(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Liahona (Danish)"

AUGUST 1999 









1*1 




PÅ OMSLAGET 

Forsiden: Evangeliets lys stråler ud af øjnene på William Béalo 
fra Ny Caledonien. Bagsiden: Sidste dages hellige fra Ny 
Caledonien repræsenterer flere forskellige kulturer, men de 
står sammen om at opbygge Guds rige. Se »Lysets øer«, side 
32. (Foto: R. Val Johnson). 

LILLE UAHONAS FORSIDE 

Illustreret af Robert T. Barrett. 



ARTIKLER 

2 BUDSKAB FRA DET FØRSTE PRÆSIDENTSKAB: TABTE HORISONTER 

PRÆSIDENT JAMES E. FAUST 

1 4 DEN LEVENDE PROFETS ORD 

1 6 DEN HØJERE LOV LARRY E. DAHL 

25 BESØGSLÆRERINDEBUDSKABET: MED ET TAKNEMLIGT HJERTE 
32 LYSETS ØER R. VAL JOHNSON 

44 FAMILIEAFTENER BEHØVER IKKE AT VÆRE FULDKOMNE PAUL J. RANDS 

ISÆR FOR UNGE 

7 MORMONOTE: TAG DET PERSONLIGT 

8 STÅ SOM VIDNE SHANNON D. JENSEN 

1 KAKTUSOPRYDNING SHANNA GHAZNAVI 

26 SIDSTE DAGES HELLIGE RØSTER: KALDET TIL AT TJENE 
48 GÅ DEN EKSTRA MIL LISA M. G. CROCKETT 



LILLE LIAHONA 

FRA VEN TIL VEN: ÆLDSTE CLAUDIO R. M. COSTA 

JEG PRØVER AT VÆRE SOM JESUS: MISSIONÆR FOR MIN FAMILIE 

ELAINE CRISTINA PADILHA SLUZARSKI 

FIKTION: INTERVIEW LISA H. FERNELIUS 



8 TEMPELFORBEREDELSESSPIL 

MARLENE THOMAS 

1 SMÅ VENNER: »VÆLG SELV!« 

CARMEN DE HERNANDEZ 

1 2 FÆLLESTID: JEG KAN HOLDE MINE PAGTER 

SYDNEY S. REYNOLDS 

HVEM SKAL DØBE MICHAEL? 



SE SIDE 10 




KOMMENTARER FRA LÆSERNE 



August 1999. 148. årgang. Nummer 8 
LIAHONA 99988 110 

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges officielle 
tidsskrift på dansk. 

Det Første Præsidentskab: Gordon B. Hinckley, 
Thomas S. Monson, James E. Faust 

De Tolvs Kvorum: Boyd K. Packer, L. Tom Perry, 
David B. Haight, Neal A. Maxwell, Russell M. Nelson, 
Dallin H. Oaks, M. Russell Ballard, Joseph B. Wirthlin, 
Richard G. Scott, Robert D. Hales, Jeffrey R. Holland, 
Henry B. Eyring 

Redaktør: Marlin K. Jensen 

Vejledere: Jay E. Jensen, John M. Madsen 

Curriculum Department: 

Adm. direktør: Ronald L. Knighton 
Redaktionel leder: Richard M. Romney 
Grafisk leder: Allan R. Loyborg 

Redaktion: 

Chefredaktør Marvin K. Gardner 
Redaktør: R. Val Johnson 
Assisterende redaktør: Roger Terry 
Redaktionsmedarbejder: Jenifer Greenwood 
Planlægning: Beth Dayley 
Tidsskriftasssistenf: Konnie Shakespear 
Redaktionsassistent: Lanna J. Carter 

Design: 

Grafisk leder, tidsskrifter: M. M. Kawasaki 
Art Director: Scott Van Kampen 
Seniordesigner: Sharri Cook 
Designer: Tadd R. Peterson 
Produktionsleder: Jane Ann Peters 
Produktion: Reginald J. Christensen, Denise Kirby, 
Jason L. Mumford, Deena L. Sorensen 
Digital Prepress: Jeff Martin 

Abonnementsafdeling: 

Leder: Kay W. Briggs 
Distributionschef: Kris Christensen 
Manager: Joyce Hansen 

Liahona: 

Redaktør: Svend Aage Andersen 

Redaktionens adresse: Translation Division, Borups Allé 

1 28, 1 . th, DK-2000 Frederiksberg, Tlf. 38 11 1 8 50; 

fax 38 11 18 51 

Kirkenyt: Eva Pallesen 

Tegning af abonnement eller adresseændring kan fore- 
tages enten ved henvendelse til din tidsskriftsrepræsen- 
tant eller direkte til Nordisk Servicekontor, Utlandagatan 
24, S-412 80 Goteborg. Tlf 0046- 31 77 88 976. Fax 
0046-31 16 55 29. Abonnementsprisen på DKK 85 pr. 
år (inkl. moms og porto) betales direkte i menigheden 
under »Andet«. Skriv: »Liahona«. 

Indsend manuskripter og spørgsmål til International 
Magazine, 50 East North Temple, Salt Lake City, UT 
84150-3223, USA, eller med e-mail til CUR-Liahona- 
IMag@ldschurch.org. 

Kirkens internationale tidsskrift udgives på albansk, 
bulgarsk, cebuano, dansk, engelsk, estisk, fijisk, finsk, 
fransk, haitisk, hollandsk, indonesisk, islandsk, italiensk, 
japansk, karibati, kinesisk, koreansk, lettisk, litauisk, 
norsk, polsk, portugisisk, rumænsk, russisk, samoansk, 
spansk, svensk, tagalog, tahitiansk, thai, tjekkisk, 
tongansk, tysk, ukrainsk, ungarsk og vietnamesisk. 
(Antal numre pr. år varierer fra sprog til sprog). 

© 1 999 Intellectual Reserve, Inc. Alle rettigheder forbe- 
holdes. Printed in the United States of America. 

For readers in the United States and Canada: 

August 1999 vol. 148 no. 8. LIAHONA (USPS 31 1-480) 
Danish (ISSN 1522-9165) is published monthly by The 
Church of Jesus Christ of Latter-day Saints, 50 East 
North Temple, Salt Lake City, UT 84150. USA subscrip- 
tion price is $10.00 peryear; Canada, $15.50. plus 
applicable taxes. Periodicals Postage Paid at Salt Lake 
City, Utah, and at additional mailing offices. Sixty days' 
notice required for change of address. Include address 
label from a recent issue; old and new address must be 
included. Send USA and Canadian subscriptions and 
queries to Salt Lake Distribution Center at address below. 
Subscription help line: 1-800-537-5971. Credit card 
orders (Visa, MasterCard, American Express) may be 
taken by phone. 

POSTMASTER: Send address changes to Salt Lake 
Distribution Center, Church Magazines, RO. Box 
26368, Salt Lake City, Utah 84126-0368, USA. 







AT MÆTTE SIG MED SKRIFTERNE 

Da jeg modtog majnummeret af A 
Liahona (portugisisk) fra 1998 og læste 
artiklen »Hvad er det, vi skal søge efter i 
skrifterne?« fik jeg et stærkt ønske om at 
mætte mig med skrifterne og nære min 
ånd. At mætte mig med skrifterne har fået 
min kærlighed til evangeliet til at vokse. 
Det har styrket mit vidnesbyrd og hjulpet 
mig til at bedre at vide, hvad min 
himmelske Fader forventer af mig. 

Elsa Soto, 

Indianopolis Ward, 

Santo Amaro Stav i Sao Paulo, Brasilien 

DEL TIDSSKRIFTET MED ANDRE 

Hvor er det dog dejligt at læse Liahona 
(spansk) hver eneste måned. Det er en 
meget berigende måde at nære vores ånd 
på. Tidsskriftet er ideelt til enhver - hvad- 
enten man er medlem af Kirken eller ej. 
Det er en stor velsignelse at kunne regne 
med det. 

Vi i vores familie vil gerne opfordre 
andre medlemmer til at tegne abonnement 
og give et gaveabonnement til en anden 
familie eller en god ven, så de også kan få 
mulighed for at nyde tidsskriftets åndelige 
pift. Det fås på 37 forskellige sprog. 



Vi og andre medlemmer af den første 
spanske gren i Minnesota glæder os over 
nyheden om, at der skal bygges et lille 
tempel i vores område! 

Pedro og Adriana Finner og familie, 
Twin Cities første (Spanske) Gren, 
Anoka Stav i Minnesota 

Redaktørens bemærkning: Hvis du vil tegne 
abonnement på en af de 37 sprogudgaver af det 
internationale magasin, så læs informationerne 
til venstre eller kontakt dit lokale distributions' 
center eller wards- eller grensleder. 

GLÆDER SIG TIL TIDSSKRIFTET KOMMER 

Nu hvor vores familie bor i Utah, 
glæder vi os endnu mere til at modtage 
Liahona (spansk) hver måned. Det er det 
forbindelsesled, der knytter os til vores 
sprog og til andre medlemmer i andre dele 
af verden. Det minder os om at hudfarve, 
race, kultur og sprog ikke må skille os fra 
andre. Vi stræber dagligt efter at være 
værdige til de vidunderlige velsignelser, 
som vor himmelske Fader har skænket os. 

Martina Gonzålez de Ferndndez, 
BYU 102. Ward, 
BYU 6. Stav 

Redaktørens bemærkning: Ovenstående brev 
er det første, som vi har modtaget fra en abon- 
nent via e-mail. Vi glæder os over at kunne 
gøre brug af denne nye teknologi, og vi 
opfordrer vore læsere til at sende kommentarer 
og forslag via e-mail til CUR- Liahona- 
IMag@ldschurch.org. Man kan også sende 
almindelig post til International Magazine, 
50 East North Temple Street, Floor 25, Salt 
Lake City, UT 84150-3223, USA. Send fotos 
via almindelig post. 



AUGUST 
1 



19 9 9 







:!t£rw ; 













BUDSKAB FRA DET FØRSTE PRÆSIDENTSKAB 




Jeg bærer vidnesbyrd om 
dette værks guddomme- 
lighed og om Jesus fra 
Nazaret, vores guddom- 
melige Forløser, som bør 
være vores konstante 
ledsager i vores søgen 
efter tabte horisonter. 



TABTE 
HORISONTER 



Præsident James E. Faust 

Andenrådgiver i Det Første Præsidentskab 

Der var engang en populær roman, som hed Tabte hori- 
sonter. Om muligt vil jeg gerne opfordre hellige overalt 
til at udvide deres synsfelt, snarere end at begrænse det, 



så der ikke er nogle »tabte horisonter« for medlemmer af Herrens sande 



Kirke. Rossiter Raymond har sagt, at horisonten blot er vores udsyns yder- 



grænser, og desværre er den første bjergkæde, som omgiver en lille dal ofte 



horisonten for de fleste af dalens beboere. 



En af mine venner havde en søn, som tog en videregående uddannelse ved 



Harvard University, og hans anden søn tog en videregående uddannelse ved 



Stanford University. Min ven begyndte sin storslåede karriere som avisdreng 



for en kendt avis, som han senere blev direktør for. Han arbejdede også for 



jernbanen. Han nød alle fordelene ved at kende modgangens velsignelser. Jeg 



spurgte ham eftertænksomt: »Jeg gad vide, om dine sønner er ligeså godt 



uddannet, som du var i deres alder.« 



AUGUST 1999 
3 



Jeg er meget taknemlig for at have haft en far, der ikke 
forkælede sine sønner, bortset fra med sin kærlighed og 
moralske støtte. Jeg tror, at jeg har lært at værdsætte 
mange ting, fordi jeg har arbejdet på en konservesfabrik, 
hvor jeg måtte snuppe de brandvarme dåser, når de kom 
ud af maskinen. Og for det fik jeg den fyrstelige løn af 25 
cent i timen. En af jobbets ulemper var, at dåsernes 
varme og fugtighed fik huden til at skælle af hænderne. 
Jeg havde også en cykeltur på 16 km til og fra arbejde. 

En af de mest forbløffende familier, som jeg kender er 
bror og søster Alexander R. Curtis, som drev kulhandlen 
i Salt Lake Citys Sugarhouse -kvarter. Denne familie har 
frembragt mange biskopper, s tavspræsidenter, missions- 
præsidenter og regionalrepræsentanter til De Tolv, såvel 
som en tempelpræsident og en generalautoritet. Da en af 
deres efterkommere, præsident A. Ray Curtis, blev 
spurgt, hvad der var årsagen til hans succes, svarede han, 
at det var den kulskovl, som hans far havde givet ham i 
hånden, da han var dreng. Der er visse fordele ved at 
måtte arbejde, kæmpe og fornægte sig selv. De magre 
tider kan meget vel være den mest berigende tid i vores 
tilværelse. 

Vi kan takke Henry Ward Beecher for den vidunder- 
lige tanke, at »trængslerne kommer til os alle, ikke for at 
gøre os triste, men besindige; ikke for at gøre os 
bedrøvede, men for at gøre os vise; ikke for at gøre os 
modløse, men for med sit mørke at opfriske os, som natten 
opfrisker dagen ... Det er prøvelser, der viser, hvad der er 
svagt eller stærkt. Et edderkoppespind er lige så godt som 
det stærkeste kabel, når det ikke udsættes for pres.« 

Når man gransker det uforlignelige håndværk, som ses 
overalt i templet i Salt Lake City, kan man ikke lade være 
med at spekulere på om en af vores generations tabte 
horisonter ikke er ypperlighed i vores personlige præsta- 
tioner. Apostlen Paulus gav filipperne det gode råd: 
» ... at I kan skønne, hvad der er væsentligt, og være 
renfærdige og uden anstød på Kristi dag« (Fil 1:10). 



I to vigtige skriftsteder opfordres vi til at følge »en langt 
bedre vej«. I sit brev til korintherne skriver Paulus: »Men 
stræb efter de største nådegaver! Og jeg vil også vise jer 
en langt bedre vej« (1 Kor 12:31). I Ethers Bog skriver 
Moroni: »Men ved at skænke sin søn har Gud beredt en 
ypperligere vej« (Ether 12:11). Man stødes ikke af 
Michelangelos stolthed, da han hen over Pietds snøreliv 
indgraverede følgende budskab til alle, der betragter dette 
udsøgte og enestående kunstværk: »Michelangelo 
Buonarroti fra Firenze skabte dette værk«. 

En af de horisonter, som vi alle med fordel kan udvide, 
er den åndelige storhed. Jeg antager, at alle, som er 
medlemmer af denne storslåede Kirke, har et ønske om 
at se Frelserens ansigt. Det er en velsignelse, som vi kan 
opnå, for han har sagt: »Det skal ske, at hver sjæl, der 
aflægger sine synder, kommer til mig, påkalder mit navn 



En horisont, som jeg ikke håber er gået tabt, er 
tjeneste. Jeg taler her om at tjene andre, at tjene i 
vore kaldelser, at tjene inden for vores fag og at tjene 
vores lokalsamfund og land. 



o 



o 
o? 

Z E 

D_ — ' 

OU 

U Z 

°n 

< & 

X °- 



LU Wi 

CQ < 

I F 

Si O 

lS lu 

Q O 




L I A 



H O N A 

4 



og adlyder min røst samt holder mine befalinger, skal se 
mit ansigt og vide, at jeg er« (L&P 93:1). Alt for få af os 
får et glimt af denne horisont, fordi vi ikke lever op til 
Guds løfter. 

En anden af den åndelige storheds tabte horisonter er 
personlig retskaffenhed, eller slet og ret hæderlig vandel. 
Første klasses ærlighed er meget vigtigere end kendskab 
til logaritmer eller grundstoffernes periodiske system. 

Det, som vi i sidste ende vil blive dømt efter, er, om vi 
har været oprigtige over for os selv. Shakespeare lader 
Polonius sige følgende i Hamlet: 

Men fremfor alt, vær oprigtig over for dig selv, 

så følger det, som nat følger dag, 

at du ikke kan være uhæderlig over for noget menneske. 

(første akt, tredje scene, linie 78-80). 

Tillad mig at nævne tre andre horisonter, som vi ikke 
håber, at de hellige nogensinde overser. 

For det første må vi have selvtillid. For noget tid 
siden mødtes De Tolv med en gruppe tidligere modta- 
gere af et særligt legat til studium ved Utahs universi- 
teter. Hver af dem berettede om, hvad legatet havde 
betydet for vedkommende. De udtrykte alle taknem- 
lighed for pengene, fordi de var faldet på et tørt sted, 
men de udtrykte også taknemlighed over den selvtillid 
som denne anerkendelse havde givet dem. Store 
præstationer udspringer af selvtillid. 

Den anden tabte horisont kan være fysisk sundhed. 
Udover at styrke musklerne, styrker man også sin 
beslutsomhed, selvdisciplin og adfærd, når man 
deltager i sport. Min bror Gus og jeg måtte af og til gå 
de otte kilometer fra skolen til vores hjem efter at have 
deltaget i en sportskamp eller trænet til et atletiks- 
tævne. Mange syntes, at det var tåbeligt, men det gav 
en vis tilfredsstillelse at have gennemført en krævende 
fysisk aktivitet. 



En tredje horisont, som jeg ikke håber er gået tabt, 
er tjeneste. Jeg taler her om at tjene andre, at tjene i 
vore kaldelser, at tjene inden for vores fag og at tjene 
vores lokalsamfund og land. De fleste af de horisonter, 
som vi får øjnene op for, omfatter tjeneste og hengi- 
venhed. Kirkens medlemmer bør være verdens surdej, 
men hvis vi ikke tjener verden, hvordan kan vi så være 
denne surdej? 

Vi vælger ikke altid selv de horisonter, hvor vi vil 
tjene her i livet. Herren sagde til Jonas: »Rejs til den 
store by Nineve« (Jonas 1:2). Som I husker, veg Jonas 
tilbage fra den tanke. Han rejste til Jafo og siden til 
Tarshish for at flygte fra Herrens nærhed (se vers 3). 
Han erfarede, at Herren havde andre planer med ham, 
og de tre dage og tre nætter, som han tilbragte i den 
store fisks bug, fik ham til at se anderledes på mangt og 
meget (se Jonas 1:17-3:3). 

