r<
On
i— i
tf
os
>
o
O
B
ae
H
i/2
Q
—
en
i4
i4
C/3
Ed
os
o
BS
NOVEMBER 1999
PÅ OMSLAGET
På forsiden: »Når børn kommer ind i denne verden, er de
sunde, uskyldige og rene,« skriver ældste Jay E. Jensen fra
De Halvfjerds. »Vi har fået befaling om at blive som dem.«
Se »Små børn og evangeliet,« side 14. På bagsiden: Kristus
og børnene fra Mormons Bog, af Del Parson.
LILLE UAHONAS FORSIDE
Foto: Craig Dimond
ARTIKLER
2 BUDSKAB FRA DET FØRSTE PRÆSIDENTSKAB: SEJL TRYGT PÅ LIVETS HAV
PRÆSIDENT THOMAS S. MONSON
8 SIDSTE DAGES HELLIGE RØSTER: MIRAKLERNES GUD
1 2 DEN LEVENDE PROFETS ORD
1 4 SMÅ BØRN OG EVANGELIET ÆLDSTE JAY E. JENSEN
25 BESØGSLÆRERINDEBUDSKABET: IFØRT BARMHJERTIGHEDENS KLÆDNING
32 ARGENTINAS STORE OG HERLIGE DAG JUDY C. OLSEN
42 HVAD MED AFHOLDENHED? ROBERT LAYTON
SE SIDE 32
ISÆR FOR UNGE
26 SPØRGSMÅL OG SVAR: HVORDAN KAN JEG VIDE,
OM JEG ER BLEVET TILGIVET?
29 DEN VIGTIGSTE LEKTIE ERIKA DE HART
30 »DET LOVER JEG DIG« LANNA J. CARTER
44 FØRST TIL UNDSÆTNING RICHARD M. ROMNEY
48 KUNDSKABENS BELØNNING DARRIN LYTHGOE
LILLE LIAHONA
2 FRA VEN TIL VEN: PRÆSIDENT JAMES E. FAUST
4 FÆLLESTID: TÆL DINE VELSIGNELSER SYDNEY S. REYNOLDS
6 FIKTION: HVEM HAR BRUG FOR MINE BØNNER? JANENE DYKSTRA
8 SMÅ VENNER: VI KAN BEDE TIL VOR HIMMELSKE FADER
JEANNE ELLERBECK
1 0 ALDRIG ALENE ANN MICHELLE NIELSEN
1 3 SIG TAK ÆLDSTE HUGH W. PINNOCK
1 4 SKATTE VIVIAN PAULSEN
1 6 JEG PRØVER AT VÆRE SOM JESUS: »STOP!« BARBARA JEAN JONES
SE LILLE LIAHONA,
SIDE 2
: v ;; v , . . .
SE SIDE 14
SE SIDE 2
KOMMENTARER FRA LÆSERNE
NOVEMBER 1999. 148. årgang. Nummer 1 1
LIAHONA 99991 110
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges officielle
tidsskrift på dansk.
Det Første Præsidentskab: Gordon B. Hinckley,
Thomas S. Monson, James E. Faust
De Tolvs Kvorum: Boyd K. Packer, L. Tom Perry,
David B. Haight, Neal A. Maxwell, Russell M. Nelson,
Dallin H. Oaks, M. Russell Ballard, Joseph B. Wirthlin,
Richard G. Scott, Robert D. Hales, Jeffrey R. Holland,
Henry B. Eyring
Redaktør: Marlin K. Jensen
Vejledere: Jay E. Jensen, John M. Madsen
Curriculum Department:
Adm. direktør. Ronald L. Knighton
Redaktionel leder: Richard M. Romney
Grafisk leder: Allan R. Loyborg
Redaktion:
Chefredaktør: Marvin K. Gardner
Redaktør: R. Val Johnson
Assisterende redaktør: Roger Terry
Redaktionsmedarbejder: Jenifer Greenwood
Planlægning: Beth Dayley
Jidsskriftasssistent: Konnie Shakespear
Redaktionsassistent: Peter B. Gardner
Design:
Grafisk leder, tidsskrifter: M. M. Kawasaki
Art Directar: Scott Van Kampen
Seniordesigner: Sharri Cook
Designer: Thomas S. Child, Tadd R. Peterson
Produktionsleder: Jane Ann Peters
Produktion: Reginald J. Christensen, Kari A. Couch,
Denise Kirby, Jason L. Mumford, Deena L. Sorensen
Digital Prepress: Jeff Martin
Abonnementsafdeling:
Leder: Kay W. Briggs
Distributionschef: Kris Christensen
Manager: Joyce Hansen
Liahona:
Redaktør: Syend Aage Andersen
Redaktionens adresse: Translation Division, Borups Allé
128, 1. Ih, DK-2000 Frederiksberg, Tlf. 38 1 1 18 50;
fax 38 11 18 51
Kirkenyt: F. Bo Pedersen
Tegning af abonnement eller adresseændring kan fore-
tages enten ved henvendelse til din tidsskriftsrepræsen-
tant eller direkte til Nordisk Servicekontor, Utlandagatan
24, S-412 80 Goteborg. Tlf 0046- 31 77 88 976. Fax
0046-31 16 55 29. Abonnementsprisen på DKK 85 pr.
år (inkl. moms og porto) betales direkte i menigheden
under »Andet«. Skriv: »Liahona«.
Indsend manuskripter og spørgsmål til International
Magazine, 50 East North Temple, Salt Lake City, UT
84150-3223, USA, eller med e-mail til CUR-Liahona-
IMag@ldschurch.org.
Kirkens internationale tidsskrift udgives på albansk,
bulgarsk, cebuano, dansk, engelsk, estisk, fijisk, finsk,
fransk, haitisk, hollandsk, indonesisk, islandsk, italiensk,
japansk, karibati, kinesisk, koreansk, lettisk, litauisk,
norsk, polsk, portugisisk, rumænsk, russisk, samoansk,
spansk, svensk, tagalog, tahitiansk, thai, tjekkisk,
tongansk, tysk, ukrainsk, ungarsk og vietnamesisk.
(Antal numre pr. år varierer fra sprog til sprog).
© 1999 Intellectual Reserve, Inc. Alle rettigheder forbe-
holdes. Printed in the United States of America.
For readers in the United States and Canada:
November 1 999 vol. 1 48 no. 1 1 . LIAHONA (USPS 311-
480) Danish (ISSN 1522-9165) is published monthly by
The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints, 50 East
North Tempje, Salt Lake City, UT 84150. USA subscrip-
tion price is $10.00 peryear; Canada, $15.50 plus
applicable taxes. Periodicals Postage Paid at Salt Lake
City, Utah, and at additional mailing offices. Sixty days'
notice required for change of address. Include address
label from a recent issue; old and new address must be
included. Send USA and Canadian subscriptions and
queries to Salt Lake Distribution Center at address below.
Subscription help line: 1-800-537-5971. Credit card
orders (Visa, MasterCard, American Express) may be
taken by phone.
POSTMASTER: Send address changes to Salt Lake
Distribution Center, Church Magazines, RO. Box
26368, Salt Lake City, Utah 84126-0368, USA.
TAK FOR ARTIKLERNE OM DE TI BUD
Jeg vil gerne takke for de pragtfulde
artikler om de ti bud, som I bragte i 1998.
Hver af artiklerne rørte mig dybt, gav mig
en større forståelse af det pågældende bud
og viste mig dybden og variationen i de
lærdomme, som findes i evangeliet. Jeg er
taknemlig over, at de forskellige artiklers
forfattere var villige til at dele deres viden
med os andre. På den måde kan vi alle gå
frem i »visdom og indsigt«.
Esther Hofbauer,
Wien 3. Ward,
Wien Stav i Østrig
DYBDE OG FREMRAGENDE INDHOLD
Vi har været medlemmer af Kirken
siden den 10. januar 1975. Vi var den første
familie, der blev døbt i Siracusa Gren.
Lige fra 1975 og op til i dag har La Stella
(italiensk) hjulpet os til at lære Gud vor
Fader, Jesus Kristus, Helligånden, Kirken
og saliggørelsens store plan at kende. Lige
fra det tidlige format, der bestod af nogle få
sider, et par billeder og nogle få illustrati-
oner, har La Stella udviklet sig og er vokset
i størrelse, tykkelse og på alle andre
områder, hvilket har gjort det smukkere og
mere tiltrækkende.
En ting er helt sikker: La Stella er stadig
det samme i dybde og fremragende
indhold, hvad enten dette så er skrevet af
profeter, apostle eller hellige over hele
verden. La Stella vil altid være en kilde til
lærdom, studium, overvejelser, inspiration
og åbenbaring.
Vi er Det Første Præsidentskab, De Tolv
Apostles Kvorum og redaktørerne taknem-
lige for et oplysende tidsskrift.
Roberto e Giovanna Marino,
Siracusa l. Gren,
Catania Distrikt i Italien
ABONNEMENT ER DEN BEDSTE GAVE
Når jeg har lejlighed til at læse Liahona
(spansk), slår jeg op på Budskab fra Det
Første Præsidentskab. Hvor er vi dog velsig-
nede at kunne læse disse visdomsord fra
vores profet. Disse artikler har hjulpet mig
meget personligt, og jeg har også anvendt
dem i praksis ved vore familieaftener. Vi
nyder den ånd, som de bringer med sig, og
den glæde, som vi føler ved at vide, at vi
har adgang til Himmelens velsignelser.
Den bedste gave, jeg kan give mine
venner, er et abonnement på tidsskriftet, så
de også kan modtage hjælp fra og viden om
Jesus Kristus.
Angie Herreria,
Flor del Bastion Ward,
Pascuales Stav i Guayaquil i Ecuador
ARTIKLER, DER BEKRÆFTER TROEN
Mange tak for Liahona (engelsk). Når
det ankommer, må alt andet vente. Dets
artikler er informative, opløftende og
belærende. De bekræfter min tro. Jeg
glæder mig til hvert eneste nummer. Her er
der endelig noget, som jeg kan tro på.
Frezer D. Tavas,
Damortis Ward,
San Fabian Stav i Filippinerne
NOVEMBER
1
19 9 9
X
5
BUDSKAB FRA DET FØRSTE PRÆSIDENTSKAB
SEJL TRYGT PA
LIVETS HAV
O
u
3
u
p
z
o
o
z
g
s
Z>
<
O
Præsident Thomas S. Monson
Førsterådgiver i Det Første Præsidentskab
en 14. februar 1939 fejrede amerikanerne Valentines dag.
Postbude kom med lukkede konvolutter, og små børn lagde
foldede stykker papir med tegninger i mange smukke farver på
særlige venners dørtrin. Hver af disse indeholdt en hilsen - et kærligheds-
budskab. Når alt kommer til alt, er Valentines dag jo en kærlighedens dag.
Langt fra Amerikas kyster i Hamborg i Tyskland fejrede man ligeledes en
offentlig fridag. Der herskede dog en mere trykket stemning. Med begejstrede
taler, jublende folkemængder og under afspilning af nationalsangen rullede
det nye krigsskib Bismarck ned i Elben. Dette, det mest magtfulde skib i
verden, frembar ikke et kærlighedsbudskab; tværtimod var Bismarck spækket
med krigsvåben.
Denne mægtige kolos var et imponerende syn af våben og maskiner. Mere
end 57.000 tegninger var nødvendige for at bygge det radarkontrollerede
kanontårn med tre 406 mm kanoner. På skibet var der trukket 45.000 km
elektriske ledninger og der var 32.000 ton armerede plader som sørgede for
NOVEMBER 1999
3
Herrens fyrtårn kalder os
alle, mens vi sejler på livets
hav. Vores havn er Guds
celestiale rige. Det er vores
mål at følge en ufravigelig
kurs i den retning.
maksimal beskyttelse. Majestætisk af udseende, gigantisk
i størrelse og frygtindgydende med sin ildkraft - Bismarck
blev anset for at være umulig at sænke.
Bismarck bestod sin ildprøve godt to år senere, den 24.
maj 1941, da de to bedst udrustede krigsskibe i den
»Tidligt næste morgen, ved daggry, stod kongen op og
skyndte sig ud til løvekulen, og da han nærmede sig
løvekulen, råbte han bekymret på Daniel ... >Daniel,
den levende Guds tjener, har din Gud, som du
uophørligt dyrker, kunnet redde dig fra løverne?<«
britiske flåde, Prince of Wales og Hood kæmpede mod
Bismarck og den tyske krydser Prinz Eugen. På fire
minutter bavde Bismarck sendt Hood ned i Atlantens dyb
med hele dens mandskab på 1419 mand, med undtagelse
af tre. Det andet britiske krigsskib Prince of Wales var
blevet svært beskadiget og trak sig tilbage.
Tre dage senere blev Bismarck igen angrebet af fire
engelske krigsskibe. I alt satte englænderne otte slag-
skibe, to hangarskibe, 11 krydsere og 21 destroyere ind i
forsøget på at finde og sænke det mægtige Bismarck.
