AUGUST 1999
1*1
PÅ OMSLAGET
Forsiden: Evangeliets lys stråler ud af øjnene på William Béalo
fra Ny Caledonien. Bagsiden: Sidste dages hellige fra Ny
Caledonien repræsenterer flere forskellige kulturer, men de
står sammen om at opbygge Guds rige. Se »Lysets øer«, side
32. (Foto: R. Val Johnson).
LILLE UAHONAS FORSIDE
Illustreret af Robert T. Barrett.
ARTIKLER
2 BUDSKAB FRA DET FØRSTE PRÆSIDENTSKAB: TABTE HORISONTER
PRÆSIDENT JAMES E. FAUST
1 4 DEN LEVENDE PROFETS ORD
1 6 DEN HØJERE LOV LARRY E. DAHL
25 BESØGSLÆRERINDEBUDSKABET: MED ET TAKNEMLIGT HJERTE
32 LYSETS ØER R. VAL JOHNSON
44 FAMILIEAFTENER BEHØVER IKKE AT VÆRE FULDKOMNE PAUL J. RANDS
ISÆR FOR UNGE
7 MORMONOTE: TAG DET PERSONLIGT
8 STÅ SOM VIDNE SHANNON D. JENSEN
1 0 KAKTUSOPRYDNING SHANNA GHAZNAVI
26 SIDSTE DAGES HELLIGE RØSTER: KALDET TIL AT TJENE
48 GÅ DEN EKSTRA MIL LISA M. G. CROCKETT
LILLE LIAHONA
FRA VEN TIL VEN: ÆLDSTE CLAUDIO R. M. COSTA
JEG PRØVER AT VÆRE SOM JESUS: MISSIONÆR FOR MIN FAMILIE
ELAINE CRISTINA PADILHA SLUZARSKI
FIKTION: INTERVIEW LISA H. FERNELIUS
8 TEMPELFORBEREDELSESSPIL
MARLENE THOMAS
1 0 SMÅ VENNER: »VÆLG SELV!«
CARMEN DE HERNANDEZ
1 2 FÆLLESTID: JEG KAN HOLDE MINE PAGTER
SYDNEY S. REYNOLDS
HVEM SKAL DØBE MICHAEL?
SE SIDE 10
KOMMENTARER FRA LÆSERNE
August 1999. 148. årgang. Nummer 8
LIAHONA 99988 110
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges officielle
tidsskrift på dansk.
Det Første Præsidentskab: Gordon B. Hinckley,
Thomas S. Monson, James E. Faust
De Tolvs Kvorum: Boyd K. Packer, L. Tom Perry,
David B. Haight, Neal A. Maxwell, Russell M. Nelson,
Dallin H. Oaks, M. Russell Ballard, Joseph B. Wirthlin,
Richard G. Scott, Robert D. Hales, Jeffrey R. Holland,
Henry B. Eyring
Redaktør: Marlin K. Jensen
Vejledere: Jay E. Jensen, John M. Madsen
Curriculum Department:
Adm. direktør: Ronald L. Knighton
Redaktionel leder: Richard M. Romney
Grafisk leder: Allan R. Loyborg
Redaktion:
Chefredaktør Marvin K. Gardner
Redaktør: R. Val Johnson
Assisterende redaktør: Roger Terry
Redaktionsmedarbejder: Jenifer Greenwood
Planlægning: Beth Dayley
Tidsskriftasssistenf: Konnie Shakespear
Redaktionsassistent: Lanna J. Carter
Design:
Grafisk leder, tidsskrifter: M. M. Kawasaki
Art Director: Scott Van Kampen
Seniordesigner: Sharri Cook
Designer: Tadd R. Peterson
Produktionsleder: Jane Ann Peters
Produktion: Reginald J. Christensen, Denise Kirby,
Jason L. Mumford, Deena L. Sorensen
Digital Prepress: Jeff Martin
Abonnementsafdeling:
Leder: Kay W. Briggs
Distributionschef: Kris Christensen
Manager: Joyce Hansen
Liahona:
Redaktør: Svend Aage Andersen
Redaktionens adresse: Translation Division, Borups Allé
1 28, 1 . th, DK-2000 Frederiksberg, Tlf. 38 11 1 8 50;
fax 38 11 18 51
Kirkenyt: Eva Pallesen
Tegning af abonnement eller adresseændring kan fore-
tages enten ved henvendelse til din tidsskriftsrepræsen-
tant eller direkte til Nordisk Servicekontor, Utlandagatan
24, S-412 80 Goteborg. Tlf 0046- 31 77 88 976. Fax
0046-31 16 55 29. Abonnementsprisen på DKK 85 pr.
år (inkl. moms og porto) betales direkte i menigheden
under »Andet«. Skriv: »Liahona«.
Indsend manuskripter og spørgsmål til International
Magazine, 50 East North Temple, Salt Lake City, UT
84150-3223, USA, eller med e-mail til CUR-Liahona-
IMag@ldschurch.org.
Kirkens internationale tidsskrift udgives på albansk,
bulgarsk, cebuano, dansk, engelsk, estisk, fijisk, finsk,
fransk, haitisk, hollandsk, indonesisk, islandsk, italiensk,
japansk, karibati, kinesisk, koreansk, lettisk, litauisk,
norsk, polsk, portugisisk, rumænsk, russisk, samoansk,
spansk, svensk, tagalog, tahitiansk, thai, tjekkisk,
tongansk, tysk, ukrainsk, ungarsk og vietnamesisk.
(Antal numre pr. år varierer fra sprog til sprog).
© 1 999 Intellectual Reserve, Inc. Alle rettigheder forbe-
holdes. Printed in the United States of America.
For readers in the United States and Canada:
August 1999 vol. 148 no. 8. LIAHONA (USPS 31 1-480)
Danish (ISSN 1522-9165) is published monthly by The
Church of Jesus Christ of Latter-day Saints, 50 East
North Temple, Salt Lake City, UT 84150. USA subscrip-
tion price is $10.00 peryear; Canada, $15.50. plus
applicable taxes. Periodicals Postage Paid at Salt Lake
City, Utah, and at additional mailing offices. Sixty days'
notice required for change of address. Include address
label from a recent issue; old and new address must be
included. Send USA and Canadian subscriptions and
queries to Salt Lake Distribution Center at address below.
Subscription help line: 1-800-537-5971. Credit card
orders (Visa, MasterCard, American Express) may be
taken by phone.
POSTMASTER: Send address changes to Salt Lake
Distribution Center, Church Magazines, RO. Box
26368, Salt Lake City, Utah 84126-0368, USA.
AT MÆTTE SIG MED SKRIFTERNE
Da jeg modtog majnummeret af A
Liahona (portugisisk) fra 1998 og læste
artiklen »Hvad er det, vi skal søge efter i
skrifterne?« fik jeg et stærkt ønske om at
mætte mig med skrifterne og nære min
ånd. At mætte mig med skrifterne har fået
min kærlighed til evangeliet til at vokse.
Det har styrket mit vidnesbyrd og hjulpet
mig til at bedre at vide, hvad min
himmelske Fader forventer af mig.
Elsa Soto,
Indianopolis Ward,
Santo Amaro Stav i Sao Paulo, Brasilien
DEL TIDSSKRIFTET MED ANDRE
Hvor er det dog dejligt at læse Liahona
(spansk) hver eneste måned. Det er en
meget berigende måde at nære vores ånd
på. Tidsskriftet er ideelt til enhver - hvad-
enten man er medlem af Kirken eller ej.
Det er en stor velsignelse at kunne regne
med det.
Vi i vores familie vil gerne opfordre
andre medlemmer til at tegne abonnement
og give et gaveabonnement til en anden
familie eller en god ven, så de også kan få
mulighed for at nyde tidsskriftets åndelige
pift. Det fås på 37 forskellige sprog.
Vi og andre medlemmer af den første
spanske gren i Minnesota glæder os over
nyheden om, at der skal bygges et lille
tempel i vores område!
Pedro og Adriana Finner og familie,
Twin Cities første (Spanske) Gren,
Anoka Stav i Minnesota
Redaktørens bemærkning: Hvis du vil tegne
abonnement på en af de 37 sprogudgaver af det
internationale magasin, så læs informationerne
til venstre eller kontakt dit lokale distributions'
center eller wards- eller grensleder.
GLÆDER SIG TIL TIDSSKRIFTET KOMMER
Nu hvor vores familie bor i Utah,
glæder vi os endnu mere til at modtage
Liahona (spansk) hver måned. Det er det
forbindelsesled, der knytter os til vores
sprog og til andre medlemmer i andre dele
af verden. Det minder os om at hudfarve,
race, kultur og sprog ikke må skille os fra
andre. Vi stræber dagligt efter at være
værdige til de vidunderlige velsignelser,
som vor himmelske Fader har skænket os.
Martina Gonzålez de Ferndndez,
BYU 102. Ward,
BYU 6. Stav
Redaktørens bemærkning: Ovenstående brev
er det første, som vi har modtaget fra en abon-
nent via e-mail. Vi glæder os over at kunne
gøre brug af denne nye teknologi, og vi
opfordrer vore læsere til at sende kommentarer
og forslag via e-mail til CUR- Liahona-
IMag@ldschurch.org. Man kan også sende
almindelig post til International Magazine,
50 East North Temple Street, Floor 25, Salt
Lake City, UT 84150-3223, USA. Send fotos
via almindelig post.
AUGUST
1
19 9 9
:!t£rw;
BUDSKAB FRA DET FØRSTE PRÆSIDENTSKAB
Jeg bærer vidnesbyrd om
dette værks guddomme-
lighed og om Jesus fra
Nazaret, vores guddom-
melige Forløser, som bør
være vores konstante
ledsager i vores søgen
efter tabte horisonter.
TABTE
HORISONTER
Præsident James E. Faust
Andenrådgiver i Det Første Præsidentskab
Der var engang en populær roman, som hed Tabte hori-
sonter. Om muligt vil jeg gerne opfordre hellige overalt
til at udvide deres synsfelt, snarere end at begrænse det,
så der ikke er nogle »tabte horisonter« for medlemmer af Herrens sande
Kirke. Rossiter Raymond har sagt, at horisonten blot er vores udsyns yder-
grænser, og desværre er den første bjergkæde, som omgiver en lille dal ofte
horisonten for de fleste af dalens beboere.
En af mine venner havde en søn, som tog en videregående uddannelse ved
Harvard University, og hans anden søn tog en videregående uddannelse ved
Stanford University. Min ven begyndte sin storslåede karriere som avisdreng
for en kendt avis, som han senere blev direktør for. Han arbejdede også for
jernbanen. Han nød alle fordelene ved at kende modgangens velsignelser. Jeg
spurgte ham eftertænksomt: »Jeg gad vide, om dine sønner er ligeså godt
uddannet, som du var i deres alder.«
AUGUST 1999
3
Jeg er meget taknemlig for at have haft en far, der ikke
forkælede sine sønner, bortset fra med sin kærlighed og
moralske støtte. Jeg tror, at jeg har lært at værdsætte
mange ting, fordi jeg har arbejdet på en konservesfabrik,
hvor jeg måtte snuppe de brandvarme dåser, når de kom
ud af maskinen. Og for det fik jeg den fyrstelige løn af 25
cent i timen. En af jobbets ulemper var, at dåsernes
varme og fugtighed fik huden til at skælle af hænderne.
Jeg havde også en cykeltur på 16 km til og fra arbejde.
En af de mest forbløffende familier, som jeg kender er
bror og søster Alexander R. Curtis, som drev kulhandlen
i Salt Lake Citys Sugarhouse -kvarter. Denne familie har
frembragt mange biskopper, s tavspræsidenter, missions-
præsidenter og regionalrepræsentanter til De Tolv, såvel
som en tempelpræsident og en generalautoritet. Da en af
deres efterkommere, præsident A. Ray Curtis, blev
spurgt, hvad der var årsagen til hans succes, svarede han,
at det var den kulskovl, som hans far havde givet ham i
hånden, da han var dreng. Der er visse fordele ved at
måtte arbejde, kæmpe og fornægte sig selv. De magre
tider kan meget vel være den mest berigende tid i vores
tilværelse.
Vi kan takke Henry Ward Beecher for den vidunder-
lige tanke, at »trængslerne kommer til os alle, ikke for at
gøre os triste, men besindige; ikke for at gøre os
bedrøvede, men for at gøre os vise; ikke for at gøre os
modløse, men for med sit mørke at opfriske os, som natten
opfrisker dagen ... Det er prøvelser, der viser, hvad der er
svagt eller stærkt. Et edderkoppespind er lige så godt som
det stærkeste kabel, når det ikke udsættes for pres.«
Når man gransker det uforlignelige håndværk, som ses
overalt i templet i Salt Lake City, kan man ikke lade være
med at spekulere på om en af vores generations tabte
horisonter ikke er ypperlighed i vores personlige præsta-
tioner. Apostlen Paulus gav filipperne det gode råd:
» ... at I kan skønne, hvad der er væsentligt, og være
renfærdige og uden anstød på Kristi dag« (Fil 1:10).
I to vigtige skriftsteder opfordres vi til at følge »en langt
bedre vej«. I sit brev til korintherne skriver Paulus: »Men
stræb efter de største nådegaver! Og jeg vil også vise jer
en langt bedre vej« (1 Kor 12:31). I Ethers Bog skriver
Moroni: »Men ved at skænke sin søn har Gud beredt en
ypperligere vej« (Ether 12:11). Man stødes ikke af
Michelangelos stolthed, da han hen over Pietds snøreliv
indgraverede følgende budskab til alle, der betragter dette
udsøgte og enestående kunstværk: »Michelangelo
Buonarroti fra Firenze skabte dette værk«.
En af de horisonter, som vi alle med fordel kan udvide,
er den åndelige storhed. Jeg antager, at alle, som er
medlemmer af denne storslåede Kirke, har et ønske om
at se Frelserens ansigt. Det er en velsignelse, som vi kan
opnå, for han har sagt: »Det skal ske, at hver sjæl, der
aflægger sine synder, kommer til mig, påkalder mit navn
En horisont, som jeg ikke håber er gået tabt, er
tjeneste. Jeg taler her om at tjene andre, at tjene i
vore kaldelser, at tjene inden for vores fag og at tjene
vores lokalsamfund og land.
o
o
o?
Z E
D_ — '
OU
U Z
°n
< &
X °-
LU Wi
CQ <
I F
Si O
lS lu
Q O
L I A
H O N A
4
og adlyder min røst samt holder mine befalinger, skal se
mit ansigt og vide, at jeg er« (L&P 93:1). Alt for få af os
får et glimt af denne horisont, fordi vi ikke lever op til
Guds løfter.
En anden af den åndelige storheds tabte horisonter er
personlig retskaffenhed, eller slet og ret hæderlig vandel.
Første klasses ærlighed er meget vigtigere end kendskab
til logaritmer eller grundstoffernes periodiske system.
Det, som vi i sidste ende vil blive dømt efter, er, om vi
har været oprigtige over for os selv. Shakespeare lader
Polonius sige følgende i Hamlet:
Men fremfor alt, vær oprigtig over for dig selv,
så følger det, som nat følger dag,
at du ikke kan være uhæderlig over for noget menneske.
(første akt, tredje scene, linie 78-80).
Tillad mig at nævne tre andre horisonter, som vi ikke
håber, at de hellige nogensinde overser.
For det første må vi have selvtillid. For noget tid
siden mødtes De Tolv med en gruppe tidligere modta-
gere af et særligt legat til studium ved Utahs universi-
teter. Hver af dem berettede om, hvad legatet havde
betydet for vedkommende. De udtrykte alle taknem-
lighed for pengene, fordi de var faldet på et tørt sted,
men de udtrykte også taknemlighed over den selvtillid
som denne anerkendelse havde givet dem. Store
præstationer udspringer af selvtillid.
Den anden tabte horisont kan være fysisk sundhed.
Udover at styrke musklerne, styrker man også sin
beslutsomhed, selvdisciplin og adfærd, når man
deltager i sport. Min bror Gus og jeg måtte af og til gå
de otte kilometer fra skolen til vores hjem efter at have
deltaget i en sportskamp eller trænet til et atletiks-
tævne. Mange syntes, at det var tåbeligt, men det gav
en vis tilfredsstillelse at have gennemført en krævende
fysisk aktivitet.
En tredje horisont, som jeg ikke håber er gået tabt,
er tjeneste. Jeg taler her om at tjene andre, at tjene i
vore kaldelser, at tjene inden for vores fag og at tjene
vores lokalsamfund og land. De fleste af de horisonter,
som vi får øjnene op for, omfatter tjeneste og hengi-
venhed. Kirkens medlemmer bør være verdens surdej,
men hvis vi ikke tjener verden, hvordan kan vi så være
denne surdej?
Vi vælger ikke altid selv de horisonter, hvor vi vil
tjene her i livet. Herren sagde til Jonas: »Rejs til den
store by Nineve« (Jonas 1:2). Som I husker, veg Jonas
tilbage fra den tanke. Han rejste til Jafo og siden til
Tarshish for at flygte fra Herrens nærhed (se vers 3).
Han erfarede, at Herren havde andre planer med ham,
og de tre dage og tre nætter, som han tilbragte i den
store fisks bug, fik ham til at se anderledes på mangt og
meget (se Jonas 1:17-3:3).
