(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Liahona (Danish)"

r< 



On 

i— i 

tf 

os 

> 
o 



O 
B 





ae 




H 

i/2 

Q 
— 
en 



i4 



i4 



C/3 

Ed 



os 



o 

BS 




NOVEMBER 1999 








PÅ OMSLAGET 

På forsiden: »Når børn kommer ind i denne verden, er de 
sunde, uskyldige og rene,« skriver ældste Jay E. Jensen fra 
De Halvfjerds. »Vi har fået befaling om at blive som dem.« 
Se »Små børn og evangeliet,« side 14. På bagsiden: Kristus 
og børnene fra Mormons Bog, af Del Parson. 

LILLE UAHONAS FORSIDE 

Foto: Craig Dimond 



ARTIKLER 

2 BUDSKAB FRA DET FØRSTE PRÆSIDENTSKAB: SEJL TRYGT PÅ LIVETS HAV 

PRÆSIDENT THOMAS S. MONSON 

8 SIDSTE DAGES HELLIGE RØSTER: MIRAKLERNES GUD 

1 2 DEN LEVENDE PROFETS ORD 

1 4 SMÅ BØRN OG EVANGELIET ÆLDSTE JAY E. JENSEN 

25 BESØGSLÆRERINDEBUDSKABET: IFØRT BARMHJERTIGHEDENS KLÆDNING 

32 ARGENTINAS STORE OG HERLIGE DAG JUDY C. OLSEN 

42 HVAD MED AFHOLDENHED? ROBERT LAYTON 




SE SIDE 32 



ISÆR FOR UNGE 

26 SPØRGSMÅL OG SVAR: HVORDAN KAN JEG VIDE, 
OM JEG ER BLEVET TILGIVET? 

29 DEN VIGTIGSTE LEKTIE ERIKA DE HART 

30 »DET LOVER JEG DIG« LANNA J. CARTER 

44 FØRST TIL UNDSÆTNING RICHARD M. ROMNEY 
48 KUNDSKABENS BELØNNING DARRIN LYTHGOE 



LILLE LIAHONA 

2 FRA VEN TIL VEN: PRÆSIDENT JAMES E. FAUST 

4 FÆLLESTID: TÆL DINE VELSIGNELSER SYDNEY S. REYNOLDS 

6 FIKTION: HVEM HAR BRUG FOR MINE BØNNER? JANENE DYKSTRA 

8 SMÅ VENNER: VI KAN BEDE TIL VOR HIMMELSKE FADER 

JEANNE ELLERBECK 

1 ALDRIG ALENE ANN MICHELLE NIELSEN 

1 3 SIG TAK ÆLDSTE HUGH W. PINNOCK 

1 4 SKATTE VIVIAN PAULSEN 

1 6 JEG PRØVER AT VÆRE SOM JESUS: »STOP!« BARBARA JEAN JONES 




SE LILLE LIAHONA, 
SIDE 2 





: v ;; v , . . . 



SE SIDE 14 



SE SIDE 2 



KOMMENTARER FRA LÆSERNE 



NOVEMBER 1999. 148. årgang. Nummer 1 1 
LIAHONA 99991 110 

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges officielle 
tidsskrift på dansk. 

Det Første Præsidentskab: Gordon B. Hinckley, 
Thomas S. Monson, James E. Faust 

De Tolvs Kvorum: Boyd K. Packer, L. Tom Perry, 
David B. Haight, Neal A. Maxwell, Russell M. Nelson, 
Dallin H. Oaks, M. Russell Ballard, Joseph B. Wirthlin, 
Richard G. Scott, Robert D. Hales, Jeffrey R. Holland, 
Henry B. Eyring 

Redaktør: Marlin K. Jensen 

Vejledere: Jay E. Jensen, John M. Madsen 

Curriculum Department: 

Adm. direktør. Ronald L. Knighton 
Redaktionel leder: Richard M. Romney 
Grafisk leder: Allan R. Loyborg 

Redaktion: 

Chefredaktør: Marvin K. Gardner 
Redaktør: R. Val Johnson 
Assisterende redaktør: Roger Terry 
Redaktionsmedarbejder: Jenifer Greenwood 
Planlægning: Beth Dayley 
Jidsskriftasssistent: Konnie Shakespear 
Redaktionsassistent: Peter B. Gardner 

Design: 

Grafisk leder, tidsskrifter: M. M. Kawasaki 

Art Directar: Scott Van Kampen 

Seniordesigner: Sharri Cook 

Designer: Thomas S. Child, Tadd R. Peterson 

Produktionsleder: Jane Ann Peters 

Produktion: Reginald J. Christensen, Kari A. Couch, 

Denise Kirby, Jason L. Mumford, Deena L. Sorensen 

Digital Prepress: Jeff Martin 

Abonnementsafdeling: 

Leder: Kay W. Briggs 
Distributionschef: Kris Christensen 
Manager: Joyce Hansen 

Liahona: 

Redaktør: Syend Aage Andersen 

Redaktionens adresse: Translation Division, Borups Allé 

128, 1. Ih, DK-2000 Frederiksberg, Tlf. 38 1 1 18 50; 

fax 38 11 18 51 

Kirkenyt: F. Bo Pedersen 

Tegning af abonnement eller adresseændring kan fore- 
tages enten ved henvendelse til din tidsskriftsrepræsen- 
tant eller direkte til Nordisk Servicekontor, Utlandagatan 
24, S-412 80 Goteborg. Tlf 0046- 31 77 88 976. Fax 
0046-31 16 55 29. Abonnementsprisen på DKK 85 pr. 
år (inkl. moms og porto) betales direkte i menigheden 
under »Andet«. Skriv: »Liahona«. 

Indsend manuskripter og spørgsmål til International 
Magazine, 50 East North Temple, Salt Lake City, UT 
84150-3223, USA, eller med e-mail til CUR-Liahona- 
IMag@ldschurch.org. 

Kirkens internationale tidsskrift udgives på albansk, 
bulgarsk, cebuano, dansk, engelsk, estisk, fijisk, finsk, 
fransk, haitisk, hollandsk, indonesisk, islandsk, italiensk, 
japansk, karibati, kinesisk, koreansk, lettisk, litauisk, 
norsk, polsk, portugisisk, rumænsk, russisk, samoansk, 
spansk, svensk, tagalog, tahitiansk, thai, tjekkisk, 
tongansk, tysk, ukrainsk, ungarsk og vietnamesisk. 
(Antal numre pr. år varierer fra sprog til sprog). 

© 1999 Intellectual Reserve, Inc. Alle rettigheder forbe- 
holdes. Printed in the United States of America. 

For readers in the United States and Canada: 

November 1 999 vol. 1 48 no. 1 1 . LIAHONA (USPS 311- 
480) Danish (ISSN 1522-9165) is published monthly by 
The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints, 50 East 
North Tempje, Salt Lake City, UT 84150. USA subscrip- 
tion price is $10.00 peryear; Canada, $15.50 plus 
applicable taxes. Periodicals Postage Paid at Salt Lake 
City, Utah, and at additional mailing offices. Sixty days' 
notice required for change of address. Include address 
label from a recent issue; old and new address must be 
included. Send USA and Canadian subscriptions and 
queries to Salt Lake Distribution Center at address below. 
Subscription help line: 1-800-537-5971. Credit card 
orders (Visa, MasterCard, American Express) may be 
taken by phone. 

POSTMASTER: Send address changes to Salt Lake 
Distribution Center, Church Magazines, RO. Box 
26368, Salt Lake City, Utah 84126-0368, USA. 




TAK FOR ARTIKLERNE OM DE TI BUD 

Jeg vil gerne takke for de pragtfulde 
artikler om de ti bud, som I bragte i 1998. 
Hver af artiklerne rørte mig dybt, gav mig 
en større forståelse af det pågældende bud 
og viste mig dybden og variationen i de 
lærdomme, som findes i evangeliet. Jeg er 
taknemlig over, at de forskellige artiklers 
forfattere var villige til at dele deres viden 
med os andre. På den måde kan vi alle gå 
frem i »visdom og indsigt«. 

Esther Hofbauer, 
Wien 3. Ward, 
Wien Stav i Østrig 

DYBDE OG FREMRAGENDE INDHOLD 

Vi har været medlemmer af Kirken 
siden den 10. januar 1975. Vi var den første 
familie, der blev døbt i Siracusa Gren. 

Lige fra 1975 og op til i dag har La Stella 
(italiensk) hjulpet os til at lære Gud vor 
Fader, Jesus Kristus, Helligånden, Kirken 
og saliggørelsens store plan at kende. Lige 
fra det tidlige format, der bestod af nogle få 
sider, et par billeder og nogle få illustrati- 
oner, har La Stella udviklet sig og er vokset 
i størrelse, tykkelse og på alle andre 
områder, hvilket har gjort det smukkere og 
mere tiltrækkende. 

En ting er helt sikker: La Stella er stadig 
det samme i dybde og fremragende 
indhold, hvad enten dette så er skrevet af 
profeter, apostle eller hellige over hele 
verden. La Stella vil altid være en kilde til 



lærdom, studium, overvejelser, inspiration 
og åbenbaring. 

Vi er Det Første Præsidentskab, De Tolv 
Apostles Kvorum og redaktørerne taknem- 
lige for et oplysende tidsskrift. 

Roberto e Giovanna Marino, 
Siracusa l. Gren, 
Catania Distrikt i Italien 

ABONNEMENT ER DEN BEDSTE GAVE 

Når jeg har lejlighed til at læse Liahona 
(spansk), slår jeg op på Budskab fra Det 
Første Præsidentskab. Hvor er vi dog velsig- 
nede at kunne læse disse visdomsord fra 
vores profet. Disse artikler har hjulpet mig 
meget personligt, og jeg har også anvendt 
dem i praksis ved vore familieaftener. Vi 
nyder den ånd, som de bringer med sig, og 
den glæde, som vi føler ved at vide, at vi 
har adgang til Himmelens velsignelser. 

Den bedste gave, jeg kan give mine 
venner, er et abonnement på tidsskriftet, så 
de også kan modtage hjælp fra og viden om 
Jesus Kristus. 

Angie Herreria, 

Flor del Bastion Ward, 

Pascuales Stav i Guayaquil i Ecuador 

ARTIKLER, DER BEKRÆFTER TROEN 

Mange tak for Liahona (engelsk). Når 
det ankommer, må alt andet vente. Dets 
artikler er informative, opløftende og 
belærende. De bekræfter min tro. Jeg 
glæder mig til hvert eneste nummer. Her er 
der endelig noget, som jeg kan tro på. 

Frezer D. Tavas, 

Damortis Ward, 

San Fabian Stav i Filippinerne 



NOVEMBER 
1 



19 9 9 



X 

5 



BUDSKAB FRA DET FØRSTE PRÆSIDENTSKAB 



SEJL TRYGT PA 
LIVETS HAV 



O 
u 



3 






u 
p 



z 
o 
o 

z 
g 

s 

Z> 



< 

O 




Præsident Thomas S. Monson 

Førsterådgiver i Det Første Præsidentskab 

en 14. februar 1939 fejrede amerikanerne Valentines dag. 
Postbude kom med lukkede konvolutter, og små børn lagde 
foldede stykker papir med tegninger i mange smukke farver på 
særlige venners dørtrin. Hver af disse indeholdt en hilsen - et kærligheds- 
budskab. Når alt kommer til alt, er Valentines dag jo en kærlighedens dag. 

Langt fra Amerikas kyster i Hamborg i Tyskland fejrede man ligeledes en 
offentlig fridag. Der herskede dog en mere trykket stemning. Med begejstrede 
taler, jublende folkemængder og under afspilning af nationalsangen rullede 
det nye krigsskib Bismarck ned i Elben. Dette, det mest magtfulde skib i 
verden, frembar ikke et kærlighedsbudskab; tværtimod var Bismarck spækket 
med krigsvåben. 

Denne mægtige kolos var et imponerende syn af våben og maskiner. Mere 
end 57.000 tegninger var nødvendige for at bygge det radarkontrollerede 
kanontårn med tre 406 mm kanoner. På skibet var der trukket 45.000 km 
elektriske ledninger og der var 32.000 ton armerede plader som sørgede for 

NOVEMBER 1999 

3 




Herrens fyrtårn kalder os 
alle, mens vi sejler på livets 
hav. Vores havn er Guds 
celestiale rige. Det er vores 
mål at følge en ufravigelig 
kurs i den retning. 



maksimal beskyttelse. Majestætisk af udseende, gigantisk 
i størrelse og frygtindgydende med sin ildkraft - Bismarck 
blev anset for at være umulig at sænke. 

Bismarck bestod sin ildprøve godt to år senere, den 24. 
maj 1941, da de to bedst udrustede krigsskibe i den 

»Tidligt næste morgen, ved daggry, stod kongen op og 
skyndte sig ud til løvekulen, og da han nærmede sig 
løvekulen, råbte han bekymret på Daniel ... >Daniel, 
den levende Guds tjener, har din Gud, som du 
uophørligt dyrker, kunnet redde dig fra løverne?<« 




britiske flåde, Prince of Wales og Hood kæmpede mod 
Bismarck og den tyske krydser Prinz Eugen. På fire 
minutter bavde Bismarck sendt Hood ned i Atlantens dyb 
med hele dens mandskab på 1419 mand, med undtagelse 
af tre. Det andet britiske krigsskib Prince of Wales var 
blevet svært beskadiget og trak sig tilbage. 

Tre dage senere blev Bismarck igen angrebet af fire 
engelske krigsskibe. I alt satte englænderne otte slag- 
skibe, to hangarskibe, 11 krydsere og 21 destroyere ind i 
forsøget på at finde og sænke det mægtige Bismarck. 
Den ene granat efter den anden formåede kun at gøre 
ringe skade. Var Bismarck når alt kom til 
alt umulig at sænke? Da ramte en 
torpedo så heldigt, at Bismarcks ror låste 
sig fast. Man prøvede at reparere det, 
men uden held. Med ladte kanoner og 
et beredt mandskab var Bismarcks 
eneste mulighed at sejle i en langsom og 
majestætisk cirkel. Tysklands mægtige 
luftvåben var netop lige udenfor række- 
vidde. Hjemstavnens sikre havn lå 
meget nær, men ingen af disse to var i 
stand til at yde den nødvendige hjælp, 
for Bismarck havde mistet evnen til at 
følge en fastsat kurs. Intet ror; ingen 
hjælp, ingen havn. Enden var nær. De 
britiske salver vedblev uophørligt, mens 
den tyske besætning åbnede bundventi- 
lerne og sænkede det engang så stolte 
skib. Atlantens sultne bølger slikkede 
først på siderne og slugte så den tyske 
flådes stolthed. Bismarck var ikke mere. 1 
Som Bismarck er vi hver især et fanta- 
stisk stykke ingeniørarbejde. Vores 
skabelse blev dog ikke begrænset af den 
menneskelige viden. Mennesket kan 
lave de mest indviklede maskiner, men 



5 

u 

u_ 
< 

z" 



S 



han kan ikke give dem liv eller indgyde dem evnen til at 
ræsonnere eller dømme. Hvorfor? Fordi dette er guddom- 
melige gaver, som kun gives efter Guds vilje. Vor Skaber 
har givet os et kredsløbssystem som holder alle kanaler 
konstant rene og funktionsdygtige, et fordøjelsessystem 
som bevarer styrke og vigør, og et nervesystem, der holder 
alle dele i konstant kommunikation og koordination. Gud 
gav mennesket liv og med det kraften til at tænke, til at 
ræsonnere, at beslutte og at elske. 

Som et skibs vitale ror har vi fået en måde, hvorpå vi 
kan bestemme, hvilken vej vi vil rejse. Herrens fyrtårn 
lyser for os alle, når vi sejler på livets hav. Vores hjem- 
stavn er Guds celestiale rige. Vores formål er at holde en 
ufravigelig kurs i den retning. En mand uden formål er 
som et skib uden ror - det er ikke sandsynligt, at han 
nogen sinde vil nå sin hjemstavn. Vi modtager signalet: 
Udmål din kurs, sæt dit sejl, indstil dit ror og sejl. 

Som med et skib sådan er det også med et menneske. 
Turbinernes og skruernes fremaddrivende kraft er spildte 
uden den bestemte kurs, den tæmning af energi, den 
styring af kraften som roret giver er, skønt det er skjult 
for øjet, og relativt lille af størrelse, det absolut væsent- 
ligste af funktion. 

Vor Fader har givet os solen, månen og stjernerne som 
himmelske galakser, der kan lede de sømænd, der sejler 
på havet. Han advarer alle, der går på livets sti: Pas på 
afveje, fælder og faldgruber. De mennesker, der lokker til 
synd, er med stor snilde anbragt her og der. Lad dig ikke 
bedrage. Tag dig tid til at bede. Lyt til den stille, sagte 
stemme 2 som til dybderne af din sjæl hvisker Mesterens 
milde invitation: » ... kom så og følg mig«. 3 Vi vender os 
bort fra ødelæggelse, fra død. Vi finder lykke og evigt liv. 

Dog er der dem, der ikke hører, der ikke vil adlyde og 
følger en anden vej. Den mest fremtrædende blandt dem 
var Adam og Evas søn Kain - et velkendt navn blandt 
mennesker. Kain havde et stort potentiale, men en svag 
vilje og tillod grådighed, jalousi, ulydighed og endda 



mord at blokere det personlige ror, som ville have ført 
ham til sikkerhed og ophøjelse. Kains blik mod himlen 
blev nu vendt mod jorden; Kain faldt. 4 

Mindre kendt, men mere typisk for vore dage var 
magtspersonen i den romersk-katolske kirke, nemlig 
kardinal Wolsey. William Shakespeares produktive pen 
beskrev de majestætiske højder, og de magttinder, som 
kardinal Wolsey steg op til. Den samme pen fortalte, 
hvorledes principper smuldrede bort for forfængelige 
ambitioner, for beskyttelse af egne interesser og for 
ønsket om menneskelig ære. Siden kom den tragiske 
nedstigen, den smertefulde gråd fra en, der havde opnået 
alt, og siden mistede alt. Ordene er smukke; det er 
næsten skriftsteder. 

Til Cromwell, sin trofaste tjener siger kardinal Wolsey: 

Når jeg er glemt, som jeg vil blive, Cromwell, og sover i 
det døde, kolde marmor, hvor aldrig mer et ord om mig 
skal høres, så sig at jeg har lært dig op, - sig, Wolsey han 
som engang gik frem ad storheds vej og lodded alle ærens 
dyb og grunde, fandt i sit skibbrud vej til fremgang for 
dig, en tryg og sikker, skønt han selv for vild. Husk på mit 
fald og det der styrted mig ... kast hovmod bort; den synd 
har styrtet engle; hvor kan da Guds billed, mennesket, 
få vinding ved det! Elsk sidst dig selv; vis dine fjender 
godhed ... gør der en liste over alt mit gods til sidste skil- 
ling; hver en stump er kongens. Min præstekjole og min 
sjæls fortrøstning til Gud er alt jeg nu tør kalde mit. 

o 

A, Cromwell, Cromwell, havde jeg kun tjent min Gud 
med halvt så stor en nidkærhed som den jeg tjente kongen 
med, så havde han ikke nu, på mine gamle dage udstødt 
mig nøgen iblandt fjender. 5 

Det himmelske ror, som altid ville have ledt til 
sikkerhed, blev ødelagt ved forfølgelse af magt og 
stræben efter storhed. Som andre før ham og mange 
andre efter ham faldt kardinal Wolsey. 



N O V E M B E 

5 



19 9 9 



I tidligere tider blev en af Guds tjenere prøvet af en 
ond konge. Hjulpet af Himlens inspiration fortolkede 
Daniel, Davids søn, skriften på væggen for kongen. Med 
hensyn til de store gaver som bestod af en kongelig kåbe 
og en guldhalskæde, sagde Daniel: »Dine gaver kan du 
beholde, og dine foræringer kan du give til andre!« 6 

Min opmærksomhed blev næsten som pr. instinkt ledt 
mod kirkesalens østlige side, hvor morgenens sol 
badede den eneste person på den forreste bænk. 




Belshassars efterfølger, kong Dareios, ærede også 
Daniel og ophøjede ham til den højeste og mest ærefulde 
stilling. Siden fulgte så folkets misundelse, fyrsternes 
jalousi, og ambitiøse mænds intriger. 

Ved list og en smule smiger underskrev kong Dareios 
et forbud, der erklærede, at enhver som bad en bøn til 
andre end kongen ville blive kastet i løvekulen. 7 Loven 
blev underskrevet og udsendt. Bøn blev forbudt. Om et 
sådant emne lyttede Daniel ikke til den jordiske konge, 
men til sin Gud, kongen over himlen og jorden. 
Overrumplet i sin daglige bøn blev Daniel bragt for 
kongen. Modvilligt blev straffen udtalt. Daniel skulle 
kastes i løvekulen. Straffen blev fuldbyrdet. 

Jeg elsker den følgende beretning i Bibelen: 

»Derpå gik kongen tilbage til sit palads. Han tilbragte 
natten fastende ... og kunne ikke sove. 

Tidligt næste morgen, ved daggry, stod kongen op og 
skyndte sig ud til løvekulen, 

og da han nærmede sig løvekulen, råbte han bekymret 
på Daniel ... > Daniel, den levende Guds tjener, har din 
Gud, som du uophørligt dyrker, kunnet redde dig fra 
løverne ?< 

Da svarede Daniel kongen: >Kongen leve evigt! 

