0^
rH
Cd
o
O
-<
o
S
H
Cd
tø
-al
O
K
CO
OKTOBER 1999
PÅ OMSLAGET
På forsiden: Foto: Eldon K. Linschoten. Bogsiden: Foto:
Michael McRae. Se »Hvad profeterne lærer os om kyskhed
og troskab«, side 26, og »Sandheden om moralsk renhed«,
side 30.
LILLE LIAHONAS FORSIDE
Masha Zemskova er en stor hjælp for ældste Adam Blodgett
(til venstre) og ældste Samuel Drown, som er missionærer i
hendes gren. Se »Masha Zemskova fra Pusjkin i Rusland«,
side 8. (Foto: Marvin K. Gardner).
ARTIKLER
2 BUDSKAB FRA DET FØRSTE PRÆSIDENTSKAB: BYG DIT EVIGE HJEM
PRÆSIDENT THOMAS S. MONSON
8 EVANGELIET FORANDREDE VORES FAMILIE ALFIERO MORALLOS
1 8 DE UFORLIGNELIGE GAVER ÆLDSTE JOHN B. DICKSON
25 BESØGSLÆRERINDEBUDSKABET: ÅNDEN BAR VIDNESBYRD
26 HVAD PROFETERNE LÆRER OS OM KYSKHED OG TROSKAB
30 SANDHEDEN OM MORALSK RENHED TERRANCE D. OLSON
44 SIDSTE DAGES HELLIGE RØSTER: GLÆDE VED AT FØLGE HERREN
ISÆR FOR UNGE
10 HIMMELSTRÆBEN RICHARD M. ROMNEY
40 MIN TRO BLEV PRØVET TAYLOR HARTLEY
43 HAR DU EN DÅRLIG DAG? SHANE R. BARKER
LILLE LIAHONA
2 FRA VEN TIL VEN: ÆLDSTE CHARLES DIDIER
4 FIKTION: »MIN LÆRER HAVDE RET« CARMEN DE HERNANDEZ
6 FÆLLESTID: LAD DIT LYS SKINNE SYDNEY S. REYNOLDS
8 NYE VENNER: MASJA ZEMSKOVA FRA PUSJKIN I RUSLAND
MARVIN K. GARDNER
1 2 POSE MED HISTORIER FRA DET NYE TESTAMENTE CORLISS CLAYTON
1 4 JEG PRØVER AT VÆRE SOM JESUS
HOLD DIG NÆR TIL HERREN MATTEO DUCA
JEG ÆRER MINE FORÆLDRE GERMÅN ANDRÉS TOVAR CONTRERAS
MEDLEMSMISSIONÆR PÅ NI ÅR ASHLEY CALLISTER
1 6 SANG: NÅR JEG ENGANG BLI'R OHE ÅR
WALLACE R BENNEH OG TRACY Y CANNON
SE SIDE 44
SE SIDE 30
SE SIDE 10
KOMMENTARER FRA LÆSERNE
Oktober 1999. 148. årgang. Nummer 10
LIAHONA 99990 110
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges officielle
tidsskrift på dansk.
Det Første Præsrdentskab: Gordon B. ffinckley,
Thomas S. Monson, James E. Faust
De Tolvs Kvorum: Boyd K. Packer, L. Tom Perry,
David B. ffaight, Neal A. Maxwell, Russell M. Nelson,
Dallin H. Oaks, M. Russell Ballard, Joseph B. Wirthlin,
Richard G. Scott, Robert D. Hales, Jeffrey R. fHolland,
Henry B. Eyring
Redaktør: Marlin K. Jensen
Vejledere: Jay E. Jensen, John M. Madsen
Curriculum Department:
Adm. direktør: Ronald L. Knighton
Redaktionel leder: Richard M. Romney
Grofisk teder: Allan R. Loyborg
Redaktion:
Chefredaktør: Marvin K. Gardner
Redaktør: R. Val Johnson
Assisterende redahør: Roger Terry
Redoktionsmedarbejder: Jenifer Greenwood
Planlægning: Beth Dayley
Tidsskriftasssistent: Konnie Shokespear
Redokt/onsassistenf: Peter B. Gardner
Design:
Grafisk leder, tidsskrifter: M. M. Kawosoki
Art Director: Scott Van Kampen
Sen/ordes/gner: Sharri Cook
Designer: Thomas S. Child, Todd R. Peterson
Produktionsleder: Jane Ann Peters
Produktion: Reginald J. Christensen, Kari A, Couch,
Denise Kirby, Jason L. Mumford, Deena L. Sorensen
Digital Prepress: Jeff Martin
Abonnementsafdeling;
Leder: Kay W. Briggs
Distributionschef: Kris Christensen
Manager: Joyce Hansen
Liahona:
Redaktør: Svend Aage Andersen
Redaktionens adresse: Translation Division, Borups Allé
1 28, 1 . th, DK-2000 Frederiksberg, TIf. 38 1 1 1 8 50;
fax 38 11 18 51
Kirkenyt: Eva Pallesen
Tegning af abonnement eller adresseændring kan fore-
tages enten ved henvendelse til din tidsskriftsrepræsen-
tant eller direkte til Nordisk Servicekontor, Utiandagatan
24, S-412 80 Goteborg. TIf 0046- 31 77 88 976. Fax
0046-31 16 55 29. Abonnementsprisen på DKK 85 pr
år (inkl. moms og porto) betales direkte i menigheden
under »Andet«. Skriv: »Liahona«.
Indsend manuskripter og spørgsmål til International
Magaiine, 50 East North Temple, Salt Lake City, UT
84150-3223, USA, eller med e-mail til CUR-Liahona-
IMag@ldschurch.org.
Kirkens internationale tidsskrift udgives på albansk,
bulgarsk, cebuano, dansk, engelsk, estisk, fijisk, finsk,
fransk, haitisk, hollandsk, indonesisk, islandsk, italiensk,
[apansk, karibati, kinesisk, koreansk, lettisk, litauisk,
norsk, polsk, portugisisk, rumænsk, russisk, samoansk,
spansk, svensk, tagalog, tahitiansk, thai, tjekkisk,
tongansk, tysk, ukrainsk, ungarsk og vietnamesisk.
(Antal numre pr år varierer fra sprog til sprog).
© 1999 Intellectual Reserve, Inc. Alle rettigheder forbe-
holdes. Printed in the United States of America.
For readers in the United States and Canada:
October 1999 vol. 148 no. 10. LIAHONA (USPS 31 1-
480) Danish (ISSN 1522-9165) is published monthly by
The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints, 50 East
North Temple, Salt Lake City, UT 84150. USA subscrip-
tion price is $10.00 per year; Canada, $15.50 plus
applicable taxes. Periodicals Postage Paid at Salt Lake
Cit/, Utah, and at additional mailing offices. Sixty days'
notice required for change of address. Include address
label from a recent issue; old and new address must be
included. Send USA and Canadian subscriptions and
queries to Salt Lake Distribution Center at address below.
Subscription help line: 1-800-537-5971. Credit card
orders (Visa, MasterCard, American Express) may be
taken by phone.
POSTMASTER: Send address changes to Salt Lake
Distribution Center, Church Magazines, PO. Box
26368, Salt Lake City, Utah 84126-0368, USA.
FÅ TIDSSKRIRET IND PÅ BIBLIOTEKERNE
Da jeg læste artiklen »Et tidsskrift for
hele verden« i Seito no Michi (japansk) for
oktober 1998, besluttede jeg at følge opfor-
dringen til at lade grenen skænke et abon-
nement på tidsskriftet til det lokale
bibliotek. Det lykkedes mig at få afsat et
abonnement til biblioteket, især takket
være den tjeneste som søstermissio-
nærerne yder på biblioteket og takket være
ældstemes bøflighed. Jeg håber, at mange
mennesker vil læse det der.
Satsuki Sato,
Nemuro Gren,
Kushiro Distrikt i Japan
»JEG TÆNKER ALTID PÅ HANS OFFER«
I påsken 1998 modtog jeg Riahona (kiri-
bati). Mens jeg læste i Riahona, fornem-
mede jeg Guds kærlighed, da han ofrede
Jesus Kristus som sonoffer for vores synder.
Jeg kan ikke glemme det, og jeg tænker
altid på hans offer, og det styrker og
opbygger mig åndeligt. Det har fået mig til
at beslutte at arbejde i hans rige, og det er
min bøn, at ban vil våge over mig med sin
godhed og kærlighed.
Roaineta I. Boboia,
Bikenibeu Ward,
Tarawa Stav i Kiribati
EN STØTTE I SVÆRE STUNDER
Det er en stor velsignelse for mig at
kunne læse Liahona (spansk) . Især Budskab
fra Det Første Præsidentskab opmuntrer
mig. Hver gang jeg læser dem, fyldes jeg af
en utrolig fred, der overgår alt andet, jeg
har oplevet. Jeg kan føle Helligåndens
indflydelse, når vores profet taler til os.
Jeg er også glad for at læse artikler fra
medlemmer over hele verden, især
Spørgsmål og Svar, fordi det hjælper os
unge sidste dages hellige med at tackle de
problemer, vi støder på. Dette tidsskrift er
min støtte i svære stunder.
Raid SoUz Chavarria,
Oruro Modemo Ward,
Oruro Stav i Bolivia
HISTORIER OM MiSSiONÆRÆGTEPAR SØGES
Har du og din ægtefælle været på mission
sammen? Og har 1 i så fald lyst til at fortælle
Liahonas læsere om nogle af jeres oplevelser?
Vi søger historier om Reneste, indlæg om,
hvordan jeres mission har velsignet jer, beret'
ninger om, hvordan I mødte og overvandt
vanskeligheder, indlæg om, hvad der hjalp jer
med at tjene effektivt, og gode råd, I kan dele
med andre par, der overvejer at tage på
mission. Det er lige meget, hvilken funktion I
havde som missionærer -oml var opsøgende
missionærer, velfærdsmisionærer, kirketjene'
stemissionær eller noget andet. Husk at
vedlægge fulde navn på dem, som du omtaler i
din artikel såvel som din adresse, dit telefon'
nummer og vuard og stav. Send din beretning,
og om muligt fotos, til Couple Missionary
Service, International Magazine, 50 East
North Temple Street, Salt Lake City, UT
84150-3223, USA, eller send en e-mail til
CUR-Liahona-IMag@ldschurch.org.
OKTOBER
19 9 9
BUDSKAB FRA DET FØRSTE PRÆSIDENTSKAB
BYG
DIT EVIGE HJEM
Præsident Thomas S. Monson W Førsterådgiver i Det Første Præsidentskab
a Jesus vandrede på de støvede veje gennem byer og landsbyer
i det, som vi i dag ærbødigt kalder det hellige land, og under-
viste sine disciple ved den smukke Genezaret Sø, talte han ofte
i lignelser, i et sprog, som folk forstod. Ofte brugte han husbyggeri som billede
på de folks liv, der lyttede til ham.
Han sagde: »Ethvert ... hus i splid med sig selv kan ikke bestå,«' Senere
advarede han: »Se, mit hus er et ordens hus ... og ikke et forvirringens hus.«^
I en åbenbaring givet gennem profeten Joseph Smith i Kirtland i Ohio den
27. december 1832 gav Mesteren følgende råd: »Organiser jer, bered alt, hvad
der behøves, byg et hus, et bedehus, et fastehus, et troens hus, et lærdommens
hus, et herlighedens hus, et ordens hus, ja, et Guds hus.«^
Hvor finder vi en bedre arbejdstegning, hvorefter vi klogt og passende kan
bygge det hus, som vi personligt skal bebo i evigheden? Et sådan hus lever op til
de byggekrav, som stilles i Matthæus, nemlig et hus, der er bygget »på klippe-
grund«,'* et hus, der er i stand til at modstå modgangens regn, forfølgelsernes
oversvømmelser og tvivlens vinde, som hele tiden ses i vores udfordrende verden.
OKTOBER 1999
3
»Organiser jer, bered alt,
hvad der behøves, byg
et hus, et bedehus, et
fastehus, et troens hus,
et lærdommens hus, et
herlighedens hus, et
ordens hus, ja, et
Guds hus.«
Nogle vil måske spørge: »Men den åbenbaring gav
instruktioner om opførelsen af et tempel. Er det rele-
vant i dag?«
Jeg vil svare dem: »Har apostlen Paulus ikke sagt: >Ved
I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer?<«^
Hvis vi betragter hver af de arkitektoniske retnings-
linjer for sig, vil vi måske bedre kunne påskønne dette
guddommelige råd fra den store Bygmester, verdens
Skaber, vor Herre og Frelser, Jesus Kristus.
Vores inspirerede arbejdstegning påpeger først, at
vores hus skal være et hedehus. Mesteren belærte os:
»Og når I beder, må I ikke være som hyklerne, der
ynder at stå og bede ... for at vise sig for mennesker ...
Men når du vil bede ... bed til din fader, som er i det
skjulte ...
lad ikke munden løbe ...
Derfor skal I bede således: Vor Fader, du som er i
himlene! Helliget blive dit navn,
komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også
på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyld-
nere,
og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i evighed! «*"
Denne del af vores arbejdstegning kan vores børn
lære, mens de endnu er små. Da vores ældste søn var tre
år, knælede han sammen med sin mor og mig til
aftenbøn. Jeg var biskop for vores ward på det tidspunkt,
og en dejlig kvinde fra wardet, Margaret Lister, var alvor-
ligt syg afkræft. Hver eneste aften bad vi for søster Lister.
En aften var det vores lille søns tur til at bede, og han
blandede bønnen sammen med et børnerim. Han
begyndte: »Kære himmelske Fader, vil du ikke nok
velsigne søster Lister, Høne Pøne, Kylle Rylle, Ånde
L I A
Pande og alle de små.« Vi skjulte vores smil den aften.
Senere følte vi os meget ydmyge, da Margaret Lister blev
fuldstændig rask. Vi nedgør ikke barnets bøn. Det er jo
trods alt ikke så længe siden, at vores børn har været
sammen med vor himmelske Fader i forhold til os.
Lad vores hus være et bedehus.
Vores hus bør også være et fastehus. Denne del af
arbejdstegningen udtrykkes klart i en beretning hos
Esajas, der kaldes »Den sande faste«. » ... den faste, jeg
ønsker, er ...
at du deler dit brød med den sultne, giver husly til
hjemløse stakler, at du har klæder til den nøgne, og ikke
vender ryggen til dine egne.«
Og så bekendtgøres belønningen: »Da skal dit lys
bryde frem som morgenrøden, og dit sår skal hurtigt
læges, din retfærdighed går i spidsen for dig, og Herrens
herlighed er bag dig.
Da kalder du, og Herren vil svare, da råber du om
hjælp, og han siger: Her er jeg! ...
Hvis du ... rækker den sultne dit brød og mætter den
forkuede, så skal dit lys bryde frem i mørket og dit mulm
blive til højlys dag.
Herren vil altid lede dig, selv i øde egne vil han mætte
dig ... så du bliver som en frodig have, som et kildevæld,
hvis vand ikke svigter.«^
Lad vores hus være et fastehus.
Vores hus skal være et troens hus. Jakob skrev:
»Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han
bede om at få den af Gud, som giver alle rundhåndet og
uden bebrejdelser, og så vil han få den.
Men han skal bede i tro, uden at tvivle; for den, der
tvivler, er som en bølge på havet, der rejses og brydes af
vinden.«®
Den praktiske anvendelse af denne varige tro ses i
Nephis ånd og hans gribende udtalelse: »Jeg vil gå og
H o N A
4
Da præsident Brown rejste sig for at tale, blev solen
overskygget af skyer, der trak sammen. Vi hørte et
tordenbrag og så et lyn. Himlene blev åbnet. Regnen
faldt. Tørken var forbi.
gøre det, som Herren har befalet.«^ Han vaklede ikke,
han troede- Kan vi finde et modstykke til det i dag?
For en del år siden var jeg sammen med præsident
Hugh B. Brown (1883-1975), der var rådgiver i Det
Første Præsidentskab, på rundrejse i missionen på
Samoa. Medlemmerne og missionærerne i Amerikansk
Samoa fortalte os, at en alvorlig tørke havde tæret så
hårdt på deres vandforsyninger, at vores kirkebygninger
og vores skole måtte lukkes, hvis der ikke snart faldt
regn. De bad os om sammen med dem at udvise tro.
Overalt så vi tegn på tørken, mens vi kørte fra luft-
havnen i Pago Pago ud til skolen i Mapusaga. Solen skin-
nede klart, der sås ikke en sky på den dybblå himmel.
Medlemmerne var glade, da mødet begyndte. Den, der
bad indledningsbønnen, takkede for, at vi var nået sikkert
frem, idet han følte sig sikker på, at vi på en eller anden
måde ville bringe den ønskede regn med os. Da præsident
Brown rejste sig for at tale, blev solen overskygget afskyer.
der trak sammen. Vi hørte et tordenbrag og så et lyn.
Himlene blev åbnet. Regnen faldt. Tørken var forbi.
Senere ude i lufthavnen, da vi forberedte os på den
korte flyvning til Vest-Samoa, sagde piloten i det lille fly
til kontroltårnet: »Det er det mest usædvanlige vejrlig,
jeg nogensinde har set. Der er ikke en sky på himlen,
bortset fra lige over mormonskolen i Mapusaga. Jeg fatter
det ikke!«
Præsident Brown sagde til mig: »Nu har du chancen.
Få ham til at forstå det.« Og det gjorde jeg så.
Vores hus er helt sikkert et troens hus.
Lad vores hus være et lærdommens hus. Herren sagde:
» ... søg visdom i de allerbedste bøger, søg efter kundskab
ved læsning og ved tro.«^°Han rådede os: »Kom ... lær af
mig ... så skal I finde hvile for jeres sjæle.« ^' Ingen anden
søgen efter lærdom lover så stor en belønning.
Lad vores hus være et lærdommens hus.
Vores hus skal være et herlighedens hus. For at vores hus
kan være det, må vi være ærlige over for Gud, retfærdige
over for andre og hæderlige over for os selv. Man kan ikke
være ét og forgive at være noget andet. Samuel Clemens,
der er bedre kendt som Mark Twain, lod Huckleberry
Finn lære os denne vigtige lektie. Huckleberry Finn siger:
»Det fik mig til at skælve. Og jeg besluttede mig for at
bede. Jeg ville se, om jeg ikke kunne holde op med at
være den dreng, jeg var, og blive bedre. Så jeg knælede
ned. Men ordene ville ikke komme. Hvorfor ville de ikke
det? Det nyttede ikke noget at skjule det fra ham ... Jeg
vidste jo godt, hvorfor de ikke ville komme ... Det var,
fordi jeg spillede dobbeltspil. Jeg lod som om, jeg ville
holde op med at synde, men inderst inde holdt jeg fast
ved den største synd af alle. Jeg prøvede at få min mund
til at sige, at jeg ville gøre det rette og gode ... men inderst
inde vidste jeg, at det var løgn, og han vidste det. Man
kan ikke hede en løgn, fandt jeg ud af.<
12
OKTOBER 1999
5
Manden, som I& i den sjette seng, forklarede: »Vi ved
ikke meget om mormonkirken, men vi ved en del om
vores ven, og vi faster for ham i dag.«
En eller anden har engang filosofisk sagt: »Helstøbthed
er en smuk juvel. «^^ Ved at være helstøbt gode kan vi
sikre os et herlighedens hus.