Den ene granat efter den anden formåede kun at gøre
ringe skade. Var Bismarck når alt kom til
alt umulig at sænke? Da ramte en
torpedo så heldigt, at Bismarcks ror låste
sig fast. Man prøvede at reparere det,
men uden held. Med ladte kanoner og
et beredt mandskab var Bismarcks
eneste mulighed at sejle i en langsom og
majestætisk cirkel. Tysklands mægtige
luftvåben var netop lige udenfor række-
vidde. Hjemstavnens sikre havn lå
meget nær, men ingen af disse to var i
stand til at yde den nødvendige hjælp,
for Bismarck havde mistet evnen til at
følge en fastsat kurs. Intet ror; ingen
hjælp, ingen havn. Enden var nær. De
britiske salver vedblev uophørligt, mens
den tyske besætning åbnede bundventi-
lerne og sænkede det engang så stolte
skib. Atlantens sultne bølger slikkede
først på siderne og slugte så den tyske
flådes stolthed. Bismarck var ikke mere.1
Som Bismarck er vi hver især et fanta-
stisk stykke ingeniørarbejde. Vores
skabelse blev dog ikke begrænset af den
menneskelige viden. Mennesket kan
lave de mest indviklede maskiner, men
5
u
u_
<
z"
S
han kan ikke give dem liv eller indgyde dem evnen til at
ræsonnere eller dømme. Hvorfor? Fordi dette er guddom-
melige gaver, som kun gives efter Guds vilje. Vor Skaber
har givet os et kredsløbssystem som holder alle kanaler
konstant rene og funktionsdygtige, et fordøjelsessystem
som bevarer styrke og vigør, og et nervesystem, der holder
alle dele i konstant kommunikation og koordination. Gud
gav mennesket liv og med det kraften til at tænke, til at
ræsonnere, at beslutte og at elske.
Som et skibs vitale ror har vi fået en måde, hvorpå vi
kan bestemme, hvilken vej vi vil rejse. Herrens fyrtårn
lyser for os alle, når vi sejler på livets hav. Vores hjem-
stavn er Guds celestiale rige. Vores formål er at holde en
ufravigelig kurs i den retning. En mand uden formål er
som et skib uden ror - det er ikke sandsynligt, at han
nogen sinde vil nå sin hjemstavn. Vi modtager signalet:
Udmål din kurs, sæt dit sejl, indstil dit ror og sejl.
Som med et skib sådan er det også med et menneske.
Turbinernes og skruernes fremaddrivende kraft er spildte
uden den bestemte kurs, den tæmning af energi, den
styring af kraften som roret giver er, skønt det er skjult
for øjet, og relativt lille af størrelse, det absolut væsent-
ligste af funktion.
Vor Fader har givet os solen, månen og stjernerne som
himmelske galakser, der kan lede de sømænd, der sejler
på havet. Han advarer alle, der går på livets sti: Pas på
afveje, fælder og faldgruber. De mennesker, der lokker til
synd, er med stor snilde anbragt her og der. Lad dig ikke
bedrage. Tag dig tid til at bede. Lyt til den stille, sagte
stemme2 som til dybderne af din sjæl hvisker Mesterens
milde invitation: » ... kom så og følg mig«.3 Vi vender os
bort fra ødelæggelse, fra død. Vi finder lykke og evigt liv.
Dog er der dem, der ikke hører, der ikke vil adlyde og
følger en anden vej. Den mest fremtrædende blandt dem
var Adam og Evas søn Kain - et velkendt navn blandt
mennesker. Kain havde et stort potentiale, men en svag
vilje og tillod grådighed, jalousi, ulydighed og endda
mord at blokere det personlige ror, som ville have ført
ham til sikkerhed og ophøjelse. Kains blik mod himlen
blev nu vendt mod jorden; Kain faldt.4
Mindre kendt, men mere typisk for vore dage var
magtspersonen i den romersk-katolske kirke, nemlig
kardinal Wolsey. William Shakespeares produktive pen
beskrev de majestætiske højder, og de magttinder, som
kardinal Wolsey steg op til. Den samme pen fortalte,
hvorledes principper smuldrede bort for forfængelige
ambitioner, for beskyttelse af egne interesser og for
ønsket om menneskelig ære. Siden kom den tragiske
nedstigen, den smertefulde gråd fra en, der havde opnået
alt, og siden mistede alt. Ordene er smukke; det er
næsten skriftsteder.
Til Cromwell, sin trofaste tjener siger kardinal Wolsey:
Når jeg er glemt, som jeg vil blive, Cromwell, og sover i
det døde, kolde marmor, hvor aldrig mer et ord om mig
skal høres, så sig at jeg har lært dig op, - sig, Wolsey han
som engang gik frem ad storheds vej og lodded alle ærens
dyb og grunde, fandt i sit skibbrud vej til fremgang for
dig, en tryg og sikker, skønt han selv for vild. Husk på mit
fald og det der styrted mig ... kast hovmod bort; den synd
har styrtet engle; hvor kan da Guds billed, mennesket,
få vinding ved det! Elsk sidst dig selv; vis dine fjender
godhed ... gør der en liste over alt mit gods til sidste skil-
ling; hver en stump er kongens. Min præstekjole og min
sjæls fortrøstning til Gud er alt jeg nu tør kalde mit.
o
A, Cromwell, Cromwell, havde jeg kun tjent min Gud
med halvt så stor en nidkærhed som den jeg tjente kongen
med, så havde han ikke nu, på mine gamle dage udstødt
mig nøgen iblandt fjender.5
Det himmelske ror, som altid ville have ledt til
sikkerhed, blev ødelagt ved forfølgelse af magt og
stræben efter storhed. Som andre før ham og mange
andre efter ham faldt kardinal Wolsey.
N O V E M B E
5
19 9 9
I tidligere tider blev en af Guds tjenere prøvet af en
ond konge. Hjulpet af Himlens inspiration fortolkede
Daniel, Davids søn, skriften på væggen for kongen. Med
hensyn til de store gaver som bestod af en kongelig kåbe
og en guldhalskæde, sagde Daniel: »Dine gaver kan du
beholde, og dine foræringer kan du give til andre!«6
Min opmærksomhed blev næsten som pr. instinkt ledt
mod kirkesalens østlige side, hvor morgenens sol
badede den eneste person på den forreste bænk.
Belshassars efterfølger, kong Dareios, ærede også
Daniel og ophøjede ham til den højeste og mest ærefulde
stilling. Siden fulgte så folkets misundelse, fyrsternes
jalousi, og ambitiøse mænds intriger.
Ved list og en smule smiger underskrev kong Dareios
et forbud, der erklærede, at enhver som bad en bøn til
andre end kongen ville blive kastet i løvekulen.7 Loven
blev underskrevet og udsendt. Bøn blev forbudt. Om et
sådant emne lyttede Daniel ikke til den jordiske konge,
men til sin Gud, kongen over himlen og jorden.
Overrumplet i sin daglige bøn blev Daniel bragt for
kongen. Modvilligt blev straffen udtalt. Daniel skulle
kastes i løvekulen. Straffen blev fuldbyrdet.
Jeg elsker den følgende beretning i Bibelen:
»Derpå gik kongen tilbage til sit palads. Han tilbragte
natten fastende ... og kunne ikke sove.
Tidligt næste morgen, ved daggry, stod kongen op og
skyndte sig ud til løvekulen,
og da han nærmede sig løvekulen, råbte han bekymret
på Daniel ... > Daniel, den levende Guds tjener, har din
Gud, som du uophørligt dyrker, kunnet redde dig fra
løverne ?<
Da svarede Daniel kongen: >Kongen leve evigt!
Min Gud sendte sin engel; han lukkede løvernes gab,
så de ikke kunne gøre mig noget ... <
Kongen blev meget glad ... Og da Daniel var blevet
løftet op af kulen, kunne man se, at han ikke havde lidt
nogen skade, fordi han havde stolet på sin Gud.«8
I denne svære tid gav Daniels beslutning om at holde
en ufravigelig kurs ham guddommelig beskyttelse og
sikkerhed.
Historiens store ur markerer, ligesom timeglassets
sand, tidens gang. Vi finder nu et nyt hold skuespillere på
livets scene. Vore dages problemer står truende for os. Vi
, ser mod himlen for at blive ledt nu, hvor vi er omgivet af
moderne livsførelses filosofier, så vi kan planlægge vores
rejse og følge en vis og god kurs. Han, som vi kalder vor
o
z.
O
z:
O
i
Li-
<
himmelske Fader, vil ikke lade vores oprigtige bøn stå
ubesvaret hen.
Denne lektie lærte jeg igen for nogle år siden, da jeg fik
en ret enestående og skræmmende opgave. Folkman D.
Brown, som dengang var Kirkens kontaktperson til Boy
Scouts of America, kom til mit kontor, da han havde fået
at vide, at jeg skulle afsted på en opgave, som ville holde
mig i New Zealand i et stykke tid. Han fortalte mig om sin
søster Belva Jones, der var enke, som var så angrebet af
kræft, at hun skulle dø, og nu ikke vidste, hvorledes hun
skulle fortælle det til sin eneste søn - en missionær i det
land så langt borte. Hendes ønske, ja hendes bøn var, at
han skulle forblive i missionsmarken og tjene trofast. Hun
var bekymret over, hvorledes han ville reagere; for missi-
onæren, ældste Ryan Jones, havde mistet sin far kun et år
tidligere til denne samme, forfærdelige sygdom.
Jeg accepterede dette ansvar. Efter et missionærmøde,
der blev holdt nær det majestætisk smukke tempel i New
Zealand, havde jeg en samtale med ældste Jones alene og
forklarede hans mors situation så hensynsfuldt jeg kunne.
Naturligvis blev der udgydt tårer - ikke kun hans - men
dernæst kom et forsikrende håndtryk og anmodningen:
»Sig til min mor, at jeg vil tjene, jeg vil bede, og jeg vil se
hende igen.«
Jeg kom tilbage til Salt Lake City tidsnok til at være til
stede ved en konference i Lost River Stav ved Moore i
Idaho. Da jeg sad på forhøjningen med stavspræsidenten
fangedes min opmærksomhed næsten som pr. instinkt af
kirkesalens østlige side, hvor morgenens sol badede den
eneste person på den forreste bænk. Jeg sagde til stavs-
præsidenten: »Hvem er denne søster, som solens lys
hviler på? Jeg har en fornemmelse af, at jeg skal tale med
hende i dag.« Han svarede: »Hendes navn er Belva
Jones, hun har en søn, der er missionær i New Zealand.
Hun er meget syg og har bedt om at blive velsignet.«
Jeg havde ikke vidst, hvor Belva Jones boede. Min
opgave den weekend kunne have været hvor som helst i
NOVEMBE
7
50 forskellige stave. Og dog sendte Herren på sin egen
måde et svar på den troens bøn, en bekymret mor havde
sendt op. Vi havde en vidunderlig tid sammen. Jeg fortalte
hende ord for ord, hvorledes hendes søn, Ryan, havde
reageret, og den beslutning, han havde taget. Hun fik en
velsignelse, der blev bedt en bøn, et vidnesbyrd var
modtaget. Belva Jones ville leve længe nok til at se sin søn
fuldføre sin mission. Dette privilegium nød hun. En måned
før hun døde, vendte Ryan hjem efter en fuldført mission.
Når vi drager frem på vore individuelle rejser, kan vi
sejle sikkert på livets have. Med troens aldrig svigtende ror
til at styre vores rejse kan vi også finde hjem i sikkerhed.
»Sømanden er hjemme, hjemme fra havet.«9 Hjem til
familien, hjem til venner, hjem til Himlen, hjem til Gud. □
NOTER
1. Se David Irving, Hitlers War, 1977.
2. Se L&P 85:6.
3. Luk 18:22
4. Se Moses 5:16-41.
5. Henrik den VIII, 3. akt, 2. scene i Edv. Lembckes
oversættelse.
6. Dan 5:17.
7. Se Dan 6:7.
8. Dan 6:19-24.
9. Robert Louis Stevenson, Requiem.
FORSLAG TIL SAMTALEEMNER
FOR HJEMMELÆRERNE
1. Et menneske, der ikke har noget mål i livet, er som
et skib uden ror. Det når næppe sin hjemhavn.
2. Hver af os har fået en metode, hvorved vi kan se,
om vi følger den kurs, der fører til vores havn, det celes-
tiale rige.
3. Herrens har advaret os om, på vores rejse gennem
livet, at tage os i agt for afveje, fælder, faldgruber og dem,
der lokker os til synd. Bliv ikke bedraget.
4. Giv dig tid til at bede og følge Mesterens milde
opfordring: » ... kom så og følg mig« (Luk 18:22).
19 9 9
SIDSTE DAGES HELLIGE RØSTER
A IV L
Medlemmer af Kirken
over hele verden er
blevet velsignet med
guddommelig hjælp.
Nogle oplever drama-
tiske mirakler, såsom
helbredelser eller
syner, men mange
andre oplever enkle,
stilfærdige bekræf-
telser på Guds nærhed
og kærlighed til os.
o
x
X
y
z
X
Herren fortalte profeten
Joseph Smith: »Thi jeg er
Gud, og min arm er ikke for
kort, og jeg vil give alle, der tror på
mit navn, mirakler, tegn og undere«
(L&P35:8).
Herren viser virkelig sin kraft for
de trofaste. Alejandra Briones Parra
fra Madrid i Spanien bærer vidnes-
byrd om hans styrkende kraft: »En
dag blev min søster meget syg. Jeg gik
ind i en stille afkrog af huset for at
bede. Med tårer i øjnene bad jeg min
himmelske Fader om at velsigne min
søster og give mig styrke og fred.