Min Gud sendte sin engel; han lukkede løvernes gab, 
så de ikke kunne gøre mig noget ... < 

Kongen blev meget glad ... Og da Daniel var blevet 
løftet op af kulen, kunne man se, at han ikke havde lidt 
nogen skade, fordi han havde stolet på sin Gud.« 8 

I denne svære tid gav Daniels beslutning om at holde 
en ufravigelig kurs ham guddommelig beskyttelse og 
sikkerhed. 

Historiens store ur markerer, ligesom timeglassets 
sand, tidens gang. Vi finder nu et nyt hold skuespillere på 
livets scene. Vore dages problemer står truende for os. Vi 
, ser mod himlen for at blive ledt nu, hvor vi er omgivet af 
moderne livsførelses filosofier, så vi kan planlægge vores 
rejse og følge en vis og god kurs. Han, som vi kalder vor 



o 
z. 
O 
z: 
O 

i 

Li- 
< 



himmelske Fader, vil ikke lade vores oprigtige bøn stå 
ubesvaret hen. 

Denne lektie lærte jeg igen for nogle år siden, da jeg fik 
en ret enestående og skræmmende opgave. Folkman D. 
Brown, som dengang var Kirkens kontaktperson til Boy 
Scouts of America, kom til mit kontor, da han havde fået 
at vide, at jeg skulle afsted på en opgave, som ville holde 
mig i New Zealand i et stykke tid. Han fortalte mig om sin 
søster Belva Jones, der var enke, som var så angrebet af 
kræft, at hun skulle dø, og nu ikke vidste, hvorledes hun 
skulle fortælle det til sin eneste søn - en missionær i det 
land så langt borte. Hendes ønske, ja hendes bøn var, at 
han skulle forblive i missionsmarken og tjene trofast. Hun 
var bekymret over, hvorledes han ville reagere; for missi- 
onæren, ældste Ryan Jones, havde mistet sin far kun et år 
tidligere til denne samme, forfærdelige sygdom. 

Jeg accepterede dette ansvar. Efter et missionærmøde, 
der blev holdt nær det majestætisk smukke tempel i New 
Zealand, havde jeg en samtale med ældste Jones alene og 
forklarede hans mors situation så hensynsfuldt jeg kunne. 
Naturligvis blev der udgydt tårer - ikke kun hans - men 
dernæst kom et forsikrende håndtryk og anmodningen: 
»Sig til min mor, at jeg vil tjene, jeg vil bede, og jeg vil se 
hende igen.« 

Jeg kom tilbage til Salt Lake City tidsnok til at være til 
stede ved en konference i Lost River Stav ved Moore i 
Idaho. Da jeg sad på forhøjningen med stavspræsidenten 
fangedes min opmærksomhed næsten som pr. instinkt af 
kirkesalens østlige side, hvor morgenens sol badede den 
eneste person på den forreste bænk. Jeg sagde til stavs- 
præsidenten: »Hvem er denne søster, som solens lys 
hviler på? Jeg har en fornemmelse af, at jeg skal tale med 
hende i dag.« Han svarede: »Hendes navn er Belva 
Jones, hun har en søn, der er missionær i New Zealand. 
Hun er meget syg og har bedt om at blive velsignet.« 

Jeg havde ikke vidst, hvor Belva Jones boede. Min 
opgave den weekend kunne have været hvor som helst i 

NOVEMBE 

7 



50 forskellige stave. Og dog sendte Herren på sin egen 
måde et svar på den troens bøn, en bekymret mor havde 
sendt op. Vi havde en vidunderlig tid sammen. Jeg fortalte 
hende ord for ord, hvorledes hendes søn, Ryan, havde 
reageret, og den beslutning, han havde taget. Hun fik en 
velsignelse, der blev bedt en bøn, et vidnesbyrd var 
modtaget. Belva Jones ville leve længe nok til at se sin søn 
fuldføre sin mission. Dette privilegium nød hun. En måned 
før hun døde, vendte Ryan hjem efter en fuldført mission. 
Når vi drager frem på vore individuelle rejser, kan vi 
sejle sikkert på livets have. Med troens aldrig svigtende ror 
til at styre vores rejse kan vi også finde hjem i sikkerhed. 
»Sømanden er hjemme, hjemme fra havet.« 9 Hjem til 
familien, hjem til venner, hjem til Himlen, hjem til Gud. □ 

NOTER 

1. Se David Irving, Hitlers War, 1977. 

2. Se L&P 85:6. 

3. Luk 18:22 

4. Se Moses 5:16-41. 

5. Henrik den VIII, 3. akt, 2. scene i Edv. Lembckes 
oversættelse. 

6. Dan 5:17. 

7. Se Dan 6:7. 

8. Dan 6:19-24. 

9. Robert Louis Stevenson, Requiem. 

FORSLAG TIL SAMTALEEMNER 
FOR HJEMMELÆRERNE 

1. Et menneske, der ikke har noget mål i livet, er som 
et skib uden ror. Det når næppe sin hjemhavn. 

2. Hver af os har fået en metode, hvorved vi kan se, 
om vi følger den kurs, der fører til vores havn, det celes- 
tiale rige. 

3. Herrens har advaret os om, på vores rejse gennem 
livet, at tage os i agt for afveje, fælder, faldgruber og dem, 
der lokker os til synd. Bliv ikke bedraget. 

4. Giv dig tid til at bede og følge Mesterens milde 
opfordring: » ... kom så og følg mig« (Luk 18:22). 

19 9 9 




SIDSTE DAGES HELLIGE RØSTER 





A IV L 




Medlemmer af Kirken 
over hele verden er 
blevet velsignet med 
guddommelig hjælp. 
Nogle oplever drama- 
tiske mirakler, såsom 
helbredelser eller 
syner, men mange 
andre oplever enkle, 
stilfærdige bekræf- 
telser på Guds nærhed 
og kærlighed til os. 



o 

x 

X 

y 

z 

X 



Herren fortalte profeten 
Joseph Smith: »Thi jeg er 
Gud, og min arm er ikke for 
kort, og jeg vil give alle, der tror på 
mit navn, mirakler, tegn og undere« 
(L&P35:8). 

Herren viser virkelig sin kraft for 
de trofaste. Alejandra Briones Parra 
fra Madrid i Spanien bærer vidnes- 
byrd om hans styrkende kraft: »En 
dag blev min søster meget syg. Jeg gik 
ind i en stille afkrog af huset for at 
bede. Med tårer i øjnene bad jeg min 
himmelske Fader om at velsigne min 
søster og give mig styrke og fred. 
Mens jeg åbnede mit hjerte, skyllede 
en følelse af tryghed og fred ind over 
mig. Jeg var trådt ind i værelset med 
fortvivlelsens tårer i øjnene, men da 
jeg forlod det, var det med glædes- 
tårer. Jeg vidste, at alt ville ordne sig, 
og jeg vidste, at min himmelske 
Fader og Jesus Kristus altid er der 
rede til at hjælpe og trøste os og 
skænke os deres kærlighed.« 

Medlemmer af Kirken over hele 
verden er blevet velsignet med 
guddommelig hjælp. Nogle oplever 
dramatiske mirakler, såsom helbre- 
delser eller syner, men mange andre, 
som Alejandra, oplever enkle, 
stilfærdige bekræftelser på Guds 
nærhed og kærlighed til os. Det 
følgende er eksempler på, hvordan 

L I A 



Gud har velsignet medlemmer af 
Kirken og vist dem sin kærlighed. 

ET VIDNE OM SANDHEDEN 

Joel Coronado Munoz 

For små fem år siden kom missio- 
nærerne til mit hjem i Ecuador. 
Deres fremtoning og venlighed 
gjorde indtryk på mig, så jeg gik med 
til at lytte til deres budskab. Jeg fandt 
budskabet interessant, men jeg stil- 
lede mig lidt tøvende over for det. 
Alligevel læste jeg de skriftsteder fra 
Mormons Bog, som de bad mig læse 
inden vores møder, og jeg tog mod 
udfordringen til at bede. 

Da missionærerne havde givet mig 
de seks lektioner, indbød de mig til at 
blive døbt. Skønt jeg konstant bad 
om at få at vide, om det, de sagde, var 
sandt, følte jeg ikke, at jeg havde 
modtaget et svar. Jeg forventede at se 
en engel, guldpladerne eller en anden 
himmelsk manifestation. 

En aften læste jeg noget om Ezra 
Taft Benson, der dengang var 
Kirkens præsident. Jeg fik et stærkt 
ønske om at vide, om han var profet. 
Jeg stræbte ikke længere efter at se 
et syn, jeg ville bare have et vidnes- 
byrd om sandheden. Da jeg havde 
bedt et stykke tid, hørte jeg en stille, 
gennemtrængende stemme bære 
vidnesbyrd for mig, at Ezra Taft 

H O N A 

8 



R IN 








Benson var profet, og jeg oplevede 
en brænderi i brystet. 

Jeg havde fået mit vidnesbyrd, 
ikke ved englebesøg, men via en 
stille, sagte røst. Det var med stor 
glæde og taknemlighed, at jeg tog 
imod indbydelsen til at blive døbt. 

UDHOLDENHED I VORE TRÆNGSLER 

Vitalicio Gonzales 

Min hustru Maria og jeg blev døbt 
i 1978, og vi glædede os meget over 
den sande Kirke. I 1986 fik vi 
mulighed for at rejse til templet i 
Buenos Aires i Argentina, og der 
blev vi beseglet til vores tre børn for 
al evighed. 

I 1988 ventede Maria vores fjerde 
barn. Kort efter blev hun meget syg, 
og vi var bekymrede for, hvordan 
sygdommen ville påvirke hende og 
barnet. Da vi frygtede, at Maria 
havde aborteret, beroligede en læge 
os med, at alt var i orden. Men 
Marias helbred forværredes. En dag 
sagde hun, at hun havde en fornem- 
melse af, at hun snart skulle forlade 
dette liv. Jeg havde den samme 
følelse, men jeg sagde, at hun ikke 
skulle tænke på den slags. 



I september besøgte vi lægen i 
forbindelse med hendes regelmæssige 
undersøgelser. Lægen besluttede, at 
få Maria indlagt. Kort efter blev vores 
datter født - en måned for tidligt. 
Selv om barnet havde problemer med 
åndedrættet, vidste vi, at hendes 
fødsel var et mirakel. 

Men der stødte svære komplika- 
tioner til, og min kone måtte 
opereres to gange efter fødslen. Hun 
fik en præstedømmevelsignelse 
og så ud til at komme 
sig. Men en måned 



senere forværredes hendes tilstand 
hurtigt. 

På vores 15 års bryllupsdag læste 
Maria og jeg sammen fra skrifterne, 
og hun bar sit vidnesbyrd om evan- 
geliet for mig og bad mig om at tage 
mig godt af børnene. Så fik hun 
svært ved at trække vejret og kunne 
ikke længere tale. Mens jeg sad ved 
hendes seng, bad jeg til Herren om, 
at hans vilje måtte ske. Men jeg følte 
mig stadig fortvivlet. Jeg spurgte: 
»Hvorfor tage en, der er så ung? 
Hvorfor skal vi skilles?« 




Nogle medlemmer fra grenen 
kom, og vi gav Maria en velsignelse. 
Jeg kan ikke huske, hvad der blev 
sagt, men da velsignelsen var forbi, 
forlod desperationen mig endelig, og 
jeg blev helt rolig. Da hun udån- 
dede, følte jeg en inderlig fred. En 
mild stemme hviskede mig i øret, at 
jeg skulle huske de pagter, som vi 
havde indgået i templet, da vi blev 
beseglet til hinanden. Jeg vidste, at 
jeg skulle se hende igen. 

Jeg bærer mit vidnesbyrd om, at 
Gud lever og sender os 
sin kærlighed og 




trøst gennem Helligånden. Han 
udvirker virkelig mirakler. 

»LEONARD ER DRUKNET« 

Kerstin Saffer, som fortalt til Birgitta 
Strandberg 

Min mands søster, Lilly, og hendes 
mand, Robert, og deres to børn var 
kommet fra USA for at besøge os i 
Sverige, og jeg ville gerne give dem 
en god oplevelse. Vi besluttede at 
tilbringe eftermiddagen i et bade- 
land. Jeg mente, at det var sikkert 
nok, eftersom vi var fire voksne til at 
holde øje med børnene. 

Men der må have hersket 
lidt misforståelse om, 



hvem der skulle holde øje med 
Leonard, min fem-årige søn. Da vi 
opdagede, at han var væk, begyndte 
vi panisk at lede efter ham. Pludselig 
skreg min mand Henri: »Leonard er 
druknet!« Lilly, der er uddannet 
livredder, sprang ud i bassinet, 
halede ham op fra bunden og 
begyndte at give mund til mund. 

Jeg fattede ikke, hvad der var 
sket. Jeg spekulerede på, om min søn 
nu ville blive taget tilbage til vor 
himmelske Fader. Jeg bad inderligt 
om, at Herrens vilje måtte ske. Midt 
i alt det kaos, der herskede, lagde 

Henri sine hænder på Leonards 
hoved og gav ham en velsig- 
nelse. I løbet af den korte 
velsignelse fyldtes jeg af en 
brændende følelse. 




Jeg kan ikke forklare det med ord, 
men jeg ved, at det var Herren, der 
trøstede mig. På en eller anden 
måde vidste jeg, at hvis jeg ville 
udøve tro, så ville alt gå godt. Netop 
som Henri afsluttede velsignelsen, 
gispede Leonard efter luft. 

Ambulancen kom og kørte 
Leonard på hospitalet. Han var 
stadig bevidstløs, og lægerne adva- 
rede os om, at hvis han vågnede af 
sin koma, ville han sandsynligvis 
have fået en hjerneskade. Men jeg 
troede på, at han ville blive helbredt, 
hvis det var Herrens vilje. Jeg 
koncentrerede mig om at udøve tro. 

To dage senere vågnede Leonard. 
Han var bange, men helt rask. 
Vi føltes os lettede, lykkelige og 
taknemlige. Vi var blevet velsignet 
med et mirakel gennem præstedøm- 
mets magt og gennem udøvelsen af 
vores tro. 

STOL PÅ HERREN 

Esterlita H. Ponce 

Min mand er møbelsnedker. 
Skønt det tit kan være vanskeligt at 
finde arbejde her i Filippinerne, har 
Herren velsignet os. 

En dag, da vi slet ingen penge 
havde, var min mand i færd med at 
fremstille stole og borde henne i 
værkstedet. Jeg tog hen til hans 
arbejdsplads og fortalte ham, at vi 
ikke havde noget at spise 
derhjemme. Han sagde, at jeg skulle 
møde ham henne på markedet 
samme aften, når han fik fri. Han 



ville bede sin arbejdsgiver om et 
forskud, så vi kunne købe ris til 
aftensmaden. 

Da vi mødtes den aften, fortalte 
han mig, at han havde fået et forskud 
på 50 pesos. Det var lige nok til, at vi 
kunne klare os. Men da vi skulle 
betale for risen, kunne han ikke finde 
pengene i sin lomme. Vi tog tilbage til 
møbelværkstedet for at lede efter 
dem, men ingen havde set pengene. 
Da vi gik hjemad uden mad og penge, 
var min mand vred og fortvivlet. Jeg 
prøvede at berolige ham ved at sige, 
at han skulle stole på Herren. Den 
aften bad jeg om, at Herren ville 
hjælpe os med at finde pengene. 

Næste morgen, da min mand og 
vores datter Jennilyn gik ud af døren, 
fik Jennilyn øje på noget, der lå på 
dørtrinnet. Det var de 50 pesos. Jeg 
blev så glad og taknemlig, fordi vor 
himmelske Fader havde hjulpet os, så 
vi kunne få noget at spise. Jeg ved, at 
hvis vi vil gøre vores del og så stole på 
vor himmelske Fader, så vil han være 
barmhjertig og vise os medfølelse. 

EN BØN FOR BENITA 

Joseph A. Martineau 

En lørdag under min mission i 
Guatemala besluttede min 
kammerat og jeg at besøge Benita. 
Hun og hendes mand Isaias var 
trofaste medlemmer af Kirken. Isaias 
kæmpede altid for at skaffe penge til 
at forsørge sin familie. For at hjælpe 
ham opdrættede Benita høns, så hun 
kunne sælge dem og æggene. 

NOVEMBER 1999 
11 



Da vi ankom, kunne vi mærke, at 
Benita var oprevet. Hun fortalte, at 
efter at hendes mand var rejst til en 
anden by for at arbejde, var alle 
hendes høns blevet syge, og en af 
dem var allerede død. Hun vidste, at 
de ikke kunne klare sig uden 
hønsene. Hun var fortvivlet og følte 
sig magtesløs. 

Vi trøstede hende, sang nogle 
salmer og bar vores vidnesbyrd. Vi 
tilbød at bede en bøn sammen med 
hende. Da vi sagde det, lyste hendes 
ansigt op. Hun spurgte, om jeg ville 
bede bønnen og bede vor himmelske 
Fader om at velsigne hønsene. Det 
kom helt bag på mig. Jeg havde aldrig 
tænkt på, at man kunne bede for 
høns. Men så kom jeg til at tænke på 
Amuleks opfordring til at bede til 
Gud »for alle jeres hjorde« (Alma 
34:20). Jeg indså, at hønsene var 
Benitas hjorde. 

Jeg bad bønnen og fortalte vor 
himmelske Fader, at Benitas mand 
var bortrejst, at en af hønsene var 
død, at resten var syge, og at hun 
ikke vidste, hvad hun skulle gøre. Jeg 
fortalte, vor himmelske Fader, at hun 
var ked af det og bad ham om 
at velsigne hendes høns. Benita 
takkede os for besøget, og vi gik. 

Næste dag i Kirken fortalte 
Benita os, at hendes høns var blevet 
raske. Hver gang jeg tænker på 
Benita, så tænker jeg på Guds 
kærlighed til os og hans ønske om 
at velsigne os, hvis vi bare vil bede 
om det. □ 



Den levende profets ord 

Råd og vejledning fra præsident Gordon B. Hinckley 



UDDANNELSE 

»Herren har befalet os, at vi skal 
studere og lære, at vi skal samle os 
kundskab ved studium og ved tro, at 
vi skal opnå verdslig kundskab, såvel 
som kundskab om det, der hører Gud 
til (se L&P 88:118). Lad være med at 
gøre noget, som vil hindre jer i at få 
en god uddannelse. Det er en meget 
vigtig del af jeres religion. Uddannelse 
er den nøgle, som åbner mulighe- 
dernes dør. Hvis I opnar den nøgle, vil 
verden velsigne jer og betale jer det, 
som den mener, at I er værd.« 1 

FAMILIEN 

»Jeg håber, at I forældre knæler 
sammen med jeres børn hver dag og 
beder. Jeg håber, at I mødre læser for 
jeres børn, at I læser skrifterne. De 
kan ikke forstå det hele, men de vil få 
en særlig følelse, når I læser Guds ord 
for dem, og det vil velsigne dem for 
evigt. Jeg håber, at I har familieaften, 
at I samler jeres børn omkring jer, at I 
synger og beder og taler sammen og 
opbygger hinandens tro.« 2 

HELLIGÅNDEN 

»Hvordan kan vi genkende 
Åndens tilskyndelser? Det, som er af 
Kristus, opbygger os, og hvis vi føler 




os opbygget, så kan vi vide, at det er 
Helligånden, der taler til os. Hvis vi 
beder, hvis vi oprigtigt søger Andens 
vejledning, vil vi få den. Det nærer 
jeg ikke den mindste tvivl om.« 3 

MISSIONÆRER 

»Paulus skrev til Timotheus: >Giv 
agt på dig selv og på den undervis- 
ning, du giver, hold fast ved det; for 
når du gør det, bliver du til frelse 
både for dig selv og for dem, der 
hører dig< (1 Tim 4:16). Det er det, 
der sker, når I giver agt på jer selv og 
jeres undervisning, når I gør det 
rette, når I tror på det rette, når I 
siger de rette ting om Herrens værk, 
så frelser I både jer selv og dem, der 
hører på jer. Og derudover er der en 
anden gruppe, som I også frelser, og 
det er jeres familie. Jeg nærer ingen 
tvivl om, at enhver missionær, der 
drager af sted med et godt hjerte og 
en god ånd, frelser sig selv, frelser 
dem, han underviser, og gør noget 
for den familie, som han efterlader 

L I A H O N A 
12 



derhjemme. Giv agt på jer selv 
og jeres undervisning.« 4 

MISSIONERING 

»Unge mænd er forpligtet til at 
tage på mission. De har en 
forpligtelse til at forberede sig på 
at tage på mission. Det er deres 
ansvar at betale tiende af deres 
liv ved at forkynde evangeliet. 
Unge kvinder er ikke forpligtet 
på samme måde. De skal ikke 
føle sig tvunget til at tage af 
sted. Hvis de ønsker at tage på 
mission, kan de tale med deres 
biskop og s tavspræsident og træffe 
den beslutning, som de ønsker, ud fra 
de råd, som de får fra deres lokale 
præstedømmeledere.« 5 

PRÆSTEDØMMEBÆRERE 

»Hvad forventer (Herren) af jer 
mænd? Han forventer, at I er ærlige, 
sandfærdige, kyske, velgørende og 
dydige og at I vil gøre godt mod alle 
mennesker (se 13. trosartikel). Han 
forventer, at I er venlige og hensyns- 
fulde ægtemænd. Han forventer, at I 
er kærlige og milde fædre, som 
opdrager jeres børn i mildhed 
og kærlighed. Hustrumishandling 
hører ingen steder hjemme. 