Jeg bærer vidnesbyrd om dette værks guddomme- 
lighed og om Jesus fra Nazaret, vores guddommelige 
Forløser, som bør være vores konstante ledsager i vores 
søgen efter tabte horisonter. □ 

FORSLAG TIL SAMTALEEMNER 
FOR HJEMMELÆRERNE 

1. De tidspunkter, hvor vi arbejder hårdt og stræber 
efter at nå nye horisonter, kan være de mest berigende 
tidspunkter i vores liv. 

2. Vore nye horisonter kan omfatte: 

• åndelig storhed. 

• personlig retskaffenhed. 

• selvtillid. 

• fysisk sundhed. 

• at tjene andre, at tjene i vore kaldelser, vores fag 
samt at tjene i vores lokalsamfund og land. 

3. Vi har større chance for at nå vore horisonter, hvis 
vi gør vor Herre Jesus Kristus til vores ledsager. 



o 

z 



3 
3 



g 



H O N A 

6 




MORMONOTE 



Tænk på, hvad Frelseren gjorde. 
Tænk på, hvad du gør 
(se L&P 19:16-17). 



TAG DET 
PERSONLIGT 



Stå som vidne 



Shannon D. Jensen 



Jeg havde gentaget de ord utallige gange. 

Nu skulle de snart blive mere end bare ord. 

Jeg måtte stå ved dem. 



Jeg må have fremsagt Unge Pigers valgsprog en 
million gange, før jeg havde en oplevelse, som fik mig 
til at forstå dets betydning. 
Under Unge Pigers forprogram fremsagde jeg som 
regel valgsproget uden rigtig at tænke over, hvad det var 
jeg sagde. Men på en bestemt dag, mens jeg gik i ottende 
klasse, genlød disse ord i mit sind, da jeg skulle træffe en 
vigtig beslutning. 

Min lærer havde opdelt os i grupper i vores taleværk- 
stedsklasse. Hver gruppe valgte en scene fra et skuespil, 
som de så skulle fremføre for resten af klassen. Vi brugte de 
næste fire dage på at forberede vores optræden, og vi hørte 
rygter om, at en gruppe drenge havde valgt en upassende 
scene af umoralsk karakter. Mange af os var overraskede 
over, at vores lærer lod dem holde fast ved deres valg. Han 
sagde, at det var et velkendt stykke, og for »kunstens 
skyld« var han nødt til at lade dem fremføre det. 

Den dag, hvor vi skulle fremføre stykkerne, nævnte vores 
lærer igen det kontroversielle stykke. Han sagde, at det 
muligvis kunne virke stødende. Og så tilføjede han: »De af 
jer, som ikke bryder sig om det, må gerne forlade lokalet.« I 
spøg rejste halvdelen af klassen sig op og lod, som om de 
ville gå. Hvem ville ikke gerne fa tidligt spisefrikvarter? 

L I A 



Jeg følte mig en smule nervøs, da drengene begyndte 
deres optræden. Til at begynde med rødmede og fnisede 
en del af mine klassekammerater, men efterhånden som 
scenen skred frem, slappede de af. Det rystede mig at se, 
at ingen forlod lokalet. Jeg så hen på nogle af mine 
venner, som også er sidste dages hellige, i håb om, at en 
af dem ville give signal til, at vi skulle gå ud sammen. 
Men det var der ingen af dem, der gjorde. Jeg sad med 
bøjet hoved ved min pult, så ingen kunne så mine blod- 
røde kinder. Jeg havde det meget dårligt, men jeg turde 
ikke rejse mig og gå. Det var jo trods alt kunst, ikke? 

I det øjeblik lød Unge Pigers valgsprog i mit sind: »Vi 
vil stå som Guds vidner til alle tiders, i alle ting og på alle 
steder (Mosiah 18:9)«. Straks vidste jeg, hvad jeg skulle 
gøre. »Alle steder« betød overalt, også i klasseværelset 
blandt mine venner. 

Jeg rejste mig stille og forlod lokalet. Det var det. 
Ingen rejste sig og fulgte mig. Ingen roste mig for min 
tapre handling. Ingen blev omvendt af mit eksempel. 
Men i mit hjerte vidste jeg, at jeg havde gjort det rette, 
selv om de andre drillede mig med det de næste par uger. 
Jeg havde det godt med at stå ved min tro »til alle tider, 
i alle ting og på alle steder«. □ 

H O N A 

8 



< 

2 

z 






KAKTUS- 
OPRYDNING 



Shanna Ghaznavi 

FOTO: FORFATTEREN 



De unge fra Albuquerque gør klar 
til opførelsen af et nyt tempel. 

Av!« Er du nogensinde blevet 
angrebet af en springende 
kaktus? Chollakaktussen 
har segmenter, som »springer ud« 
og hænger fast i tøjet, huden eller 
hvad deres pigge nu ellers rammer. 

De unge sidste dages hellige fra New 
Mexico ved, hvor vanskeligt det er at 
frigøre sig fra en stikkende kaktus. Men 
de fik en del øvelse i det, da de ryddede 
den grund, hvor templet i Albuquerque i 
New Mexico skal opføres. Bevæbnet med 
skovle, river og handsker samledes unge fra 
fire stave en varm lørdag morgen for at 
rense området for krat, affald og kaktusser, så 
græsset kunne blive slået og området kunne 
blive trygt at færdes på for dem, der skulle 
overvære ceremonien, hvor man tog det 
første spadestik til det nye tempel. 




Det var et hårdt slid, men når man tænker 

på det kommende tempel, var det umagen 

værd,« siger Robyn Sampson på 15. 

Inden Albuquerques byråd 

godkendte byggeplanerne for det nye 

tempel, fastede og bad de unge for, 

at man måtte finde en løsning på de 

problemer, som tempelprojektets 

leder stod over for, da han skulle 

fremlægge planen for byrådet. Nu siger 

de, at de faster for dem, der skal bygge 

templet. Men bønnerne og oprydningen 

er kun en del af det arbejde, som de 

unge i Albuquerque udfører for at 

berede vejen for templet. De arbejder 

også på at leve rent. 

KAKTUSPIGGE OG SLANGER 

Trods burrer på sokkerne og 

forskrækkelsen ved et møde med 

en slange eller et firben lykkedes 

det de unge fra Albuquerque at 








Herover: En arkitekttegning af templet i Albuquerque 

i New Mexico. Indsat: Rosalie Campbell på 12 

siger: »Vi er så glade for, at vi snart får et 

tempel her. Vi havde aldrig troet, 

at det ville ske.« 






I *J 






'm. |^. i ■ 'Mm mtf 



f| ^Av J* 






■/ / 






V" 



rydde det kommende tempelområde for samtlige stik- 
kende kaktusser og knuste flasker. Det lyder måske 
underligt, men de unge nød faktisk at fjerne kaktusser og 
køre flere vognlæs krat væk. 

»Vi er så glade for, at vi snart får et tempel her. Vi 
havde aldrig troet, at det ville ske,« siger Rosalie 
Campbell på 12. 

Amber Chee på 17 ser frem til at udføre dåb for de 
døde og en dag blive gift i templet i Albuquerque. »Det 
var dejligt at være her. Jeg følte Ånden,« siger hun. 

Både Rosalie og Amber har udført dåb for de døde før, 
men de unge i Albuquerque har kun mulighed for at 
komme på tempeltur én gang om året, og da må de køre 
i mindst otte timer for at nå frem til templet. 

»Templerne har altid været noget, der lå langt væk,« 
siger Neil Peterson. Mens den 16-årige Neil tørrer sveden 

Flere hundrede unge deltog i oprydningen inden den 
ceremoni, hvor man tog det første spadestik til templet. 



af panden, siger han, at han er glad for at være med til 
noget, der er så vigtigt, selv om det er et hårdt slid. 

VI ER TEMPLER 

Ud over at koncentrere sig om kaktusplanterne tænker 
Michelle Williams på, hvad det vil betyde at have et tempel 
her i deres eget område og på, hvorfor hun er med til at 
rydde op her på tempelpladsen. »Det er meget symbolsk,« 
siger hun. »Man skal selv være ren for at komme i templet.« 

Logan King venter på at blive kaldet på fuldtidsmis- 
sion. Han får ikke mulighed for at besøge templet i 
Albuquerque før sin mission, men han er klar over vigtig- 
heden af at være værdig til at komme i templet. »Vi må 
fjerne alle kaktusserne fra vores liv, inden vi kan komme 
i templet,« siger han. 

»FOLK VENTER« 

De unge fra Albuquerque bereder sig også på templets 
komme ved at udføre slægtsforskning. Mange af dem er 
blevet grebet af slægtshistorie, fordi de snart får et tempel i 
nærheden. De missionærer, som gør tjeneste ved 
Albuquerques slægtshistoriske center, nemlig søster Wilcox 

og søster Hatfield, siger, at 
templet vil styrke de unge. De 
har oplevet en bølge af slægts- 
historisk interesse blandt de 
mange unge i området. 

Sarah Sego på 17 elsker 

at udføre dåb for de 

døde. Hun kan 

næsten ikke 




vente til templet bliver bygget, så hun kan komme til at 
udføre dåb oftere. »Jeg ved, at det er det rigtige at gøre, for 
der er så mange, som venter på det,« siger hun. 

EN FOD I DØREN 

Sarah er ivrig efter at fortælle andre, hvorfor hun 
nyder at komme i templet. Hun taler med sine venner 
om templet, og hun har på en pæn måde båret vidnes- 
byrd om tempeltjeneste for sine klassekammerater. 

Sarah er ikke den eneste, som missionerer. Mange 
medlemmer af Kirken nyder den mulighed for at tale om 
evangeliet, som templet giver dem. 

»Jeg tror, at folk vil lægge mere mærke til os, når vi får 
templet,« siger Lisa Willis på 14. Hun har også fortalt sine 
venner om templet. »Det bedste ved at vi får bygget et 
tempel er, at folk spørger os om det,« siger hun. 

Fuldtidsmissionærerne i Albuquerque deltog også i 
oprydningen. De siger, at medlemmerne i området 
mener, at templet vil blive en velsignelse for alle i 
Albuquerque. 

»Da vi var ude at banke på døre, var 
der en dame, som lukkede op for os og 
sagde: >Hør, I er ved at bygge et af de 
der templer, ikke?< Det gav os mulighed 
for at komme ind og fortælle 
hende om Kirken,« siger 
ældste Moyer fra 
Californien. Mange 
missionærer kan 
fortælle lignende 
historier. 

»PÅ BJERGETS HØJE TOP« 

Templet skal opføres i 
en dal, hvor det kan ses viden om 
Faktisk er det den dal, som mormonbatal- 
jonen kom igennem på den berømte march fra 
Missourifloden til Californien. 

AUGUST 

13 



Ved ceremonien i forbindelse med det første spadestik 
sang mange af de unge, som havde deltaget i opryd- 
ningen, i ungdomskoret. Stroferne fra »På bjergets høje 
top« (Salmer og sange, nr. 4) rungede ud over de mange 
tusinde, som var kommet for at overvære indvielsen af 
tempelgrunden. 

»Vi glædede os sammen over templet,« siger Tyler 
Lindsey på 16. »Jeg vidste, at det var rigtigt, og at vi stod 
på hellig grund. Jeg ved ikke, hvordan vi lød, men Ånden 
var der.« 

o 

Ånden er der. Tjenestegerningens, missione ringens og 

kærlighedens ånd fornemmes stærkt i Albuquerque. 

Hvadenten de unge i Albuquerque fjerner kaktusser eller 

udfører dåb for de døde, så virker de for Herrens sag og 

har hans And med sig. De unge er endnu ikke 

klar over de mange måder, hvorpå templet vil 

ændre deres liv, men de er taknemlige for at 

have fået lov til at deltage i et tempelbyggeri. De 

ser frem til, at templet skal indvies i år 2000 og 

f i til de store velsignelser og muligheder, som 

det vil medføre. □ 




Herover: Amber Chee på 1 7 ser frem til 
at udføre dåb for de døde og til at blive 
gift i templet i Albuquerque en dag. 



19 9 9 



Den levende profets ord 

Råd og vejledning fra præsident Gordon B. Hinckley 



VÆR GODE NABOER 

»(Herren) forventer, at vi skal 
være gode naboer og gode kristne i 
enhver forstand. Vi skal følge den 
gyldne regel: >Alt, hvad I vil, at 
mennesker skal gøre mod jer, det skal 
I også gøre mod dem< (Matt 7:12; 
3 Nephi 14:12). Mine brødre og 
søstre, vi skal være gode naboer. Vi 
skal være et venligt folk. Vi skal se 
det gode i alle mennesker. Vi går ikke 
rundt og rakker ned på andre tros- 
samfund. Vi prædiker og belærer på 
en god og positiv måde.« 1 

JESU KRISTI DISCIPLE 

»Hvad forventer (Herren) af os 
som medlemmer af hans Kirke? Han 
forventer, at vi skal være sidste dages 
hellige. Han forventer, at vi skal 
følge ham. Han forventer, at vi følger 
Frelserens livsmønster i vores eget 
liv, for han er det eneste fuldkomne 
menneske, der nogensinde har levet. 
Han valgte at forlade sin Faders 
nærhed og komme herned for at 
vandre på Palæstinas støvede veje og 
dø på korset ved den store forsoning, 
som har givet os velsignelser, som vi 
ikke kunne opnå på nogen anden 
måde, nemlig frelsens velsignelse, 
opstandelsens velsignelse og mulig- 




heden for ophøjelse, hvis vi vil gøre 
en indsats. 

... Vi har verdens Forløsers stor- 
slåede eksempel at følge, han, hvis 
liv og forskrifter vi søger at følge. Og 
det fører til udvikling og store mulig- 
heder og ophøjelse. Han har banet 
vejen. Og vi, hans taknemlige 
tjenere, bør konstant arbejde på 
dette.« 2 

DEN STØRSTE ÆRA I KIRKENS 
HISTORIE 

»Mine kære brødre og søstre, vi 
lever i en tid, hvor profetier opfyldes. 
Det er den største æra i Kirkens 
historie. Aldrig før har der været en 
lignende periode. Vi er blevet 
mange, en stor familie på ti millioner 
mennesker spredt over 160 lande. 
Medierne behandler os hæderligt, 
velvilligt og korrekt. Vi har godt ry 
blandt de fleste mennesker ... Det er 
en vidunderlig tid at leve i. Det er en 
vidunderlig tid at være medlem af 
denne Kirke i. Jeg misunder de unge 



mennesker, som er her i dag. De har 
livet foran sig. De vil opleve vidun- 
derlige ting i de kommende år. Det 
nærer jeg slet ingen tvivl om. Kirken 
vil vokse og vokse og vokse, og ingen 
magt under himlen kan standse 
den.« 3 

RENE TANKER 

»Jeg vil bønfalde jer om at holde 
jeres tanker rene I alt, hvad i tænker 
på og dvæler ved. Kom op af rende- 
stenen og stå ved jeres tro. Vær rene 
og hold jer langt fra den slags. De vil 
nedbryde jer. De er som en frygtelig 
gift. De vil fordærve jer og fuld- 
stændig ødelægge jeres tilværelse. 
Hold jer fra dem. Hold jeres tanker 
rene og vær ren i jeres tale.« 4 

YDMYGHED 

»Folk spørger mig tit, hvad mit 
yndlingsskriftsted er. Jeg svarer: >Jeg 
har flere. Et af dem er dette: >Vær 
ydmyg, så skal Herren, din Gud, lede 
dig ved hånden og besvare dine 
bønner< (L&P 112:10).* Vi har ikke 
plads til arrogance. Vi har ikke plads 
til svig. Vi har ikke plads til egoisme. 
Vi skal være ydmyge over for Herren. 
Det har han sagt, og hvis vi er det, så 
har han lovet, at han vil høre vores 



z 
< 

z 
o 

o 

LLJ 

§ 






LLJ 
O 

z 
O 

S 



z 

lu 

a 



a: 



g 






§ 



Z 



L I A H O N A 
14 




bønner og besvare dem med velsig- 
nelser på vores hoveder.« 5 

VIDNESBYRD 

»Gode argumenter har aldrig 
omvendt nogen. Det er jeg overbe- 
vist om. Når alt er sagt og gjort, så 
skal der et ydmygt vidnesbyrd til for 
at omvende nogen til denne Kirke.« 6 



INSPIRATION 

»Vær lydhøre over for Herrens 
inspiration. Lyt til Åndens hvisken. 
Jeg kan huske, dengang bror (Harold 
B.) Lee indsatte mig som stavspræsi- 
dent. Han sagde: >Lyt til Åndens 
hvisken i nattens stilhed. < Det tror 
jeg på. Jeg har selv oplevet det, og jeg 
tror, jeg kan bære vidnesbyrd om, at 
Herren har talt stille. Jeg hørte ikke 
nogle ord, men midt om natten er 
ideer kommet til mig, som jeg mener 
har været af profetisk karakter.« 7 

VÆRN OM MEDLEMMERNE 

»Enhver omvendt til denne Kirke 
har brug for og fortjener, at nogen 
lægger armen om vedkommende og 
gør sig til ven med dem. Enhver, der 
kommer ind i denne Kirke, har brug for 
inogej:^ at udrette. Tid og indsats giver 



■ ■ ■■■■■ T --^ 



folk udvikling. Enhver, der kommer 
ind i denne Kirke, har brug for, at 
nogen vil besvare vedkommendes 
spørgsmål ... Tag imod udfordringen! 
Lad os tage os af disse mennesker! 
Lad os gøre os til venner med dem! 
Lad os være venlige mod dem! Lad os 
opmuntre dem! Lad os være med til 
at øge deres tro på og kundskab om 
dette, Herrens værk.« 8 □ 

NOTER 

1. Møde i Sudbury i Ontario i Canada, 
den 5. august 1998. 

2. Møde i Sudbury i Ontario i Canada, 
den 5. august 1998. 

3. Møde i Hamilton i Ontario i 
Canada, den 8. august 1998. 

4. Morgensamling i missionærskolen i 
Provo i Utah, den 26. juni 1998. 

5. Møde i Winnipeg i Manitoba i 
Canada, den 4. august 1998. 

6. Indvielsen af Joseph Smith seniors 
bjælkehytte nær Palmyra i New York, den 
27. marts 1998. 

7. Morgensamling i missionærskolen i 
Provo i Utah, den 26. juni 1998. 

8. Møde i Winnipeg i Manitoba i 
Canada, den 4. august 1998. 





DEN 

HØJERE 
LOV 



Larry E. Dahl 




I Bjergprædikenen 

lægger Frelseren 

vægt på 

Ionens ånd. 