Mens jeg åbnede mit hjerte, skyllede
en følelse af tryghed og fred ind over
mig. Jeg var trådt ind i værelset med
fortvivlelsens tårer i øjnene, men da
jeg forlod det, var det med glædes-
tårer. Jeg vidste, at alt ville ordne sig,
og jeg vidste, at min himmelske
Fader og Jesus Kristus altid er der
rede til at hjælpe og trøste os og
skænke os deres kærlighed.«
Medlemmer af Kirken over hele
verden er blevet velsignet med
guddommelig hjælp. Nogle oplever
dramatiske mirakler, såsom helbre-
delser eller syner, men mange andre,
som Alejandra, oplever enkle,
stilfærdige bekræftelser på Guds
nærhed og kærlighed til os. Det
følgende er eksempler på, hvordan
L I A
Gud har velsignet medlemmer af
Kirken og vist dem sin kærlighed.
ET VIDNE OM SANDHEDEN
Joel Coronado Munoz
For små fem år siden kom missio-
nærerne til mit hjem i Ecuador.
Deres fremtoning og venlighed
gjorde indtryk på mig, så jeg gik med
til at lytte til deres budskab. Jeg fandt
budskabet interessant, men jeg stil-
lede mig lidt tøvende over for det.
Alligevel læste jeg de skriftsteder fra
Mormons Bog, som de bad mig læse
inden vores møder, og jeg tog mod
udfordringen til at bede.
Da missionærerne havde givet mig
de seks lektioner, indbød de mig til at
blive døbt. Skønt jeg konstant bad
om at få at vide, om det, de sagde, var
sandt, følte jeg ikke, at jeg havde
modtaget et svar. Jeg forventede at se
en engel, guldpladerne eller en anden
himmelsk manifestation.
En aften læste jeg noget om Ezra
Taft Benson, der dengang var
Kirkens præsident. Jeg fik et stærkt
ønske om at vide, om han var profet.
Jeg stræbte ikke længere efter at se
et syn, jeg ville bare have et vidnes-
byrd om sandheden. Da jeg havde
bedt et stykke tid, hørte jeg en stille,
gennemtrængende stemme bære
vidnesbyrd for mig, at Ezra Taft
H O N A
8
R IN
Benson var profet, og jeg oplevede
en brænderi i brystet.
Jeg havde fået mit vidnesbyrd,
ikke ved englebesøg, men via en
stille, sagte røst. Det var med stor
glæde og taknemlighed, at jeg tog
imod indbydelsen til at blive døbt.
UDHOLDENHED I VORE TRÆNGSLER
Vitalicio Gonzales
Min hustru Maria og jeg blev døbt
i 1978, og vi glædede os meget over
den sande Kirke. I 1986 fik vi
mulighed for at rejse til templet i
Buenos Aires i Argentina, og der
blev vi beseglet til vores tre børn for
al evighed.
I 1988 ventede Maria vores fjerde
barn. Kort efter blev hun meget syg,
og vi var bekymrede for, hvordan
sygdommen ville påvirke hende og
barnet. Da vi frygtede, at Maria
havde aborteret, beroligede en læge
os med, at alt var i orden. Men
Marias helbred forværredes. En dag
sagde hun, at hun havde en fornem-
melse af, at hun snart skulle forlade
dette liv. Jeg havde den samme
følelse, men jeg sagde, at hun ikke
skulle tænke på den slags.
I september besøgte vi lægen i
forbindelse med hendes regelmæssige
undersøgelser. Lægen besluttede, at
få Maria indlagt. Kort efter blev vores
datter født - en måned for tidligt.
Selv om barnet havde problemer med
åndedrættet, vidste vi, at hendes
fødsel var et mirakel.
Men der stødte svære komplika-
tioner til, og min kone måtte
opereres to gange efter fødslen. Hun
fik en præstedømmevelsignelse
og så ud til at komme
sig. Men en måned
senere forværredes hendes tilstand
hurtigt.
På vores 15 års bryllupsdag læste
Maria og jeg sammen fra skrifterne,
og hun bar sit vidnesbyrd om evan-
geliet for mig og bad mig om at tage
mig godt af børnene. Så fik hun
svært ved at trække vejret og kunne
ikke længere tale. Mens jeg sad ved
hendes seng, bad jeg til Herren om,
at hans vilje måtte ske. Men jeg følte
mig stadig fortvivlet. Jeg spurgte:
»Hvorfor tage en, der er så ung?
Hvorfor skal vi skilles?«
Nogle medlemmer fra grenen
kom, og vi gav Maria en velsignelse.
Jeg kan ikke huske, hvad der blev
sagt, men da velsignelsen var forbi,
forlod desperationen mig endelig, og
jeg blev helt rolig. Da hun udån-
dede, følte jeg en inderlig fred. En
mild stemme hviskede mig i øret, at
jeg skulle huske de pagter, som vi
havde indgået i templet, da vi blev
beseglet til hinanden. Jeg vidste, at
jeg skulle se hende igen.
Jeg bærer mit vidnesbyrd om, at
Gud lever og sender os
sin kærlighed og
trøst gennem Helligånden. Han
udvirker virkelig mirakler.
»LEONARD ER DRUKNET«
Kerstin Saffer, som fortalt til Birgitta
Strandberg
Min mands søster, Lilly, og hendes
mand, Robert, og deres to børn var
kommet fra USA for at besøge os i
Sverige, og jeg ville gerne give dem
en god oplevelse. Vi besluttede at
tilbringe eftermiddagen i et bade-
land. Jeg mente, at det var sikkert
nok, eftersom vi var fire voksne til at
holde øje med børnene.
Men der må have hersket
lidt misforståelse om,
hvem der skulle holde øje med
Leonard, min fem-årige søn. Da vi
opdagede, at han var væk, begyndte
vi panisk at lede efter ham. Pludselig
skreg min mand Henri: »Leonard er
druknet!« Lilly, der er uddannet
livredder, sprang ud i bassinet,
halede ham op fra bunden og
begyndte at give mund til mund.
Jeg fattede ikke, hvad der var
sket. Jeg spekulerede på, om min søn
nu ville blive taget tilbage til vor
himmelske Fader. Jeg bad inderligt
om, at Herrens vilje måtte ske. Midt
i alt det kaos, der herskede, lagde
Henri sine hænder på Leonards
hoved og gav ham en velsig-
nelse. I løbet af den korte
velsignelse fyldtes jeg af en
brændende følelse.
Jeg kan ikke forklare det med ord,
men jeg ved, at det var Herren, der
trøstede mig. På en eller anden
måde vidste jeg, at hvis jeg ville
udøve tro, så ville alt gå godt. Netop
som Henri afsluttede velsignelsen,
gispede Leonard efter luft.
Ambulancen kom og kørte
Leonard på hospitalet. Han var
stadig bevidstløs, og lægerne adva-
rede os om, at hvis han vågnede af
sin koma, ville han sandsynligvis
have fået en hjerneskade. Men jeg
troede på, at han ville blive helbredt,
hvis det var Herrens vilje. Jeg
koncentrerede mig om at udøve tro.
To dage senere vågnede Leonard.
Han var bange, men helt rask.
Vi føltes os lettede, lykkelige og
taknemlige. Vi var blevet velsignet
med et mirakel gennem præstedøm-
mets magt og gennem udøvelsen af
vores tro.
STOL PÅ HERREN
Esterlita H. Ponce
Min mand er møbelsnedker.
Skønt det tit kan være vanskeligt at
finde arbejde her i Filippinerne, har
Herren velsignet os.
En dag, da vi slet ingen penge
havde, var min mand i færd med at
fremstille stole og borde henne i
værkstedet. Jeg tog hen til hans
arbejdsplads og fortalte ham, at vi
ikke havde noget at spise
derhjemme. Han sagde, at jeg skulle
møde ham henne på markedet
samme aften, når han fik fri. Han
ville bede sin arbejdsgiver om et
forskud, så vi kunne købe ris til
aftensmaden.
Da vi mødtes den aften, fortalte
han mig, at han havde fået et forskud
på 50 pesos. Det var lige nok til, at vi
kunne klare os. Men da vi skulle
betale for risen, kunne han ikke finde
pengene i sin lomme. Vi tog tilbage til
møbelværkstedet for at lede efter
dem, men ingen havde set pengene.
Da vi gik hjemad uden mad og penge,
var min mand vred og fortvivlet. Jeg
prøvede at berolige ham ved at sige,
at han skulle stole på Herren. Den
aften bad jeg om, at Herren ville
hjælpe os med at finde pengene.
Næste morgen, da min mand og
vores datter Jennilyn gik ud af døren,
fik Jennilyn øje på noget, der lå på
dørtrinnet. Det var de 50 pesos. Jeg
blev så glad og taknemlig, fordi vor
himmelske Fader havde hjulpet os, så
vi kunne få noget at spise. Jeg ved, at
hvis vi vil gøre vores del og så stole på
vor himmelske Fader, så vil han være
barmhjertig og vise os medfølelse.
EN BØN FOR BENITA
Joseph A. Martineau
En lørdag under min mission i
Guatemala besluttede min
kammerat og jeg at besøge Benita.
Hun og hendes mand Isaias var
trofaste medlemmer af Kirken. Isaias
kæmpede altid for at skaffe penge til
at forsørge sin familie. For at hjælpe
ham opdrættede Benita høns, så hun
kunne sælge dem og æggene.
NOVEMBER 1999
11
Da vi ankom, kunne vi mærke, at
Benita var oprevet. Hun fortalte, at
efter at hendes mand var rejst til en
anden by for at arbejde, var alle
hendes høns blevet syge, og en af
dem var allerede død. Hun vidste, at
de ikke kunne klare sig uden
hønsene. Hun var fortvivlet og følte
sig magtesløs.
Vi trøstede hende, sang nogle
salmer og bar vores vidnesbyrd. Vi
tilbød at bede en bøn sammen med
hende. Da vi sagde det, lyste hendes
ansigt op. Hun spurgte, om jeg ville
bede bønnen og bede vor himmelske
Fader om at velsigne hønsene. Det
kom helt bag på mig. Jeg havde aldrig
tænkt på, at man kunne bede for
høns. Men så kom jeg til at tænke på
Amuleks opfordring til at bede til
Gud »for alle jeres hjorde« (Alma
34:20). Jeg indså, at hønsene var
Benitas hjorde.
Jeg bad bønnen og fortalte vor
himmelske Fader, at Benitas mand
var bortrejst, at en af hønsene var
død, at resten var syge, og at hun
ikke vidste, hvad hun skulle gøre. Jeg
fortalte, vor himmelske Fader, at hun
var ked af det og bad ham om
at velsigne hendes høns. Benita
takkede os for besøget, og vi gik.
Næste dag i Kirken fortalte
Benita os, at hendes høns var blevet
raske. Hver gang jeg tænker på
Benita, så tænker jeg på Guds
kærlighed til os og hans ønske om
at velsigne os, hvis vi bare vil bede
om det. □
Den levende profets ord
Råd og vejledning fra præsident Gordon B. Hinckley
UDDANNELSE
»Herren har befalet os, at vi skal
studere og lære, at vi skal samle os
kundskab ved studium og ved tro, at
vi skal opnå verdslig kundskab, såvel
som kundskab om det, der hører Gud
til (se L&P 88:118). Lad være med at
gøre noget, som vil hindre jer i at få
en god uddannelse. Det er en meget
vigtig del af jeres religion. Uddannelse
er den nøgle, som åbner mulighe-
dernes dør. Hvis I opnar den nøgle, vil
verden velsigne jer og betale jer det,
som den mener, at I er værd.«1
FAMILIEN
»Jeg håber, at I forældre knæler
sammen med jeres børn hver dag og
beder. Jeg håber, at I mødre læser for
jeres børn, at I læser skrifterne. De
kan ikke forstå det hele, men de vil få
en særlig følelse, når I læser Guds ord
for dem, og det vil velsigne dem for
evigt. Jeg håber, at I har familieaften,
at I samler jeres børn omkring jer, at I
synger og beder og taler sammen og
opbygger hinandens tro.«2
HELLIGÅNDEN
»Hvordan kan vi genkende
Åndens tilskyndelser? Det, som er af
Kristus, opbygger os, og hvis vi føler
os opbygget, så kan vi vide, at det er
Helligånden, der taler til os. Hvis vi
beder, hvis vi oprigtigt søger Andens
vejledning, vil vi få den. Det nærer
jeg ikke den mindste tvivl om.«3
MISSIONÆRER
»Paulus skrev til Timotheus: >Giv
agt på dig selv og på den undervis-
ning, du giver, hold fast ved det; for
når du gør det, bliver du til frelse
både for dig selv og for dem, der
hører dig< (1 Tim 4:16). Det er det,
der sker, når I giver agt på jer selv og
jeres undervisning, når I gør det
rette, når I tror på det rette, når I
siger de rette ting om Herrens værk,
så frelser I både jer selv og dem, der
hører på jer. Og derudover er der en
anden gruppe, som I også frelser, og
det er jeres familie. Jeg nærer ingen
tvivl om, at enhver missionær, der
drager af sted med et godt hjerte og
en god ånd, frelser sig selv, frelser
dem, han underviser, og gør noget
for den familie, som han efterlader
L I A H O N A
12
derhjemme. Giv agt på jer selv
og jeres undervisning.«4
MISSIONERING
»Unge mænd er forpligtet til at
tage på mission. De har en
forpligtelse til at forberede sig på
at tage på mission. Det er deres
ansvar at betale tiende af deres
liv ved at forkynde evangeliet.
