(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Liahona (Danish)"

0^ 

rH 

Cd 

o 

O 



-< 








o 

S 



H 




Cd 



tø 




-al 
O 

K 



CO 



OKTOBER 1999 











PÅ OMSLAGET 

På forsiden: Foto: Eldon K. Linschoten. Bogsiden: Foto: 
Michael McRae. Se »Hvad profeterne lærer os om kyskhed 
og troskab«, side 26, og »Sandheden om moralsk renhed«, 
side 30. 

LILLE LIAHONAS FORSIDE 

Masha Zemskova er en stor hjælp for ældste Adam Blodgett 
(til venstre) og ældste Samuel Drown, som er missionærer i 
hendes gren. Se »Masha Zemskova fra Pusjkin i Rusland«, 
side 8. (Foto: Marvin K. Gardner). 



ARTIKLER 

2 BUDSKAB FRA DET FØRSTE PRÆSIDENTSKAB: BYG DIT EVIGE HJEM 

PRÆSIDENT THOMAS S. MONSON 

8 EVANGELIET FORANDREDE VORES FAMILIE ALFIERO MORALLOS 

1 8 DE UFORLIGNELIGE GAVER ÆLDSTE JOHN B. DICKSON 

25 BESØGSLÆRERINDEBUDSKABET: ÅNDEN BAR VIDNESBYRD 

26 HVAD PROFETERNE LÆRER OS OM KYSKHED OG TROSKAB 
30 SANDHEDEN OM MORALSK RENHED TERRANCE D. OLSON 

44 SIDSTE DAGES HELLIGE RØSTER: GLÆDE VED AT FØLGE HERREN 

ISÆR FOR UNGE 

10 HIMMELSTRÆBEN RICHARD M. ROMNEY 
40 MIN TRO BLEV PRØVET TAYLOR HARTLEY 
43 HAR DU EN DÅRLIG DAG? SHANE R. BARKER 

LILLE LIAHONA 

2 FRA VEN TIL VEN: ÆLDSTE CHARLES DIDIER 

4 FIKTION: »MIN LÆRER HAVDE RET« CARMEN DE HERNANDEZ 

6 FÆLLESTID: LAD DIT LYS SKINNE SYDNEY S. REYNOLDS 

8 NYE VENNER: MASJA ZEMSKOVA FRA PUSJKIN I RUSLAND 

MARVIN K. GARDNER 

1 2 POSE MED HISTORIER FRA DET NYE TESTAMENTE CORLISS CLAYTON 

1 4 JEG PRØVER AT VÆRE SOM JESUS 

HOLD DIG NÆR TIL HERREN MATTEO DUCA 

JEG ÆRER MINE FORÆLDRE GERMÅN ANDRÉS TOVAR CONTRERAS 

MEDLEMSMISSIONÆR PÅ NI ÅR ASHLEY CALLISTER 

1 6 SANG: NÅR JEG ENGANG BLI'R OHE ÅR 

WALLACE R BENNEH OG TRACY Y CANNON 




SE SIDE 44 



SE SIDE 30 



SE SIDE 10 




KOMMENTARER FRA LÆSERNE 



Oktober 1999. 148. årgang. Nummer 10 
LIAHONA 99990 110 

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges officielle 
tidsskrift på dansk. 

Det Første Præsrdentskab: Gordon B. ffinckley, 
Thomas S. Monson, James E. Faust 

De Tolvs Kvorum: Boyd K. Packer, L. Tom Perry, 
David B. ffaight, Neal A. Maxwell, Russell M. Nelson, 
Dallin H. Oaks, M. Russell Ballard, Joseph B. Wirthlin, 
Richard G. Scott, Robert D. Hales, Jeffrey R. fHolland, 
Henry B. Eyring 

Redaktør: Marlin K. Jensen 

Vejledere: Jay E. Jensen, John M. Madsen 

Curriculum Department: 

Adm. direktør: Ronald L. Knighton 
Redaktionel leder: Richard M. Romney 
Grofisk teder: Allan R. Loyborg 

Redaktion: 

Chefredaktør: Marvin K. Gardner 
Redaktør: R. Val Johnson 
Assisterende redahør: Roger Terry 
Redoktionsmedarbejder: Jenifer Greenwood 
Planlægning: Beth Dayley 
Tidsskriftasssistent: Konnie Shokespear 
Redokt/onsassistenf: Peter B. Gardner 

Design: 

Grafisk leder, tidsskrifter: M. M. Kawosoki 

Art Director: Scott Van Kampen 

Sen/ordes/gner: Sharri Cook 

Designer: Thomas S. Child, Todd R. Peterson 

Produktionsleder: Jane Ann Peters 

Produktion: Reginald J. Christensen, Kari A, Couch, 

Denise Kirby, Jason L. Mumford, Deena L. Sorensen 

Digital Prepress: Jeff Martin 

Abonnementsafdeling; 

Leder: Kay W. Briggs 
Distributionschef: Kris Christensen 
Manager: Joyce Hansen 

Liahona: 

Redaktør: Svend Aage Andersen 

Redaktionens adresse: Translation Division, Borups Allé 

1 28, 1 . th, DK-2000 Frederiksberg, TIf. 38 1 1 1 8 50; 

fax 38 11 18 51 

Kirkenyt: Eva Pallesen 

Tegning af abonnement eller adresseændring kan fore- 
tages enten ved henvendelse til din tidsskriftsrepræsen- 
tant eller direkte til Nordisk Servicekontor, Utiandagatan 
24, S-412 80 Goteborg. TIf 0046- 31 77 88 976. Fax 
0046-31 16 55 29. Abonnementsprisen på DKK 85 pr 
år (inkl. moms og porto) betales direkte i menigheden 
under »Andet«. Skriv: »Liahona«. 

Indsend manuskripter og spørgsmål til International 
Magaiine, 50 East North Temple, Salt Lake City, UT 
84150-3223, USA, eller med e-mail til CUR-Liahona- 
IMag@ldschurch.org. 

Kirkens internationale tidsskrift udgives på albansk, 
bulgarsk, cebuano, dansk, engelsk, estisk, fijisk, finsk, 
fransk, haitisk, hollandsk, indonesisk, islandsk, italiensk, 
[apansk, karibati, kinesisk, koreansk, lettisk, litauisk, 
norsk, polsk, portugisisk, rumænsk, russisk, samoansk, 
spansk, svensk, tagalog, tahitiansk, thai, tjekkisk, 
tongansk, tysk, ukrainsk, ungarsk og vietnamesisk. 
(Antal numre pr år varierer fra sprog til sprog). 

© 1999 Intellectual Reserve, Inc. Alle rettigheder forbe- 
holdes. Printed in the United States of America. 

For readers in the United States and Canada: 

October 1999 vol. 148 no. 10. LIAHONA (USPS 31 1- 
480) Danish (ISSN 1522-9165) is published monthly by 
The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints, 50 East 
North Temple, Salt Lake City, UT 84150. USA subscrip- 
tion price is $10.00 per year; Canada, $15.50 plus 
applicable taxes. Periodicals Postage Paid at Salt Lake 
Cit/, Utah, and at additional mailing offices. Sixty days' 
notice required for change of address. Include address 
label from a recent issue; old and new address must be 
included. Send USA and Canadian subscriptions and 
queries to Salt Lake Distribution Center at address below. 
Subscription help line: 1-800-537-5971. Credit card 
orders (Visa, MasterCard, American Express) may be 
taken by phone. 

POSTMASTER: Send address changes to Salt Lake 
Distribution Center, Church Magazines, PO. Box 
26368, Salt Lake City, Utah 84126-0368, USA. 




FÅ TIDSSKRIRET IND PÅ BIBLIOTEKERNE 

Da jeg læste artiklen »Et tidsskrift for 
hele verden« i Seito no Michi (japansk) for 
oktober 1998, besluttede jeg at følge opfor- 
dringen til at lade grenen skænke et abon- 
nement på tidsskriftet til det lokale 
bibliotek. Det lykkedes mig at få afsat et 
abonnement til biblioteket, især takket 
være den tjeneste som søstermissio- 
nærerne yder på biblioteket og takket være 
ældstemes bøflighed. Jeg håber, at mange 
mennesker vil læse det der. 

Satsuki Sato, 
Nemuro Gren, 
Kushiro Distrikt i Japan 

»JEG TÆNKER ALTID PÅ HANS OFFER« 

I påsken 1998 modtog jeg Riahona (kiri- 
bati). Mens jeg læste i Riahona, fornem- 
mede jeg Guds kærlighed, da han ofrede 
Jesus Kristus som sonoffer for vores synder. 
Jeg kan ikke glemme det, og jeg tænker 
altid på hans offer, og det styrker og 
opbygger mig åndeligt. Det har fået mig til 
at beslutte at arbejde i hans rige, og det er 
min bøn, at ban vil våge over mig med sin 
godhed og kærlighed. 

Roaineta I. Boboia, 
Bikenibeu Ward, 
Tarawa Stav i Kiribati 



EN STØTTE I SVÆRE STUNDER 

Det er en stor velsignelse for mig at 
kunne læse Liahona (spansk) . Især Budskab 
fra Det Første Præsidentskab opmuntrer 
mig. Hver gang jeg læser dem, fyldes jeg af 
en utrolig fred, der overgår alt andet, jeg 
har oplevet. Jeg kan føle Helligåndens 
indflydelse, når vores profet taler til os. 

Jeg er også glad for at læse artikler fra 
medlemmer over hele verden, især 
Spørgsmål og Svar, fordi det hjælper os 
unge sidste dages hellige med at tackle de 
problemer, vi støder på. Dette tidsskrift er 
min støtte i svære stunder. 

Raid SoUz Chavarria, 
Oruro Modemo Ward, 
Oruro Stav i Bolivia 

HISTORIER OM MiSSiONÆRÆGTEPAR SØGES 

Har du og din ægtefælle været på mission 
sammen? Og har 1 i så fald lyst til at fortælle 
Liahonas læsere om nogle af jeres oplevelser? 
Vi søger historier om Reneste, indlæg om, 
hvordan jeres mission har velsignet jer, beret' 
ninger om, hvordan I mødte og overvandt 
vanskeligheder, indlæg om, hvad der hjalp jer 
med at tjene effektivt, og gode råd, I kan dele 
med andre par, der overvejer at tage på 
mission. Det er lige meget, hvilken funktion I 
havde som missionærer -oml var opsøgende 
missionærer, velfærdsmisionærer, kirketjene' 
stemissionær eller noget andet. Husk at 
vedlægge fulde navn på dem, som du omtaler i 
din artikel såvel som din adresse, dit telefon' 
nummer og vuard og stav. Send din beretning, 
og om muligt fotos, til Couple Missionary 
Service, International Magazine, 50 East 
North Temple Street, Salt Lake City, UT 
84150-3223, USA, eller send en e-mail til 
CUR-Liahona-IMag@ldschurch.org. 



OKTOBER 



19 9 9 



BUDSKAB FRA DET FØRSTE PRÆSIDENTSKAB 



BYG 
DIT EVIGE HJEM 

Præsident Thomas S. Monson W Førsterådgiver i Det Første Præsidentskab 




a Jesus vandrede på de støvede veje gennem byer og landsbyer 
i det, som vi i dag ærbødigt kalder det hellige land, og under- 
viste sine disciple ved den smukke Genezaret Sø, talte han ofte 
i lignelser, i et sprog, som folk forstod. Ofte brugte han husbyggeri som billede 
på de folks liv, der lyttede til ham. 

Han sagde: »Ethvert ... hus i splid med sig selv kan ikke bestå,«' Senere 
advarede han: »Se, mit hus er et ordens hus ... og ikke et forvirringens hus.«^ 

I en åbenbaring givet gennem profeten Joseph Smith i Kirtland i Ohio den 
27. december 1832 gav Mesteren følgende råd: »Organiser jer, bered alt, hvad 
der behøves, byg et hus, et bedehus, et fastehus, et troens hus, et lærdommens 
hus, et herlighedens hus, et ordens hus, ja, et Guds hus.«^ 

Hvor finder vi en bedre arbejdstegning, hvorefter vi klogt og passende kan 
bygge det hus, som vi personligt skal bebo i evigheden? Et sådan hus lever op til 
de byggekrav, som stilles i Matthæus, nemlig et hus, der er bygget »på klippe- 
grund«,'* et hus, der er i stand til at modstå modgangens regn, forfølgelsernes 
oversvømmelser og tvivlens vinde, som hele tiden ses i vores udfordrende verden. 

OKTOBER 1999 
3 




»Organiser jer, bered alt, 

hvad der behøves, byg 

et hus, et bedehus, et 

fastehus, et troens hus, 

et lærdommens hus, et 

herlighedens hus, et 

ordens hus, ja, et 

Guds hus.« 



Nogle vil måske spørge: »Men den åbenbaring gav 
instruktioner om opførelsen af et tempel. Er det rele- 
vant i dag?« 

Jeg vil svare dem: »Har apostlen Paulus ikke sagt: >Ved 
I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer?<«^ 

Hvis vi betragter hver af de arkitektoniske retnings- 
linjer for sig, vil vi måske bedre kunne påskønne dette 
guddommelige råd fra den store Bygmester, verdens 
Skaber, vor Herre og Frelser, Jesus Kristus. 

Vores inspirerede arbejdstegning påpeger først, at 
vores hus skal være et hedehus. Mesteren belærte os: 

»Og når I beder, må I ikke være som hyklerne, der 
ynder at stå og bede ... for at vise sig for mennesker ... 

Men når du vil bede ... bed til din fader, som er i det 
skjulte ... 

lad ikke munden løbe ... 

Derfor skal I bede således: Vor Fader, du som er i 
himlene! Helliget blive dit navn, 

komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også 
på jorden; 

giv os i dag vort daglige brød, 

og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyld- 
nere, 

og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. 
For dit er Riget og magten og æren i evighed! «*" 

Denne del af vores arbejdstegning kan vores børn 
lære, mens de endnu er små. Da vores ældste søn var tre 
år, knælede han sammen med sin mor og mig til 
aftenbøn. Jeg var biskop for vores ward på det tidspunkt, 
og en dejlig kvinde fra wardet, Margaret Lister, var alvor- 
ligt syg afkræft. Hver eneste aften bad vi for søster Lister. 
En aften var det vores lille søns tur til at bede, og han 
blandede bønnen sammen med et børnerim. Han 
begyndte: »Kære himmelske Fader, vil du ikke nok 
velsigne søster Lister, Høne Pøne, Kylle Rylle, Ånde 

L I A 



Pande og alle de små.« Vi skjulte vores smil den aften. 
Senere følte vi os meget ydmyge, da Margaret Lister blev 
fuldstændig rask. Vi nedgør ikke barnets bøn. Det er jo 
trods alt ikke så længe siden, at vores børn har været 
sammen med vor himmelske Fader i forhold til os. 

Lad vores hus være et bedehus. 

Vores hus bør også være et fastehus. Denne del af 
arbejdstegningen udtrykkes klart i en beretning hos 
Esajas, der kaldes »Den sande faste«. » ... den faste, jeg 
ønsker, er ... 

at du deler dit brød med den sultne, giver husly til 
hjemløse stakler, at du har klæder til den nøgne, og ikke 
vender ryggen til dine egne.« 

Og så bekendtgøres belønningen: »Da skal dit lys 
bryde frem som morgenrøden, og dit sår skal hurtigt 
læges, din retfærdighed går i spidsen for dig, og Herrens 
herlighed er bag dig. 

Da kalder du, og Herren vil svare, da råber du om 
hjælp, og han siger: Her er jeg! ... 

Hvis du ... rækker den sultne dit brød og mætter den 
forkuede, så skal dit lys bryde frem i mørket og dit mulm 
blive til højlys dag. 

Herren vil altid lede dig, selv i øde egne vil han mætte 
dig ... så du bliver som en frodig have, som et kildevæld, 
hvis vand ikke svigter.«^ 

Lad vores hus være et fastehus. 

Vores hus skal være et troens hus. Jakob skrev: 

»Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han 
bede om at få den af Gud, som giver alle rundhåndet og 
uden bebrejdelser, og så vil han få den. 

Men han skal bede i tro, uden at tvivle; for den, der 
tvivler, er som en bølge på havet, der rejses og brydes af 
vinden.«® 

Den praktiske anvendelse af denne varige tro ses i 
Nephis ånd og hans gribende udtalelse: »Jeg vil gå og 

H o N A 

4 




Da præsident Brown rejste sig for at tale, blev solen 
overskygget af skyer, der trak sammen. Vi hørte et 
tordenbrag og så et lyn. Himlene blev åbnet. Regnen 
faldt. Tørken var forbi. 

gøre det, som Herren har befalet.«^ Han vaklede ikke, 
han troede- Kan vi finde et modstykke til det i dag? 

For en del år siden var jeg sammen med præsident 
Hugh B. Brown (1883-1975), der var rådgiver i Det 
Første Præsidentskab, på rundrejse i missionen på 
Samoa. Medlemmerne og missionærerne i Amerikansk 
Samoa fortalte os, at en alvorlig tørke havde tæret så 
hårdt på deres vandforsyninger, at vores kirkebygninger 
og vores skole måtte lukkes, hvis der ikke snart faldt 
regn. De bad os om sammen med dem at udvise tro. 

Overalt så vi tegn på tørken, mens vi kørte fra luft- 
havnen i Pago Pago ud til skolen i Mapusaga. Solen skin- 
nede klart, der sås ikke en sky på den dybblå himmel. 
Medlemmerne var glade, da mødet begyndte. Den, der 
bad indledningsbønnen, takkede for, at vi var nået sikkert 
frem, idet han følte sig sikker på, at vi på en eller anden 
måde ville bringe den ønskede regn med os. Da præsident 
Brown rejste sig for at tale, blev solen overskygget afskyer. 



der trak sammen. Vi hørte et tordenbrag og så et lyn. 
Himlene blev åbnet. Regnen faldt. Tørken var forbi. 

Senere ude i lufthavnen, da vi forberedte os på den 
korte flyvning til Vest-Samoa, sagde piloten i det lille fly 
til kontroltårnet: »Det er det mest usædvanlige vejrlig, 
jeg nogensinde har set. Der er ikke en sky på himlen, 
bortset fra lige over mormonskolen i Mapusaga. Jeg fatter 
det ikke!« 

Præsident Brown sagde til mig: »Nu har du chancen. 
Få ham til at forstå det.« Og det gjorde jeg så. 

Vores hus er helt sikkert et troens hus. 

Lad vores hus være et lærdommens hus. Herren sagde: 
» ... søg visdom i de allerbedste bøger, søg efter kundskab 
ved læsning og ved tro.«^°Han rådede os: »Kom ... lær af 
mig ... så skal I finde hvile for jeres sjæle.« ^' Ingen anden 
søgen efter lærdom lover så stor en belønning. 

Lad vores hus være et lærdommens hus. 

Vores hus skal være et herlighedens hus. For at vores hus 
kan være det, må vi være ærlige over for Gud, retfærdige 
over for andre og hæderlige over for os selv. Man kan ikke 
være ét og forgive at være noget andet. Samuel Clemens, 
der er bedre kendt som Mark Twain, lod Huckleberry 
Finn lære os denne vigtige lektie. Huckleberry Finn siger: 

»Det fik mig til at skælve. Og jeg besluttede mig for at 
bede. Jeg ville se, om jeg ikke kunne holde op med at 
være den dreng, jeg var, og blive bedre. Så jeg knælede 
ned. Men ordene ville ikke komme. Hvorfor ville de ikke 
det? Det nyttede ikke noget at skjule det fra ham ... Jeg 
vidste jo godt, hvorfor de ikke ville komme ... Det var, 
fordi jeg spillede dobbeltspil. Jeg lod som om, jeg ville 
holde op med at synde, men inderst inde holdt jeg fast 
ved den største synd af alle. Jeg prøvede at få min mund 
til at sige, at jeg ville gøre det rette og gode ... men inderst 
inde vidste jeg, at det var løgn, og han vidste det. Man 
kan ikke hede en løgn, fandt jeg ud af.< 



12 



OKTOBER 1999 

5 




Manden, som I& i den sjette seng, forklarede: »Vi ved 
ikke meget om mormonkirken, men vi ved en del om 
vores ven, og vi faster for ham i dag.« 

En eller anden har engang filosofisk sagt: »Helstøbthed 
er en smuk juvel. «^^ Ved at være helstøbt gode kan vi 
sikre os et herlighedens hus. 