Strid, vrede, hor, skilsmisse og 
lyst. Reaktioner på kræn- 
kelser. Forholdet til fjender. 
Disse emner er velkendte og evigt- 
gyldige. Det var også emner, som 
man tumlede med i oldtiden. 

Da den opstandne Frelser besøgte 
nogle af sine »andre far« på det 
amerikanske kontinent, drøftede 
han disse og andre emner, ligesom 
han havde gjort det i løbet af sit 
jordiske virke i Mellemøsten. Han 
belærte om disse emner i lyset af De 
Ti Bud og Moseloven, som han 
havde givet de åndeligt umodne isra- 
elitter på Sinajbjerg mere end tusind 
år tidligere. 




r 





-JM 




f 



" 



DRAB OG VREDE (MATT 5:21-24; 3 NEPHI 12:21-24) 

Loven fra Sinaj forbød drab. Men Jesu nye lov forbyder 
endog at man bliver »vred på sin bror« (3 Nephi 12:22). 
Det er interessant, at hverken Mormons Bog eller Joseph 
Smiths Oversættelse af Bibelen indeholder vendingen 
»uden grund«, som ellers findes i de fleste bibeludgaver (se 
Matt 5:22). Det ser ud til, at der under den højere lov ikke 
findes nogen grund, der retfærdiggør, at man bliver vred. 

Hvis vil tillader os selv at blive vred, risikerer vi at føle 
eller sige uvenlige ting til eller om andre. Kristus adva- 
rede os mod en sådan opførsel, og især mod at anvende 
ord som tåbe og raka, som var udtryk for foragt og 
nedgørelse på græsk og aramæisk. I vore dage er andre 
ord måske mere almindelige. Men princippet er det 
samme. Uanset om vi bruger disse ord i vrede eller for at 
latterliggøre andre, så er en sådan adfærd i modstrid med 
evangeliets syn på sjæles værdi. 

Vrede er åndeligt nedbrydende for alle implicerede, 
men især for overtræderen selv, som er »skyldig for 
[Guds] dom«, »rådet« og »helvedes ild« (3 Nephi 12:22). 
Rådet henviser i dette tilfælde sandsynligvis til et disci- 
plinærråd i stil med Synedriet i Jerusalem. 

»Derfor,« siger Jesus, »når du kommer til mig eller 
ønsker at komme til mig, og du kommer ihu, at din bror 
har noget [hvad som helst] imod dig - 

da gå først hen til din broder og forlig dig med ham, og 
kom så til mig med hjertets fulde oprigtighed, og jeg vil 
tage imod dig« (3 Nephi 12:23-24). 

Herren belærer os om, at vi omhyggeligt skal granske 
vore hjerter, nar vi ønsker at komme til ham. Og hvis vi 
opdager, at vi har gjort os skyldige i vrede eller foragt mod 
et andet menneske i en hvilken som helst udstrækning, 
hvadenten det andet menneske har rettet anklage mod 
os eller ej, så vil det at forlige os med vedkommende, 
hvilket omfatter, at vi undskylder og beder om tilgivelse, 
bereder vejen for, at Herren kan tage imod os. Hvis vi 
ikke søger, at forlige os med vedkommende, udviser vi 



ikke »hjertets fulde oprigtighed«, og så har vi intet løfte 
om, at Herren vil tage imod os. 

At afholde os fra at begå drab synes som en let stan- 
dard i sammenligning med de krav, som Frelserens nye 
lov stiller. Men han har lovet, at han vil hjælpe os, når vi 
stræber efter at udvikle en mere ædel karakter. 

»SKYND DIG AT BLIVE ENIG MED DIN MODPART« 
(MATT 5:25-26; 3 NEPHI 12:25-26) 

Ofte udlægges denne udtalelse som bevis for, at vi skal 
være forsonende over for vore modstandere for at undgå 
strid, søgsmål eller forfølgelse. Vi skal da bestemt være 
fredsstiftere, »fredselskende, mildfe], omgængelig [e]« 
(Jak 3:17) og samarbejdsvillige. Vi bør endog udholde 
verdslige krænkelser og uretfærdighed, hvis det kan være 
med til at fremme retfærdighedens sag (se 1 Pet 2:12-23; 
3:13-17; 4:12-19). Men vi kan bestemt ikke gå på 
kompromis med sande og retfærdige hensigter blot for at 
opnå fredelig sameksistens med vore medmennesker. 

Vi bør heller ikke tillade Satan, vores værste modpart, 
at misbruge os. Hans hensigter er klare: Han vil 
trælbinde os (se 3 Nephi 12:25) og gøre os ulykkelige, 
ligesom han selv er (se 2 Nephi 2:27). Skal vi hurtigt 
blive »enige« med denne modpart? Bliver vi ikke bare 
fanget i hans fælde, hvis vi gør det? 

En betydning af ordet enige er at indgå et forlig eller 
træffe en afgørelse om noget. Det, som vi skal afgøre i 
dette tilfælde, er, hvordan vores forhold til modparten 
skal være. Jo hurtigere vi beslutter det, desto mindre 
chance har han for at påvirke os med sine rænker. 

Jakob lover os, at hvis vi står »djævelen imod, så vil 
han flygte fra [os]« (Jak 4:7). Mormons Bog forsikrer os 
om, at Guds ord »vil tilintetgøre alle djævelens snarer, 
bedragerier og rænker« (Helaman 3:29). Herren har 
bekræftet, at hvis vi vil lytte til profeternes ord, så vil han 
»sprede mørkets magter for [os]« (L&P 21:6). Herren har 
også sagt, at hvis vi søger inspiration fra Guds Ånd og er 



l i A 



H O N A 

18 



lydige mod hans tilskyndelser, så vil vi ikke blive »vildledt 
af onde ånder eller djævelens lærdomme eller af menne- 
skebud« (L&P46:7). 

At modstå djævelen, værdsætte skrifterne, søge og 
følge Andens tilskyndelser og lytte til den levende profet 
er vigtige ting, som vi kan »afgøre« hurtigt, så vi er beredt 
til at nå til »enighed« med - eller forlige os med - vores 
modstandere, hvadenten det er djævle eller mennesker, 
fra de farligste til de tilsyneladende uskyldige. 

HOR OG LYSTNE BLIKKE (MATT 5:27-30; 3 NEPHI 12:27-30) 

Hor har altid været en alvorlig synd. Men under den 
nye lov belærer Herren os om en højere standard, nemlig 
renhed i sind og hjerte. »Men jeg siger jer, at hver den, 
som ser på en kvinde for at begære hende, har allerede 
bedrevet hor i sit hjerte« (3 Nephi 12:28). De, der gør sig 



z 
o 



skyldige enten i handlingen eller lysten, skal omvende sig 
for at kunne nyde Herrens Ånd. 

Hvad menes der egentlig med at »begære« nogen eller 
at bedrive hor »i sit hjerte«? Lyst eller begær defineres 
som »seksuelt begær i en ofte intens og ubehersket 
grad«. 1 1 skrifterne benyttes hjertet som symbol på vores 
inderste væsen, ens virkelige hensigter og ønsker (se 
Ordsp 23:7). Hvis man ville bedrive hor med den, som 
man begærer, hvis muligheden var der, så er man et 
horagtigt menneske. 

Men hvad nu, hvis man ikke vil bedrive hor, men 
ligger under for fristelsen? I en verden, som er fyldt med 
umoralsk stimuli, kan sådanne fristelser være en del af 
dagligdagen. Men skønt vi ikke kan undgå al denne 
stimuli, så kan vi dog bede Herren om at hjælpe os med 
at styre og kanalisere vore tanker. Vi kan træffe et bevidst 




AUGUST 1999 
19 



valg om at undgå kompromitterende situationer og 
modstå fristelser. I stedet for at dvæle ved upassende 
tanker - og måske fremme og nyde dem - kan vi bortjage 
dem med en bøn eller en opbyggende salme eller sang og 
bevidst lede vores tanker hen i en mere positiv retning. 

Hvis vi forestiller os selv i en upassende situation, kan 
vore tanker muligvis påvirke vores hjertets hensigter og 
måske endda vores fremtidige adfærd. Dr. Maxwell Maltz 
understreger forbindelsen mellem vores tanker og krop- 
pens nervesystem: »Psykologer har med stor sikkerhed 
bevist, at vores nervesystem ikke kan skelne mellem en 
>faktisk< hændelse og en oplevelse, som blot er levende og 
detaljeret fantasi.« 2 

Efterhånden som vi disciplinerer vore tanker og ikke 
lader »noget sådant få plads i [vores] hjerte«, tager vi vores 
»kors op« (3 Nephi 12:29-30). Jesus sagde, at vi tager vores 



kors op, når vi nægter os selv al ugudelighed og verdslig lyst 
og holder hans bud (se Joseph Smiths Oversættelse, Matt 
16:26). Ved at gøre dette kan vi blive rene i hjertet. 

SKILSMISSE (MATT 5:31-32; 3 NEPHI 12:31-32) 

Jesus sagde: »Sandelig, sandelig siger jeg jer, at den, 
som skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt, 
han bliver årsag til, at hun bedriver hor, og den, som tager 
en fraskilt kvinde til ægte, bedriver hor« (3 Nephi 12:32). 

Dette vers rejser visse spørgsmål om retfærdighed. 
Hvorfor skal kvinden, som manden skiller sig fra, eller 
den mand, der senere gifter sig med hende, være skyldig 
i hor, hvis hun er det uskyldige offer for sin mands uret- 
færdighed? Og hvordan skal denne belæring fortolkes i 
dag? Hvordan kan det tillades, at medlemmer af Kirken 
lader sig skille, endda af andre årsager end seksuel synd, 




L I A H O N A 

20 



og gifter sig igen, oven i købet i templet, uden at de mennesker at få deres ukloge ønsker opfyldt, så de kan 

anklages for hor? lære af deres egne triste erfaringer. Nogle omtaler dette 

Det er ikke let at svare på. Vi har ikke nogen opteg- som >Samuelsprincippet<. Israelitterne ville have en 

nelse af Frelserens uddybning og forklaring af disse konge som de andre folk ... Herren gav Samuel besked på 

belæringer til nephiterne. Men der findes dog oplys- at advare folket om konsekvenserne ved at få en konge, 

ninger i den bibelske optegnelse og i kommentarer fra Samuel overbragte dem advarslen, men de insisterede 

nutidige profeter, som kan hjælpe på vores forståelse. stadig på at få en konge. Så gav Gud dem en konge og lod 

Når det gælder retfærdighedsspørgsmålet, er Markus' dem lide ... Gud havde ønsket det anderledes, men inden 

beretning en stor hjælp. I hans optegnelse står, at efter for visse rammer tillader han mennesker at få deres vilje, 

den offentlige diskussion om skilsmisse med farisæerne, Triste erfaringer er en dyr skole, som kun tåber bliver ved 

gik Jesus og hans disciple »inden døre«, og her »spurgte med at gå i (se 1 Sam 8). 

disciplene ham om dette«. Der sagde Frelseren: I vores forsøg på at være som verden, følger vi til tider, 

»Den, der skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en i modstrid med profeternes vejledning, verdens falske 

anden, begår ægteskabsbrud mod hende; tanker om uddannelse, politik, musik og påklædning. 

og hvis hun skiller sig fra sin mand og gifter sig med en Nye verdslige standarder vinder frem, der sker en 

anden, begår hun ægteskabsbrud« (Mark 10:10-12). nedbrydning og til sidst, efter meget lidelse, er et ydmygt 

Læg mærke til, at i dette tilfælde rettes anklagen om folk parat til atter at blive belært om en højere lov. 
hor mod den ægtemand eller hustru, som skiller sig fra Men selv under denne gradvise sænkelse afstandarderne 
den anden, og ikke mod den, som bliver forstødt. Vi kan bør de retskafne leve op til de højeste personlige standarder, 
kun gisne om, hvilke andre forklaringer Frelseren er uden dog at påtvinge andre disse standarder, mens de forbe- 
kommet med »inden døre« til sine disciple, som oprigtigt reder sig på de bedre tider, som skal komme.« 3 
ønskede at forstå sandheden. Ældste Bruce R. McConkie anvendte dette princip på 

Frelserens svar til farisæerne er også belærende. De emnet skilsmisse: »Skilsmisse er ikke endelaf evangeliets 

udfordrede Jesu lærdomme om skilsmisse, fordi de adskilte plan ... Men fordi mennesker i praksis ikke altid lever i 

sig fra det, som Moseloven tillod. »Han sagde til dem: >Det harmoni med evangeliets standarder, tillader Herren 

var med tanke på jeres hårdhjerte thed, at Moses tillod jer skilsmisse af forskellige årsager, alt efter det pågældende 

at skille jer fra jeres hustru, men fra begyndelsen var det folks åndelige stabilitet ... Under fuldkomne forhold ville 

ikke sådan<« (Matt 19:8). Det er bestemt ikke nogen skilsmisse udelukkende være tilladt i tilfælde af seksuel 

kompliment til israelitterne på Moses' tid, at de fik lov til overtrædelse. I vore dage tillades skilsmisse ifølge de 

at efterleve en lavere standard end den, som Gud havde borgerlige love, og Kirken tillader, at fraskilte gifter sig 

planlagt »fra begyndelsen«. Den lavere standard blev givet igen uden at stemples som umoralske, sådan som de ville 

på grund af deres »hårdhjertethed«. blive det under et højere system.« 4 

Betyder det, at Gud indretter sine standarder efter Når vi ikke er parat til at efterleve en højere lov, kan 

sine børns villighed til at adlyde dem? Ældste Ezra Taft Herren til tider give os en lavere standard, en »opdra- 

Benson har talt om dette princip: gerlov« (se Gal 3:24). Men selv streng efterlevelse af 

»Gud må arbejde med dødelige på forskellige niveauer denne opdragerlov er ikke målet, ej heller er loven 

af åndelig udvikling. Til tider tillader han for en tid nok til at ophøje os (se Mosiah 3:13-17; 12:31-33; 

AUGUST 1999 
21 



13:28-35). Den lavere lov er en midlertidig foreteelse, en 
minimumsstandard, som skal berede os på at efterleve 
Kristi lov i sin fylde. Alle, som vil ophøjes, skal, ved 
omvendelse og lydighed, blive sådanne mennesker, som 
adlyder »et celestialt riges lov« (L&P 88:22). 

Man kunne stille mange andre oprigtige spørgsmål om 
skilsmisse i denne forbindelse. Skønt skriften ikke 
besvarer alle disse spørgsmål, står vi ikke helt uden 
vejledning. Joseph Smith sagde, at Ȍbenbaring, indrettet 
og afpasset efter de forhold, i hvilke rigets børn sættes« er 
»det princip, hvorefter den himmelske regering ledes«. 5 
Den åbenbaring kommer gennem Herrens bemyndigede 
tjenere, som ledes til at fastslå de retningslinjer og proce- 
durer, der er passende under de gældende omstændig- 
heder. Når vi følger profeterne, vil Herren lede os frem til 
»evighedens skatte« (L&P 78:18). 

OM AT SVÆRGE (MATT 5:33-37; 3 NEPHI 12:33-37) 

På Moses' tid forventedes det, at man ikke »forsvær- 
gede« sig. Det vil sige, at man ikke skulle tilbagekalde 
eller svigte en ed, men overholde alt det, som man havde 
sværget over for Herren. Under dette system svor folk 
forhastede og tåbelige eder. 

Herren belærte os om en bedre vej, hvor der ikke er 
brug for eder eller løfter for at holde ord. I stedet for at 
sværge med en ed, bør vi oprigtigt give udtryk for vores 
billigelse eller misbilligelse med enkle ord - et ja er et ja, 
og et nej er et nej. Ældste James E. Talmage fangede 
ånden i Herrens belæring: »Enkelthed, bestemthed og 
beskedenhed i tale blev indskærpet til udelukkelse af 
overflødige ord, banden og sværgen.« 6 

Det er tåbeligt at sværge og bruge himlen eller jorden 
eller vore egne hoveder som vederlag, for »du kan ikke 
gøre et eneste hår sort eller hvidt« (3 Nephi 12:36). Vi har 
ikke magt over den slags, men det har Gud. Alle eder er 
derfor afhængige af, at Gud garanterer deres opfyldelse, og 
vi kan ikke binde ham med vores uinspirerede udtalelser. 



REAKTION PÅ KRÆNKELSER (MATT 5:38-42; 
3 NEPHI 12:38-42) 

Herren tilbagekaldte den gengældelseslov, som han 
havde givet de åndeligt umodne israelitter flere århun- 
dreder tidligere (se 2 Mos 21:23-25). I stedet for at 
kræve »øje for øje, tand for tand« (vers 24) , skal vi vende 
den anden kind til, give mere end loven kræver, villigt gå 
den ekstra mil efter at være blevet tvunget til at gå den 
første og at låne til dem, som beder os om lån. 

Er det en befaling om fuldstændig hengivelse og under- 
kastelse til et hvilket som helst krav? Hvor bogstaveligt 
skal dette tages, og hvor vidt kan vi strække disse 
belæringer i dag? Hvis nogen er ude på at såre os fysisk — 
ja, måske slå os ihjel - bør vi så ikke sætte os til modværge? 
Lære og Pagter siger, at »alle mennesker har ret til at 
forsvare sig selv ... mod alle ulovlige angreb og indgreb, når 
forholdene kræver det, og hvor man ikke straks er i stand 
til at henvende sig til loven og få hjælp« (L&P 134: 1 1) . 