Børnemishandling 

hører ingen steder 

hjemme blandt mænd, 

der bærer Guds 

præstedømme i Jesu 

Kristi Kirke af Sidste 

Dages Hellige. Brødre, 

ransag jer selv. Lever I sådan, 

som Herren ønsker, at I skal 

leve, som bærere af hans hellige 

præstedømme? Må Gud velsigne 

jer til at være tro mod det store og 

hellige ansvar, som I bærer, I, der er 

blevet bemyndiget til at tale i hans 

hellige navn for hans guddommelige 

værks fremme.« 6 

VISDOMSORDET 

»Folk skændes om, hvorvidt 
visdomsordet blot er Herrens ord 
eller en befaling. Hvad forskel gør 
det? I mine øjne er Herrens ord en 
befaling, og jeg er dybt taknemlig for 
det vidunderlige bud, som vi kalder 
visdomsordet.« 7 



KVINDELIGHED 

»Kvinder, hvad forventer 
(Herren) af jer? Han forventer, at I 
skal leve som sidste dages hellige og 
være dydige og tro og venlige. De af 
jer, som er mødre, skal opdrage jeres 
børn i retfærdighed og sandhed. De 
af jer, som er hustruer, skal være 
venlige og kærlige og gode, for hvis 
der ikke er glæde i hjemmet, kan der 
ikke herske fred i hjertet.« 8 O 

NOTER 

1 . Møde i Ottawa i Ontario i Canada, 
den 5. august 1998. 

2. Møde i Prince George i British 
Columbia i Canada, den 1. august 1998. 

3. Møde i Ottawa i Ontario i Canada, 
den 5. august 1998. 

4. Missionærmøde i Hamilton i 
Ontario i Canada, den 8. august 1998. 

5. Møde i Ottawa i Ontario i Canada, 
den 5. august 1998. 

6. Møde i Vancouver i British 
Columbia i Canada, den 1. august 1998. 

7. Møde i Victoria i British Columbia i 
Canada, den 31. juli 1998. 

8. Møde i Vancouver i British 
Columbia i Canada, den 1. august 1998. 





WØSffV- 



Ældste Jay E. Jensen fra De Halvfjerds 





få 

1- M* 4m 


s 
- 


# 


Hr 


- 




1^1 





KRISTUS OG BØRNENE, AF DEL PARSON 



Hvor er vores børn dog dyre' 
bare! Små børn er elskelige, 
uskyldige, lærevillige, ærlige, 
muntre, lydige, optimistiske 
rene og har en mængde 



TI'Jl (rfP 6H, 



enskaber. De er alt 






Mm jtziii 



de, at de 



■ ir-t -. i *■■■■■ 

*: »ror hin. 



tg-fm 



deres« (Matt 19 



krifterne koncentrerer sig 
meget om familier. Det 
Gamle Testamente begynder 
med Adam og Eva og deres børn. Tre 
af de fire evangelier i Det Nye 
Testamente begynder med Jesu 
fødsel. En stor del af Mormons Bog 
handler om forældre, børn og fami- 
lier, lige fra 1 Nephi 1:1: »Jeg, 
Nephi, er født af retskafne forældre« 
til Mormons sidste ord til Moroni: 
»Min søn, vær trofast i Kristus« 
(Moroni 9:25, fremhævelse tilføjet). 
Og tidernes fyldes uddeling begyndte 
med en dreng, profeten Joseph 
Smith jun. og hans hengivne familie. 
Disse kendsgerninger vidner klart 
om, at familier spiller en vigtig rolle i 
Faderens plan for vores lykke, 
og at der skal vises en 
ig omsorg for 
børn. Nogle af de 
lærdomme, der 
star klarest i de 




[Han græd], og mængden bar 
vidnesbyrd derom, og han tog 
deres små børn, det ene efter 
det andet, og velsignede dem 
og bad til Faderen for dem.« 



7 •-■pr 






JHH. 






M 



3 ".'•<■,¥ 



da 











z: 



z 

LU 

Q 



3 

(J 

O 

LU 

d 
5 



fire standardværker, omhandler 
små børns egenskaber, Frelserens 
kærlighed til små børn, små børns 
evige frelse og det, som forældre skal 
lære dem. 

SMÅ BØRNS EGENSKABER 

Da jeg var ung seminarlærer 
opsøgte en af mine elever mig, fordi 
hun havde fået til opgave at arran- 
gere en morgensamling for klassen. 
Hun sagde, at hun gerne ville have, 
at hendes gifte søster skulle komme 
hen i klassen med sin nyfødte datter 
og synge en sang om barnet. Det gik 
jeg med til. 

Til morgensamlingen fortalte 
søsteren, hvad hun ville synge, og 
min elev akkompagnerede hende på 
klaveret. Stående foran klassen holdt 
den unge mor sin datter i sine arme, 
og mens hun så på den lille, begyndte 
hun at synge om sin kærlighed til sin 
datter og om sit ønske om, at hendes 
barn skulle leve op til sine muligheder 
som Guds barn. 

Alle eleverne blev dybt rørt af det, 
de så og hørte. Det var et himmelsk 
skue. Jeg kan ikke tale om det i dag, 
uden at jeg bliver bevæget. 

Børn kommer ind i denne verden 
sunde, uskyldige og rene (se Moses 
6:54). »Derfor kan de ikke synde; thi 
Satan har ikke fået magt til at friste 
små børn, førend de begynder at blive 
ansvarlige for mig« (L&dP 29:47). 



Vi har fået befaling om at blive 
som dem: 

»Han kaldte et lille barn hen til 
sig, stillede det midt i blandt dem 

og sagde: >Sandelig siger jeg jer: 
Hvis I ikke vender om og bliver som 
børn, kommer I slet ikke ind i 
Himmeriget. 

Den, der ydmyger sig og bliver 
som dette barn, er den største i 
Himmeriget<« (Matt 18:2-4). 

På samme måde belæres der over 
alt i skrifterne om de høje krav til 
retskaffenhed, renhed, hellighed og 
syndfrihed, som er nødvendig for at 
komme ind i Guds rige (se 1 Kor 
6:9-10; 1 Nephi 10:21; Alma 7:21; 
Helaman 8:25; Moses 6:57). 

Jesus var selv et lydigt barn. Som 
den bogstavelige Søn af Gud den 
evige Fader blev han, uden Josefs og 
Marias vidende, i templet. Efter tre 
dages søgen fandt de ham i templet, 
hvor han underviste. Da de spurgte 
ham, hvorfor han opførte sig sådan, 
svarede han: »> Vidste I ikke, at jeg 
bør være hos min fader ?< Men de 
forstod ikke, hvad han sagde til dem. 
Så fulgte han med dem ... og han var 
lydig mod dem« (Luk 2:49-51). 

Mormons Bog er helt enestående i 
sin fokus på forholdet mellem 
forældre og børn. Vi møder flere 
eksempler på små børns egenskaber og 
støder på opfordringen til at blive som 
dem. Allerede fra Lehis søn Nephi ser 

NOVEMBER 1999 
17 



vi nogle af de egenskaber, som vi bør 
efterligne. Nephi skrev: »... jeg, Nephi, 
som var meget ung, men alligevel stor 
af vækst ... påkaldte Herren, og se, 
han kom til mig og blødgjorde mit 
hjerte, så at jeg troede alle de ord, som 
min fader havde talt« (1 Nephi 2:16, 
fremhævelse tilføjet). Der er fa, om 
nogen, åndelige talenter, der overgår 
et blødgjort hjerte og det talent at tro, 
for de omfatter lærevillighed og 
lydighed, to fremtrædende egenskaber 
hos små børn. Nephi, der er et 
eksempel på retskaffenhed, mistede 
aldrig disse guddommelige egenskaber, 
og der findes mange Nephier i dag. 

Hvis vi fortsætter i 1 Nephi, læser 
vi en beretning om, hvordan Nephi 
blev bundet og mishandlet af sine 
brødre. Nephis børn udviste deres 
store kærlighed til deres far, da de 
tryglede og græd for at få ham 
frigivet, men de kunne ikke rokke de 
hårdhjertede Laman og Lemuel. 
Denne oplevelse giver os et indblik i 
børnenes kærlighed til deres far og 
deres medfødte følelse af godhed, 
respekt, retfærdighed og venlighed 
(se 1 Nephi 18:11-21). 

Jakob, der nærede meget varme 
følelser for børn på grund af alt 
det, han havde lidt som barn (se 
2 Nephi 2:1), mindede os om, at 
hustruer og børn nærer »meget 
ømme, dydige og rene følelser for 
Gud« (Jakobs Bog 2:7). 



Der er få vers i Mormons Bog, 
der taler mere præcist og rørende om 
børns egenskaber, end kong 
Benjamins tidløse belæringer. Vi skal 
ydmyge os og blive som små børn, 
»underdanig, sagtmodig, ydmyg, 
tålmodig, fuld af kærlighed, villig til 
at underkaste sig alt det, som Herren 
finder tjenligt at pålægge [os], 
ligesom et barn underkaster sig sin 
fader« (Mosiah 3:18-19). 

Nogle børn i Mormons Bog 
mistede disse guddommelige egen- 
skaber og har måske ikke fået den 
opdragelse, der var nødvendig for at 
udvikle dem: »... der var mange af 
den opvoksende slægt, som ikke 
kunne forstå kong Benjamins ord, da 
de var små børn, da han holdt sin tale 
til folket« (Mosiah 26:1). De troede 
ikke, de kunne ikke forstå læren, og 
de nægtede at underkaste sig frelsens 
ordinancer (se Mosiah 26:2-4). 

Noget tid efter at tegnene på 
Frelserens fødsel var blevet givet, faldt 
nogle af de omvendte lamaniter fra 
»på grund af den opvoksende slægts 
ugudelighed« (3 Nephi 1:30). Som 
grund til det anføres, at »de havde 
mange børn, som voksede op og blev 
ældre, så de blev selvrådige, og de blev 
ved løgne og smiger forledt« (3 Nephi 
1:29). Folk, der bliver »selvrådige«, 
mister deres lydighed og lærevillighed, 
selve indbegrebet af det at være som 
små børn og være som Kristus. 



Mormons Bogs profeter skrev på 
pladerne i håb om, at vores børn og 
deres ville »modtage den dem med 
taknemligt hjerte og tage dem under 
overvejelse, så at de må lære ... med 
glæde« Qakobs Bog 4:3; fremhævelse 
tilføjet), andre vigtige barnlige egen- 
skaber. 

FRELSERENS KÆRLIGHED 
TIL SMÅ BØRN 

Den smukke og inspirerende 
beretning om Jesus, der velsigner 
børnene, findes i tre af de fire evan- 
gelier (se Matt 19:13-15; Mark 
10:13-16; Luk 18:15-17). De tre 
beretninger er lidt forskellige. 
Matthæus skriver, at Jesus »lagde 
hænderne på dem« (Matt 19:15). 
Lukas skriver ikke noget om, at han 
velsignede dem. Kun i Markus' 
beretning finder vi denne smukke 
beskrivelse: »Og han tog dem i favn 
og lagde hænderne på dem og velsig- 
nede dem« (Mark 10:16). Vi ved 
ikke, hvor mange børn, der nød den 
velsignelse at blive taget op i hans 
favn, så han kunne lægge hænderne 
på dem og velsigne dem. Kunstnere 
har skildret den smukke scene, der 
viser Jesus, som holder de små børn 
og velsigner dem. Og heldigvis for os 
alle, voksne inklusive, har han lovet, 
at hvis vi holder Guds bud og viser os 
trofaste, så »vil [jeg] slutte dig i min 
kærligheds arme« (L&P 6:20). 



Blandt mine bedste minder fra 
min tid i Primary er erindringen om 
at synge de dejlige børnesange. En af 
mine yndlingssange er »Engang var 
Jesus et lille barn«. 

Engang var Jesus et lille barn, 

et lille barn som jeg, 

han var sød, og han lærte mig 

at gå på rette vej, 

så, lille ven, må du og jeg 

lære at følge på hans vej 

(Børnenes sangbog, s. 34) 

Hele den sang fik mig til at føle, at 
Jesus elskede mig og alle børn. Skønt 
teksten ikke sagde det, så var hans 
kærligheds Ånd virkelig for mig. Og 
det vækkede i mig, både som prima- 
rybarn og den dag i dag, den største 
kærlighed og respekt for Frelseren og 
et ønske om at blive som ham. 

Når jeg læser de fire evangelier i 
Det Nye Testamente, især miraklerne 
og helbredelserne og velsignelserne af 
de små børn, så føler jeg den samme 
kærlighed, nemlig hans kærlighed til 
mig og min kærlighed til ham. 
Mormons Bog er det eneste skrift, der 
rummer beretningen om Jesu besøg 
som opstandent væsen blandt dem, 
der overlevede ødelæggelserne i det 
forjættede land. Han bad dem om at 
føre børnene frem til ham og lade 
dem sidde på jorden omkring ham. 
Derefter bad Jesus for børnene og 



L I A H O N A 
18 




Og det skete, at han 
underviste og betjente 
børnene, som tilhørte 
menneskeskaren ... og de talte 
store og forunderlige ting til 
deres fædre, ja, større end han 
havde åbenbaret for dem,« 



deres forældre. »Ingen kan fatte den 
glæde, som fyldte vor sjæl«, fortalte 
de, da de havde hørt ham bede for 
dem(3Nephil7:17). 

Efter denne særlige oplevelse 
»græd han, og mængden bar vidnes- 
byrd derom, og han tog deres små 
børn, det ene efter det andet, og velsig- 
nede dem og bad til Faderen for dem« 
(3 Nephi 17:21; fremhævelse tilføjet). 
Vendingen det ene efter det andet findes 
også i 3 Nephi 11, da Jesus først viste 
sig for folket: »Og mængden trådte 
frem og stak hænderne i hans side og 
følte arrene efter naglerne i hans 
hænder og fødder; og dette gjorde de, 



den ene efter den anden, indtil de alle 
var gået frem, og de så med deres egne 
øjne og følte med deres egne hænder, 
og nu vidste de med sikkerhed og bar 
vidnesbyrd derom, at det var ham, om 
hvem profeterne havde skrevet, at 
han skulle komme« (vers 15; frem' 
hævelse tilføjet). Var der børn blandt 
dem, der havde denne vidunderlige 
oplevelse? Fik børnene to muligheder 
for at røre ved Frelseren og blive rørt 
af ham? 

I slutningen af 3 Nephi 17 kan vi 
læse, at der var 2500 sjæle, som 
omfattede »mænd, kvinder og børn« 
(vers 25). Børnene må have udgjort 



NOVEMBER 1999 
19 






»... små børn er raske, 
thi de kan ikke begå synd* 
« De er »levendegjort i 
Kristus«, De fødes sunde, 
uskyldige og rene og »Adams 
[og Evas] forbandelse er 

i 

borttaget fra dem«. 




L* 



^ 



m i 



^1 



Jé^AJ 



flere hundrede af det antal. Hvor 
lang tid har det ikke taget for Jesus at 
tage hvert enkelt af børnene, det ene 
efter det andet, og personligt velsignet 
det? Flere timer måske? Hvilket 
fantastisk udtryk for hans kærlighed 
og interesse for små børn. 

Senere under Frelserens besøg hos 
dette folk »underviste og betjente 
[han] børnene, som tilhørte menne- 
skeskaren ... og han løste deres tunge, 
og de talte store og forunderlige ting 
til deres fædre ... ja, selv spædbørn 
åbnede munden og udtalte forunder- 
lige ting« (3 Nephi 26:14, 16). Denne 
begivenhed, der var en af de sidste 
under hans virke blandt Amerikas 
indbyggere, bekræfter vores identitet 
som Guds åndelige børn, der betyder, 
at selv meget små børn kan ledes til at 
sige ting, »der beskæmmer de vise og 
de lærde« (Alma 32:23). 

SMÅ BØRN OG FRELSE 

Da jeg tjente som missionspræsi- 
dent, traf jeg et ægtepar, der var knust 
over deres spæde søns død. De unge 
par havde talt med andre trossamfund 
for at få hjælp og svar, men deres lære 
havde ikke givet dem nogen trøst. Og 
de havde ikke rad til en begravelse i 
deres egen kirke, derfor hjalp vi dem 
med begravelsen af deres søn. 

Missionærerne begyndte at under- 
vise dem, og i forældrenes ansigtsud- 
tryk kunne de se den forandring, som 



fandt sted i deres hjerte. 
Guddommelige lærdomme fra 
Mormons Bog begyndte at bortjage 
den sorg og tristhed, som de havde 
oplevet ved deres lille søns død. 

Abinadis ord trøstede dem: »Små 
børn ejer ... det evige liv« (Mosiah 
15:25). De erfarede, at evigt liv er 
det liv, som Gud lever, at leve for 
evigt som familier i Guds nærhed. 
Det er den største gave, han har 
givet os (se L&P 14:7). Desuden fik 
de at vide, at små børn ikke kan 
synde, fordi de er uskyldige (se 
Mosiah 3:16, 21; L&P 29:46-47) og 
ikke behøver at indgå de pagter med 
Kristus, som deres forældre skal 
indgå (se Mosiah 6:2). 

Det spædbarn, som ægteparret 
havde mistet, havde løfte om evigt liv. 
For at opnå samme form for liv, som 
deres barn vil få, må forældrene 
omvende sig, blive som deres lille barn 
og indgå pagter med Gud, begyn- 
dende med dåb ved nedsænkning af 
en, der bærer præstedømmet, fulgt af 
bekræftelse som medlemmer af Jesu 
Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige og 
overdragelse af Helligånden. 

Et af de spørgsmål, som parret stil- 
lede missionærerne, omhandlede dåb 
af deres afdøde barn. Brevet fra 
Mormon til hans søn Moroni 
omhandler dette emne med en tyde- 
lighed, der ikke overgås af noget 
andet skrift. 



Mormon havde erfaret, at der 
herskede lærdomsmæssige diskussi- 
oner om barnedåb, og derfor 
skrev han til Moroni for at rette 
misforståelserne. Mormon adspurgte 
Herren, der ved Helligåndens kraft 
åbenbarede for ham, at »små børn er 
raske, thi de kan ikke begå synd« 
(Moroni 8:8). De er »levendegjort« i 
Kristus (vers 12). De fødes sunde, 
uskyldige og rene, og »Adams [og 
Evas] forbandelse er borttaget fra 
dem« ved Jesu Kristi forsoning 
(Moroni 8:8). 

Mormon sagde, at vi skal 
forkynde »omvendelse og dåb for 
dem, som er ansvarlige og kan begå 
synd ... [men] små børn behøver 
ingen omvendelse, ej heller dåb« 
(vers 10-11). 

Sandheden om, hvorfor små børn 
ikke har brug for dåb er vigtigt, og 
det er sjældent, at man finder så 
skarp en irettesættelse: 

»... det er højtidelig gudsbespot- 
telse, dersom I døber små børn ... 

... den, som tror, at små børn 
behøver dåb, er i bitterheds galde og 
i syndens bånd; thi han har hverken 
tro, håb eller kærlighed; og derfor 
måtte han fare ned til helvede, 
dersom han skulle dø, medens han 
troede således. 

... det er en skrækkelig ugude- 
lighed at fornægte Guds rene barm- 
hjertighed mod [små børn] ... 



NOVEMBER 1999 
21 



Og den, som siger, at små børn 
behøver dåb, fornægter Kristi barm- 
hjertighed og tilsidesætter hans 
forsoning ... 

Ve sådanne, thi de står i fare for 
død, helvede og evig pine. Jeg taler 
frimodigt, Gud har befalet mig det« 
(versene 9, 14, 19-21). 

Mormons Bog rummer den tyde- 
ligste og reneste lære om, at små 
børn har evigt liv ved Jesus Kristus, 
og at der ikke er nogen grund til at 
døbe dem. 

FORÆLDRES ROLLE I UNDERVIS- 
NINGEN AF SMÅ BØRN 

I vore dage, hvor familien er 
under konstant angreb, har Det 
Førte Præsidentskab og De Tolv 
Apostles Kvorum udsendt 
»Familien: En proklamation til 
verden«. Et af dens centrale temaer 
er børns betydning. Det er interes- 
sant at bemærke, at der kun citeres 
ét skriftsted i proklamationen: 
»Sønner er en gave fra Herren« (SI 
127:3). I samme salme findes disse 
ord: »Lykkelig den mand, der fylder 
sit kogger med dem« (vers 5). Den 
dyrebare gave fra Herren, som børn 
er, skal undervises og plejes. 