Jeg bærer vidnesbyrd om dette værks guddomme-
lighed og om Jesus fra Nazaret, vores guddommelige
Forløser, som bør være vores konstante ledsager i vores
søgen efter tabte horisonter. □
FORSLAG TIL SAMTALEEMNER
FOR HJEMMELÆRERNE
1. De tidspunkter, hvor vi arbejder hårdt og stræber
efter at nå nye horisonter, kan være de mest berigende
tidspunkter i vores liv.
2. Vore nye horisonter kan omfatte:
• åndelig storhed.
• personlig retskaffenhed.
• selvtillid.
• fysisk sundhed.
• at tjene andre, at tjene i vore kaldelser, vores fag
samt at tjene i vores lokalsamfund og land.
3. Vi har større chance for at nå vore horisonter, hvis
vi gør vor Herre Jesus Kristus til vores ledsager.
o
z
3
3
g
H O N A
6
MORMONOTE
Tænk på, hvad Frelseren gjorde.
Tænk på, hvad du gør
(se L&P 19:16-17).
TAG DET
PERSONLIGT
Stå som vidne
Shannon D. Jensen
Jeg havde gentaget de ord utallige gange.
Nu skulle de snart blive mere end bare ord.
Jeg måtte stå ved dem.
Jeg må have fremsagt Unge Pigers valgsprog en
million gange, før jeg havde en oplevelse, som fik mig
til at forstå dets betydning.
Under Unge Pigers forprogram fremsagde jeg som
regel valgsproget uden rigtig at tænke over, hvad det var
jeg sagde. Men på en bestemt dag, mens jeg gik i ottende
klasse, genlød disse ord i mit sind, da jeg skulle træffe en
vigtig beslutning.
Min lærer havde opdelt os i grupper i vores taleværk-
stedsklasse. Hver gruppe valgte en scene fra et skuespil,
som de så skulle fremføre for resten af klassen. Vi brugte de
næste fire dage på at forberede vores optræden, og vi hørte
rygter om, at en gruppe drenge havde valgt en upassende
scene af umoralsk karakter. Mange af os var overraskede
over, at vores lærer lod dem holde fast ved deres valg. Han
sagde, at det var et velkendt stykke, og for »kunstens
skyld« var han nødt til at lade dem fremføre det.
Den dag, hvor vi skulle fremføre stykkerne, nævnte vores
lærer igen det kontroversielle stykke. Han sagde, at det
muligvis kunne virke stødende. Og så tilføjede han: »De af
jer, som ikke bryder sig om det, må gerne forlade lokalet.« I
spøg rejste halvdelen af klassen sig op og lod, som om de
ville gå. Hvem ville ikke gerne fa tidligt spisefrikvarter?
L I A
Jeg følte mig en smule nervøs, da drengene begyndte
deres optræden. Til at begynde med rødmede og fnisede
en del af mine klassekammerater, men efterhånden som
scenen skred frem, slappede de af. Det rystede mig at se,
at ingen forlod lokalet. Jeg så hen på nogle af mine
venner, som også er sidste dages hellige, i håb om, at en
af dem ville give signal til, at vi skulle gå ud sammen.
Men det var der ingen af dem, der gjorde. Jeg sad med
bøjet hoved ved min pult, så ingen kunne så mine blod-
røde kinder. Jeg havde det meget dårligt, men jeg turde
ikke rejse mig og gå. Det var jo trods alt kunst, ikke?
I det øjeblik lød Unge Pigers valgsprog i mit sind: »Vi
vil stå som Guds vidner til alle tiders, i alle ting og på alle
steder (Mosiah 18:9)«. Straks vidste jeg, hvad jeg skulle
gøre. »Alle steder« betød overalt, også i klasseværelset
blandt mine venner.
Jeg rejste mig stille og forlod lokalet. Det var det.
Ingen rejste sig og fulgte mig. Ingen roste mig for min
tapre handling. Ingen blev omvendt af mit eksempel.
Men i mit hjerte vidste jeg, at jeg havde gjort det rette,
selv om de andre drillede mig med det de næste par uger.
Jeg havde det godt med at stå ved min tro »til alle tider,
i alle ting og på alle steder«. □
H O N A
8
<
2
z
KAKTUS-
OPRYDNING
Shanna Ghaznavi
FOTO: FORFATTEREN
De unge fra Albuquerque gør klar
til opførelsen af et nyt tempel.
Av!« Er du nogensinde blevet
angrebet af en springende
kaktus? Chollakaktussen
har segmenter, som »springer ud«
og hænger fast i tøjet, huden eller
hvad deres pigge nu ellers rammer.
De unge sidste dages hellige fra New
Mexico ved, hvor vanskeligt det er at
frigøre sig fra en stikkende kaktus. Men
de fik en del øvelse i det, da de ryddede
den grund, hvor templet i Albuquerque i
New Mexico skal opføres. Bevæbnet med
skovle, river og handsker samledes unge fra
fire stave en varm lørdag morgen for at
rense området for krat, affald og kaktusser, så
græsset kunne blive slået og området kunne
blive trygt at færdes på for dem, der skulle
overvære ceremonien, hvor man tog det
første spadestik til det nye tempel.
Det var et hårdt slid, men når man tænker
på det kommende tempel, var det umagen
værd,« siger Robyn Sampson på 15.
Inden Albuquerques byråd
godkendte byggeplanerne for det nye
tempel, fastede og bad de unge for,
at man måtte finde en løsning på de
problemer, som tempelprojektets
leder stod over for, da han skulle
fremlægge planen for byrådet. Nu siger
de, at de faster for dem, der skal bygge
templet. Men bønnerne og oprydningen
er kun en del af det arbejde, som de
unge i Albuquerque udfører for at
berede vejen for templet. De arbejder
også på at leve rent.
KAKTUSPIGGE OG SLANGER
Trods burrer på sokkerne og
forskrækkelsen ved et møde med
en slange eller et firben lykkedes
det de unge fra Albuquerque at
Herover: En arkitekttegning af templet i Albuquerque
i New Mexico. Indsat: Rosalie Campbell på 12
siger: »Vi er så glade for, at vi snart får et
tempel her. Vi havde aldrig troet,
at det ville ske.«
I *J
'm. |^. i ■ 'Mm mtf
f|^Av J*
■/ /
V"
rydde det kommende tempelområde for samtlige stik-
kende kaktusser og knuste flasker. Det lyder måske
underligt, men de unge nød faktisk at fjerne kaktusser og
køre flere vognlæs krat væk.
»Vi er så glade for, at vi snart får et tempel her. Vi
havde aldrig troet, at det ville ske,« siger Rosalie
Campbell på 12.
Amber Chee på 17 ser frem til at udføre dåb for de
døde og en dag blive gift i templet i Albuquerque. »Det
var dejligt at være her. Jeg følte Ånden,« siger hun.
Både Rosalie og Amber har udført dåb for de døde før,
men de unge i Albuquerque har kun mulighed for at
komme på tempeltur én gang om året, og da må de køre
i mindst otte timer for at nå frem til templet.
»Templerne har altid været noget, der lå langt væk,«
siger Neil Peterson. Mens den 16-årige Neil tørrer sveden
Flere hundrede unge deltog i oprydningen inden den
ceremoni, hvor man tog det første spadestik til templet.
af panden, siger han, at han er glad for at være med til
noget, der er så vigtigt, selv om det er et hårdt slid.
VI ER TEMPLER
Ud over at koncentrere sig om kaktusplanterne tænker
Michelle Williams på, hvad det vil betyde at have et tempel
her i deres eget område og på, hvorfor hun er med til at
rydde op her på tempelpladsen. »Det er meget symbolsk,«
siger hun. »Man skal selv være ren for at komme i templet.«
Logan King venter på at blive kaldet på fuldtidsmis-
sion. Han får ikke mulighed for at besøge templet i
Albuquerque før sin mission, men han er klar over vigtig-
heden af at være værdig til at komme i templet. »Vi må
fjerne alle kaktusserne fra vores liv, inden vi kan komme
i templet,« siger han.
»FOLK VENTER«
De unge fra Albuquerque bereder sig også på templets
komme ved at udføre slægtsforskning. Mange af dem er
blevet grebet af slægtshistorie, fordi de snart får et tempel i
nærheden. De missionærer, som gør tjeneste ved
Albuquerques slægtshistoriske center, nemlig søster Wilcox
og søster Hatfield, siger, at
templet vil styrke de unge. De
har oplevet en bølge af slægts-
historisk interesse blandt de
mange unge i området.
Sarah Sego på 17 elsker
at udføre dåb for de
døde. Hun kan
næsten ikke
vente til templet bliver bygget, så hun kan komme til at
udføre dåb oftere. »Jeg ved, at det er det rigtige at gøre, for
der er så mange, som venter på det,« siger hun.
EN FOD I DØREN
Sarah er ivrig efter at fortælle andre, hvorfor hun
nyder at komme i templet. Hun taler med sine venner
om templet, og hun har på en pæn måde båret vidnes-
byrd om tempeltjeneste for sine klassekammerater.
Sarah er ikke den eneste, som missionerer. Mange
medlemmer af Kirken nyder den mulighed for at tale om
evangeliet, som templet giver dem.
»Jeg tror, at folk vil lægge mere mærke til os, når vi får
templet,« siger Lisa Willis på 14. Hun har også fortalt sine
venner om templet. »Det bedste ved at vi får bygget et
tempel er, at folk spørger os om det,« siger hun.
Fuldtidsmissionærerne i Albuquerque deltog også i
oprydningen. De siger, at medlemmerne i området
mener, at templet vil blive en velsignelse for alle i
Albuquerque.
»Da vi var ude at banke på døre, var
der en dame, som lukkede op for os og
sagde: >Hør, I er ved at bygge et af de
der templer, ikke?< Det gav os mulighed
for at komme ind og fortælle
hende om Kirken,« siger
ældste Moyer fra
Californien. Mange
missionærer kan
fortælle lignende
historier.
»PÅ BJERGETS HØJE TOP«
Templet skal opføres i
en dal, hvor det kan ses viden om
Faktisk er det den dal, som mormonbatal-
jonen kom igennem på den berømte march fra
Missourifloden til Californien.
AUGUST
13
Ved ceremonien i forbindelse med det første spadestik
sang mange af de unge, som havde deltaget i opryd-
ningen, i ungdomskoret. Stroferne fra »På bjergets høje
top« (Salmer og sange, nr. 4) rungede ud over de mange
tusinde, som var kommet for at overvære indvielsen af
tempelgrunden.
»Vi glædede os sammen over templet,« siger Tyler
Lindsey på 16. »Jeg vidste, at det var rigtigt, og at vi stod
på hellig grund. Jeg ved ikke, hvordan vi lød, men Ånden
var der.«
o
Ånden er der. Tjenestegerningens, missione ringens og
kærlighedens ånd fornemmes stærkt i Albuquerque.
Hvadenten de unge i Albuquerque fjerner kaktusser eller
udfører dåb for de døde, så virker de for Herrens sag og
har hans And med sig. De unge er endnu ikke
klar over de mange måder, hvorpå templet vil
ændre deres liv, men de er taknemlige for at
have fået lov til at deltage i et tempelbyggeri. De
ser frem til, at templet skal indvies i år 2000 og
f i til de store velsignelser og muligheder, som
det vil medføre. □
Herover: Amber Chee på 1 7 ser frem til
at udføre dåb for de døde og til at blive
gift i templet i Albuquerque en dag.
19 9 9
Den levende profets ord
Råd og vejledning fra præsident Gordon B. Hinckley
VÆR GODE NABOER
»(Herren) forventer, at vi skal
være gode naboer og gode kristne i
enhver forstand. Vi skal følge den
gyldne regel: >Alt, hvad I vil, at
mennesker skal gøre mod jer, det skal
I også gøre mod dem< (Matt 7:12;
3 Nephi 14:12). Mine brødre og
søstre, vi skal være gode naboer. Vi
skal være et venligt folk. Vi skal se
det gode i alle mennesker. Vi går ikke
rundt og rakker ned på andre tros-
samfund. Vi prædiker og belærer på
en god og positiv måde.«1
JESU KRISTI DISCIPLE
»Hvad forventer (Herren) af os
som medlemmer af hans Kirke? Han
forventer, at vi skal være sidste dages
hellige. Han forventer, at vi skal
følge ham. Han forventer, at vi følger
Frelserens livsmønster i vores eget
liv, for han er det eneste fuldkomne
menneske, der nogensinde har levet.
Han valgte at forlade sin Faders
nærhed og komme herned for at
vandre på Palæstinas støvede veje og
dø på korset ved den store forsoning,
som har givet os velsignelser, som vi
ikke kunne opnå på nogen anden
måde, nemlig frelsens velsignelse,
opstandelsens velsignelse og mulig-
heden for ophøjelse, hvis vi vil gøre
en indsats.
... Vi har verdens Forløsers stor-
slåede eksempel at følge, han, hvis
liv og forskrifter vi søger at følge. Og
det fører til udvikling og store mulig-
heder og ophøjelse. Han har banet
vejen. Og vi, hans taknemlige
tjenere, bør konstant arbejde på
dette.«2
DEN STØRSTE ÆRA I KIRKENS
HISTORIE
»Mine kære brødre og søstre, vi
lever i en tid, hvor profetier opfyldes.
Det er den største æra i Kirkens
historie. Aldrig før har der været en
lignende periode. Vi er blevet
mange, en stor familie på ti millioner
mennesker spredt over 160 lande.
Medierne behandler os hæderligt,
velvilligt og korrekt. Vi har godt ry
blandt de fleste mennesker ... Det er
en vidunderlig tid at leve i. Det er en
vidunderlig tid at være medlem af
denne Kirke i. Jeg misunder de unge
mennesker, som er her i dag. De har
livet foran sig. De vil opleve vidun-
derlige ting i de kommende år. Det
nærer jeg slet ingen tvivl om. Kirken
vil vokse og vokse og vokse, og ingen
magt under himlen kan standse
den.«3
RENE TANKER
»Jeg vil bønfalde jer om at holde
jeres tanker rene I alt, hvad i tænker
på og dvæler ved. Kom op af rende-
stenen og stå ved jeres tro. Vær rene
og hold jer langt fra den slags. De vil
nedbryde jer. De er som en frygtelig
gift. De vil fordærve jer og fuld-
stændig ødelægge jeres tilværelse.
Hold jer fra dem. Hold jeres tanker
rene og vær ren i jeres tale.«4
YDMYGHED
»Folk spørger mig tit, hvad mit
yndlingsskriftsted er. Jeg svarer: >Jeg
har flere. Et af dem er dette: >Vær
ydmyg, så skal Herren, din Gud, lede
dig ved hånden og besvare dine
bønner< (L&P 112:10).* Vi har ikke
plads til arrogance. Vi har ikke plads
til svig. Vi har ikke plads til egoisme.
Vi skal være ydmyge over for Herren.
Det har han sagt, og hvis vi er det, så
har han lovet, at han vil høre vores
z
<
z
o
o
LLJ
§
LLJ
O
z
O
S
z
lu
a
a:
g
§
Z
L I A H O N A
14
bønner og besvare dem med velsig-
nelser på vores hoveder.«5
VIDNESBYRD
»Gode argumenter har aldrig
omvendt nogen. Det er jeg overbe-
vist om. Når alt er sagt og gjort, så
skal der et ydmygt vidnesbyrd til for
at omvende nogen til denne Kirke.«6
INSPIRATION
»Vær lydhøre over for Herrens
inspiration. Lyt til Åndens hvisken.
Jeg kan huske, dengang bror (Harold
B.) Lee indsatte mig som stavspræsi-
dent. Han sagde: >Lyt til Åndens
hvisken i nattens stilhed. < Det tror
jeg på. Jeg har selv oplevet det, og jeg
tror, jeg kan bære vidnesbyrd om, at
Herren har talt stille. Jeg hørte ikke
nogle ord, men midt om natten er
ideer kommet til mig, som jeg mener
har været af profetisk karakter.«7
VÆRN OM MEDLEMMERNE
»Enhver omvendt til denne Kirke
har brug for og fortjener, at nogen
lægger armen om vedkommende og
gør sig til ven med dem. Enhver, der
kommer ind i denne Kirke, har brug for
inogej:^ at udrette. Tid og indsats giver
■ ■ ■■■■■T--^
folk udvikling. Enhver, der kommer
ind i denne Kirke, har brug for, at
nogen vil besvare vedkommendes
spørgsmål ... Tag imod udfordringen!
Lad os tage os af disse mennesker!
Lad os gøre os til venner med dem!
Lad os være venlige mod dem! Lad os
opmuntre dem! Lad os være med til
at øge deres tro på og kundskab om
dette, Herrens værk.«8 □
NOTER
1. Møde i Sudbury i Ontario i Canada,
den 5. august 1998.
2. Møde i Sudbury i Ontario i Canada,
den 5. august 1998.
3. Møde i Hamilton i Ontario i
Canada, den 8. august 1998.
4. Morgensamling i missionærskolen i
Provo i Utah, den 26. juni 1998.
5. Møde i Winnipeg i Manitoba i
Canada, den 4. august 1998.
6. Indvielsen af Joseph Smith seniors
bjælkehytte nær Palmyra i New York, den
27. marts 1998.