Unge kvinder er ikke forpligtet
på samme måde. De skal ikke
føle sig tvunget til at tage af
sted. Hvis de ønsker at tage på
mission, kan de tale med deres
biskop og s tavspræsident og træffe
den beslutning, som de ønsker, ud fra
de råd, som de får fra deres lokale
præstedømmeledere.«5
PRÆSTEDØMMEBÆRERE
»Hvad forventer (Herren) af jer
mænd? Han forventer, at I er ærlige,
sandfærdige, kyske, velgørende og
dydige og at I vil gøre godt mod alle
mennesker (se 13. trosartikel). Han
forventer, at I er venlige og hensyns-
fulde ægtemænd. Han forventer, at I
er kærlige og milde fædre, som
opdrager jeres børn i mildhed
og kærlighed. Hustrumishandling
hører ingen steder hjemme.
Børnemishandling
hører ingen steder
hjemme blandt mænd,
der bærer Guds
præstedømme i Jesu
Kristi Kirke af Sidste
Dages Hellige. Brødre,
ransag jer selv. Lever I sådan,
som Herren ønsker, at I skal
leve, som bærere af hans hellige
præstedømme? Må Gud velsigne
jer til at være tro mod det store og
hellige ansvar, som I bærer, I, der er
blevet bemyndiget til at tale i hans
hellige navn for hans guddommelige
værks fremme.«6
VISDOMSORDET
»Folk skændes om, hvorvidt
visdomsordet blot er Herrens ord
eller en befaling. Hvad forskel gør
det? I mine øjne er Herrens ord en
befaling, og jeg er dybt taknemlig for
det vidunderlige bud, som vi kalder
visdomsordet.«7
KVINDELIGHED
»Kvinder, hvad forventer
(Herren) af jer? Han forventer, at I
skal leve som sidste dages hellige og
være dydige og tro og venlige. De af
jer, som er mødre, skal opdrage jeres
børn i retfærdighed og sandhed. De
af jer, som er hustruer, skal være
venlige og kærlige og gode, for hvis
der ikke er glæde i hjemmet, kan der
ikke herske fred i hjertet.«8 O
NOTER
1 . Møde i Ottawa i Ontario i Canada,
den 5. august 1998.
2. Møde i Prince George i British
Columbia i Canada, den 1. august 1998.
3. Møde i Ottawa i Ontario i Canada,
den 5. august 1998.
4. Missionærmøde i Hamilton i
Ontario i Canada, den 8. august 1998.
5. Møde i Ottawa i Ontario i Canada,
den 5. august 1998.
6. Møde i Vancouver i British
Columbia i Canada, den 1. august 1998.
7. Møde i Victoria i British Columbia i
Canada, den 31. juli 1998.
8. Møde i Vancouver i British
Columbia i Canada, den 1. august 1998.
WØSffV-
Ældste Jay E. Jensen fra De Halvfjerds
få
1- M* 4m
s
-
#
Hr
-
1^1
KRISTUS OG BØRNENE, AF DEL PARSON
Hvor er vores børn dog dyre'
bare! Små børn er elskelige,
uskyldige, lærevillige, ærlige,
muntre, lydige, optimistiske
rene og har en mængde
TI'Jl (rfP 6H,
enskaber. De er alt
Mm jtziii
de, at de
■ ir-t -. i *■■■■■
*: »ror hin.
tg-fm
deres« (Matt 19
krifterne koncentrerer sig
meget om familier. Det
Gamle Testamente begynder
med Adam og Eva og deres børn. Tre
af de fire evangelier i Det Nye
Testamente begynder med Jesu
fødsel. En stor del af Mormons Bog
handler om forældre, børn og fami-
lier, lige fra 1 Nephi 1:1: »Jeg,
Nephi, er født af retskafne forældre«
til Mormons sidste ord til Moroni:
»Min søn, vær trofast i Kristus«
(Moroni 9:25, fremhævelse tilføjet).
Og tidernes fyldes uddeling begyndte
med en dreng, profeten Joseph
Smith jun. og hans hengivne familie.
Disse kendsgerninger vidner klart
om, at familier spiller en vigtig rolle i
Faderens plan for vores lykke,
og at der skal vises en
ig omsorg for
børn. Nogle af de
lærdomme, der
star klarest i de
[Han græd], og mængden bar
vidnesbyrd derom, og han tog
deres små børn, det ene efter
det andet, og velsignede dem
og bad til Faderen for dem.«
7 •-■pr
JHH.
M
3 ".'•<■,¥
da
z:
z
LU
Q
3
(J
O
LU
d
5
fire standardværker, omhandler
små børns egenskaber, Frelserens
kærlighed til små børn, små børns
evige frelse og det, som forældre skal
lære dem.
SMÅ BØRNS EGENSKABER
Da jeg var ung seminarlærer
opsøgte en af mine elever mig, fordi
hun havde fået til opgave at arran-
gere en morgensamling for klassen.
Hun sagde, at hun gerne ville have,
at hendes gifte søster skulle komme
hen i klassen med sin nyfødte datter
og synge en sang om barnet. Det gik
jeg med til.
Til morgensamlingen fortalte
søsteren, hvad hun ville synge, og
min elev akkompagnerede hende på
klaveret. Stående foran klassen holdt
den unge mor sin datter i sine arme,
og mens hun så på den lille, begyndte
hun at synge om sin kærlighed til sin
datter og om sit ønske om, at hendes
barn skulle leve op til sine muligheder
som Guds barn.
Alle eleverne blev dybt rørt af det,
de så og hørte. Det var et himmelsk
skue. Jeg kan ikke tale om det i dag,
uden at jeg bliver bevæget.
Børn kommer ind i denne verden
sunde, uskyldige og rene (se Moses
6:54). »Derfor kan de ikke synde; thi
Satan har ikke fået magt til at friste
små børn, førend de begynder at blive
ansvarlige for mig« (L&dP 29:47).
Vi har fået befaling om at blive
som dem:
»Han kaldte et lille barn hen til
sig, stillede det midt i blandt dem
og sagde: >Sandelig siger jeg jer:
Hvis I ikke vender om og bliver som
børn, kommer I slet ikke ind i
Himmeriget.
Den, der ydmyger sig og bliver
som dette barn, er den største i
Himmeriget<« (Matt 18:2-4).
På samme måde belæres der over
alt i skrifterne om de høje krav til
retskaffenhed, renhed, hellighed og
syndfrihed, som er nødvendig for at
komme ind i Guds rige (se 1 Kor
6:9-10; 1 Nephi 10:21; Alma 7:21;
Helaman 8:25; Moses 6:57).
Jesus var selv et lydigt barn. Som
den bogstavelige Søn af Gud den
evige Fader blev han, uden Josefs og
Marias vidende, i templet. Efter tre
dages søgen fandt de ham i templet,
hvor han underviste. Da de spurgte
ham, hvorfor han opførte sig sådan,
svarede han: »> Vidste I ikke, at jeg
bør være hos min fader ?< Men de
forstod ikke, hvad han sagde til dem.
Så fulgte han med dem ... og han var
lydig mod dem« (Luk 2:49-51).
Mormons Bog er helt enestående i
sin fokus på forholdet mellem
forældre og børn. Vi møder flere
eksempler på små børns egenskaber og
støder på opfordringen til at blive som
dem. Allerede fra Lehis søn Nephi ser
NOVEMBER 1999
17
vi nogle af de egenskaber, som vi bør
efterligne. Nephi skrev: »... jeg, Nephi,
som var meget ung, men alligevel stor
af vækst ... påkaldte Herren, og se,
han kom til mig og blødgjorde mit
hjerte, så at jeg troede alle de ord, som
min fader havde talt« (1 Nephi 2:16,
fremhævelse tilføjet). Der er fa, om
nogen, åndelige talenter, der overgår
et blødgjort hjerte og det talent at tro,
for de omfatter lærevillighed og
lydighed, to fremtrædende egenskaber
hos små børn. Nephi, der er et
eksempel på retskaffenhed, mistede
aldrig disse guddommelige egenskaber,
og der findes mange Nephier i dag.
Hvis vi fortsætter i 1 Nephi, læser
vi en beretning om, hvordan Nephi
blev bundet og mishandlet af sine
brødre. Nephis børn udviste deres
store kærlighed til deres far, da de
tryglede og græd for at få ham
frigivet, men de kunne ikke rokke de
hårdhjertede Laman og Lemuel.
Denne oplevelse giver os et indblik i
børnenes kærlighed til deres far og
deres medfødte følelse af godhed,
respekt, retfærdighed og venlighed
(se 1 Nephi 18:11-21).
Jakob, der nærede meget varme
følelser for børn på grund af alt
det, han havde lidt som barn (se
2 Nephi 2:1), mindede os om, at
hustruer og børn nærer »meget
ømme, dydige og rene følelser for
Gud« (Jakobs Bog 2:7).
Der er få vers i Mormons Bog,
der taler mere præcist og rørende om
børns egenskaber, end kong
Benjamins tidløse belæringer. Vi skal
ydmyge os og blive som små børn,
»underdanig, sagtmodig, ydmyg,
tålmodig, fuld af kærlighed, villig til
at underkaste sig alt det, som Herren
finder tjenligt at pålægge [os],
ligesom et barn underkaster sig sin
fader« (Mosiah 3:18-19).
Nogle børn i Mormons Bog
mistede disse guddommelige egen-
skaber og har måske ikke fået den
opdragelse, der var nødvendig for at
udvikle dem: »... der var mange af
den opvoksende slægt, som ikke
kunne forstå kong Benjamins ord, da
de var små børn, da han holdt sin tale
til folket« (Mosiah 26:1). De troede
ikke, de kunne ikke forstå læren, og
de nægtede at underkaste sig frelsens
ordinancer (se Mosiah 26:2-4).
Noget tid efter at tegnene på
Frelserens fødsel var blevet givet, faldt
nogle af de omvendte lamaniter fra
»på grund af den opvoksende slægts
ugudelighed« (3 Nephi 1:30). Som
grund til det anføres, at »de havde
mange børn, som voksede op og blev
ældre, så de blev selvrådige, og de blev
ved løgne og smiger forledt« (3 Nephi
1:29). Folk, der bliver »selvrådige«,
mister deres lydighed og lærevillighed,
selve indbegrebet af det at være som
små børn og være som Kristus.
Mormons Bogs profeter skrev på
pladerne i håb om, at vores børn og
deres ville »modtage den dem med
taknemligt hjerte og tage dem under
overvejelse, så at de må lære ... med
glæde« Qakobs Bog 4:3; fremhævelse
tilføjet), andre vigtige barnlige egen-
skaber.
FRELSERENS KÆRLIGHED
TIL SMÅ BØRN
Den smukke og inspirerende
beretning om Jesus, der velsigner
børnene, findes i tre af de fire evan-
gelier (se Matt 19:13-15; Mark
10:13-16; Luk 18:15-17). De tre
beretninger er lidt forskellige.
Matthæus skriver, at Jesus »lagde
hænderne på dem« (Matt 19:15).
Lukas skriver ikke noget om, at han
velsignede dem. Kun i Markus'
beretning finder vi denne smukke
beskrivelse: »Og han tog dem i favn
og lagde hænderne på dem og velsig-
nede dem« (Mark 10:16). Vi ved
ikke, hvor mange børn, der nød den
velsignelse at blive taget op i hans
favn, så han kunne lægge hænderne
på dem og velsigne dem. Kunstnere
har skildret den smukke scene, der
viser Jesus, som holder de små børn
og velsigner dem. Og heldigvis for os
alle, voksne inklusive, har han lovet,
at hvis vi holder Guds bud og viser os
trofaste, så »vil [jeg] slutte dig i min
kærligheds arme« (L&P 6:20).
Blandt mine bedste minder fra
min tid i Primary er erindringen om
at synge de dejlige børnesange. En af
mine yndlingssange er »Engang var
Jesus et lille barn«.
Engang var Jesus et lille barn,
et lille barn som jeg,
han var sød, og han lærte mig
at gå på rette vej,
så, lille ven, må du og jeg
lære at følge på hans vej
(Børnenes sangbog, s. 34)
Hele den sang fik mig til at føle, at
Jesus elskede mig og alle børn. Skønt
teksten ikke sagde det, så var hans
kærligheds Ånd virkelig for mig. Og
det vækkede i mig, både som prima-
rybarn og den dag i dag, den største
kærlighed og respekt for Frelseren og
et ønske om at blive som ham.
Når jeg læser de fire evangelier i
Det Nye Testamente, især miraklerne
og helbredelserne og velsignelserne af
de små børn, så føler jeg den samme
kærlighed, nemlig hans kærlighed til
mig og min kærlighed til ham.
Mormons Bog er det eneste skrift, der
rummer beretningen om Jesu besøg
som opstandent væsen blandt dem,
der overlevede ødelæggelserne i det
forjættede land. Han bad dem om at
føre børnene frem til ham og lade
dem sidde på jorden omkring ham.
Derefter bad Jesus for børnene og
L I A H O N A
18
Og det skete, at han
underviste og betjente
børnene, som tilhørte
menneskeskaren ... og de talte
store og forunderlige ting til
deres fædre, ja, større end han
havde åbenbaret for dem,«
deres forældre. »Ingen kan fatte den
glæde, som fyldte vor sjæl«, fortalte
de, da de havde hørt ham bede for
dem(3Nephil7:17).