Lige fra Adam og Eva har det 
været mønsteret, at forældre skal 
undervise deres børn: »Og Adam og 
Eva velsignede Guds navn, og de 
kundgjorde alt for deres sønner og 



døtre« (Moses 5:12). Herren befa- 
lede Moses at »gentage [Herrens 
ord] for dine sønner ... både når du 
er hjemme, og når du er ude, når du 
går i seng, og når du står op« (5 Mos 
6:7). Herren var utilfreds med Eli, da 
han havde forsømt at undervise og 
irettesætte sine sønner (se 1 Sam 
3:13). Forfatteren til Ordsprogenes 
Bog skrev: »Tilskynd drengen til at 
følge den vej, han skal gå, selv når 
han bliver gammel, vil han ikke vige 
fra den« (Ordsp 22:6). 

Apostlen Paulus belærte fædre: 
»... gør ikke jeres børn vrede, men 
opdrag dem med Herrens tugt og 
formaning« (Ef 6:4). Desuden skal 
børn adlyde deres »forældre i Herren; 
for det er ret og rigtigt« (Ef 6: 1) . 

Jeg husker med glæde, når far og 
mor samlede os, deres små børn, 
omkring sig i det lille hjem i 
Mapleton i Utah i fyrrerne og halv- 
tredserne til familieaften. De læste 
historier for os fra A Voice from the 
Dust [En røst fra støvet] , som var en 
fortælling om Mormons Bog. Vi 
elskede at spille spil, lege og spise 
lækre forfriskninger. Disse minder 
om hjem og retskafne forældre har 
motiveret min kone og mig, når vi 
har stået over for problemer i opdra- 
gelsen af vore børn. 

Når jeg lyttede til min far, der læste 
historier fra Mormons Bog for os, 
udviklede jeg en kærlighed til 



store profeter, missionærer og Guds 
tjenere. De mænd blev mine helte, 
og som dreng ville jeg være som dem. 
De var »retskafne forældre« (se 

1 Nephi 1:1), der underviste og 
velsignede deres børn. Retskafne 
forældre nøjes ikke med at under- 
vise, men gør meget, meget mere. 
Læg mærke til den ekstra dimension, 
der ligger i følgende tekster: 

Lehi »formanede dem da med en 
øm faders hele kærlighed ... ja, 
således prædikede min fader for dem. 
Og efter at han havde prædiket for 
dem og også profeteret for dem om 
mange ting, bad ham dem om at 
holde Herrens befalinger« (1 Nephi 
8:37-38). Retskafne forældre vejleder 
med ømhed og fasthed. 

Inden sin død samlede Lehi alle 
sine efterkommere og bad dem om 
at vågne op og stå op og iføre sig 
»retfærdighedens rustning« (se 

2 Nephi 1:13-23). Og så gav han 
dem sin sidste velsignelse (se 
2 Nephi 4:2-12). Retskafne forældre 
velsigner deres børn. 

Jakobs indflydelse på sønnen 
Enos ses af denne udtalelse: »Se, jeg, 
Enos, ved, at min far var en 
retfærdig mand, thi han underviste 
mig« (Enos 1:1). Disse belæringer 
fik Enos til at bede om forsoningens 
velsignelser. Retskafne forældre 
underviser deres børn om forso- 
ningen og syndernes forladelse. 



l i a h o N A 

22 




Jakobs indflydelse på sønnen 
Enos ses af denne udtalelse: 
»Se, jeg, Enos, ved, at min far 
var en retfærdig mand, thi han 
underviste mig«. Disse 
belæringer fik Enos til at bede 
om og søge efter forsoningens 
velsignelser. 



Kong Benjamins kærlighed til 
sine sønner ses blandt andet i, at 
han underviste dem i sine fædres 
sprog, »for at de derigennem kunne 
blive til forstandige mænd, og for at 
de kunne få kundskab om de 
profetier, der var blevet talt« 
(Mosiah 1:2). Hvilken tekst under- 
viste han dem udfra? Profeternes 
skrivelser på pladerne, med en 
bøn om, at »ransage dem flittigt, 
så at I kan drage nytte deraf« 
(Mosiah 1:7). Retskafne forældre 
underviser deres børn ud fra skrif' 
terne og opmuntrer deres børn til at 
ransage dem. 



Alma, Almas søn, »lod sine 
sønner samles, for at han kunne give 
dem, hver især, befaling« (Alma 
35:16). Han talte først til Helaman, 
så til Shiblon og til sidst til 
Corianton. Han belærte Helaman 
om at »lære visdom i din ungdom, ja, 
lær i din ungdom at holde Guds 
bud« og »se frem til Gud og lev og 
forkynd ordet« (Alma 37:35, 47). 
Alma roste Shiblon for hans flid og 
trofasthed og urokkelighed (se Alma 
38:2-3). Han rundede af med at 
råde ham til at beherske sine liden- 
skaber og sagde så: »Gå nu, min søn, 
og forkynd ordet for dette folk« 



NOVEMBER 1999 
23 



(Alma 38:12, 15). Retskafne forældre 
erkender, at deres børn er forskellige 
og underviser dem derefter. 

Alma irettesatte sin søn 
Corianton og belærte ham om 
vigtige doktrinære emner, så som 
omvendelse, eksempel, retfær- 
dighed, nåde, genoprettelse og forso- 
ningen. Som med sine to andre 
sønner sagde han: »Min søn, du er 
kaldet af Gud til at prædike ordet for 
dette folk« (Alma 42:31). Retskafne 
forældre irettesætter deres børn og 
underviser og forbereder dem til at 
forkynde Guds ord for andre. 

Da de to tusinde unge krigere var 
små, sad de ved deres mødres fødder 
og blev undervist om, at »dersom de 
ikke tvivlede, ville Gud udfri dem« 
(Alma 56:47). Desuden udviklede 
disse krigere tro på Gud, fordi »de er 
unge, og deres sind er standhaftigt, 
og de sætter bestandig deres lid til 
Gud« (Alma 57:27). Retskafne 
forældre lærer deres børn at sætte 
deres lid til Gud. 

Helaman belærte sine sønner, 
Nephi og Lehi, om at huske - huske 
på deres navne, huske på profeternes 
ord om forsoningen, og huske på, at 
de skulle bygge på Jesu Kristi klippe, 
han, som er verdens forløser. »Og de 
erindrede hans ord« (Helaman 
5:6-14). Retskafne forældre belærer 
deres børn om, at de skal bygge deres 
liv på deres Forløsers klippe. 



Mormons Bog slutter med det 
dejlige fader- søn-forhold mellem 
Mormon og Moroni. »Min elskede 
søn, Moroni! Jeg glæder mig inder- 
ligt over, at din Herre Jesus Kristus 
har ihukommet dig ... Jeg erindrer 
dig altid i mine bønner og beder 
bestandig til Gud Faderen i Jesu, 
hans hellige barns navn, at han i sin 
uendelig godhed og nåde vil bevare 
dig i troen på hans navn indtil 
enden« (Moroni 8:2-3). Retskafne 
forældre beder for deres børn. 

Mormons sidste nedskrevne ord 
til Moroni afspejler alle retskafne 
forældres ønske for deres børn: »Min 
søn, vær trofast i Kristus ... må 
Kristus trøste dig ... Og må Gud 
Faderens nåde ... forblive hos dig 
til evig tid« (Moroni 9:25-26). 
Retskafne forældre underviser deres 
børn om håbet om evigt liv, som 
opnås gennem Jesu Kristi forsoning. 

Hvordan udretter vi bedst alt det, 
som vi skal med hensyn til vores 
børn? Frelseren rådede os: »Bed altid 
til Faderen i mit navn i jeres familie, 
så jeres hustruer og børn må blive 
velsignet« (3 Nephi 18:21). 

Når vi læser og studerer skrifterne 
med vores børn, viser vi dem, 
hvordan vi lærer at finde Herrens 
vej. Ved at læse Mosiah 4:11-16 kan 
vi for eksempel lære nogle af de 
vigtige sandheder, som kong 
Benjamin belærte angående, hvad 



forældre kan gøre for at opdrage 
deres børn ordentligt. Disse sand- 
heder udlægges ofte som befalinger, 
men når de ses i deres sammenhæng, 
står det klart at disse sandheder er 
naturlige fordele, normale følger eller 
konsekvenser, der følger retskafne 
handlinger. For det første sagde kong 
Benjamin, at vi altid skal »bevare i 
erindringen Guds storhed og jeres 
egen intethed samt hans godhed og 
langmodighed imod jer, uværdige 
skabninger, og ydmyge jer i største 
ydmyghed, daglig påkalde Herrens 
navn og være bestandige i troen på 
det, der skal komme« (vers 11). 

De næste fire vers omhandler 
følgerne eller fordelene ved at følge 
det råd, der blev givet i vers 1 1. Læg 
nøje mærke til antallet af »I skal« og 
»I vil«-henvisninger, såvel som 
antallet af »I vil ikke«-henvisninger i 
versene 12 til 16. 

Når vi overvejer disse ord, vil vi 
snart opdage, at disse instrukser 
bliver en liste over nogle af de herlige 
følger af vores retskafne virke blandt 
vores børn. Vi vil få en større for- 
ståelse af børns værdi, deres 
guddommelige egenskaber og kvali- 
teter, og vores himmelske Faders syn 
på dem. Og så stræber vi efter opfyl- 
delsen af disse ord: »Alle dine sønner 
skal være oplært af Herren, dine 
sønner får stor lykke« (Es 54:13; se 
også 3 Nephi 22:13). □ 



L I A H O N A 

24 







o 
o 



CO 

LU 
> 

O 



CD 



O 



o 












O 
z 
< 

O 




FRA VEN TIL VEN 



Præsident James E. Faust 



Andenrådgiver i Det Første Præsidentskab 



Efter et interview med Rebecca M. Taylor 

ILLUSTRERET AF TADD R. PETERSON 

Mine bedsteforældre havde en gård i den lille lege med mine fætre og kusiner. Men takket være min 
by Oak City i Utah. Mens jeg voksede op, interesse for læsning, lærte jeg i en ung alder meget af 
tilbragte jeg mine somre og andre ^^mm^^^^ den store litteratur at kende, og det er jeg 
ferier der. Vi var i familie med de fleste ^M ^ taknemlig for i dag. 
andre i byen, og det var herligt at være ^ ^ En dag, mens jeg var dreng, fandt 
sammen med kærlige tanter, onkler, A k m in far et lille vildfarent lam ude i 
fætre og kusiner. M B ørkenen. Lammets hjord var draget 
Ofte dyrkede jeg sport sammen å I videre, og hvis vi ikke havde taget 
med mine fætre. Jeg holdt også af I det med, ville prærieulvene nok 
at læse bøger. Nogle gange J^^^^H ■ have ædt det. Og hvis prærie- 
skældte mine tanter mig ud, jV ^P^ 1^ ulvene ikke åd det, så ville det 

når jeg sad og læste, og så IX <^^ "^^^^A^F Sulte ih,e1 ' Så min far t0g det med 

sagde de, at jeg skulle gå ud og \^ ^^ J ^^/ hjem og lod mig passe det. 




Jeg fodrede mit lam med en flaske, og snart blev det 
stærkt og sundt. Lammet og jeg blev gode venner. Hvis 
jeg kaldte på det, kom det straks løbende. Vi holdt af at 
lege sammen ude på græsset. Ofte lå jeg med hovedet 
på dens pels og stirrede op på skyerne, der drev forbi på 
den blå himmel. 

En nat kom der et frygteligt uvejr. Normalt låste jeg 
mit lam inde i laden hver aften, men den aften kom jeg 
først i tanker om det, da jeg var kommet i seng. Mens 
jeg lå der, kunne jeg høre vinden hyle, og jeg kunne 
høre mit lille lams skræmte brægen. Men jeg havde 
ikke lyst til at forlade den rare, varme seng for at tage 
mig af det. 

Da jeg vågnede den næste morgen, opdagede jeg, at 
jeg ikke var den eneste, der havde hørt mit lams brægen. 
Nogle hunde havde hørt det og dræbt det. Jeg var 
sønderknust. Min far så på mig med et skuffet udtryk i 
ansigtet. »Min dreng,« sagde han, »kunne jeg ikke engang 

betro dig et lille lam?« 

Jeg har aldrig glemt 
den lektie, som jeg lærte 





1 . Som treårig (yderst til 
højre) sammen med sin 
storebror Gus (yderst til 
venstre) og lillebror Rex. 

2. Som missionær i 
Brasilien i 1940. 

3. Præsident Faust og hans 
hustru Ruth Wright Faust. 




den dag. Jeg besluttede, at når et lam havde brug for 
omsorg, eller når nogen havde brug for min hjælp, så 
ville jeg straks tage mig af det, og ikke vente til et 
mere »belejligt« tidspunkt. 

Min mor, Amy Finlinson Faust, lærte mig meget 
om tro og vidnesbyrd. Hun var en kvinde med en 
enkel, men dyb tro, og hun studerede ofte Mormons 
Bog. Hun underviste altid mig og mine brødre i evan- 
geliet ved at citere, hvad Herren havde sagt i skrif- 
terne. Hun havde en forbløffende forståelse af 
Mormons Bog. 

Jeg har altid haft et vidnesbyrd om evangeliet. Jeg 
har ikke altid forstået det hele, men i min barndom 
blev mit vidnesbyrd styrket, når jeg bad, og mine 
bønner så blev besvaret. På den måde lærte jeg betyd- 
ningen af at bede og lytte til Ånden. 

Jeg lærte også skrifternes betydning at kende. Når vi 
læser i skrifterne, føler vi næsten, at vi kender de store 
personer som David, der slog Goliat ihjel, Shadrak, 
Meshak og Abed-Nego, der blev kastet i en brændende 
ovn, men slap uskadte fra det, og Daniel, der blev kastet 
i løvekulen, men blev beskyttet af Guds engel. Vi 
har hver især vores måde at forholde os til disse 
mennesker på. For eksempel kan vi styrke vores 
tro og vores selvværd, når vi læser om David og 
Goliat. David var en lille vogterdreng, den yngste i 
sin fars familie, da han besejrede Goliat. Af hans 
historie kan vi lære, at uanset hvem vi er, kan vi 
udrette gode ting med Herrens hjælp. 

Et skriftsted, der giver mig stor trøst er SI 
46:11: »Stands, og forstå, at jeg er Gud.« Det er 
vigtigt for os alle sammen at indse, at vi er Guds 
sønner og døtre, og at han tager sig af os. Han 
elsker os, våger over os og vil hjælpe os, hvis vi 
bare vil give ham lov. □ 



NOVEMBER 

3 



19 9 9 



FÆLLESTID 



TÆL DINE VELSIGNELSER 



Sydney S. Reynolds 




»Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal 

om at få den af Gud, som giver alle rund- 
uden bebrejdelser, og så vil han få den« 

En af de største velsignelser, som vi modtager 
på grund af vores tro på Jesus Kristus, er svar 
på vores bønner. Da Jim var lille, havde han 
et par sporer. En dag, da han kom ind efter at have redet 
på sin hest, var han ulydig, og hans mor sendte ham op 
på hans værelse. Han var så vred, at han kylede sin 
sporer ned ad trappen. Senere sagde han undskyld til sin 
mor. Men næste gang han ville ude at ride på sin hest, 
kunne han ikke finde sine sporer. Han ledte overalt. Til 
sidst knælede han og bad til sin himmelske Fader. Da 
han havde bedt, ledte han igen - og fandt dem. Denne 
oplevelse blev begyndelsen til Jims vidnesbyrd om, at vor 
himmelske Fader hører og besvarer bønner. 

Når vi beder oprigtigt til vor himmelske Fader, har vi 
lettere ved at lytte til Helligåndens stille, sagte røst. 
Helligånden kan belære os, vejlede os og give os fred i 
hjertet. Det er nogle af de velsignelser, som vi kan få, 
når vi har tro på Jesus Kristus. 

Nogle gange har vi brug for styrke, fordi livet er 
hårdt for os. Christy ville gerne lære Trosartiklerne 
udenad og få sin Evangeliet i funktion-belønning. Det 
var meget svært for hende, fordi hun led af en sygdom, 
der hedder spastisk lammelse. Men Christy troede på, at 
vor himmelske Fader ville hjælpe hende. Hun lyttede til 
bånd med sange om Trosartiklerne igen og igen. Hun 
øvede sig flittigt, lærte at synge alle sangene og fik sin 
belønning. Hendes familie og venner blev velsignet af 
hendes gode eksempel. 

Når vi tæller vores velsignelser, kan vi sige: »Mine 
bønner bliver besvaret, jeg modtager vejledning og 
trøst, og jeg kan modtage styrke til at overvinde 

LILLE L 



prøvelser.« Tro på Jesus Kristus kan virkelig velsigne 
vores liv. 

Instruktioner 

Brug side 5 til at lave en liste over nogle af de velsig- 
nelser, som du er taknemlig for. På de andre tre sider i 
hæftet kan du nedskrive oplevelser, hvor du eller nogen 
fra din familie fik svar på en bøn, vejledning fra 
Helligånden eller styrke og trøst. Du laver takkebogen 
ved at klippe langs den stiplede linje og hæfte siderne 
sammen. Læg hæftet i din dagbog, så du husker at tælle 
dine velsignelser. 

Forslag til fællestid 

1 . Lav store, enkle puslespil i hver sin farve med enkle tegninger 
af et hjem, en familie, jorden og en kirkebygning. Del brikkerne ud til 
børnene. Tal om nogle af de ting, som vi kan være taknemlige for. 
Fremstil farvede kort i samme farver som puslespillene. Mens l synger 
sange om taknemlighed, hjem, familie, kirke og den smukke jord, 
blander du kortene. Når musikken stopper, viser du det kort, der 
ligger øverst. Bed et barn, der har en brik i samme farve som kortet, 
om at nævne noget, som han eller hun er taknemlig for. Derefter 
lægger de brikken til puslespillet. Fortsæt indtil alle brikkerne er 
samlet. Bed et barn om at læse L&P 59:7. Spørg, hvordan vi kan 
vise vores taknemlighed. Lad børnene tegne tegninger af noget, de er 
taknemlige for. Forslå dem at bruge tegningerne som puslespil og 
gennemføre denne aktivitet til deres familieaften derhjemme. 

2. Bed børnene om at nævne nogle mennesker fra skriften og 
Kirkens historie, som fik styrke til at overvinde prøvelser på grund af 
deres tro på Herren. Lad hver klasse vælge en historie og kort 
dramatisere den. Mulige historier: Almas folk - Mosiah 24:8-22, 
Helamans sønner - Alma 57: 1 9-27, Ruth og No'omi - Ruth 
1:1-17, 22; 2:1-2, 7-12, Daniel og hans venner - Dan 1:3-17, 
Shadrak, Meshak og Abed-Nego - Dan 3, David og Goliat - 

1 Sam 17:39-51. Læs Alma 36:3 sammen. Bær dit vidnesbyrd om, 
at Herren vil hjælpe dem, der stoler på ham. □ 

A H O N A 



JEG TÆLLER MINE 
VELSIGNELSER 



Jeg hedder 
Jeg er 



år gammel. 



I dag er 



Her er nogle af de velsignelser, 
som jeg er taknemlig for: 



Min himmelske Fader hører og 
besvarer mine bønner 
(se Mormon 9:21). 





+ - 
I 



Helligånden vejleder mig og 
hjælper mig med at vælge det 
rette (se Joh 14:16, 26). 









Jeg modtager styrke og trøst, 
når jeg har prøvelser 
(se Alma 36:3). 



FIKTION 



.^\' * **• 




*i^å.i ^-rr — 



-.N 



i 



Hvem har brug for 
mine bønner? 



v. 



\ 




f 



/ 



Janene Dykstra 

ILLUSTRERET AF JULIE F. YOUNG 

vad fortæller de skriftsteder os,« spurgte far, 
mens han lukkede sit eksemplar af Mormons 
Bog. 
Fireårige Tim svarede hurtigt: »Jesus sagde, at vi 
altid skulle bede.« 

»Det er rigtigt, Tim,« sagde far. »Tror du, at du 
kan have en bøn i hjertet hele dagen i dag? 
Du skal ikke kun bede om noget til dig selv. 
Se efter andre, der har brug for velsignelser, 
og bed for dem. Vi beder for dem igen, når 
vi holder familiebøn i aften.« 

Mor rejste sig: »Nu skal vi vaske 
op efter morgenmaden, og far skal 
ind på kontoret.« 

Da far gik ud mod hoved- 
døren, fulgte Tim efter og tog 
ham i hånden: »Far, jeg skal nok 
prøve at finde nogen, som har 
brug for mine bønner i dag.« 
Far gav Tim et kram. »Godt. 
Jeg er sikker på, at det vil glæde 
vor himmelske Fader.« 
Senere den morgen gik Tim med 
sin mor hen på biblioteket for at afle- 
vere bøger. Han så en dame, der stod 
med et lille barn. Det lille barn blev 



LILLE 



L I A H O N A 

6 



ved med at græde, selv om moderen trøstede det. Den 
lille så ud, som om hun havde brug for Tims bøn. Tim 
bad i sit hjerte: »Kære himmelske Fader, velsign den 
lille, så hun bliver glad og tier stille.« 

Efter frokost gik Tim ud for at køre på sin trehjulede 
cykel. Naboerne vinkede til ham. Tim så hr. Rasmussen 
hjælpe sin kone op af kørestolen og over i bilen. »Kære 
himmelske Fader,« bad Tim. »Jeg kan godt li' familien 
Rasmussen. Vil du ikke nok gøre fru Rasmussen rask.« 

Om eftermiddagen ringede det på døren. Det var 
klaverstemmeren. Tim kunne godt lide at se ham 
stemme klaveret ved hjælp af sine redskaber. Tim bad 
vor himmelske Fader om at hjælpe klavermanden til at 
gøre sit arbejde godt. 