7. Morgensamling i missionærskolen i
Provo i Utah, den 26. juni 1998.
8. Møde i Winnipeg i Manitoba i
Canada, den 4. august 1998.
DEN
HØJERE
LOV
Larry E. Dahl
I Bjergprædikenen
lægger Frelseren
vægt på
Ionens ånd.
Strid, vrede, hor, skilsmisse og
lyst. Reaktioner på kræn-
kelser. Forholdet til fjender.
Disse emner er velkendte og evigt-
gyldige. Det var også emner, som
man tumlede med i oldtiden.
Da den opstandne Frelser besøgte
nogle af sine »andre far« på det
amerikanske kontinent, drøftede
han disse og andre emner, ligesom
han havde gjort det i løbet af sit
jordiske virke i Mellemøsten. Han
belærte om disse emner i lyset af De
Ti Bud og Moseloven, som han
havde givet de åndeligt umodne isra-
elitter på Sinajbjerg mere end tusind
år tidligere.
r
-JM
f
"
DRAB OG VREDE (MATT 5:21-24; 3 NEPHI 12:21-24)
Loven fra Sinaj forbød drab. Men Jesu nye lov forbyder
endog at man bliver »vred på sin bror« (3 Nephi 12:22).
Det er interessant, at hverken Mormons Bog eller Joseph
Smiths Oversættelse af Bibelen indeholder vendingen
»uden grund«, som ellers findes i de fleste bibeludgaver (se
Matt 5:22). Det ser ud til, at der under den højere lov ikke
findes nogen grund, der retfærdiggør, at man bliver vred.
Hvis vil tillader os selv at blive vred, risikerer vi at føle
eller sige uvenlige ting til eller om andre. Kristus adva-
rede os mod en sådan opførsel, og især mod at anvende
ord som tåbe og raka, som var udtryk for foragt og
nedgørelse på græsk og aramæisk. I vore dage er andre
ord måske mere almindelige. Men princippet er det
samme. Uanset om vi bruger disse ord i vrede eller for at
latterliggøre andre, så er en sådan adfærd i modstrid med
evangeliets syn på sjæles værdi.
Vrede er åndeligt nedbrydende for alle implicerede,
men især for overtræderen selv, som er »skyldig for
[Guds] dom«, »rådet« og »helvedes ild« (3 Nephi 12:22).
Rådet henviser i dette tilfælde sandsynligvis til et disci-
plinærråd i stil med Synedriet i Jerusalem.
»Derfor,« siger Jesus, »når du kommer til mig eller
ønsker at komme til mig, og du kommer ihu, at din bror
har noget [hvad som helst] imod dig -
da gå først hen til din broder og forlig dig med ham, og
kom så til mig med hjertets fulde oprigtighed, og jeg vil
tage imod dig« (3 Nephi 12:23-24).
Herren belærer os om, at vi omhyggeligt skal granske
vore hjerter, nar vi ønsker at komme til ham. Og hvis vi
opdager, at vi har gjort os skyldige i vrede eller foragt mod
et andet menneske i en hvilken som helst udstrækning,
hvadenten det andet menneske har rettet anklage mod
os eller ej, så vil det at forlige os med vedkommende,
hvilket omfatter, at vi undskylder og beder om tilgivelse,
bereder vejen for, at Herren kan tage imod os. Hvis vi
ikke søger, at forlige os med vedkommende, udviser vi
ikke »hjertets fulde oprigtighed«, og så har vi intet løfte
om, at Herren vil tage imod os.
At afholde os fra at begå drab synes som en let stan-
dard i sammenligning med de krav, som Frelserens nye
lov stiller. Men han har lovet, at han vil hjælpe os, når vi
stræber efter at udvikle en mere ædel karakter.
»SKYND DIG AT BLIVE ENIG MED DIN MODPART«
(MATT 5:25-26; 3 NEPHI 12:25-26)
Ofte udlægges denne udtalelse som bevis for, at vi skal
være forsonende over for vore modstandere for at undgå
strid, søgsmål eller forfølgelse. Vi skal da bestemt være
fredsstiftere, »fredselskende, mildfe], omgængelig [e]«
(Jak 3:17) og samarbejdsvillige. Vi bør endog udholde
verdslige krænkelser og uretfærdighed, hvis det kan være
med til at fremme retfærdighedens sag (se 1 Pet 2:12-23;
3:13-17; 4:12-19). Men vi kan bestemt ikke gå på
kompromis med sande og retfærdige hensigter blot for at
opnå fredelig sameksistens med vore medmennesker.
Vi bør heller ikke tillade Satan, vores værste modpart,
at misbruge os. Hans hensigter er klare: Han vil
trælbinde os (se 3 Nephi 12:25) og gøre os ulykkelige,
ligesom han selv er (se 2 Nephi 2:27). Skal vi hurtigt
blive »enige« med denne modpart? Bliver vi ikke bare
fanget i hans fælde, hvis vi gør det?
En betydning af ordet enige er at indgå et forlig eller
træffe en afgørelse om noget. Det, som vi skal afgøre i
dette tilfælde, er, hvordan vores forhold til modparten
skal være. Jo hurtigere vi beslutter det, desto mindre
chance har han for at påvirke os med sine rænker.
Jakob lover os, at hvis vi står »djævelen imod, så vil
han flygte fra [os]« (Jak 4:7). Mormons Bog forsikrer os
om, at Guds ord »vil tilintetgøre alle djævelens snarer,
bedragerier og rænker« (Helaman 3:29). Herren har
bekræftet, at hvis vi vil lytte til profeternes ord, så vil han
»sprede mørkets magter for [os]« (L&P 21:6). Herren har
også sagt, at hvis vi søger inspiration fra Guds Ånd og er
l i A
H O N A
18
lydige mod hans tilskyndelser, så vil vi ikke blive »vildledt
af onde ånder eller djævelens lærdomme eller af menne-
skebud« (L&P46:7).
At modstå djævelen, værdsætte skrifterne, søge og
følge Andens tilskyndelser og lytte til den levende profet
er vigtige ting, som vi kan »afgøre« hurtigt, så vi er beredt
til at nå til »enighed« med - eller forlige os med - vores
modstandere, hvadenten det er djævle eller mennesker,
fra de farligste til de tilsyneladende uskyldige.
HOR OG LYSTNE BLIKKE (MATT 5:27-30; 3 NEPHI 12:27-30)
Hor har altid været en alvorlig synd. Men under den
nye lov belærer Herren os om en højere standard, nemlig
renhed i sind og hjerte. »Men jeg siger jer, at hver den,
som ser på en kvinde for at begære hende, har allerede
bedrevet hor i sit hjerte« (3 Nephi 12:28). De, der gør sig
z
o
skyldige enten i handlingen eller lysten, skal omvende sig
for at kunne nyde Herrens Ånd.
Hvad menes der egentlig med at »begære« nogen eller
at bedrive hor »i sit hjerte«? Lyst eller begær defineres
som »seksuelt begær i en ofte intens og ubehersket
grad«.1 1 skrifterne benyttes hjertet som symbol på vores
inderste væsen, ens virkelige hensigter og ønsker (se
Ordsp 23:7). Hvis man ville bedrive hor med den, som
man begærer, hvis muligheden var der, så er man et
horagtigt menneske.
Men hvad nu, hvis man ikke vil bedrive hor, men
ligger under for fristelsen? I en verden, som er fyldt med
umoralsk stimuli, kan sådanne fristelser være en del af
dagligdagen. Men skønt vi ikke kan undgå al denne
stimuli, så kan vi dog bede Herren om at hjælpe os med
at styre og kanalisere vore tanker. Vi kan træffe et bevidst
AUGUST 1999
19
valg om at undgå kompromitterende situationer og
modstå fristelser. I stedet for at dvæle ved upassende
tanker - og måske fremme og nyde dem - kan vi bortjage
dem med en bøn eller en opbyggende salme eller sang og
bevidst lede vores tanker hen i en mere positiv retning.
Hvis vi forestiller os selv i en upassende situation, kan
vore tanker muligvis påvirke vores hjertets hensigter og
måske endda vores fremtidige adfærd. Dr. Maxwell Maltz
understreger forbindelsen mellem vores tanker og krop-
pens nervesystem: »Psykologer har med stor sikkerhed
bevist, at vores nervesystem ikke kan skelne mellem en
>faktisk< hændelse og en oplevelse, som blot er levende og
detaljeret fantasi.«2
Efterhånden som vi disciplinerer vore tanker og ikke
lader »noget sådant få plads i [vores] hjerte«, tager vi vores
»kors op« (3 Nephi 12:29-30). Jesus sagde, at vi tager vores
kors op, når vi nægter os selv al ugudelighed og verdslig lyst
og holder hans bud (se Joseph Smiths Oversættelse, Matt
16:26). Ved at gøre dette kan vi blive rene i hjertet.
SKILSMISSE (MATT 5:31-32; 3 NEPHI 12:31-32)
Jesus sagde: »Sandelig, sandelig siger jeg jer, at den,
som skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt,
han bliver årsag til, at hun bedriver hor, og den, som tager
en fraskilt kvinde til ægte, bedriver hor« (3 Nephi 12:32).
Dette vers rejser visse spørgsmål om retfærdighed.
Hvorfor skal kvinden, som manden skiller sig fra, eller
den mand, der senere gifter sig med hende, være skyldig
i hor, hvis hun er det uskyldige offer for sin mands uret-
færdighed? Og hvordan skal denne belæring fortolkes i
dag? Hvordan kan det tillades, at medlemmer af Kirken
lader sig skille, endda af andre årsager end seksuel synd,
L I A H O N A
20
og gifter sig igen, oven i købet i templet, uden at de mennesker at få deres ukloge ønsker opfyldt, så de kan
anklages for hor? lære af deres egne triste erfaringer. Nogle omtaler dette
Det er ikke let at svare på. Vi har ikke nogen opteg- som >Samuelsprincippet<. Israelitterne ville have en
nelse af Frelserens uddybning og forklaring af disse konge som de andre folk ... Herren gav Samuel besked på
belæringer til nephiterne. Men der findes dog oplys- at advare folket om konsekvenserne ved at få en konge,
ninger i den bibelske optegnelse og i kommentarer fra Samuel overbragte dem advarslen, men de insisterede
nutidige profeter, som kan hjælpe på vores forståelse. stadig på at få en konge. Så gav Gud dem en konge og lod
Når det gælder retfærdighedsspørgsmålet, er Markus' dem lide ... Gud havde ønsket det anderledes, men inden
beretning en stor hjælp. I hans optegnelse står, at efter for visse rammer tillader han mennesker at få deres vilje,
den offentlige diskussion om skilsmisse med farisæerne, Triste erfaringer er en dyr skole, som kun tåber bliver ved
gik Jesus og hans disciple »inden døre«, og her »spurgte med at gå i (se 1 Sam 8).
disciplene ham om dette«. Der sagde Frelseren: I vores forsøg på at være som verden, følger vi til tider,
»Den, der skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en i modstrid med profeternes vejledning, verdens falske
anden, begår ægteskabsbrud mod hende; tanker om uddannelse, politik, musik og påklædning.
og hvis hun skiller sig fra sin mand og gifter sig med en Nye verdslige standarder vinder frem, der sker en
anden, begår hun ægteskabsbrud« (Mark 10:10-12). nedbrydning og til sidst, efter meget lidelse, er et ydmygt
Læg mærke til, at i dette tilfælde rettes anklagen om folk parat til atter at blive belært om en højere lov.
hor mod den ægtemand eller hustru, som skiller sig fra Men selv under denne gradvise sænkelse afstandarderne
den anden, og ikke mod den, som bliver forstødt. Vi kan bør de retskafne leve op til de højeste personlige standarder,
kun gisne om, hvilke andre forklaringer Frelseren er uden dog at påtvinge andre disse standarder, mens de forbe-
kommet med »inden døre« til sine disciple, som oprigtigt reder sig på de bedre tider, som skal komme.«3
ønskede at forstå sandheden. Ældste Bruce R. McConkie anvendte dette princip på
Frelserens svar til farisæerne er også belærende. De emnet skilsmisse: »Skilsmisse er ikke endelaf evangeliets
udfordrede Jesu lærdomme om skilsmisse, fordi de adskilte plan ... Men fordi mennesker i praksis ikke altid lever i
sig fra det, som Moseloven tillod. »Han sagde til dem: >Det harmoni med evangeliets standarder, tillader Herren
var med tanke på jeres hårdhjerte thed, at Moses tillod jer skilsmisse af forskellige årsager, alt efter det pågældende
at skille jer fra jeres hustru, men fra begyndelsen var det folks åndelige stabilitet ... Under fuldkomne forhold ville
ikke sådan<« (Matt 19:8). Det er bestemt ikke nogen skilsmisse udelukkende være tilladt i tilfælde af seksuel
kompliment til israelitterne på Moses' tid, at de fik lov til overtrædelse. I vore dage tillades skilsmisse ifølge de
at efterleve en lavere standard end den, som Gud havde borgerlige love, og Kirken tillader, at fraskilte gifter sig
planlagt »fra begyndelsen«. Den lavere standard blev givet igen uden at stemples som umoralske, sådan som de ville
på grund af deres »hårdhjertethed«. blive det under et højere system.«4
Betyder det, at Gud indretter sine standarder efter Når vi ikke er parat til at efterleve en højere lov, kan
sine børns villighed til at adlyde dem? Ældste Ezra Taft Herren til tider give os en lavere standard, en »opdra-
Benson har talt om dette princip: gerlov« (se Gal 3:24). Men selv streng efterlevelse af
»Gud må arbejde med dødelige på forskellige niveauer denne opdragerlov er ikke målet, ej heller er loven
af åndelig udvikling. Til tider tillader han for en tid nok til at ophøje os (se Mosiah 3:13-17; 12:31-33;
AUGUST 1999
21
13:28-35). Den lavere lov er en midlertidig foreteelse, en
minimumsstandard, som skal berede os på at efterleve
Kristi lov i sin fylde. Alle, som vil ophøjes, skal, ved
omvendelse og lydighed, blive sådanne mennesker, som
adlyder »et celestialt riges lov« (L&P 88:22).
Man kunne stille mange andre oprigtige spørgsmål om
skilsmisse i denne forbindelse. Skønt skriften ikke
besvarer alle disse spørgsmål, står vi ikke helt uden
vejledning. Joseph Smith sagde, at Ȍbenbaring, indrettet
og afpasset efter de forhold, i hvilke rigets børn sættes« er
»det princip, hvorefter den himmelske regering ledes«.5
Den åbenbaring kommer gennem Herrens bemyndigede
tjenere, som ledes til at fastslå de retningslinjer og proce-
durer, der er passende under de gældende omstændig-
heder. Når vi følger profeterne, vil Herren lede os frem til
»evighedens skatte« (L&P 78:18).
OM AT SVÆRGE (MATT 5:33-37; 3 NEPHI 12:33-37)
På Moses' tid forventedes det, at man ikke »forsvær-
gede« sig. Det vil sige, at man ikke skulle tilbagekalde
eller svigte en ed, men overholde alt det, som man havde
sværget over for Herren. Under dette system svor folk
forhastede og tåbelige eder.
Herren belærte os om en bedre vej, hvor der ikke er
brug for eder eller løfter for at holde ord. I stedet for at
sværge med en ed, bør vi oprigtigt give udtryk for vores
billigelse eller misbilligelse med enkle ord - et ja er et ja,
og et nej er et nej. Ældste James E. Talmage fangede
ånden i Herrens belæring: »Enkelthed, bestemthed og
beskedenhed i tale blev indskærpet til udelukkelse af
overflødige ord, banden og sværgen.«6
Det er tåbeligt at sværge og bruge himlen eller jorden
eller vore egne hoveder som vederlag, for »du kan ikke
gøre et eneste hår sort eller hvidt« (3 Nephi 12:36). Vi har
ikke magt over den slags, men det har Gud. Alle eder er
derfor afhængige af, at Gud garanterer deres opfyldelse, og
vi kan ikke binde ham med vores uinspirerede udtalelser.
REAKTION PÅ KRÆNKELSER (MATT 5:38-42;
3 NEPHI 12:38-42)
Herren tilbagekaldte den gengældelseslov, som han
havde givet de åndeligt umodne israelitter flere århun-
dreder tidligere (se 2 Mos 21:23-25). I stedet for at
kræve »øje for øje, tand for tand« (vers 24) , skal vi vende
den anden kind til, give mere end loven kræver, villigt gå
den ekstra mil efter at være blevet tvunget til at gå den
første og at låne til dem, som beder os om lån.
Er det en befaling om fuldstændig hengivelse og under-
kastelse til et hvilket som helst krav? Hvor bogstaveligt
skal dette tages, og hvor vidt kan vi strække disse
belæringer i dag? Hvis nogen er ude på at såre os fysisk —
ja, måske slå os ihjel - bør vi så ikke sætte os til modværge?
Lære og Pagter siger, at »alle mennesker har ret til at
forsvare sig selv ... mod alle ulovlige angreb og indgreb, når
forholdene kræver det, og hvor man ikke straks er i stand
til at henvende sig til loven og få hjælp« (L&P 134: 1 1) .