Vores hus skal være et ordens hus. »Alting har en tid, 
for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt,« 
sagde Prædikeren. ^"^ Det samme gælder vores liv. Lad os 
sætte tid af til familien, tid til arbejde, tid til studium, tid 
til tjeneste, tid til afslapning, tid til os selv, men frem for 
alt, tid til Kristus. 

Så bliver vores hus et ordens hus. 

Og endelig, lad vores hus være et Guds hus. Rene 
tanker, ædle hensigter, et villigt hjerte og beredte hænder 
er alle kendetegn på et Guds hus. Han lader os ikke 
kæmpe alene, men står hele tiden parat til at hjælpe. 

For nogle år siden havde jeg det privilegium at virke 
som missionspræsident og lærte derved mere end 400 
missionærer at kende. Vi havde en ung missionær, som 
blev meget syg. Da han havde været indlagt på hospi- 
talet i nogle uger, og lægen beredte sig på at udføre en 



meget alvorlig og krævende operation, bad han os om at 
sende bud efter missionærens forældre. Han forklarede, 
at der var en risiko for, at patienten ikke overlevede 
operationen. 

Forældrene kom. Sent en aften ankom faderen og jeg 
til hospitalet i Toronto i Canada og lagde vore hænder på 
den unge missionærs hoved og gav ham en velsignelse. 
Det, der skete efter velsignelsen, blev et stort vidnesbyrd 
for mig. 

Missionæren lå på en seks -sengstue. De øvrige fem 
senge var optaget af mænd, der led af forskellige andre 
lidelser. Den morgen, hvor missionæren skulle opereres, 
stod hans seng tom. Sygeplejersken kom ind med den 
morgenmad, som disse mænd normalt spiste. Hun bar en 
bakke over til patienten i den første seng og sagde: »Der 
er spejlæg i dag, og jeg har en ekstraportion til dig! « 

Patienten i den første seng havde været ude for en 
ulykke med sin græsslåmaskine. Men bortset fra en 
kvæstet tå, var han sund og rask. Han svarede syge- 
plejersken: »Jeg skal ikke have noget at spise her til 
morgen.« 

»Godt, så giver vi din morgenmad til din kammerat i 
seng nummer to.« 



H o N A 
6 



Da hun nærmede sig denne patient, sagde han: »Jeg 
tror ikke, jeg skal have noget at spise til morgen.« 

Hver af de fem mænd sagde nej tak til morgenmad. 
Den unge dame udbrød: »Normalt spiser I os ud af hus og 
hjem, men i dag vil ingen af jer have noget. Hvad er der 
dog i vejen?« 

Manden, som lå i seng nummer seks, svarede: »Du 
kan se, at seng nummer tre står tom. Vores ven ligger på 
operationsbordet nu. Han har brug for al den hjælp, han 
kan få. Han er missionær for sin kirke, og mens vi har 
ligget her, har han fortalt os om sin kirkes principper, 
såsom bøn, tro og faste, hvor vi påkalder os Herrens 
velsignelser.« Han fortsatte: »Vi ved ikke meget om 
mormonkirken, men vi ved en del om vores ven, og 
derfor faster vi for ham i dag.« 

Operation var vellykket. Da jeg ville betale lægen, 
sagde han: »Det ville være uhæderligt af mig at tage 
imod betaling. Jeg har aldrig ført udført en operation, 
hvor mine hænder i den grad syntes at blive ført af en 
højere magt. Nej,« sagde han, »jeg kan ikke tage betaling 
for en operation, som en højere magt bogstaveligt hjalp 
mig med at udføre.« 

Det er et Guds hus. 

Og det er vores byggeprojekt. Vi er bygmestre, der 
opfører evige boliger, ja, Guds templer. ^^ 

»Organiser jer, bered alt, hvad der behøves, byg et hus, 
et bedehus, et fastehus, et troens hus, et lærdommens 
hus, et herlighedens hus, et ordens hus, ja, et Guds hus.«^^ 

Så vil Herren, vores bygningsinspektør, sige til os, som 
han sagde, da han viste sig for Salomo, en bygmester fra 
en anden tid: » ... jeg har helliget dette hus, som du har 
bygget, til at sætte mit navn på for evigt; mine øjne og 
mit hjerte skal altid være dér.«^^ 

Må vi følge denne guddommeligt anerkendte arbejds- 
tegning. Må vi med held bygge vores evige boliger. D 



NOTER 

I.Matt 12:25. 

2. L&P 132:8. 

3. L&P 88:119. 

4. Matt 7:24. 
5.1 Kor 3:16. 

6. Matt 6:5-7, 9-13. 

7. Es 58:6-11. 
8.Jakl:5-6. 

9. lNephi3:7. 

10. L&P 88:118. 

11. Matt 11:28-29. 

12. Adventures of Huckleberry Finn, 1985, s. 306-307; frem- 
hævelse tilføjet. 

13. The Home Book of Quotations, red. Burton Stevenson, 
1934, s. 304. 

14.Præd3:l. 

15. Se 1 Kor 3: 16. 

16. L&P 88:119. 

17. 1 Kong 9:3. 

FORSLAG TIL SAMTALEEMNER 
FOR HJEMMELÆRERNE 

1. Vor Herre Jesus Kristus sammenlignede det at 
opbygge vores egen retfærdige livsførelse med at bygge et 
hus, især et Guds hus, et tempel. 

2. Han har rådet os til at gøre vores egne evige 
hjem til: 

■ et bedehus 

■ et fastehus 

■ et troens hus 

■ et lærdommens hus 

■ et herlighedens hus 

■ et ordens hus 

■ et Guds hus 

3. Hvis vi gør det, vil Herren kunne sige til os: » ... jeg 
har helliget dette hus, som du har bygget, til at sætte mit 
navn på for evigt; mine øjne og mit hjerte skal altid være 
dér.« (1 Kong 9:3). 



OKTOBER 1999 



7 



få 



EVANGELIET 
FORANDREDE 
VORES FAMILIE 



Alfiero Morailos 

ILLUSTRERET AF DILLEEN MARSH 

Før februar 1997 kunne vores 
familie sammenlignes med en 
dyb flod. På overfladen virkede 
floden rolig, men stærke under- 
strømme rasede konstant. 

Når der opstod problemer, havde 
jeg en tendens til at bebrejde min 
kone. Jeg mente, at hun var årsagen 
til alle vore problemer, så jeg bildte 
mig selv ind, at jeg kunne gøre, som 
jeg ville, hvilket blandt andet omfat- 
tede at søge efter en ny partner. Jeg 
syntes ikke, at min kone havde ret til 
at beklage sig over min adfærd, fordi 
jeg forsørgede familien. 

En dag i februar bankede det på 
døren til vores hjem i Tacloban på 
Leyte i Filippinerne. Da jeg kiggede 
ud af vinduet fik jeg øje på to frem- 
mede - to unge kvinder med navne- 
skilte på. Jeg vidste, at det var sidste 
dages hellige missionærer. Da jeg 
var ivrig efter at få lov til at disku- 
tere, bød jeg dem indenfor. Da jeg 
bad dem om at tage plads, var jeg 




#' 





V' 





V 



•. 



,•< •• 






Med uref, fro vensfre: 

Alfiero og Estrella Moralios 

med deres børn, Carina på 

13, isobel på 11, Alessandra 

på 6 og Silvestre på 9. 



klar til kamp. Jeg var fast besluttet 
på, at de skulle gå skuffet derfra, så 
jeg havde den falske facade fremme. 
Jeg foregav at være opmærksom, så 
jeg kunne være forberedt til at 
præsentere mine argumenter mest 
effektivt. Men da det blev min tur 
til at sige noget, opdagede jeg, at der 
ikke var noget at skændes om. Jeg 
kunne kun give søstrene ret i alt, 
hvad de havde sagt. 

Søstrene ville lave en ny aftale, og 
det gik jeg med til. Da de gik, 
forsvandt den fred, jeg netop havde 
nydt, og snart vendte mine negative 
følelser tilbage. Jeg gruede ved 
tanken om at skulle møde missio- 
nærerne igen. Men jeg holdt aftalen, 
og for hver gang de kom, genopda- 
gede jeg værdier og sandheder, som 
jeg havde forkastet under min tåbe- 
lige stræben efter succes. Hver gang 
de gik, holdt den fred, jeg følte, en 
smule længere, og snart så jeg frem 
f til deres besøg. 




Missionærernes belæringer, skrif- 
terne og det læsemateriale, som de 
efterlod hos os, var mikroskoper, som 
jeg begyndte at granske de små 
detaljer i mit liv igennem. Jeg blev 
klar over, at jeg kun havde fokuseret 
intenst på den ene halvdel af ægte- 
skabet, nemlig min kones halvdel, og 
jeg havde valgt kun at se det dårlige 
i den. Da jeg nu fik lejlighed til at se 
mit liv i lyset fra Jesu Kristi 
lærdomme, begyndte jeg at se den 
anden halvdel af ægteskabet, min 
halvdel, mere tydeligt, og jeg opda- 
gede, at det var i en meget værre 
forfatning. 

Familieproklamationen lyder: 
»Der er størst sandsynlighed for at 
opleve glæde i familien, når den er 
bygget på vor Herre Jesu Kristi 
lærdomme« {Stjernen, oktober 1998, 
s. 24). Jeg glæder mig over mulig- 
heden for at omvende mig, og jeg 
takker Herren for det. Jeg takker 
ham også for disse søstre, der blev 



villige redskaber i hans hænder, s 
min familie ved at tage imod ev; 
geliet og efterleve dets prinéij^ 
kunne blive som en sø - stille og 
fredfyldt hele vejen igennem, ikke 
kun på overfladen. D 

LAD OS TALE OM DET 

Overvej følgende spørgsmål og 
forslag, der kan hjælpe dig til at anvende 
denne artikel til en familieaften, en 
klasse i Kirken eller i dit eget liv: 

• Ville du have det godt med at 
lade Jesus Kristus overvære jeres 
families indbyrdes forhold? Hvad 
kan I gøre bedre? 

• Hvilke af evangeliets principper 
kunne forbedre dit forhold til familie- 
medlemmer og andre? Vælg et 
princip at arbejde på i denne uge. 

• Læs familieproklamationen ved 
en familieaften og drøft, hvordan I kan 
styrke jeres forhold. (Se »Familien: En 
proklamation til verden«, Stjernen, 
oktober 1998, s. 24). 



OKTOBER 1999 
9 



SIDEN EVANGELIET ER KOMMET IND I DISSE UNGE 



SIDSTE DAGES HELLIGE UKRAINERES LIV 



HAR DE BREDT VINGERNE UD OG 



STRÆBER MOD HIMLEN. 





Richard M. Romney 

FOTO: FORFATTEREN 




^^ 




færreste rejsende 

bemærker den statue, 

som står hag en togsta' 

tkm i Kiev i Ukraine. Statuen forestiUer 

en kvinde, der sætter tre duer fri. Statuai, der 

blev fremstillet for en del år siden under et 

aruiet regime, sytKS nu at være symbol på 

Ukraines fremtid. Den kunne også være 

symbol på unge sidste dages hellige i dette 

hnd. Ligesom duerne går de på vingerne og 

heder til, at frihedens vinde vil hære dem, 

mens det gengivne evangelium 

u/Jbredes i deres hnd. 



Det fangede klassens opmærk- 
somhed. 

»Tag aldrig på rejse i sko, der ikke 

passer,« sagde søster Mutilina. Så gav 

hun de unge i Kharkoskij Gren en medri- 

vende belæring fra seminarhæftet, læste op 

fra skrifterne, drøftede spørgsmål og bar sit 

vidnesbyrd om, hvor vigtigt det er at være 

beredt, når Herren kalder på en. 

Og hvad var pointen? »Kirkens fremtid i Ukraine er 

afhængig af, at unge som os står frem,« siger Anzelika. »Vi 

skal være beredt til at tage udfordringen op.« 

»Det betyder meget at være medlem af Kirken,« siger 
Galina Trohemenko fra Sviatosjina Gren. »Det betyder, 
at man efterlever standarder, som andre ikke følger. Det 
var det, der oprindelig drog mig mod Kirken. Jeg har en 
veninde, som er medlem, og hun og hendes familie havde 
så høje standarder, at jeg gerne ville høre noget mere om 
det. Nu hvor jeg selv er medlem, må jeg også være et 
eksempel for min omgangskreds.« 

»DU KAN VÆRE ET LYS« 

Det var netop en andens eksempel, der førte Natalia 
Jereskovska til evangeliet. Som 15-årig udvekslingsstudent 



PÅ FREMMARCH 

»Stik foden i den her sko,« 

sagde seminarlærer Tatjana 

Mutilina og holdt en støvle 

frem, der næsten var stor nok 

til Goliat. Hendes elev 

Anzelika Kovalova stikker 

forsigtig sin fod ned i den. 

»Så,« sagde læreren, »sæt 
den her op på bordet, hvor 
alle kan se den.« 




Galina Trohemenko med sin mor og sine brødre. 



OKTOBER 1999 
11 



rejste Natalia fra Tjerkassij i Ukraine (syd for Kiev) til Sleepy 
Hollow i Illinois (nordvest for Chicago) . Hun gav sine sidste 
dages hellige værter lidt af et chok, da hun på vej fra luft- 
havnen sagde: »Jeg ved, at Gud har sendt mig til jer.« 

Hun havde bedt om at blive anbragt hos en religiøs 
familie, »så jeg kunne finde mit åndelige liv.« Da hun 
læste beskrivelsen af Bruce B. og Jean Binghams familie, 
så hun, at de ikke røg, og at de gik regelmæssigt i kirke. 
Hun fornemmede også et eller andet - en tilskyndelse til 
at lytte til familien Bingham og følge deres eksempel. 
Natalia tilbragte det næste års tid med at deltage i fami- 
liebøn, familieaften, Unge Piger, nadvermøder og 
søndagsskole. 





L I A H o N A 
12 



Hendes lydhørhed over for Anden tog til. Hun fandt Da Natalia havde tilbragt to søndage med at studere 

svar, som hun havde søgt efter i årevis. Hun blev skrifterne, bede og synge salmer for sig selv, hørte hun om 

undervist af missionærerne. Hun fastede og bad og en SDH-ungdomskonference i Kiev. Hun tog derhen, og 

modtog et svar om, at hun skulle blive medlem af der traf hun Wilfried M. Voge, der er præsident for missi- 



Kirken. Hun var bange for, at hendes forældre ville sige 
nej, men tog mod til sig, skrev til dem og fik deres tilla- 
delse. Hun blev døbt den 7. januar 1996. Men snart 




Herover til venstre: Natalia Jereskovska (forreste 
række i midten) ved en ungdomskonference i Kiev. 
Til vensfre og ovenfor: Viktor Russo er sammen med 
fuldtidsmissionærerne og lærer, hvordan han selv 
bliver missionær en dag. 

stod hun over for en anden bekymring: Hun skulle 
vende tilbage til Tjerkassij, en by med 350.000 
indbyggere, hvor hun ville være den eneste sidste 
dages hellige. 

»Jeg var bange,« siger hun. »Jeg kunne ikke fore- 
stille mig at være et sted, hvor der ikke var nogen 
kirke, hvor jeg ikke kunne gå til møder eller modtage 
nadveren. Men på flyet hjem huskede jeg på, hvad 
bror Bingham havde sagt til mig: >Uanset hvor du er, 
kan du være et lys.< Det trøstede mig.« 



onen i Kiev. Sammen opregnede de det, der skulle til for 
at Kirken kunne blive anerkendt i Tjerkassij. Det første, 
der skulle ske, var, at man fik underskrevet en anmod- 
ning om at få missionærerne sendt til byen. Men invita- 
tionen skulle komme fra voksne. 

Natalia blev venner med en universitetsprofessor, som 
engang havde boet hos en SDH-familie i USA. Han 
lovede at hjælpe og skrev en officiel indbydelse, fik en 
gruppe handelsskoleelever til at lytte til missionærerne og 
arrangerede endda et møde med borgmesteren i en mindre 
by i nærheden. Da Natalia havde fortalt om Kirkens stan- 
darder, underskrev inspektøren på hendes skole også 
indbydelsen og bad om, at missionærerne skulle tale til 
hele skolen! 

I september 1996 ankom de første missionærer. I 
oktober blev det første kirkemøde afholdt. I januar blev 
det første nye medlem døbt. Og endnu en i februar. Og så 
nogle familier. Flere missionærer blev sendt dertil. Unge 
Piger, Hjælpeforeningen, Søndagsskolen og Primary blev 
organiseret. Der blev afholdt skovture og tjenestepro- 
jekter. Mænd blev ordineret til præstedømmet. Der blev 
kaldet en grenspræsident. Natalia fik en gammel veninde 
ind i Kirken, og selv professorens kone blev døbt! Kort 
sagt blev grenen ved med at vokse og vokse. 

Da Natalia først overvejede at få oprettet Kirken i sin 
hjemby, var hun nervøs. Men præsident Voge sagde: 
»Din himmelske Fader vil hjælpe dig.« Den form for tro 
har banet vejen for andre. 

»JEG BESTRÆBTE MIG PÅ KUN AT VÆRE SAMMEN MED 
GODE MENNESKER« 

Det kræver tro at stå helt alene, sådan som Natalia 
gjorde, men det kræver også tro, at ændre sit liv og sige 
farvel til venner, som har en dårlig indflydelse. Det erfa- 
rede Viktor Russo, da han hørte om Jesu Kristi evange- 
lium og måtte lave om på sit liv. 



OKTOBER 
13 



19 9 9 



Livet havde været hårdt for Viktor. Som dreng var 
han svagelig. De andre drenge bankede ham. I sin vrede 
begik han en dumhed. Han blev medlem af en bande, da 
han var 15. »Jeg ville have, at andre skulle være bange 
for mig,« siger han. 

Og sådan gik det også. Han blev en af »banditterne«, 
som han kalder dem. Men inden han blev alt for dybt 
involveret, fandt han Kirken. Viktors tante, der er sidste 
dages hellig, inviterede ham og hans mor med til et kirke- 
møde, 

»Lige fra indledningsbønnen havde jeg tårer i øjnene,« 
forklarer Viktor. »De lirede ikke bare ord af sig. De talte 
med deres Fader i Himlen. Jeg følte mig overvældet af 
stor kærlighed og fik en forståelse af, at jeg også har en 
himmelsk Fader, som elsker mig.« Det rørte Viktor så 
dybt, at han blev ved med at komme. Og han begyndte 
at mødes med missionærerne. 

»Jeg har altid gerne ville vide, om der virkelig findes 
en Gud,« siger han. »Så derfor bad jeg: >Vil du ikke nok 
fortælle mig, om det, som jeg har lært, er sandt.< Den 
samme stærke følelse, som jeg havde haft under nadver- 
mødet, overvældede mig igen.« 

Det gjorde især indtryk på ham at høre om præste- 
dømmet. »Jeg oplevede et broderskab, som jeg aldrig havde 
oplevet i banden. Jeg kan huske, at jeg under et af mine 
møder med missionærerne tænkte: >Jeg kan ikke både være 
medlem af en bande og tjene Gud.< Fra da afholdt jeg mig 
væk fra min gamle omgangskreds. Jeg bestræbte mig på 
kun at være sammen med gode mennesker.« 

Og det, der skete, var fantastisk. »Jeg var forbløffet,« 
mindes Viktor. »Nogle af mine tidligere >venner< drillede 
og hånede mig, men de fleste af dem sagde: >Så forsvind 
du bare. Vi skal nok lade dig være i fred.<« Ingen fjender 
hævnede sig på ham. Rigtige venner spurgte til hans nye 
religion. Nogle af dem begyndte endda at blive undervist 
af missionærerne, men indtil videre er Viktor den eneste, 
der er blevet døbt. 

