid, ſom gaar ned! tit Hale⸗ 
ne. Hældrægt fat, vefir. salaris, Klæde, far í 
gaar ned til Íælene.. 

Hældræpr; vid. Hældrægr… . 

Heli, t,receprus, refugium, Stjul, Tilflugttud 

Hæli (hældi, hefi hæft, at hæte),. pudore, teft, 
Veramme,.- á hól. 

Hgæliz (at' hælaz“ um), glóriari,. 6rovte, bragte. 

Halinn, jactabundus, brovtende; pralende. 2) odu- 
labundus, hyklerſt, fmigrende. 

Hæll; sw. viduo pof cadem mariti, ew Ente, fle 
Mand er dræbt; 

Hill, om, cale, calcancum, pars  polkrir nif, 
Hal. Dad'er ecki undir hælinn legt, «s 
eff ad peles, v. fab pedibus. difficillimum eft, 
bet er iffe under Helene, 2: bet ec meget 
van(feligt (at bekomme eller udrette), 

"Hall, m; palus paxillus, en Krog eller Syage at 
hænge noget Paa, eller faſte nest ut. 
2) manubrium, Skaft, Haandfang. 

Halni, f. laudasio, Ros, Bersmmelfe. 

Hælfpor, s veftigium calis, Spor efter Halen, 
Hann nær ecki hælfporum hinns, erem is 
minimis minor eft illi, han er i ingen Sing 
hans Mage. 

Hæna, f. gallina, en Bong. Hæna at fyre 
varpi, pullura, en one, fom (erf Gens 
lægger Æg. 

Hæniz (at hænaz at einum), favorem alicwjst 
caprare, ei adherere, Holde fig uii En, int 
at vinde Ens Yndeft. 1 


' Hæns, s. pl. gallus & galline, font. 














i 
| 
Í 


. ie 

Hanfa-hås, -m. gallinariuw, ornithon, Honſehus. 

Henlstré, n. fulcrum. gallinarium, v. pullarium, 
Honfebind. 

Hznu/ångar, ms. pl, pullaſter & pullaftra, Hon⸗ 
feunger. J E 

Hepi, #, fubeieitar, Slibrighed. 

Hapr, Jubricus, mon hene tutus, Mibrig, uſikker. 

Hepinn, idem. qud „ær hapit, ses eft zurum, 
tet ec ufiffert. . 

Hapilegr, idem, 2) bepinn, balbur, sæfpende i 
Mötalen. 

Hapilega, atox certo, -nfiffert, 2) agre, v. pe. 
aisle, vanffeligen, .faeligem. —-Hapilega 
kominn, „ið ræna lafir fom «er foms 
men í Fare . 

Hara, f. cilicium, defit, Madrats. 2) ca. 
quias canus, arae. ar. tHærn: Heckr, ifaceus. 
dilicinus, em Bat) {om „et vævet af Haar. 

Herði, comasus, þaaret. 2) cauws, gradþarðtt. 

Heri (at :hæra), pilare, pille Haar. At 
hera ull, Jesas pilare, wiſle .gtovt ur fta 
ben fine. Utd. 


Hzringr, ww. clypeus, harengus, ret. 2) pe. 


fior pars lang, bet grove af ulden. 
Heriz (at hzraz), caneſcere, eaniriem induere, 
blive graaherdet, faa graa Maar. 
Hæru-! kall, m. fenex canus, -en graahærdet Mand. 
Herukollr, s. idem, . 
Hæralángr, promisfis erinibur, fem far fange 
Haar. 
Ggg2 


— J fHet „219 


” *Hærufkotinn,  eaxefeens, noget graofetbet, — ^ 


Hæfi, f..raucedo, .afaphia, '$yagþeb. då hás" 

Hælíngr, m. gramen rarum, exfuccum, utat 08 
ſaftloſt Græs. N 

;Hæfinn, „vid, -Hás, - t2 

'Hæti, #. "hilum, gt ran, 'ben ringeſte og mind⸗ 
flt Ting. .Ecki féck bann hati af því, ne 
Ailum quidem impesravir, Ban ud itfe det als 
termindfte deraf. . 

Hætti (atíhættá), «eeffare, defiftere, holde op 
2) geeicsilum fare, fotfage, glote Borfos. 
At hætta lif finu, xlre periculum adire, vove 
fit eis í Fare. 

'Hættinn, audax, it, semerarins, beiftig, iz. ufor⸗ 
WW i, 

Hætta, f periculum, Bare. 

'Hætt, periculofey "farligen.  Hættilege, jdem, 
Hætt er einn auga nema vel fari, preriofof. " 

. mus -duféo' uusis oculus, bet: ene Øje ſtaar i 

. fare, iis: Tingen «j fpantet des bedre af, 

- «fig: hvem der har fun et Øje, mua tage: btt 
faa meget bedre + Ast. i 

Hættulegr v. "Hattilegr, idem qvod feqvens, 


Hættr, „periculofus, præceps, (Farlig. 


Hættur, f. pl. difpafirio operum, Anordning Te 
Tieneſiefoltenes Arbejde. Pe eru -gódar 
hættur, tempora cconomica ibi bene difponus- 
tur, der ere Arbejdetimerne -vel inddelte. 


bt 


" 

I præpoftio, acenſ. & ablor. caſus, in & að, 

^d. 2) í im compofiris particula diminuriva, fub, 
i Sammenſatning fvarer Bet til Adverblet 
noget, eller bet Danſte: agtig ve Enden af 
Adjektiva f. Er. fec. íbeikr, fubemarus, befð: 
agtig. Ífeitr íkalldr, noget (tb, þafufolð 
o. ſ. v. 

Já, is, eriam, imo, fa. 

Jábródir, w. affinsator, Jabroder. 

jader, m. fíubria, marge, ora vefiis, Sant, 

. Gem poa Klaber. 2)ora marisima, Gtrande 
fant, Kyſt. Blílands jaðar, era África mi- 
moris, den ofrifonfte Kyſt. 

Jedraka v. Jardreki, jm, feohpex, mumeniws 
(nobis), major, etflagð Cneppe Cgatsie: 
Slata:Kona). — 7 

Júdr s. Jåradr, ligius, bvetfaftet, tjenftpfigtig. 
Sé er ei fhålfradr, fem Ddrum er jádr, álre- 
si. obligarns, nen efi fni juris, btw raader ej 
fig felo (em er Portfefet. til en anden. 

Jafn, egvas plasu:, jævn, flet, ige. jn á 
báðar vogir, «duiibris, eqom: in utramque 

„gertem, lige for  btgge Qagtffaalt, Hgevæge 
tig.  Etki er jafnt á komid med yekr, 
non eflir in ownibær eqvaler, Sy ere itte Liges 
^ mænd (i Daab eller Lytte). — Jafn vid fig, 

” beue congruens, forholdemasſig, vel paffenbt, 

Jafna, f. planiries, Javnhed, Slette. 

Jafna (at jafna), eqoare, plaxare, flette, feum. 
2) jafna faman, comparare, eqvipsrare, ſam⸗ 


I 


Jf 


' menligne, At jafnar vid, egvipellere, «qoi, 
valere, ligne, være ligegob. . ! 
Jafnader- ged, f. æqvanimiras, conflanria, jævne 
Sindeias, vetfinbig eg ſtandhaftig Tenkemaade. 
Jafnadarlega, conftanser, fepe, tit, ofte 
Jafnadar-fkifti, wm. pl, equalis parrisio, 
Deling. 
Jafnadar-madr, vir eqvus, probus, en tetíEaffes 
e$ eprigtig Mand, 2) ægvalis, tigemand. 
Jafnadr, sm. pariras, eqvalitas, is, salio, Lighed, 
ít, Gjengjeld, Lige for Lige. 2) équaliras, 
Sillighed, Setfindigbeð. 3) rempss: comi- 
"mmm, Tidefolge. 
fæbvanligen, meget tit, mange Gange. - 

Jafnadr, m. conparæir, Sammenligniag. Maan- 
jafnadr, comparáris hominsm, Samme nlig⸗ 
ning mellem viffe Golf. 

Jefnalldzi, s. cosvus, egmelir, Hoe gammel, 
ſaevaaldrende. 

Jafnan, jugiser, ſtidſe, jevoligen. 

Jafn-bodinn, per, egvns, itg, tigefter, jevalig. 

Jafn-bolt, eqvelier, eqos menfura (bolli), efter 
lige Maal. . 

Jefndegur, s. ph equinectium, Savnbsgn. 

Jafndægri, m. idem, 

Jafnframt, «eodem gredn, fimilirer, med diae 
Fremgang, paa famme Tid eller Maade. 

Jafnfætis, pari paſſu, með ligeOtribt. Eingiun 
ſtõd hönum jafnfætis, fece primer eras, 
an overgif alle, 


jam 


- 


Med jafnaði, fepimfeule, |: 


t 


Jíngirn, equi, juftur, fiis, retfnðig. ' 


Jafnadargiarn, idem. 
Jafngódr, eqvalis, fimilis, Mae, llgeſtor, i. ubes 
friget. i 
foi, =. equalis, fimilis, Lige. 
Jafni, m, licopodium complanarum, (Aerba), Sav: 
i one (en Barveurt). 
Jafningi, =. vid. Jafni, equalis, Ligemand. 
Jifükeypi, #. comeracrus par, eqvus, lige Sjoð, 
^Mig Handel eRr Kontrakt. 4 kaup, 
Jafnkfti (ar jafnkýta), obgannire, mobfige hef⸗ 
tig. 2) digladiari, tiveð, trættes, (kuti), 
Jífnlegr, asfidumr, idelia, favntig. 
Jafalega, jugiter, immer, ſtebſe, fævnfigen, 
Jafnlengd, f. serminus idem. diei v, anniverteu- 
ris, proximi, Aardag, ben fomme Tid eller 
Dag í næfir Aar. . 
Jefnlengi, w. idem. Henn lifdi til jefnlengis 
annars dags, 4d idem rempus proximi diri 


foo sir, han levede til ben. fammt Time Dagen 


efter. 
Jífnlida, par potentia v, copiis, lige Mandſtark, 
; lige mægtig. ' 
, JésBtr, concolor, enslyddet, fom er af femme 
Barwe, 

Jifolyndr, cosffans, femper eodem. affe, "n 
Maud ef uforanderligt Sindelag, ſom altib 
ett ſamme Lune. 

Jrfa-nær, fine fucceffu, uten Følger, ligeſom 
for, forgave. 

Jfn-nærri bådnm, pari gradu usrigve viciaus, 
lige nær ved eggs, 


FAC 


t 421 


Jafuódum, asfiðue, fene intermisfose, (uer, 
uden Opfolb, - . 

Jefnoki, m, comjux, Sgtfatle, Xgtemage. 
2) øgvalis, Lige, Mage, 


Jafnræði, m. par eonjugium, SEgteforening - 


tmellem to lige Perſoner. 

Jafulidis, «d lotur, veð Siden. — At gånge 
einum jafnfídis, Jarøs alicwi Slandere, gar 
ved Siden af En. 

Jafn-fætti, m. egva pacifcasio, v, condisio „Á 
feendi, billigt Forlig. 

Jafatamr, ægve asfierus, lige vant til. — Jafn- 
tamr á bådar hendur, åmlidexser, (om et 
ligeſaavel vant ti at Bruge ben vengre fem. 
ben hejse Haand. 

Jafnvel, etiamf, endſtjonbt, em ende 

Jefnvisdi, m «quale pretinn, af lige Værdi, 

Jafnvægi, t eqvilibrinm, equi; ondinm, Ligevægt. 
2) facoma, Süotonst. 

Jefnvigt, f. idem. 

Jafnvægr, egviiibrin, equilaus, ligevægtig, 

Jafnyrdi, s. pl, ævina dicseria, lige cb yao 
begge Eiða. 

Jafnyndi (at jafnyrds), ralionem dicseriis ved. 
"dere, befvate Skſeldsord, eler Iretteſattelſer 
paa ſamme Maade. 

Jefn-ærr, filis, lig. Á ærr. Pad var allt 
jafnært, ſonilem kabuic eventum, det var alte 
fammen lige meget (2: der udvirkede imtst). 

Jeg, s exercisario, idelig Øvelfe. 2) vexarie, 
Plagen, Anfægten. 

Jega (at jags), exercere, ave idelig, 2) vexe- 


422 „Ja 
re, it; vendri (aga), tumle, brive oinkting, 
it, jage, 

Jagan, f. vid. Jögun. 


Jegaz (at jegaz), exerceri asføduo labore, (tite i 


og flæbe hele Tiden. „Jagar á fame, eandem. 
pius -obrrudere cramben, vrøvle, sigjentage 
tit Sen famme Ting. 

Jegg, m. exercisatio verbalis, Ordkrig. ;2) im- 
condira verba, grove Ord. . 

Jagl, s. idemice muge, Vrøvl." 

Jegfteik, f. bis cocta crambe, .optogt Tøj, fjebes 
lig Safentagelfe. 

Jagt, f. venasio, Jagt. . 

Jegthundr, canis venaricus, en Jagthund. 

Jagtſſcip, sw, mavis peculatoria, carafcopium, «t 
Jagztſtis. 

Jåi (jådi, hefi jåd, at j& v, jú), affirmare, 
betae. 

Jaksferd , f. gli fluxus in fluminibus " f- 
nubus, Drivis Tifær paa Elve og Indſoer. 


Jaki, m. ingenseglaciei fragmensum, et (tort 


utt Ss, Stlump, - "Hann er ftódugr 
' eins og jaki, montis v, ghciei inflar firmus 
- equus, han ſtaar (^ft (em en Isklump, (miro. 
Jack, m. vid, Jul ^ 
Jacka (at jacka faman), cumulare, bynge fam: 
men: á acka, 2) jacka, obtufo ferro ficare, 
ffiete med fløve Jern. vid. hiscka. 
Jskobs-fífill, s» fønecio, foliis pennarifidis, en 
* Jafobéurt, 
Jålkr, m. canrherius, vulgo, equus duodecenni ma- 
fjor, en gilder Heſt, Vallak, fige. ſadvanlig 


Jar 


som en feft, Tom .ér.albre end 12 Mar, Nor. 

, vegis gielk, equus caftrasms, veterinariur, vid, 
Þiflgr; þiálg v. þiálk.gr. þiálgedr v, pil. 
kadr. 

„Jálma (at jálma), ffrepere, sremere, (tole, tnt, 

Jil, m, ſtrepitus, ir, eremor, Knagen, um 
fen, € toin, ir. Bæven, Stoftetfe. 

jemfa (at jamla), qreriteri, flne, Seflage 
2) rogirare, fede meget og -flittigen. 

„Jánka (at jánka), leviter annuere, bifatbe loſelig. 

Jáord, #. affir mario, conſenſus, Jaord. 

Jap n. vid, Jódl. ^ 

„Jegla „(at japla), dentilus ſubigere, v. volvere, 
tygge, Heffurinn japlar mielin, egvus frena. 
„mandir, Heſten tygger paa Mundſtykket. 

„Jepp, #. iteasto, idelig Ygjentagelfe. 

„Jeppa. (at jöppa), iterare, igfentage ibeligtn. 

Jiqvædi, .s. fenfus, Bifald, Beiaen. 

Jáqvæði (at jáqvæda), affenriri, bejot, bifalde 


' Jarda (at jarde), „/epelire, Aumare, jorde, ber 


grave. . 
Jardabók, f. index prediazorius , Jort ebes. 
Jardabygging, f. pradiorum locatio, Jorderé 
SBortforpagtning, eller Bortfæftning. 
Jarda-góts, s; larifundin, prædia, Jordegodi. 
Jardakaup, s „emrio' prædiorum, Sordetjsb. 
Jardan, f. fepulrura, Jordefærd, Begravelſe. 
Jardar-ágódi, m. reditus prædiani, Indfomfer 
af Jordegods. , o7 
Jerder-avöstur, w, fruerus serre, Jordens Af: 
grøde, Frugt. i 
Jardarber, v. a froga, Jordbar. 


^ Juðarnfli, 


Jar 7 

Jirdarbevialing, 'wi-fragarið, Syotbberrid. 
Jardardeili s. pl geegraphia, Sortbefftivelfe- 
Jedat-för, fs exequie,. Syotbejarb.- 
Jirdar:naus, sm». cefpes,. Jordbylke. 
Jardar-köckr, sm. gleba, Jordklumpr 
Jardir-kotún, #. lána fülicis pyrolæ, Laad eder 

on paa Vidie CAgerulde o. f. v.) 
Jerder-kyn, n. genera terre; Jordarts 


^ Jerdarliin, m. bitumen; Jordbeg. 


Jardar-men, s. cefpes vivir, utragve extremi- 
1806 serre adhereus, quem olim juraute⸗ 
Jubieraur, Gronſver, fot (il Jorden paa 


begge Ender (hvorunder be Storbiffe Hednin- 


ger forðum ftillebe fig, naar de aflagde Ed). 
Jardarmæling, f. geomerria, Syotbmaalingéfonft. 
Jerdar-fpiðll, s. pl. detrimensum , v. violatio 
furdi, Jordſpilde, &fabe (om paafommer eller 
tilføjes Jordegods. 
Jiðar-fynir, =, pl, terrigené, Jordens Son⸗ 
ner. . 
a. vid, Jardar-fpiöll. T 
Jehfkipri, w. permarorio prediorum, Jordeés 
eler Gaardes Ombytning. 
Judbann, s, denegarie serre, dicirur wbi nives 


condenfaræ poftum insereludunt, Jordens Til í 


defning af One (fom binbrer Sttaturerneð 
Udgang). 

Judbúar , sw, pl. serricole, serðigena, Jor dbe ⸗ 
boere. 

Jirdeigandi, s. pradiatus vir, dominus fundi, 
Jorddrot, (Droprietac. n 

Judelldr, s, ignis /ubrerrameus, Jordild. 


, Jer 425 

Jerdepli, s. pl. folans suberofa, „Sorbabler, $36 

“ tefler. 

Jardfall; m. terra ”decidua, ordfald, en Rifte 
eter, Opretfe € Jorden. 

Jardfaftr-fteinn, m, faxum, an jotbfaf tiypt, 
eller ftot Gun; der fibber fag i Sorben; " - 

Jardfiák, #, ningor volans, v. repens, Cuefos, 
fon driver; langs Jorden. . 

Jardhús, s. domus fubrerranea, Hpoger⸗ eryp- 
#0, it, (yrus, en Jordkjelder, eller unterjorbife 

Hyalving. 

Jardlaus, gramine nudatus, bar for Græs. Hér 
var jardlauft mánadar tíma i vetr, Aec Aye. 
mi nivibus obrusa, v, inzerclufa eras. serra id. 
tegrum menfem, denne Vinter var Jorden 
en Gel Maaneds Tid beðaffet overalt með 

- €nt og Is. 

Jardlegr, zerrenus, ſordiſt. 

Jardmikill, zerro/us, fuld af Jord. 

Jardmunni, m. /pelunca, Jordkloſt, Hule. 

Jardnefkr, serreflris, rerrenus, jocbift. 

Jardnædi, m, Aabiraculum, domus, m með, 
tilliggende Jord. 

Jardfkiålfti, m, rerre morus, Jordſtjalv. 

Jardvarp, 2. Aumi ſtratio, Syotbftuf, Nedkaſtelſe 
til Jorden. un 

Jardvsrpan, f. idew. 

Jardvarpa (at jerdvarps), Áumi Neruere, flag 
emfulb, nedtafte til Jorden. ' 

”Jardvegr, m. folum, crufta foli, Dorddund· 
Hardr jardvegr, difficilis & dara terra, (of 
og haard Jordbund. à 


"424 . Jar i 

Jag, m. tædiofa icerario, tjedefig Sglentaselfe, 
Vrovlen. 2) impudentis, Uforſtammenhed. 
4 arg. d 

Jergen, f. idem. Jarge, m. idem, (angl, Jargon, 
fermo íneondiruð), hj - 

Jerganlega, mulrorier, rædiofe, mangt Gange, 
fjedfommeligen. 

Jarganlegr, tædiofis, it, perulans, fjeb(ommefig. 
ie, wei, 

Farki, mm, exterior margo werasarfi, v, plante, 
ben udvendige Kant af Foden. 

Jarl, s comes, en Sreve. vid. ar & erill, 
olim miniftri domeflici principum ita. vocahan= 
tur, ſaaledes kaldtes í gamle Dage Regen⸗ 


, ternes vppetſte Hofbetlente. Sie. Arlins rex | 


Budli filins ad fuos faellies, Kong Atle Bude 
les Sen fagde. til fine Hofmend: Eggia 
ec yckr Jarlar, at auka harm ftórann vífs 
ens veglega, vil ec pad lits, forser ves ſa. 
rellires, augete gravisfimum dolorem malieri⸗ 
mognifiæ, id videre geftio, jeg opfordrer Cder, 
S Sofmanb! til at forøge ben ftofte Kones 
fore Harme, det fer jeg gjerne, vid, etla- 
mál Grænlendíku. 

Jerls-ríki, #. comizazus, Grevſkab. 

Jarldómr, mm. idem, 

Jarls-nafn, s. howor v, dignitas comiris, Greve 

vardighed. 

Jarma (st jarma), balare, bræge. 

Jarmr, =. bee evium, balarus, Baatenef Brægen. 

- 2)lamentario, Holen, Skraalen. Fugls jarmr, 
gorritur avinm, gugleffrig. 


Jír 


Járn, s. ferrum, Jern, olim tſarn v, era, 

Járn, n. pl. compedes ferree, Qærilente, 

Jårna (at járna), etkeare, equo fole effgert, 
beflaa en eft. 

Járnadr-heftr, egvær folearms, en flott bd 

Jérnbardi, w. navis rofiro ferreo v, ferreo ei 
Okib með Særngallion, jærnbeflaget Offi. 

Jítubolter, m, pl uumelle,  Cyernbelte, Bolt 
og Vatn, 

Járnbroddar, mm, pl. föleæ, v, cleri ferrei, ui 
firmauda veffigie hominum, per glaciem am. 
bulantinm,  Syermbaanb med fraobbe, [em 
bæres. under Fødderne, fot at man itfe fu. - 
slide paa glat Is. | 

Járnburdr, w, ferri casdentis geflotio, ordalimm, 
Jarnbyrd. At fefta járnburd, jørgensen 
„purgatiomis, o, ordalium offerre, frembyde at 
renſe fig med Jærnbyrd. 

Jirogian, s. fcoria ferri, Hamwitrkklel. vik 
gall. 

Járngiðrd, f. (um hiól), caæthus, Hjulbeflas. 

Jérngrindur, F. pl. clari, canceill, Syerngitter, 
Sralvatf af Jern. 

jírnkel, mm. vecris ferrems, rutrum, tå 
Jarnſtang. 

Jårnkråkr, s» ferculum, capreolns, Setnbótt 
Særnfrog. 4 

Jårnklinke, f. ebex ferrems, Syernffeahe [ot 
Suerte í J 


 gMrniitr, m, color ferruginens, Jarnfarve. 


Jårnklåmbrur, f. poftomis, &trutvatt af 3 
et Okrueſtykke · 





2c J& D 


Jímlá, f. iricolor libella egenis. «qoe mir. p 


sialis, Band, blandet með Syernerté, 
Jírnlöm, fs lamina. ferri, Jarnplade. 

Jírnmeis, m, eribrum ferreum, et Jarnſold. 
Jiromél, s. pl. orca, lupatum, et Jarn⸗ Mund⸗ 
fatte til Heſte. i 
Jünmiw, wm, fruftum ferrsrium, Li Gtytte 

Jern. 
Járn-nagli, » elavus ferreus, Jarnlom. 
Jínnáma, f. ferraria, ftrrifodina, Jarngtubt, 


Jítnrekendr, ss, pl. clavi ferrei, catena ferrea, 


flete Jærnagler, en Sarnfjebe. 

Jfnrendr, vid, Járnfleginn. 

Jirnrift, f. eratis ferreo, ea Syatntift 

Jirn-ryd, #. ferruge, Jarntuſt. 

Jårn-fål, f. homo sriparcur, en tibbina, Gnier. 

Jirnfleging, ferrasus, ferro afperarus, jatnbes 
fagen. — Járnfleginn íkiölldr, clipeus ferra. 
125, færnbeflager Okſold. 

Jírnfmidr, s» faber ferravins, en Smed (ſom 
forfærbiger Jærnurbejde 2) carabus (imfec. 
sum), en Snfefr:Art. . . 

Jün(inidi, . m. opus ferrarium, Jarnarbejde. 

Jírnímidia, f. oficina, Ferraris, sfirina, en 
Smede. 

Jínfpadi, m. lige ferreur, Jarnſpade. 

Jirnfadu neiftar, m, pl. firicruro, Gniſter af 
gloende Jern. . 

Jirn-tél, x. ferramentum, Varktol af Jarn. 

Jám-töltar, f. pl. vid, Járnbroddar, á tölti. 

Jünvardr, Járnivardr, ferrorus, „jatubeflagete 

Hhh 


BS uL 


^ 


Ke - 225 


Drekinn var alle járnvards frá fómáli, 
draco (navis) ferus, á libella maris ferrasur 
rat, bte Dragen (Okibet) var Jarnbeſlagen 
oven for Vandet, 


- Járn-vír, m. fium ferreum, Staaltraad. 


Járn-völr, ss, baculus ferreus, en. Jernſtok. 


Járn-ædar (í jörð), f. pl. vene ferr, Jarn⸗ 


aater i Jorden. 

Jarpr, Jpedictus; v, badiuc, rødbrun, taffeðrun. 

2) abf. equus eedem colore, en Heſt af ben 
” jarve. . 

Jjerteiko, m. fignum, et Tegn. 2) miraculum, 
Jertegn. 

Jertegn, f. Jerteini, n. idem, 

Jarteikna (at jarteikna), figmifcare, bemarke/ 
betyde. Hvad jarteiknar leikr fá, 4vid iw. 
dicar ludus iffe, kvað þar ben Leg at betyde. 

Jaffr, #. xugerum flrepitus, Sludder, Dulder. 
2) firepitus v, fremisus foliorum arboris, us 
^ ramorum, Javieme ceno, Gufen eller 
Snagen í Blade eller Grene paa. Træer, of 
en ſtark Storm. 


" Jaftr, m. remus arboris, en Gren, Kvig. . 
Jaſtra (at jaftrá), frepere, knatke, fløje, (arme. 


2) garrire, ffvalbre, ſluddre. 

Jata, f. præfepe, en Krybbe. 

Jötu-bönd, s. pL muruli ovilis, Bredderaftæ 
i en Baarefti. . 


Játa Gjátadi, játti, at játa), effirmare, annuehe, í 


fige ja til, bifalde, — Játa fig, confueri, bes 
* fjende fine Borfeeller. Jåtaz, idem, . 


LA 


465 Idi 


Játandi;. m,.confelfor, Yvactbefjenber… 
Játari, m. idem, 


Jåtan, f. confesfío, Shietjenbulfe,. Tilſtaatlſe. alias 


Játan.. 
Játning, f. idim.. 


Játía (at jétfa), frequenter, fepe: annuere;. bejat;- i 


bifalde. igjentagne: Gange. 

Játfe, affentiens, bifaldende. Hann vard: Játla, 
effentit, Gan. gav. fir Bifald. 

Jaxlar, m. pl: dentes. molores, måxillares, Kind: 
tænder, Efftu jaxlar, denses- Sopiensiæ; de 
Tænder, ber fibft voff. 

Jexla-verkr, m. fiagonagra, arshritis maxillarum, 
Tandpine. 

Jåyrdi, s affeveratio, Jaord. 

I'beifkr, fubasars:, beſtagtig. 

I'biágr, fulcurvur, noget trum. 

Tboginn, ídem. 

“búð. f. inhabirario, Vaaning. 

I'burdr, w. profufo, luus im re. Qottbanbig 

ded, Odſelhed, Cativenbt paa tt Maaltid, Stet, 
Beit e. ſ. v. 2) hami im pifcem adacrio, 
Giffeíangft med Krog. 


I'bygginn, prudens, forfigtig, betantſem. 2)/ub- 


dolus, underfundig. 
Y'byggr, Mem. 
Idavdlir, m. viretum, en grøn Plads. 
Idgidlld, s. pl. ralio, Øjengjeld, Vederlag. qr. 
inngiðlld, 
1die, f. opera, labor domefticns, huslige Arbejde. 
4i. innia, Á inni. 
Idia (at idia), eperari, arbejdes 


Idr' 


Iðiar v..ifiar,.f. pl. byfar lanuginofu,. et Old 
meget! fint laadent Lærred. 2) virer prari, 
Engens Gronhed. 

Idio-grenn,. viridis, Aoriduc, grøn: 

Fdífing, f. intiactu⸗, Dophen. Vdifi ingar. -juck, 
s, enbamma,, Dyppelfe. 

Idinn;. diligens, folers, arbejdfom, flittig, vind 

. Ri6elig.. 

Idiumadr, laboriofur, en arbejbfoms Rand. 

Idka (at idka), følere, freqvensare, øve, lægge 
"fig efter. - 

Idken, Idkun, f. exercitium, íDvelft. 

Ydni; f. fedulitas, Flittighed, Vindſtibelighed. 


+ Idreband;. s. möfinserium, Staafe. 


Idraheill, v. Hrauftr, ev/plenchnos, fom ar ute 
eg (unbe Indvoide. 

Idran, f. penisentia, gortrybelfe, Anger. did. 

Idrandi, pænisens, -angtende,. Gobferbig. 


Idranarisns, impæsirens, uboðfærðig, forfærdet | 


Idranárleyfi, s. impenitenria, 


dorſtokkelſe. 
Idfa-qveifa, f. tor mina elvi, paſſſio ilice, Mu 
vepine. 


Idrar (at idraz), pænitere, refipifiere, at ft 
tryde, angre, ir. omvenbes. Mig idrar pet 
pæniter me, jeg fortryder bet, 

Idull, conrinuus, uafbrudt, veðvacende, 2)fre- 
quens, idelig, Idular füftur, fregvens jejs- 
mium, idelige Bafler. 

Idullegr, idem. ' — 

Idullega, fregventer, idelig, tit, ofte. 

Idr, s, pl. inseftina, vifcero, Ind volde. 


4 


i 





1 
1 
i 
' 


Ubodferdigheh, 


"ga 


Tíylia, f. fera, de egoabus dicirur, tengtig (geð 
"om em oppe). 7 0c 

Tara, f. Ágæus ætjor pifiasornm, eu flor gi 
fterlrog. 

Tgingr, wi, prefafio, Pdſelhed. 
I'gíagsskledi, %. pl. induvie, Gangtlatet, 
Jgde, f. kirundo, en Ovale. vid, egds. 

Ygilldi, s. ver eqoslir, en lige geð Ting, 
Mage, Sú kona var karlmanns fgiildi st 
hreyfti, illa wilier vires ferritudine aqvabar, 
ter Fruentimmer var ligeſaa fært fom en 
anpiperfon, 

1gða, f. fenpelismar, fordrejede Anfigtótræt. — 

Tgide, þ eshinus femina, et fun pinbfoin, - 

Igldubrún, f. fwpercilium comrorsum A5 Aifpi. 
"dum, tonfet Pande. 

” Ygldr, rix, minox, truende, gruetig. 

1gli (at ígle fig), zrucem induere vultum, fette 
et vredt Anfigt op, 'fordreje fine Anſigts⸗ 
tret. 

Agir (at iglez), Jens øbversere, tefje Vorſter. 
2) vulsns sorvitore male minori, paatage en 
truende Mine. 

Tgull, «s, echinus serreftris, erinacens, et Pind⸗ 
fein. 

Tgulkér, a. -echinus maris seflacenr, pomum, v, 


mum marium, etſlagt Ofjefiff, rund af 


Ofabning með ubftaaenbe. Pigge. 
Ygultenni, ev, writ, en Björn. alias jugtanni 
A forma dentium, 
Ygutur, fabflevus, gulagtig. , > 
Hhh2 


t 


Tib 


T'huga (at fhugs), eonfderare, meiirari, "Betegs 
fe, overveje. . 
"Chugsfallur, corfiderseas, ttarítefafð , Bbetærits 
- fom. 


4G27 


-0o T'hogeo, f. -wedirerio, sóttenifatng, Eftertante. 


Fhugafemi, f. idem, 
Y'hugsfamr, confiderarus, agtfom, 'betænffom, 
T'hvolfr, ærnificarur, -cornuarus, hvalt. 


,Tkeyptr, oi minimi emir, fom fest fot-gobt 


eh. Hann Þóttiz íkeyptr, felicem morca. 
, vum fe fecisfo finricbas, ban troede at have 
gjort et ſardeles gobt Kjsb, 
T'korni, w. férurws, et Egern. 
T'kledi (at iklædes), -indwere, føre. 


,"Ikleddr, indurøs, iført, 


Ikt, f. peralyfs, Gigt. 

Tktir (at ikta), fenrire jotum v, fngulrum pre- 
rumpere geftiensem, at mærfe til et Stød, 
Fo: Hiffe fom vi bryde ud). — Dad iktir i 
hönum hláturinn, egre rifum deprimis, Gan 
fan neppe Sare fig for Skoggerlatter. 

Tktfiúke, peralysicus, verfóvuben, 

Iktfýki, f. vid, ikt. 

11, f. planta pedir, dedbiad, den hele nederſte 
„Dei af Boden. 

Tdr, nm, ver, repofftorium, et Sat til at jam 
abffilige Ting i. 

Tlaungun, f. (püngadra qvenna) pica, cinta, 
Appetit, Lyſtenhed (ſiges iſar om [songre 
Koner). 

Ubreidr, ponſa, fom har Brede Bobblobe, 


428 OH o. 

Ftenging, f. defiderium, Lyſt, Langſel, fbegjete 
lighed. 

Mlengiz (at ílengiaz), moras sectere, forhale, 
bvate, nole. 

gio, f. ale famina, Hun⸗Eledyr. 

Mlit, s. color cutir, Hudens darvt. Henn er 
danfr fits, pallefcis, Qan Gar tabt fin naturs 
fige. Barve, an fer tlbe ub. 

Tia, f. vemico, abfeffus, digirorum paranychia,. 
en DEdberbyld paa Fingrene. 


"Hle, male, tide, flet. 


Hlakyntr, vulgo infamis, male audiens, berygtet, 
fem faar í onde Rygte. 

Sllræmdr, idem, í Hla til finnis, v. ái frids, 
iniquo anime, Hbefindet. Illa géfaz ilb ráð, 
mali iucepri, malus evenens, onde Botetagens 
der Gave enbt Udfeld. 


Hibrigdi, #. melun facinus, en ond Gjerning, ^ 


et Skarnſtyllke. 
Hldeilur, f. pl. lite⸗ injurife, e en (tog. Trætte, 
fabefulbe Tviftigheder. ^ Ac deila illdeilum, 
" mutuis injuriis certare, at "tilføje bmanden 
grove Gornermelfer, være í beftigt Alammeti. 
Hleppr, s, pednle, en Est, - i 
Tilfengr, wegvam malignus, ond, (lem, artige 
Hifås, i idum. 


Jllfygli s. mala avis, en ond Ld 2 nequam, 


et Gtarnemenneffe, 

Blgengr- (heftr), fuccuffatov, en Heſt, (om Bar 
en Gaard og ubehagelig Gang. 

Illgiarn, malignas, ond, misundelig. 

lllgirni, f. malisia, Ondſtab, Vanartighed. 


Hr 


Tilgård, f. maleficinm, injuria, Fornurmelfe, 

ond Handling. 

Tilgårdafemr, malefeus, ond, ubæbiff, 

Bigrefi, m, lolium, sizania, Ukrud. 

Hlhreifingr, s. sægvom, et Skarn, onbt tv 
neſte. Á reif, . i . 

Hlhryfsángr, s idem. - 
pullus, 

Mlilegr, sorvms, minax, grumtfeenbe, truende. 

Illindi, s, pl. maliria, Ondſtab, onde eller vran⸗ 
tent. Sindelag. 


pr. male eqva mlur 


Tlíingr, sw, nebulo,.en Kieltring, Skurk. Bling í 


Íveit, crus nebulouum, en Borfamting af 
flette" Bolt. Í 

Illkunnr, seqvisie notes, berygtet. 

Tlllifnadr, m. vira nefaria, flet Opferfel, fta 
melig Qevemaaðe. Håkon Jarl varð ilMif- 
nsdarmadr, Hacon comes im viram nefarium 
prolopfus eft, Grev Haagen overgav fig til 
en ſtammelig Levemaade — 

Ilhmennlega, megvirer, ſtarnagtigen. 
Iilmenni, #, sebule, nequam, et (iet Sent 
en tuf. i 

Illmenfke, f. maliria, Ondſtab, Gruſomhed. 

Hlordafamr, maledicus, uforſtammet i Munden. 

Hlqvittinn, mordax, Bagtalerfð. Á qvittr. 


INqvittni, f. mordaciras, criminasio mala, Bop — 


talelje, Bagvaſtelſe. 
Ilirádr, msligaus, venattlg, ent ffabefutb. 
Miredi, w. malignum propofirww, ond Sjenfist 
eller Forfæt. 2) nefas, fcelus, Snitgiemino, 
Ilirzdis-madr, vir frelsracus, en Ristabet. 


va 
. Ht 

Inni, w, mæla indoler, ondt Sindelag. 

Iíinnadr, prave indolis, eanattig. 

Hifks, f. wolirie, Ondſtab. 

lifkez (at illükaz), fram coiwipere, Sfi vu, 
gv. 

Tüfkiptinn, vid, Hifengr. 

"Mike-kflis. m, vomico, en Xdderbylb. 

llfupar, m. ffagirium, en ſtammelig Handling. 

llltýngi (at Hltýngis), ealumniari, tafte, bags" 
vaffe. 4 túnga. 

Iltýnginn, calumnítcor, merda, bagtalerſt, ſom 
taler onde oní andre. 

Hlód, f. minax vultus, truende Mine 

llládlega, sorve, mimaciter, Siftert, fælt. 

Miidleiki, em, srsculenzis, Grumhed, gelórb.. 

llúdlegr, 378%, nro, misax, gruelig, biſter, 
truende. 

Tilvidri, s, ſava, fparea sempeffar, Uvejr. 

llividrafamr, rocellofüs , formenbe, Srufenbe, 
urolige AR 

Ibidris-kráka, f. mala, inawfpicara avis. obnum. 
dans, em ulpffelig Fugl, "Fugl fom fpaar 
Mvejr (ſiges sg om en. fom fpgat eller bebu⸗ 

^ tir.ondt). á kráka 

Ulvitiadr, malevolus, itbefinbet,. 

Tilvilia-madz, mimicus, en uven, Avindsmand. 

Illvilie, m, malevo!entid, Misundelighed, Avind, 

Illvirki, m, Áomo malefcus, em Misdedet. 

Mivirki, t. moleficiuwi, en ond Gjerning. 

Mii v, D'üsvii, s. molum omen, et (lemt 
Varſel. 

lr, malus, pravus, ond, Hönum er illt, ægro- 


' Ims 


„429 


zar, fam er fos, (Gar faat ondt). Nå er, 
file í fiðinn, jam plangir mare, Soen et uto 


tig. På gördiz íllr til matar, rum agre ci. 


bur acquiri pormir, da blev bet meget vanffes 
flot at faa Fødemidter. 

Tilyrdi, m, maledicrum, Stjeldsort, 

Illyrði (st.illyrda), maledictis infeceari, udftjele 
be, bruge onde Orb. 


IMyrmi, US anguis noxids, en fadelig Snog. 


2) multitudo angvium, en n Mængde Slanger. 


Ttlþýdi, s, vid, Tllínga-Íveit. 


Tim, f. dea erhnicorum, eu af Hedningernes 
Gudinder. Hmur, f. idém, . 

lima (at ilma), fragrere, fugte vef, give en fad 
"fuat fra fig. 2) oderrre, føraarfage en bes 
Gagelig uge, Dad ilmar, ið bet fuge 
ter vel, 

Tlmen, f. odoratio, ugter. 

IHmandi, dmicis, vellugrende, fot. 

Ilming, f, vid Alman, . Ilmi, s vid, Time, 


- Ilmfærr, prædulcis, quet fad og .befjagelig. 


Ilmr; s», fragrautiaq, fosvis odor, Vellugt. 

Hvegr, wm. veftigium, Spor, 2) ima pars cali. 
garum fæbsalari pedir obverfá, ten Dil af en 
- Gtrompe, (om ſidder under Boden. 

lr, m, calor, v, repor, Varme, kuntenbed. 

Ilporn, zt, augula euimalium v avium rapacium, 
Klor paa Rovdyr eller. Rovfugle. 

Vma, f. difcordia,” Uenigheb, Trætte. 2) pre- 
lium, mbi dubia fors, en Trafning, (vis Ub: 
fald er tvivlſomt. 

I'ma (at íma), dubirare, tvivle, være tviolcaas 


B 


430 Inn 


big. gs: ife, Åodie -efa. "Hann er at ima Ped 

' med ftr, dubius here, han er tolvicaabig, 
Setænfec fig paa Sagen. 

I'ma. f. gig. femina, «n Syetietvinbe, 
guír, wels affücrio eximi, Modbydelighed⸗ 
Molllfe, 2) animus, Oinb. 

Imbruvika, f. awgerierum feprimaua, Tamper⸗ 
Uge. 

Ambrudager, =. ph augariæ, jejuwio qvermer 
temporum, Tampetuge. vid embrs. 

I'mynd, f. imego optime exprefa, nøjagtig ffs 
bildning, et vel teuffet Billede. 


ſtille fig. 

Y'myudiflegr, fcurriliz, jmitetor, pudferlig, (em. 
efteraber andre. i 

Inn, is, insre, inb. 

Innan, imens, indvendig, indenfra. 

Innan at, 4b inus, inden fra. 

Innanbæar, iw domibus, inde d Sujet. 

Innangángr, w. adisms, per «des «onriguas, bes 
teft Gang fra et Hus eller Varelſe í et 
anbet, | 

Innangengr, 4b imsus accesføbilis, fom. man fan 
fomme til inbenfra, — Hér er innangengt, 
per cryptes fúbserrameas pater hic exitus, ber 
tan man komme (nb eller ud, til eller fra et 
andet Varelfe. 

Innan-hafnar- fat, s Áypodyses, hypocamifrum, 

-  ve[is interior, Wuberflabniug, 

Innanhandar, im manu, v. promru, fot fjaonben, 

paa rede Haand. 2) in poreflase, í Ens Magt. 


Im. 


Ian 


Innanlands, inira fees regionis, indeulandi. 

"Innan-fkemms (2: tíma), brevi, inden fort Tid. 

Innan-ftocks, intra hypeshyvum, v. comeiguaris. 
nem. fioe domum, i Huſet. 

Tnnantökur, f. pl. .colica, Dugvrid, duis. 

Tnnantil, insrisfecus, incra, (nhentil, indvendig, 

Annar, innra, inft, intra, isserins, imime, be 

, Anbertigere, inderſt. - 

"Innar-betr, inserius, længere inde. 

Innarftá, intra, indenfor, inbenfea. 

Innar á vid, isrrorfur, indimod. 


- Tumbirla €st innbirla), per/vadere, indbilde, 
Y'mynda (et ímynda fér), fii ímeginari, fore — 


overtale, faa til at tro, 
jfumere, indbilde fg, 
Tnbirling, f. præfumsio, Synbbilbning, fák n 
forudfattet Tante. - 
Innbláftr, sm. infpiratio, Judblæsning, Sube — í 
delfe. 


Innblæs (at innbláfa), in/pirare, indblaſe. 


Innbirla får, pre- 


. Innbái, a. domeflicus, incola, Ind vaaner. 


Innbandin (bók), liber .compaczws, inpeeeis, i 
bunden (Bog). 

Innbyggiari, m, cives, incole, Yndbygger. 

Innbyrdis, mazuo, indbyrdes. á bord, 

Innbyrdis, rsus, inseftinus, indbyrdes. Ton- 
byrdis ftrid, s bellum civile, Syorgertrig, 

Indísland, m, India øriensalis, Cymbitn, 

Tndíur, f. pl. idem, 

indíenifkz, indur, indiens, inbianff, 

Indigó, ^ indicum anilum, Indige. 

Inndreck (at inndrecke), imbibere indbritte. 


Anndrótt, f, fasellises vegið, ivvagt, 





Inn 


Inndels, f. Bbertas maturalis, unaturlig: Jrihed. 
2) voluptas, Velloſt, Fornoſelſe. 

Inndeli, #..idem. … 

Inndell, liber, commodus', Behagelig, Befvem: 
2) familiaris, fortrolig, fojelig-.. vid, dell. 
At göra einum: inndellra, grerifcare, være 
en til Billie og Bornejel(e. 

Inndalislegr, commedur, it. Jucundus, behagelig, 
fornøjelig. 

londzli fege,. commode, behageligen, fornojeligen. 

Inneftir, imsrorfum, indad. 

Inneygr, celophshalwus, huloſet. 

Innfall, w. ínezrfío, irraprio, Jadfald (i et Band). 
2) hodie couceprus, Cynbfalb, Tante. 

lunfrá, isera eminus, længete inde. 

Innferi (at innfers), inferre, invehere, inde 
føre. - 

Ianferfle, f. inverrio, Yndforfel. 

Inngángs, f. imgresfio, ingreffus, Indgang. 

Inngángr, se, editus, Indgang (til et Hus o. 
h 9) 2) veflibulum, Forgaard, Gorítur. 

Inngeng, (at inngíóga), isgredi, intröire, gaa 
inb, inbgaa, At inngánga fáttinála, ferire 
fedas, indgaa Forbund. Lingánga fkilmála, 

- condiionem accipere, antage viſſe Vilkaat, 
indgaa en Kontrakt. 

Inngróinn, inveterarus, indgroet, Inngroinn 
vani, kabirus, mos inveterarus, indgroet Bane. 

Innhlaup, =, refugium, Tilflugt. Allir höfdu 
þeir innbleup hiá Snorra, his „omnibus re. 
fupium eras. apud Snorrium, be havde alle 
Tilflugt 606 Snorre. 







Inn'. 431 


Innhýfi (at innhýfa), in domum repre tege. 
'i fit $us, Safe. 

Inni, s, domus, Bopæl, Hiem. 2) lufirem fe. 
rerum, Dyteleje. Inni, inzus, inde, indven⸗ 


dige 
Inni: (at inna), nerrare, fortælle, berette. Inna 
frá, idem.. Inna til.vid einn, alloqui, men. - 


riomm facere, tale til En; omtale ew Ting 
Isfelig til em anden. Inna til máls, idem, 

Inni (et inna), mereedem mumerare, betale, 
E'g. á hönumr gott upp at inne, á me bene 
meritus eft, jeg et Dam forbunden for hang 
Belgjerninger. Hann fkal inna hinum fyri 
ftarf fitt, Aic pro labore illiur mercedem nu. 
mereto, fan fal lønne fam for fans Ar⸗ 
bejde. 

Innibod, s. convivium domi, et Glaſtebud, (om 
Holdes $jemme, 

Innífli, m. pl, vifcera, iureffina, panrices, fpleuch. 
ne, Indvolde. i 

Innibelld, s. érgumentum, materia, Indhold. 

Innihelld (at innihallde), continere, compre. 
hendere, complecri, indeholde. — 2) vi senere, 
Holde tilbage (ifær med Bold eller Uret), 

Innihås, s. domus conrigna, et Bætelfe i Hufet, 
it, Hus, fem man fan fomme til igfennem 
en Bagðst. 

Innilega, diligenter, exqvifize, inderligen · 

Innilyk (at innilykia), complecri, indbefatte, 
indeholde. 2) includere, indelutte, 

Innivift, f. cibur domeflicus, huslig ife. 

Innkomft, f. redisns, provensus, Indkomſt. 


432 Inn N 

„Innlegg, f. ſuhſeriprio controver(ze, it. libens 
mémorialis, et Indlag for Retten, it, em 
iriítilg Etindring. . 

Inniendr, índigenz, inbfeb, inbenfanbgd. 

Innplanta (et innplantá), inferere, indpobe · 

Innplantadr, inſitus, imfuirius, inbpobet, inde 
plante. — 7 E 

Innra, Iaſt, imteriws, insime, indre, inderft. 

Inmi, Inſtr, inserior, intimus, indre, (nberft. 
(ndj.) Innri dyr, f..pl. poſticum, Bagdot, 
Gang til et andet Hus eller en anden Floj 
ef Huſet. Innri-hurd, f. poffica, Bagðer. 

Jnnrzti (at innræta), rádicare, inbpobe, rodfær. 
fe. Á rót, i 

Innrzttr, inftus, inbpobet, indgroet, 
Innfet (at innfetis), inffisuere, conflituere, inbs 
ſette. 
Innfetning, f. inflirutio, confliusio, Ind ſetning, 
Anot dning. Innſetningar ordin, verba inſti. 
suriomis ſacræ cæuæ, Formular ved Alterens 
Dakramente. 

Innfigla (at iunfgla), olfigeare, forſegle, ber 
ſegle. ^ 

Innfiglen, f. chfigeatio, Borfegling. 

Tunfiglanar-laun, f. cerarium, Gorfeofingfpengt. 

Iunfigli, n. figillum, €xgl, Signer. At brióta 
frá innfiglid, rofgnare, referare, bryde et 
Segl es. i 

Innfkeifr, varus, Øjævbenet indad. 

Innfkrifadr, in codicem relatus, inbffeeoet. 

Inníkrifa (at inníkrifa), im codicem referre, 
indſtrive. 





Ina - 


Ynnftede, f. pecudes ferrem, v. serum complesas, 
adferipeur fumdo, Syeenfe, Inveütauen 
2) fors caput, Tilfald, Arvedel. 

Innitædu-eyrir, w, fors, capur, fumma, evt 
lob, 2frvelob, et Boes Maſſe. 

Inntek, w, spazeris, fcopus, argumentum, Sto 

. tit, Fray, Stof. " 

Intake, f. reieprio, Snbtagelfe (f. Etl af et 
Eegtmibbe). — . 
Inntek (at inntaka). capere, occupare, indtast. 
Inntekf, f, proventus, redisus, Indtægt, abe 

fomft. 1 

Innvafinn, involurus, indrullet, inbolffet, 

Innvef (at innvefia), ísvalvere, indrulle, (nv 
vitie.] 

Innverdir, m pi. cuffodes cubiculi, ammtrjut 
fete; Huſets indvendige Vogtere. . 
Innvidir, m, pl. ($ fkipi) compages, v, erfa m. 

vis, Sfnbfolter í et Skib. ' 

Innvigi (st inpvígis), inaugurase, confterart, 
indvie, i 

Innvirdulege, exgvifire, nøje, med gor glid. 

Innvortis, ixerinfecus, indvortes. 

Innvols, m. vid, Innífli. | 

Innyfir, per, is. (inserdum) erum verfat, ttt, | 
ir, ind i Landet, Innyfir fisll, per BORN, 
evrum verfus, inb over Bjeldet (2: inb ( £t - 
tet). 

Ynytier, f. pl, ufus & provensus fundi, fuv 
lighed, Nytte, fom man bar af en Jord 
2) idem ac itak, ] 









ja 


Toytia (at inytis fér), in. wfuw fli vertere, 
benytte fig af, anvenbe fig til Sorte. 

16d, s, proles, ferus, Barn, XMífom, Yngel. 

jéll, s. velvrario cibi im ore, Madens Om» 
væltning i Munden. 


Jódla (st jódla), edeneuli iufanris more cibum 


iu ore volutare, vælte Foden om í Munden 
(fem et ſpedt Barn gior). 

” Jédfiük-kons, mulier parturiens, Barſelkone, 
„ea one i Barnened. 

Jódíótr, fe dolor parturienrir, Jodſelsſmerter. 
Hard jédfåre, f. dyftocin, haarde Fodfelés 
fmerter. 

Já, nm, pl feftum (uotir) nataliriorum chrifli, 
ofin facrifeium 4) Sympofium circa initium 
agvarii, Jul. 

Jóla {st jóla), ingvinare pinguedine eibariorum 


€ pones, at fr in conviviis, befudle, tilſole. 


Jóladegr, mmralis chrifti, Auledag. 

Júlaíkrá, f. præfagium de temperie neris ex 
duodecem diebus nasalisiorum, á 24 Decembris 
„ad Srum Fan., Julemærfer,- &paabom om 
Gur, af de 12 Sjulebage. germ, Zwoͤlff⸗ 
naðte. ii i - 

Jólafveinar, s. pl. menduci brumales, Buffes 
men at (fretfe Børn med Gnaoffit forhen 
en Art af Julebukke). 

Jolatidir, f. ph narilii, Juletid. 2) celebra. 
rio fefti maraliriorum, Julefeſtens Høirideligs 
heder, "Deir fóktu jólstíðir, fatris. naralirio. 


rum Ínsereratr, be gif i Kirke om Julen. - 


Iii 


i Jór, e. egbur, en Heſt. 


går 433 


Jólfaðr, srfus, en Bjørn. 45. jólmunnr, vig 


Jóla, 

Jóla-vei:fla, f. vid, Jól, laurizfimuss V fplendi. 
disfimum convivium , ”Jutegjefebud, et prægs , 
tigt Gleſtebud. 

Jónfrú, f. virgo, en Jomfru, Mo. gem. 
Sungfeau. 

Jónfrádómr, m. virginitas, Modom, Jomfrudom. 

Jónfrá.jórd, f. rerra primigenie, Jord, fom 
ttfe før Gar baaret Gcugt, fom dyrkes førfte 
Gang. 

Jónkæri, w. javenis mobilis, en Junker. alias 
jünkeri, clim regum li ira vocabautur. 

jón, j& 

Jó-rekr, m. wrus, poerice, en Bjørne 

Jó-reykr, m, mubes pulveris ex eqvisasu, Stor⸗ 
(ffotr, fom opfomme formedelſt megen Riden 
eller Kjøren. 

Jórmöngandr, m. ferpens, terram ambiens ; pe 
sorum, v. ferpens jubatus eqvi inflar, en 
Gange, fom be gamle fagðe at omringede 
hele Jorden, is. en lanae. 


Jérmüngrund, f. univerfa' verra fertilis, ben 


hele fengtbare Jord, et frugtbart Land, 
Jörmönrekr, aw, bos.  jugalis, en Of(t, fom drager 
Mag. . 
Jórtra (at jórtrá), ruminari, tygge Desv, tygge 
om igjen. 
Jórtr, 7m ruminarie, Drøvtyggen. 2) rawen. 
- sum, Drov. — Jórtr-peníngr, peau; rumimnns, 
Kvæg, fom tygger Drov. 


434 Jó 


Jótland, Cimbria, Syeyllanb. . 

Jóftr v, Jaftr, tm. ramus arboris, rem. paa et 
Træ. germ, eft. 

Jöfnadr, vid, Jafnadr. . 

 Jöfnunar-hrifa, f. farculus, en Ston Sybber 
hatte, 

Jöfr, m. rex, en Konge. (4 Jove) gr. jöfugr, 
fanctus, inviokbilir, divinur, hellig,” guddom ⸗ 
melig, uforfranfelis, | 7 

Jögun, f. lisigium, rixa, Trætte, Kiv, Tvigigs 
ek. 2) iterata. rogitario, idelig Tryglen. 

Jügunerhge, iterum asqve irerum, heſtigen, 
heftig og idelig. 

Jöganarfamr, lisigiefus, trættevorren,, trættefjar, 
et Gnos, 

Jökull; mw, mons gitcialis et. Jebjerg, 

Jörð, f, terra, Jord. 2) Ánmus, Muld, Muld⸗ 
íotð. 3) pradium, Jordegods, Gaord. 

jétfs. m. lacum, Dynd, Skarn. Norvegi adhuc 
serram paluftrem nigram, 2: martioiem pra- 
epitasaw vecant jörme, per norisfima meta. 
zhefin sw, pro f. vid, Effendrep over Lier. &ogn. 

Jötp, f. qve celorebadia, en mørkebrun oppe. 

Jötan, ». gigar, cyclopr, em Jatte. 
cancrofus, en fcebtogtig ÍByld. 





Jötun, Heimar, m, pl. paria. giganrum, diffrictus í 


"Siberia. fupernus five monsanus, item. Cimme. 
, fiorum. terra, Jauttenes Band (maaftje den 
morðlige bjergige Del af: Ciberien, eler og 
€immeriernet Sand). 
Jótan-módr, m. órusdlisas, vild Styrk, mals 
mindelige Keafier, Raferi í Bre. 


2) firrur 


Jötun-oxi , =. Flaphylinus -pubefcens nigro, e. 
flags Inſekt. 2). cete, en Hvalfifð. . 

Frádningsyrdi,. vid, rádnings-yrdi, 

Króna (at íréna), cedere, vige, give after. vid 
réns, Henn villdi ecki láta Íréna, cedere 
noluir, fon vtfte ifte give efter. 

Y'r, m, corum, arcus, et Hotn, Ban vid, ye 


- 'rar, m. pl. Hyberni, Syrlanbete; 


T'rland, w, Hyberuia, Itland. 

Irps, f. gigas, mulier, colore fufce, en fertis. 
Jekinte 2) pa, en Wvinde. 

epe, f. equa colbre fufco, en fortebrum form. 
vid, jarpr. 

Is, c. turba, morus, sumæltus y 
Stimmel. 

Is, wm, glacies, mix concrerm, 46. 


Støj, arm, 


Tf, fegadur fgvamofus minor,. ore civrete, lines 


latorali- nigra, en. Sulle (en Hari), AC 
draga ífur, dormitare, nictave capire, nitte, 
Hunde, Flióttí menninn- blaut ífan, apåys 
ad iguem, adagium pifcasornm, fecit Sule « 
ſuatt kogt. 
Ffs-tög, s. pl: juncrura glacialis, sn 
T'farn,. s. feram, Sen. vid, járns | 
Víaumr, m. opus v, ímblema acu. pictum, eb 1 
picsile, udfyet Tøj, Beoteeing. . i 
Ff.díngull, =. vid. freftdingull, " . 1 
Mfettr, nom impradeus, Sttentfom; tog. 
Fffugl, s. hakyon, alcedo, Qafugl, | 
If-gylldíngr, ww. sfélinr, gadum fqvemofræ 
«quami proie, en liden: Torſt, ber et af gt 
Vardi med en Sul, á in, ^ 





————— . 


T 


Tíhogg, w. chrymoclofter, glaiti conciforiam; 
tt Redſkab til ot opbtyde Is med. 

Afa (at Aa), prorsere, bryde frem með Støj 
og Alarm. Á Cs v. it. i 


lf, f. mulier incompofitis soribus, en Blame, — 


st uſedeligt Ftuentimmer. 

Tii, f. caueila, Gitterbed, dotſikting, is. Bor: 
fstigbeð, Betankning. 

Fükcverdr, cautela diguus, fom et værd at m 
tante, 

Flóna-verdr, idtm, 

ling, f. gelicidinm, aqua aerea, congelata, St 
fas. 

A'Challdr, præfrigidus, prægelidus, iéfotb, 

T'fkra (at ãſſera), fremere, fervere, fayſe, bruſe. 
vid, eyfkra, .ölkra, Så blutr ifkradi í 
könum, eam rem egerrime-sulir, ben Ting 
etgrebe Gam ret inderlig. Verkurinn ífkrer 
í fírinu, delor im vuloere frende, Omer» 
ten brænder á Saaret. 

Víkyggilegr, fufpecsus, miétanfelig, 2) um. 
dratilis, ftyggefuld. 3) umbraricur, foltefty, 
fon holder "fig 4 Enfømbed. 

V'ylide, f. férvirur, en Wefværing og. Byrde, 
form ligger paa Ciobé eller Grund; en Mets 
tighed. So margar ífkylldur & kyrkan í 


"Odda í .annera menna jarðir, ror firvirutes, | 


in fundis alienis, eemplam Oddenfi pesfider, 


faa mange Mettigðeðer fan Kirken van Odde 


fordre af audres Jorde. 
Fund, s, Tslendia, Islands . 
di? 


3te 


"q'ffendfkr, iiendus, v, islandicur Miontfo, 


l'fleggir, wm. pl. folee offez, etílagð Etoiter af 
Heſteben. Ar fara á ílleggium, / oleis osfeis 
currere, ot løbe paa Sen. með flige efter 
Bens Støjter paa Fødderne. + 

möl, f. glacies contrita, glarea glacialis, {mas 
Sókyttar. 

A'(ó)fr, m. arfus, en bjørn. 2) wow, pr. viri, 

T'ípen, f. inteflinsm xecrum ex bobus, arvins 


plerum, Endetarmen af Kvæg, fylde med 


gide. á fpen, ſpenia. - 

Ted, n, ftapia, flapes, Jlapeda, oftraba, Esttgo 
brile. 

Vſtada, f. continensia, conſtantis, mdfoldende 
Srandhaftighed. 

T'ftóduleus, pavidus, feygtfom, ange, 


Yftöðuleyfi, m, paver, pufilanimisir, Slejnmer í 


bisbeð, Brygtfombeð, 

Tftödulítill, pefillenimir, fcpgtíom, klejnmodig. 

1'ftra, f. adeps, arvinn, Iſter. 

Vtru-magi, 9, abdomen, homo prepingvir, epi. 
plocewifla, en Iſterkug. hl 

I'ttr, f. vid, Fftra, 

I'tek, "vid, ifkytide. 

Tta, f; penfum operis, quod prosrudendo prati. 
sur, Brengeten i en 8tof. 

I'tals, f, «qva proporsio pecudum in psfcuis, fors 
foibémasgg Mængde af Kvæg, ſom fec eje 
paa en Grasgang. 

Iíar, m, pl. viri præftamser, v. lsboriofi, fore 
*tinlige eller arbudſomme Mand. 


436 En 

Fterlega, follicire, v, exgvifite, nøje, ffittigem. 

Y'ti.(at íta), tradere, pellere, (fobe frem, ſtode. 
I'te undir, preerudere, (Eye eller fiobe ftem, 
2) horsari, opmuntre, tilynde, — l'tez ár 
eertare, fiabe om Kap, tappes. 


Ftreka (ar ítreka), irerare, rememorare, igjem í 


tage, . 
Vrekan, f. iterato, rememoratio, Cjojeritagelfe. 
Yu, eximius, præftans,. fortreffclig, ypperlig, 
fortriulig. 2) exquifitus, ubfsat, udvalgt. 
Henn fpurdi hid ítrafte, exgwifrisfime qva- 
' fir, Gon fpurgte meget nøje (yðerlig).. , 


Fturmannlegr, vid, I'tr, 


. Jå, adverbium affirmandi, quando negarive. qué. 


ritur, fø: 

Júbb, m. rema flacceftens, flattede Vryſter. 

2) vile exfuccum fenum,… $8 uden Daft og 
" Sjærnt. i i 

Júdi, m. Judeas, en Jode. 

Jádaland,. s. vid, Gydíngaland. 

Jágn s. rime, uber, Hver. alias jũſr. 

Juck, s. Júfeulum, jus, &uppt. 

Jula (at jale) v. Hiale, vid. Hiala, de infanri- 
bus dicitur, quando adhuc lollare mon pojfuur, 
figes om. Bern fom pjabbre uden at- kunne 
tales - 

Júngfrú, f. virge mobilis, v. howoratior,. em. 
adelig eller fornem Jomftu. vid. jonſtu. 


Jångi, mw. pars. cultri teres, capulum verfus, ex 
funbe Dri of et Knivsblad. i 

Jángkeri, wm. vid. Jónkæri. . 

Jurt, f. herba, en Urt. 

Jurtegardr, s. horrus, en. Have, Metegaert. 

Jurtagards-madr, korsulanus, et Vrtegaatdir 

' mande i 

Jurta-fafn,. #. Åerbarium, en Samling af Urter, 

jarte-faft,. f. fuccus. plentarum, Utteſaft. 


'Jurta-falt, a. alcali, fal vegesabile, Plantefalt, 


Ludſalt. J 

Jufta, f.oba, en (fioe Skaal eller Bøger, 
Hann tók juftu fulla af midi, og drack af, 
obbam plenam . hydromelis arripuis U^ ebibit, - 
hen tog. en fler Skaal fuld með Mød og 
temte bei — 

Ixne. fallens, virulans, ſiges om Siser, fom vil 
befpringes. vid, yan. Kýrin er ixne, vað 
Jalir, w morem perit, Korn Íptinger. 

þrótt, f. ars, proftsfio, Kenſt, fyaanbvart 
Bertigfeð. á Þróttr. 

Ifþróttamadr, artium peritus,. em Sand; fem 
forftaar forſtjellige Konſter eller Legentfar⸗ 
digheder. 

Jæja!. johiø, interjoctio cunctaniis, jn? laj 








Ka, v. Ferur recens stus, et fpædt Bofter 
eller Yngel. vid, kód. — Barna-kád, ferus hu- 
manus, et ſpadt Barm 

Kada, f. gallina, pullerra, ex. ne. í 

Kadall, mm. funis cammabimus, rudens, et &ow. 
Lífkadall, funis, v, rudem; facræ anchora, 
Lovet tif. igtanferit, 

Ladel.ſtigi, m. féala ſtuppen, en Rebſtige. 

Kåetts, f. diesa, Rabyte. germ. kajute; 

Kíf, », infulsns ludicrur, Gramſen, 

Kaf, u. ars urinaroria, Dyfterfonften. 2) ab- 
ſtonſio, f&bmerfio, it, profuudum, Senkning, 
ir. Dybet. At færa í kaf v, kaf færa, fub- 
mergere, neðfynfe. 

Kåfa (ar káfa), ludicre infuhare, ir, volurarer 
stamfe. paa, ir. omvælte, rygte op — Káfa í 
heyi, fenum volutare, tyfte op i feet. 


Råfaz (at káfaz uppá), joco/e irrirare, opitte 


i efjent. . 
Kafa (at kafa), wrinare, tfft, gan anter Vanter, 
Kafalid, s. ningor denfus, tyf &mcfos... Nú 
er komit kafelld, ningir sora caJo, nu (neee 
bet fært i 
Kafarekis, f. plævia denfa, tyf Bug. 
Kafa-reykr, mm, fumus. denfus, tyf 9109. 
Kaffe, s. coffta, Kaffe. 
Kaffe-baun, f. bona, v. borna coffee, em Kafft⸗ 
amne; 


Kaffe kanna, f. rkirium coffeale, canrharus cof. - 


Ítalir, em Saffefadbei. 


00K 


Kak 437 


] 

Kaffe-tr£, n. jarminum arabicum, lauri folis, et 

^. Kaffetræ. 

Kafi, m.v. kafn, u. fumus denfur, is. pluvia denfa, 
tof Røg efler megen Dug. 

Kafinn, oneratus, it, immerfus, Bebytbet, in, 
meðfæuft. — Kefinn önnum, e^yffo laborum. 
immerfus, overvældet med Borrerninger, fonn ! 
har meget at beftille. 

Kafli, t; membrum, v, fpatium, et Stolke, Del, 
Mum, Plade, 2) intervallum temporis, Sis 
tum. Köflum famen, per intervalja, parti-- 
cularim, ſtyttevis, imellem(tunbtr. 

Kaf.lodinn, s050 corpere kirfurus, haaret overs 

' ait(figté og om en Mart, naar Gireffet er 
ffott og tad. 

Kafna (at kafna), fuffocari, interclufouo ſpiri. 
fus extingvi, kvales. 

Kafoan, f. fuffscario, Kraſen. Hönum lá vid! 
kafnan, fere fuffocasus eft, ban. var nær veð: 
at totes. . 

Kffar (at kéflar uppá), provocere, infilire im 
aligvem, angribe, udfordre, opiere En. 

Kagi, m. palus, $ag. 

Keggi, m» dolium, anohoræ funi, indicis loco, 
Superustans, Materboje, 2) liqvidorutn. men. 
jure gnus, 18 féxtnrii, en Tønde (ifar tif 
"Tan og Tjære), etflage Maal til flydende . 
Ting 3 ang. keg, dolium, cadus,. 

Kåi (at há), fænum explicare raffro, brede HØ 
ud með en River 


438 Xd 


Kake, f. placensa, en. Sage. 

Kåka (at kúka), megligeneer attrectare, gjøre 
med Skjodeslsshed noget, bebandle „avetflas 
bif. fregven:: Á kåi. 

Kackilldi, s maffa diformis, en Stump. 4 
kirke. 

Kíki, t, levis puil/ario, (et fðanfen. n 

Kåkla (at kíkla), lente puifore, at bawfe fet 
eller fagte. | t 

Ré, novus, crambe, cdulis, érasfica, aat. 
Grænt kál, brasficn viridis, eriſpa, Gtonkaal. 
Savoy kál, brasfca fubeudica, Chavoptaol. 
Hvítt kål, brasfics copitasa alba, fovibtaat, 
Róta kål, Srasfca gonylodes, Saaltabi, Kál 
rabi yfir eda undir jård, idem, under eller 
over Jorden, Snidkål, brasfca prefeisfilin, 
Gnitfaal… Blómkál, brasfica canliffora, pom- 
pejana, cyprica, Sblomfaal, Höfda-kál, brase 
fica imperialis, Hovedtaal. Spirkál, brasfca 
Norigera, prægnans, Gpirfaal. — Krullkál, 
ibrasfice piana, fabellica, rattaal, 

Kl, #, inqvinamentum, est, Sudlen. sið, 
qvol. 

Kála (et kála), inqvinare, olstare, beſudle. 

' Kala (at kala), frigide fpirare, it. frigore effi. 
ei vel damnu pari, blæfe folde, ir. beffabiget af 
Rulde eller Brot. Ar láta kala, chalare, 
serminur nauricus, drage Seſlene ind. 

Kál.át, s. elerarium, Koalſoiſen. 

Kalda. bad, s, frigidsriam, foldet Bad. 

Kalda-geman, mt, jocus acerbus, bitter en. 

Kaldu-hlátr, mm, rifus irafcensum acerbus, ben 


e *Xd 


Vredes bittre Latter. 2) tifis fardewiti, 
uftyrlig Latter (i-em Sygdom). 

Kalda-kol, s. exrinciio iguis im domibur, ie. 
wiisfio afar ignis, 2: defersio domus anse sem 
pus lege definitum, Arneildens Udſlukkelſe í 
«t Hut, eller Borttagelfen fra en Gaath ft 
Bardag eller den lovbeſtemte gigttetto. 

Kalda, f. febris, Feber, Rolbefyge. Köldu-fýki, 
Í. idem, Köldu.órar, phrenefat, Galſkab, fem 
foraarſages af hidſig Weber, Feberdromme. 
Kalda, heit v, hitzug, febris ardens, hidſz 
Beder, :Svita kalda, eledes, Feber, (om mtv 

” fører ſteyt Sved. Skilfta kélda, påriføodes, 
Beder, fom medfører Nyſten og. Benn. 
Fiérda dags-kalda, febris 4varrasa, (je 
Dagé Beber. Dagleg kelde, .pyriochis, ber 
Tig Beber. — JUppdráttar kalda, /tectict, tør 
tenbe Feber, Svindſot. 

Kalds-kul, „a. frigns,”føld Blaſt, fuite, At 
taka kaldakul úr watni, -tepefacere, at varmt 
folde Band, gjøre bet lunkent. 

Kald-amhr, m. moleftus labor, befværtigt Ar⸗ 
bejde. 

Kalda-pils, u. dyfuria, Solbyit. 

Kalda vell, st, aqve, cujus calor. æftare minor df 
qvam athmofphære, Kilder, fori Bandet f 
folde sm Sommeren. 

Kald.egg, m. ovum fubventasem, Vinbeg. ^ 

Kald-hamra (at keldhamre), eudendo indsrert 
meralla, at tilgamre folde Metaller. 

Kaldhamran, f. indmratio, amen pas folde 
Metaller. 


Kaldi, sm, frigus, Kulde. ; 2) anfferiens, Haard 
bed, vartehed⸗ Stranghed. 
Kald-lynde, immitis, føveræs,… barſk, umild, 
fræg. ' 
Kaldór, sw. ferrum fregit fart Sem. 
Kaldrani, sw. clivmi editior, v. promontorium 
aeris injuriis expsfitum , en Go] Bakke eller: 


Berbjærg, uðfat for Vejrets Barſthed. 2).4:4. . 


ls, Hoitvelbenet veð Halſen. 
Kaldr, frigidus, told. . 
Kaldyr ,- 8, pl, fores exreriórer, anrica, ben 


pbecfe Dør, Fordor, Hovedindgang til. et 


usc 

Kaldyris, f. pluvia frigide, fold Regn. & ér 
A yris. 

Kaldyrinlegn, infeftus,. rigidus, fold, vandkold, 
bart: ; 

Kaleikr, 99. calix, en Salt. olim kalkr.. 

Kilfa-fpordr, m. cauda gaffrocnemii, ben nebts 
fte Del af Læggen. 

Kéfbez-ká, f. foris, vacca fen, en drægtig 
$5 

Katffull. kú, idem. 

Kíif, wm. fura, Læggen: paa SBenene, Kalle. 

Káf-&ük kú, f. vacca partwriens,. en talvfyg: 
80. . 


” Kilf;fuga, f. placeme, en. Sil af Sent. Efter: 


bveð. - 


, Kífr, s», vitwlus, buculus boum, ira etiam vor 


«mier plurium armentorum. & balennum 


tali. en alo, faa faldet og Hiortes, Saa; 


tó, Rentdyrð og Hoalfiſkes Ungtr. 2) res 


Kal: 439 


minor in relurfoue adi majorem, fige& om en 
mindre Ting í Henſon til n. ſtorre, hoortil 
ben horer. Sic, Eyar kálfr, infula minor, 
majori amnexa, en liden O, fom ligger. tat. 
vel en ſtorre. — Fiells, Kålfr, sronriculid,. ma. 
Jori monti conriguus, et (ille 'Øjarg. o. fi v. 

Kálgardr, m. Aorru; solisorits, eð: Have, Salo, í 
have. 

Kålgards.madiy t». olirer, en Metegaatbémanb; 

Kálgards-fþadi, me mari, en. "Spade eller Halte. 

Kál-greli, n, brasficn, erambe, Staat, 

Kal, m, farus frigidus, told Gteft:. ^2) noxa 
frigore. illus, Stade, fom foraarfages af. 
Broft 3) disfidium, offenfs, Uſamdtagtigheh, 
Tvebragt, Fornærmelfe, 

Kalinn,. frigore Sbrignr, fruſſen. 

Kéljóls (át kaljolo), vid, kala & jfu. ^ 

Kalk, s, colx, tcementum, Kalt. 

Kalka (at kalka), calce obducere, falft; 

Kalkburfti, m, penicillum secsorium, en. Kalli. 
borſte. 


Lealkbleyts, f. calcis, maceratio, Kalls óli 


tele: | 
Kalk-jörð, f. calk nariva; Kaltjortn. 
Kålkaup, s, lachanopolium, Kaalkſeb. 
Kalk.trog,.n. lacus, mortarinm, Kalkbank. 
Kalkün, sw. gallo; pavo, en Kalkun. 
Kalkr, m, vid Kaleikr,. 
Kall, m. vid. Karl. 
Kall; 5. élamor, Raab. C 
Kalla (at kalla), clamare, vocare; calire; fibt, 
raabt. 2). dicere, ejere, alférere, ſigt, belac. 


440 Xam 


'befrafte, Hann kellar fig Þórð, Theodorum 
Je trominar, han falder fig Tord. Hann kalla- 
diz heita Jón, dixir fe vocari Fonam, han 
fagbt, at hans Mavn var Jon. Kalla á, 
vocare, falde paa, 2) invocare, adorare, 
anraabe, paakalde. Kalla foman, convocare, 
fammentalde, E'g kalla þú hafir vel íkrifad, 
jo te bene fíripfisft, jeg flgec bu har ſtrevet 
vel. ” 


Kallen, f. vocatio, Kalden. 


Falls, s, focus, Epps, Ofjemt, 2) irrife, ^ 


Spot, Befporten. 

Kallfa (at kalfa), jocofe imterpellare, fige noget 
í Spog, falde en ſaaledes ind i Talen. 2)ir- 
videre, uðle, befpotte, 

Kalls bréf, n. codicilli officiorum, et atbébceo, 

Kám, s. macula, labes, Smuds. 

Káma (at káma), maculare, consaminare, befudle, 
fmuðfe. 

Kamar, m. lasrina, fotica, camera, et Vand: 
fus, 

Kambhbás, y. teca pectinaria, Kamfutteral. 

Kambr, m. pecten, Kam. 2) carmen, Katte. 

Kem:rs, m. conclave domus, et Kammer, m 
telfe. (M. 0.) 

Kánieitr, f. facie fuftn, fom bar fortebrun Ans 
figtsfarve, — 2) rerricus, af ſtummeit Ud⸗ 
ſeen de. 

Kampa-lempi, s». cancer macroarus vel homaroi- 
des, fyrilla fufco, etflag8 Hav⸗Inſekt. 

Kampaleifar, m. pl, reliquie chi premor/z, ads 

' fevninger, hyoraf Reſten er bleven afbidt. 


"Kanelbórke, s, casella, cimmamomum, Saab 


^ Kani, m. preminula pars eei, noget fremfasens 


Ran- 


Kampa (at kamps), maffigare, tygge. 

Kemphundr, m. molofus, en {tot Hund. 

Kampi, w. berbarulus, em. fom har et (ibt 
Stjag, (tumpffiaget. , 

Kamrer, m, pl. loculi, recefus fecreri, olt Í 
Sont, . 

Rámugr, maculefus, fordidus, finudfg, (thm. 

Kampr, m, capus paristis, anterior: macerie part, 

” uðftaaende Sunt af en Veg. 2) clivus m 
Brink. Sic, malar kampur, clivus Jiterelis 
Stenbrink ter Beink veð Stranden. 3) #7. 
fax, labri fuperioris barba, Øtjæg paa tet 
svte Læbe. 

Kans-bragd, #. dens proræ, cui rezinacwla ali. 
gantur, aliis nodus, qvo dens prorg induitsr, 
, ttt. pderfte af en Baads Forſtavn, þeor e 
vene bindes faft, eller og ben Knude hroimd 
Bette ſeſer. 

















bart. 
Kanet-trÉ, xylo-cinnamomum, Kanel. 


de paa en Tiag. 2) roffrum, €nak!, Engr 
be. 3) ombe, etflags Baad, m Kant. 
4) vafulum anſatum, barbare, et titt Ku 
med Haandgteb. - 
Kann. (st kunna), poffe, futme. 2)fiire, renere, 
vite, fjende, Dad kann ég þér iid, át 
'onj (lium. Stio, bet aað ven jeg for tris. 
Henn kunni alla ſtigu á Fracklendi, omatt. 
"iar per Galliam novir, Gon fjenbte alle Bis 
i Branterig, At kunna einum þöck, gratis 


tili 





| 
! 
| 








Kan 


referre, at talte En. At kunna einhveria 
í, ægre ferre, være misfornøjet með noget. 
Henn kann Þar ecki vid fig. ſerdet illi lo. 
€, fan et iffe fornøjet paa der Sted, 
Der kann hann beft við fig, arrider illi 
heu, bet Sted behager Gam bedſt. Ecki 


mun ég kunne þig fyri pad, non is se ob | 


eim rem animadverzam, jeg vil ifte beffylde 
tig for bet. 

-Kinna (st kenna), luffrare, ie, fcrutari, beſe, 
it, lede nøje, randſage flittigen. 2) mumere. 
et, tælle, opregne, Kennaz vid, aguo/iere, 
it. confreri, tjenbeð ved, etfjenbe; "ir, be⸗ 
thende. 

Kenna, f. cantharac, barbarus, én Kande. 

Kanni, m, pars, vices, Andel, Forretning paa 
en andens Vegne, Hér er einginn af hanns 
kanna, fie memo pro eo v. ejus vice adeft, 
her er ingen iſtedet fer Gam eller paa fans 
Vegne. 

Kinonifera (at kanoniſers), ís sumerum fug. 
tram. veferre, adorasieni exponere,  fanonle 
fire, optage En i be Helliges Antal. 

Kanniké, ferze, forsaffis, tanſtle. Kann vers, 
ilm, . 

Fanta (at kanta), marginare, fante. . 

Kantadr, smeergiustw;, fantet. — Margkantadr, 
pelyadrus, fom hap mange Kanter. 

Kanteri, m, cawror, en: Ganger. 

Kantara- kápa, f, roga camorum, en fori 
fub . 

Kkk 


Kap . 445 


Kentez (et kantaz 8), alrereari pr, collidi, (jens 
des, mundhugges, klamtes. 

Kantr, m. ora, løens, Kant. 

Kanúkadæmi, m, canonicarus, Kannifedsmme. 

Kenükr, s, canonicas, en Kannike. . 

Kanzelere, ss, caucellarias, en Kantéler. ($1. 0.) 

Kanzellie, a. arckivum, cancellie, Kanſelli. (M O.) 

Kåpa, f. capps, toga, pallium, ir, velamem, eu 
Kappe, ir. Kledebon. 

Kspall, s. caballus, egva, en Hoppe. 

Kapari, m, pirata, prædo murisimus, en Kaper. 
(9. o) í 

Kapara-íkip, s. wavis pirarica, Kaperſtib. 

Kapelle, f. facellum, facrarinm, en Kapil, €w 

ktreſti. 

Kapellán, f. facellanus, fymmysta, Kapellan. 

Kapituli, w. curia, en Raaðdsforfamling. 2) edi- 
cula. fopulcris fuperftrucra, et lile Kapel, ops 
bygt over Ens Grav. 3) homines ecelefinftici 
ordinis, procuratores mecesfrætum sempli, & 
fomul judices caufarum matrimonii, et ftapie 
tuf, en Borfamling af geiftlige Mænd, fies 
fen$ Borvaltere, og tidige Dommere í Xgte⸗ 
ſtabs ſager. 

Kapital, s, fors, caput, Kapital, Hovedſtol. 


Kapp, #. fervor animi, ir, contentio, Flid, Kaps - 


pen, Nidkſarhed, Bilttighed, ir. ftiv, Trætte. 
Kappalinn, eprime faginets, febet, mafict. 
Kappdeilur, f. pl, conzenriones lirigiofe, - Sat» 

ter, iv, Strid. i mn 
Kappdrykkiur, f. pl, composariones consensie/a, 





, et Driffelag, hvor ben ens kappes með bem 


"Kapps-muniz, m. på eowreneio virium, appen. 


442 Ker 


anden i at drikke. 
Kappel (at kappala), fumma cnra faginars, (ett, 
. meffe. EN 
Kappgiarn, ved, Kapplámr. 
Keppgirni, f. contenrio, Srettefjetfeb.- 
Kappi, mm, Åeros, arhlera, en Helt, jumper. 
Kappmelle, f. lagveur, qui ſponte aresarur & 
laxatur, en Rendeknude. 
Koppmali,-m. pl comremrio, Siv, Trætte 
Kappreda, f. idew, | 
Kappfamr, conteseiofur, trættefjær, fivagtig- 
2) fedulus, induftrius. flittig, arbejdfom, nibfjar. 
Kappfámlegs, certatim, ivrigen, nidkjart. 
Kappfemi, f. coatentio, ftiv, Trætte, 2) in- 
duftria, lid, Flittighed, Arbeibfombeð. 
Kapps-madr, vir induftrius, ferius, en flittig og 
virffom Mand. 2) vir conreuriofur, em 
trættefjær eller pnaftaalig Mand. 


Kaprún, m cueullus, gum cum collari, em 
, fætter 
Kapteinn, s, ceteurie, capitaaeus, eu. Kaptajn. 

» (NR. 0.) 

Kaptugi, m. idem, 

Kapúm s. gallus eviratus, en Rapum 

Kar, n./qualor, ir, res rejiculo, Gmubs, Skarn, 
fr, en Ting, (om iffe duer til meget. pro 
somentum vil, Kar er á kampí varum, 
favalet myflax nofter, mit Ofjæg er fmubftgt. 

Kersukinn, i» censønem confurus, sat overalt. 

Kardemoma, f. cardamomum, Kardemomme. 


Kar 


Kæðinli, mm, cardinalis, paren perpseuns, [1 
Kardinal. 

Karfa, f, eðrbis, cophixus, porte, en Kurv. 

Karfafta, f. jejunium ina carinam, en við do 
Re (608 Katolikerne). 

Karfr, m, savis acruaria, i pompam adergar«, 
en Lyſtjagt, et libet pynteligt Fartøj. 2) o- 
prinus pelagicus, carpio , etage Hafi, ir. 
en Karpe · 

Kargr, contumax, Gaarbnatfet, uforffommet. 
2) piger, ignavus, (að, borff, doven, 3) remax, 
fertig, gribff. 

Kargleiki, w. conrumacio, Haardnatktenhed, jon 
ffammenfes, 2) remaciras, Katrighed. 

Karhöfdadr crifpus & fufcus crimes, (om far 
ſorilodent og frelfet Haar. 

Kári, me Æolur, v, vewrus, Vindent Gub. 
2) nom. pr. viri, ſtrideut, eu andi Cg» 
navn, alias eriam, kr. 

Karine, f. carina, v, carena, en vig Faſte, hoe 
Katolikerne. 

Karkoli, s» faſſer levis, maculofus, plaseffa wa- 
culis croceo. rubris, en 9tebfpatte. 

, Karl, m. vir, en Mandsper ſon. 2) fex, en 
gammel Mand. vulgo kall. 4 

Karlinna, f. virago marisara, en gift ont, 
Mandinde. 

Karl-kénni (at karl-kénna), ad mafen'inum ge- 
mus referre, henfore til Syantjønnet. 

Retlmadr, m, mms, en Mand, Mandepetſen 
2) vir forris, en taf. Mand. 

"Karlkyn, s. genus mafislinum, Sanfjenntt. 





Kar 


Karl.línu erfdir, f. pl. fuccesfo agaarica, fran- 


cica, en Arvegangemaade fra Mand til Mand, 
(med Kvindekjonnets Tilſideſattelſe). 

Kerlmanna-gægia, f. fecusuleja, t manbgalt 
Bruentímmer. . 

Karlmanna-fkáli, en, andrøneris, audron, et Kar⸗ 
fefammer, Soveftue for 3Ranbéperfener. 

Karlmannaftólar (í kyrkiu), endroneum, Mands 
folfs Stole (í en Kirke). 

Karlmandlegr, virilis, mantig. 

Karlmannlega, fortiser, virilirer, mandigen, taps 

vert. … 

Karlmenni, s. vir farris, en fert Mand. 

Karlmenfka, f. ferizmdo, Mandighed, Taps 
verbe. i ' 

Karl-fyft, f. vid, Karlkyn, 
wid, gvenfviftz 

Karlægr, continue decumhens, dlinicur, En fom 
Affe fan feríabe engen, formebelft Sygdom 
eler $5) Alder. 

Karma (at karma), domum, v. aream iu partes 
dividere, gjøre Afbelinger i et Hus: vid, 
karfa v. kirfaz 

Karmadr, aggere v. yabularo in areas divifus, 
afðelt með en Beg eller Pfanteværf. 


alias karl-{vift, 


Karmr; s», pari, "ieibrim demus, en Afdeling N 





i Auf. 757 
Karnadr, 'ø, fornicatio, en hvalt Bygning. 
Karn, s. romex, rof. Karn í fkapi, cholera, 

Hid ſighed (i Sinder). 

Kårna (at kárna v. karna), Jabafcere, forfals 
Kkk2' 


Ker . M3 
ve, aftage, forværres. 2) firidere, hvine, 
Enarfe, . 
Kernadr, Jabaftens, non ime iforfalben, fot: 
fet. 
"Karp, #, contentio, Riv, Trætte. 

Karpa (et karpa í moti), „öbgannire, Snurre 
imot. i 
'Karporðr, obganniens, omnia carpens, fom nus 

vtr imod, trobfg, bablefog. — A 
Karra (et karra), pecrimare, pecreres tarte, 
Kýrnar karra kálf finn, vacce virulum lambasr, 
21 lingva pectinani, Rførene ſlikke beret Kalve, 
2; fatte bem med Tungen. 
Karra (at katta), Jagopodum &" anferum serrin. 
"ftir, Ropers og JEnderé Snadren. Hardin 
"C Kerrár á jårnunum, fores ffrident, v, crepuni, 
* fbsrtn fnárfer paa Hangſlerne. 
Karri, m. lagopus mas, en Han Rype. alias 
siúpkerri, 2) carmen, pecten, en Karte ^ 
Karrkambar, my pl, pecsines danariorum, Uld⸗ 
rarter. 

Karfkleiki, m, flrenuisas, Raſthed, Mandighed. 

Karíklega, ffrehue, raff, huttigen. 

Karfkr gs, Karlfkr, virilis, ſtrenuus, mantbaftig, 
tof. 

Karts, f. feabriries, Sube, Hvasbed. 2) re. 
muier aculeus folearum ejvi, en lille Pig paa 
U fefto, 3) gemma arborum, $nop paa 
Træer. quod. & norvegis olim idem eft, 

Kartinn, obſtinatus, Halftarcig, ftiv, haardnak⸗ 
fet. pr, pungens, 


444 * Kal 7 


Kart-nigl, f. angois adulserina, en Enubret Meal. 
Kartnögl og niórafótr komaz ecki í him- 
naríki, elecsis nullus. remanebit uevus, Enns 
brede Negle og Øjave Den fomme ej i Him⸗ 
merig, 2: de Udvalgte opſtaa uden nogen Les 
gemefejl. 

Kafa (at kafa), cumulare, eumulare, dynge fame 
men, dynge paa binanden. Á küs, 
Kafadr, cumulerus, ſammendynget. „2 
fuum gradum folutionis, v.  purrefocrienis re 
dacsus, fot ved at ligge Í en Dynge er bes 

gyndt at ſtinke og teaðne. 

Kéfsa, f. pulmenrum ex farina. & aqua, quo je- 
Junanses Jnd per diem wienn tynd 
Melgrod af Vand. 

Kafsi, wm. arca, erculo, ferinium, en í Kaffe $6 
ft. Mygled ver hraud í kifaum Gibeoníta, 
enwcidus erat panis im ferimiis Gibeonitarum, 
1 Gibeoniternes Kiſter var Øimlet Brød. 

Kaft, #, jactu, mi et Soft, Uppá fidkaft- 








id, raudem, wleimo jecrm, tifibft, pao Sidſt- 


ningen. Gott kaft, evobolur, jaceus bafilicus, 
venereus, «t loffeligt Raf. — I^l]t keft, jacrus 
infelix, et ufelbigt Saft. 

Kaft, w. condyli, v. capisa osfinm, ebemob, eller 
Snorter paa Benene i fegemet, 2) malleo. 
lus fé exféereus in prærupsis monsium, en 
Ujevnhed paa em ftejl Biergfant. — 3) ina 
fors piſtaturæ ex eodem navigio, em dobbelt 
Andel efler Lod af en Baads Fiſtefangſt. 
4) palla, en Krindekaabe. 

Kafta (at kalla), jacere, mittere, fafte, Kalla 


) ad pri — 


Kat 


et einum, oðrrectare, (afte, ſtikke pan En. 


Kafta at ordi, erguere, iretteſatte. Kafta á, 


fig holdum, pisgvefcere, blive fvlbig. Kefta 
fótum undir fig, curriculo fe dare, give fig 
til at rende, „Kafta Í nafir, objicere, bebrej⸗ 
te. Kafta reifi, de ovibus dicisur, ubi lena 
decidit, ſiges om Baarene, naar Ulden falder 
af bem. — Kafta fteini um megn fér, nimia 
aggredi, begynde paa Boretagender, fvilfe man 
Mte er voffen. Raſta teningum, tales jact- 


re, fafte Tærninger, Raſta um hefti, egvum 


. vepente veterqvere, vende fin Heſt plubfelig 

- tilbage, Kafta upp, evomere, brætte fig, kaſte 
sp. Kafta uten á fig, palam offensare, hænge 
uten paa fig (til Stue). Kaftaz á qvedium, 
"invicem oſtitanter falurmi, life hinanden 
lsſelig. Katar í kiðrið, caro alcaleftir, Kjør 
bet begynder at taadne. Miklu er fyri fætar 
keftad, malta amissunsur, meget kaſtes Bert, 
fætte6 til, Hónum kaftar fyri brióft, seu 
Jet, þan faar ondt for Mind er færdig af 
brakke fig. 

Kaftali, s. caflellum, et Kaſtel, en Bæftning. 

Kaftelamenn, s», pl. efli, Btfetning ta 
Bæftning. - 

Kaftanía, f, caflauia, gate, E 

Kaftmöl, f. glarea, grovt Sand med maa Stene. 

Kafüldin, vid. Kafadr, ] 

Kati, m. carinus, et Bað. 2) cymba, en Baad. 
Katanes, pars aqvilonaris Scotie, ben notbe 
lige Del af Sfotland. pr, cymbarum pre- 
montorinm, 





ÍKau 


Kátíne, f.leriria folutier, Kaabhed, Overgivens 
bed af Glæde. 

Ratlega, eliexe, underligen, befynderligen. 2)./0- 
Jute, ſelodesloſt. 

Kátlegr, alienus, underlig, beſynderlig, fær, 
2) fölutur, overgiven, glad. 

Katún, n. bombax, Kattun. vid, bómull. «liar 
kattún, kotún, kartún. i 

Kátr, lætus, Ailaris , folurus , glad, munter, 
ipfi — 

Kaudi m. Áomuncio, virture " viribus caffur, 
en (let Karl, et Dog. 

Kavente v. Kovents, f.cereviffa feeundaria, Ol 
ef middelmaedig Orte. 

Kaun, s, alcus, en Dylb. - 

Kaup, # mercatss, ewrio, $05, 2) merger, 
v. res emsa, Barer eller kiobte Ting. 3) fpon- 
falis, Trolovelfe, $eftentet. 

Kaupa-bálkr, s» titulus legis, de emrione & 
vendisione, Uitel paa ben Lovbogens Del, fom 
Handler om Kjeb og Salg. 

Kaupamadr, m, mercenarius, en Qejefvent, Dags 
lønner. Kaupamenn eda konur, opere con · 
ducsitig, Boll, ſom ere fejede til Arbejde; 

Kanpa meníka v, -vinns, labor sAericus, merce- 
serius, lejet Tjenefte eller Arbejde. 2) con. 
disie shesica, mercenaria, Daglonneres Mas 
vingéoe]. 

Kanpandi, s. emror, en Siebert. — Kauparl, 
idem. Eins og felianda og kaupanda kérir 
faman, pro lubiru consrahenrium, ligeſom 
Sjøber og Sælger blive enige om, 


Kan 445 


Kanpa-nantr, sw, vendisor, altéra part contractus 
mercatorii, en Salger, en af de Parter, fom 
- har fluttet Handel fammen, Kunde. 

Keupángr, m. commeasus mercium, Tilfsrfel af 
Barer, 2) emporium, en Kjøbftæd eller Sane 
delsplads. 

Kaupángs-madr, emporus, en Handelemand, 
Indvaaner af et fisbflab. 

Kaupbréf, s. inflrumetitum emsionis, tabulæ con. 
tracrus, Kiobebrev. 

Kaupbætir, m. corollarium, mastiffa, Tilgift, paa 
en fluttet Handel. 

Kaupeyrir, m, mercis, $je6monbévaret, —— 

Kaupferd, f, iser mercasorium, expedisio merca. 
soria, en Sjanbelérejfe, - Stejfe i Handelsfor⸗ 
retninger. At hafaz vid i kaupferdum, 
mercaruram. exercere, foretage £jebmanbés 

rehſſer. 


Kaupfox, s, fraudulensa venditio, beðragelig. 


Handel. 2) nugivendulus, en Biſſekrammer. 
Kaupgiarn, .emsx, tjs659, Fjablyften. At vera 
ksupgiarn, emsirere, emrurire, være tiobſys. 

Kaupgirni, f, emacirar, Kiobſyge, Klobelyſt. 

Kaupgialld, s. premium, flipendium, gon, Syre. 

Kaupgürníngr, s. pacrum consractus, Kjobe⸗ 
tontratt, 

Kauphåndfan, f. ssercarmra, mercatus, Sandel, 
Kisbmand (fab. 

Kaupi (at kaupa), emere, mertari, fjøbe. Kaupa 
med biónum, fponfalia confecrere, bringe en 
SÆgtepagt iſtand. 

Kauplaus, fine premio, uden Belonning. 


e 


446 Ran N 

Keupleuft, gratis, omfonft, uden Betaling. 

Kaupmáli, a. costracrss, fpec. contracrus me- 
trimonii, en Rontraft, ifer en Xgtepagt. 

Kanpmálabréf, n, zabule matrimoniales, inftru- 
mensum desale, WEgtepagt Doetument fom 
udfærdiget derom) 

Kaupmadr, ss, merearor, negoriator, propola, en 
Klobmand, Handelsmand. 

Kaupmånga (at kaupmánga), mersari, drive 
Mandel, prange. 

Kaupmanns-bók, f. ratiosarium, en Handelsbog. 

Kaupmenns-büd, f. saberna meremoria, en 
Ejobmaũdsbod. 

Kaupmanns-hüfa, f. medu/a minor, cæruleo.vio- 
lacea, pulmo. wariuus, en Manate eller Golpe. 
(etſlags G Borm). 


Kaupmannswara, f, merx gromercalir, proba, — 


Sjsbmanbéatt. 
Kaupöl, n, convivium fponfaliorum, Bæftensøt. 


Kaupftadr, -m, emporium, srb;, et Kjobſted, 


Handels ſtad. 
Kaup-rein, f. locus nundinsram, Marfedsfted. 
Kaupfkapr, m. mercarus, mercatura, Handel, 
Klobmandſtab. 


Kaupfkip, », navis mercasoria, corbira, et t Rafa i 


manbéffi6, . Kaupfkipmadr, corbirør, en 

man, (om farer med Handels ſtibe. 

- Keupflaga (at kaupllage), #egotiari, drive 
Handel. . 

Kaupftefna, f. nundinæ, Marked. 

Kauptid, f, mundinium, Handelstid/ Markeda⸗ 
tid. 


J 


Kei 


Kaup-tån, st vicus, emporium, en Samba, 
Siobftæð. 


"Kaur, n. murmar, ís. ſtridor, SSrummta, 6v 


fen, SRureen, ir, Knagen, Knarken. vid. kurr. 

Kaura (at keura), musfirare, Srumme, tmumle 
ved fig felv Pad kauradi hvår í fínum 
híbýlum, id gvisgve musfisabar in fuis edibus, 
enhver mumler bet í fit Hus. Dar keurr 
Í, flrider, vet fnager, 

Kédie, f. torqver, monile, ir, careus, en jet, 
Halsbaand, it, Lanke. 

Kéf (kéf, hefi kafid, at kéfis), førpprimere, 
dæmpe, undertryffe, fvæle. 

Kéfl (at kéfla), cylindre plamare, rulle ts. 
At kéfla lömb, agsos capiftrare, at (ette ea 
fpibé Pind í Munden paa unge Lam, for «t. 
Be. (tfe al patte Moderen. 

Kéfli, n, baculus, cylindrus, ir, palanga, hofteri- 
um, en rund Stok, et S&ulfette. 

Kéfling, f. complanacio, fpec, linseorum, Sala 
(ifær af. Linned). 

Keffir, m, vid, Kepfir, 

Keikiz (at keikiaz), Tecarvari, vrides, framed 
tilbage. ” 

Keikr, erectus. animo Í corpore, sprejft, rant, 
kſek. 

Keila, f. gadus dorfo monozerygie miner, tå 
fðrotme, 2) femins animalium rapacism, 
Hun blande Rovdyr fi. refkeila vulpes:f€ ^ 
mina, Íunræv. 

Keimr, m, fapor, fæpius pro imprate Jfumirur, 
Smag, fom oftefk Affmag. 


Kel . . 
Keimlens, fimpleisfimi faporir, . uden Affmas. 
2)candidus, integer, oprigtig, tetfindig, ærlige 
Keingr, 9 smear, uncings, en vog, Hage. 
2) 'gibber, en Buff, Putkel. 
Keipar, ». på vid, Keypar. 


Keips (at keipa), funem piſcarorium reciproca- . 


re, ducrirare, ot tratft Fiferfinen lidt op, eg 
"lade den fynfe igjen. 

Keipnagli, sm. éelmus, v, clavus fzahnt pojterior, 
ben bageſte Rorpind. n 

Keipnef, s. fcolmns anserior, ben fortefte Ston 
pind. ] ' à 

' Keipr, m. fealmus navigii, et Rorbrædt. 

Keiri, 1 fcutica, lorum reryinum, en: piti. 

Keira (et Keira), pellere, loris cadere, trudere, 
pidfle, fløde eller drive frem. Keira á vagni, 
eurrg vehi, tjøre. Keira út af flódinni, v. 
affkeidis, exorbirare, vige fra den rette Vet. 

Keis, m aqvaliculas venser, fomachus exuber ans, 
en tyf Vom. 

Keifa.f. galline, en Hone. 

Keifari, m. vid. Keylari 

Keita, f. wrina exokfiens, gammel Urim 

Kéckiz (at kéckjar)i gxumefiere, løbe (ammen 
í Klumper. 

Kéckr, mw» offa in jure v. uii, en | lump t 
Suppe eller Grod. 2) giebo, en Jordklump, 
et Styffe Sort. 

Kécki, m. idem, Kieki, n" idem. ff^ hafkicki. 
Balene genus pingpisfénum, et(136 meget nte 

sg fede Syvatfiffe. 

st. „Gkól, hefi“ kalid, at kala), frin rigere, 


Kem 447 


feyfe eſrediges af groft). Hann kéir, fri- 
get, o. alger, han feofer. — 7 


- Kélda, f. palus, et Kjer, Morabs, Gump. 


Kéldóttr, 3aludofzs, fuld af &umpe. 

Kéldu-fvín, n, rringa cinerea cryptarum, tringa 
difparens magicorum, ett (iden Gúgl, ber pp» 
holder fig & Moradfer. . 

Rélfdr, uterum. gerens, kalvet, dregtig. Kélfd 
kú, vacen fara, forda, horda, en brægtig So. 


* Kélfing, f. parras, paritura vaccorum, Kalven. 


Kélf (at kélfa), virulum parere, taive. Kélfe 
Skal hafa kýr um vetr fyri Pálsmefsn, vac. 
ca virulam edidiffe deber. hyeme. anre. feflum 
Paul apofloli, en Ko 6st gave kalvet om 
Binterem før Paulemeſſe. 


Kélta, f. gremium, finus, Efjab. — alia? költa.“ 


' Kéhi (ar kélta), zusføre, fot. d proxime pra- 


eadenti, 

Kéltr, t. ifie, Hoſte. alias költr. 

Kém, (kom, hefi komið, at koma), venirø 
fomme. Koma flatt uppá, fupervenire, kom⸗ 

, me haftig eller uformoðentlig. pas. — Koma 
einum til at gráta edr hlæa, rifum vel lacrymas 
alicui movere, faa En til ot fe eller grate, 
Komarz vid, lædi, beſtadiges. 2) animo pun- 
gi, røres, bevæget, tage fig noget nar. Koms 
á loft, elevare, opfefte, 2) parefacere, aabens 
Bare, Bringe for Dagen, Koma fér vel sid - 
alla, grarus «fe ewiibus, være vndet af alle, - 
Komsz at rsum, experi, faa Prøver af, 
erfare, E'g kém( ci til pete, sempus mihi N 
son vacas, jeg har ingen Vid bertik Hünmu 


44$ . Kem 


- þótti eckert til koma, miii eftimavir, Gan 
. fontes iffe noget om det, agtede bet flet ins 
„set. Áhlaup þitt kémr þér ei fyrir allt, 
impetus imus ad owmia non fufficis, bet An⸗ 
steð Gjelper "big iffe nof. Nú ætlar at koma 
4, celum minarur pluviom, nu vil bet til at 
vegne. 
tidir? vað fom over gam? Ef vitnum 
kémr vid, fi reflibus evinci poteft, om Vidner kan 
anbringes, derfom det fan Bevifeð med Vib⸗ 
ner, Dad kémr får vel, acceptum eft, det 
paſſer fig vel, bet er kjarkomment. Dad 
kémr mér ecki vid, mikil ad me, bet er iffe 
min Gag, bet kommer mig iffe veð. Hvar 
kémr kapp þitt niðr? qvid fervor emimi 
fui effiir? vað udvirker din, Nidkſarhed 
eller Jvrighed. Mér kémr í hug, fubir 
animum, bet falder mig ind. Ockr kémr 
"faman, inser mos convenit, vi ene& om bet, 
vi ere enige,  Hann kom meftu á leid, 
. Plurimum effecit, fan ubvitfebe meſt. Allt 
mun þér fyrir eilt koma, omnis swa confilia 
idem unus exitus manebit, bet fommer big 
alt ub paa et.. E'g kém því ecki til þín, 
afferre tibi nequeo ,. jeg fan iffe bringe bet 
til big. E'g kém mér ecki at því, á me 
mom impero, jeg tan (ffe faa mig dertil. 
Kémft (at komaz), vemire v, pergere poffe, 
funne fomme, effet. fomme frem. — Hann 
komft ecki yfir um ána, ammem tranfire 
mos poruir, fan funbe iffe fomme over Elven. 
Kémbi (at kémba), comere, pectere, karte, 


Hvad kom at hünum? quid illi ec- ^ 


Kén' 


fjemme. Deir kémbdu þeim ecki beglega 
tialdkálur , rentoria illum inveferau, pr, 
enpisa illorum verberibus male multarum, bí 
flog bem blaa og brune í Hovedet (en fgu | 
lig Talemaade). | 

Kémbíng, f. pexitas, Kjemmen. ] 

Kémbi, s, manubrium pectinis, Haandſanget 
pad e Karte, > 

Kémbdr, comprur, fjammet. 

Kémpa, f. pugil, en jxmpe, pr. fulrer, 
Kémpur, f. pl, fupremum sabulatum navis, tt 
overſte Bradde / Bekladning í en Baad. 
Kémpíngr, m. Telamon, en ffjegget gammel 
Sand. ^ Þar fat hann kémpíng, /esktilr 
inftar immorgs fedi, ban fad der ubevægelig 

fom en. tette, 

Kémpu.rüm, sw, primum. inrerfcalisium. navis, 
Stummet imellem de, to forteſte Otorbunft. 
hodie vulgo háls. 

Kéndr, torus, beffendt. 
(ide Geffjenfet, beruſet. 3) agmomiman, oM | 
faldt efter en anden, Hann var kéndr vid 
móður fína, og kalladr Áfleifer-fom # | 
matre agnomen traxit, B'Asleife filins satur 
- eft, han fif Tilnavn af fln Moder, og Bev 
faldt Aſlevteſon. Alldrei var hann vid kone 
kéndr, quoad firi poruir, integram fervavit 
caſtitatem, altrig blev Gan beſtyldt (or at jew 
havt Omgang með Fruentimmer. 

Kengr, w. curvesura, en Krog, Sage, DI 
ning. i 

Kengboginn, curvus, krumbojet. 


2) paululum. porti, 





Ki 5 207. 


Kíniar, f. pl, gvefta vario refragaudi , Crane 
tenhed, Modſigeife baand. 

Kénióttr, impudicus carpendo, &- diverfa que. 
visende, vfanten, trodfig, opfætfig. 

Kinnari, sw, præceptor, dotens, en Lærer. 

Kénnandi, sr, idem, . 

Renni (st kénna), docere, lart (cum dativo), 
2) mofcere, fjtnbe (enm accufarivo), 

"inni (at kénna), entire, føle — Kénne í 
briófti um, condolere, yntes over, have Med⸗ 
tidenhed med. Kénma til, dolorem fentire, 
føle Smerte. ^ Kénna á, guflere, (mage 
pu. — 2) fentire pari, libe for, bøde for. 

"Dad kénnir metnadar, faflum fapit, tet 
later ſtolt. Dad kénnir, vere fapir, 
faire lices, bet fan mon. vel matte, 
bet (mager af. í Kénnæ um,. impuia- 
re, tilBrive, give Sbrftpibning- for. Dad er 
Þér at kénna, fibi recse imputatur, du er 
Skyld beri, Kénnir hvör fin, þó klækilegt 
fé, doloress „emnes averfanrur, quod tamen 
imbecillirarom prodir, enhver hader Smerten, 
foüfet dog er Svagheds Mæife ). 





*) S Olaf Sunlogſens Samling af islanbffe 
Droſprog anføreé dette ſaaledes: Kénnir 


hvad fin, þó klækilegt fé, og í almins í 


delig Tale figes ofte: Kénnir hvör fín 
Þó klækiðttr f£, (o: enhver falee den Smerte 
eller Sortrab fom ham vederfares, end: 
fsnbt fan er faftefuld, — med andre 
Orb: en Gfurt Gar ogfaa Geltlj, 


. LII 


Xia #49 
Kénniz (at kénnaz), vid, kannar vid, . 
Kénnidómr, tø, clerus, Gejſtlighed, Læreftand. 
Kénnifadir, m. preceptor, en Qæter, Leremeſter. 
Kénni-eitl, sm. lorms, v. collicwlus morior, en 
fjendelig Høj eller Bakke. 
Kénnimadr, ». vid, Kénnari, 
Kénnimannlegr, clericalis, fem horet. til Beita 
ligbeben. 
Kénnimennflapr, t9, officium pafforale, et gejſt⸗ 
digt Embede ' i 
Kénnimerki, m. more; character, fignum, et 
- Stjenbemarfe, Tegn. E . 
Kénning, f. doctrinn, Lære, Lærdom. 2) nota 
eharacteriftica, Gyerfjenbe, Kjendemerke. 

Kénníng, f. (i fkálldfksp) predicarum, item 
appellasio, vifje Benavnelſer 4 Dorf. 

Kénnísgar-nefn, nomen characreriflicum , et 
Süawn, ber gives til Gerfjenbe, for at að: 
fie en Mand eller Ting fra andre, eller 
Betegne viffe Egenítaðer veð derme o, ſ. v. 
2) cognomen, Tilnavn, Øgenavn. 

Kénníngarfon, flius pwraivus, on formenttig 
Son, (om bog er uægte 

Kénniteikn, s. vid, Kénnimerki. 

Kénni:valld, s, magiffrarus ecöleflaftieus, v. hic. 
rarchie, ten gejftlige Øvrighed 

Kénfl s. sorio, Rjenben, Viden, Begreð om. 
Einginn ber hér kénfl á hann, sili Aic 
masus eft, Ger fjender ingen Gam. 

Kénfla, f. informasio, Undervisnings 





450 EE 3 a 


Kénflu-laun, s. pl, twigerval, didacrrum, Beta⸗ 
ling for Undervisning. | 

Kénflur, f. pl. infímulario., Beſtyldning, Be⸗ 

 Érejdelfé; — At bera fig undan kénffum, 
purgare. [€ d' criminarionibus: akcnjus,. befri. 

- fig for en Beffoldning: 

- Képpi (at Képps), eerrare; conrendere, fappe6: 
á kapp.. . 

Képpi-kéfli; t. virga pithomerria; et Tviſtens 
9e, en ting, fom beglarligen føges. 2)res 
exoptande,. brabeum, en: gnífetig Ting, en 
Zing fem mange fappes om:at faa: 

" Réppi-lyckia, f- idem. 2), felicirer confamma- 
tum. opus; et: lyfftlig fuldende Arbejdes 

Képpinn, costemtio/us, tvættefjær. 0 

Képpni, f. contenrio, certamen, Kappen, Kiv, 
Sviftigbeb.. ' 

Kíppr, s fuſti, rudi, clioay en Kolle, en 
Prygl.. 2) rumor, exzuberamia, en Snott 
eller Knude paa en. Tirig. 

' Képpr; nw, ventriculus fecundus, brutorum ru 
minantiuw, rericulum,. Mave i brbvtpgcenbe 
Dyr. 

Képfi v, Kéflir, m. fervus moleffus, oblocuror,. 
en troðfig Tieneſtekatl, en. · Modſiger. 

Kér, a. pl. vid, kör. . 

Kér, n. van, et Kat. 2) palás, en. Gump, 
Morads J 

Ktralld, s. vas, et Kar. 

- Kérfi, s, fafciculus, v, compages' rerum minu. 
tarum; et Kjærve, et Bundt eller" ſammen⸗ 
hangende Samling af (maa. Ting. 


Kérfll, m; cherefolium, Kſorvel. 
Kéri, 9», -rurunda, vu!neribus applicate, en ii: 


Kérla, F. anur,. aniculs, en Siærling, alias 
Kérlaug,. f. lavacrum; labrum; pellusinm, et Bad 
. Get Kar). 

Kérling v, kéllíng, f. vid. kérla. 
Kérlíngar-elldr, mm; fewms serre, crepisus Ipi, 


Kérlinger-eyro, +, frers, folio. heisfímo at2e 


Kéilíngar-ól; f..lentizfimus ille neevus maxillz 


Kérlíngar- vella, f. mehula humi repens, tuf 


Kéríkinn, lax, ſturrilis, it. 


- liófam; eaudelsbram. dimyxum, med to Bys. | 


Kir 


ſtav, (ang. Vale, (tif Baar). 


kélla; 


Bovifta, etſlogs Byrfvamp: 
crasfisfrno, etſlags Sørang med årete, Blade. 


inferioris aföllörum, en Dd af. et tørret Tors 
ſt hoved. 





Taage, der holder fig ved Jorden. t . 


Kérra; f. carrus, en tre; ! 
Kérri (at kérra upp), exersare, exrellre, ops 


teife, opbeie, lofte í Biret.. 


Ké:íki, f..jocus, Opas, Eljant. 2) fiurrili- 


tar, Kaadhed. 
jecofus, tant, led» 
m. 






agtig, narcgtia, fr. ffje 


K&. fni; f. ales mordsces, ttitylofer,. bidende 


Gps», 2) 'animus mordax, bittert Sindelag. 


Kérfkilátr, vid; Kéfkinm 

Kérfkilegr, idem. 

Kérfkyrdi, n. ph vid. Kéfkni,. 

Kértghiálmr; ss. [ychnueus penfilis, candelabr ses 


polymyxuim, em Qyfefrone. — med tveim | 


"Key 
med þremr liófam, candelabrum srimyxum, 
med tre pd. 
Kértaliðs, a. candela lucens, et brændende £d. 
Rértizrak,- m, ellychnium, Bege i296, Lyſevage. 
Reitaſtika, f. candelabrum, en Lyfeftage. 
Kirtiføéinn,  lychnophorus, -ceroferarius, .en 
Kammertjener, Opvarter. 
Kértr, erectus, oprejft, rejſt i Vejret. 


Kia, f. gefum, v. gelfum, -en Lanfe, :ofis.- 


fov. 

Ktts, f. vid, Kote. 

Kirill, m. ahenun, lebes, equino, . escalas, en 
fit. 2) nomen pr. viri, 

Kttilhrím, m, fulizo, Kulſtov eller Boð „paa en 
Kſedel. 


-Kétlíngr, sm, carulus, en Kattekilling. 


Kétta, f. félir femina, Hunkat. 

Keyfa (at keyfa), -conrra ningorem niri, gaa 
eller arbejde fig frem í en Snedrive, „eller lige 
imod Karf Onefog. 

Weyf, m, mifus contra ningorem, Gang Í en 
Ouedtive eller mob Snefog. Á kåf. 

Keypar, m, pl. ejularns phocarum, Salhunde ⸗ 
tuden, á kópr. 2) vagisus puerorum, Bot⸗ 
nefrig, Borueunoder. i 

Keypa (at keypa), ejulere phocarum, tude fom 
en Selhund. 
fam Dorn. 

Keyplíngr, s» påscena, nuper editus phece 
earulus, en lille Salhund, Salhundehvalp. 

L112 


2) wegire puerorum, ſetige. 





"Kia - 351 


Keyfari, m. Cefar, auguftu, rex romenovum, 
en Keſſer. 

;Kiá (at kiá), Dernarum € plurium avium more 
forum „conduplicare, ffge& om Terner.og flere 

. Slags Bugle, naar de (rige i Hobe ſammen. 
Kiá famen nefium, reffra comparé, lægge 
Mæbbene fámmen. 2) conferre capita, ſtikke 

Hovederne ſammen. 

Kiafta (at kiafts), :maxillar movere, bevege 
Kindbenene. kiamta. 2) augeri, frivels 
effurire, ſladdre. 

Kisfta megn, #. logvaeitas, Sladdetagtighed. 

"Kiefta-fkvol v. -fkol, s. idem. 

Kiafta-tífa, f. mulier Joqvax, garruls, en Slad⸗ 
- Berfjerling, 

Kiaft-fær, vulgo Kiaftfor, loqvax, ſladderagtig. 

Kiaft-vik, n. camhus orir, Mundvig. 

Kiafer, m, roffrum, ricrus, it. maxilla, Sjaft, 
Tryne. Haltu á þér kiaftinum, rigefcar 
tibi utraque maxilla, v, cave shoracem, hold 
tin Sjaft. 

Kiafrs-högg, #. colaphur, Been, Kindheſt. 
At géfa kiaftshögg, maxillare, give Drefigen. 

Kiagg, #. vagarus diffi-ilis fub onere, befværlig 
Gang under eu tung Byrde. 

Kiagga (at kiagga v. kiagga), egre fub onere 
procedere , funne neppe gaa under en tung 
Byrd, : 

Kisk, sw. vid, Kiagg, 
lile Otſe. 


2) parva fecuris, en 


i 


452 Kie 

Kiaka (at kiska), zuudere, (tob, ſlaa flærfe 
paa. 

Kialaz (at Rialaz vid einn), eurare aligvem, 
fave Omforg for em. — 2) parsicipare cum 
” dliqvo, deltage með En. 

Kial-afkr, m, fuperior margo cevine, ben ind⸗ 
vendige Sand af Kjolen t et Skib. 

Kial-far, S, alveus, gvem carina navis format, 
ben Bure &jslen af-eb Bartaj banner, hvor 

- det flabe$ over, 

Kiálka-bein, s, os maxillare, Kjæveben. 

Kiáika-filla, f. curis maxille, Hud og Kjed pan 
Kinden. 

Rjálka-meiðun, f. pinguis mum fordums Em 

” sillis balenarum, bet fede Syak af Hoalſiſte⸗ 
með Sjæveben, 

Kiálka-fkiól, m. eweullio, en Regnhatte. 

Kidlki, ms. maxilla, mandibula, $jeve.  Kidiki 

5. mnds lingula tørre montof, en Landodde, 

Sjorbtunge, — Sleda-kiállá, jugum rhede, non. 
tuuquam. offeum, € maxillis v, coflis balena- 
vum, Clebetren (ſom ofte ere of Hvalſiſte⸗ 
Kjæves eller Ribben. Sperrukiálkar, conzig- 
mariones fupreme domuum, Gyparrebjelter. 

Kiallari, m, cella, en. Kielder. 

Kiallara-medr, cellårius, en Sjelbermefter. 

Kial-fíður, f. pl. affulz, ab utrogve latere ca: 
vine, be Kiolen narmeſte Brader paa þver 
Side af ben. 

Kial-fog, s. imus fundur navis, locus femina, 
unden í et Skib. 

Kiammi, sw, mexilla, Kindben. 


Kie 


Klavebenene. 
Kiamt, #. morio maxillarum, Kjavebenents o 
vagelfe. 2) zusfis ferina, Dyrð Hofte. 


Kiamfa (at kiamfa), buecas velurtre, bevæge | 


^ Kiamta (at kiamta), Jeriser féreare, Harte, for 


fte (iot, 
Ki£nk, s, avium vox, fp, crocirus, Fugleſtrig. 
^ 2) facetie murnæ, gjenfiðigt pag. 
Kiánka (at kiénke), erridere, le, (mile ab. . 
Kiénkvis, augur, en Spaamand. 2) faf 
facetus, overgiver. … = 


'Kianni, w. vid; Kiammi. 


Kiarkr, t, robus, forritudo, Mandighed, Etgrr 
fe. 2) animus, Mob, Fyrighed. 

Kiarklaus, imbecillis, fvag, frofte6iøs. 

Kiarkleyfr, #. imbecilliras, Svaghed, Matheb. 

Kiarni, w, medulle, nucleus, vis, cremor, Sjatat. 

Kiernhafr, ss, hircur admiffarius, en Geben 

Kiss, s, adularin, Smigreti. 

Kiafa (at kiafu v. kiafsa), blandiri, ſmigte, fjele. 

Kiafináll, blandilogvus, fettalente. 

Kiafmæli, s. pl blandirie, € migren, Galv 
fenfeb, Slerſten. 

Kid, n. hædur, et th. 

Kida, f. hæda, Hunkid. 

Kida (at kida. fer), » molliter fe fricare, fis 88 
Hide. 

Kids-hås, n. “di; en Gjedes effer. Kidfti: 

Kide-kiót, m, caro hædina, Sittiod. 

Riðlíngr, s. hedslus, et lidet Sid. I 

Kielki (at kielkia), obmisi, oggewmire, tale 
imod, fvare trodſis. 


. Kin 


Kielkinn, objtinarur, ogganniens, ftiv, hattnat. 
fer, Á kjálki, 

Rif, n. lis, alterentio, Sie, Tviſtighed. 

Kífa (at kífo), lieiyere, fiot. 

Kifing, fa vid, Kif, Dar urdu nockrar brofsa- 
* kifinger, de equis aliqvid litigarionis inrerve- 
nit, der opſtode nogle Tvifigheder angaaente 
Heſte. 

Rífíngr, wr. lirigerer, Gri fom er trattekjar. 

Kífnn, Hrigiofur, temttefjac.. 

Kíffamr, idem, . 

”Kikir, sm. dioprra, subus opticus,. en Kíftert, 

Kicki, m. vid, Kéckr. 

Kikna (at kikna), recurvari, frummes tilbage; 
sið, keikr.. i 

Kile, f. feigids, tolbt Vand. 

Kilia, f. aura gelidior,. fold Blaſt. 4 Kali, 

Kilis (at kilia), moleffáre, befvære. Nå kilian, 
anra. frigefcir, nu bliver Luften. fold. Hann 
kilr í nögl, doles illi frigore caro [ub mugvi- 
but, bang SMeglerødder froſe. 

Kilpez (at Kilpaz), fnsari, ſlaas í fBugter; 

Kilpóttr, fimmofus, fom far mange Bugter. 

Kilpr, s flexura, fnus, en Krumbøjning, Bugt. 
2) fp. anfüla, qua manubrium mulceri annec. 
situr, ben Hank hvormed Haandfanget faftes 
til en Malkeſpand. 

Kiling, f. ſabcingulum, Kiltebaand. — wid, 

kiólte,- 

Kimbi, s. faifimsaro, en Spottefugl. 
Kimbíng, f. dicceris, jocus invertivus,. Spotglos 

Í, Glufft. alias gimbing, á gambr.. 


^ Riu 453 

Kimi (st kíma at), deridere, 
Suraf 

Kimilegr, jocularis, v. deriforius, (sjejtig, in, 
ſpodſt. 

Kimilyrdi, m pl, vid. Kimbing. 

Kíminn, derifor, en Spotter, Spottefugr. ' 

Kímni, f. vid, Kimbíng. 

Kindi (at kinda), ignem alere, nære Ilden. 

Kindir, s. ignis, Sy 2) ignem uutriens, bew 
ber nærer eller tænder Siden. 

Kíngála, f, eqva, alveo im derfo difrolre, em 
Hoppe. 

Kíngis, f. Mala elirellarum, en Hagte til ew 
Kloftſadels Gjord. 

Kingi (at kingia), cervicem rorare v. incarva- 
re, breje ellep bøje Halſen. elis kigki-: 
Kíngia nidr bits, glurire, ſtyſle en Bið neð.. 


Kingr, m, vid, Kengr; At kippa kings, cur. 


vum ad fé rapiare aligvem, tytte En vældig: 
til før ſaa at han er faldefærdig. 

Kinn, f. maxilla, male, Sjæve, Kind. 2) legs: 
montis, et Djergs Ofraefrb.. 

Kinnbein, s. pl. gene, Kindben. 

Kinnfifkr, ss bøceula, Kindbalke, Kſodet paa 
Kinden. 

Kinnfiíka-foginn, facie mer, fom fer mager» 
agtig ub, har indfaldne Kinder. 

Kinnbiórg, f. (á hiálmi), bøecula; ben Del af 
en Hjelm, (om ffjulee Kinden. 

Kinnheftr, sw colaphss, alapa, en Kindheſt, 
MWunddaſt. 


beſpotte, gjars 


4 


#58 Ris 

Kinnrodi, mw. rubor generum, Rodme paa 
SKiaderne, 2) pudor, Undſtelſe. . 

Kinníkær, genas albus, (equas), en Heſt fom. 
har hvid Kjæve. 


Kinnftér, bucaulentus, bucco, en fom har for. i 


Slave. 
. Kinnvángar , 
bucca, Kindbakker. 

Kinnángr, s. exille navigi, Fordelen af em 
Baad. 

Kiði, m, ſterna (nobis) major, fafeo alla, „co. 
prozheros auctorum, en Steuntjager. 

Kióll, m, runica exserior, palliolum, en Kjole. 

Kiós, f. convallir ewguftior, en ſmal Dal. „Á 
kyós v. qn 08. 

Kióftugr, logvax, dicax, fem bruger mange 
Ord, meget ſaakſom, fladdervorren. á kiaftr. 

Kiðkra (at kíökra), flebilem emirsere vocem, 
sale med Elynfende Raft. 

Kiökrandi, flebilis, ferus, halvgradende. 

Kiðkr, s, vox, v, fowus flebilis, tlynfende Roſt. 

Kiðll, m», carina, peer, mavit, Kislen i et Rat: 
tøj, Skibsbund, bet underfte af tibet, is. 
í erii: et etis. 

Kiöllr, m, sremor, Efjelven, Ryſtelſe. 2) fri- 
qui internum, indvortes Zorfjslelfe — At 
göra einum kiöll, simorem incurere, indjage 
En Otret. IE 

Riüilyndr, auferas, inmiris, umild, ftteng. 

Kiülr, m, carina, en Kjel, Skibskjol. 2) dor- 
Jum wonris, Sbjergaag, á forma inverfe ca. 
rine. 


m, pl. (utan) mile, (nnsnn) 


Kiðr, ^n. vid, Kor, 


Kiörr, f. palus, Morads, Gump. ges, kiarrar. 
terra faliuofn, aqvatico, 

Kippi (at. kippa), Kipps at 
får, arrrahere, tytfe til fig. Kippa fir upp 
vid, mirari, egre ferre, pr. humeros elevare, 
fate famen af gotuneríng, ir. fiorope fg 
ved. | Kippir hverium í kyn fit, føre 

quisque genus refert, plurimi parriffant, et 
ver flægter fine Forældre paa, eller figner 
fine Slagtninge. Þeir kiptuz á, mas 
serrabent, te trat hver í fin Ende. Því ver 
af hönum kipt, férali inforsunio amifi, bet 
blev fnappet fra fam (þan mifiebt bet). At 
kippaz vid, 'cönrremefcere, fare fammen. 
Kippa upp, in fafciculos colligere, &unttt. 

Kipps, f. fylloge, fafciculus, merger, et Sundt. 

Kippilyckie, f. optima occaffo capture, qusude 

V fimul fere 

Mendefnore Hvori Bugle fanget. 
Henn er kominn í kippilyckiu, effalger it 
fortuna, fan et í Onaren. 

Kippingr, m. arriacrio, Tilerakning. 

Kippr, m. mora, impedimenrum, Ophold, Sims 
bring. 2) inrerflirium loci, et Sidkle Eri. 
Þeir voru góðan kipp hver frá ódrum 
aliquid inserflisium erat inter illos, bet var 
et godt Stytfe Vej mellem bem. 

Kipra (at kipra), sorrmgare, Maa Ryntet v 
rynfe fammen, 

Kipran, f. coxtræctio, Gunmeafrympning Sat: 
kniben. 


raptase, cote, í 








laqveus in mánu aucupis eff, 
árretita , 






Kit 


Kipríngrs: sw. idem,. 

Kirfilegr, tompíisus, fem er i Orden, fat i 
Lave. 

Kirfilega , tompofit, junctim, erdentligen; 








Kina, f. á kiarni. 2) gallinn; 
m høne, 

Kima.afkr, tid, Strockr. 

Kirni (at kirna). óutyrum excutere, at fjærne;. 
2) eltercari, fjendes, fivet, mundbugges. 

Kimi, m, alrercatio, SKtommeri: 

Kimingr, mø, aries, v, caper cafiræus; en gilr 

"tt Vædder eller But. 2) conrenrio, Kiv⸗ 
Tviftigheð. 

Kimir í, micat, bet glimter, gfiafer. Kirnir' 
í egg axar, micat: acier fecuris, Okſens Eg. 
slimter (eller glinfer). , 

Kirfiber, a. cerafum, St:feðær. 

Kis, felis, en Kat. 

Kfelegr, fordide 'abblandiens, en Smigrer: 

Ki, f. cifta, ferinium, arco; en Kiſte. 

Kill, m. eiflella, en ííven Kite, e: Sktin. 

„Kiltulegg (st kiftuleggia) (lík), oculo condere, 
lage et: Big í fien. 

Kifta.fmidr, „ériniarius, 
forfærðiger Ligkiſter. 

Kíti (at kia), litigare, alsercari, ffjenbet; mund⸗ 
hugge, 

Ritiz (at kýraz á), idem, 


^ 


en Einedfer,. en fom 


Kítingr, sw. comzenzio, Mundhuggen, Sklen/ 


ben, 
Kil, m. tirillario, Kildten. 


Kl 455, 


Mig kitler;, 


Kitla (at kitia), tirillare, filbre;. 
eirillum /entio, leg kildres. n 

Kiüka, f. caféur melliculus, en 6löðagtig Oft; - 
2) enro fub ungvikus &* angulis, Kodet "un 
"ber Sægler eller Sor: . 

Kiükiingm m. pællus, en Unge. gr. qviklingr;- 

Klåda-B6la, f. paru!a, ea Hededlegnt, Vable. 

Kláda- húdr“ (hvítr), ww? vitiliga,. - fnatagtig 
Spatte paa. Heodeen 

Kláda kroppr, ſcabioſut, fuld af Skab, fúattet; . 

Kláda-finyrfl, u. pl, medicamensn pforica; Fuats- 
^ finatcife: 

Kláda-vos, m. imperigo, depetigo, Stab, Skurv. 

Kládfelidr,. fcabiofus,. fnattet. 

Kládugr, idem, 


vid, qrik. 








- Kléda-primlar;. m. pl.. epinyczides, fnatagtige 
Havelſer. 
Klídi, ww. prúrirus; pfora, Kloen, Krillin. 


2) Nabie⸗, geht; Udſlet. 
bier ficca, tet Fnat. 

Kláfr, m, corbus, cophinns, clatrum vectorium, 
en Kurv eller Kaſſe, hvori noget fotes paa“ 
Heſte. 

Klafi, w. bifurcus varus, furcula, qva bone" 
palo alligansur, trefløjtet Stykke Tra, hvor⸗ 
veð man binder C tude og Kjør i Stalden. 
vid. kloſi. 

Klaga (at kloga), Acerfare, in jus vocare, klage, 
anfe paa, paaanfe. UC 

Klaga, f: accufario, Klage, Påaante; flagemaad; 
Klógumél, s. pl; idem, 

Klagan, f. idem, 


mE ſta. 


456 . Kis - 

Klagari, m. accuſator, acror, en Klager. 

Klak, s. clangor avium, Fugleſttig. Klak nam 
hann fugla, clangorem v, fonum avium didi- 
eit intelligere, han (atte at udtyde Buglee 
ſerig. UC 

Klaka (at klaka), clengere, Elinge, fcafbe, klad⸗ 
ſte. Klaka uppá börn, sanibus clongere 
pueris, tladſte með oenberne for Børn. 

Klakehnaus, sw. gleba corigelara, en froffen Jord: 
klump. . ' 

Klski, m..terra congelata, froffen Sort. Pad 
kom hönum á kalldann klaka, Aoc eum in 
exilium" ejecis, domum ejus. exedit, 
bam fra Qus og Hjem, bragte Sam i Elen⸗ 
dighed, 


'Klackr, m, rupes, „it, nubes pyramidate, en 


opſtaaende Klippe, ir. toppede Gfger. 2) pa- 
Tus. v. paxillus clitellarum, en Pind eller Þig 
paa en Kloftſaddel, tif at henge Byrden paa. 

Klsckeflf, s. pl mubes pyramidase, toppede 
frr. 

Kleckfeckr, sm, manrice, pera, facciperium, en 
Soffe, Madpofe, Randſel. 

Klaklautt, fine querela, v, dawno, uden Klage, 
Skade eller Forlig. 

Klám, s, obfcanitas, 'fefceunio, Utugtighed, nans 
ffændige Ort, fmubfloe Orb. 

Klambra (at klambre), quam rudisfme cumu- 
lere v, confiruere, fe, pariesem, opbpnge eller 
epfafte Cifar en Serdvæg) uden glid og 
Sung. 

Klambrar - veggr, 9nh agger, pe Fruftis glaciei 


det drev . 


Kh - 

rarus, & non folidus, en utet og ſerobelig 
Væg af freffen Jord eller Jeſtykker. 

Klambra, f. fruftums glaciei, et Joſtylke. 

Klambr, #. idem, . 

Klamburflegr, udis, infciur, ubeüsviet, grov. 

Klámfenginn, okfrænus, grov, fom bruger ſtam⸗ 
melise og uanftandige Ord. i 

'Klánhögg, s. ictus contumeliofus, vulnus e$. 
Jrenum, per mares „svansverfas , Hug elier 
Saar fom anbringes paa Stord bemmelige 
Steder. 

Klámhöggvinn, medias efr mater, 
faget et faaðant Hug eller Saar. 

Klampi, sw, fibula, ir. fubfcus, en Hagte, it, en 
Snag, en Liſte til ot fette Fiele fannar 
með. - 

Klámtil, n, verba fefiennina prerextuto, utugs 
tig Tale. 

Küémvifur, f. pl verfus fefennivi,  atugtige 
Wien C 

Klámyrdi, w, pl, verba pudica, utpbffe Ort, 
fmutfi3 Tale. 

Klámyrdtr, verbis obfcenus, (mibfig í Ord og 
Tale. 

Klandra (at klandre), damno afficere, tilføje 
Stade. 

Klandradr, effictus, fom Sar (ibt. Stade. 

Klandr, n. damnum jactura, Okade, Tab, Gore 
lið. 2) periculum, perfecurio, Gate, dorfol⸗ 
gelſe. 

Klapps s. pelpus, palpirasio, Klappen. 2)fculp- 
rura, Udhuggen. 


fom þar 








Kla 


Kloppa (at klappa), pelpare, manibus mulcere, 
flappe. 
Í, bante. Klappa pm, cowrrectare, ftryge, 

bringe til Ende, fuldende. 
Klåpr, w, rude var, v, inftrumensum rafticam, 
et grovt Kar eller Redſtab. 
Klár, clerus, mundus, parus, fíar, cen, udlandet, 
Klár, u. refina lacte, gluten, tyndet Lim. 
Klár, w. equus, elisellarius, ^ veterinarius, en 
eft, Øg, Arbeſdeheſt. 
Klér, rurrum, farculum, en Hakke, Ryddehakke. 
Klára (at klára), purgare, mundare, ^ flare, 
; í .emfe Klára reikning, somina folvere, Bas 
„vere en Segning. 


Klírvígr, fervili mode pugsans, paltous, roftro ' 


pro armis utens, fom ſlass paa Trælleð eller 
| Dondeknoldes Vis, 3: med affer o. ſ. v. 
hodie "vulgo organorlaftes, ben (om brakker de 
Stebffaber, hoilke han (fal bruge. 
Klarer, s. claresum, vinum hippocrasicum, Klatet 
' 2) quibusdew, hydromel, aqva. mul/a, Mod. 
Khs, w cento, Flifværf; fammenfyte Pjafter. 
2) rudis ſutura, grov Cyuing. - 
vært. 
. Klafadr, centonariur, fammenfappet, flittet. 
Klefi, m, junciura, nexus, Bocdindelfe, ew 
menfsjning, ^2) cemze, Blifvært. 3) race. 


2) fealpere, ir. sundere, udhugge, 


tilappe paa, — 2) fitam imponere, perficere, 


Klafbardi, w. ono, fammenfüttet Tol, fe 


Xh 


hinanden. Skésia-khdf, Lyrtium juncturay " 


en. Samling af Skſar.  Bóta-klafi, m.eento, í 


mange fammenfyte Eapper, 


Klafa (at klafa), cenzones Í confuere, fammenlappe. 


Klaftra '(at klaftre), Gllsbarim legere, fyllabiza. 
Á^ laſe ſtavelſevis. 
gere, jaffé et Arbejde af, 


2) rudiifime opus pera- 


Y 


Rleſtr, m, fyllabisa lecrioy: legendi rudimenta, -; 


Seshing ſtadelſevis. 
"grow Gammenfejning. 
Klatra (at klatre), enirn, Abjicere, tabe, 
miſte. 
Klatr,-#. ver viles, vejecranee, arbuelige Ting. 
Klauf, f. ungula fifa, en Klove. 2) ripsrum 
fencer, Kloft í en Bakke eller Klippe. 
Klauf, f. idem qvod greip. 
får í iline nedsn, og fkar úti klaufina vid. 
ftóru tá, Kolbeinus velam plensæ pedis confa ojfur 
"eff, mec prios vulnus. defi, quam perrumperit 
per insercapedinem hallucis, Kolben fit et 
Saar í gobbalben, fom gif ud í Aabningen 
ved ben ftore Taa. 


72) rudis compactio, 





"Klaufi, » os, et Med, lovdor. 2) oliin nom, i 


Pr. viri, 


Klaufalegr, infrunirns, pr. taxrinur, bum elec 
klodſet fom en Stud. 

Klaufdýr, f. på. dimpcla, a animalia angol⸗ bifida, 
Klovdyr. 


Kolbeinn féck 


mus, Klaſe. Eya-klafi, infularum nexus, en Klaufhsmar, s». walleus amguleens, melur, en - 


Gatmling af mangt Øer fom ligge tæt ved 
Mmm 


tisiter Sommer, . 


458 Kle 


Kleufa, f. clovfala, fintemsia, periodus, in Sat: - 


"ning, Periode (i Geil). 
Klauftra-fólk, afcere, Kloſterfolk. 
Klauftra-mey, sfétria, wn. füonne, Kloſterjom⸗ 
feu. 
Kleuftr, s, danffrum, cemoliam, afierium, tt 
í Slot. - 
"Kleuftr-halldari, ww cemobii conductor, e4mo- 
biarcka fecularis, em Klofterholder (faaledes 
kaldes Borpagterne hf be ſekulariſerede Klo⸗ 
ſter godſer i Syefant).. 


Klefi, m celle, penuarium, et Gotraabéfomumet. ^ 


Kleggi, m, feni condenfasi ſtrues, en meget (ait. 
Hoſtat. 2) waffa compacta alicujus rei, en 
fammendynget faſt Maſſe. 

Klek (klak v, klok, at klaka), clongere, (frais 
be, ſetige fom en £n. 

Klek (klakti, at klekia üt), -fétare, ovis im- 
enmbere, uðtlætte, ligge paa 9g. 

Kleims, f. macula, em Plet, Klit. 2) vulna- 
fíni, plaga, en Sfcamme, lidet Saar. 

Xleimi (at kleima), dedere, vuluevare, ſaare det, 

^ Sheffete. 2) illinere, maculare, fette lif. paa, 
beſudle. 

Kltipr, ønguftus, in exrremis, fnap, fom er paa 
det ſidſte. (klip). Nå. er komid í kleipann 


tima, wovijfmum sempus efh, nu er Tiden” 


bleven fnap, 
^ Klembrer (at klembra), congelaſtere, formen. 
fryfe, fryfe haardt ſammen. 
Klembrur, f. pl vid, Klömbrur & Klambras 
Klemmi (at klemgna), coarezare, fimt, trofte.- 


” Kle 


Kletms, f, ángufliæ, res arcta, Klemme. 
Kin v. Klien, porvus, tener, title, - fnop. 
Klenódiur, f. pl. elenadis, res pretisfe, in 
, Bier, Koſtbarhedetr. (RM. 0) 
Kleppr, s, tumor, nodus, en nort, Knude. 
Kleppheftr, m. buricæs, en liben. eft, SKradif. 
Kleprar, sm. pl. ſtiriæ congelacæ, Jstappe, Eglet. 
Kleprar (at klepra), congelafcere, fryfe ſammen. 
Klepróttn, inequalis, modo/is, tnortet. 
Klerkdómn, s» clericerus, en. Geiſtligs Embede 
eller Vardighed. Z).docirita, Lærdom. 
Klerkt, 9» chricms, en Gejfiig, en lef. 
2): decas, en gotb, - Kleikraffettr, od com- 
wnnionem laicags amandorus, em affat Set. 
Klerklegr, clericali, Gejftlig, vedfommende 
Klerke eec Sogfige Sinfer.- 
Klefsi (et klefsa), linere, illinere, posant, 
beftryge, klakke. - 


Klefsa, f. litæra, Paaſmorelſe, Overftrogelie, 
en iit. 


- Klefsingr, conglurinarie, &omnrenlimniag. 
. Kleftr, litarus, illinirur, overfrøger, Flaffet. 


Kletti, w. feroti v, elitoriðis pingvedo, itm 
ved Aulingsdelene, 2) maffa compacta, cü- 
juscunqve pingvedinis, et hamdt Eiyfte Fedt. 
Klettr, sm. fcopulus, vupes, fexmm, en. Klippe. 
Kletta íkorur f. Pl. fauces tupium, Diergkloite. 
Kleyf, f. clivur, pr. fifurs rupium, en Brint, 
Klippebatke. 


Kleyfar, Í pl. pile, fauces, ieri, dip 
pebattet. > 





Kli 


Kleyfe, fois, et at love, ſom Taber fig flakke. 

Kj, f. nancen, Vammeiſe, Ekkel. Klíulækn- ^ 
íngar, medicnmeuta emimnice, 8 Legemidler 
mod Vammelſe. ? 

Kliíde, ex pediens, futtfert, tilendebragt. Kliéde 
et fk vefr, expedisa. eft sela, ben Vav ex til 
endebtagt. 

Kliái (at kfif), expedire, lexare, gjøre færdig. 
Klifi út, at facem perdueere, fuldbtinge, 
bringe til Cube. ' 

Kliígriót, m, faburra tele erecre, Stene til 
at fitamme Stenbegornit t en: lelandſt Va⸗ 
verftol. 

Kliér, m, idem, in pl. Klifir, 


Klíat (at klía), xanſeare, væmmes, - Hann 


klíar, man/ea illi moverur, Gan væmmes, 
Rlíð, f. ausa. explicario tele, demenfum, et Styl⸗ 
te Tøj (em er under Vævning, en Opgave, 
… ef Arbejte í en vis Æið. F 
Klið, s. garritus, Kvidren. 
Klidan, f. idem, 


Klidr, sw, idem, 2) fy farras, Suſen, Surren. 


Árkliðr, Sufurrus amnis, Hans Suſen. 
Fugla-klidr, gerritus avium, Fuglekvidren. 
Kliða (at klide), "sediofe iserare eadem, at 
*rsvie, gjentage en og famme Ting pan en 

Heðfommelig Maade 
Klif, =. clivus, is, erames, fbrinf, ir. en Klip⸗ 
vefi. 
Klif, f. far, farcina, en Beifebylt, Byrde 
Gfee fer efte). — im pl, klifiars 
Mmm 2 ! 


= flummende Bølger. 


KE 459 


Klifa (at klífa), tren/tendere, flyve eller Havre 
2) iterare, igjentage, — Sic, Magnús Kóngur 
Berbeinn: aud hefic minn þann er mönnum 
margteitumr réd ec veita, håf lå ec klück- 
vann klifa kólgur, illa fólginn, opes meat 
- male collcsvi, quar im homines Jafcivienses 
profudi ; flexiles naves rranfceudere feci fluctus, 
feg har anvende bet. Gods ilde, fom jeg bar 
uddele til udfvævende Menneſter; jeg har 
ladet be bøjelige Okib klyve frem over be 

Klifa á, zediofe iterar⸗ 

v. repere, vrovle, vaaſe idelig om beg 


famme. 


Klifberi, m, clirelle, en Kloftſadel. 


Klifbær, per farciwis ferendis, fom ev iſtand 
til at bære m floffelig Sbprbt. — Klifbert 
dyr, animal farcinarimm, et arbejdeført LaRdyr. 

Klífa (at klifia), arcinas imponere, lægge Laſt 
paa. . . - 

Klifia-heftr, equus clirellarius, caballus fagmerius, 
en Heſt der bærer Bylter eller Byrder. 

Klifra . (at klifra), manibus &' pedibus liva 
afcendere, are, — 

Klifraz (st klifraz), idem, , . 

Kticka (at klicke), wweculare, fette Klik paa, - 
llatte. 

Klickr, w. wacule, en gut, qua. 

Klindr, illimisns maeularnr, beſudlet, tiffmurt, 

Klíngi (at klíngia), tinnire, clangere, tiluat. 


* Klíni (at klína), -illnire, overſmore, overftepge. 


2) inqvimsre, be(udle, fmøre, tint. 


460 . Kió 


Kliningr, s, létamen serre, Gjstning, lining. , 


2) illinamenrum, Overſmorelſe. 
Klíníngsleir, s Jum, Dynd, i Jord eller 
Beg. 
^ Klinke, fobex, vectis fuppte roratilis, en Klinke. 
Klip (at klípa), rerqvere, tnibe. 
Klípa, f. anguflie, Klemme. 
"1. Knibe, Enappe Ting. 
loris, en €mule af bløde Ting, f. Eff. 


2) res arcte, 


Cms. At komaz í klipu, ad incires redi.. - 


gi, fomme í Knibe. 

Klipi-töng, f. forceps denrera, en Snlótang. 

Klippi, s. mafá, en Klump, Maffe. . 

Klippi (at klippe), rendere, it. fecare, Klippe, 
beflippe, ir. Øjære. í 

Klipping, f. tonfura, Klippen, Klipning. 

Klippíngr, w. pellis onfa, flipper €& tint. 

Klippur, f. pl. forfcer, en for Café. 

Kliftra (at klíffra), gíusinare, füifice. 

Kliftr, s, glureu, jurum, Lim, Kliſter. 2) inu. 
silis iteratio operis,  Glifferi, Gliffevact. 
3) «bfter, Kiyſter. . 

Klitti, m. media pars braccorum, qve pudenda 


: segir, ben Del af Batferne fom beðetter ” 


. Oft. vid. kletti. 

Klittur, f. pl. idew. 

Kló, f. in pl. klgr, anguis, ungals mulrifido, en 

" Klo. 2) ramus fraticit, eh Gren af Ris 
"eller fog. alias lingklé. 3) qvicqvid mul. 
sifidum eft, enfotr Ting, Ber bar mange 
ſmaa Grene. 
mia entere, forføge alle Ting, bjelpe fig freni 


3) particula rei mol. " 


At hafa aller klær úti, ote í 


E Klo 

ved alle Olags Midler. 
mia rapere,, 

Kló (á fegli), þer (vel), Gtjød pa «t 6d. 

* Klósz (at klóm), angoibut* certare, fiat, 
ſteide med Kløerne. Óndverdir íkulu ernir 
klóaz, adon fa rofhis squile certant; wt 
Ornene ſiaats/ ffutit de vende Nabbent med 
hinanden. — Hoffir fe Aofli, facie quam terge 
morior, en Krigsmand bør beller vende X 
figtet end Ryggen mob fn Fjende… í 

Klódýr, s. animal rapax, Rovdyr. 

Klof, s. femorum intercapedo, Sfrævet. 
Klofa (st klofs), femora difleudere,: ubftrette 
Saarene. fra hinanden. ” 

Klofe-kéllíng, f. bifurce, varrus, en Støt, en 
tvegrenct Stavre. 

Klófar, ms teftigium sngle ffe, 
en Kleve. 

Klofa-rót, f. radix bifica, en. tvegrenet 9. 


pr. undiqvaque om. 


em eit c 


” Klófefti, n. quaneum una. vice aves vapaces anj- 


vibus arripiunt, faameget fom Stovfugit paa 

en Gang fan gribe med Kloerne. At koma . 
klófefti á, rapere, in poreflarem redigere, {sa 

fat paa, faa í fin Magt. 

Klofi, m, físfura, ir. furca, en. Kloft, Sprakle, 
it, en Øoffel. 2) srámer, incite, en, Ínavtt 
Vej, (mal Sti. 3) fores, Der. Þar var 
„hurð hnigin á klofa, janua ibi feres ecclsfity 
ber var Døren (ufff cil. ' 

Klofinn, fifus, iz. difeunentus, klovet, frafftt, 
is, (plittet itu veð Siler. 





' 


KB 

Klofoa (at klofna), "diffolviy fite at; ties 
^ fra hinanden. 
Klofningr, m. rer-dififf,. eu Ting, fom er 

tlovet í Stytter, ilt fra hinanden. 
, Klofaing, f. fisfie, Oplitten, Klovning. 
Klókindi, s. pl, prudentia, Solertia, alogſtab. 
Kiðklega, callide, fornuftigen, kiogeligen. 
Klóklagr, prudens, klog, forftanbig. 
Klékleiki, w. vid, Klókindi, ^ 
Klókfkapr, s», idem, 


Klókr, prudens, it, callidus, Hog, is, litio, uns - * 


becfunbig. " v 

Klór, w. fricerie, Klaaen, Krabſen, Gniben. 

Klóra, f. lsceratio cusis, ex ungvibus, Nidfe 
paa Huden. 

Klóra (at klóra), fricare, fcabere, faa, Hor, 
frabfe, gnide. 

Klófegi, m, uubes oblongæ rariores E? ontisuen. 
165, profagæ tempeftarum, aflange tynde Styer, 
ter fors ofteft ere Tegn til foreftaaende storm, 

Klót, #. capælus emfis * globulus  capuli, wt 
Kaarde faſte, eler Knap paa Haandgrebet. 

Klóúngr, w. lichenum fpecies, en Art Fieldmos. 

Klóþáng, s. forum Species, etflagé Tang. 

Klögun, f. qverelo, Klage, 

Klögamál, s, pl. idem, Klagemaal. 


7 Klök (at klökva); flebili fino proferre, ubfige 


med flagelig Røg. í 

Klócke, fexibilis, flexilis, bøjelig. 
simi, famebig. — 3) voce sremulus, fom 
har en. ævende Stemme. 

Klöckna (at klókne), enim, vocem & vuleum 


.29 pufilla 


=“ Klu' 
"demintere, røret, bevæget (i Sindet), mife 
Mødet. 

Klömbrur, f. pl. fabfcudes, en Okrueſtikke. 
2) faxetum invium, et ftenigt Sted, hvor 
man iffe vet fan fomme frem. 


461 


* Klópp, f. pont v, Nabellum, five gradus, en Bro, 


Gfammel eft; Trappe — 2) syrex; perra 

prominesis, en Brink eller udhangende Klippe. 

3) limbús commisfure manicæ &" thoracis im 

sega walichri, en Santning paa Sommen 

over SErmerne af en Bruenrimmer: Kaabe. . 

Klúka, f. cumulus minor, en liden Stat eller 
Dynge. 


"Kiki (ar klike), vatillanr federe, füte raven · 


be eller paa et vaflende Sæde. 
Klucka, f. campana, cloca, en Klokke. 
Klnckeri, % vid, Hringiari. 


" Kluckne-hliód, s, eris fonus, fíoffelyb, 2) au- 


sium tinniris, Lyd for · Orene. 
Kluckns-hliómr, Mm, idem, Es 
Kluckna-port, s. campanile, et Klokketaarn. 
Kluckü-kólfr, m, eroralum, malleus, rhepolum, 
en Klokkeknovel. 
Klucku-kopar, s». ær calidarinm, Klokkekobber. 
Klucku-fmidr, mm. campanarius, en Kloffeftøs 
ber. 205 i 
Klumba, f.. clave, en Kolle. 
Klumbufótr, s. fceurus, En, der Gar ſtore 
Kntelfoder. 
Kinmbu-nefia, f. aka, voftri falco nice, Klubs 
elfe, en Sofugl. . i 
Klumbr, s globus, mafa, en Klump. 


Klé 


460 


Kliníngr, s. leramin rerre, Gjsbning, fining. . 


2) illinamenzum, Overſmotelſe. 

Klíníngsleir, s» latum,. Dynd, fe Jord eller 
Beg. 

Kúnka, fsobex, vectis fugpre roratilis, en Klinke. 

Klip (at klípa), rarquere, tnibe. 

Klípe, f. angaftie, Siemme. 

- Knibe, fnappe Ting. 
loris, en Omule of bløde Ting, f. Gff. 
Gne At komaz í í klípu, ad incisas ra 
gi femme í Knibe. 

Klipi-töng, f. forceps dentata, en Sniótang. 

Klippi, s, mafð, en Klump, Maſſe. . 

Klippi (at klippe), rendere, jt, tcare, flippe, 
beflippe, ir. Bjæte.  . i 

"Klipping, f. tonfura, SKlippen, Klipning. 

Klippingr, wm, pellis: tonfa, flipper E tind. 

Klippur, f. pl. forfces, en for Café. 

Kliftra (at klíffra), glurimare, fliftre. 

Kliftr, m, glurem, lurum, Lim, Kliſtet. 2) inu- 
tilis iteratio operis, — Glifferi, | Gliffevact. 
3) .clyfter, Klyſter. 

Klitti, s. media pars braceorum, qve pudenda 

: segir, ben Del af Bukſerne fom beðætter ” 

OSecravet. vid, kletti. 

Klittur, f. pl idew, í s 

Kló, f. in pl. klgr, anguis, ungsla mulrifida, en 

t „810. 2) ramus frmixis, eh Gren of Ris 
"eller Lyng. alias língkló. 3) qvicqvid ml. 
sifdum eft, enhver Ting, ber bar mange 
ſmaa Grene. At hafa aller klær úti, ee 
nia sentere, forføge alle Ting, hlelpe fig feni 


2) res arcte, 


3) particula. rei mol. ! 





; i m " . 
ved alle Slags Midler. pr. sndiqvagur en. 


mia vapere,, 


Kló (á (agli), ger (vel), Otlod pan «t Git 


* Klóaz (at klómz), wngoibur certate, latt, i 


fftibe med Stlorene. Óndverdir íkulu ernir 


klóaz, adon fa roftris equile certant; wat 


Denene flaaté, ffufit de vende Nabbene mb 
hinanden. Hoftis fis koſti, facie quam terge 
morior, en Krigemand bør heder vende %w 
figtet end Ryggen móð fin Bjende.. — 


Klódýr, s. animal rapax, Rovdyr. ' 


Klof, n. femorum intercapedo, Okravet. 
Klofa (at klofa),“ femora diflendere,: udfræfte 
Laatene fra þíanden. ii t 

Klofa-kéllíng, f. bifurca, varrus, en Kloft, en 
tvegrenit Stavre. 

Klófer, m veftigium angule fija, 
en Kleve. 

Klofa-rót, f. radix bifførca, en tvegrenet P 


€ por efter 


^ Klófefti, n. quantum. una. vice aves rapaces ung. 


vibus arripiunt, faameget fom Rovfugle paa 

en Gang fon gribe með Kloerne. At koma - 
kléfefti á, rapere, in poreftarem. redigere, (oa 

fat. paa, faa í fin Magt. 

Klofi, m, fisfure, ir. furca, en. Kloft, Sprette, 
it, en Goffel. 2) trames, incire, en, (never 
Vej, (mat Sti, 3) fores, Dør. Par var 
„hurð hnigin á klofa, janua ibi feres eeclufi 
ber var Døren [uff til. . ! 

Klofinn, fifus, is, difcunentus, tigwet, fprefftt, 
is. fplittet itu veð. Kiler, 


| 


1 


p 


Klö 

Klofna (t klofna), iffoloi, fita ad, fefe 
^ fra hinanden. 
Klofníngr, s. rer dififfa, eu Ting, fom er 

kløver i Stytter, ilt fra hinanden. 
Klofníng, f. fsfi, Splitten, Klovning. 
Klókindi, s. pl, prudentia, folerria, 8log(fab. - 
Kiðklega, callide, fornuftigen, tlogeligen. 
Klóklegr, prudens, klog, fotſtandig. 
Kiókltiki, w. vid, Klókindi, ^ ^^ 
Klókfkapr, t» idem, 


Klókr, prudens, it, callidus, fog, . is. fiRto, uns - 


berfundig. ' n Y 

Klór, w, fricarie, Klanen, Kratfen, Gniben. 

Kióre, f. laceratio cuti, ex ungvibus, Ridſe 
paa Huden. 

Kléra (at klóra), . fricare, Jeabere, fíaa, vive, 
kradſe, gnide. 


Klófegi, =. nwbeí oblongæ rariores & tonsinuen. 


ser, prefage tempeftatum, aflange tynde Skyer, 
ber fora ofteſt ere Tegn til fereftaaenbe Storm. 
Kiót, #. capulas emfis v, globulus - eapuli, . et 
Kaerdefaſte, eder Knap paa Haandgrebet. 
Klóúngr, w. lichenum. fpecies, en Art fjelomos, 
Klópáng, #. fecorum /pecies, etſlags Tang. 
Klågun, f. qverelo, Klage, 
Klågumål, s, pl. idem, Klagemaal. ' 
Klök (at klökva); fiebili fono proferre, udfige 
med klagelig Roſt. 


Klðckr, flexibilis, flexilis, bøjelig, 2) pufilla- 


mimis Hejamodig. — 3) voce sremulus, (om 
har en. bavende Gtemme. 
Klöckna (at klökna), animum, vocem &' valsum 


— Klu 
demittere, vote, bevæget (i Sindet), miſte 
Modet. 

Klömbrur, f. pl. fuhfeudes, en Steue ſtitke. 
2) fatetum invium, et ftenigt €; hvor 
man iffe ret fan fomme ftem, 

' klöpp, f. pons v, fénbellum, five gradus, en Bro, 

Skammel eller Trappe. 2) mwrex; para 

prominens, en Brint eller udhangende Klippe, 

3) limbás commisfure manice I" thoracis im 

toga muliebri, en Santning paa Sommen 

over Srmerne af en Bruentimmer: Kaabe. . 

Klóka, f. cumulus minor, en liden Stak eller 
Dynge. 

"Klóki (at klike, vaeilonr federe, fldde raven 
be eller paa et vaflende Sæde. 

Klucka, f. campana, cloca en Klofte, 

Kluckeri, % vid, Hringiari. 

Kluckna-hliód, #. eris fonus, fíoffelpb, 2) au- 
rium tinninis, E fot Deni, 

Kluckne-hliómr, s. idem, 

Kluckna-port, s. campanile, et toffetaatn. 

Kluckà-kólfr, w. croralum, malleus, rhopolum, 
en Klokkeknovel. 

Klucku-kopar, mw. «s calidarium, Klokkekobber. 

Klucku.fmidr, s» campamariw;, en Klokkeſto⸗ 
ber. ” 

Klumba, f. clava, en felle. 

Klumbufétr, m. fcaurus, En, ber Bar ſtore 
Anbelkoder. 

Klumbu-nefia, f. ales; efri ſalco svie, Klubs 
alfe, en Esfug — ^ : 

Klumbr, ss globur, 


461 


alf, en Stump. 





462 Kína 


Klumma, f. pegisd typographica, en Kolumne, 
4 Bogteyfferier. * 

Klumpr,.m vid, Klambr. 

Klumfe, fpefmo fiuicb laborans, ſiges ijer om 


Heſte, (om ej kanne oabne Munden lormedeln 


eiſlags Krampe. 

. Klónge, s. ſaxetum, et ſtenigt Ote. 2) fon- 
sís, sribulus, Torn, Tjørne. — Henn renn 
Þar upp í milli klångra og hegþorna, ibi 
im mediis fensicesis ið" cormeris floruit & ad. 
leit, hau voffte ber op blande Tjerne og ar 
getorne. 

Klüngur.breckr, f. pl. finticnum, Tornebaſt; 
en fBjseglie beſat med Torne. 
”Klångra (st klüngre upp), rud maserla ædif. 
cere, opbygge af giette üRaterioliet, 

” Klüngróttr, falebrofus, fuld með Tuer og Knus 
ber, ujævn. 2) fewsicofas, ternefnlb, 

Klúngur-vofa, f. vid, Kóngul.16. 

Klúr, male rornasur, impolirus, 9800, flet (orate 
"bejdet, 7 

Klérlegr, idem, . 

Klúileikin, idem, 

Klürvirkr, wal: artifex, en Buffet, en (iet 
Arbejder. 


í. Klárlega impels, indegruer, uden fot og 


Smag. 

Kláía (at kláfo), vid, Klafø. 

Klüfadr, inericatur , indviklet, urede, vild ſom. 

Petta mål er margklũſad, lis ifla forenfit 
insricarisfima eft, denne Sag et meget fors 
viflet, 


Klæ 

Klýf (klauf, hefi klofld, at kIiáfu), faer, 
cunesre, Eigve, (plitte, ille ab beð fil. 

Klycki.(et Klyckia), éamponam nn, cmi 
en Klotke. . 

Klæ (kló, hefi klegit, at Klee) Fr "m 
M faa, kradſe. 

Klæer (at klæa),. prurisum feurire, tín, Hönum 
klæar, „rr, ban fler 

Klæda. bürdr, m. amicrar, Ísdainenterum fom, 
SKiædedragt, 


"Klæds-burfti, a snfariam ſwacuv. exit, 


Kladebo ·ſte. 

Klæda.drægt, f. vid, Klædaburdr. 

Klads járn, s. ferramenzum prefforium, «uut 
felærn, - 

Klede-kifla, f. area. veftisriz, em iabetiftt. 

Kleds-klefi v, fkåpr, s, veffiarium, et flatcfum 
mer, Slabefðað. 

Klæde-ftrångi, =. volsmen aeneum, tt mars 
tullet Stykke Klæde, 

Klæda-vod, f. paumws indmili, 20), frm sr 
get til Klader. 

Klæda-ormr, m, zines, fé, Mol, Kladeorm. 

Klædår, veſtitus, flætt. 

Klæd-får, /eminudur, fom fat fn Slater, halve 
. nøgen. U 

Klæði, n, veftis, Klæde, fisbebn. 2) pem 
Klæde, Tsj. 

Klædi (at klæde), amicire, 'veffire, Here, Heðt 
gaa. Rlæda veggi med heir, argi!la loricare 

parietes, Geflabe elite overſtryge Begge md 

Ler. H 








—— 4 


Km 
Kledteus, guder, indeflir, nøgen, uden Klader. 
Klædleyfi, s, nødirer, Nogenhed. 
AKlædnadr, m, -omicerns, deſtitas, Ktædning. 
Kleki (at klækis), virium impsrare, paabytbe 
eller tiltegne-Em en Laſt eder Bótfeetfe. 
Klæki, s, virimm, it, immerarisas, Eye, dyd, 
Seit, ir. Umotenfed. 
Klækiafuðir, homo nanci; sea, faftefulb, et 
&farn, SDtos. 
KlzkPalens, fortis, sir, uden Lyde, ærlig, 
wandig. ^ 
Kizkilegr, imporens, jæbeltis, éfmegtig, fag 
Klækilega, imporenser, afmagtigtit 
Klzkis-menn, Áomnseiones, flette Menneſter. 
„Klækilkapr, s. praviras, Vanartighed, Ond⸗ 
fab. 2) pufilsnimites, ftejnmobigüeb, 


Klækr, 9» virium, defecous sirnuit, $t, dor⸗ 


feeffe, Vanartighed. 

Klæminn,, ebſcænns, impudicus, utugtig, friudfig 
t Ob eg Tale. Á klám 

Klæmiz (at'klzmez), ohfcena: verba logi, impu- 
die membris uti, bruge fmudfige Ord eller 
Lader» 

Knái (st kná), off,“ fume. 

Knálega, firenue, alacriser,-taft, Ejaf, mandigen 

Knálegrs, fireumnf, mandbaftig, tapver. í 

Knáleiki, s. fronwires, Mandished, S'apperüeb, 


Knapi wv; Knappi, m, puer pedifegvur, fei vult, : 


tm Krat, Opvarter. 
Knepr, s idem. 
Knappr,; m. globalus, em Snape 
Kosppr, ercise tnap. 


germ, knabe 


Knsppir koſtir, res 


. D. Kae ^ #63 


-ercr€, tnap Udfomme, Þar var knsppt til 
” ellds-neytis, difficile eras, cremia acqvirere, 
ber var Mangel paa Brænde. . 

. Knår, firemwws, elacer, tapper, frs mands 

baftig. 


Knatta (at knatta), /úper exiles elevare,, - 


„sana Gfulbrene, løfte over Skuldtene. 
Knattdrepa, f. funda, é qua wislirur pila Info 
ris, en Slynge til at kaſte Bolden með. 


Knattleikr, nid pile, f&elbfpil- vid, hnett- 
leikr, 


]Kn6 svið Hnig. . 


Knéliðr, s», idem, 

Knefa (at knefa), eripere, apprehendere, gribe, 
omfatte með Baanden. — Knefa búri fína, 
eontorgvere crines, biude fit Synar. Dad er 
knefað, confieurnos eft, det er faſtſat, faſt 
beſluttet. gs. couſtricta many. apprefienfum,. 

Knéfall, v, genuflecrið, Knafald. 
pro genubus, en Cfommel til at fnnle paa, 

Knefa-fpidlld, n. pl, pagillares, en Skrivtavle. 

Knefi, #. pugnus, en Neve. vid: hnefi, 

Kneif » Haeif, f. mauris eft hamar, aliis di- 


ducrior, en Mage, Bites Frog af tet ferie - 


Slags. 

Kneif. vid, Knefa, - 

Kueiki (st kneikis); vi ærgtere vervo v, ad 
. lurus, vrie tilbage eller til Siden. 

Kntkrfp (at kn£kciáps), iw genua procumbere; 
fnele. 

Knóleiftr, mm. við. Hnieleiftr, 


2) feshillume 


464 Kuu 


Knérunnr vid, Hnierunnr, lines recte fin. 


dens, nedfigende Linie. 

Knésbót, poples, Safe, Knahaſe. 

Knéfkot, s, defecems confftensie peplitis, Kna⸗ 
haſens Svakkelſe. At koma knéíkoti á einn, 
aliquem fupprimere, cedere cogere, unbecttyte 
En, tvinge En til at give efter. 

- Kné-tabl, s, lea, Bratípil, Tærningfpil. 

Kniáliða- verkr, m. gonagra, arthrisis gam, 
Gigt eller Værk i Knaerne. 

Knifr, s, vid, Hnífr, ' E 

Kníp (at knípa), zorquere, vrie, (noe. 

Knippi, s. fafticulus, et Snippe. 

Kuittilegr, rotundss, it, acr, rund, is; ef, - 
fnifo. 

Knittr, w. opus, it, ars, techna, et Barl, ic. 
$066, Kung. 

' Knofa (at knofa), contumdere , "tuf alias 
knúfa, 

Knofadr, Knúfadr, concuſas, fuufet. í 


Knörr (knarrar), w, navis mercaroria, savigium, . 


st ftjesmanbegtió, et Jartoj. 
Knöttr, t. pile, globus, difcus, bs Bold. vid, 
hnóttr, 
Knurr, 5. tsurmar, nut. 
.. Knurra (st knurre), wwrmurare, fnurte, 
Knurrfamr, trico, fnuteerren, 
Knúíka (st knåfka), contundere, €natte, kuuſe. 
Knáüfkun, f. conrufio, oppre:fio, Teyften, Knuſen. 
Knútr, s, vid, Hnútr. 2) mom, pr. viri, 
Kný (knúdi, at knýa), cogere, urgere, ir, her. 
sari, møde, tvinge, is, tiltaabe, tilffonbe. 





Rf, - 


Henri let knýaz, cogi paffur eft, han ie f 

tvinge, ban blev msbt. ! 

» Knjar, m, pl: viri belloces, feigerfe Bend, > 

Knýti (st knøte), wodere, fnotte,' 2) fuge. 

… are; pidſte, krabaſte. Þeir knýtta hann 
keirum, feusicis um flegellarune, Ae ybfte 
Ham med Svober. 

Knýti, s, fafticnlur, et Sbuntt, síst. 

Knýtill, m, idem. 7 | 


' "Knýtil-íkauti, m. foféiculus linseus, et Drott 


í ginneb eller Einneðteaad. — vid. fkaut. 

Knæ (knái, knádi, at kná), poffe; eft verum 
suxiliare, tunne. / vid. næ, nádi. 

-Kpæfr, fertis acer, tapper, teft, fyrig. vid 
hæft, ' 

Kobbi, 'm.phace, virulur marinas, en €i, 

^ Kóð, #. vid, kad & qvode, í 

, Kódna (at kódna),, morcefeere, vidne, (eite 
ind, falme. vid, qvodna. ” 

Koddi, ww. pulvillus, pulvinar, en iud $c 
vedpude. 

Kodri, s. férerum, Pungen. — meraph. viriliss, 

Manddom. Hann ver hrzddr um. kodrinn 
á fir, eviravionem metuit, han frygtede for 
at miſte Pungen · 

Kóf, m, ninger venis, (ibt Onefog. 2) inter. 
elufio fpirirus, Aandeklemimelſe. Kófdryckis, 
f. ebrietas ad fufföcariondn, flætt Beruſelſo 
Kóflveittr, fudere elengoefcens, (tei (vetenbt. 

Kofa, f. avis migratoris, en. Træfiuat.  2)pel- 
lus avium, en Unge. vid, lundakofa, telfti- 

. kofa. 


óc 


Kófadr, vid, Kóflveittr. 

Kófenta v, Kufenta, f. tenti:fíma cerevifia, 
tynde $i. 

Rofi, m, cwgurinm, en Hytte. 

Kofri, m. mitra, ta Kabuſe. Sighvatr hafdi 
lambfkins kofra á höfdi, Sigávarus geftabar 
mitram furratam agninis pellibus, Otghvat 
havde en 2amffinbéfue paa foootbetz 


Kofg Koffr v, Küffort, #, firinium viatorum, . 


rifeus, arca Comerata, en  Sidietuet. gall. 
coffre, 

Kofur-járn, w, /agirta, en- Pil. up. homo 
extreme cholericus, -qs, volens, pungens, acu. 
deatus, en overmande hidfig, eller pref folo, 
rig Mand. ME m 


„Kofur- málagr, irneindar, vredføden í s. 


ifo. 
Kofur-yrdi, s. precipirantia liugve, tnubbede eb, 
Kok, f. or, five gula v. fauces, Munden diee 
Struben, Svælget. vid, qvok. 
Koka (at koke), deglutire, fluge i flg, opflugte 
Kocka (at kocka), coqvere, foge. 
Kockáll, w, cucullus, curruca, Sjanrej. 
Kockála (at kockála), ewarbiare, gjøre til 
Sante. — 
Kocka-fleif, f. srulle, en. Kokkeſtſe, Grodeſtie. 
Kocka.fpadi, m.tudicula, en otteipabe, (N. O.) 
Kockhüs, a. culina, £fotfen, (I. 0.) 
Kockr, m. ceqvus, en Rof. — 


Kóklar (st kóklaz), «gre per ivi evadere, 
Somme frem paa Uveje, með Mød og Medpe. ; 


Nnn 


- Ke 


Kol, #, carbo, Kul. 

Kola, f. lampas, en flabagtig Lampe. 
Kolamadr, m, carbonarins, en Kulſolet. 
Kolblad, s. wnhs carbo, „et eneſte Kul. 


Kolbrandr, m, ides. 
Kotfellir, s. fumma paffisar, flet —R 


^ eller Tomhed. 

Rålfr, sm, capisii gvoddam genut, etflagð Fruens 
timmtté Hovedtoj. 2) ónibur radicum v, 

. tanlis crasfior herbe, tyk Rod eller Urteſtilk. 
Kólfa-rætur, radices bulbofz, tyfte Rødder. 


Kólfr, m, crotalum campane, en Knovel, Klok⸗ 
fefnevel, 2) olindras, m Sylinder. 3) fa. 


. gitra ex batifta emitrends, en Pil eller Spyd, 
fom kaſtes med en Srigéma(fínt, Hann var 
fo fliétr, fem kólfi væri fkotid, fagifræ inftar 
„etler eras, þan var faa Gurtig ſom et Kaſte⸗ 

- fev. 

Kólge, f. unda, v. efus matis, festo eie 
Soens Bruſen. vid, ólga, 

Kólgufiór, mare surgidum, bruſende, Bummenhe 
es. ME 

Koli, m. plevroweeris fpecier, pofferculus fgvamis 
afperit, en Flynder ef be mindre Arter, iſer 
en Skrubbe. 


Kolk, s. calomita udoris frigidi, Elendigbed 
ſom Vaadhed og Kulde medbringer. ^e 
: Kolkna (at kolküs), frigore enecari, 5 af 


Kulde, fryfe ihlel. - 
Kolkrabbi, vid, Smockfifkr. 


Kolla, f. vafiulum fine afr, et Rat uden 


HE 


Kol oc- 


Haandgreb. 2) animal Jine. coruubus, et Dye 
bel aar) af founfiennet, uden Horn. 
. Kollardr, s, vid, Knéleiftr, 

Kollhnýfa, f. præceps. lapfus, StulbSotte, et os 
vertuids Saft, (bnýs). — Hann fteipti ſer 
kollhnýfu, precipire fé roravir, an. ftøbte 
Sultbetterr ; Ji 


Kollbridi f. fummus mixus parturient, Bað: ^ 


- felsveerneð haardeſte Aufald. 

- Kollhüfa, f. capisii genus ovale, en rund Hue. 
At leggia kollhúfur, eaput rorare, dreje foo 
vedet omfring. 

Kollóttr, ovalis, non corwurui, v. scusa, fuf» 


det, 2) inermis, vargelss eller ubevæbnet, - i 


3) egenms, imops, purfattíg.. Kolloͤtt prik, 
baculus fine aculeo, obtufus, en Cof uden 
Brod eller Pig. "På átt ecki vid kullóttann 
- at kláð, cum inermi. mon iibi ves eft, du har 
itke með en vargelss at beflile. 
' , Kollkafta. (at kollkafta , fnis eversere, 
tuldkaſte. 

Kollíteypi (at kollſteypo, idem. ' 

Kollvarpa (at koliverps), idem, . 

- Kollr, m. nem. pr. capito, iz, galearus, Hoved⸗ 
fter, is. fom bar Hjelm paa. 

Kollr, m, craxium, caps, Hoved, Hſerneſtal. 
2) apex, Spide, Eop Pir í koll kémr, in 
ruwm caput redundabir, in te recider, bct vil 
fomme over dit Hoved. Ar detta um koll, 
humi 'prosterni, falde omfulð. . At géra í 

- kollinn, conjectura. affeqvi, gjette ret, Pad 
gengr koll af kolli, virizim, ab uno in alte- 


- Kolfvartr, id-m, 


^ Kómenta, f. cela, ir. peaetrale, et Aflukke, liit. 


Kom i - 
.wwm, progredirar, bet gaar fra SRönd til 
and. i 
Kolmúla, f. capra, en Øjed. 
Kolmyrkry s, cimmerie senebre, "1 
Kolmyrkr, carbouis inflar. niger, fulfort, 
madr hafdi kolnyrk klædi,, atris din 
" ille vir judwrus erar, den Mand Gavte fulfors 
te Klæder paa. í 


Kólna (ar kólna), frigeftere, „ blive fold, klolnes. 
Kolor, s. terra colorára, qva ping? Heer, Barn 
ford. (las.) 2 J 
Kolvidr, s. cremium, ir, Lim cædua, Pinde 

brænde, ſmaahugget Brænde,, ir. Qifov (om 
Huages til. Sul. i 
Kolvidar-fkógr, iem, ^ 
Koma, f. adventus, Tilkomſt, Ankomſt. Komu- 
madr, advens, en Fremmed, en Gjeft, Kom 
endi, m. idem, i hj 
Komandi, ár, annus profpicieus, fommenbe Aar» í 





Kommer, ir. Lenfammer, | i; 
Kominn, aj;projingvatus, tommer, — Komian ! 
„af fórum framm, decrepieut, udlevet. Vik + 

fig kominn, concihmus i god C tan Af I 

fér kominn fyri þreytu, labore defecrns, a 

mattet, meget trarog mot, Dad er ei illa «f^ 

fér komid,, mon indigrum eft, vet paffer itte 

ile, i 
Kompán, m. ficiur, fidalis, Sammerat, Stald ⸗ 

btoder. 
Koinpánafkepr, sm, focieras, Staldbroderſtab. | 





.* Kån + . 


- N 


Kompánlegr, familiaris, ſelſtabelig, «munter € 
Omgang. a 


'Kompáni, n. Lociéenr wercetório, et Kompani ' 
… Róngshyrd, f. aulici, faellises regi, soft, - 


anbelefe:Æað. o 0.) 
Kompás, m, fixis nautiea, et Kompas. (R.0:) 
Komplimenr, t. pl. efiiofa wrbenitas, Som: 
pliment. (Qt. 0.) 
* Kons, f. mulicr, femina, en Kone, tt Fruens 
timmer. vid, qvan, ' 
Konbænir, f. pl. procasio, Beſlen, Briem At 
fara í konbænir, ambire virginem, fri til. ct 
? gruentimmer, i i 
"Kocfíng, s. matrimonium, Gifterntaal (flgeð 
em Banden, fom tager eller faar fig en 
Kone). ^l 
"Kónga- krabbi, ss. cancer macrourus, cancellus 
„axctörum, v, Beruhardus eremira, £9ufjummet 
Cen Krabbeart). 


Kónga-ftefna, f» comiria regum, im ſocieꝛate dc 


vitarum, et Moede af Konger. . 

Kóngborinn, regio flemmare ortus, fongbaaren, , 
af fongelig Fodſel. 

Kóngdómr, s, regnum, et Kongerige. 2) ré: 
gia poreflos, Kongevurdighed. 

Kónglegr, regius, fplendidus, kengelia. 

Kóngsbréf, n. diploma regium, et Kongebtev. 

Kóngs-gérdr, aula, fedes regia,” et konaeligt 
Got; Kongens Gaard. 2) fifeus regius, 
Songenð Otarfammer. Pad fell alltí í kóngs. 
gard, hæc omnia im ficum regjum redi 
Sune, bet Hele tilfaldt Kongens Kaffe. 

Nnn2' 


Kon + 467 


Kångs- 








jrfi, n. ornarus regius, fongelig Dragt. 
Kóngs höll, f* aula regia, Kongens Hof eller 
tat. 


Eivvast. — 

Kóngs-menn, regii milices, SRongens Srigtment, ' 
de fom ere í fongelig Tjeneſte. * 

Kóngsmynt, f. monera regia,” tongelig Mynt. 

Kóngs:ríki; regnum,. et Kongerige, 

Kóngs-ftedi, m. regium jus "monerarium, tonges 
sig Montrettighed til at uðftaðe Penge. 

Kångstign, fs. regia mds, fongelig Være. 
tipbeð. 

Kóngs.valld, s. dominium eminens, . fongelig ^ 
Wogt, Kongens Ovetbertebermmt. 

Kångull, vid, Köngull. 

Kångre, m, rex, consracte pro Konángr, "o 
Konge. 

Kångs-vatn, aqua regis, Band eller Sndfa, der 
tilhoret Kongen. ^ 

Konft, f. ars, Kunſt. alia; kunt, 

Konftamadr, ss, arrifex, en Kunſtner. 

Konít.verk, n, arsificium, et Sunftnerarbejbe; 

* G0) : 

Kontrafei, s. effigies, et Kontrafej, Skilderi. 

Kontra-ftefna, f. voceris veciproca, en onto 
fevning. (9t O.) 

Konu-brióft, e, mamma, uber, Bryſter, Kvinder 
broft. 

Konulaus, itnubus, uden Kone, uglít. 





Konünglegr, vid, Kónglegr. 


. 468 Kop 
Konángrnef, sw. /iffrago, Safe, Baͤghaſe, 
" Knofle eller Kna paa Dyrenes Agterben. 
- Konüngfe, bouo rege beatus, fem har eu goð. 
Songe, . > 
Konúngr, sm rex, pr. heroum progenies vel pro. 
pingvus, en Konge, 47. konr-ångr. 
Konu-pångr, sm. vid; Brimbütr. 
Konu-ríki, s, gymocrario, uxorium imperium, 
Konens Herredomme (over Manden). 
Konr, m. vir praflans, nobilis, ^en ypperlig 
|; Mand, Sand af fornem Herkomſt. 2) rex 


v. imperans, en Konge eller Beherſker. 3)pro. | 


pinquus, Glægtning, Brænde, — Koner-vífur, 
carmina regit, et fongeligt Digt. 
Kópe, f. defettus virium, Udmaltelfe, Gvattelfe. 
vid, ebl-kópa. . 
. Képar (at 'kópa), ener vare, vires tentare, ſvak⸗ 
fe, übmarve, tage paa. Kraftetne. 

Kopar, s, «s, cuprum, Kobber. 
Kopar-grænka, f, éruge, &panifersn, Kobber⸗ 
.farwé.  Koparzrid, Kopar-hrím, s. idew. 

Kopar-náma, f. erifodinn, en Kobbermine. 

Kopar-fmídi, #. evifuium, eramenzum,, Kobber⸗ 
arbejde. 

Kopsar-faüdr, m, faler «rarius, fuſor æramen. 
garius, en Kobberſmed. 

Kopar-fteinn, m, cadmin, Kobold, Kobbererts. 

Kopsr-fvarf, n. eris .recremenum, Filſpaane af 
Kobber, 

Kopar-ftycki, a. æren feriprura, «t. Kobberſtyk⸗ 
fe, 2) tormentum enceum, en Metalfangn, 


0) 


' Koppa-blód-take, f. ſtariſcatio, Kopſatten. At 


Kok 


Kopís; f. exemplar, apographis, iit, goü - 


" (R. O.) 

opiiſti, m. Bbrarisr, en Kopiiſt, affeienr, 
(Gn. 9.) . 

Koppa, f. rænia, fzpiws in pl Koppur, et 
Sruentimmer fovet (mptfe, beftaaende af fet: 
fyldte &elvbopper, heftede til et Baand. 


taka koppablód, Jearificare, fopfætte. 

Koppu-band, f. vittø, et Ooredbaend, (f 
kepps). 

Koppr, t. va/culom rotundum fine anfis, et libet. 
rundt Kar uden aandgrrf, én Kop. 2) ca. 
curbita, en Koppe (til. Kopfærning). 

Koppu-fteinn, f. cadmia feymicaria, Kobold. 
Görir hann fér båd úr koppufteini, doms 
€ lapide calaminari v. cadmia fibi erigit, 
han forfærdiger fig eb (eller fout) af Kobold. 








Kópfíld, f. clupea raro, dorfo prafmo, etflagé i 


. flot Sild með grøn Ryg . 

Kópr, i. påocula, en lille Salfund. 

Kór, m. chorus, et Kor Syngende. 2) pars 
sempli, ubi canirur,„exedra, Jacrarium, fancenø 
vium, ot, ben inderfte Del af eu. Siste. 

Kordi, s. machæra, en, Kaarde. 

Kórdiákn, s, unus. ex chore, tnr, en Dean, 
en ftotfanget. 

Kórdiáknar, m, pl; diacenium, chorus, fotbegne, 

Kór-dyr, f. pl, porta ſpecioſo, Sorbar. 

Korgugr, feculenrus, bætnefuld, gtumfet. 

Korgr, m. colluvies, femtina, fecula, Sbetme, 
ffibent Vand, Grums. 











- Kor ' 

Korintte, f. corinthe, pajfüla minor, paffula co. 
vinshiaca, Korender. (N. 0.) 

Kork, s, cortex fuberis, Kort. Karkartré, ſu- 
ber, phellodrys v. phellus, Korktræ. 


Korka, f. cechexia, sabes, entsieimit, Ta 


ting. 
Korkns (at korkna), fraceftere, aber tøre 
vet, fvinde hen, vanſmagte. 


Korkr, m, vid. Kork, 2) glabririer. glaciei, 


Sfens!Glatbeð. 
Korn, fi. granuin, it, femen, et orn, tan, 
is, Fro. — Ecki korn, mihi, iffe et Gron, 
, Mit bet allerringeſte. - 
Korn, n.ftumensum, feger, Korn, Sad. 2)rer 
minutula, en Smaatiug. 
Kornabarn, s. infans, pr. embrio , et fpædt 
Bam. c . 
Korn-akr, mM, eger frumensarius, Jeges, en 
Kornager. 
Kornbelgr, m. gerkcarpiam, ir, gluma, filiqva, 
Bornbeig. 
Kombruni, s, fderatio, Kornbrand, Korn⸗ 
brynde. 
Kornbýngr, m.-eumers, em Kornbing. 
Korngreli, -#, gramem fpicamnm, alfet Gites, 
Sornbalm. i 
Korn-hlada, f. granarinm, horreum, Kornlade. 
Korn-jel, Korn-el, s. grando, Hagel. 
Korn kaup, s. frumensario, Kornkſeb. 
Korn,land, s. folum frumenzarium, Kornland. 
Korn-ormr, s. cuculio, gurgulio, cis, Sornorm. 
Kom. püngr, s, gluma, Kornbælg, 


. Korn-fid , s, femeniis, Kornſad. 


469 


2) fin [3 


Kor 


Gaaen, 

Korn-fettr, granarus, tornfat (flat. om fint og 
fmaat epósjet Arbejde). ^ Korn-fett víra- 
virki, árgemum pufiwlseumw, fint og ſmaat 
$ilegran. 

Korn. figd, £. falx meffria , sen Stal eller 
Kornle. 

Korn:fkéra, f mesſi, Indboſtaing af Korn. 

Kornikérumadr, meför, en Hoſtmand, Mejer. 

Korn-ftingr, 5. seerga, en Sorntyv, Korngaffel. 

Korn-fúra, f. biftorta, Fieldrug, Uden Olaus 
geutt, . 

Korn-fedi, s, frumensuim fmintle, funi 

Korn-üngr, infans, fpeb, meget ung. l 

Kornvöndull, ss, sweger, fpicorum manipulus, et 
Sornneg, 7 

Korps, f. ruga; en Ronke, Bolde. , 

Korpi (et korpa), rugas facere, danne Rorter 
eg "Selber, 

Korpna (at korpna), adfiringi, conftringi, far. 
menfrympes, drages faminen, 

Korpulegr, sabidus, benfaltente, uffel af m 
feende. t 

Korrex, 5. reprehenfio, Irettelerten. (Mo) 

Korrar (at korra í), per lef.s, v: coarctetag 
fasces refpirare, at valle, drage Aanden bes 
fsærtig giennem Halſen. 

Korrs (at korra), i1xfauti næniar canere, nynne 
for Barn - 


. Korrí.ró, mæhiæ pueriles, Ammeſang. 
Kort, u. mappa geographica, et Laudkort. 


. 468 Kop 
Konüngrnef, s. fuffrago, Safe, Baghaſe, 
" Stnofle eller Kna paa Dyrenes Agterben. 
: KonfingfeH, bouo rege beatus, ſom þar eu goð. 
Songe. - Ea 
Konångr, m rex,. pr. heroum prøgenies vel pro- 
pingvus, eú Konge, 45. konr-ångr. 
Konu-püngr, sw, vidc Brimbútr. 
' Konudíki, m. gymocroria, uxorium imperium, 
Konens Herredomme (over Manden). 
Konr, s. vir praftans, mobilis, en ypperlig 
í Rand, Mand ef fornem Herkomſt. 2) rex 
v, imperans, en Konge eller Beherſker. 3) pro- 
pinquus, Slagtuing, Bvænde. — Konar-vífur, 
carmina. regia, et fongeligt Digt, 
Kópa, f. defectus virium, Vbmaitelft, Svaklelſe. 
vid, abl-kóps. 
Kópar (at kópe), ener vare, vires tensare, font; 
fe, übmarve, tage paa. Sta(terne, 
Kopar, sw «s, cuprum, Kobber, 
Kopar-grænka, f, «rugo, Epanífgrsn, Kobber: 
-farve. Kopar-rid, Kopar-hrím, s. idew, 
Kopar-náma, f. erifodiuz, en Kobbermine. 
Kopar-fmidi, x, ærifuium, eramenrusm, , Kobber⸗ 
arbejde. 
Kopar-fmidr, s. faler ærarius, fuor eramen. 
arius, en Kobberſmed. . 
Kopar-fteinn, ws, cadmin, Kobold, Kobbererts. 
Kopar-fvarf, #. eris .recremeutum, Güfpaane af 
Kobber. 
Kopar-ftycki, s. æren feriptura, tt. Kobberſtyk⸗ 
fe, 2) tormensum neum, en Metalkaneu. 


(MM. 0) 





Kor 


| Kors; fe exemplar, epographiem, Afætrit, Dux 
" (R. O.) . 

"*Kopíifti, m. librarius, en Kopiiſt, Affciver. 
(NR. 9.) . 

Kopps, f. tænia, Íepins in pl. Koppur, et 
Fruentimmer Hovedſmykke, beftaaende af ferr 
fyldte &elobopper, hektede til et Baand. 

Koppa-blédstake, f. /tarifcnsio, Sopfatten, At 
taka koppablód, fearificare, fpp(atte, 

Koppu-band, f, vira, «t Hovedbaand, (fe 
keppa). 


i Koppr, m, vn/inlam. rotundum fine anfis, et lidet 


tunbt Kar uden Áaandgrrf, én Kop. 
curbira, em Koppe (til Sopfætning). 

Koppu-fteinn, f. cadis, fornicaria, oet, 
Görir hann fér båd år koppufteini, domus 
€ lapide calumimari v. cadmia fii erigit, 
han fo:færðiger fig Bed (eller fuc) af Kobeld. 

Kópfíld, f. clupea tara, dorfo prafmo, etflagé 
. flor Sild með grøn Ryg. 

Kopr,' i. påocula, en lille Salhund. 

Kór, mw. chorus, et Kor Syngende. 2) prr 
sempli, nbi caniruv, exedra, facrarium, fast 
rium, ot, den inberfte Del af en. Sirtr. 

Kordi, s». machera, en, Kaarde. 

Kórdiákn, m, unus. ex chore, sanser, en Dem, 
en Korſanger. 

Kórdiáknar, m, pl; diacenium, chorus, otbegnt; 

Kér-dyr, f. pl, porsa fpecifa, Kordot. 

Korgugr, feculentus, bærmefuld, grumſet. 

Korgr, .m, colluvies, fentins, fecula, Sbatmt, 
ſtident Vand, Grant. 


2). 





Kor 


Korinde, f. eorintha; paſſula minor; paffula co. |Korn-fåd, s ftmentir, Kornſed. 


ritis, Korender. (N. O.) 


469 
2) firio 


Kor 


Saaen. 


m s, cortex fuberis, Kort. Karkartré, fi- Korn-fettr, granatus, fornfat (Ages om fint og 


ber, phellodrys v. phallus, Korttræ. 


Korkt, f. cachexia, sabes, Veutr wenbed⸗ EC] 


ting, 

Korkna (at korkna), fraceftere, safn te 
ttl, foinbe ben, vanfmægte. 

Korkr, m, vid. Kork, — 2) glabrisies glaciei, 
Ifens Glathed. 

Korn, s, grennín, it. femen, et Korn, „Stan, 
it, Fro. Ecki korn, mihi, iffe et Gros, 
itle bet allertihgefte, 2 

Korn, mfrumensum, feges, Sort, Sad. 2)rer 
minutula, ea Omaatiag. 

Kornebarin, sw, infans pr. embrio, 
Ban. > . 

Korn-akr, ww øger Ffrumensarius , Íeger, en 
Kernager. 

Kornbelgr, s. perieorpisn, ir, glumo, filiqva, 
Bornbæig. 


et fpæðt 


Rornbruni, sw fíderasio, SKornbrand, tor í 


bevnde. 
Kornbýngr, s.-eumere, en Kornbing. 
Rorngreli, -#, gromen fpicarum, affet Grat, 
Kornhalm. 
Korn-hlada, f.' gronorium, horreum, SKorntate. 
Korn-jel, Korn-el, s. grando, Hagel. 
Korn kaup. s» frumessasio, Kornkſeb. 
Korn.land, s. folum fræmensarium, Kornland. 
Korn.ormr, s. cucalio, gurgulio, eis, Kornorm. 
Korn pángr, m. g/uma, Kornbalg. 


fmaat epüsjet Arbejde). ^ Korn -fett vira. 
virki, érgeurum pufiulormw, fint og (maet 
Bilegran. 

Korn. figd, JF. falx mefforia, -en Sel eller 
Kornle. 

Korn-fkéra, f.-mes(is, Indboſtuning af Korn. 

Kornfkérnmadr, meffor, en Hoſtmand, Mejer. 

Korn-ftíngr, im. merga, en Kerntyv, Korngaſfel. 

Korn-füre, f. biftorsa, Bjeldrug, Uden Slau⸗ 
genti, 

Korn-fedi, s, frumentum. fomintle, Kornſad. 

Korn-úngr, infans, fpæd, meget ung. - I 

Kornvöndull, ss seges, fpicerum manipulus, et — 
ornnes. - t 

Korps, f. ruga; en 9tpnfe, Bolde, | 

Korpi (at korpa), rsgas facere, banne Stynfee 
eg "Selber, 

Korpna (at korpna), 'adfiriugi, eonftringi, fame. 
menfrympes, drages famen, 

Korpulegr, sabidus, benfaitende, uffel af Ude 
feende. 

Korrex, 9. reprehenfio, Srettefarten. (NR 0.) 

Korrar (at korra ijs" per lef.s, v. coarctaras 
Fances refpirare, at talle, drage Aanden bes 
fværfig giennem Halſen. 

Korra (at korra), ixfanti nænias canere, nnne 
for Bern - . 

Korriré, mæhiæ pueriles, Ammeſang. 


Kurt # mappa geographica, et Laudkort. 


470 Kof 
Korta (a: korta), decurtare, diminuere, fotette, 
torte af. 
Kortr, cursus, fort. 
Kos, w. electio, Balg, Kant. 
Rof.eytir, m. rer optims eligeuds, en fete 
geð, udvalgt" Ting. 
Kof-gripr, w. idem. 
PR Kofning, f. pid. Kos. 
Kofs, m, ofculum, et Kys. 
Kofsagángr, s», exofculerio, hyppig offen. . 
„= Kofsakær, ofculabuudur, fom gjerne vil kyſſe. 
Kofta (at kofte), ledere, frangere, brakke, bes 
ſtadige, Kofta cil, v. uppá, fum»ur facere 
in rem aliquam, infumere, tofte paa, bekoſte. 
Kofte (at kofta), conflare, fofte. - , 
Koftabod, m, fors oblasa, opsima coudirio, et. 
. fordelagtige Tilbud. i 
Koftadr, Jefas, viribus fraczun beffabiget, fvafs 
fet (figes om Dyr eller Menneſker). 
Koftgódr, virtwo/us, optima more, bybig, ir. 
2c tiærnefulb. 

Koftgriprs #. 45, Kofte-gripr, res "eximi, en 
ypperlig eller ubfeat Wing. 

Koftgefi (at koftgzfa), diligenter curae, lægge 
Vind paa, beflitte fig paa. H 

Koftgæfi, », v, Koftgzfni.- 

Keftgefui, f. diligensia, induftria, lib, Vinde 
ſtibelighed. 

Koftnadr, sm. fumprus, impenfæ, Befoftning, 
Omfoftning. Ar Itggia fé í koftnad, pecu- 
wiam in fumprus profundere, udoſe fine Penge, 
belaſſe ſig med Woeifter, 





-Kot . 

Koftnaðarfamr,' fumpruofus, foftfar, bekoſtelig 

Koftugr, pingvir,. de. pafenis E" cibis dicirur, 

fed, frafilg, tjarnefuld (figes om Enge efi 
føde). 

Koftylegr, eximit, egregius, tois. jai - 

Koftulega, egregie, tofteligen. . 

Kaftr, m. pinguedo, Brtbeb, Kierne. Par wt 

meiri koftr í miðlk, ibi lag erat ingi 

Melken var ber feðere. 

Koftr, m. fors "electio, Valg, Saar, 2) cihur, 
Soft, Føde, v. farkoftr, 3) virus, Dyd. 
4) condisio, is. facultas, Tilſtand, Sorfotring, 

.dn Evne, Sormue. Vel þú annanhvern 
koftinn, alterutram fortem elige, vælg tt 

- enr af be to Bitnar. — Hann hefr marge 
kofti til at bera, - mtleis virrusibur orm - 

„efh ban beſidder mange Dyber. Hann Á vid 

- bágann koft at búa, condirioge iniqua uritsr, 
ban er i en vanffelig 'Borfatalng. — Hálfdn 
var koftamadr meiri til får og annars af, 
"enn hver annar, Hálfdani farslenres eme. 
mojores qvam aliis, ob rem lauram Ö ali 
vires, Halfdan var bedre iſtand end eahret 
anden, 4 Henſeende til Forinne o3. ente 
Udveſe. Ecki-er kofte á því, nom datur fa- 
cultas, der et ingen Lejlighed Gertil, det fan 
iffe gaa an, bet faas itfe. 

Kofúngr, m, mafiruea, en € finbpeit. sit 

golúugr. , 

Kot, n. viVula, mágalis, en Bondehytte eller 

Huemandehus. 2) pectorale, shorex, en Vii 

eller Bryſtdug. en 


Fr 


Kov - . 

Xots, f. parricula. domus, fécreta, v, angulus, en 
liben Afdeling eller frog í et Qué. J 

Kott (at kota fér nidr), tenvem rufficargm in- 
eipere, bofatte fig fom Husmand, begynde en 
liden Bondenaring. 

Korkell, m. rufticus, pauperculus, en Búðmanð, 
en ringe Bonde. 

Kotrs, f, alea, ludus ealaris, et Swerfoi 

Kotra (á teníug), f. gvaternio, fie paa en 
Tataing. 

Kotraíkinn, domi fibi fapiens, arrogass, bondes 
foit, en indbildſt Hiemfodning. t 


Kotrubord, s. elvews juforims, rettet til at 


frille i. 

Kotrumadr, m. tefferariary aleasor, en n fem 
ſpiller side £ Brettet, 

Kotrureitr, s» fødes pef, Afdeling í s ær 
feit. 

Kotru-tabl, a. ludus sefférerius, Btetípil, Gat» 
ningfpif, 

Kotún, s, go/Gpium, Planteuld. e. 2) 

Kotúngr, fø. ges en Husmand eller fattig 
Eimte. i . 

Korångi, m. idem, 


Korarni v, Kovan, m,. emir meliteus, ad. fe 


æinaram delicias paratus, en GÉ Btebunb; alias 
íkaurhundt, ^ Froftu- píngs:l&g Hákonar 
kóngs: 
manni, gialldi I2: aura, enn, p:d er kovan, 


ef mdr tekr hendi &ihi um hífinn, fo. 


at faman taki fíngurinn, eun 6 eure fyri 


ef madr drepr kovan- racka fyri 7 


Kit EU 


og fo fyri neutehuid, * gvis oceiderit alte. . 


rius canem. melieum, duodecim uncias folviro, 
is mtem. meliræus efl, cui qois mann collum 
apprehendar, & íta ambiar, ut digitorum 


v mesøcondyli fe comrimgant, pro came, réwer- 


simo curfore, fex uncias, pro chne venarice 
entem, dimidiam marcam (quamor ancias), ut 
ét pro cane. bubuicorum, hvem ber dræber en 
andens Sklsdehund, ſtal babe 12 De. Sen 
btt er en Skſodthund, bvið Hals man fan 
faaledes omfatte með. Haanden, ar Fingrene 


naa fammen; for en Vindfpiller 6 Øre; for . 


en Jagthund en Balo Marf, figefom for A 

Hyrdehund. T 
Kovents v. Kuvents, f. cerevifia - fi 

tyndt DE. . 


Küggull, f. articulus digitorum, eb eller Lebe⸗ 


mob pan Fingtent · 
kókull, 


2) idem ac kóckr a 


Kögr, w. cirrus, fimbria, peniculnmenea, Brynds 


fer, 


Kögur-Íveinn, m. feminarum. pediféquus pro 


” peniculamenris elevandis, en Damet'ener. 


Kögradr, cirrarus, fm iasus, bebræmmet, fn» 


fer, frufet. 

Kückull, m. vid Kóggull. 

Kückr, m. gleba, en Hortflump, Sorthylfe, 
9j gruns pulis, en Klump i Gesd. vid, 
keckr,. 

Killum f. vid, Kallan. 


. Kölfki, m. fatanas, Gy avelen. 2) feuex pro- 
mióhund, enn fyri veidihund hálfa mörk, — 


cax, en ublu, gammel Kuarf. 


hrundi, " 


472. Rör 


Kölíkulegr, vekemens Í? obfurdus, Geftig og | 


utimelig. 
' Kölíkulega, vehemenzer, Geftigen, - ^ 

Kölfugr, fercafHicus, ſpodſt. 

Köngull, m. frobilar fite femen piiuum, dierum 
&" plurium. arborum, tan, Fyrre og flere 
Treers Gro eller onglet, VN 

'Köngul-16, f. aranen, en Goterfop, Á 16, i pl. 

, Tær, aliis köngul-vofa, konfingvofa, gaün- 
guld 

Köngul-lóar-vefr, ela araneorum, Edderkoppens 
Bes, Spindelvæv. . 

Könnu-ftóll, m, vid, Trepitfa, et lidet Borð, 
en Servante. el 

Kör, m. electio, Valg, Kaaren. alias kér v, 
kiår, 2) fors, couditio, Kaar, Lod, Skſebne. 

. Það væri kör, exoptatisfinum forer, bet vils 

- be være ønfØeligt, - Hann á vid fig k&rin, 
ipſe oprionemá -habes liberam, fan at ſelv 
frit Balg. 

Kör, elecsar, defignarus, fieret, udvalgt. 


Kör, f. decus «xgroramium, en Sogeſeng. 


Fyrir hönum er komid á kararendan, cum 
acmefle Íuctatar, bet ev ude með am, bang 
Engeleje er fnart fordi. 
Körf, f. calacus, qvalur, cophinus, en Kurv. 
Körfurfti, m. princeps elecror, en Surfgt(te. 
Körgripr, w. præcipuum, tn ubvalgt Ting. 
Köri (at kóra), eligere, faate, vælge. 
Körinn. elecrus, faatet, ubvhígt, 
Körlegr, ex vore, eximins, fom et efter Ønfte. 


Kr 
Körvilltr, optionis infelix, uheldig í at fun 
eller vælge, 
Kås, fe congerits, en Samling, Dynge. 
Köftr, m. frnes, rogus, en Dynge, Stal. 
Köt v. Kiót, Kén, wm, caro, Kjød — 
Kötbúd, f. carmarius macellum, en. Kſobdbed, 
. Slagterbob. . 
Kåtlegr, carnalis, fjetefig, 
Kütmángati, m, macellarius, lanins, em (em 
7 fælger job, eler holder Slagterbod. 
Kötmángara-torg, macellum, lagtertorn, on 
^ hvor Sjóð fælger 
Kåtpylfe, f. lipocreas, Klodpolſe, Polſe. 
Küt-feup, s, juftellum cwrseum, SKjøtfuppe 


. Küttr, wm. felis, carus, elurus, en Rat. 2) ið 


eapite pifchum, apex. pulpæ, goa qvetkfegi 
vócatr, et Savn poa et vift &tyffe i iid 
ſteboved. 
Köt-æta, f. animal carnivorum,  Kjebedt, 6 
fjsbabenbe Dyr. . ' 
Kåtæxli, tt. farcoma, en Ubpefft af fish. 


Krá, f. eugulur domus, ſite ſſuim en affides rr . 


Y hverri krá, per omnes angelo, í þe 
77 $09. 


"Krabb; si confufio, Uorden, Forvirring: 2) re. | 


1io, utidig Omgloren. 


* Krabba (at krabba), commi/cere, blande fam 


men, forvirre, 2) reagere, v, infcie attrettt- 
re, gjøre em igjen, ir, vedraz * eller behandle 
moget uͤbehendig. " 

Krabbagángr, m. prögreffur cancrimus, rati 
gang. ^9: conira rem, modum. &' urdinem. 





rr — 


Kr 


Kibhákdar, f.i. actiobuls, drei een 
ehele, Krabbeklor. HE 

Kribbe-mein, n, céseor, carcigus. Keaſt, ffe 
fade 


Knbbemerki, ss. cancer, Krabbens fimmeltegn. 


Knibbi, se, cancer, en Krabbe, Krabs. 

Krsbl, v, cenerectario levis, fagte Vedroren. 

Krabla (at krable), artreetare, tore eb. 

Kubs, s, difperfie, Adſptedeiſe, Udſoredelſe. 
2) hyemalis paftio, mbi mives difprrfe fane, bet 
Boder, fem Kvæget (aot om Vinteren, ved at 
tage Sneen bort af Jorden med Forbenene. 
Låmbin gångei kröbfin fifrine, agmé fegune 
riliqvias ovium in paftione hyemali, Lammene 


griffe í be Pletter, fom be andre Zaar have — 


Ílattt for Sue. 


Krebía (at krabía), difþergere, adſprede. Fd 
, krabfar hæglega Þenna ínió, hane mivem 


gera pedibus facile difpergunt, Farens ſtuffe 
lettelig denne One Sort, 

Krabfa á, Jupor ſpargere, overflrs. 2) mesaph, 
is enigmare loqui, tale fotblominet. Ramn 
qradft ei myndi krabía á þad at fegja Gi- 


tori Jari fannindi, Rafans dixit fe, absque. 


enbegibus,  Grxori comisi veritasem patefac- 
furum, Ravn fagde, at han uden Omfveb 
vilde fige Sart Giffor Sandheden. 

Kradsk, n. turba, enulrizudo, Brimmel, Mængde, 


^ Knís, f. exmerio, Krav, gerbring, Á kref. 
Kn, mecesfiras, Nodvendighed, Fornodenhed. 


Dar féck hvör finn krafa, sæninm necesfrari- 
Ooo 


. H D P am 
Bus faris Jabminiftrata fe, enhver Mi. 
fin Stoðtorítigbeð (eler hoab bari tilfóm). 

Kragi, m, collare, en Save, 

Kraka (at kraka), Áarpagim attrakere, trætte 
til fig med en Hage. 

Kráka, f. cornix, en. Krage. 2) avis fatidica 

… finifiva, en Ulykker forvarflende Fugl. -Hángr- 
kráka, wal) avis famem ominims, «n ond 
. Bugt, ſom ſpaet Hunger. — Allvidrie-kråke, 
tempeflosem ominan:, en Mvejrð Bugt 

Kreki, w. Aerpege, en Hage, Daadshage. 

Kraki 9. Kracki; uw; sewellus puer, pfo, em 
lille Dreng, $us. Hrólfr Kreki, Hrelfur. - 
sener, den lu (fmalle eller fpedlemmede) — 
Sf. 

Kracka (at kracks), esfligere, tuate, ſtraffe. 

Krackílldi, s. cafligario, Revſeiſe, Iretteſettelſe. 
2) disfidium, Menighed, Tviſtighed. ^ 

Krákuangu, f. vulgo Krans-auga, sax vomica, 
SKragesjne eller Krebssjne ( Drat:Nodder). 

Krékufætle, f. coromepst Kragefod, Hanefoð, 
Cen Ure). 

Krákufkél; f. myrulas vulgaris minor, en we 
ffe eller Musling. 

Krékuftígr, mirer tertusfum, en Oti effe 
Linie, fem gaar 6 Kringelkroge, Kringveh, 
Omvéi, Gneglegeng. 

Krákr, tw, corvus, en Ravn. 2) nem, pr. viri; 

Kram, s. merx, mærcimonium, Kram, rama — 
vare, . 207 

Kramari, w, infliser, sabernerim, en ftum. 


Kr 


Kra 


nbåd, f. taberna, pergula infitoris, en 
tamboð. 

ni, m. presfio, Trokken. Kramekryki, Í in. 
ns morðidus, et ſogeligt Barn. 

minn,. preffus, prefatus, it. tonius int 
reffet, ir. kauſet. 

ma-fugl, m. turdus, en &raméfust, Droſſel. 
mfi, m. corvus, en Ravn. pr. difterpens, 
mvara, f. vid, Kram. . 

mr,. mollis, fewifluidui ; de pingvediue, wive, 
wsallis Fc. dicisur,. blod, halvflydende (ſiges 
m et, Sne, Ler, Metaller 5. Í. v.) 
ngalegr, teuer, gracilis, tynd, (mal. 

ngh 9» collum ovis longum & senerum, en 
ang og (mal Baatebalð. 

hkdæmi, s. morbur, agritudo, Gfrantenþeð, 
waſſelighed, Sygdom. 

nkfellde, morbidus, fygelig. 

nkleiki, m. idem, . 

inkr, ger, égrotus, upaftelig, ſtranten, ſos . 
Jönum er kránkt, ægrotar, han ſtranter. 
ins, m, ſertum, corona, en Krands. 
ins-anga, vid. Kráku-auga. 

ip, s. nix. femiliqvida, halvtoet One. 
ipsíamr, procellofus, ſtormende, fuld med Uveſt. 


mis s pluvia wivofa, nix Mida, fugtigt 


Bnevejr, fold Glud. 

apa-hríð, fe procella sivalir, egdida, ſludagtigt 
Snefos · 

apperám, LA iérerfcoluium mavis proximam 
á mal, SRummet imellem Rorbankene neft 
ved Maſten · 


Kre - 


Kappi, s. fub/eus, fecuricula, et Saatöbaand, 
Ofntetap, Krampe. 

Kreppr, arcrus, trang, £nap, índfÆræntet. 2) cur. 
vut, Frumbøjet, kroget. Hann qved Það 
krappa kofti, inigvas dixir condiriones, tet 
faldre han haatde Vilkaar. 

Krapta (at krapte), poffe, tunte, formaa, være 
& Stand til. . i 

Kraptalaus, infirmus, fvag, afmægtig, Frafte6iøs, 

Krapte-verk,s, miraculum, et Underverk, Mis 
rate. + - 

Krapt-füps, | f. jufculum confammarum, Ataft⸗ 
fuppe, - (90, O.) 

Kraptr, €. robur, vires, Kraft, Styrke. 

Krås, f. masreo, pulpamentum, læfter Mad. 

Krafs, f. crebra. decuffatio, dilacerasio, Niven, 
Kead ſen. 

Krafsa (at krafsa), perfricare, dilacerare, riot, 
fradfe. ^ |. 

Kråtan, n, féulprile, ubftutfet Arbejde. á krota. 
"Krétans kall, /énex rugofæs, en rynket matt. 

Kraumar (at krauma), lenre coqvi, foget fagte. 

Kreumr, m, vid, Krumr, 2) imus gradss 

,; €ocrionis, fagte. eller tiden Kogning. 

Kraum, 8. idem; 

Kreda, f. delicarulus, jelebagge. 

Kredulegr, idem. 

Kredda, f. religio, Eus Troesartitel. 2) fyw- 
bolum, et Løfen, et Tegn, hvorpaa man a fie 
der En. 

Kref (krsfdi, hefi krafið, at krefia), exigere, 
kræve, forbre, forlange. At krefia einn máls, 








campellere- ipfum; atbebe fig at (aa at tale 
med En. 

Krefða, F. achores, Udflæt i Hovedet. 

Krégda, f. infans morbidur, % senellur, et fygt 
eller fvagt Barn. Ni 

Kregdulegr, rener, imbecillis, afmægtig, vans 
fmægtig. 

Kreika (at kreika), lemre ange, sta fagte. 
vid, reika. - 

Kreik, w. lentus grau, forte Cfribt, fen 
Gang. vid. veik, 

Kreima, f. animal viribur fracrum, et Kteatur 
ber far tabt fine Kræfter, Á krem. ^ 
er eingin kreima, imsegris viribus eft, han 
bar fine fulde Kræfter, han et ingen Stakkel. 


Kreifti (at kreifta), zorquere, premere, trotfe, 
flemme, fnibe. — Kreifta út, extorqvere, uds . 


»rfjt, — Hann kreiftir þurrar brár, ficcas 
torgver palpebras, 2: fimulat dolorem, ban 
„refer tørre Øjelaage, 2: han lader form þan 
ver bedrøvet. ' 

Krifling, f. comsorsio, Bammentniten, Cam: 
wenfeoffen. - 

Krekla, f. ramex arborum, v, fraiex tersmafir, 
em bøjet Grin af Træer eller Ris. 


Krecklóttr, sorsuefr, fom ar mange fósjnine 


ger, bugtet. 


Kreklu-skél, f. tellina rugofa, non premeja, . 


ttflage Muslinger. 
Krem (at kremia), cottwndere, rye, knuſe. 
2) infringere, ſvakke, (aa Dust með, Margir 
0002 


Hana ^ 


. X 46 


krömdur lengi í fóttinni, swfsi diu morbo 
illo iufirmaboutur, mange plagebeð' længe af 
den Sygdom. 
Kremmingr, =, 
krimme. 
Krenkia (at-krenkie) , infringere, debilitare, 
foatfe, frente, 2) ftuprum inferre, ttanfo, 
beſove. vid, kránkr, , 
Krenking, f. dehiliario, Svætten, Oveftelíe. 
2) «gror, Kræntelfe, Kummer. 3) flapram, 
Kræntelfe, Beſovelſe. i 
Krenkiz (at krenkiaz), debilirari, foattet, blive 
efmegtig.- 
Krepia, f. mingor pluvius, regnagtig ne. 
Kreppa, f. coarcratio, &ammentrefning, Sam ⸗ 
menósining. 2) ongwftie, diffieulsas, Srang, 
Kaibe. 
Kreppi (át kreppa), incurvare, etaretare, bøje, 
trumme. Kreppa at einum, difficulsares crea. 
se alicui, (ette En í Knide, 


manipulus, eri Heapndluit. vid 


Krepping, fu contracimra, Gammentretiing, . 


Kreptr, cotrraceus, ineurvaius, fammenteutfet, 
bøjet, frummet, 2) sucus, froget. 
Kría, f. fferua, hirundo marins, en Terne, 


, Rropfirre, vid, þerna. Kríu-fkégg, s barbs 


" farina, kloftet Stjæg. 


Kriði (at krig), defiderare, qverere, attraa, fot ' 


fange, ſoge at faa. — 2) gværi, ſoges, være 
fogt. Hann kriáir v, kríar fér hvad hann 
gétr, follicise mendicar, Gan tilteygler Rg alt 
hvad Gan fan, vid, germ. kriegen, accipere, 


—— — — 


2) agreftere, blive fvag og ſyg. 


276 Ki" 


Krif, f. pesisio, Søgen, íBegfætlag. — Stotter-- 
menn fyarg fyri keiár (inar, viri magnifki . 


perun⸗ quidtm, ab non mendicant, fornemme 
oit. besjære vef, men. bete te 
Kriála (at kriðla), parum fe movere, bevæge. ffo 
fibt. Ecki kriálar á hönum,. immorus qvafi 
exanimis jacer, han rører fig ifte bet mindſte. 
Kril, s. res perparva, en Smule, Ubetydelighed. 
Ktíli, ». idem, . 
Kríle-(st keilà), secsere, texere, flette, faon: 
Krim, & vid, Augnakrim, . 


. Krimti (at krimta), egre auiviam srakere, ve 


vix audiatur, drage Aanden faa: fagte, ot bet 


" neppe fan bores 2) fübmiffe fereare, Harte 


fagte. 


- Krimtr, #.003 erepera, en fbag Lyd. 


Kulogi Yat kringia), eirculare, circinare, oms 
” einge. 
aftunde · 

Kiingil-yrdi, s. på. enbige, mort Tal, Om 
feb. 

Krínging, f. rossuderie,… Runden, ætfetten 
SRunbbrejen. ” 

Kríngla, f. orbi; rotundula, en Kreds, Runs 

^ ting. 


' Kafngléttr, rorundus, eirculiris, eunt. 


Kríngtu-torf, s. ceffes orbicularin, rund Gere, . 


afrundet Gtontsrv. 


- Kríngíkér (at kingfkera), cirewærondere, Øjære 


eller Hippe ontfrina, Beffjære. 
Kríngíkorinn, cbeumtonfus, Ellppet ellen fiv 
sen omkring, beſtaaren. 


2) eircumtondere, tim omfring, : 


Kringsél, -m, gyrasie, Ringrenden (gr, Krin 
gum fól). 


 Kríngföla (at Kríngíóle), gyrare, im gyrum 
- duceri, vegyrore, newer. gan en Singud, — 


dreje rundt om; (en Krede. 
Kringum v, i kring, circa, per circnlam, omtring. 


Kringumftædur, f. pl. fans, e verum, 


Omſtendigheder. 

Kiíngr, mø, gyrun en Ring, Kreds. 

Kringr, dexser, belvem, behændig. — Dad fer 
hünum kringt, spre manus admever, fan. 

' iss bet bebendigen, det gane [eb for hans 

Krippa, f. vid. Kryppse — ^ 

Krifma, f. chrifmo, uncsio, Safvelfe. (Rat, O.) 

Kriftall, m, erxfallum, Sriftal, - 

Kríft, w. fonus pipientis, pibenbe Lyde 

Krílti: (at luífts), füridere, pipire, pipere, de 
pafferibus dicirur, pibe, pipe, ſiges om Sputret. 

Kaiftin, pipiens, wurmm aus, fufaereui, pibenteg 
mumlende, ſuſende. At því fyrr mege, 
Pier t" meins giðra, leíftinm dsud kona, 

' wt eo minus bibi mocamenso erip lamia muse 
"murens v, fufurrens, for at bem pibeube, 
murmlende efler hvidſtende "Kvindefpsgelfe 
Gjenfærd desmindre far gjøre big. Stade. 
vide Gróugaldr. *) 





*) "Dette er tilſat af.en enter Haand es 
Borfatterens, Sal Order ifte, eiter mans 
$15 Mening, lefr$ Kriftin (Kriſten) vilde 
feg eler udtale der kreiftin (3: füibenbey, 
ba Í undertiden. í de ælbfi€ iélanbgte & 
ter ( Hgeforg etas € bis ber tæfes 
fom ei, SR 





| 


Kaíffinge, m, vid, Krift, » 

Ksiflinn, cArifiiens, trigger. mE 

Kuiftinn-r£ttr, a Jur canonicum, (oe. etchfite 
fficum, Kirkeret. 

Kriftna (at kríftna), nd. chriffianaer religionem 
homines perducere, . feiftnt, omvende t Ben 
Friftetige Tro. . 

Kriftni, f. religio c^riffiane, Sriftenbem, 2) rem- 
pus, peftqoam religio chrifliond. imaluiz, 8t 
ſtendommens Tidram. í 3) ecoldfia, f 
ſtenhed. 

Kriftr, m, Chriftus, ann, Keiſtus. 

” Krít, fs erere, Sitt. 2) nom, pr. infula, 
Ben Kreta eller Kandia. 

Krit (at krita), molefie minutim acquirere, ete 
hveru fibt efter fide med megen Krage, 
Henn krite fo. Ímást fé, eriam minnsiar ac- 
gvirere faragit, ban er frebfomr t at erhverve - 
endog be minde Smaatitrg. 

Kit; », fufurrni, fia Hviſten, Mum 
ten, Onnrem 

eite (et krite), minerire; anfiart; krumme, 
mule, fnurte, * e 

Kríta (at kríta), eres finger, et kite, 

Krítadr, sreræens, feitet, 

Kritr, s. difiium, Uenighed, Tyrdragt, Tvts 
fightb. 2) musfrario, Mumien, Snurre, 

ró, f. cafala, i». P3 effus, en Hotte, Vraa, 
Qffaffe, ir. Dyd. vid, krár 2) caupor:, 
Sce, Krohus. . 

- Krén (at krýa), cirewmfipire, indudere, inde 
tk, omdlerdt. A ni lömbin, agno⸗ 


Kre AT? 


acluderi, feclsdere, indelntte Semet, iile 
þeim fra Modrene. 

Reðarmadr, s, caupo, en Kromand. 

Krósrkona, f, cope, en Rrofome;* 

Krof, s. exenterarsm «orpus gecüdis, f «f 
Kvæg unden Indvoibhe. U 

- Krógi, m, infans fafciis imvolurur y et fpxte 

Barn (?: Sub) . 

Krøkafå, a varieras indireeri irinexis, Kring⸗ 
vei, Owvej. 

„Króka-ktrfi, f. eirenlus wicisorgm, et Hagte⸗ 
ferit, 

Króle-per, s. per. fðularam, et Par Hagte. 

Krókafpión #. sregwle, et Spyd eller Panbfe 
með. rog, 

”Krékafteik, f extremen inriffimi veri, Wt bete. 
ftt af Gubetarmen: 7 vid, ars; "går . 

Króke-laus, fneambagibur, ligefrem, ten Omvee. 


!Krókhtyggr, mv cyphos, eyphofis, Patti pas 


Ryggen . 

Krékhryggiedr, gibbofus , ftogytfer, puttes 
rysgec. 

Kroke (at krokn), wmcinave, fiamme, bøje, 
Heftorint krókir fæti, egðus pedew nncinar, ^ 
ima sentem mngule sangir rerrsm, Heſten 
frummer Bener, berører Jorden kun med der 
forvefte Mand af Hoven, 

Krokinm promus, efnnur, næðgtuð, nebbs]rt, 
frum. vide mokinn. 

7 Krohna (st krokne), rigeftere, em mí frigire, 
frympet fommen af Kufði. 2) enecari fri- 
ge bof Sube — 


478 - Kro — . 
K:óknefiadr, „afb aqvilino, adanco, troqnefet. 
- Krókódíll, m, crocodilur, en rofobit, (9t D.) 
Krókóttr, £ortuofus, froget, $ugtet. 

IKióke, ww sucer, uncinus, en Krag, Sagt. 
2) angulus, en Krog, Vraa. 3) diverricu. 
lum vie, itineris fecrio, en Xfotl, Omvej, 
Kringelfrog. 

"fang. 5) flexio, flexura, Bolen, en fbsjning, 
' - "Koma fkal krókr í móti brsgdi, cwm. vul. 
pibus. vulpinandum, 

- enter. 


Krána (kóróna v. krána), f. «orona, en Krone, i 


Srands, 2) rafura fimcipiris, en vraget Plet 
pad Gorbewebet, 3) reginm, fummem impe. 
rinm, Regſering, Qverfertebamme. 4) coro- 
maru danicus, ben danſke Krone." 

Krónu vígfia, f, coromario, Kroning. . 

Kronika, f. chronica, Kronite, Aarbog. (R. 0.) 

Kroppna (at kroppni), rigefcere, fiupefcere fri- 
gore, fione af Kulde. 

Kropníng, f. gemwfitcsie communicantium fa. 
ere ceue, Knafafd (iſer &ommunifanteret). 
Sturla lét take þar mat í kyrkiu, og bera 

. út um kropníng, Sturla ex semple cibaria 
opi fecis, atque. inter communicationem. ab. 


Jporrari, Gturla plyndrede Fødevarer ber í í 


Kirken, og (ob fare bem bort moms Bolt 
knælede for Alteret. 

Kropp, m, vellicario; Pillen, Plukken. 

Kroppa (at kroppa), curem fricare, gnide Hu⸗ 
ben. 2) vellicare, carpere, plufte, pille. 

Kroppr, s& corpur, cmicsla, rep, Legem. 


4) an/a, Haandgieb, Haand — 


tig fat fattet ub 


Krofs-götur, f. pl. cowpitum, 


Kre 
2) eruneur Jerporis,* en La uden $e 
ved. 

Krofs, m. erus, et Kors. 2) omnis adverfi, 
que ob fidem in chriftum fidelibus obveninst, 
Modgang (ecck/.) 

Krofsa (at kroízs), figno crucis notare, korſe. 


Krofsa-trú, f. ſtau olatris, orétro, Korſets 
Tilbedelſe. 


" Krofs-beri, mw. crucifer, en fortbraget. 


Krofs.bönd, s. pl. (i húfi) capreóli, Cotsbaand 
t Bygninger. 

Krofs.burdr, m. geſtatio cruci, $torébaven, 

Krofh fefti (at krofsfefta), ceucifizere, korafeſte. 

Krofsfifkr, sm, aſterias, ſtella marius, etilagð 
Emm. C . 

Krofs gángr, iw. periftylium, Korsgans. 
Kors vej. 

Krofs-mark, a. Ágkum -erucit, ie, erucifixum, 
Korſets Segn, ir. et Kruſiſiks. 

Krofs-máti, w, qvadraus norme, Korsſnit. 

Kroft-mefsa, f. amburóalia, &orémiffe. Krofz- 
mefia á "vori, ermtis iæðeneio, 3 Maji, beu 
3 Maj, Tjeneftefolfg Etifterib í Itland. 
Krofsmefsa á haufti, crucis exaliasio, 14 
"Septembris, Korſets Opbøjelfe, ben 14 Sept: 


Krofsóttr, decuffarim sigro coler⸗ variegarus, . 


tegnet með Koréfigurer. 

Krota (at krota), celare, fcælpere, ubftilfe, ude 
grave, gravere. ud 

Krot, n. feulprsre, Wdataven, ubfluttet Bil 
tbvætt. 


quadrivium, . 


LAU C 


— Kru- 


Krotadr, sælar, feulprns, tat grawtet, 

Kröf, f, vid, Krafi. 

Kröfnr, f. pl. exacsiomer, rov) Bordringer. 
vid, krafa, 

Kröggvar v, Kröggur, f. pl. difivimen, pericu. 
Jam, ir, incisa, anguftie, Vanſkelighedet, Sa 
rer, ie. Trang, Borisgenhed.- Oft eru krög- 

" gar í veirar ferd, iter. hyemale difficultatis 
Pew, paa Vinterreiſer forefalbde tit Vans 
keligheder. 

Kröggr, freqvens, toltig, vtimlende. Par var 
krögt af filúngum, ibi erustis omnis pleno. 
tren, Forellet vrimlede der overalt. 

Krückr, idem, 

Krim, f. preffura, tretten, Presning. mr. 
bus. diurinms, langvarig. Sygdom. -krem; 


* Kröptugr, validus, forsis, fart, fraftig. 


Krú, n. multirudo, en tor Mængde. alias grå 
*; grüi, „Þar ver mikið áa krú, innumera. 

mulrifudo infecsorum ibi erar, bet var en fec 
Veimmel af. Inſekter. 

Krabba, f. ampulla, en 8lo(fe eller arutte. 

Krubbu-far, =. (3: diápt) mronomam, et dybt 
Fed eller Etna. 

Krafinn, exenterarus, epffaaren, fom Jadvol⸗ 
dene ere tagne udaf. 

Kracka, f. ærceus, en Krukke. 

Krull, s. confufio, GGamimenblanding, Forvirring. 

Krulla (at krulla), cosfundere, forvirre, 2) ca. 

„ Ímæiftore; crifpsre, trufe, frefle. í Krullod 
hár, insorei capilli, eoneinni, «oma, frufet eller 
frt Haar. 


Ky 479 

Kruflu-járn, n. calamifler, et Krufejern. 

Krumgódr, fapidus, folidus, efficax, oelſmagende, 
faſt, kraftig. 

Krumma, f. manus concava, frummet Hoand. 

2) manipulus, en Haandfulbd. 

Krummi, w. corvus (tagax), en Ravn. 

Krúmr, =. eremor, flor vei, e»t, Kiarnen af 
en Ting. T 

Krüne, f. vid, Króna ir, alba macula in pecu- 
dum fronte, en bvib Plet í Koegets Pande. 

Brúnóttr, alba. macula variegarus, (om Sar hvid > 
Plet í Panden. 

Krångr, m. gibber, gibba, fresrogpit, pukkel⸗ 
tvgstt. Herdskringr, my gilbéa cervix; qut 
tel paa &fulberen, 

Kránk, s. erocitus, Ravneſtrig. 


Krúnka (st krúnka), erocirare, fiutfe eller 


ffrige fom en Navn. 

Krünkr, m, corvus, en Ravn. - 

Kiünkinbor, m, idem, í D. 

Krús, f. ꝛeſta, crater seftaceur, et Krus. 

Krúfa (at krúfa), vid, krulla, 

Krydd, nm, Condirura; frybren, Srybeti, 

Krydda (at krydda), condire, frydre. 

Krydd -6l, vin, dryckir, aromaries, frpbrebe 
Sritte. - 

Krydd. urtir, f. LÀ sremara, eerte, ee 
ferier. 

Kryf (krufdi, hefi krafið, at kryfia), exenre- 
rare, epíðjære, tage Indvoldene udaf. Kryfia 
til mergiar, ad medullam sfgve »Penerrare, 


' 


"480 E 


metaph. follicise exqvirere, Bjart indtil Mar⸗ 
" ven, it opſoge flittigt. 
Kryki (krýki), m. angular, efus, en Broes, 
Krog. á krókr. 2).iggoite, Gtamtelént, 
Laarktig. 3) puer: pamperculus', in veceffu 
sducmns , E uſſelt fbarn, opdraget í Bat: . 
tigdom. : 
KrykaeBunnr, depigir, fom gr tynde Laetkrige. 
i Krýni (at krýna), coronare, trone, 
. Krýning, f. coranatio, $coning. 
Krýp (ksaup, at krjúpa), iw gena procidere, 


nale. Kriápa at kniám eins, 4d genua ali. 


ejus accidore 2, .gvovelvi, falde paa tie 
for En. 

Kryppe, f. gibbur, ie, ewronmen, fira, en ute 
kel paa Myggen, fr, Bojning, Kringelbugt, 
Krumbugt. kroppr. | 

Kryppill, m, gibbofus. frogtygget, 2) claudus, 
luxarus, (am, Galt. 

Kryppiínge, =, idem, 

Kryci-vike, feprimana erucis invenrienis, &oríeté 

. Opdagelfes Uge. 

Kræda,' f. fpecies. quedam lclamm, en Art 
Bieldmos. 


Kræda, f. mellirien Vlodhed, Veghred. það - 


kreda. 
Kræfr, fortis, robuftus, ferf, taſt. . 
| Krækiber, rectius kråkuber, #. pl. "acc empe- 
Uo gri, rogebar. 
Krekiberislíng; s. emper, Kragtbarbuſe. 
Kræki (at krekis), fómlare, fpænde, fnappt, 
fæfte ſammen med Hagtet o-f. v. 2) hamo 


7 Kræklinga-fiare, litus myrslophorou, Ett 


capere, fan fat paa eller træffe til (y med 
en Krog eller Hage, |, 3) devisre, á vis á. 
flectere, afvige fra ben retta Vei, tage a 
Omvej. 

, Krekil, mw. unsus, en Krog, Hage. 

Í Krækilfætluf, f. pl. aver fafpeder, Bugle Qm 
tffe have Hinde mellem Tæerne. 

Kræklingr, mm, vid, KrákufkéL |, 


reb, hvor Muðlinger falde í Wengde. 

Krælar (at kræla), egre e movere, bevæge M 

Pad krælar ecki: á hönym, mikil ms. 

vetur, fan tører fg ifte det allermindſte. 

Kræfi (at kræ(s), vid, krydda. 

Kræfilegr, delicatis, letter, ſin, vellpfiig, Kræ. 

' filegir réttir, laute dapes, frydrede eller wl 
fmagenbe Setter. i 

Kræfinn, delicatus, fræftn. 

Kræftr, eondisus, faliaris, frgbvet, t 

Ká, f. vacta, en Ko. vid, kýr. ^ 

Kåa lubbi, m, crepitus lupi, ádhuc immanirat, 
eiſlags Svamp. 

Kåa-mykia, f. bolbiton, fímas bovillus, ono. 

Kubba (at kubba); ampusre, ie, perfringert, 
fappt, hugge toeitoner, ir. bræffe. 

Kubbi, wy coch/ea, tefla univalvis, en €ugl. 

Kubbr, m. truneulus, en lille &tump. 

Kudángr, m, vid Kubbi. : 

Kufi, s, perfona, larva, en Malke. 2) cncuflus, 
capitis segmen soga affixum, en Harie (aft t 
Kaaben. 

Kuf-madr, cucallo indurmi, fom har en fttt 





^70 077 Rik 
voa Devedet. 2) perfonerni , ven inalleret 
[01 S 7 

XKuflángr, m. idem, 

.Káfedr, fupra margines epe, senfte fati 
topmaaít. 

Kúfúngr, Á. vid, Kudángr. 

Kf, mconpexisat, Top. Kúfr uppaf mzle- 
k£ralidi, menfura abundans, Topmaal. Finlla- 
küfe, nebula monsium apices regens, Taage 
overſt paa Bier gtoppene. 

en ber: Hat. 

Kúga (et kúga), eogere, eligere, vinge, made, 
fae. 

Kügen v. Kúgun, f. cescsio, Tvang, — 

. Kügadr, flaccus medullam, udmagtet. 2) come. 
Au, "tvungen, fuet. 

Kuggi, t, savigium —2— tt fe Bar: 
toj. vid, kaggi. 

Kuggr, 9. idem, 

JKügilldi, m veces cv. fex owes. erarie, et 
elle, 2: en Snalfefo "eller ſeks Maikefaar. 
2) pecudes. ferrea, Jernfe, Deſetning af 
"Kvæg paa en Gaard. 


Rågr, mm. mmedulle flacetfiens, tynd; trafeles' 


Kúka (at kífkú), -eacave, forrette fa Nodtorſt. 


Kuk!, w. preftigid, erses.derdanie, its 
Dafkenſpilleri. 
SKukleri, w. preftigiarer, en Giogler, Taſten⸗ 
føider. 
Kukular, =. vid, Fiðrskonkr, 
PPP 


Hattkåfe,  pileolut, 


Kul , ABl 


Kükr, m, cacexs, Meutiffeftarn. . ' 
íKul, si aure" frigida, told Dlaſt „eller Suiftutig. 
Kula, f. idem. 

Kúla, jf. umor, über, en Havelſe, anude. 
2):globus, en Kugle, 3) cervicsila áfalli, ^ 
Nakten of en Tore. 

Rular -(at 'kúla), frigefcere, it. Tre, ira, 
blive kold, fjølnes, ir. lufte, blaſe. 

'Kulbord.,' s. latas mavis vento obverfum, ben í 
Side af Ofibrt fom vender með Minden. - 

Kúlda, f. -emmor, sorpor, Vrantenhed, . it, 
Dorſthed. 

'Kúldaz (at kúldaz), sorpejere, Haves, fee 
"fig frem. ^ 

XKülduleite, smida facie, hoven eller tyt tn: 
Agtet. 

Kallda.bolga, f. sdema, Broft 4 Lemmerne. 


Kullda-brölt, m, divegario imparientis frigoris, 


Bevagelſe ſom man gjør fig í ulbe for at 
holde fig varm. . . 

Kulldafkél, f. concaa vrbicalata levis, etflags” 
Murlingekal. 

Kúllda-ftrá, s, homo inops, et exige eller foto 
abt Menneſke, fom ingen "tager fis ef. 

Kulldi, s», frigus, Kulde. 2) animus infenfæs, 
badefuldt Sind. Hann Þótti af þeim råd. 
um kullda kénna, fubolere fibi vi ifus efh ex 
illis. confiliis infenfum in fé animum, ban fene . 
te$ at be Raad vifte Flendſtab mod fam. 


. Kålpar (at kúlpa), sumere, prominere, ubftaa, 


tage frem. 


482 Kun 


» - r 


Kálpeygr, exopårhalmns, fom Gat udſtaaende 
Øjne. vid, áteygdr. — Hann er kålpeygr 
eins og múfin, perinde ac muvibus oculi illi 
prominens, þan bór ndſteaende Oine ligeſom 

- en Mus. 

Kü'peygd, f. exoprhalmia, Ztemolenhed. 

Kul-vis, a/fro/us, fuidffjer, fom un fan taale 
Sulbt, M 

Káluvambi, s, venericofur, futt, toon, 
met. . 

Küluvexinn, convexas, runtbøjet, tundhvolt 

Kumbari, e. navis rudior,; mercatoris, en Sku⸗ 
te, et manfeligt jebmanbégtió. 

Kumba, f. ancilla corpulemta, eu tof. eller fob» 
fet Pige. 

Kúmen, f, carvi, carum », cuminum, Summen. 

Kuml, m. cumulus, en el, Bakke, Dynge, 
2) idem. ec kufl. 

Kumpín, s, vid, Kompán, 

Kumpás, ww 4s megnetica, pixis maurica, 
fompe, (9? 0.) 

. Kumpr, w. filio, et rog. 

Kamre (at kumra), muffare, musfitare, brum⸗ 
^ mue, mumle. 2) leviser hinnire, vringte lidt 
eller ſagte. J 
Kumr, a. musfrario, Mumlen, Gueren. 
Kundr, =. filius, Cen (Poet.) 2) pro; ingvus, 
en lægtning, Borvandfe, Mærpaarørende. 

"Küngr, m vid. Kudúngr. - 
Kúníngr, s cumiculus, en Kanin. 

. Kúnís, Kúnína, Kanína, f. idem, 

Kunnátte, f. ciensia, funbfleb, 


Kur 


Kunngéri (at kunngöra), sorum facere, funt 
giste, -befjenbtojSte. gs. kunnugt güri. 
Kunníngi, mæ. fodelis, familiaris, en Befjendter, 
Kunnleiki, mø, meris, fuutilab, 2) familia. 
vitasg Bekjendiſtab. Gora í kannleika, wo- 
tum facere, gjøre befjendt. 

Kunnleiks-madr, familiaris, en Betlendter. 
2) ermenbiror, en Boler. 


' Kunnleiks kona, f. concubine, en Biſtopperſte, 


Medhuſtru 

Kunnugr, garas, netus, beklendt. 

Kunnugleiki, m. woritia, Dekjendtſtab. 

Kunnufta, f.. vid, Kunnátte, 

Kunnr, vid. Kunnugr. Kunar at löftum, 
viris infamis, berygtet for Laſter. Kunnr 
at manndygdum, virzwribus clarus, betjende 
for Dyder. , 

Kunta, f. cunaus, bet foinbilige Gtamiem, 
Fod ſelslem. 

Kåpa, f. cuba, vas rormndus , et rundt Kar 
eller Staal. . vid, heilakúpa. 

Kúpu-myntr, vid, Framm-myntr, 

Kúpu-vaxinn, ovalis oval, rundlaðen. 

Kúra, f. qvies, Hoile, Mo. — Hann liggr i 
kåru finni, qvierus jacer, fan tigger i fa 

i Rolis hed. 

Kurfa, f. homé. laboris & frigoris. imperiens, 
Qa der fverfen taaler ulbe eller Arbeide. 
2) defidin, molliridi,, taie, mageligt 
Levnet. 

Kurfl v, Kurl, st virgerum frustuls, v. rum 
enli in cerbenes ferrariorum, Træet eller + 


Kur 
Rieſtammer, fonderhugne i fmaa Stykker 
for at fvies til Kul. 

Karfla (at kurfla)y virgás putave, Suggt, ſmaa ⸗ 

bugge Tre. 

Eufr, 9, truncglus, ir, freguesrem, n tiden 
„Etamme, is. et afbrudt Stykke. Hann 
hnefadi fpióte-kürf finn, fragmensum hafte 
Jue arripuit, han greb et Otykke af fit brak⸗ 
fede Spyd. - 

Kurfulegr, mollis, defidiofus, sellyftig, magcfig, 
orteslos. 

Kári (at kúra),- hærens ae ine i Ro, 
vare orteelss. 

Kuriel, s, corallium, Koral (NR. 0) 

Kutr, mm, & s, murmur, gverela, Klage, Knut: 
ten. „2) frrider, Snarfen, Knagen. 

Kurra (at kurr), murmurare, fufe, Brinnme, 
fnuere. 2) minwrire palumbum, foibbte eller 
siree (om vilde Duer). 

Kérrent-filfr, monera cwrförin, Sutant, exe 
mynt. (9. 6.) - 

Kurt, e; urbanisas, eivilitas, Heflighed, fin bi 
vdemaade. 

Kurteis, civilis, høflig, beleven. 

Kurteifi, f. vid, Kurt, p erii v. cour- 
toifie, coꝝita⸗. 

Kurteiflega, urbane, fint, hofligen, behageligen. 

. Kúrur, f. pl. follicisudines, Bekymringer. 
Kufa, f. virula, en Kvie eller Hunkalv. 
Kufi, ww. virulus, en Hantalv. 

L Ppp2 


*Xu . 


Káfkél, f. conchis orbiculeta erafja, en Benn, 
Mueling. 


483 


"Kufsa (át kufsa), vid, Fulsa. 


Kufsari, m. pirasa, en Korfar, srsver. gall 

N cor fire, 

Kubi, m, vid, Kofi 

Küfünga (at kúfúnga), — sive Dets 
figen. 

Küfüngr, w, colaphus, Dedi. 

uti, wv. culrellus, en lille niv. 

Kuts (at kuta), culrellis pungere, 

. ffjate með en liben Kniv. 

ts; t, congius, en Kutting eller liten onte, 
Hálfkütr, congius dimidius, en halo utting. 


Kyki (at kykia), deglurire, fluge ned. 4 kok . 


vw qrok. 

Ky! klingr, m. palluc, en Syling, sid, kiúk, 
língr. 

Kylfa, f. cave, i. Aſtuca, en lie, ir. en 


Buk, Rammel. 
Kýli, m. ulcus, tuber, apoflema, em "T 
Kfiis tilgörd, pyefir, byldagtig Havelſe. 


'Kýli (at kýla), ampurara mmufeulos occipiris afel. 


: lorum, ffjate Maften af en Tore. 4 kála. 
2) ingnrgirare, (fuge, fvælge í fig. á kýll, 
. At kýla miüd, magnis hanftibus Áydromel 
Libere, pantices libere madefacere, foælge Byd 
i ftore Slurke. 
Kylia, f. vid, Kul. . 
Kýll, m. rivus; en Bak. 2) medie. pars brac. 
carin, ben mibter(te Del af et Par Gens 


nitte eller 


P 





asa 


"flader, — 3). gurger, i, uter, memico, et 

' vela, is: er Laderſak, Taltt. 

Kyllifátr, ad fundum profjratws, foficttif, elle 
. mtftrafg paa Jorden. 

Ejllir, sr, culens, ner, it, férosum, e Selen 
ſak, attt, ir. Pungen.- 

Kylpr,. "- vid. Kift. d kúlpa. ^ . 

Kymbi, %o-aliss gymbi, Fafienlue » t be 
SKnippe… 

Kymbilhyrndr, erectis cornubur,. fot. far ops 
ſtaaende Horn · 

Kymbill, we fyfticmlas,. et: tibet Bundt eller: 
Knippe. 2) grumus, en Jordhøj, Sbaffe.. 
vid, kaml;. t 

Kymi, w, feceffus, angelus, en Graa, Krog. 

Kyn, %.genus, gens, familia, fexus, Slægt; 
Sisn., 2) res mira, Under, undetlig Sing. 
Ded er ei kyn, son eff mirum, det er ingen 
Under. 

Kynd,. f. við, Kym 7) Soboks,. Affom,. 
Gtamme;. 

Kyndi (at kynda), Juceenderr, tænde, antænde, 
brændes 
enm alit, pro foco legitur, ber bruger man 
Tang til Brandfd, 

Kyndill, m. lux, Lys ,- 

Kyndilmefsa, f. feflum luminum, 21 purificasio. 
mis Marie, Hypepaute, Kyndelmiſſe. 

Kynding, f. fuccenfio, Antændelfe, Branden, 

, Kynduglegs, efture, traffelig, liftigen, 

Kyndngr, ver(ipellis, (neblg, træft, lifig. 

Kyuferdi, w, genus, profapia, Glægt, Qevtomft. 


Der er kyndt pángi, fucus ibi fo. . 


Ry | i 
Kønferdågr, gemere msbilis, af ſor erlomi 
Kynfiölld, -f. prolisas, telsigt (fom, . 
Kynfylgis;. f..ingemium parrenymicam, arveligt 
Sindelag eller Sindezaver. 

Kýagi, feogia, Troiddom. 2) porrensæm, res 
mwHli wort, en. vidunderlig, Ting eller: Begts 
venhed. 

Kyngið, f..rer porsenro/å, in ſolitæ rare 
en Zing: at: ufyte Storrelſe. 

Rýngi-hríð, f.svetmem procella æagica, et efe 
tigt Mejer, frembragt ved Troldom — 

Rýngi (st køngie), glutire, fluge ned, Kýngis 
nidr bitanum;. offulem deglusire, fluge en 
fbib ned. 

Kynisr (st kyni); iirsri, ſtudſe, forundre. 
Mig kynier, mirer, bi flucfer,. forundret 
mig over. 

Kyniar, fol res mira, porsensæm, Ting "s 
7 Beglvenfeð, et unberligt Tegn. 

poda hominee ad ingenii, frio 

te otf. 


- Kyniadr, 'ersur, oriundus, «kommen ef». fad ef. 


Kynisftór, pregrandis,. meget ſtor. 

Kynisz (at Kyniaz), generari, avlet, fødes af. 

Kynlegleikar, s» pl. semina. underlige Barfler 
el Anelfer; i 

Kynlegr,. afieus, underlig. Kynlegr hlatr, 
res mir, en forunderlig Sing. 

Kyhni (at kynna), worst facere, giste:beflendt, í 

Kynni, s. domus wore v. familiaris, et betjente 
eller venſtabeligt fuð, 2) mesisie, Des 
fjende fab. B . 





Kyr 


Kynnfng, f "meriria,. Bekſendtſt ab. 
Kynaisleit; f. vid, Kynnis-vift; Kynnis-fókn, 


Kin. Ax fara á kynnisleit, vifitarum " 


ire amicofy, at beføge fine Venner: eller Ve⸗ 
» fjendtere… 

Kynnis-vift, f. vifftario' emicorsø, metris 

Kynríkr, vid, Kynftér, 

Bynqvíll, f. ramus prefipie, gt, Gren af et 
Glastfamme 

Kynfl, s. pl, res infölíra, en. aføbvenlig ang 
Vér fackum- ætterni: vott, nær ftór kynd 


etbera,- mnmerofrasi nofiræ familie aliquid 


deerahimus, quando infolisum qvid eccidit,. vt: 
minde vor talrige Olagt, naar. noget ufæbe 
vanligt paafemmer.- u 

Kyrnfód, f. genus, generatio, Slægt, Stamme. 

Kynfpeki, f. féiemsie- gemealegics, gentalogif 
Biden ſtab⸗ 

Kynftafr, m, vid, Kyngríð! 

Kynftór, sers: nobilis; nasalibus clårus, af Rör 
yetemg," foo af berommelige Borlber;- 

Kynftr, s; pl. Kynil; 

Kynfirsmenns vid, Kyniantenn. 

Kynfæll, felici pofterisare clarus, en dader elfe 
Stamfader, fom: Gar lykkeligt Afkom⸗ 

Kynpáte, w.. vid, Kynqvítl; ” 

K fprus-vidr, w. enprzfus, Ovpreitte, 

Kýr, F. (rectius olim kú, kúinnar, kúinnij 
kúnni, kåne & in. plur. kýr, kúanna, kún- 
um, kýtuar). vàcca, en $t. 

Kfrsugs, f. vaftulum fjhæriforme, et. fugit» 
sundt Kar, et libet Sar, 


Kyr 


Kyrd, f, srangeillitnr, Stilbed, Rolighed. 

Kyria (at kyria:upp), corum fxordire, begyn 
be Kirkeſangen. CEN 

Kyrie, Kyrie; fupplicario, en; Salme fem ber 
synder med: bette Orb. . e 

Rýr-gilldi, n, vid, Kágilldi, A 

Kyrki (at Kyrkia), ffrasgulara Foæle, 2)con- 
trahere, ttetfr ſammen, fommenfuerpt, í 

Kyrking, f. ſtrangulatio, Kvalen; d qverlz 

Kyrkingr,. corrugario, Gammenbsagen í Rye 
fer; Gamnnnftompning.  - 

Kyrkia, f. ecclefia, cérur, Ven, friftelige te, 
Menighed. vulgo: (minus apre) templum, en * 
Kirke. Ac fækia Kyrkiu, remplum petere, 
Freqvensere; (bae Sirfin,. gua. flittig í fifa, 

Kyrkimagi, diftiplins eccieſiaſtico, Sirtetugt,. 
Av líða kyrkiu-aga, dere piacule, udſtan 

Kitkeſtraf. 

Kyrkiu-bialle. Á rineinnebnlum, (iben- Kiele⸗ 
flotte, i 


Kyrkiu-bók, fs mesricula; en: Kirfibog. 2) di 


zychon, Praſtens Minifteriafbeg… valge mi 
nifteríalbók, ^ 

Kyrkiu-bóndi, serricularins, æconomus ecclefie, 
en Kirkeværge (ſom tillige er Bonde paa ben 
Gaard, hvor ficfen: ſtaar). 


” Kyrkiu-dagr,. féflnus dedicerionis iml Kirkens 


Ind vielſesdag. 
Eyrkia --diákri (fem Pionar prefti Umefia) 
„camillæs, hierodulus,. Degn, Kirtefangere 


s Kyrkiv-eignir,f. pl mauus morssn, Kirter jene: 


bomme, Gods fom tilfører en Kirke. At 


i 


As . 
tlaber. 3) gurges, i. arr, menión, et 
' Gela, is: er Laderſak, Tofte. 
Kylliflatr, ad fundum proffrasæs, fofiettif, elle 
. utftrafg paa foren. C 
Kyllin so. cales, mer. it, ſtrotuw, er Seton 
fat, affe, is. Spungen.- 
Kylpr, m. sid. Kifr.. 4 külpe, ^ 


Kymbi, seal gymbi, fefiienlwe » «t tur 


Anipye. 

Kymbilbyrndr, erectis cornubus, ſom far ops 
ftaaende Horn · 

Kymbill s» fafcicmus,. et- lidet Bundt eller 
Knippe. 2) grumur, en Syerbboj, Balle. 

, vid, kuml. d 

Kymi, w, ſeceſſus, angelis, en Vraa, Krog. 

Kyn, %.genus, gens, familia, fexus, Slægt; 
Sjøn. 2) res mira, Mater, underlig Sing. 
Dad er ei kyn, won efi mirum, det er ingen 
Under. . 

Kynd, f. við, Kym 79) fobels, . Aftom,. 
Stamme. 

Kyndi (at kynda), fuccendere, tænde, antænde, 
brænde, Par er kyndt þángi, fucus ibi fo- 
«xm alir, pro foco legisur, ber bruges "mon 
Tang til Sbranbfel, 

^ Kyndill, m. lux, 994, , 

Kyndilmefsa, f. felum luminum, ds: purifcasio- 
mis Marie,  Hypepanre, Kyndelmiſſe. 
yndíng, f. fuccenfio, Antændelfe, Sranbew, ^ 

Kynduglega, effute, traſtelig, liſtigen. 

' Kyndngr, verfipellis, (mebig, trame, tiftig. 

Kynferdi, w, genus, profapio, lægt, Herkomſt. 


.Kyai. 


Kynferdågr, gemere. wobilis, af for dytclomft, 

Kynfialld,.f.'prolisas, teligt (fom, — . t 

Rynfylgis, f..ingemium parrouymicam, arveligt 
Sinbelag eller Sindegaver. 

Rýagi, f. egin, Troiddom: 2) porrentum, res 
uulli moro, en. vidunderlig, Ting eller: Begl⸗ 
venbeð.. 

Kyngiá, f..res porsemte/i, in ſolitæ aga, 
en Ting: at: uðyte Otorrelſe. 

Rýngi-hríð, f.svelremem psecella ertgica, et Geb 
eigt:Móefr, ftémbrogt ved Troldom. 

Kýngi (at kýngis), glutire, fuge ned. Køingis 
nidr biianum;, ofulam deghuire, fuge en 
Bið nk 0: 

Byniar (st kynia); mirari, ſtudſe, forundte. 
Mig kynier, mirer, Li ſtudſer, forandret 
mig over. 

Kyniar, Á pl res mira, porsensim, Ting eig 
” Begtvenbeð, et unberliot Tegn. 

Kynin. -menn,. Aemimee- — ingendi, ſerſiade⸗ 
te: Bolt: 





- Kyniadr, ersur, oriundus, tommen af, foð ef. 


Kyniaftér, prægrandis, meget ftov. 

Byniaz (at Kynias), generari, avles, fadet af. 

Kynlegleiker, m, pl. smisny. unbeslige Barfler 
eller Anelſer. 

Kynlegr,. afienus, underlig. Kynlegr hlutr, 
var mirs, en forundælig Sing. 

Kyhni (at kynnu), sors facere, giore bekſendt. 

Kynni, m domus nota v. familiaris, et beklendt 
eller vénfabeligt Hus. 2) meritis, Des 
fjenbt(fab. . J 





Kyr 


Bynnfng, Á meriria, Betjenbiftib; 
Kynnisleit, f. vid, Kynmisvift, Kynnis-fókn, 


Kim. At fara á kynnisleit, vifítarum í 


dre amicor, at:befsge fine Bennet eller Ve⸗ 
kjendtere. 

Kynnis-vift, f. viſtatio emicorsw, metis 

Kynríkr, vid, Kænftårs 

Bynqvíl, f. ramus profapie, 98i, 
Slagtiſtamme· 

Kyhfl, s. pl. res infolire,. en. hfeðnaníi ding 
Vér faekum ætterni. vott; nær ftér kynd 
atbers, mameroþeæti nofiræ familie aligvid 
detrakimus, quando infolisum qvid accidir,. vi: 
minde vor: talrige Slagt, naar noget ufæbe 
vanligt paafommer.- 


Been. af en 


Kyndlóð, f. genus, gmerasis, Slagt, Gtanmes. 


Kynfpeki, f..féimsie. genealegicn, genealogi 
iðnað: 

Kynftsfr, m,.vid, Kyngríf: 

Kynftlór, sers: nobilis; naralibus clérus,. af Rör 
Herkomſt fob af berømmelige gornibec.- 

Kynfi 1 pl. Kynil; 

Kynfirsmenns vid, Kyniamenn. . 

Kynfall, felici pofterisare elarus, en Jader etie 
Ctamfaber, fom: Har (pffeligt Afkom. 

Kynpáte, w.. vid. Kynqvíll; ^ 

Kýprusvidr, w. enpreffus, Ovprestte, 

Kýr, Í. (rectius olim kú, küinnar, káinnij 
kúnni, káne & im. plar, kýt, kúanna, kún- 
um, kýtnar). vacca, en $. ' 


Kfraugs, f. vafculum fjfariforme, et fugelo . 


sundt Kar, et lidet Kar. 


Kyr 498 


Kyrd, f, srangvilliens, Stilhed, Rolighed· 

Kyria (at kyria-upp), conrum xordire, begym 
be Sirfefangen.. EN 

Kyrie, Kyrie; fupplicerio, en; Salme (em be⸗ 
gynbee med bette Orð. . e 

Kýr-gilldi, m vid, Kágilldi, . 

Kyrki. (at. kyrkia), ffrangulare, fvælt, 2)-conr 
trahere, tretft ſammen, fommenfuærpe. 

Ryrkíng, f. ſtrangulotio, toalem, Á qverl 

Kyrkingr,. eorrugario, Sammendragen i Styr 
fer; Sammenktympning. 

Kyrkie, f. ecclefin, carus, ttn, friftelige cfe, 
Menighed. vulgo: (minns pré) templum, en 
Sirfe. Arv fækia Kyrkiu, remplum petere, 
feeqoensore; fbge Kirken, gen flittig í Sifá, 


Ryrkiusagi, diftipline ecclefaftica, Kirketugt. 


At líða kyrklu-sge, dere: piacul, udftan 
Kirkeſtraf. 


Kyrkiu-bialle; Á sistinsebalum, (ben Sito 


klokke. 


sychon, Praſtens Miniſterialbet. vælge mí 
nifteríalbók, 

Kyrkiu-bóndi, sierricularius, economus "m 
en Kirkeværge (form tillige er Bonde vaa den 
Gaard, hvor ficfen: faar). 


Ind vielſe sdag. 
Eyrkia -diíkü (fem piónar prefti i"  mefan) 
-camillæs, hierodulus,. Degn, Sirfefanger. 


Kyrkiu-eignir, f. pl. mauus morsun, Sito Øjen í 


bomme, Gode (om tilþerer en Kirke, At 


Kyrkiu-bók, ft merriculo; "en: Kirfibog. 2) dim ' 


^ Kyrkiu-dagr,. féffass dedicarionis semp fut C 


486 


'Kyr 


géfa kyrkinm, dere im manum morsuam, 
sive eller teftamentere til Kirker. 

Ryrkiu - forfvar," fi. advocatio, jus patrosarus, 
Kirkens Forſtanderſkab. m 

Kyrkiu.forfvars madr, advocatus rempli, en its 
kefotſtander, Kirkeverge. 

Kythiu-fridr, jus afli templorum, Kirkefted. 

Kyrkiu-fundr, cauventus eccleſiaſticus, Geſſtlig⸗ * 
Hedens Gorfamling í Kirker. - 

Kyrkiu-fé, bona ecclefiaftica, (Boði (om tilfører 
en ficte, 

Kyrkiu-gardr, , cemeterium, condirorium, Polyane 
drium, en Kirkegaard. 

Kyrkiu.hríngíng, f. sintínuelularur, ingen i 
Kirken. 

Kyrkiu-pallr, s. palpitum, Pulpitur eller ops 

, bøjede Oteder i en Kirke. 

Kyrkiu-patrðn, divus, cui templum dicatum, en 
Kirkepatron. (I. 0.) 

Kyrkiu-preftr, parochus, en &ognepraft, 

Kyrkiu rán, n, fAcrilegium, Kitkeran. 

Kyrkin-reifari, m. facrilegus, en Kirkeraner, 
Sirtety”. —, 

Kyrkiu-reikrÍngr, m, album, Kirkeregnſtab. 

Kyrkiu-rækinn, fregvens ad remplum, ſom tit 
gaar i Kitke. Hann hyrdir hyerki um 
krofs né kyrkiu, mec cruces, sec templa cu- 
rar, 2; in ompibns eft irreligiofus, Gan fMjote 
"ter hverken om Koͤrs eller Ritter, 33 ban ops 
feret fig í det Gele ugudelig. 

Kyrkiu-faungr, p/aimodia facra, Kirtefangs 


Kyr 


- Kyrkiu-fiða-bók, f. ordinamtia ecclefaftiea, libi 


liturgicus, riruale, Kirkeordinans, Stitual. 

Kyrkiu-fidir, m. pl. ceremanie, gott edt 
. fige Se remonier. 

Kyrkiu-fkråd ve -fkrádi, asarhema, fue 

" Ornamenter. 

Kyrkin-fókn, f. parochis, parecia, SKirfefogn, 
Qogn. 

-Kyrkiufókuar-menn, perechani, Gognefolf, 
Sognemend. 

Kyrkiu.ftiórn, f. Þierarhin, Hieratki, Kirkens 
Beſtytelſe. 2) poreftas ecclefiaflica, circa fa 
era, te Gejſtliges Myndighed í Kirkeſager. 

Kyekiu-ftólar, fedilia rempli, fubfellin, Kirkeſtole. 

Kyrkin-vektari, m. commendatårius, Kitke for⸗ 
ſtander. 2) kierophylax, adiruus, en Kirke ⸗ 
vogter. 

Kyrkiu-vektan, f, commenda, Kitkefotſtandet frab. 





. Kyrkiu-veriari, m- procureror rempli, en Kirke⸗ 


værge. 

Kyrkiuevígfla, f. dedicatio templi, encania, tiv. 
tevielfe. : 

Kyrkin-þiófnadr, facrilegium, Kir ketyveri. 

Kyrkiuiófr, mm. facrilegut, en Stetetyn, te 
feraner. 

Kyrlátr, qvieru:, fagtmobig, relig, ftide. 

Kyrlegr, idem, 

Kyrnir (et kyrna), de m ferri cie dieirur, 
figré om flevet Eg. Kyrnir í egg á öxinni, 
scies ſecurit fibi mom confler, fed qi, grana 
formar, Eggen er bleven ſlovet, (ſaaledes at 
fmaa Korn fyneð at ibit paa ben). á korn. 


RM 


. Kyr 

Ryrpíngr, ww ruga, Rynke. 2) vir rugo/as, 
en rynfet Mand. 

Kyrpi (st kyrpa), vid; kipra, 

Kyrtlæti, s. modeftia, Sagtmodigbed, Bett 
Wife. - 

Kyrr, trangvil'us, gvierss, tolla, flle, fredelig. 
At-litia um kyrt, 4viere vivere, holde fig 
hjemme, (eve rolig. Hallda kyrru fyrir, idem, 

Kyrti (at kyrra), pacare, gjøre rolig, bringe 

" fred og 900 tilveje — Konur ångr kyrdi 


fugla, mobilis ille jurenis occipirres infhumir, ^ 


den unge ædle Serre gjorde Hoge tamme. 
Nå kyrrir vedr, de/ævir vensus, nu lægger 
Vinden fg. — 

Kyrriz (at kyrraz), mirefzere, formilbet, fagets 
uté, files. Þeir Arnór kyrduz vid bréfinn, 
Arnor cum fociis, epiftolis accepris defevierey 
Arnor og bans Jolgeſtab fagtnebeð ved Dres 
venes Indhold. 

Ryrrínódugr, anime trengvillo, ſagtmodig. 


, Kyrfera, f. visa fødensar is, refte eu 


lendden. 

Eyrfetning, fSeqveftrasio, Btllas,Betseratfan. 

Kyrfet (at kyrfetia), fequeftrare, fetveftrere, 

- lægge Beflag paa: 

Kyr-fei, n. mare pacificum, gu es. 2) pel. 
"acia, Doavblit. . D 

Kyrfeti, æ. vid, Kyrfetá, - 

Kyrtill, am, sænico, en Kjortel. 2) glendula 
teme/sens im carne, en Klertel, ee i Kſodet. 
Kyrtla bólga, pass, genprem, Bullengeð í 
Sintlecne. 


487 


Kyrviðri, n. aer somsquillus file 8r, Stile 
eð t guíten. 


Kyrrar, f. pl. malacia, pellacia, litftile, ett, 


Kyrbeyr, m, inrimur animus, Ojelens Inderſte. 
Henn geymdi þad í kyrþey, alra mente ſer- 
vabar, han bevarede bet í Sindet med den 
dybeſte Tavshed. 

Kys (kaus, hefi kofid, at kió(a), eligere, fur, 
vælge. 

Kyfsi (at kyfsa), ofculari, fof. Þeir hylur, 
invicem deofculanrur, be tyffeð. 

Kýta, f. ovarinm afellorum, áuntorfen6 989v 
geftof eller Rognſamling. vid. gyta. 

Kýtaz (at kýtaz á), altercari, five. á kuti, 
Kýta kappi, cenzendere, trætte eller klamres 
heftig, vid. jafnkýti. 

Kftla (at kýtla); cadere, ferire, fle, pibffe, 
Menu Eyólfs kýrluðu Ara med keirum, 
comites Eyolfi Arium fcuricis feriebons, Eyolvs 
Balgemend pidffede Are með Ovsber. 

Kytra (at kytra fér nidr), im angulo løsere, 
fatte fig ned eller fBjule fig Í en Vraa. 

Kytra, f. recelfus ville angaftus, en fnævwe 
Gang eller Vraa í en Hotte, Á kot. 


Kæfa f.isrerclufio anime, Mandsflemmelfe,Kvælen, 


Kate, f. cocrio lenta, inclufa, me vapores, noget 
fem toges fagte, og tillige er tilbaffet for iffe 
et uddunſte. . . 

Kafa (at kæfa), feffocare, fonle. 

Kafir, fuffocarmi, tvoft. 


Kzke m. gefus indecorus, en ufømmelig Ge⸗ 


bøde; viſſe Lader fom nogle vænne fig tif- 


438 


Kela, f, ture frigida, told Blak. 2) inimi 


iris, fimulsas, Misforſtaaelſe, Sienoftcs. i 


, 8) frigidarimm, folde Bað, 
Kæli at kæla). refrigerare, tjgle. Nú kælir, 
venus fpirat, nu blæfer det op, 
Keæl.lyndr, Köl-lyndr, awterus, trux, faaet, 
ſtreng, gruſom. 
Kælu-kér, a. var refrigerotorium, Klolelar. 
Kæmeiftari, „ promns, condus, cellarius, SKjøges 
mefter, SMeldermefter, 
Kæna, f. linser pifcarorum, en liden: Siete. 
2) haufiram, en (oí, Øfetar. 
Kænlega, .dexsre, fapienter, fnildelig, flogt, 
. "fynbigen, 
Kænleikr, A. dexteritas, Bætbigbeð, Suildhed. 
Kænlegr, dexter, habilis, behændig, flint, fnit. 
Kann, peritus, folers, erfaren, flog, fyriðig, í 
Kenfke, f. comis fapienria, -venlig Klogſkab. 
72) pis fraus, uftyldig Lift. Med kenfku, 
maturo confilio, med mobent Overíad, med 
Gnitdhed. 
Kæpa, f. phoca femina, unfal. ' 
'Kæpi (st kæpa), parrurire phocerum, føle Une 
ger (figes om Salhunde). Å Þefsum 
Skérinm kæpa fehr árlega, im his fcopulis 


phoce awnustim vitulos pariunt, paa diſſe 


. Otjar lægge Salene fiue Unger aarlig. 