Vi kunne fremsætte lignende spørgsmål og skriftsteds- 
henvisninger til hvert af de eksempler, som Frelseren 
benytter til illustration af de nye krav. Hvordan kan vi så 
vide, hvordan vi skal gebærde os under sådanne forhold? 
Svaret er tilgængeligt for alle, som kommer til Kristus (se 
Moroni 10:32) og »betræde [r] denne vej« for de 
»modtage [r] den Helligånd«, som vil »vise jer alt, hvad I 
skal gøre« (2 Nephi 32:5). Dette gavmilde løfte er 
tilgængeligt for alle, som »følger Sønnen af [deres] 
ganske hjerte og handler uden svig og hykleri for Gud, 
men med sandt forsæt« (2 Nephi 31:13). 

AT ELSKE VORE FJENDER (MATT 5:43-47; 3 NEPHI 12:43-45) 

Udtalelsen: »Og se, der står også skrevet: Du skal 
elske din næste og hade din fjende« (3 Nephi 12:43) er 
tydeligvis hverken et citat fra Bibelen eller Mormons 
Bog. Frelseren kan have henvist til andre skrifter, såsom 
Dødehavsrullerne, hvor tilhængerne belæres om at 
»elske alle lysets sønner« og »hade alle mørkets sønner«. 7 



A H O N A 



22 



Uanset hvad den skriftlige kilde til denne tanke er, så 
belærte Frelseren os om at elske vore fjender, »så at [vi] 
må blive [vores] Faders børn, han, som er i himlen« 
(3 Nephi 12:45). Men er vi ikke alle sammen vor 
himmelske Faders børn allerede? 

Skønt Gud er vores ånders Fader, så fremhæves her 
endnu en dimension ved at være hans børn: Nemlig at 
blive »sønner og døtre, født af Gud« (L&P 76:24) 
gennem Kristi forsoning. Ved at blive født igen ved forso- 
ningens kraft, bliver vi børn i Guds ophøjede familie og 
medarvinger med Kristus til alt, hvad Faderen har (se 
Rom 8:17; L&iP 76:50-70; 84:36-38; 132:19-24). 

For at kunne nyde disse velsignelser må vi have barm- 
hjertighed, som er »Kristi rene kærlighed« (Moroni 
7:47). Hvordan opnår vi en sådan kærlighed? Det er en 
gave, som Guds Ånd skænker »alle dem, der er hans 



Søns, Jesu Kristi sande efterfølgere« (Moroni 7:48). En 
del af det at være en af Kristi sande efterfølgere er at 
»velsign [e] dem, som forbander jer, gør[e] dem godt, som 
hader jer og bed[e] for dem, som krænker jer og forfølger 
jer« (3 Nephi 12:44). 

Nar vi oprigtigt stræber efter at gøre alt dette, beredes 
vi på at »fødes påny, ja, fødes af Gud og forandres fra 
[vores] kødelige og faldne tilstand til en retfærdig 
tilstand, idet [vi] er genløst af Gud og blevet hans sønner 
og døtre« (Mosiah 27:25). Kærlighed til vore fjender er 
en af de velsignelser, som forbindes med denne store 
forandring i hjertet (se Mosiah 5:2). 

FRELSERENS OPFORDRING (MATT 5:48; 3 NEPHI 12:48) 

Da Jesus afsluttede denne del af sin prædiken, fastslog 
han atter, at den gamle lov var opfyldt ved hans komme, 




AUGUST 1999 

23 



og at der nu herskede en ny orden - en højere lov - som 
styrer vores indbyrdes forhold. 

Derefter følger opfordringer til os om at blive fuld- 
komne, som Jesus og hans Fader er fuldkomne. Der er to 
vægtige forskelle på ordlyden i Matt 5:48 og 3 Nephi 
12:48. For det første nævner beretningen i Matthæus kun, 
at Faderen er fuldkommen, mens 3 Nephi også nævner 
Frelseren. Det kan muligvis skyldes, at under sit jordiske 
virke, som Matthæus beretter om, var Kristus endnu ikke 
opstået og blevet fuldkommen i celestial herlighed. 

For det andet er verset i Matthæus en befaling om at 
blive fuldkomne. Men i 3 Nephi er det et udtryk for 
Herrens ønske om, at det skal ske: »Derfor ønsker jeg, at 
I skal være fuldkomne« (vers 48). 

Visheden om, at det er muligt at blive fuldkomne i 
Kristus, og at Frelseren hjælper os er en gribende tanke. 



Ligeså gribende og opmuntrende i forbindelse med vores 
efterlevelse af Frelserens opfordring til at leve den højere 
lov, er kong Benjamins formaning: »Og se til, at alt dette 
gøres med visdom og orden; thi det forlanges ikke, at et 
menneske skal løbe hurtigere, end det har styrke til. Og 
atter, det er nødvendigt, at han er flittig, så han derved 
kan vinde belønningen; derfor må alle ting ske med 
orden« (Mosiah 4:27). □ 

NOTER 

1. Merriam-Webster Dictionary, 1974, »lust«. 

2. Psycho'Cybemetics: A New Way to Get More Living Out of 
Ufe, 1960, s. xi. 

3. Speeches of the Year, 1974, 1975, s. 304-305. 

4. Doctrinal New Testament Commentary, 3 bind, 1966-1973, 
1:547. 

5. Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 307. 

6. Jesus Kristus, s. 248. 

7. G. Verms, The Dead Sea Scrolls in English, 3. udgave, 1987, 
s. 62. 




L I A H O N A 

24 



FRA VEN TIL VEN 



Ældste Claudio R. M. Costa 

fra De Halvfjerds 



Interviewet af Janet Peterson 



Jeg blev født i Santos i 
Brasilien, som ligger ved 
kysten 88 kilometer fra Sao 
Paulo. Jeg var den ældste af fire 
børn og begyndte at arbejde, da jeg 
var otte år gammel, fordi min 
familie var meget fattige. Selv om 
mine forældre ikke var medlemmer 
af Kirken, efterlevede de mange af 
evangeliets principper og lærte os at 
gøre det samme. Min far drak aldrig 
spiritus. Han var rar mod os børn. 
Han var en god far. Vi holdt familie - 
aften hver aften, selv om det ikke 
lige var det, vi kaldte det. Min far 
og mor lærte os at være ærlige og 
tro på Gud, Jesus Kristus og forso- 
ningen. Vi gik i kirke hver søndag. 
Da jeg var 12 år gammel, traf jeg 
nogle sidste dages hellige missio- 
nærer på gaden og præsenterede 
dem for min familie. Min far havde 
stærke rødder i et andet trossam- 
fund, så vi blev ikke døbt. Da jeg var 
17, flyttede jeg til en anden by. Mens 
jeg var væk, opsøgte missionærerne 
igen min familie og underviste dem. 
De blev alle døbt i mit fravær. 

Ti år senere boede jeg igen hos 
min far for en tid. Min far, som var 



wardsmissionsleder, opfordrede mig 
til at overvære, at missionærerne 
underviste to unge damer i hans 
hjem. Missionærerne opfordrede os 
til at spørge vor himmelske Fader, 
om Joseph Smith var profet. Jeg tog 
imod udfordringen og brugte 14 
timer på at læse, meditere og bede 
om Joseph Smith. Det var en 
åndelig oplevelse, som er meget 
hellig for mig. Jeg læste Joseph 
Smiths historie i Den Kostelige 
Perle to gange den aften, jeg bad 
mange gange og var vågen hele 



natten. Klokken ni næste morgen 
vidste jeg, at Joseph Smith var 
profet, og at evangeliet var sandt. 

Jeg tog hen til søstermissio- 
nærerne og bad om at blive døbt. 
De forklarede, at de skulle under- 
vise mig i syv lektioner. Jeg sagde: 
»Lad mig få dem alle syv her og nu. 
Jeg vil døbes.« Og det blev jeg to 
dage senere. Jeg begyndte straks at 
virke i Kirken og studere alt, hvad 
Kirken havde udgivet på portugi- 
sisk. Jeg nød det meget, og mit 
vidnesbyrd har været stærkt lige 




LILLE LIAHONA 




Herover: I hæren som 18-årig 
Til højre: Som syvårig 
Herunder til højre: Som etårig 
Til venstre: Ældste Costa med 
sin familie 




AUGUST 1999 



siden. Kirken og evangeliet har 
givet mig alt, hvad jeg har, deri- 
blandt min familie. 

Jeg elsker Joseph Smith. Jeg 
kender hele hans livshistorie. Næst 
efter Jesus Kristus har han gjort 
mere for os end nogen anden (se 
L&P 135:3). På grund af det svar, 
som jeg modtog på mine bønner om 
Joseph Smith, er det let for mig at 
følge den levende profet. På min 
allerførste dag som medlem af 
Kirken besluttede jeg, at jeg ville 
gøre alt, hvad Brødrene bad mig 
om, fordi de også er Guds profeter. 

Jeg har særlig varme følelser for 
præsident Spencer W. Kimball, fordi 
han var profet, da jeg blev døbt. 
Han øvede stor indflydelse på mit 
liv. Da jeg var nyt medlem, trykkede 
han min hånd i Sao Paulo, og det 
har jeg aldrig glemt. Ved en general- 
konference formanede han medlem- 
merne til at holde sig gældfri, og 
det besluttede jeg mig for at gøre. 
I Brasilien har vi høj inflation og 
mange økonomiske problemer, men 
jeg har aldrig haft gæld. Jeg er ikke 
nogen rig mand, og min familie har 
haft mange udfordringer. Men vi har 
altid overvundet dem, fordi vi har 
fulgt dette kloge råd. 

Vi gjorde to andre ting i lydighed 
mod vore lederes råd. Vi besluttede 




at give vores børn sund kost, så 
deres legemer kan være sunde, og 
en god uddannelse, så de kan 
udvikle deres forstand. Som følge 
heraf er alle vores børn flittige 
elever. Vores ældste søn, Moroni, 
som er 17, læser på universitetet i 
Sao Paulo, som er et af de største og 
bedste universiteter i Sydamerika. 

Vi har et stort billede af præsi- 
dent Gordon B. Hinckley hængende 
i vores hjem. Præsident Hinckley 
kaldte mig til missionspræsident og 
generalautoritet. Vi har haft 
mulighed for at være sammen med 
ham under hans besøg i Brasilien. 
Vores familie elsker og støtter præsi- 
dent Hinckley. Hans ord er Herrens 
ord, og han er et pragtfuldt 
eksempel for os. Vi har læst hans 
biografi i familien. Det var vidun- 
derligt at høre om hans liv og hans 
eksempel og alt det, som han har 
gjort for Kirken. Jeg nærer en særlig 
hengivenhed for ham, ligesom jeg 
gør for præsident Kimball - to stors- 
låede tjenere, to storslåede profeter. 

Jeg har en særlig ven, nemlig 
Mormons Bog. Den hjælper mig med 



at træffe beslutninger. I den søger jeg 
efter svar på mine spørgsmål. Jeg har 
brugt Mormons bog i min forretning, 
i mine familieforhold, i min missio- 
nering, ja, i alt. Profeternes liv inspi- 
rerer mig. Mange, mange skriftsteder 
fra Mormons Bog har rørt mig dybt. 
Et af mine yndlingsskriftsteder er 
Mosiah 3:19: »Thi det naturlige 
menneske er en fjende af Gud og 
har været det siden Adams fald og 
vil vedblive at være det i al 
evighed, medmindre det underka- 
ster sig den Helligånds ledelse, 
aflægger det naturlige menneske og 
bliver en hellig gennem forsoningen 
ved den Herre Kristus og bliver som 
et barn, underdanig, sagtmodig, 
ydmyg, tålmodig, fuld af kærlighed, 
villig til at underkaste sig alt det, 
Herren finder tjenligt at pålægge 
det, ligesom et barn underkaster sig 
sin fader.« 

Det vers lærte jeg den første uge, 
jeg var medlem af Kirken, og jeg har 
stræbt efter at adlyde det. Vi bør 
alle stræbe efter at være rene som 
børn. I er vor himmelske Faders 
dejlige børn, og jeg elsker at være 
sammen med jer i Primary. Jeg lærer 
meget af jer. Herren har givet min 
hustru Margereth og mig fire vidun- 
derlige børn, og de lærer os meget. 
I tilhører en pragtfuld generation. □ 



Q 
Z 



Z 

LU 

Q 



< 

Z 

O 



z 

o 



L/5 

x 



< 

z 
O 



o 



u 

z 



< 

g 

O 



LILLE 



L I A H O N A 

4 




JEG PRØVER AT VÆRE SOM JESUS 



Missionær for min familie 



z 
O 



3 




Elaine Cristina Padilha Sluzarski 

Min far er ikke medlem af Kirken, 
så da jeg besluttede at blive døbt, 
talte jeg med ham og forklarede, 
hvorfor jeg så gerne ville døbes og 
blive medlem af Jesu Kristi Kirke af 
Sidste Dages Hellige. Til sidst talte han med missio- 
nærerne og gav sin tilladelse, og jeg blev døbt den 8. 
juni 1997 

Jeg troede, at når jeg var blevet døbt, ville alt blive 
perfekt, og jeg ville komme til at holde endnu mere af 
Kirkens møder. Men sådan gik det ikke. Nogle gange 
havde jeg ikke lyst til at gå i kirke, og jeg begyndte at 
blive væk fra møderne. En søndag spurgte min mor, 
som ikke er medlem, hvorfor jeg ikke skulle i kirke, og 
jeg sagde, at jeg syntes, at møderne var kedelige. Den 
følgende uge sagde hun, at jeg skulle gå i kirke. Selv 
da jeg kom derhen, havde jeg lyst til at tage hjem 
igen, men så kom jeg til at tænke på nadvermødet, 
nadveren og alt det andet, som jeg ville gå glip af, 
hvis jeg tog hjem. Så jeg besluttede at blive der. 
Jeg er glad for, at jeg fik talt med min far om, 
hvorfor jeg gerne ville døbes. Jeg er glad for, at min mor 
overtalte mig til at gå i kirke. 

Nu vil jeg gerne hjælpe mine forældre og min 
familie. Jeg vil dele evangeliet med dem, men hvordan? 
Jeg stræber efter at være missionær ved at være en 
bedre ven over for min familie. Jeg inviterer dem med 
til Kirkens møder og aktiviteter, organiserer familieaften 



og opfordrer dem til at læse Mormons Bog, Bibelen og 
andre af Kirkens bøger sammen med mig. 

Jeg tror, at jeg ved at være en ven over for min 
familie kan give dem lyst til at modtage evangeliet. □ 
Elaine Cristina Padilha Sluzarski, 1 1 år, 
Gralha Azul Ward, 
Portåo Stav i Curitiba i 
Brasilien 




AUGUST 

5 



19 9 9 



1 




■ pi 






•• 






i 










i 



FIKTION 



INTERVIEW 



Lisa H. Fernelius 

FOTO: CRAIG DIMOND 



Jeg er bange!« røg det ud af 
Adam, mens han og hans mor 
var på vej til kirke. 

»Der er ingen grund til at være 
bange, min dreng,« forsikrede mor 
ham. 

»Men hvad vil han spørge om? 
Sæt jeg ikke kan svare på det. Kan 
jeg så alligevel blive døbt?« 

»Du skal ikke være urolig. Det 
minder meget om de samtaler, som 
du har med far hver måned,« svarede 
mor, mens hun parkerede bilen. 

»Men hvorfor skal det foregå på 
biskoppens kontor?« spurgte Adam, 
mens han lukkede bildøren. 

»Fordi det er der, han interviewer 
alle drenge og piger, inden de bliver 
døbt. Det hjælper dem til at forstå, 
hvor vigtig dåb er. Og det minder 
dem om, at biskoppen har præste- 
dømmenøglerne - myndigheden - til 




at godkende ordinanserne i vores 
ward.« 

Adam og mor satte sig til at 
vente uden for biskoppens dør. Kort 
efter gik den op. »Goddag, I to,« 
sagde biskoppen venligt. »Kom 
indenfor, Adam. Jeg har set frem til 
vores samtale hele dagen.« 

Mor smilede opmuntrende til 
Adam, da døren lukkede sig bag 
ham. 

Da de havde talt lidt om skolen, 
spurgte biskoppen: »Adam, elsker 
du Jesus?« 

Adam nikkede. 

»Kan du fortælle mig, hvad du 
gør for at vise, at du elsker ham?« 

»Jeg vil døbes ligesom ham. Og 
jeg prøver at være et godt eksempel 
for mine venner, så de også får lyst 
til at høre om Kirken.« 

»Godt. Ellers andet?« 

»Jeg betaler min tiende, går i 
kirke og beder mine bønner. Og jeg 
forbereder mig til at komme på 
mission.« 

»Fremragende! Du skal vide, at jeg 
er meget glad for, at du er så venlig 
og hjælpsom over for andre,« 
tilføjede biskoppen. »Det er en anden 
vigtig måde at vise sin kærlighed til 
Frelseren på. Lad os læse Mosiah 
18:10, som taler om dåb.« 

AUGUST 1999 
7 



Adam tog den bog, som 
biskoppen rakte ham og læste 
omhyggeligt: »Så siger jeg jer, at 
dersom dette er jeres hjertes 
ønske, hvad har I da imod at blive 
døbt i Herrens navn som et 
vidnesbyrd for ham, at I har 
indgået en pagt med ham, at I vil 
tjene ham og holde hans bud, så 
han i rigere mål kan udgyde sin 
Ånd over jer.« 

»Adam, er du villig til at tjene 
Herren og holde hans bud?« spurgte 
biskoppen. 

»Ja!« 

»Så er du parat til at blive 
døbt.« 

De rejste sig begge to. Biskoppen 
trykkede Adams hånd. »Tillykke. Jeg 
er meget, meget stolt af dig.« 

»Tak, far,« sagde Adam og 
smilede. □ 




TEMPELFORBEREDELSESSPIL 











f 




Marlene Thomas 

ILLUSTRERET AF JERRY HARSTON 



Instruktioner: Dette spil kan minde dig om noget af 
det, som du skal gøre, inden du kan komme i templet. 
Tag forsigtigt siderne ud af bladet. Lim dem på et stykke 
karton. Klip spillepladen og brikkerne ud. På et andet 
stykke papir laver du endnu et sæt brikker. Læg det ene 
sæt brikker i en lille pose. 