»Jeg havde meget, som jeg måtte omvende mig fra,« 
erkender han. »Men jeg vidste, at det var det eneste 
rigtige.« 



I dag er Viktor 18 år. Han har været sidste dages hellig 
i næsten tre år. Han er meget sammen med andre bærere 
af Det Aronske Præstedømme, hjælper med nadveren og 
går ud som hjemmelærer. Han ser frem til at tage på fuld- 
tidsmission og glæder sig til, at templet i Kiev bliver 
færdigt. Dag efter dag kan man finde ham sammen med 
ældsterne, når de underviser. »Jeg kan lide at bære mit 
vidnesbyrd om Jesus Kristus,« siger 
han. »Jeg kan lide at fortælle folk, 
at de skal tro på ham.« 

»JEG FRYGTEDE, AT DE VAR GALE« 

Ligesom Viktor erfarede Kira 
Gulko, at der findes en himmelsk 
Fader, som elsker alle sine børn, da 
hun hørte om Kirken. Men beslut- 
ningen om at blive døbt var ikke let 
for Kira. Da hendes forældre beslut- 
tede sig for at blive medlemmer af 
Kirken, var Kira bekymret, husker 
hun. »Jeg troede ikke, at de var rigtig kloge.« 
Men i stedet for at kritisere eller gøre oprør 
besluttede hun heldigvis selv at finde ud af, om 
deres nye religion var sand. 

»Vi var ikke ortodokse jøder,« forklarer Kira, 
»men vi var af jødisk familie. I vores familie var 
det forbudt at tale om Jesus Kristus. Men da 
perestrojka begyndte med dens bredere frihed 
til at overveje nye tanker, begyndte mine 
forældre at studere forskellige religioner og 
filosofier. Min mor var præsident for den inter- 
nationale venskabsklub på den skole, hvor hun 
underviser i engelsk. Hun fandt et brev fra en lærer i 
Riverton i Utah, der søgte efter pennevenner. Min mors 
klasse svarede, og de modtog senere en stor kasse med 
omkring 100 breve. Mange af eleverne nævnte, at de var 
medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. 
Min mor anede ikke, hvad det var. 

Da vi en dag kørte forbi en bro i nærheden af vores 
hjem, fik vi øje på en indbydelse til at besøge Jesu Kristi 




L I A H o N A 
14 




Kirke af Sidste Dages Hellige! Mine forældre besluttede 
at tage derhen, for det første for at mor kunne besvare 
sine elevers spørgsmål, men også fordi de selv søgte efter 
en anden religion. 

Det var i oktober 1991. Derefter begyndte missio- 
nærerne at besøge os i vores lejlighed. Snart forstod mine 
forældre, at Jesus Kristus er deres Frelser. De var også 
begejstrede for læren om evige familier. Vi har en dejlig 



Herover: Kira Guiko har forvandlet sig fra skeptiker tii 
missionær over for sin familie og sine venner. Til venstre: 
Nikolas og Sergej Tjermezov er måske talentfulde nok 
til en dag at spille i Kievs koncertsal (yderst til venstre), 
men indtil da fremmer de harmonien i deres hjem. 

familie, og det var et vigtigt princip for os. De over- 
værede også en dåb og følte Ånden. I december beslut- 
tede de selv at blive døbt. 

Jeg lyttede til missionærernes undervisning, men jeg 
kunne ikke forstå, hvorfor mine forældre havde besluttet 
sig for at blive medlemmer af Kirken. Jeg var bange for, at 
de var blevet gale, at der var sket et eller andet med dem. 
Men da jeg læste Mormons Bog, blev mit vidnesbyrd om 
dens sandheder stærkere og stærkere. Nøglen til min 
omvendelse var, at jeg indså, at min himmelske Fader 
elsker mig. Jeg kunne fornemme den store kærlighed som 
er omkring mig og se den i mine forældres og Kirkens 
medlemmers øjne. Det var derfor, jeg blev døbt i februar 
1992. Jeg vidste, at det var rigtigt.« 

Siden da har Kira været med til at føre sin veninde Lena 
ind i Kirken, og hun har set tre af sine fire bedsteforældre 



OKTOBER 1999 
15 



tage imod evangeliet. Hun 
har set sin mor medvirke til 
oversættelsen af Mormons 
Bog til ukrainsk og har 
oplevet sin far tjene som 
distriktspræsident. Og Kira 
har selv virket som hjælpe- 
foreningspræsidentinde og 
givet af sin egen tid og sine 
talenter til at fremme 
Kirkens vækst. 



»EVANGELIET REDDEDE 
VORES FAMILIE« 

Nikolas og Sergej Tjermezov og deres forældre 
medvirker også til Kirkens vækst. Og de har oplevet, at 
deres egen familie er blevet knyttet tættere sammen, 
siden de tog imod det gengivne evangelium i 1992. 

Men som alle brødre har de selvfølgelig deres ligheds' 
punkter og forskelligheder. Sergej er 20, og Nik er 12, 
men Nik er den højeste af de to. Nik er stille, Sergej er 
mere frimodig. De er begge atletiske, dyrker styrket- 
ræning og elsker helikoptere. De er begge musikalske; 
Nik spiller klaver, og Sergej spiller violin. Begge elsker 
evangeliet og alt, hvad det står for. Og de er begge utro- 
ligt loyale over for hinanden og deres forældre, Sergej 
senior og Valia. 

Den loyalitet blev sat på en hård prøve, da Valia og 
drengene vendte hjem fra et længere besøg hos hendes 
forældre og opdagede, at Sergej senior undersøgte 
Kirken. Men han overtalte dem til at lytte til missio- 
nærerne, så de kunne lære det, som han havde lært, og 
give det en chance. 

»Jeg kan oprigtigt sige, at evangeliet reddede vores 
familie,« siger Sergej junior. »Jeg besluttede mig for at 
blive døbt på grund af min fars eksempel. Jeg så en stor 
forandring hos ham, da han blev medlem af Kirken. Han 
blev så rar og kærlig. Det var et vidnesbyrd for mig.« 

»Før i tiden,« forklarer søster Tjemezov, »kom familien 
ikke i første række. Men nu forstår vi, at vi er en evig 




Indsat: Kiev er en moderne storby med et voksende 
antal sidste dages hellige, som Nikolas og Sergej 
Tjermezov (herover). 

familie, og vi værdsætter hinanden på en helt anden 
måde.« 

»Tidligere mente jeg, at fordi jeg var storebror, skulle 
jeg altid føre an,« siger Sergej. »Men når jeg nu står ved 
siden af Nik, ser jeg, at han er højere end mig. Jeg ved, 
at han til tider underviser mig, og at jeg kan regne med 
ham, når jeg har brug for hjælp.« 



H o N A 
16 




Nik har ikke alene støttet Sergej, men også sine 
forældre. »Lige fra han blev døbt, har han sagt: >Jeg vil 
omdele nadveren. Hvornår kan jeg begynde/<« Bror 
Tjermezov fortæller: »Den begejstring har styrket vores 
vidnesbyrd og vores tro. Nik hjælper andre mennesker og 
sin familie - han forstår, hvad præstedømmet er til for. 
Han blev så glad, da han fyldte 12, og jeg ordinerede ham 
til diakon.« 

Nik var også glad, da familien blev beseglet til 
hinanden i templet i Freiberg i Tyskland. »Da sessionerne 
var forbi, havde vi lidt tid til overs,« siger bror Tjemezov. 
»De andre tog ind til byen for at handle. Jeg spurgte fami- 
lien; >Vil I ind til byen?< og Nik sagde så om templet: 
>Her er så dejligt. Jeg vil ikke nogen andre steder hen.<« 
»Præstedømmet indtager den vigtigste plads i mit liv,« 
siger Nik. »Det hjælper mig til at leve, 
som Jesus Kristus siger, at vi bør. Jeg 
ved, at hvis vi ærer det, vil Gud 
hjælpe os og gøre os bedre.« 

Det er en påmindelse, 

som Sergej tænker på hver 

dag, især nu hvor han 

tjener som fuldtidsmissionær i 

Missionen i det nordlige Tokyo i 

Japan. Nik håber selvfølgelig på 

en dag at følge hans eksempel. 

Ifølge legenden hlev Kiev 

grundlagt af tre drabelige 

brødre, Kij, Sjtjek og Khortij. 

Men på mindesmærket for dem 

står deres søster Lijbed i stævnen 

af en båd med udstrakte arme og 

alvorligt blik. I denne gamle by 

kunne hun også repræsentere 

Ukraines unge sidste dages 

hellige. De er ivrige i deres 

stræben mod himlen, og de 

flyver allerede fremtiden i 

møde. D 



I 



I 



I 



I 



Ældste John B. Dickson fra De Halvfjerds 




-reiseren tilbyder os uvurderlige, evige 
gaver fra vor Fader - hvis vi blot vil toge 
imod dem. 

^^ om medlemmer af De Halvfjerds' kvorummer har 
vi den vidunderlige glæde og det store ansvar at 

_ . vidne for verden om, at Jesus er Kristus. Vi arbejder 
nært sammen med missionærer, ledere og medlemmer 
over hele verden og har mulighed for at følge den spænd' 
ende omvendelsesproces. Når folk forstår den plan, som 
vor himmelske Fader har beredt for deres evige lykke - 
og når de lærer planens nøgleperson, Jesus Kristus, at 
kende - forandres deres liv, og deres sjæl beriges. 

Jeg kommer til at tænke på en lille landsby ved navn 
Panacaxtlån, som ligger der, hvor kystsletterne møder 
bjergene i det centrale Mexico, nogle få kilometer fra Via 
Corta (den korte vej) mellem Mexico City og Tampico i 
Tamaulipas. Landbyen ligger i et frodigt, grønt, fugtigt 
område, der kaldes Huasteca, og indbyggerne er efter- 
kommere af Lehi. I 1979, da jeg var missionspræsident i 
Mexico City Nord'Missionen, begyndte missionærerne 
at forkynde i Huasteca. 52 mennesker blev medlemmer 
af Kirken i Panacaxtlån sammen med omkring 400 
andre fra de nærliggende samftmd, der kom til at danne 
det nye Tempoal Distrikt i Mexico. 

Kort efter blev der afholdt et møde i Panacaxtlån, 
hvor Kirkens medlemmer blev stillet over for følgende 
valg: Fornægt Kirken, forlad landsbyen eller bliv slået 
ihjel (og det var ikke en tom trussel). 

Medlemmerne, især kvinderne, sagde, at de vidste, at 
Kirken var sand og ville ikke fornægte den. De sagde 
også, at de havde arbejdet lige så hårdt som alle andre i 
samfundet, og de nægtede at rejse. De trådte modigt 
frem og sagde, at hvis deres spottere ville slå dem ihjel, 
så kunne de lige så godt gøre det straks. Stemningen ved 
mødet blev ophidset, da macheterne blev trukket og 
siden sænket igen, da de sidste dages hellige stod fast på 
det, som Ånden havde vidnet for dem om. 



OKTOBER 1999 

19 



Disse hellige erfarede med tiden, som de fleste af os 
gør, at det er sværere at leve evangeliet i hverdagen, end 
at dø for det, men deres beslutsomhed var drevet af, at 
Ånden havde rørt deres hjerter og ændret deres liv. 
Deres omvendelse havde fundet sted, da Mormons Bog 
hjalp dem til at udvikle tro på Jesus Kristus, Guds Søn. 
De erfarede, at Kristus havde besøgt deres forfædre i 
Amerika efter sin opstandelse, og de var taknemlige for 
de velsignelser, som er tilgængelige for alle vor 
himmelske Faders børn, fordi Faderen sendte sin Søn. 
Som de hellige på Det Nye Testamentes tid havde disse 
medlemmer i Panacaxtlån udviklet den fornødne tro til 
at modstå forfølgelse fra mennesker, hvis sind var lukket. 

Det Nye Testamente er et vidnesbyrd om Frelseren, 
der åbenbarer formålet med hans guddommelige mission 
for verden: »Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde 
sætter sit liv til for fårene« (Joh 10:11). »Mine får hører 
min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver 
dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt« (Joh 
10:27-28). Inden disse ord om den gode hyrde finder vi 
en af de mest storsindede udtalelser i den hellige skrift: 
»For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne 
søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, 
men have evigt liv« (Joh 3:16). 

Denne plan er meget enkel, men siden begyndelsen 
har den kun været forstået af dem, der havde den 
fornødne tro. For eksempel havde nogle af Jesu Kristi 
disciple svært ved at forstå, at han skulle tages fra dem. 
Mens Frelseren fuldførte sit virke, delegerede myndighed 
og organiserede Riget, talte han åbent og ofte om sin 
rolle som Guds Søn og om sin forestående død og opstan- 
delse. De fleste af hans disciple holdt fast ved troen, men 
andre, der savnede tro, lod sig krænke af hans lige- 
fremme udtalelser, så de »forlod ham, og de fulgtes ikke 
mere med ham« (Joh 6:66). Jøderne på hans tid troede, 



at Messias ville komme og herske og velsigne dem med 
jordiske gods. Skønt nogle af dem havde tro og vidste, at 
han var Kristus, var der nogle af dem, der ikke forstod 
hans messianske mission, før de så ham som opstandent 
væsen. Da øgedes de trofastes forståelse, en større for- 
ståelse af Faderens plan for vores lykke fyldte deres hjerte 
og sind, og de fik et stærkt ønske om at forkynde det 
glade budskab, »de gode nyheder« om Guds Søn, forblev 
hos dem gennem trængsler, latterliggørelse og forfølgelse, 
selv da mange af dem måtte gå i døden. 

Det er spændende at erkende, at selv om Fierren har 
alt til sin rådighed, selv »utallige verdener« (Moses 1:33) 
og den vedligeholdelse og det arbejde, som følger med at 
administrere dem, så ligger hans største interesse dog i 
den enkeltes glæde. Hans arm er udstrakt til os alle. Han 
ønsker virkelig, at vi skal vende tilbage, og han er oprig- 
tigt interesseret. Han har sagt: »Thi se, dette er min 
gerning og herlighed - at tilvejebringe udødelighed og 
evigt liv for mennesket« (Moses 1:39). Han gør det også 
klart, at han altid har tid til os: »Hold jer nær til mig, og 
jeg vil holde mig nær til jer. Søg mig flittigt, så skal I finde 
mig, bed, og I skal få, bank på, så skal der lukkes op for 
jer« (L&P 88:63). 

Han har afmærket stien og gjort den tilgængelig, så vi 
kan vende tilbage til hans nærhed, men et vigtigt 
spørgsmål, som vi hver især kan stille os selv er: Hvor 
villigt tager vi imod hans omsorg for vores velbefindende 
og lykke? Det spørgsmål er kernen i den følgende 
lignelse. 

William elskede alle sine mange sønner og døtre. Hver 
enkelt af dem var ham dyrebar. Skønt han gerne ville 
have, at de skulle holde sig tæt til ham, lod han dem rejse 
hjemmefra for en tid, så de selv kunne finde ud af, hvem 
de var, og hvad de skulle blive til. Han gav dem vejled- 
ning, velsignelser og råd. Han tryglede dem om at 



L I A H o N A 
20 




»For således elskede Gud verden, 

at han gav sin enbårne søn, for at 

enhver, som tror på ham, ikke skal 

fortabes, men have evigt liv.« 



godtage og efterleve de regler, som han havde belært dem 
om, så de kunne blive belønnet for deres villighed til at 
lære, forstå og handle passende. Han opfordrede dem til 
at ringe hjem tit og fortalte dem, at han altid ville være 
parat og spændt på at høre fra dem. 

William, der selv havde anvendt sin tid, intelligens og 
sine talenter klogt, havde samlet sig en formue og en 
indflydelse, som han nu ønskede at dele med sine børn. 
Han havde travlt med værktøj, planter og blomster, mens 
han forberedte sig på børnenes hjemkomst. Han skabte 
et sted til hver enkelt af dem, der var smukkere end de 
kunne forestille sig. Alt omkring William glødede af 
varme, kærlighed og solskin, og han smilede, mens han 
tænkte på hvert af børnenes hjemkomst og på den glæde 
og fred, som de skulle nyde på hans store, dejlige 
ejendom. 

Endelig oprandt den dag, hvor børnene begyndte at 
vende tilbage. Først kom Paul og Mary, så Kenneth og 
Sarah. William havde aldrig før set dem så lykkelige, og 
han fældede tårer, da han tog dem i sine arme og kyssede 
dem. Og til deres glæde og overraskelse gav William dem 
et glimt af den storslåede ejendom, som de var arvinger 
til, og hjalp dem til at forstå, at det, der lå foran dem blot 
var begyndelsen, og at ejendommens dimensioner og 
skønhed ville øges alt efter deres egne visioner og indsats. 

»Men hvor er Charles og Thomas, Nancy og Clara?« 
spurgte William. De havde fået det samme løfte. Var de 
ikke klar over, at de skulle efterleve hans enkle regler og 
holde ud? 

»Far,« sagde Kenneth, »de forstod det til dels, men de 
kunne ikke rigtig se det. Visse ting blændede dem. 
Thomas sagde, at han gerne ville komme, men han 
havde lidt for travlt; han havde end ikke tid til sine egne 
børn. Charles bygger sig en ganske pæn og smuk 
ejendom, og det og hans voksende forretning giver ham 



OKTOBER 
21 



19 9 9 



ikke tid til meget andet. Nancy sagde, at hun er forvirret 
og i vildrede, og at det ikke er hendes skyld, men hun 
kommer ikke. Det er noget helt andet med Clara. Hun 
sagde, at hun havde efterlevet reglerne længe nok. Hun 
bad os om at lade hende være i fred og sagde, at hun bare 
vil være fri.« 

William blev bedrøvet over at høre disse ord, for de 
gaver, han havde tilbudt, syntes lige så vidunderlige som 
selve evigheden. Han sagde: »Hvordan vil de nogensinde 
kunne forstå velsignelserne ved den store gave, som jeg 
har beredt til dem, hvis de ikke vil tage imod den, men i 
stedet forkaster mig som giver? Hvilken stor glæde går 
ikke både de og jeg glip af!« 

Det følgende skriftsted omtaler de gaver, der tilbydes, 
men ofte ikke modtages: »Thi hvad gavner det et 
menneske, at der bliver tilbudt ham en gave, når han 
ikke vil modtage den? Se, han glæder sig ikke over det, 
der er givet ham eller over gavens giver« (L&lP 88:33). 

Af alle de gaver og velsignelser, som vor himmelske 
Fader har stillet til rådighed for sine børn, er den største 
udødelighed og evigt liv gennem det sonoffer, som blev 
ydet af hans Enbårne Søn, vor Herre Jesus Kristus, som 
kom »for at Ivi] skal have liv og have i overflod« (Joh 
10:10). Som en hjælp til at lede os til det evige livs store 
gave har vi fået en anden gave, nemlig Helligånden. 

Jordiske forældre glæder sig sammen med deres børn, 
når de giver fødselsdags- eller julegaver og ser børnene 
smile og juble over gaven. Hvis et barn forkaster noget, 
der gives med så stor kærlighed, volder det forældrene 
smerte. På samme måde glæder vor Fader sig sammen 
med sine børn over det evige livs gave gennem hans Søns 
forsoning, og han fryder sig, når han ser sine børn tage de 
skridt, som er nødvendige for at modtage gaven. Og han 
sørger mere, end vi fatter, når nogle af os nægter at tage 
imod den. Han ved, at når vi afviser at tage imod Andens 



tilskyndelser og nyde forsoningens frugter, vil vi i den 
sidste ende sætte vores eget potentiale over styr og 
berøve os selv den glæde, lykke og de evige velsignelser, 
som han så villigt og kærligt tilbyder os. 

I 2 Kor 9:15 finder vi disse ord: »Gud ske tak for 
hans uudsigelige gave.« Ældste Bruce R. McConkie 
(1915-1985) fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede, 
at denne uudsigelige gave er »Helligåndens gave i dette 
liv og evigt liv i den tilkommende verden; den ene er den 
største gave, der kan modtages i dette liv, og den anden 
i evigheden« {Doctrinal New Testament Commentary, 
3bind, 1965-1973, 2:435). 

Jeg mener, at vi bør udvise den største taknemlighed 
for de største gaver. Taknemlighed for forsoningens gaver 
og Helligåndens inspiration og vejledning vises først og 
fremmest ved at tage imod disse gaver. Den måde, hvorpå 
vi modtager dem, er tydeligt beskrevet i skrifterne og af 
vores levende profeter. 

For det første må vi have tro på Herren Jesus Kristus, 
påtage os hans hellige navn, stræbe efter at følge hans 
eksempel og søge at udvikle hans egenskaber. »Se, Jesus 
Kristus er det navn, der er givet af Faderen, og der gives 
ikke noget andet navn, hvorved menneskene kan blive 
frelst. 

Derfor må alle mennesker påtage sig det navn, der er 
givet af Faderen; thi ved dette navn skal de kaldes på den 
yderste dag« (L&P 18:23-24). 