Vi kunne fremsætte lignende spørgsmål og skriftsteds-
henvisninger til hvert af de eksempler, som Frelseren
benytter til illustration af de nye krav. Hvordan kan vi så
vide, hvordan vi skal gebærde os under sådanne forhold?
Svaret er tilgængeligt for alle, som kommer til Kristus (se
Moroni 10:32) og »betræde [r] denne vej« for de
»modtage [r] den Helligånd«, som vil »vise jer alt, hvad I
skal gøre« (2 Nephi 32:5). Dette gavmilde løfte er
tilgængeligt for alle, som »følger Sønnen af [deres]
ganske hjerte og handler uden svig og hykleri for Gud,
men med sandt forsæt« (2 Nephi 31:13).
AT ELSKE VORE FJENDER (MATT 5:43-47; 3 NEPHI 12:43-45)
Udtalelsen: »Og se, der står også skrevet: Du skal
elske din næste og hade din fjende« (3 Nephi 12:43) er
tydeligvis hverken et citat fra Bibelen eller Mormons
Bog. Frelseren kan have henvist til andre skrifter, såsom
Dødehavsrullerne, hvor tilhængerne belæres om at
»elske alle lysets sønner« og »hade alle mørkets sønner«.7
A H O N A
22
Uanset hvad den skriftlige kilde til denne tanke er, så
belærte Frelseren os om at elske vore fjender, »så at [vi]
må blive [vores] Faders børn, han, som er i himlen«
(3 Nephi 12:45). Men er vi ikke alle sammen vor
himmelske Faders børn allerede?
Skønt Gud er vores ånders Fader, så fremhæves her
endnu en dimension ved at være hans børn: Nemlig at
blive »sønner og døtre, født af Gud« (L&P 76:24)
gennem Kristi forsoning. Ved at blive født igen ved forso-
ningens kraft, bliver vi børn i Guds ophøjede familie og
medarvinger med Kristus til alt, hvad Faderen har (se
Rom 8:17; L&iP 76:50-70; 84:36-38; 132:19-24).
For at kunne nyde disse velsignelser må vi have barm-
hjertighed, som er »Kristi rene kærlighed« (Moroni
7:47). Hvordan opnår vi en sådan kærlighed? Det er en
gave, som Guds Ånd skænker »alle dem, der er hans
Søns, Jesu Kristi sande efterfølgere« (Moroni 7:48). En
del af det at være en af Kristi sande efterfølgere er at
»velsign [e] dem, som forbander jer, gør[e] dem godt, som
hader jer og bed[e] for dem, som krænker jer og forfølger
jer« (3 Nephi 12:44).
Nar vi oprigtigt stræber efter at gøre alt dette, beredes
vi på at »fødes påny, ja, fødes af Gud og forandres fra
[vores] kødelige og faldne tilstand til en retfærdig
tilstand, idet [vi] er genløst af Gud og blevet hans sønner
og døtre« (Mosiah 27:25). Kærlighed til vore fjender er
en af de velsignelser, som forbindes med denne store
forandring i hjertet (se Mosiah 5:2).
FRELSERENS OPFORDRING (MATT 5:48; 3 NEPHI 12:48)
Da Jesus afsluttede denne del af sin prædiken, fastslog
han atter, at den gamle lov var opfyldt ved hans komme,
AUGUST 1999
23
og at der nu herskede en ny orden - en højere lov - som
styrer vores indbyrdes forhold.
Derefter følger opfordringer til os om at blive fuld-
komne, som Jesus og hans Fader er fuldkomne. Der er to
vægtige forskelle på ordlyden i Matt 5:48 og 3 Nephi
12:48. For det første nævner beretningen i Matthæus kun,
at Faderen er fuldkommen, mens 3 Nephi også nævner
Frelseren. Det kan muligvis skyldes, at under sit jordiske
virke, som Matthæus beretter om, var Kristus endnu ikke
opstået og blevet fuldkommen i celestial herlighed.
For det andet er verset i Matthæus en befaling om at
blive fuldkomne. Men i 3 Nephi er det et udtryk for
Herrens ønske om, at det skal ske: »Derfor ønsker jeg, at
I skal være fuldkomne« (vers 48).
Visheden om, at det er muligt at blive fuldkomne i
Kristus, og at Frelseren hjælper os er en gribende tanke.
Ligeså gribende og opmuntrende i forbindelse med vores
efterlevelse af Frelserens opfordring til at leve den højere
lov, er kong Benjamins formaning: »Og se til, at alt dette
gøres med visdom og orden; thi det forlanges ikke, at et
menneske skal løbe hurtigere, end det har styrke til. Og
atter, det er nødvendigt, at han er flittig, så han derved
kan vinde belønningen; derfor må alle ting ske med
orden« (Mosiah 4:27). □
NOTER
1. Merriam-Webster Dictionary, 1974, »lust«.
2. Psycho'Cybemetics: A New Way to Get More Living Out of
Ufe, 1960, s. xi.
3. Speeches of the Year, 1974, 1975, s. 304-305.
4. Doctrinal New Testament Commentary, 3 bind, 1966-1973,
1:547.
5. Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 307.
6. Jesus Kristus, s. 248.
7. G. Verms, The Dead Sea Scrolls in English, 3. udgave, 1987,
s. 62.
L I A H O N A
24
FRA VEN TIL VEN
Ældste Claudio R. M. Costa
fra De Halvfjerds
Interviewet af Janet Peterson
Jeg blev født i Santos i
Brasilien, som ligger ved
kysten 88 kilometer fra Sao
Paulo. Jeg var den ældste af fire
børn og begyndte at arbejde, da jeg
var otte år gammel, fordi min
familie var meget fattige. Selv om
mine forældre ikke var medlemmer
af Kirken, efterlevede de mange af
evangeliets principper og lærte os at
gøre det samme. Min far drak aldrig
spiritus. Han var rar mod os børn.
Han var en god far. Vi holdt familie -
aften hver aften, selv om det ikke
lige var det, vi kaldte det. Min far
og mor lærte os at være ærlige og
tro på Gud, Jesus Kristus og forso-
ningen. Vi gik i kirke hver søndag.
Da jeg var 12 år gammel, traf jeg
nogle sidste dages hellige missio-
nærer på gaden og præsenterede
dem for min familie. Min far havde
stærke rødder i et andet trossam-
fund, så vi blev ikke døbt. Da jeg var
17, flyttede jeg til en anden by. Mens
jeg var væk, opsøgte missionærerne
igen min familie og underviste dem.
De blev alle døbt i mit fravær.
Ti år senere boede jeg igen hos
min far for en tid. Min far, som var
wardsmissionsleder, opfordrede mig
til at overvære, at missionærerne
underviste to unge damer i hans
hjem. Missionærerne opfordrede os
til at spørge vor himmelske Fader,
om Joseph Smith var profet. Jeg tog
imod udfordringen og brugte 14
timer på at læse, meditere og bede
om Joseph Smith. Det var en
åndelig oplevelse, som er meget
hellig for mig. Jeg læste Joseph
Smiths historie i Den Kostelige
Perle to gange den aften, jeg bad
mange gange og var vågen hele
natten. Klokken ni næste morgen
vidste jeg, at Joseph Smith var
profet, og at evangeliet var sandt.
Jeg tog hen til søstermissio-
nærerne og bad om at blive døbt.
De forklarede, at de skulle under-
vise mig i syv lektioner. Jeg sagde:
»Lad mig få dem alle syv her og nu.
Jeg vil døbes.« Og det blev jeg to
dage senere. Jeg begyndte straks at
virke i Kirken og studere alt, hvad
Kirken havde udgivet på portugi-
sisk. Jeg nød det meget, og mit
vidnesbyrd har været stærkt lige
LILLE LIAHONA
Herover: I hæren som 18-årig
Til højre: Som syvårig
Herunder til højre: Som etårig
Til venstre: Ældste Costa med
sin familie
AUGUST 1999
siden. Kirken og evangeliet har
givet mig alt, hvad jeg har, deri-
blandt min familie.
Jeg elsker Joseph Smith. Jeg
kender hele hans livshistorie. Næst
efter Jesus Kristus har han gjort
mere for os end nogen anden (se
L&P 135:3). På grund af det svar,
som jeg modtog på mine bønner om
Joseph Smith, er det let for mig at
følge den levende profet. På min
allerførste dag som medlem af
Kirken besluttede jeg, at jeg ville
gøre alt, hvad Brødrene bad mig
om, fordi de også er Guds profeter.
Jeg har særlig varme følelser for
præsident Spencer W. Kimball, fordi
han var profet, da jeg blev døbt.
Han øvede stor indflydelse på mit
liv. Da jeg var nyt medlem, trykkede
han min hånd i Sao Paulo, og det
har jeg aldrig glemt. Ved en general-
konference formanede han medlem-
merne til at holde sig gældfri, og
det besluttede jeg mig for at gøre.
I Brasilien har vi høj inflation og
mange økonomiske problemer, men
jeg har aldrig haft gæld. Jeg er ikke
nogen rig mand, og min familie har
haft mange udfordringer. Men vi har
altid overvundet dem, fordi vi har
fulgt dette kloge råd.
Vi gjorde to andre ting i lydighed
mod vore lederes råd. Vi besluttede
at give vores børn sund kost, så
deres legemer kan være sunde, og
en god uddannelse, så de kan
udvikle deres forstand. Som følge
heraf er alle vores børn flittige
elever. Vores ældste søn, Moroni,
som er 17, læser på universitetet i
Sao Paulo, som er et af de største og
bedste universiteter i Sydamerika.
Vi har et stort billede af præsi-
dent Gordon B. Hinckley hængende
i vores hjem. Præsident Hinckley
kaldte mig til missionspræsident og
generalautoritet. Vi har haft
mulighed for at være sammen med
ham under hans besøg i Brasilien.
Vores familie elsker og støtter præsi-
dent Hinckley. Hans ord er Herrens
ord, og han er et pragtfuldt
eksempel for os. Vi har læst hans
biografi i familien. Det var vidun-
derligt at høre om hans liv og hans
eksempel og alt det, som han har
gjort for Kirken. Jeg nærer en særlig
hengivenhed for ham, ligesom jeg
gør for præsident Kimball - to stors-
låede tjenere, to storslåede profeter.
Jeg har en særlig ven, nemlig
Mormons Bog. Den hjælper mig med
at træffe beslutninger. I den søger jeg
efter svar på mine spørgsmål. Jeg har
brugt Mormons bog i min forretning,
i mine familieforhold, i min missio-
nering, ja, i alt. Profeternes liv inspi-
rerer mig. Mange, mange skriftsteder
fra Mormons Bog har rørt mig dybt.
Et af mine yndlingsskriftsteder er
Mosiah 3:19: »Thi det naturlige
menneske er en fjende af Gud og
har været det siden Adams fald og
vil vedblive at være det i al
evighed, medmindre det underka-
ster sig den Helligånds ledelse,
aflægger det naturlige menneske og
bliver en hellig gennem forsoningen
ved den Herre Kristus og bliver som
et barn, underdanig, sagtmodig,
ydmyg, tålmodig, fuld af kærlighed,
villig til at underkaste sig alt det,
Herren finder tjenligt at pålægge
det, ligesom et barn underkaster sig
sin fader.«
Det vers lærte jeg den første uge,
jeg var medlem af Kirken, og jeg har
stræbt efter at adlyde det. Vi bør
alle stræbe efter at være rene som
børn. I er vor himmelske Faders
dejlige børn, og jeg elsker at være
sammen med jer i Primary. Jeg lærer
meget af jer. Herren har givet min
hustru Margereth og mig fire vidun-
derlige børn, og de lærer os meget.
I tilhører en pragtfuld generation. □
Q
Z
Z
LU
Q
<
Z
O
z
o
L/5
x
<
z
O
o
u
z
<
g
O
LILLE
L I A H O N A
4
JEG PRØVER AT VÆRE SOM JESUS
Missionær for min familie
z
O
3
Elaine Cristina Padilha Sluzarski
Min far er ikke medlem af Kirken,
så da jeg besluttede at blive døbt,
talte jeg med ham og forklarede,
hvorfor jeg så gerne ville døbes og
blive medlem af Jesu Kristi Kirke af
Sidste Dages Hellige. Til sidst talte han med missio-
nærerne og gav sin tilladelse, og jeg blev døbt den 8.
juni 1997
Jeg troede, at når jeg var blevet døbt, ville alt blive
perfekt, og jeg ville komme til at holde endnu mere af
Kirkens møder. Men sådan gik det ikke. Nogle gange
havde jeg ikke lyst til at gå i kirke, og jeg begyndte at
blive væk fra møderne. En søndag spurgte min mor,
som ikke er medlem, hvorfor jeg ikke skulle i kirke, og
jeg sagde, at jeg syntes, at møderne var kedelige. Den
følgende uge sagde hun, at jeg skulle gå i kirke. Selv
da jeg kom derhen, havde jeg lyst til at tage hjem
igen, men så kom jeg til at tænke på nadvermødet,
nadveren og alt det andet, som jeg ville gå glip af,
hvis jeg tog hjem. Så jeg besluttede at blive der.
Jeg er glad for, at jeg fik talt med min far om,
hvorfor jeg gerne ville døbes. Jeg er glad for, at min mor
overtalte mig til at gå i kirke.
Nu vil jeg gerne hjælpe mine forældre og min
familie. Jeg vil dele evangeliet med dem, men hvordan?
Jeg stræber efter at være missionær ved at være en
bedre ven over for min familie. Jeg inviterer dem med
til Kirkens møder og aktiviteter, organiserer familieaften
og opfordrer dem til at læse Mormons Bog, Bibelen og
andre af Kirkens bøger sammen med mig.
Jeg tror, at jeg ved at være en ven over for min
familie kan give dem lyst til at modtage evangeliet. □
Elaine Cristina Padilha Sluzarski, 1 1 år,
Gralha Azul Ward,
Portåo Stav i Curitiba i
Brasilien
AUGUST
5
19 9 9
1
■ pi
••
i
i
FIKTION
INTERVIEW
Lisa H. Fernelius
FOTO: CRAIG DIMOND
Jeg er bange!« røg det ud af
Adam, mens han og hans mor
var på vej til kirke.
»Der er ingen grund til at være
bange, min dreng,« forsikrede mor
ham.
»Men hvad vil han spørge om?
Sæt jeg ikke kan svare på det. Kan
jeg så alligevel blive døbt?«
»Du skal ikke være urolig. Det
minder meget om de samtaler, som
du har med far hver måned,« svarede
mor, mens hun parkerede bilen.
»Men hvorfor skal det foregå på
biskoppens kontor?« spurgte Adam,
mens han lukkede bildøren.
»Fordi det er der, han interviewer
alle drenge og piger, inden de bliver
døbt. Det hjælper dem til at forstå,
hvor vigtig dåb er. Og det minder
dem om, at biskoppen har præste-
dømmenøglerne - myndigheden - til
at godkende ordinanserne i vores
ward.«
Adam og mor satte sig til at
vente uden for biskoppens dør. Kort
efter gik den op. »Goddag, I to,«
sagde biskoppen venligt. »Kom
indenfor, Adam. Jeg har set frem til
vores samtale hele dagen.«
Mor smilede opmuntrende til
Adam, da døren lukkede sig bag
ham.
Da de havde talt lidt om skolen,
spurgte biskoppen: »Adam, elsker
du Jesus?«
Adam nikkede.
»Kan du fortælle mig, hvad du
gør for at vise, at du elsker ham?«
»Jeg vil døbes ligesom ham. Og
jeg prøver at være et godt eksempel
for mine venner, så de også får lyst
til at høre om Kirken.«
»Godt. Ellers andet?«
»Jeg betaler min tiende, går i
kirke og beder mine bønner. Og jeg
forbereder mig til at komme på
mission.«
»Fremragende! Du skal vide, at jeg
er meget glad for, at du er så venlig
og hjælpsom over for andre,«
tilføjede biskoppen. »Det er en anden
vigtig måde at vise sin kærlighed til
Frelseren på. Lad os læse Mosiah
18:10, som taler om dåb.«
AUGUST 1999
7
Adam tog den bog, som
biskoppen rakte ham og læste
omhyggeligt: »Så siger jeg jer, at
dersom dette er jeres hjertes
ønske, hvad har I da imod at blive
døbt i Herrens navn som et
vidnesbyrd for ham, at I har
indgået en pagt med ham, at I vil
tjene ham og holde hans bud, så
han i rigere mål kan udgyde sin
Ånd over jer.«
»Adam, er du villig til at tjene
Herren og holde hans bud?« spurgte
biskoppen.
»Ja!«
»Så er du parat til at blive
døbt.«
De rejste sig begge to. Biskoppen
trykkede Adams hånd. »Tillykke. Jeg
er meget, meget stolt af dig.«
»Tak, far,« sagde Adam og
smilede. □
TEMPELFORBEREDELSESSPIL
f
Marlene Thomas
ILLUSTRERET AF JERRY HARSTON
Instruktioner: Dette spil kan minde dig om noget af
det, som du skal gøre, inden du kan komme i templet.
Tag forsigtigt siderne ud af bladet. Lim dem på et stykke
karton. Klip spillepladen og brikkerne ud. På et andet
stykke papir laver du endnu et sæt brikker. Læg det ene
sæt brikker i en lille pose.