Vores hus skal være et ordens hus. »Alting har en tid,
for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt,«
sagde Prædikeren. ^"^ Det samme gælder vores liv. Lad os
sætte tid af til familien, tid til arbejde, tid til studium, tid
til tjeneste, tid til afslapning, tid til os selv, men frem for
alt, tid til Kristus.
Så bliver vores hus et ordens hus.
Og endelig, lad vores hus være et Guds hus. Rene
tanker, ædle hensigter, et villigt hjerte og beredte hænder
er alle kendetegn på et Guds hus. Han lader os ikke
kæmpe alene, men står hele tiden parat til at hjælpe.
For nogle år siden havde jeg det privilegium at virke
som missionspræsident og lærte derved mere end 400
missionærer at kende. Vi havde en ung missionær, som
blev meget syg. Da han havde været indlagt på hospi-
talet i nogle uger, og lægen beredte sig på at udføre en
meget alvorlig og krævende operation, bad han os om at
sende bud efter missionærens forældre. Han forklarede,
at der var en risiko for, at patienten ikke overlevede
operationen.
Forældrene kom. Sent en aften ankom faderen og jeg
til hospitalet i Toronto i Canada og lagde vore hænder på
den unge missionærs hoved og gav ham en velsignelse.
Det, der skete efter velsignelsen, blev et stort vidnesbyrd
for mig.
Missionæren lå på en seks -sengstue. De øvrige fem
senge var optaget af mænd, der led af forskellige andre
lidelser. Den morgen, hvor missionæren skulle opereres,
stod hans seng tom. Sygeplejersken kom ind med den
morgenmad, som disse mænd normalt spiste. Hun bar en
bakke over til patienten i den første seng og sagde: »Der
er spejlæg i dag, og jeg har en ekstraportion til dig! «
Patienten i den første seng havde været ude for en
ulykke med sin græsslåmaskine. Men bortset fra en
kvæstet tå, var han sund og rask. Han svarede syge-
plejersken: »Jeg skal ikke have noget at spise her til
morgen.«
»Godt, så giver vi din morgenmad til din kammerat i
seng nummer to.«
H o N A
6
Da hun nærmede sig denne patient, sagde han: »Jeg
tror ikke, jeg skal have noget at spise til morgen.«
Hver af de fem mænd sagde nej tak til morgenmad.
Den unge dame udbrød: »Normalt spiser I os ud af hus og
hjem, men i dag vil ingen af jer have noget. Hvad er der
dog i vejen?«
Manden, som lå i seng nummer seks, svarede: »Du
kan se, at seng nummer tre står tom. Vores ven ligger på
operationsbordet nu. Han har brug for al den hjælp, han
kan få. Han er missionær for sin kirke, og mens vi har
ligget her, har han fortalt os om sin kirkes principper,
såsom bøn, tro og faste, hvor vi påkalder os Herrens
velsignelser.« Han fortsatte: »Vi ved ikke meget om
mormonkirken, men vi ved en del om vores ven, og
derfor faster vi for ham i dag.«
Operation var vellykket. Da jeg ville betale lægen,
sagde han: »Det ville være uhæderligt af mig at tage
imod betaling. Jeg har aldrig ført udført en operation,
hvor mine hænder i den grad syntes at blive ført af en
højere magt. Nej,« sagde han, »jeg kan ikke tage betaling
for en operation, som en højere magt bogstaveligt hjalp
mig med at udføre.«
Det er et Guds hus.
Og det er vores byggeprojekt. Vi er bygmestre, der
opfører evige boliger, ja, Guds templer. ^^
»Organiser jer, bered alt, hvad der behøves, byg et hus,
et bedehus, et fastehus, et troens hus, et lærdommens
hus, et herlighedens hus, et ordens hus, ja, et Guds hus.«^^
Så vil Herren, vores bygningsinspektør, sige til os, som
han sagde, da han viste sig for Salomo, en bygmester fra
en anden tid: » ... jeg har helliget dette hus, som du har
bygget, til at sætte mit navn på for evigt; mine øjne og
mit hjerte skal altid være dér.«^^
Må vi følge denne guddommeligt anerkendte arbejds-
tegning. Må vi med held bygge vores evige boliger. D
NOTER
I.Matt 12:25.
2. L&P 132:8.
3. L&P 88:119.
4. Matt 7:24.
5.1 Kor 3:16.
6. Matt 6:5-7, 9-13.
7. Es 58:6-11.
8.Jakl:5-6.
9. lNephi3:7.
10. L&P 88:118.
11. Matt 11:28-29.
12. Adventures of Huckleberry Finn, 1985, s. 306-307; frem-
hævelse tilføjet.
13. The Home Book of Quotations, red. Burton Stevenson,
1934, s. 304.
14.Præd3:l.
15. Se 1 Kor 3: 16.
16. L&P 88:119.
17. 1 Kong 9:3.
FORSLAG TIL SAMTALEEMNER
FOR HJEMMELÆRERNE
1. Vor Herre Jesus Kristus sammenlignede det at
opbygge vores egen retfærdige livsførelse med at bygge et
hus, især et Guds hus, et tempel.
2. Han har rådet os til at gøre vores egne evige
hjem til:
■ et bedehus
■ et fastehus
■ et troens hus
■ et lærdommens hus
■ et herlighedens hus
■ et ordens hus
■ et Guds hus
3. Hvis vi gør det, vil Herren kunne sige til os: » ... jeg
har helliget dette hus, som du har bygget, til at sætte mit
navn på for evigt; mine øjne og mit hjerte skal altid være
dér.« (1 Kong 9:3).
OKTOBER 1999
7
få
EVANGELIET
FORANDREDE
VORES FAMILIE
Alfiero Morailos
ILLUSTRERET AF DILLEEN MARSH
Før februar 1997 kunne vores
familie sammenlignes med en
dyb flod. På overfladen virkede
floden rolig, men stærke under-
strømme rasede konstant.
Når der opstod problemer, havde
jeg en tendens til at bebrejde min
kone. Jeg mente, at hun var årsagen
til alle vore problemer, så jeg bildte
mig selv ind, at jeg kunne gøre, som
jeg ville, hvilket blandt andet omfat-
tede at søge efter en ny partner. Jeg
syntes ikke, at min kone havde ret til
at beklage sig over min adfærd, fordi
jeg forsørgede familien.
En dag i februar bankede det på
døren til vores hjem i Tacloban på
Leyte i Filippinerne. Da jeg kiggede
ud af vinduet fik jeg øje på to frem-
mede - to unge kvinder med navne-
skilte på. Jeg vidste, at det var sidste
dages hellige missionærer. Da jeg
var ivrig efter at få lov til at disku-
tere, bød jeg dem indenfor. Da jeg
bad dem om at tage plads, var jeg
#'
V'
V
•.
,•< ••
Med uref, fro vensfre:
Alfiero og Estrella Moralios
med deres børn, Carina på
13, isobel på 11, Alessandra
på 6 og Silvestre på 9.
klar til kamp. Jeg var fast besluttet
på, at de skulle gå skuffet derfra, så
jeg havde den falske facade fremme.
Jeg foregav at være opmærksom, så
jeg kunne være forberedt til at
præsentere mine argumenter mest
effektivt. Men da det blev min tur
til at sige noget, opdagede jeg, at der
ikke var noget at skændes om. Jeg
kunne kun give søstrene ret i alt,
hvad de havde sagt.
Søstrene ville lave en ny aftale, og
det gik jeg med til. Da de gik,
forsvandt den fred, jeg netop havde
nydt, og snart vendte mine negative
følelser tilbage. Jeg gruede ved
tanken om at skulle møde missio-
nærerne igen. Men jeg holdt aftalen,
og for hver gang de kom, genopda-
gede jeg værdier og sandheder, som
jeg havde forkastet under min tåbe-
lige stræben efter succes. Hver gang
de gik, holdt den fred, jeg følte, en
smule længere, og snart så jeg frem
f til deres besøg.
Missionærernes belæringer, skrif-
terne og det læsemateriale, som de
efterlod hos os, var mikroskoper, som
jeg begyndte at granske de små
detaljer i mit liv igennem. Jeg blev
klar over, at jeg kun havde fokuseret
intenst på den ene halvdel af ægte-
skabet, nemlig min kones halvdel, og
jeg havde valgt kun at se det dårlige
i den. Da jeg nu fik lejlighed til at se
mit liv i lyset fra Jesu Kristi
lærdomme, begyndte jeg at se den
anden halvdel af ægteskabet, min
halvdel, mere tydeligt, og jeg opda-
gede, at det var i en meget værre
forfatning.
Familieproklamationen lyder:
»Der er størst sandsynlighed for at
opleve glæde i familien, når den er
bygget på vor Herre Jesu Kristi
lærdomme« {Stjernen, oktober 1998,
s. 24). Jeg glæder mig over mulig-
heden for at omvende mig, og jeg
takker Herren for det. Jeg takker
ham også for disse søstre, der blev
villige redskaber i hans hænder, s
min familie ved at tage imod ev;
geliet og efterleve dets prinéij^
kunne blive som en sø - stille og
fredfyldt hele vejen igennem, ikke
kun på overfladen. D
LAD OS TALE OM DET
Overvej følgende spørgsmål og
forslag, der kan hjælpe dig til at anvende
denne artikel til en familieaften, en
klasse i Kirken eller i dit eget liv:
• Ville du have det godt med at
lade Jesus Kristus overvære jeres
families indbyrdes forhold? Hvad
kan I gøre bedre?
• Hvilke af evangeliets principper
kunne forbedre dit forhold til familie-
medlemmer og andre? Vælg et
princip at arbejde på i denne uge.
• Læs familieproklamationen ved
en familieaften og drøft, hvordan I kan
styrke jeres forhold. (Se »Familien: En
proklamation til verden«, Stjernen,
oktober 1998, s. 24).
OKTOBER 1999
9
SIDEN EVANGELIET ER KOMMET IND I DISSE UNGE
SIDSTE DAGES HELLIGE UKRAINERES LIV
HAR DE BREDT VINGERNE UD OG
STRÆBER MOD HIMLEN.
Richard M. Romney
FOTO: FORFATTEREN
^^
færreste rejsende
bemærker den statue,
som står hag en togsta'
tkm i Kiev i Ukraine. Statuen forestiUer
en kvinde, der sætter tre duer fri. Statuai, der
blev fremstillet for en del år siden under et
aruiet regime, sytKS nu at være symbol på
Ukraines fremtid. Den kunne også være
symbol på unge sidste dages hellige i dette
hnd. Ligesom duerne går de på vingerne og
heder til, at frihedens vinde vil hære dem,
mens det gengivne evangelium
u/Jbredes i deres hnd.
Det fangede klassens opmærk-
somhed.
»Tag aldrig på rejse i sko, der ikke
passer,« sagde søster Mutilina. Så gav
hun de unge i Kharkoskij Gren en medri-
vende belæring fra seminarhæftet, læste op
fra skrifterne, drøftede spørgsmål og bar sit
vidnesbyrd om, hvor vigtigt det er at være
beredt, når Herren kalder på en.
Og hvad var pointen? »Kirkens fremtid i Ukraine er
afhængig af, at unge som os står frem,« siger Anzelika. »Vi
skal være beredt til at tage udfordringen op.«
»Det betyder meget at være medlem af Kirken,« siger
Galina Trohemenko fra Sviatosjina Gren. »Det betyder,
at man efterlever standarder, som andre ikke følger. Det
var det, der oprindelig drog mig mod Kirken. Jeg har en
veninde, som er medlem, og hun og hendes familie havde
så høje standarder, at jeg gerne ville høre noget mere om
det. Nu hvor jeg selv er medlem, må jeg også være et
eksempel for min omgangskreds.«
»DU KAN VÆRE ET LYS«
Det var netop en andens eksempel, der førte Natalia
Jereskovska til evangeliet. Som 15-årig udvekslingsstudent
PÅ FREMMARCH
»Stik foden i den her sko,«
sagde seminarlærer Tatjana
Mutilina og holdt en støvle
frem, der næsten var stor nok
til Goliat. Hendes elev
Anzelika Kovalova stikker
forsigtig sin fod ned i den.
»Så,« sagde læreren, »sæt
den her op på bordet, hvor
alle kan se den.«
Galina Trohemenko med sin mor og sine brødre.
OKTOBER 1999
11
rejste Natalia fra Tjerkassij i Ukraine (syd for Kiev) til Sleepy
Hollow i Illinois (nordvest for Chicago) . Hun gav sine sidste
dages hellige værter lidt af et chok, da hun på vej fra luft-
havnen sagde: »Jeg ved, at Gud har sendt mig til jer.«
Hun havde bedt om at blive anbragt hos en religiøs
familie, »så jeg kunne finde mit åndelige liv.« Da hun
læste beskrivelsen af Bruce B. og Jean Binghams familie,
så hun, at de ikke røg, og at de gik regelmæssigt i kirke.
Hun fornemmede også et eller andet - en tilskyndelse til
at lytte til familien Bingham og følge deres eksempel.
Natalia tilbragte det næste års tid med at deltage i fami-
liebøn, familieaften, Unge Piger, nadvermøder og
søndagsskole.
L I A H o N A
12
Hendes lydhørhed over for Anden tog til. Hun fandt Da Natalia havde tilbragt to søndage med at studere
svar, som hun havde søgt efter i årevis. Hun blev skrifterne, bede og synge salmer for sig selv, hørte hun om
undervist af missionærerne. Hun fastede og bad og en SDH-ungdomskonference i Kiev. Hun tog derhen, og
modtog et svar om, at hun skulle blive medlem af der traf hun Wilfried M. Voge, der er præsident for missi-
Kirken. Hun var bange for, at hendes forældre ville sige
nej, men tog mod til sig, skrev til dem og fik deres tilla-
delse. Hun blev døbt den 7. januar 1996. Men snart
Herover til venstre: Natalia Jereskovska (forreste
række i midten) ved en ungdomskonference i Kiev.
Til vensfre og ovenfor: Viktor Russo er sammen med
fuldtidsmissionærerne og lærer, hvordan han selv
bliver missionær en dag.
stod hun over for en anden bekymring: Hun skulle
vende tilbage til Tjerkassij, en by med 350.000
indbyggere, hvor hun ville være den eneste sidste
dages hellige.
»Jeg var bange,« siger hun. »Jeg kunne ikke fore-
stille mig at være et sted, hvor der ikke var nogen
kirke, hvor jeg ikke kunne gå til møder eller modtage
nadveren. Men på flyet hjem huskede jeg på, hvad
bror Bingham havde sagt til mig: >Uanset hvor du er,
kan du være et lys.< Det trøstede mig.«
onen i Kiev. Sammen opregnede de det, der skulle til for
at Kirken kunne blive anerkendt i Tjerkassij. Det første,
der skulle ske, var, at man fik underskrevet en anmod-
ning om at få missionærerne sendt til byen. Men invita-
tionen skulle komme fra voksne.
Natalia blev venner med en universitetsprofessor, som
engang havde boet hos en SDH-familie i USA. Han
lovede at hjælpe og skrev en officiel indbydelse, fik en
gruppe handelsskoleelever til at lytte til missionærerne og
arrangerede endda et møde med borgmesteren i en mindre
by i nærheden. Da Natalia havde fortalt om Kirkens stan-
darder, underskrev inspektøren på hendes skole også
indbydelsen og bad om, at missionærerne skulle tale til
hele skolen!
I september 1996 ankom de første missionærer. I
oktober blev det første kirkemøde afholdt. I januar blev
det første nye medlem døbt. Og endnu en i februar. Og så
nogle familier. Flere missionærer blev sendt dertil. Unge
Piger, Hjælpeforeningen, Søndagsskolen og Primary blev
organiseret. Der blev afholdt skovture og tjenestepro-
jekter. Mænd blev ordineret til præstedømmet. Der blev
kaldet en grenspræsident. Natalia fik en gammel veninde
ind i Kirken, og selv professorens kone blev døbt! Kort
sagt blev grenen ved med at vokse og vokse.
Da Natalia først overvejede at få oprettet Kirken i sin
hjemby, var hun nervøs. Men præsident Voge sagde:
»Din himmelske Fader vil hjælpe dig.« Den form for tro
har banet vejen for andre.
»JEG BESTRÆBTE MIG PÅ KUN AT VÆRE SAMMEN MED
GODE MENNESKER«
Det kræver tro at stå helt alene, sådan som Natalia
gjorde, men det kræver også tro, at ændre sit liv og sige
farvel til venner, som har en dårlig indflydelse. Det erfa-
rede Viktor Russo, da han hørte om Jesu Kristi evange-
lium og måtte lave om på sit liv.
OKTOBER
13
19 9 9
Livet havde været hårdt for Viktor. Som dreng var
han svagelig. De andre drenge bankede ham. I sin vrede
begik han en dumhed. Han blev medlem af en bande, da
han var 15. »Jeg ville have, at andre skulle være bange
for mig,« siger han.
Og sådan gik det også. Han blev en af »banditterne«,
som han kalder dem. Men inden han blev alt for dybt
involveret, fandt han Kirken. Viktors tante, der er sidste
dages hellig, inviterede ham og hans mor med til et kirke-
møde,
»Lige fra indledningsbønnen havde jeg tårer i øjnene,«
forklarer Viktor. »De lirede ikke bare ord af sig. De talte
med deres Fader i Himlen. Jeg følte mig overvældet af
stor kærlighed og fik en forståelse af, at jeg også har en
himmelsk Fader, som elsker mig.« Det rørte Viktor så
dybt, at han blev ved med at komme. Og han begyndte
at mødes med missionærerne.
»Jeg har altid gerne ville vide, om der virkelig findes
en Gud,« siger han. »Så derfor bad jeg: >Vil du ikke nok
fortælle mig, om det, som jeg har lært, er sandt.< Den
samme stærke følelse, som jeg havde haft under nadver-
mødet, overvældede mig igen.«
Det gjorde især indtryk på ham at høre om præste-
dømmet. »Jeg oplevede et broderskab, som jeg aldrig havde
oplevet i banden. Jeg kan huske, at jeg under et af mine
møder med missionærerne tænkte: >Jeg kan ikke både være
medlem af en bande og tjene Gud.< Fra da afholdt jeg mig
væk fra min gamle omgangskreds. Jeg bestræbte mig på
kun at være sammen med gode mennesker.«
Og det, der skete, var fantastisk. »Jeg var forbløffet,«
mindes Viktor. »Nogle af mine tidligere >venner< drillede
og hånede mig, men de fleste af dem sagde: >Så forsvind
du bare. Vi skal nok lade dig være i fred.<« Ingen fjender
hævnede sig på ham. Rigtige venner spurgte til hans nye
religion. Nogle af dem begyndte endda at blive undervist
af missionærerne, men indtil videre er Viktor den eneste,
der er blevet døbt.