Et godt skriftsted i Lære og Pagter hjælper os til at forstå, 
at kravet om at have tro på Jesus Kristus og påtage os hans 
navn er mere end en kortvarig forpligtelse, det er bogsta- 
ve lig talt selve kernen og sjælen i påbudet om at holde ud 
til enden: »Og vi ved, at alle mennesker må omvende sig og 
tro på Jesu Kristi navn og tilbede Faderen i hans navn og 
forblive i troen på hans navn indtil enden. Ellers kan de ikke 
blive frelst i Guds rige« (L&P 20:29; fremhævelse tilføjet). 



L I A H o N A 

22 




Ved sit eksempel viste Frelseren 

os mange af de gaver, som vi 

kan modtage. 



For det andet skal vi omvende os fra vores synder: 
»Kom i hu, at sjæle er af stor værdi i Guds øjne. 

Thi se, Herren, jeres Forløser, led døden i kødet og led 
for alle mennesker, for at alle mennesker måtte omvende 
sig og komme til ham. 

Og han er igen opstanden fra de døde, for at han 
kunne føre alle mennesker til sig på betingelse af, at de 
ville omvende sig. 

Og hvor stor er ikke hans glæde over den sjæl, der 
omvender sig!« (L&P 18:10-13). 

For det tredje skal vi modtage de frelsende ordinancer 
og pagter. Hvilken stor trøst er det ikke at vide, at med 
gengivelsen af Jesu Kristi evangelium er nøgler blevet 
overdraget og myndighed er givet til at udføre alle de 
frelsende ordinancer - fra dåb til evig besegling af fami- 
lier - som er anerkendte af Gud, når de besegles af 
Forjættelsens Helligånd. 

For det fjerde skal vi tjene hinanden. »Og kongen vil 
svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod 
en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig« 
(Matt 25:40; fremhævelse tilføjet). Lignelsen om farene 
og bukkene (se Matt 25:31-46) hjælper os til at forstå, at 
et af de vigtige krav for at kunne vende tilbage til vor 
himmelske Fader er, at vi tjener hinanden. Denne 
lignelse påpeger, at når vi tjener vores næste, så tjener vi 
i virkeligheden Herren. Ideelt set burde denne tjeneste- 
gerning begynde med dem, som er os nærmest, nemlig 
dem, som bor inden for vores hjems fire vægge. 

Jo større vores forståelse af vor himmelske Faders 
kærlighed og omsorg for os er, desto større betydning har 
de ofte udtalte ord: »Tænk, hvordan det kunne have 
været.« Dette udtryk for fortrydelse er især gribende, når 
vi ikke tager muligheden for at ændre vores liv og 
omvende os alvorligt, efter at vi har udvist dårlig dømme- 
kraft og truffet ukloge beslutninger, hvis konsekvenser 



OKTOBER 

23 



19 9 9 




Gennem sin Søns forsoning 

tilbyder Faderen os udødelighed 

og evigt liv. 



kan være tragiske. På den anden side opnås varig lykke 
ved, at vi indgår og holder vores personlige forpligtelse til 
at efterleve de evangeliske principper, som vi er blevet 
givet. 

Jeg hørte engang søster Barbara Christensen, der er 
gift med ældste Joe J. Christensen fra De Halvfjerds' 
Præsidium, fortælle en gruppe missionærer ved en 
konference i Buenos Aires i Argentina: »Snart vil det 
eneste, som I kan tage med jer hjem, være minderne, 
hvad enten de er gode eller dårlige. I kan træffe de beslut- 
ninger, sovn skaber disse minder« (fremhævelse tilføjet). 
Denne sandhed gælder hele vores liv, lige så vel som det 
gælder for en fuldtidsmission. 

Herren talte om de evige konsekvenser af vores 
beslutninger og faren ved at udskyde omvendelsen, da 
han talte om dem, der ikke arver et herlighedsrige: »Og 
de øvrige skal også blive levendegjort. Dog skal de vende 
tilbage til deres eget sted for at nyde det, som de var villige 
til at modtage, fordi de ikke ville nyde det, som de kunne have 
fået« (LStP 88:32; fremhævelse tilføjet). Det at betale 
prisen for at kunne nyde det, som Faderen ønsker, at vi 
skal modtage, begynder med udholdenhed i personlige 
bønner og familiebønner, omsorg over for børn og ægte- 
fæller, studium af skrifterne, fuld tiendebetaling og 
gavmilde offerydelser, tjeneste, varetagelse af opgaver og 
kaldelser og værdig deltagelse i nadveren hver søndag. 

Vi er børn af en kærlig himmelsk Fader, der ønsker, at 
vi skal vende tilbage til ham. Må vi hver især være villige 
til at nyde det, som han ønsker, at vi skal modtage, 
nemlig den form for liv, som han selv lever. Må vi til det 
øjemed forstå den fulde sandhed og betydning af de ord, 
som vi ofte synger: »han elsked' os, vor Fader stor, så at 
hans Søn blev sendt til jord« (Salmer og sange, nr. 111). 
Det er muligvis det mest hellige og betydningsfulde 
budskab i denne verdens historie. D 



L I A H o N A 

24 



o 

o 



CD 

o 




o 




O 




■■■ 



o 
< 

Q 









Cki 

oo 



O 
Z 
< 

o< 

00 




n 




FRA VEN TIL VEN 



ÆLDSTE 

CHARLES 

DIDIER 

DE HALVFJERDS 




Jeg kan sige som Nephi, at jeg er 
»født af retskafne forældre« 
(1 Nephi 1:1). Under den anden 
verdenskrig blev min far taget af 
tyskerne, da de invaderede Belgien. 
Han undslap og gik ind i 
modstandsbevægelsen. Jeg kan 
huske, at jeg som barn kun så min 
far en eller to gange. Han kom kun 
på meget korte besøg, og så gik han 
igen under jorden, hvor han var 
radiotelegrafist for modstandsbe- 
vægelsen. 

Selv da krigen var forbi, kom han 
ikke straks hjem, men tog til 
Tyskland med den belgiske hær. Så 
blev han udstationeret i en anden 
belgisk by. Heldigvis var min mor et 
meget stærkt og trofast menneske. 
Når far var væk, var hun familiens 
overhoved og styrke. 

Vi var ikke sidste dages hellige, 
men jeg har altid troet på vor Herre 
Jesus Kristus. Jeg har aldrig tvivlet 
på ham. Jeg ved ikke, hvor min 
tro kom fra. Jeg voksede op i 
en typisk europæisk 
familie. Vi gik ikke i 
kirke, og vi bad aldrig 
derhjemme. Men som 
barn havde jeg en 
vished. Jeg havde tro. 
Det var en åndelig 
gave, som jeg ikke 
kunne fornægte. 
Som teenager 
boede jeg sammen 
med min familie på et 
højdedrag i Namur i 



LILLE 



Belgien. Vi så ofte missionærerne 
skubbe deres cykler langsomt op ad 
bakken eller drøne hurtig nedad. En 
dag besøgte de vores hjem. Da vi 
vidste, at de var amerikanere, var vi 
nysgerrige og bød dem indenfor. Det 
var i 1951, og jeg var omkring 16 år 
gammel. 

Da missionærerne begyndte at 
tale om religion, var vi fire børn 
ikke synderlig interesseret, men min 
mor lyttede og blev ved med at invi- 
tere dem tilbage. Mens de under- 
viste hende, fik hun et vidnesbyrd 
om Kirken. Så opstod spørgsmålet 
om dåb. Min mors forældre ville 
ikke have, at hun blev medlem af 
Kirken, og far var med hæren i 
Tyskland. Han var kun hjemme på 
et to-tre dages besøg en gang om 
måneden. Men mor fik hans tilla- 
delse og blev døbt. Men han insiste- 
rede på, at vi børn skulle vente, 
indtil vi var gamle nok til selv at 
træffe beslutningen. 

I mellemtiden gik vi i kirke med 
mor. Jeg kom der mest, fordi jeg 
ville forbedre mit engelsk. Jeg deltog 
i ungdomsaktiviteterne. Det var 
godt for mig, for jeg lærte at synge, 
danse og spille skuespil. Jeg lærte 
ikke blot Kirken, men også missio- 
nærerne at kende. Jeg var næsten 
jævnaldrende med dem, og vi blev 
gode venner. De besøgte os mindst 
to-tre gange om ugen. 

Da jeg fyldte 21, gik jeg på skole i 
Liége, en by, der lå små 65 kilometer 
fra vores hjem. Missionærerne 

L I A H o N A 

2 



udfordrede mig til at blive døbt, og 
jeg måtte træffe et valg. Det var et 
spørgsmål om vidnesbyrd. Jeg havde 
mange spørgsmål angående 
Mormons Bog. Jeg var 95 procent 
omvendt, men jeg måtte have en 
åndelig bekræftelse. Missionærerne 
hjalp mig med at få den ved at lære 
mig at bede. Og de bad sammen 
med mig og hjalp mig til at forstå de 
svar, som jeg fik. Kort efter blev jeg 
døbt. Siden den dag i den lille gren 
er jeg fortsat med at udvikle mig i 
evangeliet. 

Min tro hjalp mig, da jeg 
blev udsat for gruppepres. 
Jeg var det eneste medlem af 
Kirken på skolen og senere 
også i det belgiske flyve- 
våben. For at modstå 
fristelser var jeg nødt til at 
have noget at støtte mig til. 
Jeg kunne ikke bare læse et 
blad eller en bog. Jeg havde 
brug for den indre styrke, der 
udspringer af et vidnesbyrd om Jesus 
Kristus. Når man har tro og stoler på 
den, bliver man styrket yderligere. 
Tro bliver den afgørende faktor i ens 
beslutninger og udvikling. 

Min far blev aldrig medlem af 
Kirken, men han støttede den, fordi 
han kunne se de velsignelser, som 
hans hustru og fire børn nød. (Min 
søster og mine to brødre blev også 
døbt) . Før sin død bad han mig om 
at give sig en præstedømmevelsig- 
nelse, og det gjorde jeg. Jeg havde 
en dejlig samtale, og for første gang 



i sit liv betroede han mig, at han 
havde tro. Det var et stort skridt 
for ham. 

Med alderen har jeg fået fysiske 
skavanker. Sidste år fik jeg pludselig 
alvorlige problemer med ryggen. Jeg 
kunne ikke bevæge mig eller 
fungere ordentligt. Takket være en 
præstedømmevelsignelse og min tro 
har jeg fået det bedre. 

Jeg tror, at tro er vores »lektier« 
som sidste dages hellige. Når man 
går i skole, får man nogle skolebøger 



Yderst til venstre: 
Som dreng. Til 
venstre: I flyve- 
våbnet. Herunder: 
Familien Didier. 




og medmindre man laver lektier 
hver aften, lærer man ikke noget. 
Skrifterne er vores evangeliske 
»skolebøger«, men vi skal lave 
vores lektier. Vi må udøve vores 
tro. Tro uden gerninger er død 
(sejak2:17). 

Mit budskab til jer børn er, at I 
skal lytte til jeres forældre og følge 
deres belæringer. Jeg har fået et 
godt fundament for mit liv fra min 
mors og fars lærdomme, som var 
gode eksempler. De var ikke fuld- 
komne, og jeres forældre er nok 
heller ikke fuldkomne. Men hvis I 
kan skelne deres problemer fra de 
sande principper, som de belærer 
jer om, og følger dem i tro, så vil I 
blive velsignet. Hvis I vil gå til 

jeres forældre og Herren, 
så vil det være en stor 
hjælp for jer. D 




^ 




J Ipi 




ir 




r 




FIKTION 

Carmen de Hernandez • illustreret af taiamorley 

or! Mor!« råbte Jan, mens han løb indenfor. 
»Hvad er der sket?« spurgte mor forbavset. 

»Hun havde ret! Hun havde ret!« råbte Jan. 

»Havde hun ret? Hvem havde ret? Hvad taler du 
om, Jan?« 

»Kom og sæt dig, så jeg kan fortælle dig, hvad der 
skete i skolen, mor,« svarede Jan. 

Mor satte sig ned og lyttede til Jan. 

»I historietimen læste vi om forskellige kulturer. 
Nogle af kulturerne tilbeder andre guder og har en 
anden tro. Nogle af børnene begyndte at lave sjov, og 
alle pjattede. Og så begyndte klassen at diskutere 
forskellige religioner. De forsvarede deres egen tro og 
rakkede ned på andres. Der var en larm i klassen, og 
alle talte i munden på hinanden. 

Så rejste læreren sig og sagde, at vi kunne skiftes til 
at sige noget. Hun sagde, at vi hver især kunne fortælle 
klassen lidt om, hvad vi troede på. Men da de andre 
hørte det, blev de bange og satte sig ned. Vores lærer 
stod og ventede på, at nogen skulle sige noget. 

Ved du hvad, mor? Ingen ville op og sige noget. Men 
nogle af børnene hviskede til hinanden. De sagde: >I 
vores kirke drikker vi ikke spiritus. < Og andre svarede: 
>Det gør vi heller ikke.< Eller også sagde de: >Vi går i 
kirke hver søndag.< Og andre svarede: >Det gør vi også.< 
Men det var det hele. 

Jeg lyttede til, hvad de andre sagde. Så kom jeg i 
tanker om, hvad søster Pedersen har sagt i Primary. Hun 
siger altid, at hvis vi lærer Trosartiklerne udenad og 
ved, hvad de betyder, så er det lettere at fortælle andre 
om vores tro. 

Så jeg rakte hånden i vejret og stillede mig op foran 
hele klassen, selv om jeg var bange.« 

LILLE LIAHONA 

4 



»Det krævede mod, Jan,« sagde mor. »Hvad sagde 
du så?« 

»Jeg forestillede mig bare, at jeg var i Primary, og så 
sagde jeg: >»Vi tror på Gud den evige Fader, og på hans 
Søn Jesus Kristus og på Helligånden« (1. Trosartikel). 
Det betyder, at de er tre forskellige personer. < Så forkla- 
rede jeg, at både Gud Faderen og Jesus Kristus har en 
krop. Jeg sagde: >De har øjne og næse og arme og ben.< 

Nogle af børnene begyndte at grine. Men jeg 
huskede, hvad søster Pedersen havde lært os, og så 
sagde jeg: >Bibelen fortæller os, at Gud skabte menne- 
sket i sit eget billede og lighed. Vi har et legeme af kød 




h <^ V é 




ir 




i}^ 



og knogler, fordi han har< (se 1 Mos 1:27). Og ved du 
|i,vad, mor? De blev helt stille. Jeg fortsatte med at 
opremse trosartiklerne. Alle hørte efter. Jeg følte mig 
stærk inden i. 

Lidt efter sagde jeg: >Vi går alle sammen på samme 
skole. Vi burde være venner og ikke skændes om religion 




^,^ 



eller kritisere og drille andre. Vi bør elske hinanden, 
uanset hvad vi tror på.< Så citerede jeg den elvte trosar- 
tikel: >Vi kræver ret til at dyrke den almægtige Gud i 
overensstemmelse med vor egen samvittigheds bud og 
indrømmer alle mennesker den samme ret, lad dem 
tilbede hvorledes, hvor eller hvad de vil.< 

Så klappede de alle sammen og råbte: >Sådan, Jan! 
Gå til den!< Min lærer spurgte mig, hvor jeg havde lært 
alt det om min tro. 

»I min primaryklasse i kirken,« svarede jeg. 

»Så gik hun videre med historietimen. Men nu ved 
alle i min klasse, hvad sidste dages hellige tror på. Det 
var derfor, jeg sagde, at søster Pedersen havde ret. Det 
hjælper at kende Trosartiklerne.« 

»Jeg er stolt af dig, Jan,« sagde mor. Hun smilede til 
Jan og gav ham et knus. D 



FÆLLESTID 



Lad dit lys skinne 



Sydney S. Reynolds 




»Således skal jeres lys skinne for menneskene, så de 
ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er 
i himlene« (Matt 5:16). 

Hvis du nogensinde har været mørkeræd, så 
ved du, hvor glad man kan blive for en 
lysstråle. Selv et lille lys kan betyde meget. 

Jesus Kristus belærte sine tilhængere om, at de skulle 
være »verdens lys«. Han sagde, at når man tænder et 
lys, skal man sætte det i en stage, så det oplyser hele 
huset. Han sagde: »Således skal jeres lys skinne for 
menneskene, så de ser jeres gode gerninger og priser 
jeres fader, som er i himlene« (se Matt 5:14-16). 

En måde at lade sit lys skinne på, er ved at være et 
godt eksempel for andre. Når andre ser dit gode 
eksempel, kan de vide, at du elsker din himmelske 
Fader, og så får de også lyst til at ære ham. 

Vi kan lade vores lys skinne ved at holde budene. 
Når vi er ærlige, når vi holder sabbatten hellig, når vi er 
venlige, så lader vi vores lys skinne. Hvert et lille lys 
betyder noget! 

Der er også en anden måde, hvorpå vi kan lade 
vores lys skinne. Ældste Henry B. Eyring fortalte, at 
der var en af hans venner, som han aldrig havde fortalt 
om evangeliet. En dag hørte han, at hans ven var død. 
Ældste Eyring spekulerer af og til på, om han vil møde 
sin ven i himlen, og om denne så vil sige: »Du vidste 
det. Hvorfor fortalte du mig det ikke?« Nu deler 
ældste Eyring sit vidnesbyrd med folk over hele 
verden. (Se »En advarselsrøst«, Liahona, januar 1999, 
s. 37-40). Når vi deler evangeliet med andre, lader vi 
vores lys skinne. 

Vi kan være gode eksempler. Vi kan dele vores 
vidnesbyrd med andre. Vi kan være missionærer ved at 
invitere vores venner med i Primary. Vores tro på Jesus 
Kristus vokser, når vi lader vores lys skinne. 

LILLE 



L I 

6 



instruktioner 

Du laver det kombinerede puslespil og familieaftens- 
spil ved at lime side 7 på tykt papir. Fold det langs den 
fuldt optrukne linje og lim siderne sammen. Klip 
puslespillets brikker ud og læg dem i en beholder. Lad et 
familiemedlem vælge en brik og mime den handling, 
som står på brikkens billede. Når nogen gætter, hvad 
det er, så læg brikken med stearinlyssiden opad. Fortsæt, 
indtil puslespillet er samlet. 

Forslag til fællestid 

Hæng et verdenskort op. Lad nogle af hømene vise lande, hvor de en 
dag kunne komme til at tjene som missionærer Spørg, hvad de kan gøre 
for at forberede sig uanset hvilken mission man kommer til at tjene i. 
(Mulige svar: Lære at lave mad, arbejde hårdt, være venlig, lære at sy, 
lære at vaske tøj, lære at dirigere, lære at lede møder, læse i Mormons 
Bog bære vidnesbyrd) . Lad hver klasse vælge noget, som de synes, er 
vigtigt, og lad dem fremføre det som pantomime eller rollespil. Lad den 
sidste klasse vise alt det, vi bør gøre hver dag for at være gode eksempler. 
Slut af med at fortælle om dine følelser for den missionering, som vi nu 
udfører ved vores eksempel og senere som kaldede missionærer. 

2. Da Jesus kaldte sine apostle, sagde han, at de skulle være 
»menneskefiskere« (Matt 4:19). Læg et stykke blåt papir, der er 
klippet ud, så det ligner en dam, på bordet. Læg papirfisk i alle mulige 
størrelser, former og farver i dammen. Skriv i forvejen en henvisning til 
en historie om fisk eller fiskere fra skriften på hver fisk og giv lærerne 
til opgave at fortælle en historie hver. (Mulige historier: Jonas og den 
store fisk -Jon 1-2; bespisningen af de 5000 - Mark 6:33-44; skat- 
tens mønt - Matt 1 7:24-27; kaldelsen af apostlene - Matt 4:18-22; 
»Jeg tager ud at fiske« - Joh 2 1 :3-6; et stykke stegt fisk - Luk 
24:36-43). Når et barn har valgt en fisk, så lad den lærer, som har 
den pågældende historie, fortælle den. Spørg barnet, hvad den historie 
fortæller os om evangeliet. Påpeg, at fiskene har forskellige farver og 
størrelser og forklar, at evangeliet er for »hver slægt, stamme, tungemål 
og folk« (I Nephi 19:17). Bær vidnesbyrd om, at vi oplever glæde, 
når vi er »menneskefiskere« og deler evangeliet med andre. D 

A H o N A 



Hold sabbatten hellig 



Bær mit vidnesbyrd 



I n li 



• • 




Invitér venner 
med til Primary 




Vær venlig mod andre 




Vær ærlig 



Lad mit lys skinne ved 





(Tegn et billede af en anden ^ 
måde, hvorpå du kan dele 
evangeliet med andre). 