» Kæpar, m, pl ejularms partuvientis phoce, -en 
Hunſelhunds Sfrig, maar ten her FJodſels⸗ 
ſmerter · 

Kæplingr, %. recens Juarus vitulss phoce, en 
fred Salungt. 
Kæri (at kæra), guri, incufere, diem dnsende. 





re, lose, Sjære. oriri liver finn qviða,. 
proximus quisque. fibi, enhver flager fin egen 
Ned, o: fer paa. fé eget Sbebfhv. 

Keri! eme? Kjærel. .. . - 

Ker, carus, dilectus, fjr. So ward kært med 
Þeim eorum amicitia. adeo invaluiz, be bleve 
faa gode QQenner, 

Ken, f. fþonfa, s. sxor, Srud, Bone, 2) La 
«mica, Sjærefte. 


. Kærafta, f. idem, Sjarefe, 


Kærafti,m, fponfus v, enaritus, Rjarefte, Brudgom, 
Kæra, f. lis, conssoverfía, lagt, Sag, Tviftigs 

hed. Kærur; f. pl, idem, ' 
Kærumál, # pl, idem, Klagemaal, Kjeremaal 
Kærkominn, acceptur, tjarfommen, (RM. 0.) 
Kærliga, amanter, tjærligen. 


' Kærleiki, m, emer, $iniisbá Kærleikr, Mm, 


idem, 

Kafir, m, coagulum, congmeutwm, dbomfum re 
ferrum, en Kalvemave, ſem bruget for at 
faa WRelt til at løbe. 


Leſtr, imoafedsus, fammendynget, lagt i «n tit. 


sdæffut Dynge. | 2) ad primum gradum fola. 
ionis redacrus, de carne corcharorum in fpe. 
” sie dicitur, qua infra hune gradum folutioæis 


inter edulig mon mumerarur, ſom allerede et í 


begyndt af oploſes, eller gaa over i getraabe 
nelſe (ſiges ifar om Havtalvefjød -bre holdes 
for ufpifttigt, med mindre det paa jaabam 
Maade oploſes tller behandles). . 
Kati, f. deris; Munterhed, Glæde. (kátr), 
' Kati (st kate), comfolri, gendinm safinn, 
muntre, fornoje, glæde 


— — 


LEXICON. 
ISLANDICO-LATINO-DANICUM 
BIÓRNONIS HALDORSONII. 


| 


Biorn Haldorſens islandſke Lexikon. 
EX MANUSCRIPTIS LEGATI ARNA-MAGN/EANI 


OR. K. RASKII EDITUM. 





|PRZEFATUS EST P. E. MüLLER. 





VOL. IL 





— — ⸗ 
HAVNIÆ MDCCCXIV. 
APUD } H. SCHUBOTHUM, AULÆ REGIÆ EIBLIOPOLAM. 
TYPIS J R. THIELII, 


L. f. equ, Havet, lat. 2) unde, item 


iir, Bolge, Vand, Vadſte. Hér heyriz 
hvörgi til lår né ár, omia filens etiam æquor 





réte (ig. 

Ild, f. coma, crine, Haar, vid. 16. 2) idem 

! ter járalá. 3) famgvis, Blod (bigt.) 
labba (at labba), reprare, roffét ofjteb, ftybet 

frem, 45. lappa á ldgp. , 

Labbakútr, m. Domo debilis et defer, et langs 
mt, ubueligt Menneſte, (Nathue, Goffat). 
-Labbi, m. vid. lubbi, 

Lid, s. folum fertile, terra gramimofa, frugtbar, 
stæfbevoffen Jord; vid. lód. . 

Lada (at lada), ducere, flaa Som. dicitur de 
dlevit ferreis, dum in-typum edigunsur , fige 
mar man fíaar Sømmene. í SQageítovtt ; 
s did, At lada prióna, filum ferreum du- 
an, gjøre Staaltraad. 

Anden Drei, 


tt torrens, þer hores itte t bet mindfte at 


Lada (at fads), invitare , indbyde; germ. laden. 


At lada: menn. at fér, affabilis effe, trætte 
Bolt til fig, være indbydende; þóra (at á 

. ftóli og ladadi géfti, Thora ex fedibulo ad- 
venas imvitavir, Thora ſad paa en Stol og 
inbisb Gieſter. 

"Laden, f. imvismio, Indbydelſe. 

Ládeyda, f. pellacia, mare murem, Flaftrum ir tran. 
quillitas maris ,: Havblik. 

Ladord, s. vid. ladan. 

Laf, m. ala pallii, Flig, Skjed. 


" Lafadufl, s. peniculamentum, Pjalter effer best. 


ber hænger uordentlig og ffisbesleft. 

Lafeyrdr, flaccus, flaccis auribus, ſluksret, lang: 
øret. 

Lafhreddr, formidine flaccus es pemdems, (aa 
bange fom en Hare. 

Lafhægr, facillimus, overmaade let, uden al 
Vanſteligheb. Dad er mér lafhægt, facili. 

. A 


2 . Laf 


mum eft, inftar ale pallii in mea yorcftate eft, . 


bet er mig en Ímal Sag. - 


Låfi, sm. media pars borrei, area, ben Plads t 


en 2o, hvor Avnerne falde, Lo. 
ef (lafði, et lafa), peudere, flacceffere, hænge 
flattet og Øjsdesisft, Gænge og bingíe. — 
Lafmódr, valde anbelus, meget træt, puftenbe. 
Láfagardr, m» area, areola, 90, Tærffeplabé. 
Låg, f. locus depreffuss foli deprefio, Gorbybe 
- ning, lille Dal. a) «qvalis extenfio omnium 
in sela filorum, ben tige Udſpandelſe af alle 
" rande í Stendegarnst. At liggia i låg, latere, 
vare ſtjult. pad liggr ecki í láginni, im pa- 
sulo eff, bet er klart nof, 


Leg, m. ordo, firasura, et Lag. 2) modus, dex- 


serier, Maade, rette. Skik, Behandighed. 
Hnaufa lag í vegg, ftrarura cæfpitum in age 
gere, et Lag Græstørve til en Beg. Lagit 
"þarf til alls, eft modus is rebus, ter er Maas 
be með alt, Nú er legit á, dextre cedit, nu 
gaar det fet for fig (meſt troniff). þad fer 
nærri lagi, sos precul aberrat G via, bet 
gear faa fiogeníebeb , faa omtrent. 

Lag, s (við fiéar ftrånd), fluctuario remiriens 
intermissens, intermedia, Stilheden eller Op: 


holdet imeffem flere ulige ftore og umiddel 
Sar pan hinanden følgende Brændinger ved . 


Gtrandbrædden, Lag og ólag, ffuciatio perio- 
dict, te afvekſlende Brændinger og Stilhed. 
At fata lögum, fiscruntiones periodicas obfer- 
vare, paffe paa og benptts fig af bin Stilhed 
til at lande. 


Lag, s. vid. lega. Dar vat fkip á lagi, in pre 


Lag 

Lag, m. dern armis intentatts , tit, Stud, 
Lagit nam i hiarta flad, icru⸗ baſta cor per. 
sigit, Stittet ramte hans Hjærte. Lygit ullo 
hann ecki, icrus won persigis illum, Efla 
ramte ham iffe. | 

Lag, s. texor,- melodia in cantu, Melodi, Hw. 
At hafa lagit á, modulos cazere , kunne I& 
nen paa, fønge rigtig. 

Lag, f. mos, jus receptum , Git, Vedtægt, 
Pad var lag í þeirri fveit, inter comribuls 
receprum erat, bet var vedtaget í deres Ed 
ſtab. Dad er lag er álegít, sore: confoes- 
dine inveteraſcunt er jus adipi ſcuntur x pr 
imfelici lege eft imevitabile- malum, þet & 
Stjabne, hvad ber moder 08 »: bette uheld 
vat (fam) uundgaaelig beftemt. 


mavis erat, ber var et Skib paa Reden, Í 
Havnen. 
Lag, s. focietas, fadus, Lav, Kammeradffab. 
At leggia lag vid einn, fociesasem inire, trat 
í Forbindelfe, Fallesſtab med en. Håmm ; 
fylgdi kona at lagi, coscubinam habuis, fan 
holdt en. Matreſſe. hann var at ligi við 
konu, idem. hann átti-lsg vid konu, idem. 
Lag, s. Statnsum, lex. fepius: im plur. lög, Ves 
tægt, Lov, oftere í Bí. lög. Á 
Lega (at laga), aptare; comcimmare, fave, matt, 
poffe fammen, læmpe. 2) emanare, figoe ub, 
vinde, ftrømme ub. Dad.lagaz, im ordisem 
redigisur, bet kommer á Lave. Par lapidi 





| 
| 
i 


i 


— 7 


LAS 


Lag 


blóð úr ſarinu, ex vulnere famgvis emana. — 


vir, ber ſtrommede Blod ud af Saaret. 

Lagabrot, s. prevaricatio, anomia, Forbrodelſe, 
Dvertræbelfe. . 

Lagabrigdi, #. idem: 

Legabriótr ; ss. violaror legis, Forbryder. 

Lagabætir, s. emendaser legum, Lovforbedrer. 
(Aguemen grondam Magni Regis Haquinii, 
et Tilnavn til ben norffe Kong Magnus Ha ⸗ 
genſen)· 

Legedeilur, f. pl. controverfiæ forenſet, Rets⸗ 
ſager, Proſeſſer. 

Legeflækiur; f. pl. rrice forenſas, Lovtrakker 
Fl., Levtrakkerier. B 


Legamadr, m. juris confulsus, vel perirus, Qoo í 


fynbig. 
Lágardr, m. fucsnasio litovelis et Sted, hvor 
ber immer gaar ftetfe og høje Brandinger. 
Laga - riftingar, f. pl. veleisio,  retractus fundi, 
Snbístning af en Gaard (efter Obelórettenk 
Lagsíetiari, m. legislator , Lovgiver. 


Legafeníng, jf. legislafie, nomotbefin , Lovgiv⸗ 


ning. 

Lagafnåpr, m. rabula, fycopbanta, legulejus, en 
£Lovtrætfer, Rabuliſt. 

Lega -fóknir, f. pl. lires forenfer, Stetsfager, 
fpeeceffer. I Sing. Aktors Udførelfe af 
Sagen, Sagføgelfe. 4 

Legá-priótr, m. conremtor legum, en Foragter 


ef Lovene, fom overtræder bem af“Eroðflgbeð. | 


Yagds (et legds), villefum reddere, gjøre haa ⸗ 
ttt, lodden; merapb. donis beare, berige. 


Lag EE! 


Lagdadr, ditatut, beriget, warm inden Døere. 
Lagdr, pofitus, lagt. 2) srajectur, giennem⸗ 
ftubt, gjennembotet. 3) fimóriatus , bebræms , 
met, beſat. Lagdr í gégn, confoffur, gjens 


-  gemboret (med Spyd eller vært), Gulli 


lagdr, «uro inductus, udſtaferet, beflaaet med 
Giufb. - 

Lagde, m. cirrus; tot, Tot (af Ben fængere 
[153 

Lígfætla, f. vulpes, 9&ao, (eg. ben favbenede). 

Lagfæri-at lagfæra, reformare, rette, forbedre. 

Lagfaring, f. reformatio, Rettelfe, Forbedring. 

Legfærfla, f. idem. 

Lagga (at laggu), fumdum per incifurns aptare | 
vafi ligneo, at fatte Bund i et Trakar, ved 

^. et. gjøre en Rende (Krøsning) í Karret, 
kroſe. 

Leggódr, apius, idoneur, (de re), bequem, bes 
teilig. 2) dexter, habilis (de bomine), due⸗ 
fig, nyttig, "behændig. 

Laginn, pofites, flarurar, lagt, beſtemt. 2) pré» 
deſtinatus, forudbeſtemt, af Okjabnen beſtemt. 
Logit mun hånum verda pife, es fors illum 

^« manebit, tet vil blive Gam beſtemt, forelagt. 
Ded er i lófa legit, facile in manu eft, bet 
et (et at femme affteb með. 

Lag-klauf, f. usgula poftica; en Bagklove. 

Legkenn, dexter, behendig. 

Lagkæníka, f. dexteríras, Behandighed. 

Lagus, radis, imperirss, uerfaren, ubebænbig, 
fom ingen Maneer far paa fig. 

, beh, dexter, befoem,. i fin Skit, ordentlig. 

H Aa: 


a - Leg 


” Léglendi, KS planiries, sampus, jævnt Land, 
Slette. | 
Láglendis-urtir, f. pl. berbe infernates, Urter, 


fom voffe paa Sletter, hvor be faa Solſein. 


Lagleyfa, f. rudiras, ineriia, Plumphed, Ube⸗ 
handighed. 

Legleyfi, m. idem. ^ 

Lágmæli, m. pl. arcanum, Hemmelighed. 

Léægmæltr, vore fubmi[/a, lavmalet. 

Lågna-at lágna, Fraceftere, begynde at anfoms 
me, faa en Tante. 

Lågnadr, fracefcens, fracidus, fom har begyndt 
"at anfomme, faaet en Sante, 

Loghadr, m. fors, fatum, Stjæbne ; Beftems 
melfe, hvad ber er forunbt eller givet af 
Skjabnen (lagið). 

Lsgnsdar -is, m. glacies conereta conginenti, S6; 


fem er lagt til jævnt og af " is fele, uden 


Drivis. 
Lagnet, m. rete, "fier Síffegátn. 


. Lagneyti, s. bos jufto pretio promercalis, et Med, 


for er tilfals for lovbefalet Pris. 
Lagning, f. pofiio, depofisio, =. conſtructio. 
exiting, Synbretning, Lempelſe. 
Légreiftr, humilis, lav, iffe hoj. 
Lágreyfir, v. légrauftadr, voce fuppreffa', lav⸗ 
roſtet. 
Lagfaudr, m. vervex legali pretio promercalis, en 
Bede, fom er fal til Íonlig Pris. 
Lags-bródir, m. fodalis, Kammerad. 
Lagfelta, f. falflago, Lage, Saltlage . 


- „Lal 


Lagskona, f. focia, Stebfsfter, Omgangéfofter 
item concubina, Stille. - 

Lagsmadr, m. focius, fodalis, ftommerab. 

Legftyrdr, abfurdus, upaſſende, ubehandig. 

v Lagtekr, dexter, behandig. 

Lagvopn, s. baſtile, Stikvaaben, Saftevaaben. 

Lígr, brevis, fort, lav. 2) bumilis, depreffur, 
lav, fib, At göra lágt undir höfdi, de/picere, 
probibere ne caput exrollat Re ned paa, ned⸗ 
^ trytte. 

Laki, m. ventriculus serrius ruminantium cemii- 
pelis, pamice, omafum, ben tredie Mave 
hos be drovtyggende Dyr, Ladelappen. 

Lái (at lå), vituperare, iwprobare, dadle, miði 
billige. Ecki er einum st lå, mullus fine moxa, 

7 wi ete jo alle Menneffer. 

Lack, m. cera figillaris, lacea, fof, Segllat. 
(8. 0.) 

Lacke, ebfgeare, forfegíe (med Lat). R- 

Laklega, vilirer, abjecte, vingt, daarlig, flet. 

Laklegr, vilis, exigui pretii, daarlig, elendig. 

Lakga (at lakta), egre fluere, rinbe fan fagte. 
Áin Iakrar í geióti, amnis posius flillas qvam 
fuir, fere exficcara eft, aen rinder, flyder 
med Mad 29 neppe, faa lidet Band er der 

d ben. 

Lakrís, m ghorrlisa, fafritt. (N. 0.) 
Lakr, m. flillatio," befværlig , langſom Flyden, 
Rinden. t 

Lakr, vid. laklegr. 

Lálaus, pacificus sramgvillus (de Nore), Wb 
m (om Søen). 





Lal, 


La | 

Láleyfa , f. vid. Jådeyds. 

Lalla (út lalla), grodasim, egre ambulare, begyns 
bt at gaa ene, neppe funne gaa. 2) lallare, 
loler, luller, fynger í Savn. 

m. puerorum primus ufus pedam, Begyns 

delſen med at gaa ene. 

Lalli, w. árin vneillans en fom neppe fan 
gaa. N 

Lam, m. fractura, et net. 
So kkelſe. 


2) debilirario, 


"Lama, o. membris fracius v. viribus, beſtadi· 


get, koaſtet; foætfet (ſjalden alene). vid. 
fótlama, ſarlam. 

Lama (at lame), debilitare, frangere, fvætte , 
fnafte, beſtadige. 

Lsmedr, viribu; fractus, beffabiget, fvæffet, 
, fuatfet. . 


Lema-rega, procella, imber, Plaſeregn, yis, 


regi. ] . 

Lama-fefs, w. decubimms qvajfaterum, v. alio- 
vum, invalidorum, Laſaret, it. ubrugelig il» 
famb. Hann liggr i lamefeffi, invalidus de- 
enmbir , Gan et ganffe aflægs. 

Lamb, s. agsus, gom, .làmb fidborid, agmu. 
eordur, Sild fodning. 

Lagnbe-blómi, sm. filene, cucubalur acaulios "ben 
Omelc, Norſt: Smaelblomſt. 

Lambé; f. ovis fubrumaas, et aar, fom har 
fam. 

Lambe-gærur, f pl. per agnine , Lammeftind 
med Ulden paa. 

Lamba-fótt, f. asropbig, Viſfenhed. Hann ætlar 


La 1 8 


at deya í lü(am og lamba(ótt, 'morbo pedi: 
culari ez atropbia comficitur , ban er færdig — 
at bs af Urenlighed og. Sult. À 
Lamhe-füra, f. rumex foliis acutis, Stsbffrtppe. 
Lamb-burdr, m. tempus pariendi ooium, bem 
Tid, ba Faarene faa. am. ^ 
Lambgimbur, f. agna, Gimmerlam. 
Lambhüs, f. agnile, Lammehus. 
Lambs-gota, f. ovis agnello orbata recenti, et 
Faar, fom raté mifer fit Lam. + 
Lombíkins-kofri, m. peſcia, en laaden Hue af 
Lammeſt ind. 


„Lambíuga, f. ovis lactens, Pattelam. 


Lami, o. fractus, fnaftet, fvætfet; vid. lama. 

Lemi, m. fractura, not, (Knattelfe). a) res 
fracta inutilis , noget tnotfet, ubrmgbart, 3) 
morticinium, (Kotdbrand 2). 

Lampi, m. lampas, lycbnus, Lampe. 


. Lampa-qveikt, wm. myxa, ellycbnium, eh Qampes 


vege. 
Lamvidri, a. calamisas, Ulhkte, Glenbigoeb; Á 
lem. 2) fjuraijmna iempeſtas, Regnvejr, Glud. 
Lán, s. ma:sum, Laan. 2) commodarum, bet 
Laante. At taka lán, v. til láns, mursarí, 
muruare, tage til Laans. At kaupa nppá lán, 
in diem emere, fjobe paa Kredie. Fá oft at 
láni, mucuirare, faa, tage ofte til £eané, 
Léas fé, lånad fé, pecunia sutwitisin, íaante 
Penge, Låns-litr, m. color, vulsus sen wat9- 
ralis, musuasus dicitur quaudo ex affetta men- 
tis color mutasur, laant Barwe o: fom fom» 
mer of.en eer auden Sindsbevggelfe… Borga 


6 Lean 


lán med líni, verfuram facere, at gjøre 
Gjald paa et Sted for at betcle paa et ans 
det, betale et Laan með et anbet. Sialdan 
kémr lán hlæandi aptr, raro commodatum 
melioratur ,' $ruffen gaar faafænge til Bands, 
at den fommer hankelss hjem. 

Léa, m. felicitas, fortuna fecunda, qs. ves à 
Deo commodata, Lytte, Formue. Láns-medr, 
lomo forsumatus, en Mand i gode, lykkelige 
Omftændigheder. 

Lín, f. fors, Stjæbne, Lod. 

Eånar- drottinn, m. dominus, vetmæbéfig oerte, 
Gjermonb, Kreditor. 

Lína (at lána), mutgum dare, credere; commo- 
dare, pro manu dare pecumiam, (aane ub. 
Lane (at lana hey), fenum in mutas confiruere, 

fett Qs i Stoffe. 

Land, s. terra consinens, Land, Landjord. 2) 
civita, Land og Rige. 3) rus, Landet; irem 
predium, 9anbfteb. Land af landi, regiama- 
tim, Land for Land, fra Land til Land. Hann 
kom uten af landi, rediie rure, ban fom ind 
fra Landet. At byggis lönd fin, predia le 
care, at fæfte fine Jorde ud. 

Landa-bók, f. eslas, liber geograpbicus, et 
Atlas, Landkort. 

Landa- btigdi , s. pl. retractio, Indloening af 
en Landejendom efter Odeléretten. i 
Landa-brigda-bálkr, m. titulus de retracta, v. 
reluisiome fundorum, ben Dog (Affnit) í Los 

“ven, fem fandler om Öbelttetten. 


- Landafólk, s. viðatici, Landbeer, Landsbyfoft. . 


Lan 


. vælge collectores ovorum infulani, í Alminde ⸗ 
lighed, be Boll paa Øerne, fom indſamle 
Fugleæg. 

Lande-hríngr, m. orbis terrarum, Verden, For: 
dens Krebs. 72) poet. oceanus ambien serram, i 
hos Digterne: Verdenchavet, fom omgiver 
Landene. 

Lenda-merki, s. pl. limiter, termini, ambe 
merke. 

Landsmerkia-nes, s. compromonterizæ, Grand: 
feforbjærg, Grændfenæð. 

Landa-mæri, f. termini regmorum, Gambie, 
Landemarke. 

Landa-íkipan, f. fítus regnorum terre ; Landes 
nes Beliggenhed. 2) Geographia, Jordbe ⸗ 
ſerivelſe. e 

Landa · ſtefna, f. comventus prediatorius raftiæ- 
rum, en Gammenfomft af Bonder angsatse ^ 
be Jordegods. 

Land-audn, f. defoluio terræ, et Lands Blet⸗ 
telfe for Indbyggere. 

Landa-uppíktift; f. Geognapbin, Sorbbeffrívelfe 
eller Jordfortegnelſe (RM. 0.) 

Land-aurer, m. pl. res promercales, merx proba, 
Handelsvarer, gode Varer. 2) Jeuginn, 
portorium pertgrinprum im Norvegia, et 
dem decem træ, five 60 uluæ panni 
Es, Havnetold, Havnepenge, fom - 

' maa betale í Norge, nemlig 10 Øre 
60 Alen Havnevadmel. 

Landblær, s. etefig, sea fibra, en 
Landvind. 

















Lan 


Land-brot, m. terra deciaua, Syorbffreb, 

Land-bå, s. æcomemia publica, Landhushold⸗ 
ning. 

land-båi,. m. agri, varicola, Landbo. 

Landeigandi, m. dominus fundi, fries, Jord⸗ 
em 

Landeign, f. ager, fundus, ir. territorium, Lands 
ejendom, Syorbejenbom, eng Diſtrikt. 


Landfar-fótt,' f. morlus: epidemicus, eudemius, - 


Omgangéfyge, fmitfom Syge. 

Land-faftr, appulfus, landet, fommet til Lande. 
2) cessiguns serræ, lanbfaft. 

Landflótta, o. exul, (anbflygtig. 


Handfóti, mm. idem. 2) exilium , Sanbffygtigs 


| eð. 

land-fæmdr, exsorris, fandsforvift, forðreven. 

Í Land-fótta- madr, m. profugus, en Landflygtig. 

ind fógeti, m. queffor regius, provimcialis,. 
fanbfogeb. 

Aandgénge, f. exfcenfio, fiendtlig Landgang. Kn. 

Lwdgéngr, ss. exftemfo, det at fomme paa 
fu, Landgang. Landgíngr fiósr, inundario 


serir, Soens Overfosmmelfe. Eandgángt 


ffka, pifcimm ejecsamensa in serram v. in 
; tra, Fiſkenes Opbtioen paa Strandbred⸗ 
den, At göra land-gáng, exfcenfonew fa ty 
h at gjøre Landgang. 
énginn, pafénalis, fom græffeð, gaar poa 
þó Lendgéngin naut, boves paftuales , 
| Rveg, fom gaar paa rað. - 
Weine, su. comes provincislis, Landgreve. 


0.02 


Lan 7 


Lend.gudir, m. pl. Dii rurelares veginum, 


Okytsguder for et. vift Landſt ab. 

Landgzdi, s. pl. serre fertilis, Jordbundens 
- Gtugtbarbeb. 

Land-] hlaupari, m. erro, eirculasor , homo vagus, 
circumforaneus , en Landløber, Landſtryger. 

Land · hornamadr, es. idem. 

Land-hreinfan, f. purgatie reipublicæ, mam- 
bri ví membrorum. ejus mocivorum ampurasio , 
Landsrenſelſe, Sbortffaffele af «t eer flete 
for Staten fRabdige Lemmer. 


Landi, m. popslaris, ganbémanb. R. 


Lend-kort, s. mappa geographica, Landkort. 
(0.9) . t 

Land -koftir, m. pl. vid. landgæði. * 

Landlega, f. tempus procellafum, qvod: piftato- 
res a piſcatura probiber , fojemmeliggen, ben 
ftormfulde Tid, ba gifferne (tfe fan være 
paa sen. 


Lendlægr, montaxus, fra Fjaldene, fra Landet 


af. ”lend - lægir vindar, venti momsani, spe- 
gæi, Fjældvinde, Landvinde. 

Land-malíng, f. geemesria, Geometri, Jord⸗ 
maaling. 7 

Land-nám, s. occupatio fundi vacxi primaria, 
Landnam, Befibdelfestagelfe af ubeboet Land. 
2) arattus terræ occapatus, ben Landſtrak⸗ 
ning, Der tages í Befiðbelfe. 3) mulra viola- 
tionis fundi aliemi, prater reparasionem damni, 
Landnam, en Multe, ber foruben Erſtat⸗ 
ming givet af ben ber far gjort Start í 
en andens: Jordejendom. 


8 


Landnáma -bók, f. liber aboriginum, en Bog 
om Landets førfte Bebyggelſe. 


Lan 


Landnáma-menn, m. pl. aborigines, forſte Bes 


boere. 
, Landnáms-menn, idem. 
Landnordan, ex evrobores , fra Nordoſt. 
Landnerdsn-átt, f. regio evroaquilomis , Nord⸗ 
oſtkanten, Norbdoſt. 
Landnyrdingr, m», evroboreas cæcias mein orde 
oſtvinden. 
Landplåge, f. calamitas publica , Landeplage. 


Landråd, m. pl. perduellio, Fortederi, Lands- 


forræderi. 2) fummum imperium, qvod cum 
Subdisus (ibi arregas, perduellis baberur, ben 
Défeffe Magt, Meglering, Del í 9tegjeringen. 
Lanüréda-madr, m. perduelis, Forræder, Lands ⸗ 
forræder. . 
» Lands- is f. tractus — regio, Landſtrak⸗ 
ming“ Panbffab. 
Lands-bygd, f. rus, pagus, ganbébsjgbe, Lands⸗ 
by, Landets “ 
Lands-drottinn, m. dominus. fundi, Landéherre, 
“ Lands-dómari, m. prætor, Sanbébommer. (M.O.) 
Landfeti, m. prædji conductor, efter... ^ 


Lands-fiórdúngr, m. qvarza pars, qvadrams tee- 


re, Landéfjærding. í 
. Landa-fólk, s. gens inývilina, pepulur, abs 
byggere, Golf, 
Lands- efridr, m. ſecuritas publica, Landefred, 
offentlig Siklerhed. 
Lands-horn, a. exiremisas terr€, 0, Hlor⸗ 


me, Udkant af Landet, 


á , Tan 


Lands-hüfdiogi, w& vir præcipuss, magni, 
Bagnat, Gtormand, Herremand. 
Lendfidr, sm. mos patrius, Lands Stik og rr. 
"Sé er Litt er ei Fýlgir landfdnum, parriorm- 
res deferere vitio vertitur, man dadler ben, 
Der ej følger, Strømmen; man ffal enten 
Efif følge eller Land fy. í 
Landíkeifari, s. morarius publicus, Landsting 
hører, ganbétingéffriver, Lavtingeſttiver. 
Landíkapr, m. invererara coafverudo, gammel 
indgroet Skik. þeir íkoruðu (amvitfkar mm 
na á fornann landfkap, cow/tiensias bominum 
provoearunt ad invererasam con]veruduem, t 


opfordrede Folks Samvittighed tif ben sme 


etit. 
Landíkiálfti, m. serre motus, Sorðffjalv. 


' Lendfkulld, f. locarium, redisus gréditmu, 


Landſtyld. 

Landslag , st. natura loci, Landeté Beſtaffenhed. 

Landsleg, a. fitu; terræ naruralis, Banbeið Ov 
liggenhed. 

Landsleiga, f. vid. landíkulid" ” 

Landsleigu -bálkr, m. sirulus jæris de anda. 
sieme er locatione, den Bog, bet, finit V 
oven om Fæfte og Leje af Panbejenbem. 

Landsmadr, m- pépularis conserranens, tuv 
mand. (Boc fenfa mel. landi), 2) inel 
Sjnbóygger, Indfodt. 

Lands-nytier, f. pl. proventar raris, RR 
fundi, five pecorum, Nytte, Synbtagt of Sar 
bef, eller Jordegods. 


Ian |. 
Landftade, f. clima loci, et Lands Klimat. 2) 
fiato loci, et Steds, Lands Beliggenhed. 
Landftiårn, f. adminifivasio reipublice , Stats⸗ 
Sire, Stegjering. ' 
Lands-vani, m. mos patriæ, mores gentici, Lands 
tif sg Brug. 
Lands-vénia, f. idem. 
Landíudr, =. regio ewromosi, vultarut, Syds 
af; vid. vindr. 
Lands-vift, f. fecnrisag publice, Sikkerhed í et 
Land, bet at funne opholde fig i et Land. 
2) exulis reftitærio in jus territoriale, Tilla⸗ 


Mffe for em Ponbiforeift, at opholde fig £ 


Landet. 
Landfonnan, ex evroneto, fra Sydoft. 
Landfynningr, m. evromorur, vulsurmus , Syds 
svind. 
Land-tiölld, .s. pl. emoria. caftra, Telte, Lejr. 
at flá lendtiölldam, caftra merari, at fíaa Leje. 
Landvarnar - menn, 5. pl. militer prafidiariis 
fendeværnsmænd. 
Landvernar-íkip, s. mavis præfidiaria, Qanbes 
wrnsqtib. T 
Landvegt, mm. iser terrefire, Vej til Lands. 
Landvindr, m. apogeus, Landvind. 
Landvinna, f. opera ruftica, Landarbejde. 
Landvörn, f. præfidium, propugnatio serre, Qans 
devern. 
ladvördr, sm. protecior serré, et Lands Bes 
- flytter. 2) pénfio pro navali, Havnetold. 
vættir, m. pl. genii serre turelares, et 
tune Stytsaander, Better. 
Anden Deri, ' 


Landping, m. forum generale, Landsting. 


s Landpingfkrifari, vid. landfkrifari. 


Linge, f. afelns, v. gadus fongus, derfo me- 
mopterygio major, Mor: Drome. 

Lánge&, wm. proavus, Oldefader. 

Långemma, f. proavie, Oldemoder. 

Långafs-fadir, m. abevur, Oldefaberé Faber. 

Língömmu-módir, f. abavia, Oldemoders Moder. 

Léngefe-afi, m. atavas, Olbefaðerð Bedſtefadet. 

Långdmma-smme, f. ania, Oldemoders Bed⸗ 
ſtemoder. 

Língafa- língafi, m. tritavas, Tipoldefaber. 

Língómmu-léngemme, f. srisavia, TWolde · 
moder. 


Lángsfa- „bróðir, m. patruus. "Pers abparaus, : 


Oldefaders Broder. 
Língafa-fyftir, f. ebamira, Olbefaders Bet. 
Língömmu -bródir, s abævuncules, avunculus. . 
major, Oldemoders Brober. 
Eángömmu-fyftir, f. abmaersera, Olbemsberð 
Soſter. 
Lingafa-fådr-brådir, m. aeparraus, patruus mani 
mus, Ölbefaberð Farbroder. 
Lángufa-födr-fyftir, f. asamisa, Debet 
Safter. 


Lángómmu-i -módur-brádi lir, sm. asavuwcalus, avume 


culus maximus, Oldemoders Morbroder. 
Láogómmu-módir-fyflis , f. asmateriera , Older 
moberð Moſter. 
Línga- fafta, f. ——e— — daſten. 


"| Lángslán, s. commodasum dinturnin, fange 


Laan, langvarende Laan. 
B 


10 Lan 


Lángar (at lánga), defiderare, appetere, langet, 


attraa. lángar mig, defidero, jeg længes. 
Lángarmadr, longimamur, langarmet. 
Lángatöng, f. digitus impudicus, medius, ver», 
pus famofus, v. infamis, Mellemfinger. 
Língbacki, s. mubilum pelagicum fpiffum et 
fixum, quod diururnam tempeftarem prafagit , 
en lang og tyf Rakke af Skyer, fóm betyder 
et langvatigt Uvejr. Ef i lángbackann fær, 
£ sempeftoses ſtatæ moram injicium, derſom 
bet flaar í med et fangvarigt Uveir. 
Lángbeckr, m. fubfellium, Bank, lang Bæn. 
Lángbord, #. menfa perpetua, langt. Gord. 
Lánghünd, s. pl. tigna lareralia, fubtegulanea 
sigilla, Lægter, egentlig: Sommerftoffe, (tørre 
end vore Lægter, der í en videre Afſtand [ege 
ges tværs paa Sparrene. 
Långtfinn, forsunarus, felix, formuende » lt 
kelig. 
Lángéfni, f. felicisas, Lykke, lykkelige Omftan · 
digheder. 
" Långfedgar, m.p. majores, Sotfabre, Aner. 
Lángfremi, m | dintursisas, Langvarighed, Længde. 
pPod dugir ecki til hingframa, sos eris diu- 


-sursüm, bet hjælper, nytter iffe i Længden. í 


Långfættr, pedo, lomgiper, (angbenet. 

Lánggedi, s. diuturnitas, Langvarighed. 

Lánggedr, diusarens, (angvarig, fom man an fønge 
bar godt af. 

YXánghefill, sm. dolabella longiuscula, en lang 
Hovl, Aubbant. 

Lángbendir, longimasws, langhaandet. 


Lan 


Lángi, w. colon, ben lange Tarm, ortar 
men. m 

Língkál, m. minutal oleraceum , Langkaal. 

Lánglegr, zediofur, longingvus,. tjebelig, (ant: 
varig, lang. 

Lánglega, longingve , fangfommefig, Ejebelig. 

Lángleitr, facie oblouga , langagtig af Anfigt. 

Lánglifr, longævus, gammel, fom fever længe. 

Lánglífi, sm. longevisas, langt iv. 


„Lánglund , f. losganimiza: , Langmodighed. 


Lánglundargéd, s. idem. 

Lánglyndi, m. idem, 

Línglundarfamr, longawimis , langniodig. 

Lánglundarfamlega, paticater, langmodigen. 

Långmæddr, diuturna egritudine fran, længe 
teættet, plaget. 


-" Lángnefia, f. alca roftro acuminato semui, Sorg: 


Spidsnebbet Alke. 

Langordr, longus, orasione perfzveress, uðfn 
lig, vidtloftig í Tale. 

Lángrækinn, pertimax ire et effenfe, fom len 
ge et vred, Dufler; Bærer Sad. 

Långrækni,. f. odium inveteratum, ben Co 
að at man længe bærer Had. 

Långfamr, longus, longinguus; irem 1éÀoftt 
fang, langfommelig , kjedelig. 

Lángfamlegr, tædiofus, Ejebeltg , fjebfommulis. 

Lángfamlega, rædio/e , 'diuturne , fei, langs 
varig. 

Lángfemi, f. tedium, Sjedfommeligfed, Si 
fombeð. 


Lan 


— im tependinm, langt efter, fang 
meb. 

Lángíkip, #. mavis longa, vis bellica, Qangs 
ftis, Krigsſtib. ] 

Lísgfög, f. ferra, que im lomgirudinem ſecat, 
tt langt Sav, ftort Sav. 

Língfpónn, f. fpirbama major, v. dodrans, et 

, Bpanb, ^en tredie Del af en Alen. 

Lingftædr, lospimqows, (angvarig. 
kú, vacca. diu ficca ante pårrum, en o, ſom 
længe er fen førend Gun faar Kalv. 

Lingfæi, f. prudemia, Klogſtab, bet at fee 
vidt ud á Fremtiden. 

Långfær, prudens, providus, tog, forfigtig, fom 
fer langt ind í Fremtiden. 

Långt, lengra, lengft, Jonge, longius, longis- 
me, large, (enger, lengft. 

Língt á burtu, procul binc, peregre, langt 
borte, mE 

Långtaladr, vid. langordr. 

Lémpfrá, longe, eminus, langt borte fra. 
lánum, mælso, langt, meget (/egu. compar.) 
Língt um betr, mulso melius, (angt bedre. 
Lingtentr, dese, med lange Tænder (om Ting). 

Långvaranlegr, diurimus, langvarig. 

Léogvaranlegs, diatine , langvarigen. 

Língvaranlegleiki, m. diusurniras, Qangvarigbeð. 

Língvefæll, din cum malis collucrasus, (om længe 
tt uheldig, ufpffefig. — 

Língvidrefamr, semperie aeris durabilis, ftatig, 

' Wifolbenbe i Henfeende til Vejret, fom 
længe har ſamme Vejrlig. 


Långftæd . 


Lap II 


Långvidri, m. eadem facies celi diutind, ftabigt ^ 
Vejr, famme Vejrlig, (om varer (enge veð. 

Långvigi, m. alca roftro acuminato major, Norſt: 
Lomvie, Dang Aalge. 

Långvinnr, diuturnus, langvarig." Língvinn 
fort, f. morbus polycbroni.us, en langvarig 

, Syge. . m 

Língvinr, ex amicus longo ufu probsus, ew 
gammel Ben, (euge prøvet Ven. 

Lángviftir, f. pl. manfio diuurna , langvarig , 
ftaðigt Ophold. 

Lángr, longus, fang; stem procerus, høj, rant. 
Fyri laungu, anse longum tempus, elim, for 

^ flænge ſiden. 

Lángr, m. langisudo, Længde, At drage Á lán- 
ginn, /eris ufibus refur, at gjemme Sen 
fot Cftertiben. d 

Lánlaus, infelix, ulyttelig, uhelbig. 

Lánleyfi, w. infortunium , Uheld, Ulykke. 

Lánfamr, felix, heldig, lykkelig. 

Lánfemi, f. comimua felicisas, beftandigt foetb 
og Lykke. Uoc 

Láns-madr, m. vir fortunatas, en lyffelig Mand. 

Lan, m. forbillum , Laben, Slabberi. 

Lepi, m. bomo fui megligens, em Gfer i fü im 
Gang) føjsdesles Perſon. 

Lapalegr, fordide et pigre hærens, fBjabeðlsð í 

' fin Gang, flantevorren. 

Lapi (at lapa), vid. ſlapa. 

Lepp, m. fucuss Tang, Sot, Site. 

Lappa (at lappa), farcire, reparare, (appe, fliffe, 

"bøde. 2) idém ac. labbæ a löpp. 
Ba 


13 Lap 


Lappi, sø. affumemtum, en Klud, Lap, Bode⸗ 
#luð. 

-* Låpr v. lepr, 
mollifimis, fyaifff. Norſt: Haaſkjarding. 

Lar, m. arca v. capfa, Kaffe til Fruentimmers 
fager, Uldkurv, Sykurv, Oofen 

Lar, w. vid. lam. 

Lára (at lára), frangere debilitare, þetti, t knek⸗ 
fe, matte... 

Láradr, fraans , fnaftet, 

„Earadr, «gemdo defeffus, mát, faa træt, at 
man neppe fan røre fig. 

, Lefr, m. veffis pannofa „ lacera, feruta, « 
pjaltet, bodt, lapper Aladeſthkke. Hönum 
figr larfr, serpidus vix veftes trabit, ban blis 
ver trat, og taber Klæderne. 

Lås, m. ftra penflis, Laas, Hangelaas. 2) 
laqueus, en $yffe paa et Reb. 3) curvatura, 
grumning. Hann fór i handlau ofan ber- 

o git. lagveo funis manui circumdato rupem de= 

, endir, han klatrede ned af Bjerget veð 
Hielp af et Reb med Lyffer paa. Þeir gör- 
du lás á fylkingu, acit lungsam formarunt, 
de gíorbe en Srumning paa Gagtorbenen, 
dannede en maaneformig Slagtorden. 

Las € los, s. folusio va débilisario, 9eénel(e, 
$05, Gveftelfe. 


Lafnn, lecer , isem laffur, beffabiget, teden, it. 


trat. 2) imvalidus, debilis, upaffelig, baarlig.- 
Laflegr, caducus, lacero | Ailic, Seabigt, falar 
fertig. 


í qafieip, itoehée , iffe fa, pori. Lallega 


ws. canis carcbariar, a carnibus 


Lt o. 

bygt hús, ædes caduca; et tens m 

Hus. 

Lafka (at lafka), divellere, beſkadige, rninere. 

Lafkadr, Mcer, item debifcens, beſtadiget, ga: 
bende. 

Lafki, m. (í né), pecten, Flamme ( Fort & 
Gtantræ. (á vetti) carpus, Ru, gloining 
paa ett: Handffe. a húfu) gvadrans pile, 
et af be fpibfe Stykker Tøj, hvoraf en Hue 
fveð.. 

Lafna (at lafna), lrgri, fatifere, femme til 
Brak, beffabiget. 

Lefpra (at lafpra) , objurgare, increpare , ſtjel⸗ 
be, fHixnde paa. . 

Leffüra (at la(fára), lacerare, beffabigt. ) 
lacerata male reficere, reparere paa en fuer í 
vorren Maade. . E 

Lt, n. calumnia, obtrecrario , Daddel, Bay 
” talelfe. 

Lafta (at lafta), saleelari, di ligfamare , Bade, 3 
laſte. i 

Laftafullr, virio/us, laſtefuld. 

Laftlegr ; idemi, laftelig, dadlelig. 

Laftiega, ignominiofe , babbeloerbig, mafia 
digen. 

Laftmæli, =. pl. vid. hf. 

Laftvar, integer vite, fom helber fig ren M 
ubefmittet fra Laſter; fom afholder fig fra 
at baðle andre; à löftr v. laſt. 

Laftverdr, viruperio dignus, faftværdig. 


, Lát, s. amiffio, Tab; item. obisus, mors, Xi 


gang, Dod. fc. líðár, v. andlát, ewifee 


; Lat , , Lau . 13 
| sie; Død, Afgang. Mannslåt, w. ewiffo — Látr, w. flabulum pbocarum, v. bwlemersm in 
Í Bomisis, en Manda Død, Tabet af en Mand. — . fmubus litorum, v. rupibus im consimemii, 
Fülít, emifio pécunie , Pengetab. Salhundes eller Hvalers Leje í Bugter af 
Ut, n. fragilitas v, flexibilitas , Bojelighed. Gtrandbreððef eller Klipper paa det faſte 
Dir er eckert lét í, infixibile eft, bet er Land. Fine nomina propria. Hval-låtr, fel. 


iffe at faa Bugt med, at forme nogen Vej ltr, þora-látr, fanr-létr, qve omsia finns 
med. W depreffioris fundi et auguftos indigitam. Her⸗ 
Líng'umr, w. præsextus, Gorevending. af en Del Stæders Mavne, der alle tilfjens 
" Mine, #. pl fiswlario, Forſtilleiſe. - — beglve en fnæver og lav Bugt, f. Eff. Hval⸗ 
Låbrgd, #. gefius, Gebarde. laͤtr o. f. v. 
libugr, w. idem. ^ Látr-fefr, m. phoca, im eedem r copulo Hiroris 
Líbregsmikill, gefiwefus, fom far mange Ge» — epe flabulans, en Sal, fom jævnlig þar fit 
berder. i Leje paa famme Sted. 


Litgædi, s; pl. geſticulatio, Gebarder, Lader, Latædi, #. mores externi, geftus corporis, Las 
Lågædisfolir, Iudjbundes, ludio, ſpogefuld, mors der, Maader at bære og bevæge Legemet. 
fom. Lav, #. collegium, et Lav (er Danſt). 
Ltina, f. Hmpwa lariwa, romana vétus, Latin. - Lávardr, w. susor collegi; isem [ympofusrcha, 
; Linn, amiffas, tabt, død. Madurinn er lát- — — erre, Beífytter, Eng. Lord. "' 
inn, bomo amiffus eft o: morsuus, Manden — Lavdi, f. domima, swrrix, Grue. Angi. Lady. 


er dad. Lauf,.,#. folium arboris, 88v, Blað poa Træ. 
Lílus, wedeflus, ligefrem, uden Gebærber, — Laufblad, m. idem. t . 
2) fræni folidus, ubøjelig, ftiv. i Lauf, w. (i beygfli), frontale egvi, Estjærner 
Litinannlega, figaiter, bovff, trægt, dovent. blað, Stjærnerem (paa Heſte). 
Lemenfka, f. sorpor, Dorſthed, Slevhed, Rab — Laufbladalaus, imfrow;, uden Blade, nøgen 
hed, DovenfFab. . (om Træer). 


Dara (at letra), serpere, ubmatte$, ſloves. Lanfgadr, foliis veftisus, fom har Blabe, be⸗ 
Hönum Ístrar fondit, deffeis v. pigreftit — tlabt med Glade. 


sendo, han uðmatteð af Gvæmningen. Laufgaz. (at laafgaz) , frondeftere, faa [7 
í Látfari, m. 1brefo, Spradebaſſe. . Laufgrænn, prafisur, græsgrøn, löggtan. 
. Línngr, m. vid. hoflétungr; Laufi, m. gladius, à forma lamine froudiformi 
Mun, a. oricbaleum, SMesfing; „Gall: laiton, veteram, et Slags Sværd hos be amie, 
Lar, piger, ignavns, boven, fab, fen. ^ faldet fan af Bladets Skikkelſe. 


kr 


14 Lau 


Laufléttr, perlevis, (aa tet fom ett Fjer. 


Lauffkéli, m. sabermaculum € virguhis, diera, . 


Lovhytte, Levſal. 
Laufíkála-hátíd, f. feftum taberxuculorum, Lov⸗ 
ſalernes Feſt. 


Leufverk, m. flores picti, v. exſculpti, Qgovotf, 


Laug, f. lavacrum, Bað. 

Lauga (at lauga), /svare, abluere, babe, vafte. 

Laugar, f. levario, Badning. 

Laugar, f. pl. sbermæ, Gade, varme Bade. 

Laugardagr, m. Dies ſaturni, v. lavarionis , Løs 

„verðag, effer egentlig Vaſtedag. Tum enim 
balneis ufi funt veterer, et adbuc infamses eo 

. die levantur, be Gamle brugde nemlig da 

- Bade, og endnu vaffeð og bades Børn paa 

, Ben Dag. 

Laugartrog, m. labrum , Badekar. 

Laukr, m. (á köti) lardum pimgve, det fede af 
Sjat.. a) Á ætt) flos familie, decus gentir, 
en Families, en Stammes Hæder. 3) radix 
bælbofa, fpecinliser cepe, allium, perro, en 
Svibelrod, ifer Løg. 4) quavis berba fuc- 
culemsa, enhver faftfuld Wet. 5) idem ac; 

” figla, Maſt. 

Laukegardr, s». cepina, allierum, Leghave. 2) 
bortus olitorius, Urtehave, Have til Madurs 
ter d Almindelighed. 

Lauma (at lauma at einum), occulre aliqvid 
alicui porrigere, v. infinuare, vætte eller fly 
en noget uformærft; ogſaa et Slags Kortſpil. 

Laumíngr, m. eccslsasio,. Uformarkthed; v. 
læmingr. 


Eau 


„Laun, s. pl. premium, Lon, Betaling. Sti 
manna-leun', fipesdium, Sold; vid. mili 
Dags-vinnu-leun, diarium, Dagleje Min. 
"aðar - vinnu - leun, ssenftrugm , Maanedelen 
Leknis-laun, 'foffrum, Lægelsn, Doktorlon 
Yfirfetu-qvenna-laun, mæctrum, Norbemoberr 
løn. 
„Laun, clam, clanculum, hemmelig, fBjult, i fm. 
á laun idem. 

Launa (at launa), remumerare, fenne, betale. 

Leuna-verdr, premio dignus, fom fortjener Be: 
lonning. 

Laungétinn, morbus, uægte, Slegfred ⸗ 

Leungredleiki, m. crypforcbis , tefticulornn in 
abdomine occulsatio, Teſtiklernes Leje i Under: 
livet iſteden for í Pungene (boð Heſte lít). 

Leungu-fídar, mulso poft, (ange efter. Fyri 
leungu, jam pridem, for længe fiðen. 

Laungun, f. defiderium, Længfel. 3) pit | 
liebris , feangte Fruentimmers Lyſtenhed. At | 
vekia laungun, excandefacere aliqvem api£ í 
sare, fatte en i Lyftes 

Launbeitr, præcalidus, overmaabe fec. 229^ 
fer, dolefus, ſnedig, tredje. 

"Launkofi, m. gerguflium, enfrog, Lonkammet. 

Leunmeli, s. pl. dicrum fub caurela fdemii, A 
betroet Hemmelighed. 

Launfétr, #. infidie, Bagbolb; vid. fyrifitt. 

Launfonr, s. filius ilegiimns, Slegfredſon. 

Launftigr, m. srames abditus, Lønvej, efti 

Launfvik, w. pl. fraus occulta, ſtjult e" 
lumſt Bedrag. 





Barnfóftru-laun, musricia, 2fmmeim. 


Lam C 2 
Lannfviti, we. tram/pirario infenfibilit , diapbore- 
Ár, den umærtefige Uddunſtning. 
launúng, f. occulrarío, Estjuler, Dølgen. 
launúngarmál, vid. taunmæli. 
lur, m. copbinus, en Kurv, en Lob. 2) mem- 
fura busyri, olim ut'es bodie. Norvegis 72 
pendo, copbino condita, facto et cortice es 
ala, et Maal paa Smor, ber ogfaa har 
Sted í 9torge, nemlig 72 Pund, fom (ag: 
qd í en Kurv af Bart og Otrga (I). 
Lanpr, m. congignatio inferior domus, bet nes 
derſte Stokvcerk af et Hus Okroget. Er 
Þeir Gizor, höfðu "dvaliz 5 daga i eyunum 
og reifen laup kyrkiunnar, poft dies qvim- 
qué exactos , in, infulis, et contignata ligna 
vmia fubtegulomen rempli, arque erecta, da 
Giſſur eg hans Folk havde opholdt fig. fem 
Dage i Øerne og rejft det nederfte af Kir⸗ 
fen (under Taget). 


lus, liber, fet. 2) folus, laxus, 186. 3) i 


mellis, bevægelig, iffe faft; iw compsfüir: 
fat, ix. gr.; vélslaus, fine dolo. Håfkalaus 


(húíkalauft), fine periculo, í Gammenfætning " 


Íktyber bet üben, f. Cy. vélalaus-t, uben 
vig; håfkalaus-t, uden Fare. Laus á velli, 
íscegflans im pugna, fugam arripiens, fom 
fle holder Stand í Samper, griber Blugs 
fu, Laub jård, serra levis, qve facile com 
"Wir, [$$ Jord, ſom (et fmuírer. Laus 
Tr i hífum (ecki naglfeftr), ligna exemri- 
„Ee, løft Tra, if naglefaft í ufst, At 


La | 15 


fegia laufu (ábýli), renaxciare conductioni , 
at fige op, fige ub. 


^ Leufsbekr, m. fiamnum, v. fedile portacile , en 


iot, flytteltg Bænk, 

Leufafé, s. bona mobilia, rorligt Gods. Kn. 

Leufagólf, m. fedes incersa, wvift Opholdefted, 
.Moiéfeb. Hann er á laufu-gólfi, iæcersus, 
vagarus, han har ingen blivende Sted, er - 
uſtadig. 

Lavfa - hår, s. Pl. erines tiis loſe Haar, 
falſt Haar. 

Laufa-kone, f. fæmina mercenaria, en enligs 
levende Kone, ledigt Fruentimmer, 8ségjans 
gerffe, 2) impudica, en letfærdig Kvinde. 


'Laufaheftr, m. egvus parippas, en eiit, 


fom be Stejfenbe tage med fig. 
Laufaleikr, sm. comcubirus illegisimus, Leſermaal, 
ulovligt &amfefe. 


. Lanfamadr, m. bomo folitarins, fui juris, ew 


enílgfevenbe Mand, en (s4 og ledig Mand. 

Laufarám, s. lectus porsatilis, en flyttelig Sang. 

Laufa-fæng, f. idem. 

Laufa-ívid, w. pl. partes ester, be yderſte 
Dele. 

Laufbeygfledr, effrenis, uden Tøjle, Shib(el, 
2) fui juris, item osiofus, fin egen etta, 
it. (eig. 

Laufgángsri, d. circulotor , egyria, en om 
løber, Landſtryger. . 

Laufgéfinn, mamwmiffur, íséglven, frigiver. 

, 2) exauetorasus, aftaffet, offfeblget. 

Leéufhendtr, masuum imcomisew, loshaandet, 


16” Lan: i 
form iffe holder faft. 
#3) largus, rund. 

Lanfingi, m. proteus musåbilis, letſindig, uftas 
"big. 

Leufir aurar, m. pl. res mobiles, rørligt Gode. 
Laufafé idem. 

Laullátr, libidinofus , fpsagtig , fetfetbig. 
diffolutus, liderlig, 188. 

Lanflegr, facili, ad amus, (gà, let at gaa, 
til. 2) inconflan;, iffe faft- 

Lauflega, falute, leviter, tefelig. 

Lauflyndi, s. levitas, Letſindighed, Uſtadighed. 


2) prodigus, odſel. 


2) 


J Leuflyndr, varius, imcomflass, uftabig, flygtig. + 


Lauílæti, s. laftivia, Løsagtigbed. 
Letſindighed. 

Laufmáll, liøgvæ imcomtinens , aabenmundet. 

Laníniæli, s. pl. inconrinensis fingu, Aaben⸗ 
mundethed. 

Laufn, f. liberatio, redemsio, gortstning, jen 
tiobelfe. . 

Laufnargialld; s. redemsiowis presimm, .lyrron, 
Loſepenge. 

, Lafnari, m. Weranr, 1 redrmror , „Sienfisber, 
- Borlofer. 

Laufnar-fteinn, s. faba marina, íta vecatur po- 
múm quoddam exosicum, quod bic ejicitur in 
liora, Loeningſten, adſeillige amerikanſke 
Frugter og Frø, fom opfafteð paa Strand⸗ 
breddene af Island, Norge og Bætserne. 

Kauft, levier ; parum, vid. laua, loſelig, ringe, 
fibet, Hann trúir lauft, perum credit, fan 

- troer bet ſete ſuldkommen, $ygger iffe pao 


2) levitas, 


Leufüng, f. lafeivia, Losagtighed. 


wr) 
Led 


bet. Hann fefr lauf, levi ſonri eft, Lu 

fover let. 

2) loin, - - 
Letſindighed, Flygtighed. — Giallda íkdl hu 
füng vid lýgi, memdatium levirate excipiew | 
dum 3; fides non babenda fuco, ars deludaar ' 
arte, Man fff. betale Letſindighed for Løgn | 
3: der Kal en ſledfe til en trebſe. Pris få 
á fig lanfáng, traccant ommia leviter, be be 
handle alt med Letſindighed, gjøre ifte Ab 
vor af noget. 

Laufång, f. exta pecorum, Snbvolbe af fw 
(vid. mota ad Prov, 20. 25). .. 

Laut, f. lacuma, locus depre ſſus, en Fordybniog, 
file dyb Dal. 

Lax, m. falmo vulgeris, en Laks. 

Laxakifta, f. excipula, Lakſekiſte, st trehuitt" 
Indelukke, fom fette$ midt paa et Qjett , 
over en Ma for át fange aft, 

Laxanet, s. idem, et Caffenet. 1 

Leband, w. corrigia qua falx alligeter api, 
ben Stem, . hvormed man binder $e til 
Gfaftet. i 

Ledda, f. bolir, Saͤnkelod, Dybelod. 

Ledia, f. cenum, lum, Dynd, Gfarn. 

Ledr, m. corium, pellis armentor um, gebat. 

Ledr-belgr, m. aftopera, culens, nter, getirid 
aberffaffe , Læderfæf. 

Ledr-háfa, f. galea, Laderhielm. 

Ledr-kofri, s» idem. . 

Ledr-feckr, m. vid. ledr-belgr, gaberpoft- 

Ledr-tu(ka, f. idem. 





| 


| 
| 
| 
| 
| 


Leg 


Leg, 1. cubile, item fepulerms, Leje, it, 9ejes 
fb, Grav. 


Legs, f. cubatu⸗ agrosorum , decubisns, Syge⸗ 


leje, eiggen. Hann átti långe legu, dis 
agrecus decubuit, han faa longe fog, var 
længe fængeliggende. 2) porsur, Savn, Með. 
Skipid komft nauduglega 4 leguna, mavis 
„ agre portum asrigis, Stibet naaede med Mød 
"og neppe Havnen. 

Legáti, m. muncius, legarus , Legat, Gent 
(pavelig). 

Legendur, Ff pl. legende , Legender. 

Legg (legdi, hefi lagt, at leggiá), pomere, col. 
luere, fægge. Leggia alúd á, operam dare, 
titre fig al muelig Umage for, lægge Vind 
paa. Leggis ”åftundan, v. ftand á, idem. 
Leggi á einn, fefcinare aliqvem „- diris de- 
vere, forbeffe, forgjøre en. Leggia á heft, 
infternere evum, lægge paa en eft, fabíe. 

^ Leggia á minnid, memorie mandare ,- bétro 
Vot tif uÉommelfen. ^ L'ggia af, a) macrefee- 
tt; ette of; b) defvefcere, lægge af, aflægge. 
Vopnabürdr .legdiz af, geſtatio armorum ob. 
Solevir, det blev lagt af at gan med Vaa⸗ 
$m, Lesgia af-{ér embætti, officio fe abdi- 
tere, nedlægge, frafige fig Tit Embede. Legg- 
h s einum, aggredi aliquem, angribe en 
(fer til Gøs)" — Leggia at velli, profternere, 
falde, (abe Side í Gireffet, Leggia at landi, 


emellere mavim, lægge til Lands. Leggia 


eld et, fubjiere ignem, fætte Ild paa. 
Leggie eitthvað ord til, afferre in medium, 
Anden Del, ^ , 


Leg . 17 


give fit Orb i Lavet, fige fin Mening. Legg. 


in frá landi, mavim folvere,, (ægge fra Samb. 


Leggia fyri lidid; copiis alendis. impendere, 


-tægge Den til Tropperneð Underholdning. . 
- Leggia fyrir einn, imperare quid dicas our 


faciat, befale en Gpab han (faf fige eller gjøre. 
Leggia fyri fig, profiæri, lægge fig efter. 
Hvad fem þá legft fyri, quocunque tam fata 


" „ srabant, í hvad jaa Skjabnen ba vil beſtem⸗ 


me. Leggia hendur á fig edr adra, violew- 
tas manus fsbi vel aliis inferre, lægge Haand 
paa fig fefo efler andre. — Leggiez hendur á, 
im murwas cædes ruere, lægge Hander paa 
finanben, Leggia hug á, animum epplicare, 
ambire, lagge Bind paa, beftræbe fig for. 
Leggis lag vid einn, coire im ſocicraiem cum 
4liqvo, give fig i Forbindelfe, Selſtab med 
en. Leggia mætur á, im deliciis babere , fatte 
Pris paa.  Leggisz i herned, dare somem 
militiæ, gaa í Krig, paa Strigétog. Leggiaz 
€ hugi vid konu, occulie deperire , ſoge at 
vinde et Fruentimmers Kjærfighed. Leggiaz ^ 
med-konu, consumbere cum muliére, ligge 
608, befvangre et Beuentimmer. Leggia ſer 
til munns, is cibum vertere, bruge til Føde, 
fpífe. 'Leggis nidr talid edr þrætuna, á fer- 
mone vel lire. defiftere, holde op med Talen 
eller Tretten. Leggia nidr med fir, fecum 


"conferre, overveje, overtænte boð fg filo. 
- Leggia eggium, hvolpum, de avibus es casi- 
- bus dicitur papsurientibus , lægge Æg, Hvoal⸗ 
"pe. Leggia råd, lid, dare comfilium, førre 

. . ' c 





18 . Leg 


auxilium, give Stand, Hielp. Leggiar fiükr, 
im smorbum imwcidere, falde í en Gygdom. 
Leggia fig i hættan, opponere fe periculo, uds 
fette fig for Gate. Leggia fpióri, lancea per- 
eutere v. confodere, gjennembore með Spyd. 
Leggiaz, curvari, lagge fig, flaa fig, give 


fig, bøjes; fpiótid lagdiz fyri, hefta curva- . 
Leggie til med' 


basar, Spydet bøjede fig. 
einum; commendare aliquem, anbefale en. 
Leggia til eins, a) impetere aliqvem, (itte tif, 
overfalde, angriða en. b) mom førere aliquem 
lasere, opdage, fige hvor en er ſtjult. Legg 
ia til hvad betr feri, /amiora dare confilia, 
raade hvad Ber er bet rigtigfte. Leggia til 
Jýtu, viro vertere, lægge til Laſt. Leggia 
toll edr eid uppá, imperare vectigal v. jura- 
senum, paalægge Told, Eb. Leggis vid 
eyrum, aures admovere, vátfe rat til, høre 
ti. Leggiaz um borg, srbem obfidione cin. 
gere , belejre en By, egentlig begynde, give 
fig til at belejre.  Leggia uppá dreng eins, 
bona. fide commodare,. betro til eng blótte 
SEtligfeb, Leggin út bók; sramsferre li- 
brum , versere, overfætte en Bog. Leggiaz 
andi pening, papilio,lacsens v. lacrifega efft, 
-patte en fremmed Moder (ifer om uso). 
leggie undir á Íkipi, sauem isbibere v. im 
gyrnæ agere, ftifte Maverne ned í Vandet veð 
Ben ene Side for at vende, eller ved begge 
Gider, for at ftanbfe Baader; fe hamla. 
Vel leggft á med þeim, bene imer eos comve- 
sis, be fommer vel ud af der med hinanden 





^ Leid, f. convextus, ad sevilla: parefaciendn & 


Lei 

Leggiabönd, m. på. fafeie cruraler, gerifedia, 
Otrempebaand. 

Leggiar höfad, fi. condylus, caput, Kno, Knottet. 

Leggr, m. féapus, Stiff; vid. grasleggr. 2) 
trus, Ben, bet lange. Ben í Benene, Laa: 
"rene eller Armene. Kominn á legg, ad 
aus, tomme fra Haanden, (ulbvotíen. 

Legkaup, m. fepulcrale, mortaarium, Detalinz 
for Lejeſted. 

Legord, s. Puprum (prop. fama furi » ejers 
maal. 

Legords-fök, f. crimen flupri, Beiermaalifag | 

Legftadr, -m. fepulerum, locus fepulture, tit | 
feb. 

Legfteinn, sm. cippus, Girovften. 

Legunautr, s..cowrubermalis , Sovekammirat. 

Leguneyti, s. consubernium, Soveſelſtab; tt 
at fóve fammen. 

Legr, m. vid. lögr. 2) caftra v. flatio milis, 
Reje. (0. 0). i 

Legurúm, a. lectas, cubile, €5eng, Gangetum. i 

Leid, f. iter, via, Vej, (Led). Um lid, 
dem via, per viam; im via, paa Vejen, må . 
bet ſamme. At koma á leid, v, til kir, 
afficere , $ringe til Veje, udrette, Ar ínúa 
á leid, reverrere, give fig paa Vej viti 
elf. tilbage. 


ad ordsnandas prafecures, en Fotfamling tl 
at befjendtgjøre Forordninger og befætte vik 
Embeder. At helga leidina, conversum fø | 
erare, at lyfe Fred paa Leidertinget. 


' 


— — —— — 


Leiddr, manudscrus, (ebet, ført Að fins, i 


Lei 


Lédéngr, æt. expeditio mavalis,” Ledding, Gør 
tog. 2) comsriburio in prefidium parie, e& 
Afgift til at udrufte et faabant Tog, Lede 
bing. 

Leidarhréf, s. fecritaris publice. documestum , 
fii conductus littera , Lejdebrev. 

Leiderfteim "sm. magnes (gs. lapis vie), Mag ⸗ 
mt, Seglſten. ' 

Lédurltarna , Ff. Helice, Cynofura, Arcios, Ur- 
Á, Karlsvognen, Nordſtjernen. 

Leidarvifir, m. monuductio, Vejledning. 

Leidarping, a. vid. leid. — 7 

Leidbeini (at leidbeina), promovere, unbetftstte, 
bielpe en frem paa fin Bei. - 

Leidbeini, sw. adjamemam. viatori exbibitam, 
Hjelp til en Rejſes Fortſattelſe. 


begraven; á leidi. 


' Ltidi, s. ſepulcrum, mosumentum , Begravelfe, 


- Gravfed, Gravminbe. 


ee, =. sedium, faftidium, Klebdſommelighed, 


9d, Dad orker leida, faffidium mover, bt, 


woeffer Lede." 


^ Lédi (st leida), ducere, fede, føre, 2) mor- 


tanm efferre, begrave. Leiða á vog, dedu- 
rre, følge en boft, ud, paa Vejen. L. afvege, 
Sedusere, forføre, Leiða Pliós, im medium 
proferre, bringe for Lyſet, befjendtgjøre, uds 
give. Leiða íér i hug, im amimum inducere, 
fan í Sinde, fatte fig í Hovedet, foreftille fig. 
Foglinn leidir ut, avis palos educit, Fuglen 


fr Unger. Hroflid leidir, egva pullam ſe- 


qvatem babet, fooppen Gat et Bí fot fg. 
Leiða fyri fiónir, demonftrare, vígt, kore⸗ 
fofüer. Leida hiá fér, præserire, cenmivere, 
overſe, fe igjenmem Fingre með. n 

Leidindi, s. pl. faffidinm, Kiedſomhed, Lede. 
Gángez fyrir af leidindam, tedio fémefcere , 
fortereé af Kledſommelighed. 

Leiding, f. ductus, ducsio, Ledelſe, Førelfe. 

Leidingamadr, m. fegvax, facilis, fet at (ede, 
fslgagtig. 

Leidíngi, m. dux, ductor, Leder, gerer. 

Leidinlega, tædio/e, tjedelig, kjedſommeligen. 

Leidinlegr, sædiofus, fjebelig, Sjebfommelig. 

Leiditamr, feqvax , morigerus, folgagtig. 

Leidiz (at leidaz), faftidire, fjeder, bliver kſed⸗ 
fommeligt. Mér leidiz, sæder me, jeg lis 
ver Fjéð (af det). 

Leiðiz (at leiðaz), edduci, bevæges til noget, 
bringes til at. 

Leiðrétti (at leidrétta), reformare, reduemre, 
rette, bringe í Stil, berigtigt. 

Leidsétta, f. emendario, correcrio, en 9fettelfe, 
Stettefættelfe. 

Leiðrétting, f. idem. 
rigtigelfe af en Sag. 

Leidfla, f. duciuc, Ledelfe, Forelſe. a) infom- 
mis, utrolige Dromme, Santaferen. Hann 

* var i leidflu, og Þócktiz, margt fá, per 
phantafmara mocturna multa. fibi vifus eft vi- 
dere, ban fantaferebe (í Sovne) og havde 
allehaande Gyner. 


a) melioratio rei, Be⸗ 


Ca 


m Lei 19- 


20 … Lei 
Leidbigumedr, m. A via dmn, ører, 
Bevifer. 
- Leiðíögn, f. vie præmonffrasio, Beitning, 
. Leidtogi, m. vid. leidíðgumadr, Ledſager. 
Leidr, imvifus; irem tædiofus, (ed, fjebelig; 
fjebfommelig. Liúfr verðr leidr ef lengi ftr, 
enam. bofpires acceptifimi ssudem vilefcunt, 
ſelv fjete Venner fjebe, naar Refsget varer 
længe. 
Leifar, c. pl. religvi, Lævninger, Hér er ecki 


til leifanna deilt, Bic ultra meceffirasem præ= . 


Jentem won eft depromtum v. appofitum accum. 
bemibus, Ger ec iffe frembaaren til at lavne 
af a: mer end hojſt nødvendigt. 

Leifr, m. beflia, oblata, buctella, Oblat, Ho⸗ 
ftie, Mundfutd, en Leve. 2) anus ponis v. 
cafeus inseger , olim hleifr, et helt Grød, en 
hel Oft ell. desl., hos de gamle hleifr. Med 
hálfum hleif, og hålla kéri fék ég mér 
félaga, dimidiaso pane uno es vafe ftmiplemo 
sibi focium acqvifivi, með bet halve af et 
Brod og með et bælbet (iffe fuldt) Sar fif 

- jeg mig en Selſtkabsbroder. 

Leifi, m. gigas, en Sætte. 

Leifi (at leifs), relinquere ; reliquum. babere, 
lavne, faa tiloveré, efterlade. 

Leiga, f. ldcarium, Leje, 2) fanus pecuarium, 
Seje (gjærne betalt í mar), fom gives Ejer⸗ 
manden, hvis Malfefvæg man beuytter. 3) 
gremism , Betaling for Arbejde, Dagleje. 

… Læigi (st leigi), locare, elocare, leje, (eje ub. 
Leigja jörð, elosare fundum, (eje Jord ud. 


Leigfel (at leigfelia), idem. D. 

Leigi (at legia), comdwcere, (eje, fæfte, - Taka 
til leigu, idem. ' 

Leigill, m. feria, en Lejel. 

Leigufé, a. pecur conductitium. Seiefotg. 

Leiglendingr, s» conducror, Lejlanding, Sft 
bonde. i : 

Leiguheftr, m. egvus comductitius , Lejeheſt. 


Leigujörd, f. fundus couducitius, prediem, 


meritorium , condscwm , gaſtejord, Gef 
gaard. 

Leigulaus-jórd, f. fundus grarwirus , Jord, (em 
man fan faa uden Leje. 


» Leigulidi, conductor, locararims, Lejer, Geftt. 


2) mercenarius, Daglejer, Lejeſvend. 

Leigamáli, sm. conductio, Styld, Safe ejes 
fontraft. 2) frovemrus fumdi locari, Afgift 
ef Bæftejord. . 


Leigumadr, s. conductor, villicus, coloniis $t 


fec, Saftebonbe: 

Leiguftadr, m. conduciio; irem qvalisos cosdse 
soris, Leje, it. Sejerent Beſtaffenhed. Hann 
"átti mikid fé á leiguftödum, imgentem po 
miam elocaraw poffider, Gun havde meget Godi 
i Leje (paa Rente). Honum þótti lege 
ftadurinn ecki gódr, conducroris fides ei før 
Specta erar, ban fynteð bang "Penge ftob it 
paa et gobt Geb. 

Leik (lék, hefi leikid, at leika), Indre, lege, 
ſpille. Hann lék fér at því, per indem 2 
Facillime fecit, bet var am fun Leg, fun en 


fme! Gag. Þeir léku bann ills år, sk | 


erm melitarunt, be tiltebte ham ilde. Hann 
kk á lófum, quam delisariffime tracsabarur 4 
han legte med fin egen ale. — Elldurinn, 
lk nm þá, flamma illos bauſit, Ilden fils 
fede om bem, Leika á einn, illudere alicui, 
irit pot med en. pad lék hönum í 
fkpi, asimo-volvebat ," bet ponfede han paa. 
Hér leikr á, bic rotundatur, volvitur, Bets 
ma, herom feber bet. Dad leikr á tveim 
túngum, varie marrarar en figer faa, en 
anden faa. 


i Like, f. focia ludi v. lecti, Deltagerinde't Leg 


! Lekandi, m. axis, Akſel. 


tl. Gang. — Hinc fol vocatur: dvalins leika, 

heraf kaldes Solen dvalins leika hos Dige 

tene;'45. facia remporis v. cum tempore col- 

háens, poszice. 

a) aslas (7). 

Lékendi, facillime, 45. per jocum v. ludum, 
legende, lettelig. 

Lékari, m. ludie, lufor, en Spiller, Gjogler. 
2) tibicen, Spillemand. 

Lékem-fzla, f. hudibrium, Gjagleri , nte 
vett, Biðunder. 

Leikarabåtte, m. ludicrum, Gjoglefpil. 

Lekbiódir, m. colíafor, Legebroder, Medlegende. 

Lékfing, s. gemus ludi, Leg, en Art Leg. 

Likfimr, perisus Indeudi ,. behændig, (fart í at 
hot. 

lékin, idem. 2) lwdibandus, legende, (pit 
ltnbe, 3) Babirus, behandlet. llla v. hart 
kkinn, male høbisus, ilde tilredt. 

Likmdr, sw. eius, Jecularis , læg Mand, 


Lek "at 


Leikmanna pláts i kyrkiu, gremium- templi, 
tibet af Kirken, Tilhsrernes Plads. 

Leikpláts, m. paleftra, Legeplads. ' 

Leikfpil, m. fpecraculum , aicrum, Stuefil, 
Leg, Eipilleværf. 

Leikr, sm, (vid. leikmadr), (eg (Vodſ. geiftlig). 

Leikr, m. lafus, ludus, teg, Gpil. At göra 
leik til eins, ludibrio babere, gjøre Nar af 
en. Hann hefr leik vid, Judus illi adbuc eft, 
Ban gjør iffe Alvor af bet. ' 

Leir, m. argilla, Ler. 2) lutwim, ið Oond, 
Snaus. 

Leirburdr, m. rudis et inepra — pr. 
coacervatio lati , Berfemageri, Berfefmsrert. 

Leirga (at leirga), collutare, lutulare, beſudle. 

Leirjörd, f. terra argilacea, apyra, gerjorb. 

Leirkér, s. fidelia, vas fictile, Gertar, Lerteutte. 

Leirkéra-fmidr, m. fígulus, Pottemager. 

Leirliós, ecbrolewos, lyſegul, graangtig, (em 
Heſte). 

Leirpottr, s. olla, Lerpotte, Potte. 

Leirvelta; f. opus latcum, en Sole. 

Leirugr, Jurulensus, lutofus, Gyynbet. ^ 

Leita (at leita), vid. leyta. 


"Lek (lak, hefi lekið, at leka), fflore, dryppe, 


rinde, (affe, 2) colere, fi, flaa igjennem 
Oorſlag ell. desl.) Kýrnar leka fig, vacca 
lac ftillams, Kſserne (abe Melken rinde, dryp⸗ 
pe. Håfid lekr,-secrum domus perfluis, Hu- 
fet rinder, er (ffe tæt, Leka fkyr, oxyga- 
dum. colare, at fí tof, fur Melk. 


Lekeftadr, m. filicidium, Tagdryp, egentlig 


22 Lek 


Stedet, hoor Tagdrøp eler deslige falder 
neb, 

Lekavatn, sw. aqva ceduca, ubbryppenbe Sand, 

.  Tagbeyp. 
Leki, m fleo, Dryppen, 9tinben, Lakken. 
"| Lektari, s. pluseus, en Qæfeftol, Modeſtol, Vog ⸗ 
ftef. — 

Lekr, rimofus, (af, utæt. Lekakofi, cafa ri- 
mof, en utæt Hytte, ov. 

Lem (át lemia), verberare , geremere, prygle, 
ſlaa fordærvet. 

Lemba (at lemba á), ovem isire, færare, ſiges 
om Veddere, fom fpringe med Faarene. 
Lembdr á-faudr, ovis fan, et t Bar, fom er 

með fam. 

Lembíng, f. fæsura ovium, den Tid et aar st 
með fam. 

Lempa (at lempa), moderari, temperare, lem⸗ 
pe, mage. Lempa fig eftir einum, acommo- 
dare fe ad voluntatem alicujus, lempe fig efter 
en; Lempa fig efür tidinni, sempori infere 
vire, lempe fig efter Tiden, (MM. 0.) 

-Lempi, s. moderatio; item gratia, favor, gems 
pe: Yndeſt, Gunft. 


Lempilege, -dexrer , (empelig, lemfældig, bes i 


Gænbig. 
Lempilega, dextre, lempellgen, lemfaldigen. 
Lempinn, dexter, (empelig, fempfom. 
Lempni, f. modefia, dexteritas, Lempe, Eem: 
velighed. Med lempni íkal lönd vinna, prue 
dens moderatio omaia vincit, meb Lempe fan 
man fan et 985.6 en Humleſek. 


” Len 
Lemftra (at lem(üre), vulnerares comsudere, 
ſaare, ftsðe fordærvet, kuuſe. ? 
Lemfítrsdi, comw/us, fladt, faaret. 
Lemftran, f. comufio, ESaaten, Stoden. 
Lemftra-fár, m. ictus orbus, ubi re-aliqva obrufa 
vulnus infligitur, ſtodt, faatet, flaaet Stade. 
Lemítr, m. comrufio, plaga, eo, fag, Saar. 
å lem. 
Len v. lien, s. feudum cenfus , gen. 
Lena (at lens), comferre, comcedefe, forlene, 
ftjente. 


- Lena, f. ſtragulum equoram , dfebeff eller. 


Tæppe. 

Lenadr, comceffus, forlenet. 

Lend, f. lambui, Lend. 

Lends, f. faepius in plurali lendur, predia, fas 
di, 9anbgobé, Jordegods. 

Lends-verkr, s. lumbago, Lendeve, Lendevark. 

Lendavifinn, depygis,' lenbelam, lendeviſſen. 

Lendi (at lenda), mavem appellere, lande, lægge 
til Land. 2) fedem fibi figere, mebfætte fio, 
opffaa fin Bolig. þer vid lendti, Aoc abi- 
mum erat, bet blev Enden, þar mun vid 
lenda, eenies senden, bet vil blive Udfals 
bet. Hér lær ég vid lenda, mass de tabula, 
Dette vil jeg lade bet blive ved, flatte með. 

Lending, f. appulfus, item portus, anden, fam 
deſted. 

Lendur (gs. lenadur) madr, baro, dynafte vs 
Jöllus regni, Lensmand, Vaſal; à len. 

Lendver, m. dor ſuale equorum , Eötabraf, 

Lengd, f. losgisudo, Længde 





Len 

Lengia, f. lemina, fæpins coriacea oblouga, en 
Strimmel Læder, ſtaaren paa langs ef ur 
den, til fo. 

Lengi, lengr, lengft, din, diatius , diuriffo me, 
længe, fænger „ langſt. 

Lengi (at lengia), prolongare , diferre, for 
lenge, uðfætte. 

Lengiz (at lengiaz), longeftere, forlænges, fans 
ges, Lengiz mér, sædio effidior, 2: tempus 
mibi now currit fed producitur es prolongae 


iw, Tiden bliver mig (ang. Honum leng-, 
diz um menn fína, de militibus fuis mulsum 


erat follicitus, han langtes efter fine Golf. 


Leni, s. loníma ferri fubacta, falci cmdemde .. 


ap^, en Plade til at fmebe en Be af. 
Lensmedr, m. fatrapa, Lensmand. (91. 0.) 
Lenfa, f. lencen, en Lanſe, et Spar. 


Leo, m. leo, Løve; vid. lión. 


í Lep (at lepia) , canino more lewbere, at (abe. 


Legill, m. cocbleare v. lingula, en (ide Oxtje, 
Berneftje; à lep. 

Leppalúdi, m. panis obfirus fenex, en gammel 
pialtet Mand. . 

Leppr, m. pammiculus, tn Lap, Klud ifet ul⸗ 
ben. 2) idem ac: lockr. 3) umbra. Lepp- 


urinn fylgir godanum, fub umbra potemum- í 


immunitas (2), Sadelen følger Heſten. 
Lor, f. forbillum, Slabberi. 


I Lepfa, f. censunenlus, noget af iube fammens 


- fappet. . 


Lm, f. vid. lore. 
Left, a. fimeum, Løvred. 


Left 23 

Lérefta-fat , m. veftis limen, Qartebófl aber. 

Lérefts-klátr, s». linteolum, linned Klæde, Ler⸗ 
ttbéflebe. 

Leri, m. viliffima pars rei, bet flettefte af noget 
(fjælben allene), vid ættleri. 

Lerka (at lerka), infringere, debilitare, sun. 
dere, foætfe, ftobe, banfe. 2) coðrcere, tor- 
qvere, tvinge, pfage; à turkr. t 

Lerkadr, fractus membra. labore , afleg8, for⸗ 
flibt. Lerkad fat, im plicas comtracta v. com» 

* torta veftis, et forfrøllet Slateftytte. 

Les, m. laviſciam, Uldvarer, uldne ifær rif» 
fede Sager. . . 
Les (las, at lefa), legere, recitare , (ofer, ops 
fæfer. 2) colligere, famler. At lefa bók. 
legere librum v. recitare. ex libro, lefe en 
Bog. Lefa ber, Mgere v. colligere. bacear, 
læfe, inbfam(e Bær. 
fkóginum, ignis per fylvas comtimuo grafa 
basur, Ilden udbredte fig hen over Stoven. 

Lefari, m. lector , laſer. 

Lefinn, lecus, (æft. 2) multa lecsionis, belaſt. 

Lefliós, Jecrioni librorum fufficiens lux, 9986, 
fom er tilſtraklelig tif at fe át (afe. 

Lefning, lero, var iera⸗ dectionie, Læfemaabe, 
Variant. R. - 

Left, f menfura oneris vamici, et æft, Maal 
paa Sfibsladning. 2) colors clirellariorum ; 
en Flok eller Rakke fammenbundne Mefte. 

Leftaheftr, egvæs farcimarius, Heſt til at bære, 
Laſtdrager. 


Elldurinn las fig eſtir 


24 U. Let 


Leftamade, m. agafe, Deſtersgter, Seffevogter 
Paa Rejſer. 


, Lefti (at lefta), frangere, imurile reddere , flaa 


Lente, forbætve, gjøre ubrugelig. Hann 
bed lefta fkip þeirra, eorum maver infrin- 
gere juffit, han befalede at ødelægge deres 
Skeibe; vid. löltr. 

Leftreki, wm. agafo, equifo, Heſtersgter, Stald⸗ 
knegt. 

Leftrar-hliód, sw. vox Ieri, efelpb , Laſe · 
ſtemme. 

Leftrarlag, m. romur v. giu legentis, Maade 
eller Tone at fefe med. . 

Leftrækr, agafomi commodus egvus, vant til at 
gan í left, fet at drive (om efte). 

Leftr, læfus, fractus, fordærvet, sjøre ubruges 
lig, forflaaet. 


Leftr, m. lecsio, Læsning. 2) calummia, Bags" 


talelfe. 

Let (atti, at leti), pigrum reddere, trætte, 
matte (en ef). 2) difvaderé, deborsari, 
fraraabe, raade fra; á latr. 
letiaz, debortationi mom locum do, jeg lader 
mig iffe bringe derfra. ' 

Leti, f. pigriria, fegniries, Ladhed, Dovenſkab. 

Letilegr, sardus, fegnis , fab, terff, ſen. 

Letingi, m. bomo piger, en doven Stabat. 

Letft (lattiz, at letiaz), pigrefcere, defasigari , 
trættes, fjebes. 

Létta-drengr, m. puer aftens , ajlituens , m 
Dreng til at gea 9rinber. 

Léttángr, sw. via facilis, en let Vej. 


Ecki let eg, 


Let 













Létta-fótt, Y. parturient dolor, cal lem 
cito fþerandum, Barfel, Süebfomft, den før 
dende Kvindes Sygdom. 

Léttbrýnn, kilaris, elaro fupercilio, ma, 
egentí. forn Gar (ette Bjenbryne. 

Lettbrýndr y idem. 

Léttbær, levis, facilis, fet, fet at taale og bert. 

Léteygdr, peter, fen (et fofter Øjnene v 
fring. 

Léttfeti, m. soluarius equus, en Heft, fom qut 
i Trav. 

Léttfær, pernix, hurtig, raſt til Bent. 

Létti, m. levator, Gængebaand. 2) ísfinsa- 
sum bajulerum, en Gee over Stuldrene til 
at bære noget med. At leggia léttann Á, le 
bori nom parcere, at tage fat paa et Arbeit: 
for Alvor, (ffe ſpare fig. Leggia lértann Í 
flreng, idem. At tala af létta, faib cr 
Anenzer eloqui, at tale (et og Flydende; 
fige alt vent ud, ligefrem. 

Létti (at lette), ceffare, bolbe ep. 2) lere 
füblevere , 4ette, lindre, Gjepe. Mér Itin? 
fublevor; jeg føler Lettelſe, Linbrins. bé 
léttu verki, ab opere defiftebans, be holdt th 
med Arbejdet. Deir léttu ackérum, adeo 
„vas levargst, be lettede Anker. 

Léttilege, facilis, (et. 2) vegerar, fet, fyttis. 

Lénilege, facile, (ettelig. 

L£ttir, m. lepamem, auxilium, Lettelſe, Eindriði, 
Hielp. 2) balena quadam: mimufuls, fé 
fupra libellam maris vrulsas org yias fe eheutrt 
pojfe 2 pifcasoribue refersar. — Exieri vile 


„Let. 


tar effe pbyfeter v, orca, Cypringeren (del- 
phinus orca?). i 
Létikip, n. liburne, et (et hartigſeilende Gib. 
Litifkim, f. celox, en (et Skude, Jagt. 
Lkttleiki, w. agilirar, celerisas, $a, Syurtigs 
beð, Raſkhed. 
Unlyndi, s. Bilaritas, Munterhed. 
* Léufini, idem. 
." Lttlyndr, famgvinens, fengeinie 
látlæti, m. facilitas, comitas , Artighed, Hof⸗ 
lighed. Þeir báðu hann hafa þöck fyri létt- 
læti fitt, gratias eyeramt illi pro comitare — 
ejus, be takkede am meget for ſin · Artighed. 
Léttmeti,. s: -vicrus zemuis, cibus eligotropbur, 
iet, iffe nærende Fode. Ar lifa á léttmeti, 
oligetropbin uri, at leve ved libet novenbe 
Gobemiðler. -. t 
Lkttfinna, bilaris, item placabilis, munter, fom 
" itfe tager fig noget nær. ” 
Litfinnade, idem, 
Låtådugr, alacer » impiger, munter, tff. 
litige, idem. ^2) pr. perisus gladiasor , (et, 
behendig til at flaað. i 
Liter, levis, fét (ffe tung).. 2) exigui pretii, 
"et (iffe dyr). 3) expedisns, celer, (et, vaff, 
geſbindt paa fig. L&r á ffr, idem. Létt | 
vinna, facilis labor, et (et Arbejde. Létt“ 
fulla loftverk, leve fir. quod bene fersur onus, 
bt man gjerne gjør er intet Arbejde.” At 
verda léttari, | parrum  exiti, gjøre Barſel. 
Hann var á léttafta fkeidi, im fummo vigore 
us erar, han var i fin bedſte Alder. 
Anden Del. - 


— — — — — — 


. Leyfi (at leyfa), laudare, (owe, priſe. 


Ley — a5 

Léttvægis, exigui ponderis , af fiben Vigtigheb, 
Vægt, Betydenhed. . 

Léttvægr, levis, vilis; uvigtig, ubetydelig. 

Letr, m. lireratura, litere, Bogſtaver, Skrift. 
At færa í letr, lireris mandare, at optegne. 
Mád, óíkir ler, lirira fugiet, exoleftem, 
udflettet, utydeligt Bogſtav. 

Leyfi, 8. venia, permiſſio, Tilladelſe, Lov; Á 
lof. ' Med leyfi, bona vewia, með Tilladelſe. 
. Med leyfi at fegia, bonos før wuribus, præ- 
fifcine dixerim, med Tilladelfe, Tugt at flot, 
Stam at tale om. 

á) ve 
miam dare, permittere, tillaðe. Adams barna 
finft ei nein, hvörs venleik vér fo: leyfum, 
imer pofleros Adami nemo eft cujus formef ' 
tatem adeo laudamus, af Adams Børn finbe£ 
iffe en, hvis Stjønfed vi roft ſaameget. 
Pad leyfia, licer, bet er tilladt. 

Leyfdr, laudasus,- fovet, toft. 2) permiffus; 
tilladt, . 

Leyfisbréf, s. codicilli indulgentie , Bevilling, 

Leynd, f. occukatio, Skjulen, Dolgen. 

Leyndardómr, m mflerium, omo, 
^genbom. . 

Leyndarlimir, w. pl.  sersuda,. Okamdele, Abl· 
lemmer. 

Leyndarlöftr, visinm oceulsum, en hemmelig 
Laſt. 

Leyndar-rád, m. fecreratius , qui 4 À fecresis, 


hemmeligt Raad, Gehejmeraad. 
D 


26 Ley 


^ Leyndar-mál, s. pl. fetreta. eonfilia „ emmes 


lige, ffjutte Anflag. 
- Leyndir, f. pl. vid. leynd. At vera i leyndum, 
ecenltari , ffjule fig, være ffjutt.- 
Leyndr, clandeftinus, hemmelig, ſtjult. 
Leyni, m. latibulum, ſecretum, Stjul, Gfjules 
fit. Atliggia i leyni, im laribulo bærere, 
at ligge í Ofjüf, paa Fur. 


, Leyni (at leyna), occultare, regere, ſtjule, tals 


ge. At leyna fér, occulare fe, ffjule fig. 
Leynidyr, f. pl. pofticum, Bfavdorlyrums Bags 
bør, Londsr. 
Leynigángr, m. cuniculus, eryproporticus, en 
Longang. 
. Leynilega, clam, hemmeligen, lonligen. 
Leynilegr, occultus , hemmelig, fult, 
- Leynifkápr (i vegg), riftns, et ſtjult Skab (i 
-en Væg). 
Leynitaumr, m. poffomis, Bitomme, ſt iult Snor. 
Leyniz (at leynaz), larere, lasisare, være fBjult. 
Leyptra (at leyptra), fulgurare, lyne. 
Leyptran, f. fulgur, fulgesrum, Lyn, Lynen. 
Leyptr, s. idem. 2) balema qvadum velociſſi- 
ma, Tumleren, (delphinus delphis?). - 
Leyfa, f. vacuum, mibil, en Mangel, Intet 
(meft fom Afledsendelſe). — Veidileyfa, mibi] 
pifcature v. capture, Mangel paa. Sites og 
. Sagt. 
Leyfandi, folubilis, opløfelig, fom fan, ffal 
tefes. 
Leyfi, mw. vid. leyſa. Dad er edi teyfi,' "is 
ef aibil, ver ev (tfe fulbfommen Mangel. 


Ley | 


Leyfi (et leyfa), folvere, expedire, fefe, rede 
ud. Leyfa ackéri, amcboras folvere, (oft, 
fette Anker. Leyfa upp, idem.- Leyfa úr 
höfnum, & porsu folvere, gaa ud af fu 
nem. Leyfa út, redimere, «føfe ub, fjós 
fri. Leyfa úr fkulld, ære alieno exfolvere, 

… udbetale en Giald. Leyfa út med giöfum, 
bonorifice dimirtere, ſende bort med fle 
gaver, ^ Snióinn leyfir, mives difugium, 
Sneen ter bort. Skipin leyfti i fandr, 16 
ves diffsebamur, Skibene oplsfteð, ſplittedei. 
Konunni leyftiz höfn, mulier aborum fecit, 
Konen aborterede, fom for tidlig. 

Leyfíng, f. folurio, &stning, Opletning. 2) 
regelatio, Optsen. 


-- Leyfínger-vatn, LA aqua. vertalis periodica, op 


. tset Vand, fom (ober ned fra Fjæfdene. 
Leyfingi, m. libertus, mexus , masumi]far, (ri 
given, løsladt Fange eller Gave. ' 
Leyfingiafon, m. libertinur, en frigivens tn. 
Leyfíngia-dóttir, f. libersima, en frigives 
Datter. 
Leyftr v. lyftr, m. folea, focus, Saal, Got. 
' (lioftr) vid. fockalyftr, íkóleyftr. 
Leylta-brækur, f. pl. bratcæ, quibus elige cm 


| folis affixa funt, Gutfer og Strømper að Í 


et, Langebukſer. 


Leyta (leytadi, at leyta), qverere, fede, (t. 


Leyta allra bragda, mibi] imremtasam relinge 
vere, prøve alle Kunſter. Leyta lags, ve 
dum querere, (ege, paſſe Lejlighed. Leyn 


Ley 


vinfengis, quærere locum gratie ; ſoge Vens 
fob med en. Leytaz vid v. fyrir, conari, 
alleborare, forføge paa, beftræbe fig fot. 


Cdeyts f. ingvifttio, indegario, eden, Sogen, 


(à laut). Fara á leyt, querere, gaa ub at 

fede efter noget. Koma i leytirnar, confpi- 

dendum fe prebere, blive funden naar man 
leder. | 

Leyti, s. colliculur , fþecula,- dorfum campi, ens 

hver Forhsjning af Jorden, fom indſeren⸗ 

fer Synet. 2) momensum temporis, en Tids⸗ 

sut, Eið (fun í ben Walemanbo: Um 

7o Pad leyti, circa id tempus, omtrent ved den 

Tid, 3) pars, Del, Part (í nogle Soles 


maaðer): At miklu leyti, magna ex parte, 


for en ftor Del. Fyri mitt leyti, pro me 
9. mea parze, for min Part. 

Leytr, en Afiebeendelfe til Adjeftiverne, ber 
tilfiendegiver“ et Udfeende; vid. compofita : 
-fráleytr, kamleytr, afleytr, fölleytr, togin- 
lyu &c. . 

Lia-fmidr, m. faber falsarius, en Leſmed. 

Liå, f. gramen nuper demenfum, mp ſlaaet 
Græs. i 

Lis-mås, f. glebula fænaria, em tile Jord⸗ 
tlump med. Græsrødder, .fom ſtundum ftjes 
té op með Been, naar man flaar 9. 

Lir, m. falx, fecula; en $e, Segel. Liår í 
ori, falx mannbriata, en Le med Skaft paa. 

Lid, =. agxilium, Hjælp. 2) familia, ens Golf, 
Glegtninger;- vid. íkuldalid. 3) auxilia, 


Lid 27 


auxiliares copie, Hjælp, lælpetropper, Keigs⸗ 
folf í Almindelighed. At liggia á lidi snnara, 
aliis oneri effe, tigge andre paa Hande, være 
bem til Bytde. 

Líd (leid, hefi lidit, at fída), ferri, preterire, 
forløbe, fibe. At lida í lopti, per aerem. 
ferri, at føres i Luften. | Lida undir lok, 

- mori, effe definere, bg, gaa til Grunde. 
ÆÆfin líðr, tempus: „ætas labitur , Tiden liber, 
Stiben gaar. . Hann var meftr tignar-madr + 
i hernum þegar keyfaran leid, poff impera- 
sorem im omni exercitu emiuensiffimus erat, 
han var ben ſtorſte Høvding í Hæren neft 
efter Kejferen. Fer ord ef um munn líðr, 
femel effutita verba. facile dimanamt, naat et 
Orð førft er fagt, udbreder det fig let. Nú 
lide yfir hann, deligvium patirur, nu befvíe 
mer fan. Af honum líðr, revolefzir, fan 
fommer til fig fefo igjen. Þá leid at hönum, 
v. at mætti hans, morii vicinus erat, da bar 
det mod Enden með ham. 


i Lid (leid, at líða), 1) pari, fuftinere, tide, 


taale. 2) tolerare, mom impedire, taale, iffe 
forhindre. Þér lidft pad, conceditur, man 
taaler-big bet, Ar lida med einum liáft og 
leitt, Joni, maligbe comfortem effe, at dele 
ondt og godt med en, - Gud lídr pad margt, 
henn leyfir ecki, mala mom impedit, quæ 
samen mon probat Deus, Guð taaler meget, 
fom fan iffe tillader. 
Lida (at liða, í fundr), arzicwlerim dividere, - 
deartuore, ſonderlemme, ſtille Led fra feb. 
Da 


28 Lid " … 


- 9) emucleare, dilucidare, ubvifie , fette ud 
"fra hinanden. 
*Liðakringlur, f. pl. effa Naneiaea s officula 
erbicularia inter versebras dorfi, Ledbeben. 
Lidamidkr, agilis, ledemyg, adræt. 
Lidamót, m. pl. arsus, inrernodium , ginglymar, 
f«beinob, Ledenes Giammenfojning. 
Liden, f. paſſio, Liden, gibelfe. 
, Lidandi, tolerandur, taalelig, fom maa lides, 
2) vergens, ſom det lider med, er mod Ens 
- ben. 3) declivis, þélbende, ffraa. Á lid. 
endi degi, vergente die, ud paa Dagen, Gf» 
termibbagen. 
Lidandi, f. seclivitas v. declivitas, Sttaahed, 
Helding. 
Líðanlega, tölramer , taafetigen, . 
Lídanlegr, solerabilis, taalelig. . 
Lider, m. pl. auxili, commiliones Jodi, Kam⸗ 
omerater, Hjælpere: (Digt.) 
Lida-finar, f. pl. fysevrofe: , Gener, (om fame 
menbinbe Qebene. 
"Lidevatn, s. lympba, [ymovia, Ledevand. 
Liðaverkr, m. morbus articularis, arsbritis, 9ebes 
vært, Gigt i 9ebene. 
. idda, f. bomo saw, et Drög, 2) fira, 
en Trel. 
Jöddráttr, m. delécsus milisum, Soldaters Ud⸗ 
ſexivning, egentlig det at famle Krigsfolk. 
Lidfær, per militie, trigédugtig. 
'— Lidgódr, mann pvomtus er fortir, tappet 09 — 
/— Mostig, god wt fave til Kammerat. 


Lið. 

Ud, m. s. ficiur, Satmmerat fees ie). 
vid. lidar. 

Lidka (at liðka), diducere ; exiendere , bevegt, 
sjte, (ilfe). 

'Lidlångr, longingvus, ad fimem ufqve, ange 
rig, ubflagen, fef. Han tafli lidlánga, 
móttina, toram moctem morasas eft, han tør 
veðe, nølede ben hele ubflagne Mat. 

Lidlega, dextre, coutmode, behændig, befvemt. 

Lidlegr, dexter , commodus, behændig, befotm. 

Lidlens, enervis, virimn expers, ledelsb, kraft 
tes. 

Lidlítill, imbecillis, fvag, fom man ej fat (jv 
derlig Hjælp af. 

Lidlæfkia, f. bomo nauci, Døgenigt. 

Lidmannlega, commode, apte, Sefvemt, pb 
„fende. 

Lidmannlegr, eptus  babilis, behændig, vu 

Lidrzkr, impar aliis ad expedirionem rums 
ubygtig tif. rigétjenefte „ kaſſeret. 

Lidsafli, w» copie, magnus ” militup sumri, 
Mængde af. Tropper, Stytke. Kn. 

Lidfefnadr ;; s. ' vid. liddráttr. 

Lidsbeini , 'm. vid. lidfemd. 

Lidshón, f. poffulasio auxiliorum , bet at bede 
om Hjælp, ifer om Hielpetropper. 

Lidfemd, f. auxilium ; Hjælp, Wnberüsttef- 

Lidfemi, f. idem. 


.»Lidíinni, n. favor, benevolemia , dicii 


Hielp. 
Lidfinni (at lidfinne), favere, hialpe. 





s td 


Liðskofir, m. copie, Krigetroppers Beffaffens 
beð (Mængde og Duelighed). 
- Liðíkylldr, vafallus, cliens, pligtig at þjælpe i 
Stig, SBafal. ; 
Lidsmuor, ss. copiarum difparites, ulige Meng: 
de af begge Parters Tropper. 
Lidsmunir, w pl. auxilium, Styrke (af en 
Am). ” ] 
Lüsyrdi, s. commendatio , Anbefalelfe , Hjalp 
med Ord. 
Lidtzkr, vid. lidfær. 


Ldveitfla, f. auxilium , Hialpen, Underſtot⸗ 


telfe. 
Liðykni, f. gratifemio, en Fojelighed, Tjes 
^. mft. . 

. Liduglega, facile, fet, befvemt, behandigen. 

Lidogleiki m. promsisude , Farilnas, Lethed, 
Hurtighed. 

Lingr, facilis, dexter, tt, behændig. 2) 
venus, ledig. J 
Lidun, f. soderansia (creditoris im re pecumia- 
ris), Taalmodighed (om Kreditoren ſom ikke 

engſter fin Debitor). 

Li, m. articulus, et Led. 2) modus, Knude, 
$& (paa en EIÐ. 73) gemerario, et Led 
af en Slægt; vid. attlidr. — Lid frå lid, ar- 
rela, Led fra Led. — Lidr á nefi, tuber 
im sefo ^en Bugt, frumning paa Dtefen. 


Lih á færi, en Krølle paa en nor, der er 


wet for haardt; vid. gålm. 
lit, commodasut , faant; v. liz. . 
Dtmagns, deficien:, flap, flsv, torff ; v. lemagna. 


né . 29 . 


Lien, m. vid. len.- 

Líf, sm. vita, Liv, 
Mave, iv. 

Lif, m. pl. médicomema, pbarmaca, Sagemiðler. 


2) abdomen, userus, Söng, . 


2) femen vitale, Livéfæd. 3) coagulum, Løbe ,' 


(til Malt). Lítil lif qveda lida fona, því 
var hann Gautrekr getinn, minmiffimum fe. 
minis fufficit procreationi bominum, cujus ex- 
emplum Gösricus eff. 
Lífadr, vivax, fevenbe. 
overgiven. 
Lifackéri, m. ancbora facra, pligtanter. 
Lifandi, vivus, vitalis, levende. Lifandi ímynd, 
viva imago v. repræftmatio, en levende Fore⸗ 
ftilling. 
Liferni, m. vita, morer, Levnet, Opferfel. 2)" 
diætn, Sevemaabe. m 
Lífga (at lífga), „in viram revocare, bringe tif 
Live. 2) refocillare, vedertvæge. , 
Lífgan, f. amimasio, bet at gjøre levende. 
Lifhimna, f. peritoneum, Bughinden. 
Lífbræðdr, mortem. ultro mesuens, fom frygter 
for fit fiv. 


a pots indomitus, 


„Lifi, m. frater germanus, Ejstelig grober. à lif. 


Lifi (at lifa), vivere, (ew, At lifa einn af 
ftocki, fupervivere, overleve, At lifa einn, 
idem. Hann bad þá vel lifa, valedixit, han 
fagde bem Farvel, onſkede bem at leve vel. 

Lifa (at lifia), famare, helbrede, furere, Lifia 
elli, tollere e medio; prop. femecsurem Sanare, 
qvod morte fis, rydde af Vejen, egentl. Hele 
brede Alderdommen, (om fjer veð Døden. 


små 


730 Lif 
Lifiaegras, m. pingvicula vulgaris, Bibefiðt. 
Líflát, m. amiſſio vitæ, cades, Dod, Afgang. 
Líflaus, exanimis, affjælet. 2) inanimarus, lios 

(e$, død. . 
Lifkga, vivide, fevende adverb. 
Líflegr, vivax, vividus, levende, livfig. 

+ Lífitill, femianimis, meget fvag, nat veð Deden. 
Lifmikill v. líflegt. 

Lifna (at lifne), revivefcere, at fomme til Live. 

- Lifnadr, sw vita, mores, Levnet, Opførfel. 


Liftadr, ineraffatus, (ewtet, ftsefnet. Lifrad 
blód, cruor, levret Blod. 
* Lifrer-biúga, s. somacnlum, Leverpolſe. Lifrar 


pylfa, idem. 

Lifrarbólga, f. bepariris, Sevetéetenbdff. 

Lifrar- broddr, m. Jobgs beparis, en $lip af 
Leveren. 

Lifrar-fiúkr, bepaticus, fog í Leveren, 

Lifrar-fýki, f. morbus v. fluxus bepasicus ; ta 
verfnge. 

Lifraudr, colore bepatis ful, byacintbinus , 
feverrob, taffebrun. 

Lifraz (at lifrez), condenfari, meri, fevres, 
fterfnet, 

Lif-faga, f. vira, res gifte, Levnetsbeſkrivelſe. 

" Lifeandgr, m. pl. fpiritus animales, fluidum ner- 
veum, Livsaander. 

Lifs-leiding, f. sedium vite, Kiedſomhed til 
Livet, eller en $sj Grad af Sjebfombeb, 
Lede. 2) progreflus vita, Eivetð -Førelfe, 

- Bang. 

Líffteinn, m. lapis philofopbicus , 6e vifeð Sten, 


Lig 


2) immortalitatis jaxta plebejam credlitaen, 
Livsſten, legende, frelfenbe Sten (efter Xi 
muené Overtro). - 

Lífftraff, m, fupplicium, Livéftraf. 1 

Lifsvarmi, m. calor vitalis, Livsvarme. | 

Líffýki, f. diorrbea, Maveſyge, Vusleb 

Liftisn, s. v. líflát, i 

Lifur, f. jecur, bepar, Lever. A 

Lífvænn, fpem vite babens, famabilis, (om mat 
venter vil leve, helbredelig. Kn. 

Lifæd, f. aorta, ben ftore Slagaare, Aorte. 
2) arteria, Slagaare, Pulsaate. Life 
arnar flå, arterie micanz, Puléaarerne flat. 

Ligg (låg, hefi legit, at liggia), jacere, ligge 
At liggia konu v. med konu, comambet, 
at ligge hos et Fruentimmer, beligge, beſran⸗ 
gre. Leginn kora, mulier deflorata, et gran: 
immer, fom far miftet fin Mødom. Kotit 
liggr undir gardin heima, villa ad prélius | 
-pertiner, Huſet hører ben under Gaarten… 
þad liggr fyrir ofs, manebis mos, bet fore - 
figger o8, er 06 beſtemt. At liggis fkr, 
decumbere', ligge fog. At liggia i vegi, ob 
"jacere, figge i Vejen. — Mikid ligge á þvi, 
multi insereft, et er meget magtpaaliggende. | 
Par ligge makt á, idem. pad lá hönum ils. 
male v. egre id babuit, bet vat fan ilde tib 
freds med. pem lá vid fkada, num 
mum evofere, be havde mær taget Stade. p 
lige ei lanft fyri v. á laufu, diffcalur e 
rabile eft, bet hænger fe faa loſt. þar ligg 
vid, fequitur , bet gielder, koſter (f. Ef. B 





Lig 


si), dermed er forbunden (fom Tab, Straf). 
Mýrar líu illa; palades conffricre erans gla- 


de, at imfirma, Moſerne vare iffe faft til: 


frufne. — Liggia.á hálli, reprebendere, baðle, | 


udtyde ilde, Nærri lá þer, egre evafífli, 
btt var nær veð dig, funbe ſnart have tam 
mtt big. Dad lá bónum ecki í laufu rúmi, 
fram illi erar im animo, bet var iffe et loſt 
Snbfafb af Gam. — Opt liggr illa á hönum, 
fepe eft animo molefto, Ban er ofte i {lét 

' une, þad liggr til, faciendum eft, bet er 
nødvendigt,” maa giores. Fyrir ofs liggr 
foldin græn, ante oculos viridaria babemus, 
ben grønne Mart ligger for od. — Liggia i 
eyrum á einum, omnium ad illum deferre, fors 
tælle-en alt hvad man fører og fer. Liggia 
vid ackéri, im ancboris expectare, fuper am. 
ceram flare, ligge fot Anker. Liggia úti 
undir berum himni, fub dio pernociare, ligge 
ude under aaben Simmel. 

Liggiandi, cubas⸗, (iggenbe. 

Liggiandi, m. puerum remporis v. interflitium 
- imet scceffum es recefJum maris, quando fum- 
ma trangviliras eft, bet Mellemrum imellem 
Flod og Ebbe, da Vandet er paa bet Dajefte, 
førend, det igjen begynder at fynfe. 

Lík, x. funus, et Lig. 2) corpus, et Legeme. 
3) «ro excorinso, Kjodet naar Huden er 

" flat af. - Hann komft þar inn med heilu 


líki, ilæfus illuc evafit, ban fap derind með - 


helt find. 
Lia, moque, eriam, ogſaa. uM 


. Lik 31 

Líkafem, fiwr, quemadmodum, ligeſom G. 9. 
for fvofem). . 

Líkabsung, f. campana major, im exequiis exe 
zra ordinem pulfari folia, gigfoffe, fom er 
ftørre og ellers iffe plejer at ringes; à hanga. 

Líkamr v. líkami, cutis, vulgo corpus, Cow) 
Legeme; recrius likhamr. 

Likama-] -pángr, corpulentus, før, fvær af roy. 

Líkamleg ,. corporaliter » lesemligen. 

Likamlegr, corporalis, tegemlig. 

Likar (at like), arridere, placere v. affimulari , 
behage, være fornøjet með. Hann lét fér, 
pad vel lika, eo-comrensus erat, han vat dod 
tilfreds bermeb. 

Líkblæa, f. amiculum ferale, palla fipulerali, 
Ligklæede, Syorbefagen. 

Líkbönd, s. pl. virta, inita fa Faftiæ funebres, 
Ligbaand. 


” Likbårur, f. pl. feretrum , fandapila, igbaar. 
Tíkför, f. extquie, Sordefærd, Begtavelſe. 2) 


pompa feralis, Ligſtads, Ligfolge. At hallda 
likfür, jufta peragere, holde Begravelſe. 

Likfylgd, f. idem. At fylgia líki, fumus de- 
ducere, at følge Lig. 

Liki, m. v. lík. 

Líki, m. par equalis, Lige, Mage. . 

Líki (at líkia faman), comparare aliqvid alicui , 
ligne fammen, fammenfeíbe, Þér íkal ég 
lMkia vid beftu menn, cum optimis viris te 
couferam , big maa jeg fette í Ligning med 
be bedfte Mænd. 


A 


32 —— Lik 

Líkindi, m pl. probabilisas, fømitisnde veri, Ris 
melighed, Sandfynlighed. Doy 

Liking, f. fimilirudo, Ligning, Lighed. 

Líkiz (at líkiaz), affimilari, (igne. Hann líkiz 
j ætt fína, refert genus, progenisoribus fuis 

S fimilis evader, ban ligner fin Familie. 

Likkia, f. fibula, fægte; Løfte (rectius lyckis). 
Lickia á leidinni, diverriculum vie, reditus, 
en Krog, Bugt paa Vejen. 

Lík-kifta, f. capulus , urna, loculus , gigfifte. 


Líklega, probabiliter, vimefigen, ſandſynligen. 


2) modefte, paa en rimelig Maade, pat 
ſende. 

„Líkiegr, veri fimilis , probabilis, rimelig, fanbs 
fynlig. 2) bone fpei, af godt Haab. 
var líklegra råd hans enn ådr, sum ejns fors 
erat meliöris fpei, quam ansea, ba var hans 
Forfatning af bedre Udſigter end før. Stund- 
um er þad líklegt, fem langt er frá fann- 

I leika, interdum fimilitudo veri, multum abeft 


, 8 vero, undertiden er bet fandfynligt, fom 


et langt fra Sandhed. c 


Líklús, f. pediculus ferus, Lus paa Dyr, Fiſt⸗ 


^ Bjsrnen (7). 2) verruca, en medfødt, haar⸗ 
Bevoffen Bórte í Anfigtet. 

Líkmadr, m. vefpille, En, (om al være med 
være meb at bære Lig og at grave Graven. 

Líkn, f. clememtia, Naade, Mildhed, Sfaans 
fel. 2) medicamen, ginbring, Lindringsmids 
tef, ^ pad var heila Kkn i málinu, bac una 

” parre caufa valuit, bet vat den enefte Reds 
ning for Sagen. 


på 


. Lk 


Líkna (at líkr:a), parcere, ffaane, inte med 
Mildhed. = 
Líknarbelgr, sm. amvium dd om e wi 
H Salo. 
"^ Likeari, ss. progitiator, et en fom giver Linbring, 
Benaabelfe. ^ 
7 Likner-mål; sw. pl. excu ſatio, inserceffio, For: 
bøn, Mægling. t 
Líknefki, sm. effigies, imago corporis, Billide, 
Billedſtotte. (Angi. likenefa.) 
Líknfamlega, tlemenier, ſtaanſomt, mildt, nav 
bigen. - 
Líknfamlegr, clemens, ſtaanſom, mild, naobis. 
Líknfamr, grariofus, gunftig , naabig. 
Líknfemi, f. clementia, gratia ; Efaatfotifeð, 
Saade, Mildheb. 
Líknvænlega, solerabiliver , ſt aanſomt, naadig 
taalelig. 





Líkpallr, e. folium , caſtrum diri nd ! 


Løjbænt. 

Líkpredikun, f. orario fumebhis, Bird ^ 

' Líkfáumr, m. nenim, epicedium, epioditm, ip 
falme. J 

Likſaungr, m. leſſus, ibreni, monods, tiit, 
Sorgeſang. 

Líkfteinn, sm. cippus, Ligſten, Gravſten. 

Likvers, m. vid. likfålmr. 

Líkr, fimilir, tig. Im compoføris ligr, fe ſan- 
ligr, fannliga, verifimilis, verifimiliser, jt | 
ſynlig, ſandſynligen. Gegoligr, gegnlih 
stilis, wrilier, gavnlig, gavnligen. Líkt 

" fekir Líkann heim, fimilis fimili Bønder; fe 


— —— 


Lik 


fær Sige. At gislldæ líku Mkt, þar pori 
referre, at betale Lige med Pige. 

Líkur, f. pl: vid. líkindi. 

Líkþorn, s. clavus, gemurfa, helos, gigtern. 

líkþrí, f. lepra, putrefncsio corporis vivi, Epea 
dalſthed. 

líkþrár, leprofus, fpedalæ; à Präi, ramcor. 

Lila, f. lilium, en Lilie. 

Lim, s. frons arborum, Traernes Blade, Kvi: 

- fe Limi, =. idem, 

Lima (at lima) i fundr, membratim. dividere , 
ſendetlemme, ille Led fra geb. 


Lim, f. membrum, in pl. limar, en fan i86 " 


Senmer. 

Lim, s. glmem, colla, Lim. 
vid. veggialim. 

Limedr, artuatus y fem Gar Lemmer (faa dier 
fi), proporſioneret. Vel limadr, membris 
bene proporrionntu:, velproporſioneret. 

Lmfill, m. paralyfis, Varkbruddenhed. 

Limefellfiåkr , | paralyticus, varkbrudden. 


a) ealx, Kalk; 


Lmalft, s. marilatio membrorum, bet at miſte 


et eller anden Bem, Lemlaſtelſe. 
Lmemikill, ramo/us, fom far ſtore Grene. 


Vini, m. onus, preffura, Byrde, Tyngde, Vegt. 


2) difciplina , Tugt. At leggia undir líma, 
fremere, Holde i Ave, holde under Riſet. 
a) difciplisa pedogogica, Bornetugt, hind 
tfe, Ave. 

hlp, s. gelstine, Limfjele, fogt eim. 

Li (ut líme), glwisare, egglarinare, dine, 
lime ſammeni 

Anden Deel. 


Lin : 33 
líming, f. plutirntio, Limning. 

Limle(ti (at limlefta), membra comtundere, lem⸗ 
leſter, flaar Lemmerne forbatwet. 

Limleftr, fracrai membra, lemlaſtet, ſlaaet for» 
bærvet. 

Limfkérte, matilus, mancus, femleftet, fom 
mangler en gem. 

Limpia, f. vid. lippa. 

Limpiaz (at limpiaz), deficere, blive afmægtig, 
flappet. 5. 

Limr, w. membram , en fem. ” 

Lin, s. limum, Hor. 2) hylfus, fynden, gin 
ned, fint Linned, Lærred. 

Lin, m. regelatio, Ys, Wilde i Luften. Nú 
er komid lin i lopt, egeles ſe aer, nu er 

, ber fommen Milde í Luften. . 

m (at lina), Jeuire, delinere, tinbre, formits 

2) entrvare, debilitare, frangere, fvættt, 
—8 

Lina, f. linea, Linie. 2) ramus in arbore & coms 
fanquineitaris , Glægtlinie, Stamme, Pinie. 

Lind, f. fons, ſtacurigo, ite, et Bald. 2) 
silia, en find. 3) feutum tiligneum, et Line 
beffjofb. 

Linda-fót,. s. pl. burfa exuliebris , continenr qvoe' 
sidiana- inftrumenta . masris familins, Fruens 
timmeríomme, Pofe, þori fumum far. 
fine Sager. ! 

Lindákr, m. Hateolum ; Bintlebe. 

Lindi-tré, m. rilia, Qindetræ. 

Lindi, m. cingulum, sona, Delte, Gehang. 


^ Ling, s. frutex, fpec. erica, Smaakrat iat Lyug. . 
E 


34 . Lin í 


Lingmór, m. fruticerum, et kratbegtoet et. | 


a) ericetum, en Eyngbebe. 
”Lingva (at língva), facere, at farve morke⸗ 
Língvi, w. ferpens, Slange. 
Ling-ormr, m. idem. 
^ Linhlaupe, mollis, defeffus, forfagt, modfalden, 
"foaps 4. líbr i blaupi Pa verdi þér lin- 
hlaupe, er víkari manna ord koma til yder, 
frangimimi animo et deferifcemini verbis poren · 
siorum, qvando ad aures veftras venium, ba 
blive I férfagte; naar Sy høre mægtigere 
Mænds Ord. 
Linkind, F. clementis, Skaanſel, Maade, Milp⸗ 
$e. E 
Yinkinderfemr, clemes:, mild, ffaanfom. 
Linkena, f. prombe, Drudekone, Bæftems. 
Línlsk, s. Jediculo, linned Lagen, Sangelagen. 
Linleiki, mm. lezimdo, lesitas, Lindhed, Caps 
ed. 


. Linmeli, s, erriculetio vocis skfiura, en fvag, i 


„Mob, utydelig Udtale. L 
Linmeltr, bebes lingua, (em taler font, bløde. 
Linolie, f. linemyren, inolíe. . 

Linu-danfari, =. fausmbulu:, mevrobaser, inier 
danſer. 

Linun, f. lesimeurum, Linbring, Lindren. 
Linr, levis, wisi, (nb , mild. 2) delilis , 

fes, flap. Í 
Linai, m. coluber, ferpens, Slange, Dole. 2) 

uvac, Glave, Tral. 


. Lióri, sm. feneftra , feramen pissaculi domus , et 


Linni (st linna), ceffare, definere, Holde * 
øre op, endes. 

Liód, f. populus, et Bolt; vid. þióð. 

Liód.bfkup, ,w. vid. | jdbifkop. 

Liód, m. pl. poema, en Gang, et Digt. 23) | 
idem ac hliód. - ] 

Liðda (at Hóda, á einn); verbis aliquem egg 
lare, tiltale, 2) verfificare, gjøre Vers, poo 
tifere. ' 

Liodmali, s. pl. vid. libd. 

Liódefks, f. obediemiæ poffulatio, bet at f 
dre Lyd. — 2) vanisas, res nibii, Ubetyde ⸗ 
lighed. 

Lióma (at lióms), fulgere, ſplendere, ſtinne, 
ſtraale. U 

Liómandi, fulgidus, fplendidus, ſtinnende, ſtraa ⸗ 
lende. i 

Liómi, m. /þlendor, Stand, eth. 

Lión, s. leo, sve. . Í 

Lioni, s. caduceasor vw. fecialis, eu Fredtge⸗ 
fandt. 

Liénsinna, f. les, Ína, Lovinde. 

Lións -lappi, m. akbiæille slpime, Bjelbfnabe, 
(en urth. ” 

Liéns-merki, s. figvum leonir, vend Tegn. 


Vindue eller Hul paa Taget í et Hus. 
Lios, s. lumen; Lyé, Klarhed. At láta i Hofi, 
matifeftare, wife, ytre At kome 1 lióe, 
idem. 2) apparere, komme for Dagen. At 
fuia einum fyri lióG, vbelfe forsune alicm 





Lio- 7e 


JU. at ſtaa em i Vejen At Ítia fér fyri 
Lófi, deeſſe fibi, at ftaa fig felv í Lyſet. 

Liós, clarus, lucidus, 196, Har, tydelig. Dad ^ 
er liit, parer, bet et klart. i 

Liófaballd, a. cawdelabrum , Lyfeftage. 

Liófahiálmr, m. lycbuncbus penis, fric, 

Liófa -króra, f: idem. 

Liófa, f. obflerrix , Sorðemober. 

Liófllfar , m. pl. angeli Incis, gobe Aander, yb | 
alfer; fe Álfr. 

Liófa -füx, =. pl. emusciorism , Lyſeſaks. 

Liðfa-ftiaki, m. candelabrum, Lyſeſtage. 

Liófaftika, f. idem. 

Liósberi, m. lucersa; en Legte. 

Liósblár litr, color veners, fyfeblaa Farve. 

Liósbert vedr, aer erangvillas, qui lumen fab 
dio mon, extingvit, faa ftile Vejr, at man 
fan Sete et 296 uden at det blæfer ub. 

Liósfloge, f. bepiolus, papilio minor, en Som⸗ 
merfugl. 

Liðsgrænn, prafinss, porraceus, lyſegron, græðs 
grøn. 

Libegulr, bwxemr, belous, (yfegul, gulagtig. 

Liósherdr, albær crine, (yðþaaret, hvidhaaret. 

Ljófki, m. pecten, pubes v. locus pubis, fylva, 
ffen. 2) vagina uteri, Modersjede. 

Lióslega, dilncide, clare, kiarligen, tydeligen. 

Liósmaatr, m. olenm, alt Hvad ber brændes til 
99$, Lysning. 

Liósleitr, albicans, (96 af Farve, Insladen, hvide» 
agtig. - 

Lióslitadr, idem. 


Lr ^. 35 

Liðsmódir, f. við. libſa 

Liósmóraude, pmuicese, fyfeteb , lyſebrun. 

Lióspanna , f. lempas, Lampe. ^ i 

Liésreudr, flammens; (yfereð , esbguf, ildrod. 

Liblta (at tiólta), fügere, sranfigere, filter, 
gjennemborer. 2) verberare, (iaa, ſtode. 
Liófla út rykti, ramores fþargtre divulgare, 
ubfprebe et Rygte. 

Lióftr, a. pertica. vematoria , Segerftang. 

Liéftr-ftaung, f. idem. 

Lióstollr, s. srikurum parocbiamorum im ilumi- 
mesionem semplorum , Sognefolkenes Afgift 
eller Bidrag til Lys í Kirkerne. 

Eibsverk, s. lucubrasio, Arbejde veð Lys. 

Liésvinna, f. idem. At vinna vid liós á nætur, 
lucnbrare, arbejde veð Lys om Aftenen. . 

Liótlega, surpier, ftygt, hæsligen, fejenbigen. 

Liódeii, m. serpirudo, Stygbed, Hæslighed, 
Etjendigþeð. — 

Liótr, urpis, deformis, ſtyg, hæslig, ffienbig. 

Lippa, f. lana diducia , ubtruffeu Uid, Toje. 

Lippi (at ippa), lauam diducere auteqvaem near, 
træffe Tøjen (ben fartebe Uld) ub, for at 
gjøre ben tyndere, fol(frt er nødvendig. naar. 
man fpinder paa Ten. — 

Lipurlega, dextre, let, fagte, dehandigen. 

Lipurlegr, dexter, egilir, (et, behændig. 

Lipr, facilis, agilis, (et, fortis. 

Lirfa, f. bomo weuci, et Drog; 2 larfr. 

Lárittar, m pl bodones, lapider facri, Grænfee 
fene. ” Tres' lapides limitum indices, more . 

! Ea 


36 Lir 
vererum, de gamle brugde at oprejfe tre 
Stene til Grænfefðjel. ^. 


Líritti, #. interdicrum, Synbfigelfe, Forbud, Ets⸗ 
fepfion; alis lýritti. 

Lárittar-eidr,, rripe virorum juramcutum unius 
fi. veftis probabiliratis, a quocumqve lasere 
rei, Tre Mænds Gb', fom aflægges af begge 
Barter í en Sag; v. læ er rifti, ør ettir 
pro eftir. 

Liffa, f. torpor, Borbavjelfe; vid. hleffa. 

Liffur, f. limbus veftium , ofer. 

Lift, f. ars, Kunſt. i 

Liftamadr, arrifcx, Sunftner. 

Lifts (at lita), sænins affigere, fætter Lifter paa. 
2) marginare, fanter, fætter Kant paa. . Lifta 
út, diducere, explauare, udvikle, afhandle. 

Lifti, m. sænin, Jamina, Lifte. 

Lit, w. afpectus, pn, bruges meft í Sammen⸗ 
fætnings vid. andlit, eolit, álit &e — 

Lit (eit, hefi litið, at líta), afpicere, fe, fe 
paa, til. Líta á fig, pudore fuffindi, vule 
sum dejisere, fe ned, {aa Øjnene med. Líta 
við, retrofpiere, fe tilbage, — Lita ftórt á 

. fig, jactare, eftensare fe, gjøre fig til, prale. 
Litaz um, eireumfpicere, fe fig om. — Líta 
úllilega út, torvas effe, fe bifter ub. 

Lits (et lita), sinere, inficere, farve. 

Litfegr.i andliti, epecsivas, evelrons, for þar fmuf 
lec í Anſigtet, goð naturlig Anſigtsfarve. 
Litfegurd, f. ewebroa, (müf Anfigtöfarve. - 

Litferi, m. eqour æflare migrefcens alias byemali 
€s verso sempore grifcus, en dft, fom om 


J 


. Lit 


Gommeren bliver mørt, men effer om Giv 
teren.og Foraaret er gran. 

Litfölr, acbrow:, bleg af Farve. 

Litfåréetr, varii v. inconflanris coloris, fom fif» 
ter Kolst, falmer. 

Lirós, w, pl. vid. litunargrös. Åsgeirs fynir 
Íóktu lirgrös, Asgeiris flii- berbas riscesorias 
legebanr, Aegeirs Souner hentede Farvem⸗ 
ter, Svarfd. . 

Lítilfengilegr, vilis, ringe. 2) ficilis, het. 

Litillatr, bumilis, yömya, beſt jeden, neblabende. 

Lítillátlega, wodefte, bumiliger, ydmygelig, bes 
ſt jedent, nedladende. 

Lítilfiörlegr, rémwis, exilis, vinge, udetydelis. 

' a) debilis, foag. 7 

Lítil&Gelega, zexuiter, vinge, ubttpbeligen; à 
fn; 

Litilhugedr, psfillanimis, mob(es: c 

Litilhæfr, vilis, abjectus, vinge, uverbig, wpate 
fende. 

Låtill, parons, exiguns, liben, tinge, 

Lítillega, modice, (ibt, ringe, fmaat. 

Litilleikr, m,'porvirar, Smaahed, Pibenfeb. 
2) defecrus virium ,. Svaghed, Afmagt. 

Litils- háttar, parvi momemsi, af ringe SBetys 
denhed. 

Litilmannlege , teser, ringe, uværdig. 

Lítilmagni, m. bomanculus, imbecillis, en vingt, 
ubetydelig, fvag Perſon. 

Lítilmenni, s. idem. 

Lítilmeníka, f. imbecillisas, Ringhed (vas: 
beð. 





— 


Lit 

Bitilmétlegr, electus; bumilis, ubetydelig. 

Lítilmótlega, medic tenuiter , Setytellgen, 
tinge. 

Livilfigidr, vid, Kilbogaðr. 

Litilsmetinn, sminoris mot, ringe agtet, af 
ringe Værd. ' 

Eítilrædi, sw. res parvi momemi, en ubetyde⸗ 
lizhed. 

Lítilvegi, s. idem, ubitigher, uübetydelighed. 


Litilæti, s. bumilitas, Ydmyghed, Nedladenhed. 


Lítilæti (at lítilæta), bumiliare, ydmyge, 
Lítilæcka (at fitilecka), exinanire fe, bumiliare 


Se, ydmyge fig, nebværdige fig, forringe fig... 





Lítilæckun, f. exinanitio, Forringelſe. 

Lirkadr, colorams, farvet. — 

Litktædi, s. pl." veftes tinetæ, affarveðe aleder. 

Liilausmadr, bömo achroius, uden Kolør, bleg. 

Litlifingr, m. digirus misimus, auricularis, ben 
file Finger. ) . 


"Litfka, f. color v. aſpectus faciei , Same, ilb: 


feenbe i Anſigtet. 
Lítt, param, lidt. 
pro lítt. 
Líttlærdr, parum docius, ulærd, halvlatd. 
Líuréyndr, inexperrus, uforfögt, uerfaren. 
Lítt-taladr, impedisæ lingve; fom tåler fun (ibt, 
fangfomt. 
Lírtvidkominn, i» angufliis, í Knibe. 
Lisverpt, colorem faciei mwitus, fom flifter 
Farve, blegner. ' 
Litverpiz (at litverpaz), mutare colerer ;. ffi(te 
Farve. 


2) male, fiet; comtracte 


Lu | 87 


TLitun, f. tioctara, Farve , Farvning. - 

Limnerhás, s. bepbia, Farvehus, Farveri. 

Litunergrås, m. pl. berbæ rincroriæ, Farve, 
planter. 

Litunarkétill, s. corrina ; Farvetjedel. 


* Litunarkonit, f. bapbice, Garvefunft. 


Litunarmadr , bapbius , infector, sinctor, Fars 
- ver, . 
Litunarmofis m. lichen cinereus sinaorum, Gate 
vemos. 

Litunartré (randt), lignum brafilieum , farna. 
buco, Farvetræ, Brunſpaan, Fernambuk. 
Litvorpinn vid. litverpr. 
Litr, m. color, Farve. 

plenus fatur, en faft, god Farve. 


Veltekinn litr, color 
Faftr litr, 


color persinax, ben Farve, fom iffe (mittet ^ 


ef. Laus litr, color fugax, Farve fom fmit: 
” ter af, falmer. 

Liúffengr, mollis, delicatus; Lakker. Liuffengr 
matr, cibus delicarus, pulpamensum , iatter 
velfmagende Mad. 

Liúflega, /ponsé, frivilliger, með Dornojelſe. 

Liúflegr, comis, blid, mild. 

Liüfleiki, m. comitas ; Blid hed. 

Liüfüngr, m. bonus genius, et Slagé " 
Mander. 2) charisomius (2). 


Liáfyndi, s. bumanitas , comitas, bliðt Geinht. 


Lidfmenni, s. vir comis, facilis, venlig, høflig. 
Liúfmannlega, lubenter , coniter , venligen. 
Liúflamlega, labenter, gjerne. 

Liúflamlegr, comis, mild, blid. 


Dy 


36 Lir 
vererum, de gamle brugde at oprejfe fre 
Stene til Grænfefðjal. 7 REN 


Líritti, sm. interdicrum, Indſigelſe, Forbud, Eks⸗ 
fepfion; aliis lýrínti. 

Lårittar -eidr., rriwm virorum jurameusum umius 
fé. sefiis probabilisatis ; a qvocungve lasere 
rei, Tre Mændé Gb, fom aflægges af begge 
arter í en Sag; v. læ er rifti, ør ettir 
pro eftir. 

Liffa, f. torpor, Forbavyelfe ; vid. hleffa. 

Lifur, f. limbus veflium , Lidſer. 

Lift, f. ars, Kunſt. i 

Liftamadr, arsifix, Sunftner. 

Lifta (at lita), senior affigere, fætter Lifter paa. 
2) marginare, fanter, fætter Kant paa. . Lifta 
út, diducere, explamare, ubviflr, afhandle. 

Lifti, sø. sænin, lamina, Lifte. 


Lit, s. afpectus, Syn, bruge meft í Gammens 


fætning; vid. andlit, auglit, álit &c. 

Lit (let, hefi litið, at líta), ofpicere, fe, fe 
paa, til. Líta á fig, pudore fuffindi, vul. 
sum dejicere, fe ned, ſlaa Øjnene með. Líta 
við, rerrofpicere, fe tilbage. Líta ftórt á 

. fig, jacare, effentare fe, gjøre fig til, prale. 
Lítez um, circumfpicere, fe fig om. Líta 
sllilega út, sorvas effe, fe bifter ub. 

Lite (at lita), tingere, imficere, farve. 

Litfagr.i andliti, epecrivas, evelrous, fotu har fmnð 
tolec í Anſigtet, goð naturlig Anſigtsfarve. 
Litfegurd, f. evebroo, (müf Anfigtsfarve. - 

Litferi, m. eqvus eflate migrefzeus alias byemali 
es verso tempore grifcus, en Heſt, fom om 


. 


. Lit 


Gommeren bliver mork, men efferé em iv 
feren og Foraaret er graa. 

Litflr, acbrous, bleg af Farve. 

Litfåréttr, vorii. v. inconſtantis coloris, fom fifs 
ter Kolst, falmer. 

Lirgrös, w, pl. tid. litunargrös. Ásgeirs fynir 
fókta lirgrös, „Asgeiris þlii- berbas rimcsorias 
legebant, Asgeirs Sonner hentede Barveur: 
ter, Sva:fð. . 

Litilfengilegr, vilis, ringe” 2) facilis, (et; 

Lítillatr, bumili, ydmyg, beſtjeden, nedladende. 

Litillåtlege, modefte, bumiliser, ydmygelig, bes 
ſt jedent, nedladende. 

Litilfiårlegr, séns, exilis, vinge, ubetydelig. 
2) debilir, ſoag. ^ 

LítilGelega, remuiser, vinge, ubetydeligen; à 
fün, … 

Lítilhugadr, .psfillawimis , modlos: UC 

Litilhæfr, vilis, abjectus, vingt, uværdig, mpads 
fenbe. 

Látill, parons, exigums, liden, vinge, 

Lítillega, modice, (ibt, ringe, fmaat. 

Litilleikr, m. parvirar, Smaahed, Pibenfeb. 
2) defectus virium ,, Svaghed, Afmagt. 

Litils- håttar, peri momessi, af ringe Bety⸗ 
denhed. 

Litilmennkege ,- temirer, ringe, uværdig. 

Lítilmegni, m. bomuneulus, imbecillis, en vinge, 
ubetydelig, fvag Perſon. 

Lírilmenni, mæ. idem. 

Lítilmeníka, f. imbecillisas, Ringhed, Sus 
beð. 





xc 


—- 


Lit . 
Eítilmótlegr, aJjecrus; bumilis, ubetydelig. 
Lítilmótlega, modi, tenuiter , ubetydellgen, 
ringe. . 
Litilfigidr, vid, Kúilbugaðr, 
Litilsmetinn, moris notæ, ringe agtet, af 
ringe Værd. ' i 
Kítilrædi, sw. res parvi momemi, en Ubetydes 
ltghed. 
Litilvægi, s. idem, Molotigfeb, Ubetydelighed. 


Litilæti, n. bumilisas, Hdmyghed, Nedladenhed. 


Lüilzti (et litilæta), bumiliare, ydmyge. 
Litilæcka (at Íítilæcka), exinanire fe, bumiliare 


fe, ydmyge fig, nebverbige fig, forringe fig., 


Lítilæckun, f. exinanirio, Forringelſe. 

Litkadr, coloratus, farvet, — 

Litktædi, s. pl*vefles tincta, affarvede abet. 

Eitlausmadr, bào acbroius, uden Kolsr, bleg. 

Litlifínge, s. digirus minimus, annicularis, ten 
file Ginger. j t 

Litfka, f. color v. afþectus faciei , Farve , Ms 
feenbe i Anſigtet. 

Lítt, porem, lidt. 
pro lítit. 

Líttlærdr, parum docfus, ulard, faloletb. 

Littréyndr, jnexpertu/, uforfsgt, uerfaren. 

Lítt-taladr, impedisa lingvæ, (om tåler fun (ibt, 
fangfemt. t 

Líttvidkominn, i» anguftiis, | Knibe. 

Lisverpt , colorem Facici mutatus fm iter 
Farve, blegner. 

Litverpiz (at lityerpaz), mutare * al fite 
Farve. 


2) male, flet; comiracte 


. Liu „37 
Titan, f. sinetera, Farve, Farvning. * 
Litanarhús, s. bapbin, Fatvehus, Barvetl. 
Litunargrös, m. pl. berbæ rincioriæ, Farve, 
planter. H 
Litunarkétill, m. corrina, Farvekiedel. 


^ Litunarkonft, f. Aapbice, Sarvetunft. . 
Litunarmadr, bapbius, infector, sinctor, gat» 


- ver, 

Litunermofi , m. licben cinereus sinctoruem, Gate 
vemos. 

Litunertré (reudt) , lignum brafilieum , ferum. 
buco, Farvetræ, Sbrunfpaan, Fernambuk. 

Litvorpinn vid. litverpr. . i 

Litr, m. color, Farve. — Veltekinn litr, color 
plenus fatur, en faft, god Farve. Faftr litr, 


color persinax, ben Farve, fom tffe (mittet ^ 


ef. Laus litr, color fugax, Farve fom fmit: 
* ter af, falmer. 
Liüffengr, mollis, delicatus, Løfter, Liuffengr 


matr, cibus delicarus, pulpamensum, (affer, 


velfmagende Mad. 
Liúflega, fponre, feivilligem, med mn 
Liüflegr, comir, blid, mild. 
Lidfleiki, wm. comiras ; Vlid hed. U 


Liüfüngr, m. bonus genius, et Slagé gode 


Aander. 2) ebaritonius (2). 


Liúfyndi, s. bumanitas, comisasy bliðt Geinyt. - 
Liáfísenni, s. vir comis, facilis, venlig, høflig. 


Liáfmannlega, lubenter , comiter , venligen. 
Liúflamlega, labenter, gjerne. 
Liüffamlegr, comis, mild, blid, 


38 so: Liu 


Liüffemi, liúflemd, f. cemitar, Attighed, Haf: 


lighed, Benligheð. 
Líúfr mind! lifa minn! emice! amica! (vox 


blandiensinm), min tjære! min bedfte! (fnb — 


grende Orb). 
„ Liüfr, comis, affabilis, blid, venlig. 
rus, accepius, fiet. . t 

Liúgari, m. mendox, en fsgner; vid. lýgeri. 

Liügvitni, m. seftis falfus, isem falfum teſtiwo · 
sium, falæ Vidne; falff Vidnesbyrd. 

Liúgvottr, m. idem. ” 

Liz, (lédi, at li), commodere, at (aane. 

L6, titivilisium, somensum, Vavefald, Fyld í 
Puder. 2) peppus, Tidſeldun, Ageruld. 
L6, f: im pl. lær, gallina corylorum, tetrao ab- 
domine nigro, en Larke; alias: lóa v. lafa, 
eft charadrins nigro luseJcente veriegatus, Brot: 

fugl. - 

Lónd-fat, ewpbimalum, et Kledcbon, fom hår 
tyf Lu, eller Lu paa begge Sider, 

Lóur (at ls), aDuere, alladere, beffylle, ſtyl⸗ 
ler imod, ffummer (mob. Hér lar ecki at 
Steini, eqvor jace, wow alindis listus, favet 
et blifftile, Vandet ffofler flet tffe imod 
Stenene; gr. láar à lá. 

Lóð, s. eqviposdium, facoma, en Vægt. 2) 


2) cba- 


Seminncia, et Lod. 3) bolis, Dybslod.  Lóds- ^ 


maðr, explorasor fundi, eu der. til Skibs 
maafer Vandets Dybde. 4) villofrar, bir- 
ſuries, Laadenhed, Saab. 

Lóð, Fu provenius onmuss terra, us pore gramem. 
tie, qn villefuas terres. aarlige Frugter af 


Lod 


en Sjorbfob, el. Græs, ligeſom: See 
aabenóeb, Ar fpilla 16d maüns, frames 
conculearé v. jumentis im paflum dare, give 
en andens Gras til Føde for Dyr, di. te 
be en Grægmart ned. 

Lód, f. funium bamasorum fafciculus, et Bundt 
Fiſteliner. 

Lóða, adbærens, (om fænger ved, 2) caimliers, 
fom. lsber i 9tib (om Hunde naar de parre). 
Tíkin er lóda, canicula carulis, adbaret cesi, 
Tæven (ober í Rib. 

Lódafar, sw. piſcatura cum mulrijugibus bamis, 
Biftefangft med mange Angler (Fiftefrøge). 

Lódarþinr, m. funis pifcarorius, Gijteline. 

Loddari, sm. seqvam, sesebrio, et rs, a 
ſtummel Stebning. . 

Lodi (at loda), berere, enge veð. Ded lodi 
í minni, bere memoria , bet bliver í Erin 
bringen (ufommelíen). 

Lodinn, biriu-, villofus, (obben. 2) berlsfu, 
græérig. . Lodin engi, gras bri gui - 
tige Enge. - 

Loðinn, m. evis, ét Zaar, 2) som. prep. viri, 

. Mandfolfs Egennavn. Delt görir krínkr í 
fér við lodinn, mimius eft corvus ovi, Ram 
uen gist fig vel driftig mod gaaret. 

Lodinmeltr, Palburiens, blefur, lefp, laſpeide. 

Lodképa, f. toga pellibur villefir fubfurilis, ea 

Kappe, foret með [obne find. 2) wfir 
pexa, umpbitapa; Klæde, hvorpaa der er bor 
tig £u (nyt), 














; 


D Lod » 


Loðmalla, f. bir ſutis, villofias ,- feles . 


sid. lodfulla. 
Loðmallalegr, villefur, faarrig, lobben, 
Lodne, f. vid. lodmalls. 
Lodna, f. clupes villofa færens, linen larerali 
prominula v. birta, en lodden (tinfenbe Sild 


með en fremſtaaende lodden Rand paa Sten, . 


Lodna-fílld, f. idem. 

Lodtafka, f. vid gaddafkata. . 

Lódulaki, ms. Deme manci, vox ebfcæns pr. ves. 
ter cannicule, et Drog (ſmudſigt Udtryt), 
egentlig en Tæves Bug; vid, lóða es lake. 

Lofa (at lofa), laudare, celebrare, tofe, bersms 
me. 2) permistere, tillaðe, 3) promisrere, 
tove. . i 

Lof, s. laut, Ros, Bersmmelfe. 2) permis- 
fe. Tilladelfe; vid. ordlof. Súrt er lof i 
fålfs munni, im proprio ere laus fordes, 
Selvros ſtinket. 

Léfe-klapp, s. planfus, applaufns, Haandklap⸗ 
yn. 

Lohn, fi germiffo,, Tillabelfe 2) promifie, 
Løfte.” 

Lóftsk, s. spplaufus , Haandklappen. 2) idem 
& bandeband. ' 

Lofdar, m. pl. virb clari, milites regit Lofdii, 
beremmelige Mænd, Kong Lofdes Krigefolk. 

Lofdi gs. lofadi, m. nom. pr. regis olim celebris, 
in d Fortiden berommelig Konges Navn. 

Lefdångr, we rex, progenies Lofdii, Konge, 
(Dig). 2) maligens sbrafb, ondſtabsfuld 
Prater. Us 


Log 


Lofgiarn , Jandis epperens , higende efter Bos: ^ 

Lófi, m. vola manus, bir, weracarpus interior , 
Yugh iHaanden, den flade Haand inden i. 
ped er í lófa legit, m mann eft, btt er 
fet. Leifr lék á lófum, Leifs qvam deli- 
eatiffime babebasur, Leif blev behandlet paa 
bet behageligſte. At klappa lófi lófa, ap- 
Plaudere, grasulari fbi, at suffe fig til Lytte. 

Loflegr, laudabilis, bexommelig. 

Loflega, laudabiliter, berommeligen. 

Lofn, f. dee momen pr. Venus boresliom, en 
Gudindes Navn; Nordens Benns. 

Lofni 2 om. amafus, item Cupido borsolinm , en 
Boler it. ordens Cupido. 


- Loford, s. premium, Løfte. 


Lofqvedi, s. enmticum, Gang. 2) carmen P 
meg yrieum , Lovſang. 

Lofræda, f. panegyrica, govtofe. 

Loffamlega , 
gen. 

Loffamtegr,”Jaudandus, votværdig, 

Loffanngr, m. vid. lofgvæði. i 

Lofs-týr, m. gloria, emcominm, re, Sæder. 

Lofsverdr, laudabilis, togværðig. 

Loffell, ommibus acceptus es bomorabilis , hædret 
eg elſtet af alle. 

Log, s. dux, flamma, Que, í i 

Lög, m vid, lógen. pad kémft ecki i 14g, 

- imeabauflum eft, bet bliver iffe forteret. 

Loga (at loge), ardere, flammare, Fagrarer 
at lue, bluffe op. 


39 


laudandum im modum, rotomtbi, 





49 Log 


Loge (at.lógu), alienare, item confumere, ſtille 
fig ved, afhænde, ſatte overftyr. 

Lógan, f..abalienario ; Afhænbelfe. 

Logandi, ardemwr, brændende. 

Lbgbrandr, m. sorrir, tiro, en Brand. 

Lngi, m. flamma, Que. 

Loginn, falfus, memisus, falft , føjet. 


Hann 


+ ver-loginn um pad, mendacium is eum erat; 


bet var ham paalsjet. 

Logn, s. media, aeris tranqvillitas , Site, 

BHavdlit. 

Loka, f.ebew, repogulam, peſſulut, Klinke, 
Dorſkaade. 

Lok, sw. operculum , et Laag. At líða undir 
lok, wrma claudi, inser vivos effe definere, 
gaa til Grunde. 

Lók, s. mora pendens, Forhaling, Ophold. 


Lok, s. pl. fiir, confummasio, Ende, Slut⸗ 


,Bing, Udfald. At lokum v. lokfins, sam- 
dem, endelig, tilfiðft. 
Loka (at loka), claudere, 
flag Skaade for. 
inde. Loka úti, excludere, [uffe ude. 
Ec "(at lóka), pendere v. trabi, hænge, trætte 
efter fig. Hundurinn lét lóka halan, canis 
“!reandam demifit er vraxit, Hunden lagde Sas 
{en ned og traf ben. 
* Lokadr, claufus, fuffet. 
vplffulase , lukkede Dørre. 
Loksdýar, f. pl. vid. leggiabönd. 
Ióka-ftreymr, sw. misimus eftur maris, fiben 
Strom í Søen. 


peffulum obdare, (utte, 


Lokadar dyr, fores 


Loka inni, inchudere, (utfe . 





Lol 

Lóktr, ar. hypedidafcalus, en Horet í tú Ott 
Ctbjunft). 

Lokhvíla, f. lectur jamua er repagulis murine, 
en Geng, med Dor og Stander for. 

Loki, m. allex, decepror, en goffer, Bedrager; | 
À locks. 

Lokinn, foetus, expedirms, fuldendt, forbi, 
ovre, 2) comfummatus, tilendebragt. 

Locke (at locka), allicere, perducere, at (ofte 
en til meget. Þann er bægt at loce, e 
fiálfr vill danfa, trakir fa quemque wlu- 

^ sas, ben er. let at (offe, (om «fter vil fom. 

Lockan, f. allectatio, illecebre, Tillokkelſe, er 
fsrelfe. 

"Lockunar-fugl, m. alis, Borlofter; við. tík 
fugt. 

Lockr, m. cirrus, vid. hårlockr. 

Lokleyfa, f. vid. eydileyſa. 


” Loke, sandem, vid. lok, lokfins. 


Lóku-byr, m. dura levis, ubi vela pendent, en 
fagte Vind, hvor Sejlene hænge. 

Lókr, m; pendulum quid, bet fom hænger níð. 
2) férvus, mancipium, en Stef, Tyende. i 

Lokurán, s. violåriv fere v. peffuli, tut 
effet. Klinkens Sbeffabigelfe, offeram. - 

Loku-fpænir, m. pl. fidi Spaaner, Spliw 
ter. E 

Lokupollr, m. palus im tela, quo difiersicslem 
gviefeis, en Sbjelfe í Vaven, $vorpaa Oy 
ten lægges. 

Loll, s. ſegnities, fardatio, Serm 


* Lolla, f. idem. 





Lol 


Lolla (st lólla vid), fegmiter ageres at handle 
fendrægtig. —Ámgi. to loll, recumbere. 


| Lollari, w. igmavus, et fenbtægtigt Menneſte, 


'Drog. Angi. lollard. 


Lómiákr, tomen iøfter mollis, fan blað fom. 


fyld (ufo). 


"Lóme, m; columbus (gula rubra) minor, mer- 


, Jon, m istermiffio, Opfer, 





; Minkárr, am. vid. brimtiütr. 
j Topi s. penfum laneum, en Mibtot, et Stykte 





gui ferrenfis, en Dykker, Tærne (med red 


felt). 

Ophold. At láta 

lon, iusermissere, sre op med, holde op 

med. 

Lón, s. lacuna, item flagnum v, receffus flagni, 
et Bandftabe, Vandgrav, Gump. 


Lemr (st lona i fundr), debiftere, gaaer fra 


hinanden. 2) Fagnare, ſtaa ftille for en Ss. 


Opin, 2) rumor agvofus imercus, en blað 
Sevtlfe meffem Hud og fjob. 


Lopyfia, f. ſpoxgia molliffima, en blød Svamp; , 


2 pos:. bos. 2) idem ac lundepyfia. 

Lopyfiulegr , mollivfeulus blodagtig. 

| Loppe, f. ftupor mahuwm, ex frigore et udore, 
Ssleilséfeb í Hænderne af Sroft og Fugtig ⸗ 
” beð, Vollenhed. 

Loppe, f. manus flupens er biulia, en foleslos, 
Wien Haand ^ > 

Loppinn, mamibus finpens, ben hvis Hænder ere 
følesfsfe af-Kulde, forfruffen, vollen. 

„Lagt, =. ser, dura, cælum, Luft, Simmel. 2) 
demtio, Højde” At hallda á lopt, palam 

Anden Deel. 


Lo | 05 o4 


facere, aabenbare. 2) elevare, efte op. 
"Dad komft ecki á lopt, laruir, bet blev bulgt.. 
Hann er mikill á lopti, mnlsum fibi arro- 
gar u. clamofus et imperiofus eft, han er ftelt, 
Broutende, myndig. ^ 

Lopt, a. (ihúfi), sabularum fupra signos pro- 
ceres , pars fedis fuperior, nnogaum, et Loft 
fom er lagt ovenpaa de sure Bielker, Osjere 
Gtofværf, Loftſal. 

Lopta (at lopta), elevare, at løfte op. —.— 

Lopt-elldr, m. fulgur, Lynild. 


. Lopthreddr, verrigisofus, fyowebfolmmef. 


Loptgina, f. cbasma, fimmelené Aabnings 
Lopt-teikn , s. mestorom, Himmeltegn, tuf, 
et Meteor. À 
Loptundr, w. pl. idem. 
Loptveifa, f. idem. " . 
Loptr, m.-elevator, ben fom løfter op. 2) 
- aereus, per aera vølans, fom flyver í Luften. 
3) som. pr. viri, Mandeperſons Egennavn. 
Lórn, f. lorax occultus, bemuæcio, meqvam, et 
Dros, Skarn. 2) auimonr deficiens, mobs 
186; vid. lara. i 
Los, s. folutio, laxatie, often, Løsning. 
Lofa (at lofa), folvere, laxare, at (sine, (oft. 
Lofaflik, f. frorsum, meresrix, en fore, Stjøge, . 
Lofalegr, laſcivus, inconftans; lobagtig. 
Lofalega , inconffanter , lefcive , lotagtigen. 
Lofi, m. falwrio, qvod folusum pendee, fom et. 


left. 2) lafcivia, Losagtighed. 
Losna (at losna), foli, diffolvi ,- (gátet , spe 
loſes, fille fig ab. , 
t F 


42 Lof 

Lofta-liðr, m. ingven, Lyſte, hemmeligt Lem. 

Loſtaſamr, laſcivus, volnpruofus, føagtig, , vele 
tyftig. 

Loftafemi, f. lafcivia, libido, Løtagtighed, Lets 
færdighed. 

Lofta - fýki „ jf. apbrodifia pbrenesitis , Kvindes 
tjerhed, rafende Vellyſt. 

Lofti, m. vid. loſtaſemi. a) promtitudo, Rede⸗ 
Bonfed. At leggia loftenn á, prointiffime 
faceres at'gjøre noget med Redebonhed, ufor» 
troden. 

Loftinn, verberatus, percu[fut, (laaet, pryglet. 
Hann var loftinn öra i gegn, /piculo srans- 

2o verberasus erat, ban blev ojennemffubt með 

en Pil. 

Loftugr, promsus, lubens, redebon, villig. — 

Loftferk, s. opus voluptuofum , behageligt Ars 
bejde. . 

Loft-ætr matr, his dilicatus, velfmagende Mad. 

Lot, s. pl. curvermra prore mavis, SBsiningen 
paa Forftavnen af et Skib. 2) circumflan- 
sie, Omftændigheder. ^ Gættu at hvörninn 
lot liggia, ebferva cireumftansias, (eg Marke 
til Omftændighederne. 

Kota, f. nifus, imperi, Straben, Anftrængen. 
2) consinnus actus, vedholdende Handling. 


I einni lota, sos iwrermij/e, uden Ophold 


Teite qvadft hafa halldit Ögmund arit lengi, 
í einni lotu, Teisus dixis fe Ögmundum, mom 
ímterrapso uno. sempore faris diu. fuflemoffé , 


Sit fagbe, at Gan havde længe nef uafbrudt — 


wverholdi Bam - 


Lög 

Lotinn, cernuu⸗, corpore curve, ludende, mm 
buffer. fig. 

Lotlegr, valerudinarius , ſvagelig. 

Lotníng, f. proma adoratio, Tilbedelſe, etim. 
big Hilſen, Xrbodighed. 
Létorfa, f. cæfpes fibrofus, bene fubactus, trev 

let, vel fammenpaffet Grsnfvar. 

Lóu-þræll, m. numenius (nobis mimimui), pe- 
zorali migro, ſcolopax, et Slags Cp, 
(tringa alpina). 

Löd, f. imvirario; Qubóyðelfes v. laden. Hin: 
Gunnlöd; nom. pr. virginis. gvondam vinft, 
en i 8ortiben manbgal Piges Coennavn. 

Låd, f. inflrumemum fabrile, per qvod metal 
ducunrur v. adigunsur, et €meberGettoj, til . 
at flaa Som í, Mageltov. 

Löðra' (at lödra), fþumare, at amme. 

Lüdrángr, m. colapbus, Orefigen. 

Lödr, s. fpuma maris, Havſtum. 

Lódurmanlega, impotemrer, afmægtigen. 

Lódurmenni, s. bommwcio vilis, et Dre 

Löðurmeníka, f. defectus fortisudinu, gum 
af Otyrfe eller Tapperhed. 

Lög, w.ph lex, jus, ov. — Lsgalsut, exkrs 
uden Love, Lagaleyſi, wm. anarchis, AMP , 
ti, Lagaréttr, m. jus,” fet. Lagufetisri, ; 
sm. legislator ,. Lovgiver. Lagaíkickan, f. rå Í 
getio, Lovbeſtemmelſe. Legavegr, s. met 
difcepsandi, lovlig Proſesmaade.  Lagnm 
bod, plena poseftas, fuldkommen Myndighed 
Lageprætar, f. pl. comroverfee forenfes, ou 
fefler. 












Lög. 


Wt pl. territorium ,. tractus terre , Land⸗ 
frefning, Gebet, Fylgdu ræfi Rýgir funn- ' 


an linns ládgéfendr úr lögum tvennum, 
Rygenfer ex auſtro regem. (Maga. Berbein) 
Jecuri fnt, viri munifici, ex binis territoriis, 
Songen (Magnus Barfod) fulgte gavmilbe 
Folk af tvende Landſtrakninger, fonden fra 
Stogeland, 

Légilldr, as. majorensitas legalis, Lavalder. 

Lögberg, m. rupes, ubi olim jus dicebasur, im 
forn generali, Klippen, hvor forðum Retten 
holdtes páa Altinget, Lovbjerget. 

Lögbod, s. imviratio legalir, ad aliqvid, lovlig 

2 Snbybeije til noget. 2) auæis, Autſion. 

Lögbók, f. codex legum, govbog. 

Lögbýd (at lögbióda), pablice aucriomari, at 
tpbpbe ved offentlig ?fufjton. 

Lögbýli, w. predium integri juris, Selvejer 
Bondegaard. 

Lögðsgr, mm. dies peremtorius actionis v. folu- 
fitis, Lavdag. At leggia lögdag, prafinire 
diem actiomis, at Íægge Lavdag (give Fore⸗ 
fæggelfe). … 

Lögdæmi, s. somarcbia, Lavdomme (Lavmandé 
Jurisbitfion). 

* Lögfallinn, capite diminurus , (owfælbt. 

Logfefta, f. vid. liritti. . 

Lögfefti (at lögfefta), fibi vindicare, at tilegne 
fig noget, vinbifere fig. 

Lögfullr, juris plenus, (ovmæsfig. At lögfulla 
lögmáli, plemo jure, efter fulbfommen Ret. 

Lögg, f. marge v. incifura vafis lignei à funde, 


Låg 84 


ben nederſte Mand veð Bunden af et Tra⸗ 
fat. Laggbrotinn, margises inferiores frac- 
fum ver, et Kar, hvis nederfte Sand er 
brættet. 

Lögg'afi, ww. legislator , Lovgiver. . 

Loggiaferi, m. idem. i 

Lögheimili, m. domicilium legitimum, (ovlig Bos 
pæl. 

Lüghlafs, s. tripla farcisa eqvorum, five 720 
pondo »: 9 vættir, bet tredobbelte af en Heſts 
Byrde, eller 720 Pund; vid. infra, 

Löghreppr, m. tribus 20 contribules prediatores 


babens, et Diſtrikt eller Sogn, fom þar 20 


Bonder. 

Lögklif, w. farcima eqvi, lege præſcripta, que 
eras 130 pondo, ab utroqve latere, im sosum 
240 pondo, en ved Loven 5eftemt Byrde for 
en Heſt, nemlig 120 Pund paa hver Side; 
í aft 240 Pund. 

Lögkrókar, m. pl. fopbismata. legum, Kroglove. 

Lögkænn, legis peritus, (ovfynbig. 

Lügkenfka, f. juris prudentia , Lovkyndighed. 

Löglega, legitime, lovligen. 

Löglegr, legitimus, (ovtig. 

Löglefinn, juris confulsus, Lovkyndig. 

Lögleyfur, f. pl. vid. lögkrókar. 

Lögmadr, w. momopbylax, judex provincialis 

' fuperior, Lavmand, Overdommer í en Pros 
vins. í 2) juris perisus, (ovfynbig. 

Lögmál, s. lex, Lov. 

Lögrétta, f. dicsflerivm, Qavrette. 3) femur 
dicafterii, Lavrettesmend. 





Få 


44 Låg 
Eågrén, w. denegario juris, injarin, 9tettené Bors 
negtelfe. Hann.íkal lýla lögráni fínu, ma- 


mifefle queratur. de demegato fibi. jure, Gan 


ſtal offentligen Elage over Rettens Fornægs 
telfe. 
Lógréttumenn, m pl. fisbini, Lavrettesmand. 
Lögræníngi, mæ. qui fruſtra implorát opem ju- 
. fit, fom omfonít anraafer Rettens Biftand. 
Lögfaga, f. recitatio legum, Loves Oplæsning. 
2) regmio, Loves Stadfaſtelſe. 
"Logfagnari, sm. judex adjunctus, en Dommers 
Fuldmægtig. , 
Lögíkil, =. pl. debitum legale, beri Gjelb man 
ffpiber efter Loven. — 2) imtegriras juridica, 


" jucibiff. Uſtraffelighed. . 


Lågfoknir, f. pl. comsroverfiæ forenfes , ud 


feffer. t 
Lögfóktr, reus, im jus vecatus, ſagſogt. 
Lögfögn, f. jurisdicrio, Syuritbiffion. 
Lögfögumadr, w. vid. lógmadr. 
Lügfpeki, f. jurisprudentia, Lovkyndighed. 
Lügípekingr, m. juris confulsus, govfynbig. 


Lögtek (at lögtaka), im leges recipere, at aw - 


tage fom Lov. 
Lögtekinn, pro lege recepsus, antaget (om Lov. 


” L6gvillur, f. pl. srice forenfes, comtorsa fopbis- 


masa vabularum , Kroglove, Rabulifteri. 
Lögvís, juris peritus, govfonbig. - 
Lögvitríngr, m. idem. | - 
Lögvitr, idem. . 
Löguneutr, m. comrsbersalis, Sengekammerat. 
Jögvörn, Jegalis exceptio, lovligt Borfvar. 


Lud. B 


Lügr, m. liqvor, fluidum, Vadſte. a) poet. 
mare, Havet (608 Digterne), Jurtalögr, =. 

” fuccus plantarum, Planteſaft. 

Lågpirgi, w. vid. alþingi. 

Lógbíngismenn, s. pl. vid. alþíngismein, 

Löm, f. fibula; isem lamina, m Plade, & tt 
Klammer. 

Lån, f. meta feni oblonga, aflang Hoſtak. 

Lönd, s. pl. bona immobilis, Qanbgobfer; vid 
land. i 


Löpp, f: planta pedum, Fodblad; eriam ipf pe 


des amimalium rapacium, Fødder paa Hove 
dyr. 
Löfir, m. virium, Laſt. Laftelaus, fae visit, 
uden Lafter. 


"Lütre (at lötra), Jente es feghirer ingredi, at 


gaa meget fagte; vid. latra, 

Lú, s. lofftudo, Træthed, Mathed. 

Lubbi, sm. birfurus Aaccus (camis), lodden ég 
fluføret (Hund). 2) fervus ignavis, et bør 
vent Tyende. Asgl. lubber, idem. 

Lubbalegr, birfutns, flaceus, fobden, fangøret. 
Angl. loobily. 

Lubhaz (at lubbaz), Segniter veluteri, et gáð 
fangfomt. 

Lúber (at lúberia) , pertumdere, at mrbonft. 

Lüde, F. paſſerculus, plevroneces en liden 
Flynder; vid. koli. 

Lúdi, m. vid. leppalúdi. 





kl 


Lüdra (at ládre), pudibusdus ingredi "T es 


bus dicitur), at gan famfulb, lufte af 6n 
em Hunde). 


r 


Lud 


Lódalski, s. vid. lódülaki. 

Ládr, m. buccina, tuba, Valdhorn/ Trompet, 
fur. 

Lüdr, centufus, fubacrus,' fnufet, hamret; à lj. ' 

Lüdrfreinn, m. bwccimator, tubicem, emeator, 
en Valdhorniſt, Trompeter. 

Lådr-peytari, m. idem. 

Lád-þýtr, m. clamor, vex zubæ, Trompets 
feto. . 

, Vil, f. vir hirfurus, em.(obben Mand. 2) 

birfutia, villfias, gobbenfeb. — 

Låi, m. laſſtudo, Modighed, Trathed. 

Lúinn, defef[us, -defnsigasus, træt, modig. 


Like, f. vola manus, fuen i faanben. 2) ^ 


Janua pulpitorum , Døren paa et Pulpet. 

Lucks, f. forsuna, fori, Lytte. Hver er finnar 
lucku fmüdr, qvisque fae fortuna faber, ens 
hver er fin Lykkes C faber. 


Lucksz (at luckaz), bene fuccedere, ot lykkes. 


"Pad luckadiz, bene fucceffit , bet (pffebes, 

Luckudrambr, øm. vid. dorgdingull. 

Lackudrymbill, m. idem. 

Luckuhnodri, idem. 2 

Luckugffinn, felix , forrumarus,. (pffelig. 

Lockagéfoi , f. felicisar, Lytte, Lokkelighed. 

Lackolegr, felix, (yffelig. 

Loko-ófk, f. grárulario, Eyfonffning. 

Luknpottr, me urna, gpffepotte. 

Lackafamr, vid, lackugéfinn. 

lacku-fprång » sw. gemerblialogia, Natlvitetſtil⸗ 
den. » 

Lalla (st lulle), vid. lolla. 


"Lun 45 
Lullari, sw. vid. lollari. 

Lumi (at luma á), tacite et occulte conſervare, 
at gjemme ſtjult og hemmeligen; vid. lafi. 
Lumma, f. magna er adumca manus, em ftor, og 

frum Haand; vid. hlumma. 


Lummulángr, longimanus, langhaandet. 2) 


'sagax, tyvagtig , Begfingret. 

Lumpinn, flwpidus, igaavus, et Fiog, flaav, 
upaflelig. 

Lumprar, m. .pl. aauarum cbirothecæ rudes, 
grove Matroshanſter. 

Lumpruverk, s. opus inconcinnum, „stobt, uſir⸗ 
ligt Arbejde. 

Lund, f. indoles, Gemyt. 2) modus, Maade. 
Hann reyndi til á allar lundir, ommi mode 
temtavir, han forføgte paa alle Maader. 

Lunda- beggi; m. lipocardia, farcimen lipocar- 
diacum, et Slags Kjadpelfe, af Kjodſtykker, 
fom, affBjæteð langs med Myggen. FJ 

Lundadr, affeceus, (inbet. 

Lunderleg, s. indoles, Bempttbeftaffened, 

Lundbragd, m. idem. 

Lunderni, -#. idem. 

Lundi, =. pfittacus marinus, pica marina, So⸗ 
papegoje. Lunda, papa (amglorum). Lunda- 
pyſia, f. pullus pfüzaci marini, Wugen of 
spapegojen.  Lundz*ofa, f. idem. 

Lundir, f. pi. pancreas v. ductus pancreaticus , 
Underlivets ftore Spyttekirtel. . 

Lundleginn, vid. lundadr. - 

Lundprúdr, generofus, obeümbbig, 

Lundr, m. memus, en Lund, 





46 


Lunga, w. pulmo, Lunge. ' 

Långablad, s. lobus pulmonum ,. Lungeblad. 

Lúngamofi, m. palmonaris, lichen, Stenlever⸗ 
urt (en Mos god mod Lungeſygdom). 

Lúngna -pipår, f. pl. bromcbis, Lungepiber, 

. Enderne af Luftrøret, fam udbreder fig í 
Qungerrie. > . 

Lúngna-fótt, f. puevmonia, plebifis, Lungefygs 
bom.- , . 

Lúngna-fyki, f. idem. 

Lúngr, m. ferpens, et frybende Dyr, en fan 
ge. 2) corculum , (ifie Hjerte, Minn litli 
Aángr &e, corculum meum, mit (ille Hjertel 
(en. Kareffe). 

Lünkr, w. idem. 

Lúnkalegr, callidus, blandus, fef. 

Lúnóttr, varius, imfdur, imconflant, uſtadig, 
utro. 

Luntalegr, agreftis, inbumanus, tolperagtig, 
grov, m 

Lunti, m. idem, 

Lir, m, ignavia, Dorſthed. 

Låra (at lúra), coercere, at glore træt. 

Låradr, fractus, qvalfarus, fonffet, træt. 

Lúralegr, facie tórta, deformis, hæslig. 

Låri (at lúra), ignavns bærere, at være dorſt, 
blunde. 

Lauri, w. bomo torvus et deformis, en ſtyg Karl. 

Lürgr, m. sergum animalis birfuri, et Dyrð 
lodne Ryg. 2) defectus virium, Mangel af 
Kræfter; pr. gibbofisas, þet at have Puffel, 
Putfelryggethed, 


Lun 


Lyd 


„ Lurkr, w. furca, faftir, Prygt, Sulppl, 


Lårlegry fuberiftis, noget bedrøvet. 

Lås, f. pediculus, Qu$.- 

Lüfakambr, m. pecrem denfus, Kjæmmefam. 

Lúfalýng, m. vid. krákuberialing. 

Lúfa-fótt, f. phibiriaſis, morbus pedicalaris, 
Luſeſyge. 

Lúíkja (at lúfkra), verðerdre, ptyolt. 

Láfugr, pediculofus, luſet. 

Lår, f. lixivium, Sb. 

Lutr, m. vid. hluts. 

Lútr, cermuus, promi, (ubenbe; vid. framm. 
látr. 
ceffir, ejus fors deinde deterior. fuit, jum 
Omftændigheder bleve fiðen flettere. 

Lútyrdi (at látyrde) , graviter increpare, inveli 
im aliquem , at itettefatte, ffjenbe paa en. 

Lý (lúði, hefi lád, at 142), abigere; mar 
dere, Enufe, Gamte. Grettir lúdi jårnid, 

- Grettir ferrum. contudit, Gretter hamrede 
Jernet 2: flog bet tyndere. 

Ls, f. linum detrirum, flibt Lærred. 2) Á 
bria tenuis, en (maf Bremme. 3) coeno, 
Stod, Kontuſion. Lyu · ſteinn, w. pii, 
fuper quo ferra ſubiguntur, en. Sten, paa 
hvilken Jern float, hamres. 

Lydda, F. vid. lidda er loddari. 


Henn fór (ídan lútari, inferior dir 


Lfdbifup, m. fiffraganens, Suffraganbiten. 


Lydíka, f. mores populi, Foltefæder. 

Lydíkylldr, ligiur, fom et pligtig at ybe bid ; 

Lydmannlegr, auxiliari, (om yber oic. DE 
jægloriur, ubersmmelig. 


| 


. 


Lyd 


' Lyde, m. pepulus, Golf, Natñon. 


Lýg (laug, at liúga), memsiri, lyve. 
Lýgari, wm. mendax, Logner. 

Lygd, f. mendacium , bet ot lyve, Logn. 
Lýgi, f. idem, Løgn. 


- Lgigiarn, falfüogvms, fom ofte lyver, . løgne 


agtig, 

Lygigimi, f. memtirio Lognagtighed. 

Lýginn, mendax, lognagtig. 

Lygni (at lygna), defiftere, defavire, de ven 
sis dicitur, at holde op (om Vinden naar 
den fægger fig); à logn. At lygna augum, 
eculo immotos temere. moriemis v. -dormiemsis 
izfar, at holde Øjnene (tive, fom en døende 
eller ſovende. 

Lygna, f. malacia, pellacia, Blikſtille. 

Lygt (at lykta), v. Fykta. 

lj Cydi, hefi lyd, at lys), fatigare, at gjøre 
fret, 

Lfa (st lýaz), defetifei, at blive trat. 

Lýk (lauk, „hefi lokið, at lúka), claudere, 
ht. 2) finire, ende. 3) félvere, betale; 
tar lykia v. ljúka. Lykia aptr, claudere, 
fft, | Lúka vid, fmire, gjøre Ende paa. 
Líka upp, referare, aperire, recludere, lutte 
mp. Lúka fkulldir, somisa expedire, betale 
Gjelb.  Lüks nøfum, expirere, mori, at 
bs, luffe fine Øjne. Þegar lokið var vift- 
um, quando cibaria confumta erant, ba Pros 
vanten var forteret, þá var lokid fårtum, 
tem abfciffa erar omnis fpes pacificationis, ba 
ver alt Haab om Forlig ude. þá var lokid 


Lym 47 


manndrápum, tum cedibus foris fuit, ba 
holdt man op med at dræbe. So lauk, is 
exitus fuit, paa den Maade endte det. 

Líka, etiam, ogfaa. Líka fem, proas, ligefom. 

Lykill, m. clavis, en 8tfgle. 

Lykilhalld, s. anfa clau, Haandfanget paa 
Noglen. J 

Lykilfkégg, s. projectum clavis, Okegget, am» 
men paa Süsolen (bet ber gaar inb i od 
fen). 

Lyklavalld, s. poreffas clavium, Magt over 
Nogler. 

Lykt, f. concluſio, Slutning. finis, con · 
fummario, Ende, Fuldforelſe. At leiða til 
lykta, perficere, concludere, at fuldføre. At 
lyktum, sandem, enbeligén. 

Lykt, f. lateraa, lucerna, en Lygte. 2) odor, 
Lugt. 

Lykta (at lykta), fmire, finem imponere, at 
gjøre Ende paa. 

Lykta (at lykta), odorari, olfacere, at lugte 
2: fornemme noget. 2) olere redolere, lugte 
af noget. 

Lyktan, f. odoratio, oderasus, Qugten. - 

Lyktarlaus, inodorss, uden Lugt. . 

Lyktarfterkr, odorus, (tert lugtende. 


"Lymíkr, callidus, vafer, frandulessus, m 


forflagen, (nebig, lumſt. 
Lymfka, f. eallidirar, Traſthed, Sume, . 
Lymíkulegr, vid. lymfkr — ^ 
Lymíkulega, calide, aftnse, tvofeligen, ſue⸗ 
Vigen. - 





" 48 
Lyndi, s. vid. lund. 


^. Lýndi (at lynda), eque animo effe, at have en 
rolig Sindsſtemning. Ockr lyndir vel faman, 


. Lyn 


bene inter mos convenir, vi fomme gode over | 


ent. 

Lyndr, vid. lundadr. | 

Lýng, m vid. ling. · . 

Lynxd$t, s. bnx, en Los. N 

Lypti (at Mypte); levare, ot løfte "P  Kónge 
hyptir nú ferd finni, rex imer ingreditur, 
Kongen begynder nu fin 9tejfe. 

' Lypting, f. levasio, Oploftelſe. 
mavis, Skibsdak, Kabyt; à lopt. 
' Lypti-flóng ; f. bypomocblium, «n efteftong. 

Lyrgia, f. balerro, et Drog, Sviregaft. , 2) 
medulla langvens, fpurio, en falk Marv, font. 
intet duer, 3) langvor, fiupor, cachexia, 
Dovenffab, Uvirkſomhed, Afmagtighed. 

Lyrgiúlegr, Jangvidus, afmægtig , uvirkſom. 

Lýri, m. vid. hlýri. 

Litt, s. vid. liritti. 

Lýfa, f. piftis, eft fpecies aſellorum, et Slags 
Sorff. 2) albedo, Sviðbeð. 

Lýfi (& 1fa), lucere, at pfe, 2) lucem præ- 
ferre, bare 996 foran en. 3) manifeftare, 
publicare, aabenbare, befjenbtgjste. 

Ljü, w. gorum, oleum pifcium, Tran. 
lumen, 96. . i 

Løfigull, m, agrum, bene polisum, Guld, (om 
er godt poleret, Blanft. 

Lýlíng, f. diluculum, Dagſtjar, Dagning. 2) 


2) camera 


2) 


Lyf: 


denunciatio, publicatio, offentlig Bekſendtajs ⸗ 
tef(e. 


Ljür (at lýfa), diefcir, difiere Det bliver 


Dag, det dages. 
Lyfli-tollr, m. vid. Liðftollr. 


"Lyfkray f. (i heyi), mador, cruditas fewi, guy. 


tighed í Hoet. 

Lyfkra (at lyfkra), contundero, male tractare, 
at fnufe, behandle ilde. Verkurinn lyfktat 
át um hann sflann, roro corpore doler, met: 
ten Betager hans hele Legeme, þan har Gerir 
over. hele Legeme. i 

Lyft, f. voluptas; item cupiditas Vellyft; oy 

. faa Begjerlighed. 

Lýt (laut, hefi loftit, at liéfte), ferire, et 
lidere, at (faa, ftaðe. Þeim lauft þar fimm, 
ibi congreffi func, bet traf de hinanden (san 

. fig t Slag med hinanden). 
„Í andlit bilkapi, rum epifcopus dolore fit 
perchus eft, ba fif Sbiffeppen Smerte i ft 
Anſigt. Ef løfte reid, ff fulmen tangir, wn 
fom Lynftraalen rammer. Þá lauft biögum 


faman, zunc faxa collidebanrar, bà ftsbtt fp * 


perne mob hinanden. —Lióftadu ej menning 
” med flafnum, se feri bomimem baculo, féð 
itte Menneſtet med Stokten. 
Lyſtarleyſi » o". amorexiø, Mangel af Yee 
tit. R. . 
Lyfüigardr, e. bortus, virerum, en Lyfthangt. 
Lyfti-högg, w. verber fufle eminus lan, 
^ lag, fom paaføres veð at fofte Kjep efitr 
en; vid lyft 


På haft rek - 


yt 
7o Lyfibüs, w. diger, pergala, et Opftóu$. 
Lyftilega, fvavirer, behageligen. 

Lyftilegr, amæwus, grasus, behagelig, onbig. 
Lyfting, f. apperitus, Begierlighed, Appetit. 
Lyftir (at lyfta), cupere, geftire, at have Lyft 

til. - 

Lyfifemi, f. delectamemum, Forlyſtelſe. 

Lyffkóge, sm: nemus, en oftffov. 

" Lyftugr, bilarir, munter. 2) delicasus, $efas 
gelig, L:ftogr matr, cibus delicarus, vels 
fmagende Mad. i 

; Lýt (laut, at lúta), iacurvare fe, vergere, at 

| butfefig, belbe for over.“ 2) accipere v. com: 

tentus effe-, modtage, være tilfreds med. Allt 
hvad hér at lftr fýnir, omnis bwc fpectan- 
tia monfirane, alt, fom angaar Bette, wifet. 

At lúta í lægra halldi, demiesera fe, ydmyge 

fg. Eier at þeffu lútandi, mos eff acci- 

pittdem v. ferendum , dette -bse man iffe 
taale. Laungum M ég st litlu, fepe parvo 
ementur fum; ofte et jeg fornøjet med lidet. 


At lúta einum, incsrvare fe alicui, at buffe . 


- for en. 

Lfi, s. pl. "mevus, sien, Lyde. 

Lyti (ýtti, hefi lýtt, at ýta), deformare, vans 
aber. 2) vituperare, ſtamferer. Dad lýtir, 
turpet, det vanfirer, ffamferer. 

Lfulans, viri expers, ubem Lyder. 

Lytte, viriarus, fordærvet. 2) virsperatur, (as 
fet. 


Le, f. fraus, vofriries, Bedrageri, Treſtheb. 


2) periculum , Gare. At lofda gramr lifdi 


Anden Deck 


Leg 4 


læftyggr fonr Tryggva, good viseret vex 
dolum odeus (s. candidur) filius Tryggvi, at 
den oprigtige (&reffóib hadende) Trygges 

Son levede. Le Hékonar efi, periculum». 
infidias vitæ Haconis, Øfterftræbelfer efter ^ 
Hakons fiv. 
Læbarn, s. infans im cunis jacens, Barn Í 
Bugge. - - 
Læða, f. felis femin, en fyuufot. 2) gvod- 
cungve animal femina, etboert Hundyr; fc 
Liónsleda, legna, en Esvinde. 

Læða, f. ſpectram, ambra, en tygge. ' 

Ledi (læddi, at lade), furrim v. clam efferre, 
at tilfmugle fig noget. 

Lediz (ar læder), furrim, fu, if pen fo gradu ire, 
reptare, ferpere, lifte fig, (nior fis. 


Lædulegr, effawimams, blodagtig. 2) vafer, 
trafð. ^ 
Ledulegs, effæminare, blodagtigen. 2) vafre, 


fnebigen. 

Lafd, f. palma, latisude manus, per sramsver. i 
fum meracorpum, ben flade Haand, Breðben 
af Haanden. 

Læfdar pyckt, eraffiendo pabmaris, en Haand⸗ 
breds Tykkelſe. 

Læfi (at læfa), per palmas menfurare, at maale 
med Bredden af Haanden; Á téfi… 

Læge, f. fuccuba, mfunims im compofiir, ea 
Bride, Stjøge; brugeligere í ſammenſatte 


Ord. Álagia, fólæga &c. 
Legd, f. lacuns, depreffo lei, Buftabr; 
Fordybning; á ligg . 
G 


so Læg 


Legi w. port, Havn. 2) [ferio navdlis, 
Skibered 
portum petere, ot føge Havn. 

* Lagi (lægdi, at legis), deprimere, at nedtryfte. 

' Leging f. bumiliras, Ydmygelſe. 2) dedecus, 
SBanere, Hann lét fér eingva læging þyki, 


pro mullo: dedecore. [ibi repuravis , fan anfaa“ 


bet ilke for nogen Vanare. 

Lagr, apsus, tolerabilis, bekvem. 
rope pofitus, nærbeliggende. Skipini er ecki 
lægt, mavi ad ancboras rempeftas nimia -eft, 
tibet fan for Storm iffe ligge for Anker. 
Auftlægr edr veftlægr vindr er þar rídatlr, 
vemm plaga oriensali vel occidemrali vicinus 
ibi fregvemiffimur eft, ber blaſer fom ofteft 
efig eller veftlig Vind. 

Lækia - dudra,. f. sringa paluftris, Strande 
Løber. 

Lækis-kréka, f idem. 

i Lekiar- bugr, sw. finnamen rivi, ben Bugt en 
Bak danner. . 

Læcka (at lecke), deprimere, bwmiliare, mebs 
trykke, ydmyge. 2) deprimi , bumiliari, ned⸗ 
trykkes, ydmyge. 

Læckan, f. demiffo, depreffio, Steðteyfning. . 

Lækna (at lækna), ”fanare At lage; 

^ Læknari, me medicus, en Lage. 

Lækning, f. medela, fanasio, Lagedom, Er 
Bredelfe. ' i 

Lækningsbaukr, sm. unacum, Meteffob, Hus ⸗ 
apotek. 


2) vicinus, 


At hellda íkipunum til lægis, 


„Ler 

Lrknisdryckr , m. medicnta Loud en legenbt 
Drit. 

Læknis-dómr; m. medikamevium, pharmscnm, 
Medikamenter, Lægedom.” i 

Læknia-kunft, f. ars, medica, medicine, Lager 
funft. 

Læknis-medél, m. pl. pharmace, fegemiblr 

Læknis-urt, f. pamacen, berba medicinas IC] 
gende Urt. 

Lækr, m. rive, en Bet; 2 lek. —Lzku- 
fpræna, f. idem. Strángr læk, torres, e 
» Bet, fom ar ſtark tem, vir. ſtridigb⸗ 
bende. 


- Læmingr, m. occukatio, cousela, Doigen, $e 


dolgelſe. At göra eda tále i læmingi, des 
facere. vel dicere qvid, at sime. eller fige n 
set Semmeligen. 1 

Lens, f umbraculum móneis v. rupis, hes 

- eller Klippe⸗Ly 2: locis maris v. flagsi, Í 
-sempeflate immumis, ob interpofitor et object 
mostes, faabant Sted paa et Hav eller Vand, - 

* Hvor Storm iffe fan fomme, formedelft ferm: 
ragende Øjerge. Biarglæna, idem. 

Lærsri, m. pædagogus, preceptor ,. en ttt, 
Hovme ſter. 

Lærdóms- egrein, f maxima, én Grundſetniag 
Maffime. 

Lardómsgydia, f; Minerva, dardoms Gudinde. 

Lærdómílega, docte, erudite, tlogeligen, mið 
Lærdom, 

Lerdómr, m. docirima , eruditio, Lærdom. 

Lerdr, doetns, lærð. 2) perfvefus, overbevif. 








E 
Ler 


Lærir á bók, lireratus, boglard. Árni bifkup 


„ftck ei lærdann almenning, fyrir fortölum - 


Rafns, Árnar epifcopus mom poruis perfvadere 
- multitndini, ob deborrationem Rafnis, Biſtop 
Arne funde iffe. overtale Almuen formedelſt 
Nafn Staraabeffc. 
Lær v. læri, s. femur, Laar. 
Lærhnåra, f. coxa, Hofte, Laarled. 
í Læri (lærdi, at læra), docere, erudire, unbets 
! seno 2) diftere, lærer ſels, modtager Une 
dervisning. — So lengi lærir, fem lifir, dies 
diem docet, difcipulus eft prioris poſterior dies, 
; man fan (ere faa længe man lever. 


Luifadir, m. doctor, Lærer, Kirkefader. 2) 


(o præceptor, Hovmeſter. 
Lnimeiffari, ss idem. 

| Læring, f. imformario, linbervisning. 

| Lærkirtlar, m» glandulæ ingvinales, Laarkittler. 

* lærktykar, m. pl. ingoima, Laarkrig, Røre. 

Lærleggr, m. coxendix, os femoris, Hofteblad, 
Hofteben. 

! Læs, leteratur, ſom fan fefe, 2) qvi legi po- 
sef, ſom fan leſes. Béklæs, idem. Peſſi 
bók er ecki læs, bic liber mom legi poreft, 
teme Bog fan iffe laſes. 

Lefilegr, vid. læs. Hann fkrifa? ecki læfilsga, 


gr firiptio-legi non pore, Han ſeriver itte 


leſeligen. 

Lafi (at læſe), claudere, laaſe, lukke. 

Lefing, f. fera, clcuftrum, irem claufura, 9aat, 
fnftelfe. — Leynilefing; fera laconica, em: 
melig Laas. 


Læt: 20$V 


„Læfingr, m. (i fnið), vid. ófzrd. 

Lzür, clauſus, laaſet, lukket. 

Læt (at láta), ponere, item relinquere, lade til⸗ 
bage, 2) facere, curare, (abe (Siero, bes 
fale. I) amirrere, raifte, tabe. 4) fimu- 
lare, fade fom. — Dar-let ég ummælt, ejur 
mibi xrebra. menrio, derom taler jeg ofte. 
Dod læt ég ummælt, voraé» meum eft, bet 
er mit Onſke. Hér.lé bann Þetta, bic po- 
fnit, ber lagde fan det. - At láta af; defi- 
fiere, at holde óp. Láta af fé, macrare pe= 
cora, at flagte Qvæg. Lára at eins ordum, 
locum dare verbis, at give efter for ens Ord. 
Láta dátt at einum, im amore ei deliciis ba 
bere, at holde inberfig meget af en. — Lítu 
vel at einum, benigne babere, at behandle 
en venfigen, Láta eptir, relingvere, (abe tile 
bage, Láta eptir einum, permistere , føje en, 
bære over með. Láta kalla einn, advocari cu- 
vare, fabe en falde. Láta vel yfir, laudare, 
roſe, bersmme. Láta uppi, offerre, promere, 
frembyde, tilbybe. Láta úti, þendere, betale, 
Undan, cedere, give efter. Láta konu fína 
eina, deferere uxorem, forlade, løbe. bort ^ 
fra fin Kone. Láta mikid yfir fér, offen. . 

eare fe, prale. Láta í, implere, infundere, 
inferre, belbe i; fylde, Léte einn inn, fares — 
i aperire, lufte en ind. Láta einum til Íyndis, 
indulgere, føje en. Láta illa, surpiser fe ge- 
vere, opføre fig flet, ^ Láta fig ecki, som fe 
remittere ; iffe at give efter, holde. faft paa“ 

^ fin Mening. Láta af túngu framm, iscos- 
mE 8a 


s2 lær 
Aderaie loqui, tale übetenffornt. Láta life, 
' vitam amittere, at mifte Livet. Láta blód, 


Jangvinem propriam. profundere, at mifte Blod. 
Vínit lætr fig, vinum fugit, im vappam defi. 
nit, Binen taber fig, bliver fordærvet, doven, 
forgjemt. 
buit; fan fob bet gaa hen. Kýrin lét fáng, 
vacea abortum fecir, Koen feftebe Fofteret. 
Látoz, mori, amirzi e civitare, at dø. Lít 
„fem þú fét frækinn, fímala firemuisatem, 
lab fom bu et mandig, tápper. — Látez vera 
vinr, omicisiam. Simulare, file fig an fom 
Ben. Láta fig ei merkin, diſſimulare, (abe 
fig ej mærfe með. Sepe eft verbum auxiliáre, 
- er ofte et Hjelpeverbum. Láta. íkíraz, fe 
Þaptisari finere, labe fig babe. Láta fverdit 
koma i umgördina, gíndium recendere vagina, 
ſttitte Sværdet í Støden, Láta fallaz undan 


Hann lét þad vera, pro acto ba- . 


Ma 


- bügginu, im terram fe prøjiciende, icum ár. 
elinare, at befri fig fra et Hug, veð at fafte 
fig ned paa. Jorden. d 


Leti, m. pl. geftus, Gebardet. 2) fimuluiin, 
Borftillelfe. — Hann lét öllum látum nema 
gódum, im geffibus eft varius, fed conftamer 
pervetfus, han opferte fig paa alle Moader 
undtagen vel. — Hvada látum? gvales morti? 
bvorlunde. — Mórg eru lætin, ef öllum er 
látit, geftus bominum funt immenfe variettiin 
Menneſkenes Lader ere uendelig forftjellige. 
Hann kunni fér ecki læti, impotemis erat 
lætitiæ, han fuube iffe (taa paa Benene fet 

' Glæde, ban var overgiven of Glæde. Ar | 
göra fér læti, fímulare, at forftille fig. 


Lavífi, f. perfidia, Lumſthed. 2) ferrum | 
Spottegloſer. " 


M. 


Má (mátti, hefi mát, et mega), conceffum 
babere, at have Tillaðelfe til, maatte. 2) 
"poffe, at fanne. 3) valere, være fund, eller 
formuende. 4) seneri, at maatte, ſtulde. på 
mátt ecki burt fars, mom licer abire, bu maa 


itte gaa bort. Ecki mátti hann burt komaz, - 


- anfugere nom potuir, þan fuube ffe forme 
- Mert, Hverninn mátti fadir yckar? quemodo 
. welt parer vefer, í $vilfe Suudheds (eller 

dermue) Suftændigheder var eders Saber. 
Má það yfir margann géngt, communia malo 


omues mat, fælles Ulyffer vente pat ale 
Ungr má, en gamall íkal, mors he i 
juvenes. bypoibeticum , in femes abfolursu ji 
ben unge maa (engang) ben gamle ed 
At mega Hr mikid, fibi bene fu 
have fore Kræfter eller Formue 
få fem öllum má, sms (Deus) eft 
fafftiensifi imus, bet et en (Gu Ll 
hjælpe alle. þér má þad at hóta, 
taxtúm poser, miharum firepirus afísorum 
Pisus, bu er fun itanb til at true. 










Einn 


Mad 


Madkadr, verminnfis , ormſtukten. 
Madkaflaga, f. mufca abdemime viridi, en gegn 
Blue, Spyftue. 


Madke-módir, f. limax litøralis annulis qoadra- ^ 


git, en Art Étranborme. 
Madka-veita, f. cadaver verminofum, et Aad⸗ 
7 f, befat með Orme. i 
 Medkfmoginm vidr, ligni perda, perforarum lig- 
, omm, ormftuffet Træ. ! . 
Midkr, m. vermis, Orm, Madike. 
Madra, f. galium, en Plantearts Mave. 
Madr, m. bomo, et Menneſte; olim mannr. 
wade ommes cafus obligvi: manns, mionnr, 
i mann, menn, manna, mönnum. Gerðum 
mannr, hvoraf alle de sveigt Kaſus tages. 
Mann fyri mann, viritim, Mand for Mand. 
Míðr, srisus, derirus, forfliðt, meget brugt, 


Míðir bokftofir, lirere derrite, uefliðte fog - 


ſtaver. 
Mífr, sm. larus, Maage, Strandmaage, Blaa⸗ 
mage; vid. már, í 
Magafattr, repandus, tilbagefrummende, naar 
man fætter Maven ub, og Nakken tilbage. 
Maga-fylli, F. ingluvies, Slugvorrenhed. 
Magahér, s». pubes, Mavehaar. 
Magåli, sm. íntegumentum abdominis, en fed 
Sinde, eller Kjodſtykke, fom veð Slagtning 
eſtjares, der hvor Judvoldene tages ub. 


'Magamál, m. diæt, five ordinasio qvanrisasis . 


áli er posss, Diet, við Babe í Mad og 
Drik at leve efter, 


Mak 33 


Mageinikill; ventricofur, fom Bar en flor Mave, 
tyfmavet. 

Magamunni, m. orificium ventriculi, Mavens 
Munding . - 

Magi, m. venter, flomacbur, Mave, Bug. 

Magn, m. robur, vires, Styrke, Kraft. a) 
magnitudo , Storrelſe. 

Magna (at magna), augere, vires dare, at give - 
Kræfter. 

Magnadr, adulsus, voren. 
har faaet Kræfter. 

Magnaz (at magnaz), corpus facere adolefcere, 
item ereſcere, vires fumere, at vore, tiltage 
í -Starrelfe og Kræfter. — Vedrid tok ar 
magnar, sempeftes (évire cæpis, Woejtet be⸗ 
gyndte at raft. 

Magnbeifkr, peramarus, meget bitter. 

Magnfeitr, præpingvis, meget feb. Er cetera 
«ompofita, ubi moffrum magn, equipolles lati- 
sorum per vel pré, eg anbte fammenfatte 
Orð, hvori vores magn gjelber bet famme - 
fom de atínffe$ per eller præ. 

Magnleyfi, s» atomia, Kraftløshed. 

Magnlaus, ezervis, viribus fractus, foag, traf» 
teslos. 

Mágfemd, f. affinisas, Svogetſkab. 

Megr, macilentus, maver. 

Mágr, m. affinin; Svoger. 

Måi (et må), serere, atterere, (über, guider 


2) tumfertarur » fem 


paa. 
Mak, s. qvies, Mo. At vera med mák, eriari, 
at feve í Rolighed, t4 





— Mak ! 
Mik, s. ungventum, illinamentum, Salve, ms: 
telfe. 


Maka (at maka), augere, at (mete, falve. ; 
Makadr, .usctus, ungventatus, ſalvet, fmøret. 


Maka (at maka fig), ambire conjugem, at føge 


Mage. 
Makaz (at makaz), idem. 
Maki, m. par, equalis, Lige. FS) conjux, Mage. 
Makindi, s. pl. qvies, Rolighed; vid. mak. - 
"Maklegr, meris, digeur, fortjent, værdig. 
a) eqvur, fimilis, (ig, igeban. 
Makar, vulgo mákar, m. pl. ambo pedes, begge 


Fødderne. 2) mamus ambe pbocarum, begge — 


Gorbenene paa Salhunde. At fte: ta makana, 
: imrendere ſuras v. eiiam. diflendere pedes, at 


5. fframme, udftræffe Fødderne. 


Málalegr, diciser fcopiice inferior, qvando fur 
periorem familiariter ut agvalem tractat, figet 
man af Spot om en af ringe Gtand, fom 
omgaaes fortröligen med ſin Overmand, ſom 

. meb fin Ligemand. 

Maklegleiki ,. m. meritum, Bortjenefte. 

Maklega, merito, efter Gortjenefte. 


Macki, m. cervix ubata, Juba eqvina, Monte; t 


gt. manki, à món. 
Makrádr, lense fibi confulem, ben [om i Mage ⸗ 
lighed fsrger for fig ſelv. . 


Makr, facilis ; item. quietus, (et; rolig. Pad 


Þótti makers, faciliws videbatur, bet ſyntes 
lettere, 
Mskfir, m. unctura, Galven, Smoren. 
Mekt, f. posemia, Magt, 


Mal. 


Maktarmadr, vir potens, en mægtig Mand. 

Mål, w. logvela, fermo, Tale Það er mål 
mens, sulgaris fermo eft, bet Rygte gaar; 
faa figer man. Af máli má manninn merkis, 
interpres animi lingva, man fan fjende en af 
bang Tale (Tungen er Sindets Tolk). Vel 
máli ferinn, difertws, veltalende. Þrá et 
mála fannaft, hdelifimus fermo efi, bet tt 
en meget fandfærdig Tale. Dad fer á milli 
mála, ímverfa eft relatio, bet et en en wan 
færdig Fortælling. 

Mål, m. tempus, Tid, Mål er at tolo, rem 
pus eft dicendi, bet er Tid at tale. Morgan 
mál, rempus jentaædi, ben Tid man plejer 
at Tpife Frofofi. —Middagsmál, tempus pras. 
dendi, ben Tid man plejer at fpife Mid⸗ 
bagémab. Qvålldmål, rempus cænandi, tx 
Tid, bvorpaa man fpifer Aftensmad. Á 
málum, remporibus cibariowis, ved Eyplíttið. 
Fleiri koma mál enni dagar, plufguam amt 
vice perðdiem cibamur, man ſpiſer oftere end 


engang om Dagen. Mål eitt íkýar mili ^ 


framm, worg dat vires, fommer Tid, fov 
mer Raad. At milla máls, masarinam 9. 
tefpertinam culturam amisrere (de pecoris 
dicitur). iffe at blive tsgtet, Sorgen. dr 
Aften (fige om Avæget, naar bet ifft mil 
fet). . 

Mål, m. menfura, Maal, hvormed noget ef 
maales. 2) fropus, carcer ;” Maal, fem men 
figter til. Álnamál, ulnafum menfura, Aben 





| 


maal. - Ummáls, im circumferenrie, i Qm 


i 





Y . Mal..- ' 


krebs. At Klanpa til máls, & ealce ad car- 
eres, at lobe til Maal, (Veddelob). 


Mål, n. canfa, res, adio, Proſes, Süetéfogs 


Anliggende Gag. At v.ria eda fækja mål, 
defendere. v.-agere caufam, at føre en Gag 
pro eller fontra. — -Hónum ónýttiz málid, 
inremionem perdidi, Sagen blev afvift far 
fam (unpttig). ^ Máls undirbuningr, cow. 





Jinrio lisis; Sags Anlæg. At falla á málinu, 


cadere caufa, at tabe fin ag. 
ad, s. pictura, Maleri, Gfifberk, 
Í Mil (st máta), pingere, at male. 
Mis (at mala), molere, at male. 2) filum 
blaædiri, ſiges om Kattenes Knurr, naar de 
| re venlige, ſpinde. 
Milbók, f. liber dogmasicus, en Bog, bet 
| indeholder filoofiffe Meninger. 
Míla-brellur, f. pl. fopbishara, Spibsfindigs 
heder, 2) ſtribligoner, uheldig, ubekvem 
| Maade at udtrykke fig pa —— 
Målede, picews, malet. 
Milícli, w. pL tenrrowerfia Forenfer, Pros 
fefe. 





taxilium im ve forenfi, Biſtand i Retð Sager. 

Mibgsrpr, sm. jurir confuhus, (ovfonbig. - 2) 
Tibur femper. diftenus, trættefjær, fom gjerne 
mtr Profeffer. 

Miligiölld, =. pl. fripendisiw, Sold, Boſold⸗ 
ning. 2) merirum, Fortjeneſte. Hann féck 
mkleg málegiðlldin, jure dedis penat, han 

" 8250 ſom forffylbt, ' - 


Mílfylgi, s. ftudium partium, Spactigunft. 2 


Mal - $i 


Málekona, f. mulier dotata , et udftyret Fruen⸗ 
timmer. 
Målalenging, f. vexa, en Sagé Ophold; Gor» 
»længelfe. þad görir hann til malalengåvger, 
in vexun adverfarii facit ,' bet sier Ban: for 
at opholde Sagen. - 
, Målilok, a. 


Málalykt, f. idem. 

Málamannlega, confule, ur juris cenfus. de- 
et, forfigtigen, fom bet paffer fig for en 
£ovfyndlg. Árna biíkups S. Dad fýndiz 
bvörutveggium mélamannlegra, at auka ei 
ný vandræði á forn, confulsum magis vide- 
basur utrisqve, vereribus difficulhtibus mom 
addere ngvas, Arne Sbiffopé Hiſtorie. Det 
fonte$ begge tlogere, iffe at logge ny Van ⸗ 

ſteligheder til de gamle. 

Målamenn, s. pl. ſtipendiarii, —J ſom 
tjene for Sold, Soldater. 

Målamynd, f. fehema, en Form, Figur (hvor⸗ 
efter noget al gjøres).… Til målamyndar, 
pro forma, for Gynt Styld. 

Málan, f. picsura, Malning. ' 

Málersfarfi ,. m. pigmensum, Malerfarve. 

Málarekftr , m. proce/fa: litis, en Sagt Drift. 

Málari, s. picror, en Maler. 

” Malari, m. moliror, en fom maler Korn, rakt. 
Malaifteinn, =. Jerupulus, en liden Sten. 
Málsfmidr, w. difersus, veltalende. 2).vulgo 
^ logvax, í Almindelighed fnakſom. 
Málafókn, f. acrie litis, Profe$, 





k conclufio, fmis rei, en Tingé - 
"1 Ende, lutning, Sags Udfald. 


se. Mal 


Málefpiót, w. baſta fewlprmraté, celota, et 
"Spyd, med ubpufíet, brevet Arbejde; vid. 
Viga-Gl. s. cap. 8. Gifla Sår s.. Saga. cap. ll. 

Mála-vüxtr , s». conditio rei, «n Sags Seife» 
fenhed. So er mál med vexti, iro fe rer 
baber, faalebeð ftant. Sagen. 


Málbein, ms os bicorne; byaider et ypfiloider, 


Tungeben. Hånum er miåkt um málbeinit, 
logvitur ore duodecim faliemtsm, am taler 
godt for fig (Munden faser atris paa 
Bam). 


Málbót, f. exceptio, Indvending i m 


2) melioratio caufæ, en Sags Gorbebrelfe. 


Málbragd, w. gefur v. modus logvendi, Maade 


at tale paa. 


Målbragdsvinr, wiro textum colloquio morus, den 


man fung fjender af en enefte Samtale. 


Målbrodde, m. initium v. occafio rei v. litis, 
den førfte Gegyndelfe, Anledning til en Ting" 


eller Sag. t. 


Malda (at melde), mole inflar murmur eere, 


at brumme ligefom en Evern. Merapb. verba. - 
tædiofa effurire, at Enurte; udblabbre Ejedfoms 
melíge Orb. - 

Máldagi, ww. contractus, comvemtus, Dvtenie 
fomft, Kontrakt, ifær angdnenbe faſte Ejens 
domme. 

Míldaga-bók, f. index prædiatorius, codex re- 
persorii v. invensarii, Regiſter ever fafte Cjene 
domme, deres Grænfer, og andet tithorende. 

Máldagi, ss idem. 

Máldiarfr, parrbefafta, frittalende. 


Ma » 


Málefni, m. pl. flatur controverfee , en otatvlftet 
Sagt Omftenbigbeber , Beſtaffenhed. 

Málfadmr, wm. org y«, paffus brackialis, et Fam 
nemaal. 

Målfæri, s. vex, loquela, pr. organa vei, 
Stemme, (fac Taleredſtab. 

Málfærisbreftr, m. cacpphonia, angel paa ged 
Stemme. 

Málgr, logvax, ſnakſom; comtracte-pro málagr. 

Málhaltr, erus, impeditæ lingvæ, flammende. | 

Málhelti, f. difþbonin, Stammen. 

Málhreifr, facerus, gemialis, munter (em stt 
tan fade Munden (#66). 7 

Málhvatr, libere logvens, (om taler hurtig. 

Máli, w. dor, Medgift, Mofr.. 2) ft^ 
dium milirun, Sold, Sofdaters SBefofdning. í 
3) Sponfro rei vendende, Løfte daa at felst i 
en Ting. Málaland, s. prædium defponfom ; 
bortlovet; faſt Ejendom. Ar gange Á mil | 
merere, at tjene for Sold. . 

Molir, f. pl. os innominatum, os coxa bann n 
ovium, et Ben í often. paa Hornforg 9 


to ost. 


Målifka, f. dialecrur, en Dialekt, Dundert 
Mállski , s. defeerus, mevus, en Mangel, Lt 
i Talen. - 
Mállaus, mútur, elingoi, ſtum, maet. 
Mállindi, m. cisgulum argesreum. "fealpeilt, ab. 
» graveret Solvbelte. 
Mélmbragd, s. fapor merallices, Omeg Á 
Metal. 


'Mílmgrefir, f. pl. meli frise; — 


Mal " 

Milur, m. metollum, Metal. 2) firicte as 
empesrum , cuprum. ſtanno mixrufs, egents 
lig $íoffemetal, Kobber blandet með Sin. 

Milmæd, vena metallica, Metalaare. 

Milsya, f. grex lacsarius, Maltefaar: pr. pro 
ventus gregis syatutinus et vefpertinus, egents 
figen den Melk Faarene give Morgen sg 
Aften. 

Málóda, lisgve præcipitantis, ben (om. taler me 
get hurtig. 


: Mílódi ee málódr, idem. 


Malpóki, m. pera cibcriorum, mamica, Baba 


fef, Randſel, Madpoſe. 

Nilteid, f. es, vox,.loqvela, Tale, Stemme. 
Ded kom á málreid, im ora bominum venit, 
hit tom i Folfes Munde. 


; Mílrómr, s. vox, fenus, Stemme. 


Máránir, f. pl. elementa. literarum, Gyindtræt 


” ef Begftaver. . 2) cbaracterés runici v. rune, , 


Bunetegn, Runebogſtaver. 
Målshérer, m. adagium, proverbium, Orbfptog. 
Milfapr, am. domum logvele, Talegave. 
sucrologia, Snakſomhed. . 
Milfkapsmikill, magniloqvus, fom taler meget. 
Míls- metandi , audire dign fem er verb at 
føre. 
Málfnill, diferras, veltalende. 
Milfnilli, f. facundia, Veltalenhed. 


Mílspartar, wm. pl. parses lisiganses, Parter i 


t1 Sag. 
Miladr, wm. res, lis if, en omtsifet ag. 
Mílamr, balbus, befaaut, lefp, flammende. 
Anden Dei. - 


2)" 


Mal $s7 
Málftofn, ss. "E actionis, Sranbsob 


ben til Sagføgning, Klage. 


'Málftyrdr ,' sardiloquue, fom taler angſont. 


Málsverdr, taatum cibi, gvansum una vice fuf. - 
fcit, faa megen Mad man engang fan ſpiſe. 

Måltak, w. vid. málsláttr. . 

Malt, st. hyne, polenta, far soflum, Malt. 

Måltid, f. tempus eiðasionis, fp. prandium, 
Oyiſetid, ifer Middagemaaltid. God mála 

- tid, epulum laurum, et godt Maaftib. Skyndi- 
måltid, prandium flararium, et Maaltid om 
man fager haſtigen. 

Máltídíka, f. didlecens, idioma, Sprogart. 

Maltr, marcidus, fur, raaden. 

Máltzki, =. vid. måltak. 

Málverk, s. piccura, Maleri, Skilderi. 

Málvinr, =. amicus allogvio sorut, en fom man 

' Bot fjender af Samtale. 

Mílvöndr, m. -funis geomerricus, gnoma, em . 
Otof (eller. Knippe, man opfætter paa en 
tang) fom man bruger ved Landmaaling. - 

Målugr, 'vid. målgr. 

Målångr, sm. swa porrio cibi; en Porfion Mad. 
Henn á ecki máláng matar, éantam noa ba- 
bet cibi, quamum usa vice illi Juris eft, han 
ejer iffe faa megen Mad, fom ban engang 
fan ſpiſe. i 

Malr, m. cibus, viaricum, Mad, Reſſeproviant. 
Sá Þarf mikinn mal, fem mergann fædie 
hal, mulro cibo mumerofa familia indiget, em 
talrig Bamilte Sefsver megen Sproviant, 

Malurt, f. ebfintbium , Malurt. 

” H 


$8 Mal 


Málþarfa (at málparfa), seceffaria logvi; at 
tale bet nødvendige. Eg á eckert et mal- 
þarfa vid haun, facile ejus colloquio carere 
"poffem, jeg har intet nødvendigt at tale með 
Sæm om. 7 

Málþole, e. tempore cibasiomis jejumams, ben 
der er faftende til Spiſetid. 

Málædi, s. Jeqvacisas, Onakſomhed. 

Mamme, f. liberorum prima eppellatio matris, 
ben Benevnelſe, Barn førft give fin Moder. 

Man, m. fervus, ferva, ſervieium, Tral, Træls 

.7 bom. 72) virgo, en Mo. . 

Man (mundi, at muna), recordor? , erindre. 

Mans (at man:), provocare , laceſtere, mansire, 
udfordres ubeffe. " 

Mánadegr, m. dies lune, Mandag. 

Mánsdar gamall, menffrsus,.en Maaned game 
mel. 

Mánadar fordi, w. menfirnwæ, cibaria menfirua, 
Provlant for en Maaned. 

Mínadr, m. menfis, alias mánudr, Maaned. 
tveggis, Driggia manada, bimefiris, srime- 
Pris, 2 eller 3 Maaneder gammel. 

Manadr, provocatus, udfordret, udæffet… - 

Månakalfr, m. apopbtora, mole carmea, MR 
nedsfalv. - 

Ménsmiólk, f. lac lune, Maanemalk. 

Manan, f. provocatio , Maning. 

Mandeltré, #. amygdalus, Mandeltræ. 

Mandela, f. amygdala, sux greco, en Mandel. 

Maneris, f. fervulvs, en vinge tal. 


Min 

Máng, s. mercature, Sandel. 
Vekſelrente. 

Mánga (at många), mercasuram facere, at drive 
Sandel. . 

Mángari, m. mercator; irem collybiſta, joi 
mand, Beffelerer. i 

Mangi, nemo, ingen. 

Máni, m. luna, Maanen. 2) orbis dif, a 
Kreds, Nunding. 3) fegmemmum irai, 
GSegment, Affnit af en Sirkel. Sverðit tók 
méns af fkilldinutn, gladius fegmensum færi 
abfidir , Sværdet fat et Etyfte af Oti 
bet. ” 

Manjel, s. ebarisua difficultas, vedvarende fn 
ffelighed. Med pefu tnanjeli dregf na | 
framm, iro diffictlser vitam poerabit, mid 
flig Mød fremdrog fan Livet. 

Mannlera, manlére, mánlæda, bomuscio, ftr 
ulus enervis, et Drog, unyttigt Menneſte. 

Manna (at manna), ares bumamiores editt, | 
oplære en í SBibenffober. Hann hefr mennt, 
im virum evafit, han er bleven til en Mand. 

Mannadr, ares bumamiores edoesus, oplært Í 
SBibenffaber og Sunfter. i i 

Marinaforrád, sw. pl. magifframs, homores je | 
blici, offentlig Beftiling 2: a raade m& | 

„Bot. c - - | 

Mannafæla, f. umbraricole, vt undſeligt Qo | 
neſte, fom ſtedſe vil (eve ſtjult. i 

Mannelít, m. pl. amiffio five mers boæintss | 

Menneſte DD. 7 | 


2) abba, 


j 


Man 

Manat, m. commentus bomisum, Soles Game 
menkomſt. 

Mannsfetninger, - sm. pl. iraditione⸗ bensin, 
SBeflutninger af Menneſker. "ma 

Mianefinpa , f. virtus aaturalit, meðfsðt Dyd, 

Minnsíkarn, =. oleum, Menneſte⸗Urenlighed, 
Gtarn. i 


] Mannarán, s. plegium, Menneſteran. 
Mannafkipen, f. collegium v. delecrus bominum, 


Udvalg af Golf. 


* Mannavölld, s. pl. effectus bomiaum, det fom 


beviefes af Menneffer. . 
Kjendsgjerning. 
Mannballdr, sm. rex, imperans, Regent. 
Mannbiargar- madr, vir almus, en Mand fom 
fan og vil bjælpe. 
Minnblendinn , affabilis, eomis, civilis, ome 
sjengelis, hoflig. 
Mannblendni, f. civiliras, Omgjængeligfed. 


2) corpus elici, 


- Mannborlegr , formofus; irem virilis, (muf, 


: mandig. 


,: Mtnnbroddar, on. pl. folee elavatæ ambulantium 


per lubricam glaciem elasbri cufpidati » Jerne 


Manndómlegr, virilis, manbig.- 


Ro, forfynede med Spidfer, hvormed man 


Saar paa den glatte Is. 
Mannbardir, m..pl. virilisas, Mandighed. 
Mannbær (mey), matura viro virgo, mandbar 
(Wise). 
Manndáð, f. virtus, ferrimdo, Heltedaad, Tape 
wirbeb, i 
Minndandi, m. duer bominum, {mitfom Syge 
pa Menneſter. 


Man 59 


Manndónir, m. bumanisas, bumana matura, den 
menneftelige Matur. 2) virtur, gewerofaas , 

- Sb. Par figradi menndómr nyt(amlegt 
råd, ibi virtus beroica poft fe reliqvit wiile 
«confilium, ber gjaldt Heltedaad mete end et 

- fíogt Rand. 

2) bumanus, 
mennefeelig. 

Manndómlega, xirilitér, mandigen. 

Manndráp, a. bomicidium, Drab, Manddrab. 

Manndråpari, em. bomicida, Manddraber. 

Manndygd, f. virint, Dyb. 

Mannekla, f. simia pascisas bominum, Stan 
paa Golf. 


-Manneldi, s. victus bomiman , Menneffeføde. 


Mannelíka, f- Bhilanebropiøy Mennefetjerfioe 
$e. 


Mannelíkari, m. philansbropus ben fom vifet 


i ” (enneffef]mtiofeb. 
Mannelkie, f. animens humane forsis, Mens 
neſte. . 


' Mannelíkr, vid. mannelíkari. 


Mannfall, s. ceder, laniena bominum, Me 
lag paa Menneſker. 2). petis, Peſt. Þá 
verd um hauftid mannfall i midfirdi, end. 
adiz 400 manns, eodem autumme in Midfordg 
peftis incidit, que abfumfs qadringemor bo 
mime, bet famme Efteraar indtraf Peſt á 
Midfiorden, fom bortrev 400 Menneffers 

Mannfagnadr, opslum, prægtigt Gieſtebud. 

Mannfár, paucis cincens v. flipusus, omgiven 
af faa Bolt. Par var mannfátt vid bæinn 

- Ha 


KS 


6o Man 

heima, poucitas dbi erat, cirea. ædes pradii, 

ber vare faa Folk hjemme veð Gaarben. 
Mannfiölldi,. m. mukisudo, fregvensia bominum, 


$offemenabe. 


Mannfólk, sw. genus bumanwnr, Stemneftflegt. 


Mannfurda, f. bomo mon mediocris, titra v. ultra 
vulgarem fortem, en Mand. af ftørre end 
middelmaadig €tanb og Formue. 

Manufýla, f. bomuncio, tenebvio, et Drog, 
redning. 

Mannfæð, f. paucitas bomínum, Faahed af Men: 
neffer. 

Manngardr, w. vid. marinhríngr. 

Manngilldi, s. ægvalisas, Lighed. Hann er á 
manngilidi vid beftu menn, cum optimis bo- 
minibus, conferendus eft, Gan fam fammens 
ligne med de Bebfte Menneffer. . 

Manngjölld, x pl. meta bomicidii, Mande⸗ 
Boð. i 


Manngiarn, sepruries:, fom gjerne vil giftes. 


Manngiårn kona, f. mulier virvfa, mands 
gal "Dige. . ' 
Manngrein, f. refþeerus gafwersm, rufa. 
lepfia, Perſons Anſeelſe. 
Manngreiner álit, s. idem. 
Manngreinarmünr , m. ídem. 
Manngadfke, f. Bomirar, bemigniras, Godhed. 
Mennhefaermsdr, bofpes largus, vir befpisa- 
. lir, en gieſtfti Mand. » 
Mennhatari, s. mifan:bropus, Menneſtehader. 
* Manaheill, f. fovor bominum, aura popularis, 
- Boltepudeff, Hann átti lítir f£ og mennheill, ^ 


^ Mannkoftr, s. virras, Dyd, geb Engi. 


Man - 
st pecusia ez favore aliorum eu. » han man 
glede bande Penge og Folteyndeſt. 

Mannheilla adr, vulgo acceptut, en yndet 
Sand. ” 

Mannheimår, m. pl. terra culta, | gli bomiai- 
"dus inbabitasa, et Land, fom er Mud d 
kultiverede Golf. 

Manohelgi, f. ftcuriras „- imviolabiliras sube, 
juridica, offentlig Sikkerhed. 2) sirmlus je 
ris," de -fecuritate publica, perfonarum,. ben 
Del af 2ovbogen ber omhandler 'Derfonernd. . 
offentlige Sikkerhed. Mannhafn, f. legr 
bofpisaliras, Gjeftfribeð. . Mannhringr, w. 
circus bominum, corowa, en Kreds of Soft. 


Mannhundr, m. cysambropus, et junbft v. . 


neffe. 


'Mannhylli, f vid mannbeill. 


Mannhætta, f. periculum vire bominum, fi 
fare for Menneſter. . 

Mannjafnadr, m. comparatio bomimusm , eu 
menfigning imeem golf. — 

Manníngi, m. vir fortis, en tapper Mand. 

Manníngia-vedr, s. iempeffas (eva, Uveſt. 

Mannkeup, s. permusazio bominum, dictar sb." 
ad fupplendum occiß locum occifer rip, | 
Mandsbytte eller Handel, figes naar man 
i ſteden for den falbne optager den ber | 
bræbte fam, Kn. : 


Mannkyn, w. genus bemisum, Brent 
Wenrapelegt 


| 
| 
| 
| 
| 





Manniegr, bumamur, menneffelig. — 2) libera- 
li, generofus, gavmild, adeimodig. 
Mannley(a, f. bomuncio, unyttigt, kraftesloſt 
SMenneffe. s : 
Mannlikan, f. image bumana, Menneſkebillede. 
Mannlíkindi , s. idem 
' Mannliüflegr, vid. mannüdlegr. 
» Mannlandadr, gemerbfus, gavmild, æbefmobig. 
Minnmerki (at mannmerkia), cogno/cendi fui 
epiam dare, at give en Leilighed tif at kjen⸗ 
de fig. . 
Mmnmergd, f. multitudo bomimum, Golfemængde. 
Mannord, #. fama, Rygte. 
Manvordsmilill, cekber, naonfunbig. 
Mannpródi, f. decor morum; Stenbeð í Eater. 
Minnrád, æ. pl. ceder, Manddrab (Raad til 
at bræbe). 
menorádum, adbuc immaruri eflis cedibus per- 
petrandis, J ere endnu for unge til at ud⸗ 
, me Manddrab. , 
Manaraun, f. res adverfe , Modgang; pr. tem- 


terio viri fortis, ben Prøvelfe en tapper Mand - 


mae ubftaa, Fare. . 
Mennrena, f. fenfus communis, almindelig Mens 
aeſteforſtand. 2) Bumanisas, equites, Javn⸗ 
beð í Karakter. 
Mannrænulegr, egnu; irem gratus, jævn af 
Latakter, behagelig. 
— s. eius bominum, Eanlísg «f 
Svíf. Mannföfnudr, ss. idem. - 
Mannsberm, m. filis bominis 2; bomo, SiRebeté 


Ofüngir era pir, at ftanda í * 


- Man 61 


Gjæl, Modersbarm. Ecki mannsbarn, ingen 
Moders Sjæl. Kn. 

Mannfekt, f. rearu; corpore luendus, fø. rele- 
- gatio v. exilium, Otrafſkold, fom man maa 
uðftaa'paa Legemet, eller Landsforvisning. 
Mannfkattr, m. delectus militum , quando impe- 
rantes certum. numerum militum ex omni mul- 
situdine evocams in fus publicos, Soldaters 

Ubdffrivning. 

Manníkapr, s. forsisudd, alacritas, Tapperheb. 

Manníkapsmikill, førenuus, laborio ſui, tapper, 
fjæf, arbejðfom. . 

Manníkélmir, w. terror bominum, bellua ipei 
-et nederdragtigt Menneſte, hvilket alle frogte. 

Manníképna, f erearura bumana, et uffelt, fat: 
kels Menneſte. 

Manníkiarr , vid. mannafæla, 

Manníkræfa, Ff. bomuncio,. et sue Seine 
fé; à íkróf. 

Manníkædr, humane vise periculofus, farlig for 

wWuenneſter. 

Mennfleg, s. cader, Nederlag paa Menneſter, 
Mandflæt. 

Manníómi, m. decus, vitsus virilis, maudlig 
Dyb. i 


Mannfpiell, s. clades bomisum, Menneſte⸗ Ses 


beríag, 

Mannfpillíng, f. moxia viriatis , quicquid ni. 
mum feducis es offendit, et Menne tes Bor 
værrelfe, Afvigelfe fra Dyden. 

Mannfpilliz (at mannfpillsz), ftéssi 5 -vis eir- 


62 - Man 


sutis, at gan a fra Dydens Vej; Blive et flet 
Menmeſte. 
Mejntak, s. facimus virile, mandige Bedrifter. 
Manntal, s. cenfus, epicepbalium, Folketelling. 
At taka manntal, sriðurn cogere, epicepba- 
lium. compurare, at optage Solfetalling. 
Manntalsbók, f. liber cenfualis, Mandtals Res 
. gifter. . 
Manntión, s. vid. mannfall. 


Mannval, s. vir eximius, en fortræffelig Mand. 


Mannyendr , .circamfpectus , in eligendis, bomi- 
mibus ans amicis, betankſom i at vælge fig 
Bennet og Golf. — Mannvünd kona, mulier 
im eligendo mariso cama, et Bruentimmer, 
ber et varfom í at vælge fin Mand, fræfen. 

Mannád, f. bumanisar, civilis , Omgjængeligs 
hed, Artighed. 

Mannüdlega, bumane, føfigen, artigen. 

Mennúdlegr, bumanus, artig, omgjængelig. 

Mennüdleiki, mw. bumanisas, Artighed, Om⸗ 
gengelighed. 

Menmera, f. virtur, preftauria, Gavmildheb, 
Edelmodighed. 

Mannvilla, f. error per ſonæ, Fejltagelfe af er eng 
Perſon. 

Mennvirding, f. honor,” æftimario publica, effent 

- fig Eresbevisning. 

” Mannvirki, s. opus Þumanum , Menneffe sts 

"o bejde” 

Mannvit, m. varó; itm ingenium, Fornuft, 
Klogtighed, Enille. 

Mannvitfanm; ingesiofas, vittig, klogtig. 


Man 

Mannvits- maðr , idem, . ? 

Mannr, s. vid. maðr, 

Mannýgr, ferus, perulcus, en fot lobet paa, 
fanger (bruges egentlig om Tyre vg Stud). 
Vulgo perperam manneigdr. Manrtýgt naut, 
bos cormspeta , Hornkvag, fom ftanger. 

Mannpiófr, m. plagiarius, Senneffetyv. 

Mannþiófnadr, em. plagium ,- Syenneffetyseri. 

Mannþraung, f. cosferta multirudo bwmissm, | 
tat ſammenſtimiet Folkemængde. 

Mannæra, f. liberalitas ingenii, Xdelmodighed. 

Mannæta, f. antbropopbagus, Menneſteader. 

Maníal,- s. mercarus bominum, fervorum veð { 
ditio. fub corona, Menneſkehandel, Gl 
Handel. 

Manfaungr, sw carmen ammorium, Sedo" 
$ebébigt. — Ingólfr orti manfsangsvílar úm | 
Velgerdi, Ingolfa carmen amatoriam de Val 
gerde, Ingolf digtede Kjærlighedsdist til 
Süalgerbe; pepigir.  Manfaungr mikil Wi : 
Þeirri bók, er heitir Ovidius, mulin amti i 
vie poefeos Ovidius babet, Qvib bar Digtet 
meget om Sietligfed. 

Manfaungr, m. bodie, præfames vbyibui, my 
Snbfebning í bunden Stil til et Digt. 

Mans-madr, m. mancipium, Tral, Tyende, fir 
egen. 

Mans-manna-fala, f. venalitas, MN 


Slavehandel. 
Mans- manna · ſeliati, m. venalitins, bui 


pranger, Slavehandler. 
Manfk£& (at mapfkére), (heft), jabam E 





4 Mat 


|o detondere, at klippe Haaret af Manken paa 
em Heſt. 

Mir, m. vid. mafr, Maage, Blaamaage. Hvít- 
már v. biartmár, larus albus, bvib Maage. 

Mar, mm. equus, en Heſt. 
mater. “ 

Mara, ^f. incubus; epbialses, Mare, Marerld. 

^ Mars uod hann, incubus eum srudit, Maren 

omm. 7 

| Mirarbotn, an. fundus maris, Havets Bund. 

| Mubhecki, m. crepidó, margo eftuarii, fyavbetb. 

| Mardöll v. marþöll, f. apbrodise, enu, fiere 
ligheds Gudinde. 

Marfatr, ploꝝ us, ut libella maris, flad, fom efter 
- Baterpað CBanbmaaf). Hann liggr marfiatr, 
fröffrasus p lanus cnbæ, an ligger ganfte flad, 
udftraft, (aa fang han er. 

Mirfió, f. eaicer macronrus, cancer pulex rufe 
fem, lisorelis, pfillus; Eg: Lus (Loppe). 

Margbreyttr, sæulsifarius, mulriformis, manges 

" fune, af mangeſlage Oitfelfe. 

Margbreytinn, variws, (orffiellig, mangfofbig. 

Magbýti, w. sur ve vicas ruralis frequens , vel⸗ 
bebygget, folferig Landsby, Gaard. 

Murgfallda (at :margfallda), mulsiplisare, mange 
folbiggjør. i 

Nargfslldan , : f. melefenio „ Mtangfofbiggias 
rilſe. M 

Mirgfslldlegs, mulróies et mulio modo, mange 
Gange; paa mange Maader. 

Margfulldlegr, idem qvod fequens. 

Mergülidr, 5uteltiplta , mangfoldig. 


2) mare, in gemit, ” 


"Mar 63 
Margfætla,' f. msltipeda lisóralis, fcolopeudra, 
fang Dretvfit, Gfolorm, i 
Masgfættr, multipes, fom far mange gebber. 
Margháttadr, mælsimodus, mangfoldig, paa mans 
ge Maader. 
Marghæfr, ad mulia opus, befvem til mange 
Ting. 


, Margindi, s. pl. blan Sedtalended, Smi ⸗ 


ger. 

Mergindalegr, Blandus, ſodtalende, fmigrende, 
fom fjæler for en. : 

Margindalæti, v. pl. adulario, Smiger. 

Margkunnandi, meliftius; fom veed meget. 

Mergkunnadr, mulsifciensia, Lærdom, . 

Margkunnindi, s. pl mukiftiemsia, Lardom, 
Megetviden. - + 

Marglátr;, affábilis, lems, seo, omgængelig, 
glad. 

Margleiki, w. affábilizas, Omgeengelighed. Þar 
vóra eingvir margleikar, enn þá afleidíng, 


sullo fuis inter ilos effbiisas, as imdigua- 


. ionem temperavere, be vifte fig iffe omgen⸗ 


gtlige mob hinanden, men tilbageholde (pts 


trede (£06) fin Fortrydelſe⸗ J 
Marglegr, frequens, talrig, -9) affabilis, ome 
sængelig. 1 
Mørglega, mulinties, mange se^ 4) amica 

venligen. 
Marglitr, verficolor ,. fom " mange e facie: 
Marglytta, f. medafa albicans, wrrico marir, 
én Sonelde, en Art Plautedyr. t 


64 Mar 

Marglæti, m. affabilitas ,. Omgængelisbeð. 
Ímcontinenria, Uafholdenhed. 

Margmálugr, mulsilogvus, loqwax, verbofus, 

, fnaffom , ſladderagtig. 

' Margmáll, idem. 

Margmenni, s, fregventia bominum, Mængde, 
Talrighed ef Menneffer. 

Margmælgi, f. mulrilogvinm, macrologia, Slabs 
ber, Snakſomhed. . 

Margopt, mulsories, mange Gange, meget oftes 

Mergqvífladr, mulrifidus, git að í mange Gres 
ne, mangeflsftet. i 

Margræddr, im ore bominum srisus, ben Ting, 
hvorom meget tales. Margrætt var um pad, 
multa in com rem dicia ſunt, derom e mare 
ge Orb taíte; à radi. ' 

Margrenn, colore :baleffco, fsgten (Farve); 
3 mar. , 4 

Margfinnis, vid. mergopt. 

Matgfinnum, ídem. 

Margskonar, idem ac figoens. 

Mergelage, mulsifarius ,. mangeflags. 


2) 


Mergflánginn, duplex. ulyffes, meget fnebig, 


- traff. t 
Margíprúnginn, rimofus, fuld med Syretker. 


Margtekinn, malsiplicasus, meget ofte igjen - 


taget. 

Margrifege, feplnfenle; lem milifiriom, ofte; 
paa mange Maader. 

^ Mergvitr, linna færd; fom verb mange 
Ting. 

Merge, mins; Mange. 


2) affabilis, Gufli, 


Mar ON 

stigængelig. Margt kann i mårgt at verði, 
multa im multis variant, ber fan blive mangt 
Omſtendigheder ved forffjellige Ting. 

Margr, m. mulrirndo bominum, Mængde hey 
efter. — Einginn må vid. margnum, wmer 
mulis impar eft, mange founbe erc Hatent 
Død. , 

Margzs, f. vid. hrota. - 

Ma:halmr, m. alga visriarierum, rofters, Bd: 
Galmi, Sogres. 

Marhnútr, s. cortu⸗ vulgaris, Seorpins merin, 
feorpoesa , Alf. 


"Mari, m. udor, pluvia tenuis, Dug. 2 fn 


" men v. paxillus, en "Det, Opftanbet. 

Mari (mardi, medi; hefi merad, at men) ' 

- egre ex aqua emergi, flyde med Blað í Band i 
ſtorpen. 

Méristle, f. moracilla communis, fiefursis, Bis 
fert, Stenbeftenfnager, Havrefugl; sin 
„márierla. t 

Márikiarni, ww. fucus pemwiformis, cafa inter 

^ media, cauleque eduli, Strandgres, í fih 
feí(e af-en Fjeder, har en ſpiſelig Stilt, «t 
rt Bang. - 

Marinn, cowtufus, ſtodt, Enufet, Maid år, 
contufio, fnufet Saar. ' 

Måria-mefla á fåftu, aseuncierio Marie, diit: 
Bebudelſe. Måriu-meffa um ping, ves 
Maria, Marie Befsgelfe. — — 

Mårifteckr, m: alcbemilla, Lovefod. 

Máriu-vündr, s». geatiara. Cutftan. 

Merk, s. iaſgae, noia, Mærke, Sjenbemett 


2) termims, limes, Gjeenbje. At taka mark 
á, notare, obfervare, lægge Matke til. 

Marks (ar merka), fignare,. not⸗re, fætte Mette 
pan. 2) ebfervare, fægge Marke tif. 


Markadr, aotatus, frgsarus, (om Marke er fat - 


paa. Markadr þiófr, fligwaricas, brændes 
merfet Tyv. 
Markadr, m. mercatus; item nundine, Mars 
fed. 
Markamenn, m. pl. prædones, Fribyttere, 9t 
; Markgreifi, as. marcbio , Markgreve. 
| Mirkjárn, w. canterium, Brandejern. 
Maklsus, frivolus, farilir, ugtunbet. 
Mirkleyfa, f. imeprie , vamisas, urimeligt &oj, 
Sladder. 
Marklönd, sm. pl. loca Llveftris, Sfovegne; 
vid. mårk. 2t 
"Merkütte, sæ cercopitbecur, Markat. 
Markfteinn, em. lapis rerminalis, limes, eus 
fen. 
| Markfteinafærfle, f. abonagiam, Skjelſtenes Blyt: 
ning, M - 
| Mirkteikn, #. fligma, Brendemarke. 
Meroari, sø. marmor, Marmor. 
Mamennill, as. Lomumcio marinus (dimin. à 
mennt); sereus, trison, Havmand. 
Marmennils-fmídi, s. ifr, coralium, Sorals 
fen; alias marmendils v. marbendils-finidi. 
Maningr, m. forbilum lactieinii, coagulo im- 
fæti, fammenlsbet Seif. 
Mara. (af marra), flridere y fnitfe; vid. murra. 
Anden Deel. t 


Mat ' 65 


Pad merrar undir tönn, fub deme ftridet, 
det knirker under Tænderne. id 
Marfvín, =. delpbinus, pbocans, tarfo, Sur 
foin; vid. bnyfa. 
Maríkáikr, m. magifler equitum, Warſtal. 


Marvedi, m. progreſſus per aqvora, (ang paa í i 


sen. Ar troda maryada,. cakare equor, 
gaa paa Søen. 

Marþrádr, m fucus filiformis, frrongilium. fm 
plex, favne, Straudgres, ſom ligner en 
Traad í Tyndhed. 

Marpvori, so: lupus marinus, ESgslilv. 2) fco- 
pulus marinus, circa. ques gyrasur eflur, 


"Klippe i Osten, omfring føilfen en Havhvir⸗ 


vel gaar. 


"Mas, a. inepeiæ, item muge, Utimelighed, 


Sladder, Suaf. 
Mafa (at mafa), gari » fluddre, fnaffe. 


Más, m. anbelitur creber , haardt og- baſtigt 


Aandedrag. 

Måfa (at måfa), anbelare; item. fufpirare, drage 
Aanden haardt og haftigen, puſte. 

Maíla (at maffa), culsellare, ffjert itm med 
Stive 

Mafs, m. 'radir fabrica ligni, grovt Træ s Ars 
bejde. et 

Mati, m. papilla, "foe pue v. mazt, Bryſt⸗ 
votte, Pattevorte. 

Maftr, m. mílur wovie, Skibbmaſt. 

Mat, nm. eflimario, Vurdering. 


Mát, m. incite in ludo lasrunculorum, bet fefe . 


Traf (OfetipU, hvis Følge er, at dob 
- Li 





66 Mat 


fpillerens Konge ej mere fam trættes, 2) 
loca invia, ubefarlige, uvejbare Egne; v. 
extremum periculum , yderſte Mad. 

Mata, f. cibus, efca, Mad, Gade. Mótunautr, 
m. fyfisus, Sborbfammecat. 

Mate (at mata), cibam romere, at tage Mad 

- "frem. 2) cibum ori admovere, føre Maden 

til Munden, made. - , 


Máta (at máta), moderari, difpowere, tage Maal - 


af. 2) ad incisas redigere, bringe i Knibe, 
Betryk. At máta til, præmeriri, afmaale. 

Mátaleyfi, s. femesrum, Umaadelighed, bet at 
være uden Maal og Orden. í 

Matarlyft, f. opperirus cibi, Appetit. 2) evfi- 
zia, orexis, fterf Lyft til Mad. At vekia 
matarlyft med erfidi, obfonare famem labore, 
væffe Appetiten ved Arbejde. 

Matarhås, s. cella pekuaria, Epifefjelber, Spifes 
ammer. 

Matermilldr, almus, fom gjerne giver Mad. 

Matarfkamtr, m. fitomerron, demenfum, afmaalt 
Mad, Soft for en vis Tid, Porſion. 

, Matartorg, s. macellum, Madtorv. . 

Matartrygill, m. camaliculum, et langagtigt Trug, 
hvori Mad bæres. 

Mataz (st mataz), cibi fumere, fpife: 

Matarædi, s. diera, Diet, víð Orden i Mad 
og Drik. 

Matbord, s. eiðila, Spifebord 


Marb. (st matbúa), cibum preparare, tilave 


ab, rette an. 
Måter, s. modus, Maade, Gtandſe. 


Mat 


Matfaung, s. pl. ciberio, 9bevater, Proviant. 

Mathíkr, m. beluo, lurco , Fraadſer, Slugs 
hals. 

Matgiafir, f. pl. collecte (tribus) alimentari, 
et Herreds Gammenffud til Fattige, fem ber 
ftaaer í Mad. At lifa & matgiöfum, degere 
Fubfidio sribus communi , collecsitio, (eoe vð 

. Hjelp af,et Herreds Sammenftud af Pros 
viant, leve af Almiſſe. 

Máti, m. ægvalis, fodalis, igemanb, Kammer 
tat (Holl. msad v. maet). Deir-vóru metu 
mátar, imer illos fumma erar. familiaritas, te 
vare færdeles gode Bennet. . 

Máti, s. modus, ratio, Maabe. — Mitinn er 
marghæfaftr, im medio confiftir virtur, medio 
surilfimus ibis, Middelvejen er ben ftfirfe. 
það er rétt i máta, omne fers puscmum, t 
vaffer meget godt. 


”Matkaupamadr, obfonasör , ei en fom. fjeber ind 


til Kjøftenet. At ftanda fyri matkaupum, 
obfonare, ínbfjabe Mad vare. 

Matleidi, m. anorexia, faftidium cibi, Wf til 
Spiſe, Madlede. 

Matlaus, jejunus, uden Spiſe, faſtende. 

Matleyfi, m. inedia, anorexia, Mangel af Y 
petit, Kn. 

Matmadr, w. vid. mathékr. 

Matmál, s. tempus cibationis, fp. prandii, epe 
tid, ifer om Sixibbagen. - ' 

Matmáéls -tími, ramtum remporis, quenmam fir 
mendo cibo impenditur, faa [ang Tid, man be 
ever. til at ſpiſe. 


——— FØRT Su 


Mat . 
Matfér, cibi parcur, farrig paa Bad. 
Matfelis, f. cellaria, bet Gruentimmer fom bes 
ftyrer en $utioiing, og iſer uddeler Mas 
den. 
Maríkapa (et matfkepa), cibaria preparare , 
lave Mad. ^54 
Matfkepia (at matfkepis), idem. 
Matípar, vid. matfér. 
Matfparnadr, m. parcitas cibi, Sparſommelig ⸗ 
fed paa Blað. 
Matípörn, f. idem. 
Matfveinri, m. cogvus, of. 
idem. Ue . 
Matfæll, dives cibi, vig paa Proviant. 2) lar- 
gui» olmns, (om gjerne giver Mad. - 
Máttlaus, emervis, imporens, frafteðlsé, foag. 
Máttleyfi, m. impotentia, Klaftloshed. 
Máttlítill, imbecillis, afmægtig. 
Máttugr, porens, mægtig, Máttkr, idem. 
Máttr, m. vis, porenria, Magt, Kraft, legeme 
tig Styfte. 
Matvandr, delicarnlus, delicias funi, ftefen, 
i fom vil gjærne have gode Retter. 
Mátulegr;, congruns, aptus, bekvem, paffeube. 
Mátulega, apté, temperate, bekvemmeligen. 
Matr, m cibus, efca, Mad, gebe. Matr er 
mannfins megin, vita cibo Siftensasur ; uden 
$91 og Mad, er Helten ingen Ting. 
Merurtir,. f. pl. berbæ eduler, olera, ſpiſellge 
Mrter, SRoburter, 
Masturta-réttr, ms miffus serreftris, en Net, fae 
vet af Madurterr. 


: Matgörðsrmadr , 


Med | 6; 


Maturta-torg, s. lacbanopolium, Madurtetorv. 

Matvæli, s. pl. cibaria , arte præparasa, tillavet 
Sproviant, Spifevarer. 

Matþurfi, m. indigus cibi, ſulten, fom. behøver 
Spiſe. 

Mauk, s. forbillum, . embamma, Suppe. 

Maula (at maula), maffieare, tygge. 

Maui, s. mafticatio, fagte Tyggen. 

Maur, m. formica, Myre. Fifli-maur, m. aca- 
rus albus, Hvid Myre, Mide. 

Maurar, m. pl. cibaria recondita, acaris plena, 
giemt Proviant, fom vrimler af Mider. 
Maura-kall, s. cibariis abundans, at parcus at 
- hubentius alat acaros qam bomines, cui arcå 
firangulat opes, en Mand, der et rig men 
farrig paa Mad, og vit hellere labe ben ops 
ædes af Myrer, end give ben bort til lf. 

Maurilldi, s. marila, Æmmer. 2) phospborus, 
$osfor. 

Maurnir, f. pl. genii mali, onde Xander. Diggi 
maurnir þetta bilæti, mali gewii boc fenlprie í 
accipisns, onde Aander annamme dette Bil⸗ 
lede. 

Maurúngr, m. gadus v. afellus lacuftris, en Art i 
Torſt. 

Maufkra (at maufkra), ſuſurrare, hviſke, tiffe, 

Med, cum, med. 2) jøxta, nærved. 3) pro, 
for. Jon átti ferd med Brandi, Jome cum 
Brando iter erat, Son fulde tejfe tilligemed 
Brand. Þeirra leid lág med ánni, juxia 
-amnem illis iter erat, deres Vej gif nærved 
Maen. Hann hió með öxi, fecuri pereufit, 

13 


- 68 Med 

fan huggede med en Bre. Hann fór vel 
méd fig, bene fe geffis, ban. opførte fig vef, 
ogfaa, fevede godt. Hann er opt med mér, 
alldrei móti mer, fape pre me, nangvam con. 


ara me ſtat, an er ofte for mig (paa: min 


Side), men aldrig imod mig. - 

Medal, w. medium, inftrumentum, Middbel. 

. Medal, imser, imellem, mellem. 4 medal, 
ddem; im compofstis: mediocriter, í Sammen ⸗ 
fætning ftunbum: mibbelmaabig. 

Medal-ferdir, f. pl. inrereeffo, Megling, Mel⸗ 
lemkomſt. 

Medalgånge, f. idem. 

Medalgángari, m. inzerceffor , Wegler. 

Medalgaungumads, idm. —— i 

Medalgirding, f. vid. midveggr. 

Medalhóf, s. mediocrigas, Middelveſ. Medal- 

- hófit er marghæfaft, mediocritas opsima, me- 
dinm semuere beasi, Middelvejen er den fit 
frefte. 

Medal - kaffi, m. massbrium enfis, føve medium 
i capui , imter duo capita, :Safte eller Greb 
paa et Sværd; ogſaa Midten af Faſtet. 
Medallag, s. mediocritas, Maadelighed. V 
medallegi, mediocrit, middelmaadig, maa: 

belig. 

Medalmadr, ss. bomo mediocris, et middelmaas 
big Menneffe, Gverfen ond eller god. 2) 
Aaturæ medioxuma, af middelmaadig Støts 
vele. i 

Meden, á medan, lacerin, gvendiu, imit: 
lertib, faa længe. 


. Med * 
Medaamkan,' f: commifrraro, Seg, 
Medaumkunarfamr, commifeross, isis, wil, 
mebynffom, mebfibenbe. 
Medbyr, m. veusus fecundus, Dør, god Vinde 


Meddeili (at meddeila), commynicare conferta í 


facere, meddele. 
Meddeiling, f. sommæeicario, Medbelelſe. 


” Meddómsmadr, judex pedarius, affeffor, Mede 


bomémanb. 


- Medferd, f. sractatio, Behandliagsmaade, Mas 


net. 
Medfeddr , congenitur, imwasui medfødt. 
Medfærilegr, tracsabilis, handelig. 
Medgiöf, f. pretium educariomis, ben fen et 
, give en anden, for at opföbe fans Barn 
" eller features 7 ^ 
Medgörd, f. parriciparie , Deltageiſe. Eg í 
medgård í flópid, mfus mavis parsicep fem 
jeg hår noget at beftille med Skibet (er Di 
tager deri). E 
Medhalld, s. fludium, favor, Vevaagethed, 
Tilbo jelighed for en, Medhold. 
Medhidlpai, em. sdjuror, Hjælper, Medhiel⸗ 
per. 7 
Medhöndlan, f. tractatio, Behandling. 
Medkénni (at medkénna), fareri, befjende. 
Medkénning, f. confeffio, Betjendelfe. 
Medlæti, s. res fecunde , Medgang. 
Medmeltr, qui in rem et cimmedum legvinr, 
fom taler til eng Gan og Bedſte. 
Medmali, s. pl. favorabilia verba, Qrb, ftum 
førte til eng Gavn op Beſte. 


t Med DU 


Medtek (at medtska), accipere, medtage. 
Medtekníng; f. acceprio, Modtagelſe. 
Medraka, f. idem. 

Medrökumadr., ecceptor, Modtager. 


Medvindr, m. verius fecundur, god Vind, Mede — 


vind. 

Medviteri, m. comfciur, Medvider. 

Meðritni, m. seftis fimi, Vidne til ens 
Fordel. 

Mcdvitund, f. confeieniie, p áð Med⸗ 
videnhed, Bevidſthed. 

Medr, vid. med... ==... 

Megan, f. vires, faculsares,, Evne, Formue. 
Meganermadr, wr lawsa in te, dts en 
fermnienbe Rand. 

| Megandi, m. iden. í 

|. Megd, f. vid. megan, vid. ómegd. . 
Megda, f. macie evervarum corpus, et af Mas 
gerhed foaffet Legeme. 2) pupps, et libet 
Pigebarn. 

H Megdulegr, debilis, semuis, fvag, liben. 

» Megin, a. robur, vires, Styrke, Baftþeð; vid. 
I magn, 2) fumma rei, bet vigtigfte, Hoved⸗ 
1 





delen. Lendsmegin, porior pars regni, am 

dets Hoveddel, ftørfte Udftræfning. 

herinn, robur totius exercirus, Hovedatmeen. 

Megin- land, continen: r Faftland. 

1 Megn, s. idem. ac megin. 

3 Megn, gravis, ftærf (ifær om Lugt). Megn 

| fiandfkspr, odium' varicnnum, indgroet Had. 
Megn lykt eda fmeckr, gravis odor v. fapor, 
ſtetk Lugt eller mag. Megu matr, /ölidus 


Megin. 


Mei 69. 
v. durior cibus, Mal, fom vanficligen for: 
døjet; ogſaa ffatp, bitter Mad. 


"Megna (at megna), poffe, pens fume, fet» 
maa, megte. 


-Megna, f. aco, gravitas, Jenfibus inimica, . 


Skarphed, Bitter beð, ubehagelig for Sand · 
ſerne. 

Meghugr, pollens, viribur, ſterk, mægtig. 

Megnprota, viribas caffus, kraſtetlac ſom har 
tabt Krefterne. 

Mexoproti, idem. 

Megra, f. macier; Magerhed. Megri, f. idem. 

Megraz (at megraz), macrefcere, blive mager. 

Megringr, m. mifellus, macer, mager. " 

Megiu-fótt, f. pbrbifis, arropbia , Svindſot. 

Megurd, f. macies, Magerhed. 

Meid, f. lardum piugviffemum balænarum, en 
meget fed Hval, meget fedt Opot. 

Meidi (at meiða) ,” ledere , lacevare, mithand⸗ 
fer, ffamferer, (anlæfter. 

Meiding, f. rorrura, Pinſel, Mishandling. 

Meidm, f. tibicem, flarumen,' Stotte, Opftander. 

Meidmar, m. pl. cimelia, res prætiofæ, $t 
barðeðer, enobier, —Fiolld á ég bange, 
fiölld á ég meidme; amultos amswlor aureor, 
multa cimielia babeo, jeg ejer mange Guld 
ringe. og mange Koſtbarheder; im hei, 
aurum, opti, Guíb, Stigbom. 

Meidfl, s. lefío, laceratio, consufið , Sponte , 

. ling, Gfamferen, Knuſen. 

Meidflafár, s. vwlmws comwufum, .effa ldem, 
insegræ fanasioni mon capax, ſtodt ar, (om 


70 . Mei 


. .Bbeffobiget Semet, og iffe fan fufbfommen 
læges. 
Meidur, f. vid. meid. 

, Meids, m. arbor, et Træ. 
Ben Bjælfe, Lægte. 
vid, vodmeidr. 

Mein, s. ulcus, apoſtema, Saar, Stade. 2) 
dolor; item impedimensum, Smerte; fins 
bring. 3) wocementum, aoxa, Okade. Barn 
gåtit i meinum, infans in inceftu prognarus , 

^ Barn, avlet í Blodſkam. Så er áftin hei- 

” tuft, fem med meinum er bundin, amor 
illicisusy vi deperit, ben utilladelige Kjærligs 
feb et ben inderligſte. Mein er á því, im- 
poffibile eft, aut moraliser. aus pbyfice, bet et 
umueligt, enten morafff eller fofiff. - Mein 
(i íkrá), typus pro clave vero, qui alienos im« 
pedir, Takkerne í Laafen, fom fvare til Noßle ⸗ 
fammen. - 

Meina (at meina), inhibere, holde tilbage, hin⸗ 
[172 et " 7 

Meina (meinti, hefi meint, at meina), aut 
mare, mene, folde for. i 

Meinadr (fíkr), pifcis -ulcevofus, en Fiſt, der 
har Saar i Sjabet. 

Meinaz (at meinez vid), impedimento efft; mo- 

- leffiam creare, gjøre Ulejlighed, Beſvar. 

Meinbugir, s» pl impedimema, Hindringer: 
pr. impervii anfractus, egentl. ubefarlige rine 
kelkroge; Krumveje. 

Meinbundinn, meceffirate coacnu⸗, tvungen af 

Nodvendighed. 


2) rigium , en (i 
3) vir, «n Mand (bigt.); 


Mei 


Meinbeginn ,. dificulratem cveanr, diffuilir, i 
bumanus, ufjoflio, uartig, (lem at femme til 
Mette med, treden. 

Meinbægni, f. difficultas inimica, fa 
Uartighed, Tredenhed. 

Meineidr, m. perjurium, Mentd. 

Meingéfinn, tid. meinbzginn. 

Meingiárn, idem. i 

Meingård, f. nocumentum , offenjá, Gorfelk. 

Meingördafamr, tnoleftas, fortredelig, befværlig: 

Meingripr, m. animal eicimis damaofum, quei 
peſſeſſori mefas eft alere, mi velis ipfe denna 
baberi, uvane Kreatur. i 

Meinhegr, 4vi de'ectus artis aliorum. arguit, 
ipfe emendare mefcins , ben fom fun fam n 
fette paa andres Arbejde, men tte m 
bet. 

Meiníng, f. opinio, Mening: 

Meiníngafamr, opimiefus, fom fænger wb ft ; 
Meninger. i 

Meinirgi, m. vid. meinbæginn, Treduing. 

Meinhægr, ab:qve mulsa moleftia , (m el tjft 
flor gortreb. 2 m 

Meinlaus, innocens, innacwus ,- uffylbig, fem iv | 
tet Ondt gjør, ingen er til Stade. 2) it | 

- demnis, absque moleſtia, uſkadt, faðtólst. 
Ferdin gfek meinlauflega, irer feliciter þí 
eefjit, Reifen fytfedes vel. ” 

Meinleyfi, s. inmocensia, Uſkyldighed. 2 f 
citas, Lytte. . 

Meinkgr, socio, moleflus, 
fig. t 


fortredelig, fader 





Mei 

Meinleiki, ssoxa, Stade, Beffabigelfe, Brode. 

Meinleikar eru á því, moraliser malum et cul- 
pebile eft, beri er noget ondt, faftverbigt. 

Meinlæti, s. pl. aflbma, Trangbryſtighed. 2) 
fpomtanen . caftigario corporis, feisilig Mies 
Handling af fit eget Legeme» 

Meinrædinn, remigando aliis infulsans, en, ber 
veð at ro, er Rorkarlene paa det andet Bord 
overlegen, og derved gjør bem Fortred. 

Meinfamr, vid. meinbæginn. . 

Meinfemd, f. morbur, Espgbom. - 

Meinfemi, f. difficulras boflilis, Uartighed. 

Meinfollinn, cui venter medius v. fecundus sumer 
ulceribus et ſcirrbomaie, ben, hvis Lever og 
Lunge ere opfvulmede af Saar. 

Meinfæri, s. perjurium, Mened. 

Meinferismadr, perjurus, Meneder. 

Meintsk, s. violemta attrectatio membrorum se- 
serrimornm, volbfomt Greb paa ens Lemmer, 
bvorveð han taber. Brugen af fine Kræfter, 
etler iffe fan røre fig (ifær í fbrpben). 

Meintek (at meintaka), violemter torquere mem» 
bra fæmme fenfbilitatis, med Voldſomhed at 
gribe fat. paa de meft folfomme Lemmer; me 
sepb.: vires frangere adverfario, metaforifð: 
featfe (in Modſtanders Kræfter. 

Meinwillíngr, m. «qvus fegsx, en fft, der 
1e vil labe fig tage. 

Meinvættr, >. malu demon, moxius genius, ond 
Aand. 

Meinvætti, s. idem, ^ 


Mel 71 


Meir, magis, mere. Meir enn, magis gvam, í 
mere end. 

Meira, plus, mere, — Ecki meira enn, plus mi. 
mus, iffe mere end. 

Meiri, (comp.) major, grandior, ftevte, højere. 
Kn. B 

Meis, m. corbis pabulatoria, en 9ffe eller Kure 
at paffe Ho í til Kreature. 
res curva, Krumning, en frumbøjet Ting. 

Meiftari, m. magifter, efter. 

Meiftara-art, f. imperatoria, Meſterurt, Stor⸗ 
fjærm. . . i 
Meitilberg, =. faxam preruprum, et ftejlt Bjerg. 
Meiiill, m. cuneus quo faxa et meralla ſecantur, 
Jealper, et Hugger eller-Otifejern, til at 
Ritfe Stene og Metaller ud med; en file 

til at hugge Metaller med, Meſſel. 

Meitla (st meitla), mesalla cameis difficare , féal- 
peres ffjere Metaller í Stykker með Meiſel. 

Mekt, f. vid. makt. 

Mektarmadr, magnar, en flor, mægtig Mand. 

Mektugr, potens, mægtig. 

Mektr, cervicasus (egvus), fom far Manke (en 
Heſt). — Stock-mektr, rosunde et obſtipæ ab 
pingvedinem cervicis, fom bar en af Fedme 

ſtiv og rund Manke. 

Mel (maldi, hefi malid, at melia), moleré, eom- 
metre, fnufe, Røde, — Ecki er malid undir 

hann, duriser baberur, þan bliver haardt bes 
handlet. . ] 

ME, s. idem quod mil. 


2) curvatura, 


Mel 


Mel, m. pl. Iupasum (alias miel), Mundſtykket 
i et Bidſel. 

Mela - fól, f. papaver alpinum, Sjetbvafrtue „ 
ſtaftſtanglet Valmye. 

Meldr, e. quicqvid comritum eft, at im fpecie 
farina, hvad ber er ftødt, fnufet, iſer Del. 

Meldýna, f. ſtragalum ex fibris radicum grami. 


72 


mis fpicasi ſecaliai, Dyne, Tæppe af Rodtræve 


lerne. af Marehalm. 

Melfluga, f. bepiolus, en Matſommerful, en 
Falæne; vid. liåsfluge. . 

Mella, f. canicula, en &avefunb. 2) chara, 
Jordens Aabning, Spræffe i Jorden. 3) 
giges femina, en Syettefoinbe, 4) proftibula, 
offentlig Sfjøge, 5) pelfulus fer, obex, 
Staade for en Dør. 

Mel-racki, m. vulpes (qvafi canis glabresorum) , 
en, tav (ligefom Markhund). 

Melta, f. purrede , Naadenhed. 2) comcocrio, 
forbejelfe. 3) efta im ventre pifcium, -pre- 

to ferrim. carcbarorum femicocta, halv fordøjet 
Mad í Fiſtenes Maver. 

Melti. (at melta), pusrefscere, at fade raadne, 
giore raadent. 2) concoqvere , folvere, for⸗ 
bøje, oplsfe. At melta med får reiðina, co» 
quere. fecum. indignariomem, at ponſe pat, 
Hvorledes man vil udføre fin Harme, For» 
frybeífe, Melta bygg til ölgérda, rorrere 

. berdewm, byneis preparare, gjøre Malt til 
Øilbrygning. 

Melring (matar), f. eoncoctio, chylificnsio, ots 
Bøjelfe, God matarmelting, evpepfia, goð 


Mta 


Fordojelſe. — Til - melting, dyfpepfn , eppfa, 
flet Fordøjelfe, Sein, rorvelld xneltíng, bra 
dypepfis, cacochylia, vanffelig, langſom For: 
doielſe. 

Melt, m. sinea (alias målt), 


Bel. - a) film 
arena, glaren v. argilla obſaum, glabreram 
plaviriei, en: ſandig Zordbund, fuld af fet 

og Kiſel, Gvor intet fan voxe. 3) árs, 
foliorum laseribur canvoltis , . gramen. [pics 
tum fecalimum, Marehalm, Ruggtes, vil 
Hoede: colliculur, wbi boc gramem crit, 
Hojen, hvorpaa dette "flags Græs eller Urt 
voret. 

Melþvaga, f. terforium ex fibris raki arr 
dinis connexum, en Viſkeklud, fammenvæst 
af et Morð Rodtravler. 

Men, s. monile, ornamemam aureum, Halb 
fmpffe af Guld. — 2) cefpes latur et semis, 
et Stykke í Midten opffaarct Grenfver, ftf 
ved Jorden i begge Ender; vid. jerdmen. 

Menga (at menga), mifcere, blande. 

Mengadr,' mixrus, blandet. 

Mengen, f. mixtura, landing. 


. Menitr, f. pl. vefligia, monumenra, Spor, ev 


fer. — Menisgripr, a. stmemo/(ynon, Jen 

. mulu: purus, en Koſtbarhed man giver til fa 
Erindring; afte en Sing. 

Menni, s. iy compofiris vulgare eft, fædvanligt 
i fammenfatte Ord; fc gódmenpi; (órmenni, 
illmenni; id. ac: madr. 

Mennilegr, vid. mannborlegr. 

Menningr, m. sumeras bomini , men 


"Mer. 
denget ifer.om Sfægtflabs Grader; fie tvi 


menningr, primenningr Gc. Ef santum im 
eepofiris ufsatum, bruges alere í ſammen⸗ 
fette Orð. 3 

Menníkr gvafi mannifkr, bumanus, mennefter 
lig, af mennefBelig Statur. 2) cåpax mara. 

? liis, fom fan antage gode Sæder. 

Mentr, comiribur flipasus, omaivet af Følge, 
Gvite; fc margmentr, fím 

Ment, f. ars, Súnft. 

Mente (at menfa), artibus imbuere | oplære, 
vnbervife í Kunſter. 

Mentan, f. erudirio, vibenffaelig Dannelſe. 

Mentadr, arribus imbutus , videnſtabelig dannet. 

Mentr, coner. idem. 

Mér, mibi, prom, relativum, mig Ctilbagefør: 


pronomen). 
Mer (mardi, hefi marit, at meris); conrundere, 
fnufe, ſtode. - N 


»Mergd, f. muleitudo, Stængbe; à margr. 
| Megisde, medullasus, fom Gat Marv. ik 
'Megil, m. marga, Mergel, hvidt Leer. 
IMeghos, „emedullarat,. fom. ingen Marv bar, í 
marvlss. 
Mergrane-(étt, f. plibifis, 'ulsbfot. 2) dyfen« 
"sri , Sålodføt. 
Meguod, f.. oulaus ad medullam penetrans et 
Gear, fern gaar lige indtil Marven. 
» mæ. medalla, Marv. 
Merhryfi, s. egva, Hoppe. 
Mei, f. idem , vid, mar; egous, eft; Germ. 
"een Del. | 





Mel . " 73 


mebre. Mårar-ofir, bippace, Oft of Hopper 
Melt. t 

Mei, s. figumem, indicium, Marke, jenbe- 
mærfe. 2) vexillum, gane. 


Merkiamadr, „vir preftans., infignis , Sersmmes 


. lig, vpperfig Mand. E 
Merki-gardr, m. limes, Markeſt jel. 


' Merki (merkti, hefi merkt, at merkin), fgnare, 


fette! SMærfe paa. / 2) perciperé, olfacere, 
faoge Mere til. Dad hefi ég merkt, oc 
perspi. bet fat jeg mærfet. 3) fignifcare, 
tilfjendegive, betyde. Hvad. merkir pta? 
quid bec fignifcae? hvad Setyber tette 7 


' Merkilega, imfgnirtr, mætteligen. 


Merkilegr, infignis, merkelig, fetbefes. 

Merking, f. fijnifcarus, Gemærtelfe, 

Merkismadr, vir infignis, en berømmelig Mand. 
2) vexillarius, Fanefører. 

Merkrr, fignatus , fom er fat Marke paa. 

Meikr, verax, fide dignus, ſandru, troværdig. 

Meffs, f. miffa, celebrario furorem, Meſſe. 
2) feftum, feftus dies, Feft, Hoitid. Kn. 

Meffa (at mella), miffam facere, adminiftrare, 
at meſſe. 

Meílubók, f. liber ritmalis, Meffebog, Ritual, 

Meíludsger , 'm. ferie, Selligdag, Dag, ba ber 
holdes Giubétjenefte. . 

Meflugård, f.-adminiftrario eniffe , Meſſen, ben 
Handling at holde Meſſe. 

Meffu-klzdi, m. pl: amicrus facer, hellig Steve 
ning (de Klæder, fom Pretter har paa, „og 

- K 


74 . . Ma 


fom ligge paa Alteret under Gudstjeneften), 
Meſſeklæder. 

Meffu-ferkr, w. lena, clana, mind, Meſſe ⸗ 
fiorte. 

Meffing, f. ericbolwm, as 5 etdmi wixmm 
Mesſing. 

Meſtr, maximus, ſtorſt, meſt. 

Mit, 2. pl. libra, srojams, mercalis publice, 
Vægt, Skaalvegt. 2) rutine, Vagtſtaal, 
item det Hul paa Sfaalevægten, fom Tuns 
gen gaar t. 

Met, a. Sensensia, conflum, Mening. Hann 


gördi pad eftir munnmeti þinn, verba sma — 


ſecutus eft, ban gjørde det i Følge dine Orð. 
Hann kom þar i metum fínum , .in. fuam 
Sentensiam, sraxit, deri havde ban Indflys 
delſe. 

Met (mat, hefi metið, at meta), saxare, vur⸗ 
bert, ffatte; tage Henſyn paa. 

Met (matti, hefi matid, at metis), /örbilare, 


ásem ligurire, drifter, filter, lipper af Gm 


Sunde og Katte). 

Metall, m. mesalum, Metal. 

Metafkálir, f. pl. lances. SGeot(faale. 

Meta-vigt, f. libra, bilanx, Vægt, Skaalevegt 

* (med to Skaale). 

Metft (at metaz vid einn), cedere wolle, iffe 
ville give efter for en. — 2) laborem v. peri- 
culam declinare  unbvige Mofe eller Gare. 

Metfe, s. res egregias mon vulgaris, ultra taxam 
vulgarem, færdeles udmærket koſtbar Ting, 
(jet om Kreature). 


Mey 


Metnadargiarrr, fau, erefos, ergjerrig. 


Metnadargirni, f. ambirio, Xrgjertighed. 

Metmadargirnd, f. idem. 

Metnadarfámr, ambitio/us, hovmodig, foffen 
big, ftolt. i 

Metnadarfamlega , ambitioſe, hovmodigen. 

Metnadat-fkard, s diminurio fame, Fornint 
fetfe af ens Agtelſe. i J 

Metnadr, m. faftus, Hovmod. 2) bonor, efi- 
satio, Sæder, Agtelſe. Þeir bræðr våre 
báðir ágiarnir til ríkis oc metnader, cxlo 
iði fratres avidi erans imperii, atque boris 
begge Brødrene vare meget herſteſyge og er 
gierrige. At leggia metnad á mann, mak 
sum flimare, agte en meget. 

Metnaz (at metnaz), awimo: efferri, fafta iat | 
meftere, blive ftolt, bovmobig. 

Metnugr, faflue/us, hovmodig, item argjtrri 


- Metord, s. pl. digmitas, efndi, Sæder, *. 


telſe. J 


„Metordegiarn, ambirisfus, avidus glorie, ap ' 


sjerrig: 
Metordasgirni ,. f. ambirio , 9 roiecrigbet. 


"Metta (at metta), fariare, farmrare, math í 


fylbe. . 
Mettan, f. farsrerio, cibario, Matten, Sub | 
telſe. N 1 


Mettr, pro mettidr, ferar, mat » fyldt. 

Mey, f. virgo, Mo. 2) papa, et libet Div 
Barn. | 

Meyar-madr, procu, en Frier, Dejler. 


Mey 


Meyer smerki,. s. virgo, fignum virginis, Mo⸗ 

' bommen$ Kjendemarke. - 

Meyat-mandr, ss. dos, Medgift. 

Meya-peppa, f. mefita, cocblta ventrofa, quofi 
manmuls virginea, en Havſnegl. 


Meybarn, m. puella, pupa, et (idet Pigeharn. 


Meydómr, m. virginisas, Modom. 

Meykérlíng, f; virgo amus, exolera, en gammel 
Jomftu. Hån-får þad godunum gt deya 
meykérling,. jaravís. diis, «d capulum ufgve 
iniaciam fervare virginitatem, hun aflagde 

den Eb tif Guderne, at feve og bs fom Mo. 

Meykóngr, m. virgo regima, en Dronning ſom 
e Mo. i 

Meyki (at meykia) ,- gutratim. fpargere v. in 
fundere, draabevis ftænte paa; à mauk. 

Meyr, marcidus, mollis, raaben, bled, mør. 

Meyrná (at meyrna), marcefcere, conflaccefære, 
blive raden, mornes. 

Mieda (at miada), lexte deglutire, medfølge 
langfomt. ^ DS 

Mi&d.drecka, f. obba vini v. kydromellis, en 
for Skaͤal eller Kar at drikke Mjsd af. 