Inden Tim skulle i seng, samledes familien til fami- 
liebøn. »Fandt du nogen at bede for i dag?« spurgte far. 

»Jeg fandt tre mennesker, som havde brug for mine 
bønner. En lille baby, fru Rasmussen og klaverstem- 
meren,« svarede Tim. 

»Det var godt, Tim,« sagde mor. »Jeg er sikker på, at 
vor himmelske Fader hørte dine bønner, og han vil 
besvare dem.« 

»Vil du bede for os i 
aften, Tim,« spurgte far. 



Da Tim bad, huskede han igen at bede for de 
mennesker, som havde haft brug for hans bønner i løbet 
af dagen. □ 






.'.• 



^V*^**'*^^* 



'••V 



Åi 



/ 



i' 




\ 



i, 

-I 






#ft>- 



Qi 



jz-r?"^' 



-*?*■ 



^JkdXÆ 



v~ 



">-i ' "j^Jj 



^-. 



:-f 



I 



| ^P^r*^ , I 



i -lir 
i 



.y 



A. 



/ 






f > bH t 1 



w 

Hi ' 






•Né 










S X / 



— X 



x / \ 



/ ^ ' \ s 




VI 








SMÅ VENNER 



Jeanne Ellerbeck 

ILLUSTRERET AF JULIE F. YOUNG; FOTO: TAMRA HAMBLIN 



or himmelske Fader har altid tid til at høre på 
os. Vi taler med ham ved at bede. Vi kan bede 
til ham når som helst, men der er bestemte 
tidspunkter, hvor vi især beder. Nogle af disse tids- 
punkter er vist her. Følg vejledningen og byg 
huset (se fotografiet til højre) . Anbring så de 
to figurer på deres pladser i de to værelser 
for at vise, hvornår de beder. □ 







f< rx? u >£r < 



r 



Å (k TÅ]:/ /tffcf] 






* :i, 



— S 



' \ 



— ^ 



' \ 



/ % ' l 



^ \ 



/ 



— y 



/ - 



1 V 



/ - s. 



' i / 



1 



VO 






/"V 





R 





Instruktioner 

1. Tag forsigtigt disse to sider ud afbladet og lim 
dem på et stykke karton. 

2. Klip huset og de to figurer ud. Klip sprækker 
langs de stiplede linjer i hvert værelse. 

3. Fold husdelene langs de prikkede linjer og sæt 
dem sammen med tape. (Se billedet). 




\ — \ 



/ \ 



% s 



/ • 



X • / 



' \ 




Jeg hev den midterste skuffe ud af kommoden og 
pløjede mig igennem den, så det tøj, jeg ikke 
skulle bruge, faldt på gulvet. Vi skulle være klædt 
i tøj, der havde skolens farver, i dag, og jeg kunne ikke 
finde min blå trøje. Endelig fik jeg øje på et blåt ærme, 
som stak op af den nederste skuffe, og jeg greb den 
krøllede trøje. Jeg prøvede at glatte den ud, inden jeg 
hurtigt trak den over hovedet og styrtede ud af døren. 
»Farvel, mor,« sagde jeg og kyssede hende på kinden, 
inden jeg drønede ned af indkørslen mod busstop- 
pestedet. Fra fortovet kunne jeg se, at den sidste elev 
var ved at stå på bussen. 

En eller anden må have fortalt buschaufføren 
og alle andre, at jeg kom, for de vendte sig alle 



sammen og så mig spæne hen mod bussen. Uden at 
se op fandt jeg mig et tomt sæde, hvor jeg slukøret 
satte mig. 

Da vi nåede hen til skolen, opdagede jeg hurtigt, at 
jeg havde glemt mit kladdehæfte. Aftenen før havde jeg 
måttet regne et stykke om fire gange, før jeg fik det 
rigtigt, og nu havde jeg glemt det derhjemme, hvor jeg 
ikke havde nogen gavn af det. 

Da skolen var forbi, følte jeg mig helt nedtrykt. Jeg 
traskede hjem fra busstoppestedet, mens jeg gennemgik 
dagens fortrædeligheder i tankerne. Men så dukkede en 
rarere tanke op: Måske har mor bagt nogle af sine lækre 
kager. De lækre kager med mønster på. Friskbagte og med 
mælk til. Jeg glædede mig allerede. 




ALDRIG 



Ann Michelle Nielsen 

(BYGGET OVER EN VIRKELIG BEGIVENHED) 




/ 




Men mit gode humør blev hurtigt ødelagt, da jeg 
trådte ind i køkkenet. Det var min lillebror, og ikke min 
mor, der havde haft travlt i køkkenet! Der gik et hvidt 
spor fra meldåsen og ud til midten af gulvet, hvor han 
sad og rodede med en skål »dej«. »Hvad laver du?« 
spurgte jeg. 

»Jeg bager brød. Ligesom mor,« svarede han, mens 

han kastede en klump ud på 

gulvet og »æltede« den. 



-%. 



;;*&i# 



m 









^<S'K A , 



1 



V- "Ns 



■k 

W 




* 



Enhver anden dag ville jeg måske have moret mig 
over min lillebrors »madlavning«, men ikke i dag. Jeg 
var rasende. Jeg ville mødes med varme kager, ikke en 
lillebror, der havde svinet alt til. 

I samme øjeblik kom mor ud i køkkenet og opdagede 
katastrofen. »Hvad i alverden sker der?« spurgte hun. 
»Michelle, hvorfor lader du ham bare svine sådan?« Hun 
hævede stemmen. »Og dit værelse ligner en svinesti. Gå 
ind på dit værelse og bliv der, indtil du har ryddet op!« 
Jeg smækkede døren til mit værelse og kastede mig 
på sengen. Det var uretfærdigt! Det var ikke mig, der 
havde svinet i køkkenet. Hvorfor får jeg ballade? Det er 
mig, der har haft en dårlig dag. Men ingen tænker på mig. 
Jeg tørrede vredestårerne væk fra mine øjne. Jeg kunne 
høre tvillingerne græde. De måtte være vågnet fra deres 
middagslur, da jeg smækkede med døren. 

Jeg kiggede mig omkring i værelset. Mor havde ret. 
Det lignede en svinesti! Der lå en skuffe på gulvet, og 
jeg havde spredt tøj over det hele, mens jeg kiggede efter 
min blå trøje samme morgen. Og min lillebror måtte 
have leget med mit legetøj, for det var også spredt over 
det hele. Sikke et rod. Og det var uretfærdigt. Min 
lillebror er kun til besvær, tænkte jeg. Hvorfor kan han 
ikke holde sig fra mine ting? Jeg besluttede at flytte 
rundt på tingene i mit værelse, så han ikke mere 
ville kunne nå mit legetøj. 

Jeg hev alt op af skuffer og ned fra hylder - 
legetøj, papir, farver, det hele! Alt det, som 
min lillebror kunne lide at lege med, skulle 
holdes langt væk fra ham. Mens jeg 
rodede skabet igennem i min jagt på ting, 
der skulle bringes i sikkerhed, fandt jeg 
mit dinosaurtegnesæt. 






Imens havde mor været inde på tvillingernes værelse 
for at få dem til at falde til ro. Da hun vendte tilbage til 
køkkenet, opdagede hun, at min lillebror var ved at 
rydde op efter sig. Han havde trukket et vådt viske- 
stykke gennem dejen og smurt en klistret masse ud over 
gulvet helt hen til vasken. 

Da mor endelig havde fået skik på køkkenet, kiggede 
hun ind på mit værelse, hvor hun så mig sidde oven på 
en endnu større dynge rod og lege med mit dinosaurteg- 
nesæt. Jeg vidste med det samme, at jeg var i knibe. 
Hendes øjne blev store, og hun åbnede munden for at 
sige noget. Men i stedet begyndte hun bare at græde og 
gik sin vej med et nedslået udtryk i ansigtet. 

Jeg havde det forfærdeligt. Alt var bare gået galt - 
min trøje, bussen, lektierne, min lillebror - og nu var 
mor vred på mig. Jeg følte mig helt alene. Da jeg ikke 

anede, hvad jeg ellers 
skulle gøre, knælede 
jeg ved min seng og 







bad. »Kære himmelske Fader, vil du ikke nok hjælpe 
mig. Hjælp mig at gøre det hele godt igen. Gør min mor 
glad igen. Hjælp hende til at elske mig, selv om jeg har 
rodet på mit værelse. Vil du ikke nok hjælpe mig, kære 
himmelske Fader?« Mens jeg stadig lå på knæ, begra- 
vede jeg ansigtet i puden og hulkede. 

Kort efter hørte jeg mor ude på gangen. Jeg satte mig 
op, greb en trøje og lod, som om jeg var ved at lægge 
den på plads. Jeg ville ikke skældes ud igen for ikke at 
lave noget. 

Da mor kom ind på mit værelse, havde hun røde, 
ophovnede øjne, der så værre ud end mine. Hun spurgte 
stille, om jeg havde bedt. Jeg tøvede lidt, fordi jeg vidste, 
at jeg skulle have ryddet op, men så nikkede jeg. 

Mor ryddede en plads ved siden af mig og satte sig, så 
lagde hun armene om mig. »Jeg elsker dig,« sagde hun. 
»Jeg er ked af, at jeg blev vred på dig. Jeg er ked af, at 
du har haft en dårlig dag. Jeg har selv haft en dårlig dag, 
og jeg var ved at bede om hjælp, da Ånden hviskede til 
mig, at du også bad for mig.« 

»Er det rigtigt?« spurgte jeg. »Vor himmelske Fader 
hørte min bøn, og Helligånden fortalte dig det?« 

»Ja,« svarede mor og smilede. 

Jeg begyndte at græde igen, men denne gang græd jeg, 
fordi jeg vidste, at der var én, som holdt af mig. Min 
himmelske Fader havde set min skrækkelige dag, og han 
vidste, at jeg havde mere brug for kærlighed end for et 
rent værelse. Og selv om jeg ikke fik varme kager, følte jeg 
mig varm inden i, fordi jeg vidste, at jeg aldrig er alene. □ 



SIG TAK 



Ældste Hugh W. Pinnock fra De Halvfjerds 



o 

O 

CD 
Z 

< 



En køn, ung kvinde fortalte denne 
historie ved en stavskonference. Hun 
sagde: »Jeg er omvendt til Kirken og 
kommer fra den nordlige del af staten New 
York. Mine forældre ville gerne have, at deres 
børn skulle have evige familier. 

Vores familie flyttede til Utah, og med tiden fandt jeg 
mig en mand. Han var præsident for den lokale motor- 
cykelklub og gik med sort læderjakke og motorcykel- 
støvler. Vi kørte på motorcykel sammen - det var nok 
ikke lige det, min mor havde håbet på - men på det 
tidspunkt, havde jeg forladt Kirken. 

Vi flyttede ind i et hus. Ofte samledes alle vores 
venner der. Jeg er bange for, at naboerne ikke var rigtig 
trygge ved os. Mindst en af naboerne kaldte sine børn 
ind, når vi var i nærheden. 

Men ved I, hvad vores naboer gjorde? De slog vores 
græsplæne, fordi vi ikke havde nogen græsslåmaskine. 
De kom med blomster, når en af os var syg, og tit kom 
de med mad eller hjalp med at ordne småting i huset. 
Naboernes børn legede med vores lille datter, og de 
holdt endda en fødselsdagsfest for hende. Da vi ville 
takke vores naboer, sagde de bare: 




»Vi kan vel alle lide at hjælpe hinanden.« De 

fik os til at føle os velkomne. 

Omkring ti måneder senere udskiftede vi 

vores sorte læderjakker og motorcykelstøvler 

med templets hvide tøj. Da vi knælede over for 
hinanden ved alteret i templet og så os omkring i 
lokalet, var alle vores naboer der. Alle dem, der havde 
slået vores græs og hjulpet os.« 

En kendt forretningsmand og kristen prædikant fra 
New York har sagt meget godt om vores medlemmer. 
Han bemærkede: »Et af de mest bemærkelsesværdige 
træk ved Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er, at 
I ... koncentrerer jer om at gøre det, som I mener, at 
Jesus ønsker, at I skal gøre.« 

Hvordan gør vi det, som Jesus ønsker, at vi skal gøre? 
Hvordan takker vi for forsoningen? Hvordan viser vi 
taknemlighed for hans lærdomme og templets ordi- 
nancer og pagter? Det gør vi ved at elske Gud, ved at 
elske vores næste og ved at holde budene. □ 



Tilpasset fra en tale ved aprilkonferencen 1987. 





SMTTE 



Vivian Paulsen 

ILLUSTRERET AF DICK BROWN 



Hver eneste dag modtager du velsignelser fra din 
himmelske Fader. Selv på dage, hvor du ikke 
føler dig godt tilpas eller glad, modtager du 
stadig mange velsignelser fra ham. Måske skinner solen, 
eller måske fik du en god karakter ved en prøve, eller 
måske har din mor lavet et glas kold saft til dig. Se dig 
omkring. Hvis du ser godt efter, vil du få øje på vidun- 
derlige velsignelser. Hvis du dagligt kigger efter dine 
velsignelser, bliver du mere glad. 

Lav din egen skattekiste til velsignelser. Find en lille 
æske. Udsmyk den, så den ligner en skattekiste. Tag så 
forsigtigt denne side og den næste ud af bladet, lim 
skattemærkaterne på karton og klip dem ud. Når du 
opdager en velsignelse derhjemme, så skriv den (eller få 
en anden til at skrive for dig) på et hjemme-mærkat, og 
læg den i din skattekiste. Når du opdager en velsignelse 
i din familie, kan du skrive den på en hjerte-mærkat. 
Der er bog-mærkater til velsignelser henne på skolen, 
kirke -mærkater til velsignelser i Kirken, blomster- 
mærkater til velsignelser blandt vennerne, træ- 
mærkater til velsignelser i nabolaget og blanke 
mærkater til alle andre velsignelser. 

Hvis du udfylder en mærkat, hver gang du kommer 
i tanker om en velsignelse, vil din kiste snart være 
fyldt. Planlæg en særlig familieaften om taknemlighed. 
Luk din skattekiste op sammen med familien og 
fortæl, hvorfor du er taknemlig for dine skatte - de 
velsignelser, som vor himmelske Fader har givet dig. □ 



HHH 



LILLE 



L I A H O N A 

14 



SKATTE - 
MÆRKATER 




VELSIGNELSER I 
FAMILIEN 



VELSIGNELSER I HJEMMET 




m m » " ■ i< «■ ■ '■ <* 





j^^^ i m » | |»» i »»iiiii ii i n i n > — m » mm ii 



1 1+ i n ■ m » ■■ 






»■■< ■ ■■■ lin I 








VELSIGNELSER 
FRA VENNER 




VELSIGNELSER PA SKOLEN 







VELSIGNELSER I 
NABOLAGET 




v ■ ■ ii— 



NOVEMBER 1999 

15 



JEG PRØVER AT VÆRE SOM JESUS 



» 



STOP! 




4 




Renée Higgins er født i Haiti, et land, der ligger på 
en lille ø i Det Caribiske Hav. Da hun var otte år 
gammel, flyttede hun og hendes mor til Utah for at 
være tættere på Renées tanter, onkler, fætre og kusiner. 

Da de var flyttet dertil, fortalte Renées familie og 
venner hende og hendes mor om evangeliet. Kort efter 
begyndte missionærerne at undervise dem. 

Til at begynde med var Renée ikke sikker på, at hun 
ville døbes. Men så en dag læste en af missionærerne et 
skriftsted om dåb fra Mormons Bog. Profeten Nephi 
sagde, at dåb er som en port til en sti, der fører til vor 
himmelske Fader. Han beskrev også velsignelserne ved 
at modtage Helligåndens gave efter dåben. (Se 2 Nephi 
31:17-18). 

Renée fik en varm, glad følelse i hjertet. Hun vidste, 
at hun gerne ville vende hjem til sin himmelske Fader. 
Og hun ville gerne have Helligåndens gave. Hun 
mente, at Helligånden ville blive en god ven og 
ledsager, som kunne hjælpe hende gennem hele livet. 
Kort efter blev hun og hendes mor døbt. 

En vinterdag kort efter sin dåb fik Renée en opvis- 
ning i Helligåndens beskyttelse. Da hun gik ud af døren 
til sin skole, hørte hun en stemme, der sagde: »Stop!« 
Hun så sig omkring. Hun kunne ikke få øje på nogen, så 
hun begyndte at gå igen. Atter hørte hun en stemme, 
der sagde: »Stop!« Hun adlød. 

Lige da hun stoppede op, skred en dynge sne og store 
isklumper ned fra bygningens tag og landede lige foran 
hende! Hendes hjerte hamrede, da hun så på sneen. 
Hvis de isklumper havde ramt hende i hovedet, kunne 
hun være kommet slemt til skade. 

Renée vidste, at Helligånden havde advaret hende, 
så hun stoppede. Den nat takkede hun i sin bøn sin 
himmelske Fader for Helligåndens gave. □ 



Renée Huggins, 9 år, 
CapitolHilll.Ward, 
Salt Lake Stav, 
Salt Lake City i Utah. 



BESØGSLÆRERINDEBUDSKABET 



IFØRT BARMHJERTIGHEDENS KLÆDNING 



g 



z. 
z 



Yor himmelske Fader forventer, 
at alle hans børn elsker 
hinanden: »Og frem for alt, 
ifør jer kærlighedens bånd som en 
kåbe, thi det er fuldkommenhedens 
og fredens bånd« (L&dP 88:125). 

Barmhjertighed er hjertets 
gerning. Det er ikke bare hengi- 
venhed, men den største og stær- 
keste form for kærlighed. Det er 
Kristi rene kærlighed. Hvis vi elsker 
Herren af hele vores hjerte, bliver 
det lettere at elske andre. Og når vi 
gør det, bliver vi mere som ham. 

KÆRLIGHEDENS GAVE 

Det er ikke muligt at udvikle den 
form for kærlighed uden Herrens 
hjælp. Det er faktisk en gave - en 
guddommelig gave, der gives til dem, 
der flittigt søger at følge ham ved 
lydighed, tjeneste og offervillighed: 
» ... bed til Faderen af jeres ganske 
hjerte, at I må være fyldt med denne 
kærlighed, som han har skænket alle 
dem, der er hans Søns, Jesu Kristi 
sande efterfølgere« (Moroni 7:48). 

En søster, der i mange år havde 
været vred på sin far på grund af den 
opdragelse, hun havde fået, indså, at 
hun måtte ændre indstilling. »Da jeg 
læste, hvad Frelseren og vores 
profeter har sagt om at ændre indstil- 
ling, slog det mig, at mit hårde hjerte 
ikke skadede min far, men det påvir- 
kede alle sider af mit liv, i særdeleshed 
mit forhold til min himmelske Fader.« 



I næsten to år fastede og bad hun 

om denne forandring. Og så en 
aften, da hun deltog i et møde om 
forældrerollen, skete det: »Min sjæl 
fyldtes med kærlighed til min far, og 
jeg kunne slet ikke holde det i mig.« 
Efter mødet kørte hun og hendes 
mand hen til faderens hjem. »Jeg 
ringede på dørklokken. Da døren 
blev åbnet, så jeg en meget vred 
mand, og min far smækkede døren i. 
Jeg ringede på igen. Til sidst lukkede 
han mig ind, men kun fordi jeg ikke 
ville gå min vej. 

Jeg anede ikke, hvad jeg skulle 
sige. Jeg havde tænkt, at jeg ville sige 
noget i stil med: >Jeg tilgiver dig for, 
at du ikke var nogen god far.< Men 
der tog jeg helt fejl. Mens vi sad 
sammen, tog jeg hans hånd i min, så 
ham i øjnene og sagde: >Du skal vide, 
at jeg elsker dig, og jeg er glad for, at 
du er min far.< Miraklet var, at jeg 
faktisk mente, hvad jeg sagde! Min 
vrede og mine sårede følelser var 
vendt til kærlighed. 

Nu mange år senere er min 
kærlighed til min far vokset og 
vokset. Hans personlighed har ikke 
ændret sig, men en kærlig 
himmelske Fader har helbredt mit 
hjerte. Jeg oplevede Kristi rene 
kærlighed. 

KILDEN TIL MANGE DYDER 

Når vi udvikler denne rene 
kærlighed, udvikler vi også andre 

NOVEMBER 1999 

25 



dyder. Præsident Brigham Young 
bemærkede: »Der er en dyd ... som, 
hvis den værnes om og praktiseres 
af de hellige, vil tilvejebringe 
frelse for tusindvis af mennesker. 
Jeg hentyder til næstekærlighed 
eller kærlighed, hvorfra udgår tilgi- 
velse, langmodighed, venlighed og 
tålmodighed« (Kirkens præsidenters 
lærdomme: Brigham Young, 1997, s. 
217-218). 

Teksten fra en elsket salme 
opmuntrer os til at »give af mig selv 
og altid lindre andres sorg og savn« 
(»Frelser, jeg vil følge dig«, Salmer og 
sange, nr. 152). Kærlige hjerter 
udfører store gerninger, og intet giver 
os større glæde end at nære og prak- 
tisere de kristuslignende følelser, der 
tilskynder os til at gøre godt. □ 





SPØRGSMÅL OG SVAR 



Hvordan kan jeg 
vide, om jeg er 
blevet tilgivet? 