Læg de andre brikker tilfældigt på spillepladen, så
alle felterne er dækket. Brug knapper, bønner eller
små stykker papir som spillemærker. Så skiftes I til at
trække en brik fra posen og anbringe den på det
tilsvarende felt. Man har vundet, når man har dækket
en række, enten vandret, lodret eller diagonalt.
Rækken kan omfatte både dine egne og andre spil-
leres spillemærker. Hvis I er flere end tre, der vil
spille, bliver du nødt til at lave flere kopier af spille-
pladen og brikkerne.
I 1 1 1 r*
Hav tro på
Jesus Kristus
Vær et godt
eksempel
Få et vidnesbyrd
om evangeliet
Lyt til Helligånden
Støt din stavs-,
distrikts-
eller missions-
præsident
Støt din biskop
eller grenspræsi-
dent
Følg profeten
Efterlev
visdomsordet
Modtag
Helligånden
Bliv døbt
l
Deltag i Primary
L J
Overvær nadver-
møderne
Bed altid
Betal en ærlig
tiende
Hold budene
Bliv interviewet
af biskop eller
grenspræsident
Bliv interviewet af
stavs- eller mis-
sionspræsident
Få en tempelan-
befaling
Vær ren i tanker
og tale
Elsk andre
Vær ærlig
Vær venlig mod
din familie
Træf de
rette valg
Hold dine tanker
og handlinger
rene
L i _________i__________ __j ________ j ___________ __ —
LILLE
L I A H O N A
8
/'
\
1 "ti
v 4/
* ;: ^
AUGUST 1999
9
SAAÅ VENNER
»Vælg selv!
«
Carmen de Hernandez
ILLUSTRERET AF FUMI KOSAKA
Juanita og Miguelito bor sammen
med deres forældre i et lille hus
i Guatemala. De holder meget
af hinanden. Hver søndag går
Juanita og Miguelito i Primary og
lærer om Frelseren og hans j
lærdomme.
Familien Veliz er lige
nyttet ind i et stort hus i
nærheden af Juanitas og Miguelitos
hjem. Juanita og Miguelito kan lide at le
med familien Veliz' børn. Familien
Veliz' børn har meget stort og dyrt
legetøj. Det er også meget
sjovere end deres eget legetøj.
En dag var Juanita og Miguelito
alene på Veliz-børnenes værelse.
Miguelito proppede en racerbil,
som han godt kunne lide
at lege med, i lommen.
»Du siger ikke noget,«
han til Juanita. »De har så meget legetøj.
LILLE
L I A H O N A
10
De opdager aldrig, at jeg har taget
en bil.«
»Miguelito, et afbudene er: >Du
må ikke stjæle< (2 Mos 20:15). Kan
du ikke huske, hvad søster Campiz
sagde i Primary?« spurgte Juanita.
»Søster Campiz sagde, at når vi
holder budene, viser vi vor
himmelske Fader, at vi elsker ham og
er villige til at adlyde ham,« fortsatte Juanita.
Miguelito blev ved med at lege. Han lod, som
han ikke hørte sin søster. »Vælg
selv!« sagde Juanita.
Da der var gået et par minutter,
tog Miguelito bilen op af lommen
og lagde den hen til det andet
legetøj. Han smilede til Juanita.
Inden de gik i seng den aften,
hørte Juanita Miguelito bede. »Kære
himmelske Fader,« sagde han, »jeg er
taknemlig for at have budene til at hjælpe
mig med at vælge mellem rigtigt og forkert.« □
AUGUST 1999
11
FÆLLESTID
JEG KAN HOLDE MINE PAGTER
Sydney S. Reynolds
»Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver
født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige«
(Joh 3:5).
En pagt er et løfte eller en aftale. At indgå
pagt med nogen vil sige, at man »knyttes
sammen« af et løfte eller aftale. Når vi
indgår en pagt med vor himmelske Fader, er der ting,
som vi må gøre for at vise, at vi har afgivet disse løfter.
Dåb er en af de første pagter, som vi indgår med
ham. Ved at lade os døbe viser vi, at vi ønsker at adlyde
hans bud. Vi lover at påtage os Jesu Kristi navn, altid
erindre ham og holde hans bud. Herren lover os, at vi
altid vil have hans Ånd hos os.
Når vi påtager os Jesu Kristi navn, bliver vi en del af
hans familie. Vi kaldes kristne. Vi er villige til »at stå
som Guds vidner til alle tider, i alle ting og på alle
steder« (Mosiah 18:9). Vi ønsker at opføre os ligesom
Jesus Kristus og følge ham.
Jesus har givet os retningslinjer for, hvordan vi skal
følge ham. Han forventer, at vi elsker hinanden, at vi
bærer hinandens byrder, sørger med dem, som er kede
af det, og trøster dem, der har brug for trøst. Det gjorde
han, da han vandrede her på jorden.
Hver dag, når vi vælger det rette, holder vi vores
pagt og udvikler vores tro. Hver uge, når vi modtager
nadveren, fornyer vi den pagt, som vi indgik ved dåben.
Når vi holder den pagt, som vi har indgået, vil Herrens
Ånd være med os, og en dag bliver vi værdige til at
komme i templet og indgå andre vigtige pagter med vor
himmelske Fader.
Instruktioner
Lav en film over din egen livshistorie. Lim side 13
LILLE
på tykt papir, udfyld de tomme felter og klip rundt om
de strimler, som indeholder ord og billeder. Vælg kun
ét af dåbsbillederne til din film. Klip langs den stiplede
linje og smid de billeder væk, som du ikke vil bruge.
Lav én lang strimmel ved at lime ordstrimler og
billeder sammen. Klip slangs de stiplede linjer på billed-
rammen, så der opstår to sprækker. Træk strimlen
gennem rammen, når du vil vise din historie. Lim
den venstre kant af det første billede fast i højre side
af det sidste billede, så der opstår en sammenhæn-
gende spole.
Forslag til fællestid
J. Giv hver klasse et af følgende spørgsmål samt et skrift-
sted. Lad klasserne finde deres skriftsted og fortælle resten af
Primary deres svar. Spørgsmål og henvisninger: Hvem skal
døbes? (Joh 3:5; 2 Nephi 31:5). Hvorfor skal jeg døbes? (Mark
1:4; 16:16; Matt 3:15). Hvordan skal jeg døbes? (4- trosar-
tikel; 3 Nephi 11:25-26). Hvornår kan jeg blive døbt? (L&P
68:25). Hvad lover jeg, når jeg bliver døbt? (L&P 20:77;
Mosiah 18:7-10; 21:35). Lad et større barn (eller en af de
større klasser) fortælle om at blive døbt.
2. »Mine evangeliske standarder« (se Mine præstations-
dage -hæftet fra Liahona, april 1999, s. 8-9) kan hjælpe os til
at blive værdige til at komme i templet. Skriv hver standard på
hver sit kort. Skriv også en situation, hvori hver evangelisk
standard kan anvendes på nogle andre kort. Lad kortene stå
med den skrevne side ind mod væggen. Lad børnene vende et
kort fra hver gruppe, indtil de finder to, der passer sammen.
Læg stikkene sammen. Forslag til situationer: Min kammerats
bror kan lide høj musik, og teksterne er grimme. En pige fra
min klasse har inviteret mig til fest på søndag. Søren har tabt
nogle penge, men han savner nok ikke de to mønter. Syng »Jeg
elsker Herrens tempel« (Børnenes sangbog, s. 99) . □
LIAHONA
12
o<
o
o
z^
LU
Oh:
luO
~"<-
C^Cl.
°<LU
LU
^O
aé:
O
C^^J
3C
LU LU
uo
oo~r
LU
<; lu
O
LU
O
96
LU
O
■ .^mPr
■MM
Ellen Johnson (Bygget over en virkelig begivenhed)
Michael var på vej til Suzannes og Saras dåb
sammen med søster Ferguson. Søster Ferguson
tog altid sin Primaryklasse med til deres klas-
sekammeraters dåb. Michael var glad for, at hans familie
ikke skulle med. Suzanne og Sara skulle døbes af deres
fædre, og hvis hans familie havde været til stede, ville
det minde ham om, at hans far ikke kunne døbe ham.
Han fyldte snart otte år, men han følte sig mere
bekymret end spændt på sin fødselsdag. Det kunne af og
til gøre ham vred. Skulle fødselsdage ikke være sjove?
Turen hen til kirken var ganske rar, fordi søster
Ferguson ikke nævnte hans fødselsdag. Hun talte om
Michaels skole og venner, hans cykel og hans kat.
Der var mange mennesker til dåbsmødet. Nogle af dem
var medlemmer fra wardet, andre så ud til at være
r1
r1
!A J C IJ
r1
r1
I
Suzannes eller Saras familie. Michael genkendte flere
Primaryledere, hjemmelærere, medlemmer af biskoprådet,
venner og sågar missionærerne med nogle undersøgere.
Hvor er det rart, at de alle sammen er her, tænkte han.
Mon de kun er her, fordi de skal komme? For Michael så
det ud, som om det var ens forældre, der gik mest op i
ens dåb. Og hvis en eller begge forældre var ligeglade,
så kom man til at føle sig meget alene.
Michael lyttede til en søster, der talte om dåb. Hun
sagde, at Suzanne og Sara afgav løfter til vor himmelske
Fader, og vor himmelske Fader afgav løfter til dem.
Søsteren sagde, at det er dejligt at have en Fader, der
altid holder sine løfter. Det fik Michael til at føle sig lidt
bedre tilpas, men han var stadig trist og bekymret.
Han kom helt op foran dåbsbassinet, så han kunne se
dåbene. Bagefter så han Suzanne og Sara modtage
Helligåndens gave, og han spekulerede på, om Suzanne
og Sara brød sig om at have alle de hænder på hovedet.
Kendte de mon alle de mænd?
A U G U S
1
Efter mødet spurgte søster Ferguson Michael:
»Kunne du lide at overvære dåben?«
»Ja,« sagde han.
»Tænker du på din egen dåb?« spurgte hun venligt.
»Ja.«
»Hvorfor ser du så bekymret ud?«
Michael slog blikket ned. »Fordi jeg ikke har nogen
til at døbe mig.«
Søster Ferguson gav Michael et kram. De gik hen til
et sted, hvor de kunne sidde lidt i fred for de andre.
»Kan du huske, at dåbsbønnen indeholdt ordene: >Med
fuldmagt fra Jesus Kristus<?« spurgte hun.
Michael tænkte sig om et øjeblik. »Det tror jeg nok.«
Søster Ferguson forklarede: »At have fuldmagt fra Jesus
Kristus betyder, at man handler på hans vegne og bruger
hans magt til at gøre hans vilje. Den, der udfører dåben,
skal have hans magt, hvilket vil sige præstedømmet. Det
er lige meget, hvem der rent faktisk siger bønnen og fører
dig ned i dåbens vande, for vedkommende handler på
vegne af Jesus Kristus, ikke på egne vegne.
T 19 9 9
5
Vi er alle sammen brødre og søstre og børn af vor
himmelske Fader. Vi er en stor familie. Alle de menne-
sker var til stede ved dåben, fordi de er glade for at se
Suzanne og Sara adlyde Frelserens befaling om at
^■R:
blive døbt og afgive løfte om at følge ham. Alle de
mænd, der var med til at bekræfte dem som
medlemmer, gav udtryk for deres kærlighed og glæde
ved at være medlemmer af Kristi kirke. Hver eneste af
dem ville være beæret over at repræsen-
tere Jesus Kristus og døbe dig. Det
vigtigste er, at du adlyder befalingen
om at blive døbt og modtager
Helligåndens gave.«
Det forstod Michael godt, men han
fik alligevel tårer i øjnene. »Men jeg vil
have, at min far skal døbe mig.«
»Det ved jeg godt,« sagde søster
Ferguson. »Jeg ville også ønske, at
han kunne gøre det. Jeg kan kun
fortælle dig, hvor meget jeg
holder af dig, og hvor højt din
himmelske Fader elsker dig. Og
du bliver ikke den eneste, der
ikke er blevet døbt af sin far.
Frelseren selv blev døbt af
Johannes Døber. Nye
medlemmer bliver ofte døbt af
missionærerne. Af og til døber
større brødre deres mindre
søskende. Du kan bede enhver
værdig præstedømmebærer, der er
blevet ordineret til præst eller til
Det Melkisedekske Præstedømme,
om at døbe dig. Tal med din mor om
det, når du kommer hjem.«
Michael nikkede. Så gik han
hen og snakkede med sine venner.
Det gjorde ham glad at vide, at der
var så mange mennesker, der holdt
af ham. □
BESØGSLÆRERINDEBUDSKABET
MED ET TAKNEMLIGT HJERTE
I
s
x
Præsident Gordon B. Hinckley
har sagt: »Taknemlighed er
selve indbegrebet af gudsdyr-
kelse ... Når man vandrer i taknem-
lighed, vandrer man ikke i arrogance,
svigefuldhed og egoisme. Man
vandrer med en taknemlig ånd, som
er klædelig, og som velsigner en«
(Teachings of Gordon B. Hinckley,
1997, s. 250).
Når vi oprigtigt udtrykker vores
taknemlighed, hjælper det os ikke
alene til at erkende vores velsignelser,
men det åbner også himlens porte og
hjælper os til at føle Guds kærlighed.
MIRAKLER, SOM UDSPRINGER AF
TAKNEMLIGHED
I tre dage havde mere end 4000
mennesker opholdt sig ude i ørkenen
sammen med Frelseren uden at spise,
og Jesus ville ikke sende dem sultne
bort. Men hans disciple spurgte:
»Hvorfra skal vi her i ødemarken
skaffe brød nok til at mætte så stor
en skare?« (Matt 15:33). Som så
mange af os, havde disciplene kun
øje for det, der manglede. Ikke desto
mindre takkede Jesus for det, som de
havde (se vers 36), og så skete
der et mirakel: »Og alle spiste
og blev mætte, og de
samlede de stykker sammen,
som var til overs, syv kurve
fulde« (vers 37).
Vi står alle i situationer,
hvor vi kun ser på det,
som vi mangler. Måske
lever vores tid, vores midler, tålmo-
dighed eller kærlighed ikke op til
vore forventninger. I sådanne situa-
tioner vil vi gøre klogt i at anlægge
præsident Brigham Youngs holdning
til og se på vores vanskeligheder med
et taknemligt hjerte: »Der er ikke en
eneste situation i livet [eller] én
times erfaring, som ikke er gavnlig
for alle, som bestræber sig på og
søger at bygge på den erfaring, de
får« (Kirkens præsidenters lærdomme:
Brigham Young, 1997, s. 179).
Der kan ske mirakler i vores liv,
når vi ser hen til Gud i taknem-
lighed. Vi opnår større forståelse og
øget styrke til at holde ud.
En søster kæmpede med negative
følelser efter sin skilsmisse. Hun
havde svært ved ikke at dvæle ved
det, som hun ikke længere havde.
Hendes ægteskab var faldet fra
hinanden, og med det mange af
hendes håb og drømme. Hun sad ved
siden af familier henne i Kirken og
spekulerede på, hvad der var galt
med hende. Midt i denne svære tid
kom hun i tanker om et råd fra sin
patriarkalske velsignelse: »Søster,
vær taknemlig for alle dine velsig-
nelser.« Og det prøvede hun så
oprigtigt at være.
Fordi hun hver eneste dag gav sig
tid til at takke Gud for alt, hvad han
havde givet hende, skete der en
helbredelsesproces i hendes sjæl.
Hun blev i stand til at holde
bitterhed og fortvivlelse stangen og
følte i stedet Guds kærlighed i rigt
mål. »Taknemlighed,« sagde hun,
»blødgjorde mit hjerte.«
TAKNEMLIGHED FOR ALT
Herren har åbenbaret, at vi
fortørner Gud, når vi ikke »aner-
kender hans hånd i alle ting« (L&P
59:21). »Alle ting« omfatter både
store og små velsignelser, såsom
livet, sundhed, familie og venner, al
den overflod, som vi skænkes, men
sjældent lægger mærke til. Nogle
af vores største velsignelser er
forbundet med Jesu Kristi evange-
liums gengivelse.
Det vil være opbyggende for
os regelmæssigt at tænke over
vores velsignelser og takke
Gud i bøn - måske uden at bede
om noget, men blot for at takke
vor himmelske Fader for de
mange gaver, han har skænket
os. Der er givet storslåede løfter
til dem, der modtager »alt med
taknemlighed« (L&P 78:19). □
■
SIDSTE DAGES HELLIGE RØSTER
»Herren har ikke sagt:
>Tag på mission, hvis
det passer ind i dine
planer eller hvis du har
lyst til det eller hvis det
ikke kommer i vejen for
jeres stipendier, forel-
skelser eller uddan-
nelsen At forkynde
evangeliet er en befa-
ling og ikke bare et
forslag. Det er en
velsignelse og et privi-
legium ... Husk på ...