Misdart, f. stlhnaria, almindelig 4mjeburt, (Jpi- 
rate ülmarió). 

Miska (at miake), egre parum loco movere, 
med ferfte Banfrelighed nu noget of Cte: 

Misk, s. meus les, meget fangfom Gevær 
gelfe. 

Mislldr, sø. ceti gemis, Aasianis tenacifimum, 
tt:ilag8 val, fom beholder længe fin Stile 


"Mid 75 


tig. Sisllden bregft mialldr af midi, irse. ^ 
serata gre murantar, gammel Vane er ond 
at vende. TN 

Miallhvítr, mivei cawdoris, ſnehvid. 

Mielli, m. candor, Sowibóeb; à miBll 3) im- 
segritas rei, en Sings Fuldfommended. Ecki 
er miallinn á, som eff res imegra, Tingen 
et iffe i ret god Stand. Hann er ecki med 
öllúm mialla, paller mom eff integer, San bar 
en Gfrue les. E ' 

Mialta (a: mialte), mulctum ire, malke, 

Mialta-íkióla, f. mulcerale, mulca, Malles 
batte, Malkeſpand. 

Mialta-tími, m. maler , quof, 

Mialtir, f. pl. idém. i 

Miáma Gt miáma), glacirarg more felgm, mjave. 

Miamla (at miami), óggannire, (Øvrige og buls 
bre en fteðfe Ørene fulde 

Mietla (at miatla), derrabere porum, tage nog 
get, lidet af. . 

Miad, n. parva iterata detractio, (liben oleotas 
get .Fratagelfe. 

Mid, s, locus collineetus, afmaalt Sted. a) 
Áabulum pifcium , collineaum, beftemt Sted 

. paa Oen, hvor giffe holde fig; fic flydrue 
mid. Srabulnm pafferum, bet Sted, hodr 

, Blyndre.bolbe.fig 3) medium, Mibte. V 
midit, is medio, i Midten. 

Mida (at mide), collineare, mede, ſigte paa. 
2) pededentim parum. movere, bevæge meget 
lengfomt. — 

Midgr (at mida), severe, bevæges long[omt. 

. . Ka > 


Mà . 


Hönum miðar hverki mm 'ftrönd ne lönd, 
segvam per equora, meqom per serras mo- 
vetur, bvað enten'fan rejfer til Lands eller 
„Bands, faa kommer fan beg ingen Vej; 
Ban bevæges iffe det ringeſte. 
. Midalldra, in medio ætasis, midaldrende. 
Midan, f. aerar collimandi, Sigten, Meden, 
den Handling at mede, figte paa noget. 
Miðhýk, am. medirulium, nmbilicus, bet Mid⸗ 


76 


terfte af et Menneſte eller en Ting; à búkr. : 


Mid-degi, s. meridies, Middag. 

Mid -dags-verdr, m. prandium ,. Middagemad. 

Mid-dags-(vefn, s. meridiario, Middagsſevn. 
* At fofa middagsfvefn, meridinri, fove Miðr 
dagéfsvn. At éta middsgsmat, prendere, 
fpife tif Middag — 


Midgirding, f. paries imergerimu , dug 


* Mellemvæg. 

Miðveggr, s. idem. d 

Midi; mm. index, modus, Maabeholb. Hafdu 
midann hid fiálfum þér, ipfe medum reve, 
gener te efla, bliv veð big felu. 2) ebarrula 
indicans focum libri, en Papirlap / man lege 
ger t en Bog, for ígfen at finde Stedet. í 

Midie, f. medium, Midte. Y midiu, per me 
dium, i Midten. 7 

Midjerdar - huf, mare ediérrantum ; Mid del⸗ 
$e. c 

Midill, w. faculsates, gone, Evne. 

Midla (at midla), partire, impertire, meddele. 

Midlan, f. perririo, Delen. 

Midlanar-mál, s. på convemsie, mbi ombo ali« 


' Mið 

: quid concedust, en Sag, footl begge Barr 
ter afſtaa hoget af deres Sorbringer. 

Midlüngr, so  mediocriras, Middelmaadighed. 
ed dugir midlúng v. midlúngi, medierrii 
ser tantum volet, bet duer, fæmmer fig tem 
imefig fibt. — Midlúngi éttordr, medieerirr 
verax, temmelíg ſanddru. 

Midlángs-madr, bomo mediocris, middelmaadigt 
Menneſke. 

Midiniór, gracilis, fmal i i bte 

Midmunda, s. medium temporis, Middag ehentl 
et 18. 


.Midmzti, s. intergerier, Stillerum, bet en "| 


hvor to Ting mað. 
Midmætingr, m. qvicgvid im medio junger 


strægve: extremitati, bet ber fætted imellem - 


to fammenftebenbe Ting. | 

Midnetti, s. nox media, iutempefta, Midnat. 

Midpünktr, m cemrum, Middelpunkt. 

Midfeymi, s. medium v. obwramensum firin- 
re, føre ſpiſſamentum, be Skindlapper, fo 
lægges. langs efter Sommene ef esiti 
tindtlader, for at Sommene derved fon 
blive tyftere og tættere, Mellemvatk. 

Midſtolpar, m. pl. column mediaue , Mellem 
ftofper. - 

Midfumar, s. media v. adalea efla, ofn 
: met. . 

Midveggr, m. vid. nidgirdiog. ME 

Midr, medins, fom er i Midten, miliemfte. 

Midr, minu, mínbves gvaf mínar. Hönuin 


Mig -— . 


þótti. niðr, mimus grösum ei erit, bet bes í 


hazede ham iffe," ban blev ſertrydelig be 
gt. 

Mig. (neig v. mieg, at mígs), mjere, late fit 
Band. 2) frasurire, vælde ub. 


Mígandi, m. torrens, en rindende Sbaf; ande . 
semina propria, multorum sorremium, hvdraf 


mange Bakkes Egennavné, . 

Mikilker, fplemdidus, magwificur, prægtig, ftabfer 
"lig, fom fører, fig højt op. 2) arrogans, 
fifwfur, atgierrig. 

Mikilitr, facie qvadrmsa, beroica, ben fom ar 
et udtrufsfufde, mandigt Anfigt. 

„Mikilfenglega, gravirer ,. vebemester, drabelig. 

Mikilfenglegr, grandis, vebemens, ftot, vældig, 
fief. 

Mikilhæfr , magnifrar, breyti anfeelig. 2) 
td magna: apius, bekvem til mange Ting. 
Mikill, meiri; meftr, magnus, major , maximus, 
for, force, ſtorſt. Peir ridu mikinn,-cos- 

Átt egniraverums, de rede fart. 

Mikillítr, magnifcus , Faftuofus, ftolt, ſtormo⸗ 
big; vid. mikilátr. 

Mikilmenni, w. vir“ "magnas , primas, en fors 
tem Mand. 2) forris; viribur, pollens, 
fet, tapper. . 

Mikilmeníka, f. magsifcenrin, Hojmodighed. 
2) viris, forritudo; Styrke, Tapperhed. 

Miilmannlega, magnifet ; gewerofe, ho modi⸗ 
sm, edelmodigin. 

i » megni memeiii., vigtig. 


Mil 0M 


beb.,. 2) Jaſta⸗, Hovmob, Praleri. 


Mikiládlege, vulruofus, waynirudinem animi pe 


, Je ferm, fom Sar ubtryföfulbe Miner og 


Lader. - 
Mikilvirkr, vid. fórviska, 


Mikligardr, m. villa magma 5: Conftansinopolisy 


Konſtantinopel. Kn. 

Mikla (at mikla), magaiſcare; dphojer, herlige 
gist. At miklar, celebreſtere, magniferi, 

at blive herliggjort, gíöet navnfandig. Hönum 
„ mikladiz; o) magnum is oculis ejus erat, bet 
var fort í bans: Øjhe, — b) obffupuit, ban 
ſtudſede. 

Miklan, f. augmemum , goregeife, — Bifküps 
handföl eru á peffom fám, til þurdar og 
miklanar, fípulara mans cpiftopo permijfure 
eft, bas opes augere v. is detrabere; Biffops 
"pen er ved højtideligt Tilfagn tilladt ſaavel 
at forsge, fom formindſte diſſe Vidler a x 
denne Formue. 

Míla, f. milliare, lapis, en Sif. 

Mildi (at milda), pacare, mirigare, formilde. 


" 


Mildi, f. munificemsia, Gavmildfed. — 2) cle- 
memtia, Mildhed, Naade. 
Mildilega, largiter, rundeligen. 2) cleninter 


naadigen. 
Mildilegr, Facilis, demens, mif, naadig. 


Mildingr, m. largitor, fom giver meget; peer. 


rex, Konge. — Sic erinm reges et magmates 
fepe vocabansær, sudmildingar, femildingar, 


77 
Mikillæti, #. magnifensia, Pragt, Stormodigs - 


72 


fanfedes kaldtes Konger og Hovdinger; efte 
Stigboméglvere, Pengegivere. - 

Mildr, clemens, naabig, 2) almar, largus, gave 
mild, . 

Milli, á millum, í-millum, imer, imellem. 


Mil 


Á milli heims og helin, agonisans, imellem -- 


Liv og Død, paa bet yderfte, í Dodskam⸗ 
pen. 
portano, paa en' ubelejlig Tid. — Milli húfs- 
gångs og biargålna, eitra fummam egefta- 
tem, verfen fattig eller rig. Millum frafts 
og funa, medio intra duas extremitates, midt 
imellem tvende Ekstremer 2: $roft og Ild. 
Milli =. interflitium , Mellemrum. Millibit 
akorreina, ulcus, Agerbrede. Millibil garð. 





reita, fori, sramer, Gange imellem Hoſtakke 


i en Hotomt á: (vor Hoet ſtaar om Vintes 
ren. 
Milligsungumadr, sw médiasor, Mægler. , 
Milligånge, f. vid. medalgánga. . 
Milliheimr, m. intermundium, Wellemoerden. 
Millirám, s. vid. millibil. 


Milíkra (at milfkra), commiftere, blande, menge... 
a) mafja ferri . 


Milti, s. lieu, Splen, Milten. 
explanara, et fladt, febr. eller hamret Serm 
ftyfte. 

Mikis-fiákr,. fplewrricur, miltfyg, hopotondriſe. 

Miltis-fýki, fi paſſio lypocondriaca, fyppotontri, 
Miltſyge; v. in feminis hyfterica, Toberfysi 
606 Fruentimmer. 

Mímir, m mémor, Hukommelſe. (Digt.) 


Mímis-brannr, w» perii, fons, meinoriðis et 


Á milli heys og grafa, rempere im. -· 


Min - - 


.fipientiam. bibemi safferens, Goð. Digterne: 
en Brond eller Kilde, fom man fagde for: 
ffafftbe be drikkende Hukommelſe og Vuden. 

Mingra (et mingra), panlesim flere v. fus. 
dere, bryppe libet. 

Minka (at minka), minsere, deregeres femine 
"fe. 2) decrefeere v. doficere , formindffed, 
ped mínkar, decrefcit, bet mindſtes, miv 
ter. 


. Mínkun, f. diminurio, Formindſtelſe. 2) de 


decus, Vanære. At göra einam aunkon, í 
detrabere bonori, at vanære, beffjemme em | 
Minn, mín, mitt, mens, mean, meo, min, 
Minni, minftr, minor, minimus, mindre, mind; 
vid. litill. 

Minni-madr, inferior, af lavere Gtand. 2) | 
infamia motatus ,, Mindremand. T mina Í 
máta v. lagi, quam minime, í mindfte Meade. 1 

Minni, s ftypbus. memorialis , Windebeger, 
Skaal til end Erindring, 2) mensmeamm, 
SMindetmærfe, 3) memoria, Qutenmdfe 
Y manna minni, poff bominum merin 
í Mands SXinbe. Gott eda lauft minni, 
memoria senax v. Auxs, goð eller fag fo 
fommeffe Hafa Í minni, memoris — 
Gave í Erindring SL 0n 

Minni (at minna á), mowere, fuggereres pa! 
minde, erindre en om neget. Mig mindin 
memoria zeneo, recordor, jeg erindrer. 


Minning if. rommemerasio, Erindtim, Mint: 


— 


Mianilegr, memorabilis, mærtelig, værd at er⸗ 


intres. Mu 
Minnilega, smemorabilier, markeligen. 
Minnis-blöd., s." pl. phylacteria, Blade, hvors 
pa man river noget til fín Erindring. 
Minnis- bók, f libellus. memerialis, Tegnebog. 
Ninnifleyfi, s. oblivio, lebe, Gslemfombeð. 
Minnis-teikn, s. (á vegum, fo fem kroff &c.) 
"ipu, Mindeſten eller Støtte (paa Veje). 
* Minniz (st minnaz), recordari, fave í Crine 
dring. 2) commemerare, tale om. E'g min. 
numz, recordor, jeg erindret. 
Minangr, memer, fom har god Hukommelſe. 
Minnr, vid. midr. Pad þótti minnr fake, 





- minus nocere videbatur, bet troede man mins 


dre ffobebe. 


Mióslíf, m. evpbomia ergo, pro miófa úr, ab. 


domen, bypatbondrin , Midten, bet tyndefte 
af et Menneſtes Mave. 

Mid, f^ semmisas, geacilitas, Zyndhed, Smab 
LS 

Mióhliódadr , foworws, vece gracilis, fom har 
fin Stemme. . 

Mióbryggr, se. dorfum inferius, e regiomi ab- 
demisis, ben nedre Del of Ryggen. 

Mióbuudr , wm casis venaricus, ynde, Sagts 

Miðik, f. Jac, Melt. 2) lectes pifcium, giffes 

. ww. "Miólkur- "kør, f pl. bovis lactarie, 
Valkek jor. 

Miólka (at miólks), salpre; malfe, 


Miólkvi, s. vid. vil. 


. Mie, 79 


Miólkr-afkr, m. cawella, Driffefar til Melk. 
Miólkr-rík kona (í brióftum), polygala, en 
Kone, fom bar megen Melk í Bryſterne. 
Miólkr-kéralld, s. labrum lactarium, Melkekar. 
Miólkr-grantr; sm. puls iraciogalata, trackogala, 

Melkegrod. 

Miólkr-hlaup (i briéftam qvenna), s. sbrom- 
bofs, fammenlebet Melk (i Gruentimmeré 
Bryfter). 

Miólkr-fata, f. mulerra, Melkebotte. 

Miólkr-ilát, s. caprunculum, Meltefar , Kar tit 
at helde Melk í. 

Miólkrkiær - madr , galaciopotá , en fom other 
meget af Mell. 

Miólkr-matr, laciicinia, efa galatica, Suite 

^ mad. 

Miólkr -réttir, m. pl. fercula tractogalata , e" 
Stet, lavet af Self. 

Miólkr-trog, sm. fínum, Meltefad. 

Miólkr-vellíng, f. jus lacteum, lac paſſum. Meter 
velling. 

Mióna, f. vid. miódd, 

Mióni, sm. vir gracili, en fmal , tynd Stand. 

Miór, sener, (maf, fmætter. 2) anguftur 
trang. Fmiór, fubremuis, noget (mal, tynd. 

Miðrka (at miórka, valgo miócka), remwere, 
extemuare, gjør fmat og tynd, fortynber. 2) 
extenuari, blive (maf, tynd. Hann er farinn 
at miórke, gracilefis, an begynder at blive 
fmal, mager. 


8  '  - Mio 


Mióleginn, gracilis, atsenuorus, flagets tynd, 
ſmal; ogfaa: tynd. 
Miðfyndi, s. bospborus , Stræde, falt Sund. 
Miódm, f. coxendix , os innominatum, Hofte⸗ 
ben. Framm miðdin, o; ilium, ben fortefte 
' el af Soften. -- Miðdmin aptan; iſchion, 
os ifcbiom, ben bagerſte Del af Hoften. Nidr- 
miüdmin, or pubir, ben nederfte Del af Hofs 
ten. Miadar-höfud, apex coxe, Toppen, 
den svetfte Del af often. 
ifibias, -dolor ifebigcus, Esmette í often; 
Softeve.  Miadmarveikr, ófcbiddicus, en fom 
er fos í Hoften af, Hofteve. 
Miðdur, m. mulfum, bydtomel, melicrnum, 
'Smjsb. Miadarbland, m. bydromel dilurum, 
Miodblanding. Druckum miðd hin mæra, 
Eydromel acoesum bibimus, vi drak den Elare 
"Mist. i . ] 
Miög, valde, admodum, meget, ovetmaabe. 
Miðl, s. farina, Mel. 
Miüldeig, s. eracta, maffa, Deig af Mel. 
Miðlginutr, s. puls farinaces , . Melgrod. 
Miölkaup., s. frumemtasio, Kjob af Sornvate, 
Miðll, f. nix rariffima, leviffima , candidifima, 
ben finefte, lettefte, bviðefte One. - 
hvitr, candidsfímur, fneboib. 
Miülmiólk, f. zracrogala , . Melkevelling. 
Milnir, w. salles Thoris, Toré ammer 
(ex efféctu) commimutor, (af Virkningen) Stxus 
feten, Stederen. 
Miültunna, f. roms faiaria , Meltonde. 
Miblvægr-miatr, cibus, qui cur farina ejusdem 


Miadmar verkr, |, 


Miall. - 


| Mis . 


eft ponderis, fimul ex pretii, Mad, of (ejna 
ftor Vægt og Bardi four Mel. 

Miria, f. pluvia senuis, fin Dug. 

Mis, de via, non recta via, af Vejen, p wy 
fig Vej. 2) comrra jus er agran, imod Ret 
og Billighed. Á mis, per vites, alsernaim, 

. weffelvig. Peir fórnz á mis, alrermatim át. 
Flexeruns a via, be gif Fejl af hinanden. 
Fara á mis við; 2) prærerire, ona forbi. 5) 

, Je dejici,.gaa Glip af. . 

Mia, f. ferum lactis, Melkevalle, Vale. 

.Mifann (at mifanns), invidere, miunde: 

Misbodinn, indigne applicare, upaffende til 
budt. 

Misbreftr, Hi. defeesus , SMangef; item varies, 
Forſt jellighed. 

Misbrigdi, s. pl. murario, Boranbring.. a) der 
„litum, Borbrybelfe. 

Misbrüke (at^ misbrüks), aburi, miae ] 

| 
i 
| 


Misbrýt {at misbrióta) , delingvere, (ott fi 


fejle: 

Misbýd (st misbiåds), egre facere alicui, gjøre 
upaffenbe Tilbud, gjøre Fortræd. 

Misdaudi, m. mors alter werius, een af tw; 
deg Ded. „Ef misdandi bióna verdr, fme, 
alter usrins conjugum - incideris , berfam en f { 
de tvende Ægtefæller dør før den anden. 

Mifelldd, #. difper ásas v. prolifcatio, ulig " 
Alder. + ' 

Misfella, f. obligvirar; item bius, Ofjavýið; 
Aabning. 


Mis 
Mirferli, m. error, QBildfarélfe. 2) el, Bor: 
ferlfe. 
Misferft (at misfarøz), errare; icem labi, forfe 


fig. 2) perire, gaa til Grunde, emfomme, ^ 
Miför, f. informem, antes: 2) interitur, 


Død. ” 
, Misgíninge, m. error, Førfeelfe, Vildfarelſe. 

Misgát, m. jscgria, error, Uagtſomhid. 

Misgíi (at misgé), errare, forfe fig, være nagts 

- fem. Harirf misgeir fin, errar, þan foret fig. 

Misgaungr, f. pl. iter devium; Mfvei. ' ” 

Misgörd, f. delisum, Sorfeelfe, Bebe. 

Misgötningr, m idem. 

Misgöri (at. misgóra); peecare fonde, fortryde. 
Misgruna (at misgrung), /ulpecsum babere, haye 
mitenft, miðtente. í i 

Misgranr, sm. fufpicio , Mistanke. 

Mis - bár, -diupr, -breidr, aleitudine, profundi« 
ate, luitudine, difpar, ulia í Hoide, Dybde, 
Bredde. - . "E . 

Mübyndi, a. canis bybrida, en Sund, født af 
ulige Slagt, forffjelig Race; en Baſtard. 

"Mishæfr, fibi aliqvando diſſimilis, intonfefvent. 

Misjafn, dirpar, diffimilis, ulig, forffielfig. 


Misjafna (at misjafna) , iniquum v. fjer red- 


dere, gjøre ufig. 
Mifindi, s. mediocrims, eiddelmmaadighed. Mis- 


indismadr, bomo mediocris, et mibbelmaabigt," 


safna: ubeftanbigt Menneſke. 
Milanp, w. iniguum cannercian, ubiílig Hans 
del. 
uden Deel. 


Mif. 81 

Mifkaupi (at mifkanpa), eig eme forkjs⸗ 
be ſig. 

Mikéypte, cim jaceurn emsur, tjobt med Tab. 
Mifkéypt verdr pér pad, damsuum re maner; 
"bet geraader tif bin. Sfade. ' 

Mifki, w. offendiculum, Sorte. At göra til 

. mifka, offendere, giore gortred. 


, Mifkinn, castus a piciau, sarfom "5 fame . 


- eis. 
Mifklid, f^ fimulas, diffidium, tüsigie. 
Mifkra (et mifkra), fwfurrare, $oiffe. 
Mifkr, s». fafarrur, Hviſten. 


„Miíkunn, f. gratis, mifericordis, Stanbe, Barm⸗ 


Bjertighed, Miſkundhed; á kann. 


" Mifkúnna (at mifkunna), mi/erere, wt over, 


"eife Darmhjertlghed imod. 


^ Miíkunnfamr, mifericors, barmbjertig. 


Mifkunnfemi, f; mifericordia, Barmhſertighed. 

Miflsgdr, veriwr, inegvalir, ubeſtandig, ulig 
Hünum eru miflagdar bendur, sieonffens eft 
er varie amme efféciucs han et ußadig, uber 
ftanbig (ifer med Áenfyr til Gaver, fet 
gavmifb, ſnart farrig). 

Miflegg (at mifleggia), difparilier. confiriert 
at gjøre ulig, foxſthelig. psi vetr mis 
leggits varBsaer bye byeme, Bejvet i denne 
Vinter ir ukáðigk - 

Millíka (at mifitka), difplicere ; — 

Miflikr, diffmilis, ulig. - 

Miflíngar, m. pl. morbilli, Medlinger. 

Milite, diftor, polymitus, af forſt jellig Farve, 


ime; Paphc he c ur 


#2 Mif 


Miflyndr, imconflaur, varius, af ubeftandigt Ge⸗ 
myt, uftabig, vegelfinbet. 

Misminni, s. lapfus memorie , Sufommelfeðs 
Sel. 

Misminnir (at misminna), memoria lábi ,- etins 
dre urigtigen, huſte feil. 

Mismune (at mismuna), differre, diferepare, være 
forfBjellig. 

Mismunr, m. difcrimen, differentia, Forſtjel, 
tlowerenóftemmelfe. Med mismun, dein 
sarim , forftjelligen. ” 

Mismæli, =. lapfus liugve , Fejt  Salen- (naar 

* man figer et Orb urigtigen, í fteden for et 

- andet). 


Misnefi, s. inter ſiaium, colunna marium , im 


brex, Mellemnefe (Bruffen imellem efi 
borene). 

Misrádinn, male comfulsus, fet sandt, overlagt. 

Misreitis, extra orbitam v. ordinem, overordent⸗ 
figen (uden for Vejen). 

Mismála-gétur, f. pl. cupedie v. miffur extra 
sempora cibariomis, Mellemmad, Vefperfoft. 

Misræði, s. error eflir ondt, fler overlagt 
Baad. 

Miffagnir, f. pl. fien, Opbigtelfer. 

Mifa, f. amifio, demzim, Tab, Stade, 

Millåte, f. fimultas, Uenighed, oub Forligelfe. 

Miffi (et mills), amirsere, tabe, mifte. u 

. Miflifengr, acqvirendo infelix, uheldig i at fe 

hverve. 

Mifir, sm. damuum, iffe, fob, Tab. 

Milli, a. sempus femefire , at alot Aar. 


M 


Miffirit-gamell , Jemoffralis , et halyt Aar gain 
mel. 


, Miffmidi, gs. t4ont, virium , "tbe. Miffnid : 


á ráði, error meralis, flet, Opførfel: i 

Miff$ningar, f. pl. prafligie , Outer Taſten ⸗ 
ſpil. 

Miffýni, s. error vifus v. efli, utydeligt 
Syn; ogfas: ubetænkfomt Raad,  Mifýni i 
gafft þér, at på valdir pano veg, male pre 
vidifti, bane viam eligendo, dw þar iffe (tt | 
big rigtigeu for, i at vælge ben Vej. | 

Miffgniz (at miffjnaz), prefligiis Indiferi, brik | 
{eð ved Saffenfpillerfunfter. 

Miffæll, altermis vicibus felix, af og til heldig 
Ipffefig. 
Miffættiy a. contemio, Trætte, Uenighed. 2) 
impar es inigva pacificario, ubilligt Forlig. 
Miftekít (at miftakaz), mom bene fuccedere, lse 

, uleibigen af. 

Miftilteinn, s. acer, Valbirk; aliis silie, inb. * 
2) Spina Baldero leibalis, vet em, fun 
med Balder. blev dræbt. 

Miſtrauſt, x. diffidemia, Mistillid. 

Miftreyfti (at miftreyfta), diffidere, misere, (ett 

Wistillid cif. 

Miftrúi (at miftráe), dabitare, tvivle om. 

Miftryggilegr, fublefte fidei, fom man iff ist 
libe paa, mlótænfelig. 

Miftr, m. caligo aeris, pulverulema tangagtist| 
Møre i Luften. 2) imopia cõnſuii, Sun: 
paa Raad, Raadvilded. 





Mif. 


Milteki, ^v. ignarnwria fati, beh. Handling at 
tage en Sing, ifteben for en anden. 

Miftzkr, alsernis textum vicibus tractabilis, fom 
man fun af og til fan fomme til rette med, 
ogſaa: uſtadig. 

Misvinft (at misvinnaz), errare, tage feil. Sial- 
dan misvinft hönum, raro errdr, ban tager 
fitben fejt. ! i 

! Misvitr, alsermis vicibus fapiem , iffé altid lige 

- tog. QUU 

, Misunnan, f. iwvidia, Misundelſe. 

Misverknadr, m. culpa, Fotbrydelſe, Miegier⸗ 
ning. Misverki, idem. Kn. 

Mispirmi (at misþirma), vim aſſerre, mits 
handle. 

Müpockez (at mispockez), offendere , mishage. 

Mispocki, m. offenfio, diffenfus, Mishas. 

Mispyckia, f. idem. 


Misþægi (at misþægia), egre facere, ærgre en. 


Mifæri, w. cariras annonæ, Dyttið. í 

Mini, s. medium, umbilicus, Midten af rop 
þa. . 

Mitisdigr, craffus, vemtrofür, tof om Midten, 
fn. i 

Mítr, w. mirra epifcopalis, bicornis, et Hoved · 
ſarytke for Sejſtlige. 

Milikleikr, m. comitar, Blibhed, Hoflighed. 2) 
etila⸗, Smidighed. 
Mióklyndi, s. lemites, bumilitar, Karakterblid⸗ 

REE 
Miúkæi, w. comis, Blidhed, venlig Om» 
sang. t. 


Mod 83 


Miókmált, ^lendiloguus, fom sae ſede, fmi 
grenbe Orb. 

Miükmzltr, idem, febtafenbe. 

Miükvidri, s. aer mollis, mitis, mildt Vejr. 

Miúkr, mollis, levis, mild. 2) agilis, fmibig. 
Miükr á manni, affabilis, góð at femme í 
Tale, nebfaben, høflig. 

Móála, f. equa colore glaucino, cum alveo sigra 
im tergo et cauva, en iſengraa (ifenfarvet) 

- Hoppe, með en fort Stribe langs ub ab Ryg ⸗ 
gen, og en fort Hale; à áll. 

Móklingr, m. eqvus eodem colore, Heſt af fame 
me Farve. i 
Móálóttr, glaucus, glaucimus, cum alveo, fom 

har en ifengraa Stribe. 

Móa (at mós), iuro illimere, overſtryge med 
Ler. Nå móer i fiallit, moms egre oculis 
wfurpatur (dicitur, qvando mimgor v. mebula 
enliganr oculos, ita ws diffisa lutemm colorem 
præfentant), nu tan Bjeldet med Mød og 
neppe ſees (fige$, naar &nefog eller Taage 
formorke Synet ſaaledes, at fjerne Gjens 
ftande ſynes at antage en gul Farve). Hér 
móar á einhveriu, "aliqvid afpectum v. colo- 
ret musat, þer fommer noget frem, vifer fig. 

Móberg, s. topbus, argilla lápidea, Cyenb(ten. 

Móbildóttr (faudr), palpebris luteis, en Bede, 
fom bar gufagtige Dieubryne. 


Móbrúnn, fufew, fubniger, mstfebtim ; forte . 


faben. 


Mod, s. acus, quifquilie, paka, Avne, Sager, 


(fb ð 
- Affald af Ho. La 


84 Mod — 


Mods (at moda), efftare, ede med Appetite (m 
Areatnre). 

Måde, f. flævius, en El. 2) pulsis, ete. 
Måda er i lopti, aer pulvere fubnubilus eft, 
fuften er indhyllet i ſtovagtigt Mette. 

Modblandin -mykia, acerargm ,: 999 , blander 
med Hoavner. 

Meddýngie, f. palearium; Avnehob, Dynge af 
Avner. 


Møderni, f. marersiros, Moderſtab, Møbrenes . 


Sagt. . 
Máðge (st módg»), afindere, irritare , etote, 
giere Gortreb. : 


' Mødgan, f. effenfa, irriasie, gortrebigelfe, 


. bet at gjøre andre Fortred. 

Médgudur, f- svm. virginis excubisricis in ponte 
fogio x. omniam amimos irritaus, Navnet paa 
ben Mo, fom Digterne fagde at holde Vagt 
pas Broen sver Underverdenens Flod, og 
fom ber engfter alle Sjele 

Médgansrfamr , frrisabilis, irritasor, em fom 
spitett , gjar Gortrab. 

Módgumar-yrdi, s. irrisasio verbalis , forter 

" nende, opitrenbe Orb. . 

Móðir, f. mater, gesirrix, Møder. 

Móðir; konu-mmns, focrus, Soigermober. 

Móður-baní, m. masricida; Modermorder. 

Módur- brióff, s. mamma, íðryftvotte. 
Módus -bródis , m- avuacalus , Morbroder. 

Módus-fadir, ss. avus matermis, Morfador. 

Médur.bródurfon, marruelis, Morbrodereſon. 

Módnz-Aeckr, m. macnla mæricalis saevus, Mos 


Moe 


' ibermerfe, mebfobt Tegn paa kegemet (fus 


fem Sorte).  Sé;pann Beck hefr, meviar, 
ben fom har et faabant. Tegn. 
Módur-frændr, us. pl. eogmasi, Modrtenefren⸗ 
der, JE 
Módur-kaka, f. placenta , Moederkage. 
Módurleg , s. byftera, Moderen (hudr Fofteret 
ligger) 
Módurlegr , masernus S moberlig. 
Módurlíf, m. urerus, warrix, SModersliv, e 
deren. 
Médur-módir, f. avia maierua. Wormodet. 
Módur-fyftir, f. matertera, Moſter. 
Módr,'defaigotus, træt, msbdig. 2) exiis í 
Sufpiriofus, frafgandet , trangbryftig. 
Médr, m. aniwms; iem faftus, Mod; wn: 
Hovmod. 2) indignaiio, Forbrydelſe, Gis 
ternelfe.  Módfullr, amimofu;, moblg, tif 
At güra.til. móds, irrirare, opitte, afgit : 
Mók, s. fomnns leviffmus, (et Sovn. 


, Móki (mókti, at móka), femifomsus bero 


ligge halvſovende. — Eriam de pifcibus din 

, quando auram captant, figeð ogfaa om fife 

. me, maar be træffe Aande oven paa ubt. 
(fer om Salhunde). 

Moka (st meka), aféiare, Bugge med Gitte | 
øse. 2) movere, bevæge. 3) pels —J 
ſtovle ſammen, muge. 

Mocke, f. mucor, Skimmel. 

Mocka (st mecha), murere, Blive (Fimiet. TAM 
ecki mocka Þig, alscer effo, hold dig M. 
vet, lad big iffe kuſonere. i 


| 





Mok 


Modadr, acida, ſtimlet. 

'Mokfir, m. labor aftiandi, ufus ligonis, bet Ars 
bejde man har faavel með at Bruge en Glettes 
Bye, fom en Spade, Skovl. 2) fimma. abun- 
danti: alicujus vei, ben ftørfte Overflodighed 
af noget, Dar ver mokftr af. fifki, ibi abum- 
demia erat pifcium, ber var ftor Overflobigs 
fe af Fiſt. 

Mola (at mola), comminuere, comeundere, fnnfe, 
ſtode í ſmaa Stykker. 

Moladr, comminusus, ſtodt i jmaa Stytker, inuſt. 

Molbrotinn, idem. ^ i 

Mold, f. pulvis, terra contrita, fubaeta, ſmaa⸗ 
født, los Jord, Muld. At sufa lík moldu, 
inbumare» begrave et baðt Mennefte. 

Molda (at mmolda), rerram fuperfpargere, kaſte 

7 Sorð over. .2) mandare terré , begrave. 

Moldadr, rerræ mandarmr, begravet. 

Moldanaaki, s. augmentum terre , Jords For⸗ 
ogelſe; poer. in málranis, ome, (boð Digt.) 
it Mennefte. ” 


Moldar-hrúga, f. gam, en opfaftet Dynge j 


orð. 
—* kafalld, a. aingor denſiſſimus, meget ſtartt 
” Gnefog. 
Moldóttr, cinereus, lutens, afPefarvet, 
Í Moldvarpa; f. talpa, en SRulbvaty. 
Moldúngr, m. vermis, gn Orm, » 
„ Mold-uxi, sw» pups ſcarabai, em ung O farms 
hofft. 
fs Rand, í 


| Moli, s. mica, en Omule, et Gran.” 


2) homo resundus, en tf, underſat⸗ 


Mor | . 83 


2) mi. 

musies, et lidet Stykke. t 

Mólitr, lureus, gulagtig, affefarvet. — Mélit 
augu, oculi murini, graa Øjne. — . u 

Molla, f. molliries aeris, Varme í Luften. 2) 
tepor, Lunkenhed. 

Molli (molladi, et molla), sepere v. lente coqui, 

” være Íunfen, eller faage langfomt, 2) pigre 
gei ndberere , hænge ved Arbejdet; forrette 
Arbejdet borff. 

Mollulegr, drepidus, mollis, lunken. 2) aas · 
eeofus vammel, vemmelig. - 

Möllu-regn, m. hyesos, ben Hegn, fom falder 
t varmt Vejr, 

Molna (at molns), commisui, fmufbre, gaa í 
Smul. 04 

Mohiun, vergens ad puirefactionem, fem er hærs 
ved at raabne; à melti. 

Mór, m. animus, inzentio, Sind, Henſigt. AF 
illum mói, „mala imremsione, í ond Henſigt. 
Bågt er at taka góðann mó, hver hann er 
ecki, malignus suímusr, mom. facile auatur, . 
et flet Gempt fan itfe let forandres til det 
bedre. 


Mór, m. argilla, serve singt, fe So. 2) 


cæfpes bisuminofus, cremabilis, rurfay brænde 
bar Gronſver, st». 3) ferra gram/a, 
Fruticetum , ericetum , Krat, fouffeffov. - 
Mór, m. vid. nór. ' 
Mor, n. pulvit minutæs, item fragmenta glaciei, 
fmaat Støv; Seftumper. 2) infera mins 
"sin, de miudſte Juſekter. 


86 Mor 


Mora, f. yes minuegla, en ganfte liben Ting. 
, Hnífmora, culrellus, en liden Kniv. - 
Moradr, pulverulentus , ftsvet, fub af Stev. 
Móraudr, badius, ferygineus, rødbrun, faftanies 
brun. . 
Mórber, m. morum, Morbar. ^ 

Mårberia-tré, s. morus, Morbærtræ. 

Mord, s. cedes furtiva, murdum, Mord, hem · 
meligt Drab. 2) occulsatio, Skjulen, Dels 
gen. Y merdi, clam, hemmeligen. 

Mord-járn, s. fca, Doft. i 

Mordíngi, m. ficarins, affafinus, lumſt Morder. 

Mordvargr , -m. idem; lupi inflar avidus cedis, 
blodglertig fom en Ulv. 

Méórendr, terra pingvi sinetus, et imde colore 
.lureo, ovetfmurt með fed Jord, og deraf 
rødbrun. 

: Morgnar (at morgna), dieftere, laceſcere, bas 
ges, blive lyſt. 2t - 

Morgun, m. mane, sempus matutinum, Mors 

gen, Morgenſtund. Á morgun, cras, imors 

1. gen.  l'morgun, bodie mane, (bag tibl» 
gen, imorges, At morgni, mane, tidligen, 

om Morgenen. Fra. morgni til.qvöllds, a 

v saae ufque ad vefperam, fra Morgen til Afs 

. ten, Den hele udflagne Dag; slim mergin 
et myrgin | 

Morgun-dagr, dies eroffinur , ben Dag í Mors 

Morgungáfu, F. donum mupsiale, Morgengave. 

Morgungiðt, f. idem, fed assigvins. Re 


E . Mof 


Morgun-mál, m. remque eminum, Borges · 
fund. - 

Morgun-rodi, s. aurora marusina, Rorgenrsbt. 

Morguns -ár, m. primum- fummum mane, ben 

. førfte Morgenſtund; alias myrgins-ér, 

Morguníkattr, m. jensaculuin, Frokoſt. 


Morgun · ſtiarna, f. Jucifer, pbospborus, Mor: 


genftjærnen. 
Morgun - fvæfr „ Jomno marmtino dedirus, (om 
gjerne vil fove om Morgenen. 
Morkinn, marcidus, purridus , raaden. 
Morkna (at morkna), pasreftere , raadne. 
Mortel v. morter, a. morsarium, fagana, Mor 
fet. 
Morter-flaütr, s. piflillus, en Stodet. 
Mórylla, f. evir, lutei coloris; et goat, init 
dif er af gulagtig Farve; à mór er ull. 
Mofa (at mofa), licbene "inficere ringere, far 
med Mos. 

Mofar, m. pl. mufci, Mos. 
mogbegroet Sted. 7 

Mofavaxinn, mufcofus, mufto ebfitus, Begrut 
med Mos. 

Mofalitr, m. color fuftur, morkebrun $e 

Mofalitadr, fuftus, merfebrun. 

Mofslitun, f. fufcatio, ben andlins, at fare 
med Mos. 

Moli, m. mufus, Mos. 

Mofk, s. acur, quifquilie, palea; item li, 
Avner, Støv. 

Måfkeri;.m. fparba eurfaria, Torveſpade. 

Mófkardr, sw. fodina cefpirum v. surfa, ts 


a) loca mft, 


Mot 


bat; hvor Branbetorv opgraves, Tørvemofe. 
2) acus, eruendi turfam, ben Handling, at 
, tpgteve Brandetorv, Sorveffjar. 
Mót, comra, adverfus imod. Á móti, í móti, 
im. þvert á móti, ex adverfo, s regione, 
| tvertimod. 

| Mát, s. concurfus, comventus, Gammenfomft, 

ånde; mannamót, idem, Folks Sammen ⸗ 

fünf. 5) typus, Motel, Form. Ámóm, 

vidmóta, fømilis, paa lignende Maade. 3) 

commiffarn, Sammenfaldning, Indfaldning 

i binanden; ogſaa: Aabning. Hvergi fé ég 

j mót á hríngnum, commifuram annuli mom 

vidéo, Jeg fer ingenſteds Mabning paa Rim 
sen. 4) modus, Maade. Med því móti 
kkæft på áfram, Boc modo iter ewesicre, pan 

ben Maade kommer du frem. 

; Móta (at móta), typicare, formare, danne efter 
Model. Þar mótar fyrir, Je réprafimar, 
der er en Aabning. 

Mótbyr, sw, ventus contrarius , Mobdvind. 2) 
Tt advenfæ, Modgang. 3) infiftarie, Glentts 
lighed. 

Mótbláfir, m. idem. 


Mótfall, m, curfus maris. contrarius, Medſtroti. 


Mótfallinn, contrarius, (mob, 

Mórferli v. mótfelli, s. res aaver ſu, Mobgang. 
Métgángr, m. erumna, SRobgang. 2) safefla. 
y fio boflilis, Fiendtligheder. 

Mérgíngs-menn, aramvofi, ulyktelige. 2) bo- 
£s, Fiender. 

Mórgürd, f. offa, gortred. 


Mot |." $2 


" Métkeft, s. vid. mátfelli. 


Mórlika , fimili medo, paa lige Maade. 
Mótíkr, fmilis, fignenbe. - 

Mótlæti, ». vid. mótkaft. 

Mótmæli, s. eoneradicsio, Modſigelſe. 
Mótmæli (at mótmæla), contradicere, modſige. 
Mótmælifamr, oblocuror, en Modſiger. 


Mótmelislaus, cerrifimus, fiwe comtradictiome , 


uimobfigelig. R. . . 
Mótorf, #. cefpes cremalis bituminofus, Brende⸗ 
Mótorfa, f. cefpes uus v. turfa,. en Sero. 


' Métorfs-jórd, f. terra sliginofa , grönna, qj» 


vejorð. ; ^ 

Mótris, mw. siff, Mod ſtand. 

Mótfegi (at mótfegia), contradicere , moðfige. 

Mótfnúinn, gowsrarius , vendt ímoð,- mob(teb 
big, Do 

Mótfpirna, f. oBjectum cakir, ben Sing, man 
finder imod med Hælen. : 

Mértfpirni (at mótfpirná), vecakcirrare ; fiaife 
imod; ogfan; være gjenftridig. . 

Métftada, f. refiftensie, Modſtand, Mótftöðas 
madr, s. adverfarius, boftis, Modſtander; 
Fiende. Motſtödukona, f. adverfaris; bo- 
Fis, Sioblanberinbe. R. 

Mótftranmr, m. eurfus comrarius. L2 as. 
fram. 

Mátftadilegr,. adoerfariut, CORITAFIWI ,. mero 
dende, fom er imod, 

Moiſtædr, idm. , . 

Mót-tak, x. di; ieu Vanß elighed. 2) idem 


. 86 Mor 


Mora, f. res minutnls , en ganfte liben Ting. 

, Hnífmora, cultellus, en liben Kniv 

Moradr, pulverulemus, ftevet, fuld af Stov. 

Móraudr, badius, feryginens, rødbrun, faftanies 
brun. 

Mórber, m. morum, Morbær. 


Mérberia-tré, s. morus, Morbartræ. 

Mord, v. cades furtiva, murdum, Mord, hems 
meligt Drab. 2) occulsatio, Skjulen, Dels 
gen. I“ merdi, clam, hemmeligen. 

Mord-járn, s. fka, Dolk. 

Mordíngi, sm. ffcarins, affafinus, lumſt Morder. 

Mordvergr , -m. idem; lupi inflar avidus cædis, 
blodgſerrig fom en Ulv. 

Mórendr, rerra pingvi sinctus, et imde colore 
lareo, overſmurt með fed Jord, og deraf 
rødbrun. 

Morgnar (at morgna), dieftere, lucefeere, bas 
get, blive lyſt. E NE 

Morgun, sm. mane, tempus: matutinum, Mors 

, sen, Morgenſtund. Á morgan, eras, imors 

1. stem l' morgun, dedi mane, idag tibli» 
gen, imorges, At morgni, mawe, tidligen, 

^. om SRorgenen, Fra. morgni til qvöllds, a 

. ane ufque ad vefþeram, fra Morgen til Afs 

, ten, den hele uðflagne Dag; slim morgin 
es myrgin | 

Morgun-dagr, dies eroftinur, ben Dag í Mors 

Morgun-gáfa, f. donum nupriale , Morgengave. 

Morgungibf, f. idem, fed auriquiu. R. 


m - Mof. 


Morgun- mål, 
ſtund. me 
Morgun-rodi, s. aurora snarutisa, Morgentede. 
Morguns -ér, s. Primum- fummum mane, ben 
førfte Morgenſtund; alias myrgins-ár. 
Morgunfkattr, m. jentaculum, Grotoft. 


, Morgun -ftiarna, f. luciſer, Phosphorus, Mors 


'genftjærnen. 
Morgun-fvæfr, fomno motwtimo dedirur, (om 
gjerne vil fove om Morgenen. 
Morkinn, marcidus, pusridus, raaden. 
Morkna (at morkna), pasreftere, raabnt. 
Mortel v. morter , s. moriarium, fagana, Mors 
ster 
Morter-ftautr, m. . piftillus, en Stoder. 
Mórylla, f. ovis, lurei coloris; et aat, Gui 
utd er af gulagtig- Farve; à mór er ull. 
Mofa (at moſa), licbene "inficere, tingere, fare 
med Mos. 
Mofar, m. pl. mufci, Mos. 
moébegroet Sted. 7 
Mofavaxinn, sufcofus, mufco ebfitus, begrttt 
med Mos. - 

Mofalitr, m. color fufcus, mørkebrun Farve. 

Mofalitadr, fufcus, merfebrun. 

Mofslitun, f. fufcasio, ben Handling, at far 
med Mos. 

Moli, m. mufcus, Mos. 

Mofk, s. acur, gvifqviliæ, palea; item pali, 
Avner, Støv. 

Mófkeri; m. fpatba eurfaria, Tørvefpade. 

Mófkurdr, s. fodina cefpirum v. surfe, tv 


2) loca myfaft, 


m. temgus mapurimum , Borgen | 


Mot 


bet; hvor Brandetsrv opgraves, Tervernofe. 
2) acu, eruendi turfam, ben Handling, at 

”opgrave Brandetsrv, Ssrorffjar. 

Mót, comra, adverfus, imod. Å móti, i móti, 
- iðin, þvert á móti, ex adverfo, £ regione, 
tvertimoð. 7 ' 

Mét, x. comcurfus, comvemus, Gammentomft, 

'— ånde; mannamót, idem, Folks Gammens 
font. 2) typus, Model, Form. Ámóta, 
vidmóta, fømilis, paa lignende Maade. 3) 
comniffara, Gammettfelbning, Indfaldning 
i binanben; ogfaa: Mabning. Hvergi fé ég 
mót á hríngnum, commiffnram annuli nom 
video, Jeg fer ingenſteds Aabning paa Hins 
sm. 4) modus , Maade. Med því móti 
kat þú áfram, boc modo iter emeticre, paa 
den Maade fommer bu frem. 

Móta (at móta), gypicare, formare, banne efter 
Motel. Þar mótar fyrir, fe rærafimat, 
Ber er en Aabning. 

Mótbyr, wm. venatus contrarius , Modvind. 2 
rus adverfæ, Modgang. 3) infeflasio, Flendt⸗ 
lighed. ð 

Mótbláfir, ms. idem. 


Mótfall, =. cur fur maris contrarius, Mebftesti. - 


Mótfallinn, comtrarius, imod. 

Mótferli o, mótfelli, #., res adverfa, Modgang. 

Mótgángt, m. erumwa, Modgang. 2) jnfefla- 
fi» boftilis, Fiendtligheder. 

Métgángs-menn, aramaofi, Mipffefige, 2) bo- 

» hes, Biber, 

"Mótgörd, f. offimfa, Bortred. 


Mot ' 82 


" Métkaft, s. vid. mótfalli, * 


Mórlíka, fimili medo, paa lige Maade. 

Mótlíkr, fimilis, lignende. 

Mótlæti, m. vid. mótkaft. 

Mótmæli, s. conradicrio ,: Mod ſigelſe. 

Mótmæli-(at mótmæla), contradicere, modfige: 

Mótmalifamr, oblocuror, en Modſiger. 

Mótmelislaus, cerriffimus, fie commadicrieme, 
uimobfigelig. R. ' 

Mótorf, s. cefpes cremalis i wmm, ferente 
tørv. 

Mótorfa, f. cefpes umus v. turfa, en Sero. 


' Mótorf-jórd , f. terra sliginofa , grönna, Top 


vejorð. ^ 


. Mótris, x. vefiflensia , Mod ſtand. d 


Mátfegi „(at mótfegia) , contradicere, mobſige. 

Mótfnúinn, eomirarius, vendt (mob,- moðfirb 
big. sort 

Mótfpirna, f. objectum calis, ben Ting, man - 
fteber imod med Hælen. : 

Métfpirni (at mótfpirnd) , recalcitrare ; fiaife 
imod; ogfani være gjeuſtridig. 

Mótítada, f. refiffensis , Modſtand. Mótfiüdae 
madr, m. edverfarius , boflis, Modſtander; 
Fiende.  Mótftüdukona, f. adverfaris, bo- 
fis, Modſtanderinde. R. . 

Mótftraumr, m. curfus conirariu⸗ ves sto 
ftem. te 

Métftadilegr, . adver farin, consrarist ,. meii 
bende, fom et (mob. 

Mótftædr, idem. 

Mót-tak, s. á Ennftlisbeð. 3) m 


83 Mot 
ac gagntak. 3) ventas remigibus adverfarius, 
Modvind. 


Móttaka, f. acceprio, Wodtegelſe. R. 

Mótvidri, m, ventus adverfur, Modbor. 

Mótvindr , s. idem. . 

Motr, e» peplum muliebre, en foftdar appe 
for Stuentimmer. 

Mótprósnlegr, contumax, ftiv, frodig, fal 

ſtarrig; pré. . 

Mótþróunarfamr, idem. 

Mótþrói,. m. repugnantia, cotrumacia ," Mods 
fnb, Trobfighed, Stivhed. 

Mótþróun, f. idem. 

Mótþægi (at mótpagis), adverfari, være en 
(mob, fortstne en. 


Mögl, s. murmar ; Knur. 


Möglan, f. idem. 

Mågla (at mögla); murmurare, fwurre. 
Måglfamr, murmurabundus, (om gjerne knurrer. 
Mögóttr, „id. golfóttr. — , 

Mögr, s. poer. -filius, Sen, (Digt) 
Mögnligr, pofibilis, muelig. R. » 


Mök,. s. pl. commercium, familiarisas, Omgang, i 


7 Stammeratffab... t 

Mückvi, m. umbrs, caligo, senebræ, Tange, 

CY, Stygge. 

Möckr, m. subes ad-borizonsem condenfátæ, tffe 

 .59:1nstfe Sfyer, (om fatte" få "emfring Horl⸗ 
ſonten. 

Möl, f. faburra, glarea, grovt Sand. 2) gla- 
brerum, en fánbig eller ftenet Plads, Malas- 


Mör ' 2 


, kampr, sw. crepido, clivas tistoralis, et føj 
ſtenig Strandbred. 

Möljetinn, tinea corroføs, melebt; målr. 

Måiva (at mölva) , comminuere, brote, bryde 
i Stykker. 

Målr, ms rinea , Mel. 

Mön, f. juba egvina, Heſteman. 2) limur, 
anguftus oblongas, flria, em fmal, fg 
S5remme eller Stribe. 

Möndull, e. (vid. a9) axis rotarum, coris rota 
silis et ſimilium inffrumentorum, Alſel í jul, 
Svøb til en Slibeſten, Kvern o. desi. 

Mör, sm. arvina, fevami, febum, Bedt, als. 

Mörbiuga, f. vid. ifpen. 

Mürde, w. marter, en Maar. 2) árið, Bed 
ter, Mardarfelldr, pellis maftelina, Mao 
- tind. 

Mörk, f. falls, fylos, loca: falsuofs, Elm, 
Etósegne. Jarl lét fella mörkina og bes 
famen, fidari lætr hann hlada bál, /em" 

Glvum ææui fecit asque. colligi Úigsa, disk 
rogum confirúi curar, Jarlen [od følte &e 
erne og bære bem fammen, fim i fan 
- opftable et Brændebaal. - 

Mörk, f. bes, femilibra, 8 wwcie, et lt 
Pund, ei Marf. " Mörk filfur, ber erga 
libra sumerata, en Mart Solv. Mörkin, 
libra promercalis, ulne 48 „ 48 Alen (efast 

. Sont, man bruger í Kjob og Salg). Mick 
lögaura, idem. Mörk (at mælir), bemissy 
sona, ei halv Pottt. 


- Mör 


Mörkýli, s. fleerbma, etflagé Byld, fom indes 
holder noget talgagtigt. 

Mötlandi, m. e pingviffimis pafcuis (terra ſeba · 
tea) oriundus, kommen fra de fedeſte Gras ⸗ 
gange. 

Möfkvi, sm. (í neti), macula, Maſke (í Garn). 

Måle, m. acer, Balbirt; Germ. mafzholder- 

. bum . 

Måfal. v. miðfr-beinn, reser (qvaff actrnur), 
tynd, fmal (ligefom af Valbirk). Henn er 
eri müfurbeinn, gemma illi virenr, ban et 
ved goðt Huld, ingen Kaſtekjep. 

Möttull, sm. pallium, mantile, .anabola, en Overs 
flortel, Kappe; Germ mantel; Angi. mantle, 
Veftis interior adfiricra, curia, alias fkickis, 
"sem moll es íkickia fum: fywomia; vid. 
Ssfd. S., et fort tilſnsret Klabebon til at 





bet íkickia, tfi mårtull og fkickia ere ſyno⸗ 
nyme; fee Svarfdæla Soga. — — 

Mötunautr, m. commenfalis, convivator, en fom 
ſpiſer med en anden, Bordſelſkaber, Spiſe⸗ 
kamerat. 

Mötnneyti, m. convicti, Bordſelſkab. 

Mudla (at mudla), 4vaff munnla, per os volu- 
Mré, vælte omfring i Munden, tygge paa. 

Mudlinger, ». baccæ arbuti, uve urſi, pr. of- 
file a fegventi, egent, fmaa umodne Gær. 

Mudr, i. pro munnr, os oris, Mund. 

Máffa, Y. cbirotbeca pellira, byberna, en Muffe. 

Mugga, f. caligo plavia v. mivalis, Onefog. 

Mági, w. mulsisudo, Mængde. * 

Anden Deel. 


bruge indenfor andre Klader, ellers kaldtes 


. 5 Mun . 89 


Mágr, w. ftriga feni refecti, en lang Nad of 
afhugget Græs.” 2) idem ac múgi. ” Dar 
var mügr og margmenni, iji erat multisude 
atque frequentia bominum, ber var en Mang ⸗ 
be Goff. 

Málafni, m. mulus, et Muleſel. 

Málafna, f. mua, en Mulæfelinde. 

Málbind (at múlbinda), capiftrare, lægge Gris 
me paa. . 
Múli, w. es, rofirum, Mund, Gabel; uliar 
mauli. 2) from; moniis, promontorium, Sors 
Bjerg. 3) gigas, a parulo ore, en Jette (fans 

faldet af Ben aabne Mund. 

Mål, m. mulus, Mulaſel. 2) capiftrum, lupa- 
sum, Grime. - - 

Mumla (at mymls), murmurare, knutre, mumle. 

Mumpr, m. barba crifpata, krolhaaret Stjæg. 

Mumpaíkelur, f. på. valgum, gelafinus, Bene 
gen med Munden. 

Mumpa (at mumpa), imtra bacc seeipere, 
tage ( Munden; de voraci efu dicisur , ſiges 
om gtaabig Spiſen. i 

Mun (muni, mundi), verbum auxiliare fatue 
"rum, Hjelpeordet for den tilkommende Tid: 
p ffufe, Dad mun ég fkrifa, id feri- 
bam, bet vil jeg ffrive. 

Muna (munadi, at muna), dimovere, pari 
proferre v. retrabere, gjøre Fordel eller Stade. 
Munar um þad, mom miðil interefl , bet ee 
iffe. uvigtigt. ”Ecki muner mig um pad, 
aec damni, mec emolumemi aliqvid: mibi offert, 
bet gjør mig hverken tif eller fra (Fordel 

- M 


- 90 Mun 


effer Okade). Hann munar i Pad, appetis, 


han har Lyft dertil. 
Munadr „am. .volupras, Vellyſt. 
Munud, f. idem. . 
^ Munadar-lex ſi, s. moleffa comdirio vite, fum» 
merfulbt Liv. 
Munadar-leyfíngi, m. vite erumnefe affoerur, 
fom fever et fummerfulbt Liv. 
^ Munardarlaus, pauper, orbus amici, fattig, 
uden Benner. + 
Munadarlíf, s. vita voluprsofa, dd iv. 
Munatlífi, s. idem. 
Mund, f. manus, Haand. 
Mund, s. sempus. indefinitum, ubeftemt Tid. Y 


þad mund, eo rempore, paa ben Eið. Um í 


þer mundir, cired ea tempera, ved de Tider. 
Hönum brá mundi vid, imepisarm illi sem- 
pus obsenis, bet fom ham uventet. 
Mundånge,. m. examen , lingula trutine, Sume 
- sen í Bægtffaalen, 2) medium; jtem moder 
Kia, Midte, Middelvej. Miótt er mandángs 
hófid, in medio confiflis virus, Middelvejen 
er vauffelig at finde. 
Mandángs-madr, bomo modeflus, temperass, 
en afbolben, ærbar Mand, fom holder Maade 
à alting. 

Mundarmål, s. pj. comtracrus, masrimonialis de 
dor, Forening em Medgift. i 
"Mandilfari, sw. cælup, á mund, il es far, foin 
melen (figefom den, der í et Øjeblik træder 
alting under Fodſaalerne); quof omnia, uno 
momenso fub plansa pedis rotaus v, pede con- 


Mun 


eulcans, pestis parer filis, juxta Eddam, þek 
"Digterne 4 €bba: Solens Fader. 


-Mundlaug, f..malZuviwm, pelvis, et etta, 


Vaſtekar til Hænderne, ogfaa: Natpotte. 

Mundridi, m. an/s clipei , Haandfans pu et 
Skold. 

Aundr, m. dos, Medoift. a) manipulut, en 
Haandfuld. Dar: man hångr hitte grundir, 
Lítinn Mein og 'landhnefa, Gr. S.; ibi falme 
campi (colsber 2: Grettir) convenier lpilam 
(hall) es manipulum terre (mund), ttr vil 
Syorbormen (Grettir) træffe en liden Sten 
(hall) og en Haandfuld Jord (mund) Ji 
Grettir convenies Hallmundum , bet ul Gr: 
tir træffe Hallmund. ! 

Mungát, s. cerevifia fecundaria, Ol. 

Mungátsskér, w. cupa, ífruffe eller Oltondi. 

Muni, m. ánimur, Sind, Gempt. 

Munir, m. pl. faculsases, Midler, gormm. 
Hann tekr pad ecki ef fínüm munum, ex 
fuis. faculsasibus mon folvit, Gam betaftr bt 
itte af fine egne Midler. 

Múnkskápa, f. cuculus, Munkekappe. 

Máünklifi, ». vira momaftica, religiofa, Munlo 

. fevnet, 2) cesobium, Kloſter. 

Máünkr, m. memacbus , cænobisas alias múkr; 
en Sunt. E 

Mánkr, ». cucullus, Munkekappe eller Hettt. 
2) soga paforalis, Praſteklol. 

Munna- magi, w. orificium vensricnli is afeliv 
Mavené Munding á Sorffen. 


Mun 

Mannferdi, s. m; eri; v. lingve, Mundens 
eller Tungens Brug. 

Munnflopr, s. vasa verða, firepisus oris, Slad⸗ 
ber. 

Munnfriáls, ore liber, (ritatenbe. 

Munnfýla, f. fomachace, feror orir, fem Lugt 
udaf Munden. 

Munnbiti, sw. buccella, of, mandalin, Munde 
fuld. . . 

Munngiálfr, s. vid. munnflspr. 

' Mangr, mungari, mungeftr, iw ore fregvens ; 
effe ( Munden:; de verbis er cibis dicirur, 
figt$ om Ord og Spife. - 

Munnliöggz (at munnhöggvaz), comviciis cer- 
sare, mundhugges, ſtjendes. - 

Munnbarps, f. rigor oris ex gelu, qvod ble. 
fum facir, Mundens Gammenfnerpen af Kuls 
tt, hvis Birfning er at man laſper; vid. 
harpa at. 

Munnherkiur , f. pl. idem. 

Manni, m. offium, orificium, Munding, Aab⸗ 
naing. 

Mannlaus, imorus, uden Mund. 

Munnlega, coram, ore tenus y munbt(igen. 

Munnliótr , labiis deformibus , fom Bar ſtygge 
Læber eg Mund. — 

Munnmet, s. prejudicium. alterins emi, $ot« 
bom, enfibigt Omdømme; vid. met. 

Mannmæli, m. adagium vulgare, vasum, Orb⸗ 
fptog, Mundheld. 

Mannriüpa, f. vid, munnbiti. 


Mun 


Mannreds , f. oratio prolua, ein ferim:, et 
uſtreven Tale, 

Munnshåfn, f. sfus lingve, Sangens Drug. 

Munnshåfnudr, mm. idem. 

Munnftór, buco, fom Gar (tor Mund, plugs 


kjevet. 
Munftr, s. ferma, typns, item mufiricnla, Mons 
fec, Model. - 


Munntak, sw. vid. ord-tek. 

Munntamr, vid. mungr. . 

Munnvarp, s. diteum inconfederatum, uovetlagt 
Orð, det man ffoer ubetenffomt. i 

Mannvatn, s. faliva, Spyt. Munnvatn of. 
mikid, ptyalismus, formeget Opt. 


„Munnvídr, £scco, plusfjævet, bredmundet. 


Mannvik, m. camtbus oris, Mundvig. 

Munnr, ». or, Mund. 2) logvela, verba, 
Orð, Tale. — Liótólfi vard þad at munni, 
Liotulfus in bec verba prormpit, Bjotolf nds 
irøb I diffe Orð. Delm vard ecki st munni, 
efecit illis vox; be-forftummebe. 
þér manninum, digito compefce labellum, fold 
Klaften. Ker ord ef um munn lidr, verbs 
femel. prolasa, cito emanånt, et fagt Ord fan 
ej ſiges om igjen; 


Munr, m. diftrimen, Forſtjel. Hann få ej Sá 


mun um Pid, previdere som pormir, strum, 
fan funbe iffe forubfe, om. i 
Munr, m. voluptas, item beneplacitum, Vellyſt, 
Behag. - það var hönum meir i mun, me- 
lius, ölli placet, bet behagede ham mere etler 


Dertil Havde Gan ftørre Lyſt. . 
Ma 


Halm á /— 


9L. 


„a. Mar c 


Múr; w. murus, frem menia, Mur, geftuingts 
verter, Vold. . i 
Múra (at. múra), murum exfiruere , opbygge en 

Mur, mure. 
Mura, f. radix argentinæ, Gaafepotentil. 
Mårsdr, muris cincrus, munitus, omgivet med 
. fur. 2) ruine, confidens, tryg, fiffer. 
Márbriótr, w. aries, baliſta, SMurbræfter. 
Múrmeiftari, æ. caememarius, Murmejter. 
Murr, s. vid. mögl. 
Murre (at murra), vid. mögla. 
Múrfteinn, s. later, cocius lopis, Murſten. 
Márfkéid, f.srulla, Murſeje. 
Murta, f. írmta minor, Murt (en Fife). 
Murti v. murtr, cursus, fort, ftumpet. 
Múrveggr, ww paries lateritius, cememisius, 


Beg, opført af Murſten. 





Más, f. mus, en Mus. 2) mu/culus bracbia- 


cur, Muſtel í Armen. 3) smufculus corporis 
animalis, cujuscungvé membri, Muftel i ets 
^ Hvert Lem af Legemet; vid. vödvi. At vatna 
müfum, agvam extorquere oculit, blive vaab 
my Djnene, vande Mus. i J 
Máfgfello,. f. muftipula,. SRufefelbe. (M. O.) 
Máüfarindill, s. mosaciða minima, paſſer tro- 
glodytes, parus, en SRuffoit. 
Múlstad, s. mufcerdo, Muſeſkarn. 
Músgrár- lir, color wwrinns, muſegtaa Farve. 
Mufkat, sux, spriflica, Muffamødder. 
Mufkat-blóm, ffores mpfcbate, Muſkatblommer. 
Muíkra (at muíkra), muffnre, mumict, brums 
mer. 


- My 

Mufkr, s. mufisatio, Mumlen. . 

Mull, s. minutal, Plukkemad, Hakkemad. 2) 
pubrnemum , Gul, i 

Mufla (at mufla pro munfla), ere percipere, 
tage iMunden. 
feligere,. udfoge noget til Spisning, imellem 
en Del flet Mad. 

Muffa, f. cucullus, cucallio, Germ. mttze; bødie 
vulgo thorax virilis exterior, en fort Overs 
kjortel til Sondagsklader for Mandfolt. 

Muft, f. wafium, Soft. 

Muftardr, m. fmpi, Gennep. 

Mufterdskotn, s. granum v. femen fonapi; Gens 
nepéforn, Sennepéfrø, 

Mufteri, a. templum, edes facra, Birte, tem 
pel; gvafi munfteri, a monaflerium, Klofter. 

Máta, f. munus, largitio, musa den, quod m- 
tefcere faciat, bos im lingva, utillabclig tjent 
eller Gave, Beſtikkelſe. At mæla á mútur, 
pro pretio verba facere, at tale, for "derved 
af tifvenbe fig utilaðelige Foræringer. 

Mátoginrn v. mütugíarnligr, Jargitionum exti 

^ dus, Beftitfelig, let at beſtikke. R. 

Máútugirmi, f. cupiditas largitiowum, Shefiffe 
lighed. R. 

Mutur, f. pl. raucedo puberum. galislafceuriem, 


. -djetóeb os Ynglinger, ber faa em marði 


gere Stemme. 

Máta (at máta), largitionibus corræmpere, bu 
ſtikke. 

My, n. tabonus, efrum, Bræmſe, Mys > 


Mufla år einhveriu, ore - 


Myb 


Mbit, 'm. morfus v. arrofio tabani, Bræmfes 
exit. 

Mydlingar, s. pl, vid. mudlingar. 

Mýfluga, f. vid. my. 

Mygla, f. muor, Skimmel. 

Mygla (at mygla), macere, mucefcere, blive 
fimlet, mugne. 

Mygladr, mucidus, ſtimlet, mulden, muggen. 
Myglínge, m. caligo, cum tenuiffimo mingore , 
Saagt, hvori falder meget fin Sne. 
Mýi (mýsdi, at mye), „moleffare, gjøre For⸗ 
treð. 2) caservarim, deftruere, tage fra i 
hobevið; á my v. mugr. — Hér fkulu vér 
mýa neckr fid, earervasim mulsitudini de- 
srabamus, Ger ſtal vi faa en Del af Mængs 

den bort, u 

Myki, f. fimur, latamen terre, Mg. 

Mykia, f idem, pr. lemimemum, bet ſamme; 
egentlig Formildelfe, 

Mýki (at mýkis), mollire, lenire, formilder, 
lindrer, blødgjør. 2) fercorare, siete, over⸗ 
ſtror med Mog. 

Mykiadr, flercorarus, gjødet. 

Mýkindi, s. pl. vid. mykia. 

Mýking, f. idem. 

Mykinbange, m. fimermm, flergvilinium, Mod⸗ 
Ming ; Møgdynge. 


Mykiuflaga, f. fcarabess Percorarius, Starn⸗ 


baſſe. 


Mykia-qvifl, f. erates flercororia, Megkurv x. 


tif at Bare Moßg í. 


93 


Mýkiz (st mýkiaz), mire/tere, moleftere, blive 
mildere, blødere, ” 

Mýkr, lenimentum, Gormilbelfes item facilitar 
(accufarivus tamum in ufu eſt), Belevenhed, 
(bruges fun í Akkuſ.) Ar koma får í mye 
kinn, facilirasem fibi querere, forhverve ſig 
Ondeſt. 

Myl (at mylia), cowtundere, conterere, fnufe, 


ſtode. 
Myldr pro moldadr, bumarus, jorbet, Begravet. 


… Myl 


"Myldi (at mylda), buwere, begtave. ,2) fubi- 


gere, cunterere, ttabe ned, fnufe. 
Myldinn, coserizus, fubactus, nedtraadt. Myld- 

in jörð, terra fubacra, nebtraabt Jord eller 

Muld, fom derved er bleven fmaafnujet. 


- Mylgra (at mylgra), pulvere afpergere, over» 


” ftre með Muld eller Støv. 

Mylgran, f. afperfio pulveris, Bye med 
- Stav, 

Mj (at mýla), capiffrare, (ægge Grime paas 
2 máll. 

Mylki (at mylkis), mulgere v. lactefcere facere, 
malke. 

Mylkia, f: lactanc, forn giver Melk af fias vid. 
geld-mylkia. 

Mylki, s. rufticus, smulctor, loctarius, en Bon⸗ 
be, fem malfer ſelv. 2) fübrumus, pecas 

- fubrumum ; unge reature fom patte, 

Mylkr, lactams, fom giver Melk. 

Mylna, f. mola, Mølle. 

Mylnari, m. molior, -polixtor, en Møller, 

Mylnumadr, s. idem. R. 





D» 


“ Myl 

Mylnufteinn, s. lapis molaris, Molleſten. Myl- 
nu 'andisfieinn , entillar, ben unbérfte Salle: 
ften. -Mylna'yfiifteinn, mess, ben Svetfte 
SRalleften. — 

Mylína, f- palea, acus, Avner. 

Mýmargr, qvam plurimus, meget, mange. 

Mynd, f. effigier, imago, icon, Billede, ett 
kelſe, Figur. - 


Mynda (at mynda), fms fnere danne, í 


^ ferme. 

Myndin, f. formatio, wonneiſe. 

Myndarlaus, infórmis, vulgo: fordidus, (tog, 
hæslig. . 

Myndarlegr, decori vultur, fmuf, veldannet. 

, Myndaz (at myndaz), formeri, banned. ^at 

myndaz til; pre fe férre, at [abe (om man 
vil foretage noget. 

Myndugleiki, i». aucsoritas, Myndighed. 

Myndugr, majorennir, myndig, kommen til Lav⸗ 
alder: 2) aucroritase pollens , mie, ans 
fetis. 

Mynni, s. fiium, Wundins: vid. munni; y 

, Fiarðar-, dals-mynni, oftium finns, vallis, ew 
jorde, Dals Munding. 

Mynniz (at mynnaz vid einn), o/éslari, labra 

, løbellis ferruminare, at kyſſe en; à munnr. 

Mynt, f. moseá, Synt; vid. mynd. . Góð 
mynt, monesa proba, goð Mynt. Slæm mynt, 
moneta improba, adulserina, flet Mynt. Gyld 
mynt, mowwa forsis, gieldende, gangbar 

Mynt, efler en Mont, fom vejer meget. 


Myr 

Mynta (at mynts), monetam cudere, mynte, aa 
Mynt. ' 

Myntmeiftari, s. -monerarius, Myntmeſter. 

Myr (murdi, at myris), cóstundere, kuuſe; 
vid. mer. ! 

Mýr, m, myrias, mulsisudo innwwerabilis, utal: 
fig Mængde. ' 


Mýri, f. palus, folum uliginofum, Motade, fí - 


liggende Marf, Mofe. 
Mýra - fef, =. juncus paluftris, Siv, (om vol 
fer í Moſer. t 
Mýtar-vatn, m. aqua. palufiris, fliprica, Sumpe 
vand. . 
Myrdi (at myrde), occulte occidere, mytde. 2) 
oceultare, fBjule. Porgrimr fann Þórir rek- 
"inn, og ciyrdti þa Sigmund báða, Tie: 
grimus Tborerem in lisus egeftum invarir e 
eum atque Sigmundum ambos ccultaterat, et 
grim fandt Thorer dreven í Land, og iul 
baade Bam og Sigmund. | 
Myrgin, vid. morgun. 
Myrk- -felinn, remebrar metuens , fret í 
Morke. 


Myrkfælni, f. merus ienebrarum, Frygt í sarte. : 


Mýrrifkýtr, m. gallinago. minor, neppe. 

Myrkhreddr, vid. myrkfælinn. ' 

Myrka (at myrka), obfcarare, forbuufie, fi^ 
merfe, a) texebreftere, blive morkt, maet. 

Myrkva-kofi, -m. domus ceca, en aut Qut. 

Myrkva -ftofa, f. carcer semebrofui, antt, 
merft Bængfel. 

Myrkvi, wm. caligo, senebre , Morke. 


' Myrkr; 


Myr: 


Myrkvidri, s. aer. texebrofs, morkt Vejr. 

Myrkvidris- Sák, sw. minyor denfifimus; meget 
tyft Snefog. 

m. senebre, Morke. 2) error, Vild⸗ 
„farelfe. Hann tstedi hósum hverki myrkr 
mé mein, sec exrorir, sic culpe ilum infimu- 
lit, han beffyldte ham hverken for Vildfa⸗ 
telfe eller. Borfeelfe. Myrkva-flug, ignis fa- 
swus, en Qögtemand. 
Myrkr, iembrofis, met. . c 

Mýrlendr, adj. palufris, wliginofur, neget fö 
Liggende. R. 

Myrra, f. myrrba, Myrre, Solofontum; 


i Mila, f. mus foemina, en Hunmus. 


Mýflíogr, m. muſculus, Muſeunge. 


- Mada, f. angor animi , Sollicisudo, arumua, 


Summet, Befymrins. 
Madgin, s. pl. mater er filius, Meber og Son. 
Mæðgur, f. pl. mater es filia, Moder og Dat⸗ 
ter. 


- Mædi (mæddi, at medo), fellicitare , befymre, 


2) fstigare, tratte. Mæddr, fefføs, træt, 
msbig. 2) anbelus, ftafaandet. „Hér medic 
á, bic impesit, ber føjer det beftigfte Anfald 
Gruges {fær om de Steder, hvor Vinden 
far paa; osfaa om andre Ting, fm maa 
taale megen Guibning). 


Madi, f. moleflia, labor, Defvarlighed, 9Xeje. ^ 


2 3) anbelasio, Trangbryſtighed. 

Mædilegr, laboriofus, moleftus, tummerfulð, møje 
ſommelig. 

Mædinn, fhfpiriofus, anbelut, ſtetaandet. 


Mal 9$ 


Maædiz (st madez), defetiftere, blive træt, me». 
big. Þeim medduz málgögnin, defeffe fu 
rune illis organa vocis, be bleve trætte af at 
tale. 


, Mædufamr, moleftas, gravis, mejfommelig. 


Mædufamlege, molefte, acerbe, msjfommeligen. 

Mzdulega, mzdilega, idem. 

Meægdir, f. pl. affinitas, Svogerſtab. 

Msgdr, affinitate juncrur, beſvogret. 

Mægiz (at mægiaz vid), affinisare jungi, beſv-· 
gteð med. 

Makir, m. machera, Kaarde, Sværd. (Digt.) 

Mælgi, f. lögvariras, Enaffombeð. “í í 

Meli, n. logvela, fonus, Stemme, 9teft, Male. 
2) tempus, Tid. — Heyriz á mæli hanns, fo- 
mus vocit ejur indicat aliquid, man tan høre 
paa hans 9teft. Å þvi mæli, eo sempore, 
paa ben Tid. 

Mæli (mælti, hefi mælt, at mæla), logvi, di- 
cere, tale, flge. 2) meiri, maale (far í 
Symperf. mældi). — Hann mæltiz einn vid, 
omnes babuit. offentientes, alle íffemmebe med 
fam. Þeim meltiz vel, elegemrer verba fe» 
cerunt, be talede (Pjont, At male eftir einn, 
cædem alicujus jure perfeqvi, forfølge ens 
Drab for Retten. Mæla eftir einum, excu-, 
Fare, adulari, forfoare; fmigre. Mæla til, am» 
lire, expetere, fave Lyft tif noget, föge our 

, noget, forfánge, anmode om. D.d er mælt, 
dicitur fertur, man figer.  Binginn gar melt 
hann máli, omsism difersiffiæns erat, þan 
var ben meft veltalende af bem alle; ogſaa: 


” 96 M Mal 


San overdøvede dem alle. Midg lætr på 


þér mælaz, plurima comcedis, imconfiderate ^ 


agir, du giver alt for meget efter. At mæ- 
laz undan, mæla fig undan, derrecsare, unbs 
"= fMyfde fig for noget, 
Mali-afkr, m. menfura, modius, et Maal. 
Malifrzdi, vid, mælingarfrædi. R. 
Malikér, s. idem. 
Mælilegr, emarrabilis v. qvem loqui fas eft, ub» 
figelig, om hvem man maa tale. 
Melindi, s. logvela v. eloqventia, Veltalenhed. 
Malindismadr, orator, en Taler. 
'Meælindiskunff, f. ars oratoria, Talekonſt. (N.0.) 


Mæling, f. menfio, menfura, Maalen, Udmaa⸗ 


fen. 
Mælíngarfrædi, matbefis, Matematik. R. 
Malínger-kunft, f. marbefis, fütntematif. (2.0.) 
i Meælingar-madr, masbemasicur, en Matematiker. 
(n. 0.); pr. menfor, menfurasor, egentlig 
en foui maaler. 

Mælíngr, m. vir im rem familiarem intentus, 
- en goð SHubholder. 

Meælir, m. modius, menfura, et Meal. 2) no · 
bis in fpecie olim er adbuc 40 fextarii, unde 
quadrans fluidorum fiórdángr, 10 fextarii, 
ifær forhen og endnu et Maal paa 40 Dots 
ter, bvotaf F Del, 10 Potter, kaldes en 

” Bjerbing, 

Melis-land, s. vid. mælis-völlr. — Hann er 

* ecki lengi.á mælislandi, penfum diureum v. 

- jugerum. facile abfolvis, han afhoſter let bet 
am for en Dag tilmaalte Stykke Jord. 


' Meliflig, w. gradus, em Grab. R. 


Mæni-ás, m. colomen, culmen, diferimes, vð: 


Malifnére, funmufjis, .canom, perpendicalre, 


Stettefnor. . 
Malis-àl, s. vas cerevifiæ plenum trien rome, 
et Kar, fuldt med ØL, F af en Tønde Ál. 
Maliftockr, m. amsffis, molochus, Maaleftst. 
Mzlifteung, f. decempeda, boflorium, Maale: 
fang. 


Melisvöllr, sm. jugerum, area prati, in era 
ferentia 120 orgy€, et afmaalt &itytfe Joni, 
i Omfeebé 120 gavne; vid. eyrisvólir. 

Mzliprádr, m. vid. mælifnåra. 2) forago, « 
Traad til Kjænde, et Fiddebaand. 

Mælika, f. eloquentia, facundia, Veltalenhed. 

Melfkumadr, s. orator, Taler, veltalende. 

Melíkr, facundus, veltalende. 

Mæltr, wenfuratus, maalt. 2) dics, ult 
Malt mål, rire: fermo, almindeligt Cun. í 
2) determinata menfura, Geftemt Maal. 

Mana, f. medulla fpinalis , Rygmarv. 

Meni (mendi, hefi mant, at men), té ; 
sserart , cacuminere, ſette Monningen, Un- 
pen paa. At mæna yfir v. fram, promisrt, 
tage uð'over. Mæng eftir, defiderare, uw | 
fft til, fe lengſelfuld efter. Mæns sugum, 
Jublime fpecsare, oculos levare, fe højt, uin 
fbjnene op. H 





Sbjtlfe, bet ligger langs med Monningen pá | 
tt Hus, Nygaas. 

Menir, ss. faftigium domus, Monningen pat á | 
Hus, Bygnings 





c 


Mæn p 


^ Meuitróda, —X acuminis, det·Brabt, 


. man lægger langs med Monningen. 

Mennhol, s. tubas, Rygmarvens Hule. 

Menu-fótt, f. morbus tetauus, opiftbotonur,: en 
fært Srampetræfning í Halen. í 

Mat, f. virgo judice, piv pura, ánviolasa, en 
Ms, 'egentlig ren, ubeſmittet. E 

Mar v. mærr, purus, clarus, acætur, een, fat, 
navafundig. - 


føder aldrig Verden. 

Mærd, f. laus, Ros, íBersmmelfe. ^ á) -poefis, 
Qoi. 3) ólandkie fenes byttet Smi⸗ 
ger. 

Meri, fi plasiries, Bengt. a) serminus , 
Grændfe; vid. landamæri. 

Meri (át mæri) y hnsdáre chiedere, torem, 
priſe. 


-Deyr ei milldingr mærriy rex 


^. terio won merirkr, em beremteve Konge fot» Mati, s. pedellus, en Følgefvend. 


—. 


Neb 19 


Mexjpgr, n. vir cleri, nabutundis Remb. C 
Merníngr, m. cafens lacri, egre a fero fejara- ^ ^ 


sus, faimmentofet Melk, fom neppe er ffifot 
fra len. 

Mærna (at mærm); a fero feparari, at files 

"fta Gallen (om Melken). . 

Metaimdr , ir egregins, ypperlig Mand / 

Mati, s. pl. eftimium, effimario, Sysiagtelfe. . 

; 2) enteem- 
bulo, en fom gaar foran. 

Mæti (metti, at mæta), :wbviam ire v. babere, 
møde, træffe paa. At mæta fyri rétti, pas 
rere, comparere, msbe for Retten. 

Metu, f. pl eftimerio, Mgtelfe At hafa 
mætur Á; vogue æfimare, vote højt, fatte 
Pris paa. BN 

Matr, preftans, egregius, forteinlig, upperlig. 


- .N. su 
NA from m me et: arsit gene 


tva; sid. gDå.' 

Nå, v. endsver , et bsbt fae, tig, Aadlſel; 
sid. nár. 

Nå, prope, particula ifaparalilis prefixa m muris 
, vocibus »  fignificans vicinum, proprium ér pe 
- eyliare qvid ,, nærved i: en vaðffilslig. Parti⸗ 
fd, fat foran ftumme Gravelfer, bemerkende 
noget nærliggende, ejendommeligt, i 





"Na, persiculs goragogica, em TilfættelfedePars 


Anden Del, 


titel; fic ſona, bim; Jam, faaleðtt, bet, 


uim. ERU 
Nabbi, si, verruca, "P en fimt, liben Tue. 
- Angi. nab, capyr, Hoved. 
Nábiargir, f. pl. euxilitm qvod fumeribus debi- 
;, fif. en "Dligtseller Hielp, man ſtal pbt en 
í Dedeſtunden. At veira nábiergir, orgewa 
. fenfuum oscludere in.morsuis 2: 05, res, 00« 
„has, at lukke de Dodes Sandſeredſt aber Mun⸗ 
"ten, Naſen, Øjnene. Því hefr þú ei veitt 
hönum nábiergir, er. opnar ftanda' nafirnar, 
N 


98 ^ Nab 


eursi fivuming fenfainn occinf[ti,. paseus ent 


mares, fvarfor far tu iffe ydet bam ben ſidſte 
Hialp (lutfet hans Sandſeredſkaber), Mafes 
borene ſtaa fo aabne; Niåls-S. c. 99. 

Nábítr, m. fpontanea Jalivatio, maucepfa, morbi 
genns, aeris infecti plerumque fignum, £n veme 
mel. Udfpytning ; etílag8 Sygdom, arfs 
paa fordærvet, uſund Luft. . 

Nábleikia, f. laror, dypb6[egóeb.. 

Nábleikr,- palidus, laridus; bsbbfeg. — 

Nabli, m. smlilicur,; Slaole; (recrius mafíb. 

Nablaſtrengr, fusis wmbilicolis, Savtejtvæng. 
Nablafæri, s. fifa in tergo equorum e.ve- 
giose umbilicali, .SRavlefaar, em Byld paa 
Heſtenes Ryg, lige over Navlen. ! 

, Nébüi, m. etcela, -vicisus, en Nabo. 

Nábüs-kona, f. vicina, Naboerſta "s 

Náhás, f. idem. ; 

Nábúa-krit, w. vicimorem fimulsates , Saír 
Uenighed, Siv mellem Naboer. 

Náb$li, m. vicinia, Nabolaug. 

Né, f. graiia) tlemensia, Naade. 

Náda (at náða), in gratiam reme, at tåge 
til Naade. 

Nåda hús, n. latrida, fella familiaris , P vue 
vet, Vandhus; à nádir. . 

Náder-ír, annus gratie vikari „ Baabfnné 
Aar, for Enter. | 

Nádar-gáfa, f. charisma, Naabegave. 

Nåderfamr, clemem, gratiofüs, naadig, mið. 

Nádarfumlegr, jdem. 

Nídirfunlega, — miinen. 


NE 

Níder:ftáll, ow. propissarorium, Waabefsi. 

Nídir, f. pl gvies, otium, Bo, Rolighed. 
At vere i nádum, gviefsere, at nyde Rolig 
hed. 

Nådugr, clemess, uaadig. ” 

Nadsay f.. vipers, en-Øgie. Nådruskyn, Á 
varum progewits, Syolelegt: ^— : 

Nedr, w. vid: nadre. 

Nafar, m, serebra, et Bor, en Naver. 

Nafn, s. somen, Mavn. 2). foma, bows, 
Rygte, faber. At leits får usfns, «eleri- 


„seti fladere, foniam. chparo, føge at blive navn | 


kundig. Dar ver-allt, fem nüfnum tiáði st 


nefna, omsia, qve nomem babent, ibi vidre | 


. Petits. der vor affe Ve Ais; foi vem. 


kunde. 1 

Nafna; f. qinena, st ——— af faum 
aut. 

Nafna-gift, f. eoguominerio calumniofa crimes 
olim, mom mulcta pecuniaria, fed fola flagele- 
sione eluendum, en Daanfig, Bagtalerft $e 
teggelſe med Ogenavnz en:Mitgjernina, fo 
før blev ftraffet, iffe med Prngemulkt, mer 
med Ris. 

Nafne-bók, f. album, Mavneregifter. 


Nafnhót, f. digaitatis, Domoris nomen, 9b - 


tel. R. 
Nafndíli, m. (á fkipi); oculus, bet Sted paa 
"tibet, hvor dets Stain faar: i 
Nafn-fefti, f. donem, quo nomimi, at Jæpins ag 
somini flabilitas contilinsur , age impofisisei 
* mýninis olm did? felis, ben Gave, (um 


— 


Naf 


„vð et Mann, after et Tinavn, blev flade 
fefet, hvilken man før plejede at forære 
Ae, man gav Navn. . 

Nafnfæægr, celber, magni nominis, nónnfuns 
big, Berømt. 

Nafagéfinn, mominarus, navngiven, benævnet. R. 

Nafrrgift, f. impofisio momimis, Navm Tilleg ⸗ 
- gelfe, den Handling, hvorved en tillagges et 
Baun. 2) egmomen, et Tilnavn. 3) chs- 
racier bomoris, Qrettittel, d 

Nafngtöf, f. impofitio semimis, Sbenwvneffe. ES 

Nifnkéndr , womine ses8:, blot fjendt af Navn. 
2) majoris soté , navnfundig. 

Nifnkunnogr, idem. 

Nafni, mm. eogmomimir, epinomus, en v Barn, 
Navnebroder. 

Nafntogedr, sekber, beronit, navnkundig. 

Nafrar, m. pl. vid. næfrar. 5. 

Nåfrændi, s. coguetus.. confisquintit „ inter 
proximos, Darbeflægtet, Mærpqarsrende. 

Nag, s. rofío, morfus, Gnaven, Sagen, ag. 

Nin (at nage), rodore, . mordere, gnave í 


Níganl, m. crepisus vensi isserclufi, qui mom" 


nunqvam' e. cadaveribus auditur, Numlen of 
indſluttet Vind, forn undertiden føres udaf 
bebe egemer. 


Nagaongall , compenuis, paatrengenbe. 2) fe. 
miligris, fom hører tl Familien, fortrolig. 


Nígéngr, idem. 

Negga (at naga), comrerere, affricare, at gnide 
pa eet imod noget. 2) rigen trættes, 
tives. 


Nai 99 

agg, m. effriaur, Paagniben. 2) vilis et 
t&diofà corsemsio, (iben og fjebfommelig Trætte. 

Neggr, m. murex acutus, on ffatp ew. eller 
Stippefpibfe. 

Naglfafir, clavis affixus, nagelfaft. 

Naglarmein, .& redsvis„ Seti over Ss 
lerne. 

Negli, m. .clavur, Maple, em. a) puscum v. 

" glandals epoflematis, SEddertjerne í en Byld, 
3) gemu moneie coriacee, clavo argeureo sraus- 

^ fxæ, circa diobuli prerimh, etílagð Mynt af 
find, gjennemboret med et Gsm af Selv, 
omtrent af 4 Stillings Værdi. 

Nagls-rót, f. radix ungvis, en Neglerod. 

Neglæte, f. vid. naglarmein; - 

Nígól, w. vid. nágául.. 

Nágranni; m. uicisks, accola, Nabo, Grande. 

„Nágranna, f. viciva ,. Maboérfte. 

Nágrenni, m. vicinis, Mabolaug. 

Nágrima, f; Jurer, Dodbleghed (Dodens Mas 

^F . 


"Néhlipd, a. or arnlam necromanticum , et Bars 


" fél, ſom bebuder Døden. 

Níhvalr, m. monodou, monoceros marinus à eo» 
lors pallido v. lurido ita dictus, So⸗Enhſor⸗ 

- ning, faaledes faldet af dens blege eller blaa⸗ 
agtige Farve. 

Ni (nadi, hefi náð, et ná), verbum auxiliare, 
maa, opnaa (et fofeíprorb). Ef eg nái at 
finna hann, fi convesire emm licet, om jeg 
epnaaer at 2: fan træffe ham. i 

Náin, propinguu:, nærliggende. a) cmferras, J 

N a J 


100 Nak 


Frequent, ſammenpakket, tæt paa hinanden. 
Náin lendsbygd, rus frequens, et tætbebygs 
get Bsjybefav Nåéuafii nidr, proximur com 
Sangvineus, narmeſte Slagtning, Afkom. 

Nakinn, ssdw;, nogen. 

Nakleiki; »» muditas, ffssenbeb. 

Nákominn, propingvus , narbeſlagtet. 

Nakons, f. ebflerrix, en Jordemober. 2) fi 
mero, bet en Afded nermeft beflægtede Mind 
timer. . 

Mákóngr, m. ences, minor, sf eriam 
- ty Snegl. 

Naktr, vid. nakinn. 

Nål, f. cus, en Synaal. 

Nálahús, s. acianisæ, et Naalehus. 

Néle-prilla o. brilla, f. ide. —. 

Nilarangs, f, Foromen oct, et Btaslasje..  . 

Nålbein, s. ofcula, tperculi branchieruæ, et 
libet Ben; Øenene í Fiſkegiellerne. d 

Nalega, fere, propemodum , waften, . - 

Nálgr, ww echinws, foavpinbfoin. 2) erexis, 
bilemia, fomes bovina, pr. verminetio, umaas 

, — ij Madlyſt, Ormefyge. At hafa nig, 

co bulimare, være umættelig hungrig, Have Or⸗ 
meſoge· 

Nålgaz (at nálgaz), nesedere, efferre, m 
(eff. comer. pr. nálægiaz). 

Nálós, f. pediculus ferus, qui morbidos e mri: 
bundos moleftar, en bidende Lus, fom plager 
Syge sg Doende. 

Nálægð, f. grefoniin,. viciaitat, Narhed, Mars 
varelſe. 


Niq 


"Nálægir (at nálegiu), arnar wn 
^ ome flg. 
Nálzgr, vicimus, præfens, nærværende, ner. 
Nálykt, f. codaverum fator, tant af Aadſler. 
Nálprádr, m. «cia, en Naals Traad. 
Nám, s. ocuperio, apprebenfio, Bemagtigelſe, 
fbegriben, Læren; á nem. .Hisc landnám, 
-. Landébemægtigelfe; bóknám, Lærdom af Pas 
„ger. At vera i námi v. uppnémi, expofsre 
elfe aliorum vi v. agreſſioxi, at være í Knibe. 
“ Námsbarn,'n. puer docilis v. acri ingenio, e 
nem Dreng, af hurtigt Sbegteb. 
-Náma, fodina, en Grube. É 
Namn, s. vid. nafn. 
Nimfsmr, ertdibis,: leteillig. 
Námns-gífa, f. acumen ingenii, Namme. 
Náms-madr, isgeninfus, ſtaryſindig, af Gurtig 
Stennne. 
Námunda, circiser, circa i sempus , omtrent 
veð ben Tid. 2) ad maæns, veð Haunden; 
1.4 mund. i 
Nínd, f. visis, Merfet; Gom, — Y nid, 
"ie vicinia, prope, í Nerheden. Dar í nánir 
um, circiter ; der í Egnen. 
Nánös, f avarms, Opes emumgewr, en Quin: 
Nígim; f idem 
Napr; ar, frigidus, fold; vid. knsppt. 
Napir (st napa), vid. gnapir. 
Naqvat, vid, nockut. 
Nágvæmlega, dexme 9. accurate, behendigen 
xejagtigen. 





Naq 


Náqvemei, f. dexterisar, inem ſolertia, Noſ⸗ 
agtighed, Vindſeihelighed; Ømbed: 

Náqvæmr, eccurorm, fubtilis, nstagtig, fin: 

Når, w. corpus nudum, examime, et dødt Les 
emt. 


Nánar, m. pl. bypocondria, 9yffen, furi. . 


, Núra-flétte, f. ramus pofiilena , ab urraque parre 


pendens, et hypocondria equi feriens, ben Gren 
ef Haleremmen paa, Heſtets jet, ſom hænger 

ned paa hver Gib." 

INári, m. mortem isferens, fom vaafører Dør 
ben; á n& 2) sem. pr., Egennavn. 

Narníngr, m. sanrillum cibi, gvastum agre fuf- 
ficis vite fuftensande, en Smule Mad, fom 
neppe er mof til Livets Ophold; à næri. ^ í 

Neri, w. fcurra, morio, en Mat. 

Narra (at nare), ludibrio, exponere , drive 
Gjef med. < ' 


Narraz (at narmz), feurrari, gjøre Merreſtee⸗ 
t - to Nafkari, we im rem intensus Bebændig , ferm 


. 9e . 
Namalege, fomrrilter, naragtigen. 
Narnfas, s. fevrrilivri , Marveftræger. 
Narrafpil , s. idem. 


… Warte (st narta), rødere, Jamberare, gnave fibt 


paa. - 
Nartíla (at nortile), vwigo naíla; fregv. idem. 
Narvi, m. vulpe, en Hæv. 2) som. prop. viri, 
en SRanbé Cgennavn. . : 
Nas (at nafa), odorare, at [ngte, fnufe. 
Nafa-blód, s. bemorrbagia satinm, Mafebled, 
Nafadreyri, m. idem. 
Nafabrettr, fimus, brakneſet. . . 


— U Ne 10k 


Nafahír, "n. pl. vibriffa, Stefefaar. 


Nafaholur, f. pl. mares, Mæfeborer. 
Nafabyrningr, m. rbimoceror, et Mæðborn. 
Nafaklútr, w. meinum, fropbium, ét gom 
mefsetlebe. — 2 i UU 
efsleti, s pl. vboæei, Gnorfen, Bnyfen. 
2) vana atque nid fra, tmyttig og forſtilt 
Vrede. 7 E 
Noelemein, s. pbput uris, en Naſebyld 
Naífa-fýn, f. olforws acuriffmrms cecorum, de. 
Bliudes fere Lugt, hvorved Synets Man ⸗ 
gel erſtattes; ogfaa liden Kvantitet af noget, 
eller liden funbffab om. 
Nafa-færi, s. ozoema, et Gaar pas eller i 


, Wem. 


Nafavitringr, ís. safns, fcil, en meis 


Sperfoi. Reo. ^ 
Naíkr, vid, natinn. a) guns, fein, fin; 
behændig. 


Arbeider. 
Náfkylldr, Jangoine „propinguns, nætbeflagtst. 
Náfædr, sef, nærflaaende. . 


"Natínn, imtentús, induflrins, gmarwr, duelig, 


vind ſkibelig, behændig. 

Nåtré, n. neuffur, ferirum, en tigSaare, Hann 
lá á nátriám, is fererro jacuis, ban [aa paa 
etf. Ligbaare. i 

Nátt, f. wox, Mat; vid. nótt. 


" Nátta (ar nátta), mocsem peragere; svernatte… 


Nístar (st nátta), soctefr, moctefcere, bet 
"bliver Nat. 


Nar 


Nåttar- pels. m. comeiciiuwa Midnat, Tiden 


mellent Hanegal og Dagbrakningen. 

Nåubdl, bofpirium mesturnum, » Banteerberge, 
atteleje. : 

. Náttblindr, bemeralops, fom L m gobt fe i 
Morke. 

Nátibliode, f beneralpie, fetgt Syn í tere. 

Náttdögg, f. ros, roratio nocraraa, Dug, ſom 
falder om Natten. Nattdegtvad gras, gra- 

- mes rofcidum, bedugget Gras. Náttdaggar 

vedt, pura rorifero, Qeje, Hvori Dug plejer 
at falde. 

Náttdrop, #. gomrrhbea , P vid, niór. 

- wnardrop. 

Náttfall, w. vid. nåttddgg. Nú er — 
verst, vorefcit, nn falder Dug. 

Nåttfar, æ. irer mocsurnum, Natrejſe. þeir 
föru degfari og náttfari, mom fecus nocta, 
quam inserdiu viam perrexerums, be teifte 

' Baade Dag sg Bat. 2) cmrfas apparens v. 
asfractus mocrurmus orbium. cæleftium, Him⸗ 
mellegemernes tilfynelabende Lob om Natten. 

Náttfari, m. aoctambulo, en Nattevandrer. 

Nátthidla, f. geirilinm, Brot, Rimfroſt. 

Nátthrafn, s» syccer&x ducifuca, en Nat⸗ 

. taut 

Nátthúfa, f; vista euliculris, er Nathue. 

Nártlegr, socrwrzws, natlig. R. 

„Náttmál; m. srisorimn, quo fol eft in vegionz 
Japygis, ben Tid om Aftenen, naar Solen 
te i Nordveſt; RL 9. 


- ”peljas ex; hun tommer bog igjen ben fils 


, 


Nat . 

Náttmyrker, [3 X sxtaraé, at eti 
Mulm. 

Náuferkr, mm. veftis dermitorii, en Stutfjeti? 

Nuttſet (at némfetie), cadaver bumannæ per wc 
tem feponere in aliquo loco, at fette et ti | 
om Natten affiðeð paa et Sted. 

Náttíkrína, f. fella. familiaris, et Stutffein. 

Náttftadr, m. locus permoctandi , et Sted at Bw 
om Natten. K. 

Nattrakinn (vindr), ventus mocrarmu, permx, 

Vind, ſom blaſer om Natten. 

"Nétverár, m. cena, Aftengmaaltið, 

Náttögla, f. mocrua, Natugle. 

Nátrúra, F. natura, indoles, Matur, Cgengab, í 
Sindelag. þó náttúran fé lamin med lak 
leitar hún heim umfídir, sasram expelles 
fure, tamen ufgve recurrit, Nasuram fera. 








wbbriver bu end Naturen med en Prysl, 
fommer hun bog ftebfe tilbåge. í 

Náttúradr (vel), bona matmra prædins, af &t 
(godt) 9taturel , Gemyt. 

Náttúrlegr, massralis, naturlig. 

Náttúrufar, s. vid. náttúra. 

Náttúru= lögmál, w. lex mu Natureri 
Lov. 

Náttüro-líós, f. lumen seture, 
fembrb. ) 

Nåtråru-renlak, sw. findiuss lyftan, futi 
granbffning. At æfa ped, pipfcwre, at 
Amberfege Naturen. 


naturlig e 





Nat - UT 


Nérárofpdi, f. pipfea, Naturvidenftab, Na 
le. c 
Nåtrårafpekingr, phyfcus, en Staturgranbffer. 


i Naud, f. secefiras, Mod. 2) latratut canum, — 


” Dundebjæffen. Harm er kominn í naud, ad 
imcisas redactus eft, han er bragt i Knibe. 
Der er mikill. vetrar nand, byrmes ibi fævis« 
fime funt, ber et ſtrang Vinter. … 


- Nauda (at nauda 4), vebemenser pers ime. 


are, tvænge' haardt paa en. 

Nenudbegis, f. orcifime res, yderlig Sin 

Naadhbegi (st náudbegis), cogere, adigere, nsbe. 

NNsudga (at naudga), idem. „At naudge konu, 
vim inferre mulieri , woldtage e et Fruentim⸗ 

É Nandgan, f. etæetio, "Tvang. et 

: Neudgunar-eidt, w. juramentum. vi extorrim s 
Svangé« Cb, tvungen Ed. 

! Naaðguns:madr, s. (eros, en Træt. U 

" Naadhiálpari m. is ndverfis giam: anticus 
en pravet Ven í Mødgang. - 

Naudhafi, w. sirene serais ventdiam , 
ben. yderſte Soebbjalp: ^ 

Naudhzfingr, =. menffrum quoddom nud 
etſtags Uhyre im Sndfs. 

Naudmágr, si qui affinitatem. jangere invitus. 
eogirur, ben ſom mebes „til at indgaa Sro⸗ 
serffað met em. :2) qui fororem vel filie 
inviri dit, foni ægter ens Soſter eflet Datr 
ter (mob fans Bille 

» Neudíteddr, is perieno on[lisutus , beſtadt LUE 
Bare, Boð. 


Nan 103 


Naudfyn, f. nseafftar, Nodvendigheb. 2) im- 
þoffiðkliras meralis.v. pbyfza, FORE eller mo | 

- raf Medvendighed; à naud er fynia. At 
nandfymiakmufu, fme.neceffate, uden Ned⸗ 
veabigþeð. Nema natdfýn banni, mi im. 
peffibilisas "incidir, uden Stontigieh fors 
bøden - 


<Naudfynlegs, mtctffirio, nedvendigen. 


Naudfynlegr, meceffavius, nødvendig." 

Naudveria, f. inculpais susela, jufla AMefenfo, 
Nodverge. m B 

Naudugr,. isvirne, nodig. 

Neuduglegs, pre, difficulter, vanffefigen, med 
Sub. c E 

Nandúng, n eoactio , Tvang. 

Naudúngarínadr, w. alitwi, won fui Jarir, fer. 
vus, en Trel, Lwegen. 

Naudünger-kofir; xw. extorta conditio, tvungne 
Bilfaar. 

Nandúngarfætt, f. reconcilierio coacra, aftvunr 
get Borlig. ' 

Nandúngar- „úrræði, s. pl. actio mixta, fe er 
*vlibera et toacta, en uvillig Handling. i 

Naudr, =. vid. nud. Mig dregr einginn 
miuðr til pel, som coger, mibi libera áð 
jeg tvinges- iffe dertil. 

Neudpurft, f. vire meceffisates, imsia, fim qve 
vivere nom poffumus, Fornodenhed. 

Nåvers, f. præfemsis, Narvarelſe. 

Návift, f. idem. 

Nánma-fmídi, s. tyrócivium , uerlarenhed. 

Nanmíngi, s. parcus, ſparſom, paaholden. 


104 Nay 
, Neumlega, vix, &gré, neppe. - 
^ Nanmkiki, sæ. tenacisar, Paaholdenbed. ' 
Naumc, periculofur v, anguflus, farlig, fnæver. 
2) parcus , senax, paaholden', Enap. Naumt 
widkominn, im sagas comftismtus, {tað i 
are. Hann komft fem naumaft af, eger- 
rime evaft, jan fom derfra með Stað eg 
neppe: 
Náüngi, m. proximus, meceffarias, Paargrende, 
Ref |, 
Néángsfemi, f. meefimdo, Gesta. 
Níúngsfamlegr, benigimus , velvillig. 
Mláúngafamlega, benigne, we proximum mecer- 
^ farium decet , velvilligen, fom det ſommer em 
Slagtning. 
Naufns (at nauſae), elfácere, at ff om "oe 
get, udfpejde noget; vid. nibínæ .. ' 
Nauf, s. flasio savalis fub eecto, et. mb, 
hvori €fibe (taa om Vinteren. 

Nau, m. bos, pecus armentitium, Sød, door 
kvag. At gæta nauta, dvdulsisare, at vogte 
» png. 

Naute'bei, bucerum, erige for Sorntvag; 
uid." hegi. 

Nauta | hyrdir, m., bubuleus, en P 1 


I. Nauta-kidt, s. bubuls, Okſekjod. 


Nanta-kiörítik, f. affa bubulo, Offefteg. 
Nauta-madr, bubulcus, Pubfequa, Kohyrde. 
Nauta -miólk, f. Jac dubulum , ftemeif, 


Nauta- mykia, f. bubitum, bublinum, Komog. 


Nauta-prík, s. buceairum, qn Stok til at drive 
oerufpag. med. - 


* Nautn, 


Nedanfrá , furfum, neden fra. 


Nef 


Nauta-fvips, f. taurea, en yrepibff. 

f. efus, Bpifen. 2) wfur, Syri. 

Nautna (et nautna), wei, fri, at npbt.— í 

Nautpeníngr, wm. arwemtm, Hornkvag. 

INauts-ledr, æ. rergews staurinn, Stind af 
Hornkveeg. 

Nautr, s. focius, pæriceps, Otaldbroder. 2) 
proximus poffeffor, en Ting forrige Bellu 
der. Gåde þótti mér neumrifn at hríngu | 
um, clarus mibi fuir, qui ennulum dedit, it | 
var wis Blær, ſom gav mig Singen. — | 

Né v. nie, mec, bverfen. Né helldr, sepe, | 

. le heller. ^ Hverki hann né hinn, me ilt, 
meque ifle, hverfen' den eller Gin. 

Nebbi, m. roftrum avium , Fuglenab. 

Nedan, fübrer, neben under; nebtnfta. 

"Eyri nein, | 
isfra, neben for. 

Nedanvendr, inferior, fem ec neden fer, min 
fig. At nedenverdu, /øbrus, neben unbt. 

Neder, iaferius, (enger nebe. 

Nedarlega, inferne, langt nede. 

Nedra, imferne, nebenfor. t 

INedri, imferior, ben fom er nedenfor, nedre 

Riu) m. pl. snferi be Unbefjodift. 

Nedít, infme, meder ft.” 
Nedlir, iafimus, ten nederſte. 
Mif, s.safis, Naſe. At hlaupa eda fiint 
- oppá nef (ér, imperemer irafci, blive afi" 
lig vred, at vredes haſtig, fare.op Þú ÍS; 
four á annara nefi, "enn ecki. pin Gålfs, Ie 
pus rure er, eð pulpamemum querit, bu ſu 


- We 
e Eifjeven 4 Din Vuadera Die, mente Ael · 
ten í bit eget, - At fia oppá nefid, serer 
^ errageré, at. trætte yas. Nafen (fao. Kreu 
adm #00. Sinftr)s IN. kýr. í efl á jbjo- 
tsp, em irecver, nn diiuer. han vxtd. Hie 
om hitnar um nefd v. prårnar „nefið ,. ele 
.imarim. illi emere, as irgftisur, þan bliver 
warm om Naſen (oreb). — Framánverdt pe- 
ande, qebigulus | glebulns nefi, Bøden fotos 
Nefbiügr, gryper, agvilinu, frumnefet,, , 


Biefgilldigmadr;, cagposs,.. en: Blobóforpanbta 


ar Olastning: af , 

Nefhryggr, e pes sf, anti m", fife. 

Web, e fra; item vamus familie », Sypber ; 
ogfaa en Gren af fantfun, - un 

Wefa, f. femine sofarula … et Srsestiuiete 
bet bar en (tor Neſe. ^ 

Nefüdr , m. fpina nofi, Led, Bugt paa efa 

Nefmikill, sofurms, ftornæftt. R- 

Nefmallir, per mares, Jogurur, fom taler isle 
men Mafen, fatyle,s. . 

Nelod, /. momingsie, Berin, 5g) sonans 
, Mavn. .3). præsextus, fimalurio , otto: 
. Bing, "Daaffyb. — At nefndinni gürdi hann 











. ped. fomalamer fes, au. siena bet paa ' 


Etrsmt. so. 
Nefndarmenn, m, pl. 8) viri moratiores y fe 
nemme sif; b) affeffores judicii natiomalir , 
Feabini, Sifibbere veð en Underret, Stokke⸗ 
, mand. 
Nefndr, conferiptas, sie. a) pr. som 
Satu, egenti. nt : 
Unden Del. . 








xós 


ioi... senno Ufiserins is-eompofiie, Mavn - 
(Syugefigere 4 be ſammenſatte Orb); áuk- 
. mfpi, egne, fangnefni &c. 

Nefni (st, nefna), egmisgre,, nævne 3) þri 
wit: vatt irren, Vobfeone. Gute 
wm. TE adm sal” ros 

Nífning, fs memimgrie . Benaynelfe. i 

Nefnilega, nomisarim, fcilices, nemlig. 

—— fe arfi dire, en lige ane. 

y eck neffheiding gégnam tanit, res , 








Neftör, sf, fu, frrmofet 

Negg,, f. sr. pr. eomfeientio, jerte, egentlig 
Sampvittighed. 

Negia, f —— ejfontun elve mavit, 
ax Tap ved $iplen-i en Baad, fom, naar 

. fbaaben er truffen paa Land, tages wb, for 
„at Vandet fan (sbe bort, 

Negli (negldi „ „at negli, clavis figere, ſlaa 
Gsm:i, nagie. 

Negling,, f.. compactio , Sammemnaglen. 

Negul-tré, a. copopllius, 'SReliifetra. 

Nei, som, nej. 

Nenn, fi né einn, memo, Ingen; valgo:- 
„ski, neinn, vemo, eð ef smoriowe vocis neinn — 
, Ve quidam, aliquis, efter benne. Ordets Bes 
marlelſe ſtulde neinn betyde nogen. 

Nep, f. insercapedo digirorum , Mellemrummet 
unellem Bingtene;. vid. greip, gneip. 

Neiqyædi, s. megario, Nagten, Benagtelſe. 

Neiqvædi (at velarede), srgare, nagte. 

o 


i 








166 Ná 
Néigredlon,: ici, Jupiás sae "Tes ft 
”figer Nej. 


Neis, f. conrienelis, tam, Veftjemme ft. R 

Neiði “on. feinilla "Ghi ^ 

Néfaleke , "adv. coviumilife j* d Lnd 
lig, til Stamme. R. 

Neifuflug, a. feimilirio ;. Sniftieri ; dunten. 
Neita (neiradi, neitti, hefi neitat, át "neita 
„. segort, ”infidias ire, nægte, benægtes Hanír 

' tiéiei ölluði bodam, ole“ cindbióma ve 
7: fnis, Gas "affloa alie Vilkaar. 

Nein, f. abwegatio, megatio; 

Nem (nam, „hefi namit, at nema), eccapire ; 
fartare, bemægtige fig. 2) auferres rapere, 
bortføre, Borttage. 3) difeere; Saperé, læt, 
faa Forftand paa, namme. 4) exferire fé 
promítere , tage frem; tage ub over. Nema 
lad, occmpare terram imcwhum, qve cedit 
primo occupami, fatte fig iBeſiddelſe af et 
ubyrfet; ubebygget Land, fotn bliver ben fer» 
fle Sbemogtigeré Ejendom. Nema i burtu, 
auferre, rapere, borttage, bortrove; Nema 
" bókmentir, di/cere Jiseras , (ste boglige Suns 

ſter. Nema ſtadar, frem facere. itineris) 
holde ftile. Nema vid íký, in calum pro 
minere, bersre Skyerne, rætte til Skyerue. 
Nema rádam, awctorisatem præripere, betage 
en fans Myndighed. Dad mun vidrenia, 
berir, bet vil vorde til Hinder. 
dyra-gættin, pofler reflirere, Dørftolpen (tob. 
imo. D.d nemr ecki fo miklu, rawri- von 
eft aflimisdnm , bet fan iffe auſers af "faar 





, 






"Nam við, 


á 
wWiegen Mero s ER: Ho anda Hle 
^ comføinss ude af fig felo, Seni - í 
Nem (nam, at nótin) tesbins axtilisrt, Sjetyer 
7 wb. Hin hein fe: hvad HØR þið sopo. 

Fat adus: — ban fæ ld 
*nes digr Un od c 
Néta, aiſt peque; sóc," 
^in niindre. — 














Nói (ot isi) la — : 


gie cod 


Néhnirig , f: fndéjtri 
Arbeſd ſomhed, guo. At lite: Br Bénkiag- 
“ar, tedium. orii duterfempere feilims qw 
dei opere, Befri fig frå kledſommelig ee 
gang ved et (ef Arbiſve. 5 00D im can 

Nenníingerlaas ;"piger „' [y , En, hm fk 
sider gjort. ið 

Nenningurleyfi „=. pigriria, npe, selon, 
Syovenffab, Ladhed. 

Nénhinn, impiger; ufortrøden , fitis. ^ 

Nennir, w. impiger, acisofk] virtſom, itio 

' fom. 2) Hppepseamur, ell gi — 

" Prum gvoddam, fidum; dé qo vælges bóla í 












monftrofas fabular, Ger til Lands fer ma í 


^ tenft fig et Uhyre, hvorom Almuen far sv 
felige Fabler, en Stet. mn 

Neppilega, egre,' imei a£ hneppt, d 
knappr. 

Nertugr, psker, lepidus, ff, attis. 

Nes, n. lingula terre, in mare fe exfereu & 
Pies, Odde, er doroſtrimmel, fom gaar sb 
(Qawt, p var konic fiesta n Des) Li 


Nes" 


ef rer rata rir, Singen ar Begge 
til bet pðerfte. 
Bei 
tengt. - R- ba. 
Ne, f. nid, haga, z 
* Nemm, 2. gepelrio jo premsonyria, mean, 
-Sfgnbring pan, gt :Borblers, R- ' 
Ndii, v. viericum, Nit, Deoófant tl en 


fuite. 
Nis (st, eft, —E— £f 
„tn, Dravignt til Rejſen. 
Nefüdr, wiaricwr, forfynet med Proviant tif 


Net, n. rese, verriculum, plaga, Bern, Bet. | 
At.leggia net, sendere rera, fatte Garn. 


» Drátter net, everriculum, fagene ,- svagula, 
etflags Garn, man træffer ;. Dragevod. Stór. 
tldit net, rese rarum , maculis laxis , et Garn, 
fom þar .ffore, aabne after. Smáridit net, 

fue freqvens, maculis mimuie, et Sen, fom 
far fan, tette affer. 

ANtlie,. f. pl. afferenli, sollentes petia , Ste 


fotos, (psp Fiobes faf veð Garnet paa, ben 


ene Side, for at holde ben Side (ra Guns 
ten. . 
Negidarmade, resiarjæs, en, fom binder Carn. 
Nemala, am. tpidromus,, Halſen paa Garuet. 
Nein, f. Omen, reticslum, epipl os, ben 
' Refine, foi Sreatarenes Zadvolde llpge 
- Wee, Gobte. 
Nekibier, s. pl, rsaenli v. lepili rericulores, 
: Srafatter,. ſom bange eb et Oum, cler 


Ney 303. 


KS „8. fr hænges ed tet anden Gila, 
- for at folde Garnet ved Bunden. 

„Nedög, m pl. loca merins plagis difponendis apes, 
, (ds Sue paa. Gen, fo e. before til 
" Qurnfetning. - 

Ngfung, f. emos Buglefang. . 

Netrerk, s. clasbrum, grasfemns, eyrütiont, 
Tralvark. 

Neitr, civilis, lepidar, artige mt, omgængelig. 

„Netdeiki, mm. grbegises ;- Artighed. - 

Netpinir, m renéiculo, Pinde, ſom dugle ⸗ ef 
Dyregarn. ftræffes ud með. 

. Neyd, f. vid. nauð. Neyd er tinginn kaup. 

madr, meceffisari cedit compodum, Sted ee 

ingen Kjsbmand; Sj 9teb maa man iffe fe 

paa doͤrdel, unþílac fig for Opofrelfer. 

- Neydi. (at neyða), cogere, adigere, node, tvinge. 

Neyti, s. cenfortium, Gtaldbrsbre, Bølge. 2) 
bor, Hornkvag, Ned. Arnór Jarla fkálld, 
metr vid minns neyti, - minn drottinn rak 
. Móta, -praclgrus mens dominus paucioribus fli 

a BAIL, comitibus fugienrer inficurus eft, min 

¶avnkundige ypperlige, Drat (Herre) forfulgte 
be Blpgtenbe, med et mindre Bolge; vid. füra- 
neyti, ríðaneyti; irem üngneyti Gc. 

JNeyti (neytti,- hefi neytt, at neyta), mgndu- 

1. care véfd, æde, foie 2} st, nyde. Neym 
tímans og tekiferis, eepore #8 occafiond | uti, 

, „hnptte Tiden eg Sel igfchn. 

„Neytfá, f. vid. muto. 

Neytla-grenai , Ff. eligoropblá, ben Sac «t 


ghe os. 








108. NO . 
Nejilisgrmy, mper eli, fen ſpiſer tider, 
fimaatarende. " ' 
Neytflufrekia, 'f. pelyrrepbia, polypbagia, ben 
Sane at fpife met; Graattʒbed, lige 

venþeð. 


Neytfufrekry edax, J shubis; flåge i 


voren. 
Neytinn, idem. 
"Neytr, idoneks, capax, ariſis, bekoem, nyttig. 
Nía, f. (niu á blad) ;' enteas in cbarris Info 


ir, Niem i aKoriſpil. 


Nifigr, w. vid nálgr.' SEEREN 
Nintda-vðttr, m. ſpoxgis, en Svempi quafi 


cbirotbeca Niürdi; (igefom Nisrds funes 


Nibbs, f. promontorium , monticulns, & in" Bette 
Ypidé; alias wybbe. " 

„Nibbaz' (dt nibbaz), "de dolus stinn rab 
KR vicem peremibus figes om Sorntvæget, 
naar bet ftangeð. . 

Nid, nm. imerlunium , luna imermeftris, forſte 
Kvarter i Maanen (naar Ben iffe (te); Nid- 
myrkr, s. mox illunis, inverlanis, Balmorke. 
4) infefliiio, meario,; en glintige 8 "Bevar 
gelfe oven over noget. 

Nid, s. convirium, probrum; isem hbellus fa 
mofus, Borhaanelfe; ogfaa Paskvtl. 2) rår- 
men,” proprofuib, Stambigt, Sivit, 3) 
" dire, Gorðanbelfer. 

” Niða (et nida-£); morande' premere, ved "bg 
Bevaegelſe, oven sver noget, at trykte bet» 
poa. . . i ' 

Níðarglega, fede, Øamineligen, ”fPfæribigtn. 


n 


«ia 


"digg; a apis; Á 
lig, ffjenbig. 

Nidargr, gnominiofe simldas; fh Ls 
fom en Midding. 

Nidgiólid, ». Ls 

P gasfuseis 

Nidier, m. pl. poteri) feci, sm 

Uo pingvii Sfægtninges - 

Ni (ríddi , at nída), sowviriir profert, 
*. ferfalíne,' ftjanbé Þat je; prolrefi 
perftringere , fgjennetibegle Iu sib et» 
* bigt, Side ^ 4) lolriord; covrumpere, fr 
dare, befmitte, P'amfere, behandle ie. So 





era“ -— bei hr 


sue, 





"5 má níða, fem prýða, à decore ad dedecu før 
7" elis pore vin ,* níán á (ige fáa "let vifi, 


* fom forffisane en Ting. Nidez d finsi, 
^ teim deferere , fafbé fra fin Scljim. 
^. "Nídez á einhvirium; ad extrema. perfépri, 


. forfølge en til bet yderfte, begna Stibbg ^ 


vært for at hævne fg paa ham. 

Niding, f. feduiv; ſtſendig SBefandtings 

Níðíngíkipr ; - potriéiifiüm , imart et 
"me fögin, Ítirótigivart, ftjenbíg uitio 
maade. D 

Nídínge-vek, m. idem. — 

Nidingr, "mi particida; em ffjenbig Siti, 
ei ST 0G. 2) Fedlfregor, em Telt. ? 

ipsi; ed idet: 74) Bfåmis,. en ai 





"el dpi,  Vértu' þá Wers inintis" viii, ef på 


þorir ecki at heriaz vid mig, corem omnibet 
iufuni effó, fí tm árenam sch andis bir 
vi orð v. deum eli, Sio dl mk då 


DE 
tin stisöfng derſom bd ante ^ wel 
famp með, mig. 


Ridogr, me áefændenri €hurfenme; m 
7 ið ^" 


; Nidrs (át ide); bønori. alevjir, ——* 


formüidſte ens Sæder,” vanare en. 


i Nidren, f: deBonefumes:æm , Skam, nate. 
| "Nidrenarlege , igwowinio/^, forhannende. — ^ 
í Nri, febenz, fra, uebenfsr , nebemmber. 





| Nidfke; fe. søens - etra ri, 


bed. Hl PERDE 
Nübdild, m pons prn, dall 

Stamdigzte. a 
Nídíkár, adj. idw. — Le 


| Nike, „ferdidt, senex, (rar irm 
vid. nídfkár, 


Nidíkeildinn ,, d 
Nidle, A við níding. | - 
Nidfsung, f. Kaffa, eom, erectus n  cosrem- 

"liam alicujus , atqve jmprecarorius , e Stan), 





wrejít for at lorhaane en, og fem man trot. 


- W tillige fulde. fremviste” Mtptfe fot ham. 
Nidr, deor fæns, med, nedab. „Nidr eftir, idem. 


. Nidr, m. fremor, frepitus, Dulder, Allarm. 


Sic érnidr, vinduidr, , 
Nidr, mi filiu, Søn (Digt.) 2) propinques, 
- Sfatdan bauráfteinar Standa brautir 
t ema reifi nidr at nid, varð circo vin 
Vogi vifeniur; sif propinquo pripindous — eri. 

gn. Sfefden fer man fosttaffene fh vb 

Qe uden en ene Glægtning oprejſer 

dem Hf berr andens Grínbring, ^ Sit" Holgins 
"igsdingicide ad virgioem. Sigrnald ; qiaudo 





INR deb 

= pv er film Vat ate oA, 
faalebeð talebe Helge Bundiigöðand tiliÁlsen 
Sigrun, &' þan t Kamp hævde nedlagt éta. 

"ales Fader v) Boði =" Liggiá at jöldu alfo 
fielit nidiar þínir, st nám orðnir; plöðimi. 


— — 


Jam exanimes, be ſitſte af dine Stægrklige, 
#2 fígge mif:tiðíðlafts bede pan Jorden. í Á 
*Nidrbiáge , .ideosfam -ínskóbns, fred afuteur, 

bøjet nedad. Papa 
Bde» - bóginn, and Me UM ME, 
? dém.. 2e x 1354 

í Nidrfrá , infra, nedenfor. 7 
Nidr-burdr, m. efca ferorum v. pifcium drmerfs . 
s omeslifoenf!s qoa allicieumr ten A Open nib, 
fæntet Dynge af Sotfemab for gigs is 
-JUidrdregàsi, errecrso , mdtrutten. ^s 
pidus, viribus ceffur, flov, traftiso 
-Nidr -Hrep, s) dimimuio fame, Serninsréfa 
af Hæder, 
Nide-fall, s. dsfrsinm , Svöfu, Nedru. 
den. 3) cafiprefk, Sledfald; tt (ato... Nidt· 
"tå fall ſoka. reconcifiesin, Dazers fortis; 
Nídr-falls-fótt, f morbøs comirialir, epliepfa, 
'Epílepfi, den faldende Syge. + 
Nidurgá gs, f. v. nidrgángr, ss. eecafur folis, 
st ;Gaenp:Btékgang. — 2) defenfwi, Nedsang. 

3) decrementam. fórna, $yfte dorwind ⸗ 

Vries c QUod 

Fold, s. dtcarfas,. decurfio, Bteblsben. 
-Nidrdútr, eerauas, (ubenbe, heldende ned með 
^ Soveðat, it 











edo ið 


Afidrhinfr, me. femineo, uad goles et 
o, Ont, en Nederdel. ' 

Nifarkalt, Me. dejectio, Sedfafte… : 

Nidurklædi s. pl. fubligacula , —— el 

et, Gtjørs. - 1 

Wuduriag, e: finis, clenfale, dne, ticum. 
SUR) manare, Sueberlag. ; . 

"Nidodegg (at nidurleggia), deftflere, [^ *» 

latið. 8) rmpiseri, ned orer · 
lægge. - 

Nidamiddr, is grína st:rnda teksti, ite 
behandlet, sbefagt í Bund sg Grund... Nidur- 
nídd jd, pedum veisofimn, cn ruicmt 
Sar. 


Man —2& ornare, án, 
i Mieres; «f. indio, Aiii st; 


Inddeltug : 
Nidogferning, f. idem. a aedi, va⸗ 
Bygning í en Tale. 


Mántesog o. denn lr at i 


; Wüffitw, fretlfst Battigeð- Forſtanderne bes 


femme at en Bende al terio ul, em" "Niðrund;. f. serra, Jorden. 


« * Tid. 
—— at fige), defrændere, 


mam. f Mens Seti, fit 
po sive, feme 


Wunden pan «n, øgfan: nebbpfie en. ag. 
Nidurprydki (sc miducpryckia), /upprimere, 
mebtrytte. . E . 


. Mið 
WMysdi, eph. verka: copeumdiofes „þunn 
Ord, til ens €fam eg Skjandſel , 
Nifiheian, m. ragie infórarsm, cenerum v, sæll: 
Hear serra, Underverdenen; Niſthein, M 


virars celebris, an befjatþt Gurtotr.. -. 
Nift, f plo y: item. foror, en ung Sent, wp 
faa: Gafter. , 2) rafi, Softems; Sut. 9) 


o poit malir, etjopt, Gemntiamet.. … 


Nikr, mw. vid. nennir; rectins nykr, 


Uh, faeg fts 400 6 


Nióli, mm. fcspus berbarsm, fþet. avpeloés må 
Urteſtæugel, tfær af Angtlita. 


EÐ WP'ificrio pedit, sibi talis er serfus dm 


menatarfo er digitis pedis, im wi ghsbtfm 
er concreti feer, unde veffigivm fornir i». | 


7' sunduli, en Sifflanb eller Sygdom í Bb | 
o Fvor affe Benene í Fodbladet og Teérm et í 


fammiereotoe í et rundt Ben. 
Níðra-fbtr, "pes ita aftar, en Bob, fo ef 
d febeb Seftaffen. 


Niðrunnar-drop, s. pollurio secrarss, uvillun ; 
fit Gædfled i Sene. |, . 

Niðfn, f. enplerario, fpecnlario, Gpefden. 

Nådina (at niðfins) „ Spænlære , tnplerare,, ud 

/ te, uðfpeiðe,. . 

„Niófneri, sm. explorer, en eri. 


Niífoermedr, ium 
„Nöófnar-íkip, lara "T p 


Mið . 
sie, amftopini, et fot. Bartei , Wornt-tit 
1 at ubfpejde Giesbent Tilfand. |. 
Wiótr, m. efe frnersarins » ey, font. bør Bytes 
#9 reo af en Aus · 
Nitedr, m. smt deorum, gesrilum, Qu af nt 
, aene, Needens 13 Guder, Niord. 
í Nim (at nióres), veftes pannofas follicise re 
Jersire, med Omfyggelighed at Tappe paa 
Mt ober, 3) esrear . fameofefte, 





. ammgnpette, |, 
Nàm- fund, s. han tri 6e 
„vð Gilralger.. . 
Nipe, plc, compofins, het, fuf, vn. 
Nigarlegr, idem. 
Miputiega, cemsisøe, met, trtlgen - d 
Nirfll, m. ome area, mimir — 
ii omi" 4 


| Nirfi (at nirfla), missti opes —e— NER 
' mtuffrabé fis Formue paa en suleragtig 


Maade. 
Nftdr, sowngeintrini, "Galofémfuðötyveaarlg.“ 
Nf, a. Abula, et Spænde: ”Niftin: hotfda 
mider, fðulæ pewdebint imverfe , Cyr 
meiðte nedad. — 
Nifi, m. pecterale ex sorqoe eureo v. arjetteo 
7 Pdéer v Ompfie; fom. Bætiger” med om 
Bryſtet í en Gulds eller Sølotjæde, - ig 
Nil (m ne); vid. "gni; ^^ UT 
Í Nüfogr, sm. fridor, fragen, Knagen. 
 Niftog-froft, tiitésfiim gelu, vanda imxín 
| qure ident; ven oberiianbe flarp Frog 
| 


. eg v. fuð aoi, " 


v fastur, Alen (Jordſeylden í Sila. 


^ Nod tii 
"ber 08; fom man fer; tnim tui vet 
knager efter). 

Nítián, sevemdreim, Sitten „; 29. í Nitis d 
; Bild, søde ensisdnaserius, uberes 
nitten Aar. . J 
Niu, sms" tans 

Niundi sons, niende. 





”Nindslapbångi, dodrans i 2 en Seti EE] 


HT TYTN ^ 


Niufinnum, movies, nigange. 


UE 
— álnir, dodrsus (undrede) fafsfems 


d 

efter" %ten, Atte efter Sartforn). 
Nínvikna,. fafta, f. eptuagefima ,' Balling om 
teri Uni Uger for Paaſte. - 
Nóg, Juiís, abuudé , not. 
Nóglege, idem. 
Nógleikr, v. fufficienria, sbpodansia, übel 

” lighed, Nundelighed. R. 
Nógfamlega,. dem; ac. nógicge.- 









^Nógt, vid. gnógt. 


Nógr,“ fufiziems, tilfrettelig. -Meir enn E 
»abintéani énpifur, overflødig, mer end mof, 
Nockru fyrri, aligvewto privi, noget fet, ^ 
NbckE, wijoir, quidem, -negen. 50 
Notkurnyegintt, aligvo mede, paa nogen Bande. 
Nockarskonar, csjurdam generis, noget Gags, R. 
Nón, s. bora mon dich teria pomeridisa, fewfn 
ecelefaftidt, ov fomfu velgari: acommisp y sri: 


11$ Nod 


y, sderjem iege, pranimum.å tin tut 
fen 3 om Eftermiðdagen. .. 

iNónhelgý, f-. facrum sasarinn pracnisuenm ois 

10 is > ðe lligaften „- fom Stand: 00h 3 
em Qftermibbagen. euo 

Nói, m. sofceniem , et libet P tet 

Når, m. lacus fabroram iunii, et fto 
tengi | vid. mör. - 

"Nara (át nóra), darabero, | ardens Pm M 
Det. paa. : SELER : 

Nordan, | at norðan, "3 fipecmmieme, fra Shy 
kanten. "Eyti nordan, Lorsam verfus; imed 
Nairden, esrb paa. Hann er.Á morðin, à 
bores fpirag, bet blaſer fra otden. 

Mórðinát , f. sempeftas fpeserionali ſtadig 
Nordewwind. 

Nordanyindr, sø, vexti "heiili, chem · und: 

Nordarlega, ad boream, nordlig , imb Sw 
ben; (edo) R. 


Cight(e) oss 
Nord-hvalr, e». vid. fliibáe. - 
Nordlendinge “fórdúngr, qvadrans m 
Süétbíanbés Bjerbingen pan. Jan. „í; 
Nomilendiugat, w. pl. bårealis qvadrantis im 
.. "fole, Judbyggesne pea iorbfenbet; cemsracre 
Nordr, a. fepesmorip, boseae , aparstin, Wiotb,. 
. Nordr, forem verfi, imød füerben, Noede 
á bóginn, idew. : 
Nodes hóifa, f. Eorepe, íÖutope. ' 
Miorduphisri, m. pels arse, Blorbyolen, 


Mordor, ms regie baresie, Storblantet: 
Nerdurlönd, s. pl. plaga. fepsewteianalis, Lets 


came ed Sterben; ”Otkndinavien, Sieb | 


dberland. 
Normandy»; PR Norneseíi' Tprovincis Gala, 
Vad fretum Gallicus), Normandiet (cu Pr 
winds "af Fraukrig, se ile; ^" 
1" dar; Mordmendk * 
INormenn, m. pl. Normemsi; "Boresler, "f 
uaside? 2^ pec. "Norvegfs- Hær Serge »» | 
»aanere; rectins Nordmennz ^ - 


"Nom, f. ges: fenim —— «tm 


^v Spaabvigdes 
(orn f. Pera Bene, ten Ge 


. dmbrt. 


^ na-lkøj immanjtes, fores ew 
"Nordarlegr , borealis, snis, i Fischen Mti cmm Pt un 


$5 - 
Norng-íköp, s, pl. fasa Pereerme, Rund 
? .frfemmeie ef. ens Skjabne. 
Norræna í * ——— Neo 





í 


* segios, bet Mordiffe, Mær bet Sgt Or" 1 


+ vid. dópfk rúnga — .. 
orem, f e brl pipi, Ro 
vind. 


Norrænn , borealis, eorðllg, meii, wf. 


Noríkt, wervegicus, mort. R. — 
Norvegr,..m. Norvegia, Morge. 
Noftra (at noftrs), perpelire, ponte meget på 





- ^ Nof 


Noftr, s. simia Jellicitudo munditici, alt for 
ftot Stræben efter Renlighed, Pertentlighed. 
Nér, f. fagins grandioris macnle qva pbocæ ca- 


piaxcur, et Garn með (fore Maſter, hvor⸗ 


með man fanger Selhunde. 


Not, s. pl. afar, utilisas, Nytte; vid. nyt. 


Pad vard hönum at gódum'notum, persrile ' 


illi fuit, bet blev Gam tit (tor Nytte. 
Nóta, f. „ota, Anmarkning, 9tote; Mode. 2) 
geftus, Mytter, Moder. 
nótur, bi funt eju: geſtat, morer, bet et 
hans Nykker. 
Nora-gódr, magnæ er diuturne utilisaris, fom 
mebbringet (tør og langvarig Nytte. 
Nóti, m. fimilis, eqvalis, lige, lige med. 


Eingann veit ég hans nóta, ejus egvalem mom” 


Leo, jeg kjender ikke Han Lige — 


Notinrirkr , utilis agendo, ben, ln Arbejde 


medbringer 9ptte. 

Notka (at notka), i$ commodam vertere, "fere 
fig til Nytte. Hanns råd notkaz mér ecki, 
ejas confilia, mibi mon profumt, hans Raad 
nytte mig iffe. Ut 

Notfamr, gvæffuofus, indbringende. 

Nótt, f sor, Stat. Á nótt, #ociw, om Nats 
ten. 

Nóttleyfu-mánadr, meifir, qvo fol peragrar fig- 
mum camcri, en Maaned uden Mat (i Juni, 
da Solen gjennemvandrer Krebſens Tegn). 

Nöf, .f. vid. nöp et nef. 

Nögl, f. sagvis, en Negl. Nagla-fkurdr, re 


fegnina sugoium , det fom fjeret af Segtene | 


inten Deel. 


Þefta eru hans. 


Nöt 


Nöckvi, s. biremis, fepe momosyld, item lín. 
ter, et toradaaret Skib, ogfaa en Kaag, et 
Knubſtib. 

Nöckvi, wm. globus o. bulbus opacns, ange Sum. 
mé gravisasis, en morkagtig meget tung lump, 
ped er nöckva pángt, maxime eft gravita- 

^ sir, bet et afyre tungt, Dat kafladi nöckve 
i fkardit á veggnum, og vifu Þeir ei fyre 
en hrerdiz, pad var Dorfinnr, ís fiffers pa: 
vietis apparnis opacus qvidem bubus, qui ino - 
pinato,moveri capit, bic eras Tborfuuns, | 
Vaggens Aabning vifte fig en mevfagtig 


113, 


Klump”, fom uventet begyndte at røre fig,. 


ber var Torfinn. Sturl. S. 
Nölti (at nölta), tempss oriofum frigidus terere, 
tilbringe Tiden orkeslos og forfruffen. 
Nöldra (at nöldra), mærmsrare, fnutte. 
Nöldran, f. murmur, Murren, Knurren. 


Nåldrunarfamr, marmurabundus , fnarvorteni, 


fom knurrer meget. 
Nöldurfamr, idem. 
Nöldr, w. murmur, Malen, Knurren. 


„Nöp, f. mafus, inbonefte dicirur, Naſe (haan⸗ 


figen). 2) capur, Hoved. 3) idem ac nýpa. 
Ná hiióp í nöpina á hönum, excamduit, nu 

” blev Ban vred. — Dad er komit i nöpina á 
hönum at hefna fin, visdictóm medisatur, 
han tænter paa at hævne fig. 

Nó, f. in plar. nefir, geret, Naſe, Stefebos 
res R. i 

Nötrs (at nötra),. tremere, frigutire, ryfte af 
-Rulbe, 2) ilidi, dave efter at Have ſtodt 

Po 


D 


114 Nöt 


imod noget. —Hvör tönn nötædi í hönum, 
omnes illi demes sremebans, alle hans Sen» 
ber flapptebe af Sulbe, danſede i Munden 
paa ham. 

NU, s. tremor, Etieísn Baven. 2) sr 
tice, Nælde. 

Nütrugras, m wrrie, qvod lueras cutem , «8 

, Melde, fem Srauber Huden. 


Nöturlegr, tremens, miferabilis ;. irem lacer, ry⸗ 


fteiibe, ynfværdig; ogfaa pjaltet. 

Möturlega', wiferabiliter, jnfoaibigen. 

Nå, munc, jam, nu. „Núna, idem. Nå- 
ſtrax, jam jam, mox, ftrafð, nu; Nübid- 
fyrfta, jum primum, nu forſt. 

Nubbr, s. srusculus, en liben Kuub. 
Nubbflegr, currus, craffus es obsufus fimul, fort, 
tyf og tillige afftumpet, but. i 
Nudd, ». tediofa fritatio, langſom og langvae 

rig Gniben. 

Nudda (at nudda), fregvenser fricare, gnide 
tibt paa. | 2) sædio/ó operi v. rogasioni im. 
hærere, vedblive et fjebfommeligt Arbejde el» 
dec Ben. BN 

Null, s. siðilam, et 9tuf. 

Numinn, edoctus, lært, fem er tært. Nome- 
fmídi,-m. tyrocinium , et Arbejde, man ende 


nu iffe har opnaaet Fardighed ís vid. nauma- . 


fmidi. 

Naminn, exemtas, ablatus, Gorttagen. Numinn 
víðum, exasctoratus, alieno imperio. manci- 
pt, fom er berøvet. fin egen Raadighed, 


: Nyb 
ife har noget at fige, ^ Numinn yiti, ma- 
tis mom compo, afſindig. 

Nåningr, "s. assritus, Gniben poa eller imod 

noget. 

Núníúga-fleidr, w. iarererigo, Saat, (om fav 

aarſages veð Hudens Afgnidning. 

Nunna, f. aſtets, virgo facra, monne, en Sonne. 

Nunni (at nunna),  comtillare, nyane, fynge 
feste. 2) voce murmurauie , won. articulus 
refpondere, (oae paa noget faa fagte at btt 

„ neppe fan høres, mumle; quafr nú regerere 

Nåpr, w. vid. gnúpr. 7 . 

N$ (nere, hefi náit, at núa), vid. sný, kaf; 
Nis um nafir, „ofjicere, fafte í Mefen, ber 
brejde. Nũa í fundr, comterere, gnibt Í 
Stytker. 

Ný, æ. movilunium, Nymaane, Nyet. 3) * 
vamen, Nyhed. Hann fætir nidum og nýum, 
scies querit texebrofas, fan (eget de merle 
Better (Enſomhed). Á ný, ex sem v. ine 
gro, paa ný. At nýu, idem. 3) irem, 
igjen. 

Nya (ét nýs), removare, reflaurare, forny. 


„Nýsbrum, m. flos primus, rei recentis fpe 


Jylve, Zorſtegrode, ifær Skovens forſte tr. 

Ný-ár, w. nouns ANNES, ealende Fannari, 
Myaar. 

Nýárs- gífa, f: foras, apploresm, Spa 
gave. - 

Nýbóla, f. inopinatum quid (ús verioli fep 
Ame bic in serra), enhver ny uventet Ting, 
. fem Boenekoppet ofte femme í Island. ps 





- 


i Nyb - 
er ecki nýbóla, fregvens eff, bet er almins 
deligt. 


Nęborin kú, vace færum muper emixa, en . 


Ko, ſom nylig Sat Falvet, nybær So. 
Nýbreýtni, f. mevims morum, Forandring 1 
Sader. 
Njben, f. F. vid. nýborin ku. 
Nýbær kú, idem. 


Nýbælingr, m. movus colonus. qui movum exco-. 


Hr predium, eh Nybygger, fom forſt opdyr⸗ 
fer en Gaard. 


Nybæringr, m. recemi matus, nyligen født. ay 


recens, adbuc mom probatus, ny, itte prøvet. 
Nýfenni, s. mix nova, recens, nylig falden Sne. 
N$feddr, recens natus, nyfødt. 
Ngiftr, meogamus, nuper nuprus, nygtft. Ný. 
- gift kona, mympba, nygift. Stone. 


Nýgörvingar, m. pl. novella, nylig forfattede 


Skrifter, nydannede Ord. 
Nýklakinn, recens matus , nyfodt. 
Nýkominn, sover advena, movisius, nylig fom 
"men, Nýkomin upp fél, Lol recens orm, 
Golfen nylig oprunben. 


Nýlenda, f. arvum, ager arvus, nylig opbpt · 


fet Jord. At taka upp "nýlendur, abfáre, 
sptage en Jord til Dyrfning. . ? 
Nýlegr, muperui, nplig, n. ^, 
Nýlega, super; tipllgen. ” 
Nýlund v. nýlanda, f. res 8070, Se. 
N fiyndi, s. idem. 
Nýlýfi, w. wovilumiem, — 9tvet, 
Nymaanens 294. » 


Nyt „tig 

Nymåni, a. idem. . 

Nýmali, a. pl. novelle, Nybeder. 

Nýmæringr, w. ob woviratem laudath et cara 
res v. perfona, en formedelſt fin Nybed i 
Ting eller Perſon; à mær — 

Nýngmi, a. novum qoid es fregvems, uoget » 

. 99 ufæðvanligt. —Menn drifu pånget, fem 
Jafnan er vant, þá nockut er til nýnæma, 

. confluxere iſtue bomines, wr effe foler, cum 
movi. qvid affertur, man ſtimlede derhen fom 
man plejér, naar noget Nyt er paa Sette. 

Nýpa, f. vid. gnypa. 

Nýplægdr v. nýpældr akr, wowllit, vervactum, 
wy$ pløjet, nyð gravet Ager. ] 

Nýgveiktr, auper imcenfis, nylig antændt. 

Nýqvæntr, novur muprus, nylig gift, mi. 

Nýr, sievus, ny. 

Nys, f. ren, Nyre; (Jed recriar sieur. m» t 

Nyrdra, ad bórenm, imod Mord. 

Nyrdri, feptemrioni proprior, nordre, norbe 
ligere. 
Nýr-mör, m. episepbridium, den affe, foris" 
ligger om Nyrerne ( Kreature; Myretælle. 

Nýrnaverkr, m. wepbriris, Styrevært. (Sys: . 
dem). 


i Nýrnarejkr, tepbriricun, T 
le 


Nys (st 
Nfproitinn; movellur , nylig ENDEN 
Nýftárlegr, rarw, fjelden; à ſtari á. 
Nyt, f. sux. avellosa em Ned; vid. hnot, 
2) commodum , Stytta, 3) omnis fructus eð ^ 
Pa 





116 Nyt 
proventus, alle Frugter og Indtægter af en 
Ting. At færa fir i nyt, msi, frui, benytte, 

Nyt, f. lens, Gnib (í Hovebet). 

Nýt (naut, at nióte), frui, emolumentum ca- 
pert, fave Nytte af, nytte, bruge. 

Nýtanlegr, qvi wfui effe poreft, fm Yan være 
til Nytte, fan nytteð. 

Nýti (nýtti, at nýta), in ufum et chwmodium 
fusi vertere, anvende til fin Fordel og Nytte. 
"Æg vil ecki nýta pad, wii solo, is vil iffe 
benytte bet. 

Nytia (et nytia), ideni. 

" Nytismadr, bomo wili;, en nyttig Mand. 
Nytiar, f. pl. ufus, asiliras, Nytte, Gavn. 
Nýtilegr, «rir, fom fan nytteð. 

Nýtinn, rei-familiari imsentus, fom veð at be 
mytte ubetydelige Tins, benyttelig- 

Nytka (at nytka),. commodum. fbi. fumere. v. 
Frucsum rei capere, hoſte Nytte, Gavn af 
noget. . 

Nythus;, immilis, unyttig. 

] Nytfstnlegr, "snilis, nyttig. 

"Nytamr, idem. 

Nytfamlega, ssilirer, gavnligen, myttigen. 

Nytſemd, f. srilizas, Nytte, Gavn. 

Nytfemi, f. idem. 

„Nýtr, wrilis, idonens, duelig, bekvem til etc 

Nyturtir, f. pl. berba exesomica , Hus hold⸗ 

ningðurter. 

Nývellíng, f. resens cocrio, ny Sogning. 


Nyvelípgurfiot , s. fibum ex recensi cecsione - 


” Nefrar, m. pl. vid. gnæfrar. 


Naf. 


ádipis, bet man ffummir of Fedtet veð en 
ny Smeltning, Sogning. — J 

Nýrirki , f. recens ORI MARKIÐ, nylig fors 
ferbiget Arbejde, udført Daad. 


N$üng, f. moviras, Nyhed. Ded nemr ný 


Úngam, sovwm er isoudisum eft, bet er em 


Nohed. 

Nýúngagiarn, avidur wovitaris, meget for tw 
heder. 

Nýúnga-girmi, f. soverum rerum „pi, 
Nyhedsſyge. 


' Ne (nådi, hefi náð, at ná), cosfégvi, imp- 


srare, faa, erholde. At ná til fin, afegti, 
fan fat, overfomme. — Gaten. náði allt (il 


herbergia, enn. þang náðu famann, /ewia | 


ad ædes pertigit, at ille comtignæ eram, Ciim 
naaede lige til Huſene, men de fatte til ul 
anden. 
Næ (at ná), verðum auxiliare, Hjelpeord. per 
nådu líta, "viderwnz, be faa, fif at fe. 
Nadi, s. qvies, Ro, Rolighed. 
lum, Tilhold, Bolig; vid. báffnzdi. 


. Nedíngr, s. ventus gelidus, €olb gjennemtrew 


gende Bind. 

Næfrakella, f. volumen cersicis arefsti, & 
Stulle tørrede Never. . 
Neæfr, w. cortex bessle, quo teguumur dont), 
Bart af Bitfetræ, hvormed Huſe teffei. 
Nefr, prominens; item. acum, acer, fremrø 
gende; ogſaa: ffarp, haard; vid. goepr. 


i 


4 


2) rep 


Nf 


Nefr,. s. caput tignorum procerum, Sb[elfefos , 


vederne í et Qui. Deir gengu á þilit, fo 
næfrarnir gengu af timburftockunnm; og 


komuz fc út, parietem ligneum aggrefi ſunt. 
tanto robore, wt capitibus tignorum amolitis, í 


exitus illis parere, De brod paa Trævæggen 
med faaðan Gityrfe, at Hovederne paa Sem» 
merftoffene gif af, og paa ben Maade bas 
nede de fig en Udgang. 

Nefarlegs, vid. naumlega. 

Negd, f. copia rerum, sffiuenris, Overflodig · 
$e. 

Nagi (at negis), fæffisere, være tilſtrakkelig. 
Dei nægir, fufficit, bet er not. 

Nag (st nægiaz med), cesquieftere, comtes- 
mms fé, være fornøjet med. 

Negilega, fufficienrer, faris, not, ftlftratetig. 

Negilegr, /affieiens, tilftrættelig. 

| Nægta (st negu), quod fufficis dare, give til» 

5 Rrefteligen. 

Negir, f. pl. abundiria, Overflodighed. 

Negr, vid. nógr. . . 

Neli (st næla), ecu leviter fuere, fy loſeligen 
med en Maal. 2) erum misutim facere, 
tílvinbe fig fiben Fordel. 

Neli, s. ocus fine foramine, en Naal uden Øje. 

Nem, capax ; item ingeniofus, ffarpfinbig, 2) 
deii, mem. — 3) pemetross; item aeui, 
Simnemtrengenbe, ffatp; vid. næfr. Nem 
lót, morbws comtagiofus, imficiens, fmitfom 
Gystem. Oddnæmr hpífr, culrer acuio es · 





Ne oC sy 


, fpide, uio med em fforp Soidſe. Nemt 
á bók, docilis, capax erudiriowis.; fom þar 
godt Stemme, Netnæmirfilkar, pifzer, qui 
resibus capiumtur, iffe, fom fanges i Garn. 

Næmi, s. ingenium , capacitas memorie , Nem 
me. 2) órs, Runft. Hann var lærdr á pad 
næmi, cam arsem edoctus erat, þan var opi 
fert í den Kunſt. i 

Napa, f. sure frigida, fold Luft. 2) sepu, 
reps, Syvibroe… Næpureitr, m. sapias, ste 
. Ww, Bed, hoori Boer ſaaes. 

Nepis (at næpaz), «mre frigide fe exjomere, 
uðfætte fig fot ben folde Luft. i 

Næpnablöd, w. pl. rapacis, Roeblade. 

Næpnegerdr, m. rapins, Roehave. 

Næpnafræ, à. rapadum femen, Noefro. ^ 

Nær? quedo? naar? | Hve nær? hvad nær? 
idem. 

Ner, cm, qmm, adv. semporis, ba (Ti 
Adver6.) 

Nær, nærftr, proprior, proximus, nærmere, - 
nærmef. Nær því, nærfta þvi, fere, næs 

ſten. Deim lé nær óhöppum, vix & mali. 

. ficiis temperabamt, be Havde nær begaaet Mie⸗ 
sietninger, gjort en Ulykke. 

Narbuxar, fn Subligeris, Underbukſer. 

Nærfelldr, fæilis,, ig, tjguende. Nærfelle, 
„fe, neſten. 

Nærfåt, s. pl. femicinciimm, veftes fareriores, 
Umbderflæder, Undir herkledum, vefies ſab- 
armales, Underklader under Vaaben. 


- Næring, f. reereatio, Qüeberfongelfe..- 


við Ner 


Nerfærinn, fagex, flos, fo Tan fe ringet feng 
forud. 2) dexter, behændig. 


Nergeungull, adbærens, familiaris, fom gaar 


.faarbt paa, paarsrenbe. 
Neærgætinn, perfþicax, fagax, fom nøjagtig Lid 
Wig gietter eller forudfer noget. d 


"Nergatoi , f. perfpicocia, ben Cone at fuite 


nsjagtig forubfe noget. 
Nargztr v. nærgetr, fagax, fog, forudfeende. 
Nerhæfs, dreiter; omtrent ; à höf. 
Neæri (et næri), fovers, recreare, nære, veber ⸗ 
tvæge. 2) nutrire, under holde. 
2) dli- 
mentum, Føde, Mæring, Underhold. 


Narklædi, s. pl. veftes inseriores, Underklader. 
Narkons, f. ohſterrix, Jordemoder. Náveru. 


kona, idem. 


Nærleppe, si. fragulum égotrum, Seftbatlen, 


(N. 0.) 


 Nærðýna, f. idem. 


Nerpils, s. fubligaculum muliebre feninie im 
serius, Underſt jort. 

Neni, nerr, nerít, prope, propius, proxime, 
ter, nermere, marmef, — Hann tók -þad 
nærri får, omnes vires insendebat, ban ans 
firengebe derved alle Kræfter. Nærri því, 


fttt, nafen, Der hafdi ftórnær, ferme, 
tamtum wow erat, bet havde ganffe ner. 


Nærft, proxime rewpore, paa ben netmefte 
10. í Nærft um, idem. ^c 


i Nerítá, admodum, valde, heftigen, ftorfigen. 


3) immediate, umiddelbat. 


Net 


1 


Nætfts, f. tempus imperfetam, én Tid, (ou 
neppe er forði. Hann kom hfogat á nær 

' unni, wuperrimo tempore buc vesit, þan aw 

* fom hertil for et Øjeblik fiben. 

Narfla-bredra, o. confobrini, Sedſtendebern 

Nærfte-brædri, m. confobrisur, Gødftendebam, 
Fætter. i 

Nærftaddr, præ/ens, nærværende. 

Nærfýnn, myops, nærfynet, fortfonet. 2) ie 
max, parcus, paafbíben, farrig. 

Nærfýni, f. myopia, ben Egenſtab at være ner 


, be. 

Netingr, ww qoewwm egre fuffiit, wert 
angel eller Overfiebigbeb af en Ting, Ri» 
delmaadighed. Nætings- fifki, f. pifinn 
feedisctis, mtbbelmaabigt Fiſteri. 

Neturdraogar, m: pl. lemures,  Gjenganttt, 
Matte: Spøgelfer. | 

Nætur-ellding, f. diluculum, Daggry. 

Netor-gagn, s. laſanum, maula, en Satpette, 

Næturgali, w. philomela, imfcinia, Sattergal. 


fynet, ^2) temaeiras, Paaholdenhed, nud 


Næturhvild, f. regvies mocturma, Mattehuile, í 


Nattero. 


Netar-fskir, per mocrem, om Süatten; Pe 


pro mocre, fc. vigilia v. mocre facra, egeat 
for Naͤttens Skyld. 


Næturfiitta, f. pellacia vociuraa, natlig jin. - 


Netur · vekt, f. vigilic, excubie y Nattevagt. 


Netur- vaka, f. Incubratio, Aftenſade, Mt # í 


fidde ved Lys om Binteraftner. 2) goer 
wecurus, Gsvnisshed om Statt. 


-Og 819 


IEEE S 


ó, litera præfixo plurimis dicriomibur , vim ba- - 


ber wegandi ec Senfuin imversendi, item intere 
dan in malam partem irabendi, pro sali O 
ab initio, veseres s firipfere U, quem modum 
dani fervans et quidem. apriur, et Bogſtav, 
fom fatteé forti mange Ord, benægter, giver 
omvendt Bemarkelſe, undertiden ogſaa for⸗ 
værrer Betydningen. Iſtedet for dette $509; 
ftav O, ffteve be Gamle ofte U, fom endnu 
tt brugeligt i Danmark, eg bet med Beit. 
I, interjectio exclamamis , móffratibus unquam 
is wfe erat, antequam libris Danorum verteu- 


dis eperam mavavire, Q1 et Udraabſord, fom . 


. aldrig var £ Brug 608 Syéleuberne, førend 
be begyndte at overfærte Danſke Bager. 
fátfamr, coærumax v. persisax, faarbnatfet, 
halskarrig, egenfindig. 

Óstítfemi , f. pertinacia, Haleſtarrighed. 

Óslátanlega, imdefinenetr, perpetuo, uoffabelig. 

Ótfútunlegr, perpesur, uaffadelig.s 

Ótffkanlegr , jmexcufabilis, uunbífylbelig. 

Óigéngilegr, imconcuffur, fortis, tapper, fom 
man Intet fan udrette imod veð et Anfald. 
2) conferrus , inpenesrabilis , lálennetegns 
gelig, . . 

Óigium, contensus; itte gjerrig. 
letinn, qvierus, pacificus, fredelig, rolig. 
Ítlegr, deformis, wanfelig, hæslig. 
lldarmedr, segvam, dedecns fui feculi, et 
Stan, fin Tidsalders Sklendſel. 


Oalldarflockr, m. perdidifimorum bomisum efir 
Íuvics, farnssgalt, Mfelticingenbe Sari 
Bande. - eg 

Óíqvedinn; —E indaterminagus, ibe⸗ 
ſtemt. 

Gir,,m. amena diffcubar, Moor, haarde Mats. 

Garan, idem. 

Óírentilegr, qvem aggredi nefas v. pris, 

; fom ber er gare veð at angribe, uangrikelgu. 
ubeſtormelig. 

Óugr, impavidur, uforfærdet, Dýrit bug, 
leo, animal timere mefcium, Bet Dyr fn 
ttfe fjender Brugt, Even. 

Öárlegr, macer, mager. Hann gördi þá "P 
legann, ma:refcere tum cepit , han begyndte 


^ ba at, blive mager. 


Óktálegr, deformis, uanfelig, Gæslig. 


i Óktelinn; «quu, alieni mom opperem,. billig, 


fom iffe angriber andres Rettigheder, uegen⸗ 
nyttig. 
Óíta, f. res mom vefta, Sing, fom iffe fan 
feife&, 
Óítalinn, imaccmfasus, manfiaget, upaatoít. 
Ótekinp, imeger, cmi sibil demactum, fal. — 
ubeffaaret. 
Óatfinnanlegr, irreprebenföðilis, utaftelig. 
Óstgætinn , sígligens, forſommelig, wpaapate 
fende | . 
Óatgætni, f. incasia , Uagtpaagivenbed. 
atgeila, f idm. 


tao Om 


Óitgreinanlegr, individuns, ubefelig. 9) isfi-, 
persbilis, uadftillelig. 

Óstgreinanlegu, infeparabiliter, nadſeilleligen. 

Óatblæinn, agelafhui, fom iffe (er meget. 

Óatfpurdr, imconfultus, uadfpurgt. Hann gårdi 
Pad, Kóngi óatfpurt, id fecit Rege incom- 
fulto, þan gjorde bet uden Kongens Vidende. 

Óbágr, facilis, oficiofus, tjenftfetbig; tjenfh 
villig. 

Óbarinn, dmmunis á plagii, uptyglet. Óbarini 
» Éfkr, pifcis indufatus, non fhbactus v: com 
safur malleo, haatd Bið, fom iffe er bantet. 

- Obbalegr, simi, borremdus, forfærdelig , 9v 


fetig. 7 
Obber (st obbs) , -aboinimari, adverfari, efn. 
Óbedinn, sos rogatus, uaninodet. ed 


Óbeygisnlegr, imflexililis, ubsjelig. 

Óbeit, f. faftidium, Bemmeffe. Eg Þefi 
óbeit:á þvi, faflidio, jeg þar Modbydelighed 
for bet. 

Óberandi, imgeffnbilis, fom iffe fai bæres. » 
intolerabilis , utaalelig. — - 

Óbiriar , f. pl. prara meglecta' abfeitas, quate, 
fom fjelben ſlaaes. 

Óbisgedr, ilefw, uffabt. . 

Gviermit, =, feus, Ominfe 2 barmi. 

Óbifanlegr, immobilir, ubevægelig. 

Óbifr, -m. faftidium, borror, Afſty, Vammelſe. 
At hafa óbifr á, deséftari, borrere, afſth. 

Óbilendi, infraus, validus, fært, ſom iffe 
fan bræfte ;>4 bila. 

Óbilagr, idem. c 


Obo 


; Obilgiern, petulans, procax, fræf, natdit, over: 


given; pr. impasiens more, utaalmobig Í at 
“ie; á bil v. bila. | 


- Übyrfell, infelix omi, ben fom ec ufelbig í 


* át faa goð Mind. í 

Bulondadr, merur, ublandet. 

Obláte, F. paſtilum, oblata, boffia, ru 
Helgud oblém, paris comfeorstus, bet inde í 
viede Brsd | Nadveren" 

blárueíkia , f. arsophoriom, XMateffe. 

Óblaedr, | mon pavidus, timoris sxpers, firemu, | 
itte fej, tapper, jet. R. i 

Óvlíðu, f. offenfa, ira, Vrede, gorterieli. 

Oblide," eufterus, immiris, haard, grum. 

Ósbfiúgr, : inverecundus , impudicus, ubiu, virt 
ſtamuinet. 

Óboðinn, Ínjaffns, mom invitarus, Bind 
ubefalet. 

Óboginn, recu, direcms , fige, uden [7A 
ning. 

Óborin, mom Jufreptus, wom tritus, uavlet, ufødt; 
uflibt; dicirur de infansibús mom fufeyi 8 
* son tritis; item pecudibus mom fub, 

» figeð om Born, fom iffe ere aði, 
pln fem man iffe har ganet med, 9, 
Kreature, ſom iffe ere markede. tei; 
kú v. á, vecca v. ovis, mom emixa, (en 
eller Sant), fom iffe Bar født. 

Óbótamadr, 'pensm corporis promeritus, Vete 
mand, hvis gorbrpbeffer iffe funnt offend 
med sec C 


Obo 


Ólótamál, #. crinem ære mom explabile , Mbobes - 
maaf, fom 'ej fan affoneð með Boder, 
Óvríðr, tardus, leuius, fangfom, doven. Óbrárt 


vard hönum til fvars, arde- refpondirs ban 


fvatebe fangfomt. 

Óbráðtega, serde, fanofomt, 

Óingd, m. afþecsur v. color deformis, Bæslig 
Farve (ífær Anſigtsfarve). 
t, imfracrus, ubroffet; vid. bráka. - 
bein, vulgaris, almindelig, uforandtet. 
Óbriátadr,, imviolatns , incorruptus, ufordarvet, 
uforandret, ufotvanffet. 

Óhrigdull, conftans , firmus, ſtandhaftig, paa⸗ 
lidelig. 

Ótrigðunlege, imfalibiliz, foranderlig, ubrøs 

delig. D 

Óbríkanlegr, inafizarus , ohſoleiu. ubrugelig, 
forælder. 

Obåian, Svidbúínn , imparatw uberebt, ite 
lavet. páa. 

Óbundinn, folurur, (58, ledig. 


Óburdugr, gibbns, gibba cervice, krogrygget, 


Ver: ben, fem iffe far god Anſtand. 
Óbygd, f. de/ersa, felizndo, ngo ode Egne, 
Heder. 
Ótygir, istalras, ubebygget. 


Goyblianci, inbabisabilir, ubeboelig. 


Pod idem. R. . "v 


Óhýil, iatracsabilis; items, uftyrlig; à 


byli, TU 


| Inden beet, 


"Ótrotinn, illefüs , non fraus, uffadt, ubrudt. 


Oda 


Óbyria, f malier feriti, e utens fre 
timmer; à bur. 

Óbyriufkapr, m. feriliras, Minna 
ufrugtbarhed. 


121 


ytosndi, immen/æ profundisaris , Hvori man - 


ingen Bund fan naa, bundloe. 
Óhæn, f exfecrarío, gorbondelſe; fepins plar. 


14 bbænir, dire, onde Qnffer. R. 


'Óber, vid. óberandi, 
Óbærilegr, imtolerabilir, utaatelig. 
- Óbærilsga, intolerabilirer „ utaaleligen. 





Óbætantegr, irreparabilis , fem ite fam erſtat í 


teð, ubobefig, 


Óbætte, sos conpenfasus, ubetalt, uerſtattet, E 


ubøbet. 

Óda, f. avia magna, Bibemster. 

Ódáð, f. aefas, piaculum, tibanb. " 

' Ódádemadr, wefariur, ben, foni degaar Mod, 

. Sturt. 

Ódída - verk, m. nefarium; feims, mon, 
Skurkeſtykte. 

O iagot, v. ingvieende, Uroligheb: 5 0 

dünsskr, m. ager v. locus immörtaliraris, cam= 
pi elyfi, Udedelighedens Gone, de elyfeiffe 
Marker. 

Ótal, s. allodium, predium, hereditarium, Obel, 
Arvejord. 2) res derelicta, forladt Geds. 
At leggia fyrir ódal, dorelingvere, ue eglis 
fer cedar proximo occupamti, faaleðeð forlabe 
en Ting, at ber ffo votde forſte Bemagti 
„gerð Ejendom, 
dal, m, massra vegeté, actwofü, tof, virk⸗ 


122 — Oda 
forn Matur. - Ó.hisbarn, peer vegetus, ike 
ventiofus', opfindſom, taſt Dreng. 

. Ódalsjörd, predium bareilierium, Oteléjorb. 

Ótalborinn, mass "ad haredum avitum, fe 
seta loea.a primo o:crpane, odelsbaaren 
til em Gaard, i lige nedſtigende Linie fra 
dens forſte Beſidder. 

Ólalsmadr, dominas allodialis. Jorddrot; hrine 
primus occupans, ben, fom førft befidder em 
Gaard, og erhverver Obeléret derpaa. 

- Gamer, færidss, ſtiden, urenfærðig. 





Ólámr, m. fæter Ctanf, Wieferbigbeð, Uren ⸗ 


lighed. 2) bomo fordidus, en fom et uren · 
færdig, urenlig. Dod. 


Ódenzlgi , sf. precipisamia "ngoa, Snaffome 


hed. -. 

Gdaudleiki, =. immortalitas , Udobelighed. 

'Ódandlegr, immorsalis, udødelig. 

Ódann, w. odor feit, fær, fon uit 
Gtanf. R. 

Odda (at odda), vid yddt. 

Oddifylking, f. enmens, Slagtorden, opftillet 
í Form af e Kile; vid. (vínfylking. 

'Oddamadr , m. cómpromiffor, Opmonb. . 

Oddamannsdómr , m. laudum, Bolbaiftmenbó 
Dom. “ hi 


Dàihyld; fe ventriculus pafferum, Spurvemave. . 


Oddi, m. ligula serre, en Odde, Landtunge. 

Oddviti, m. primipilur, den fom gaar foran en 

«s, Stef, Anfører. 

Oddr, s. cufpis, macro, ey Qb, enst. 2) 
slum, en Pil 


Ødr 


Ódeigr, intrepidus, audax, uforfærdet, bci " 

' "Ódfugo . précipitans , voloutis inflar, (om tiw 
mer hovedkulds, i flyvende Bart. 

fluga, præcipitanser., hovedkulds. 

iarte, rimidus, trepidus, forfagt, forfærdet. 





6 


! ili, ms ancbora lateralis, €i e:nter. 


Ólins- bani, m. gringa minima, ingvina la 
Fris es satans, „en Bugle Navn; vid. fri 
fri. 

Ódlega, præcipitamer, Govebfufbé, * 

Ódlegr; inparims mora, fom iffe taaler Ov 

^ bold. . 

Ódöfnan, f. eacbexin, atropbia , angel ii 
godt Huld, Vantrivelfe fer. om fpebe Barn). 

Ódráter , m. pifcis monftrofus , fane emi 
tractus, et DØ Uhyre, fom fanges ved ml 
'Gnoe. 2) mernpb. homo fordide vise, fyn 
fig: en Mand af flet Levemaade. 

Ódreckr, wow porabilis, fom itte fan brifiet, 
udrikkelig. 

Ódreckandi, idem. 


Ódréngíkapr , m. ignavia, Dovenffab, Def 


hed. 72) virium, meqviria, Lyde, Geil, fft 
Opferfet. - i 

Gåréngr, m. segvem, et Starne nu 
Drog. - 

Ódrefi, m. mala er fordida mulier, et flet, mt 
færdigt Fruentinmer.; à drós. 


„Ódriúgr, fluxus, .qui che comfumiser, f 


haſtig fortæres, ubraf. 


, Odruckinn, fobriu, ædru 


Garggindi, s. pl. mala adminiftratio rei fes 


Odu 


inris, flet Hucholdning; egentl. at Levnets⸗ 
midlerne fortares haſtig. i 

Giugant gr, "ineprus, inbabilis, wbueflg. 

Ó íuglegr, idem. ” 

Óduglega , inepre, infirme, udueligen. 

Ódugnadr, imbeeillisas, inbabiliras, Wduelighed. 
2) imgoremria, anapbrodiria, Uduelighed „til 
BEgteftandspligtens- Udovelſe. i 

Ólálinn, manifeftur, aabenbat. 

Ódulr, liberaliorit limgve , frittalende. 

(um, crebro, iterum atque iserum, tibt, attév 
Ba atter. ^ 

Går, m. oda, poema, Di, Digt. 

Går, =. ingenium v. fenfur, Sands. Pad e 
ærs manns ódr, in/amuim opus eft, Vet et en 
Naſendes Arbejde, gal Mands Vært. Gis 
andvana, aima yfenfisive privatus, bab, afs 
fíelet. - 

Går, mente captus, affindig ; rafende. 2) ve- 
bemens, multum précipitans, meget heftig. 

Óðygd, f. vitium, delicium, goft, udyd. 

— m. infidelisas , mpribisn » tror 
ſtab. R. 

Ólyggr, infin; utro. 

Ódýr, vilis, mon preriofur, for tet Kjob, fet. 

Giæde, f. maleficium, tbaab; pid. dåd. 

Odzdi, #. malefriim, ffammellg Gliernins. 

Gdzu, petulans, prorex, mom -solerandns im vi. 
cinia, fræ, overgiven, utasíglig i Stabeffab. 

Ódaligr, idem. 

Ósdællega, ingvite, wvergibent, uroligen.. 


oy, 


Óðæmi, s. malum et "rragicum exemplum, fitis 


123 


t . bent ſorgeligt Eremptl. 
Óedla, igæobilis ,: ebfcuro loco matus, sadi, t 


af fav Herkomſt. 
Gefandi, isdubivabilis, upaatvivíellg, ubetoi et. 


Óefadr, certus; indubins, -vis, utsivfom. „þad. 
er óefad, procul dabio eft, bet et uðenfér ” 


al Tvivl, er aldrig betvivlet. 
Óefni, ». angnftia, diffiultas, Vanſkelighed, 
.fnibe, 2) crimen malum, Forbrydeiſe. 


-Óefilegr, parvæ:fþei, hvoraf man iffe fan: 


vente. meget, Tom iffe giver god Forhaab⸗ 
ming, fom fover lidet. 
Ótginlegr, impropriur, uegentlig. 
Óeiníng, f. áiffidium, Uenighed. — ^ - 
Óeinurd, f. timidisas, pufillanimitar, Brystfom 
beð, Und ſeelſe. 
Óendanlegr, infnirus  peretmiis, uendelig, evige 
Óeydanlegr, inexbanftus, ufortærlig. 
Óeyddr, inconfumrus ; ufotteret. : 
Geyra, f. ingviesudo, Urolighed, den Tilftand 
ingenfteds at funfie være rolig. 


Geyrd, f.-idem. 

. Óeyrdarmadr, isqvietus bomo, en utolig bes . 
fon. hg 

Óeyrumadr, idem. i 

Óeyrinn, idm; fid adject. 3 


Geyrindi, =. malum. evnfslium 9. negotium , Ld 
„ Seeitjaftioetfe , Borretning. 3) sita -peccae 
^ miwofa, ſondigt Levnet.” Alldrei hvarf búð 
efir til fame óeyfindis, að vitam iftom pec» 
sminafim unquam. vidit. 2; ad: iscrflmm, 

Qa 


(3 





124 . of 
hun begyndte aldrig igjen paa det fanime fw 
tige Levnet ar Blodſtam. 

Of; ob, per, fuper, om, for. 


- Of, mimir, nimium v. permaltum, fór meget, 
Of fjár, ample divitiæ, (tot Rig⸗ 


for ſtort. 
bem. 


Ófí, f. defterns boni coloris, Mangel af feiff . 
Anfigtsfarve. 2) langvor, Afmagt, Afmeg⸗ 


tigbeð. Nå fé ég á Dit einhveria ófá, vi- 
deo se jam deficiensem er acbroum, nu fer jeg 
et du er mpaffelig, bleg, fog. 


Ófígs, . mucor, rubigo e sale: fordes , tin, 


mel, Raft. 

Ofagnå (at ófagna), triftari, bebrøves , ſorge 
over, -Ófagna eigu vér, éfagnadi ydrum, 
dplere debemus calomitarem. veftram, vi bor 
førge over eders Ulykke. 


Ófagnadr, sm. monfirum berrendum, et. gyſeligt 


Wyre. a) rriffiia, Sorg, Bedrovelſe. 3) 
degens infortunium, for Ulyktke. 
Ófégalegr, ina utm. 
ftimtet. . 
* Ófégulega, indere, hebligen, sefandi, 
- Ófagr; turpis; hæslig, grim: . 


^ Ofatl, x. Miemi decumenit, en meget ſtor — 


2 Jufrmsinm, Motte. 
» indecensg. uſommelig, nanftanblg. 
ped er ófallit, son decer, bet ſommer iffe. 


Ófallveltr, cenfus, fræns, feft, ftandaftig. - 


» camdidus, redelig, retſtaffen. 
Ófilr, carms, dyr, 2) mos vendir, (om iffe 
« di Salg, if feb , 


2) mucofus 


Ofan, deorfum, hebob, nedefter. 
"idem. A 

Ofaná ; Juper, fuprá, .ösenpaa. Dfantil, idm. , 

Ofanfíá, e loco fuperiori; dewfum, ovenfra. 
Ofan af, de, neb af. 

Ofanfyrir, infra, mebef. - Ofanyfir, firn, 
ovenfor ^ . 

Ofanfall, s. imber fregvens , Beftig Regn. í 

Ofanfialls, im jugo momsir, oppe paa Fjelde. 

Olan · fibor, i» fuperfche marit, paa Oni - 

* Overflade. . 

Ofan-jardar, ister vivos, fuper serra, of 
Sorben, Levende. ] 

Ofanverdr, fuperwe, oventil, opvendende de 
Ofanverd bygd, Labiaria bomjsum ad mentes, 
ben. Del of et Beigbslag, fom gvændfer tl í 
Sijelbé.  Ofanverdt ár, annas affecrus, s 

, fidfte Del af Aaret. — Ofenverd afi, eus, 
prevtcrior, femetus, Alderdom. 

Ofar,. fuperius, højere appe. 

Ofari, m. Palins, ben, fom fhatfer noget 
toſſet. 

Ófarir, fi pl. talus fucccffur, flet Fremgang, 
Mefb. 2) iser infelix," uheldig Seje. 

Ófarnadr, ^m. idem, Þfarnán, f. idem. 

Ofåt, à. commi/farie, Fraadſeri. 

Ofütsmadr, comedo; en, Sraabfer. At life Í 
ofáti, come/fari, fraadſe, lese T Fraadferi, 

Ofbelldi, s. eiolenría , Bolbfombeð. . 

Ofhod, s. borror, ret, Gyſen. 

Ofbodslegr, borrendu;, ſtrakkelig, apfel. — 

Ofbýd (ofbsud, „at ofbióda), Supra modes 


Ofanefir, 


fd m ' 
aliquem gravere, befvære en over hans Kræfs 
ur Üllom má ofbjóða, eam forrifimi 
deficere. poſſunt, endog be ftærfefte fan man 
sjøre trætte. „Mér sofá, borra, det gys 
- fe í mig. 
Ofdan, s. Préfumtio, formning - 
siminf, et uregjerligt Menneſte. 


2) bomo 


Ofdirfd, f. remevists , aimia confidemia , Dum ⸗ 


- briftlgéð. 

Oktiíka, f. idem. 

Ofdryckia, f- ebrietas, Drutfenttab. 

;Ofdryekiumadr, 'ébriofur, en Drutteribelt, 

i Ofdyri, s. byperibyris, bet sverfte Dortræ. 

Ótdridr, emi pater latet , den, hvis Fader er 
mig. Ófediad barn, vulgo vefins puer , 
tt Varn, fem ingen bar vedgaaet at være 
See til. C 

„Óttigr, fato. eusfurus mortem, ben, fom efter 
Skjabnens Sbrfiemmelig undgaar Sivéfare. 2) 
vivis, fyrig. 


ielinn, intrepidus , ander; orig, itte anb... 


fli. 
Ótiti, f meeier, Magerhed. 


Óferiandi, quem sromsportare nefas , ben; fom 


„Man iffe fan transportere 3: ten Sorge. 
9f (at offro), Juerifeare offre. 
Ofan, f immolatie, Offring. 

Oft, v. faerifrium,. Of. | 
Ofi-preftr, facerdos, fugrifcu, Offerpræft, 
Ofarfti, m. cbiliarcha, Oberſt. 


Ofylli, f. exsansia vensris; item ædena, en flor 


„04 BENE 


fremragende Mave Cease Sygdom) ; og. 
fea: alt for flor Mathed. . 

Ofgylldr, "mejor qvam, aft for fter. Hun 
Þykiz ofgylldr at heita fort Philippi Róngs, 
"multo majus fibi arrogat, qvam filius effe Phi- 


lippi Regis, han anfet fig alt for for til at 


- falbeð en Son af Song Philip. 
Ofhled (at ofhlada), mimir omerare; item ime 


gurgitere, lade et Skib for meget; -opfaos 


forfluge fig. 
Ofhledfla, f. imgurgitario, Slugvorenhed. 2) 
mimia omeratio, for for Ladning. 
Ofnyfdgan, f. refir for megen” Kiedfulde 
be. . - 


Ofbyldni, fi Peblerafe, eorpulestia, alt for í 


for Fyldighed. 

*Ófdradr, implumis, flertes. 

Ófimr, tardus, inpromsus, fendrægtig. 2) mo- 
diui, infelix, wiibig, 

Ófimlegr, idem. : 


Ófímhega,' peroerfe;: item ingretiis, tlode agei⸗ 


gen. 


Ófiöt, = pl. nefas, Wer, usudelighed. a) i. 


cite; item malum farm, Knibe, ond Stjubne. 
Of, m. magnifcur, hojmobig. Ingemunde ^ 


preftr var ofláti“ mikill, bedi i fkapferdi og 
: annari kutteyfi, Ingemundus. facerdos mogei- 


. fes erat, ot animo es omni core wrbemi. . 


3018, "Deaften Ingemund var í en føj Grab. 
bojmodig og beleven í Dmgang. 
Ofléi, m. bodie sbrofo, en Storpraler. 
Okíungr, me Mem. . 





T RN Ok 


Ófatr, pingvis; torofur , feb, fjebfufb. Hann — Ó“orfláll, impradenr, uforfigtig, uforfynlig. í 
' fór med ófatann klárinn, pimgui eqvo ufur Giorfidlni, f. imprademia, Uforfigtigfed, uer 
eft »: lausa im re fuir, ban vejfte derfra med fyntísbeð. 
én fed Heſt o: han erhvervede fig der en tor Grorftand, s. idem, uforfonflgged. 

- Fordel. Ófo. varandis, ex improvifo, uforvateddes, uven 
pond "immacslesur, ubefmittet. tt (GO) 

Oflendr (vindr), abrerrandii ind, fem blær — Ótögnudr, .m. vid. ófagnaðr. 
fer fta. Land: . Ofra (at öfra'v. ofra), minitari, im pers eibr- 

Qsyf inge, s mulsilandus, en, fom gjerne to: re, tníe; fvinge í Luften, Bere í Vejret 
fer; á lof. 2) nimis, fupra modum. lauds- Öfra (verdi, ferrum. minitari- mann. eximia 
tus, alt for meget roit. pilrante, fvinge et Sværd. með ufui 

Ófejgrs involucri, fm ife fan flyve; å fag. . í Haand; alias Öfrar á, im Jucem verit, Jt 

Óffandi her, exercirus mumerofiflimus et idee prodit, bet vifer fig, fommer til Syne. 

; dmevitoabilis, en meget talrig Hær, fom man Ofqvzni, . n. gonarchia iw marisum, Solure 


. berfor ej. fan undfly. . gjering í Ægteffab. . 
Ofæi, sw. infolenia , faftus, Hovmod, Overs Ofrád, m. mimietas comfilil v. eonàrus, et Had 
fob. * "o effer Soretagenbe, fom man iffe er vefiu. 


. Ofinenni, m. vir edverfario nimius, ben, fon? "| ped er þér ofråd, at byria flíka hættu, si 


ſtander. do, þet ev over bie Kræfter, at unberfafte 
| Ofmetnadr, m Fuperbia, Dvertnoð , Sine big faa ftor art. 
righed, Hovmod. Ofrádinn, precipitamrer. conclufas, ietæntfon 
' Qfaveli, .w. Hperbole, Overdtivelſe í talin, beſluttet. Öllum þótti þetta ofráðit, „sins 
Syperbol. i i bunc eff conatum omnes judicabane, alt «v 
Gfn, m. fornar, camisut ^ en Ovn. - fanrdette Foretagende for. aft for fert z af 
Qfnefni; s. ineptum segmomeny upaffende Til — . varkſatteligt. 
'. nov, Ogenavn. Óframar, minus, Bagefter, mindre Alla mes 
Ofns-munni, m préfurnium, en Ow Mun ⸗ met eg ófiamar. þér, ve sew fepra að 
. cog, Ovngab. *  æftimo, jeg agter ingen faa Grit (rm V 
Óforgéngilegr, imcorrapsibills, sforgienpei. féetrotter big for ale, fætter ale út 


wifer fig alt for stermstig mod fin Rod: — mium ribi arrogar, ramum. periculum føler 


Óforhuzsdr, imcogitttit ,- uoverlagt, ubetank⸗ neden for dige 


fom. eco. .7— Ófammferinn, plibusdur, unbfelig. 


Ofr 


Ófnmmglarn, modeftüs, Seffeben.- 
Ófammfýnn, imprudens ; uførfigtig. 
Ófammígni „ f. imprudemia , Uforſigtighed. 
i Ófamr * madeftus; item pueda, befteden, 
undſelig. 

Ófedirin, 'egelidus , itte frofen. 

Ofréginn, won regatur, ufpurgt, uadſpurgt. 3») 
sey oudisus, ugett, Dad má ófrégic fkilia, 
perfpicuum eft, eriom illis: qui id smzqoam 
axdierunt, bet er indlyſende, endog for bem, 
fem albrig Gave bert. det. 

Ófrelfi, = concrio, Tvang, Ufriped, Stalbom, 
Sivtgenffab. 

Ótremd, f. dedecus, tam, Vanare. 2) pv 
Flanimitas, Undſeelſe, Forfagtheb. 

Ófréíkia, f. vifis veira, monftrum, et fyre, 
Geſpenſt; vulge: malus genius, forma buma- 
na, fed eadem. zesra ex serva, folo afpectu per 
series; d Almindelighed; en ond Sand, í 
menneftelíg Skikkelſe, men haſlig, og blot 
ved at fe ben forØrættelig ; vid. öfýni. t 

Óftekr, genios er fpecsra mon videns =, vulgeri 
té nasurali samsum vifu gaudem; five felinoe 
oculos mom Babewmes viri, Gfrefkór menn, vo: 


censur, (om iffe (er Aander sg Spøgelfer, 


x fom bfot fer med fit naturlige Syn (itte 
hat Sattenjne). — Ded fáu. frefkir menn og 
ófrefkir, id videbans omaes, som sansum for 
"Uno, fed etiam fimplici bumano vifu pradiri, 
bet faa alle, faavel de, der blot havde na 
turligt Syn, (om ogfaa be, ber kunde fe 
Xander (havde Kattesjne); vid. fres es frefke. 


Of ..- 127 


: Ófriáln, lis mansipdens, ufri; lldegen. — 2) 


furriuus, ftjaalet. 


-Ófidhelgr , profcriptus , exi aqva et igni inter. 


dictum, fredlos, lanbeforoift. 

Órríðir aurar, Tes v. werces inamimaa , livlsſe 
Ting. t E 

Ófiidlega, minaciser, | bfiliur, truende, flendts 
figen. 

Ófridlegr, minax, trux, truende , ufredelig. 

Ó!ridfamlegr, idem. 

Ofcidr, m. buflilisas, Fiendtlighed, Krig, Ufred. 

Ófrídr, deformis, ftyg. 2), inaminatus, (ivl88. 

Ófriðþægianlegr , - -implacabilis , uforfenlig. 

Óttiðþa gdr, inplucarms , uforfonet. » 

Ofiíki, m. vis, wiolemia, Voldſomhed, Bold, 
Tyranni. 

Ofríkismenn, bomines vialenti, Golbömand. 

Ófrínn, torous,- (tg, hæslig. 

Ófr/nlegr., idem. 

Ofríngi, wm. mendicus, en lager. Landofríngi, 
circulator meædicans, en, (om goat Lud d . 
bet om og tigger. 

Ófriófr, ferilis,, ufrugtbar. 

Ófriór, idem. Ófriófgr , idem. 

Ófriófamr, idem. 

Ófriófemi , f. flerilitas , „Mfeugtðarfið, 

Ofrlidiborinn, swwero boftinm fuperatus, wic- 
rw, overmandet. R. 

Ófródleiki, m. inertia, igsarassia, "wn 
ueyndighed. 

Ofrédiegr , iners, imperi, afls, vidende. 





- Ófródlega, iserser , igmraprtr, ufynbigem, > 


. 136. . 
ftr, pingvir; torofer, feb, fisbfufo. Hann 


on 


"får med óflatann klárinn, pimgui egvo ufus 
eft o: lanis in re fuit, han vejfte derfra med 
én fed eff =: han erhvervede fig der en ftor 
- Fordel. . 

^ deed, immaculesar, ubeſmittet. 


Oflendr (vindr), sbterranis Bind, fem Blæs 


- fer fta Land: 

Qfyfíngr, s mulsilaudus , en, fom gjerne toi 
fer; á lof, : 2) mimis, fupra.modum lauds- 
tuf, alt for meget roit. 


Ófeýgr, invelueris, ſom tffe fan flyve; á aug. 


Ókýandi her, exercirur mumerofillimus et ideo 


; fnevirabilis, en meget talrig Hær, fom man 


derfor ej fan undfly. 


Oflæi, s. infoleniia , fif, Hovmod, Overs 


mob. 


. Ofinenni, m. vir edverfario ninður, ten, font 


vifer fig alt for odermedig mob fin fods 
ſtander. 

Ofmernadr, we. feperbie, Ovetttoð , rs 
righed, Hovmod. 


Qfmzti, .w. byperbole, Overdrivelſe í talen, 


Hyperbol. 
Gfn, m. fornax , cuminut ^ en Ovn. 
Qfnefni, s. inejram Lag upaffende Sit 
- tovi, Øgenavn. ! 
Ofns-monni, m. præfurnium, en Ovi Mun · 


. cing, Ovngab. 


Óforgéngilegr, imcorrapsibilis, uforgiengefig. 


Óforbuzsdr, „imcogiræmt,- wevettagt, wbetenfr 


fom. 


Óorftáll., impradenr , uforfatig, uforfynli. í 

Órorfiálni, f. imprudemia, Uforfigtigped, ufor⸗ 
ſynlighed. 

G bdiſtand, s. idem, Uforfyntigged, 

Gro. varandis, ex improvifo, uforvarendes, wt 
tt (91.0) i 

Ørsgnude, .æ. „vid. ófagnaðr. 

Ofra (at: öfra v. ofra), minisari, im pera vikri 
rts true; fvinge i Luften, bære í Vejret. 
Ofra (verdi, ferrum. minitari- mann. extesfs 

fvinge et Sværd. med udfratt 

Syaand; alias Öfrar á, im lucem venit, ft 

prodis, bet vifer fig, fommer til Syne. 

Ofqvzni, .m. gynarcbia i» marisum, Kvinder 
gjering í ÆgtefFab, — . 

Ofrád, s. mimietas confilil o. comm, et Raad 

' eller Goretagende, fom man itfe er voffir. 
ped er þér ofríd, at byria Mike hættu, s 
"sium sibi arrogas, tantum. periculum febre 


vibrante , 


doy bet et over bine Kræfter, at underfafe 


big faa ftot Fare. 


' Ofrádinn, præcipitamer comclufus, ubetanffom. 


befluttst. Öllum þótti þetta ofrádit, sins 
bunc effe comatum omnes. judicabewt, alt av 
” faa:bétte Foretagende for aft for fort x" 

. wetf[attefigt. 

* Óframer, mist, Bagefter, minbre, Alla men 
met eg ófiamar. þér, re smm fapra smt 
æftimo, jeg agter ingen faa Højt fem dl, 
. føketrætter dig for alie, fætter ale em 
"eben fot dige 

Óftammferinn, pudibusdur, mfi. 


Ofr 


Óframmgiarn, modefús, befteben.: - 

Óframmfgun, imprudens ; uferfigtio. 

Óframmfýni, f. imprudemia , Uforſigtighed. 

Óframr * modeffus; item Pudtbundss beſteden, 
undfelig. 

Øfsedinn, egelidus, iffe froftn. 

Ofréginn, won regatur, ufpurgt, uddfpurgt. 2) 
sev odis, uføtt, Dad må ófrégit fkilia, 
perfpicuum eft, eriam illis, qui id wnzquam 
exdierust, bet er inbfpfenbe, endog for bem, 
fom aldrig Gave hørt. bet.. ” 

Ófrelfi, = coacti, Tvang, Ufribeð „ Ttaldom, 
Livegenftab. 

Ó:semd, f. dedecus, tam, Vanare. 2) pu- 
Filanimitas, Mudfeelfe, Zorſagthed. 


Ófréfkia, f. vifie erra, mosftrum, et byte, 


Geſpenſt; vulgo: malus genius, forma buma- 
sa, fed eadem verra es torva, folo afpectu per 
serrens; i Almindelighed: en amb Hand, i 
menneftelig Stiftelfe, men haſlig, og Blot 
veð at fe ben forfBrettelig; vid. bíýni. —' 
Órfreíkr, genios et fpectra nom videns 5; vulgari 
pr asturali tantum vifu gaudens five felinos 
oculos non babemses viri, Gfrefkir menn, ve 


amstur , (om iffe fer Aander sg Spogelſer, 


- x fom Bfot fer med fit naturlige Syn Citfe 
hat Katteo jne). — Ded fáu. frefkir menn og 
éfrefkir, id videbaur omaes, som tansum fo 
"Eno, fed eriam. fimplici bümawo vifu prædiri, 
bet faa alle, ſaavel be, ber blot havde nar 
turlige Syn, (om ogfaa be, der. funde fe 
Xander (havde Kattesjne); „vid. fres ei freíke, 


ot > 327 


"Ófriðta, Alis mandipásur, ufsi; ge, Í a) 


fu rius, ftjaalet. 


-Ófridhelgr, profcriptus , exi aqoa et igmi inter. 


dicrum, fredlos, landsforviſt. 
G ridit aurar, ves v. merces immmimara , tiolsfe 
Ting. 


Ókiidiega, minaciser, bf, truende, flenbts — 


ligen. 
Ofridlegr, minax, trux, truende, ufredelig. 
Óiridfamlegr, idem. 
Ófciár, m. boftilisas, Fiendtlighed, Krig, ufred. 
Gfride, deformis, (fgg. 2) inaminatus, (10188. 
Ófriðþægianlegr , "implacabilis, uforfonlig. 
Ósiðþagdr, inplacarus, uforfonet. 


Ofíki, m. vis, violemsia, Voldſomhed, Bold, Í 


Tyranni. 
Ofrikismenn, bomines vialemi, 
Ófríon , sorvus ,- ftyg, bæðlig:. 
Ófrínlegr, idem. 
Ofríngi, m. mendicus, en Tigger. Landofríngi, 


Q8olbémanb. 


circulator meædicans, en, fom gast hele fan . 


bet om og tigger. * 
Óftiófr, Berilis, ufrugtbar. 
Ófriór, idem. Ófriófgr, idtm. 


„Ófriófamr, idem. 


Ófriófemi, f. flerilitar, ufrugthathid· 
Ofrlidiborinn, swwero boftium ſuperatus, sic. 
rw, overmandet; R. 


Ófródliki, m. inertig, igaorassia, udltenhen 


utyndighed. 
Ófródlegr, iners, imperizus, utlog, uvldende. 


: Ófródlega, iserser, ignoragter, fynbigem, > 


— 


128 OR | , 


Ófrómr, maligsus, improbus, onbſkabsfuld; oge ^ 


faa: tyvagtig,- utro. 
frómleiki, m. inprobius, Onbffab; Tyvag· 
tighed. 
Ghrolinn, egelidur, iffe froſſen. 
Ofrægd, f. infamia, dedecus, Gom, Vanare. 
Ófrægi (at éfrægia), diffamare, gjøre berygtet. 
Ófrægr, infamis, berygtet, vanaret. 


Of, "m. nimiesas, Sinds Heftighed, Overmob; 


ð of. Ofs, =. idem. 2) æflus animi, vio- 
línsia, lidenſtabelig Opbruſen. 

Oflakæti, f. effufa letisia, overdreven Glæde. 

Offa -kládi, m. pfora, feabies, taafelig sen. 
Cetſlags Sygdom). 

Offalegr, mimiur, tibenfrcti ; were. 

. Oflamadr, bomo mimius , vehemens; et volbfomt, 
overmodigt Menneſte. 2) animo affectuoſo, 
en libenffabeHg ; Deftis , opfarenbe Perſon. 

Offiónir, fo pl. glaucoma, prefligia, Gogleri. 
2) invidia , . Wieundelſe. At fiá ofónum . 
"yfir,' invidere lici, míðunde en noget, + 

Oflókn, f. perfecusio, gorfolgelſe. R. 

Oflögur, f. pl. aimia prædicatio, exaggeratio, 
overdrevne Sortællinger. Ecki må oflögum 
fegia af hreýfti Hans, forrirudo ejus mun 
gvam mimis laudatur , hans Tapperhed fan 
iffe nokſom berommes, te ophøjes for mes 
get. 

Offtálmi » e. (qvenna) , frergesf, en Op, 
bom hos gruentimmer, naar Melken (sber 

"famen í deres Bryfter.. ^ 

Otftopiamr, vebemeni , heftig, volbfem. 


Of: 


Offtopamadr, „m. idém; fed fubflaní. 
Offtopi, m. intemperies enimi, Ureglerlighed, 
Lidenſtabernes Tojlesleshed. 
Offtýri, „a. res mimia, imperiofa, Ting, fm 

. iffe funne tegjereð. N 
Offizki, n. violensis skoralis , heftig” Bidengtabe 
lighed; à tek. 


"Offviti, m, byperepbidrofis ; for ſterk ex 


Offvæfinn, perulans, alt for fræf, overgiven. 

Offek, perftgvor, forfølger. R. 

Oftek, í. mifur fupra viret, overdreven Ans 
ſtrengelſe. 


Ofrekiur, f. pl. exactiones. brique, big In · 


tdtrrivelſe af Skaiter, Udpreſſelſer. 


Oftrauft, s. nimia confídensia, for ftor illi. 

Ofvidri, w. tempeftar vebemens , categis, seti 
maade ſtert Storm. 

Ofvit, í arregemio, vane fapientie gie 

Indbildſehed, rammen af. inbbilt vu⸗ 
tom.  - 

Ófullkominn, impörfrnne, ímmaturnt, ufulde 
fommen. 

Ófullkomleiki , mm imefieis Ufuldkormen⸗ 
bb. 

Grattkomlegs ” imperfecre , vaa en ufuldlen ⸗ 
men Maade,” 

Ó 'ullkomlegr, imperfeesur, ufuldkommen. 

Ofar, - Ídem qved Of, imis, for meget. 2 
" fapra, svenför. 

Ofurþorð , «n. margo mavis fees; ber sveft 
Planke paa et Skib, Melingen. Henn dut 
fyrir ofütbord, defecit, peffum ivit, pr. t 


I 
pom gecepr Puit; Gori ttf Gc 
„te, faldt over Bard; egÉntlig: pan "falde 
hovedkulds fra C fibt ud i Oseni | 
Ofuidídugr, sewerariás, ubetenffom, aforfigtig. 
Ofulel  w. vir major; flørve"Giyrfe,” Magt, 
Overmagt. 2) fupra viré j over Krafterne. 
Það er ecki pit ofurefti;' som 48 fupra vi. 
nt; mer, bet. overftiger ikte bine Kræfter: ” 
'Ofirgefnn, -derelicens , forlade. 2) perde, 
stelagt 6 Bant' og Grund fótbatvet. Í —— 
"Obi, av. üjfa ehodam axisiéfs, helÉtmøe 
dig, hvis Mod iffe fan fuetfec. 
ick, =. fle — Svei, 








Oferkeppsmade , "id. offumade Ult. 
Oki) aidiisr!, die for thegit, ^" e) 
Ofurlega, mimiker, atti fet edu > 
Ofen iln teppi vi Major mir AN 
Þr 6 ip ir 4 en vverlegen 
Set. . eua sy 
—8 —* ſom over gane kvað 
"tri, - At ber 'oformeghil; villur práftere, 
evecmande. Nt Vera bóris foistiege). oi 
fræðari falfumdere  Sifoe boremhndit. 42 
Öfur'- vids , dielx⸗, aregletlig votoſeiũ. 
17 bes elin oftir- ridi, si 
Bold imod en. EI 
túni eof). mir? Vaio: D 
7 Ofaryrdi, m. p! jasaasle, Gterpraftel; vin· 
ME with mus « metu 
» isi rid , imobisiY ; 'ufererstilg, i. 








Ófndi, s. infelix inp, en ulykkelig ope 


Anden Dee, 


Scire trag: i5 Botfi T ESAE WM 
(ig: et fibenfeeblé e," 1o? 
— Ári LI dejortisy? Bett * 


Ges Dos 


Ctág 


"fles. 
Pte fr indigunrin, ang, Vinn, 
TS 
Ófúfu-geltr, m. Pesifu fpi, "abeatis tjære 
fommen Gieſt. 
Ólýriláfimr, conrumex, imwmerigerm, fifa» 
det dalsſtarrig, ulpblg; "2 ET 
Ofyriteitinn, violratus, non —ERR Ld 
- fet Berri, ſam fte fet Mg fót. . 
itin; "di Wei e eila, eoe 
Vus Agen «udb u 
Ófýfilegr, abominalilir, itd; M 
Ofþurr, eridur,: afi fci, for ler” 
fÓfægdi,, Surandus, Mipiliris, endi meh, 
upoleret. 
fer? bail, impasesi? iin. P 
EE fn man te: En bid 
"E over. toon 0 se 
fee, f. tek Mhplibóna, laxe id, en afr. 
temmelig Vej. 2) vefir, guði, orb, Skarns ⸗ 
: nykte. Það nifi nærðófæti, in phecepr di- 
NE ele gericulom, bet beo en næften uovelvinde · 
lig Fare. 
Ófætd, F. nivibus impirühier e. aee hið, 


Vin, Wimebeik eni höf sfðntoainst 
bygn. 


BAÐI Met gore. 
Bendi fri 

V meidt til "ferie" neta; aevi 

adeo fa ar, ab fere BIS. eer tínir), 

mE R 


















D 


Q130 i se 


naf eats o for, —— st 


fet til at gjøre om Rejs. ^ E 
feria, iuapeis; ire wife. —* 
lig, elendig, mager, 2) impervii 


s omma ne 






meri u 3 FN 


"öfæi, s. fudes au, en meget fat 2 


KR C ET NL RM 
Ofatla (at ofætla), vid, ofb$l. - 





etiany, £i state, fupra. vind y Rene 


fom paalægges en abet esl, Srefket- 5 
*. 0 MAPAS S95 oli gts ið 
Ogfo, eriegg ggíap AMG ure ^ 
„Ága-(st Apis. aðurigeri-afkatr „ irat Ry 
Henn ógar sid því, —J ten fruer 
derlen ⸗ gav t uS 
Ósá, f. incnrjan pan. : 
eglise. Mi. o canens esto atpemo ip 
for fig (ev. 








nå 


Gønge e prat, daos Aia tei 

"Ógir, ø. vid. gå. 

mir f thes niin á, € 
slige Order jt 

Ós, = wm, FREE bois; aor 
* Mfetgabeliged« 2 Bind Uenis⸗ 


pem injewantis uitlabelia, quie 
Aion, pen, adios ferus, 4h Sosti nat M 
ógtfin en. virge. —2* 
. mille postar m glás EC os 
a jnfipiett y flogið, usine, .- 
uei. firapietiun, mela adii Must 
a 











7 Ogérla s ginf fe. fip guides mima ch 


Onplóna (tt. deabus. oggar⸗ixe 


=. ipaq, dagmim Cbr. 3 


eg! 


— 
—— polen o aeus, pel son) 
Ghnügge 2. c ae 

"^ ginis. "infestis, adiri "S 





Mage e pie rtv Au 





pn ral). iore in del 
Vx Dir. je, Spica. pln, li dp 
sitit: rd hatte sn do, 


meget. „ 27,7 qal s eg í 













Seotari, ſtjelde og Imelde EE | 
et þegi. un ji 
Ógiftr, ina, tli ix | 





impe pole ift, his. sot | 
8a infe Ticiter us ARM RER LEN | 


por ipa it's 


ir, difcincens, uopfiltet, i 
ibis eii» fioul ht qune 
coi MÆRSK, wpelust, Mér en flip n 
is [995,48 MERI, ttt ARD. gg 
—EDEXOeR 
fée ift (M, óglódiar), rifler Mog 
dnte feiuse sog aliviafyr, dili iub. 

en god Hukomilielſe. an wo Mt 
— EDERAaX 
— ni ið, 

lýminn, raro cwm, fo iiber Í ne 
i 0, rendi Hine GLEMTE Í * 
— rom 
A50 met i 











50 epo 
Ógn, f. terrer MI red dem það) 
Hen , deibiſtag. , 
gen "(at óghw)s -Aeterem injicrro," "inii 
meri, indjage en" GM: Jide pin, 


gero þar fedi os 9e Ógudl 


; Ógratillár, a M. cirtibilil RESEN 
ei forferdeug Seickeiſe, et ftetit 
a) fee: tirfus ribti gems; vid. billde VU 
Óijlrlógi; ectiribilier , deifétiefimn, ſtratte 

| ligen. 4 in 
Ónnanegi tais steini: -ð 
" þið defe C50 
Ógédr, mut ib, fim, te goð." L 
Ogrefinn, . rete E Ld calo. 








auis 


pun jaextricabilir , „stella. Ogreid: 
þar fakes onm grim, en vitii, 





ow. festus, Aut stanbelig. 

geri. son (pisei, snör bee 

|o uden Subfuit. | 

Citer annat uri 

Ógtópadr, vid. ómdgth son |. 

! Grasið fab BMG Meet s 
a) son færis meditarus, ifte not sverlagt: 


Ost, bea ils 
| Ógronfamlegr, idem. 








EU OE 





2 Ógeh, f. 


Oh ECL 
Ógiendiiiqn ri je MU vn; ae 


Mistanke. 
Ósk; á menfa etia v: tall — 
ftor Overfledighed, eter Mængde. 

lege, impe, wii on 
Óguáhrafirð aðs spun i 
Ótaðrækir , dio." RA 
Ógadlega, impie, ugudelig 
Óganft, Re, "gun: 
Ógurlega, borride, gufeligen, gtueligen. 





Ógarlegr, borribilir; —— ipic, Pu 


upon 


kelis. PE 
Osylide, imvalidus , uduelig, ugyldig. í erm 
Win, uber iiprolle ,  utirfipe , forfatøete? 
Varer. 7 D 
Ótylithy boð ean Fthis PURI ec teygt: 2 » 
F. infortunium, Ulykke, MI Í" 
gilüti: fip. drer öttafnnir ^ give 
fant, át Lelighed til noget nægtes en Eran/) 
el paa Lejlighed); „ira- pifcerores vocant zu. 
mE sempeflases | afar Bannið 
probibenses, fattet Hilde Breki viðvandiiðs 
Meet bets minh sinite o 
fea et Ml E 















Arni ut? 
Ógefuttandfi Léa ii rd en: uh 
"Wee eani) ede colla tung i 0) 
' Ógæúlegr, imprudens, utlog , "IMINRR. st - 
Ógeciege, firmaer nye” wein - 
"hi OMjóðesisgdk 7 momo 08 
Onlbhsi; fori AP fiðla so 
Óhagr, fejricandi imperitus, ubeSeWMg donis 
Ra 


DEM c ' Qo 
Gom emm dirt, — Ho· an kofann, sie. wd 
$e. : Óheilindi, m. pl. eacbexia. qgrrapio, One 
» Óhaggvems, jnspiu s inbabilisy só a "fed, Gvagstigbrbx Maefplighubo 2) din; 
- ttejlig. ior uou ^ „fusi Eel, GRAN: suos 
Óhegosdr, w. vid: Ábagm oru) Óheill, fi fiðdolar, falsa amirtudig. ið) 
Óhaglegr, incommedur, ubelejlig, Muy. Qo malenidinatioe, Basten faglig = 0 
Óhagléga, incommode, éreerün, Mengi Qbeill. fi lode, inforrevinm, Vi. Dial. 











Óhagnadarlega, ilm... „ Óheilnamr, infalabæisn ufus i ; ... - 
» o Óhalldinordr, infíðus edd "meis lbell-Snidi, a. faci, fest golf, Un 
i holden. eo a com E beríunbigbeb. 
Óamingia, HK sið, defe. iegbon 0 Óhémila (t^ beim). —— 





Óhaminginfamr, infor innen, uheldig 
Ólamirigiufomlegr,, dens alto m 
Obapps a. infor, pela forie, "m. en Rin. 


„ øfum fructum —— forbyde en Side: 





2 










uheld. sæ Gheimilt, E rift vind 
Ohappalapg >. fint ano atio; fl odes 
Web pede. 1. vu. oa Open PR , 
„ Óþappslasft, fs mi stem Gerplu). fan? þig, D: ia: 
Óhappamadr, vir fecingrofps, et udadut ap Ótiinift, fapieds, corðacus Vog, v EA 
„efa. ; 0n itee taabelig. ' 





var Óhelga Qt 6belge), pofanárr, EÐ 

Ólmpplsra infonfus auðinn: Óhelgfi  prifuri; wandelt: DL i 
Oharde,. inkeciflirs, hair r;ólybgtjór. fgag. s; estin Here —e 
” Óhardnsdr, adbuc jmmatersrs Jpborit optiien, — dicrem bie cili ft wii frui m, We 

fem ifie er feng til fulbtosmym Mand- — "r'big forbiidet at ðppeðiöre tupvét Sår, 

Bea fyr ri enm MAbolbe:Arþips ias net i . 

Ótirgeis, ghber, glat, bm Saar. QA — Ohemi, iii vi fofeut Mipur e 

D — 69 hæslige Legeme; Alam air ot 

Adler. es D hrsg, Foire tane 
—* — we. ) ee pr M loógb. CLX Veit ÞIÐ ina SST LSU s 

dir; vtri, eral, 2) finar; Ólístggláf ng. Arpa ism, "m—- 

, WinbóM M y evening. i suce oaeio — Wrejfignn. ^ amd oed cin 

2 



















Óhentagr, impar, uten. =. 


Óheppinn, infelix, uheldig. 
Óhepyilegr mali ODINS |, bet fme. 
Óheppni, f. f. infortunium , Worb., .. o 
Óteýrilega, — set, fn: "me fan - 
$m lur ; 
' Óbikade, ssdax grafi animo ; bris; mór 
big.. Hann.g&ck óbiksd, audseter perrexig 
han gif með frejdige Mob, uðgu-at ſtandſe. 
. Óblífinn, profnfurs, abfel., .2) faðir immedeis 
” finr, umaahelig, wortentlig „tagfaa:, haard. 
Óhliðð,. =.;qviriraus, "ulutapu , Tudan, iiti; 
gem - a) vox borranda, en taii. O tnt, 
Óhlatdvilipn, vid. affkiftelapa. ; 


| Óhlaríns, fasc rerum; age. m T 


ifie TINTÆTS apres Ring, men dec 

: mof at beſtille med fit egtt.— „tt 
Óhlutvendr, improbur, vite. inordinam , unde. 

, Ms, tail. s. 

* Óbtutvesini, f. f gerens pei, On, 
pecie - . 
Óbiýdipn, ra — —* hule 

” flarrig. y 

Óhlýdni, f. inoiedienio, m". ' 

Óhnár, torpidur, sen frei, — 

A prf. 
sig. — * pem ute 
era, sverfstisgai á bnöggr.. . 

Óhaugginn, sonfidens , plenus, [jai , "iéfalb, 

. Óhóf, s. immodeftia, luxuria, Överðeað, Mtmaty , 








3c 








dolighid· Fryd erg Shoſin. og fordaz heimfkr . 


nt; Anfipians per n * sie n" 


- v. 
n ” Ober | 133 
dum, in medio confiftis virtue, bet gives tvende 
i Oderligheder (S: for meget og for lidet), og 
for ingen” af. dem tager Daaren fig iAst. 
Fá eru óbófin lung, wedireta durans, ibs 
delvejen ex ben bedſte. ER 
Óhóftegr , immedicu, mynabelig,. í .— ^O 
Ortega, immodigg , *umgabeligen „ svenden” 
digen. 


. Óhofr- vii, ma sevseritmtis ivilchóu, -Stjenbes 


warke paa Umaadelighed, Obersaab 
Ólaktöni,- tude, demit sm, ais 
fet. , "^ 
Gholit, infalubrir, ufa » faldchr under» 
- funbig. . Óbollr lopt, aer corrige uſund 
Luft. 


. Ótiðzgviní finn, lapis Mns nus wie E 


* geri. Sten. 

Óhöndlandi, í duirtoalils, siia "m 
„dig; i 

Ótmakian, „be bebisur, vel ved Blað.“ 72) 
memini foixadus, pen, foi " fat Wie 
for nogen. . 

Óhrauftleiki, a defrniter, dion, Evas · 
hed, Afmagtighed. MEE 

Óhrauftlega, imfirme, flage, afmægtigen.. ' 


„Óhreuftr, debilis, infrnmus, volerudisariai, fag, 


afmegtig, fügttip, ftanten, í "a 


Ótreinn , imperus, inmunda, uten · REE 

Óhreinindi ,. s. pl. fordes, Efarn, Urenlighed. 

Óhreinleiki, s. Nani Write xs, 
fiio, galſthed. mou c2 


at 


El oh 


rites; impere, urenligen, fient 3) 


„froudslenter , fylgagtiges: 

Óbreiltraðr, sos defgvameris, forn Otaftne e 
* €t aftaget, uffrællet; 

Óhremmeníka, £f prevites, Ondſtab. 

Óhrefs, langvidass foag,-ffranten. . - a 

Óhreýfti, fr infirmitas, eye. : - . 

Onrislegr, Ier, serer, flyg, hæslig, : - 
wbialtt. „að nd abies, ben, fou er (at; 
ved Magt 

Ghrodi, m. mile, feiida quifisila, m 
ftintende Affald, fom fejes bort. 


Óhsæddr, 'intrepiðus , uforſtrakket. : uc 


inn ieggobilir, ubevægelig» 

hrzranlegr, idem. 

Óhrefi,. ». idpcpram quid, neget iſemmeligt 
uanftenbigt. 2) inglorius vir, en gbergms 
wig, ciugt.og. ubefjende Mand; a hrós. 

Óhugi, m.feve indignario, (tor gortrybeffe, 
, dere. -- Bé: vts. óhugi. á -hefeciimeomsi) 
- füntiont . Benfirbi- tinni 
vare í Harmhu. må 

Gpuggendi, sissarfalsktiliv wisis: 

Óhultr, ſecurus, satur, tryg, fffen; . 

Ótyegjpo., incefrem, safe 3 

Óhy inn, macer, magn. Pa 
fé, fervus, aufterns „ batſe biſter. a 
dis, impelitur," grov, upoleret. 

Óhýta, fi'infferisis, Varſthed. 

y miller s alacer, —J fiis. 

Óttu, foni kan" 

Óhæferíkr, iscivilir, sið, þið. s 


v 


Ólæflegr, inepras,” etter, "nittende; 


Br 
i 
Óhefr, idem. 


Óhægð, ft diffculas, Bangelisfet: 
Ovagindi, sep iden. ^C - 


.Óhaghi (er übegier); egere, nf 


blive befsærlig, falbe til SByrbe. - Höntin 
vóhagðíz Sir -higurinn "dj fe 
vwiliari⸗ føntire capit, Busfoldningeri Segni 
- at: fálbe'bam Befverlig. í 7 . 
ege; if í vante ono 
Ohtlind, modéfte de: N logber, vélin; 
Broer rn, mg, Ww þr“ ak | 
- hvergi óhætt, sibi] mibi teinum roølingone, | 
be fade mig intet filfere Oteh die ^ 
OM nd ! esdemuib, rest ed e| 
sek, o-ja,. md hót ór | 
Udraabsord). B T 
Ólóktj imper , imigoalh, [E 
Ójafna (at ójafna), imegvaliratem | € 
» eatfagé, frembringe titio. ^". 
Ójafnadr, m. irr, MBillioffll í rus 
GRfdedarimidr ;--iirigöis; inju fr, ber, 
gierne fornærmer, foruretter andi." 
Ójafnt, diffeser, ulige. | 
te: Qisóty: rime; erleres fut ff mið 
get. Pig óir vid því bach dont eft, 
ole) merne, i? frogter, af «wt 
vil komme tilbage, Ónsm-ec Regin t 
sone i Hg, Ver føjgtee, et M 
fulbe 6: fw MN 
€ n: jage, bel, Så ið engi 
"etw bei #39 vatni ptio 























— — —— — — 


- X eli, sanni, ven indi onm; pri). i 


pontis v. telgvæ, en Balle, en. Sitaaning, 
#6 deraf. et Ggemæn paa Bjælbe eller Heder. 
Oka (at ok), jengere, fammenfeje. 2) :fub- 
^ jugares læggerhuker” aget [malis í Had); 
€ oðig-ok s 1s 
Okadr, jugarnr, fygniit: "ud 4 tern 
vis, meget feb. i 
Ókátr, sriftis, mofi, bedrøvet, hf. 
tÓlemdra iummpren, aiampat. ' 
Ókendr, igvorus, ubefjendt. — ue 


ar å 





a 
& 





Ólerfkágn mln ome deus, ob: á. —* 


fom iffe bruger forhaanende tibtugf, . 
„Ókeýpis,. premis, en Betalings o AN 
Ókeyptr, inemyrut, ullobt. i 
Oll ide por: Fes doge 7 
Yockrir. (dvalir) vefri,. vote: (pron); Oskar, 
13 ork acres ek beredne soffra- 

rum, wir wofirek; wort sogíða vetet, 
Óklír, fnbslfeprts, pollum; utiac;. fmbiteo 
Ókímindii's. på ýgnelar, forde; Gimubigborb. 
Ókalp, rerdssisirvéljdns, ugistfom, afmægtig. 
sÓlbécc c fats ro iiri vað ines 
RV afe? ow 
kvinne Wd 0 Y no 
fürs». vir, bus Sei, te. 
Ókör, ki 07. 
Ókörlegr, vilis, fpernepduss. tpe, irintetip. 
Dk s. pleno)». fomes, fem ar hid 

Betrive Maga 20s. 

Okgsniof femratios — 
Okrui, m. dgnifa, ne An. Aaprrted 


Uf ða 


a 2835 
Okrénkisniegry immiclasks,… wire. - 
Ókré ktr, inviolstus , våfranfet. . u 
Óbrittinn, esbuinur, bedene, Ue feti, 2C 
Oruiftitegr, impiur, utriftelis , :gnbelto. 
Óleriüilega , impie; ugnbéligen , atrifteligun. > 
Ókegr, igeortaiiigoomes uytjenegds" 
Ókunnugr ,.. 0 0o on co rw ual 
Okr, w fmt frd, XMogtrs ^ 
Okurkall, w. fænerapr, derdommiet;siu. » 
fart. P : 
Ókynd, f. menfirum , m fo. 
Ahyuci mg. morbrin fürrinie,: —— — 
B Sksl þeim alldrei reffa fio-éMyhni, 
x bepwtipes állorsæ. frelergm. ivfnisa. úrið, 
mE deres Misgjernlæget altid blive nd 
sf. ) c9 
kveiki, inq, iret, D 
Digo, agi, algo s 4 
Ókænn, ixers, infulfus, ferentia, omini. 
Ókenlegs, snpllide,. finire, Med d 
ligg ". . 
[^ f y 3 coriateht , en "Sem" af é 
1% blpá ál; "lire, krani „et El M 
eile es. nt ' 















| meta” "yes, : að ) Ju Mirijrium Severi 


Olaf: Regis, Olafs Dag ben førfte, 29 ki 
3 Ólafi Ciburi; ^3 dag, rýsbilerið 9d 
dem, Olafé Dag ben fite, 3 3tuguff 

^ t. Tueriia — — d 
leg, wm. fluctus decis.) [T 2.103 

Ginn, imondisart? brio isfernto , iei 


bett, udannet. 2n; aset ia 











136 ok > 


Ólsgfæmndi, Íseendsbilis, uforbederiig. 
Ólagkænn, isers, ubebændig. " 

Ólaglogr, inconcinvus, ubebændig, ubannet. - 
Ólín, m. infartunium, fors:lilda, Aro: 
Ólandi. m terra. infelix, et uípffefior fant. 


Ólíngsínn;:infurssnen, ufyttelig, ies, 


Ólafkadr, isseger, hel og holden. 
Ótnftandi, non vitsperandis , alaſtelis. 
rar, impiger, ufortroden. BERGE 
Ólatlega, ibpigre, ufortrødent, — i 
Óisugadr, illoems, ubadet. , 


Olhagt sm vactins oisbogt, air, nam, 


… 90586. c 

Olbogabót, f. flexura cabiri, siia (Bugs 

. fen ten bøjet Arm). 

Olbøgabårn, s. pl. liberi ita vocem , "i pre 
munur bferpa paremin, ſaaledes kaldes 


Be Born, fem af deraldern⸗ eta tif em 


fei Se éhtre. 
vOlbigefii ; T: persi conica, siður. 
„Óleiðíngufamr, nf, perrieex,, fepe c 
en pes accept, fjærføpmen, behager 
" dá. 52) mew tedhfus, ufortroden, silfig. 
É pa er þönum óleidt,, „ga ii m, 
, Mrweb fet þan iff 7a 
T. ismamat, vepíig, inf; ntis s vid. 






—** eri am tudo, BK Ale 
Óleikinn, infversr, went, 50 - 


Ör 


ósa, f. le teg a 


menføben Megr. 


. Ólekinn, sow: defillems. LA - ester. tei | 


= wf, 


„Ólíkr, friða men — vandtet. 


Giempi, &. vigor, mela gris, Alin Bin 
hed, Varſthed; Mmi. 
'empni, f. atflerirac, Stivhed, bf 
. e) imerria, Ubehendig hed. 
Óiempinn, rigidas; its in, fh; t! e 
Sændig. . 1 
itigiege, Mem. ni e ! 
Tip, dat, or 
Ólendandi Sara , beu ——* "P" 
Hvor man iffe kan bander xen dg 
Gren; =. mala fame, outt, Ststty opi lít í 
händigha Eledoagtighed sid kr; þál Í 
be aliii Ajo dé celbænlen Afr it | 
Hele qi meget ubehændige for Ra: 
Ólkttr;'grsoir, font; 29:8) gricióm ák 
ona: gefnar, Fugtfoitrendfig Hio ve 
zufbet mir ging, jreffersili vere iid 
ti Shi: ln veð vt gie M 
var á Véttalta " fkeidi , - erase egbeikgrir 
imam, þan var | ben tafføge Albe * 
verða keit, fiore gnari, blive fragen 4 
Óleyfilega „ dile, utttade ligen. ^ 
Es, ðær atttabtig. o mn 2 
Ólaf 0. jfr, mune af Malo T 
» 6leyfi, injuffa, uden Silabél: 00 





Óleyfár, injs fus: ost pormiffur, usb, ' 
SEE EDEN VIE, 


c Ole 

Óteyfnlegr, idem. 

Óreyftr, mon folurgs, vincens, uísft, bunten. 
Ólga, f. flucrus moris, Havets Bølger Ólga- 


Hav. 
Gig (tt ólga), æftuare, fincrmore, btufe, bølge. 
Oli, f. okkum, Olie; vid. vidfmiðr. 
Ólid, s. impedimentum , Hindting. 
vin, Uheld. . 
Ólíðandi, som. rolerabilis , inselerabilis, Waar 
Teig. 
Gidantege, idem. 
Ólíðanlogs, wsolerabiliser , utaaleligen. 
Óliðlegr, rudis, finifter, grov, nbeþændig. 
Olidmannlega , impor?uze, im.ommode, uhjelpa 
ſommeligen. 


2) infor» 


'Ólidugr, rigådus, difficilis, fi», vanfkelig. "E 


Ólifan, fr virus, venenum, gorgijt. 2) com- 
tegio, peflis, Peſt, fmittenbe Sygdom. 

Ótfgandi, irredivivar, (om ite tan bringes 
til five. 


Óli, ». lerbum; Ded. Særdr tit ótífa, lale. 


lier vulnerstus, dodeligen ſaaret. 

Otífsmadr,- facinorofus, mortem promerisus, et 
sbebiff Menneſke, fom far fortjent Deben; 

Ólllan, f. cicorrix valdgris, en Seramwe af 
Gar. 

Gukindi, æ. pl. difimiliendo veri, Urimelig⸗ 
beð. 2) diffímulasio, gordolgelſe. 

Ótiindaleri, s. pl. diffimilario, Borbotgelfe af 
. noget. i 

Ólikindalega, «entra fiilindinem veri, nrimee 

uven Deel. 


får, mare fluctmofum, bruſende, bølgende í 


borgen Maade. 
Ólíkr, diffmilis, alig. 
Ólinadr, viribus inseger, ufvefftt. 
Ólióds-éyra, f pl. auricule cordis, dextra et 
Finiftra > aures vocem som percipientes, begge 
Hiertelapperne 2: den højre og venftre; eseuts 
lig: Oren, fom iffe funne here. À 
Óliós, obfcærns, mmt, uflar, utydelig. 
Glitade, ebapbur, ufarvet. 


Ólitücra , f. cacbexia, cacotbrepbie, Okranten⸗ 


hed, Svagelighed. 
Ótiáfr, invisns, nødig, uvtllig. í 
Óliúgheir, seras, flaws promiffis, fandöra, 
ordholden. 
Olíu-hamfar, m. pl. frxes oi, Otkberme, 
Qláufteinar, ws. pl. cores olenres, Olieſtene. 
Olíntré, s. des alive, et Olletræa. 
Olíuvidergardr, m. oliverum, en Oliehave. 


Ólmar (st ólmaz), furere, fremdere, vafe, fnyfe. 


Ólmr, furiofur, rabidus, vafende. 

Ólofade, idandarøs, nberomt. 2) men permir- 
jur, iffe tilladt. 

Ólógadr, mou aliematus, tafhænbet. 

Órokinn, non folurss, ubetalt. 

Gioppinn ; frigidi. fluporis ljáð ben, fom 
afte fryfer pas Hænderne. - 


Óloftugr, iwvins, uvillig. 2) infpidus, in. 


grarus, afſmagende. 
Ólög, =. pl. imjuftitia, Wretfarbigbeð. á) tes 
- inigða, en mtetfærðig Lov. 
Ólöglega, ilegisime, ulovligen. 
s 


[0] 27348375 


figen: 2) diffmulareer, paa en forflt, fore 


138 * | Olö 


Ólöglegr, ilegisimus, ulovlig. 

Ó ögmætr, idem. 

Ót»s, f vid úlpa. 

Ólúinn, adbuc recens won fhrigarus, be, fom 
ikke er træt. 

Glucka, f. iaforiuvixm, Ulytte, Uheld. 

Óluckugefinn, infelix, utyttelig. 

Ótuckulegr, idem. 
lund, f. ímdoles prava, ſurmulende Gempt. 
2) indigmatio, Harme, Forbittrelſe. 

londeriegr,  inbumawus, alienus , furmufende, 
furfeende. 

Ólýginn, verax, veru, fom taler Sandet, 
ſanddru. 

Grygt, f. fædor, tant, flem Lugt. 

Ólyndi, w. vig ólund. 

Ólyft, f. tedium, faftidinm, Kebſomhed, Lede. 
Ólyft mater, anorexis, afaio, Ulpft til Mad. 

Ólyftifemi, f. idem. 

Ólyftugr, „ingrasus, nanceofus, vommel.- 

Ólægr, shi umm won eft ad ancboras navibas, 
de portubus dicirur, figeð om de Havne, hvor 
Ankerpladſen iffe er fiffer. Der var öllum 
fkipum Slægt, omnibui mavibus ibi pericnlofa 
eras flatio,” paa den Ankerplads funbe ant 
Seib ligge fiffert. 

Óleknandi, infanabilis, ufegelig. Ótekmndi 
fótt, f. cacoeses, ulægelig Sygdom. 

Gæs, illiseratus, fom iffe fan tæfe. 

Ólæltr, mon clanſus, uluttet… 

Ólæti, m. pl. sesri geftus, ſtygge, hæslige Ges 
barder. 


Oma 


Ómaga-biðrg, f. vicius pupillorum, dettigu 
underholdning. 

Omaga-fé, n. bona pupillorum, Gattiges "m" 

Ómiga- háls, m. fpes masæriratis, ben umodu 
Alder. Långr er Ómaga hálfinn, lorgingse 
pei et maturitas infamsis, ber forlobet (em 
Tid, før et Barn oplever Manddomssarene. 

Omagi, m. pupillus, minoremir,“ qvi cum 
eger; egentlig: et forælbreloft Barn, eler 
et. gammelt affæfbigt Menneſte, (em mi 
Holdes af Battigvæfenet. 2) imvalidus; fy ' 
efmegtig; à má. — ^ 

Ómak, s. ingvierndo, labor, Umage. 1 

Ómaka (at mala) . jsqvierare, forti. 

Ómaklegr, immeritus, ufortjent. 

Ómaklega, immerito, wfortjent. 

Ómakfamr, soleffus;. inquies; urolig, befveli, 

Ómaks-verdr, labore digmes, Umagen wet. 
Dad er ecki ómakns vert, som rem 
laborem, bet lønner ife imagen. 

Óméla, murus, fum. 

Ómálabarn, s. infons, et Garn, fame 
itfe fan tale. 


"Óinálgefinn, sacirureus, tavs, ſom fnaffer lit 


Ómálgr, idem, Ómáligr, idem. 

Ómáli, m. infans, et Barn, fom endnu ie før 
tale, 2) adject. murus, (tum, Får veit óm 
mein, quid maurum angar pauciffimi fm 
-faa vide hvað Ben ſtumme feiler. i 


Ómadr, m. megvam, mebulo, wt Dorn, å" 
Okjelm. 


Om - 


Oman, s. imus fonus vocis, en utydelig Lyd, 
fem man börer í en Fraſtand. 

Óminblendinn ,. mi/aærbrepos, fom flyer Sel: 
fab. t 

Ómannlegr, ivbumanme , uvenlig, uartig. 

Ómannádlege., idem. 

Óinannúdleiki, m. imbumeniras, venlighed. 

Omarkadr, mon infiguirus, fom der ife ec fat 
Marle páa. 

Ómitslegr, intewperetus , inmodion, umaa ⸗ 
delig. 

Ómíttan, = exnberamia, fter Overflodighed; 
vid, ámátkan. — Hann var ómáttens ríkr og 
kynferdugr burgeys, exuberans eras opibus 
tt wobilitare gemeris, jan vat overmaabe rig 
eg fornem. 

Ónnártkr, debilis, iufirmur, (sag, afmægtig. 

Ómíttæ, m. debilitas, Svaghed, Afmagtighed. 

Gmetranar, Frugali et parabili victu comeums, 
ſom ikke er kreſen, men lader ſig noje med 
en fimpel, jevn Dad. 

Ómedfærilegr , insracsabilis, uhandlelig. 

Ómegd, f. ſtara⸗ v asas pupillaris, ben umpm 
dige Tilſtand eller Alder. — 2) mwisirudo pu- 
pilorum, Mængde af Barn. 

Ómegin, s. deligvsum animi, Afmagt. 

Ómeiddr, illefus, falvus, uſaatet, fund, raſt. 

Øseinbæginn , &emevolu, velvillig, velterm 

Omungadr; merar, fincerus, vtm, ublenbet, 

Gaela - ffi, jf. vaffio celica , Sygbom af 
Mangel paa Fordsjelfe, Bugvrið. ” 


omy 139 


Ómeríka, f. pigrisier, iguavis,, Uvitkſomhed, 


Dovenffab. 

Ómeníkufulle, piger, (ab, doven. 

Ómerkia, F. vanitás v. vasilogvism , Uſandhed. 

Ómerkilegr, /hólefte fidei, fom man iffe fan 
feft Tro til. 

Omerki: gr, m. pecus mon inſignitum, et gre 
tur, fom intet Marke Bar. 

Ómerktr, vid. ómarkadr. 

Ómerkr, vid. ómerkilegr. 

Ómetanlegr, ineftimstilis, uſtatterlig. 

Ómettr, impaftus, fem iffe er mat, ſulten. 

Ómilldr, inclemens, umild. 

Omimi, s. fragilisas memoriæ, angel vas 
Hukommelſe. 

Óminnia- öl, m. porus lerbenr, en Drif, fom bes 
røver en Hukommelſen. 

Óminnugr, obliviofus, glemfom. 

Ómifkinn, iæcaurns, precipirgus , ferox, ufots 
figtig, fremfufenbe; à mis er kenn. 

Ómifkunfamr, isclemems, ubatmbjertig. 

Ómifkunfemi, f. inclementia, Ubarmhierttahed. 

Ómifkunfamlega, inclementer, ubarmbjertigen. 

Ómódr, judefe[fus, utrættet, ufvæffer. 2) lang- 


vidus, foag, afmagtig. - Hönum er ordit 


6mótt, lewgoefcit, ban bliver mat, vans 
ſmagter. 

Ómulinn, som contrisne, „om itte ec tits 
à mel. e 

Ómr, m. vid. 6man. 

Ómýldr, non capiffrarus , fom der iffe er last 


Grime paa; à. muli. 
Sa 


140 Omy 
Ómynd, forma lefa, deformata , en ſtog, hæse 
lig Seiktelſe. 2) monffrum , et Uhyre. 
Ómyndarlegr, „deformir, ſtyg, hæslig. 
Gmyndugr , qui curatore eger,  inteflabilis, 
umyndig. 2) mimorennis, minbreaarig. 3) 
irritas, mullius valoris, ugyldig, af ingen 
Berti. 
. Ónaddr, sow delaffarns, utrættet. 
Omadinn, indefeffur, (om iffe bliver træt. 
. Omglanlegr - immenfur, infinitus, umaalelig. 
Ómelenlegleiki, m. immenfitas, Umaaleligfjed. 
'Ómælan'ega, infinite, infmito, umaaleligen. 


Ómali', s. sefas dictu, bet, fem men te mag | 


tale om. 

- Ómelilegr nefandar, áin veins, fom man 
iffe bør nævne. 2) ineffabilis, isenarrebilis, 
uudfigelig, undtalelig. 

Ómetti, s. vid. ómégin, 

Ómættir (at ómætta), deficere, falde i Afmagt. 
Hann tekr at ómætta, defsere iscipir, ban 
begynder at falde à Afmagt. 

Omatr, suliins pretii, af ingen Bærði. Ómat 
eru ómega ord, qvi fii juris som D irrita 
verba facit >; promistere sos poreff, ben 
Umyndiges £efter glelde intet. 

Gu, m. fornax, e Don, — Járn-ón, fornaa 
feres, en Ovn af Jern. Mårsdr, edr 
vpphladinn ón, camimus, em opmuret Ovn. 
Brædfla v. deftilleruner én, clihamus, en. 
Own, vori man felter eller biftifferer nos 
get, 


Guéd, f. indigenio, maade. 


One 


Ónáðugr, imfenfus, unaabig; i 

Ónáttúra, f. prava imdoles, et Statuten ligeſen 
mobftribenbe Sindelag 

Ónáttúrlegr, mature consrarins, perverfar, Ste 
turen mebftribenbe, smaturíig. 

Ónáttúrlega, conrra mosurem, imod Maturen, 
unaturligen. 

Ónaudfinlegr, won mecffariur uned vendig 

Ónenning, f. defidie, Dovenſkab, etf. 

Ónétt, ilepide, uden Nethed. 

Ónéttr, illepidus, iffe net. - 

Óneýddr, fþonsaseur, umsbt, frivillig. 

Ónotinn, im ufus mom ndbibitus, ubenyttet. 

Ónytis, F. ínntilisas, Wnntte, At ónytin, m 
siliser, til Unytte. 

Onkofa, f. caminata, en tue, þvott ee | i 
en Ovn. 

Ongri (et ónýta), negligere, non carae, ifft Í 
bryde fig om; egentlig: gjøre unyttist. 2) | 
resracsare, forandre, igjenfafbe. — 

Ónýtinn, fui commodi negligens, fem ifti 
der fig om fin egen Fordel. 

Ónýtíngíkapr, m. defidin, sorpor, fuisti 
beð, Devenffab, 2) res inemters, m ið 
finem. perducte, en nfutbfort Sing. 


. Ónytiúngr, m. omnibus, iw omui re, intl, 


- "ten, fom iffe duer til nøgen Ting- 

Ónfer, iæmrilis, unyttig. — Hann er fn 
ónýtr, Hi deeft, an er fig felv ibit 
Sette. Ó: "ýt áflæda, pugio plumbear, ungt | 
tig Grundvold (ifac til en Paaſtant. | 

Gvzdi, s. inqvietude, anui, enlige. 


NE Onæ 


Ónæmr, terdis ingemio, beber, fom ifte þar 


godt Nemme, fiev. 

Ónæmi, s. targitar ingenii, tungt Nemme. 

Ónæigrtinn, impradens, uffog, nforfigtig. 

Ónærgætni, f. imprudestio, Uforfigtighed. 

Gord, m. mala fama, criminasio, ondt Rygte. 

Gorde, f. confufio, Morben. 

Óordvar, præcipitansis lingve, ſiges om ben, 
fom lader Munden løbe, uden: at tænfe efter 
hvad an figer. 

Óordulegr, confufar , indigeflus, uordentlig. 

Ob: dogt, inftrenuus, udygtig, uvirffom. 


Op, =. exclumário, Wbraab; vid. beróp, figur- | 
6p. 2) anna, $nifen, Befpotten. Þar var ^ 
fullt med óp og ýlfran, clamcris er ejulatur 


: emmia plena eram, ber var alting fufet af 
Gfrig og Hylen. At göra óp at einem, 
Saunis aliqvem exagirare, at bele, beſpotte 
en, fnife að en. 

Op, s. or, offium, foramen, Munding, Gab. 
Op á elldföllum, crater, en Aabulng paa 
te ildfprudende Bjerge Gvorigjenném be ude 
"fafte Ilden, Krater. 

Opa (st opa), cedere, vige tilbage; vid. hopa. 

Oginnber, manifeftus, clarus, aabenbar, klar. 

Opinnberlega, manifefte, aabenbarligen. 

Opineygr, vid. tteygur v. létteygdr. 

Opingo;t, f. brarus haior, en vid Mabning. 

Opinmyntr,. ore patulo v. diduero , fom ar en 
aab:nítaaende Mund. 

Opinfkár, manifeflus, aabendar. 
queni, frittalenbe. i 


2) libere i· 


^S... Opæ 341 
Opinn, apertus, patulus, aaben, aabenftanende, 
2) furfum cubans, fom ligger opad, i Vejs 
ret, ^ Að vera opinn, patere, være, flag . 
aaben. 


"Opna, f. bimæ paginæ libri obverfé, tvende 


' Gider i en Dog, (om (taa lige over for hine 
anden. . i 

Opna (at opna), aperire, aabne. 

Opnan, f. apertura, histus, Aabning. 

Opnez (at opnaz), parefieri , aabnes. ' 

Ópentadr, mom pigmensasns, ufminfet, umalet. 

Oprentndr, son inpreffus, mannferipeus, utrykt, 
i SfRanuffript. 

Oplægdr, ínararus, upløjet. 

Óprófadr, inexplorssus, uprøvet. 

Óprüdr, dedecorasus, uartig , uhoflig, uam 
fenbis. 

Óprýdi, f. deinen, uanſtandighed; Hadlis ⸗ 
feb. 

Óprýddr, inormatus, fime oruatu, uprydet. 

Óprýdilega, indecore  *illepide ,- nanftenbigen, 
uden Prydelſe. 

Opt, opur, optalt, fepe, fep, Sapiffime , 
efte, oftere, ofteſt. Opt og ófialdan, fe- 
piufenle, . ofte og mange Gange." Opt og 
fidum, idem. Optaft nær, st pluwimum, 
fn stk. - 

Ópurkunarfómr ,. parcere æeſciu⸗, fom iffe far 
foáre, sbfeí. Hann er-ópurkunarfamr ui 
fé fire, pecuniis fuis parcere meftis, Gan fon 
iete fpåre paa fine Penge. - 

Ópeldr, mom peftinann  upattst , uopsiðat 


142 Oqv 


Oqvaddr, sex vocetur infaluraser, wfoíbt, ubils > 


- fer. . 

Óquilráde, impiger in exegvende confilio, ufots 
troben í at udføre noget. A qvola, fordide 
eractart, befmitte, (mubfe. 


"» Ógvartadr, insegris viribus, fom þar fine fulde 


Kræfter. 
Óqvídinn, animofus, mobig; egentlig: (om 
itfe frygter for det tilfommenbe. 


- Óqvíttr, mom folurus , ubetalt, 2 ren, ſtyl⸗ 


- big. J 

Ó itr, m. vid. bord. 

Óavorgadr, mon uxoratus, ugift. 

Óqvede, elingvis, maallss. Broddi verd nær 
åqvæde vid, Broddíus.qvefi musus comicuit 
Brodd forítummebe derved. 

Ógvædi, m. dics mefar, bet, man iffe maa 
omtale. ' 

Óqvzdis - ord, #. criminario maligsa, onbffabte 
fuld Beſtyldning. 

Órád, n. imprudens confilium v. facinus, et ufors 
figtigt Raad, eller et Skarnsſtykke. 

. Ørbdlege, iwpradenr, male confulius, uforfigs 

- tig, itfe raadelig. 


Órádvandr, improbus, wegunm, uredelig, urets 


» ffaffen. . 
Órádvendni, f. improbiras, Wrttelsfa. 
Ongt,' impiger, brifig, uforſagt. 
» irrifar," uragtt. 
Ótakinn, iwexpliceras, uoplsft, forviflet. 
" Óramr, debilis, feng, afmægtig. 
Órannískanlegt, í imperferatebilir, utanbíagelisi 


Ó-ennfakadr, imexploraræs, uranbfagit. 

Gar, m. pl. mania, infania, Galenſtab, fae 
bigbeð. ^ 2) feria, Naragtighed, Pati 
feumageti. 

Órar (at óra fri), opinari, ame, formode. 
Mig órar fyri því, 
aner bet. 

Ó.síkanlegr, immobilis, ubevægelig. 

Ó afkadr, immorur, ubcvægtt. 


prefagit amimus, jeg 


Óratandi vedr, tempeftar directionem iren 


probibens, et ſaadant Vejr (ifær Gnefog), 
Hvori man iffe fan finde Vejen. 

Ord, s. dicrum, verbum, et Ord. 2) mcm, 
et Bud, Budſtab. Ord fyrir ord, vera 
tenus, Orb (or Orb, Ord til andet I eina, 
ordi, verbo, med et Orb. Med fím ord 
um, paucis, með. faa Orb. 
imprimis, prater omnia, fornemmeligen, frtt 
for alting. Par jókít ord af ordi, a Juri 
ad diceria, a verbis ad verbera vesit, bt 
ene Orb tog det andet. 

Orda (ordadi, at orda), flylum facere, ferme 
nem conftruere, fammenfætte en Tale. 

Ordabók, f. lexicon, dicrionaríum , en Orbit. 

Ordsbrellur, f. pl. ftribligones, etawiits 
fen, Ukorrekthed. 

Ordahnipping, . comemjo, en Orr. 

Qrdelaft, #. áltercario, en Trætte, Ordfrið: 

Ordalag , s. verborum opplicaiio, Maade at tale 
paa, ubtryffe fig paa. 

Ordamas, s. vid. ordakaft, 


Orda - lengt, 


- Orð - 


Ordsfkial, w. verborum iseprie, urimetigt Sind» 
ber. 
Ordífkortr, m. befiasis , Mangel paa Orb. 


Ordaſtans, ww idem. 


Ords-fveime, s. delatjo, Angivelſe „ Beftylds 
ning. 
Orda-fuck, s. comremrió, Ordftrid. 


, Orda-tiltæki, m. modus, formula legendi, v en 


Maade at udtryffe fig paa. - 
Ordbragd, s. rumor, Rygte. 
ordalag. 
Ordfall, s. vid. ordsfkortr. 


2) idem ac: 


Ordferill, sms. modus logvendi, en Maade at uds 


trytfe fig paa. 
Ordflaug v. ordflug, s. rumor, pote. 


Ordfieygi (et ordfleyga), referre, fortælle, brins 
$t í Folfemunte… 


; Ordfleyti (at ordfleyta), idem. 


! Orðfær, difersus, veltalende. 


Ordferi, sm. modus loqvéndi, Maade at tale 


a 


is Mas 
Ordgifar, f. fæmina loqvax, en fladderagtig 


Kvinde. 

Ordgnérr, f. facundia, Veltalenhed. 

Ordgs linger, f pl. laus fómulasa, falſt, Bram: 
tet Berommelſe. 

Ordgætinn, verbis circimnfpecrus, (om giver Xot 
a fine Orf. 

Ordiákr, m. comviriaror, bovinstor, en Eljans 
jaft. 


Ordheppinn, lingue enpedire difertus » fom þar 


træffende Indfald. 


Ord 143^ 

Ordhnittir, m. p fopbirmata, vittige, træffende 
Synbfafb. 

Ordheppni » f. facundia, ben Save at funne 
træffende ubtroffe fig 

Ordhittinn, vid. ordheppinn, 

Ordhreifr, vid. málhreifr., - 7 

Ordhvatr, verdis liber es imprudens , (om taler 
raſe og” uforſigtigt. 

Ordhvafs, idem. 

Ordillr, convisiofus, ben, fom ofte frænder. 

Ordlof, s. venia, permiffio, Tilladelſe. 2) laus 
plebis, ben Bersmmelfe, Almuen giver. 


Ordréttr, verax, fambbtu. 


Ordrétt, verbo tewur, lige efter Ordene, ordret. 

Ordríkr, facundus, rig paa Orb. 

Ordrómr, s. fama, rumor, Rygte. 

Ordræda, f. ſermo, en Samtale. 

Ordremádr, famigerarus, berygtet. 

Ordfending, f. swacis;, Bubſtab. 

Ordfiükr, nimis follicirus de fama fua, fom er 
alt for ængftelig. for fit Rygte. 

Ordfkår, verbis procax , faabmunbet. 

Ordíkræfi, #. folæcismus, ubrugelige Orb, 

Ordfkremi, sw. idem. 

Ordfladur,. f. pl. rumor incertus, et ufiffert 

Ordínápr, mm. wérolegus, ben, fom taler nar⸗ 
agtigen. 


Ordlnilid, f. elogvencia, Veltalenhed. 


Ordfnilli, f. idem, 
Ordínill; eloquens, diferrur, veltalende, 


144 * Ord 


Ordſpele, verbis prudews, circumfpecter , fom 
betenker bet fan taler. 

Ords-quidr, m. proverbium, et Orbfpros. 

Ordftilltr, verbis cautus, moderatss, Mind 
fotfigtig 4 fin Tale. 

D Ords:týr, m. fama, liv, Bernd, godt 

$tpste. 


UC . Ordtak, s. proverbium, tt Orðfprog. 2) f»m- 


bolum, et SBalgfprog. 3) vors v. Jadicium, 
fone; Villie, Mening. 

Ordvar, vid. ordftilitr. 

Greffir, impanitus, uſtraffet. 

Óregla, f. confufo, Uorden, Uregelrethed. 

Óreglulega, inordinate, uordentligen. 

Óreglulegr, imordinasus, uotbentlig. 

Órekandi, probur, plenus, integer, god, bel, 
holden, fom iffe fan forkaſtes. Órekandi 
vara, merx proba, gode Varer. Órekandi 

. Vitni, plewe fidei seftis, et gyldigt Vidne. 

Óreiðr, wow irasur, pócs:2 mense, itte vred. 
9) impervins (de aqvis, vemto ec), fom man 
"affe Fan ride í effer ever (om Elve og en 
ſtert Bterm). ” 


Órtlegr, fnblefie frdei, iffe retſtaffen, meeðu 


fig. 2) difficilis, vanffelig. 
Hetlego, now integra fide, uredeligen. 
Óréttlár, imjeftur, imiquur, uretferðig. 
Óríulgti, a. injafisia, Mietferbigeb. 
Óréttfgni, f. f. idem. 7 
Óríttýnn, vid. órettlátr. 
Óréttvín, idem, 
Órtitíú, f. vid. ortnfýni. ' . 


Ork' 


Óréttr, wm. imjaria, Uretferdighed. 


rite, falfus, urígtig, falff. 
Óregndr, imexpersas, impemtarus, uptsvet. 


Oif, #. manudi falcis feserie, bet Trees 
feb, Gvortil Holeen bindes, naar man bi 
flaa s. Lángorf, =. idem. 

Org. s. vid ohliód. 

Organ, s. ergaumm; et Orgelvært. 

Orifinn, mom dileeratws, uſonderredet. 

Óríflegr, illiberolir, ugavmifo, gne a) 
mifer, aci, elendig. 


„ Óríflega, parce, „gnieragtigen. 2) ni tw 


big. 
Óríkr, pasper, inops, fattig, arm. 
comtemsus… foragtet, — — 


Grie, grandis, qudrums, fy, yt. crt 





ir 


2m, 


Pykiar þeir útfigle, magna arrogant se | 
liumsur, be tre meget indbildſte, ba be eft í 


fort. 
Óriftinn, man, forſomt; vid. ræfti. Hum 
14 óriftinn inni, ome! iw ess bofpiuluu 


negletta eros , fan (aa derinde, og ingen ik 


fig bet mindfte om Gam. 


Orks, f. virer, robur, Kraft," Otyrtt. 9, 


labar, Arbejde, Umage. 
Orka (at orka), poffe, qvire, fune, formats 
. ped orker eudnu, ad felicitarem áss » à 
- eo res seritur, bet kommer an poa Loft 
Orkn, f. fpecies quedam. viralorum mari, & 
flagð Sælfunde. 
húð hans var 9 fóte, vidis mælier ingert 
in rupe phecam cujus. pellis mevempulali eris 


Kona fi ornfel á fi, 


-^ dk 


"et Beuentímmer fea en Cuifisit) bois Hud 
Holdt 9 Fødder í Længden,. pan en Klippe; 
Pori. Bifkup S. : 

Orkneyer, f. pl. orcades (pr.- phocarum infule), 
Ørfenserne; egentlig, Selhunde Denne. 

Orkolaus, invalide, fvag, traftelss. 

Orlof, w. venia, Tillabelſe, Drísv.. — (7 

Orlofs«ferd; f. liber commeatus, „Bett Bejfe, 
man foretager med Tilladelſe. 7) 

Orgia -bjdi, s. angvium, fenectts , Qiiongsrntb 
fnm, ben game; Qub, fom be aarlig ffbo. 


'Orma-kóngr, m. bafiliftns, en Pari (Örnu T 


nes Konge). E ^ 2:504 
Orma -.velfr, m. fericum , Suteorne sens 
Orr, m. ferpens, anguis, en Dem, en Slange. 
* 2) nemen. pr. viri ,- en Mandspetſons Egen⸗ 
, Wee 3) erepitu; arsiculariomis. digirerum ; 

Enirken í febemobene pas: Bingrene. Hann 

drap orm manninum, fricavis ad crepitum 

øfgve digitorum, þan gneð - sam til Bingrerie 
tuirkede. 
Orne (at orna), calefacere, varme, opvarme. 

" Þeir glýmdu, vid pad ”ornadi prim, luergsi 

Suns donec calefierens ,. be brodes, „og. derved 

bleve. de varme. 

Ór6, f. ingvies, Urolighed. 
Óróamadr, facsiefys, et uroligt Menneſte. 
Ó:ói motgs, turbá, Urolighed, Tumult. 
Órór, ingviesus, peelig. 
^ Órólegr, idem. - 
Órófamr, idem. E 
Órófemi, f. vM. órb, 
Anden Deel. 








NS 


or #45 


Órofkinn,, immaturw, fom iffe far. spnqaet 
mandlig Alder. 

Órotadr, mon glabratus, ben, ſom it (3 fat 
det. 

Grotinn, orinisus, bevotſet med Saar. . 

Orpinn, cmulart;, opbynget; á verp... Orpinn 
ver.haugr für hann, rwmslans eret, en 
-4 S ravbsj blev opfaftet til om. Orginn alidri, 
-etate provecta, gammel. því máli. var orpit 

.4 endir, hann, decifo ejus canfe illi refervata 
erat, ben Sag blev Genlagt under hans Sjens 
belfe. ^ Orpit egg, ovam ewixum, ét lagt 

985 


Orri, m. wrogollus, terra, en Urhane. 2) cog · 


women quondam clariffimi viri in Norvegin, 
Eyfteinis Orrii ,. en forben í Morge færdeleé 
bekiendt Mands Tilnavn, Eiſtein Orte. 
Oxrahrid, f. martis imperus vebemens, en hef⸗ 
tig Bataille; (a fatali pugsa bujus berois mo- 
> men adeptui), ſaa kaldet af det Slag, Hvori 
Orri faldt. 
Orrufta, f. pugea, prelium, et gelbtffag, en 
fbataille; vid. rofta, A 
Orruftumadr „' "m. bellasor en augemanb- * 
Helt. d 
Oruftufamr, pugnox , lifur friðar tr 
serfð. 
Orfake (at orfáka), safni dart," "foraatfager Tors 
anledigt. 


oOrlok, fr cauſs, rario, mm dons, m 


Ar orfakalaufü, fime omoi tenfa, uden Mon 
Aarſag · 


Orå 

Grudår » "iot 'tohplimárus ,” uopryddet, ujxavnet. 

Orydgadr, Ferruginis expers ,. ticuftet." . 

Ó gai, s: enguftie hei, Gneverhed, Thot 
paa Rum, 

Órýmir, i: figni QU vaffo — en se 
" (fáafalðet af“ fit ſtore Legeme). d 

ek? (at '6rækia), negligere, forfémm 

Óiækilega; megligener » forſemmellgen, fie 
beðlsft. ^ 

Órækinn, Jocors, segligens, Forføinmeli, fie 
deslss. 

Órækt, f. hegligemia, gorfommeffe, Skiodes⸗ 
lséfe: Oræktar jård, terra fera, incewlta, 
ulis, Jord, hvis Synrfning et forſemt. 

Óræktadr, ineuleur, ubyttet. Ó:ktadr ákr, 

^o UwWger arvus, en udyrket Ager. 

Órælr;" årrefusabilis, uigjendrivelig. 

Órændr, óræntr, iadireptas, infpeliatur, v urð: 
vet, uplyndret. u 

Ótæfi, ». bomo ilandabilis, et: Sdenmeffe, fom 
iffe fan roſes; gvafi óhræfi, [ET hrós. E 

Grafti, e. purgamentui, "forðar, urenlighed. 

Óræftiflegr,, Jordidas, ſriden, urenferdig. 


146 








Órættr, mon complerus v. confummatus, uopfolbt, . 


St arsd draum finn ðrettann, Somnium fu: 
sm Sy. mon adbuc complesum dixir, Et, fagbe - 
et, þang“ Drøm, endnu, var uopfyldt, i 
Ós, os, oflium fluminis, Munin, af en Elv. 
Ór-mynni, a. iden. 
Gaaat, "vid. mer. í 
Ófagdr, indicrus , immemoratus , mtalt, nom: 


 Ófarslyndr, difæri, ufamdrægtig. ' 


„Ófannr, feus, falfus; Fat, opbigtet. : 


og. 

I thelöt' Dad Jet egibfagt j^ som dium, ders 
om salt jeg itfü- tte vut 
Ófaltadr, infufus, ufaftit. ^ | ! 
Ófámfelldr, varus, fem iffe (Inter. ſammen. 
Ófamfær, diffmilir," ulig. -- t 
Ófamhalldfaiar ,.. prodigur , ødfet. 
Ófsmbelldiari, "dem; im) iferr;wege Co 
Ófnáhelkini, f difewdia, Uenighed. "d 
Ófamjafnánlegr,, incomparabilis, uforlígnelis, 
Ófamgræinr, iscongrunt, noverendftemmende. ; 
Ófalyndi, w. diftordía, dente; Ufamtyeg: í 

ép voce 


i 


Ótfumr, idem. 2) invirus, moleus, nodig, wv 
lig.” Hefir eg jafnan“ verid ófamr at ip ' 
hlut: i' ftórdeiblim ; - femjer decli ont 
parter majors costémtito , jeg har fttit 
undgaaet atriagt Det t-ftore Tolſtigheder. 

Ófsnngiarn, jniqvar, nbiffis. uu i 

Ófanngirni., f. inigvhar, Udinighed. | 

Ófannindi, wm. pl. folfaar, eummenise, [7 í 

. Uſandfaedlghed. 

Ófannlegt, dnigeds, udillig, erefestl 

Ófmnlega „ tnigve ; ubilligen. . 

Ófannordr , falfilogvus , lognagtig. i E] 

Ófannfýni, F. inijvitas, Ubilligheb. - 

Olannnign, ikigvus, billig, uretfeidigc. 

Ófannfýnilegu, inigves' ubffligen, urihelign- ' 








t 


| 
1 
Ófannr, m. ínigvitas, Móilligþeð ; Hrimslisþð; | 
Ótér, mon fanciur, ufaaret. í 2) liberalir, ga | 
mild. Ólír á fé, logi) prwsie mon par Í 





. : nte 
em, gavmild, rand ; fom iffe fvarer bú 
» Penge" c ^ 


Olier, f. difidinm, Mengið. 
Óttugiarn, inphepbilkss ——— 
ſonlig, uforlignelig. "E - 
Ólímgirni, f. implaeabilitar, Worfeni inb. ) 
itr, mon. reconciliatus , uforſonet, uforligt. 
Ófuargadr, impollurur, ubeſmittet. ' 
Ófsðionlegr , infasiabilis , emet. t 
Ófeðlandi, idem. i 
Ótefandi, imdewirity ut — — EJ 
Ófeginnlegr > jnevhrrabilis , duh j 
„ Ótg » Fdem. - 
; Ófeigey fragilis,. ffjev. „a) macerarus , mager, 
Óftino, celer, hurtig, Baftig. =" 





, Oei, fuiinmocessia, uſtoldighed. „AF stain, 


jaðri, uſtraffet. M 
Glekt, ignocens, uffyfeig. 
Ótýrdr, purus,, Acfecatus , ten, fecit, 
, maqvam ifas; ufest. . iov 
pv deformis ,. haelig. 
Ófaldin, fepe. ofte. 
gt, deformisy ið fa, bætlig. 
Orta, infulfe mortigen, ubafligen. 
Ec "infulfis , agveftis, vartig, uþefllg. 
its, ófiðfunlegt, 6L gi dm. 
fati, f. jnjufitos , Mactigbib: ' 
Ótir, m. mos perverfur onbe Sæder 
Ya; liberalis, rund, gavmifó. — 
Ófiiandi, imcolerabilir, utaaletig. Óltendi er 





| könum flike nífi, mais áli mimisgås v. Ar» 


| 


9 oHm 


gain. æt aft tolerandai ſaa ſtor Svend 
- Gar man iffe taale af ham. . | ic. 

Ófáhy fraus, ſundkarſt. se 

Ófk, f. vorum; irem electio, et ntes ösfaa: 
tt Valg. At álka ene deris 

flo, (st áfka)a agrave wh. n 

Óíka-barn, s. adoptivur, gt ubfaaret Bi in 
„Barn, fom en antager fom fit egetx 

Ófles-barge-réttr, m. ju: stop stan 
2 Borns. Rettigheder i un 











Óíkskisen, . =. onifent, ex Wanebider (fuot . 


Seorm). 
Ølkeddadr, integer, " #g nme fom. ins 
.* gen. Skade er fommen til. - 


— idem, Für ná:ófköðdum hlut fyrir 
honum, paucis eqvut eft, ban vifer fig bil⸗ 
lig imod faa: - 

Óíkadvænn,. son periculi, itfe factig...: fa 

Ófkadvænlegr, idem. 

Ófkackr, irrerortus fem itte et fies 
«qualis, tig. Vid eum ófkackir þr 
gar, im serrio gradu linea. equis; jmpiem 


= » 


i&nnin- 








sangimur, vi ert paa begge Sider. magie 


ſtendeborn. É 


Dl Ólkálasdr, vid, órotadr. 


Óíkunmfeilinn, impiden, ublufardig. 
Ófkemmfeilni, „f,. impudexria , blufað , Ubby 
2 færdighed. 





Óíka.ntadr, mom menfuratus, ſom iffe- eg ude 
mgalt. FR 

Óíkamtlegr, immadieur, umaedel:g. 
Éolksgedr iaer ſuti, yftabta sl, 


T 2 


148^ ok 


Ófkapaburdr, wovfivam , P aute 
Óíkapfelldr, isgratur, nkjarkominen. 


Ofkapearfi, m. bares kana, en v nin „fer t 


Seftamente. 


„Ófkapbrédr, nnnfont ^ fagtinsól, fvagfærbig. 


Óíkaplegr, monfffefns,: vimffubt; fom et Uhyte. 
- a) importusus , haard, vild. 

Ólkapsmidr m; vebemes fevas, et grumt, 
" wofoféint Menneſte. mang Ögmundr Sneis 

eg Duridur vóru bæði 6lkapi-mumni' og 

U f med Þeim "ópockalega ,- Ógmundur Sntis 
es Thurida eram: ambo fave indolis;. idiogve 

fører eor male comvenit, Ögmund Sneis og 
Thurid vare begge af et Bidfigt og vofbfomt 
ESindelag, og derfor forligeder be iffe godt. 

Ófkaptr ,: vid, éfkapedr. 

Ofkapvar, effrenis, ferox, volbfom, heftig. 


Ófks-réd, ». oprimum conflium, bet bebfte 


Raad. 

Ófkerpt, bebes ;'obrtfas, ftump, ſlov. 2) i 
"dolis, den, fem har et flet Nemme. 3) 

* piger ,clentury fen, langſom, doven. 

Ólkafönr;;.m vid. ófkabarn. 

Ófkafteinn, mm. Japis philofopborum, en Sten, 
hvis Beſidder troedes at funde opnaa alle 
fine Onſter. 

Ólkaftuhd, f. bora 1empeflivay en belejlig Time, 
en Time, hvori man troede at fe alle fine 
"iðrifter opfyldte ” . d 

Ófkefldr , nivibus. "on sium, siste ef 
Sne. ' 

Ólktggjsdr, ikea "ben, ſom er uden etie 


E 


Ófktkinn, inqvaffarur y uxyſtet. : 
Ófk£krr, recur, årretørsus, lige, mitra 
fiev. ] 
; impasidsr, uforfærdet. 
- Ófiliadr, idem. idm 07 - 
Ófkdatdr, igcorraprui , ufordærvet; m 
sin immiturus. v. decurtasus, egentlig: fæ 
minbífet, aafkortet. M 
Ólkémtilegr, tædiofas, ingratus, fois ; 1 
ufjærfommen. 7 ' 
Ófkémtilega , :sediofe ,::fjebommelgen. 
Ófktpis o. . ólképni, f mE en Gato 
ning, et Vote. 
Ófkérda, ples integer s hel 99 Ls 
Ófk&tr, idem. ^! 
7 Ófkiálegr, simidus, ———— fige 


. Ófkick, m. corrupti mores., fordærvede:Gekt. 


Gfkickanlegr, infulfus:; imemodeffss , wifi 
Ófkickanlega ,. infulfe , uffifeligen. -- 
Ófíkil, s. pl. pl. iniquitas; improbises ; Virebdliid- í 
Ófkilumsdr, m. afa et vendis Ld 
neite. 
„ Ófkilinnlegt, perplexus, imtricatur, uforftlk. 
„ Ófkilianlega, inzricare, uforftaaeligen. i 
Ófkilfénginn „ —— fpi magit. 1 
Ofkilgttinn, idem. . d 
Ófkilinn, perplexus», ibvitit, Moran M 
indifererus , uadſtilt. Allir eiga her 0f 
mál, bic omses 'indifcrerim appeleatar, v 
tiltales alie under lcd wben at tnl 
Sardeleehed. 
———— inri⸗ata⸗ indviet. . 





1 
D 


Ófkilmr , miris y. mollis isnocnur, mild, Web. 
Óíkilningr, m. beberudo, Mangel af —— 
„Ófkitfuor, frnudulagtur,, bedraget, i 
Ófkinngadr, ab/qor cure - fom et ruden $0. 
Ólkinnadr, mon .pelliculatut, fom:igtet Skind 
har over: affe om fig. Q8 0:15] 
Ór:kipaðr, injuffur, ubefalsta; ^ 
Ókipgingr, wavilus impervius, ufremfemmelig 
for Skiibe. on dus 
Ófkiprádinn, mulli auclero addens uotis 
Ófkipir, iplivifur, udelt. : 
Ótkipulegr, imrdimorury uoxdentlig⸗ 
Ókkipulesa , „isordinata, uorbentligen. .-- 
Óíkirdr, now baptizatus , udobt. 2): ame fe 
emu, uluttret, uoenfats!: v 
(kis, okker us, utlat, uthdelig. 
Ófkirlifr, laftivu:,, utpbff » (adegtig, " 
fkoliS, m lfovia, urbe. . .. 
Ófkedsdr, inex;loritus, urantfaget. - rr 
mát, ingáplorara canfóy en stpragthi Dag. 
" Ólkoradr, pr. mon incifus,, agentlia ; itte ind⸗ 
hugget; Ham baud öl mál óflgosad á kongs 
dóm , de omuibur.conrroverfáüs, fine exceptione 
„ad regem detulit, fan foredrog alle Suv 
uben.iabtagelfe for. Sangen. Kr så 
Hólr á 13.hundrud.,6fkorad ,. templusg;. göa 
Hol eft podes 13. bundredas indetgranihg- 
- aerem mercium, Kirten pao Hol ejer. 13 
Sounbrebe (em vis Bærdi). i ubeftemte Cjens 
Domme. ^ ^ ] 
7 Ólköp, m. pl foss inigon, „sragka , uheldig 
Gtjæbne,… 2) vulgo, immenfa sopia alscnjus 


nores 
























f do 


ag tei, 4 Mínstnbeltgýað,. en før ÍDverfóbiggid ” 


v raf en Sings 8 o "H^ ans 
1Ófkögulegr, —— tom mn 
. hæslig, vatifobt. t 
„Ólköirúggr .. m. prs, ein lle 
forfærdet, frygtſom. n 
Ófkreipr, son Íubricur, fom ille er r giat, dh. 
Ófkreýginn , verax , mlera madom- mom jooinvh, 
friðar, bd itte eie en gm pu dor⸗ 
.t, Gef. c ^ 
—E — fi d: 








: on "folum, ten, fom 
iffe har faut: Aflad. 2) cemfuram — 
cam mon porpeflus,. den, fom. um lad fait 

aabenbare Qrfpiftey . >" " 

Hũ.t vil, front, foi 

Óikrjddr, imornatus , uprybet. : 

Ófkaildadr,, nom accu/atur uantlaget. 

Ófkandi, m. remora, Ophold, Sindringe;;klann 








J ftandýaftið. » ny 








„rgördi mér ófkunds, jmpeliir me ,.- hatt: dy⸗ 
holdt mig, 1 uh) 

Ólkýgdr, on. politus, (n. mall)» spoiled, 
(om Metaller). hoch 


Ófkylldr, indebirus, fom idde ſtylder nog. » 
5 osten eonfaagoiseus, (am dfe ex laat: mij. 
Óíkynjngv, Dep iagepio um ,-touiifipy 

Ófkynfamr,. impsudens, uforftantigais 16 
Ólkynfagalega . imprudemer,. inepte , enti 

digen. 

„Ófkynfyni, f£. tmpgugensin, Morton) 
„Ótleips, vid, áfkreipr. n 








. hon . 

Óléitiöin , "auti asinocegiihie dt: uföaðt s^ ufors 
fardet. Alexander drack ófleisic, af hendi 

ett Pippi Vk ders iteraphde. Abi a Mama 
Philippi, Alexander den. Schte dre: ifotfærs 





UM ben Dorthi Fan Philip (hens Rege) ducis 
rakte fam. sn c 
-Óffialegs, dei. c D 





One, segni pato, ufævny si 
(ov vien i í: D 
Óllétta, f. inequaliras , —8 Upreribeb. 
177 Mdlklan: fagdi kóngi - fínar . farir: ófléttás, 
Moddan expeditionem. fibi. confragofami „Cinfe- 
dn Hicene): fuiffe dixit, Moddan fortalte at hane 
oKNejſe Havde lobet ufélbigt - af. 
:Óffinge; snboblli „ fair, ubehtendig. 
Ótliinn,. fli, heldig, lykkelis. d 
Óllírandi,,: qoi rumpi sequir," (om bd tn fis 
Des í Stykker. 
Gnitinn, Mott tritus iv. aes auſonderrevet, 
CORE CH S oia 
vÓfötttigr ;- fnit nein, oprfgtlg, enfåldig« 
Ótlökvanlegr , inexringvibilir, uubflúffclig; 
vÓdiökvandi liste - incxpidbile odium , te uber 
keligt Had. 
(agr; vid. Vílöttugr. . 
«Oleg 2f) pars provi; som demeffé, den » Sd 
al en⸗Eng, hbor · Beit ikke er faaet af: , 
Ó'mickandi i stnjfulito s tifmagelig. í 
Ólmdlútn, tikinurinr Won curans; ſom Mi bti 
ber fig om &maating.” - 











Ófmér tnit magii gig, for. Bar þór 


túr ólmíir, multum "fi arropuvere, Be 


ET $5 dee ud O6 anſda ſig fer fine 
"Wero FA 
fnis Tapes "- pfdwf, id 

fiib, "itte. 9| NO y 
d becke i nce “frilla, 9 fm gs E 
Óímeltr, non ligvefacris varet: 
Ófníði, [3 opus" m ver grett, bætt Y 

Let; Sa mn 
Ófiníðilegr, radis, iners, ; goo, be 
s ultdiflega rude, TneWer ," uBehændigen. 
'Ófinoginn, mom perfarátus ; ſom ^itfe er gi 

nemboret. ^ Ófmogtd tá, a ligniperds'na 





corruptum ligium , et re, fm ifeenom · 


mes 205 


' Ófaidinn, vid. afkorinn. 