Jeg forstar omvendelsesprocessen, 

men hvordan kan jeg vide, om jeg er 
blevet tilgivet? 

Svarene skal give hjælp og indsigt, men er ikke 
udtryk for Kirkens officielle lære. 



DEN STØRSTE AF ALLE, AF DEL PARSON 



VORES SVAR 

Et af de sværeste trin i sand 
omvendelse er måske at føle, at vi er 
blevet tilgivet. Nogle gange mener 
vi, at fordi vi stadig kan huske vores 
synd og føler sorg over den, så har 
Herren ikke tilgivet os. Heldigvis er 
måden til at opnå Herrens tilgivelse 
ganske ligetil: 

»Se, den, der omvender sig fra 
sine synder, ham er de forladt, og jeg, 
Herren, kommer dem ikke mere i hu. 

Heraf kan I vide, om et menneske 
omvender sig fra sine synder: Se, han 
vil bekende dem og aflægge dem« (L&P 
58:42-43; fremhævelse tilføjet). 

Bekendelse af synder er ofte 
vanskeligt og kræver stor ydmyghed, 
især hvis vi skal bekende vores fejl- 
trin til biskoppen eller grenspræsi- 
denten eller en anden, som vi har 
såret. Synder, der er så alvorlige, at 
de kan påvirke vores fællesskab eller 
medlemsskab af Kirken, skal 
bekendes for biskoppen eller grens- 
præsidenten. Men ved at erkende 



vores synder, viser vi Herren, os selv 
og dem, som vi har såret, at vi har et 
ønske om at gøre den skade, vi har 
forvoldt, god igen, hvis det er muligt. 

Selv om det er svært at bekende 
vores synder, kan det være endnu 
sværere at aflægge dem, især hvis vi 
har gentaget synden gennem 
længere tid. Men ved at skubbe 
synden fra os, viser vi, at vi har 
ændret os indvendig, at vi stræber 
efter indre fred og renhed, mere end 
vi stræber efter nogen øjeblikkelig 
tilfredsstillelse, som synden måske 
kan give os. 

Hvis vi lever op til de krav, som 
Herren har stillet - nemlig at 
bekende og aflægge synden - vil 
Herren tilgive os. Men ud over det 
kan vi også fornemme i hjertet, at vi 
er blevet tilgivet, når vi oplever 
den samvittighedsfred, som kong 
Benjamins folk oplevede: » ... Herrens 
ånd [kom] over dem, og de fyldtes 
med glæde, eftersom de havde fået 
forladelse for deres synder og fred 

L I A H O N A 

26 



med samvittigheden« (Mosiah 4:3). 
Helligåndens helbredende indfly- 
delse renser og trøster den virkelig 
omvendte. 

Præsident Harold B. Lee fortalte 
om en ung mand, der var optaget af 
netop dette spørgsmål: »For nogle år 
siden sad præsident [Marion G.] 
Romney og jeg på mit kontor. Døren 
gik op, og en dejlig, ung mand trådte 
ind. Han havde et bekymret udtryk i 
ansigtet, da han sagde: >Brødre, jeg 
skal i templet for første gang i 
morgen. Jeg har begået nogle fejltrin 
før i tiden, og jeg har talt med min 
biskop og min stavspræsident, og jeg 
har lagt kortene på bordet. Og efter 
en periode med omvendelse, hvor 
jeg har vist, at jeg ikke har begået de 
fejltrin igen, har de fundet mig 
værdig til at tage til templet. Men, 
brødre, det er ikke nok. Jeg må vide, 
om Herren også har tilgivet mig, og 
hvordan kan jeg vide det?< 

... Mens vi overvejede det, kom vi 
i tanker om kong Benjamins tale, som 




Berta M. Chåvez 



findes i Mosiahs Bog ... Der var 
svaret. 

Hvis den tid kommer, hvor du har 
gjort alt, hvad du kan for at omvende 
dig fra dine synder, uanset hvem du 
er og hvor du er, og hvis du har gjort, 
hvad du kunne for at gøre det godt 
igen, og hvis du har talt med de rette 
ledere i tilfælde af alvorlige synder, så 
vil du søge at vide, om Herren også 
har tilgivet dig. Hvis du under denne 
ransagelse finder fred med samvittig- 
heden, så er det et tegn på, at Herren 
har godtaget din omvendelse« (»Stå 
på hellige steder«, Stjernen, marts 
1974, s. 125-126). 

Vi vil måske aldrig helt glemme 
vores fejltrin. Det er faktisk en velsig- 
nelse fra Frelseren. Det minder os om, 
at oplevelsen var smertefuld, og at vi 
ikke bør gentage vores overtrædelse, 
for »til den sjæl, som synder, skal de 
tidligere synder vende tilbage, siger 
Herren jeres Gud« (L&P 82:7). Men 
når vi bliver tilgivet, er vores tidligere 



for at omvende dig. Herren vil hjælpe 
dig til at finde den fred, du søger. 

LÆSERNES SVAR 

Satan forsøger at få os til at føle, at 
vores synder er for alvorlige til, at vi 
kan blive tilgivet, men vor himmelske 
Fader er nådig. Han vil befri os fra 
overtrædelsens lænker, hvis vi vil 
følge den sti, som han har udstukket. 
Berta M. Chåvez, 
Santa Fe Ward, 
Comayaguela Stav i Honduras 

Vi ved, at vi er blevet tilgivet, når 
vi kan føle, at vores sjæl er helbredt 
ved forsoningens kraft. Vi kan opleve 
samme følelse, som kong Benjamins 
folk havde, da de blev tilgivet for 
deres synder. 
Koffi N'Goran Gerard, 
Sogefiha Ward, 
Abidjan Stav i Elfenbenskysten 

Jeg var mindre aktiv i ti år. I dag er 



synder ikke længere en del af os. Vier jeg lykkelig, og jeg takker min 



fri fra dem. Vi vil muligvis lide under 
nogle af de langvarige konsekvenser, 
men vi vil ikke længere føle os tynget 
ned af skyld eller fortrydelse. 

Hvis du vil vide mere om tilgivelse, 
så slå op i skrifterne. Find henvis- 
ninger til tilgivelse og forsoningen i 
konkordansen. Søg råd hos din biskop 
eller grenspræsident. Og bed så og 
spørg, om du har gjort alt, hvad du kan 



himmelske Fader for, at han har 
tilgivet mig. Gennem omvendelse, 
tro, tålmodighed, bøn og over- 
værelse af Kirkens møder ved jeg, at 
jeg er blevet tilgivet, fordi jeg føler 
Helligåndens tilstedeværelse igen, og 
jeg føler glæde. 
Claudia Rodrigues Gruber, 
Innsbruck Gren, 
Salzburg Stav i Østrig 




Koffi N'Goran Gerard 




Claudia Rodrigues Gruber 




NOVEMBER 

27 



19 9 9 




Ældste llunga Mbidi Kiluwe 




Janeth Viafara Borja 




Juliana Lazzarotti Oliveira 



Jesus Kristus sagde: »Kom til mig, 
alle I, som slider jer trætte og bærer 
tunge byrder, og jeg vil give jer hvile 
... For mit åg er godt, og min byrde er 
let« (Matt 11:28, 30). Hvis du stadig 
bærer på skyldfølelser, efter at du har 
omvendt dig, så har du ikke 
modtaget den lovede fred. Et af 
Satans bedste våben er at få os til at 
tro, at vi ikke er blevet tilgivet for 
vore synder, eller at vi aldrig kan 
blive tilgivet. 
Ældste llunga Mbidi Kiluwe, 
Den Demokratiske Republik Congo 
Kinshasamissionen 

Omvendelse er den dejligste gave. 
Den forædler vores sjæl og forener os 
med Frelseren. Når mit liv er fuld af 
fred, ro og varig glæde, så ved jeg, at 
Frelseren har tilgivet mig. Når 
Åndens stadige følgeskab hjælper 
mig til at sky synden, og når Jesu 
billede er indprentet i mit åsyn, så 
ved jeg, at Gud har tilgivet mig, og at 
jeg har tilgivet mig selv. 
Janeth Viafara Borja, 
Villa del Lago Ward, 
Cali Stav i Colombia 



Fader gennem Helligånden give dig 
en rolig, fredfyldt følelse i hjertet. 
juliana Lazzarotti Oliveira, 
Santa Clara Gren, 
Coimbra Distrikt i Portugal 

I Moroni 8:26 står der, at når du 
opnår tilgivelse for dine synder, vil 
Helligånden besøge dig. Når vi føler 
Guds Ånd, modtager vi hans håb, 
trøst og kærlighed. 
Masaki Keikyu, 
Gokiso Ward, 
Nagoya Stav i Japan 

Send os dit svar på nedenstående 
spørgsmål senest den l. januar 2000. 
Svaret sendes til QUESTIONS AND 
ANSWERS, International Magazine, 
50 East North Temple Street, Salt Loke 
City, Utah 84150-3223, USA. Du 
skal vedlægge dit fulde navn, din alder, 
hjemadresse samt ward og stav. Hvis 
det er muligt, kan du vedlægge et foto af 
dig selv. Du vil ikke få fotoet tilbage. 
Hvis dit svar er meget personligt, kan 
du bede om, at dit navn bliver tilbage- 
holdt. Vi trykker et repræsentativt 
udvalgt af de svar, som vi modtager. 



Læs i skrifterne, hold op med at 
gøre det forkerte, tilgiv andre, bær dit 
vidnesbyrd og endelig bed og spørg 
Gud, om du er blevet tilgivet. Jeg ved 
af personlig erfaring, at hvis du er 
blevet tilgivet, så vil vor himmelske 



SPØRGSMÅL: Jeg har en ven, der virker 
interesseret i Kirken. Han holder øje med 
mig, for at se, hvordan sidste dages hellige 
opfører sig. Men jeg begår jo så mange 
fejltrin. Hvordan kan jeg være et godt 
eksempel, når jeg er så ufuldkommen? □ 



L I A H O N A 



28 



DEN VIGTIGSTE LEKTIE 




z 
o 



u 



Erika DeHart 

Da min mor ventede min søster Chantel, gættede 
hele familien på, om det nu blev en dreng eller 
en pige. Jeg var sikker på, at det ville blive en 
dreng, fordi vi allerede var syv piger. Vi havde kun tre 
drenge, og de var alle sammen ældre end mig. Jeg 
håbede, at jeg havde ret, for det ville være rart at få en 
bror, der ikke var stor nok til at drille mig. Men da 
Chantel blev født, blev jeg meget taknemlig for, at denne 
særlige pige som var min søster. 

Chantel lider af Downs syndrom, hvilket gør det 
vanskeligt for hende at lære. Men vi har opdaget, at 
Chantel er fredsstifter. Når alle andre skændes eller råber 
efter hinanden, får Chantel os altid til at indse, at vi 
burde hjælpe og ikke såre hinanden. 

Da Chantel blev ældre, blev hun og jeg venner. En dag 
forsøgte jeg at lære hende at binde snørebånd. Jeg viste 



hende, hvordan det skulle gøre, og så løste jeg dem op, så 
hun kunne prøve. Efter et stykke tid var vi begge to helt 
modløse. Chantel havde svært ved at forstå, hvorfor jeg 
ikke bare bandt dem, så hun kunne gå ud og lege. Jeg 
tabte tålmodigheden og begyndte at tale højrøstet og 
sårende til hende. Hun blev rystet over min råben og så 
på mig med frygt og tårer i øjnene. Så snøftede hun og 
sagde med blid grødet stemme: »Jeg elsker dig.« 

Nu var det min lillesøster, der underviste mig. Det, jeg 
lærte den dag, var meget vigtigere end at kunne binde 
sine snørebånd. Selv om jeg var vred og ond, elskede hun 
mig alligevel. Jeg ville lære Chantel noget, der slet ikke 
var så vigtigt. Men i hende fandt jeg et kristuslignende 
eksempel, som jeg kunne følge. Et eksempel på tilgivelse 
og venlighed. 

Jeg kan ikke forestille mig nogen vigtigere lektie. □ 



NOVEMBER 

29 



19 9 9 




Lanna J. Carter 

ILLUSTRERET AF GREGG THORKELSON 




in kammerat, søster Claritza Carmona, og 
jeg var trætte, mudrede og modløse efter en 
dag med uinteresserede mennesker og 
.undersøgere, der ikke viste tegn på frem- 
gang. Regnen faldt let, og vi var lige så triste som vejret 
den aprilaften i Puerto Plata i Den Dominikanske 
Republik. 

Jeg glædede mig til vores besøg hos Elena Gonzalez og 
hendes familie. Elena var en kvinde, som vi var med til 
at genaktivere, og hun var blevet en god veninde. Men 
så snart vi nåede frem til hendes hus, kom en lille pige fra 
nabolaget op til døren og sagde: »Der er en, som vil tale 
med jer.« 

Endelig en, som vil lytte til evangeliet! tænkte jeg glad. 
Elena sagde, at hun ikke havde noget imod, at vi gik 
derhen. Ja, faktisk ville hun gerne med. Så søster 
Carmona, Elena og jeg begav os håbefuldt af sted. Men 
der var noget, som sagde mig, at der var et eller andet galt. 

Vi trådte ind i et lille hus, der lå ved kanalen. En petro- 
leumslampe oplyste det ene rum. Adskillige kvinder sad i 
gyngestole, og flere andre stod langs væggene. Mercedes, 
en af vores undersøgere, sad sammensunken på en lille stol. 

Min tidligere fornemmelse blev bekræftet, da en høj 
mand ved navn Geronimo, sagde: iSiéntense! (Sid ned!) 
Vi satte os i de to nærmeste stole og udvekslede bekym- 
rede blikke. Geronimo, som var en lokal præst, sagde, at 
en i gruppen - han pegede på Mercedes - havde et 
spørgsmål. Han havde sammenkaldt til »debat« for at få 
opklaret sagen. 

Emnet var Mormons Bog. Vi fik til opgave at bevise, 
at Mormons Bog var sand ved hjælp af beviser fra 



Bibelen, »Guds eneste ord«, som Geronimo udtrykte 
det. Han forlangte, at vi skulle citere skriftsteder, der 
underbyggede alt, hvad vi sagde. Vi fik hver tre 
minutter til at tale i. 

Søster Carmona og jeg følte os som to små lys i en 
afgrund af mørke. Vi var bange. Jeg spurgte, om vi kunne 
indlede med en bøn. Geronimo befalede alle at rejse sig 
og holde hinanden i hånden, mens han opsendte en bøn, 
som jeg aldrig har oplevet magen til. Mens han råbte 
mod himlen, bad jeg stille vor himmelske Fader om at 
lede vores ord. 

Jakob 1:5 for straks gennem mine tanker. Jeg slog op i 
min Bibel på dette skriftsted, da jeg satte mig. Siden var 
slidt af flittig brug, og jeg havde lært det vers udenad flere 
måneder tidligere. Jeg lukkede bogen og rettede min 
fulde opmærksomhed mod Mercedes. 

Jeg begyndte langsomt og stille: »Men hvis nogen af 
jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af 
Gud, som giver alle rundhåndet og uden bebrejdelser, og 
så vil han få den.« Jeg så på Mercedes og sagde: »Enten 
er Mormons Bog sand, eller også er den ikke. Gud ønsker, 
at vi skal vide sandheden. Jeg ved, at Mormons Bog er 
sand. Jeg ved det, fordi jeg har spurgt Gud, og gennem sin 
hellige Ånd har han fortalt mig, at den er sand. 
Mercedes, hvis du vil vide, om den er sand, så spørg din 
himmelske Fader. Han vil så svare, det lover jeg dig. Og jeg 
siger dig det i Jesu Kristi navn.« 

Det var helt stille i lokalet. Nu rettedes alles øjne mod 
søster Carmona. Hun bar vidnesbyrd om sandheden af 
Mormons Bog med en sådan kraft og overbevisning, at 
ingen kunne nægte Åndens tilstedeværelse. 



A H O N A 

30 



Så brød Geronimo stilheden. Han rejste sig og prædi- 
kede i 20 minutter. Ånden flygtede fra stuen, og det 
gjorde de fleste af tilhørerne også. Kun Mercedes, Elena, 
søster Carmona og jeg blev tilbage. Til sidst afbrød jeg 
ham. Vi havde sagt, hvad Herren ønskede, at vi skulle 
sige. Vi undskyldte os og bød ham og Mercedes farvel. 
Han stod og råbte: »Gå ikke! Gå ikke!« 

Vi vendte tilbage til Elenas hus, hvor vi stille drøftede 
det, der lige var sket. Vi bar vores vidnesbyrd om evan- 
geliet og vores kærlighed til Jesus Kristus. 

Næste dag besøgte vi Mercedes. Hun forsikrede os om, 
at hun ikke havde vidst noget om gårsdagens fælde, men 
oplevelsen havde givet hende et oprigtigt ønske om at 
vide, om Mormons Bog var sand. Vi knælede sammen, 

mens hun bad en ydmyg 



bøn. Hun blev liggende på knæ i flere minutter, stille med 
bøjet hoved. Da hun så op, havde hun tårer i øjnene. 

»Hvordan har du det?« spurgte jeg til sidst. 

»Bien,« hviskede hun. Men noget i hendes stemme 
sagde mig, at hun følte sig mere end bare »godt 
tilpas«. 

»Er Mormons Bog sand?« spurgte jeg stille. 

Hun nikkede med bøjet hoved. Den 
samme Ånd, der havde ledt to missionærers 
ord den foregående aften, havde vidnet for 
denne ydmyge kvinde om sandheden og 
kraften i Mormons Bog. □ 



øø**-- 



Æ 



m 




Længe før solen står op over Buenos Aires i 
Argentina, genlyder den fugtige morgen- 
luft af elevernes stemmer, når de 
ankommer til en kirkebygning i et travlt kvarter 
af byen. En nøgle drejes om, og døren åbnes. En 
gruppe elever træder ind, og døren lukkes igen. 
Det er en almindelig sikkerhedsforanstaltning i de mørke 
timer inden daggry. Der lyder en sagte banken, og en eller 
anden løber hen for at lukke flere elever ind. Deres smil og 
munterhed står i skærende kontrast til det tidlige tids- 
punkt. I alt kommer 13 elever for at begynde dagen med at 
studere Det Nye Testamente. Da klassen er forbi, spiser de 
et let morgenmåltid tilberedt af en af forældrene. Styrket på 
krop og ånd kan eleverne nu tage i skole eller på arbejde. 

Netop som vennerne står og tager afsked med 
hinanden, får en kvinde, der kommer gående ned ad vejen 



øje på den åbne dør til kirkebygningen og 
træder tøvende indenfor. »Er I mormoner?« 
spørger hun. »Min søn vil gerne være ligesom 
sine fætre fra Mendoza, der er mormoner. Kan 
nogen fortælle mig lidt om jeres kirke?« 
Tilfældigvis ankommer missionærerne til 
kirken, og der bliver hurtigt truffet en aftale om at præsen- 
tere kvinden for Jesu Kristi evangelium. Denne scene, der 
oplyses af den opgående sols stråler, skildrer de to kilder til 
Kirkens fremtid i Argentina: Den opvoksende generations 
styrke, og den voksende høst for missionærerne. 

Evangeliets frø blev først sået i Argentina blandt tyske 
indvandrere i 1925, da ældste Melvin J. Ballard fra De Tolv 
Apostles Kvorum indviede Sydamerika til evangeliets 
forkyndelse. Kort efter udtalte han: »For en tid vil Herrens 
værk vokse langsomt her, ligesom et egetræ, der vokser 







1 



»■■I 

1 

SSSi 
iSS! 







langsomt op fra et agern ... [Men] den sydamerikanske 
mission vil blive en styrke i Kirken« (citeret i Melvin ]. 
Ballard: Crusader for Righteousness, 1966, s. 84). 

Argentina, og andre egne af Sydamerika, oplever nu 
opfyldelsen af ældste Ballards profeti. Gennem årene er 
frøene langsomt, men sikkert blevet spredt blandt folk, 
der for størstedelens vedkommende nedstammer fra 
europæiske indvandrere. I dag tæller de sidste dages 
hellige i Argentina mere end 277.000 medlemmer fordelt 
på 64 stave. 

Argentina er et enormt land, der strækker sig fra de 
vindblæste kyster ved Atlanterhavet langs dens sydøst- 
lige kyst til de høje snedækkede tinder i Andesbjergene 
langs dens nordlige og vestlige grænse. I dette, verdens 
ottendestørste land, hvor patriotismen er meget stærk, 
hindrer to ting Kirkens vækst: Traditioner og økono- 
miske problemer. 

Den første hindring, nemlig de stærke kulturelle tradi- 
tioner, afholder familiemedlemmer fra at skifte religion. 

»Livet ændrer sig for dem, der bliver medlemmer af 

i 

Herover til venstre: Tres de Febrero Park, hvor 
Sydamerika blev indviet til evangeliets forkyndelse. 
Herunder, yderst til venstre: Buenos Aires' silhuet. 
Herunder fra venstre: Morgenseminarelever Claudia 
Vera, Sabrina Polanco, Sol Orquera og Antonella 
Vera. Til højre: Cecilia Curbelo. 