»Jeg havde meget, som jeg måtte omvende mig fra,«
erkender han. »Men jeg vidste, at det var det eneste
rigtige.«
I dag er Viktor 18 år. Han har været sidste dages hellig
i næsten tre år. Han er meget sammen med andre bærere
af Det Aronske Præstedømme, hjælper med nadveren og
går ud som hjemmelærer. Han ser frem til at tage på fuld-
tidsmission og glæder sig til, at templet i Kiev bliver
færdigt. Dag efter dag kan man finde ham sammen med
ældsterne, når de underviser. »Jeg kan lide at bære mit
vidnesbyrd om Jesus Kristus,« siger
han. »Jeg kan lide at fortælle folk,
at de skal tro på ham.«
»JEG FRYGTEDE, AT DE VAR GALE«
Ligesom Viktor erfarede Kira
Gulko, at der findes en himmelsk
Fader, som elsker alle sine børn, da
hun hørte om Kirken. Men beslut-
ningen om at blive døbt var ikke let
for Kira. Da hendes forældre beslut-
tede sig for at blive medlemmer af
Kirken, var Kira bekymret, husker
hun. »Jeg troede ikke, at de var rigtig kloge.«
Men i stedet for at kritisere eller gøre oprør
besluttede hun heldigvis selv at finde ud af, om
deres nye religion var sand.
»Vi var ikke ortodokse jøder,« forklarer Kira,
»men vi var af jødisk familie. I vores familie var
det forbudt at tale om Jesus Kristus. Men da
perestrojka begyndte med dens bredere frihed
til at overveje nye tanker, begyndte mine
forældre at studere forskellige religioner og
filosofier. Min mor var præsident for den inter-
nationale venskabsklub på den skole, hvor hun
underviser i engelsk. Hun fandt et brev fra en lærer i
Riverton i Utah, der søgte efter pennevenner. Min mors
klasse svarede, og de modtog senere en stor kasse med
omkring 100 breve. Mange af eleverne nævnte, at de var
medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.
Min mor anede ikke, hvad det var.
Da vi en dag kørte forbi en bro i nærheden af vores
hjem, fik vi øje på en indbydelse til at besøge Jesu Kristi
L I A H o N A
14
Kirke af Sidste Dages Hellige! Mine forældre besluttede
at tage derhen, for det første for at mor kunne besvare
sine elevers spørgsmål, men også fordi de selv søgte efter
en anden religion.
Det var i oktober 1991. Derefter begyndte missio-
nærerne at besøge os i vores lejlighed. Snart forstod mine
forældre, at Jesus Kristus er deres Frelser. De var også
begejstrede for læren om evige familier. Vi har en dejlig
Herover: Kira Guiko har forvandlet sig fra skeptiker tii
missionær over for sin familie og sine venner. Til venstre:
Nikolas og Sergej Tjermezov er måske talentfulde nok
til en dag at spille i Kievs koncertsal (yderst til venstre),
men indtil da fremmer de harmonien i deres hjem.
familie, og det var et vigtigt princip for os. De over-
værede også en dåb og følte Ånden. I december beslut-
tede de selv at blive døbt.
Jeg lyttede til missionærernes undervisning, men jeg
kunne ikke forstå, hvorfor mine forældre havde besluttet
sig for at blive medlemmer af Kirken. Jeg var bange for, at
de var blevet gale, at der var sket et eller andet med dem.
Men da jeg læste Mormons Bog, blev mit vidnesbyrd om
dens sandheder stærkere og stærkere. Nøglen til min
omvendelse var, at jeg indså, at min himmelske Fader
elsker mig. Jeg kunne fornemme den store kærlighed som
er omkring mig og se den i mine forældres og Kirkens
medlemmers øjne. Det var derfor, jeg blev døbt i februar
1992. Jeg vidste, at det var rigtigt.«
Siden da har Kira været med til at føre sin veninde Lena
ind i Kirken, og hun har set tre af sine fire bedsteforældre
OKTOBER 1999
15
tage imod evangeliet. Hun
har set sin mor medvirke til
oversættelsen af Mormons
Bog til ukrainsk og har
oplevet sin far tjene som
distriktspræsident. Og Kira
har selv virket som hjælpe-
foreningspræsidentinde og
givet af sin egen tid og sine
talenter til at fremme
Kirkens vækst.
»EVANGELIET REDDEDE
VORES FAMILIE«
Nikolas og Sergej Tjermezov og deres forældre
medvirker også til Kirkens vækst. Og de har oplevet, at
deres egen familie er blevet knyttet tættere sammen,
siden de tog imod det gengivne evangelium i 1992.
Men som alle brødre har de selvfølgelig deres ligheds'
punkter og forskelligheder. Sergej er 20, og Nik er 12,
men Nik er den højeste af de to. Nik er stille, Sergej er
mere frimodig. De er begge atletiske, dyrker styrket-
ræning og elsker helikoptere. De er begge musikalske;
Nik spiller klaver, og Sergej spiller violin. Begge elsker
evangeliet og alt, hvad det står for. Og de er begge utro-
ligt loyale over for hinanden og deres forældre, Sergej
senior og Valia.
Den loyalitet blev sat på en hård prøve, da Valia og
drengene vendte hjem fra et længere besøg hos hendes
forældre og opdagede, at Sergej senior undersøgte
Kirken. Men han overtalte dem til at lytte til missio-
nærerne, så de kunne lære det, som han havde lært, og
give det en chance.
»Jeg kan oprigtigt sige, at evangeliet reddede vores
familie,« siger Sergej junior. »Jeg besluttede mig for at
blive døbt på grund af min fars eksempel. Jeg så en stor
forandring hos ham, da han blev medlem af Kirken. Han
blev så rar og kærlig. Det var et vidnesbyrd for mig.«
»Før i tiden,« forklarer søster Tjemezov, »kom familien
ikke i første række. Men nu forstår vi, at vi er en evig
Indsat: Kiev er en moderne storby med et voksende
antal sidste dages hellige, som Nikolas og Sergej
Tjermezov (herover).
familie, og vi værdsætter hinanden på en helt anden
måde.«
»Tidligere mente jeg, at fordi jeg var storebror, skulle
jeg altid føre an,« siger Sergej. »Men når jeg nu står ved
siden af Nik, ser jeg, at han er højere end mig. Jeg ved,
at han til tider underviser mig, og at jeg kan regne med
ham, når jeg har brug for hjælp.«
H o N A
16
Nik har ikke alene støttet Sergej, men også sine
forældre. »Lige fra han blev døbt, har han sagt: >Jeg vil
omdele nadveren. Hvornår kan jeg begynde/<« Bror
Tjermezov fortæller: »Den begejstring har styrket vores
vidnesbyrd og vores tro. Nik hjælper andre mennesker og
sin familie - han forstår, hvad præstedømmet er til for.
Han blev så glad, da han fyldte 12, og jeg ordinerede ham
til diakon.«
Nik var også glad, da familien blev beseglet til
hinanden i templet i Freiberg i Tyskland. »Da sessionerne
var forbi, havde vi lidt tid til overs,« siger bror Tjemezov.
»De andre tog ind til byen for at handle. Jeg spurgte fami-
lien; >Vil I ind til byen?< og Nik sagde så om templet:
>Her er så dejligt. Jeg vil ikke nogen andre steder hen.<«
»Præstedømmet indtager den vigtigste plads i mit liv,«
siger Nik. »Det hjælper mig til at leve,
som Jesus Kristus siger, at vi bør. Jeg
ved, at hvis vi ærer det, vil Gud
hjælpe os og gøre os bedre.«
Det er en påmindelse,
som Sergej tænker på hver
dag, især nu hvor han
tjener som fuldtidsmissionær i
Missionen i det nordlige Tokyo i
Japan. Nik håber selvfølgelig på
en dag at følge hans eksempel.
Ifølge legenden hlev Kiev
grundlagt af tre drabelige
brødre, Kij, Sjtjek og Khortij.
Men på mindesmærket for dem
står deres søster Lijbed i stævnen
af en båd med udstrakte arme og
alvorligt blik. I denne gamle by
kunne hun også repræsentere
Ukraines unge sidste dages
hellige. De er ivrige i deres
stræben mod himlen, og de
flyver allerede fremtiden i
møde. D
I
I
I
I
Ældste John B. Dickson fra De Halvfjerds
-reiseren tilbyder os uvurderlige, evige
gaver fra vor Fader - hvis vi blot vil toge
imod dem.
^^ om medlemmer af De Halvfjerds' kvorummer har
vi den vidunderlige glæde og det store ansvar at
_ . vidne for verden om, at Jesus er Kristus. Vi arbejder
nært sammen med missionærer, ledere og medlemmer
over hele verden og har mulighed for at følge den spænd'
ende omvendelsesproces. Når folk forstår den plan, som
vor himmelske Fader har beredt for deres evige lykke -
og når de lærer planens nøgleperson, Jesus Kristus, at
kende - forandres deres liv, og deres sjæl beriges.
Jeg kommer til at tænke på en lille landsby ved navn
Panacaxtlån, som ligger der, hvor kystsletterne møder
bjergene i det centrale Mexico, nogle få kilometer fra Via
Corta (den korte vej) mellem Mexico City og Tampico i
Tamaulipas. Landbyen ligger i et frodigt, grønt, fugtigt
område, der kaldes Huasteca, og indbyggerne er efter-
kommere af Lehi. I 1979, da jeg var missionspræsident i
Mexico City Nord'Missionen, begyndte missionærerne
at forkynde i Huasteca. 52 mennesker blev medlemmer
af Kirken i Panacaxtlån sammen med omkring 400
andre fra de nærliggende samftmd, der kom til at danne
det nye Tempoal Distrikt i Mexico.
Kort efter blev der afholdt et møde i Panacaxtlån,
hvor Kirkens medlemmer blev stillet over for følgende
valg: Fornægt Kirken, forlad landsbyen eller bliv slået
ihjel (og det var ikke en tom trussel).
Medlemmerne, især kvinderne, sagde, at de vidste, at
Kirken var sand og ville ikke fornægte den. De sagde
også, at de havde arbejdet lige så hårdt som alle andre i
samfundet, og de nægtede at rejse. De trådte modigt
frem og sagde, at hvis deres spottere ville slå dem ihjel,
så kunne de lige så godt gøre det straks. Stemningen ved
mødet blev ophidset, da macheterne blev trukket og
siden sænket igen, da de sidste dages hellige stod fast på
det, som Ånden havde vidnet for dem om.
OKTOBER 1999
19
Disse hellige erfarede med tiden, som de fleste af os
gør, at det er sværere at leve evangeliet i hverdagen, end
at dø for det, men deres beslutsomhed var drevet af, at
Ånden havde rørt deres hjerter og ændret deres liv.
Deres omvendelse havde fundet sted, da Mormons Bog
hjalp dem til at udvikle tro på Jesus Kristus, Guds Søn.
De erfarede, at Kristus havde besøgt deres forfædre i
Amerika efter sin opstandelse, og de var taknemlige for
de velsignelser, som er tilgængelige for alle vor
himmelske Faders børn, fordi Faderen sendte sin Søn.
Som de hellige på Det Nye Testamentes tid havde disse
medlemmer i Panacaxtlån udviklet den fornødne tro til
at modstå forfølgelse fra mennesker, hvis sind var lukket.
Det Nye Testamente er et vidnesbyrd om Frelseren,
der åbenbarer formålet med hans guddommelige mission
for verden: »Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde
sætter sit liv til for fårene« (Joh 10:11). »Mine får hører
min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver
dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt« (Joh
10:27-28). Inden disse ord om den gode hyrde finder vi
en af de mest storsindede udtalelser i den hellige skrift:
»For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne
søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes,
men have evigt liv« (Joh 3:16).
Denne plan er meget enkel, men siden begyndelsen
har den kun været forstået af dem, der havde den
fornødne tro. For eksempel havde nogle af Jesu Kristi
disciple svært ved at forstå, at han skulle tages fra dem.
Mens Frelseren fuldførte sit virke, delegerede myndighed
og organiserede Riget, talte han åbent og ofte om sin
rolle som Guds Søn og om sin forestående død og opstan-
delse. De fleste af hans disciple holdt fast ved troen, men
andre, der savnede tro, lod sig krænke af hans lige-
fremme udtalelser, så de »forlod ham, og de fulgtes ikke
mere med ham« (Joh 6:66). Jøderne på hans tid troede,
at Messias ville komme og herske og velsigne dem med
jordiske gods. Skønt nogle af dem havde tro og vidste, at
han var Kristus, var der nogle af dem, der ikke forstod
hans messianske mission, før de så ham som opstandent
væsen. Da øgedes de trofastes forståelse, en større for-
ståelse af Faderens plan for vores lykke fyldte deres hjerte
og sind, og de fik et stærkt ønske om at forkynde det
glade budskab, »de gode nyheder« om Guds Søn, forblev
hos dem gennem trængsler, latterliggørelse og forfølgelse,
selv da mange af dem måtte gå i døden.
Det er spændende at erkende, at selv om Fierren har
alt til sin rådighed, selv »utallige verdener« (Moses 1:33)
og den vedligeholdelse og det arbejde, som følger med at
administrere dem, så ligger hans største interesse dog i
den enkeltes glæde. Hans arm er udstrakt til os alle. Han
ønsker virkelig, at vi skal vende tilbage, og han er oprig-
tigt interesseret. Han har sagt: »Thi se, dette er min
gerning og herlighed - at tilvejebringe udødelighed og
evigt liv for mennesket« (Moses 1:39). Han gør det også
klart, at han altid har tid til os: »Hold jer nær til mig, og
jeg vil holde mig nær til jer. Søg mig flittigt, så skal I finde
mig, bed, og I skal få, bank på, så skal der lukkes op for
jer« (L&P 88:63).
Han har afmærket stien og gjort den tilgængelig, så vi
kan vende tilbage til hans nærhed, men et vigtigt
spørgsmål, som vi hver især kan stille os selv er: Hvor
villigt tager vi imod hans omsorg for vores velbefindende
og lykke? Det spørgsmål er kernen i den følgende
lignelse.
William elskede alle sine mange sønner og døtre. Hver
enkelt af dem var ham dyrebar. Skønt han gerne ville
have, at de skulle holde sig tæt til ham, lod han dem rejse
hjemmefra for en tid, så de selv kunne finde ud af, hvem
de var, og hvad de skulle blive til. Han gav dem vejled-
ning, velsignelser og råd. Han tryglede dem om at
L I A H o N A
20
»For således elskede Gud verden,
at han gav sin enbårne søn, for at
enhver, som tror på ham, ikke skal
fortabes, men have evigt liv.«
godtage og efterleve de regler, som han havde belært dem
om, så de kunne blive belønnet for deres villighed til at
lære, forstå og handle passende. Han opfordrede dem til
at ringe hjem tit og fortalte dem, at han altid ville være
parat og spændt på at høre fra dem.
William, der selv havde anvendt sin tid, intelligens og
sine talenter klogt, havde samlet sig en formue og en
indflydelse, som han nu ønskede at dele med sine børn.
Han havde travlt med værktøj, planter og blomster, mens
han forberedte sig på børnenes hjemkomst. Han skabte
et sted til hver enkelt af dem, der var smukkere end de
kunne forestille sig. Alt omkring William glødede af
varme, kærlighed og solskin, og han smilede, mens han
tænkte på hvert af børnenes hjemkomst og på den glæde
og fred, som de skulle nyde på hans store, dejlige
ejendom.
Endelig oprandt den dag, hvor børnene begyndte at
vende tilbage. Først kom Paul og Mary, så Kenneth og
Sarah. William havde aldrig før set dem så lykkelige, og
han fældede tårer, da han tog dem i sine arme og kyssede
dem. Og til deres glæde og overraskelse gav William dem
et glimt af den storslåede ejendom, som de var arvinger
til, og hjalp dem til at forstå, at det, der lå foran dem blot
var begyndelsen, og at ejendommens dimensioner og
skønhed ville øges alt efter deres egne visioner og indsats.
»Men hvor er Charles og Thomas, Nancy og Clara?«
spurgte William. De havde fået det samme løfte. Var de
ikke klar over, at de skulle efterleve hans enkle regler og
holde ud?
»Far,« sagde Kenneth, »de forstod det til dels, men de
kunne ikke rigtig se det. Visse ting blændede dem.
Thomas sagde, at han gerne ville komme, men han
havde lidt for travlt; han havde end ikke tid til sine egne
børn. Charles bygger sig en ganske pæn og smuk
ejendom, og det og hans voksende forretning giver ham
OKTOBER
21
19 9 9
ikke tid til meget andet. Nancy sagde, at hun er forvirret
og i vildrede, og at det ikke er hendes skyld, men hun
kommer ikke. Det er noget helt andet med Clara. Hun
sagde, at hun havde efterlevet reglerne længe nok. Hun
bad os om at lade hende være i fred og sagde, at hun bare
vil være fri.«
William blev bedrøvet over at høre disse ord, for de
gaver, han havde tilbudt, syntes lige så vidunderlige som
selve evigheden. Han sagde: »Hvordan vil de nogensinde
kunne forstå velsignelserne ved den store gave, som jeg
har beredt til dem, hvis de ikke vil tage imod den, men i
stedet forkaster mig som giver? Hvilken stor glæde går
ikke både de og jeg glip af!«
Det følgende skriftsted omtaler de gaver, der tilbydes,
men ofte ikke modtages: »Thi hvad gavner det et
menneske, at der bliver tilbudt ham en gave, når han
ikke vil modtage den? Se, han glæder sig ikke over det,
der er givet ham eller over gavens giver« (L&lP 88:33).
Af alle de gaver og velsignelser, som vor himmelske
Fader har stillet til rådighed for sine børn, er den største
udødelighed og evigt liv gennem det sonoffer, som blev
ydet af hans Enbårne Søn, vor Herre Jesus Kristus, som
kom »for at Ivi] skal have liv og have i overflod« (Joh
10:10). Som en hjælp til at lede os til det evige livs store
gave har vi fået en anden gave, nemlig Helligånden.
Jordiske forældre glæder sig sammen med deres børn,
når de giver fødselsdags- eller julegaver og ser børnene
smile og juble over gaven. Hvis et barn forkaster noget,
der gives med så stor kærlighed, volder det forældrene
smerte. På samme måde glæder vor Fader sig sammen
med sine børn over det evige livs gave gennem hans Søns
forsoning, og han fryder sig, når han ser sine børn tage de
skridt, som er nødvendige for at modtage gaven. Og han
sørger mere, end vi fatter, når nogle af os nægter at tage
imod den. Han ved, at når vi afviser at tage imod Andens
tilskyndelser og nyde forsoningens frugter, vil vi i den
sidste ende sætte vores eget potentiale over styr og
berøve os selv den glæde, lykke og de evige velsignelser,
som han så villigt og kærligt tilbyder os.
I 2 Kor 9:15 finder vi disse ord: »Gud ske tak for
hans uudsigelige gave.« Ældste Bruce R. McConkie
(1915-1985) fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede,
at denne uudsigelige gave er »Helligåndens gave i dette
liv og evigt liv i den tilkommende verden; den ene er den
største gave, der kan modtages i dette liv, og den anden
i evigheden« {Doctrinal New Testament Commentary,
3bind, 1965-1973, 2:435).
Jeg mener, at vi bør udvise den største taknemlighed
for de største gaver. Taknemlighed for forsoningens gaver
og Helligåndens inspiration og vejledning vises først og
fremmest ved at tage imod disse gaver. Den måde, hvorpå
vi modtager dem, er tydeligt beskrevet i skrifterne og af
vores levende profeter.
For det første må vi have tro på Herren Jesus Kristus,
påtage os hans hellige navn, stræbe efter at følge hans
eksempel og søge at udvikle hans egenskaber. »Se, Jesus
Kristus er det navn, der er givet af Faderen, og der gives
ikke noget andet navn, hvorved menneskene kan blive
frelst.