NYE VENNER 



MasjaZemskova 



fra Pusjkin i Rusland 








Marvin K. Gardner 

Hun bor i nærheden af et 
smukt palads, hvor en 
russisk zarina boede for 
længe siden. Den by, som hun bor i, 
er opkaldt efter en berømt russisk 
digter. Der er smukke bygninger, 
statuer, parker og museer tæt på 
hendes hjem. 

Er det muligt for en pige, der bor 
i sådanne omgivelser, at påvirke 
andres liv? Ja, på små, enkle måder. 

OttC'årige Masja (Maria) 
Zemskova bor i byen Pusjkin, der 
ligger i nærheden af Skt. Petersborg. 
Hun bor sammen med sin mor, sin 
storebror og bedstemor i en lille 
lejlighed øverst i en boligblok. Når 
Masja smiler, lyser hendes blå øjne 
op, og smilehullerne i hendes kinder 
bliver dybere. Hun er en sød, usel- 
visk pige, der ved, hvordan man er 
en god ven, og hun spiller en vigtig 
rolle i sine nærmestes liv. 

»Tæl de gaver, som du nyder her« 

Masja og hendes familie er 
medlemmer af Pusjkin Gren, som 
mødes hver søndag i lejede lokaler 
på et bibliotek. Ældste Adam 
Blodgett, der er fuldtidsmissionær, 
virker som grenspræsident, og han 
siger: »Selv om der kun er tre børn i 



LILLE LIAHONA 

8 



hele Primary, går Masja aldrig glip af et møde.« Hvis du 
kom på besøg i vores gren, ville Masja sikkert være den 
første, der kom hen og hilste på dig. Hun ville få dig til 
at føle dig hjemme. 

Masja elsker at være sammen med andre medlemmer 
af Kirken til fester, skovture og aktiviteter. Hun elsker 
især at lege i parken på varme sommerdage eller kælke i 
sneen på kolde vintereftermiddage. 

Fordi grenen er så lille, har Masja mulighed for at 
bære sit vidnesbyrd ved næsten hver eneste faste- og 
vidnesbyrdmøde. Og i to år, siden hun var seks år, har 
hun spillet klaver eller dirigeret sangen ved næsten hvert 
eneste kirkemøde. (Hun og hendes 13'årige kusine Katja 
skiftes til det). Til at begynde med kunne Masja kun 
spille melodien. Men nu spiller hun med begge hænder. 
Hendes yndlingssalmer er »Gud være med dig til vi ses 
igen«, »Stille nat« og »Tæl de gaver, som du nyder her«. 

En af de velsignelser, som Masja er mest taknemlig 
for, er Helligåndens gave. »Da jeg blev døbt,« siger hun, 
»var vandet meget koldt, og jeg havde svært ved at 
trække vejret. Men jeg følte mig varm, da jeg modtog 
Helligånden. Jeg fik en dejlig følelse.« 

En venlig lærer 

Masja og hendes familie er en stor hjælp for missio- 
nærerne. De indbyder venner til at lytte til missio- 
nærerne. De inviterer missionærerne til middag. Og for 
de missionærer, der har brug for hjælp til at lære 
russisk, er Masja en venlig lærer. 



Til venstre: Masja nyder en familieudflugt til Katarina 
Den Stores sommerpalads. Øverst: Sammen med sin 
bror Vadim, bedstemor og mor. f midten: Hun vinicer 
fra altanen i deres lejlighed i Pusjlcin. Nederst: Masja 
øver sig på klaveret derhjemme, så hun er parat til at 
spille salmer i kirken. 




OKTOBER 1999 

9 



»Hun taler altid med de ny missionærer og hjælper 
dem med at lære sproget,« siger ældste Samuel Drown. 
»De behøver ikke at være bange for at begå fejl, når de 
taler med hende, for hun får dem til at føle sig godt 
tilpas.« Hun lærer dem lege, som russiske børn bruger, 
når de skal lære ord og tal. Hun gav en af missio- 
nærerne et kælenavn, der indeholdt en vokal, som 
ældsten havde svært ved at udtale. Han kunne godt 
lide den sjove undervisningsmetode - og lærte at sige 
lyden korrekt. 

Omsorg for andre 

Masja er missionær over for sine venner. Hun har 
fortalt mange af dem om Kirken, og hun tager forbi og 
henter sin ven Dasja, der ikke er medlem, på vej til 
kirke hver søndag, fordi Dasja ikke har andre at følges 
med. 

Da en af hendes venner havde brug for hjælp til at 
løse et problem, lærte Masja hende, hvordan man 
beder. »Hun havde aldrig bedt før,« siger Masja, »så 
de første par gange hjalp jeg hende med at bede. Men 
efter et par gange behøvede jeg ikke at hjælpe hende 
mere.« 

Masja er særlig glad for små børn - og hun kan ikke 
tolerere bøller. Engang var der en stor dreng, som 
truede en gruppe små børn og råbte, at han ville banke 
dem med en gren, som han havde i hånden. Da Masja 
så, hvad der skete, gik hun hen til ham og sagde, at han 
skulle lade børnene være. »Da jeg vendte mig og 
begyndte at gå væk sammen med børnene,« fortæller 



Øverst: Masja, Vadim og ældste Blodgett leger en af 
de ordlege, som Masja bruger til at lære missio- 
nærerne russiske ord og tal. f midten: Fordi Masja er 
så sjov og venlig, har hun mange venner. Nederst: 
En af Masjas bedste venner er hendes bror Vddim. 

LILLE 




L I A H O N A 

10 



hun, »slog han mig på benet med kæppen.« Det gjorde 
ondt på hendes bare ben, men Masja for ikke løs på 
ham. Hun var mere optaget af at få de små børn væk 
fra ham. 

Masja håber selv at få børn, når hun bliver stor. Og 
hun vil være lærerinde for små børn og tage sig af hjem- 
løse, forældreløse børn. »Når der er nogen, som er ked 
af det eller græder,« siger hendes mor, »så prøver Masja 
at hjælpe dem. Hun forstår at trøste andre, når de har 
det skidt.« 

Hendes bror, hendes ven 

En af Masjas bedste venner er hendes 15-årige store- 
bror Vadim, der er lærer i Det Aronske Præstedømme. 
For nogle år siden, før deres forældre blev skilt, var 
livet uforudsigeligt og svært. Måske netop derfor står 
Masja og Vadim hinanden meget nær. De spøger og 
leger med hinanden, og det ses tydeligt, at de holder af 
at være sammen. Når Vadim roser Masjas klaverspil, 
siger hun: »Jeg skal nok lære dig at spille en dag.« Og 
hun mener det. 

»Du trøster og beskytter mig« 

Masjas mor, Ludmila, arbejder sent fra mandag til 
lørdag i en butik inde i byen. Hun har for nylig fået 
dette nye arbejde, så hun ikke behøver at arbejde om 
søndagen. Lige siden sin dåb for tre år siden, har hun 
virket som hjælpeforeningspræsidentinde. Masja har 
lært meget om at tjene fra hende. 

»Når vi finder ud af, at nogen har brug for hjælp,« 
siger søster Zemskova, »så gør alle søstrene i grenen alt, 
hvad de kan for at hjælpe.« En ung mor, hvis mand er 
nødt til at arbejde om søndagen, havde svært ved at få 
sine to små piger med i kirke alene. Ofte hjælper Masja 
og hendes mor denne unge mor søndag morgen med at 
gøre børnene klar og tage dem med i kirke. Masja leger 
nogle gange med de små, så deres mor kan hvile sig lidt. 



Masja elsker at skrive digte. Nogle af hendes digte 
handler om naturens skønhed. Andre handler om 
hendes kærlighed til hendes mor og bedstemor. I et 
digt udtrykte Masja for nyligt sin taknemlig for, at når 
hun ikke kan sove om natten, »så vågner jeg og går 
hen til dig, mor. Og du trøster og beskytter mig, min 
elskede mor.« 

»Sendt fra vor himmelske Fader« 

Zoja Maximova, Masjas bedstemor, bor sammen med 
familien og passer børnene, når deres mor er på 
arbejde. Søster Maximova har arbejdet som kok - og 
hun laver stadig dejlig mad. Hun og Ludmila har lært 
Masja og Vadim at vaske op, rede senge, feje lejlig- 
heden og hjælpe med andre pligter i hjemmet. »Jeg 
ved, at Masja er sendt fra vor himmelske Fader til 
denne familie,« siger søster Maximova, »fordi hun er så 
hjælpsom og venlig.« 

»Han hjælper mig« 

Lige nu er familiens mål at komme i templet 
sammen. Masjas mor har allerede foretaget den lange 
rejse til templet i Stockholm sammen med en gruppe 
medlemmer af Kirken. Vadim og Masja vil gerne 
kunne udføre dåb for de døde, og begge vil giftes i 
templet en dag. 

Som forberedelse læser de i Mormons Bog hver 
aften. Og de beder familiebøn. Masjas klaverspil - især 
salmer - øger harmonien i deres hjem. De elsker at lege 
sammen og spise popcorn eller desserter, som deres mor 
eller bedstemor laver. 

Masja ved, at hendes himmelske Fader elsker hende. 
»Han hjælper mig og velsigner mig,« siger hun. »Han 
har givet mig en vidunderlig bedstemor, mor og store- 
bror. Og jeg kan føle Helligånden. Helligånden hjælper 
mig med at tro på Gud og holde budene. Han hjælper 
mig med mine lektier. Han styrker mig.« D 



o K T o 



i E R 19 9 9 

n 






Pose med historier fra 
Det Nye Testamente 

r " "1"" — — — 1 



Hvis du vil prøve denne 
leg med historier, skal 
du tage disse to sider ud af 
tidsskriftet. Lim billedkor- 
tene på tykt karton, klip dem 
ud og læg dem i en lille, solid 
pose. Lad den første deltager 
vælge et kort fra posen og 
fortælle, hvilken historie fra 
Det Nye Testamente som kortet minder ham eller 
hende om. Der findes ikke nogen forkerte svar, men 
deltageren skal bare forklare, hvorfor kortet minder 
ham eller hende om den pågældende historie. For 




I 



^-^^ 



^i^^4 



■;.^-v- 



Corliss Clayton • illustreret af dick brown 



eksempel kunne pengekortet 
minde dig om historien om 
enkens mønt, lignelsen om 
talenterne, vekselererne i 
templet eller noget helt 
andet. Hvis en deltager ikke 
kan komme i tanker om 
nogen historie, må de andre 
hjælpe. Bliv ved, indtil der er 
blevet fortalt mindst en historie om hvert kort. Du kan 
udvide legen ved også at bruge historier fra Det Gamle 
Testamente (se Bømestjernen, oktober 1998, s. 13) og så 
prøve igen med historier fra hele Bibelen. 




MBMffiR^Ei 



f"-^! 



"^.: 



X. 



VIND 



I / 



Jrf*JyV4 



T)\ 



HERBERG 



h. 



JESUS KRISTUS 



X 



J 






I, 



STJERNE 



H 



UMPE 



PENGE 



? 3 



m 



■<f 



BJERG 



»•^ 



V 



*«*«=-''** 



FRØ 



~>C5» 



J*- 



BRØND 






x. 



FÆNGSEL 



il .i^ 



y-- 



4 



^f 



SKRIFTER 



'■"-^^i 



ii 



STI 



hl 

> 

i 


■ 


a 






SKIB 




STEN 






SØ 



jk^-. 






« « 



1' 



TEMPEL 



GAVE 



SKAT 



BØN 



GRAV 



JEG PRØVER AT VÆRE SOM JESUS 




Matteo Duca ^ 



Ashley Cailister 



Germån Andrés Tovar Contreras 

HOLD DIG NÆR TIL HERREN 

Matteo Duca 

Jeg holder mig tæt til Herren, når 
jeg adlyder de bud, som Jesus har 
givet os. Sidste jul blev jeg tilbudt et 
stykke slik, men jeg opdagede, at 
der var spiritus i det. Vi 




har lært at adlyde visdomsordet, så 
jeg spiste ikke det stykke slik. Jeg 
kan også være som Jesus, når jeg 
finder mig i, at mine venner laver 
sjov med mig og driller mig, fordi jeg 
holder de bud, jeg lærer om i 
Kirken. En anden måde at følge 
Jesus på, er ved at holde 

sabbatten hellig og lade være 
med at gå til sportsarrange- 
menter. D 
Matteo Duca, 1 1 år, 
Udine Gren 
Trieste Distrikt i Italien 



E 



JEG ÆRER 
FORÆLDRE 

Germån Andrés Tovar Contreras 

Når jeg adlyder budet om at ære 
min far og min mor, kan jeg 
være som Jesus. Han adlød sin 
himmelske Fader og sine jordiske 
forældre, Josef og Maria. Jeg føler 
også, at når jeg ærer min mor og far, 
så ærer og adlyder jeg min 
himmelske Fader. Jeg ved, at hvis 
jeg adlyder mine forældre, er det 
lettere for mig at forstå og adlyde de 
bud, som vor himmelske Fader giver 
os. Jeg ved, at Jesus Kristus er vores 
leder og forbillede. Jeg vil være som 
ham. n 

Germån Andrés Tovar Contreras, 9 år, 
Ciudad jardin ward, 
Ciudad ]ardin Stav i Bogota i Colombia 



xT"; 




-/ 



LILLE 



L I A H O N A 

14 



MEDLEMSMISSIONÆR PA NI AR 



Ashley Callister 

En aften besøgte min skolein- 
spektør os for at deltage i et 
møde. Efter mødet spurgte jeg 
hende, om hun havde en Mormons 
Bog. Hun sagde, at det havde hun 
ikke, men hun ville gerne have en. 

Tre uger senere var jeg til en 
missionærfireside. Missionærerne 
gav mig et eksemplar af Mormons 
Bog, som jeg skulle give til en ven, 
der ikke var medlem af Kirken. Jeg 
vidste ikke, hvem jeg skulle give 
den til. Men så hviskede 
Helligånden min skoleinspektørs 
navn til mig. 

Jeg fortalte min far, at jeg ville 
give hende Mormons Bog. Jeg 
understregede et af mine yndlings- 
skriftsteder - 1 Nephi 3:7. Far kørte 
mig hen til hendes hus efter 
firesiden, og så gav jeg 
hende bogen. 

En måned senere, da 
missionærerne kom til 
middag hos os, 
spurgte de mig, om 
jeg kendte nogen, 
som de kunne 



besøge. Jeg fortalte dem om den 
rare dame, som jeg havde givet et 
eksemplar af Mormons Bog. 

Næste gang missionærerne kom 
til middag, sagde de, at de havde 
besøgt hende, og de havde på 
fornemmelsen, at hun en dag ville 
blive medlem af Kirken! D 
Ashley Callister, 9 år, 
Merced 1. Ward, 
Merced Stav i Californien 



JEG PRØVER AT VÆRE SOM JESUS 

Liahona vil gene høre om dine 
oplevelser, når du har prøvet at være 
som Frelseren. Artiklen må ikke være 
længere end tre sider (med dobbelt 
linjeafstand maskin- eller hånd- 
skrevet) . Du kan få en voksen til at 
hjælpe dig med at skrive. Vedlæg 
mindst et foto af dig selv, samt dit 
navn, din alder, adresse, telefo- 
nummer, ward og stav. Send din 
artikel til Trying to Be like Jesus, 
International Magazine, 50 East North 
Temple Street, Salt Lake City, UT 
84150-3223, USA eller send en 
e-mail til CUR-Liahona- 
IMag(a) Idschurch. org. 




SANG 



NAR JEG ENGANG BLI'R OTTE AR 



I * 
1^ 



Glad J. = 66-72 
(Slå to slag i takten) 

r 



C 



I 



G7 



C 



i 



i 



Am 



ÉE^ 



^ 



jeg 
væ 

o 

pa 



ot 
Je 

o 

sa 



-r 

o 

ar 

var 
hånd 



l.Når 

2. At 

3. Når 



r 



en 

re 

mit 



gang 

døbt 

ho 



bli'r 
som 
ved 



te 

sus 

hans 



^ 



en 

af 
bli'r 



P 



^ 



n 



2 
G7 



^ 



^ 



S 



^ 



^ 



P 



r 

sær 
en, 
lagt, 



r 



lig ga 

som præ 

og jeg 



ve 
ste 
den 



stor 
døm 
Hel 



jeg får, 

met har, 

lig - ånd 



men 

og 
mod 



T 

in 

der 
ta 



gen har 
med hø 
ger, så 



^ 



S 



den 

re 

bli'r 



? 



m 



c 



r 

til 

Her 
den 



:^ 



S 



Am 



r 



s 



f 



s 



mig købt, 
ren til, 
ne dag 



sa 
er 
min 



skal 
li 
al 



jeg nem 
ge net 
ler - bed 



lig 
op 
ste 



I 



i 



* 



I 



G7 



bli 

det, 
fød 



C 



S 



ve 



døbt. 
jeg vil 
sels - dag. 



k 



n 



X 



Tekst.- Wallace F. Bennett, 1898-1993 
Musik; Tracy Y. Cannon, 1879-1961 

Denne sang kan kopieres til lejlighedsvis, ikke-kommercielt brug i kirke og hjem. 

LILLE LIAHONA 

16 



4. trosartikel 
L&P 68:27 



BESØGSLÆRERINDEBUDSKABET 



ANDEN BAR VIDNESBYRD 



< 



Som ung mand kæmpede 
Brigham Young i to år for at 
finde ud af, om evangeliet var 
sandt. Hans søgen blev til sidst bragt 
til ende af en missionærs enkle vidnes- 
byrd - en »mand uden veltalenhed ... 
som kun kunne sige: >Jeg ved gennem 
Helligåndens kraft, at Mormons Bog 
er sand, at Joseph Smith er Herrens 
profet.< Præsident Young sagde: 
> Helligånden, som udstrålede fra den 
person, oplyste min forståelse, og lys, 
herlighed og udødelighed [blev] åben- 
baret for mig« {Kirkens præsidenters 
lærdomme: Brigham Young, 1997, s. 
315). Når Helligånden forsikrer 
hjertet og sindet om sandheden, så 
forsvinder mørke og tvivl. 

»HIMMELSKE FADER, ER DU DER?« 

I en lille by i Argentina bød en 
mand to unge missionær ind i sit 
hjem - men kun for at fortælle dem, 
hvad han mente om deres kirke. Han 
var vred, fejlinformeret og grov. Han 
var rød i ansigtet af vrede og truede 
med knyttede næver ad de 
to unge mænd. 

Den ene ældste spurgte 
med blid stemme, om 
han måtte fortælle om 
en personlig oplevelse. 
Manden, der blev blødgjort 
lidt af spørgsmålet, gav 
ham modvilligt lov. 



Missionæren begyndte; »Da jeg 
steg om bord i flyet for at rejse på 
mission i Argentina, var jeg meget ked 
af det. Jeg var overvældet af tanken 
om, at jeg ikke skulle se min familie i 
to år, og jeg begyndte at græde. I mine 
tanker råbte jeg: Himmelske Fader, er 
du der! Og gør jeg nu det rette! Jeg føler 
mig så ensom. Pludselig fyldtes min sjæl 
med trøst, fred og kærlighed. Jeg 
vidste, at alt nok skulle gå godt. Jeg 
vidste, at Gud kendte mig, og at jeg 
gjorde det rette. Jeg vidste, at han ikke 
ville svigte mig. Ånden vidnede for 
min sjæl om disse sandheder. Jeg 
bliver aldrig den samme igen.« 

o 

Ældsten tav, og Ånden fyldte 
stuen. Missionæren så manden i 
øjnene og sagde: »Den Ånd, der 
indgød fred i min sjæl, er den samme 
Ånd, der vil vidne for dig om, at det 
budskab, som vi kommer med, er 
sandt.« Han fortsatte: »Din andel i 
processen er at ydmyge dig, ønske at 
kende sandheden, søge en forståelse 
og hede Gud om at bekræfte det.« 




Manden forsøgte at sige noget, 
men følelserne overmandede ham. 
Forvirret søgte han efter en logisk 
forklaring på det, der lige var sket. 
Men da det ikke lykkedes, viste han 
blot missionærerne ud. Denne mand 
tager måske aldrig imod evangeliet, 
men i det mindste har han én gang i 
sit liv følt Ånden og lyttet til Herrens 
sande tjenere. 