Læg de andre brikker tilfældigt på spillepladen, så 
alle felterne er dækket. Brug knapper, bønner eller 



små stykker papir som spillemærker. Så skiftes I til at 
trække en brik fra posen og anbringe den på det 
tilsvarende felt. Man har vundet, når man har dækket 
en række, enten vandret, lodret eller diagonalt. 
Rækken kan omfatte både dine egne og andre spil- 
leres spillemærker. Hvis I er flere end tre, der vil 
spille, bliver du nødt til at lave flere kopier af spille- 
pladen og brikkerne. 



I 1 1 1 r* 



Hav tro på 
Jesus Kristus 


Vær et godt 
eksempel 


Få et vidnesbyrd 
om evangeliet 


Lyt til Helligånden 


Støt din stavs-, 

distrikts- 
eller missions- 
præsident 


Støt din biskop 
eller grenspræsi- 
dent 


Følg profeten 


Efterlev 
visdomsordet 


Modtag 
Helligånden 


Bliv døbt 

l 


Deltag i Primary 

L J 


Overvær nadver- 
møderne 


Bed altid 


Betal en ærlig 
tiende 


Hold budene 


Bliv interviewet 
af biskop eller 
grenspræsident 


Bliv interviewet af 
stavs- eller mis- 
sionspræsident 


Få en tempelan- 
befaling 


Vær ren i tanker 
og tale 


Elsk andre 


Vær ærlig 


Vær venlig mod 
din familie 


Træf de 
rette valg 


Hold dine tanker 

og handlinger 

rene 



L i _________i__________ __j ________ j ___________ __ — 



LILLE 



L I A H O N A 

8 



/' 



\ 




1 "ti 

v 4/ 




* ;: ^ 




AUGUST 1999 

9 



SAAÅ VENNER 



»Vælg selv! 



« 



Carmen de Hernandez 

ILLUSTRERET AF FUMI KOSAKA 



Juanita og Miguelito bor sammen 
med deres forældre i et lille hus 
i Guatemala. De holder meget 
af hinanden. Hver søndag går 
Juanita og Miguelito i Primary og 
lærer om Frelseren og hans j 

lærdomme. 

Familien Veliz er lige 
nyttet ind i et stort hus i 
nærheden af Juanitas og Miguelitos 
hjem. Juanita og Miguelito kan lide at le 




med familien Veliz' børn. Familien 
Veliz' børn har meget stort og dyrt 

legetøj. Det er også meget 
sjovere end deres eget legetøj. 

En dag var Juanita og Miguelito 
alene på Veliz-børnenes værelse. 
Miguelito proppede en racerbil, 
som han godt kunne lide 
at lege med, i lommen. 
»Du siger ikke noget,« 
han til Juanita. »De har så meget legetøj. 




LILLE 



L I A H O N A 

10 




De opdager aldrig, at jeg har taget 
en bil.« 

»Miguelito, et afbudene er: >Du 
må ikke stjæle< (2 Mos 20:15). Kan 
du ikke huske, hvad søster Campiz 
sagde i Primary?« spurgte Juanita. 

»Søster Campiz sagde, at når vi 
holder budene, viser vi vor 
himmelske Fader, at vi elsker ham og 
er villige til at adlyde ham,« fortsatte Juanita. 

Miguelito blev ved med at lege. Han lod, som 






han ikke hørte sin søster. »Vælg 
selv!« sagde Juanita. 

Da der var gået et par minutter, 
tog Miguelito bilen op af lommen 
og lagde den hen til det andet 
legetøj. Han smilede til Juanita. 
Inden de gik i seng den aften, 
hørte Juanita Miguelito bede. »Kære 
himmelske Fader,« sagde han, »jeg er 
taknemlig for at have budene til at hjælpe 
mig med at vælge mellem rigtigt og forkert.« □ 




AUGUST 1999 
11 



FÆLLESTID 



JEG KAN HOLDE MINE PAGTER 



Sydney S. Reynolds 




»Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver 
født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige« 
(Joh 3:5). 

En pagt er et løfte eller en aftale. At indgå 
pagt med nogen vil sige, at man »knyttes 
sammen« af et løfte eller aftale. Når vi 
indgår en pagt med vor himmelske Fader, er der ting, 
som vi må gøre for at vise, at vi har afgivet disse løfter. 

Dåb er en af de første pagter, som vi indgår med 
ham. Ved at lade os døbe viser vi, at vi ønsker at adlyde 
hans bud. Vi lover at påtage os Jesu Kristi navn, altid 
erindre ham og holde hans bud. Herren lover os, at vi 
altid vil have hans Ånd hos os. 

Når vi påtager os Jesu Kristi navn, bliver vi en del af 
hans familie. Vi kaldes kristne. Vi er villige til »at stå 
som Guds vidner til alle tider, i alle ting og på alle 
steder« (Mosiah 18:9). Vi ønsker at opføre os ligesom 
Jesus Kristus og følge ham. 

Jesus har givet os retningslinjer for, hvordan vi skal 
følge ham. Han forventer, at vi elsker hinanden, at vi 
bærer hinandens byrder, sørger med dem, som er kede 
af det, og trøster dem, der har brug for trøst. Det gjorde 
han, da han vandrede her på jorden. 

Hver dag, når vi vælger det rette, holder vi vores 
pagt og udvikler vores tro. Hver uge, når vi modtager 
nadveren, fornyer vi den pagt, som vi indgik ved dåben. 
Når vi holder den pagt, som vi har indgået, vil Herrens 
Ånd være med os, og en dag bliver vi værdige til at 
komme i templet og indgå andre vigtige pagter med vor 
himmelske Fader. 

Instruktioner 

Lav en film over din egen livshistorie. Lim side 13 

LILLE 



på tykt papir, udfyld de tomme felter og klip rundt om 
de strimler, som indeholder ord og billeder. Vælg kun 
ét af dåbsbillederne til din film. Klip langs den stiplede 
linje og smid de billeder væk, som du ikke vil bruge. 
Lav én lang strimmel ved at lime ordstrimler og 
billeder sammen. Klip slangs de stiplede linjer på billed- 
rammen, så der opstår to sprækker. Træk strimlen 
gennem rammen, når du vil vise din historie. Lim 
den venstre kant af det første billede fast i højre side 
af det sidste billede, så der opstår en sammenhæn- 
gende spole. 

Forslag til fællestid 

J. Giv hver klasse et af følgende spørgsmål samt et skrift- 
sted. Lad klasserne finde deres skriftsted og fortælle resten af 
Primary deres svar. Spørgsmål og henvisninger: Hvem skal 
døbes? (Joh 3:5; 2 Nephi 31:5). Hvorfor skal jeg døbes? (Mark 
1:4; 16:16; Matt 3:15). Hvordan skal jeg døbes? (4- trosar- 
tikel; 3 Nephi 11:25-26). Hvornår kan jeg blive døbt? (L&P 
68:25). Hvad lover jeg, når jeg bliver døbt? (L&P 20:77; 
Mosiah 18:7-10; 21:35). Lad et større barn (eller en af de 
større klasser) fortælle om at blive døbt. 

2. »Mine evangeliske standarder« (se Mine præstations- 
dage -hæftet fra Liahona, april 1999, s. 8-9) kan hjælpe os til 
at blive værdige til at komme i templet. Skriv hver standard på 
hver sit kort. Skriv også en situation, hvori hver evangelisk 
standard kan anvendes på nogle andre kort. Lad kortene stå 
med den skrevne side ind mod væggen. Lad børnene vende et 
kort fra hver gruppe, indtil de finder to, der passer sammen. 
Læg stikkene sammen. Forslag til situationer: Min kammerats 
bror kan lide høj musik, og teksterne er grimme. En pige fra 
min klasse har inviteret mig til fest på søndag. Søren har tabt 
nogle penge, men han savner nok ikke de to mønter. Syng »Jeg 
elsker Herrens tempel« (Børnenes sangbog, s. 99) . □ 

LIAHONA 

12 



o< 




o 




o 




z^ 




LU 




Oh: 




luO 




~"<- 




C^Cl. 




°<LU 


LU 


^O 


aé: 
O 


C^^J 


3C 


LU LU 


uo 


oo~r 


LU 


<; lu 


O 
LU 

O 


96 


LU 

O 







■ .^mPr 


















■MM 



Ellen Johnson (Bygget over en virkelig begivenhed) 

Michael var på vej til Suzannes og Saras dåb 
sammen med søster Ferguson. Søster Ferguson 
tog altid sin Primaryklasse med til deres klas- 
sekammeraters dåb. Michael var glad for, at hans familie 
ikke skulle med. Suzanne og Sara skulle døbes af deres 
fædre, og hvis hans familie havde været til stede, ville 
det minde ham om, at hans far ikke kunne døbe ham. 



Han fyldte snart otte år, men han følte sig mere 
bekymret end spændt på sin fødselsdag. Det kunne af og 
til gøre ham vred. Skulle fødselsdage ikke være sjove? 

Turen hen til kirken var ganske rar, fordi søster 
Ferguson ikke nævnte hans fødselsdag. Hun talte om 
Michaels skole og venner, hans cykel og hans kat. 

Der var mange mennesker til dåbsmødet. Nogle af dem 
var medlemmer fra wardet, andre så ud til at være 









r 1 

r 1 



!A J C IJ 




r 1 
r 1 



I 




Suzannes eller Saras familie. Michael genkendte flere 
Primaryledere, hjemmelærere, medlemmer af biskoprådet, 
venner og sågar missionærerne med nogle undersøgere. 




Hvor er det rart, at de alle sammen er her, tænkte han. 
Mon de kun er her, fordi de skal komme? For Michael så 
det ud, som om det var ens forældre, der gik mest op i 
ens dåb. Og hvis en eller begge forældre var ligeglade, 
så kom man til at føle sig meget alene. 

Michael lyttede til en søster, der talte om dåb. Hun 
sagde, at Suzanne og Sara afgav løfter til vor himmelske 
Fader, og vor himmelske Fader afgav løfter til dem. 
Søsteren sagde, at det er dejligt at have en Fader, der 
altid holder sine løfter. Det fik Michael til at føle sig lidt 
bedre tilpas, men han var stadig trist og bekymret. 

Han kom helt op foran dåbsbassinet, så han kunne se 
dåbene. Bagefter så han Suzanne og Sara modtage 
Helligåndens gave, og han spekulerede på, om Suzanne 
og Sara brød sig om at have alle de hænder på hovedet. 
Kendte de mon alle de mænd? 

A U G U S 
1 



Efter mødet spurgte søster Ferguson Michael: 
»Kunne du lide at overvære dåben?« 

»Ja,« sagde han. 

»Tænker du på din egen dåb?« spurgte hun venligt. 

»Ja.« 

»Hvorfor ser du så bekymret ud?« 

Michael slog blikket ned. »Fordi jeg ikke har nogen 
til at døbe mig.« 

Søster Ferguson gav Michael et kram. De gik hen til 
et sted, hvor de kunne sidde lidt i fred for de andre. 
»Kan du huske, at dåbsbønnen indeholdt ordene: >Med 
fuldmagt fra Jesus Kristus<?« spurgte hun. 

Michael tænkte sig om et øjeblik. »Det tror jeg nok.« 

Søster Ferguson forklarede: »At have fuldmagt fra Jesus 
Kristus betyder, at man handler på hans vegne og bruger 
hans magt til at gøre hans vilje. Den, der udfører dåben, 
skal have hans magt, hvilket vil sige præstedømmet. Det 
er lige meget, hvem der rent faktisk siger bønnen og fører 
dig ned i dåbens vande, for vedkommende handler på 
vegne af Jesus Kristus, ikke på egne vegne. 




T 19 9 9 

5 



Vi er alle sammen brødre og søstre og børn af vor 
himmelske Fader. Vi er en stor familie. Alle de menne- 
sker var til stede ved dåben, fordi de er glade for at se 
Suzanne og Sara adlyde Frelserens befaling om at 




^■R: 




blive døbt og afgive løfte om at følge ham. Alle de 
mænd, der var med til at bekræfte dem som 
medlemmer, gav udtryk for deres kærlighed og glæde 
ved at være medlemmer af Kristi kirke. Hver eneste af 
dem ville være beæret over at repræsen- 
tere Jesus Kristus og døbe dig. Det 
vigtigste er, at du adlyder befalingen 
om at blive døbt og modtager 
Helligåndens gave.« 

Det forstod Michael godt, men han 
fik alligevel tårer i øjnene. »Men jeg vil 
have, at min far skal døbe mig.« 

»Det ved jeg godt,« sagde søster 
Ferguson. »Jeg ville også ønske, at 
han kunne gøre det. Jeg kan kun 
fortælle dig, hvor meget jeg 
holder af dig, og hvor højt din 
himmelske Fader elsker dig. Og 
du bliver ikke den eneste, der 
ikke er blevet døbt af sin far. 
Frelseren selv blev døbt af 
Johannes Døber. Nye 
medlemmer bliver ofte døbt af 
missionærerne. Af og til døber 
større brødre deres mindre 
søskende. Du kan bede enhver 
værdig præstedømmebærer, der er 
blevet ordineret til præst eller til 
Det Melkisedekske Præstedømme, 
om at døbe dig. Tal med din mor om 
det, når du kommer hjem.« 

Michael nikkede. Så gik han 
hen og snakkede med sine venner. 
Det gjorde ham glad at vide, at der 
var så mange mennesker, der holdt 
af ham. □ 



BESØGSLÆRERINDEBUDSKABET 



MED ET TAKNEMLIGT HJERTE 



I 

s 

x 



Præsident Gordon B. Hinckley 
har sagt: »Taknemlighed er 
selve indbegrebet af gudsdyr- 
kelse ... Når man vandrer i taknem- 
lighed, vandrer man ikke i arrogance, 
svigefuldhed og egoisme. Man 
vandrer med en taknemlig ånd, som 
er klædelig, og som velsigner en« 
(Teachings of Gordon B. Hinckley, 
1997, s. 250). 

Når vi oprigtigt udtrykker vores 
taknemlighed, hjælper det os ikke 
alene til at erkende vores velsignelser, 
men det åbner også himlens porte og 
hjælper os til at føle Guds kærlighed. 

MIRAKLER, SOM UDSPRINGER AF 
TAKNEMLIGHED 

I tre dage havde mere end 4000 
mennesker opholdt sig ude i ørkenen 
sammen med Frelseren uden at spise, 
og Jesus ville ikke sende dem sultne 
bort. Men hans disciple spurgte: 
»Hvorfra skal vi her i ødemarken 
skaffe brød nok til at mætte så stor 
en skare?« (Matt 15:33). Som så 
mange af os, havde disciplene kun 
øje for det, der manglede. Ikke desto 
mindre takkede Jesus for det, som de 
havde (se vers 36), og så skete 
der et mirakel: »Og alle spiste 
og blev mætte, og de 
samlede de stykker sammen, 
som var til overs, syv kurve 
fulde« (vers 37). 

Vi står alle i situationer, 
hvor vi kun ser på det, 
som vi mangler. Måske 



lever vores tid, vores midler, tålmo- 
dighed eller kærlighed ikke op til 
vore forventninger. I sådanne situa- 
tioner vil vi gøre klogt i at anlægge 
præsident Brigham Youngs holdning 
til og se på vores vanskeligheder med 
et taknemligt hjerte: »Der er ikke en 
eneste situation i livet [eller] én 
times erfaring, som ikke er gavnlig 
for alle, som bestræber sig på og 
søger at bygge på den erfaring, de 
får« (Kirkens præsidenters lærdomme: 
Brigham Young, 1997, s. 179). 

Der kan ske mirakler i vores liv, 
når vi ser hen til Gud i taknem- 
lighed. Vi opnår større forståelse og 
øget styrke til at holde ud. 

En søster kæmpede med negative 
følelser efter sin skilsmisse. Hun 
havde svært ved ikke at dvæle ved 
det, som hun ikke længere havde. 
Hendes ægteskab var faldet fra 
hinanden, og med det mange af 
hendes håb og drømme. Hun sad ved 
siden af familier henne i Kirken og 
spekulerede på, hvad der var galt 




med hende. Midt i denne svære tid 
kom hun i tanker om et råd fra sin 
patriarkalske velsignelse: »Søster, 
vær taknemlig for alle dine velsig- 
nelser.« Og det prøvede hun så 
oprigtigt at være. 

Fordi hun hver eneste dag gav sig 
tid til at takke Gud for alt, hvad han 
havde givet hende, skete der en 
helbredelsesproces i hendes sjæl. 
Hun blev i stand til at holde 
bitterhed og fortvivlelse stangen og 
følte i stedet Guds kærlighed i rigt 
mål. »Taknemlighed,« sagde hun, 
»blødgjorde mit hjerte.« 

TAKNEMLIGHED FOR ALT 

Herren har åbenbaret, at vi 
fortørner Gud, når vi ikke »aner- 
kender hans hånd i alle ting« (L&P 
59:21). »Alle ting« omfatter både 
store og små velsignelser, såsom 
livet, sundhed, familie og venner, al 
den overflod, som vi skænkes, men 
sjældent lægger mærke til. Nogle 
af vores største velsignelser er 
forbundet med Jesu Kristi evange- 
liums gengivelse. 

Det vil være opbyggende for 

os regelmæssigt at tænke over 

vores velsignelser og takke 

Gud i bøn - måske uden at bede 

om noget, men blot for at takke 

vor himmelske Fader for de 

mange gaver, han har skænket 

os. Der er givet storslåede løfter 

til dem, der modtager »alt med 

taknemlighed« (L&P 78:19). □ 



■ 



SIDSTE DAGES HELLIGE RØSTER 




»Herren har ikke sagt: 
>Tag på mission, hvis 
det passer ind i dine 
planer eller hvis du har 
lyst til det eller hvis det 
ikke kommer i vejen for 
jeres stipendier, forel- 
skelser eller uddan- 
nelsen At forkynde 
evangeliet er en befa- 
ling og ikke bare et 
forslag. Det er en 
velsignelse og et privi- 
legium ... Husk på ... 
Herren og hans profeter 
[regner] med jer.« 




KALDET 



T 



Ihar en mission at udføre,« sagde præsident Gordon B. Hinckley til 
Kirkens unge mænd. »I burde hver især planlægge at tage på mission. I 
har måske tvivl. I har måske lidt frygt. Bekæmp jeres tvivl og jeres frygt 
med tro. Forbered jer til at tage afsted. I har ikke blot muligheden; I har 
ansvaret. Herren har velsignet og begunstiget jer på en bemærkelses- 
værdig og vidunderlig vis. Er det for meget at bede jer om at give to 
år af jeres liv fuldstændig fordybet i hans tjeneste?« (»Nogle tanker 
om templer, fastholdelse af nyomvendte og missionering«, Stjernen, 
januar 1998, s. 57). 