Efter denne særlige oplevelse
»græd han, og mængden bar vidnes-
byrd derom, og han tog deres små
børn, det ene efter det andet, og velsig-
nede dem og bad til Faderen for dem«
(3 Nephi 17:21; fremhævelse tilføjet).
Vendingen det ene efter det andet findes
også i 3 Nephi 11, da Jesus først viste
sig for folket: »Og mængden trådte
frem og stak hænderne i hans side og
følte arrene efter naglerne i hans
hænder og fødder; og dette gjorde de,
den ene efter den anden, indtil de alle
var gået frem, og de så med deres egne
øjne og følte med deres egne hænder,
og nu vidste de med sikkerhed og bar
vidnesbyrd derom, at det var ham, om
hvem profeterne havde skrevet, at
han skulle komme« (vers 15; frem'
hævelse tilføjet). Var der børn blandt
dem, der havde denne vidunderlige
oplevelse? Fik børnene to muligheder
for at røre ved Frelseren og blive rørt
af ham?
I slutningen af 3 Nephi 17 kan vi
læse, at der var 2500 sjæle, som
omfattede »mænd, kvinder og børn«
(vers 25). Børnene må have udgjort
NOVEMBER 1999
19
»... små børn er raske,
thi de kan ikke begå synd*
« De er »levendegjort i
Kristus«, De fødes sunde,
uskyldige og rene og »Adams
[og Evas] forbandelse er
i
borttaget fra dem«.
L*
^
m i
^1
Jé^AJ
flere hundrede af det antal. Hvor
lang tid har det ikke taget for Jesus at
tage hvert enkelt af børnene, det ene
efter det andet, og personligt velsignet
det? Flere timer måske? Hvilket
fantastisk udtryk for hans kærlighed
og interesse for små børn.
Senere under Frelserens besøg hos
dette folk »underviste og betjente
[han] børnene, som tilhørte menne-
skeskaren ... og han løste deres tunge,
og de talte store og forunderlige ting
til deres fædre ... ja, selv spædbørn
åbnede munden og udtalte forunder-
lige ting« (3 Nephi 26:14, 16). Denne
begivenhed, der var en af de sidste
under hans virke blandt Amerikas
indbyggere, bekræfter vores identitet
som Guds åndelige børn, der betyder,
at selv meget små børn kan ledes til at
sige ting, »der beskæmmer de vise og
de lærde« (Alma 32:23).
SMÅ BØRN OG FRELSE
Da jeg tjente som missionspræsi-
dent, traf jeg et ægtepar, der var knust
over deres spæde søns død. De unge
par havde talt med andre trossamfund
for at få hjælp og svar, men deres lære
havde ikke givet dem nogen trøst. Og
de havde ikke rad til en begravelse i
deres egen kirke, derfor hjalp vi dem
med begravelsen af deres søn.
Missionærerne begyndte at under-
vise dem, og i forældrenes ansigtsud-
tryk kunne de se den forandring, som
fandt sted i deres hjerte.
Guddommelige lærdomme fra
Mormons Bog begyndte at bortjage
den sorg og tristhed, som de havde
oplevet ved deres lille søns død.
Abinadis ord trøstede dem: »Små
børn ejer ... det evige liv« (Mosiah
15:25). De erfarede, at evigt liv er
det liv, som Gud lever, at leve for
evigt som familier i Guds nærhed.
Det er den største gave, han har
givet os (se L&P 14:7). Desuden fik
de at vide, at små børn ikke kan
synde, fordi de er uskyldige (se
Mosiah 3:16, 21; L&P 29:46-47) og
ikke behøver at indgå de pagter med
Kristus, som deres forældre skal
indgå (se Mosiah 6:2).
Det spædbarn, som ægteparret
havde mistet, havde løfte om evigt liv.
For at opnå samme form for liv, som
deres barn vil få, må forældrene
omvende sig, blive som deres lille barn
og indgå pagter med Gud, begyn-
dende med dåb ved nedsænkning af
en, der bærer præstedømmet, fulgt af
bekræftelse som medlemmer af Jesu
Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige og
overdragelse af Helligånden.
Et af de spørgsmål, som parret stil-
lede missionærerne, omhandlede dåb
af deres afdøde barn. Brevet fra
Mormon til hans søn Moroni
omhandler dette emne med en tyde-
lighed, der ikke overgås af noget
andet skrift.
Mormon havde erfaret, at der
herskede lærdomsmæssige diskussi-
oner om barnedåb, og derfor
skrev han til Moroni for at rette
misforståelserne. Mormon adspurgte
Herren, der ved Helligåndens kraft
åbenbarede for ham, at »små børn er
raske, thi de kan ikke begå synd«
(Moroni 8:8). De er »levendegjort« i
Kristus (vers 12). De fødes sunde,
uskyldige og rene, og »Adams [og
Evas] forbandelse er borttaget fra
dem« ved Jesu Kristi forsoning
(Moroni 8:8).
Mormon sagde, at vi skal
forkynde »omvendelse og dåb for
dem, som er ansvarlige og kan begå
synd ... [men] små børn behøver
ingen omvendelse, ej heller dåb«
(vers 10-11).
Sandheden om, hvorfor små børn
ikke har brug for dåb er vigtigt, og
det er sjældent, at man finder så
skarp en irettesættelse:
»... det er højtidelig gudsbespot-
telse, dersom I døber små børn ...
... den, som tror, at små børn
behøver dåb, er i bitterheds galde og
i syndens bånd; thi han har hverken
tro, håb eller kærlighed; og derfor
måtte han fare ned til helvede,
dersom han skulle dø, medens han
troede således.
... det er en skrækkelig ugude-
lighed at fornægte Guds rene barm-
hjertighed mod [små børn] ...
NOVEMBER 1999
21
Og den, som siger, at små børn
behøver dåb, fornægter Kristi barm-
hjertighed og tilsidesætter hans
forsoning ...
Ve sådanne, thi de står i fare for
død, helvede og evig pine. Jeg taler
frimodigt, Gud har befalet mig det«
(versene 9, 14, 19-21).
Mormons Bog rummer den tyde-
ligste og reneste lære om, at små
børn har evigt liv ved Jesus Kristus,
og at der ikke er nogen grund til at
døbe dem.
FORÆLDRES ROLLE I UNDERVIS-
NINGEN AF SMÅ BØRN
I vore dage, hvor familien er
under konstant angreb, har Det
Førte Præsidentskab og De Tolv
Apostles Kvorum udsendt
»Familien: En proklamation til
verden«. Et af dens centrale temaer
er børns betydning. Det er interes-
sant at bemærke, at der kun citeres
ét skriftsted i proklamationen:
»Sønner er en gave fra Herren« (SI
127:3). I samme salme findes disse
ord: »Lykkelig den mand, der fylder
sit kogger med dem« (vers 5). Den
dyrebare gave fra Herren, som børn
er, skal undervises og plejes.
Lige fra Adam og Eva har det
været mønsteret, at forældre skal
undervise deres børn: »Og Adam og
Eva velsignede Guds navn, og de
kundgjorde alt for deres sønner og
døtre« (Moses 5:12). Herren befa-
lede Moses at »gentage [Herrens
ord] for dine sønner ... både når du
er hjemme, og når du er ude, når du
går i seng, og når du står op« (5 Mos
6:7). Herren var utilfreds med Eli, da
han havde forsømt at undervise og
irettesætte sine sønner (se 1 Sam
3:13). Forfatteren til Ordsprogenes
Bog skrev: »Tilskynd drengen til at
følge den vej, han skal gå, selv når
han bliver gammel, vil han ikke vige
fra den« (Ordsp 22:6).
Apostlen Paulus belærte fædre:
»... gør ikke jeres børn vrede, men
opdrag dem med Herrens tugt og
formaning« (Ef 6:4). Desuden skal
børn adlyde deres »forældre i Herren;
for det er ret og rigtigt« (Ef 6: 1) .
Jeg husker med glæde, når far og
mor samlede os, deres små børn,
omkring sig i det lille hjem i
Mapleton i Utah i fyrrerne og halv-
tredserne til familieaften. De læste
historier for os fra A Voice from the
Dust [En røst fra støvet] , som var en
fortælling om Mormons Bog. Vi
elskede at spille spil, lege og spise
lækre forfriskninger. Disse minder
om hjem og retskafne forældre har
motiveret min kone og mig, når vi
har stået over for problemer i opdra-
gelsen af vore børn.
Når jeg lyttede til min far, der læste
historier fra Mormons Bog for os,
udviklede jeg en kærlighed til
store profeter, missionærer og Guds
tjenere. De mænd blev mine helte,
og som dreng ville jeg være som dem.
De var »retskafne forældre« (se
1 Nephi 1:1), der underviste og
velsignede deres børn. Retskafne
forældre nøjes ikke med at under-
vise, men gør meget, meget mere.
Læg mærke til den ekstra dimension,
der ligger i følgende tekster:
Lehi »formanede dem da med en
øm faders hele kærlighed ... ja,
således prædikede min fader for dem.
Og efter at han havde prædiket for
dem og også profeteret for dem om
mange ting, bad ham dem om at
holde Herrens befalinger« (1 Nephi
8:37-38). Retskafne forældre vejleder
med ømhed og fasthed.
Inden sin død samlede Lehi alle
sine efterkommere og bad dem om
at vågne op og stå op og iføre sig
»retfærdighedens rustning« (se
2 Nephi 1:13-23). Og så gav han
dem sin sidste velsignelse (se
2 Nephi 4:2-12). Retskafne forældre
velsigner deres børn.
Jakobs indflydelse på sønnen
Enos ses af denne udtalelse: »Se, jeg,
Enos, ved, at min far var en
retfærdig mand, thi han underviste
mig« (Enos 1:1). Disse belæringer
fik Enos til at bede om forsoningens
velsignelser. Retskafne forældre
underviser deres børn om forso-
ningen og syndernes forladelse.
l i a h o N A
22
Jakobs indflydelse på sønnen
Enos ses af denne udtalelse:
»Se, jeg, Enos, ved, at min far
var en retfærdig mand, thi han
underviste mig«. Disse
belæringer fik Enos til at bede
om og søge efter forsoningens
velsignelser.
Kong Benjamins kærlighed til
sine sønner ses blandt andet i, at
han underviste dem i sine fædres
sprog, »for at de derigennem kunne
blive til forstandige mænd, og for at
de kunne få kundskab om de
profetier, der var blevet talt«
(Mosiah 1:2). Hvilken tekst under-
viste han dem udfra? Profeternes
skrivelser på pladerne, med en
bøn om, at »ransage dem flittigt,
så at I kan drage nytte deraf«
(Mosiah 1:7). Retskafne forældre
underviser deres børn ud fra skrif'
terne og opmuntrer deres børn til at
ransage dem.
Alma, Almas søn, »lod sine
sønner samles, for at han kunne give
dem, hver især, befaling« (Alma
35:16). Han talte først til Helaman,
så til Shiblon og til sidst til
Corianton. Han belærte Helaman
om at »lære visdom i din ungdom, ja,
lær i din ungdom at holde Guds
bud« og »se frem til Gud og lev og
forkynd ordet« (Alma 37:35, 47).
Alma roste Shiblon for hans flid og
trofasthed og urokkelighed (se Alma
38:2-3). Han rundede af med at
råde ham til at beherske sine liden-
skaber og sagde så: »Gå nu, min søn,
og forkynd ordet for dette folk«
NOVEMBER 1999
23
(Alma 38:12, 15). Retskafne forældre
erkender, at deres børn er forskellige
og underviser dem derefter.
Alma irettesatte sin søn
Corianton og belærte ham om
vigtige doktrinære emner, så som
omvendelse, eksempel, retfær-
dighed, nåde, genoprettelse og forso-
ningen. Som med sine to andre
sønner sagde han: »Min søn, du er
kaldet af Gud til at prædike ordet for
dette folk« (Alma 42:31). Retskafne
forældre irettesætter deres børn og
underviser og forbereder dem til at
forkynde Guds ord for andre.
Da de to tusinde unge krigere var
små, sad de ved deres mødres fødder
og blev undervist om, at »dersom de
ikke tvivlede, ville Gud udfri dem«
(Alma 56:47). Desuden udviklede
disse krigere tro på Gud, fordi »de er
unge, og deres sind er standhaftigt,
og de sætter bestandig deres lid til
Gud« (Alma 57:27). Retskafne
forældre lærer deres børn at sætte
deres lid til Gud.
Helaman belærte sine sønner,
Nephi og Lehi, om at huske - huske
på deres navne, huske på profeternes
ord om forsoningen, og huske på, at
de skulle bygge på Jesu Kristi klippe,
han, som er verdens forløser. »Og de
erindrede hans ord« (Helaman
5:6-14). Retskafne forældre belærer
deres børn om, at de skal bygge deres
liv på deres Forløsers klippe.
Mormons Bog slutter med det
dejlige fader- søn-forhold mellem
Mormon og Moroni. »Min elskede
søn, Moroni! Jeg glæder mig inder-
ligt over, at din Herre Jesus Kristus
har ihukommet dig ... Jeg erindrer
dig altid i mine bønner og beder
bestandig til Gud Faderen i Jesu,
hans hellige barns navn, at han i sin
uendelig godhed og nåde vil bevare
dig i troen på hans navn indtil
enden« (Moroni 8:2-3). Retskafne
forældre beder for deres børn.