EN GAVE TIL ALLE 

Lad os som søstre i Jesu Kristi 
evangelium huske på, at »det er et 
særligt privilegium og en velsignelse 
fra Helligånden for enhver sand 
troende selv at kende sandheden« 
(Kirkens præsidenters lærdomme: 
Brigham Young, s. 317). Uanset hvad 
vores omstændigheder er - om vi er 
ved at opnå et vidnesbyrd, styrker 
det vidnesbyrd, som vi allerede har, 
søger hjælp og trøst i forbindelse 
med en vanskelig beslutning eller et 
problem, eller søger efter måder, 
hvorpå vi kan styrke familien 
eller tjene bedre i vores 
kaldelser - kan vi modtage 
Åndens vidnesbyrd, hvis vi 
søger det. Herren selv har 
lovet os: »Jeg vil give dig af 
min Ånd, som kan oplyse 
din forstand og opfylde din 
sjæl med glæde« (L&P 
11:13). n 



Hvad profeterne lærer os 




Følgende udtalelser fra nogle 
of Herrens profeter, seere og 
åbenbarere bekræfter Herrens 
befalinger angående kyskhed 
og troskab. 

Præsident Gordon B. Hinckley: 

»Skønt det er en udfordring, er 
det muligt at anvende tradi- 
tionelle moralske principper i 
vore dage. Af en eller anden 
ukendt årsag opstår den falske 
indstilling konstant, at engang for længe siden var 
dyd let, men nu er det blevet vanskeligt. Jeg vil gerne 
minde enhver, der mener det, om, at der ikke siden 
Skabelsen har været en tid, hvor de samme kræfter, 
der råder i dag, ikke har været på spil. Den opfordring, 
som Potifars hustru kom med til Josef i Egypten er ikke 
anderledes end de fristelser, som mange mænd, kvinder 
og unge står over for i vore dage. 

Påvirkningerne i vore dage er måske nok mere tyde- 
lige og forførende, men de er ikke mere tillokkende. Man 
kan ikke helt undgå denne påvirkning. Den er overalt 
omkring os. Vores kultur er gennemsyret af den. Men den 
samme selvdisciplin, som Josef udviste, vil også gavne os. 
Til trods for den såkaldte >nye morak, til trods for de 
meget omdiskuterede ændringer i de moralske stan- 
darder, findes der ingen rimelig erstatning for dyd. Guds 





om kyskhed og troskab 



standarder udfordres måske nok over hele verden, men 
Gud har ikke ophævet sine befaUnger. 

Overtrædelse af hans bud i denne såvel som i 
enhver anden tidsperiode medfører kun fortrydelse, 
sorg, tab af selvrespekt og i mange tilfælde tragedier« 
(»>With All Thy Getting Get Understanding<«, Endgn, 
august 1988, s. 4). 

»Pornografi er djævelens litteratur. Sky den. Hold jer 
langt fra den. Vend jeres syn og sind mod livets højere og 
ædlere ting ... Husk på, at >ugudelighed har aldrig været 
lykke < (Alma 41:10). Synd har aldrig bragt lykke. 
Overtrædelse har aldrig bragt lykke. Ulydighed har aldrig 
bragt lykke« (»To a Man Who Has Done What This 
Church Expects of Each of Us«, Brigham Young University 
1995-1996 Speeches, 1996, s. 53). 

Præsident Ezra Taft Benson (1899-1994) : 
»Den mest ondartede synd i denne 
generation er seksuel umoral. Profeten 
Joseph sagde, at den ville blive årsag til 
større fristelser, flere knubs og vanske- 
ligheder for Israels ældster end noget 
andet« (»Rensning af karrets inderside«, Stjernen, 
aprilkonferencen 1986, s. 4). 

»Lad jer ikke forlede af Satans løgne. Der findes ingen 
varig lykke i umoral. Der findes ingen glæde i at over- 
træde kyskhedsloven. Det er lige modsat. Der vil måske 
være øjebUkkelige glæder. Det ser måske ud til at være 
ganske vidunderligt for en tid. Men virkeligheden vil 

o K T o B 




hurtigt ødelægge lykken. Så kommer skyldfølelsen og 
skammen. Vi bliver nervøse for at vore synder opdages. 
Vi må snige os omkring og skjule os, lyve og snyde. 
Kærligheden begynder at dø. Bitterhed, jalousi, vrede og 
måske oven i købet had, begynder at vokse. Alt dette er 
naturlige følger af synd og overtrædelser. 

Når vi adlyder kyskhedsloven og holder os moralsk 
rene, vil vi på den anden side blive velsignet med stadig 
større kærlighed og fred, større tillid og respekt for vores 
ægtefælle, dybere forpligtelse over for hinanden, og 
derfor også en dyb og betydelig glæde og lykke ... 

... Beslut jer straks til at være kyske. Beslutningen om 
at holde sig kysk, behøver man kun at træffe én gang. 
Træf den beslutning nu og gør det så bestemt og med en 
så dyb forpligtelse, at den ikke er til at rokke« 
(»Kyskhedsloven«, Stjernen, oktober 1988, s. 37-38). 

Præsident James E. Faust: »Ansvaret i 
forbindelse med den guddommelige 
skaberkraft og vores krops funktioner er 
så hellige, at de kun må udøves inden for 
ægteskabets rammer. De, der ikke aner- 
kender eller lever op til disse ansvar af 
en eller anden grund, såvel som dem, der gør, bør aldrig 
overtræde kyskhedsloven, hvis de ønsker at være virkelig 
lykkelige. Alle Kirkens medlemmer, der søger evig glæde 
og fred, forventes og ønsker at komme til vielsesalteret, 
rene for seksuel synd - kyske og rene« (»The Sanctity of 
Life«, Ensign, maj 1975, s. 27). 




E R 

27 



19 9 9 




Præsident Spencer W. Kimball 

(1895-1985): »Synd er og bliver synd. 
Vi står for en ren livsførelse. Fra barn- 
dommen gennem ungdommen og frem 
til graven forkynder vi, at alle former for 
sex før ægteskabet er ugudeligt, og vi 
forkynder, at enhver, der er gift, bør holde sig til de 
pagter, de har indgået. 

Med andre ord, som vi ofte før har sagt, bør mænd og 
kvinder være fuldstændig kyske inden ægteskabet og 
fuldstændig tro, når de er blevet gift« (»The Time to 
Labor Is Now«, Ensign, november 1975, s. 7). 

»Mine elskede unge, ham, der vil berøve jer jeres dyd, 
er ikke en ven. Hun elsker jer ikke, hvis hun frister jer 
eller giver efter for jer. Sådanne mennesker er jeres 
fjender. At forlange, at den anden giver efter for liden- 
skaber, mens vi samtidig hævder at elske dem, er løgn. Vi 
udnytter ikke dem, vi elsker« (Conference Report, områ- 
dekonference i Sydney i Australien, 1976, s. 54). 

Ældste Neal A. Maxwell: »Verden søger 
at kontrollere de sygdomme, der 
udspringer af seksuel umoral, men uden at 
ære principperne om kyskhed og troskab. I 

B~ ^^M sin visdom søger verden konstant at 
^Bl/i tilpasse sig det naturlige menneske, men 
evangeliets visdom opfordrer os til at aflægge os det 
naturlige menneske (se Mosiah 3:19). Det er et afgørende 
punkt, og det er det, der gør hele forskellen!« (»The 
Inexhaustible Gospel«, Ensign, april 1993, s. 71-72). 

»Forvent ikke, mine unge venner, at verden skal ære 
det syvende bud - kyskhed inden ægteskabet og troskab 
i ægteskabet. Nogle mennesker i verden er dybt bekym- 
rede over følgerne af dets overtrædelse, såsom en 
voldsom stigning i graviditeter uden for ægteskabet og 
skilsmisser. Men seksuel umoral som sådan fordømmes 
ikke af det verdslige samfund, så længe overtræderen 





besidder nogle gode egenskaber eller så længe de er poli- 
tisk korrekte. Vi må holde det syvende bud, fordi det er 
åndelig korrekt, ikke fordi vi kan regne med støtte fra 
verdens øvrige institutioner« (»The Parthway of 
Discipleship«, Brigham Young University 1997-1998 
Speeches, 1998, s. 109). 

Præsident Thomas S. Monson: »Det er 
ikke svært at modstå hån og grove 
udtalelser fra de tåber, som latterliggør 
kyskhed, ærlighed og lydighed mod Guds 
bud. Verden har altid nedgjort efter- 
levelse af principper ... Da Noa fik 
befaling om at bygge arken, så de tåbelige indbyggere op 
mod den skyfri himmel og hånede og spottede - indtil 
regrnen faldt« (Conference Report, april 1967, s. 58). 

Ældste Russell M, Nelson: »Når du 
bliver gift, må du og din evige ægtefælle 
anvende skabelseskraften, så I kan nyde 
glæde og fryde jer over jeres efterkom- 
mere. Denne guddommelige gave bliver 
bevogtet af din Skabers kyskhedslov« 
(Stjernen, oktoberkonferencen 1985, s. 25). 

Ældste Dallin H. Oaks: »Kraften til at 
skabe jordiske liv er den mest ophøjede 
kraft, som Gud har givet sine børn. Dens 
brug blev bemyndiget i det første bud, 
der blev givet, men et andet vigtigt bud 
forbyder misbrug af den. Den vægt, som 
vi lægger på kyskhedsloven, forklares af vores forståelse 
af formålet med skaberkraften i Guds plan. 

Det behager Gud, at vi benytter vores formeringsevne, 
men han har befalet, at det kun må ske inden for ægte- 
skabets rammer. Præsident Spencer W. Kimball sagde, at 
> inden for ægteskabets lovformelige rammer er den 
seksuelle intimitet både rigtig og guddommelig aner- 
kendt. Der er intet uhelligt eller nedværdigende ved 





L I A H o N A 

28 




selve seksualiteten, for det er gennem den, at mænd og 
kvinder sammen skaber liv og udtrykker kærlighed < {The 
Teachings of Spencer W Kimball, red. Edward L. Kimball, 
Salt Lake City, Bookcraft, 1982, s. 311). 

Uden for ægteskabets bånd er enhver anvendelse af 
de skabende kræfter i større eller mindre grad en syndig 
nedværdigen og forvanskning af den mest guddommelige 
egenskab hos mænd og kvinder« (»Saliggørelsens store 
plan«, Stjernen, januar 1994, s. 70-71). 

Præsident Boyd K. Packer: »Den 
hurtige, overstrømmende forringelse af 
værdier er karakteriseret ved en 
optagethed - ja, endog besættelse - af 
skaberkraften. Afholdenhed før ægte- 
skabet og trofasthed i ægteskabet bliver 
åbent hånet - ægteskabet og forældreværdighed bliver 
latterliggjort som værende en unødvendig byrde. 
Ærbarhed, en dyd hos det kultiverede menneske eller 
samfund, er helt forsvundet« (»Vores moralske miljø«. 
Stjernen, juli 1992, s. 62). 

Ældste Richard G. Scott: »Herren 
tillader mand og hustru i den vedvarende 
ægteskabspagt at give udtryk for den 
bellige skaberkraft i al sin skønhed og 
inden for de grænser, som han har sat. Et 
formål med denne intime og hellige 
oplevelse er at tilvejebringe fysiske legemer for de ånder, 
som vor himmelske Fader ønsker skal opleve livet på 
jorden. En anden årsag til disse magtfulde og smukke 
følelser af kærlighed er, at de skal binde mand og hustru 
sammen i loyalitet, troskab, gensidig hensyntagen og 
fælles mål. 

Disse intime forhold er imidlertid forbudt af Herren 
uden for ægteskabets varige forbindelse, eftersom det vil 
underminere hans hensigter. Sådanne relationer er i over- 
ensstemmelse med hans plan, når de udøves inden for den 

o K T o B 




hellige ægteskabspagt. Når de opleves på anden vis, 
strider de imod hans vilje. De forårsager alvorlig følelses- 
mæssig og åndelig skade. Selv om de involverede måske 
ikke indser det nu, så vil de snart gøre det. Seksuel umoral 
skaber en hindring for Helligåndens påvirkning med alle 
dens opløftende, oplysende og kraftgivende evner. Det 
skaber stærk fysisk og følelsesmæssig stimulans. Lidt efter 
lidt skabes et uudslukkeligt begær, som driver overtræ- 
deren hen mod stadig flere alvorlige synder. Det skaber 
selviskhed og kan producere aggressive handlinger, som 
brutalitet, abort, seksuelt misbrug og voldsforbrydelser. En 
sådan stimulering kan føre til homoseksualitet, og det er 
af det onde og helt og aldeles forkert« (»Træf de rigtige 
valg«, Stjernen, januar 1995, s. 36). 

Ældste Joseph B. Wirthlin: » (Hæv) jer 
over den umoralens forbandelse, der 
plager jorden. Hæv jer over pornografiens, 
sjofelhedens og urenhedens snavs. Vær 
dydige og kyske. Støt jeres unge søstre i 
evangeliet ved at respektere deres frem- 
spirende kvindelighed og beskyt deres dyd. Opfør jer altid 
i overensstemmelse med Guds befalinger, når I er 
sammen med dem. I ønsker, at jeres kærester skal være 
rene og uskyldige. Ligesom I helt sikkert ville beskytte 
jeres egen søsters kyskhed, beskyt da ligeledes kyskheden 
hos jeres søstre i Guds familie« (»Lev i lydighed«, 
Stjernen, juU 1994, s. 40). 

»En anden karakteristik ved evangeliet er efterlevelse 
af Herrens kyskhedslov. Fra fordums dage til nu har 
Herren befalet sit folk at adlyde denne lov. En sådan 
streng moral kan virke mærkværdig eller gammeldags i 
vore dage, hvor medierne beskriver pornografi og umora- 
litet som normalt og fuldt ud acceptabelt. Men husk, 
Herren har aldrig tilbagekaldt kyskhedsloven« 
(»Frugterne af Jesu Kristi gengivne evangelium«. 
Stjernen, januar 1992, s. 18). D 




E R 

29 



19 9 9 





Sandheden 
om moralsk 
renhed 



SATAN HAR RETTET ET TOTALANGREB PÅ KYSKHED OG TROSKAB I DISSE SIDSTE 

DAGE, MEN VI KAN MODSTÅ FRISTELSER VED AT VÆRE I HARMONI MED 

HERRENS LÆRDOMME OG EVANGELIETS SANDHEDER. 



Terrance D. Olson 



Q 
Z 
ID 



9 

o 



Q 

O 



Det var udtrykket i hans søns øjne, der tvang Blaine* 
til at erkende sandheden. Pludselig så han i sit hams 
sorg og forvirring den katastrofe, som hans ægte- 
skabsbrud havde forvoldt. Han følte sig skyldig. 

Mange år tidligere var Blaine begyndt at beklage sig over, 
at hans kone brugte for meget tid på børnene og sine kaldelser 
i Kirken. »]eg følte mig tilsidesat,« hævdede Blaine, der 
begyndte at betragte sin kones kærlighed til børnene og evan- 
geliet som en byrde. 

Med tiden begyndte han at antage verdens synspunkter og 
overbeviste sig selv am, at kyskhed ikke var en nødvendig 
moralsk forpligtelse. »En affære betyder ikke alverden,« sagde 
han for at undskylde sig selv. »Vi forandrer os jo alle sammen 
med tiden. « I et forsøg på at retfærdiggøre sig selv, gav han sin 
kone skylden for sin adfærd. 

Men med disciplinærrådet bag sig og en mulig skilsmisse 
truende forude indså Blaine, at hans undskyldninger ikke var 
andet end efterrationaliseringer og selvbedrag. Han havde 
kaldt det onde godt og det gode ondt. Han var ved at miste sit 
medlemsskab af Kirken og muligvis sin familie. Da han så sin 
søn i øjnene, fyldtes han med skyldfølelse, og han fik øjnene op 
for den sorg, han havde forvoldt andre. 

Menneskelig seksualitet er ikke kun et fysisk anlig- 
gende. Faktisk begynder kyskhed og troskab i ånden, ikke 
i kroppen. De er udtryk for vores åndelige tilstand. Når 
vores ånd er i harmoni med evangeliets sandheder, 
ønsker vi at efterleve høje standarder, og vores hand- 
linger afspejler det ønske. Kyskhed og troskab er således 
andet og mere end seksuel afholdenhed inden ægte- 
skabet og seksuel troskab i ægteskabet. De er udtryk for 
kvaliteten af vores åndelige liv. 

På samme måde er umoral og utroskab også mere end 
blot fysiske handlinger. De er også udtryk for vores ånde- 
*Navnet er blevet ændret. 



lige tilstand. De er kulminationen på en sti, som vores ånd 
er trådt ind på længe før. Kroppen reagerer simpelthen på 
en lysten ånds ordrer. Når vi fornægter lys og sandhed, 
synes verdens løgne tiltrækkende. Vi vandrer i åndeligt 
mørke og mener måske, at vores lyster er normale og 
måske endda retfærdiggjort og derfor ikke bør fornægtes. 
Truslen mod den ugiftes kyskhed eller den giftes 
troskab afgøres derfor af vores ånds tilstand eller kvalitet, 
som ses af, om vi på et givent tidspunkt vælger lys og liv 
over mørke og død, om vi ærer de sandheder, vi har i os, 
eller fornægter dem. 

SANDHEDEN 

Sandheden er, at kyskhed og troskab er store velsig- 
nelser. De er af afgørende betydning for vores lykke. De 
er realistiske og praktiske. 

Susan, der blev medlem af Kirken som 28-årig, havde altid 
levet et kysk liv. »Mine forældre var hæderlige folk, der 
forventede høje moralske standarder af mig, såsom at være 
ærlig og kysk, så det fulgte jeg, « siger Susan, som voksede op 
i det midtvestlige USA. »Nu er jeg klar over, at jeg fulgte 
Kristi lys. ]eg havde aldrig været ude med en sidste dages 
hellig, før jeg traf Tom. Da jeg hørte om evangeliet, var jeg 
glad for, at jeg aldrig havde givet efter for seksuelle fristelser 
Senere blev Tom og jeg gift i templet i Salt Lake City. Et år 
senere døde vores spæde datter ved fødslen. Vi var 
sønderknust, men taknemlige for, at vi havde været værdige til 
at blive beseglet i templet, da vi blev gift. Visheden om, at 
vores datter var født i pagten, gav os større forståelse og fred. « 

Susan og Tom bor stadig i Midtvesten efter 24 års ægte- 
skab og fem børn. »Flere af vores venner og slægtninge er 
skilt,« siger Tom. »Vi har også oplevet økonomiske og familie- 
mæssige udfordringer, men vi vil begge være tro mod vores 
tempelpagter, så vi taler tingene igennem.« 



OKTOBER 1999 
31 



»Familien: En proklamation til verden« bekræfter, at 
Ⱦgteskabet mellem en mand og en kvinde er indstiftet 
af Gud, og at familien er grundliggende for Skaberens 
plan for sine børns evige skæbne«, og »at Gud har 
befalet, at de hellige formeringskræfter kun benyttes af 
mænd og kvinder, der er lovformeligt gift« (Stjernen, 
oktober 1998, s. 24). 

Den slags inspireret vejledning er afgørende for 
enhvers velbefindende. 




I 



i 





Ægteskabet kræver, at vi giver vores hjerte - vores 
sønderknuste hjerte, vores blødgjorte hjerte - betingel- 
sesløst til vores ægtefælle. Vores »hjerter skulle være 
sammenknyttet i indbyrdes enighed og kærlighed« 
(Mosiah 18:21). Der kan ikke være nogen tilfredshed for 
ægtemænd og hustruer uden en sådan villig og gensidig 
forening i kærlighed. 

Men i vores tid udgør latterliggørelsen af kyskhed og 

retfærdiggørelsen af hor nogle af de hyppigste og mest 

ødelæggende angreb på familien. Familien synes udsat 

som aldrig før, og når familierne går i opløsning, 

svækkes vores samfund. Trods de mange ydre kræfter, 

der flår i familiebåndene, er seksuel synd dog endnu 

mere destruktiv. Den angriber familien indefra. På 

grund af hor går tillid, enighed, offervillighed, 

ærlighed, ydmyghed og de åndelige kræfter, der 

opnås ved overholdelse af pagterne, tabt. På grund 

af umoral går selvsikkerhed, følelsesmæssig styrke, 

værdighed og indre fred tabt. 