Ófníkilegr, dálte; amimofus, btifig, bjart: 
Ófnortinu, iatactus, wert, -- 
Ófnotr, inelegaðr ,! iners, fom iffe er net, fi 


. 5" fig. -! 2) fPalius, imprudens, dum, taabelin, 


Ólfastörltga, imperdenter, infulfe, tubi 

Glouinn, incon; ; ufegt, ^ 

? Gtollih emn rubi ice non: Vertu, s fn 
if€e Gat! Hevelfe effet Byſder. 

-Ófðmi } me dede, ſommelighed, Ran. 

"Ófópudr; virgh.mó ad far fu -ufefet. 

ÞÓ akes ýngvieins 1 iron onis (LDS 

"Ófíktögti, impriðte; utoligem. 





tófan Hékutiim;-gasttlð. 2) predi. 


MTM Ótpu ár mec hinn til ófora, web at 

gir me eriamfs pereat, jeg fal ſaa / men if 
"setta Øre ab afi Hovidet, 9m € fá 
Utt Pochr Bold. í í + 





op > 


Ófparfamr ,.. predigón, abf | ;í 
Ófparfega, large, venen, með bfeíbeð. * 
Ófárfamlega,- Men. tUe lont 
Ófjekt, „fh, surba,, vil, Alain, uro⸗ 
ſaghed. 7 N 
| Orpekrarmadr, m S fnaiofis, & unir Meng 
' ^ mei 
Ofjialtade, integers illefus, uftabt, "Gine 
mål, fes inregra, en hel og holden Sag. 
"fiat nes virgo ilinsa i siii f 
fme. 
6 itr, incorruprüs, uforberiet. óð me: , 
5 illibaia ,' en ufrænfet,” ubefovet” Ss. 
| Ógiidr, ludibrio non habirns, ben ; med bom 
(— Viet Bar drevet Spor) uglættet * " 
Ó pertadr, dem. n B 
| Ó ^ tókaðr, inreger, ilefus, hel oa þófben, ffabt. 

























Ófpunginn, nen netut ,cufpmibet, 
Gipurde, inconfujps, mom imerrogams, wads 
ſpurgt, fem mox iffe har raab(srt fid med. 
Hunn fogd Glpurt, uliro narravis, bon fot 
fate bet uden at:vate. feurgt. UL 
Ót; f ateria afpera, Luftroret. i Dalſen. 
Oftshårs s. sabyrna nri in; et BGjenmefted" "fe 
Otte. mE 
Ót oir, vrimeinflans „lat. —E 
Oll orm, p. ferma eafsrin „et · Model/· hvori 
? Ole gi^reó, én Ofefoum. ld. a 
í Oftagård, fouyropeja „ben. Gin at. gjöri 
| Ste ts 
Oflskifta, f. vid. offaform. 











= 


Haand, a ala cendisio, Met Vilkyriða 





f,  Ofbmla, f..ferum,, Balle, > 


” i et 





Óftefnlegt; ingodt/y cyubefebtibaH. 
Óltefnlegai inimodefte, ubeſtedent/ wobhpttigen, 
Óllefndr, sow cirarwr, im. jus, nom vecátuiy ibis 
= cet; ifte Folde. fon. Retten.. diria 
Gitinnr,- fer, infra fond, afmaofiio 22) 
fafpectui , miðtæntetig. * Hann tók padrfiint 
sener fufiaerum. bnbpiay oblique inser præses 
- eft, ban.tog:bet ten fprfert Mening« ^ 
Óftiórn, f. imporensia animi, Sindets uhſtyr⸗ 


= lighed: va) emarciéa, Avarti, Mange: vae. í 
: oBefutellea 





Óttirfinn, „otiofur., töl, ntetet. 2) mimo 
fortis, gappet , modig. E Yt 
Oftmadkry m;:acarmó, en· Madditke t Oft. c 
Óftoltr, snodeflus, demiffur, biben; di 
Óktödvandi:} tfrénli „attytlig;"" woke uke) 





Óltödugr, inconflans; snoilis ,' sið, 
Ónslogegr, jám. |, i 

Óftöðugleiki, "T inconflantia ,  ttapigfeð, xi 
” Óltöðaglega, — ——— 








Ybigthea n5 nox "rov 10 
S3 Ola. fares, en Bert. Loads wd 

OR affunegr, rweprelenfdilit , abefülige - ON 

Óftaffadr, fmpusitus, uftraffet. tow 


Óðundar f oremus infnuftym > fremi 
en ulyffelig Time. ” 
Qr. mage en Od. Kt 
ear enfe varcimus, owillus, .en| 


: Oft af Ko⸗, Faare⸗, Geden Melk. 










Epor 


m ee ? ? 
Ole, m. genii Hanh "Mamsen. (E de 
fen). Harailds "kóngs feck tag i éftinh, og: 
exar pa banníár ; Haraldus Rex , pomum? 
Auami srawefsus vnius Lebale oterpit; Kong" 
"Harald blev jtuet: igjennem Xebatilablet; i 
MHalſen, vat ideerne oydeligt: alii? 
£O FE .: " 
Ónýt imbellis ^ tents fag; afmiptig. ^0) 
facilis: blíð í Omgang/ fort teter bruger five 
Komplimenter. 
Ólyggr, misis, "milk, SAD. 2) nom fpe " 
egvis), ben, fom let (aber fs tuða. Com $e 
few 00s 099 
Óttýsilátr, proservus, 'aftyrlig, tat, 
Óttyrkr, mæ. infirmis, Svaghed, 
'Óftygkliki, , meidem. 20 
C Oftyrkr, infrmur, (ong, itte fært. 
fede, f. mefas, Udaad. . 
Óttæðilegr, inflabilis, caducri, faldefærdig, rois 
feldig. 2) mom solerandus, ataallig, 
Óftæriðktr ; víð. sone 1 "> E 
6a f prriplégss ben ;* fi følger. Bt; C 
-Ófvarinn, injurarus , ufværget, (om i te 
har aflagt Ed paa. 00. E 
Ófvartegr,. imiprobandtis, frm im iffe fan húfi 








a 





vð 








for. 
Ótvegantegr, inftexibilis den, Jw n wan m 
fan bøje. v Á 


Glenn, durnr, rigid, mali cedens, -Betj 
fom itke bryder ff. om noget, nforffanintet, - 
Ófvifr, idem. a) obflgefcens, fom ſtivnes. Gud- 

mundi vard ólvift mibg.,"*t bean heyrði 


T n Ofe- . 
dauða Brands bifkúps, .Gudmando feas de. 
frære Qibrügnit) vuaita morre Brandi Epfa- 
Pi, Gudmund falde i Ufmagt, bà han mv 
boldt. „Eftepretning om, at. Shiffop. (Brand var 
bød. 3 now. pr. Viri. en 3Ronbé Navn. 

drum, indepravarus, uforfalfet. 
(vikull "fidus v. probur, trofaft, vetffafftn. 
Ólvinna; f. imprudentia , Uartighed, Wformie 








imprudens ; item "ined uformfti; 
ogfaa: wart, uhoflig; alias &fvidr. 

Ótappirpdr i indivifus , abeft. E 

Ólúr, dalir, atymgs, mom Jermenans, m 

(om ifte er, fur. , 

Ótvæfdr, fin, den, fom m er fiel 
Søvn. 

Ófýni , forma deformis, en bædtig eui 

ning; "wd ofrefkin. 

Ófynia, f. Vefføft, At ófyrio, ft 

""ntceffitete, uden Nedvendighed⸗ 

Ófýndr, tecurs blind; de amialibus (ptrialer 

*- didsur qua-caca. mafcunsar, ſiges egentlig Hl 
be Dyr, fet :faðcó blinde, 

Ófýnitegr, invitis, ufontig. 

Ótýnn.; dubi; von vifus, wet, telolſom. 
Ófýnt er fed, adbuc dubium «fi, berótt 8 
om viol. Hönam er ófýnt.um þad, is 
wi re mime verforas eft, (ben es er fan 
itke meget dreven; 

Ófgadr, vid. &ér. -. tyr ied pais 19 
mus, hfyret rab. . 

Ófzli , mifer , uſſel elendig. 











f. voluptas, 


Øg 

Ófællega, mifre,, elendicen. Q6) 
Ófaitegr , afpecru, fr Macer y sinat ub 

feenbe , magen. , „“.. . 
Ófæmd,, . fs ;igypminig v; Stu; Sepe 
Ófæmilegr, indecens , „afstaða. eet 
Ólfæmilegs:n ipaczo vie í í ufsmmellgens:., ^ 
Ófær-dsgr, dies wefoflus, ep Hellisdag, paa 

















dale Fh an. oc 
Ófæstegr, inamænus (fc. firus | 
(om et Stads Sbefiggenoeb). „.i =. 
Ótti, m. comsværfar Veiigþeðs, . S 
Ótætr, infenviz.- tibefaselig s buff. - -2) mavibiyw 
dmsplerabilis , (de mare diim) eheſaris for 
Skibe (om Gee). : 5: i E 
Qe- (et ipto), . porrigers, rfe fum. . EE 
Órnddr e Lo Ager) —— ugje⸗ 
„ef. 
Óréin. (ak Aya), infecta fein en tea, for: 
arbejdet Uld. 
Ótalanarkaðr,- imearatury —* PT 
æenfur,. umaalelig. FOR 
Gral, a. igeumere mudtirkdes ety salla m" 
Ótaladr, indictus ;  Mfagt. ; 


ag 


" nangenem 








næ 


eed ijo 


- Óaldr, ótalinn yn number atti exa unb 


1um;; ben, fom ife evteitet, . ap 
O-simadr, non impeduus, uhindret. ^ vay 
Ótsminst, indopitui, fetar, utemint& „ … % 
tomi; infolisus, in ſvedt. wont til noget. 


"Oren v. ötun, f. perrito, Gremratning. 2) 
venum, fiable 0s urs T 


Anden Decl. — ie 


Ótírmilldr, ficcaculus, ben,. form ft 
 Ónégldr, ng dedos, wleitvt, MENSØEt sti, 05. 


… Bvilfen vingen "Sietteggoda: amgatte holded. 
. Ófær eidr, jeter flf n Mened, 


. - Qd 


Hi 


Qranat die ante (0400 eques n Sino, 
fom er ubfat tif Salg. „:. 









ibo. øren, 





Ótekinn, som affumtus y. sapput, den, fogpjtfe 
st fag nsu - Ot 
Ótelianlegr , dmmemnerabilis ,. nti. . 
Ótsliandi,; idem. uel 
Óreli lega, insumerabilirer , walligen,. A 
Ótemiíndi. Jerertabilis, ugemmelig, ubanbelng, 
Ótemisn. f. animal feram, indoniggp, æt gi(ðt, 
-cutemme dun o a un sti 
Óténtr „ mon denne, þen,- ſem ingen Tan ⸗ 
„ber har. urt rå 
Ó:epir, ber, son. —E fri, uhindret. H 
Ókíð, fa tap apar fagna liegt · en :mjyfe 
Fi SER Uso. þa o 














2 ali 


; Óridlegr, ferorini, ipods aflann 







- femmer í Utide. iu 
Óúdr, infreqvems, fjelben, jl 

rta den ,.fópndlelbep. fqnuner. 4 —* 
Grierlegr, impexus, LG TI RF 
Ótíginn, fretta ; ti 





L E 
mórg de ord, plurimp. verba, inbongfta 


v, "fitis on. tal«he mange yanftrndige $8. 
Órilláfamr, perrimox, rigidur, egenfindig, fiv. 





Ótilbýipn , „igparasu, uberedt. E 

Ótilbærilegr, inigeur, indeceni aiia, any 

2, ftendige - 

Ótili, m. opus Miau er fona i immane, " $e 
U 


I 


' 


gm oi 

dali Mike BOT iba iride 'en 
utallig Mængde 00 c 

Gufrefdår ;  fmpararus ,” uberebt. 

Ótilrælölégr , -inlþpofsas, en ELM ſoin man 

"üben tot faf pads te 


Ótímaburdr, m. aborsus fætur —€— 





ufufb&aar& "oft 
Ótímeber, insempeftivns, refir, abis 

egentllg; "en; fom faber í Mtibé, ^ 
limit b via. ótíð. 2) inforsumininý; iltytte, 
VORE beffirl ferð munt. v& mikinn otima 


blióte, profectio bec magno eris séðir inſor · 


7 fanis; denne Seife vif förvölbe ot for Ulytte. 

Ótinadr, non flamnarus , ufortinnet, ” 

Ótndr, Óson íembratur, ben, oim bvem intet 
"et fértilty "vulgo: min, de qui nibil borði 
^ dici poseft,, í Atmindellgbeð: en Midi om 


oem iutet godt fn geð; 


Ótirrinn, Facilis, comis, ning fom ej bud fis 

opirre. hl 

Gensmdad Á, fn/feripne: meer, or, $vóraf 
Anger Tlende ſbares. 

Btolládr, iszemfüh, ufortoldet. ' ' 

Ótót, m. lanificium rude, ben gesvefte Uld. 2) 


” animal Bifpidum, et Dye, fom bar five - 
* Óttar fat ótter), rimere, frygte. 


borſtagtige Haar. 
Órótegt; impexut, Mini item, ſtiv⸗ 


haaret. 
FAAR lubenty mon invitus, situ; gletnt. E 
Ótregt, ilem, villig. 
Girodinu, ses calcarur, ben, fom itte er traadt 
paa. BEC 


Ota 


Geri, fr pera los 


Gedenløgr, incredibilis, utrolig. 
Ótrúanlega, incredibiliter , uttoligen. 
Ótrablér, dmnpevrterziens , Metern ^ s 
Ótrúleiki, m.' vide ótiú. 

Ótrúlegt, -ffpsenir;: wh, dem dn Atfe-fus 
Nide paa. nose QUU 
Ótrúlega, fufpecio, ” tiges, med Utrofkab. 


- Ótrár, iofdar, 'uteð. "Ótvítt var med þeim, ' 


meuter alseri fidus erat, ingen af idet var 
m *Binünleniro. -- 
Ótryggr, idem 0 00 67 
Ótygd, f-peifidini Mtesfb. ^ coc 
Ótryggilegr, Aſperiur, mictenkelig. 


Gtt. cerebro, idefigen. + Ótt "og gat, enn : 


arque frequenter, tibt eg fie : 
Gita, F. æirbrikmi qvo Jól perckrrit gen. | 
i meferiii bv 3 rime, "fra Klokken 3 til 6 
om Matten. Gituſtond, f. idem. me : 
^ndeungr, m. cantus marinus y í Storgenfane 
Stoprabifen. 

Ótta--(at Sta), remere, forffeotfe, gufet 
Alla óttadi þá umm náttina i fvefni, eun 
"en hoete“ sertiðilia babuerunt infomsit, Uh 
Mat havde be alle frygtelige Dremmt. 


Óttafullr, mericulofur, rimidur, (rystfott. 

Óttafléginn, idem. 

Óttar , m. som. pr. viri, en Mandé Qaem. 
a) pavendus, mersumdus, frgeitis, fom met. 


lor frygte. ! 
Ókugt, f. impudiciia, visa jaordinati p ' 


"Otæpr, efficax, virtſom. 


e | on 
Ótogtogr, impadicus, utugetgy: liderlig. ^0 
Órvílinn, jndubiur, utpiolfom, fom itte svrtu. 
Ótvílandi, idem. 2) iedubisabilis; vit, utvitle 

fm... ; n 
Or, v hero, ep: Que. 
Geyrrinn, vid. otirrinn. 





6) 


Ótækilegr, facim impoffibilis, midi at fer J 


tage. 2) idem ac ótækr.' 

Ótekr, mon acceprabilis vi mon foreiðni fen 
man iete dan modtage. i 

Óteti, a. erajfum ei malum derienim, tte 
uidolalier; vid. oͤtbi. 
pravus," et Starns Menneſte; vid. tau. 

Ótepilegr, eficox, virtſom. 

Ótepilegu, effacer, með Virfjåmied. í 

2) flebilis, frmus, 

- fanbbaftíg. Hann hió ðtæpt til, firmo icta 

sereafit,. han flog til af alle Kræfter. 


2) bomo pérrinaciter 


^ Ovalinn, now delecrus , fine deleces, inalgt, 


Óvalidr , imworenr, uffibli. ] 
Ónnadr, inseger, non: caflrasnr, ugildet. 
Ørandadr, vilis, imelabbraæus, hvorpaa inged 

Flid er "anvendt, forſomt. 2) moribus im. 
* compofitis, udfvævende, uordentlig. 


Grandi, m. libertas, ulla meceffiras', griged. 


2) mé: pravus, onde Ober. ' 
Óvandlérr 7 - sos morofury fom iffe et fnarvotà 
"ren: eller vanftelig. 2) rief, jokes 
Aes, 
Órandr, facilis, let, iff vanftdig.: randi 
sær eftirleikurinn, iævensis addere licer, Efder⸗ 
lignelſen falder letiere end Opfladelfsð. í. 


Óvarlegr, idem. ER 


vedr aids... 


westfom. = 0" EN 


[^ ET 


- Óvani, m. infvetødes Alfeboanligfeb, í. wb 








ennfverudo , .ont Dane... ' 


„Óvanr, isfvetns, infolirus, nt rcr 


Óvar, incautus , imprudmrs- uforfigtigs : A5 
viram ;Ínojönrtatfgpnarenbsti - J 





Grsslege) jnequotyoforatigen. 2 
Óiwi;, m. imprudeptia, tjorfigtiooeb. Órarae 
Weite, m. bofper jswpiatur,: en. Gjet, ſom 
scomar ifeventon Creri lhelli. m. u imos 
» PING s et uforvårendes. Tilfalde.. 
Óun.. imopiease,. jmprudemen, ufevigtisem. 
Óvndrátta., f. imperrusa. tmar; vedvarande 
tveir; á átt. 
sit. 


Óregr, m. Joop jnvin, impervim evia, 2, avr, 
ufremkommelige Egne, 2) dedrens , „lati, 








*: onere; vH X ose nat vd 
Oveidilegr, male parasus d pifirurem, Seti ber 
vredt til Bike. 7 2 vun 


Óvein, fülidis faſt, fært. 2) fidt. "opt 
(vendi, 4. repiprova, eu flem Gag. .2) Jody 
male morasus, et Menneſte nf. (ette: Sæder. 
Óvendilega, segligemer , : fordide s fuste 
utenligen. i 
Óvendiisgr, pswonks-jiem fordidus : 
faa: flibenfetbis. t; ^. 
vendis-menn, "m, pl; —— Ferdi at aie 
: færdige / Meuneſter. "o 
Óvenia, f. dåfverude, Aledvanligheb. 
Óveniulegr , inufitarus, ufæbvanlig. 4. - * 
Grenialggas. inn fanen infolenser , uſadvariigen 
Ua . 











138 ove 












Óverdugr „í Helios: verði; værd 
Óverk, a. malum fem tan 

Órerkan „fs idón. L 
Üverlomigi cis iim 4 Wu, od 
Óviðkunnarlegr, imputur; wien si 
Óvidri, s. vid. évedr. m : 


Gvidrafamr, pracellofús, *ftowmende, bygefafð;.) 
Gvidutqvæmiilege, ideceis, ufemmelig.. 
vigt ;'auaineribur deficieury að, pugaum Ábgbie 
"osi nbrælig HE Sae 2) eb menliradiaem 
dexpupssbilis uovervindelig formedelſt Min 
iiber Óvigr her, innumeia er: isspu 
a5 abili mudtående, en StMfHg og: ocroiibetà 
Axmae. A 








Óvíkianlegr, isexorabilis, "edere seftius % ani. 
„súla vit. got efter for noge." 2) iso í 


sinds, -infhflur,=endtlgð), uótmffaðdlig. í. 
Óvili, m. aver/ario, faſtidium, Uvilie: Snorre 
'i"kofh un at ávilía. kóngw, Snorre im. parri 

veverfus eft, invito. Rege, Gnorte Som hyem 





digit „nad. Rongenð Villſe. eunt. 
(verk; pur imvoluffrarimn y. eaþafim, a 

«iom Janbünps « c. ^77 . 

Gemaade molens, uvillig, nedig. 0 


"Óviliagr, idem. 
„Æriltdi, feinimieirins Uvenſtad⸗ — 
Óvilldarmadr, inimicus, Uven, Hiende. 


Órináun,- f. frimictit; Wornffab: o eo 
Óvingiarnlegr, rimicns nid idw 
haard. i M 


Órinfamlegr, idem. 
Øringiarniegn, inimiet, mine, — 


| à 


Grinmieg, idm ” 
Óvwnfæll ;' plurimis: igfeafus, fot. 
Griner, m. inimicur, Uven, Fiende. Gvine | 
fagnadr, parca cæna, et fearfomt SRúaltið. 
Órirda, f. dedecus, ”debbiref hilsen, Baner. , 








(at vide) , debónefta , coniemairt, : 
Manært. 

Ösirðis s-madr, bomo siut, vacerra, et amps 
tigt Drog, Jom ! "duer til intet. 

Bvirðúlega,. irrever d ufersmieigen 








AK 

" Óvirðulegr, inglorins, "ubesmmdi. Á 
i 

i 


Gvis, infins, dubins, uvis, tehifóm; ^ — | 
Óvifa, f idnbjnm res incersa, en tviulfom Cab. + 
a): malefiium 6; males "mas, flette. Gne. . 
Grifavargr,…m, Bofpes. formidabilis, ^en (cute | 
lig Gjeſt. 2) txul ignosns,… en ubefjendt 
Sanbiforvif..... - a d 
Óvifinn, now marcidar, st viſſen. 
Óvifnanlögu immopetſeibilis, ſom ifr fon við. 
Órils, inermes wolle 
vifo, f. dubium, United, Eviðl.- . 
Óviftadr, fai juris, qui multi locavit operts futh 
Dee (om iffe. hår fægter fig i Sia Ww 
nogen? ' 
rites flr; pv ós a rur m . 
gi - eo Malet el 
Óríðarlegr. incominodus ; vbefuam: til Orheld· 
pir þótti dviftarlegt, Bofpisium ibi videht- 
„apr. iæcom madum bet Sted anſaa man fet 
tt ubehageſigt Oiy6olhéfteb. 1...i in 


1 


| 
i 
i 
. 








Ovi 


Óvit, m. infeitia, Uvidenhed. #3) diiquium 


eximi , Afmagt. 
Óritandi, ignarus, inftiar, uvidende. 


Ós, m. jmppr animi, ben, fom ingen Bote, 


fúnd.Gar, - 2) infant, et Bart. 
Óvitíka, Fi error, infcitia, Uvidenhed. 
Óvitr, infiplens, iffe dis, uforftandig. 
Óvitarlegr , idem. 
Óvitailega,, infipienser, uforſtandigen. T 
Óumbreytanlegr , immutabilis, uforanderlig. 
 ÓumAýanlegr,-imsvirabilir, uundgaaelig. 
Óumrædilegr, ineffabilis , uuðtalelig. 
Ónmfkorinn, Præpusintus, uomffaaren. 
Óumþenktr, non præmediratus, úbetnft. 
Óundinn, irrétorrus; recs, ret og ligefrem, 


so9B gy 
fom men iffe fen veje. Órægis-hungrs im. 
- menfe gravisaris,. af uhyre Tynste. 

Óvæginn. durus, immiris, haard " alit 2 
pertinax , . egen(inbig.. t H 


Óvægr,, fevut, ferus, atum, haarb. HAM 
* Óvæmi, s. malum borrendum, fpectrgs, et fete 


figt Uhyre. 2) methpb. mala wulier, figurs 
ifo: en ond Kvinde; à vomr v. vofa. 
Óvænlegr, defperasus, fortvivlet. 2) deformis; 
fug, hæslig. — Dar horfdin óvænlega á, á 
v defperatiome parum res ebfuis, bet jaa ud til 
allefaande. 
Óvænn, defperntus , fortololet. Óvænt. efni, 
tes defperasa, en Ting, 'fom fer de uð, fete 
tvivlet. 


„ubajet.: 2) inglomernuns , fnr iffe er fag 'Óvente; infperatu, uforfaabet. Óventr ábað) 


menvunden. 
 Óupninn, iufecrus, ugjoit. PT EI w faptrauh, 
wovereunben. 


i dragbma grandinaps, Incrum dn ſperaiuw. P 
tet Fordel . 


Óvær, ingvierus, urolig. . I : 


Óvolka.ir, mundus, vens - 2) mon vexatus, uplar — Oværd, , f. ingvietude, Urolighed. 


get. Pos 0l 0€ 


- Óvordipn, inr, fom ife et bleven „til 

= Óvorðinn blutr, seu LE n Bing, fm dit 
er til. . 

Gappanfanlegr, inex/. anflus s undtommelig. 

Ó ípefundinn,, inexcogiratus, uopfunden. 


Ó ippleyfaulegr, inexplicshiis, moplølelig. ME 


Óuppræten'egr, íneaftir palilit, mudrybdelig. Y 
Óúrfegiaslegr, inenarrabilis, uudſigelig. 


Óvættr, 15. malus. demo, en ond Aanb. 
Ox, m. bor, en Offe.. Oxe, mc idem; 
xe. 


* Oxni fuͤrda, vadum boum, Vadeſted for Dfferz 


.-qvfi oxna · ferd. 2) nom. pr. Urbium, eu 
Stads Ld 3 Orforb;. dn i dixna- 
Murda 050. 50s, 





6; firvinnaalegr, invicius, inopes uoyefs 
à 


vtabelig. 


Óvædr, vadendo iwpereiu , fem man ej fan —Óyndi, s. sedium, Kjedſomhed. 


vade over. . ” 
Óvegi, =. inmenfa grim, Tag. for Fyngder. 


Óyndiflgr, sædiofur, tjebfommelig. , 
Ópáge, f. res ingraða, en ubehagelig Ting. 








D— 


18. > Opa . 
pid var hsmum til ópigu einnrat, emwimo 
áli ingrarum irat, bet var Bam meget nfjat» 
komment. 

Ópagmælíkr , loqvax, Wabberagtig. 

Óþacklátr „“ ingrasar; imhemor benefició , utate 
nemmetig. 

Ópacklæti, m. animus ingratys, Utaknemmelig ⸗ 
beð.  - 

Ópskinn s. intectus ,. imopertur, wbebaffet, 

Óþsninn, imcomtenrus,: jom iffe ec udſpendt. 


Óparfi, ws. res inutilis, en Ting, fom man ifte. 


behsver. 
Óþarfr, inæilir, unyttig. 

Óþefr, =. fedor, odor ingratur, Stank, fem 
Lugt. ] 
Ópeckt, f. rts ingresa, én ubehagelig Sag. 2) 
^ flerens, Skarn. 3) bomo ingramt, et utak⸗ 

nemmeligt 9Xenneffe. 
Óþerkir, imoifus, forpabt. 
Gpeckilegr, idem. 2) igrorwr, ubekjendt. 
Ópeckianlegt, qui agnoſci non poteft; fom man 
itte fan fjende, atjendelis. 
Óþínkianlegr, fom cogitasdus, utanfelio. 
Operrir, m. tempeflas bumida, vaaðt Veirlig. 
'Óþefslegr, abfimilis, ulig; fepius monice dici- 
sur: På ert eeki åpelslegr, mom ribi abfimile 
eft, bene de te fþerandum, Du fer mig ud 
dertil. i 
Opidlfadr » indomitus, utemmet. 
Óþiéter, obftimnx., ftiv, haardnakket. 

'þiettr, rimofur, utæt, fuld af Sprakker og 

Nifter. 


Opr 

Opiliadr, söm robulirur, upanelet. 

Ópiéd, mala gens v. colluvies bominum, alles 
flagð Ripsraps af Boll. 

Ópirmilege, dure, inclemenser , haurdt. 

Opirmilegr, immitis, trux, Gaard, grufom. i 

Óþocki, m. offenfa, Forbittrelſe, Brede. 2) 
vir fordide tenax, en.Gniepind. Refn lagdi ] 
meſta óþocka á Snorra, Rafn graviter off 
»fus erar-Saorreo , Rafn blev beillgen ferit í 
tret paa Onorte. ”- —— ! 

Ópocka (at ópocks), crimitari, bagvafte. 

Ópockadr , invifus, forhadt. - 

Óþockalegr, /gvalidur, impsrus, ftidenferds. 
2) illiberalis, tarrig. 

Óþóiknan, f. offenfa, Mishag. ) 

Opol, s. impuientit, Utaalmodighed. 2) is 
quietudo , Urolighed. 

Opolantegr , imolerabilis , utaalelig. 

Óþolandi, idem. 

Opoli, m. vid. óþol, 

Ópolinn, laboris impasiens, ben, fom ith fan 

- udfolde Arbejte. 

Ótolinnmódr, impatien⸗, utaalmodig. 

Opolinomodiega. impasienser , utaalwodigen. 

Ópolinnmedi; F. impatiemia , Utaalmodighed. 

Óporfiétr, érachypora, ben, fom fjelden terfe- 





ea A — 


- Óþreytandi, "Infarigabilir, utrættelig. 
- Ópreyer, "mon farigares, indefeffus, fom iffe et 


trot; . 

Óprif, si. pl. tabes, malus corporis bakinu, uw 
trivenjeb, Taring. 2) mala, sdverfa fore 
vika, Moðgang, Ulykke. 


Opr 


Óprifinn,* segligens ; item forditue, frjebesles ; i 


es at fibenferbig. - 


Óprialege teter, fqvalidui; item negligens, 


ýmuðfig, ffiben; jedeslos. 
Óþrifalega, Savalide ; item negligenter, ſmud⸗ 
figen; isbéslpd. - i 
^ Óprifiegr, sabidus; macer, mager , folobfrttig. 
. Oprifnadr, m focordia, incuria , Urenferbige 
$e, Gfjebesissfeb. 
mótandi, inexbaujlus , uuðtomtmelig. 
Óþríótanlegr; idem. 
Óprælkadr, hier, p fervitusem now redactus 
fri, fom iffe er í Traldem. 
Øpviginn, illorus, uvaftet. Óþvéginn ull, fuc- 
eide, fb, fom iffe er vaffct. 
Óprernndi, vid. Gþriótandi. ^ ^ 
Opurft, f. intommodias, citra neæffiratem, Mte 
fighed, Ubehageligbed; egentlig det, fom man 
, tfe behøver. Ópurft er mér á því, véxar 
me, bet gjør mig Gabe. 
. til óþurftar , . verbis gocere v. fen sm 
Re eu Ulykke. c - 
Óþurkaðr, iufecatus, (om iffe er tørret, 
Opybvinn, lenis ,.obedienz, lydig. 
Ópádi, s. vid. óþiód. 
Ópjis, rigidus, enfernt, br, fti» ( Gm 
fen). 
Óbýdlegr, idem. 
Óþýdlega, rigide, auftere , fist. 
| Ópyifir, mon fitiens, tfe torſtig. 
: Óþegd, fi indignasio; ism sadium, Bortrys 
delſe, Miehag. 


At mæla einum 


. OM 


Óþægi (at óþægin); vid. misþægi. 
Óþægilega, ingrafe, ubehagelige. 
Opægilege, iugrotut, infaffur, ubehagelig · 
Opæge, iden. i 
Óædri, minor, inferior, mindre, lavere. : 
Óxll, éxu], cui aqua es igne interdictum »: qot 
vire necejfiemibur Suftensare nefas, en Fred⸗ 
188, fom man fverfen maa huſe effer hæle. 
Oænegr, infumis, capire dimimumr, uatlig. 
Gætr, non edulis, fom iffe fan ſpiſes, uſpiſelig. 
-Ödlar (at ódlaz), imperare, erfolbe, opea. 
. 2) satmraliter procedere, voffe, tage til, 
Hénni üdladiz Íóttin, dolor gar, ev 
"bommen tog til. 
Odtingr m. qui avijas tenes sif; pott. 
Rex sy mngnas, Ben, fom beſidder fine Bors 
" -febretiBjeibomme; hos Digterne: en enge 
eler en fornem Mand ; - vid. andlíngr, 
Ödruméginn, ex alere partes" paa ben anden 
Side. At ödru hvern Ge. færi ” Bill) 
alsersis vicibus , af og til. i 
Ödmvís, ödravífi, alirer, fecus, ente i 
„Ödnfkél, f. vid. aða. - 
Öfga, f. abfurdiras Uepius in plur. öfgar, «S 
uUrimelighed (bruges oftere Í Flertallet). 
Öfgar (at ofgs), museri, forandres. Öllu åf- 
gar, omaia degemerant, omnium rerum vicer 
- funt, alle Ting forandres. - 
Öfgulegr, abfurdus er iwfolent, utimelig. 
Üfigaz (at öflgaz), vires fumere, tiltage í Krafs 
tet, - i - - 
Öflugr, robuftns, fætt, fag. 


359. 


N 


«6o OR 

Öfra (at fra). jnimari, true. M 

Ofugfiri, m.-pevromecrer afper, oculis a fini- 
. fra, Pigvar- Cetflogé Flynder meb: Øjnene 
paa venftre Side og þornagtige Knuder par 
Legemet) oo 0s > 





Öfugiyndr, áli, abfurdus , - smit at 


vmganes med. 

Ötagaali, m. folecismus, en fortert Relemuate 
Ofugnefui, sm. momen per anripbrafim" indisum , 
inrompos:n5, et fortert Navn. . 
Gfügftreyaii, n. collifio, acceffus et receffus ma- 

rif, bet Stød i Havet, Hvor to mobfatte 


Strsmme modet. ^n Ut 
Öfug-uggi, w. pifcis lacuffris, qui inverfas di. 


dtur bibere piures (de. cuju veneno multa 
Berungur im ose vulgi), etſiags Gevffeanbafife, 


m huis Finner man figer at venbe-finob hinan⸗ 


berr: (fige í Almindelighed "dt være giftig). 
7 Öfugr, isverfur, finifter, fortert, omvendt. '.2) 
"imfenfus, fiendtlig. 3) retro cedem; four 
viger tilbage, Ofagt.ord, verbum oblijvum , 
drøperrinens, et jorfert Ord. 3) verbum im- 
fenfum, et uvenffabeligt Orð. i 
fifogyrdi, m. idem. ' ves 
Ofuvd, f. invidia, liror, vins. > mal 
st ftles; Svig, Sbebragert. 
- ^wiala-"intenrio , Giendtlighed, ond Henfigt. 
Ecki fpillir kyrkiu &funderlauft blóð; fam 
gvir xri idboflilumem: effufur,. non profanar 
simplum ,^ Kirten vanhelliges iffe veð bet 
Blod, fom er ubaft uden' fievdtlig Henſigt. 
Öfunda (ut öfunda), ihvidere, míðunbe. 


3) bbflilitas ; irem. 


On : 
Ofandar “anga, F->ocnlus imvident ;"et tuno. 
.fiat Diefaft. — Hann leit til þeirra & '.ader 
auga, limis " maligai. oculis 405 intuirus ef, 
ban faa en til ber. med ét mitur 
WMiekaſt. te. 0 
Öfundar-bót, f. farisfactio pre. dunið imenutm, 
Foldeſtgistelſo for ew tilfigfet Fornurmelſe 
Öfundsr-bragd, a. acrjo imvidiofa, en fun 
. ling, foretagen af Misundelſe. 
Üfander- maðr ;* emuloior idw, tn rtt 
; mand. 


 Sfundar-fkrölldr; wc gerdiaellio, fontHferceb 


Avindſt jold. ."A bera fondi£- fkýölld ,'re- 
bellare; føre Avindfkjold. 
Öfundfamr, imvidiofus, mieundelig. 2) or 
-ftus aliene invidie, udfat for andres Mis 
undelſe. pod verk vard öfnndfamt miðp, 


tt — * 


1 
admodum id opus odinfum!fiebar , ben unti 


ling blev meget forfabt. Siglivat hafdi frame 
^ an af Gfurd'amt býli, ruflicarat Sighvari d 





vat var Bonde, micunbte man Gam meget. 

Öfundfúkr, trgiðinfhs, avindfhg. 

Öfundfýki , f. fr ikiðir, Misunbelſe. 

Öglir, m. cofuber, en Slange. Undraz 9i 
landa. éyk því vér féum bleikir, arbor rer 
erpentis (y: auri) fe. mulier miratur nos þik 
leftére, den. krybende Jordd (Ginlbeté) re 
(Kvinden) forundrer · ſig over at vi ere blegt. 

Ügn, f. wica, palea, - feftuca; en Avne. 2). 
atomur in radio folis; et Gran á Se 
lerne, . . e^ 


Ho odiefus erar, 4 Rørftningen, þa Ely“ 


w— 7000008 





i Ögra (at ögrö), irriihré', viebicfém Were; ih 





waufcam vi indidlbo :exciraré, bitte; fotaats 
7 fübe Ubehagelidbeder, opeaffe Miundelſe. 
ÜÓgon, f'ofigeiiy enjario; Stevfetfe Í 
Ögafarlaus, efnis, in, fon: bre ee 

ven“ revfet. í : um 
Dør, v. diable hifi (feo fiis brivior)i Þíipi- 

bus checumftpea i * iren Ári rupiw: meriti- 












2 márum, (rfi og Toit Bjötði)? ómptert af - 


Stipper; ogſaa: en Stipyefteft wveb Strands 

7e Brebbens Í) geni mile, for gortrade ⸗ 
Ughed, Bafsarilghed.Hane pelliriorém vo. 
cis noricuem probat ingémiófum ænigme 'vérus, 
FBiorvit fe. Gudowil y: de bobisariomibur fuis e. 
bofþisiir ad Ifafröim,. fog denne Ordets 
fofie Bemarfelfe borger den gamle ffarpfiris 
ijt Gadde ; "Brjécfi. Gaduefen' fremfatte om 
. Fint Bop told Ifefforden.  Rokn eg. frå 
raupi (hóli) kom'eg niðr Á fex.ámum (eyri) 


* gpokediz egpedán di þúngann móð: (Ogr), . 


bet þurr bprima prædia ad une Þnum , Sette 
ere Be 'bebRe Bondergaatde ved'deitnt Fjarð ; 
" arvogens defi ffe, in uam unctim stuiiera- 
seim inlidi, inde fenfsh me manfit dtrnvis mo- 
deftia y: ſeg holdt op med at prafe- Bétefter 
fif jeg fat paa 6- Aben (en Øre), mei Riden 
oplevede fed em Tor Fortroͤdelighed. 


LOckr,i m. meminit ilde (Sit Bjerg, en Høj. 


2) vérruca v. timor im otrWesven Votte:Aller 
Sævelfe i Kjødet; did. handnBekr. ^! 5 
Öklaftór, denurus, ti, fern" bar“ (tore ünfeto 
foder. "2 Bs rue etu 

Auden Deel. 


" 


i» a6ꝛ 


Ökull o li)" m: tali, sir, e nid 


Ankelkede; Aagf. ankle. 

Ökulbrók, f. femorale, talatt; Bute, fn 
gaa fige ned tif Anklerne. 

Ökatíkór, om. ence) alos téfems Í pou 

"ven Bj? Oto, ſom febetfec Anklerne. 

ÖL 1 tersvifint; E 13) yðienngve perit ink 
brian, bui ſtark Brit; abl. st; Gall 

"oaile ELLE 

ölbraggin, f enia cocrio⸗ «snis 

Gigtid. T. idem. nt 

Aierhggeri, m. mes et Dies. 

Ölgerdarmadr, idem. 

Ölldr, w. ebrieta, Bringa. so er ölldr 


beftr at sftr of heimti, fitt hver géd guma, 


vo optimo + eft im ebria, qvod brevis fæ 
infanin, tet et bem bedſte Egenſtab ved Drufe 
tað; át Affindigheden' varer forat: - 
fýfi, f. cimeleriia, Lyt eil Drutkintab. 
"Ülgdgn; mph cormus ew alin ýejlvuðenva vine 
tractandi, Horn, —— andre: Moſtka⸗ 
ber til at Renfe a V um 
tÖlbeika; f. vid. ölþerd.: - sod pel 0 
Öikélda, f. fen: falinns, minor i trie 
Kilde,” hvis Vand Dat Øffmag. 51 50 
O'kiallari, em. cella ceravifiðia,. en Oltjelderu 
Ölið, f. feculum, eros, et:Mlibundrtte: 
pulus, Golf. — Alidafe3irst plaster” fået 
eum, Aarhundredernes St ét o: obit í a) 
proseas; Oldefader. — Fri voor dild li, 
7a mdrs, fevulie s fra Helse Við. í v 
Öildumikli, fiwcrmofus, bolgente, ^ 2 











o. 


v 


ol 


Öldúngis, omnina, prorfus s albtteg. = 
^ Olldángur, m. Senior, préskyrer, en Ofbing. 
2) beri , magnas, en Selt. 3) bo: adu. 


. ius tú gammel Otſe. Mikinn ölldúng höf. - 


um vér hér at velli. lagt, magnum heroem bic 
profiravimus, - het have vi nedlagt en Kar Helt. 

Blige: hid, f. bubula exuvie , Huden af!en 
gammel Offa. E 


Élluméginn, circum circaj- tem undique, dele : 


gméring, fra alle Gibts. X 

, Omni, fi flipty eleemofyua s largisi de pa 
corpara, Almiſſe 2) brennen, m "i 
en Dogenigt. 

Ölmufumádr , tleemofynerins , den, f "m 
Almiſſe. 

BGlo⸗de, ad iufaniam abriut, orerſtadi irat, 
affindig af Drukkenſtab. 

Gileup, 6. inirisa serstifa, Mylig fos "p. 

Oifeclia, f:eeDaria, en Rjelderpiges ; 

Öirýli, f. eropula, Fortuinlen í Hebedet ef for 
megen Drit, én Rud. . 

Öltól, #. pl. vid. ölgögn. 


, tid, F. bilaritas eonnivalít, toto ten L 


að veð Dui c. 7 

ltunns, f. cupa, orcá, en Dítsnbe, 
Ölan v. ölns f. aeui, „ét Gre, 
Ble. ebrint, raffen.: : 
Disi, et sede idee e 
Ölværds fr vid beiti... 
Ómon; f moleflig tol leflatio „ dota v 
Ümunarlegr, mmis erux, ben, fom gjør 

"Gorteað, iota Do 





- . Dor - . 
pm aane. rens 
„Önd, f. Bit s: tias on Aand, Sſel $n, 





„en And. 3). porticus ,. fiai. År berin 


vid öndinas- sima ams dient i Lid 
Aandadreat. E 
öndrur, fp slifolea tes end 
Öndvégi,; fin docu bosorerifimury in aula v. ir 
: elinios fili. va vefirbulo obverfus,. bet yypuft 
Oti. b ef Sal egy ved at Bord, ligant 
for-Dewt, — n 
Ündvigit, apprié, fetbeleð., öndýgin iden. 





, Óndógisgádr vetr, mjelfjps kyemt, a fan í 


deles mild Vincer. LENSES 
Ündvégis-fálur, f. al. fedis:beril 
tec elf. ilfegey paa. begga Sider af Huſedet. 
ndvigr, m vid. dngvegie usum ne 
ndyerdr, [7 
ær modſet, fige gott. ifor , - (om, i .Børftgingen 
moder tie, Öndverd æti, juveerns, np 
dommen. -Öndverdr dagr,. dits recent, M 
1 fette. Del af Sagan. . ” Öndserd „fylking, 








frons.peieis ben forene Del af.en Elan 


ven; afoteefie Geleb. Ondverdr - dalr, „sif. 
AMdels-aiynni. Öndvatdir Álóaz etpir, ert 
. nis, fe aquila. fcalpumi , . Hrnene fis mà 
„ Bpidferi af Stekber ahet logre, „þar mr 

allt opid; og, Gndvert, , "pma. ibi aperit a 
4. fiful obvia futfe, her. vare. alle Sing «unt 

70$ pex vid, Bæg.. v (e i 
Ondurde, it. ite ; 


. Ündjgi, uid. öndvegli , 


Öngr, angoftus, eng, fmæver, 


^ 





i 


lis columse, Støt 


Ma, abjectur, sario oli, 





3 - 


sn 
Ünge ;' sero (fH nij io flere Bii ei 
ingen (forælbet, uden í Flertallet). 


Öngur, f. pl atölifle, Ttanghed, Sueverhed. 


Hann"er i 8njtor, doĩet ꝭ· diffkulidribw: pre- 
soifur, fan er Beðtðvet ^ fötttófufði "í 
Üngvit;: nt? deliom- inimi; Afmadgt. 
Önn,i f. Bir , efti negotium, Mrbeibi, Be⸗ 
. „ Soft Önnum kafiin, tegorlis diffric- 
ur, bejáftiget; fofflfit. Hann ver Í óda 
önn, labori imtenius „raf Bak it "fulde 
Arbejde. | 55 J 
Onnångr, m. farbai, en Teal. í 











Onnüngsverk, s. abor "affidüts, firi Tret· 


bom$ Arbejde. 
Önnúngslegt verk, opus forste, et Arbejde, - 

- fem Øiffer fig for en Trel. 77 
Onnufta, f. neceſſitatum ar 

bigbeðerð Beſordeſſe. 
Onhglege,. aurdur, Haldin, toldſindig. 
Onnglega, abfúrde, uvénfigtn. 





i Sivit 





' Óowgliki, » abfurdiras Sofdfindigheb. 





Onagmæti, pl. folæcismus, et forkert Metz. 

Onundr, si. gigni, x Jette. a) aau. or. Fri 
en Mands Egenuauna. ; soe 

Ör oe or, pro úr, in compofiris: ex, alliende⸗ 
zgtver. á fongmenfatte Deb, Mangef pan neget, 

Ör, f. fagitta, telom, en Pil. - At legia ör 
á ftréng, fagittam nervo applicaxes [eggs Pis; 

„dett aas Vueſtraugen. " 

Ör, s. cicatrix, et Xe, en framið. — 





Ör, celer, promtut, tbe, redebon til noget» 





ón aógi 


2) lergurs eind /-gavmib, Gr £ Qr, fire 
muns, impiger, tff, ufortroden, virtiomP 
- Ör ef fé, largus, gavmild, ^ - - 
Örbyrgd, f. extrema paupertas, Armod. 
„Brbýrgr; omnium rérum indigus, ben, fm bod, 
* Mangel paa alle Ting. ' 
- Örbæli, n. villa diferen rudetum, en ede Gaard. 
Ördeýda, f. internecio, vaflirar, " Bbelaggelfa. 
Ördeyfa, fs. pifigsorikyi, eft. Solitude piftium; 
- angel, Mag: Fiſt. - 
Ördrag, s. miſſus, jactus teli, fout æi 
be; ð dreg. - Fuxta-leges 240 palus , en 
eut, hvis Radius var 240 Sfridt, ; 
Ordngr ,' ardeur ,: difficilit, Vanftelig. 2) fre 
mús, toff, virf(om, - i . . 
"| Orduglega, „free, rofft, med Vittſomheb 
2) difficulter, vanſteligen. 
Ördugleiki, om. firemiisar, Quelighed, Virſoriue 
hed. 2) sdifficulsas, Vanftelighed. 
Ördæmi #. res txemplö'tarens, eh Sing, fem 
et” uden Etſempel. 3 
” reigi wn. egenus cujuraora Daðentin , præter 
“'veftes:queridianas eſt infra unam marcam au- 
merasam ſive 48 ulnas, juxta. Grngas et div" 
- plomn Margaferð Regis ,- ew' Trængende, 
” oth: helei Ejendom, Foruden hand Bverðagss 
flæder, iffe belsber fi fig til em Matt · Est 
fter Gtagas, o Dronning E 





EX 


aabne Brev. - - ' 
Örendi, æ. periðftole, Sammentratuing. 2) 
Paufa, Ops 3 vid. erindi. - iu 


Xa 


MEE 4 


162 on — 
Sudongie, amnina, prorfus „. aldeles, c 


* Olldángur, m. Senior; presbyter, en Olbing. 


2) hero, magnar, en Helt. 3) bor adul 
35, en gammel Otſe. Mikinn ölldúng höf- 
. hm. vér hér.at velli. lagt, ssagnum beroem ble 
ptofiravimus, het have vi nedlagt ert ſtar Helt. 


Blidunge-håd, f. bubule, exutie , Qubes af en 


gammel. Offe. 


Éilaméginn, circum circaj- hem tá hele ' 


gmfring, fra alle Gibt + 





i Olmos, fi flipty eleemofyua , dgio i m 


PEN 


<orpata, Aliniſſe 2) Horno, demo se 
„en Dogenigt. 

õimuſumadr, tlemofynariut , on, [" e 
Almiſſe 

71 Ule, ad in ſanlan bris, overſtadi⸗ bratt 
affindig af Drukkenſtab. 

Giſaup, #. inrita cerotifn, tylig brygger "pu 

Olfelis, f. eellariá, en fjetberpiae. 

Öifýki, f. erapula, Serwinten i Hobeder ef for 
megen Drik, en Rud. . 

Öltól, #. pl. vid. ölgögp. ... 

6uéi, f. bilaritas comuivalis , eolighed ien 
Aab ved Bel. : 7 - 

Binna, fs cupa, orco, en Pltsnde. 

Glun v. ölns f. alaut, et Elletræ. . 

Dies ebrii, dratten. wl. 

Disi, ét Bivadne idee 1. 

Ülverd, f. vid peii... 

õman⸗ fi. moleflig, vmolefiniio, fortet, EN 

Ümunarlegt, immitis TX, ben, jon bu 
dortræd. "m . J 


poc 


MET: 
Önd, f. asimqs visa i Kande Ooh. 2) ens 
en pb. 8) porticus, ag aller t bern - 
vid ng meds litot à bd 
"Óodrar, ra bi: dolifale Gier; Vd, ud 
Dodigis sce bonrerifias, dà aula v. ir 
elinio, foli. va veftibulo. obver fis „bet yypufit 
Stad: ( ef. Sal egy ved at Bord, ligant 
"for Da -P 
Öndvégis, agprine, ífetbelad., öndýgin p 
„Öndýgisgádr vetr, mitiffjyss kyemt, tn fe 
deles mild intet, ar is ' 
Öndvégisfúlur f. M. fini berilig colemse, tih 
fer ell. Pilleyes paa begge Sider af Dujfebt. 
dndvégrs mw. vid. öndvegi, sismo 
Bndverdr , fr PR abe 4 vetito alot, 
e modſet, lige .qvet::for, . (om, i; — 
moeder en. .Ondyerd æti, "juvensus , Angr 
dommen. -Öudverdr dagr,. dies racens, bet 
ferte. Del af Dages. Öndserd „fylking, 
„. front, aciei, ben fogtefe Del at DE M 
7. (ben; afotrefte Gefle." Ondverdr- dale, pé. 
aðals-æiynni.  Øndvardir -klðaz etpir, exrt* 
c is, fe aquila, fralþunr, ,Srnene: tio med 
Spidſen af Solbes Alice Klotrue. „ þar vt 
' alit opið: og ;bndypst, omaia. ibi opens € 
ar Vifui okvia furfe, þer vare. alle Ting int 
76$ pag: vid, Dag. í d 
Öndurdr „sí Bóðverða, ; 
Öndýgis, ; tid. öndvegjt,- 
Öngt, „asgaflus, eng, ies 





^ 





* - - 


5075 p 


- Angry mro fol oni f ho lar: bigvir Ske) 


” Önugleiki, 


ingen (forældet, uden i Flertallet). 

Öngur, f. pl. atplye, tefanafið, Sucverhed. 
Hann er à 8nbtm, dofri“ diffkulsaribns pre- 
mifur, han et Beðrðvet,"fðttthfufbi i 

Üngvit,: n: deliyoürm-ineimis fidt. 

Önn; fi Air vettun 'negotiim, Wrbéibi,; Be⸗ 








- frieftige(fe. Önnum kafirin, fegorlis alſtric- 


- 161) beſejeftiget, ſoſfelſit. Hann var Í óda 
önn, labori intensus er Ll war i "fulde 
Arbejde. Ai . 
Onnångr, m. fordelen Frál. í * 





Onnüngsverk, s. tion" affiduts, — Tret· 


doms Arbejde. J 
Önnúngslegt verk, opus frt et · Arbejde, - 
- fem ffiffer fig for en Trel. .* 
Önnufla, f. mecefiratum procuratio, Sitbvinr 
digheders VBeſordeſſe. 1n 
Önuglegr,. edfurdur, "ientin, eM. 
Onnglgs, abfúrde, uvenligen. i 
m. abfurdiras , Eoldſindighed. 
Onugmæli, m. pl. folecismus et forfgrt, tbt 
Onundry qe. gignt, au Jette. a) wav... pr Virig 
en Mands Egenuavn.— 
Ör ov. or, pro úr, in compofítis s ex, tiítienber- 
agiver. ſommenſatte Deb, Mangel pan noget. 
Ör, f. fagitta, velum, en pil. í At leggia ör 
á firing, fngittam nervo "applicare, lægge Pir: 
den vaaß Vueſtraugen. i 
Ör, s. cicatrix, et Xe, en Oframm, — 
Ör, cder, promus, tht, redebon €H noget» 











a) lergurs eund / oavmifb, Ör £r, fire 
muns, impiger, taff, ufortroden, virtlomi 
* Ör af fé, larger, gawmifb, ^ - 7 
Ürbyrgd, f. extrema paupertar, Armod. 
Brbýrgr; omnium rérum indigur, n, fem Sai 
” Mangel í paa, alle Ling.  — 
Örbæli, f. villa deferea; rudetum, en me Gaard, 
Ördeýda, f internecip, vaftisar , Orelagselſe 
Ördeyfa, G pifigoribyi, eft. folisado pifcium; 
Mangel paa; Bif, -, 
Ördiag, m. milfus, jacrus teli, foutu vi 
be; ð dreg. - Fuxta" leges 240 pajfw, em 
Sirkel, hvis Radius var 240 Sfridet, . 
Ördngr, atuauc, difficilit, vanftetig. 2) fe 
mus, toff, virkſom. . . 
Örduglega , -frenue, rofft, med. Birtjomgetð 
2) diffeulær, vanftetigen. . 
Ördugleiki, o firemisos, Duelighed, Virtſom⸗ 
„beð. 2) difficultas, Vangeligheds 
Ördæmi ;.*, res exemplo eaten, e ing, fom 
„æt uber Etſempel. + 2: 3 
” regi, vm egenuei“ cujubrsora balentia, preter. 
vVutfles: quetidiamas eft infra unam marcam au- 
merasam Jive 48: ulnas, - juxta Grngas et div" 
- plomn Margafera Regina, em' Trængende, 
TT fete! Ejendom , Foruden hand Hverdage ⸗ 
flæder, ife beløber fig til en Matt · Solv, 
"efter Mind vé" Dronning Wargitthe 
aabne Vrev. i 





 Órendi, a. rifta, Saumentraknins. HJE 


pan ſa, uid 3 vid. erindi, - 2 
. Xa 


164 Ore 


Orendiz (at. óréndez), examinari mori, 5g. 

Örendr, morsuusí dod. 

Öreyda, f. plena defolasio, fuldkommen be 
laggelſe. "M 

Öreyddr, vacuus, exbasfar,. „tom, udtommet. 

- Óreydumeðr , m. defolator , Peftis patria, LN 
fbbelzoger. | 

Örfa (ar örfa), borrari, opmuntre, tilffonbe. 
E accelerare , haſte, ffynbe fig. 


st 


Örfen, f.-boriatioi Opmuntring, vutr ondetſe 


fice, egenus , —J ben; lon er de 
get Tatilg, 
tenir, ftævola, fræva, kejthaandet; afar 
örvendr, 
Exfládr, idem ac Brfárækr, e. opibus exutus, 
meget fattig” et 


Ötfyrndt, derriras , aetuſtut, meget gammel, E 


Orga (at órge), parum-monere, bevæge libet, 
Orge augum, ocior langventes cirenmferre , 
ft fig emfring med matte, fvage Øjne. 

Örgamall, dgerepiræ etatis, meget gammel. 

Örgemlit, m. immen/a Senectusisy bet famme, 


- 9) rejuvenefcens, dan, fom paa ny gaar Í í 


.fbarnbom. 2) som. pr. gigamis, tn Jette. 
Örhefni, s. locus importunus, et Sted, bvór 
man iffe fan anfre; a höfn. „Þar var. ór- 
hefai fever, locus erat Apelenii inputs der 
var, umuellgt at ankre. — 
s fo arca, an Site. Örk pappies; vid, ark. 
Oikumbl, s. cicarris, en Skramme, Ar. 2) 
„savas v. defecius juſta ferme , nid paa fe 
gemet. | BE 


Qm, 
brtumblade, corper. domani setti frum 


met. 

Örla (at ris), vid. ele. Orci hai, mere 
parum impetis tupew, Soes helgar en Smule 
op imed 'Æfiþpen, . Mann örlaðir á sann 
fótinn, 4 akerum pedea agre fn. erexit, fes 
trijſte fig med Vanſkelighed on ad det et 
Sen, Vatsdu pig vid bodanum fem örlar, 
cave sibi ab, imminenti prins us big for 
* ben truonb⸗ Bart, 

Örlátr, lorgur, rund, gavmild. 4 








- Örlátlega, largiter, rundeligen. 


Örleikr, m, largiras, Gavmuldhed. a) elus 
125, Staffbeð, 


, Ore, m, idem ^ PE 


Örlendr, vid. erlendn . . 

Örlendis, pige exlendiss . - I 

Örlitill, perprrvus, meget lihen. o»: 

Orlåég,, v. pl. Élum, Oxlog, Krig." 2) fum 
Efjæbnen, At leita örlaga finna, feta fr, 
feat fin gott. — » ; 

Örlyndr,' latg:s, gamilb, ^2) prom, ile 
er, raſe, veðebon. TU 

Olei; m. lavgisas ,- liberaliter; Qavmihfd. 

Ürmagne, viribus caffus, udmattet, atit. 

Örmegne, idem, 

Örmegnez (ar Sogni). fari Sete 
"mattet, ^ 

Érmiér, pertemuli, meget tynd. 

Ürmull, m. veftis plane deir, mI 
fliðt Kledebon. N J 

Örmæddr, vid. örmegut. 








örn 


"£n, 4, aquilo, ale Jovis, qvibusdam syargur 
bimula, en Øm, Jupiters Bugt; vid. ern, 
im. pl, arnir, ernir. - 

Örnefni, s. momen loci infignioris, Stavn paa 
et befjenot Sted. 

Örordr, libtre v. imprudenter logens, ben, ſom 

O07 tafer ftit og uforſigtigen. i 
- Örgvifaz (at ürqvifaz), animum defponidere; tabe 
Modet, 

Örgvifi, m. viribur et animo festis, doloris et 
loboris impatiens; nbmattet og modtag; fom 
ingen Smerte gie Anftrængelfe fan tales 
vid. ↄndqriũ. 

. Orfeydi, w. degenerario asimalir, dyriſt tb» 
artnirg. 

Orfkipiamedr, bomo inſolent er varius, ét overs 
modigt #g ubeſtandigt Mennefte, T 

D.fkot, » vid. ördiág. 2a V3 

Örfkots-helgi, f. inviolahilitas epi, imra pres 
Leripsos in lege terminos, et Frifeds Hellig⸗ 
bed, inden for viffe í Loven beſtemte Grm 
tr. 

Örfkreidr, levis et celer (de sevibus) s let og 
Hurtig (em Skibe, fot fejle godt). 

Ö ímár, perexignus, meget tibin. 

Orfnaude, perpsupir, meget fattige 

Ünfluttr, perbrevit , tueget fort, -- 

'Örfyga, exfuceus, tor, faftlo8; à f$. 

Ört, f, amar minima, qvisqvedula, én rifanlis 

Onråd, f. pofito, "nimia [eorum multisudiae. 

- depafta, Grasgange, ($m (re afæðte af alt 
for metigs Sieabfte. 2) eruta pedibus jus 


'Örv x6 


stentoram terra, en af Dyr epfpatfet Sort. 
3) via publica, en Landevej. 

7 Ö tug, f, sriens uncie númeraræ 2; pruium dus. 
rum ulnarum, en Trediedel of ér Unſe, 3 
Alent Barb. Ürtug végin, sriens wncje.pod- 

- derane argenti o; 12, ulnarum prerien, en te» 

. bicbel af en vejet Unfe, 12 Alens Gur. ^ 

Ö:vádrif, me nimbis selorum, en Þileregn.* 

Grvomalir, m. pharetra, carytus, et Piletogger, 

Örvaf-hoð, w vid. herór, 

Gryet þíngi, #. forim indictum, in prefentise 
S formes periclo, et Folkemobe, fom er fan 
fnenfafbt í em nær foreffaaenbe gate. . 
Örvendill, v. Srönndill, vid. &rfhends. 2) UR. 

Fir; en Mands Egennavn. 

d uf Á qvadim borealis, en 

» Etierne ved Nordpolen .— 


Órverpi , nm. extreme femra, det, fate: $e 
2 idem a hreidrböllr. að 








Örvefi, » #. æra decrepita , e høj Xiberbom; á — 


vas. alli hverium kemr at.Órweti, erar 
adula im ſeveciutem vergit v. defimit, efteg 
Manddoms Alderen følger Alderbemmen. 2 
Ö.vela- v. örvafa-madr, femen. capularis, en ube 
levet Olding⸗ 
Öruggr, fecurus, tryg, fik, 2) min 4 
, periculo, fri for gare, 
Giugglegt, fecareg confidenter , trygt, med 
Si; Á uggr. 00) 
Örviinan, f. defperatios Hortvivlelfø… ..! 
Gevilnaz (át örvllnez), deperare, fertvistg, 


166 Orr 


. . v. i 
Örvinda, atronitut, propr. axaniwir, forſtrak⸗ 


fet, forbauſet, uden Sandé og Samling. 
Grvita, aven⸗, delirus, gal, afndig. -a) fi 
í eom::cbafbjúr, fom (ffe ved. med fig ſelv. 
, riti, idem. — Porus kongr var þá nær Bwiti, 
v. Porus -Rex-sum fere. umnem sfum fenfuum 
amiférat Kong Porus vår ba neften uden 
Sants vg Gamling. 
Gron; idem. 2c fequem. . 
Örvænn, de qvo defprrapdum, ten, Hvorom in 
,, Wt Saab er, hvarom mam bør fortoiole. 
Örvæhi "e sulla fjer, Haablosbed, Vortviv⸗ 
lelſe. 
Örvænti (at ör vænta), defperare, fortvivle. 
Örvænting, f defperatio, Fortplvlelſe. 
Örvæntinn, defperans, fortielenbe, fom miss 
' tvivlet om toget," Örvænt er hönum jeff, 
son eft illi fprrandum, bet fan ban itfe vente, 
Öryndi , eph. verða "libera „ fri ubtryk. 
Örpreytir, rrr freni, meget træt, ubmate 
* tet, 
Drprif, n. pt sero wf sete iti 
a. lf " 
Örrifs stédasi in extresga secefirnne ; ennfilii 
N LISA: beit,afont vt í for gus, te veð það 
han ftat gribe ti, . ^ - 
Ürprifs áríædis m pl. saðula nofiagiis con: 
Filium quod invirus e ve mara fumir, det Fores 
i fegetbe,! man I here 9225 gribet til. 
Öræfi, m. pl örhæfi, defertum impervium,. ame 
bare fbu&ier; à hæfi. 
Oi, f. colle, . -gunent, Def, 








2) — 


) 


er 


bomm, Sammenfinten, miniis r 
Mennefker. E 


 Óftoa (at &fkra) , sugire ltonum 3 ciem magire í 


”bovinari, boum , brøle, bøge, vraafe. 
Öfkubruni, 
Oftadigr: 

ÜOntbag. . 

Öfku-kall, m. vid. hicdskall. 


Üfkulitr, A colbr cinevéns, Aftefarve. 





 Íncineraria, Forvandling di Am. 





capus jejamü, dies cinerum, Aſte 


Ófkr, n. ugitus, mugitus vebemensior, heitig 
Brolen. 

Öfkurlegr , rugientis in molem, br brölt. . t 

Öfkurlega, cum eugiru, med Brolen. Uxinn 
beliadi öfkurlega, bus admodum leonis ragii, 
Okſen brolede fom en eve; 

Ótkuttó, f. vid. öfkukall. , 

Öfla (at öfl), bue illuc vidiri per agvar v. com 
- Jeremm'surbam» gan með Nafthed fori i Bird, 

- eller midt iblandt en fammenftinitet" futu 
mængde; vid. ufli. 

Ötlun, f. petfen , en við Forretning, fom mar 
flal gjare færdig; 2) bpinio, Mening, ftn 
fet; vid zia 60. 07 

Örll, inpizer, firentus, ufortreben, vitfítm. 

Dur, m. eqvilà mar, en Din (x Hannen; 
vid. atfa, afla; 2) nem. pr."Viri, en Mandi 
Egennavn ;" vulgo 'öllur. É 

öx, f. fðuris, en tfe, " Gó. "xor, ind 

"xor d, nom. pr., Jtt Ely" Ieland. - 

Öx, f. derfifima pibi rei , "bti tættefte Del df 
en Flug. 2 bumeri rte Öxar 


Dparur, fo pl earmefifisia part piftis, teu 
Fjoðfulbefte Del af en Fiſt; v. buneri anis 
mantis, et Dyrs Bove. 
" Öxa (at öxa), afélare, hugge, flette med Okſe. 
i Ólafr kóngr lét öxa kyrkiu vid, Plafus Rex 
Jigma, in. ædifícationem templi aftiari fecit, 
Song Olaf (ob hugge Træer til en Kirkeꝛ 


. Pis Påfugl, m. pave, en Paafugl. 
Padda; f. rana, en Frø, en Padde. baddan 
qyskfar, rana coaxat, Ørsen fyrtter, 


Packi, m. volumen; item faccup, farina, em. 


Patfe, Gaf, Byidt. Klæda packi, volu. 


amen pandorum, en Klades Pakte. Hann lét í 


Pe eftir heft Gnn m:d pa ka, egrum cum 
| farina ibi reliquit, fan · efteriod der fin Heſt 
tilligemed Bylten. 

Packa (st pgcka nido), farcisar. eilligere ab 
patte. . 

Pacur, w. pl. epaetæ. Siuddage. 

Pál', m. gala, paflina, rutrum, en Spade, Hatte. 

Pellójna, f, pulvinar fedilis, en Stolepnde, 
Pallkoddi, pall. ſeſſa. idem. - 

Pallr, w. gradus, et Trin. Hellde villdi hann 
kominn vera bundrad palla ofan í jörd, cen 


„ts gradus "ad centrum terra deféendere go- 7 


| tius elegir, „an enftede heller at vate. gaaet 
hundrede Trin geb. i Jorden, end. 

Palir, m. fcamnum, en Bent, — Bilkup fetti 

Þo:gils hid næfta (& á pall,. og fo hapns 


al 7 


"6s, f. færir, en Die; ge mass Öxi 


kónga, imperium v. ira Regis, olim docoba- 
sr, Kongens Okſe, kaldtes ferðum Mid 
gens Magt eller Vrede. . 
Gud, f. feapula, alg, axilla, Skulderblab, Okub 
dre, 2) promontorium, et Fotbjerg. 
Óxn, í. pl armenta, Setufong, Qiu ^ 


menn, fem beckurínn vandt, til, Kpiftapus 
Thorgilfem collocevis a lasere fup in fcammay 
atgre ejus comitis, dquamüm. fcawaum. capite 
„hat, Bliſkoppen fatte Thorgils veð fin Side 
paa Banken, og hans Golf, fg mange, bet 
funbe rummes. 

Pallr (i keupmans båd), taberne plursans, debe 
i en Krambod. 

Pell-piltr, m. puer sabermavius imftisoris, eg 
Kramboddreng. 

Pall-fkík, f. tabularum. falinn efhiinr, fa 
melum, pergula, etffagà lavt Loft, blot þ 

. , Vaaningshufe paa Island; alias eriam palle, 

Pålma-dagr, domimica palmarum, dies olivarum, 
Palme: Sondag. 

"Pálmari, m. peregrinus, religionis conf erar 
Pr. en Pilezrim. 

Pålmaft ka, f. ferala, en Sete, fom ter 

, meftere brugte fil at ſlaa Boruene over LE 
grere med. 7 

Pélmavidr, m. palme , et Palmetræ. i 

Pálmi, wm. idem. 2) opima "pars réi , den bede 


MENDES 


68 Pal 
fte De af noget. Sic: ættar pálmi; flor fa. 
miliæ, Familiens aber oc ben, fom Gamle 
(len Gar Bre af. 3) mom. pr. Viri, en 
Mands Egennavn. UU 


Púlóki, f. aftis, fecuris craffa , malleata, en- 


Sletteokſe. 

Pålreka, f. «Md. pill. 

” Panna, f. pata, leber, fartago, en Kjedel, 

Bradpande, Stegepande. 

Punta (t pante), pigmorare, pantſatte. 2) pige 

moren, pantfatteéz ! 

Pántmsdr, ms obfer, en Gidſel. 

Dentforĩ, m. lorica, paludamentum militare, in- 

uerdam coriacesim, linenm v. ladeum, et Pande 

w fer, Bart, fom fnart var af find, fnart 
af-uldent Tøj. 

Pantfel: (at pantfelia), pignori dare, fevere fom 
Pant. 

Pane, sm. frignus, Pant,” Pantéret ^en pants 
fat Ting. . , 

Pap: Båiy M. ifie, en Papagoie. 

Pápl, pappot, papa, parer, Paven. 

Pápifka, f. religio romana, ben papiftiffe Reli⸗ 

gion. 

Pápifkr,  papalis, ponrificius, papiſtiſk. 

Pappír, om. cbatia, "papyrus, Diblus, Papir. 

Pappírs-bök, chartarum fwopus, volumen, en 

V"'S&eg Papir o: 24 Ark. 

Pappírs-imakeri, sw. charrariws, ew Papir: Fa⸗ 
brikant. 

Pappírs-örk,“ f. pbilyra, plagula, fibedey st 

Act yit 


Par 





Poppírs tis, "n. fafcis skriði, ét Rid Pape + 
3: 20 Boger. 

Poppir i i folio, chart integra, et felt Art Par 
pir, ber (fe er fammenfagt ( mindre fo 
mer. — Pappíf f qvarto,  gvadruplcaa, qoe 

*ogernio cbártæ zo Papit, fammenlagt í ut 
format, 'Pappít-i octavo, eharra oceuplict, 
Papir," fammenfagt í Oftaeformat. Poll 
pappír, charta epiflolaris, Pojtpapir. ad 


í pagjá ár, maerocollum, Stegal Papir. ” Star 


regal- papgir', cherja- pól ſtort Regal 
Papir. Us 


- Pár, m. picteva rudis, $n flet Skrift. 


*Píra (at pára); rudes; diflorsas liseras fo mart, 


ſtrive vderlig flet og ulaſeligt. 
Par, 4. conjuger, per aniumntium:: irem alias 


rerum, et Par (bruges baade om levende ss , 


fivløfe Ting). - Ecki per, fingule anm #6 


en enfelt Ting, iffe parret med m anden. 


, Para (at pare), conjungere, combinare, feret, 


parte. 
Paw, f. ſegmentum curi v. carnis, it Ct 
P effer Kid. 777 N 


Pera (ot para), aliquid cuti Afer fete t 


tffe af Huden. 
Paradis, f. Paradifus, Paradis. 
Pardus- dør, s, pardus, pamtbera, en Part. 
Parrak, w. loramenium , qo pécus fern ef 
gex nlligarur manféeto, en Rem, hvormed 
et. utemmet Dyr bindes til et tamt. 
Parraka (ar parraka), forare, binte; C Pr 
n, gonfi fimub, agere; drive famíet). * 
, 





EST T . N 
. PR. ' i 

endt, innra m 
ibd — 


Varta C(at party d: Mosiy: · Arix, dice, 
partete, dele í ſmaa Styffer. 


' panis (Gc phtert); ín pina Afin » 


eve, drj ees o nn ion 
p m. pars, membrum, en P" 9) ikli- 
anm: ite proptinar ligt; Egenſtab Ent 
bettis portr, debitww efficli , Qmbebépliai. 
Hann Beír margs Meina parte; virruefas eft, 
Ban far mange gode Egenſt aber. Pøl, er 





þinn patr, Bibi qraprium *. bet: Gael: -— . 


til. - FA 
"páfka. bird; Ff fe feo játa, Doittieitbes 
-Péflcr, m. pl. idem; vulgo páfkat. = ^ 


wiau · vikt, fepfimana fcit" bi bi pon, . 


sé ben fille Uge. 
pos sm, fins domdaiems, d efe 
pas. Mie ev 
Pat, m. paffus, musrimenrum , dins Sett, 
* Føde, exe. Se t Ni am tt 
Paftr, m idem. ^st " 
Paftr leið; 'rewellue“ exil? fouent pofto fuæb, 
' om fpifer Vibes (de decenr wotis dobirimilials 








- dicine), figes om 'npfettte Bern ellin Dyr. 


Pet, m. mora, Hindring, Ophold. DN 
Pati, m. vustór, Tucertus, fill, uſærert Bipgté. 
"Fecne; f. dieu: frcer; bet ub, þlorpati Broͤ⸗ 
bet i Nadverens Saframent Slieer ombaaret. 
Patrierki , im^ polbiertles? en Patriart, > i 
Patti, m. prerulut ;" én? "bei" Dreng. - +78) YA 


bells, en Mab. = - Me nt 


Anden Deel, 


Bek 


X TV, på. duisi. 7 
Pte, REA pavötði DO 2 
Pávi; m. papa, poumnfex, Pave⸗· n 
BAM y, úr: vangulnrvnofaccælas , abditus: er. fykkiðð 
i tractatus, en affides liggende rog. uic 
Paufelagsg -tegefralit aom b fot mørt, 
Sw cei wd 
Bari, m. fa 
1 fryelig Ting; s. "urerjec, puy.v. yoy.. Germ. 
„pfuy. Angl, paw; irem angl. Paw» B 
Ped, gs lsrynculorum, verna, ansenmbu 
tt tik ^ 
Bonde í etatfoil. 2) bomuntió , 




















Drag, ynyttigt Menneſte. FR 


Pedliigr v. peplingr, m. - 
" dile Dreng. Ss 
Pedmadr, ss. idem. Hann gisrdl "echt fei ed 
menn eda gaungumend'' røatsavis ho} we » 
28 joinns "vel menditis ;*" Sai" behandlede ^ Th 
Pus linget eller Tiggére. . 1 
-Pedta (ar pede)» mieulà?e , Vefrhitte, beubtei 
"Peð v. peyfe! Ye. fubkchlos e Tegjtur eis, 
^' miden; Próngálk? &fhibscula eniwodera, 
TU sexta, en Srojt'af Strikketej. sow 





Pekilly im. Maid; Oittlagt; ^ Qouyef nmadmgl.. 


spice, oem ons ti an 3 
Pekill , hv, pekih&fe, f. capiti ovne absque 
tafir et Mcr ad Hue · (ME p. 


Philli reife Quabry f cameiðar aübwapse rerürris, 


Fisker Baal] gute Borð eve: bøjede ind mob ðe 
veðet. NE 
Pike, nm. eoi Comtenrit en (den p 
Pekfa (at pekfu), rixari, tratteó, fiveð. ^. 
Y 


— — 





x70 Pd 
Peli, s. guerslur. vy fétaril queria pers, va 
fjerde Del af en Dot, ., » "d en Det, 
Gtage, Raft. 
Pelikan, m, pelicamu, —— Lara 
den Fugl pellen. 5: 
Bel) sedan). etftågk meget fine Lerred. 
Pellfsnmr» m. emblemata hyfjine s Sortere ffi 
noma. pellis inter,” en meget tt Oen, eo 
ning, fem brugtes "ved det fine Lærred, fame 
"Citater paa ſaadan en Gom. 
Feni =. inna, "lanis, en Den, etin 
pen. 
Pennahnffe, w. ſau· iun · in Pennekniv. 
Penna -kloB, =: crem, Mura calami, Splii⸗ 
AD 5 
Benpa-rifsg, f. idew. . uM 
enna-ftockn calamarinm, —J— ute 
Penlugr, m. peur, erts pm E et, 
Co mmus, Penge. 3) ommm rep utiles et oper 
- kant Stiabom, eg:alle. nyttige Ting. . At 
-  virdé til fallre pgnínga, ad tgxarionem mE 
. none eflimere ,. jette: fuld SGatbi poa noget. 
” peninga-hyrdfla, f. crumea, tbeca sumarið, 
=. Mengepofi ¶ Peningm hyrdíla kónga e. 
riis Sjórnasp erarinm, ffpury bet affenslige 
7.2 Gtatfammer i -ogfaat Korgeus katollaſſe. 
Reiogaemdr R mugmazus , oy Mand," 4m 
har Penge. . 
.ninge-páki,. senem, «9 Gnler, Angers 
Lid D 





" Y 





à 


23e 


"m 
7 Wenlegaontis s mec Rficolane, snmtarits E nud 

mangel. 

Poíogs ftf, 9. melas geebnintios: erf 
. muftt. . 

Funeral ond), sanbism; kn: tet . 

Peníngevixlari, fern mbl, Bd 
Weite on o . 

' Being visti "m "ne cambiale, Sfc ' 

Penínga- víxlissbréf, dieere campialer, Velſel· 

úr þrep. Peningur át vixla, comBirey. ein 

» føre, vele Penge. 1 

enl. me penicillas , . en, Penfel, í 

Pent, s. picurs, Malen. 

Penteí f. idem. 2) mala, en Pet, git 

Penta (at pente), pingere, fcribere, male, frise 

uf jen edendum ingvinare.ueftes okfoniiss Ys 
fubfe Kladerne med Sul, imedens man ſojſet. 

»Pensads., pictus: colore iebmut, malet, fare 

ente, m. picror, en Maͤler. 

Per, movi pano | ' 

„Pera, f. prem, en Pare. Beet spm 
et Paretræ. 

„Perla , fe apengartens, amio, tn eta 

„Perlaband, -w.-mouils, barcerum, et Petluund. 

Perlamódir, f.:cmda margerisifers, Wario 
mot. EN . . 

 Pergementi perment, 2. vid. bókfell. 

„Rerment-makari, m. memåransrins, en, (est fæ 
2. arbeldet Pergamenfy ” - 

erfikz m. potfas, ep. Derfer, fa See 

„Rerfar, c. perfe, Perſerne. 

Paid ait, f perjorgo m pri Si 





won 


Beth; f. equos. En:Bappos:2 —— E! 
Vervifalegr, vid. bermifslegn... , 





Eerriinn, drgpyit o tob, (ont 1 við. bero . 


Pet, f. pelis, Peſt. 

Peftiler.tzin, f idem. li vis 4 

Bit, mi nem. pr--siri, Petra, en Shots. Eger 
navn 2: Peter, 

Péturs-beita. f. cirns oris dflorem etiesge 

! traade ved Kabltniené Mund. Dos 

Petürbudde; fi invólitraümn | "fetar, rojo acu- 
late, So ⸗· mus » Beðafning om Stotfené $88, 
. fr'titíðhbickið!, alias pulvinar marinum, ^ 


rm 


Na 


. Peturs-kofa, f. colymbus minimus, beri dite Sim, 


en 'sfugli. vid. teiſts. 
Patüss mold ,4j::vid. bernemoid. "om 
Buus vedfteinng m. eweiut ovii , Dante 

biderens (etflags Osormet) Nggeſtol. 
Fisch, ss pant, tit, ette. = 
Piaka (at piske),  fjæmlare, pøngere, -tundere , 
Aede, file 2) puncrnare, (ette unite 


. Atygjæke i hellinn, fgrem ferro a filice: ex. ^ 


—A 3. med Ot bad en Zlinte ⸗ 
Do 
iere. (at plaro), fires, f flikke, te, pp. 
Béarad fat, cewto, et lappet fíabebon, í 
Pan. sc sifw ,Qafrengetfe. 1. o e 
Vinío ; (a8 pisfa, vid), Miri 5 moliri, oefeoe 
- yet, huflisugni:fð (formido co^ 
Biofiy mc pufvn agnir, ik bovencMéfun.- ^ 
Visfalegr, /egnis, sardus, barent, fatu dangfpm. 
Bátur te ffonemhi folium, inops fan 
ati mini peat "EA 


Fake, . siga, . et STR SENE DNeYd 
Picka (at pi 

og effets: cT usa (ten os ot 
Pile, f. fagista m fm Pil. —— "n 








Pila, f vid. i 
Pilagrtnir, ms" peréjrimur veligiofør; en pig 
grim, ^ Germ.ípilgiðin;- Gall pelrin. 1 
Pílégrimi fesd Cfi spetgsimiooveligiafe;: i 
pilestüntrelégss e rr onc 
Pilinr, m. pl. cancelli, "Aiprigfitontt, dier, 
wet; Otaticg. AC ICT 





Els m. falis alba, PM, ilt A 


Pilnukofr, 3. gbareras. e "Piletagner=- 
Pilts, ». fola muliebris, , perizoma, ,qmiculsm) 
sete tuevtinne fior, Giro beltz ^, 





Ey mopur,ct Drens. 


Piliüngr, m. puelius, en tiben Deng... + 
Piltepörg s.7pl. protecisas; irem, serius ath 





fed, Drengeftreger. id 
Piment, s. vid. primenpa - I 
, Pína, f, cruciatucd Wet, Diae c oq 


Pind, f. vid, frpipd. ^. 

Vindingar  f.- pl. eaactismes, (ftrenge Snddrivety 

rr fttvaf.. fetten, -tldfosljar „-.ogfaa s. Dage, 
nia =. 3 
| Biodi t. pinda), exiorqueta, exbaurire, udſue, 

ine." Kéngr vijldi.ci ginda; Skélbolte (lad, 

putet eabaurire faech 

s mlaity gfepugen-uitpa ie ub(uitgin 

bolta Diſpttpol a „mo: el Pus e 


Ds fregvenser pungero, fatte une . 






Bá 


"192 


. "Pini (at pína) , senge ier púnirð, si 





^fráffé. - . 
Píning, f rortura, ine " indent, - 
Phni, s. chculei, Quen eem. * 
"búst f vblgo gátt, við. pue 
Pinflarvottr, ww. martyr, en a tyr. ! 








Pinflar-vættig #..marprium, Martyrded. 
Pinta (at. pinte), xyorqpare í pine/ þlagg.: ' 
Binting; fa sossund, ;Øine „*Þihebenfu, ; 
Pint-Ívin v. pynt-fvin, a. erinaðen?; stinn s ter 
ER 


. Pipa, f. fftula, calamus, en Pibe, et n" 


Pípa (at pípa); villas inflare, blaſe paa en Pibe. 
2 defe fere, beyppe ned. · 

Bpeti! í. tiðirew'; en DE n 

Piparalegii "lobitis;“ volubikii,. adivii- in montere, 


quafi Jun, utis IH bid sandt . 





ſende. noon s Ur 
Spenge jin. Vboréa ;"fültur, —8 E 
Piparstürtr, m. idem. 
Pipar, m. piber, eðli. í!" : 
Pipra (at pipnð) „'þfper“ efi m með 
Peber. 2) inſtimulare bpmuntte, oplive.” 
Pipta (at piprà); rembre, böbe, ſtjalve. Hann 
vípipeaði allr af veldi jra- tis lFenboit, han 
mE gaffe af Vrede. Idedin fkalf^og 
radi, móvelarir Jérrh argbe coitremuir 
' BUM fiac Mte 10 05s o3: 
Pipit- tb, *rapbámir, rüfffcemus , eberrod. 
Pepoblfari] s. ↄbicen·¶ en · Piber. 
Pipr, veox, fler» teft, Guðtiga 72 0: 












E 
Pifa t. þifie; yi Rongies- in: onu. ml 
"fpongiofus, fvampagtig. -- 


ka (at) pifii), aim eil soni, 
mumie. MI 


. ifl, f vid. pind. 


ifa (at piffo) , viligire, piſſe, bd fit Vad, 
Pima, f. urine, Mein. 
(ite, f pureolus , en fiben Brend. a) ole, 
, elus, en tiden fett eler lote; forf. d 
pottr- . 
Bit, Sm puteus y. 9. os pná, et Sul web. i3e 
ben, fulde af Band. A 
Plága, f. afflictio , plaga, Plage, Soit 
Plégadr, afflitsus, plaget, befymret, 'engfitti 
Tláge (at plága) ; gr plage, mof, 
 tjmie. OUT PU iT tar 
Plag, w. emoliéntum, Moie, d 
iy mor OX, Sedvane. 
Phsgs (et plaga), :folere, morirsdalyrey pleje, 
Y Have for Sti 2) ermsneel, i gane iv 
vngegntir í Eafrantz - billanp: plogaji vel geli 
fína, med öl og mat, var druckit ósek st 
* béddum, Laurentius" Epifcopus bene iai 
hofpites setitifa, er" cibo, er: qvidem Mein. 
sibus fime menfapan proc dubire æj, 
:odiitop: Cantenté: behandlade eer pb 
Gjefter godt, bande € Oenſrende tti Mb 63 
SDriff? do ved ejnt out ah 
- fom: þar. lyfteðe. RN 
Big. tes :maniðut“ quotjdie sefivknr a 
Sing, fom man þver Dag har tallet kw 











| 
| 
| 
| 
: 
] 


"PR . 


tree; Ufapine in d plügg; Stieg nie 
"4 Flertallet): ' 

Plagüdr, m. mos jøveseratus; sanni € Sad⸗ 
van. uoce 

Plamps Gr Planpo) rigide e« "m ipcedi, 
gaa five og plumpt. 

Plamp, .#. greffus rudis, fuccufus,. en m 
klodsagtig Gang. 

Plånere, f planeta , corpus. celefe patum, e en 
Planet, et morkt Himmellegeme. 

Planta (at plantare , inferere ,- plante. 
At pl » olerare , "Plante Kaal. 

Plantan, f. plamatio „ Planten. . 

Phiftr, m. emploffrum , maligma, et Plaſter. 

P:áftr-Ípadi, m. lingva, lingula  „etflag6 | kirur⸗ 
giſtt Inſtrument tyndt P "fladt" Á ben ene 
Ende, „Svörmeð Plafter ſtryget uh paa en 
reb. | 

Pláts, f. liðina , ð Base. 2) lorica, Panbfer, 
„rif. Plátu-fmidr, lauinwius, ben, fom 
„ sir Plader. , u 

Pláta (at pláà), makiari, ſtratffes mé ipenger 
mníft. Hann vard át pláta, pecunia mulcra- 
batur , fan blev ftraffet med en pengemuttt, 

Pléts, ^». plara, én aaben Plads. 








2) locus, 


UE fpiriisi, Plade Rum. 


piásiser (er plétsberdy, deferre momen alicujus, 
* føre én Í doltemundẽ. 

Plógjáfn,. #1 vontis, et Wiongjern, Plougſtiare. 
Blógíkspt,..ú. burir „en Dleunat, Haanbfang 
paa Ploven. N 
Bjóla: lsdefvs bb gent, fordelagtig. 


Pol #73 
Pei s: fos, en YPtougftjært. í 
Plógr, m. arerum, en Ploug. 2) lwr&m, - 


"ordet, Gef. | - ! 

Plocka (at plocke), carpere, decerpere, 'plutte 
af. 2) deplusave , plutfé Bjær af. tot 

Plotkffkr, sw minusål pifcium, putt * 
ſmaahakket Fiſt. 

Plotk-kål, vid. langkáL + 

Plockan, f. cellicatio, lutten. 

Plówm, f. prumum , Blomme; alias plume, 

lómutre, sw. prunus, et Blommetræ. 

Plóntuu, f vid. plantan. 

Plöntunarqyiftr,' ss. fures, ode, Podetrift, 
Dnmwelviſt. 

Plumpr, rvflicus , agreftis, plump, grov, vars 
tig. : . 

Plnfs, wm. pfeydolofericum , Plobs. 

"Plut, s». cimelium, for(tjellige. Koſtbarheder. 

Plægi (at plagio), arare, fulare, pløje, fure. 

Plegdr,  ararw; ; pløjet,, furet. Plagdr skr, 

, ervum, plsjet Ager. J 

Piaging, fi arario, fülcqmem (etiam de ligais es 

. fabulujs dicirur), 'Þisjen (lige esíaa om 
rre og Plankevark. | 

Poki, m. fnceus , an Gaf, Pofey dog. Pouch. 
Sv. pocca. v 

Pokalegr, iliberolis, fine, mabel, "m3 


V ebentlige fm har ét miorkt veſen. 


Pokr, m. manducus ; en Buffemand, at ſtrakte 
Boͤrn með. 7 

Poll ^m. lacuna, agva refes, Bandhule, Vans 
flade, Gump. - 


174 Pol 


Pollóttr, Jecmwofus, fuld af Vandhaller, fint 
pet. H 

„ompa (at pompe), precepr ruere, falde hovede 
fub. 5. . : 

Popel-tré, m. populus, et Poppelira. 


Porcellan, $. porcellanum, terra porcellana, - ore 


felain. 

Porcellans-kér, vas marrbinum, et Sar af pes 
fefain. 

Portiy defini, esit. a) perrem, og; gre 
budos cecus; angl. purtlindy lufciofus , -ftæve 
blind. 634 

Port, s. porfa, forer, Port, Dor. 

Portkona, f. proftibulum , femi, en Stjøge, 
Hvermandehore. 


Portlífi, m. fcorsasio, futurio, Stjobelevner At 


lifa i portlífi, effurvere, (ee fowi en Sfjøge. 
Portedur, f. vere porte , Portaaren í Leveren, 
Pos, sw. involucræm infamis, bet Tøj, Hvori 
fpabe Bern -fvøbes, — Hann er njfkroppinn 
úr pofinà, mwper ex fafciis exceffis v. extrica- 
gus eft, San et nyligen fiuppen ub af vas 
(bet (flgeb om en ung Dreng, fom vil fpite 
Sriftfyr). : 
Pofi, m. facculus, en liden eat, Pole 
Poftlla, f. pofilla, en of, . ] 
Péflc; m. (fex á bledi i fgilum), emio, Gefð 
(í Rortfpil). 2) arriculus, "membrum, Arti⸗ 
fel, Poſt. 3) tabellurtus bemerodromus, en 
' Brevdrager, Drerfeitt... . 
"+ Poángr, m. infams, et Barn. 


'Pöt 


Pot, m fucirs, yet, Optio 

Pota (at pote), aw pungere, funis mn 
med Synael. 

Potta-(mids, olarius , Pottemager» 

Pottlok, s^ operculum, sir, et bots 
Grydelaag. 

Potemeskeri, w. fgshs , en Pottemager. 

Pottr, m. eocuma, lebesi conim, en glede 

Potte. 2) erfa, Aarſag, Grund. Fani 
vor pott og panna til pefb alls," caufå fone 
"hve erat onmium iffaium rerum, han edo 
fag og Opfav til alt dette. 

Pottr, mæ. (melis), Sextarins a: fon pars ce 
gii. en Pot. Hálfr got, bemian, en a í 
pet. 2 pottar, modiolus „ 2 Potter. að: 
tr, Femímedins, 4 Potter, 6 potter, at 
gis, 6 Potter, 8 'pottar, moder, $t 
ter. 24 pottar, srimodimn, 24 Setter, 4 ! 
pottar, ampbora, qoadrantal, 48 Potter. 36 








i vd medimnus, 96 Potter. 960 poet, - 


3: tunna får, cwlenr, dolium salts 969 
Potter, 1 Dtfehosð., 

Pölti v. påkr, m. globulus, en liden ful. D] 
comvexitas, Rundbojning, hoalt Munding. 
Pöpull, w. pars servofa scu, Aa WOW 
, fulde Del af en Muſtel. Sic Dvilpipile 

pars nervi bulene, en Syalfftð trou. ?) 

„ ila Inforia, en Vold til at.(ege- md. 
Pöpulrág, F..tuirfur:consinuuss. beftaubisty 9 

holdende Lob. pt 
Bót agna ek, fiin eni 


Pr 


Byscheri, .m- 2elnio, tu Sfjelm, „et. Sar. 
2) debirer infdes, én foigestih Styldner. 
Wrscktogr, megviócas, prægtig, Gertig. Prscktug 
ng epulee ſaliare, prægtigt Maaltid. 
sr siginn, disin Þrangen, 

one. E 

Viking, | omen "eem desdosarius;. vue, 
Pranger. - 

Pránga (et þríngu), mengonicere, vm; prange. 

Prsta Ge prata), immedefle fi gerere fluddrey 
teft: 2) feffiewlare, " opmuntre. - 

Prater, m. garralis , e Sladdrer, Ordgvder. 
Augl. prater. 

Prétdlegr, hamdefur, ferur, taff, modig (rm 
sef iſar om Set). 

Fita (ar "pridika), eonciomári,, grédiare, p 
bife, $ofbe en Prediten. 

Paédikari, sm. concionator , oratar, en pret, 
sejtlig Taler, 

Prédskun, f. concio, predicario , en Prabiken. 


Fekðilguner-ftóll, m fyggefinms amber» carb 


dro, en Sprebifeté. , " - o €- 
Preláti, m. prelams , prefsl, en Prelat. Sic 
vecari funt omaes fiperiere im ecclefioſtico or- 
dise, ſaaledes laldtes alle Geſſtlighedens Bors 
Prelgrsdrmi, s. prælatura, prafulaus, en ræs 
lats Embede. 
Pret, s. ppi, litere typis ecpreffe, rot. 
Presa (st prents), im;rimere,- eppls excuderes, 


. Prefir, s. 
2. pred.  Affettr preflr, infu emm DL af 


. Ld : 
Prentari; ms sypegråpbur, en Crykket. 
Brentpeppír, ta. eborza eypegrapbise, Trytpapirs 


m 


"Prentlinidia, f. efeina sypegrapbice, et gage. 


tryfferi. 
Pregverk, m. ides. 
Preffa, f. prem, en Peta: c A 
Preffas (ac: preffo) , premere y. tupiturrr, mt 
preſſe. 
Preffan, f. expreffio, tibpteffen, Udfneffe. 
ae, preshyrer, paftor, parochus, Sogne⸗ 


- fat Prof. H 
Preftshempe, f. toga pafforalis, cafaða, genes, 
en Meſſekjortel, Meffes Ornat. i 
Preftakall, =. facerdosium, Preæſtekald, Præftes 
"embede. c 


„Preftlingr, m. faerifiulas, en Kapellan. a een. 


didutus facri mimiflerii, eu theologiſt Kandis 
bat. 

Preft-fetr, m. domus parochialis, vefidemia, en 
Præftebolig, Stefbenté. 


Prefle , m. gucupibus eft: pfstocus marinns, 608 


Bugfefængerne betyder bet: eu. Sopapagoſe. 
2) pifeatoribus: cauda plevremeetum , hos Bis - 
Eerne betyder Bet: Salen af en Helleſlynder. 
Pretta (at pretta), fallere, frofrare, folae, bor 
Brage. 
Prettarefr, fallex, freudulemas , fifa, Tb 


D. bragerfð. 


Prettótte, idem. 
Prettvifi, f. frawdulmio, Ovis, Sretcogert, 
Priál, s. fucur, fbebrageré, igatfpeb. 


MÉ mæ ef 
I Prióla (st:þriála), fuc foemrez Þebraiw: =.)  Jriðht #0 Áland frena, ocieivpictme, ånde 
(Pil, m culus, finir, án st. = a) eiri. fatio; cagftoze? Pharao o Ce 
v Blas, nora. fignum comme; et. (oelihgdteg — Piións- höfað,, (mein, —R 
Dar er ecki eftir sf punktr né prik, sec do la hboved. VS ae eme eia 
neo vefligium fupereft, af er tffe Ben minde Bray.» ap. svefns. ensi, .en. rige 2s en 
fte Smule tilbe” M : ftander for et Kloſter. 
„Frika (ab veike), pwgert ,: viti, fiere. Pris qms dena s celghgarjo , „fót að, þri. 
- Prilla, f. rbeca, et Naalehus; vid. rálnprilla, Þerammelfe. 
Prím,'s. nova Junss-my Maane. "Med prímind, Biífa, (at EOD lendare. celabrer, 
icundam movem, lunam, t yet. 5 pomum. 
VBiigent v. píment, s. pigrum Malerfarve. : 
Þeir drucku prínent og klárenr js strie pre- 
pararum lydvorel. libere, þe brat: en påk ] 
forſt jellige Maader tifawt: Mijod. fort, dee fnr om Stift); Dr 
PPrimfikoi (et primfigne) , prima feyatione eru- "ár. 
"eis ebriflionum initiare, døbe; eentlig:: Ber Próf, m. prokatio, Seed. 2 jeune, de 
»v tegne en með. Sorfetð - Aen. d "feo, Sviftje, Vreve. 








PEDI 













vPrimfigning, f. prima fimario crucis, adi Préfan, fidem. Ts. 
ig: Betegnelfe með orfet. . . .  - Próf (m prófa), experiri, þesvé , foren 
cias, Pine; Sage, Marter. *Piófuffr y m. Lehuſuu clericorum, en Hemen 





2) Rabellun, tir Puker, Vifte. T pies 
infi/áH, rm. mkidero, amctor, en Prinftpal. Prófkma, f. pertum, - giedforinge! git 
Pong, ff princeps en Prinde. 2) Jpcifihi At gefa profentu, prevent jus ju 


regtnsæm j: í Satdetohed: ei fronprinbd. — t" rufo vlctutdare, + fledfore fg Hí. 
„Friðun ,- m. lamifiðnn tkxrile, (ifft Tøj. 2) Próffteinn, m. epis búin, Bernd sf, 
? comsexus , Fotbindelſe, Emnmenfaining. en Proveſten. 
Prlóna (st prióna), texere, mectere, ſtritte. Piomya (at prompa), pede, file, fjærte. Bet 
ricnskona ,. f. conadairix, sexatrix, et mei * wrinn protryir ;' eguns' pedis ," Heſten fjætttt. 
7 timmtr, fom ftriffer. e 8 "Prédbáinn, bonefte ornatus ,. prægtig Hade, or 
"Prifnar,. m. pl. jila ferrea, comwodaroria , Otrit⸗ pudſet. * 
kepinde. 7 07 ' — Prüdmenni, tfr srbapu, en hoftig, arti Mand. | 


Priónles , vil. piga. toco t Prüdmenfka, f. civilia, Artighed, afl 


| 





Pme … 


' Pride, urbane, mivilis artig, fef ^ 7 
Axumpe (gt: prompa), vid. prom,a. : 

” Prump-hæns, s. P alive pig dut, 
* fom ofte Tjeste c i. 
Paris, e. pedisar , giſen, giereen. 
Prunds,' sx pecknia v. gtithvid monacbæ feum 
7 viwspertems in monafleria; Penge ; og Git del, 
S fem · Manlke fore meb- fig, maar de san í 

Kloſter. 
Psi utc "pita; (í helfa), poppisinam eid, 











„ubftste en P'Soiffenbt 9b, naar man driver 


* se foran fig; for at tilBjendegfve, af biffe 
ffufe gaa hurtigere - 
Prydi, f£ detur, ernamensum » Gm 

befe c . 75 
Meat (i brga);' orvári ,'" vae, nýtt 
Pie. decorus, edem, Ae jen 

"etegtis- 7 SS Oo 
Prýdilega, decore, gerer, font, dede 

ſirligen. 
—X 3. foie; á. Býður; s eimrilom Joni, 
*dm Salmer s 
Píaltari, fleri, í =. pfilrerium, en Salmebog. 
Púði ar pti) ; plitdðie - hjþergere,: pubbre, 

NI med Pudder. 2) exbalare fn så 18. 

ei, vige Sofa. 

Púdr, * pulvi siitratur ,. Rub, "E 

Púdr- fykr, ER . pulvis lyri .eljerrilir, du 
verſutter. 

Poi (pfiadi, st pús), afpirare mande van. '» 
fovere v pufte til. ^ At pås i skéggit, im Agr 















us hem fésgore enfe i Sifjægget. Raudmagina 


Haven Deel. 


Pun 277 
^4 „púsr at båing, eyeloprerns maí, ovirium adj 
sum fever, „fan: Btenbiberen puſter til Ege 
<..gene (for faaledeb at udklæfte dem). = ... ; 
Púki, m. malus demon, en ond Aand, Djævel. 
Pukr, v. fufarrøs; Suffen:; "7.70. 70 
Pülga (at pukra); Juferráres hoiſte, 2) fur 
tim tractare, foretage ſig noget hemmeligen. 
Pakurlega, furtim, „clam, ipníigen, hemme⸗ 
” igen. i 
Pål, m. pulfario, labor improbus, et meget ftrængt - 
Arbejde. , 
Pula, f. moleftia, Seíverligfeð. 2) peti li 
. mofa, impervia, en uvejbar Sump. 
„Pála (at pú!s),, ſervire; irem tuditare, trælle, 
ogíaa: fløde ideligeri pu. 
Pülsheflr, vid. klifüabeflr. J 
Bálesles; - enifijum. crafifinum, mee 
ulbent Tdi. -. eae E 
Püls-gudr, m. pulfator, sndinpor, þm poe 
tit paa 3 ofa: arhsjber ſtrengt. a 





Pumpe, f. árilta,. Sense - ton o 
Pampa (st'ptimpay, examine, futur, me 
pt, udroniye.. 


Pumps, vid. pomps« or a P NS 
Pund, S menfura ligvidorum Fémiarndlis »* dae 
ME angi, er aridormm 1^ libre et Maal, ” fon 

”indebofber af vaabe Vare" í Potter, 9$ ^. 


(d 
Qm, 12 Pund. 






- 1d c 
PPM A Je" 
d-faudr, ver. 





dn za Potter: Pun 
vex, qui haber 12 libras nis en Bebe, ju 


Talle veð. Slagtuiagen viet pá Pund. 


, 778 Pun 

Bund" Héra, pondo, tt t Pund.” 
en Talent. 

Pundari ,- m. libra, rime, 

0o mi - D i 

Pånga (at pånga), progemmare; fylde en Pang, 

indkaſſere. Pringa út, mulcrom folvere, 6t 
tale Pøder, punge ub... . 

Púngr, m. erumema, fncculus, pera, en Dung. 
2) feronm, Pungen, hvori Seftitlerne ligge. 
At draga, nagað i páng, alerum slaudere 
eculum, at imrendatur »vifus alterius, trætte , 
, þet ene Die fammen (for at bet anbet Die 
" fon Te ſtarpere). 

Pånktr, m. punctum, ét "Dunft; 2) paragra= 
"phus, en Paragraf. 3) nomen senpirin 
Ojeblik. U à 

Punt-fvín, vid. pint · ſrin. 

Panir, sw. gramen barbarum, etflage ſpibſt eri, 
vid. hroffapuntr er flingendi frá. 

Purgatzia, f. purgario ; 9tenfelfe y Purzeren. 

Purke, f. porca, en So; vid. frefsgurla 

Purpuri, sw. purpura, Purpur. 

Purpura - raudr , ,coccimeut, purpurrød, - re 

Púfa, f. fposfa, en Saftems; fr. epoufa 

Púfa (at páfe), copulare, forene, vie fommen, 
, At páfa ftr „konu, uxorem duxere , gifte fig. 

Púfn,. f copulatio BEatefólts. Sammenvielfe. 
- Påls, - valvas equarum, Hoppernes Avlelem. 

.2) marfúpiuin fieinlus, en Poſe. Sturla 

B "tók rolla ínuin, og les Augåftini 
B "bens Soarla facial fuo ſamſit volumen 
peigamenum' e in Augaftini precnionem, 

Dtutla tog ti Pergamente' Rulle ub af fin 

óle, og fefe Auguſtinus Bon. 


2) taléntum, 


Jon: « ibit 


3 















að (at $$; " siorfipio in 


7. À pottp, 


Pela, f folis à C 
polus, ophatkei Sr; blottet fot enfer 


* - patte. - 


Púftr, eeapbus, et Øréfige ^o 0 

Påftra (at páffra), nlagiieinpinen y gm 
tfe c 

Påta, f. mererrix, ferum, e" m gll 
putain. 2) emtcla , que matitum:jugeltvif, 
en Horkvinde, fom ibielflaar fin Mand, ^; 


, Pütlingr, om mererrice iau, ,, vulgo qvefaut, 
. 4n Horeunge, Bafurð- 


2)-feelerum, et 
Sturt. 

Páni inter jectio comtommemis, uptl. m" 

= rd, fom. tiljendegiver, Semet, íi 

Bútalifnadr, m. Fiorsasio y. putagium, Qijs 
fent, : 

Pútu-fon,, mertirice ius; en Horeunge · 


Fylla, f firmes, en Setfe. 





ax 





i en Pengepofe. m " 
Pynt. frin, vid. punt- „fn. . 
Pyfstíngr, m. fafticulprs en liden By m 
- Pyttr, m. palus, aque fagow, ab P 
, eK Band, uos 
Pyttlingr, ^ eða, qu ien pet dn us 








Pytde, f. —E et xildereiß, T 


fpring; ogfag : en liden Blake. - 
mum, cifpiribus Tadeitts 






à páll. . 
"Pali (et pe), qifinare, rejaffiiere , oprydde, 


afinore, grae eller hakte d tante, 





At pæla diũpt upp: jård, ski 


"nu LP" f gr 


Y 
Que, [7 "erebra rogetio, Paahangen, tle 
„Banner. ; 2) suge, Sladder. 
K)rabhe (at:qvabba) , -negitare, rogisande mole" 
7o fluselfe, pøefcere, overbenge effer falde. bes 
føærlig; veboibeltgar Donner. 2) múgari, flade 
bre. uu i E 
Qui ,qyo v. qvtdy didnir, wan ſiget. Hann 
qva vera vitr maðr, Japican effe dicituv, han. 
RAE vage. en- duelig Mand. „ Hönun :qvad 
ki eon Þá.fðtla,. amiui nýgeris ndbuc eff 
dicitur, man fige, at fan endnu beſtdder⸗ m 
fufbe Unsdoms Fyeighed; vid. qved, . 
Qraddr, falwatus, piffet, a) vocarus, fafbet. 


Uppqvadda/ evorgpr, spforbret ,. spafttt.: - . 


Qvak, m. miwkrizio: (cogparam Gvok..v. kok)y 
Sviðbren (Fuglene), + 2) N/pirix, Guf, 
lengjomt og fagte Aandedrag - o D 

Qvaka (st vaka), minurigare „ febre V 

- fefpirere,. drage. Aanden ifagte .og fangfomt. 

Qvald;, s. vid.:qvaki 9) ibawir famindi nifur, 

Sotfsd vaa at efbrebe; „bot frugs 
zo melee: Anfrungelfe, en doende salon for at 
tale. 257 . 


Qrakis (at:qyakla)r fum m D 


. Qvalrádr, quii qvolrádr, amimo fu fpe E 
ute wengRlig, tolvlraabigy d'qvolai ;.i; 
Qralrpdi, v. einari: fu fpenfar rnimi ;. REisgftr 





^ lighed, Tvivldaadighed.” 2) omciacut, Fine, 





Plagen:à qyolenaád, 6. 
. Qai pco oner Diner, Devon E 











Qvalinn, excruciarur, pinet, vlaget. 

Qvalníng, £ TOpfuRA Junta Plage, yrtur- 

Qván, f£ vid. qvon. enl qnem Ign en, 
Dronning. T^ 

Qvantadr, impedirns, son liber; bindret· if 
fri. 2) incerrus, uvis, tolvlraadig. Ausl. 

" qvendary, jncersitudo, Wviðþeð. 





'Qvap, s pingvedo mollis et laxa; to bg Hed 





! Semen J A 
Qvepatege; ENDEN m carne, "feb, fm 


” Bat tu fed og bled Bitme. An 


, Qvepi, mc vid.” qvap. 5 Sos 


QUaji (at qvapt), lara Pugreiiee fremere aont 
ef Beðme. ^ 7 
Qrapbolde,. nd vid. qiaplipis scien 
Qvirdi, á. fidius, Tusrum, en mn Alen ⸗ 
mes esc 
Qvarng, „at qvarha, (app PR aligvid Adiare 
12 fei, eeunom facere, ſtjaro noget mf 'en:Ting, 
gjøre Jit en Sings: à vön“, y un 
Qvarnarfinn, wm, lapis:inólariis }i ey ina 
Born: (at qum), Lud flager bagom i2, 
ipfe. - i in 
Qvartfår, quertlus, - lagen: Eytt. ve 





Qvertit, :m qvadrass, fiisenr wr Bjordedeb af - 


noget, .et Kvartet, arr siðs: og 
Qvarsil (á avarda).; ax aere. e spaBicer y et 
^» Korter.2:.6-Tommer,…. Qxertil lager)» pepe 


"dragt pymes qoarzorius, et:Milemo:1en Bjers - 


bebeaften Zonde. cQ. Chess)» - pe 
. Za 


Qva 


ms, carto, 2 Otjepver. 
quadratura lune, SRoanent Korter. 

Qváfa (et qváfa), ferigare, cogere, tvotte, uds 
„atti 
og befvætligen. 

Qváfadr , d:feffs, træt, udmattet. 

Qus, » vid. más. . - 

Qvifir, m. sabelius, Stakaandethed. 2» söm. 

ER ri, en Mands Ggennovn. 

Qvaterni, m. gvmternio, en Kvaterne, , sýtu- 

. mena íkráleti dóua fína:i qvaterüi, separy 
cbe. judicia fua im quazermione feribunto 3: gva- 
druplicata pbilyra, Syſſelmendene. : Dom⸗ 

… merne fle ffrive be of bem affaste Dom⸗ 
me i Svartformat; R. b. Hákon kónga, 

Qved (qvad, - hefi qvedit, et qvéda), cisere; 
"fynge. . 2) ver ſu pasgere,. bigte Vers í 3) 

. dicere, afferere, fige, paaftaa, befræfte, „Hann 

. qvad á hvad dg hverfu mikid henn, Þyrfti, 
etrtum sumrum et menfurcm pofcebas, ban 
fagde Hvad og þvörmeget han behøvede. At 

vr quii ſig xil einbvürs, egre a fé. imperrarti 

símeb Vanſkelighed åt. bekvemme fig til uoget. 
Qvedr vil i klettunum, reboant rapti ,. bet 


180 


” gjentøder i Klipperne. „At queda undir, /x· 


1 dime, anngergrcanesti, fynge, femme t med 

- en anden, fefunbere. At qvetla upp» falem, 

- 1. facere, aabenbars, Bifjenbígjare. * 20050 
Qꝛed (guddi „' hefi qvadt;; at qvedis) ; Srlutare, 
^r bodie::valediðirð, þitfep un: tage Afſted. 2) 
-ttomfellarð, navne / ded· Navn. * Hånn: gwetldi 


£N 


Qvartil (rángls), 


a) mbelire, feme, aande baerdt 


30 mem til ferða med fr, decem bemines 
mominanm comites poftulnber, han udnævnte 
ved Navn 10 Maud; fem (fuite følge hane 
Qvedia, f. ſalatatio, Hitſen.2) valudiaio, 
Affredohilſen. Öllum þykir betti qredia là 
em koma; zomnes se abfitrem quom prejet- 
sem naluns, alle snfðe Hellere bin Stoves 
end bil Narvarelſe. oa ' 
Qvedandi, e. mars v. psefð, Poeſt, Verſu 
. qnas, 22) cam, Gang. = í" 
Qvedindi, f. canro , centur, ew ans; Vik. 
Qrvedindis-kona; canria/ femin emen, a 
- Gangerinde. U i 
Qvedlingr, m. brevis santilenas en fort at i 
så qide C i 
Quéitape, pi, Digt, ede ! 
Qvedít (qvadft, -at.qvedaz), direre,- efferri : 
de fe ipſo, fige, forflttre at man. ! 
Qvef, =. casarrbus,, coryza , uc, efte: 
Qveife fr icula, en Hatte, atf. 2)" 
effaminams ; et Evinbagtigt,-blodageigt b 
. mele Hé er nú getifin af hönum-Kobdi, 
« og hættifnir af kinn, + bic faris ennt Dl 
s: beinis, er -capisig reliquorum, fer cm t 
beins Hætte, og be andres Hatte. 
Qveik, f. —— evene Geb si 
niqreikinr. cs 
Qveikumd; f" fersimie, —* 
„A-Æfninmenfvdtórting: 2) «ecce lsdit, tdi 
Handlins, ot antenbe e£ Lyd. ; 7 
Qveiking túngls, wovifanium, - DtynenMe 7 
Qreiki (at grélkit)o aqetdergy excisanas AM 








Q9 - 
"bi, sepémantus > ires dud 
= ain jl feeitfo ymer ; Uy: 


Qreiktr, mE "ommi TU 





 Quikdegr;! acci Bs y Álit - viti. 
tt fór," Mare” Beard eps "duet: m 






ri, M n quadi 1 
"itsett efter ed orate 
me, Tonder. i 
Qriin, » lapenaiio, Sraað , elis" 
Qveina úr gin); lamdisari, dage | Y jm 
tt ſi . 
i Qnkt (sr did), fige imenm, 
jm fig .eibt af 





Qrinoka em qyeicoke), ore fümnl, er. í gefa le 
mer, jamet fig á Tale og Gebgrder, 
Qreinftafr, sn. forma v. atgumestim hmenatið- 
"sit, And holdet af Vetlagen, eller Aarſasen 

hvorfor man flager fig. 

Qni, F. alica, "acti: dolor inofiur, Sette 
^S 22 leis. qvoddem ja brancklis m 
eiſlage Dyd í gifteseliue uo 

Qréfagras sm. srifoliun fbripmm v. atflag4 " 

Mr (Begsbom:imob: Qai — . .- 

Ovii ui qveite), ví /viigera, wmbertvinge-meb 

ES 2 oL — 


Ovellda.·æid. qvöld, =; 
5 Quiltingsfamr, malfinr, fronten, ferli, tn 


Q^ i 
Quite; taal ung; stie 2) fæ 


Jibilis , Jandfelig-· : ' 
reita, f; fenfebiligo í, Seneigbed. 


. Qvel (qvaldi, at qvelis), ersciare,- entre 


pine, plages magten „rit on 
Qvelling, f. moleflia, dolor,- Enn, sans 


w.miet, €limbigogb ii 0: 





big. dur armor 
Qvam ^£. xd. qm 6 d. , 
Qvendi, s. fexw fegvior, be anbet- dim x 
Benentluraer. — Géck allt qvendi borgerinnág 
út, Á mbri.henni, -zotus feqotor. fexus urbis 
(dm occur fum ejus procelfis, alle Stadens eu 
€ntimmer gif ub ito bende; .bodie: qvendi, 
femina , et dguentiumer ^ «^. 
Qvennafar, m. fcortsio, Horeri, "Dine 
Qvenndraugr, m. lomia, Srt, Elle: 
$2 tom.: mm 
Qvenn-elikr, edere —E fvinbefjar, 
Qvennfatnadr, s. indxuiæ muligbras, deuentim⸗ 
fer» (ober. 
Qvennfalldr; s». mima. comer eupliqua Fruens 
timmers Hovedtoſ, í Gohm af en Sues, i 
Qvegnfólki a. sid. gvendi… | 
Qreogyltis, «femine, failing gt: Byuentime 
uns. Qveggylldr magi, imalide: , femina 
sos fumptuofior, em ffrantenbe Fattig, fors 
Me behever mere til fin, Underholdying m 
tm 0 0 1 
Qyenhollr, vid, qvenndf&, —.. .—, 








i8 


” 193 


Mm. 


Qvnphenpe , f.:sogr v: frole sinlicbrir Quae 
tiinmer s Stafte (í Form aftn Kappe). 


, Qvennhöttr, im. ricas fon ran fetis 
entinimer. c » 





Qvenn -képs,. f. pilo, e rictu. . 
Qvenn akefbi: 9. iði. soo 





ai) 


& ex 


Qvennkénni (at qvennkénnt), pee . 


genus referre, henføre tik untjounet. 7 
Qvisn-kot; s ulpillem,: rien. vt — 
Qvennkyn, s. vid. qvendi. 
Qvennlegr, sener, ſpad Ld 

me, fü. c0 e 
Qrennlína, f. ffirprifeminet, kvindelig: Puite. 


*» Men 


Qvenlínu? erfdir, f. pl. -fucceffio 'cogmdsica , del 
natiſt Arvegangomaade. d 


Qvennfamr, -bid.. qvehstetfkcr 

Qvennfemi, f. emlieroffiar, - Rókiðfjariið.". 

Qvemifift "f. fexui fegvior si bet andet isi? 
2) femine, et Fruentinmer; vido fte — 2 





Pata 


, Qvenníkörúagr, wm. virago, andrage, en-Stvfhbe 


. Qvennfkiatti , im. excetra'; tn ond fiib. 


Joe 


- með Wands · Mot jog Søjerfe 
Qvennikr, vid. qvennlegr. d a 
Qrennfódull? s: Th mhiliibrif, Seta 
fabef.s - DEDE "3 








Qvennftélar, s. pl. Lynecion (mij; Fruen | 


7 tltttinebft ferie. í Kitken (st paa berð“ "tne; 


"à Almindetiged bd Maand -frá Sito i 





3 "n" sega 
Qvenn-treya, f. sborax muliibrily Vh Rúni: til 
Fruentimmer. ted 


edo SEE MO 


Qe 
Qrer cn. Vliolori en de Bager ia jin 


— bri v. pbilyra, una oiazimpaetn, ÝDelag í | 


en 8608; vid Sverris káoge Se. c^ 


^ Qe, fg grl conl eon, 2) mr 


s PEE CUI amase chong ind 
fle Rand af enfver Beining; fe biregrek, 
si; fpepu- gt]... Bodargip: følg, bre; í qui 
öðrum, nda, ingurvarunr Sk, alvera. in air 


vam, gas, bøjede fig, ben aa á. ^ 
NA 












LN 





AE OM (v 











Qieika. ky rtlar, sm» pl. "ionfile, aniyglaes futi 
fest. mE 41 
i Qverka Jem, m. am ína, brand, at ; 
D» ø ev Wes (an Ü D 
* "Bbalépins;" i 
Qyerkmøltr, pf fances h. ens, iskakr, Í 1 

RES n Y s 

taler ud af é eit » : 


Qverk-ól, f. aurea, et EN en quie : 
Hagen .· 

Qverk -Tegt, t safar, he galee po 

es, Ei D C Bites dits vici 

Quern, f (i£ quj 7 í oa toe 

Qserüftdnn: v. qveroxiftinm," heir saka 
Mölleften. EMEN 

QnttF,. 0. are eaffvew s: Spun bene Gib 
Bub: Hann fler qvettit, fan ſpende Qv 
bet op; de come:diclean;; gvande Basdbxnle 

vi) Bii Ee tdAiertdatiur és animiterur arf - 
figes om Humdon/ haar - ben Wir“ Tal. 

6-6 truet · mtb at dide. Tic kemuncie miri ; 
elim (qvond fabule fides eft), dixir, cuptlir Í 


ai 
v —E ſaaledes fagre Some 


Fet Torbum (berføm man: fap-tro. Sablerne) - 


: att; Kalt vatn. augtun , , enn ave tönnum , 
3 oculis agvam frigidam, denribus lojig ar 
ve Þarlili eóufervetine i; bet tofbar Qéhb:gifiebe. 
. fe 9a for Oſtene »-men-Pobrme for: Vens 

- betrie før at: holde dem weabe,. Halſe 9. 
Qi, f. cobors, füptum. ovile. mylgariums: en 
«Benedi: Gs, til at mate 0. 12) areg cristo 
.Jepta vallo v. jomitribug, eu, caben iate, pr 


almen: oj Volde, eller ew Kreds af Sun 


flens giangufn rupium, Viergklofter. 
Qvis Qr. Aria), fecludere, aflutte t inbelutfe. for 
„fg feto. i D gera i: in <cborges cogere, btive 

Sere inb ( Stien MET 
Qvísból,, ms. ens rirca CA m aaben Pind 

inttine dicia. 

. Qvids, (fummi tt Digt. " 
Á á Srvet; fs BE 

Qrida (at q —E formare, V 
„rata gr fear) fylki gg pl dy 


renes Foder). 
fb. mies. 


queam d , 


yii 
viis 






band, s. — — Brá ane . 


m Sn Subs, Bragi... 


40" 





korta, wopiler. gaa: 

FI 
Qvidgiörd, f. —S slit. . 
Qvidi, m. merus, paver, Frygt Ore. =) 
Quili (qvihii.m qviid, hefi qvidis ei quat, gr 





.qfída), meruere, frygte, være bange At í 


qvída mE tungere Li vete 
Bange for Uvein o3 
Qvidjun +, —2 ostinn, bange, 
Qvidlans, adffricta veni fn fer. e ite 
x ben. eter E 
Qvidlingr, m. sið, aredlisgr, ” 
Qvidmágr ,. in. vivelis, en 9tivof, Mótel, 
Qvid, m. adfirictnr fame vener, en af Gult 
v fndingben Madc. 
Qvidy,.w., men ryge; vid. qvid, í. 
Qride, m. seflimonium, Sitplboeb, i00 
Qvidry venter inferior, alour, Underlivet, Ma⸗ 
"eU. Ovide olan made; #egio . epigeftrice, 
Steven ovenfor Navlen. "Qvidr nedan niis, 
* regio kypegoftrigps ;ðgvanr nedenfor Savini, 
Y kiíngam nefis, regio æmbilicelis, Maven 
amid) Revici⸗ At milla qridian, (de po 
«^ Bidibus. dizitur , quando; diuturna: fame veurer 


N 


adftringisur), miſte Maven (figeé om reas "- 


turco; mar, dit⸗ Mave ſuerycs fammen of 


„Qvídbiódr, m. omen srifte, et frreeigtiiotit mk «dé Cy At, Hide ú.qvð, 6 * 


|Qvidhogi, såitsngenimerknløn] (reatum 
„sf RT 
Qridburdr, ». gefinenigam nip. s 
Rvidge (at avidga), vid. qvid o. s 
Qiridgedrs pogeentp fnygtjeumeilgs .Qridgud 


gvando equus fupra alvum aqua v. pyeayime 
bawrirur), gos billge til Bugen· (fgrðl dian 
"Band eee; iw sur. ens Sibi: tú 
sðugenði. . 
Qriddis, 5 bernia, forth. Bank. 





283 r 
Qvidfiitinb, .Sendofar, fon "far eof. ^" 


Qvídalegr, merieulefur; frygt frpatfom, el 
Qvídugiarn ; iden. " * 
Qvíddfamr, iaem. tem] o 5. 5 0) 


Srúðdvenlegr, formidsbilirv titt, feo 
telig. 
Qvt-f6, 9. oves laeterie, Brattur. E 
Qviga, f. jusix, juvenia, bunka, en vl 
Qvígindi, æð idem. ; 2) nn em Kalve 
Qfigr, m. SÆT aal. 
Qvigilldi, m. pecora lacratia , Maltelteaturt >: 
fom afgive MEL. AN 9 
Qvike, . f. cuis v. caro fab vungvihur «, tings De 
sm duitmamium, Huden eller Kjødet under Meg: 
fer paa Sxenneffer eller Klor paa:Dyr. i 2) 
moti, Vevagelſe. 03) Sina io ^ Levnet.” 
Qvika (at. Gvike nm fí Severi, + mE 
fees n KS 
rici, = ingen »ititrius , . tu 
e falv, - foc an . 
ik:f6, a; pesa itr Ll 
QeikBinadr, vn ideo ern 








Qvikfjáu: þíófrg alattor; áð ge 


, Qvikindi , 1t; animal ; viðr pet Dyr] feombe 
Veſen. 3 pi) mot (Qo qni 
- Qrilindislege, børns eA „tig: 
Qyiklitr alacoi⸗ tp, West 3) ku 
sn nadi cos 
-Qrikiigrs alacrif' ai fn. 
Rridefe, alterker , 86 riori 
Qvikna (st qvikna), accendi, revivifære, en 
FYRE 5] SEES DÀ A CL o) 





Ma 














Eod 
Ovnen, f::sicnetiio. oiteT -ieinilietie: 
erii: anc fries etſlage los Sand, ſen 
> man futur mb: onde at fniefiume op 
ca dejehs tK a norm e à 
—— me palæ. imperia ; „bi vadieu ber 
: "Rerum atate ht. moveri. videntur, en iret 
Gimp, hvor" apes Sito fne at m 
* me ey bevage (io; fund. 
Mab, m få. flaricalimii én fm Oti fn 
s; fal deseges (re ey tilbage. ^ 07 


ni, My visis y icorhtez Agi ih | 


2) impiger, fremi) taf, dehftis, vitm. 
3) mobilis , "sremem; Bævende, "feit. 
Vvikur, Á pll fermenum 3 goicgoid frk 
siestm infere eri; "eind e øje: F 


Wilk, ^n. "fofimá "viletudo y (eru ee 


FREE PAN 
" s^ 


gelighed. 
Qulear. valerndis 







e ial eb zd 
ik . 
i rumbr dai ANC TM "alti 
REDE ÆDE SSG SERENE 
"Qvifa (at. qvis) tumhgenare:i tibbrðt 
SR ” 1 
Qyisgióon,. eltglerie s Gott. RA 
Qviffamr , idem, 
Qrisnfül á »qviémdfisir m pO 
Qvífl, f. ramun arbérit , fisiéliiss —R 
bred, atti tek, tn. Gio; "ør Gana 
^ 







QSNGA Q9 ca ow 7 








Qvi 
farce tem" rafirum &.: Spams e due 
Rire, Safe, Tyne.“ E 

Qrifisdr, farcasær; ffoftet, Qviflad v. tvíqviflad 
kégg, óarba furema , tvekloftet Stjæg. 
Quies (at quiflazy, ramos førere; in vamos di: 
"As abftilet From. 
Qi, fruman fé 
ef on 
Qrifts (at gvifte) sí flernatare more felum, afe 
ie lem · en Kat. 
ph, (st. qyifla), amor T fiere Grene 
af Trærne, ſtevne. . - 
Viti, a vid, a SFqvifti 
Quir, m. ramus arboris, Gren af. ire. A 
komar ecki í qvift med einn,. impar v, inft. 
H 
. "em ye it at funne "opnaa, 
Git Car EU acceptum ferri 
„ste, it Kvitteriig, 3) ré 
ris, atirgloe, Befri for. 
rita (at quib 7n ruDiorem freres sire 
vule - D 
Winters (at qvíttera), HA qvi: =... 7 
„Qríttering, F. apocba, (yngrapba, pr. autapocba, 
ti Kvittering. 
Giur, liber, veconciliatwr, foit, fri, focfonet. 
rir, m. ramer imcerrmi , wolf Rygte. Fló 
'' f qvitr, at .Grimr lifdi, dimawevir rubor 
here Grimum y bet: Rygte ite fret, iat 
Grim levedhe. D 
Oier, f. pl vid quif. ey 
Qn: f. reſinc; item gluten, Sjarpits, ini. 
Ína Kat qvodna), im gtlasinpm tu. 
Auden Deei. 


fun my 
















i m (at qvoks); degturåre; 


2) acceprilatio, Eftergivelfe.. . 
' Qvongsdr, uxerasms, gift. - 


. Qrotfa (st Votta), fregvent à.qvdla- 


Q6 NET 


"í bise: til Haryike 2llet' im. 
blive viffen, falme. i 

Qvok, f gula, enim, ipie tuis 
"valid kok, - 

—2 
v alias koka. . ' 

Qvi, v. crebra trüctatio, efte gjentagen øen 
T noget. 2) inqvimementus, . rilfjoffen. 
Qvola (at qvola), imqvimare ; beſmitte, beſudle. 

Qvoladt, imquimams, befmíttef,, "Áefublet. c 
Qvon, f. mulier, marisa, uxar, git Som.o 
Qvonar - fai, n. fpenfa, gefrms. ^ . 
'Qvonarmandr, epus. detalirium, "Sbplfis à 
Qvonbenir , fl. peitio sr im, wg 
rieri,, Beileris alios ko " 
siccis m fer coe cer ma — ), 
pronubui,, nuptiarum ewndiliasor, en pi fi 
for en "anden tif et $ruentímm 
Qioníng , "à. marrihoiinm , 'Gifttemaal "^ 
Qronga (at "dvongu); uxdrem darf; mát? 
minm procurare alicwi, bortgifte e&t 
verfon, - Baffe:bám vs enr. + 7 d olis: 
Qvongar (at qvongez), sxorem dwere, gifte 
fig, tage et Fruentimmer til ægte. 











Qvo: f. convalils;: locuta, two rifpirazipi mA 
sus; ben ind avſte Eude af en Dal auer gk⸗ 
peltøft ; ilios kia, E e 


Qvetl, ». vid. qvos... 

Qvoti, m. vid. bluti^ 

Qvöð, f. petirio, Bon, füejianing. ; a) adii. 
As 


. te 





3) — i 








"196 (Qi .— - 
Brio mfi, epeantio,, BibresGitævning 3) 
Servitutes gerfonales rufticsenm, Bondens pets 
. fonlige Dynzder, Menna- qvöð y auxiliorum 
coacrio, Opjorbring til en, om at ffaffe be 
Bol tilveje „ten ånden behøver til ſin Hjelp, 
Sanda -qv6à , petitio fimul er fervigus colamo- 
vicpidn , oves Ás macrarum fubmiaiftrandi topar> 
eba; bemerker baade den Opfordring, der 
«^ fler til Sbonben, og den Tyuͤgde, der paaligs 
ger. ham, at ffaffe Syſſelmauden Slagtefaar,; 
; Qvöt fF. eruciatus, Pine, Plage.” Qvalafadn; 
locus ſupplicii · Vinefted, Sí CoU 
- Qudiià, ow vypir, Aften: Y qvölld, vifperi, 
ETE sema 4 


Qviláge, vifpereftir, adipis; sek aſtnet 








lide), wefperare aftaes. DU 

Qvillåmbjtid, f. ceno, merenda, Yftensmpaltid. 

Quiélld -rida, f. ages hming, Sinise 
aen á. sind e 

Qvölldrodi, m. sanna seþerindi Ld 


Xo: ft ^ 





Riu, sfoespret, er "M" .AGifoojeh. a} n 
ruterne !Oejflans pua &ütaften ; toa. ” gen 
, gurinsy lang Stang, Eikiore; Ctaltliom. 
Rå, f. angulus ví feceffi- me Bras, Krog, 
Hjørne. 
Rabb, s. joculum fewiliare, umtal for ge 
"seid; weafátrtt Spog . 
"^ 


. 


CON iR. 


o Rd . 
Qvåiki- ftiarna, :befperms ,- Aſtenſt iernen. 
Qvölldfvæfr, privo farir vefpeng:dormimrim, 
1 font iffc.fün holde fig vuagen om Aftenen· 
Qvajidtidir, f. på. vigil, Meſſe om Aftenen. 
Qvölidvakei f... vigilias; Jucnbruties wfperints 
ben Tid, man vaaget ib, uf- fb pta But 
Ten: fet pm, Vinteren), : Aftenſede. í 
Qvörn, f. mola, en Mølle, Kvarn. 3) lem, 
vorage, tn Vandhule Gump. = í 


^ Qvürn, for faxeum v. lapideum, iw uit 


^ ife er balæeaaram, eiffagt ſtenagtigt d 
be flefte diſtehoveder. . i 
Qrörrun,. f. querela , Slageminl; "iieri | 






i permuita funt, pn d ; uden SET LJ 
ſawmenſatte Ord . fom ete mange. 
Qvæniz (at qvznez), wxorem duri, jf 2 


'Qvæntr, uxores, gif& 7 os 3 


: eot me 


Rabbee (at tabba), jocnlari, fpege, hti I 
Råd, m. eewfilium ; frem retio, Raab, eft í 
- niug, Med rød. og dåd». cpnfili at re, må | 
Raad og Dade. AF áfetta ráði, eoafibt, 
^ med oplagt Raad, með Overleg⸗ með ff. 
Gotfæt.“ Af vafandi rádi, precipisemer s (Kl 
Overlag/ aoreet, At bafa B LE 


Wd 
med hóndüm, id.comfüium exfu 


mus, lad os tottleggt den Sag. 

Båd, w. fatulerei, virés ;. item iaperium, Gne, 
Kraft, Magt, Raadighed. 
eins, Oper es Bömores alicui conciliare, forøge 

- ent Formue eg faber, Hann lofadi gódu, 
ef Gud gæfi fér råd, fono fe remuneresurum 
promifie, mode dens facultases dederit, han 
fovede at:gjengjelbe. det, berfem Bud gav 
ham Kraft eller Formue dertil. 

"sáð Á einum manni, im saum bominem jus 


v. imperium bobus, fan havde Seti 


ever en Mand. 
Båd, =. fensus ; “Btndt, dab. 
Bade (at rada), difpomere ,' erdisere , fette i 
-" Bave; ordne; Á råd. - : 

Rádebid, f. sempus confultardi, Setæntningetid. 

Rádabret, # pl. venilitio, deliberasib, Overs 
læg, Betenkning, Beraadflag. i 

Rádabrugg; ^s. macbinatio ,“ confuleasio callide, 
Betenfning paa at opfinde Sentet. ^^ 

Rádagörd, f. deliberaio, Overlas, Bernabflasr 
ning. ^ 

Bádugördarmedr, im. confultor , fo raadſlaar, 
overlagget. - 

Rédahagr, sw» masrimonium, Giſtermaal. 2 
flotus commodus-v.-cóndirio, fordelagtig Gil» 
ling, eller Omſtendigheder. Hånum tåk'at 
óhægiar rádshagurinn, move iMi difficultates 
vei familiaris obvemere; adftillige uheldige ifo 
fælde indtraf í fant" Suðholdning. 


i, udføre" 
en Beflutning, Höfum áð vid, cosfalts- ' 


At rífks Tåd ^ 


Hann átti - 


E i , ^. 
Rad . 187 


Ráðikona, "d difpesjurrin, grocararris, en uis 
holderſte. . 

Rádalaus, expers confilii, uben Saab, taabvifb. 

Rádaleyfi, s. confilii inopia, Raa deildbed Mam 

Sy gef af Beſlutning. i 

Rádamagr, se ÆCONOMMS, dips, en Hus · 
holder. 

Rédamutr, m. —E confilii con ſors, Del⸗ 
” tager Í enð Naab og Beflutringer, Raad⸗ 
giver. 

„Rádaneyti, s. confiliarii , Raadgivere Raad; 

Radsþrót, v». vid. rádaleyfi 

Rádbani, m. procurator necis, fom raader; fase 
ger Planen til eng Drab. ^ 

Rédbreytui fs musatio cónfilii Borandenig U 
* Beflutminget , Planlsthed. H 

Réddarmadr, forni fom far ſterk Btime; 
Biðdd. . Bote 





, Raddar-tól, s. pl. orgána -logvela, Taler edſtaber. 


Rad·fat. inops confilii, raadvild. Honum wd . 
rádfátt, comfilium, promiu mom. Ísvekit, 
ham fattedes Raad for Oieblittet. 

Rádfæri (at rådfæra), "confilere, confilium .pe- 
feres raadſpotge, raadfore fig med. 

Rådfretti, idem. 


. Rádfæring, f. conftlsatio, Hat E 


Rádgen, f. idem. 
Ráðgáta, f. emigma, Gaade „ mork tale 


” Rádgas (at ráðgar), confilia conferre, —— 


raabſlaa. Þeir rádguduz um herførine, de 
expedisione confælsarunt, tq anftilleðe foreste 


flagning om Krigetoget. 
Asa 


188 Rad 


Rádgisfi, m. confultor, confliarius, Raadgiver. 
Radgiarn, imperiofus, Gerftefyg. 
Rádgr, vid. rádugr. N 


Rádherra, m. bulexta, fenasor, en Naabéherre. 
Rádhetrar, m. pl. patre; eonfiripti ftamorery 


: Maadsherrer, Senatorerne ( Rom. 

Ráðherra.dómr, enatis confultum, et atit 
fenfutt, Senatets Beflutning. 

Rádberratétt, f. orde Jenasorius Raads herre⸗ 
ſtand. 

Rådholir, candidus iw conj Sls dandis, fö me 


mer bet godt með fine 9taab, oprigtig Raabg 2 


iver. 

Rådhås, s. curia; grenriom, Baadftue, Baads 

.dab 7. 

Rédinn, prepofitur, confiltwr , brfent, Befluts 
„ tes; å ræð. ^ Hann ver. rádinn til. ferdar, 

. propofirum fibi iser babuir, han var beſtemt 

. i at vejft. — Rádin atför, irvafið propofisa, 
beſinttet Angreb. — Rádinn til viflar, operam. 

, «pud aliquem. flipulasus, Gortfafiet til jenes 
fe. Rédinn af dögum, confulio interemtus, 
dræbt med oplagt Raad. — Rédinn frá ríki, 
segno expulfus, bortjaget fra Riget: — Hann 
er rofkinn og. rádinn, rare es confilio valer, 
Fan er gammel og farftanbig, er fommen til 
COtjæfs Aar og Alder. 

Rédkrókr, m. vafrities, Snedighed⸗ erereben. 

Ráðkænn, bobilis, cirsæmfpectus, forſtandig, flog. 

Rådlag, s propoſtum, Forfæt, Beſſutnins. 

Rádlaus, expers confilii, raadvild, uden Raad. 

Rådlegg (at rádleggio), fvadere, raabe, tiíraabt, 


; fad 


" 
Rédieggíng, f. fvofo, Tileaadelſe. 
Rádlega, comfulre, prudemer, mad Overleg. 
Rádlegr, bene confyltus, wej overlagt. — 
Rádleikinn, calidus; item confdie valens, Moy, 
forftandig. 
Rédleitinn, pradenr, forſtandig, fies. 
Rádleyfa, f. demente, uforſtandighed, Suid 
af Raad. 


. Rådleyfi, w idem. a) sorger, SRatþeð. 


Rídníng, f. difeipliga, Lugt, Optugtelſe. 2) 
Aagellario, Pidſening. 3) Jolerio ægnimeris. 


„ning. . 


Rádníngs-yrdi, s. ph verba, obligva, fortjeti - 


Orb, fom trænge til Bextolfning í í 
Rådrikr, imperiefur ,- GerfÆefng «myndig. 


Rádrüm, s. emp conftliandi ; Seni t 


. tib. 


Rídskona, f ville, Beftyrerinde af ate i 


holdning; vid“ rádakona. 
Rádsleg, ww. deliberatio, Raodſlagning · 
Rádslagan, sádslögun, f. idem. - 
Rádslaga. (at rádslaga), deliberare, vaakflaa: 
Rádsmadr, m. æconomus, difpenfaror , Sbuftgrt 
ef en Husholdning. 
Beſtyrer af en Avlsgaard. 


Rådsmenika, f. difpemfario; irem willicatits ge 


ſtyrelſe af en Husholdning: . 


- Rådfnialir, id. ac rádípekr. R. 


Rádíngtr, idem. R. 


fan give fíoge Baade 





i 


v. fomsil, en CS eller Dromt Ub | 


a) (6 búi), vilian . 


" Rédfpekr, confilio valens, flog, feast, fm. 


2007 E 
itin, Ar ph pejoratio fortis, Forverrelſe i 
ens Omſtandighedet. 2) im fpec. defloratio 


.… virginis, í, Sardelerhed en Jomfrues. Kræns- 





i t í núa), previdere, gem, 
foranftalte, førge for. 


Bidfaføn „ „rádftöfun, £f. providémia, "eieurg, 


2) comdisig, isftirusym vite, Qeveplan. 
Rádfyfi, m. idea. | 2) cersum domicilium ,. en 
. vis Bopal. H 
Ráðftefns, f. comisie, Solfeforfamting. 5 
.. medus, en Sammenkomſt, Kogvent, 
"Rédfiillr, mudeflus » Minas beffeben , fagtr 
00 abe i! s 
Bíða, f, vid sfdiüe .,, 
Rådfvidr, rádívinnr, vid. rádftilltr. 
- Tidridy, vid. rédifhr.c o0 2 
Rédvandri | probus," intégér vite, tedelig, ttt 
ft affen. 2)' kom facile aiqsieftens aliorum com- 
"fis; [oi Vanffel'g er fornøjet med de Raab, 
- * 'anbre fast givet ham. 
Rádvendni, }- proditas; imegrisadrises Rede ⸗ 
(ge, Reiſtaffenbed· R.. ' 
híðhgr,“ peritus ebafilii, fnilb, fotfaten, jm 
^P fatte paa aað. 
. Ríðviller, mius confilii taabvifb, - . 
Rádvis ques las, „forftanbig. | 











Bélvifleqe, qneieser et confdenrer» med fie 


#15 og Ofisnfombnb. .——. 
pel = GAP ER i Bebo, Sfagirhz sik ré. 


. Rafr, m. vid. rafabelti,, : 





ET - a8p 


Rif, 4. vegatia rgdio/a, fail þara 
fen 

Ráfa (at ráfa), vagtri , vante emtring. 

belti, m. pianæ faccife pafferum , Haf. (te 

ffaatne Bimmer af denetvrrtzen). 

Raf, jn. ideo, . 7 

Rafee, m. pertica, fiers, sigilum „ en ups, 
Raft, Stang. 

Raftabudlångr, m. lignorum frues; en ea, 
Stabel af Træer, . HE 





d 


Rafr v. raf, s. Ísttinum, Rav, Dernſten. 

Rage (at Tags); laceſcere, simerem mare. 
uðmane, opfordre, udæffe. . 

Ragleiki, go, pufillanimitas , Modlsbhed. n 

Ragmenfka, á merus, formido, Frygt, Krygt⸗ 
agtighed, Bejgþeð. , i 

Ragmæli, ». pl. epprobrium —R Debrej⸗ 
delſe for Feighed, 

Ragmannlega, simide ,. mb Seisba,, "imgomt, 

Rogmenni, mericulofus , en Feig, Brugte, 
Sun. . aus c ' 

Ragh, vw. impracatio, dira, Danden, Borgens 
delfer. 

Regna (at "mgne), imprecari alicui vindicsam 
, dtorato , guífe Gudernes Brede øver er. , 2) 
”devovere, dicare Diis, hellige, indvie fj gu 

derne; vid. agn es rogair. . 

Ragnar, m. nom. pr. viri, et Sandfoltenaon. 

, Prop. præporene o. divinus, egentligs meget 
mægtig eller guðbommtlig. — 

Regnarückr, =. cemfummatio tili, pr. ereps- 








1390. ^ Rag 


Nenlum· Dieu, - "ted iter ejetig: 
Gudernes Aftenſkumting. 


TRegr, pavidwr, simidus; felg, krogtſom. 
malüt "dæmon , en 


Regvættr, m. impotens; 
tmegtig , sub Mandi NE 





Rái (at rå), velum Jubsecrere: antennis, binde ^ 


Sejlene til Sæernes efe terminns mamricur, 
en Sotermin. 


Rék, f. alvens, en Vandrende. 2) frin d 


crimen, en Stribe. 

Rak s. (i liófi i), ellycbnium , Taande c et $6; 
( túni) 7 reliquie feni iw paris,” Set 5, 
fom ves Indhoſtningen bliver tilbage paa 
Sarfen. 

Rak, m bumor; he mollimentstth „ KT 
ögfaa: E Kúnði er rak). um fast 
» ubera. parrurientis vacck, ser" mllifeis Enea 
7 fpfnam' facram , ſiges em en $5, jom "at 
faaet Kalv, naar Melt begynder at fomme 

"rið, og be agere Rysben blloe bløs 

verk: c 

Raka Gr raka), radere, 'deglabrare, ſtrabe, Tage. 

v2) tolligere, famlé; Raka finn y eorradere, 
ſtrabe fammen. 

Rokeri, m. apsför, en Barber. — 

Rektnife, ». sonacsls, Fafarium, en Barter: 
"ni or oo 

Reki, m. mador, Fulgtighed, Vaadhed. 

Kakinn; éxplanarut, udfoldet, udbredt. 2) cM- 
fans, beſtandig. Hann er rakinn funnann, 
conftanser jam. ex auſtro ſpirat, Vinden blær 

> ben blaſer Beftandig fra Sonden. 





kk, 


Rackiy m. eanir pleurs en Srebfotét tls 
: augl. rach, cinis. odorife guns, e tøver," 2) 


mola lignða, en Polle af tui 3) uris 


cannabiaus, qvo velum malo coberet, eri Sing . 


Vf Tougvark/ Lcd nd Sensi v 

aften. un 

fortis, feni tippi áta 
a) arduur, feit, brat. Hime: bédnsékt, 

») hugrackr, fundmókr, ssagslisims?; hojmodig 
ſtormodig. Alldrei hafði hann: kofrið í Mo- 
rackanti fáið) envagvaæ'“tjöP féð riskde meg 
sensatd érái aldrig vat" áin tipo Ve 

"Seer fat paw en' faorbere Prove. 

Rékleidié, recra, directe, ligefrem, igen. 

Reklendi, á. folum —— én fige 
Egu. ir 

Rakna (at rakna 

… quepiem revocae a. refumere ,, feve. 

„ex begynte igien at Drage Aanden. 

Rplus (at, rskug), medeferi, blive "vand, fuftit 

Rakna (at rokna), expligari; 4 dem eedett, op 

e leſet. Á. láta sakna ránit, vepet, „réfinurt, 
vapinam reddi ES explicari facea, gine Mt 
rangbe tilbage. At láta vel úr, heiði nk 
largas porrigere manns, give. „ewnbej Ld 
man fat give. Garnid raknar app, fit, a 
pleamur, Zroadene isſes op. 

Rikni, m. micala reis, Stoffe I ms ' 

fite mé vafið v dafuray ét? Raging 

lien; Gate; ^: torrefi fasi; Eum 

7 menffraben af Hs páa Marfen. 3) esi 
" geni Fordel ta vi inii - 















um ds 








Bakr, dudides „heyr, bob, fugtige o 


Bamaukinns rehere ayerus brutali, ſom far 
overorðenfligen tiltaget t Kræfter. d 
Tambe (t:ramba) . vacillare, situbarty rave 

: frem og 3iboge) idatle -fliugee.. . 

Rsmb, s. vacillatio, Raven, Sliugren. 

Wegnbelidi, . serne-eampame. ver fasilis,, Atſe⸗ 
(en í en (offe, Goorom den drejes. 


"Rambr: vggilegr;. folidur, feriis, dum fet 


fof, mati. 0: 
Þrmhyggilega, fortiser, mað eut, Bager. 
Raægörr,- frp, Gert, net(v. = 
Ramlegr, idsm. 


. Remlega. düwiner fa, etj. ^ and Gafrigen. 


Ramleikr, w. fertirudo, vires, Kraft, Styrke. 
„bf gin "d propriis virken, med mn 
: Ff s 1 
Bam qu ramme)» allimare að, og efe 
bet, man.figtet paa, ramme, = - 
Bammt, amarus, beið, bitter. . 
Rámálar, m. ph éormua eerncbi v. amtemnargsm , 
SRaamufer, be mE Ender af Sejlſtæn⸗ 
gm os 


Rome, foni solüfiet, fet, fat. Hér ei við 


„ramp. reip at draga, cuu 'forsi lucsandum 
. v. feme vopatendendum ef, Ger Gar mas at 


: Mete, með den: ſtatte. — Ramnr at afli, fenis. 


» sixibtss ært; daandfaſt. 

Bímr, réscw , has. 

Rín, 8, repina, fpolium, Man, Bytte, tenet 
. Qebé, 2) coavieia, Stjældsord. Þú melir 
rín og regin vid hvörn mann, ommia mala 


AK Bin" agr 
ie ener feni, tu fljelbet og. aber. gna 

? enfer, har Lak og Lyde til enhver. U 

Rán, f. por, mare, Bui - Sen en hod 

4. gudinde — ^7 

Randfluga, f. culea mifarmir, etflags mi. . 

Ránga (at rångs), ebligvare curfum-v. yractiun; 
giere- Glansen eer Retningen frum. 


' Rángali, =. emwiculur obigvws, en frumbsjet 


Longans · a) angufle es oblique faucer ru- 
. pium, trange og. fPjeve Rlippeflefter. E 
Rásgar-grís, ne jugum roffarum mavis im puppi 
!, t:prera, Tværtræ, fom forbinder GC fibeté 

Indholter í Bagſtavnen vg Forſtavnen. 


Réngevgr. v. rångtygde, trabe, limis eculir 


, Rielsjet, vinbsjet, 2) iniqvus, uio, urets 
færdig, : 

Rángfeoginn, male sms erttmoso. s 
vet. 

Ringfylginn, lejufiur, uretfærdig" esti: i 
fom fører en uretfærdig Sag for en ender. 

Rångindi, s. pl. injsfiria, injaria, bird 
- Hpetfærdighed.. 

Rángl, s. grefjus obliquus, hens —* 
VBaklen,Sliugren, ftum, ffjev Gang. 

Rívgla (at rángla), eMiqve pageri, vante sit 
og ber omfring. 

Ránglútr, iwiqvur, injafur, sni, meet. 

Rångligr, idem. " 

Rénglige, 'inigve, utetfærðigtn. 

Ránglæti, s. iniguias, Uretfardighed. 

Rángminni, w. lapſut memorie, „Bejltagelfe af 


Wuangel pan Sufemmelfe. 


( 





196. > Ra . 
^fi. Disfow, Vetdend be 
Gudernes Aftenſtumring. 


f egentlig? 


"Regr, pavidws, simidus; fejg, ftygtſom. 
malis "dæmon , ^ eif ol 


Regvættr, m. impotens ; 
megtig, oub Ak 077707 

Rái (at rá), velum fubsectere: antennis, Binbe 

7 Gejlene til Meme; eſt terminus maseicnt 
en Sotermin. 

Rék, f. alveus, en Vandrende. 2) fria, di. 
crimen, en Stribe. 

Rsk i), ellycbnium , Taande et að) 
(túni) 7 religvie feni i! p£arir,! bet o2, 
fom ves Iudhoſtningen bliver tilbage paa 
Marfen. 

Rak, m; bamor; iw mollimentaih , Em 
ögfaa ; fbfobrb; Kúnði er rak? Íumeftúm 

: ubera parsurientis vare, vet mullef ir Enea 
^r fpinam facram , ſiges wm en f, ſom Bát 
, faaet Kalv, naar Melt begynder at fomme 


"tile, og de hose Rysden blíve las 











ka cer raka), radere, eglabrare, ſtrabe, tage. 
v2) Tolligere , famté: Raka ið corradere, 
ſtrabe fammen. 


"Rekeri, m. spsfór, en Varbert. - 


Baktnífr, » novacula ; thforium en Barber 
"thig. t^ 
Raki, m. mador; p Vaadhed. 
fikinn y ékplanarut, udfoldet,” udbredt, 2 con· 
fans, beſtandig. Hann er rakinn funnann, 
conflanter jam ex auſtro ſpirat, Binden blær 
^. ben blaſer Beftanbig fra Sonden. SP 


IET: 


mH, m. eanis pleutai ei | iré sl; 


. augk rach ; cimis- odorifegowr, | ein Øtøver;" 2) 
mola lignða', en Molle af E 78) aniridas 
cannabiaús, quo velum molo coleret, en Sting 
Vef Tongværf / Led exte emi vå 
Maſten. Ne. i 

Bakr fortis, fifenusiy taͤpper, tài 
2) arduus, feil, brat. Hine: þédrsékt, 

+) hugrackt, tundracke, magslieimas; $ojanti 
flermobig. Alldrei hafði henn“ kofnið í jfr 

"í rackanti“ fad "mengvam' iP foirithde meg 
senzata erit aldrig vat hans Tůbperhed LG 
wen fat pa em  baarbere Prøve. 

Rákleidið, reca, directe, ligefrem, figend. 

Raklendi, m. folum bumidum, em fuf 
Egu. ufus 

Rakna (at rakna við) . jefirarn animan Bt 

: queniem evoga e “=. refumerr ,, jew. op uit 

begynde igjen at drage Aanden. 

Rpkoa (at kva), medrfieri, blive vand, fuf 

Rakna (at rokna), expligri ; ipem cedere, p 

ec lejet. - áta, tekna rånit, repta, nfi 
rapinam reddi: w explicari facege, gw t 
rangde tilbage. At láta vel úr, hendi kot, 
largas porrigere manus, givt enda had 
man ffal give. Garnid rakngr up, fh. = 
plicantur, | deme isles op. . 

Rikni, m. micula seis, Srafte I On. 

d ai vof v Fafura ; taber] Spes 
Filen Glatten.i 2) verrai fari; uw 

wienſtraben af Hs páa Marken. 3) eir 
ene Fordel bh ni - 











Bakr, dudes niðri vad, fugtig 0 


Rmmeukinn; rehere awctus brutali , ſom fer 
sverorðenfligen tiltaget í Kræfter 

Tembe. (at :rambe) „.vacillare, siruhare, rave 

: rfsem og: Jióage) alle, ſliuste. 

Ramb, s. vacillatio, Raven, Gilingren., 


. Wegbelldi, .ey,.sermis. ampere ver füsilis  Ottfes 


… (en í en (offe, Hvorom den drejes. 


Rambvggilegr;. felidur, ris, omen ftætf, 

fof, mate. 0; 
Rambyggilege, fortier, med Ew, $aftje. 
Reogórr,-frww, fert, masſiv. 
Ramlegr , idem. ] 


. Wemlezt, i fiewiter, foft, tat; fewisfrigen 


Ramleikr, sw. Fortitude, vire, 
Hheigian nplpik. repris virken med egna 
í Rs vv n4. 
genna enm), alBimgre 4 fige, træffe 
det, man-flgtet poa, ramme. - - 
Bammt, amarus, beſt, bitter. , 
Rímúlar, m. ph cores cermcbi o. amtemargm , 
Staamufer, be yderfte Ender af Seijlſtan⸗ 
Fox. 1] SORA 





„Ramr, fonrir; sobåfins, ftnt, fet. Hér er vid 


ram; rep at: drage, cuu "fori Íucrandum 

, wes fate gousendendum eft, ber har. man at 
gryde med den: arte, Ramr at afli, feri, 

» virilis, ært; baand faſt. 

Báme, réscm, fas. 

Rín, e. repino, fþolium, Ran, Bytte, tanet 
. Geb, 2) coavicia, Stjaldeord. Þá melir 
tín og regin vid hvörn maum, ommia mala 


Kraft, Styrke. 


. . „#91 
in omneefusis, ti jalbet og fma(bre-gna. 
? enhver, har Laf og Lyde til enhver. ' 
Rán, f. pour, mare, Dein - Mme, en «rud 
^4, gudinde, 
Randfiuga, f culea mifirnir, etflags Bys. . 
Ránga (at réngs), obligvare curfum-v. yractiun, 
giere- Glansen eer Stetningen frum.: 


' Rángali, s. cmmiculus obligvar, en krumbsjet 


$engang. a) anguſtæ er oblique fauces ru- 
pium, trange og. Pjæve Rlippefüsfter. — 
Ránger-grís, n jugwes goflarum mavis im puppi 
; er prors, "warten, fom forbinder C Hbeté 

Indholter € Dagftavnen'og Bórftavnen. 
Rángevgr v. rángéygdr, firabo,: limis eculis; 

. fijelsjet, vindøjet, 2) iniquus, sio, uret ⸗ 
færdig, E 
Réngfenginn,. male pem arietis ein 

wet. 

Ringfylginn, injufiws , urttfarbig; edge 
fom fører en uretfærdig Sag for en ander. 
Ríngindi, æ. pl. injufliria, injuria, Ubi fed, 

VUpetferdighed. 
Rång!, m. grefjus obliquus, Prem rmi, 
. Waffen, Glitgren, ftum, ffjev Gang. 
Révgla (st rángla), ebiqve pageri, vante ift 

og ber omfring.- 

Ránglátr, iwigour, irjuffur , niti, metal, 
Réngligr, idem. ; - 
Rénglige, 'inigve , utetferbign. 
Ránglæti, s. iniquises, Uretfardighed. 
Rápgminni, s. lapſut memorie , Keiltagelſe af 


so Mangel pan Hukemwelſe. 


i 





198 Rek 


Ríeg mir, díftörri bait deis nedtur. 
, Naiitety m. res na, e uie eim; Oh 


Rángmyntr, id. : ^ QU 
Ríngfétr, vid. mifüir — ^: E 
Rángs -leitni, f. inrentaia vali, forfðat ur 
frab. : 
Réngfh$ (ar. ringfnti, "in pejorem pares » 
torgvere, forvinde ál bet ſlettere, fordreje. 
Ríngfælis, adverfus folem, ab .octafu per auftrum 
* ad evram, imod Solen, fra Veſten til Oſten. 
Rångr, obligvus, sorsuofus, frum, ffiw. 2) 

.oc pravas, mendofus, vrang, ond, fub af Bejl. 

Basi, m. rofrum, in Jpec. fuir, mbi, Tryne 
Cifær pan Goiuet 50g 

Ránkar mig vid, occurie mibi, "fabis mehhoriem, 
- jeg fémmer paa Bet, falder paa bet. 

Rennr, mm. domus oblonga, et aflangt Hus. 

Ranfek , ár inquiísio "Manfagelfé , Underføj 
gelſe. 3l 

Renfeka (at tanfska), explorare ,. examinare: 
wnberfege, .tanfage, ^ 

Ranfakan, ranfökan, f. vid. rauſak. 

Ránfamr, predabundus, vevenbe, fon ofte gtbns 
bær, rovetf. - 

' Rénfeydi, ^w. ovir vofirara difparibur maxillis, 

tt Sont, fert. har ulige-flore inbben. ^ 

ánfkepr, m. prædmio, Roveri, Plyndren. 

* Ránikip, w. manis pirásiea, et prsverftið; 
Ránsmadr, m. prædo, en Rover, Stanómiand. 
Ranfókn, f. vid... sarfak, . 

Ráp, n. cur ſitat id, ibifig Esben frem og tilbage, 
Rápo (at rápa), carſitare, palari, løbe idelig 
fta et Sted til erbe, - 





- „Raf 
Rer, eatüry fibus vh fins "or A 





barhed, -Stavitét, ” 
Rís, "f:.corfui , ts, €——" 
meatns, alva, —* (dni Gi bui 
Jævn; *ligefrém). ^" ' . 
Råfa (at ráfi), tarta p m eh, gen 
lige uð. - - d T 
Ras, s. lapfus, nien: D) ofan etie 
deslsshed, Gor[emmeligheb. =! ^^ 7 
Rafa (ag rafi), mutøre, céfpitare, "fte, fad. . 
2) delinquere ," fotfe flag aliesttirala.“ Heh 
urinn refar, egvur cefpisat , Heſten fenite À 
At rafa fyri, ráð fra, prepa aget 
handle uderi Overleg. j 
Rntgiöf, fy donatio imprudens" fór im. 
Raíka (at rafka), violare, perrurbenð, iiti 
Cheb; ſette af Lave: 1" dy Morð erl 
"bevæge fra ft Sted; vid.:rtíka, 


7S Rek, m sumulius, Orte], farm. a) íb 


“fina pifcium, Fiftenes ote: rom 
Rafe, w. vid. a pé 





 Rafs:ragr, simidus, a ergo ali fors; fig 


frdgtſom, fom óferne vif fan bagere. 
Rata (at roto), incuriofus ferri, per cerim ct- 
fur tlabi, flippe igjennem mange Viffelh 
valgo: vimm enllere, í Almindelighed: tue 
Vejen godt. Rat i mótlæti, jit celemintt 
irruere, femme, geraabe { Modgang. And 
vil úr, ^ forruiro elabi, evadere; flippe gt 
fra, Ef pir råtaz femdir nockrer, fir 
refcere ski contingit, Wrfom bet [offei/tis 


Ere tindar Bera St 


ac 


um ratar. lýgnum mánni fatt £-Gfánn;ies- 
"satin mendds in veriiarenr ipcidie, vindere 
"tiden fommer den fterfte Logner til at fine 
(Ganbýæi. - Griótbiðig £nat&; enn Gifur site, 
í etlliónasw. fons lepfanssgigenses, Stlippeteið 
knuſes, men Jetterne ſnuble. anu 
Batalegt „-:$sentiefus y darme, um; med] 
fiantet, . 





; Ini, 0 firme 6) dectchury fitis *. 


Ceptéks ot · 


Ratendi vedr, temgeffur, qua visim xenefé Mh 
Ger hvori. mam Sam finde 9l 
Rindegjeni s. a afies vubrp meximts (egt. pt. 


mE exime. e cute. ruber, zm i ud 








rofüm ,. —2 
Mando SC 
p m so 
Rudiryftinge » eer, fringe fer . 
gites, etſlags Titte eler Gneppe,' N 





, heflölkóitr, uber albb barlegarui, nift 


MT AM 
» Randkrit, "f. rubris, Rodtaite. 


med rede Pletter). 

Bi idea ; fs karkáll; 

Baadgulr litr, color aureus,, pit But 
Áindherdr , ?etine juil Bion; 





„Randi, w. (í eggi), "viru, tet Røde: (i et 
"$99; (i vordy. écbra merit, terra nins D 


Serm Offer, raat Sar. "m 
Rrdkémbingk, í - — " idem int, i 
A 








Rmdiir, rabicwedu;, tpbagli, * - - 
Aaden Deri, 


, Reudinegi, 


„Rúudíköggte, Va fidi 


C gie, er får Ojneue, 


Rued, se vids reyfåke n V int 


. Re 
Reidlidddr idw. L7 
"n. "gioferai sir; bier (et 
NE EE 
Mindröudóirt, ribris Yet crine rotti · 
bet " 2 xaT 
Raudfklótte vj. song, vH red dak Rers 
ü "nibh Eris . 
H rfi, fáafafbet af Ed røde fur Daa "Sha 
NT ? . . 
fendr, vufeb, res.” Rade vio d. rande” va, 
^" vingin rubrum; NRol Rude Sri? tagen, 
aàt Iid daf dens 
5 ditréning): Rör shy bd råde 
fyribrenna, ef at þelt lcemi i *bygðina til 
krk emn Rer diit nfasi gris iB 
Uhfire. fibdbitasamiPim! e on Mer cbrtflia- 


#83 


ER [SES on 





ene 













mos imvenerunt, Kongen fögbt „ét de · vilde ec! 


fomme til at 5effode Bek , tntim oe tol 
24 Boigden. til frigne Bolla: Se. S05. … 
Raudrlankr, «eM Suae oi s u 
Ref, f. foramen, filfure, Sul, Aabning, feft, 
Rinfa (awaits), fasa, gjinnembore. E 


vulserare faare. ERN 





Raul, m. cantio füpprefa in "fte eei, 
nne ni en 

Rauls (at ranis), camillare ffi, bu 
nies Seas ie iy LESE ta fU 


' Raukftóler, st. pl. rribwnalia mobilia v. PH 


"fies: is bevezelgge eller sehn € est 
x Skyerne. ri. 





"I 


LE. 
Reaumr, m. vir grandifonus, „eg Manb,. "fen 
har ftærf Øtemme ;, vid. ramt er cymr·. 


Reun, f. experimentia, exercisatio, Erfaxing, 


eife. 2) tentatio, exprrimemum, Botfsg, 
Prøve. Þeir komuz áfram med-ftórri sann, 
axao ʒiſe iter. emanfi funt, be falbenbte Rejs 
. fen med ſtor Anftrærigelfe… Eg, er. kominn 
at rau um pa » comperrum laleo, betom er. 
jeg fuldiommen forviſſet. Raunin er ól$gn- 
af, experientia magjfirn Erfaring € er den 
tree Efjrrretpins. Þegar eun rekr; quim. 
«dø qn agir, aar 


SY reum óg. fannleila 

i "Sandhed, : virfeligen.- 

Rannamadr,, woltotiss semarms, pu M 
Mar gjwtngentt, mange Sovesiidbeen, og 
.mugn fumme EA vane om 

Íatnar, evo, dnb 0. 3 

Rannaqvæði, s. tragædia, elegia, et Sorgekvad. 

Raunsrella ». raunarolle, f. petes, nnd 
." Jammerflagé. 

Reung (1 flsipi)s, cofia Sai, siga —2* 
Sidebjalkerne i et Eik... os 

Ranngódr, fídus es ndn amen, ete: 
„eftandbaftig, i Fater. n - 

Rup, s. jacranria , fala 



















=, deri, Sent , ^ 
À Raupa (rt raupa), gloriari, summ, breue, 
NU TE Hel 


Banperi, s. dectasor », én Btoyir, Gtrobrr. 
Jus, 9. pres legvaditas, Sladder. | - 


Bd 
Fegfa (et reufa),, ete eire, figrris, fh 
Dems ede o s eai 
Rauín, f. magnificentia, iras, Gus 
Bed, Pragtfuld hed. 2) prafegos putris 
a féagflaonen. paa. et lib; elis fig, 
Reufparaudr, smopeifénr, liberalis eu: rund, 
gaemifb Mand, . 4 
, Ranfnerlege, magnifkus, pvægtig,“ rund, ref 
nabel. 
Raufnarlegu,, here, -doaguifice, prægtige, md 
= føre Bekoſtainger, rundelig 0 
Raufhårbil ;' ss veognifece: én firmes predisw, v 
= Hutfaldning, hodri bet gåde dundt ti. 






- Raúft; M vox;' fonus eler; "pz, Benni 


RE, * eg ; item confenfus fed 
tabe, "Sedis. f 
left ad fánioðem? mentem få D || 
eft, an í fod fig igjen, bringe í til. jos 

Rebbi, s. vid. vd 

Redikkn,, f. ripam 
dife. 4n 

Refbelgr, sm. bag 
béo su . 

Refdi, =. "wpehere, gyodom | gms " en 
etter, Baade, : 

dafs [Cy sef ewþpisari, fim fi m 
Bedrage fom en ep 1. 

Refir RETTER TERRE, apefferi s c 

Refllák, f fimi wovis-soxgn fa, en fm 

= Fodſti eller Pei. * 

Refilftigr, m. ides - 















ma 
Rilke, fghflan: vns is; einen, 


+” 9tewefirtg. 
Refibpá; fu fåcies terrd cum ala ds servi, al. 


Mrqerttulim; qeofi-plairam vindum v; eer bro- 
(0 Um ffeciio ARE, den "Sicile [I SUME 
EZ Ert liggti“ pné^orh "fab Striber éffer 
Piteẽter.hoilket fer id (om etſlags Malere 
Refkålta; f: dulpes fimi; én uires, ” 
Xefadi, v dregladi. " T 1 
Refá {st "tefla eig». "fe, fife. 
Refting, f. fignis, Menldk,. nidi ^H 
Refü, = við drefti ; ,. 
efti (ataefü)), fasigenre, — med ekg. 
ar, mier, éti Rav. 5) íú "enpité plflium 
- Leerfiipé  pXAt pilo v. iniduÜe fyillahf) ete 
cepe mq Dade Heöbed. fi mðgjók 
Enden af Rygraden. 3) pulpamew ," plpe- 






















memsm, et Otyffé Sjóð, uden ei. "Dit 


Fre idfe RII URP angóir fh berba, det 
füffer noget under. Ar: kibta Ear pef 


Y 4jil lef, Alo Virelihursire , Baifetre, bé - 


Brage en, fpille Ga? með en. "Fi pefs'eru 
"lsefsrnir fkörtiör, proverbisliser dici , de 
megúð'diimire, i$ rimmum m ocbulsnm f- 
sm; fliget ordførogsvis om ef (tort doreta · 
Bað tes í LÀ ju nfl; set ip 
i RE an? : Hd 

Wl fo småt"; rst, Brot; d rogi. 
Begin, #. på: Dii eibuicorum regenter, herſten⸗ 
n ve Guder Natargutdomme fef. vare otv 
febre; arge. 007 0i 











Li 195 

Segtofittls ^ s. # antis diia be se ite 
Fielde. H 

Kindin [3 denen groféndiis ; et amager . 

dg ^ Í Et cum x eu 

ed. É rigefenit afe et Sedi. 1 
Regla. f. reguhi, coii và gef, Seltefhor. 
Bld:(át regl), végalim' thad, deſtemme en 





Uter) ee að Negel. 0 0 


Reglubundinn, regwle sevax , tegelfumb en. - 
Réfoledr regelt, hitt, anl. Á 
amuffisaens, nBiastig "eher 6 x7 


igit, Feguliricer 1! iréhr ad ungvem, reget⸗ 


ret, regelmæsfigin, ttðtigen 'nsjágtigen. 
Regn, s. m fios Segi: : 






ui. PN mod OY 
Regnlegr, minans Blaviam, fem fer ub .titfftian. 
Regnfamr,* þlævio fur; ttgnagtig; Tut af "hr. 
Regnvkén í æi aged. plüvialtr, teðnvalibi“ * 
Regnvatns-tiörn, lacus eompluvius, & Sut; yu N 
€i Regnvand. N 
Regnvidri, sw. sempeftar fola; Seis, - 
Reid, f. egvisatio ,' Biber; Ridt. a) filma, 
„ Torden, E liner rama Ry hme: vfBoge 








S tjiele í ér Kaleſſe. 
Reida- kúla, f bulla metaller id medio o "pofi lene, 
. Uh Metaltnap midt pin Syaleemnmen ved je 
Cade 7 
Kelda; 2^ fuic; Ini Hiaiersi, Torben. 
Ba 





196 Rei 


Reidue- drum, fidens, Á Tboris egoitationiy 
” fragore, ef Bet Brag, fom Thor foraarfager 
naar þan fiic; B sje Eddam. 


^ Reids, f. praporatio, premptitudo , N· debonhed. 


Ded, er. til seidu,, ꝑronpo eff, bet et fe 


sigt pag tpe anh. toa 7k 


^ eder, s. gå ficii emporevmarici, Nedert.i 
Reideri, m. emporus,. eu, Reder CRjebmand, | 


iibi. , 1: ] E! 
Beiddýng „ D »fubframep derfule equi, D 
under en 9tjbeíabgl.. 
Reidfera,. ier fagiquty telſende. Hann vd. Ud 
reidfara , felix es expedirum itr. babuit, ban 
' havde en þaftig og fyftelig Reiſe. 










Reiferi, ur. faenljar tei div, ben farbige, 
et «t pon dn "ev ti om os Arp 
Reidgata, jf via mei en Ss. si et gide 
paa . M 
Rriðgopslenð, dun, Seibgstglanð. sur 
Reidgoti, geredus equ —— #0. Ride⸗ 
m . conc 


Reidhefir, . 
Reidhemps, f vid. »dképe..' 
Reidi, f, ira, Brede. , 2) animas beftilisy fete 
MEC Siubelag, Tiendſt ab. 











m pent, Stüeb tube, frtebaffn, 


Reiði, s. poflilena, Haler emn med, en Sedel. 2) 
funes mautici Tattelaif paa et Cfi, y 


- Rtidi (at reiða); po ! vebere,, føre pta tn Á 


2) vibrare, einge. *5 promere, preperarei 
Qm pedem 1898 Cre. —8 
3 


Ra 


o Mt. c 4); Xni megi, hvatt, Hur 


veidir hey á heflinum, fennm eqvo velit, 
- ham foret Qs poe fein... Hann réidir nå 
-. fundit, vibgar s. firingit- gladium, han fvim 


s: ftt, Cnt, ; Haon reidir fram mit, cum 


vtro, hau · ſafter Mah frem. Hana ridi 
, Gl rámit, Jesus flersir, han rider Gengen. 
^ Han reidir nå flit, jam pasderor. ptonsinm, 
Ban udbetaler mi Pengene, „Skigin n reiddi * 
landi, maves var Terram  fercbassur , [d 
førtes fi anbet x af Bind ollet km, 
Hann reiddi til falls, "srevih þan fhublebe, * 
vatíebe, var nær veð at falde; Hönitm red | 

- wel af, bene idi vefs, bet sif: Sam! on. 
Henn reiði fig uppá Gud, Aer enn, 


i ofa, Haar fu, Pih ti, feclnbep fp gin nh 


Rúdigiarn, J— maj fin uw 
se - 
Reidinn, de | : 
"Redileges mina, sigrum. a) ete 
rene fertige, o 
Byidilega, spimeciter, sw. 2) ets 
me Seeonjt. oi 2 
Reidileyfay f. incuria, édmetisita.. [^ 
bomhed. .3) difficuli, Vanlkellahed. 











ep 





Bed s iem, iiie oen 
Byrding fo Årene, eri varin rid 
Jegmi, et Heſedatten iſer et, artis 


Ctrapleh Jord, ſom lægges under eloiriondn 
; A4 en lee, px fol Bere Rays, oot 


Riding) hefte, Mon fagnar , 
bar et ſaadant Dakke s „Áin, 8) 





Rei - 


sBaidir poníngarp am. på pecinio posderapai afs 


tafte Penge. la 


Reidifkiflf, -n. 2rémor ex. falmive, Sewell, s 
7: Am⸗faraarſages ved Serbenfirato. 7 Per vir 


allt á seidifkiálfi, omnia, gvdf fælmiue reca 
* "0, quoffote -rrimebenz, "alt bavede, uim 

* pefhet. of- Sordenfe rald. EI i 
Reiðisig, .. vultus iracundus sen, vred: Sos. 
Reidiyrdi, rimi irati —— vrede 

Order K. : AT o onus 
Rriðiz (at ride), irafti, MÀ wu 





„lr, 
Reidkápa, f.laceraa, þessa, m —E zl 
Reidkiðll, m. Jena, en 9tibeffje, - ^ a. 


Réidmeng, qm. pl.. egvisatus , i equites, odd ] 


2) equifeser,. Stetnegtr. 
Reidfkapr, sk. epbippium > Gabdettej, iei, 
Reiðíkióti, m. eyvus,. veredus, en nets 
Rediji, 8. pl. vid. "ridflapr, esu 
Reidver, sm. idem. Td 
ReidnWáinn, peret, færdig, tM Rede 
Reidfl, f. flarera, srurins ,. em m 2) 
dme guide oos iet 
Reidflu-krókr, m. mæcus farer, debe pat 

en. Biemer. Di 
Reidin.lód , #. . panda sium hana, € v" 

en Biemer. 

Reidflu-fkept, sme-tadior, Mei, une "^ 
|o Diemer. 

Beiðr , iratusy. vred. -9) (a Aviv) iin 
:» fem man fam ride over (om; en GI), - 








iius, f; pfe fenis, [p aptis (ilma qe, 





i Reigi (reigdi, 


Rd "197 


"dommer af adftiftige die; iſer af Pati. 3) 


balæna femina, etffagé Syoatfiff nemt. Sunnen, 
(n^. módo .cegjunetionis' v. fadificttionit salium. 
animantium, qvod femina, ut mili ptftatoruns 
+" referimi v: ipvebaiur. in marem fuecubanzem, 


faafafbet af dens Maade at parre fig-paa, - 


= ba fumnen efter Bifterneg Beretning førins 
ger op paa "fontem, fem fæsger fig under 
ben). .. 

„Reider- leiifr, . sw. sieuløs blend: en ung Sval 

* ef fanme: Slags. 

Reidar filer; vid. reidoc. 


Reidþófi, w. epbippium esncrliium en | Bilte … 


dyne, til at ride pao. 


Reifa (at reifa) ,* fu nfciis invólvere, (ogbe, int», 





i * prie 2) difintere, movere, ene, bevæges 
P ids hreif. 7 


Reifüberb, infans, et fade Barn, fem et 


"evi. 


7 tefie: Gil. 
Reifur, m. pl ffe, „aoalsera, far ges A 

; til ſpade Bern. i 
Reifari, =. prado, en Røver; rectiur rfe, 





Reifaftrångi, nm. infans fafciis svölum, uit, i 


fom ee foobt.. 


des. a orn. tind med d Þig, ti | 


find. i 
Beifingr,.. m, » Infemzy "at ſpedt Pe. (Nn 
atrelgia Ág). faftmfe fe terere, 
ac plone fig, evrimobigen; tpfe flg. 








i 


Reifalindi, "mm. få, Miia, et Ban, at pm a 


LEN 


398 5 Bi 0500 000007 Rei 
Beige (ut reigi vid), lán. 3) rire s efte 9y feri dro, à fle, ik 


blive ftiv. - anftigenbe, i 
7 Reigingilege, siba infolent, erani, ever Beim, f. corrigid, lagela, em Stm. í 
mebig. ' Reimleki, Jv. Wnrenr, región e, f 
Reigingr, w. ripe þu, ise, Ber . brens vid. hreimn; . Dia cà 
mob. - J émrs Jomupar, buldrende. Der er vem, fre 


Reiginn,, obflinetus , vigiéor, fttv, Gaarbnafte. per locus, ber er Alarta, bulbos (eren 
Reik, #. vagatas, ambylasio, Omvanfen, Om et Sted, Hvor van troer der er eret. 
ftrippen. 2) vacillatio, Raven, Slingren. Reio,. f. porcos dien, Uger: Rehn." t 
; Hann eg á miki, vegursr, iter "han ventet, — Reip, =. Deo funis, et Reb, m nnda 


gaar omfring. Rád hans er á reiki, comfilie —. .geipi. A IA 

ejus vacillomt, hang Planet et wee, uden Reipgórdarmadr, m. reftio, en Mans: 

Saftþeð. Bejpar (at reipsz), fune 1racrorie cerrare, tretũ 
Reik, f. crimes capitis, Sovedhaat inde poet. d en Snor effet et Tod mod hinanden. Edi | 
. teikar-fall, capur, Hoved. A dg. reipar við hsan,: certare omn ilo em 


Reika (it reiki) vagari, vanfe pmfeigig. , » poffam, jeg ér -ttle í — i Li sei 
* vadlare, rave. 3) afciare, Bugge 1, fette . með ari; Le 
med Øffe At reika tré, idem | Reip-tennåndi 3: fun tennundi“ ndo. fedi 








Rellan, f. vogeru, Omtumlen, Omftyfppsa. né be fitarioney uben Sinite, lo im 

Reikanarmadr, erro, en Lanbfryger» sdtg ſmurt. 

Reikna (at reikna), ratione⸗ aire, "m # bs Bónus Á tmar alrör Ar fi adm 
regne. í Svin af et Flettet NB. 


"Reikníngsbók, f sabule exptnfi er accepti , cw ^ Reiri (st reira), vincire , cverctere, Lodi 

dex rariomarius ,. en Udgiftss og Synbtegtts fowtien, | 

fos, Regnftabsbog. Reirdr, vimus, faſt ſammenbundet. 
Reikningskonft, f. eribmereá, Regnekunſt. Beirfte, J. cobrisésio, vistoura, uma 
Reikningr, ww. compurasio, vario, en Negning. telfe. 

- At, göra: reikning, vasionem faddere,” sit Ref, flr, en Stejfe.^ (P: 0) 


NNegnſkab. Reifi (at reifa), ↄroſiciſti, reife (2. 0). 2 
Reiks, m greffur infolemior, em fio Gang,  ccexcitero; item erigere, wprejfe, opamitte 
« Med overmoðiga Geberder; elias reigu. — 7 At rifi flocks sumnlræm excirare, gjøre OP | 


Rekfa (ar reife); insara, dsare, gan MM og — c fab. s Reifa skarder vid aveve. vog 


„ru Pachrooe Rif á færre, eigir, ný 
, Reifa hús, :demum-eris —' 


ep (paa Benene). 


ære, opbygge ét uf. . tot 
Bekfiöl, f. sabnlas =. erectum comiguesionit, be 

Dreder, fom man lægger under Taget paa 

et Hus, paa 0g "imellem Spatrevartet. 
Refoglegr, magnificn s veis, auſeelig⸗· 
Reifoge, idem. 
Rifapeningar , m. 


. viaticum , » Bling. 





in, f. tlleetio, res undigvam sjprtue, ipis 


"pt, Sammeiffrab. 2) babenita Pauperum - 


"det af Battige | fammenbetlede 






eti (at reita, cirpert, vere, RER plutfe. 
7 Reita dif redi, irritare ; opirte , ópagge: 

Rita fi, pera vellere, ptutte Ulbei 
Ll Rete fanm, wædigve comferre, ſtrabe 
ſamen. Roits Bgrás út 'skri, runcare, erus · 
Nu Jarríre, fuge, pille "tes ég 
ið, P ecllitario, (Den, "pite. 
pu Dylrteny: vid. áreiting. - 











Rt, m. area, pulvimus , —— LI 


Een · Have. AC gera reit, imporcare, Þann 

"et Haverne. Reitr í Ykákbetdi, lotu- 

lar latranculerum-fu «loto; - Qhol paa e&t 
deett; 


Rek, s. afs mavis, Juin i « efh; eif i 


vet. 2) mnis iem mens, Bree 


Rek 198 

drivelſe,  Bhongelfe "fremad. — 3) fåenlras ; 
drem prograſſve eterji, Alderens Tilvakſt. 

"Than er. Í reki,: glacier is mom eft, agitur 


7c genpeflasibus et efte naris, Syfen dolbes beð 


2 ind eller Crem. Nir · er einginti: Á reki 
- þeirnar meyers sirgo ile pem bið wen køber, 


. aper er ingen ben. Piges eige. Hana er á 


a því -teki; „facmlsases v. ætar ojus id fecum fe- 


SENE, han er pan ben Alder, Mt Gar de 


5; fgsnffabec. i ii 
Bek.(rak, hefi.rekid, at reka), pellere? agere, 
"Jtr, fordrive, ſorjage. Ar reka hanna 
or une, dolorem fuum skifti, vimdicróm fume- 
».fa& hævne tilføjede Bernermel(et ; germ. r^ 
chen, idem, Reka af fir ámælið, exlgam di- 
olMirey: as ebtararé oberecereribns, tetfarbigs 
jefsre fg for en Beffyfdning, ſtoppe Sun» 
i beh paa fine. Bagvaftere. ; Rekii find, pe 
vis offendere, copus aðlidere, (tbe an trhoð 
? meget, enten med Hord eller gedder. Réka 
apte burdina,. fores. occlutore ,' (uffe Seven, 
c flad (boten i... Reka pets máls, casfeim ilem 
la æger⸗ forfølge ben Gug.- Reke réttar fínt, 
tur fadni :profeqvi; forfølge fín Set, ^ Réka 
» fram, "propeliere, drive ftem, | Reka“ eftir, 


. "inflar, fuent paa, drive paa. Rekà jún, | 


v ferum dire, cudere, hamte pti, Bóka 
í vörðuna, elingvem reddere, comvisert,iffops 
pe Mundoin paa en, bringe em í uie; ET. 

t.í.mupir rekr, Á mhima fou tensandu, bere 
fom bet fommer. til det yberft, -Hénum 

- rakft nidr hånd, wars serram seigis, mess 


„ráð 


#00 Bek : . 
1 fé laðantem foflentevir, aw: Rittcbé fig med 
Haanden maðr Jorden. Sá rek hann nidr 
mikid fell, forsirer dem banni ſtravit, ben 
kaſtede fam faardt aed. Hann rak Íþiótid 

: & hinn midiaan,. bata sæðium reesfixir, 
"Bari faf Spodet midt igjennem Gam, Rak 
i Á gågne idem; Enn tekr. þú unden, 8) ad- 

7 bsc. evadane, seffugiune, ewonu kunne bé unde 
1940; twilfly..:b) a cemrimemi propeblunsur pro. 
“ella, be drives ved Storm fra Sant að paa 

. Havet. v'Skipid, rk ú land , . sevis jø terrami 
nvdpitta aft» Skibet. drev op ya. Lantur:; Ef 


hittu. prædigteris, derfom:Tsumer dewer 
op paa en Elefuejerð Forſtrand. 

Bek (rakti, hefi, rokið, at rekia), Patexerey Siete 
^ ang. - Rekiarnide, ”evedvene ;; Tolotres løfe, 





-iqopisfe. ) Bekié upps. retmætr,,sglafe: Rekia- 


< vef, telem voncjmiare, inffruere; órdiri væve, 
5: Mtte en: Ow» í Stand. ” Rekit ætt, fåna: til 
einhvers, igenue referre ad aligvem y': vegne fin 
otn fra en, Rekia ſpor, wfligfo legere, 





^ fæfalge nogefis Spør: . Hann reke misi til í 


a prf. regolligis semoriam ; han Frindrer, kan 

.buſte det. Val raktiz úr bösum, somem 
ðe få dpivianem non fefellit, han ſoeg iffe 

^, Ben gede Forhaabning, man Havde she ^ 
.ovsfm.bem. ^: 

Reka f.rpala, go, vibe, Duff u 


Relsbütr,: w. truscms. ligni ejecsirius,: en of . 


* nei ondreven Bul (ma Tre). 


Rekalld sm. ejecamanta merinn, aondam is ser« 


'Rekindi, a. dem. 


itk id. á fint manna, J£ gua. efarmiar, . 


2. E NE 


cn dies, rn, ile 
* set paa-Paub, * PU 


Rekemde, m. ligsosor Hliaralis, den, fe ft 
Jer Drivtømmer ved mE m bd 
ti re ERNE ÆGTE | 
Rekareirfkey f. lignerió ,' tín, : ^ 
Rekosidi y wmá. olibig', n Male, et Ld 





Rekandi, mm. "infir fmit e prin 
” Ting Aarſag og Fremgang. | Mikil, rekudi 
vi til pefsy multa in eam rm einen a 
: mange Aarſager. J 
sm "ea 4 nbi tjecremenia miris, it 











riam de TENMUE, e en, hvor Sape 


drivet Paa Land. fra Es 
Rekavidr, m. ligue tjectitiå , Dri ; 
Ris m. fys ejecridig, "af. Sgen Ls lu 
.2 idem ac rekopláts, 
Reki,; - áttar, propulfor , en Dei; 





t. nd en a. 






Rek X bumer irem p, „fegin 
bed ogfan: Regn. eM oa 
Rekinr, f ^. famm gadidum , — 
Redi, f. f. fortinado, Mod⸗ Sopeiti så 
2-hagrcki.... .. * 
Beckia, £f letur, sinn, nes At liggi 
- Í reckin,, senere lecto, renere [ectóom, ligst 
v Í. Sengen, folde Sengen. d 
Reckiunautr , m. comculjtor , Cengefammerst. 
Beckinftockr, ow. /þondá, et — ew 
i fjafene af hund 





| 


RE oC 
ekiavóð „:f. f efc; rande, oe) sverfty Sene 
gelageis ; .nedri ,: iie det miei gute 
lagen. 2. i. 
Butkt, eicdéror,c sir. gets er modig; ^w 
wet Betty - eld, ;rafkn: re en 
Bak - magii; :m.-clavar - MN 1 etja et 
EM I PI. ss 
Bikfrs o pripitfo ; : geumbtivelfe ,-' Driven, 
van, DNK 2) ingen runer gegs 
T D$. exnadtetim igbypslfsgueolis ji 
dfe. À 
Rekftrar-leggia , .f. maBent jemyens. pu 
= tmdér radicum, en "meget fter Sjandiner' boð 
^ .Sarnímebene, fom brugte tif = damte 3 
homebar, í so o 
Rekud, f. propulfo, grembrivel M. "2 Hink var 
2 fer rallið; andigve” ropuifés fi! ie 
Bred fam frem fra allt Zantet. 
Regt, juftur; :ægum,. Billig, retfardig. Mera 
má menn verdixil mivtes þorgifi, þó þin 
Vx metni få regi, vari tafið poder 





TIN 








ft, Thorgils fomores ivstaiée. pede -enbiljent 


96h OI tetfærdigete ; vit Thotgtis tog 
tmaaffie finde Hjelpere ; 91085072. =. 
Bélla, -fe- erebru uitiataz Wo) "Bfte ig feritagen 
Gang eller Fremdrivelſe. 2) idem sc solla. 
Reipbé, Y. ↄiu v. visa ;i AnRratseifð. Á 
Rembi (rembdi, at rembaj, aiti, anſtrongt fi fis. 
Hann rerhið fig; vid Hat pr mdefrur , fan am 
Granger ſig · dermrd. Bo 
Reubi (at rembar) , (dem. a) fuptrbirey fore 
Ugs fult, Govmebi ii odes 
Anden be, 


r$) Vott e$ off. 


Rå so 


onis =. moder — en nét inp 








" føfelig Knude: al £ 
Rembilzti, s. fh, —* —*9 
Tembingr, m.AMém. í E J 
Rige, f. — ^ 
Roni , : f^ ferito , : Saperet, eme bid: ' 
: ftigtentis tandremi.s s 7 db 


Reisi (remdi;at.téme), Jonfieher, new w*. 
*/Mrefter. Gud remir:þig gegni;: Deuil se 
re ifönförðk tapi v. mikmods) Gud (ond 
-:Milldin: emir ski 
- Konge, elemen confortat> Regis Reim, 
Wolthed gler Kongernes Btegjerind (8t 
Réna (at réna), ceffare, difimire, forntiutbffet. 
R£nenj^ f. ce fário,Grmiribffelfe; vid. aftéxari, 
Rehgi. (að rengi ,. Amprobere ;- dtt. depravarey 
^ falde i Tvivl, fafte; forværre. 2) almar 
gjore frm oen oes 
Rengi, w: dærdum e vente plieató biléuesom, 
Spakket paa fovafené$ Bug: (coefff. en. meg 
"THEM imellem” Rib ag Spel). "1 1 
Rengla, f. ramus arboris, Afer er fad 
Sten af et Ste 8 


- Betwi (ritio,^ Etfi. rmnmid, afin); P . 


.Atinde, flyde: 2) ligveferd, ſmeltes. 3) ær- 
= vereg dee fuperes Tob e. fig. Ål emnor, 

tiny fft, Eiven tinbicc Méhnuna rermr, 
? serollum liquefsit, Metaltet fmettee? 5. man 
| í rennai fyrr énn þá, cv) fujiamri peius 
* uio try Ute (faf jeg Ah forend bi Þeir 
- suma di eftie; "a tergo onfoeei fue y. dab 
«OB dier; forfulgte Sn i^ Hüntl tenad til 

Ce 


Ren 


vn 


-*sifia, mifesjcórdja. songirar, han m" 


Medlidenhed. Hönuni rennr. blóð til fkylid- 
müner, ager proie ia proprium fangui- 
em v. propinquos, han teres af Kjerlighek 
til fine Slegtninger | Nú rennr famen med 
„þeim, eewcilusar jops inter illas amor, nu 
blive be gode Venner, ^. Hönum renn reidi, 
ar defaviis ira, hans Brede forſoandt, ftilledes; 
»; Runbid hafa fidan 3. år, priemnjum .exinde 
. finnir, fidej ett:3 Mar forlebae. Harm-rann 
í á Anum, ís Inbrico sxievit, Gan gled. paa 
… Qe. Nú rennt 4. hann ómeginn, jom ani- 
sion deligvis, deligvinm patimr, mu fter 
Han: Afmagt. . " 
Renua; f. inüile; elix, camalig, en Mende, £o 
wal, Þenna, comsinuar, beftandigen, uden 


Rennandi lekr, rorreis, en rindende Bet. Rene í 


. mandi vatn, sgva fluvierilis ,. ciubenbe Vandi 
Bendr, sorwems, drejet Í. 
Rendr fiördr, fans glacie esnffricsts , qw tilfrus ⸗ 
i fen. Bjorð. * t i 
Renni (rendi, hefi rent, at qmm); fundere, 
- søffendere, helde ud, gyde. ^2) rormare; drejer 
3) ligvare, ſmelte. 14) imcisare, ophidſe. 
Benna miólk; lac effandendo s eremore ſepa- 
» vare, ftumme Melf, -Fiürdjon rennir, ferus 
ghoce cenftriagitur, Qjorben frøfer til... At 
sepna. fert i fió, fusem piftatorium explitore 
- e demisswre, uðfætða en Giffeline, | Renna 


nt bikarinn, . elibere, , briffe et Beger ud. 


zi: Range hefti á fkeidy in curfum incitare eguuni, 


23 


' Rennifnera, f. lagvens 





» Bringe, en. eft i! Gralop:": Randi úile bindi 
um, effllup deglutirs, fluge. en Mundfuld 
ned, ſynke ben. — Renna får á fvelli, per glo. 


^, sim airfrare,. lpóe-pas:96, Benna dik 


difeos sornare , "rele -Kalleifener. (ff Sue). 
- Reana hopar, fumdere v. liqufacttts pri | 
. fmeíte Kobber. — Julius. rendi dum kýngum 
sa; ofte. um beim, Jliu, oft fo reliquis x fo 
eravit omae; Reges ig: Oriesso, Sjulig qv 
7 ei «lie Kouget í Mſterlandena · Rent er 
Þeim rádehag, perii pref bo Geiri. ' 
,ottaet abe með; feri með. kv usb 
Rennibor, s. sornus, et Diem 
Renni-járn, e. idem. " 
pow ad curfum. aont fom: ht em 
stabat abe. 
Kenning - sre. „se Banbffengér, - 
ſtriger. -2).mimgor humi repem:3. det Gro 


.. fes, fem Vinden Driver langs med etai 


af en. allerede: neðfalben. Gme.. 9) Syse 
« sim ipei, n. gui, qt Bayle, frei fj 
: af Træ nee Klæde. =: - a 





Bennilkfið n — item = en 





Rennifinidia efna soruasilis , 


FRI tanc "s d 
Reonifmidr ,. .m erna 





Rertniftginn, m. colluvianim, en Rendeſten. 
Renü, s. aloes, (mj dita Mem 


Ta 


Rh 
Gmeímins..;-Salid: ek fjkrid: er 1 nf, — 
ps e ſacebarum eft in deliquio v. deligwefelt, 
Galtet og Sufferet fmt, . 
Renfla, f. idem. ze . sæt 
Renfli, æ. coligvia, arbre, vos 
Renta, f. „fenus, Rente... 2) commodum, Gavn, 
Foerbel. - Rentu - renta, anasoci/mus., Reutes 
Bente, Rente af Rente. 


Rentar (at rente), lacram adferre s. hringa de ; 


dels Mig rgufag ecki. um Það, mei aon, ity 
deo Bryder, mig · ikke dero. 





Reno kammer, m. erarinm publicum , Skatham⸗ 


, met; ogſaa⸗ Stentefamme · Kollegiet. RN 

Rentulaus, inytilis, otiofis, uuyttig, ufrygtbar. 

Rentamsiftøri, Pee quefier er „erarii, en Reuteme⸗ 
fe, /OStatmiefter. 2 ^ 

Bí, f. fepimoerwa, gt Gijcaby, i dorm of et 

, $us, ti at fuf/e Kreature ind i. 

Rérta (at rétta) einum, jur im aliqvem exeqvi, 
valge: fuglicium fumere de aligoo, vette, eto 
rm  . i 

Ernir, irre ilcacht, henrettet. . i 

Réttarbét, f. diploma regit , Retterbod x dew 
gelig Ferordning. 

Bétarfar, m melta viojfasi juris perfi, 
Peigeboder fór at have forfpildt ens Ret. 
Rttni, n. vindex s judex, en Sem, Dom ⸗ 

mt Ti * 

tet zangr. =: préhfa jul, Stetrergang. 

Ritter fgRiir, Ís. divjerio Juris, Rattens $e 
vendeiſe · tegtitfe af · Ret· 

Reui (rétti, hefi sát, ut abtia), porrigtre,- titla 





"åt hos 


pu y plade, -ectiþarð , gie feik, i 





lige. 3) vindicare, hævne, "fr 
- höndina, mane porrigere, ralke Haanden 
frem. Séra hæidinii til;i nánum admoverð, 
teffe Haanden tif/negtt; :RÉite. heta end, 





vsyphres "alfufas vindiðnre, hædne en Ford í 


$ miet: Rita fig i ekrendere fes "Ratte, vhtfe 
fg. Réttar vid, zwroelefeese; ini pali. ame 
liorem redigi ,, tomme fig, ótfve #5 à 
55 formed en Wire Tilſtand. 
Réttdæmi, v. jufliria diffriburiun, si udøvende 
Metfærdighed, Retfærdighed i Domme. ^ bå 
Rktdæmr; jøffus, mtr "faðir Gudes); re 
færdig, upattif. BR." t 








Béttdræpr homo føcer , ſom med si 


drebes, fredlss. - 
ihre reetut; mon — ret (nit 

"ring, iſer vm Ræder). 
Réttiliga, adv. recie, rigtigen. 
Réttiligr, adj. rectw?! rigtig. R: 
Rétindi, s. pl. jufiría , 0, Retfardigheb. 
Réttlátr, jvftur, retfærdigt í ^ 
Réttleüsmedr ,- vid. ftd apr. 
Réttleidis, recta via, fie frem, lige m. 
Rétlínis , idem, ” ui 
Réttlæti (at réttlæta), aechae, Jure, 
retfardiggiore. R. ^ 
Réttlæti, s. juftitia , eetfardis bed , 
Réttmali, =. pl. vetiras; Sandhed. 


R 














shi - 


Rétnzmr, clpsbilir, faftværdiå , mitti 


2) fi Jy vinder fom. yaatoler f fa L 


Bet. . 
Ce 2 


204 Te 


Réumdl,: verax, fra, mi taler Cete: 
Réttordr, dep. 
Réttrúsdr, —— settore. a 
Rénf$oi, JF jueitio y —— eet 
Ainfjon, jfr, retfærdig. i 

. Rétt :tækr, jure accepsabilis , me str antage 
» lig. 2) jurevincarcerandus ,. fom meb- Rette 

„bak laſtes faſt, fengdes, . .. 

Rírrverign) vid, kék . 7 0. 0. 

» Réttvís, equi; item erii, ei fan 

levkyndig. 

Réwili, ff. vid. stigi. : N 

Rétt, recur, vet, rigtis . 2) erectus, opt. 
3) juftus » retfærdig, … ; 

Wetr, 9». jus, Lov og Set, a) forum, ting, 








Ret »: det Sted, Hvor Sager forhores og“ . 
dewmes. 3) ferculum, miffus, „en Net Sat, 


Sic fyrfti réttz, miffus primus eic. a: bi im 
fe Ret. 

„Reydihúle, f. airicit dient, piles Abee⸗· 
veao fupra, ex «llo fragvikeo, Dladhat, ets 
fast Owmp; à dr. 

Reyfari, m. erro, grafforor, en Stoner; id 
mofi 

Reykelfi, =. thus, feras; Sgeffe. 

(o Reylelfjskér,. s. sburibulyw , NRogelſckar. 
„ Reykitbol, s. fjiraculum ,. 90596l (paa Qifots 
fad. … . EN 

Reykisr-hås, s. casn, et Sjetten, . . 


. Reykisskaues, ewpvo, ben Høg, ar 


Reykbífr, m. cemimu, femerium, firamgu for. 
sir, Sosti, nnm 


Reyli (at ceyió) | fomire, eye 
Reyker, infumerus, fm —— meme 
ret d Reg c 
Reykr, m. fumus, S. ^c 
Reyni (at reyna);“ probare, aperiri, en, 
" forgose. At reyna tit: þríunr , extrema d. 
periri, "prøve til tet pberfté. ^ Harm reynis. 
á því, virer ejur temas, bet tager paa fans 
^o Steftirs dmm. . 
fos, "spernis, prøvet; forføge, Dad er vá 
reynt, etperíum — wet Sar man nu fm 
gt, 
Reyngur, ft pl. cafe mavis, Synbbetter, rum 
bolter, bet iss vid. rang. C ' 
Reynir,- m. experior; sine [X fide, 
Friſter. E 
Reynir, m. tin fois, Sh Simertel 
Reynfla, f* senrarlo, "explorário, fores, poe 
Sriſtelſe. 2) experiémria;" Etfareuhed. L 
Reyr, m. arundo, calimus, tot, ^^ 
Reyrgrefi, s. aira dorifrra Vellugtende "feu 
froð (bolur oderatur). 
Í eýileðgr, $m. vid. reyr, Morftengd. | 








D. Reyrfproti, m. idem. ^ 


Reyrviðr, » „arunde Jónína, "mu fut 
dblantes. ior) rr chap 
Riéfr, w. secum, Tag paa et fut. lump Í 
., iffriou, dm fornice o leumari, oppe uat 
- Sape, oppe LAwhlies af Set í 
Bid (ridi, at rid vid), aꝛuecir⸗, - ot 
v M, denn ffl: =. 





»&- 


, 40; mir, Seti, seriatim) «f 
mát C 

iila (at rikid við), anenare røre veð; tage 
fat par, oH - "E DNE DS uH 

idt, s: vagorio, Duwanken, PORRER: Hei 
er á riátli, vegarmr, fan'vanfer omfvitig, - 

Bits (at rifti) » lente estia, L2 "s 
fere. langfomt. 

Ribbo, f: ovis Macileuta ; ne pes « 
manet Saar, hvis Hofter våge ftm. 


i óbeina venis, vil, o Vol 


7" fomt; Bæftigt,“ epterff SRenmiffe. Rifvaltdi, 
bismesitue, "fon foraarſager Splid. 

Rid, s. clips, gradus, ſcala, Trappe. -* i 
Bid, fi fempabürtve et tort. tbi, "ét iM 
sid hid c o "Sos d 
Rid rela, abf od mpm str. 

2) bærere, hænge ved.” 3). terere … feieire, 
í gnides" 4) metres kuytie -Ríds.nidr, cot 
- ere, unbettvinge. ; Rídsheft, egn dig. 
^ serev ipiribo en Heſt. oRidgcé'taidid ,* peri- 
exl fe ojireta, ett fg. fort Bare. vida 
' net, hut, stectere ryra; nodum, emite Garn, 
(b en Auude. Ríða neduri vid, Jubmémitej 
fugtre til fra neden af. Rider á, sim egvis 
esogradh ; tide -dpsboájnanbeny  Mewpé Bil 








' Heſt/ Tenor písce flue" egerne 


„jar i orem cotes. re venite far ibn not 
ot beina rien uit. inh pet 
sig 9; bet Aubiryfor big sme. Aper tide. 
ds p rritito fofpenfom Maret! i inbqui jntótt 
eft» derpaa femmer Bette. Bídalhaýni Á 


— 888 - 
RT 
með en Hveæffeften. Angi. tort: B 
"RHU vw. dbi] Solagen Ollidnudg, * A . 
Widá« (6o side) y "erimire led moveE, Fave, 
rye, bevæget tánafönf6i sAjen liidu, 
reali mater, DMilént tom bte Sita 
"mihi: tíðar, icr "icr oval xeiluin eoe 
* ! eee Navn. M . 
dda) Kesremor. jnttnitin. v. corporis, stsfite 
paa Sjænderne eller egene.” midelai; ^re, 
—8 ett, qom bye ot om cO 
Ridamikill, awcipitis gravisatis, fioi tillber 
ber lýð for gh, fein flaar jid flage get 
"bes. wa Wyatt DURAM na Pet 
Bídindi; egohiíke; bende: "1^ i02 2 
Riddeiri;: we. xguer, có Møttols BAÐA Tee fn 
bót), eqves omrasus, 9tibbet. em 
, Rides - id ejourk, etyttet; Sedet." 
Á Baldaielegt íþróttin, forrirkde er fikkris jo 
Fris, ridderlige Kunſter og Serbigfiði? 
Bilder Með idewoc cute d saut. 
Riddartx fts , nord: egoifiriny! Stiðberftártðii) 
Ridgern; tri uitio pa Gic at fhítte 
sms i om 
Biblio: es serit mili, et Kompas nt ef 
Goldater. 2) tivi mara rótin "ei - 
vefte, poer amine e reli 
Cafpalftd 20 cops ird sten 
Bat. e. tteonlrui, furia: Qplod· lar; e 
- Mitt, .:2)-proieng infgftasle; tand,” etg gine - 
tagse nelle eér Dotefetbo s Kain Ísíkr í 








na oz 






^ soiiridlàs. atom diriditany: ipit fyrbuet fot 


06 


Dil (fotkom fitr n. daba efe 
ter Tyren). 


Ridla (et ridls), di iðar, følere, "ene 
vo Miren. a) pesulescar „jsfilire,t, web Sa 

fpringe- ár poa mogst, Pure sm 

t riðlar)a; difusberi .- forfysteb dome 

" Qm V ltarpen. ; Fylkingernar riðla, opdjner 
lixamrar, in fingulos manipulor differbangr , 





nt. Ølagtorbdenerne CGlelskberne) fomma i Matt 


y Du, fatfyrrtbosue nz soo annen nid 
E. m. texture — mein, 
.,efflest, ars . br 
fidrid, d sup; sgariendi, syruasum , quod ex 
ægvabili et-iterata morione earum cognofeisar, 
ben Tid, ba Ørtevne Jægge Soon, ſom Sjrná 
Mf Metti antici oo sjeptagte Beva⸗ 
enfe. msg Dd 
Ridtĩdar · mágsdr dam /ol. re ia | fih fadi 
zip, Oltober, a be nil i Storpionens 











Ridysxinn, prom, cernunt faldende foe est, 
frage. Adi vas-epki, bát. mad). 'tidvaxiridi 
vover hen, occrampeat.sfi, Melius sms erat 
procerus ,' cernuus erat ee vir ingemis abor, 
¶ Atle var⸗ ikie oj aj Best ,: mtn han” gif 
"reset. og. var impe feb. vo 
Bif, pe cof, Biden: ofinn, e Sato 
finge, fom fammenfejer tvende Pani. í 3) 
» forte, dmtvio, Qunbbanher í Havet: -tAl-rifg 
rofte mere, virfelige, Gel: Dtibken. . Hálf. 
Tf, ofte fyri, morbær, ntngte Abben. 
Rf (reif. þef rá, hiinc indes 


Rt 


dele Rif, air Ordinis, deplemum, 
tyffe Urter op af Jorden. . Rífa í fig gat, 1 
v, Suburcinari, fpife tueh-Giéübiofey. Rífu opp | 
bréf, epiffelim refignare, bratte et yn. 
ipi fe rino ler. fbrodite; ene, Ach 
- Bios ism to. y Ht 
Bin (t sifa faros: farvire |. sin, E 
fappt paa." EH 
Bifge (at ríða). essem lerari, tied an 
des. aꝝ oomitir vertare ; ſtjandes. innt. 
Bifbein, s. «qe, Nibben, Sideben; lint: på 
c filo remulus cnfta, . Dad breiða og.miå ^ 
á rifinu, «fet sets es :Ístalle poa et 3 
den. 
Rifgardr ri fpina tidem deli Btygraðdi 
t en Fiſt. 2) verfus fami, firiga fetað, 
238 Stab „ás, (oix ligger. pe Blak fed 
„tæi. sim à 
Rifn (at rifia), terfæe,. vante en ſaaden 30 
dos omfring j: forat ben. béftebebre far tr 
vet. ^ Bille gp Fyri fr, ju memosiam mme 
5 edre ytilbágifafhe:i fin Crinbring. ” Be 
uføre simo , vovertante, eortegit. Í 
Bifa-bylki D bra fidem sitis me. 
: feme. hos capti 
"Méfjeny ræs; orocmefir out Simi 
Riflen herr i fedbétresen lpjahnt Rifi Í 
2 40 brittid í »üferisérr , vntſonr⸗·meditdende· 
Rifkas det ifiayy nlgliehes |esiarve] forsker. 
BlÉken jf. egnene, ' orisiatg? orftyredie 
ban di Mibernlie, hurguey visi bwuefarj rund, 
ED TEST "SENESTE ESTER 


v 





git 
Bifegevi Aiemliuer e tufibeligtii,-- * 
* bene, hederligen, we,r. = 


Wiki ,: m. muwificcasid ; ÞVI d ] 


Wine (sg rib), laratj. rap, gan  Grútter. 


. fembda-pig tci, fá. þú rifnir etkig. aoli 


x dnflari s ma Wumparis, bíð ife 'horkhodig at 
&€ ife flat toge en; ſlet Eade · með" big; 
Rifrilldi, m. ses lacera, cemto, en 'Djatt, 3) 
Vefang liencario cine Blended" 
Rie, 2. rapina, Rov; vid. hrifla. A): jo 
Rig pedust døren meloner a -r dite, iblandtida 
bedre í Staden. Blönnntser ecki wifícigsd, 
deterior fås manst fors ví locus han ſtal 
. Kal have. et áblandt te. flettere Oteder. 5 
Rifti (at rifta) , refcindere, omftobe, capto 
Rifúog, foymefeiffio s; ripracni .pricsi » ame aunt 
uter folnsio, Opbævdife seller, Bingsælfr af 
Mine eec en Koncrakt. ES 
Rifú, mw. idems. LIE 


Rift, argus, „ moniftus,. nm, gate, ... 






lf m jnggen, Jiciecerimas: bet: Satize- "m i 


anke RB elo „ shueotil. hi fra pe 
sønden ess ce m då 
Af jura, far, up mufenlis ordi 
st Ribben, tilligemed Muſtlen (melipbiffe. 
Rigy Av rigidizas ,., tolto, od fenie-alt 
Í tig, rigida funr omøjn 1 aften ftot. 
Wir (at rigo): galt, blive Giv; Rito. 
in:(u, rige) egre mevære, compingure, mit 
Baikelighed broxge meget; ogſaa: · hjnde (dft 
„í fnmga. Fad riger ugglud y sonwibi! sig 
"ny bak haxegu sn Cult =. ir 





js ' * ZEE Y 

Bigsde j^ pon pad, —— fetað 
Bunden. "et 

Righind: (et rigbinda), — sin vis 

þa frem: - må 















Hann rignir llansé dii, x no ihm, 
Ma Dag regit er ben. hole Dag. 1 


Rigníngr, mr plar, ten. —— 
E o s 


Rank, fæ" pin, Seir: soc oh 

Wügpingereram:, -equaxglevincilir, Negutand. 
Rigid, fama, ratter; Rygtes. Férins mit. 
i "fafptetus valgo, TVerygtet. 
j ven ið mo Sig 









Mig m. & 
mob, Øvermob, 2) fimuhas, —*8 Ð 

rigidirs, Otlvhed, Heardhed. 
Eik, * pulis , Suv. . 





Boeſtyrelſe. 
Mkdðmt; i: divitie , prop. poteshia; Sgtem, 


Ae tone t il 


egent, Magt. 
Rikidemi, s; idem: * 
Ríkilátr, fepieiur, dire; "Sévinebig ;c óbétmsi 


eas)! ane Í 





- Mg. 2) magsificus, fom ſorer ſo prdptid pi — 


Bikilzt, s. ivfolesias Oyermóð. 2) megulfs 
eeia, "Dragtiglsk, prægtig Pewmogbt. í 





tet c Kk 

Minns: agan sir sf; då 
rig og mægtig Mand. ETT BE LSI 

Bikis dal, vin. zodpocrindale „rúmi eryebeis! 5 


sors, nperialis, en Supsboíes. # Hélín;síkis- 

dale, fomiuncia, faser sien ato" Riget 
ar A Ma Bíkitarða felis, didmdeivm, 
ev Bistorke 24. Stilliug ir inso ntl 
Ríkis- mens TB tige dolt, 

„fkr, Otermand. 4 
” Bókin ótn, f. imperium, respullies y Susierna. 
Rickr, agere vpbemmts amovwifey et SE 
—EXE 








atpvle.. 2) ringere y vagina cducero. trat 


ud af Skeden. „At xickia fata segrrugare vtt 
D. stets (ole. Xin 
NI 






tdi >, firingere — trætte et | X 
o (y 
CL iid vfi, nw E: 






MIA 
Rickilin, s. alb p^ ife, 
* Riklíngr, m. pefferis p Palo 7 
tree, TS 
eia , u " ? 
TER adi une, p f 5i tli; 
mülyade) idem. " annal 
Ríkmanálegr y megeifint,, siegt fom Mig 
fig | fom en rig Mand. ato 
Ríkmennlega, magnife , prggfigtu- „ir. sí. cim 
* Wignenni s, s, VARPA eot rio. faa. 
"Rimini vg os K 
Kikuglegts cofiofüs, böstidimir 
fatiga cid, te ikakakjógn.A oum. 

















Wi : 
Bikonlegia rifi ól 3 


id. ac ríkmannlega.:s, „oe „ér! 
Bók, mn impri mesta > hk | 
tyverierne ferias ífvams) skuden edi 
ilo wulfso dies iejuierur, A llebeftyged: 


"30 ugi: Hlann Jugdiirfkevidy- ferie cavisi fan 


advarede — entis (icit m. 
(gehe zo imo us lees 
Rill, —— melistio plis twi . 

af gol, P ober ið eeir Ad 
ilic r(atovio)jhwaailiaro, "væve, klø) fin 
."iaj»solurishrs Wette, Sifofac Fi i 
Rilóttey! maculbfus, - fbit fpi 
Rim „sc dm vfi à unie 

aanaet 00:20 ees tu G- 1 
Miei vn. nita wie ime et 
Wisjhe 7f. gnibis — $i) cnm. : 

a) bofilirar viridis tign; giunigets 

ogfaa: et Feldtſlag. i * 
Rín, ftm: pr, iffi, Rbemg , ir. 
Bite mál p oC amar: —— — — 
3o vi Pónpar varnar 

máli, bæfravit, i» murmur defor: 
: lle auma: Begonee at dale na it 
rummes ins ár ari ar 
Rindtll, an. vé, máficindiL, ; 4 eiu wr 

hen) mande bla er iða. tort TU I 
Rindüpieriyi wood. hedde finiri i 
itg i von , llenas seras] dior 
Rip (ép) somefinderð, ff. 








* Réogledr; mend eiptwr, fubtolt; ferit ið | 


n gyrum dial) ordern í 3 


Wbpui; a; bone næs onen mper; CD 
wt Menneſte. 
Mi wid, f.cwfafa, pr. iver femi, dur 
vitéerefgt. Ped får alit á ringulreid , omhis 
itin fatumam venfofomem dle fiw, aft blev 


forftyeret. 

Wiéde, e nosele, en Matt. 2) onnaer dec 
erloniimr munur, et batt, aabent om Lj 
ea Stov. 

Rióda (at riða), iDinipe, "--— "T 


"Ine; Gef ptengec, febr bibendi eon 
Riddadr, iiie, Gefmust. si ir: 
; Biððr, faeic vulicsader,- fem, Gar rød toig 
farve, rodladen. hi 
. Riðial ,; e erime ar tir, Biete, "E 
Megá Qu' ripa wp), vecmfire otiosis feni 
7 tage, Mttont pan 195 opripie; Dk frænde 
-“ tigpada. þá upp ölt málafeæti fn vet og eii. 
tiep, bi "con fang bimti -Alnn. omnis fhar qou- 
over fjar probe eð condide retenføere, Giagte 
, "Sr opregnete da pan np vel sug: oprige 
tig als deres Proſeſſer. 2^ 
Ripe; à. cllsenlar, ei-tiðen uat) bnc 
We, etis, smi, tub; f 1 
Bird; f. ditisitio, SotminbRP e — n c 


Wai (t rire), dimjøsere, essensen, forniniiðu, 


sie tyatbene. - m . ! 
Birka (at rirks), idem. E 
Wie, batir 


ina. (ag sima), dterefære, serefiere, blive 


Umawry táge af. o 
Bim, E tbety psi, eun 
Huden De ^ 


te 2 E 205 


o; foie -fernicatte , - Kro Sist E 


Sow. 3) slevæie, Oploltetſe. 

Rís psppirs, a. siomariar, et 
Nis, 20 Boer Povle. 

Ris (tér; hefi út; rík), førere, er sí 

UOI á mini, infhsgere, vejfe: fig op ims 
Rífa í émm, ínfargere remis, co arte, 
Rifa vid einum, adverfari afiewi, væve etm 


fieudſt. Mér. tis hvgr vid,. afomimer , $e, 


gofet, fevffent fet futs afſeyer. J 
Rifi, wi gigan, eyciopa; en Jette, Ste, jede. 
Rikitids, =. „bed varius es-okolemus , et site, 
Digt 09 heftige Mennelte. 
Ri&éttr,: idem; Jud adim afe, Seftis. 
Rifi; iðin. í. Us 1 
Rid, s. —— 
dy (ec thon, wiewricmo, 2 ari 
et Stile ied hade (nil dyenber, 2) 
„ Server, ét, Seufeie; id bride, = 
Rismál, «. temper fargendi, ben Tid, da men 
fb fasc op om ORNE - „3 
mE wagnifcentia y: diri m reste 
"C hed / Otis, mis, " 
Rifna, fidem. 


Rifps, f. ies þú Om, 3 etin Sam, 


Nidſe. 


if (ur ipo) flop 4 "t tit 


Wiffei m. selir ferilev et Quei, 





. Wit, f. farsage, craricua, en MIR (at fer 
. Dd i 





me 1 


agam, 2) emvexym, fe dorfiwplomee 9e 
dis, QGriften paa Foden. Riſtin ofas og neden, 


216 


meuataꝶ ſus, metapediumy .cülcanens, det sviði, 


^ og nederfte af Sehbbet, ^ 2. í: 
Rýðar-lsdr v fhitn „(#. imdrcrigm; Quirfebtsl 
Wiftar lir sm. commi fun. éræris. ep pluma, Fods 

y lent, Vriſtledet. E : 

Rift {eft , „heg vift, at rifta) ; finere; pro 
i indere, vifter, ſtigrer í Remmer.¶ 2), køre 
vas runicas im ligap euerapéy vifte: uner, sinds 

= jan, Hann reift måpig Á -kéfli). im Dati 

v tfireras. rumieat:exeresits. þan ſtar ansbngi 

faver pan en Ota, 7 0o ER 
Riftill, m. Perper, tona ,. et. Bælte. 2) malier 

generefa, virago, poetici , hob. Digterne ret 
mandigt faneme. one en fad 
Bills. M euarapio. — tain 

. € rm Vpffieeing: af: atoiffo- Test: - 
Riftinn, rifts, ritsdr —— 
kaaren. . ü 


E 





Riftubrsgd; s. cherwr epis, magie tus. - 


Bis s eripere Skift o s 
Rit, f. pela, et flat: Oldiden bein m 
Bue; vid. rft. 


Rita (at fita), feribete ,: lives . ang: so sig: 


2) enpus erebro et. parum motare; irem ooulis 
„iggarey, nike Yoeb o pabet: -osfeacs bling 
med Øjnene. S5 
Bjærig pm irit, wu Orio. na Ban 

fatter. 
Ritgjörd, i ole mal ratus aie 
Dame Re ^ 





OX 
Vrktfordey ens ever, utt Ohren, > 


-Ríti (at rita), grumwire, gryuté; rectius ryn. 


. Svípid rítie, /r græðir, Ovinkt gryater. 


- Bitia, f.difolmi fórð alicujms tyi, Pd gt 


ws ler af noget⸗ 2). ovis. máciuntas " Ls 
Faar. pt 
Bkingr, m. puéio, fir, & Dit, pun. 
Rinúng, fe foriptwa, «t et, foc a 
fige Okrift. Ios 
Bitiulegr, lecery uffelsef Thebis rcd 
Rita, fund: nei ect, cat i 
magert Dyt. : 577 ' L 
Bistinm, meclatnp,. magra. 2) — Í 
noget urímellg. LEE 
Rittulegr,; megilepsnis måger y. alios n 
Binjally. ritale, Hber Jie nrictr ecfictei thin, - 
Ritari fe ftriptitv Qifriven,, Olchain Gf. 
Riékendi, fAwiwr;: iem venil ,… "menit, 
^. fllugtende… Heðin -veit ecki tr aülwedioidi 
vc fbi. now. efl. confcins, - inepr- efh confi di 





nv. 91: ganffe: vanbyilp „- veð aldrig LE ul 





Raad. FA (0. abet 
Rigas. ft lagopen famine, solide: refi 
perdiæx alba, serrao., „gn, Suet. . pem 
textorum , -8$ -Butppe fartet Aib, € 
sræunket,f Bann af et Steg sos 
Riúpkarri, m, lagopus mass pe fé 
karri: es pidr, . eð — 
RÓ, f. quies, srangvilliras, mu Sieligi d 
. Amelie: elavi cufpidem sepenr, nbi pit, Á 
Plade, hvori Spidfen af et Gsm (unti 
espe fe Cnt, t ntt af Om 


ANC bi 


LI 


Vows tak somos biben Far beide bei - 


be, indflutter bet Gastitanedtibe). s Hirbod- 
inl iios HEggerós. 2/5 fle, faren meen 
dens capulum eæfir , én, W a 
Ran⸗ ofan: Baba: 
Mis sf. emper radio" — emsowienti, v. 
deaftri cujusdam effigies, et af Ctraber- om» 
"sinedplockz en hellig Make Billede a." 
Rod, s. cusis pifcium, Sifféftiab.. At regna 
2 (cieli, amacsfterk ,-aeeefeerb, bleer manico: 
Wirt edo sfretgtte , eero ife. 
2) leviter. inenrare , forgyldte bet?) = 
Rod, as rtebor y irgbige ,. abet: «Rod, si 
iem. cT- fólarernd ; fommo sone; pim di 
Mele sæði. den førfte Morgriusde. 
Ródile, f: mepipmpe.valgerit, tetti, Salis. 
Rodmegríngr „om. wid: går € ii 
Rodmi, m. vid Ni. e o ht n 
Rodna (at rodns), ruines ertbefcereg. tied 
E 1 M O3 a 











Mice rinde fiim, eir Olier pio en 


VA, 1g sta mr c I 
, Wéstnsin < mes; én Woche: moo 
Bódrar-íkip, s. mavis aciwexiti 2685 dem 
UH frem. SENS unc AR 
Mdtee polt, m feijsócginflerier catus e 
Borpind. (egentlig. den agio - 2 
WMinduefg „1000 cnt. comi fiar fiie bei, 
et Kors med Jefué's Billede; pik iet Me 
[EP MEUM: 
Wie remigerio oen, Gp ci. 
Ródurfkote, vid. hródurfkota. Ma 























"NR ám 


Rof, s. rikur: vialerdtottMfotoue þufe;. 9t Meo 
Réf, n. flacoameuh; ct ht til Baader, Vid. 
mr EM i LÆ 
Rof, =. suptura, Afbryden, .-Miéinen, unb. - 
stikar þögn mf, sip ilamis.n Dane 
Afbrydelſe 2: Tale. — Sátta-rof, ruptpru y a- 
cit rui, eim ms ow oA 
Rófa, f cauda, en fale. .: á) "angar, en Hoid ⸗ 
rot. RLofpa atev: epist napi, fyeibroeNdii 
vifa orti: pa: nebine , et. dbeb fosibrbet: x. 
Rofar til, sober varefiwar, Cstganba:aofasint. . 
Rofar Kildnidamseiu oo NOR e 
Rofinn, fohews, vuprm,brubt, afðnubt, (ME - 
Bofos (ot 5 fep, rumpi, siffolvi safe 
2 "brydes, offtybué, iive l4. í 
Bey? a ira psirieo aic, afi Weil n 
Wien (st. togað, "vigri. viri, nftrenpe fio. 
D BYysfære, babe. vri ét co sas:yngd:iælt. 
í umwrsicum eifüis finni J2 parisbaðunvi Gan (ob 
í fgriete tillgemð Siena ut 
Ropos- f: melimans si n feeit ð 
Bk tua m. diehtbusao dale ef — 
Rágbusdr, «a iilmiby: ngvafðr if ís 
Bógfagt, mer dee crater söltu Bj 





"Régs,- ew salumais, „okinestarin ,, ated, 





nC bes 16g s nid seal. 


Rágsmair, aid: op róphapi-: Mpora cua 

m s. vid. tåge; 2i go ios sd 
Roby v erinprfao /snnjsatr Pene Mus, ioheigg 
-adiffufio, - faaban: Der, folnifpirelæ dend 








„#12 . Rok. 

Bockr, a: chus an Mols -a)etmlony miei 
hw, en Overtjole ^ Gewcaedo; ^. - 

Kokne-hliðð, » pem clamor, et —* 

Mos, s ipe gk mins «mie 
eomm tnc 

RO, » pres vom qroffoo silent, kt 
fém iiem prélkt.. c 

B, s owgpew, Omvanten, Onfiiópe. ' 


Béle- (at. nåle), * — nici 


nanlft· matis. 
B Mf lindre — ud 





Rolle, f solamen, en. - I pick N 


Mt lefa upp reliu látga, st hann hefdi rita 

. Meld, wn Auſti þeirra Haskdels og SæR 
impu, i Tévedorus prelegi feci pralisum veldi 
meis, quod eouferili fetis ,. de inurmis hefariis 

. Hkdelemfum e Smringorum, Týnd ieb 
fonlafe er viðttoftig Dogrulle, fein: þan 
havde ladet frise, angnaende Uenisheden 
: ialiem Hojtdolerue og:Dtarhmgerar; Mot 
niam : ife. prølessig voluminis eocesms: rollo 


fraibeð. foldes 'syfån Oxi oaingen af en fans, . 


van Se; Û relluvske, dacabrario ker 
. sicui volemisis fuífisivar, fan tang Bid, few 
man maaiſtade spe) for: skilar D 
tnsnipses af en fasbán. ^ 

gota a. sala: fi ond: „hrei fern 
"skeden. pides Borertm. fórsendis epar, 
en Mulle, affe, yet ta Dani Pt: 

Kom, ni u tA 


s 





exile. 


Idle) Btaðeæ Siento: 
Bóma, f. poguas a clemore — 


' 2 €t Glos, Beltflag; Á róm 


Róma (at róma), evulgerr.,- abbreði, dende 
aj Labs! fm ww 
. eygled. ^ 

Rómdr vel, vid. góclamer, 2 dne 2 

"fætur, veltalende.” ou 

Bimeflettn, dewariur Se. Petiiy en blaðs x: 
„rebslat pro cenpite » Prdereyenge e emi 
fer þvet Mand): - 

Rome, ís. rymor, fame; Skygtt.: gyro, Sif 
Sernme. Allir görðu gódenn róm et mil 
bans, affenfere ei ownes,' affe ifemninete ond 

» Rate, ser bleve enige mb Qm . 

Råmverfkr, romavis, formere í. 

Rope (at rop), vacare, aða. — 

Bopi, meruemrs Baben, 

Rérilla (et rósilla), cwwas sgirare "ofr tt 

|: male quafteme, ungge q Oo en; dró a là 

Rór, quieras, consenens, rolig, tilfreds, Mite 
er hvergi ríe: aði quiere fines md 
BE ac t 

Rés, f. rofa, en 9toft. t8 

Bofscbengr; ai. Bones árin , Steg mili) 
Solen eller stöbumier; aos. Loc 

Aðftíðkil) ,* racio for í, safa tini 

dultbef, Magis iD Si, otf n 

Rófamr, qoicrur, ftlle, eii. R o. 

Rófemi, f. qvi =. nf ees bunte 

&nAsil. 


Y 


vot 


Msc Mime pens Jose joerg | 


Yeh, m. tewpefes turbækenra, usbtigt Geje, ” 
Yofkiem ,: øre provecta, tii Albert. 2) marne 
. rir adultas, fulbvoffn. «^ > 
Monnet, gens fs, i eb. 
vere" 
' Wokm (gt reikna) ; mi, d [^ 
E we: o 0 00v 
Rofmhvalr , v sg. pbect, ^ dorus hear fries 
0 ribus exfartis, rofinaras, vöðdvar;' valeret. 
Réirmdr, wefexs, rófeuteb. í." ér 
Rafa; f. sumendi, Villan, Swift, Opføb. 
Wofisfemleg r ,. eumulrso fur , ^ inqsieris »: wtelig, 
"fuld af arm og Forſtyrrelſe. M 
' Boftulegr, zoftufamr, idem. 
Roftuvedr, #. procella, ftormenbe, weligt Ber. 
Boftu-verk, s. opas smoieffum ; et ett, We 
bejde. 
Wt, Keradie, en. Boð. - Frá ricum, rod 
'— mn fra Roden. Róter-blód, folio radicalia, . 
Nodblade. —Rárar-áogi, radicis, en Gren 
' af Moden.” Margþætt rót, vadix fboſe, en 
irniet. Mott: ;. Mörgæxlud  rót,: radix: ajo: 
" rft; Hn. tnolist ob. 
Rét,:m. mosío viclewre, dnadicatie, mE 


veseiſe, Oprivolſe fca Moden afs vid. hat. 


Ae, a defecrus animi, Sina 5) ^m 

(ov$ieéeo; Sof, c 

Rótt (st ró18) - erware, egemete s :ctagerere, ope 

» ffe, eprode. óta app, fhndr, femen, 
iden. 


ER 7) 


e 


bte (åt cota fiður), dipilem, ye für af. 


Rotsdr, áspilasus , fe tuns — 
= 2) teeeimæði, brak. 7c 
Rón-kil, vid, kálrætar. 


, Réex ya, f deo, = nm "ut 


Ron, f vid. ret. : 
pron (st rótfefta), radicore, fæfte, fax Rod⸗ 
2) mandare memorið , indyrante á fis 
posts 


Rothögg, w. percuffio, m aslei fuférens;. 


" et Slag, hvoraf man befotmet. . í 
Rotinn, puiridu⸗, taaden. Ángl. rotte, 


Rota (at sotna), purrefcere, taabne, Bifpe vanae í 


bem, 2) calveftere, blive ffalbet, - Hárið 
"zomer, capi defluuns , mE sur ef, 
raadner bort. | . 
Roman, f. purrefurio, Senna. M 
Rotte, Ff ah; en Rotte 2) Ainjor egeliduss . 
glesia wivefim, Hóll,  ; 
Rotya- kråd, =. efnum, Sottefrud, . 
Båd, f. orde, Mad, Sætte; Orden, Geled. 
Rödd, f. sex, Stewme, Saft, . 
Röðull, se. radiolus, et poer. (ór, en State; 
. Jes Digterne: Solen (guod rubefcere facint 
iere, forði den faftet et cobagtigt etjer 
paa Øjenftandene); vid. rodi. 
Rögg, f. fours ples veftie; mold pon st 
"Wt, — At. güet rögg fina, pallim celligere, 
troffe Elederne fammen om fg. Nå er á 


ou (at roto), cts vs percnffone copidls exaai» þér röggin, Jem feftines, hu anftrænger bu 


mere, bræbe veð: lag paa Oovedet, 


Mi. Sýndu röpg á þér, fac vefir plos 





4 
men c bis Seri ** 
fynd dig ee o ROI 


. Röggva (st 'röggva) , . e Ibis. st. dimpeequei, 
nebonffe over en Gudernes Vieda, Dir vár 


råggvud. tröll, at mönpm. Ai malingenii be C 


minibus imprecabautar, bet ges Map onbit 
; Fanden wp ines | n H 

Ruggvar-fellde," s, palligs-plicatum, toga me 
en appe, fon faar fore Folder. 


Rággy m. ghi. renin. | . vt 


Rågun, f. expggbrarjo eimidieasis Uaforbriøg; 

egentligt. Feigbeb6. Debrejdelfe. TE 
Wik sm pl. orgynenia ratio, Grunde, Matt 
i fager; A rek, rekti. Ecki veit ég rök til 


, pes ragiomer ejus vei nam anfe, dertil veð, 


jeg ingen Grund. Dar á 18k vid, fimile, 
ejusdcm segionis, ligneube, af famme Xarfom. 
Rik, e. pl. fanum madidum, vaabt 8s. 
Rökfamlegr, gravis, Jpeetabilis, vigtig, fyndi, 
anfeelig. 2) Jadiciafus , fom þar, god Dome 
mefraft, ' grundig. 


Råkfamr, idem. ” ! SAGE. 


Rökfamlega, - cum great með do, Xw 


A s bos 


Bükfemd, f. gravius , debes, petit 
1. aj judicimm, ritið, Siremetuft, rias 
Rökfemi, f. idem * : et 
Böckur,. 9. etepufznlow , 
Röckvar. (at töckva), -wefpero foire , .crepufiale- 
fire, bet bliver marft, mørfkerz , 
Rölti (et und difgalari , divagari, vante ens 
HH MEL. 


"PE BA 


Raf 


Bölt,. w. divagurio,- Gowoemteno io 
Rölfamg, sogery vegabundas,r yaromfemu.: á 
Rönd, f. marge, oras. easremitaaz. itom foit, 
7 Ram obey · ydetſte dant af:meget 3" sifni 
Stribe. 2) elipeus militaris, et tja. tåt 
«cafa mind. vid; /aflimre, dise [a præger 
Bebætte fig med Skjoldet, adholde. o 
Asodotte. Ariata⸗, vandet, ſtridet. i00 
Böng. fpi) , ofta uxvis'- Indholt í et. Stå 
Rålkle'ki, w. fortitudar Bapverýtii 2) uri 
ænder, Ditis  Agkendjettiskræ. Seda Init 
vu PII. tilii v. hyed dpt sgüedis y. dic óók 
er audacter qvid frifti, fig wig viii s "5 
cabenbjertet $vab bu gjorde. -:. - 


” Rölllegp, fortis, freduur, aff, tapper. - 


EM 





Réfidege, fernuer, tappeto. — 8 

Röfkmannlega, idem. ' 

RiGcmapælegts peu » tu, tappet. ” geh 
mynbis, anſetlig. i 

Biler s:ftrennus, fortis, tafð, tapper, vitåm. 

Röft, fo epis, milltare; dem povfa, Opel: 
ogſea? set, dammeit nbefjenbti Sangiennl, 
en Mil. Så fkógr xe act raftacMpfte 
Biva bas vigiuri usliiaria, ben Gt» ws 
Me fange Gerði enit: quiu, Quit (io 

eee Stuffemee Be nfi * 

Roſt, f. feries maris vorsicufb fers dem Or 

ry par, - opna mbi 4 Manet, þvorpat veb 
gerne byydri. «a)magollisas mitior, aði 
Bakke. 

Bull hefir, qur frs», une, ſos 8 
uſikker· gína íBenageir = #71 00 07 


ud 


antt 


p 


Micaesdlt Poles, "lb, fide, 2) 
im cim agrypvie, Drultenftab ugen 
'— Gt til Sevn. 
Bubb, s. ſtraes incoðdir4 ligjur ré. en uets 
"inntiigiDionée ah méget.. 0 0 áü 
NAbia (t ruba), sulpngrotnarg, fric have 


"únellpar Dænder, "gnide. a) Joco movere, bút: 


vage uf Stedet. 
KRuðbúagslagp magic, fterdgtis ,. mibig.i d 
Rubbüngr, ws. vir toro/us, geundiz,"grapfe,: en 
ir ndjabig (' ſtor agtig/ ubehoviet Mands M ^ 
Rude, fimi: hrydig.“. rassi af 
fat ane borttaſtes; dryd. — os 
Rudda, f. cFava informis, ew ntilhugget. iste: 
Baddi pgð. — ejctancum , Be, n. uita 
beste c iion i 
Wit, eqution: —— MEN inei 
Hj) eveconsma , onbtemt, sbslaga: í Ruddr^vagr, 
via þrata, en oprybbet, jasiet Vej. ..Rudd 
tik, arber afsiare, et. tilhugget Tre, , Rudt 
fpi esyis exespnega , net. ablofket GK =; 
Wing, f. edarvasia, øjen, dibtomemalc, 
stening : Rodoietg qi, qidiod, ,egpqrie 
spa. fes, Synbfiocióesmebe Vidner. í 
Badning, ss; iaraflime pi(civm wejectonon, Gif 
íðaðvelber.áám UrvBaftui.: i2) yomplengo, 
fletum Soening, Vege redningen, m. ctm- 
Plenerie, ſtraiurs viarum, Vejenes gage 
amemus oc RKS 2 
Nadoll, ww valge r&dall', colliculus pM 
nen Barbæínina af Grufet web nedfaldne Byg« 





gau mre 





Red mj 


Rudur, fi þá pene c Serailego.. wis orba. 
rie, ut ec plurimi pifcmw, dinner og Brug 
> af aðili Bif. 
Både, /þolinse, plyndret; vid rý. —— 
EX ^ 
Búfinn, ir ftris á incompsar;, rafaütit „; ftis i 
haaret⸗ "Ariftoteles var rúfinn og óþveginn, í 
magr og -bleikr, „Asifloreles erát incomprur 
sup illósus, macer.et pallidus, Ariſtotele⸗ vat 
"tunna " Meg» "Alex S. 
Y rú. nd a 
Búgiraud, s. prit. fræðin, Stugtess. 
Bugge, f-.eunæ volubiler, en.Duy.« 2) vilu- 
satus, rotasio, Omdrejen, Omtunlen. 
Raggt (ut ngge), cumorapisare, volumro, viget 
Rugla (at rugla), confundere, rurbare, blande 
v.:orbeftfig. fetimnen, forſtyrre. 4 
Rugl, s. confufio, uorbentíig Sammenblanten. 
. 2) imgriey gerre, Sladrer, Bluðber. —-Á 
Rágmiól , aw. farino e feli, Mugmd.. 7 
Wégr s mede. far adersnim ,. tb fihi, 
Stug; iiis råg, m. idem. í. : 
Belles f- eviindruis en site: vid roli. 
Rulladr , -cemteluet; , rullet ; fammenvullet. 2) 
.: limdro qv velusande figuramus, dannet veð 
ser Rulle, eller veð.at rulles. e - 
—* = los, fpatim, Oto; Plade: -) 
, leti, eile qu Gengi. 3) inger foalmidum 
in mavibus, Otummet imellem SRorðanfene i 
„ret Skibs 
Rumba, f. tumor, faftus, Denn, „Dvermob. í 
. 2) procella pelegites mediceris, en föngt. 3) 





316 Em 
infe, Gabtre í ey Que. At járna mæta, 


zur eft, confifems im dexteritare , bilancem |. 


infilis senendi, etflagð Leg,” fom Gefnar t at 


, idn-ofirent en Alen fra Jorden udſpenber 


et Tov, herpaa fættev man fig med Benene 
"soner. Kors og ſlaat ſig abffilitge Gange id 
vent Stof under Fødderne uden: at falde. . 
Rúmbrík, f. lorita lecri, Cengebent, í. 
Bymbångr, w. caligo pelsgios, cow mlare pes- 
« etllbfp,.-etflag6 Tange pan Havet, "blandet 
med Stegn og Storm. 
Rúmfiöl,. f. funda, et teft Bret, fim fetis 
Pas Den. gus. Cite af Sengen, for. at. eov 
klederne ej Mulle falde ub. 


Húmfr, e. B. ind lectmalia ,. bond 


Højer.” . Xt 
Rómgódé, — nd c» L fri Om 
fang. . 


Rúmhelgr dn, mde. die; em MUN c 


Hann gíngr idiulau$ rámhelgenn. deginn; 
» profifto die frrisens ambulas; ban Bar: og 
Driver om Ougnbesen =: - 
Rúmlegr, mph; item eopiefis, af fut Ow 
feng, rummelig; ogſan: sverfiebig. ^ 
Rúmkga, ample, copiofe,- rummelig, mafelig. 
2) skra, over, vél. Pad :dugdi bónum 
… rúmlegn.Í 5 dega, aima quingve dies id faf. 
Qi feit li, "det var: avit Mn Dage "t, fe 
i ham.” . — ^ 
Rompr, m. pedex, den; irem wropgien, 
Basdel, Stufe. Ás 
Ramík, Martins; et Orig. E 


, Rone; f$ del. fei, n "a -— Eri") 


Rå 7 

Bamba (st rome) „ ofcirene inflar deett 
si give 99b fem. en Sovende. 2) berin, : 
ffrige fom en Elefant. 1 

Rámftackr, me fpomia, Sengebret. 507 

Rúmíæði, s. focus pte:leca, leceiftitiqet, ea: 

» ilum, Plade til en Gong ;- Drnadfsimo: 

Rúmtialld,. s. vetoprm ». nni, buket 
hæng. 

Bumrúngr,. si. buo spem, et, Í Se 

tt neffes „vid. sumr. . 

Rumr; mms vip immanis, gigar, fied 
dn forfærdelig Storrelſe, en Set. 7 

Råmr, amplus , hænf, vid, rum, nds; i 

Ran;^f, við, hrun.- i 

Rún, fip: hinis-. veg), vena, Bero a D 
tigve, Boreshium, Rune, Stuntbestin, P. 

Bias f. fució, spliocutvix, ORetfoftt, Oman í 
- føftevi Him; mamina: propria. mri i 
rín, figrån ee 5 0 

Rúna, fidem. ^ 








„í feme. si inarmi ffr ve affcmfui il 


^. fat uafbriðt Rte; Natr dt unga rte, 


Jfirmonos continmavis Sun sedler fi t. 


.Rüui, call; Jotiar) femilari, Gud 


^ Weber, Rásmerit, Ora; Gumeriel, Bi 
familiaris -— fog, Vn, dir 
amies c 

Ránir, f. pl —* d mess 
- fae 

Rüriekéfi, es baculus, literis pf, dei 
enlus raxicus, en Stol, ubffaores mid Dt 


„Run 


BSoyſtaver. coy Olin arus voluwiri faperzofa 
ende. ign | Ge? til at rulle noget fe 
vet paa. 

Rames s virgulum í aep, had gus 
"mp dug 
Bonfs:(at rende) ; i/þelri:i vante E 

, Rugl, w rapina, Bytte, Rov, Plyndren. 
Roper, f. idem. t 
Wopin (at gupla). ffeliare, plyndre , rusos. 
Wuplsdr, fpolia, ubplynbret. 

^ Bapis, m. frede, en Meyer. í í. 
Rafín, f. uva paſſa, eftaplis; ^ en safn. í 
Rek, a. frepisus, surbæsio, Tummel, Larm. 
Ruíka (st saka), bini cumyrbare , fors 





rime c enm n 
Rul, s. gbisgviliæ, afa. 
Roſſa (at rufla), comsrectåte, Sfandle. 2) p 

* gik, bortabfle : 


Rofllege, immodeftur, umaabelig , uerbentlig. - 

ift, =. remgleæsia, Drutkenſtab. 

Bófa:(at:rúffa) „í ingurgirare fe:hu merum, be 
rise, tleve i Sus og Dus, fin. - 

Råft, f. rudus, Grus. 


Bíða (ar ráfta) „;vaderare, fylder með Grut, B 


Rultalegr, ogreftis, plump, uartig . 

Mis *». rifticas Twrieohy agrefiry vit ply, 
chelis Bande. on 

Råftuverk, a. opus grave, pr. ruderetio, et (vært 
Arbejde; egentlig: Opfylöen med Grus. 

Rúni, m. ebrjofus, en Druffenbele; vid. dde 
vrütari, pe 

, RY (rúdi, hefr råd: u rýðs at: «9. —* 
"Anden Desi. 


” Ryd 217 


'sondere, ptutfs; "enge af en ef Sari) 
þrú: 
Rýa, f. veftis detritæ, faflitte Klader. Styer, 
sorg, forafuin iones, pexa, tt Detfen af Uld. 
Rýd. (rud , hefi.rødie, et tióda v. sýða), en- 
gere, illinere; item cruentare, befmøre, overs 
firyge; sofas: beſudle med 39400; Hann hefe 
rodit tenn á þeim, im fangvine eorum se 
» Einum crueniasit ,- han har farvet fe bind U 
nz deres Blød. J 
Ryd, =. ferruge, rubigo, eme; aeg Gu 
Sütetatier); à randr v. voði, | 
Ryd (ruddi, hefi rudt, at rydis), differbere , 
"Pernere ; item exquerare ; -fafte ned, omiuib; 
i(enbbe, ublefje, At rydia veg, femiiare, eism. 
ſternere, oprgbbe, lægge en Bei. Rpdiá tré, 
i aſciare lignum, hugge et Træ til:  Rydia 
mörk, fylvam cedere, ſternare; itom cdlernes 
husge Gfe»; ogſaa: opdyrfe Støv til Mart. 
= Rydiaz um feft å bardogn, ferre vis fibi 
« eprrire, eajue- fig. Gej me) Sværdet í té 
Slag. Rydis dp, exomerare savent, sfoffe 
et Gib. — Rydia fér til rúmó, alior exeur- 
bare. et locum occupare, ffoffe fig Plads veð 
at ſtode andre bort. — Rydis qvidinn, -exci- 
pere ner, fremfætte Senones unt ide 
ewe c 
Ryðga (at ryðga), fereginum anrsbere, eife. 


7 Rydgedr, ferrugjne obfta , „guftet.“ 


Ring, f. dtonfio, Plukten, Aftlinpen. - 
Rydls (at rydle), sumnlinari, gite esi, av - 


form; vid. idis, 
Ee 


» 


ng "Ryd 


Rydinz (st sydlaz) nm, im. — 
Rydna (at rydna), ruteftere, blíse rob, Rydnad 
ímiör, bvtyram rubefcens, man ad modum ve 
= cp, aont, itfe ganſke frið Smor. 
t Rydogt, ernginofur,| ferruginofus , wet, bú 
= fat með Ruſt. . 
Rydjetinn, idem. 
aj (rauf, hefi rofið, at ri&fa), folvere, rum · 
pere. (sje, oploſe, vive í Gityffer, Þeir rufu 
þekid, rectnm difjecerunt, be gjorde Hul paa 
.Taset. På var rafid vedrid, ram .tempiftot 


defsviir, ba fjolbt Uveiret op at tafe. Deir” 


vefa Ísfnadinn, comciesems dimifere, ſece ſſerunt 
ewm, de ophævede Samlingen. Ar ridfa 
umfárrið, ckfidionem folvere, opfeve Belejs 
tinget. - 

Rýga (st røges), vid. róga. 

” Rygr, mw. vid rigr. 

Rygr, f. mulier opslana, fui juris, es T 

"gift Fruentimmet. — Sic baugrygr, jeisago 

^ 9. metrose: qu£. fetum. jus familie poffidet, 


"et Sruentimmer, fom raader over alt nt. 


der hører til Familien. 
* Ryk, a pulvis minnsusy' Stov (ifær pan vee 
naar bet Blæfer). 

Rjk (rank, at riáks); fumme, tg& 2) de- 
turbari, nebfafteð, falde om. "Elldurinn rýkr, 
Agir fumos, Sylben ryger. — Hann reuk um 
, koll; is serrem nins eft, han fafðt oms 
fub. c ^ 

„Rylla (at ryila), vere, win; emtiinlé s 
vid. silla. , 


2d 
Ryu 

Rym (rumdi , hefi rumt; et: fymis),. føder 
mugire, barrire, brøle, vigt, 2) Årepere, 
glste €tsi, Alarm. MM. 

Rými (rýindi, hefi týmt, e£.ríent)y vera - 
abire, aliis locum dare, gjøre Plads for atv 
bre; "rømme ,; tobbe, a) alpere ; hummel 

„Á rúm At rýrna lendit, ix exilium abirt, 
tømme Landet, Húlá rými 100 ann, í 
domus capit centum. bemitei, Hufet ine 
106 Menneſter. H 

Rýmka (et rýmks), expeliro, dikiser, P i 
udſtrakte. At rjmke beióftid, /ocmn dmi í 
eummiferationi , —— vife fig ban 
Bjertigere, gavmildere. 

Rymta. (et rymte), rumorem ng nu 
Rygter. 


í Rytmte, m. rmn, Btygte. - s 


Rymr, m. mngirur, barrisus, vaditus ,. feria, 
rigen. : 

Rýni (rýndi. hefi rýnt, at rfus), iveras fn 
seri, grandſte í SBsger, 2). occultus re get 
Lernsari, udforſte Øjulte Ting; á rúm 

Rynaz (át rynaꝛ) ofaní, acriter isæeri, imf. 
Jare, með att óð betragte noget, wv 
ffe nær ved. . 

Rýnde, Hitererus, ranerum s peritus. Beglart, em 
forftaar fig paa 9tuueffrift. - 2). pA A 

|o Srefbmanb. — un 


„Rýníng, f. fermaio, noje Ranſagelſe. 


Rynni, f. idem - 
Rýnir, m. vid. beinhékall. 
Ryfti, s. monile, «t Halabaaud. 


yf 
*ORrfkie, fe við. tegryfkia; 2 rek. . 
Byíkis (et ryfkiez), iucceri; item vapore, bey 
tes, flobe bort, fore ort med Magt. Par 
mun ei þykja vid kellóttann at ryfkiaz (em 
Eg ee) sew frnfiranje seta ilis. wecwm vidt- 
dimr, air Geir St. S., arfpen med: mig vif 
man vift nof anfe for. afvorfig, fagb Gir 
de e. 
Ryfkingar, f. pl. lucra, SOryden, amp. 
Byt, f. feutwo, et Obhjold; vid. rit. 
Rfti (at ýja); grutwire, grynter; vid. riti, 
Rytia, f. Forn. veflis demise , Travler af fllbte 
Bieber; cid, ritis. 
Ayds, f. larus minimus, en Maage (etfass 6». 
f; vid. fkfgla: 

"Rytr, m. dden, nomen mulsitudinis, et -fælleð 
Savn, før flere Maager; en Blok af dem. 
Re (réri, hefi róid, at róa), remifare, tg. 

2) buc iluc corpur mosare, bevæge Legemet 
frem og tilbage, meft ſiddende. Hann vildi 
sóa til fiíkjar, piſcatum sendere volebat, han 
” wide ro ud paa Fifteri Dad rær á bünnm 
fpikid, swtamr. v. tremef pingvedine cerpus, 
"Gant. Segeme bævrer af Bedme. At róa á 
, fnm, prorfum remigare , ro fremad. Róa 
"fyri fkipi, remulto- trabere , buffere et Otib. 
Wed (réd, hefi ráðið, at råde), fondere, vande, 
overtale. At rádaz til ferðar, iríneri fa ace 
disgere, (ave fig fil en Neſſe. Réda af dög- 
um, seem alicujus procurare, (abe en dræbe 
„tog meft middelbar). Råde rådam, confi. 
lis v. cagisa eenferre, overlægge Planer med 


^ fed 219 


fimanóen, Båd Bú Big ff pri illvirki; -die- 
, fonde sibi. boc. maleficium, væn dig af með 
. benne Misgjerning. 2) conclædere; itew im= 
sterpretarig gjette; opna: fortolfe, 3) reg- 
mare, vegjere. Hanin réði pad af, fecum fla. 
fuit, hau beſtuttede det. At ráða draum, 
Somniuts isserpretari, udtyde en Drem. D& 
réð Kuiftián 2di Danavelidi, sum Cbríflia- 
mar feptimus im Dania regxevis, ba tegjetebe 
Kriftian den Syvente í :Danmarf. 4) ft 
1 gellare, pidſte, revſe. Sturlu var rádid fyri 
fistum höfudkyrkium, Ssærla ante pleraque 
- rempla extbedralis flegellerus ef, Eturla-blia 
pibffet udenfor be flete Hovedkirler. 2) ver. 


» bum auxillare, et Hielpeord, fem omſeriver 


Inwerf. Þorgeir réd fegia upp löginn, 
Tborgeir legum. Janxir; Thorgejr oplafte Qm 
vene. 

Reda, f. fermo, Tale. . 

Rédi, sm. pl. inffrumenga navelia, fp. germs. 
cula, Sfibéredffaber ; f. Etſ. Aarer, men 
tfær fund ber hører til 9toret, Deir tóka 
rædin frá fkipunam, gubermacmla et remos — 

- mavinm abflulere, be toge Noret og. Harerne 
Bort fra Skibene; Jomsv. S. = 

Radi (at rede), logvi, dicere; tale, holde Tale. 
Oft kémr illr þá ünf er zede, cepra 44 far 
fon, Garden er nær, naar mm tåler om 
fam. í Rædaz vid, collegi, tale famnien. 

Redinn, affabilis, god at tale med, beleven. 
- artig t Omgang. 


"Rudi, P Afprsfw rei,  avpmmicd , Huthold· 


Bea 


Red 

- "ning Beſtyrelſe. Porſteinn hafdi! ráði at 
* Reykholti, til ræðis, Tborfleinur difgénfatio- 
' wem. fuam. Reykbolsi locaverar, Thorſtein hav⸗ 
De bortfæftet fig tif at beſtyre 2utfolbningen 
paa Reytholt. EÐ 
Rædismadr, difþenfarer, Suðforvalter. — ^ 
Rædft (at rádar á), aggredi, anfalbe, angribe. 
Rafill, s. res lacera; item palliaftrúm, en gams 
mel forteven Ting, „en forfliðt Kappe. 
Ræfilslegr, lacer, izetn goalidus, foren, uven, 
ſmudſig. 
Ref v. ræfur, s. secrom, t; við, ifr. 

" Rægi (at regis), celumniari, bagtale;. à rógrs 
Regdr, draws , bagtalt, bagoafet. . = í 
Begiksli, se celummiasor, diabolus, en Sags 
* taler, Dagvaffer; Fanden; vulgo ræ-kall. 
BRægi-vættr, mp. idem; alias ragvættr, 

Raki (at rækie), colere, dyrte, paff. 
Reki, f. vindicta, Hevn. Germ. rache. 
Rakindi, m. gl. idem ac rækin, . 
Ræklla, f. culræra, Dyrtning, Dyrkelſe. 
Rakín, s. isteflina piftium eð plurium avivd. 
idum cum fordibur, Dyrs sg Fiſtes Indvol⸗ 
* Be, meb de derved hængende Urenligheder. 
2) vir v. famine fordida, et ucenligt Mand⸗ 
. følt eller Fruentimmer. 3) ceno, en Pialt. 
ri: å) mstula.reris, Maſte á et Garn. . I'ng- 
v. velidur var þá fo nekin,-et ej beið á henni 


220 


„dandi -rælfn, lsgueldg rus adre mude erat, 


mt we cento quidem penderet € corpore, Sui 
= velbe var ba faa nøgen, at ifft engang en 
Hj. var. paa hendes Legeriee i 
"sd 


Rækfniflege,fardidas, "trin færdig ; "m 5. 


' Rækt; f. culsurs, Dyrkelſe. 2) plenas nar 


Jis, naturlig Kierlighed imellem Slægtninge. 
Rækta (át rakta), colere, byrte, røgte í 
Bækternus, -incslsus, ubyrfét, 2) imper, fom í 
itke beſidder Kjerlighed tif fine Slagtutuge. 
Ræktan, f. vid. rækt, Rogtning, Nogt. 
Ræktar-íkógr, m. nemur, en &yftffov, en £o, 

fom ſpares, opelſkes, fredes. n 
Rækr, extorris, fredlos, (anbfipatig. . 2) møje | 

zaneus, (om bur fortaſtes, ſotkaſtelig. 
Rælni, f. incontinenris manndm, etſlage Bant, 

at man ftebfe vil fave noget imellem $w 
derne at lege int, mo 
Rame, f.rovii, Hashed. — Rami, f. ihm. 
Rame, f. vid. reim.  Silki-rzma, ligere frið, 

„en Rem af Silke, et Sutkebaand. 
Ræmdr, famofur, item fufpectus, Berpgtet, mb 
- tænft; qvafi rómadr. Illa ræmdr, mak et, 

dien, infamis, fom bar et flet Hug. 


- -Ræmi (st reme), verbis ferrei | uddrede, sm 


betjende, 
Ræmiz (at ræmaz), ——— Blive frk 2) 
in 'wigus efferri, rygtes. DPad ræ, fe 
« tur, :bet rygtes; Á rómar. 
Rena, f. awra leis pelogica, eu fagte d 
. fe Oven afi Á sån. Sie hien à 
' ræna, fudræria. 
Rene, f. rario ,. mens, Fornuft, Gamliap - 
Rendr,. fpoliatur, plyndret, udplyndert. 
Reni (rændi, at ræna), fpoliare, Árin m 
BU LEER 


Ban 

Behíni»; í mr letro, prede; "en Btooer , Pigs 

Adrer, Rætfingis; ródr, - infola foeirraty fats 

«. ligt Oeiffab, Rover: Komplot. 8. 

Ræningr, fpslinres, berøvet, ubglonbret. .Idg- 

orsigé, imjürr Agkarur,- (oim iltder Gut» 
nærmelfer, og iffe fan faa.fin Stet. 

Rænn, fwilin, iyw persínens ad; figneibes ogs 
fag: fom fører tit, Hime tildrenn, einrznn, 
norreni eto: 

Rænuhas, mente pe "m re 

Ræguleyfi, „=. .seoordia ,- Afſindighed. 

Ræpa,. f. fordes flüide , ſhdende —* 

Ræfi, ». chaca, Stenoe(ten; À rás. 

Ræfi (at rv), elvere formare. deducere aqvas, 
gtave en Groft, Bands Aflebnlag. Ar reſa 
. dreums, fommia: explicare, ubtybe Drømme. 

Ræfibrgcka;. f. eliour, Danke, mE fj 
vid. hræfibrecka, 


S. 


Moo 5 IMs $t . 
Sá, i, ille, ben. Så fem, ir qui, ben, fom. 
Séð, s. femen, Bab. v 2) feminario, femenrig, 

Saaning. 
Sådskr, mv øger, cub femen commiffam, efnast 
Ager, Kornager. ' 
Saddr, jan, fímuræps, mat, mættet. í 
Sádgardr, me;þortni, en Have. —a),ager eir- 
eimféptus,. ind heguet Ager. 3) predimm bene. 
emlsum, veldyrket Jordejendom, Avlsgaard. 
Sídiand; w. perra [esami praparasa, Gadoe- 
* land. 


se 


Refisadr, sif decora? en preme Mand 


Ciſar í Klædedragt). . 
Ræfir, w. Rex; ew ftonge; fient; mo 
Rafki (et vafide), refte. Báo At. mica ' 
i hélt s am Sin exfpneré y romme #3, 
Uo note; 
Bæfkingi i » pu exferemiio, tuin 
Harken. 


tær uan 


" Bafti (st refis),. mir, mrs safe, 


WT No rhet uu 


sørg vent, . 
Reti (at veta), eradicase ;, BON se. 
2) radices figere, fæfte Rødder. 


" Rætiz. (at ret), impleri, opfyldes, Það rativ, 


ar 


impletur, evenis, bet gaar í Opfpfbelfe; Rætir. 


undir ánni, rama evi tumet, ber. begynder at 
fone ARelf i Foarete Yver. 

Retlíngr, s. radicula, en liben 9toby 2) |ui 
an Vandgren, unyttigt Skud. 


a 


Sådmadr, sw. far, Jemisens, " fm faar, 
Sademand. 

Sadning, f. ſaruratio, Mattelſe. 

Sadningr, m. faturisas , Mathed. 

Sídúmi,' es. fen, tempu). finir, Enn 
tid. 

Sídwerk,:=, fatio, hus cr må, beh m 
=, Hng at fans ogſaa: Joedens Dyrkelſe. 

Sit v. favali, m. mufíela fosicn, Sobeldyret. 

Sgfsli,., m. pelles muftelive ,, ribellina , ew 
find, Peltevart ej eio, — 


324 sf 


Safslegr;.parofuri iem føgen i fulb af fier; 
aaben; ogſaa: flygtig. 

Safi, nm senerrimus et intimus cortex plur, ber 
inderſte os finte Bark af Gramtvæ. „Þeir 
ta ek annad enn ber og (fø, Pacciy tantum 

. et cortice pinnum vixerunt, be ſpiſte tr ette 

- bet end Bet, og Dark af Grantrær. a) 
panis porofus perum nutriens, et hullet Vrod, 
fem værer diet. Fleft er afi hiá felveldi, 


sua imer plurimas caprura pbocorum gvefuo- ' 
fifa ef; "eljuttélengf er: af nd del 


forbelagtiafte. 

Safna (at. fafna), colligere , emgerere, ſamle, 
ſanke. 

Safn, s. comgeries, ltem. eðatts "Samling, Sum 
meuffub, o5, Dynge í : 

Sefnadr, m. tcdefin, seme, Menighed; alias 
füfnudr. 2) mukisudo bominjum, en Mængde 
$olt, Sorfamting, en file Hær ifær af bt 
inb[obte í et Land til Borfvar, 

Saffran, s. crocut, Gafran. 

Suffraribttr j "eroeens , ſafrangul. 

Saft, f: faccus Saft. 

Sag, = fedbs ligsorym , Sarſraaner. 

Sega (at ſage), ſerrar⸗, ſecare, ſave, ſeſar⸗ 
med Sav. 

Såge, fs arboris genus, eiſſage are; við. p 

Saga, f. biſtoria, aarratio, Hiſtorie Fortels 
Ting. Ségubiti, calummiarorís premium, ben 
"Len en Sladderhank eller Bagtaler ar bolder 
for fine Eftertemminger. MERE 


Gk 
Sagt“ (at fogli), ager ec. fopini vc frafri fe 
fare, fave Nbt og efte uden Vickuing; fi. 
Sagl, s. ferrænre endis aftra sýn 
Vl ég forgfæves Gaver, Blíta. 
gummi = oyperuwn⸗ 


Ski audi, ut 2 feni LU FRE 
Sska Cat fake), árguere, Seffofbe, Anklage; vil 
áluka. 2) aocere, ffabe.  Dud (skar edi, 
non mice, bet jader If, ſiger inter. 
Sakaðólgr ^am. ak comi fum. erimen. ge [3 
halir, ví ttbaber, - i | 
Sakadr, reus comviceus; obméxins, fylbig. 
Sekar-é-beri, m. actor, eccufarer, en nfl. 
Sakargift, f. senfari affari, of 
ring TU , 


”Bakaftade, m. culpa, lis ir sligus, be en 


man anflager en for. 
Sakbitinn, rex, fagffoibig. | 
Sákérslld , w. finum,. en Ballie, et ffort fe. í 


' Sekeyrir, m. pecumia mulsasisia , Sentit, 


Sagbeder. 
Stkfallinn, ræs, —— etes ia | 
big, lovfaldt. 
Becke; f. bild, Dyóslob ; d 
til at maale Dybet; à fuck. | 
Saklaus, intoceds , nftylbig. At faklanft, i$ | 
^ merito, nuſtylbigen, ufk didigvis. jJ 
Sekleyfi, m. inmocemtia, Uſeyldighed. 
Sakna“ (st fakna), defideraré, - (aont. 
Seknadr, y». defiderium, "een, fami TI 
föknudr. | 


Sakneyars esfjabili , frafdardig,: foffontbige 
Sekíóknari, m. actor, en Anklager, Sazleger. 
Sil, f. esie, Gjal.- Sa, f. idm. - 
Saly; s. vendirip, Selg, .elgre — 2) temper 
| Alveadæ pemnie, Petalinga Ternin. 
Søde, Á venduio, Quay, Culgsg. 7 Ln: 
Sáladr, vira defuucrus , bab, uffjælet. 
' Sale-ftefna, f. dies vcidora, Aukſtontdag, "fuf 
: fn. 2) un eti falda simu, $e 
tplinuſcd. E E 
Solar, 2. cot fulrns Cuin: tg 
Sálaa (at filez), muri, wp; vid. anden. 
Séld, m. cribrum, et Sold. ^ 
Sáld, a. sowem menfure sam aridormm ,. qom 
Fluidorum, consinens 4 comgios, et Maal paa 
vaqbe-29, tetta Ring, holdende a4 Dettur. 
Sálda (at fá:da), „aribro cernere, «fælde, ſigte. 
^ 2) difpergere udſprede. adſprede. 
Séldadr, difpexfus , ubfpzebt, adſpredt. 
Sáldr, s. difpérfio, Udfpredelfe. 
Saldre (ar (sldrp), vid. fald, . . 
Saldrótt, f. familia, en Gamifle, ft. 
Selerni, s. lauina, Nonii, -2) riw, Gor 
flue. 
Sáigs (at ſalgo) mecere, imerimorre, drabe, døbe, 
Saixon, f. ílasio mecis Drab. . E 
Salkynia, dondficus, frmiliaris, fom hører, til 
”"Bamilien, : , 
Salo (at fa la faman), missas canferrt, bringe 
- fammen lidt efter fibt, . ' 
Salli, m. smylum, Kraftmel. BEP 
'Sálma -fkålid, pfalwifia, en Salimedigter. 


Sálme, m, pfelwwr, qn Salme. 
Salt, s. fal, Salt. 2) mare, Havet. Vatnið 
rjr eins og falt, maris inflar. «fuas. lacur, 
: en brufer, ryger. Üadom Havet. 
Selta (at falta), fiir fle ending, fte, wed⸗ 
aelte. 
Slade, Sale conditus , wmurinticut y faltst, 
Seltari, w. pfalrerium, Davids Salmer. 
Saltfifkr, m. pifzis falisus, ſaltet iſt 
Seitkér,, n. Jolivum , Saltkar. 
Soltinatr, m. Salfamense , eondinanes, Salemab. 
Saltmatar- feliari, m. falfamemtarins, fom haud⸗ 

fer með Saltmad, Spathsker. 
Salt-náme, f. falins, Salturnhe. 