Ældste Joe J. Christensen fra De Halvfjerds' Præsidium sagde følgende til 
de unge mænd: »Herren har ikke sagt: >Tag på mission, hvis det 
passer ind i dine planer eller hvis du har lyst til det eller hvis 
det ikke kommer i vejen for jeres stipendier, forelskelser eller 

uddannelsen At forkynde evan- 
geliet er en befaling og ikke 






ØVERST: FOTO: CRAIG DIMOND; 
NEDERST: FOTO: JERRY GARNS; 
ILLUSTRERET AF ROBERT T. BARRETT 




IL AT TJENE 



bare et forslag. Det er en velsignelse og et privilegium ... Husk på ... Herren 
og hans profeter [regner] med jer« (»Frelseren regner med dig«, Stjernen, 
januar 1997, s. 39). 

På de følgende sider deler læsere deres 
vidnesbyrd og erfaringer om missione- 
ring og udtrykker deres taknem- 
lighed for det privilegium, som 
det er at tjene. 










MIT NAVNESKILT 

Augusto Sånchez 

Lige siden jeg blev omvendt som 
14-årig, har jeg villet på mission. Jeg 
iagttog missionærerne, når de var 
ude. Jeg så, at de var pæne og ånde- 
ligt sindede, og at de bar navneskilte 
med deres eget og Kirkens navn på. 
Hver missionær var noget særligt, 
men de var alle sammen ens klædt, 
og de bar samme sorte navneskilt. 

Da jeg var 21, blev jeg kaldet som 
missionær til mit eget land i Trujillo- 
missionen i Peru. Jeg husker tydeligt 
den aften, hvor missionærerne rejste 
sig, en efter en, for at modtage vores 
navneskilte fra vores missionspræsi- 
dent på træningscentret. Jeg følte 
Ånden, og mit hjerte hamrede af 
glæde. 



»Ældste Augusto Sånchez!« Jeg 
hørte mit navn, og jeg sprang op for 
at modtage det skilt, som i de næste 
to år skulle vise, at jeg er en af 
Herrens fuldtidsmissionærer. Jeg 
græd, da missionspræsidenten satte 
skiltet fast på min venstre bryst- 
lomme og gav mig et klap på skul- 
deren. Jeg måtte hæve min venstre 
skulder lidt, for navneskiltet føltes 
tungt - jeg bar på et stort ansvar. 

Nu er jeg ude i missionsmarken, 
og det er et stort privilegium at være 
sammen med dem, der er kaldet af 
Gud og som stræber efter at gøre 
hans vilje og ikke deres egen. 

Jeg ved, at hvis jeg forbliver 
værdig, vil Herren skrive sit navn på 
mit åsyn og hjerte - såvel som på mit 
navneskilt. 










LYDIGHED OG BARMHJERTIGHED 

Choi Chung Lap 

En torsdag under min mission i 
Hongkong blev jeg kaldet som 
distriktsleder og sendt til et nyt 
område. Jeg opdagede hurtigt, at der 
ikke var nogle undersøgere der. Men 
jeg var parat til at banke på døre for 
at finde mennesker, jeg kunne 
undervise. 

Da min kammerat, jeg og to andre 
ældster skulle til at spise aftensmad 
den næste dag, ringede telefonen. En 
af missionspræsidentens assistenter 
ringede for at overbringe en udfor- 
dring fra præsidenten. Han ville 
gerne have, at vi havde undersøgere 
med i Kirke den følgende søndag. 
Der var kun to dage til søndag! 

Jeg lagde røret på, fortalte de 
andre ældster om missionspræsiden- 
tens ønske og foreslog, at vi begyndte 
at faste. De støttede mig alle tre. Vi 
stillede aftensmaden i køleskabet og 
bad en bøn, hvor vi fortalte vor 
himmelske Fader om formålet med 
vores faste og bad om hans guddom- 
melige hjælp. 

Derefter forlod vi lejligheden og 
begyndte at banke på døre. Vi havde 
ikke den store succes den aften, men 
om lørdagen arbejdede vi endnu 
hårdere og satte i endnu højere grad 
vores lid til vor himmelske Fader. 
Det gik lidt bedre for os, men vi var 
ikke sikre på, at der ville komme 
nogle undersøgere i kirke næste dag. 
Men jeg vidste, at vi havde gjort, 
hvad vi kunne. 



Om søndagen, da alle var kommet, 
var der syv undersøgere til stede. Og 
af de syv blev de seks døbt inden for 
en måned. 

Dette mirakel krævede lydighed 
og hårdt arbejde. Jeg erfarede, at, 
som skriften siger, »når vi opnar en 
velsignelse fra Gud, så er det ved 
lydighed mod den lov, ifølge hvilken 
den er forjættet« (L&P 130:21). 

Det var også på min mission, 
under den varme sommer i 1981, at 
jeg lærte betydningen af barmhjer- 
tighed. Jesus Kristus sagde: »Et nyt 
bud giver jeg jer: I skal elske 
hinanden. Som jeg har elsket jer, 
skal også I elske hinanden. Deraf 
kan alle vide, at ler mine disciple: 
hvis I har kærlighed til hinanden« 
Qdk 13:34^35). 



Det område, som jeg tjente i den 
sommer, omfattede en bydel med 
mange etageejendomme, der havde 
portvagter. Det var meget svært at få 
lov af vagterne til at banke på døre i 
bygningerne. Vi prøvede ofte på det, 
men blev som regel afvist. 

En eftermiddag følte både min 
kammerat og jeg, at vi skulle tage hen 
til den bydel. På busturen derhen fik 
vi øje på en gammel dame, som skub' 
bede en trævogn. Den så ud til at 
være tungt lastet, så vi besluttede os 
for at stå af bussen og hjælpe hende. 
Men chaufføren nægtede at standse, 
fordi vejen var meget stejl. Da bussen 
endelig standsede, løb min kammerat 
og jeg tilbage til bakken. Hendes 
vogn var meget tung; det tog os et 
.kvarter at- få den op til toppen. 



Nogle af portvagterne så, hvad vi 
gjorde. Da vi kom til deres bygninger 
den dag, lod de os passere. Den efter- 
middag gik det rigtig godt for os - vi 
fandt tre nye undersøgere, hvoraf 
den ene senere blev døbt. 

Vor herre Jesu Kristi liv var et 
forbillede på lydighed og barmhjer- 
tighed. Jeg er taknemlig for, at jeg 
har Jesu Kristi evangelium og hans 
fuldkomne eksempel at følge. 

VÆR TROFAST OG HOLD BUDENE 

Juan Carlos Porcel 

Efter at have haft det privilegium 
at tale med ældste Richard G. Scott 
fra De Tolv Apostles Kvorum, følte 
jeg et endnu større ønske om at 
repræsentere „.Herren som"fuldtids- 
. missionær. Ældste Scott lagde sine 






pe&&øv&£rr' 



hænder på mine skuldre og sagde: 
»Vær trofast mod Herren og hold 
hans bud, så vil han inspirere dig!« 
Dette råd gav mig en dejlig indre 
fred. Jeg forlod mit hjem i Mercedes 
i Argentina den 24. marts 1996 for at 
drage til Resistencia-missionen i 
Argentina. 

En dag måtte jeg og min 
kammerat gå meget. Alle vores aftaler 
svigtede, og der havde ikke været 
dåb i området i ni måneder. Men 
vi var ikke modløse - tværtimod. Vi 
følte, at vi stod over for en stor 
udfordring! 

Mens vi gik, følte vi os begge 
inspireret til at besøge en dame, som 
vi havde truffet nogle dage før. Da vi 
nærmede os hendes hus, følte vi, at 
blev vi ført hen til hendes nabo. 
Naboen lyttede velvilligt til os, og vi 
følte begge Ånden, mens vi fortalte 
hende om Gud og Jesus Kristus og 
Joseph Smiths rolle. 

Lidt efter gav jeg hende et eksem- 
plar af Mormons Bog. Da jeg gjorde* 
det, udbrød hun: »Min far blev 
dræbt for en måned siden. Han var 
medlem af jeres Kirke. Og selv om 
han ikke gik i kirke ret tit, elskede 
han evangeliet.« Og, som om det 
ikke var nok, tilføjede hun: »Han 
viste sig for mig i en drøm og sagde, 
at nogen ville give mig en bog. Han 
tryglede mig om for alt i verden ikke at 
afvise den, for i den ville jeg finde den 
rette vej!« Så fortsatte hun: »Nu ved 
jeg, at det er jer fra min drøm.« Jeg 
var forbløffet, men det opmuntrede 



mig at vide, at der missioneres på 
begge sider af sløret. 

Mens jeg var på mission, tænkte 
jeg meget på ældste Richard G. 
Scotts rare ansigtsudtryk, da han 
sagde: »Vær trofast mod Herren og 
hold hans bud, så vil han inspirere 
dig.« Det er jo sandt. 

»MODGANG KAN GØRE DIG STÆRK« 
Marco Antonio Panés Spano 

En dag, mens jeg læste i Liahona 
(spansk), faldt jeg over en vending, 
som er forblevet i mit sind og hjerte: 
»Modgang kan gøre dig stærk« 
(september 1993, s. 33). Jeg tænkte 



over, at modgang er en væsentlig del 
af vor himmelske Faders plan, men 
jeg havde aldrig troet, at denne 
sætning senere skulle give mig styrke 
til at møde livets udfordringer. 

Den by i Buenos Aires Nord- 
missionen i Argentina, hvor min 
kammerat og jeg virkede, var fyldt 
med folk fra andre trossamfund, der 
så med mistro på to unge knægte i 
hvide skjorter og slips. Vi havde 
banket på mange døre, men resulta- 
terne var ikke opmuntrende. 

Sommerdagene i Buenos Aires er 
som regel meget varme (omkring 30 
grader), og det er også meget fugtigt. 




A H O N A 
30 



Der blæser ikke meget vind. Vi kørte 
som regel rundt på vore cykler. En dag 
var det meget varmt, og det hele gik 
skævt - vore trætte kroppe kunne 
næsten ikke mere - og så begyndte det 
at regne. Vi besluttede at bevæge os 
omkring til fods. Mudderet klistrede til 
vores sko, og man skulle være lidt af en 
akrobat for at kunne bevæge sig frem. 

Som følge af denne modgang 
havde vi mest lyst til at gå hjem. Men 
så kom jeg i tanker om den sætning fra 
Idahona og sagde til min kammerat: 
»Kom, ældste. Modgangen vil gøre os 
stærke.« Vi bad en bøn, og vi følte 
begge, at vi skulle lede efter en 
gammel henvisning, som vi aldrig 
havde kunne finde. 

Vi nåede frem til huset, men 
heller ikke denne gang var kvinden 
hjemme. Men der var en anden 
kvinde, som hed Anita. Hun talte 
med os og virkede meget venlig, så vi 
gav hende et eksemplar af Mormons 
Bog. Hun lovede at læse den. Vi følte 
os meget glade, fordi Ånden havde 
ført os til hende. 

Vi vendte tilbage den næste dag, 
og Anita troede alle de principper, 
som vi fortalte hende om. Men da vi 
nåede til den fjerde lektie, fortalte 
hun os, at hun ikke ville døbes, og at 
det nok var bedst, hvis vi gik straks. 
Min kammerat og jeg var meget skuf- 
fede, men vi vidste, at vi ville møde 
modgang. Så vi opfordrede hende til 
at bede og spørge Herren, om hun 
skulle lade sig døbe. Vi stolede på, at 
hun ville modtage et svar. 



Da vi vendte tilbage den følgende 
dag, havde Anita fået et uigendrive- 
ligt svar. Hendes hjerte var fyldt med 
fred. Ti dage senere blev hun døbt. 
Hun læste Mormons Bog færdig og 
opdagede, at den er en uudtømmelig 
kilde af kundskab og inspiration. 

Jeg har siden erfaret, at Anita 
efter at have været aktiv i et år 
indgik pagter i det hellige tempel, 
og at hun er en kilde til henvis- 
ninger for missionærerne samt et 
godt eksempel for folk i lokalsam- 
fundet, som begyndte at ændre syn 
på Kirken. 

I dag er jeg glad for den modgang, 
som min kammerat og jeg stødte på, 
fordi det var på grund af den, at vi 
fandt styrke til at tjene Herren så godt, 
vi kunne. Selv om jeg i dag er vendt 
hjem til Chile, lader jeg mig ikke slå 
ud, når der opstår problemer, for jeg 
ved, at modgangen vil styrke mig. 

HVOR MANGE ÆBLER 

FÅR MAN AF EN KERNE? 

Julio César Sonoda 

Hvis jeg lukker øjnene, kan jeg 
stadig se de to unge mænd, der 
knoklede i den brasilianske sommers 
bagende hede. Jeg gik hen til dem og 
spurgte: »Er 1 mormoner?« Jeg havde 
aldrig før set missionærer, men da 
min onkel havde været medlem i 
nogen tid, gik jeg ud fra, at de to 
svedende knægte måtte være fra den 
Kirke, som han altid talte om. 

Det var i 1970, og jeg var kun 
13 år gammel. Jeg havde aldrig set 



nogen smile så bredt, som de gjorde, 
da jeg stillede det enkle spørgsmål. 
Vi aftalte en tid til, at de kunne 
komme og undervise mig. Mine tre 
søstre og jeg modtog alle lektionerne 
og blev snart døbt. 

Jeg glemmer ikke den omsorg, 
som de missionærer udviste i deres 
undervisning af os fire unge. De 
kom for at hente os, hvis vi ikke 
var i kirke. De besøgte os ofte. 
Hvorfor havde de så stor omsorg 
for os? Havde den store indsats 
for nogle unge mennesker nogen 
betydning? 

Da jeg blev kaldet på fuldtidsmis- 
sion, tænkte jeg på ældste Clark og 
ældste Bushman. De missionærer 
havde sået frøene; og de frø var nu 
vokset op. Nu var vi parate til at så 
frø for andre. 

Sandra, en veninde, som blev 
døbt samtidig med mig, og jeg tog 
begge på mission, og en af Sandras 
søstre tog på mission. Fem af de unge 
mennesker, som jeg underviste og 
døbte på min mission, tog også på 
mission. Min søn er vendt tilbage fra 
Campinas -missionen i Brasilien. Og 
alt dette, fordi de to unge missio- 
nærer havde omsorg for mig og min 
aktivitet i Kirken. 

For mange år siden, ved indvi- 
elsen af templet i Sao Paulo, gav 
Sandra mig ældste Bushmans 
adresse. Jeg skrev til ham: »Man kan 
tælle kernerne i et æble, men man 
kan ikke vide, hvor mange æbler, der 
kommer af hver kerne.« □ 



AUGUST 1999 
31 











'- B 







■MT 


wKKKKKs^i^^ " ■" 


if 


H^:':. ' ' -"i^^B 






v^fl H^. iH 






f i 


"'■■'"ji- J | 


2f i 


C 1 


5H iBcIf 


rV 




<«/#&< 








R. Val Johnson 

FOTO: FORFATTEREN 



Ny caiedonerne har adskillige navne for deres 
Stillehavsøer. De indfødte kender dem som 
Kanaky (menneskenes hjem). Da fransk- 
mændene koloniserede Ny Caledoniens største ø i forrige 
århundrede, kaldte de den for Grand Terre (store jord). I 
dag omtaler de lokale ofte Grand Terre som Le Caillou 
(klippen) eller Ile de Lumiere (lysets ø). Alle navnene 
passer fint - især for medlemmer af Jesu Kristi Kirke af 
Sidste Dages Hellige, der glæder sig i det gengivne evan- 
geliums lys og bygger på Jesu Kristi klippe. 

Ny Caledonien hører til Melanesien, som er et 
område af det sydlige Stillehav, der strækker sig fra Ny 
Guinea til Fiji. Mod nord grænser det op til 
Mikronesien og mod øst til Polynesien. Ny Caledonien 
ligger i Stillehavet mere end 1500 kilometer fra 
Australiens østkyst. Størstedelen af befolkningen 
bor på Grand Terre i Nouméa, som er Ny 
Caledoniens hovedstad. Eftersom Ny 
Caledonien er fransk territorium, er det 
officielle sprog fransk (se kortet og 
artiklen på side 43). 

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages 
Hellige er forholdsvis ny i Ny 
Caledonien. I modsætning til 
Fransk Polynesien, som fik 
besøg af sidste dages hellige 



Øverst til venstre: Tre mænd, 
der repræsenterer tre forskellige 
kulturer, har tjent som distrikts- 
præsident i Ny Caledonien; (Fra 
venstre) Teahumanu Manoi, der 
er polyneser, Ricardo Gaya, der 
er europæer og Abel Seiko, der er 
melaneser. Til venstre: En missi- 
onær taler ved et dåbsmøde. Til 
højre: Teahumanu og Téroti Manoi. 



missionærer i 1844, blev Ny Caledonien først præsenteret 
for evangeliet for nogle få årtier siden, da polynesiske 
medlemmer kom til Nouméa for at arbejde. Blandt dem var 
en ung tahitianer ved navn Teahumanu Manoi. Hans livs- 
historie og historien om, hvordan han blev Ny Caledoniens 
første distriktspræsident, er samtidig historien om Kirkens 
begyndelse her. Hans efterfølgere - først Ricardo Gaya, en 
europæer, og nu Abel Seiko, en melaneser — repræsenterer 
det næste kapitel. 



POLYNESERNE 

Teahumanu Manoi blev medlem af 

Kirken på Tahiti den 24- maj 1954. 