Seksuel synd ødelægger den enkeltes liv, men 
den har følger, der rækker endnu videre, udover 



Verdens falske lærdomme søger at overbevise 
os om, at kyskhed og troskab er unødvendige for 
lykke, og at de er urealistiske forventninger. 





det forbudte forhold, og påvirker generationer. Mødre 
sørger, fædre græder, søskende er forfærdede og børn 
hjemsøges af de frygtelige følger af en synd, de ikke har 
begået. Ægteskaber rystes eller knuses. 

Seksuel renhed er en vigtig egenskab for at bevare en 
familie gennem generationerne. Når vi ærer vores pagter 
med hinanden, som fædre, mødre, sønner og døtre, 
betragter vi den hellige livsskabende kraft som en gave 
fra Gud. De, der har levet deres liv på den måde, bærer 
vidnesbyrd om velsignelserne ved en sådan livsførelse. 
De bærer vidnesbyrd om, at det er den lykkeligste måde, 
den mest tilfredsstillende måde, den mest produktive 
måde, den sikreste måde, den herligste måde og den mest 
hæderlige måde at opføre os på over for dem, vi elsker. 

FORFALSKNINGEN 

Verdens svar på Herrens opfordring til kyskhed og 
troskab er at byde på en forfalskning af sandheden. 
Denne forfalskning hævder, at kyskhed og troskab ikke er 
nødvendige for at opnå lykke, at de er urealistiske krav. 
Denne filosofi søger at retfærdiggøre umoralsk opførsel 
og gøre den attraktiv og forsvarlig. 

Ligesom dygtigt udførte falskmønterier er vanskelige 
at afsløre, er de forførende opfordringer til at begå 
seksuel synd forklædt på en sådan måde, at de får 
umoral til at virke acceptabelt, værdifuldt og måske 
endog uundgåeligt. Præsident Spencer W. Kimball 
sagde: »Lucifer ... bruger sin logik til at forvirre os og sin 
rationaliseringer til at knuse os. Han vil tilhylle 
meninger, åbne døre en lille smule ad gangen og føre en 
fra det hvideste hvide gennem alle afskygninger af gråt 
til det sorteste sorte« {Faith Precedes the Miracle, 1972, 
s. 152). 

Det er, når vi vandrer i disse gråskygger, at vores 
tanker og handlinger bringer os i fare. »Enhver, som 
kaster et lystent blik på en andens hustru, har allerede 
begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte« sagde 
Herren (Matt 5:28). Vi nærer faren ved det, vi søger, og 
det, som vi giver plads i vores tanker. 

o K T o B 



På denne og andre måder er forførende opfordringer 
til at leve i modstrid med Guds befalinger en opfordring 
til at gå imod vores eget bedste. Verdslighed lover mere, 
end det holder. Det tilbyder en falsk version af virkelig- 
heden. Der er især tre løgne, der udfordrer Herrens 
belæringer om kyskhed: 

For det første individualismen - den falske idé, at 
personlig identitet, rettigheder, udvikling og velbefin- 
dende kun kan eksistere i modsætning til familiebånd 
og ansvar. Denne løgn hævder, at vores liv og seksuelle 
følelser er vores private anliggende - vi ved, hvad der er 
bedst for os, og ingen kan fortælle os, hvad vi skal gøre. 

For det andet relativismen - den falske idé, at alle 
moralske standarder har lige stor værdi. Løgnen her går 
ud på, at det er fordomsfuldt at antage, at en standard er 
bedre end en anden. Moral betragtes som et forsøg på at 
påtvinge andre ens egne synspunkter - synspunkter, der 
er til skade for andre. Resultatet er, at moral kun har 
betydning i forhold til ens personlige og muligvis ene- 
stående opfattelse. 

For det tredje offerrollen - den falske opfattelse, at vi 
først og fremmest er produkter af vores lyster, begær, 
fortid og svagheder. Denne løgn hævder, at vi ikke har 
handlefrihed. Vi kan ikke gøre for, hvordan vi handler 
eller føler seksuelt, og at vi ikke bør føle os skyldige 
over noget, der ikke er vores fejl. Ifølge denne opfat- 
telse er det normalt og menneskeligt »ikke at kunne 
styre sig«, og det er ikke noget, som man bør drages til 
ansvar for. 

Disse tre løgne er forfalskninger af evangeliske sand- 
heder: 

For det første er forpligtelse over for familien og andre 
den bedste måde at fremme sin personlige identitet og 
udvikling på. Vi kommer her til jorden for at tjene andre; 
og som følge af, at vi fornægter os selv og tjener andre, 
finder vi os selv (se Luk 9:23-26; Mosiah 2:17). 

For det andet anerkender vi, ved at leve moralsk, Guds 
natur og uforanderlige standarder i en verden med skif- 
tende værdier (se Alma 7:20-21). 

ER 19 9 9 
33 



1 LYS FORTRÆNGER MØRKET 1 


\ /erdens falske lærdomme og evangeliets sandheder er totalt uforenelige. Alt for meget af den verdslige tanke- 
y gang, fra dens filosofer til dens skikke, består i at kalde »det onde godt, og det gode ondt« (Es 5:20). Det 
følgende er evangeliets svar på nogle af verdens falske ideer: 


VERDENS FALSKE IDEER: 


EVANGELIETS SANDHEDER 


1 . Det er mit liv. Jeg kan gøre, som jeg vil. 


1 . Jeg er Guds barn. Jeg tilhører Gud. Faktisk er jeg blevet »dyrt købt« af hans Enbårne 
Søn (1 Kor 7:23). 


2. Det er snerpet at afholde sig fro film, littera- 
tur eller tv-programmer med seksuelt 
indhold. Det påvirker os [o ikke. Vi kan hæve 
os over det. 


2. Hvadenten man tager gift i store eller små doser, så er det dog stadig gift. Lystne 
tanker fører til synd (se Jak 1:14-1 5). Faktisk vil vi også blive dømt ud fra vores tanker 
og ord (se Mosiah 4:30; Alma 12:14). 


3. Vi må også være realistiske, vi er jo bare 
mennesker. 


3. Vi har hver især magt til at vælge det rette (se 2 Nephi 2:27; Helaman 14:30 . Vi bliver 
ikke udsat for større prøvelser, end vi kan klare (se 1 Kor 10:13; 3 Nephi 18:15). 


4. Seksuelle følelser er normale og skal 
udtrykkes uden hæmninger. Det er usundt at 
undertrykke eller fornægte de følelser. 


4. Seksuelle følelser er normale og sunde, men de må kun komme til udtryk inden for 
ægteskabets rammer. Det er både normalt og sundt at tøjle dem. Jesus sagde, at hvis vi 
virkelig vil finde os selv, skal vi komme til ham ved at tage vores kors op, følge ham og 
fornægte os selv al ugudelighed og verdslige lyster og holde hans bud se Joseph Smiths 
Oversættelse, Matt 1 6:25-26). 


5. Vi bør ikke skamme os over vores kroppe. 
Der er ingen grund til at gøre et stort 
nummer ud af, hvordan vi klæder os. 


5. Vores legemer skal ikke bruges til at friste andre eller opfordre dem til synd (se 1 Tim 
2:9-10; 1 Kor 3:16-17; 6:19-20). 


6. Der er intet galt i sex før ægteskabet, når det 
foregår mellem to voksne mennesker, der 
begge indvilger. 


6. Førægteskabelig sex er forbudt af Gud og er en grov misbrug af skaberkraften (se 1 Kor 
6:13, 18; Jakobs Bog 3:12). 


7. Det er let at omvende sig. 


7. Omvendelse er en smerte, der kommer bag på dem, som overtræder Guds bud. Tanken 
om, at man kan tage let på sand omvendelse og karakterændring forfladiger Frelseren 
og hans forsoning (se Alma 39:3-9; L&P 18:11; 19:4, 16-18; 82:7). 


8. Bare fordi vi bor sammen uden at være gift, 
behøver vi ikke at være mindre hengivne 
over for hinanden. Ægteskab er ikke 
nødvendigt. Det er bare en formalitet. 


8. En forpligtelse, der forkaster ægteskabspagten, er slet ikke en forpligtelse. Faktisk er 
»ægteskabet ... indstiftet af Gud« (L&P 49:15). Det er en pagt, som ikke må spottes, en 
forpligtelse over for Gud og over for alle nuværende og kommende familiemedlemmer 
(se »Familien: En proklamation til verden«, Stjernerii oktober 1998, s. 24). 


9. Vi er nødt til at bo sammen for at se, om vi 
passer sammen på det seksuelle plan. 


9. At passe sammen seksuelt er et udtryk for social, følelsesmæssig og åndelig 
samhørighed. Hvis et par har problemer, så skyldes det faktisk deres åndelige tilstand. 
Den åndelige forening, som alle ægteskaber stræber efter, udspringer af, at man indgår 
og holder evangeliske pagter. 



L I A H o N A 
34 



For det tredje har vi handlefrihed. Vi kan handle i 
stedet for at lade os styre af vores seksuelle lyster. Vi kan 
beherske vores lyster og være frie - eller lade dem styre 
os og blive slaver (se 2 Nephi 2:26-27). 

I sine forsøg på at friste os til at forkaste sandheden til 
fordel for hans løgne anvender Satan den samme taktik, 
som han brugte mod Jesus i ørkenen. Han antyder, at 
hvis vi virkelig er det, som vi siger, at vi er, nemlig Guds 
børn, så er der intet galt i at give efter for vores begær 
eller stræbe efter magt eller verdslig ære (se Matt 
4:1-11). Han opfordrer os konstant til at misbruge vores 
seksualdrift, som spiller så væsentlig en rolle for vores 
mission her på jorden. Hvor Herren advarer mod farerne 
på livets lige og snævre sti, påstår Satans løgne, at det 
hele er harmløst. Hvor vores mission fra Herren er 
centreret omkring ægteskab og familie, hævder Satans 
løgne, at førægteskabelig sex og sex uden for ægteskabet 
er for godt til at gå glip af, og at det i bund og grund er 
uden betydning. Satans angreb på os begynder på samme 
måde som hans angreb på Jesus, nemlig med en fristelse 
til at lade ånden opfordre kroppen til usømmelige hand- 
linger. Det er i sandhed en slanges lokkende fristelser. 

VORES HANDLEFRIHED 

Da Josef blev solgt som slave til Egypten, blev han 
genstand for Potifars hustrus begær. 

»Engang skete det, at hans herres hustru kastede sine 
øjne på Josef og sagde: >Kom og lig hos mig!< 

Men han vægrede sig og sagde til hende: > ... Hvordan 
skulle jeg så kunne gøre noget så ondt og synde mod 
Gud?. 

Selv om hun dag efter dag søgte at overtale 
Josef, ville han ikke opfylde hendes ønske om at 
ligge hos hende og have omgang med hende. 



Satans angreb på os begynder ligesom 
hans angreb på Jesus, nemlig med at 
friste vores ånd til at få kroppen til 
at gøre usømmelige handlinger. 



En dag, da han kom ind i huset for at gøre sit arbejde, 
og der ikke var nogen af husets folk til stede, 

greb hun fat i hans kjortel og sagde: >Kom og lig hos 
mig!< Men han lod hende beholde kjortlen og flygtede 
ud« (1 Mos 39:7-12). 

Ligesom Josef kan vi vælge. Handlefrihed findes i 
vores ånd, ikke i kroppen. Kroppen reagerer på det, som 
ånden siger, at den skal gøre. Vi er ikke ofre for lyster og 
begær, som ligger uden for vores kontrol (se 1 Kor 10:13). 
Vi er moralske væsner, der kan handle for os selv. Med 
hensyn til vores handlefrihed sagde Herren til profeten 
Joseph Smith: »Thi kraften dertil har de i sig, hvorved de 
kan handle efter egen fri vilje« (L&P 58:28). 




»Man kan ikke nedgøre ægteskabet uden samtidig at 
besudle andre ord, såsom dreng^ pige, mandighed, 
kvindelighed, ægtemand, hustru, far, mor, spædbarn, 
børn, familie og hjem.« 



I modsætning til, hvad Satan vil sige, så er seksuel 
renhed både praktisk, vigtig og befriende. Ved at sky 
skødesløs og selvcentreret seksuel udfoldelse undgår vi 
ikke alene de fysiske følger - som er dem, verden fiygter 
mest - men vi undgår også en lang række åndelige, følel- 
sesmæssige, familiemæssige og sociale følger. Sådanne 
konsekvenser strækker sig ofte længere end hvad vi kan 
forvente eller kontrollere. 

De fysiske konsekvenser er for eksempel ikke bare 
graviditet uden for ægteskabet. Kønssygdomme, der er 
næsten uhelbredelige og hvoraf nogle kan føre til steri- 
litet, betragtes som epidemiske blandt umoralske menne- 
sker. AIDS er en konstant trussel. Desuden kan de 
ikke-fysiske konsekvenser som fortvivlelse, fortrydelse, 
skyldfølelse og hjertesorg ikke bare fortrænges eller 
glemmes. Som ældste Boyd K. Packer fra De Tolv 
Apostles Kvorum har påpeget: »Man kan ikke nedgøre 
ægteskabet uden samtidig at besudle andre ord, såsom 
dreng, pige, mandighed, kvindelighed, ægtevfiand, hustru, 
far, mor, spædham, høm, familie og hjem« (»Ægteskab«, 
Stjernen, aprilkonferencen 1981, s. 20). 

På trods af Herrens belæringer er der alligevel nogen, 
der ikke vælger kyskhed og troskab. I modsætning til Josef 
ignorerede kong David de rammer, som Herren har sat. 
Trods alt det, som Herren havde givet ham, begærede han 
Batseba, Urias' hustru. Efter ægteskabsbruddet og 
Batsebas besked om, at hun var gravid, satte David Urias i 
en situation, hvor han ville blive slået ihjel. Da profeten 
Natan fortalte David lignelsen om de to lam, så han slet 
ikke den indlysende lighed. Synden havde gjort ham. blind 
over for sandheden (se 2 Sam 12). 

Desværre er der mange mennesker i verden, der, 
ligesom kong David, er forblindet af deres egne synder, 
så de ikke kan se følgerne af deres egne handlinger. 

L I A H o N A 
36 





'»?'• 




"^ 



M 












Først når de kommer ud af deres vildfarelsers mørke, ser 
de deres virkelige omstændigheder. Ingen af dem, jeg 
har talt med, som har overtrådt kyskhedsloven, har 
erkendt, at deres handlinger var forkerte, før de var 
midt i deres omvendelsesproces. Mens folk var 
umoralske eller utro, troede de på deres egne undskyld- 
ninger og forklaringer, som disse: Jeg kunne ikke gøre for 
det. Vi gjorde jo ikke nogen fortræd. Vi er jo bare mennesker 
Den slags sker jo. Jeg kunne ikke styre mig. Hvad andet 
kunne jeg gøre, når jeg havde det på den måde? Vi var jo så 
unge. Du ved ikke, hvordan det føles. Vi må jo hellere finde 
ud af, om vi passer sammen. Folks kærlighed visner jo. Min 
ægtefælle har forandret sig. Folk ændrer sig. Jeg ved ikke, 
hvad der gik af mig. Vi klokkede hare i det én gang. Det 
betyder ikke noget. Jeg omvender mig senere. Vi er ander- 
ledes. Det ruskede i det mindste op i os begge to. Vi tager 
ikke længere hinanden for givet. Det kan ikke være forkert, 
når det føles så dejligt. 

Hver eneste af disse utroligt falske undskyldninger 
fornægter den kendsgerning, at den begåede handling 
var fuldstændig forkert, og at vedkommende har det 
fulde ansvar for den. Disse bortforklaringer er forsøg på, 
at fornægte, at ugudelighed er ugudelighed. Evangeliet 
lærer os, at »ugudelighed har aldrig været lykke« (Alma 
41:10). Men verden derimod lærer os, at lykken findes i 
ugudeligheden. 

Men sådan er det ganske enkelt ikke. De, der har 
valgt at omvende sig fra seksuelle synder, bærer vidnes- 
byrd om, at deres umoral var den mest smertefulde, 
fortrydelige, fortvivlende, falske, nedbrydende og 
destruktive handling, som de nogensinde har begået. 
Så længe misbrugen af skaberkraften undskyldes eller 
bortforklares, er det udtryk for en uomvendt og selvbe- 
dragende sjæl. Som apostlen Johannes sagde: »Hvis vi 
siger Inår vi synder] , at vi ikke har synd, fører vi os selv 
på vildspor, og sandheden er ikke i os« (1 Joh 1:8). 
Frelseren har selv lært os, hvordan vi skal genkende 
sandheden; »På deres frugter kan I kende dem« 
(Matt 7:16). 



VANDRE RETSKAFFENT 

Vi lever i en tid, hvor umoral ikke alene omtales med 
stor fryd, men også tillades, som om det var ganske uden 
betydning. Moralsk renhed betragtes ofte som gammel- 
dags eller usofistikeret. Vi belæres på både underfundig 
og ligefrem måde om, at skønt kyskhed på nogle områder 
kan være beundringsværdig, så er det hverken muligt, 
rimeligt eller nødvendigt. 

Men enhver, der tager begrebet familie alvorligt, 
som ser værdien i kvalitets forhold, der holder i 
generation efter generation, som forstår, hvordan 
forældre skaber sikre og kærlige hjem, indser den 
trussel, som førægteskabelig sex og ægteskabelig 
utroskab kan skabe for den enkelte, familien og 
samfundet. 

Hvis vore hjerter og sind er på vildspor, kan vi ikke 
leve rigtigt. I overensstemmelse med de pagter, vi har 
indgået som sidste dages hellige, er det vores mål at leve 
i harmoni med Herrens Ånd - og fuldt ud skænke ham 
vores hjerte. Når vi gør det, ændrer vi vores åndelige 
tilstand. Kyskhed og troskab følger sammen med et liv 
fuld af ufattelige velsignelser. 

Formaningen om at leve dydigt er Herrens måde at 
beskytte os mod overlast og hjælpe os til at få det meste 
ud af vores jordiske tilværelse. Når vi »vandrer retskaf- 
fent og holder de pagter, [vi] har indgået med 
hinanden«, så »skal alting tjene [os] til gode« (L&P 
90:24). Hvis vi er trofaste, vil vi modtage »herlighed ... 
og en fortsættelse af slægten fra evighed til evighed« 
(L&P 132:19). D 

YDERLIGERE INFORMATION 

Følgende er en liste over de materialer om emnet 
kyskhed og troskab, som kan fås fra Kirkens distributi- 
onscenter: 

En forældrevejledning (3 1 125 110), 

Til gavn og styrke for de unge (34285 1 10). 

Håndbog i evangeliske principper, kapitel 39: »Kyskheds- 
loven« (31110 110). 



A H o N A 
38 



i overensstemmelse med de pagter, vi har 
indgået som sidste dages hellige, er det vores 
mål at leve i harmoni med Herrens Ånd. Så 
følger kyskhed og troskab sammen med et liv 
fuld af ufattelige velsignelser. 







«■ 




^^ 




^^M^HMÉM 





li 



TRO BLEV PRØVET 




Læse Mormons Bog på to måneder? 
Efter ulykken kunne jeg slet ikke læse! 



Taylor Hartley 





o 

5 
< 



Yores områdepræsident havde udfordret os til at læse Mormons Bog 
inden stavskonferencen. »Vil du prøve på det?« spurgte min far mig. »Ja, 
jeg skal nok prøve,« svarede jeg nølende. Jeg var noget tilbageholdende, 
fordi jeg for nylig havde været ude for at uheld med min cykel og fået en 
alvorlig hjernerystelse. Jeg kan huske den præcise dato for ulykken - den 27. 
juli 1993 - fordi det var min lillebror Brents 12 års fødselsdag. 

Om morgenen på Brents fødselsdag havde jeg ikke nogen gave til ham, så 
jeg besluttede mig for at cykle ned til en butik og finde noget. Butikken lå ikke 
så langt væk, men jeg skulle cykle langs en stærkt befærdet hovedvej. Jeg 
tænkte, at det nok ville være sikrere at køre ad et sjældent benyttet fortov, der 
løb langs nogle boligblokke ikke langt fra mit hjem. For enden af en bakke blev 
fortovet ujævnt og var dækket af sand, jord og planter. Fortovet var ikke let 
at få øje på hverken fra hovedvejen eller boligblokkene. Jeg kørte hurtigere og 
hurtigere ned ad bakken, men jeg endte ikke der, hvor jeg havde regnet med. 
I stedet endte jeg på hospitalet. 