Derfor må alle mennesker påtage sig det navn, der er
givet af Faderen; thi ved dette navn skal de kaldes på den
yderste dag« (L&P 18:23-24).
Et godt skriftsted i Lære og Pagter hjælper os til at forstå,
at kravet om at have tro på Jesus Kristus og påtage os hans
navn er mere end en kortvarig forpligtelse, det er bogsta-
ve lig talt selve kernen og sjælen i påbudet om at holde ud
til enden: »Og vi ved, at alle mennesker må omvende sig og
tro på Jesu Kristi navn og tilbede Faderen i hans navn og
forblive i troen på hans navn indtil enden. Ellers kan de ikke
blive frelst i Guds rige« (L&P 20:29; fremhævelse tilføjet).
L I A H o N A
22
Ved sit eksempel viste Frelseren
os mange af de gaver, som vi
kan modtage.
For det andet skal vi omvende os fra vores synder:
»Kom i hu, at sjæle er af stor værdi i Guds øjne.
Thi se, Herren, jeres Forløser, led døden i kødet og led
for alle mennesker, for at alle mennesker måtte omvende
sig og komme til ham.
Og han er igen opstanden fra de døde, for at han
kunne føre alle mennesker til sig på betingelse af, at de
ville omvende sig.
Og hvor stor er ikke hans glæde over den sjæl, der
omvender sig!« (L&P 18:10-13).
For det tredje skal vi modtage de frelsende ordinancer
og pagter. Hvilken stor trøst er det ikke at vide, at med
gengivelsen af Jesu Kristi evangelium er nøgler blevet
overdraget og myndighed er givet til at udføre alle de
frelsende ordinancer - fra dåb til evig besegling af fami-
lier - som er anerkendte af Gud, når de besegles af
Forjættelsens Helligånd.
For det fjerde skal vi tjene hinanden. »Og kongen vil
svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod
en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig«
(Matt 25:40; fremhævelse tilføjet). Lignelsen om farene
og bukkene (se Matt 25:31-46) hjælper os til at forstå, at
et af de vigtige krav for at kunne vende tilbage til vor
himmelske Fader er, at vi tjener hinanden. Denne
lignelse påpeger, at når vi tjener vores næste, så tjener vi
i virkeligheden Herren. Ideelt set burde denne tjeneste-
gerning begynde med dem, som er os nærmest, nemlig
dem, som bor inden for vores hjems fire vægge.
Jo større vores forståelse af vor himmelske Faders
kærlighed og omsorg for os er, desto større betydning har
de ofte udtalte ord: »Tænk, hvordan det kunne have
været.« Dette udtryk for fortrydelse er især gribende, når
vi ikke tager muligheden for at ændre vores liv og
omvende os alvorligt, efter at vi har udvist dårlig dømme-
kraft og truffet ukloge beslutninger, hvis konsekvenser
OKTOBER
23
19 9 9
Gennem sin Søns forsoning
tilbyder Faderen os udødelighed
og evigt liv.
kan være tragiske. På den anden side opnås varig lykke
ved, at vi indgår og holder vores personlige forpligtelse til
at efterleve de evangeliske principper, som vi er blevet
givet.
Jeg hørte engang søster Barbara Christensen, der er
gift med ældste Joe J. Christensen fra De Halvfjerds'
Præsidium, fortælle en gruppe missionærer ved en
konference i Buenos Aires i Argentina: »Snart vil det
eneste, som I kan tage med jer hjem, være minderne,
hvad enten de er gode eller dårlige. I kan træffe de beslut-
ninger, sovn skaber disse minder« (fremhævelse tilføjet).
Denne sandhed gælder hele vores liv, lige så vel som det
gælder for en fuldtidsmission.
Herren talte om de evige konsekvenser af vores
beslutninger og faren ved at udskyde omvendelsen, da
han talte om dem, der ikke arver et herlighedsrige: »Og
de øvrige skal også blive levendegjort. Dog skal de vende
tilbage til deres eget sted for at nyde det, som de var villige
til at modtage, fordi de ikke ville nyde det, som de kunne have
fået« (LStP 88:32; fremhævelse tilføjet). Det at betale
prisen for at kunne nyde det, som Faderen ønsker, at vi
skal modtage, begynder med udholdenhed i personlige
bønner og familiebønner, omsorg over for børn og ægte-
fæller, studium af skrifterne, fuld tiendebetaling og
gavmilde offerydelser, tjeneste, varetagelse af opgaver og
kaldelser og værdig deltagelse i nadveren hver søndag.
Vi er børn af en kærlig himmelsk Fader, der ønsker, at
vi skal vende tilbage til ham. Må vi hver især være villige
til at nyde det, som han ønsker, at vi skal modtage,
nemlig den form for liv, som han selv lever. Må vi til det
øjemed forstå den fulde sandhed og betydning af de ord,
som vi ofte synger: »han elsked' os, vor Fader stor, så at
hans Søn blev sendt til jord« (Salmer og sange, nr. 111).
Det er muligvis det mest hellige og betydningsfulde
budskab i denne verdens historie. D
L I A H o N A
24
o
o
CD
o
o
O
■■■
o
<
Q
Cki
oo
O
Z
<
o<
00
n
FRA VEN TIL VEN
ÆLDSTE
CHARLES
DIDIER
DE HALVFJERDS
Jeg kan sige som Nephi, at jeg er
»født af retskafne forældre«
(1 Nephi 1:1). Under den anden
verdenskrig blev min far taget af
tyskerne, da de invaderede Belgien.
Han undslap og gik ind i
modstandsbevægelsen. Jeg kan
huske, at jeg som barn kun så min
far en eller to gange. Han kom kun
på meget korte besøg, og så gik han
igen under jorden, hvor han var
radiotelegrafist for modstandsbe-
vægelsen.
Selv da krigen var forbi, kom han
ikke straks hjem, men tog til
Tyskland med den belgiske hær. Så
blev han udstationeret i en anden
belgisk by. Heldigvis var min mor et
meget stærkt og trofast menneske.
Når far var væk, var hun familiens
overhoved og styrke.
Vi var ikke sidste dages hellige,
men jeg har altid troet på vor Herre
Jesus Kristus. Jeg har aldrig tvivlet
på ham. Jeg ved ikke, hvor min
tro kom fra. Jeg voksede op i
en typisk europæisk
familie. Vi gik ikke i
kirke, og vi bad aldrig
derhjemme. Men som
barn havde jeg en
vished. Jeg havde tro.
Det var en åndelig
gave, som jeg ikke
kunne fornægte.
Som teenager
boede jeg sammen
med min familie på et
højdedrag i Namur i
LILLE
Belgien. Vi så ofte missionærerne
skubbe deres cykler langsomt op ad
bakken eller drøne hurtig nedad. En
dag besøgte de vores hjem. Da vi
vidste, at de var amerikanere, var vi
nysgerrige og bød dem indenfor. Det
var i 1951, og jeg var omkring 16 år
gammel.
Da missionærerne begyndte at
tale om religion, var vi fire børn
ikke synderlig interesseret, men min
mor lyttede og blev ved med at invi-
tere dem tilbage. Mens de under-
viste hende, fik hun et vidnesbyrd
om Kirken. Så opstod spørgsmålet
om dåb. Min mors forældre ville
ikke have, at hun blev medlem af
Kirken, og far var med hæren i
Tyskland. Han var kun hjemme på
et to-tre dages besøg en gang om
måneden. Men mor fik hans tilla-
delse og blev døbt. Men han insiste-
rede på, at vi børn skulle vente,
indtil vi var gamle nok til selv at
træffe beslutningen.
I mellemtiden gik vi i kirke med
mor. Jeg kom der mest, fordi jeg
ville forbedre mit engelsk. Jeg deltog
i ungdomsaktiviteterne. Det var
godt for mig, for jeg lærte at synge,
danse og spille skuespil. Jeg lærte
ikke blot Kirken, men også missio-
nærerne at kende. Jeg var næsten
jævnaldrende med dem, og vi blev
gode venner. De besøgte os mindst
to-tre gange om ugen.
Da jeg fyldte 21, gik jeg på skole i
Liége, en by, der lå små 65 kilometer
fra vores hjem. Missionærerne
L I A H o N A
2
udfordrede mig til at blive døbt, og
jeg måtte træffe et valg. Det var et
spørgsmål om vidnesbyrd. Jeg havde
mange spørgsmål angående
Mormons Bog. Jeg var 95 procent
omvendt, men jeg måtte have en
åndelig bekræftelse. Missionærerne
hjalp mig med at få den ved at lære
mig at bede. Og de bad sammen
med mig og hjalp mig til at forstå de
svar, som jeg fik. Kort efter blev jeg
døbt. Siden den dag i den lille gren
er jeg fortsat med at udvikle mig i
evangeliet.
Min tro hjalp mig, da jeg
blev udsat for gruppepres.
Jeg var det eneste medlem af
Kirken på skolen og senere
også i det belgiske flyve-
våben. For at modstå
fristelser var jeg nødt til at
have noget at støtte mig til.
Jeg kunne ikke bare læse et
blad eller en bog. Jeg havde
brug for den indre styrke, der
udspringer af et vidnesbyrd om Jesus
Kristus. Når man har tro og stoler på
den, bliver man styrket yderligere.
Tro bliver den afgørende faktor i ens
beslutninger og udvikling.
Min far blev aldrig medlem af
Kirken, men han støttede den, fordi
han kunne se de velsignelser, som
hans hustru og fire børn nød. (Min
søster og mine to brødre blev også
døbt) . Før sin død bad han mig om
at give sig en præstedømmevelsig-
nelse, og det gjorde jeg. Jeg havde
en dejlig samtale, og for første gang
i sit liv betroede han mig, at han
havde tro. Det var et stort skridt
for ham.
Med alderen har jeg fået fysiske
skavanker. Sidste år fik jeg pludselig
alvorlige problemer med ryggen. Jeg
kunne ikke bevæge mig eller
fungere ordentligt. Takket være en
præstedømmevelsignelse og min tro
har jeg fået det bedre.
Jeg tror, at tro er vores »lektier«
som sidste dages hellige. Når man
går i skole, får man nogle skolebøger
Yderst til venstre:
Som dreng. Til
venstre: I flyve-
våbnet. Herunder:
Familien Didier.
og medmindre man laver lektier
hver aften, lærer man ikke noget.
Skrifterne er vores evangeliske
»skolebøger«, men vi skal lave
vores lektier. Vi må udøve vores
tro. Tro uden gerninger er død
(sejak2:17).
Mit budskab til jer børn er, at I
skal lytte til jeres forældre og følge
deres belæringer. Jeg har fået et
godt fundament for mit liv fra min
mors og fars lærdomme, som var
gode eksempler. De var ikke fuld-
komne, og jeres forældre er nok
heller ikke fuldkomne. Men hvis I
kan skelne deres problemer fra de
sande principper, som de belærer
jer om, og følger dem i tro, så vil I
blive velsignet. Hvis I vil gå til
jeres forældre og Herren,
så vil det være en stor
hjælp for jer. D
^
J Ipi
ir
r
FIKTION
Carmen de Hernandez • illustreret af taiamorley
or! Mor!« råbte Jan, mens han løb indenfor.
»Hvad er der sket?« spurgte mor forbavset.
»Hun havde ret! Hun havde ret!« råbte Jan.
»Havde hun ret? Hvem havde ret? Hvad taler du
om, Jan?«
»Kom og sæt dig, så jeg kan fortælle dig, hvad der
skete i skolen, mor,« svarede Jan.
Mor satte sig ned og lyttede til Jan.
»I historietimen læste vi om forskellige kulturer.
Nogle af kulturerne tilbeder andre guder og har en
anden tro. Nogle af børnene begyndte at lave sjov, og
alle pjattede. Og så begyndte klassen at diskutere
forskellige religioner. De forsvarede deres egen tro og
rakkede ned på andres. Der var en larm i klassen, og
alle talte i munden på hinanden.
Så rejste læreren sig og sagde, at vi kunne skiftes til
at sige noget. Hun sagde, at vi hver især kunne fortælle
klassen lidt om, hvad vi troede på. Men da de andre
hørte det, blev de bange og satte sig ned. Vores lærer
stod og ventede på, at nogen skulle sige noget.
Ved du hvad, mor? Ingen ville op og sige noget. Men
nogle af børnene hviskede til hinanden. De sagde: >I
vores kirke drikker vi ikke spiritus. < Og andre svarede:
>Det gør vi heller ikke.< Eller også sagde de: >Vi går i
kirke hver søndag.< Og andre svarede: >Det gør vi også.<
Men det var det hele.
Jeg lyttede til, hvad de andre sagde. Så kom jeg i
tanker om, hvad søster Pedersen har sagt i Primary. Hun
siger altid, at hvis vi lærer Trosartiklerne udenad og
ved, hvad de betyder, så er det lettere at fortælle andre
om vores tro.
Så jeg rakte hånden i vejret og stillede mig op foran
hele klassen, selv om jeg var bange.«
LILLE LIAHONA
4
»Det krævede mod, Jan,« sagde mor. »Hvad sagde
du så?«
»Jeg forestillede mig bare, at jeg var i Primary, og så
sagde jeg: >»Vi tror på Gud den evige Fader, og på hans
Søn Jesus Kristus og på Helligånden« (1. Trosartikel).
Det betyder, at de er tre forskellige personer. < Så forkla-
rede jeg, at både Gud Faderen og Jesus Kristus har en
krop. Jeg sagde: >De har øjne og næse og arme og ben.<
Nogle af børnene begyndte at grine. Men jeg
huskede, hvad søster Pedersen havde lært os, og så
sagde jeg: >Bibelen fortæller os, at Gud skabte menne-
sket i sit eget billede og lighed. Vi har et legeme af kød
h <^ V é
ir
i}^
og knogler, fordi han har< (se 1 Mos 1:27). Og ved du
|i,vad, mor? De blev helt stille. Jeg fortsatte med at
opremse trosartiklerne. Alle hørte efter. Jeg følte mig
stærk inden i.
Lidt efter sagde jeg: >Vi går alle sammen på samme
skole. Vi burde være venner og ikke skændes om religion
^,^
eller kritisere og drille andre. Vi bør elske hinanden,
uanset hvad vi tror på.< Så citerede jeg den elvte trosar-
tikel: >Vi kræver ret til at dyrke den almægtige Gud i
overensstemmelse med vor egen samvittigheds bud og
indrømmer alle mennesker den samme ret, lad dem
tilbede hvorledes, hvor eller hvad de vil.<
Så klappede de alle sammen og råbte: >Sådan, Jan!
Gå til den!< Min lærer spurgte mig, hvor jeg havde lært
alt det om min tro.
»I min primaryklasse i kirken,« svarede jeg.
»Så gik hun videre med historietimen. Men nu ved
alle i min klasse, hvad sidste dages hellige tror på. Det
var derfor, jeg sagde, at søster Pedersen havde ret. Det
hjælper at kende Trosartiklerne.«
»Jeg er stolt af dig, Jan,« sagde mor. Hun smilede til
Jan og gav ham et knus. D
FÆLLESTID
Lad dit lys skinne
Sydney S. Reynolds
»Således skal jeres lys skinne for menneskene, så de
ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er
i himlene« (Matt 5:16).
Hvis du nogensinde har været mørkeræd, så
ved du, hvor glad man kan blive for en
lysstråle. Selv et lille lys kan betyde meget.
Jesus Kristus belærte sine tilhængere om, at de skulle
være »verdens lys«. Han sagde, at når man tænder et
lys, skal man sætte det i en stage, så det oplyser hele
huset. Han sagde: »Således skal jeres lys skinne for
menneskene, så de ser jeres gode gerninger og priser
jeres fader, som er i himlene« (se Matt 5:14-16).
En måde at lade sit lys skinne på, er ved at være et
godt eksempel for andre. Når andre ser dit gode
eksempel, kan de vide, at du elsker din himmelske
Fader, og så får de også lyst til at ære ham.
Vi kan lade vores lys skinne ved at holde budene.
Når vi er ærlige, når vi holder sabbatten hellig, når vi er
venlige, så lader vi vores lys skinne. Hvert et lille lys
betyder noget!
Der er også en anden måde, hvorpå vi kan lade
vores lys skinne. Ældste Henry B. Eyring fortalte, at
der var en af hans venner, som han aldrig havde fortalt
om evangeliet. En dag hørte han, at hans ven var død.
Ældste Eyring spekulerer af og til på, om han vil møde
sin ven i himlen, og om denne så vil sige: »Du vidste
det. Hvorfor fortalte du mig det ikke?« Nu deler
ældste Eyring sit vidnesbyrd med folk over hele
verden. (Se »En advarselsrøst«, Liahona, januar 1999,
s. 37-40). Når vi deler evangeliet med andre, lader vi
vores lys skinne.
Vi kan være gode eksempler. Vi kan dele vores
vidnesbyrd med andre. Vi kan være missionærer ved at
invitere vores venner med i Primary. Vores tro på Jesus
Kristus vokser, når vi lader vores lys skinne.
LILLE
L I
6
instruktioner
Du laver det kombinerede puslespil og familieaftens-
spil ved at lime side 7 på tykt papir. Fold det langs den
fuldt optrukne linje og lim siderne sammen. Klip
puslespillets brikker ud og læg dem i en beholder. Lad et
familiemedlem vælge en brik og mime den handling,
som står på brikkens billede. Når nogen gætter, hvad
det er, så læg brikken med stearinlyssiden opad. Fortsæt,
indtil puslespillet er samlet.
Forslag til fællestid
Hæng et verdenskort op. Lad nogle af hømene vise lande, hvor de en
dag kunne komme til at tjene som missionærer Spørg, hvad de kan gøre
for at forberede sig uanset hvilken mission man kommer til at tjene i.
(Mulige svar: Lære at lave mad, arbejde hårdt, være venlig, lære at sy,
lære at vaske tøj, lære at dirigere, lære at lede møder, læse i Mormons
Bog bære vidnesbyrd) . Lad hver klasse vælge noget, som de synes, er
vigtigt, og lad dem fremføre det som pantomime eller rollespil. Lad den
sidste klasse vise alt det, vi bør gøre hver dag for at være gode eksempler.
Slut af med at fortælle om dine følelser for den missionering, som vi nu
udfører ved vores eksempel og senere som kaldede missionærer.
2. Da Jesus kaldte sine apostle, sagde han, at de skulle være
»menneskefiskere« (Matt 4:19). Læg et stykke blåt papir, der er
klippet ud, så det ligner en dam, på bordet. Læg papirfisk i alle mulige
størrelser, former og farver i dammen. Skriv i forvejen en henvisning til
en historie om fisk eller fiskere fra skriften på hver fisk og giv lærerne
til opgave at fortælle en historie hver. (Mulige historier: Jonas og den
store fisk -Jon 1-2; bespisningen af de 5000 - Mark 6:33-44; skat-
tens mønt - Matt 1 7:24-27; kaldelsen af apostlene - Matt 4:18-22;
»Jeg tager ud at fiske« - Joh 2 1 :3-6; et stykke stegt fisk - Luk
24:36-43). Når et barn har valgt en fisk, så lad den lærer, som har
den pågældende historie, fortælle den. Spørg barnet, hvad den historie
fortæller os om evangeliet. Påpeg, at fiskene har forskellige farver og
størrelser og forklar, at evangeliet er for »hver slægt, stamme, tungemål
og folk« (I Nephi 19:17). Bær vidnesbyrd om, at vi oplever glæde,
når vi er »menneskefiskere« og deler evangeliet med andre. D
A H o N A
Hold sabbatten hellig
Bær mit vidnesbyrd
I n li
• •
Invitér venner
med til Primary
Vær venlig mod andre
Vær ærlig
Lad mit lys skinne ved
(Tegn et billede af en anden ^
måde, hvorpå du kan dele
evangeliet med andre).