Mormons sidste nedskrevne ord
til Moroni afspejler alle retskafne
forældres ønske for deres børn: »Min
søn, vær trofast i Kristus ... må
Kristus trøste dig ... Og må Gud
Faderens nåde ... forblive hos dig
til evig tid« (Moroni 9:25-26).
Retskafne forældre underviser deres
børn om håbet om evigt liv, som
opnås gennem Jesu Kristi forsoning.
Hvordan udretter vi bedst alt det,
som vi skal med hensyn til vores
børn? Frelseren rådede os: »Bed altid
til Faderen i mit navn i jeres familie,
så jeres hustruer og børn må blive
velsignet« (3 Nephi 18:21).
Når vi læser og studerer skrifterne
med vores børn, viser vi dem,
hvordan vi lærer at finde Herrens
vej. Ved at læse Mosiah 4:11-16 kan
vi for eksempel lære nogle af de
vigtige sandheder, som kong
Benjamin belærte angående, hvad
forældre kan gøre for at opdrage
deres børn ordentligt. Disse sand-
heder udlægges ofte som befalinger,
men når de ses i deres sammenhæng,
står det klart at disse sandheder er
naturlige fordele, normale følger eller
konsekvenser, der følger retskafne
handlinger. For det første sagde kong
Benjamin, at vi altid skal »bevare i
erindringen Guds storhed og jeres
egen intethed samt hans godhed og
langmodighed imod jer, uværdige
skabninger, og ydmyge jer i største
ydmyghed, daglig påkalde Herrens
navn og være bestandige i troen på
det, der skal komme« (vers 11).
De næste fire vers omhandler
følgerne eller fordelene ved at følge
det råd, der blev givet i vers 1 1. Læg
nøje mærke til antallet af »I skal« og
»I vil«-henvisninger, såvel som
antallet af »I vil ikke«-henvisninger i
versene 12 til 16.
Når vi overvejer disse ord, vil vi
snart opdage, at disse instrukser
bliver en liste over nogle af de herlige
følger af vores retskafne virke blandt
vores børn. Vi vil få en større for-
ståelse af børns værdi, deres
guddommelige egenskaber og kvali-
teter, og vores himmelske Faders syn
på dem. Og så stræber vi efter opfyl-
delsen af disse ord: »Alle dine sønner
skal være oplært af Herren, dine
sønner får stor lykke« (Es 54:13; se
også 3 Nephi 22:13). □
L I A H O N A
24
o
o
CO
LU
>
O
CD
O
o
O
z
<
O
FRA VEN TIL VEN
Præsident James E. Faust
Andenrådgiver i Det Første Præsidentskab
Efter et interview med Rebecca M. Taylor
ILLUSTRERET AF TADD R. PETERSON
Mine bedsteforældre havde en gård i den lille lege med mine fætre og kusiner. Men takket være min
by Oak City i Utah. Mens jeg voksede op, interesse for læsning, lærte jeg i en ung alder meget af
tilbragte jeg mine somre og andre ^^mm^^^^ den store litteratur at kende, og det er jeg
ferier der. Vi var i familie med de fleste ^M ^ taknemlig for i dag.
andre i byen, og det var herligt at være ^ ^ En dag, mens jeg var dreng, fandt
sammen med kærlige tanter, onkler, A k min far et lille vildfarent lam ude i
fætre og kusiner. M B ørkenen. Lammets hjord var draget
Ofte dyrkede jeg sport sammen å I videre, og hvis vi ikke havde taget
med mine fætre. Jeg holdt også af I det med, ville prærieulvene nok
at læse bøger. Nogle gange J^^^^H ■ have ædt det. Og hvis prærie-
skældte mine tanter mig ud, jV ^P^ 1^ ulvene ikke åd det, så ville det
når jeg sad og læste, og så IX <^^ "^^^^A^F Sulte ih,e1' Så min far t0g det med
sagde de, at jeg skulle gå ud og \^ ^^ J ^^/ hjem og lod mig passe det.
Jeg fodrede mit lam med en flaske, og snart blev det
stærkt og sundt. Lammet og jeg blev gode venner. Hvis
jeg kaldte på det, kom det straks løbende. Vi holdt af at
lege sammen ude på græsset. Ofte lå jeg med hovedet
på dens pels og stirrede op på skyerne, der drev forbi på
den blå himmel.
En nat kom der et frygteligt uvejr. Normalt låste jeg
mit lam inde i laden hver aften, men den aften kom jeg
først i tanker om det, da jeg var kommet i seng. Mens
jeg lå der, kunne jeg høre vinden hyle, og jeg kunne
høre mit lille lams skræmte brægen. Men jeg havde
ikke lyst til at forlade den rare, varme seng for at tage
mig af det.
Da jeg vågnede den næste morgen, opdagede jeg, at
jeg ikke var den eneste, der havde hørt mit lams brægen.
Nogle hunde havde hørt det og dræbt det. Jeg var
sønderknust. Min far så på mig med et skuffet udtryk i
ansigtet. »Min dreng,« sagde han, »kunne jeg ikke engang
betro dig et lille lam?«
Jeg har aldrig glemt
den lektie, som jeg lærte
1 . Som treårig (yderst til
højre) sammen med sin
storebror Gus (yderst til
venstre) og lillebror Rex.
2. Som missionær i
Brasilien i 1940.
3. Præsident Faust og hans
hustru Ruth Wright Faust.
den dag. Jeg besluttede, at når et lam havde brug for
omsorg, eller når nogen havde brug for min hjælp, så
ville jeg straks tage mig af det, og ikke vente til et
mere »belejligt« tidspunkt.
Min mor, Amy Finlinson Faust, lærte mig meget
om tro og vidnesbyrd. Hun var en kvinde med en
enkel, men dyb tro, og hun studerede ofte Mormons
Bog. Hun underviste altid mig og mine brødre i evan-
geliet ved at citere, hvad Herren havde sagt i skrif-
terne. Hun havde en forbløffende forståelse af
Mormons Bog.
Jeg har altid haft et vidnesbyrd om evangeliet. Jeg
har ikke altid forstået det hele, men i min barndom
blev mit vidnesbyrd styrket, når jeg bad, og mine
bønner så blev besvaret. På den måde lærte jeg betyd-
ningen af at bede og lytte til Ånden.
Jeg lærte også skrifternes betydning at kende. Når vi
læser i skrifterne, føler vi næsten, at vi kender de store
personer som David, der slog Goliat ihjel, Shadrak,
Meshak og Abed-Nego, der blev kastet i en brændende
ovn, men slap uskadte fra det, og Daniel, der blev kastet
i løvekulen, men blev beskyttet af Guds engel. Vi
har hver især vores måde at forholde os til disse
mennesker på. For eksempel kan vi styrke vores
tro og vores selvværd, når vi læser om David og
Goliat. David var en lille vogterdreng, den yngste i
sin fars familie, da han besejrede Goliat. Af hans
historie kan vi lære, at uanset hvem vi er, kan vi
udrette gode ting med Herrens hjælp.
Et skriftsted, der giver mig stor trøst er SI
46:11: »Stands, og forstå, at jeg er Gud.« Det er
vigtigt for os alle sammen at indse, at vi er Guds
sønner og døtre, og at han tager sig af os. Han
elsker os, våger over os og vil hjælpe os, hvis vi
bare vil give ham lov. □
NOVEMBER
3
19 9 9
FÆLLESTID
TÆL DINE VELSIGNELSER
Sydney S. Reynolds
»Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal
om at få den af Gud, som giver alle rund-
uden bebrejdelser, og så vil han få den«
En af de største velsignelser, som vi modtager
på grund af vores tro på Jesus Kristus, er svar
på vores bønner. Da Jim var lille, havde han
et par sporer. En dag, da han kom ind efter at have redet
på sin hest, var han ulydig, og hans mor sendte ham op
på hans værelse. Han var så vred, at han kylede sin
sporer ned ad trappen. Senere sagde han undskyld til sin
mor. Men næste gang han ville ude at ride på sin hest,
kunne han ikke finde sine sporer. Han ledte overalt. Til
sidst knælede han og bad til sin himmelske Fader. Da
han havde bedt, ledte han igen - og fandt dem. Denne
oplevelse blev begyndelsen til Jims vidnesbyrd om, at vor
himmelske Fader hører og besvarer bønner.
Når vi beder oprigtigt til vor himmelske Fader, har vi
lettere ved at lytte til Helligåndens stille, sagte røst.
Helligånden kan belære os, vejlede os og give os fred i
hjertet. Det er nogle af de velsignelser, som vi kan få,
når vi har tro på Jesus Kristus.
Nogle gange har vi brug for styrke, fordi livet er
hårdt for os. Christy ville gerne lære Trosartiklerne
udenad og få sin Evangeliet i funktion-belønning. Det
var meget svært for hende, fordi hun led af en sygdom,
der hedder spastisk lammelse. Men Christy troede på, at
vor himmelske Fader ville hjælpe hende. Hun lyttede til
bånd med sange om Trosartiklerne igen og igen. Hun
øvede sig flittigt, lærte at synge alle sangene og fik sin
belønning. Hendes familie og venner blev velsignet af
hendes gode eksempel.
Når vi tæller vores velsignelser, kan vi sige: »Mine
bønner bliver besvaret, jeg modtager vejledning og
trøst, og jeg kan modtage styrke til at overvinde
LILLE L
prøvelser.« Tro på Jesus Kristus kan virkelig velsigne
vores liv.
Instruktioner
Brug side 5 til at lave en liste over nogle af de velsig-
nelser, som du er taknemlig for. På de andre tre sider i
hæftet kan du nedskrive oplevelser, hvor du eller nogen
fra din familie fik svar på en bøn, vejledning fra
Helligånden eller styrke og trøst. Du laver takkebogen
ved at klippe langs den stiplede linje og hæfte siderne
sammen. Læg hæftet i din dagbog, så du husker at tælle
dine velsignelser.
Forslag til fællestid
1 . Lav store, enkle puslespil i hver sin farve med enkle tegninger
af et hjem, en familie, jorden og en kirkebygning. Del brikkerne ud til
børnene. Tal om nogle af de ting, som vi kan være taknemlige for.
Fremstil farvede kort i samme farver som puslespillene. Mens l synger
sange om taknemlighed, hjem, familie, kirke og den smukke jord,
blander du kortene. Når musikken stopper, viser du det kort, der
ligger øverst. Bed et barn, der har en brik i samme farve som kortet,
om at nævne noget, som han eller hun er taknemlig for. Derefter
lægger de brikken til puslespillet. Fortsæt indtil alle brikkerne er
samlet. Bed et barn om at læse L&P 59:7. Spørg, hvordan vi kan
vise vores taknemlighed. Lad børnene tegne tegninger af noget, de er
taknemlige for. Forslå dem at bruge tegningerne som puslespil og
gennemføre denne aktivitet til deres familieaften derhjemme.
2. Bed børnene om at nævne nogle mennesker fra skriften og
Kirkens historie, som fik styrke til at overvinde prøvelser på grund af
deres tro på Herren. Lad hver klasse vælge en historie og kort
dramatisere den. Mulige historier: Almas folk - Mosiah 24:8-22,
Helamans sønner - Alma 57: 1 9-27, Ruth og No'omi - Ruth
1:1-17, 22; 2:1-2, 7-12, Daniel og hans venner - Dan 1:3-17,
Shadrak, Meshak og Abed-Nego - Dan 3, David og Goliat -
1 Sam 17:39-51. Læs Alma 36:3 sammen. Bær dit vidnesbyrd om,
at Herren vil hjælpe dem, der stoler på ham. □
A H O N A
JEG TÆLLER MINE
VELSIGNELSER
Jeg hedder
Jeg er
år gammel.
I dag er
Her er nogle af de velsignelser,
som jeg er taknemlig for:
Min himmelske Fader hører og
besvarer mine bønner
(se Mormon 9:21).
+ -
I
Helligånden vejleder mig og
hjælper mig med at vælge det
rette (se Joh 14:16, 26).
Jeg modtager styrke og trøst,
når jeg har prøvelser
(se Alma 36:3).
FIKTION
.^\' * **•
*i^å.i ^-rr —
-.N
i
Hvem har brug for
mine bønner?
v.
\
f
/
Janene Dykstra
ILLUSTRERET AF JULIE F. YOUNG
vad fortæller de skriftsteder os,« spurgte far,
mens han lukkede sit eksemplar af Mormons
Bog.
Fireårige Tim svarede hurtigt: »Jesus sagde, at vi
altid skulle bede.«
»Det er rigtigt, Tim,« sagde far. »Tror du, at du
kan have en bøn i hjertet hele dagen i dag?
Du skal ikke kun bede om noget til dig selv.
Se efter andre, der har brug for velsignelser,
og bed for dem. Vi beder for dem igen, når
vi holder familiebøn i aften.«
Mor rejste sig: »Nu skal vi vaske
op efter morgenmaden, og far skal
ind på kontoret.«
Da far gik ud mod hoved-
døren, fulgte Tim efter og tog
ham i hånden: »Far, jeg skal nok
prøve at finde nogen, som har
brug for mine bønner i dag.«
Far gav Tim et kram. »Godt.