Det var ikke et tilfælde, at han blev 




gift samme dag. Ellers havde Téroti ikke giftet sig med 
ham. Hendes forældre var medlemmer af Kirken, og hun 
blev selv døbt som otte-årig. Téroti, der var fast besluttet 
på kun at gifte sig med et andet medlem af Kirken, 
forsøgte ihærdigt at overbevise Teahumanu om, at han 
skulle undersøge Kirken. 

Til at begynde med strittede bror Mano'i imod, fordi 
hans far var leder af den protestantiske kirke på Tahiti, 
men han elskede Téroti og begyndte at læse nogle af de 
materialer, som hun gav ham. Hans omvendelse 
begyndte, da han læste om tiende i Lære og Pagter. Et 
ubetalt præsteskab, der ledte en menighed, som finansie- 
rede deres kirke ved betaling af tiende, virkede mere 
kristent, end det, Teahumanu så i andre kirker. »Kristus 
tjente gratis,« bemærker han. »Hvorfor skulle hans 
tjenere så ikke også virke ubetalt?« 

Men som mange andre nye medlemmer så Teahumanu 
evangeliets lys svinde ind, da pres fra verden overskyggede 
hans begejstring. I 1957, da bror Manoi havde ført sin 
familie til Nouméa, hvor han søgte efter arbejde, begyndte 
han at ryge og drikke. Det ville Téroti ikke have noget 



med at gøre, så hun vendte hjem til sine forældre på Tahiti. 
Teahumanu fulgte efter hende - med nogen nervøsitet. Da 
de blev gift, havde Térotis far sagt: »Jeg overlader hende i 
din varetægt. Hvis hun nogensinde vender tilbage til mig, 
så må du hellere passe på!« Teahumanu bad både Téroti 
og hendes far om tilgivelse og lovede at droppe sine dårlige 
vaner. Det løfte har han holdt. 

Familien Mano'i vendte tilbage til Nouméa i 1959, og 
to år senere, i 1961, blev Nouméa Gren organiseret. Bror 
Manoi blev kaldet som grenspræsident. 






Til at begynde med var der kun fem familier i grenen, 
og de mødtes i præsident Mano'is hjem. Senere flyttedes 
møderne til en lokal biograf, og siden til en anden (hvor 
man indrettede klasselokaler ved at skubbe øl- og soda- 
vandskasser sammen) og endelig til en kinesisk restaurant. 

»Grenen var mit et og alt,« siger bror Manoi'. »Men 
det var ikke noget godt sted at holde møder. Under vores 
møder begyndte folk at stille sig i kø til filmene, eller også 
skramlede ejeren rundt med whiskeyflasker. Vi havde 
brug for vores egen kirkebygning.« 

I 1970 købte man endelig en grund til kirkebygningen. 
Grenen tjente penge til byggeprojektet ved at opføre 
polynesiske danse for de krydstogtsskibe, som bragte turi- 
ster til Nouméa. Efter en af deres optrædender om bord 
på et skib, inviterede kaptajnen grenens medlemmer hen 
i sin kahyt. Der erfarede de, at han var sidste dages hellig 
fra Utah. Deres medlemsskab af Kirken knyttede straks 
et bånd mellem dem. Den oplevelse var et højdepunkt 
for dem, for dengang havde man ikke megen kontakt 
med Kirkens medlemmer uden for øriget. 

Det første tegn på, at der var forandringer i vente 
kom i 1968. Det år indviede ældste Thomas S. Monson 
fra De Tolv Apostles Kvorum Ny Caledonien til 
evangeliets forkyndelse, og de første missionærer, 
som kom til at virke der, nemlig Harold og Jeannine 
Richards, ankom. Deres første omvendte var den 13- 
årige Etienne Sun. Andre missionærer og flere omvendte 
fulgte, og i 1976 blev grenen i Nouméa 
delt i to. Samme år blev der dannet et 
distrikt i Ny Caledonien, som var en del 

Til venstre: Bror og søster Manoi 
sammen med deres datter Ofhis. 
Til højre: Ricardo Gaya arbejdede 
tæt sammen med missionærerne 
for at øge antallet af dåb, mens 
han virkede som distrikts- 
præsident. 



af Suva-missionen i Fiji. Bror Manoi" blev kaldet til at 
virke som distriktets første præsident. 

Bror Manoi's datter Othis mindes, at hendes far tit var 
til møder. Der var så meget bud efter ham, at han tit 
måtte gå midt i aftensmaden og ikke kom tilbage før to- 
tre timer senere. Godt nok havde hendes far travlt, 
husker hun, »men kirkelederes familier får velsignelser, 
som langt opvejer udfordringerne.« 

Othis respekterer sin far for den måde, som han ledte 
grenen og distriktet på. »Han fortalte aldrig sin familie 
om det, som han hørte, når han havde interview med 
Kirkens medlemmer. Han gik mere op i at elske og hjælpe 
andre, end i at kritisere dem. Når han havde talt med 
nogen, fastede og bad han ofte med hensyn til deres 
problemer. Til tider græd han sammen med dem. En 
dame, som han blev nødt til at udelukke, kom til ham ti 
år senere og sagde, at hun gerne ville have, at det skulle 
være ham, der døbte hende igen.« 

EUROPÆERNE 

Mens præsident Manoi' havde travlt med at overvåge 
opførelsen af den længe ventede kirkebygningen i 
Magenta (i 1971) og dannelsen af Nouméas tredje gren 
(i 1978), blev hans efterfølger som distriktspræsident 
præsenteret for Kirken - og for Kirkens lederskab. 
Ricardo Gaya er ikke indfødt ny caiedoner - han 
stammer heller ikke fra 
nogen anden Stillehavsø. 




å * k\ 









^iÉtaft.' ^*br 







1/ 



* 





»røaw 



'*rt*-» *"■:>' 






■3S 



''"^■Mj 




sn 



..«,»?. 



■ral 



«T5l I 



3/1 



,'< 



f v ' ■ . . ■ « 






^V^V^ 



,W 



. £ . 'A*»i 



>' L 



■"t'/j^WVi 









* . '■■< ■" , 




Han er født i Frankrig af spanske forældre, 
der emigrerede fra Spanien efter den 
spanske borgerkrig. Den anden verdenskrig 
overbeviste dem om, at de helt burde forlade 
Europa, så de tog deres familie med til 
Australien i tre år og siden til det fransk talende Ny 
Caledonien. 

Anita Gayas familie har boet i Ny Caledonien i tre 
generationer. Hun og Ricardo mødtes ved en fest og blev 
gift i 1968. Tre år senere kontaktede SDH-missionærer 
Anitas mor Gabrielle Laigle. Hun opfordrede sine to 
døtre, Anita og Armelle, til at blive undervist sammen 
med hende. Dengang var Ricardo ikke interesseret. Han 
havde for travlt med sit arbejde og sin rolle som målmand 
og holdkaptajn for sit fodboldhold. 

Søster Laigle og Anita blev døbt den 23. oktober, på 
Anitas fødselsdag. Anita var så begejstret for Kirken, at 
Ricardo blev klar over, at der var sket noget vigtigt med 
hende. Så da hun bad ham om at lytte til missionærerne, 
sagde han ja. Han blev døbt i januar 1972 sammen med 
sin svigerinde Armelle Aparisi. Armelles mand Miguel 
blev døbt den følgende dag, og nogle få måneder senere 
blev hans bror og svigerinde, Frangois og Madeleine 
Guerra, også medlemmer af Kirken. 

Nogle mennesker genkender fra starten nogle sand- 
heder i det, som missionærerne fortæller dem, som de 
på en eller anden måde altid har kendt, men bare ikke 
været klar over, før de hører det. Det er et velkendt 
lys. Sådan var det også for familien Gaya og deres 
slægtninge. »Det budskab, som missionærerne bragte 
os, var som et ekko,« siger søster Gaya. »Den måde, de 
beskrev Kirken på, svarede til den måde, som jeg altid 
har ment, at Herrens kirke burde være. Jeg følte mig 
hjemme.« 

Bror Gaya havde det på samme måde. »For mig var 
det hele sa enkelt. Kirken var lige det, som jeg altid 
havde ventet på. Da missionærerne fortalte os om 
tiende, sagde jeg: >Hvorfor ikke? Hvis det er et af Guds 

AUGUST 
37 




Til venstre: Mary Elizabeth fra Vanuatu (i midten) kom 
til Ny Caledonien for at finde arbejde. Hun fandt både 
det og Jesu Kristi evangelium, da hun traf Ricardo og 
Anita Gaya. Herover øverst: Familien Gaya. Herover: 
Pionermedlemmerne Gérard og Seloa Mou-Tham. 

bud, så vil vi gøre det.< Det var heller ikke svært at lade 
være med at drikke spiritus.« 

Det, der var svært for bror Gaya, var at holde op med at 
spille fodbold om søndagen. Det var et stort offer for ham. 
Som holdkaptajn for Association Sportive Le Nickel-SLN 
følte han, at det var hans pligt at overvære alle kampe - og 
i Ny Caledonien trænes der i hans liga kun om søndagen. 
Han var en fremragende spiller og havde været målmand 
for landsholdet i ti år. Men da han blev kaldet som rådgiver 
til grenspræsidenten stod det klart, at han ikke kunne 
fortsætte med at spille på så højt niveau. »Jeg kunne ikke 
følge to veje,« siger han. Han nægtede at lade fodbolden 
konkurrere med hans pligter i Herrens Kirke, så han trak sig 
ud af ligakampene og spillede siden kun fodbold som hobby. 

Den 3. marts 1973 rejste Ricardo, Anita og deres to 
børn sammen med Anitas mor til New Zealand, hvor de 
blev de første ny caledonere, som blev viet i templet for 
tid og al evighed. 

I 1974 blev bror Gaya bedt om at arbejde i sit firmas 
hovedsæde i Paris. »De fem år, som vi tilbragte der, var 
åndeligt berigende,« siger han. Mens de var der, blev han 
kaldet som biskop for Versailles Ward og virkede i ni 
måneder, indtil firmaet kaldte ham tilbage til Ny 
Caledonien. Mindre end to år efter, at han var vendt 

19 9 9 




tilbage, blev han kaldet som distriktspræsident i maj 
1981. Han virkede i det embede i omtrent 16 år. 

På nogle områder markerede præsident Gayas 
embedsperiode en overgangsfase for Kirken i Ny 
Caledonien. Flere mennesker sluttede sig til Kirken, og 
da Kirkens blev styrket, modnedes den også, og den blev 
bedre rustet til at tjene de forskellige kulturelle grupper. 
Da præsident Gaya blev afløst i 1996, var der fem grene 
i distriktet - fire i Nouméa og en anden i Tontouta, der 
ligger 50 km nord for Nouméa. To af grenene blev organi- 
seret specielt til polynesiske medlemmer. 

Under sin embedsperiode blev præsident Gaya støttet 
af trofaste rådgivere, hvoraf en, nemlig Jaques de 
Geoffroy, tjente sammen med ham i 15 år. Bror de 
Geoffroys kulturarv - en blanding af europæisk, melane- 
sisk og indonesisk kultur - genspejler de forskellige 
kulturer, som udgør Ny Caledonien, og denne arv var en 
stor hjælp, når man skulle nå ud til både nye og gamle 
medlemmer. En anden rådgiver, som blev kaldet i 1995, 
var Abel Seiko, der er indfødt melaneser. Kaldelsen 
beredte bror Seiko til at blive distrikstpræsident, da 
præsident Gaya blev afløst. 

MELANESERNE 

»I den sidste halvdel af firserne og her i halvfemserne har 
et stort antal melanesere sluttet sig til Kirken,« siger bror 
Gaya. »I sin tid havde vi omkring 20-30 dåb om året, men 
nu ligger vi på 80-90, og de fleste af dem er melanesere. 

L I A 



Herover: Mary Elizabeth og en ung mand fra 
Nouméa blev døbt samme dag. Til højre: Abel Seiko, 
Ny Caledoniens nuværende distriktspræsident. 

Jeg tror, at tiden er inde til, at de modtager evangeliet. Det 
er derfor, at bror Seiko er blevet vores nye distriktspræsi- 
dent. Han har et stort værk at udføre blandt melaneserne.« 

Abel Seiko blev født på Lifou, men boede i Nouméa, 
da missionærerne bankede på hans dør. Han og hans 
kommende kone, Louise, blev undervist i to måneder og 
besluttede at blive døbt. Men de stod over for to store 
hindringer. I Melanesien betragtes stammen som en 
forlængelse af familien, og alle vigtige beslutninger skal 
godkendes af ens forældre og stammehøvdingerne. Abel 
og Louise havde ikke fået tilladelse til at gifte sig. 

Det andet problem var måske endnu vanskeligere. 
Protestantiske missionærer fra London var kommet til 
Lifou i 1842, og Abels stamme havde tilhørt den religion 
lige siden. At skifte religion svarede næsten til at forkaste 
stammen. 

Men Abel havde modtaget et vidnesbyrd. Han vidste, 
at han skulle blive medlem af Herrens Kirke, og han 
vidste, at han skulle gifte sig. Han tog mod til sig og 
rejste til Lifou for at opnå tilladelse fra sine forældre og 
stammen. 

»Jeg bad først min far om tilladelse til at gifte mig. Han 
sagde: >Nej. Det er imod vores skik. Du skal vente, indtil 
din storebror er blevet gift.< 

H O N A 

38 



Jeg sagde: >Jeg kan ikke vente, for jeg ved, at jeg ikke 
efterlever Guds lov, og jeg vil være medlem af den sande 
Kirke. < 

Min far sagde: >Jeg vil ikke give dig min tilladelse, men 
du kan gøre som du vil. Hvis du beslutter dig for, at gifte 
dig, så kommer jeg ikke til brylluppets« 

Da Abel mødtes med stammens ældste, følte han sig 
under anklage. De forbød ham at gifte sig eller blive døbt 
ind i en anden kirke. Abels svar var, at hans forældre 
havde givet ham tilladelse til at gøre, som han ville. 
Og han ville giftes og blive medlem af Jesu Kristi 
Kirke af Sidste Dages Hellige. 

Så bad ældsterne om en stor trækølle, så de 
kunne prygle ham. Heldigvis dukkede høvdingen 
op, lige da de skulle til at prygle ham. »Der er 
ingen som skal slås her,« husker Abel, at han 
sagde. »Men vi ønsker ikke nogen anden religion i 
vores stamme. Hvis du vil slutte dig til en anden 
religion, må du forlade stammen.« 

Abel vendte tilbage til Nouméa og giftede sig. 
Han og Louise blev døbt i 1977. De holdt et enkelt 
bryllup, »ikke som på Lifou,« siger han. »Der er alt 
meget dyrt, og enhver skal give parret det, som 
høvdingen siger, at de skal give dem. Af og til må folk 
leje deres hus ud eller tage et banklån for at kunne 
skaffe pengene. Vi gjorde, sådan som Kirken råder os til - 
vi holdt en enkel ceremoni med venner og familie 
til stede.« Abels mor overværede brylluppet, 
men hans far holdt sit ord og blev væk. 



Forholdet til stammen er meget stærkt. Abel opdagede, 
hvor stærkt det er, et år efter at han var blevet medlem af 
Kirken. Som han siger: »Mit hjerte længtes efter mine 
forældre og min stamme.« Han tog sin familie med tilbage 
til Lifou. Da der ikke var nogen gren af Kirken der, var han 
ude af kontakt med sin nye religion i seks år. 





Bror Seiko mindes: »I de seks år havde jeg ikke noget 
godt job, og jeg havde problemer med min hustru. Intet 
gik, som jeg gerne ville have det. Efter et voldsomt 
skænderi rejste Louise tilbage til Nouméa. Hun vidste, 
at det ikke var godt at være væk fra Kirken. Jeg var 
alene tilbage på øen. Da hun var rejst, gik jeg hjem og 
bad hele natten for at få Ånden tilbage.« 

Få dage senere fik bror Seiko sit svar. Han kunne 
ikke få den fred, han søgte, før han vendte tilbage til 
Kirken. »Jeg vidste, at Kirken var sand,« siger han, »og 
jeg vidste, at jeg måtte omvende mig. Siden da har det 
været mit mål at arbejde for Herrens sag hele tiden.« 

Og det har han gjort. I de år, der er gået siden da, 
har han virket som primarylærer, ældsternes kvorums- 
præsident, rådgiver i to grenspræsidentskaber, grens- 
præsident, medlem af distriktsrådet, rådgiver i 
distriktspræsidentskabet og nu altså også distriktspres- 
sident. 

Hans mål som distriktspræsident er at se distriktet 
blive til en stav. »Vi skal have 1500 medlemmer for at 
blive en stav,« siger han. »Vi skal have 200 eller 300 
medlemmer mere. Det er vores udfordring.« 



.■ 





ÉN STOR FAMILIE 

»Melaneserne er et trofast og troende folk,« siger 
præsident Seiko. »Og mange af deres skikke går hånd i 
hånd med Kirkens lære, så det gør det nemmere for dem 
at tage imod evangeliet. En af disse skikke er det at dele 
med andre. Det er en melanesisk skik at hjælpe 
hinanden, så når de hører om det i Kirken, drages de mod 
det. En anden ting, som melaneserne holder meget af, er 
den vægt som Kirken lægger på familien. Medlemmernes 
eksempel hjælper også en del. De kan se, at folk har 
forandret deres liv til det bedre.« 

En af de mest positive forandringer, som folk lægger 
mærke til, er den kærlighed og respekt, som Kirkens 
medlemmer viser hinanden. I Ny Caledoniens til tider 
sprængfarlige blanding af kulturer er medlemmernes 
fællesskab et lysende eksempel. Bror Gaya fortæller 
om engang i 1984 og 1985, hvor den politiske stemning 
i Ny Caledonien blev meget anspændt: »Ny 
Caledoniens indfødte befolkning, kanakerne, eller i 
hvert fald det parti, der repræsenterer dem, ønskede 
uafhængighed. Franskmændene ønskede at beholde 
deres franske statsborgerskab. Så vi havde to politiske 
partier, der bekæmpede hinanden.« Til tider blev 
kampen voldelig. 