NYE VENNER
MasjaZemskova
fra Pusjkin i Rusland
Marvin K. Gardner
Hun bor i nærheden af et
smukt palads, hvor en
russisk zarina boede for
længe siden. Den by, som hun bor i,
er opkaldt efter en berømt russisk
digter. Der er smukke bygninger,
statuer, parker og museer tæt på
hendes hjem.
Er det muligt for en pige, der bor
i sådanne omgivelser, at påvirke
andres liv? Ja, på små, enkle måder.
OttC'årige Masja (Maria)
Zemskova bor i byen Pusjkin, der
ligger i nærheden af Skt. Petersborg.
Hun bor sammen med sin mor, sin
storebror og bedstemor i en lille
lejlighed øverst i en boligblok. Når
Masja smiler, lyser hendes blå øjne
op, og smilehullerne i hendes kinder
bliver dybere. Hun er en sød, usel-
visk pige, der ved, hvordan man er
en god ven, og hun spiller en vigtig
rolle i sine nærmestes liv.
»Tæl de gaver, som du nyder her«
Masja og hendes familie er
medlemmer af Pusjkin Gren, som
mødes hver søndag i lejede lokaler
på et bibliotek. Ældste Adam
Blodgett, der er fuldtidsmissionær,
virker som grenspræsident, og han
siger: »Selv om der kun er tre børn i
LILLE LIAHONA
8
hele Primary, går Masja aldrig glip af et møde.« Hvis du
kom på besøg i vores gren, ville Masja sikkert være den
første, der kom hen og hilste på dig. Hun ville få dig til
at føle dig hjemme.
Masja elsker at være sammen med andre medlemmer
af Kirken til fester, skovture og aktiviteter. Hun elsker
især at lege i parken på varme sommerdage eller kælke i
sneen på kolde vintereftermiddage.
Fordi grenen er så lille, har Masja mulighed for at
bære sit vidnesbyrd ved næsten hver eneste faste- og
vidnesbyrdmøde. Og i to år, siden hun var seks år, har
hun spillet klaver eller dirigeret sangen ved næsten hvert
eneste kirkemøde. (Hun og hendes 13'årige kusine Katja
skiftes til det). Til at begynde med kunne Masja kun
spille melodien. Men nu spiller hun med begge hænder.
Hendes yndlingssalmer er »Gud være med dig til vi ses
igen«, »Stille nat« og »Tæl de gaver, som du nyder her«.
En af de velsignelser, som Masja er mest taknemlig
for, er Helligåndens gave. »Da jeg blev døbt,« siger hun,
»var vandet meget koldt, og jeg havde svært ved at
trække vejret. Men jeg følte mig varm, da jeg modtog
Helligånden. Jeg fik en dejlig følelse.«
En venlig lærer
Masja og hendes familie er en stor hjælp for missio-
nærerne. De indbyder venner til at lytte til missio-
nærerne. De inviterer missionærerne til middag. Og for
de missionærer, der har brug for hjælp til at lære
russisk, er Masja en venlig lærer.
Til venstre: Masja nyder en familieudflugt til Katarina
Den Stores sommerpalads. Øverst: Sammen med sin
bror Vadim, bedstemor og mor. f midten: Hun vinicer
fra altanen i deres lejlighed i Pusjlcin. Nederst: Masja
øver sig på klaveret derhjemme, så hun er parat til at
spille salmer i kirken.
OKTOBER 1999
9
»Hun taler altid med de ny missionærer og hjælper
dem med at lære sproget,« siger ældste Samuel Drown.
»De behøver ikke at være bange for at begå fejl, når de
taler med hende, for hun får dem til at føle sig godt
tilpas.« Hun lærer dem lege, som russiske børn bruger,
når de skal lære ord og tal. Hun gav en af missio-
nærerne et kælenavn, der indeholdt en vokal, som
ældsten havde svært ved at udtale. Han kunne godt
lide den sjove undervisningsmetode - og lærte at sige
lyden korrekt.
Omsorg for andre
Masja er missionær over for sine venner. Hun har
fortalt mange af dem om Kirken, og hun tager forbi og
henter sin ven Dasja, der ikke er medlem, på vej til
kirke hver søndag, fordi Dasja ikke har andre at følges
med.
Da en af hendes venner havde brug for hjælp til at
løse et problem, lærte Masja hende, hvordan man
beder. »Hun havde aldrig bedt før,« siger Masja, »så
de første par gange hjalp jeg hende med at bede. Men
efter et par gange behøvede jeg ikke at hjælpe hende
mere.«
Masja er særlig glad for små børn - og hun kan ikke
tolerere bøller. Engang var der en stor dreng, som
truede en gruppe små børn og råbte, at han ville banke
dem med en gren, som han havde i hånden. Da Masja
så, hvad der skete, gik hun hen til ham og sagde, at han
skulle lade børnene være. »Da jeg vendte mig og
begyndte at gå væk sammen med børnene,« fortæller
Øverst: Masja, Vadim og ældste Blodgett leger en af
de ordlege, som Masja bruger til at lære missio-
nærerne russiske ord og tal. f midten: Fordi Masja er
så sjov og venlig, har hun mange venner. Nederst:
En af Masjas bedste venner er hendes bror Vddim.
LILLE
L I A H O N A
10
hun, »slog han mig på benet med kæppen.« Det gjorde
ondt på hendes bare ben, men Masja for ikke løs på
ham. Hun var mere optaget af at få de små børn væk
fra ham.
Masja håber selv at få børn, når hun bliver stor. Og
hun vil være lærerinde for små børn og tage sig af hjem-
løse, forældreløse børn. »Når der er nogen, som er ked
af det eller græder,« siger hendes mor, »så prøver Masja
at hjælpe dem. Hun forstår at trøste andre, når de har
det skidt.«
Hendes bror, hendes ven
En af Masjas bedste venner er hendes 15-årige store-
bror Vadim, der er lærer i Det Aronske Præstedømme.
For nogle år siden, før deres forældre blev skilt, var
livet uforudsigeligt og svært. Måske netop derfor står
Masja og Vadim hinanden meget nær. De spøger og
leger med hinanden, og det ses tydeligt, at de holder af
at være sammen. Når Vadim roser Masjas klaverspil,
siger hun: »Jeg skal nok lære dig at spille en dag.« Og
hun mener det.
»Du trøster og beskytter mig«
Masjas mor, Ludmila, arbejder sent fra mandag til
lørdag i en butik inde i byen. Hun har for nylig fået
dette nye arbejde, så hun ikke behøver at arbejde om
søndagen. Lige siden sin dåb for tre år siden, har hun
virket som hjælpeforeningspræsidentinde. Masja har
lært meget om at tjene fra hende.
»Når vi finder ud af, at nogen har brug for hjælp,«
siger søster Zemskova, »så gør alle søstrene i grenen alt,
hvad de kan for at hjælpe.« En ung mor, hvis mand er
nødt til at arbejde om søndagen, havde svært ved at få
sine to små piger med i kirke alene. Ofte hjælper Masja
og hendes mor denne unge mor søndag morgen med at
gøre børnene klar og tage dem med i kirke. Masja leger
nogle gange med de små, så deres mor kan hvile sig lidt.
Masja elsker at skrive digte. Nogle af hendes digte
handler om naturens skønhed. Andre handler om
hendes kærlighed til hendes mor og bedstemor. I et
digt udtrykte Masja for nyligt sin taknemlig for, at når
hun ikke kan sove om natten, »så vågner jeg og går
hen til dig, mor. Og du trøster og beskytter mig, min
elskede mor.«
»Sendt fra vor himmelske Fader«
Zoja Maximova, Masjas bedstemor, bor sammen med
familien og passer børnene, når deres mor er på
arbejde. Søster Maximova har arbejdet som kok - og
hun laver stadig dejlig mad. Hun og Ludmila har lært
Masja og Vadim at vaske op, rede senge, feje lejlig-
heden og hjælpe med andre pligter i hjemmet. »Jeg
ved, at Masja er sendt fra vor himmelske Fader til
denne familie,« siger søster Maximova, »fordi hun er så
hjælpsom og venlig.«
»Han hjælper mig«
Lige nu er familiens mål at komme i templet
sammen. Masjas mor har allerede foretaget den lange
rejse til templet i Stockholm sammen med en gruppe
medlemmer af Kirken. Vadim og Masja vil gerne
kunne udføre dåb for de døde, og begge vil giftes i
templet en dag.
Som forberedelse læser de i Mormons Bog hver
aften. Og de beder familiebøn. Masjas klaverspil - især
salmer - øger harmonien i deres hjem. De elsker at lege
sammen og spise popcorn eller desserter, som deres mor
eller bedstemor laver.
Masja ved, at hendes himmelske Fader elsker hende.
»Han hjælper mig og velsigner mig,« siger hun. »Han
har givet mig en vidunderlig bedstemor, mor og store-
bror. Og jeg kan føle Helligånden. Helligånden hjælper
mig med at tro på Gud og holde budene. Han hjælper
mig med mine lektier. Han styrker mig.« D
o K T o
i E R 19 9 9
n
Pose med historier fra
Det Nye Testamente
r " "1"" — — — 1
Hvis du vil prøve denne
leg med historier, skal
du tage disse to sider ud af
tidsskriftet. Lim billedkor-
tene på tykt karton, klip dem
ud og læg dem i en lille, solid
pose. Lad den første deltager
vælge et kort fra posen og
fortælle, hvilken historie fra
Det Nye Testamente som kortet minder ham eller
hende om. Der findes ikke nogen forkerte svar, men
deltageren skal bare forklare, hvorfor kortet minder
ham eller hende om den pågældende historie. For
I
^-^^
^i^^4
■;.^-v-
Corliss Clayton • illustreret af dick brown
eksempel kunne pengekortet
minde dig om historien om
enkens mønt, lignelsen om
talenterne, vekselererne i
templet eller noget helt
andet. Hvis en deltager ikke
kan komme i tanker om
nogen historie, må de andre
hjælpe. Bliv ved, indtil der er
blevet fortalt mindst en historie om hvert kort. Du kan
udvide legen ved også at bruge historier fra Det Gamle
Testamente (se Bømestjernen, oktober 1998, s. 13) og så
prøve igen med historier fra hele Bibelen.
MBMffiR^Ei
f"-^!
"^.:
X.
VIND
I /
Jrf*JyV4
T)\
HERBERG
h.
JESUS KRISTUS
X
J
I,
STJERNE
H
UMPE
PENGE
? 3
m
■<f
BJERG
»•^
V
*«*«=-''**
FRØ
~>C5»
J*-
BRØND
x.
FÆNGSEL
il .i^
y--
4
^f
SKRIFTER
'■"-^^i
ii
STI
hl
>
i
■
a
SKIB
STEN
SØ
jk^-.
« «
1'
TEMPEL
GAVE
SKAT
BØN
GRAV
JEG PRØVER AT VÆRE SOM JESUS
Matteo Duca ^
Ashley Cailister
Germån Andrés Tovar Contreras
HOLD DIG NÆR TIL HERREN
Matteo Duca
Jeg holder mig tæt til Herren, når
jeg adlyder de bud, som Jesus har
givet os. Sidste jul blev jeg tilbudt et
stykke slik, men jeg opdagede, at
der var spiritus i det. Vi
har lært at adlyde visdomsordet, så
jeg spiste ikke det stykke slik. Jeg
kan også være som Jesus, når jeg
finder mig i, at mine venner laver
sjov med mig og driller mig, fordi jeg
holder de bud, jeg lærer om i
Kirken. En anden måde at følge
Jesus på, er ved at holde
sabbatten hellig og lade være
med at gå til sportsarrange-
menter. D
Matteo Duca, 1 1 år,
Udine Gren
Trieste Distrikt i Italien
E
JEG ÆRER
FORÆLDRE
Germån Andrés Tovar Contreras
Når jeg adlyder budet om at ære
min far og min mor, kan jeg
være som Jesus. Han adlød sin
himmelske Fader og sine jordiske
forældre, Josef og Maria. Jeg føler
også, at når jeg ærer min mor og far,
så ærer og adlyder jeg min
himmelske Fader. Jeg ved, at hvis
jeg adlyder mine forældre, er det
lettere for mig at forstå og adlyde de
bud, som vor himmelske Fader giver
os. Jeg ved, at Jesus Kristus er vores
leder og forbillede. Jeg vil være som
ham. n
Germån Andrés Tovar Contreras, 9 år,
Ciudad jardin ward,
Ciudad ]ardin Stav i Bogota i Colombia
xT";
-/
LILLE
L I A H O N A
14
MEDLEMSMISSIONÆR PA NI AR
Ashley Callister
En aften besøgte min skolein-
spektør os for at deltage i et
møde. Efter mødet spurgte jeg
hende, om hun havde en Mormons
Bog. Hun sagde, at det havde hun
ikke, men hun ville gerne have en.
Tre uger senere var jeg til en
missionærfireside. Missionærerne
gav mig et eksemplar af Mormons
Bog, som jeg skulle give til en ven,
der ikke var medlem af Kirken. Jeg
vidste ikke, hvem jeg skulle give
den til. Men så hviskede
Helligånden min skoleinspektørs
navn til mig.
Jeg fortalte min far, at jeg ville
give hende Mormons Bog. Jeg
understregede et af mine yndlings-
skriftsteder - 1 Nephi 3:7. Far kørte
mig hen til hendes hus efter
firesiden, og så gav jeg
hende bogen.
En måned senere, da
missionærerne kom til
middag hos os,
spurgte de mig, om
jeg kendte nogen,
som de kunne
besøge. Jeg fortalte dem om den
rare dame, som jeg havde givet et
eksemplar af Mormons Bog.
Næste gang missionærerne kom
til middag, sagde de, at de havde
besøgt hende, og de havde på
fornemmelsen, at hun en dag ville
blive medlem af Kirken! D
Ashley Callister, 9 år,
Merced 1. Ward,
Merced Stav i Californien
JEG PRØVER AT VÆRE SOM JESUS
Liahona vil gene høre om dine
oplevelser, når du har prøvet at være
som Frelseren. Artiklen må ikke være
længere end tre sider (med dobbelt
linjeafstand maskin- eller hånd-
skrevet) . Du kan få en voksen til at
hjælpe dig med at skrive. Vedlæg
mindst et foto af dig selv, samt dit
navn, din alder, adresse, telefo-
nummer, ward og stav. Send din
artikel til Trying to Be like Jesus,
International Magazine, 50 East North
Temple Street, Salt Lake City, UT
84150-3223, USA eller send en
e-mail til CUR-Liahona-
IMag(a) Idschurch. org.
SANG
NAR JEG ENGANG BLI'R OTTE AR
I *
1^
Glad J. = 66-72
(Slå to slag i takten)
r
C
I
G7
C
i
i
Am
ÉE^
^
jeg
væ
o
pa
ot
Je
o
sa
-r
o
ar
var
hånd
l.Når
2. At
3. Når
r
en
re
mit
gang
døbt
ho
bli'r
som
ved
te
sus
hans
^
en
af
bli'r
P
^
n
2
G7
^
^
S
^
^
P
r
sær
en,
lagt,
r
lig ga
som præ
og jeg
ve
ste
den
stor
døm
Hel
jeg får,
met har,
lig - ånd
men
og
mod
T
in
der
ta
gen har
med hø
ger, så
^
S
den
re
bli'r
?
m
c
r
til
Her
den
:^
S
Am
r
s
f
s
mig købt,
ren til,
ne dag
sa
er
min
skal
li
al
jeg nem
ge net
ler - bed
lig
op
ste
I
i
*
I
G7
bli
det,
fød
C
S
ve
døbt.
jeg vil
sels - dag.
k
n
X
Tekst.- Wallace F. Bennett, 1898-1993
Musik; Tracy Y. Cannon, 1879-1961
Denne sang kan kopieres til lejlighedsvis, ikke-kommercielt brug i kirke og hjem.
LILLE LIAHONA
16
4. trosartikel
L&P 68:27
BESØGSLÆRERINDEBUDSKABET
ANDEN BAR VIDNESBYRD
<
Som ung mand kæmpede
Brigham Young i to år for at
finde ud af, om evangeliet var
sandt. Hans søgen blev til sidst bragt
til ende af en missionærs enkle vidnes-
byrd - en »mand uden veltalenhed ...
som kun kunne sige: >Jeg ved gennem
Helligåndens kraft, at Mormons Bog
er sand, at Joseph Smith er Herrens
profet.< Præsident Young sagde:
> Helligånden, som udstrålede fra den
person, oplyste min forståelse, og lys,
herlighed og udødelighed [blev] åben-
baret for mig« {Kirkens præsidenters
lærdomme: Brigham Young, 1997, s.
315). Når Helligånden forsikrer
hjertet og sindet om sandheden, så
forsvinder mørke og tvivl.
»HIMMELSKE FADER, ER DU DER?«
I en lille by i Argentina bød en
mand to unge missionær ind i sit
hjem - men kun for at fortælle dem,
hvad han mente om deres kirke. Han
var vred, fejlinformeret og grov. Han
var rød i ansigtet af vrede og truede
med knyttede næver ad de
to unge mænd.
Den ene ældste spurgte
med blid stemme, om
han måtte fortælle om
en personlig oplevelse.
Manden, der blev blødgjort
lidt af spørgsmålet, gav
ham modvilligt lov.
Missionæren begyndte; »Da jeg
steg om bord i flyet for at rejse på
mission i Argentina, var jeg meget ked
af det. Jeg var overvældet af tanken
om, at jeg ikke skulle se min familie i
to år, og jeg begyndte at græde. I mine
tanker råbte jeg: Himmelske Fader, er
du der! Og gør jeg nu det rette! Jeg føler
mig så ensom. Pludselig fyldtes min sjæl
med trøst, fred og kærlighed. Jeg
vidste, at alt nok skulle gå godt. Jeg
vidste, at Gud kendte mig, og at jeg
gjorde det rette. Jeg vidste, at han ikke
ville svigte mig. Ånden vidnede for
min sjæl om disse sandheder. Jeg
bliver aldrig den samme igen.«
o
Ældsten tav, og Ånden fyldte
stuen. Missionæren så manden i
øjnene og sagde: »Den Ånd, der
indgød fred i min sjæl, er den samme
Ånd, der vil vidne for dig om, at det
budskab, som vi kommer med, er
sandt.« Han fortsatte: »Din andel i
processen er at ydmyge dig, ønske at
kende sandheden, søge en forståelse
og hede Gud om at bekræfte det.«
Manden forsøgte at sige noget,
men følelserne overmandede ham.
Forvirret søgte han efter en logisk
forklaring på det, der lige var sket.
Men da det ikke lykkedes, viste han
blot missionærerne ud. Denne mand
tager måske aldrig imod evangeliet,
men i det mindste har han én gang i
sit liv følt Ånden og lyttet til Herrens
sande tjenere.