Herren og hans profeter
[regner] med jer.«
KALDET
T
Ihar en mission at udføre,« sagde præsident Gordon B. Hinckley til
Kirkens unge mænd. »I burde hver især planlægge at tage på mission. I
har måske tvivl. I har måske lidt frygt. Bekæmp jeres tvivl og jeres frygt
med tro. Forbered jer til at tage afsted. I har ikke blot muligheden; I har
ansvaret. Herren har velsignet og begunstiget jer på en bemærkelses-
værdig og vidunderlig vis. Er det for meget at bede jer om at give to
år af jeres liv fuldstændig fordybet i hans tjeneste?« (»Nogle tanker
om templer, fastholdelse af nyomvendte og missionering«, Stjernen,
januar 1998, s. 57).
Ældste Joe J. Christensen fra De Halvfjerds' Præsidium sagde følgende til
de unge mænd: »Herren har ikke sagt: >Tag på mission, hvis det
passer ind i dine planer eller hvis du har lyst til det eller hvis
det ikke kommer i vejen for jeres stipendier, forelskelser eller
uddannelsen At forkynde evan-
geliet er en befaling og ikke
ØVERST: FOTO: CRAIG DIMOND;
NEDERST: FOTO: JERRY GARNS;
ILLUSTRERET AF ROBERT T. BARRETT
IL AT TJENE
bare et forslag. Det er en velsignelse og et privilegium ... Husk på ... Herren
og hans profeter [regner] med jer« (»Frelseren regner med dig«, Stjernen,
januar 1997, s. 39).
På de følgende sider deler læsere deres
vidnesbyrd og erfaringer om missione-
ring og udtrykker deres taknem-
lighed for det privilegium, som
det er at tjene.
MIT NAVNESKILT
Augusto Sånchez
Lige siden jeg blev omvendt som
14-årig, har jeg villet på mission. Jeg
iagttog missionærerne, når de var
ude. Jeg så, at de var pæne og ånde-
ligt sindede, og at de bar navneskilte
med deres eget og Kirkens navn på.
Hver missionær var noget særligt,
men de var alle sammen ens klædt,
og de bar samme sorte navneskilt.
Da jeg var 21, blev jeg kaldet som
missionær til mit eget land i Trujillo-
missionen i Peru. Jeg husker tydeligt
den aften, hvor missionærerne rejste
sig, en efter en, for at modtage vores
navneskilte fra vores missionspræsi-
dent på træningscentret. Jeg følte
Ånden, og mit hjerte hamrede af
glæde.
»Ældste Augusto Sånchez!« Jeg
hørte mit navn, og jeg sprang op for
at modtage det skilt, som i de næste
to år skulle vise, at jeg er en af
Herrens fuldtidsmissionærer. Jeg
græd, da missionspræsidenten satte
skiltet fast på min venstre bryst-
lomme og gav mig et klap på skul-
deren. Jeg måtte hæve min venstre
skulder lidt, for navneskiltet føltes
tungt - jeg bar på et stort ansvar.
Nu er jeg ude i missionsmarken,
og det er et stort privilegium at være
sammen med dem, der er kaldet af
Gud og som stræber efter at gøre
hans vilje og ikke deres egen.
Jeg ved, at hvis jeg forbliver
værdig, vil Herren skrive sit navn på
mit åsyn og hjerte - såvel som på mit
navneskilt.
LYDIGHED OG BARMHJERTIGHED
Choi Chung Lap
En torsdag under min mission i
Hongkong blev jeg kaldet som
distriktsleder og sendt til et nyt
område. Jeg opdagede hurtigt, at der
ikke var nogle undersøgere der. Men
jeg var parat til at banke på døre for
at finde mennesker, jeg kunne
undervise.
Da min kammerat, jeg og to andre
ældster skulle til at spise aftensmad
den næste dag, ringede telefonen. En
af missionspræsidentens assistenter
ringede for at overbringe en udfor-
dring fra præsidenten. Han ville
gerne have, at vi havde undersøgere
med i Kirke den følgende søndag.
Der var kun to dage til søndag!
Jeg lagde røret på, fortalte de
andre ældster om missionspræsiden-
tens ønske og foreslog, at vi begyndte
at faste. De støttede mig alle tre. Vi
stillede aftensmaden i køleskabet og
bad en bøn, hvor vi fortalte vor
himmelske Fader om formålet med
vores faste og bad om hans guddom-
melige hjælp.
Derefter forlod vi lejligheden og
begyndte at banke på døre. Vi havde
ikke den store succes den aften, men
om lørdagen arbejdede vi endnu
hårdere og satte i endnu højere grad
vores lid til vor himmelske Fader.
Det gik lidt bedre for os, men vi var
ikke sikre på, at der ville komme
nogle undersøgere i kirke næste dag.
Men jeg vidste, at vi havde gjort,
hvad vi kunne.
Om søndagen, da alle var kommet,
var der syv undersøgere til stede. Og
af de syv blev de seks døbt inden for
en måned.
Dette mirakel krævede lydighed
og hårdt arbejde. Jeg erfarede, at,
som skriften siger, »når vi opnar en
velsignelse fra Gud, så er det ved
lydighed mod den lov, ifølge hvilken
den er forjættet« (L&P 130:21).
Det var også på min mission,
under den varme sommer i 1981, at
jeg lærte betydningen af barmhjer-
tighed. Jesus Kristus sagde: »Et nyt
bud giver jeg jer: I skal elske
hinanden. Som jeg har elsket jer,
skal også I elske hinanden. Deraf
kan alle vide, at ler mine disciple:
hvis I har kærlighed til hinanden«
Qdk 13:34^35).
Det område, som jeg tjente i den
sommer, omfattede en bydel med
mange etageejendomme, der havde
portvagter. Det var meget svært at få
lov af vagterne til at banke på døre i
bygningerne. Vi prøvede ofte på det,
men blev som regel afvist.
En eftermiddag følte både min
kammerat og jeg, at vi skulle tage hen
til den bydel. På busturen derhen fik
vi øje på en gammel dame, som skub'
bede en trævogn. Den så ud til at
være tungt lastet, så vi besluttede os
for at stå af bussen og hjælpe hende.
Men chaufføren nægtede at standse,
fordi vejen var meget stejl. Da bussen
endelig standsede, løb min kammerat
og jeg tilbage til bakken. Hendes
vogn var meget tung; det tog os et
.kvarter at- få den op til toppen.
Nogle af portvagterne så, hvad vi
gjorde. Da vi kom til deres bygninger
den dag, lod de os passere. Den efter-
middag gik det rigtig godt for os - vi
fandt tre nye undersøgere, hvoraf
den ene senere blev døbt.
Vor herre Jesu Kristi liv var et
forbillede på lydighed og barmhjer-
tighed. Jeg er taknemlig for, at jeg
har Jesu Kristi evangelium og hans
fuldkomne eksempel at følge.
VÆR TROFAST OG HOLD BUDENE
Juan Carlos Porcel
Efter at have haft det privilegium
at tale med ældste Richard G. Scott
fra De Tolv Apostles Kvorum, følte
jeg et endnu større ønske om at
repræsentere „.Herren som"fuldtids-
. missionær. Ældste Scott lagde sine
pe&&øv&£rr'
hænder på mine skuldre og sagde:
»Vær trofast mod Herren og hold
hans bud, så vil han inspirere dig!«
Dette råd gav mig en dejlig indre
fred. Jeg forlod mit hjem i Mercedes
i Argentina den 24. marts 1996 for at
drage til Resistencia-missionen i
Argentina.
En dag måtte jeg og min
kammerat gå meget. Alle vores aftaler
svigtede, og der havde ikke været
dåb i området i ni måneder. Men
vi var ikke modløse - tværtimod. Vi
følte, at vi stod over for en stor
udfordring!
Mens vi gik, følte vi os begge
inspireret til at besøge en dame, som
vi havde truffet nogle dage før. Da vi
nærmede os hendes hus, følte vi, at
blev vi ført hen til hendes nabo.
Naboen lyttede velvilligt til os, og vi
følte begge Ånden, mens vi fortalte
hende om Gud og Jesus Kristus og
Joseph Smiths rolle.
Lidt efter gav jeg hende et eksem-
plar af Mormons Bog. Da jeg gjorde*
det, udbrød hun: »Min far blev
dræbt for en måned siden. Han var
medlem af jeres Kirke. Og selv om
han ikke gik i kirke ret tit, elskede
han evangeliet.« Og, som om det
ikke var nok, tilføjede hun: »Han
viste sig for mig i en drøm og sagde,
at nogen ville give mig en bog. Han
tryglede mig om for alt i verden ikke at
afvise den, for i den ville jeg finde den
rette vej!« Så fortsatte hun: »Nu ved
jeg, at det er jer fra min drøm.« Jeg
var forbløffet, men det opmuntrede
mig at vide, at der missioneres på
begge sider af sløret.
Mens jeg var på mission, tænkte
jeg meget på ældste Richard G.
Scotts rare ansigtsudtryk, da han
sagde: »Vær trofast mod Herren og
hold hans bud, så vil han inspirere
dig.« Det er jo sandt.
»MODGANG KAN GØRE DIG STÆRK«
Marco Antonio Panés Spano
En dag, mens jeg læste i Liahona
(spansk), faldt jeg over en vending,
som er forblevet i mit sind og hjerte:
»Modgang kan gøre dig stærk«
(september 1993, s. 33). Jeg tænkte
over, at modgang er en væsentlig del
af vor himmelske Faders plan, men
jeg havde aldrig troet, at denne
sætning senere skulle give mig styrke
til at møde livets udfordringer.
Den by i Buenos Aires Nord-
missionen i Argentina, hvor min
kammerat og jeg virkede, var fyldt
med folk fra andre trossamfund, der
så med mistro på to unge knægte i
hvide skjorter og slips. Vi havde
banket på mange døre, men resulta-
terne var ikke opmuntrende.
Sommerdagene i Buenos Aires er
som regel meget varme (omkring 30
grader), og det er også meget fugtigt.
A H O N A
30
Der blæser ikke meget vind. Vi kørte
som regel rundt på vore cykler. En dag
var det meget varmt, og det hele gik
skævt - vore trætte kroppe kunne
næsten ikke mere - og så begyndte det
at regne. Vi besluttede at bevæge os
omkring til fods. Mudderet klistrede til
vores sko, og man skulle være lidt af en
akrobat for at kunne bevæge sig frem.
Som følge af denne modgang
havde vi mest lyst til at gå hjem. Men
så kom jeg i tanker om den sætning fra
Idahona og sagde til min kammerat:
»Kom, ældste. Modgangen vil gøre os
stærke.« Vi bad en bøn, og vi følte
begge, at vi skulle lede efter en
gammel henvisning, som vi aldrig
havde kunne finde.
Vi nåede frem til huset, men
heller ikke denne gang var kvinden
hjemme. Men der var en anden
kvinde, som hed Anita. Hun talte
med os og virkede meget venlig, så vi
gav hende et eksemplar af Mormons
Bog. Hun lovede at læse den. Vi følte
os meget glade, fordi Ånden havde
ført os til hende.
Vi vendte tilbage den næste dag,
og Anita troede alle de principper,
som vi fortalte hende om. Men da vi
nåede til den fjerde lektie, fortalte
hun os, at hun ikke ville døbes, og at
det nok var bedst, hvis vi gik straks.
Min kammerat og jeg var meget skuf-
fede, men vi vidste, at vi ville møde
modgang. Så vi opfordrede hende til
at bede og spørge Herren, om hun
skulle lade sig døbe. Vi stolede på, at
hun ville modtage et svar.
Da vi vendte tilbage den følgende
dag, havde Anita fået et uigendrive-
ligt svar. Hendes hjerte var fyldt med
fred. Ti dage senere blev hun døbt.
Hun læste Mormons Bog færdig og
opdagede, at den er en uudtømmelig
kilde af kundskab og inspiration.
Jeg har siden erfaret, at Anita
efter at have været aktiv i et år
indgik pagter i det hellige tempel,
og at hun er en kilde til henvis-
ninger for missionærerne samt et
godt eksempel for folk i lokalsam-
fundet, som begyndte at ændre syn
på Kirken.
I dag er jeg glad for den modgang,
som min kammerat og jeg stødte på,
fordi det var på grund af den, at vi
fandt styrke til at tjene Herren så godt,
vi kunne. Selv om jeg i dag er vendt
hjem til Chile, lader jeg mig ikke slå
ud, når der opstår problemer, for jeg
ved, at modgangen vil styrke mig.
HVOR MANGE ÆBLER
FÅR MAN AF EN KERNE?
Julio César Sonoda
Hvis jeg lukker øjnene, kan jeg
stadig se de to unge mænd, der
knoklede i den brasilianske sommers
bagende hede. Jeg gik hen til dem og
spurgte: »Er 1 mormoner?« Jeg havde
aldrig før set missionærer, men da
min onkel havde været medlem i
nogen tid, gik jeg ud fra, at de to
svedende knægte måtte være fra den
Kirke, som han altid talte om.
Det var i 1970, og jeg var kun
13 år gammel. Jeg havde aldrig set
nogen smile så bredt, som de gjorde,
da jeg stillede det enkle spørgsmål.
Vi aftalte en tid til, at de kunne
komme og undervise mig. Mine tre
søstre og jeg modtog alle lektionerne
og blev snart døbt.
Jeg glemmer ikke den omsorg,
som de missionærer udviste i deres
undervisning af os fire unge. De
kom for at hente os, hvis vi ikke
var i kirke. De besøgte os ofte.
Hvorfor havde de så stor omsorg
for os? Havde den store indsats
for nogle unge mennesker nogen
betydning?
Da jeg blev kaldet på fuldtidsmis-
sion, tænkte jeg på ældste Clark og
ældste Bushman. De missionærer
havde sået frøene; og de frø var nu
vokset op. Nu var vi parate til at så
frø for andre.
Sandra, en veninde, som blev
døbt samtidig med mig, og jeg tog
begge på mission, og en af Sandras
søstre tog på mission. Fem af de unge
mennesker, som jeg underviste og
døbte på min mission, tog også på
mission. Min søn er vendt tilbage fra
Campinas -missionen i Brasilien. Og
alt dette, fordi de to unge missio-
nærer havde omsorg for mig og min
aktivitet i Kirken.
For mange år siden, ved indvi-
elsen af templet i Sao Paulo, gav
Sandra mig ældste Bushmans
adresse. Jeg skrev til ham: »Man kan
tælle kernerne i et æble, men man
kan ikke vide, hvor mange æbler, der
kommer af hver kerne.« □
AUGUST 1999
31
'- B
■MT
wKKKKKs^i^^ " ■"
if
H^:':. ' ' -"i^^B
v^fl H^. iH
f i
"'■■'"ji- J |
2f i
C 1
5H iBcIf
rV
<«/#&<
R. Val Johnson
FOTO: FORFATTEREN
Ny caiedonerne har adskillige navne for deres
Stillehavsøer. De indfødte kender dem som
Kanaky (menneskenes hjem). Da fransk-
mændene koloniserede Ny Caledoniens største ø i forrige
århundrede, kaldte de den for Grand Terre (store jord). I
dag omtaler de lokale ofte Grand Terre som Le Caillou
(klippen) eller Ile de Lumiere (lysets ø). Alle navnene
passer fint - især for medlemmer af Jesu Kristi Kirke af
Sidste Dages Hellige, der glæder sig i det gengivne evan-
geliums lys og bygger på Jesu Kristi klippe.
Ny Caledonien hører til Melanesien, som er et
område af det sydlige Stillehav, der strækker sig fra Ny
Guinea til Fiji. Mod nord grænser det op til
Mikronesien og mod øst til Polynesien. Ny Caledonien
ligger i Stillehavet mere end 1500 kilometer fra
Australiens østkyst. Størstedelen af befolkningen
bor på Grand Terre i Nouméa, som er Ny
Caledoniens hovedstad. Eftersom Ny
Caledonien er fransk territorium, er det
officielle sprog fransk (se kortet og
artiklen på side 43).
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages
Hellige er forholdsvis ny i Ny
Caledonien. I modsætning til
Fransk Polynesien, som fik
besøg af sidste dages hellige
Øverst til venstre: Tre mænd,
der repræsenterer tre forskellige
kulturer, har tjent som distrikts-
præsident i Ny Caledonien; (Fra
venstre) Teahumanu Manoi, der
er polyneser, Ricardo Gaya, der
er europæer og Abel Seiko, der er
melaneser. Til venstre: En missi-
onær taler ved et dåbsmøde. Til
højre: Teahumanu og Téroti Manoi.
missionærer i 1844, blev Ny Caledonien først præsenteret
for evangeliet for nogle få årtier siden, da polynesiske
medlemmer kom til Nouméa for at arbejde. Blandt dem var
en ung tahitianer ved navn Teahumanu Manoi. Hans livs-
historie og historien om, hvordan han blev Ny Caledoniens
første distriktspræsident, er samtidig historien om Kirkens
begyndelse her. Hans efterfølgere - først Ricardo Gaya, en
europæer, og nu Abel Seiko, en melaneser — repræsenterer
det næste kapitel.
POLYNESERNE
Teahumanu Manoi blev medlem af
Kirken på Tahiti den 24- maj 1954.
Det var ikke et tilfælde, at han blev
gift samme dag. Ellers havde Téroti ikke giftet sig med
ham. Hendes forældre var medlemmer af Kirken, og hun
blev selv døbt som otte-årig. Téroti, der var fast besluttet
på kun at gifte sig med et andet medlem af Kirken,
forsøgte ihærdigt at overbevise Teahumanu om, at han
skulle undersøge Kirken.