Salt-pekill, a.ſalſuxo. maria, Galtlage, Sat, . 


.. Bperi Galt qu. frueltet, B 
Seit-péir, sp. fal petræ, mirrum, S · heter. 
Salt-ystn, s. muria, Salilage. 

Saltveik, s. cafe Jaline , Gaftværf 5: Snbreto 

„sina At frembringe alt, : …, 

Sálubót, f. expiatio anime, Sjalebod.· 

Sílygiafis, f. pl. legua v. done an » falnte asi» 
mæ, Ojeltgaver. 6o. 

Silugr, vid. fáladr. 


Síluhiflp ," f. falur anime, greffe, stiga. i 


Sálubolpinn, falvarms, beasus, frelft, falig, lyk⸗ 
sas flige i 


Someta, f. mifa pro defåneir, Slalemeſe. 


Salãu, s. textura polymire , etflags oftbart bud 
Salr,. m. atrium, en Gal. 


. Sálatidir, f. al vigilie, teer jn en ts 


RR og . 


^ 323 


124 sek 


Saman, comjunctim , famen; lose: xy is 
wem, (et, nin 0o ot nmt 

Samanbfýt (at famanbrióta), cohpllenre j- eiae 
fammen. ” Sumanbfotid buf, n onlpli- 
aua y -fánnrenlagt Bees." »: 

Samandreg (at famandröga), — tratt⸗ 
fammen, ſammendraͤge. 





Bamanfelli (at famenføfja), contnóslare, veompli- . 


- care, fammenfelder, panelet. . ' 8 
Samanfellíng, f. compages," eutmrtnfeltnfig 
" Gammenfættelfe, Panel. ^ 7 


Samanhrúga (at fímanhrúga), amal ſam · 
menhobe, ſamimendyngo. 

Samankreptr , eosfiricrus,: ſammenkrympet. 

Bemáukeektr, óonfðahrus, ſaumenhægtet. 

Saman- ný (at famannás) tiui guide bid 

Semanrska etr map EM fu 
t femme er 

Samanrskade má we lai 
Stigbom. -'- ' T 

Safnanrékiun , dinis, faft ſammenbundet, 
dreven fanmen med Magt. — Gylldr fuman- 
rekinn, craffus, tyf. 

Saíninffá Ce famanífðda), gn 
5 fammen. - UO 


2 





fence 





Samanfællda (at famanfellde) , frente com · 


T guam "fuere, have at beftile med: Egi 

- fingu famen at fellde vid henn, millum siði 
9 cum illo. commercium, . Jeg har bod M 
ifie inb Gam con 

Samanvalinn, ex mulsis delectus, udvalgt af 





v 


Si 
mide "Samiti ilt, Sisihs arts 


Sume, in — parsicalo, Ree. í 

Subiéftedr, mo desfar pebpéði, vorn Sorel ^ 

Samband ya füciesis , Falur; vOxl ab: Jon 
bund, Bortniig:S 9) gemi usi 
Bindſol. Y 

Saiveit; f. leta: sempafiue, feta oreuen 

Seinbiðill, ss, somiperiter , séonlis ; Medbelin. 

Sambiårg, f. caufa facia, | fælles ag; "Dui 
tókft þeim, í fainlíibrgtumjð cowfuecrit virg ; 
id effettre , "bet: d be —— 


Krufter. t T 
Sémiblanda út dirtisndo); memini (m 
fames c oos eco) mn 


Seid, neo witenen , Syn MM Gb 

Sámbléfte; "tm. coa /parario. Sautimenſoergeſ· 

Samborinn, gørmanus, af. en Suíb, af (amt: 
doralbre. Sámbornir bræðr; Frasres m 
Fuldbrodre. 

Sambreikingr, me Íséanics, Ll fiw. 
2) fubpingve:palpåmestum ;- niget fed, - 

Stmbrýndr, cui fupereilia tonn, inl 
fbienbryne løbe fammen. 

Sudibutár, si. collo, Sammenfereiſ, Hið 
mefub. 2)" winparinið relais, sé — 

Vi liquid; Sammenligning, depo. ^ Í f 

Samburðar-ðl, s. — amnes 

» die Ebo 5c 

Sambýli, s. ru⸗ cohimime ^ en "m" 
Gvotpaa flere end en- Bamitie bo⸗ m 
ar War bei. Pw: 


they v 





Sam W 
Semdarma, efusdrm odoris, af famme Eugt. >) 
moribus fimilis, af famme €aber. 7 
Samdóms, confensiens, af famme Mening. 
Samdråttr, m. cølludinm, femmelig Forening. 
Semáryckia, f. comporatio, Drikkelav, Gilde. 


ES 


Samdryckiumadr ,' cemposaser ,. et: Gytiffebrober, 


Lavebroder. - 
Sameign,. f. focieras, €ameje, Fellesſtab. 
Semeini- (et fameins), adunere, forene. 
Sameiníng,. f. communio, Fellesſtab. 


Samfagna (st famfagna), comgrasulari, deltage i 


t ené Gabr. 
Samfagnadr, m. gratulatio, Deltagelfe te en ane 
bené Glæde, Medglade. 
Samfagnan, f idee c H 
Semfara, comes, eonfors itineris, Reſſekamme ⸗ 
rat, 2) congruens, lignende, overensſtem ⸗ 
mende. 
Samfarir, f: pl. connubimm, Giftermaal, Egte⸗ 
ffás. P.irs femfarir vóru gåder, eptime in- 
ser conjuges illos comvemit, te MÆgtefoll. fore 
tígtað goðt. At mæla til famfara vid konu, 
ambire virginem, fri; bejle til en Pige. 
Samfafir, coberen: , fammenfængende, faft fame 
tmen. Semfølt hús, ædes eomiignæ , $uft, 


fem ligge tat fammen, med den ene Ves. op d 


fil ben andens 
- Samfedra, ex eodem. parre. genisus, fom far 
famme Saber. 


Samfé'ag, s. forietas, Falleeſrab, Inteteffente 


fob, Selſt ab. 
Semfelle, f. coarinaatio vahelderhed, ved⸗ 
Auden Del. 


Sam " 225 


varenfeb: 2) ama ex enis cónflara maffa 
ferri, en af flere finaa Styffer fammenfeeite 
fet Verninaffe. * i 5 ' 

Samfelldr, comimmuws, vedholdende, uafPrmbt, 
ſamfelde. 


Samfenginn, mem elecrøs v. fepuratits, etþrers 
vet hiſt og her fra; de variis rebus dicitur, . 


qvando vendumrur fime delecsu, ſiges egentlig 

om fotífjellige Ting, fom felgeb, uden at 
- man maa vælge deriblandt, faaet under et. 
"Samfengr, s. vid. fameign. 


Samferð, f. «omisatur, irimirie iier, Rejſe ⸗· 


Selſt ab. 

Samferda, comes, redſager, Reſſe ammeret. At 
vera fomferda, comitari, gjøre'en Meife med 
en, folges ab. 7 


Semfelti: (at fuinfefta), coaremre, binde fam 


men, nytte ſammen. 
Sarnfleytt, eonrinuo, uafbrudt, vebvarende. 


samfleyttr, commis, COBSINMUS, woboldende, 


vedvarende. 

Samflot, m. comitatus mavinm, | Shane; bet at 
“ flere Ole følges að. 

Ssmflota, is umo comitata navali, í een Flaade. 

Samfundr, w. comgreffus, coævenrus, Sammen⸗ 
tomé, Mode. 

Samfylgd, f. sid. famferd. 

Samfylgi, =. vires sonmunts , fellið Kræfter. 
Med. famfylgis commæmicasis viribas , med 
fæle Kræfter. 


. Samfæddr bróðir, ex eadem. matre natur, eit 


Broder, af ben famme Moder. . 
Ff 


226 Sam 


Samfær, congre, enig, overentft emmende Pad 


er famfært á millam yðar, iurer vor cónfor- . 


me eft, Sy fomme godt overens indbyrdes, 
paffe til hinanden. 

Semgánga, f. pa/cua comfinia, loca tomprfan, 
fetieé Grasgange, Falleder. 

Samgángr, m. cowcwrfur, Sommenkomſt. 2) 
eonjuginm, ERsgteſtab. 54 

Semgledft (at famglediaz) ; vid. famfagra, 

Sambarma (at famharme), adgemere, beltage i 
ens Gor) og Bedrovelſe. 

Sambliód, m. confonantia, Harmoni, Overent 
ſtemmelſe i Lyd, Samklang. 

Samblisda, «oufossw;, medlødende, harmone ⸗ 

rende. 

Samhlióda (át famhliédsy, confonare femme 

93 í með, give lige Lyd. . 


moni, Samklang. 

Samhliódandi, m. confonaw: , en Medlyd, "tons 
fonant, R. 

Sambaildsfamr, ia rem femilierem issentur, 
hus holderſt, paaholdende. 


Samhelldinn, idem. 


Samhelldi, "s snær, Enighed, bet at holde 
ſammen. R. 

. Satahringi (at famhríngis), cogelemare campa · 
sis, vinge ſammen. 


Samhræring, m. comfufo, uordentlig Sammen - 


"1 Blaubelfe, Sammenrorelſe. 
Samhvíla, f. convberaium, Samleje. 


Sim 


Sembylli (et fambylle, ccalbare, vecepeart, 
ftiule, bølge, Dale tilligemed en anden. 

Sami (at fame), idem 4c femi — C 

. Sun, es. pecu, fedus, Forbund, Fordreg, 

Forening. 

Samjafn, eqvalis, lig, fige: með. 
Samjafn, sm. comparario, Cannes 
Semjefnadr, w. idem, 

Samjafna (nt famjafna), comparare, cfr 
” fammenítgne, anftille Gammenligning. 
 Samkeypi, sm. commercium , fælles Kjebman⸗ 
. lab, Opfjeb. . — 
Samkoma, f. convemtur, Sammenkomſt. 2) 
s  commiffura, Sammenfettelfe, Cenni 

. ning. 
Samkomulag, s. pacrio, Éverenifong, $us 
ning. 


- í Samkrjka, compermis, loriper, frumfoðtt, "e 
. Samhlióden, f. cesfomassia, armonia , Lr 


benet, 0) pingvis femora, de equis, fai em 
Heſte, fom Dave megen Fedme paa fium. 

Samkunda, f. eclefa, cætus'hominvm, d 
famíing, Wenighed. - 

- Sankynis, ejusdem generis, -af famme " 

Samlag, s. focieres, Selſkab, Snterefrnfdi 
irem. cobabitatio maris se femine, uml, 
Omgang. ' 

Samlaga (at famlega) , after, tage i Lad 
ab. . 

'Samlagnir, f. pl. focieras pifasoren, Stab ' 
ſentſtab imellem Fiſtere. 

Samlags-pidn, confervus, Medtjener. 

Sámlend, s. Borwfia, qytojfen, Cunsgiit 


Sam 
Sáseleitr, frows facie, intei, mørt, mortladen, 
brun af 2infigt; à fámr. 
Samlendr, 'conterranens , Landmand, fra fam 
me Land; egentlig: fom er i faune Land, . 
Samlikr, fimilis, lig, lige með. 
Samlikíng, f. femilimdo; irem comparatio, 9igr 
* feb; ogſaa: Sammenligning. . 
Samlíki (at fámlíkia), comparare, affimilnve , 
ligne med, fammenligne. … i 
Samlitr, cowcolor , af famme Farve. 
Samlodi, cohéremia, ſom hænge fermen. í 


: Samtokur, f. pl combe bivslves, et par Br | 


ffeíffatier, fom hote fammen. 


, 'Samiógur, F. pl. focierss in rebus. expediendis, 


"Setieffaó í at fuldføre noget. 

Samlyndi, i. concordia, Enighed. 

Samlæti, s. conveniemia morum , Dverentfem 
melfe í eter. 

Sammála, comirer cellogvenses, (om bolde en 
venſtabelig Samtale. ^ 

Sammóta, ad umum exemplar facti, fom et fors 
ferbiget efter famme Monſter. 

Sammylkingr, m. colltrescus, - (om dier med 
„fs anden, Diebroder. 

Såmmæddr (bróðir), fer urerinus, af fans 
me Moder: 

Sammedra, idem. 

Semmzli, s. på eotvewrio , Borening, Forbund. 
Semmætiz (at fammelaz), conventionem facere, 
træffe Aftale, indgaa Forening. i 
Seimnanta, f. centictus, communio, Bordſelſtab, 

Ugetiesftob. un ' 


7 Samneyti, s. idem. 


, ] Sam 


Sumneytllá f. idem. R. 
Semneyti (at famneyt ta), convivari v. communi 
viua mi, leve, [pif med en, nyde famme 


Mad. 


Sémníngé, m. pocrum, Gorening, Jorbund. 
Sampíníng, f. commiftrario, Medlidenhed. 
Samqvzmi, s. conventus, Sammenkomſt, Møde. 
Samqvemr, comveniens, peſſende⸗ overenoſtem ⸗ 
mende. J ES 
Samráda, confentiens famtyffende. 
Semrecki (at famreckis), comcwbare, foot fof, 
” ligge í famme Geng. E 
Samnrjndir, ob-communia fidis alter alteri im 


delicitr," fom Holte af hrerandre forna, 


famme "Forretninger, 


Samrædi, s. confverudo , confenfür , item el, 


felles Maad , Ovetleg, Jorttolig hed, fepe 
fig Omgang; à rød. 

Samrædúr, f; gl. collogvia, Samtaler. 

Satnfaga,' dictis comvemiecis , fom ſtemmer med 
^95 derom er ſagt. ! 

Samfáttr, comcors, conciliatus , enig, fredelig 
forligt. R. 7 

Samfidna, cenfentiens, , famtptfende „ fem Hn 
ber. 

Samfinni (ét fenfit); eenfentire tei 
bifalde. 

Samſinnin Hcovfen ſur, Gamtyfte, > ættir 








- Semfet (st famíotia) , -tomposere, - conftrnire, 


fatte ſammen, fægge fammen. - 
F fa 


Ld 


228 …… Sam 
Samfetning, f. cömpofitio, Gammenfætteffe. 2) 
compage:, Gammenfældning. 
Samfide, a latere ſimul, tat ved Giben. 
Samfkéyti, m. junceura,. coaffario obligva, en 
ftev Gammenfetoning , Forbindelfe, 
Samfkips, im eadem mave, paa ſamme Skib. 2) 
in communi. cloffe mavium, í ſamme Flaade. 
Semíkipti, =. pl. coumercium, Samkvem, Tuſt. 
' Samsmadr, vir paciffcus, en fredelig Wand, - 
Samflags, ejurdem fpecici, af famme Slagt. " 
Semflengi (at famflengia), ifr blande fame 
^ men, forblande. 
Samflenging, f. mixtura, evnfufa Commen 
blandelfe, Forblandelſe. . 
"Samftafa, f. linke, en Stavelfe.  R. 
Samftemma, comgrurns, „owerensftenmenbe. 
Semftemma, f. Gmpbotia, concenu⸗ Sereni, 
Overenóftemmelfe. 
Samftemmi (st.famflemma), songrgere, ſtemme 
með. 
Samftundis, .esdem bora, í (emme Time. 


Samívara (at famívars), ægivalere, gjelde fade — 


meget form, lige med, paſſe til, fvare imod, 
til, 

Samfvarnir, conjurati, Gammenføorne — | 

Samfuda, f. ſerum coxfufum., fammenbfandet 
Melkevalde. 

Semſull, s. colladies, Cremigenfiaubing af allt 
Slags, Sammenſurium. 

Samſæa,ꝰ dicirur, quasdo unde fupervenis nuda 
.Sasim vem, ſiges, maar den ene Volge 
fommer (trafg oven paa den anden. 


Sam 


Samfæti, a. conceffur item —E Ow 
menfiððen; ogfaa: Sborb(elffab. 

Samt, fm, tillige, under et. 

. mones fimul, offe tillige. Ka. 

Samtal, sw. cologvimm, Samtale. 

Samtide,.coeyas, fyncbronus, famtibig. 

Samtengi (at ſamtenxia), „cömjumgere, forene, 

. fammenfsje,.ferbinbe. — . - 

Samtengíng, f. conjumetio, ammenføjelfe. 

Samtídismenn, coeramei , comtemporasei, Cute 
tidige, Jevnaldrende, 

Sarminingr, es. colisctamaa, Samiacuftrab, Sw 
finget. .- 

Samtök, #. pl. conjuncte vires, fælles Krejter. 
2) confpirario, Sammenrottelfe, Gamer 
fværgelje. ^ 

Seumvinna (st fámtvinna), gewinnt, gjøre b 
belt, fordobble, tvinde fammen. 

Samtýnis, im eodem praso domefticos | fmm: 
Hjemmemark. 7 

Samvera, FJ. cosserfario, Omgjængelfe, Ei 
fiv, Gamfvem. 

Sqmvinna, f. labor fücius, communis, (sli do 
bejde" 

Samviftir, f: pl. vid. ſemvera. 

Semvitandi, com/cius, meðvibenþe.' 

Samviríka, f. conftiemtia, € amvittigott. 

Samvitund, f. idem, Medvidenhed. 

Symr, idem, ben famme; apiuz definise: bin 

, fami; irem.frequems, idelig. 

Símr, ms lupus, en Ulv, 2) giger, ex fs 

a colore fufco mterqve, begge af bere ient 


Allir feet, 





- Søn ' 


mertladne Faeve⸗ 3) belao, hrá, en bind 
hals, Fraadſer. 

Sympels, conglecierua , fommánfeufet T 

Samþingismenn, eowribulei, Golf , fem bare, 
under famme Cinglav,,--Sjudiébiffian, . 

Stapiðn, m, confervus, Medtjenet. 

Suaþolugr; 
meðpnffom. 

Samprycki (at Biprycká, eomprimere few 
mentenffe. . 

Samþyeki Cot fampykis), ronfémire, unte, 

Sunpycki ,- m. eonfenfus ,, Gamtytfe. 2) fkn. 
far, Bifald; Medheld. 

Sampyckt, f. cemprobasio, Samtokke, Med⸗ 
hold, Bifald, 2) confliratio;, SBeftemmeffe, 
Beſlutning, Vedtægt. : 

Sindar, m. pl. Joco atenqſo, fanbige Egne. 

Sandeyri, f. ſabuletum, pulvinns, on Gande 
Snnfe, fanbig Ubfant. . 





Sand!ó, f. seyrao arenaxins, sorgvatms, charm. - 


drius biariewla, rytter Heylo. 


Sedlagie, f. balanæ gvoddam m etfíags ' 


Healfiſe . 0 
Sandmígr, .m. telling, ufa premi, concha 
nebeſcides, minor, etflag6 hid Mige. 
(mys tepagsta). are 
Sandmöl, f. fröulum , grovt Sand. 
Senderying „„nreng obrurus,- tjlpflet af · Saud. 
-Sand-fíli, wm. clupes, longa semuis, argentea, e 
flags Sild. 
Sar, w. ares, Sand. ' 
Sangrs (sc fangra) murmurart, drumme, faum. 


Songran, fos SBeumtiten ,- Knurren. 


miris, minn mild, meblibenbe, ” 


San 229 


Saogr , aduffus, (geben, forbrænde. PC 
Sáníng, f. fatio, Daaen, Saaning. ^ 
Sanna (at fanna), cemprebare, demonfirare, gobts i 
. gite. 2) verma predicare 'aliqvid ; fri . 
mare, tilftaa, fanbe. R. 
Sennfródr, fies; veritatem probstar, får dips 
mur, velunderrettet, troværdig.” Kn. 
Sannfæri (at fannfera), cemvisco, perfvadeo, 
= sverbevifen (ont,en Gandbeð): R. e 
Sennfærings f. per fonfio, Dverbesténing; R. 
Sannfærflá, convicti, Overbevifelfe, K. 
Sanngiarn, eque, billis. t 27 
Sanngirni, f. dquiras , Dill ighed. »" 


- Sannheilagr, „vere „fanctus „ virkelig bellig. 


Sannindi; s. pl. veriras, Sandhed. 

Sannindalegr, veri eri fimilis , rimelig, fom. ans 
Sandhed. 

Sannkalladr, vere dictus, nævnet ved et pate 
fenbe Mavn; fom fvarer. til fit Savn. 

Sannlegr „<veri fomilir, isen. egvus, rimelig; ogs 
ſaa: billig. . E 

Sennlege, verifewilier, rimeligen. 
Jufle; billigen, vetfærdigen. . 

Saunleiki, m.-verinar, . eie, Sandfardig⸗ 

b. . 

o" mø. idm. Sannleiknum verdr- hvör 
reidaftr ,| veriros, odium parit, eie maa 
Mte høres. 


2 eqe 


- Sannmeli, '#. wrist, Sandhed, farbe On. 


At unna elnum fannmlis ) etritatem de áh- 


' Sax 


que safari, hte en et farbfetbiat Qitoesi 
byrd, intet fige om ham · uden Sandhed. 

Sannefni, s. somen comperers, et paſſende Navn. 

Sennordr, versx, verilogou», ſandru. Ku. 

Sannprófadr, jeffe.proburus vigtig, feres 
prøvet. 4 "as 

Sanngvædi, w veris, Gandhebs 

Sannræmi, s. rewer serur, fandt 9tyste; à 
roͤmt. 

Sannræninge, s. ægves, Bill ;. pr. vere ræio- 
niis, egentlig: í Sandhed fornuftig; à ræna. 

Sannfagnari, m. veter, en Ganbøjger ; Spaa ⸗ 

wiand. 

Sannfögli, m. verirer, Sandruhed. 

Sannfögull, verax, ſandru. 

Sannfpár, ſagax, klog, forubfeende, fom snar 
fandt. 

” Sannfýni, f. ægvitar, Billighed, Retfærdighed. 
Sannfýnn, egvur, billig. i 

Sannfæi,. s. ægeites, Billighed. 

Sannfær, vid. ſannſſan. Hut 


Sannr, adj. (fónn, fet), veru, fand. 2) od . 


aliquid vere tribuitur, convicias, fanb(fplbig, 
sverbevift, 3) Juffur, equus, Billig, rime ⸗ 
lig. Ef fatt væri, Á verum effet , om det 
.ffufbe være ſandt. Sanur at piófnadi, ma- 
mifeflus fursi, overbevift om Tyveri. Einginn 
fér hitt.fenns meðan, reidin fylgir, seme 
. qued ágvm eft vides ira prafente, ingen fer 
vaa bet Billige faalænge han er vred. Æg 
. ætla pad fammaft, egvifimem fep its 
Holder bet foc biligt. Em C : 


se 


Sanna, =. fof, itek rotie, Mteriing, Gri. 


2) «quitas, Villighed. 3) quod facis eft, iuh 


- ber et nof. “Á minn farm, meo fsfi, efter | 


* sis Mengi -Dad má til fens færa, reið 
afferri-porife, 'sqefar.tumne fremføres Grande. 
At færa einum iei. fanninn, ceævincere, 
- evetbrotfe én: At flá einum ſann, pud 
«qvum eft-largiri, give en billig Bvlbefnju 
"efe. Hann hefr fengid finn fann, faris e 
cepir, Gam far faaet nof. , + 
Sannyrdi (ar fannyrde), corcitcert find, 
- evtrtale „overbeviſe. ' 


Sannyrdi, s. pl. uda meris, Sandhed, ft | 


"Or. d 
Sápe, F. fape, fmgma; Gabe. . 
Sår, vulnerarus, fancius, "faaret. 2) delerefen 


sm; fmertøfuld. "Henn gré fien, seli - 


- lacrymevit, han græd bitterlig. . 
Sår, m, vas, finum, etſlags ftort Star, en Gu. 
Sår, m. vulmus, Saar. 
ttix, År, Stramine, Roe paa Saar. Per 
féu aldtei á férshöfdi, obdüctom dram 
ena femper refritueruns, be epripptbe altid 
bet gamle Saar, funde aldrig" forliget. 
Sérfar, = valmrerio, Saaren, Gaargisrelft 


Sárs höfuð, s. út . 


7 a) malera pro vulnerasione folvenile; fet ; 


boder for tiffsjébe Saar. 

Sire firn í, Ålum, fpirbemel, et timi 
Sem € 

Sáralzknir, m. cbirurges, Saarlage, it. 

Síra-fmyríl, m. pl. ungvenra vulseraris, Cur 
ſalve. 


jme 


Sie fint, f lues; vemeren , But, veneriſte 
Sygdomme. 

Séraumr, miferrimns,. meget elendig. . 

Sísbeittr, praacwus, færdeles Warp. 

Sírbæni (at figura), obnixe , pesere, bede ftr 
ſtendig. 

Sarda (at ſarda), polire, irem contrectare, polere, 
-eppubfe, glatte; ogfaa: behandle ; à fvårdrs 

Sárfátækr, pauperrimus, paxillo audior, wæget 
fattig, +. 

Sarſætir, cui pedes dien, godupe pobagtiff, 

fom har Ondt i Fødderne, emfobet, 

Sárhendr ,. ebirager, (on har Ondt Í Hænderne. 

Sírindi, m. pl. dolor, Smerte, Omhed. 

* Sirkelldr, pregelidus, ſardeles kolb, iskold. 

Sülegsa, miftre, doloroſe, med Smerte, ſmer⸗ 
teligen. 

Sárlege, dolendus, ſmertelig, su. 

Sérleiki, m. dolor, Smerte, Omhed. 

Sårna (ar fár ta), dolefcere, smmeð , ſmerte. 

Sarpr, m. igi, Guglefie; ogſaa: em 
vorenbeð. 

Sáryrdi, w. pl. verba pungentia , fame Uv 
dende Orb, Svetteslofur. EN 

Sår, f. infidie viargm, baghold. Þórður fynir 





fpruttu upp úr fétinni, Theodert filii ex im 


fidiis prorspuere, Fords Sonner fptang "» 
af Bagloldet. - 
Sá, f. mera fehi, en Hoſtak, bette. 
- Sást, f. reconciliatio, pax, Forlig, Fred, Seres 
^ owes . 


Sai. 24r 


Sétinibod; s. reconcifiasienir oblarhy, Brede: Til⸗ 
bud. 

Såtrargérd, f pcifisario, Prints Freds⸗ 
ſlutning. 

Såttarord, s. reconciligtio, Forlig, Forligelſe. R. 

Sítta-rof, sw. oiplorio fudexis, Fredsbrud. í 

Sétgiarn, benigumr, iris, facilis: fotligelig, 
fredelig, fredſommelis. 


Skregirni, fi facilinas, amor pacis , Fredelighed, 


Beredvillighed til Borlig. =. 
Sítrmát, s. pictum, fædys, Forhund⸗ Berti, 
"Bred, 
Såremåli, m. idem, . À 
Sáttr, reconcikurus, fotligt. 2) — feri 
npjet meb,. iei 3) con/ensiens, enig 
om." 
üuj s. fe) Me sötra, Spejden. 2) infr 
die, Baghold. 
Savali, =. vid, fafali. Finnar feldu þeim biór 





„og favala, Femnones illis vemdideruar pelles. - 
fibrimas, atgve fabeliwas, Finnerne ſolgto 


be Baver⸗ eg. Sobel⸗ find, 

Seudabregd, s. varissio ooium ex'poffu, gaare⸗ 
nes forftjellige Fedhed, í Forhold til be fors 
ſt jelige Grasgange. 

Sendsgánga, f. paſcus oviaris, oram · fe 
Saar. 

Saudahúss s. vis, vt Gaarjýus. 


Senda-kiðt, s. caro evilla, Faarekjed, ndi 


tjes. 
Seudgmadr, 3 spilin, eolger, Binrebyete, 
Sudamiólk, f it daaremelk. 


Bands-qvi, fi core, cobors, Faarexi. 

Saudareifi, s. vellus, hele Ulden af et Faar. 

Sandarétt, f. evile fybdiale, en Faarefold. 

Saudfé, s. oves, pecudes, Zaar. R. 

Sindfénadr, im. idem. R. 

"| Saudfifr-rækt, f. oriaria, Faareabl. 

Sadfita, f. æfypum, Fedme paa Faar. 

Saudr, m. vervex, en Bede 2) ovis, et Zaar. R- 

Sauma (st ſaums), farcire, fuere, (ys . 

Saumakona, f. farsrix, weffifica, en Sykone. 

Saumeir; w. fabula, en Sol, Otonaserfof. 

Saumari, w. fargor , self Okradder. en, 
fom ſyer. 

Saumnál, f. vid. nál, Synaal. 

Saamfkæri , fp forfites farten, Okradder⸗ 
fats. 

Sanmr, m.fürruya, farra, Syning, Syen. 
2) commiffura pannorum in vefle, Som paa 
Kleder. 
.fem b et Planter, — c ] 

Saumþrádr, m. fe, Sytraad. - 


232 


i Saungfuglar, m. pl. oftines aves, 'Ganfusle. ' 
^ Saungfæri, m. pl. vid. hliódfæri. ' 


Ssunggydia, f. mwfa," Sanggudinde, Muſe. 
Saungl, s. murmur, Brummen, Nynnen. 


Gaungla (et fanngta), murmurare, isem cavtil. 


lare v. occinere, brumme » Wynne. - 
Seanglift - f. wsfiza," Munk, Sohefunft. 
Gaungmeiflaci ,- s, pracemor, en Syngemeſter, 
borſanger. 


Saungtól, =. ph inftrumesté mufke, mufttalfte 


Inſtrumenter. 


3) ferrei clavi in. sabulatis, Jerne” 


Saungveri sø. Joretor; item mnfeu , e Bam 
ger; Muſikant. t 

Seungvinn, cassehundes, fongenbe. 

Saungvíla, f. ode, carmen, eri Viſe. (8.0) 

Saungr,. ms comtps, melos, Gang; - 

Saup, n. jufculum, — orbium, es 
mad, Suppe. - 

Sauphnåttry' —e sn. bolu⸗ jefictirin, [] 
Bølle d Suppe. 57 7 

Ssupkál, s. crambe forbilis, Sobekaal. 


> Saupféttir, .qoibus vinum concilias amorem, fis ' 


ligte-veb et Glas Bim. 

Saur, m. fHercur, cenum, Drak, Skarn, On 

Saurgs (at, Ísurga), polfuere, inqvisare, (abf 
gjøre ffiben. 

i pollusio „ Tiffølen, Tilſmudſen. 

Saurindi, s. pl vid. faur. 

Saurli, w. pollutus, Befudlet. ^ 2) wow; pro 0 
Mands Egennabn; alias fütli, | 

Seurlífi, m. formicnrfo, Sfjørlevnet. 

Swift, lofctins, Ístagtlg, diberfig, en etim 
levner. 

Saurlifnadr, s. vid. faurlífi. | 

Seurliótr, fplendidus, im quo forder frk nf , 
sur, af en lys Fatve, hvorpaa ben minde | 
Swuds ſtraks feed. 

Saurgr v. faurugr, pollerwr, Sordidus, fdd i 








7n. uren, ſmudſig, fnavfet. 


Saür-uppgánga, vid. mifkunna mé, - D 
Sex, s. machera, «t fort Gværd, en Def. 
.) culser ciberins., en Madkniv. pe gång 
allt á faxi og fpeni, omwia ii i» ls 


„SR 
g——Á & fidum; det gift is 
alting ep. D] domaéwlin , "tucerum =. mind. 
Usi, asolietiob, VPinkkrmab, Tsgemad. p) 
"marg prora havir, (otflasnzn jaa €t ell. 
Mig gings þeir á Din! Aeggreffoneki“ ís 


proram valdi malir, bé gjete idefige t 


ſog paa at "angribe Forſtavnen 

Sáxa (at fixa), minusim difindere, facit, Hatte, 
Bugge í fmaa Stykter. "aj Sepias valnertre; 
"dem fðeriflkare, bibringe mañge flá "eiat: 
3) ferire, finn Mitg faxit hú; yl 
reis Yaplnh faris v. olkis, den bie Bølge 

faar op imod; Forſtavnen efter bed anden. 

^ faklnd; m Sri, Em. 0 
Saxar, m. pl. Saxonis, be Salſiſte, eiltim, 
þer val Sev, ugs Qum) = 77 
inel; füxomics, faf, Ka“ t 
x (fi, befi féð, at fib), videre, at fe, At fá 
% ségnari finge, éonnivere, fe iglennem Fine 
"gre með.“ Sh eiðd ir mönmam; bomagium 
nens, forbre €b, Hylding af fot: "Bis 
"Ui wh dílar eirélmforre, fe fg bm. Sig 
fig væ bag, "rebus. fuis eonfulere , førge for 
"ile Tins, fé ſin gordel. 
Sik % Val einn ; relinqui ab aligvo, blive 
fóðlaðt Sf en. "Sid ér giðf, "dori penirebe; 
"fortryde en Forering "Sif Eg vui hönd,'re- 
"piféere; "tive tíog talin, faa fin Forſtand 
'tgíen. Sif eGmr á, commifereri, onfe& over, 
Siá fram i veginn, providere, forudfe;” 'Sik 





Vt, "Puáéfrere, venbfage, unberfege. "SK fig" 


vid, virere, undgaa, fe fig for, tage må t 
Auden Del, . 





sig hag finn, idem. ' 


Beg. 05$ 
gt for. í Benn ſeſt æki fyrir; incemee facie, . 
son ft semperee , fan fer fig iffe for, hand ⸗ 
Ufer nforfigtigt, Hönam fåft yfir, erravit, 
" han fenc ft teitebe. Hann er" uppå ar EA 
"Tonltdofar ef, Han er falfo, prægtig, "mv 
” fetilg.“ Líita fi, fuc videxre, (ið fe, Sidi 
Gad hluta ihinn, Deus mili i pravident, Sim: 
fen; fétfonet Diefpr mig. 
Sed (at fedie), füenrere, mætte: 
- Sedit, "í Jöledula, Sedil, et file Brev. 
Sediuevidr j: i. ceara⸗, Sebertræ. . 
Sedrüsvid-finibr, a oleum. Fedrinun, —— 
Sederolie. 

Stir, vifvi? (et. "Hann er ecki rat Be henna 
er fédz balfidui EE] han ei" futi," itis. 
Sef, a. Jens, argus, Ole." ' - 

Sif (vat, "hefi folid] si 8), dormifeey ſove. 

At füfa yfir int, jáderínise áliðni vei, [owe 
sver en "Ting, viſe fig døden. At fofs feft, 
E stråiniqve kuren definire, foot" faártt. 

fef (at fl) ; mig, "ees re, fe 
mibi 5c 

Sthn, fefun, f. megin, tinbring, Birni 
belfe. 

Stíðzk — ——— et fat, en, ior ter 

"e Oo ti 

^StR ið. 'awimur, Mod, Brifttdþið ; "Mors 
beð; 2) favor; irn sl, Quee, Sani, 

3) idem qvod ff. 

Siggr, * vir fortis," fibi mee, " Tapper, 

* Oe, mun. coe 

Sei, m. Pulp def; e quami, died; 

Fa G s - 









234 » 


Seg 


^2 & gn Sie förfegi, cor, Hierte Digt.) 


Henn tók fega einn af túngu ogmfine, gul- 

pamenrum € lingva engvis abfcidis, bar Far 

et Stytkke af Slangent unge Spskr, peut 

„mér fpillir beuga, ef fjörfega fránsà gti, 
søm mili ſapere videremr largitor ille, f al. 

. bidum iflud cor:cumederet, ba milde jeg fae 

^ at denne gavmilbe Mand var flog, E 

fan fpifte dette Hvide Hlerte. 

Segi (fagdi, hef. fegt, at fegis) iere, fe 

tale, 2) fentemriom ferre, ſige fip, Mening, 

» effige Dom, At fegia lög. jødicares dømme. 


. Segia fyrir, premumciare, prædicere, foruds 
figen give: Negler forud, foreffrive.. Segia . 


fim, proferre, fige fem, Segis frá) mar- 
vere, fortælle. „ Segia fig frá, refiguare, figo 
„Sg af med, frafige fig, give Slip paa. Segis. 
. df (ér, idew. , Segia einum upp,'swscium 
mitsere lici, opfige eu, Segia upp dóm, 
Sensensiem ferre, affige Dom.. Segja. fig í 
ætt, genus referre, segne.flg- Í Slagt með 
en. Hann let ſer fegiez, perfvaderi fibi 
finir, concedit, han lader fig fige, overtols, 
siver efter:  Hånum fegir fyrir, faris acce. 
dit X. ropirur, han har faa Levedage tilbage» 
Fátt fegir af hónum, oblivioni dasur y. han 
bliper átte navnfundig. „Segia il), motym. fet. 
eerey indicare, røbe, aabenbare, bekjende. 

Segl, = velum, cerbafus, Sejl. Fram-fegl, 
farum, Klyver. Stóra feglid, arsemoæ, 
, sim, Storfejl. — Topp-fegl,. fagpsrur, 


Teyſejl. Focka · ſegl, doom, dok, Folſeſl. 


^ D 


8. 
Skatvedr oftr- fegl s, epjásgun tig Sejl. 
At. hallda öllum feglum te pander sa, 
fætte alle Egil tif, ſeſle ſer følte; Øst. Sigt 
, füllum fuglum, idem. „Sn har bönd wr fep 
af qecidir, þet tilbrog, fg eh 
Segl- rl, f£. antenna, Rae, Éviíkang. .. 
Segulíteinn, m, møgnes, Magnet. 
Seid v. Ítidi, m. førere ofellorum minuti, Bif 
unger, ſardeles ſmaa org. , 
sáði. (feiddi, at feide), , jucanlarg, finni 
effe , ;bopring Zrsibom. 
Seidbiallr, m.. domus v. pulpiiem —R 
fus eter en Zorhoining, -bvor man ftir. 









"Seidkona, f fria, fitaniss | eni roli, 


PONI mci m 
Seiðkrál, s. gid. sáði, . KEEN 
Seidmade, m. finer, venons, en tip Í 

mand, Hehſemeſter. 

Seidr,, m. impudensiffima. iævecatio oig fp 
mn ælir, ónur eryioue : virit probrofa erp 
Trolle At „rt A 






frein qe 
$0; entr. m 

Stigi (at feigar), hoprfeere flise p (3 

”Segilldi, =. servefsag; Sejheh,.gn Í Cit 

Stige, dense, føj „að frmar,, mm fp 
ſtart, fo, ;3) rd, difficilis, venis 
, At. fomme „il tette með. , Hann e für 
fyrir, diffigilis eft, han «x. vanftelig epe 
tale, . 

Sigprsytr, Meri nætr, fen. gett fen wv 
1 Bolde 2itbepoe, : dte let trætte. 

LN . 


PI J 


- BA, ” 


diit figli)! berddfo, Jon tåber „ip: 
V folder, træffer t Længden, forfinter. * B 
Sigue (at J —* progredi, » gan "fang? 
fame, s 
Sig; f kkror, Bed. 2); What tardum, 
db enum , ^et" (anofomt c ag boven Býr.“ 
Stil, f funig ductarius," cm connexis piftilus 
?. onere, que, havicula vagatur et Sov, 
mið be berpad Bængende $iffe, fom (fon 
Bingen trættes efter en Bai 3 Hann flitnadi 
sfrr af feilíóni, Ls zi " 1 
følge med: 
Seis, f. angulus s marii v. der. en fuot, vig. 
Seler-ól, f. finis sraerorius brevior, et tort 
„ 200, (pm fræfteð bagefter ew. Baad. 
Sélartrengr ; m. funis pifcasorum ducratius ha 
ar, ef fandant Tav af tenmelig Længde í 
Seili (at feila út), gifter, fuwi tractorio eBiga-. 
„285, mari „cowidiriere, us boris Írverur, binde 
"Bif ep pàs et ſaabant Sov, sg kaſte bem 
-A Oen, for derved at Íette Baaben í un» 
ingen. 
trabøre, trætte et ſaadant qo»; b) obniså 
moleftiis, Ejæmpe med Befværligheder. 
Seling, -f. brabi exemfo, Armens Oprafs 
ming. ^ 
? Seitíngarbæð, f. aleiude bominis bracbinm ex- 
solemtis, faa ftot Højde, [om et Menneſte 
med eyraft Arm fan naa. i 
Seis (at feilaz), mewum expandere, ratte S)aans 
ben op. þá feiliz déngt til lokunnar , pol 











At róa fyri feil; a) ralem. funem 


235 
"erano ye eria Mili du blander Mé 





Seimr, m foni fnalis produaio , ustialuing af 
den ſidſte Otavelſe ter Vife, naar inan fone 
„ger Sen. 3): ducile "mid, Noget, fom Taber, um 
UR trælte ub i Længden. Sic brendr für, ^ 
"arm, Gub. Hubéngs-feimh, fion, á one 
* ningfage, Vílagei 

Seinfær, "sardus , fangfem, . "m 

Seinheppilegr , torpore „et jardisase formam — 
uam fruftrans, fom wb Langſomhed og Do⸗ 
venffab forfpilder fin Lykle. 2) immarurus, 
mnoben. 

Seinka (at „feinks), "andare, sardeftere, blive 
fengfem; ogfaa: A forhindre, forfinfe.. 

Seipláte, iencrabandus, fenfætdig, aolende. 

Ssintegr, tardus, laugſom, fenfetbigi 3) Ási 
filis, vanfBelig. : B 

Seinlega, verde, ſenfardigen. . 

Séinlæti ,. m, cuncratio , Seven, Solen. 

Stinmeltr, sardilóguus, fentalende, fem ber 
'fengfom Udtale. 

Seinn, sardur, leutus, chordus, fe, langſdin. 
Seinn á fr, idem. Peim fóift ſeint, irer 
illis wow eras expeditum, be havde en lang⸗ 
varig Sejfe. Geinna enn fegir, ditta ferius, 
feere énd man ſiger. : 

Seinfprottinn, chørdus, ferotinus, fom fommer 
fig frem, ſildig. 

Seintaladr, vid. feinmæltr, 

Seinvaxinn , -vid. felufprottinn, 

i > Gga 





236 — 
Seinþreytir, coafiau, frmu(,, felig, ſtandhal 
17 tig. 2) rardus ad irem, Íangrugðig, (vin langs 
forme wee. — . . 2 

Seytiéndi, decimus fí Septimus, fyttende. 
Seyriín, fih feprem decim, fetten; alias fautién, 
Sehill, m. forbillum, biuftus exiguus, gy eat. 
LN (at f.itls), perium. — v. here, 





.  fomt. 

Secki (at-feckis), facio lacludere, tnbflutte í en 

et. á) réprbere , ülbageholde. 

Seckpipa, f. weritslatins , Gettepibe. 

Sckr, m. fóccas, er, en Bal, Dei. 

Seks, rens, fon, ſtrafbar, ftpibig. 2) cui 
^ cage er m faurdium, fetis, landeſor 
vil · 

Sekt, fo deem rentis; olim vetni cupi 

salis, Hengeboder, Straſyldighebn fordum 
—* paa Livet. 

Sektr, proſeriptut item pablisarur, domt (ande 
fngtig.; agfaa:- fonfifferer. -Tel.ég fekt ís 
Barms alit, omnes ejus opes. pablicasas emuas 
eio, jeg fer, erklerer at alt hans Qiobé Bal 
konfiſt erad. 

Set, m. ongarinm, affivum, æffiva peenario, en 
Sater, et Sted oor man Holder Kreature 
tif Fields om Sommeren. 

Selbití, m. solirrum, Knobs theð. Fingrene. 

Sel (feldi, et felit), vendere, sradere, votis 
vere, fælge. Selia af hendi, sradere, over⸗ 
levere, afgive. Selia fiílfdemi, arbirio ad- 

ver ſarii coufam commipiere, vøldgive en Sag 





eil Vecatten. itin UP ve P 
fafte op. z E" 

Stlegr, fp Fpeciofus , pulcher ; . fent, eti. 

Selflutníngr, wm. commeatus reciproen⸗ 


frem og, filbege, sn. latsſotz Flytten. AS 
hafa DE] reciprocare met feto 








Seliandi, Ej veiðar, age, ! 
Sélleit , amonfum, Jaya; litri. 

'Selnínge, m. rringa liroralis , Vibe (én Fagh. 
Selfkapr, m; föcietas, comitatus, etas. (91.0) 
Setfkúúll, m. sid, íkueilli 














"Sår, m. "pleins "eitis "— ri, Ux 
Guns. — Ecki Var hónum um fe, fifi 
commercium, han havde  Xfffye-fec tt Erl 
ſtab. - Hann féck. roadana. fel; "mele vefir 
ili níð bet Sésine 145 sm 4 in 
ham. 

Sem (ſomdi, héfi ſamid, at í Eni); " f 

- cere, flutte Fred. 772) moderere, témpirim, 
componere , lave, ørdne, ftyra At fem Ég 
at hattum annara manna, ad mere; olores 

fe. eompomtres, teste, brine fig efter andref 

, Gader, - Þeim femr í befta máta, oprør” 
Ímver illos convenit, „be tomme ferbeltt qut 
sverene. — Henn femft á þad, ed ið fs gi. 
eat, han jamtoffer deri. 


Sun 

Sm; 48i, gut; gede fons, 2) ats fun, am, 
lipjen,; 3) -avam epit fuper. . Sem fyrtt, 
Ae primns. fan ſnatt ttialig. 

Semingr, ss. pacificares , eg. Fredoſtifter, Freds⸗ 

^ tmegler. 2 #0 pre viri, en" Mende bud 
MM. 

Sr; — —E eimuni 
$9.. m 

Stæfa. (st, — "sardere, frin, feet 

3 2 este ggere,. føjfe tangíomt... 

Senpinn, spa ings, Jervilirs, uud bid 

Si, við. fed — C UU 

Sende, fi mfi y Sendelſe; vid. forfenda. 

Sendi et fenda), mitrere, fendt, ftitfe. Sende 
"af bendi, mane mirtere, fenbe fra Haanden. 
Sendar Á, luvicem mittere alár skeri, fite 
"Bað imellem hinanden. - i 

Sedibodl; hu: apoffolns , eræilar, Yon, Bud, 
fua, Sendebubd, Geſandt. 

Sendibréf, s. epiffole et Drev. — 

Sendiferd v. Tendifer, f Meri, Senn 

wj Ku. . 

. Sendilegr ; wiflis femi fast ftnbet. í 

Sendill, m. sacs, merturiur fub, Kurer, 
Poſt. 

Senðimadr, m. id. te fendibodi, . 

Sending,. f. miffur, ferculum, fet die. 2 
sifio, Sendelſe, Senden, 3) res milfas 
dm, en Bóreting. 

Sending, aremofks, fandið , lb af and. 

Sende, idtm. 2) miffus, ablegasus, ſendt, afſendi. 


$e 237 

Song, f. erafða Loro, føre: if; Bart 
af ſoeden Mele. 

Senn v. i ſenn, fosul, pariter, tidlige, mað bit 
, famme, paa en Gang. 2) prepemodem, 
neſten, hattad. Sen fem i fögú, falele í 
simftar, naſten (om et Eventyr. 

Senna, f. lis, alsercatio, io, Trette. 

Senni (at ſenna), rigere, trættes, ſtjandes. 

Sepi; m. lingula, lobus, ét ubftaaende Stytfe 
ef en Sing: C IU 

Seppi, m. catulury nit, en Ívalp,- en unt. 

Serði (st ferde) ; cutim consrectart , befole Gus 
ben; vid. farda {vördr, 

Str, fihi, fig, for fig ſelo. 2) id. ac fílynde, 
Ufer Henn var Tir am módor; arri eres 
unica proles, han var fin Moders enefte Barn. 
* Hani var (ér rfi mar, folus. (fime. comvipa) 
. cibum. fionfit , fan foie afene. — Hann var 
Uf á flüpf, Shi prepriam babuis navem, han 


Co. gavbe et Okib for fig fefo. 


wofia $ématg, vers 





Strgódr, árrogdðr 
mobig. ii 

Sérgæði; s. arrigeniia, fito Hovmod/ Ont 
thoð. 

Strhlífinns plger, bóstti tab: 

Sérhver, ensis, enhvet. 

Serlatonie, fi ritus dier ctratiosia, Genet. 

Serkir, m. pl. gens togeta, Sarracti, Arabet, 
Saraſener, Tysker; egentl. eh Dlatfion flebt 
ife · 

Suhlands #. Africa Siete Gales 


à 





a c0 5€ 
, —R sagt; quien; ónei ent, 
. Stoppt. 
Séelegr , fingularis; irem morefur, fette; og 
faa: ferfiubet, . 
Séelundadr,  difficilir, merðfús, fer, ferfntet. 
Sérlyndr, idem.: Sélyndi, s. firgierius, Ges en 
find. 
i Stiplæginn, svars, sleit, egennyttis, + 
Sérrádr , diffíilis , edere sefcius , feloraabig „ 
egenfinbig, fom ite vil fyde audre. . 
Sérfinne, vid. férlyndr, 


Skrvitr, feiolus, mofurulus, ſelvklog, FANER EN 


$i, s. fedes, fella, Sade, Stol. 

Sela,“ f. pulvinar, Hynde, Pude. 

Selsbårur, " f. pl. lecica, en Bareſtol/ Supe 
fiale. 

* Seflunautr,' m. soner, sínir, fim fidder 

fot, Gibefammérot, 


Seffuver, [3 pulvimaris , involucrum ,. Pubdevaar. - 


Set; FA Seammum , en Bent; be. 2) gro- 
barum , en Lodbenk, uden Feldtſeng. 

Set (feiti, hefi fett, at fetia), ponere, eollocere 
fette, lægge, — Sets miólk, Jacteor liusres, 


feponere , affatte reit í Babe eller. Truge, n 


for at ben fan famíe Fløde, fette ben op, 
- Setia fkip, navem. Jubducere, træffe Okib fra, 
sen. Setia fyri fiónir, ob oculor powere , 
foreholbe, fereftiffe em noget, Setia undan, 
t gericulo fe føbtrabere, unddrage fig en Gate, 
"iSetis låg, leger fere, git. Love. Setia 


se 


. Yl 
affætte, ſafpend ero. Sri vow eitbein, 
fpem callocare im alique, fette (t Sabio 
Setia får, corro fid imperare ; irm t 
Setia í pent, pigwéri dere, pantrtte. í Sea 
í rit, in Titeras veferré, fftfoe op; [d 
Seria í fistur, is vincula conjitere, fefe, 

" Tate 8 Fansſel, finte iLæntée: - Se í åt. 
demi, ad arbirrium ålicæjug referre, våd 
øve en noget. Serie, fugere, paa 'af fig fh. 
Hefturinn' fer, egne faire, Heſten gr - 
R$ felv, aden at tige. korer beið; Seid 
eð ad inciras redigere (im dudo larrünccren), | 
gipte- mat í Efaffpil. t) ludibrio, babet, 
gjøre Nat ab en. Setia undir (fc bavn); 
vid. vedigz, Setia Þing, comvetins | indien,” 
fatte Ret. Seria, nidr mál, costrevetfis d. | 
firalere, forlige Sager. Setia niðr Í einen, ; 
refrenare, bringe en, til at holde inde „Séð + 
herbádir, caftra; sfeesi, {aa Leit. 968 - 
fyri fig, angi. aliqua fe, have Vekyutue 


” Port en Sing. Seria á fig, dew. Setia fig 


| fedem oécuparts fette fig. Serius, iiem. Dd 
fetr fig, precipirazur, bet laffer mod Cb. 
2) defidir, bet Holder op. Hann feni bid 

* ann, eðticwir, Gan tav (tile, - Seti, prr 
mimfiere, blive mild, fagtmobig, uk Í.) 
Haftighed. 

„Setberg, m. råper fita, en fot Klippe. 

Setgeiri , m. lambo v. Inmboruin fegmet, Be" 
ftofte í Benflæder. 


fram bord, apposere menfem, Ýstte et Borð — Setinn, inbabiratsr, beboet, Bebygget Vidit 


frem. Setia af embætti, ab oficio removere, 


Jjörd, predium: ne egi, en gitt hósti 


$a i 7 


ihi. Qut, Sul 2880 orm pubis 
piiesi, et BEG foin. ruge ub ,. hvori Uns 
gerne ere begyndte at "dannes. 
Sei, ss amu, sluger, Bagbak, -Rumpe, Cabet. 
Sevingr, m. conflams prepofinm , - fgbjgt Bote 
fet; 2) fubductjó mavir, ben Handling, at 
tratfe et Dkib op fra sea. Setuings fkip, 


sevis tractilis, tractitia, et Stib, fom træf. . 


fes. Setofitgsgadr. Ships; belicartus , en 
Mand, fom ey med at træffe et ſaadant 
Gib op. 

Setna (at fetna), vid: etra. På ſetnedi upp: 
bleapid, deferbuis tumulsus, ba ſtilledes Ops 
tstdt. i 

Setning, f. prepofiie, conftirutio, Beftemmelfe, 
- Faffettelfe, Sætning, . R. 

Sttoíngfamr, peopofiri semax, ftabig,. fanbfáfta. 

Stíkmti, m. vid fetgeiri, 

Seflockr , m. fedile; irem fponde, Gade, Stol, 
Sengebret. 2). trabr ante fores eybilis, en 
Bjælfe udenfor Døren af Sengefammeret. 


Set s, ett, f. femin, ſels Øjus paa Terni i 


i, en Oft. 
Sker eidr, fex bomisum jmrewemmm, " 
ends. Eb. Neat 


Seti, Geri, oti, fruar, jette, . 
Sttjdómari, m. jus conflisais , erii. 
mer. + 
Ser, wedoftur compofitu , fat, ftabig. . 
Pid ilm. 
Ser, n. fedis, domus, halissaigu, eis Be 
9, Bopæl. 


D 


E 139 


Sen, fis TM, Sex á teningi; fie, fefð bi ' 


daa Tarninger. 
Sex-ár, . fexasmism , et Qibtrum. " 1 " 
- fet Gefnar. tonos v 
-Sexfettr, ſeaiper, fefsfødbet. . E 


… Sqrkaniadr, fexangalus, lelalantet. «m. 0) 


Sextán, ſedecim, ſejſten. 

Sextándi, adj. decimns fextus, krigene. R. 
Sexti, exeo, fjette - 

Sextíu v. fextfgir, fexaginta, . tifisbityys 


(o Sexftrendingr, m. vid, brymsGfkr. … r 


Sextugr, fexegemariwr, trefindstyveaarig. 

Sexvetra, fexennis, fets Aar gammel, fetsaarig, 
ſeks Varð. 

Sexardr idem. 2) triremir,- fix venis «ts 
weis, (et OU), fom bar tre Marer pas 
vtr Side. 

Sexæríngr, m. idem; mavis fe trijugis, Bit fans 
me, men et Navneord. ec 

Seydi, s. afellus senerrimus five fetnea afilo- . 

ram, Fiſteunge, Sonffeunge; vid. varafeydi — 

Seydi, s. jufenlnm, Suppe. 2) cqerie , sw 
sen, Kogning. 

Seydi (feyddi, at feyða), decagvere. dimsiss, 
føge længe, foge ind. Seyda nidr til prid. 
lángu; Ad des srienses decogvere  ,føge nv 
set ind til to Trediedele; vid. fed — - 

Seyddr,' decocius, fogt, indfogt. 

Seydíngr, m. eftur, fervor continums, vebvas 
vende Hede. Seydíngsfótt, bomorona , ves 
warende þíðflg Feber. 

„Seyðlla, f. cociurs, Kogen, Søgning, 


#49 Sey - 

Beyiry: v. Mae, Sw; Saad/ Affe. 
2) tvetio, Logen, Kogning. Håråm íkal 

ctũlba ſeydr ſi. in ipfum redusidebis weritum 
dieti »: pesa, fan Bal nybe Lonnen fot ben 
Handling »: ſtraffes derfor. Leingi-crauk ff 
Topdr, longisquo erat malorim illa feges, Salo 
gerne af be Ulykker vare langvarige. 


Cal 


Sía (et — flt; Bere f filtrere, 
Slielldr,: m pupela, popill, Øjeften.  Silldr, 
s. idem.  Sicldurs himúa v. húð, membríst 
corvea tratsparens Hornhinhin t Bet. í 
Stáandi, vident, ſeende. 2) vares; en Or 
T mand, Seer. 3) dígnai vifk, (eve 


„Sikarblída, f. meldeis, pellacis, slit þú 


Seyla, f. alveus v. comvaliicula im fusdu maris, Havet, Havblik. 
^ fang Rende, Fordybning í Havets Bund. Siege, s. rir Sens Brda, 
2) rémun sri» v. lese; eig, Bugt. 7 Oan — ' 


Seymi (at feyme), tonføere ,“ fammenfy. ^ 2) Sjifegud, w. dens erit, Noris, r 

clavis freqventibus tompiagere y fammennagfé gud. R. 

med" Gsm; femme. Sjáfarftrönd, Í Lirtas mari; Sothſt. Rc 
Seymi, n. fila fartorum, Gfraðbettraað, Ox — Sisfni, m. procur; item mfi en trs 
* (modb. ' 2) amimalium fibra mervorum ; "far elfe. - 1 
£, ture itferolentet, ener af Steature, fem ^ 'Sisldan, raro, fjelðen; ^ 

funne bruges tif Traad. Sisldfenginn, rarus, fom man fjelden fen (ui. 
Seyra, f. fæculemis, fex, fSerme; vid. fyria Setr er fialdfenginn matr, omse rérss a 

er fori Dar var fültr og feyra, ibi pemwria | rum, btt Slaldne et behageligt. 

eras cibi , et perat feasemur, ber var Mans Sieldſen, fialdftdr, vifu rart, fem fjálbes fei 

w gel paa Mad, es Haátlig put; de havde frefden, rar. Dot 

tffe Salt til et Sg. í Selaſtundis, rare, fjælen. 
-Seyradr, feyrdr, fæcnlentus, barmefuld. Siálfala, fe ipfum mætriens (pens), (em føler 
Seyriz (at feyrez) | férmentare, gjæret. ſtg feo; egentlig : Sraturt, fem ga det 
Ssyrna (st feyens); fermenrefæere, blive fur, Horde. 

gleres. 2) pejorari, —— arabes, — Skålfbiarga, fH firi, bi fan Sjæle Í fin 

blive til Bærme. Siálfboðinn, grariffme &ciprur, etism: swim 
Si, femper, ſtebſe. Si og a, " friðper a cam. saur, fjerfommen; ſelvbuden. Deir iris 

sinuo, fledfe og uafbrudt. - fér alit fiálfhodid, pre lubitu ommis, rn, 
Sid pro fé, is; ee (obfelerum), den (forældet). be toge aft efter eget Tykke, bod fig f 
Sis, f. fram, Oitlud. 2) cribrum, im €i, — Stáfbyrgti vallis vel indigus; f pid 

fig. ger til noget, 


Sláiftryrginge, st. lem," a) fibi meam tie 
ge", fom gjst fig meget: til. 

Stélfdaudr, murder extinctus, sb af Sygdom: 

1" Sislfdegdt fé; mE caed wurticira , 
felodedt Enti so 0 


- Síld, m avbirium confe jenes acris í 


Ae reo judicandi porrflas, Selvdom, Bolddift 
tit en: Gagføger í $enð egen es bi ben 
Oteldiger 
—— fuo fangen vinenets , dite 
Do. Ue, fom leve af fne Sb 7 s 
Siálfgiördr, fponíamews, fþome fem, frwilli⸗ 
gen forekaget. 
^ Siksfrægn:(skr, ager) refi en Ager, D" 
tynger fa fio, bærer Sanater paa ng -- at 
ſaaes. 
Siálfhalo, xullo vore, Jer fri, uden Tvang: 
… vid. Gálfala. - 
Sidtfücimfkr, "faruus ; Pi nelle alio inforuggur, 
sy Bem af fig ſelv, tolltt af Maturen, 
Siálfhælni , f. propria laus, Getvros. 


Siálfhælinn,, gbrisfir, vaaleude. Seria: * 


Siílfhæringr, =. flos laxe v. velleris, lans wol- 
"tins, ven Bisbefie Del af. ulden. 

BIO; dard, fuo fpi friviigen, af fg 

MM ome e 

Bilfrkde ; fui arie, er] hun mi raader” ?fe 
16v ſelvraabig. 








! GM meiden: 
Giifiedi, i. Hölter pifesei fe, edt» 


[BL vr s. 56 
utan Dedi, . 


Sid 241 

Sil(ffünn, vid. Bilffrznn, .Si£iffiinn skr, ager. 
veftibilis, Ager, (em faar fig fev. 

„Sálligdr, dicru. facilis, certus, við, fom fiat, 
i fotftnar fig fefo. 

"Siti, f. fui nor. simins, Milena, Egen: 
^oi: Roc 

Siálf-fkapa viti, a. pl propria sta, egen Brede. 

Siálfiktidúngr, m..culter jm manabrinu redu | 

eilit, en Foidekniv. E 

Siálfs fín) vid. —** fn egen dem 

Sidi) fín ráðandi, idw. — vo 

Siálf-þótti, m, arrogantia , feffur, bit, 
Stoltheb. 

Saalſa axĩd korn, fagter reſtibilet, Korn, (om 


^s tt welrt af, fig fes oSil/vexid gras, fua í 


fpotiis gramen, res, (omet voffet ef fig 
feto. 
Sjálfvilj, m". voluntas libere, arbier im; fri Vil 
di, 4j. semi z volens , frivil, 
lig. R i 
Sitz, ipfe, felv, ps var við fft | búið, pa 
7" sum” abfüit , ber bat (ffe langt fra at. Hsür 
er fififum fér nerſtr, proximu⸗ gvisgve fibi, 
hi enhver tr "fó tetAhármef. * 
Sjár, m. mare, Havet,” Eben. Kn. 
„Barna (af ſiatua). delumiftore, enirn, f 
minbffe$, (fapieb; (loves. " Dc 
Sl (á fad), s. ſegueniavi jewel tfjqottrum; cu» 
"ens, en file á et Klædningsftyffe; vid geiri, 
Sid, frs, ſilde. Sín; hb, foh, feris . 
^ fone: fbit, sRiblo, intet Lidin, random; 
^. Hh 





242 


* endelige, omfiber. 
tio ad fisem, førft og ſidſt. 

Side, f. laus, plevra, Side. — Himc fall-fíde, 
fkip-fíde, lams momtir, navis, Skraanmgen 
af et Bierg, Siden af et Stiß. 

Sida (at fide), inffisaere ,, more; docere, under⸗ 

^. vife, fatte Cif gaa, bánne, kultivere. 

Sidadr, métetu, (om har Geber, Taſen, Leve⸗ 
' mðaðe. Vel Edadr, bene menant, fem far 
obe: fbabar, Re 

Sídslærdómr, m. eibia v. d oral, 
Sedelore, Moral. s 

Sidamedr, magifler morum, Moral; See 
tærer; (í brüdksnpum), asfpex, fywpofier- 
“ eba, fem fortftant Dynrtuinges mb et doni 

. tsp, Skaffer. hi n 

Siden, exinde, fiber, derefter. . 1 


v$d o - 


Sídari, fídafr, pefferior, poffremas, ben for 


gende, ben fiöfte- 
Síðarla, fero, filblgens qua quf Tiu B 
Sídafkipti, s. pl wurario worm, Saders Bom 
. æðríng, Religlontforandriug. 2) valgo iw. 


. srodactio cbriflianifmi v. veformmiosis eva. 
gele, den friffelige Beliglons Indſorelſe, 


elfer Stefermatfionem,— 
Sklavandr,, morofur, vanffelia , rvoctet, » 
gravis, feverut , (tana , alvorlig. 


Skhwndni , f- swrefites,- Sukswreniat, Sev 


kfreelighed. 
„ Siðblendim, „tnanenfisa. pit, sisgjengdlig, 


Sádbosinn, : fimpsizas , ;fólás. (bt, ; Sidbnrid 


- Fyrr og fídar, ab jui. . 


' Sidiampsir, lacorsonw, 


Sid, . 
samb, agesr clordet, set Sam ;"folm e WM 
filbig, en Silbfedning. : 
Sídbüinn, /erins ed iter pardturs ſom lue 
Allver færdig tiem Seifs, ſom behøver lang 
Tilberedelſe. 2) ferorimus, dy pulis eism, 
set: ferra pifcinm diciren, quando (lie fein 
mmesurefcunt> fildig fødte, fom vofje felbigere 
„nb. fedvanligt (om: Fagte: og Blðrunstt), 
Sídbarer kr, vecce ferotina, fim, fem fiie 


„langt uð ae CitNL C . 


Síðd, f. prolixitas «fW; et tfiebions eni 
"emo... 

Sídeyrdr, Dans, fangeret, me 

—— fereiimus ; fig anſt aflet. S4 
^ féngid hey, famam "eBordum , (big iint 
2. 

Siðferði, à. morer; Vete, qot, ” 

Sidgódr, bene mereri, fædelig, fm har p 
Sader. 


Sidhempe, f. Írcerat, ”penule, Seite, e 


nili. ^ waves 

"fn þr et Lond 
pas. t 

Sídi (st (ida), nid. eai. ped er viliid, þó 
vér fídm, karle hen og Kirliegie MW. 

- vefert, etimafi incamamentis onmar, 8, 

, O6 marc deiminici, gt sg. itfe.fen (nig t 
Gag, sm vi fattige Bolfes „Berg inr El. 

Sídképs, f. toga talaris, eu dang, fð:8000, 


" Síðkóll, rm arnica demi ffas ep lang, #6 ble 


Síðla pro fídlega, fro, Shan, ses 








Sid + 


Sis, módeflur,; bene renti, debetis, Tonr 
bar gøde eter. 

Sidlegr, idm. ' 

Sidlegs modiffe, Tebeligen. 

Sidlæti, n. modeflia, gesto, gode rr 
Beſtebended · 

Sidprådr, Boneflis —— af sod fésertani, 

galant. en 

Siðprýði, Á leri ri, áð fin She 
manbe, Maner. ME mof 

Siðfafnr; vid, hdiíti. - í d 

Sidfamlegr ,' idem. 

Sidfemlega, medefte, ſebeligen. 

Sidſemẽ, f. sid. ſidiæti. 

Sidflægie, f pratum ferorinum; en Eng, bud 
paa feet fldig afflaées." 

Sidvmi, m, mos inverernrns, Sadvane (81.6.) 

Sidvandr, gråvis, boneffur ſtreng Henſernde 

eil Sadelighed, fædelig. 

Ståvenis,. f. vidi idvani. í 

Sidugr, modeftus, ſabelig. … 

Sidångr, m. fes fyrstir; et Bofter, fom er 
febt ſildig. t 

Sidr,; i. mor, Oif, Brug, Sædvarie. 2) 

t Bud Mefigion. Sá var fidr i gamla doge, 
"morð amtigdi érar, ben ONE fånbe ete í 
ældre Tider. Hd 

Síðr, lmi;“ dodliffu, fang, fo. Side hir, 

CO ffi per colla erpilli, tangt flagrende Haar. 

Sidr, fift, minui, minimum, mindre, minbít, 
Stdr-enn ei, omaind mob, flet ffe. 

Sidulíngr, ww. pghwiris, ' Bldefting. 


"Sifiángr , "m. affnis, en befsogret, 


sf. 243^ 
Sída-töfkur famfofher, difaceómw, lateralis, 
tvende ſammenheftede Voſer, tomm vb 
Pim. C 
Sídægris, cotidie; -bver-Dag. EE 
Sif, f. Dea quedam erknisormes, en of Afyniets 
ne, Torg. Drenning. 2) terra, Jorden. - 
Sífella, f. ceweinuatio, „ Geðvarenbeð. T fífella, 7. 
contiago, abfqve vacus,. vedvarende, uafbrudt, 
Sífelldr, continue, uafbrudt. 
Bifelidlega, continue, vedvarende. 





Sifi, w. cognata; , seceffavius , Slagtning, Paa · 


rotende. 2) amicus, Ben. 

Sifiadr, affivirate jumctus, befvogret, 2) cogna- 
zus, Feflægtet, 3) amicur, fom er | 'Benffobé 
Forhold með en. So fkal dæma fakadann, 

, fem fifiadann, idem fr jus Amico et inimico, 

i B judicis, im Dommer (fat bemme fin Fiende 
.flgfom fin Ben. 
Sifiar, f. pl. cognario, Slagtſtab. 2) affilar, 





Svogeiſtab. ^3) commercium,  Omgjængelfe. 
Sifafpiðil, wm. pl. dice violatio effixitaris y 
Blodſtam 


cogna. 
145, Elægtning. 

Sifkóna, f. femina eognarione v. affinitate juncta, - 
et beſlagtei eller "efoógret Svindfoll. 

Stór, vid. filffédr. (Stfriðfar retur, radicer 


peremes , Rodber, fom fledfe ere fff. 2) í 


o dmchhe, mom farivé, Rodder, fom iffe plam 
teð, byrfeb, - 
Bifre (at Hita), queris lage, kiynte. 
Sifranarfamr, qverslas, ftyntende, flagendes 
Hha 


244 sf 

Sifikepr, s». vid. far 

Sit, f. genus, Sio. - 2) linen —& 
ris, Slagtſkabs Linie; alier fvift; bise karl- 
ff og qvenfift. genus æafculinmm es famiri · 
sam, Bands og Kvindetjsn. 72 

Sifr, m gverale, -SKfynten, Elagen. E 

Sig, ft, fg. 2) in fe v. re ipfa, í Grunden, 
i fig fe». Hann er fig merkr, hann er 
fig flekr, ef re ipfa isgemwus et feriis, 4 
Grunden er þan tetftaffen og tapper. Pad 
er fo ordid fi; ig» re vera isa compararim eft, 
det er i Sander ſaaledes. Skotta kóngr 
var fig fridafti 'madr, ipfe Rex Scotorum for- 


mofiffimus erat, Okotternes Konge var den 


. ſmukkeſte Mand. | 
Sig (feg v. eg, at fign), Mieres deorfum 
ferri, fonte ned, falde ned. At láta figa 
^ wndan, rero cedere, vige tilbage, Ar figa 
til horns ede hlunns '» pefion ire, gua under, 
saa til Grunde. At fige i biarg, fumicalig 
" ger prarupia initi, fae fg med et gov 
nedhidſe af et Bjerg, Byrdin figr et, onue 


griveftir, Byrðen tynger paa. — Konunni 


figr, procidemtinm useri laboras mulier , Ros 
nen begynder at faa godſelsſmerter. 

Sig, 9. demiffia encmpis in præcipirie, en Fugle 
fængere Nedhidſen fra et Øjerg. . 2) pond. 
fau v. ponderameniam , Vægt, Tyngde. 
At leggie fig á hey, meter fani peudufculis 

Ssmire, lens org pe t uie, fra 
den dg " laſtes om, n 


8g. 

Sige (et figs) handa, cemis iecur, " 
Hunde. 

Sigaképpr,, =. formi, « en. Syre; vid. fo. 
kall. 2) bomo sani, et Dres: lies Ál 
.Xépgr.. - 

Sigalegr, tórdus , piger, boven, tað , engem. 

Sigui, w. aucepr dewiffarins, fohænobates, før 
sembulo prærupterum, en guglefenge, (ou 

lader fig web et Tov, Dibfo ned ab et bie, 
for at fange Fugle. 1 

Sigarr, w. vicier, en Qeisrolader, 2) wen 
Odiwi, Odins Navn. n 

Sigd, f. falx, falcula .en Gl, 99. 

Sigda (at figda), fawla gramen fear fin 
Græs med yen fa; 0... 

Sigg, wm. callu, tot PIN Gud. 

Sigghéli; s. Zypophors, ffiujo, «n fb, fa 

, fommer ;frem í en ſaadau Hud. - 

Sigla, f. malus navis, Maſt i et Skib. Slo 

tré, s. idem. Siglu-ré, f. aneva⸗, 9h 
Sejlftang; alias feglrí. 

Sigli (st figle), savigare ,. vela faczres, fle 
Sigla fullam feglam, expandere velo, fk 

7. for fulde Gejl. Sigla legia, coutrabert, do 
missere vela, trætte Gejtene ſammen, ui 
&ejfeus. .. Sigla. i hálfa tré, idem, m 
balv Gang. . 

Sigling,. f. mdvigie, Sejlen, Eiði, ^ 

Sigliogamadr, movigater, peregrisaior, en ch 
ler, en Skipper, fem gjør Carsife. : 

Signi (ot figne), ernce fguare, forfe. 22 
sonare; item dicare, ogenst, betegnes vild 


front hellige: BE madr Ognir fb Ru öðrtm 
enn.Gudi og-hens helgum mönnum, f.gvis- 
„í pecora fua dicar alin, quam Deo et- fanctis 
ejui, berfem nøgen giver fit Cigdé tik andre 
. em Guð og hans Helgene. 
Signede, benedictus," betur, laguet. 27 
Signdr, crue figeom, torſet. 
* Signing, f. Ágnario crucis, Shetegimelfe med 
deret. 2) Aovralonie, SKorfets Dyetslfer 

3) benedictio, efie, Beige , Inde 

vieife, SHelligelfes: 
| Signingar, f. pl. secemgmemta; item eberacseres 
Í magici, Signen; ogſaat mogiffe Tegn. 
Signet, s. figillam; Segl, Signet. ' 
Signets (at fgneta), ebfignare, Fubfiguore , fors 
Me. - : 
Siete deir apnolas Filer v» ignarus 
Signetring. 

Sigra (at fige), „vincerg, — fejre, overs 
winbe. .Hapn figrar alla fteina at fegard, 
emvium gømmarum . Íþlendiðifima. ef. ben 
syrgaat: allg-SChelftene. í Glande. 

Sigrari,. m. virer, Sejervinder, Sejerherre. 

Sigrm. (st figraz) á emnm, fuperare aliquem, 
meria en. - 

"sigte (9 ig), erae, slæ, falde, J. 2 
collinesre, mede, figte poa. 3) krem gljæi 

- Ímendere, ſigte, beffotbe. en. (8.0). í 

Sigtade, cribroeur, figter, faldet. Sigtad.miðl, 
pollen, fimile, ſiut Mel, Gigtemel. — 

Sigü, 2. vassas, cribrum poliserigm , Gsigte, 
€. Moa ute Eu s 


Sig od 


Sigrft, my wem. Odini, pr. Mart viasmiofur; 


Odins Navn; egenti. Sàmpent Gud, = 
Sigr, w. victoria, Sejer, Sejervinding. At 


vinna figi, vicrerie periri, vinde Sejer, fejres í 


At vegi fige "idem. 

Sigurfat, s. "ga Belmar, en fer 

Seterherrer. Verdi þér er sigurfati, - fig 
þú út år hveriu gati, veftis tibi palmara LA 

auſpicots efto, tuqve poft cam derrisam Íupere 

offe, fib bette Kladningeſtykte mp Lytte og 
Sundhed. F 

Sigur-giðf, f victima , dontm pro victeria vogi 
vum, Seiers Offer, , 

S'gargtfnn, victoriofus , felereig. 

Sigurhiós, æ eriumpbus, Triumf. 


Sigurkcfl (á höfdí fumra barna), gelta par 


amnii, Sejer hue. 
Sígúrlíun, s. pl." palmarium, etm. . 
Sigur-merki, #. rropheum , Oyejerstegn. 
Sigur-óp, s. srinepberio, Sejersſtrig. At epe 


figur-óp, edere srinmphum, „met, rade s 


7^ edtigris. 


Siguiftrángíegr, forti, de quo fine fermen 


åd vitrriam, tåpper, om hvis ie. sinit . 


'— Bar ſtor Berbaobning. 


Sigurfell, viceriofus; fejecrig. 2 
Sigurverk, =. borelogism, et ur, n 
„í vert. 2), entemanue, en metal. (Maine, 
Sigurvegari, wm victor, rimam, exe 
Þe. | tow 
Sigurvers, a. poen, detur. T0035 
Sigaivinnari, m. vider, Qejeroipien, 


Siguminsing, f. viroria, Sejervinding. 
Sihlæiandiy jupirer Sidens ;” fom ffe tr. 
Sígill, m. vid. ſigti. 


Sii, m. launa agvofa, Gump, Mei, 


xads. 
Sii, s. filu, etflage Mynt / Ef, 


Sikiíngi m. poet. Rex, boð Digterne: em 


(enge. 2) ima pars calige infra furüm, 


oben nederfte, Def 'af en Strompe, nebenfor “ 


Laggen? 
- Silalegr, sarðas, quif pendens , boven, fange 
^o Cem. 


Sild, f. bale, barengus, clupea, Sild. — Haf- 


. fil, f. idem. 
Sildffki, Ff balecum coptura, Eilbsfiferi, ev 
öefangft. Ka. 
"Síld. seki, m. myflicerws (veterum), etfjags SIR, 
fom briver Silden frem. 
Siléter, præpes, velox, fet, raſk. 
Su s, argemum, Oolv. 
Silfrinn, adj. argeneni, Solv⸗, gf nto; ^ 
NU M ... 
Silfarbygga ». prgenii í fudins, roo 
Silfur-fori, m. belyfma, Affalb.af sína 
Silfar-vigt (fmtviio, Bneala, m Se Selv 
gigt. o uc 
Ski (ak ſiny. file, dehet, fles lob V 
. wegen hið í, plojer. í Hvöt dropk filir $ 
"dkipinn, gvæcungve gusta im mavi congiloftir, 
enhver Dradbó í Ofiðet frofts. Hér'filir, 
concrefeisz élu, þar (tyfet det. et 





^ Siling, f. ixelſar⸗ Avisrein, . 


Sia 
sl, nc "nf efir; er Siti æði, 
hvorved det hænges paa Kleftfaðbefen. ^" 


Sil, ac clupas hæga, esrer, angentt en. fang 


* 68 fiot Gib. 
Sil, m. idem. . v 








Silki, m ferlum“ Stite.“ Hrátt filki, wee 
' tan Gitte.” E 

Sílkifar, v. ws Medi ferien, sai » 

* fe ar ente - 

Shki- -otmr,' m. fr, bemtys, Silteorm. 

Silkivefari a. ferceriat ;* Silte vaver.⸗ 

Sillar, f. pl. tignl preoereſ, leas jungeme, 
fojelfer í et Hus, om tisse fangé øetuper | 
Væggene. i UU . 

Silúngr, m. zratta, ferie, en rete 1 

Silángakifts , exeipula, séetipðla id een o 1 
'piedas , etflag8 fmaa affer ,: fått" feti i 
Elvene, fot bert at fange Foreller. 

Simflugr, logvex , ſnakſom, flabbervertes. 

Bifhent, sw. glurem, im, Jfhorüfi, '. 

Símilia , fmi, uud faa - 
fe c 

Stmilu - miði, idem. à - 

Símilia-braud, pamis femilagiment, [n 

Similíð-vellirg, J£ atbara dnd ar — 

E I 

Sin, fí máfur, én Sene. 52) m 

" gale moris cujnscnkgue salan, eint i 
Dyrs. Avlelem. 

Sins,- f. gramen aridum. enfe; tert, afb 
foft Gras. Sinubrúíkr, s». gruni ce 


$ia 
sum exfuccimi , etflagt viffent foftloft Gres. 
" Haan er eins og elldr í na, extreme 'ehele- 
» rici; aft, Gan er yder. heftige ! 
, Simdiéitr ,. m fargi emp, oo 
Sisafeipe.. foris, aervofus, dem. fe farte Sø 
ner. d 
Sindra. (st Enda), fáineilare, ruina, ut 
" Bnifer. fra fg. sniftre. Dei deir, rine 
till, bet gniſtrer. i 
Siokhi. m. Km, su Siam. ” kd 
Sindurss, fieris ferri, kin : Ld gfs 
* tja, (em under Smebuingen . eins af 
Sernet. | Germ finter, . 
Sinfötli, m. mom. pr. viri , sodsfi queis; f ro. 
bufilimus, en Mandé Egennavn, utar 
. ej.foe fate Sener. 
Síngla (at fingla), sinnire, tinget, „tllngpee, 
siver lang. . V einhvðríu fíngler ná, alle 
quid sinnir, mu er Ber noget, (pen klingtet. 
Síngra (st fipgra), vid. fange . ,— 7 
Símgpga,. f. vid. fangten, KE ' : 
Singt, *- idem. . " LE 
Sínkil, =. icuricnla, eu Slaa, Sentrumy 
. — forbinde te Brebter mað. 
Síoka, f. vavocicat, Syaebolbenórb, seis 


alarííok oos x 
Sinkts (gt Gakie) s: ftamienfu mp dei 
famen med Serm, "=. é 


Så kr, temo, paaholden, foerjon. . 

. Sign, fin, fitt, fou, fua, futwrs fit, (in, fit, 
Sino -hyfe , fongnloris e. quiagos prt feo: eniosr 
: for Py bo ean i om ium 


Sind, s. ganomn remporis, Bang, Bieblit. . 

= það finn, eo temperie momeure', sen vice, beg 

12 Gange. At Fri faris idem, Urd: find fahis, 
404 vire p. peo tonpore, paa bv Tit. Ende ^ 


C $n 





cs nni, aliquorier, of og t, et og an⸗ 


den Bang Sinir í hvört finns fægr ie 
berast, tem ena efter bert anda , hver ſin 
Gang. Sint &nbi hsår, fagali la borar, 

dee ſammo. Símtirmegir hvir, s fle yvir - 
qoe latere, þver paa fin Sie. í 

Sinn, f. meegu.owsemtia, Sind; Ageraaglven ·⸗ 
eb. Hann hef ecki finne á því, eimum 
-nd:td non poreſt applicare, bar Gar ingen Cyit 
Bertil, han Íægger iffe:Shwrfe hertil. ont. 

Sicmede (vel edr ille, óege o. male) fiers 
finbet (vel eec ilbe). 

Sinns-fkittl, a. pl mutatio memtis, Bindi do 

” anbring. At: tek finnaíkifti, musare mene 

- sem, fstenbre fit Sind. ' ru Tu 

Sinnaz (at finnez), írafti, „vetbeg',. úllvs:steð. 
Hönum tók a Gange, ires comepis, jan ble 
^ apndte at blive ame, - i Lb 

Sinni ra. esimss, affecens, Gi, Senge. 

. Sinnis fíne radandi, eomgar mextis, forn far 


cfi fatte -Guining,: gecffamt. ^ 2) fone 


. Onbeſt. DÀ. vill, allir ment bite hewerfk- 
Mas få þór í hani; nema hja. dýraftí 
Guds vínr, oprimamm omnium faverem tape 
tir, preter seme er illum. qoidem gretioft. 
«fimum amteum Dei, bu gnffet at alle de fot 
trinitgfi Self Bal gude 6, nes bide bøn 
vigtige Gude re. ið 


248 Sín 


Sinai, m. faner, Velynder. : Hüdr belier finni, 
. odas fevsor. Hele; Hodur, Hele Belynter. 
Sinni. (at finpa),..óemigat véfirvars, aptatte en 
- sinflgen, gaa en godmodigen HÍ iíðnatðe. 
At ioca tinna, cararey wis negligere, førge 
“ for en, Eg gé ei fint pri, is æe reipere 
ses po[fam, jeg fart iffe tage mia af bet. 
—— f. pl. did. ordaknninger. — +» 
Sínpisbrefir „ så. vitia ant én eem 
£45, Afſindidhed. utt 
Sioniflags , "vulos minax, veeblaben, 
Sinnillag, æ. indoler, Sindelag. ' 
Sinnisvargr, 'm, furis, en ond Kvinde, furi, 
Sinnisveike, eger emo, finbéfog.. „í „1 
Sinniveiki, f. digno; Sidefag hed; me 
fantott. - 
Sirmisaili , eficmmfus; efti. 
Sinnugr, -cordotus, modig, befjectet, 
Simi, mensis inapr udan Dands og Sams 
fing, ſandtecis. PNG 
. Sinmbyá ;: = ffnpor , —XRX " 
Sinober, cinsabaris, Siaber. : 
Siml, e. éonger, compres, Havaal. 
Gióar «bota, su. fundur saris, Hatbund. 




















Sióas-fall, m. euutrfus v. feirfuE morir, remse .. 


eller :Bktbabeftrem í Haver; í Æbbe "og Flod. 
Sión-gáogr, =. eftur. mid m feit, 
:( me c os 
Sibarsgud, s. Nepeunns, des 
"| Siber gll 1: vid, igũlker. . 
Giðubrinu:a. efn vari: Einni bin 
Siðar-ólgu, f. idem. 





Sibertót, =. in; 

Siónhaf; a. | orem, Verdentharet, Pram 

Sióarhliðd, w:. memes v. jremor meri, ben 
^ Lyd, fom Havett Druen: frembringer. - ” 

—— f. fuptrficie. o. bellà marir, had 
bet Overflade”. 

Gser-mdt, a. saris ora, termin, Gicbemni, 
"den Seanbſe, notti Gem fui "» 
p^ Band. c » e 

Sióar-fida, f. one, . Lenis mariciins, emt 

Glóstfrönd, f. lictor, ers, Evthſt Ecten 


í Siósmdund, w. frecum ioris; et Gund, tiit | | 








Sióar-fýn, f. pb waririna? , ines ; 

" 'éysen; E! I . | 

Siam nid. Fods: FRA i 

Siódraugr, w. mane fufoenit in mari eu» 
games: 7 07 US 

Sicfumg * pl. pifilrua, att bet mun fur 
aj Om 


Sidfeid, f. itee mariti, Edi. 
Siófifkr, m. piftis marinhæni, bati 
Siófroft, w. gel maritimum, gef p Si 
Ner fiófioft, mare hyemar, easet fut 
Siógefür fk "srangvilindf márir, et fadt 
-288j0j "ovcti?méh. fam Coge Seen, 04 Mt 
Sibhurtr, m. cuculus mamiens, Osolbotit. 
Siblirad de, wake Buidnr |. fesetferil pta em. 
Sióklæði, s. pl. vid. fkiunkl£dit:i* sr? 
Siókort, #.máppa Lyérograpbias , Botort. 
Sióleidjs,« per mare, feverti. je 


Sido mpi, Rees ipritpreporeer, dod ey 


terne; en Konge; egentus fomoith.- a) 


Sio 


lotio immanis et faciporofur, en "plump og 
grev Karl. … , 

Siblægis, f. mebnla pelagica, Taage, fom Bois 
ler over Havet. 

Siðmadr, m. menta, epibates, en Semand, Mas 
- frei. í 


t Simanmabádir , f. pl. tuguria pifcatoria, Bien, 


hytter. 

Sión, f. vifns, Syn, Diefon. 2) vif, Syn, 
Mabenbaring. At leida fyrir firir, prope 
mere ante oculos, fremfætte for en, fætte til 
Stue for en, foreholde. 

Siðnargler, s. fpeculum , per fpicillum , en Kik⸗ 
tet, Djeglað. 

Siónarhóll, m. fpecwlá, et høje Sted, hvor 
man fan faa paa Udkik, en Vate. 


” Siónar-pláts „ w. idem. 


Siðnarvitni, #. autopsðs, Øjenvidne. 


. Sióndapr, øculis caligamsibus, (om far «t feagt 


Syn. 
Sióndaufr, idem. 


Siðndeildarhríngr, Horizøn, Horiſonten. 
Siðndepra, f. caligo, amblyopia, Ojenſoaghed. 
Siónfrídr, vid. Ridr fýnum. 

Siðnhagr, qvi modum fabrice videre tantum et 
docere poseft, ſom blot af Øjefynet fan bems 
me om ef Ting er vel eller ilde forfærdiget, 
famt rette Manglerne. 


Siðnhending, f. cenceprus oculi, faa ftort Rum, 


; fem man fan fe, Synsvidde, 2) «dverbia- 


lier, directe, ligefrem, figtub;- «lier Gón- - 


ending. - 


(5 GWsbea Ded. 


- Sio. . „249. 
Siónhvarf ingar ; f. pl; greftigie, Safe 
kunſter, Goglerier. 
Sióulaus, cæcus, blind. : 
Siónógr, abundans, : maris inflar, meget overs 
ffødig. . 
Sióqvikindi, animal agvaricum, Sodyr. 
Siór, "m. mare, pelagus , . Osen,” Havet. 
aqva marina v. falfa, Sovand, Galtvand ; 
alias fár, fer. : 


Y 
' Siórey fari, m. pirata, prado maritimus, en So⸗ 


røver. (R. 0.) 
Siéreyfara -fkip, mavir pirarics, et -Garsvers 
fti. ' 


Sióreyfarafknpr, s. pirarica, Soroveri. 
Sió-fax, s. culter exemzeratorius, en ftor Kniv, 
hvormed Indvoldene tages ub af Bien. 
Siófkrimfl, m. monffrum maritum, Souhyre. 

Siófótt, f. waufea, Gefnge, Vammelhed. 


„ Siófhid, m. bellum navale, Soſlag, Sokrig. 
Sióflagg, sm. prelium wovale, maumacbia, So⸗ 


flag, Getrafning. (9t. 0.) 

Siót, f. mulsirudo, en Mængde. 

Sióvatn, w. aqua marina, Sovand. 

Sióvedr, s. vid. fiógeftir, - 

Sióvetlingar, sm, pl cbirorbece mestic€, Vans 
ter, fom Soſolk bruge. 

Sióvíti, sm. inter piſcatores vocetur culpa illa, 
cum quis beftias marinas, que mocivæ patan- 
Zur, mominat, nam audire er agmofcere mo. 
men argve advolore putant, ſaaledes kaldes 
iblandt Sifferne ben dorſeelſe at nævne be 
Souhyrer, fom anfees for ffaðelige, da de 

lí. 


2' 


250 

* fro, at diſſe sre eg fjende fit Navn, eg 

indfinde fig naar bet nævnes. 

Sið, feptem, fov. , 

/Si6daga-timi, fepridumm, en Tid af fov Dage. 

Sibdals-pångi, fepranx, en Vægt af (pv Unſer, 
Nigedaler; vid. dalspångi. 

Siðfalldr, fepruplex, ſyvfold. 

Siðfn,' f. fþon/a, Gæftems; vid. fiafni. 

Siðhyrndr, fépsesgalus, fyvfantet. 

Siðmánada burdr, farms feprimeffris, et Foſter, 
fem far ligget fov Maaneder í Moders Liv. 

Siðftörnur, f. pl. Plejades, Vergilie, Syvftjers 
nen. ^ . 

Siðfinnam, feptier, fyvgange. ^ 

Sidrigi, fepraagima, Sjalvfjerfindstyve. 

”Sidtti v. fietti, fexus, ficte; 'olim fexti, 

Siðtrángr, „ís. føxtans, en Siettedel. 


Siðtugr, feptuagemarims , Satofjecfinbétyseaarig. 


Siðvetra, fepremnis, foo Aar gammel. 

Siðviknafafia, f. sempus v. jejumium. qvadrage- 
hmak, Baften (em Vinteren). 

Siðund, f. mwmerus. feptenarins, Gyvtal. a) 
del. 

Siðandi, feptimas , ſyvende. 

Sírennandi vatn, Aumen peremse, (erf, vins 
dende Band. 

Sikill, mm. circinns, en Sitkel, Pager. 


Siskla (st firkla), circisare , orbem circind ds- i 


eere, firfle, tubfirfle, 


Sia (at fifa) vid, difficilia Jeme moliri, teft 


figen at tage fat paa vanfFelige Tins. 


-bebdomas, en Uge. 3) fepiusx, en Syvende - 


"Sit 


Sirna, f. veternus, Soveſoge, umaadelig En, 
2) bome sardus es piger, et bovent Men⸗ ! 
neftt., i 

Sirnülegr, piger, (ab, doven. 2) focibus infe 
dens, fuld af Barme; vid, Íeira v. fyn e 
feinn: D 

Sifofandi, femper dormitans , fefe ſorende. | 

Sifoltipn, bælimans, ftedfe ſulten. 

Sit (fat, at fia), federe, imfidere, ſidde. r3 
fitit fyri lucku eins, ebeffe alicui, være tt 
A Vejen, hindre ené Lykke. Sitia einum fyi k 
lióü, idem. Sitia í fkadanum, damn re | 
farcire non poſſe, ite kunne erſtatte Oto. | 
Sitia yfr fæmdum manna, obeffe alin 
bonoribnt ét forsumis, hindre end Heder 4 
Er. Sitis fyrir ádryckiu, reidi, ójafnsði 
annsrs, oðjecrum effe propimationi, ire, ii 
vie alicujus, vare beri, fem al drittet ti 
udfat fór Vrede, Gornarmef(er. Sitia dm 
eitthvad, gvietus ferre, taale noget af í 
Sitis vel jörð, predium bene colere, dyt 
fin Gaard vel. Sitia einum mat, « ci pt 
bibere, hindre en fra at ſpiſe. Helgi bin 
megri fet Doikódu mat, og då Ma df | 
húngri, Helgiur Sacer a cibo probibxis Tr ^ 
kaslem, qua ideoqve fame inseriit, Hehe 
ben magre nægtede Thorkatle at fpift, 9 
derfor babe jum af Sult. Sía fyri mt 
idew. Sitia á får v. fiia á fråk finem, 
sominere fe, offectus reprimere, Gola fá Í 
Skindet, undertrykke fine Tilbejeligheder. 
þíð fur þér edd, sos se dee, det o 


Ska: 


mer big iffe, Dad fir.illa á þér, idem. 
Sitia á frikrádum ; íæfidiari, (ute paa, fee , 
at fortaffe. "Sitia at bordi v. til bords, ac» 
exmbere, fibbe til Sborbé. Sitia á tinam, 
"imperare alicui, peffidere aliquem (is malam 
partem fumitur), undertrykke en ganffe, Sitia 
yfir konu, oðflerricare, forrette en. Jorde ⸗ 
moders Forretning. — Sitla úti, Sub dio mec- 
turnis imcentariemibus eperam dare, foretage 
natlige Beſvergelſer under aaben Himmel. 
2) morar srabere pifesture gratis in alio; 
"ve fænge nbe paa Havet, for at ſiſte. 
| Sir, f. parve fearurigo agvé, en liben Kilde. 

Sitra (at ſitra), minurisi fluere, flyde ſmaaligen. 

Sivalr, undigve votunda:, teres, "aflang Fund; $ 
á völr. 

Siákdómr, m. morbur, en Sygdom. 

Siükleiki, wm. idem; alias fiükleikr. 

Si&knadr, es. idem. - 

Siükr , eger , fog. 

f. eptima pars rei, ben Sebfte Del af nto 


. þetta er fkün år kledunum, bec ope 


sima port eft veflium, bette er ben bebfte 
Dd af Klæderne. 

Sk, f. sbligvisas, Gtjevhed, Seumbeð. Á 
kí, ebligve, fljevt, tvært. <Angl. sfcaunce, 
ex opligve, paa ſeraa. 

Skade (et fkade), ipocere, flade; siste Stade. 

Skaðamadr, =. vid. banamadr. 


, Skada-vedr; calamitas, et Vejr, fom frembrinr 


„ser Skade. 
Skada-fkurdr, mm, vnlæns leriale, pr. vilis dam- 


„351 


nofum , et dødelige; egentlig: et. fPabefigt ^ 


Saar. 


Skadda (et fkadde), . partem. eliqoem auferre; .- 


em ledere, flade,” gjøre Skade, borttage - 


en Del af noget. ' 

Skaddan, f. leføo, Estate, Sornetiieffe en 
Dels Borttagelſe fra et Helt. - 

Skaddr, murilus, sow integer ,, beffobiget, Quote 
af en Del er Borttaget. 

Skadi, e. dimmum, Stade, Fernærmelfe 2) 
pica (avir), en Okabe. A 

Skadlaus, indemvir, aðetls6. 

" Skadlegr, sexiur, ffabelig, fom - E 
tabe. 

Skadræði, „#. malum conflinm, ſtadeligt Raad" 

Skadfamir, dawmofur, (fabelig. 

Sksd(smlege, idem. 

Sksdlega, fkadfamlega. dammofe, ffabefigen. 

Skodfemi, f. woxe, Stade: 

Sksdeznn, dammofu; item ominefus Guotaf.. 
man fan vente Stade; ogfaa: TFadelig. 

Skadvænlegr , idem. 

Skadvænlega, damwofe, emisoft , ffabeligen. 

^ Skafa , f ſcalprum, radals, Okrabejern, Ras 
betfniv, 2) gvamum mua vice ex aligvo 
ſealpitar, fanmegtt, ſom paa engang kradſes 
af noget. ' 

Skafheiðbirta,- f. fedem Serenum, en ge 

ſxyfri Luft. 

Skafi, m. fcobit, Savſpaan, Filſpaan. 

Skafinn, refus, fErabt. 2). argurus e fre 
"mass briftig, virkſom. 


lia 


252 Ska 


Skafkafalld, m. ninger velisans terreftris, Snes 
fog, fom blot fyger langs ad Jorden. 


- Skafl, m. ande decumans maris, en Bølge, faa 


ftot, fom et Bjetg. 2) densium ferraserum 


Series, im raja et came carcarie, en Stob — 


' Offjerttznber í Rokker og andre Fife. 3) 
Løries -nivals, em fammenblæft Snedynge. 
4) deus fle egvorum, nbebupperne, Que 
gerne paa Heſteſkoen. 

Sksfla-fkeifa, f. folea densasa, en Heſteſto ue 
ffarpe Hager paa Enderne. 

Skaftenningr, m. vid. fkaf kafalld. 

Skaga (st fkaga), premimere, tage / ud over, 
rage frem over. Höfadin fkågudu út af 
fledanum, capita prominebans ex traba, Ho⸗ 
vederne ragede ud af Sladen eller Vognen. 
At íkagi frammyfir, fuperimmimere, tage 
ud over. 


Skegagardr, m. elveolas dentiam carcarie , den 


Mende, Hvori Stjærefænderne ligge I Stoffe 
eg flere Fiſte. 

Skagi, m. p?emontorium, Odde, Forbjerg. 

Skák, f. ludus latrænculorum, tatfpil. 2) 
eompoffile, et (avt Loft í Huſe. 

Skak, s. gunffario, aghesio, Støben, Byen, 
Okumpen. 

Skaka (at fkeke), quasere, agitare, fune, 
fløde, ryſte. 

Skako, f. majfa butyri veceusis ex axicobulo, fads 


meget mer, fom men kjarner paa engang, 


en Kjærning. 
Skéka e Skáka) , is anguftiss redigere, bringe 


i Knibe. Skák þér, sua res agitur, et Out 
mods Udtryt; Mal betyde: iu er bu í Suite, 4 
eller og: nu er min Tilſtand bedre end bin. | 
Skák í hróksvalldi, /uperbire parrocinie på 
tentioris, wife fig overmobig under en Meg | 
tigeres Sbeffottelfe, At ridfa fkik, frengere i 
mandram, befri Kongen for Ofaf í Oleffpil, " 
At miffs alla menn í fkák, exceleulari, tae i 
alle Brikker i Skak. At eiga einn menn efir, 
mowocborus effe, have en Brikke tilbage. 

"Skékbord, s. alveolus luforius, sabula laſuii, 

. talaris, alvearis, tatrinm, Skakbredt. 

Skacka (at íkacka), imiquare, gjør fru, 
ulige. At fkacka í milli manna, jmiqviuim 
conciliare, femteminm ferre de mmi uj | 
riis, fælbe Dom over indbyrdes Fornermeb 
fer, forlige Golf. Hér fkickor mikla, ak" 
tum difconvenir, ber føjelner meget. 

Skackborinn, ís adulterio v. imceftuí procret, 
født í Hor eller Sbiobffam. 2) ex alere p 
renum. fervili født af ulige Boratdre x 
hvoraf ben ene var fri, ben anden Stel. 

Skackeygdr, ffrabe,. limur, fjelejet. 

Skackhorn, a. ebligvires, Erumhed, &tjet- 
Hann fetti þá i íkackborn, ebverfu ili æ 
^ galor rribxit, Gan uddelte bem ot for Í 
modſatte Hjørner. í 

Skecki, m. obligvisas ; Etjavhed, Sae. 
a) differemia, Forſtjel. 

Skackreitis, obigve, frumt, Øjært. 

Skackr, aMiqour, pravur, imper, ftiv, ulige. 4 
At líta fkackt til, aðligve isisni, ft fiet 


Ske 


til Skeckir bókítafir, - lisserø vacilames, 
fjæve Bogftaver. 
im feeumda et qvarto gradu lines lateralis com 
… jet, Paarorende i anden og fjerde lægts 
268 Grad. 
Skackfýni (rángeygdra manna), fraðilismus, 
Probismus, Ben Tilſtand at vare ffielojet. 


Skeckyrdiz (at fkackyrdaz) ,' obligvis verbis æti, ^ 


betjene fig af tvivlſomme, ubeftemte Orb. 

, emvtiari, ffjenbeb, klamres. 

Skíkmenn, m. pl. larrumculi, cakuli, Brikker 
í eteffpit. 

Skakra (at fkrakra) , tremere, bæve, rave, flins 

. gu. Atla fkekredi undir byrdinni, Atlins 
Jub onere. vacillavir, Atli vaveðe under Byrs 
ben, 

Skål, f. parere, pbiala, en Skaal, et Dritke⸗ 
far, Pokal. 2) bilanx, en Vagtſtaal. 3) 
comallicule , Gorbybning i et Bjælð, en Dal. 


2 


4) pelvis, concavisas offis innominati funnl es. 


efir facri, hos SRenneffet: Batfenet, Qui 
heden af Softebenene. - Bingi þordi par at 
leggia ord i adra fkál enn konüngr villdi, 
stmo Regi comiradicere aufus eft, ingen vor 
vede at mobfige Kongen. - 

Skålspund, s. libre xygoflatica, C faafpunb. 

Skála-vigt, f. bilanx, Q:gtffaal. 

Skal, verbum auxiliere furum, debeo, mibi 
þropama, et Hjelpeord for ben tilfommende 
Sid: jeg bor, al. Eg fkal lefa, Jegom, 
ito ſtal laſe. På Skyl dir hafa verid trúr, 

fim dui 


" 


Skackir þrímenníngar, 


i» bu burde Have været tr^ 


Ske vt 

' Menn fégia på fkolir fé bets, mulcta te, 

sr perbibeus, pecnmiaria monet, man fortæls 
fer, at du ffal udrede en "Dengemutft. 

Skáli, m. cubilé, dormisorium, Sengekammer. 
2) sectum, domus, infula, et ut. . 

Skálabüi, s. inbobitaror domus, Beboer of-et 
Hus. 

Skålkapbr, s. pl. negvisia, Stjalmeri Starns⸗ 
ſtykker. 

-Skálkóttr, megvam, nnd fielmft, ends. 
ffabefutb. 

Skálkr, m. galea, en Hjelm. 2) gladius, et 
Sværd. 3Y nequam, irrifor, en Skjalm, et 
Etarn; vid. fkulke. 

Ská!ld, s. poeta, Digter, Poet, 

Skállda (at íkállds),. glabrare, falde, gjore 
ffatbet, folde. - 

Skálldadr, glaber, glabrarns, faldet, fom Haa⸗ 
rete ere aftagne. ” 

Skállda-fpillir, s. poetarum alpba, cui omnes im 
vident poete , ben ypperfté Digter, (om de 
andre miðunde. 

Skálldfíf, =. delyrus posta, en affindig, fjantet 
Digter. " 

Skálldkona, f. potsrir, poesria, en Digterinde. 

Skálldmæli, ». pl. peer, Poeſi, Digt. 

Skílldfk pr, w. potfis, Gyigtefunft, Poeſt. R. 

Skálldvíngl, m. delyria poesica, Digter» ens 
tyftelfe. 

Skálldan, f. glebritas, ben Handling, at tage 
Haarene af goget. 

Skalli, m. síðra bar Plads paa gøren, 


44 ' =, ki 


Hver Intet groer. 2) calvirinm, Gfalbets 
bed, Barhed for Haar. 3) calvus en ſtal⸗ 
det Mand. 


Skíim, f. frawta, et Spyd, Stage. 2) bi. í 


dens fccasoria pifcatorum, en toetoftet Stang, 
fem giffere bruge. 3) pars cerporis bumani 
emais infra ingvina, ben neberfte Del af et 
Menneſees Legeme > Laarene og Benene. 
4) vagina gladii, en Svardfk jede. 

Skálma, f. idem. 

Skálma (at íkálma), waricare, greffum gralla- 
sorium exercere , "tage ſtore Skridt. 


' Skålpaz (at fkálpaz uppá), ferte evenire, fmpe- - 
, rimpesi, ſeje tilfæfþigvið, af en Bænbelfe; 


vid. íkolp. * 

Skálpleitr, vid. drálldinn; alias fkülpleitr. 

Skálpr, m. vagina gladii, en Svardftiede. 

" Skamma (at fkamma), igsominia fari, vane 
ære, beſtjemme. 

Sxammaz (at fkammoz fin), pudeferi, erube. 
fere, ff ffamme fig, beſt jammes. 

Skammerlegr, ignominiofus, ffammetig, fjans 
big. , 


'Skammbeinn, fksmmbeipnóttr, brevis crura, 


kortbenet. 


Skammbiti, sm. srabs brevior, en fort Bjælte 


Yímellem Sparrerne í en Bygning, Hane⸗ 
blalte / Hanebaand. 
Skammbite-Topt, s. Hperoum, bet Loft, ber lige 
ger ovenpan ſaadanne Bjetter. | d 
Skemmbragd, s. res v. actio "diro" tranfiens , e 
haſtig forblgaaende Ting eller Handliug. 


Skammbragdslegr-, fegiivwer, fegtx, flygtig, 
fort, fom er ſnart farði. LE 

Skammdegi, w. bruma, Vinterſolhverv. Dyma- 
elta fkammdegi , decembrales órume , Vinter 
» folfvervsdage. 


' Skammdigisege, decembralir ; vinterlig. 
ÍSkammdægr, ídem. Skammdegurt er enn, så 


buc dier brevis eft, endnu er Dagen ft 
Skammdegur, =. pl. vid. fkammdeyi. 
Skemmfeilinn, pudibundus, endſeeliz ſtamfaln 
Skammfulir, idew. 
Skammfyllilegr, idem. 
Skammfyllilegs, pudibusde , nf. 
Skammfylli, f. pudor, Mntfeelfe, Skamfuldhe. 
Skammgódr, fugax, inflabilis, ctdneos, for 
"tig, forglengelig. í | 


' Skamæhöggvinn, ad deformiratem ulgerem, | 


faaret, Bugget fordærvet, + ſtamftlendt. 

Skemmlaus, bomeftus, ſtikkelig, uden ten, | 
uden Vanare. 

Skammlegr, dedecorus, uanftænbis, ufemmeig 
ſtammelig (recsius: fkammarligr, adj ku 
marlege adv.) , 

Skammlífi, s. vite órtviras, fort Levetid, tt 
iv. . 

Skemmlift, érepi moritkrus, ſom þe etit. 
Levetid tilbage. ' 3 

'Skamminnugr, obliviofer, glemſom. i 

Skammorf, #. falaffri v; false. fedis wm 
brim, et fert Skaft til en Et. | 

Skammraúdr, padere rubefcens, " 0 Lodi 
fefe. í 


Ska 


Skammrif; s. pl. cofte ſpuriæ, bt nægte Rib⸗ 
ben; vulgo: flernum cum radiir, Bryftet af 
tt Kreatur, tilligemed Bovene. 

Skommfamlegr, igmomimiofas, haanlig, Mans 

^ meg. 

Skunmftafadr, per quaera feriptus , forfortet, 
ffreoet med Tegn, abbrevieret. ' 

Skammfýni, f. præcipisansia, Utlogſtab, ect» 
ſynetheb. 

, Skimmfýnn, imprudens, wfíeg, uforſtandig, 
. kottſynet. 

Skammfætr (ſtadr), abi dim manere gericulofsm 
ef, et Sted, Hvor fangt Opbolb er farligt. 

Slammialadr, pescilogvur, fom taler fibet. 

Skanfte (at fkomis), dividere, dimesiri, dele, 
uddele. id Nn 

Skemilega, apre, modice , paffefigen. 

Skomtlegr, modius, pafftlig, paffenbe. 

Skamtr, e. modus, Maade, Maadehold. 2) 
dimemio; item porsio, em afmaalt Ting. . 

Skammvinnr, inconftans, caduems, finxus, flyge 
tig, forglengelig, kortvarig. 2) so» faf- 
feiens, utilſtrakkelig. 

Skammr, brevis, accifus, ført; fkémri, fkémflr. 
Skunme ſtund verdr hönd höggi f.gin, vis · 
dicte (porius: occifienis) brevis lesisia, Ge» 
ben over et Drab er fort. 








Skesamyrdi (st fkemmyrde); eosvirieri, bovi- 


meri, udſt jalde, forfaane med Ord. 
Skenmadi, sw. menris defecus moribund.rum, 

Mangel af Fornuftens Drug boð en døende, 
Slammadil. gr, moribundo fimilis, tig en døende. 


^. mit Sind. 


Ska ass 


. Skamdmelegr, føgex, flygtig. SKammaleg fæla, 


fngax voluptas, flygtig Lytfalighed. 
Skammerr, brevi, morisurus, fom om fort Tid 
al do. . 
Skán, f. ersfla, cortex, Bart, ben vderſte 
Hinde. 


” Skína (at fkíns), emendari, meliorari, være Í 


. Sebring (om Syge). — , 

Skans, s, musimewsm, en Skandſe. 

Skap, #. mens, Animas, Sind, Sindelag. 2) 
effectus animi, Sindsbeffaffenheb. Mér er 
at fkapi, volo, acceprum mibi ef! , det er efter 

At vera fo íkapi farinn, ira af 

fectum effe, være faaledes finbet. i 

Skapa (at fkapa), crearel formare, abe, banne. 

Skapadr, creatus, ſtabt. 2) ordinasus, dannet. 
það fer ecki at íköpudu, extra ordisem pro- 
edit, bet gaar iffe fom det plejer. 

Skapadægr, ». terminus visa naruralis, Wen bes 
ſtemte Dodedag. “ 

Skapen, f. vid. fküpun. 

Skapari, m. creator, Skaber. R. 

Skepbót, f. levamen mæreris, Sufvalelfe, Line 
bring i erg. ! 

Skspbrádr, iratundus, ilſinbet, Geftig. 

Skapdeildar - madr , vir prudent, offecrum fuum. 
semperami, en Elog Mand, fem folder fine 
fübenjfober í Tomme. — Lidl) fkepdeildar 
maðr, vir imprudens, præceps anime, em 

utlog, fibenffaóelig Wand. ! 

Skapfelldlegr ,' grata⸗, fjær, behagelig. 2 
eg, decens, billig, temmelig, 


256. Ska 
Skspfeli, idem. 
Skapferli; f. ingenium, imdoler animi, Sonfe 
maade, Gindóbeffaffenbeð. R. 


” Skapgódr, bone imdolis, af et godt Mature, 


fagtmoðig. 
Skapgedi, s. probitas, benignisas , Gobbjertig: 
. fed. R 
Skapillr, prava imdolis, fæftig; ildeſindet. 
' Skeplegr, cønveniens, paffenbe. 
. Skaplega, comveniemer , baſſeligen. 
Skaplöftr, sm. virium animi, .ej 'í Sindebe⸗ 
ſtaffenheden, farafterfeil. 


Skaplyndi, m. animus, piam, Sind, Sin⸗ 


delag. 
Skapmikill, affecsuofns, fidenfratelig, Gæftig. 
Skapnadr, m. forma, Dannelfe. 2) faum, 
- Efjæðne. ” 
Skøpnadar eyrindi, faralis eventus negotii, en 
Sags ved Sfjæbnen beſtemte Udfald. 2) 
dignum premium, merita fors, forftyldt Lon. 
Skapraun, f. semtatio continentig v. qvicqvid 
animum sentat ad impotewtiam , Standhaftig ⸗ 
hedsprove. 2) moleftia, Befværlighed, Fare. 
Skaprauns (at fkaprauna), irritare, alicujus. 
anime , vexare , opitte en, bringe en i Har⸗ 
nift. - ? 
Skapshöfn, f. vid. fkapsmunir. 
Skapíkifti, s. pl. vid. finnafkipti — 
Skaps-mugir, m. pl. indoles, Sindelag, Gemyt. 


Skepftór, iracundus, vehemens, beftig, fibfig.- 


" smymbiriofur; ærgletrig. 
. Skepftygge, srnx, fnarvorren, Barff. 


. ] Ske 
Skapt, s. manubrium, Skaft, Haandgteb. 2) 
beftile, en Spybftage, Opp. — 


Skaptbá fól, fol, Jaffe ad capulum ufqve hr. 

^o girudime ab borizowte profpectu diftus, Ge. 
fen, maar ben et faa hoſt over foerijontm, 
fom et Spyd er langt. ^ 

Skaptkér, s. erater manubrisuir, et Bat, for 

? fynet med Haandgreb. ^ 

Skapvar, caus, anime oder, beſtjeden, fag 
modig. 

Skapvargr, furibundus, taſende, af et — 
hidſigt Sindelag. 

Skåpr, m. copfa, et Skab. 

Skáps-fmidr, capſarius, en, fom fotjærðiger 

. tabe. 

Skapping, s. jur v. forum enniverfarinm, 3, 
fom foldes engang om Aaret. 

Skeppüngr, gravirer mærens, forgfuld. — . 

Sker, w. fungus, Lyſetaande. — 2) imfolemtit, | 
4oowmob, Hann får med fkeri nockru, is | 
Folenser egit ,- Gan opførte fig hovmodigen 
At íska fkerid, a) emungere lumen, ti 
Taanden af et 998, pudſe Lyſet; b) ime 
snenta ámoliri, item euctorisatem adbibert re 
primere infoletsiem aliorum , tage Rut 
fruge fin Myndighed, — Enner eftir sf hr 
um fkarid, vigor amimi adbac illi rem, 
endnu har fan noget tilbage af fin forbesi 
Zyrighed. 

Skår, m. circulus, qui mæo icru falcit mer | 
ben Haloſitkel, fom fern i bet man flat A 
gist pan engang, en Saar; 4 fkir. 





7 7 Ska 


Skera (at fkara), afferes reciproce coaptare, irem 
imbricatim cæfpises etc , fammenføje Braðer 

» (et Skib eller Hustag, og Girenfvat paa, et 
Tag, ved at lægge den enes Rand oven paa 
den anden; á fkür. 

Skara (at íkara), focum adminiftrare, fpiraculum 
igni facere, ruftari, vedligeholde, pufte til 
Siden. At fkara liós, emungere lumen, pubfe 
Lyſet. Hvör fkarar elld at finni köku, proxi- 
mus gvisqve fibi, enhver et fig felv nermeſt. 
Skara framm úr, pracellere, udmærte fig 
fremfor andre, Skara fram hid, alios poft 
ſe telingvere, fade andre efter fla, fomme 
foran andre. Skara faman, corradere, ſtrabe 
fammen., 

Skobítr, in. emumctorium , Lyſeſaks. 

Skard, s. rupture, biorus, incifuva, et Star, 

' Snðfnit. Frændíkard, ættfkard, jocimra pro- 
pingvorum, Tab af Slagtninge. — Skerd í 
fkylldi, amicorum v. propuynasorum jactura, 
Tab af Venner eller Forfvarere. — Herallds 


Ska 257 


vina, Sfaar-i Ræben, Hareſkaar. Skarð i 
fpord á fifkum vel á foglom, incjfura caude 
v. uropygii, Staar, Judſnit i Halen paa 
Bugle eller Fiſte. 

Skardogull, s. aurum cælatum v. ormarus aureus, 
udgraveret Guld, Guldprydelſer. Nó er ficift 
um fkardegull, dereriora fegvumtur, magni. 
Ácentia ceffie egeftati, nu er Sãgen forandret 
til bet flettere. 

Skarde (at íkarda), mimwem, (orminbfe. 2) 
imcifuram facere, bitum, forære, gjøre Skaar 
í noget; vid. íkérda. — Am, fkardar, ovis 
ſterni omnia offa et nodi ſentiuntur attactu, 
vb maciem, Faaret er faa magert, at man. 
fan føle affe dets Btyſtben. 

Skarfa-gras v. kál, cochlearia, Kotleare. 

Skorfr, m. coruns marims, graculns, carbo aqua- 
ficus, en Allife, Elleftage. 2) diobelus, 4 
Stilling. D B 

Skari, m.agmen, caterva, fara, en fare, 
Flok, ær. 2) crufta glacialis, Jcſtorpe. 


hefic íkard í íkylldi, fkal ei ugga þad högg- "Skári, m. vid. fkår. 


wit, fime dubie minui ferro numerum 'amico- 
rum Haralldi (dixit Enar de cefpite, Orca- 
dum (omes, imrerfecro. filio Regis), jeg bar 
uden Tvivl med mit Sværd fstminbffet Has 
* gafds Venners Antal (fagde ben. rfeneiffe. 
Jarl Ejnar, da ban havde dræbt Kongens 
^ Gen).  Drepr í íkördin fyrir hönum, vere 
bið labatur (dicitur de fenibus edemulis), tale 
ueydeligt (figes egendlig om Golf, fom have 
- miftet Tænderne). Skárd í vör, labia lepo- 
to uden Des, 


Skarifífli, m. fenscio,- Brandbæger, Korsutt. 
Skerk, s. vid. íkaskali. i 
Skarkali, m vid. fkurk. 
Skerlats-klædi, s. veftis cetcimea, Sfarlagen. 
Skerlats-litr, m. color coccineus, Gfarlagent 
farve. 
$kern, æ. flercus, ſordet, Skarn, Urenlighed. 
72) res aibili, ſcoria, en unyttig Ting. 
Shkatnby, m vid mykuflog& — =. 
H Kk 


x 


258 


Skarnakeri, sn; fordalus, cloacarius, Gfarnaget, 


Statmand, Gadefjører. + 

Skernlega, turpiter, ffarnagtigen. 

Skárna (st tkéroe), vid, fkáns. 

"Skar-nagli, m. clavis tabulari navicule, et Gem, 
brormed Otissplanterne faſtes ſammen paa 
Randen. 

Skarnyrdi, s. pl. verbo fert, obftænn, at 

” tige Orð. 

Skarpleiki, mr. acum ingenii, Etícptnbsfe. 

Skerpleitr, vid bennléitr. 

Skarffkvgm, vifw acer, ſtarpſeende, ffatpfonet. 

Skarpvitr, folers, Sapiens, við, flog. 

Skarprs acer ingenio, ffarpfindig. ^ 2) alacer, 
forig. I) durer. ficur, haard, ter. 4) 
angufius, (never, trang. — Henn get etið 

" fkarps Íkreið daginn eftir, ffarim proximo die 
" pi(tel induratos. edere potuit , han funde ſtraks 


Dagen efter fpife faarb gif; Þorl. bifkaps, 


Sage. Hérer fkarpt um mennelldi, abgw. 
offer cibarforum Sentimus, ber er Smalhans 
Klokkenmeſter. 
Skarr, m gldius, et Sværd. 
Skier, fk&ft, melius, optime, bedre, bedſt. 
Skárri, íkárft, a melior, optimus, bet famme. 
Skarte (st fkarts), decemter et magnifice veffiri, 


flæde fig prægttgerr og með Smag, ſtadſe, 


gaa brilliant (Habt). ped fkartar ecki á 


Bönum, ——— illi LU tet flader ham 


ste. 
Skørs, s. fplender Miv prægtige Klader. 


- Ska . 
Sartfanlege · ornetus, fplendides, fella, we 
„telig. 


. Skartfamr, deeðrar, fplendidus, ſtadſelig, pyntet, 


Skertfamlega, —— ormate, pynteligen, fub 
feligen. 

Skals, wn. femina pigar, infolens, en Jettetvinte, 
ogfaa: et overgivent Sruentimmer. 

Skata, f. raja, en Rotte (BIÐ). Það fer sik 
í fkótu líki, frum jen det gura 
bagvende — 

Skati, m. (poérice) Rex, (506 Digterne) a 
. ongt, 3) vir mænificus, en gavmild Man. 

Skatnar, s. pl. viri, Mend, Folk. 2) mil 
Regii, Songené Drabantere, 

Skate (at fkatta), sribusum imponere, putet 
' eet, beſeatte · 

Skéteping, á. vacriona comventns, Ehitw 
ting. . ' 

Skattbóndi, m. colonns cenfus v tribtsarie, a 
Skattebonde. | 

Skattar (at fkattsz), Jemrere, fpife Frotof. 

Skattftofa, f. guftarerium, en Epifeku. í 

Skattfí, immunis, imcemfur, ſtattefrt. 

Skattgilldi (at fkattgillda), sribusarina relkert, | 
gjøre ffatityfoio. 

Skattgilldr, sríbutarjar, ffatffpfblg. , 

Skatt- kemmerà , s. erarium pubium, Eli 
fammer. 

Skatt-kóngr, iw. Rex tributarias, en eu» 
konge. | 

Sketlind, s. Previscis, en previa, ni 

Mq sires Statte, Skatland. 





Skattmtifteri, wm. gvæfter, cenfor, en Skatme ⸗ 
fler, Rentemeſter; vid. gialldkéri. — " 
Skanfkrifa (at íkattíkrifa), cen/ere, anfætte til 
Ett. 
Skaufkrift, fi cen ſura. Anſattelſe til fat. ^ 
Skattr, m. tribum, vecrigal, fat, Told. 2) 
jemaculum ,' acrarifma, Frokoſt. U 
Skstryrdiz (ot fkattyrdaz), vid. fkackyrdaz. 
; Skud, s. resrimensum, Afgang, Affald. 2) 
^ bomo mauci, et Drog, Døgenigt… 
Skanf, f. membrum genitale, Avlelem. 
x Skaufheli, m. vulpes, en Rev. i 
Sksuf-oggar, s. pl. pinna pofleriores canis car. 
carie, be bagerſte Finner paa en Fiſt af 
- Etenbiðerflægten, Hafefinne. . 
Skaun, f, locus paludofus, ſumpig, fl igasibe 
Egn. . . 
Skaut, s. fimus, gremium, Skjod. =) pes veli 
pofterior, puppi verfus, Stjed paa Brig 
fejlet of et Skib. 3) lacixia, $íià paa 
. — .4) calaneica, Fryentimmer Hoved ⸗ 
| Leggid á eins íkaut, dei alicujus com- 
, sisere, anbefale til en Troffab, So fem 
vindr ber i fkent, st forsuna favet, fom kyk⸗ 
fén belliærer. þeir höggudu alldrei fkauti, 
inn til hafna; cowftaæri eodem vemto is por-. 
sum vfque vfi funt, be rørte iffe bet mindſte 
' web Stjødet paa Sejlet førend í Havnen. 
At aka fkanti, pedem. proferre, føre Stødet 
frem og tilbage. 
Skanta (at íkanta), capas redimire linteis, at 


” Sksurafalldr, m 


Ske 259 

- omvifle Hovedet með Linnet, 2) pendere 
vela, fatte Sejl til. 

ealyptra, rica, calamtica, Fruen⸗ 
timmer Hovedtoj. 

Skaut -togedr, rapiamc, agitarus, brevet frem 
og tilbage. 

Ské, mw. damnum, Stade; vid. ike. í 

Skéd (fknddi, hefi fkidt, år íktdia), violare v. 
vulserare, flade, ſaare. 


. Skédr v. fir (fkkdi, at fk), fr, fear, feri, 


fi. 
Skédr,. factue, jót. 
Skéf (íkóf, at fkafa), radere, fcalpere, ffrote. 


At fkofa innan eyrun á manni, deferre illi * 
alios, Bagtale anbre for en. 2) elemore ali- 


quem gravare, overdøve, befvare en veð 
Serig. 
Skéfia (at íkéfia (ir), seliraei, trættet, tives. 
Skéfilt, m. fealprum, radula, et Bfrabtjerh, er 
Kradſepind, Kradſer. 
Sktfiur, f. pl. velitationes, Kiv, Trætte. At 
hafa fig í fk6Sum, velitari, trættes, tives. 
Skéfli, n. sruncslas li arefaci, en tar res 
Sul. ^ 


Skéfli (fk£fildi, at fkéfla), coscervare, de pive . 
dicirur, bynge fammen, opdynge (om One), . 


2 fkafi: Dar fktfidi yfir. hvörn hålsmænir, 
euhaina omninm dómum wives devorarums, 
GSneen gif over Toppen' paa ethvert Sud, 


Skéfti (hefi fkéft, at íkéfta), copulum addere, i 


fatte Staft, Hrandegreb paa, fjæfte. 


Skóft, s. capulus éresior, fest Stafet, Offefté- 
Kka 


260 Ske 


Skigg, #. jarða, Skleg. Skégg á lykli, pre 


Jeerum clavis, Noglekam. 
Skíggisdr, barberur, fom bar Stjæg, ſtjegget. 
. Skéggbrúfi, m. idem. ^ 2) urceolus, en ille 
SKrufte. 

Skóggkall, m. idem. 

Skéggi, m. nom. pr. viri, eu Mands Egens 
narn. | 2) berbarur, ffjegget, i 
Skógum, imberbis, uben tja, ſejaggelos. 

Skéggla, f. vid. 1) tfo. 

Skéggþrimill, m. fius, Gees, en Sin 
Etirgaet: 

Sktid, f. eocblears, en vifi 2) pecren 

> sele, Vaverſtje. Hann á at eins til hnífs 
og íkíida, faris tamtum Babes clbi torridi es 
Bnidi 2: mom efuris, ban ejer blot fanmeget, 
fom ban fan nære fig af. d 

Skid, f. mavigii lengieris qveddam genus ele 
cis, vetrum, et lags fangt fib þoð de 
Gamle. 

Sktid, s. ewrriculum temporis ez loci, Bane, 
fob. Hann tók á barda hlaupi, curriculo 
celeri fe dedit, ban gav fig til at lobe faa 
ſterkt þan kunde. 
sempus, veð ben Tid. 
vie, Livets Lob. ; 

Skéida (st fktide) ,. ewrrere , glomerare greffut, 

DO debe fterft, trave. 

Skáidheftr, =. egvus gradorins, afar, m Sr 

^0 wer, god Stibeef. 

Sidi, un vegiss, Slede; vid. ideis, 


Liffkéid, curriculum 


Um ped fkéd, circa id - 


Ske. 


Skéiðflötr,, m. bippodremus, amma, en fa 
arf, til at trave paa. 

Sktifa, f. folea egvi ferrea, en Hifteſto. 

Sktifr, obliguus; curvas, ſtjav, frum. - 

Skéik, s. morus, evagelfe, Baflen. 

Skéikan, f. idem. . 

Skéika (at fkéika), vacilare, mutare, valle. 
Lítum fkéika at fköpudu, faris accedamu, 
{að bet gaa, fom Gfjæbnen þar beftemt, (om 
det fan. 

Skéikull, mokilis, bevægelig, uſtadig. 

Skéina, f. plaga, vulouſculam, et (et Cut, 
Gframme. 

Skéini (at fkéins), fevirer vulmerare, faate fy 
Bet. 2) purgare, renſe. 

Skéini, m. bomo weuci, et Drog. 

SkÉinuhattr , "periculum-cream; oulnerem, [eu 
fan bibringe Saar, fom man fet fan fua 

Stramme af. 

Sktinglaz (at fkéinglaz), diaria, uðfpettt, 

udſpile; alias fkenklaz. 

Skéipla (st fkEiple), im lubrico lapfere, wf 

^ paa vt glat Sted, Nå fkéiplaz hónm, 
jam "ballicinarar, nu vafler Han; ogfaa: talet 
ovér fig. 

Skik (fkók, at fetkis), quaere , tyfte, bevege. 

Skékinn, avefjirnr eyftet, bevæget. 

Skécki (at fkéckio), "iflerquere, obligvart, gien 

. ſtjev, forvrie. 

Skéckia, F. obligvitas, Stiavhed. 

Sk&king, f. obligveios Krumning, Bojnin. 


, Ske - 

SKEL, . 4acba, Muſtelſtal, Oinesfejut, 2) 
efir, Sfal, Etjal, 

Skélegr, vid fkillegr. 

Skil (ot íkiálfa), rremere / fBjafve, bave. 

Skélfíng, f. trepidatio, Bæren, Sitren. 

SküG (at íkélfa), terrere, conflerere, fors 
fræfte, inbjage Frugt. 

Skélfilegr,- borrendus, sremendas, gyfelig, foto 

» » freftelig. 

| Sküfilega, borrendum modam, gyfeligen, fors 

i Krættelig en. 

; Skélfr, m. rerriculemenmm, Okretklebilede. 2) 
vir, qui aliis eff rerrori, en Mand, fom alle 
frvgte; vid. fkélmir. i 

„ Sfi, so. animal seftaceum, cncbylir, Mus⸗ 
' ding, €fjatfit. 

„ Skilfifka-Baro, f. lirus conebyliferum, en Strand, 

, Åvør man fan tage, fiffe Muslinger. 

5 Sktlfiz (at fkélfaz), tremere, sremifcere, hæve, 

fel 

' Skiljángr, ww. momem balene, comchir. ofa, 

Navn paa en Hval, befat med Skjal. 
, Sktlinde, eruflarus,. fBjællet. 
* Skélka (st ficélke), serreré, (fyoffe. 

” Skülksdr, pavore percitus, foríftettet, forfar⸗ 

ovt 

Í fktkinn, idem. 








iGkilke, m-srremor, timer, Straf, Radſel. 


Hönnm fksut íkélk í bríngu, gerrore per. 
"efe ER, han blev forffreffet, ” 
Sküku(i , m. vid. kGfk:l. 


SKEL (fall, ac fila), qoai, ryſtes, bevæge 


261 


vofðfomt. 2) impingi, ftgbe, aa, ſmelde 
imod. Þeim íkall er íkylldi, mereszi acci- 
dit, det ramte den rette, 

Skélla, f. sininnabulum, en liben Klokke, Bjelde. 
Skélli (fktlldi, at fkélla), sinmire, flinge, tins 
gre. 2) verberando fonum edere, frembringe 
Lyd veð et Sis, fmæffe. 3) ampusare, 
Wiere, hugge bort. Hann fkélldi upp og 
hló,“ cadimmarus eft, han flog en Skogger⸗ 
fatter op. Hann Skéllir vid íkólla eyrum, 
ludibrio babet, fan faber bet gaa ind af bet 
ene Øre, og ub af bet anbet. —Húkallinn 

- fkilldi fzrid hans hiá vadfteiuium, canis care 
enrias finem ejus pifcarorium, að bolidem am · 


. putavis, Havkallen (etſlags ſtor Ziſt) bed E 


hans Bifeline i €tyffer tat ved Dybsloddet. 
Skélliblátr, m. cacbinnus, Skoggerlatter. 


»Skeélle, m fomirus, tinxitus, Lyd, Klang. 2) 


verber, ictus cum fonitu, et ug, Slag, með 
den Deraf følgende Lyd, et Smak. Hún 


íkéll um hlaut fyri íkillínga, illa pro ære. 


refoname verbera. reportavit, hun fif Smak 
for Stillinger. 
Skélmir, sm. idem qvod fkllfir; ule m meqvam, 
v et Sfarn, en Skielm, Skurk. 
Skilmis-bragd, s. segvisia, Stjalmeſtytle. 
Skélmis-drep, sm. morbus formidabilis, peftis de 
plerenda, en græffelig Peſt, Cpidemi. 
Skémadr, s. bomo mocivus, et ſtadeligt "Bens 
neſte. 
Skémme, f. isfula, pr. domus quadrma brevis, 
et ſarſtildt firfantet Qué; et Prorlantkam⸗ 


262 „Ske 


mer, 2) gýmaceum, et abffilt Varelſe 608 
3e Gamle, Hvori blot Fruentimmerne ops 
"Holdt fig, Fruerfus N 
Skémd, f. dedecur, iem moxa , domum, Oo» 
- — bt, SBeftadigelfe, Vanære. 
Skémdir- edi, s. geffus inbowefti, grov og Uars 
tig Fremgangsmaade. . 
Skémmi (ar fkémma), curtere, corripere, fot: 
forte, gjøre fortere; á fkammr. 2) vulgo 
corrumpere, fordarve; à fkómm. Þá tók 
et'fkémmez nótt, mecres breviores effe cepe- 
runt, ba btgyndte Natten at blive fortere. 
På er fkimduz dagar, gvamdo dies brumales 
effe ceperunt, da Dagene begyndte at blive 
fortere. 


forbatvet. 
Skémmilege, jmboseflur, grov, vartig. 


Ske 


.Skimr, Þreviss sebpr, fete (Gu. 


Skin, vid. fkædr. mn" . 1 

Skéngtaz, vid. fkéinglaz. ' | 

Skénkr, w. wants, domum, Goreríng, San, 
Skjenk. 2) Visum, possi, Drif. på kær 
inn fkénkr, og báru g menn hornin, ns 
elles eft pojas, eramtque ocre bominti gi 
Cornus poreabew da form Dritkevarerne ith | | 
og 8 Menneffer bare Drittehornene. { 

Skénkiari, ms. pimcerma, pocillasor, ud 
fer, Mundſtjenk. E 

Skénki (at fkénkia), infændere vinum | 
ffjænfe Vin i Bagere. 2) bodie largiri 
donare, ffjenfe , forære. i 


… Skip (fktpiadi, er fképis), ordinare v. partiri 
Skémmdr, decursatut, forfortet. . 2) corruptas, 


Skémmill, w. frabeDum, - en liben Senf, en 


Skammel. 
, Skémmumey, f. greminifra virginis principis, 
en Hoffroken. 

Skémtan, f. oblectamemtum , Bornjelfe, Tids· 
fordriv, Tidkort. 

Skémti (at Mimta), oblecsare, jocari, fornøje, 
more. '2) pr. tempus fallere, egentt. forforte, 
fordrive Tiden. 

Skémtilegr, dejectøbilis, fornøjelig , Behagelig, 
underholdende, morfom. 

Skémtinn, facetus, vſttig, behagelig i Omgang: 


Skémtunar-gánga, f. drasóulario, Spadfere — 


gang. ' 


ordne, tele, ſtifte. Deir géagu Í bór, & 
fképia fér mat', peumarisum imgrefi, Mi wb 
narum: cibum, de gif í Epifefammertt fr 

- Felv at Kaffe fig Mad. 

Sképna, f. creatura, et Kreatur. 2) ferm 
irem indoles, Dannelſe, Statue; ogfea: $i í 
ftand. Hann er ecki med allri figs! 
extra. fe e$ fau er fjantet. 


.Sképpa, f. modiu, em Skjeppe. (R. 0) 


Skér (fkar, st íkéra), feimdere, lemiöre, fit 
a) mactare, flagte. At fkéra úr preme 
lites dirimere , afglere Tratter. Siml 
bjarta, companpi corde, frerte, gjøre wt 
í Hjertet. Hvad fem í fk&t, iw ome) 
eremum, i alle Tilfælde. Þú falk ent. 
fkéra ockar á milli, im søner propriem ark 
srium controver fias nofiras commiue, du akt 


0 $e 
Mal bemme imeſlem os. Skéra á bále, ja 
gvlere, ffjere Halſen over paa em. 

Skér, s. fcopulus maris, fyrses, Etjær.. Á 
mill; fkérs.og Í áru, iw prefentiffimo periculo, 
imellem Cljetet #g Dolgen >: í vderſte 
Nod. 

Skérbord, s. quadra , erbis eiberiorem, m 
Tallerken. 

Skérdi (at fkérde), m minuere, focminbffe, gjøre 
fear í. 

Skirding, f. dimimnio, Bormind elfa. 2) de- 
vium incifura, Synbfnit i Noglekammen. 
Sklrdifkr, m. erbiculus, diſeut, en Tallérfen ; 

"vid, fkerbord. 

Skirdr, diminnsus, formindffet; alias fkértr. 


þú munt Hafa fkérdann hlut, fors inigva te. 


manebit, fupprimeris, bu vil blive unders 
tft — - 
Skåfr, w. porsio, em beftemt Del. í ' 
Skéri, m. falx, en Segel; egentl. es Torve⸗ 
fpabe, 2) infecrmm liserale ovibus letbiferum, 
god degiusisuin imseflina feces, Folpendra, 
ttflag8 Ssotm, fom Raarene fvæfge ned med” 


Gógræffet, og Gvoraf de 08, ba Ormen fjæs ^ 


- ttt deres, Judvolde. . 

Skéria, f. vacca, en o; „alias fkyri. 

Skéris- garder, m. jugum rsum, en Bað af 
"Ctjar, Stjærgaard. 

Skéria-klofi, m. idem. 

Skéis-kolla, f. pboss famisa, en Salhund, 
beg blot Hannen. 

Skérianaggr, sw. marex, Spibſen of et Skjær. 


Ske . 263 


Skéria-feinbíir, w. bensíns, Soulb, Sten⸗ 


Biber. 


Skériulegr, immodeflur, tiaffolden, umaadelig. 


Skírpi (at fk£rpa), scumimare, ffjecpe, a) for 
-vefacere, færde, gjøre Gaard, tørre. At 
fkirpa fig, refumere animum, tage Mod til 
fig. Rå-fkérper fiſſer, im longuriis torrefao- 
125 pifsis, Fiſt, fom er tørret paa Steuger. 


* Skérpa, f. acumen, Skarphed. 2) vis aftus, 


Varmens Virkning. 3) fae fottior, ſterk 
Smag. . 

Skérping, f. acnatio, „fjarpelfe. 

Skérpla, f. menfis, qvo fol eft im fígaum gemi- 
soram, den Maaned, da Solen er i qvi 
fingené Tegn »: Marte. 

Skérfiz (at fkérfaz), ingvierari, foruroliges. pí 
tók at fkérfez vinátta þeira, rum eorum 
amicisia im turo effe deii, ba begyndte deres 
Venſtab at formindifes, forftyrret. 

Skértr, dimimums, wow inseger, formintfet, 
iffe hel og holden; vid. íkérdr. 

Skéfía, f. famiwa procax, vulgo gigar fenins, 


et kaad, nforffammet Sruentimmer; ogfaas - 


en Jettinde. 


Skéflilega v. fkéffulega, procacirer, með Kande 


bed, Frakhed. 2 

Skéyti, ». modatio, Knude, Cammenfeicl(e, 
Borbindelfe;. alias famfkkyti. 2) addiremew- 
ww ligni 9. panni, Træs eller Klædeftyffe, 
. fem tilføjes et andet, 3) fagista, fpicalam, 
en pif, et Spyd. 


Skeyti (at fkeyte), eonffere , eviprere mbar per» 


» L5 ' 


264 Ske 


ær, fole, paffe tvende Styffer. ſammen. 2) 
obedire, indulgere, adlyde, ffiette, føje. At 
fkéyta fkapi fínu, ire indulgere, tilfreds⸗ 
fife fin Vrede, fluffe fin Marme.  Ecki 


fkéyti ég um þad, molo, mom curo, jeg bry⸗ 


bet mig iffe derom. 

Skéytíng, f. coaffario, Esammenfsjelfe. 

Skiáflydra, f. tranfenna v. feneftra, Vindues⸗ 
rammer; egentí. be Traſtykker, ber bruges 
til at udfpile ben Blæte paa Vinduerne, fom 
Bruges iftebet for Ruder í Syelanb. H 

Skiágrind, f. circulus v. clatbri feneftraler, ben 
runde Vinduesramme, hvorpaa Bleren uds 
ſpandes. 

Skial, m. casdor imprudens, mens in lingva, 
uforfigtig Aabenmundethed. =) inftrumentum, 
libellus, et Dofument. í 

7 Skials (st-fkials), semis arcoma prodere, være 
«abenmunbet, fige alt hvad man tenfer. 

 Syialari, m. mugater, en, fom er aabenmundet. 

Skiálegr, qui mentem. fuam audacter. expomit et 
exfeqvirar propofita, fom briftig figer og ude 
fører alt hvad der falder fam inb, fripoftig, 
driftig; vid. flár. - . 

Skiólega, candide, andicur, oabenhlertizen, bu 
" fügen. 

Skiálf, wm. tremor, Beven, Sitren, Cfjalven. 
Húfid var allt á íkiálfi, sera domus rremuit, 
hele Huſet ryſtede. 

Skiálfandi, sremebundus , smiður, flslvenbe, 
bævende. 


Ski 


Skiálfhender, saw eal, fm mt qu | 


Harnderne. 

Skiílfeaddadr, voce gvafa, tremule, ſom þat 
en ſtjalvende, vaklende Stemme. 

Skjálgr, ebMiquut, pætus, qvi limit eft sali, 
ſtjelsjet. At íkióta íkiálgt augum, limi 


ocalis intueri, fe fBjævt til." At fkióta íkiá'g, ” 


mon collimare, (tpbe ffjevt, iffe. figte rigtigt. 
Skialldarmerki, s. pl. imfigwia, Cjolbmerts, 
Vaaben. 


Skiálldborg , f. ſcutorvm teftudo, et Stormta, 
et Stjoldtag, en Skjoldborg; à íkiölldn ; 


At íkióta á fkialldborg ,” eefudinen fare, 
' epfsre, danne et Stormtag. 
Skialldfetill, sm casenula, qva pendes clypti, 


ben Rem, Hvori Skioldet fænger. 


- Skialldhvalr, s vid. fkéliúngr. 


Skialldmey, f. virgo clypeasa, prelio a 
Skioldms. 

Skialld-padda, vulgo fkélpadde, f. sen a 
Skildpadde. - 


Skialldfveinn, m. armiger, Baabenðraser, Stjol⸗ 


brager, R. 


Skialldek, m. refindo, Stormtag af fi. | 


Skiallhvitr, casdidiffimu; , svermaabe beib, Let 
Hvid; vid. fkiöll. 

Skisllraddadr, fonorus,” fom far en flat sjóð 
nemtrængende Stemme, klingtoſtet; vid E. 


Skinlfamr, logvax, mugax, fom taler hvad bæ | 


” falder en ind, aabenmunbet. 
Skiandi, m. fron: bina, fom þar e lad Pm 
Pande. 


Ski 

Skanni, m. gena, Kind, 

Skiambi, m. gewas albicans , fom ar ſtore hvide 
Kinder. 

Skiar, m. (noftratibus monmullis, ut Norvegis, 
Sunumærie) pergula ficcatoria), en Udbyg⸗ 
ning til at tørre noget paa (paa nogle tes 
ber í Borge, f. Eff. paa Sondmor). 

Skjár, m. feweftra, foramen lucidum, ben Blære, 
Hinde, fom bruges for Glas til Qinbuejs 
ruder, . 2).mackla alba, en hvid Plet. 

Skifgluggi , m. femeftra aperta; et aabent Vine 
due, Gosri en Blare bruges for Ruder. 

Skiótr, vid. fkióttr. ^ . 

Skiarr, fugax, ffo; fom fan lobe þaftig. Ólafr 
lét reka afframm faudfé pad er fkiarraft var, 
på fór båfmeli þar nærft, fídan vóru rekin 
gélldneyti, klifia- hrofs í fídsfta lagi, Ola- 
vus primo abigi fecit pecudes oviles, us fuga" 

” eifimás, sum armenta lactavia, deim boves ca. 
”fratos tandem eques. clirellarios , Olaf (ob 
førft drive bort Faarene, fom funbe Ísbe 
hurtig, derefter fom. Hornfvæg og Malke⸗ 
faar, fiben Studene, og tilſidſt Heſte með 
isitíabler. 

Skidtls (at fliétlo), vacillare, vafíes ogfaa: tage 
$t. 

"Skid, m. persica eurfovia , sohofolen, en. a) 
lamina lignea, en tynd Træfplint. ..3) 'ere- 

mis, fchidie, Pindebrænde, Gmaabrænde til 

. at gjøre Ild med. Þar brann elldr.4 fkid- 
um, ignis arfis ibi im lignis, ber brændte 
Sid af Stofplinte, — tlt à 

Unden Berti, 





” 265 


Skidgardr, =. clerbrum, feet ex ramentir ar· 
berum , et Gjærde af Træfplínter <i Siorge: 
Efigaarð). 

Skídi, «. branche Salenarum, "Bild. 2) 
cofta Jortoria, giffeóen í Klæder, Stiver. 
Skíði, m. mom. pr. viri, idem ac íkídtær, en 

Mands €gennavn. 

Skídisfifkr, ss. balewa, demiym vice laminis cor- 

… meis, halena vulgoris, en Syval, hvoraf man 
fan faa Fiſteben. . 

Skífa, f. aferenlas, et fibet tet, en Stive, 
2) lamina semuis en tynd Plade. 

Skifi (at íkífa), diftindere, diffecare, fipoe, 
jare í Sfiver. 2) lurdare, forſtyrre, 
bringe Í Merten, - 

Skifü, vid. infra flápti? . 

Skiki, m. pars „fegvior lare. veftis, velleris 
agri eec., et lidet Stytke af noget, f. Ekſ. 
et Kledebon, et Skind, en Gug o. f. v. 

Skick, s. mor, confvetudo, Stil, Sædvane. 

Skicka (at fkicks), ordinare, fette i Orbem, - 
bringe í gave, — At-fkicka fir vel, ordinate 
Fe gerere, epfote, ftitte fig vel. Ur. bad 
hann einn fkicka og fkipa þei 

, Ur. illi fecultacem dedis, omuia inter. eos or. 
dinandi er confliruendi, Me. gau ham alene 
SRagt ti At ordne pg Mene alt ímellem 
7obem. 

Skickénlegr , modeftur, (om filter fg vel, gif, 
tlig. - > 

Skickan, f. ordinatio, ordentlig Beſeiktelſe, Ind ⸗ 
tetning. — ti * 





í millum, - 





266 ' | Ski. 


Skickia „ f palium, en ape; 
Kóngr v var í randum kyrtli, fem kalladiz 
möttull, var fá íkickia med tíglam fam. 
endregin, 2: Rex erig indutus, togam rubram 
que byrnll, 6i alias mörsull vocabatur ,' bee 
soga ligulis erat conflricta, Kongen var Elæbt 
$ en rød Kappe, fom falbteð Mottull, og 
bíev denne truffen fammen með Baand. 

Skicklz (at fkickiaz), : rogas indui, ífore fig en 
appe. 

Skil (fk Idi, at fkilio); diftrimimare, difiersert, 
abffille, ffjelne. 2) intelligere, difliscte fcire, 
forftaa. 
disionem addere, tilføje Vilfaar, Skilisz vid, 
relingvere, forlade. Ockr fkilr á í því, in 
eo diffimimus, beri fave vi forffjellige Mes 
Ainger. Skiliaz at, im diverfum arbire, abs 
files. — Hann lét fér pad ei fkiliez, fidem 


ilis verbis nem babuit, won perfondi feit, 


ban funde ej overtales tif at fæfte Tro dere 
til. Mér fkilft fo, "ize mense concipio, ſaa⸗ 


ledes forſtaaer jeg bet. Ped fkilft v. fkilr. 


fig, 9) præcipitmur, bet ſtiller fig ad; b) 
Separatur, det abffilles, i 

Skil, mw. (í vef), biasus, aperrwra tele, Aab⸗ 

. mínsen Í en a», Skjellet. 

'Skil, m pl. diferimen, 'Borftjéf, 2) jus, egoi- 
tas, Set og Stjel. Hann viffi eingin fil 


á pi, mibil diftincte de illa ve movit, þan 


vidfte ingen Rede derpaa. Dad kom til íkila, 
jufte.divifum v. parritum eft, inter cosforses, 
det fom tlf Stifte dg Deling. 


vid. mötull, - 


At'íkilie á v. til, régvirere; Ge 


Skile (st fkila afr), reddere, tilbagetevere. 
” Hann á at íkila aftr, vepetundarum texetur, 
han ffal tilbagelevere (ifær hvad han har ops 
pebaaret for meget). At íkila eyrindum 
” eins. til annars ,' exposere alteri alserius- max 
data, udrette eng Kommisfion til en anden. 
Skilaboð, w. pl. susciur trensmiffus, Gendebud. 


. Skitsgrein, f. difcrimen (per ponen For 


Mel. 


Skilamadr, w. vir probus, — en niis 


retſtaffen Mand. 


Skildegi, m. comdirio v. forma comraumi, u 


Kontrakt, Xfforb. - 
Skildr, feparams, abffilt, ile, Vid em 
fkildir at íkiptum,  cemmercium solrun ár 
finit efe. vort Gamfvem er ophævet. 
Skilfenginn , legetimus, lovlig, agtefodt: (dd 
sur de puero, concepto ante, naro pofl mari 
mokium confummatum, ſiges om et Bem, 
fom er avlet fer, men født efter Sbrolfupt). 


| 


Skilfiöl, f. intergerium sele, Stjelbredt | a 


island Bar. 
Skilgétinn fonr, fliws legitimus, eg en. 
Skilgódr, probatus fidei, rebelig. 
Skilianlegr , difzernibilis , imeelligibilis an 
^ figs forftaaelig. 
Skilianleg rödd, sex ertiemlaa, artifslett 
“ Etenme 
Skilianlege, diftince, abffifieligen; forfem 
figen, 


Skilinn, percepru facilis, fom let forfan, fr í 


fact; vid. audíkilinn,es vandíkilinn. ok 


Ski 


koms íkilin ord úr fkorpnum belg, fiib ruga 
fanili fapiemsiem qværite, ofte findes Visdom 
. under en vynfet Pande. — Skilin miólk, Jac 
füjfile, eit, fom i Kjernen filles fra 
' meret. i 
Skillingr, #. falidur; item femiobolus, en Skil⸗ 
fing; propr. es fonans, klingende Metal, Mynt, 
á fkéll; bedie perperam íkilldingr, nu oms 
ftunder fordrejet til fkilldingr. 2 fkillinger, 
ebelns, to Stilling. 4 fkillingar, diobolus, 
fre Stilling. - . . 
- Skillitill, mímoris more et fame, af tn lav, 
tinge Stand, lidet befjendt. — i 
^. Skilmåli, ss. condisiv, txcepsio, Vilkaar, Bes 
tingelſe. 
Skilmari, ww gladiator, en Fagter, Kſampet. 
Skilmara-flagr, w. ludicram, iciu⸗ ludicrus, ſtra · 
gema, Puds, Kneb, ſom bruges í Lege eller 
Fegteovelſer. 
Skilmerkilgr, difersur; item bon fidei, fore 
ftaaelig , tydelig; ogfaa redelig. 
Skilmíhg, f. luſu⸗ Sldintrinr, esten (med 
Bloretter). 
^ Skilmiz (at fkilmaz), exercitii caufa digladieri, 
fægte for Øvelfe. 2) auris. omtumies; 
á fkálm. 
Skilmr, anna; item triser, "m bevæget; 
ogſaa: traadt, "ftibt, Hér er fkófkilmt, 
tales bic cito rerumtur, her ſlides Skoene 
Gaftig.  Hónum verðr féíkilmt, oper ejas 
Wilabantur, hans Gormue bliver (nart fors 
st. - 


ski 267 


Skilnadr, m.-divorriam; feefur, Abfſillelſe, 


Fraſtillelſe, Skilemiſſe. 

Skilnadar-fkrá, f. litellus repudii, Skilsmiſſe ⸗ 
brev. 

Skilnader-veggr, mm. paries intergerimus ; mé 
Íemveg, Skillerum. 

Skilníngsdaufr, Aeles ingenio, fom fat en fiev 
Forſtand, tykhovedet. 


Skilníng, f. imelligentia, diferimen, Forſtand, 


Forſt jel. 2) fenfus, en Sands. 
Skilningsgódr, difererus, forftandig, físatig. 
Skilningarvit, s. pl. orgawa fenfuum, Sandſe⸗ 

redſt aber. 


Skilningr, m. intelleerns, diſeretio, Forftand, 


(Ad ftillelfesgave). 
Skilriki, m. inftrumentum, plena probatio, fulde 
fomment Bevis; ogfaa: Retſtaffenhed. 
Skilríkr, probus , Júftus, retſtaffen, redelig · 
Skilfamr, idem. 
Skilfamlega , probe, vebeligen. 
Skilfemi, f. probitas, ægviras, Redelighed. 
Skilíkapt, s. difcerniculam , et Redſtab, hoor⸗ 
med noget .abffilles. i 
Skilvatn, vulge fkéidvatn, aqva fertis, Skede⸗ 
* vand. 
Skilun,' f. veddirio, veftiturios Tilbagegivelfe, 
. Tilbageleverelfe. 


Skilyrði, s, pl. cendirio v. excel, Vilkaar, 


Undtagelfe. 


Skíma, f. lix paroð, crepera; et fvagt, bunfdt 


Qin, 2) rima Incifera, en lile Opratte, 


hvoriglennem Lyſet ſeimtes. 
Lia 





(268 0 Ski 


Skima (et fkima), oeulor ciræamferre, oculis 


emiffris mi, fe fig omfring, kaſte Øjnene 
fib og bib. . . 
Skimp, s. cavillaie, irrifio, Haan, Spot; 
elias fkymp. J 
Skimps (at fkimpe), cavillari, irridere, ſpotte, 
haane. 
Skimudr, w. bircus,; en Gjebebuf. 
Skin, s. fplendor, jubar, lux, Glands, etin, 
$$. H 
Skín (fkéin, hefr ipid, at fkíns), fplendere, 
ftinne, glindſe. Ar íkína á, iliwere, afful- 
gers, ſtinne paa, fafte Lys, Glands paa. 
Skinna, f. foramen lucem traumnitem, et fuf, 
fem fet (inner igjennem. 2) lamina janua 
pre clove perforata, en Jærnplade for Stogler 
Bullet paa en Dor, Beflag. 
Skínandi, corruftans, finnenbe, Infende, slim 
rende. 
Skinhelgr, Hpoerita,  Jomulator pietasis, ins 
$tllig. - 
Skinbelgi , f fimnlario Sanctimonid, Skinhel⸗ 
tigbeð. 
Skivinn, fole exfaceus, gjennemterret af Solen. 
Skinn, s. pellis, corium, Skind. 2) epider- 
mis, fub, PYderhud. Hönom er tredid í 
fkinnid, præpingvis eft, fan et meget feb. 
Skinneköft (á #6), w. pl. fabra, fasbcli male 


eie, et lidet Vindpuſt paa Soen. 


Skinnemakari, w. pelo, coriarins, en Gatver, 


Belbbereber. 
Skiünari, m. ideni. 


, "S . - 

Skinubi£ifi, m. colobium fcorteum, mafirnc, ea 
Underkjole af find, Ofinbtrejt. 

Skinnbolr, w., fkinnpeifa, f. idem. 

Skinnfetnsdr, m, fkinnfót; sw. pl pelicu, 
Skindklader. 


Skinnfatadr, woſtrocotu,  pellisøs, gelum,. 


flebt( Skind. . 
Skinnfódr, s. furrata, Underfoder af Skind, 


Skinnfódrad fat, væftis fürrara, fife ' 


eher. 


- Skinnhrufta, f. pæve | lefo euis, en liden fram . 


me paa Huden. 
"Skinnháfa, f. ludo, peſcium, en Skindhue. 
Skinnkaft, s. crufta cutis, im infantibus et edik 
sis, ex morbis revalefcentibur,. $juðent Xj 
^ ffatien (f. Eff. efrer en Sygdom). 
Skinnklædi, m. pl. veftes pollisæ pifcasorsa, 
Gtinbflxber (for Siffere). 
-Skinnklædds, pellisus, ſtindklædt. 
Skinnkyrtill, s. råeno, en Skindkjole. 
Skinnpeila, f. idem. ' 
Skinn-poki, m., fkinndål, f. melina, en Gf 
pofe, Skindvadſak. . 
Skinnræftínn, care mirida, af gfinbfenbe ub, 
glindfende. 
-Skinnfockr, m. caliga, en Strompe af Skind 
Skinnípretta, F. vid. flinnhrufla. 
-Skinnftackr, w. pemula pellira, en Dreh af 
* etim. 
Slióda, f. facculus pelliceus, melina, en fie 
. wf. d 
Skiól, s. refugium , sutels, isem laubra, Tik 


ski 


fugtöfteð ,,Rorfvar, fuf. . 2) id. sc ilie, 
Y hans fkióh, fub ejus surela, í hang Gore 
fvar, Beffuttelfe. Ar fkióro fkióli yfir ein- 
hvörn, aliquem protegere, beftytte, forfvare 
en: 

Skióle, f. mælcra, bauforium, en Bette, 

Skiólfat, w.. veflis pingvis, calefacsoria, et varmt, 
bedallende Kladebon. 

Skidlgardr, wm. fepimensum sutelare, et Gjærde, 
fom er opført lil Ly og Sbeffottelíe. 

Skiðmi, m. gladinr fulgens, et fBinnende Sværd. 
2) fplendor, nitor, Glands, fin. 

Skiómalegr, mitidus, fplemdídus, glindfende, ſtin⸗ 
nende. 

- Skióni, sm. egons maculis air en hvidbroget 
Set, em Skimmel. 

” Skjóplsz (at fkióplaz), delilitari v. terreri, 
fvetteð, ffrotfes, Hönum íkiópladiz eine 
ördin, audacia illi deficit, Bàn tabte Driftigs 
ben. 

Skióti, m egvus, en Heſt. — Reidfkióti, farar- 
íkiðti, idem. . 

Skiérlegr, alacer, paff, hurtig. 

Skiótleikinn; im expediendis megosiis celer, pure 
tig í fine Sagers Udforelſe. 

Skióuádr, promus confiiio, fom haſtig fan give 
eller finde Raad, reſolvert. 

Sklótrædi, s. præceps confilium, haſtig fattet 

. Raad, Anflag. 


Skióur, qrafi íkikóttr, albis maculis nadi 


Solbbroget. 
Skiótt, cito; haſtigen. 


"inden í et Xg. Inde 


Ski 269' 


Skiótr, er, tirar, hurtig, saftig. 

Skidgr, s. í vacillatie ,. verrigo (morbus), Svim⸗ 
mel, Svindel (en Sygdom). 

Skiðgra (at íkiögra), vacillare, ſvimſe, vakle. 

Skiðgt, s. crebra vagatie, idelig Omítreifen. ^ 

Skidgta (at fkiågta), circumcurfare, løbe, ſtrejfe 
omfring. ^ 

Skiöll, f. membrana involvens ovum fub erufta, 

: íkiallhvítr, eandie 
diffimus, meget við, ſnehvid. - 

Skiólldóttr, , fcurularmr, tærnet, broget. 

SkiBlldr, m. clypeus, et Skjold. Ar koma Í 
opna fkiöllda, a rergo aggredi, mbi caviras 
elypei obverfa eft, falbe í Ryggen: 

Skiümbóttr, gemas variegatus, fem har fpraglebe 
Kinder, 

Skiür v. fkær, ms. pica (avis), en Skade (fug 
fen). 

Skip, s. mavis, et Okib, Fartej. Skip med 
þilfari eda pilium, mavis frasa, et Daks⸗ 
fartøj. At aufa fkip, fenrinare, pompe At 
fein fkip, fubdwcere, trætte et Stib op fra 
Esen. 

Skipa, f. confliturio, ordo, Beftiltelfe, Indret⸗ 
ning. 

Skipa (at fkips), ordinare, conffieuere, orbne 

.; bringe í Lave. Skipa mönnum Í fæti, ordi- 
mare loa, otbne<folf til. Gabe. Skipa 
vandræðum, pericula”averure, raade God 

* paa Banfteligleder. Skipaz vid, im ordl. 
nem redii, ad meliorem fragem redire, brine 


ges i Orden, forbedres, Ar íkipaz, áfum 














270 . Ski . - Ski 
. "herb, fatte (ig til Borde. At íkipa, (bodie — Skiphallds-madr, Jeunmentarins, (ot holdet a 
owlgo) jubere. befale, byde. ^ « Saab í Landfætningen. 
Skipsbánadr, m. appararus mavalis, Etibsfager; — Skipherra, m. maucleras, en tipper, Kaptein; 
egfaa: Skibes Udruſtning. „ vid. fkipari. 
Skipaferd, irer maritiwam, Sorelſe. Skipmadr, m. aauis, en Matros, Skibemand, 
Skipafloti, ». elafir, en $laabe. Srmand. 
Skipalega, f. mavele, porsus, flatio, en 9r, Skippund, s. libra v. mina mamsica, et Clip 
Anferpfabs. — pund. “ i 
Skipan, f. wid. íkipa. 2) fücietas inter mautås, — Skipreida, f. apparerms umime mavis, fc. mmu, 
Sammeratffab, Selſtab imellem Skibsfolk. inftrumenta, vinni etc., et Seihs nf í 
Skipa-nauft, sw. domus wavalis; item fegeftre, ning, Udredelſe med alt nødvendigt. 
en Bygning, hvori Skibe fættes ind. — ^ — Skipreidari, m. dominus mavir,: en Neder, Cit 
Skipari, m. mansa, en tipper. 2) ordinstor af et Stib. 
ei mavalis, en Reber. i Skipreidahús, í. cafteris, et Hus, Gvéri Of | 
Skipa-fmidr, m. waupegus, en Okibsbygger. bets Takkelaſe og 9tebífaber giemmes. 
Skips-flada, f. flario mavalis; irem portus, en — Skipreidi, apparatus, armasensa savir, CR 
Havn, Ankerplads. Taftslafe pg Redſtaber. 
Skipa-ftåd, f.-idem. Skiprám, s. lecus inter mautas, Gtibsrum, ?) 
Skipa-ftóll, m. clafis, Flaabe, Somagt. inter fcalmium is mavi, Rummet imellem Sn 
. Skipbreud, m. penis mausicus biſcocius, Skibs⸗ bankene í et Skib. » 
Bred, Gtibstvebafter. - Skipsbåtr, m. ſtopba, Okibsſolle, Gfibsbud. 
Skipbrot, w. sawfragium, Skibbrud. Ar Ííða ” Skip - feftar hæll, s. sonfila, tibipel; # 
skipbrot, sanfragare, (be Skibbrud. binde Skibe veð. | 
Skipbrotemadr, s. maufragus, et ſeibbruden Skipsfólk, =. nauta, etitifott, Golf, tv 
Mand. trofef. 


Skipdráttr , m. fubductio mavis, «t Skibs Ops Bkipshlutr, m. fors erpare , m effri næ n. 
"træfning fra Soen; ogfaa; ben fentling, mave debita, „ben Del of gangften, fem 8 


at varpe et Skib. falder Skibsejeren. 
Skipdráttar-vinda, f. chamulcus, palanga, Gypifs Skips-kraki, m. barpago, en Okibehage, 
Íet paa et Skib. bage. , “ 


Skipfsk, s. tabals saufragii, pars mavis frase, — Bkipfkrockr, m. elvem: sevis, Skroget 4 
GSkibserag, Skibsplauke. etis. 


Ski 


Skipsleiga, f. locarium navis, Fragt. 

"Skips-meiki, s. rela savis, Stibets Matte 
(Slag eller Fafon). 

Skipftígi, m. epifarbra, Stibstrappe. 

Skipftórn, f. guberhasio, regimen mavis, Otis 
bets Otyrelſe. UC 


Skipftiórnarmadr, savarchbus, gubernaror, Styr⸗ 


mand, Skibsforer. 

Skips-uppfátr, s. mavale, fiium sevit, bit 

^ Ote, hvorpaa Skibe fættes op paa Lands 
Jorden. + 

Skips-frgérd, f. embonetien, Gtisbudredning. 
At géra út fkip, embonesicam facere , sire, 
udruſte er Skib. 

Skiptabréf, s. parsirionis tabula, Stiftebrev. 

Skiptapi, s. amifio mavis; item naufragium, 
Tabet af et Skib; ogfaa: Skibbrud. 


Skipti, sw. murasio, $oranbring, Omſtiftning. 


2) difiriburio, Skifte, Deling. 
Skipti (at fkipts), diffriuere, dividere, ffifte, 
tele. 2) musare, foranbre, Skipta gédi, 
sffecrum mutare, forandre Sind. Skipta við 
einn, agere cum nliqve, handle með en.  Skipra 
fér af, partem in fe recipere, pariem cure. 
babere, beyðe fig om, paatage fig Omforg 
„for. Skipta litum, vsirum mutare, ſtifte 
darve. Skipta opt litum, mu/ros pallere co- 
derer, fte Farve tibt. —Skipra Í fundr, 
difhibuere , dele. þad íkiptir m-klu máli, 
segni momenti eff, bet er meget vigtigt, Ná, 
kiptir um fkarda guil,- vergir is dereriur, 
Tingen forandres til bet flettere, 


Skipta“ 


Ski 271 
nm búftaði, fedem munire, forandre ópal. 
Skipta um á víxl, alreraasim mare, vetfle, 
bytte. Skiptar í annann mann, 1015 mu- 

; . ' 
sari, forandret gan(fe. ! 

Skipti-arfr, m. ubi non eft bæres ex offe , bære 
disar dividenda, Arv, fom ffal deles. , 


Skiptingr, m. ferus, menie captus, en Fjante; 


"sid. fkynfkiptíngr, 2) res dividenda, em 
Ting, fom ftat deles. = - 
Skipti-tíund, f. decime quadriparrite , Tiende, 

fom ffal deles. 
Skipveriar , sm. pl. elaffiarii, mantæ, Stibsfolt. 
Skipulega, decenter, ordimayie v. fime måleficio, 
paffeligen, fømmefigen. 


-Skipulegr, ordinarus, decens, paffenbe, vel inde 


rettet; alias íkýr. 

Skír, clarus, pezfpicuus , Har, ren, Bjar. 2) 
Sapiens, gmarus, við, fotftandig. 3) purus 
& crimine, ſtyldfri. — Hann géck til járns, 
og vard vel fkír, per geflatiomem candensis 
Ferri, eulpam a fé molitus eff o: manum il 
læfam oftendis, Gan unberfaftede fig Jærns 
Byrd, og vifte fig berveð fri for Brode. 

Skírdegr, m. dies veridium, pr. dies purgatie- 
sir, Stjærtorsbag. 

Skirgétinn, legitimus, agtefbt; vid. íkilgetinn, 

Skíri (et íkírs), Daprizare, abluere, døbe. 2) 
”polire, musdere y venfe, lutte, — 3) elucie 
dare, gjøre klar, oplyfe. At íkíra frá, nar⸗ 
vare, expesere, fortælle, forklare. 

Skíríng, f. elseidarium, Oplysning, erteffe 
ning, Forklaring; alias áríkiringu 


272 Ski 

Skírlega, diftincte; forftadeligen ,- rent. 

Skirlegr, corderms ; irem diflimcrus , forftaaelig; 

osſaa: fom Bar et gods Begreb. i 

Skirlifi, m. coflitas,' Svdfebed. 

„Skírlífr, caftus, tydſt. 

Skirmæltr, diferrus, fm tafet tydelig og fe 
ſtaaelig. 

Skírn, f. baprirmuc, Daab. At hallde undir 
fkirn, fyfiipere, bære fil Daaben. 

Skirna (at fkírna), clareſcere opklaret, "tydes 
figgjeres, På íkirnadi yfirlitr hans, facier 
… ejus sum Clarefcebat, da oytlatidet hans An⸗ 

ſigt. 


Skirnardagr, dies luſtricut, ben. Dag en dobes 


- paa. 

Skírnarfontr m. bapsiflerium, Dobefad, gunt. 

Skírnar-kér, · laug, -får, -fat, idem. 

Skirpi (at fkirps), exfpuere, ore ejicere, fpytte 
ub af Munden, udfpytte. 2) poft fe relin- 
qvere, (abe tilbage. 

Skirri (at fkirre), abigere, öbvenire, afvende, 
hindre, forefomme. — Dad er belt at fkirra 
vandrædum, periculis obvenire optimum eft, 


"bet er beð at forebygge ,, unbgaa Wlejligs 


Beder. 
Skirriz (at fkirrez vid), khftinere, fugere ca- 
vere, holde fig fra, vogte fig for, ffy; vid. 
- fkiarr. . i 
Skirfkota (at fkirfkota), tefles sominare, freve 
"i Vidne. 2) provocare ad alium; item euc- 
- sore indicere, henſkyde noget til en, anføre 
"Fjand. 


PEE 


. Skitfa, f. fordiries, Urenlighed, fart. 


. Sk6d , -w, mefrens, porcellus, en Gris. An. 


' Skoða (st fkods), afpictre, befe, befistt, o 


"Sko . | 
- - i 
Skírfla, f. pærgerio, loffratio , Renſelſe, Lutrelſe. 
Skírlu-elldr, s. purgarerium, SMenfelfesild, | 
Etjersilb. - | 
Skita, f. füblüger, imdufum, imernh, a | 
Gfjnte; (recrins fkyrte). Nær er íkinnið 
enn fkirtan. fubucula cedit cuti, curis cariu 
indufio, Skindet er nærmere end Skjorten ] 
Skírteini, m. clarum, evidens hgnum, et Hart, i 
tydelige Kjendetegn. . 
Skít (at íkíta), venrrem exonerare, cacare dm | 
fit Behov, fftbe. . 
Skit, m. fordes ventri, fern, Skidt. t 
Skita, f. idem. Skirt, m idem. ” 
Skitinn, fordidus, uren, ffiben, füavict. 









Skóadr-v. fküadr, caleamr, ffott, fom þí 
Sko paa. , 

Skóbót, f. affumemum cakei, Stol 
fap. 

Skóbroddar, w. pl. mueroner calcatorii, cili 
clavati, Jernpigge eller Spidſer unter Efni 
- fet at ftaa (aft paa Is. 

Skóbætari, m. cerdo, en Skoflikker. 


flitke, et» 


fhoat, 


fue, fuc. 
Skodan, f. ivfpecrio,. Øyn, Befigtigelfe, 
ſtuelſe. J 
Skodanar-mál, s. res cate decidende, en wy 
fom nøje maa tages í Overvejelfe. ' 
Skóf, f. ormfte, Stal, Storpe, (tiw). 


“= 


Skófir, f pl. erwfta lacrea im fundo elle adnfaz 
'deflrigmema, bet, ſom ved Sogning af Mal⸗ 
Yemab, ſvier faft paa Bunden of Potten, 
Skrabning. 

Skoffin, w. animal beiden « ex fele et sul, 
Saaledes kaldes Affødningen af en Rev og 
en Kat. 

Skó-föt, m. pl. calceamenta, Etotsi, Fodtsj. 

„-Skögr; =. fylva, en Efon.' 2) lucur capitalis, 
Gorvisning, Fredloshed. At leyfa úr fkógi, 
exulem, civisari reſtuuere, gjengive eu freds 
158 Mand fin Borgerret. . 

Skégar-gudir, m. pl. Satyri, Olorguder, Sa⸗ 
tvrẽer. 

- Skógar- iit, f. ama, Baabyt. 

Skógar-l.ögg, "f. lignatio, Skovhugſt. 2) fle 
blenica , en Etovsfje. ' " 


Skgermdr ,- m. exul, ad fylvös damnatus eui * 


aqua et igne interdicium , lanbflygtig, fótvift, 
fredes Mand, 
Hugger, fælder Træer í en Skov. 
Skógar-ðxi, f fecurir fylvarica , en Skovotſe, 
Dulstfe. ” 
Skígar-uxi, m. bubalus, vild Offe, Voffel. 
Skóger-pibftr, m. vid. pråftr. i 
Skóge t. m. ftra, animal fylvefre, vilde Dye, 
Gkógvíngr, m. exHimm, imerdicio eque er 
ignis, Landflogtighed, Fredloshed. 
ssågvkugs-lok, f. rearus eapirolir, Forvlön'ng8 


Cag; Misaierning, fom ſtraffes með Fred⸗ 


loshed, Borvisninð. . ' 
Saves Deel. 


.Skol, m. pl. mixrura ; 


2) lignarer, ligmicida, fon . 
* Skolavstn, s. colluvies, Skyllevand. 


' 273. 

Skógi-wixinn, . arboribus. en) fkovbevokſet, 
ſtovbegtoet. 

Skållibd, m pedibulum , Eyðen ef eng Sang. 

" Skockr, m ibea, Quttal, Stjede. 

Skók'íftr, m balatromes, bet Cfarn, Der terts 
fer igjennem Skotoſet, og fatter fig poa 
Gtrompen. 

Skol, = ⸗ugæ, Vaas, Siedder. 

isem elvis, Test 








Band, Efyflevanb. 
Skola (át fkola), elnere, lavare wt, flyde. . 
2) segeri, vaafe, ſlddre ; lias fkvola. 
Skótahródir, m. condifcipulus, Otolekammerat. 
Skólsgénginm, ”lisserseus, oplært i boglige Suns 
fier, ſtudert. 
Skólemeifteri , m. lndimagifler , rector peus, 
Beſtyrer of en Stole, Rettor, Sfolemerter. 
Skólagiltr, we. difcipulus, ſeolaſticus, Stoledis 
feipel. i . 


Skólaus, excakeatus, uden Sko. . 

Skóledr, s. Coritum ad calceos aprum, Skol rber, 

e Skóteiftr, m, foles, Okoſaal; vid. Git. plana. 
quii. ' 


1 Skolbrúnn, badius «olor, eluvigi inflar, mg:fes 


brun. 
Skolbrýnn, «ui fupereilia «contigua. funt v. ee - 
Serea⸗, fom forte (ammenfengenbe Øjen 
bryne. 2) pallefcens, blegagtig. 
Skolb: $ dr, idem; vid. fkulbryndr, 
Mm 


. 274 Sko 
7 Skóli, wm. ftbola, gymnafinm, en Skole, Latin⸗ 
ffole. s i 
Skoll v. fkull, s. Parelius Solem fnr, en 
$bifot. 
Skollabogi, ss. decipula vulpium , en Raveſaks. 
Skollahliód, s. gennisøs, Bjeffen, Tuden (om 
Rave). 
Skollahráki, s». vid. marglytta. 
Skollalauf, s. vid. bifuholla. 
Skollarót, fi vid. fifla-rót. 
Skolls-fkinn, m. pellis vulpfna, en Revebelg. 
Skolli, m. vulpes, en Ræv, 2) propr. irrifer, 
Forhaaner, Gpotter. 3) diabolus, Fanden. 
At fkélla vid íkolla eyrum, deridere, fidem 


mon babere, abaudire, comemnere, fade fom. 


man iffe hører, iffe bryde fig om. 

Skölli (at fkolla), bærere, pendere, iw con ſpertu 
eff, hænger frem, er tilfyne. Dar fkollir 
nú lás fyri búi þeirra Reykdæla, fera penfilis 
ibi confpicitur , pennaria Reykdalorum occiu- 
dens, bet er nu Laas for Rejfdølernes Bo, 
At íkolla vid einum, irridere, infklsare, 
forþaane „. (potte en. 

Skolp, x. eluvies, Styllevand. 

Skolpa (at fkolps), diluere, (fle. 

Skolpinn, diffortu, forfert, forvendt. . 

Skoltr, s. roffrum, Grube, Tryne, Snabel. 

Skómakari, m. fusor, calcearius, en Skomager. 
AR. 0) 

Skómekars-büd , f. fusríma , WB 
Skomagerbod. 

Skondra (t/ſſondra), iitare, gaa tibt og ofte. 


J Sko 


Skonrock, s pati fliginens fgermomun), Sv 
debrod, Skonrogen, Hvedetvebakker. 


- Skop, s. ironia, cavillatio, Yroni, Stikleri. 


Skopa (st fkops), curriculo fe dari, vende, 
"løbe. 

Skopsz (at íkopaz st), per jocum dicere, fet | 
Spog. 

Skoplege, ridiculus, føjerlig, latterlig. 

Skoplega, ridicule, latterligen. | 

Skoppa (at fkopps), curfirare løbe, rende. 

Skoppinn, vid: fkoffin. 

Skor, f. füfura, rima, imcifera, Cut, 
9teone, Sinbfuit.. Hann er i fkor, inar 
guftiis eft, ban er í Knibe. 

Skór, sw. calceus, en ifo. Hann er bond» 
í báða fkó, meurrmm pedem. proférra endi 
difficultatem ubique femiit; han þar guts 
ligheder fra affe Gider, 

Skora, f. vid. fkor. - 

Skora (at fkore), incidere, fsfuram facere, gjør 
Indſnit, Aabning. 2) deserminare, $ehm } 
me, 3) numerum fuppursre, vegne, 0wn 
regne, At fkors á einn, poſtulare, pro 
care, fordre, frave, affe; Skoa fig undið 
desrectare, recufare, undflaa fig for. Skod 
á hólm, ad duellum evocare, udjordee tl 
„Tvefamp.  Skorst var á, hval margt mi 
"lidie, calcujum. iniere mulsirudinir court: 
man gjorde Overregning over Sroppttud. 
Mængde; olim moris érar nr dius fil 

- terasir, per (fecaras fisfuras in lignum, dunt 
vel censuriar conaumerere) man plejede L.] 





- - " 


" Sko un . . ' Sko ^ 275 


ſem endnu Bruges af bem, ber ej fan íFtive, — Skófkilmr, eels cito sereni, ; fom baſtig fliber 
at betegne et vift Tal; f. Eff. 10 eller 100, —- Sfoene (om en $e. 
veð Indſnit í et Gtpffe Sra. Skófmidr, m. calcearius, „ Skomager. 

Skorbillde, m. detrimensum , dammum, Gsfabe, . Skófólahæll, wi. fulmensum, Sjælen paa Oto. 
Forlis. 2) dimiuwrio , Formindſtelſe. Skofpenna, E anfa, Stofpænde. . 
Skorda, f. fulcrum, fulimen, Stotte, Pille, — Skófveinn, sm. pedifeguns, en .Opvarter, je 

ped ftendr alit í fkordum, rara flata ma- ner, Dreng. 

ment, alt ftaar faſt, utoffeligt. -Skot, m. lasibulum , angulus tendbrofur, ros, 

* Skorde (at fkords), fulire, unberftotte, fatte í. Vraa, Hjørne. 2) acus; irem jaculum , 

Stotter til. Kaſten, Syden; ogfaa: en Pil, et Spyd. 
Skordu-fteinar, sm. pl. lapides proceres, Støttes + 3) explofío fcloperi, et Stud. 

ſtene. Skota-fkulld, fí semina impedita, illifvið Gjeld. 
Skorinn-orde, diferrur, dibere logvens, fom:tas — Skorbragslegr, geftu falax et eler, raſt, hur⸗ 

"ter beſtemt og tydelig. - tig, adræt. i 


!Skorpa, f. mifus vebemens; item sumulus, fefs — Skotelldr, m. ignis mifflis, fp fulmen fulgur ,. 
tig Anftrængelfe ,- voldfomt Angreb. - 2) pro- Syb, fom fremfommer veð Skud; ogfaa: 
cella, heftigt Uvejr. 3) ern/ta darior panis pnilb. ; 


etc, Storpe af noget (f. Eff. Brød). *Skorferi, m. modicum ad metam. imervMum, 
"Skorpinn, sorrugarns, comortur, ſammenkrym⸗ Skudvidde. 
- pet, fammenfnærpet, ffrumpen, tynket. Skotfrí, immunis a telis, ſtubfri. 
Skorri inefkinna, f. anus rugis en rynket Rjels — Skothliód, wm. fragor tormemtorum, Lyden af et 
fig. : , €tw. n 


Skorpión, m. fcorpius, fcorpio, en Sforpion. Skothrid, f. imber telorum, en Fægtning med 
Skorpións-merki, s. idem, Gfovpionené Tegn. , Styderedffaber, Pileregn; heftig Geverifo 
Skorprs (at fkorpne), corrugari, indífrumpeð, eflet. Kanonade. 
blive ter, rynkes. Skotleggr (á fel), bid lærleggr. 
Skortir (st íkorta), deeffe, egere, mangle, fate“ Skotmedr,”m. fogittaríur, en Obkytte. 
te. Margt fkortir hann, multa illi defunt, — Skotmál, s. fcopus, meta; irem pesibulum, Maal, 


- Ban manger, meget, . - . five, hvortil man flyder; Skudvidde. 
Skortr, m defecrus, angel. - Skotpeningr, m. argemum fumprwerium , epbo- 
Skófidr, enlaris, ad ralos demiffes, (om naar ium, viaticum , Sieftpenge, Haandpenge 


- fige til Hælene; fib, ſlabende. . Lommepenge. 
D. , Mma 


276 ske 


' Skótfilfr, m. idem, 


| Skodfpiót, a. mifile, Bafa, Spyd, she. 


Skotfpónn, m. irniva lignea, pro fcopo erecta, 
en Træfplint, Hvorefter man (fober med Bue. 

, Sendtu pad ecki at íkotfpónum, incerso curfu 
in valgus id nom emitte, ab bet iffe gaa bort 
paa en nfitfer. Maade. At hafa'at fkotípæni, 
gericulo exponere , udfætte for Gare. 

Skotfpænis, incersa vis, vacillairi curfu, & en 
uvis, vaflenbe, ubeftemt Setning. 


- Skotta, f. sbrocus, en Top at lege með." 


Skotra (at fkotro), gyrare, citcumagere , breje 
rundt, ombreje. — ^ 

Skott, „#. cado, Hale, Svands. 
fat, idelig geben. 


2) jagis cur- 


"Skotte (at fkotta), frequenter. cur ſuare, tei 


ideligen frem og tilbage. 

Skotti, x» curfor, en Løber. 
quent. 

Skottóttr,- egvus "alla cauda difcoler, en Heſt 
með fib. Hale. 

Skottfkr, Scotus, en Etotlanber; pr. feoricus, 
ffotff. 2) carfor agilir, en coff Løber. 

Skotvopn, s..miffile, Vaaben, fem funne fas 
ſtes, eller hvormed man fan ſtyde. 

Skóvax, s. cera futoria, Skovoks. 

Skópurke, f. serferium, Esfovifð, 

Skópvengr, m. corvigia calceameniorum , tor 
rem; gl. fotvinge. 

Sköddun, f. vid. fkadden. . 

Skåfångr, mw. sibia, crus, Skinneben. 


2) idem a & ſe · 


- Sköfnúngr, m. ferrum bene polisum, et vel 


4k 


' peferet Sern. 2) inde nom. propr; gladii, 
* heraf et Sværde Navn. 
Sköfa-járn, w. radula, Okrabe, Sfrabejern. 


Skågul, f. uma parcarum erbuicit, en af Val | 


fprlerne 606 de Debenffe Mordboer. 
Skögull, m. prominentia, Udtagen, Udhengen. 
Skågultånn, f. dens promioem, - udragende 
Tand. 


- Skögultenir, $rombwr, fom þar fun 


Tænder. 

Skökull, w. vid. fkógull. 
fang). Stjært. 
Avlelem:; á fkage. 


Senn, s». pl. drifa, beleen, Udleen, Opi. 


At göra íköll at, albis dentibus ridere, tr 

fe, ojore Star af en. — Páli þótti giór íköll 

at fr, Paulus im fui comzempram interpres 

18 eft, Paul troede at: þan Blev belet, io 

* fpottet. 

Sköllóttr, caloms, glaber, faldet. 
fköllóttr, calvefeere, blipe (falbet: 


At ; 


2) tem, Our - 
3) penis egvorum, Heſteni | 


Sköllr, m. fraus, perfdia, svig, Bedrager Í 


Sköllr var í fkapi benda, ruftici infdi erm 
Bonderne vare utro. 

Skómm, f. igmomiwin, derrimemum, Glam, 
Gtjændfel,” Gabe; à fkummr. 

Skümmu ádf, pauló ante, fort tilforn. 

Skåmtun, f. vid. íkemtr. 

Skóp,7s. pÀ fate, Otjabne. 2) membra ger 
zalia serinfgve. fexus, fæpins virilis, beygt 
Sjens, bog ífær Mandfolkets Avlelemmer. 
Um íköp framm, immeriso, uden Fortjeneft. 


Sköpun, f. creatio, Skabelſe. 

Skör, f. barba, fpec. myflex,. Stieg, SBncbelés 
Garter. Ecki- mun ég göra Íköt mína eptir 
því, magni mom æftimo; ob id barbam nan 
refiagam, bet agter jeg iffe for noget vige 

7 tigt, Qpad er ecki um íkör framm talad, 

- non incomfiderate diotum-eft, us is buccam ve- 
sit, bet ev iffe ſagt for meget, itfe uden” 
Vetenkſomhed. 

Skör,- f. fcamwum persarile, en Sant, bøj 
Skammel. 2) feabellum, en Fodſtammel. 
3) gradus loci boworatior v. gradus bonoris, 
er Trin. — Synir Harallds kóngs áttu at fitia 

i íkör hærra enn Jarlar, og fkår lægra enn 
"fálfr hann, füii Haralldi Regis federe debue- 
uw: proximi Supra cómites, et infra ipfum, 
idem, Song Haralds Sønner. Hulbe fibbe et 

“ Trin højere end Jarferne, men et Trin [as 
vere end han felv, 

„Skör,.f. (á bát), tommiffara. förum re reciproca, 
Gammenfsjelfen af Brædderne í en Baad, 
Randen paa Brædderne. — T'sfkür, margo 

- #. præcipirium glaciei, ſuper mare et flumina, 
den yberfte Kant eller Rand paa Iſen. 

Skårnugr,” fordidwr, fnavfet, urenlig, ffiben. 


At verda fkörnugr, collurulari, blive ffiben, - 


Sköraglegr, virili, gravis, briftig, virkſom, 
myndig. 

Skårvgleiki, m. vid. íkörðngikapr. 

Skölúngr, sw. rusabulum, en Rage. 

Skbrångr, e. vir v. tirago gravis, dumpidur, 7 
en sirfjom, uforfagt, wie í Wand eller 


277 


Kvinde, Tsktu ped eins upp, fem þá verde 
fkürüngr mf, es zansum nisere que bowefle 
exfeqvi pore, førføg blot bet, fom bu méb 
Hæder fan fuldføre, — Dinna atqveda leita 
tg, og vil ég þú verðir af fkürüngr, sua 
So fententiam. quero, es opto audacter. preferas , 
jeg ubbeber mig bin Mening, fom-jeg snffec 
at du uden Tilbageholdenhed meddeler mig. 


^ Skörúnglegr, vid. fköruglege. E 
Sköránglyndn, excelfr animi, ftotmobig, ufor⸗ 


ferdet. 


Skörúngfkapr, m. magsawimitas, audacis, Stor⸗ 


modighed, tlforferbetfeb. 2) prudensio, ' tog 
ſtab. 

Skrá, f. fera lacoxica, Laas for en Dar. 2) 
libellus, sabula, et Drev, et ille Skrift. 
Skrá,-á fkrá, obligve, ſtraa, paa 'ffraa; vid. 

á íkí. ( N. O.) 
Skráa-fmidr, sw. faber ferarius, en Laaſeſmeb. 
Skraddsri, w. farsor; en Sfræbder. 


Skrádr, confignatus, iw numerum relarus, optega - 


met, opffrevet. . 
Skraf, wm. loquela, Tale. 
” biorum, Snak, Sladder. 
Skrafa (at íkrafa), equi, fomwm edere, tale, 
fige. þið "íkrafar (íkriáfa) vid, de aridis 
dicitur qvando attacta refonans, ſiges om viffe 


, terre Ting, fom give Lyd fra'fig, naar be 


- fløde fammen, f. Eff. Gin. At fkrafa 
einn uppi, fuco verborum. fallere aligvem, 
„ovettale enc 

Skrafinn, gerrulns, fei 


2) mge, Bein m 


978 Skr 

Skraffi, m. gerra, „en Vaaſer, Ofabrer. 

Skrái, (at fleri), lireris mandare, optegte, ops 
ferie. 

Skrålæftr, + fera stelur, futter med en Laas. 

Skráma, f. plaga, cicatrix, Skramme, Saar. 

Skráma (at íkráma), leviter vulnerare, -gwe En 
en Okramme. 

Skrámadr, leviter vulneratus, (et faaret, fram 
met. 

Skrámbr, sm. idem. 

Skrámi (at fkráma), lucere, nitere, ftinne, 
glindſe. Þar fkrámir liós í sugu mér er ég 
lít þángat, - gvande oculos illuc verto , lux 
mibi .offulget , air Geirmundus Helias fkimn , 
-(lurida cutis), faafnart jeg fer derhen, ſtaar 


Lyſets C fin mig flge op i Øjnene, fagde 


Gejrmund Heljarftind. 

Skránleitr , . facie albicante ét offuofa, fom har 
et hvidt Anſigt; irem cicasricofus, (frams 
met. 

Skrámóttr, "Mem. . 

Skramfla (at íkramíla), ffrepere labii, hoisle 
eller fløjte med Læberne. 

Skrimfl, m. crocitut, Hviſlen eller Bløjten ; ogs 
faa: 9tavneffrig. 


Skrámr, s. vir cicatricofus, en arret, ſtram ⸗ 


met Mand. 

&kran, s. ſeroca, Pjalter, Riptraps. . 

Skrap, s. crepitus, Knagen, Knarken, Knitken. 
2) sugé; Vaas, Sladder. 

Skrepåblaup » nm. iwanis nixus 2 crepitus amiren- 
sjs fine effégm, unyttig Anftrængelfe. 


bur 
Skrapi (at fkraya), cfepere; item vacillere, tst : 
fe, fuite; ogſaa: brage. t | 
Skrapi v. fkrapr, sm. furilic jasator, wn tu 
er. At hlaupa í fkrápans, reprimere di 
vum jactentisn, nebttyfte end Praleti. 
Skrapn v. fkrapni, s. senerrima ramenta e ptr 
Jftribus, be minbfte inner paa Gotelier. 


-Skrápr, m. fgvama fpiwefa, pec. pelli casi 


earcbari, Huden af Havfallen. 

Skráfet (at íkráfetia), feribere, lireris mande, 
opſerive, optegne. 

Skratei, m terror; item terricslagensmm, tet, 
Skrakkeblllede. 2) malus genius, Fanden 
3) gigas, en Jette. 

Skráveifa, f. pbantafma , plofme; isem [perra 
ebligve epparens; item offuci, Trylleri, t 
Gioglebillede. Ar göra einum fkrívef, 
fafcinare, vanum terrorem. imcusere, init 
en falſt Skrak. 

Skrauinr, m. blarero, en Oubbermunb ; àífkros. 

Skraut, s. vid. fkast. . 

Skrautbåinn, fplendide ornam⸗, prydet, frå 
með (muffe Klader. 

Skrautlegr, ermarur, promtus, bet famme. 

Skrautmenni, m. vir fplendidus, ew ficlig mø 
tet Mand, 

Skrautyrdi, m pl. fales v. flores erationis, færð 
Ord, Blomſter í Talen. 

Skrápurr, gvafs fkrofpurr, qui ob aridam 
fine fomu sracari wequis, fom veð Serm] 
fem Enager af Torhed. 

Skref , m. gradus, pajfur, Trin, Skrut. 













=. ” Skr 
Skréfa t íkrefá), gradu pedum serram muiri , 
maale med Skridt. i ; 
Skreflaz (at fkrefliz), egre in pedibus fe fi. 
mere, valle, med Mød funne taa paa Bes 
nene. 


Skredar, f. pl. loca invia, falebrofs, uvejfoms , - 


me Steder; inde nom. Bror: lei, deraf et 
Steds Egennavn. 

Skreid, f. pifces indurari, euni. Hann gat 
tid íkarpa fkreid, eftir 3 dagn, poft srida- 
um, pifces induratos edere permit, efter tre 
Dages Borieb funbe þan fpife tor Stokfiſt; 
Þorl. S. 


Skreidar - flkémma , "f. cella promrmaria pifcium, 


et u$, hvor man gjemmec Stokfiſt til Hus⸗ 
holdningsbrug. 
Skreidiz (at fkreidaz), reprare, krybe. 
Skreidi.gr, m. reprario, Kryben. 2) inanis ex. 
€ufotio, unyttig Undſtyldnins. Ásbiðrn qvad 
ecki myndi tid íkreidíng, Asb. vana [ud 
irrira fore dixit, 45. fagbe, at unyttige 
Undſkyldninger vilde iffe nytte. 


Skreika (ot íkreika), labafiere, divaricare 


vatle. ^ 

Skreipr, lubricus, glat. 

Skémla, f. vaca effærn, en gammel 80, fom 
iffe fan faa Kalv, 

Skrepp (fkrapp; at fkreppa), dilabi, fe fub. 
ducere, fnige fig bort, ffrubbe fig. 

Skreppa, fi pera, burfa, Tate, Peſe. 

Skreppíni, a. frecrrum fugax, ct flygtigt Gjøgs 
iebillebe. . 2) idem ac: 


Skr 279 


Skreppingr, mw qui remebrar er manes timet , 
fom frugter for Morke og Gjengangere, 
Skreppíngslegr, idem fed adj., bange í Marte. 
Skreyfi (ot fkreyfa), erigere er camalare ut fee 
setur, opítable noget, for at bet fan torres ; 
vid. fkrüfa. 

ficare, tette Korn. * 

Skreyri (at fkreyta), ormare, rim decorare, 
fmpffe, befinyffe., 2) ultra modum laudare, 

. tOft everbteven, overdrive; á fkraut. 

Skreytinn, Gmümius im laudendo v. excufando, 
øverdreven i at roſe eller unbffotbe ; itte 
ſandru. 

Skreytni, f. facti leudatio, excuſatio delicti, bet 
at rofe en Handling, eller undſtylde en Fejl; 
bodie:- figmensum, Opbigtelfe. i 

Skreyttr, ormarus, (mpffet, pyntet. 

Skriéla (at íkriála vid), fomirum ertactm edere, 
(de rebus dicisur pertorrefcemtibur), give en 


pb fra fig, fnage veð åt berøres (fige$ om 


gjennemtorreðe Ting). 

Skrid, sm. reptatio, Kryben. 2) curfus, mavis 
im aqua v. per glaciem difcurrentis, Gkibets 
Løb í sen, Loben paa glat 36. 


- Skríd (at íkrída), ferpere, repere y frybe, flyde 


fig frem. — Dad íkrídr cil íkara, aaberer „om 
«quar, metapb. deducta a reptihbus, bet (at, 
fer imod Enden, er nær veð at af; deret c 
Skrida,- f. ruisa monium v. nivis, Gjelbffreb, 
Sneſt red. 
Skridbytte, f. lucerna, laterna, en Logte. 
Skridliós, s. idem. 


At fkreyfa korn, Føamensum 





fo. Skr . 
- Skiidbytto-liós. TES vulcanus cormts epaclifur , et 
96, fom. brænder í en Logte, et Løgtelyé. 
Skridinn, derrirus, fübt, forſſidt. 
Skiidnadr, idem. 
Skriðna (at fkridna), labaſcere, vafe „. gíibé, 
2) geri, lacerari , ſtides, live forſlidt. 
Skridning: , m. reptano, SKryben, - 


- Skriðormr, m. ferpens, veprile, et Kryb, frr 


fenbe Dyr, Orm, i 
Skridqvikindi, m. animal nrile, et krrbende 
Dyr. E 
» Skrif, m. fériptum, rift. 2) liter, en Bøg. 
Skrifi (at ík:ifa), fcribere, exarare, ſtrive. 
Skefari, m. féripor, en Okriver. 
inquieta. (avis), Vibe. 
Skrifaralaun, n. pl. ſepiaticum, Gtriverlen. 
Skrif-færi, s. pl. inffrumenta firipreria, Gris 
vetoj. t 


2) sringa 


Skrifhús, wm. tabularium, SBterfammer, Atkiv. 


Skrif konft, f.or:bógrafbia, caligrapbia, Okſon ⸗ 
ferivning , Stetffrioning, Oerivekunſt. 
Skiifl, m. res lacera v. luxara, en forreven, 
pjaltet Ting, fom neppe fan bænge fammen. 
Mosfells kyrkia á nockr gömal bókafkrifly 
templum Mejfelli poffider oliqver libror veru- 
Fate. mancos er laceror, Motfels Kirke ejer 


nøgle gamle, neſten opflidte Sbrubftptfer af i 


Dofumenter, 
Skrifa (ar íkrifia), im lubritir divaricare, vatle, 
gide, Øræve. 


^ Skriflaz (at Skuiflaz),” egre per loca Aric⸗ e 


„Skifi aypír , 


, Skr . 
pericxlofa vosdere, Femme með 90b a 
flibrige og farlige, Eteber. 

Skrifegr, literis configuanis , ffriftfi 

m. (Burra angufla, Oftrivpopit 

Skritfpiölið, sm. pl pegilare, Gtrivertæk, 
Stegnebos. . 

Sleiftabls, f. idem (I. 0.) . 

Skritfto kr, sw. såden gropbieria, Blekſtrin. 


"Skríffandr, m. arem. feriproría, Gand (td 


Geftes bet ffreone med). 
Skrift, f. fcriptura, Skrift. . 
Skriftir, f pl. farisfaciie peccatorum, Drift 

Bob. 2) redargurio, correctio, cenfuri &« 

elefafticá, Syrettefottelfe, Skriftemaal. 3) 

eoacrio, Tvang. «ad var hönum eint 

fkrift, nom invitus erat, bet var ingen wn 

fer fam. At gánga til fkrifta, cenfure c 
cleſi flicæ fe fubmittere; bodie: abfoluioma 

perére, gaa tll Skrifte. At ftanda fkr fri, 

idem; at ſtaa Skrifte. Opinberar flaifir, 
pænitemsia publica , aabenbare Striftemaal 

(en Straf:) 

Skrifta (at fkrifts), cenfuram ecclefinfticam exe 
cere, labe en lide Kitkebod; bodies puit 
abfolvere, ſtrifte. 

Skriftefadie, m. comfesfomarins, Obkriftefader. 

Skriftérgángr, m. formula coafesfirmis, cmfto 
fro auvicularis, Gitriftegang, hemmeligt etit 

temaal. 

Skrifta-ftóll, sø. cela confsfjomarie, Oris 

Skriftlærde, rbwlogur, en Teolgg, Gtridre 
2) Jériba , pr. aries liberåles edocsus, en Bær, 


- Skr NS 

Skeifverðugr , metgtn diger, fem fortjene at 
optegnes. 

„ Skrika (at fkriks), hbare, vakle, git. Hån- 
um fkrikar fótr, labar ilii pes, fan vafler. 

Skríki (at fkríkis), miswrire, feibre (om Bugle). 
3) deridere, ſpotte, beles * 3) rancare, ſtrige 
fig has. At hlzs í fkríkiur, per minaritio- 
sem ridere, fmaale. - 

Skill, m. ple; promiſcas, sumulsuens, Aips⸗ 
tape af. Golf. i 

Slim, s. monfirum, Ubyre, Vanſkabnins. 


Skrimt, a. vex cropers, knarkende, fEræppende, 


rallende Lyd: . 

Skrimti (at flaimte), crepare, ffridere, fnage, 
-fnife. ^ Enn [krimtir í bónum vindurinn, 
anbelafio ejus adbuc suditur, endnu høres: 

haus Mandeðræt, endnu drager fan Aanden. 

Skín, s. capfula, ferinium, et Okrin. 

Skrína, f. frrinium viatorum, et Strin til at 
giemme Proviant i, Madſkrin. 

Skríngi, s. porremtum, Uhyre, Vanffabning, 
ufæðvanlig Ting. - 


Skríngilegr, porsemofur, vanffabt, ufæðvanlig. . 


Skrinfmidr, s. foriniarius, en, fm forfærdis 
ser Skrin. 

Skriðdr, m. vas amplum, refonans, et ſtort 
Kar. 

Skripi, s. monſtrum, porsentum, Uhyre, Van⸗ 
ffabning. 2) mulier geftu impudica, et fræk. 
$raentimmer. . „Þeim fýudiz at ffr koma 
sredúng , og önnur fkad(amleg íkrípi, vide- 
fume ad fe venientem, taurum. et, pluria mou- 

Anden Ded. t 


Skr 728 


wonſtra periculofa, be ſyntes at vilde Tyre, 
og andre ffabefige Uhyrer nærmede fig bem. 

Skripa (et fkrípa) at, impudice blandiri, file 
før en paa en fref, utugtig Maade. 

Skrípatal, s. obftænitas verboram, titugtigbeb 
i Ord, Uterlighed. 

Skripilldi, s vid. fkrípi. * 

Skípifligr, oðfænar, utugtig, ſundſis t om. 

Skripr, m. penis, det mandlige Lem. 

Skrítinn, jocofus, (sjerlig, ſtjemtſom. 

Skritilege, idem. ot 

Skrítilega, jocfe," føjerligen, með Ofjtmt, 
Sves. 

Skrítni , Ff fæetie, Spsg, ftjemtfomme Orð. 

Skrítyrdi, m. pl. idem. 

Skrof, mæ. glacier fpengiofa, Is, fuld af Huller,” 
aaben, (s$ S6. 

Skrófa, f. pelecauus minimus, maribus antbropo- 
morpbis , Aalekraa, Petrel (en Fugl). 

Skrockr, m. corpus vaflum, et'ftort Legeme, 
Strøg; fi hvalfkrockr, heftíkrockr, fkip- 

. fkrockr. , 

Skrockfkriódr, m. corpus 'anacra v. cafu rebs- 
ans, et Legeme, (om veð Bergrelfe eller Fald 
siver Lyd fra fig. Hann rak hann nidr 
fkrockíkriðd; 'profiravit illum adeo violemer, 

. mt reboarei sruncus v, corpus caſu, han fas 
ſtede fam ned, (aa det fnagebe i ham. 
Skrolli (íkrolldi, at fkrolls), fupermarare, fosme 
me, flyde ovenpaa. 2) pesduly) adbærere, 

fene faft ved. - 


Nn 


"E 


283 - 


Skrójar, m. pl. figmentum ;. item incoweisentia, 


Opdigtelſe. 

Skiógarfótt, f.-morbus ficritinsy í flass, ops 

, Bigtet Sygdom, Skulkeſyge. 

Skrópherdr, erifpus, trolhaaret. 

Skropps, f. fpema, Gum, Fraade. 

Skroppulegr, perofus, aaben, foulmet, fom 
Braade. 

Skröfugr, „vid. málugr. 

Skröggr, m. grandilagums, gvafi finium, v em 
Storpraler. 

Skrök, 9. figmenrum „ Opdigtelfe, Uſandhed. 

Skrök-faga, f. folla, Eventyr, opdigtet Bote 
telling. 

Skrökfamr, verbir fallax, fom „ofte figer Uſand⸗ 
ged, upaalibelig. 

Skrökva (at íkrökva), figere, etin; fige 
wfanbt. 

Skråkvoter, ææ. teffis fallax, et falſt Vidne. 

Skröllt, m. ffrepirus, flridor, Knagen, Bragen. 

Skröllti (at fkrålita), ffrepere; tuage, brage, 
siete Alarm. 

Skröllr , w. serrer, timer, Grot, Frygt. 2) 
derifio, Beleen, Udleen. 

Skröp, v. pl. eenadia, Legetøj. Barnafkröp, 
idem. 

Skrabb-hefill, sm. rascive, Otrubbevl. (9,0.) 

Skrüd, m. ormatus; item veftirus v. pannus mol. 
lifimus, Prydelſe, ſtadſeligt Klader. 2) 
omnes res mobiler, rørlige Ting, Møbler. 
3) imfirumense ruftica, Agerdyrkuings⸗ Rede 
flaber. | - 


E A 
Skrúði, m, ormatus, vefirur, ffir, wh 
fige Kleber, Stade. 


, Skrádbúinn, ermere ——— tledt í pyntelge 


Klader. 

Skrúdhús, = furerirm, enmera beflice, Gu 
detobe, Borvaringsfted for Sengens. Dy 
delſer. 

Skrüdkladi, w. pl. fplendide vef, fbi 
Steber, Stadstfeder, 

Skrudningr v. fkroníngr, mw. fran, fuys 
Bragen, Alarm. + ' 
Skråf, m. opercnlem vesarile, et fang fif a 
breje om, ſtrue paa; Skruen, ben uk 
fing at ſtrue. 2) parva firnes pifcism i 
ficieudorum, eu liben opftablet Etaf af fi 

for at tørres: . 

Skráfe (í pref), f. ceblea, en Ori, 

Skráfa (at fkráfa),: fpires conlimare, fru. 1) 
serquere, erwcisre, pine, píage. At fcf 
upp, fpira; exfolvere, ffrue op. Ar fth 
Sfr v. famen, fpiris heplicare, førne f 
men, ffrue í. Skráfa einn til mergisr, se 
dubiens craciare, pine en lige til- Turn. 

“ Skráfa v. fkrffa fifki, pifies arefacinin sb 
servatim confiruere, (table Gift op í e Cul 
fer at tørres. 

Skråfhærdr, vid. króphærðr. 

Skráf-járn, s. ferramensnm cochleersm, Gt 
sang af Jarn. 

Skrüfnegli, s. clavus sersilis, tmp af Jer 
en Jærnffrue. — - 


Skr. 


Skråfingar; f. pl. fpire, Struegang, Bejniné, 
Krumgang. 

Skråfan, f. rotatio, Omtringdrejen 
cias , Pine, Plage, Klemme. 

Skrugge, f. ronirru, Torden. 

Skruggu-hliåd, n. frepisus sonitrualis, Torden⸗ 
lyd, Serbenffrafb. - 

Skrugguliós, sw. falgar, Lynild. 


2) eru. 


Skragguflag, a. fulmen, Tordenflag, fonfiraife, 


i * Skruggufteinn, ceraunias, lapis ceraumiut, Sore 
tenften. 
"Skroggu-vedr, procella fulminofa, Tordenvejr. 
Skrucka, f. amr rugofa, gigamee molis er de- 
Formisatis, em (tor og meget hæslig rynfet 
Sieling; vid. flc ockr. 
Skruckulegr, deformis, ſtyg, hæslig. i 
Skrum, s. fgwentum, mige, Sladder, Opbigs 
!oCotéfe, Praleri F 
Skramsri, m. sugetor, jactalundus, en Glade 
drer, Storvraler. 
í Skroma (at fkruma), mr ſladdre, vaaſe, 
prale. 
; Skrumfamr, Jactabundus, mugariur, flaðberags 
tig, fom gjerne prater. > 
„ Skron, f. vid. íkran. 
' Skraníngr,. m. vid. fkrudningr. 
Skrýdi (at fkrýða) ð ornare, veflire, pryde, fire. 
Skrýfi (at íkrýfa), comtorquere, comvolvere, bøje, 
= Binbe fammen. At íkrýfa hári fína, eri- 
mes comorquere . binde fit Haar op. 
"Skryckr, m, præceps lapfus, pludfeligt Fald. 
t . 2) repensinus mosus, haſtig Bevagelſe. 





- Sku. 283. 

Skryckióttr, inconflaie, uftabig. 

Skryckir (at ſſeryekia), raptari, bevæget Buts 
tigen; à fkrockr. Hünum fkr;ckir nidr, 
repenre cadis, han falder hurtigen. 

Skrýmnir, m. gigas gravdiſonus, en Jette; à 
ſkrum. 

Skræða, f. liber mancus ex compage folusus, en 
gammel forflíbt Bog, uden Bind. 2) home 
manci, et Drog, unpttigt Menneſke. . 

Skrædar, f. pl. fragmenta, Brudſtykter. 2) 
fraces v. folliculi adipis, Grever, gevninget 
af Beðt, Salle, fom ej funne ſmeltes paa ny. 

Skrafa, f. bomuncio, mericulefus jactaror, et 

i Drog, frygtfom Storpraler. 

Skrafiz (at fkræfar), mollefere, deficere, blod⸗ 

^ éjsteb, blive til en usling. 

Skraki (at fkrækis), ejulare, quiritere, ferlge. 

Skrækr, m. ejularns, Strig, Klonten, Jamren. 

” Skrekhliódade, ſonorut, fuccroille vocis, fom — 
har en ffrigenbe Ctemme. ^ , 

Skræli (at fkrzla), arefacere , fottstve. 

kræling, f. arefactie, Torren. Skræling Ávaxta 
á jörð, earbuneslur, Brugteré libtercen paa 
Sorben. N 

Skræliz (st fkrælaz), idem qvod fegvens. 

Skrælna (at fkrælns), areſcere, bentorreð, 

Skrelpurr, aridus, torridus , fortoreet, uds 
tørret. 

Skræmi (at fkræma), deformare, afi, gjøre 
hæslig; vid affkræmi. 

„Skúa (at fkás), calceare, at fætte fo paa, 


at ffo, 
fe Nna 


284 Su 0c ' 

y Skúsdr , fkésdr, calcearus, ffoet , beffoet. 
Skúar, m. pl. calcei, Go, €fotpj; vid. fkór. 
Skubba (at fkubba), præcipisanier fecere, (otv 


rette noget fjsbes(oft, 2) eft Je relingvere, |. 


forlade, efterlades egent. lobe foran en. 
Skud, f. volva felis famine, $yunfjonneté fv» 
telem. 


Skvalldra (at fkvalldra),-augari, vaafe, flabte; 


Skvalldr, s. suge, Vaas, Sladder. 


Skvalldrari,, sw. wugaror, Gladrer, Ordgyder. í 


Skvalldurfamr, garrulus; ſladderagtig. 

Skúfa (at íkúfa), rejicere, repudiare, bottfafte, 
forfafte. 

Skúfadr, ejeetut,. forfaftet, bortleſter 2) fím- 
briatus, bebræmniet, fryndfet. Allir íkilldir 
þeirra Kóngs og Kolbeins vóru fkúfadir af 
íkeytum, 'ebpei Regir et Kolbeini sesi erant 


qvafi fimbriasi agitis, Kongens og Kolbeins 


Skjolde vare ligeſom beplantede med Pile. 

Skúfr, sm. lemnijcus, fimbria, Bramme, Frynd⸗ 
fr, Travler. 2) ligementum coudyli in act. 
sabulo, be Baand, fom faſtholde dd i 
Hofteſt galeu. 

Skåfilitinn, luxatas comdylo ex actisbul, lefns 

» mervis actiabuli, coxigams , toxp, hvis Hoſte 
„er af Led. 

Skúfflit, = laxatio condyli, Hoftens Fordrejs 
ning af Ledet. M 

Skagi, í. umbra, Gfygse. "Skoggi þótti í 
þeim málum, res videbatur dubia v. fuspecta, 
den Sag fonteb totvlfom. Eg géng úr 
„íkogga um pad, exma umbram clare vide 


s: perfonfur fum, bet fer jeg tydeligen, ben 

om er jeg ove:bevift. — | 

Skuggalegr , renebrofur, ambrosilis, ffgggh. | 

Skugge-menn, wn pl. semebriomes, ſtumle Ted: 
ninger. , 

Skugge-mikill , ambrofus, ſtyggefuld, (om far 
en ftor Sfygge. 

Skuggflá, f. /peculum ,- et Spejl. ; 

Skuggtýnn, caljginefus, mørt, Hummel, De | 
ver íkuggfýnt, caliginefus eris locus, M | 
var et ſtummelt Sted. 

Skúlbrýnn.v. íkulbrýndr, vid. fkolbrýnn. 

Skúli v. fkýði, m. prosecter, en Sbeffyttrr. 2: 
mom. propr, en Mands Egennavn. 

Skülka (at íkúlka), ludibrio babere; irme 
ligne explorare, beſpotte en; ogfaa: wbftüt 
en, 2) fe elevare, opfffte fig, hæves. Ela 
fkúlkar, vems sumet, Aaren ſoulmer op. 

Skúlkari, m irrifor; item fonlcoror, ende 
fpotter. 

Skalld, f. debirum meritum ,. Styld, Sortie 
fle. 2) æs alienum, Gjefb. 3) confe» Ou 
Styid. Fyri Guds fkulld, per Dam ie 
mortalem, for Gubé Etylb. Krefis íkulldi, 
cum facco venire v. hdire, dibitorem mhm 
repoftere, krave laante Penge tilbage. 

Skulldadagr, dies  folutionis, mercidonie, Geli 
termin, Betafingétermin. 

Skullda (et íkullda), eecufare v. infimsler cb 
sinit, beſtylde, anflage. 

Skulldabréf, s. ebligario, Gjaldébrer, $fri> 

Wing, Obligatfion. ^ 








Skulldadómt, sw. execusio eris eliemi, Mam, — 


Indforſel. 


Skullda-greidfla, f. folutio debiri » Gjælbend Be⸗ 


taling. ^ 


' Skulldakrafa, f. exatio mominum, Sjældent Im⸗ 
freselfe. 

Skullda- lid, w. familia et Fomulisíum , Semitie.« 

Skullda- lákníng, f. vid. folldagreidfls, 

Skulldaftadr, m. gvalisas debitoris , den Gjælde 
-fyldiges Beffaffenhed (eitthað. eller ums 
ferþeð). - 

Skulldsþíng, a. forum consractus , Sontgatis 
Berneting. 

Skul:daþión, s. addicrur, ben Debitor, fom i 
Mangel af Betaling, bliver fin frebiteré 
Sto; it. forbundne Tjener. 

í Skulldapriber, vid. fkulldfeigr. 

' Skullds-þræll, mexus ob «s aliesum , bet ſamme 
ſom fkuHdsþión. 

Skolidbind (st fku]idbinds), ebligaré, forpligte, 
ferbinbe. 

Skulldbundinn, obligatus, forpligtet, forbunden. 

” Skulldir, f.p. momima , e: alenum, Gjald. 

- Viffar fkulldir, somina expedita, vis Gjæld, 

* uðlaarlte Penge, fom ſtaa fiffert. 

- Skulldfeigr, persinax, conrumax debitor, en flet, 
fangfom Betaler. ^ 

„ Skulldfkéyti (st fküldfktyts), crediserem es de · 
bigorem im Jolvendis nomimibus committere , 
fringe glenfiðig Gjeld i Modregning med 
bverandre., 

Skulldíkéytíng, f. dbirorum irsjecio, den 


285 


Handlius, hvorved flere Perſoners Gjeld lis 
fvidereg mob hverandre, 

Skulldum hladinn , ære. alieno — for 
sjældet. i 

Skulldanautr, am. debitor, Skyldner, Debitor. 

Skulpa (st Tkulpa), zumeſcere, hovne, opfoulme. 

Skålpleitr, facie pingui, quadrase, rund of An⸗ 
ſigt. 

Sküm, s. ſpuma, mucor, Skum, Fraade. Tiarna 
v, vatna fküm, edarce, etſlags Hinde af blaa⸗ 
lig Farve, fom fætter fig ovenpaa Sump⸗ 

vand; vid. járnlá. 


Ski. / 


^ Skáma (st fkúma), fpumare, ffumme, fraade. , 


Skúmi, s. vid. fkåm. 
Mullenhed. 

Skåma-fkot, 9. feceffus tenebrofus et mucore ob» 
fiut, en ſtummel Afkrog. 

Skump, s, cegrinmasio , Vidrarenhed Vedbol⸗ 
denhed. + 

Skumpa, f. redargutio, Seettefatklf. Henn 
ftek vonda fkumpu, arerbam redargurioneim 
reportavit , ban fit en ſlem Srettefattelfe. 

Skúmr, s. laras fufce niger, catoractes, Strande 
maage; Alias bákalla-fkümr v. íkúfr. ^ 

Skunda (at fkunds), feffinare, ſtynde fig, haſte. 

Skundarer, m. pl. ewrfores; eere. E 

Skandi, m. feffinario, jaft, Skynding. Med 
, fkunde, cito, feflinaurer, Baftigen, í en Skyn⸗ 
bing. 

Skvol, fqvol, fkol, s, suge , grin, Gat» 
ber, Vae. 


2) mucor, Efimmel, 





286 » Sku Sku 


7o fab fugerandiis fersandum fit, me ab ev pakir 
et fuligo probibestur; vid. fótdrift. ' 
Skurk, s. førepitus, Bragen, Alarm, Vefen, 
Sá gårir fkurk í gåtunni, magsifce fe gerit, 
San opfører fig overmobig ; (de fifa eguiina 
, elim dictum, ſagdes forðum om Ridderne | 


Skåpla, f. ealypera laxior, et (avt opſtaaende 
Fruentimmer Hovedts. 2) velum, et Sejl. 
Skupp, s. irrifie, Beleen, Beſpottelſe. 
Skuppa (at fkupps), irridere, bele, beſpotte. 
Skuppla (at fkuppl), calyptram ordimare, ope 
binde et Fruentimmer Hovedtøj í Form af 


in Turban. Overmob). 
Skúr, f. mimbur, typbom, en Bye, en Regn. Skurka (at fkurks), Fregisum edere, sinc 
Skúr, f. fukgrumdis, projecrura, et Okur. farm, 


Skurma (at fkurma), eruflere, ovértreffe må | 
„Bart, ett, Skorpe. — Vatnið fkürmw, 
agva cruftam ”glacialem imdsit, Bandet CL 
træffes med Sefforpe. | 
Skurmadr, cønftarus, belagt med Sal, Elm 
pe; vid. íkurfadr. = 
Skurmr, w. crafts, "eorzex eta, ete, 
Bart. | 
Skurn, s. idem. 


Skurdarmadr, fewhprer, en, fom ubgravertt, , 
føjærer ud. 2) lanius, én Slagter. m 
Skurðar-faudir, ove mactandæ, Slagtefaar. 
Skurdhsgr, /éulpeor, en udſtikter, Udhugger. 
Skurdr, » vulnns, et Gaar, 2) sacrario y 
Slagtning. 3) feslprure, Mbffjeren,- Ude 
graveren, Hvad fem í fkurdinn géngr, quic- 
avid periculi incideris, Bvilfen- Fare ber inde 


træffer Nå géngr mikid í fkurdinn, mul- 
sum impenditur, multa macsamsør pecora, ber 
gisres ftore Befoftninger. Nú ætlar at fkéraz 
í fkurdinn, refricarr vuluus, nu begynder 


, Skurni, s. Rbinoceros, qvafi cruftorus, et Slek 


Born. 
Skúta, f. liburna, celox, en gefa, , fi. 
Skúti, m. crepido, Bryn, Stenbryn, line 


Saaret at rives op, bryde op igjen. 

Skurdr til vasg-veitinge, filcus agvarius, aqve- 
ducsus, en Banbleðning. 

Skurfadr, /éabiofus, ffurvet, fnattet. 

Skúrfiöl, f. fubgrunda, et fur; vid. íkúr. ' 

Skurfur, f. pl. feabies cruſtoſa, berpes capitis, 

* Sturv, Saar í Hovedet. 

Skárgod, w. idolum, féulprile, Afgudsbilleder. - 
v. à fkurdr; qv, fkurdgod v. à íkúr (fubgrun: 
da) qued idolum, wr res imanimasa, diligenter 


tand. 2) mubiliarium, en Kornhielm, Ot 
for at afholde Uvejr. Dad er léttr fiti, | 
ej fé betri enn úri, preffas bilum, gums 

- bilum, bedre et noget end intet. 

Skúti (at fkåta), promimere, rage frem owt. 

Skutill o. fkutull, m. vevabnlum, fpiculem, t 
Jagtſpyd, Kaſteſphd, Harpun. 2) safi 
parva, monopodium, et lidet Borð, pas 8 
ob. At íkióta framm fkurli fyri mann, 
menfam bomini apponere, fremfatte et Bið 





. Sku 


feti. Skeramr er fkutill minn, carta mili 
Japlex, mine Ejendomme ere ſmaa. 


Skutil-[vei.n, m. pincergs Regiwr, perillr 


en Mundſt jenk. 

Skutls (at fkutis), jaculari, ſtyde, kaſte. 
suuts, =. eauda, en Hale, Stjert. 2) pesi- 
cenlamentum , Penſel, Borſte. í 
Skútfeil, vnlgo fkútfiel, f cando, Hale, tert; 

vid. feil. . - 

Suifetid-fkip, mavicule, qve etiofer in puppi ve- 
bit, et Stib i hvis Bagſtavn fibbe mange 
Perſoner. 

-Skutfi, m. qvafi íkutfeti, bomo wibili (in puppi 
orioſun. et Drog, unyttigt Bennett; rv, 
^ íkúttung. 

'Skátuhvalr,- sm. piftrit, etflagð Svalfifð. 

Skutr, m. psppis, Bagſtavn. Ar leggia árar 
í íkut, defiflere ah opere, holde op med Ars 
Bejdet, lægge Marerne inb. 

Skútyrdi, =. pl. verba minacia acerba, Okjalds⸗ 
ord, þaarðe Ord. 

Skåtyidi (ut fkútyrda), mimari, frettefætte, 
føjælde. 

Ský, » subi, fy. . 

Skýar (et fkýa), ebnnbilere, évertreffe með 
G for, Nú íkýur á, obrulilerur, metaph. 
calomitatem minatur, nu overtrættes imme, 
fen med Efyer; uegentlig: nu bebuber alt 
ammer og Cienbigfeb. 

'Ský (£ augum), mecule, Star paa Øjne. Hvítt 

. kg á sugum, kncoma, den graa tar, 


Sky" 287 


Skfadr, mubilar, Æyet, overtruffet med Skyer. 
Ský-d lopt, aer fubnubilus, ty, ffyet Luft. 

Skýaf., m. vid. túnkrepia, 

Ský.blettir, m. pl. (áugna), sepbele, mubecula, 
Pletter paa Øjnene, Star. 

Skýlans, inusbis, uden Styer, ſtyfti. 2) tvi- 
dens, klar, tydelig. 

Skyggis, f. fpeculum, en Kikkert, et Spejl. 

Skyggi (st fkyggie), polire, glatte, ſture, pos 
flere. 2) obumbrare, beſtygge, formorfé. 

'Skvggia á, ebumbrare, beftvgge. Skyggir 
4 álinn, periculum imminet, bet morknes over 
Soen x Faren et forfaanden. — - 

Skygdr, polirus, glattet, ffutet, poleret. Brand 
urinn var fkygdr, Jamiwa enfis plis er erat, 
Klingen var poleret, blanf. 

Skygn, ocularar, fom bar Øjne, fan fe; ffarpe 
fonet. 2) bemeralops, fom fan fe í Mate. 
3) perfpicums, pellucidus, flot, tydelig. 

Skygne, f. acies oculorum noctærna. v. opaca per 
ſpicienda, bemeralopia, Bjneneð Kraft at fe 

i muerte. 

Skygni (at fkygna), ebrumbrare, Bbeffygge, fot» 
”mørfe. a) polire v. pellucidum facere, glatte, 
flute, gjøre blant. Fuglarnir íkygndu kóngs- 
dóttur vid fóla, ebwmbrabont aver a fervere 
elis filism Regis, Fuglene Seffyggebe Prins 
feffen imod Solens Varme. „Hann fkygndi 
til, ex wmbra manus infþexit, Gon faa igjens 
mem eller ander fa Haand, holdt Haanden 
sver Øjnene. 


288 Sky 


Skygni; s. veftiðulum, protbyrum, en Xftan, 


Sorgaard, Forſtue. 2) profpecrus, ttbfigt. 


3) mubiliarium, umbraculum, Lovſal, Seyg ⸗ 


* ebotte. ] 

Skygniz (at íkygnaz) um, eculor circinferre 
fe fia omkring. 

Skygaur, f. pl. oculi glauci, blaagraa Øjne. 

Skýla, f. umbra, Stygge, Gler. At draga 
fkjiu yfir, regere, fRjule, drage et Slor 
over. 

Skýli (at fkýla), protegere, defendere, fBíule, 
beftytte. 

Skyli-högg, m. Dd vifbilis, et Hug, fom fan 
fees. 

Skylinn, vid fkylldr. Pad áttu fkylið, tili 
deberur , bet fortjener bu. Dad var á hann 
fkylid, obligatu⸗ erat, bertil var han fors 
buuden. 

Skylld, f. debisum, Skyld, Pligt. Skyline 

"vopn, arma, que omnes babere debeut, be 
Vaaben, fom alle ber fave. 

Skyllds, f. munus, debitum, officium, Pligt, 
Embebspligt. 
munus fuum , "gjøre fin Pligt. 

Skyllda (at fkyllda) einn til einhvörs, ⸗bli. 
gare aliquem ad tipi forpligte en til nos 

^ get. 

Skylldfemi, f "aropisquisis fingoiir, Slægt: 
- (Fab, Forvandtſkab. 

Skylldugleiki, m.^idem. 

Skylldugr, obligatus, ebærasus, forpligtet, gjælds 
Bunden. - 


At göra fkylldu fína, ebire“ | 


Sky 
Skylldahiú, m. på Bominer meceffario altndi, w 
$ott, fom man bør forførge. 
Skylldr,. fanguine comjumctus, beflægtet, pw 
; tövende. 2) obligarus , /forbunden, forptig 
tet. Henn á eckert íkylldt vid mig, må 
gradu propinquiteris me comiagit, Gon ev ift 
i Ofegt med mig. Ded á eckert figli 
- faman, im sorum diforepar, be: ev ganife fen 
ſtjelligt, har intet med binanden at gjøre 
Skymp, s. vid. fkimp v; fkump, 
Skympinn, ilsforius, fom natret, briver Opt 
með. ' . 
Skyn, w- ratio," Fornuft, Sorftanð, eti. 
Y því fkyni, ea ratione, paa ben Grim. 
Skynbragd , m. idem, Stjonſomhed. At bet 
fkynbragd / á, imeligere,' forſtaa. 
Sky! nbregslegr , ingeniofus , Barpfindis, findrig. 
Skyndi, ^m. celeritas , Hurtighed, Skyndſomhed: 
vid. fkundi. 
Skyndi-brüdkaup, s. Auprum Hurtigt sín, 
Lejermaal. 
Skyndilega, repeme, hurtigen, pludſelhen 
Skyndilegr, fepemimus, pludjelig. 7 
Skyndi - råd, s. confilium. „rex, noverlit, 
uovertænft Raad. k 
Skyndi Gt íkynda) fér, feftinare, (tynde ft. 
Skynia (at fkynia), Japere,. ímtelligere, fro 
ſtaa, ſtionne. 
Skynlaus, irrarionalis, bræsur, ufornuftis. 
Skynfamr, Sapiens, isen racionis, ſtionſei 
fornuftig, klog. 


^ J 


Sky 


Skyifent; f. ratio, alas, Stymfvinet; 
Bornuft. = - 
Skynfenid; fidem. H , : 
Skynfemdarlaus „' is/fienz, fili, tab, 
dum, uden Forſtand. 
Skynagr,. vid. íkysmr — a 
Skye; s opio, la gulam rf »t 
oplagt Melf. 
'Skyrbiógrs m; fóorbaisr, etwa. (o4 
Y Skyrie, f vid. fkeris. 2A 
Skyrta; f. vid. íkirta- H 
Skýt (fkaut, hefi fkotid, at fkiótay, Jenhei, 
mittere, flyde, faf, 3) ciro vobere, fore 





FI 





*: atis frem... At íkióta: kulldinni uppá sin" 


"mann, alium pro fe infimulare cfiminir, fte 

= Stylben paa "en anden. At fkióre fótum 
undit ig, car ſui fa:dåre, give fig til at løbe, 

í - - tage til Bens. - Skióta &rvam, sela mitrere, 
? ftyðe med Pile. Skióta nockot á freft; áiffir- 
re, uðfætte. Skióta undan, fuberabere, bort⸗ 

„7 fede, unddrage. Skióta málinu fyri konáng, 
ad Regem appellare, appellere, fenffobe Sas 
gen til Kongen. Skiéta-einum á land,. is 


Arram exponere, fette en op paa Land. Skióta . 


-' á fkialldborg, zefludinem facere; opfsre Stormi 
tag of Stjolde. "Skilte á háfa-pingi, con- 
entum cogere aulicoxmn 2. farellirum, fé. dos 
mefticum, ſammenkalde Hoffolkene eler Dra⸗ 
Banterne til et:Æing ruholde Hueting. þeir 
fkutuz á nockrum ordum, glicteria ultro. ei- 

7 trogve feciprocarumt,..be':fMjændte lidet páa 

binanden. 

3068 Der 


L4 


Sólin 'fkant þá frá (ér geilkim | 


sa ow 

um alit Joe, zum Sol server odw rre 

Solen wie da bele kuften med fei essi 
Henn 

Skeit (fkantft, at kister), jei ber ferri, 

flyve fom en Pil, ſeydes. Það Íkautft uppá 

fyrir hönumj jmopimaió ili accidit, bet traf 

am uforventet.." Dad Skantt upp ér he 

um, efiriiey et fap bom df Mundeii- 

* Mörgum íkýtit þó hana fé fkis,. some 

qvam dormisat Homerus, be gàcbefie funne 

* tage fejl. Hónum fict, erret, han tager 

fejl. Skýtft um íkák. hveri; intérea“. 








qvid fir, Opfættelfe er geði "i enhver Forle⸗ 


genbeð. ." Hönnsd:íkýtr upp, 'emergis, jud 
* Rýdeð op af Vandet, . à 
Skyti, m. fagittarius, en Skytte. . 
Skytngr; =. bol, phiditis, en Deiktebree 
ber, Lavsbroder. S 
Skýúngvdryckin,. GBupoſi⸗ commis ipm 
.penfis edpkrami : tt: SDriffelao paa fete be 
foftning. FA 
Skytte, f. vid. fkyti sov 


Skæ; s..sox4, Stade, Beftabigeffe, ouis, » 





-* Berfeglfe. - . 
Skæmadr, vid; —E er 
Skeddr, colens, (fot, fom Bar &fe' paa; 
Skadi (at fkzdg), ealoave,rgjste Otto til eit. 
Skedi, s. colceamen, guber til ew Sko. 
goxa ," Skade. tað 
Skæðs - árífa, f. six. v. ninger "Mlofur, alins 
ben Snes, fom falder Vindſtile. 2 
Skædu: fkinn, s. calceamen í inb. itu). 
Oo 


n. 


tad 





syg Ske 
NES 
fik, senis, persar Fatal; fele 
Skefe; sid. íkkifr.. E 
Skekis, f. mererix, Hore, etn: à fik 
Skækilly ww exsremims, Udtant af noget; vidi 
. fkókull. i 
Skæli (t fælg), derorgvere, fede, í 
Skeldr; duermu, fordrøjet, Fe 
Skæll, m. velum, fjav Bund: 
Skæilda (ot íkæilds), fart bigte, sm 
fu 


- Skalni, v ndi tri ræ leviter. qi 
- 14, et libet geout. —— eut 
Træ, fem foL drejes. 

Skæni, w. memórens , Sinde, fu. 

Skæningr, gw crefiwia enirn Bart, 
Hud, Hinde. 

Skæningr, m Á håfdi manni), ferfarer, en 
Gfurv i Hovebet. 

Skær; limpidus, purus, Har, ven, futtret. a) 
v fonorus, clarus, fiar, tydelig, fom tpbeligen 
fare 

Skæri, =. pl. forfices, en. Saks. 

Slerat; f. pl. lins, Suit, Proſes, Trætte. -. 

Skætíngr, s. dicteria acerba, verba. impertinen- 
sis es exero, utilbertige Orb, bitre og 
haarde Det — 

3, f. fubfui; en. Skaade, en Slaa. 

$isbb, x. suge,. aos, Sladder. - 

Slabba (et flabbe), swgari, vaaſe, flaððte, 

tide (st Radda), /gvalide graffari, gpa i 
Band oller nað, flaffe, plafðe, 

Seiður (tt felldar), hem. 


Sk 

Skaddi me fgonlidur graffator, fon giat inet 
Hvor ber et vaabt eller ſnavſet. 

Sladra (at íladra), am⸗ri, vaaſe, fader, 3) 

„ægve er emetiri, fuldføre en Mejfe med Gu 
frelighed. — Deir flöðsudu um fídir ofan d 
heiðinni, sandem de sefguis agre raf, 

y enbefig fom: bemeb fot Safasha nå 
fra Heden. ' 

Slafak, a. fen moli: ex prem ping 
fime, blødt fos af en fed Engbund. 

Slafra (at ílafra), lambere, fliffe, . 2) sögeri, í 
- fladre, vaaſe. 

Slafla. (at (afla), lambirare, qut efte. 

Shafr, m. act, Slikten. 2) blagerario, Oi 

"der, Vaaſen. 

Slag, m plaga, ictus; irem perenffio; isem før 
mer, Slag, Qug, Tordenflag. 2) apeplerig 
et Slag, «t Fald, (Sygdom). 3) m 
Maade. Med pa flag, «o medo, pas ki 
Maade. 





" Slags (st llego), pedem obligve ferre, gan Bien. 


Slega eftir, imirari, efterligne; alsernere ar 
fum, oblique invelificande, krydſe. 

Skagalaus, torridur,- aridus ,. gjennemtsæret, 

Slagbrandr, ss. Þepegulum, repages, obex, døe 
frum, en Bem, for Slaa. 

Slag- hamar, w. morens, en Forhamme, 9 
flor Hammer. . 

Slagi, s. bumridirar, Basti 2) dioe 
tis, Smeltin. 

Sleglegr, gvafi fålmine toctas , ptm nt "wt 4 
fynife, HSpnai var flagiegt efir, auis 


Sh 


erat, defronns tirinim. fenrieber, han blev 
fen efter ganffe afmægtig, ligefom þan var 
truffen af 9ynifb. . . 

Slagna (st flagos), mellsfcere » —* bide 
fugtig. . ! 

Slsgnínge, m. vid. flagi. 

Slagningfamr, flagafamr, sliginofus , vadlke ⸗ 

fuld, vaad og fugtig.: 

Slsgók; f. vid. nårafletta. 

Siegtog, sw. facie, motur, Oplob, Allarm. 

Slagr, m. commodum, cotnpendium,… Bytte, Gavn. 
2) velificasionis diverriculum , ben Bej et Oklb 
ved Krydfen tilbagelægger imellem hver Ven⸗ 
bing, et Slag. 3) effecrur animi, Sinds⸗ 


beſtaffenhed. 4) melodia, Tone, Melodi; e 


sröllaflagr, Gumnarsflagr. — Hann fá flaginn, 
emolumentum amimadvertit, ban faa fin Bors 
td. Þeir tóku flag í landnordr, ad mefe. 
sem obliqvarunt ; b krydſede iNorbdoſt. 

Slagæd, f. arteria, lagaare, Puldaare. 

Slagædin-mikla, aorza, arttria magna, ben ſtore 
Pulsaare. 

Slakna (at flakna), remirere, derumefcere, ſlap⸗ 
pes, give efter; wid. Magne. 

Sløkr, remiffur, lexus, Hap, lind, fom giver 
eftet. . 

Sieinma (at flamms), greri greffihu; cur- 
rere, løbe med (fore Skridt. ' 

Slang, #. iuseftina pecorum, Kreaturers Inde 
volde. 

Stange, f. funde, en Slynge. 2) fla rele ex- 
plica ,. prinsqvam Wxessr, et. ppvwadet 


2009 amc 


isole Garn før bet vævet, Trendning. 3) 
ferpens femina, en Glange (Hunnen). Ded 
får elit í flöngur, difþareis ís ara, que 
funda emiffim, bet gif alt gen í Quftrn, lige⸗ 
^ fem bet var ſtynget ben; alias ílánga flenpgu. 

„Slángi, m. coluber, ferpens mar, en "e 
(Hannen). 

Slángr, s. vid. linßt. ER: 

Slángra (at flíngra), fasda acer, ae: ma 
Slynge. 2) pvödigere, ste, forøde 7 

Siam, m. lomguriosimbecillis,… on (ang Mel? 

Sinnni v. flinni, s. piger bomusoio, et Dros . 

Slapi (at flaps), flaccere, pesdere, flappeé, blive 
- flattet, hænge krafteslos ned. t 

Slapeyrdr, auribur flascis med Bængende Seen, 
ſflukoret. - 

Slepi, m. vid. flapr. 

Slapp, s. limur, Ístnm, Skarn, tieni 

"augl fleb v. flap, sdor, Dynd, Pot. 

Slipr, m..gifds mater, en mager. Big. 2) 
bomuncip fordidus , et utentigt Menneſte. 

Stark, m. via lusofa, en Vat, hvorpaa btt et 
megen Dyd $8 Snavs. 2) sumukus; on. 
feb, Aliarm. st ' 

Slarka (st flatka), graffari, bryde voff fen, í 
gan med fore Skridt. 2) per difficnkures 
eluerari, overpinbe, befjæmpe tüanffeligfebes. 

Slarkfamr , inqvietus, sarðslextus , urolig, forn 

ftifter Opieb og Urolighed. 

Slas, s. lefio, Veſtadigelſe; vid. flis. 

Slafa (at flefa), ledere, vulgerare, faare, hnit 

Slafadr, Jefis, -Beífaðiget. o va 


093 Sta 
GSlatre (at flátra), macsere, ſlagte. 
Slátran, f. mactatio, Slagten. 
Slátranar-medr, s. Íanio, „en Slagter, 
Slátraner-offur, s. vittima, GMagtoffer. 
„Slátarhús, s. lanigrium, laniena, Slagterbod. 
$látte, m. iccus, Slag. — 2) pec. fænifecium., 
Hoflat. JEdaflíttr, pulfus arseriaram, Puls 
„ fen. Veikr ædafláttr, tel formidans, en 
€ Ufoapc Puls o 0 7 
Slétta, f. fenifscium, Softet. 
Slatta (at futs), per folum aguoſum calcendo, 
n Jomm edeze, pladſte, fom naar man træder 
: aa et Sted, Hvor ber ſtaar Band í Bun⸗ 
den. Nå (latter á. pollinum;, agva refe re- 
bag, det plaðífer-í Sumpen. 
Sláttumadr , =. faniftca , fesifes en, fm 
faac $s. a 
Sláttaliár, m. falx fawaria, eu Ho⸗le. 
Sláttorekin, f. pluvia feniftcarum amica, vaabt 
soc Beit, stleníigt for Høflætten….: , 
'Slátt, =. carnes maciate, job. (af flagtet Kvæg). 
$lágur-fólk, s. opete loniarorie , Slagtere. - 
Slátur-timi, .m. mactasur ,: Slagtetid. 
Slétur-vüllr, m. laniarium, Slagteplads. 
Slauka (at auka), pervedere, vade over, 
* iðgurgisare, fvælge, nedſvelge. 
Slaukſamr, palsdofas, vand, fumpig. 2) Jær- 
eonicus, (raabfenbe, ílugvoren. — Slaukfóm 
leid, via masa, en vaad Vej. 
Slaungra (at flaungrs), vid. flangra. I 
Sledda, f. birpe, emfis falcasus, stílagð ſegel⸗ 
formigt Sværd. 


M. 


2) 


:Sle 


„Sléði,“ im. eras, éffede, Glæde. í 


-Sleðafæri, s. iter trabis exptditum, Sladiſen. 

Slef, w. muge, Vaas, Sladder. 

slefa, f. faliea, ſputum, Sagl, Opyt. 5) 
fla remuifima, fint Garn. 3) vir bell, 
blefus, traulus, en, fom efn 4) chien, 
^ en, Slange. . 

Slefa (at flefa), smugari, wife, fiebre. 


. Slefudedi, m. (femi felir munnvatn ef ha 


talar), bolasro; -bambalio, (om læfper; eyati 
en, ſom fagler maar Gan taler. 


' Stefumælltr, idem fed adj. 


Slefa-fpelld, m. pecrorole infawmum, pro re 
pienda faliva, Hageſmakke, uim 

Slefia, f. vid. vilfa. . 

Sleggia,. f. grandis malleus, marcus; jtem takt, 
en Olaghammer, Stenhammer. 

Sleggiufdafka,. f. pbiola, en Ftaffe í Form dí 
en Hammer. 

Sleif, f. zudicula, cocblear, en Stje (af ttt) 
Potteftje, Srybeftje. 

Sleifar-lag, s. mos cibarimis, Spiſemaade, Seb 
ftit. 

Sleiki (at fleikia), lambere, ſlikte. 


Sleikiulzti, s. pl. effufe blandirie, Sodiulu- 


be, Sledſten. . 
Sleima; f. bomwncio, et Drag, unyttigt v 
nefts. i 
Sleimi (at fleima), vid. flæmra. 
Sleipa, f. lubricitas, Glathed, Slibrighed. 
Sleipt, lubricus, glat, (übrig. 
Sleita, f. clandefiina offenfa animi, eunt 


— — — — — — ÓO — — 


Ble 


Avenſtab, Wiefornofelſe. 2) forpor asimi , 
3) vafrities, Un⸗ 


Sindeſls vhed, Dambed. 

derfundigheb, Tredſt hed. 
Sleitulegr, 'zorpidur, fit, trafteslss, bum. 
Slekt, f. genus, flirps, Slægt, Herkomſt. 2) 
erdo; Orden, Stab. Allir vóru fveinarnir 


af dýrri fiekt, omues iffi putri, savalibus 


erant eximiis , effe Drengene vare af bøj 

— Herkomſt. — Riddera flekt; ordo egveftris, 
Stibberftanb. 

Slekti, s. idem. os 

*Slekta (at flekta eftir), genus referre, imisari , 
flægte paa, efterligne. 

Slembiz (at flembaz), inopino jactu feris bes 
væges, kaſtes plubfefigen. 

Slembidi&kn, s. immerito diaconum. adeptus, 
Tom uden fin Bortjenefte ér bleven Degn. 
Slembilucka, inopina et immerita forsuna, ufors 

tjent og uventet Lykke, Slumpelytke. 
Slemra (at flemra), vid. (lzmra. 
Sien, s. sorgor, laugror, Afmagt, Kraftlod⸗ 
- be. 
Slenfallr, lesguidur, frofteéfs$, afmagtig. 


Slengi (st flengin), jacere, mitsere, flænge. ^ 


Slengia faman, confundere, mifcere, blande 
fammen. — Slengia til jarðar, bumi flermere, 
kaſte til Jorden. Hónüm- fl.ngdi nidr afir, 
im morbum recidit, þan blev fog igjen. 
Slenfia; f. vid. flen. Slenta, f. Mem. 
Slepia, f. er pluvisr, vaabt Vejr. 2) mer» 
cor, Slaphed, Raadenhed. 
Slepia (at ſſepia), morceſcere, raadne, ſlappes. 


Se : 293 


N 


Slepiadr, marsidus; irem udus, randen, fugtig. 

Sleppi, s. præcipirium convallis, Fjeldbrinfen 
neb.imeb en Dal. 

Slepp (hefi flept, at flepps), missera, amistere, 

" flippe, give Slip paa. 

Slepp (flapp, hefi floppid, at fleppe), effugere, 
elabi, flippe, unb(lippe. Hånum fldpp ord, 
verbum ipfi ex ore excidit, fam unbílap et 
Orð. Litid nå. ecki fleppa til, occafione 

€ jam füllicite weimini, benytter nu Lejligheden. 

Sleppifengr, in agvirendo v. atsingendo isfelix, 
ubeldig í at erhverve, fom gaar glip af fine 
Buffer. D , 

Sletta, f. macula, en Plet, et Stenk. 2) 
eriminatio , Beſt yldning. 

Sletta v. flietta, f. plamities, Slethed, Jevn⸗ 
hed. , 

Sletti (fletir, hefi flett, at flette), /þargere, 
projicere , udſprede, ftænfe paa, Ar fletta 
ofan yfir, obregere, ſtſule. Sletta fér nidr, í 
bumi fé flernere, kaſte fig ned. Sletta í nefir, 
objicere alicui aliqvid, foreafte, bebrejde, kaſte 
en neget í Neſen. 


Slétti (flértadi, hefi fléttad, at flétta), agvare, 


, Planare, jevne, gjøre flet, At flétta tún, 
pratum æquare, eradicare grumos, jevne en 
Eng, (ifær Hjemimemarfen), ffjare Suerne- 
bort. 

Slétbekr, wm. balens Gronlandica five Spitsber- 
genfis vera, ventre plane, qvibusdam phofe- 
"er, etflags Hoalfiſt med en (let Byg, form 


294 - . Se 
fanget veð Grønland. eg Spitsbergen, flet 
Finhval, grenlanbfe Hval. 

Sléttfialladr, manfveras, (png, fastmobig. 2) 
comptus, comirectatus, pppudfet, oppyntet; 

“á fall v; fell, pellis, Skind. Öll vóru dýrin 
ípök og fléttfiöllud, amimalia bec omnia mae 


fetta erans et compta, alle Dyrene vare tome í 


^ me og fpage. Hrólfs S. Gautr. Sonar. 

Slétrfialle (at Méttfialla), conzrectare , oppubft, 
glatte. " 

Slétthefill, m. dolabra, en Oleihevl. 


Slettingr, m. mingor pluvius, pluvia mivaliz, (ner 
agtig 9tegn, Regn og €ne blandet med hins . 


anden. 
Sléttlendi, m. plasiries, campus, jevn Mark. 
Sletti-reka, f. ardelio, fem blander fig í alt. 
Slétmáll, idem qvod figvens. i 
Sléttordr, eløgvens, veltalende. 2) blendke ada- 
law, ſmigrende, flebff. 
-Skéttr, equus, plauus, glaber; irem facilis , jevn, 
. fiet, glat, emejengrlig, ligefrem. — Slétt 
filfur, argentum mullo emblemare cælatum, flet 
Solv, fom er uden Præg eller Udgravering. 
, Þeir fågdu fína ferð ecki flétta, iser fum 
„son fauſtum fuiffe vel facile verulerum, be 
fortalte, at dere Reſfe var lobet uheldig af. 
Slidleiki, m. bæfiramia, Slovhed, Dorſehed. 
Sliálega, pigre, bæſtanter, með Dorſthed, ſlovt. 
Sliár, beer, borff, doven, flsw. 2) tærdms 
confilio, fenbrægtig, -langfom í at give Maadz 
alias fliót. 


Slídrir, f. pl. vagina, syrotbeca, Stjede, iy 


, 8 


Skiégka (et Biårka), "bebefrore, Slime fiv, fv 
veð. 2) remittere, give efter, flaypet. 
Stídra (at flidra), im vagina coudere, þik 
Stjeden. 2) abder⸗, jule, Hann flidnd | 
fverdit allt át hiðlltum, capulo remus ebiiåå 

» exfem, Gan ſtak Gværdet ind (| Gtivden), 
lige til Haandgrebet. 


2) lamina, tenia, Plade, Strimmel. 3| 
marge proræ puppisgve' boriarum, is atfi | 
” sationem sebulati erasfior, Randen paa þið 
ftavnen 'og Bagſtavnen af Bierbaabe. 
Slidra, f. torpor, pigriries, yorfüeb, fuk 
tedlpéoeb; quafi flinnra. 
Slidrulegr, sardu;, lemsus, bow, langt, 
Slidru-ord , . e. torporis vituperime, Sheet 
for Gløvfed eller Fejghed. 
Slidurmannlege, pigre, med Dovenffab. 
Slig, s. preffie fub onere, Sedtrytfelfe 
en Syrbe, At ríða flig á einn, -opprismti 
propr. de «quis dicirur, -viribus exbafin ab 
bertrgffe, fooffe; ſiges egentlig om «t d 
matte en Heſt. 
Sliga (er fliga), deprimere onere, nebteyfk d 











en Byrde. ^ 
"Sligadr, omere paf, nebtryft under 
Sligfa, idem. 


Stiki (at flikis), polire, ligero glatte, pela 
Slikiu-fteinn, m. «ar agvaris, en fin OU 
Slikiufteins auga, ferames coiis resmilis 49 

fet í en Slibeſten. 


si 
fl, a. pega, poni, Seti; Din, : 


Slnfalir, pblefwesicus, fuld af lisa ,- ſlimet. 


Skmed loft, ver fubmubilus , "madidus, "fugtig 
í Luft, vandt Vejr. 

Slindra , fr fibra refecta. corporis. animalis ; iens 

. nemffaarne, Sener og Nerver af et. Dyrt 
Legeme. 


9lindralegrs laxut, finr, fap, (st; ſlattet, 


hengende. 

Slingi (at flíngia), margines sem circum- 
. Fert, faftfy eller bebræmme Kanten af Klær 
bder, fante. 


' Slinging, f. circunfumra , Omſyen, Bebram⸗ 


mielſe, Kantuing. 

Slingra (at flingra), vacilare, vatle, flingre. 

| Sfingr, s. vacilletio, Vaklen, Slingren. 

! Slingr, dexser, calidus, behændig, fnifb, flint. 
| Stinni, m. bomo enervis, saxi, "m gini 
klodsagtigt Menneſke. 

„Sliófr, vid. fliár. 
'e mi, fleve Tænder. 
i Sliófgu (at Miótga), bebetare, ſlove, fløvgjøre. 
"Sliéfgadr,” Deberarms, flsvet. 
| Glióflega, langvide, flovt. . 
, Stiéflegr, laugoidur, (too, torfe, krafteslos. 
- Sliófieiki , 

Oriftlghed. 

Stiófilkvgn, ceculur, caeurien , ftevfonet. 
Spa (at flípo), asserere, exteuuare, fortynde, 
"gjøre (mal, ffare, ſlibe . 
| Stippr, undus, inermis, nøgen, vaabenlss. 
Slipra, f. veftis semis, prelixa, en Slaaprot. 


Sliófar tennur, dentes blen- 


m. beberudo, Slovhed, Mangel af 


Sti E 295 


Slipneinn, e. við. flikicftéinn. - 

Slis, s. inforsuninm, isopiserin damnum, uvers 

estet. Uheld, Stade. 

Slifa .(at flife), dowenm inferre, free em 
uventet fade, 

Slisfenginn, infelix, informnarus, uheldig, ntpfs ^ 

1 fefig. 

Sliinn, idew. . Sliflegr, idem, 

Stifni, f. inforsuminm, Uheld. . 

Slit, #. raptara, dijfolwio, Grub, Afbrydelfe, 
fpiséning. 2) velis deris, et forſlidt 
Klæbebon. Heimsflit,, æiffolutio suiverfi , 

” Verdens, Opløsning, 'Enbe. 

Slit (st flit), rumpere, diffolvere, oplsfe, flibe 

„í Stytkker. Hann lætr ei lítið flm, son 


wo tons eft, han er ftandbaftig. At flits bern- 


fkóm, adolefcere, excedere ex epbebis, træde 
Borneſtoene. Hann fleizt Gr böndum þeim, 
ex manibus eorum fe eripsit, han fled fig 
fta bem. ^ på fleit próngine, diffolvebasær - 
surba, ba aðfplittebeð Mængden. At flita 
förum, atterere vefles, (libe (aber. i - 

Slitinn, éerrisw, forfibt. Slitid fat, veftis de- 

* sritæ, et forſlidt Kledebon. Slitin bot, imaue- 
snelimem , et unpttigt Foretagende. 

Slitna (at flitna), rwmpi, utteri, brydes, opo 
loſes, ſlides, gaa i Stykker. 

Slitta, f. res permacerata, en meget fugtig Ting. 
2) momemsanea, en Ting af fort Varighed. 


P 3) trasquillisar maris, fyavblil. 


Slitti (at flitta), eqvare, planum reddere, gjøre 
flet, lige, — Hann mun fitta i nótt, secm 


aoc sú 


srangbiBum rir mare, i Nat vifrbet'bílve 
- fetifile; vid. ſletii, «qué, gite ſlet. 

-Slittimennlega, rorpide, pen med Dorfkhed, 
bovent. ^ , 

Slitimenni, Á. bomuscio, et Drog, unyttiot 
Seneffe, — i 

„Slittoblautr, permadidss, permacerats meget 
vaad, fugtig; gjennemaað. 

816, f. es illud porofum fub cornibur pecudum, 
bet Ben, ber udgior bet inberfte af Hornene, 
ifær paa Faar. , . 

Slóg, f. calis, en Oti, fmal Gangvej, Spor. 

Slódi, m. calis, en Fodfti. 2) rribula, crater 
flercoraria, en Kurv, Gvori Gisbning føres 
ub paa Marken. 3) quicquid póft mavim tra- 
bitur, tribuld inflar, hvad ber ſlabes efter 
et Skib. 4) örma, Slab paa Klader. 

Slódadréginn: völlr, cratibus flercorariis fubate 
sum pratum, en giobet arf. 


Slóg, m. inteftina gifcivm , Bie:Ynbvolbe.. Sé 


perf ecki at flíta flóg, fem hefr nóg, mic 


sie divitibus Jordent, den, fom far nok, 


(e rig), behover iffe at fpife Fife: Inde 
volde 2: ubetydelige og ubehagelige Madvare. 
Sicka (at flóka), deglurire, fluge, nedfvælge. ; 
Slókari, m. larco. Svælger, aiite, 
Slókaramenni, a. idem, 
Slókr, w. idem; (gl. et Eug). 
Sloppr, m. amiculum linteum, alba, Slaaprok. 
Slor, s. pifcium er falfamensorum fordes, teens. 
lighed paa Fiſt. 
Sloꝛ.ſax, m. vid. filkifax. 


So 
Slorogr, iedoinnir, uret, (NM: 


wand 


-Slór, s. mork inanis, í ignavis, krattet 


hold paa et Sted. 
Slóri (at flóra), abis solis morari , eph 
fig uden Redvendighed paa et Sted. 
Slórfamr, ignavus, fom driver, opholder Wi wu 
ſteds uden Nødvendighed. 


„Slot, m. arx, pallarium, et ett, Pall ·l. 


, 2) remilfio, relaxatio, Ophold. ., Bit fx; 
remiffio procella, Stotmens Ophold. 


Slota (at flota), remitiere, folde op, fagter. 


Nå flour vindinum, jam defævis pri, 
nu ſagtnes Vinden. 

Slots - herre, -m. prefectus arcis, Stotihen 
GSlots forvalter). 

Slóttugr, gllidur; vafer, fnedig, berð 

Slödra (at flödra), ægre iter emeriri, med &w 
ſtelighed fuldføre en Mejfe. 
Slödr, w. deprefjio rei, lacuma, en [m 
Dal, et Sul ned í hoget. | - 
Slök (flökti, at ílökva), extimgvere, (lute. Át 
Mökva nidr verki, opus-omisære, efterlade t 
Arbejde. 

Slöngva, f. funda, en Slynge; alias ungs 

Slöngvir, ss. colukir, en Stange. 2) fe 
tør, en Elyngefafter. ' 

Slöngva.(at flångva), projicere, flynge) tfr 
með Slynge; vid. langre. 

Skingvenbsugir, tortnofus es coluber, bugt, 
fom en Slange, í Glangegang. 

Slöp, s. ph pifculemorum rerrimense, Sí 
eg. Sind; i Almind. Affald ef 81. 


. . sé . 

Sifpugr, fyosfidur, ntenlig. À 

Slörkulegr, dsjulfur ; ite vehewrer, tiny, 
grov, volbjom; v. flark. vot 

iine, m. cpepur use magna Wolirj et Lege 
me, fom ee (ort og tuno; ^ : 

*Stabb, m did. fp. - 

Sludra (et fludry), geri, fladdre, safe. 

Slofr (t ffo), idem c 25 00 

= Stufr, =. auge, Sut; Sladder; dior d 
Apro. 

Slóki (at fláke), vid. flóka. . 

sSíum, s. filemium; irem pedir, Taushed, Hinds 

. ſeelſe. 
Sams (st ſluma), sacre; item vultum fonul eg 


^ amimum demistere , tie, flaa Øjnene ned, tabe 


Wobet. 

' Slumpez (at flampaz), vid. ſſemhiꝛ. 
Stundi, m. fervus infidus, en utre Tjener” i 
Stundr, s. perfidin, utroſtass. 
Slandurlaus, candidus , ^. epatis, arlig, cet 

faffen. 
Slúnginn, callidus, eftums, futbig, liſtis, under⸗ 


kuundig . ^ 
Sinpre (at (lopre),- mollia ingurgisare, " fim 
» Frei fig, drikke b. ^: 


Slurka (steflurke), vid. flóka, at flurfe tað: 
. Surkr,-m. bauftus, en Slut. — 
Stári (lá, at fies), prominere, vage frem 
” øver, Hann lee flüte liðttinn, - capitimo de- 
mifie. han tryklide Hatten ned over Auſigtet 
eller og Hatten (o: Styggjt) neb. 
- Baden Deel. . 


se N 


Shy, s. conferva geeiein Vandhaar⸗ etſlagt 
Tare. 

Sifs, f. vid, 1fa. sið. elfa, ferieúm | eem, 
"fine, Silke. 

! Btráh, fi few, fiie eraffior, Gi Oft. 
Sm, s. mort ériofa, ortkerloſt Ophold. .2) 
. phiegma, flegmatiſk Gindsbeftaffenged . 
Biými (et flýta), etisfur berore, di 
etſteds uden at Beftille noget. 
Slynde, a. vid. ffandr: - ' ^ 
Sie (ftó, hefi flegid, at fld), cedere, verberare, 
fína, prygle 
epfette, forfals. "At flå við og briste, a 
fringere, ſlaa imod og bratte · Téka- má 
einn og flá med fleirri, inter commefitos anne 
- fepe pro omnibus plectisur, man fah tage en 
og fiae 'anbre með. Hefturinn fer, egoar 
ealcityat y Heſten fínar op. At fé hliódfæri, 
+ poleres fan, fpille paa muftfalffe Infcus 
menter At flá élld, igmem ekcurere, flag 





- Sid. At flå hey, fetum ſaccidare, ftaa He. 


At flá hríng um, cingere, omringe, ſlaa em 
SKredé om. 


“ fiere, afparere, Bebe af. Ar fá mynt, 
. monerem cadere, (laa Mynt. Av fé lad 


tíölldum, caffra merari, (Ina teir. . Ar flå 
* á díns, cborens ducere, dandſe, "opfore en 
Dands. Ar fá í vindinm, fruftra ski, 
ſtrade forgjaveð, fægte í Luften At Ad eind 
f vind, segligere, flaa í Binder,: (ffe bryde 
fá öm. At As þú vid, id canfari, [tems 
føre den Grund, At flá fér inn Í málið, 
PP 


At. flá á freft, priroflmme i 


At flá af laginu, dc gradu de- . 


198 fle 
^ enfe fe ingerere, blande fig í Gagen. At 


f í botninn, effer, Holde op. At f ^ 
. kalldinni uppá einm, culpam in sligvem con. - 


Jicere,… flyde Stylden paa en, Slá. æð, 
venam ingidere, flaa en Mare. At flá til 


< Jarðar, profternere, kaſte til Jorden 
Nær í deilur med þeim, lirigere iacipiuxt, 


a" he begynde at trættes, Nå fler í höfud á“ 


hönum; á) vinum caput temas, Binen ſtiger 
Bam í Hovedet. — b) imcipir in ſavire, han ber 
gynder at raſe. Slær í lángþóf, —* 
^ More, gaar Í Langdrag. 
Blæds, f. veftis prowilfa; frem rm, et langt 
- Klædebo, Sleb. 
Gleði (et flæða), dyjicere, fafte ned, tabe. 2) 
, ewrrere, feje, gjøre reent. 
feri, vanfe. ómfring í Uvished. 
upp, isveftigare, opføge, underføge, At flæða 
midr, megligemter.projicese, fafte ſtijodesleſt 
nedb. Þeir fleddu allan "fiðrdinn, reribus 
sorum. forum: everrebans, be. unberfgte fete 
Fjorden með Garn, før at fiffe i ben. Þeir 
fæddu híngat í fiókinn, Buc ignari in-niu- 
qere saniem pervemerunt, be fom Gertil 4 
”Gneføger, uden af vibe hvor de var. i 


- ”Slædingr, m. fpicilegium , Mtefamling.. 3) cep» · 


sure piftinm rarior v. parcior, en liden BL 
feensf. . 
Sladur, f. pl. vid. flæða. 2) rumor incerms, 
"et uvift, ufiffert Rygte; vid. oidfledur. 
Slæfia (at flafaz), pasari, file, fagtnes; à 
Biéfr, > » 


pa 


'Slegia, f. prm, en Eng. 
Þa 


3) iscersur va ^ 
At flæða 


Se 


' Slegð, Frasier, mifritier, Sucdibed, fit, 


Slægi (at Aæga), exenserare, tage Snbwitem 
ud af Bi. (af Nóg). . 

^9) demeffe pn 
prati, en afflaget Mart, Eng. 

Slægiuland , a. pratum,. Cngbunb, Smart, | 
'Slegiur, f. pl. idem. 


' Slegiur, f. pl. cares reientes spans ie ge 


sifcationem. fænifecam, ip fine fasifecii.- en" 
flags Hoſtgilde til be Boll, - form forrette p i 
flætten veð fammeð Glutning. - | 

Slægiz (et flægiaz til), commodam coptare, n 
Fordel af en Ting. N 

Slzgr, m. commodam, ewolumeuttm, doti, 
Gevinſt. þad er einginn flægr til pels o 
í því, mibil emolimemi inde fpereri mf, 
Beraf fan ingen Gortel vente£. 

Slægmunir, s pl. proprium comodum arti % 
fraude captatum, Profit, Fordel, fem ma. 
faffer fig ved Lift eller Beðrageri. . 

Slægr heftr, egvns ealcisrefus, sitr, LT d i 
der vif flaa; à flag. - 

Siegr, vafer, 'underfundig „ f fen. 

Slægvitr; "idum. 

Stækia, f. hwpsrio, en fang Stotal;. à fiis 
2) promiffa es diffolusa weflis, at fot ini» 
bon. ^ - 

Slæki-drengr, s, promiffa veftis beros v. eal 
"muliebris asblesa, en fit, fom bærer my 


Elader, en Selt Í Bruentimmerbragt: (0f 


tomen erat olim viraginis eihaice, en jul - 
Heltindes Tilnavn). 


Slæ. 
Stzkiz (at flækist), promifit veftikur sevdé ise 
cedere (per: comemeimn dicirur), gaa langſomt 
fermebelft lange Klader (fige af Foragt). 
Slaki, w. femina piger, moles serre, en boven 
Pige. 


' Slækinn, defes, piger, doven, torf, fat. 


Slækni, f. defidia, Gerffórb, Dovenſtab. 
Slæmi (at flæma), debilirare, foaffe, =) emi- 


wur gladio v. Jeutica verberare, mann defe — 


eiente, (laa en i en Afſtand, fom man neppe 
foh caffe, give matre Slag. 


Slæmleiki, tm. defectus virium, Mathed, Man⸗ 
=, gel paa Kræfter. 


Slamra (pt flæmra), vid. flæmi. 


Slamt, vilis, abjecrus, er. deføciens, flem, flet; 


egentlig mat. 

Slæmr, m. imus es-ultimus fonus vocis, ben bye 
fefe Tøne. 2) actio. deficiens" viribus, ew 
Handling, fem ej fan udføres af Mangel 


paa. Kræfter. 3) menfe fecunde, cum defit 
fetum, Eftermad, Gitermaattib ; vib. eftir- 
flemr. i 


Slæpiz (at fizpez), vid. flækiz. 
Slæpa, f. vid. flakia. 
Slær, f, flæft, vid. fli. 


Slævi (at flæva), misigare, formilbe, 2) dife-- 
eire, fafer ub, fagtnet, mildnes. Vid þang 


ord flzvadiz nockud gid Jas, bis dicsis 
comis mitjer facsus eft, ved diſſe Orb Blev 
Darlen noget mildere; vid. flafiz. 
Smíbend, s. filum temxe, fint Garn 
Smålarn; s, infans, et fprbt Barn. 


J 


Små 299 
B&íbtotinn kili eprre fen, fat fint forate 
Bejðet. ” 
Smádr, comracte pre (em dde, stenen, teg, at 
ligevel. E 


Smádr, comtemens, foragtet, forfmaaet. 

Smáeygr, Inciuns, micrepbrhalmus, (moasjet. 

Småfridr, vesuflus facie, ſmut of Anfigt. 

Smáfelldinn, afpecru venuftulue; fom þar fine 
Anſigtstrek. 


.Smáfénsdr, m. grex, Swmaakreature. 


Smågérdr, vid. ſwabrotinn. 

Smágriót, s. ferupi , Smaaſtene. 

Smáhrís, s. frusex, Ais, Dut. 

Småi (at (mk), comremnere, foragte, forſmaa. 

Smacka (at fmacke), guflare, libare, fmágt, 
nippe til, 

Smákram, s. res minute, promercales merces 
agimarorie , (mah Sramvart. 

'Smákramari, m. oginator , Emaafremmer, De 
talihandler. At felia ímákram, egimari, dtive 
Detaljþandel ^ Smaahandel. 

Smákunnr, fmiku nugr, valde gmarms, ſom 
ar en nøjagtig Kundſteaiß. ' 

Smals (st fmala), cogere, comgregare pocndei, 
brive Kreature (Saar) fammen. . 

Smálátr, bwmilis, levis, ydmyg, fem tager til 
affe med lidet. 2) miswiar curans, (om 
Bryder fig om Smaating. 

Smálgr, minaræs, (maafig, liden. 

Smálega, miwutrin, ſmaaligen. 

Smáléreft, s, fadon, carbafas, fint Lærred, 

Smalamadr, vpille, Faarehytde. . 

PRAC GC 


ig 


' 300. Se ' 


Smslemstns-kofi, =: mig en Hoite fot 
Baarefyrðet. 


Smali, n. grek pecorum, fois rati, Faar; 
item opiliø, poftor, Faarehyrde, Side, 

Smala-þúfe, f mungi v. ftérus öpillónium, Baates 
$yeberð "Forretning eller Stand. Hann er 
nú kominn á Ímalsþáfuna, epiliennn jm 
dr eft, ban er nú bleven Faarehyrde. 

Sænslameníka, f. opilionum munus, "Gaatebyts 
dens Forretning. u 

Smálki, ss. mimus] carnium , Amaahalet, neds 
faltet job. 


 Smükematr, s. cøpedie, obfanie, fmaafatter í 


Sjebmað. 