Jeg er sikker på, at det vil glæde
vor himmelske Fader.«
Senere den morgen gik Tim med
sin mor hen på biblioteket for at afle-
vere bøger. Han så en dame, der stod
med et lille barn. Det lille barn blev
LILLE
L I A H O N A
6
ved med at græde, selv om moderen trøstede det. Den
lille så ud, som om hun havde brug for Tims bøn. Tim
bad i sit hjerte: »Kære himmelske Fader, velsign den
lille, så hun bliver glad og tier stille.«
Efter frokost gik Tim ud for at køre på sin trehjulede
cykel. Naboerne vinkede til ham. Tim så hr. Rasmussen
hjælpe sin kone op af kørestolen og over i bilen. »Kære
himmelske Fader,« bad Tim. »Jeg kan godt li' familien
Rasmussen. Vil du ikke nok gøre fru Rasmussen rask.«
Om eftermiddagen ringede det på døren. Det var
klaverstemmeren. Tim kunne godt lide at se ham
stemme klaveret ved hjælp af sine redskaber. Tim bad
vor himmelske Fader om at hjælpe klavermanden til at
gøre sit arbejde godt.
Inden Tim skulle i seng, samledes familien til fami-
liebøn. »Fandt du nogen at bede for i dag?« spurgte far.
»Jeg fandt tre mennesker, som havde brug for mine
bønner. En lille baby, fru Rasmussen og klaverstem-
meren,« svarede Tim.
»Det var godt, Tim,« sagde mor. »Jeg er sikker på, at
vor himmelske Fader hørte dine bønner, og han vil
besvare dem.«
»Vil du bede for os i
aften, Tim,« spurgte far.
Da Tim bad, huskede han igen at bede for de
mennesker, som havde haft brug for hans bønner i løbet
af dagen. □
.'.•
^V*^**'*^^*
'••V
Åi
/
i'
\
i,
-I
#ft>-
Qi
jz-r?"^'
-*?*■
^JkdXÆ
v~
">-i ' "j^Jj
^-.
:-f
I
| ^P^r*^ , I
i -lir
i
.y
A.
/
f > bH t 1
w
Hi '
•Né
S X /
— X
x / \
/ ^ ' \ s
VI
SMÅ VENNER
Jeanne Ellerbeck
ILLUSTRERET AF JULIE F. YOUNG; FOTO: TAMRA HAMBLIN
or himmelske Fader har altid tid til at høre på
os. Vi taler med ham ved at bede. Vi kan bede
til ham når som helst, men der er bestemte
tidspunkter, hvor vi især beder. Nogle af disse tids-
punkter er vist her. Følg vejledningen og byg
huset (se fotografiet til højre) . Anbring så de
to figurer på deres pladser i de to værelser
for at vise, hvornår de beder. □
f< rx? u >£r<
r
Å (k TÅ]:/ /tffcf]
* :i,
— S
' \
— ^
' \
/ % ' l
^ \
/
— y
/ -
1 V
/ - s.
' i /
1
VO
/"V
R
Instruktioner
1. Tag forsigtigt disse to sider ud afbladet og lim
dem på et stykke karton.
2. Klip huset og de to figurer ud. Klip sprækker
langs de stiplede linjer i hvert værelse.
3. Fold husdelene langs de prikkede linjer og sæt
dem sammen med tape. (Se billedet).
\ — \
/ \
% s
/ •
X • /
' \
Jeg hev den midterste skuffe ud af kommoden og
pløjede mig igennem den, så det tøj, jeg ikke
skulle bruge, faldt på gulvet. Vi skulle være klædt
i tøj, der havde skolens farver, i dag, og jeg kunne ikke
finde min blå trøje. Endelig fik jeg øje på et blåt ærme,
som stak op af den nederste skuffe, og jeg greb den
krøllede trøje. Jeg prøvede at glatte den ud, inden jeg
hurtigt trak den over hovedet og styrtede ud af døren.
»Farvel, mor,« sagde jeg og kyssede hende på kinden,
inden jeg drønede ned af indkørslen mod busstop-
pestedet. Fra fortovet kunne jeg se, at den sidste elev
var ved at stå på bussen.
En eller anden må have fortalt buschaufføren
og alle andre, at jeg kom, for de vendte sig alle
sammen og så mig spæne hen mod bussen. Uden at
se op fandt jeg mig et tomt sæde, hvor jeg slukøret
satte mig.
Da vi nåede hen til skolen, opdagede jeg hurtigt, at
jeg havde glemt mit kladdehæfte. Aftenen før havde jeg
måttet regne et stykke om fire gange, før jeg fik det
rigtigt, og nu havde jeg glemt det derhjemme, hvor jeg
ikke havde nogen gavn af det.
Da skolen var forbi, følte jeg mig helt nedtrykt. Jeg
traskede hjem fra busstoppestedet, mens jeg gennemgik
dagens fortrædeligheder i tankerne. Men så dukkede en
rarere tanke op: Måske har mor bagt nogle af sine lækre
kager. De lækre kager med mønster på. Friskbagte og med
mælk til. Jeg glædede mig allerede.
ALDRIG
Ann Michelle Nielsen
(BYGGET OVER EN VIRKELIG BEGIVENHED)
/
Men mit gode humør blev hurtigt ødelagt, da jeg
trådte ind i køkkenet. Det var min lillebror, og ikke min
mor, der havde haft travlt i køkkenet! Der gik et hvidt
spor fra meldåsen og ud til midten af gulvet, hvor han
sad og rodede med en skål »dej«. »Hvad laver du?«
spurgte jeg.
»Jeg bager brød. Ligesom mor,« svarede han, mens
han kastede en klump ud på
gulvet og »æltede« den.
-%.
;;*&i#
m
^<S'K A ,
1
V- "Ns
■k
W
*
Enhver anden dag ville jeg måske have moret mig
over min lillebrors »madlavning«, men ikke i dag. Jeg
var rasende. Jeg ville mødes med varme kager, ikke en
lillebror, der havde svinet alt til.
I samme øjeblik kom mor ud i køkkenet og opdagede
katastrofen. »Hvad i alverden sker der?« spurgte hun.
»Michelle, hvorfor lader du ham bare svine sådan?« Hun
hævede stemmen. »Og dit værelse ligner en svinesti. Gå
ind på dit værelse og bliv der, indtil du har ryddet op!«
Jeg smækkede døren til mit værelse og kastede mig
på sengen. Det var uretfærdigt! Det var ikke mig, der
havde svinet i køkkenet. Hvorfor får jeg ballade? Det er
mig, der har haft en dårlig dag. Men ingen tænker på mig.
Jeg tørrede vredestårerne væk fra mine øjne. Jeg kunne
høre tvillingerne græde. De måtte være vågnet fra deres
middagslur, da jeg smækkede med døren.
Jeg kiggede mig omkring i værelset. Mor havde ret.
Det lignede en svinesti! Der lå en skuffe på gulvet, og
jeg havde spredt tøj over det hele, mens jeg kiggede efter
min blå trøje samme morgen. Og min lillebror måtte
have leget med mit legetøj, for det var også spredt over
det hele. Sikke et rod. Og det var uretfærdigt. Min
lillebror er kun til besvær, tænkte jeg. Hvorfor kan han
ikke holde sig fra mine ting? Jeg besluttede at flytte
rundt på tingene i mit værelse, så han ikke mere
ville kunne nå mit legetøj.
Jeg hev alt op af skuffer og ned fra hylder -
legetøj, papir, farver, det hele! Alt det, som
min lillebror kunne lide at lege med, skulle
holdes langt væk fra ham. Mens jeg
rodede skabet igennem i min jagt på ting,
der skulle bringes i sikkerhed, fandt jeg
mit dinosaurtegnesæt.
Imens havde mor været inde på tvillingernes værelse
for at få dem til at falde til ro. Da hun vendte tilbage til
køkkenet, opdagede hun, at min lillebror var ved at
rydde op efter sig. Han havde trukket et vådt viske-
stykke gennem dejen og smurt en klistret masse ud over
gulvet helt hen til vasken.
Da mor endelig havde fået skik på køkkenet, kiggede
hun ind på mit værelse, hvor hun så mig sidde oven på
en endnu større dynge rod og lege med mit dinosaurteg-
nesæt. Jeg vidste med det samme, at jeg var i knibe.
Hendes øjne blev store, og hun åbnede munden for at
sige noget. Men i stedet begyndte hun bare at græde og
gik sin vej med et nedslået udtryk i ansigtet.
Jeg havde det forfærdeligt. Alt var bare gået galt -
min trøje, bussen, lektierne, min lillebror - og nu var
mor vred på mig. Jeg følte mig helt alene. Da jeg ikke
anede, hvad jeg ellers
skulle gøre, knælede
jeg ved min seng og
bad. »Kære himmelske Fader, vil du ikke nok hjælpe
mig. Hjælp mig at gøre det hele godt igen. Gør min mor
glad igen. Hjælp hende til at elske mig, selv om jeg har
rodet på mit værelse. Vil du ikke nok hjælpe mig, kære
himmelske Fader?« Mens jeg stadig lå på knæ, begra-
vede jeg ansigtet i puden og hulkede.
Kort efter hørte jeg mor ude på gangen. Jeg satte mig
op, greb en trøje og lod, som om jeg var ved at lægge
den på plads. Jeg ville ikke skældes ud igen for ikke at
lave noget.
Da mor kom ind på mit værelse, havde hun røde,
ophovnede øjne, der så værre ud end mine. Hun spurgte
stille, om jeg havde bedt. Jeg tøvede lidt, fordi jeg vidste,
at jeg skulle have ryddet op, men så nikkede jeg.
Mor ryddede en plads ved siden af mig og satte sig, så
lagde hun armene om mig. »Jeg elsker dig,« sagde hun.
»Jeg er ked af, at jeg blev vred på dig. Jeg er ked af, at
du har haft en dårlig dag. Jeg har selv haft en dårlig dag,
og jeg var ved at bede om hjælp, da Ånden hviskede til
mig, at du også bad for mig.«
»Er det rigtigt?« spurgte jeg. »Vor himmelske Fader
hørte min bøn, og Helligånden fortalte dig det?«
»Ja,« svarede mor og smilede.
Jeg begyndte at græde igen, men denne gang græd jeg,
fordi jeg vidste, at der var én, som holdt af mig. Min
himmelske Fader havde set min skrækkelige dag, og han
vidste, at jeg havde mere brug for kærlighed end for et
rent værelse. Og selv om jeg ikke fik varme kager, følte jeg
mig varm inden i, fordi jeg vidste, at jeg aldrig er alene. □
SIG TAK
Ældste Hugh W. Pinnock fra De Halvfjerds
o
O
CD
Z
<
En køn, ung kvinde fortalte denne
historie ved en stavskonference. Hun
sagde: »Jeg er omvendt til Kirken og
kommer fra den nordlige del af staten New
York. Mine forældre ville gerne have, at deres
børn skulle have evige familier.
Vores familie flyttede til Utah, og med tiden fandt jeg
mig en mand. Han var præsident for den lokale motor-
cykelklub og gik med sort læderjakke og motorcykel-
støvler. Vi kørte på motorcykel sammen - det var nok
ikke lige det, min mor havde håbet på - men på det
tidspunkt, havde jeg forladt Kirken.
Vi flyttede ind i et hus. Ofte samledes alle vores
venner der. Jeg er bange for, at naboerne ikke var rigtig
trygge ved os. Mindst en af naboerne kaldte sine børn
ind, når vi var i nærheden.
Men ved I, hvad vores naboer gjorde? De slog vores
græsplæne, fordi vi ikke havde nogen græsslåmaskine.
De kom med blomster, når en af os var syg, og tit kom
de med mad eller hjalp med at ordne småting i huset.
Naboernes børn legede med vores lille datter, og de
holdt endda en fødselsdagsfest for hende. Da vi ville
takke vores naboer, sagde de bare:
»Vi kan vel alle lide at hjælpe hinanden.« De
fik os til at føle os velkomne.
Omkring ti måneder senere udskiftede vi
vores sorte læderjakker og motorcykelstøvler
med templets hvide tøj. Da vi knælede over for
hinanden ved alteret i templet og så os omkring i
lokalet, var alle vores naboer der. Alle dem, der havde
slået vores græs og hjulpet os.«
En kendt forretningsmand og kristen prædikant fra
New York har sagt meget godt om vores medlemmer.
Han bemærkede: »Et af de mest bemærkelsesværdige
træk ved Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er, at
I ... koncentrerer jer om at gøre det, som I mener, at
Jesus ønsker, at I skal gøre.«
Hvordan gør vi det, som Jesus ønsker, at vi skal gøre?
Hvordan takker vi for forsoningen? Hvordan viser vi
taknemlighed for hans lærdomme og templets ordi-
nancer og pagter? Det gør vi ved at elske Gud, ved at
elske vores næste og ved at holde budene. □
Tilpasset fra en tale ved aprilkonferencen 1987.
SMTTE
Vivian Paulsen
ILLUSTRERET AF DICK BROWN
Hver eneste dag modtager du velsignelser fra din
himmelske Fader. Selv på dage, hvor du ikke
føler dig godt tilpas eller glad, modtager du
stadig mange velsignelser fra ham. Måske skinner solen,
eller måske fik du en god karakter ved en prøve, eller
måske har din mor lavet et glas kold saft til dig. Se dig
omkring. Hvis du ser godt efter, vil du få øje på vidun-
derlige velsignelser. Hvis du dagligt kigger efter dine
velsignelser, bliver du mere glad.