Til at begynde med strittede bror Mano'i imod, fordi
hans far var leder af den protestantiske kirke på Tahiti,
men han elskede Téroti og begyndte at læse nogle af de
materialer, som hun gav ham. Hans omvendelse
begyndte, da han læste om tiende i Lære og Pagter. Et
ubetalt præsteskab, der ledte en menighed, som finansie-
rede deres kirke ved betaling af tiende, virkede mere
kristent, end det, Teahumanu så i andre kirker. »Kristus
tjente gratis,« bemærker han. »Hvorfor skulle hans
tjenere så ikke også virke ubetalt?«
Men som mange andre nye medlemmer så Teahumanu
evangeliets lys svinde ind, da pres fra verden overskyggede
hans begejstring. I 1957, da bror Manoi havde ført sin
familie til Nouméa, hvor han søgte efter arbejde, begyndte
han at ryge og drikke. Det ville Téroti ikke have noget
med at gøre, så hun vendte hjem til sine forældre på Tahiti.
Teahumanu fulgte efter hende - med nogen nervøsitet. Da
de blev gift, havde Térotis far sagt: »Jeg overlader hende i
din varetægt. Hvis hun nogensinde vender tilbage til mig,
så må du hellere passe på!« Teahumanu bad både Téroti
og hendes far om tilgivelse og lovede at droppe sine dårlige
vaner. Det løfte har han holdt.
Familien Mano'i vendte tilbage til Nouméa i 1959, og
to år senere, i 1961, blev Nouméa Gren organiseret. Bror
Manoi blev kaldet som grenspræsident.
Til at begynde med var der kun fem familier i grenen,
og de mødtes i præsident Mano'is hjem. Senere flyttedes
møderne til en lokal biograf, og siden til en anden (hvor
man indrettede klasselokaler ved at skubbe øl- og soda-
vandskasser sammen) og endelig til en kinesisk restaurant.
»Grenen var mit et og alt,« siger bror Manoi'. »Men
det var ikke noget godt sted at holde møder. Under vores
møder begyndte folk at stille sig i kø til filmene, eller også
skramlede ejeren rundt med whiskeyflasker. Vi havde
brug for vores egen kirkebygning.«
I 1970 købte man endelig en grund til kirkebygningen.
Grenen tjente penge til byggeprojektet ved at opføre
polynesiske danse for de krydstogtsskibe, som bragte turi-
ster til Nouméa. Efter en af deres optrædender om bord
på et skib, inviterede kaptajnen grenens medlemmer hen
i sin kahyt. Der erfarede de, at han var sidste dages hellig
fra Utah. Deres medlemsskab af Kirken knyttede straks
et bånd mellem dem. Den oplevelse var et højdepunkt
for dem, for dengang havde man ikke megen kontakt
med Kirkens medlemmer uden for øriget.
Det første tegn på, at der var forandringer i vente
kom i 1968. Det år indviede ældste Thomas S. Monson
fra De Tolv Apostles Kvorum Ny Caledonien til
evangeliets forkyndelse, og de første missionærer,
som kom til at virke der, nemlig Harold og Jeannine
Richards, ankom. Deres første omvendte var den 13-
årige Etienne Sun. Andre missionærer og flere omvendte
fulgte, og i 1976 blev grenen i Nouméa
delt i to. Samme år blev der dannet et
distrikt i Ny Caledonien, som var en del
Til venstre: Bror og søster Manoi
sammen med deres datter Ofhis.
Til højre: Ricardo Gaya arbejdede
tæt sammen med missionærerne
for at øge antallet af dåb, mens
han virkede som distrikts-
præsident.
af Suva-missionen i Fiji. Bror Manoi" blev kaldet til at
virke som distriktets første præsident.
Bror Manoi's datter Othis mindes, at hendes far tit var
til møder. Der var så meget bud efter ham, at han tit
måtte gå midt i aftensmaden og ikke kom tilbage før to-
tre timer senere. Godt nok havde hendes far travlt,
husker hun, »men kirkelederes familier får velsignelser,
som langt opvejer udfordringerne.«
Othis respekterer sin far for den måde, som han ledte
grenen og distriktet på. »Han fortalte aldrig sin familie
om det, som han hørte, når han havde interview med
Kirkens medlemmer. Han gik mere op i at elske og hjælpe
andre, end i at kritisere dem. Når han havde talt med
nogen, fastede og bad han ofte med hensyn til deres
problemer. Til tider græd han sammen med dem. En
dame, som han blev nødt til at udelukke, kom til ham ti
år senere og sagde, at hun gerne ville have, at det skulle
være ham, der døbte hende igen.«
EUROPÆERNE
Mens præsident Manoi' havde travlt med at overvåge
opførelsen af den længe ventede kirkebygningen i
Magenta (i 1971) og dannelsen af Nouméas tredje gren
(i 1978), blev hans efterfølger som distriktspræsident
præsenteret for Kirken - og for Kirkens lederskab.
Ricardo Gaya er ikke indfødt ny caiedoner - han
stammer heller ikke fra
nogen anden Stillehavsø.
å * k\
^iÉtaft.' ^*br
1/
*
»røaw
'*rt*-» *"■:>'
■3S
''"^■Mj
sn
..«,»?.
■ral
«T5l I
3/1
,'<
fv ' ■ . . ■ «
^V^V^
,W
.£. 'A*»i
>' L
■"t'/j^WVi
* . '■■< ■" ,
Han er født i Frankrig af spanske forældre,
der emigrerede fra Spanien efter den
spanske borgerkrig. Den anden verdenskrig
overbeviste dem om, at de helt burde forlade
Europa, så de tog deres familie med til
Australien i tre år og siden til det fransk talende Ny
Caledonien.
Anita Gayas familie har boet i Ny Caledonien i tre
generationer. Hun og Ricardo mødtes ved en fest og blev
gift i 1968. Tre år senere kontaktede SDH-missionærer
Anitas mor Gabrielle Laigle. Hun opfordrede sine to
døtre, Anita og Armelle, til at blive undervist sammen
med hende. Dengang var Ricardo ikke interesseret. Han
havde for travlt med sit arbejde og sin rolle som målmand
og holdkaptajn for sit fodboldhold.
Søster Laigle og Anita blev døbt den 23. oktober, på
Anitas fødselsdag. Anita var så begejstret for Kirken, at
Ricardo blev klar over, at der var sket noget vigtigt med
hende. Så da hun bad ham om at lytte til missionærerne,
sagde han ja. Han blev døbt i januar 1972 sammen med
sin svigerinde Armelle Aparisi. Armelles mand Miguel
blev døbt den følgende dag, og nogle få måneder senere
blev hans bror og svigerinde, Frangois og Madeleine
Guerra, også medlemmer af Kirken.
Nogle mennesker genkender fra starten nogle sand-
heder i det, som missionærerne fortæller dem, som de
på en eller anden måde altid har kendt, men bare ikke
været klar over, før de hører det. Det er et velkendt
lys. Sådan var det også for familien Gaya og deres
slægtninge. »Det budskab, som missionærerne bragte
os, var som et ekko,« siger søster Gaya. »Den måde, de
beskrev Kirken på, svarede til den måde, som jeg altid
har ment, at Herrens kirke burde være. Jeg følte mig
hjemme.«
Bror Gaya havde det på samme måde. »For mig var
det hele sa enkelt. Kirken var lige det, som jeg altid
havde ventet på. Da missionærerne fortalte os om
tiende, sagde jeg: >Hvorfor ikke? Hvis det er et af Guds
AUGUST
37
Til venstre: Mary Elizabeth fra Vanuatu (i midten) kom
til Ny Caledonien for at finde arbejde. Hun fandt både
det og Jesu Kristi evangelium, da hun traf Ricardo og
Anita Gaya. Herover øverst: Familien Gaya. Herover:
Pionermedlemmerne Gérard og Seloa Mou-Tham.
bud, så vil vi gøre det.< Det var heller ikke svært at lade
være med at drikke spiritus.«
Det, der var svært for bror Gaya, var at holde op med at
spille fodbold om søndagen. Det var et stort offer for ham.
Som holdkaptajn for Association Sportive Le Nickel-SLN
følte han, at det var hans pligt at overvære alle kampe - og
i Ny Caledonien trænes der i hans liga kun om søndagen.
Han var en fremragende spiller og havde været målmand
for landsholdet i ti år. Men da han blev kaldet som rådgiver
til grenspræsidenten stod det klart, at han ikke kunne
fortsætte med at spille på så højt niveau. »Jeg kunne ikke
følge to veje,« siger han. Han nægtede at lade fodbolden
konkurrere med hans pligter i Herrens Kirke, så han trak sig
ud af ligakampene og spillede siden kun fodbold som hobby.
Den 3. marts 1973 rejste Ricardo, Anita og deres to
børn sammen med Anitas mor til New Zealand, hvor de
blev de første ny caledonere, som blev viet i templet for
tid og al evighed.
I 1974 blev bror Gaya bedt om at arbejde i sit firmas
hovedsæde i Paris. »De fem år, som vi tilbragte der, var
åndeligt berigende,« siger han. Mens de var der, blev han
kaldet som biskop for Versailles Ward og virkede i ni
måneder, indtil firmaet kaldte ham tilbage til Ny
Caledonien. Mindre end to år efter, at han var vendt
19 9 9
tilbage, blev han kaldet som distriktspræsident i maj
1981. Han virkede i det embede i omtrent 16 år.
På nogle områder markerede præsident Gayas
embedsperiode en overgangsfase for Kirken i Ny
Caledonien. Flere mennesker sluttede sig til Kirken, og
da Kirkens blev styrket, modnedes den også, og den blev
bedre rustet til at tjene de forskellige kulturelle grupper.
Da præsident Gaya blev afløst i 1996, var der fem grene
i distriktet - fire i Nouméa og en anden i Tontouta, der
ligger 50 km nord for Nouméa. To af grenene blev organi-
seret specielt til polynesiske medlemmer.
Under sin embedsperiode blev præsident Gaya støttet
af trofaste rådgivere, hvoraf en, nemlig Jaques de
Geoffroy, tjente sammen med ham i 15 år. Bror de
Geoffroys kulturarv - en blanding af europæisk, melane-
sisk og indonesisk kultur - genspejler de forskellige
kulturer, som udgør Ny Caledonien, og denne arv var en
stor hjælp, når man skulle nå ud til både nye og gamle
medlemmer. En anden rådgiver, som blev kaldet i 1995,
var Abel Seiko, der er indfødt melaneser. Kaldelsen
beredte bror Seiko til at blive distrikstpræsident, da
præsident Gaya blev afløst.
MELANESERNE
»I den sidste halvdel af firserne og her i halvfemserne har
et stort antal melanesere sluttet sig til Kirken,« siger bror
Gaya. »I sin tid havde vi omkring 20-30 dåb om året, men
nu ligger vi på 80-90, og de fleste af dem er melanesere.
L I A
Herover: Mary Elizabeth og en ung mand fra
Nouméa blev døbt samme dag. Til højre: Abel Seiko,
Ny Caledoniens nuværende distriktspræsident.
Jeg tror, at tiden er inde til, at de modtager evangeliet. Det
er derfor, at bror Seiko er blevet vores nye distriktspræsi-
dent. Han har et stort værk at udføre blandt melaneserne.«
Abel Seiko blev født på Lifou, men boede i Nouméa,
da missionærerne bankede på hans dør. Han og hans
kommende kone, Louise, blev undervist i to måneder og
besluttede at blive døbt. Men de stod over for to store
hindringer. I Melanesien betragtes stammen som en
forlængelse af familien, og alle vigtige beslutninger skal
godkendes af ens forældre og stammehøvdingerne. Abel
og Louise havde ikke fået tilladelse til at gifte sig.
Det andet problem var måske endnu vanskeligere.
Protestantiske missionærer fra London var kommet til
Lifou i 1842, og Abels stamme havde tilhørt den religion
lige siden. At skifte religion svarede næsten til at forkaste
stammen.
Men Abel havde modtaget et vidnesbyrd. Han vidste,
at han skulle blive medlem af Herrens Kirke, og han
vidste, at han skulle gifte sig. Han tog mod til sig og
rejste til Lifou for at opnå tilladelse fra sine forældre og
stammen.
»Jeg bad først min far om tilladelse til at gifte mig. Han
sagde: >Nej. Det er imod vores skik. Du skal vente, indtil
din storebror er blevet gift.<
H O N A
38
Jeg sagde: >Jeg kan ikke vente, for jeg ved, at jeg ikke
efterlever Guds lov, og jeg vil være medlem af den sande
Kirke. <
Min far sagde: >Jeg vil ikke give dig min tilladelse, men
du kan gøre som du vil. Hvis du beslutter dig for, at gifte
dig, så kommer jeg ikke til brylluppets«
Da Abel mødtes med stammens ældste, følte han sig
under anklage. De forbød ham at gifte sig eller blive døbt
ind i en anden kirke. Abels svar var, at hans forældre
havde givet ham tilladelse til at gøre, som han ville.
Og han ville giftes og blive medlem af Jesu Kristi
Kirke af Sidste Dages Hellige.
Så bad ældsterne om en stor trækølle, så de
kunne prygle ham. Heldigvis dukkede høvdingen
op, lige da de skulle til at prygle ham. »Der er
ingen som skal slås her,« husker Abel, at han
sagde. »Men vi ønsker ikke nogen anden religion i
vores stamme. Hvis du vil slutte dig til en anden
religion, må du forlade stammen.«
Abel vendte tilbage til Nouméa og giftede sig.
Han og Louise blev døbt i 1977. De holdt et enkelt
bryllup, »ikke som på Lifou,« siger han. »Der er alt
meget dyrt, og enhver skal give parret det, som
høvdingen siger, at de skal give dem. Af og til må folk
leje deres hus ud eller tage et banklån for at kunne
skaffe pengene. Vi gjorde, sådan som Kirken råder os til -
vi holdt en enkel ceremoni med venner og familie
til stede.« Abels mor overværede brylluppet,
men hans far holdt sit ord og blev væk.
Forholdet til stammen er meget stærkt. Abel opdagede,
hvor stærkt det er, et år efter at han var blevet medlem af
Kirken. Som han siger: »Mit hjerte længtes efter mine
forældre og min stamme.« Han tog sin familie med tilbage
til Lifou. Da der ikke var nogen gren af Kirken der, var han
ude af kontakt med sin nye religion i seks år.
Bror Seiko mindes: »I de seks år havde jeg ikke noget
godt job, og jeg havde problemer med min hustru. Intet
gik, som jeg gerne ville have det. Efter et voldsomt
skænderi rejste Louise tilbage til Nouméa. Hun vidste,
at det ikke var godt at være væk fra Kirken. Jeg var
alene tilbage på øen. Da hun var rejst, gik jeg hjem og
bad hele natten for at få Ånden tilbage.«
Få dage senere fik bror Seiko sit svar. Han kunne
ikke få den fred, han søgte, før han vendte tilbage til
Kirken. »Jeg vidste, at Kirken var sand,« siger han, »og
jeg vidste, at jeg måtte omvende mig. Siden da har det
været mit mål at arbejde for Herrens sag hele tiden.«
Og det har han gjort. I de år, der er gået siden da,
har han virket som primarylærer, ældsternes kvorums-
præsident, rådgiver i to grenspræsidentskaber, grens-
præsident, medlem af distriktsrådet, rådgiver i
distriktspræsidentskabet og nu altså også distriktspres-
sident.
Hans mål som distriktspræsident er at se distriktet
blive til en stav. »Vi skal have 1500 medlemmer for at
blive en stav,« siger han. »Vi skal have 200 eller 300
medlemmer mere. Det er vores udfordring.«
.■
ÉN STOR FAMILIE
»Melaneserne er et trofast og troende folk,« siger
præsident Seiko. »Og mange af deres skikke går hånd i
hånd med Kirkens lære, så det gør det nemmere for dem
at tage imod evangeliet. En af disse skikke er det at dele
med andre. Det er en melanesisk skik at hjælpe
hinanden, så når de hører om det i Kirken, drages de mod
det. En anden ting, som melaneserne holder meget af, er
den vægt som Kirken lægger på familien. Medlemmernes
eksempel hjælper også en del. De kan se, at folk har
forandret deres liv til det bedre.«
En af de mest positive forandringer, som folk lægger
mærke til, er den kærlighed og respekt, som Kirkens
medlemmer viser hinanden. I Ny Caledoniens til tider
sprængfarlige blanding af kulturer er medlemmernes
fællesskab et lysende eksempel. Bror Gaya fortæller
om engang i 1984 og 1985, hvor den politiske stemning
i Ny Caledonien blev meget anspændt: »Ny
Caledoniens indfødte befolkning, kanakerne, eller i
hvert fald det parti, der repræsenterer dem, ønskede
uafhængighed. Franskmændene ønskede at beholde
deres franske statsborgerskab. Så vi havde to politiske
partier, der bekæmpede hinanden.« Til tider blev
kampen voldelig.
»I 1986 kom nogle mennesker fra den franske regering
og besøgte os, og de spurgte, hvad Kirkens holdning var:
> Ønsker Kirken, at landet skal have sin uafhængighed,
eller mener I, at landet skal forblive fransk territorium? <
Jeg sagde: >Vi holder politiske diskussioner langt fra vore
møder. Det eneste, vi ønsker, er at være nær Herren. Vi
vil holde hans bud. Vi vil elske ham og vores næste. Vi er
Til vensfre: Ny Caledonien er kendt for windsurfing.