Smálæti, s. bumilitas, Vdmygbed, Meifomþeð. 


^ $mámensi, s. bem pufillus er pufllaniniis , « et 
fejgt, modloſt Menneſte. ra) infime forsis 
homo; item pumilio, SMenneffe af en fas 
Stand og Herkomſt. 
Smámeysland, s. „Samvjeda Samejeternes 
Land. - 
Smémfaman , miswim, pelli lidt P 
fibt. 
^ Smáiunir, se pl. míimuric, Emaating. 
Smámæltr, balbus, laſpende. 
Stnån, f. igaomimia, foniumalia, Stam, Sean, 
vorhaanelſe. 
Småna (at fmáns), ígnominia efficere, tilføje "m 
Gam, $adne. 
Smánaríkrif, s li femi Etmbftrifi; 
Vattoll. i 





Sá 
Sao jrinn, sinas iren, feminine fon 


SGmaating. 


„Símápeníngr, s, sannslw, Emaapens, Oi» 
mynt. 

Smáqvendi, f.femts, et lidet Grunnur 

Smégvikindi, 's. iafeirum ; et Inſekt. 

Smágræmr; vid. fmánýtinn. 

Smár ((mårri, fmerftr) , paroms, minor, wie 
Ses fmaa, fiben, mindre, mindſt. 

Smáti, wm. yrifolum present, albums Hvid £i 
ver. 

Smáfkorinn , feminei vultis, fom hat fine dn 
ſigtstrak (om et Brúentinnmer. — 2) sii 
concifut, ubffaaret med (maa Figurer - 

” Smáfmuglegr, fubrilis, ſmaalig, fin, fuil 

Smáflígr, inceffu mollis et tardus, (om tayt 

. forte og langfomme rin: ? 

Smáfveinn, m. famulus eireumpeder, cial, á 
Dpvartningébreng.- - 

Smáútlíngr, m..peffereulur, en e 

Smh&zkr, consinens, parcur, afholden, (prit 

Smávaxinn, ffamra parvus, liden af Bel 

Smávegis, ís rebus minit, í det fmen 





^ Smávidri, s. ser srangvillus , e dad 


Sir. 

Smívidr, s. Jena, affare Sgt 
vas. t 

, Smávik, s. opela, SEma⸗ · atbeide . 

” Småvirkr, exigui beris fóm forretter IB] 
Arbejde. . 

Sméþarmar, m. på ilia, gap, eium 


$me^ —— v 


Smedis, f. simis — foi 


og eel game, 

Sméfiulegr , „elýitate infipidas, þm er for. feb 
og vammel. 

Smegi (at megin), irrepere facere;. [nbínige, 

. inbttengt, thbpraftifere (ſmoge). At (meyis 
fr ion, isfwwere fe, bet ſamme; ogfaa: 
fete fig i ens Gunſt, indfmigre fü. at 
fmegia fé burt, fabducere fe, fmugle, fuigt 
fig bort, — At fmegia fér inn á inilli, dnter- 
perere fr 
fmeygis). 

'Gmeigr, m. lagvens, Strikke. 2) lure, et 
Halsbaand. ! 

Bmeikiz Gt fmeikiaz), herir, blive glat, fi 
^ brig. 2) pudefarif blive frygtſom. 


"Smeikia; f» labricirar,: Glathed, einig. ' 


2) pudor, Brygtfombeð. 

'Smeikr, lubricus, glat, flibrig. 2 afillanimis, 
gedibundus, frogtfom; poftea Smék, ' (qvod 
dignemini fam agnemen Seci dederumi: Magno 
Eric þlie, bette haanlige Tilnavn fif Kong 
Masnus Griffon af be vente). 

Smeitr, mi lefura cusis faciem deboneflaus, Gaar, 

f „fromme i 2iflgtet. 2) offendicnlum, Otod, 
ZAuſted, Hinder. 3) liver sæ Proin, 
- bæn: LIU » 

Smeckr, #. guftur, Smag. 2) /apor, beam 
me (meft i "ürteüeftuet fenfeenbe). — Doufr 

; Tmeckr, pokanum ſurdotum, et few moe 
organ, e bæarlig Smag. 

Sgaeckgódr, faporusi, wiftmageubt, - 


ſnige fis inb imellem 5 -(rærius- 


Sn 1 


Smeckdanfr, infpidur, inflar, Afimadens, 


tiðen Omas. 
Í Smeckille, mali faperis, asfterns; forn fager 
flet; ifbe[magenbe, 
Smecklous, infr. dur, uden Smag; it. — 
ſmaglos. 
Smecklegr, fapidur, velſmagende, fmagelig. / 


Smell (ímáll, at mella), erepere ; inem tivnire, 


V fmælde, give Slang.. 
Smellr, s. crepitus, Omeibens Smetftn. 2). 
sineims, Klang. 


Smelta, f: fufe metalloram ,. Metalers Edo: D 


ning. 
' Smelúng, f. idem . 
Smelri (at melta), ffgvare, ſmelte. 
Smeltr, . gvefacrus, fmeltet, 
Aus, indbrændt í noget, 
Smeltüverk, s. emcarflum, inbbrenbt mute 
Emallie. 
Smeltrksofs, ernx colorata, liqvato metallo crum. 
Jmekis pakberrima, ine Kors af ſwmeltet 
7 Seta. 
Smetti, s. vid. ſmitii. 


Smiadra (at fmiadry), adulori, fmigre, NUS 


7 Smisdreri, adalaror, (n Cnriz"et. - 
Smisdarmáll, idem — ſmigiende, fot 


lerſt, hokkelſt. 
Smiadr, m. adulatio, Omigtr, tte. 


a) isconfo in- 7 


J 


Swielſa (at fmialfa), cibiim v. porum, inter» 


' lingo et palaum, cam fono volutåre, fmads 
fe, give en Elådffende Eyd með Munten 
. maar tan ſpiſer eer antes 


302 


Smidia, f. epificina, oficina, en Smebje. 
Smide (at (mida), fabricare v. operari, (ote 
rette Smede arbejde, fmede. . 





Smid, f. fabrica; isem — OSmide · ar⸗ 


beſde. 
Smidi, s. idem. 


Smídetól, s. pl inframesta a filrilas Smede 


Stebffaber. 


Smidiu-abl, s. affrine, PEN — 


Smidiubelgr, m. follis, Smedebalg. 
Smidiúmór, m. argilla apyre, ildfaſt Ler. 

' Smiðiu-nór, m. lacus fabrerum, Hardetrug. 
Smidintaung, f. forceps, Smedetang. 
Smids-hågg, s. comfummatio opificii, Arbejdet 

Sulbfyrelfe. Ar leggia fæidshåggid á, com- 

fummare opus, wltimam manum. admovere, 

fuldføre, lægge ben fbfte Haand paa Ars 
^ bejdet, 


Smid-vél, ». ariftium dm opere, Kunſtgreb ved. 
et Arbejde. s. 


Smidr, e. faber, arrifex, Sme, Kunftuer, 
Fabrikor; it. amor, Forfatter. 

Símiör, sr. butyrg, elem, Omer; Olie, Sms⸗ 
relſe. 

"+ Smiår-bråd, f. embamme, ſmeltet Smor, Saus. 

7 Smiðrgadr, butyro Sllinigus „ ſmerret, beſmurt 

með Smør, . 

Simiðrgiðrd, f. prapsrario, anfcin butyri, 
: Omerfosning,  R. - 

. Smiörlaupr , m. vid. laupr. 
Smiörfpánn, f. aid. grífida. 
Smivill, m. accipisér, fringillerius, Stovfpurv. 


- Smit, £f. perfinens chefins, fite Find 


íSmýg (fmeng, at fmiüga), penetrare, 
. Smyr ((murdi, et fmyris), að 


, Smysill, m. vid fmirilt, mofiketr, 















Smy 

Smita (at fmita), oleum. ranimittere, fi 

gedme. | Smiter åt år, inedeför eb pe 
franti, Fedmen feeber wb, ſwitter. 

Smitti, s roffrum, Gnude, Gnekeí. 3) fe 
fades, et Ballot Anſigt, Flas. 

Smiügr, m. canicalas v..or per quod 
et Hul, e Gang, man fan fa 

Smokffkr , -qw. fépia, temtaculis decim, . 
SB, Bletſorette · 

Smocka (st ſmocka). penerrare, regni T 
putte inb í noget. Smocke Tir inn, /a : 
prre, frybe, fnige fig. inb. Smocks fit 
mölkvanum;, exiricare. v. -fabdscere fí 

"eade, ree fig ud af en are eller 
hed. 

Smocke, mm. sahus, vagina, Ofjebe, e 
hvori man filffer noget ind. 

Smolt; s. ligvamnen, ſmeltet gede (ter af 

Smotti, m. vid. Ípotti. 

Sihotta v. hé'sfmoi=, f. eid. hílemál. 

Smöckun, f. likasio, Smag, Spp. 

Smuga, f. rima, en Sprætte, 2) efi 
foriculé; én lille Din. 


fig. 2) repere, roe. 
falve, ſmore. 
„aliis falco lamarims , Opurvhsg. 


Smyrfl, s. gl. arema, magoeamm, 
Gave, Sworelſe. 





Doy: 
Sæyrfi, w. pl. idem. 


Smyrflinge, m. velina, seffa prevef, a en 2 
granagtig Fugl, etflagð Spurs. ^ 


^ Sridea major, bet famme. 
Bmægilegr, humilis," liden, nanſeelig. 
þnælíngi, s. vir minorit i sore , et Sine af 
i ringe Stand. . 
liwlki, 3. ramenta; item quisquilie , an 4 
"diet. og andre Ting. 
merd, f. parvires, Smaahed. 
Ímæra,. f. vid. fmári. 
ref, Stilten af. Rodklerer. 
lmæcka (at fingcke), minui, decrefeere, fors 
mindffeé, tage af. . 
þerram, fmærrum faman, adbue minns, ends 
; eu mindre. 
þíð, m. cibas, Mad. — Taki mann fnád og 
idryck, fumant bonimes cibum et potum, Golf 
eate fpife og briffe, 
Mdr, lanuginofus, lodden, þaaret; vid. fnodimm. 
mf, € divagarió. Omvanten, Omtumlen. 2) 
ederams,. Gnufett. 
ifa (st fnáfs), cerauus vagari, luſte omfring, 
lento bortvift fra et Sted. 2) odorari, 
fuufe, fugte. — Snífadu hédan, faccffe bine, 
öp ge, -pat big, tuð big. . 
Éfvís, vaerifeguws , edoraror, fom far ſtarke 
Bugtenervér, en Onnóbant. 


w 





Hef. 


* a) eouler arifolii pra. 


Wurmanulegr;, fra, acr, tað, visfiom, — 


20$ 0e 


moget pae. 


i Snåge , f. idem quod fegvens, 
Smyrltingubrbdir, m. velita faxicsls v» preboe i 


Snsghyrnd öx, føcæris anallema cornuden, em 
krumibsjet Ble, med en Hage paa begge 
Ender af Bladet. | 

Snagg, =. lis, Trætte, Kiv. 

Snagge (& fnagga),, lugere, trætte, five, í 


- Snákr, m. skgvis, ex Slange, Snog. 2) sr 


vis genus. dremon, etſlags Skib. 
Sneka (at ſnaka), flebchare, flagre. Elldr 
fnskedi um klædi þeirra, ógnir weffes eorum. 
flabelavit, Slden-bluftee om deres iater. 
Snekelegr, fabralis, flagrende, viftenbe. 2 
ingvietws , jfeiuns, urolig. - 
Snakatångi, m. Íinguð rerre, fhatni piqie 
. éupofita;: en Landtunge, ubfat fot-javtuling. 


Snakatángalegr, vid. fnekalegr. ^ " 
- Snski, me flabrum, fletus gelidiu, en told Vine. 


Snekinn, alacer | raff, hurtig. 

Sneckr, m. pem, en Weverfpole, 2) fife 
dicirur melas genius, forma angvis, magicis 
arribus compofiri et. lacrontis ubera fage, et 
Slags ondt Vefen, i Form af en Slange, 

. Svorom man fabuleker, at den ved Troldomés 
kunſter frembringes af et bobt Menneffes 
Nibben, bverpaa ben indfosbes í gráa tib 


303 
Snsgi, m paxillus , en Nagle, Hage at hænge 


(2 


af Hekſen, Hvis Bryfter den patter, og fiben - 


bruges den til at patte fremmede Sreature, 
#9 bringe Meften t fin Ejer. Ð idtm good 
Segvesn 


304 eg t UU Si 


. Snap, =. efinlema emendicnt, tiféetiet ſparſom Snarboginn, anse v. angafig ögn, a 
"String. 2) pareior paffio pecudum, vinge bojes með et, bojer fig pluðfelig. . 
Grasning for. Kreature (ifer em Vinteren "Snerbrecka y f- clívar preceps,. eu feli bash. 


; meat Jorden er tilbrffet með Sne), Snareygr, agalis acwris er igneis, (om (at. fep 
Snopi (at frapa), captare eſcam, fpife uden X» feende Øjne. - 

gei, langſomt: ogfaa: .foge Berings — ^ — Snerfari, m. mane. Der pede promtus , "T 

P Srapi, m. grade, en Gngftegjaft. e. Fods og t Forrefninpers udfereſe. 


Snápr, m. (á penna, nafri, fkudi), voffrum Snari, m. ex sneinhtur, en kroget St. 
penne serebra, vonibuli Gpibfen af en Pen, Srark, s crepirns, Knarten, Spretten (b. 
Bor " Burpun, UT Snarka (st fusrka), crepere, ^ tnarte, fih 

Li t : N "n 
Snápr, m. qvi mentitur concubitum cum pmuliere - —* í liófinu, lux crepit, bet fretta | 
- . - vfet. 
pudica, en, fom foregiver at fave havt Sam⸗ 
. ge - » Snörkringl gys, 
feje med et ub, - fef gruentimmer, 2) finds " LB „Í Borne, Sing, Signa 


Snarl, #. cilur durior, haard Mad. 
em en gvarbo, fi iata, » Laabe, Suarla (át fnaria), durum tibum mandere, 9l 


. b: rað. 
* SnápegiSlld, w. på. muleta alii menddeii, qug, ^. 997 
bir for en fegnagfis ey ning i ef aw s cito, fatti, inden fort 20, fur 


ftenbigt Gruentitimer, Snarlegr, tid fnar. í - 
Snápfkapr, m. flolidisas. probrefa, intelle, . Suerlyndr, slerifð. grom⸗ 

"Búar, celer, permix, haſtig, hurtig. 2) &cer, ft, Óaftigt Sin. . 

tem fortis, raſt, tapper.  Snür eugn ,. esali,  Snarpr aer, bffig, hurtig, Map. — ^ 

bncei; item feri, fórmidokile, ftarpe Dine. -Snerpheir, perfervidus , meget fed. ! 
^ Snara, f. laqveus ,, en Snare. - o Snarpliga, add acriter, fireme, Gaftis, "^! 
, Snara (st Ínara), fllagveere, Befnære, 2) að- Brabelfgen,, tappert. 

Jere, rejicera ,"borttafte, forfafte… 3) ver- — Snarrádr confilia celer, fóm haſtig m fent 

sera, cowtorqoere, vende, Dad fnorar henn — - 9taof, fem fat "unbénetverdfr. . 

fyri brióftid, pecus inera sorgve, fan har Snarræði „ s. promta exfécurie pi Los! 

ondt for Deyftet, firofiet figefom fommem "Honbénetenteffe, 





ni, af a þl 


traffes af Sult. *' Snett, cir, ſnart. 
= Snarandi, m. ilo inriiserkm ex fume, Smerte ”Smanvien, - judicii pemeramnis, [fom Vt 


Å Indvoldene ef Gult, 24 Sosumntrait. 


; . 98 
, Shea, Ye grefes hinn fir Bón 

Servölt, m. ipfdes, Í 4v laqueis rendir, 
es Pind til at fille en Snare; Selde med; 
Gtiftepind ;  gbe/fi ínöruyðir v. fnerill. 

Smtt, =. itio, vogirio fregems , delig 8r 
„og Tilbagtigang: i 

Shatra (at fnatta), isere, iare, "P tibt frem 
og tilbage. 2l 

Sm, m.'mendiculur, en Tiger, Byte. 2) 
ep, en "Hund. 

Snandr, i: imops, aem, - fattig. 

Smauts (at fnauta), Jobi; item incertus ferri, 
gaa í Uvished Qvor man (Hal Gen Cifar tie 
en Frettefættelfe). 

Smefis. (ot. fnefin upp), Meier. eepirares due 

- ftat .- opfpote. 

Snefill; m. odor levis, ^en -fvag Bugt. | Hann 
, komft á fnefil um pad, fuboderavit , m fit 
E derom. . Henn hefr fnefil af lærdófni, 
eviter liners sineruy efl, „ban har en-Smule 
Þar om, mag paa Lærdom. 


Soci (et £i fella), irrinare, conremsim sractare, UM 


"opleve, behandle med Boragt. - 2a 
Soeffi, à. nafis. vertogi, Gnuten, Safn eua 
en Jagthund. US 
Saelínn, : irrisaltås ; itn proces; foin: let" sell 
irres, opfarende; ogfaa: fáar. 
Shegda, F inýueids, urolighed. 2) xcile, 
"e &jewfteptoe. £o 1 
Snegduligr; feelénus ej minir, ucolig. 
Anden Ded, 





Sne 


Snegta, f. vid. fnegða. a) pem eextoram 
"en Vaverſpole. 

Soeid, f. Jegmen, Affnit, Otte, Sut. 2) 
diceris , Gloſe, Stitvile. 


Sneidi (at fneids), frere; ftjare af. 0) oH. ” 


qvare, frumósje, gjøre. krumt. At fneida 


fig hid, declissre, undvige, undgaa. At 
^, fneida,veginn, anfracias vjarum fequi, folge. 


Krumveſe, Krinkelkroge. At Íneida einn vx 

. uppá einn, obligve perftringere, stve en &ufi 

. piller, ftifle paa en. . 

Sneidinger, f. pl. foire vieram , rome, 
Erinkelkroge. 

Sneidyrdi, s. pl. eri ambigua, etttile, 
Glaoſer. 

Sneipa, m. puder, "igsominio etn, Beffiæm: 
melſe Okamfaldhed. 


Sneipi (at foeips), . pudorem alice]. fufundere, 


-gføre en flamfufo. 
Sneipalegt » pudibusdur, ſtamfuld. 
Sveir, frames arbaris , Gen af et Tre. 2) 
paxillus en Hage, "frog. Ecki fkal mir 
„fneis þefsi, virgula bec mibi inepta eft, (de 
gladio tenui dictum), bet Lyfefpid,er ifte for 
mig ((geé om et (ille Sværd), At affueifa. 
^ eikina, emodare arborem, ſte vne, hugge £u 
bet, Svifte bort af et Tra. 
Sneifarhalld, s li; igamensum qvo aligvid in sail. 


' lo pendet, Hanke paa ei Ting, qot at Sense 


ben op paa en Krog, Stroppe. ” 
Sneckis, f. priis, et Jagtſtib, en Snekte, 
"få dZartoj. Snékr, ínókr, clon, haſtis. 
Q4 - 


303, 


Pc - 
Sucks, mane, Abligep. - S413 
Snemmbeittr, cibum sane súógnið ie far Y» 
Co petit, tidlig a agen, ^ o 
Snemmbar kú, eirca. bygmis, iaitivm enixa nec» 
e, m ss. fom falver- tidlig. om Vintiren. 
„Saemmfengin ká, idpm,; Po. * 
Snemmindis , - vid, fnemma. 
Snemmvexinn , prẽcox, fom tidligen vm, 
modnes. 
Snepill, mw. preføgmen, Afinit. 2) bur ax. 
= rim, HOrelap. 3) vilas, famimenviffet Mb 
tot í et tifdffinð, Marelok. 
Sneplóttr , villefus » med lammenritid · ds 
totter. 
Snerki (at fnerkis fig) ringi, er diffrgvere, 
fnærpe Munden, vrenge. 
' Snerkiur, f. pl. ruge; isem victir eis, Mun ⸗ 
"ben Gnarpen, Vrangen. 


Snerill, sm. obex verfhsilis, egvælene, e Skaa ⸗- 


te, fom fan drejes omfring, Hvirvel. 
Snerhs (at fnerle), ebicem. applicare, dreje vire 
"welen for. 
Snerpi (at Ínerpa), afþeraro, sine haetdete, 
Brængere, jærpe; 
Snerpíng, f. icitaxn⸗vrum, Skiaevelſe. 
Snersa, f. pvgna, lag, Batallie. 
Snerrian, puggax, trigerſt. 
Snerta, f. imerflisium loci, Mellemrum. 
Snerti (fnare, hefi fnortid, at ſaerie), tangere, 
vere, Gert, fnærte. EB 
Snergp,, s SØGENE) MEAM, Sieernilit.. * 


Y 


se 


tle Opa Sor. ——— 
fu morbi, Bolelfe Li Sygdom. nts 







Sneyddr, riva, berøvet a. hi M er Eo 
taget. 

Sniállðr, » =. rofirum firpéntis, en & imp Sut 

M eller Geb. 2) elem ali dolſen [OY 
me. ^ | 





i Sniallrædis m. prudens a „romm con flint, i 


* fnilbt 9taab. 

Snisllr, foris; ite caris tapper, berent. 

2) habilis, prudens, duelig, fotftanbig, ha, | 
3) 'difersur, vweltafénbe, — 4) celer, Gf 
ref, ſuat (t. fómeið. 

Sniár, m. vid. {niðr v. fræn . 

Snið (st fnidy), fecóre, foimdere, affitti, ch 
fiere. At fnída für, vefles formare, sp 
sare corper, Æjare Klader. 

Snid, s. obligwitas, tjavbcb, Krumhed, efr 
beð. Á fuid, ebligue, fjavt; por Ote I 
a) forme veftinm, Gnit paa Kiader, tfi 
vid. fatafnid. 3) geffur, -Minet, Geberdr, 

Opforſel. Henn -tóln ſer fnidbeftir bilkop. 
compofuit fe ad morcue'epifceph,. fan Lund 

"fe sd efter Difloppan. - Á 

Snidderi, m. ferror, veftifex, én Cras 

Saidderafkepr,. mm fewmpa, teet, hi 
derhaandteriausg· 

Spiddo, ida. verrq obkege escis sm 
gravet Stykke Grenfont ¶ Form. ak et Vr 
vetflgaðá, ait oidtefp, fnidhnsne í 


e275 nl 


'. Snidill, 


Siildgmú; fi order oblonger, en Bin” si, 

Sieht, hw disin. Wa Aebssatibe, 
Bjast belbenbe: — C 

"Snidhvetía, f. ebligoarur v. vetrherle a enrfa 

7 filio, ”Afoendetfe' a ben fabvanitge "Bane. 
Hann kom nockri íniðhvetin á méntihn, 
ad meliorem frugem virum-eesuxis, pr. per 
1." fodere illi parmis , ^ut a fölisa. via declinarst, 
^. þan bragte 9Renneffet til at forlade. Án fab» 

* wanlige Seormaabe, pan bedre Bei. 

sw. falx pusatoria, ex Havekulv. 

-o fpem, ficnla, et Spyd, Glavind. 

(Srlidivarp, s. jacrus fþiculi, Bpgbtaft. 

Sniðinn, fornum, fia. tíðari, tilfnits 
"et, dannet J 

Snidlenkr, sw. copa feciilir, Purløg. t. 

-Snidhnsug,: m. ceſpes corniculatus,. et Seytte 
Grouſver ¶i Borm af en Bitar: mb finu 
Butler). 

Snidtorf, s. idem. 

Snidugr, elegans, prudens, fnifb, ferfarem. 

"Snigill, s. limax vulgaris; ms en nes 

tt 


a) 


Sníki (st fnikis), parafiari, enilire, ſnylte. 


$nílis, f mendicatio, Snylten, Tiggeri. 
Sníkir, m. carillus, parafirus, en Omyltegjæft. 
Sníkingéftr, m. idem. . 
Snikkafi, m. faber lignarius, en Snedker. 


^. Snilldarmedr, mivir fipldus, facundus, en fhifð, 


- vittig, veltalende Mand. K. 
Snilld, fors, deor, dexterires, Oni, Oil, 
$e, Snedighed. "à 


si 97 


Soit, e 


Snilldarverk, s. preclermo faciutr, Wytt e 


Varik, foretagenbe ,' Kunſtvark. 

"Snilllegt, elegans, dexter, ſnild, forftandig. 

Snillinn, idem. 

BBniilinge, m. civ pendenr et dexter; irem for. 
tis, en fnilb, forftanbig, ogfaa tapper Mand, 

Shimma pro fnemma, olim, aarle, tibfig. 

'Sniór, w. nix, One; vid fniår, fner. - 

(Skiiða (at funión), mingere, at fue. Nú fniðar 
miüg, rore celo mingir, mu [ner tet ftærft, - 

Sniðavetr, mæ. dem mivalis , en Vinter med 
megen, ne. 

” Sniéfga (at fniófga) niveftere, at fne. 
Sniófitllabóndi , E sivicolinn:, fom bor Paa 
, Fjelde hvor Sneen falder, 

Sniófullr, mivofus, fuld af Ene. 
Sniðhvirr, sive; ſuehvid, 
Sniókoma, f. mingor, celum sisak, Onefog. 


Snióköggil, =. gloðui sh nd wiped, m . 


GSncbolb. id 
Sniófkafl,' m. congeries, fyrrir mivalir, en One 
tense ,- Ombrive. 

Sniðugr, sivalis ,- fuld af One. . 
Sniótilinge, m. paffer wivalis, emberisa sive. 
"lis, Eneverling, Bintetfugl, Snefpurv.- 
Snimi (fnirti, at fnirta), verrere, munderé, 

renfe, polere, probe, forffiennt. 

'Snirtinn, polisms, decoris es mandirii> omen, 
fom viffer Renlighed, renlig, pæn. k 
Snirtilegr, inner, compius, 'tenfet, prydet. 

,QQ 33 


, 


„08. Så 

Snirtimenni, 8; bemo fplesdido . fo dee e 
„Read „ :fom opfører fig uet. 

Snitis, refegnen alicujus rei, Afſait af nøget. 
"Sn (fnísti, at fnits), emungere , fnbe fig. 
… At fníta raudu, decollari, blive halshugget. 

Sníta, f; mucor nerium, Snot, Upumæed «f 

Naſen. 

Snod, m lange, na lanugo ferpesimm, aab. 
At komez á fnédir, cubilia ferarum e lanu- 
gie inveftigare, lomm⸗ amber Veir mtb, faa 
Nys om. 

Snodinn, Ínsagisafur, u med Laad paa. 

^ ber, ffofbet, uden Haar. 


2) gla- 


Snodna (at fnodna), glabreftere, blive ſtaldet. 


'Snókr, m. engvis, en Snog. 2) marix ter- 
… quaro, en Vandſnog. 


Snókahvönnt, f. angelice fylveftris, podagraria, ” 


8 


Angelit (eu idet). 
Snóp, =. sediofa nf, Hjebfommeligt Ophold 
páa et Sted. 
vnope (et fnópa), sædiefe sin eperiri ,- big 


” etftæds tif man bliver ganffe fjeb deraf. 


* Snoppg, f. rofrum, Suude, Suabel. 
' Snoppufagr, facie vefa, ſom þat et (muft 
Anſigt. B 
Snoppångr, s». cilius, Beso. 
Snbrkinn, rwgofw, rynket. 
Snót, f. femine lepida, fapienr, et vittigt og 
fornuftige Sruentimmer, i N 
Snotra, f. idem. 
Snotra (at fnotrs), mores dore, fette eut 
ipu. 2) eruere, peyde,. fotiljemae. - 


o. rencbiffare, fnorte. 


5 


Sotto pir jern: Japans, habilis fæst; for 
fornuftig dunlis. 2), safer fhebig, Hip 
B. ver nockud fnotr, og per til grålynde 
„íkallsds, eras B. qafer «s pra mligas ble 


^ „basur,. B. var ſnedig, -og man auſaa 


fer ondſtabefuld. 

Snoturlegr, idem. U : 

Snoturlégs , Sakar med boton, Ld 
f . ; 

Sici m. eleyamia, ornemenrum, Ei, í 
Prodelſe. K. i 

Snåggr (fnöggvari, fneggsi, fmåggraftr), gl 
” ber, depilis, $íat, Kaldet, uben uar, 2) 
repensinns, pludfelig. 3) agir, fitis, þar 

stig.  þsd er fnögt um betra, - salo mili 
ef, det er meget bedre. Snöggt uppá legið, 
pnidpiis ire, ilſindet, fort for Hovedet. 

' Snøgg -engi, prar rerorrida, am Eng, fem 
paa ber er lidet Gres, t 

Snögglega, repenre, ciro, pludſeligen, fáfistt. 

Snögt, fnögvalt, ciro, . Gisiffime, pludſeligen 
haſtigſt. 

Snögglyndr, vid. brádlyndr." 


Snökt;" v. fingaleus lairymantinm, Hulken. 


Snókti (fnökti, hefi fnökt, et foli), 5. 

"dre, hulke. 

Snörl, s. soncbur, gnoeris Brio, Gnorfa, 

Snörla (at fnörla), ducere.romgbas, jnotfe.- 2) 

, exmemam sect defi guturi eminere, dw 
fløde den ſidſte rallende Lod. Akgl. to (nor 


e 


Som M 

fes £f mil, eu fremragente sm 
ſpidſe. 02) idem qve fneis. 

Snubbs (st fnubbe), "sid. fovgge. 

$nudd, s. aphrarie canina, Opſuuſen (om 
Hunde). 

bnudda (at fnndds), canam more explorare, 

" fine op fém en Hund. 

Snudre (et fnudre), idem. 

"Snudr, #: vid. fnuðd. 

Snádr, m. roftrum conis, Önabel,, Ende. 2) 
eerfara, Ouidtejen. 3) verriculum faf, en 
Nokkehvirvel, Flugt (egentl. en rund fladags” 
tig Treklods, hrormed Haaudtene færtes á 
Gang. 4) rtdlitar, vis, pondus, Vigtighed, 
Kraft, Otvefe. 5) alacrisas, Fyrighed, Rafes 
beð. Nå er fnúdr í ftacki hans, vebemen- 
ser incedis , mu vifer han fig með Forighed't 
"feiner og Gberbér. : Dar er einginn fnüdr 
1. "rer frivola eft, þet duer tif ingen Sing. 

Snáduglega, rigide es fu feftinamter , - fi, buts 

;o fige. 

Snúduglegr, auflerar, Gnfenfus , haard, fitv. 

Spádugr. idem. At gå ga fnádugr, isfelew. · 
ser incedere, wife Citoftbeb í (in Gang. 

Snugga (at fnaggo), ixrepare, pufte, bl fe paa, 
Hér fnuggar nå, fron! sen. her raſer 
Vinden. . 

Snúi:n, tortur, fexst, vende, bejet.  Snáid 
fat, odi intcrpelata, et vendt Kledeſtykke. 

Pnáningr, m verfuta,- tar for Omdrejen, On» 
venden. 

Snú íngspánkir heima, vid. hiari. ” Snúninga- 


— 


- 
pånktr fyðri, polus emtarcnicur, Sydpolen. 


Bnúnings-pónktr nyrdri, renn fiecb - 


wit 7 os 


"Snáninge-trepps, f. eon, Vindeitre⸗⸗e. 


Snuprg (1t fnupre), cmiuneliofe* imerepara itd 
tefætte en með Foragt. . 

Snupsar f. på increpationes. amma, for» 
boanende Bebrejdelſer. 

„Snúra, f. iua, tænis; liem redimiculum, qu 

Suor; ogſaa: Hovedſmyktko. 

Snurða, f. ruge; irem inægvelitar, en Mynte, 
, Krølle; ogfaa: Mjevnbeb, Ullghed. Nú er 
"frurda á nefi heos, visgisur , nu flaar fan 
Arsller paa Naſen. ef 

Snurda (at fnurda), vid. gálína. 

-Snutra (at fnutre), vid. fnotrs. 

"$n (fneri, hefi fnit, at fna), vertere , Aec · 
sere, vende, breie, At fnáa á móti, ebver- 

, re, vende imod. Snúa aftr, reverti, vende 
tilbagt. — Snás heyi, fewum furcillis ver fare, 
vende fs með Hotyve for at terre det, 
bværre fs. Snúa vid befü, sorgvere eguum, 


Bteje en Heſt omfring. Snås fati, veflem im —- i 


- vertere, inserpolare, vende et Klæduingée 
ftvtte. Snúa kápunni eftir vedrinu, ommium 


” semporsm effe, vende Kaaben efter Vejret. 


Snýr (fnýdi, at ínýfa), vingere s fne. Ná 


fýr, mivis, mingis, mimgvisar, det ſuer. 
Sufhany syveli, fuld, af Sne, beſaeet. 
Snædi (fnæddi, et fnæds), cibum copere, fle, 
(af fndd). í 
Snedingr, » quie, Spiſe, Sab. 


409 


" 


. 


e 


me 

Snæftegt, "vil. fkr. í 

Suslilege, vid. fnæfarldga, 

Snæfr, frigidus, tot. D» ens, mem fis, 
burtig. 


Ene luriega elite, "med Raſthed, fortgen. 


Sn£korn, m. floccus mivir, Snefiot. 7a 

Snælegr, fríiólegr, sivit, fom fer ud tit en 
fntagtig. 

Snætiós, s. fulgetra, corrafcatio nivalis, fone 
iib, lynildagtige Gifimt over-Onten om Vin⸗ 
teen. ^ 2) capra faltans, Stjerneſtud. i 

Snællds, F. colus, fufus, Rok, egentl. Haande 
ten. 2) palus elevaror tranftri, en (Dat, fom. 
fættes midt under Sterbenfen í en Baad. 
Þeir fengu 6lag fo fyllti í midier fnælldur, 
Finetus. decnmanns ad medium ufgve banfir pas 
lor tranfiri, en ftot Bolge flog ind í Stibet, 

ſaaledes at Bandet gif midt op paa Pælene 
under Rorbenkene. At vinda ef fnalidu, 
devolvere fila colo, tage Traaden ef en Spin 
deten. 

Snær, w. mix, One. 

Snær, f. ph fherre.- i 

Snæri, e. finir, » feriae, Sov, Tovverk, 
Sejlgarn. 

Snæris-fpiót, =. aclis, hafs, et Kaftefpyd; à 

fura. 

| Snæror, fr pl. sermini, funibus dimenfi, Gcenbfes 
føjet afmaait með Reb. Hann villdi komsz 

i fnærur þe, im ruselan five. territorium Tb. 
recipi voluis, Gan snffebe at taget í Beftyte 
fe 7 


B 


79e, frs fa, fantøbet, paa ben uir lej 
fro v. frå. 

Solengi, donee, tisdin, ſaelange. 

"So långt, eo #/fqve, faatangt. 

So lík vid. flikr, 

So vardinn, ita «fei, vefst, me 
ftaffen. 


- Sod, e. jufculem, jus, Band, $t mé | 


fogt, Buppe, Saad. ^ | 1 
Sódalegr, fordidus, feibenfetbig, nrenligs h 
(0 gu. 
Sódez (at fódez), farir, vere feiben, uttallp 
Sodgrcifi, w. coguus, en Stof. 
Sódi, m. bomo fordidst, et ffibenferbiat zie»! 
neſte. 
-Sodinn, elixus, coctur, fegt (gl. ſoden. 
Sod-krókr, føfsine, creagva, en jtf 
Sedning, f. crie, ditkra, Rogen, foy. 
Sodvingermedt, teqvas, en Bol. 
Sofa, f. dormirorium, Govetammer. Funk 
í fofa nni, im dormisorio quievir, an Í 
, ſit Sovekammer. 
Sofandi, dormiens , ſovende. 
'Sofinn, idem. , 
Sofna fer (afa), indermite, fóvé ind, MNT 
, €» 
"Sog, s. Jertina à bath, ben unberfte De eff 
' fet, hvori Boinþkvandet famles, 
alias kialfog. 2) effinvinm lacus; iem at 
Buens, ei Indſoes bis, Lus 
en anden, 
















Ye 
gs (et O4). pesoiam profendero,, projiogpes 
sange, aisi, fortære denas. (lier (þa). 
Sögan, f. profufo Od ſelhed. 
Spina s, convalli: angoſta. en. fnavér Bal. … - 
Sókn, f. curie, peroció, Begn, Mtenigbed. 
" a) «cio enfe , Sbrofetantig. 3) eppegue- 
dio, Setermeif. 9 atcur fus, Angreð, Ane. 
fald. 
(Sóknar - preftr, m. perochus curatis, eario, 
Esgnpreft, 
Sóknarfólk, #. parocbinni ; Sognefolk, Shenige 
' eh. i 
Sóknari, m. acer enfe, Sagſoger: vid. fk. 
* féknari, 
iSókndierfr "awimofur, belleafar, modig, briftig, 
, Bízto til at angribe. 
Békíir; f pl coie⸗⸗ deren, qua carcbirer ea 
"pönr, en Særnlente,. . þvorveð Havkallen · 
anges: svg hakalía-tóknir. 
íGockr, w /ocsur; salig. em trompa. 
Íborkabarmd;. =. pör:falir synvok, et Ettsmpod 
d Baand. 
se. f. fil; Em 
Bélsrir * | antes folrity et Solaar. R 
—R v..eccafns fol. Cslene Nedgang. 
Bólargí gr, m curfus fslasis omms, Oolens 
| wenteltife anttigé Garg, feb. 
Bólerge.fii. w. adim: felurir, Eolfksaale. 
Bøler- gren, s. atomer, Cølgran, „Eolfisws. 





» sir 


Sóluslag;, p vil fifi... Mfr o9 





Sólæ-ölld, A pelas Julis,, Qulcyti =. 

Sóler-rod, s. orri felis, Qjolstð OMIM. - 

Súlar-.. pe, fyrer fale, m. hlioogmisnss. føle 

- int, oa. Bolir, . NET 

Sólarftgfr, =" rading folie, Selfraale. 

Sélar-ftsinn,. =. eryfiallas esiensalis, gu oriet» 
tall Kryſtal. 

Sów-eppran, aer fie, uie due 
sang. 


” Sóla-Ennis, Ner⸗⸗ føles. ab. tu per de 


«d occafum, með Solen, fra et bbs 

Sólafynpis, idw — . 

Sólbaks (et fålbeks) … infalaro, tere. | Solen. 

Sblbæád, f. ligvefacío mivi ex folis calore, 
Sneens Emelten veð. Solens Barme: 

Sólbruni, m aduflio folis, . Selderndehed eller 
Solhede. 

Soldan, w. ſaliavas, vælge Terram impers- 
tor, Gultan, den Tyrkiſte Keifets safa et 
Sundenavn. 

Séleyg, f. Ranunculusy and: Ranvnkel. 

Sålfar, w. circuitus folis ansuns v. diurnus, Bos 
feng beglige eller aatlige Devægelfe, Gang. 

S6'ginn, avidos, begferlig. efter , foup Gar Lyt 
*W, grandig… 3) sumidus; faut, (mimet; 
à (dg. . - 


' Sólbetr, m. perofur, vifa en Bølget. 


Sólhvörf, w. pl. vid. félftödur.. » 
Séli, m. fole, en Gal, .— .—— 7 
S.llinp, tæmidus, $ówim, fenfim, 2) compe 

Jens, confiprso,- (OR ismmantrgfiet , fare 


— — 


are sd 

et. 3) sewer, foont, Hunni Saar 
es Byttee.  Gellin far, jer wlerrflin, 
en Lever, fuld af Sube. ^ * . 


Selir, e. cosftipmio, "tradat, flor Sammen⸗ 


,. trængen. 2) turba bomiku "| fern, en 
viok af fyftige, met unge, Menneſtet. 
Såtmérkiy m figs codiad, de af: in 
tegn i Dyrefreðfen.. l 
Sólmcfkia-hfinge, mp. vplizcm, pee. 
Sólfetr, m, occafus folis, olent Nedgang. Nú 
^ fef Yótin ,- Yam $i eir, n gáar Solen 
ER 


Sólíkifa, f. feiasbericum, folerinm, Solftive. 


Sólíkin, * s^ Jplendor for, Gofffin. 
Sélfkinsdagr , "sm. dies apricu, en folflar Dags 
Sélíkrilié, € landa emis, tringilla wmasa, 
Moli, Qrosfffen. — 
Sólftöðar, f. pl. Jalfiitium Solbverv. 
Soltinn, jejurur, famelicur, ſulten, Gungrig. 
Sólúfir, m. guomom, Solviſer paa en Goofffiot. 
Sólunda (at fölunda), perdere , jacsuram fücere, 
. -'tabe, Jpilde, mite, " MX 
Sélundir; f. pl. infule worvegice alim ob pirater 
pericalofa, nogle Øer ved Norge, fom fors 
bum bleve meget foruroligede af Sørsvere. 
Sómalegt, decóm, honeftar; fewimifis, hæderlig. 
Scmalitill , inglerins, uanfelig, uden Hader. 
Sómi, wm. dicus, bonor, Are, Hader. 
Sómi (fómdi, at fóma), bonefle fe gerere, ops 
føre fig anfenbigen, haderligen; femme, afte 
ſtaa. Hvétt pad fómi vel edr iffa, errum 


decas, nr dedeceke, caten tet ar auſtendigt 


de nanftendigt. Berin fémir Ne vit, e 
center fe géris, an faer fà vl, me, 
gott. t 
Son, five mellir, et fonningfar; "pr. rem 
, eHiatio,. egentl. Sorllg; Sorfoning. ” | 





' "Sénà, þe Yper purogogen) » "fatfebe. 


Sonardóttir, f. nepsis, Sonnedatier. | 

Sonardóttar- medr , mgr Eennedenn⸗ 
Shand. 

Sonerkone, f mmm, Smnefone. 

Sonar - fonar kona, f. promura;, Sonneſeu⸗ 
gone. — ! 

Sonarleifd; f. f. adoptia, fliatie, ern, á | 
tagelfe i Søns Sted. . 

Sonar-fonr, m. nepos, Cenne[m. 

Sonwr-fonar-fone, prospas, Sonneſont On 

Senar-fonar-dótdr, preseprir, Sondeſun 
, Datter. E t 


Sonr, m. fiim, Ögn. E td 
Sép, s. purgonem, bet fom fejes beit, tú 
ſtarn. i 


Sópa (at föpa), werrere, fcopere, fei" 
„gare, feje, tenſe með en Koſt. At bón | 
…… føper, grande. qvid pre fe fert, Gun bu b 
» eiftériftiffe Anſigtstrek. ] 
Sópari, . m. feoptrius,: (eti fejer med fo 
Sopi, si. bexffir, en Dlutf, m uy. j 


. Soppleikt vi lafir pile y. fpberimacka, dv 


* fei 
Sepe: f —J friðun om, nú 


Sp - 


Spine, — signe quj 


mitirur, Boldtræ. 

Soppr, m. pilo, fybura, n Bðlb; vid. boe 
^w. bilir. 

Sópr, w. virga, fps, en ftoft, Fejefoft. 

Soralaus, purus, defccnems, ven , Wom Barme. 

Soramikill, fecnlemur, Fald af Bætmi. - 

Sori, m. færin; item few, Affald, Beruié. 

Sorg, f. lucius, dolor; Gro, Bedrovelſe. At 

7o hefta forgina, refrenere bucim, ſtandſe, bølde 

7 SMaabe med Sorgen, At vekis forgiira , re 
Do frm dolre, opvætte; oprippe Gorgen. 

Sorga (at forga), dolere, hgere, teneri, førge, 
" vere bedtsvei. 

Sorgarleikr, m. Tragedia, orf. 

Sorger-kone, f prefca, Sorgokone. 

Rorgerkizdi, s. veftis lvgubris , mh, gon 
Hader. > t 

Borger pil, [3 Tragedie, Sms 2 
ſorgatlaikr). 

Korgbitinn, triftis, meftus, forgfat, bedrøvet, 

Sergfüllr, idew. (93. 0.) . 

Jor, = qvisquilie, palea, Affald, Gejefforw. 

Vorpberi , wa alvei, pro qeifquiliis abfporsas- 
di. et Tryg er ar, hoori Bieten ert 
Seret. 

orphane, f. geline; vidua, riim 
- ne uden Hane. 

dep vutgs, » ewm fubumtmant, derit, 
bypenemisnm, gt sbconfet.9Os., tt Mig (om 
ber ingen Kylling fan udklakkes af. — 

Pw. f- ótnamensum folla, ticis Hærs 

Auden Deel. ' 


sa #13 


mersidlic Bra, eor Jordart/ Hvormed bur 
farves fort, — 2).migredo, Sorthed, quarte. 

Sortadr, migro colore timrws, fsatttt, fatti 
farvet. . 

Sorti, m. nigreðo, migror, "s Gai fore Farve, 
Waorke. io, 

Sorta (at forts), wigro colore ringere, farve 
fort, fværtes 5 

Sortna (at fortna), iden, blive. fort. 

Sortüljog, m. arbusus uva arfi, viris iden fim- 
per virens, etflagé Lyngait, fom farver fort 
^ og ſom beftandigen er. gun KNEE 

Sót, w. fuligo, ed. ^ 7 

Sótdrift, f. velum peplum, qvo tejuntur fiperm, 
capita radiata dancsorum, pendigo, baldacbin, 
nd probibendam ab fimulacris füliginem , et 
flags Dakke eller Kladeſtykke, hvorved Hel⸗ 
genernes omſtraalede Hoveder beſt yttes for 
Oto og 9teg. 

Sóti, ^m. feligineui, ful af God. 2) nom. 
propr. et Cgennavn: (ifær til efte). 

'Såtraftr, m. fades, en Lagte, Raft, fuld af 
Goð (t Rogſtuen). 

Sétraudr, fagi, fobfarbet, Sruntsb „ førtes 
Em. s 

Sðtt, f. morbwi, Sygdom, Gat, ífær enhver 
Beber, Ar liggis í fótt, egrorare, Tage ^ 

"fos.  Séitinn elnar v. üdlex," worbwr íagnár 

n oft, "eostommen. taber 4i, fager "Ober 

tofamRb.. i - t ' 

Sóttarfar, #. annbaføs morbi , Sygbonmens tit» 
tagelſe. -D) orker epidemigns, Qpibtmk. 

Rr 


34 Sat “ 


Sótaleiðihg, f erde m nist 


Begyndelſe. fO. 2o1 

Sóttar umleitan , f: idem. : 

Sóttar-fnertur, m. egrirudo, 'egrimonia, eue 
ligóeb, Orantenfeb. 

Sóterpüngi, m. acme mrs Sygbommens 
$ug.c cn 7i 

Sórtbitinn, adj. 





. ac pu R 

Á Sóttdaudr, adj. morbo exftinciir, defumtus bab 
af Sygdom, død en naturlig Død, Straa⸗ 
bet. R+ ' 

Sóthættr, morbofus valesudinaritis, morbidæ con- 

* firmionis, fom let fan blive ſyg, fvágelig. 

Sóttlera , "m. morbis enervarus, traftlos, udta ⸗ 
tet af Sygdom; vid. laradr., 

Sóttnæmr, vid. fótthættr. ' 

Sóttfúkr, morbidur , ager; foo, "foóefig. 

Sóuf i, f morbus) Sygdom. 

Sådla (ar födla) * flernere epbippio; egoym inſter· 
sere, ſadle en. Heſt, opſadle. Ecki munum 

"wie nå födla glæp á úhapp, inferrmnium 
ſcelere nm augebimus ; vi ville itte forøge 
vor Ulykke veð en SMisgjerning. 

Sédlade, epðippiatus, ſadlet, opfadlet. 

Söðut-bakadr, pandnss fina gibberi rifin 
foekkysget. 

Södulbogi, w. ereus v. jugum ebippii, " 


bue; Rygfytfet tit en Sraquitmer» Gabel - 


(í Sótend, hvor biffe ere indrettede ſom 
tole). 
Sódulbryggiadr, vid. me 


, Sök, f. eulps, Forfeelfe, Brsde. - 


Söl 

Södull, w. pm en bit, Brunt 
fabel. 

Söðulnefiadr., fi, - fils, frataget. 

Südulgiórd, f. aversa, cingulam, Sadelgjørd, 

Söduiheftr , so. cellarius, en feft, fom et op 
fabíet med Bruentimmerfabel, 

Södalreidi, # vid. fódull, Sadeltoj, Kleis) 

Südul«efka,: f. bippopera, en Sadeltaſte. 

S6fnudr, . ss vid. fafnadr. 

68g, f. ferra, en av. . ! 

Söggr, madidus, vaa, "fugtig. 

Sógli, v. locurip, Tale, fun i Oommenfeti | 
vid. beríögli, faunfügli. 

Sögn, f. dicsie, item enarrare, Fortælling, UV 
fagn. - i 

Sögvís, adj. delator, flabbervorren. 

a) fit 
acto café, Gag, Proſes. — At fækis Dh 
agere caifam, fotfslge en Gag. At gå 
fåk á annara fæmdam, alienis vebur fe "| 

= grasils imwiſcere, blande fig 4 antri 6s 
imod deres Ville. 

Söck (ateföckva), demergi, ebfarbi, forde | 

Sückvi (at föckva), demerpere,! fentt. — | 

Séknudr, s defderinm, Savn, Lenk | 

Söknun, F. idem. | 

Sbkéxtr, enlpefur, babfet, laſtet, ish 
fom far meget ubeftadenbe med 

"Hann átti fökótt við marga, —* 
eulpaun⸗ han Sante meget udeſtaaende 
mange” 


sm æ. pl. alga fichier, s 





^ sae 


yi Sutter · Tang, ſtor Serdndklever (et foiiis. 


Tangart). 


* Söla (at fla) jegrinarei beſudle⸗ aum; 


. Tele til. * 


Sölvafiara , f : aflurinm algifarum, unnið, 


- hvor man famíer Ouffer; Tang: 
- Sölna (at fölna), feráefrre, blive ffiben, uren. 
Sölnadr , ingvinasas , beſudidt, tilſolet. 
Sölfa (at föifa), ængvibus arripres fiat, rive 
til fig. 
Sölugr, iugvinatus, befudlet, (lige mace 
”fålr'er f6.vi 


Såluvod, f. panmus promerealir, Band, sim 


.be, fom er beitemt til at ſalges. " 
Sölur, f. pl. commerciums, promercium, Glo, 
Handel. At leggi í fölur, promercarás uds 
> fatte til Salg; "it. ubfette, vove + 7 
Söndugr, vid. fendinn. 
Sönnunn, f. confirmatio; iteh affirmatio, Ses 
fræftelfe, Samtyffe, Bejaelfe. 
Sönnuíar.eidr, m. juramenema fidelitasir, efrr- 
sorium Befreftelieð = Ed. 
Sönnunarmadr, s teredicus, en Sandemand. 





Sörli, m. nom. pr. vivi; apelasive agreſſor, en 
Mands Egennavn ; egenel; en Angriber." 
Söir, m. forbirium, Soben, Smaaſeben. 
Spá; f. variciniun, Spaadom. Spónn, frilem. 
„Spá er fpsks géta, conjectura. Lipiemis. pre 
vnticinio' valer, Spaadom er ben vilet Gate 
ming. Så fpá mun fpríngs, id varicimium 
decollsbir, ben Opaabom vil. (laa. fejl. 


. Sp 315 


Spað væ, cero Jaftslenia, lei fe Sjov, 
paa Suppe. 

Spadhiti, m. affélla jerslena, et ewe fef 
Kjed paa Guppe.. 

Spádémr, m propbetia , vaticigium , Spandom. 

Spaði," m. ffàtba; en Skovl, Skuffel. 

Spíferi y f. ph augurium, lariolatio, Gpaadom. 

Spáfaramaðr, m. bariolus, en Spaamand, Sande 
figer. 

Spåi (at Ípá), "vaicinari prefagire ſpaa, fors 
ubfige.. 

Spakr, prudens , *fipien vie, flog, fortanbig. 
2) modeflus, arbar, fagtmobig, fpag. 

Spaklátr, rrapquilus, modeftús, rolig, fagtmor 
dig, beffitben, ſpagfardig. 

Spskmálugr, verbis Apien fom taler med do 
ftand og Bióðom. - E ME 

Spakmáll, idem. t 

Spakmæli, n. apopbtbegma, et udtrykofuldt Tan 
fefpegg. 2) varicinium, Spaadom. 

Spámadr, m. propheta, vares, en Profet, Seer; 
it. en Epaamand , Eandfiger. 








- Spákona, f. propheriffa, en Profetinde, Gpaa⸗ 


fofnbe. 
fone. 

Spana (at fane), intendere y fbenbe, udſtrakke, 
splte. At fpana bogann, nrehdere arcum, 
ſpende Buen. At fpane skneyti fyri Pg. 
inn, jungere boves aratro, frænde oiſe té 
ovens vid. fpen. 

Spenads; imearus, fpenbt, framdkt. — ^" 

Rra 


2) faga, en Spaafvinde, Signe: 


316 Se" 
Spkngabeynin,--f.. lerice, Dmiwit eenfrna i "et: 
Pandfev, Jarniff, beſat með. Plaboc. 
Spángýtur, f. pl. niulàrus conisur, Hundes Sys 
fen, Tuðen. At fetia upp fang tud, * 
“re, hyle; tube fom Lunde: no. 
Spanna (at fpsons), /pirhema meri, fpenbe, 
, maale med et and, 

Spánn v. fpónn, w. ramentum ligei, en Spaan, 
it, cocbleare, en Stje. 

Spennarléngr, Jpibameus, dedramali, aep 
fang. 

Spán-njr, recens, ganſte np, fplinter np. 

„ Spínófa, idem. t 

Spanfkr, Hifpanus, en Spanler. 
fi» fpanff. 

Spans-flogs, f sansbaris, en Spang: flue. 

Spansgræns, f. erugo, flor aris, cuprum folu. 
ER Gyanffgrent, Kebberruſt. 

Spari v. fpere (st fpara), percere v. comisere, 


2) bifpanien« 


fpare, være fparfom með. Hann fpardi aun-.. 


gvenn hlut vid vini fine, pro amicorum me 


B" [irasibur, ænllis fumibus , pepercit ; han 


fparede ingen Udgifter for fine Venner, 

Spard, s. flercur ovium, Faareffarn. 

Sparda, f. Spasba, en Kotfeffje el. des. 2) 

ſieuri⸗ genus, et Slags Øffe. 

Sparda (at fparda), cacore glomeratim, møge, 
Gruges Slot om Faarene). . 

Spsri, wm. fparus, et Kaftefpyd; : vid. fpiór. 

" Spi, rero, fjælden. " Hvårn dag og Ípari er 

hann idBleus, für e profeftis. dickue.osiæ 


s 


tóta han gaat Sefesist bande: ont eligi og 

^ sgnebage. . 

Spuifütà a. pj. veftitnr'fimsuofier, cui parcem 
dum eft ab ufu gootidiano, Heligdasrtieder, 
qeitidetlader, Kiſtetleder. 

Sfni-fite, m» rariores pole: v. miffus, fies, 
koſtbare Setter. 

Spark, s. couculcatio,. Stsdan, Sparken. 

Sparka (st. (paska), comculcare , -fparfes 

Sparlek, s. corsina, tapes, Tæppe, Seuge⸗Om ⸗ 

- hæng; Gardiner. 

Sparlaka-hríngir, ss. pl. asmuli cortisales, de 

= Stine; bvorveð et Omfang opfaſtes. 

Sparlaks-brún, f. fimbus fuperaas cortine, ben 

. sverfte. wienn Stant ef et Genge:Duw 
ene c 


Sparmzli, a. " promiffio fidei et pacis, Freds 


og Troffabs Løfte; inem verba mællis; føde, 
milde Orð. Ecki er vid. hana fparmæli st 
hafa, amaris verbis opporsunms eft, bet fan 
fte Hjælpe man giver ham gode Ord, med 

. bet gøde kommer man ingenvegne med ham. 

Sparnadar -gripr, m. res follicire fervanda, en 
Ting, fom bør ſpares og omhyggelig gjems 
mes, 

Sparneytinn, frugalir, tarvelig, fþarfom. 

Sparneytni, f. frugaliter, Tarrellghed, Spare 
ſomhed. 

Sperri, m. vid. Íperra. 

Sparfamr, vid. ſparneytinn. 


Sparfemi, f. pi fpusceytal ” 


Spa — 
—E st. beriolge, rum, 6e 
^ offen. -. 
Bpáfagnie , f. pl. Barielario, "Opaabom. 


Spl(egoar-andi, m. pyrbes, Spaadoms Aand. 


Spátfia, f. margo libri, Margen, Randen i en 
Dog. . 

Speung; f. lamina, bracteolo, en Plade, Mer 
talplaðe. — l'sfpeung, P lomina glacialis et 
" fladt Styffe 3s. 

Spårr, m. pair, eh Spurv. þad: var fpiðll 
er Ípörr um vann, á Mifigulls akri, de. 
srimearum erat, qvod fecit paffer in agro Mi- 
guli, Spurven gjorde (tor Stade paa Mis 

^ fenté Ager. * 

Spéa (fpéadi, (piádi, hefi fpésd, fpiád, ar fpéa, 
fpia), Tudibrio babere, ſpotte, gjøre Mar af 
en. 

i Spegil-glas, s. fpeculi mina eryftallina, et Spejle 
glas. (3.0) i 

Spegill, im. Speculum, et Spejl. 

Spegls (at fpegla fig), fpeculum infpicere, ſpelle 
fig. Spegla fig á annara dæmum, ålienis 
exemplis fapere, fpejfe fig í andres Etfempel. 

Spegilfogr, /þlendidus, fpejitíar, 

Speki, f. fapientia, Viedom. - 

Spek v. fpeki:(fþekti, efi ſpekt, at fpekis), 
demare ; iem pacare. temme, (pege. 

Spekia (st fpekia), pbilofopb.ri, anftille filofos 
fife Betragtninger, flofofere. 

-Spekia, f. res, qva aliqvis acquiefcit, qu Rios, 
Svermeb en lader fig nøje, 


, Spe 519 


Sptkingr, w. Philips, fajieit, in ren, 
emi. 
Spekt, f. mádftio, —Í 2) fit 
"de, Viser 7 
Spektarmedr, e. home fim, qui, tn ſagt⸗ 
medig Mand. 
Speiki (et fpeikin), cerms indevere, fbegt tom 
Pelfer eller Kjødmad), tørre, toge. 
'Speikitex, m falme Íslararur, Cpejelats. 
Spelkur, f. pl. sibicimes, radii, tette, fom 
fatte omfeing en ſouderdrudt Ting, for at - 
Ben ef ſtal falde í Otoffer. 
fpelkar, radior allígere, - binde Out ved 
en fenderðruðt Ting. 
Spelahiallr, wm. vid. hiall, ^ ] 
Spelahurd, f. jewwa clarrara vei alvwjup, qn 
Dør af Sprintelvert, Staketlaage. 
Spelld, =. zabala, et lille Bret, Soiald. 2) 
parsicula, en lille Del af noget. 
Spelr, m. carum, Sprinkelverk, Gittervark. 
Spen (ſpan v. fpendi, at fpenit), rrabere, du. 
vere, lede,” trætte. Spenr í fælu fína fin 
börn jåfar Stiðrna, Jiberor fuor, im fuam bea-“ 
”situdinem decis. Rex Afrorum, Otfeenemel 
„ Konge fører fine Dørn til fin Salighed. 


. Spengi (at fpengia), laminis eomfirmare, Jun 


gere, ttinte, fammenføje með Plader. 
Spengill, w. demo guntur, et fet føje 
SRenneffe. . 
Spengilaietni, m. idem. 
Speni, m. papilla, mammule, en Patte, Bryfta 
-owwte c UU Ut 


At fetia vid - 


318 


Spenni (st fpenna), amplecri, erripere, omfatte, 
omfavne. Hann fpenti fverdid báðum hünd- 
„um, ambobus meuibur yladfum amplexus eft, 
Gan omfattede Gværdet med begge. Hænder. 
Spenna at får, fbulare, affibulare veftes, 
nappe, fþænde Kladerne fammen ,om fig. 
Spenna greipar, complicare” digtros , folde 
Senberne ſammen. - 

Spenna, f. omplexws, Omfavnelfe, Gavnetag ; 
vid. hrygefpenna. , 

Spenna, f. balla;. item fibula metallica, Spande, 

Metalſpande. 

Spenla (ag fperils), comfhnlare, fpænde, hefte 
femmen, (à fpennill). 

Spenhdr, vid. fpenfladr.. 

Spend, s. pl. fibula, Gpændg.  Spennill, s. 
idem. — 

Spenfladr, confibulatut , ßbuli⸗ compacíut, (ams 
menfpenbet, fammenbeftet. 

Spenvolgr, tepidus, lacsis inflar. recentis ex p 
- „pilla, funfen, fom nymalfet Melk. 

Spergill, m. inteflinum reum, Gnbetarmen; Á 
fpard. 2) omafum, farcimem, en Pølfe. 

Sperri (fperti, at Íþerra), arrectariis v. repagu- 
lis munire; item diflendere, (patre; opfpatte. 

., Spetra í fandr, diffendere, ubfpenbe, fpenbe 
fra hinanden. Sperraz vid, sbæiri, refifftre, 
;,;frabe imod. 

Spera, f£ reptgulum ,7 Gtaobe , Slagbom. 

Sperrur, f. pl. canserii, tigna arredo, Spare 
„rt em Bygning. 

Spettukrofsar, "m. pl. boli, maaffje Forbindelse 


Spe 


Sá 
feme, hvor Sperrerne'fisde feeit ; 
ningen, eller Hanebaand. | 

Sperrutær, f. pl cuti anguli, ad bafin sigi, LAN 
fpiðfe Vinkler ved ben meberfte Ende af Opis i 
terne. 

Spiálk, f. afferculus extenfiv var tele, ben [74 

„tem Væverftol, fom tjener til at fen 
Tøjet ud. 

Spiall, s. fermocimatio, cologvium, Gamle 

Spialla (at fpia'la), collogvi, tale fammen. 2) 
corrumpere ,. forðærve, sbelægge; vid fp. 

Spiill, s. eorruprio, Serbarvelje; olim [pell, 

. fpioll. 

Spialladr, lefur, air, fordærvet, Sfr í 
diget. 

Spialid, s». tabula, et fille Øret. 

Spialldhryggr, m. sergum fuper abdomine bus 
et oviunr, ben bagerſte flade Del af 99h 

Lenden paa et Sreatur. . 

Spialld:finn, tabulis v. affercwlis textus, vet 
med et Spjald. ' 

Spialli, m. collecuror, fom holder Samtale md 
én anden. ” 

Spiallari, m. idem. . 

Spiátra (at fpiátra), nfblenser progredi, eint 
fig til i Gang, ſpradhe. | 

Spiátr, m. infalens prégreffas, en fot Gem í 

Spiátrúngr, m. shràfe, Praler, Gaden, | 
Spradebaſſe. 

Spie, m. ludibrium, Spot, Forhaanelſe, sk 
Qv. . D. 

Spica (at fpiá), vig. fpét, nmn 





i si 


Spkfugl, =. fonnio, irrifer, en Own, 
Gpottefagl. 

Spiegfer, s. fpeculum ludicrum, ves extonuami, 
et Spejl, fom formindſter, fordreſer Bits 

. feet 

Spieivedir; CIudibrii simidus, fom frygter for 
Spot. . 

Spiekoppr ,, m. nympba, Omile hul 4 Sinden. 

Spielegr, ridieulur, latterlig. - 

Spielega; ridicule, latterllgen. 

Spielinn , ad fannas proclivis, en Svottegjes, 
. Gpottefugt, fatyriff. 

Spielni, f. fanno , Udfeen, Befpottelfe. 

Spiefkorinn, barbam et crim is comumeliam 
safus, fom þar Haaret eller &fjegaet flip 
pet eller raget til Skamme. j 

"Spik, m. lardum, fagina, Spak, $left. 

Spík, f. falcicula, en tile Segel. 2) lamina, 
Bacillus pincúr, en life Stof; vid. hendipik. 

Spike (et fpika), fagimre, fede, maſke. 

Spikadr, faginasus , præpingvis, maffet, feðet. 

Spíkeri, w. elnvulus, «t lille Gom. 

Spikfeitr, præpingvis, meget fed, fmeffeð. 

Spila (at fþila), ludere barir, fpille (Kort). 
a) ubia canere, fpille paa Inſtrumenter. 3) 
rem admiviſtrare, beitöre, taabe over en Sing. 
At fpils | arkaror, foro cedere, menfam cvtr- 
tere, fpilfe Baakerot. 

Spil, s. Iufler cbarsarum ; sortfpll. 2) fidinm 
cantas, Opillen paa Syu(trumentet. 

Spil, s. pl cbarsule luforie, Opillckort. 


319 

Spilamadr, s. Iufør chartarumi, tn ille. 

^ a) tibicen, Spillemand. í 

Spilan , f. far, Spillen. áð admiviflråsio rd, 
en Tingé Forvaltning , foeftoreife. * 

Spillda, f. fruffram v. fegmemum, et afſtaaret 
Etyfte af en Ting (ifær af en Syefleffynder). 


Spi 


Spilldíngr, m fpina dorfals foleárum, Ryge 


Byte ef cà Flynder. , + 

Spilkar, f pl. affule, qoa offibys Tuxatis v. ee 
sir applicamur , ferule, fmaa Bræðter , fom. 
” Binþeð veð Ben, ber ere brudte eller af Lede; 
vid. fpelkur. 

Spilli (at fpilla), : depravere, corrumpere, at 
forbarve; ſpildhe. 

Spil'ing, f. corrupeio, Fordarvelſe, Forſpil⸗ 
delſe. : 

'Spillir, m. depravator , en Forværrer ; ogfaa: 
Spilde. : 

Spiller, depravarns, fordærvet; fpilot. 


„Spillvirki, m. vid. fpillir. 2) Jatro, prædo, en 


Never, 2 
Spinat, s. fþinarbia (berba), Spinat. Qu 9.) 
Spinka (at fpíuka), curfrare, lobe ideligen. 
2) idem ge fprikla. 
Spinn (st fpinna), were, file torgvere, fpthbe. 
At fpinne upp „úr får; fingere v. memiri, 
- epbigte. i 
Spiót, ». bafja, e»t. . 
Spióte-lóg, #. pl. iceus bafterem, Spydfaft. 


Ecki géngu fpiéralåg á bryniu Porverds,. 


" lorica foo Tborvardas immi; eras ab imperu | 


918 — Sp 


Spenni («t fpenna), amplecti, eripere, omfatte, 
omfavne. Hann fpenti fverdid báðum hånd« 

„um, ambabus mewibur yladfum amplexus eft, 
Han omfattede Gværdet med begge. Hænder. 
Spenna at fir, fbulare, affibulare vefter, 
Enappe, fpænde Klæberne fammen „om fis. 
Spenna greiper, cemplicare dijtios, folde 
Senberne famen, 

Spenna, f. amplexus, Omfavnelſe, gasto; 
vid. hryggfpenna. , - 

Spenna, f. balla;. item fibula metallica, Spaude, 

. , Metalfpænda. . 


- Spenla (at fpenls), confðnlare, ſpende, befte 


femmen, (à Ípennill). 

Spenhdr, vid. fpenfladr.. 

Spend, a. pl. fbuls, Gpændg. Spennill, s. 
idem. ^ 

Spenfladr, confíðulasut, Kbali⸗ iompaeiun, fams 
menfpændet, fammenbeftet. 

Spenvolgr, repidur, Jacsis inflar. recentis ex pe 
„pilla, funfen, fom mpmaítet Self. 

Sperdil, m. inteftinum regum, Enbetarmen; à 
fpard. 2) owafum, farcimem, en Polſe. 

Sperri (fperti, et Íþerra), arrectariis v. repagu- 


lis munire; item diflendere, (patre; opſperre. 


„. Spetra í fündr, diffendere, ubfpenbe, fpanbe 
fra hinanden. Sperraz vid, abiri, reſiſure, 
krabe imod. 

Spera, f. tepagulum ,7 Staade, Slagbom. 

Sperrur, f. pl. canserii, tigna arrecia ia. par 
rec d e Bygning. 

Spertukrofsar, "m. pl. tholi, maaftje goditmbes 


. S 
fete, Hvor Sparrerne: ſtode [emmet ^» 
ningen, eller Hanebaand. 

Sperrutær, f. pl ncnti anguli, ad. bafin sig, Li 
fpiðfe Vinkler ved den neber(te Ende af Em 
terne, 

Spi&lk, fi afferculus axtenfruns sele, ben un | 
, en Varerſtol, femi tjener til at fpende 
Tøjet ud. . 
Spiall, s. fermocimatio, collogviusm, amti 
Spislla (at fpia'la), eollogvi, tole fammen. 2) 
corrumpere y: forbærve, sdefægge; vid fpils , 
Spill, s. vorrapiio, Fordærvelfe ; olim ftl, 
- fpiðll. ! 
Spialladr, Jefur, —— fordærvet, [d 

diget, 

Spialid, s tabula, et — Brat. 

Spialldhryggr, m. sergum fuper abdomine hos 
et oviumr, ben bagerſte flade Del af elit 
Lenden paa et Kreatur. 1 

Spialld-finn, rabulis v. afferculis texti, ii 
med et Spjald. 7 ' | 

Spialli, m. collecuror, fom holder Samtale må 
én anden. J 

Spiallari, m. idem. 

Spiátra (at fpidtra), ia /blenter repli si 
fig til í Sang, ſprade. 

Spiátr, m. infülens prágreffur, en flolt 

Spiátrüngt , m. shràfo, Praler, Gadens 
Spradebaſſe. 

Spie, m. ludibrium," Spot, Borfaanelfe, 
Oy. . t 

Spica (at fpiá), vid. fpét, (le 









Spi 


Spiefagl, =. Ísanio, irrifer, en Omen 

. Spottefagl. 

Spiegler, s. fpeculum ladicrum, ves extomumi, 
et Spejl, fom forminbfter, forbrejer Bits 
fede 

Spiehrzddr; lwlibrii simidus, fom frygter før 

^O Opot. t . 

Spickoppr ,, m. nympba, Smilehul á Kinden. 

Spielegr , ridieulur, latterlig. 

Spielega, ridicule, latterligen. 

Spielinn , ad fannas proclivis, en Spottegjøg, 

: Æpottefugl, fatyrifð. 

Spielni, f. fanme, Udleen, Befpottelfe. 

Spiefkorinn, barbam et crimes im comsumeliam 
vefur, fom har Haaret eller Efjægget klip⸗ 
pet eller raget til Øfamme. j 

Spik, s. lerdum, fagina, Spak, Gloff. 
Spík, Jf. falcienla , en lille Segel. 2) lamina, 
bntiur pineús, en fille tot; vid. handfpík. 

Spika (at fjúka), /aginare, fede, maſte. 

Spikadr, frginarws , prepingvir, maſtet, febet. 

Spíkeri, m. claoulus, et lille Som. 

Sgikfeitr, præpingvis, meget fed, ſmakied. 

Spila (at fpila), ludere íbarris, fyille (Kort). 
2) mbia camere, fpille paa Inſtrumenter. 3) 
rem'admipiftrave, beitöre, taaðe over en Sing. 
At fpils I arkaror, foro cedere menfam ever- 
gere, ſpille Baakerot. 

Spil, ». Jufer cbarsarum ; sortpt. 
cantas, Spillen paa Inſtrumenter. 

Spil, s pl ebarsule luferie, Oyiletorta * 


2) fium 


. Spi 319 

Spilemsdr, w. Ísfór chrtsrum, en Bpiller. 

^ 2) tibicen, Spillemand. +" J 

Spilan , f. afar, Spillen. 2 
en Tings Forvaltning, Beſtyrelſe 

Spillda, f. fruffram v. figmentum, et aiffaatet 
Styfte. af et Ting (ife af en Hellefivnder). 

'Spilldinge, m. fpina darfølis fuleérum, Ryge 
ditte ef en Flynder. | > 

Spilkur, l. ajfule , qp offibys Inzatis v fri 
sis applicamur, ferule, (maa Bræðter , fom 

bindes veð Ben, der ere brudte eller ui Lede; 
vid. fpelkur. 

Spilli (at fpilla), depravare, corrumpere, nt 
forderve; fpilbe. 2r 

Spil'ing, f. cor?wprie, Fordarvelſe, Forſpil⸗ 
delſe. 

Spillir, m. depravatør , eh Gorværter; safa: 
Spilde. | 

„Spiller, depravasns fordærvet; fpifbt.- 


ay adminiflrátio rd, 


ys 





.Spillvirki, w. vid. fpillir. 2) Jatro, pedo, en 


Røver. 

Spinat, #. fpinacbia (berba), Epimt. M. O.) 

Spike (at fpíukn), carfrare, lobe ideligen. 
2) idem qc fprikla. 

Spiny (at fpinna),, nere, file torgvere, fptnde. 
At fpinna upp „úr får; fngere v. memiri, 

- epbigte. 

Spiót, x hafa, Spyd. 

Spióta-lög, #. pl. icrur beflaram, Gpytfaft. 


Ecki géngu Íþiótalög á bryria Dorverds,. 


* lorica (ve Thorvardus immunis eras ab imperu 


- hafjarum, Gpybfaftningen joe ingen BED. 


ning paa Thorvards Haeniſt 

Spibdkaft, a. afl, OyppbRiagt, enit paa et 
Spyd. 

Spibtikafts-endi, m.-cu/pis baftilis inverfa, Spyd⸗ 
ftaftets Ende; vid. aurfalr. 

Spiðll, s. pl. corruptio, vitium, Fordarvelſe. 

Spiðr, f. veftis pamnofa, srita, et forflidt, (aps 
-pet Kladebon. 2) Sparus, relum, en Pil, 
Saftefpyð. . Spiara-ná), f. acus craſſior, ru- 

” dior, Stoppenaal. ' 

Spire, f. pinmaculum, en Spir. 
ramale, en Stage, Lægte. 

Spirn v. fpirni (fparn v. fpirndi, at fpirna), 
calcitraré; isem porrigere pedes, fparte, fpjæts 
"te; ſpande. 2) impedire, hindre, modfætte 
fig; vid. fporna. 


2) tigillm, 


"Spifa, á. aromate, 'Kryðerler. 


Spíta, f. claviculus ligneus, sendicula, en Pind, 
Stillepind, en Opile. haj 

pital, m. sofécomiwm, Hoſpital. 

Spitali, m. idem. — Spitali fyri füdurlaue börn, 
'erphanotropbiun ; Opfoftrtngsýut, Vejſenhus. 
Spjtali fyri gamalmenni, geromecomium, Gf 
telfe for gamle Felt. - Spitali- fyri fi&ka, 

 Mofacpwium , "bierocomium , nofbdacbium , vele- 
andinariam, Hoſpiial (fer Syge), Laſatet. 

Spitelíka, f. lepra, Spedalſthed. 2) feorón. 

sus malignus, etſlags ondartet Okierbug. 

Spüelfke, prohi, ſpedalſt. 2). favrbusisuts 
ſt jechutiſt; à Ípirsl, quafi fystoliflsr. 

Spiri (fpitadi, baß fgicad,. "st fpa), impalare 


closioslit eppindere; Angl te. fpit, ven fi 
ve, udfpile med Com paa et Bret. 

Spói, m. numenius, frites, fast Op 
($ugD. - . 

Spolotmar, m. pl. renie, firi, Smile. 

Spónn, w. eacblear , tie, Spiſeleje Cof tà 
eller Ben). 2) affula, ramensum ligni, a | 
Trefpaau: i ' 

Spóna-bredda, f. culter. eocbleari fermands ip 
mu, en niv, fom paffer til. at forfertip | 
Skjeer med o: frum, et Stjejarn. 

Spénaftockr, we. corbis cocblearins, en Sur 

- vori Ohſeer gjemmeð, Dakkekurv. 

Spóismetr,. m. cibus forbilis, qvi fine clari 
mon efiur, Sobemad, Gormap; vid. hafmat. 

Spóublad, m. menfura egcblearis, en Eth. 
Bladet paa. en &fje. - 

Spons, s. epiffomium , Spunds. 

Spánpak, s. recsum ſcandulare, Spaantsg (9 

beſtaar af Epamner). 

Spor, n. wejfigium , Spor, quete; me 
Hann fór ecki år fporunum, meutraw pit 
movebat , Gan gif iffe af Pletten. 

Spora (at fpars), veſtigia imprimery, efterldi 
Qyers Begrambfe beftemme. t 

Syorsdriógr, löngir grefikas velox, fom tlf 
few déribt. . ^ 

Sporcfki&, f. piis oblonga., forma. vefiigi, a 
affeng 9Gffe, i Form af et Fodſpor. 

Bgnidalir, mm ver oblongue - et: aflangt. tt. 

Spordr, wm» canda piffinms; Fiftenes bala M 

. fauds, enum á fpordi , "ui seprimete, wb 





„Sjö 


” Win en med Magt: 
komaz á fperd Gunnari, "Tóðsk. 'epsavir fibi 
7r fscháfém Arsingendi (epprimendi). Gunarem, 
Thorkil fagde, fam smíleðe at faa Lejlighed 
til at undertrytfe Gunnar. ^ 

Spord- dreki, sw. /corpio, en Sforpion, enn 
ge; nées det ſaaledes faldfe Himmekegn. 

Sporddreka- merki, w. idem. 

Spordormr, m. idem. 

Spordfting (tt fpordftinge fir), agvis ft. inver- 
" fle immergere (de piſcibn⸗ dicitwt), ſiges om 
"Blink taát' be gan dybere með í Vundet 

- -tseð Galen foran. 

" Spotgenngumadr, s. affectator, en Tjener, op 
varter, fom gaar bag efter en.- 

Spori, "wi-ftalcar , Spore. — ^ 

Sporhandr, w. vertagus, camis fuos, e ex 

"ver Cand). 

Spótlatr, feyepe, fab, fen " Bengt. 

Sporfeinn, idem. 

Sporlẽttr levipei, perwx , Gaftig; raf ti fobé. 

Spórhe (ar fporri vid); preafvere, tæra cal- 

7* edere ," fparte imob, tåge fig tat fors. 2 

* Mfpor. . . H 

Spott, s. Indibrixm, Got, Haan. 

Sporta (er (porre), Indibrio babere, foe, fore 


st" $detie. 

Sportglófa, fici entum; Site ser 
"yrði, s. dem. 

Sporti, m Fruftulum ré alinjurs er enm 

af LIS , 

-Spottlegr, "ries, fati, 70 X 


: Buven Deel. 


péket quat viti í 


Spr 


Spot; quafi fpottifk, deriforias, (em ſpotter· 

Spölr, m. ímserftisinm semporis vel loci; Mel ⸗ 
lemrum, Melſemtid. 3) lamiwa, radius, in 
… pl) fpelir, elrri, Gittervært, Eprintelverk; 
ogſaa: en Pille. 

Spion,” f. /pisbama, fior, et: Spand (feni 
man med Haanden fan fpanbe ub over). 
Spörn v. fptnnn, f. parcimenia ,- Sparſomhed. 
Spårnunar- gripr, m. res eui parce utendum eft, 

en Ting, fom fparfomt maa Brugtð. s 

Sprák, s. læfio levis, (iten Stade. — Ecki er 
á klædina fprák ne fprúnga, pannus ifte in · 

^ reger eft, bet Klæde er ganffe ubedarvet. 

Spráhadr, parum læſus, (ibt bedarvet. 

Sproka, f. paffer minor , fila, en (ule Ld 
ber; . 4 Íprækr, 

Sprakaleggr, m. agwomen viri, ip, tetfobet, 
en Mands Tilnavn. 2) tibia valserasus, 
faaret paa Ofinnebenene. í 

Spracki, m. virage, en Heltinde. 

Sprang, s. picture v. futura veticnlaris, Mal - 
- ning eller Syning í Subevið. 
Spríng, s. tranfturfus, Overlobrn, 

"eben. 

Sptánga (at fpránge), ranfandere, løbe over, 

2. igjennem. 

Sptek, s. rameutum ligei, et lie, tyndt, Tre⸗ 
ſtykke. 

Spreki, s. vid. fprsku. 

Sprekla, f. senio v. ſtria, Yet, Stribe. 

Sprekléttr, "við. deplétsr, 


$21 


jenem, 


Ss 


322 Spr 
Spuengi Gringo dirempere,; fena, favo 
fpfitte. 


Sprengdr, ruptum, fprængt, fron, fite. 

Sprengt, m. rupsara, diruptio, &prangen, Split ⸗ 
ten. þeim lá vid fpreng, fere imterelufa 
erar illir amima, be funne neppe træffe Mans 


Be . il 

.Spret (fpratt, hefi fprottid, at (prets), præ 

venire, creftere, veffe, fremfomme, uds 
fpringa, 2) illidi, impingi, ſtodes paa eller 
imod noget. At fpretta á fætr, repenze fur 
„gera, ſpringe haſtig op af Seugen. Sprette 
úr Tpori, concitare egvum, give Heſten af 
Sporene. Båndin fpruttu af þeim, vinculs 
eorum  difciffa fomt,. deres Lanker fprang: í 
Etyffer. Hönum fpruttu fætur, lapfur eft, 
han faldt. Tréd fp att á herðar hónum, 
lignum im bumeros ejur illidcbasar, Træet 
falde, fødte paa hans Skuldre. 

Sprettfifkr, vid. íkeria- fteinbítr, 

Spretti (et fpretta), difvere, diffolvere, oploſe, 
fpratte op. At Íþretta:Á, aperire, perforare, 
aabne, ejennembore, At fprit:a giórdem, 
difcimyere, cinerum folvere, oplofe, óði en 
Gjord eller et Bælte. 

Sprettinet , s. pedica, en Hilde, PR 

Spretbirdr; enrfu acer, fom løber ftorft. i st 
Puſt. 

"Sprettr, w. cur ſus chars, ſtatk gaben. 
urriculan, Dan 

Spreyti (at fpreyta fig), geftilor fuperbirn, efs. 
sert fé, gjøre Sapcieler, vifs fig. 


a) 


uec 
Spreytiegyp 9 Mlenieriey. Praleri es 
. toe, Pralern ] i 
Spreytiagslegt ; aflensgserins , rosin, Lid 
"tempo. . 
Sprikl ; ». concufio memboorum, trs 
vagelíe, 


“ Sprikis {st fprikla), menira corcriere tom 


Lemmerne. - 

Spring (fprack; hefi fprángid, at fpringa), ár 
þig ſprakke. At fpringa af harmi, á 

: ore diremp, førge fig til Døde,” Spam | 

: M mdi, enlalitm dirumpi, briſte af Rp : 
e, Anftrængelfe 
ilia iDi rumpantur, (ad ham Blive.gal, im 
i Flint, om fan vil. 

Sprégr, m. apertura , feneftra, et SBindue, Tw 

.Cmne s 

Syrégfet (at fprågfetis), Aficalare, dida we 
His imyeri,. gfo paa, fe pea med Opus 
ſomhed. 

Sprotafiíkr, í. aföllus mediocris, etflagt tek 

Sprati, w. virge, hácnlsr, en jsp, Gut 

Sprouinn, enaris, votſet, fremveffet, Hin 
var ecki fprottin grün, adbuc imberbi eth 
ban havde endnu iffe faaet CStjeg. 

Sprund, s. fomina, et Gruentimmer. 

Språnga, f. rima, fifura, Rævne, Eprsfi. 

Språnginn, dirupewe fplittet , . fpruffen. 

Sprekr, foris, firensus, ra, tappet, fh 

Spræklegr, idem. 

Spreklege, fromme, ferner, eb tappe 
Raſe hed, mandigen. 


Æriz bann og fprings 1 


sjó 


"| Spræne, Á rivales, en (iben Def. Und er á 


oft, få Yprændi ótrsud legi randum, welvas 
o femmes, undo fcararih: alsro- ligvor rufus x 

fangpis, vi fave et Saar, Gvorfra bet ub» 
veldede af fig fclo megen' roð Vadſte »: Blod. 
Spræni (at fprene), ftsturire, fpringe frem 
.“ (em flydende Bings Burgang). i 
Spuni, m. metrina, actus mendi, Spinben; det 

femi findes o: Garn, Spind. * 


Spaue-he, =. ergaffnbum lanarism, were í 


bas. 
Spana -rockr, w. P en Spinberef. 
Gptmkons, f. scrrik, en Spindefone, et druen 
“timer, fom fpinder, 
Spurdagi, m. fa gvafun acta, et Rygte, 
man þat fpurgt. i 
Sgurn, 'f. interregstie,'psrgen. 2) fame, 
NRygte. Så fporn får a& peim, iffa eorum 
+ fusa emanavit, det Rygte gif om bem. 
Spurning, f. qvæftiv, reme, Opera; 
- maal, . 
Spurs-mål, s. idem. (9. 0.) 
Spuroll, gvæfitans, mvégierrig, fpstatfyg. 
Spy (fpió, hefi ípýð v. fp&id, at fpya), ve 
mere, ewomere, (po, fafte op, brakke fig. 


'Spýn, f. vomitus, Gpyen, Bratning. 


Spyr (fpurdi, hefi fpurt, at fpyris) ,. invefti- 


gere, querere, udforſte, opfpore, fpsrot. 


= 8) refüire; fae at vibe, erfare; A Íper. 

Spyrda, f^ pus oftllerum; et Par Smaatorſke 
(fom bindes fammen veð Halen fe et ter 
a); 4. fpocdr. . 


V 
se 323 


Spyidobend, s. idem. " Gtfr Gud í gécder 
fpyrdur, fudore vehdaus Dii fua memera, 
Gub giver os (fe fine Gaver uden Arbejde. 

Spyrda es fpyrduband, copula, coude pifeium 
adaptara, qa fufpendamar, det Daand, ver: 
med faabont Par m bindes fammen vob 
: $ulemt, 

Spyrdi (at fpyrde), pifes enda conjunctas fus- 
pemdere, bimbe iffe ſaaledes fammen. 

Spýta, f. fpusam, Gpyt, det man ſpytter. 

Spýti (íþýtti, at fpjta), exfpuere, fpptte. ^t 
fpita um tönn, fpurum per denies extorquere, 
fpptte igjennem une. Blódi fp$ui úr 
undinni, e vwimere fangvis emamavis, Blað“ 
vældede ub „af Saaret. 

Spækia, f. ramemum ligni, en Gtump, Stykke, 


Træ. 2) idem quod geiflúngr. 
Sqvek, m. cemmorio, Sbevagel(e, Ryſten; vid. 
fkak. t 


Sqvalldra (at fqvslldra), magari, flabre, vaafe, 
tale højt i Munden paa hinanden. 


Sqvalldr, #. unge, Sladder, Vaas, hojroſtet 


naf, Orbgpberi, Skvalder. 

Sqvalldrari, s. mugaror, en Sladrer, Orb 
gyder. ' 

Sqvalldurfamr, garrulus, fom fladrer, fører 
megen hojroſtet eut, ſladderagtig. 

Sqvamp, s. fomus aqoe' ex aliqva re inni et 
Pad, en Gat. 

Sqvampa (at fgrampa), agvam cm fomitu com- 
movere v. fundere, pladſte, ſtvatte. 

Sqvetti (at fqvetta), repsim effundere v, jrri- 

$3 


324: t 


„gere folutius, — projicere ligoerim ubggða, 


udkaſte noget flydende með Haſtighed. At 


ſavetta fér til, visulari, foretage noget m 
Ubetenffombeb. 

Sqvetta, f. vid. gufa. 

Sqvettr, m. idem. 

Sqveta, f. ancilla. Jeluris moribus, en kaab, 
fræf Tjeneftepige. i 

Sqvíari, e pocillaror, en Qu&bffienf, Stjæns 
fer. . 

'Sqvol, sw. muge, Sladber, Vaas. 

Sqvola (at fqvola), „augari, flabre, vaaſe. 

Stabbi, w. „meta, cumulus, Dynge, Stat, 

Staða, f. fatio, manfia, Opholdeſted, Stands 
kvarter, Otatflon, 

Stadalldr, sm. tempus continuum , vedvarende 
. Tibérum, At fladalldii, juger, conrinu0, 
vedvarende. 

Stadbáinn, promtus, Pårasus , aldeles færdig, 
tillavet. 

Staddr, conftiruus, faftfat, beſtemt. 2) præ 
fes; nærværende, ftæðt. Dad var ítatt og 
flódugt, ramum flarum erat, det var aldeleg 
faft og beſtemt. Med ftöðdum endi-merkium, 
confliruris fnibus, med -faftfatte Grandſer. 
per var hann fladdr, præfens ibi erar, fan 
var der nærværende. 

Stadfoftr, flebilis, ftanbfaftig, faſt, Seemt. 


Stadfefte, f. domus cerra, pradum, locus fexus, í 


faft Dspal, Opholdeſted. 
Giftermaal, Ngbeſt ab. 


2) matrimenium , 


St 


Stadfefti (at Salat, confirmare, (tobfefe, io 
ftette.. 

Stadfefting, f. emfruni eife, te 
ſtyrtelſe. 


Stadfallr , átimpletus, sanfte fn, propfuld. 


„2) forsis, fert, tapper. 


” Stadgédr, firm, confams, faf, fati, tu 


. baftig. . 

Stadhæfi (at fladhæfa), ealimeri,, ramme. 

Sudi, m. cumulus feni, frumensi, Otade, Etd, 
Hvor noget faar, f. Etſ. s, fors Spi 
vid. fzds. 

Staðinn, deprebemfus, geeben, . Staðina st vel 
deprebenfus im ipfe face, greben à Guy 
gen. 

Stadleus, debilis, sener; inconflens, uftably 
fvag. a) mericslefus, frygtagtig, frygten 

Stgdlíill, debili, (ong, uden Krafter. 

Stadnæmiz (st ftadnæmez),. confiffere, fa fil. 

Stadrádinn, mature confilio promrus, fom ufe 
vigeligen har fattet en Plan. 


'Stadr, m. locus, et Sted, Plads. Í fledinø, 


pros, vie, ifaben. Ped ftendr á find, s 
Bil profi, bet ftaar fite, glor ingen drew 
gang. l'ftad, mox, five mora, (irai, we 
Ophold. 


” Stadr (heftr, eqow)), refrectarins, comm 


en ſtadig Heſt. 

Stadr, m. urls mom mænisa, en: —* 
2) vicus v. mobile predium, en By, tað 
by, velbygget Gaard. 

Sud, m. cenfifteniia ; iem. vis npralab, 


— FADE 


— — 


a 


Gan, Grifefanen; ejf: Lilbeteſtode⸗ 


kraft, Elaftifitet (>: ben Egenſkab, iſar hos 
ni; # at det efter en Bojning frar fan 
^ tilbagetage fin: forrige igne), Jerl melti: 
fg man f$ns þér hvad {verdic.dugin, -tók 
henn þá blódrefilinn, og dró faman, fro 
stjoddarinn leg í hiðlsam, lét fiden bleupa 
eft, var þá ár ítadurinn, comes. regerfrs : 
.. Sfsudam sibi, quaurum glodius vals: sum 
.apprebenfo enfpide, adeo comtorfs, ws caps- 
” dum sangere, deinde remifja, vis món eras fe 
. geeeusumdi, Jarlen frarede: jeg vif. vife 
ry dig þvermegst. Sværdet duer; tog Gan da 
e fot paa Spidſen ben. ſaaledes at 
Ben berette Haandgrebet, fiden gav þan Slip 
derpaa, men da Havde det tbt fa tillaga 

a. kodakraft. 
Srafa (at ftefa), literas colligere, few, teer 
… Dogftaver famem, 2) prélagere, praferi- 
dere, foreíofe, foreffrioe. . At flafa einum 


eid, fermam juramenri prairie, fefe . 


. e C Forwular. 
;Stnfi, —— — 


ft f pl. fim liererem, Besftavers 
net Gving., Trak, Bagter. 7 

„Stafe-myndir, f. pl. forma lirerermo , Bogfar 

…… vernes Dannelfe. 

íStafnvísl ( letri), s. emiflechon, Onfstuing 
af Bogſtaver. 


'Stafgélf, mn. jurerclemsinm, istersigsium lecns, 


Mellemrum imellem Djelferne í et ub, Bag. 


… Sa 325 


Sufindi, .s. cbmisas, Milbhed; alier fHá&ndi. 
Stafindilegr, comis; rem. blandas; mild, blid. 
Stafkall, #te fevex ^ barnli indigus, en Olbing, 
fem behøver Stof. » mendicas, en Tig ⸗ 
Stafkall igi, s. pl. andi, Tiggert, Bet: 
feri. 2) mendici habitus, en Detlers Ops 


^ ferfel. 


Straf kells-gerfi, #. perfona fenis, en gammel 
Oldings Gebatder, fom en anden paatager 
fg. 

Staf-lægia, f. vid. áfelle. 

Stafn, m. prora v. puppi, at fepr pena, 
Stavn, Forſtavn eller Dagſtavn, dog eftere 
bet forſte. 2) idem ac gefi · hled. 

Stafnbúi, =. prøreta, en. Kriger, fom flaar à 
Borftavnen paa et Skib. 


* Stafnliér, w. berpege, manus ferrea, Sat 


Hage, Gtavnle. 

Stafn-lok, s. fega. pappis v. prora, Quttet over 
Ger: eller Dag · ſtavnen. 

Staforeckis , f. hans per trensver fem domno, 
^m Om, fom ſtaar for Enden see 
selíe. 


-Stafnfæng, f. idem. 


Stafrof, s. feparatio v. diffiaciio lisere á litera, 
» Alfabet; bet ene Bogſtavs Xoflilielfe fra bet 
andet, Hann kenn ecki flafroid, Krerarum 
difcrimen v. rudimenta, meftit, fen finer 
fe engang Bogftaverns: " 

Stafrofs-qver, m. abegedsrina, en -— fog. 


326 ta 


Seafbenðinn, impotuofor: maligens, aaa, 
(om gjerne: angriber andre. 

,Sufshün, « egillinn, en Etefetnup 

-Snkihofad, w. ies. 

safinn, w. forlebasa , lapis á friere, Soile⸗ 
fod. 

'Safifong, ff. baculus "fine afi et fio, 
tof uden Spids, Gab. 

Suis, m. baculus, en jap, Stof, Stav. 2) 
vhuracier, ^ linva, et Dogſtav. 3) valur, 
piu, em Pal, en Stavte. 4) effala in 
vafa ligneis, Stav i Trakar, Tondesav. 


Sula, f. rim, plis, eb, m 


i 


Pad ftendr tins og fidfr á båk, ur lirera + 


ſeripta fixum maner, bet ftaar faft, ſom det 
.. war prentet, At falla $ ffi, diffolvi, com- 
' - fara non puff, falde í ener, loenes fra 
binanden. 
»Stags: m. fewhulus, et Tov. 2) farnura crat 
for, grov Syning. 
-ofjefomuós Sſentagelſe. 
Stega (at ítaga), sendere,  exeomdere føde, 
pdlpaude, framme, 2) rafarcire, Gabe, 
vo Wü, fofummen 3) fepts irero,. "e 
* tere, gientage tibt eg ofte. 
Stegedr, exreofus, udſtratt, ſtrammet. 2) cen- 
5o. fitur, few. 3) Praes, gjentaget. . 
»Stege. (st flages) á famn, fæpins repetere, 
gfentagé tbt og ofte. 
Stake, f. kram folum carmen, maotmh, et ene 
fie Sangvers, en Strofe. 
síða ex supero impari, en enefte. Ting, Stöka> 


2) res «nica, ^ 


3) reperitio sedifa, 


Sá 


. maðr; dir onkur, en eneftt Maid. sm 
peii, meget fan, enfelte, 


haftrftaka, pellis Lircims, Rultteftind. Blame 
ítaka, pelis wrfiæa, Bjoeneſeind; agna. 
fhükr. Hafi få ftöka et f ffdi, smimeðir im 
, ilis, corism violaterir di» ibyrett Hó IN 
tilfalbe den, der falbede bet. 
Steckgerde, m. fæsilr, feprem feni terga 
Lomte, $vori- Gert opſtablec. 
Stackr, sm. palm; irem exomis, en fp, 
Dverfjole. 2) cosperies, en fammitut 
3905, Stak. Gic: Beyftagke, cnmiinr fe 
n tat. 3) reiipemenrem aperiat o 
, ali feni plevia wadidi , ven Syeftat, div 
wenteaab af 9tegn. At take fic mani 
flack, virum fe præflare, wife fig fma 
Mand. At toke får. flacka. fkifti, aum 
sore; o. flarem, pr. mutare seis, "feenin 
fine Sader eller fin, Suam; ésenti, fi 
Ktåder.” 1 
" Sucksengi, s. pretum, quod iotegrum fæla) 
melum, prove tpl; en Dart, pod: 
en Seak os fan hoſtes. 
Sielſtelnat, m. pl Npide promises fø, 
Stene, (om rage frem Gi og het. 
Skakfteinéter (Wegr), via, mbi lepides ii | 
et rari, en Bei med hiſt og ber frætt; 
2 Gtenes Á from. 
Stekr, fingularis, rarur, beſynderlig, feriti 
2) meitar, varmi, fjefoen, enkelt, de 
: Stökk finum, varo, entelte Gange 





Se 


Sif, v. clair, Otaal. At láta fruto sil iit. 
extrema niti v. experiri, (or[sge. det phesfte, 
labe bet gaa til bet vderſto. - 

Sul, w,cemalr femi, en þefa. Hain lt 
heftinn ftanda vid ftlid, ad exmulym færi 
egvum admifis, han [ob Heſten foa ved Om 

aften. 

Stál, s. (á feti), fímbria duplex veftinm, en 
fmal Linning af dobbelt Vef paa Fruentim⸗ 
merflæder. 


Stál, ⸗. prærnpeum qvid, noget fteilt, afbrudt. ^ 


Ssålherg, m pracipitium rupis, et ftejft Diers. 

Stálbogi, s. bealifte cbalybæa, en Staalbue. 

Stálgrír, clolpbei celeris, Raalgraa (af Farve). 

Sulfbáfa, f. golas, pilsus chalybøus , en Sietm, 

. st af Staal, Staalhue. 

Stálbafar, f. pl oersa ferrea, Binſtinnir af 

; Staal, enit til: Saar og Den. ' 

(Stallari, m. magifer aula, en efausftt, 
tals, 

Stallbródir, w. Á fecius , fødelis ; iom lige, 
Stalbroder, Rammerat, Gimbebibrober. 

talibrzdralag, s. fórlitat, Gtalbraderftab. 

Stalldra (at flalidra vid), mereri, ſtaa fife, 
Blive ftaatnbe en liden Stund; elis ftialldra, 

Stalldr, s. mors brevior, en fort Gtillefanun; 

Stalldræpr, simidur, føj, feogtforn, 

Stelli, m. era deorum palvisar, Guder Xe 
2) eb promiuew, eu feemfaombe Brifg 

Bæ „l. 

Stall-fyftir, f. fede, Medſoter, Medtjener · 


= Lari 

Stille, w. folulyw, mefipe: ism fåder) x 
Gab, - að Pais pecoli,. Huden poa erac 
gør. 3) Mominemia, im empióny Ut. etiam 
plurimis robur, fremragende Steher end 
per eller andre Ting. 

Stálme (st álma), íssum/cere m d. 
„ eitur animalium, gravidoum), epfowime; blive 
*otyt í Vxverne (flgeð m. Drew, uanede 
san með Bofttr). 

Stélma kú, f. borda mammofa, uberejo, men 


mesa, gravida, go, fom er með Kal í 


Stálmi, =. summer mbtrum, ubersas, fyldte uere 
(paa Kjærne, forenb be Ejæløs). Ar gefa 
til flálmo, prepetare ad feruram pesudes ac 
serias, fore Kreaturene godt, førend be fulls 

fn. "E 

Stálpas (at ftálpas), seermrefcere, modnes. 

Stálpadr, maturior, prope masurisasem, tette 

"lig moden, beffen moden. 

Stálplegr, precox, moden for Titen. 

Stålfleginn, cable obducens, ferrteur, Banu 
flagen. … 


„Sum, s. høfsstio, Gtmmen, 


Stama (at flame), lingve beftere, Ramme: i 
Stapa (at ftempa), imgergitaro, bemrire, ud 
" fontse, nebftuge. - 


. Shape e doll, deii per, e Bal e 


afuðelen af cu Tønde. 

Starr, rigidas, fin, Gaard, ubøjelig. 3) bað 
"ns tt befsamr, Kommende, fam, 

Stand, s. farms, orde, eendisio, Cum, Sb 
tear. . 


aa 9e 


Standandi, ffemr, ereceue, ſtaaenbe. 

Staude, mæ, palst fere arrectarius, ben udftasende 
* Spids í Laafen, fom gaar (nb i Modelpi⸗ 
" Sen. a) cacumina ei bien Sieb» 
tinde. 

Stíngá (st fángu), impesere, pangere, ftange. 

- S) verare, moleftiam creare, pine, plage. At 


Bíuga faman, cosfære, fo fammen. Nautid 


fténgar, ber cormm petit, arictat, Studen 

vil fange. Þeir ftångudn allt med fpiótum; 

baflis. oemin pwægebams, be sjennemftaf alt 
- mid deres Spyd. — Hved flånger pig, qvid 

, | angis, vad gaar ab dig, Grad faber dig. 
Sting - beygði, s. CARS, ipi, Stang: 
= Bibfel. i 


Stans, w. incita in ludo letrunenlernm ehf 


mmt. 2) fuper, 'admiraio, Sedet; 
Seudſen. v 

Stanfa (at ſtanſa), sserem facere ftanbfe, fife 
Stenfar þig nú, jam s slag fan bet fors 

« bavfp dige - . 

Stapi, m. fropulas, rupes, fpe. tes 

t s. calcisrazms, fuppla/io, "rampen, Sami 





Se Cx fpe). ferire, ffopoe, — Srappå 
' niðr fótum, terram. pedibus palfara;* ſtampe 
… 4. Jorden, Ssappa um; fapploderey swrapiz 
Eitigare, trampe; aegentlig: Hveð, trattes. 
Stanps; fo æigal, eltemað femgemot), 
Steppfamr, isqvier, :tealig. 7 d 
. Bt. Á. entaracas. Gta, - 


Stæblindr, cataracis cecur, ferifinb; netos 


ei: 
Starengi, w. córécisin, a dni unt ii 
Stargtet. 
Starf, =. labor, et Arbejde. ' 
Starfa (at ftacfay, loborore, at arbeſde. 
Starfi, m. lobor, et Arbejde. 
Starſſamr, laberiofer, arbeſdſom. 
Starfsmedr, m. idem, en arbejdfom Matd, gå 
” Arbejder. t 
Stargrefi, m. carex ,- Staergres. 
Starhærdr, erimibus plans , „Er núa eris 
glathaaret. 
Stati (at ftars í), fir —* inter few 
noget. 
Sterkúnkæ, ms moder im medio ho babenervn fn 
“ en Kande midt þan Sete. ^ 
Starri, sm. accipenfer ^ flent pelagi:is, «t On. 
Scerfýnn , brun continues; (em ftrt ptt. ' 
Sá, s. pompa, fpinis iin, gens 
de fü s ov 
Státa (at ftáta), fuo ffam Superbire, fe edm 
sab fug coo cro. 
Stitaci. ms aftemstory t eile in 
Stétesfegr; arvegans, ANGIE, preftif. 
Séitirstega, arrogewter, paa em tnbbifb fw. 
Srétmenni , i. rbraféstri Pralhans. . 
Suma ,. arrogene; And Åb. - 
Státs, m. vid ſtit. (92... diesen Í 
9uidegr, fllendMw, glitutenbe," pompri. 
guicidge, fpltaðiðe, pragtfuldt, pompif. 
Staulaz (at fleulaz), operi frniffre iuvestwt ifa 
1: baclffüre ^ Bare fig; philip, boder ad 
Stauli, w. ferzulss, en ringe Trek "7 


—— — ——— — — — — 


n st - 
FA A devirapiriuo , - terim gon: 
Kaßtebonde, eth: o 


Staul-Íveinn, æ. cale, en trifiete 
". Sing, f. pertica; ituri, eulona Otu 
ógnar eta, eut cs 0c ni 


Stop, 4. pocalum, et Bager.  Lirid keup, 
"HAxtdår bein) Quir; dt hide vesti eg 
ØR (Tototedel af en Pot). 

Sceur, m. fuftir, fudes; ligamm aridam, eu 
te, $nlppel, 2) idem quod Harri.: 

Stn; "s Blink, oin sat vie fte 








M m "m paa Reiffer. 
Staurblinde, » vid. ftarblindr. 
Suürleur; vid. yrdfenr.. B 
Smeg fee a us 
Staut, s. befantio lectionis, . eum, Quse 
RT SY E 
Stauta (et flante), —* ig. heces femme, 
ſtode i Bæðningen. 2) exar caligere vadio g 
"pege mtb en Sie pan. SSesftevermeg: '3) pi 
Killy føbigere, at ſtode i. Morter. : 
-Steatr, sn. piftillus, Steder í en Morter. 
Sed (flsddi, hefi flade, ac fledis), florere, 
1 Pæmérel" Befnmme , -beflutte., afglore. per 











me 


n (Bödis þór með fr, flatnerunt, de Mund . 


tede. 
.Stedia (fledisdi, hefi fledied, at sein, pr 
2070, trippt, vimfe. . 5. 
Stedia-fleinn, ex acmerbiten, en em, booel 
Ambolten hviler. S 
Auden Del. 


” Lad "sås 
Stóð), mis in, inder,” en loft; ^8) al 
terim "ew Stotte, Pille, Stolpe 2i oo 
Stedda, f. egve, en hopp; à flåd.” ? 
Stef, a ftapha v. riim et Om 

ford olv Duc 
Stefna, f^ Mica, im jils Wacaiio "exiting: sta) 
gain, Bórfkúnlins, Mede; tione Að 
“.ftanda efna, emlire dicam, in jus fe væri 
».selersre ,ftoa Stævne... At fara ufa; vo · 
eatur epparere, msde i Retten efter. Ove 
ningen. a 
Stefnandi ,. eitamt, Stavaingsmand. 
Sinfgi (ur: ftufna), in jus vecare, fine: *$. 
em fem vecta disigere ,- fte imet. ſtore Kaa⸗ 





cem Worfreny à-fiafn. 2e i Weil 
Stefni ,. igi.irigillóm mediessm uet. tet wit c 
femfte Otyffe í Forfavnen. 5 tuos 


Stefnllegr, medøftnr, fui fompio, manerio, fond 
Í. bølde. fre Aba: Bomme. in 
Stefoudagr, m. definirus dits judicii, en — 

Oxblüeps oo 0v 
Stefnuför f. isæ ad ietdso, Sie fec dt 
ind ſtavnr en. eg 


"te 


, Stefnaleg, #. congreffus, Essimatnf, Ber 


famling, if, Møde. Ar koma á fefaulsgi - 

, procarate secfordr cores at foranſtalte 
nate soon de toi 
Stefouftadr , s. loci —* Obie; fer 
« fil man ſtevnes. 73) ergumenrsm boit, emi 
Steiftepunft, "Ar fetie einuuí (Lefaulad ,. cow 
Wicpe, fætter. en Stevne. dase: 





30 se 


alprelieng pura impf, et:Stovðyr Olla: 
eller Saw), fem. wb. Sreftengtunfi o bliver 
bidſet pan en andens Sinde: MEN 
Sufausotrar, m på cistmes, Stewringsmænds 
Steggr, m. vulpes mas; item mas plurium fora- 
(orne annen af-obfülige Dyt og Fugle. 
* fr ætar etie, ini a) felee por 
105 qUAm Keoonbrare mom oput elus pi» 


fenem, cm BR, BEEN . 


vom 
Stegti (et ftegla), sormentis v. vora erwiarey 
wine. | 2)odifserpre, tutte, i 
Seglds, ie males. eruceio actus y. crstinsur, pint. 
Suglíng, f. euciomen ,. Dini. 0s 


Steigr, coatumax, coma: miege, ium piger, 


Cn dinarbnofées: modftridente, e»; Migemaite? 
fad; doven. 

Sk, f. fum, dapes affuie m frin, €t 
At mdrva dii, anejasama nios fatte Qe 
ass s 

Steikari, m. Mfr, fm fteger. (en £i. 

Steikehúr "n. popina, diotfen. ^ : 

Steikarspanna, f. irap, frixarium, uy 
.mbe, Git. — . "E 

Steikara · rift, f. .ctotor , enge 

Steilanteinn, s^ vers, sánd, On. 


Sceikars-fveif, f. craserseriam, im “ 


rettes. (7 wr 
Serikarfat, m Jens, Otegepente + " 
Seiki. (at Gelkis), affare, fe c-7 
Steina (at fiin), pae em farve,. 
í mn i 


15 








(85 D Wwe 


7 Steinbogi, m, jon: litboftrams, ejes... 


=. 
Sulenrili, s: wepovs-jepidmis Cuire .- 


-Steinbítr, m. snarricbat iine meri, Ou 


bider, | 
Seeigits - hvódir , e. enerricba mains, D d 
Ber til Stenbideren, nægte rates vik 
ééh us 
Steinbíta uen, f neu aserriche , efni, 
Tand af en Steubider. 
Stinblindr, relpa gecier, ſtottlind. 








Steindepill, m. morsail dor fa, com, ask 
i "vitiflore ancsorum, en, til Viyſtigtuer 
henhsrende Bugt, Stendolp dier GET 
Faldet. 
Steindr, eolorasur, colore imis, bett 
Srindk, f. ik, Eteng. — 7.07707 
Steingéit, f. copricerums, Otengled. 
Swingtiarmerki; s. idem. ^ — d 
Steingólf, =. 'pavimemum lisboftrarmu, ifi» 
vante, Otengníví 
Sæinhge gólf, idem: : 
SninbUgg; m deiemio, depicts; oman. | 
Steinhöggvari, as. m —— em | 
[17 
Sreiuhår, m. fu. bjargar Cen 9st. | 
Steinkefi, = lapidaeis, Cxtenfeft, 2) peo 
„ramp lagidis canveniens , bus Længde, mat | 
fafte en Sten i. 
Stinlgde, riefican seffellasne, belegt md 
Gten. 
Seinlegg, (st Sjinlaggi) nile, bin 
með Sten. 


a e — — — — — 


toblr | av dydriny. var portellaiue: (førte, 
» kat af: uægte Oorfeini c5 
, pink, fi anri oz qurpo parer , Etetyl. 
óteinkyrkis, ff. sumpiser lapideum', XBtenfücte. 
'Brinn, m. apis, faxum, en ten. Verði at 
hini, Jepdaycas bibe tii Oten. pad flendr 


si aci 4 ftópi] fir. fundebienro fiy betcþar 4 


jon faſt: Mevndveld. ræð håfitr sibi ei 
vr peram, ber et ingen Øtandening = í 
Badnolcke , „m. biremis cólorans, et: dunt 
c melt OR | 
^ Sminédr ei mr, vebespeur. nk: ís fet; lis- 
idssoftilia faciem, en haftig Exotn;. ſom safer 
colli Appels som i 
Steinfelt, s. via falepem 3o 
Steinhliód, Sy altum: filemtium, by viui? 
” Steinínar, s. janus Anpidis ,. fpstium ad jocmw 
= lapidis, et Gtoffe-SBej fan langt, fom mah 
fan fafte es? Scha. + J 
Steinfórt f. calenls; ten qu Bestun). Sw 
— cqvidse, jibiafpy Cen d m 
^ Steinlótt til baks, alvur adjiriaa », "faorbt 
| RN a 
-Steinfiutdr, m. Jicheromio ;- Bilebhuggeri. 
Steinveggr, m. munury..aggor undis 
„æg áí Ote INC 
Bieter om. óamla, sandra, egeil, eu.Geuseiti 
(fat bet "Sted, hvor mán indeſlutter Sam 
, mene færftilt)- Færifteckr, mandra,mebilis, 
E 1ireegittiesett ,” fom mon under aaben Him⸗ 
mel fan flotte fra et Sted 446 et audet. 
So (Cal, at fela) febri, furripers , gini. 





se i PE 
1 At fila mann s fiarriperi alieni, þyfjáleien, 


ti Vor, fkal ing. snnaun Mela, ixemo sedum | 


« Mieri farmer, ingen af- 06 tal ”beftjæle en 
audon. Der er ill st Ála, ſew piófe er 
. håfsbéndinn, mms faltas mom ale dew farir, 
wet er vanſteligt at ftjale, base Quibonben 


dfe fig, bore, "fjola fg Mts con 


Sesikr, nia, "bringa Merci tn i 


Bugt af Siteapten. í 
uilíog ,.. fr medie, en- Seelada. UT 
finelga f. enia: 7uvsiiiy en uns Qige (ſdarer 
ar ede sif bor turf: Sieb); d ftp. May 
237 Reps brann inni. med Darrelidi , salla qo«- 
11 dam, virgo jamcris, cum Thoroeljlo, item 
. die periit, etum Pige ierit tile 
mod Torvald. . : 
"Stéiloi ; a mins, á fl - að 
Stahís, førøx; tysagtig.  Scelvis hönd, dens 
^ pictas eni-begfingret Haand. Stelvis Íkalpa, 


 fixnøgule, en tyvost Tés. í 4 
Bellis, f. firæiras, Rybastisbei =. . 1 
Steam, f. rigidis, Stivhed. 1 


Sana (at; flemma) „í cibfjeres flnbíe, tore 
iab, femme; à ftamr. At flzdima figa 

^ fytir nu; úþr intertiadece, ot Tpertsl en 

"in. Ded tmm, rigen; imm flogusr, 

; Dit fHonér, ſtandter. Dlod 

Btepd (Add, hefi adi; at famile)». flare eon- 
Aſtere, aa. Stenda opp ór, eminens, és 
sy, hæve fig :Standarí blónie, florrrt. blöms 
Dee fn — Sunda med eigni, flere 

T ta 


feu: ec Sy At Helen burt, Madden. fe, — 


338 sæ . 

r À paribus alienas ; "wipe. paa“ eie. Partis 
«Stands í-birto báli, Ragrare, fao (7098 
tr: Ske. Stu yfir greſti. exupoiir immpeffe, 
7' lvaane 4n Sjorbeferb, Standa fyri "máli, 
. opera canfam, (ste ef Sag. - a) in fo veci- 
. pere, paatage fig. Standa á“ móti ,- ohdisi, 

"ir flan dnisb, + Standa uppi, furgefe;- fria op. 

Standa uppí: árinu ;á einum, oðgatsire, 


V. igen beſtandig t Brú. Standa í bara, í 


tign, pmerperiis infignem ejfe, vært á ben 

. frugtbare Alder (om. Bruertünimir).. 7 Stimda 

13 Kr fyri i68, fi deeffe, (toa (folet fer: 
Xiléts, Standa upp: Iafrfil y, rmitere , "at ſtaa 

Der Byfet. Standa. fyrir eina, vefiffere mobs 
fan,“ fka á Vejen for. Standa framai fyrir 
-. lias, sies folligisare; ſtaa frem (oven. 
Standa upp í móti einum, egaygere-alizui, 


ſtaa op (mob em - Síanda:sinm at piófosd£, ^ 


. Vær furse deprebeiire, gribe í Tyvesl, - Standa 
5 samn á konu; is flepro depfekøndere, gribe 
i Hor, Pad ftódft á; eyvivaluit ;s is. Jol 
wccidis, bet gaar lige op, det Roh par, bet 
fenbte fig tillige. Skip flód uppi;: sø 

"e feratifilulicia, tibet, var. trukken pat; ew. 


tread ſtendr fo af fér, i fexto bobut, fans - 


" eða forholder dét fig. Dad ftendr til; is- 


Ar, bmmimes, bet ſtaar til, foreſtaat. Svédit - 
füód í gégnum henn, #ramfxgs erat gladio, - 


" þan“ blev sfenntmborit med Sværdet, Pea 

1o fendr á pínu:valldi , penes re eff, det er í 

"1 ngt: Ded: eina ftendr fyrir, id suxm 

svób:#, bet det eme, fom er d Ven, 
$34 


$2 
€ pid finde pérecki, aon #0 deat; bang 
mer big ife, — Hréctóno tendit d; fie, í 
vi 2. quo mede comparatum eft, stia 
ſtaar bét fg.  Káleikarinn flåd a ötup 
Hiins:1oda ejris, calix óm srarisa fies fi 
füpra wovem avci⸗⸗, Kallen veitte:9 rw 
4 a:fðrtuðar + Hvad flendr pig?; god 
"addidi vA; vað. demi ata: : Ha 
ſtõd jui ot prt, simui y. hau frygtede o 
fot. „því ende í þér?, curevtehésernr di 
fasces, cor obmuneféig?, boerfor taler m 
"tit. s Hann flendå ped ecki;: sés faf, 
tfjan. dboefbtt.-bet iffe Hann: ended 
Xeiðari, ira, asm mon smperewel, “efs, 
han kan iffe blive mere vred. or 
Stérkhliédadr; geamdifomus , ejttaléuM. 
Sieklega, roble, æft. c 7 
Surklegr, robo, Rei. o: oes 
Sterkleiki, sm. forrirudo, Geyrte. 1 
Stefkr, robnfias, fors; fætt. 
Stertr, m. cauda equi; ien, wn 
eft. 
Steylur, f. pl. vid. ammrif. 2) via preriki 
febre xen itipervis, fejle ; bratte Stan. 
Steypa ; f. fnfi wetallerum o. liquoris elt; 
item imber, Metallers 09 flpbenbe Moreruri 
» Gobnins, maios, thin; v. 
regu. 
Suypi- fnidi, =, fufde, Rabe Ai. 
Steypi-fmidin, f: fuferism y em natn 
Otebearfgab.- 
Skygi (et fteypo) |. famdere,. M ud, 9» 


^ 5 Ua 


oa) Bgeofovero ei fundere maidile.fecthe'does 
taller. 9)idimebtre, immittere, c fevfiotre, 
Ariete V „ég? m pan. At: üypir: duis 
med víni, ebruere vind „sligdemt; riff. ch 
. ya Paiſen. At fleypa hérti, Mbaro cnt. 
ét, ſtobe 996. . AF ſteipa, brybiu: sten 
- yfir klædinn, -jericam' faperinduerre zflibus , 
^ né forgrit ser wen me etri) 
så fRüpi- - em. M om 
fed) pir; wi gréiipicium; vt feitt, bent ew. 
spider komið á lteypirinn, * ruinam. misa- 
i: mir sabet finar fot: alb, er:paa Heldingen. 
' Styþiaogn ;s. mærker, Dm medias. ser 
tegn (ól Ottbere) c 
Geeypiriðar; f« — meris , baleya maxi- 
ma, femina, ventre plicero, et eun n^ 
Bý coc | 
Seeyrirfat fleyra) ;; egre meria más, 4. 
— 
-* sis), fenbrage Livet 1 Ugelhed, neppt ope 
Holde Hvet (Wes formedeiſt Siageróei); à 
ſtour, ligaum aridum, Gtapre. 
Steyti (at fleyta); sundereo isem rrudere ſtvd⸗. 
At fleym fig á, impingere, offendere, Robe 
"fig paa, Steyts fót finn vid feini, AeBuci- 
"meri, is dapidem -impingere, fttt. fim. Boð 
med en'Gtin: Seyt bilo, fclopesum duer 
sare, lobe et Gevær. Steyta í fondr,.fom- 
—Á zeimitare; ſtode · itu, bratte eth 
*- Steyte, kátfana, difendere fors, uio 
Nodo Lægges: sitapl.: nn fr ^ 
#0, si fig iof ape í. 


P 


SN dre, nbn is 


TEN Så p» 
Sange cmi rrodm sen Bote, SaDnfNnd, th 
Kofod. Þá haumfleytiyrmmdisnr:53 gið þan 
faa Ofan: an oM Y ose 
Ski Labor ioicfus ferat Hcet 
Stie, f. capfa, caula, receffus, "Baarefiis í 
in (ar fis), agua lau depellere, tad ſparre 
be unge Sam", før: at.6e ej folie Cima til 
at patte deres boi 2) —— 


fite. 

Stiak, s. wenns, sm, eon. — 
: sur, Alarm. 

isla {et fisk), !pelo.v. fade depellere figo 
med en Stage. grim, dana ts - 
forutotige. 

Stiski, m. costs, palus, y, free . 

Stian, =. vid. ftiá. — 

Syiana (at fúna við), feberen d diee 
= fig Umag for. a . ind 
Stionkar {st inia), fod aile verre fåfpiere, 

ønkelsre ,. fenne under Bægten af et Byrde. 
E sz enbelisur, fafpisium defsfi ,. Sion⸗ 
vor I 
Sie, f. frum gels, eem. - 
Bel, wid fin - . imt 
Stiett,. fr ord, Stand. 3) PM Stef, 
1. Borestning, ” 9) frarum depideum," Sortws, 
Sue (Á bring), pela exmali,. Belfen pan 
pea en Ming. Sen (api . se 
«nde (pac tt Bager) . 
Geht. (at Beto), fermeré, beelagga. - 2f 
cire, underſtotte. At fetta sinn, - 
^ A. e 


U 


#38 LE 


Sf pi. BR) c. agnen cellotu, "tis onis: 


c; MM Ctt, damme ;" fps í 7 
Stíflar, f. pl. cometa, Summinges. … 
í Sdfte ; Pig S iens, onder € 
Res 
sa = geruner prosa, eh 
fa, Etifemtuanb. (MOD conn i 
Sifusrpeppdeci m dyseftio , e eui. 
Stifti, diæcefis, dynaflia, et (oetfttipt) ea. 
Süg.. & grade, sia, et. Sri, em Fodſti. 
Stig (ſteig v. ftie, at fliga), feendere, gradi, 
söfista „Ar, Biga framenyfir, práterires com. 
„s ignore, (tige over; forbigaa,. tilgise. í Siga 
um rift, variare, reciprocare pedes, fatte Fod ⸗ 
bene oger,Sopk, Stige yfir, fuperare, -ftige 
"ewe. Stiga frothm, mori, Bg, - Stige rúmt, 
a Bgceleráre grelfus, oie. ange: Okridt. Stiga 
á bálfinn á einum, opprimere, træde: paa: en$ 
5 Batt. Hann (ie bøger hann &igr nidr, is 
.oOmmibus" circmpfptcimy eft, provides felións. 
dis», pam fer after í bvotpaa » iðni 
fan fer fig for tilgavns. 
Stígandi, .av.cwfor, én Ganemto, "m ES 
Stígi, am. frala, climax, ew tlg. — 
Stigamadr, . Vero, Gitiphnb, Rover. 
Söigarim.,.. f. nnd tlimeaer xt mE en 
. Trawneſtige. 
Sg, diis Stn #1 ha 
Stigramr, ínbumnns,.'agði oia jn. Þið evdytr, 
1 fim ej, vil gae af Velen for men, aufi 
I HR lud as 
Stigreip, a. fapur, flepiz, fetum featfiln «iig 


få 2. 





. sn. 
js AL iin, fast js 
v ætis; ab filgniop Obi. ou 


frigiecni, frasflurivers dyatetinh, Ubsidighe. 


RA p i 1 
nni "we pli aérea, pr. férnregemo visen, 
btsvie; egentl. Vandrendes Di cler Qu 
Mn roba, 
Brigr , #0. fenes stemet sat; Sois an) gæti, 


QR aee on 


Elegt. Af lígum (hgum, igwolijt eda“ 


283, ref: tüigr fertomft.. At lemma fig 
- Éyrit einum, vi impediri bel zaprivam für 
: slignem . færre eu · Tejen vilat feðga deni 


Nite: fortbøgges…. At kensie. ákagaa digi 


peregrinari, velfe pda ufientte tie. =. 
Strike , fi eigulo binuhjanlis, vn* "lens stan 
ink... i 
Stika (at flika), uiua moiti.: - 
v fem: 22). dioarisaro cs udfpærtt, dpi sk 
or Atftika ránit e) úralemare;'. góa fun dep 
: Benene mibi a; tage fit Sew, . b) in 
í meiri. mínale:gebt, cunbelig, :, At Bike út, 
emeiiri, maate tl Enden. 
Stan (st ikt), osllare , pelare , optafte en Bal; 
Amgjarde ineb iieliober. ^ Kóngr.lér bla 
^ alla leid af. uppfålusk, ex valleri fecit unt 
vie ufque Upafaljan „nytu fob hele Beja 
i torti pal omdivt a Denise st 
ddooli'ag Groft. 
Skin y^: pelatio, elst Gtebfattef. d 
Ghiki, ums virgas "haslev Diano Af. 
ftikebivh; s. eollifip boculoeumz: 7 
Sammenſtod af jun: sab 


Sil mo pori omemocctrtu, Hire ye Hånd 
fpiðs, Stiff. s oMagri 
„Stickhaífr , pr, . omdelt; ütiffeinbi :? 
Stírkin a iden. Uerallai. kóngr gafi kåppom 

finum, flicke bón. og  éckige s, þlaralldns 
sofið [Fo diit. phpionn um. mni. 
t$ Fong Hatald gog fior Kieven Dub 
ke, "potter sg Kapper. 
Sickplars tå körda), f finis capris, , 
ea en Kaarde. . 
a (t x tide, Ju 

at 
ww ör Band paa 
„fer ef at Slive vaad. 











perliea sranfilire, Hoppe 
etre Steder og € tne; 
At ltikla á ſteimm, 


ex sm lapide in alium Jalsirare Per aqvas,. 


Goppe paa. Stenene. ' 
Bókið, W.'ialir falmus ;* Trippen, Hoppen. 
Stikna' (at fikiaj, 'owreri) vri, Brænbeð, f 
"Jet; ^ sk egit QUE 
Seite; f phe pk í 
Stilkr (graft), wm. caulis, et — Eri. 
sni Qu-Hib), "lengi temperare. tie ” 
Seifi, s. agger o. voli ^ Baftisn, Bold." 2) 
v Ww, decipels, et hulu. "på mán vir valgt 

f flilli, sam fii som covebir a cavea gus 
1* grober erretiarur , *bá vit Uven 4 Mut fis 

fer Hulen, fer ban ec fangen. ^. 
BH (uc: flle) . "flere nde mei de ms 
is. ten. Fod over Gatb,s— ' 
Stilli, f. modus, Maadehøld. í 2) —— 
senta bab , Sogtmodigheb; cid: tilftiklå . 
Stillilega, modefte, fagtmebigm. ; , 
killing f. idifia ;- Gagmniirto c 











^uem, itio oos 


Sá . | ' 885 


Sülinpulme, imedens úbefljvari tejagt. 
vidt s. Dy od.gUeeaY A SA uc 
Slim, cu. idi, frei: ss) mt, 
angels: tonos. — 0. oo 0 (eum 
Grill, efr, minis. fastwtoblo Sefijebeh. 
Sellury: f. pls vager, sraridr j pré' odiigiio-muro- 
cipem iix æðið emitmhu; te pog fan emo 
7 a/Damet; gerdnilfe sáð fs gun den. 
ac⸗ ein), averne mes too 
Stien ce. les, fron, Sjampan..' oa 
(xctl ft 
Skteni (ot fimi); slatti: Bryde: tuni. 
Stímabrek,- 9. fleepons md quem af 
dem, fem eye aði 
Stimla (at ftimle), eger, free, P 
ttu NÉ finar £lelaümi agus. ii. vivd 
eongelafcit ,. Vandet: hr Batten tid. 
E NIMM mm ow cy? 
Stimlede; remprher, (vuffom Stlolud anióIk 
v jah, laci im aberibts cungeiatum, faune . 
tobet Self í Yveret. QOPOdym em 





Temp. hip viss: fap. fer Opna n 


Stimpez (et fimpez), asnar titlum 
Lt Q9, át Rois ann 

Simpíogar, f Ld — fisien w. 
ec aso wo os 

Stimpill - ið, pna; ——n —* 
Stoder í en ces . 

Stimpla (htiltignpla) „' —8 mu ejere 
s femph. x) calarð, ware 0 . 
Sing. flack, et-ftinga)r puampmevieemfipere, 

finge, iffe, 72) sangere, vare, ib Ringa 








556 5ü 


— ride Desi p arn sagt eervam iioii 


Bus fe fuftinere, at (tffe Hænderne ned imed 
Derden fer iffr æt falbe. - At inge acil 
um, 9) fuggerere alicui aliquid , "erindre ms 


RRS ex; e) ótlumaiari, beftytðe, (Hi 


intei; ec fiimge Ína ;-serron Aipalis ne 
s fI :sigtene: Düsnfont, ^Stingeárangu, 
«tps eruere; ſticte Bjrrene:ab pasta: Senge 
undir -ftól v, ftein, ægere, fite iinter Geo. 
dió Qd. pungen, „ftiffyn6t. Per mrcecid 
ftingandi ftrá, iſtie, me.gewmtw qvidem der- 
betumifhetidyshr. or quid vilifidium; eii. 
Ja fiet Worrevgradzzir, „berir dffe-et-emtà 
* ^ Gtraa; boc gramen figit. quoe did. 
sogne esl. 
SeinglsreCut. fí mglaði: " T» totes fmt, 
Aitæegue: ui ⁊ oM sfr: 

- Stingr, m. puncenre, punctio, Stiffen, chu, 
A; ti ua) porci Nedſtes at tbe mex 
119). ptem. en units "Med fingre T 
rm,mebeu. c2. Dit. 

^o Stine. wm fils fau —* 
wic, ft: foc 

Stinniz (st flne), Mars stive bin, 

ER rer TIDI 7i X rat 

Stióri, w. gubernator, Sere. " ax anchora 








siders lopi diaborsióus v em Gen, 5nisi 


fom Anker; vid. hypdiiése, i25 
Sosa fasi y wc funis acbotalig vierten, í 
Süórn, f. imperium, Sefyeclié, Siepjeritig. 
hj 2 vei, ben tbid Ul 
st KARTE: SEE Sud. 


Stióenéni , si. guberiaear ,. tjoflytet.: 


„ Stiðrnlaus,' diffolerwr| uben Otyrél', trii 


" mm. ti 




















Sd 
iótoa (array: — ben í 
tegfete. DAL OCA 


Stiórbord s. ftiðenbórd , ” dexrhem lifur amk 
"'gabirsaort; Styrbord. os 


Stiórolikie i mpiriofur, Byder i 

Stiórnfemi, f Sigilens Vegimen, aa aarvangen 69 
, fefe, Myndighed. . 
Stiðr, v. fliórn-tiumr , ^. wei A 
* armar, pre anfa' nei t os 
difterne Berjee fig eiða "at | 





qu Sue 3} emu, pod 
Stisen (hefir); equus alba. macula in í fem 
votuda; en Heſt gab. em:-bvið , — 
lejere kande. · al 
Stiüygaanit,, am, fadigm» sif fokus ik 
(a litu: iani, sgnadmfr, Gtíerne ib. 
—— "e tri dicen, eum 
ift... i 
Skiðenngingr, „ar mæ. arf fela 
Ctjærnernes. Lob . . 
Syümnljóse a Belt lr, Erteníi 
Stiörnulift, f affrouomis , iftronomi , 
mft. . . 
——— e. —* en eim 
fónbg, Xirmuem, ^U 
Stiórnumdy similis solea. ' 





$d 


Stiðrnu-Ípá, f. einn Batman, at 
fogi. à 
Stiórán -iapdrs m. drei, e a hoste 


Stirfinna ltugvidur pofi laborem, udmattet eftet . 


Arbejde. 2) ieboriofus, arbejdfom; à flarf. 
Stírir (at. Mira í augu); Jægere oculis ; ttam 
b d Oinene⸗ der. (Sósur tanga, fe p 

glewcofír, ben gran Citar. E 
Stirmi (ar firma yfir), curare, beſerge, bære 
Dmfotg for; á fart. Men Kétills flirmdn 
?oy6r bönum dauðum, 'epereni Keili funus 
». dlli procurarues , Setits Mend veforgede im 
Begtavelfe. 
Skimndr, clus. Ttjærnefafi. 
'Stirni (at flirna á), eicere, rexirere, stine 
sjve Gienffin. 
na fi vacen ånineilis,… ficcama, en gold fo. 
, Propr.: cui canda eft temera es. brevis, quod 
Dofignum effe dicirur. facitis, egenti. en 80, 
Y. vis Hale er tynd og fort, hoillet fige 'at 


være Tegn paa Goldhed; vid. fle, 2) . 


c Benbrrius pare vdi, uspotez ligni, pifeinm, 


ben halve Bagdel af egg. «n life De í 


í af en Ting. 


hivordr m. fpe» en Borvalter; Am. 


Ac ward. 
relſi s. amylum , Eris. ' 
lifpfadir, m. viri, Stiffadee eller Stede 
lafnder : 
Wépi, m. idem. 
süpgdónir, f. f. þribigua, 
Sted datter. 
Anden Deel. 


Éliaftra,, exipatte, 


, St 837 
Spépa, -f.tenerce, Stifmoder⸗ Stednisben 
Stiúpmódir, f. idem. E : 


StiápfonE, s. priviguus, Miaſter, exif(en. 
Stiúpr,, m. idem. 
Stiáp-fyftkyn, 2. pl comprivigni, efsta. 
Stiáplegr, mevercalis,' ftfmoterlig. 
Stiðpöplóftr, í. novértale odium, ftifmobertigt 
Had. J 
Sé, f. focis; pr. v frio, cereus lon, te 
fe; Sd. oos ] 
Stobbi, wm. sruwcat ;, item cylindru ; e im; 
7 egfae tand Stolpe; vid. ftabhi, 


^ Stobbalegr, fraus, craffur, faft; Gf. 


eod, f fulcrum, colimnn, tignum bypogei vr- 
rectarium, Stolpe, stie, Pille, - 2) ansi- 
^ dium, Hlalp. ' ] 

Stoda (at ítoda), juvare , "Mere. 

Stód, m. pelis, grex egvariur, merum 
marinm fuptreus, Otodheſte, et Antal efie, 
+ fotu gaa fedige. ' 

Siódhefl, m. egvus admiffarins, en PN 

Stódhrofa, mæ. eqva, ad pullos giguendos pafla, 
- tn Hoppe, ſom ſtal bedakles. 

Stóðhry fla, f. idem. " 

Stofa; f. éemaculum, en Stue. 2) lypegeem, 
en Kjelder. Stofu-kr yer ausomarum, ito. 
- le, .Stofu«ialld, sau, Tæppe, Fate 
D$. t 


"Stofn, m. candex, Irsa, Butter, "m 


af et. Cre, a) fundamensem, priscipium, 
Grundvold. Mosum fet vel et Qofyi,. as 
Uu 


338 . 
fes hene ordinans, dixtré aggveðiðkr epu, fan 
fommer godt ub af bet. 


Stofna (et ftofos), smart, awpsrare, afhug ⸗ 

st, fient. 2) apparere, berede, indrette. 
3) Jhi-proponere, beflutte. Dad þóckti ecki 

- venlegs ftofnad, de iflo propoſuo plures der 
fperabont , man anfga bet iffe klogt beſluttet. 
At, ftofna til veitfla, ' convivium apparart, 

. fave til Gleſtebud. At ftofna til barns, 
coire cum suuliere, have Omgang med tt 
Fruentimmer. 

Stoclabelii, s. cingulus laminis et aæxcisi⸗ ; vos 
sextns, Liobelte. 


Stockr, m. -(vidbafnar - ftafr) , filo, en evt. 
2) sumels, alien, Rjeðerftof til Mis⸗ 
bæbere. Hann er allr í ftocki, torus riget. — 
fan fan ife røre ſig. 3) ciftul » en (ife 
“Safe, frin, Sure, ^2) palui; frem bacn · 
us, en pat eller Stok. 5) fponda, Gene 
geſted. 6) rigni inferiores , lacus jungemes, 
nederſte Otofvarf. Hann á margt innen 
. flocke, Babemria ejus, incra rigtos. domus phu. 
rima eft,, han far en:geb Indbo. At bide 


einn sf flocki, &)-fupervivere alicvi, over — 


7^ Wee enc by mérani donee abet, oppebte 
dens ˖ Dortgans. At flige &Ttock og Rrengia 
heit, per demum-v. fandamenra: domus jurare, 
gjøre et højtideligt eft, Hann hefr all á 
horni og ftocki, valde fwvit, merapb. deducta. 

« & bove cárnupera, an et tént raſende. Hön- 
v um er ellt um born og fock, aimo eger 


- 


eft, recejfum ind abicum e dono querit, qu 
tt befymret, misfornøjet. 
Stóta, f. fila. epifcopalis , "BAfpefaabe. 
Stólbrúda; f. per lecti, flylus, Babberne under 
en Bang. 2) ttlamoa, Stolefæde. 
Saíibrádu -hofud .; epiftylium ,' Etolpefin, 
- 2) felerim leti, Sangeſtolper, angel. 
Stóla (at ftóla uppá), fpem is aliquo collar 
ftofe paa. 
Stolinn, farris, fijaalen— Stolið få, res før 
^ sies fljaafet ØDodé , Tyvekoſtet. Stolinn Á í 
find, qui alievo fusto res fuus smifir Ld 
vet fit Gode. ' 
Stólkóngr; m. Imperator Conftentinopolisessi 
Stolkonge, fejfet. 
Stóll, m. fedes, fella, Stol. 
-Stðlpe-binllr, mm: domus fublicis, et Ld 
7 get paa "Date. 
Stélps-brá, f. pons fubliciw , en Pels 
Stólpe-höfad, s; epifolium , Stolpehoved, M. 
sverfte af en Pile. 
Stólpa-fótr, m. flylobares, oben af en eim. 
Stólpr, s. colmna, Stolpe, Stotte. 
Stolt, s. fuperbie, Stolthed. 2) sapit 
150, Pragt. . 
Stoltarmadr, m. vir magnifaus, ftot, et 
Mand. 
Stolt, f. mogifieenin, Peagt, — 
Stoltar-qvendi, s. mier mageifco, m 
Kvinde. 
-Stolir, faperdns, ſtolt. 2) mognifenrs 
fs, prægtig, sini. Ha. v hid 


„í foli riddari, er menn höfða fed, Hør, 
. omeipæt, qui vifi event egvirum, generafis- 


frame erat, Harald var ben ſtelte ſte Ridder, 


man funde fe. 
Stolt, a. fuperbis, Stolthed. 
Glanda, Pragt. 


2) fbd. 


Stoltfa (at ftokkfa), ;fugerbires - „var gott a 


floltfere: 

Stop, s. inegvaliras, utadisbed, Blpstigbed. 

Stopoll, inconftans, fluxus; item varius,. uſta⸗ 

; big». flygtig. — Hónum géngr flopult, wc: 
fötur sum vatia fórna, bet gaar op bg ned 

. for Gafn. . . 

Stór (ftærri, ftærftr), magnus, for. 

Stóra-tá, f. ballux, pollux, ben (tore Taa. 

-Stórbocki, m vir imperiofus , en myndig, Bye 
bende Mand. ^ 

Stócborin ,. segolibus clarus, af sei Byrd. . 

Stérbrotinn ”faftuofus, foit, hovmodig; ftot» 
agtig. 

"Stórbroemenn, m. pl. fidius Misdadere. 

Stórbær, m. vicis, en Bletfe; vid. þorp. 

Stord, f. serra Jord, Land (egentlig en Ð af 
bet Navn). 2) pugna, Kamp. i 

Stórdeilur, f. pl. coatrever ſia petesimw, fore 
Tviſtigheder, Stridigheder imellem de meg⸗ 
tige. 


Stórefismenn, m. pl. viri pesenter, pem 


tes, mægtige Mand. 
" Stårfé, m. magne epes, Rigdom, mange penge. 
Stérfelldinn, vulsnefus, affsfterst, — 2) immodi- 
cms, umaabelig., | 5. 


so - 339 


Spvfenadr, m. armessa, ftort Kvæg, orm 
tveg. i 


-Stórfiíkr, m. cetus, balemn, fvalfff. 


Stórgtdia ,,. magmamimur, ejmabig.,. 2) iracin- 
dur, vtebagtig- 


. Stórgérdr, infolens, gott, romobig.' 2) mag- 


sifenss it. era/fuss prægtig; ogfan grov, tof. 
Stórgiðfull, gewerofus lagar, sunbgloenbe, 
. gavmild. 
Stórgripr, S. armeninm » peus grande, ne 
tveg, fort Kvæg. 
Stórgrýti, -w. fasa, fore Steue. 


*Stórilla, qvam pesfime, meget flet, meget we. 
*Storka (á jórd), f. gelatio4 Bryfen, -Broft. >. 
Stórkéralld, s». fínum, lacu, en ftot Balje, 


et ftort Kar. 


Storka (at ftorka), expres enfe; 
kunna. 


Storkaz (at (torkaz við), tolerere, pem fe, 
udholde. 
Storkinn, congelam:, tilfruſſen. 


vafi ſtor⸗ 


-Storkna (st ſtorkna). emunt, rigefære, gi 


nt, ftørtnes, 
Storknun; f. coagulatio, Eurtaelſ.. 
Stérkofllege , permagans, meget ftor. 
mavit , umaaðelig. - 
Stórkoftlega, — umaadeligen. . 
Storkumn,. fi exger, molefia , dertred. Seng: 


2) im 


fteligbeð. Jo sg 

Storkudr, s. idem. ' o 7R 

Storkunnr, m. des 2 NE 

Storkr, mm cipio, Stort. o7 
Uua 


340 
Stårlker, fafivofur, infolens'; omes, Me 
dragelis. 


Storlegt vid. flón * 

Stórlega, malam; ſtorſligen, meget. 

Stórleikr, m. magnirude, Storhed. 

Stórleite, vid. ftérikorinn. 

Stórlyndt, magnanikens, formebig, reti 
2) irneundus, vredagtig. 

Stórlyndi, m. magnanimisas, fosjmobigotb. a) 
irewudins Vredagtighed. 

Stórlæti, m. faftus, Hovmod. 

-Storma (at ftorm "euge, forme, løbe 

^ Storm. - u N 

Stormefamr, proceRofus, ſtormende. 

SStórmennlegr, wagmifiwi, prægtig, fyrftelig. 

sStórmannlega, ssagnifice, prægtigt, fyrſteligen. 

"Stórmenni, b. magnar, Gtormenb, Adelsmænd, 
Magneter. 

3St6érnenfka, f. magh ifcnris, Pragt. 2) líbe- 
ralisas, Giaſtfrihed, Rundhed. 

Stórmerki, s. mireculum, magnalium, Jartegn. 

Stormkluckó, f. ibo mílitmir, Ototinklokke. 

"Stormhvida, f. ecnephies, Svirvelvind. 

"Storm, mi prece, en Storm, Wvejr. 2) 

^ impera» bóflilir, Storm af en Fiende. 

Stormviðri, s. idem. 

Stórmali, ». grændis culpa, ubi rens de vita v. 

7s Hibersore peviclitasur, Live og 9&rt8 Gas. 

* Stórordr, verbis vebemems, ſtortalende. 

Stórregn, s. mimþæs, imber, Plaſttegn. 

Ætórridid net, s. rere rarum, moealis grandibus, 
et Fiſtegarn mie fiore Malere D 






$to 


— "n. pl Sog facinni, et st nha, 
Ue Dew. 2) grrkshjes geom, 4 
U € we 77 


- Stórfakir, £ BE dpa griner, fede 


delfer. 
Stórfinni, s. emimi fenus, Hofwodigha. 
Stórfinnsdr, : «ximo firex, hoiodig. 
Stórfiór, m. mare afinofuw, brufende fes. 2) 
fictus decum⸗ac, Sogang . 
Stóríkorinn, vuku-gigesieo, magre e lud fe 
ciei, firffaaren, flobfet af Udſeende. 
Stórfligr heftr, aflurco, solutim gradiem, & 
Heſt, fom: tager lange Skridt. 


'Stóiftraumr, m. smeline, vesilio maxime, fet, 


Geftig Flod V Havet. 
-Stórtídindi, s. pl fame meyeorms — 
^ en vigtig Efterretmins, Hendelſe. 
Stórvexinn, fornra grandi, høj af etf. 
Stóingnm, sulso magii, meget mere. 
Stórvel, qvam eprime, meget godt. 
Stórvidri, s» fva tempeftar, procella, vir, 
Stérviski, m. ingen facimus, for, Lia 
NIE 
Stórvirke , -leboriofus nnm. egere ndm 
arbejdfom, utrettelig. 
Stórviir, admodum. fapiems, neget vis. 
Stórvegis, megni ponderis, af ftor Vægt 
Stórvægllegt, infgnis,: herlig, udmærket. — | 
Stórydgr, magni propofiri et semsaexinis, splul 
… til ar udføre ftore Oandlinger. 
Stóryrdi, s. pl. convitia, Stjeldderd, Dele 
delfer. 


så 


sedes fm en maí, möl, afor⸗ 

ra MWjelig. 

Stórættadr, "m ftórborinn, - 

1 Std, fi lees permanendi, dsmicilium, Opfolbte 
feb (fer for Kreaturer). At Vitia á fornar 
„ Abdur, loca avita iuvifere, beſege samle 
"Steder; vid. fkip-ftöd. . 

D Stöð (st ftödra), rerinere, pacare, flandfe, 
file. 2) fukire, unberftstte, fette Stiver 
under. 

Stödubsnnnr, m. posezs, en Brønd. 


Stöðugr; firmas; iem conftans, ftabig, fane 


Baftig. ? 
Stóduglyndi, s. eonffantia , Stadighed, Stande 
baftigheb. 
Stöduglyndr, éonfam, ſtandhaftig. 
Stöðull, =. fabulum mulgarium, fub dio, ubi 
pecora malgemur; Malkeplade, et Sted uns 
bet naben Himmel, hvor Kreaturene malkes 
sm rmme:en. 2) fregventis populi, Gams 
menlob af Golf, ' 
„Btöðavatn, s. fPagnuns, lcufiris agva, et jet, 
en Sndfs, et ftilleftaoenbe Vand. 
Ståfun, f. literarum prima cognitio, bet at fave. 
At komaz-í ftöfan, lirevarum. tollecriosem di- 
fiere, fore at ſtave. 
—— m, balene nomen, Epttnger ? en Yet 
"af foulffe. 2) a/pergillum, Gtantefoft; 
vid Mir. — 2 . 
Stuck (ck; hefi flockid. st dióckva), filira, 
' Mapa, fptinge. Ståckvs fr lendi, folum 
versendo Adi confulere, rom.ae bort af Sandet. 


St. 341 


- Stöckva í burt, lem. Stöckva af,“ m 
bs. 


Stack (Hack, hefi ftöckt, at fik, ens 


gere, beftænte. 2) ebigere, cogere folum ver- 
tere, tvinge til at forlade Landet, udjage. 
'Eg ficii Steinari í bart, Sveinarem Aim 
vertere engi, þeg jagede Gtefnar bort. 

Stöckóttr, difpas qvafi per falsum, ſpringẽ, 
vindig. Hönum géngr ftöckótt, veriam hae 
bn EE bet gaar op eg ned fer. Sam. 

m. fák, Spring. 
m f. priis, emo, tang. - 


-Stöpull, sy. colimsa, Støtte, Taarn. 2) væ 


flibulum templi, Sorgaarben til et Tempel. 

Står, f. carex, Gtergreð. 

Störr, w, vid. ftarri, 

ör, = greffes vacillaur, Halten. 

Störtla (at ſtõrtla), egre cum seciariese Mb 
* lare, halte, binfe. 

Strá, m. cubnus graminis, Otraa. 9) gramen, 
At deys nidr i. frá, imermcione einfumi , 
ts í Hobetal (ífær í. fpe. Håggva niðr í 

í frá, indiferiminarínn omitin comtrneidare , ugs 
ge ned for Boðe. At falla í frå, peſum ire, 

*etnfomme, Alidrei man fæmd þín í frá 
falla, semen et boner' inu; sstquam hireföðið, 
din Hæder vil aldrig fora c = nO 


' Strái (at frd), fftraere, fan, heil. 3) fe- 


mums difpergere perndibns, ubfee Ber for 
Kvaget. 
—— firibbs), iw fersili geri Jiregre A 
rebos fg, fii dy SEER 


n 


| Susbbi, im, eda cardbariey Salen af en fe 
faf. — ^ 

Stródandi, mw mors fence Aerei, gresieis 

= dnfar marcefcensis, wort, fc. Placida, som. vi- 
„lensa, Straadod. 


Sím, n. pano, ceftigetio; Straf, Steofelf, i 


, Straffa (at flraffa) , punire, caftigare,' ftraffe, 

7 Straffs-verdr, parua digens, pusiendus, fom fors 
"tjener Straf. 

Stráka-ftöðull, m. colluvies mebulonum , Sam · 
menlob af Gadedreuge. 

. Strákr, m. neqvam, en Skurk. - 2) adelefcens 
curfor, Ofjeim, nest, Dreng; comoenir 
cum ftrókr; Germ. ftrauch. 

» Strákfenginn, seqvisiafus , ſtjelmſe, ſtarnagtig. 


Strákfkapr, me. mequitia; iem visa folua, ' 


Skarnẽeſtylker. 

Stranda (et ftrande) , manfragium pati, frande, 
libe Skibbrud. . 

Stranded fé, #er.manfraga, ſtrandet Gods: 

. Stranda -glépr, s» qui peregrinorarim, vider e 
perra folvenser, oae comisari viluis, Qu (om 
former for fibt til af gaa með «t Skib. 

Strandkål, s. erambe serisima, Otrandkael. 

Stand- fili, me vid, (ill, 

Strandlengis, — fectudum noni - Tissoris, 
»fangé nb Strauden. 

Stríngi, sn. fafciculus,. en Vyldt, et Sntppe, 

Strángr, feverus, inclemems, ſtreng. a) rapi- 
- diu, tap, raſt. Strángt vatsfall je finmen rér 
pidum, fatti SOgnbéath, ;. Strángr vetr, (eme 


. Stsumvatn, s. agva viva, serrer, 


- …… Str . 

. Útempeftns/as ſirang Vinter. "Seríngr taria 
acre prelium, et fort, Md Slag, $e 
flag.” 

Stranarfidde, f. afe. p sei, is lægi 
, dinem. affixas, | quo. moliu vegur m 

„0 Borphib, Ror. | 

Stram, sw. curfus v. fluxur pu enm. 
At flanda. ftraum af einum, vpisalafe, d 
injuria defendere, hjælpe, forfeare. Stumur 
í 6, fluxus maris, curremi, Havets oe 

-gtlfe, Strom. ; Sórürsumr, «fias mri 
maximus, illunins v. plenilewii, Havets Be» 
ding, naar ber er ſtorſt »: enten í Siymux 
eller Juldmaane.  Smålhaumr, efi sið , 
mus quadraturorum , Havets Brænding, sær .: 
ben er liden, í Svarterffifterne. Vansi | 

* fhumr, aff recens, Flod. Mi 
ftraumr, effws decrefcems, Ebbe. 

Straumånd, f. vid. brimdúfa. | 

rindende 
Vand. 


” Strax, mx, e vefligje, frati, [E dil 


Streda (at ſtreda), ffermere, fubigeye, betvisi- í 
Strefta, få vid. eftirhreita. i 
Streigi (at ftreigia) , vid. ftrembi. ! 


Streigr, difficilis, vanftelis. 


Streigings, m. exfleritas, difficultas, aiio, | | 
bed, Stramhed. 2) feperfs- eje | 
overflsðig Tlenſtfardighed. 

Streita, f. Faber; conanms difficili, Reit. 

; ballde til (eit, wlrima experiri, pet dx 


Str 


* Sweitn (ut rir vid), eid, miei 


= Wrebe imod. 

2 Sur frein), ai, aient fig De 

So fime fe; holde fig oppe 7 

Strembi (at ftremba),. comtemsenti fapius ho 
efferre 3: füperbie cjus ndnlori,- paàtvenge en 
bet form. fan ſoragter ſwigte ld Stole 
Bed. 

Sttembinn, fpiffiu, fólidur, dwrut, fram, "—- 

5 a) difficilis, fuperbur, fest, vanffelig. 


Strengi (at ftrengia) , flringere, binde haardt. 
,. Strengis feman, confiringere, fammenbinbe. , 


^ Strengia heit, vorm, faceigi vovere, gjøre 
et hojtideligt Løfte,  Strengin aftr hurdina, 
^ dwrroitem megarey flnatfe Døren í Laas. 
Strengisblióð, m. fidium camus, Otrængeleg. 
Stemging, f entres, ft: mE 
^o mind ^ 
Strengr, mm. funis, et Tov. 2) ingens dolor 
v. nifus, hæftig Smerte. 2) neroas, borda, 
en Straug. 4) vertex nici Vandboir⸗· 
vel. 


Streymi (et ftæyma), Sure, prune from . 


me, flyde. 
Sui, m. bifpida lamugo, pili rariores; ir. fons 
Skaldethed, enfelttr Haar paa Hovedet; ogs 
. fae Blaar, fom renſes fra Hor. 

Striadr, lomujime bifpidus, halvſtalbet. 
Suidl, nm, raritas, rarum quid, noget fjefoent, 
” vast. * 
Serióla (at ftriála), difendere, difpergere, abs 
ſprede bif og ber, fate Hulter tit Dulter. 


KN 





NE Su 848 
Stil, garar, infregvens, fjælben, rar. 
Striáli, w. radius luminit, 99éftrante. - : 
Suídi (ei firids), bum gue eps fra, 

- fece Krig. - ^ 

Stríð; .m. bellum, Krig. 2) enge? eximi, me. " 
ror, Eagſtelighed, Vedesveife. At göra 
til ſtride angers, molfiare, (nof, fortre⸗ 

. bige." Ecki hugdum vét at pá mumdir frið > 
um þat bera, þó Þórdís dæi, aungvax cré- 
debamus se engi morte Tbordife, aldrig tæntte 
vi, at du vilde tage big Sante Dad fan 
ner, 

Snída, f. beffilizas, Simitfb. - Bifkup 
legdi ftridu á håfdingia, Epiftepur procerer 
beftilirer aggreffus eft, Biſtoppen besvnde · 
Sttid med de Score. * 

Smid! olda, serofus, pingvis, mufhios, FT - 

Sarsdebodi, m. feciajis, en fom erklatet du 

Stíds-búradr, w. Agperanus bellicus., Sín 
Auſtning. 

Snidseidr, m. Fucrameutem mlir, en a tg 
€. 

Strídsfótk, s. exercirus, eopia, tops tue 
fof. ; 

Strids -hetia, f? bellator, arbhta, ni 
Siam. 

Stíds-hnkkr, sm. firamgeno, nist, Krista 
puds. 

Stridshåfdingi, m. dux belli, Anpern, Stride· 
høvding. 

Stridsmadr, m min, eigemand, eiriemint; 


34 7 fe 
Stríðmanus-merki, wm. seffera, ymbslum, De: 
fol, Feldtraab. ' 
Sssjøpmerki,- m..vexilles, fignum mile. eb 
gane. — Heilagt ftridsmerki med ktesáiy Je 


arts Korofant. , - 


Shóðssáttr, m. jur Peliicom; Krigéret. 

Strídsvölk, w. arena, Kamppiads. ? 

Stúðr,.imoatar, difewtms, ffribig, ſtrid. 2) 
Severus, afperr haard, barſt. 

Strígi, mm, textura. comsalina, raripila, nd 
Rei ef amp  . 

Stik, s. comma , et Soma, en Stræg. .2) 


^. Anm. fæ, Handling, en Stræg. 3) . 


- fria, dimen, item curfus directus, en Soie, 
Sttas. 

—* (at ſtrika), linean ducere, ſtrage, aa 
Strag · . 2) recta fugere, flygte. 


^. Stil (a hike), virg cædere, ylbite, gine. 


» Øtrygs 
Stíking, f fugeleio, Spibffning, Stryg · 
Stikinn, firigofus, macilentus, fem bar. faaet 
Ot. — 
* Striklote, f. acrms isens, fina peufa, en Sande 
"LD fing, fem foretages ud á Et; vid. lota. 
Selle; | f. ſtriiabillo. . 
Suimill, w. ftris, Stribe, Otrimmel. 
. Suigd, f: vid. €rönd, 
Steindi, s. idtm. 
Sip, mcam momo |; aim, en tai 
^0 Syjergtop. 
Skrípadr, wudte , vogen. 
Seipil, om corpua nadum, nøgent Bøgerne. 


„Sæ 


Stuiplai fat firiphrz) , sindur iacedore, vige L4 


. gen omfring. J 

Síprendr.; flrsie ollicaxi⸗ finn, fit 
Striprendr kyrtill, as. tunic cando, en Lii 
"bet; broget Kiole. 

Sirit, =, labor orduns, Gib, Olab. 


. eite. (ms rite). daborare flide, (labe. 


Stríta, f. «pex, Spids, Top. 


Striúgt, m. dpozema , forbilli genus, en ian 


Ret, beſtaaende fornemmelig af fur ephst 
. Sif, ^ Beine-ftriügr, agozeme ojfaarim, 


„Betrfuppe. „ Deyckiar -dlriágr y. eposzma feri 


2. oxyerati, wn famme Stet fortyndet, 73) 
ándignantis bucculemse mraxille,  opfouímek 


Kiaber, vaa en der bliver forbittrt, 3) | 


„himue inferfus; dem faf, Gerüitdf, 
Brede. Med. pri Skéggi vill ejngrann kop: 
mann taka, þá fedi hann ftriúg finn á bíðir 
"bendar fér, qvaado Sceggins meroaierum så 
minem, ie domum oue recipere; tumeat ili 
åndignatione utraque maxilla, ba Skiegge ifft 
vil modtage nogen Kjobmand i fit Hus, fu 
dab Gam fioe faa vred, fom Han wil; Dr 
Hr.S. Ecki mun eg ftremba í þer (núgin 
foſtui tuo mon obblandior ^ þeg har if. Í 
Sinde at fmigre bin Stolthed, føje dig. 
Stroke, F. rerbo niveui, en Snehvirvel. 1) 
fuga, Fugt. 3) flegellatio, Pidftnins. 
Strokm (at (hraka), cusfrare, lobe bort. 
Strokinn, fugirives, flygtig, 2) ikimirns, (mrt. 
3) eraciaiac, behandlet, prpgíet, Vel rok 
den, bene tragatur, dygtig alpryglet. 


(1 . 
Siádi (iv ftc)? hólar, in ye a 


dac, emtumie, bruges {fee om at fjær 
Melk. -; 3 
Strotkadr, agitatus, - 
Átötiðan owéitinis, 
sl ýðia „ 'Sjætnin. c 
Strockr, m. vas eylindriforme, hesi pnto 
> tm,“ furi bityrepta y et Ejerne, "Hvori 
dte Fjærner Bist. 
Strókfilhð, fee me. Miet ei 
tere. 
^ Strékr, phis; "en Poramide —* 
ramidarum, ethvert ppramibalff Legeme, f. en. N 
en Vaũdſtroule/ fníal, $i Gryde v; fw 
Strompe, m. vill; reykhift -" ' 
S&opi; ME frbiðia vitelll min ee hi y" far 
ben Xggeblomme. LL posta 
Strbifidun; pullitith preshwier, vaaben Com 989). 
' Stropad egg, ovum, cui pulhiva aligvandin 
dackbuir; púllati premünuw, "et 969, fom 
Nonen har flåget' pad en Tid." U 
Söfn, f pesi] rigat ent, 3 
fetfe. 













ngo. 





aL acm 


Súönd, f ora, Prat, Stram, Soft. 2) ſtrio, 


Stribe, Strimmel. Hann kémft hvergi dm. 
ES SELE SST STEDT HYTTE BE 
iter tam maritimmn qodim refrefire,' hat fme 


"imet Hvert I Bangs eler Bands. MT 


Struns, s. impoflura, fallacin, Dedtageri. 

9didofeXor: —— lalerc, Jalere, bebtagt, 

TR PERITI Tao Y 

Strátr, m. cucwllar, tegssterum collore; Hals⸗ 
Auden Deel. 








sir Z 





iple! 


ene. 


aXX 


Li 3 


. 


neortlade, GT opbuntet. St Brake re, í 


timvolvers“cólluið ee^ f listes v. panta, $íabe 
"eit Safstørflæde ſtivt. 


!Suttefidr, y. Be, Ob bofjebens E 


Stráts- fogl, [3 ——— ——— 
Sttuds. sem ber 


——— hef firokid, at ftriáke);- an ' 


gere, elsbi, fly, flygte: 2) consrectare, pal- 
pires Hoppe, rot, ” At ftrigke til óvineí 
sransfagere, (ske over til Fienben. Alexander 


firauk heftinn, Alexander "eqviso. want pal? 


Pavir, Metfænder apiibe ſin Weſt. 
Strympa, f. var lindrifarníð; et wiffeformtit 
Kar; vid. ftrompe o0 cfr s 00 
Stræki, s. impsdier, vírofa exci, "Br mſom⸗ 


melis) Feat, ge oe; Ens m lox 
Swekní, í idem. 6 00 fv 
Stræti, #. plasen, e Gabe, Guest. are 
” rum vinum, "Landevej. agn 


Stub; sw. frites, fefiulon, Oti. cn 








Staddr, Suffulsus, underſtoctet. 

Studla (at Bodl "bs mato jen vm 
til. 

Studiabeex, à. — Sito 
spe 6s vua 





» Studníngr, m. folio; T "ui 


Seidull;. w. per; colenella ; en te Ett; 

, Stive, Fod. 

Suáfe, m. vid. ſtabbi. abt goði i M 
. fub. Hér flingr í flf, bic randem — 






end e an m? fitu ou? 


7 sm 


"| $ogpa(usugga vidis infi teres frem ine 


»o f^ sang ÍR inh fikv. Hann 
ftuggar ecki vid hundi, «tiam im deffias mi 
sis eft ,- han. ep mic enbagíen ; wd 

1,9]. SAR RAE» iiit. 

Stagglaas, iris, item — mild, —* 

Smggr, m Annar, Rag. Bottryðalightð. að 
eder ingrasus., ubebagafig Lugt. . 
vika, fi eperlon set ael Bana aem 
ma, lai, einge s 

Suidp, e. finni arr | oe ot 

Stúlka, f. virge, pullos; en Diger ^ 

Stnære, (et amr), tidem. fen, : 

Stumr, sw. giges, en Sene. - eru 

Spent, „a. onbeliuso —*— s 2 

Stand, s. bp rime, Sund, 9) * 
Iver, Flid (Vind). 3) mewiewe vie, 
fare ·Otykle Vej. | Ac ſtunqu, diro v. max, 
ftafé paa Timen. At leggja fund. £,. þu- 

… dere, hagar Mind par. … Han féð fund 

- frå, medicum vit aberat, Sea vér et lille. 
Stytte Vej Sony. : ' 

Stunda (st:ftanda), oppram P fog fiot 
gaa. At ftunda fitt embætti, fþarsam fuam 
snøre, iagttage fir Gmbetes, Pligten: fom 
rette fin Dont. At ſtande einn, ob(exgese, 

drm imiflroses poen Fes co 

Syadpglesy s. Moræum. cip Ddras, et time 
stað. 

pé —XR * ng —— 


— nm e 





AJ 


7 Stúggings agir, JAGD pupciatm, holi; 


$e 


m de fin, ein th. anta Ra ; 


PEEL 
Standerfiidr, P indecie, " eutfanb. 
Stunden, f. við. slangen. … 
Sonden bana. nað 
um famsn, per stera af e$ til), innb 
Nwfenbens- : 





PT 


1 
1 


Sigue 


eruenda, en Plet Fords. foe la]. oput. 





Stunur, f- pl. fafpiria, ten, Gut. 
Står, im. mærer,. Gets , Beðeavelft. 
Stérandi, mers, førgende… . 
Stürinn, waſtai, beðravek, (Agi: 
Stóri (at fra), mepare, førge, om 


eot 


Strða,. =. som. pr: viri (ea anda Sun 


1erréti , ffroffenbe. A 
Sturle (at tnra), angere, anguflore, iM 
^ Set, Unge, engſftfe. 
Starlan; f. aygor, 9dng(teligith,. uif. 
Státi (st ftúm), pepp ire, isverti, (wp 
emfompma.“ 
mulses meci dedit, han lod mange breit. 


.Støtkanue, f mafuerne, cn Sands med Uh 


Kudelarde. actum 
Síttleim, facia, —— fan ad 
snedker rundt figo 


Hana: lít þar mergenn B | 


Stattnefa faa jos aen t | 


Slos⸗ Alfe, 


Søften» Á fpietns Items TE 


Spand (mw) Temmelfingeren og ben amiet 
ia) hmm oc at dmn e 





sá 

M o De REA 
Ron ra tmi do s 
Uns 


Stuttångr e typi: m . 
Yr, mod vi Praes — 
enu, Sb; 3A Ne 
Wit; f. fne gre] Vinni 
, ' Stybbion,- rigidas, but, difften." ^ 
^ Soa wot areal ans 
"peti; unte Ad m * við} ^» 
"ài, forde flg rd E 
BYR: mdpebutir i * * 
A nan v. jembicis ; et quibuf em. 
,Brifeatit, obftiper, gei." 
"Sri (et —— exputere , aſvngse tere e, 
pl, farbe. * i 
Nous s. semis, en "Daptiilag. ^ 
epis AMáras? ridus; Qautb, ftv. 
sa; Sari, Frohne, 
$t fioi, deii. 7 : 
Signe; "itenim, jenem, rare) 
SARA "tet: phys! Hrs eerie te 
^ Dæmning fer, finale. Rr Ryð Tir, 
"on obftifere, didis fob aðli, í 
Stýfyndr, crwméx, derws, difficiliek i 
^mt, filiis conn 
nb Óli) la frið, Bun 


sepsis; DL SEES i 
Beytð, fi fino, — to 
Sg Gi fryggis),; — Lud m 
^ mecnm, gjøre vri, «^ 








a) - 








s) ter 
"— seiða, Sat. Sm 
Grypiliepe, jyshiries afirur, vtvieben, Vett. - 
Stygglyndi, s. anions b ic, mt, tan, 

-Aifrüigt Benpt.: : ? 
sær af fili, m að 

; fermi, effrenis, vild, tøjlesles. — , . 
Stycki, froſtam flyde ett. Spei 

fyri ftycki, freflerim y stytt fec Stytke. 
Stypkia „(at ftyckis), in fria dieere s ſen · 
derlemme, fiere 4 eut A t 
Stýla, e eint disare y har , Aft 
fet di ie 
Spit. a. P e firilendi ráðin, Bliss 
Elí. 2) opu. pporrapiermm,  SBogtryte 
" ternet Typer. 3) radius þueróruðs, indicandi 

. era, en Pegepen, fom. Bern Bruge, maar 
"røg" begynde at fátt.“ 4) gvomon; "enm 

viſeren. 





Sxymamĩukr, effzifu, tjenfaðtlð. 7 


Styn (fundi, hefi ftunid, at ſtynia), ingen 
Fiere, fafþirere, ſtonne, udftøde sit 

Stýtdleiki,, "i. vigor, Obs oU 

Styrðinættr, impedita gve, fom far to 
Nnzhed veð at tales 

Styrdnadr, "obrigen, ſtivnet. 

Styrdrta (át flyrdna), rigefæere, ſtivnt. Hinn 
S7 yrdnsé Riley, 689 cvegðar hun lín 
ver flo ef Deteisij. — 00 0o 
m rfi, duis, fth, jan. 0 VM 


Nera We), gerir, bg . 
FA m. devi, gubermisaslémy et Mer: - 


X 4 


7 MEO … 
Sagna (is nga Ti afi am ia 
» IP*y er Sel ab aflek-ved. Hann 
” flugger ecki vid hundi, «im im befhjes mi- 
sis ef, køn. ep ic enbagfon . —— 
1,2). einning fil. 
Stogglaas, miris, item pectus, mild, fedis. 
Smggr; m fænkes, Nag Sottuyeligieb, a} 
..edoz imgratur, ubehagelig Quat, . 
Sia, f cl, ct Barra: 
ama, Bai, liðug. oos 
Syidgs a frum geti amo on 
Stúlka, f. einga, perla, ew Digo — 
Stamze, (st flumra), endalars,- Penne, - 
Stumr, m. giges, en Set 0. o 
Sme, a. omdeling Gtonnen . d 
Stand, s. bore Time, und. 2) Andinn, 
Sver, Flid (Vind). 3) medier vis, st 
fare Style, Vej. | At ſtunqu, ciro v. mers, 
Brats paa Timen. At leggja fund. á. Áu- 
…… dere, haga Bind poa... Hen flóð fund 
frá, medium vie art, ben vie tt le 
Otytte Bei bords,” : 
Stunda (a.ftunds), oprram dme, tege! Bad 
"| gaa. At ftonda fitt embætti, /þersam fiam 
erzore, „iagttaga (it. Qubsteð. agen. fam 
rette fin Dont. At ftunda einn, —2 
dem mimiflrares ſtaa en Wess o^ 
Spndeglegy, s. borum, depfodra> et time 
stat. C 
Suida - Heli, f- heitt sm r 
FS NERONE 
Sand fe mro 









AJ 


sa 
s. dee inn, sin th. ih MAR 
58 S 


Standarfriðr, =. —8 Oif. 
Stundin, f. vid. édogden. M 
Sandurinn fri. — 





| 


4 


um fuman, Per imtervelay, —R 


——— 


ther 


Sings s f gone, pou l 


eruende, en Plet orða fao. fiel. spar. 


- Stúgging gustas, iota puscanw s MI 


Stunur, f. pl. fafþiria, Ot, Sut. 
Står, n. merer, Gets „ Beðranelfs. 
Stúrandi, mer, førgende… 
Stúrinn,mefiur, beðravek, (NIMM ^: 
Stási (at flárs), meyare, fort, …… mr 
Sturla, sm. som. pv. viri, ve esit fim FS 
serrens, ſerakkende. - 
Storle (at. llarla), asgere, sagsfarr, in 
” Set, ng, unge... . . 
Senslan, f. esgor, o Ad. 
Státi (at ſtta), peffem ire, impen, [MM 


smfomme.: Hana: lít þar mergenn BU 


swulros suci dedit, han lob mange dræbe. 


- Støtkanma, f. mafuerna, en Maude med UR. 


Audet arde. HELLE TER 

Stunleim, facin rotusda en. m - her 
; Mob, rundt Xo -. 
Stuttnefia ,… 
Elnað Xil. 

Sagen » noL rm 
Spand (med euin og ben; salen 


SMS mo c os anmem c 


S41 


nr — — 


cd - 
. Bitte; lenti; A ACE emo Paz diu 
Stárúngr; ei ama ——— 
E 
Stutångr e ; tyrki; mu 
Vit, md et — 
M'Meewr, Sb; AUS e 0 
Won a ni Ati i: 
'Stybbian, rigidus, fut, daten. 0 
^ ya: aa," fida at Ayail yi: ABMS, 
geni; unteren Ki Býli vidi: » 
MH, fene fig ard Rok mot 
BR ipei i^ fiti: SM dp, 
"wi fó o. jembicis ; et FRÅ be "et 
,Bejfbititr, vöffipar, Ride. 
'Stýfi (at $59, empttare , fases tv ten over, 
fevne, - Sy Aldhrars, ries 
Sof. e soris hh apta. í 
bi Air] rigidu ; haard, re „a 
a; Satt, eter 
Stýftin) Mari. ^ u 
Sofia; fi ——ù,“ — iðri, Brute 
art: Bh) eifipéri s eheréeon ; Hatte 











Demniog frr, fnb. Me Ryde að ] 


:Aiowm obftifere, bane fot Better. = í 
Stýfyndr, conamáx , — efri? ni 
cmafft, fpi o 0 
—* D nul "— S 
find. i i 
syst wed. on i s 
Bytð, f fina, d'iriridh. Non 
Segui at fyggi), kimi iniri La 
næmt, sisre orb, í >. - 





s 
orit wife A 
Geygittoge, Üpshirin, edfterur, viteter, ve. ' 
Stygglyndi, s. nana cH, stmt, san: 
-Aifrügt Gent. - 
Sag. wer filu, me » 
Jferur, uffrenis, vifo, tejfedipb. — , —.. 
Stycki, n. frufem fen lm, et ity. Seyehi 
fyri ftycki, freflerimy Stytte fec Otytke. 
Styskia. «(at ftyckis), im  frufta dicere, (rw 
derlemme, ftíere i eut 
Sis. t ffo. "dicun 
"fætt Ü Meu . 
ESTA v. TH „á. Siribendi rihie, Milian, 
exit. 2) pss prpographormm, Bogtryk· 
kernen Typer.” 3) radius pueróruh, fndicendi 
po en Pegepen, fom Bern bruge, maar 
Vig begynde at ſtare. 4) gnomon , eti 
viferen. 


see 





" Stymamikr, efiiofwr, tjmftaitlü. 


Styn (fundi; hefi ftapid, at ftynis), ingen 
fre, fafþirere, ftenne, udſtode Sut. 

Btyrdleiki, "a m viger) Sel TU 

Styrdmeltr, impedize Éágve, ſom har Sanger 
nghed veð át tale. 

Styrdnadr, ”obrigens, ſtivnet. 

Syrám (ét ftyrdna), vigefæere; fione, Hann 
#7 fynd nær“ Riley; atv vegur þan Sl 
ver filo af Ditslsíja. d 

m rigid, datis, fh, jam. 2^ 


Sá té fa, gubernire, bagere, má - 
Stýri, a. dem, gubermdósiimy: et Bot: &) 


Xxa 


sy 





348 
enda, fle... At reifa báftrfhýrid s. ibi a 
^ Tøegares. beyfis figs <ropirde-felibup dieituo, 
geð quedo em „attenaiei 0s uen 


Siren, mig obediens, (oin; „tig. 











Stýris- -fveif, m. vid. fir. vele. 
Stýris-krókar, s. T "Garde gi 
NS i Sængfelen paá Koret, ER 
Syro ym, L3 "iion, [M DE gel 
ROU. „að Polens», Stöð (oral: QUU 
, þerfeð) ' . « 
*Styrjölld, f tempus bli, Srigstið 





Styrjalldarfmr,. ie. i 
t Segris-fifkr, =. remora, echinns, Sitios e 


i [^ fyrer); tonal fri á E gue 
"8, fte, fame Kræfter. 2) — 2 — 
se, meðneð, vokle til, Nú flyrkisg þe 
marnit Í hljóðum, jam puberes gi GT 

ir um Har Bummdene fager Bayfers. a m —* 

Styskisodi, heknis mgdófo, axafppsigöe 
egent. — cuoc 9 eor 

Ssyrkir (at fin). dimern, gortubocere, dit 

200 give Kræfter. 
Styrla, m. raðir, si emt inf 
Loon fein mos si 





fæ 


ÍSeyri Cu rema yf), „fg, DR 


an SERIA ·As fefc A 2.2 


Styrmis (at ftyrma), (de procells) feitt fæ 


mere, vofer beldrer; Á Bogar, … 
Stinnan. app, pct, aw 
"fler ſuecinciæ, agan sigrun Moe Slade, 0 
noz Ba (dd eje ridi Qut 
unberfstte Frat, 343 ue IWes pens 
Siytté, (ar; Ray Um) >, abiswiarg ,- degsritrt, hp 
sorten. XM ſtytta Gg, urfro fnccingert, Aw 
. filtre ieberng., i: Nú dytrir appo inb 


hi 


itia jen fits ny, A ít | 


egna): SEKIR Í ris vil; pega 


”Styttaband, meigum, fuccincrorigm, ie 


sl ieget Qu. s c 
Stytting, f. obkrevigis, Begfartelfe El 
Styttíngr, w. Maris, Wdpniglfe. aso 
Spice f. — reo en, Sikh 
Garigýeð. „að epla, færi, hri am 
Hoſtak, eller en Mangde Omar p. f. 
Sipdileges coxstniear betone „paladin. E 
calerabilis, fermi gts veria; b frudie 
Steðilege;, vwruenientepa, parigte siut 
Stedr, aes taglelig, lom fan —* 
PT cv Lem im obe 
Stækia, f. acor wrimfer, posti pote b 


vi Meg, EIN Sand 
heb; vid. offtæki 











" Stæcka (st flecka, qvef ftærke), qiero 


pus fecere, velie til. onfao focftsrre; A 
Stækna (es, fiekos), . aceftere» f mid 
anribero, blive seg, FS STE TE JERES 


pou 


2) acerbus (de fumo); ftarp (om. 999). 
Stgli. (at fæla), isderore, atbez à fl. Ar 


. fæla hnefana, pugnis mixiri, „true. ep med - 


Steven, - At flela einn upp, ánimum - ed 
reg: bande en Med, nhidſe · 
Sami, sár ,- def; itcm :imdarasas,. Kart, 
"Harp, ender. 0i mt, 
Sot (rett), ſperbire, være fiske af: At 
„na fig, „ki erfogeres gjøre Ma ni af. 
. Stærilæti, # færis m eite , io 
mod. à Do? m 
Setitlm;- fafiecfur, qmm: : wt 
Stærð, f. magnisudo, Otortelſe. 2). ombirio, 
Exoragtighed. D' qvad. þeim myndi midr 
^1» vegne; ef at pri, héikdi ftærd þeirri framm, 
Tedd dois y illis male ceffuram alem aðsli- 
Bones fí drfiftere nolit, doner fib at 
Wret-Otoragtiofeb vilbe befomme betr: ilde, 
7 berfem be ft ville fade den fare. 
brúna; jin? oke møju engang ftørre,  Sterr- 
"ann þáf Håralidr kóngr fadir minn; iajora 
dona eðrilli Múr; vex pirét intus; farve $« 
"ver frjenfebec inii fader; Kong Harald. 
$cá fro, he, fa; vid, (0. 
oia jú im. continúi "rapis declivisas , vedvarende 
Etraaning. E Iubriciras , gioi Íubrice, 
T. litige, Staten. 
Snða, f idem. 2 valsnftuhum 'ewris lefe, et 
v. Mit, Saar, Svödu- fár, m. den, 2 


Snðadr, herir laf, tet — 


tm 















8e 
me «Dedi fd, e" IN 
Üeffabige uden. — 2 38s, 
Svadepreyter „ak leffndinem seillair la 
vatlende af Trethed. 
Svadilferir, f. bl, iger derrjstofum ;, en sn, 
iode vs fores (Jet fra. EE 
Svadháli, lubricus, flibrig. .. J 
. ſodi. 2) nom ru ri eaci⸗ 
Naynet, poe. en Kjætipg. , Syadalegr, fgva- 
lidus ex grex mu, fnuðfg og fao, til» 
tige. 
$r9dil, a. wid: fvaði,... uu i 
Svak, sw. fuis, Stef. Sbopec 
Svakar (at-fvaks), fare, blaæſe. AB fe 
st, bic perflar, her blæfer bet. . 
Ssskalegry. ipyviea⸗, wolig. . í. 2 
Stalamadr , ; m. viglóws Johan — 
en aarvaageh, (træbfom — 
Snkifunt , lberiéfas , atbjöfun, * ? 
Svéki, m. vid. fvali. mE 
Svacka Gt fvacka),' íngvieiur Lo "inrlar exci- 
tare, vete. ulli, sete" Sufiutt, E 
Brick, s. nrbs, motu, Ertu, Tamult. 
"Suckiamr, ingölesns, urolig . .. 
Sval, m. aura frigida, Rjgligþeð , raten. 2 
ftus medicug. maris v. allufso maris, an 
.Ofrenting [gott |... UM 
Svala, f. birundo, en Cale, 
Svala (at, frals), vefrigerore , rafocidare, - trale, 
lebffe. „Höngæ fyaladi, v $n 
„Men ſoalet. 2a Too 











uo uU 


[ * 


hiiixeiite, : —E nio, 
.owpeforgenbe Rie. 070 
Snidiydr, 9. Pee igna eue 
Brit. 
Suk-nàà; . cid. Nubtum. 
Svala-madr, vir oigilear, —— 
vid. ſrakamedr. 
Gnifban ;" u. Tolficulis ꝛerrx rif — 
Voi expofíms , "en Tiben Høj, udfat” baade 
^ for Luftens og Havets Anfalb. 
Svalbardi, mp. idem. 
Svelbrióftadr, zrux, imus, dift is old 
kalldiyndr. 
Sri, m.' Irefrigeratio, edes, és 
2) vigilenria, Aarvaagenhed. 





Svalir, m. pl. awogámw., . prm, eowpiguatio, - 


Evale, Biſlag. 2) —— 'edicsie: Fu 
Hs, en Trappe. 2 
Svalga (at fvalge; v. fragða), fingre, benfe. refe. 
So-fkalf Gizor, et fvalgadi í fýrunni, ere- 
.… more. Gizoris fertm, aftunbar, Gijur ryſtede 
faa meget ar tet fedes d Syren, 
Svalis (et fal), grodigere, grofundern, foer 
"yes reins at TVarflà, decogvere, forsbe, : 
Svallari, sw. prefufer, deroctor, en Odeland. 
feni * poffe. Borsben. 0587 : 
Ok, fripier, folfripidurs obi; ful. 
Sveml, s. imcerss agi Omivånen, Svín 
men. " B 
EL Ci fem); salire, fosse 2 
caes ut vegoti sinke etti, >” 
Sumpr, mm. fþvegia, Gram. 7! 





Sianefnugr, im. comes visu, Deu 
Ein. 3) sene: "es festis hw 
[EE 

Svingr, jeje, — Aun nyt 

Svánar ,. m. lama). mr Bomied, ton áll 
2) famer, Hunger, Gult. Ar hefta í álag 

"ing 4) Vagpogm. tæplere, (tite ohne 
b). plecere :flomocbusm , mE Bi 

sr ben snpra five. 5 ton 

Svar, s. refponfum, Gar. a. 

Svars, f. ferus y marie · d. WVB 
gemom. c 002r E 

Sven (at fera), ;rafpondebe vegi T 

Lm) remsaetore, gjengjalbe. — g)'eruisem Ís 

fe recipere, yaatoge fig Anſonr. Mín 

:. Ui-fideps, saman préftare, erano. 

. bet. ; Keuptt hvað Þú villt, eg-fial ft 
til, eme-qued vis, aga :preftabos: tob ipn 

i99 -itg fal vere anſoarlis darfor.: DU 

„. farar gyri filfars, avcia tirciser ergi | 

seler „det fvater. til en Hafa Gaio. 

Svarumadr; m. ento, coran, rient i 
Formynder. 

Syerbrådir, = ns jara et ài 


— — 














Svardagi ». arenis qe. ipee báða | 
NL fvardögum Jerásiimo sekur, wc 
? gadfæftebe bet veð Gb. ^ 

Svardleyfa, f. arve iði lign grün, ju 
aben QE o sone 





at Et 


pi Sofiuit carisceur,. et, Lærred. 
» m. fab, frobina, ilfpaan, Si. - 
Spa, (at, fear, precipsosiar couropasa, 
bue iluc raptare, tafte Git sg har smfriyg. 
í ak prodigia, decagvere, fonghe… Allt frarfip 
adia úti fi6, mare omsis "bonor, eant. ett 
et Pan til. 
Svarfi, s. vid. falt. 
Sverherðr, qſit Mer. acit i utit. 
Sverlans, mas, elingvis,, Gum, míaallsð. 
Sinslpgrs. praftebilis , iom cemvenjens, fm fom. 
ret til, ovetenóftemmende. |, - 
Svarmla (st frarla),. vid. fvarfla. . 
Svarna, bis v. bær, denne; quofi få-hérna, denne 
berſens.· 
Sæarri, m. virt imprriofo, herfteſys, myndis 
"Kvinde. 


. Svårtabrand, nm penis aser, difmwru, roit 


Otissdrød. 
Svertílfar, mm. pl. agvili, Svartalfer. 
Svartabléd, =. erger, fort, tytt Blod. 
Smeta-ftipr, am. ingens marer, fler Dedesvelfe, 
^ gørgmodigt Udfsende. Svarta fvipr vard mikill 
æt fbl Páls biknps, jsgeusm mererem 
excitauis obisns Pauli fi, fðiRep Pauls 
Dad opvafte flor Cora, — ? 


' Seartbakr, m. lora; mesimsiss Svarthatuaate· 


'Svartblár, ſaſcu⸗ feme frttblaa,. made 
. Wee. 
ein, — in mecs, 


— fries. ut, 


"broder, SDominifanermunt. 
Svartmánkr, m. idem. nllo 
Svart-firri, mø. 7 ge fint, pa ex 


Sra, am, sip, feti. 





Subbe, f. fæniisa Perla, eim, uteatigt; 
flud ſtevorcat Fruentimmer. 


. Subbuflepr, fordida tracsatia, relig Dejehte 


fing. . 

Subl, s. sid. fnfl v. fumi, 

Séð, f, affernm cumpøges, Tag, Comnienfoj. 
ning af Brader. 2) less mavis, ilden paa 
EI - ON 

Súda (st füde), eafére, eoncemerare, tegis 
* Keg. paa et Suk ^ 

Sndda (at fudde), rrinfrere sopann í mit. 
tere, udbunfte (om fugtige iteber). . 

*Suds, f. (& didi) familie, (6 roti) frrvory 
Syden (í m moto); (fyrir eyrum), amimp 


st Sat 

Soldi; mi varer; phvis temuir, pfthor, Ounsas 
regn. 2) ftillicidinm, tagbryp, Suofieifn. 

Sadeiiteetindi, m. ránið evetwn; 
vid, vinde — «^ - 





Srefaböfgt, - . fer ger arbypsit ,“ tel; 
FE SONNE SEES 
Svefshús, me eibielum ;* ; dern, eis. 











Suðlægr, vid. fonnlegr. I . 
Sudbton, M. o6 o "I ammer, : ? 
Sudubliðd, =. fremor fert, t af ew, Svefngánga, c scmmiale, Qm ſom gut Í | 
Sogen. ^ evene, ML jd 
- Súdb eila, aio ph Jönilar dre né Svefnlaui, infomhir (uim dte ſovei. 
fter. Svefoleyli, 'm.sagrypmia, Soͤvnloches. 
Sadrp:é. wir, flr, Entin, Ende“ Svefnlæti, mpl. infomnia ,- di 
a) calor, egelario, Hede. na, Geberðer (pont. 00 7| 
Sndnátt, foie 757 * !*— Svefnérar, om; ; pl. delitia simi, edat! | 
Sudr, «ufirum verfiti, imod e». "wu Sövne. | 
Sudnt dla; ' f. Afrka;' plage enfiralis, Optio? —Svefn- purka,. f. vir fimsoleenas eh! 
bet, Afrita. „01 Spfofenr, fees? Teeníg, fenginn t ; 
Sudnrhisri, m. polus antaretieut, Gydpolen. ^ Søvn. | 
eini libonoras , Quest; vil  Stefnfýki, foleaborpuf, emm, "Govefyst í í 
rænd. . i4 Svefofzll, qui facile dormit, vande” llis m 
Sudurlónd, .. p terra sri, * fyðike Letteligeri dur eC i 
sabes t ee t e n 8 e *o Sefnuge; Jöðnsoldnruð ,"Jswtinsttg. * 


Suðarmenn, we. pl. mobis, .do"er —8 its Søefnporn, i. acus feporifera, V Een. 
amma beer Germani, Gydmænd (fbr-Storbs — .' At ftinge einum fvefnþjorn,.:clabisikia ds | 
beboerna: be ber bebo det oblige LyðiManb). yaerere foperifere Kgarim: iojicere ciii de 

Sved €frnddi, st fedi), ferr eskorinre, fan — ejus rati itte mit fesburt hafð: LE 


Seodiuy. f. fram, en ftot WIE ^ n^ fafte Sovn paa morði ni or . 
Sfulfunkdi, et ffi); ærsperare, placere, Sefopsitm. —— Ein - ! 
dæmpe, brffegcegner vef ene. 75070 md Ba 7 | 


Svefn, im. format, føper, quie; Obvn, Gums" Svifnprycking, f vid. mara. 

nine. At leggige til Ghefne, quii fi date“ SW, veð geo tt 
lægge fig til foie. Ar fá í fief, per — Sveia (at fvcis), ve dicere, —88 
fótum videre ,… fe. foutu. su? Seif, A ner onki “iron sinis € 








se 


m Haavdgreb Wa embede v Sin 
Bippe paa en Rok. I Ust 
Sveifle (at fvrifta)… wg, repart, m 
3. Svejfet í kring, ciremegere, grere, folnge 
„#: Sæedtu + Sveifla fomag , cowvalvere,: fame 
. menfelbe. Sveifla fvadi ; gladium. rosbre, 
5 goto, fange Overdet. "T 


Sveifla, f. agiratio v. goeatio colseurerem ; [2 » 
Cot jstinpenbpó- folngende Devagelſet. ni 


digi .(«. fveigin) fiere , „ennta, forie, 
^ $sjt. 


Sveigis, f. erviswras fien, eniin, Seb 


ning. 

dbigieniége fenis; p —2 
Sveiging, f. vid. Íveigie. 

Sig. = vivens Sirgalnm , ^en — 
et Fruentimmer cHals · 
bm: 9 et d fu. z z 
Swim: (st: freima), crawwira, fr 
ei sorten foamme.. — 
Serin m. vis motio, —* Seng 









Svtinn; vw. por: s pew, Ov, ung 
Dreng. 2) famalus, Tjener. : 
Senicbafn ,' ↄ. infans mafgulus, et Drengebarn. 
i tr, mm. minoris note famil, en Fjer 

singe Tjener. 








4 v. former juveris, ang Seb, 


Sviti (ot:ÍVeipa), sivolsere,. indhylle, fesbe. 
2) percutere v. excutere, pibffe; Þorgils 
-freigadi fvejnjanm Thorgili puerum flagellee 
vit, Thorgite'pidftede Drengen. Mana "m 
Anden Deel. 


5e 355. 
| + Ginðt gårom fveipa;' Gisorp. ven percnsiete 
frames, De ol i6 afe for eher 
Sverd. 
.Sveipadr, isvolstar, py, A ^ 
- fveips | bá finu, corior quere erizes, krufe fit 
Haar. 
Sveipr, m. eirrur; Sum islarrum Saariot; 
ogfaa ef But. í 
Sveipr, crifpus, kruſet, testa.“ Hugi hafði . 
nockud fveift hár, Hugo crimes babmis ſus · 
erifpet Hugo havde noget frufet" Haar. 
Sveit, F. sibus, : rem rus) in fbejib, vafin — 
. Landet, Dplandet.. - 3) uld, "cateboa, 
7? gt, Ole. 3) feaio, fih, ets Pardi, 
en · Sekt. At fara upp í fveit, varcire, 
* meffe til. Oplandee. At taka inn í fveit, 
sribu donars, tage ind Í Bøjgben… . At fyrir | 
. bióða "fesiüna, rið jnmerdiere feri eh 
fra Bojgden. e E e 
Sveirardrketr , m facio, "Optb —* 
Misforusfedes - 
Sveitardryckia, „fi comperario erii: per di c 
». Serfey catervass et. Driftegtíði jur tan drifs 
fer oes, móbfat hvor mian biffen pars 
við. 
-Sveitar-hþfdíngi, mm. sviðurts mir, Arterer 
kor en Afdeling Soldater, apte, ^ 
Sveitarmadr, sribulis, concribulit. | Bent af - 
^ feme Des. Do eto 
Sesitabað, a. Aypocenftum , —— en 
debad. 
Steindúkr.r s. fuderium, Lo TA 





. $e. 
tar gr, = » wwribele, quier: eec 
. pt set vires , d segvirsadum pene; Bats 
fist, ber fadet af Sognefoltet. 
riti, a. føder, Gved. SENER 
'Sveiti (at feita), fuiorem axeriere fidere f 
, etre) bringe til at forbe, 2) füdere, (orbe. 


I 


" Sveitiz Cat fveitprj, blive fuedt, freder vid” 
feine. . At fveitar fyri einhvðtia, faderen " 


"aperi impendere ,' at frede veð noget. 
Sveitúngi, =. esatribxlis Sognebarn. 
Snigi (ferigii m. fvalg, et ferlgis), drverare, 4 

. o€Merbrre, nione > 
Svelgir (at fvelgiaz 6), dieisar quiin fd et 

gheidean, in arterien efpsram, aliquid im- 

missisur, unde fpirims interciudj gut. len i 

neat noget gent Í Vraugſteuben. E 
Snlgri: vw, rage, gg, Ov». . 

, Svell, w. glacies, 96, glat Qá. ^ 


Gvely ((vall „at (vella), zume/core, fonime. Og 


fvellr niófnarmönnum mál í mynni, exple. 


. € nn li feyits yparbalen fapiuuh, 
^ Guejtcmel Cfrerrstninger ere ofte oveiðresne, 
= foniftige.… Hönum fvellr það, gi e, 
bet ængfter fam. Henn fvall af reidi, ra 
ánflnns ei, þan blev overmande forbittret. 


Svelir um kaunid, sieur intsmefcit , Bolden 


"a Gender. E e 22 
= Svellr, smida, $éonet, 2) fpem, Apo 
v sangielis, flarp. . 
^ Swelnir, w. idem. 2) agmen Oui; Obins 
Sit gv en fjemye, etie. 7 


Snit (init, hafi fold, a ið, iem 
efurire, fumare, fuíte.: . " 

Svei, f. few, fomager, Gult. i 

Snli,. w ders peftum v. panem probet, «t ! 
^ Web, vor, Kreaturerne: ifo fan fag fub. i 

+ Féd var komid Í fveki, pecora im loco erem, ' 
bi peftus eras isterclafur, Basset varen ; 

12 par et:gkeðleft Cibo. c | 

Svelii (at fvelto), fne goomere , fatie, fanget : 


. Svein (frem, hefi fvamid, nidi 


"fosmine. T 
Gr, fiint, m 50. 
Srenjd, f. faner, junger. e, | 
Srengb (at feengim), fomem nine, Mn "o 

ſulten. sacd ' 
ere = far, bie eun, dt , 
pleni sosWo i 


i - Sver (fete v. får, Seks fæði at fries jö 


"seres forge At retia fisfadanm rið, et 
'esptis verbis jarari, fentge efter eu. fem | 

"far. At frein rångann eid, pejerere, joerg . | 
falt Gb. At fveria "Eg í í ættina, mere | 

ct fine Quei), Høne fulbtenmm fv 
bre effer derfedre· 

Sverd, x. glidius, et Sværd. dog. fre | 
- Germ, Sewer. 

Srerdafmiðr / m. gledierias , sacherspess, 8 : 
. Gwitb,. fom forferbiger erbe, futt | 

rerit, ie Badia gif, Or; 
$e 

Svedfægari, =. polio, En fom pfe Ont 


, Sræðridi, "m. vid. frrdnip. 


Secósfit bili, Geist 
Brad. f. eciur gladii, uorbteg.:. 
Bees (fru, heli ord, at gef deføbineri, 
eflet: 2) midi anferriy. "fonna, ni 
minbiles lidt efter tibt. " 
Bote (sr fepfa) Bore ,- adtebionen s. jte. At 
à Mte forgå til ls, møje exprivi, ad.extrt 
ma confugere, prøee bet: fübe Miiðbel. Nú 
t fefe át fékk din, mi et bet 
Do þad vderſſe. 
Svermr , i sure  Borrtin 
. Beo feror, rn M eut, Ove. 
Seri (at freta), inføfsire… migrere, sim 
fort. 
Steíkia,. f. prsenm. —S— en Sved 
Guf, 4t. Jurbütun ,- rum Aecricitia ,: Oladberads; 
— eus paie: vitm 7 
Sufa, f. cnrærix lacuicicterv, en Malfejtige, 
En fem behandlet Mel. í i 


— fa Eugen. í 2)-plecentes doge, 


Tertii Som gives tiat føle; Hiec tarn- 
otim iie og. e i 
Sagde; = pei þri fs tm, 


„ant, mina ri)» Sant fv óð 
' Dit)... giosenrst per: rikias in desint 
dne, reife. - 4) flawher v. emt. 


etim 
e —— bemmeligt Mag. Þar var fégr- 


- f milli húfa, ocenl⸗ efeſo era inter iftos 
[D List, Bet: vel — penis, 
—X 





- Svíar; —— 


. 
84 355 

Svía (at fvíe), vemittera, dine, tage ef, lim 
, tiet, Kældinn frier, frigos rain, A 


Do frægi, Kulden tager af. - 
—* remi rini, Aftageiſe/ Sue 


[M Poe 
Svía, f. idem. 





Bviariki, =. Soecia;. Sverrig 


'Svid, s. pl. drag magias, en —S — 


At marke ívið, Í sercere demuses imer ao; cere 

, im circulum». entro. qua odyremur, jurta 
mecromasriam eibuicorum, fan, Sefemno en 
ants ti fbrug vb Seen. = 

Svið, vid. Ívidior, 

Svið, m. på, capit a prn produ Bi, fg 
Hoveder og Fødder af Fear. 4s 

Sid (fved, at (Vida), ádarere, dit feme 


, &uids, f. frame, rn quoddam. um 


Delt eller Sværd. - mm 
Svidda, fumo et igno fyffscasam animal, LE f 
Steg og ið Feat Dyr; quaj friddgodi, 


eligi, fide, jm preme, i i 
5 oatine,.- 


Bugt. : : 
sit, m. dir ierenfor volorrum, gris feb 


quon Gvie (enten af Gert, Si eti. Acht). 
Bride, spas v. softer abs, bendi. - 
feidimps, m. demp fondide porer», (ut Mti, 

"farrig. "E Uo € aao 


Svidingüupe ,, — Surfer 


hed. .conmie ES 

Seir, ifi fi cmd kot oh ent, 

v Opi irs "deraf ew tL fas 
* Tya 


, 


336 Svi 


Sridiulónd,, -=.'pl. ide." . Ue 

Sviðra (et fvidna), aauri, serefn fle 
Mive. fveden, ” T 

Svidninge, m. vicus phecarimp, ewm NEN 
Rus, en Salhunde⸗ Kalv, ber fele, fon 
tilligemed Skindet. 

Svidr ((veid, . Hefr fyidid, at feídg); P 
ægi, fole. 

, e dolnit, det · glorde bam onbt, 

Svidr pro Ívinúr, prudens, circumfpectus, - for⸗ 
Nd tig. a) grenen 96s, itu til- 
^ ti: i 

Svidrir, m. meefomadrer, „en Maier, aða. 
mand. á) nom. Odisi, et Savn paa bin. 


Sif (freif ; Þá vitid, hi» fen mover 





forve. 
sttt lu ffe), endar, ienin cwdtinare, m 
t Wis Fordietralſe. Hann dvíftt: :eingis , ^il 
edis, nibil won ander, fan fharer intet, 
der · ete Genfyn pan nogen Ting í tiis 
sernt--af fin Vrede. Nú ifbifs á hann 


^o ri(efdimn)s 78) Jam-excandefoio , "mu Diver hak 


. rent gal. — b) deliquimm paritur, Gan. badher. 
SE, pl. aur ripemiimms ,. plkbfelig Dev 


*^ ilf. Toy vibratis, vingen, 3) corverara, . 


dediénsio, Briniag, Keunmind. 1 pei 
7OÉMam, mra oir aov. ifo, wart, í 
Svigi, wm. vimen, Vibdje, Tondebaand. 
Sy as servere, Bøjning, emanins. At 
„vinna fvig á einn, fupprimere aligvent, :bes 
Mate en. í Það er iium fig. sere. sires 
lund ^ le | vwrgaaz fnt: dift 


Hönum fveid pad, egro salt * 


tas ^ Svikari, m. impoflor, eu freenet. 


7 Stiki, f, Mavdalano, wig. tochtopil. 


» si 

Svigr, mí idem. pud veitir:mér um følg, ske 

. et me v. kinds vies veri je þet t. 
veð at gjøre bet, * Dér á (vigi vid; m i 
sm T. iet et fummi i 
bet fame, 1 

Stigus {ur (vigta), ísenriftri, feer; ia 

Svignsde; peidar, (wRt, bøjet. "Brick 

- bak air, 'ripaðiar,“ bøjet tilbage. „í = ra 

Srigrümi, n: tempus dcllaáridi periclum v. ti 
'eimfpiciendi et recolligendi , iy tiet æde 
qon Bare, eller tit atfire Óvefrkifi 

Srigarmæði; à. pleBlpos verba, tibiis 

Svík (et fvíkia) „ fela, fræðari, fi, tv 
drage, " 

Stik; w. ph from, Gig." Dé véru NÀ CM 
í Vangede Par bisborbd, dolus ju'lüdoy bert 
Gig (Opi, Srik í — ff 
facie , ^ Gminfe „ Beðtageri. * 


Svölfamr, feindelentur, falax , -følgefald;- il 
vi. Føikulk ; Mena ága st forde. ft bib 
famlegum hlutom, enn líki óllosr mis 
vrráðimjegædis; anime myriwen Fyllacilks, vp 
noeini· rebus, mar før. vogte Shelen fer fe 
12 gefulbe, men Ctgemet før alle ede til 


Svíkít (ot feikiez um); few fallere, følg. 

Sriksedi, s. pá, infdie, Ouarer, Giterietie 
"fer + At fria 4 frikrédom, ínþdiari, de) 

v froða. ^ . 

Sviknil, deldfær, p = Mee. Ld 
„ bind, mests gipfnifime, fvigsfnlð Qual. 





sd 
A ða 
ife. , 
- Svilar, m. pl. forerum gerisl,. erue MEI 
ið, m; faferirmarisa enjax; Oveser (fo 
iti e Mond, hols Koner ere eee) Í 
. Gli v. áli, á GE ér Or. cL 
Srim, .mreersigo, iviniwtiorb, Gunn - 
- vm (at ríma), sg: ſreima. 
Svima (at fvima), verdglte-ctunhesi , otte. 
. „Henn rimas oe fri: aga iio 
adi, E y "i frim: 
Eriitr, wp. deo. 
Svínkadr, wewtis a gr fm í it 
fulde Games. ^. - 
Svín, 4& fiu; et Elin. 
Syína-afi, sw». porcnlasias. vinci. 
Svinsdraf, s. flippa, Srinefede,: rev. 
Svínslslaðir,.. mi; fabulour ,. Cjotuehysdes- MESES 
Svina-tad, s. fucyde, Civinenes Weentigbeb, 
Seíneirygill, s. aqualiculus, Cam. t9 











a ROBAR. 

Sioepei, m . persyeesdhe, rey Í Dedi 
Mufferne. Dc 

Svínabæli, =. pereisorium, e €i, wm 
- Gvinen ligge Utm 


víki; =. car porcié ; Gvinefjób, rier. 
Svine- fid, f bare, fiM, Svin. í í 
Svínfylkiag, f. cinens, star cmifüriis v. ca- 
o mpra; e serm hansen „ 
4 rdi 56:6 elg. oni 

Swing; sg Sun. —— 


E „ 

Msg te: ðe ið ip: sr 
a að 

Stiaka (et hrínha), | —— mere, be 


] ^ brebe, fapbec?. A; biflspp>Dét fvínka at pen- 
"ingum peiay fsm-Móvnliécnp dii, 4. epi- 


ve cepit danir ehe, epifoofi' Hojani ,. bb 


op ri Ailender ⸗ ao de Penge, fn Dis 
dispen pes Alani ejede. 
Svinkedr, fuir infor ser sme, y fm 
EN E PE 


5 Svinna; f. predenia fata 4 


Svinnr, m, idem -  At:Íuhie. eádi fús á fvian, 
"mores emndore, feresre iv Opfeee vi hes 
iine nn 

Svinnr, prudens, bonu, fies, Befðtben; pid. 
fvidr. Heime max, feet 

er pakfedens 

Svínsbógr, m perne, s evtl. 

Syieshitgo ,.. 9. Inotsica ; hone. "Svin 
B fW 5. 

— vg teintes. — 


hon sa. irit, Óðni 
Svínsbír, =. tes. bptuebosfær, os 
Srínslagró følnns, tað. — 
Svinflega; meri fuine fokið. 
Svínsmegúil; S. famem, Guintmene,.' i? 
Svipa, f. fagelom on ap, wis 7 
figa (at frips)o crlonaras fofðunns; fsQuffonte, 
Me. - a} sérore  -fbimpes:.:3) egerne: pibs 
flag mid fatio, Aem. Íyipaði; beige í 
bag, sra persirts ef s hen vlto vvam ef - 





wo 05 
Ctm Se pe pose Trad 
^ ei ftundum fveininum, sea mucidxcufüll) po- 
- "emi. Tbergilr, qupd. putris av: fagesfas 
*aligooes ,” tiet us va. ifte "gadíte f (or 
undertiden at pibe Domi. ^ PC 
Sapa, f£ fifisario,. Sten, Vtt: ^ 2) 
os Ampetur, free montes, (45M. 7 
Svlpsde, vales foni fem tea tn í 
iufigtómte: d . 
“ Svljanda frerd, sd —* 
Sverd. 
Ssipat — um. wet), sent, im 
'eequireré, ſe flg siu, fege HE 
Svipferdis, fruftra, ferm ia Coen) 
- forgidot Bife. o0 ect 
Seipiliz, nrpw; darſt — US. 
Sviplegr; Msi Made; frem laane, 








i phe es fin mee eem c 
Swiplyndr, varins, ingonftam s vade (Miet. 
Süpathit, Shwfic, dti: vlr boiriida . 

waajeflatiff, erverbigt Udſeende. ^ c 
Svifalke; 6; seler, royni. Halo fi abig 


ecki í fvipstkri, am 'piidem-áudae in Teo db. - 


iða immanis fui, st Pi gat aga tes 

j6 være Ú Móllst Bad * i 

Sviptundy. fr mbariurem- u sum. d 

Bripiatie ; mid Ti dium fie: : 

. pute) feu), sapuwé, site. 4 væren 
vinge … 3) Jpelianri prive ne... 

7 epu kills, J. annds da firð ylibrkis, efl te- 
NE E snae E RR E 


* 





a 
[o freieier boum Wow *» 


rovelſe. 
Sripall, fags. lana 


"Grip menn —ùſ ́ — the 2A I 


Mite oppertnsin, irere, fperirus kt. filio 
table; ogſaa Gxpegrrig Gef 3) vörn 
sili. Olyngen Ibuingét, — q) mener à 
Dieblik. FV ánam (Ripa, pude 
femi, tróð Bibi e A 
p ms. etrvix,, metiens = — síeh a 
Svirgul}, wm. linea cenvolusa pra siniche iem 
redimiculo capitis, Et Aude at binde on ð 
vet eller Hovedet. a) — kaj ná 
^1 dor ln: im ffi. i 
Svirgalslegr, craffas, st, PN Doa 
. Svitaholar, f. pl. pori betalte, wt. 
Svitamed sly spl. medksmionee fadoriféia, te 
midier, ſom fenisringe Ob. ^ 
: Sviti, ms fodir, Debs: Hina MM, le 
„eðr, OND tOfeiutiéum . 
Svline Get Tenia) , Fire; p 
Svicirde, Frdminari honoris v. fond Bim, 
Vaarhote. % " 
»Svivirding , Li id idem. ' 
sic (at —8 doni E ie ju dre 
., affimgtinnen: seeliggae,, vanere 8 Ág 
"Srisiciugy. Asiento Fame, 
Svirirdilege, : dedoporafur, - flantnefig. . E 
Qi puit ofi Bin pns des Sviniai "bn, 
egentl. bet (oenffe. Bolig: da fofiin ne did 
Ke suot 












remit, 





e 


Sock, þet fttybe. 2) [i sors e 
«n Aiicoedeotz: : 3) 2rodigalius ,  Dohiigo, io. 


Sucks, —* lege ſammen. ——— 


ste. 0": fo rode fne 2 
Bd, f. terticomoo, emer, en ais qoo 
Seule. At feta fök:fyri.fúla, fampeifftme c4- 
vere. S. probibere we in ipto ádmisssær, ali. 
gvid, at fextelie nogen ſtremzelig t tum 
«p fet; vid. Bedegis ólar . =: 
Súla, f. peliconus albus, extremitate sanna si. 
gres en hoid Peittan, den ec frt pas C 
7 809 af: inseri ;.- alias: baf- (Gik. - as, 
—8 menfrrts me Moe ir 


i pun pun fad, mullen, fur 
kt. „Súldad w· fem neitun me 


Sull, s. mixtura, fuf, ramis. 

Sulla (et ſulla feman), wifere, .. emfusderi, 
-fammenblende, fasirre, 

Sulir, =. t&mor, valgo akur, Ortaíari; 
egentt, en Bið; à fvell. 

Soler, w. feme, Gult; unger. Hort 

Sumar, =. effer, Comme. Á fammg, se 
peribus eftivis, un Gummeren. 

- Samarauki, s. søgmensme efaris, Tillæg sg 
í M mmt, En Uge, fom efter ben Mienlo. 
- fe Tidéregning: fundum regnes til Sowme ⸗ 
: ten mer end fæbvantig; fs Rýmbegla &; 202. 

Sumarblettr, m (á hörundi; mólitr), påscos, 
pid, Belicenttieb, rici on 
—— «n Sommeren). 


—— m. dier pw PRIN 


Snwergiöf, fee pinnan ja elo 


ves, Gommergave. 
SemeMggte we mom nidi fea fang - 
Gommeren er. ssl . 
Spnwlegry: wy s Feng e 
Sumsrmál, tv Mc isitinm eflet, omms 
1 ifespnbelft. „Nú er: komid, undir famermál, 
penc erat: o. ofte d, Gunna e 
nu ſtraks fepfaanben. : 
Sumbl, s cempótstins Driffelag. fe 
ism, Soben, Drikken. 7 


Sumbla (at fambis), compoeere, dritte í Barts 


tvem. .2) Xogimire, nedfiuges i 
Sumblaz (at fumblez), peru sorpefiere, af for 
iU Wege Drit tale:(Deviðftbsbdn.: Hann fomii. 

adiz í fiáfar bylgium ,- agvem eurindmp adeo 


" sasfir, vr uperet, Han fif en meget Sub - 


årig, at þan tabte fin Scie. — i 

Sunt (st fumra), .efterem appopirgotre ,: bet 
"Miner: Sommer. Nå fnnar,. adeft o. af 
prepingvas «fas, Gommeren nærmer fg. 

-Someüngt, m. vitnis, «irca isirium aflaiis 26 
ws dto vocatur poft elepfum femeftrium, en 
ef, fem ir ca Gamme gammel. a) 
"merersorins Miva⸗, on. Daglejer vw sind 


Samfteder, ie sufren; ekki, forsmefteber. 
Sumtidis, inserdum, undertiden, fornmetiðir. 
Som, Aus, sopenher, quium, megen. Hár 


-^ 


i 


^ lec ft mitt. dii og Samt, bie efe unnið: bænken. 
sis mið, mile ve exei, jean 
un Mn HM 


undi from; «as. aane m. - 


men... 
Sirddýe,. satio sumi, « y; fá 
. fan ſoemme, et Sedyr. t 
* Sundfer, mobile, — » 
As sumdi pri, foabig í Ciupttmehi. 


Sundferi,, iu. pl cada ier pid piv. ie: 


24 fpe ciubitrun; Gsmuera mile, Bites, 





^ifer Hvalernes Male o8 Finn. = í 
Sanði, x. vix. æi Sandi; m. emi 5 
Sundlar (st fundla) „"vid.:ffimar. 
Surdæede, mm. hatator, en Seemmer. 
Sundmagi, m. J ama hanen ewm 
=. tinblorte, 

»flendre (st — in pir fun, dert, 

e- fonderlemme, fece d Stytter: - 

Gundrúng, f. divife, Sondring, Being. Site 
í hvöria fondrápgina, fi. oi et 

Y ; oett for fis. 





Sandokgar, -ü Ete pim, exime 


Senis, je per, debe; t. a) ieccnpe- 
ti fitis: idem. quod. lsinerum Dis, i ſammen ⸗ 
(i fatte Ord bet. (emat om Tydfkernes gti. 
dipuglusdreiS (et fondurdreifi), sf di 
LShergere, obfplitte, abførede — 
Suindurgtrð,. fu fagsleriðs, afficarios em 
eð, affetteret Vefen. . - . 
i sænkede min mich 


SG 

Sivdorsir, "T ro 
Bundurlyadi/" s. cosremio , ad " E 
s ÜimweWeftt. - nd] i 
Sundurfkils , — afit fra anl d 
Sondurpydkia: fowifonné, Qu, Maui 3 
"Sundutbycohi, mn. idem; : (2 4 i 
Sume; f. fil; C: ? 
SSunondegt,. sw. dies fins Søndag: o7 
Sonnann, s eutidis ^ Í ann! sinn hr 

2M s 
—2 af. a vut. | 
Sunnan- vedi ' s: veru. anflnalis í ÞÚ i| 
dinopkebiingshs frp pant, | 
Sunnlægr, anftriæns Íydlig. om | 











aen 








Bunnr gro fedr, enfer, nam, Gb, Gn 


^ Káriam fepifime. pud -wierer d 6 mi f^ i 
madr, mann, manns; fidr, finr, far: | 


berede m D om cem tu 


-Svol», s. trust j: —E— amk; 
. spen en Trabul, utilfugget Feafhd. 3) bet 
i ducultæts sen et sit; wea e) | 
neſte. J 
Svolalegt, apis; ralis; yes, cube - 
Suolyig (at fvolgra) redd. frelsa: - 
Svüdu-(ár, x; valen; Jeve s: et let eu. . 
'Svüliuir, vid. fvelbir. E 


sg 


E Spi mj Jufeiim fæbillam, eunt 


. Gtabberades: vide: fanp," : 
ipis f- diem, Sonne dkr, m. anth f 
et Eupvfs . i 
Saptúngr,. s. sem. gr lies. " Sri 
Svördr, sm. serra viridiss. gum: D Rd 


Syé 
at· abegroet tab; Giesnfver, Srardfilt land, 
'cominems, terra gramiwe ebfua, diflincte a 
Jeopulis, er fyrcibae, faſt Land, grasdegroct 
Stad, abit fra Klipper eg Ofier. a) 
eorium v. cusis capillata, villefa, laadent 
Gtind. At fanda yfir. håfud-fvårdum eins, 


(Coo fuperftans videre aligvem, groffrarum decollori , 


ſe paa ens Dalohughelſe. 3) fanis corikceus, 
.. tt:Babertav, Ledere; alios fvardreip. 
Svoralt, oblogvens » sonsemsiofus, modftridende, 





ÞÁ ges urbe. - 
Són, É scerofa, Ore. 

— * », Me phis acidur , mir, frmena- 
"ms, Suͤrbrod. 

rðeig s. fermentum, xyme, Surdel. 
—E— — ſurojet. 2) invidiefws, mil 


In 


sins, » f. oxygelem , Surmelt. 

Front fårna), aceftere, bltve fur. 

Sårs, LA cibaria adde, xyz0ma, Syltemad. 
1 acero codicus v. greperarus , fyltet. 


Sr, fenfu inferi ubehagelig ew. 


b. 
e, . vid. für. 
Stipildiatar -eliaádi, 7 'éporsjala, a fælger 
fyftet Mad. 
Sari, n. gtg; oni formið 
sep. fart Quse. UO 
- —— - —— 
FR: (66 gut ss 2007 
Anden Del. 7 


7 v a) mactare, {lagte., 


ME | Svæ 561 

Sorte, vw. som. pr. viri, en Bands Stan. sb 
colore farvur, guften af Xafstifarw. 

Sår, f. deler, maftiria, Sorgmodighed, Des 
bravelfe 2) morbwr, Sygdom; alias kou. 

Sådlaus, fanns, integer, fund, (riff. Ar fæfar 
fütlaoft, fine morbo interire, de gladio cefis 
dicitur, ts uden Set, figes om bert form om» 
fommer veð Vaaben. 

nts, f. ventrale, precinceorinm, et Bors í 
klade. 

Svuntuhnappar, mw. pl. glebuli ventralet, Bote 
flabefnapper. 

Svæði ,'w. campa; fine omni umbracnle, cenflages, 
aaben Marf, vid. berfvædi; aliis: palus v. l- 
ens depreffür, ogfaa tt lavt, fuipigt tab. 

Svæfi (et fvæfa), Jöpire, inbbpffe; „vid. fefe. 

. 9) pecare, (tile, dæmpe. 

” Svæfandi medöl, bypmorica, Sovemidler. 

Svæfill, m. cervical, pulvinar, Hovedpude. 

Svækia, Fr-aer circuløns, bumidar, fuffscasioni: 

quén  refrigererioni proprior es aptior, (fuge 
fiet Wr V. s 

Svækie; f. tor seporgfus et — vorm 
ubehagelig Damp. 

Svækiulegr, sepidas, (unfen, varm. - 


„Svei, f. fomes vibemem a+ sær, fært Søg. 


- 2) dolus malignus … onbfÆáböfulb wig. Sd 
- etu hér aærgir góðir menn, at ei mun fvæla 
eda flerd giðr til nockufs manns, set dosi 
viri bie fenz; ur Mb fraudis v. moliria aði í 
^ mein ft í yet "ere fan mange (sgl 
£07 


362 Svæ . 
INand, at ingen Behøver at frygte for. es 
eller Ondſtab; Sturl, S. . 

Sveli (at fvæls), fumigare, fh —E re 
fvale.ved Rog. At fvæle undir fg, ewun- 
gere alienn,. injuria occupare , inserveriere, 
tilvende fig andres Cjenbomme veb Svig el⸗ 

fer Vold. ses . 

Svera, f. vid. (vara. 

'Svaünn, procax, (caf, forvoveg. 

Sý, #. insergerium, lama interina, flipa, Mel⸗ 

femveg, Mellemlag, Tave. 

Sýa, f. column; Sie, Tragt. 2) frimilla, 
Gníf, Bunte. Sýu-grind, f. clarbrum eg“ 

. larium, en Træring; hvortil Sien fæftes. 

Sýa (at fýa), colore, fie,. fie igjennem; (rec- 

^ sius fia). 

'Sýð (faud, hefi fodid, at fi fiéde), gert, elix- 
are, fyde, fog. 2) fervere, føde, være 
sloþeb. — Jérnid fjde,^ feram feineillat v. 
sandet, Jarnet er glohedt. 

^ aqva ferr, Vandet kaager. At fi às upp 
Ar, eðulire, fervere, at fånge ovet. 

- Sydra, ad anftrum, fyðligen, mod Sonden. 
Sydri, fydftr, sim s propréor , grorimii hd 
. ligere, ſydligſt. 

Syfiadr, dermünriem ,. fevitlð. 

Syfar (er fyfie), vormimire , „at pote fsbui$. 

Syft, f. gom, ioi, lini ffo. = Kurtfyft, 
- sas virilis, Wandtjen· — fem 
o Jepror, Koindekien· 

Sýg (aug, hefi (ogid, at håge)» fíclire, Jac 

7$ garð, fuge, die, patto. Lömbimdúgamagsi 


S 


" Sýking, fi Mm. 


Vatnið" Cder, , 


8 
i sbere v. he flm fantiene Þett deres 


WModer. "n MTM 
Ski. f. morðar, PM 


E 









Sgkiz (st fjkisz; ser ieidere, [^ 


fos. 
Sýkn, innocens), tutis, homúkið! 
Umüno 005 m 0€ 
Sáknfako ,' immoceir si aden Vrode "affslols, 
Sykn« dagr, m. dies acsiomibus B, Seri⸗ 
“bag. 
Sýkn, f. libertar, immi ; friðað, ei 
kerhed. 
Sýkna, fidem. Þeir yſtu fgknú L IL * 
munisarem ejus proclamaveruge , de setji 
giorde fané $ribib. 

Syke Gt fykrs), Jaecharo condire, 4 nð 
"evite; femme Sutier .. 

Sykr, n. facebarum , mel arundinis , eiuf. 

Sykr - endis , ficerum eryfialisum ,- atte 
Kandie. 

Sykr. sS, DA enema farin, "entry 

Spe- -folteder atti, Fa. confpros,, følger 








ilfytbig, fei 














confecta , tebfylteðe Frugter. EX 
Sykr-sét, f vid. salréfn.. 
Brig, m pere, ci red fiw; 


alias fvelgr. : 
sig, f. snis mrt, Dao. iion, 
Sylgia, £f umbelle, en Sothat, Sensit : » 
indo Hosta¶ Drambe. ; ; 
sýi (et fýla), J mE ffi, 
N ceni 











n * 


fevſe tif; à feels, Alt flat niii 7 


omnis jam in'mavi gest. Alt fnit: au 
(diiit. 

Sýlldr, conftiperms , forfrat, fammenisbt, 

. Symblis, fr vid. ívemla. . — 

Sýn f. sif, en Jabentarins⸗ „noget reg í 
2) vifar, em. Frídr fýnum, en Lu 
cher, ffjen af. Udſeende. n 

Sýni, #. vifvr, Sym. , þad er cil join, wer 
peret, bet er til at "fs. H 

Sy», f. abzegario, „Ragten.. ifs. 2 mon. 
Dre t trbnicorum y en bedene Gyðindrs Nava. 

* Vat fetja lyn fyri, a omning abnegare, ganfft at 

SN Ny 

Sýnd, f vid. dn. Til. „týndar okjergum si. 


yg in, f Een. ind 


SEU 





i. f. nm. yn. 
Synd ael, ai e wes. 


Duo Ge raðað, 
Si yndti, st li Mete» Batare, fram 
É fund. 2. 
Syndi, LA Vorsex , et et; vid. aria 
Syngfamlegr „ i impius , ugudelig,  fynbig, 
S ndfamléga , npe, ugudelig, fondigen. 
Syndu E » gears contamimarus , - foribig. 
Sýndr; samdi peritus, fonbig í Evymmen. 
Sýndr, vifu gindent, videnr, feende Søndre 
It, gre videns; fom fer ide. , 
Sýngla (at fýngla), vids faing; ^ — c0! 
Sóng (Guys befoféngid, at. fingi), «ageres: 


T 


pue. ne. in 











J Syr 363 
fee At Føngin undir,“ füccisima, fyngt 
lave, At fýngia við tóni, ela voce cinere, 

t „fönge. beit. — At ſynðia uie(fa, sifjum 4. 
eere ,- def Meſfe. - 

2 Syoguc(at fýnigra), vid. ding. 

Synis (at fynia), reswere, gr mte, v 
vd oc 

"sýni (fýndi, hefi fut, at fj, efesiire, 
m SEER 

Sýtie (at fýnar), videri, ſynes. Sýni í mér, - - 
mibi vidseur, bet fynes mig. . 

' Sýnilegr, vifibilir, fgnfig. ^? 

Sýnilega, vifibiliter, ſyulige. 

Sýnishern, s. fpecimen, Prøve, sekan. 

Sýnn, videns, vifu"gaudens,' ſeende, fom fan 
fe; vid -einfýnn. — 2) evideæs, sjeufyntig. 
Hónum er ecki fýnt um þad, imperitus eft, 
Ban er ufyndig bert: — Ecki er annad (råd) 
fýnna, wes eliud vifu aptius fenfim, , 
der er iffe andet for. 

Sýp (faup, hefi fopid,-at fúpa), forbere, ſobe. 
-Arvrfåpa hveliur; awram baarire, forbillare, 
fnappe efter Vejret. 

Sýpra (at ſypre), qvi, flage, murre. a) 
leno forbillare, ſobe langfomt. 


^ Sýput, s. lameæsdrió, Murren, Jammerkiage: 


alias · ſipr. 

Sýr, v. obfonii quoddam genus veterum, etflags 
Oulmad .$o6 de Gamle. 2) forefs, on, Ga 
med Grife… 

Seo, f acr, Gurbed, 2) acidum a fn 
entum frm lactis, Valle. 

n 7:23 


- 364 Syt 

Sýei, (Fgedi, hefi fget, at fýra), formensare 
facro, fyre, gjøre fur, 

Sýrdr, fermensatøs, fitgjort, feet sje 

… brand, pavit fermensernt, Sutbisd. 

Syrgi (at fyrgis), plangere, løgere, forge, være 
bedrøvet; 3 forg. . 0c 

Syria, f. fex ligvidoram, - Sunbfafb, Berme 
fra flydende Ting; old. fori. ” 

Syrióttr, Jecalexta⸗, fuld af Berme. 2) de 
sefur, ſotgelald. Syrióitr lite, volor maculo- 
Sus, btoget, nægte. Farve. 

Sýrland, s. Syria, Oyrien. 

Sýróp, m. þrnpur, Sirup. 

Syrpa, f. adverfaria, eollecseaen, Blandinger, 
Samlinger, Allehaande; á forp. 

Synir (at fyrtå), migreftis, migreftere, fortet, 
blive fort; 2 fvartr. 

Sýfla, f megetiun, Syfel, gortetuing vid. 
amfýfa. 
facere, forrette fin Dont. 

Sýík, f soparcbía , sribus major, difrietus, 
Syfiet, Digrift, - Bifkups fýla, |diecefs ; 
gejftlige Stift. . 

Sýfla (at fýlls), aegoriari, irem agere, facere, 
fyfle, forrette fit Arbejde. — 2) imperrere, 
faa, erholde. Þeir fendu menn at fýfla fie 
hefta, aliqvos mirsebanr ," qui equos adducereat,. 
Be fendte nogle for at ſtaffe efte. j 

sýflan, jf. negotinm, occupasio, Syffel, gor 
retning, Beffjæftigelfe. 

Sýflamaðr, m.'toparcba, cbgroaamue, pff. . 
mand foged. ete og 


At reka fýflu fína, mums fium ” 


Sat 


$ýfia (et fýla), vid. fýla. 

Syftir); f. foror, Oft. 

Syfikyn, | s. pl. frater es forer, enia. 

Syftkýnabörn; s. pl. amitini e rare es fei 
Sod ſtendeborn. i . 

Syftrabårn ; sonfobrine B foriribu eus 
børn. N . 

Syftrángar, s. pl. idem. . 

Syfttúngr, 9 maierimra:v. amise fln, es 
ſterſon. J 

Sýfr, expedirur, tilvibragt. Ná ei þei 
eyrindi fjh. jam boe segosium expediram ef, 

' Denne Fortetning er fufbbragt. 

8j! fturfon , np s forores. ;sonfobriuås, es 
ferien. 

Syflurfétdr, aiptis e forore, enfiiria, Cn : 
ſterdatter. 
Syfturmadr » feriis Soſters Mand, e.» 

"ge o^ 





. Syftir ekumenns, en Gvigerigde,, Sue 


Soſter. M 
Sýri (at fj), "are; angi, "førge, enski 
á flåt. At fýra fyrir einhvöria, Jin 
jirofoicere , enfe før deget. —' 
Sæll, w. conger, emgrus, Ou, al, 
Sæblár lier, 
blaa Farve, 
Sadi, m. Jenn. Sperma, Sad. 
Sædi (at feda), eminere, faa, abre Ge 
Sæegg, a. vid, Ígulkén.. | yrgg a: „ri 
SAG: (at (æfi), vhemre, matar, drue, fagter 








same 


ler „sbalafinns "serulans n | 


Ses 


At: ſala fórnir, vitimas méctere, flinge Of 
ſferdyr. 
Seyrenn, Holon, vitre, (egre, olatzren. 
Sægr, m. mulsirado, colluvies æulkorum ani- 
santium, confiuxus malsorum, Eanmenftins 
fen, Mængde af évenbe Vaſener. 
Sæhafi,; oðerrans per mere, omvanfeibe paa 
att, ME 
Saki (fókti, hefi fókt, at fækia), qverere, af: 
.fextt, adducere , irem ansiri sotis viribus, 
» . føge, tilvejebringe; ogfaa ftrabe af alle ref; 
fin At fækia einn at lögum, jure cum ali. 
^ po agere, at forfanble med en efter. Loven. 
At fækia.eftir, perfegvi, forfølge. At fekia 
7 á € at, oppugnare, beſtorme. 
.—ildi, frigus me sema, Kulten bjemføger 
stig. -Hepp fókti pig, bena'forruns tibi af- 
. fulfe, den gode Skſabne hjalp dig. Hefid 
„fóktiz þeim, irer maririnum — de 
fuldbragte Gørejfen. 


Sækiandi, m. exer enfe, Sagforer, ew: N 


øger. 
Sækons, f. fyres, favnynife, Havfrue. 
Sækóngr, =. setir, Anfører for ese 
vert. 
"o Sæ, f. bestinide, fiiis, Eatigfrð,, ot. 
Seild, f. idem. n 
Sælaz. (at fzlaz á eiunm), aherias pe dite- 
feres berige fig ved en andens Skade; bise 
„skfælni, áfælinn. 
- Sællda (st fællda), vid. ſallda. via eigum 
eiogra ſaman at fælide, sibi eff solis comx 


Mig. fækir ” 


- Sem 365 
omme, sibi] megocii inter sor, ví have iutet 
med hinanden at gisre. " 

Selkdar-fadr, w. locas bestirmálals, eyt · in⸗ 
hedens Bolig. 

Sælgæti, w. delicie ; eupedia, coriamema , Lat: 
ferier, Lakkerbidſtkenet. 

Sælgætíngr, aw. vid: fed. d ” 

Sælingr, mm. euper, enpedipeta, banen dd le 
Letfermmb. 

Sælkåri, w. idem. 

Sæll, beum, felis, lytfalig', dettes. 

Sellegr; pingvisy terofur, (eb, muftuíeg. 

Sællífr,- volupeaeibur deditus, hengiven til Bels 
donet. 

Sællífi, s. vira volepruofa selyfist Liv. 

Selodegsr, m. al. dies qvatuor femporum, du 
gariæ,. Aarets fire Tamperdage. 

Sæluhöfs, f. porsar susifimns, filter Sem. + 

Sæluhús, s. diverforiwm pro vistoribur, im se» 
quis monsanis, xenodocbium, et Sted, Wat, 
ved Bjælde og abiere Steder, Bree be Refs 
fenbe fan tage ind. 

Sælwika, f. vid; fæluðsgur. 

Seandr, w. vid. marmennill. ' 

Sæmd, f. bonor, dew, Sæder, dre, 39 
fBændigþeð. 2) don, lergido pecwwia, is. 

' eps, Gave, Ofjant; ogfan Formue. ;. 

Sæmdarlegr, decens, dignus, fsmmelig. 

Sæmdarmadr,. vir bemorasus, en Haderemanb. 


” Sæmi (at feme), boserare, fjedre. Ar fenia 


giðfum, muneribus angere, forære, í pad i 
famis, decet, cokvenis, bet (urtro fa Hand 


356 Sem 


à færir. það ecki, amie Pte 


det iffe. — 

Semi (st. feces) nd frugem venire, blive (a 
belig. 

amilege· · bonefiut, decens 
melig, . t 

Sæmilega, decemter,: doumefigen. - "m 

Bg (femi, fæmfr), decens, foemmetig,:fer 
delig. 
miliaribus plurima indulgemas, Perſonen pati- 
fer befk pet hoor Gam er fodt. 

. Senánry v. bomo, in inculram infulam deporiaras, 


, annis, fónð 





^os fame pertar, en Mand, ber fátteð.ub pea. 


en ubeboet O, for ber at fulte ihjel. 2 
mari fuffocntus , brufnet. 


Seng, f. «eia, en Dyne 2) heit, em. 


bile, en Geng. . .. E 
Sænga (at fænga his), eandumbere, 4lgge [73 
Sengur-ékledi, . » reges, ffragulum, Sengt ⸗ 
to tæppe. 

"Semgur-búð, ø. eslicolnet i Sovstanímer. 

Sængr- kona, f. puerpera, en Sbarfeifene. + 

” Sængurlega, f. Prerperium, Marfetftng, Bars 
nefsdfel. 

Sengur-rof, s. mulcta bomicide, vidae maris 
= felvenda, elim octo amit argenti, en Penge 
utt, 8 Unfer; fom fulde Betales tí en drue 

Wands nf. 
'Seugur-ftólpi, m. m. fakrim lesi, - eietefps. 

——— qn. concubinm, nox cammuba; en 


V 





Geil, «eqni marine in. 


. At aite á fæ, drrelisquere, foi nk 


þer munu eyra. femft et mya, fá i 
Serum. „ abundomrer , Mte, i fer Sev. 


” Sari (ar færa), adjurare y. Sefværges a 


wor | 
Vegvike, quit» inflar fuqoieat e mt 
fast. Sæqvikt var alit. veftr om fimi, 
waris infter inqoiéta eraut omiia, ocidrum 
-overfas, í be veftlige Dite var utide | ! 
Im. 
Ser, m. me; Bað), oi fætur fer fe 





Sæ-rodi edr dir, ingermenier — 
rode Barwe. 


vid "anum. Kýrnar voiólke feum „sd 
ebunde lac det, fjserne matte gode. Þá | 1 
. fli cktüz et fznm, sarmerim eccedelas, 
fom ffateelé. i 

Sas, legitimus, isem jurandus , tfl me 
- fan med'€d Gefræfte. — Ser degr, dies films 
* juMicielis , Soynedag. Ser eidr , verde 
ramenio firmaada, en Sandhed, fom fm nå ] 
Ed bekraftee. 


site, fdate ; Á lén: (CARO M M | 
Særdr, vileeremus, (daret, i | 
Seri, w.juramemum, GS. — - | 
Søsing,. f. odjsratio ,. exereifnm, sei i 
2) incantatio, Forbandelfe, Trylleri. Í | 
wrlserbijo. rain corperis quam animi, ef 
Car ſaavel paa Legeme fom- Sſel. 
Særingamadr,' rexoreifla ar fem beet 
Ttroldmand. 
Sefkeimfl, m. monſtrum marisum, Oss liget 
Safljárra, f. vid. ktofa-fks. * 
Sea, f. mider, cujitntriis pertgeimtio, t 


2 le Í 





Sæt 


Pre; "Dots Mand. er teið uðenfenda. 3) 
^ eduleratio, item faðir Borte dte," ew» 
bed. 

” Søtabrand, s. ponis hbri, Kondkori, føde 
Brodkager. 

Sarabroudsskåtid; f. fejlen skymorues Wt ufo» 
rede Brods Feſt, Paafrefeſten (hos: Joderne). 

Satenn; f. densalium valgare, Sotand en Qri); - 

- "vid. hrádr- kel. ' ] 

Sæti 7m fede, fila, et Sæde, en Stol. á) 
í fænnm ia ingtas .cougeftum, en liden Hoſtak. 

Sa foc fat), fanum im meros congerere s fatte 
oet (maa Statfer: í. -: 


Sr 


tæri Gt feto), dbimasideyr epa , ffraffe. a) re· 
M⸗er⸗, foare. 3) obfegvi» mm gerere, 


være lydig, foftte. 4) occurrere, møde. Hveria 
ir fætir petta?,” qvid boc fbi vwh?, hvad vil 
fette flge. Hann fatti því ecki, auremtnon 
»- advértir, han gav ifte Mat paa. AtÍzte áverk. 
sam við.einn, oxlerrare, fagre en... At Fæta 
- fari querere ocesfisnem, ſoge Lejlighed. At 
fats ftreffi, pænas dere, libe Otro... 
6edski; w. daði, Gub. c. 0n 














Tí, f. digiter pedir, en Saa. t, toda einh 
um tær,. Þagves péles atimjus gakaro, pi- 
dem pede geemere , "imephs impersine" fe ge. 

site i. trebe en. paa⸗ Foden; negentligen: ops 

vere.fo wesfenbiges, Pa nuv ei þángar 

„ssánum, fem.banp heín baja, sg iat 


UE 


Tub. 367 í 


” Satin," s. Bali, bedyfora, Senis 
offerte os 

Setmáll ,' blandilogvus „ febtolenbe. mE 

Sætna (át fætna), dukefsere, fobneð, blive ſob. 

Sætordr, vid. fætmáll., 

ÍGætrur, F. pl. pofena:wi afse pari, Græse 
gange. . 

Sett, f. recomeiliaio, gortig; vid. fítt. 

Sai, =. idem; vid. jefn-fætti e mie feti, 

Seti (st (ætti), recwacilisre, forlige. ix 

Sættir, f. pl. vid. fett. — Ecki mun eg fættir 
riúfa, fædera.mom frangem;" Borbundet ej jg. ' 
vilde bryde, At take ſattum, recomcilià- 

v. gionem scripere, modtage Bredt Botflag. í 

Særa-koppar, m. pl. flores viris Mes, Bloms ^ 
1 flecfiopperne: paa "Diane mammarie oru. 

Sætar, f. pl. vid. fatur. * 

Satr , .ánleis,. ob. EE 

Sem, nirend, taalelig, aMolbelig; T3 
Óíætr fór, eftus maris periculofut , taxi 
Harbruſen. — Ecki er hóngm fé.ófómi fétr, 

^. falis consumelia, von ef? il solereuda , ej or 
han taale flig Forhaaveiß. 


avus . . „EP 
valle se poft fe reliaqui ,… Foeiiv ii pedeel. 


sie, Di en ej med recti fan erfir fode 

Ban far Selene >: haft overgalit big meget,” . 
abl] s eher; et Spllleberd· Spilledrer. Í 

Indus ale. v. lorrawculorum , et Bratfpil: 
Tell, f. aisle, riðill; eite a 


368 Umso 


"Tablbord, s. aloew; luforins, Spilebret. 

Tabibyrdingr ,: s. sabulasim inequele and 
bet ternede Dambret. 

Teblmadr, sw. alester, en Bret Gpifti. 

Tad, =. fimus, lætamen terre, Gjedning. At 
„bera tað á völl, prenom flerterors, globe 
Warken. 

Tada,.f. gremen cultum, „fannm proi fea 
vari, Ho, fom voffer paa en gjøbet Mark. 

Tadbreidíla, f. flereorario, Giodelſe · 

íTeðdr,. flercorarut,. gisbet. 

Todfall, s. fímeíum, Meddiug · 

Tadgrefi, m. vid, tade, 


- Tedhaugr, sm. ffmenum , Fergin, dte i 


1 dlag, Msgdynge, 
Tedkláfr, sm. crater Rercorariuts en reto 
til at fomme 8x09 i. . - 
Tadqvill, f. furca, fimaria í bad 
Tefarieus, fore mora, afortevet. 
TTaín, s. victime, Glagtoffer, — 2) fia fere 
. Fun, Bilddyre gebe. Tafn rfstíætis muna 
„þér fæfa, victimas juflirie fere, 3 fulle 
hoſte Stetferbé Trugter. 
Tafi, m. præcipisantis locuin, Orbenes $us 
tige Udtale. 


4 Ugen. at uðtale,. vladre. 

Taffamr, Joagipquus, mera nons, fnbelig. 

Tég, f. vimen, Qui í i 

Tágackikf, fi virilisy quedas siminn Sitio 
furu. . RER ve 

Tegl, s. emis «ffinks — dud 


Tékn, f. et m. miraulum, — Une, ff 
Tafla (st tafla), precipitenter. proferre , lod ” 


Tsk 
tremioos vel, bet: verfo af að ti Få 
reiptasl. fielitegt. . 
Tagl- hár, w. pili ceude, Halehaat. ! 
Tegifkurde, s. coude eapilirie, Salen té i 
ftjæren. 
TTegltekr , apprebesfbilir, fom —* ten pb 
bet, ^2) fadlis, kt. | i 
Tåinn, .carprus, item emollirus, "te, dh 
'giort. 
Tek, a.⁊levatio, affemiio, - fef: dpt. 9 
. mifus dueromis, majfommelig Streber ef a; 
v. jrmptübe,. 3) plevrisis, ing i Ed 
. þad var manna tak, ep virilis mar | 
- sum erat, bct vat Mande Arbejde” Áby | 
hann tak fitt, „göedim få recepit pain, 
. hvad en modtager, Kal: han faa tui Í. 
At hafa mergt Í takióu, msdea. femal andis | 
. hæve. mange Ting for. Henn hefr. tök Í 
lækningum » shedicinæ sen igverus di 
fotftaar fg paa Sagefenften, Hamo iik 
, fig. on á tökunum;. viribus furi nd 
nu hyiler⸗ han fis. ^^ = ' [ 
Teka, f. ablatio, fara, uoeth - 2 "m 
tiva, Tyvefofter. 





tafel. . 
Tíkna-(et trs), Umiseri, evi; ^ 
Tíkpfimlege, „miracalefe, vminsft. í 
Tákifamlegr). swimscuiofu; ," wnberfuft. 
Teknverk, my sermiona,; fines, Termin, Get 
Takmarka (at tekrparkgðy rerarinare, (efrutt. 
Takíet: fat takóstin)u' figngfrare, hdrts 


ts ' Tek . 
Púkinn; w. ferrem, qued cendns jwronter 
: portabat, bat arm; fonr Gæret við Darn ⸗ 
Val, sí demie, logosls, deem lem colloquii, 

Tale, vgfaa et Sted bvor- Samtale holdes. 

2) ummerns, et Val. Þeir :góngu á tal, je 

cam callogii fibi fumfernue, be gif en for 
.at tale fámnien. Deir fecun á tal, =. ide. 
"Hi, a. dos, fetus, Cretg, Mebrageri. 
Tala, f. eretio, Samtale. 2) sumerms, Tal. 

Som tala renn til, pro re mats, dem es 

"sett uie. — 

Tale, f. globulas in refario, en Perle. Henn 
7 ww at føngie á sölur finer, ad rofarium 
fimm eccinit, han bað efter Noſenkrandſen. 
"Tele (st tala), logui, dire, tale, At tala 
máli eins, canfam egere-v. procnrara alicujus, 
tale ent Gag. Ar tala faman, cologni, tale 
fammen. AC tala fremmíi,. iaririequi, gjøre 

Indſigelſer. Ar tela um bel, edc öxl, re- 

arefpición: obleqvi; tale, frenbe (ig tilbage. 

At tele éfkiimerkilege, edbefe ogvi, ſtam⸗ 

me, tale utybeligen. - At tala inum til, ac. 

eufere, increpare, tiltale, Seffyite. 

einn oppi, perfoadere, overtale. — Tales vid, 

eelogvi, talað wb, Ar tala af fir, maledic. 

sis demum fil arcefore, web fin Vala volde 

#6 (iv ulveter. — Dad er.skalad, in emoipus 

era verfo, bet or tlmindelig 5efienbt, 

Foaladr vel, elogoem:, weftalonbó, í 


than, a fucabns dienió, von v. fwmt, Cun 


tit tet. 
Andes Doer, í 


At tele 


t 
Tes 564 
Túlar, f. pl. illecre, Tillettelſer. 2) deci- 
nl, Gaate, ' At draga á tåler, jn dseipu- 
. dom alicere, [effe en í Einar 
Téldeg (at táldraga), idem. Tröll t tél- 
dreginn eyra, mele pario, male dilsbumer, 
fiet. erhverver, flet forodet. 
Tüfogl, e. ilex, Cettefngi. 
Tölga Cat. lg), fiore lonigero, fier 
med en Kniv. 
Tól, f. ege sini ues Vies, ift 
ſnitten. 
Tülgu-fagr, decore afsistur, fimi tiffaaren, 
Tálgu-hniífs, s. eslter fobrilit, en qolieiniv. 
Tálbijdinn, exarskilis, let at overtale. 3) 
vørins, inconflens, vægelfindet, uftabig. 
Tålkn, s. bramdie, Fiſkegieller. 
Tálknfanir, f. pl. idm. 
Tálma (at tms), émpedire, cebijere, forhin · 
dre, fenbfs. 

Tálni, =. impedsmentmm, gorjinbring. 
Talnaband, ,e, refarium, lisea v. corone glos. 
lerum precateriorum  Siojenfranbi. 
Tebs-efpi, s. flares. queflivnis v. argumentum, 
Tviſtepunkten, ben Gag man taler om. 
Talsmedr, si..edvocasas, canfiditus v. parsomus, 

Sofemen. —— 
Tálíners, f. legvens, en Griffe, Quare. 
Taminn, cicer, manfberns, temmet, 2) e« 
Tempi, s. pl. farcise, eu Bylt. 
Tam, affuses, tam; Tome á báðar hendur, 


embidsxser, fom fan bruge begge Hauder tige 
Ana - 


368 ab" 
Tablbord, s. alvews luforins, Spilbret. 
Tablbyrdingr ,: m. sabulasim isegvale difedler, 
det tetnebe Dambret. t 
Tablmsdr, m. alearer, en Drat ⸗ Spiller. 
Tað, =. fimur, leremen terre, Gjødning. At 
„bera tad Á völl, prenom flercorars, gjobe 
arfen. 
Teda, f. gromen culeum, .fewsm praii fræ 
rati, 8, fom voffer paa en ajebet Sort. 
Tadbreidfle, f. flercorario, Giodelſe. 
Teðdr, flercerasuc., gisbet. - - 
Tødfall, s. fimeiumi SMadbdings zt 
Tadgreli, 7. vid, tade. 


Tedhaugr, s. ffmeum , Fergin, ste i 


r ding, Msgdynge, 

JTadkiéfr, sm. crater Bercorarit s - en Trafaffe 
tif at fomme Megi . v 

Tadqvífl, f. furca, fimaria y Aegre. í 


A Tafarlans, fort mora, ufortevet. 


Tafn, s. vicime, Glagtoffer 2) efts fere: 

: "im, Oibbyr& Fode. Tafn réttlætis muna 
v. þér fæfa, victimas jufhisla feres, 3 ſeulle 
Befte Retferds Grugter.—— ^ 

Tafi, #. pracipisanria elocuiois, Ordenes nt» 
tige Udtale. 

Tafla (st tafla), 

4 tígen. at vbtafe ,. vladre. 

Faffamr, jeugigquus, seras aectens, inderlig, 

Tég, f. vivus, Q^ - - 

Táguekikf, f, virilisy elur simi tis 





Tol, s. aie effi e ail: o 


præcipitanter proferre , ld 


Tsk 


tremicas vel, bet gere af et ing; f tik 
reiptøgl, fallegt. —. . 
Tagl- hår, w. pili ceude, Halehaar. 
"Teglfkurde, =. sande espilarin Halent Bø 
ftiecen. | 
Tegttækr, aprile ſom lettelig Fan geo 
bet, 3) fæli, et. . 
Tåinn, .carpews, isem emollirus, te, ti 
'giort. 
Tek, s. ælevatip,  offumiio, efter; apt. 3 
sifus dncromjr, mojſommelig Strebe ef a 
i Sjemprübe. 3) plevrisie, Sting í Gel 
. pad var manns tek, cubpiris virilis møre 
- su erat, bct vat · Mande Arbejdes: Åby | 
hann tek fitt, good im fo recepis prefin, | 
. Hvad en modtager, al ban faa iu før. 
. At hafa mergt Í takiðu, auda final enlri 
. hæve. mange Ting fot, — Hann hefr. tók Í 
lækningum, spdicinæ sem igvarus ei þú ' 
korſtaar fig paa fagefenften, . Hann hit 
fg mn á íðkunum;. siribur fuir jum þetti 
nu Üpier"$on fig. = 
Take, f. ablerio, farufp, Cyoerh -:0) me 
siva, Tyvefoftet. 


.CTákn, f. er =. viral, enin, Under, S 


tafef. . 
Tíkna-(st tns), Imiøeri, safi, 
Tíkpfumlegt, „æirscalofs, wins. í 
Tókifamlegr). minsemlefus ; unbecfufd. 
Teknverk, m eermnimun, oves, Terms, Øresik 
Takmorka (st tekcparkgðs rerarinare, befrum. 
Teldet fat takftia) v: figvgfrarr, goes | 


Tak 


Tüktipo =. ferrum, ved erndsur jurenter 


= gerne, pur jan, four bæret ved Ser 
Tal,. et lere, logosls, iem low coloqeii, 
Tale, vgfaa et Sted þvor- Samtale boldes. 
2) mmmerss, et Tal. Ppeir'gångu á tal, lø 
cum collegvii fibi. fumferumt, be gif þan for 
"et tu famnicn. Deir forms á tal, m idem. 
"HI, a. dohs, fotar, Sotz, Debdt ageri. 
Tala, f. erntio, Samtale. 2) mnerur, Tal. 
Som tala renn til, proni mat, after Gas 
* ett Deftaffenbed. . 
"Tale, f. globulus in roſerio, en Vertu "Hann 
"owe at føngie á Mor finer, ad rofarium 
Jim ctcinit, han bað efter Noſenkrandſen. 
Tele (st tala), logui, dicøre, tale. At tala 
máli | eins, cauſam agere:v. procurare alicujus, 
tale ent Gag. Ar tala faman, cologni, tale 
famngn.. Al iala frimmí,  iurirjequi, gjøre 
Sndfigelfer. At tela um hel, ede öxl, re- 
srefgieión: obleqvi; tale, frende fig tilbage. 
At tala ófkümerkilega, edbefe hgvi, flam» 
me, tale utybeligen. At ala. cinum til, ac. 


enfer, increpare, tiltate, beflylde. - At tale" 


einn oppi, perfosdere, overtale. Talar vid, 
colloqui, talað web, Ar tale af fir, malsdic. 
sis damusro fé arcefre, ved fin Vals volde 
#6 ffo Ulvtter. Pad er akalad, i» emaip 
era verfo, bet ot Almindelig 5efjenbt, 
Taladr vel, elogvewc, veltaleuda. 
| ni Pers demi m o fon, ui 
tl tal... . 
Sabes Del. í 


L 
Tus 36$ 
Tél, f. pl, iecore, Tilletteiſer. 3) deci- 
„eðla, Gate. ' At droga á tåler, ie deripo- 
. dom ellicre, lotte en í Enarer . 
"iéldreg (åt táldraga), idem. Tröll åen tål- 
dreginn eyru, male parie, male dikbemor í 
flet erhvervet, flet forget, 
Télfugl, e. ilex, Leftefngl.- 
Págs (ut. digo), aftie). leigan fien 
med en Kniv. 
Tos f. gusto gre, ijo, Uk 
fnitten, : 
Tálgo-i ege, dere afcistus, fient tiffaaren, 
Tálgu-hnife, m. euler fobrilit, en qaliefniv. 
Tálbi$dinn, exersbilis, let at overtale. 2) . 
veriti, inzénflesr, vegeifinbet, ufabig. 
Tálkn, s» brandie, giffegielle. 
Tålknfanip; f: pl. idem. 
Tálma (at tålma), émpodire, cebifere, forkine 
"bre, fandfe. 
Tålmi, ss. impedimsarmi, Borþinbring. 
Talnabend, s, refarimm, lisea v. corowa globus 
lerum precateriorum, Noſenkrands. 
Tek-efpi, =. flares. gueflivnis v. argumentum, 
Tviftepunften, ben Gag man taler oim. 
Talsmedr, mi. edvecæsns, canfidiens v. passonur, 
Raftenand. i 
Télínare, f. legvens, en Otrifie, are, 
Tamisn, cicær, manfberns, temmet. 3) e« 
"esu; uddannet, vent, : 
Tempi, a. pl. farcina, en But: 
Tome, offusss, tam; Tome á báðar hendur, 
embidexier, fom fan bruge begge Sander tige 
Ane 





am Tear 


godt. Tam? er birnt- vanián , eri wanir? 
+ quod. vul; wrticn maseré j- hvad. mn i ung ⸗ 
Boni nemmee, man ej í Alderdom glemmer. 
- ad er hverium tamt 'er; fér temr, æfir ili 
sur valt, Vanen et ben anden Natur. 
"Támyria, f. feror insert digiros pedis, bircus, 
Urenlighed 2; [om fætter fig imellem Cerne: 
Tin; fà diepheogma, Mellongulvel: Davis elim 
Tínar (st tína), creftere, vireſeere, tiltage, 
voffe, gronnes. 
Tánàs, s. ſagius quedam minima , 'et Ólagð 
ſmaa Pile. 2) minimum quid, et Gran. 
”Tandilié, fævns, ed ommis, eriam minima ex. 
candefcens, opfarende, ilſindet. Hann á 
hverki tandr né tegunt af korni, sec bilum 
9. minimum qvid farris. babes, an bar ite 
den mindſte Smule Korn. 

"Tándr-hreinn, follicite mundasus, pyntelig, ren. 

Tångi, a. lingulð v. lingva terræ, iu mare fé 
exferens, promsætoqium, en Tange, Bands 
fpibé, Borblærg. 2) cæfþir inverſa glodii v. 
eulri, ben Opibt, fem gaar op í Skaftet. 

JTangr, w. ſeraia, Pjalter, iube, - Eg hefi 
rifið opp tangr eg tötur, omsia. fornse et 
laceras vefter, perferutasus fim, jeg fer rand⸗ 
faget i alle. Kroge. 

^ "panna (at tnn), demtibus rodere, gnave. 

Tonos! 'gnýftran, f. ftridor dim, doge, 
Tanders Gnibfef.. e 

Tannalós, w. gompbisfu, ben tand. st Í 
neins ves lofa: - 


Tap 
Tannféy a menus paris, quémio dentts afi 
»-ücprimwm vidis, Gaye of sn Sabe, aur 


Barnet faar be førfte Tænder. 
Tannféllingry sm cui denses excidnus, fom feb 


Ber Tender. - 
Tannüfkr, m. belære ama, SÅ “ 
vef. 


"Tanngerdr, m. lon roi, —— 

Tanmznioſtr, mm enger fu rin, u 
|Qjeebaf. — - 

Tancheld, 2. gingiva,. Tandtjøb, Gunne 

Tannholds-bólgs, f. parslif, Syævelfe í om 
meme.) 2 oc 207 

Tann-hvafs, logue, epis fem LL 
Wunbíaber. 

Tanni, >. deme, fot " Tænder, 3) mm 
pr. viri, en Mands Savn. 3) eben, þe 
sere. i sort 

Tannkul; s. bemedie, Kulbe, Træfntag í tes 
berne. - 

Tennlans, edewtulus , sefrens pem, tanblab, 

Tanníkéfil, s. denrifricium , Tandørabe | 

Tannfsungull, as. dextifcelpinm, Tandfilft. 

Tannftór, dense, (om þar flere Tender, 

Tannverkr, ss. odsmtalgia, Tandpine. 

Tennvöxtr,. s. densisib, Canbveff. 


Tap, v. viger, Raſtbed, Byrigfed. 


Tapa (at tape); perdere, amistere, tabe, nib 


- Taperi, sw. copas wallei fecuris, fn ws | 


Haandotſe, Øffefemmer. 
"eper-iui, fs fænris sellus, en Genial 
Tapla, f. feendalinn, crepids, en Tell Tél 


. n 


s mákard, m. orepidoriur, mE ee 
> lifter. 

Tåpiseitt, imvalidus , debile, — uden mest 
S9taftórh; à råp. 

Tappa (at toppo) „ sramfuudere, veftappt.. 

"Tepperi, m. caupo, "esejela,: opt, Binfyper. 

. Teppi, m. tpiffomium; Prop, Tap. ^ ^ 

Tár, w. lecryma, Taate. 

. Tåra-fåll, om. pl. rorario " Jen mar nn; Taare⸗ 
flod. 
rarer (et tána), hengi fælde. d 

Táfelli (at rårfella) ,: deg. ua he 

arte; m. savon, en Ær. 

Táhreinn, purus, limpider, ven; tor, fem 
Taarer, (us facryme). 

Tårmilldr, prowus im lacrymar, grademild, let 
til Taarer. — Tármilld augu, obuli ryade la- 
bovantes; Bíne, ſom fet flyde ever of Graab. 

ferme, iffbot, ber, dette herſens. E 

"Fertarar, sr. pl. Tartari, Tartarer. 

Tortuflut, f. pl. faltnx:smbeto/s, Kartofler. 

Tårugr,. lacrymis smbdidur, taartvadet. 

"Pelka, f pera, bulgs, Taſte; germ. Tafehe. 

"Féfpor, s. primsm veftiginm, Bobfpor. Hann 
nær bwirin táfpori bans; im ommibus ei par 

„ft, han er fam € alle:Benftender vöffen. 

Tofte. (at tafla á), vid. haa á ^ 


Tára, f. platna infanson, en. Guflerpattt. ^ 


2 78) prp, en Dutte. 
Títiliar, f. på. feulponce , impilia, etftags Got 
» fer í Form ej Sto, (om iſar Sofolk bruge. 
Toug, f. fårav tti Crane, . 2) fusis, et dv, 


Få | 2 


„Bóka sug er i bönmur (/t, gúd), mon be 


ber ullum pilum v. fibrem boni viri, beg et 
Vf en god Gene í þan, 
Tauli, ss. sanrus, en yt; vid. tüli. 


Teumber (at taumbera), føre Did dimeiri, 


maale en Mark med et $»v. 

Tanmborinn, dimerifus í udmaalt. 

Taumbragd, s. frematio, SBibflen. 

Taumburðr, w. dimenfo prari , fchesicwnur, Who 
maalen (ifer af Marfer). 

Taumlaus, „effresirs uden Didfel; enjícitsi. 

Teumr, sw babena, Tomme. 2) fuwis geome- 
-sriens, frem pifentorins, en geometriſe, oge 
faa en Bifer» Line, At leggiez Í muma, 
pervicex effe, vate tvæt, modvillis. Dad 

- genge la i tsama, difficnhasem creat, bet 
er Vanſteligheder veð. At drega annars 
taum, promovere res alserins, fremme andres 

Fordel. — At hallda fér í taumi, fe comtintra, 
holde fig í Tomme, í Skindet (Ordſprog). 
At hallda edr fleppa taumi, vddacére v. laxa. 

"re babenar, flappe effer ſtramme Tommen. 

Taung, f. forceps, Tang. 

Teurar, m. pl. sbefsuri, eyes tecondisa , ilt 
Skatte. 

Tut; =. murmer, fafurrus, hem fofpirium, 

- sMurren, Gurren, ogfaa Guf. . 1' hamíngia 

. tauti, bose fortuna adfpirame, í Guds Navn; 
for Guds. C fibi Eg kém eingu tauti vid 

denne -cpdvieer itibil apnd eum'efficere pofom , 
ie former ingen oj ined fam. . ^ 

Ansa 


/ 


⸗ 


97 Tw v 


Taute (at tinto), a⸗. hið " Aie ! 


"ste, futfe c 

"Texti, m. saxa communis, efft. . 

„Tebli (at tebla), ales v. lasrønenlis læderey 
ſpille Brætfpil. 

"Ted (taddi, at dedie), flercorare, gjste, 2) 
exonerare alvum, mage (bruget ifær om Heſte). 

- Tef (tafdi, at tefis), morari, bærere, (tanbfe, 
opholde. 2) fmpedire, forhindre. At tefa 
einn v. fyrir einum, impedimento effe, fant, 
opholde en. 

Togo, f. erjunfð, tiðffratien. 
Uoftrætfeligped. 

Tegi (tt tegis), diflendire, úbfreft. 
ewe, (offe, — At tegia.ræduna, -orasionsm di- 

. here, wbttatfe fn Tale. 

Tegíng, f. onpenfo, Udſtrakten. 2) olleesmio, 
often. . . 

Tegli (st tegla), vid. tegi. 


» incsllitas, 


Tegund, f. fpecies, Att, lags 2) men ni 


bil, en maie, | Dad er annerer tegundar, 
diverfe fpeciei eft, af forffietlig Slagt. Eg 
á ecki tegund af bleki, miðil erramenti mibi 
veligvum eft, jeg þar iffe ch Drnabe fief. 

"Tege (st teiga), bewrire, amyftidem bibere, 
drikke begjerligen, flere Olurke. 


mE ww. beuftus , avftis, begjerlig Driften; 


Slurk. 2) aronm declive, Benn, nedganinde 
Ens. 3) sramur, fastfenfuing; vid. úgr, 
togr, tygr. 


wamm, epi, Vidanders 


' Teingringr, w. sevi qvinguejugirs et fn | 
2) 4i. 


Teikn, =. fgvrm, Tegn. Sd pe ' 


- Tk 

Telkna (wt.téknt), fgssre, ousri, ipm, fe 
tegne. 2) indicere, betyde, Hvad man fal 
„teikna; -qvid indicabit, pen fd on 
Cet vid. tákna. 

Teiníngr, sw. ecer v. cirpimns, "— 

Teini (indi, hefi tint; at teint), is áls ár 
cere, fplabe, nbficette til Traad. Ar te 
Járn, ferrum ducere, ubhamre Jern tili | 
lang, fæni Otang. — . 

Teinn, s. bacillus, en liden, fuaí Got. 3) 
Fliænlus forrens, Jætubraad. 3) fermo | 
decim, ub ameet Jærn (tif en (mai £t). 


i 


taret OU. C 
Teifta, f. columba Grislodien, e ennt 
Du. i 
Teifhkófa, f. idem. ! 
Teiflinn, enfleres, vrangen. „Teifir, idm. 
Téti, f. leriria, Glæde, Muncerfed; vé 9 
teiti. 
Teitr, etm, glad, munter. 
Teitr, mm egvæleus, et. Bal. * | 
Tek (tók,, befi tekid, ar take), fást, . 
pere, eccipere, tage, - At take af, abii 
detrabere, borttage. 2) decollare, alium. 
Taka af bordi, megfar volere, tage af o 
det, Taka tinum vel, jexigue reperi b 
Jem, modtage en vel. Tehamim Gd | 
tökum, graviser debørseri, fræse € 
fire, Taka eftir, immitari, aftra, Í 
vefonere, gjeníybe, 3) memoria fsgre, felt 
„4 Hakommelſen. — Hér tek efir v. unit. 





Tk 


; Ke volpsns =. refonans jeca (rinte»o), þat et 
*éffo, Taka einum framm, preeelivro, overs 
gaa en. 2) grevirer admowere, fætte haarbe 


tilrette. Taka land, savem eppellere, lande. 


Teka af fé, rondere, vellere pecus, tage ib 
af Faar. Sandr fem af er tekid, evis mima, 
en Vader, fom Ulden er taget af. Taka á 
móti med öllum virktum, eararifime reci- 
vere; mobtage med ftstfte Ombu. — Taka fyri 
fig, fibi proponere, foretage fig. 2) rapere, 
furåri, fefe, røve. Taka heima, condm. 
eme. predium, (nite en Gaard. 2) de aqua 
dicirer periodica, qvando gelu v. «ftu folis fic- 
ester, figeð om Wand, naar bet tørres bort 
af Froſt eller Solens Varme. — Teka hús á 

” inum, ás domo epprimere, anfalde en í fit 
Hus. Teka lítið á einu, modice ferre; itte 
tage fig nar. Take lítið af, mom omwime 
ebunere , iffe ganffe afſlaa. Taska mikid á, 
graviter ferre v. reprebendere, ærgre fig over, 

* optage ibt. Taka mark d, bene worere, 
tage Mærfe pan. Take mikið gott upp, 
Íantam mercedem. reporsare, faa meget 90b 
Boetaling. 2) ad mulro meliorem frugem per- 
vinire, forbedre meget Rt Levnet. Poka mid- 
dags-måltid v. fvefn, meridiare, (ovt Mid⸗ 
"Bagéfsun, ogſaa: fpife til Middag. — Taka 
feinlega einhverin, rarde, difficulter annuere, 
gjerne tilftan, fove noget. Taka ofan fyrir 


einum, caps: ændare, aperire, tage Hatten 


"ef, Wije en. Taka fået, in morbum imei. 
dere, Mive fg. Taha til, iscipere, degrude. 


Tek 373 


"Fake vid einum, recipere, moðiage en. Taka . 


. "til fin, fbi arregare v. applicare, tage :til 


D 


fig, henføre, anvende pou fig. “Taka mat 
til fin, cime funeri, tage Mad til fig. 