EN GAVE TIL ALLE
Lad os som søstre i Jesu Kristi
evangelium huske på, at »det er et
særligt privilegium og en velsignelse
fra Helligånden for enhver sand
troende selv at kende sandheden«
(Kirkens præsidenters lærdomme:
Brigham Young, s. 317). Uanset hvad
vores omstændigheder er - om vi er
ved at opnå et vidnesbyrd, styrker
det vidnesbyrd, som vi allerede har,
søger hjælp og trøst i forbindelse
med en vanskelig beslutning eller et
problem, eller søger efter måder,
hvorpå vi kan styrke familien
eller tjene bedre i vores
kaldelser - kan vi modtage
Åndens vidnesbyrd, hvis vi
søger det. Herren selv har
lovet os: »Jeg vil give dig af
min Ånd, som kan oplyse
din forstand og opfylde din
sjæl med glæde« (L&P
11:13). n
Hvad profeterne lærer os
Følgende udtalelser fra nogle
of Herrens profeter, seere og
åbenbarere bekræfter Herrens
befalinger angående kyskhed
og troskab.
Præsident Gordon B. Hinckley:
»Skønt det er en udfordring, er
det muligt at anvende tradi-
tionelle moralske principper i
vore dage. Af en eller anden
ukendt årsag opstår den falske
indstilling konstant, at engang for længe siden var
dyd let, men nu er det blevet vanskeligt. Jeg vil gerne
minde enhver, der mener det, om, at der ikke siden
Skabelsen har været en tid, hvor de samme kræfter,
der råder i dag, ikke har været på spil. Den opfordring,
som Potifars hustru kom med til Josef i Egypten er ikke
anderledes end de fristelser, som mange mænd, kvinder
og unge står over for i vore dage.
Påvirkningerne i vore dage er måske nok mere tyde-
lige og forførende, men de er ikke mere tillokkende. Man
kan ikke helt undgå denne påvirkning. Den er overalt
omkring os. Vores kultur er gennemsyret af den. Men den
samme selvdisciplin, som Josef udviste, vil også gavne os.
Til trods for den såkaldte >nye morak, til trods for de
meget omdiskuterede ændringer i de moralske stan-
darder, findes der ingen rimelig erstatning for dyd. Guds
om kyskhed og troskab
standarder udfordres måske nok over hele verden, men
Gud har ikke ophævet sine befaUnger.
Overtrædelse af hans bud i denne såvel som i
enhver anden tidsperiode medfører kun fortrydelse,
sorg, tab af selvrespekt og i mange tilfælde tragedier«
(»>With All Thy Getting Get Understanding<«, Endgn,
august 1988, s. 4).
»Pornografi er djævelens litteratur. Sky den. Hold jer
langt fra den. Vend jeres syn og sind mod livets højere og
ædlere ting ... Husk på, at >ugudelighed har aldrig været
lykke < (Alma 41:10). Synd har aldrig bragt lykke.
Overtrædelse har aldrig bragt lykke. Ulydighed har aldrig
bragt lykke« (»To a Man Who Has Done What This
Church Expects of Each of Us«, Brigham Young University
1995-1996 Speeches, 1996, s. 53).
Præsident Ezra Taft Benson (1899-1994) :
»Den mest ondartede synd i denne
generation er seksuel umoral. Profeten
Joseph sagde, at den ville blive årsag til
større fristelser, flere knubs og vanske-
ligheder for Israels ældster end noget
andet« (»Rensning af karrets inderside«, Stjernen,
aprilkonferencen 1986, s. 4).
»Lad jer ikke forlede af Satans løgne. Der findes ingen
varig lykke i umoral. Der findes ingen glæde i at over-
træde kyskhedsloven. Det er lige modsat. Der vil måske
være øjebUkkelige glæder. Det ser måske ud til at være
ganske vidunderligt for en tid. Men virkeligheden vil
o K T o B
hurtigt ødelægge lykken. Så kommer skyldfølelsen og
skammen. Vi bliver nervøse for at vore synder opdages.
Vi må snige os omkring og skjule os, lyve og snyde.
Kærligheden begynder at dø. Bitterhed, jalousi, vrede og
måske oven i købet had, begynder at vokse. Alt dette er
naturlige følger af synd og overtrædelser.
Når vi adlyder kyskhedsloven og holder os moralsk
rene, vil vi på den anden side blive velsignet med stadig
større kærlighed og fred, større tillid og respekt for vores
ægtefælle, dybere forpligtelse over for hinanden, og
derfor også en dyb og betydelig glæde og lykke ...
... Beslut jer straks til at være kyske. Beslutningen om
at holde sig kysk, behøver man kun at træffe én gang.
Træf den beslutning nu og gør det så bestemt og med en
så dyb forpligtelse, at den ikke er til at rokke«
(»Kyskhedsloven«, Stjernen, oktober 1988, s. 37-38).
Præsident James E. Faust: »Ansvaret i
forbindelse med den guddommelige
skaberkraft og vores krops funktioner er
så hellige, at de kun må udøves inden for
ægteskabets rammer. De, der ikke aner-
kender eller lever op til disse ansvar af
en eller anden grund, såvel som dem, der gør, bør aldrig
overtræde kyskhedsloven, hvis de ønsker at være virkelig
lykkelige. Alle Kirkens medlemmer, der søger evig glæde
og fred, forventes og ønsker at komme til vielsesalteret,
rene for seksuel synd - kyske og rene« (»The Sanctity of
Life«, Ensign, maj 1975, s. 27).
E R
27
19 9 9
Præsident Spencer W. Kimball
(1895-1985): »Synd er og bliver synd.
Vi står for en ren livsførelse. Fra barn-
dommen gennem ungdommen og frem
til graven forkynder vi, at alle former for
sex før ægteskabet er ugudeligt, og vi
forkynder, at enhver, der er gift, bør holde sig til de
pagter, de har indgået.
Med andre ord, som vi ofte før har sagt, bør mænd og
kvinder være fuldstændig kyske inden ægteskabet og
fuldstændig tro, når de er blevet gift« (»The Time to
Labor Is Now«, Ensign, november 1975, s. 7).
»Mine elskede unge, ham, der vil berøve jer jeres dyd,
er ikke en ven. Hun elsker jer ikke, hvis hun frister jer
eller giver efter for jer. Sådanne mennesker er jeres
fjender. At forlange, at den anden giver efter for liden-
skaber, mens vi samtidig hævder at elske dem, er løgn. Vi
udnytter ikke dem, vi elsker« (Conference Report, områ-
dekonference i Sydney i Australien, 1976, s. 54).
Ældste Neal A. Maxwell: »Verden søger
at kontrollere de sygdomme, der
udspringer af seksuel umoral, men uden at
ære principperne om kyskhed og troskab. I
B~ ^^M sin visdom søger verden konstant at
^Bl/i tilpasse sig det naturlige menneske, men
evangeliets visdom opfordrer os til at aflægge os det
naturlige menneske (se Mosiah 3:19). Det er et afgørende
punkt, og det er det, der gør hele forskellen!« (»The
Inexhaustible Gospel«, Ensign, april 1993, s. 71-72).
»Forvent ikke, mine unge venner, at verden skal ære
det syvende bud - kyskhed inden ægteskabet og troskab
i ægteskabet. Nogle mennesker i verden er dybt bekym-
rede over følgerne af dets overtrædelse, såsom en
voldsom stigning i graviditeter uden for ægteskabet og
skilsmisser. Men seksuel umoral som sådan fordømmes
ikke af det verdslige samfund, så længe overtræderen
besidder nogle gode egenskaber eller så længe de er poli-
tisk korrekte. Vi må holde det syvende bud, fordi det er
åndelig korrekt, ikke fordi vi kan regne med støtte fra
verdens øvrige institutioner« (»The Parthway of
Discipleship«, Brigham Young University 1997-1998
Speeches, 1998, s. 109).
Præsident Thomas S. Monson: »Det er
ikke svært at modstå hån og grove
udtalelser fra de tåber, som latterliggør
kyskhed, ærlighed og lydighed mod Guds
bud. Verden har altid nedgjort efter-
levelse af principper ... Da Noa fik
befaling om at bygge arken, så de tåbelige indbyggere op
mod den skyfri himmel og hånede og spottede - indtil
regrnen faldt« (Conference Report, april 1967, s. 58).
Ældste Russell M, Nelson: »Når du
bliver gift, må du og din evige ægtefælle
anvende skabelseskraften, så I kan nyde
glæde og fryde jer over jeres efterkom-
mere. Denne guddommelige gave bliver
bevogtet af din Skabers kyskhedslov«
(Stjernen, oktoberkonferencen 1985, s. 25).
Ældste Dallin H. Oaks: »Kraften til at
skabe jordiske liv er den mest ophøjede
kraft, som Gud har givet sine børn. Dens
brug blev bemyndiget i det første bud,
der blev givet, men et andet vigtigt bud
forbyder misbrug af den. Den vægt, som
vi lægger på kyskhedsloven, forklares af vores forståelse
af formålet med skaberkraften i Guds plan.
Det behager Gud, at vi benytter vores formeringsevne,
men han har befalet, at det kun må ske inden for ægte-
skabets rammer. Præsident Spencer W. Kimball sagde, at
> inden for ægteskabets lovformelige rammer er den
seksuelle intimitet både rigtig og guddommelig aner-
kendt. Der er intet uhelligt eller nedværdigende ved
L I A H o N A
28
selve seksualiteten, for det er gennem den, at mænd og
kvinder sammen skaber liv og udtrykker kærlighed < {The
Teachings of Spencer W Kimball, red. Edward L. Kimball,
Salt Lake City, Bookcraft, 1982, s. 311).
Uden for ægteskabets bånd er enhver anvendelse af
de skabende kræfter i større eller mindre grad en syndig
nedværdigen og forvanskning af den mest guddommelige
egenskab hos mænd og kvinder« (»Saliggørelsens store
plan«, Stjernen, januar 1994, s. 70-71).
Præsident Boyd K. Packer: »Den
hurtige, overstrømmende forringelse af
værdier er karakteriseret ved en
optagethed - ja, endog besættelse - af
skaberkraften. Afholdenhed før ægte-
skabet og trofasthed i ægteskabet bliver
åbent hånet - ægteskabet og forældreværdighed bliver
latterliggjort som værende en unødvendig byrde.
Ærbarhed, en dyd hos det kultiverede menneske eller
samfund, er helt forsvundet« (»Vores moralske miljø«.
Stjernen, juli 1992, s. 62).
Ældste Richard G. Scott: »Herren
tillader mand og hustru i den vedvarende
ægteskabspagt at give udtryk for den
bellige skaberkraft i al sin skønhed og
inden for de grænser, som han har sat. Et
formål med denne intime og hellige
oplevelse er at tilvejebringe fysiske legemer for de ånder,
som vor himmelske Fader ønsker skal opleve livet på
jorden. En anden årsag til disse magtfulde og smukke
følelser af kærlighed er, at de skal binde mand og hustru
sammen i loyalitet, troskab, gensidig hensyntagen og
fælles mål.
Disse intime forhold er imidlertid forbudt af Herren
uden for ægteskabets varige forbindelse, eftersom det vil
underminere hans hensigter. Sådanne relationer er i over-
ensstemmelse med hans plan, når de udøves inden for den
o K T o B
hellige ægteskabspagt. Når de opleves på anden vis,
strider de imod hans vilje. De forårsager alvorlig følelses-
mæssig og åndelig skade. Selv om de involverede måske
ikke indser det nu, så vil de snart gøre det. Seksuel umoral
skaber en hindring for Helligåndens påvirkning med alle
dens opløftende, oplysende og kraftgivende evner. Det
skaber stærk fysisk og følelsesmæssig stimulans. Lidt efter
lidt skabes et uudslukkeligt begær, som driver overtræ-
deren hen mod stadig flere alvorlige synder. Det skaber
selviskhed og kan producere aggressive handlinger, som
brutalitet, abort, seksuelt misbrug og voldsforbrydelser. En
sådan stimulering kan føre til homoseksualitet, og det er
af det onde og helt og aldeles forkert« (»Træf de rigtige
valg«, Stjernen, januar 1995, s. 36).
Ældste Joseph B. Wirthlin: » (Hæv) jer
over den umoralens forbandelse, der
plager jorden. Hæv jer over pornografiens,
sjofelhedens og urenhedens snavs. Vær
dydige og kyske. Støt jeres unge søstre i
evangeliet ved at respektere deres frem-
spirende kvindelighed og beskyt deres dyd. Opfør jer altid
i overensstemmelse med Guds befalinger, når I er
sammen med dem. I ønsker, at jeres kærester skal være
rene og uskyldige. Ligesom I helt sikkert ville beskytte
jeres egen søsters kyskhed, beskyt da ligeledes kyskheden
hos jeres søstre i Guds familie« (»Lev i lydighed«,
Stjernen, juU 1994, s. 40).
»En anden karakteristik ved evangeliet er efterlevelse
af Herrens kyskhedslov. Fra fordums dage til nu har
Herren befalet sit folk at adlyde denne lov. En sådan
streng moral kan virke mærkværdig eller gammeldags i
vore dage, hvor medierne beskriver pornografi og umora-
litet som normalt og fuldt ud acceptabelt. Men husk,
Herren har aldrig tilbagekaldt kyskhedsloven«
(»Frugterne af Jesu Kristi gengivne evangelium«.
Stjernen, januar 1992, s. 18). D
E R
29
19 9 9
Sandheden
om moralsk
renhed
SATAN HAR RETTET ET TOTALANGREB PÅ KYSKHED OG TROSKAB I DISSE SIDSTE
DAGE, MEN VI KAN MODSTÅ FRISTELSER VED AT VÆRE I HARMONI MED
HERRENS LÆRDOMME OG EVANGELIETS SANDHEDER.
Terrance D. Olson
Q
Z
ID
9
o
Q
O
Det var udtrykket i hans søns øjne, der tvang Blaine*
til at erkende sandheden. Pludselig så han i sit hams
sorg og forvirring den katastrofe, som hans ægte-
skabsbrud havde forvoldt. Han følte sig skyldig.
Mange år tidligere var Blaine begyndt at beklage sig over,
at hans kone brugte for meget tid på børnene og sine kaldelser
i Kirken. »]eg følte mig tilsidesat,« hævdede Blaine, der
begyndte at betragte sin kones kærlighed til børnene og evan-
geliet som en byrde.
Med tiden begyndte han at antage verdens synspunkter og
overbeviste sig selv am, at kyskhed ikke var en nødvendig
moralsk forpligtelse. »En affære betyder ikke alverden,« sagde
han for at undskylde sig selv. »Vi forandrer os jo alle sammen
med tiden. « I et forsøg på at retfærdiggøre sig selv, gav han sin
kone skylden for sin adfærd.
Men med disciplinærrådet bag sig og en mulig skilsmisse
truende forude indså Blaine, at hans undskyldninger ikke var
andet end efterrationaliseringer og selvbedrag. Han havde
kaldt det onde godt og det gode ondt. Han var ved at miste sit
medlemsskab af Kirken og muligvis sin familie. Da han så sin
søn i øjnene, fyldtes han med skyldfølelse, og han fik øjnene op
for den sorg, han havde forvoldt andre.
Menneskelig seksualitet er ikke kun et fysisk anlig-
gende. Faktisk begynder kyskhed og troskab i ånden, ikke
i kroppen. De er udtryk for vores åndelige tilstand. Når
vores ånd er i harmoni med evangeliets sandheder,
ønsker vi at efterleve høje standarder, og vores hand-
linger afspejler det ønske. Kyskhed og troskab er således
andet og mere end seksuel afholdenhed inden ægte-
skabet og seksuel troskab i ægteskabet. De er udtryk for
kvaliteten af vores åndelige liv.
På samme måde er umoral og utroskab også mere end
blot fysiske handlinger. De er også udtryk for vores ånde-
*Navnet er blevet ændret.
lige tilstand. De er kulminationen på en sti, som vores ånd
er trådt ind på længe før. Kroppen reagerer simpelthen på
en lysten ånds ordrer. Når vi fornægter lys og sandhed,
synes verdens løgne tiltrækkende. Vi vandrer i åndeligt
mørke og mener måske, at vores lyster er normale og
måske endda retfærdiggjort og derfor ikke bør fornægtes.
Truslen mod den ugiftes kyskhed eller den giftes
troskab afgøres derfor af vores ånds tilstand eller kvalitet,
som ses af, om vi på et givent tidspunkt vælger lys og liv
over mørke og død, om vi ærer de sandheder, vi har i os,
eller fornægter dem.
SANDHEDEN
Sandheden er, at kyskhed og troskab er store velsig-
nelser. De er af afgørende betydning for vores lykke. De
er realistiske og praktiske.
Susan, der blev medlem af Kirken som 28-årig, havde altid
levet et kysk liv. »Mine forældre var hæderlige folk, der
forventede høje moralske standarder af mig, såsom at være
ærlig og kysk, så det fulgte jeg, « siger Susan, som voksede op
i det midtvestlige USA. »Nu er jeg klar over, at jeg fulgte
Kristi lys. ]eg havde aldrig været ude med en sidste dages
hellig, før jeg traf Tom. Da jeg hørte om evangeliet, var jeg
glad for, at jeg aldrig havde givet efter for seksuelle fristelser
Senere blev Tom og jeg gift i templet i Salt Lake City. Et år
senere døde vores spæde datter ved fødslen. Vi var
sønderknust, men taknemlige for, at vi havde været værdige til
at blive beseglet i templet, da vi blev gift. Visheden om, at
vores datter var født i pagten, gav os større forståelse og fred. «
Susan og Tom bor stadig i Midtvesten efter 24 års ægte-
skab og fem børn. »Flere af vores venner og slægtninge er
skilt,« siger Tom. »Vi har også oplevet økonomiske og familie-
mæssige udfordringer, men vi vil begge være tro mod vores
tempelpagter, så vi taler tingene igennem.«
OKTOBER 1999
31
»Familien: En proklamation til verden« bekræfter, at
Ⱦgteskabet mellem en mand og en kvinde er indstiftet
af Gud, og at familien er grundliggende for Skaberens
plan for sine børns evige skæbne«, og »at Gud har
befalet, at de hellige formeringskræfter kun benyttes af
mænd og kvinder, der er lovformeligt gift« (Stjernen,
oktober 1998, s. 24).
Den slags inspireret vejledning er afgørende for
enhvers velbefindende.
I
i
Ægteskabet kræver, at vi giver vores hjerte - vores
sønderknuste hjerte, vores blødgjorte hjerte - betingel-
sesløst til vores ægtefælle. Vores »hjerter skulle være
sammenknyttet i indbyrdes enighed og kærlighed«
(Mosiah 18:21). Der kan ikke være nogen tilfredshed for
ægtemænd og hustruer uden en sådan villig og gensidig
forening i kærlighed.
Men i vores tid udgør latterliggørelsen af kyskhed og
retfærdiggørelsen af hor nogle af de hyppigste og mest
ødelæggende angreb på familien. Familien synes udsat
som aldrig før, og når familierne går i opløsning,
svækkes vores samfund. Trods de mange ydre kræfter,
der flår i familiebåndene, er seksuel synd dog endnu
mere destruktiv. Den angriber familien indefra. På
grund af hor går tillid, enighed, offervillighed,
ærlighed, ydmyghed og de åndelige kræfter, der
opnås ved overholdelse af pagterne, tabt. På grund
af umoral går selvsikkerhed, følelsesmæssig styrke,
værdighed og indre fred tabt.