Det er også ved at blive kendt som det evangeliske
lys' øer i det sydlige Stillehav, efterhånden som missi-
onærer (yderst til venstre) og medlemmer som William
Béalo og præsident Seiko (til venstre) fortæller andre
om genoprettelsens sandheder. Til højre: Riviére Salée
Gren fejrer jul med mad, sjov, optræden og store smil.
AUGUST 1999
41
ikke bare franskmænd eller polynesere eller melanesere.
Vi er først og fremmest medlemmer af Jesu Kristi Kirke af
Sidste Dages Hellige. <
Jeg tror kun, at der var én kirke i hele landet, hvor alle
samfundsgrupper kunne dyrke Gud sammen uden
problemer, og det var SDH-kirken. Da en europæer blev
leder, fulgte polyneserne og melaneserne ham. Da en
melaneser blev leder, fulgte alle ham.«
Den fællesskabs Ånd og accept
fornemmes tydeligt, når man taler
med Kirkens ledere
og medlemmer i Ny Caledonien. De har erfaret, at skønt
der er mange kulturer, som hver har sine stærke sider, så
favner og styrker Kirken dem alle. Disse lysets øer i
Stillehavet gør det klart, at uanset vores nationalitet,
sprog eller kultur, så tilhører vi alle samme familie -
Guds familie.
At blive medlem af Kirken er at vende hjem. □
Herover fra venstre: En udsigtspost over Nouméa. Et
fransk kors står nær det sted, hvor ældste Thomas S.
Monson indviede Ny Caledonien i 1 968. Kirkebygningen
i Magenta var den første sidste dages hellige mødesal,
som blev opført i Ny Caledonien.
TN
•v
... ; % '
* ".
v \\ \
BK*
«,»*;,.
-.«
* ■
\
'jé&
W,
/.
■
i, - I
fiSss
•' J--;
*
MIKRONESIEN
Ny Guinea
MELANESIEN
POLYNESIEN
Samoa
FW Tahiti -*
Ny Caledonien
Tonga *
f .
Australien /
KermadeC'øeme
S-5
New Zealand
NY CALEDONIEN:
LANDET OG DETS
FOLK
Melanesien, som Ny Caledonien er en del af, blev
opkaldt efter de mørkhudede immigranter, som kom til
disse Stillehavsøer fra Ny Guinea/Australien for 3000
år siden. Området er karakteriseret af store, bjergrige
øer, som er befolket af 900 forskellige sproggrupper, der
med en fællesbetegnelse kaldes kanaker. Indtil euro-
pæerne koloniserede området i forrige århundrede,
havde disse grupper ringe kontakt med hinanden, og
med nogle få undtagelser levede de i klasseløse stam-
mesamfund.
Den største ø i Ny Caledonien - og den sjettestørste i
det sydlige Stillehav - er Grande Terre. Øst for Grande
Terre ligger Loyauté Øerne, hvis største beboede øer
hedder Ouveå, Lifou og Mare. Andre beboede øer i Ny
Caledonien omfatter Isle of Pines syd for Grande Terre,
Belepøerne mod nord og en række mindre øer i
nærheden.
Omkring 46% af Ny Caledoniens befolkning er
melanesere. Mere end en tredjedel (35%) er europæere,
hovedsagelig franskmænd, som bor på Grande Terre.
Cirka 13% er polynesere. Resten har deres rødder i
Asien (især Vietnam og Indonesien), Vestindien og
Mellemøsten.
Mens det meste af Melanesien mere eller mindre er
forankret i traditionel økultur, er Ny Caledonien, og især
Nouméa, en dramatisk undtagelse. Kejser Napoleon III
annekterede Grande Terre, der blev fransk koloni i
1853. Loyauté Øerne blev annekteret i 1866. 1 dag er Ny
Caledonien stadig fransk territorium, og Nouméa - en
Ny Caledonien
Békp
øerne
Qi
/ »OUVEÅ
<li * ^LIFOU
% \ S> »TIGA
Koralhavet
%
<*/,
NOUMÉA
ISLE OF PINES
kosmopolitisk by med 100.000 indbyggere - kaldes ofte
Stillehavets Paris. Fornemme hoteller ligger langs stran-
dene, og der er restauranter med menuer for enhver
smag. Med sit milde klima, der minder om Sydfrankrig,
er Nouméa et populært turistmål, der byder på
vandsport året rundt i de mange bugter og rev. Man
holder regelmæssigt verdensmesterskaber i brætsejlads.
Og flere gange har lokale windsurfere vundet mester-
skabstitlen.
Næst efter nikkelproduktion er turisme Ny
Caledoniens største indtægtskilde. Grande Terre rummer
25% af verdens nikkelreserver og er verdens tredjestørste
nikkelproducent. Malmen bliver fragtet til Nouméa,
hvor den forarbejdes og eksporteres. Nouméa er derfor
områdets økonomiske centrum.
Ny Caledonien, der er et studie i kontraster mellem
europæisk kultur og økultur, oplevede voldsomme poli-
tiske uroligheder i 1980'erne, da nationalistiske melane-
sere krævede uafhængighed fra Frankrig. Den franske
regering modsatte sig dette, og mere end 60 mennesker,
både franskmænd og melanesere, mistede livet under
urolighederne. Freden blev genoprettet i 1988 med en
aftale, der fastholdt Ny Caledonien som en del af
Frankrig, men gav kanakerne flere rettigheder. □
AUGUST
43
19 9 9
Familieaftener behøver
ikke at være fuldkomne
Paul J. Rands
ILLUSTRERET AF N. KAY STEVENSON
Ingen af os havde forberedt noget til familieaften. Det
blev vi klar over søndag morgen, da vi kørte til kirke.
Desværre var vores situation sådan, at vi kun kunne
holde familie aften søndag eftermiddag. Femårige Drew
sagde straks, at han nok skulle lave popcorn til forfrisk-
ninger. Stuart, vores 12-årige søn, sukkede, da vi
mindede ham om, at han havde ansvaret for lektionen og
aktiviteten. Det lød, som om den aktivitet heller ikke
ville blive det helt store.
Mine børn og jeg var til møde efter kirketid, mens min
kone Sandi spillede klaver for koret. På vej hjem fortalte
Stuart os, at mens vi havde ventet, havde han lånt et
familieaftenshæfte på wardsbiblioteket, så han havde en
lektion parat. Nu så det hele meget bedre ud.
Den eftermiddag bød syvårige Curt alle velkommen
og bad toårige Holly om at indlede med bøn. Netop da
var Holly ved at overtræde en af familiens regler, da hun
rodede i Sandis materialer til klaverundervisning. Vi fik
hende lokket frem, og jeg hjalp hende med bønnen. Hun
sagde kun »Amen«. Vi opdagede, at hun skulle have
skiftet ble, så Sandi gik ud for at ordne det.
Drengene og jeg drøftede, hvordan vi skulle nå at
overvære Stuarts jazzkoncert, se Drews og Curts sports-
kamp og give Sandi tid til at fuldføre et projekt i Kirkens
konservesfabrik - alt sammen på en og samme onsdag
Selv om vores familieaften ikke var fuldkommen, så
var den god nok til os. Vi nød at være sammen, vi
lærte noget nyt, alle deltog en del af tiden, og de
fleste deltog det meste af tiden.
AUGUST 1999
45
aften. Sandi og Holly vendte tilbage i tide til at høre og
godkende planen.
Så bekendtgjorde Curt, at det var tid til talentaften.
Mens Holly klimprede på klaveret, spillede Spencer på ti
ar sit nyeste nummer på celloen. Derefter spillede Sandi
og Stuart en livlig klaverduet.
Vi havde brugt så meget tid på koncerten, at vi alle gik
med på det, da Sandi foreslog, at vi nøjedes med at synge
en enkelt sang. Hun hentede en sangbog og spillede en
march. Stuart og jeg stillede os hen til klaveret for at
synge over hendes skulder, de tre mindste marcherede
larmende rundt i stuen, og Spencer lå på sofaen.
Vi var så glade for at synge, at vi tiggede Sandi om at
spille en sang mere. Vi sang igen, og Spencer kom hen til
klaveret til os andre, mens de mindste udvidede deres
march til at omfatte soveværelserne ovenpå og nogle
dygtige hop i sofaen. Sandi spillede videre, mens jeg fik
strøget hoppene fra marchruten. Vi sang tre sange mere.
Stuarts lektie begyndte med en skattejagt. Vi fulgte
nogle papirpile, som han havde anbragt på gulvet, og de
førte os hen til to tildækkede kurve, den mindste øverst
med et stort X på. Børnene stimlede sammen, mens vi
nogen. Samtalen fortsatte en tid, mens Holly foretog flere
små ture nedenunder. Drew tabte interessen og begyndte at
lege stille med Holly og hendes kort. Stuart sluttede af med
at bære sit vidnesbyrd om Mormons Bog og udfordrede os
alle til at læse i den hver dag i en måned. Han gav os nogle
skemaer, som vi kunne bogføre vores læsning på.
Spencer bemærkede, at han og hans ven Adam havde
kigget i Det Gamle Testamente efter Primary den dag og
havde fundet et skriftsted, som lød: »Sandhed spirre frem
af jorden« (SI 85:12). Han fandt sin Bibel frem og læste
skriftstedet, hvorefter han forklarede, at det handlede
om Mormons Bog.
Samtalen var nu uformel og spontan. Curt havde tabt
interessen og legede med Holly og Drew. Jeg påpegede, at
der var andre skriftsteder fra Bibelen, som henviste til
Mormons Bog og dens underjordiske skjulested. Vi læste:
» ... din stemme er som en dødnings fra jorden, fra støvet
kommer dine ord som en hvisken« (Es 29:4).
Spencer bemærkede, at andre trossamfund ikke ville
udlægge skriftstederne på samme måde. Og, sagde han,
derfor var det vigtigt, at vi fik et åndeligt vidnesbyrd om,
at Mormons Bog er Guds ord. Det inspirerede mig til at
åbnede den mindste, der bar skiltet »Skjulte skatte af spørge Stuart, hvordan han havde fået sit vidnesbyrd om
slik«, og hver af dem fik lidt guf. Derefter åbnede Stuart
den store kurv, som bar skiltet »Skjulte åndelige skatte«.
Den indeholdt et eksemplar af Mormons Bog.
Stuart fortalte os, at Mormons Bog havde været en
»skjult skat«. Han spurgte, hvad det betød, og Curt og
Spencer skiftedes til at fortælle, hvordan Joseph Smith fik
guldpladerne fra deres skjulested i Cumorah-højen. Sandi
og jeg lyttede, mens børnene besvarede Stuarts spørgsmål,
og Holly tullede nedenunder for at finde andre skatte. Hun
vendte tilbage med nogle kort fra et brætspil. Vi lod hende
være, fordi hun ikke generede
Mormons Bog. Han svarede, at han havde fået det ved
studium og bøn. Efter en del bladren læste han løftet fra
Moroni 10:3-5 for os.
Stuarts lektie, der har været en af vores bedre, havde
nu varet i 20 minutter, og de tre mindste var begyndt at
slås om kortene. Eftersom Stuart ikke havde planlagt
nogen aktivitet til lektionen, foreslog en eller anden, at
vi skulle lege vores yndlingsgætteleg udelukkende med
historier fra Mormons Bog.
Stuart klatrede op på klaverbænken og prædikede,
mens han undgik usynlige sten og pile. Vi gættede
hurtigt, at det var lamaniten Samuel. Jeg mimede Enos,
der jagede i skoven og bad hele dagen. Sandi gravede et
hul og begravede sit sværd. Vi genkendte ammoniterne.
De mindre børn kunne kun komme i tanker om historier
L I A H O N A
46
fra Bibelen, så vi tog den illustrerede Historier fra
Mormons Bog til hjælp. Vi fik opført Ammon, der
forsvarer kong Lamonis fåreflok, og Kristus, der viste sig
for Jareds bror. Hjemme hos os kan vi lege den leg hele
natten, men vi stoppede efter én runde.
Spencer, Drew og jeg poppede popcorn, og Sandi
blandede saft. Vi sad og snakkede omkring bordet, indtil
der ikke var flere popcorn. Alle gik ind for Stuarts forslag
om, at vi afsatte tid til at gå i parken for at gå og løbe, så
vi planlagde en familieskovtur, mens vi sad omkring
bordet. Senere, ved sengetid, bad vi familiebøn.
Selv om vores familieaften ikke var fuldkommen, så
var den god nok til os. Vi nød at være sammen, vi lærte
noget nyt, alle deltog en del af tiden, og de fleste deltog
det meste af tiden.
Måske kan noget af det, som vi har lært af at holde
familieaften med mindre børn, hjælpe andre:
1. Afsæt en fast dag og et fast tidspunkt.
2. Følg op på opgaverne. Vi var heldige at få sådan en
god familieaften, når vi slet ikke havde forberedt os.
Vigtige opgaver bør ikke overlades til tilfældighederne.
3. Gør familiebekendtgørelserne korte. Hvis det varer
for længe, mister mange interessen. De fleste familieop'
gaver kan klares på andre tidspunkter.
4. Vær fleksible. Da vi opdagede, at vi nød at synge
sammen, brugte vi mere tid på det.
5. Koncentrér lektionen om en enkelt tanke, som illu-
streres på en måde, som de fleste af familiens medlemmer
kan forstå. Familieaften, Idé-
og håndbog (som fås på
Kirkens distributionscenter)
er fuld af gode forslag og kan
spare jer en masse tid.
6. Gør lektionen
kort. I nogle tilfælde er fem til ti
minutter rigeligt.
7. Vælg emner, der er
relevante for din familie.
8. Lad mindre børn være i fred, hvis de taber inter-
essen, men involvér dem igen, hvis de begynder at
forstyrre andre.
9. Udnyt mulighederne for at undervise.
10. Leg en leg, som alle kan lide. Børn elsker lege, og
lege kan skabe en goodwill for hjemmeaftener, som
holder, selv når lektierne ikke er så vellykkede eller fami-
liebekendtgørelserne trækker ud.
Jeres familieaftener vil, ligesom vores, ikke altid være
fuldkomne. Men hvis I bliver ved med at holde dem, vil
I blive velsignet for jeres anstrengelser, og I vil modtage
inspiration til, hvordan I kan forbedre dem. □
Stuart prædikede, mens han undgik usynlige
sten og pile. Vi gættede hurtigt,
at det var lamaniten
Samuel. JJ*»—
'- 1 J'» * "'
GÅ
DEN EKSTRA
MIL
Lisa M. G. Crockett
ILLUSTRERET AF STEVE KROPP
Taknemlighed er en vidunderlig egenskab at
udvikle, men har du nogensinde tænkt over, om
andre er taknemlige for dig? Her er nogle forslag
til, hvordan du kan hjælpe andre og gøre dem glade for,
at de kender og omgås dig.
■ Alle kan lide, at man siger må jeg bede om og tak -
også derhjemme (især derhjemme).
■ Vær præcis. Hvis du Hiver forsinket, så giv folk
besked.
■ Vælg det rette. Dine venner vil være taknemlige
over at kende en, der viser dem, hvordan man træffer
kloge valg.
■ Hjælp en nabo.
■ Bær dit vidnesbyrd ved passende lejligheder.
■ Hvis du lover at gøre noget, så gør det.
■ Gå den ekstra mil i dine pligter i hjemmet, i din
lektielæsning eller i en kaldelse i Kirken.
■ Tilbyd at lære en anden noget, som du er god til.
■ Smil eller hils muntert på en, som er ked af det.
■ Hvis du roder, så ryd op efter dig.
■ Hvis du er uenig med nogen under en diskussion,
så vis det på en høflig måde. Uvenskab jager Ånden
bort, men gode manerer udtrykker respekt.
■ Gør små tjenester: Red din søsters seng, eller tag
opvasken, så din mor ikke behøver at gøre det.
■ Del med andre.
■ Lyt og glæd dig på andres vegne, når de har gode
nyheder at fortælle. □
mm \
,-.f\. ..
LIAHON A
;.,:■:. 48
\vB
'■.«>'• '<•£>:
■ •>. , * ■ .. . • •
1 "
' ,
.." •<>.,-• • „ E , - ■■-..•■.■
Kvinden med blødningerne helbredes, af James Jaques Joseph Tissot
En kvinde, der i 1 2 år havde lidt af blødninger, rørte ved kvasten på Jesu kappe, idet hun tænkte: »Bare jeg rører ved hans kappe,
bliver jeg frelst.« Jesus vendte sig om, så på hende og sagde: »Vær frimodig, datter, din tro har frelst dig.
Og fra det øjeblik var kvinden frelst« (Matt 9:20-22).
JVirken går fremad i Ny Caledonien, fordi
trofaste hellige vier deres liv til Herrens værk.
Se »Lysets øer«, side 32.
DANISH
4 ",02999"88110
Live Music Archive
Librivox Free Audio
Metropolitan Museum
Cleveland Museum of Art
Internet Arcade
Console Living Room
Books to Borrow
Open Library
TV News
Understanding 9/11