Jeg husker ikke, hvad der skete. Jeg kan kun huske smerten. Jeg fik senere 
at vide, at to teenage- drenge fandt mig. De fik fat i en nabo, som ringede til 
min mor og ambulancen. 

Fem dage senere var jeg stadig omtåget. Jeg havde faet mere end 40 sting 
over det ene øje og på hagen, og resten af mine sår og skrammer var dækket 
med bandager. Mens jeg lå på hospitalet og senere derhjemme, fik jeg besøg af 
mange dejlige mennesker fra wardet, som kom med gaver - men jeg husker 
det ikke rigtig. 

Senere, da jeg havde det bedre, fik mine forældre en talepædagog til at 
undersøge mig. Prøven viste, at jeg havde svært ved at huske almen viden, 
holde styr på tankerne og tale sammenhængende. Min mentale alder var 
faldet. Skønt jeg var næsten 15 år, klarede jeg mig som en 12-årig. 

OKTOBER1999 
41 



* " 




kV^ 



Sårene og skrammerne 
skulle nok heles. Men den 
skade, som mit hoved 
havde lidt, var en anden 
sag. Kunne jeg virkelig læse 
Mormons Bog på to 
måneder? Der var kun én 
måde at finde ud af det på. 
Jeg måtte gøre mit bedste 
og stole på, at Herren ville 
hjælpe mig. 




^^ 



^ 




En af de værste følger af ulykken var, at jeg ikke kunne læse. Jeg kunne se 
ordene, men min hjerne kunne ikke tolke dem. Det var, som om jeg havde 
glemt at læse. Så min fars opfordring til at læse Mormons Bog i løbet af to 
måneder var en stor udfordring. 

Den nat knælede jeg ved min seng og bad til min himmelske Fader. I 
løbet af bønnen fik jeg det indtryk, at hvis min himmelske Fader 
ønskede, at jeg skulle læse Mormons Bog, så ville han hjælpe 
mig. Da jeg havde bedt, satte jeg mig i sengen og slog op på 
første side i Mormons Bog. Jeg så langsomt på ordene foran mig 
og begyndte: »Jeg, Nephi, er født af retskafne forældre ... « Jeg 
læste! Jeg kunne rent faktisk forstå ordene! På en måde var 
jeg forbløffet og glad. Men samtidig kom det slet ikke bag på 
mig. På en eller anden måde havde jeg en fuldstændig vished 
for, at jeg ville kunne læse Mormons Bog, hvis det var 
Herrens vilje, og hvis han hjalp mig. 

Efter kun en måned havde jeg læst det vidunderlige 

værk. Herren og Mormons Bog havde lært mig at læse 

igen. Og hvad der var vigtigere, min tro på Herren var 

vokset, ligesom også mit vidnesbyrd om bøn og skrifterne. 

Den tro og det vidnesbyrd var en styrke for mig år senere, da 

jeg virkede som fuldtidsmissionær i Missionen i det vestlige 

Seoul i Korea. 

Jeg er min far taknemlig for, at han udfordrede mig til at 
læse Mormons Bog. Takket være den udfordring forstår jeg, at 
vor himmelske Fader kan velsigne os i vore trængsler. Jeg er 
også taknemlig for mirakler - ikke kun for Mormons Bogs 
mirakuløse fremkomst og evangeliets mirakuløse gengi- 
velse, men også for de mirakler, der overgår almindelige 
mennesker som mig i dag. D 





A H o N A 

42 



I dag er en god dag at påbegynde nye projekter og sætte 
mål Men Hvis du skal nå de mål, må du ikke lade små 
skuffelser ødelægge hele din dag eller få dig til at glemme 
din begejstring. Her er nogle forslag til, hvordan man undgår 
hverdagsdepressioner; 

■ Lad være med at dvæle ved problemerne. Skriv i stedet en 
liste over løsninger på dine problemer. Gå så i gang med listen, 
en ting ad gangen. 

■ Vær ikke bange for at bede om hjælp, hvis du har brug for 
det. Dine forældre, din biskop eller grenspræsident, dine 
lærere og dine venner vil hjælpe dig. Din far eller en god 
ven, der bærer præstedømmet, kan om nødvendigt give 
dig en velsignelse. 

■ Hold dig beskæftiget. Det nytter ikke noget at 
gå og surmule, så gå en tur i stedet, eller tal 
med en ven eller spil et spil. ^- 

■ Le. Se efter det sjove i alt det dårlige. ■^^ 

■ Bed. Din himmelske Fader ved, hvordan 
du har det. 

■ Sæt dig mål. Fik du dårlige karakterer til matema- 
tikprøven? Så sæt dig det mål at klare den næste bedre. 

■ Læs i skrifterne. Lær, hvordan folk fra skrifterne tacklede 
problemer, og følg deres eksempel. 

■ Vær sammen med glade mennesker. Opløftende selskab er 
ofte nok til at muntre en op. 

■ Tæl dine velsignelser. Det kan hjælpe at tænke på alt det, 
det går godt i dit liv. 

■ Lyt til opløftende musik. 

■ Få alt i rette perspektiv ved at lære at se livets udfordringer 
i et evigt perspektiv (se Jakobs Bog 4:13). 

■ Vær tålmodig. Husk, at Herren velsigner dem, der holder ud 
til enden (se 1 Nephi 13:37). 



HAR DU 



EN DÅRLIG 




HAR DU NOGLE GODE IDEER? 

hicåxona vil gerne bringe dine forslag. Send din idé eller en hel liste 
af ideer angående et hvilket sona helst evangelisk emne til låea List, 
International Magazine, 50 East North Temple Street, Salt Lake City, VT 
84150-3223, USA eller send en e-mail til CVR-Liahona- 
IMag@ldschurch.org. Mulige emner kunne være, hvordan man fører et 
nyt medlem ind i sin vennekreds, hvordan man planlægger gode akti- 
viteter, hvordan man højner sin kaldelse som ungdomsleder, hvordan 
man fortæller sine venner om evangeliet og så videre. Lad os høre, 
hvad der betyder noget for dig - så vi kan videregive dine gode ideer 
til andre. D 

OKTOBER1999 

43 






SIDSTE DAGES HELLIGE RØSTER 



Glæde ved at 
følge Herren 



m m landt den lange 
m m række råd og vejled- 
JL^W ning, som Jesus gav sine 
disciple inden sin korsfæstelse, er 
den enkle, men stærke udtalelse: 
»Når I ved det, er I salige, hvis I gør 
det« (Joh 13:17). 

Med disse få ord afslørede Kristus 
formlen for, hvordan man opnår det, 
som mennesket ønsker mest af alt, 
nemlig lykke. Mennesker har længe 
forsøgt at frem til det ved at blande 
forskellige doser af besiddelser, 
berømmelse, verdslige præstationer 
og rigdom. Men Jesu opskrift 
rummer kun én ingrediens: Lydighed 
mod evangeliets principper. 

Præsident Gordon B. Hinckley 
har for nylig spurgt: »Hvorfor er vi 
som folk så glade?« Han fortsatte: 
»Lykken ligger i at adlyde Guds, vor 
himmelske Faders, og hans elskede 
Søns, Jesu Kristi lærdomme og bud« 
(»Hvad vil folk vide om os?«, 
Liahona, januar 1999, s. 85). 
Mennesker, der adlyder korrekte 
principper, nyder ikke blot visheden 
om, at deres livsførelse behager deres 




»NAR I VED DET, ER I SALIGE, 
HVIS I GØR DET« 

himmelske Fader, men de høster også 
de velsignelser, som følger af at være 
lydig mod de bud, ifølge hvilke de er 
forjættet (se L&P 130:21). 

På de følgende sider fortæller 
læsere beretninger om, hvordan de 
har adlydt evangehske principper, og 
hvordan Herren har velsignet dem 
for deres lydighed. 

TILGIVELSEN KNYTTEDE OS SAMMEN 
Aurora Rojas de Alvarez 

Kort før mit bryllup begyndte min 
bror Neipta og jeg at skændes. Vi 
havde været vrede på hinanden i lang 
tid, og nu blev der sat ord på følel- 
serne. Selv om vi ikke kunne huske, 
hvad det var, der oprindelig havde 
gjort os vrede, var følelserne ægte nok. 

LIAHONA 

44 



På det tidspunkt havde 
min bror et anstrengt forhold 

til hele familien. Der var uven- 
skab og misforståelser mellem ham 
og far, og han og mine to søstre talte 
slet ikke sammen. Men det var min 
mor, der led mest. Hun sagde, at jeg 
ikke elskede Neipta. Men jeg vidste, 
at jeg elskede ham, og det sårede mig 
at høre min mor sige det. Problemet 
forværredes, og min bror forlod vores 
hjem i Venezuela. 

Den følgende uge havde vi en 
lektion om tilgivelse i søndagsskolen. 
Jeg fik det forfærdeligt, og tanken 
meldte sig i mit sind: »Aurora, du må 
efterleve det, som du har lært.« Den 
dag rørte Ånden mit hjerte, og jeg 
vidste, at jeg var nødt til at tilgive 
min bror. Da jeg gik hjem, var jeg fast 
besluttet på at få sagen bragt i orden. 

Den følgende fredag kom Neipta 
hjem for at hente nogle af sine ting. 
Jeg frygtede hans reaktion - men det 

Med tårer i øjnene og grødet 
stemme bad jeg min bror om 
tilgivelse. 




:f 



■■"i'i .■■* 



/ 



•w^e 



var min mors fødselsdag, og at bede 
min bror om tilgivelse ville være den 
bedste gave, jeg kunne give hende. 
Jeg gik ind på mit værelse for at bede 
om styrke og om hjælp til at sige de 
rette ord til min bror. Min himmelske 
Fader hørte min bøn og gav mig mod. 

Jeg trak Neipta til side for at tale 
med ham. Jeg forklarede ham, hvor 
meget denne situation havde såret 
os, og jeg sagde, at jeg gerne ville 
have det ud af verden. Med tårer i 
øjnene og grødet stemme bad jeg 
ham om tilgivelse. Min bror 
begyndte også at græde. Han tilgav 
mig og bad så mig om tilgivelse. I 
løbet af få minutter kunne vi bort- 
viske måneders bitterhed. 

To dage senere fik min bror og 
min far deres uoverensstemmelser 
bragt ud af verden og gav hinanden 
et kram. Forandringen i min familie 
var mirakuløs. Mit hjerte fyldtes med 
glæde, og jeg var min himmelske 
Fader taknemlig, fordi han har lært 
os at tilgive. 

MIN ØKONOMI OG MIT HELBRED 

FORBEDRES 

Evelin Korndorfer 

Som så mange andre nye 
medlemmer kæmpede jeg for at 
efterleve visdomsordet og tiende- 
loven. Tiende var det, jeg havde 



sværest ved. Hvordan skulle jeg 
kunne undvære nogle af de få penge, 
der knap nok strakte til? Ved at give 
mig en vidunderlig lektie lærte 
Herren mig, hvordan jeg kunne gøre 
netop det. 

Da jeg begyndte at betale tiende, 
indså jeg, at jeg måtte bringe min 
økonomi i orden. Jeg begyndte straks 
at holde bedre hus med mine penge. 
Jeg skrev en liste over alle mine 
månedlige udgifter, begyndende med 
tiende. Jeg sammenlignede listen med 
min månedlige indtægt. Til min for- 
bløffelse var der nok til at leve for, og 
endda en smule til opsparing. Det 
overraskede mig også at se, hvor 
mange penge jeg før havde brugt på 
spiritus og kaffe. Herren velsignede 
mig økonomisk og åndeligt, da jeg 
bestræbte mig på at efterleve hans lov. 

Da jeg blev medlem af Kirken i 
Tyskland, fældede jeg et par tårer 
over de glas vin, som jeg ikke 
længere kunne nyde til fester, og 
også over min elskede kop kaffe. 
Men det betød ikke noget, overbe- 
viste jeg mig selv om, jeg var jo ikke 
afhængig af det. Men fire uger efter, 
at jeg havde lagt spiritus og kaffe på 
hylden, vågnede jeg med frygtelige 
smerter i benene. Jeg ignorerede dem 
og tog på arbejde. Men i løbet af to 
timer havde jeg smerter over hele 



kroppen, og hver bevægelse voldte 
smerter. Jeg blev kørt til lægen. Han 
gav mig nogle piller, beordrede 14 
dages hvile og sagde med et smil; 
»Drik en kop god stærk kaffe, når du 
kommer hjem. Det tager du ikke 
skade af« 

Jeg blev pludselig klar over, at 
mine smerter var abstinenssymp- 
tomer. Min krop reagerede på savnet 
af koffeinen. Hvor ville det have 
været let at følge lægens råd. Det 
virkede svært at lytte til Herren i 
min svage tilstand. Men heldigvis 
styrkede Herren mig, og jeg gav ikke 
efter for fristelsen. Med hans hjælp 
overvandt jeg problemet - og har 
holdt visdomsordet siden. 

VELSIGNET FOR AT FASTE 

Brigada Acosta de Perez 

Jeg blev døbt i Mexico den 26. 
juni 1976 sammen med min søn 
Carlos Leon, som vi kalder Kali. Vi 
vænnede os hurtigt til vores nye tros 
mange principper og ønskede at leve 
dem fuldt ud. 

Jeg husker tydeligt vores første 
fastesøndag. Min datter Jovita, som 
allerede var medlem af Kirken, forkla- 
rede, hvad vi skulle gøre. Vi skulle 
afholde os fra to på hinanden følgende 
måltider og bede. Til gengæld lovede 
Herren at velsigne vores familie. 



L I A H o N A 

46 




Da Kali lå oppe på toget og kiggede 
ned, faldt han. Halvvejs nede fik 
han fat i nogle el-ledninger. 

Kl. 1 1.00 den dag klatrede Kali op 
på vores tag - cirka ni meter oppe - 
sammen sin lillebror. Da han lå 
oppe på taget og kiggede ned, faldt 
han. Halvvejs nede fik han fat i 
nogle el-ledninger, som han gyngede 
i. Men da det brændte i hans 
hænder, gav han slip og landede på 
fortovet. 

Skønt andre straks kom ham til 
undsætning, kunne jeg hverken løbe, 
råbe eller gøre noget. Det eneste jeg 
magtede, var at falde på knæ og bede 
af hele min sjæls kraft. Jeg kan 
huske, at jeg sagde: »Min søn! Fader, 
lad din vilje ske.« 

I det øjeblik hørte jeg tydeligt en 
stemme, der sagde: »Der er ikke sket 
din søn noget. Han lever.« Da jeg 
mærkede den klare, blide stemme 
gennemtrænge hele mit væsen, 
rejste jeg mig uden frygt. Jeg vidste, 
at det var Ånden, jeg havde hørt. Jeg 
var helt rolig. 

Netop da jeg havde afsluttet min 
bøn, kom min yngste søn hen til mig. 
»Du skal ikke græde, mor. Der er 
ikke sket Kali noget. Han lever,« 
sagde han og anvendte de selv 
samme ord, jeg lige havde hørt. 



Da alle var faldet til ro, og vi 
havde trøstet Kali og forsikret ham 
om, at alt var i orden, fortalte jeg 
ham: »Gud har reddet dit liv.« 

Vi afsluttede vores faste den dag 
og takkede Gud, fordi Kali miraku- 
løst var sluppet uskadt. 

Kali fik ingen varige men af 
ulykken. Da han blev gammel nok, 
forkyndte han evangeUets budskab 
som fuldtidsmissionær i Mérida- 
missionen i Mexico. 

GÆLD FOR EN HALV CYKEL 

Alfredo P. Blanc 

Da jeg forberedte mig på at blive 
døbt i det østlige Argentina i december 
1955, rådede min grenspræsident mig 
blandt andet til at bede om tilgivelse 
fra folk, som jeg havde krænket, betale 
eventuel gæld og levere ting tilbage, 
som ikke tilhørte mig. Jeg indrømmede 
over for ham, at jeg havde en gæld for 
en halv cykel, som jeg havde købt 
mere end 20 år tidligere. 

Da jeg var 18 år, arbejdede jeg 
som deltidsfotograf. Jeg tjente meget 
lidt - kun lige nok til mad og til at 
hjælpe mine forældre lidt. Lige siden 
jeg var dreng, havde jeg drømt om at 
eje min egen cykel, men vi havde 
aldrig haft råd til at købe en. 

Heldigvis kendte min bror fami- 
lien Zuzci. De havde en pæn cykel til 



salg for en rimelig pris. Jeg skulle 
betale halvdelen af beløbet, da jeg fik 
cyklen og resten senere. Da jeg 
havde sparet halvdelen af beløbet 
op, tog jeg hen til deres hus og 
hentede cyklen. 

Sandt at sige havde jeg ikke til 
hensigt at betale resten af pengene. 
Jeg var fattig og levede under 
ydmyge kår, men familien Zuzci var 
velhavende og havde et smukt 
hjem. Jeg regnede med, at de snart 
ville glemme den lille sum, jeg 
skyldte dem. 

Som årene gik, fortsatte jeg min 
uddannelse, blev optiker og fik med 
tiden min egen forretning. Min 
økonomiske situation forbedredes 
væsentligt. Men jeg undgik altid at 
gå fordi familien Zuzcis hus. Jeg 
havde dårlig samvittighed på grund 
af den cykel! 

Senere i livet fik jeg et stærkt 
ønske om at søge Gud. Nu havde jeg 
fundet ham og ønskede at blive 
medlem af hans Kirke. 

Jeg var 38 år, da jeg vandrede 
tilbage til det hus, som jeg så længe 
havde undgået. Da døren blev åbnet, 
stod jeg over for fru Zuzci. 

»Godmorgen, fru Zuzci. Kan De 
huske mig?« 

»Ja, hr. Blanc. Hvordan skulle jeg 
kunne glemme Dem?« 



»Så husker De sikkert,« sagde jeg, 
»at jeg stadig skylder Dem penge for 
en cykel, jeg købte for tyve år siden.« 

»Ja, det husker jeg, hr. Blanc, som 
var det i går,« svarede hun. 

Jeg fortalte hende, at jeg havde i 
sinde at blive medlem af Jesu Kristi 
Kirke af Sidste Dages Hellige. »Jeg 
beder Dem om tilgivelse,« sagde jeg. 
»Jeg ved, at der er gået tyve år. Jeg er 
villig til at betale, hvad De mener, at 
gælden er værd i dag.« 

Jeg kunne se, at fru Zuzci fik tårer 
i øjnene. Hun sagde, at det var 
smukt gjort af mig og tilgav mig min 
gæld. Så græd vi begge to. Sikke en 
dejlig ånd, vi begge følte, da cykel- 
gælden var bragt ud af verden! D 

LAD OS TALE OM DET 

Overvej følgende spørgsmål og forslag til, 
hvordan denne artikel kan benyttes til en 
familieaften, en klasse i Kirken eller i dit 
eget liv: 

• Hvordan har du oplevet glæde ved 
at holde et bud (såsom efterlevelse af 
visdomsordet, tiendeloven, faste eller 
helligholdelse af sabbatsdagen) ? Del dit 
vidnesbyrd om dette bud med din familie. 

• Hvilket bud kan du efterleve 
bedre? Lav en liste over de velsignelser, 
som skriften lover til dem, der holder 
dette bud. Bestem dig for, hvordan du vil 
efterleve dette bud. 



L I A H o N A 

48 




Fadervor, af James Jacques Joseph Tissot (1 840-1 920) 

»Derfor skal I bede således: Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på 
jorden; giv os I dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det 

onde. For dit er Riget og magten og æren i evighedl Amen« (Matt 6:9-1 3). 




Herren har givet os formaningen om 
at være dydigefor at beskytte os mod 

overlast og hjælpe os til at få mest 
muligt ud af vores jordiske tilværelse. 
Når vi »vandrer retskaffent og holder 

de pagter, [vi] har indgået med 

hinanden« så »skal alting tjene [os] 

tUgode« (LScP 90:24). 

Se »Hvad profeterne lærer os om 

kyskhed og troskab«, side 26, 

og »Sandheden om moralsk 

renhed«, side 30. 



DANISH 




02999"90110"