Kirken,« siger ældste John B. Dickson, der tjente som 
områdepræsident for det sydlige Sydamerika indtil 
august 1997. »De må lære nye religiøse traditioner.« I et 
land med så rige traditioner, sker ændringerne kun 
gennem ofre, og nye medlemmer møder store udfor- 
dringer. 

Den anden hindring, økonomiske ulighed, som til dels 
skyldes langvarig politisk uro, har medført alvorlige 
økonomiske vanskeligheder for mange mennesker. »Det 
er svært at lytte til evangeliet, hvis familien sulter eller 



■■. ■ ■ - 







*ttv 







CT2 



mangler de mest almindelige fornødenheder,« 
siger Hector Navarro fra Maipu 1. Ward i 
Maipu de Cuyo Stav i Argentina. Men for 
nylig, efter at der er blevet politisk ro, er den 
ustabile økonomi blevet bragt under kontrol. 
Som følge af det er bankerne igen begyndt at 
låne penge ud, så folk kan købe huse, biler og 
maskiner. Økonomien er vokset i løbet af de sidste syv- 
otte år, og det er middelklassen også. Der er efterspørgsel 
på folk med teknisk kunnen, og skønt der stadig er 
økonomiske vanskeligheder, er der gode muligheder for 
vækst. 

Trods de kulturelle og økonomiske hindringer i 
Argentina har Kirken slået rod og er begyndt at vokse for 
alvor i hele landet. Et glimt af Kirken i tre forskellige byer 
viser, hvordan de sidste dages hellige anvender evange- 
liske principper til at skabe nye traditioner og økonomisk 
hjælp til medlemmerne. 

SÅTID I SALTA: NYE TRADITIONER FORKYNDES 

I Salta står pudsede huse og betonbygninger side om 
side langs lange, smalle gader. Byen er hjemsted for 
omkring en halv million mennesker, hvoraf mange 
nedstammer fra de tidlige indianere og bolivianske folk. 
Denne smukke by, der er opført i et frodigt, grønt område 
ved foden af Andesbjergene, ligger små 22 timers 
buskørsel fra Buenos Aires. Salta og dens naboby, San 
Salvador de Jujuy, som ligger længere mod nord og også 
huser omkring en halv million indbyggere, har tre stave. 
Stavene minder om mange andre kirkeenheder i 
Argentina, hvor medlemstallet stiger hurtigere, end man 
kan nå at finde egnede kirkeledere. 

»Værket skrider hurtigt frem,« siger Jacinto Roberto 
Diaz, der er stavspræsident i Salta. »Vi har brug for flere 
folk, og vi skal have dem i templet.« 

For at hjælpe nye og mindre aktive medlemmer med 
at antage en evangeliebaseret livsstil lægger staven vægt 
på to forskellige programmer: At tage sig godt af nye 
medlemmer og at hjælpe de unge med at sætte sig evan- 
geliecentrerede mål. 




Hjælp til nye medlemmer. Arbejdet med 
at holde på nye medlemmer, som er noget man 
lægger vægt på overalt i Kirken, har ikke alene 
styrket de tre stave i Salta og Jujuy, men også 
andre stave i landet. For at hjælpe nye 
medlemmer med at vænne sig til de foran- 
dringer, som medlemskab af Kirken medfører, 
arbejder wardsmissionslederne tæt sammen med fuldtids- 
missionærerne. S tavsmissionærer giver de seks lektioner 
for nye medlemmer til alle nydøbte og knytter venskaber, 
som kan støtte de nye medlemmer, når missionærerne 
flytter. »Vi sender medlemmer ud for at mødes med 
undersøgere og nye medlemmer,« forklarer biskop Mario 
Rodriguez fra El Portezuelo Ward i Salta Stav. 
»Missionæromvendelsesprocessen har en stærk indvirk- 
ning på folk, men det er ikke den almindelige hverdag for 
medlemmerne. Undersøgerne har brug for amigos, de har 
brug for venskaber med mennesker som dem selv. På den 
måde ligger ansvaret for god missionering i virkeligheden 
hos os, og ikke hos missionærerne.« 

Mens lektionerne for nye medlemmer er med til at 
opbygge venskaber og uddybe forståelsen, har område- 
præsidentskabet også følt et behov for at hjælpe nye 
medlemmer til at lære sidste dages hellige traditioner at 
kende. »Vi har virkelig taget præsident Hinckleys opfor- 
dring til at holde på nye medlemmer til os,« forklarer 
ældste Dickson. »En af de ting, som vi fandt gavnlig, var at 
lade fuldtidsmissionærerne arbejde videre med familien, 



Herover: Præsident for Salta Stav Jacinto Roberto 
Diaz. Til højre: Familien Romero (fra venstre): 
Oscar Romero, førsterådgiver i stavs præsident- 
skabet Salta Vest Stav, hans hustru Susanna, der 
underviste i morgenseminar, indtil hun døde af 
kræft, deres søn Maximiliano, svogeren Miguel 
Montana, der er rådgiver i biskoprådet i Tribuno 
Ward, bedstemor Alviana de Romero, der er tidligere 
hjælpeforeningspræsidentinde i Palerno Gren, og 
Norma Romero de Montana, der er gift med Miguel 
og Unge Pigers præsidentinde i Tribuno Ward. 




L I A H O N A 

34 



efter at de var blevet døbt. De besøgte de nydøbte 
medlemmer og hjalp dem med at forstå sidste dages hellige 
traditioner.« 

»Ved at forlænge den periode, som fuldtidsmissio- 
nærerne tilbringer med familien, giver vi wards- eller 
grenslederne mulighed for at arbejde med de nye 
medlemmer og give dem kaldelser i wardet og ordinere 
mændene til præstedømmet,« siger ældste Carlos H. 
Amado, der har virket som områdepræsident siden 
august 1997. 

Områdepræsidentskabet har instrueret missionærerne 
i at undervise nye medlemmer i otte principper - et hver 
uge - som omhandler skikke, der følger med et medlem- 
skab af Kirken. Nogle af de nye traditioner, der belæres 
om, er ugentlig tilstedeværelse i kirken, personlig bøn og 
familiebøn, præsentation af Kirkens salmer, vedvarende 

studium af skriften og betaling af en 
ærlig tiende (missionærerne viser 




dem, hvor de kan få tiendesedler, hvordan de udfylder 
dem og hvem de skal give dem til) . 

»Missionærerne giver hver familie et eksemplar af 
>Familien: En proklamation til verden<« siger ældste 
Dickson. Efter at have forklaret familiens evige betyd- 
ning opfordrer missionærerne familien til at indramme 
proklamationen og hænge den op på væggen. Familier 
lærer også at arrangere og afholde familie aftener, de 
præsenteres for slægtsforskning, og de opfordres til at 
sætte sig som mål at komme i templet. 

»En stor del af vores virke i dette område består i 
værne om medlemmerne,« siger Carlos Pedraja, der er 
tidligere præsident for Saltamissionen i Argentina. »Og 
det bærer frugt.« 

For eksempel blev Victor og Norma Soardo og deres 
børn Lilian på 12 og Marcos på 15 døbt i 
1997. Familien Soardo er taknemlige 
både for den varme velkomst, de fik, 





og de lektioner, de modtog om, hvordan de 
skulle være gode sidste dages hellige. »Lige 
siden jeg lærte Kirken at kende, har mit liv 
været fuld af overraskelser,« siger bror Soardo. 
»Glædelige overraskelser!« tilføjer han og 
henviser til sin forbløffelse over at være blevet 
kaldet til at tjene i grenspræsidentskabet. 

Kort efter familiens dåb blev den bil, som Victor 
brugte til sit arbejde, smadret ved en ulykke. Familien 
stod uden nogen indtægt, og Victor var desperat. Han 
havde ikke mange penge at købe en ny bil for. 

En mandag aften var det hans tur til at planlægge 
lektionen til familieaften. Han samlede sin hustru og 
sine børn omkring sig og sagde: »I stedet for at have en 
almindelig lektion, så lad os bede i aften. Lad os lægge 
vores problem frem for Herren. « De skiftedes til at bede 
til Herren. 

»Få dage senere hørte jeg, at der var en, som havde en 
bil til salg,« mindes Victor. »Da jeg kørte ned ad vejen og 
ledte efter adressen, kom jeg forbi en gammel lastbil, som 
stod parkeret i vejkanten, og det slog mig, at jeg kunne 
stoppe og spørge ejeren, om han var interesseret i at 
sælge den.« Ejeren var interesseret, og de to tingede om 
prisen i flere minutter uden at nå til enighed. Til sidst 
spurgte ejeren Victor, hvor mange penge han havde. 
Ejeren gik med til at sælge sin lastbil til familien Soardo 
for halvdelen af sin oprindelige pris. 

»Med det køretøj kan jeg forsørge min familie. Jeg 
betaler min tiende. Lastbilen passer meget bedre til mit 
behov,« siger en taknemlig Victor. »Jeg havde aldrig troet, 
at jeg skulle komme til at eje en lastbil. Men Herren 
vidste, hvad jeg havde brug for.« Belæringerne om, 
hvordan man lever som sidste dages hellig hjalp familien 
Soardo med at tackle denne og andre udfordringer. 

Delvis som følge af denne fortsatte støtte efter dåben 
har både Salta og Jujuy og mange andre områder i 
Argentina oplevet en stor vækst i løbet af de sidste år. 
Denne vækst har fostret mange nye ledere som Victor 
Soardo, der nu tjener som præsident for Guemes Gren i 
Salta Vest Stav. »Cirka 80% af vores ledere heroppe 




nordpå udgøres af førstegenerationsmed- 
lemmer,« forklarer Pedro Lopez, der er tand- 
læge og som blev medlem af Kirken som 
25-årig. Han blev kaldet som præsident for 
Jujuy Stav som 29-årig. Det, at man hjælper 
nye medlemmer med at vænne sig til deres nye 
sidste dages hellige livsstil, har virkelig styrket 



ward og stave i Salta og Jujuy. 

Støtte til de unge. Kirkens ledere prioriterer også 
arbejdet med at forberede de unge på at blive fremtidens 
ledere højt. »Et stort antal af de unge er nye medlemmer 
og samtidig de eneste i deres familie, som er medlem af 
Kirken,« siger præsident Diaz, der videre fortæller, at 
omkring 60% af de mandlige omvendte er unge mænd 
mellem 17 og 20 år. Dertil skal lægges de unge mænd og 
kvinder fra mindre aktive familier eller familier, hvor ikke 
alle er medlemmer, så det er let at forstå, at de unge har 
brug for meget støtte og vejledning fra Kirkens ledere. 

En del af problemet er af økonomisk karakter. Når de 
unge har fuldført syvende klasse, som er det, der er 
påkrævet i Argentina, forventes det ofte, at de finder et 
arbejde, så de kan bidrage med deres løn til hushold- 
ningen. Eftersom deres indtægt er med til at forsørge 
familien bliver mange unge sidste dages hellige, hvis 
familie ikke alle er aktive eller ikke alle er medlem af 
Kirken, ikke opmuntret til at få en uddannelse eller tage 
på mission. 

For at overvinde udfordringerne arbejder Kirkens 
ledere på at ændre de unges ofte begrænsede forvent- 
ninger. De hjælper de unge til at forstå, hvem de er, og 
hvad de kan blive til. »Med støtte fra biskopper og semi- 
narlærere udvikler de unge sig,« forklarer præsident 
Diaz. »Ved samtlige interviews bliver de indgydt med 
visioner om missionærtjeneste og tempelægteskab.« Man 
drøfter ofte uddannelsesmæssige mål og behovet for at 
forberede sig til fremtidige ansvar. 

I Salta er stavene stærkt afhængige af, at Kirkens 
Uddannelsessystem hjælper biskopperne med at give de 
unge den nødvendige evangeliske indsigt. »Lærerne i 
institut- og seminarprogrammet gør en stor indsats for de 



L I A H O N A 

36 



unge,« siger præsident Diaz, der er taknemlig for disse 
programmer. Denne indsats hjælper de unge med at 
tackle deres udfordringer. 

Præsident Diaz forstår deres problemer. Han blev 
selv døbt som 17-årig og var den eneste i sin familie, 
der sluttede sig til Kirken. »Min grenspræsident hjalp 
mig meget,« forklarer han. »Han tilbragte mange 
timer sammen med mig. Han gav sig altid tid til mig.« 
Den vigtige kontakt hjalp Jacinto Diaz til at beslutte 
sig for at tjene som missionær. Han tog af sted trods 
modstand fra sine forældre. Da han vendte hjem to 
år senere, var hans mor og 11 andre slægtninge 
blevet medlemmer af Kirken. 

Unge, der holder ud trods trængsler, som udfører 
en mission, vender hjem og sætter sig mål for 
uddannelse og tempelægteskab, er en stor støtte for 
Herrens værk. Marcelo Gonzåles satte sig som mål 
at tage på mission, og bagefter vendte han hjem og 
giftede sig i templet. Han blev kaldet som biskop 

Til venstre: Argentinas første patriark, Antonino 
Gianfelice. Baggrund: Templet i Buenos Aires. 



som 24-årig og som stavspræsident, da han var 26. 
I dag er han rådgiver i missionspræsidentskabet i 
S altamissionen i Argentina. 

Et andet medlem, Miguel Samudio, blev medlem af 
Kirken, mens han studerede i Buenos Aires. Han traf 
den vanskelige beslutning at forlade sin kæreste og 
udføre en mission. »Hendes forældre ville ikke lade 
hende blive døbt, og hun ville ikke have, at jeg rejste,« 
forklarer han. »Men jeg var nødt til det. Jeg havde 
fundet en stor skat.« Et halvt år senere modtog han et 
billede af hende, hvor hun var klædt i hvidt og stod 
sammen med to missionærer. Så vidste han, at hun 
var blevet døbt. Da han vendte hjem, blev de gift i 
templet. Han blev kaldet som andenrådgiver i stavs- 
præsidentskabet i Jujuy mindre end fem år efter sin 
mission. 

»Trods vanskelighederne bevarer vi visionen 
af dette store værk,« forklarer præsident Diaz. 
*- »Der vil uundgåeligt opstå problemer. Men vi 
må holde fast ved glæden« 

Ligesom frø, der slår rod og begynder at 
vokse, er Kirkens medlemstal i Argentina 



MKMMM 

'.■".'K\\; 






"\ 








■ M 



*s 




fordoblet på de sidste fem år, især takket være arbejdet 
med nye medlemmer og støtten til de unge, sådan som 
man har set det i Salta og Jujuy. 

MODENHED I MENDOZA: 

DE ØKONOMISKE UDFORDRINGER TACKLES 

Omtrent 950 km vest for Buenos Aires op mod 
Andesbjergenes varme, tørre side, hvor det sjældent 
regner, ligger Mendoza, som har over en million indbyg- 
gere. Ligesom i andre af Argentinas storbyer er Kirken i 
Mendoza ved at nå en vis modenhed, og dens 
programmer er godt etableret. Men de fortsatte økono- 
miske vanskeligheder i landet er en stadig prøvelse for de 
hellige. Det er blevet et vigtigt mål at hjælpe medlem- 
merne til at blive uafhængige, især i Maipu de Cuyo Stav, 
hvis præsident, Luis Wajchman, blev medlem af Kirken 
som teenager. 

Luis' polske forældre, der havde slået sig ned i 
Argentina, var ikke kristne, men de gav ham alligevel en 
god, religiøs opvækst. Da han som 17-årig blev inviteret til 
at tale til en seminarklasse om Det Gamle Testamente, 
sagde han straks ja. Han følte sig godt tilpas blandt de unge 
i klassen, og han blev ved med at deltage i de tidlige 
morgenmøder for at besvare deres spørgsmål. »Jeg troede, 
at jeg underviste dem,« siger han, »men det var dem, der 
underviste mig.« Luis blev interesseret i at vide noget mere 
om Mormons Bog, og en dag begyndte han at læse den. 
»Mens jeg læste den, gik det langsomt op for mig, hvem 
Jesus Kristus virkelig var, nemlig Messias!« mindes han. 
»Det gjorde et dybt indtryk på mig. Jeg læste hele natten.« 
Da han havde modtaget et svar på sine bønner, besluttede 
han at blive døbt, selv om hans familie var meget imod det. 
»Jeg havde et brændende ønske om at studere og indhente 
alt det, som jeg følte, at jeg var gået glip af,« siger han. 
Senere giftede han sig med Laura Molto, der var hans 
seminarlærers datter. Kort efter begyndte han at virke i 
lederstillinger, først i wardet, og nu i staven. 

Præsident Wajchmans stav med dens travle bygader, 
der glider over i landeveje, som fører ud til markerne 
udenfor, omfatter mange familier med økonomiske 



problemer. Det er ikke noget særsyn i et land, der for 
øjeblikket har en arbejdsløshedsprocent på 17. 

Præsident Wajchmans bekymring for medlemmernes 
økonomiske velbefindende, fik ham til at se nærmere på 
de af Kirkens programmer og ressourcer, der kunne 
bruges til at opfylde medlemmernes behov. »Jeg kender 
Luis godt,« siger Jaime Molto, præsident Wajchmans 
svigerfar. »Han har omsorg for hvert eneste medlem, 
hvert eneste menneske.« Det mundede ud i et meget alsi- 
digt program, som ikke blot tager sig af de grund- 
læggende årsager til fattigdommen, men også sørger for 
folks øjeblikkelige behov. 

Uddannelse, som er en vigtig nøgle til at hjælpe folk 
til at opnå en bedre økonomi, gør folk i stand til at drage 
fordel af de økonomiske muligheder, som findes. For at 
hjælpe stavens medlemmer til at opnå bedre jobmulig- 
heder, kaldte præsident Wajchman David Dur an som 
stavens læsespecialist. Bror Durån afholder regelmæssigt 
læseklasser. Præsident Wajchman har også indgået en 
aftale med staten om at afholde voksenundervisning. 
Staven lægger klasselokaler til, og staten sørger for lærer- 
kræfterne. »Vi opfordrer alle medlemmer, ikke kun de 
unge, til som et minimum at få det, der svarer til en 
studentereksamen,« forklarer han. 

Andre kirkeprogrammer hjælper også til. En erhvervs- 
specialist er blevet kaldet til at hjælpe medlemmerne 
med at finde arbejde, og Hjælpeforeningen lærer 
søstrene at sy tøj og sylte og tørre fødevarer. 

Hans måske mest ambitiøse projekt er den pionerind- 
sats, som han har ydet for at grundlægge en have, der kan 
give afgrøder til medlemmerne i hans stav. Haven, der 
ligger bag en lille kirkebygning, fylder mindre end en 
hektar frugtbar agerjord. Men her dyrker man afgrøder 
året rundt. »Ældsterne fra de forskellige ward skiftes til at 
komme herud en gang om ugen for at passe haven,« 
forklarer biskop Silvio Valtolina fra San Martin 2. Ward. 
»Det er et offer for dem.« Men det er også en velsignelse 
for alle, der er villige til at tjene. 

Selv om landbrugsmaskiner er almindelige i Argentina 
i dag, så egner de sig ikke til sådan et lille stykke jord. Så 



A H O N A 

38 



med støtte fra stavsbudgettet, 

der dækker udgifter til frø og 

redskaber, vendte medlemmerne 

tilbage til de gamle landbrugsme- 

toder. Mange forskellige afgrøder, 

såsom roer, bønner, løg og seleri, plantes i den gode, sorte 

muld, der vandes af smeltevand, som flyder i overris- 

lingskanaler fra Andesbjergene. »Vi var bange for, at 

fuglene skulle æde vores frø,« siger stavsmissionær Mario 

Durån. »Men vi er blevet velsignet. Herren kender vores 

ofre og folkets behov. Fuglene har kastet sig over andre 




gårde, men der har kun været få 
fugle her. Og hvor vi ventede at 
høste 100 kg afgrøder, høster vi nu 
300 kg.« 

Den overflod har ikke alene 
styrket troen og givet mad på bordet, men også skabt nye 
muligheder. Eftersom nogle af de grøntsager, som man 
dyrker ude i s tavshaven, er forholdsvis ukendte her, er 
nogle af medlemmerne ikke helt klar over, hvordan de 
skal anvende dem. »Præsident Wajchman gav søstrene 
græskar,« mindes Jaime Mol to, »og han spurgte dem: 



Herover; Præsident Luis Wajchman og hans hustru Laura, den lille Matias, datteren Melisa og sønnerne Pablo 
og Ariel. Herunder: Kirkemedlemmer fra Maipu de Cuyo Stav skiftes til at arbejde på stavsfarmen. Fra venstre: 
Eduardo Durån, rådgiver i grenspræsidentskabet i Bombal Gren, André Jofre, grenspræsident i Bombal Gren, 
Silvi Valtolina, biskop i San Martin 2. Ward, Nicolas Munoz, ældsternes kvorumspræsident i San Martin 2. Ward, 
Oscar Saez, rådgiver i stavspræsidentskabet, og Marco Durån, der er stavsmissionær. 





zn 






L 



s 



>Hvad kan I stille op med dem?< Og så samledes de for at 
udveksle opskrifter.« 

Afgrøderne, samt kød fra høns og kaniner fra et andet 
af præsident Wajchmans projekter, uddeles via biskop- 
perne til de nødlidende i staven. »I vores stav,« siger han, 
»lærer vi folk at så, så andre kan høste.« 

Kirkens programmer, som hjælper folk til at få en 
bedre uddannelse og bedre økonomi, er kun mulige, 
takket være ledere og medlemmer, som er villige til at yde 
ofre. Og de ofre udretter meget godt i Mendoza. 