" Take fera fyrir, dchorrari, cavere jubere, abo 


vare en for. Taka vid får, vire; fimere, 
femme fig. Taka undir, emere, bifalde. 
Taks, upp i fkógi, flersere otbores, hugge 
Tre í Oloven. Take Ég framm yfir edra, 
aliis fe prapesere, agte fig fefo fremfor ans 
bre, "Taka framförum, vidgéngi, progrer- 
Jim focere, gjøre Sremffribt, — Taka vara 
á, curere, tage vote paa, — Taktu vid, ew 
tili, modtag dette, ber! Hann villdi ei láts 
ped má til Tin take, eju; rej aulem fd 
þarsem fumere voluit, han vilde tffe blande 
fig í ben Sag. Tekr, persingis, sætter til. 
2) «qva. pretio, et (aa og fon meget værd. 
Vegurinn tekur allt at filling, sensi cam: 
siguns eft agger, Væggen naar lige 2p til 
Bjældet, Svefneyar tóku hálfinu ety mg 
» hundrada, Svefacye gvaårkginte gvimgse ir 
dredis eflimete fuere, Gyoeinserne bleve vute. 
derede for þalvfemte Bandrebe. Nå tók 
$fkarinn beivune, jew pifais efea officitbasar, 
Sifen tog Loltemaden, Hann tók á bófodit, 
8) dolorem capitis feuriebas, bet rev eter feo 
Ham í Hevedet. b) cópitis berperem contraxir, 


fan ff Gaar í Hovedet. Eg. heilfidi enn - 


hann tók mér ecki, falwevi eum, as me won 
vefalusavis, þan beføarede tfe min Hilſen. 
Mönam tókít ped gifbnfsmlega, pre/pore ili 


' 


" 


374 Tek 
* efi, Wt oif heldig for ham. At haka 


piórufta, facrom cenam fumere, gan til Al- 


* wes Deir tók mr á reiðinni, efuitariee 
. mens fetekdebest , nu Begyndte de at ride ra⸗ 
Eere. Áin tók fídn heftüns, ffumen egvum 
ufgve ad lstera bauſſe, Elven gif op til Si⸗ 
ben paa Heſten. Sverdid tók höfud heftfins, 
gladius copi. equi. sbfeidit, Sværdet afhug · 
gede Heſtens Hoved. Pad teft, ſuccedſi. 
bet lyftes. Nå tekr at dege, dieftir, det 
- Bages, Ná tekr ofar af, imber deſævit, 
^ vejret fagtnes. — Tekft þá tveir vilia, ton. 
Jjuacte virer valem, fab forenede Krafter 
ſtrabe efter, faar et Galbigt-Mtbfafo. 
Tekin, f. caprara, Gangft. 2) delita, tributa, 
: fat, Snbtegter. Hann, fór at tekium fín- 
. nm, aributa exocrurus irer fecit; han vejfte 
.'em for at énbfrave fine Indtægter. - 
Tekinn, capeus, captivus, tagen, fangen. Hann 
: er tekinn til sugnansa, lemgsene illi oculi , 
saec met i Øjnene ] 
^el (saldi, hefi talid, at:€elia), eumerare, cen- 
5s feres tælle. 2) dicere, aſſerere, fige, for 
fite, At telia eftir, opprobrare accepta be- 
, weficia, bebrejde en enibtagne Velslerninger. 
At telia til, emisciase, emweráre , tiltælle, 
opregne. - Ar-telia á o. ot, argmere, imcre- 
pare, iretteſette. At telia unden, diffoa- 
. dere, unddrage, Bebe undffylbt. At telisz 
undan, fz fabrrabere, unddrage fis, bede fig 
wnbffofót. - 
Telgia, f. aftia, en einst asd; me 


i Tea 


Teigi (at telgla), afcares hugge. fart må 
v en Oeſe; vid. tålge. í í +" 


„Teliandi, sumerabilir, (om fan tælles. | 


Tem (at temis), cicurare, ſabigere, temm. 

2) affvefacere; vænne, enne tl. At tema 
fir, idem v. áfveftere, vænne fig Hl. „At 
temía helt, cicurare egvim, tæmme, Ger 
en Heſt. 

Temjing, f domitioy' senmelfe 

Temperament, a. semperamenrtan , Senyete 
sent, Sindsbeſt affenhed. Gott temperament 
evcbymfa, everafia, godt Seniperomett, Tt 
temperament, ^ vacbexia, cacborlymiü, fit 
Temperament. uM 

Tempra (at teinpia), semperares tempereret, sint 
all Maade. 

Tempren, f. temperaties Semperettig, 

Tems, w, mora v. aciío lasgvids, Centres i 
hed; á tef. 

Tr (at temfs), langvide agere v v. aði nal, 
" abfere langſomt. 

Tendra (at tendra), excitare pm " 
flamme, antænde. At tendre elid eda lit, 
ignem vel lumen accendere , tente Ild de 
oj. . 

"Tengda -fadir, /ocer ; É'vigerfabet. 

Tengda-módir, forrus, Svigermaber. 

Tengdá-afi, groforer, focer magnus, Safe 
Ovigerfader (Svigerfadere Fader). 

Tengda-ammn; profocur, focrus mage, de 
tes Gvigermober <Svigermobere Diode) 


. 





Ten 


Te⸗ga uagaſi, fer nad Over tam 
Bet SER | 
„Trngda- gemma, pe sojir,. Gvigermss 

v Per d andet Led. 

Teogða:fedr (fin í milli) eaficeri, Gus 

* grt, SEgteparrets Fædre. 

"Iengde-mzdur (fin í milli), cosfocra/,. Ovi 

5 getinder, SEgteparrets Quebre. - 

Tengdir, f. pl. affinitas, Svogerſkab. 

"Tengde-ménn, «ffir , see, Deſoogrede, 
Brænder. 

Tevgår, janans, E bellestat. 3) 
affinitare juncsus, beſvegret. 


Tenging, f. junaura, compager, Borbindelfe,… 


:ammenfsjning. 

"Tengle, f. fceleson, Bentad. 
sonfessum, et af Magerhed udtæret Dyr. 
Tengd, m pl. retineculum, rænia, nexus, Soy, 

Baand, Strimmel. At leyfa fiip úr tengfl- 
um, diffolvere claffem, (ofe Skibene fra in 
." emet. 
"engíla, f. senerrima éompeger,. Sammenfoj · 
; ning, 2) ade lemisa lowgiré, en (Mfe 
; með et tengt blað. 
Teníngr, m. rales, peffus, taxilur, enin 
Kode at fpilfe með. 
Tengi (tenti, at tennn), denses ferra formare, 
» wjete noget tandet ſom en av. 
Tenningar, f. pl. denies ferrernm, Cowignber. 
4 2) demus v. confurura fabrice, gatfer. 
"Tentr, deme, tandet, jom þar Tænder. 
"Teppi (at teppe), redadere, tilfteppe. | 


2) animal macie - 


Th 375 


"Tepptr, reclaſut, tilſtoppet, tt. Forbindret. 

Ten, f. bon affecite urbusitatis, en mt 
..teret Romplihentmager. 7 

en (st tepra angain), cilia —* a 

… træffe Ojelaagene fammen. d 

„Teprulegr, mollis es effectasa civilisatis, töuns 

- gen, affefteret i Hoflighede fDeoitninger, 

Terri (terti, at terra), extendere. v; porrigere, 
ftratfe, fremrætte. , At terra tá, digitos pé- 
dam extendere, ubftvaffe Tæetne. 2) eriari, . 
være Stfetios. . 

"Terpentín, rerebintbiwa, Terpentin. Teipentín-- 

- ele, eleum serebinsbinum, Terpentinolie. 

Tetur, & serica, lacera veftis, forreven Klæb⸗ 

. ting, "Djaíter; vid. idtr. Hlifip hángendi - 
ter, præftar bilum quem nibilum, noget et 
bedre end intet. i 

Teymi (at teymo). fume ducere, arabere, lede 
(en Heſt) ved Temmen. i 

Teymi, m. frenum, babens, Tomme, " 

Teymíngr, m.-idem. t i 

Thee, beróa v. folis sbte, Te. 2) calda aro- 
matica,. Te⸗Urten. Ar dreehà thee, zaldams 
bibere arommicam, dritte qe: 

Thee-bollat v. kopper, sw. pl. cyashi murrbini, 
petellæ thermoposoria, fugerne es inferne, 
Sutopper. 

"Thec-kétill, edr -mafkíns, nea, Temaffine. 

The-tji, s. løj Supellecsilis- sbermopororis, 
Tetej. 

Thee- „dryekiumaði sbermopste, 2ebritfer, 

Tia, f. equa, item matr brworum, en foypt, 


36 ^7 Ta 


eges Lensen af andre Bye ^ Falatdtd 
, Véegr undir tie nni, egunlene qoem lac- 


søs v. føgis, Ballet patter endnu fin tuber. 


Tik, f. premis, manus expedirs, ShereMffob, 
tede Haand. Der var allt á ti og tundri, 
omnis in promtn erem. et fomer in expedito, 
ed excipiendor bofpites, ber vat alt paa vrede 
Haqnd til at medtage Gjafterne. . 

Tide, dicw, fagt, fortalt, 2) expedirur, 

SO frætig, caf. 

"Tiái (tiádi, hef tiád, at tig), praffere, exbi- 
Pere, wife, deviſe. 2) referre, irem perfon- 
dere, gjengjælde, overtale. — At tiá einum 
S6dgórdir, bemefcia exbibere, bevik en Bel: 
sjerntuger, Av tiá Ég vel, bene fe gerere , 
opfore fig wel, te fig ve, . Ded tiéir ecki, 
nok füccedit, bet lyttes ille; commacte tir, 

: :Ecki tie yðr nå et tutis hann Sverrir af 


kóngdómi, sew fucredis vobis jam Sverrerem 


de folie regui velicore, five demrbare, Det 
lyttes Cder iffe at nedſtode Sverre fra Eros 
: nm. Þeir dáðu Ég vingiernlegs, cemitarem 
pra. fe forebeme, be vifte fig meget venffnbes 
lige. Hann égleddiz og tikdi ei tanna, tri- 


fabasær, et 6 folide.v. duriori cibo abftimnis, 


Gan blev bedrøvet os faſtebe. 

Tidkne (at tiókna), prodeffe, føfjicere, fjjælpe, 
mytte, fas til. — ped man ei tiåkne, men 
pvederis; bet vil iffe bi⸗ive. 

Tilld, s. resrerium, et Telt. 
Borfeng. ' 

Tialldbúð, f. iden. 


2) —— 


Tid ' 


"Taldife, m. pl. ligne. sentorie evigendo apta, 

. propr. columen senterii, Teltſtenger. 

Tialida (st vinllds) , renserinm føgere, fae Telt, 

Tisildhæler, a clevi tenor, be føldfe Træ 
pinde Gvorved Teltet faftgjøres í. Jorden. 

Tialldmadr, m. director v. cuflus sentorii, Cn 
fem eprejfe Teliet. - 

Tialld-tré, a. Pl femmine. 'testerii , uie 
tt. ' 


”Tialid -ftåg, =. pl endi sento, de Teve 


hvorved Teltet udſpendes. 


"Tielldítadr, am, locus temorio erigendö, et Gad," 


hvor Teltet oprejfet. - 

Tialid-kålur, f. pl. capita et verrites bpssiusmi, 
exfereutes fí ex d:Aructo 1entorio ms. videri 
Peffet, Sugler ovenpaa et Telt, 

Tislid-tré, s. pl. vid. tialidéfer. 

Tialide, m bamaropus, pice lireralit ,.en Gabe, 
(en 8usD. 

Tiers, f. yix liquida, dien. 

Tiarga (at tiarga), picare, tjære. Ar sierpa 
lífi í einn, s) aliqvem sucriomibur veScore, re- 
creare, forfriffe, ftorfe en veð Gmeren; 5) 

^osulners paliare, (ege Bear veð "Daafmsten 
af Salve. 

Tiargadr, picatus, tjærtt. 

Tierga, f. slypens, ancile, perma, Mjólk. 

Tid, f. temps, Ud. 2) *perimeias, fece 
tisýet. De 

Tídagited, f. eolebrasio ferm, felisbept 
* eftibeligfelbetfe, Kirketleneſte 

"Tidaleftr, as. legenda, Eegtmber. 


TÀ 


iind, v; Hl. releiptrr, ves vine , citum stu. 
ada. Tiðtnber ,. Fortællinger) epíaa Tilbra⸗ 
- stlfér.. Hvad fegir þú úðinda?, gtid pvi 
refirs?, Hvad nyt? — Dad þótti mefta tid- 
indi, maximi momenti events, babeþatur, Met. 
7» anſaos fot en. ferbeité vigtis · Tildragelſe. 
Dar, fs pl. fefias em Baft.:. Tådir qyenna, 
etfes ,- Bruentimmeres: maantdlige Benkelfe. 
»Hvitax údir. qvenna, Avar albus, den fuite 
„Bíð, ¶ Tidix fapgur. qvenna, mei Bars 
. felfoinberé Renſelſe. - 
"Ridke ne Milk), foleee, pleje vare varit ai 
Tídkan, f. mer, Sadvane, Oif. 
"Tidkenlega, „more owiari,: ſabvanligen. 
"Tíðkanlegr, folirus , ſadvanlis. MEM 
"Tídlege,: idla, mane,. tidlig, aarle. 1 
Tidteikj, m. fsmiliariras , venftagelig inna, 
VVBortrolighed · 
Tidleikakona, |f. oveubina, Siete, "que 
"Lüdwrmdr, fregseks im ere. unlgi, berygtet. 
ai Tíðræunds við fuld, | furti fregventer, infomu- 
laws, betygtet for Avveri.. 
VVaſtur, feegnémten vifut, (om ofte fecto 7 
^ Tidika, f. mes comunis, inveerstti, almin ⸗ 
delig tit, háð vant: Lay genius feculi, Sii 
.bené (aub. Senfemaobe; quafi údiíka- At 
sella nidfpepni, dbesere em⸗ fea, følge 
Gtremmen. si 
Tid⸗ Mid tid. feegunr, ipla, tig: 4) 
fswilierik o; wanffeieia, foetvelig, „ 3) pet- 
six, velox, hurtig, tað, baftig. Hvad fegir 
þú tidt?, quid asvi friquenique dicis; oh 
Anden Deel. 









Ti 377. 
nyt fottellee“but.: Þar. pésk tideft landdii  . 
- frt, marks epidatiny ibi freqseutiffimas erat, 
ber grafferede ibeligen en epidemi Sygdsm. 
Þeir gårdu fér tidt foman, familiariser con- 
' or de omgiffet fortreltgen med Gin» 
; Haun /fowri. pedep fem údaft, are 
eje 4, ban | vendte fort se affe 
mueligt. 
Tie (tedi, hefi. del, et d). indie, bm à 
- dictre, viſe, ogſaa fige, fortælle, 3) exbi- 


"skere, prabere ,.fremolfe, olffffe. ^ 


Tie (í tie), is promiw, paa rede doadub, eil⸗ 
tebe. Hann lét pud.alké í tie, omma, promte 
exbibtit, han auffeffete bet ele 

Tiedr, BOfgi REUS , næmt. 2) &xlibitus, feente 
ift, auſtaffet. E 

Tierlegt, comtus, metan, — fits, re 
lig, ſewmelig. m 

Tierlega, decore, - — ſmukt. 

Tifa (at tife), maawr celæiser movere, bevæge ^ 
Henderne þurtigen, ssfaa tage fmaa og fa 


N ! fige Skridt. 


ifo v. tifa,. f. prewte manns sruljer , et gruen⸗ 
tinmer,. fom er rap paa Hænderne Me tef 
stil. Fods. . 

Tífalldr, decemplex, item decemplicatur, tiføld. 
Tífat, om. pl. Dii, Guderne. 2) viri alacer; 
taffe, driftige Golf. ” 
Tiggivi sf. Rex,. poet, boð Digterndi ne! 

:.2) dønørases, Gædret, æret. í, . s ; 
Tigiaifs, m. culter e band endar, Bel 


Rd, "a . 
: "Bh 


378 Ta 
Tifill, m. fasi, e (iet Ceu. 


Tigian, eis, af høj bon, — 


„ögn o. Óúgn. : 

Tígl, s. vid. tígulfeinn. 

Tígla-möttull, we; snæics funieulis v, cserigiis 
+ afrita, en Kjertel, fon traktes unnir 
wb Remmer. . 

"Tigle (at tigla), fepe et misu[cula musera dem, 
: sive tibt og fibrt Hver Gang. 

"Togo, f. bonor, dignirar; vulgo sajeflr, Kjær 
be, 98, Sein, Aimindelig hed: 
*abíeto -— 

"Tigne (se tigna), hurð, babe, eri 

Tignarklæði, s. pl. oue "e prægtige, ten, 

: sellge Klader. 

Tignarlegr, - venerabilis , ph, ervatbig, 

badervardig, wejtterifi. 

-Tígul-ofn, m. forsax lareraris, Teglevn. 

Tigulfteinn, w. leer, Teviſten. 

"Figuldeina -gólf, s. pevimeurmm laserisinm y 

Quio fast wb Tegiften. , 

Tigul, =. argilla lapidea , item laser, Tegl. 

x ay rhombus, rhombeides, en Figuv 2: ligefiðet 

* Sicfant med lutter Eieve Vinkter. — Sé for. 
fekar ecki tígulinn, bic confilium em arena 


mà. f cenis femina, camicnla, e Seve. 
Tiktúrur, f. pl. abfordirssec, urimelige Gebot» 
tr og Vauerer. 
^ Ti, ad mis, til Til pels, ideo, vetr. 


' 
TU 

Til ies aðilum, cil jun. Til vysemi) 
vin difalem, til en, Bed bat til, eccidis, 
tet füiebe, tres fig. Henan fkilidi jud 
til, comdiissem ilem adbibnie, bam gjotbe 
Met til Viitaar. Hónum er til og frá, dx- 
bins eff. þan er tvivienabig.: 3) wimie, for 
wmeget. "Fil finden, mimis vere, fot fjetbet. 
"Til (nemme, 'simis eis, for tidlig) Til =. 
"beldr di fölmennr,' jufio poros bebsor cóti- 
s, fem fnr alt^for mange í Bølge med fig. 

Tilberi, w. vid. fnackr 

"Tübid (at Sbbida), imperare, abre db 
bede. 

Tilbeidfwy f. sderesio, Tilbedetſa. 

Tilbod, s. ob/etie, qub. 

Tilbót, f. imdiramerrim, Tillæg, Tilgtfe. 

Tilbrigdi, a. $L-veriero, Forandring, Ouf 
telfe 2) confilium, Raab, Diam. — Hann 
”hefe tvenn tilbrigdifi, asceps eff in mim. 
4v periem, v. confilio val, fan bæræ Kape 
pen paa begge Sbuldrene; tif: fan her 
Planen paa rede Gaard. ' 

Tilbreytai ,. fs vaviario, msrtrio,. Borandeing, 
Oreiſtetfe. 

Tilbdinn, pørerms, berebt, fattig. 


. Tilbåningr, epperenc, Tilberodelfe. 
Tígulveggr, sn. parie⸗ laeriiat, Bæg af Tegl 


"Tüburde, mæ. esfur, evetens; iaregeiie, fe 
givenhed. P 
Th Qutilbáe), perere, tillave, tilderede. 
Tiberilegr, jeff, decens, ”fommelig, tilia 
"t. - 
Tilbgtr, a» vi, tilbét, - 





Tå 


Tilda, H grin Ferri sins risið 
en ——— 

Tire. (ab tilda), ufbendure in alere a 
Jhesu, opfgænge ;. füpmor vp, Tilidre. upp, 
idem. því er et tildsa fem til er, punpriü 
epibur (non alirnis) fupmdire po(famm,, man 
maa bjælpe $e; mað vaði man bar. At vlar 
Sir til, formen et foruitam. fnlern =, fp 
sere, gioee fig til, wife fig, ptalo. : 

Tildregendi, mw. ecafa er proctffur gud, em 
1. Klasi Bøxanlebigelfe og Gang. .- 

Tidréuy , m. idem. 3) finit, iso. .- 

Tildrög, w. pl. occafio idi, qn. ldreguodi. i 

Fildr, s. frsilis Pragma; en flet Bygning. 

Tileygdr, firabo, purus, item lagoplsbalmus, 

- Mielejet,. 0) ternos Brinbefjor, koinde⸗ 

Tfallms, oprør; Gehen, paffende. „ a) factus, 
isem obleiws, jet, oofaa tilfaldam. Vel til- 
fallinn, bene apsaq, (tm vaſſer gott, befvenn 
þar var fedi tilfallinn, dewnum igsidis, er 

, ver. Okede indtruffen. pér tilfylljnn. arfr, 
bereditas tibi oblata, en big tilfalden aee 
lob. 

Tilfsafpdr, «d viem parum, berede, færdig ti 
at rejfe; à fans. 

Tilfelli, s. eofur, accidens, Tilfælde, Denbelie 
Milfalli, cuffs -ex occidente, ar ides 
tifjeibigeit. : 

Tilfelilege, aptr, cotwmient, beoe ; »*^ 
fende. di 

*Rilfenginpe: agvifttts, jest... "a 


Fi — m 
Tüfed f. actrijt v. initio opnir, Beggars 


beljan. ef et, Ardejte,…. Ded. ex ei. nema til. 
ferdin, ano sifa abfolvisur, tet foftse (ien 


Tilfindinn, obtrecresdi sidus, bogtslæfð, di ! 


» gite vil fetie-ub paa apre. 


Tilfoning, f Senfus, —— Sees, fie . 


"Ee; 
Tilfinnanlegr, ffl, førnertnilig,. faislig. 


. "Eü&neinge-luus, fnpidnr, foictipé, 
Tilluningerteyfi, =. finger, enu ates 


Abeſia, —8 Ldolesloched. 
Fleng, ca på. vid. Slféring, 
Tilfundinn, electus, "ubfaaret, udvalgt. . . 
Tilfering, f. afþortaio, Sifsven, Ulførfet, 
Tilfærar, f. pl. inffrumos:0, Xebffober.. 
Tilgángr, w. acceffas, Udgang, Nærmelfe tif 
moget, 2) fínir propofui, Oiemed. 
Teg accefibilis, Sadi nái 
» hældende, , 
Tiga; f. vid, gáta, 
Tilgérd ». tilgórd, fi seremos, Praleri (fee 
i MEE overdreven Penhed. 2) jæjæ 


via, offenfa, Bornærmelfe… 3) finis linearum 


im modo, Enden paa en $letning, hver Quo» 
vena (nptte$ Í en Knude. .- - 
Tilgióf, f. peropberma, bona eaplerulia o. 


potius. axtiderum , Be SMibler en. uw der 


foruden, ſin Slemgife. |. 
Tilgreindr, semine erred, nævnt ved yw, 


mE 
"Bb B's 


“ 


389 Få 
TDigrini (et gren); fpeciali semine etþrir 
nmt emt veð: Maud, Mene Bici 
-o liger. í 
i Tilballd, =. finie fim, gun. i 


Rtebebragt: 
Tilhalldsmedr ,. „ i fedi, ”Radfelig i 
stebibmagt. 
Tilhafdr, sracrarus, hehendiet. va didi, 
” bene ↄroctatut, godt behandlet. ” i 
Tilhlidrun, f. eosceffio, ranifío, Eftergivelſo 
- Tilþlöckym, | f, jucunda fpes bou) evsnsøss ut 
om gebt udfolb. on E 
Tilblucan, f. confilium, isem ordjnasio , "me 
Boranftaltning „ Fndretning, A 
Tilhlýdilegr, decens „ tilbsrlg, vebóstlig. . 
Tilhneiging, f alferne | item appear fofi 
vw; Lilbsfelighed. 
Silki m. vid. legali, ^e 
Tilhafi, w verð Ámilitndo, Stímeligfeð; Sad, 
"fonfighed. d 
Tili, m. mumerus (ufisarius iw tompoftis), Bal, 
(bruges meft í Gammerffætning); ótili ete. 
Tilkallodr; ocienur  evoðnður, tiltaldet. 
Tilkiódun, asopiarus, electur, valgt, uðfaaret. 
2) optur idoneus, paſſende, Sefytm. 
Tükoádr ,' cogetus, tvungen til noget. 
Tilkominn, a ad rem ndi fm bar Set 
tit ed Ting. . . 
"Tilkome, f. einsi, Ankomſt.· 
"Filkoftnadr, m fees fitis, Omtoſt⸗ 
ming. 
Tilkrafnn, plans feeit, efe. 


Tu 


Tileg, ^e. alien, ViNA5; Tilgife 2). 
haffragiam, Stemme, Samtykte. 
Tillagugédry fn rieiur er'evslins confulénr, fo 

2giver Braad til det bedre. 
Tilégs, cowfüium,. fyffrnghim, Raad, ern: 
tffe," 2) adihameunum, "Tilldg.“ * 
Tfila, f. china, eit Sei ounb. ^ 
"Tülegazltf, *w..réimpst, a-confesfu partium. ad 
confumwationem. máfrimotii be Tid; (fom. 
"forløber fra Forlovelſen til Bielfen. = - 
Tillega-illr, àw pejus. — fece ned a 
det haurbere. 
Tilégdt, éd; nag ^ 07 U 
Tillsginn, idém.. 2 fevifinten, ef ene 


"meg deſtemt. + 7: 

Tüléemr, faci, .exersbilir, Føjeltg ; *- 
glvende. «i 
Tnédedi, f: veit. des feit, bind 
ssieligbes. 


Tilleiding, f. weirigeris axial, bud fe 
tifðeljá 

Tiliéidingefantr ; niis, -exorabills, mb, efn 
givende * . 

Tilleidf (at tilleida), perfoedere, overtale, ^ Ac 
„láta tílleidaz, fbi perfadari: feres lade få 
overtale. 

Tillitind, vid: "életinn. ^ . 

Titi, H explorario , stanbfaynlin, efe CC 
fperofel, 2) sensatio, Friſtelſe, Prøve. 

Tilleitc ; "vid. tilleygdr.* ld 

Tillibod, s. vid. hyllibod. 

Til (at tia), virer fors, (efte føfeligen om. 








eri 


EB) afi ; tøfte op. Ar Sie d á ti? "haie 
iie: pøldæne fe erigere ,^ (du páa emi. 

Tillíka, eram, famili, ligefom, for: í, 

Tilliag, f. ledis firwerira, 156, flet Bygning. 

Tillii; á. afpenus, Anſeende, Beffuen. 7) 
- þeir enigt; Henſeende. 1" því tili eo 
offi í em Heuſeende. uU st 

Tillivetr, mr emus, qui edfetur, pro ero, 
dg erste bominum numerstar, en begyndt.Gins 
Tu fen 1 ennefteneð mE sen fer 
et eft Mar. t 

ATüllodtim, f. ilecebrn,- offen, tut 

Tillögur, f. pl. vid. tillage. 

TUed m. grorificésio, favor, Yndeft, Gunſt. 

Tilmæli, s. pl. pesisio levior, Anmodning. 

” Tilnafn, s. eguomes, fium, 

Filmefni; s. idem. ' 

fpifüdpingr; m. ærio o: "M en Hand · 
lings Udforelſe. 

Mikæði, sx. actio isrextata, ^ aggreffio prima, 
. den førfte Begyndelſe af en Handling , im 
UR Anfalb. 

Fathers, conjuncsim, tilfammen. 

Tilfarms, vere, fanbelígen, i Sandhed. 

Æitfegi (et tilfegis), jøbere, byde, befale. 

Tilfettr s, appavaius ," ordinarus, sem conftisnius; 

beſtemt, beftiftef, tilſeietet. 

Ti ilfión, Fr infpeerio , ite eura, Tilfyn, Omhu. 

Tilfkicka (at tilfkicka), ordinere, Lið fette 
$ Orðin. tr 

Tilíkickadr, enfin cerit, Rt (Ortus, 

cone c 7 j 





"Tüegien,- clavis occlnfurs, tilnaslet. 


Til 581 


TiMkidkan,' f^ evfHnrio ; iti Bien 
melfe, Siti, ^ 





rittkit (ut. viliitin), "conditions eðderi,. til - 


* lægge Setter, Weine ED i 
Tilíkilinn, difti 1 trylteligen be⸗ 
get; seing ' 









TM, =. prasexims , Etingtunb, fr 
big e cua ate e! 


Tillægr, w. vid. Hægt. 

Tilfékn, f. vid. atfókn. - ut 

Tilfågn,. f. informatio,. tinbereiining. 

mE s. confilium , im ; preperio s. - ud 
„Betanflaltning. . . . 

dilfofne (at tilftofns) , cnri, i item pooensare , 

- befkræðe fig for, opíod beførge, : Pie o» 
forg fet, fetrette. 

Tiiſtofnan, f. coserws, Seele: pu 
Tilftadls (et silftudia),. proceres; Brage Om ⸗ 
fora for, unberftette noset, before. ^ - 

Tilftudian, f. precmrasio, Veſorgelſe. 
Tilftudníngr, m. adjumeurum, Hlelp. 
Tilftýri:(at tilltýra), conari, ſtrebe. 
Tiller, s. vid. fver. eo aj€4 On 
Tilfýan, f. vid. tilhlutan, N 
Tütk, s. tommer, Bernini ina, 
Beretagende. . . 
ffilteka, f. ebjecnim rei, bet at opfjolbe (ip over 
soot, Dad ef ecki tiltölai mál melum ab 





… 


- 


Tiltegíng;" fi lix⸗io, Tilottelfs, 


sn mi 


se rco mikil d ton prime» uber ior 
tale om, at opholde fig ves, - . 
"ial, f, jg ad rom. Mem. 2) em 
tiv in jar, Sybfeyming, Judvarfling. 3) 
,Prapertios item relie, Fer hold. Eftir til- 
'tölu, fecandum pröpersionem, i Forhold. 
Tiltegi (at tilregis),, allicere, (offe, tillotte. 
a). appe« 





sims, Vilbsjellgýeð, ^ 
Fine fi vid: tiltók, . 
Tilteki, s eunflimm , e re mata femrmm, en 


“efter Tiagens Befenffenfed fáttet Plan. 
„Tiltækilegr, eppofams, itsh' apprebenfibilir; fom 


fan tages fat paa. Dad þótti þeim tiltæki- 

legeít réð, appofttiffimum ibis vidsbarur con- 

fine, bei Pian fynteð bem den bebffe. 
Titvalinn, sif, delecrut , udralst, nb 

; Sn ' 
. -— eperorio, -tebvicfuing, 
Tilvifan, F. indicinm, manfræsio, Anvisning, 

sætin; mE . 


íKityikg.“a. mtene, gefins, | asrrectutio, . Bend 


selfe , :Beðsordlís. 
Tilvilian, f. eafig fortnitus, Tilfalde, few 
delſe. 
Tilvinn (sr tijvinng), merere, fortjene | 
Tilvinnandi, pro mercede: faciendam, "varð. at 
fortjene. 
”Filvonandt; fþerendsr, fom man fam auða, 
Tilætlan, f. propofitum, gorſat. . 
Tina, f. rgios, - libapaluas , . item aquisan; 
, Rund, Geuniftón, safan SPilligie 


. Tim 

Tímaþæ hí, wpreps. ontá-sdplcom køres eins — 
dom. enixa, an: 80, fem 'faluen. dem fet 

fpe. Del af Vinteren. 

anie, sm. dies fanfar, tyðlelig Se. 

Tímaleyfi, sw. advr/a foripaa, Mobgens. 
Numid hefi eg nú at. bogne fysi-tigaleyfi, 
og vefæll at vera, jam didici, cedere faramne , 

…… ne miftsiam. tolerare (cis Derim), Su bæ 

- ies lært at give efter. for ben nhæiðige Stjal 

. ne, eg taalg.Cjændigbed (fagðe Derin Er 
domannut): Alexand. S. 

Timagles, s. (med fandi), clepfeminiam, tb — 
meglas. i 

Timenlege, mest, tidligen. 3) joe qr, 
til rette Tid. 

Timbr, s. ligne, Qsyimer. í 


”Timbra (at timbra), edifcere, bygse, tsmrt. 


Timburmadr, me faber maserierins, sigmasimt, | 
abierarins, lignarius, Tommermand. 
Timburveggr, w. paris liner, en Beg ef 
Tommeeftofte. | 
Timgez (at tímgez), erefiere, wagnrefeere 
voffe, trives, mebutb, | 2)-facce(fJpm. babere, 
nyde Fremgang; alias tíngaz.  Eplin tiæge 
nú vel, poma. jam. celerius cogpamsur 9. mee 
;osam, blenc wife nu gedt. Dé mp ; 
sdiz ofs betr, nw-mioseom. fic e(fum debui 
wi, "dengang. gid bet:06 bebre, - 
Timgun,: fa pralifanio, Qpalru, 
Timgunar-qviftr, w. talea, en Pete. 
ungnos fent, faculta. mjallan. 
Timulaus, sriparens, item iwiqvur, quiecegtia- 





Tin 

img, 78, Avöda —— Einir 
be. 

Thi (ittis), á fe imperio, nunde. Nel 
Jerl.tímdi alldrei at liüna, Neríns- come 
smngvtin á fe impesrare ponte, aliorum dona 
rettere, Btere Sarl kande aldrig orettale 
- Ág ffo eit at sithgjalbe Borerinige. 

- Tími, e. bera, Fem pus tid, dm. a) jé 
lisi, bone formsa, Lytte, Midgam. 
Gíngi þér alle til tåle og tíma, owwia ribi 

"du bhonvem er feliciterem vedaur, gib alle Mr 

"man vende for tig tif Hader og Lytte. ' 
tíma, Jaffe sewpore, (rette Tid. Úr PM 
simis fero, for ſitdig. ] 

Tíminn, lergar, irem jaffsr, egens, gavmift, 
billig. MEN i i 

Fin, 5s. fessum, Sin. mE . 

Tios, f. cmberalss ffenitet, en liben Sti 
fande. 

Tins Gt tína), “annarr, fortinne, cꝛertrati⸗ 
med Tin. 2) immorir ocalis micare, Fint 
smed, Øjnene NM 1 

Tis, f. penfum alejar. coleciee, PPM 
mg, í Cte af: Br, „fm Qn Perfan e 
rn so c 

"Tinedr, incocrilis, forttnnet. Tinad fat; s. io 

—R «t ſortinnet Bá. Deb 

Benn, f dish: b. idducrio fasi i» —R 
ø. ferraw, Fortinnen, Overtræffen med in, 

Tinen fpigla ," fþreslormis follasió, enm 

Overtrakten með. Tinfolie. uc 


Th i. 985 


Teide imm; MM MN, , 





etſlags Rokkeſiſt. d 
A U 
Tinda (at tinda), vafis iiic apii, fre 

Vinder Cede si s 
Tindilfættr, velox, gracili pede, to? et Boð. 
Viser, ae Hifi desitates T 
Tindóttr, dentatus, Jima» ið Mat 

mé Lender. 

Tindr, w. fafðigtsin, toe; ti, Spidſe. 
I Vinde, Vends 
inde Galla-tindr, rekutindr, hýlfatíhdr. ^ " 

Fini (at t) nodis ooo Prefer; dito, es 
tegne. 2) legere, colligere; quali, Rite. 

og) nire, SR, tabe. At tie ber; Dad 
cas legere, famle Bat.“ At ipla fili dér, 
iiit dinis Jib inferrey eat do AW. 

Tintogr, st Mele reb urter: ceri we 
mom ip Bu af wit i: J 

Time, X. flor, Blitffas í ni 

Yimiufins om. Ate yo d 

Tipfa v. tenfa (at tinfe fig), inkl, 

5 eme minbelbl. 20 on on sn 

Tinfmidr, m. flesseriss, en SinarbejUu, "- 

y f. yes faber; ei. Sho. c 











Tiódra (at tiódrs), wd dili iv ifiov is. i 


PES S EET! Fa Qi 
Tiódr, s. fanis quo pecora retis, etsbijs, 
Tién, s. dotum, 'emiffo, "Tad, Ótaðr. A 

fen åt tiðnum, - qm sva Hk Ennio, 

* pestegaet. vet 
Tíðnka (ét sakQ, pu — 





2M Th ' 


pres selon : fkhminiftrara r fee, aei: me 
Sparſomme lighed. 
Tiónkan, f. gerciffima, fafenucio, put 
rms eem, Gen. . 
"Tiónlaus, Frue ásanna, indemuin, - EE 
Qt. ” i 
Tiófoge , M" sk dei. dps tin Bit 
i. SED ongher.. 
Tiðrn, —— pur; Ow», fuss 
ipta (at ipte), ; coercgre,. fraffe, ave. 
Views „fr renses sign eut, d 
Tir, „gið. die Loi i : 
Tidi, m eve; ett, tt. a 
„at flagð, Engl; uac haftirdilk Á. 24 
Tirdil-tepply 10. pufo- igæilis ». en Dreng, 
Pogs; af slags Qufowt, 2o on 
Tine Á ter mio, 
ret. DINE. mime, ets Gorge. T 
Tirrinn, diffjgiliss. anfletus s^ big , vuanterna 
"Tirgdr, centenariss;; degi. decade covtivi, 
fom beſtaar -af Hundmde, .egíaecijttobettg 
ar ; zs ER: LYON 
Tirædt íkip, deciremis, et fb fem ban ti 
KU, 











1) Que 


Tiva, fsfi ati fca fm ge 


viri felis, Sisi o0 s uU 
Tifti (st tifte), pipilare, pipirey pibe, 
øn plani e 18 s 8 
SR, o piri miis ki. s ou 
Vitna £ frisplig mmn, mine, Stonfuarv 

(unten). 
NAM serne a Imi tb Ring, IT 





„1090; ifapoetaal. Stn, wd : 


et fifecabe Seueri 





2) res tenera, in fpecie acpt ehe í 


Tia | 
en Knappenaal. 
"Tida, fw setrisur eemo, .en Pialt⸗ m ti 
Titill, m- situlur,. Site, Tirill í let, apex, 
--apofiropus, Zoddel, Teneheldstegn. 
Titlinga - kóngr», srecbiles,. Oout vekouge · 
Titlíngr, m. paller, eu puru." . 
Titre, (at titra), trgmere, gjalve, ewe. . 
Titrandi, seme, bæygabe,, fejejeenbe. . 
Fitringr, m. sremor, Brun, Stjelven. 
Ttalegr, sener fpab, Smal -Títulegr í bliód- 
^um, minurizant, pibenbe , Aw har en | mad 








Emp 5a or i 
Tiur, m. pelfalas clayylus , e Pi. H 
Tja, decem, Ti. i 


Tío- ár, árceðsina , 16 at. i 
Tivafkr, celer, item fortis, taff, ogfaa tappere 
Tíubodord, s pl. álag, be 10 Bað. | 


fogli) Aðndium, “ei Tid af ro Dage | 


— vett, centema , en Vægt" 'af 100 i 


v ið nr 





fü ps stingi; "fuf bé 10780) 


Tíu fóta mæliltöng, f. denpeði * 1080 

"Tia Suedífüngó 7C 00 

fima hópi, detus/uy m Sitat 10.89. 

Tiumáneda tími, sempus dmt, ee Sti af 

2e de. sol 

Tiund, f. decima, Qo - "m öl od: 

tA od phlicumm prafreri v, apetgne fit Qut) 
. agi amiet Goordíe Lo. LN 

Tjunde (st. ,iunda)e drcimere, tinder si 
Tiende. 





5 


KU. 


Flandergiöf, fide time sir rs, 
Fiendegives. - E 

Tiundar-giård, f. dreimeram. „li pm 

í Betaling. 2) indicatie facnlierum , gormuet 
v Opregneifess ai s ss lw 

Tender - sjörds: f predium, dejmarium, en 





býli. . ] * 
ELSE tel f deine, —— 
Tiunda-takeri, m. decimetery Tiendetager· 
andi, decimi ben tlende. 





Tiar, ». sawtlir, eh yr." Sv ms þr liða * 


1 Ree, Tem usar édr rir, Jeomer ibi erat, 
.0 donum v. sourorum magnirmdime, Loverne vare 
* bet fáa fiore fø Offer eller Syr í * 
Tiufinnom, din, tigange. EE 
Tiárigir, cenium, decem decader, 'Buribreðe, 


. Té, f cefiet gremimofus , et ette $n 


Grys-tó, idem. 
Té. m lama, A 
E I 

arbeite.. Í 
Téa, rectius vf, f vulpes femin, en P 
"Cunnen). "Tóubliód, gnmsizms, Raveſtrig. 
Tóbsk,, s. tebucum, perum, Tobak. 
! "T óbeks-I biti, - cubus røbåci, en Stowp Tebef. 
Tóbak pias f. spbulæs Moni sabacint , ep 
DB gå rcu E 
-Tóbsks. -rulle , f£ volumen Siggrittum, Rulle 








m exercere, forrette uld⸗ 











EC TS 
Toddi, s istegrum fegin v sedirs, e 
7S worn Deel. 


Gaard, hvoraf d "der st Tiende ;- sas lög" 


! Ta - 385 
et $e Lr "ei inde li 
vina-toddi. . 
Tófty f.-ayea damas vocuts parieti, en ont; 
Norvegis et Svecis tomt, e. pro f, ms alias / 
ſepe: À tómr,. 


' Toga e toga), aides; ducere, brast, fratf.. 


Tog, m. extesjor pars valjerisg crhfiory gob, 

^ beni vdre grovere Uld. . . 

Tog, m. ductus, sracenss Treffen. 

Togan,. f. idem. At hafa heft í tggi, ducere 

^ equum, traffe en et, im en asi ved 
Temmen. 

Togar (et togez Á), difrabindo tort, rfi 
-dnctifare, trakkes, tvgtte imod hinanden. 
Togi, w-penfum, em Tøje 2) traeru, Træt: 

ten. pad er af þínum toga Ípunnid, sme 

inftincen v. confilio focum. eſt, dertil er du 
Larſag bet er udført éfter bit Raad. Toge · 
hnode, f. gloms bifpidas laniſcii, et Nøgle 





Toginleitr, oblonga macra facie, fom har et 
langt magert Anſigt. "EM - 


I Togrifkia, f. vid. unden-kåmbe. 


Togþrádr, m. flum ex lama exteriore, Traad, 
fom findes af Ben pberfte Del af Ulden. 

Tókoos, f, qvoflaris en Opinbetffe. — 

Tól, s. infirumenta, Redſtaber. Áægl. tool. 

Tólsgpr, ,m. cales , gvefilus, e Traadfurw 
Garnkurv. 


Tal, duodetjm, Tolv. 


Tólf surar filfars, as argensi; 12 me, telo 
Ore i Solv. 


Moa. 


MT 


í 


386 Tal ] 


T6 åre dol, dodecaceris, minim, en 
Tid af 12 Aar. 

Téif doing, se. infectum ——— et " 
fft, fem'$at 12. Fødder. 

Tålfin á teningum, tess, Begge Sekſer (paa 
Terninger),” ” 


Télfkónga : ler, indui quidtm seemion. rudis 


et pserilii , eiſlage batnageig * Loud áð 
Bene. 505 > 
Tólfkónga vit, s. ergeraio, for Sues Qté 
Cows c 
Tólfrædr, "ande dicnde continen, fom. " 


gist, indeholder 17 Gange 10. ML 


Tölfræði íkip, =. mE et en, ſom Li 
ia Aarer. i 

. Tólfti, dvodecinsms ; Ben tolvte. 

Tólfrúngr , sdodecademorien, saa, en Folotes 


bekk. 
"Tólfvetre, dusdsamnis, wodoævii, tole Aar 


gammel. 


Tólf þumlánge, edr hálfrar alnar Língr, duo 


. dams, tolo Tommer lang. » 
- Tólfæringr, sm. vid. tólfrædi (kip. —.,- . 
Tólg:c. tólk, f ef =. fev , Tele. : ; 


n 


Tólgadr ; febams, befmurt með alte. 2) ge - 


de vonfiricrus ; fenmeifraffen. 
téfgar Qut télgh), comgehotre; fryfe ſammen. 
fterfne. 


- Tólgarkérti, m. fax febeli, candela fehacta, ^ 


*ergeldpn | c 2. 
Tüi, m pé. 0,0 000 15. 


. "ob. 


Tolh (ét tolle), eriburem  fispisert y pego 
2) sribusum pendere, betale Told. 
Toilbåd, fixelomimm, Toldbod: i 
Tolidtiigr, impædiøfur, tofthar, Pad fé md 
hönum tolldriógt, femerasa illa pecunia ilum 
to einn. bd Papeete fem febri bd 
et. " 
Td. immunis a riðu, FYR 
Tollheimte , ff $xachio-fribsteih. fasi, 
frævelfe af afb... . 2 + 
"Tollheimtu-madr, exactor, quilienua dee 
ris en. Tolber, Toldbetſent. 
Tolli (tolldi, at tolla), bert, eoberert,. lag 








B ge veð. 


Tolls, m. „ veigal, —E ia. 2fm 
Rente, ot 

Tollfvik, f. pl. defrande 
—— FR 








i Tóm, s. otii, vacatio) «ib, Etunber, id 


timer, At leika í tómi við, feewras lødere, 

v. dgere pro hinu, behandle efter eget lk, í 
Tbmbendté, vacsus, qui mibil adfert, nisu 

bet, fem. Intet har imeem Handerne. 
Tomis pi piger, sardes, focors, fad, bos 
Tómlega, torde v. per ötium, fendrægtigen. 
Tómlæti, mn. 'gniiies „ h 
"venas. C 











Fómr;: vecras, fmen,” forat" me pt | 


tómt, pof felum sa, Ban fent fv, 
han fit Wet Intet, - mE 
Témftund, f. hors — Vig Tinke, m. 


Last Uto mun we D 


2AeaoRhd 


| 


Tom: 
34m: " A un "T 


Tón, w. rome, melodia, omes Ond 

Tóna (at tóni), Fowire; fire, "onga, nefi 

Toppðimi, 77. abégur Vilgaris, "asks ériftårå fufem, 

rofiro ér pesibus rabris,. þegir, et mad 

=. tboaare Da T 

Topp- (gl. n". enm, t» 

' Tepplkufo, á. vil: franske oC 

Toppr.- LE sm, 2o, e»t 

Stopp s (á b? * 

+ ftetoppen ; vid. hon. "| : 

Toppr, w. cirrus, villut, Ssúarlef, 

' Heffurion kalder toppi , em dra Wecelerat 

» greffum, ni jiba quarintur, ffe Wam · 

"ryftel"(veb bens Hurtige atr). 

Tor, particulh infepårobilis eimi. 

? fnm notanc, dU i ftitefis Partikel, tóm 

" fitted foran Ord, og bemærter. Vanftelighed. 

Tóra, f. mitela, en liben olinbfenbe Plet. 2) 

Miciriils Ped lider Syre. Sitfor· tóm, viſ 

^ "sale aegésree, et -slitbfnbe-Quiff Bee 7 

Torf, m. cefper, gleba, — Bronforr, Im. 
Angl. torf. 














Foxfs, fam eor, et Sum tbt Gro 


foer» E Sog dan 

"Forfbáhhi , - m. ressprier- etinm. tm bid 
2QGreiteto, =. J 

Testdífilb, mm fsarabans, —E p" 

ska ) Men quere ál be farm 

use? fom torfgrafgr i. L 

Tons dicit iila: lacur. - 








Torfeoginn, rarus. gul fru dali. fislben, 









387 


; Tor 
vanffelig at erhverve. 

Torfgadr, -m. ann eð. 9n, "tier ui 
i Girmitáco,--- 

Torfgrafes - álít, s" yp pm en va. 

Torgietry vid. totfenginn. í. ^ 

Torfkrókar,' m. pl. vebiculum gléðarum bemiclas 
” tbrám, et Redſtab af Træ, hvorpaa ret 
"tiri traneortetes ur Bet 


i Torhiée, fols eias tå ke fit at Fiete, . 


"Grettero, med. 


- Torflkbi; im. pala cefgiibia , feeutay $a Spabe, 


Svormeð 8 Sbtenbetero opftſites. 

Torfikurdr, m. efn efaffo,. ben Bande 
ling at epftiere Sbrenbetsre, i 

Torfvðir, m. Jubgrunda, Tagftjæg, Sagrté uds 
Bengsn over Bæggen. . » 

Toribipe», s, gleba craffor, et ext wt 
Grestord· 

Torfþak, s. tecum, atm, ag af Orm 
foer. c 

Torſætur, f. pl. lect imgs vigrum difial- 

veMter s Beje ,: fom ere vauffeliat at pafittt. 

Torg, mw forum, irem mecnm måcellum, et 
Sete: os 

Tog Qt. — sifemre,, ipm, vendere , 
fortere, ogfaa fælge. EcRi gát.eg torgað“ 
Prio. miði. plys fair aft, det fan jeg (e. 
fortøre. . 

Torgiætrs apt repargéilin. fom. vanftlise an 


raades Bod pas::etftattes. Libd er corgiaxaft, 
Ccca 





Tor 


„388 


in, fi amísaar, irrepersbilis eff, ma E 
aldeles uerſtatteligt. 
Torhöfn, f. airopbia, Tering, : — 





Tori (at tóra), mifere vitam srobere; — 


Bivet 4 Clendighed 5. (dicirur de amimaniibus; 
isem lumine ignt, ſiges om Dyr, pofen om 
Lys, (tm brænde foot); „vid, tohs. 
"Torkéndr, sou difficili , iem deformarur, van⸗ 
felig at fjende, oglaa fne, ilte tilredt. 
Torkinnilegr, , idem. i 1 
i Torleidi, s. via impedi a“ item ventes Sestra- 
rina m Bei, fom. vanffelig fan vafi, 
" ogfaa SModvind. . 
' Tormerki, s. pl. difficulras, Vanfelighed. Hann 
“tele öll forinerki á Pad, diffvader, ownés dif- 
Freulsates reif, han raader Þerfra í oͤpieg⸗ 
"aer air Vaͤnſtelighederne bekved · 





Tormoliinn (feda, cióur) durhr; cómcoóru if = 


20 ficilis, Med, fom er vanſtelig at forbaje. 
Tornemi, m. bebermdo ingenii, Tuwgnemme, 
Törnsmr., í biben, tungnemmet, ^ ' 
Torrédr, vid: vandrådr. 

Torrek, ».wifficaltas vei. familiaris, inm s dim: 
aum, amiffio v, abandum ,. range Baer ;; ag" 
faa Tab, Stade. 


* Torfóttlegr, difficilis acgvifsu v pe J— 


vanſkelig at erhverve. eller egre ; 
Totfóur, idm. 


Tosta, f. pádex mE en- omeruinpe. m 


Tortryggi (at tortryggis), dabirare, fidem m. ' 


” rt habere, aliquid fufpicari, tvivie-om noget, 
miótante;- iffe (ede &to tík, t 


"Tot 


Tortryggilegr, fupe, siisteit, fe 
troes. dl ind 

Tortryggr, fu) fþicas, mistenffom. 

Tortrygdy f.'afþicio, SRistantt, "Sot. 

Tortryggoi, fidem , Mibtæntfombed. 

Tortjni (et tons), Perdere » Bbelægge ; f 
tere. s. ” uosd 

Tortýniz (at tortýnia), périro, sbelegaeh, qu 
til Grunde.” í E 

Toy =. fe * jagen; nda, jet *i 
gaffel. 2) lacersa, en Rate 

Torvellde, vid torfelldr, . I 

Torvålr, s s. vid. torfvölr., a Afi. p 

- simesur cepe, im sectis doumum, qu Raft, 
fem. lægges over Sårsnfveren, for at bølde 

uden paa: Tagene. ) vulge cemvexisa efir 
gum im necis, wr defidas agva, Grastorveni 

. Rundbøjning paa Sagen, fer at Bandet 
fan falde ned. : 

Tos, n. befsmio, Stapmen, fong Streten 

Toa (at rofi), perum befaere, frisguiirs fans 

- mé, fttebe uden Kraft. 

Tót, s. vid. 16; vid. ótót. 

Tot, f. ramufculis, en liden Qeen, Sw. 
2) mafus v. rofirsw, Onabel, Tryne. 
"Foris n. idem. - Hwår vill (inum tote frama 
ota, proximus qoique fibi, enhver rager ID 
fi. Ba ege; (de rofire. efaricnrium ssim 
dive, wr es de froue fpetasorum, fige 18 
Dyrenes Snuder, mast de æde, fat m 

Smet >: jon. (If Govebet frem). 


oe, 





T ' 
, Mónitin; f. pela Ionifun „sen cen «Dine; fo 
? forretter uldarbejde. von uiv 
Tote, (a totg), fugere v. svømmere,» ful, br 


] 
tømme, ubfae. — TU 


"Tóveggr, 
firucta , fadi, et Gjerbe, opført af Jord 
39 (maa Stene. 

Tóverk, m. lanificinm , Uldaibe de. i 

Tén. fkinn, s. pelis valpine, Serin, Sr 
* bág. 

Tóu-' "yrmlíngr , E vhlpeeila ; Raveunge. 

Töðiafalr; ^s. ópið grar:nis vali; Over ſiodig ⸗ 
. bed af Hiemmemarks⸗Graæs. 

Töðdvöllr, m. pratum: domefticum, ben ajebebe 

Wark, Hiemmemarken. 

Taf; f. mora, exacituio ," Opfold, Hindren. 

9b. í ' 

Tåfra (at töfra) ,- faſtinare, hekſe, forhekſe. 
7TZhadi; magni, veneficnss en Stslömaad, 
(0 wffemefter. 

! qüfrenorn, f. fege, vasa, en futt) tuth 

* vinda: un u D 

*Tofreri, w. magar, en Troldmand. 

Töfrar, ww. pl. incaetamentes. uten, Het. 
ſeri. 

"CFofur, m. pl. infirumente mágica, €— 

Steele, . Haim vardveitti í-fkiódu«pángi 
» ffr fip, fefrememe fus wagita,, in fuer 
eulo pelliceo fervavit, han fornarehe fing. er 
demó Mebfðabít í en Ofinbpefe. 

"Tögla (a: gi). wefigare, smandere tygge | 

Tögla á sinbeðirin , sediefe infare plicu rei, 


me macerit, e terra " , pilis c. 


989 


. gismtege Vn: famme Sing. fe; laa at: wan 

. Bliver fjcb deraf; Alias t8agle, qued idem.sfi. — 
Tölti (at tölta),  rolurim imcedaro; gaa * Da: 
Th, e.agáinsolaseria, Tram — i 
oft, 10) arietprus jet Rite. , 


Ti 


„Tölugr, expedisæ lingte, fnaffom, fjæveftært. 
Fing, fi forcept, en Vang. pad er árténg-/ 


er munni at-toga, difficulser imperrasær, bet - 
er meget vanſeeligt at erholde. to. 
Tånn, f. dew, en Tand. At få tennur, den. 
sire, faa Tender. At Íetia qnn fyri tángn, 
, eowtinere. lingvam, „fætte Tand for. Se 
» tie ftille. 


“Tönnla (at eönnls), mördere, tygge, guave 


"paa. ' 
Tónnlez (at tönnlez), mordlacibus ver bis cersare, 


. mundhugges. . 


Tåftugr, feverus, rrux, afvorlig, bifter. Tui 


vedrátta , aer, imæirir ſtrengt Sir. 

Tötrugr, goimefus pjaltet. 

fon, 5. ceo, il vá hir latter "hu 
2 ið Ee; — t ) 

Tötr, om. dé Mér er verdr leinr "gidr 
drenges” enn allir þesfir fkiptötrar, "ens vi, 
" fors dignior. eff omnibus bis lacerís sáviþur, 

E tapper Sarl ev mere værd, end alle þe 
*forflibte Oe. 

Tradir, f. pl. confepea , —X sefur, 
jarðar, Molde, Ind hegning. 

Tað, 















gjöf f. ögisur, wii fersm exporsatar i. 
. pefena, fub fipimesto, figet mage foret Vni 


398 ” Tra. 
ui ell Crtutureni í La veð Gierderne os 

: bet fotfetré^ 2) bedie volgo, faginario, 

Coen, Seen. D 

Tradjóla (st. tradjóla) , " evaeereude. vonfpercare, 
fefmitte ,- beſadle veð at frede poa med Ses 
derne 757 

Tredka - (st traðka), epis 
træde paa med Fødderne. 

Tradkr, w. crebra. Migia pedum, Vbetipt,- "mange 
Sobfpot pan «t Sted. 

Tradk, m. idem. 

Tif, n7 Énteum, qvo capnz obvolvuss mulieres, 
et Hvidt Serfízbe, fom bruges tif Brant 

"met s Hovebſmytke. 

Tiafali, mm. labor, moleftiá , Arbejde, Travels 

$e. Cg travel, Gall. travail. . 
-CTrami, we srama purida, taabent Gatn. 2) 
^ salus dem, en ond Aand. i 23 

Tramp, s. eosculcario „Trampe, pae. . 

Trampa e rempa). cenclcare, trampe, fparfe, 

Trampr, m egnu fwecuffstor, ene, fom 
, føder pg ſtumper. 2) | idem quod tråd; det. 
" femme fom tråd, 

Trans, f. gras, en Trane. 2) virum, ry, 
Eu 3 glomus, et Stegle.' Trónu-faudr, 
s. ovit imequaliter voftrása, et Faar, fom þar 
ufige fange Kjaveben. — 

"Trana (et trana fér framm), oftensare fo, si 
fig, trænge fig frem. ! 

Traftr, em. soffrum raja, en Rette Sn, 

Tranfeydi, 8. vid tibntifaudr, 





di 


Freia 7 sripina , sónpriophores, fet 
quedrattim , et ficfantet orb. 

Trapp, s. eskerio, Stampen, trempn. 

Treppe, f. gradu, Trappe, "tin. 

appe (at trappe), sakare v. celere, fem - 
pt, trampe. 

Treppr, ww. vid. wem c 

Tråls, m. pretervia, contumtrin, eibi, tw T 
villighed, Qaarbnatfetfeð. a) eonflenin, | 
Borgavenað, Dandriftigbað., s, 

Tráife (at tråde);, corfdeerer hjer t | 
være ftivfindet. - . - 

Troſſo, fr funis.camuabime , axcboralis, BM 

Traflaz (at treffaz), | preserve negligere, m 
- fjbetiss, oi; Dover; - 

, Traffalegr, rer, feritni, gae, nd 
wes. · | 

Dellaſſapr, m. fele wegligemia, uni 
Seid enferdighed. E 

"Prsffifeogion ,cfordfiers ,. utenti, fiii 

Traffi, m vir segligews, en flisbeiies, — 
færdig Karl. 

Tetflagr, contemox, infos tredie, inti 
naktet. 

T⸗e (at trande), cogere twinxe. 2) éf 

isctheoum cratrey fekaaríage. Áðanfteligki. 

Trudi, tendiege, ape — 
* fügen, heb Dt. c 

Traudt, idem ut 7s 

Trsudieió yt. diffeubar, Setti 

Tribe, "inbihic; WRNU, #0ðts, ciel 


- | 
| 


den. 


Ta 


Eri, m fede, Syst, Sii, + 2) færir 
"nr, Gitferhed. 3) refugine, Bilffugts 
Trapilstek, sw. míu; alieserum rerum imfris poF 

Jelfore, fub 
. mii, feng. af eu Ting uden Eierens Bls 
benbe, í Tillid til fang Venkkab. 
Trouſte, fu, fiww/, fabis, ſtondbaltis. faft. 
Tré, m. lignum, iem arbor, et Fre, Toms 
ans 


Tred Ctrad v. tróð, at trods), óakare,. i 


eompiugere , tratmpe, ſtampe fammen. 2) 
" pedibus terere, trabe poa med sbberae. At 
trode undir, peffswm dere, sbelagge. "At 
: troða illískir, drietionibur emare,- fet, 
trættes med en. 
Tree; f féra; en mte. 2) jin in, 
: erem. c E 2 
refin (at treſia), impedire, "inbre. 2) im 
bricarum reddere, item særbare, gjöwe for» 
- wirt, fertumlet. — At trefier, arrriy gan 
op i Treyler. 
Teen, v. liscohne celere, et (idet Salstøvs 
Plade. 2) lacera veftis, pjaltet Atade. Einn 
' héck trefilbå bak, enn annas á fyri, derri- 
sus illi cémto, alter poue, sker a tergo pe- 
pendit >: Ingoelldi, ben ene Pjaft þang for, 
es den anden bag. 
Maffætr, m. pl. rale, Treben. það géngr 


á tréfótum; feviffre admisiffrtrer ,' bet gaar, 


sr paa Træben >: beffpres flet. 
Frsega (at tegi), defiderere, fane, Segraðe. 
Kzegi, m. defiderium, ann. 9) maror, org, 


þrefinmtioae amicirie v. fidus í 


Te 891 


Seebcevelje. 3) Ínjedimestum, iniit, Dye 
old, . Tregi í té, redics semermn, go. im- 
. gedimeutum, quo minus fadsmar ligue, Tra⸗ 


ert, (jer neget; (om hindrer Tracenes — 


-tsvnjng. E orani. 


- CTregde, f. rergiverfoio, Und ſia⸗en, Vagren. 


Tregds (at tregdi), rergivrs fori, . feat 
” tet, vægre fig. 

Tregøn (et tregaz)» fegoefere, stive in. 

Treglegr, sardur, fegnis, (ab, doven. 


Treglegu, sorde, item diffiuler, ſendrægtigen, 


vanfFeligen. 
Tregleiki, m. fegniries, urdies, Genbrægtigs 
feb, Dovenſtab. - 
Frege, 9?mjius, fegnis, nobig, svikið, treg tres. 
Treg-gingr, (égniper, langfom tif gods” Treg- 


- …gtvg kú, vacce marem egre admitrem, en 


Sto, fem venfttlioen (ober. C»: foger Tyren). 
Treggialldi, =. obflaeulym, Gindríng fibris, oꝛheb 
Tregt, f. jwfesdibulum, ex Tre : 

Treini (at treins), perce mi,, m buie 

ligen. D 
"Tseiningr, m.'ves er esque, cum prime 

ficieutes, trange Zaar, Midler ,. fom frugte 

med. Sparfemmelighed ere tilfir€lfclige.. 
Treifkr, diffeilis, vanftelig, fnarverren - 


Treifkleiki, m. conssbæia, Suartnilfingað, 


Opſetſighed, Modtvilighed -— - 
Trefklege, diffeulrer, vanftdigen —* 
gen. eo £X e 
Trélegr, vigider, rris, fh, nanvens 
delis · 


Á 


392Tre 

Tibinsdke, : m. ligniperda,. en Træorm. 

Trémorter, s. pils, en Morter af Træ. Tré- 

^^ wnorter flautt, im. pilum, Morterſtoder af Træ. 

Trénaz (at trénáz), ligneftere, blive til xo. 
2) rigefeere, bliwe fio. Þeirra vinátta veén- 
. ediz , ebrignie eorum anficiria, defiit in omfte- 


vitatem ,. beret Süeuffab forandredes til Dk 


fterbeð., 

Tréormr, w. eredo, sripr, en geri vid. 
"wémadhr 2. + . 

"Tré-teidi, wm. ligma uavism inffrumenta, Okibe 
"Biebffaber af Træ: 

Tréfkór, ís. calceus liynens, calo, eine, a 
Træffo. 

Tréfmád ; f. fabrica lignaria, Sreatbejbe. 

. Tréfimidr, m faber lignarins, en Snedker. 


"Teéfpenie, m. pl. offale, fibidio, drefgamttr. 


"Trételgio, f. ligmariws, en Tömmermand. + 

Trévirki, 7s. vid. tréfæid, 

Trey, f. sborax, en Troje. Treya:á kou 
: teníngi, fermi», Tre paa en Corning. 

Treyfi (at treyfta), cemfidere, (ide paa, fave 
- Vitið til; à teauſt. Ac treyfta får, viribus 
confidere, lide paa fig ſelo. At treyſter til; 
idem. a) probare, seutare manu, ptove, for⸗ 
ſege. 3). confirmare, fabfafte, At treyfta 
vini fint, amice; Mi cowfirmere, gjøre fine 

to Sene ftandgaftige. 

Tiiéreki, m. ligua-cjertiria, Oxivtemmer. 2) 
lius, nbi ejiciumur, Kyften, hvorpaa. Driv⸗ 
tømuter faftes op. — hi 


"friümadr 9, trémadr, selemon; en trúnað, . 


Tro Uc 


1 
Trlldr, bewesli, imskani robore sma 
fært, forhekſet. ; 
Trilli (pt trillo), fariare, im ferrem aget, 
* bringe til Raſeti, forbetfe. 
Teillia ($t srillezy „/ førere, fm í Safe, 
- live forget. ” 


Ttillfka; | f..óvnraliras, Btafeti, Brucalitet. 


Triona, f. rofrum, Quobe(, Teyne. 


Trióri, f. equales ? mis et t Bol, af 
plag. D 8. 

Triti (at tråte), volere, gyrari, drejet, vw 
bes omfríng. „A!ld:æi hey rdi eg tíðua ain 


"nuire, glomar sex volntøri nungvam aede, 


aldrig hørte jeg at mit Nogle var breit n 
fring. t —W Ut 
Teírill, me infrumtasum quoddam lådicem & 
puerile, qvod comtinuó rorotur , , ea Qo. 
! KGegetsj for Bern). . 2) bomo car erit 
"vins, st forfængeligt'uftadigt Menneze. 
Trátle:(at t.ítlað,> gyrnvagari, trilbes emi. 
Tritilreidr, ira æftuans,, rajenbe af Brede í 
Tród, m. tegmen iusgerinnm,,. Mogtt, if 
” Lyng, fom lægges oven paa Tract mt. 
. Oræstørvtaget. . J 
Tråde, f. serra culia. fubacta, dyrfet Sa. 
a) poet. mælir ,. Gu Digterne: er rar 
timiner.- 

Trodinn, V cakarur , Setrebt, Trodinn wá 
callir, vie trira, en banet Bei. T 
Trodníngr, m. idem. 2) lewis cost, hø 

feíbig "Tvang: » 
Treg, a. liner, aloes; er Stage. 


E 


. : | Tro 
o Trómet, "n en Trompet. - 
Trómetu (at trómets), bnciaares Sl í Erni 
þet. 
Trometare, m. Micen, en Brompetblafer. . 
Trón, m. folium, sbrenut, em Gone. 
Troppa (et tropps), fuccujfare, Búmple, ftebe. 
Tros, s. quiqoilie , unpttigt Affald. 2) mere 
*.— eet adulerine, falſte Vare. 9 impedimenta, 
. Frog) SBagafje. i 
Trosberi, m. fernt, eno, en Frog, 2) 
. dimer pro doisqilis, et Teng, hoori Affald 
vbortbares. 
Trolſne (at trofne), difflvi, renis  plefes, 
gaa op i Traevler. 
Tråd, |f. via conſepto ad predium , en omgjærs 
det Synbfisr(ef til. en Gaard. — 2) coufepra 
, pafamrum, Gjærde pm Grasgange. 
- Ttöðkon, f. denegatio, item fuppreffo, Be 
nagtelſe, Trodſen, ogfaa tinbertroffel(e.- 
„Tröll, æ. cops, gigas; Stofb, Jætte. 23) , 
come unmagas en Setfefnefter, Sets. 3). 
malus démon, en ond Aand. Fyrr munu“ 
Þig tröll teka,- prins manes pariere v. ribi 
pereundum eft "fot ville Trolde tage dig. : 4) 
feriis agitaras,- en Befat. — Ecki gelldr hún 
því at hún er tröll; mos eft illi impurandum 
quod fariis agiratur, hende fan man ilke tile 
regne at hun et beſat. 5) mosftra, uhyre, 
SBanffabning. — Tröll erd rikis- -manna gér- 
femar, magaaribur moæfira fant in Pyerio, 
'fore off. fette for Pris paa Banfabnins- 
gw: Tröll kom þer mili bófs eg heima; 
Anden Del. . 


iura fer et fore perictlen -erat der var 
» Bare ovetalt. 


"Tröllaokinn, ^ brutaliease immanis, fom hið 


Troldom þar fanet Sthrke. 
Trdllahlad, s. feptum gigantum (fic verstur 


Jepta sariva rupimm), et Troldgjærde, faalebeb - . 


-faíbes Klipper, fom af. Naturen have Form 
"af et Gjarbe. ” . 
Tröllíkapr, sm. færor -gigantens, . Sberferfegano, 
Sötenmoð. 3) furie agirantes, Borheffen, 
Befettelfe. . 7. ' i 
Tið:lRegr , moxfirofury fom et bud 2) im: 
i meni, uhyre (tor. . 
Trönur, f. pl. arfsctaris, Opſtandere, Stot⸗ 
^ ter. Tialld-trönur,- sprectaria textorioruðn, 
Opſtandere i en Telt. Sögunar-tiönar, fer- 
vatoria machina, Ópítandere til en Stillads, 
hvorpaa Tommer faveð, et Savelad. 
Tröna-fíli, a. clupea teres argem:ea, Anfoé, 
Bykling. 
Tröppugíngr, w. feala, tray, Trappegans · 
à) gradstio, Gradegang. 
Trá, f. fides, Tro, Troſtab. 2) religio, Re⸗ 
ligion. Ar balida edr brióte trú, fidem fer- 


våre vel frangere, Í Holde eller bryde fin Tros - 
At günga af trúnni, religiosem mn: - 


ab. 
. sare, apoftasizare, falde fra fin Steligionés 
^ Shefjenbel(e.. 
"Trúadr, fidelis, troende, (om þar en ftaðig Tro. 
Trüsr-brügd, s. pl. religio, Religion. 
Trósr- jítning, f. (ymbolum fidei, Troes Ber 

fienbelíe, : 
Ddd. 


N 


393 





394 Fra 


Tafar-nidingr,' m. epoflatà,. en fom forambter 
Religion, en Affalden. ^ 

Tråarvilla, f barefis, Kjætteri. - 

Tråfaftr, conſtons, fidur, trofaſt, Kandhaftig. 

Trufi, w. confufio, Forvirring; alias truml. 

Trufa (st trufla), confundere ,. forvirre. 

”Trufladr, trumladr, egre Abi nſcui. feret 
„tet, fottumlet. 

Trúgiarn, ereduls;,. fettroende. - 

Trúgirni,. f. creduliras, kLettroenhed. 

Tråi (trádi, at trúa), credere, tte, 

'Ttúlegr, verifimilis, trolig; rimelig. 2) cam. 
didus, oprigtig, ærlig. . Þeir fýnaz mér ecki 
trülegir, fufpecri mibé fumt, be forekomme 
mig miðtænfelige. 

Trúlega, vere, fidelirer, iSandheb, troligen. 

, Trüleiki, o. éemdor, fideliras, Oprigtighed, 
Troſt ab. 

Trålofa (ot trúlofa), fþomdere, defpondire , tros 
love, forlove, — Trülofud mey, virge de- 
ſponſata, eu forlovet Ms. 

” Trålofun, f. fponfalia, Strofoveffe. 


Trályndi, sm. candor, Trofaſthed, Sietffaffens . 


fe. 
"Trülyndr, «aadidus, infucatur, seffafa, o ops 
tigtig. 
Tråmadr, religiofur, devorur, en regit, a aur 
bwgtig Mand. 
Trumba, f. fympemum, en Fromme. 
- Prum carchori, en Havkalos Cube. - 


2) ro · 


uS 


nióla-trumba, caulis angeles Stilten af en . 


J "gets 


: Tryggi (et tryggis), fidem ceneiliert , 


vo Ty: 
Trumbufhgari, ww. tywpsaiffó, en Troume⸗ 
flager,” 
Trumbe (at trumba), ræere, falde, ftyrte hed. 
Trümenfke, f.vander, deli, — 
Troſtab.. 
Trånadr, sw. fdeliras, fiducia, Treftab. 
Trúnadarmadr, intimus amicus, a coufiliis føre 
tieribn, en fortrolig Ben, til Gvem mur 
Betroer fine Hemmeligheder. 


- Trúr, fidus, tro, oprigtig. 


Trúfkapr, m.-vid. ttúleikr. 


” Trúfs, m. impedimenta, farcina, Ste, Baʒen 


At binda trüfs vid einn; | fecierarem"inirn 
communi farcina uti, indgea Borband med = 
Tiúfsa, f. iden. 


. Trygð, f. fides, piens, item pis feriti, 


Troſtab, Trofaſthed, opfaa Bred, Gifeith. 
Trygdrofí, wm. fedifragur; isen proditor ski, 
en Fredsbryder, gorrabet. 


Tryggrs fus, fiitlis, tro, trofaft. 2mm 


im rto, ſikker, í Sikkerhed. 


- Trygde-hringr, m. amnulus pronsbns, Soie 


ting, Forlovelſesring. 
Trygdapents, m. arrba, Befteprnoe, th | 
pant. : 


| 


NE 


fe Troffab, betrygge. Tryggia vini (ist, - 


amicorum fidem confirmare; gjøre fine Gr 
ners Troffab ſtandhaftigere. . 
Trýgill, m. cafcujum parslum , linser, et (it 
rug; 2 trog. - 
Trýni, s. virum, Qryne, abel; Í óð 


Try 

Trýppi,. s. vid. trĩppi. 
Trys, m vii. tros: - - 
Tryff, f-vid midt. : z 
Fræds (st træða) ,' virgar cefpiti pecterum far 

ficere, Vægge Rié-under Grenføærtag. 
Tåda, f. tubas; et Hør, tn Sub. 
"Tudrs, f. vefa, ew Ofinbpefe, Blare. 
Tveggia åre timi, biemsinm, en: ib of 2 Aar: 
Tveggis. álna, bieubiralir, 2 len (ang. 
ÍT veggia daga rími, bidenm, en Tid af 2 Duge 


- Tveggja fóta, bipedalis, a Boð fang. 


Tveggishandsjárn, feslprum Gimawubrianm , en 
niv med 2 Haandgteb. i 

"Iveggiaheftavagn, bige, Vogn med 2 Heſte 
ot. 

p mánada, bimeftris, a Maaneder game 
mel. 

Tveggiamanna fer, s. biremis, et Skib med a 
Mater >: fvetpaa 2 kunne rot. 

Tveggismaki, mæ. vir duplaris, fem far abe 
Mands Styrke. 


"Fveggia-nátta-timi, binocrium, en » 26 ef 2 


” Setter, 
”Tveggis-potte- mælir modlolus , Maal, fem fot 
ber. abe Potter. E 


"o Tveggispanda, bilibris, form vejer abe Pund. 


Tveggia-ftranda-járn, ferrum amcepr, tvetgðet 
Serm; vulgo vif amcipiris es magne. refolu= 
sionis, Almindelighed en, fom er berede til 
alle Ting. 

"Tveggia-vega-måt, s. pl. bivivm, et Sted, bvor 
„aðe:Bele metes. d 


Tvi 395 


Tvéggia þver-benda, bipalmis, a- fyenber bred. 


Tveir, due, item bini, to, tvende. 
Tventíing » f. binio, duplio Fordobling, bet 
* bobbefte. 
Tvennir, dupli, biui, gemini, tvende, 2 Par. 
Tvennr, duplus, dobbelt, tofold. 
Tugga, f. offella, placenta, en Mundfulb, tug 
. get Bid. 
Tugt, f. difciplina, Latdom, Optugteffe. 
psdor, Undfeelfe, Tugt, Xrbarhed. 


2) 


. Tugta (at tugta), di/ciplinari, optugte, ops 


brage. 50€ 
Tugtan, f: pedagogía, Opbragelfe, Optugtelfe. 
Tugtmeiftari, m. magiffer morum, en Tugtes 
meter „. Dpbtaget. 


Tugthüs, s. fophronifterium , ente Sbr 


ning, Tugtýuð. . 


. Tugr, m. swmerus, et Tal; valgo mumerus de- 


marie, decas, ital, Rat af íi vid, ti- 
tugr. 

Tvíbakadr, bifcectus, abe Gange Bagt. Tvi- 
baked brauð, pais biſcocut, buccellarum, 
2bt Gange bagt Brød, Tvebaf, Ofontog. 

Tvíbentr, vafer, callidus, varius, (iftig, fm, 
unbetfunbig. 

Tvibrotinn hríngr, ausalus- dkr en dobbelt 
Ring. 

"Téibüree, s. pl. genii, Tvillinger. 

Tvíburasmerki,' s. idem. . 

Tvíbýli, s. predium prim, [7] Gun, 
fom bebosð af 20 Familier. 

Ddda 


un 


— 


' i 
1 


396 mi oc . . Tvi 


Tvíbýlismair , colonus parsiarims, (om bebor rrbendi (at  tvíhenda), . ambekur manila: uri. 
en Gaard med en anden. ' pres fvinge, gribe med Begge Oander. 


„Trúbytng, Fi vorago, abyffüs, et Ov, Afs Tvíhöfdadr, biceps» bifrom, fom har 2M He⸗ 


stund. 2) empbicupella, et ftort Sbeget með c ber. 

en Bund í Midten. . - Tvíbyrndr,, bicervis, foni Bar abe for. 
Tvidrægni, f. diffdium, diftordis, Menighed, — Tvíklifa (at tviklifa), irerare, hins vitt p 

Mfambragtigóeb, Tvedragt — í fers eadem urba, giehtage abe Gange & 
Tvidrægr, difcenveniens, in partes srabens, uenig, famme Orð. - 

ufamdrægtig. . . ” Tvíkfofnn, éifidur v. dichetemus, stíf, 


"Tvidyradi, biforis, fom far 2be Dotre. Twi- — Tvíla (at tvíla), dubitare, ombigere, tvivle. 


dyrud kygkin; semplum biforey en fire, Tvilitadr, bis colore rimus, fom er togaski 
fom Íar abe Dorre. ^. farvet. ag 

Tvídægra, f. opus v. iter, qued exigir binos dies "Tvilir, bicolor, torn 
masurales, et Arbejde, eller en Rejſe, fvors — Tvillaus, certus, sé, upaatvivlelig. 


tit udfordres ade hele Dage. hl Tvíirádr, asitpi, ambigenr,' fololfom,. fb 
Tvieggiadr, ascepr, tueegget. Tvieggisd ſrerd. raadig. . d 
gladius ancepr, tveeget Sværd. 2. -Tvílan; f. dubitatio, golrirn. 


Tvíeln, duarum ulsarum, abe Alen (ang. Tvieln Tvilyft, prilyft hús, domus biftega, sriftegts 
Méreft, lintea dnarúm ulnarum latitudime ;' fat et $u, fom ér 2, $ Loft þei. 
red af 2de Alens Bredde. í Tvimennínge , bini, abe Menneffer,, et Pa. 
Txifüófr, bifer, fom bærer 20e Gange, er Þeir drueku tvimenning, og var blotsd om, 
er dobbelt. feugtdar. Tvífriófr eplatré, ia. — .— bími forte 2x eodem .cornu bibebant, be nl 
Jus bifern, et Xbletre, fom berer abe Gange parvis, og, kaſtede Lod om bet, Þri rids 
i tyimenning, imi eodem egvo ufi fast, W 





em Aaret. 

Tvífættr, bipes, tofebbet. rede 206 paa en Heſt. 

Tvigilldi, m. daplum, en Ting, der er. x fáa ES Txímeli, sw. pl. variantia vera, rwmor varist 
fom to, gjælðer for to. - v. judicium ,, de re aliqua , forfBjelige Otur 


Tviheilagr,. bifeftus; dupla ratione fefins dies; — ^ mer, Kygte aller Dom, om en Ting. Dé 
hellig i 2ðe Henſeender, dobbelt hellig, 2)" orker tvímælis, varía paris vosa, bet fir 
tvíheilagt, dicirur, wbi duo. conjuwetim dies aarſager forftjellige Stemmer. þad leikr á 
"feli funt, „geð naar ade Helligdage følge tvimzlàm, verians rumores, bereim gaar fin 
pes hinanden. — 19 ffiillige Rygter, það tekr af tvimalio, re» 


| 
på | 





. i T t H 
„ið rto fo v. cenclamenm fict, bit Bein. 
ger Sagen til Bished. - 
Tvítmælis - madr , „ir Silingvi s. et tvefungst, 
fall Dennett. " 
Tvinnadr,  combimatus , forenet, feumenfejet 
Tvinna (at^ tvinna) , duplicare ,' copulare y for» 
-, boble, fantmenfeje, tvinde. 
E Tvinni , m. filum duplicasum, dobbelt Garn. 





1 Tvivl; Uvished. 2) bis cramben cogvere, 
opfange, optygge; vid. nra. 
Tviqvæntr, bigamns, to Gange gift. 
Tvírádr, tvíredr, amceps, obfcurus, dubiur, tots 
tybig, met, teivlraadig. 
Trilage fbi mon conflans, fom iffe. ftemmer 
^ overens med fig felv. 
"Tvifkéfdr, -bipennis Gdjeat.), tvergget, gato 
til begge Gider; à íkafi. 
"Kvilkéfd öx, bigennis,' eg tini, feret 
Olfe. 
Tvífkéfid draps, ode duplicarn, et Dobbelt Digt. 
Tvifkinnångr, "m. curis - fordida , Javamofa , 
fjallet, bobbelt Hud. . 
Tviftra (at tviftra), im duar partes. feparare, 
edffille í abe Dele, atfplitte. . ; 
Tviftr, fæbrriftis, nom fimplici mente bilaris, 
ſergmodig, iffé ret munter. 
Tviftr, m. laneum fili duplici textum, Tviſt 
Cetflagð" Tøj af tvundet Gårn). 
Tilir, m. (í fpilum), das, Qotn 2: ( oit 
fpit. . 
"Frifris, Hr, tvende Gange 


^ 


E 


"Tvínóre (et tvínóra) vid, Berere, incertus, være- 


Tun $92." 
Tvifvarfinnum , idem. 
Tvífgnn,- vid. tvínæðr. 
Tvítek (at tvítaka), iterare, síentage. 
Tvítekinn, ite-ums, slentagdt.. 
Tvítentr, 'bidenr, fotanbet. 
Tvífindadrg bifidus, tvegrenet, tvelleftet, 
Tútóli, 'm. bermapbrodisus, en Tvetulle. 
, Tvítóladr, idem fed adj. 
Tvítugt, vicenarins, viginsi annorum, 20 Hat 
gammel. |, 
i Tvivedrångr, - anctpr vi minax cdlum, tools 
femt, truende ejr - 
Tvíærdr, bimus, abe Aar. gammel. 
Tukta (at tukta), vid. tugta. 
Túlalegr, flipidis inſtat, rudis, plump, gtov. 
Tli, m. flipes obiuſus, cognar. peli," en ftump 
Stavre, Raft. : 
Tulke (at túlka), inferpretari, tolfe, fectoffe, 
udlægge, 2) procurare, beſorge, drage Om» 
forg for. - 3) allicere, (offe, fortoffe. 

Túlkr, s. interpres, gortolfet, en oif, .2) í 
mediator, en Mægler. ' 

Tumba (at tamba) , cadere præceps, (torte hos - 
- webfuíbé; vid. tramba. 2 

Tún y, 9. viridarium, pratum domefticum , Hiem⸗ 
memarfen. 2) olim: eppidum. í Angl, town, 
en By; fic figtin, gvafs figan-tün, eppiduns 
Odini, Obinð By. 

Tuudra (st rondro), cesflegrare, me, ſtaa 
i /Lue. 

Taundr, #. fomei, creminm ipehrium, Tønder, 

Byefvåmpe i 


sa * 


298 i Tun 


Tundr ör, fi malle, , fagierå mon a 
Drandpil. 
Túnga „fi lirgva, "Tunge. 2) id. qvoil nes. 


Tångardr, "mm. fepinentum viridarii, Gjærde ^ 


omfring Sjemmemarfen. 
Tångi, s. luna, Maanen. 
en Kreds, Stunbing, en rund Stive; vid. 
Limin-tángl. 
tímum, seque obfervar curfum folis imerdim, 


mec moctu lune, han bryber fig hverfen om, 


Dag eller time Nýtt v. nýqveikt súngl, 

movilunium , - meomenis , - 0p s Maane; 

prím. Halfvaxid tángl, /uma creſcent, ado 

lefeens , Libboſa, forſte Kvarter, (tiltagende 

Maase); vid. qvartil tüngls. Fullt tángl, 

» plemlunium, luna  permóx, Guld sMaane. 

Hálfþrotid túngl, luma decrefeems, cornicu- 

lata, fenefcens, falcara, defiens, fiðfte Kvar⸗ 
ter,. aftagende Maane. 

” Túngla-hleup, v. menfes pregnamium-iu lac cos- 


a) erlis, difewr, á 


Hann fer hverki at tüngli né“ 


vid,” 


^. 


verfi, ben maanedlige Stenfelfed Forvandling ” 


til Melk 606 Frugtſommelige. 

"Tünglemein, s. menfirgus morbus, ben maar 
nedlige Syge. 2) epiepria Iunaricorum, Maas 
nefþgeð Cyilioft. 


Tángl-gángr, s. curfur lanæ menjar, Maa ⸗ 


nens maanedlige Gang. 

Túngl-ölld, f. ocu hme , Maane⸗Cyhelus. 
Tünglfiükr,  Inkaricus, maanefyg. 
Túnglíkin, s. lunatio, fplendor lune, Moane · 
IK fin, 

Töinguband ,' 2, lisgvarium, Tungebaand. 


Ter 


Tóriga - blediti CS: Mads. ud lingoe, Ae 
fpibft. 

Tünguferi, ms vid. máteri, 

Túnga-bvafs, diferrus, weltifenbe, 2) lors, 
flabbersorren, fjeveftart, fom fe godt Bund: 
læder. 

Túngalans, eliægvis, fom ingen ime er, 

- maaffeé. . 


Tångumål, s. lingva, Sprog, Rümoemed. i 


Tútgu-rætur, f. pl. bafis v. radix kingve, Tum 
geng Redder, Vilt er at eiga undi? túngu 
rótum hans, 'frerera.prodere félirus eft, þan 
plejer at forrande Hemmeligheder, derfet et 
bet ej godt at betro dem til bani. * 

Túngu fkiædi, ^u. calumuia, „ Bagvaffelft. 

Tüngutk, s. vid. málfæri. 

Túnguvarp, #. incomtinewia Høg, Sladder 
vorrenbeð. . 


Túhkrepia, f. tremella pha? tófu, etv | 


fald (en Ut). 
Tunna, f. endur, dolinm, "n. Tønde. 


- Tünvillt, m. virideriwm vile, en Bu 
Siegmemarf. Dog 

Tvöfalida (at tvöfallday, duplicare, duplare, 
fordoble. 


Tvåfalidr,” duplex,” dobbelt. — Tvöfalk mtr, 
duplo majus, tob6tft faa meget. 
Turfa, f. egvas Wügarorius, imwnlis, ew udg" 


D ^tig Heſt. 


Tum, m. særir, et Taarn. 
Turna (at turns), imverreré, omvælte Allt 
hefr þetta- tuenoz.um, omia bac ie 


— — 


m N . "Tof 


w fame, alt bette er omgjort, bmveftet, for 
andret. D 


Tyr 399 


. Tygg (tågg-v. togdi, hefi tuggið, at tyggis), 


mandere, maftigare; tygge; vid. togga. 


Turnari, m. eques surricola, en See, Sti - CTygt, me decas, decurio, et Antal af ti; eið. 


I der. 
Turnera (furi), toruamentum exercere, 
turnere). 
Tusnimenr, [A tétsamentam y ludus egoeftris , 
egviria, Turnering, Ridderſpil. 
í Turtiledáfa, f. tursur, Turteldue, 
Tufk,: s. luca, Bryden, Kamp. 
"'ufkez (at tufkez), k:tari, Brydes, fjempe. 
Tütl, s. derracio minima, Nappen, Pillen. 
"Tutle (at tuis), roffro qvatere v. avellere, naps 
pe, pille, tage til fig meb Nabbet. 
Túteygdr, exopbibalmu: , fom bar udſtaaende 
Øjne. N 
Tåtinn; sumidur, opfeotmet, ophovnet. Tütin 
^ augu, eli emimemes, udftaaende Dine. — 
Tútna (at tútna), rwmefcre, hovne op; ops 
S0 foulme, a 
Turugafti, vicefømus, den tyvende. 
"Futtogu, vigisti, tyve; à tveir er tugr. 
Toitugu-Ar, vicemsium, tyve Har. 
”attugufinnum, viées, töve Gange. 
„Tútr, m. eraffum corpus, et flott; tyft Legeme, 
Tvævetr, bimus, 2de Mar gammel. i 
Tý, sm. vid. plögg; vid. reidtý. 


^ uðrufte, tilaudfæite. 
Týsdr, perums, armas, udruftet, bevæbnet. 
Týá-hús, armememarism , Eojbut..-- 


s- 


Týs (at tjs), infraeres armare, bevabne, 


tugr. 
Tylor, f. 
dula. . 

"TyMt, f. dodsens, et Antal af tolv, en M 
et Dofin. 

Tylftar-eidr, duadecem reflium juramentum, Tolv 

=. Mændé Gb. 

Tylla, f. canicula, en Tævehund; vid. till — . 

Tylli (at tylls), vid. tilli, Par mátti tylla | 
yfir mýrarnar vetrarbrant ,.. egre vis &yemali, 

perviæ eramr paludes, man funbe með Mob - 
rejfe over Sumpene om Vinteren. 

Tyndre (at fyndra), frintillare, gniftre, fans 
fle, udfafte Gniſter; á tundr. Ná tyndrar 
illfken Úr abgum hans, jam flammam ili 
ira eculi, nu, funfle hans Øjne af Vrede. 

Týngla (at t$nglo), vid. tigle — 

"T ni (at týna), amirtere v. perdere, tabe, mis 
firs á tión. At týuaz, perire s tabes, ber 
lægges; vid. tíni. 

„Typpi (typpti, typpu). 
Top paa BR  - 

Typpi, "a. fummires ri, op, Gpidfe; Þið 
toppr. At hefa upp Á einum typpid, ads- 
latioms.inefcare aligvem, (migte for m, tef 
en op til Styerne. 

Typpilyndr, irscundug, veedagtlg, 

Typping, f. vid. knipplingar. 

Týr, týfa, tý, deefter foprensriovekam, Marr, 


pl. agen, Dette, Etjul; vid. i 


Foftigare, topys, fecus 


Mordboernes Krigegub. 2) fima. praclera, 


€ncemitim , bersmmelige Rygte, ater. Falli - 


per elle til týls og tíma, omnia ribi iw bes 
morem et felicisasem cedant, gid alle Ting 
fafde ub for dig til Hader og Lytte. — Kriftr 


mdr t$ og traufti, penes Chriftum eft bone 


rom et aniwum confidentem dare, Sitt. fan 
sive Habder og Sob. 
Týr, m. saurus, en Tyhr. av 
Týranni, m. tyrannus; én Cytan. 


"Týrat v. úrar, m. pl. viri i fen, for ott, . 


Helte. 
Týra, fox obfcura , tenera facula, fvagt Lys, 
, en liden feast Srenpenbe Fakkel. PEE 


Tjeenb, ws ultintm refugium viri forrir, re í 


alias defpeyata, tabula 'naufragit, en tapper 
Mands fiðfte Tiflugt; en Plante of et Krans 
bet Ofib, 2) res renerrima, trange Saar. 
Týreygdr, fþlendemes hibens oculos, fom þar , 
flare, Øinnende Oine. ^ 
Eycfür, eefpire. zectut, dalket méb Gronſoer. 
"Tyrfi (at tyrfa), cefpite enn, tætte med 
Gronſver. 


Tyrfingr, w. pércaför ,, defer, en ber 


. lægger; qvafi tyrmiogr. 

T$rhraofir, forrifimus, overordentlig tapper. 

Týri (at týra), egre petere, ftaa halv mafen; 
vid. tóri. Hann týrir- augum, crifyar 'pal- 
pebras, han bar Øjnene halv aabne. 

Tyrkir, m. pl. surce, Tyrker. 

Tyrkland, s. Seysia Aflasica, Tyrklet. 


Tyrmir (at tyrms), je rvinam vergere, hælde" 


Tek E 


"di Bald, fbelageeife.  Höngim tyrmir, is 


ruinam tendir, han ev paa Vejen til Øde" 


laggelſe. 
Tyrmíng, f. 
Onde; , Motte. 
Týrviði, s. vid. elldseeyti. — 
Téfptkr, fipiemifimur, Sverordentfig við. 


' Týlsdagr, dies martis, Tirebag. 


Tyilingr, m. paffer, en Spurv; vid. niin. 

Fytla (et tytla), vid. tutla.- 2) diminue 
formindífe. 

” Te (tdi, hefi tíð, at tá), epli, if 
vere, oplofe, uðvífle.. At.tæa ull, carpet 
lanam, taſe Uld. Dot 

Tæ, m. filum, Garn. 2) flirpr, ramu, Ont, 
Weit. Af því tæi, ex codem genert, ri 

, bet Gags. 

Tzfa, f. vulpes, en Suv; p" tófa. 
Táfill, m. canda vulpis; Stevené Sale. 2r 
nieuImmentum : Hale, Bagdel. - At nå í orf 
ipn, pemiculamemum arvipere, faa (at bez 
i En. 

Teki,, n. pl..occafro, Lellighed. 2) lafirvmo 
Stebffaber. 3) facultas , Mid ler, Format, 


ingravefcens malam, et tiltagende í 


Evne. Eg hefi eingin tæki til pets, infr . 
meira mibi defunt, jeg mangler Medftakr , 


bertil. — Henn hefr tæki á því, fecuri 

im mann. eft, han þar. Haað til det. 
Tækifæri, #. occafio, Lejfighed, - At fete tek- 
- fær, occaſtonem arripere, paſſe paa, git 

feillggeben. .' ” 


^ Uj 


j 
1 
| 
i 
| 
| 


“, Tek 


Tékilégr , - foleramdur , taaleftg: 
fibilis, fom tan tages fat paa. ^ 
Tekr, idoseur, aptus, asteptabilir, befvetn , bes 
lejlig, antagelig. Y tæksnn tíma, ao sem, 
- poré, paa bekvem Tid. 
Teldr, circumsentor, decepit, bebtagtt. -— 
X Felt (at tæla), decipere , folge, bedrage; 3 tál. 
Teling|. f. deceptio, Svig, Bedrageri. - 
Temi (st tæme), exhasvire, evacnare, tomme, 
.wifsmmg. At tæma fiódinp, merfupium ex" 
^ morire, tømine Pengeroſen í 
Tæpilegrs brevis, fort, 2) parcus, expos, 
. trang; áparíommetig. ; 2. N 
Tæpti (er cæpta á), poſt primam arricnlarionen 
- seem. fupprimere, ſtandſe midt i et Orb. 
- . 8) digitis pedum. «gre infíki, Rea paa Seen 
; e BanfKeligheð, - 
Tepr, cngafias, orcrur, trang, tre Höggið 
nådi tæpt til, iemus parum auigie, Hugget 
;emto meget lidet. Mergir géngu þá tæpar 
st, muli rm remiffius. agebams €. oppugsa- 
err, mangt angtebe de með mindre Efter⸗ 
tg. | - ^. 
Ter, limpidus, clarus, acerury tior, ten. Ter 


2 apr 


- Vi, fi terror, tet. 3) periculum, gate, 
þeim brá vá fyri grön, pre foribus pericu- 
lum v. terror érat, Ve vate komne Í pludſe⸗ J 


ots Bury alas vo. 2 
Víbreftr , m- fragor, ex de letbali þei 
, m Ded, 


… Få 


vatn, egva limpida, fles Vand. Tent hanång, i 


mel actus, fiar Homning. 


. Teri, s. comubernium, couvictus, Samliv. At 


komar Í tæri vid einn,. is coetsbersim alis 
» cujus venire, eve fammen med en. 
Teri (at'tærs), prebere , famem futs tere, 
Geftriðe Udgifterne 
Téripeníngr, m. vid. fkerpenipge. tts 
Tærilátr, delicatur, mumditiem affeceane, pæn, 
ait for in. 7 


Tarilæti, #. 4 ectátio mumdisiei , | fune t 


bed; àter- : 
Tete, "f. larugo, Laad, fen) 
4vid, en Gmule, Henn á eingva tatu af 
filfri, wibil argeati bebe, fan Load en 
Smule Sølv, - . 
Tati (at teta), dilasire, lacerare, ffibe, ſplitte. 
"pluffe fra hinanden. 2) Aaißeid vácorti 
* tæfe Uld, ojste Udarbejde, At tæta um 


2) minum 


, einn, ad bomam frugem ducere, foa. dir til 


* et blive friftelis , ordentlig, — Ecki går ég 
tætt nm hann, ili bene confulere mon por 


fum, jeg. tan iffe faa godt af Gam. mu 


' Tetingr, w. rude lamificium, grovt Wfdarbejbe. 


vis, time af et bølge Slag alias vg 


„breftr. . 
Vad, s. vadum, vabefeb; et eutelt Stad, 


"vor man fan vobe eller ride over en Gv, 7 


Vadid vir naumlega fært, uidwms vír pae 
Eee 


- 


492 Yd . 


;Prabile erat, Sgabeftabet funds. med Ganffe; 
lighed paffereé, At sida (fyrít) á vedid, 
: aleam v. glaciem seutare, vide forg over Va⸗ 
beftebet (prøve: eytten). 

Vada, f. <oncurfus v. mulsisudo áimaliuns; en 

. fheugbe, „Gaðkmenfimlen af Dyr, meft 
Site; inde: vödufelr, pboca, cum særmarim 
- sempeflibus marsiis, ffnus occupst, en ob 
Salhunde, fom ſoge inb. i Fjordene. 

" Vedberg, s. præcipirium aucpum, et ſtelit 
Bjarg, vor Bugle fanges. At vere á vad: 
bergi, excubisor effe, faa paa Ubtit. 

Vadall, sw famem meabiles en Aa, hvorover 
, man fan vade; alias vadill. 2) agve vada, 


efinvinm vodofém et bredt og grunbt Band, - 


fom man fan vade over. 
* Vedandi, se. idem. 
Vaðar-þalld, ar, — funem "m irac- 


„r tandi, Maade at holde en Güite(ine. Hang. 


"kann. eckj vadsrhalldið, fem pi/catorium 


. tractare mefsit, han forftaar Mfe at obe en 


-. güfeline. ^ 
- Vadbeygis, Fi elveolus iv fralmo, per. 7 qum fur 


sis pifeitorum reciprocatur, eg liben gorbybr - 
ning eller fure í Aaretolden, Hvori Gilles - 


^ inen træffes frem og tilbage. 


Vad-dráttr, m. racens funis, bet at.tratfe et ^ 


- Sow frem eller tilbage. Deir gátu nád mönn- 
^ "wm med vaddrætti úr fkérinu, Lemines træ 


tim ex foopulo falvare pomeruss, te ft gob, 


„- fane raddet (ro. Oitieret ved at fafiq et Ten 


PU 


Vefnínge, s vid. vef. 


ET .. 
Vedhorn, =. pisa pecsprules pifcium, cum Mg 
veniri fuperiori, Fiſtenes SbeoRfnuer, md. 
ven -Del af det seerfte Stykte af Marin. 
At komaz upp í vadhern. vid”einns irretirt, 
beſnere, inboifie, fange en. | 
Vadmål, s. pannut vulgaris, Vadmel, gre 
. Mibentaj, gvafi vodmál pr. menfura vage — | 
ris panmi, egentl, Maal paa Gabel, 
Vedfteinn, w. belig, st Dybled. 
Vadr, =. funis coriarius, pellicene, en fu 
fine af Skind. 2) gvicungve furi, ethvert 
Tovw. 
Vaf, =. involuerem, ivvolswom ; Geb, Si 
fosbning. 2) rama, læt; vid. fyrink 
Hann er mikill í vöfum, sevofur eft fob ve 
Þibur, Han er før, kjsdfuld. Minni væde 
på í vaf enn menn hugdu, minus profus, 
' quim. fpernbamus; bw ev iffe beu man jo 
ventet. 
Vofa gépill, - w. infans mig eftur, sem 
= freðbarn, 
Vafolaus, ceris, indubins; víð, utviyl(om. 
Vafi, w. dubinm, dubisatie, Tvivl. 
Vafi (åt vafa), fupretimere, iege ud er; 
vid vofi. 
"Vefinn, intricasns, imvolems, tubfosbt, b 
vitlet. Vafinn löfum, kanſtum, vi, em | 
” gibus involusus , laſtefuld, finftfærdig. 
Vafla (at val), „sið, vamla v. vambls. 


2) duis. reso, 


iplius Befaling. 


væ 


Vøbra (st sifri), dere væguri; egre e 
gaa meget fato, rotte affted. 

Vafurlogi, m. pervigil; prre flamme mee 
preftigie , Reofenerenbe nt, Ysoftems Edi 
teri R 

Vaga (at vega), vagari v. varicore, tín, gen 
fagte øg valtteude. Vega um baul, beruis. 
forum more ditaricare , gun. fom bt der have 
Brot 

' eng (st veggi), aað "egiraðt í visse. 

Magen. f. coto, Socunsbnla, m Bugge. VUgga- 
barn, s. isfans, Barn, fom ligger í Vugge. 

ic Vöggaqvedi, =. — pueri, Suse, 

Veggn t voggra), vid. vage. í 

"eph, s. colomelis arrectavia , te falls, a 
fore Stotte, (om fetteb even paa en Ting, 

* fe at þefðe en anden oppe. - 

Vegl í enga, fifewa; prerygien, en jube, 
Qn ttaðfer fig ovef ORG - ' 

Vagn, m. currus, planfirum, en Beg. Opinn 
vega, effidem, em aaben Bogn. Beft ef 


Jbum vigni bem at aka, eebuf impro 


-serifinum eft donnus redihe v. pericals fe fub- 


letöbera, det er bebft at age Diem í en gel” 


-Bogt, foam í Gitferhed, unddrage fis fer 
Bare. 


Magn. á himnum, erfa caleftis mjer, p 


vognen d et Stiarnebillede. 

, Vagte-Laiiór ; s. cerpreieriw, en Ce zumeger. 
Vognborg, f prepugmculom v conjutrcis curri- 
bus, et Sbofoaef af fammenføjde Bogns. 
Vegnheflar, mx pi. egi vicarii, Begnbefte,: - 


Vik 403 


" Vegnhbimin y m.-oedtreum,  Gegubimutel: 


Vegrünadr, m. esriga, en Kudſk, Vogumand" 

Vagníktöflt, s. flridwr rorerum, Bognhjulenet 
ferm. Aullen. 

Vagufléd, f. orbita, et Hlulſpor. 

Vagnftöng,; f. remes, en Vegnſtans · 


. Végra (ar vigr), vid. vaggre. 
Veka (at. vaka), glaciem perferøre, efi 


Bugge Hul paa fen. . 

Vita, f. vigilis, en Vagt, Vaagen. 2) Íren 
ratio, Nattevaagen. At hallda vöka fyri 
fir, = fomite alffineré, Holte fig fra Oron. 


E Vakandi » vigilens, vaagen. 


Veki (vikti, at vaka), vigilare, vaage. At 


v<ka vid liós.á nætur, lucmbrere, vaage vm 


' füatten veð Lys. At vaka alla nóttina, im 


Jomnem decere mocsem, vaagt hele Natten. 


At vaka yfir, advigilare, vaage over noget, 
Vakinn, induftrins, fedulns, flittig, vinbftibes 
tig. Vakinn og.fofinn, perdins et perwox, 
baade Nat og Dag, vaagende og ſovende, 
Vakinn v. nåttvakinn vindr, vensus permox, 


7 Bind, fom blæfer hele Natten. 204 


Vacka (år vecka), vagari, gao.etmfring, vanfe. 

Vektà (at vakna), -expergifcere,. vaagnt. 

Vekt, fi vigilís, éxcubid, encubario , Vagt⸗ 
hoiden, Bågt. 

Vskteri, s. vigil, cufler, en estie; €t; 
vagt, " 


| Vekre (t "em. eufedire , frena vet, 


vef: 
"Ba e P a 


" 


404 Vak 
Vikan, vöktun, f. cwfodia, retis, 
Varetagt. 7 E ' 


Vaktela, "f. comrmix, orgyx, smi vagtei. 
Vekt-plárs v. ſtada, coſtodis, flatio; et eb, 
Gvor man far Bágt, Statſion. ' 

Vakt-turn, m. fpecula, WBagttaarn. 

Vakr, pernix, velox, raſt, hurtig (om Heſte, 
fom trave ftærtt). 2) induftrins, flittig. 

Wal, se delectus, electio, optio, Valg, Kaar. 
At gings í valid, lobere deletum ,. udføge; 
vælge hvilfen man vil, — Hánn átti einginn 

e Val á þú, elecsio illi won eras libera, þan 
fif tfe Lov til at vælge. 

Vala, f. mulier faridica, faga, „illa, en 
Spaakvinde, Vala; «liar völva, valva. 


Wels, f. aftragalus, saxillus, en Ankelkode. 


Vallt er á tönum völubeinið , mutit y ban 
raver, flant paa Bald." 
Valbefsi, m. aper, Vutdbaſſe, BVildføin à germ: 
"weld e Bafti. - i 
Valbiörk, f. acer, Valbiet. . í 
Valbiarkar viðr, idem. 
"Velbliftra, f liruus Belicus, en Etmie. 
Valbrá v. valbrád,“ f: lividus color alteriui gehe, 
blaaagtig Garve paa bem ene Kind. 
Valdgefning, f..compromi(fum, Voldgift: Vald: 
, géfningar dómr, lesdym, Voldsifts "Dom. 
Valgérdur, f. idem qvod valkyria; vid. gérdur. 
2) som. pr. mulieris, ét Beuentimmers Egen⸗ 
navn. 


Walglytnir, m. vid. valbefsi; -å shy; alias . 


2) effi; en Hielm. 


valgiltnir. 


LEE va S7 


Yilinot;- f. hereiem, juan, Seas. c 


Valinn, deleetss, ubvalgt, faeret, a) optimas, 
7, fepra mediacritarem, ben bebfte, udføgt. Valid 
lid, lerifime copia, udvalgte Tropper 


"| Valinkunnr, virtute worms) befjerðt fra en ged 


Side, veberbæftig. . 


^ Véliógr, falex, emi- periculum. ef. eredert, 


bedrager, underfundig ; . ſom de det er t facit 
at tto. 
Velkoka- (st valkoka eugum), eccipiarjt snfar. 
ocnlor furfum sorgvere, vende Øjnene Bal 
* fu en eo. + t p n 
Valle ; 9: cadsverum acerons , ÍR prelo, a 
Dynge af bebe Begenær paa en ABalpfab. 
Valkyrite, -f> pl. pared, óma nidi 
. Balfyrier, — .- - D 
Vallarklére, f crate frerraria , fori, diu 
. jevhe'Ojsbniugen med paa Marten. 


Vaoiland, s. Nevfiria, Stalín a gamle Qu 


"-Branfig) = o > 
Val'ari, m, vid. piegrimr; á völl. ^ 


Vald, s. poreftasy. imperina, Magt, Be, 


Herredomme. Af. banns völldum, ile yt 
„eusante, „efter bans Raad, han en Ekið — 
» beri. Dad er í pipu- validi, . peney re ef; 
bet er í bin Magt, ftaar til big. 
Valldumadr ,. magiftratus, irem. efst, * 
righed. 


, Valldr; validus, pom, mægtig, fætt, vældig. 


vid. alvalldr. | a) elecius, -valgt; vid. valinn, 
3) rens, feyldig. ^ "Hahn er pels ei valide, 
infons eft, deri et þan uftyldig. 


- Vatthamall, m. silt milefaligm,  S&etlife B 


Val 
1Velidsmedr, idem tote 
- Villdüióm,: f. majiftratun, peefittero Horig ⸗ 
hedsæmdede. 


"Valldftórnirmedr, imperåur, gefeem, er . 


hedsperſon. eM 
„Vellgángr, ww..alvi: dejuctio, Buglob, xls: 

" (en tr 27007 T PA 
Vall-lendi, s. campus, - Mart. 


= Vtt, „uolibilis, caducus , —— afar . 


big , fom veites omfeing. 

Valmenni, s; vir "egxegins,. efs. fortræffelig 
Mand. eT a 
Velmeyar, f. pl. vid. *alkyrinz, .^ ^ c7 
ainyi, f. vid, val... 7. 

Vale, s. sxfpolinsio —— Vie, be 
Dodes, Falbnes Plyndren. ^ 

ng, wv. rer optabilirv. optima, ven yppera 
fig, udvalgt Sing. — 7 uu 

Valftrendr'e. völftrendr, . —— at 

. cWynbs | vid. ávalr. 
Valíka, f. glicg en.ðtötte - 

. Vig, ex Neoffrie, en Italiener, egentl. aij. 
* (tatienft (boð de gane: ftanſt). wc 
Matfkar Bponir, f. på. fafeli, fafeli, 

Bonnet. 

- Valfinga, f. belifta, ris, entepaliø, í, 
” Slynge: til at fate með, Krigemas ine. 

Valva, f. fage, en við Kvinde, "eu Opanfobibs. 
. "(rusiur völva); við. vala, » 

air, vid. völr. 

Var, án e» Bat. 2 frg einn, 





Coa 


valſte 


fVáa "405 
- ' 

1 78 sky igo, gut la Odi, Wf 
Tine! Dag): -3) semi prepe. nd prid 

gennavn. 

Vambl „2. rn Kryben. ^ 
Vémbla. (at vambi),. egre gronbere ^ bmi 

' éemrrz Orbe vanſtelig frem paa Bugen; 

à vümb. , 
Vambi, nresiriifül, fom þær en T1 fto. . 
vlknókæðikilh, idis. 
Vammabern, s. infans j jugis veins; et: ders, 

fom'fetger ,' græder eget; 7^ 0C 
vend, f. vid.vómm. =. 
"Vemesfollé; viiofu, fafifafð. — * 
Vaminar; w'$À. dågisus puiré?um , Borueſtrig, 
M Bernegreab. t . "E 
, Vammhaker, : cui claudicario uſu venis, poft fn- 
Va. sallonem':þellir, for t Fommtt í Oàne mib 

at halte, efterat bans Fod er'lægt. - 
Varm, à afferre qood infra uffe modkm eff, * 
5 Saneti, bet ſom er for (idet. - Hanh vill 
 ecki van ſitt vite, mom væl ſuo man de. — 
elfe, han vil (ffe føre noget om fine" Mánge 
ster? Sé. vinr, fem ril vais fegit ; - ímiei 
eft, amicum de visio-sdmovére, det er en Men, 
fom ſther En (and Bell. Of ede van, Supra 
S, infra modum, - for- meget effet for lidet. 
Vem (et vane), folere, pleje; være vakt kil. 
, 2) extemmare, impinneve , inde esiem cnflvtre, 

- mstilare, formindſte, deraf: femfæfte, side. 

Vanadr, immisniur, formthbfeet, 2) cafirntur, 
gildet, i 
andi, impar, „imbetillir, feng; afudergttst 





ve E 


" 


„Ven 


i Vanalygimg sm. vegjo. fupra oftia. Tene, i 

eis Fm Dent, imellem be Bladet, - forene 
fig i Den. 

Vanalegr, valgeris;. folie febtasis, 

"Vanalega, folie, more, febwanlgsD. ...— í 

Vansn, f. ænsilasio „-itum caftrætios —* 
Bilder, 

Vaneqsííl, f; Farsi, Biden Dens 


476 


Vanart, f prova imdoles , ein — t 


Venetis, #3 ra malir, merin 
2. nes Maanedlige ' 
Vanbrúka (st venbráka) , iw ww rerum Bid. 
ejfe, im defessn abu, mitbruge, iffe bruge. 

Vanbrüken, f. abufus, CDQitbtUéa.. 

Vasburda, imbellir, afmægtig, uden Kræfter. 

Vanburdir, 1. pl. sf, virism Mangel 

. paa Krefter. 

Vanda (st vanda), —8* ANN) dij. 
ire, anvande Vmags paa af; udorbalde nos 
get… At vande um, and ftntte 

'— fete, fnurre over, gaotele. 

Vendsbundinn, oðligaius, ferri. T: 
Íaríus, eðagtat, foroanbt, 

Vandads, iøgufhris eloborasus,- acæiratæt , bate 


Bejdet, me). Flid. 2) imeger vira, retttaſ· 


fen. Vandad verk, ad amu[fm fecum sux, 

et ymiysartia udført. Aebejde —. 
zVaeidelns,, ,Jiper-,, (gl , ft 08 ledig. . „jr 
; AAN, OM PPS v; ubeflægat.,- fremmed: 


Hann er mér vandalaus, sulla eff cogageiecin- . 


Mr teiti í lagt fammen. Mér 


Nm 


sr vagdalsuft vid-hum, idi. Dai ér ati 
vendslenft; - ver dubia eff. Eugen er tin, . 
fem. í ' 


"Wesdemál, s. mf inna, én ink 


Ba. 


„Vandamenn, w. pl. necefførii, coguesi, d ; 


. minge, Paarorende. s i 

Vandalamr, idsricarss ; pur navit, " 
feita, mittis. . 

"Vend(erinn. seges: via daði, en.vanftclig Un. 
Hónum er vandíarid , cemse iii, procedcwira 
We megnis cxacemdgm , uel maa "^ 
vel i Agt. 

Vandfenginn, rorw;, - falin. ^ 


' Vandffinn, worofes, -fnaevoccen s Á fre út | 


Nandgörðr,. ficrn difficilis, ſom · er vani & 
gjere, — Ecki.er wemidgért vid ham, fedk 

v gro merito srecrari. pet, ham ev Wt fk 
vanſkeligt at behandle efte Fortrenefte 


í Vandhefi,.æ. diffculresp.isem perimus, Ve 


filigfeb, Fare. Vandhef& erm á prio qr — 


eælofam eft, bec er Vite web, onm 


Nandbefin  perictlefur, irm imdrrar, M | 


mis, mislig.. -"Vendkeft es eds agire 
Hari pot, ecqwifiu, ingertum af , bt & 
vaitffeligt at træffe, faa. le 
Vandi, mes, Drag, ONE, Gedvane Hast 
á vende sil þefk, „Als, han plejer, þar den 
"Bara. í að stenfitar, ;oegesio, Olei. 
3) periculum, res dubke, are, Voisttætdl. 
Hann er kominn í vanda, periciiranr , (ef 
wow: jore, Vandi fylgir. weifemd: (seem på 


' 


Van 


" wgíend?) hvörsi, deser emu, faftes; 


funt fafces, enfotr. aber følger en fbyfbc.. 
Veindlátr, morefus, tuarvorren, vanflitlig.- a). 
LSollicirus, befymringéfulb. 
Vendlega, folljcite, ombvagsligen. 
Vendiegr , Jellicitus , ombyggetig , opmarffom. 
. Vandlifad er hönnin, vix placere potefl, dexsari- 


gare morum eget, bet et vouffeligt for ham 


at leve til. Bebag. 
Vandlætari, w. telores,. tn ONdtjær. . 
Vandlæi, s. merefiras, Knarvorrenbed, Vans 
Eeligbed. 2) sels, Midtjerhed, Iver. 
Vandlæting, f. zelus, celotypia, Nidtjarhed, 
Svefyst. 
Vendlæringafemi, f. idem. 


Vendlsjíngsmr ; seppur, wijer, werſes, 


gifos. 
Vaendmæli, w; verbum prolem dicio, et Orð, 
- fom bet er vanfBelígt at udtale, 


Vandgvæði ,. =. difficulsas caufa, en vanfellg 


2)-qverela de adverfa fortuná, Mods 


Om. 
" ge. Hann ber upp vandgvædi fin, 


de adver faasibus fuis gósfius *. ben klagede . 


ever fin Bob: 
"Naniridimn; ——úùw difci, fem vanter 
^, fleet fan fortoltes. 


Vendrádr , dificuhase pref , sing «t. ^ 


^ Mash, rnebvjfb. = 
 Véndratadr vegr, vis igcert, e mistpon; 
wit 8e. 


Vandræðógrigr , aic an. farlig í 


Ting. 


Vet 407 

Vandrædemadr, home diffcilit „- milejlar, emo 
Bolle, fnarsowen. 2) peri 
conflitnsysn fom et í den vdeeſte Bara. — 

Vendredi, s. finar, prriculem, Fate; ari. 
feligbeð: d 

Vandradiz, (st vind: aðan). „ei bærere,” 
være raadviid 


”Vanfiedr, viv ome ifii, vanlig ot fe 


eller fjende. 


Vandíkilinn, "intellestu. difficilis , veste et 


forftaa.. 
Vandftilltr, iwmodeftus , immedersenis mmaabes 
"lig, mordentfig, font vanfelig fam fyres. 
2) isconffonsa uftadig; -wid. vanfillyr. 
Vendvirkni, f. iædnftria, Selisisudo, Dnfotte 
lighed, Bib: í at erbrjbe. 


, Vandvirbty f. idem. 
Vandvirkr, ésdwftvius, flittig, fom sn Umage 


med fit Arbejde. . 

Vende, difficilis,  worofur,- seii, fas i 
vorren. Vandt gåri þér oér, dificelsatim . 
miki facefiren, 9 fotearfage mig Gryder. 

^ Vandr at virðíogu fjnnj, Aenoris follicive avi- 
dus, ærstjær, omópeselig. for fin Agtelſe, 
Anſeclſa. 2) dubius, cncepe, vanfielis, titio 
fem.  Hrir fkitir pad, fein fører vaudt úr 
at råde, qvis folvis ale dubiam, vr soles 
en fanden: viol. ” 


'Ventfni, s. pl. debes, Sig, Senn, 


Mformssenbeð. 
Venefosdt, impos fattig, arm, afsrmannba, 
Venter; idem. — 2ydehilis, fono, ofmegtig. 


D 


n 


Vangæfr, ” "mon integer, feas, ſygelig. 
"o efr vangæfa heilfu, fanisæir mem ift inte. 


Vanhagr, 


40 Van 


Veng, mc pide veni. í 





Vangi, f.'wopligeneit, n: etii 


leshed, Maͤngkl af-Opmert[ombeb. 


! Véofifylla ; f. eik“ kiálkafyðla. + + - 
“ Vángi, m. maxilla, mala, gena, inb. - 
Vangörðir; mfra modum, Het"gjbit,' udarbeſ⸗ 


bet, Vid hann er vengört, ow foris beme- 
- rng tuiW, han er flet behandlet. - 
Vangðri (st vangðra), dee//e, handle ilde, feife, 


v forfe Fig. í Haf ég vangöit vid þig, íkal ég 


^ bets pad, fi qvid in me defideras v. ribi de · 
"fri, wligonmio veferciom , derſom jeg har fr 
fet. mig-imsb big, (Pal jeg oprette det. 


Vangörníngr , om. fanns afa $t, For: 


ſeriſe. E 


Hann 


grev, þan ffranter, et fygelig. = 
Vengætíla, f. incuria, Forſommelſe. 
m.'imiligenria, imummedum, Ulempe, 
* BefvetligBeð , Skabe, Afbret. 
Vanhalldinn ;:; jufés-farze defraudarus, fom- ifte 
faar fin tilborliðe Del. 0) mom benbsraga- 
^ sme. pafier,: ilde behendlet. 


, Vanbegar fat.vanbage), desffe, mangte. - Hann. 


»vmihager-urh hníf, def áli caler,. Gan 
” tagger En Gale. TT 
Vanheidr, s. dedecur, Skam, Banese.: - 
= Verheides (ut, vapheldro) ; tires bet jemå 

me; vanære, 

Vandeilindi;: wm. pl. miei inp ntm 
Oxgrisbo rantes 


PE 


Y Sev 


voa 
Vannheill; engotdas, 'fjg, ffranten, ** ' 
Venbeilfa , . f. lángar, Sygelighed. 
Vanhelga (st vanhelgs); profanare, vaifelligt. 
Vanhelgr, prefanus, vanhellig. d 
Vanhölld; w. pl. daimtum , ^ dnrrimertem, Gli 
Nanhyggia, f. vid. vangá. í 
Vani, m. mor, coxfveruds, 6f, ern. 
Veni, vid. vanr et handarvani. ^, 
Vaninn, edecrøs, affverus, vant til, oplert. 
Víánkadr, capite morkidm, fom har ondt i þv 
»v(bet, "i 2) fibi vix .cowfeiny, ” ftotemiu, 
ſom ikke ved af fig ſelv, forryft i Sen; 
"vél. ánki er ánkadr. 
Vánki,' w. verigo, fcotoma, Hedemſemuel 
Forrykthed i Hietnen. 
Vankuriründi , rudis, imperitys, - n 


. Vankunnátta, f. ruditar , SBantunbigitt. 


Vépkannindi, w. pl. ddem. 
Venluktr, ad finem wóm perductus, ufatbført. 
Vanmáttugr ; debilis , impotens feag, efmegf, 
Vannátlr, „sm. gebilizat, Svaghed, Afmask 
Vanmegua, deilir » fag, kreftles. . 
Vanmegnaz (at vanmegnaz),  Jowgwefcere, fic 
gumbhere, aeeri, tabe Krafterne, butke ame. 
Vannmenni, sw meqvam, í ieeiale; nt Ga, 
IE 
Vanmeti, a. vitium rei, Beit veð en Bing. 9; 
seocbexir , en, Sygdom. . 
Vanmetslkåpne so f. animal cacbesicum 5 D d 
tja prókimi effimamdnm , et fu | 
„fpgeligt Dye, ef meget ringe Barði: | 








à 


Vesqvedi, s. ph défectur; em diffenlur, 


angel, ogfaa Vanſkelighed. 
Vanréttr, m. imjuria, Fornærmelſe, Uret. 
Vanrykti, a calumnia, Vanrygte, Bagvaffelfe. 
Vanrækt, f. segligemia, Borfommelfe, Vans 
egt. 


Vanfi, m. defecms , vitium, item dedecus, Stars 


gel, fat, ogfan Wartære. 2) mulcta, irem 
deirimemum, Okade, Forlis. Oft er offåd 

til vanfa, mimitsas detriminiam perit, for 

- for Overfloð bliver ofte til Skabe, — Vanfi 
tråer velldr et yfirbætur freftaz, defecru⸗ 
dei morum. emendationi cbefl, SRangel af 
Tro hindrer den moralffe Forbedring, ther 
at Boð og Sebring opfattes. — 

Vanfáttr, minus commi, misfetnstet. 

Wanfemd, f. dedecus, Wanære; Á femd. 

Wanfkspadr, cui aligvid deeft. ad juftam corpo- 
vis formam; deformis, monſtroſus, vanffabt. 

Vaníköpun, f. defecrus fermé, nævus, Lyde 

i poa Legemet. 

Vanikick, m. indecori mores, Uſadelighed, upas⸗ 
ſende Opforſel. 7 

Venfkárüngr , m. bomo timidut, et t felst Sem 
nefte. - 

Veníómi, we. dedecus, Vauare. 

Vaaftilli, e. ietemperanria , Tolletloshed. 


Vanftitlir, minus moderarus, tojleils8 uotbentr 


fig. 


Vantar (at vanta), deeffe, mangle. Mig vanter, 


defi mibi, jeg mangler, fet 2) mif, . 


féð bar tabt. 
"won Del, 


Vá 


Vantranft, s. diffidentia , . Mistillib. 

Vantrú, |f. imeredulitas, Vantro. 

Vantrúadr, infidelis, vantro, vantroende. 

Vanvirdi (at vanvirda), Pomeri ailicmjus detrår 
bere, vanære, forminbffe ené faber. 

Vanvirda, f. igmomimia, Skam, Vanære. 

Vanvirtr, iw bonore minas babirmi, libet agtet, 
vanæret. 

Vanvári, m. wegligentia, Otjedetlohed, Vans 
vare. — 

Vanvitfké, f. infipientis, Vankundighed, Daar⸗ 
lighed. 

Venvit, s. idem. — - . 

Vanvitr, vanvitugr, infpi ient, vanfunbig, baats 
fig. . 

Vanr, imops, fattig, arm." Vanr man orm, 
Þótt ormi alid yr kóngr ftýri, hvar hann 
íkríðr með lid Iýða, tengi flíkra drengie, die 
deeris ferpenri, (navi) copia santorum vire- 
vum, ebicungve repit fnb. militaribus copiit, 
etiam, f$ egregius Rex eum. guberner, longe 
vil Ormen (ct Skib) mangle flige goit, þvers 
fontelft ban froóer með Tropper, enbffjeut 
en fortræffelig Konge regjerer þan. H6num 
ver vont nockúrra géldinga, aligvor ejus.vere 
veces mom Ísvemti fumt, ban favnede nogle 
Beder. — Vani, idem; fic handarvoni, fupra. 
Vane, idem; fic aflvana, andvana, fupra.- 

Vanr, afvetus, vant til. Haun er nú filltari 
enn vant er, jam folio eft medeftior, uu et 
ban roligere end han plejer. i 

Vanæra, f. vid. vanvirda. i 


409 


Fff 


' s "430 Vp. 


Vepp, *. ínfantum primus sfus pedum, imp 


«vium greffuj, Bornenes førfte Gorís at 
gaa, ogfaa Fuglenes Gang. 

Mappe (at vappa), egre pedes movere, gan mer 
get fagre. 

Ver, caus, prudens, varſom, fotfigtig. At 
verða var vid, ſentire, bemerte, blive vat, 

"Var, m. commetio aque marind ex remis, ben 


Sevægelfe, (om Xaretne frembringe i Oen. ^ 


Varfúgr, m. repercuffio aqvé ex ea moriose , 
Vandets Tilbageftpdelfe af Aarerne. 
Var, sw, (í auga), gramia, lema, gramiorus, 


ben Urenlighed, fom famíc í Djnefrogene. . 


- Var, mo (á reku), ora ligomis ferrea, Jarn⸗ 
plade forreft paa en Treſpade. 


Vara (at vara), ↄræmonere, advare, (vare en). 


At vara fig, eavere fibi, tage. fig vate. 
. Ven. (at varaz), cavere, vogte fig, (vate fig). 
'Varattu et villaz, cave se erres, vogt" big, 
et bu iffe tager fejl, 7 
Vara, f. nix, Bare. "Góð vara, merx proba, 
gode Varer. Ókilld vare, merx fallax, fu. 
» «ofa, falífe, flette Varer. 

Werakülfr, m. vid. varafeyði. 

Varamadr, sm. vir cautus, circumfpectus, en fer 
figtig Mand. Verdr á fyri veamónnum, 
” esiam cauti „nonnumgvam labumur, be forfigs 

tigſte funne ogſaa tage fejl, (Vife bans fan 

ogſaa gjøre i Nalder). i 
' Varanlegr, durabilisy fræus, varig, faft. 
Vararfelidr, m. pellium promercale mauticum, 
Kciniasum five plicatum, en fliget eller foldet 





ws. H 
Sluctapue Kl at fælge; „tid. röggvarfetldr. 
Þeir vóru yfir utan i verarfelldum, oc kneptir 
at undir höndum, /hperindyri eram; palli 
magicis, im latgribus eonnexis, be havde pberft 
over fig Estikafapper , fom vare tnapþite 1 nm 
ber Armene. Dropl. Sons S. 

Varafnungr, w. cantis v. precatio pifcatormm e 
litore folvensium, ifferne& Gang eller Bon, 

» Wat de ro bert fra often; á vör. 


Vera-feydi, =. fesura afellorum, Torſteunger. 


Varafkíifa, f. folea egvorum, im omvem even: 
sum afjumta, en Sefteffo, fem tages med pas 
Neifen, oní ben ffufbe behøves undervejs; 
metapb. bomo comtemtus, figurl. et foragtet 
Menneſte. 

Vora-fkrop, w. verða inania, iscosdita, næga, 
Sladder, Vaas; vid. fkrap. 

Verafkiekr, m. inanis ejulaus, ob mesum, sou 
fenfum doloris, Angeſtſtrig; à vari. 

^o Vareftór, labiofur, labie, form þar ftote Læber, 
ftorlæbet. 

Vata-færi, m. apbsbia,- Saar paa Læberne. 

Vara-viti, s. ffrues im ignem fpeculasorigm erect, 
en Varelld, Vagtild. 

Vara-þyckr, chio, fom þat tykke Læber; ty: 
labet. 

Verbüinn , ingen ans, afin; vid, va» 
búinn, mE 

Varda, f. meta, fins, item flasua mercurialis, 
en Stotte, Varde. 

Varde (at verde), ægvivalere, gjælbe fige með. 
2) impendere v: æftimare , befofin. 3) impr 


vie 


"re, dindre. Did vardar eyri füleri, con 
Star uncia argenri, bet fofter en Øre Solv. 
Henn qvid. þí ei fkyldu fins í varda, dixir 
Hir vallar impevfar fere, fan fagde; at Gang 
Del ej fulde mangfe, at be fulde Ingen Bes 
koſtning fave, í Meft varðar um pad , maxi- 
mi insereft, bergaa kommer bet meft an, bet 
er det meſt magtpaaliggende. Dig varðar ecki 
um þad,' zwa res wes agitur, bet fommer 
dffe big ved.  Müntu verde mér liófavats- 
fkard?, am impedies mibi iter. per Lioſavats- 
Skardum, vil bu. hindre mig at forme over 

VBiergklofterne vib: Efofavatn ? 

Verd-engill, m. amgelus enþtor, Skytsengel. 


. Verdhalld, -s. ciffWia, Forvaring, Fangſel. 


At fetia í varðhald, condere im cuflodiam, 


fette í Sorsaring, Faugſel. 
Vardhalidsmadr, cuffs, excubirsr, en fom hol⸗ 


tee Vagt, en Vagthavende, Eildvagt. 


, Vardhelgi, f. fecurirar cuftodiarum, Forvatings · 


ſteders Sitkkerhed. 
Verdhundr, s. cami; cufles ,- en Geardhund. 
Verdi; m. ffruer lapidum , en Varde; vid. 
varða, 
Vardmadr, m. exenbisor; en Vogter, ene 
- vat. ' 
Vardveiti (at vardveits), etur, etare, fors 
"vere, vogte. 
Vardveiting, f. enftedis, Sorvaring, Devogt⸗ 
ning. 
Verdveitíla, - f. idem ,- Mevarelfe. ^ ^ C 
Vardr, obductney-obetttaftin med· Galli vurdr, 


E" ' apt 


* inanrarmi, euro obducter, forgyfbt. 
vardr, ferratus, beflaaet með Jarn. 
Vareygd, f. eawela, Forſigtighed, Varſomheb. 
Vareygdarfamr, prædens, forfigtig, varfom. ” 
Vargdropi, .m. flins a parre” genius exrorrf, 
cum propria muliere libera et infomi , Barn, 


Jírni 


fem en Tanbsforviff gader atter med fi fin eth , 


uſeyldige Kone. 

Vargiftr, indigne conjugnens, flet gíft; sit 
under fin Stand. mE 
Vargynis, f. lupa, en ulvinde. 
'Vargr, m. lupus, engito; vid. Garge, 4). odit, 


qvodcangve rapax amimal, ethvert Stevbyr, + - 


3) bomo facer, et ugudeligt Menneſte. Varge 
í veum, qui effufone inmocui fangvinis, på 
2 enn v. fidem Mlorum violat, et Menneſte, 


fom: vangelligar et Friſted, ved at udgyde 


-  uffpíbigt Blod. , 

Uargr v. ó-argr, fires, audax, triftis, ufots 
fest. — 

Varhendtr, cawtur, mane  comínehs, ſtaanſom. 
Mér er varhendt vid hann, consinende mibi 
manus, me eum lædam, secefjisas eft inter moy, 
bet er min Pligt. at fpate ham. 

Varhluta, vid, vanhalldinn. 


Varhúgi, sw. raucela, gerfigtigjeb, Barfon í - 


eb. At gislida verhuga vid, follicise ca- 

were, tage fig omhyggeligen Gate for. 
Verhygd, f. vid. vareygd: - . 
Var, m. idem — At taka vare 4, dremderey., 


give Agt vad, tage Bart paa. 
„Ff fs 


v 


42 Var NY 


Nei (vardi, hefi varað, at vara), durare, vate, 
bolte veð. 

Werkír, femper cautus, forfigtig, varfom. 

Varkénni (at varkuna), - vid. vorkénni. 

Varknnn, f. cóægiventia v. excufatio, Quuttbqv 
[A Wobffyibning ; vid; at kunna einn. 


Varla, vix, egre, item caste , si með Bat: i 


fombeð. 

Varlega, idem. - 

Vermenni, s. bomumcie rimidus, ét frygtſomt 
Menneſte, en Sujon. 

Vermeníka, | f defecrus virrutis, Mangel paa 
Mob, Sed. — 78 

Varmi, w. reper, color, Varme. 

Varmr, fepidu, warm, lunfen, At vörmu 
fpori, ilico, adbmc repente sign, frate, 

^ poa DDjebliffet. 


! Varna (at varna), " probibere, ebftare, forbyde, 


forhindre; vid. varða. 


Varnadr, m. familia, - fub protectione beri, ei. 


familie under en Husbondes Beſkyttelſe; cog- 
… manm: Dee. Vorned- Sp. Reg p. 159. 
Varnadr, m. caurela, Varſomhed. Ar láta fér 
annars víti at varnadi verda, aliema moxa fu- 
peres blive flog af anbre& Stade. 
' Varnadar- ár, annus intercalaris, ulira generalen 
7o regulam covpui. Skudaar. 
Var-nagli, sm. in omnem eventum cautela, oms 


* Hyggelig Forſigtighed (egentl. et Gom i Bags 
' Haand). , At flá var-naglann, follicire cae ^ 


vere, tage fig ompggeíigen Vare, 


Na c 


Vatnar-lid, s, þegfidiua gorjvatéttopper, Gas 
niſon. 
Varningr, m. merces, Vare, Godé, fem Mel 
. fælges. - At taka upp varning finn, merces 
. explicare, tage fing Varer fram. . 
VNarnínge-kizdi, s. panaus promercalis, levides. 
fis, Klæde, fom fælges. i 
Varnings-madr, s» gropela, circiter, en Krems 
mer, D 
Vernar-íkip, s. mavis trefdiria, nid 
eio, Blokſib. 
Varp, s. teli jactut, en Pils sat. 
Varp, s. (á vef), flaminum multirudo im rele, 
Rendegarn í en gm. 
Varp, sw. (á íkóm), cerrigia calseameætorna: 
Remmer, eller rettere; Kanten páa to, 
Varp, s. (fugla), ovátio nsinm, Fuglerede. 
Varpa (at varpa), jacere, mittere, fofte, 2) 
axbelaas fnfpiare, fuffe dybt. — Guttormr 
varpaði miåg, og fetiz niðr, Gurrormar 
groviter anbelans, fedem oceupavis, Guttorn 
futtede dybe og fatte fig nd. — Kona varp 
&udu, enn konürgr fiürvi, stulier qme. 
zum, rex visam profudis, Konen fuffebe, min 
Kongen bebe, ^ . 
Varpa, f. resiculam sractorium, et Dratgara. 
Verpi, æ. jactur, often; vid. hlodvarpi. 
Varpíkupla, f. venrilebrum , en Kaſteſtovl. 
Verreka, f. pola. ferrata w..ere ferraros ea 
Spade, beflaaet foran med Syern. 
Varta, f. verrua, en Vorte. Heogi-rarta, 





Yar 


Vartén, f. Rgeniro, torio. ffOniem ls Vt 
—fbaenb, Tom holder Nendegarnet (mme. 

Nartánaþátte,. m. casenndø, in, salem mam , "dt 

. Vie Baand til faadant engar, onn 1 
Vanari, m. pifüis qvidem meinar ,. eiags BAR. 

annis "an. fasiculus vefte Sie 7 d 

„vafi varptari. ^ À 

" Vart, viv, egre, neppe; in entpofir vir; fe 







varbáinn, varbluta etc. Nú er vær komið" 


* pón,, ímmines mood, iolfemer foa) 3:7 
, Varüd, f. causela, Varſomhed, 
- Varúdarfamr, caus, nr er, 
ferfigtig. 
Varúdugr, idem. u . 
Wes, 9. aura refrigerm, iem "moro, tire 
Vindpuſt, oglaa Bevagelſe di inauis occu 
pario, ftolt, affefteret Gáng. 
Víf (at afa), "ccwrinr incedere; aujmofe pré- 
- gredi, gaa ſtolt, overmodis. At vafa í völld- 
om, pro poseftare er lubit& umnin fuere, uds - 
"fere alt efter eget offe, Malte og valte.- 
Vals.úr, m. atasmorum: persotilé ,- Loptteent. 
Val, m. facculus, loculus, gomme, ^ 
Vafkr, fertis, Brenuus, raf, tapper. . 
Vefklegr, alerr, roff, fi, moðig af Ud 
sa. , 
Vafkleiki, m. Brons, 956, Seb. 
Vi, s. uds per pøludes corfus edat 
Sumpe eg Moradfer; à vos- 
Valle (at vafla), paludes pervadére j Lo , t» 
N YT E MEE 
ves s. veftum m pioga, dod, Gm. 3 


Benin ed. 


Vit 413 
Bed vafi og viða víngí; mr et serra, 


ER Saade. Al Lands og Vands. 


Vaftir, f. pl. vid. vaft. 2) vada efi, que 

?09ómbos sores eme 7 7 : 

Vaftr, n. füperfina a — over, 

7: roten affolteret”RMentig eb," Þingið. 7 

Naftuclaus , modice. mundisiej , had i en ec 
fenbe Grad. 

Vatn, s. squd, ^ Vand” a) law, ms, 
Sufss 'R. „At taka undir tvö.vörm, exdvi- 

cfi txamimere ; pr. bis løvare, vaſke tvende 
Gange, brefte,. prøve, efterforſke nøjagtig.” 
„At aufa vatni, "Jufirali agva singere v. bapsi- 

.t' mare, oversfé méð Band, dobe (om ben $e 

ir denſte Daab, fkire.enr ben kriſtelige). At 
kafta af fér vatni, mingere, (abe fit: Band. 
At hallda ecki vatni, a). fecir oculis videre 
wen poj/t, ifte at finne tilbageholde fine Saas 

. ré, b) urinam rerinere mon iid itte funne 
. holde / ſit Band. í : t 

Vatn af veikum aogum, epipbora, Band, fn 
rinder af (vage Øjne. ^ 

Vetna (st vetns), agvarmm ducere, eur; em 
tif Vands, venbé. 

Veufndi, qui Agvw sann vienes, om blot 
far Band at leve af. Deir. lóga vaðsandi 

»cipnjy preter, agnam wibil illis. iesus, Jubnini 
Arabatar, bt (aa indenfor, og aðsðl ni 
at nære fig mb. 07 

Vatnafléd , s. isundetio aque ," —2* 

Overſeyllelfo⸗ Bmöflobr. .ð 

Vatnagánge, vatsgáugr, ww iden. 


er 


414 Wa 


Vatnaheftr,; mp. lppoperéreiu ;: Gine þei s:1 
Vatna-filúngr, . 
- Øørede …. 
Vatna-famkoma, f. confevinm, feni 
… eller Elbes Cammentel. «o. 7 
Va. v. sagrac(le, enfyrivm, et (Btekry hvor 
- man henter Bond. — 2) ager eon, (Ur 
Dverfledtaleð, FA 
Vatsbqd, "=. lavacrum, æt Bab. MV 
Vatsbelgr,.;m. cboriom,. en Vandbalg. 
Natsberi,. e. agvetins, Vandmand. 
SGanbbater, Vanddrager. 
Vatsbera merki, s. ides, Vandmandens Tegn. 
Yatsblandadr, sgogmi, blandet med Vand, 
-e:Vatsblandgd. vins vilum:agvarum, Vin, Sans 
Mr með: Band, s B 
Vauby(ie, f vid. vitéfpreyta. u^ 
Nats-hlanda, f. dilusmm àqv.«, Vandblanding. 
Veriblér litry color cymatilis, vanbbíaa Farve. 
Vats-ból, s. agvarinm, et Vandſtad, et Stet; 
„í sor. ntim- fan gente. Bands 
. Vats.bóla, f. bulla, en: Vandboble. 
Vatsdýr,- s.. enjma]. agúasicum, et Sandoy, 
Sodyt. 
Vate-dæld, — barm; aiit eur 
„áta, Kjer. 7 E 
Veudiit, má ton eunrens ph em, eins 
: dette Vand. 
Vatsferi, m». color, aqotut "m — 
Phnhsren iicet · : 
Vats-fifkr, m. balena, weurtt nað plicito, "en 


2) dixe, 











m. ruta Jacufütis , Sedis 


4 


. - . 


T Sk - 
— — J fra Van, 
fra at: vritte, tuoi 


Wetsdaapr, «FC nofüerso s fores. em Setétyen. 


, Ven-flód,. dilquimp., vrraxli fira; vom Bandfiod. 


Mitifoglus, am pom ages, Banbfil. 
:Veg- farsi IO Dirmd abis), dinis Star 
*ffraf, Bandy. — 


„Matnæælina, . "dpnirephsbes i ſom har m-—— 


2 menfes ^ 


Vatagángt,- ar fiam — Sin» | 


vang míbér Jorden. 

Vetsgtår, "agoilry ; tærnlens; -vavtotaa. 

Vatsgrifiur, f. pl. colliquie , Bandgrave. 

Vetrhandkledi, s; mansile, „faanbtlate. " 

Vedi, EO vid, ,vatiberi; í dem aqualis , Band 
'aal, Vandkande 

Vets-kér, a. byária, quuursium, and Sa 
lands. - 

Van. köttr, am, agrpigy, belydres, dic, San 
fnos, Vandflagge a ' 


” Vatskýll, w. pusemt, en Brond. 


Vats-leiding, f. agvæ' ductus, ”Vanbtedntng, 
Vandrende. 
Váts«nikili , eqvéfet , fulb af Bem, vVanbrig. 


, Vats-mylna, f. molendinum, mola a agvariø; Gm: 


msüe - - Aoc - 
Yatsamylbuftokey Á. sæi, Vandrerde t 
Mollevandet. Toc 
Vati-ófa,' aqua perinodefacttr ,. giennemvaad. 
Vats-rås, f. emifferinm, diacopi,: Bakdeti s 


»" B 

Vatsrenns, f. deligpit,, orm auðir olli, 
Vandrende Vandgrav. 

Vate-fiúkr, bydropieu, vãtterſottig. 

Vau · lott, f. vid. vats-{ýki. 

Vats-fpreyta, f. fipbons en SBandfprsjte. 

ts-flifla, f. eboma, QGaubbemninge í ^," 

"Vatsítrympa, f. furum, mergus , - Bandiøre 
€trippe). 

'Vats-fýki, f. bydrops, Vatterſot. 

Vers-veitari, m. bydraulax, en, b affeber 
Vand.” 

Vateveiting, f. aque ductus, item elix, Sol 
letaing, Vandrende. 






»Vats-veitingafkurdir,, m. pi. dividia, . dividiesde, 


«ollicie , Senter. for at aflede. Band, 
Va-æd, f. vena, aque larex , Vandaate. 
Vetvifi, f. præcipiramia, Fremfufenbed. + 
Vatvis v. hvatvís, pracipitams ore, fremfuſende. 
Vátr, vid. vott, | ' | i 
Vax, #. cera, Bofs. Innfiglad vax, bulla, et 

Voeeſegl. At innfi íglá med vaxi, lere, fors 

ſegle með Bofs: " i 
Vaxgulr ; mrs tefinus; voti. 
i'ax-kérti, w. cereus, Vokslyo. 
Puxinm, aaulius, vvtſen. 

phicber, velvoffen, (muf af Begemsbygning. 











Faxfpiild,. s. pl sabulz cerea, Bofstavler;” 


"axterleg, s. fetu, Legemsbygning. 
Føgtar-iiki, m. regnum vtgeialule, "pfonteriget. 
Ibbi,“ Wirfúsur, laaden. 2) fs, grudig, 
forffvattelis. . : 
bbalegrs gegnt, forfærdelige, . 4 


Veltexinn, fhéfwa 


Sed wy 


herinn; vid Óberinm so 707 7 

di, m. ador, fta, dumm; quafi unni. 

Udiz (at úðaz), pluere,. regne Smaaregn. „þá 
frég ec el bid illa, ådiz Hörgabrúdar, sum 

+ endivi. fevilfimum illem imbrem. Hörgabruda 

* pluere cepiffe, ba hørte jeg at Hørgabrudes 

ii frygt:lige Regn o: Slaget) var begyndt. 

Ve, s. pl. jura afyli, fanctitas juridica, Fris 

ſtade Net, Hellighed, et fredhelligt Ctab. 
2) facra v. res facre, Selligbom. 

Ven, m. pl. Dii ,- Guder. 

Vebönd, 7. pl. fepimemta dicoflerii, pr. vincule, 
v. turela publice pacis, Haſſelſtanger, hvor⸗ 
mied man omgav, indhegnede, Rettergangs⸗ 

» feder til Tegn paa bereð Hellighed. " 

Ved (véd. vel rec, ód, hefi vadid, at vada), 
wadere,. vade. | At vaða uppá, invadere, in- 
feftare, angribe, 'anfalðe: At vaða uppi, 
Jalire, de pifcilus dicitur, (pringe op (em 
Siffene, naar. de ligge í (Ganbfforpen); me. — 
^ sapb. sbrafovice. fe gerere, figurí. vare overs 
modig, sløv Dlaſt. Ásfrimr ód miög uppi, 
Ásgrimus miminm fibi arrogavis,, infolenteb 

"egit, Vigri opførte fs meget overmodig. 

Ved, sm. pignus, Pant, it. Vad. 2) fidejus« 
fo. fpemfo, Forlovntng. At ferio í ved, 
eppigmorare , fette í Pant. — Leggia í ved, 
, idem. At fetia fig í ved, periculum im fe re 
-.eipere, vadem fe dare, fette fig I Fare, ftille 

"fg ſels i Borgen, -At hafa fig i vedi, pe» 

^ riculo fe objicere, ubfatte fig for gare, 


“6 Ved 

Ved I jörda, pactam, damus conditum " 
fundo, jus gingen, Sortjebéret . til en 
Baard. 

Veita, =. pignoratirin pecnnia, depefium „pante i 
fat Gods, Penge, man har ſlaaet Vad om. 

Vedhlaup, a. cirricelum, Vaddelob. At hlaups 
veðhlaup, s. fladiums currere , , eurriculo Je 
dare, løbe SBabbelob. 

Vedia (at vedia), pignore: emare, nd 
vxbbes C : 

Vedian, f. vid. ved. At leyfa velia, je. 
vere depoftum , (se (t ant, í * 

Vediaz (at vedisz. um), vid. vedia. 7 

Vedrabálkr, yn. disina Jevisits aeris , langoa ⸗ 
rige Uveſr. 

Vedrabrot, «n. aer minax et inconffans, truende 

. Meir. — Vedrabrot í höfdi manns, amimu 
turbylemus ,- opbrufende Sindebeve gelſe. 

Vedrabrigdi, s. pl. musatio aeris, Forandriug 
i Vejret, 

Vedrafðll, s. pl. vid. vedurátt, 

Vedrahiálmr, sw. triplex balo felis, cum seven 
diflineris pareliis,. tredobbelt Ring $mfring 

* Olei. 

Vedrahyíld, f. momemønes Tele eene, er 
Olebliks Stilhed im form. 


, Vedrehvolf, m. armefybera, Dunſtkreds. 


Vedrafkipti, s. ple mantiio aeri, Vejrets Ls 
enbring. 

Vedrafæl jörð, predium milii aeris, en 
Gaard, Jordejendom/ ber fion! 1 Ey for de 
Barffe Vinde 


Velión, fi viderat 
Vedráttufar, s. idemy Mima, tetigit fo 


ſtaffenhed. E 
Vedfet (at vedfetisð ,- vid, veðja, 
Vedr, au er, aeris temperie, Vejr, Vejrlig. 
2) venus, rempeftas; Vind, Storm, Uvejr. 


, s1G0tt vedr, aer mollit, miris, godt, milt 


Veje: Tvífýnt veðr, celum dubium, amcfis 
tolvlfomt Vejr,” fom fer ud til allehaande. 

2. Dyekt vedr, ær mulílas, tyte, ffofilbt Vej. 
Hreint vedr, /erenum, Elart Vejr. 

Veðrið hefr 'Ingt fig, defævlis remúeftas, tloeh 
ret har fagt fia. Vedtid þycknar, aer cw 

” lefeit, "bet mulmer i Vejret, Pod komft 
ecki vid vedri, mem dimamavit, bet blev ifft 
befjéndt. At láta í vedri vaka, fræsløre, 
fade fom, Bruge til Beftandig Udflugt. 

Vedr, -m. erit, en Vædder. 

Vedur-étt, f. semperier seris, Vejrlig. 

Vedurbord, w Joris avis vente oppoftum, Bin 
fiben paa ef Skib, Lavart. 

Vedurfaftr, rempeftase desewur, apóelbt, feo | 
fintet af Uvejr. 

Vedurglöggr, aeris mufotiones præfentiens, fm 
har goð Forſtand pas at formbfe Wells. 
Wedurhyrndr feudr, vervex cormsjus erierists 

. en Bede með Vadderhorn. 

Vedurfiükr ,, impariens tempeftaris , fom dj fer 
taafe Uvejr. ; 

Vedurfpår , tempeftasis fagex, aeromancicus, (ap 
tan forudſe Vejrlig. Vedurſpa vom, aft 


Ved' , 
ree, ad monem aeris variabile, egt, „ 
fom ſorandres veð Vejrets Forandring. 

Vedurvona (fegl), ubi ventus deficit, vel impe- 
dimemsø eft, naar Vinden. fattes í. Sejlet, 
eller er til Hinder for Sejladſen. 

. Vedr-viti, m. vemilogium, bracies, sritom,*kn 
Veſr hane. M 

Vef (vóf v. vaf, hefi ofid, at vefa), texere, 
væve, 2) involvere, jvpfe inb. , At vefa út 
„myndir, intereexere, indveve Billeder. Féir 
menn hafa fig í í þeim ráðum valid, poscoe 
sum boc confilium: eft, faa ave taget Del i 
brane, Plan. e U. 

Vefari, sm. sextor, Vever. 
srix, en Vaverſte. 

Vefara-bús, s. rexsrim , Ver, Vævers 
$us. 

Vefara-kunft, f. sextoria, Veverkunſt. 

Véfara fpóla, f. penus, Vaverſrole. 

Vefengia (at vefengia), rerorgvere, bøje til» 
bage.  Deir vildu vefengia fyrir hönum 
málil, acrionem canfæ iw illum rerorquere 
volebant, be vilde vende Profeffen tilbage paa 
Ham (ev, paafste fam felv en Sag. 


Vefgögn, m. pl. inftrementa texirina, Vaver⸗ 


, Redftaber. 
Vefia, f. involurum, Svob, Futteral, Sols 


fter. 


Vefiar „hleinar , sibicinis , Støtter under en í 


Bar. 
Vefar-hræll, m. radius, Sep, ey 
n Var. 
Anden Deel. 


Vef kona, fe sex, 


Veg. 47. Oc 


Vefarið, f. diii, 98 eji 
Vefiar-fkeid, f. pactem sexserins, en See 
Slagbord. 7 
Veliar- rife ,. m. jugum lciatoriem, en Vaver⸗ » 
- bom. 
Vefiarvinda, f. pawmur, Serre 
Vefft (at vefiaz), tricari, ſoge iðflugter. Ódádir 
þínar vefiaz þér um höfud, - meme/is se feele- 
rum infectatar; bine Wisgjerninger forfølge - 
tig. Dér vefft túnga um höfuð, effwiia — 
verba perniciem tibi creans, bit Sludder (ots 
volder big Gabe, UT 
Vefnadr, m rexrura, textum, vævet Tøj. 
Veffküpt, s.-pl. imfjia, gobtre paa en Vev. 
Vefftadr, m. macbina textoria, Qewtmeffjt. " 
Vefftædi, =. sextrinum, vextriag, Vavervark⸗ 
ſtad. 
Vefir, „mi. fubregmen, trama, Iſlet. . 
Vefr, m. ida, Vav. Vefüóll, m.idmw. Ato 0.0. 
fella vef, relam. detexere , pereexere , fulbs 
(sre: Bevningen. 
Veg (vóg, hefi vegit, at vega), arscinari, ec 
derare, veje. 2) gladium vibrare, (vingt 
et Sværd, — 3) imerfcere, itm vulnus in 
ligere, dræbe, bibringe Saar. At vega 
ligr, fuperare pr«lio,  expugmore, fejre, 
vinde Sejer Dad man þér lítid vega, pa- 
vum tibi proderit, bet vil libet. gavne big. 
Ogmuudr war får í andliti, fo blæddi í augu 
hönum, fettiz hann þá nidr, því hann máti 
. ei vega, Ögmundur faucius erar. facie, et 
Sangvis enlar eju offa[cavit, rum confedity í + 
6gg "u 


418 Veg. 
nam gladium ad cersum ictum. intendere ois 
^ ponis, Ogmund var ſaaret ( Anſigtet, faar 
ledes at Blodet randt ned i hans Øjne,. ba 
fatte Ban fig ned, fordi Gam iffe kunde ſlaaes. 
Vegabréf, sm. lisere ſolvi conductus, fecuritas 
publica, commeatus, Pas, Lejdebrev. 
'Vega- mót, .s. pl. compisa, Korsvej, Vejffjet. 
Veganefti, s. viaticum , Madpofe. 
Vegandi; mm inserfector, bomicida, en Morder. 
Sislldan breftr veganda vopn, furor arma 
- misiffrat, Sielden mangler Vaaben for Rom 
deren. 
Vegaradninger, sw. pl. rata viarum, banede; 
- Brolagte Veje. 
- Cegning. 7 d 
Vegafedill, sm. vid. vegabréf, lisere (ftarice s 
Pas, Folgeſeddel. 
Vegfarandi, sm. viator, em Reiſende. 
Vegferd, f. iter viaroris, en Rejſe. 
Veggialús n f. cimex, Vaggelus. 
Veggi. » fidem. 





Begge. 
Veggialim, s. calx, Kalk. 
Veggia-rúft, fi pasietina, Ruiner of en Væg. 
Vegglægia, f. vid. ups. 
Veggruni, m. coliciæ parierum, Hulrende paa 
. Taget, búori Vandet. famler fig, og løber 
udaf Væggen. 2) parietins, Ruiner of en 
Vag. 
Veggr, m. paries, en Beg. 2) cimeus, en Kile. 
Veginn, pønderasus, vejet, 2) cefus y: beet, 


2) fratura viarum, Bro⸗ 


Veggiafmidr, w. parienarius , en fom opfører 


- veg 


mytdet, "Uppá vegnar vættir, ex impeawifo, 
Super numerum, incerta fpe fuccefut, ufors 
"atenbeó, veð et uventet Held. ' 

Veglátr, bomefius,. gravis, gravitetiff. 

Veglegr, gloriofus , magnificus, ærefuld, ypptv 
lis, prægtig. 

Veglijs, faris elarms aer, ad iter facienden, 
et faa. Elart Vejr, at man deri fan foretage 
en Rejfe. 

Velyndr, generofus , magur, abelmoðis, 
beimodig. 

Veglyndi,, s. generofitar , 2Edelmedigheb. 

Vegmódr, feffur ex itinere, træt, medig af 
en Beife.. - 

Vegna, pro, propter, formebefft. Minna vegu 
"pro me,” paa mine Vegne, for mig. 

Vegnan, f. fortuma, Velſtand, Luykke. 

Vegnar (at vegna), valere, formaa,. befinde fij. 
Hö:um vegnar vel, bent valet , han Spin 
fig vef. 


, Vegfama (at vegfama) , vereri, benorare, þes 


bre, ære, prije, beromme. 
Vegfamlegr, vid. veglegt. ^ 
Vegfemd, f. bönos, Hader, re. 
Vegs-ummerki, s. pl.vefligia, Spor, ftjee 
ten. ^ - " 
Vegtilla, f. levamen mokfliæ a. dedecoris, Bö 
fværligheds Lindring, Vanæres Sonminbftdít. 
Vegtamr, gnarus viarum, fom godt fjender Veſen 
Vegvís, idem. 2) fülers. viarum. invejigatt, 


^: fom nøjagtigen underføger Veje. 


Vegr, m.wit, femisa, en Vej, Sti. 255 


) wer 


… dør, Maade, Gådrvegr, via expedita; far 
vilis, god, jevn Wei. — lllr vege, via diffich 
Ji, flet, vauffeig Veſ. Ruddr vegr, via 

^o Frara,. banet · Vej. — Skemrmr vegr via com- 
pæðiofa, tott Vej, Quen, — Keókóttr 
vegr, vis amfvactuofa, roget, krum Vej. 
 AWmnenningy-vegt , via regia, publica, Landes 
vei, Alfarevej, Kongevej. — Hnókróttr vegr, 
via confragefa, ujwn Bei: /Tveir; rir, 


fiórir vegir, bivium,. griviem, gvadrivium, - 


to, fre; fire Veje. Ar fara af vegi, deviare, 
"gan af Vejen, At tila veg; monftrare viam, 
vife Bei. 
- vid, Vejen fører derhen. — Vegr i milli bæn, 
"eða vicinalis, Vivej, Bei imellem Gaarde. 
Ded vard hönum fyrft at vegi, "id confilium 
primo:cepir, ben "Das fartede han ferft. 
Þeir fóru vids vegar, fparfim vagari funr, 
„be bleve vidt og bredt adſpredte. Hann er 
mér i gódan veg, parzibus meis favet, fan 
er pan min Gibt. Ar koma i veg fyrir, 
prevenire , forefomme. 
ven sh. gloria, bomr, eter, Stt... 
= Vegs.madr, magnas, (m fornem Mand. 
= Vegs-kona, marrona, et fornemt Frueutimmer. 
Veiðarfæri, n. pl. inftrumensa piſcaroria, Giffes 
redſtaber. 2) limes pifcaroria, Giffelint, 
Veiðar- v. veidi-gögn, s. pl. idem. 
Veidi, f. capta, venagoy Fangſt, Sagt. 
„Veidr, f. idem. 
. Veidi (at veida), venari, jage, fange. "Ar 


veda dýr, fönns.venari, jage o, fánge 


I Vegurim liggr párgar, illuc ferr. 


„va E) 


Sy. At veiða fila, pifter capere, ind 
” Bike, file. 

Veidibåtr, m. limter piſcatoria, en Bifeion. - 

. Veidibialls, f.' Íra maxi, fólnamaage, Svarr 
Bag. 

Veidibrellr, f. pl. pemarorm plage, Jagergarn. 
füecbinhmenza venasoria, Sumftgreb, ſom Sar 
gere betjene fig af. 

Veidihoppa, fi epupay epops, Hurfugl. 

Veidihundr, m. cami veseticns,. versagat, Sus 
hund, Ges, - 


7 Veidikála, " f. pdrella jugularir cycløpreri, en 


: "Sorfsjning paa 9tunbemavenó Nakke. 
Veidimadr , m. venator, en Segue. 
Veidifkapr, m. vid, veiði, 

Veidivatn, m. pifeina , Fiſtevand. - 
Veif, m vid. veiſan. At.ddru veifinu, færers 
^ dem, undertiben. | 
Veifz (at veifa), vibrare, gyrart, fvinge, gynge, 
. 2) elevare, offerre, løfte op, bybe frem. 
Veifa, f. vapor, Damp, Dunſt. 


Veifan, f: oblmsio, elevmio, Oploftelfe, Svingen. 


Veifla (at veifla), Jepimr vibrare, fvinge tidt-og 
efte: 

Veig, f. aurum, Guld. 2) vinum, Qin. » 
"pondus rei, en Tings Vægt. 

Veigadr, auro inrerzextaus, indvævet med. Guld. 

Veigaleus, remWis, imbecillis, fvag , kraftlos. 

: 2) vilis, flet, uduelig. 

Veigr, m. viger, valor, Kraft, Duelighed. 
.Eingino veígr er Í því, mbil vei eft, bet 


Buet til utet, i n 
. Ggga: 


. „Veiki, ft nfirmirar, Evagbeð. 
2 - Veiki (at veikis), debilirare, frangere, fvefte. 
Veikindi, s. pl. vid. veiki. ' 
"  -Veikiz (st veikiaz), egrorefeere, infirmari, blive 
, Rag, ſog . 
' Veiklegr, debilis, ſvagelig, fyaslig.' 
— Veiklega, infirme, fvageligen, ſtrobeligen. 
Veikleiki," m. infirmirar,. Svagelighed. 
Veikr, ínfrmas, morbids:, fono, fygells. At 
vera veikr, ægrotare, være foo. 
Veila, f. fcabriries, caries mesalli, et Metals 
"Mrenfeb, 2) frans, Svig, Beðrageri. 
Veill, fcaber, male compacius, uren, flet ſam⸗ 
menhangende (om Metaller). 2) imfidur, 
verfus , liſtig, unberfunbig. 
Veillaus, "fídus, candidus, trofaft, redelig. 
U Veitla, f. vid. villa. . 
Veimilúta, quafi veifiltita, f. res mof e 
- infirma, en ſtrobelig ing. 
Vein, s. plorasus ; planctus, lamentatio, sten, 
„ Sammerflage. 
Veine (at veina), ' lamemtari,  þyle / "fate fig. 





v 


7 Veipa, f. levidenfa, impilia, tyndt og grovt , 


vævet Tøj. 

Veire, f. vid. fera. — . hi 
Verne, veirulaus, candidus, infircatur , be 

- lig ,. oprigtig. 


«andidos fuif focios, Felt ved, at vi vare 
. flere oprigtige talbörgbra 
- Weifa, f. elbaea, en Rendeſten. 2) palss pn. 
MO mido, taaden Sump. D 


Vita menn at vórum, veir · 
.. lant famen, feiri , ſtiunt bomines mos pluri c 


Vei 


^ „Veifogalti, e. fur, fordidnh , -oaciiis, ffübent 


Gvin, fom roder i Rendeſtenen. 

Veit (visfi, hefi vitad, at vita), fire, softert, 
vide, fjende, 2) inclinere, helde til. 3) 
Jexsire, fornemme, bemætfe, At vita ecki 
tik.fín, abique fenfa effe v. nom effe fi en. | 
Seium, iffe være fig felv beoibft, være uden 
Sands og Samling. Gott veit á gladt 
hiarta, effatem biruude logvisur, et muntert | 
Sind bebuder gobt,  Gudm. visfi ecki tl | 
manna, er hann få liós, Gadm. non féstiit 
bomines fibi adeſſe, ubi primum lucem vidit, | 
(pof vifionem fpectri mocrurwi), Gudmund | 
wibfte iffe at Sof vare nætværende ba þan | 
ferit ſaa 2y8 (efterat han Havde feet Spogel⸗ 
fet om Natten). því veit öðrúvíli vid, alie 
peciat, tet hører andenſteds Hjemme, det | 
fangt anderledes. — Desfi þoka veit á kafalld, 
webula becce nimgorem prafapit; denne Tange 
bebuder Snefog. Viti menn!, profecte feit 
omnes, bet maa alle vibe, fanbeligen. Ped ! 

reit til nordure, is boream fpectat, bet vem 
Der "imod ord. — Ydr mun pykia óhófs | 
vita, ef eg fkal meta mig, ?uclinare im im 





quitatem, (infolentiam fapere) vobis videbitar, 
fi me eflimem, det vll forefomme Gber et 
være Overmob, om jeg vurderer, fætter pri 
paa mig felvs Sturl. S. 


Veita, f.'angoe ductus, Vandfedning , Band: 


<rende. 2) folum bumidum aqoilegum, Camp, 
Morads. 
Veiti (veitti, at veita), prebere, item faboemre, 


Vei 
Hjelpe, wmberftette, anffaffe. í At veita lið, 
auxilio effe, yde Hjelp. Veita einum, idem. 


. Veita. frammfæri, føftentare, underholde, 
-fsbe. Veita heidr, bonorem babere, hadre. 


Veita tídir, faera peragere, forrette Guds⸗ 


tineffe., Veita gudfifiar, fufceprorem ageres 
flan Faðber.. Veita vatni, aqvam ducere, afs 
lede Band. þeir veittu læknúm í gilið, 
rivum is alogum deducebant, be afledede Bak⸗ 
m i Sbjegflsoten. — Hónum veittu "margir 
hinit beftü merin, a paribus ejus plurimi 
epimarum fletere, mange af be magtigfte 
Bolt vate paa hans Side. Mér veitir ecki 


sf.deginum, dier mibi otinm mon der, jeg” 


behsver hele Dagem — Ráminu veitir ti) vegg- 
fins, parierem mer fas vergit lecsus, Sengen 
helder til- Vaggen. * 

Veiúng, f. epulam, Sjæftetut. Veiting léna 
veralldlegra, „inveftisura per feeprrum, ors 
lening með verdslige Ben. Veiting geiftlegra 
Mna, inveftisura ser baculum , Borleuing m með 
gejftlige Len. 

Veiringafemr, alma, gavmild, und. 

- Veitfla, f. epulum, Gjæftebnd. 2) fevdum, be. 
sefium fiðmiarium, frit Een. — Allt pad - 
ummdæmi f&k konúngr hönum, fumt at 

. weitflu, enn Samt st léni, bane. preftctu= 
sam exwem ei Rex dedi, partim is feudum - 
sobile v. liberum , partim. cenfuale, alt tette 
Diſtrikt gav Kongen ham, dels fom et frit 
Len, og dels (ot noget, hvoraf han Fulde 

. betale. Afgift. , 





Vel aat. 


Veitflaðegr, dier epularis, en Dag Gvorpaa 
Gjæfedud holdes. . 

Veitflu-madr edr -kons, vir ewe wulier grae 
murritus domi, eleemofynarius, en Wand eller 
et Fruentimmer, fom uden Betaling under⸗ 
holdes. i 

Veitull, Jargur, bofpitalis, gavmild, gieſtfri. 


Veitor, f. pl couftiemria, Bevidſthed, Sam⸗ 


vittighed. — 2) poreffas v. domní, Magt, fut. 
Pad er ecki á mínam veitam, neftio ubi fit, 
jeg ved iffe Hvor der et. 2) im "men pores 
, fare, v. domo won eft, bet er fm í min Magt, 
” efler mit Hus. . 

Vek (vakti, hefi vakið, at vekin), excitares 
expergefacere, veffe. At vekia bónorð, am · 
bire muptias, frie, bejle til en. ^ Vekia app 
daude menn, „fk/titare. morsuos, opvatfe 
Døde. Så per fyrftr vakti vig, ís primus 
bofðem adortus eft, et umm proftravit, ben 
anfaldt førft Fjenden, og nedlagde en. Vekin 
retur, movere lites, yppe Trætte, Vekia — 
mål v. vek's til måls, movere difcurfum, be⸗ 
synde 8h Gamtale. 

Vekra (at vekra), accelerare, ffynbe paa, fret 
ſtynde; Á vakr. At vekra fporid, gradum 
accelerare ,. tage hurtigere Skridt. 

Vekurd, f. celeritas, Raſthed, Hurtighed. 

Vel, bene, vel, Vel at fér, labilis, duelig, 
fom befidder mange Ferdigheder eller megen 
$erbom: Vel máli farinn, facuséw;, elo- 
gvens, veltalende Vel til fara, bere com- . 








qno o Vd V0 00V 


fm, infirucrár; gott Heit. eim var vei 
til hanns, faveban: illi, be yntede fam. 
Vel, m pl. frour, aftus, e, Bedrageti; 


elias vid. ^ 
Véle (at vele), decipere, bebrage, folge; vid. 
vali, ^ 


Vélabregd, s. fallacia, Bedrageri, Ranke, 

^o $utb. - 

- Vélfimi, f. aſtutia, iecbus, Kunſtgreb, Lift, 
Ovig. ' . 

Vélfindni, f. idem, 
Bed. : 

Velakaup, —XR&& Frandulentus , fvigagtig 
Sontraft. 
Vélantz-urt, f. salictrum -alpimum, Baldrian, 
Velandeurt. ? i 
Vélrædi, m. frau, Owig, liſtig Efterftræbelfe. 
Vél, f. aftus, tecbna, Svig, Bedragéri. 2) 
ars, gunft, Fardighed. Hann visfi vélina, 
fraudem. fcivit, han fif fbebrageriet at vide. 
Hinc: 
Kunſtgreb. - 

va, =, (á fuglum), sigi Strt, Gump 
paa Fugle. 

' Vel (våldi, hef valid, at velia), eligere, vælge, 

Velborinn, mobilisy af goð Herkomſt. 


2) ars, Kunſt, Gærbigs 


Velbúinn, plemdide veſtitus, ptagtigen fícbt, . 


2) bene armatus, gobt bevæbnet. 

Velid (valld, hefi valldid, a,vallds), ferre, 
portare poffe , funne, formaa at bære. Henn 
valld ecki byrdinni, emeri portsmdo impar 
erat, þan var itte í Stand til at bete Byte 


' Velgengni, f. felicitas, Velſtand, 9ptfe. 


fmídvélar, artes fabriles, Smede⸗ 


7 Vel 


ben, Hann hefr "valldid ferri beggu em 
þeffum, gravias eligvande onus rali, fan 
har fundet bære en (torre Byrde end denne 
Velfallinn; acrus, -decorur, beftem, paffende, 
fmuf. Oddr var velfallinn í andliti, Oddur 
- era facie decora, Odd Havde et (muft Am 
^ lat: Pad /er vel talið; dert, bet paflæ 
godt. 


Velfaranda - minni , sila fr, pocnlum phil | 


fim, Afftede taal. 
Velfarinn, bene conflirurur, gobt ordnet, beififs 
fet, af goft Seder. Hünum ver i ölla 
= velferid, moribus erar -accepriffimis, fan Sav 
be bedfte Sæder. 


Hververna'er hönum illa | 


farið, omnis ili in witium verguut, ban et | 


Taftefufb í alle Henſeender. 

Velferd, f. falar, felicitas, Lytte, Velfærd. 

Velforftandigr , pradens, for(anbig, flog. 

Velgia, f. repor, Lunkenhed. 2) maufea, Vame 
melged, Ekelhed. Hen velgir vid, aéder- 
vet, fan bar Affky for. 

Velgi (at velgia), sepefacere, gjøre fumfent. 

Velgàrd v. velgérd, f. beneficium, Belýjerning. 

Velgörðafadir, sw. pasromus, Patron, Goth 
Perte. "US 

Velgördamódir, f. patrona, Sheffytterffe. 

Velgörða-madr, m: evergera, en Velglorer. 

Velki (velkti, at velie), comrrectare, vehere, 
fave imeffem Hænderne, røre ved, vælte on» 
fring, 2) ex eff æiu inde: contamimare, jaft, 
føle til. Þá velkti lengi úti, fm pelege dis 


” Vél 


- gicebåntur, de omtumledes longe paa Havet. 


At velkia rådin, mente volvere confilia, overs 

+ fægge, svertenfe en Plan: Ar velkiaz i 
mótlæti, exerceri rebus adverfis, omtumles 
af Modgang. 

Velking, f. comtrectario, Bebrsten. 

Velkominn, accepsus, exoptatus, velkommen, 
Sjætfommen. 2) im sure, felix loco et com- 
ubernio, fom er kommen paa et ſikkert Sted, 
og ber fever lyffelig. Vertu velkominn, bene 
it tibi, vær velkommen. 

Velkomanda-minni, crater pbilotefius, BVeltomge 
Skaal. 

Velkannandi, peritus „- fpnbig , forftandig. 


Vell, =. aurum obryzum, defecatum, luttret, 7 


renfet Guld. 


Vel] (vall, at vella), eóullire, fatere , vælde í 


wb. 2) decøgvere, iem fervere, ſyde, toge, 
opbruſe. 3) glocterare, (laa Trillet. Hér 


vellr upp vatn, ebulis agva, ber velber 


' Band op.  Miólkin velle í pottinum, lace 
feret in olla, Melken koger í Potten. Spóinn 
vellr fcolepax. gloctorar, Spoven (Sneppen) 
flaar Triller. 
Vella, f fervor, æfins, Opbtuſen, Syden. 
Vellandi,. fervidus, opbrufende. 
Vellátínn, bene babirus, agtet, æret, yndet. 


Vellaudugr, euro abundans, prædives , meget 


"tig. » 
Veild (valid, at vallda), feres fune bære; 
"við. fupra. 


Veild (oli, hefi ollad, at valido), efficere, iw 


Vd — 7 c 423 


«sns efe, fcemvirfe, foraarfage. Hvað mun 
vallda?,.gvid eff im confa?, hvad mon Mars 
fagen er? Valldi Gadl, facias v. faxis Deus, 
Gud taabe berfor!, -Gud give. — Olli jöfra 
fpialli, effecit ille regum-amicus v. familiaris, 
Kongernes Ven bevirkede. Hver hefr ollad 
Peffam mikla íkada?, qois ingens boc dam» 
sum intulit, vo i foraarſaget denne ſtore 
Stade? 

” Velling. f. pals tonerior, forbisio, Sdag. 

Velldi, m. imperium, poteftas, Magt, Valde. 
Dana-veltdi, s. Regnum Dania, det danſte 
Rige; vid. valld. 

Velldis-fproti, p /teptrum, et Septer, fons 
geligt Spir. H 

Velle (valle, hefi altid, st velt), volvi, vals 
teð. Bann vallt úr völlum, e prisciparu 
deturbabatur, fan blev nedftyrtet fra fin 
Magt. 

Vellti (vell, hefi vell, at vellta), volvere, 
vælte, At vellta fér í vönmum og fkómm- 
um, flagisiis volutari, føle fig í Bafter. .Namiu 
vellta nú á fig í högunum, boves im gafcuis 
pingvefcum , Studene blive nu. fede paa Gras⸗ 
matferne. At vellta jörð til korna, arare, 
pløje. Heftsrgir vella fér, equi fe volmens, 
Heſtene vælte fig, S E 

Vellis, f. voluario, Valten, Tumlen. 2) 
mercarus, [pffeig Handel, Kisbmandſtab. 

Vellti-ár, sw. mbersas awsome, ſerdeles gode 
Aar. 

Veliá-6s, m. talons, ent (paa eno. 


44 . 

Vellti-ftaung, f. vid lyptiftaung: 

Vellugtandi, fragrans, velfugtendt, 

Vellyft, f. voluptes, Vellyſt. 

Vellyfting, f. idem. At lifa Kl vellyftíngum, 
affluere volupsatibus , feve t Vellyſter. 

Vellyftingsfamr, voluptuofus , vellyſtig. 

Vellærdr, erudisus, vel opfært, (om har megen, 
Lærdom. 

* Velmentr, artibus bene excnltur, fom | et opfatt 
í mange unfer. 2) deleciis viris ſtipatus, 
omgivet af udvalgte Soft. 

Velmetinn, boworarus, agtet, æret. 

Velfemd, f. gratis, favor, HYudeſt, Saade. 
2) bomo, Sæder, Ære. . 

Velfidadr, bene moratus, (om far gåde Sæder, 
Tebelig. 

Veltaladr, elogoens, veltalende. 

Veltalandi, idem. 

Veltekinn, bemigne acceptus, vel modtagen, kiar⸗ 
kommen. 2) plexus, ſatur (de colore), gobt 
farvet. - , i 


Velvaxinn, venufla proportione membrorum, fla. , 


stara pulcber, (om Gar ſmuk Legemsbygning. 
Velvilld, f. favor, grasia, mt, gue, Vels 
villighed. J 
Velviliadr, bemevolas, velvillig. 
Velunnan, f. favor, Yndeft, Gunft. 
Velunnari , mm. fautor, en Velynder. 
Velpockadr, vulgo acceptus, alminbeligen ynbet, 
ſom bar et godt Rygte. i 
Vembilfiaka, upinus im terra, fom ligger paa 
Sérben med Anfigtet i Vejret. 


"Vendi (at venda), vertere, vade. At venda 


' Vending, f. verfio, Vandring. 


, Ver ^ | 
Vembill, m. dhdomes, om, See, 
Vembla, f. vecca, en Sto. 


" Ven (fandi, hefi vanid, ar venis), afvefecerk; 


vænne. At venia fig af eda fiá einhverin, 

” defvefacere; dedifere, vænne fig af med aw 
get.  Venia barn af briófli, ablacrare infas- | 
sem, vænne et Patiebarn af Bryſtet. 

Vend, f. textum, sexsura, vævet Tøj. peu | 
far hefr vadmåls vend, bec veflis texturæ ef 
penni vulgaris, dette Kladebon er væver (on 
Babmel. ^ 


til baka, reverti , redire,. vende tilbage. 
Vendilega, vid. vandlega. 
Veudil-kráka, f.prorieus, en Vendekaabe, [em 
fan vífe fig í allehaande Stittelfer, 
Vendill, m. vid. vöndalk. - 


Vengi, m. vid. verg: - | 
Veiin, f. confoetudo ; tit, Sztvane. "vena | 
framar, prater morem, mer end fæðvam 
lig. Á móti veniu, contra merem, infvat, 
imod Sadvane, ufædvanfigen. Eftir veniu, 
more felite, fæbvanlígen, efter Sit og Grus. 
þad er viðtekin venia, «fa receptam eft, de 
tr en veðtagen Sadvane. 
Veniulegr, folims, fæðvanlig. 
Venfl, s. meceffirnde, Slægtftab. i hi 
Veiflanenn, m. pi. meceffarii,^ (oairserait, 
* Olægtninge. 
Venflodr, smeceffitate jaaa, beflægtet með. 
Ver, m les, -manfio, Opfofbéfeb; bmc Eg“ 





ver; ffkiver, diftaver, 


were. 3) imdwvinm, iwvolucrum , ^ culcisa, 
et Vaar (pube ones amr). ^ 
ve, m.maritus, cir, en Mandoverſon; gl. 
- werer v. veriar. Verine; etiam vjri. bolitase- 
^. ves, Indbyggere. Sie: rómperier; romani; 
propr. defenfores, gorfearere; à feqoemi. 
Ver (vardi, hefi varid, át veris), defendere , 
tegere y; vin boflilem propalfare, værge, fots 
feare, Beffotte. At veris einum eitthvad, 
probibere aligvem a ve aliqoa, forbyde en nos 
. get, forfvare noget imod en.“ At veria fkada, 
demkuss æversere, ofoente Sfabe. 
hendur fínar, proprium corps: prorgere, 
værge fig fefo, ubsve Nodverge. At veria 


land fyrir ófridi, pro aris et focie pugmores-- 
fervare Sebrenefanbet imod Flenderne. Kin 


er få mig imi ver, ane eft, qve tmplexn 
me fovet v. tegit. ber give en, fom folder 
mig í fine Arme — Dad ver eyri filfurs, um. 
. eia argemi expiasidum eft, bet gjelder en Øre 
Solv, bor forſones dermed. Ecki ver eg 
mér til pefs verks, vires meas non impesde 


im sale opus, jeg bruger iffe mine Kræfter til ” 


2 bet Arbejde. 2) megorieri , uti reður fuis, 
anveyðt, bruge fit Gods. - At veria fé fínu 
si ölmufa gjafa, pécuminm fuom im egendt 
erogere, anvende fit Gods til at give Almiſſe 
beraf. Hånum vardiz fo fé, at hann hafdi 

. met.og klædi, pecunia ejms. tantum ei im ei- 
bm: er veftes fufficit, uh Gode var tile 
Anden Deei. 


—XR—— 
piftina, flagnum, et Fiſtevand. Augl. ware y! 


At veria 


Ver ang 


"frafidige til at førftaffe jam gode. es la 
ber. ' 


„Vera, fi manfio, Dyfold, Bien; vid. famwra, 


Vera: f. effemio, et Bæfen. í 2] veldi; vei ís- 

sanns, "en Tingé indvortes Barði.  Hingin 

- verg er Í því, mællum babes valorem, bet et í 
af ingen Berti. 3) vnlgo: liberalis, Rund ⸗ 
Bed, Gavmildhed. —Mannsvera, idem. - 

Veralldlegr, metians serreftris , ven, 
ſordiſt. 

Veralldlegt enbati Márar dile, tle 
Embede. 

Veralidleg nlláfiór, magiftrasus civilis, mede 
tig Bvrighed. 

Verbåd, f. cofa pifcatoria, dalieurien , te 
Bytte. 

Verd; s. pretium, taxa , smercipreeium, eL . 

Verð (vard, hefi ordid, at verðs), feri, verbe, í 
blive, 2) cogi, reweri, tvingeb, nodes til, 
Hönum verd á, erravis,- þan tog fejl. „Hann 
lét, fém ecki hefdi í orðit, difimulavir dane- 
"sum v. actiovem, þan lod, fom ber wat ins . 
gen Gabe (jet... Ef þér verdr nockud (fc. . 
til meins), fé periculo füccmnbas, berfom bm í 
seraaber ( noget gare, — Hónum verdr vel 
til, omaes ili ſavent, alle holde af, ynde 
am. Hünum' verd mikid um, egre talir, 
bet gjorde en for Virkning paa Gam, Hónum 
verd litid um, modefte tulit, bet gjorde eg 
tiben Birfning paa. fam. At verde fyrri til, 
prevemire praoccupare, forefomme, komme 
En t Gorfjobet. At verða -vel vid, beswm 

Hhh 


26 


tirsm: fe preftare, vie fig ebeímobig. At 

: verða vid bón, ammwere petisioni, opfølde 
. Qw& Ben. At verda bæne, idem. Ar 
-* verða var Vid, feurire, fornemme, mærfe. 
At verð eftir fig, føperftet efir virium v. 
fortune, blive trot, gaa til Agters. Ecki 
verðr af yckr, sibil agitis, I beftile Intet, 
Hönum vard litid pínget, force afpecrum 
20 illu vertit, af en Handelſe faa ban derhen. 
Mér vard reikad hingst, bue forze greffüm 

* direxi, af en Hendelſe gif jeg derhen.” Vernda 


Ver 


at Íþotti, Judibrio baberi, blive. til- pot. 


"Verða illa úti, måle sracsari, behandles flet. 
Verða á braut v. burt, abire, gga bort.. Verda 
vit gagni, prodeffe, (ive ti Bytte. 
Verde, f. afpecius; Syn, Narvarelſe; sfietum. 
””dæjcompofitis. At framanverdu, ante, in cow- 
so fhsom,- foran, under Øjnene, paa Forſiden. 
Werdkeup, m. presium, item meritum, Værdi, 
* 'Een; ogſaa: Fortſeneſte. 


Werdleg, *. zaxa, æflimium, Takſt, Vurde⸗ 


, ting. 

Verdieun, s. vid. verdkaup. 

Verdleikr, m. meritum , Gottienefte. - 

"Nerdfkullda (st verdfkullde), metet, feetjent, 
* ferfeyfbe. 

Verðíkalldan, f. meritum, Fortjeneſte. 

Werdugleiki, m. idem. 

Werdugr, dignus, meritus, værdig, fortjent. - 

Verdáng, f. cøactio, meceffitas, Tvang, Bed: 
vendigbed. . . 


Verdüng, f. /rdlirinm reginm, fempdig Sive — 


Ve 


vagt.  FéH í her med hollam bann verd- 
üngarmB-num, cecidi im exereiru ám aliit 
fidis fasollåribus ragiis (de Biprne rraffo), bag 
faldt í Armeen tilligemed Kongens astbre v 
Sivbrabantere (om Bjørn den Tufte). 

Verdr, m. »wa portie cibi, et afmaalt -Seyfte 
Mad, en Dortion; fi: dagverdr, qröild- 
verde, mórgunverdt. 

Verde, e regione, oppofimr, moðfat, lige owe 
for; sfrasnm im sompofitis: ofan- nedso- 
freman - verdr. 

Verfadir, ms focer, item paser marisi, Sviger ⸗ 

= fader. | 

Verbródir, sm. frater uxoris v. marisi, vest, 
Konens eller Mandens Broder. - 

Werfedrüngr, sm. degeuer , pejer parre, fom map 
Ylagtec , ær flettere end hans Saber. 

Verferd, f. irer ad pifeaturam, Reiſe til BiT 
fangft (fra Landet tif sen). 

Vergadr, pejoratur, forværret. 

Vergen, f. pejorasio, Forværrelfe. 

Vergéngr, s. mendicose, Tiggeri, fhesieri, I 
Omflaffen for at tigge. 

Vergögn, w. pl. arma pifcatoria, Fifferedffer 
ber. | 

Vergiörn-kona, mulier t sofa et mandgelt 

^ Btuentimmer. - 

Veria, f. sumica, clamys, en Sjottel, Senet. 
2) bulga, bifaceium, en Mabpoft,- Mandfe . 

8) lorica et cetera. arma protecoria, ræini 
pro emi geuere armorum fumiüur, et Qa 
aiſe og flere Borfvardvaabes. 4) amalessa, 


Ver 


- et fympatetife Middel, form man fænger paa 
.fig mob Sygdom sg Trylleri, i 

Veriandi, sn. procurator ; item rens in lite, Gag: 
volder, en Sags Forſvarer. 

Verinlaus, izermir, vergelss. 

Verk, =. opis, Bert, Arbejde. 2) officium, 
fpligt, Embede, Hvad gårir ann st. verk- 
um, quid ille preflat, Gvað beſtiller fan. 


Verke (st verka), "operari, efficere, virfe, ad» 


rette, 2) poluere, befmitte, føle fe. ^t 
verka fig úr, idem. 

Verkadr, acus , ' fubserné, forarbejðet. í. 

Verked flåt, ferum defecarum , salybrs renfet, 
futtret. Staal. 

Verksfall, m. imrermiffo opera v. laborum, 
Ophold, Standsning í Arbejde. 

Verkáfólk, m. opere, operarii, Aebejdefolt. 

Verkamenn, m. pl. idem. 

Verkalsun, s. pl, premium laboris, manupre- 

Arbejdsten. 

Verkfall, ^w. vid. verkafüll, 

Verkfær, par labori, fom fam arbejde, arbejde 
før. 

Verkfæri, .m. arma, membra 'ruftjca v. eftir 
lia epificum, 2febejbétebffaber. 





Verkhygginn, is labere deseen behændig í. 


Arbejde. . B 
-Werki, m. vid. verk, 
"Uerkie (at verkis), dolorem excirtre, ſmerte. 
Dad verkior,; dolorem operatur, doles, det 
fmerter. -- . 


' ver ' 427 


Verklióp, laóri faris liðar fa - at mas 
fan forrette Arbejde. 

Verkmeiftari, m. arsifex, Kunſtner. 

Verknsdr, m. actio, ops, Vært, Sanbling; 
Gjerning. 

Verkílækinn, rerdm:, piger, fab, doven et " 
arbeide; à flskr. 

Verkftadr, m. offiime , item laboratorium, et 
Vorkſted. 

Verkftióri, m. procurator domus, viſſieus, em ^ 


Sorvaiter, fom bat Opfon med Arbejdet — 7 


Verkívala madr, vir laboriofus, em arbejdfom 
and. 

Verks - vit, ^s, fciemia laborandi, Arbejdskløge - 
ſtab. 

Verkr, mi. dolor, Smerte. 

Vermenn, mæ. pl. piſcatores, Fiftere. 

Vermi (vermdi, at verma), fovere, tepefacrre, 
varme, gjøre lunkent. 

Vermi-qveifa, f. puffule mimorer im dorfo equo» 
sum, rempor? eflivo, fmaa Vabler, Sblegne, 
paa Heſtenes Rygge om Gommeren. 

Verinir, m, fepor, Varme, Lunkeunhed; sid, 
varmi, 

Vermifteinn, sm. lapir, qvo calefacto afi fumt ve. 
seres, pro lacte et aliis fluidis calefaciendis, 
"ar et manibus et veflibur, en Eten, fom be 
Gamle brugte, efterat ben felv var gjøre 

"warm, til at varme deres Hander, Slaber, 
famt Melk og 'anbre flydende Ting veð. 

Vermódir, f. focrus v. maser marui, Sriger⸗ 


woder. 2er 
Hhha 


^ ] , 


428 „Ve 
Vemd; f. rule, Söeifýttelfe, „Borfsar. 


Vernda | (at vernda), puri y gens fetfvare, í 


beſeytte. 

Verndan, f. vid. vernd. 

Verölld, f. mundas, præfens ætas, Verden. 

Verp (varp, hefi orpíd, at verpa), ova facere, 
lægge æz · 2) comjicere, congerere, gjette, 

opdynge, opfafte. At verpa litum, colores 
mutare, ftifte Garve. — Verpa haug, collem 

"oe. sumulum comjicere, opfofte en Gravbej. 
Verpa gard, aggerent firuere, optafte en 
Rold, et Gjerbe. „ Verpa á, fummam com- 
genre "rotundam , øjette paa et rundt Tal. 
þá var orpid á, at Þórdr myndi hafa á 
” Górda bundrad manna, tum conjectabant, fum- 
mam copiarum Theodori cffe ultra trecemos 


bominum, „Ba gjettebe man, at Sorb Trops. 


per vare over 300 í Tallet. 
Verpi (verpti, hefi verpt, at yerpa), consraberes 
7, teette fommen, - At verpa íkó, margines cal. 
. etorum corrugare, faute Sko, træffe Sans 
terne fammen paa SÉo. * 
Verpill, w. culens miffli, en Laderbalg. 
Verpiz (at verpaz), obligvari, detorqueri, frums 
bojes, fammenfrompet. Pilid verpiz af fólar- 
hita, sabularum calore folis detorgvetur, Pas 


nelet bøjes i Sammenfeldniugerne af Solens 


| Barme: . 
Verptr, corrngatur, fammenfeympet, cyntet. 
Verr, pejus, (lettere. 
Veni, por, dsserior, fittere, værte I 


/ 


Ves 
Til verraneigins, fro verreegins, is pje- 

'orariowem, til Forverrelſe. 

Vert, m verfus, carmeny Vers, Digt. At 
yrkja v. göra vers,“ pangere carmen, ^ bigte 
Vers. 

Veríafmiðr, m. verffesior, en Verfemager. 

Verfla, verdfla, f. sundinario, cambium, Kiste 
manbfab, Vekſelhandel. 

Verflunar madr, ow. celpéiftes, ew Veffelerer, 

- fom driver Vekſelhandel. 

Verft (vardiz, at veriaz), fe. defendere, værge 
fis. 2 Nó 


, Verflada, f. vid. fiíkiver. 


Verftr, peſſimus, varft, fletteft. - 

Verulaus, sullin; ponderii, af ingen Vægt. 72) 
parcur; gnietastig. 

Verulegr; effentialir,. wefentlig. 
rund, gavmild. 

Verulega, re ipfa, í Gjerningen, vaſentligen 
+ 2) liberaliter, rundeligen. 

Vefalmenni ; #. syiftllur, en Gíenbig, ea eut 
tel. 2) pareur, snieragtig. 

Vefslingr, s. "idem. Veflingr, sm. idem. 

Vefl, m. rwwica, veftimensnm striusqve fexus, 
en Sjortel. - 

Vefla, f. miféris, Elenbigþð. . 

Vefki, #..pera, bulga, vidulus, en Pofe, taktu 
Lommebog. 


2) liberali, 


* Veflez (at veflaz), zabeſcere; tæret, Genfolnde 


Vellegr, vellingflegr, mifer, elendig. 
* Ves, vellari, viflsfir, idem; 


va 

' Vefna (at t vefa) m werfna ,' apris; fors 
varreð. 

Veffalaus, „ex(iicems, aridus, tør, uden Vadſte. 

Veffamikill, ki sliginofas, fuld af et» 
fe. 

Vesfi, m. humor, veper, item mil, Seb 
fe, Fugtighed. 


. Veten, ab occidente, fra Veſten. 


Veftanvindr, sephyruss favonius, Beftenvind. 
Hann er á veftan,  fpirat ab occafu, Vims 
ben bleſer (ra Veſtkanten. At veftan verðu, 
eccidemem verfus, imod Beften. 

Velta-útnordan, argefler, Veſtnordveſt. 


Veitfyrdír, m. pl. fusus occidensales, ve veftlige - 


Siorde. 
Veftfyrdingar, m. pl. finium oceidentalinm ac» 


i - cole, Veſtfjordenes Indbyggere. 


Veftfyrdinge-fiórdángr, qvadrams oceidemalis, 
Veſterlands Flerdingen 3 paa-Syéfanb. > 
Velli, m. sumica interior, paragauda, en Veſt. 
Veſtmenn, m. p]. bomines occidextales, Bolt fra 
* de veftlige Lande; (ita a noftratibus , Hybernis 
"cum vicinis Anglis es Scotis vocati funt, us- 
pote ab occidente venienres ,— faaleðeð faldte ^ 
vore Sor(abre Syr(enberne, Britterne og Skot⸗ 


fænderne, babe fom fra Veften); vid. Kc 


fodrmenn, auſtmenn. 
Veftr. feri, me sextile flupemm , ttflags Horler⸗ 
red. 
Weir, ad eciderem, imod fen, vefter paa. 
Vefti, veftari, propier occafni, veftligere. 
Veftrænn, ecidemalis, veftlig, 


Vet 


Tigt Sinbpuft. 
Veftar álfa, f. America, Amerifa. 


429 
Veltræna, f. eura aði cbelidoniss , "€ 


Veftr, m. occidens, plaga vefperalis , Veſten. 


ben veftlige Sant. 
Vefteftt, f. idem. 


^ (mob Beften. 

Vellr-lónd, s. pl. nobis olim dicte. Hybernia, 
cwm vicinis, ivfalis, ſaaledes kaldtes Store 
Britanien, forhen af vore gorfabte. 


„Velte, ocidemem verfus (ed loeum), wea, 


Veftr-riking, f. pirariea, occidentalis per easdem . 


infular, grsveri, fom forsvedes imod Ve 
ſten paa diſſe Øer. 

Vefæll, mifer, elendig, jammerlig. Venft vefell 
vofi, pasperi miferia (propr.. mador veftium) 
fu venis, ben Fattige vænnes til at taale 
Armod og Elendigbeð. 

Vefælld, f. miferia, calamiras,; Yammer, Elen⸗ 
dighed; alas vefðlld.' 


Vefellegr, afpectu miferabike, jammerlig, lens 


"tig. 
'Vefælingr, m. vid. vefilingr. 
"Vetfáng, m. locus intra ördrag, five jacrum telt, 
^ a concurfu v. acsione, et Sted, fom et páa 
en fortere Diſtanſe borte fra Kamppladſen 


end „en Pil fan ffyðeð. Ar veita vetfáng, 


prefto effe, være nærværende. 1' (ama vet. 
fångi, mox, cire, í famme Ojeblik, ftratå; 
^ gvafi fet fångi. | Allir þeir. fem vetfíng höfda 
veitt, Mylidu giallda eitt hundrað, omeibær, 
qui prefto focram, una hundrede eras. fol- 


Ss 


Ver 


#0 ! 
venda, „lk, form Gawbe været nerverenbe, 
mute Betale er Hundrede; St. S. 

Vetfángs -biórg, f. cmailium e tempore lerem 
, domicide, ben Hialp, Drabsmanden yder 
ſtraks efter Drabet. 

Verfåoge -håar, m. pl. proximi sich, úarmer 
- fte Naboer. . 

 Vetingr, m. cbirotbeca, diminnp, à vor, en 
Handſte, Vante. 

Vetrar - braut, f. via lacrea, fala jacoben , 
Melkevelen paa Himmelen. 

Vetrarbúðir, f. pl. bybermænle, kyberne; Bias 
terboliger, Binterleie, 

Venardegr, m» dies byemalis, hybernus, ins 
terðag. í. . 

Vetrarfat, s. endromis, weflis feris inter: 
aber. | 


WVetrar (at vetra), byemofé, vintre, blive Bin 7 


ter 2l " 
„Vetrarkoma, f. initium hyemis, Vinterens Ber 
gonbelfe. ” 


Vetrar-lángt, per rosam byemem, Vinteren øver. - 


7 Vetrør-faukr, m. berba perennis byeme virens, 
ſpec pyrola major , racemofs mE 
„3: en det. 


Vetrarlegr, byemalir, vinterfig. . 
Vetrer -ríki, m. brumæ inclememia, intere 
Haardhed. 


Vere - lólítödur,. f. pl. folffirinm bybernna, 
Vinter⸗Solhverv. 

Verrángr, m. juvenrus anniculus, en n narðgams 
mel Kalv. 2) qvi Lyemem nam alicubi srau- 


' Veturlidi, m. mom. pr. vi 


Vex 
"bita (em opholdet fg etſteds ea hel Vinter 
Siálfir eiga vetrüngar verk fitt, pre byeme- 
"sieme opera non fufficit, be, fom blot em 

» Vinteren opholde fig etſteds, raade fel for 

fit Arbejde. 

Vettogr v. vettogi, m. ses mibili, pr. floccar, 
v. villus vilifimæ lane, en Ting, fom bue 
til Intet, egentlig: en Tot af meget fet 
Uld. At hafa et vetragi, mib:li.eftimares 
agte Intet, gisre iffe noget af. 

Vetvångr, m. vid. vetfáng, 

Veturgamall,, ammiculys, et Mar gammel; (sem 
hyemem pro anno veteres mumerabamt , m de 
Gamle regnede en Vinter for et Aar). 

en Mands Egens 

» nar, . 2) urfur, qvia in deligvio et fomes 
vivere sradisur byeme, en Bjorn, fom lig 
ger i Dvale om. Vinteren, 

Vetarſeis, f. hyemasio, Vluteropheld, Vinter⸗ 
bolig. 

Veturvift, f. idem, At hafa verurvift, be 

, mare, ovefvintre. At fera Í veturvift, ye 
matum ire, gaa í Vintérfvarter, 

Vetr, m. byemsy- Vinter. ^ 2) aer byemalis, 
inclemens, Vintervejrligt. Þá görði mikin 
vetr, zum mulsum byemavit, byemes grande 
Jetbam, ba blev en ftræng Vinter. 

Veturnætur, fi pl. vid. vetrarkoma. 

Vex (vóx v óx, hefi vaxid, at vox), crefcort, 
votfe. -At vaxa fremm, egerminere, frem 

"voff, blomſtre. - Vaxa uppí loftið, ecrefer- 
ve, vofje í Vejret. Vaxa yür fg, am 






Vex 


wind. - wtf over. fig. Bed vex í augue; 

sifsó gravdefciz, bet bliper fort for Øfnene. 

v Hónng) ves bBikr um bygg, corpus et vi- 

38 facit, han voffet og faar Kræfter Vex 

vilie þá vel gengr, J«xwriame emimi rehus 

plerumque fecundis, í -Btedgang blee mak 
overmoðig. " 


; Veri (st vera), iscarare, fette í Vots, vatfe. - 


Vextir, m. pl vegerabilia, Vakſter, Vegetar 

EE c mE 

Vextr, imcerarus, fat i Voks, væffet. 

"Üthn, birfutut y- (oben, tu; ftiv$aaret; vid. 
ýfn, ” a) immiris, aufterusy barſt, haard. 

Út, m. #00, uvula, cion, gurgulio, Sub, 
Drøbel í Halſen. 

Ur, n. in a. úfar; vid. háfr. 


Ugga (at ugga), fufpicari, mistenfe, Befrygtt. . 
Ugga-balldr, m. rerror, res qve rerrori eft, 


fftafinbjagenbe; gvaff ugga valldr. 
Uggalaus, ugglaus, fecmrus, tutus, „item cere 

145, filter, tryg, ubekymret. 
Uggir (et ngga), /ufpicarí, befrygte. 

mig, fufpitem, vereor, jeg befrygter. 
Uggi, m. pinna pifcium, Sinne, At klá ein- 
^ um undir uggum, comiter adigvem im or- 


dine continere, holde en með Blidhed i Tom⸗ 


- me. E 

Ugglejfi, uggeleyfi, a. fearirar, Sikkerhed, 
Sorgloshed. 

Uger, m. timor, follicisudo, Grygt, Bv 

05s 

Uggfamr,. fufpicax , mittenffon, . n 


"Uggir 


e vae 


Ugle, f. ale, en tole. 
at henge noget paa. 

Uggvænn, rerribiis, ſtraækkelig, gruelig. 

Uggvænlegr, idem. ' 

JUggvæniege, serribiliser , froffeligen. 

Vía (st.via), circumcirce viare, omvanbre, rejfe - 

. eifring. 2) eceulte explorare, efterforffe - 
Demm'igen. 3) dicirur de mujza, abdomime 
viridi, ^qvamda ova parit, unde «orum "va 
vocestur , lagge Æg (figes om etſlags Fluer); 
viut.· ^ 

Ui, m misimoram ivficterum milrirudo, Mængde 
af (maa Inſekter. Ún.grá v. úa-grúi, idem. 

Úi (údi, hefi åd, at a), vermimare, vare 
"fuld af Snfefter. Pad úir, fearer vermibus, | E 
bet er fuldt af Orme. 

Vid, ad, apnd, juxta, ved, hos. Vid það 
Þognadi hann, bis facris comicuit, betpaa 
tav-ban ftille. Ar líta við, adverrere-ocu- —' 
les; veade Øjnene til. Hvad. á vid fárum? 
qnid vulnera fanar? þvab læger Saar. Eigdu 
ecki vid mig, faceffe a me, gaa vof, [ad 
mig være! Hver á hér víð fandféd? quir bie ^ 
evum paftor, (às er ber Faarehhrde ? Hann 
kom vid/Norveg. im Norvegia appulit, fan 
laudede paa Norge. Heima vid bæinn, jvxra 
predium, tæt veð Gaarden. Hann befr mikid 
vid, mulewm fibi arrogar, han fører fig ſtad⸗ 
füigin op. Ni er mikid vid, imóer jam 
eft. freqvemifimus, nu falder (arf Regn. 
Vid því fverdi ver Sæmundar vanur st rida, 
boc. glotio cisgrw. Semundus iser facere foh, 


a) paxillus, en Hage 


"432" "Vid . 
… AN 
ews erat, Samund plejede at ride omgjotbet 
smed bet Gværd. | Vid þetta beyfli vil: eg 
ride, boc freno 
Bruge. Hann er allr vid fg, torofus eft er 
bone proportiowiz , "han er fer. og pröporfios 
nerst af Bemmer. „Hvad hefr hann vid braud. 
inu? qvid babes obfonii ad panem? hvad (pis 
fer Ban til Brødet. 4 - 
Vid, m. vacuisar, Tomhed. Á vid og dreif, 
. Sparfim im aera, vidt og bredt omfring. 
Vid, mos duo, vær, mór dme, :vi tvende, 
Vid, infeparabile, idem quad romanorum, fub: 


“ 





„ Vidbeifkr, fubamarus, noget se. Vidhryggr, | 


Subtriftis, noget bedrøvet. 
Vida, paffim, vidt og. bredt. 
. Vida (at vidé), liguari, (albe Tre. = 


Vida, f. fira lasea v. lives, en Haſpe Garn. . 


Vidan, f. ligsario, Srofelben. 
Viðar. bóndi , m. xylopols , Semmeranta. 
Vidar- búnki, m. firnes lignorum, en Gelaft, 
Tominerſtabel. 
Viðar þudlúngr, s. idem. d 
Vider-floti, s. rari, en Ssmmerfíaabe: 
Vider-k6flr, s» vid. vidarbúnki. 
"Vidar-orme, m. vid. trémadkr. 
Vidar-rád, s. actio v. mou infenfililit , umate 
telig Handling effer Bevægslfe. — Hínpgat vard 
. mér reikad af vidarrádi, miði mom confciur 
. bue fuperveni (arberis inflar anime fenfrrive 





exforri), þeg git bergen, uden: fefo af refe 


bet (lígefom et Træ). 
Vidarruont, m. virguleum, Nisbuſe. 


ar, dette Bidſel vil jeg - 


Viðar-öx, f. ofcia, ifettestfe, Tømmerstre. 

Vídátta, f. latirndo, laxites, Vibhed, Bredde, 
Btummeligbeð. ' Vídáttu fkálldmeli, s. p. 
carmina in mulo famofa, Digt, fom am 
gaar Fleres Nygte. 

Vidbårur, f. pl. vid. vidberiur. 

Vidber (st vidbera), vid. ber vid. 

Vidberft (at vidberaz), impediri, won fieri, tres 
Fire, hindres, opfoíbe&, — Vidbáruz, öll vand- 

* redi, mulli eresbatur periculum, ber indtraf 
ingen Gare. 

Vidbein, m. clavicala, jagulam, SKrageben, 
Halsben. 

Vidberiur, f. pl. calva, furilis excufatio, inte 
figenbe, tomme Undífylbninser, Sfingrunde. 

Vidbiódr, m. abemimatio, faflidium , Lede, Mods 

6póefigóeb. 


,Vidbiódflegr, borrendas, modbydelig, afffpelig. 


Viðbiðrn, =. úrfus Jleefiris, en Bien, fem 
-. epbofðer fig í Skove. 
Vidbit, s. pingvamew,. obfoninm, Fidt, Sul. 


Vidbragd, s. tactus, aicacrut, Sebrerem. 2) 


omen obfcurum, inopinata præfagisis, tantet 
Varſel, uvenget Forbud. 


i Viðbrigdi, m.p rer exemplerit, excellem, e 


ſerdeles fortræffelig Ting. 
Vidbrigde-madr, m. vir infiguis, egregius, e 
^ pbmerfet, ypperlig Mand. 2) immfitete magui- 
„sudinis v. roboris, en Mand of uſedvanlig 
Gtorrelſe eller! Styrte. 
Vidbrüna-fmeckr, sm. aper aduftionis, forte 
eme. c . d 





vat . ' 

Vidbruni, m. adsfio, Brænten, Forbrenden. 

Vidbúinn, eom, færdig, fett vid; büinn; 
idem. - 

Vidbánedr; «m. para preparario , diie 
tedelfe, Tillaselſe. 

Vidburdr, m. vid. atburdr. 

Vidbrtir, we. appen -ixs sagnemam , Forogelſe, 
Tilleg. 

Vidd, f. laxitas, ampliiudo, Vidhed, Bredhed. 

Vidféng, sm. commerciumy ofecietas, Kammeret 
fab, Staldbredrelag. Hr vi gs, infcia- 

^ hils, fom ev ond at terne til mette með. 

.Vadfelidinn, Mina. =, genialis , omgjængelig, 
- tæftclig. 
mán gobt fan-femme til Mette með. 

Vidferi, m. pérgrinasio, lang Omtringrejfen. 

Vídförull, peregrinsbundus, fom reijér vidt oms 
fring. Nå göii eg ecki vídförallt, demi 
me contingoy wu holder jeg mig Gjemme.: 

Vídfrægi (at vídfrægia), celebrare, beromme, 

=. rofi. 

Vidfrægr, celeber, navukindig, bedomt. 

Vidgángr, m. incrementum, Tilvakſt. Pod nádi 
eingum vidgángi, peri. in berba, ter fif 
: ingen Tilpekſt, uddøde ſtraks. 

Vidgångsmadr, vir optime fri en Saabefuib 

i" Rand. 

Vidgánga, . f. affirmatio, Setjendelfe. 2) ac · 
cepeilario, Efter givelſe, Ophavelſe af en Gield 
eller et Løfte „At veta vidgüogu, affirmare, 

„ acgeprarfs betræfte, atſertere. 

Vidgörd, f. refaræio, Iſtandſattelſe. 

Anden Deel. 

















a) nocabii v, foialilirs. ſom 


[EP . L 
Vidgét (at viðgéta), mentionem isficeve, femme 
paa Tale om. 
eius forsa.eft, derom fovtalte man. 
Vidhalld, s. confervatio, irem fuflentatio , eba 
ligeholdelſe, Haubrréeibning. 
Vidlafnar-nisdr, vir fylendidus, En fom opfsret 
fig ftaðfeligen. 
"Vidhafnar-vegn, 1 m. carpensum jilemym, eut. 
« won., 
Vidhelid (at vidbellds),. confervere , eb v ved⸗ 


lige. 
Vidhofnarlaus, — fonplex , illaborørns , fimpel, ” 
uden Pragt. 2c D 


Vidhöfn, f, pompa, „fþlendor; "item ormagus , 
sDragt; Sinlighed, Stads. — Vidháfn  famídi,- 
emblema, fuuftíst Arbejde. ” 

Vidhüzg, fé runu, faper go cædnatar alið 
rær, en Huggeblok. 

Vidhsifur, f pl res qvefue, be fegte ting 

Vidi, m. vaffir, pott, mare, Bibhab, 

^ Vidia, f. vinculum; carengs Vidie, iate. 3) 

» pr. vimen felicis, Vidje: Ris, Pilekviſt. 

Vidir, m. falix, Biðietræ, Piletræ. p 

Vídir-kér 2, kör, n. falicmum, falicem Bibjer 

buſt. 

Vídir-land , e idem. * Viðir kógr, idem 

. Vidie-hnorir , f. pl. yirobili, juli, mucamemta , 
Kuorter paa Bibjeteaet. 

S Vidirskotün, m. [ana Jþicarum Sóli, etflags 
Bomuid raa Vidjen. | 

Vidi- éPgr, mm. parenr campus, en vid, aaben 


Mart, 2) füliaemm, Vid jebuſt. 
lii 





” Vid Er. 


. Pels er vidgétil, - memsio í 


434 vit 

Vidks (at iðka), lxare, ampliare ubsibe, 
efere vidt. ii 

Vidkannaz (et vidkannsr), egwofeese, fieabei 
: vð. 

Vidkome, f. rectas, Vrvren. Í 

Widkominn vel edr illa, im onis eur melis eir- 
eumftantiis co[lirutus, í aote eller flette Oms 

kendigheder. 

Widkunnanlege, comis, bumauns, appheobili⸗, 

;Í tætfeig, emgjengelig, behagelig i Omgang. 

Vidkunnr, piffjm nerus, velbekſendt. 

Vidlétinn, expedirr, param, beredt, færdig. 

Vidlendi, s. vafa plamiries, en ſtet, jævn Mark. 

Víðlendr, weffus, vid, ”udftraft… Vidlendr 


. kångr, veflis regionibus impedans, en Bon 


ſom tegjeter et ftort Rige. 

Vidleimi, f. mass, mólimen, Borfsg, Bee 
. ftræbeffe. Vidleitninn. er hvåriam bodinn, 
pigriem máner pemuvia, fua user fadore Dii 
vendust, man Bot forfege aft. 7 

- Vidlíkr, fiie, tig. - + 

"Vidlodi, m. cobærenria, Gemmenþen, € Game 
menflæben. 2) cobefio, uammenfanozfroft. 
At göra vidloda, adbærera, hange ved. 

Vidlögur, f. pl. arcte ne⸗eſſitares, periculo, Bor 

^ Bare, Bert yderfte Rodvendighed. 2) pre- 

* dicta muleta culpe, item chwdirio,  beftemt 
Multe for en gerfeífe. TF vidlögum, er- 
gense meceffrare, + Sosbefalb.. 

Vidmót, s. geffus, Gebærder, Miner. 

Viðmótsgódr, comis, affabilis, so, behagelig 

et tale med. B 


Vidmóts, Kmilir, (ig, figebati, 
Vidnám; "m; objecrum,. Modfatniug. 2) rifi 
Femtia, Modſtand. - þeir muna win við: 
nám, rtfðfenri. de vif gjøre Modſtand. 
Vidgvæði, m. epipbora, epiffropbe, Omtved 
paa em mif. — 
Vidqvzmr, fenfibilis, fatfo fstfo:n, omſtadtlig. 
Vidqvzmni, f. feribit, Selfombrb, $m 
ſuabtligheb. 
Vides (m vidra), eure serridæ exponere, fette 
uð t tør Quft, lufte. At viðra fg, ab din 
anra libera. fe vefcere , vederfvæge fig (fi 
uft, At vidre framm af fér, præterire, 
modefte tolérare, fotbigaa, taale med beſte⸗ 
bem Rolighed. Vindarinn viðrar grefid, og 
- feikir því þó ecki af, enn-brýtr oft ferkar 
- eikmb, vemur gramina reftit, mom vapis, ét 
fepe ingentes: arbores frangis, Vinden fufter 
Græffet, og blæfer.det bag iffe Sort, ma 
tr meðílaar ofte ſterke Træer. ” t 
Vidrídanlege, facilis, sracrabilis, fom tef 
tes, regietes. i - 
Vidrérti (at vidrétts) referre: veparare, fn 

fette. id - 
Vidréning, f. refectio, reparatio, Sytonbes 
^ tfe, ' i 

Vidridinn, implicssur, inbeiffet i. Henn er 
vidridinn málid, eanfé implicasus eff, put 
er indviklet i Sagen, 

Widrini, n. taura, bes Bermapbrodite, it. ske 

> pecudes, en Tvetule Blanbt Sornfung s$ e | 
åre Dyr; À vid ef risa, t 





2.0834 
Widreda, F.-tollegvinms Samtale. í 
Viðrædi, a. idem. ern) 
Vidredisgódr, affebilit, god at tale med, 
^ Vidhå, f. cemtels, irem füfpicio, Sorteos 
ogſaa Miétante. dr 
Vidfåmådr, fa/pecrur, mien, E 
Vidliill, callidus, pradens, flog, fnebig. 
Viðfáls-gtipe, rer periculofa, mi prudens fø 
qui eeirur, en Ting, jom man maa bruge 
- með Forfigtighed. . 283a 
Widfkipri, a. commercium,  comperfao, dags 
^ fig Omgang, Sandel og Vandel: lir wd 
: íkiptis, imigvss, maligmus, onbffabéfulo, enl 
át fomme til Rette mið. | - 
Viefk&i, m. vid. fkérbord. 
Vidfkéra, f. cibarin duriora, qe obfonio indi- 
- gens, haard Mad, hvortil Sul behodes 
Vi idfmide, m. oleum olivarium í pl, Sbomelit; 
vulge bómolis. cn 
PA f. leonbis, Oliekrakke. 
” Vidfmi&rs-vidr, s. elea, litre, Olwentræ. 
Vidfæiðra-viðar-ávöxtr, sloa, en Olivt. 
Vidfmidrs-pråga, f. reperum, Olivendrut. 
Vidfmiörs-ðregg, f. amurca, Ollxenbarme. 
Vidfpirna, f. fulermn pedis þgendi, en Støtte, 
ſom Geben fan fætres imod. 
Widfada, f. mora, manfe, Ophold, Toven. 
2) eiflecium,: finding. — Vidftódolauft, e 
.oefipies fore mora, ftraté, uden Ophold. 
Vidfynn, comfpecrmi emimur. parens, fom fors 
offer «n foc Synikreds. Hér er ddíýur, 





lic len efi confpsetus, ei Lej -— 
langt Bert. 

Vidfemandi, rolerabilis; adi - 

Vidtak, m. ohjecum, teni, » rft 
sia, Modſtand. . 

Viðtaka, fadmiffo, exceptio, Sibi » 

…vefftenie, SRobfanb. ^ — 

Viðtekt, f. exceptio, Modtagelſe. Ar fá gåder 
vidtektir, befpiralizer excipi» blive vel, st 
* frit mobtagen. 


Viðvaranlegr, derabilir, varig, [om tan uw 


lenge. 

Vidvíkiandi, fpecrews, amiaen, angaaende. 

Vidvindiflegr, rigider, ebfardus, ftiv, haarb. 
urimelig. i ' 

Vidvik, a, vid. tilvik, 

Videndr, w. feuira, merin, m Mar, ei 
Taabe. 

Vidrårun, f. præmvsisio, Abvarſel. 

Vidr, m. arbor, ísa, Træ, Ofov. a) mé 

. werigr, ligna, Qowmer, feldede Træer, Ved. 
Sólin.gengr til viðar, fol vergis ad borixen- 
tem v. ad fylvas 2: octídis, Solen gar uur 
der, : 

Vidr, amplus, loxur, vaſten, vid, ftor, brede 

Vidureign ,- f: vid. vidfkipti, 

Vidorgorningr, m. ractasig, Behandling, Med ⸗ 

handlen. 

Vidurkénni (at vidurkénne), fari, befjenbe, 

Vidutkénning, f. cosfeffio, affirmatio, Detjere 


elf. Hann géck til viðarkénningar, cos | 


fua ef» han bekjendte, sik til Bekſendelſe. 
liia 


435 


#6. 


Vidurlögur, f. pl. vid. vidlögur. 

Vidurlífi, s. fuflenzatio vita , Livers Ort, 
Fode. 

Vidurlitemiki , "e obfervandus , "vedi, 
fem nøje bør iagttages, bemarkes. 

Vidarmgli, æ. allogvinm, Samtale. At unna 
vidurmelis, alogvio dignari, værdige Sams 
fale, , 

Viðurnefni, pe. cognomen, Tilnavn. 

Vidurqvæmilegr, apsus, decens, ægvus, poffenbt, 

:; sebósrlig. 

Vidarfiá, f. vid. yidfid. 

Vidurftygd, f. vid. vidbiódr; à flogga uld, 

Vidurftyggilegr, vid. yidbiódslegr. i 

Vidurf$ad , f. sd, vidur-fiá, 

Vidarvift,. f. prefentia, Særværelfe.… 

Vidvæníngr, =. tyr0, uevet, uerfaren Í noget 

Vidvæníngíkapr , m. tyrocinium , Uerfarenfeð, 
angel af Dvelfe. 

Vidværi, s. victus, sutrimemum, Sebe, * 
wing. 2) manfior ſa ſtematio, Ophold, 
derholdnin . Vidurværi, s. idem. 

Vies, s. vid. vas. 





Víf, m. mulier, Viv, Sruentimmer; Angl. wife. 


Germ. Wiff. Holl. wyf. 


- Vífandi, ex improwifo, mt procus ad mulierem, 


uforvarendes, uventet. 


Vißlengiur, f. imawis excufürio v. cunceario, 


tomme Undffyldninger, '"Daoffub,. &fingrun, 
be. 2) embages, Omfosb, (Bav; vid. vim. 
Vífinn, sewlierofur, kvindekjar. 
Víf, f.fufis ve mollis rius en joy, 


' Vig 
Vafferfoner bruge, til at banke Tøjet með t 
aften. 2) confufío, Sammenblanden. Þar 
gengr þvottskona og hefr vifl í hendi, exit 
lorrix, malleæm lotorium manu gerens, bet 
gaar en Vaſkerkone, med en Kjæp ( Beans 
ben. Hann lauſt med víflinni, fuffe percus- 
Lt, Bam flog með. Rjæppen. 


,Vifla (at vífla), comfsndere, forvirre; à vef. 


Át vids fyrir einum, ' aliquem. confudere, 
bringe em i Forvirring, — Ded vífadiz fyrir 
hönum, comfundebatur, btt fosvebe utydelis 
gen for fam. 
Vifan, f. confufio, Forvirring. 
Vífni, f. mulierofrras, Kvindetjærbed. 
Vig,'m. cedes, Drab, 2) perenffio lefa, 
"vulnus, Saar, Slag. Ar vinna vig, cadem 
admitsere, interfcere, dræbe, udøve Drab. 
At vekia Mg, primus baflum flernere, bes 
synde Drab, fælde førft en Fiende. 
Vígabrandr, m. aconria y. draco volams, en flys 
* vende Drage (etſtags Meteor). ^ 
Vigaferli, m. frequentes cades, hyppige Dab. 
Vígahnettir, m pl. dolides,: meteorou. empbiati- 
vum, etffagé Meteor, i Form of-en Sugit. 
Vígamannlegr , impiger , Krenuus, bellicofas, 
krigerſt, modig, tapper. 
Vígálar, m. pl. repaguln, *éliees per sranfoerfar 
- fores prediorum, ad amoliendam vim boffilem; 
item claufirs, Okaader eller Slaaer, fem. gaa 
tvars for Døren, for at, afvende flendtligt 
. Oderfald. 





Vig. 7 

"Wigbiamder, m: pl idem, fed'üreci, Stzader 
yea lang? tif famme Henſigt. 

Vigdis f. som. pr. walieris, Bvllems, et Fruens 
timmeré Egennavn; ogſag Srigtgudinden, 

"Vigdr, eonferatur, viet. ^ 

Vigg v. vigga, f. fulicula (avis), en Blishone. 

Viggirdla (st víggirða), ratibus circumdare oa. 

^ ves v. furu, conrra eppugnatores befæfte 
et Skib gller en Mur med en Flaade af Toms 
mer eller Taſkiner Imod, Belejring. 


Viggirdlar, m. pl. ernser in propugnasulum ma. " 


. Uium v. muroram, sefludo, Stjoldtag, Fas 
ſtiner eller. Gjærðer, fom bruges til Forfvar. 
Vigheftr, ^m. eqvus admiffarius , pugne, apu, 

o em Hingſt. 

Vigi, =. propigsaculum, salim,- "Bold, Starte, 
godt Borfvarðftæð. - 

Vigi (ot vigia), inaugurare, confecrare , vie, 
indvie. At vigiaz undir kóronu, coronari, 
froneð. At vígiaz til preſts, in facerdorem 

. duangurari, indviedati Praſte ⸗· Embede. Vígt 

van, agua ſtral, viet Band. un 

Vigiliudagr,, ex. feffum, cni befternus Dies ab 


^ hore mena facer erat, en Hojtid, þvið uaſt 


foregaaende Dag var helſig fra Kl. 3 af. 
Vígkann, felix gindiaror, en god Fægter, Dues 
- fig Kriger. 
Viglegr, afpeeru miilitaris , frigerff af Udfeende, 
Vigia (at vígla,. vigta p. vingla), emfendere, 
* forvirre. 
Vigl, s. vid, vingl. 


PME 


vík yr 

"vigi; "nm að? pråtisåden ; —X 
Lys if át levere fag. ^ Cs v 

Víglýfíng,. £7 confelfio cædis libera, - frivifitg 
Betjendelfe om et begaaet Drab. 

'Vígnir, m. prot víngnir, : s. „om. Odisi, im- 

7 fatunns, Odins Havn, bedaarende. 

Vigfkórd, m. pl. ftarie própngnatorum in mari, 
en Baftion, et Stad er de Velejrede ſtaa 
paa, Marene. 

Vigila, * tonfecratio, inauguratio, Indvielſe. 

Vigt, f. libra, freien, Vægt, Vastſtaal. 

Vigta (at vigta), manu ; ponderare , veje í nam 
ben. 

Vígtarmadr, ^m. penfor, Fibripóar, sigofasa, 
en Vejer. , 

Vigtar-merki, m libra, Vægten (e Himmel⸗ 
tegn). t . 

Vígtennur, f. pl. P sin; cumeiformer, 
Huggeta nder. 

Vigtugr, ponderofur, vigtig, vægtig — 

Nigtughiki ; m. pondus, gmomemum, Vistisfa. 

Vígvél, #. pl firimigemà, Krigspudé. 

Vígvölir, m.'focas pralii, Valplade. 

Vígr í belficofus , promituv im armis, teigerſe, 
Bvet í Vaaben, ^ Vígr marina beft, is armis 
„romtifimus, propr. Par pugee , den spe 

* Kriger,” 

Vigr, f?Bafte gemut, lomcen, en Landſe. 

Vík (veik v. vick, hefi vikið, at: vikið), cedere, 
vige; ^2) movere, itmotére , bevæge, fert — 
tilfiðe. At vikia einum góðu,“ prafraré be 

5" meytleðfinm,Ö vtſe en evt. Víkia 


ao o Ye 0o 00) 


„tæðpasl til. eios, „fanoven ad.aligvem deii 
re, henvende Talen eil en. Vka eir m 
sflidis, femovere aliquem, trætte tilfiðe. per 
vikuz litt undir, mos annuebar, de vilde 





, tre, give fit Eamtytte. Ped víkr, höfðu, 


við, ad cum perrimer , bet.angaa: fam. 2) 

Sever cum, bet gører ham. At .víkia fie 
vid, cenversere fe, vende fig vm. Dri vie 
ödravís vd, alia res eff , tet hænger anters 
ledes fammen. Hýnum er vikið, mente me- 
sef, Hans, Sind er forandret, 

Vik. * s». recelfus feecffus Afkrog, Giemme, 
Bugt; vid. —* 2) motio v. actio parva, 
e liden Vevagelſe. 
"Stam. Hann er vika-fær, aliqvid agere po- 

. HELD fan tr í Stand, fit. at beſtille, røre fig 
' noget. 

Vik, f. fitus brevier et Intr, on ig, Fjord. 

" vik“ íkylldi í í milli vina, og fiórdr í milli 
frænda, erfarur, im picinio.invidin, „en Vig 
„burð .Líaog. imellem Venner, og en Fjord 

? iimelfen, . Sas (te. Burde ej ba. nar veð 

Ginanðeg Vikum fkal ám fkipra eds fer 

a sets v. minora fpatio emner Juns 

ividend s Glvere Bor deles, 4  Souateolé eller 

. Lem, miubre Heje. : 

Vka, f. beldomis , Seprimana, em " Uges. Vika 
fiber, miðirre, en. Esi; à 










vi 

vi ianlegr, yacilig. sægrabilis, v at tomme 
Toni Rette med... 

Víkiog, £f gira, erf. At prs 








3) breve fpatium, tort — 


vik n 
gódr; officiefar, &jepftyilg. . aM 


Er guam exerære, udøve * e 
veri. „ 

Vikingefkip, s. navit preriee „ pw, Er 
- erftið. 

Vákingfkapr, w. Iorecitiem. im mari priwfegis- 
am, Gorsyeri, Grikynei. 

Víkingr, "im. pirara, | qui im fimubus pro tem. 





" pore delirefch, me predemr, en Orson, 


Fribytter, fom ffjnfer fig undertiden i Fior⸗ 
bene for at røve; á rík. 

Vikivaki. m. orbit Pvaroriur, morus pyrrichi- 
sms, et Pendul. i 

Vikns (st vikna), moveri, comwoveri, røret, 
beveges. 2) mollefere, inflæri, imcarveri, 
slaðgjereð, Blive rørt, bevæget. 

Vikóur, rorrmafur,… Enyafur, Bugtet, fom far 

mange Buster; eriam de cepiliirio fupra sem- 
pora dicizur , figes ogſan om .Daeret over 

- &inbingerne. 

Vikra (at vikre), 'pelire, pemice levigere, pos 
lere með Pimpften. 7 

Vikr, w.punex, itrpfiem, Vikarkol; m. idem. 

Vika-fakir, per fentimanam , peopsie: pro far 

- rimi, om Ugen ; egeutite : formedeff Maen. 
(de færa feprimava modus "loquendi. famptu 
ef, "qvande gefts eras. profcifci v. operari, 

. Talgmaabæn ar tagen af den hellige lige, í 
bvilfen man itte maatte tejfe eller arbejde). 

Viknverk ;, w» usivs bebdomadis opus, 'en geð 

Arbeide. D 

Vil, w. lamessetio, Hylen, Samren. Dar er 
ei nema vil og vol, lamquuyisne e» ploram 


vil 


emnia pl fme , be tr oft fatte af. Gr aad 
og Veklage. 
Vil, øv pl. inceſtiva m pifces, jw. ejem 
sspærgera er ceoman, Be fiere Indovlde af 


Kreature, fom ere renfeðe og feinte fem . 


mtr, for at fpifes. t - 

Vil (at vilia), velle, ville. 

Vitði eg-2. vildeg, wimaw, efi, feg vilde suite. 
Ded vildi ſo til, ira compie, evenir, et bee 
gav fig, hændte fig, tildrog fig ſaaledes. 

Vil, s. beneplacitum, Fargedtbefindende; Le 
Bag. 

Ogg. . 

Vila (at vílaj, qoeri, lumemsori, fcoe, jette 
fig. .2X dubisare, tvivle, — At vílr eckert 
"fyri fer, "mibi? dubisave, - tage Intet É De 
„tenfuing. 

Vild, f. velssser, ile 2) gratin s "benevo- 
la, Gunſt, Velvillighed. 

Vildosmk!:, mm. -bomo gvarus, aeeeytuh, fier 
femmen, befagelig Randi 

Vildi, w. grafím, benevolenria, Velvillighed. 
Vildipnénn, emi, Benn. — Vildiskona, 
jf. amice, em Veninde. 

Vildr, bones; geb 3) ecceprur, fjerfornmer. 
Vildaſta menn, m. pl“ oprimaws, be upper: 
* fe, bedſte Bent. sið aceepsiffal,. de 
fjecefte Venner. 

Vilbelir, favens, Ferris febre, gunffig, fons 


Holder mere með bet ne Parti að mitt i 


Andet. 
Vili v. vilie, ml, Vilje ikun ånge 


At göra.i vil, græjfcæri, gjøre til. 


vil 
id - . 
"hálfi WR, leve fr, qoid hene fevrar omoi; 
Sgilljm gjør tet meffe, Gåde vilie, propenfa 
"evlamas, gob Viffje, t aillighed. ^ þad: er“ 
gøde vila verde, grarificorionem merur,: fet 
fertjener Bekrillighed⸗ Vekonniag. Viſiann 
"er et viras, ar efte vires thinem eff hu! 
dando volnnt, en. göð Vilfje er meget vært. 
Viliaburde, we, beniphecium „ Behag, 9ante 
fisberte. * - 
Vilngódr; mrhwo promius, rent prochvir, fini 
Gar «en geð Vilje, vefviffig. 
Vililaue, invitus, tvungen, nødig. - 
Vilietey fi, a. fifidum, soft, uvilje, E 
fc 
Viliuglege Tubemer, siga. 

^ Viliugr; habens, vilis. Viliug vRn£, s 
moxit, vtllige Vidner. D 

Vilingteiki, m. propemfür animat, dibgemra, 
"slasisas, Billiged, Bershtlligbeð. 

Vilkjör, w. pl bone fers, fecunde fårtuse, 
fyffe, Bledgang, blé Saar. 2) Bescvolem- 
„is, Velvillighed. bål i 

Vile, f. err, gejfageffe, Vildfaretſe. 

Villibréd, f. affom ferisam, trm feris, ſtegt 
vilde Sjað. J 

Villi (at villi), dm errorem indere, forvide. 

Villi-afüi, mí omeper, et vildt Eſel, Stovefer. 

Villiðýr, sm. fero; animal førne, et vildt Dor, 
Vist. —Vilifglsr, ww Lb ens. fyleftris, - 
vilde Bugle. 

Wilgolr, m. aper, Sissa. 

Vilihefir, m. eqviferm, en vild S8 


» Villihæns, s. falica, Vandhene, Slisbone; 
alias vatshæna, reyrhæns. 
^o. |Villimadr, m. bomodylveftris, barbarus; rudis, 
en Vildmand. 
Villi-neut, «s arut, en. vif" ie : 
Villi -fvína- kjör, m. caro spring, Seite 


vi 


' fe. 
n Villi-vextir, m. pl. berba. pratenfes, Marts 
” urter, 
"Villi. vidfaiårs - viðr, m. Abaſur. vildt Olie⸗ 
te. 5 


Villivihvidr, ^ í tiðrafta, vilbt Vintre. 
Villi {st villa), errare, tage fejl, forvilbeð, 
"AC villar ramlega, zoro cælo errare, begaa 
"en ftot Jejltagelſe. 
* Vill serabundns, forvildet, Oft fer fá ville fem 
. gia íkal, in reður dubiis facillimum errare, 
stå toleffommue Sager fan man let tage fell; 
Ville, lveftris, rudis, vaa, geo, vild. 2) 
, exam s vilbfarenbe. 
Yållumadr, s». Dgrericur, en Kiatter. 2) oen 
rudis, ferus, en Vildmand. 
Villuráfendi, errabnndys, erroneui , wildfateude. 
. Vilmåge w vílmagi, 
ſticut, en Vorned, Djemmefebt Træl. + Mál 
„er vilmigang, at vinna avidi; furgendi reme 
, pus rornis eſt ad ferviendum, nu ec bet Tid 
for Trællene at arbejde; verkamál. 
Vilmæli, = gl. verða fuvorsbilia, gunftige Ord. 
Vilnan, f. favor, Guuſt, 9)ubeff. n 
Vilna (at vilna sínum}, faveren onbibere viſe 
en one. ' i 





'm..permi, fervus domes 


vii 


Vilpas' fi cacioria ia pavimenti L2 saran, Sen: 
deften. 
Vilfemr, gvernlus, fipnfenbe, Magenbe. 


* Villa, f. pblegme, humor. flagnans, - t8obffe, 


. Slim. 

Vilyrdi, a. vl. greifen verbelis, eromiffio, 
Løfte, gunftige Orb. 

Vim, s. For, glienatio mentis, Sandfelete 
bed, Raadyvildhed.· 

Vims (at vima um); eb finporem morari, blive 
ſtaaende „af Nagdvildhed. 

Vina, f. amica, Veninde. 

Vin, s. vinum, Bin. Vatsblandad, diluum, 
Donpbaricum, Bin, blandet með Band. Slæm 

; vín, visum fublastifinun, flet Bin. Got 

. vin, vinam gemtrofun, god Bin. Létt vin, 
ignebile, fvag Vin: | Súrt vín, aufterne, 

- fur Bin. .Dofpad vin, venus,  vappe, 
Vin, fom Gar miftet fin Kraft. Vin, fem 
law fig; vernflarem ferems, Bin, (om iffe 
faber fig web Alhsrem. .Raudt vin, rubra 
veð Vin. Kryddad vin, aremaricum, gw 
ter:Bin. Vin brennt, aduffim, Brenda 
vin. Liúlfengt, lene, molle, behagelig Vin. 
Fyrnfkufmeckiad, muidum, im, fom (ma» 

„tt af Jadet. Nýtt, maflum , "mp Bin, 

Woſt. Áfengt, fn, „caput seutans; fært 
Bin. 

Vina-hót, e. pl. su fenilari, vafasdis 
„Dsagang. . 

Vinalát, n. mors amicerwm , Tab of Venner; 
Benners Debs... 


un 


- - Vin 


Vinsliir, wr. from: bilaris et dart, wenffofelige 
Miner og Lader. 2) fucata amicitia, falſtt, 
urebeligt VenTab. 

Vinátta, 'f. emicitia, Venfrab. 

Vinåttubragd, w. amicxiæ decumentum , Vens 
ffabóbevis , Venſt abs ſtykke. 

Vinínu mál, c, pl. vid. vinnei.. 

Viva-veitfla, f. convivium amicorum, chaviffia, 

- Bennelag) Giaſtebud for Venner. 





, Vinaz (ot vint), eulyo vfhsz, iw aer prorrea- 


"sionis effe, patret; (de avibur ramum dici- 
tar, figeð blot om Bngke). 

-Winber, w. #04, Vindrue. 

- Vinberia-belgir, m. pl. foces, | Binð meat, 

Víuberia-hrat, sw. idem. 

Vínberig-blód w. ldur, „vör, Vindrueſaft. 


' Vínberia-lefte, se. vindemia , attammisas, Sins 


boſt. 


- Vínberis-klafi, a. racemus, Vinbarklaſe. 


Vínberia-leftr, m. vid. vínyrkia. 
Vind (vart, hefi undið, et vinda), glomerare, 
vinde í Negle, bvirvle om hinanden. 2) 
I tarqvere, volvere, vende, dreje omlring. 
Vinda, f. ( hióli), fuceula, Vinde í et Hjal. 
Vinda í vef, panus rele, Væverfpole, Vinda 
í búfi; glomeramen; en Poftemaffine, Vinda 
Í íkipi, ergma, troclén, Spil paa et Oif. 
Vinda-fkupla, f. vewrilogium , en Kafteffovi. 2; 
homo varins, Petem, eu Vagelſindet. 
Vindaoge, . s. ſereſrs, irem rifens, et Vindue. 
* a) fpiramemrum, et Lufthul. 


- Vindblá, f. eer, beu fes ifto — >. 


Anden Des, 


Vindbler, ss. axva leir, Vindpuft, ſagte Vind. 
Vindegg, a. ovum irritum, fubemtantum, inte 
æg. 


Vindgángr, w. „otstoftr, Oyftesning [1 " 


ten. 

Vindgnýr, m. fremar v. frais vmi, Bias 

, ben$ Suſen. . 

Vind: álfar, am. pL aſſulæ ebligvere, spnppim et 
pror“ v inferne formamses, te ffjeve Brader, 
„ fem neberft danne For: eg Baogftavnen ist. 
etis. 

Vindbani, m. vid. vedrviti. ] 

Vindhola, f. fþirames, Lufthul. 

Vindill, m. penfam, manipulur, en Vindel. 

Vindil-trappa, f. cocblen, en Vindeltrappe. 

"Vindíng, f. glomerario, Sammenvinden. 

Vindíngr, m. ebligvisas, Srumfeb, Ofje»beb. 
2) funiculus, et libet Tov. " 
quo veftes pellicee pifcaroram carpis alliganrwr, 


«t Stykke Baand, [om ifferne bruge til at. 
kaſtbiade Ermene pag deres Skindtroler ou ' 


fring Haandledet. 

Vindkali, mera frigida, fold, fagte blaſende 
Bit. 

*Vindkul, w. idem. 

Vindlegr, mimass procellam (de aere), fom pi 
wb til Vind »: em Eufren. 

Vindioft, ». eer, 9ujten. 

Vindmylna, f. mola puevmatice, Ele, - 

Vindnidr, m. cid. vindgnýr, 

Vind-ón v. ofn,“ w furnus vei v, snemicn y 


” en Vindovn. 
Kkk 


2) ligamemium, — 





v-. o 


^ Vin. 

Vindölld, fr tempekur vensofs, «t. Tidéruke, 
- þvott Gtorm raſer, Storme ⸗ Heriede. 

Víndregg, f. fex vini, Vinberme. 


Víndryckia, fonfus viai, Vindritten. 2) vise . 


hmsie, Drukkenſtab. 

Víádíkupla,- f. vessilsbrm, item velum fabal- 
“hm, en ofiffovf, ogſaa em Vifte. 2) 
Bomo omnium borarsm , et vinbigt Venett, 
en Gegelfinbet. 

Vindftafi, m. (á fuglum), genitalia avinm, Sugles 
nes Avlelemmer: alias vinftpi, — 7 


Vindfiókr, tympasicur, Vatterſottig, hvis Gug ' 


er opfvolmet, og rumfer af Vind. 

Vindfýki,- f. bydropr ficca, tympanises, etflagé 
Vatterſot, naar Sbugen er opfoolmet og ram⸗ 
fec af Vind. 

Vinda-és, m. eina, épt paa et etb; 
Vindebom. 

Vinda-biti, m. idem. 

Vindubt&, f. poss verfarilis, Vindebro. 

Vindu-biól (at gåra' heſpur), s. råombus, en 
Garnvinbe. 

^ Vinduflsang, f. otctis, Søfteftang, Binbebon, 

' Vinduteinn, #. girgilur , hurpedone, en fang 
og (mot Pind, om $vilfen Stoffetenen drejet 
emfring, mebené man vinder "Garnet í Bøgle. 

Vindr, obliguns, torsus, bøjet, winbffjev. 

Vinde, ss. versus, flens, ſpiritus, morus arit, 
Bind, Bleft. 

Vindurinn-vex og blær, vestur fergir et ſpi · 
rat, Vinden tager til og blaſer. Vindinum 
four, venas remisiis, edis, Vinden fagts 


Vin 
wh, taget af At a í vind, megligere, 
mon ærere, Bea hen í Vejret. 2) frire 

„operari, arbejde forgjeveð. At ila Í vind, 
lisrori loqui, toe for døve rem. — Leyfa 
vind, pedere, (jevte. 

Hic ventorum womima im wm tpfa Lud 
vulgatiffima funt , fubuexess, þer tilføjes Git 
denes Navne: 

Auftanvindr, fubfelaum, ab ori fila egin 
siali, Oſtenvind. 

Ault-fudauftan, eoras, mefevrus, ab ortu sd 

^ berso, Offfoboftvinb. 

Sadauſtan, valrsruss, evreenffer; Sydoſtvind. 

Sud-fudauffsn, phasicier, vulurmemfer, €» 
ſydoſtvind. 

Sunnan, auffér, mørns, Syndenvind. 

Sud-fadveflen ,. mefolils,' Esybfyðveftvinð. 

Sudveftan, libs, africar; Gydveftvind. 

Veft-fudveftan, mefolibosors:, Veftfydveftvind. 

Veftan, favotíur, tepbýrns, QBeüemvixb. 

Veft-notdveftan, caurus, mefecagras, SBefnori» 

! weftvind. i 

Nordveftan, jepyx, Nordreſtvind. 

Nord-nordveftan, sbraftias , Nordnordveſtvind. 

Norðan, fepsemtrio, aquilo, eperiis Bordene 
vind. 

Nord- auftnorðan , Beress, mefoberent , fiere 

^ motbefteinb. 

Auftnordan, cæciar, evrosqvilo, Nordoſtviad. | 

Auft-norðaaftan, efir, Oſtnordoſtvind. 

Vindyrði, s. pl. verðum, quo ebliqwe quis per: 
Bringiur, Spottegloſer, Stikyiler. 2) 


- 7 ww : 


vie . 443 


coi fierume dictum: in cera nine, wevets  Viogfa (at vingfe), evesnare, wentilere, vifte, 


íagte Oed. 
Vínedik, s. acetyp vini, SSindife, 
Vinfafir, «micis fidus, trofaſt, vennefuld. 


; bf. 
foinge. 
Víngull, mw. funis vontorrat ,. et femmenfnoet ' 


à) egirore,. quater, vifo, tumlt,. 


Vinfer, #. ercd, cupa, var winopism; et Vin⸗ Sov, 2) mebile qvid pendens, et Pendul. 


fob. 
Vinfengi, g. emiciia, Venſeab. 
Vinflafke, f. fetiolo, en Vinflaſte. 
Vingardr, m» vinen, vivesum, collis viøtarins, 
en Ving⸗aard, Vinhauge. 

Víngardsmedr, mm. vimiror, viaeacor, en Wins 
gaardsmanb. E 
Vingólf, m. eclla vinaria, essplinm, caupona; 
. en Vinkjelder. 


3) bomo faruns , vereiginofur, et fjantet Mens 
neſte, En for Gar Hovedſoindel. i 
Vingulslegr, incuriofus, item fanns, ſejobes⸗ 
186, ogfaa: fjentet, 

Vingnd, m. Bacchus, Süinguben, Vattiu. 

Viogr, comrracte pro vingadr, favens, amicus, 
venffabelig, gunftig. 

Víng-þór, =. Tier, deafter aera —* Sw 
den Thor. 


Vinge (st vinge fig vid), émicitiam fibi coaci — Vingedi, w. amicitia, Venſtab. 2 


liare, fortaffe fig Venſeab, gjóte fig yndet. 
Vingsz (at vingaz vid), idem, ambire favorem, 
føge en Benffað. > 
Vingan, f. favor, affabilias, Sunft, Bevaas 
stnbeb. 


Vingiamlegt, affabilis, behagelig, vwenffabelig, — 


venlig. 


Vinhallr, favepr, gunſtig, vennejuíb, 

Vinhás, s vid. víngól£. 

Vínkisllari, m. idew. 

Vinkona, f. emica, Beninde, 

Vinmæli, m. pl. per inserwuncies amica scope 
lasio, in.amicirie conciliariomrim , venſtabelige 
Orb, middelbar Sogen om Ens Venſtab. 


Vingiarnkege , afibilier, Behageligen, vtt — Vinn (vann, befi unnid, at vinna), laborare, 


figen. 
Vingort var med þeim, beni mici erat, ve 
vare gobe Benner. 
.Víngl, s. vertigo, Hovedſoindel; vid. vígi. i 
Vingla (at víngls), versigine afficere, gjøre en 


Goveðfvindel. - | “ 
Vinglez (at vinglaz), confundi, forvirres, blive 
havedſeindel. 


Víngs, e. agirario, Myften, Samnio, Viften. 


arbejde. At vinna fige, vincere, vinde, fejre. - 
Vinna eiða, jurare, ſverge. Vinna á ein 
um, manus violentas inferre, behandle ER 
velbfomt. Vinna fyri gig, operam perdere 
V. male, cellecare, prop. comgerere qood indie ^ 
, "ur confumas v. ignis comeremet, arbejde fors 
Sjæves; egentl. famle noget ſammen, (om 
en Uværdig ſiden al forste, eller Ilben 
2 vpbrembe, Vinna til, promerere, fortjene. 
- Kkka 


' 


444 . 
Vinna fir mat, labere vitem fuftentérr, ops 
Holde Livet med Arbejde. — Vinna fyri, mat 
finum, idew. Vinna fé, direfceré, vinde 
Penge, erhverve Rigdom. Ped mun þír 
Þörf vinna, sibi fufficer, bet vil blive tils 
firætfeligt for dig. 
vwinnaz peníngar, imcersum eft cui rem agere 


„ Via 


'centingar, bet er uviſt, þvo bir vif profitere 


meft, vinde fleft Penge… Dad. vinnr ei fyri 


' koftnadi, fumrus fructum fuperat , bet fvarer . 


- ej Omtoſtningerne. - þetta vinft þét alldrei, 
mungvam efficier, bet vil du aldrig futne uds 
rette; Dad vann hånum at fallu, ilum com 


feit, det gjorde ganffe af med Gam, Pad 


vanft hönum at fullu, 

= tilgrætfelige for jam. - 
Vinna, f. opus, lsbor, Arbejde, Vark. 

Vinníng, f. victoria, Seſer, Sejervinding. 
2) Íuersim, Vinding, Bert, Gevinſt. 

Vinningr, w idem. | 2) poffibilite: , . Mueligs 
beð. At hafa vinning, fuperior evadere, 
fete, fea Overhaand. Dad er ecki vinningr, 
fmpeffibile eft, bet. er iffe mueligt. ^d 

Vinnudýt, s. exima] veurismm, Aebejdedor, 
kaſtdyr. 

Vinnufélk, s. opere, Servitia, Lieneſteſolt. 

Vinnahiú, s. pl. idem. 

"| yinnuhiáe fkildagi, m. rermisus migratorins fer. 
viri, Tieneſtefolks Skiftetid. 
comdiriones inser beram er ſirviniam, Syene 
fontfaft, . 

Virmuhås, s. vid. verkflaðr 


M [E 


fufficit iði, veð var 


Ecki veit hvürium beſt 


2)pemm a - 


n 2 Vin í 


Vinnokons, JF speravi, en jeep. 


Vinnuleun, s. pl werce;, premium Jaboris, 
Arbeſdsleu, Tjeneſtelsn. . 

Vinnummdr, m. éperavius, qm Tjeneſtekari. 

Vinnumeníka, f. femulerus, Siem. 

Vinnufamr, laberiofur,' atbejdſom. 

Vinpreíla, f. rorculer, Binperfe. 

Vinfamlegr, amic, *venifabeHg, 


, Vinfemlega, amice, wenffebeligen. 


Vinfa (et vinfa), pelas vexrilabro fecermere, 
* besfte, Bortfafte 2fonerne mið en tafteffvsf. 
Vinfeliari, mp. compo; ewopela, en Vinhandler. 
Vínfteinn, s». tarrarur visi, Vinſten. 


!Ninfiri, devmr, finifter, venfte. 


Vinftrihand, f: leva, finifira, ben venftre Haand. 

Xioſtur, f. vemsricnles qverms vnmiusuiium., 

- sbomafem, ben fjerde Mave. i de drovtys⸗ 
gende Dyr. 554 


. Vinfvelgr, 3. bibo, merobibur, .m Dranter, 


Vindranker. 
Vinfell, wulgo eccéprur, yndet, atmindelig afs 
holdt. 
Vinſælld, f. gratia, femi, Günſt Yndeſt. 
Wíntr€, a. viris, Vintre 


Vinvandr, im consrabenda ewmieitis: caurus, ver, 


fom ( at inbgaa Venſkabs Forbindelfer. 
Vinvidr, sw. vid. víntré. 


”Vinveittr, offciofur, facilis, bevaagen, tjenfis 


villig, venlig, 
Vínvidar-blöð, m. pl. pempinus , Sintrebiube. 
Vinviðar- qviftr, m. Palmes en Sinti, Gr 
ef et Vintre. > 


EE UU UO 


Vin 


"Winvider-ornr, m. volucra, Orm paa Vintrr. - 
Vinyrkia, få culaus visðasicur ,. Vimavl, Vine” 


. fræré Dyrfning. 


Vinr, m. amic, en Ben. Þeim var vel til 


vins, emici erams cariffimi, be vare færðeleð í 


: gøde Venner. . . . 

Vínþrúga, f. vid. vinpreffa. 

Vippe, f. gyratio, vingen, Omtumlen. 

Vippadp, goratiose astønitus , omtumlet, 

Vippa (at vippa), gyrare,- fvinge, dreje om. 
At vippa í lopt, raptim clevere, fafte Gute 

. tiger Í Vejret. — Vipps fir vil, cio fe me 
vere, bevæge fig hurtigen. 

Vípra (at vipra), obligvare, sorgwere, bøje, 
frumme, dreje. At vípra vörum, Jabris ge- 
fliculari , ſnarpe Læberne farimen. 

Vipr, æres stella, Emaating. 
dia , 'Ranglerier, Duftetei. 

Wipuegr, sener, fuma, libem. 

Vír, m. filum mesallicum, Metaltraad. At draga 

í virinn, de minntiis ſollititum effe, item re- 

bus parciffime wii, være bekymret for Smaa⸗ 

ting; ogſaa: Bruge (tor. Sparſomhed. 

… Viravirki, s. erufta argensi celari," puflet Ars 
bejde í Selv." 

Virdi, s. egvimemum pretii, lige Verdi; fe 





2) crepam- 


. 


fifkvirdi, egvimemum pretit pifcis, af fige * 


Værdi med en [1.5 

Virdi (at virða), affimrre, taxare, vurdere, 
flatte. 2) venerari , ære, hædre, At vird1 
vel, equi cenfulere, tage til Saffe, optage 
$umfig. Virda eingin, flocci pendere, mibili 





Vie 445 
ficere, dite for Intet, ringeagte. Virdemeie 
eða minns, praferre =. poflferrey: agite mer 

ED mindre, Virda til fkotte, cenfere, ais 

fette til fat, - Vida fyri fér, perpendere, 
overveje, Henn virdtiz hvörium roanni vel, 
omnibus accepsus erat, fan var ydet: af olie. 

Virdiz (ot virdaz) til, dignaris vardiges. 

Virding, f. digaites, bonor, Sæder, BEre, An⸗ 

ſeelſe. a) eftimerio, Vurdering. i 

Virdingamadr, =. vir donoroiu en hadret, 

æret Mand. 7 
Virdingarmedr, m, eflimator , cenfor, en Burr . 
beringémanb. i 

Virdíngarfé, w. merces, ssome, Gods, ſom 

ſtal vurderes. 

Virdingagfarn , ambitiofur, ærgjerrig. 

Virdar, m. pl. viri fapienses er bonøræi, vife 
"eg agtede Mænd. il i 

Virda, f. bonor, faber, Sire; antique, inde. 

Virdulegr, Boworamws, hæderlig; eue virdug- H 

legr. 04 . 

Virduleiki, sv. dignitar, Vardighed, Anſeelſe. 
Virgull, m. collare equorum vectariornm, Sele⸗ 

træer, ben Del af Oefetsjet, fom hænger 

om Heſtenes Hals. 2) lagvens, en Snare, 

- Virgulnár, fufpemfi cadaver pendens, bet ans í 

gende bebe Legeme af en fom Gar været þængt, 


Virka (st virka), opus facere, forrette et Mrs 


* Bebe, ; 3) mundare, renfe, luttre. 

i, w.vallun, mwsirio, et Vold, Gfanbfes 
pr. oput, Arbejde, arf; vid. mannvirki. 

Virkt, f. opus eximium, et ypperlig udført Ar⸗ 


Vir i 
bejde. ^2) bones, Hader, Øre. Hjörleifr 
kóngt lét göra fér fkip, af virkum, 
leifus rex navem fili exftrui feit, fabrica et 
materie eximinm, Song Sjerleif lob bygge 
et eti5,, fom var ypperligt, baade í en: 
feenbe til Arbejdet og Materien. Hann bad 
böuum virkta, bonores ei expoferbas , fan 
Bað, at fan maatte hædres. 

Virktaklefi, m. vid. fatabår. 
Virktavinr, m. re ipfa amicus, fídus, en trofaft, 
oprigtig Ben. 

"Virkr, profeftus, qvando fas eft operari, en að, 

- man, maa arbejde i, Virkr dagr, dies pro- 
fFeftus, en Sognedag. Hann er virkr at hefti 
fínum, egvum bene curat , fan ſorger godt 
for ſin Heſt. 

Virt, f. cerevifía nondum fermenista, BL, 
iffe endnu er. gieret. 

- Vís, fapiens, prudemi, við, tlog, - 2) ad mo · 
mus, Certus, im certo eo, vid, fitter, veð, 
Haanden. Pad er víft; nom afuiffam ef? 
bet er (fe tabt, 2) certum, bet er ſikkert. 
pad er viſaſt, nibil cersius, maaftie, times 
ligen. í At vifa, wrigve, wift not. Fyri víft, 
gro certo, i Sandhed. Henn á ecki á vífann 
at róa, res ejus in dubio eft, ban har intet 
ſittert at gaa efter. Hann er vis til, de eo 
fame fperaudum, bet fan man vente af bani. 

Vifa, f. verfus, carmen, en Viſe. 2) mor. 
confvetudo, Vis, Sadvane. -Þetta er hans 
vife ,- ira folet, dette er bang Gabvane, Vis. 


fom 


Hjör. ' 


Vis 
Á Tandavífa, mere jagsiline, efter Landet 
Skit og Brug. 

Viſa (at vifa), menftrare, offendere, pest paa, 
vife At vífa frá, faceffere jubere,  ofoift, 
befafe en at gan bort. 2) repudiare, fors 
ſtyde, forfafte. At vifa til annars, ad aliam 
remittere, fende fra fig til en anden, henviſe 

"til en anden. 2) alium momfirare, vife, pege 
paa en anden. 

Vífari, mm. menfirarer en Forevifer; vid. veg 
vífuri. 

Vísbending, f. aðmonitis, cauæls, Birt, Ade 
varfef. - 

Vísdómr, si fapiemria, Visdom. 

"Vísdóms-gydia, f. Minerva, Pallas, QGitbome 
, mené: Gubinbe, "Minerva. UT 

Vififingr, im index, dir funeris, eye 
- finger. 

Vifindi, 's. pl. Pbilofopbia, $ilofofi. 'Níttóra 
vífindi, s. pl. phyfica, Byfif, Staturwibem 
ffab. t 

- Vífindamadr, s. Philefopbus, Sapiens, en við 
Mand, en Bilofof. 2) vulgo: pofem, a 
Maturforffer. . 

Vifinn, eridus, marcidr, viffen, ter. Via 
eyk, arbor fiderara, et vifent Tre. Ab 
vifinn madr, apoplcriær, et apopleftiff , gem 

"offe viffent Menneſte. Hálfvifinn, bemipla 
is, halv apopieftiff, halvviſſen. 








.Vifir, m'index, wesfirarer, en Vifir, vae 


- "peger, Botevifer. 2) pott. rex, boð Dig 
terne: em Konge, Vilir á fólíkifu, gsomes, 


- "EA 
Vis 
to. 
Bifer pan en Solſtive. Vifir til beria, bac- 
cula immarvra, (maa umodne Ber. 


"Vik, f. mavipalns, et Sbunbt, Haandfalb. 2) 
pesicilus, en Penſel; Angl. visb. 


Vifka, f. fapienfa, Viedom. zu 


. Vilkr, fagax, vis, fog, forubfeenbe. 

Vifne (at vifna), arefeere, morcefcere s visne. 

Wifnun, f. ariðura, Viſſenhed. Alvifoun,. 
epoplegia , epoplexia, Apopleffi. Hálfvifnun, 
Í. bemiplegin, Safe v Apoplet dl. : 

Vile, ceri, vis; fitfer. 

Villa, -f. cersitado, Bished. 

Viffilega, viffulega, cerre, viſſeligen. 

Vift, f. manfio domeftica, ien domus,” Bolig, 
QOpholdsfted, Bopeí. 2) cibus, Bað. At 
fegia upp viftinni, femwwciare opera et ciba- 
tionem, vofige en Beftefontraft. 

Vifta (at villa), pacifti, de cibarime, fæfte (am 
Tieneſtefolk). At ifta fí fig, bodie: paci de 
€ibo .ex labore fuo, emancipare operam [utm , 

^L fæfte fig fort, — Það var på fidr, at men 
viftadu fig fiélfir til alþíngis, og reiddu 
mali vid fódle fína, moris tym erat, gved 
omues in comitiis de vitim fibi profpiceremt, 
ex annexam epbippie bippoperam [uam veberent, 
ba var det Stif, at man feo ſorgede for 
fin Soft veð Althinget, og at man ferte ders 
"fen paa Heſte Madpoſer, fom være Bunbne — 
fat til Sadlerne. 

Viftadr, comducms ad operas, fafiet, fom et 

Tyende. 


Vifadr ffr, giftir perum ervæſacin quf 


2c Vis 447 
„im eilarienem defluosus v, opus, Bie, fom 
et libet terret. . 

Vifte-klefi, m. promsuarium , et Zorraadskam ·⸗ 
mer. 

Viftarmadr, demefli-tt, en jeneftefart. . 

Viftar-ráð, wm. pacrio de cibo et opera, Fæfter, 
Tyende⸗ Kontrakt. 

Viſlarvets, f. manfio cominne, varigt Ophold. 

Viftafkortr, m. ps uuria cibi, Mangel páa Fode. 

Viftez (at 'villaz), imire famulisinm, (efte fig til 
en, gaa í ené Tjenefte, 2) rerrefieri, toto 
red. 

Viftfaftr, mancipatus, eotsductus ad —* fæfter 
i Tjenefte 605 en. 

Viffir, f. pl. commeatus , alimenta , Drovlant, 
Fødevarer. 2) veffigia v. alia figna manfio= 
sir, Siendemæifer paa Menneſters Narva⸗ 
relfe eller Ophold paa et Stad. Þeir fundu 
þar menna viftir, ceris figua, qvod homiøes 
ibi* fuerint, imvenerumt, be spðagebe viffe 
Sjendetegn paa, át Menneffer havde opholde 
fig der, 

Vífiitandi, dera opera, ficus, pradens, víbente, 
med Biðenbe og Villie. 

Vifondr, w. aruc, éifen, en Bøffel, vild Offa. 

Vit, =. rario, mens, Bórftand. 2) prudemsia, 
Alegftab. Med falla viti, fase mextir, með 
fuld Forſtand. - : 

Vit, s. pl. organa fmfunm,  Canb(erebffaber, 
At gange á vit manni, is afþectum venire, 
femme í eng Bíefyn. — Hann ber reykelfi 


448 


fyri vitin á hönum, 'sbura veribus .ejur ad. 
movit, han holdt Bøgelfe for ban Mefe. 
Vitafs, u. debitum omnibus sotzm, en vitterlig 
Gjeld. 
Visníkulld,. f. idem. ' ] 
Vita-elldr, m. ignis Jpeeuririn, et Fyr, Sat 
fea» Sto. ' 


"Vin (at vira), Þepróðerdei s panire , deett : 


fatte, bebrejde. — 
Vitalaus, innocea⸗, imprint vendi, 


uſtyldig. 


Vitsulegr, motus, cognitus, betjendt, vitterlig. . 


Vítarerdr, reprebeufione v; pana dignus, ber⸗ 
dig at dadles, ſtrafvardig. 


^ Viti, m. fpecula, et høje Sted, Hvorfra noget 


fan: féð! ^ a) index q. omen, Tegn, Varſel. 

Víti, m. culpa, mexe, Forſeelſe, Brote. At 
láta fér annara víti at varnádi verða, alieno 
dnmno fupere, blive fíog af andres: Skade. 
At firra fig vítum, reprebenfionem v. penam 
virare, unbgaa Straf eller Daddel. At leyfa 
víti fín, præftare culpam, erftatte fin Gore 

to feet. 

Vita-bikar, ew. Dquflur tspiarorius, Forfoningss 
bæger. ” 

vVitfrringr; im bomo m mente api et afit irat 
Menneſte. 

Vitia (at vitis), imvifere, vifitare, eie, hem · 
ſoge, fe til. 


"Vitinn, f. vifirario, ffeg, Hiemſoelſe. 


Vitiborinn, fapiens, vis, flog, forſtandis. 
Vátis-gydihr, f.p Fari, Gurierne. 


ví 


Virkez (at vitkaz), fciemría profcere, tiltage € 
Forftand. 


. Vítla, (at vítla), eviter. operi fedentarie im 


T eumbere, forrette et fint fibbenbes Arbejde, 
uden at gjøre fig ftor Umage for det; vid. 
fitla. " 

Víti, m.drvis occtpatio-Yedentig, et” fejobestsf 

Arbejde, blot for at fordrive Tiden; ogfea: 

Syffelfættelfe, med fint Arbejde . 

Vitlaus, amen, "vefamus , tafende, affindig. 

Vitleyfa, f. amemia, „tefania, Affindighed. 

Vitna (er vitna), seftari,. vidne, bevidne. 

Vitni, sm. reli, Vidne. 2) veftimoninm, Bið 

neðbýrð. — At leida vitni i mátinu, eonsefleri 

lem, begynde en Sag, og tage Vidne í ben. 

2) adbibere seftes, føre Vidner, - Órekandi 

vitni, fis fide dignus , locuples , troværdigt 

ne. t 

Vitnalcidfla ; f. adbibirio seffinm, Biðnefsvelfe. 

Vitnatekt, fidem, come]lario linis, en [1 
Anlaggelſe, Vidneforelſe. 

Vitnisburdr, L2 teflimomium , Vidnesbyrd. 

Vitnisbær, integre fidei, aprus teftis, vidnede 
faft, fom er. Stand til at aflægge et træ 
værdigt Vidneebyrd. 

Vitneíkia, f. moriria, Aundſtab. 

Vitord, s. idem. 

Vitran, f. vifo, et Syn, Aabenbaring⸗ Vitres 
í fvefni, vifie mocruras, Aabendarins iem 
ne, Süattefon. 

Vira, F. fapieasia, Viedom. ped & hann sf 





, "vit 


vitru finni, fapientia fus prefciit, bet vid⸗ 
fte han forud fermebefjt (in Visdom. 

Vitraz (at vitraz), apparere, fade fig tilfyne, 
aabenbares. Hónum vitradiz Marteinn bi- 
fkup, Martinus epifcopus ei apparuit, Bi⸗ 
ffo Martin aabenbaredes for ham. N 

7 Vitíkértr, menris non compos, gal, afi ndis. 

Vitfkr, vid, viſkt. - 

Vimunir, m. pl. fapientia, egregia, QBitbom, 
en udmærfet Forſtand. 

Vuſtola, furens, tafeube, affindig. * 


Víttr, vii o culpe morarus, icettefat eller ſtraf⸗ 


fet for Grøde. 

Vitund, f. soritia, undffað, Vidende. Med 
þinni vitund, se fciemre, sno fcisu, með vit 
Bidende. 

Vitugr, /apiens, pradens, vi6, flog. 

Vitr, idem. 

Viturlega, fapiester, vifeligen. 

Viturlegr, prudens, forftandig, klog. 

Vitudeikl, mm. vid. vitra. i 

Vitarlofi, omens, delirue, gal, affinbig; á los. 

Vítur, f..pl. reprebenfiv, Daddel, Jrettefæts 

^ dejes vid. ávítur, . ' 

Vitur, f. pl. vid. veitur. Es · ætls på hafir 

> kiftil þann i þínum vitum, puto se fcire.ubi 

, Seriniolum iftud fis, jeg formoder bw maa 
vide, hvor bet Sfrin er. , 

Víxl, s. decuffatio, Koréſnit, bet Punkt, Hvori 
tvende Linier ſtjere hinanden over. Á víxl, 
decuffasim., korsvis, over Kors. 2) cambium, 
€oliybus , en Vekſel; Germ. Wechlel í 

Anden Del, 


Ut 449 

Víxla (t visis), sæi, permutare, vekſle, 
bytte. 

Vixladr, decøffarus, lagt oper Kors. — Vixlede 
heftr, égour decuffatiome pedum cefpitàns ,, em 
Heſt, ſom ſtryger fig 2: ligeſom lægger Bes 


mene forévi$, naar den gaar í ſterk Trav. 


Víxlan, f. vid. víxl, 


„Víxlari, m. argemsariur, trapetita, cellybiftas 


en Vekſelet. 
Vixlsbréf, w. literæ cambiales, Vekſelbrev. 


Víxlunar-bord, s. srapera, efa argenaria, 


Vetfelfontor, 
Víxlanar-réttr, m. jas cambiale, vuffeteet, 
Úldinn, marcidus, im fibras foluus, randen. 
Úldna (at úldna), marceftere, im foras folvi , 
taabne. 
Úlfa-kreppa, f. parelii, aste et poft Salem, abe 
. (pfe Punkter, Ber undertiden ſynes at gam 
foran og bagefrer Solen, Biſole. 
Úlfalldi, æ. camelus, em fame; 
balldi. ^ 
Úlfallds-hár, pili camelini, Kamelhaat. 
Ú:fa-þyte, m. ululasus. v. lamentasio, Hylen, 


elias ålf- 


Sammerflage.  Mefti úlfaþytr var til qvenna - 


- st heyra, wlulatus femineus maxime increbuit, 

. Bruentimmerne jamreðe fig og hylede græffes 
lígen. 

Ú!fmia, f its en Ulvinde. 

Ú!lidr, Haandled. 

Úlfr, m. lupus en Ulv, 2) parelins, en Bis 
fol. — Audpecktr ei üifr Í,röd, ex wngve 
devnem, en Ulv er let fjendelig fra andre 

Lil 


fh. carpus, 


^ 


^ 


450 


vt 
Syr.  Atala einum úlfa, boftibas jur, fa. 


vere, ynde, holde með, en Gienber. Úlfr 
etr annars eyrindi, "proximus quicque fibi, 


. enýver er fig fev nærme; liar úlfr hrekr 


ennars eyrinde, idem. — 

Uit-fteimbitr, m. anarrigba major, maculata, qvi- 
burdam: pifcis fcanfor, Soulv, Stenbider. 

Ú:fúd, f. animus.infeltus, ferinus, et. haarde, 
utjerligt Sindelav. 

Ul, fi lama, Uld. At Hita ull,” lavam tie. 

, gere». farve Mb. Óunnin ull, lana rudis, 
wfetarbebet Uld. Ópveginn ull, lana fuc- 
cids, ſtiden, uvaffet Uld. Unnin og fpunnia 
-ull, lama facra es meta, forarbejdet og ſpun⸗ 
ben Uld. . 