Seksuel synd ødelægger den enkeltes liv, men
den har følger, der rækker endnu videre, udover
Verdens falske lærdomme søger at overbevise
os om, at kyskhed og troskab er unødvendige for
lykke, og at de er urealistiske forventninger.
det forbudte forhold, og påvirker generationer. Mødre
sørger, fædre græder, søskende er forfærdede og børn
hjemsøges af de frygtelige følger af en synd, de ikke har
begået. Ægteskaber rystes eller knuses.
Seksuel renhed er en vigtig egenskab for at bevare en
familie gennem generationerne. Når vi ærer vores pagter
med hinanden, som fædre, mødre, sønner og døtre,
betragter vi den hellige livsskabende kraft som en gave
fra Gud. De, der har levet deres liv på den måde, bærer
vidnesbyrd om velsignelserne ved en sådan livsførelse.
De bærer vidnesbyrd om, at det er den lykkeligste måde,
den mest tilfredsstillende måde, den mest produktive
måde, den sikreste måde, den herligste måde og den mest
hæderlige måde at opføre os på over for dem, vi elsker.
FORFALSKNINGEN
Verdens svar på Herrens opfordring til kyskhed og
troskab er at byde på en forfalskning af sandheden.
Denne forfalskning hævder, at kyskhed og troskab ikke er
nødvendige for at opnå lykke, at de er urealistiske krav.
Denne filosofi søger at retfærdiggøre umoralsk opførsel
og gøre den attraktiv og forsvarlig.
Ligesom dygtigt udførte falskmønterier er vanskelige
at afsløre, er de forførende opfordringer til at begå
seksuel synd forklædt på en sådan måde, at de får
umoral til at virke acceptabelt, værdifuldt og måske
endog uundgåeligt. Præsident Spencer W. Kimball
sagde: »Lucifer ... bruger sin logik til at forvirre os og sin
rationaliseringer til at knuse os. Han vil tilhylle
meninger, åbne døre en lille smule ad gangen og føre en
fra det hvideste hvide gennem alle afskygninger af gråt
til det sorteste sorte« {Faith Precedes the Miracle, 1972,
s. 152).
Det er, når vi vandrer i disse gråskygger, at vores
tanker og handlinger bringer os i fare. »Enhver, som
kaster et lystent blik på en andens hustru, har allerede
begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte« sagde
Herren (Matt 5:28). Vi nærer faren ved det, vi søger, og
det, som vi giver plads i vores tanker.
o K T o B
På denne og andre måder er forførende opfordringer
til at leve i modstrid med Guds befalinger en opfordring
til at gå imod vores eget bedste. Verdslighed lover mere,
end det holder. Det tilbyder en falsk version af virkelig-
heden. Der er især tre løgne, der udfordrer Herrens
belæringer om kyskhed:
For det første individualismen - den falske idé, at
personlig identitet, rettigheder, udvikling og velbefin-
dende kun kan eksistere i modsætning til familiebånd
og ansvar. Denne løgn hævder, at vores liv og seksuelle
følelser er vores private anliggende - vi ved, hvad der er
bedst for os, og ingen kan fortælle os, hvad vi skal gøre.
For det andet relativismen - den falske idé, at alle
moralske standarder har lige stor værdi. Løgnen her går
ud på, at det er fordomsfuldt at antage, at en standard er
bedre end en anden. Moral betragtes som et forsøg på at
påtvinge andre ens egne synspunkter - synspunkter, der
er til skade for andre. Resultatet er, at moral kun har
betydning i forhold til ens personlige og muligvis ene-
stående opfattelse.
For det tredje offerrollen - den falske opfattelse, at vi
først og fremmest er produkter af vores lyster, begær,
fortid og svagheder. Denne løgn hævder, at vi ikke har
handlefrihed. Vi kan ikke gøre for, hvordan vi handler
eller føler seksuelt, og at vi ikke bør føle os skyldige
over noget, der ikke er vores fejl. Ifølge denne opfat-
telse er det normalt og menneskeligt »ikke at kunne
styre sig«, og det er ikke noget, som man bør drages til
ansvar for.
Disse tre løgne er forfalskninger af evangeliske sand-
heder:
For det første er forpligtelse over for familien og andre
den bedste måde at fremme sin personlige identitet og
udvikling på. Vi kommer her til jorden for at tjene andre;
og som følge af, at vi fornægter os selv og tjener andre,
finder vi os selv (se Luk 9:23-26; Mosiah 2:17).
For det andet anerkender vi, ved at leve moralsk, Guds
natur og uforanderlige standarder i en verden med skif-
tende værdier (se Alma 7:20-21).
ER 19 9 9
33
1 LYS FORTRÆNGER MØRKET 1
\ /erdens falske lærdomme og evangeliets sandheder er totalt uforenelige. Alt for meget af den verdslige tanke-
y gang, fra dens filosofer til dens skikke, består i at kalde »det onde godt, og det gode ondt« (Es 5:20). Det
følgende er evangeliets svar på nogle af verdens falske ideer:
VERDENS FALSKE IDEER:
EVANGELIETS SANDHEDER
1 . Det er mit liv. Jeg kan gøre, som jeg vil.
1 . Jeg er Guds barn. Jeg tilhører Gud. Faktisk er jeg blevet »dyrt købt« af hans Enbårne
Søn (1 Kor 7:23).
2. Det er snerpet at afholde sig fro film, littera-
tur eller tv-programmer med seksuelt
indhold. Det påvirker os [o ikke. Vi kan hæve
os over det.
2. Hvadenten man tager gift i store eller små doser, så er det dog stadig gift. Lystne
tanker fører til synd (se Jak 1:14-1 5). Faktisk vil vi også blive dømt ud fra vores tanker
og ord (se Mosiah 4:30; Alma 12:14).
3. Vi må også være realistiske, vi er jo bare
mennesker.
3. Vi har hver især magt til at vælge det rette (se 2 Nephi 2:27; Helaman 14:30 . Vi bliver
ikke udsat for større prøvelser, end vi kan klare (se 1 Kor 10:13; 3 Nephi 18:15).
4. Seksuelle følelser er normale og skal
udtrykkes uden hæmninger. Det er usundt at
undertrykke eller fornægte de følelser.
4. Seksuelle følelser er normale og sunde, men de må kun komme til udtryk inden for
ægteskabets rammer. Det er både normalt og sundt at tøjle dem. Jesus sagde, at hvis vi
virkelig vil finde os selv, skal vi komme til ham ved at tage vores kors op, følge ham og
fornægte os selv al ugudelighed og verdslige lyster og holde hans bud se Joseph Smiths
Oversættelse, Matt 1 6:25-26).
5. Vi bør ikke skamme os over vores kroppe.
Der er ingen grund til at gøre et stort
nummer ud af, hvordan vi klæder os.
5. Vores legemer skal ikke bruges til at friste andre eller opfordre dem til synd (se 1 Tim
2:9-10; 1 Kor 3:16-17; 6:19-20).
6. Der er intet galt i sex før ægteskabet, når det
foregår mellem to voksne mennesker, der
begge indvilger.
6. Førægteskabelig sex er forbudt af Gud og er en grov misbrug af skaberkraften (se 1 Kor
6:13, 18; Jakobs Bog 3:12).
7. Det er let at omvende sig.
7. Omvendelse er en smerte, der kommer bag på dem, som overtræder Guds bud. Tanken
om, at man kan tage let på sand omvendelse og karakterændring forfladiger Frelseren
og hans forsoning (se Alma 39:3-9; L&P 18:11; 19:4, 16-18; 82:7).
8. Bare fordi vi bor sammen uden at være gift,
behøver vi ikke at være mindre hengivne
over for hinanden. Ægteskab er ikke
nødvendigt. Det er bare en formalitet.
8. En forpligtelse, der forkaster ægteskabspagten, er slet ikke en forpligtelse. Faktisk er
»ægteskabet ... indstiftet af Gud« (L&P 49:15). Det er en pagt, som ikke må spottes, en
forpligtelse over for Gud og over for alle nuværende og kommende familiemedlemmer
(se »Familien: En proklamation til verden«, Stjernerii oktober 1998, s. 24).
9. Vi er nødt til at bo sammen for at se, om vi
passer sammen på det seksuelle plan.
9. At passe sammen seksuelt er et udtryk for social, følelsesmæssig og åndelig
samhørighed. Hvis et par har problemer, så skyldes det faktisk deres åndelige tilstand.
Den åndelige forening, som alle ægteskaber stræber efter, udspringer af, at man indgår
og holder evangeliske pagter.
L I A H o N A
34
For det tredje har vi handlefrihed. Vi kan handle i
stedet for at lade os styre af vores seksuelle lyster. Vi kan
beherske vores lyster og være frie - eller lade dem styre
os og blive slaver (se 2 Nephi 2:26-27).
I sine forsøg på at friste os til at forkaste sandheden til
fordel for hans løgne anvender Satan den samme taktik,
som han brugte mod Jesus i ørkenen. Han antyder, at
hvis vi virkelig er det, som vi siger, at vi er, nemlig Guds
børn, så er der intet galt i at give efter for vores begær
eller stræbe efter magt eller verdslig ære (se Matt
4:1-11). Han opfordrer os konstant til at misbruge vores
seksualdrift, som spiller så væsentlig en rolle for vores
mission her på jorden. Hvor Herren advarer mod farerne
på livets lige og snævre sti, påstår Satans løgne, at det
hele er harmløst. Hvor vores mission fra Herren er
centreret omkring ægteskab og familie, hævder Satans
løgne, at førægteskabelig sex og sex uden for ægteskabet
er for godt til at gå glip af, og at det i bund og grund er
uden betydning. Satans angreb på os begynder på samme
måde som hans angreb på Jesus, nemlig med en fristelse
til at lade ånden opfordre kroppen til usømmelige hand-
linger. Det er i sandhed en slanges lokkende fristelser.
VORES HANDLEFRIHED
Da Josef blev solgt som slave til Egypten, blev han
genstand for Potifars hustrus begær.
»Engang skete det, at hans herres hustru kastede sine
øjne på Josef og sagde: >Kom og lig hos mig!<
Men han vægrede sig og sagde til hende: > ... Hvordan
skulle jeg så kunne gøre noget så ondt og synde mod
Gud?.
Selv om hun dag efter dag søgte at overtale
Josef, ville han ikke opfylde hendes ønske om at
ligge hos hende og have omgang med hende.
Satans angreb på os begynder ligesom
hans angreb på Jesus, nemlig med at
friste vores ånd til at få kroppen til
at gøre usømmelige handlinger.
En dag, da han kom ind i huset for at gøre sit arbejde,
og der ikke var nogen af husets folk til stede,
greb hun fat i hans kjortel og sagde: >Kom og lig hos
mig!< Men han lod hende beholde kjortlen og flygtede
ud« (1 Mos 39:7-12).
Ligesom Josef kan vi vælge. Handlefrihed findes i
vores ånd, ikke i kroppen. Kroppen reagerer på det, som
ånden siger, at den skal gøre. Vi er ikke ofre for lyster og
begær, som ligger uden for vores kontrol (se 1 Kor 10:13).
Vi er moralske væsner, der kan handle for os selv. Med
hensyn til vores handlefrihed sagde Herren til profeten
Joseph Smith: »Thi kraften dertil har de i sig, hvorved de
kan handle efter egen fri vilje« (L&P 58:28).
»Man kan ikke nedgøre ægteskabet uden samtidig at
besudle andre ord, såsom dreng^ pige, mandighed,
kvindelighed, ægtemand, hustru, far, mor, spædbarn,
børn, familie og hjem.«
I modsætning til, hvad Satan vil sige, så er seksuel
renhed både praktisk, vigtig og befriende. Ved at sky
skødesløs og selvcentreret seksuel udfoldelse undgår vi
ikke alene de fysiske følger - som er dem, verden fiygter
mest - men vi undgår også en lang række åndelige, følel-
sesmæssige, familiemæssige og sociale følger. Sådanne
konsekvenser strækker sig ofte længere end hvad vi kan
forvente eller kontrollere.
De fysiske konsekvenser er for eksempel ikke bare
graviditet uden for ægteskabet. Kønssygdomme, der er
næsten uhelbredelige og hvoraf nogle kan føre til steri-
litet, betragtes som epidemiske blandt umoralske menne-
sker. AIDS er en konstant trussel. Desuden kan de
ikke-fysiske konsekvenser som fortvivlelse, fortrydelse,
skyldfølelse og hjertesorg ikke bare fortrænges eller
glemmes. Som ældste Boyd K. Packer fra De Tolv
Apostles Kvorum har påpeget: »Man kan ikke nedgøre
ægteskabet uden samtidig at besudle andre ord, såsom
dreng, pige, mandighed, kvindelighed, ægtevfiand, hustru,
far, mor, spædham, høm, familie og hjem« (»Ægteskab«,
Stjernen, aprilkonferencen 1981, s. 20).
På trods af Herrens belæringer er der alligevel nogen,
der ikke vælger kyskhed og troskab. I modsætning til Josef
ignorerede kong David de rammer, som Herren har sat.
Trods alt det, som Herren havde givet ham, begærede han
Batseba, Urias' hustru. Efter ægteskabsbruddet og
Batsebas besked om, at hun var gravid, satte David Urias i
en situation, hvor han ville blive slået ihjel. Da profeten
Natan fortalte David lignelsen om de to lam, så han slet
ikke den indlysende lighed. Synden havde gjort ham. blind
over for sandheden (se 2 Sam 12).
Desværre er der mange mennesker i verden, der,
ligesom kong David, er forblindet af deres egne synder,
så de ikke kan se følgerne af deres egne handlinger.
L I A H o N A
36
'»?'•
"^
M
Først når de kommer ud af deres vildfarelsers mørke, ser
de deres virkelige omstændigheder. Ingen af dem, jeg
har talt med, som har overtrådt kyskhedsloven, har
erkendt, at deres handlinger var forkerte, før de var
midt i deres omvendelsesproces. Mens folk var
umoralske eller utro, troede de på deres egne undskyld-
ninger og forklaringer, som disse: Jeg kunne ikke gøre for
det. Vi gjorde jo ikke nogen fortræd. Vi er jo bare mennesker
Den slags sker jo. Jeg kunne ikke styre mig. Hvad andet
kunne jeg gøre, når jeg havde det på den måde? Vi var jo så
unge. Du ved ikke, hvordan det føles. Vi må jo hellere finde
ud af, om vi passer sammen. Folks kærlighed visner jo. Min
ægtefælle har forandret sig. Folk ændrer sig. Jeg ved ikke,
hvad der gik af mig. Vi klokkede hare i det én gang. Det
betyder ikke noget. Jeg omvender mig senere. Vi er ander-
ledes. Det ruskede i det mindste op i os begge to. Vi tager
ikke længere hinanden for givet. Det kan ikke være forkert,
når det føles så dejligt.
Hver eneste af disse utroligt falske undskyldninger
fornægter den kendsgerning, at den begåede handling
var fuldstændig forkert, og at vedkommende har det
fulde ansvar for den. Disse bortforklaringer er forsøg på,
at fornægte, at ugudelighed er ugudelighed. Evangeliet
lærer os, at »ugudelighed har aldrig været lykke« (Alma
41:10). Men verden derimod lærer os, at lykken findes i
ugudeligheden.
Men sådan er det ganske enkelt ikke. De, der har
valgt at omvende sig fra seksuelle synder, bærer vidnes-
byrd om, at deres umoral var den mest smertefulde,
fortrydelige, fortvivlende, falske, nedbrydende og
destruktive handling, som de nogensinde har begået.
Så længe misbrugen af skaberkraften undskyldes eller
bortforklares, er det udtryk for en uomvendt og selvbe-
dragende sjæl. Som apostlen Johannes sagde: »Hvis vi
siger Inår vi synder] , at vi ikke har synd, fører vi os selv
på vildspor, og sandheden er ikke i os« (1 Joh 1:8).
Frelseren har selv lært os, hvordan vi skal genkende
sandheden; »På deres frugter kan I kende dem«
(Matt 7:16).
VANDRE RETSKAFFENT
Vi lever i en tid, hvor umoral ikke alene omtales med
stor fryd, men også tillades, som om det var ganske uden
betydning. Moralsk renhed betragtes ofte som gammel-
dags eller usofistikeret. Vi belæres på både underfundig
og ligefrem måde om, at skønt kyskhed på nogle områder
kan være beundringsværdig, så er det hverken muligt,
rimeligt eller nødvendigt.
Men enhver, der tager begrebet familie alvorligt,
som ser værdien i kvalitets forhold, der holder i
generation efter generation, som forstår, hvordan
forældre skaber sikre og kærlige hjem, indser den
trussel, som førægteskabelig sex og ægteskabelig
utroskab kan skabe for den enkelte, familien og
samfundet.
Hvis vore hjerter og sind er på vildspor, kan vi ikke
leve rigtigt. I overensstemmelse med de pagter, vi har
indgået som sidste dages hellige, er det vores mål at leve
i harmoni med Herrens Ånd - og fuldt ud skænke ham
vores hjerte. Når vi gør det, ændrer vi vores åndelige
tilstand. Kyskhed og troskab følger sammen med et liv
fuld af ufattelige velsignelser.
Formaningen om at leve dydigt er Herrens måde at
beskytte os mod overlast og hjælpe os til at få det meste
ud af vores jordiske tilværelse. Når vi »vandrer retskaf-
fent og holder de pagter, [vi] har indgået med
hinanden«, så »skal alting tjene [os] til gode« (L&P
90:24). Hvis vi er trofaste, vil vi modtage »herlighed ...
og en fortsættelse af slægten fra evighed til evighed«
(L&P 132:19). D
YDERLIGERE INFORMATION
Følgende er en liste over de materialer om emnet
kyskhed og troskab, som kan fås fra Kirkens distributi-
onscenter:
En forældrevejledning (3 1 125 110),
Til gavn og styrke for de unge (34285 1 10).
Håndbog i evangeliske principper, kapitel 39: »Kyskheds-
loven« (31110 110).
A H o N A
38
i overensstemmelse med de pagter, vi har
indgået som sidste dages hellige, er det vores
mål at leve i harmoni med Herrens Ånd. Så
følger kyskhed og troskab sammen med et liv
fuld af ufattelige velsignelser.
«■
^^
^^M^HMÉM
li
TRO BLEV PRØVET
Læse Mormons Bog på to måneder?
Efter ulykken kunne jeg slet ikke læse!
Taylor Hartley
o
5
<
Yores områdepræsident havde udfordret os til at læse Mormons Bog
inden stavskonferencen. »Vil du prøve på det?« spurgte min far mig. »Ja,
jeg skal nok prøve,« svarede jeg nølende. Jeg var noget tilbageholdende,
fordi jeg for nylig havde været ude for at uheld med min cykel og fået en
alvorlig hjernerystelse. Jeg kan huske den præcise dato for ulykken - den 27.
juli 1993 - fordi det var min lillebror Brents 12 års fødselsdag.
Om morgenen på Brents fødselsdag havde jeg ikke nogen gave til ham, så
jeg besluttede mig for at cykle ned til en butik og finde noget. Butikken lå ikke
så langt væk, men jeg skulle cykle langs en stærkt befærdet hovedvej. Jeg
tænkte, at det nok ville være sikrere at køre ad et sjældent benyttet fortov, der
løb langs nogle boligblokke ikke langt fra mit hjem. For enden af en bakke blev
fortovet ujævnt og var dækket af sand, jord og planter. Fortovet var ikke let
at få øje på hverken fra hovedvejen eller boligblokkene. Jeg kørte hurtigere og
hurtigere ned ad bakken, men jeg endte ikke der, hvor jeg havde regnet med.