BUENOS AIRES BLOMSTRER: 
ANDENGENERATIONSVELSIGNELSER 

Skyskrabere hæver sig over en labyrint afveje - nogle 
meget smalle, og nogle utroligt brede - i Buenos Aires, 
som har mere end 13 millioner indbyggere. Buenos 
Aires, der ligger ved Rio de la Plata, har stærke euro- 
pæiske rødder, der nu blandes med folk fra mange andre 
lande. Og midt i denne interessante blanding blomstrer 
Kirken med dens 25 stave, hvoraf den sidste er dannet i 
april 1999. 

Fordi Kirken har været etableret længere tid i Buenos 
Aires end i andre byer, har førstegenerationsmedlemmer, 
der villigt har ydet ofre for deres børn, skabt en stærk 
andengeneration af medlemmer, som kan påtage sig leder- 
ansvar. Familierne Hofmann og Salas historier illustrerer 
de fordele, som opnås ved at fange visionen i evangeliet. 

Familien Hofmann: Tidlige førstegenerationsmed' 
lemmer. I 1937 tog et tysk indvandrerpar ved navn 
Hofmann imod evangeliet og blev døbt. Deres søn Carlos 
Guillermo Hofmann, der blev født nogle få måneder 
senere, voksede op som sidste dages hellig. »Vi mødtes i 
en lille gren dengang,« husker han. »Jeg er opdraget i 
troen. Vi holdt os altid på stien.« 

Dengang betød det at være aktiv i Kirken, at man 
måtte holde møder i hinandens hjem, og at man var det 
eneste medlem af Kirken i skolen. Og når man blev voksen 
var man næsten alene om at løfte ansvaret som leder. 

Da Carlos giftede sig med Irma Scholtz, ydede de de 
nødvendige ofre for at opdrage deres børn i Kirken. »Jeg 
er min kone meget taknemlig, for hun bar det store 



ansvar, mens jeg arbejdede og virkede i Kirken,« siger 
bror Hofmann. »Jeg var tit væk fra familien, men 
børnene manglede aldrig noget. Vi holdt altid vores fami- 
lieaftener.« I dag er hans børn og børnebørn stærke og 
aktive i Kirken. 

Familien Salas: Andengenerationsledere. Alfredo 
Salas, der er præsident for Buenos Aires Vest Stav, er et 
eksempel på, hvad der sker rundt omkring i Argentina i 
dag, fordi forældre har været villige til at give afkald på 
gamle skikke og antage deres nye tros visioner. »Mine 
forældre blev medlem af Kirken, da jeg var 11,« fortæller 
præsident Salas. »Jeg voksede op i en lille gren i Bahia 
Bianca.« Da seminarprogrammet blev introduceret, ville 
han gerne deltage, men hans forældre, der allerede ydede 
store ofre for at give ham en skoleuddannelse, var 
bekymret for, at det ville gribe forstyrrende ind i hans 
studier. For at berolige dem studerede han og hans bror 
endnu flittigere. Når de skulle til seminar, måtte de stå op 
kl. 5.00 og løbe et godt stykke vej for at nå en bus. Efter 
busturen løb de et endnu længere stykke vej hen til 
kirkebygningen. Og for at nå i skole til tiden løbe de hele 
vejen tilbage til bussen, der kørte dem tilbage til deres 
eget kvarter, hvorfra de så løb hen til skolen. »Det offer 
grundfæstede mit vidnesbyrd,« mindes han. 

Med støtte fra sine forældre tog han på mission, 
hvilket styrkede hans vidnesbyrd yderligere. Da han 
vendte hjem, stillede hans begrænsede midler ham over 
for et nyt dilemma: Skulle han gøre sin uddannelse 
færdig eller gifte sig. Det var ikke noget let valg. Men han 
besluttede at gifte sig, og der gik så yderligere syv år, før 
han afsluttede sin programmøruddannelse. Da han var 
26, blev han kaldet som biskop og virkede i den kaldelse 
under sine to sidste studieår. Senere tog han en magister- 
grad i virksomhedsledelse. Fordi hans forældre lagde så 
stor vægt på uddannelse, klarer præsident Salas sig i dag 
godt som direktør for et computerprogrammeringsfirma, 
og han kan bruge tid på sin kaldelse i Kirken. 

Stadig flere anden- og tredjegenerationsmedlemmer 
som Alfredo Salas påtager sig nu lederansvar, takket 
være trofaste forældre. »Vi gør vores bedste for at være 
gode forældre,« siger biskop Gustavo Berta fra Litoral 



A H O N A 

40 



Ward i Litoral Stav. Han blev døbt sidst i tresserne. »Vi 
har et billede af Jesus Kristus hængende i hvert eneste 
værelse i vores hjem. Vi holder familie aften og familie - 
bøn. Vi lærer vores børn nye traditioner. « 

Denne prioritering af uddannelse og mission giver 
bonus i Buenos Aires. »Før i tiden var det ikke alminde- 
ligt, at unge mænd tog på mission,« siger halvfjerdser- 
områdeautoritet ældste Carlos E. Agiiero. »Vi ser en 
forandring med hver nye generation. Nu tager flere 
hundrede unge mænd og kvinder på mission. 
Uddannelse og mission er blevet et mål og en ny tradi- 
tion for unge sidste dages hellige.« 

Fra Salta, hvor nye visioner ændrer gamle opfattelser, 
til Mendoza, hvor Kirkens programmer letter økonomiske 



byrder, har Kirken slået rod og modnes hurtigt. Og i 
Buenos Aires' disede morgengry ankommer seminar- og 
institutelever stadig i tusindvis til kirkebygninger, hvor 
nøgler åbner døre, så evangeliets lys kan skinne ind i 
deres liv og give håb for fremtiden. Det lys bringer løfter 
om en lysere og glædeligere tid for de hellige i 
Argentina. □ 

Herunder: Stavspræsident Alfredo Sal as fra Buenos 
Aires Vest Stav med sin familie: Ezequiel, Noelia, 
Natalia, Gabriela (forrest), hans hustru Elida Salas og 
den lille David. Indsat: Biskop Gustavo Berta og hans 
hustru Mirta fra Litoral Ward i Litoral Stav i Buenos 
Aires. 







r #T 



4. 



•:r- 



wBåk 



m 




■■% .*£- 



J8M 



ɻitfe 



t '*r™^ ■ 






mm 



6 ' 




V. 




> 



\ 



■■-* - :, 



ir, 



HVAD 



Robert Layton 

ILLUSTRERET AF SAM LAWLOR 



MED 



A 



Jeg fik et brev fra min 13-årige søns skole, hvori der 
stod, at man ville afholde et specielt forældremøde 
og gennemgå seksualundervisningsmaterialet. 
Forældrene ville få mulighed for at gennemgå læsemate- 
rialet og deltage i en lektion, som svarede til dem, 
eleverne ville få præsenteret. 

Da jeg kom hen på skolen, blev jeg forbavset over at 
se, at kun cirka ti forældre var mødt op. Og jeg var den 
eneste sidste dages hellige. Mens vi ventede på at præ- 
sentationen skulle begynde, bladede jeg gennem adskil- 
lige sider, der rummede forklaringer om prævention mod 
graviditet og kønssygdomme. Jeg ledte efter ordet afhol- 
denhed og lignende ord, men fandt kun en kort omtale af 
begrebet afholdenhed. 

Kort efter ankom læreren i selskab med sundhedsplejer- 
sken. Inden lektionen begyndte, spurgte læreren, om der 
var nogle spørgsmål. Jeg spurgte, hvorfor begrebet afhol- 
denhed ikke spillede nogen væsentlig rolle i materialet. 

Så skete der noget rystende. Jeg blev verbalt overfuset 
af de andre forældre. »Hvor stor en kraftidiot har man lov 
at være?« snerrede en af dem. Mange lo, og en eller anden 
sagde, at hvis jeg mente, at afholdenhed havde nogen 
værdi, så var jeg vist ude af trit med den virkelige verden. 

Læreren og sundhedsplejersken sagde ikke noget, 
mens jeg druknede i en stormflod af hån. Det uventede 
angreb havde gjort mig helt målløs, og jeg kunne ikke 
finde på noget at sige. 

Da latteren lagde sig, forklarede læreren, at det var 
skolens opgave at undervise i »kendsgerninger«, mens 
hjemmet havde ansvaret for den moralske opdragelse. 
Jeg sad tavs de næste 20 minutter, mens lektionen blev 
fremlagt. De andre forældre syntes at give deres uforbe- 
holdne tilslutning til det materiale, som vores børn skulle 
undervises ud fra. 

»Så er der basser nede bagved,« bekendtgjorde 
læreren, da der var pause. »Jeg vil bede jer om at tage de 
navneskilte på, som vi har lavet til jer, og så ellers hilse på 
de andre forældre. Lær hinanden bedre at kende.« 



Alle de andre forældre gik ned bagved. Mens jeg så 
dem tage deres navneskilte på og trykke hinanden i 
hånden, sad jeg fordybet i tanker. Jeg skammede mig 
over, at jeg ikke havde været i stand til at komme med et 
argument, som kunne overbevise dem om, at man seriøst 
burde drøfte afholdenhed i klassen. Jeg bad en stille bøn 
om vejledning. 

Mine tanker blev afbrudt, da læreren lagde hånden på 
min skulder. »Vil De ikke hen til de andre, Mr. Layton?« 

»Nej tak,« svarede jeg. 

»Hvad så med at tage et navneskilt? De andre vil 
sikkert gerne hilse på Dem.« 

»Det tvivler jeg nu på,« svarede jeg. 

»Vil De ikke nok gå hen til de andre,« bad hun. 

Så hørte jeg en stille, sagte røst hviske: »Gå ikke 
derhen.« Instruksen var ikke til at tage fejl af: »Gå ikke 
derhen!« 

»Jeg tror, jeg bliver siddende her,« sagde jeg. 

Da klassen var samlet igen, takkede læreren de andre, 
fordi de havde taget deres navneskilte på. Hun ignore- 
rede mig. Så sagde hun: »Nu vil vi give jer den samme 
lektion, som vi vil give jeres børn. Vær venlig at tage 
navneskiltene af, alle sammen. Bag på et af skiltene 
har jeg tegnet en lille blomst. Hvem har den?« 

Manden, der sad over for mig, holdt skiltet op. 
»Her er det!« 

»Godt,« sagde hun. »Blomsten repræsen- 
terer en kønssygdom. Kan du huske, hvem 
du har trykket i hånden?« 

Han pegede på et par mennesker. 
»Fint,« sagde hun. »I dette tilfælde 
repræsenterer håndtrykket samleje. Så de 
to mennesker, som du har været i kontakt 
med, er nu smittet.« Læreren fortsatte; 
»Og hvem har I to så trykket i hånden?« 

Vi fangede alle budskabet, og hun forkla- 
rede, at denne lektion skulle vise eleverne, hvor 
en kønssygdom kan spredes. 



UAHONA 

42 




HOLDENHED ? 



»Eftersom vi alle trykkede hinanden i hånden, er vi 
alle blevet smittet. Det kommer vi ikke udenom.« 

I det øjeblik hørte jeg den 
stille, sagte røst igen: 
»Tal nu, men vær 
ydmyg.« Jeg indså 



betydningen af den sidste formaning og rejste mig op. Jeg 
undskyldte for det postyr, jeg havde forårsaget tidligere, 
roste læreren for den fremragende lektion og sagde så, at 
jeg kun havde en lille kommentar. 

»Vi blev ikke alle sammen smittet,« sagde jeg blot. »En 
af os var afholdende.« □ 





* i)9Ht 











år 17-årige Celine Mebodo 
går ned ad gaden i sit kvarter, 
strømmer børnene udenfor 
for at møde hende. Det virker 
næsten, som om rottefængeren fra 
Hameln var kommet til byen. 

De små hiver i hendes bukser og 
krammer hende. De større drenge 
taler høfligt til hende. Teenagepiger 
smiler, nikker og vinker. De spørger 
hende, hvordan hun har det. 

Celine er et kendt ansigt i sin 

hjemby Gonesse i Frankrig. Men 

det er ikke, fordi hun har 

udrettet et eller andet, som 

har været i avisen. Det er, 

fordi hun elsker børn. 

DET HELE FORENES 

Noget andet, som 
Celine elsker, er første- 
hjælp, det at kunne yde 
øjeblikkelig hjælp til en 
tilskadekommen. Til tider 
betyder det, at man skal 
gøre nogen klar til at blive 



kørt på hospitalet, men som regel er 
det noget mindre alvorligt, såsom at 
sætte plaster på et sår eller rense et 
skrabet knæ. 

Eftersom Celine elsker børn og 
førstehjælp, virker det meget natur- 
ligt, at hun har fundet ud af at forene 
de to ting. 

»Jeg kommer fra en stor familie,« 
forklarer Celine, der er laurbærpige i 
Sarcelles Gren i Paris Øst Stav. 
»Måske er det derfor, jeg holder så 
meget af andre. Og jeg kommer fra et 
lille kvarter, hvor alle kender alle, så 
vi hjælper altid hinanden.« 

Da Celine var yngre, tog hun på 
feriekoloni om sommeren, som de 
fleste franske børn gør. »De tilbød en 
uges undervisning i førstehjælp, og 
jeg meldte mig altid,« mindes hun. 
Kurserne blev som regel afholdt hos 
den lokale Røde Kors -afdeling. »Når 
kurset var forbi, spurgte lederne 
altid, om der var nogen, der havde 
lyst til at overvære nogle Røde 
Korsmøder og se, hvad der foregik,« 




Det falder Celine 
Mebodo naturligt at 
tænke på andre først. 



Richard M. Romney 

FOTO: FORFATTEREN 



NOVEMBER 1999 

45 



fortsætter Celine. »Så jeg over- 
værede møderne i to måneder, og så 
meldte jeg mig ind. Jeg fik mere og 
mere undervisning, og bestod flere 
og flere prøver.« 

Nu er hun uddannet samaritter i 
sapeurs-pompiers, de redningsfolk, 
som franskmændene tilkalder, når 
der er sket en ulykke. 

HUN NÅR SIT MÅL 

»Fra starten var det mit mål 
at blive i stand til at hjælpe 
andre mennesker, at velsigne vor 
himmelske Faders børn og være 
beredt, hvis der skete en ulykke,« 
siger Celine. Hendes Personlig frem- 
gang hjalp hende med at grundfæste 
det ønske. »Jeg satte mig det mål at 
lære førstehjælp, inden jeg fyldte 
19,« siger hun. Hun nåede sit mål 
og fik lyst til at dele sin viden 
med andre. 

»Jeg betragtede det ikke som et 
talent, før jeg blev god til det og 
opdagede, at det faldt mig naturligt,« 
fortsætter hun. »Før i tiden havde 
jeg spurgt mig selv: >Hvad kan jeg 
gøre for at hjælpe andre ?< I mine 
øjne er det det, som førstehjælp 
drejer sig om.« 

Ikke alene hjælper hun andre ved 
selv at være blevet uddannet, nu 
uddanner hun også andre. Hun har 
undervist i førstehjælp til APUP-akti- 
viteter, ungdomskonferencer og pige- 
lejre. Hun er også frivillig i et Røde 
Korscenter, der ligger i kælderen i et 
boligkompleks. Der underviser hun i 



hjertemassage, passer telefonen og 
behandler kvarterets børn for sår og 
skrammer. De opsøger hende lige så 
meget for at få et knus, som for at få 
plaster på. 



er Celine også dybt engageret i 
arbejdet med at bespise og hjælpe 
de hjemløse. »Staten, herberg, kirker 
og velgørende organisationer henviser 
ofte folk til Røde Kors,« forklarer 




For at kunne hjælpe andre øver Celine sig ofte i 
færdigheder som at behandle kvæstelser i hovedet (til 
højre). Den kendsgerning, at Celine gør alt dette af 
kærlighed til andre mennesker, gør hende til en magnet, 
der drager kvarterets børn til sig (herover). De kommer til 
hende både for at få et knus og for at få plaster på. 



»Jeg går nu i 3. g,« siger Celine. 
»Og der har jeg også brug for første- 
hjælp. Selv på skolen falder folk og 
slår sig, brækker knogler eller bliver 
syge. Der er måske sågar en eller 
anden, der får et epileptisk anfald. 
Der er mange mennesker, som ikke 
ved, hvad de så skal gøre. Men det 
ved jeg. Jeg har udviklet mine evner 
netop af den årsag.« 

AT NÅ UD TIL DEN ENKELTE 

Via sit arbejde i Røde Kors 

L I A H O N A 
46 



Celine. »Folk, der drikker 
for meget eller har andre 
problemer, får ofte ikke rigtig 
ernæring, og derfor bliver de 
svagelige, især når det er koldt. Vi 
sørger for tøj, plejer dem og 
hjælper dem til at få en bedre 
tilværelse.« 

Det lyder måske ambitiøst, men 
for Celine er det at hjælpe andre 
ikke bare et ønske, det er en livsstil. 
»De er vor himmelske Faders børn,« 
siger hun. »Det betyder, at de er 



vores brødre og søstre- Hvis vi kan 
gøre noget, for at få dem på fode 
igen, så bør vi gøre det.« 

Hvis der skete store naturkata- 
strofer, såsom oversvømmelser eller 
jordskælv, så ville Røde Kors også 
træde til. »For ikke så længe siden 
sprængte terrorister bomber i Paris,« 
husker Celine. »Røde Kors var på 
pletten og tog sig affolk med mindre 
skader og gjorde andre klar til at 
blive bragt på hospitalet.« 



DERFOR SIGER DE BONJOUR 

Går der ikke meget tid med alt det 
frivillige arbejde? »Jo, det gør der 
vel,« siger Celine nøgternt. Hun har 
også travlt med aktiviteter i Kirken, 
lektier, prøver, venner og al den 
slags. 

»Men jeg vil hellere ofre lidt af 
min tid, end at se andre lide,« siger 
hun. »Desuden får det mig til at føle 
mig nyttig. Jeg ved, at jeg duer til 
noget, at jeg tjener et formål.« 



Det er den egentlige grund til, 
at næsten alle siger bonjour, når 
Celine kommer gående. Hun er ikke 
rottefænger, hun er et omsorgsfuldt 
menneske. Hun hjælper børn i alle 
aldre til at komme sig over de skra- 
bede knæ, som livet giver. Hun er 
populær, fordi hun tager sig af andre, 
fordi folk kender hendes gode 
gerninger, og fordi hun elsker alle 
Guds børn. Og den kærlighed 
gengældes. □ 




(f&W* 








■ 



Darrin Lythgoe • illustreret af steve kropp 

KUNDSKABENS 
BELØNNING 





Har du nogensinde vundet en pokal? Eller et 
diplom til at hænge op på væggen? Selv 
:\ om du aldrig har vundet sådan en præmie, har 
' i du fået muligheden for at vinde den største 
:Jm^< belønning af alle, nemlig kundskab. 

Kundskab vindes ikke i en konkurrence 
eller ved at blive først færdig. Faktisk bliver man 
aldrig færdig med at uddanne sig. Hvis man holder 
ud, byder ens søgen efter kundskab på endeløse 
belønninger, både timelige og åndelige. Her er nogle 
forslag til, hvordan du gør det sjovt at lære noget: 

■ Læs avisen. 

■ Læs gode bøger. Gå tit på biblioteket. 

■ Følg din mors eller fars arbejde en hel dag. 
■ Tag med familien ud til historiske steder. 

■ Hvis du har mulighed for det, kan du 
bruge en computer. Det findes en utrolig 
rigdom af oplysninger på Internettet. 
Men brug det med mådehold og 
omtanke. 

■ Studer skrifterne, konferencetaler, 
Kirkens tidsskrifter og andre evangeliske 
skrivelser. 
■ Gå i kirke, men lad være med bare at 
være der. Lyt og anvend det, du har hørt. 

■ Efterlev visdomsordet. Herren har 
sagt, at dem, der efterlever denne befaling, 

skal finde visdom og store skatte af kund- 
skab, ja, endog skjulte skatte« (L&P 
89:19). 

■ Læs Lære og Pagter 93. En stor del af 
dette afsnit omhandler intelligens, sandhed 

og lys, især versene 28-37 og 53. 

■ Find andre skriftsteder om emnerne kundskab, 
forståelse og uddannelse. 

■ Bed om muligheder og om hjælp — især hvis 
A du kæmper for at dygtiggøre dig inden for et 
bestemt område. □ 





I 



■fe;; 



"•'■',.'■■..■■". 










m 




Kristus opvækker Jairus' datter, af Greg K. Olsen 

»Så tog han barnets hånd og sagde til hende: >Talitha kum!< - det betyder: >Lille pige, jeg siger dig, rejs dig op!< 

Og straks stod pigen op og gik omkring« (Mark 5:41-42). 




Da Jesus besøgte folket i Amerika efter sin 

opstandelse, »tog [han] deres små børn, det ene 

efter det andet, og velsignede dem og bad til 

Faderen for dem« (3 JSephi 17:21), Se »Små børn 



og evangeliet«, side 14. 



DANISH 




4 ' 02999"91110" s