Ullerüte, f. efypum, Uldſidt, gibt í Ulben; 
vid. faudfita, 


Uller-gow fé, m. pecu lasefum, aor, fom. 


fave fin Uld. 
"Ullar-kambr, sm. carmen, en Uldkarte. 
Vilar-kladi, m. pl. veftes laneæ, Klader af Uld. 
"Ullar-kona, f. lamifca, en Uldſpinderſke. 
Ullar-körfslár-laupr, qvalur, gvafillur, en Vilde 
furo, en liben Kaffe med Uld. 
Ullar-lagdr, m. villus, en Uldtot. 
Ullar-16, f. fomemum, Saab, Bug af nu 
Ullar-madr, m. lanarius, lanifex, en Uldſpin⸗ 
der, Uldvæver, = i 
Ullar-reifi, n. vellus, et, uldſtind. 
Ullar-fkyrta, f. ſubucula lanes, en Uldſkſorte. 
Ullar-prådr, m. filum. laneum, Uldgaru. 


Umb 


Ulli, sw. poet. iguir, a forma flamme, Goð 
Digterne: Ilden (af Luens Skikkelſe). 

Ullr, m. mom..Odimi, appear. casus, Odins 
Mavn, den Graa. 

Úlpa, ólpa v. hólpa, f. roga, veftis, en Sappe, 
Stegnfapye. 

Um, per, circa, inter, fuptr ,. om, omfring, 
iblandt, over; olim of, idem. Um fumsrid, 
eftate, om Gommeren, í Um hríd, aligvese 
diu, aliqvamtifper , á nogen Tid. . Vel um 
fig, ermaras, prydet, (iret, Soktr um vig, 
edis accuſatus, antlaget for Drab." Hér er 
mikid um at vera, ssulum megorii bic eft, 
fer gaa flore Ting for fig... At mæla um 
hug fér, coma mensem fuam logvi, tale 
imod fin Overðevigning. — Hann hefr mikið 
um fig, .infolenrer fe gerit, ban gior mer 
gen Vind. Hann er mikill um fig, magse 

- eft lasisudinis es. cra(fitiei, han er meget ty. 
þeir fóru þann dag um fallið, eo die por 
montem profecti fumi, ben Dag rejfie de 
over Fieldet. Þá fór um hand, commove- 
basur v. immis, ba blev Gan bange. Margir 

, vóra um hann einn, meir ii final iret 
eccurendum , ber vare mange imod fam a 
fene, Hånum er ecki um þíð, difplices 
ili, fan er iffe for bet. - Hådum er illa 
"umg:fid, idem. . Hónum var allt um æðra, 
úlira modum. commovebasur, han rortes alt 
for meget. 

Umber (at umbera), ferre, pari, taale, lide. 

Umbeigis, circum (monem), omfring Gielbet. 





Umb 


Umbod, s. twrela, procuratio, Formynderſkab, 
Forvaltning. 2) auctoriras, mandatum, Myns 
dighed, Fuldmagt, 3) redemrura, Forpagt⸗ 
ning.. | 

Umbods fé (ómags), bona tutelaria, en Umyn⸗ 
digs Godt, 


Umbods jardir, f. pl. predia aliene procurario- . 


wir, Borpagtningggaarðe. 

Umbodsmadr, m procwrátor, tutor, en Fors 
valter; ogfaa: Varge, Formynder. 

Umbót, f. emendatio, Forbedring. Hann var 
vanr at vera úmbót med mönnum, ubicun- 
que omnibus erit optimus confultor, ban plejede 
allevegne at vare ben bedfte Raadgiver. 

Umbreyttr, muraras, forandret. 

Urbreytíng, f. mutatio, Forandring. 

Umbreyti (at umbreyta), murare, forandre, 

Umbrot, s. pl. molimen, mifur, Anftrængelfe. 
At hafa mikil umbrot, multa mliri have 

ttore Ting for. 

Umhåd, f. appararus, Tilberedelſe. 

Umbådir, f. pl. imvolucra, Svob, Futteral. 

Umbult er hónum, sawcest, fan er vammel, 
færdig at bratke fig. 

Umbånadr, m. vid. umbúd. 

Umbåningr, m. idem. 

Umbun, f. compenfatio , rerriburio, Giengjels 
delſe, Belsnning. 

Umbunn (at umbuna), remunerare, gjengjelde, 
belonne. ^ 

Umburdarlyndi, s. pariesria, Taalmoðigbeð. 


"Umt EE 


Vínbyllti (at umbyllta), perturbare, forftyere, 
forvirre, kuldkaſte. 


"Umbylltng ; f. variatio, Forandring. 2) ever= 


fo, Kuldkaſten, Omſtoden, Forftyrrelfe. 

Umbæti (st umbæta), emendare, forbedre. 

Umdæmi, n. præfectura, dirio, item territorium, 
et Embedsdiſtrikt. 2) dijudicatio, Dom, Om» 
domme. - 

Umfadma (at umfadme), ampledii, omfavné. 

Umfáng, s. complexut Omfang. 2) ambages, 
Omſvob. ^ Engid er hundrað fadms um- 
fángs, pratum eft im complexu C paffuum, Mars 
fen er et hundrede Gavne elt omkring. 

Umfángsmikill , ingvietus, immodeflus, urolig. 

Umfar, s. usus circulus tabulati savicule, flega, 
tvende modſtaaende Planter paa Siderne af í 
et Stib. 

Umfedmings:gras, s. vicia eratot, Juglevittet, 

Muſevikke. 

Umferd, f. circuitus, ambitus, Omfang, Oms 
freds. 2) mendicasio, Siggen, Betlert. 
Umferdar-madr, mw. erro, circulator, En fom 
løber omkring, en Landſtryger. 2) mendi- 

ews, en Tigger. , 

Umfialla (st wmfilla), cowtrectare, tage fat 
paa, have imeem Hænderne. Dar hafa 
hegar hendur umfiallad, arrificiofe manus 
epus eft, bet er gjort af en Kunſtnerhaand. 

Umflotinn, circumfluus, omflyðt, fra alle Sis 
ber omgivet af Band. — Umflotid land, im- 


la, 
fela, en B. Lila 


452 Umf 


, Umfiý (at umflje),, effugere, vitare, unbty, 
^ wnbgaa. 
Umframm, prererea, betforuben. 


Umgángs, f. ambulatio,- pera, Spyabſeren, 


Omtringløben. 
Umgångr, m. idem, - 


Umgángr, am. circus,” Omfeinggaaen. a) - 


procfur, Fremgang. 3) sumulsus, Alarm, 
Sumuft, Mikill umgángr, violemsia, Vold⸗ 
. ſomhed.· 
Uingeng (at umgángs), circuire, gaa omfring. 
3) impetrare, erhverve, forffoffe; fic cami. 
dena facra, ſaaledes í Salmen: Frid hefr 
ofs fengid, og fódur-nád umgengid, pacem 
er grasiam patris mobis impetravit , ban þar 
forſtaffet os Fred og Maade hos Faderen. 
Umgenginn, vid. umhorfinn. - 2) prerergrer- 
í forbigaaet. — Velumgengid fat, bene 
eomta veflis, godt behandlet Kladebon. 
Umgengni, f. comver fatio," Omgang. 
Umgifid vel edr illa, bene aur male affectum 
effe, behage eller mishage. Deim.er illa 
umgéfid vora ferð, di/plicer illis irer nofiram, 
vor Steife mishager dem. 


Umgengft (at umgángaz med), c«omverfari,- 


omgaaes, omgaaes með. 
Umgård v. umgörd, "f^ vagina gladii, Okede 


paa et Sværd. 2) forma er condiriø rei, 
en Tingð Beſkaffenhed. 3) fententia, Mes 
ning, Dom. N 


Umgirdi (at umgirda), cireumfepire, indhegne. 


Umh 

Umgöngur, f. pí. vid. 'umgángs. 

Umgördr, murasus, refecrus, forandret, iſtand⸗ 
fat. 2) confummnasus , füfbóptbet. Di var 
slit umgört, ommia sum eramt peracta, ba 
var alting fuldført. 

Umhleypíngr, circemfdraneus, en Sanblober, 
Landſtryger. 


.Umhorfe, iw øfpecen,” circum circo, rundt oms 


fring dt fe. Hér er fagurt umhorfs,- Jic p 
cher eft undique afpectur, herfta et aflevegne 
en dejlig Udſigt. 


' Umhorfinn vel, jana pulcber, jon af Ud⸗ 


feende. 

Umhverfis, circum eirca, rundt omfring; vid. 
hverfi. 

' Umhverfi (at umhverfi), prune, ormftebe, 
kuldkaſte. 

Umhugad er hönum, bærer ili im medalis, 

det ligger ham paa Hjertet. 

Umhuxan, Fcura, medirarie, Overvejelſe. 

Umhuxunarfamr, /olers, opmarkſom, paapats 


fende. 
Umhyggia, f. eura, folliitudo, Ombue, me 
fet. Me 


Umhyggiuleus, fecurus, nBifymret, ſorgeslss. 

Umhygginf.mr, /ollicirns, 6ctymringéfufb, fom 
drager (for Omforg fot. 

Umbyggiüfamlegr, idem. 

Umhyrding, cura, diligentia, Ompue, om 
fete C 

Umhuxunerfemi , f. foleriis, | Opmarkſomhed, 
Paapaſſenhed. 


Umh 


Umhyrðingarlans, negligens, ſtjodeslss. 

Umbægiz (st umhægaz), facilirari, blive lets 
tere, mageligere, Debre. Þegar umhægiz 
fyri mér, qvaude res es megoria wea facili- 
samur, naar mine Omftændigheder blive 
Bedre. 

Umi (umdi, hefi umt, at uma); fireperes giste 
Harm, buldre. 2) gvati, ryſtes; vid ym 
et ymr. 

Umkéypiz, gratis, uden Betaling. 

Umkominn, potens; item dignus, megtig,.t 
stand til; ogſaa: værdig. Hapa er ecki 
pes umkominn, mom eft to dignus, fan er 
itfe værdig dertil, 

Umkoma, f. auerorisas, Myndighed. 


Umkomulaus, igmobilis; item abjecrus, af fov. 


Sertomft; sgfan tingeagtet. 

Umkoftnadr; m. impen/e, Omfoftning. 

Umkringi*(at umkringia), cirewmgorare, cir. 
cumdare, omringe, omgive. 

"Umkingis, vid. ksirguin. 

Uml, s. vox fuppreffa dormiemtis, [av og utys 
delig Snakken í Sevne. 

^ Umle (at umla), fomim ſau ihuu bærentem edere, 
give faaban utydelig Lyd fra fig 4 Sovne. 

Umleitun, f. primus fenfus morbi, ben forie 
Sornemmefe, Anfted af Cyr abom. 2) intér- 

' effio, Magling. 3) expires semiatio, 
Stanbfagning, Efterforſtning. 

Umleitni, f. idem. 

"Umlidinn, præserisns, elapfus, forleben. Um- 
Jidin æfi, anse acta vire, forhen fert Cconet, 





Umr 


JUmmáls, cireumeirca,, in peripberis, i Omfang, 


í Omfredé. 

Ummerki, s. » fnes, - termipi, Grandſer, 
Brenbfeftjel. 2) figna: nose, Tegn, Marte. 

Ummá:a (st ummåra), muris cipgere, omgive 
med Mute. ! 

Ummynda (at ummynde) ; sransformare, sm 
danne, omffabe. 


-Ummyndan, f. transformasid , Ombannelfe, —- 


, Omftabelfe. 

Ummeli, s. pl. dicta de re aliqua, Noget fom 
tales om en Gag, Omtale, 2) imprecario, 
Forbandelſe, onde Onſter. 3) pericio, Ba, 
fotgjating. 

, Ummæli (at ummæla), dicere de aligva re, 
tale om en Gag. - 2) decidene, fektentiam 
ferre, temmg, „beflutte. pad let eg um- 
melt, decido, profero, jeg ertlærer,. bes 
(lutter. 

Ummónnun, f cura, item fervirium, On 
forg, Tjenefte. 

Un:qvartan, umqvörtun, f. qverea, Klagt ⸗ 
maal, Klagen, Befværing. 

Uma (atumre), vid. amra e; kumra. 

Umrád, s. pl. poreftas, confilium, Magt, Raa⸗ 
dighed. t 

Umrenníngr, s. circwlwor, en Landlsber. 

Umróta (ot umróta), radicirus eversere , oni 
ftyrte med Rod, oprydde, oprobe. At um- 
róta jördinni, paflimare, fulcare, oprobe 
Sorben, ploie. 

Umræða, Fr fermo, rummer, Omtale, Rygte. 





454 - 


"Ums 
UmAl, s asgventum , Salve, Smerelſe; 
Germ. Salbe. 
Umfét, '#. inſidix, Baghold, Efterftrabelfe. 


At brugga einum umfát, infini, eftets 
ſtrabe en hemmeligen. 

Umſätr, m. idem. At vera i umfátri, im in- 
fidiis effe v. latere, (fjule fig, ligge i Bags 
fold. ' 

Umfiá, f. providentia, cura, Omſorg, Forſyn. 

Umfión, f. idem. 

Umfidir, sandem, poftremo, enbeligen, oms 
fiber. 

Umſit (at umfitis), .infidiari, ligge í Gaghold, 
efterſtrebe. 2) im obfidione remere , belejre, 

Umfkér (at umfkérs), circumcidere, omffjare. 

Umikipti (at umíkipta), murare, forandre, 
omffifte. ^ 

"-Umfkipti, s. pl. murio, Forandring, Om: 
ſtiftelſe. 

Umíkoda (at nmíkoda), circumire, ft fis 
om, omifue. 

Umíkorinn, ciretmeifur, omſtaaren. 

Umfkurn, f. circumciſio, Omffferel(e. 

Umfkyguiz (st'umfkygnaz), obfervare, cir- 
cumfpicere, (fue omfring,. fe fig 'omfring. 

Umflag, s. involucrum, Gveb, Omflag. 

Umfníð (at umfníde), vid. ninfkér, 

Vinfníding, f. vid amfkurn. 

Umfnáinn, converfus, omvendt. 

Unfný (at umfnás), vertere, convertere, oms 
vende. 

Umforguà , f eura, Omſorg, Omhue. 


Umv 


Uinftáng, w. gravis occupatio, moſſom Beffjef: 
tigelfe;- (vox fumta a bove cormupeta, Ordet Í 
er taget af en ftangenbe Offo). 

Umfýfla, f. procuratio, Forretning, Forvalt⸗ 
ning. Hann bét hönuín finni umfýflu, pro- 
eurationem fuam promifit, han lovede ham 

” at ville beførge, forrette bet. 

Umlvif, í. pl. occupatio, wegolium, Beffi ft 
gelſe, Syffelfættelfe. 

Umfvifa (at umfvifa), providere, meceffaria 
Jubminiftrare, forfyne, forffaffe det Nodren⸗ 
dige. Eg verd år umívífa mig, comfulre 

» mibi opui eft, jeg maa fe at faffe mig tet 
Nodvendige; à fvif-v. lyime. 

Umtal, s. fermo, ſermocinatio; item rumor, 
Omtale, Rogte. 

Umtölur, f. pl. perfvafio, Overtalelſe. 

Umturna (at umturna), eversere; item wwtare, 
forftyrre, omvælte, fulbfafte; ogfaa: fere 
andre, Þykir yckr nú umturnad hamfngia 
med ockr Kolbeini, jam putas, mmtaram 
miriqoe mojlvum, mibi er Kolbeini fortunsm 
a viciffirudines intercidiffe, nn troer I, at 
offen har forandret fig með Henſyn til mit 
og Kolbeins Meflemværende. 

Uinvafinn, involurus, inb(osbt, 
tus, omgivet. 

Umvanda (et umvanda), argzere, caftigare, 
irettefætte, revſe. 

Umvandan, f. caftigario, Srettefæteelfe. 

Umvandanarfamr, „morofus, En fom iretteſat ⸗ 
ter, den Suurtepétte, . 


2) circumda- 


Umv 


Umvarp, ». circuitus v. terminus, Grændfeftjel, 
2) Spimensum; Gjærde, Indhegning. 

Umvendan, f. casverfio, Omwenbelfe, Om⸗ 
brejen. 

Umvendi (at umsenda), onversere, omvende, 
omðreje. 

Umvendtr, comverfur , omvendt, ombrejet. 


“ Umvendr, umvendadr, babitu, i Stand, bes ^ 


ſtaffen. Vel umvendr; pulcher, beme babi- 
mus, gobt í Stand, (muf, ffjon, vel veð 
Magt; à vend, fupra, ovenfor. 

Umvindr, diffiilis, vanffelig. — 2) abfurdus, 
urimelig, 3) inverfur, omvendt, fordrejet. 

Umvæli (at umvæla), tractare, behandle, fave 
„at Beftille með. Par hafa hngar hendur um- 
vælt; habilis manus opus eft, bet et gjort, 
behandlet af en Kunſtnerhaand. 

Umyrdi, sw. pl. ambnges verborum, Omtale, 
Omſoob, mange Orb.om noget. Hann hafdi 
möig umyrdi, ádr bann gürdi pad, pof 
mulia et ambágiofa verba, tamdem feit, han 
brugte mange Omfesó, førend fan gjorde 
bet." 

'Umþenki (st umenkið), focdisari , overveje. 

Umpenking, f. medirarie, Overvejetfe, 

Unan, ünuh, f delicie , enpleisum, Behag, 
Lyſt. 

Unadr, m. idem. 

Unadfemd, unadfemj, f. idem. . 

Unaedfamr, jucusdu:, fein, behagelig, ans 
genem. 

"Ununarfamr, unsdfamlegr, idem. 





. Und 455 


Undsfífil, ms bieracium premorfum, o6 
Urt, afbiðt Høgeurt. 

Und, f. vulnus, plaga, Saar. 2) prop. fca- 
surigo, egentl, Kildeveld, Saubfpring. 
Undan, pre, ante, ex, i Jorvejen, fer, ubaf. 
Hann er undan mínum höndum, ilum eman- 

cipdvi, jeg har frigivet ham. 

Undan fól, everfe folé, fra Solen. 

Undenbregd , sw. mora, impedimentum, Hin⸗ 
bring, Forſinkelſe. 

Undanbrügd , 
Udflugter. 

Undand:á:tr, m. rergiverfatio , Begring. 2) 
dilntio, procraftinario, somperendinatio, ent, 
Udfættelfe. 

Undandråttsfamr, cuscrabundus , tøvende, m 
føger Paaſkud. 

Undandreg (at undandrage), procroflinate , fors 
hale, udfætte, 2) fubrerfugere , unddrage. 


í Undanelldi, #. fructus ventris pecudum, Q)ngef, 


Affodning af Kreaturer. 
Undanfari, m. prodromus, en Forlober. 
Undanfarin, preteritus, forløber, forbigaaet. 
Undanfelli (at undanfella),  omistere, prærer« 
mittere, undlade, forfomme. 


„Undanflátta, f. pinguiffima pars carmium balene, 


lardo proxima, bet febefte. af en Dvalfiffé 
fjeb, fom er nermeft Spakket. 

Undenfür, f. præcurfus, pregrejfur, Goreioben, 
eben i Gorvejen. | 

Undanfæri, m. efugium, Udflugt, Lejlighed 
tif at undfly. 





m. pl. sergiverfatio, Vagring⸗ 


„456 


Und 





" Undanfærfle, f. purgasio a crimiae, Mnbffylb; 


ning, Bevisførelfe for ens Uſtylbighed. 

Undanhalir, dechvis, fraa, hældende nedad. 

Undankémba, f. lene reprobaritia, flupa lames, 

7 Saw of Uld, den Uld, fom efter Sartnine 
gen bortkaſtes Jam meget grov. . 

Vndanlas, s. excremenmm, fex, Bette; quaft 
undan-los v. lofi. 

Undanrekftr, m. effugium. v. evitatio periculi, 
Undflyelfe, Undgaaelſe af Bare. 
satio, Foruddriven. 

Undanrenntúg, f. lac deeremamm, afffutmmet 
eit. 


Undsníkot, s. pl. tergiserfario, Paaſtud, age 


ring, Udflugt, 2) re/ervatia mentali, Bors 
beholdenhed. Hann (år med undanfkotum, 
Juravit, quidem, fed cum refervasione mentali, 
Ban aflagte Gb, men með Forbeholdenhed. 

Undaníkurdr, m. vid. undanflátta. 

Undantek (at undantska), excipere; uuðtage. 
"At því undanteknu, wifi, excopto, með tnb» 
tagelfe deraf, undtagen, 

Undantekning, J. exceptio, Undiahelſe. 

Undanvik, s. ceſſio, Bortvigelſe, Bortgang. 

Undarlegr, mirus, mirandus, underlig, forun⸗ 
derlig. 2) infolems, fær, ufædvanlig. 

Undarlega, mirum im modum, forunderligen, 
paa en underlig Maade. 

Undinn, obligvur, seritur, frummet, bøjet, 
fin. 

Undir, fk, under, -Mér þykir ei undir því, 
mibil ibi imtereffe videmur, bet ſynes mig 


2) preagie 


Und Á 


iffe magtpaaliggende: — Mér er mikid undir 
at vita pad, miki foire'mulsim interefl, tet 
^ er mig meget vigtigt at viðe.  Mikid er undir 
því komið, magwi eff momenti, bet er of 
ftor Vigtighed. Undit audum himne, fub 
dio, í fri Luft, under aaben Himmel. Undir — 
questld, fub vefperam, imod Aften. — Undir 
^ fumar, fib. eftatem, henimod Gommereu, 
Undir þad, fere, ferme, næften, hartad. 
At eiga undir einum, & fide alicujus depeme 
dere, (tofe paa eng Troſtkal. Undir rós at 
tala, vofas loqui, sansum dicere. verisatis, 
quamum oudiemti places, reliqua. præterire, 
hykle, tale Sandheden, allene for faa vide 
ben er behagelig, men forbigaa det porige. 

Undirbindft (at undirbindaz), is fe recipere, 
paatage fig. 

Vndirbriótr, m. clandeſtinæ shecnæ; occul:a con 
filia, im perniciem alicujus, hemmelige Pias 
mer til ens Stade, i 

Undirbriti, m. "fubpramas , en &ielberfoinb, 
Spiſemeſters Tjener. 

Urdir-brot,, s. vid. átbriótr. 

Undirbúníngr, mm. præparatio, conflium, fie 
Berebelfe, Forberedelſe. - 

Undirbý (undirbió, hefi undirbúið, at undir- 
búa), confilium dare v. preparare, forbts 
rede, udkaſte Planer. 

Undirdåni, s. fuódirs, en Underſaat, Under⸗ 
ban. í 7 

Undirdiáp, m. abyffus, Afgrund. 

Undir eins, final, tillige, med bet famme. 


Und 


Undirferli, m. vafritier, Wnberfunbigfeb, Piff. 

Undirförull, vfr, infiðus, liſtig, underfun⸗ 
Dig. 

Undirfurde, f. fpecsaculum , et Ofueit 

Undirgángr, m. cuniculus, crypra,^ en. Mine, 
Gang under Jorden, — 2) occafu; irem im. 
Teritus, Nedgang; ogſaa: Undergang, Øde: 
leggelſe. Sólar undirgángr, occafus folis, 
Solens "Nedgang. . 

Undirgéfinn, /ubdirur, unbergiven. 

Undirgift, f. merces pro slimenris, Koſtpenge. 

Undirgirding, f. cingalum, cincruz, Bugglord, 
Bælte, Gyrtel. 

Undirhaka, f. pimgvedo jugularii fub mento, 
en dobbelt Hage paa et Menneſke (af Fedme). 

Undirhygg'a, f. calliditas, Underfundighed. 

Undirhvggiufanr, callidus, mom candidus , uns 
berfunbig, foigefufo, renfefufb. 

Undirlag, s. firarum, Underlag, Noget (om 
"lægges under. — a) comfilium, Plan. 

Undirleitr, facie incurvus, cernuus, fom (uber, 
Buffer fig forover med Hovedet. 

Undirlendi, a. fubjecta planities , fævn arf, 
nedenfor Fieldene. 

Undirliós, s. refractio luminis deorfum, ien 
Sbrefning nedad. — 

Undirlæga, f. ſucuba, et Íséagtigt derentim 
mer, en Hore. 2) fervus, en Tral. 

Undlæti, undurlæti, æ.admirario fura, fots 
ftit Forundring. Hann (16 undirlæti á ped. 
admirationem fimulavit ,' þan (ob (om han for⸗ 
undrede fig derover. J 

Anden Deel, - 


Und 4. 


Undirmadr, m. fubditus, en Undermand. 

Undirmál, m. pl. fopbisma; item fraudes, Spiba⸗ 
finbigbeðer; ogfaa: Underfundighed. a) ps: 

2 zum arcanum, hemmelig Aftale. 

Undirnidri, oceuke, clem, femmellgen, 

Undir-oka (at undiroka), /øhjugare, fub jugum 
misere, undertrykke, undertvinge. 

Undirokadr, Suhjugarus, umbertrpft. 

Undirorpinn, obmexius, udfat fot, underkaſtet. 

Undirpantr, m. byposbeca, Underpant. 

Undirréttr, s. prima inftansia, Underret, føre 
ſte Inſtants. 

Undirrót, f. caufa, fax, fomes, fee Aars 
fag, Oprindelſe. 

Undirfáti, m. fubdims, en Underſaat. 

Undirfkrifa (at undiríkrifa), /u6/eribere , "a 
Agnare, underſkrive. 

Undiríkrift, f. fubferiptio, Underſtrift. 

Undirflá, f. fubfcur, Korsbaand, Sinfetap 
at hæfte Fjælle fammen með. 

Undirflada, f. fuhftamia, prop. bafis, Geund⸗ 
vold, 2) materia, maseries, Materie. 3) 
menrum, Sage. 


, Undirftend.(at undirftanda), inseligere, fore 


faa. 
Undirftofn, s. vid. undirflada, 
Undirftódufleinor, m. pl. flereobete, Grunde 
ſtene. 
Undirtek (at undirteka), accinere, cowcinere, 
iftemme. 2) annuere v. benigne refpondere, 
famtpffe, bifalde. 


- Undirtred (at undirtroda), fkpplastare; inm 


Mmm 


458 ;Und ! mE Unn 


” pelfum dare, træde under; .ogfaa: forderve, Üogudr, pullafems, fuld af Unger. rii 
sbelægge. ' egg, ovum pullafcens, eynofurum evum fer 
Undirverp (st undiryerps), fubigere, unberfafte. " sum, et Eg, fuldt af Unger. 
Undir-üfr, s. sertius a carim circulus rabali —Úngdómr, m. juventus ,- Ungdom. 
mavis, ben tredie Stab af Planker fra is» — Üngóms-ár, ætar jevenilis, Ungdoms Út, 


fen í et Okib. Ünghryffe, F. eqvula, en ung fjoppe. 
Undirptycki (at undirpryckia), deprimere, uns Unghryfi à ".didem. 

dertrykte. ^ Üngi, m. pulsi, - en Unge (lfær om Bugle). 
Undren, undrun, f. admirario, Gorunbring, Uoglingr, sm. adolefcensulus, en Yngling." 
Beundring. Úngmenni, f. juvenit,. en ung Mand. 
Undrandi, mirandus, uubrenbe. Úngmennaftélar, m pl. (i kirkiu), gara 
Undrer mig, mirer, jeg undres, - ſtation, unge Folks Stole í Strferne. 

' Undrez (at undrsz), mirari, forundtes. Ungneytis w. juvencus, en ung Ser. . 

Undrunarlegr, admirandus, forunderlig. . Üngvidi, s. arbufcula, unge Sur, em 


Undræns, f. abjurdiras, Urimelighed. 3) In- frat. 
dibrium, fpecraculum , Giettei, Narteſtre — Üngvidisfkógr, wm. fylca incidua, en a ung ete. 





ger. ' Vnzgr, edolefzem, juvenis, ung. 
Undrænn, abfurdus, urimelig. "| Uni (undi, hefi unad,, at uns), acgviefæert, 
Undur, 4. pl. prodigium, miracalum, Undet, være tilfreb&, foresj At um ml beg 

Mirakel. finum, contemum eft, vere fornøjet må 


Undurfurda, f. vid. undirfurda.. Það gégnir fin Stilling. Ar una vid eitthvad, ese 
undrum, prodigiofum eft, bet et forunder⸗ fiere in re aliqvá, være tilfreds með en tin. 
ligt, - Verða st undrum, /udibiio ex;oné, — Unn, f. fluctus, Bølge, Vove. 

Blive til Spot, aves for Mar. Hafa at — Unnur, f. idem; alias udur; vid. udi ?) 


undrum, Judificere, fpotte, sjette, have for mom. pr. mulieris, et Fruentimmers Eg 
Mar. ' navn, ' | 
Undarlátr, admirabundu: ,: fuld af Soruntríng, Unnum, Avicanter, abundamter, sffmemer, 
en forunbrer, Beundrer. . overflsbigen , rigeligen, i Mængde. pi 
Undurlzti, s. adwirario , Borunbring Beun⸗ ber annum at, affluenser ⸗dferiur, bet ti 
dring. føres { Overflod. ' 


Woge (at únga ut), pulls v. ova excludere, .Ünnufti, m amaror, en Ciffer, en fjatef 
palare, tlatte Unger ub. + Unnuda, f. amica, en Klareſte. 


Uns, done, indtil, faafænge til; alas une. 


v. unft. 

Unun, f. vid. nnan. 

; Unt, er þér þef, ribi deum eft, det er big 
fotunbt, givet; vid unn, 

Vo, f. vid. ví, damnum; irem periculum, Stade, 
ogfaa: Fare. 2) conftansin, firmitas, Otand⸗ 
Daftigbeb , Saft. Eingin vo er i því, 
enducum eft et infirmum, bet er fvagt, og 
af ingen Varighed. pad er volítid, parum 


referi , bet ev iffe af nogen Vigtighed. Þeim , 


brá vo fyri grön, præfemtiffinum fent:era 
periculum, Faren fospebe dem. með et for 
Øjnene. Þeir fåu vo fyri dyrum, pericu. 
lum pre foribus erat, be matfebe gare for 
Haanden. 

Véd, f. pånnus, et Klæde. 
garn. 3) velum, Sejl. 

Vod-vadmåls, volumen panni 24 ulne, en Pakke 
Baðmel af 24 Alens Indbold. 

Voda-gautr, m. vir memendur, et frygteligt, 
farligt Menneffe; vid. gautr. 

Vodalegr, periculafus, farlig. 


'a) rete, Bia 


Vodalegr fóttarfar, s. acrifía morbi , farlig Syg: 


bom. — 
Vodamsdr, megvüm mundir, 
Sturt. ] 
Wodaverk, s. opus v. damnum cafuale, Vaade ⸗ 
gjerning. i 
Vadfeildr, mollis (de pannis dicirur), blød, (ſiges 
om Klæde). 
Vodfýs, mm. crepitus vemiris, en glatt, 


en frygtelig 





459 


Vodhæfr, ventus semperatss, vela fuflinem, 
fejlbar Vind. 

Vodi, m. periculum, gare, — 2) inopimttar ca 
Jus, Baade, uventet Gendelfe. — Ber vodi, 
praſentiſſimum periculum, aabenþat gate. At 
vera í voda fladdr , qericliari vert (tebt € 
Bare 

Vodmeidr, m. rigilum v. jugum tele, Vaver ⸗ 
bor, ben Bjalke, hvortil Tojet haftes. 

Vodvirki, a. rextrina, Vavervarkſted. 

Vofa, Ipectrum, umbra, manes, et Spogꝛlſe, 
Øjenfærd. . . 

Vofi (vofdi, at vofa yi), ingrnart, imminere, 
henge over, true. - 

„Vofra, f. vid. vofa. 

Vofraz (at vofraz) fyrir, fpeetri inflar ferri, 
vere til Hinder, fvæve for, bevæges fom et 
Spogelſe. 

Vog, f. hræ, trutina, en Vagt, Vagtſtaal. 
2) jugum librile, 38ogtftant.. ^ ^ 

Vog, f.rerra menfura. Norvegis ut mobis, slim. 
36 pondo, ei Bóg =: etflags Vægt Í Sorge, 
af 36 Pund; fi: vog filka, 36 poxdo pi- 
fum, en Vog x 36 Pund Fiſt. Hujus 
trien; nobis adbuc ur Norvegis 12 libre ari- i 
dorum, er totidem fextarii flaidorum, ben 
.trebit Def deraf Beløber fig til 12 Pund af 
fafte, eg, 12 Potter af flydende Ting; vid." 
pund. 7 

Voga (at voge), andere, ſuſtinere, vove, Ar 
yoga uppá luckuns, aleam jacert, ftole paa 


Lykken. Muma 


458 ;Und 


peſſum dare, træde under; .ogfaa: fordærve, - 


ødelægge. 


Undirverp (at undiryerps), fabigere, unberfafte. * 


Undir-úfr, i. tertius a carim circulus rabali 
mavis, Den tredie Rad af Planter fra Kis⸗ 
fen í et Skib. 

Undirptycki (st undirþryckis), deprimere, uns 
dertrykle. 

Undran, undrun, f. admiratio, Forundring, 

* fbeunbring. i 

Undrandi, mirandus, undrende. 

Undrar mig, miror, jeg undres. 

Undraz (at undraz), mirari, forundres. 

Undrunarlegr, admirondus, forunderlig. 

Undrens, f. abfurdiras, Urimelighed. 2) Iu- 
dibrium, fþectarulum, Gjætteri, Marreftres 
ger. .… 

Undrænn, abfurdus, urimelig. 

Undur, a. pl. prodigium, miraculum, Under, 
Mirakel. 

Undurfurda, f. vid. undirfurda. Það gégnir 
undrum, prodigiofum eft, bet er forunders 
ligt. 7 Verða at undrum, Judibrio exjoné, 
Blive til Spot, Gaveð for Mar. Hafa at 

undrum, Judrficare, fpotte, giette, Gave for 
Sar. . 

Undbrlátr,, admirabundu: , fufb af Sorunbríng, 
en Forundrer, Beundrer. 

Undurlæti, m. admirario , Borunbring Beun⸗ 
dring. 

og: (et únga ut), pullor v. ova excludere, 
pulare, tlæffe Unger ub. — . 





Unn 


Úngadr, pullofzew, .fulb af Unger. Únged 
egg. oowm pullafcens, cymofurum ovwm fa. 
sum, et Eg, fuldt af Unger. 

Úngdómr, w. juvensus „* Ungdom. 

Üngóms-ér, tar juvenilis, Ungdoms Har, 

Únghrylh, F. eqvula, en ung foppt. 

Unghryfi; #. idem. 

Úngi, m. pullus, en Unge (lfær om Fugle). 

Uoglingr, sm. adolefcentulus, en Yngling." 

Úngmenni, =. juvenis,, en ung Mand. 

Úngmennaftélar, m. pl.  kirkiu), gerzomwe- 
ſtation, unge Folks Stole í Sirferne. 

Üngneyti , =. jrvencus, en ung Tor. . 

, Úngvidi, s. arbufcula , unge gun, Cm 
ftat. 


"Üngvidisfkógr , m. [loa incidua, en | ung Stor. 


Úngr, adoleftens, juvenis, ung. 

Uni (undi, hefi unad, at uns), segvieftere, 
være tilfrebé  forepjet. — At ura vel heg 
finum, contemum efe, vare fornøjet med 
fin Stilling. At una vid eitthvad, acgzie- 
fiere in re aliqvá, være tilfreds med en Sing. 

Unn, f. fluctus, Bølge, Vove. 

Unnur, f. idem; alias udur; vid. udi. 2) 
mom. pr. wiulieris , et Fruentimmers Egen: 
navn. ' 

Unnum , C Auitanter, abundanter , affluemter, 

overflebigen , rigeligen, iMangde. Ped 

ber annum at, effuemser adfersur, bet til: 

føres í Overfiob. i 


„Únnufti, m. amaror, ei Elſter, en Kjærefte. 


Unnufa, f. awica, en Sjarefie. 





7 


Uns, done, indtil, faofenge at; alia; und, 
v. unft. 
Unun, f. vid. unan. 

Unt er þér pels, ribi dasum eff, bet er big 
forunbt, givet; vid unn. 

Vo, f. vid. ví, damwum; irem periculum, Okade, 
ogfaa: Gare. 2) conftansia, firmitas, Otand ⸗ 
haftighed, Faſthed. Eingin vo er Í því, 
enducum eft er infirmum, bet ér Ívagt, og 
af ingen Varighed. pad er volitid, parum 
referi, bet et iffe af nogen Vigtighed, Þeim , 


brá vo fyri grön, præſentiſſimum ſentiere 


periculum, Faren foæpebe dem. med et for 
Øjnene. Deir fåu vo fyri dyrum, pericu 
lum pre foribus erat, be mavtebe Fare for 
Haanden. 

Vód, f. pånnus, et Klæde. 
gatn. 3) velum, Sejl. | 

Vod-vadmåls, volumen panni 24 ulaæ, en Pakke 
Vadmel af 24 Alens Indhold. 

Voda-gantr, m. vir memendur, et frygteligt, 
farlige Menneffe; vid. gauer. 

Vodalegr, periculoſus, farlig. 


'a) re, Sites 


Vodalegt fóttarfar, m. acrifía morbi, farlig Syg 


dom. 


Vodamadr, megvam mundir, en frygtelig 


Sturt. . 

Vodaverk, s. opus v. dammum cafuale, Vaade ⸗ 
gjerning. . 

Vodfelldr, mollis (de pannis dicirur), blød, (figed 
om Klæde). - 

Vodfýs, m. erepitus veniris, en Bjert. 





” Vog 459 


Vedhefr, ventus senperatui vela fuflinem , 
fejlbar Vind. 

Vodi, m. periculum, Gate. 2) iasinuri' ea. 
Sus, Vaade, uventet Hendelſe. Ber vodi, 
præfensifimum periculum , aabenþat Gare. At 
vera í voda ftaddr, periclitari, vert (tebt € 
Bare. 

Vodmeidr, m. rigillm v. jugum tele, Best 
bom, den Bjalke, Hvortil Tøjet: hæftes. 

Vodvirki, mæ. rextrina, Vavervarkſted. 

Voſa, /þeetrum, umbra, manet, et Spøgulfe, 
Gjenferð. . 

Vofi (vofdi, at vofa yf. ingriart, imminere, 
Benge over, true. 

- Vofra, f. vid. vofa. 

Vofraz (at vofraz) fyrir, fpeerri inflar ferri, 
vere til Hinder, fvæve for, bevæges fom et 
Spogelſe. 

Vog, f. hhra, rrurina, en Vægt, Vagtſtaal. 
2) jugum librile, Bægtftang.. 

Vog, f.rerra menfura. Norvegis ut wobis, slim. 
56 pond», en Vog 2: etflags Vægt í Sorge, 
ej.36 Pund; f: vog filka, 36 pondo pi- 


feium, en Vog =: 36 Pund Fiſt. Hajur 


triens nobis adbuc ut Norvegis 12 libre. ari- 
dorum, et totidem. fextarii fluidorum, ben 


„trebit Def deraf belsber (ig til 12 Pund af 


fafte, ag 12 Potter af flydende Ting; vid. 
pund. 

Voga (t voga), andere; ſuſtivere, vove, At 
yog» uppá luckund, aleam jacert, ftolt pan 


Eyffen, 
Mii Mam 2 


460. Vog 


Vogarmadr, sw. libripens, en Vejer. 

Vogar-lód, s. facoma, ægvipondium, Vagtlod. 

Vogar-ás v. tré, jugum librile, Vagtſtang. 

Wegartünga, f. examen, Tungen i Vægten. 

. Wogtfir, m. bofpes metuendus, inopinarus, en 

frygtelig, ogfaa: uventet Sjæft. 

Voggris, sw parvum apoſtema purulentum ,- en 

^ Tiden Byld. 

Wogháls, m. vir temerariur, en Vovehals. 

Vogmeri, f. paſter lomgus, remerrimus, gracil= 
Bmaus, fquamis argemeis, etſlags Helleflyn⸗ 


Ber, fang og tynd af Vakſt. , 
"Vognabbar í andliti, beleydrin , Grilifanter t t 
Anſigtet. 


' Vognagli, m. glandula apoſtematis, Kjarnen af 
Materien í en Byld. 
Vogrek, im. res naufrage , rejectamema , Vrag. 
Vogíkorinn, infula anfractuofi linoris, per fre 
7 quentes finus diffecasa, gjennemffaaren af Bugs 
20 ter, Fjorde, 
' Vogun, f. audacis, Driſtighed, Forvovenhed. 
Vogun vinnr og vogun tapar, anddées for- 


. suma juvas, timidosqve repelis, ben ber Sn - 


tet vover, vinder Intet. 
Vegunarhåls, m. vid. vogháls. 
Vogunarmikill, semerarius, driftig, forvoven. 
Vogr, m feu maris amguftus, en Big, Bugt; 
Ld mare, egentl. Havet; alias olim vagr. 
Vogn, m. pus, fanis, m Vor, ee t 
Saar. 
Vokins, dubius, hærens, tvivlſom, uvis. 


Vom 
Vol, s. qvertla, lamencatio, Graad, Hylen; 
vid. vil. 
Vola (at vole), wifere qveri, ete, jamre f. 
2) idem. qvod velki. 

Voladr, mifer, egenus, arm, elendig. 
Voleus, mom periculofgs, itfe farlig, uden Fare 
8) debilis, caducus; fag, afmægtis. - 

Volgr, tepidus, (unten. 

Volk, m jactario, Omtumlen. 2) mamme 
zatio, Behandling, Medhandlen. 

Volkadr, contrecsatus, foin man ar havt und 
fem Handerne; vid. velkrr.. 

Volgra (at volgra), vid. vili, 

Volka (at volka), vid. velki. 


, Volki, m. poftilema, Stumperem. 
* Volldugr, posens, validus, mægtig, weg; 


À valid. 
Volne (st volne),  repefcere, funfnes. 
Vols, s. luxus, fplendor, Overdaad, overdee 
ven Pragt. 2)errogawrio, Owermob, Otslb 
beð. 
Volfa (at vola), vid. afa. 
ftoft, overmodig. 


2) fuperbire, vert 


-Volfanr, qverlus, Elynfende, Efagende. 7) 


sædiofus, tjedſommelig. ad er volfamt verk, 
sædiofum opus eft, bet er et Ejedfommelist 
Arbejde. 

Volva, f. fnge, maga, a puri, en ge; 
vid. vale, völva. 

Voledi, #. mifiris, Sammer, &lemisfa. 

Voma, f. iw pl vomür, sas, Barm 





Vor 


Ettelhed. 2) quevis egrliudo corporis, ens 
hver Sygdom, Upaſſelighed. 

Vomr, m. neqvam, imufitate feritatir et roboris, 
en ufebvanfig vild. eg (terf Mand. 2) ma- 
gus, en Srolbmanb; á vofi v. vomadr. 

7 Von, f.pe, Haab, Forhaabning. Fyrr enn 
von um varir, prius quam Sperari poteft, 
førend mori fan. vente. Á moti von, præ- 
ter Fred, ex improvifo, imod Forventning. 

* Vónum -brádara, opimione celerius, førend 
man havde ventet, I milli vonar og ótta, in 
ser fpem et timorem, imellem Haab og Brygt. 
Margr lifnar at litlum vonum, prerer fpem 

- muli revalefeum, mange, om bvilft man 
næften þar opgivet Haabet, blive dog hel⸗ 
Brebebe. 

. Vonarbréf, #. expectasivæ graria Ekſpektanſe⸗ 
brev. ^ . 

Vonarkaup, s. emrio aleæ, Haſardkjob. 

Vonarlsus, exfpes, Óaabísé, nben Saab. 

Vona (at vons), fperare, babe. 

Vonar v, venar-völr, s». baculus expectatiomis er 
jndigemia menaicorum, en Siggerftef , Bets 
telftav. ^ At gángs vid, eda med vonar- 
völ, offiatim cibum qverere, betle, gaa om⸗ 
fring og tigge. 

Vondíka, f. maliria , Ondſtab. 

. Vondíkepr, w. idem. 

Vondr, malu, malignus, ond, embffabéfuíb, 

Wonfallr, plenus (þe, fuld af Haab. 

"Wongódr, letus fpe, fom har godt Haab. 
Vonlans, vid. ronatlaus. 


Vop 461 

Vonlegr, fperasdw;, fom fan Gaabeð. 

Vopn, s arma, Vaaben, At fletta vopnum, 
exarmare, afvæbne. ^ 

Vopna (at vopna), armare, armir infiruere ; 
væbne, . forfone med Vaaben. 

Vopnaburdr, m. armarura, Nuſtning. 2) are 
moram geftatio v. ufus, Vaabenførelfe, Gads 
benbrug. 

Vopnadr, armátus, cutapbractus, væbnet, be⸗ 
vebnet. 

Vopnahüs, s» armamentarium, 
Tøjhus, Ruſtkammer. 

Vopnabrak, s. armorum flrepisur, Vaabenbrag. 

Vopnaleikr, s. paleffra, ludus. gladiasoriut, 
Fegten, Segterfpft, í 

Vopnatak, apprebenfio armorum , Sage, Gri⸗ 
ben tif Vaaben, — 2) ceremonia. fenaruscon- 
ulti rasificiendi, en Seremoni ved Btfræfs 
telſen af Naadsbeſlutninger vid. békónar- 
bók: mannhelgi, 19 Kap. 

Vopna vidíkipti, s. pl. pugna, Slag, Fagt⸗ 
ning. Spyriom at leiks lokum, enn eckí 
at vopna vidíkiptum, son ipfa pugna, fed 
eveatu⸗ pugna , maximi eff momen, iffe 
Slaget fto, men beté Udfald er bet vige 
tígfte. 

Vopna-píng, s. armilvflrium, Vaabenting. 

Vepnbar öx, fecuris, ob gravirasem pugna mom 

” ånbabilis, en fife, fom fan bruges i Sn, 
iſtedet for andre Vaaben. 

Vopnfær, armipotess, vaabendygtig. 

Vopnfimr, egregius bellasor, em god Fægter. 


Vaabenhus, 





460. Vog *. Vom 






Vogermadr, m. libripens, en Vejer. 5 o Vol, s. qvertla, lamentatio, Grad, fla. 
Vogar-lód, s. facoma, eqvipondium, Vagtlod. vid. vil. . 
Vogar-ís v. tré, jugum librile, Vagtſtang. Vola (at vols), mifere qveri, hyle, jamre 


"Wogartünga, f. examen, Tungen i Vægten. 2) idem quod velki. 

Vogtftr, m. hofpes mesuendus, inopinatus, en — Voladr, mifer, egenus, atm, elendig. 
Frygtelig, ogfaa: uventet Gieſt. Voleus, mom periculofys, itfe farlig, uden 

Voggrís, ww. parvum apoſtema purulemtum, eu 4) debilis, cadacus 5" fvag, afmægtig. n - 

” Tiden Byld. Volgr, tepidus, funfen. 3 

Wogháls, m. vir temerariss, en Vovehals. Volk, w. Jaetatio, Omtumlen. 2) m] 


Vogmeri, f. pafter lomgus, tenetrimus, gracil- sui, Sbejanbling, SMedfandfen. i - 
Hmus, fgvamis argemeis, etſlags Helleflyn⸗ . M 4 
Jj Volkadr, - 
, fang og tynd of Bett. ^ olkadr, contrecsatus, fom man þar but 


; vid, velkm. = 
| Vognsbbur í andlió, hárin, Grififanter í fem Handerne3 vid. velkr. ; 
Volgra (at volgra); vid. vili, 


Anſigtet. 
” Wognegli, sw. glandula apoftematis, Kjarnen of Volka (at volka), vid. velki. 
Materien í en Byld. , Volki, m. poftilema, Rumperem. 


Nogrek zm. res naufragæ, rejectamenta, Vrag. ” Volldugr, porens, validus, magtig, 

Vogfkorinn, infula anfractuofr lirtoris, per fre- á valld. . 

7 quentes finus diffecua, giennemſtaaren af Bugs — Volne (st voIne), ^ repefeere, Tanfnrt 

. ter, Fjorde. Vols, s. luxus, fplemdor, fyverbagb 
' Vogun, f. andacin, Driſtighed, Forvovenged. ^ VEN Pragt. 2) arröggurin, Ow 
Vogun vinnr og vogun tapar, andaés fr. bed. " - 

. suma juvas, timidorque repellit, ben bet In⸗ Volfa (er vol a), vid. vafa. 2) fee 
tet wover, vinder Intet. . ftoít, overmodig. 


: Volfamr, qverulus, tlynfende, f 
Vogunarháls, sw. vid. vogháls. sediofus, tjfommelig. þad er 


Voganarmikill, semerarius, driftig, forvoven. sediofum opus eft, bet er et 
Vogt, m. Baus maris anguftus, en Big, Bugt: Arbejde. 

s mare, egentl. Havet; alias olim vagr. Volva, f.faga, maga, en Spaa 
Vögr,“ m. pus, „faniss, pm Bor, gne t vid. vala, völva. 

Eat. "Volæði, w. miferis, Sammer, 


Vokins, dubius, hærens, tvivlfom, uvis. Voma, f. in pl vomur, sa 


460 . Vog 


Vogarmadr, m. libripens, en Vejer, 

Vogar-lód, s. facoma, ægvipondium, Vagtlod. 

Vogar-ás v. tré, jugum librile, Vagtſtang. 

Wegartünga, f. examen, Tungen í Vægten. 

. Vogtfir, m. bofpes metuendus, inopinarus, en 

Frygtelig, ogfaa: uventet Sjæft. 

Voggrís, ww. parvum apoſtema purulentum, en 

” Tiden Byld. 

Wogháls, m. vir temerarius, en Vovehals. 

Vogmeri, f. pafter lomgus, temerrimus, gracil- 
Hmuss fgvamis argemeis, etſlags Helleflyn⸗ 


Ber, lang og tynd af Vakſt. , 
Vognabbar í andliti, heleydrin , Grillifanter d 
Anſigtet. 


' Vognagli, m. glandula apoftematis, Kjarnen af 
WMaterien í en Byld. 
Nogrek zm. res naufragæ, rejectamemta, Vrag. 
Vogikorinn, infula anfractuofi linoris , per fre 
7 quentes finus diffecara, giennemſt aaren af Bugs 
A ter, Fjorde. 
' Vogun, f. audacia, Driſtighed, Forvovenhed. 
Vogun vinnr og vogun tapar, audaces fov. 


. suma juvas, timidosqve repellis, ben ber In⸗ 


tet vover, vinder Intet. 
Vegunarháls, w. vid. vogháls. 
Vogunarmikill, semerarius, briftig, forvoven. 
Vogt, m. fnas maris anguſtut, en Big, Bugt; 
Lá mare, egentí, Havet; alias olim vagr. 
Vógr, m. pui, fanis, um Sor, Cdder € 
Saar. 
Vokins, dubius, hærens, tvivlfom, uvis. 


”Volædi, 
, Voma, f. in pl vomur, sasfes, Vammel. 


^. Vóm 

Vol, s. qvertla, lamematio, Grand, Hylen; 
vid. vil. 

Vola (at vole), mifere qveri, hyle, jamte fig. 
2) idem quod velki. t 

Voladr, mifer, egenus, drm, elendig. 

Volaus, nom periculofus, iffe farlig, uden Fare. 
á) debilis, cadacus; foag, afmagtig. i 

Volgr, tepidur, funfen. 

Volk, s. jactatio , Omtumlen. 2) manurrac · 
sario, Behandling, Medhandlen. 

Volkadr, comtrecsatus; fom man far have imefs 
fem Hænderne; vid. velktr.. 

Volgra (at volgra), vid. vili, 

Volks (at volka), vid. velki. 


, Velki, m. poftilena ,- Rumperem. - 
^ Volldugr, porems, validus, mægtig, vefbig; 


á valid. 

Volna (st volne), í repefeere, lunknes. 

Vols, s. luxus, fplendor, Overdaad, owerbrer 

- ven Pragt, 2) arrogaatio, Overmod, Stolt⸗ 
hed. 

Volfa (at volfa), vid. vala. 
ftoft, overmodlg. 

Volfamr, qverulus, tlynfende, flagende. 2) 
sædiofus, tjedſommelig. Pad er volfamt verk, 
sædiofum opus eft, bet er et Ejebfommelist 
Arbejde. 

Volva, f. fugas mega, e Spaatvinde, en Be; 
vid. vala, völva. 

=. mifria, Sammer, Elendihed 


2) fuperbire, være 


Vom 


' SEftebeð. 2) quevis egritudo corporis, ens 
vé þver Sygdom, Upaſſelighed. 

Vomr, m. neguam, inufitate feritatis et roboris, 
en ufæðvanlig vild. eg ſterk Mand. 2) ma- 
gus, en Troldmand; á vofi v. vomadr. 

Von, f.fpes,' Haab, Forhaabning. Fyrr enn 
von um varir, prius quam fperari potefl, 
ferent mori fan vente. Á moti von, pre. 
ser frú, ex improvifo, imod Forventning. 

* Vónum .brádere, opinione celerius, førend 
man havde ventet. I milli vonar og ótta, im 
ser fpem et timorem, imellem Haab og Frygt. 
Margr lifnar at litlum vonum, prærer Spem 

- muli revalefunt, mange, om bvilfe man 
næften har opgivet Haabet, blive bog hel⸗ 
bredede. 

Vonarbréf, s eapectarivæ gratid', Ekſpektanſe⸗ 
brev. ^ . 

Wonarkeup, s. emrio aleæ, Haſardkjob. 

Vonerleus, ex/pes, Óaabísé, uden Saab. 

Vona (at vons), fperore, haabe. 

Vonar v. vansr-vålr, m. baculus expectatjonis eg 
inaigemiæ mendicorum, en Tiggerſtok, Bets 
telſtav. At gánga vid, eda med vonar- 
völ, oftiarim cibum qverere, Getle, gaa om⸗ 
fring og tigge. 

Vondíka, f. malirie , Ondfkab. 

. Vondíkaps, m. idem. 

Vends, malu, malignus, ond, ondſtkabsfulb. 
Wonfallr, plenus fpe, fuld af Haab. 
Wongódr, letur fpe, fom har godt Haab. 
Vonlans, vid. vonar]aus. 


Vop 461 

Vonlegr, fþeraædus, fom fan haabes. 

Vopn, s. arma, Vaaben. At fetta vopnum; 
exarmare, afvæbne. H 

Vopna (et vopna), armare, armis infiruere ; 
væbne, , forfone med Vaaben. 

Vopnaburdr, m. armarura, Suftning, 2) ar- 
morem geflatio v. ufus, Vaabenførelfe, Gads 
benbrug. 

Vopnadr, armátus, chsapbractus , vebuet, be⸗ 
vebnet. 

Vopnatús,- m armamentarium , 
Tojhus, Stuftfammer. 

Vopnabrek, s. armorum ſtrepitut, Vaabenbrag. 

Vopnaleikr, m. paleffra, ludus. gladiatorius , 
Fægten, Fagterſpil. i 

Vopnatak, apprebenfio armorum, Tagen, Grete 
ben, tif Vaaben, 2) ceremonia ſenatuccon · 
fulti rasificiendi, en Seremoni veð Bekraf⸗ 
telfen af Raadébeflutninger; vid. hékónar- 
bók: mannhelgi, 19 Kop. 

Vopna vidíkipti, m pl. pugna, Slag, Sega 
ning. Spyriom at leiks lokum, enn ecki 
at vopns vidíkiptum, mos ipfa pugma, fed 
evemur pugna, maximi eff momemi, iffe 
Slaget felv, men dets Udfald er bet vige 
tigfte. 

Vopna-þíng, s. armilufrium, Vaabenting. 

Vepnbær öx, fecuris, ob gravitatem pugne sow 

7o dmbabilis, en Okfe, fom fan bruges ier, 
iſttedet for andre "Vaaben. 

Vepnfar, armiposens, vaabenbyotíg. . 

Vopnfimr, egregius bellator, em god Fagter. 


Vaabenhus, 


462 Vop 


Vopnlaus, ísermir, ubevæbnet. 

Vor, m. ver, vermum, Goraat. 

Vor, woffer, vor. 

Worer (at vora), vermare, blive Gotaat. 

. Vorflaga, f. æfypum, Urenlighed, flatteb Uld 

paa Saar, ifer om Goraaret. 

Vorgugr, /gvalidus, utem, ffiben, Opt eru 
vorgugar hendur undir vergugum felldi, 
ſepe forses maanas fub fordida toga, ofte 


bares der ftærte Hander under en. ſtiden 


Kappe »: man al iffe ſtue Hunden paa 
Haarene. 

Vorkénni (at vorkénna), excafatienem | accipere , 
. ynte, Have Medlidenhed med, overbare; olim 
rectius: varkenni v, varkurína. . 

Vorkunn, f. excsfario, Undſtyldning. 2) com- 
siventia, Medlidenhed, Overbarelíe. 


Vorkunnlátr, conmivens, exorabilis, meb(ibenbe, - 


sverbærende, 
Vorkunnlæti, s. vid. vorkunn. 
Vorkunnfamr, "vid. vorkunnlátr. - 
Vor-landi,, s. soffras, vor Landemand. 
- Varlegr, vermalis, fom-berer til Foraar. 
Vorvedrátta, f. aer mollis, vernans, Qoraart 
BVejrlig. 
Vortími, sm. vernum sempus, Foraarstid, 
Vorvegna, moffrapie, moftri ergo, fot vor Skyld. 
Vorping, m. convensus verualis, Boraarómode, 
Vaarting. . 
Vos, s. fzabier , puftula, fnt, Sturv, Byld. 
2) mifiria, Elendighed. 3) wdor veftium, 
Klaæders Fugtighed. 


Vov 


Vosbåd, f. ufus uderum veftinm, cul affoefcane 
vintores et mant€, Brug af vande Kleder, 
fom Nejfende og Gefol£ ofte vannes til. 

Vofkledi, s. pl. penula et veftes exteriorts vis 
sorum, qué aquam a corporibus excladsst, 
Stegnfeber, be yberfte Rlæðer, fom fuis 
tage (mob Regnen. i 

Vofkeytu , fallax, caducus, forgjængelig, fom 
ife duer: 2) serribilir, frygtelig, ftt 
kelig. "a 

Vofkeydegr, iceu. 

Vofugr,, ftabiofur, ffurset, fuld af Frat. 

Voteygr, votey| gdr, lippus, fom Lu wn 
Bie. - , 

Votíamr, egqvofur, vandig, fugtig; 

Votta (at vottg), reflifeari , teftimonium fern, 
vidne, aflægge Vidnesbyrd. 2) refidur. pre 
bare, bevlfe veð Vidner. i 

Vottak, m. mador, wder, pluvia, Regn, Sw 
tigbeð. i 

Vottan, f. teftificatios Bekraftelſe ved Obmb 
byrd. 

Vottr, mm. teftis, Vidne. 

Votvidri, w. pluvia, Regn, fugtigt Vejr. 


. Votvidrafamr, pluviofus, fuld af Regn, ttv 


agtig. . 

Votr, bumidus, madidus, udus, vaab, (ugtit. 

Voveifi, s. periculum, Fare; á vo pi vefs. 
Skal på vega med fkiétu voveifi, repesimt 
clade ebtruncandi funt, be (fal drabes wd 
et. pludfeligt Overfald. 

Voveiflegr , serribilis », frygtelig , feet 


Våd 


2) repestimus, pludfelig. 

m. cafus terribilis et imopinatus, et frygtes 

ligt og uventet Tilfælde. hl 2 
Vödvi, m, sorus, mufculus, en Muſtel. 
Vådvamikill, sorofr, mufculofus, Tom har ftere 


$Ruffíer, muffetfufe , tjodfuld. 


Vödta-tægiar eda kólfar, sendines, Sener og 


Merver í Mufklerne. 

Vöfar, f. pl. dabium, dabiratio, Tvivl — 

Vöggumein, s. malum invereratum, im cunis, 
er a cunis orm, en Sygdem man har have 
fra Buggen af. 

Vögguvífur, f. pl. menie puelatorie, Bugges 
vifer, Ammevifer. 

Vögar, f. pl. effeda, etflagé' Vogne. 
Wügufidr, ponderefus, ex ejfeda pendens, (om 
hænger ned af en Vogn, tung, vegtig. 
Vök, f. foramen, os glaciei, Hul paa 96. 
Hann er í vök, im periculo eff, han er í 
Bare, 
riclitatur, Farer true ham fra alle Sider; 
(plerumque .dicitur de eo, qvem impoffibilias 
moralis premis, figes fem oftet om ben, ber 

Gat en moralff Umuelighed at &eftrite). 

Vökna (at vókna); madeſcere, blive vaad. 

Wüknsdr, madefacens , vaad, fom er bleven 
vaab. 

"Wékótr, foraminofus, fuld af Huller. 

Wükva (at vökva), irrigare, vande, begyde 
med Vand. 2) mádefacere; irem recreare, 
væde; ogfaa: veðerfvæge, fædffe, Hin fúki 
vökvadiz á eingva, «ger ille mullo porm re- 


Hann á í vök at Veriez, umdigve pe 


Voveifege tilfelli, | 


Völ 463: 
ereabatur, ben Syge vederfvægedes iffe af 
nøgen Drif. Våkva blód, venam v. cueem 
imeidere, aarelade. Hónum mátti nálega 
einum fíngri dreirs vekia, adeo ruhvir, ur 
fere extremirate digisi fanguis ei elici poserir, 

Ban rødmede ſaa ſtarkt, at man næften med 

en-Binger funde træffe Blod ub fam. 

Våkvan, f. irrigario, Vanden, Overgyden med 
Band. 2) recreatio, Vedertvægelfe. i 

Vökvanar.kér, s. vas irrigasionis, "et Stæutes . 

. far, en Vandkande. — 

Vökvi, s. bumor, Fugtighed, SGabffe. 

Vökumadr, m. vigil, excubitor, en Vægter, 
OSkildvagt. 

Våkunést, f. vigilis, Iucubratio, en Mat, fte 
man vaager belt igjennem. At eiga v. hallda 
vökunótt, mocrem infomuem decere, vaage 
hele Natten. . 

Vökufkarfr, m. corvur aqvatieur excubitor, en 
Matteraun; metaph. Dome pervigil, item heb- 
mobius, uegentligen: et Menneſke, fom fibs 
ber meget oppe om Natten. 

Vékuvinns, f. lucubratio, bet Arbejde man fot» 
retter om Natten veð 298. 

Völ, f. electio, Valg, Belgen, Staaten; vid. 
val. Så á qvölina, fem á völina, eligendi 
poseftas periculum creat, ben ber har Balget, 
fover ofte "i Uvished Hvorledes þan ffaf 
vælge. 

Vülld, m. pl. vir, opus, Magt, Kraft; vide 
valld. Henn dó af manna vålldum, morie 
violema periit, fan babe en voldſom Dod · 


464 „völ 


Konan er fiük af manna völldum, mulier 
imþregnata erat, Fruentimmeret er frúgts 
fommeligt. . 

Völlr, m. campus, viremm, item pratum, en 
art, Eng. At bera á völl, flercorare pra- 
„#9, giebe Marken. 

Völftrakot, m. toga orbicwlasa, five pectoralé, 
ſemoralibus fuftentaudis aprum, etſlags Bryſt ⸗ 
ſtykke eller Veſt, fom hanger ſammen meb 
Benkladerne. 

Vålftar, s. pl. eylindrus v. jugum. cinctorium , 
en Sylinder. 

Völttur, f. pl. idem. 
træ. 

„Völva, f. vid. tala, valva. Vålvufpé, f. ora- 
cula fybilina, en Spaakvindes Spaadom; 
ogſaa: en Sang í Edda, af farnme Mavn. 

Völundr, m. Dædalus, en Tuſindkonſtuer. 

Völundarhús, m. labyriurbus, en Labyrint. 

Völr, m. baculus, en $jep, Stof. 2) com 
vexiras, Rundbøjning, hvalt Runding. 

Vémb, f. venter infimus, vensriculus brusorum, 
pr. reticulum in ruminamilus, Mave, Bon. 

Vönm, f. dedecus, Skam, Banare. 

Vöndr, m. virga, fcope, en Fejekoſt, Riskoſt. 

Vöndall, m. mmipulur, pr. volumen, et Bunbt, 
en Vindel. 

Vönun, f. diminutio, Formindftelfe; vid. vanan. 

Vår, f. labium, labrum, Læbe, Sippe 2) lo 
eu: maves appellendi, qvafi labrum maris, et 
Sanbingéfteb. 


3) alveus litsoralis pro carina. 
savicule, en Sure, [om Gfióefjolen -frems 


2) phalamga, et alt . 


Vår 


bringe i Strandbredden. — Varir í manni 
(rsudar), prolabia, Læber. 

Vör, m. unus nifus remigis v. masamtis, et Mare 
brag. Þeir höfðu fáa vöru róid, mom muk 

;oderies remis amnifi erant, be havde havt faa 
Aaredrag, roet et fort Stykke Vej. Var 
fügr, m motus eque ex remis, den Bevegelſe, 
foni Aarerne frembringe i Vandet. ^ 

Vördr, m. excubisor., cuflor, en Vogter, Bass 

. ter. 2) cuftodia, Gjemme, Sorvating. 3) 
cammearur, Proviant; vid. verðr. 

Vérdflur, f. pl. rusela, Befðyttelfe, Forſvar. 
2) vadimoninm, Gorlsfte, Sorgen. — Hann 
baud vördflur hinna beftu bænda, vadime- 
mium optimorum. prædiatorum obtulit, þan 
tilbad -at ftille be fornemíte Bender í Bor 
gen. Pad fanft i -vördílum bónda, fab ta 
sela coloni inventum eft, man fandt bet É 
Bondens Gjemmefeber. - 

Vördflumadr, m. vas , en Gorlover, Sautfionif, 
fom gaar í Borgen. 

Vérdflugardr, m. valum, Bold, Skandſe. 

Vörn, F. deſenſio, sutela, Forſvar, Beffyttelfe- 
2) exceptio juris, Judſigelſe, Ekſepſion i Stet 
tergang. 

Vösflur, f. pl. negoriatio, Sandel, Kisbmands 
flab; à vara. At hafa í vórflum, megotiari 
handle, drive Handel með. 

Vörun, vidvörun, f. admosisio, Advarſel. 

Vüruvirdr, ad merces lucrofas taxatut, ad pre 
gium mercium eftimarus, vurderet fom Bart, 
anfat til famme Pris fom Vare. 


Vös 


Vöft, f. gor, Havet, Søen. 2) ferio pi- 

Jeatorum im alto, en við Plads paa Havet, 
. hvor Fifterne famle fig og fifte. 

Vöttr, om cbivorbeca, en Handſke. 

Vöxtr , m. incrementum, augmenimm , Tilvakſt, 
oregel(e. .2) farra, Legemsbygning, Vakſt. 
Svo er mál med vexti, íta fe res baber, 
” faalebeð er Sagen Beffaffen. 

Upp, furfum, op, opað. 2) im rorum, í bet 

- bele. Ar-taka upp, furfum levare, (efte i 
Bejret. At taka fig upp, «d irer fe- pre- 
perare, lave fig til en Rejſe. 2) /alire, fe 
-„elevare, fpringe i Vejret, (efte fig ep. Hann 
fkal vinna upp allar engier, prata omnia im 
fotum metet, ban ffal ganífe afhoſte hele 
Marken. Hér er allt uppgengid, omnis 


” bit confumta fm, ber et alting forteret. 2) 


effraca er erusa. fans, her er alting opbræfs 
fet og oprevet. At koma upp um einn, ma- 


mifeflare, prodere, forraabe, røbe en, At - 


göra fér upp fått, morðum fímalare, paas 
bigte fig Sygdom, fabe fom man er fog. 
At gínga einn upp, im/eqvendo artimgere, 


maa, indhente en veð at oda efter Dam, AC. 7 
Uppáfkrift, f. inferiprio, qyaaffrift, Overſerift. 


tala einn upp, alicui perfvadere, overtale en. 
At taka upp fé manns, bona alicnjas rapere, 
tane, rive end Gods til (ig. 
Aſcare, fonfiffere ens Gods. , 
Uppá, im, irem fupra, paa, ovenpaa, op paa. 
Peſſi er uppá at fiá, fpecrabilit efty tette er 
- en anfellg, ftabfelig Karl. Uppá fiallid, im 
^ montem, ep paa Fieldet. 
- Anden Deel. 


" 


2) bodie con-. 


Uppá. múrnum, . 


Upp 465 


im maro, ovenpaa Muren. Uppá pad, sn 
ideo; irem im illud opus, for at, til ben 
Ende. — Uppá nýann ítofn, ex integro *. 
ovo, paa ny, fra ny af. 

Uppadíla, f. pro uppvadfla, procacitár, Qvafr 
hed, Kaadhed; à ved. Uppåddumikill, pro- 
cax, infolens, frak, overmodig. Uppådllu- 
madr, ebrafo, et frætt, svermoðigt Mens 
mete. 

Uppáferd, f. (í fvefni), vid. mara. 

Uppáfinning, f. imvensio, invensum, Opfindelſe, 
Paafund, 

Urpálag , m. irrogatio, Paabyben, Paabud, 
Paaleg. 2) gravamen, Betyngelfe. 

Uppålegg (at uppåleggia), imponere, imperart, 
paalægge, paabyde. 

Uppalinn, edwcamus, opfebt, opdraget, Sér á 
gæs, hvar á gardi er nppalin, fepe paris 
mores imirasur filius infans, Sonnen flægter 
fom ofteft Faderen paa; WEblet falder ej 
fangt fra Stammen. i 

Uppámóti, clivum verfus, opad. At eiga upp 


á moti, rebús advérfis affligi, leve í Mods . 


gang. 


2) fubferiprio, Uuderſtrift. 

Uppåflåttr, m. macbinario, liſtigt Paafund, 
Stenfe, Paaffud. 2) inzentata aliis injuris, 
Angreb, Anfald paa en Uſkyldig. 

Uppåræki, s. incepsum, isens confilinm, Gores 
tagende, Plan. 


Uppávid, furfum, opab. 
nn 


N 


466 Upp 


Mppber (at uppbete). percipere, frui, nyde, E 


oppebære. At uppbera málið, litem comit. 


- Þari, anlægge Gas. . 

Uppbléf inn, inflaur, surgidus, opblaft, opfeofs 
met. 2) elafus, ftolt, bóvmoðig. 

Uppbláftr ,. m. inflammatio, Ophovnen, Syn 
flammatior. 2) rumulsus, Alarm. 

Uppblæs (et uppbláfa), flare, inflammare, 
opblæfe, opbibfe, inflammere. 

Uppboð, v. judicialis indicatio, Opbud til Tinge. 

2) aucrio, Aukſion, Opbydelſe til Salg. 3) 
venum expofirio, Udfættelfe tilfals. 4) cer 
. ffo bonorum, Opbud, Fallit. 

Uppbólginn, surgidus, inflammasus , ophovnet, 
spfvolmet. 

Uppbólgna (st appbólgna) „ extummefcert , ep 
Hovne, opſvolme. 

Uppbót, f equamentum, Opgjelb.  Uppbót á 
peninga (tib kránur eða fpeciur), lagium, 

. eollybus, Laſie, Opgield paa Penge.” 

Uppbrenni (at uppbrenna) , igne confumere, ops 
brønde. 

Uppbrendr» igne eonfumtus » opbrandt, forte» 
vet af Ilden. . 

Uppbé$t (at uppbrióta), effringere, ” opbrybe, 
opbrakke. 
-teras, bryde Breve. 

* Uppbundinn, ſubſtrictus, fubligatus , öpbunbet, 
optiltet. 

Uppbåningr, sw» apparaths, fr hecifternium , 
Titbertbelfe, i Særdeleshed: en Sengs Re" 
net, ben Handling at rede en Geng. 


At uppbrióta bréf, refig rare li 


Upp | 

Vppburdr, „m. fapins in plurali, audacia, Sb 
ftigýð. Henn hefr ecki uppburdi á því, 
mon andet/is medium proferre, han vover itft 

at fremføre bet. 2) furfam giftatis, Op 
Bæren, Opflytten. 

Uppbæti (at uppbæta), reffaurare,* refarcire, 
bøde paa, (ffanbfette, 2) equiperare, jævne, 
bringe til Lighed. . 

Upphægr, adegverus, jævnet, bragt til Lige 
hed. 2) seftaurarus, oprettet, iſtandſat. 

Uppdiktan, f. commensum,- Opdigtelſe, Op 
bigten. 

Uppdikte (at uppdikta), fingere, opbigte. 


Uppdráttr, mm. tabes, cacbexin, Evindfot, Te⸗ 


ting. 2) grapbis, Tegning. 3) res, mee 
tium, Ting, Omftændigbeber. Hann á ördugt 
uppdráttar, egre rebus. fuis confulere peseft, 

. haner í trange Omftenbisbeber. 

Uppdregina, extractus, truffet ep, — 2) cosi- 
formis, fpibé opad fom en Kile, Fileformig. 

Uppel (et uppelo), mE nuire, spiste, 
opdrage. 

Uppelldi, s.-educarie , Underholdning „ Dye 
gelſe. 

Urpeprir, furfum, opad. 


Ugpérti (at upperta), irrisare, opirre, opbitít. 


Uppetinn, ahefus, mpabt. . 
Uppet (ar uppeta), depafiere, opade. 


Uppfrá, fiperhe, ovenfor, owenil. 


"Uppfiápvi, exinde, berefter ,. fra ben Tid. 


Uppfår, f. afcenfio, Opfigen, Opſtigelſe. 
Uppfóftr, ' s. vid. uppelldi. 


Upp 
Uppfræði (at uppfræða), erudire, oplære, uns 
derviſe. 
Uppfræding, f. eradirio, Undervisning, Op: 
lerelſe. 
Uppfylli (at uppfy! 1e), explere, re veplere , ww 
fylde. ' A 


Uppfyliing, f. våpletigs Opfyldelſe. 
Uppfædi (gt vppfæda), educare , opfede, unbers 


holde. 
Upptæddr, edscafus, opfodt. 2t. 
Uppfedila, fteducwrio, murice, Opfodelſe, 
Underholdning. 


Uppfægi (ar uppfægis), polire, perpelire , pos 
lere, tenfe, glatte. 

Uppfæging, f. polirio . polirara, Politur, et 
. sen, Glatten. 

Uppgångr, m. afcenfus, Opgang. 2) mee 
mentum, ittm celebriras, Tilvakſt, Berame 
melfe, Navnkundighed. 
Udfpring. — 4) ronſuncio, dottarelſe. pá 
ver meftr uppgángr Helga, celebritas Helgii 
sum maxime increbnis, ba erholdt Helge den 
ſtorſte Navnknndighed. 

* Uppgángs madr, vir clareſcens, en Sand, * fom 
tager til i Navnkundighed. 
Uppgángfamr, qoi ciro coxfnmisur, fom haftis 
gen forteres. ^ 

Uprgeng (at uppgánga), confumi, fortæres. 
a) feliciter. procedere v. celebvefcere, gaa lyfs 
feligen fra Haanden; ogfaa: blive berømt, 
Allvel føniz-på nå hafa uppgengid, frændi! 

^ incremensum fortuma ingens feciffe videris, 

" 


3) femebra, Veld, 


Upp. 467 : 


:eogette, Du ſynes nu, Brænde! at havé 
faaet en betydelig Tilvekſt í Lytte og Navn⸗ 


tundigbeð ; Sturl. S. 

Uppgánga, f. exftenfin, Opgang, Opgaaen. 
At greida uprgaungur á fkip óvina, exften- 
fionem in naves boftiles facilitare, gere Ops 

. gangen, Entringen lettere „paa Bíenderneð 
eti. 


, Up. gif (at uppgéfa), remirtere, , demirtére, ». 


give, eftergive. 2) dedere, overgive. 


Uppgéfinn, emeritus, irem defeffus, tvat, møs E 


big: ogſaa: En ber formebelft Alderdom har 
nedlagt fit Gmbebe, 2) ab opere defiftens, 
fom holder · vp með. Arbejde, 

Uppgérd, f. figmentim, Forftillelfe, Opdigtelſe. 
2) coagnlatio lactis, Melkens Gammenteben, 


Uppgiöf, f. dedio, Overgivelſe. 2) remifio,, 


. venia, Eítergivtlft. 
Uppgialld, s. ægvasio, Opgjelb. 


"Uppgiafa-madr, emerirus, item mutis, et uds 


tjent, udfever Menneſke. 

Uppgötva (at uppgötva), indagare, imvemire, 
opfpore, opdage, finde. + 
Uppgrip, m copia, facilis acqvifrio, Overflod, 
let Erhvervelſe. Ar hafa uppgrip, manipa- 

latim affumere, Gave (tor Overflodighed af 
noget, funnt tage begye Hænder fulde paa 
engang. 
Upphaf, a.-rincipium,, Deghndeiſe, Ophav. 
2) diftantia v eíevatio . fuperioris « ab isferiore, 
bet. Hojeres Afitand Fra bet Lavere. 
Upphafning, f. exaliatio, Ophs jelſe. 
Nana 


468 Upp 
Upphafs-madr, ss. exer, Opfavsmand., Xm 
fifter. 


Upphafs-ftafir, m.-pl. prime elementa Jisera- 
rum, be førfte Begyndelfeðgrunde til en Vis 
denſtab. 2) literæ mojufcule, Begyndelſes ⸗ 
Bogſtaver. 

Upphef ( (at upphefia), erigere, exaltare, epbsies 
hæve í Vejret. 

"Upphefd, f. honor, dignisas, item promotio, 
Vardighed, Forfremmelſe. 

Upphelldi, s. fuffeatario vite; Ophold, Under: 
holdning. 

Upphlaup, #. ſeditio, tamulius, Opſtand, P" 
7 fef. . . 

Upphlaupsmadr, s. feditiofus, en Oprører. 

Upphlaupfamr, . idem. 

Upphlatr, s». mawillare, firopbium , caſtala, ets 

flags Fruentimmertjortel uden Ermer. Upp: 
blutr med milnum, fibwlariuw, en ſaadan 
* Kjortel med Maller. 

Upphvet (at npphvetia), imcirare, iafligare, opa 

"muntre, epfib(t. 


.Upphverfa, f: reca fuperficies, Retten 2: den 


Side, fem al vende op paa en Ting. 
Upphuxe (at upphuxa), excogisare, optænfe, 
Upphyllinger, f. pl. eeris bumidi modificario , 


infulas ex' fcopulos maris, aliores, quam re · 


vera fum, prefemam: oculis, ben Beſkaf⸗ 


fenhed ved fugtig Luft, at Øer eg Klipper . 


I Havet fyneð ved den højere end be virfelig 
ere; (pro pluvie progmoflice baberur, anſes 
fem Borbub for Regn); à hóll. 


i Upp ” . 

Upphyrndr, eorsabu: limis, méb opftaaende 
forn. 

Upphæð, f. celum excelfum, Himmelen, det 
Hojeſte. Dýrd fé Gudi í upphæðum, gl 
ris in excelfis Dro, re være Gud í bet 
Hoje. 2) fumma, fors, Oum, Mets, 
Upphæð alls fárins, fumma fammarnm, 
Godſets hele Velob. 

Uppi, fupra, ovenpaa. 2) pro perte, for eu 
Del. 3) im, paa, i, Hann fir ecki einn 
uppi, son eff felu, amicos babes, fan et 
tffe alene, Gan Gar Venner. Á meðan hann 
fat uppi, dum vixit, imedens þan levede. 
Á medan hanns dagar vóru ecki appi, priss 
quw diem projecerat, imedens hans Lever 

. bage endnu iffe vare endte. Nå eru þei 
feung uppi, hæ res jam comfumte fans, m 
ere biffe Sing fortærebe. Ef hid fenra er 
uppi, fi verum manifeflatur, derſom Sands 
Deben fommer for fofet.  Hánn lét uppi 
viftina v.d manninn, Pemimem iv domum re 
cepit, fan tog Manden i fit Huð. Hann 
liggr uppílopt, fupimws jee, han ligger 
paa Ryggen, med Anfigtet í Vejret. Það 
höfðu þeir jafnan uppi fyrir hönvm, /epins 
illi objiceruæt, bet bebrejdede, forefafteðe be 
fam ofte. — Hundurínn hafdi feid uppi á 
fporum, camis odore vefligiorum pecora inve- 
sit, funden (tevebe Baarene op. — Hann 
gellir mér. 2 ríkisdali, "uppí andfkulldine, 
pro parte locarii duos. imperiales mibi folvit, 
ban betalte mig 2 Rigedalet paa Landgilden. 


Upp 
Hann lét brandbitann í muna hönam, frs- 
finium panis ili iw os ingefir, fan puttebe 
fam et Stykke Brød í Munden. 
Uppihalld, s. mora,. foinbring, Ophold. 2) 


veffario, Afladelſe, Rolighed, Ophold. l'deg . 


hefr alldrei verid uppihalld á ſtormi, bodie 
grocello sungvam defæviit, í Dag bar Cors 
men afbrig holdt op at raft." 

Uppikominn, morbo, labore, fame confectus, 
udmattet af Sygdom, Arbejde, Hunger. 
Uppiorpinn, ad incitas redacius, bragt i Knibe, 

i den yderſte Forlegenhed. 

Uppifeta, f: ft) fio, Oppeſidden. Hann hefr ecki 
uppifetumáttinn, erectus federe mom -potefl, 
fan fan iffe fidde opret. 

Uppifkenkir, cni nibil reliquum. ? fom Sns 
tet har tiloverð. 

Uppifkérdr v. uppifkérdir, idem. 


Uprifkropp: v. upp:íkrópa, egenns, qui egefla- 


zem difjimulure non poreft, fattig, arm, teams 
gende; fkrópar. 

Uppiftada, f. famen, Rendegarn í en Vav. 
2) comtemtio, io, Trætte. 

Uppiftöla-efni, m. rixarum mareries „ Aart ſag 
til Kiv og Tratte. 

Uppkoft, mw. adumbratio, delintario , niit, 
Skyggerids, Udkaſt. 2) vomirus, Optaftelfe, 
Spyen · 

Uppkértr, ereciu⸗ wt catddla, vant, opret ſom 
et. End. i 

Uppkoma, f. eruprio, Udbrud, Veghndelſe, Ops 


Upp " 469 
' tomft. Ellds-uppkome, eraptio ignis, Sb 
Mbbrub. . 
Upplag, s. confilium, propofisum, Plan, Raad, 
Forſet. 
Upplagdr, propafiur, ubtenft, befluttet. 


' Upplegg (at uppleggis), propowere, forefette fig. 


Upptes (at upplefa), recitare, oplaſe. 
legere, føge op igjen, igjenfamle. 

Upplefir, m. recitatio, lectio, Oplæsning. - 

Uppleifi (at uppleyfe), diffolvere, explicare, 
oplpfe. 

Uppleyfíng, f. folurio , analyfis, Oplsſen, Ops 
løsning. 


2) re 


"Uppleite (nt uppleita), querere, ingvirere, 


efterfege, oplebe. 
Uppliófta (at npplió(ta), publice calumniari, 
fortaabe, aabenbare, bagvafte offentligen. 
Upplióftr, ^s. calumnia, im vulgus emenamr, 
offentt: $ Bagvaffelfe. 

Upplitsdr, decolor, affarvet, fom Gar tabt fim 
Farve. i 

Upplok, 2. apersura, Opluffen, Aabnen. 

Uppiokinn, aperrmr, opluffet, aabnet. 

Uiplýg (st uppliúga), emesíri, (got, op 
digte, 

Upplýk (et uppliáke) , aprire , aabne, p 
lutte. 

Upplýfi (at oppl$fa), ifwmimare, illuftrare, 

- oplyíe , opklare. 

Upplypti (at upplypta), Jevare, elevare, spr 
tefte, løfte í Vejret 


468 Upp 

Upphafs-madr, mm. aur, Ophavsmand, Ans 
fifter. i 

Upphafs-ftafir, m.-pl. prima elemensa lirera- 
rum, be forſte Begyndelſesgrunde til en Vis 
denſtab. 2) liseræ majufíule, Begyndelſes ⸗ 
Bogftaver. 

Upphef (at upphefis), erigere, exaltare, epbtie 
hæve i Vejret. 

Upphefd, f. bowor, dignisar, item prometio, 
Værdighed, Forfremmelſe. 

Upphelldi, s. fuflentasio vise; Ophold, Under⸗ 
holdning. 

Upphlaup, s. ſeditio, tumuli, Opſtand, op 
7 fef. 

Upphlsupsmadr , - fediriofus, en Dprster. 

Upphlaupfamr, . idem. 

Upphlatr, me mamilare, fropbium, "enfula, ets 
flagð Sruentimmertjortet uden 9&rmer. | Upp: 
hlutr med milnum, fåularium, en ſaadan 
- Kjortel med Maller. 

Vgphvet (at npphvetia), imcirare, infligare, ops 
"muntre, ophidſe. 

Upphverfa, f. reca fuperficies, Retten 2: ben 
Side, fem ffal vende op paa en Tiug. 

Upphuxe (at upphuxa), excogisare, optanfe. 

Upphyllingar, f. pl aeris bumidi modificario, 


infulas et" feopulos maris, aliores, quam re" 


vera fumi, præfensams oculis, ben SBeffafr 


fenbeð veð fugtig Luft, at Øer eg Klipper . 


i Havet fynes ved den højere end de virkelig 
tre; (pro pluvie progmoftico baberur, anſes 
fem Forbud for Regn) ; 2 håll 


. Upp - 

Upphyrndr, corsøbus Heimis, med opſtaaende 
Horn. 

Upphæd, f. celim excelfum, Himmelen, det 
Hojeſte. Dýrd få Gudi í upphædum, gle- 
ris im exclfis Dro, re være Gud í bet 
Hoje. 2) fumma, fors, Sum, Beleb. 
Upphæd alls fjárins, fumma fammarsm, 
Godſets hele Velob. 

Uppi, fupra, ovenpaa. 2) pre parre, for en 
Del. 3) ir, paa, í. Hann fitr ecki einn 
uppi, mom eft fel, amicos baber, fan er 
tfe alene, han her Venner. Å medan hann 
fat uppi, dam vixir, imebené fan levede. 
Á medan hanns dagar vóru ecki uppi, prins 
quim diem projecerat, imedené bang Lever 

. bage endnu iffe vare endte. Nú eru pef 
faung uppi, de res jam confumre fumi, na 
ere diſſe Sing forterebe, Ef hid fanra er 
uppi, ff verum manifeftatur, derfem Sands 
heden kommer for gpfet. Hann lét uppi 
viftina v.d manninn, bomiseim iv domum re 
cepit, fan tog Manten í fit Hus. Hann 
liggr uppílopt, fupinus jzcct, ban ligger 
paa Ryggen, med Anfigtet í Vejret. pad 
höfðu þeir jafnan uppi fyrir hönvm, zpiar 
illi ohjicerume, bet bebrejdede, forefaftede be 
fam ofte. Hundurinn hafdi feid uppi á 
fporum, canis odore vefligiorum pecora inve- 
mir, Hunden ftoveðe Faarene op. Hana 
gallt mér. 2 ríkisdali, "uppí landíkalldine, 
pro parte. locarii duos imperiales mibi folvis, 
ban betalte mig 2 Nigédaler paa Landgilden. 


Upp 
Hann Jét brandbitann í muna hönam,- fru - 
Áslum panis ii in os ingefir, ban puttede 
Sam et Stykke Brød í Munden. 


Uppiballd, s. mora,. Hindring, Opfofb. 2) í 
veffario, Aſladelſe, Rolighed, Ophold. l'deg . 


hefr alldrei verid uppihalld á ftormi',; Zodie 
precella mungvam defeviit, í Dag har Stor⸗ 
men afbrig holdt op at raſe. 

Uppikominn, morðo, labore, fame confectus, 
udmattet af Sygdom, Arbejde, Hunger. 
Uppiorpinn, ad incitas redacus, bragt i Knibe, 

i ben yderſte Forlegenhed. 

Uppifeta, f. feffio, Oppefibben, "Hann hefr ecki 
uppifetumáttinn, ereerus federe. mom poteft, 
fan fan iffe fibbe opret. 

Uppifkenktr, cui nibil reliquum kr fom Gns 
tet ar tiloverð. - 

"Uppifkérdr v. uppifk&dtr, idem. 

Uprifkroppi v. uppfkrópa, egenus, qvi egefta- 
seim difjimulure non poteſt, fattig, arm, trans 
gende; fkrópar. 

Uppiftada, f. ſtamen, Rendegarn í en. Bav, 
2) comemio, Siv, Trætte. 

Uppiftöla-efni, m. rixarum maseries Aarſag 
til Kiv og Tratte. 

Uppkaft, mw. adumbratio, delincatio, onfeit, 
Skyggerids, Udkaſt. 2) vomitus, Opfaftelfe, 

- Spyen, i . 

Uppkértr, erectus wt candela, rant, opret [orm 
et Lys. i 

Uppkoma, f. erupsio, Udbrud, Vegyndelfe, Ops 





i Upp 
komſt. Blidsuppkoma, eraptio ignis, S86 
Udbrud. 
Upplag, s. coꝝſilium, propfaam, Plan, Raad, 
Forſet. Nos . 
Upplogdr, propefiws, udtenkt, belluttet. 
' Upplegg (at uppleggis), propowere, forefette (ig. 


” 469 


Upples (st upplefa), recitare, oplæfe. 
legere, føge op igjen, igjenfamle. 

Upplefir, m. recitatio, lectio, Oplæsning. - 

Uppleifi (st uppleyfe), diffolvere, explicare, 
oplafe. 

Uppleyfíng, f. folutio , amalyfis, Oplsſen, Ops 
løsning. 


3) ræ 


"Uppleita (nt uppleita) querere, inquirere, 


efterfege, oplebe. 
VUppliófta (at nppliófta), publice calumniari, 
fortaabe, aabenbare, bagvaſke offentligen. 
Upplióftr, s. calumnia, im vulgus emantar, 
offentt: ig Bagraffelfe. 

Upplitedr, decolor, affarvet, fom fat tabt (im 
Farve. i 

Upplok, s. abertura, Oplukken, Aabnen. 

Upplokinn, apersms, oplufket, aabnet. 

Uíplýg (st uppliúga), ememtiri, lyve, ope 
Digte, 

Upplýk (at uppliúko) , aperire aabne, P 
futte. 

Upplýli (at vpplýfa), iluminere, illufrare, 

. oplyfe , opf(are. 

Upplypti (at upplypta), levare, eesare spr 
tete, løfte í Beiret, 





um Up 


"Upplypting , f. elevatio, alevatio , Opfeften, 
Loften í Vejret. 


-Upplæt (at uppláta) , aperire aabne, oplukle. 


Uppmála (st uppmála), pingere, male, tegne. 

Uppmiór, cufpidatur, acuminatus, (pib$ opad. 

Uppnám, s. preda , rapina, Rov, Bytte. pad 
var allt í uppnámi, id omse in predom ces 
ft, bet blev alt giort til Bytte. 

Uppnuminn, e terra fublaus im celum, opta 

"o get til Himmelen. 

Uppnæmr, apprebenfibilis, fom fan tages, fans 
get. 2) impar, ulige, af ulige: Otyrfe 
Vid erum ecki uppnæmir fyri „þeim, impa- 





res ilis nom fumus v. illis expugnabile: , vi 


ære tigefaa ferte fom. te, de funne ite overs 
vinde 06. 


^. Uppårfa (at uppörfa), bortariy opmuntre, eit 


ſtynde. 

Uppraks (st uppraka), fænum im metas conge- 
vere, rive Ha, famíe Hø í en Staf. 

Upprakftr, iw. collecrio feni in metas, Hoets 
Samlen í en Stak. 

Upprás, fi ortus, initium; item-caufa, Opgang, 
Beyyndelſe; ogſaa: Aarſag. — Sólar upprás, 
prima lux; Solens Opgang. ” 

Uppreigdr, arrectusy opret, vpſtaaende. 

Uppreigdr háls, cervix arre , fis opſtaaende 
sale? 


. Uppreikia (at uppteikne) , emumerore, opregne, 


Uppreifi (at uppreifa) , erigere, oprejfe, rejſe 
í Vejtet, 


Upfreifn, f. meliorario fen, Syedlsning - et 


i 


2) rebellis, Oyfen, 


Upp 


Tuſſtands Forbedring. 
Oprst. . 
Uppieift, f. rebellio, Oprer, Opftand. 2) lie 
” ratio v. emendatio, Veftielſe, Oprritning. 
Uppreiflermadr, rebellis, en Oprorer. 
Upprenn (et upptenns), oriri, exoriri, opa, 
oprinde. At upprennandi fél, exorienr fil. 
veð Solens Opgang. Hann rennr upp eint 
og fífill í túni, flerei infler flora, þv 
ffober 4 Vejret, blomſtrer fem en Rofe. 
Uyprefti; m. vid. áreftis 
Upprétir, erectus, optet,- opttjit.. 
Uppríf (at upprífa), refricare, oprive, sptipe 
Upprifnn, reftifur, optevet. 
Upptiktugr, integer, ingenuus, oprigtig, tàe 
lig. (91. 0.) . ' 
Vppriktugl:ga, probe, redeligen, oprigtige. 
MO) .. 
Upprisy s. vid, uppreifn. I 
Upprís (at upprífa), refurgere, ftaa op, tut | 
fig. 
Upprifa, f. refurrectio, Opftaaen, Opfanbefu 
Upprof, s. dhnimuio mingoris, Sneiogets Op 
hold, Bormindffelfe. Nå er jelis uppí, | 
varefcit mingor, fin holder Suefoget, Bygen 
e». . 
Upp:ót, #. everfo, Omſtyrtelſe, Omfyrtu. 
2) faviries maris rurgidi, Havets Bruſen. 





- Upp:óta (at uppróta), eradicare, rive ep mà 


Rod, oprybbe. 
oprydde, opóafft. 
» Uppruni, ms. orius, eie Ophav, Opriatdfs 


2) ripifimare, » emgtóð | 


Upp 


Uppranninn, exertw5; oprimbet. 

Uppryd (et upprydim), «rare, irem amr, 
pleje, rydde op. 

Uppræti (st uppræta), eradicare, rive 'op med 
Nod. 

Uppfele, s. vemitur, Opkaſten, Oppen. 

Uppfátr, s. fatio wavalis, navale, Okibeſtabe, 
et Sted, hvor Baade ſtaa paa Land.” 

”Uppfet (at nppfetiü), mavigirm im flarionem 
Subducere, tratte Baaden op. fra Seen, 
Skibsſtaden. Ar fetia upp í hræf, idem. 
2) ab opere defiftere, holde sp med Arbejde, 

Vppfertr, pofiur extre fpem bomi fucceffus, 
bragt í Forlegenhed, uden Heeb om godt 
Udfa!d. 

Uppikør, manifeftus, aabenbar, ojenſynlig: vid. 
opinfkár; à fkara. "Güre uppikått, parefa- 
eere, aabenbare. i 

Uppikér (at uppfkére), merere, hoſte, meje. 

> Uppfkétm, f. meir, often, Hoſtning. 

Uppíkrifa (at uppfkrifs), exfiribere, iem mo- 
sare im cedicem,  opffrive, optegne. 

Uppfkrift, f. index, coꝛalogas, gortegnelſe, 
Stegifter. 2) imvemerivm, Regiſtering, Ops 
tegnelſe. 

Uppíláttr „ 
overilet, noverfagt Plan. 

Uppfpensdr, difpamfus, opfpenbt, nbfpenbt. 

Uppfpens (et uppípans), difpándere, ubfpanbe. 

Uppfpeiri (at uppfperrs), idem. 

Uppfpentur, difpanfus, ubfpembt, opſpaudt. 

Uppfpertr, idem. 


m volulile conþlium preces, en 





Upp 4o 


Uppfprette , * f. fons, .ftomrigo, anbfpring, 

Kiſde, Kildevald. 2) erige, Oprinbe(t, 
Aarſag. 

Uppfprett (at uppfpretts), fare, Jfiaturire, 
opvælbe, fremvalde. t 

Uppfprettu-vato, aqva fowrass, Kildevand. 

Uppftade, f. furrectio e lecto. Opſtaaen, Ops 
ftandelfe af engen. 

Uppitédu -timi, m. zempus Jirgendi , ben Tid 
man bør ftaa op. 

Uppitsppa (st. uppftappa), æfir, fulde 
patfe, fulbproppe: — 

Uppftsppedr, confertus, fulbproppet, fuldpal⸗ 
fet. ' 

Uppftigning, f. aſtenſio, Opſtigen, Opgang. 

Uppftigningar- dagr , dies sfinis Sn 
Himmelfartedag. 

Uppflig (st uppftíga) , sföndare, epfttge. 

Uprfið:kr, m. præceps ira Md opbrafenbe 
Vrede. 

Uppftöckr, iracundss, spfarende, its, vrede 
faber. 

Uppfiyrüngr, m. levia defffens, Regnens Ove 
hoſd. 2) ceffe a labore v. propofo; irem 
lwgvor, Ophold, Hvile fta Arbejde eer 
Serfet; ogſaa: Mathed, Afmagtigheb. 

Up; tak, s. isitíuin v. can ſo, Beghudelſe, Aars 
fags fæpius iw plærali upptåk. 

Upptek, sw. typbom, pr. gyratio equa marine í 
im are, Sovandets Hrirvlen í Ver vð 
Orfaner. 


. Upptalinn, sumeraws, optegndt. 


473 Upp 


"| Upptek (at upptaka), elevare, item fumere , .ops 
føfte, tage op. At upptaka byrdi, omus ele- 
vare, [efte en Byrde. Ar upptaka fyri 


mönnum fé, auferre, rapere pecuniam, røve, . 


vane Gods fra Goff. Pad råd mun eg upp- 
taka, id mewm conſilium erit, af tet Raad 
vil jeg benytte mig. 

Upptekt, f. confilium, Raad, Man. 2) ra 
pima; irem confiftatio, Rov, Ranen; ogfaa: 
Sonfiffation. - 

Upptel (at upptelis), esumerare, recenfere, ops 
telle, opregne. 

Upptendra (at upptendre), excitare, in flam· 
mare, antænde, opſtamme. 

Upptök,. s. pl. vid. vpptak. 

Upptækr, confiféandus, (om fan konfiſkeres, 
fonfiabel. At göra upptækt, confjtare, 
fonfiffere. - 

"Uppvadandi, in/olens, perdam, overmodig, 
frat. 

Uppvadíla, f. temeriras, Frekheb, Overntob. 
Uppvüdflu- v, uppódflu-madr, vir temerae 
rius, et fræft, overmobigt Menneſke. 

Uppvakna (at uppvakna, expergefieri, opvdagne. 

Uppvakning, f exfufciratio, Dpvaagnen, Ops 
væffelfe. 

Uppvaxandi,- adolefcems, opvokſende. 

- Uppvek (at uppvekin), exeirare, opvæffe. 
muovere animum, opvæffe, bevæge Sindet. 

Uppvinn (at uppvinna), eonfumere, fortære. 
2) reportare, udbringe, fortere. — 3) opus 
comfctre, tilendebringe, fuldføre et Arbejdes 


2) 


Ur 
Uppvödflumikill, permlasr, frak, "otermebiy. 
sm. adolefcemtia, Opvalſt, Ungdom. 
Uppvís, manifeffus , aabenbar. 
Uppvís at þiðfnadi, im furso deprebenfus, gu 
Ben í Tyveri. , 


Uppúr, mera, fupra, ovenfor, opaf. Hinn 
reif fig upp úr öllum hlódum, /øprs ee 


han overffreg 


Uppvöxtr, 


mes flengoria vote clamavis , 

alle. 

Uppyfir, fupra, "ovenover. 

Uppýngi (at uppýngia), removare, ndm, 
forynge, fornye. 

Uppvægdr, comuotus , surbarns , epbibfet, fart 
bevæget. 


turbore, fatte í en ſterk Bevægelfe. 

Ups, f. ima pars tecti, füpra parietem, Mt 
nebetfle Del af, Taget, ovenpaa Beggi, 
2) prominensia im momibus,  ftemragek 
Klipper í Bieldene. 

Upfa-hellur, f. pl. peoceres, de fremfannhk 
- Ender af Gjælfer í Bygninger. 

Upfar-dropi, s. aqve ex. colliciis consigssir 
mis, Tagdryp. 

Upfi, m. gedus favamofus major, ore imberli, 
v. nom cirrato, cauda fubbifida, efast fun. 
Torſk. 

riv. úti, m. urus, bubalas, en Mroffe, Sii 
fel. — Ürerhorn, a. cormw wri, Boffelhom. 

Úr, m ror, plavia, Gmaaregn, Dug. 2) 
LSåmila, en Gniſt, (unie, Út er af els 


” Uppzfi (at uppæfa), i»flimalare, opfüft. 2). 





Ur. 


járni, féimtillat ferrum. candens, bet gloende 

Sera fafter unfer ud fra fig. i 

tu. ühr, s. ewrewetum et Ur, Lommeur. 
. Ürmakati , ürfmidr, m. automatarins, en 

Urmager. . 

Úr, ex, de, ef, ubaf, fta. Ur ýmfam ftåd- 
um, binc ilinc, fra fotfBjellige Stader. 

Utd, f. ſaxetum, ruins monsis v. faxorum, en 

, Otenbyngt. - 

Urdarköttr, s. felis ferus, en Vildkat. 

Urdar - máni, m. magi ita malum demonem #0- 
miwant, qvi feviffime per illum artem. fuam. 

. excercere. dicumtar, ſaaledes falde Hekſeme⸗ 
fterne den onde Aand, veð hvis Hjælp be 
figes at udføre deres Kunfter. 

Urdr, m. vid. urd. 4) magna muliirudo, en 
ftot Mængde. 3) idem ac vardr v. vórdr, 

Urdóttr, faxefur, ftenig, fuld af Stene. 

Urelldiz (at árelldez), aboleftere, femefeere, 
: gaa af Brug formebelft Alber. 

' Úrefliz (at áreflaz), deficere, fvælfes, ubmats 
teg; alias refliz. - 

Útfelli, a. pluvia v. mingor, Siem eller ewe 
fog. 

. Urgs, f. lorum, eorrigia, en Sem. ^. 

Urge (at arga), velemenrer fricare, gnide volbs 
fomt. ^ 2) eruere, eprpbbe; quafi aujga; 
ð aur. D 

Urgr, trim, fibt, forflidt. 


, 


Urgur, f. pl. mala difpefnio animi, ond Lune. | 


Þá „voru urgur á hönum, mesi; erat nom 
fercne, Va vár. þan ( end Lune. | 
Anden Dei, 





45 


Úrhlaup, s epffario imbris, Negnets Ophold. 

Úrhættis, inordinarie , uorbentligen. 

Úrillr, difficilis, malus compellatn , vranten, 
vanſtelig at fomme til Bette med. 

Úrkatt, a. teer, réjectus, Udſtud, bet fos. — 
bortkaſtes. Urkafts fifkr, pifcis nias 
Udfkuds gie. ' 

Úrkoma, f. vid. úrfelli, 

Útkofir, m. facultas, Lejlighed, Udvej. 

Urkuls, Perfrigidus, meget fold, forfroſſen. 
Úrkula-vonar, frigefcense fpe defperans, haabe 
(sé. 

Úskynis, degemer, vonffegtet. 

Ü.kynisdr, idem. 


. Ürkynian, f. degeneratio ,- Banflægten. - 


rcky nins (at úskynise), degenerare, vonffegte, 

Úrlauín, f. fentensia decifion, afslsvenbe Bea 
„ftemmelfe. — 2)«onceffo. ex parse- positi. ben 
efi, en Begjærings Opfplbel[e (or en Del. 

Útlendin, vid. erlendis. 

Úrlendr, "vid; erlendr. 

Urt, m. birritur, Knurren (5: om Hunde). 

Urra (at urra), birrire, fnucte, mutte, 

Úrrek, s. cives difenfforius , . e Sie " et 
Drive noget ub með. 

Urri, ew. canis, en Hund. 

Úrræd (st urråda), expedive fe megotio ; vrede 
fig ub of noget, fatte en &eftemt Plan. 

Úrtædalaus, confilii expers, raadlos, taabviíb. 

Úttæði, s. confilium € re mara fumtum, en vit 

. Plan: man fatter efter en Tings Beſtaffen⸗ 


bed. Ooo 


am Urs 


Útfigt, m. exeretum farris, b. 

Úríkurda (at ürfkurda), judicare, decidere, 

reme, beſlutte. ^ 

Wirfkurdr, m. decifio, item ſententia judicialis, 

* foeflutning, Retsdom, fjenbelfe. - 

mi, s. pl. feria. demegatie, alvorlig Neg⸗ 
telſe. Bergr malti eingin úrfit, Bergus /e- 
sio v. audacter. mos dugir. Berg nægtede 
itte *afoórligen. 

Urt, f. berba, en Miet, Plante; vid. jurt. 

Urta, f. pboca femina, en Salhund (Hunnen). 

Urtabækur, f. pl. ambologica, cd om Plantes 
"læren. 

Urtagardr, m. Berbarium , bortus, en Hauge. 

Urtagardsmadr, m. berrulamu, en Sartner. 

Úrtska., fi elesio, Valgen, Udkaarelfe. Úr 
tbkugódr, oprimus, eligendur ,- ſurdeles god, 
udmærfet gob. 

Urtakramari, ss. aromatarius, en Urtefræmmer. 

Urtabåd, f. aberna aremasaria, en Urtebod. 





Urta -fals, f. aromasopolium, Urtekramhandel. 


"Ururleg ; , n. hybermacslum,. et Stad þver man 
sjemmer Urter om Vinteren. 
Vrtarleggr, =. caulis, Planteſtilk. 

Úrtekt, f. adfiricrio mexi lanifcii, Indtagen 
2 í Strikning. 2) exceptio, Undtagelſe. 
WÚrtíningr, w. res im fuo genere pelfimæ fortis 

et rejicula, Udtaſt, Wdfud. 
Úrttölur, f. pl. debortasio fegnis, Grataabelfe, 
forbunden með Vagring og Ladhed. 


Útölufamr, piger, prudensiam fimulans, jom - 


fraraader af Ladhed og Mvilljes 


Úrval; s. vid. úrtíningr, * 

Úrvinda, atsonisus, pr. exauimis , bebgvet, fande 
fesføs, egentl. bob. — Hann verd úrvinda, fr 
risum bulliir, exfpirevis, ban dede, opg 
Aanden. 

Ürpveni, s. fex, elavier , Skarn, (om fy» 
leg bort; à præ. - 

Úrættiz (at Úrættez), degeserare, vanflegtt. 

Ufogiölld, m. pl. mulca. vislari fandi dai, 
Sanbnam, beber fer anrettet Skade pon a 
andens Jord. 

Ufli, m. lefio famdi, pr. violator, "m Stad, 
tilføjet eng Jord, egentlig: en Ødelegger, 
Voldsmand. 2) poet. ignis, boð Digterm: 
Ilden. 

Ufli, w. vid. druſſi et pufs. 

Uftr, a. vid. völſtr. t 

Út,. foras, mb. 2) peregre, uðenlandi.. Á 
því ári kom G. út, vo anmo G. peregre re 
diit, ĩ bet Aar fom G. udenlande fra. 

Ur, uter,.ytít, extra, exserins, extreme, 8, 
obere, pber(t. 

Út á, in, cb paa. Út við, ad, veð, hel. 
Þeir fóra útá fi&, in alrum perrexere, & 
roede ub paa sen. Út at fió, ad mere, 
ud til sen. Út vid fó, idem. 

Ut á, n. quicquid cibum ffiffiorem diluit, þv 
tynding til en tof Mad. ” 

Utan, peregre; ubenfanbé, - 2) ex occafu v. pe 
lago, fra Havet, vefttnfra. — Hann hafði 

- farid utan fumarid ádr, eflare fuperiore abe 
vat peregre, Ban. havde rejf udenlands ten 





Ura 


neſtforenaaende Sommer. — Vindurinn er á 


útan, ex oceafu fpirar, Vinden er vefllig. - 
Hann ftendr utan fjörd, pelagicus eft ventut, 


inden blæfer ind paa Fjorden. 

Utan mifi, absque, fine, uden. Utan 6; extrø, 
ubenpaa, 

Uta:sbókar, memoriter. udenad, af Hutommelſen. 

Utanbæer, exrra-domum es villam, udenfor Hu⸗ 
fet, Gaarben. 

Utanferd, f. peregrinatio, Udenlanderete 

Vtentör, f idem. 

Utanfyrir, extra, udenfor. 

Utanhafnarför, .s. på. veffes exteriores, Overs 
klader. ^ 

Utanbiá,  premr, desuden, fotubem., 2) ex 
sra, udenfor. 

Utanbáfs, exrra dum , - udenfor pn 

Utanlands, peregre, apnd exreros, i 1iðenlándó. 

Uran-ftocks, vid. utanháís; à ftookr. + 

Utantil, exrrinfecur, udvortes, udvendig. 

Utapveidr, exterior, udvendig. 

Utanverd: vid, ezrra, item sransverfe, ubene 
fot, ved Siden af. 


Utanverda, exserior facies ri, Hderſiden af 


en Ting. Ar utanverdu få eg hüfid, domum 
extra vidi, jeg faa Huſet udvendig. 
Urenyfir, fuper, udenfor, over. 
Utarlegas utarla, exrerius, langt ude. 
Úr far; m, pl. beredes collaserales, Udarvinger. 
Útarna (at terme), ad paupersatem redigere, 
forarme. 


Úsar "adr y pipes extenfuts forarmet, 





ud 475 


Utáfa (at utélå fig), "ebur fuis eon ſulare/ be: 
forge, forteti€ medvendige Ting; (meraph. 
dedycra a mauris, cum pedem proferums, Tale 
maaben er tagen fra Sofolk, naar be fpænbe 

. Seilſt jodene ub). 

Útber (at uͤthera), efferre, bære ub, føre ub. 

Útbleyta (at útbleyta), madefacere, aqoa "mør 

- cerare, udblode. 

Útboð, m. poftularum in expedisionem, milite 

^ fenffripfion. — 2) provocatio ; Opforbring, 
Moeffen, 

Vn is (at útbía), confpureart beſudle, gisre 
- ffibent; vid. bi er bia. 

Vibreidi (st útbreida), fpargere, item m 
Aere, "nbbrebe, udſtrakke. 

Útbriðr, m. irritario, Ophidſen, Opirrelſe. 

Útbrot; ». pl. imperigo, herpes, ſcabies bumida 
<tepsrtilema, nat, Udflæt. 2) ambiras de- 
muum, 1löbygnínger af et Suð. 

Útbrannjan, ígne eonfumtas, udbrændt. 

Útbrynia (at ütbrynis), armare, bevæbne, uber 
tuſte. 

Vchurdr, m infans expofitws, et ubBaatet, ude 
fat Barn. 2) J sætis, et Barns 
Ud ſattelſe. 

Útbý (st &áchás) , infruere, armare, ubruffe 

Úthúinn, inftruceus, armatus, ubruftet. 

Ú "vegi (st útb:ggia), Babiraculo interdicere ; 
opfige en Bolig >; fra Udlejerens Side. 

Uihygging, f. mrerdictio prædii v, domus, op 
figelfe af ex Gaard elle Hus. . 

Uibysdis, eta sabularnie mavit, uden tili» 

Qooa 





475 và | 

^ Berbe; à bord. At kafty útbyrdiz, 'e sapi 
projicert,. fafte ub of et Skib. 7 

Vt gyti (at útbýta), diftribvere, uddele. í 

Ú:bær, facile venalis , tilfatg. 

Úrdeili (at útdeila), vid. átbýti. 


Úrdreg (et bedrage), exirábere, træffe, drage - 


ud. 2) excerperé, ekſerpere, uddrage Ans 
merkninger af en Bog. 

Útdreginn, exrmacrs, uddragen, ubtruffen. 
2) excerpius , etſerperet. 3) expuscius , uds 
ſtroget. 

Útdreifi (at útdreifa), fpergeres te, ub 
forebe.. 

iif (at útdrífa), expellere, ejicere, iius 
uddrive. 2) celare, udpufle. 

Úteyar, f p infulæ, a cominensi vemotiores , 
Øer, fom. ligge langt borte fra Baftlandet, 
Mb Øer, 

WÜtepür, ad loca exreriora, udefter, fengu 

. Ben. 

Útengiar , f pl. prota remoriera , Udmarker. 

Úteygdr, + exopbrbalmus, fom þar uðftaaenbe* 
Øjne. 

Yi, m. eruprio, excurfus, Udfald, Udſtyr⸗ 
ten; 2) receffut moris, lidune, Havets Sil 
bageſtrom, Ebbe. . UC 

Útfararíkúfr, a. extremum vale abeumis dome- 
fiii, a perte domini, fyutbonbené fibfte Gat» 
vel til fin Bortgaaende Tjener. 

Útferð, f Fanies v. pblegma ex vulnere, Gbber 

. af Saar. 2 redis in pario; - Tilbagis 


Utg "| 
komſt fil Fadtenelandet, Ston 3) 
exitut, Udgang. 

Útferdar. "mein, s dáeryðfis, «et Saat, hvoraf 
Edder jyder. 

Útfyri, CA efluarium , et Stykke af Strands 
"bredden, forn veð Ebben er tort. 

Útför, f. exisus; item redirns in pasriam, 1b 
gang; ogfaa: Siemlomft #il Fadrenelandet. 
2) exequie defuncto, ”igbegjængelje, Sere. 
fa stb. 


. Ü flemdr, ejecrüs, relegatus, ubjaget, uddrevet, 


forviſt. 

demi (ar úrflæma), ejicere, relegare, ah 
jage, Bortjage, forviſe. 

Üdyrir, „extra, ubenfor,: paa bin Side d. 
Hann fór átfyii múlann, extra promote 
vium proceffir. han eif udenfor, paa fin Gik 
af fielbffinten, 

Útgángr, =. exirus , erfa, bons, ti 
fald. t 

"Ütgéngs, f. idem. Um ütgeungu vetrar, cins 

- exitum byemis, veð Vinterens Ende. 


-Útgerdar, a. pl. pomeria, fínes, Grændfeftid. 


Ú gardsloki, m. allex, deceptor sevaíivali, & 
Forloffer veð Girenbfeffjeffet, egent. Sl 
ben Utgardaloke í €bba.: i 

Útgérd, f. cibaria im expedirionem v. pif 
ram, cum aliis meceffitanibus, a: ommis appart 
fw, alflagé Proviant, -og Udruſtning ti 
Siffeti eller Krigstjenefte. 

Útgéfinn, derelictus, ganffe forlabt, overgivet. 

Útgifr, f. expenfm; übgift, Útgifta og mæ 

- vw 


„Utg . 
tekta bók, liber semi e expenfi, ttoffte 
e$ Sinbtegtébog, Regnſtababog. . 


Utgöri (at útgöra), comchudere, afgjere, be⸗ 
ſlutte Útgört er pad, „conclamatum eft, bet 
er afgjort. À 

Úrgief (at Átgrafa),  exfeulpere, ubgravere, 


Kýlid-grefr út, Mulat ulcus, Bylben bry⸗ 


der ud, fætter Materie. 
VBrsreidlla, f. vid. greidfla. , 

Uigrynni, ». brevia, Sandbanker, GRunte t 
Havet. 

Udan, EN erepuftulum vefpersinum , Suémerte 
em Aftenen. 

Gu Jure (at úthlntn), diffribuere, per forier ai. 

. ignore , uddele efter Lodkaſtning. 

"Úr "hörg (at úthöggre) -exjcnlyere ,, udhugge. 
Ur Sgevid verk, opus fculyrile, ubfjugget, 
ubgraveret Arbejde. Ur "Oggvin mynd, nee- 
gn exfíulisa, udhugget Billede. 

Ú uBggeing, f. fculprusa, Mbfiuggen, Hbgrar 

* weren, 2) opus jfeulprile , et udhugget Ar⸗ 
bejde. 

Úthrópi (at úthrópa), prechimare , ubraaðe. 

Úthrópán, f. præconum , Udraaben 

Úthrépari, m preco, buccimater, en Udraaber, 
O raaber, Herold. 

Geno eirſo, f. ſoperſiciet inverfa, Bra:gen af 
en Ting, den omvendte Overflade, 

Ú hverfis, exrra. udvendig. 

Úthveifur, invír{us, omvendt, forfjert. Út- 
hverfr fat, veftis inverfa, amvendt Klæde. 

wá et diga), inserdicere domum, boſpi - 


477 
"rium desegere, "nagte at, huſe n, ferio 
En at opholde fig i Huſet. ” 

Úthýfi, =. cofa folitaria; infula, et frá Gaar⸗ 
den afũdes liggende Hus. 

X, foris, fub dio, ube, under aaben Him⸗ 
mel, Hann vard áti, /mb dio defit vivere, 

” vulpo: tempeftate periit, han døde under aaben 
Simmel, af Uvejr. Henn, hefr tengi verið 
tri um þad, din follicite qvæfir, Han hor 
længe ſogt efter. bet. 

Uiidyr, fn amica , Port, Gadedor. 

Útibúr; [3 penuarium ſolitarium v. domihus »- 
contiguum , in / ula et Sortaabéfammer, [om 
figotr abffifet fra andre Huſe. 

"hús, m. vid. úthýfi. mE 
Útigángr får, m p fio Byemalir pecorum, Krea⸗ 
turerð Udegang 2: Gireegang om Binteren, 
Útigángs- peningr, m. pecora paſcualis, $teas 
furer, fom gaa ude om Vinteren, 
indir, f. pl. villa, enlige Gaarde. 

Útilega, f. heroimum, Otratentoveri, Sti⸗ 
mands faonbteting. 

Ú ilegu-madr, larro, Etimand, Stratenrover. 

Úti:egu-mús, PF. forex, en Okovmus. 

Úrilyk (et úrilykis), "excludere, ubeluffe, 


"Ud 


: Ú: fkémma, F. in ſula cubicularis, Udehus, Hvori 


man fover. 

Úrnftöllur, f. pl qvaranrena, irem careun, Quas 
tantene. Ú föður dvenns, eptir barnburð, 
veffu acrftan, Tiden fra Konernes Darneſod⸗ 
fel indtil deres Kirkegang. 

Uiivitt, Í. uer smoruimun, en Sorejſe. 


478 Uk ^C 

datis fefta) " exocirt s, ubfalbe, opfots 
bre. 

Ú kafta (æt kafa), ejicere, adtalte 


Útkiálkar, m. pl. extrema promamtorið terræ, 


fremragende Forbjerge, Skager, Udkanter 

… ef et Land. 

Útklakinn, ov excuffus , udffætfet. 

Ú:klek Gt útklekin), excludere ova, pullos, uds 
físffe. 

Útkliái (at årklig), relam perrexere, tilenbtr 
bringe en Saw. 2) confumere, concludere , 
tilenbebringe , fuldfore. pad. mál verdr ei 


útkliád i ár, oc anno ifla cawfa non eru. 


conclufa, ben Sag bliver iffe ſluttet, tilenbes 
bragt í Bette Aar. 

Útkoma, f. exitus, Udgang, Udfald. 2) ræ 
ditus in parriam , Hiemkomſt til Babrenelans 

det. 7 

Útlár, n. mulcta pecuniaria, Pengebøder, Mulkt. 
2) largitio, Gavmildhed. At verda fyrir 

" „útlárum, mulctari pecunia , mittet, bems 
^ mes í Pengebeder. 

rlanfn, f. redemio, Spieatetning , Synbígés 
ning. 7 

Uuegd, f exilium, Landſtygtighed. 
4, gi, Forvisning. 

Úttegdurdómr, m proferiprios Borvisningér 
Dom. 


Y 


Útlegg (at útleggis), ånrerpretari» expomere, - 


udlægge, fortolfe. 
Útlegging., f. inserpretatio,. Overfattelfe, Bors 
7 tolfning. 


„Útléndingr, m. 


2). rele- 


Um 


Útleggiari, m. imerprr, en Fortolter. 

Útleidi (ét Érleida), educere, føre ub, ubldn. 

Úteidfla;. f. eduetio , Udførelfe, Udleden. 

"Üdeidflutimi, m. idem. 2) tempus edscrimir, 
udforelſes Tid. 

JÜuddiog, f. idem. | 75o— ' 

Ú kikinn, rracratus, behandlet, medhanblet 
lila átleikinn, male rracrarms, ilde mebunb 
let. * 





m. peregrinus, en Udfænding, 
Ü lendr, idem. . 


Ú:lendirgíkapr, m., geregrinerio, — 
rejfe, tiblændigbeb. 2) exilium, Saubfop 
tiahed. 

Útlendíkr, 
fremmed. 

Útlifadt, exoleus, item capolarés, adlevet, for 
ettet. Doc 

Ü lit, = vals, ud ſeende. 

Útlönd, n. pl. ieri prarine exter€, (eur 
mede Lande . 

Útagi, m. exul, n Landflygtig „ Sont. 

„ Útlægi (at útlægis), profcribere, forvife, drive 
iLandfiygtighed. 

Ú lægr, proferiprus, 'extorris, forviſt, lan 
.figtig. 2) mulcers, bemt i Boder. M 
göra útlæginn, idem ac. ,proferibere” fit 
vife. Hann fkal vera útlægr um þrár merki, 
rribus marcis mulctasor, han ſtal bede tt 
Marker. 

ills (at ágnále) , nir, deferibere, bo 


exotícus „ „pereþrinir udlendift / 


Um 


fríve, að cirræmcirea pingere, male wn 
wb, rundt omkring. 
- Úunólas, F. deferipiio, Beſkriwelſe. 

Útmánadir, m. pl. sres pofferiores menfes bye- 
mis, be trenbe fiðfte Bintermaaneber. 

. Útmeli (at útmæls), emeriri, udmaale, afs 
máale. 

Úinordan-átt , f regio-cauri, Nordveſtkant. 

Ümyrdingr, m. ventus caurinur, Forbdveftvind. 

refte (at atpreſſa), exprimere, ubperft. ^ 

Vtqvifla (at ütqvífla), propagare, forplante, 
udbrede. 

Útrás, f ^ effivvium, Udrinden, Udlsb. 

Üueid, , equeftre certamen , Ridderkamp, Turs 
mering; vd turniment. i 

Vtrek (at útreka), expellere, uddrive, udjage. 

Útrenfl, = effuvium, Udrinden, Udlob. 2) 

”-delinemio, Afrids, Udkaſt. 

Útrenfla, f. adumbratio, delinemio, fpecialirer. 
acupicturé, Udkaſt, Afrids, ifer i Broder 
ring. 

Virttu (st útrétta), exporrigere, ubraffe, (rem: 
væffe. 2) expedire, exfequi, udrette, fuld⸗ 
føre. 

Útréttíing, f. occupatio, segorium , Sorretning, 
= Udrettelfe. M 

Útriðinn heftr, egvus exbauffur ladere, en for: 
reden Heſt. 

Útródt, m. pifenrura proeul a domo, Roen " 
giſteri, langt fra. Hjemmet. 

Útrými (at útrýma fig), rebus fuis profpicere 
førge for, bære Omforg for (im Ting. At 


Uts 479 
útrýma einn, sligvem expellere, fortior, 
Ubjage en; vid. tjmi. 

éd, s. femen , Frø, Sad. 

Útfauma Gt útfnma), aca pingere, udſy, bros 
dere. Ú:faumad fat, veftis Phrygiana et 
Broteret Klædebon. "T 

Útfaumr, m. acupictura, Brodering, Udfyen: 

Útfaumamadr, gbrygio, Gn fom udfyer, bros 
derer. i 

Úttef (et árfafa), edormire, udſove. 

Útfendsri, m. ablegasur, en Udſendt, Gefanr. 


- Útfendi (et útlenda), emíssere, ablegare, ude 


fenbe, bortſende. 


- Üdet (at ürfetia), expomere, arcere, udſatte. 


2) occulte. fubmistere, udſende hemmeligen, 
underhaanden. 
Viſetning, f. expofirio, Udſattelſe, Udbaren. 
2) excommunicatio , Bandſaettelſe. . 
"fete, expofitur, nbfat. 2) occulte — 
udſendt underhaanden. 
Ú:íkeifr, valgus, ſtjavbenet. 
Úíkér (at átíkéra), vid úthögg. 
Ú:fkagar, m. pl. extremisares terræ, Forbjerge, 
” Stager, Udfanter af.et Land; vid. ütkiálker. 
Udkér, fi. fcopulus maris, diffisus a consinensi, 
fjær, fom ligger et Stykke fra Land. 
Útíkipti (st ürfkipta), vid. aj , 
Útíkiring, 'f. vid: íkíríng. | 
Úríkirr (ét útíkíra), enims forflare , fot« 
tolfe. 
Útíkot, s. Jefu im pariere p Hiorne, 


^. Ódfaift, 


480 - Uts 
Affrog. 2) bomo omnibur eife et fee 
hadet Menneſte. 

Útíkotinn, bene coflatus, fom Gar gode 9b 

Ben. 2) txplodendo imutilis facius, forffubt. 

. Útíkrippi, s. animal lucifugum, et flygt, has ⸗ 
ligt Dor, - . 

fi apograpbum, exemplar, Udſtrift, 

.  Offfriit, opi. * 

Útíkáfa (at útíkúfa), repudiare, rejicere, fot, 
fafte, forſtyde. 

Úíkækill, m. exttemitar, ben wberfie Del af 
' noget. 

Úsflökk (at útflökkva), extinguere ; udſlutte. 

Útfnara (at ütfnars), ejicere; Gortfafte.. 

Útfog, ». recur ſus flucuum lisoralium, Bol. 
gernes Tilbagerykken fra Stranden. 

nón, f. lienteria, Buglsb , Durtlob. 


Vmrandir, f. pl. liora im mare excurremia, — 


, Rvfter, fom tage ud í Havet. 

Útltúnginn, exfeulprur,. ubgraveret, ub(tuffet, 
2) perforatus , gjennemftuffet, fuld of Hul⸗ 
et. 

Útfudr, x. HWiororus, Sydveſt; vid. vindr. 

dg (at tåge), xfageres dévorare, uds 
fue. 

Útfynningr, m. lbs, Sydveſtvind. 

Úttala (at.úttala), ad finem' perducere nei 
um, tale ub, tifenbebringe Samtalen. 

Úttekr, fr redituum collectio; item recepsio re 
diorum, Skatters Qndfamlen ; ogfaa : 
Gaards Modtagelſe, Synsforretning ever 
en Gaard, 


Un 

Uttred (et úttrods), infarcire, prop i. 4) 
perrerere; træde, nedtrede. 

Úttrodinn, conferrus, fulbproppet. 2) pede 
persrisus, mebtraabt, fonderfpatfet. 

Útvali, m. electio, Valg, Udkaarelſe. 

Útvalalið, s. lectiſſimæ copie, udſogte, udvalgte 
Tropper. 7 07 

Únvalinn, electus, udvalgt, ubfaatet. 

Ürvilning, f. electio, Valg, Udvælgelfe. " 

Virege (at útvega), cowgvirere, compe, 
tilvejebringe, anffaffe. 

Útveg (ütvóg, hefi útvegid, at-útveg), e 
pendere, veje ub. 

Útvegsfamr, acqvifsu operofus.et felix, eyru 

… fom, virffom od heldig í at erhverve ” 

Útvegr, m. acquifitio, Grüverwele, 2) mit. 
acquirendi, Erhvervelfesmaade. 

Útvegs-nadr, m. pararius, fom anſtaffet, a 
Anſt affer. 

Giver (at útvelin), eligere, udvælge, uut. 

Útver, wm. locus piſcaturæ, im extremis legt 
serre. v. infulis remotioribur, et Siffdi wt 
Udfanter of Landet, eller fraliggenbe Ørn 

Uvigt, f. éxpenfio, Udvejen. 

„Úvidka (at fitvídke), laxore, udvide. 

.' Ütwifa (at ütvífa), demonffrare, udvife, ft 
flore. 2) domum ineerdicere, opfiat e Y» 
væl, viſe Cn Døren. 

Útundan, inferne, uðenfor.. 2) extra fors, 
fom iffe tager Del í, Hann á eckert & 
undan fér, remuirare rerum o. virims pra 
sur, Gan st i (tange Omftenbiobebtr, 


Üw : 


Urvortie, extriaferur, udvortes. 
nter, m. excubitar, emimius confitumi, en 
. , Borpeoft. 
Útúrdúrar, sm. pl. fotewns perdormifcemis, tub 
Gown. - Hann fvuradi mér Í úrúrdúrum, 
* ímepte refpöndir , qvafi fomnians, han ſoatede 
mig með urimelig naf, figefom í Dramme. 
Útyfr, exira, trans, circa, henover, over til 
ben anden Oide. Henn fór útyfir heiði, 
eccidemiem verfus tefquas tranfit, fan rejfte 
veffer over. Heden. Hann gengr útyfir rétt 
takmörk, eximra-rermimor v. juflum modum 
agatur ;- ban ovtr(friber be rette Grendſer. 
Uepaninn, pajfus, diſtentus, udſpandt. 
Ütpenbi (et ütpembs), fuwefacere, opblæfe, 
bringe til at opfoe[me; à þömb. - - 
pen (at útþenia), diflendere, pandere, ub» 
fpænde, ubfpile. . 
Uipembår, zumefactus, opfvolmet, opblaſt. 
Ú:þry ckilega, expreffey ex Aicate, ubtrytteligen; 


Ü pydi (at átþýda) » explanare, ubtybe, føre 


foe. * 

^ yudis (et vadis), vid.  fudla. 

Uxafall, w. rorum corpus bovis mactati, en Gel 
Krop of en flagtet Offe. ^ 

Uxahúð, F. corium. bubslum, en Okſehud. 

Uxemerki, » fügmum tauri, sans, Tyren, 
Tytens Otjernebillebe, 

Uxi, m. taurut, en Tyr, Okſe. a) ^or etr: "y 
en Stud. 3) efa, en fjetfiump, Uxar 
efröra, fliktu um þvöra, effos perdidifi, 
wudicmam lisgey ' feyuem se fors mana degere 

Sinon Del, i 


Vægi (at vægia), parcere, ſtaane. 


48 


eima, tu Gar tabt' Eiodtlumpen, (f ma 
* etfeffjeen 2: naar du er boven, Sliver bs 
fattig. 

Vymur, f pl. vid. vomur. 

Væfa v. veifa, f. vid. veifa, 2) myliercula ge 
cili es imbecills, et rorotimmer ef feng 
Legemsbygning. 

Vædr, fluvius qvi facile vadari "m3 fom kan 
vades over. 

Vægd, f. miferizordia , lenitas, Mildhed, Med⸗ 
ynk, Skaanſomhed. 

Vædiz (st vædez), vefles fitduere , fíebe fig paa. 

Vægdarfamr, misis, lewis, mild, blid, ſtaanſom. 

At vægia 
fyrir; cedere, give efter for. At vægia til, 
aligvid comcedere, favori dare, føje, give éfter, 
afftaa noget af fin Ret. 

Vægiaz (at vegisz til), idem. Ded fómir pte 
at vægiaz til vid ofs, re decer uobis cedere, 


- Væl 


v. å mois abflimere, bet ſommer big at give - 


efter for 08. … 

Vægir (at vægis), fappurare, drage til Bor og 
Gbber; d vogr. Keunid vagir, wicus fiftun 
das, fuppurar, Vylden treffer til Edder, 
bolner. 

Vægdr, purelentur, fuld af Edber. 

Vægilega, molliter, clememer, med Mildhed, 
ſtaanſomt. 

Væging kauna, f. pyofir, fbplberé Edderſat· 
ning. 

Vægr, mitis, manfverns, mild, fraanfom, 


Val, f. vid. viel v. vel, í - 
Ppp 


482 Vef i 


Veli (at væls), decipere, bedrage. ^a) Temen. 
sari, hyle, græde 3) fecum velvere, rumi- 
sari, overtænfe, overveje. Deir vælta lengi 
"hm dóminn, 4e fewrenta diu 'confulsavere, 

de overtentte Dommen flænge. 

Sai, f deceptrix, en Bedragerſte. So fkal 
"eg hann kyrkia , fem hin kåm!eire væli, vid- 

biarnar veggin aldna, /flramgulabo illum, ad 
modum. terricæ decepirieis , ferotum ar forum , 
qui im vernflis parietibus „bobirant o; de felis 
murem, jeg Mal faaledes koale ham, fom 
den fæle Bedragerſte, ber beſnerer be vifde 
Biorne, fom opholde fig 4 gamle Vægge, 
2: fom atten fvæler en Mus. 

Valindi, =. gulo, efopbagns, Strube. Vælindis 


höfuð, capu⸗ efopba;i, Strubens Aabning. 


Vælir, mw. deceptor, ep Bedrager, * 

Vítur, f. pl. lomenario, Hyolen, Jammertlage; 
-vid. vol 

Væma, f. nau/eols, Vammelſe. 

Væminn, maufeofus ,. vemmelig. 

Vemir (at væma), sawítare, væmmes, 

Vemulegr, vid. væminn. 

Vænd, f. fp, Haab, Górfaabntng ; ; fepim 
js pl. vendit, Hann er Í þeiim vændum, de 

„eo fperandum, bet fan man vente af fam. 

Veni (st væna); fþérare, haabe, giste fig Got 


faabning. 2) imfimulare, beífylbe, mittere, ^. - 


At væna einn lýgi, diffdere, mendacii ig 

fimulare, Seffylde en for Løgn. 
Vengü.burd, f. esee, en dobbelt Det. . 
Vænge, s. als, en Bing. 


v 


- Vær 


Vængiedr, elatas, vinget, bevinget. 

Vænir (at vænaz), fpem fimulare, (abe fon man 

"Haaber, 3) eitare, beraabe fig pan. A 
vænaz vótta, refles womimere v. cisare, " 
raabe fig paa Vidner. 

Vænka- "(at vænka), melirare, forbedret. Nå 
tekr at vænker, fpes meliorarionis jew afal 

7 gef, mu begonter Gagen at forbedret, tage 
en heldigere Bending. 

Vænleiki , "wenlekr, =. vemfins, Omljð, 
Sklonhed. 

Vænn, fperandas, bone ſpei, haalefald. Edi 
er nú annað vænna råd, som eff alind ci 
hlinm, de qo: melius fþerandum, ber ghi 
intet bedre Raad. Hånum þykir vænt o£; 
"iw fram gaudet, Gan glæder fig over. 

Vænn, formofut, elégans, (mu, ſtien. Ve 
mey, virge vennfta, en ſmuk Dige, Ms. 


. Ventenlegr, /þeraadus, fom man fan was 


^ ventelig. ” - 


7 Vænti (at vænta), exfpectare , "vente, Bit. 


Vænting, f. pes; Haab, Forhaabning. Ham 
gaf mér værting á bókinni, fpem hbri si | 


“ -freit, ban gav mig Haab om at tík 


Bogen. 


„Vænt, f exſpecrario, Venten, Oppebien. 15% 


var á hönum fæntin, din exfpeetams erm 
man ventede ham iange. 
Vær, sor, abe, vt. 


Nær, solerstilis,- taalelig. 2) Þlarir, gå | 


Hann (efr ná vært, jam fvaviner dermis, v 
fort ban ſ. de Nå er ekk vært vede, x9 
H - I 


poftas aft -incolgrabilis, an vafer et utaalefigt 
meget fætt) Ureir. Hsnum er hvörgi 
Íand vært, aullibi im comtisenti sutus eft, ban 

* er (ngenftebé paa Fafilanbet fiffer. i 
Væilegr, zolerabilis, taalelig. Der var. ecki 
vænlegt, insoderabils ibi erat manfb, Wet 
var et utaaleligt Opbofbéfteb. 

Væsingiar, m. pl. vocuri olim Normuni, quando 
milirabaur imperarori Greco, ringer, faar 
ledes falbted be Nordmand, fem forum fløde 
í Krigttjenefte 606 ben Graſte Kejfer tton 
ſtantinopel. i 

Væringier, m. pl. juvenes bilares"v. procaces , 
glabe, lyftige unge Syenneder ; ð vær, 

Væringr, =. e(ypium, Urenlighed, tlatteb Uld 
paa Gaar.. í i 

Værur, f. pl. furfures, Ótarser i Hovedet. 

„Væíkilílegr, gracilentus , fos og [mal af fe 
semöbygning. 


Væfkill, m. muftela, en Ert. 2 vir gae “ 


lis, et Menneffe af fvag Legeme bygning” og 
fiben Vakſt. 


Væfi (at vælg), fpirere, aande, puftt. 2 im 


s v. 


Ybtinn, birfárir, totben, ftrtðuaret. sir 
eulemtus, wmox, veanten, trattefjer, vred⸗ 
laden. 

Æti (at ybbe &p, - sum preferre mulum, 
-fe bart, vrebagtig ub. 


Ýbugi, m. cofla, arcus, en Due, fópjuing. 


Yðd 483 


quiere, forutolige. Hér væfir ecki um | 

þig, bic ab animi injuria celi iamunis et, þer 

er bu fiffer for alt Mvejr; „vid. vas v. vot. 
Nato, fobnier, eget, Band, abite, Byg - 


: fight. . 
Væti (at væts),. bumectare, madefacere, sæde í 
gjøre vasdt. 


Vett) f octogiwra pondo, monnungvam olim egg» 
sur pondo, , Rtfigbétoves „ogfaa forbum: et - 
hundrede Pund. — 2) pondus indefmium, ett 

- ubeitemt Vægt. Ecki vætta, mbil, fiet in⸗ 
tet, Uppá vegnar „vættir, extra numo gp» 
in fpem imérsam, ganfte sient, paa t 
Olunpetref, 

Vett, f. genius, demon , en n Aand, Skytsaand. 

Vattr, c. idem. 

Vætti, 8. tefiimonium, Vidnesbyrd. P cardi= 
mes jannæ, Darhængfler. 3) anfa feriniorym, . 
qua fublevansur, Haandgreb paa Gfrine eller 
Ser, ved hvis Hjelp de loftes op. i 

Vei (st vætta), optare, perere, onſke, bede 
om. . Vatic of grid, pacem som peo, "itg 
begjærer iffe Frede 


Yds, fr efins ágvarum v. fimminum, Vandhyit⸗ 
"vel, ftert Strom í Floder pg Elve; à onn. 


Yde (at ydo), æfiuore, effervefeere, brufe, være 


- biðfig. 
Yddi (at ydda); acwere, acumisare, ſpidſe, 
giere ſpids. Hér yddir“ fyrir einhveriu, 
Pppa 


484 Yda i 


aligvid fufpicisnis im, her ſtikker noget 
under. 
Yduglegr, freqvens, jugis, idelig. 
. Yðukaft, s. vertex, item cataractes, en Bands 
hvirvel; sofa: "Vandfvælg. 
Ydr, vobis omnibus, Eder. 
Ýta, f. difidium, $i», Trætte: vid. finn. 


Få (ar ýf), vefricare, optippe, oprive. 2) . 


irri⸗are, opirte, ophidſe. 
refricare wulnus, oprippe Saaret. 
til reidi, irritare, opirre til Vrede. , 

" Fr (at fos), inriiore, indignari, opigttð, 
Blive vred, fortørnet. At ýfar vid einn, 
difficilem fe exbibere, blive vred, fortørnet 
paa em. — Bændur ýfduz vid Sighvar, pre- 
dintores Sigbvarum imlignati funt, Vonderne 
bleve fortsrnebe paa Sighvat. 


At ýfa upp fárid, 
At ýfa 


ýta, fo refricatio; em irritatio, Optippen, 


Opriven; ogfaa: Oplrtel(e. 
- Ýfing, f. idem. 
finn, iadignabundar, vred, fortørnet; vid. 
fm. 2) birfutus, lodden, ftrifaaret, 
Yfir, fuper, trans, item per, ever, igjennem, 
over paa ben anden Side. 


Yfir, efri, efft, fuperur, fuperior, fupremur, . 


øver, Bote, overſt (et SBeffaffenfcbsorb). 

Yfir, efra; efft, fupra, fuperius, - fupreme, 
sver, pote, sverft (et Stedord). Yfir fig, 
shra vires, øver fine Kræfter. — Hann. lofar 
yfir fig, awreos montes pollicetur, hat (over 
mere end þan fan holde. Hónum fieft yfr, 
errat, ban tager Bel, forfer (lo. 


Yi . 

Yfiraufinn, "perfufur, oversft; overvældet, 

Yfirband, s. ligamensum , ; qvo fubliganser wet 
brane. vafis v. pixidibur, et. Baand, hund 
et Dakke faſtbindes over Kar eller Efe. 

Yfirbetr, alrerins, remotius, (engere borte, lens 
gere over tif ben anden Side. 


. Yfirbodan, f. imperism, domimum, feni 


me,. Overbefaling, 
Yfirbodsri, sm. dominus, fwperior, en ft, 
Befalingðmand. 


„Yfirborð, s. sexium exterius veftis, SRetten pit 


et Klæde. 

Yfirhót, f. emendntio ;. item fatisfacio, gun 
Bring; ogſaa: Bylbeftgjsrelfo. 

Yürbregd, s. vultus , Mine, Anſigts Stiftdk. 
2) pretexrus, Paaſtud, Gtingrund. 3) apr 
1ws exterior, Udſeende. 

Yfrbuga (at yfi;buga), fwperare, overvink, 
faa Bugt med. . 

Yfirburðir, m. pl vires v. forrimdo wem, 
ftorre Kræfter, Overlegenhed. 2) met 
sipa, excellewria Gortsin, Opperlighed fre 
for andre. | . ! 

Yfirburda, perquam, præ ceteris ; ferbdel, nb 
merfet; — Yfirburda- hsgr, pre cerris ari | 
fix udmartet funftfarðig. — Yfirburdsqagn | 
maximum commodum, færðele6 fter, Blyttt. 

Yfrbyrdi, s. vid. yfirbord. 

Yfrbætur, f. pl. farisfactio, Fyldeftgjerelfe, Er 
ftatring; vid. bætur. 

Yfidið; f. vehemenrias Voldſomhed, xfi 

- hede 








. Yfr , 

Nfrdómati, at. judex fuperior, en Overbommer. 

„Yfirdöggve (st yfirdöggva), impres væde, bes 
ſtenke med Vand. 

Yfirdreg (at yfirdraga), espspere uðflette, 
flag en Greg over. . 

Yfirdsepfkapr, m. fimulario, Forſtillelſe, Hokleri. 

Yfireys (at yfiraufa), perfundere, oberoſe, overs 
velde. 

Vñreftir· rrass, wlira, over, ben til den anden 
Side. 

Yfirfer (at yfirfara) , þeragrare, stanfire glens 
nem.eife, fare over. 2) perlufirare, percur= 
vere, 'ovetífue, giennemlebe. 

Yfirferd,  f. peragrano, tranfitus, Dverfart, 
Gjennemfart. 2) percurfio, Gjennemlsben. 

Yfirfell (at yfirfallay, aggredi v. obruerey ans 
falde, overfalde. 

Yfifi'ótanlegr, abundans, overflébig. 

^ Sfrfiótanlega, abundamrer, accumuluse, overfløs 
dige 

Yfirför, f. vid yfirferð. 

Yfifurde, f. res fumme admirånda, en forte 
les forunderlig Sing. 


ben Side. Faa mun eg +firfyre fiallid, 
' ad ahud mwmiis lanus ibo. jeg vil rejfe over 
til den anden Side af Fieldet. 
- Wfuferfla, f. sranseesio. Overfarfel. 


Yårgångr, m. viokatis, Voldſombed, egenmeg⸗ 


tigt Forhold, 2) rran/uus, Overgang, Overs 
lald· 


”Yfrgéf (at yfrgéfa), deferere, derelingvere, 


Yfir 485 


forlade, efterlade. 
Yfirgéfning, f. defertio, Forfaden, Bortloben. 
Yfirgeng (at yfirgérge), sromsgredi, gaa over. 
2) fuperare v. fupprimere,. overgaa , overs 
vinde, unbestrpffe, 


Y6rgirnd, f. simia cupiditas, umáabelig Be 


gierlighed. 


Yfirgnæfi (at yfirgnæfa), prominere, » rage frem. í 


2) abundare, item prevalere, have Overflod, 
Overhaand, Overvægt. 
Yf gnæfanlegr, abumdans, ovetflodig. 
Yfirhángj (st yf hánga), imminere, overhænge, 
tnit, 


- Yfirhángandi, inftans, ingruens,  wverfængende, i 


Yinhelling, f føjerfuho, Overgidelfe. 
Yfirhelga (at y firhelga), prarexere, bruge Sfin» 
grunde, befmyffe "med falfte Farver. * 


Yfirherra, m. maxiſtra us upẽrior, Overherre, 


Ovrigheb. 

Yfirheyri (et yfirheyra), exemimare, overhøre, 
effamtnere. i 

Yfirheynfla, f. examen, Gffamen, Forhør. 


. ' YXürhünd, f. peuffas, Magt, Overhaand. At 
" Yfirfyri, ad aliud laws, henover, til ben an- 


hafa yfiri:ånd, præpollere, have Overhaand. 


. Yfirl.ófn, f. epitogiwin, epiblema en Overiappe. 


Yfrhúd, f. prepuiium, Forbud. . 

Yfrhylmi v yfirhýlma (at. yfuhylma), eccu?- 
sare, ffjule, belge. 

Yfihylming, f. presxius, Paaſtud, Stine 
grund. + , um 

Yfikominn,, fsperatu, everouniet, 


1486. X6 


Nfükledi, w veftis fuperior. Oveitleber. 

Yfiledr, w. =. (á íkóm), ebfiragulum, Orenlater 
paa Oto eller Stsvler. 

'Yfirlega, f. tædiofa immorario, tjedſommeligt 
Ophold effer Syffelfættelfe með noget. - 

Yfirles. (at yfirlefa), perlegere, qjennemlæfe. 

Yfirlefte, m. lectio perf.newriofa, leſelig Gjens 
nemlæasning. 2) psrenrario, gigprabifen. 

"Yfirlit, sm. efpectus, comfpecrus, Anfeen, Ber 
fluen. 2) aftimium v. fententia, Vurdering, 
Mening, Kjendelfe. 

Yfirlitr, =. vultus, fo:iér, afjecnuf i item color 
swaruralis, Udſeende, "Mafgn, Anſigtstrat ; 
ogfaa: naturlig Farve, 

”Yårighi (ot tfir'ý“5), proclamare, promalgare, 
uðraabe, Befjenbtgigre, erklære. ' 

Yfrlít (st ytirlíta), luffrare, terlufrare, overs 
ffue, gjennemfue. i 

Yhilyk Gt yfirláka), confummare , fuldbringe, 
tilendebeiuge. "Þíngat til med öllu yfrlýkr, 
donec res ultimnm finem atrimgar y. indtil ar 
gen er ganffe. fuldført. i 


hr 


"Pu yfirmegne,, impar es predio , c. fw 
Alendo impar es, bu er iffe í Stand til, ju 
tj Kræfter til at borfe, brive Gaarden. 

Yfinefni, m vid. ofnefui. 

Yfirráð, m. pl. regimen ,. | dominism, ert 
me, Megjeting. 

Yfirréttr, mo jus ſuperius, frcunda info, 
Overret, anden Inſtants. 

Yfirréttar - hås, s. prætörium, Qvérteti ft, 
det Hus, Hvori Doerittten Holdes. í 


^ Yfirleta, fo. vid. yfitlega. 2) o/ffeiricism, þv 


v 


Yfitati, e.rrocrariv! Behandling þeir vóru ^ 


þar í gódu yfirlæti, benevole eractabantur, 
be varé ber færðele godt behandlede? 
Yfirtati, m. magnificentia; nem uftensasio, Pragt, 
qvomp; ogfaa: Pralen. 
Xfirnáta, fupra modum, immodice, overmande, 
XYfimadf, m. fuperior, „en Overmand. 


hemeberé Forretning, Haandtering. 
Yfrfetukona, Í obfterrix, en Jordemeder. 
Yfirfetukonúlann,, m. pl. mæorsum, ben Dee 
ling, en Jordemoder erholder. 


Yfiríaungr, m. paremsario, Gang ved tigletirv 


gelſe. At hallda-yfiriaung , parents fot 
ved eng ardeferd. 

Yfirfión, f. error, dicam, Vildfarelſe, $5 
feelfe. 

Yfrfkipa, e. extra aumerum maurersm, ew? 
fomplet Gemanb. — 

Yfifkips (at yfifkips), prepomere, fatte et, 
beffitfe til Overmand. 

Yfiríkipadr, præpofitas, prefectus, (om er ſu 
over noget. 7 ” 


. Yfirfkipun, f. prepofitura, SBeftiftelfe over 1w 


get. 2) nimia namerefiras, for ftor test 


;Yffkyn, m. pretexrme,. fimulæio, Spain 


"Kfirmegna, ^pravelemi, fom er ftatfere, har 


flere Kræfter, overlegen. 
eft, hwortil en ej et Í Brand. 


Pa 


a) cni alter impar 
Jördin ber 


Gfingrunb, Forevending. 
Yfiríkodan,, f. perfpecsie, Overftuen. 
Yfiríkot, s..ol. ambiguus, Tvetydigheb. Hint 


YE 
„för med yfiíkotam, ambigsir seri Janis 
. æm refervasiöne mentali, an aflagde es 
med Tvetodighed, Forbeheldenhed. 
Yérikyggi (st yfiríkyggia), abambrare, - sott: 


ffvage. 
Yfríkvgging, f. ohumbrario, Orerevogen. 


Yfíkrifr, f epigraphe, iwferipio, sísulni, Ow 


ſtrift, Indftrift, Titel. 
Yfrftig (at yfiftigo), fuprrares overftige, ovete 
vinde. 
Yüsftiginn, feperans , orervundet. 
Yfrftigníig, f. imporemria animi v. regimen af 
feram. inde E:vaghéð, Mangel of Styrke 
til at holde fine Affetter í Somme. i 
- Yfirlvif, ^ m. eclyfis o. fyncope, Afmagt, Daas 
nelſe; vid: eungvit. 
Yüfjo, f. comfilium v. iðin, Dverflat, 
Borfonligbeð. 
Yfrak, sm. præft: "niit , Fortrin,  ivefighat. 
per var yfirtcks ffki í vetr, pifurura bac 
byeme preftansifima ibi fuit, btt var farbe 
les godt Fiſteri i Vinter. 
Yfrtala (at yfirtala), eonvimere, everbeolf, 4) 
perfuadere, overtale. 
Yfirtaladr,  perfvafus, overbevit, overta't. 
Yfirrek (ar yfierska), comprebendcre, indbefatte. 
" a) emetiri, fulbmaale, tilbaaelrgge, fulde 
- Bringa. 3) an þvem perdur, le bebringet, 
pir ridu hvad fem yfntåk, gvantum maxi 
me emetiri perm: , equites» e, be rede faa 
fang tn Vej, de mueligen fuð 


Yfrtrodfla, fe anemia, poecutum, ovípsl(ey Over. 
trædelfe,… Con; ! . 
Yfirvalld, s. magiftrarms,. josigbt, 2) wo 

' Sold, Voldſomhed. * 


LYfirvolids-flt, f. magiftratus, prefectura, gy 


righeds Embede, Beſtilling. 

Vũrvatp, s. præsexsss, Paaſkud, Ksrevending. 
2) tomum funis ancboralis, qoaurum fupra : 
lineam perpendiculares perülexis adbuc exigit, 
Ovtrwarp. í — 

Yfirveg (at yfirvega) … perpesám penfiailae , ' 
bvertænfe, overveje. 

Yfirvegan, f. pemfscularios rumisasiø, Overvejelſe. 
Orertanken. 


rfrüfr, m. quarrus á carina circulus sabulatte 


rum mavigii, ben fjerde Planterad fta fie 
- dem d et Stib. 
Yfrvigt, fi /rperpondium, Overvagt. 
Yfirom, trans, henover, - A 
Yfirundir, fub, ennuber. — Yfirundir fallið, 
"fub momem, fer under fjelbet. 
„Yfiranninn, visus, overvundet, befejret. 
Yfrvætd, « faperpomdum, Overvegt. Ye 
vættis gedfks, immenfa uin, overvattað 
Gobfed. ; Yfhvattis på gr, jmwenfurabilu, 
over maade tung. 


"Yfrid, valde, admodum , meget, overmande. 


Yfrid mikið, permagnum, fcbeleð meget. 
Ýf, vid. fínn. 
Yggr, m. terror; item fafjicio, E test; ogfaa: 
Mistanke. 2) soma Oaini, ing Naon; 
sida VERIS c 


^ 


"Xf 


Es - 


Uggir (et nggi), fafpicari, have Sistanfe om, 
formode.  Uggir mig, Jufpicory jeg foe 
inm har Mistanke sm. ” 

Ís, fermi, perulans, ab, ftat; vid. mann- 
fer. 


Ýki (ýkti, at ýkia), —2 foroge, overs 


drive; vid. ek. 
Ykia- madr, | vir portensofus, et  Afebvantigt, 
ufyre Menneſte. 
Ykin, f. exaggeratio, byperbole, m Hyperbol, 
Forogelſe, Overdrivelſe. 
Y. f. idem. 
Xékr, vobis duobur, Cder begge. 
Ykt, f: paralyfis, heftig Gigt. 
Ykt.fýki, f. idem. 
Yktfiúkr, paralysicus, fog af Gigt. 
Ýlda, f. mareor, folutio in fibras, Raadenhed. 


Vidi (ar flda), maretferre facere gjøre, raa⸗ 


* bent, fade taaðne. 

Vifa, F. lapa, eh Ulvinde. 

- Ýlfra (at ýlfra) ,' inlulare, $yle, tube; à úlfr, 

Ýlfran, f ululatu: , Hylen, Tuden. 

Ýtfr, m idem. 

Xlgia, f. lupa, en Mivinbes alis: alce femina, 
efter andre: et Elsbor = Sunnens vid. ilgia. 
Módir mín var fem ylgia, og var von Dat 
kæmi úlfr af, marer lupe. fimilis erat, ideo. 
que lupus «x ea fperandus, min Meder fige 
nede en Ulvinde, og derfor funbe man vente, 
at hun wifbe faðe en Ulv. 

Flyt, m. Inpus, en Mfos aliis: alce mas, efter. 
andre; et Elsdyr o: Hannen; vid. elge. 


vi 


Vn (at fl), slulare, Gofe, Eline.” 

Ýlir, s gvetulus, querens, ipnfente, Flagend, 
Jic vocabnzur olim menfis, quo fol eft in fyre 
Snginarii, ſaaledes kaldtes forðum ben uw 
med, ba Solen er í Styttené Ejerne i 

" st November. 

Ylia (at ylia), -fepefacere, calefacere, varmt, 

gjøre lunken. - 

Yr, m. tepor, calor, Varme, vuntenhed. 

Ýlur, f. pl. wlularus ,- open ,- Klynken. 

Yluftré, #. gramen gverulum, qvod worn veni 
feide, et Straa, fom ryftet af Vinden se 
ver fra fig en Bofenbe Lyd. 

Ym (umdi, et ym), frere, fue, re 
vid. hvin.. 

Yma, f. mulier giganten, en Jettekvinde. a) 
pugna, ex efftum, et Slag, Batallic. 

Ymbravika, vid. inbruvika. 

Ými, m. ROM. pr. viri, en Mandi Gori 
anbelans; item gromdifonus, pufterbe; gfi 
hojroſtet, (om bac en ſterk Stemme. 

Ymir, m. nom. gigamis, en Jettes Narn. 2) 
idém ac proximum. 

Ymitt, alérnorim , vetfelvid, 

Ýmilega, varie, forſe jeligen. 

Ymifegr, diver får, varius, forffjefis. 

Ympra (st jmpre á), Tevirer sangere, rore ið, 
berore lidet. Ymptar á, repulluler, bet fv 
der, fommer frem, 2) des fufpicionem, gh 
Mistanke. 

Ympr, s. rumor incertus, uvift, tolv/jomt int 
alias mg i Dc | 


„Yms 


Ymfir, vari, diverfi, forftjeffige, adftiltige; 
(n fingulari , eáfur fastum obligvi im nf 
fm, í Enkelttaliet bruges blot be afledede. 
Balbenbelfer). — Ymfiar tegundar, diverfa 
peciei, af forfjellige Slags. Med ymſam 
hætti, vario sodo, paa fprffiellige Mander. 
Á ymfann hátt, per diverfum modum, bet 
famme. 

Ymti (at ymta), rumigerare v. fufurrare, ub 
brede Rygte, ymte om noget. Hann ymti 
á því, fufpicionem dedis, þan ymteðe noget 
derom. 

Ymtr, sm. rumor svulgstus, Ymten om. 

Ymuguftr, m. effin/a emimi, Fotternelſe, Wolle, 
Affy.- 


Ymr, m. fremitur, fonus ex jactu vel vibratiowe | 


meralorum; irem. erborum ex egirasiowe venti, 
ben pb, fom Metallers Svingning eller a» 
ften foraarſager; ogfaa: Traernes Sufen, 
naar be roſtes af Vinden. 2) aquila, en 
Ørn. Vard ára ymr og járná glymr, iscre- 
puere ſtridor remorum, es fremirns armorum, 
Matebaffen og Vaabenbtag førsgedes. 
- Yndi, s. jucuuditas, Behagelighed, Yndighed. 
Yndiflegr, jucundus, fenvis » yndig, behagelig. 
Yndiflega, jucunde, fvavirer, ynbigen, behager 
figen. i 
Yndiftegleiki, m delicie, jucssditar, Yndigs 
hed, Dehagelighed. 
Yogi, mjuventns, Ungbom; túni sif in con · 
piis, forældet). . 
Anden Dtel, 


"489: 


a) am 


tri 

-Yngi, m. juveris mas, en Ungkarl. 
pr. viri, en Mands Egennavn. 

Ýnga, f. virgo juvenis; en ung Digt: 2) 
sem. pr. mulieris, et Sruesttmmicé. es 
navn. . 

Yogi mede, se. juvenis, en Ungtati. 

Y ngis-mey , f. puella, virgo, en Ungms, Pige. 

Y ngisfólk , s. Juventus , unge golf. 

- Ýnglingar,, m. pl. progenies Juvenilis, ungt Xfs 
fom, Dnglinger. 2) pofferi Yngii Regis, 
Kong Yngves Cfterfommere. - 

Ýnglingr, mm. adoleføens, „en Yngling. 

* Yppi (at yppe), elevere, erigere, opløfte, ops 
rejfe; à upp. Öld hefr yppad falidi, pe- 

.opului criflos erexit, Krigerne ave rejft Hjelme 
Buffene í Vejret, — Dé er Bårfynir biódum 
ypptu, 4uesde filii Boris bemifpbæria colle- 
faveré , da Bores Banner hævede utet 
lerne í Vejret, 

Ypparlegr, isfgnin præftans, ypperlig, fortrin⸗ 
lig. 

Ypperlega, egregie, præclare, vpperligen⸗ fe 
trinligen. 

Yr, Fr, fr m arms, en Sues vid. ir. 

Yria, f. pluvia sennis, Gmaaregn, Dug; vid. 
út. ” 

Ýrðr, friere, ſtribet. 

Yr (urdi, et yris), erere, pløje. 

Ítingr, mm. vid, yria. - 

Yr (yrisdi v $idi, at yria), pire, vegne 

ubet. 2) muere, micare, glindſe, finne. 
| 7Qa4 


488 > Yik 
At ýrin í, føbmiftere, blande lidet af en 
Ting med en anden, Eggin í haífnum ýrir 
ll," rora amicas acies ekki, 2: obtuſa eft, 
Knivens Egg glindſer, er ganſte fev. 


Yrki (yrkti, hefi ýrkt v. orkty at yrkis), fae 


tere, dþerari, gjøre, fortettes á verk. At 


yrkia jörð, colere terram, byrfe Jorden. At 


yrkia qvædi, pasgere, componere carmew, 
digte, gjøre Vers. At yrkis ordi á, come 
pellare aligvem, tale til en. EF í er orkt 
jürd Darüns, Á qvis violer fundum predie- 
sum Baronis, berfom nogen beffadiger Fris 
ferrent. Grund. 

Yo, %. opus, Værk, Arbejde; vid. virki. 

Yrkisefni, m. mareria, sam realis, quem vere 
delis, Gone, Materie til at forarbejde mos 
est af. 


Yrkia, f. cultura terre; irem: goodeumgve epu, . 


Syorbené Dyrfnings ogfaa:. ethvert Arbejde. 
Yrkíng, f. idem. 
"ditand, f. Hybernis, Irland: vid. T'rland. . 
Yrmlingr v. yrflingr, e. vermiculus, en (le 
Orm; à ormur; vulgo eamus, í Alminde⸗ 
figjeb: en Hvalp, Unge; fe tófuyrflingr, 
camus vulpis, en Rævé Unge. 
. Yha, f. mulier immodica, et worbentfigt ,. (raft 
gruentimmer. 
Yfia (at yfia), prornere,. graſſari, bryde frem, 
graſſere. 
loa (at ýfkra), vid. ííkra. 
düp, v yfir, St. 
Yfü (at yflo), coagulare, (obe fammen 2: om 


Yxn. 


Melken, oftes; á ofir. Miólkin yfir, iu 
eoscrefeit, Melten lober ſammen. 

Yüing, f. coagulstio, Melkens Sammeunloben, 
Oftntng. .— 

Yflingr, m Jac comererum, á fero fe fecervns, 
fammentsben Melk, forn ffiffer fig fra Valta. 

Vu (st ta), erudere, fløde frem; ð åt. At 
ýta báti, naviculam e continexti trudere, få 
en Baad ud paa Vandet. 

Ytra (hid ytra), extrim/ecur,” udvortes. 2) 4d 
occidentem, fængere mob Veften 

Ytri, ytítr, exterior, exsremus, ydre, uber. 

Yxn, s. bas, tanrøs, en Tyr, en Otſe. 2) 
sawra, en gelb to. 3) taurus caſtratur, n 
Stud, gildet Tyr. Steingrímr keypti a yxa 


.' 6 wetra fyri 5 handrud verdaura, og gait 


vid 2 flódhrofs, og hálfa mörk füfon, 
, Steimgrimus semis: duos. boves. fexenmei, yh 
"quinque bandredis , et pro presie folvis Fur 
equas polie adfvetas, "es quaruór unciss ar 
gewi, Steingrim fjebte to fefðsarögmít 
Stude for Sem "Hundrede (etflags Geri) 
og betalte derfor tvende Stutterihopper, M 

” fire Marker Solv. - 

Yxna, vitulans, sarem appeten⸗, en 80, fm 
vif Gave Tyr, fom fpringer. Kýrin er yxn& 
vacca vitalatur, Son vil have Tyr. 

Yxne-megn, s robur bovillum, en Offe tyrlt. 

Yxn-mál, s. termians trium feptimauarum, (9 
elapfo vace marem iterum appetuat v. virt 
lamsur, eg TID af tre tiger, efter old Bon 
(sb ^ Slane atter fpringe. 


BO 


po 


o. 


Dé. fuera egelida, optstt Jord. Bæði á þá Dea Qt Dad), raser egre, talte, yde 


og pele, zam gejida quam egelida terra, gade 
wea ftoſſen og uptset Jord. ] 
Dé, sum, zuec, ba, ben gis 2) cm xli; 
waar, ba, 
På og þá, fubisde, af wer 
Pad v. þar, boc, illud, det, dette. Dad edr 
„þið, boc vel illud, dette elev hint, det elite 
2 det, L 
piden, inde, berita, Padan í Ri, abinde, 
, frem exinde, Derefter, fra bem Tid af. 
Þedan af, idem, adra, ibi v. eo verfus, der, 
bergen. 2) illine, derfra, i 
Þíga, f: gratin, beneplacdisum, Gunſt, Belbes 
bag, Tjenefte. T' þáguleyfi, imprariis, ugjers 
ne, Ímóð ens Villje. 


Bat, Dad á eg þér at þacka, viði eccrprum 
feros derfor Har jeg big at talte. 


„ Þackargöcð, f. graiarum gaie, Tatten, Sab 


figelfe. 


Dedindl, w på. vid pude Það tek eg tl 


D'gg (st þagga), or alicui obsurare, filenrium í 


imponere, ftoppe Munden paa en, paabpbt 
Tavshed. 
D:gméll, raciturxut, tavs. 
pegmelfkr, idem. 
. Degmalfke, f. zacirurmirar, Tavshed. 
þagna (et þagna), comricefcere, obmusefteres 
blive tavs, forftumme, folde op at tale. 
. Pognedr, comsicens, tavs, forſtummet. 
Psgnar-gilidi, s. flemism, Tavéebed. Hann 
lær eg Í pignerpilldi, de eo mil dicam; berr 
om vil féð iff tale, bet gaar jeg tavs forbi. 
Pak, m seum, segmen, Tag, Dale. 
iDokiun, secs, bedaktet, ſejult, taffet. 


þeckinda, gram mense accipio, derfor taffer 
leg, det mobtaget jeg med Takſigelſe. 
Deckir, f. på graria, grases, at, Takſigelfe. 
At taka med. þöskum, grata mente occiperi, 
modtage með Talfigelfe. 
Þaklátr, gras, beneficii memor, taknemmelig. 
Þacklæti, w. grarisude, grata mens, Taknem⸗ 
welighed. 


Þacknæmilegr, grariefury gratus, velbehagelig, 


kyſerkommen. 

Packnæmr, idem. 

Deckfamr, vid. þackláte. 

Þockfamlegt, ilem. 

peckfemlega, grata mente, talnenmeligen⸗ 

Dackfemi, f. mens grata, Taknemmeligbed. 

Pakrenna, f. diliquie, gursulus, Tagrende, 

Pebiteinn, w. segula, Tagſten. 

Påm, m. egelida vbfcuritas aeris, Luftens Duns 
kelhed í vtr. 

Démidr, ok/turur, mørt, dunkel, utlat. Démad 
lopt, aer fubnabilu, egelidui, tager, mast 
duft, með Tavejt. 

mor (at þámo), egelidari, te, pte. Nú 
þímar af, rg/falvitur nix, nu teer Oben op. 

Qaaa 


493 Pam ' 

amba (et þamba), amyftiráre, amyftidem 3i- 
dere, ut venter. sumeftat, drikke faameget, 
et man fvolmer op; à þömb. At þamba 
A eptir, andelofus infeqvi, forfølge med Hands 
puſt. 

Pembari, a. evo, en Fraadſer, Slughale. 

amb, simpergireri, Braabferi. 2) cur ſu⸗ 
woleſta⸗, befværlig eben. — Fatid ftendr á 
pambi, veffis cearcsar vensrem V. Arena mem- 
bra, Kladet trykker Maven annan tub: 
greffe Lemmerne. 


"þíns, =. føcns li: Tirreralis diclotomus ; ers, 


Sogres. 


Þíngut, idue, dchen.  Dénpat til, doe, - 


sødufgve, indti den Tid. 
pei, f På. vid. ps 0 
inim, expan/is, udfpændt. 
Þíuke (et þínka), vid. penki. 
pink, m. mens, copiorio, Tante, enfe. 
Þínkalsas, fecoras, megligens, tanteløs, (joo 
deslos. 


Pannis 9. þennag, ilu, derhen, a) 8, ſaa⸗ 


fødes; pro þannveg. 


(o pennino, iꝛa, pro pannwegisn, ſaaledes, paa 


den Maade. 

Der, ibi, der. Þar á ofen,. præseres, - 
uden, Jar at oni, idem. 

por 6 við v. þar á rök vid, wes fecus, fimi- 
liter, paa lignende Maade, omtrent figeban, 


Far, til, eo vfque, Bertil, inbtif den TD. par 


um bil, circiter, omtten | i 


„Þendr, idem. v 


Dar 


eri, s. fecus egeflisius, alge, Tore, uw , 
Gsgrað. 

Þerabrók, a. alge?um „egefliriarma songerits, 
en Tate: Duff, Tang» Vindel. 

perf (purfti, at þurfa), iwiigeres bejopi 


, Derfagínge, as. podes, sæus, Endetarm. 


perfegripr, m. res aniio, en nyttig Ting; 

Parfetol, m. smile, nyttige Redſtaber. 

pofeprifil, m. vid. þrif. 

pef, mm. mtilisas, Gon, Nytte. 

Þarfindi, =. pl ves miles, opus utile, Sode 
digheder, "nyttige Ting, gavnligt Arbeſde. 
At göra fín perfindi, inſervire sane, qu 
for fig ſelv, giste fine Süebvenbigbebrr. 

perfaes, inusilis, unyttig. H 

perfe, f. res iilis, fupervacanen, en umb 
fig, overflødig Ting, At Derfeufu, ems 
meteffirasem, uden Stebeenbigfeb. 

Derfosz (at parfnoz), carere, fatteð, beans. 
Eg kann vel at parfraz pefs, facile eo æt 
,prfum, bet fan jeg fet undvære. 


. Darffamlegr, stilis, commodus, nyttig, gamli, 


Porr, eme c . . 
permar, s. pi. iureffisa temwia, ihe, Tarut, 
, Oméáatarme. 

Þarmagángr, mw verminatio, Ormeſyge. 
Þarmahlaup, s. bersia, Brot. 

Þerna, ibi, ibidem, ber, paa bet Sted. 
Desi, f. manfo ibi, Ophold der. 


7 Dáttr, m. parí,. feciio , membrum libri, eni 
peri 


being, Affnit af en Beg. — 2) Ál fanir, 
en Tot Traad af et £05; þe: ripas fregn 


ES 


Pan 
fanir dóu, et dobbelt Tov: merapb. eg 


á eingann þátt í því, exrre me efi, mon mibi 


ære, jeg bar ingen Del deri. 

Deuf, s. acras fursious, $emmelig, forborgen 
Handling. 

pene (at paufa), palpare is tenebris, fen 
fefe fig for à Mørte, 

paul, s. indefelfus labor, utrættet Arbeldſom ⸗ 
$e. ) 

Decl, f.. firmo prolixus, en (ang; vidtløftig 

ale; vid. pula. At fpyria paul, impe 

denter obruere oligvem quefliouibus, rogitare, 

. overvælde med Spørgsmaal, ſporge uaflades 
figen. - 

Peuler-ftslt, sy. catbedra, Talerſtol, Kateder. 


Þenli, m. rigidus orator, en (tiv, vidtloftig 


ater. . 
Þaulmæli (at þanlmæla), "per fvadere v. or ali- 
eus. fopbismatibur obrurare, ootttale, bringe 
til Tavsheb með Spidsfindigheder 
Palreid, f. egviratio rædiofa, fine panfa, fjebs 
fommelig Riden i Træf, uden Hvile. 
Paulfera, f. rædiofa er imvifa fiffio, kſedſom ⸗ 
melig, fangvarig Sidden paa et Sted. 
Deulſæunn, ſedendo indefeffur, utrættelig í at 
fidde paa et Sted. 


Deungoll, m. fucu, cavle maximo ligeefteme, 


phycodendron , en Tangſtilt. 
Panin, f. ffrepirui, tumultus, Alarm, Buldren. 


Ner var ec peufnum þeirra, iæserfui illo- , 


ran Firepisni milisari, jeg var narvarende vað 


- 493 


obs 
bderes Vaabenbrag; (porta de eede Tyyggoii , 
figer Poeten om Tryggve's Det), 
Daufnaz (et paufnaz framm, sumulsuari, brybe 
frem, fiprte frém með Alarm. EM 
Þefia (at pefio), odorari, tugte; elias Ph c 
idem. At þefa upp, edorare, opfnufe, » — 
ove. D. 
Þefiadr vel, oderns, bene olens, vellugtende. 
Þeflaus, inedorus, uden Lugt, forn ifte (ugter. 


Peft, . odor, Lugt. 


Þegar, mox, e vefigio, ſtraks, icti, 
2) tw, ba, naar, Ben tid. 
Desi, m. acepror, en Modtager; vid. farþegi. 


"pest (pagdi; at Begia), sacere, flere, tie, 


være tavs. 
Þegiandi, secisas, Flens, tavt, „ ittenbe. 
Þegn, m. fabditus, en Underſaat. 2) beme 
liber, en fri Mand. At bæta kóngi þegn, 
mulciam'pro cede. fubdisi regi folvere, betale 
til Konger Beber for en Underſaats Drab. 
Þeir ſteſndu ſaman p:gni og præli, se» 
santum liberos bomines, fed et fervor evect- 
vere, be ſammenkaldte frie Golf og Tralle. 
Þegngilldi, s. homicidii malste regi fólvenda, 
Søder til Kongen for én Underſaats Drab: 
Þegvíkyllda, f. fiðdisorum officium, under⸗ 
faatlige Pigter, 2) gvicgvid fabdiemr debge 
imperemi, alt (vab Underſaatten fer fin 
Overherre. UH 
Þegníkapr, e. fder, virtur, fufbffeb, ror 
fub. 2) mmvifcemsia, liberalis, Gavmilde 
eð, . . 


v 


-494 (OP 
Þeigi, gvafi på-eigi, won, ifft. 


Þeim-megin v. peim«iginn, srans ab eo lettre, í 


paa: ben Side. 
Þeir, þer, Þang, illi, ile, ils, ve. 
» Dek (pakti, at þekis), regere, istegere, tætte, 
Belægge med Tag. 
Þekia, fiscum, Tag, Dakke. 
Pede (at peckis), mefære, tjenbt. 
Deckilegr, grams, acceprus, tottelig, Behagelig. 
Þecking, f. noritia, Kundſtab. 
Deckianlege , . cogwo/eibilis,. tjenbelig. i 
Þeskr, grarur, acceptus, behagelig, kiarkommen. 
Pe, m. imdoles, animns, Gind, Gemyt. Y peli. 
miðri, intime mente, í Gindets Inderſte. 2) 
laua interiør et mollior, ben finefte Ufo, fom 


"se natmeft Skindet. 3) findes, imum, fá í 


"| acnpicture, fabrice etc., Grund, bet Neder⸗ 
fte, Underſte í Brodering o. f. v. 

Dea (st pela), fundum preparare 9. denfare in 
ecupicrura , tilberede í Borvejen, tætte bet 
Taj, fom ſtal broderes. 


Þela-groppa, f. fþongioftas serre, muper ege - 
—.. lide, Jordens Svampagtighed, maar ben et 


mpligem optset; Norv. Tellegrop. 
Delehógg, s. feewris glacialis, en Hkſe, fom 
bruges til at hugge Is. : 
xiDelalsas jørd, serra egeiida, optøet ser, 
aipelamópk, f. Thelemarcbis v. Thyle, Seld 
matfen í Sorge; pr. terra v. la, glacie 
;frohfiricra, egentlig; en gjennemfroffen Jord 
2 ter Sov. 


Deli, m. rigor, fimulias, Kulde, 9009, oot. 


De 
9) skima, mens, Bind. 3) ler pari, 
efbmn; Trangbryftighed, 4) rerra cogita, 
froffen Sjotb. . 
pelis, f. vid. påll. 


„ Dembi (et þemba), ercsare, rundboſe, fit 


krum. 
Dembiz (at pembaz), istume/cert, fius #1 
hovne. 


Pembdr, imflasns, vpbtaſt. 2) arcmerat, uit. 


.Dembingr, .e. tympesirer, tor Vatterſet. 


pen (fondi, hefi panid, at penis), tað, 
pandere, ub(penbe, udſtrække. 

Þengill, m. vex, imperans, sn Konge, De 
Here. 0 e 

penki (at þenkia), copiare, mediseri, tek 
overveje. 

penkiaidi, =. vid. Þenking. - 2) adj. egið. 
busdus, tæntende. 

Þenking, f. cogirasio, Tanke, Tænfen. 


-Þenfla, f. senfio, Udtrakken, ud ſpenden. 


ped, f. ficcario, Torren. 

perfilegr, stilis, nyttig, gavnlig. 

Þerfill, m. mendicus, en Tigger, bete. 9) 
Servus, en Stat. 

Þermingr, 'm. idem. * 

Þermiz (et permez), vid. parfoez. 


Þerna, f: fterna, birundo marisa, Terne, tw, 


fiere (en Sup; vid. kría. a) female fa í 
en Tjeneftepige, Sterne. 


þe, f. vid. þurka. 


pers (perdi, perdi, at peo faa, it 


gere, torte · 


Per 
Becri-båalie, ow. demas fiecstorie, "eancellats , et 
Torrehus. 


Þerríng, f. feculo, isem-depblegmatio, Torren, 


Aftørren. 
peris, í. feels, em aer ferus, Xebe, 
tørt Vejr. 

Þerrivöndr, mm arbsfæale estifa, rebus arefa- 
eiendis aps. v. etiam. arse fate, Trægrene, 
Stager, hvorpaa noget torres. 

pel, bie, bec, denne. Þetta, Doc, bette. 

Þeískonar, ejas modi, id goes af der Slags. 

Pefs-kynss idem. 

Þefslegs, dem. 

Þeíslegr, selir, ſaadan, flig. 

Deísregna, ide, propereo, derfor. 

Lamp eir, citra, paa benne Side. 

Þeyló, f. galline corylorum, sero abdomine 
sigro, en Lærfe; vid; 16. 

per, m venus egelidus , Tøvejr, Vind uden 
Froſt. 2) mens, amimus, Sind. Deir vóra 
bünum hlyntir í þey nidri, iBi clam animo 
fovebons, be yndede fam i Hjertet. 

Deyfi (at peyfo), celerrime egvitare, gaíoppere, 
ride í Galop; à þys 

- Peyfingr, m talis egvitatio, Galopperen. 

Þeyfings-reið, f. idem. 

Þeyti (at þeyta), jacere, jactare, fafte, flænge. 
2) comitare, opbiðíe, fremffpnbe, 3) inýlare, 
spblæfe, At þeyta hefti, comcirare equum, give 
Heſten af Sporene. At þeyta ládra, riðins in- 
fire, blæfe paa en Pibe. At þeyta hvoptans, 
inflere buccas, fylde Munden með Vind 


„ Bid 495 

Peytifpialid, turbo peæflir, en Top til at lege 
med. 

Di? (st pif), im fervirutem redigere, bringe € 
Srefbom, 2) farigare, trotte, udmatte. 

Pisk, w. moleftin, Sbefontiigbeb. 

D'ake (et piske), moleflare, teytte, foraarfage 
Beſoerlighed. 

piskez (at Pinkez), effligi, afflictari, plages, 
leve et Befværligt Liv, i Modgang. 

Pidkadr, improbo labori enervatus , udmattet ved 
frængt Arbejde. 

piélf, s. Inbór, Arbejde, 

piélfa (at þiálfa), abore demere, tæmme ved 
Arbejde. 

Dián, f. ervitw, Traldom. 2) molftie, Be 
fværfigbeð. 

Dining, f. idem. NE 

Disppe (st piepps), cbmprimere, tonftipare, 
fammentryffe, tette. 

Dirk, #. qvaffurio, agitario, Stolen, Omtims 
ten. 
Þisrke (st pierke), æmwtere, ryſte. At plarki 
st einum, isimice tracare, mísfanble en. 
Diarma (et pisrms), id. 2) proframm pres 
mere, træde paa, trytte en, efter at bave 
nedkaſtet ham. 

Þisfi, m. vom, gigantis, vir terefar, e 3«te, 
tistfafb „ ferputent "Mand; à piór. 

Didr, m. logopas mas, en Aarfugl e annen) 
alias pyde. 

iðrandi, sm. som. pr. viri, rmmofern, "m 
Sande Egennaon, þet, þætfybende. 


. 496 "Pie 

Biel, spl lec congulorutm vecens, ferſt ſam ⸗ 
menlobet Self. í . 

Dielabél, m. Jocur im célla pennaria, abi bec 
lacticinis fepomumtur , fcommum riam, en 
Weeltehylde. 

ppielemifa, f. ferum lactis, Melkevalle. 

IDicl-kéralld, s. vaſculvm coagulati lactis, et at, 
Hvori spfat, fammentsben Self gjemmes. 

Þiena (st piens), fervire, tjene. 

Dienanlegr, vrilis, commodus, nyttig, tjenlige 

Þienufta, f. officium, miniflerium, Tjenefte. 

pienuftufkylldugr, pro meritis munis, obliga» 

sms, tienſtſkyldig, tienſtpligtis. 

Dienoftaviliugr, officiofus, tſenſtvillig, tjenftags 

des 

Bier, ve, 3, De (í Tiltafe fil en). 

iere (st Piera), plæraliser appellare, vofiffere, 
nævne í Flertallet, fige De til en. . 

Pierugleiki, mm. officioffsnr, Tjenftvilliged. 2) 

v Sofifferio, bet, at fige De til en. 

Diettan, f: condenfarios Tetten, Gortettelfe.. 

Þitt, f.  teagalum lactis , fammealsten, oſtet 
Seif. Pietti, m. idem. 

Dietia, f. foliditas, Tæthed, daſthed. 

Diettedr, denfarus, tattet. 

Dietti (et þietta), deafare, confolidare tætte, 
gjøre tat. 
flage, beſeylde en. 2) peers Getynge, bes 
Tæffe en. 

„ Piettinn, connemes, ftiv, , est, baart⸗ 
nakket. 
Biettlyade, vid. pesi 


.Dietta at einum, arguere, „ans ^ 


Pin 


pietleiki , m. vid. pieta, Jelidirar, Stil, 
«£56. 


Dietlyndi, a. amimar oif, Laerduats 


fenbeð. . 

Þiettr, desfus, folidus, tet, faft. 2) (ex ef 
"fecen) gravis, tung, fvæt. 3) obfimaras, 
tnexorebilis, Gaarbnaffet, (tiv, ubsjelig. 

Diettyrdi, æ. pl. verbu affer. gravia, vægtige, 
Haarde Orb. - . 

Þig, se, dig. 

Digg (pé v. þáði, hefi þád v. Þegið, at Þiggia), 
acceptare, accipere, modtage. Pad er ecki 
Þiggiandi, mom eff acceptaudum, bet fon iffe 
modtages. 

Dil, s. sabulasum, Panelvart í et fout. Þú, 
s. idem. 

Dilis, f. tabula, en tynd Brade, et Otyffe af 
et Panelvark. 

Ditis (at pilis), coaffare, coxeabulare , samt, 
belægge með Bræber. 

Þiliedr, cos(fatur, pandet. 

Þilfar, s. confirarum v. sabnlerem Savis, Ara, 
"Def i et Skib. 

Pilfar-fkip, s. pl. saver tetta, "empbroele y et 
„Defftib, Stib fom þar Det. 


Diliur, f. pl. feri, pergula, Giangbrabter, sie 


^ bord paa Skibe; alias gángpiliur. 


» Þilkifta, f. loculsméntum, et (ibet Stab, the, 


ſom hører til Panelvarket. 
Þín, sva, item sui, bin. 


Pins, f: féra, en Travle. 2) ferendus is 


Pin. 

"facie v. manibus, et Saar med Mo paa, € 
Anſigtet eller paa Hænderne; vid. Dem. — 
Pind, f. diapbragma, Mellemgulvet i kegemet. 
Dinderleus, fædefeffus, utrattelig. N 
Ding, ». forum, convestu, Ting, Sammen 

fomft. 2) res pretiofa, Koſtbarheder. Gód 
. Ping og. gömul eru ólaflandi, pulcbrorum 
eriam dusumnus pulcber eft, gøde og gamte 
Sager. ere tifaftelige. 3) utenþle familiare, 
Redſtaber til íusbrug. Deir ranfökuðu öl 
hans ping og klædi, omwer ilius veſter as- 
gve utenfilia perferusati funt, be randfagede 
alle Gang Husredſkaber og Klader. Ar hallde 
ede ftefna ping, agere v. comvocare conven- 
sum, holde Ting, Folkeforſamling, eller falde 
Folk dertil. . . 
Ping, = pl. parocbia, Sogn, Menighed. - 
Pinga-preftr, m. parotbur, Præft til et Gogn. 


” Þínga. (at þinga), agere, deliberare de re, handle. 


^ em, Sverveje en Gag. 

Dinga-nautar, porocliani, Ssanefolt. 

Divghod, s reffira forenfis, Bubſtitte. 

Þíngbók, f- tabula publica , Singios, prote 
fer. 

Píngdeildir, f: pl. lire forenfes, Spreteffer. 
pingtt, s. agendi conventus imtermifjio, For⸗ 
Bindríng, Hvorfor et Ting ej fan holdes. 
Þingfaror-bálkr, m. risulus de proceffu juris, 

den Del af Lovene, ſom Ganbler om Retter⸗ 
gangsmaaden. 

Pingfararksup, ». itineris forenfis merce, Be⸗ 
. Unden Deel, 


497 


Bin | 
tafítig: for en Stejfe til Tinget, effer Folte — 
forfamfingéftebet. i 
píngfidr,: m. pex v. Jesi for Ting 
fred. s 
Ding-grid, =. pl. idem, 
Dinghelgi, f. idem. q 


Dinghi v. ping, ft tribur, et Tingſogn, Tiuge 
fang; Germ, Gu : v. Gow, pagus, en By, 
Slatte. 

Þingheimr, m. univer føras comitiorum , comisink 
zus v. conventus. ordinum generalis „. ven fete 
Borfamling af Golf, foni møder paa et Siri 

Þínghlie, s»: jnflirinm, Tinghelligt, Stilſtand 
í Rettergang. 

Þíngi, m. cologtium v. confulraríe , Samtale, 
Raabſlagnins. 2) concubinarut, Boleri, Bofs 
"fab. Hann var í þírgum vid þá konu; 
eum illa muliere viveré confvevis, han fjavbe 
bet Fruentimmer til Frille. . 

Þínglavfn, f. coscienis dimiffio , frin, conventar, 
Tingets Slutning. 

„Æingmenn, m. pl. viri jadirisles, curiales; con. 
4 tribules, foripete , Self, [om hare til fam» 
2) olim: dama, Tuhen⸗ 


. me Tinglaug. 

. Sere, Klienter. 

Pingrikr, prapotent, vafti territorii inpereni, 
mægtig, fom beſtyrer et ftort Diſtrikt. 

Þings-afglöpun, f violari juris fori, crines 
barattarie, Tingfredens Kræntelfe. 

Dingfkepapéttr, m. sienlus juris de proceffu, 
ben Def of Loven, fom affanbfer Retters 
gangsmaaden. 

Rrr 


- 498 Þa 


(inp, ph pro jris freno, Bls 


tergangemaade. 
Pingfékn, f. parecio, im ih Singfoon, 
Singfaug- 


Þíngvini, =. seftimeninm . jólin , omnium 


fimmt Kabiworms , Singáyibne, 


Þíngvíti, n- muletæ neglecri juris v. fori, Be⸗ 


ber for Forſommelſe at møde paa. Tinge eder 
i Retten. 
pingséile, v. sempus v. locyr comitiorum, ea 
arf, Plade, hvorpaa Ting holdes. 
pini,» fanir expanditor reis, es Tov, til 
et udfpænde Garner med; aja pin. 2) 


eonvexisas unius lateris, im pius cæreris durior, 


- fuapee ſaxilit, et Saatbt, Dog bøjelige Stykte 


Granstræ. 2) pimus, et Grantra. 
Þinn, pin, þí þitt, sans, mo, rims din, bit. 
. pinuth, m expandiror + fem ubfpænder, 
pé. m. anfa falcis v. eurvarara anfa, Haand⸗ 
greb paa en Le, eller Bojningen pae Haand⸗ 
grebet. 2) mater, clanes, giae, Lend, fett, 
pióhnepper, m. pl. idem. 
piod, f. gest, satio, populus, Gott, Golfe(ag. 
Þiódum - barn, imqvilimus, en Sjnbfsbt. 
Pisdbiaut, f. vie regja, psbliea, Kongevej, 
Alfarevet. 


Þíðdgars, f. eer gallficus , 3ifereorj, en - 


piodbsgi, m. celebris sif, m Berømt Kunfs 
ner. . 
. piedi m. vid. piód,. f. Francois, deanten· 
lant. . 
picakónge, m. mosarcba, pr. rex univerfa gem- 


wir, eu Enevoldakenge, egentt, efe Bolle 

Konge. 

Þióðland „ m. terra; ab une textum wariome iu. 
babisæa, et Land, form beboes af et fe 
volkeſlag. 

Pisdleid, fei piódemt ^ - í. 

Diód-rád, #. ↄptimum confili am, ^" ypperligt 
Raad. 

Þiðdræmr, emnibus sous, wotra(t Befjentt, 
videbersme; 3 rómr. Það vard piódremt, 
im vulgus exiit, det bles afmindeligen befjendt. 

Þjódfkálld, m. infignis pocre, en ubmærfet Dir 

Ue c 

Diódverfkr, vid. pfits 

Þiólvegr, = vid. piódbrant. 

Þiófr, m. fur, e Two. 
m Erketyv. Smápiófr, =. furuscalue; em 
Gmaatov. 

Diófg£fnn, fwrax, tmvagtig- 

piófibeti, m fpelunce ferm, Fyvehufe. 

Þiófnadr, ms ferrum, Tyveri. ii 

Pibfikspr, m.idem ^. 

Þiófflegr, de furro fefpecrar, mittenkt fe Tp 
vert, En, der har tyvagtigt Udfeende. 


" Þiófs- mark, a. figmo, Tyotmerte, Brænie 


merle. 

Þiófs-nautr, m. celer. v. particepe vei furtive, 
Fyvófaler, Deltager &te ftjaalne Koſter. 
Þiófftolið fé, rés furiis, furte blais, ftjaalee 

-Softer. i 
pión, m. fervus, minifter, en Tjener, Syenbt. 
Dióna (ar pióne), Sorvire, Heue. 


Stérþiófr, mifer, |, 


P» 
pineyü, m. tid pior. 
Diónke (at piónke),- fibi. fubigeres underkaſte 
"fig, undertvinge. 
piónken; f. vid. þrælkan. 
Þiðnufta, f. mniflerium ,' fervitivm , Tjenefe. 
a) miniftray veftifpica, en Opvarterſte. 
, Þiðnuftumadr, m. minifter , en Tlener, Ops 
vartet. ' 
Pidnuftukone, f. minifira, en Tjeneftefvinde, 
Opvarterffe. 
„ Þiónuftu-fófk, #. opere , iemfeistt , Tyerrde. 
Þiðnuftu-görd, f. facra, cnhur divinus, Gudés 
tjeneſte. 
Þiór,. m. bor caftratur, peſt aligvor annorum ad. 
. ifurán, «n gildet Otſe, Su: 
piórünge, e. idem. 
pios, f. fesfirum «xoi, earnofum, «t €tytfe 
"job, uden Ben. 
n piofeir, f. pl membrum genitale qvorum , $e 
200 flenes Avlelem; aliar fjölnir. 
Dióftr, ^ m: anfterisas, Haardhed, Sarfffeb. 
Þiðltugr, ewferur, erux, haard, farff. 
Þiótandi, m (í fénadi), vene cava, Hulaaren. 
Þiórta, f. ppanentam etrvofun , «t Stytte 
ſenefuldt Kiod. 


Þiðir, m. vid. þerrivöndr. pad del á þiót - 


þorna, fem á þræli vöknar, ſervo enam 

ignir domefticus won eft ber; fub dio ficcnm- 

zur tjus veftes, en Trals vaade Klader ſtulle 

tsrres under aaben Himmel paa Trætvifte. 
Bibl, f. líma, feobine, en git. 


pir, f sila, ferus, f. py; en Slave, 


^ piu, 


ber 4ss 
Slavinde. Par kom famm þæll og pir. 
fervus ancillam duxit, der giftede Scolem. 
fig med Slavinden. 
pif, m. vid. pitmingr. - 
m. piftilins, eudicula capitata verfatiliz, 
en Kvaft eller Soft med Sfaft; bruget Her 
til at omrore Met, fia at den tofnes, og 
ligner Fløde eller Sem Hrilten Ret falder 
Flautir. 
pite (at pirla, dronmagere, drive, dreje, come 
ting. C i 


Dirmi (at pirms), parcere, fervere, fune 


” fpare, bevare, Hann pirmir eingvum eid- 
mm, eudla fervat. Jaramensa, fan holder im. 
gen Eb. 

Pirmingr, = mifellos, incidi lius, en utt, 
Tigger, Betler. 

Dirmir, m. idem. 

Piewlamiege elementer, ſtaanſomt, med Ola 
” fembeb. 

Þismfl, =. pl. seceffias percendi, Nodvendig⸗ 
feb at ffaone, ſpare. . 

Diftill, m. carduns, sribulus, Tidſel, Torn; 
Germ. Diftel. 7 

| Pås eriamfi, attamen, dog, alligevel. På mt 
ddem. H n 

Þóf, =. fallosice, Valten, Wiaffiing. a) fr 
ber vilis es affiduus, et ringe vedholdende Ars 
beſde. 

Þófarsleir „Am. argilla floeum —E et: 


rd. 
b Rera 


flags 9, fom bruges til Valkning, Balls 


4 


500 Bor 

pétai, í m. fallo, en Balfer. 

þóf, ». epbippii fPratup dorfuale, éoáctile, fira- 
gula, et Dette af ulbent Tøj, fom fanges 
- paa Heſten under Sadelen. . 

Dófna (st- pófno) ,- pijfari , tætte, blive tatr 
tere, 

Dófftadr, m. fullomica, en *Balferé ertfeb. 

Påfte, f. Ff. tranftrum, en Rorbenk. 

Þífti, m. conſeſſor in. srasfiro , € fom fidder 
paa famme Rorbænt. M 

p ke, f. nebula, caligo, Taage. 

Þoka (at E movere, bevæge, røre af ew 
bet. 

pol, - benevolentia , favor, Velvillighed, 
Ondeſt. Hann býdr af får góðann pocks, 
afpean eft favorabilis, þan fav, et takkeligt 
- Mbfeenbe. 

Docke-hór, f gratificatio, Godtgjarelfe, É tjent, 

Þockakðdr, acceprni ; item mundus, behagelig; 
ogſaa: venlig, renfarbig. ” . 

Þockaltgr, afpeeru grarus et mundus, behager 
"tig, tæftelig og renfig af Udſeende. 

Pockamadr , m. amicus , familieris, Ven, gue. 
fing, Befiendter. 

Dockefell, vulgo acceprus, yndet, afholdt af 
elle. 2) decoras, fmuf, (jen. | 

Påcknan, f. grerifcatio, beneplacirnm, Sbebag, 
Velbehag. At hafa pocknen á, deleetaris 
finte Behag í. 

þóknonlegr, gram, acceprus, Geljaggiio, fjærs 
kommen. 

pocas (et póknez), gratificari, placere,. behage. 


por 
r 
Dol, =. telereatia, Taal, Taalmodighed. 
Dolgódr, patiens, taolmobig , taalig. 2) 
defeffus, utrættelig. 
Dolgedi, 4. pariemin , Taalmodighed. 
Þoli (st þola), solerare, ferre, taale. 


polinn, imdefefjus , ' patiem. laboris, em lu 


taale, udholde Arbejde — 
Dolinnmódr, periems; taalmodig. 
Dolínnmódr, w. axis, en Atfel; vid is. 
Þolinmæði, f. pariemeis, Taalmodighed. 


Dollsus, impariens; item infirmas , utaalmolig; | 


. 99íaa: fvag, afmægtig. N 

Þolleyfa, f. imberiliras, Xfmagt, tíðueligýð 
til at udfolde noget. 

Þolir, m. polus, en Del, Stavre, Raft. 2) 
arboris fpecies , Pinus, Grantee, 

pollyndi, s». parientia, Taalmodighed, tub 
mobigt Sind. 

pelegr, vid. þolinn, 

Dor, s. audocia, awfur, Driſtighed. Him hef 
tvö“ þorin, ið omnem eventum parar a pri 
ar eft, han er beredt. paa alt, uforfast. 

poran, f. idem. 

Þorgata, f. via rita, en befaret, betraadi 6j. 

Þori (ar pors), «nde, ter, vover. 

Dorn, ». fpina , fenis ; isem [piculum, en Semi 

"egíaa: en Opibé, Brod. 2) fibula v. «ur 
verfatilisfibule, €pibien, Staaten í et 2pertt. 

3) mus, en Maal, Spids; vid frdfopon. 
4) litera. babens valorem. Th Angloram, d 
Bogftav í bet iélanb(fe, fm udtales ligtſen 
bet engelffe gj. 


por: 

- "Porna (at þorna), areftere, ſaceſtere, tørret, 
Nú Bor, ficat, nu .tgtteð. 
„Þorp, ar egpidum, pagus, bp, Vorp, hte. 
Þorpari, m, paganus, oppidamus, afirasevre:, em 

Sys Indvaaner. 2) mrqvam, mebulo, vet 
"""Starnémennefte. - 
orri, m. vis v. poudur, five: preftansifima pars 
rei, Hovedſtyrken, eller: ben ppperfte; - fors 
memfte Del af noget, — Allr þorri lidfns, 
maxima pars copiarum, Ben ftørfte Del af 
” Armeen, Fic erism verarur Þorri, menfis , 


uo. fol iranfeurris. fignum agvarii, frigidir | 


" firma frili:et pars byemis, faalebéð kaldes eg: 
faa ben Maaned, hvori Solen ojennemtober 
Bandmandens Stjernebillede, nemlig Januar, 
ber: er. den fofbefte Tid af Vinteren. 

Þorrinn, deficiens, item privarus, defraudorws, 
fom mangler, fattes, er berovet; vid. þverr. 


USanfkr her fgri Þorrinn, exercitum Sv d 


irum, victoria deficiens v. defperasa, ben Sven⸗ 
ffe befejrede, overvundne dew, fem itte 
fan fejre. 


Þorrskyrrar, f boleyonia, fife her, fem ” 


ofte indtræffer mibt.om Vinteren, E Maa ⸗ 
neden Thorre. 
p rsdagr; m. dies Thori fev Jouir, Tortdeo. 
porfk. em. gadus v. oſellus, oe cirraro, durfð 
. zripserigie, en Sorff. . 
Porſti, w. fri, Sort, Torſten. At flöckva 
porftenn, fitim reffingvere, ſlukte Torſten. 
Porſtlau, füicefu, fom torſter ideligen. 


Dot, s. préxipirastis, Fremfaſenhed. 2) eura, 
"et Bindpuft- 

pour, 7. p idem. 

þótt, pro þóst, qvatsvið, enMfjent, 


Jot 


s 


Þótta, f. jegum mavis, sranftrum > en Som í 


benf; vid: þófta. i 

Þóttalans, kumilir, fine ambisione , nedladende, 
fom er uden Stolthed. 

Þóttalegr, Juperciliefus, (teft, Roragtig. 

póttez (st þóttaz), igetri, fortornes, blive 
vred. 2) /uperbire, være ftolt, Bovmobig, 

Þótti, sm. arrogantia, ambitio, Stolthed, Hov⸗ 
mod; 2) cogisatio, Tante, Tauten. 

Þögn, f. flemivm, Tavshed í — i 

Þögull, tacirursur, tavé. 

peek. f. remuneratio , Giengitldelſe. 2) grmi- 
ando, gratin, Taf, Taknemmelighed. At 

” þackarlabln, ingratiis, uden Sat, 

Þökur, f. pl glebe virides, ad-tegendas domus, 
tynde Grastsrv, til Tag paa Huſe. 





. öl, f. pisus fylveftris, Norvegis-adbne: Tal 


træ,. Fyrr, Fyrretræ. 
Pimb, f. arcns, en Bue. pembo íkílér, fa 
[gitsarius, en Bueſt yito. 
pon. f. vid fon. 
Pånguit, ». fruens, Stilk af Tang, Sigtet; 
vid, þáungull. 
Dif, f. indigemin, opus, Trang, Mangel paa. 
. 2) seceffisas, Nodvendighed. 
þerfir, fabvenire, felpt, underftørte, 
Dm v. þörnun. þörfnun, f. vid þörf. 
Þrá, a. soarumasia, obflimotio, Otivhed, Egen⸗ 


At koma Í 


Pra 


io, Saarbnatfenfeð. ped görða þeir tr 


302 


ödrum í þrá, iavicem ingrasiis feæruus, det 


gjorðe de til Trods for hinanden. 


Þrá, f. defiderium, Bengfel, €&avn, 2) agri 


sudo animi, mæror, SungfinbigGeb, Welan⸗ 
koli. 
Þráheiðni, f. erebra reperies quies eds: 
5o Seen: 
P ábæninn, is precandé creber, leote: 
paafzugenbe í at bede. Is 
Þrádar-hnoda, f. glomus, et øgle Tracd. 
D ádr, m. flum, en Traad. 
„þræði, filasim, faa lige fom en racb. 
'Þrái (at þrá), defiderare, favne, forget. ; 
Pråi, sm. rascor, imas iten ar ur 
feb. 


, Þrékéikhi, f contumacia ormar Haard⸗ 


nattenhed, Stivfind; A kiálki. 
Þrákólkinn, contumax, egenſindig, haardnakket. 
, Pråkålfe, m. contumax, en Tværdriver. 
Þrálátr, ide. 
prílega, cenfamer, fepe, ofte; ideligen. 
prílegr, fregvens, affiduus, idelig. 
Prålåtege, vid. prålege. 
Prålyndi, a. obftinasio , gerrinaci , Etufindigs 
$e, Haardnakkenhed. i 
„ Þrályndiz {st prályndaz), 
Blive fiv, øgenfindig. ^ 
prilyndr, odftimax », fjvfiudig , faarbnattet, 
Þrálæti, m. vid. prålyndi. 
Dramma (at pamm), un vagari ambelus , 
-ttafte. H B ^ 


Prådbeint «pti. 


okfirmare asimum, í 


Pes 


FPråris (at Þrína), enscefcere, blive þarf. 

Þrándr, m. aper, en Bildbaffe — 2) rom. pr. 
vii, en Mande Egennavn. 

Þrár, vewcidus, $otff. 2) coatamax v. pem · 
"ag; fefiubig, egenfindis.- Sé hefr Ér mál 
fem Þríftr er, covflomia pradesti omaia faut 
pervia, wb Otandhaftighed Tan tan brise 
” alting igjennem; - 0. 

pres 2. lis, lisiginm , fb. grati 

pua Lat þrafa),. dirigere, trætta, „Tiveð. 

Drífinpis, fepe, ofte, ideligen. 

Þráfækinn, gverendi oxtumax, vebholdende t 
at ſoge efter noget. í 

Þráfekilega, fæpifime, meget ofte. 

Þrátt, sið. þrálega. - 

Pråtta (at þrátta), lirigere , uite, "fiet. 

Þráttan, F. comsemio, Trætte, Riv. 

Þráttunsrfamr, disigiefus, trættetjer. | 

Prauk, s. diutinus lobor, langvarigt Arbejde. 

Þrauka | (at p: ravka) ,, diurnare, vedblive, 
længe; vid. þroka. € 

Þraung. fr surba, compreffio, Gammenftímlen, 
Trangfd. . 2 angrflie Sube, Trangs 
$6. 

Þraungrými, 
verhed. 

Þranngva (er pranngve), premere, tryts; vid. 
þrengi. c 

Þraungvan, f. moleftia, ibefeerligbeb, Sie 
fommefigótb. 2) perfecusio, Borfelgelfe. 

Þreungvi, m. idem, 

preungt, vegur, „ara, trang, fnevers 


s. anguflia hei et Steds Os 


pa 


Praungt fat, vej fir frie, et ſnevert (obo 
bow. Hónum er Þreungt um hendur, diffi 


enltasibus premiur, han et i É range Omen. 


digheder. 

Praur, f. fót orde, inciræ, efbetlíar, farlige 
Arbejde; vid. þrot. At leggia þræatir fyri 
menn, improbam laborem imponere, paalægge 
m et farligt, befværligt, Arbejde ' 

Prautatauft, fale, ſetteligen. 

” prentamikill, moleffus; frem laboriofus, Gefvars 
' fíg, msjfsmmelig; ogſaa: arbejdfonr. 
Þrautgódr, zolerav⸗, taalmodig. 2) fdifinur 

min, en frofaft Gen. —— 


Prefa, fublirigare, five, textte lidet. Pref, 





. ubetydelig Tratte. 

' þreif (ar þreifa), | concreciare, irem sangere, 
berore, befefe. - 

Þreifan, fr taetas, guten, Verorelle 

Preifanlegr, palpaðilis, ſolelig. 

Þrefatds (sr prefallds),, vii, gtore tres 
bebbe(t. 

Prefølidlege, rriplieirer, paa tredobbelt Saade. 

Þrefalldtegr, þrefalldr, sriples, "trebebbett. 

þrek, m gravis lobor, moleflis, fvært, beſver⸗ 
figt Arbejde. 2) roleranria, robur ammi, 
Ginteffyrfe, Standhaftighed. 

Þrekadr, feffus, exbanffus labore, viribus, fuats 
fet, udmattet veð Arbejde. . 

Drekez (st prekez), labori faccunbere, arbejde 
over fine Kræfter. 

rekinn, fortis, fart, tapper. — 2) sorefør, 
msfeulofir, for, muſtalos. > 


Þeckr, me ffercur, ferdes, Okarn, Mrenligbed. 

Þreknóg,. jus faris, mer ent not. 

Drekleus, imewdar, imbecilit, fvag, uden 
Kræfter, . 

Preklegr,. vid þrekinn. . 

Þrekleyfi, a. imbecillisar, €aes, Sroftíoto 
heb. 

Prekraum, F. restario forrirndinis et roleromia, 
Stytles og Taalmodigheds Serve, — 7 

Þrekvaxían „ vid. Drekiun. 

Þrekvitki, m. res loboriofo er praclarøy e ie 
rommelig Heltedaad. 

Þrekr, m. vid. Þrek. — Namn rak út vid ítra 
Jórdan, med þrek ffóran, fkialldafreir hinn 
fkíri, fkógar mau» at nógu, some exnlis 
a celebre flumen Jordanem, magma virsære 
fipiens Bic vir, a fe fatis amoligus eff, Den 
fornuftige Rand ubffettebe fulbkommen af fig, 
md flor Heitedaad, Savner af en Breðlss, 
paa ben berømte Jordant Sbrebber; St. S. 
Skalt þó í þrek peffum ped t:leir mig 
vægi, gaudeo, bis molefiis me non ce[furum, 
Bet glæder mig, at jeg Hfe ſtal bufte under 

- for diſſe Befværligheder. ' 

Þrem, m. limen, Dortarſtel. Dýrið feniz 6 
hellar þreminn, animal (leo) in limine aule 
eomfedir, Dyret 2: Loven, fatte fig pas Pels 
ladſeta Dortarſtel. 

Prengd, f. angaffia, Snererhed, Tranghed. 


Þrengi (at þrengia), urgére, coergers, trænge, . 


tryffe, " At þrengis faman, comprimere, com. 


Bringere, faimpentrytfe, fammenrrenge: At 


pe MEET 


„504 pre 


þrengia et, „is angnftiar vedigere, trykte, 
fringe. í Kuibe. Skörinn þrengir et, cal. 
cou; urir, Otoen trukker. 
prengtt, ». M" vid. pengi. pregtii, s. pl. 
idem. 
Drennr, srinns, tredobbelt, trefofb. Med Þrennu 
móti, trifariam, paa tredobbelt Maade. 
Þrenning., f. trinirar, Treenighed. 
þrep, n.o abacme, abfeffur, en Afſats. 
Drefki (at þ:efk's), Frítarare, tarſte. 
Prefking, f. rrínara, tribulatio, Tarſten, Tarſk⸗ 
' — ming. 
Preſkia, f. fi tribuls, fnbelium , en Tarſterogn· 
Prefki: garmadr',. m. miror, en Tarſker. 
Þreíkinga: ftaðr, m. area pavita, Tarſkelo, et 


” efbrít Mum í.en Sorníabe, hvor man tære - 
y 


. fer. . 
Þrefkiðlidr, þröfknlldr, m 
ferum, byposbyrum, Dørterftel. 
Þrettán, eredecem, tretten. 
(Þrettándi, decimus cerrius, ben trettenbe. Pret · 
í tåndi dagr jóla, epipbania, rheopbania, eis 
3 Kongers Dag. 
Þrettánfinnum, sredecies, tretten Gange. 
Prẽvetra, srimus, triennis, tre Mar sammel. - 
Þreyi (at þreya). v. "preis, vid. þrái. 
Þreying, f. defiderium, Langſel, Savn. 
, Þreyngi (st þreyngia), vid. þrengi. 
Prey, f. finde, Træthed; vid. þraut. 
preti (at preyto) , farigare, trattB; gjøre træt, 
2) contendere, trættes, five. 
C Þreyttr, feffwis træt; t 2 


limen, liminare in- ^ 


"puo 


— triginen, "tredive. 

Pridtigi ár, rricennium, tredteg Mat. 
Priatigi ára, rricenmalis, tredive E gammel. 
píburer, =. pl. trigemini, tergemíni, Friis 
* finger. EH . 3 
pridiadsgr, m. die Marii ,. Tirsdag. 
p'idie, terrins, ben trebie. 

Pridiånge, m. riens, den tredje Del. 


Þrif; a. pl. bona forsane, felitiras, &ytte, Hed 


2) diligentia. demeftica, Paapaſſenhed, Rens 
figfeb í Syuthotdningen, 3) bonus. cerperis 
balitus , Legemets fumbe Udſeende og Beffafs 
fenhed, god Huld. 

Prit (þreif, hefi þrifd, at prífa), curare, co- 
lere, oppaſſe, holde rent, — 2) apprebeudere, 

' gribe, tage fat paa. ' 

Þrífa (at rifa), vid. þreifa. 
hann ergi lifad, láti menn þann hö..daim 
þrifad, plus fatis jam vixit ,- " contrecrens ilm 
viri manibus, v, mauus ei inferaur,- San ar 
levet alt for fænge, lad Folk nu gribe "Bam, 
stage fam Fat. ^ 


pill, m. sir diliges, et paapoffenbe Rem 


nefte. 

Þrifiun ,- diligens, rebur bene profpiciens, p 
paffenbe, renferbig. 

Þrifnn » virilis, flarera sages, mandig, ef 
manbigt Udſeende.  Héden reid á brott beidir 
berdels, rærri gerdi, þrifin lét höndam hrei 

- biálm pelir Södulkollu, Bine avidus prælii es 
Gicinin, equa Södulkolla vectus abiit, arbor is 
galeata (vir) vafti corporis, lomga meum nus 


Relift til befe ” 


"efti. Fra denne Gon, i Natheden af aate 
ben, vejfte den kamplyſtne, ridende paa Hop⸗ 
pen Sodulkolla, denne mandige Kriher brugte 

» fine fange Arme. : 

pria (at þrif), raprave, tive til ſig. 


Þrífandi., Paptans í item palpans, rivende, ta⸗ 


senbe;.dáfaa: bankende. * 
Dri&ege, bóne -corporii  corifliemsiðnis, fort « er 
ved goð Huld, vef ved Magt. 2) virilis , 
fo fortis, mambig, tapper. — Fökum vid fem 
prifiegatt, er þeir råds á oſa, "qoo. ferlifime 
ptopalſemus, fi-ser aggrediammr, (ab tfe 
»'"feare 06 pad bet tåpperfte, „böls be anfalde 
es. 
Prifaadr, em. diligentia, item mndisier , Maas 
paſſenhed; ogſaa: gienlighed. 
pim Greif, at Þrífaz), proficere, bene væ 
* dere; item. fats babere, * være vel vid Magt, 
í (yffelige Omftændigþeber ; ogfaa: have nof 
af noggt. Ramn qvadit vita dæmi, at ein- 
" grið du prie upp frá því þeir lögdu 
hendur á bifkup, Ramm /e exemplis ftire 
' dixit, : mullum. usquam ilorum, qvi .epijtopii 
manus imulerunr, bowa fortuma ufum fuiffe, 
. SRafn fagbei fan vidſte Effempler pan, at 
ingen af btm, ford velbfomt oweifalbt Bu 
Ropperne, Havde fiben været heldige í deres 
$ontégenber, Þéflir- ånger þrífar betr, Ai 
pulli álibiliores funr, diſſe Kylinger eller. Un⸗ 
ger ere raffere, friPere. 
prífeur, sripes ; trefoddet, fom bar tre re Bob: 
"btt 8t, Mot " . 


Under Dre, 


E 


Pri "505 
Þregia daga dini, arde en dba af tre 
Magt. 


Piig mánada tími, inde fim, en 


Tid af fre Maaneder. 
Priggia nátra, trinoerialir, tre Notter gamme. 
Dríg ftr, erigamur;: tre Gange. gift. 
rigide, : sríplur , "teebóbfeft. 
Þríhvýttr, rrimodis, tre Gange fnyttet. 
'Þríhöfdadr;,ericeps, fom far tre Jeveber. 
Þríhyrndr, sricornis , tem sriangulævis , fom 
"War tre Horn, effer: tre Hforner, Bíntler. 
níngr; wk niamgnlur, en Triangel. 
Pprikantadr, srigonus, trekantet. 
Þríklofinn, srifdar, treklovet. 
rímenníngr, m. terio gradu linee cellateralig 
. "alium sæwgene, Naſtſodſkendebarn. 
Drimill, s. euber, nube, Havelſe, Byfd. 
Prinættr, :rimocinlió, tre Natter gammel. 
Þriótíka; f commacia, Cgjvfind, Haardnat⸗ 
kenhed. 
Þrípartadr,' griparilus, aſdelt í tre Dele. 
Þriðtíkaz (st priótfkaz), animum olflinare, være 
egenſindig, haardnatket. 





Priotr, m. vir obftinax , et haardnakket Men⸗ 


neſte. 


B dr, tre, "tre. 


Þrír fórdúngar, m. el. dodrans, tre fjerte Dele, 
- ógfaa:" én Vægt af 30 Pund, 

Prifti (et priſta), cogere, urgere, trykke, tvinge. 
At prifta á, premere, srudere, trykte ſam⸗ 
men, ſtode paa. i 

Þúttieir, Com pAcens, térofüs, för, wmuftuot, 

$55 





ub 


seg Þri 


Þrítinn, án. 7 

pitt, ». (i fpilum), zermío, tret, et Tecer 
( $ertfolQ, 

Priſvar, ser, tre. Gange. 

„Þrítentr, zridens, (om far tre Tander. 

Pritugr, erícenarius, tredive Mar gammel, 


Þrióhundrad , renni, fricenteni ,. ve pd 


brede, 
Þriáhondradfí nmm, . frecantir y p" dasbede 
Gange. 
Þríþætr, frilis, (sm beſtaar af tre re Brake, 
príar o. pierde, sriennalis, tre Aar gammel, 
ró, fi enoum escifam, et ſmalt, ubýulet Kar. 
roer (at þrósz), erefeere, glifeere , voffe, tage 
- tife + 


pråm, f. tsgnéntum , Snnt, Tilvakſt. 


Dii, m. idem, 

rok, a. moleſta, tadi ofa mwmfo, et ubehago 
ligt, tjedlbmmeligt Ophold. 

Ptoki (et þroka), «gre fe comimre, faflea- 
sare, bolde fig me Nod og Sleppe, ernære 
fig me Vanſt elighed. 

Bór, m. tervur, en Hlort. 
iufidens; en Bropal. 

Þrofkedr, aduhus, marerus, voffen, moden. 


preflalege, vegerus, item virilis, "manbig, taſt, 


fet. 

Þrofkamadr, vir mare «air, en fiii 
Band (fig bedſte Alder. 

þrofkaz (et þrofkaz), matarefcere, vefít, mods 
með, forme til Modenhed. 

Droſki, me motar nan øger, riot AR 





2) fublica eavo- 


bru 


Þrokkr, m. idem! -Hann var þá lít á þrofki, 
sondum moturúit ,. lub vat bo eudnu ifte falde" 
voffen..: 


(prot, a. defeerur virium et safi, Afm· gtig⸗ 


hed, Raadvildhed⸗ 


Prota (at rota), eid, þrýt.. . 


Þrotbiarge, vire fuftematiosir indigas „ ans, 
meblibenbé, ſom mangler Livets Ophold. 
Þrotí, m. tumor, gr. defectus ciecalasiouis feug. 
vivit, Kunde, Hævelfe; egentlig: Stande⸗ 

ning i Blodets Omføb.- — 

Broúnn,. viribus caſſus, udmattet, afkraftet. 

Þrotna (at protno), deferre, tage af , fattes, 
mangle, — - 

Þrotnadr, m. vid. þrot. a) decrefeemia, 3p 
tagelfe, Gorminbffel(e, 

Þrógtlaus,. infrmm:i, fvag. 


' Þróttagr, fortis, ioleranc, tat, fart, taal⸗ 


modig. 

Pråur, s vigor, virer, Syrigbeð Kræfter, 
Stytke. 2) roleranria,r Taalmodigi eunt 
baftighed. 

þröm, f. labrum, marga, Bredde, Hans. 

Þröfkulldr, m» vid. þreíkiolldr, gvafi p.a 

- fkiölldr. mE 

poft. m. tørdur omwnuis, iliecer, Graatroſt, 
Siebtrot, Drefid.. — o. 

Prada, fe virge, digas, en Suo, Pige. 3) 
„som. pr. mlisgis » M Fruentimmets ee» 
navn. 

Prådur, f. ideo; ege. "brides. brúður. 

Þrúge, f. rabemas, va, en Vindruc. 2) ær 


47 


bu | 
enlar, en Binperfe. 3) fuppedaneum per ni- 
ves euntiem, Truer, etflagé Redſtab man far 
under Fedderne, maar man. gaar Í Sneen, 
for iffe at ſynke ned 4 den. i 
þrúga (at prüge), premere, vim imferre, be, 
handle voldſomt, tvinge. 

Prågen, f. vis, coxetia, Tvang, Voldſomhed. 

Drama, f. toniru, Torden. 2) poet. prelium, 
bos Digterne: et Qíag, Batallig, 3) am 
belirus, Stonnen, befværligt Xanbebrag. 4) 
„atcliviras montis ardua, ſtejl Skraaning af et 

- vVierg. 

promi (et þruma), anbelore ftenne » futfe. 
2) Tmtosare , tordne. Henn þegir og þrumir, 
tacisurmus anbelar, ban tier og ftenner. 

Prumktrill, m. ei rinnicws, flingende Kobber⸗ 
kiedel. 

Þramr, sacisurnur, tavs, ſtiltiende. a) imo» 
fimi, torbnenbe, ^ Kétill var þögull og fálárr, 
því var hann Þrumkétill kolladr, Kerillus ta 
simrmus et fabrriflis erat, ideoque Tbrumks- 


-sillar vocatas fuit, Ketill var tavs og noget · 


bedrovet, Derfor kaldte man ham Thrumketil. 

prünginn, mefius, bedtovet, ſorgfuld. 2) íb 
midus, opfoolmet, ophovnet. Pruͤnginn harmi, 
me fiui, bebrøvet, meget ſorgmodig. Drünginn 
-tnódi, indignarions tumidus, yderligen forbit ⸗ 
tret, opblæft af Vrede. . ^ 

"profke.(st prufks), firepere, gjøre Allatm, 
Buldre, 2) raptare, nm, tive, gtibe fat 
paa noget. 

prufk, ». firepisws, Alarm, Bulder. 


po 407 
prie, (f mulier Jeborifi, t arbeſdſomt Fruens 
timmet. 
Brótna (at þrútua), surgeftere, hovne, ops 
^ fvofime. 
Þrátinn, súrgidur, sumidus , opſvolmet, hov⸗ 
net. 
Prycki (at þryckin), premere, trytte. 
prym (þrumdi, er prymis), vid. prumi. ” 
Þrymr, m. gigar, en Ante 2) sonus, fonitos, 
nb, Bulter. T 
Þ $: (prout, at þríóta), deficere, mangle, fate 
tes, iffe ftræfte til. Þá pront vín, vimus 
illis defeiit, ba fattedes Bin. ' 
redi (at præds), acui fum immittere, traade 
"en Maal, bringe Traaden igjennem Naafes 
sitt. At præda veginn, viam fricte Jti. 
quafi filuim, følge Vejen paa bet nojagtigſte. 
Þræla (at þræla), férvire, traUe, forrette Tralle⸗ 
Atbelde. 
Prælshås, m. piſtricum, ergaſtulum, Slavehus, 
dangehus. 
Þrælborinn, ſervili loco mars, verna, fodt af 
Trelle, trælbaaren. 


- Þþrældóar, m. fervius, Srolbom, 


Prældéms-verk, a. opus ferzile, Trelle/ Atbeſde. 

Drælke (st þrælka), in fervirgem redigere, ad 
opera fervilia adigere, bringe i Wraftom, 
tvinge til at forrette TrøflesÅrbejde; vid, 
pióuks. - 

Þrælkan, f. fub jugum miffo; item defpotlse 
mus, Slaveri, Undertvingelſe : oglaa: De⸗ 


ſpoti. $1152 


— 2l an atl 








$08 ps coc 

rell, m. feront, ei Træf; Augl Trall. rell 
faftr á fótum, edferiprus glebe, verna, en 
Vorned, Stavnsbunden. Vile er at eiga 


þræl fyrir einka vin, qui tomm fe credis í 


Servo, m«le fibi confülit, bet ev ondt at have 


en Tral til (in enefte Ben. — Hertekinn þræll,. 


snancipium, en Slave, fangen iKrig. Saka- 
þræll, fervus pane, en Misdeder, (om bli⸗ 
ver ſtraffet med. Slaveri. 

Pprællundadr, prave indolis, af en ſlaviſt Tænfes 
maade. . 

Þræls-giölld, s. pl. mulca pro cede feroi, vobis 
olim 12 unie ergi, DPengeboder for e 
Treels Drab, fom forðum boð #6 beleb fig 
tif 24 Led Solv. 

Þrelslond, f. fervile et igmbile ingenium, fente 
Sind, ondſkabsfuldt Gemyt. 

Praſſa, f ramcor, Harſthed. 


Þræflulygt, f. oder rancidorum, þarft Lugt. - 


Prafingr, m. vesrus egelidus, -fedasus, fagte 
Vind uden Broft. “ t . 
Þræfur, f. pl. muta femuleses, indbyrdes tjenige 
fed, fiv, Trætte; vid. þras. Margt er i 
þrafum, saka litem generans, mange Ting 


foraarfage Tratte. a. 


pes f. lis, contemtio, io, Trætte. 

Þræti (at prato), aegare, nægte, benægte, 3) 
sontendere , trætte, 

Þrerinn, eonsensiofas, ivagtig ,- tette 2) 
megans veritatem , fom nagter Sandheden. . 

På, s, tv. - 


þúa (at þús), swifare, wit, fis ta Le. 


pee 


Þvag, s. lorum, sriso, -Uria. 

Drogas f terforium, ſtramextum, et Vaffellebe 
Vaſtetlud. 2) rerba, en (ammenfthulit verr 
dentlig Mængde. Proguna reiddi út í andyrid, 
surba ex domo in veflibulum ferebatur, fulls 
ftimmelen førtes ud 1 Forftuen. 

Dragos (at þvagna), perlavari, vafðtð v. 

Desgftemme, |f. vid. hlendftemma. 

Þvalr, madidur,- saab, fugtig. ^ 2) fubpingeiss 
Jmecticus, noget feb. 

vara, f. fþetba vudicula v. veru, en Ctift 
at røre i neget med, en Stofteffje. 

pearl, m.idem. 2) dolubra, en Opal, Jer 
afte, 3) rwrunda, fammenrullet Des i 
lange Klumper. ' 

Þvegill, m. rerforism, et Vaſtellud. 

Þveginn, lorus, abluus, vaffet, 

Þvengr,. m. corrigia calceomentorum, tør. 

Dyer, sramsverfus, tvær, fem gaar paa torri. 
2) conrümax ; tvær, ftiv, egenfindig. 

vere (at þvera), sramsverfare, gaa paa ttti. 
Um nóttina tók at þvera vindinn, mcs wr 
us sransver fari imp, em Natten begyndte 
Vinden at gaa paa tværs, Vete fra m em 
den Sot. 

Þverbáks-goki, m. bifacsium y, hippspera , 4b 
faf. 

Þverbreflafamr, wnríur, "nbefonttg, uſtadig. 2) 
periculgfus, farlig. . 


„ þverbreftr, m. ingens , Irreparabile dinem, 


fier, ubabglig Stade. , 





. Pee 
Þverbrot, s. rupræra, Vtyden over tværs. Alldref 
kom peim áfunt, enn alldrei urdu þverbror 
*.f telinu, im omnibus diffenticbaut, fed cóllo. 
quium nupqvam interrumpebant, bt funbe als 
* Brig blive enige,. men afbrobe bog aldrig se 
" ffe Gamtalen. 
Pverbrotinn, prærsprus, bendt over tværs,- af» 
brudt, feil.“ a) cowtumax, haardnatkket. 


Þverfet, =. per tramsverfus, Briden of Foden, 


Þverfótr, idem. 


- Þverfætis, per pedem tramsverfum, med reden 


af Føden. 
Þvergata, f. vid. krofsgðtur. 


N Þvergnýpi (at þvergnýpa), prørumpere, bryde 


med et over tværs, afbrpbe pludfelig. 2) fer 

vere wegare, negte alvorligen. — Oddr pret» 
- gufpii; at bifkop myndi laus látinn, Oddur 
, emnino pernegavit liberationem epifcopi, Odd 

nægtede alvorligen at frigive Biffoppen. 
Þvergirding, f. paris imergerinus, en Mel⸗ 

lemvag. 
Þvergnýptr, preruptat, feit; brint, aſbtubt. 
» (a) pernegatns, alvorligen nægtet. 


i Þrerkiýptr, idem. 





Þverhandasbréfdr, palmari, baandörð., 
Þvefhönd, f. palma, palm, en Haanbbred, 
Tværfaandsbred. 


Þverkirfi (at. pverkirfa), sransver fam domum pa- 


rieie v. sabulase fejungere, afdele et Hud, 


veð at opføre en Mellenwag eller Panelvatt í 


” Andvendig tvars over def; gvafi pverkirmd, 
à kurr v. Mri oc 


D Því 
Þverkirfdr, abrapsar, afbrudt, ftejf. 
Þverkunna (er þverkunna) , omniwe " ng, 

nægte ganfte. 
Þverlega, firicce, item obflinase, (tr. 
haardnakket. 


sag 


fttengt; fis 


„Þverlyndr , comtümax, pervicox, Saarbnattet, 


egenſindig, ſtioſindig. 
Þverlyndi, i. coviumocia, Stivſind, Haatd⸗ 
nakkenhkd. 
Prerwoaſh, f idem. 


Þverneltá (st þverneita), pernegare, nagte als | 


- beleð, alvotligen. 

Dverpallr, fw. fcamnum per domum Sransver fam, 
et. Loft tværs over Huſet. 

þverr (þverr, hefi porrid, at þverra), deficere, 
decreftere, mangle, aftage. . 

Pverra (at þverra), vid. þvert. 2) mimuere, 
exbawrire, formindſte, udtomme. 

Pverfigling, f. savigario vento laterali, Sejlen 
ſtraas for Vinden, med Sidevind. 

Þveríkallaz (at pverfkellaz), obfimare animum, 

. ift fig faarbnaffet, egenfinblg, trobfe. 

Pyerſſalladr, obffinapr, haardnatket. 

Þverflá, f. nbus, en Okaade, fort gaar tværs 
over, 

Pverfpirna, Fi ohjecrum caleis fedensis, fige 
man fart (parte imod med Helen, 

vers um, tramsverfe, omvendt, forfjere - 

Prefi v. þverftí) s. coro halesarum macerrima 
st croffifima ,- bet magte og fi Kjøb pts 
Hyoalſiſte. 


5 Þvert, sre, nate øver, 


* 


- $10 


Pe 

puertek (as þvertaka), permegaro., benægte gat» 

„rt. og aldeles, i ' 

þvrúd, f. vid þvermódfka, 

Pverúdirfamr, vid. þver, 

Þúfa, f. grumus, suber terre , en Rue. 

Þúfa -titlíngr, m. alauda campeftris, eu Art 
of Spurver, 

Dfónr, grumafur, fulð af Tuer. Défdr, idem. 

því, igitur, berfor, 2) qvore?, Hvorfor? 

Þvíat, guoniam, fi, forbt, efterſoch 

Pvilikr, Þvínmlíkr, salis,. fig, ſaadan. 

þvinga (at þvinga), afligere, cogere, tvinge, 
plage, giore Oubf. t 
Dóid, morbus Theodori ingravefiebat , Tordé 

, Sygdom tog ti. Ar þvírga néstårn-fins, 
defraudare genium, tvinge fin Matur. 

Þvíngan, f. cescrio, Tvang, Tvingen, 

Pukl, 2. conprecrario, Medhandlen, Paafølen. 

Pukla (ot pukla), palpare, comrectare, følg 
paa, have imellem Handerne. 

Pula, f. fermocimatio; irem oratio ,.. Bamtale, 
Enatfen; ogſaa: en Tale. 

Pular-ftåll; m. casbedra, tn Taleftol; vid. þaular. 
ftóll, 


Dulbellderedr n. sempdts firepens , stint i 


dende fubenbe Blaſt. 


Þulballdi LA pulbardi, m. monotonia þína 


” ensformig (furrenbe Gone. 

Dulfztinn, cumesabundus, (om fibder længe paa 
st Sted, nolende. . 

Þvlr, m. fermocinator; item orator, en Snakke⸗ 
broder; ogſaa: en Soler. 


Sóttinn tók at þvínge 


Pundr,…m. AFCMi ,-corBM , en But. 


pua 

pon. f. Fineif i im res mofliorer , an corani, o 
riå, pro: mauu apprebendenris, Indſuit i fiev 
Ting, fem i Kid, Gfinb, (aa ftort, at 
man fan ſtikkt Haanden igjennen. 

Puma (et puma), solem ineifionem facere, gion 
st faabant "Sjnbfnit. . 

Dumal-slin, f. subirus, feo mhia a cnbitn d 
pollicem , en Albue⸗Alen, ellet en Alen, fem 
maafeé fta Albuen til Tommelfingeren. 

pumel fíngr, m. pollex, Tommeifinger. 

pont, sp. doctylosbtca, vagina pollicis, To 
me paa en ante eller Handſte. 


Þumal-tá, f. Polls, Tommeltaa. 


Pumbaz (et pumbez), jndignasrer muteferrt, 
forftumme , blive tae& af Forbittrelſe. 

Þumballdi, m, vir inconcinnus, qui fibi deeft, 
En fom er but, f vg kjedſommelig iow 

; gange 

Þumbari, ms. idem. 

pumbi, m. idem. 

Þumlúnga (at þumlúnga), pollice rrasmefs 
metiri, maale í Tommevis. 

Þumlángsbrgidr, polisaris , wncislis , en ttm 
me bred. 

Duinlángr, m. fpatium pollicarej pollex, sæi, 
en Somme, 

Pund, f. lorice, frniff, Pandſer. 

Dunder benda, f. fagistaríns, em fbueffotte. 

2) vom. 

Odiwi, pr. lorictrw;, Ding. Navn, egentligt 

Het í Harniſt. 


[m 


. Púngadr, gravatus betynget, bedyrdet. piopd 


" 
. pun 
ent,  swulier grava, regnant , et frugt⸗ 
ſommeligt Gruentimtuet, 7 


- Dünge- mór, s. pl, gratias," diffenlas; Be⸗ 


, fvæligþeb, Vanffelighed, - Hann hafdi-ecki 


' þúngamót «f barni því, puer ile wow fuir ] 


illi gravit, det Barn falde $m itte til Ve 
"fest. 
Þúngbrýnn, srux , imas, Turfeente, fem Sar 
farffe Miner. 
Þíngbúinn, gravarns, betynget, bebyrdet. 
Pangbær, gravis, tung, fsewat bære. . 
Þúngfær, leurms, (tnbtægtlg, fangíom til at ber 
^ vøge fig, 2) gravis, tung, fear. 3) diffi 
élis, vanffelig, beſoerlig· Düngfar vegr, 
via difficilis, ardua, beſoatlig Vej. 
Pångheyrdr, furdaffer, tungharente… 
Pungheyria (at pångheyrez), ebfurdefcre, blive 
bd», tunghørende. 
Dángi; m. ome, pondus, (egt, Tyngde, 2) 
embryo, et Foſter. 
Dånglege, greviser, egre, tejværligen, meh 
Meje. 
Þúnglegr, gravis, corpulentat, tung, tf, fet. 
Þúnglífr, defer, fegnis, lab, doven, fenbregtig. 
. H&num er pünglíft, piger iem laboris, han 
«t doven (if at arbejde. 
Þúnglyndi, ». melancholia, Dungſindighed. 
páóngtyndr, melancbolicus, tungfindig / metans 
folk. 2) fmax ire. En foni dfe lettelig 
” efemmer Gomæmdlier; er vanftelig at førs 
fene. 
Þóngr; gue; penderofas í di vægtig. 


pvo 


' Héndm war Þúngt Í fkepi, taímo erar foli 
tirer, þan var bekymret. Hann hafdi pángt 
"yfirbragð, cula erat minar, fan ſaa eile 
- nb.  Håmum ér þúngt í hüfdi, capite do« 
le, han þat Hovedpine, Hann blés þúng- 


sit 


ann, graviter asbelavit, Gan ſtomnede, (ufo... 


fede dybe. 
Þóagíkilinn, ietellectn gravis v. difficilius, vane 
ffelíg at forſtaa. 
Bunngördr, sener, atzemuerms, tynd, fortyndet. 
Puonhærd?, eripi», tynbfaaret. 
Dunnílldí, s. vesrer fuperior Lnd $ifte 
Mave. 
Punnleite facie macilemtat, mager af Anſtgt. 
Punnvéngi, m. bocca Kindbafte, Kieve. 


Spunnvembi, s. ilia, vemter inferior, den ne⸗ 


derſte Del af Maven. 

Punnt, eter, gracilis, tynd, final. 2) dile 
sus, fortyndet; fprbet. 

Þvogi, s. óalbusig, fæfpende Udtale; i me 
fiie, Vaas, Slubder. 

Drorte-kéffi, m. mallens lotoria⸗, en Kiep, hoor⸗ 
med Tøjet bankes under Vaſkningen. 

Prvorte kippr, s idem. 

Þvorta-kiralid, s. trale, Inter, Vaſteballe. 

Þvortekona, f. deris, en Vaſtertone. 

prote-laun, s. pl. plymrum, Vafterisue 

Þvóttamadr, æ. foror, en Sae. 

Þvorta- pitls, f. lavecrum; et Bað, Babeſted. 

Pvottatidm, f. idem. 

protetzkr, m. ídeme 

prour, m lavarlo, hata, Vat, efto. 


i po, 


Þvottdagr, t. dies lapatjonis, dies Sutra, Lør 
„setbag, Á 
Þverá, fr inopla, deftctus,. Mangel. 2) lans, 
.. et Hul. 
Purd: (et Burda), evacuare, mipuere, formind⸗ 
ffe, ubtemme, — ^ D 
Purdr, m. via. „þurda. 
Durfomadr, mw. posper, isdigas, en fattig, tran 
gende Staffel, 
Þurfandi, idem, 
Purfalta, f. abftinensia ab emi cibe, Baften 
for al Mad. : 
Þurfi, m indigus, pauper; fattig, trængende, 
Durft, fi indigentia, Mangel, Trang, 2) ne- 
celfitas, Nodvendighed. Hver qvedr finnar 
. Þurftar, quisqve, qvo eges, appetit, enhver 
feger at ffaffe fig bet fan mangler ^ 
- Þutftar - mikill, parvo som contentus, En fom 
behøver meget, er ifte fornøjet med libet, 
Þurftugr, indigus, trængende. 
Purka (ot þurka), exficare, tørre, ubtstte, 
C02) abstergere, aftørre, afviſte. 
poles f. mamile, et: Haandklade. 2» ter for 
rium, en Vaſtetlud. 
Þuskadr, arefacrus, torret. 
Purkr, m. aricudo, ficu, Werbe. 2) roffio, 
Torten. 
Purr, ariduso ficus, ter. 
Nurrabad, s; paroptefis,. tørt Bað. 
„ Durrlendi, m. serra arida, en ter Serbbunb, 
”Purræti, m. pl. panis et glia cikaria obfonio in- 
digesria, fred eg auden haard Mad, fom 


413 


patti,» vid. þvæli.. 
í þvætti, veftes ejus in hxivinm imsinxeruni, 


Pee 


trænger til Sul. 2). xeropbegit, faabanus 
Madvarers €pitiiug. 

pus, m. Blite, bipes bellaa, et Dumdh ored, 
Ejedhoved. 2) gigas, en Jette, 

Þuílalegr, óliseus, bum, uden Sorfand; tue 
purfalegr. 

þa. fktgg, =. Frongylium, fuus 'fi formis, 
etflag fint Tang, 

Þúltar (et páfta), finar frofe, tive teltt, 

Dftrar {at þúftna) „. 


” Påfte, m. fep ifr Hálm-püttr, fap 


^6 calamis, Soft af Halmſtraa. 
Påfte, m. vid. pióttr. 
fof, Vind.  Hanf-büir, avra gelida mue 
malis, fyld Efteraarsblæſt. 
Þúftinn, aufterus, ſtreug, biſter. 
Défund, s. mile, et Tufinde. 
idem. . - 
Púfund-fætle, f. millepeda , julus lisoralis, (ang 
Dretvift, Skolorm. 
Þtfu-madr, vir precipitams, impotestis afecte, 
et heftigt, lidenſkabeligt Menueſte. 
Dufur, fi pl. impetemia onimi v. præcipitamtit, 
Hidñũghed, Heftighed. 


Düfandrod, 


prs (þvó v. Prodi, hefi pvegld, at þvo), ls 


vare, to, vaffe. 
Þvæli, ». hrivinn, fuð 3 fa. „affesar, 
» ret. ', 
Pvæli (et prelo, dihiere, ubvafte » uðta. 
Þeir lögdu för hant 


„be lagde hans Klæder (Gub, 


2) anra frigide, to 


Pvæ 


Þvæti (at þvætto),. vølmsando perlere, tvætte, 
vaffe nøjagtig, 2) apimari, ſluddre, vaafe. 

Dvatteri, m. locor, en affer, 2) augator, en 
Vaaſer, Sladderhank. 

Þværíngr, m.opine, mugé, Olubber, Sladder 
Vaas. 

Prættir, mæ. pl. veftes lavande, Klader, fom 
ſtulle vaffeð. 

Py. m. mancipium, ancilla proli; fms ele, 

, Slavinde, 

Dybbinn, obfistx, $aatbnaffet, égenfindig. 

Dybbiz (at pybbez vid), obftinase fe gerere, 
vife fig ſtiv, haardnakket. 

Pybbni, f. obftinacia, Haardnakkenhed, Stiv⸗ 

d. 

pjeocho, ex ancilla genitus ,.(gbt af ei Slave 

inde. 


pde, fi comit, favor, Sblibbeð, Behager 
lighed. 2) clemenria aeris, Veirligets Bilde 
beð. 


Þýddr, expofius , "erplunne, fortlaret, fors - 


tolfet. 

Þýdi, #. gens, nario, et Golf, Folteflag, Folke⸗ 

> færð; vid. illþýði. 

pfi (þýddi, st þýda), adaptore, mitigare, 
mildne, formifðne. 
gari; item fignificare, foxtolfe, fortlare; ege 
faa: betyde, -bemiætte. Hvad pydir pera? 
Qvid boc fignificat, hvad betyder bette. 3) 
ligvefacere, ſmelte. At þýða foióinn, nives 
ligvefacere, fmelte, opto Sneen. 

Yves Deel. 


2) exponere, imterpre- 


p $13 


Þýding, f. fenfur, Bemærtelfe, Betydning. 
2) interpreratio, Bortolfning. í ' 


D$dir, m. pl. viri, Mænd.  .Gunnhvatir géngs , 


… knátu, nordþýdir , á nám einum, bellaceri, 
e fepremsriome- per cadavera. tamum progredi 
poruerunt, $trigerne, fot fom fra Norden, 
kunde blot ryffe frem over en Dyuge af døde 
Segemer (x: paa en Valpiads). 

Þýdiz (at þýdaz), adberire, amplecti, finge 
fig op til en, Holde meget af. 

Þýdlyndi, #. comiras, Ginde Blidhed. 

Þýdlyndr, comit ,, bane, lib, behagelig í 
Omgang. 

Pydna (at þydna), mollefzere v. ligvefieri, (mele 
té, ts op, blive blað. Nå Dydnar, jas 
frigus remistit, nu teer det, Froſten tager af. 
Þýdvidri, s. aer mollis, egelidus, bumidus, Cos 
vit. 

Þýdr, vid. Efi 
ſmeltet, optset. . 

Pydverikr, Þýdíkr, Germanus, tyMf. 

Pydverikt mál, sw. lingva germanico, bet Tyd⸗ 
ffe &»tes. 


2) ligofactur, egelidur, 


"Pydfkaland, s. Germania, TyðfBland. 
. Þýdíki-koli, w. vid. karkoli. ” 


pf. gw. fertum, Tyvekoſter. 2) terra grus 
mofa, rwberofs,- et Stykke Jord, fuldt af 
Tuer og Bylfer. 


Þýfar, grumofus, mulsigrumus, fuld af Suet," 


Syorbbolfer. 
Djfes (et þýfga); furti infimulare, beftylde, 


fige for Tyveri TC 


à 


514 Þyk 


Þýfíka, f. furaciias, Tyvagtighed. 
Þyki (þótti, hefi þótt v. þóckt, et þyki), ar ar- 
1o bisrariy tyffeð, mene, C At pykien mikill, 
fibi placere v. arragare, være indbildſe, holde 
fig for en (tor Mand. Hönum þykir litid 
tilkoma, illi fordet, fan fyneð iffe (tort dere 
- em, an ringeagter bet. Hönum þótti. fyrir, 
indignam: eft, fan blev vred. Eg þykiz fiá, 


videor mibi videre, jeg fone&, troer at ſe. 


Mér þykir vænt um, fpem comcipio, jeg fys 
- me sobt om, glæder mig. Hönum þykir 
aonaðhvört betr eda verr, ægvo, vel iuiquo 


aimo fert, han fommer enten í godt eller 


ondt fune, ſynes enten vel eller ilde derom. 
At pykiez fæll, beatum fe ducere, holde fig 
for lykkelig. Mér pykir ecki undir, nibil 
euro, ſeg bryder mig iffe om bet. - 
Dyckbyll, ubi denfa v. contigue Sune domus, 
. freqvemter babiratus, ſtarkt beboet. 
Þycki (pyckti, at þyckis), commoveri v. irafti, 
vredes, fortørnet. Ar pyckis fyrir annann, 
commoveri injuria alteri facra, vredes over, 
en anden tilføjet, Sotnærmelfe.- 
Ppyckia, f. opinio, Thkte, Mening, Tanfer. 
2) odium, fímulsas, Sad, Fortørnelfe. 
Pyekiz (at pyckiez vid), indignari , fortotnes. 
Dyckheyrdr, gravirer audiens, ſurdaſter, tungs 
horende. 
pyekherdr, pilofus , tykhaaret. 
Dyckilldi, ER callus , haard, tt Hud. 
ru, mufeulus, en Mufskel. 
Þyckinn, ambisiofus, ærgjerrig. 


Þyckr, s. injuria, Gornermelfe. 


2) #0. 


Þyk 


Þyckiudráttr, m. fludium, favor, Gunft , que 
tiſt hed. 


-Dyckiulaus, feme indiguatione, uþen Fortrydelfe, 


Gorbittrelfe. 2) fecurus, tryg, fiffer. 
Dyckiuleyfi , #. fecurirar, Sikterhed, Tryghed. 
Pyckiumikill, ire temax, memor offenfe, fom 

længe er vred, (enge erindrer Gornærmelfer, 
Þyckiuþúngr, idem. 

Þyckleytr, bueculemur, En fom far tyffe fiv 

der, - J J 


„ Þyckna, craffefcere, blive tyf. Vedrid pycknar, 


ner nubilo, Luften bliver tyk. Nà pyckow 
” í hönum, jsdigsatur, nu blivet. han vred. 


„Þyckt, f. erafiries, Tykhed. 


Dyekvexinn, eraffus, corpulenrus, tyf, før. 

Þyckvidri, m. aer obfenrus,' tot Luft. 

Dyekr, fpiff, demfus, tet, fammenpitte; 
item awflerus, bifter, alvorlig. 2) erafu, 
tof, før. 3) obfeurur, mart. — Dycke is, 

” elus gelu, tyf 38. Dyck blöð, folia prati 
tyffe Blade. — Dyck får, veffes pexey tylit 
Slæðer. 

'a) valur, 
Saar. 3) indigmario, Fortornelſe, Forbit⸗ 
trelfe. Hann gårdi hånum pångenn prck, 
graviter illum irritavit, fan opirrede fam 

meget. Kéngr gaf ei. peffu-pyck, rex i 
mon irarus eff, Kongen blev iffe vred derover. 
Gunnar fék pyek af eins manns fpiétis 

. gck lagit í gógnum lerid, baſta meins viri 
Gunnar valaus accepit, trexsfixui fæst, 


ba 


Gunnar blev faaret 0: hans aar gjennembor 
ret af en Mands Spyd. 


Dy! (þuldi, et þylia), ſermonem facere; item 


muffare, folde en Tale; bofaa: mumle veð 


fig fev Hann þoldi i í gaupnir fér, im finum. 


^ muffiravit, han mumleðe ved fig fefo. 
Dynd, f. diapbragma, Mellemgulv:; à punnr. 
Þyndarlaus, re/pirationis non indigus, fom iffe 
Gar Mellemgulv (fige6 om En, fem fan løbe 
- — naflaðeligen, uden at trattes). 
Pyngd, Á graviras , Tyngde. 2) morbus, 
Sygdom. ^ D 


Þýngi (at þýngis), gravare, onerare, 6etynae, 7 


bebyrde.  Manninum þýngir, morbus ipgra- 
veftir, Sygdommen tager til. t. 
Þýngit (et þýngiaz), imgraveftere, blive fone 
tere, tungere. 
Þýngfl, ». pl. vid. þýngd. 
- Þýngfli, » pl. graviras, onus, Tyngde, Byrde, 
Tunghed. 2) gravamen , Betyngelſe. 
Dynni (et þynna), ektemuare, fortonbe, gjøre 
tynbt, 2) diluere, ubffplle, afſtylle. At 
þynna st einum lygd, mesdacium per am. 
bages objicere, forebringe en Løgn veð Omfonb, 
Nå þynnir í loftið, jam ænbes rarefcunt, nu 
optlare6 Luften, fortyndes Efperne. 
Dynniz (at pynnez), sewerefieri, råreferi, 
„blive tyndere, fortyndes, 
Pyuka, fi res tenera v. Musa, en fortyndet, 
nbffollet Ting. . i 
Dr m. fervor, Tral, Slave; vid. pir. 
Dyrnibufkr, a. rubus," dumus ; Sornebuffe 


by 515 
Dyrhilend, s. /pinicetum,. et t Tornitrat, Tior⸗ 
net. 
Þyrnir, m. fpina, femis, Forn, Tidſel. 2) 
bamus, en Krog, Sage; vid. porn. . 
Dyrpiz (at þyrpaz), congregari , ftimle fammen, 
floftes; à þorp. 
Þyrpíng, f, congregario , turba y Sammenſtim⸗ 
fen, Sammenlob. 
Pyrringr, m. ventus aridus, qualis mobis fæpe 
"  mefer, en tør Bind; à þurr. 
Þyrrinn, durus, aridut, tot, haard. 
Þyrríngflegr, afper, aufterus, haard, bifter, als 
vorlig. 
Þyrfklíngr, m. 0 ilius n minor, en Uden Torſt; 
à þoríkr. 
Pyrftir (at þyrfta), fire, torſte. 
Pyrftr, fitiens, tørftig; á porfti. 
Dys, mm. sumultus, ſtrepitus, Alarm, Giilber, 
Ppy: (pufti, héfi puft, "at. Þyfi) prornere , 
bryde, ſtyrte frem. 
Þýíkr, Trodo, Tydff, en &ybfter; vid. þýðikr. 
Pyt (þaut, hefi potid, at pióte). slulare, hyle, 
tube, — Ulfurinn þýtr, lupus alulat, Ulven 
byler. 2) fremere, ſtridere, buldre, fufe. 
Nå þýtr í fkóginum, Glva fremit, wu 
fufer, 2: Vinden, i Etoven. Þýtr i nöfum, 
excandefcis, fremir ira, Vreden opftammes. 
Þeir þara á fatur, raprim fe im pedes.erige- 
bane, be teifte fig í ftorfte Haft. Þeir þura 
Upp, idem. 2) excandefcebamt , præcipisam-- 
siam amimi prodcbans, be opflammeðeð af E 


Vrede. 
Ttta 


Tyr 


Þytr, sm alulacus, Hylen, Tuden; vid. úlfa- 
þytr. 2) fremisus vensi proruensis, Vindens 
Suſen. i 

Þefa, f. mifus inanis es moleftus, en ſterk, men 
forgjæves. Anftrængelfe. 

Pefd, f. idem. 

þef (st þæfa), denfare, enfiifire, valfe. 

pefni, f. contumacia, Heardnaktenbed/ Stiv⸗ 
findigbeð. 

Desi (at þægia), offa, molefle sractere, 


$16 


JE imerjectio dolensis ab, (61 ME Mat 
JE, fonper, im æternum, (ebje; Angi. sy. 
Fa (æsdi, et x5), pre dolore ejulare, hyle, 
ſtrige for Smerte. 


Æd, f. vena, en Mare, Ædablåd, s. fangvis 


venarum, Aareblod. 

JEda, fubans, [om far Parrelyſt 2: om Svin. 
Sýr ada til grife, fubans porca furiemti mari, 
en parrelyſten So, en So fom løber. 

Æða-blód-teka, f. pblebotomio, imcifio vene, 
Aareladen. 


Æds-flåter, m. pulfus arteriarum, Puls, Puls- 


flag. 

Æda - þroti, - varix y 
Aarerne. 

Ædi, m. furor, rabies, Sfi, Affindighed. 
að mor; item, epus, facia, Sadvane; ogſaa: 
Opforſel, Handlinger. Hann hagar fér vel 
til ords og ædis, dicsis et facis isculpata vite 


circe⸗ 


Havelſe í 


dt 


fornærme, gjøre en imod. — 2) objærgere, 
frettefætte… 3) grasificeri, være til Billje, 
vife en Tjenefte. : 

Degilegr, idem 4vod feqvens. 

Pægd, f. graiia, favor, Gunſt, Synbeft, Bel: 
vilje. 

Þægr, gratus, acceprus, taffelig, behagelig. 

Pærur, f. pl. vid íkammrif. 2) pulpa cermfa 
asimalis monat, et tyft Stytte in. ef et 
flagtet Dyr. 


Æ. 


eft, ban opfører fig godt baade í Ord eg 
Sandlingers propr. wwmus vire aaimwalis; vide 
ódr. i 

Ædi (æddi, at æds), førere, item proruere, 
rafe, ftyrte frem. 

Ædifagl v. zdar-fugl, m. vid. ædur. 

JEdikolle, f. eider v. amas curbbertiama femiaa, 
Gbberfugl a: Hunnen. 

Ædisgenginn, furens, delivans, tafende, aff 
big. 

Æði, pergvam, ferbeleð meget. 

JEdihardr, predurus, meget haard. 

JEdikalldr, perfrigidus, meget fold. 

Æðra, f. olienorio memir, perbema, Einbófor 
relſe, beftig Lidenffab. 2) formido, Straf, 
Forvirrelſe. Ædru ord; vox affictuofa, rj 
tige, lidenſtabelige Udtryk. Hönum varð alit 
um ædru, affecsibus abripiebatar , þan bie» 
Bentevet af fine ibenffaber. 


Fr 


Æðra (st æðraz), impotemtiam animi prodere, 
fake fig benrive af fine Lidenſt aber. 
vere, timere, frygte, forſetakkes. Þér ædriz 
at beriaz, prælism times, J frøgte for at 
ſlaas. 

Edri, - fuperior, hojere. Ædfr, Supremus, 
Sunmus, bsjeft, everſt. 


JEdàr, F. anas plumis mollifimis, eider, hes 


fugl. JEdardán, m. pluma. mollifime, Gb» 
derdun. 

Æfa, ab, inde, berfra. Hvedan æfs, undigve, 
allefteb8 fra, fra alle Sider. 

Æfi, f. evum, etas, Levetid, Alder, 
ves gefte, Bedrifter, Levnetsbeſtrivelſe. 

Æfi (æfdi, at æfa), exercere, Beier #08, 

Æfdr, verfatus, øvet. 

Æfilíngr; perpesuus, ad dies vite, i ben fele 
Levetid, faa (enge Livet varer. Kfilóngt og 
eylíflega, im evum es æternum, .i Tid og 
Evigþeð. 7 

Æfilegr, fregvens, copiofus > overflødig, talrig. 

- a) teþemens, voldford, heftig; vid afr. 

Æfilega, copiofe, overflobigen, i Mængde; irem 
vebememer, voldſomt. — Blód féll æfi'ega úr 

árinu, og fá hann på „opinn dauda finn, 
ex vulwere prorupit copiofe fangvis, et sum 
mortis prafeptinm fenfit, Blod ftrommebe í 
Mangde ub af Saaret, og ba marfebe fam 
fin Dad forhaanden; Þorl. B. S. 
JEfíng, f exerciatio, ſtudium, Hrelſe. 
JEGnlegr, perperums, ftebfevarinbe, evig, ^ 
„Æfnlega, perenniser, evigtn, ſtedſe. 


a) p. 


a) vir, — 


Ægt , 37 


* Æfinn, vid. ærinn. Æfid hafdi hann feit, 


fas pecunia babuit, han havde Penge (Over 
flodighed. 

EEfr, affectuofur, heftig, tikenftabeig. 2) ex- 
candeftens, opbiðfet, optenbt tif Vrede. 
Ægi (ægdi, hefi egt, at egis), admirarioni 
v. rerrori effe, inbjage Forundring eller Stref. 
Mér ægir, commoveor, item me terret, jeg 
falder í Sorunbring, eller: bet forffratter 
mig.  Fleft ægir vefzlum, wifello omnis 
magna funt, en Méling forundreð eller fors 
ſtrakkes over alting. Hönum ægir ecki allt, 


mon ommi miratur, fan forundre, fotffcæfs í í 


kes iffe over enhver Ting. 

Ægir (at aga), confluere, imundare, flyde fame 
men, overifylfe; vid. eg». Þar ægir alle 
faman, colluvies eft ibi omnium , beri ere alle 
Ting i i et Virvar, 


Ægir, m. mare, ægeum, Havet, Oen. 2) - 


. gigas. pr. serrificns, en Sette, egentl. fote 
ffraftelig. Sól gengr í æginn, føl occidir, 
Solen gaar ned, 

Fgi-fir, m. pelagus, Havet, Geen. 


Æyis-hiálmr, w. ægir, feum Palladis, Pallas's 


Hjelm, en-9&gite. — 
et Meffetegn. At bera ægishiálm yfir, ter- 
- vori effe, inbjage Skrak. At hafa ægishiálm 


2) character magicus, 


favgum, flammausibus effe oculis, have gloens " 


de, flammende Øjne. Hann er undir zgis- 
hiálmi, omnibus serrori eft, han indjager 
alle Efrat. 


JEgr, vid. $gr. . Æglundadr, idem. 


518 Æti 


" Elli (at æla), vomere, fro, faffe ep; Angl. 
to ail. 
Ælilegr, fanus, robuffus, de cujus paſta bene 
fperandum , fund, roff, fom fer ub tif at ville 
. trives godt. 

Ælur, f. pl. vomitas, Spyen, Optaften; Angl. 
ail. m Do. 
Xpi (æpti, hefi æpt, at æpa), clamare, accla- 
mare, raabe, ffrige; à óp. At æpa hérop, 
ad arma conclamare, give Signal til Slag, 
(fom ffjete veð Skrig). Hér æpir eitt frið 
til annars, gramen unum alserum acclamat 


ow rarum efi, ber ev lidet Gras, bet ene 


Straa maa ffrige til bet andet, Æpir Maria 
Þá einn er eptiríkilinn, acelamar Maria meg. 
lectores bumanitatis, Matta 2: Sefu Mo⸗ 
der greder, naar man forbigaar en enefte i 
. Belgjerningerð Uddelelſe. 
Ær, f.pl oves, agnæ, Faar x Hunnerne; 
vid. á. . 
Ær, furens, amens, furibundus, affinbig, tafenbe. 
Pad er ærs manns ódr v. edi, mos eft fu- 
. remis, bet er en Mafendeð Adfærd. 
Ærdr, remis inftrucius, fotfynet, ubruftet med 
Aarer; à ár v. fyxærdr, 2) amens facsus, 
"Bragt í Raſeri. . 
Fra, f. fama, Lowor, Øre, Hæder. 
Ærgilldi, m. prerium unius ovis, et Faars Værdi. 
" EE (ærdi, hefi erdt, at æra), im furorem 
agere, dementare; bringe i Raferi, gjøre gal, 
afíindig. At æraz, furere, blive rafende, 
afſindig. 


Bredde; 


Eh 


. Æringi, m. mbrus, En fom far mange Íyfíse 


„Snðfald ; item alios fafcinans, En fom for 
trylier andre. 


rinn, fufficiene, fes, mof, tilftrattdli, 


Ærlegr, bomeflus, integræ fame, ærlig, t& 
ſtaffen; (dicirur. de æflimatione fimplici, fan 
om bem, fom tffe fave miftet bea borgerlige 

Agtelſe)· 


„Ærr, annuus, aarlig. '2 fecundus, ien ql 


-fcatus, frugtbar. På var illa ært, omm 
zum erat gravis, ben Tid var et ufragtbarf 
Aar. 

Ær, 4. pl. furor, infanid, Referi, "fn ' 
dighed 

Ærlla-belgr, m» vir clamofus, et wg 
Menneffe, fom gjør megen Støj og Alarm. 

Ærfla-gledi, f. chorea fancsi Viti, overdrerea 
Glade og Lyftighed. 

Ærulaus,. legaliser infamir, ærelss, amt fn 
Wren. | 

Ærun-nefia, f. vid. klumba-nefia, 

Ærutitlar, m. pl. characteres perfomales, tinis 
item encomia , Erestitler: ogſaa: Bat 
melſe. 

Æruverdugr, venerabilis, vemerandas, ett 
dig. t 
Æs, f imcifio, Indſnit. 2) margo, $a 
item fimbria, en Bremme. Bls 
7 á fkóm, margimer calcei, Kanter paa Ef. 
Æfs, f. Dea erbuicorum ofiatica, en $oaf 
aſiatiſt Gudinde. 2) mom. pr. malieram, L] 

Fruentimmers Cgennavn. 


Æfi 


Afi (ætti, hefi. æft, at æfa), excitare, incem- 
dere, opægge, opbibfe. 

JEfimálga, garrulus, fladbervorren, fob. 

Ælíngr, m. incitarus, incitamentum, 9€oen, 
Ophidſen. 

FEfíngs.vedr, s. incitata procella, heftig Storm. 

Ælka, f. qvafiærfke, juventus, Ungdoms; à år. 

Ælkubragd, sw; geffus juvenilis, Mngbomé Ops 
ferfef. EE 

" Ælki (æfkti, hefi efkt, at efkis),- pofeere, 

poftulare, (otbte, begjære, eftt; às Angl. 
to afk. - 

ZEt ^f. vid. áta. 

Æti, #. pl. edulia, Spiſevare, fpifelige Ting. 

Æti-kóngr, s. vid. kubhi. 

Ætilégr, eduls, (pifelig, fom fan ſpiles. 

JEdmófar, wi. pl. lichenes , fevfetige Motarter. 

Ærinn; edex, cbenbe, fortarende. 2) pol 
phagus, fom fpifer meget, 

Æ:iveppr, w fungus edulis, planus, ngaticus, 
Daddehat, Skampion. 

Ætla (at ætla), exſtimare, putare, mene, holde 


for. 2) deftimare, in propofitis babere, føres! 


fette fig, balutte. Eg ætla þetta bygg til 
meltu, bordeum boece in byrem præparaadum 
d ftino, . jeg far beftemt Bette Byg til'at lave 
Salt af. ec 
, Ætla, f. opinio, Mening, Tanke. 
^ wifío » Forutfæn. 
JEdausr-madr, m. fegax, en við Mand, fom 
fan fe noget forud. . . 
Ætt, f. genus, frp, 98t, Slægt. Vil er 


a) pr- 


Æt 519 


í ætt allra giarnüft, mali corvi malum ovum, 
seglectis urenda filix iunaftitur agris, Æblet 
falder iffe langt fra Grammen, onde Sorel; 
bre efterlade gjerne ondt Aftom. n 


Ættadr, orsus, oriumdur, (om far (in Hertomſt 


af, kommen af. 


JÆttar-bét, f. recreario labemis familie , en fal⸗ 


den Families Oprejsning. 

IRgareblómi, m. familie v. generis fui dicus, 
fin Slagts Prydelfes 

Ættar- bragd, w. geftus v. vulru: patrosyiniéus , 
mores gentice , Familie» Træf, det at En í 
Vbfeenbe effer Skitke ligner andre bi ben 
famme Famiåe.…” 

Ættar-lankr, m. vid. ættarblómi, 


Ættar -merki,“ m. fignum genrilirium, en Rts 


. Gerfjende. 

Ættar-mót, m..vid. ættarbragd. 

Ættir -íkömm, f. dedecus familia; Familleus 
Vanare. 

Æuar-ftofn, m. fundator firir, Etamfaðer. 

Ættar-tala, f. geneabgia, Slagtregiſter. 

Ærtbadmr, m. vid. ættbogi. 





JE:tbálke, m. profapia, prepago, Stamme, Afs - 


fom, Slægt, 
JEcbogi, m idem v. circulus genealogicur, Gas 
mille, lægt. 
Ættbugr, m. obliquitat live confangvincitætis, 
Gzgtffab í Sidelinier. 
Æterni, 9. vid. ætt. 
Æufélk, m. confangvinei, neceffarii, Paaroreude, 
Glægtninge. 


Ær 
Ættfylgia, f. vid. ættarmerki. 
Ættfæri (at ættfærs), pasrem promumciare, (ægge 
ud fom Barnefaðer; (de feminis dicitur, libe- 
“ ros extra conjugium.emixis, figes om rut 
timmer, fom febe Börn udenfor Egteſtab). 
Æxttfærfla, f. declarasio, qvis pater fir,” Udlag⸗ 
- gelfe for Barnefader. 2) adoptio, Udfaarelfe 
i Barns Sted. ^ s e 
Ættgengr; bæres morum et affectuum patris, 0h 
fom figner fin Saber i Opførfel og Sarafter. 
Kolbein ver ætigengr et eingri ítillínga, ime 
potentia affeciuum. Kolbeinn: patrem referebat, 
Kolbeinlignede fin Baðer.i Uregjerfigbed. 
Ætrgöfugr, mobilis nasu,. fornem af Byrd. 
Ætúngi, m. toga, lægtning. * 
Ættleggr, í. linea confangvineiraris, en Slagt⸗ 
ſtabs Linie. 

Ettleidi (at ættleide), adoptare, udfaare í Barns 
Geb. ^ 2) Mium illegisimym bæredem nun 
eupare, abaftardare, indfætte en Slegfredføn 
til fin Arving. 

Ættleidíngr, s. bæres seftatus, adopsivus ,* en 
mbfaaret, teſtamentariſt Arving. ' . 

Ættleiding, f. edoprio, Udkaarelſe í Barné 
ete, 

Ættleifd, f, patrimonium , Fædrenes Arv. 

Ættleri, m. degener, "en Banflægtet. 


$20 7 


Æxl 


Ættlidr, ms. gradus comfawguimitis , Gud, 
$6 i Slægtfeat, 

Ækttmenn, aw. pl: cogaati, Glægtninge. 

Ættqvífl, f. ramus generis, Gren af en 8o 
mifi, - 

Ættrækinn, pius im propimquer, (om elffer fine 
Slagtninge. 

JEufprengi, m. profapia, propage, Aftom. 

etſtafr, m. ramus profapie , Gren of m 

Slægt. 

Æitftudull, s. idem. 
Families Stotte. 

JEufpeki, f. ſcien ia gemealogica, gentalogiffe 
$unbffaber. 

Æuvíli, f. idem. 


2) culmen familie, en 


. Fw, edulis, veffut, ſpiſelig. 


Ævintýr, s. eventus, en Begivenhed, Estatyr, 
JExl, w. suber, Sjævelfe, Knude.  Æxliy á 
idem. - , 


Ærlaz (st exlaz) „„extuberare, bliwe til fel 


Knude. 

Æxler (at æxlaz), mulrificari, prdgemerari, cu 
leg, frembringes. 2) ceufa remo ef 
være fjærn Aarſag til noget. — Dsd eid 
fo til, per remoras caufas tandem evenis, det 
tildrog fig ſaaledes veð. et Sammenſtod af 
Omftændigheder. 


ao roe ' 





»Google 


noises Google
Internet Archive Audio

Featured

Top

Images

Featured

Top

Software

Featured

Top

Books

Featured

Top

Video

Featured

Top

Mobile Apps

Browser Extensions

Archive-It Subscription

Save Page Now

Full text of "Lexicon islandico-latino-danicum Biörnonis Haldorsonii. Biørn Haldorsens Islandske lexikon"

See other formats