»I 1986 kom nogle mennesker fra den franske regering 
og besøgte os, og de spurgte, hvad Kirkens holdning var: 
> Ønsker Kirken, at landet skal have sin uafhængighed, 
eller mener I, at landet skal forblive fransk territorium? < 
Jeg sagde: >Vi holder politiske diskussioner langt fra vore 
møder. Det eneste, vi ønsker, er at være nær Herren. Vi 
vil holde hans bud. Vi vil elske ham og vores næste. Vi er 

Til vensfre: Ny Caledonien er kendt for windsurfing. 
Det er også ved at blive kendt som det evangeliske 
lys' øer i det sydlige Stillehav, efterhånden som missi- 
onærer (yderst til venstre) og medlemmer som William 
Béalo og præsident Seiko (til venstre) fortæller andre 
om genoprettelsens sandheder. Til højre: Riviére Salée 
Gren fejrer jul med mad, sjov, optræden og store smil. 



AUGUST 1999 
41 





ikke bare franskmænd eller polynesere eller melanesere. 
Vi er først og fremmest medlemmer af Jesu Kristi Kirke af 
Sidste Dages Hellige. < 

Jeg tror kun, at der var én kirke i hele landet, hvor alle 
samfundsgrupper kunne dyrke Gud sammen uden 
problemer, og det var SDH-kirken. Da en europæer blev 
leder, fulgte polyneserne og melaneserne ham. Da en 
melaneser blev leder, fulgte alle ham.« 

Den fællesskabs Ånd og accept 

fornemmes tydeligt, når man taler 

med Kirkens ledere 



og medlemmer i Ny Caledonien. De har erfaret, at skønt 
der er mange kulturer, som hver har sine stærke sider, så 
favner og styrker Kirken dem alle. Disse lysets øer i 
Stillehavet gør det klart, at uanset vores nationalitet, 
sprog eller kultur, så tilhører vi alle samme familie - 
Guds familie. 

At blive medlem af Kirken er at vende hjem. □ 

Herover fra venstre: En udsigtspost over Nouméa. Et 
fransk kors står nær det sted, hvor ældste Thomas S. 
Monson indviede Ny Caledonien i 1 968. Kirkebygningen 
i Magenta var den første sidste dages hellige mødesal, 
som blev opført i Ny Caledonien. 



TN 



•v 



... ; % ' 



* ". 



v \\ \ 



BK* 



«,»*;,. 



-.« 







* ■ 




\ 



'jé& 



W, 



/. 



■ 



i, - I 



fiSss 



•' J-- ; 



* 



MIKRONESIEN 






Ny Guinea 






MELANESIEN 




POLYNESIEN 

Samoa 






F W Tahiti -* 


Ny Caledonien 




Tonga * 


f . 

Australien / 




KermadeC'øeme 



S-5 



New Zealand 



NY CALEDONIEN: 
LANDET OG DETS 
FOLK 

Melanesien, som Ny Caledonien er en del af, blev 
opkaldt efter de mørkhudede immigranter, som kom til 
disse Stillehavsøer fra Ny Guinea/Australien for 3000 
år siden. Området er karakteriseret af store, bjergrige 
øer, som er befolket af 900 forskellige sproggrupper, der 
med en fællesbetegnelse kaldes kanaker. Indtil euro- 
pæerne koloniserede området i forrige århundrede, 
havde disse grupper ringe kontakt med hinanden, og 
med nogle få undtagelser levede de i klasseløse stam- 
mesamfund. 

Den største ø i Ny Caledonien - og den sjettestørste i 
det sydlige Stillehav - er Grande Terre. Øst for Grande 
Terre ligger Loyauté Øerne, hvis største beboede øer 
hedder Ouveå, Lifou og Mare. Andre beboede øer i Ny 
Caledonien omfatter Isle of Pines syd for Grande Terre, 
Belepøerne mod nord og en række mindre øer i 
nærheden. 

Omkring 46% af Ny Caledoniens befolkning er 
melanesere. Mere end en tredjedel (35%) er europæere, 
hovedsagelig franskmænd, som bor på Grande Terre. 
Cirka 13% er polynesere. Resten har deres rødder i 
Asien (især Vietnam og Indonesien), Vestindien og 
Mellemøsten. 

Mens det meste af Melanesien mere eller mindre er 
forankret i traditionel økultur, er Ny Caledonien, og især 
Nouméa, en dramatisk undtagelse. Kejser Napoleon III 
annekterede Grande Terre, der blev fransk koloni i 
1853. Loyauté Øerne blev annekteret i 1866. 1 dag er Ny 
Caledonien stadig fransk territorium, og Nouméa - en 



Ny Caledonien 



Békp 
øerne 



Qi 



/ »OUVEÅ 
<li * ^LIFOU 

% \ S> »TIGA 



Koralhavet 



% 



<*/, 



NOUMÉA 

ISLE OF PINES 



kosmopolitisk by med 100.000 indbyggere - kaldes ofte 
Stillehavets Paris. Fornemme hoteller ligger langs stran- 
dene, og der er restauranter med menuer for enhver 
smag. Med sit milde klima, der minder om Sydfrankrig, 
er Nouméa et populært turistmål, der byder på 
vandsport året rundt i de mange bugter og rev. Man 
holder regelmæssigt verdensmesterskaber i brætsejlads. 
Og flere gange har lokale windsurfere vundet mester- 
skabstitlen. 

Næst efter nikkelproduktion er turisme Ny 
Caledoniens største indtægtskilde. Grande Terre rummer 
25% af verdens nikkelreserver og er verdens tredjestørste 
nikkelproducent. Malmen bliver fragtet til Nouméa, 
hvor den forarbejdes og eksporteres. Nouméa er derfor 
områdets økonomiske centrum. 

Ny Caledonien, der er et studie i kontraster mellem 
europæisk kultur og økultur, oplevede voldsomme poli- 
tiske uroligheder i 1980'erne, da nationalistiske melane- 
sere krævede uafhængighed fra Frankrig. Den franske 
regering modsatte sig dette, og mere end 60 mennesker, 
både franskmænd og melanesere, mistede livet under 
urolighederne. Freden blev genoprettet i 1988 med en 
aftale, der fastholdt Ny Caledonien som en del af 
Frankrig, men gav kanakerne flere rettigheder. □ 



AUGUST 

43 



19 9 9 



Familieaftener behøver 




ikke at være fuldkomne 




Paul J. Rands 

ILLUSTRERET AF N. KAY STEVENSON 

Ingen af os havde forberedt noget til familieaften. Det 
blev vi klar over søndag morgen, da vi kørte til kirke. 
Desværre var vores situation sådan, at vi kun kunne 
holde familie aften søndag eftermiddag. Femårige Drew 
sagde straks, at han nok skulle lave popcorn til forfrisk- 
ninger. Stuart, vores 12-årige søn, sukkede, da vi 
mindede ham om, at han havde ansvaret for lektionen og 
aktiviteten. Det lød, som om den aktivitet heller ikke 
ville blive det helt store. 

Mine børn og jeg var til møde efter kirketid, mens min 
kone Sandi spillede klaver for koret. På vej hjem fortalte 
Stuart os, at mens vi havde ventet, havde han lånt et 
familieaftenshæfte på wardsbiblioteket, så han havde en 
lektion parat. Nu så det hele meget bedre ud. 

Den eftermiddag bød syvårige Curt alle velkommen 
og bad toårige Holly om at indlede med bøn. Netop da 
var Holly ved at overtræde en af familiens regler, da hun 
rodede i Sandis materialer til klaverundervisning. Vi fik 
hende lokket frem, og jeg hjalp hende med bønnen. Hun 
sagde kun »Amen«. Vi opdagede, at hun skulle have 
skiftet ble, så Sandi gik ud for at ordne det. 

Drengene og jeg drøftede, hvordan vi skulle nå at 
overvære Stuarts jazzkoncert, se Drews og Curts sports- 
kamp og give Sandi tid til at fuldføre et projekt i Kirkens 
konservesfabrik - alt sammen på en og samme onsdag 

Selv om vores familieaften ikke var fuldkommen, så 
var den god nok til os. Vi nød at være sammen, vi 
lærte noget nyt, alle deltog en del af tiden, og de 
fleste deltog det meste af tiden. 

AUGUST 1999 

45 



aften. Sandi og Holly vendte tilbage i tide til at høre og 
godkende planen. 

Så bekendtgjorde Curt, at det var tid til talentaften. 
Mens Holly klimprede på klaveret, spillede Spencer på ti 
ar sit nyeste nummer på celloen. Derefter spillede Sandi 
og Stuart en livlig klaverduet. 

Vi havde brugt så meget tid på koncerten, at vi alle gik 
med på det, da Sandi foreslog, at vi nøjedes med at synge 
en enkelt sang. Hun hentede en sangbog og spillede en 
march. Stuart og jeg stillede os hen til klaveret for at 
synge over hendes skulder, de tre mindste marcherede 
larmende rundt i stuen, og Spencer lå på sofaen. 

Vi var så glade for at synge, at vi tiggede Sandi om at 
spille en sang mere. Vi sang igen, og Spencer kom hen til 
klaveret til os andre, mens de mindste udvidede deres 
march til at omfatte soveværelserne ovenpå og nogle 
dygtige hop i sofaen. Sandi spillede videre, mens jeg fik 
strøget hoppene fra marchruten. Vi sang tre sange mere. 

Stuarts lektie begyndte med en skattejagt. Vi fulgte 
nogle papirpile, som han havde anbragt på gulvet, og de 
førte os hen til to tildækkede kurve, den mindste øverst 
med et stort X på. Børnene stimlede sammen, mens vi 



nogen. Samtalen fortsatte en tid, mens Holly foretog flere 
små ture nedenunder. Drew tabte interessen og begyndte at 
lege stille med Holly og hendes kort. Stuart sluttede af med 
at bære sit vidnesbyrd om Mormons Bog og udfordrede os 
alle til at læse i den hver dag i en måned. Han gav os nogle 
skemaer, som vi kunne bogføre vores læsning på. 

Spencer bemærkede, at han og hans ven Adam havde 
kigget i Det Gamle Testamente efter Primary den dag og 
havde fundet et skriftsted, som lød: »Sandhed spirre frem 
af jorden« (SI 85:12). Han fandt sin Bibel frem og læste 
skriftstedet, hvorefter han forklarede, at det handlede 
om Mormons Bog. 

Samtalen var nu uformel og spontan. Curt havde tabt 
interessen og legede med Holly og Drew. Jeg påpegede, at 
der var andre skriftsteder fra Bibelen, som henviste til 
Mormons Bog og dens underjordiske skjulested. Vi læste: 
» ... din stemme er som en dødnings fra jorden, fra støvet 
kommer dine ord som en hvisken« (Es 29:4). 

Spencer bemærkede, at andre trossamfund ikke ville 
udlægge skriftstederne på samme måde. Og, sagde han, 
derfor var det vigtigt, at vi fik et åndeligt vidnesbyrd om, 
at Mormons Bog er Guds ord. Det inspirerede mig til at 



åbnede den mindste, der bar skiltet »Skjulte skatte af spørge Stuart, hvordan han havde fået sit vidnesbyrd om 



slik«, og hver af dem fik lidt guf. Derefter åbnede Stuart 
den store kurv, som bar skiltet »Skjulte åndelige skatte«. 
Den indeholdt et eksemplar af Mormons Bog. 

Stuart fortalte os, at Mormons Bog havde været en 
»skjult skat«. Han spurgte, hvad det betød, og Curt og 
Spencer skiftedes til at fortælle, hvordan Joseph Smith fik 
guldpladerne fra deres skjulested i Cumorah-højen. Sandi 
og jeg lyttede, mens børnene besvarede Stuarts spørgsmål, 
og Holly tullede nedenunder for at finde andre skatte. Hun 
vendte tilbage med nogle kort fra et brætspil. Vi lod hende 

være, fordi hun ikke generede 




Mormons Bog. Han svarede, at han havde fået det ved 
studium og bøn. Efter en del bladren læste han løftet fra 
Moroni 10:3-5 for os. 

Stuarts lektie, der har været en af vores bedre, havde 
nu varet i 20 minutter, og de tre mindste var begyndt at 
slås om kortene. Eftersom Stuart ikke havde planlagt 
nogen aktivitet til lektionen, foreslog en eller anden, at 
vi skulle lege vores yndlingsgætteleg udelukkende med 
historier fra Mormons Bog. 

Stuart klatrede op på klaverbænken og prædikede, 
mens han undgik usynlige sten og pile. Vi gættede 
hurtigt, at det var lamaniten Samuel. Jeg mimede Enos, 
der jagede i skoven og bad hele dagen. Sandi gravede et 
hul og begravede sit sværd. Vi genkendte ammoniterne. 
De mindre børn kunne kun komme i tanker om historier 



L I A H O N A 

46 



fra Bibelen, så vi tog den illustrerede Historier fra 
Mormons Bog til hjælp. Vi fik opført Ammon, der 
forsvarer kong Lamonis fåreflok, og Kristus, der viste sig 
for Jareds bror. Hjemme hos os kan vi lege den leg hele 
natten, men vi stoppede efter én runde. 

Spencer, Drew og jeg poppede popcorn, og Sandi 
blandede saft. Vi sad og snakkede omkring bordet, indtil 
der ikke var flere popcorn. Alle gik ind for Stuarts forslag 
om, at vi afsatte tid til at gå i parken for at gå og løbe, så 
vi planlagde en familieskovtur, mens vi sad omkring 
bordet. Senere, ved sengetid, bad vi familiebøn. 

Selv om vores familieaften ikke var fuldkommen, så 
var den god nok til os. Vi nød at være sammen, vi lærte 
noget nyt, alle deltog en del af tiden, og de fleste deltog 
det meste af tiden. 

Måske kan noget af det, som vi har lært af at holde 
familieaften med mindre børn, hjælpe andre: 

1. Afsæt en fast dag og et fast tidspunkt. 

2. Følg op på opgaverne. Vi var heldige at få sådan en 
god familieaften, når vi slet ikke havde forberedt os. 
Vigtige opgaver bør ikke overlades til tilfældighederne. 

3. Gør familiebekendtgørelserne korte. Hvis det varer 
for længe, mister mange interessen. De fleste familieop' 
gaver kan klares på andre tidspunkter. 

4. Vær fleksible. Da vi opdagede, at vi nød at synge 
sammen, brugte vi mere tid på det. 

5. Koncentrér lektionen om en enkelt tanke, som illu- 
streres på en måde, som de fleste af familiens medlemmer 
kan forstå. Familieaften, Idé- 
og håndbog (som fås på 
Kirkens distributionscenter) 
er fuld af gode forslag og kan 
spare jer en masse tid. 

6. Gør lektionen 
kort. I nogle tilfælde er fem til ti 
minutter rigeligt. 

7. Vælg emner, der er 
relevante for din familie. 



8. Lad mindre børn være i fred, hvis de taber inter- 
essen, men involvér dem igen, hvis de begynder at 
forstyrre andre. 

9. Udnyt mulighederne for at undervise. 

10. Leg en leg, som alle kan lide. Børn elsker lege, og 
lege kan skabe en goodwill for hjemmeaftener, som 
holder, selv når lektierne ikke er så vellykkede eller fami- 
liebekendtgørelserne trækker ud. 

Jeres familieaftener vil, ligesom vores, ikke altid være 
fuldkomne. Men hvis I bliver ved med at holde dem, vil 
I blive velsignet for jeres anstrengelser, og I vil modtage 
inspiration til, hvordan I kan forbedre dem. □ 

Stuart prædikede, mens han undgik usynlige 

sten og pile. Vi gættede hurtigt, 

at det var lamaniten 

Samuel. JJ*»— 





'- 1 J'» * "' 



GÅ 

DEN EKSTRA 
MIL 



Lisa M. G. Crockett 

ILLUSTRERET AF STEVE KROPP 



Taknemlighed er en vidunderlig egenskab at 
udvikle, men har du nogensinde tænkt over, om 
andre er taknemlige for dig? Her er nogle forslag 
til, hvordan du kan hjælpe andre og gøre dem glade for, 
at de kender og omgås dig. 

■ Alle kan lide, at man siger må jeg bede om og tak - 
også derhjemme (især derhjemme). 

■ Vær præcis. Hvis du Hiver forsinket, så giv folk 
besked. 

■ Vælg det rette. Dine venner vil være taknemlige 
over at kende en, der viser dem, hvordan man træffer 
kloge valg. 

■ Hjælp en nabo. 

■ Bær dit vidnesbyrd ved passende lejligheder. 

■ Hvis du lover at gøre noget, så gør det. 

■ Gå den ekstra mil i dine pligter i hjemmet, i din 
lektielæsning eller i en kaldelse i Kirken. 

■ Tilbyd at lære en anden noget, som du er god til. 

■ Smil eller hils muntert på en, som er ked af det. 

■ Hvis du roder, så ryd op efter dig. 

■ Hvis du er uenig med nogen under en diskussion, 
så vis det på en høflig måde. Uvenskab jager Ånden 
bort, men gode manerer udtrykker respekt. 

■ Gør små tjenester: Red din søsters seng, eller tag 
opvasken, så din mor ikke behøver at gøre det. 

■ Del med andre. 

■ Lyt og glæd dig på andres vegne, når de har gode 
nyheder at fortælle. □ 



mm \ 



,-.f\. .. 




LIAHON A 

;.,:■:. 48 



\vB 





'■.«>'• '<•£>: 







■ •>. , * ■ .. . • • 



1 " 

' , 

.." •<>.,-• • „ E , - ■■-..•■.■ 




Kvinden med blødningerne helbredes, af James Jaques Joseph Tissot 

En kvinde, der i 1 2 år havde lidt af blødninger, rørte ved kvasten på Jesu kappe, idet hun tænkte: »Bare jeg rører ved hans kappe, 
bliver jeg frelst.« Jesus vendte sig om, så på hende og sagde: »Vær frimodig, datter, din tro har frelst dig. 

Og fra det øjeblik var kvinden frelst« (Matt 9:20-22). 




JVirken går fremad i Ny Caledonien, fordi 
trofaste hellige vier deres liv til Herrens værk. 
Se »Lysets øer«, side 32. 



DANISH 



4 " , 02999"88110