I stedet endte jeg på hospitalet.
Jeg husker ikke, hvad der skete. Jeg kan kun huske smerten. Jeg fik senere
at vide, at to teenage- drenge fandt mig. De fik fat i en nabo, som ringede til
min mor og ambulancen.
Fem dage senere var jeg stadig omtåget. Jeg havde faet mere end 40 sting
over det ene øje og på hagen, og resten af mine sår og skrammer var dækket
med bandager. Mens jeg lå på hospitalet og senere derhjemme, fik jeg besøg af
mange dejlige mennesker fra wardet, som kom med gaver - men jeg husker
det ikke rigtig.
Senere, da jeg havde det bedre, fik mine forældre en talepædagog til at
undersøge mig. Prøven viste, at jeg havde svært ved at huske almen viden,
holde styr på tankerne og tale sammenhængende. Min mentale alder var
faldet. Skønt jeg var næsten 15 år, klarede jeg mig som en 12-årig.
OKTOBER1999
41
* "
kV^
Sårene og skrammerne
skulle nok heles. Men den
skade, som mit hoved
havde lidt, var en anden
sag. Kunne jeg virkelig læse
Mormons Bog på to
måneder? Der var kun én
måde at finde ud af det på.
Jeg måtte gøre mit bedste
og stole på, at Herren ville
hjælpe mig.
^^
^
En af de værste følger af ulykken var, at jeg ikke kunne læse. Jeg kunne se
ordene, men min hjerne kunne ikke tolke dem. Det var, som om jeg havde
glemt at læse. Så min fars opfordring til at læse Mormons Bog i løbet af to
måneder var en stor udfordring.
Den nat knælede jeg ved min seng og bad til min himmelske Fader. I
løbet af bønnen fik jeg det indtryk, at hvis min himmelske Fader
ønskede, at jeg skulle læse Mormons Bog, så ville han hjælpe
mig. Da jeg havde bedt, satte jeg mig i sengen og slog op på
første side i Mormons Bog. Jeg så langsomt på ordene foran mig
og begyndte: »Jeg, Nephi, er født af retskafne forældre ... « Jeg
læste! Jeg kunne rent faktisk forstå ordene! På en måde var
jeg forbløffet og glad. Men samtidig kom det slet ikke bag på
mig. På en eller anden måde havde jeg en fuldstændig vished
for, at jeg ville kunne læse Mormons Bog, hvis det var
Herrens vilje, og hvis han hjalp mig.
Efter kun en måned havde jeg læst det vidunderlige
værk. Herren og Mormons Bog havde lært mig at læse
igen. Og hvad der var vigtigere, min tro på Herren var
vokset, ligesom også mit vidnesbyrd om bøn og skrifterne.
Den tro og det vidnesbyrd var en styrke for mig år senere, da
jeg virkede som fuldtidsmissionær i Missionen i det vestlige
Seoul i Korea.
Jeg er min far taknemlig for, at han udfordrede mig til at
læse Mormons Bog. Takket være den udfordring forstår jeg, at
vor himmelske Fader kan velsigne os i vore trængsler. Jeg er
også taknemlig for mirakler - ikke kun for Mormons Bogs
mirakuløse fremkomst og evangeliets mirakuløse gengi-
velse, men også for de mirakler, der overgår almindelige
mennesker som mig i dag. D
A H o N A
42
I dag er en god dag at påbegynde nye projekter og sætte
mål Men Hvis du skal nå de mål, må du ikke lade små
skuffelser ødelægge hele din dag eller få dig til at glemme
din begejstring. Her er nogle forslag til, hvordan man undgår
hverdagsdepressioner;
■ Lad være med at dvæle ved problemerne. Skriv i stedet en
liste over løsninger på dine problemer. Gå så i gang med listen,
en ting ad gangen.
■ Vær ikke bange for at bede om hjælp, hvis du har brug for
det. Dine forældre, din biskop eller grenspræsident, dine
lærere og dine venner vil hjælpe dig. Din far eller en god
ven, der bærer præstedømmet, kan om nødvendigt give
dig en velsignelse.
■ Hold dig beskæftiget. Det nytter ikke noget at
gå og surmule, så gå en tur i stedet, eller tal
med en ven eller spil et spil. ^-
■ Le. Se efter det sjove i alt det dårlige. ■^^
■ Bed. Din himmelske Fader ved, hvordan
du har det.
■ Sæt dig mål. Fik du dårlige karakterer til matema-
tikprøven? Så sæt dig det mål at klare den næste bedre.
■ Læs i skrifterne. Lær, hvordan folk fra skrifterne tacklede
problemer, og følg deres eksempel.
■ Vær sammen med glade mennesker. Opløftende selskab er
ofte nok til at muntre en op.
■ Tæl dine velsignelser. Det kan hjælpe at tænke på alt det,
det går godt i dit liv.
■ Lyt til opløftende musik.
■ Få alt i rette perspektiv ved at lære at se livets udfordringer
i et evigt perspektiv (se Jakobs Bog 4:13).
■ Vær tålmodig. Husk, at Herren velsigner dem, der holder ud
til enden (se 1 Nephi 13:37).
HAR DU
EN DÅRLIG
HAR DU NOGLE GODE IDEER?
hicåxona vil gerne bringe dine forslag. Send din idé eller en hel liste
af ideer angående et hvilket sona helst evangelisk emne til låea List,
International Magazine, 50 East North Temple Street, Salt Lake City, VT
84150-3223, USA eller send en e-mail til CVR-Liahona-
IMag@ldschurch.org. Mulige emner kunne være, hvordan man fører et
nyt medlem ind i sin vennekreds, hvordan man planlægger gode akti-
viteter, hvordan man højner sin kaldelse som ungdomsleder, hvordan
man fortæller sine venner om evangeliet og så videre. Lad os høre,
hvad der betyder noget for dig - så vi kan videregive dine gode ideer
til andre. D
OKTOBER1999
43
SIDSTE DAGES HELLIGE RØSTER
Glæde ved at
følge Herren
m m landt den lange
m m række råd og vejled-
JL^W ning, som Jesus gav sine
disciple inden sin korsfæstelse, er
den enkle, men stærke udtalelse:
»Når I ved det, er I salige, hvis I gør
det« (Joh 13:17).
Med disse få ord afslørede Kristus
formlen for, hvordan man opnår det,
som mennesket ønsker mest af alt,
nemlig lykke. Mennesker har længe
forsøgt at frem til det ved at blande
forskellige doser af besiddelser,
berømmelse, verdslige præstationer
og rigdom. Men Jesu opskrift
rummer kun én ingrediens: Lydighed
mod evangeliets principper.
Præsident Gordon B. Hinckley
har for nylig spurgt: »Hvorfor er vi
som folk så glade?« Han fortsatte:
»Lykken ligger i at adlyde Guds, vor
himmelske Faders, og hans elskede
Søns, Jesu Kristi lærdomme og bud«
(»Hvad vil folk vide om os?«,
Liahona, januar 1999, s. 85).
Mennesker, der adlyder korrekte
principper, nyder ikke blot visheden
om, at deres livsførelse behager deres
»NAR I VED DET, ER I SALIGE,
HVIS I GØR DET«
himmelske Fader, men de høster også
de velsignelser, som følger af at være
lydig mod de bud, ifølge hvilke de er
forjættet (se L&P 130:21).
På de følgende sider fortæller
læsere beretninger om, hvordan de
har adlydt evangehske principper, og
hvordan Herren har velsignet dem
for deres lydighed.
TILGIVELSEN KNYTTEDE OS SAMMEN
Aurora Rojas de Alvarez
Kort før mit bryllup begyndte min
bror Neipta og jeg at skændes. Vi
havde været vrede på hinanden i lang
tid, og nu blev der sat ord på følel-
serne. Selv om vi ikke kunne huske,
hvad det var, der oprindelig havde
gjort os vrede, var følelserne ægte nok.
LIAHONA
44
På det tidspunkt havde
min bror et anstrengt forhold
til hele familien. Der var uven-
skab og misforståelser mellem ham
og far, og han og mine to søstre talte
slet ikke sammen. Men det var min
mor, der led mest. Hun sagde, at jeg
ikke elskede Neipta. Men jeg vidste,
at jeg elskede ham, og det sårede mig
at høre min mor sige det. Problemet
forværredes, og min bror forlod vores
hjem i Venezuela.
Den følgende uge havde vi en
lektion om tilgivelse i søndagsskolen.
Jeg fik det forfærdeligt, og tanken
meldte sig i mit sind: »Aurora, du må
efterleve det, som du har lært.« Den
dag rørte Ånden mit hjerte, og jeg
vidste, at jeg var nødt til at tilgive
min bror. Da jeg gik hjem, var jeg fast
besluttet på at få sagen bragt i orden.
Den følgende fredag kom Neipta
hjem for at hente nogle af sine ting.
Jeg frygtede hans reaktion - men det
Med tårer i øjnene og grødet
stemme bad jeg min bror om
tilgivelse.
:f
■■"i'i .■■*
/
•w^e
var min mors fødselsdag, og at bede
min bror om tilgivelse ville være den
bedste gave, jeg kunne give hende.
Jeg gik ind på mit værelse for at bede
om styrke og om hjælp til at sige de
rette ord til min bror. Min himmelske
Fader hørte min bøn og gav mig mod.
Jeg trak Neipta til side for at tale
med ham. Jeg forklarede ham, hvor
meget denne situation havde såret
os, og jeg sagde, at jeg gerne ville
have det ud af verden. Med tårer i
øjnene og grødet stemme bad jeg
ham om tilgivelse. Min bror
begyndte også at græde. Han tilgav
mig og bad så mig om tilgivelse. I
løbet af få minutter kunne vi bort-
viske måneders bitterhed.
To dage senere fik min bror og
min far deres uoverensstemmelser
bragt ud af verden og gav hinanden
et kram. Forandringen i min familie
var mirakuløs. Mit hjerte fyldtes med
glæde, og jeg var min himmelske
Fader taknemlig, fordi han har lært
os at tilgive.
MIN ØKONOMI OG MIT HELBRED
FORBEDRES
Evelin Korndorfer
Som så mange andre nye
medlemmer kæmpede jeg for at
efterleve visdomsordet og tiende-
loven. Tiende var det, jeg havde
sværest ved. Hvordan skulle jeg
kunne undvære nogle af de få penge,
der knap nok strakte til? Ved at give
mig en vidunderlig lektie lærte
Herren mig, hvordan jeg kunne gøre
netop det.
Da jeg begyndte at betale tiende,
indså jeg, at jeg måtte bringe min
økonomi i orden. Jeg begyndte straks
at holde bedre hus med mine penge.
Jeg skrev en liste over alle mine
månedlige udgifter, begyndende med
tiende. Jeg sammenlignede listen med
min månedlige indtægt. Til min for-
bløffelse var der nok til at leve for, og
endda en smule til opsparing. Det
overraskede mig også at se, hvor
mange penge jeg før havde brugt på
spiritus og kaffe. Herren velsignede
mig økonomisk og åndeligt, da jeg
bestræbte mig på at efterleve hans lov.
Da jeg blev medlem af Kirken i
Tyskland, fældede jeg et par tårer
over de glas vin, som jeg ikke
længere kunne nyde til fester, og
også over min elskede kop kaffe.
Men det betød ikke noget, overbe-
viste jeg mig selv om, jeg var jo ikke
afhængig af det. Men fire uger efter,
at jeg havde lagt spiritus og kaffe på
hylden, vågnede jeg med frygtelige
smerter i benene. Jeg ignorerede dem
og tog på arbejde. Men i løbet af to
timer havde jeg smerter over hele
kroppen, og hver bevægelse voldte
smerter. Jeg blev kørt til lægen. Han
gav mig nogle piller, beordrede 14
dages hvile og sagde med et smil;
»Drik en kop god stærk kaffe, når du
kommer hjem. Det tager du ikke
skade af«
Jeg blev pludselig klar over, at
mine smerter var abstinenssymp-
tomer. Min krop reagerede på savnet
af koffeinen. Hvor ville det have
været let at følge lægens råd. Det
virkede svært at lytte til Herren i
min svage tilstand. Men heldigvis
styrkede Herren mig, og jeg gav ikke
efter for fristelsen. Med hans hjælp
overvandt jeg problemet - og har
holdt visdomsordet siden.
VELSIGNET FOR AT FASTE
Brigada Acosta de Perez
Jeg blev døbt i Mexico den 26.
juni 1976 sammen med min søn
Carlos Leon, som vi kalder Kali. Vi
vænnede os hurtigt til vores nye tros
mange principper og ønskede at leve
dem fuldt ud.
Jeg husker tydeligt vores første
fastesøndag. Min datter Jovita, som
allerede var medlem af Kirken, forkla-
rede, hvad vi skulle gøre. Vi skulle
afholde os fra to på hinanden følgende
måltider og bede. Til gengæld lovede
Herren at velsigne vores familie.
L I A H o N A
46
Da Kali lå oppe på toget og kiggede
ned, faldt han. Halvvejs nede fik
han fat i nogle el-ledninger.
Kl. 1 1.00 den dag klatrede Kali op
på vores tag - cirka ni meter oppe -
sammen sin lillebror. Da han lå
oppe på taget og kiggede ned, faldt
han. Halvvejs nede fik han fat i
nogle el-ledninger, som han gyngede
i. Men da det brændte i hans
hænder, gav han slip og landede på
fortovet.
Skønt andre straks kom ham til
undsætning, kunne jeg hverken løbe,
råbe eller gøre noget. Det eneste jeg
magtede, var at falde på knæ og bede
af hele min sjæls kraft. Jeg kan
huske, at jeg sagde: »Min søn! Fader,
lad din vilje ske.«
I det øjeblik hørte jeg tydeligt en
stemme, der sagde: »Der er ikke sket
din søn noget. Han lever.« Da jeg
mærkede den klare, blide stemme
gennemtrænge hele mit væsen,
rejste jeg mig uden frygt. Jeg vidste,
at det var Ånden, jeg havde hørt. Jeg
var helt rolig.
Netop da jeg havde afsluttet min
bøn, kom min yngste søn hen til mig.
»Du skal ikke græde, mor. Der er
ikke sket Kali noget. Han lever,«
sagde han og anvendte de selv
samme ord, jeg lige havde hørt.
Da alle var faldet til ro, og vi
havde trøstet Kali og forsikret ham
om, at alt var i orden, fortalte jeg
ham: »Gud har reddet dit liv.«
Vi afsluttede vores faste den dag
og takkede Gud, fordi Kali miraku-
løst var sluppet uskadt.
Kali fik ingen varige men af
ulykken. Da han blev gammel nok,
forkyndte han evangeUets budskab
som fuldtidsmissionær i Mérida-
missionen i Mexico.
GÆLD FOR EN HALV CYKEL
Alfredo P. Blanc
Da jeg forberedte mig på at blive
døbt i det østlige Argentina i december
1955, rådede min grenspræsident mig
blandt andet til at bede om tilgivelse
fra folk, som jeg havde krænket, betale
eventuel gæld og levere ting tilbage,
som ikke tilhørte mig. Jeg indrømmede
over for ham, at jeg havde en gæld for
en halv cykel, som jeg havde købt
mere end 20 år tidligere.
Da jeg var 18 år, arbejdede jeg
som deltidsfotograf. Jeg tjente meget
lidt - kun lige nok til mad og til at
hjælpe mine forældre lidt. Lige siden
jeg var dreng, havde jeg drømt om at
eje min egen cykel, men vi havde
aldrig haft råd til at købe en.
Heldigvis kendte min bror fami-
lien Zuzci. De havde en pæn cykel til
salg for en rimelig pris. Jeg skulle
betale halvdelen af beløbet, da jeg fik
cyklen og resten senere. Da jeg
havde sparet halvdelen af beløbet
op, tog jeg hen til deres hus og
hentede cyklen.
Sandt at sige havde jeg ikke til
hensigt at betale resten af pengene.
Jeg var fattig og levede under
ydmyge kår, men familien Zuzci var
velhavende og havde et smukt
hjem. Jeg regnede med, at de snart
ville glemme den lille sum, jeg
skyldte dem.
Som årene gik, fortsatte jeg min
uddannelse, blev optiker og fik med
tiden min egen forretning. Min
økonomiske situation forbedredes
væsentligt. Men jeg undgik altid at
gå fordi familien Zuzcis hus. Jeg
havde dårlig samvittighed på grund
af den cykel!
Senere i livet fik jeg et stærkt
ønske om at søge Gud. Nu havde jeg
fundet ham og ønskede at blive
medlem af hans Kirke.
Jeg var 38 år, da jeg vandrede
tilbage til det hus, som jeg så længe
havde undgået. Da døren blev åbnet,
stod jeg over for fru Zuzci.
»Godmorgen, fru Zuzci. Kan De
huske mig?«
»Ja, hr. Blanc. Hvordan skulle jeg
kunne glemme Dem?«
»Så husker De sikkert,« sagde jeg,
»at jeg stadig skylder Dem penge for
en cykel, jeg købte for tyve år siden.«
»Ja, det husker jeg, hr. Blanc, som
var det i går,« svarede hun.
Jeg fortalte hende, at jeg havde i
sinde at blive medlem af Jesu Kristi
Kirke af Sidste Dages Hellige. »Jeg
beder Dem om tilgivelse,« sagde jeg.
»Jeg ved, at der er gået tyve år. Jeg er
villig til at betale, hvad De mener, at
gælden er værd i dag.«
Jeg kunne se, at fru Zuzci fik tårer
i øjnene. Hun sagde, at det var
smukt gjort af mig og tilgav mig min
gæld. Så græd vi begge to. Sikke en
dejlig ånd, vi begge følte, da cykel-
gælden var bragt ud af verden! D
LAD OS TALE OM DET
Overvej følgende spørgsmål og forslag til,
hvordan denne artikel kan benyttes til en
familieaften, en klasse i Kirken eller i dit
eget liv:
• Hvordan har du oplevet glæde ved
at holde et bud (såsom efterlevelse af
visdomsordet, tiendeloven, faste eller
helligholdelse af sabbatsdagen) ? Del dit
vidnesbyrd om dette bud med din familie.
• Hvilket bud kan du efterleve
bedre? Lav en liste over de velsignelser,
som skriften lover til dem, der holder
dette bud. Bestem dig for, hvordan du vil
efterleve dette bud.
L I A H o N A
48
Fadervor, af James Jacques Joseph Tissot (1 840-1 920)
»Derfor skal I bede således: Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på
jorden; giv os I dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det
onde. For dit er Riget og magten og æren i evighedl Amen« (Matt 6:9-1 3).
Herren har givet os formaningen om
at være dydigefor at beskytte os mod
overlast og hjælpe os til at få mest
muligt ud af vores jordiske tilværelse.
Når vi »vandrer retskaffent og holder
de pagter, [vi] har indgået med
hinanden« så »skal alting tjene [os]
tUgode« (LScP 90:24).
Se »Hvad profeterne lærer os om
kyskhed og troskab«, side 26,
og »Sandheden om moralsk
renhed«, side 30.
DANISH
02999"90110"
Live Music Archive
Librivox Free Audio
Metropolitan Museum
Cleveland Museum of Art
Internet Arcade
Console Living Room
Books to Borrow
Open Library
TV News
Understanding 9/11