Lav din egen skattekiste til velsignelser. Find en lille
æske. Udsmyk den, så den ligner en skattekiste. Tag så
forsigtigt denne side og den næste ud af bladet, lim
skattemærkaterne på karton og klip dem ud. Når du
opdager en velsignelse derhjemme, så skriv den (eller få
en anden til at skrive for dig) på et hjemme-mærkat, og
læg den i din skattekiste. Når du opdager en velsignelse
i din familie, kan du skrive den på en hjerte-mærkat.
Der er bog-mærkater til velsignelser henne på skolen,
kirke -mærkater til velsignelser i Kirken, blomster-
mærkater til velsignelser blandt vennerne, træ-
mærkater til velsignelser i nabolaget og blanke
mærkater til alle andre velsignelser.
Hvis du udfylder en mærkat, hver gang du kommer
i tanker om en velsignelse, vil din kiste snart være
fyldt. Planlæg en særlig familieaften om taknemlighed.
Luk din skattekiste op sammen med familien og
fortæl, hvorfor du er taknemlig for dine skatte - de
velsignelser, som vor himmelske Fader har givet dig. □
HHH
LILLE
L I A H O N A
14
SKATTE -
MÆRKATER
VELSIGNELSER I
FAMILIEN
VELSIGNELSER I HJEMMET
m m »"■ i< «■ ■ '■ <*
j^^^ im» | |»» i »»iiiii ii in in > — m» mm ii
11+ in ■ m » ■■
»■■< ■ ■■■ lin I
VELSIGNELSER
FRA VENNER
VELSIGNELSER PA SKOLEN
VELSIGNELSER I
NABOLAGET
v ■ ■ ii—
NOVEMBER 1999
15
JEG PRØVER AT VÆRE SOM JESUS
»
STOP!
4
Renée Higgins er født i Haiti, et land, der ligger på
en lille ø i Det Caribiske Hav. Da hun var otte år
gammel, flyttede hun og hendes mor til Utah for at
være tættere på Renées tanter, onkler, fætre og kusiner.
Da de var flyttet dertil, fortalte Renées familie og
venner hende og hendes mor om evangeliet. Kort efter
begyndte missionærerne at undervise dem.
Til at begynde med var Renée ikke sikker på, at hun
ville døbes. Men så en dag læste en af missionærerne et
skriftsted om dåb fra Mormons Bog. Profeten Nephi
sagde, at dåb er som en port til en sti, der fører til vor
himmelske Fader. Han beskrev også velsignelserne ved
at modtage Helligåndens gave efter dåben. (Se 2 Nephi
31:17-18).
Renée fik en varm, glad følelse i hjertet. Hun vidste,
at hun gerne ville vende hjem til sin himmelske Fader.
Og hun ville gerne have Helligåndens gave. Hun
mente, at Helligånden ville blive en god ven og
ledsager, som kunne hjælpe hende gennem hele livet.
Kort efter blev hun og hendes mor døbt.
En vinterdag kort efter sin dåb fik Renée en opvis-
ning i Helligåndens beskyttelse. Da hun gik ud af døren
til sin skole, hørte hun en stemme, der sagde: »Stop!«
Hun så sig omkring. Hun kunne ikke få øje på nogen, så
hun begyndte at gå igen. Atter hørte hun en stemme,
der sagde: »Stop!« Hun adlød.
Lige da hun stoppede op, skred en dynge sne og store
isklumper ned fra bygningens tag og landede lige foran
hende! Hendes hjerte hamrede, da hun så på sneen.
Hvis de isklumper havde ramt hende i hovedet, kunne
hun være kommet slemt til skade.
Renée vidste, at Helligånden havde advaret hende,
så hun stoppede. Den nat takkede hun i sin bøn sin
himmelske Fader for Helligåndens gave. □
Renée Huggins, 9 år,
CapitolHilll.Ward,
Salt Lake Stav,
Salt Lake City i Utah.
BESØGSLÆRERINDEBUDSKABET
IFØRT BARMHJERTIGHEDENS KLÆDNING
g
z.
z
Yor himmelske Fader forventer,
at alle hans børn elsker
hinanden: »Og frem for alt,
ifør jer kærlighedens bånd som en
kåbe, thi det er fuldkommenhedens
og fredens bånd« (L&dP 88:125).
Barmhjertighed er hjertets
gerning. Det er ikke bare hengi-
venhed, men den største og stær-
keste form for kærlighed. Det er
Kristi rene kærlighed. Hvis vi elsker
Herren af hele vores hjerte, bliver
det lettere at elske andre. Og når vi
gør det, bliver vi mere som ham.
KÆRLIGHEDENS GAVE
Det er ikke muligt at udvikle den
form for kærlighed uden Herrens
hjælp. Det er faktisk en gave - en
guddommelig gave, der gives til dem,
der flittigt søger at følge ham ved
lydighed, tjeneste og offervillighed:
» ... bed til Faderen af jeres ganske
hjerte, at I må være fyldt med denne
kærlighed, som han har skænket alle
dem, der er hans Søns, Jesu Kristi
sande efterfølgere« (Moroni 7:48).
En søster, der i mange år havde
været vred på sin far på grund af den
opdragelse, hun havde fået, indså, at
hun måtte ændre indstilling. »Da jeg
læste, hvad Frelseren og vores
profeter har sagt om at ændre indstil-
ling, slog det mig, at mit hårde hjerte
ikke skadede min far, men det påvir-
kede alle sider af mit liv, i særdeleshed
mit forhold til min himmelske Fader.«
I næsten to år fastede og bad hun
om denne forandring. Og så en
aften, da hun deltog i et møde om
forældrerollen, skete det: »Min sjæl
fyldtes med kærlighed til min far, og
jeg kunne slet ikke holde det i mig.«
Efter mødet kørte hun og hendes
mand hen til faderens hjem. »Jeg
ringede på dørklokken. Da døren
blev åbnet, så jeg en meget vred
mand, og min far smækkede døren i.
Jeg ringede på igen. Til sidst lukkede
han mig ind, men kun fordi jeg ikke
ville gå min vej.
Jeg anede ikke, hvad jeg skulle
sige. Jeg havde tænkt, at jeg ville sige
noget i stil med: >Jeg tilgiver dig for,
at du ikke var nogen god far.< Men
der tog jeg helt fejl. Mens vi sad
sammen, tog jeg hans hånd i min, så
ham i øjnene og sagde: >Du skal vide,
at jeg elsker dig, og jeg er glad for, at
du er min far.< Miraklet var, at jeg
faktisk mente, hvad jeg sagde! Min
vrede og mine sårede følelser var
vendt til kærlighed.
Nu mange år senere er min
kærlighed til min far vokset og
vokset. Hans personlighed har ikke
ændret sig, men en kærlig
himmelske Fader har helbredt mit
hjerte. Jeg oplevede Kristi rene
kærlighed.
KILDEN TIL MANGE DYDER
Når vi udvikler denne rene
kærlighed, udvikler vi også andre
NOVEMBER 1999
25
dyder. Præsident Brigham Young
bemærkede: »Der er en dyd ... som,
hvis den værnes om og praktiseres
af de hellige, vil tilvejebringe
frelse for tusindvis af mennesker.
Jeg hentyder til næstekærlighed
eller kærlighed, hvorfra udgår tilgi-
velse, langmodighed, venlighed og
tålmodighed« (Kirkens præsidenters
lærdomme: Brigham Young, 1997, s.
217-218).
Teksten fra en elsket salme
opmuntrer os til at »give af mig selv
og altid lindre andres sorg og savn«
(»Frelser, jeg vil følge dig«, Salmer og
sange, nr. 152). Kærlige hjerter
udfører store gerninger, og intet giver
os større glæde end at nære og prak-
tisere de kristuslignende følelser, der
tilskynder os til at gøre godt. □
SPØRGSMÅL OG SVAR
Hvordan kan jeg
vide, om jeg er
blevet tilgivet?
Jeg forstar omvendelsesprocessen,
men hvordan kan jeg vide, om jeg er
blevet tilgivet?
Svarene skal give hjælp og indsigt, men er ikke
udtryk for Kirkens officielle lære.
DEN STØRSTE AF ALLE, AF DEL PARSON
VORES SVAR
Et af de sværeste trin i sand
omvendelse er måske at føle, at vi er
blevet tilgivet. Nogle gange mener
vi, at fordi vi stadig kan huske vores
synd og føler sorg over den, så har
Herren ikke tilgivet os. Heldigvis er
måden til at opnå Herrens tilgivelse
ganske ligetil:
»Se, den, der omvender sig fra
sine synder, ham er de forladt, og jeg,
Herren, kommer dem ikke mere i hu.
Heraf kan I vide, om et menneske
omvender sig fra sine synder: Se, han
vil bekende dem og aflægge dem« (L&P
58:42-43; fremhævelse tilføjet).
Bekendelse af synder er ofte
vanskeligt og kræver stor ydmyghed,
især hvis vi skal bekende vores fejl-
trin til biskoppen eller grenspræsi-
denten eller en anden, som vi har
såret. Synder, der er så alvorlige, at
de kan påvirke vores fællesskab eller
medlemsskab af Kirken, skal
bekendes for biskoppen eller grens-
præsidenten. Men ved at erkende
vores synder, viser vi Herren, os selv
og dem, som vi har såret, at vi har et
ønske om at gøre den skade, vi har
forvoldt, god igen, hvis det er muligt.
Selv om det er svært at bekende
vores synder, kan det være endnu
sværere at aflægge dem, især hvis vi
har gentaget synden gennem
længere tid. Men ved at skubbe
synden fra os, viser vi, at vi har
ændret os indvendig, at vi stræber
efter indre fred og renhed, mere end
vi stræber efter nogen øjeblikkelig
tilfredsstillelse, som synden måske
kan give os.
Hvis vi lever op til de krav, som
Herren har stillet - nemlig at
bekende og aflægge synden - vil
Herren tilgive os. Men ud over det
kan vi også fornemme i hjertet, at vi
er blevet tilgivet, når vi oplever
den samvittighedsfred, som kong
Benjamins folk oplevede: » ... Herrens
ånd [kom] over dem, og de fyldtes
med glæde, eftersom de havde fået
forladelse for deres synder og fred
L I A H O N A
26
med samvittigheden« (Mosiah 4:3).
Helligåndens helbredende indfly-
delse renser og trøster den virkelig
omvendte.
Præsident Harold B. Lee fortalte
om en ung mand, der var optaget af
netop dette spørgsmål: »For nogle år
siden sad præsident [Marion G.]
Romney og jeg på mit kontor. Døren
gik op, og en dejlig, ung mand trådte
ind. Han havde et bekymret udtryk i
ansigtet, da han sagde: >Brødre, jeg
skal i templet for første gang i
morgen. Jeg har begået nogle fejltrin
før i tiden, og jeg har talt med min
biskop og min stavspræsident, og jeg
har lagt kortene på bordet. Og efter
en periode med omvendelse, hvor
jeg har vist, at jeg ikke har begået de
fejltrin igen, har de fundet mig
værdig til at tage til templet. Men,
brødre, det er ikke nok. Jeg må vide,
om Herren også har tilgivet mig, og
hvordan kan jeg vide det?<
... Mens vi overvejede det, kom vi
i tanker om kong Benjamins tale, som
Berta M. Chåvez
findes i Mosiahs Bog ... Der var
svaret.
Hvis den tid kommer, hvor du har
gjort alt, hvad du kan for at omvende
dig fra dine synder, uanset hvem du
er og hvor du er, og hvis du har gjort,
hvad du kunne for at gøre det godt
igen, og hvis du har talt med de rette
ledere i tilfælde af alvorlige synder, så
vil du søge at vide, om Herren også
har tilgivet dig. Hvis du under denne
ransagelse finder fred med samvittig-
heden, så er det et tegn på, at Herren
har godtaget din omvendelse« (»Stå
på hellige steder«, Stjernen, marts
1974, s. 125-126).
Vi vil måske aldrig helt glemme
vores fejltrin. Det er faktisk en velsig-
nelse fra Frelseren. Det minder os om,
at oplevelsen var smertefuld, og at vi
ikke bør gentage vores overtrædelse,
for »til den sjæl, som synder, skal de
tidligere synder vende tilbage, siger
Herren jeres Gud« (L&P 82:7). Men
når vi bliver tilgivet, er vores tidligere
for at omvende dig. Herren vil hjælpe
dig til at finde den fred, du søger.
LÆSERNES SVAR
Satan forsøger at få os til at føle, at
vores synder er for alvorlige til, at vi
kan blive tilgivet, men vor himmelske
Fader er nådig. Han vil befri os fra
overtrædelsens lænker, hvis vi vil
følge den sti, som han har udstukket.
Berta M. Chåvez,
Santa Fe Ward,
Comayaguela Stav i Honduras
Vi ved, at vi er blevet tilgivet, når
vi kan føle, at vores sjæl er helbredt
ved forsoningens kraft. Vi kan opleve
samme følelse, som kong Benjamins
folk havde, da de blev tilgivet for
deres synder.
Koffi N'Goran Gerard,
Sogefiha Ward,
Abidjan Stav i Elfenbenskysten
Jeg var mindre aktiv i ti år. I dag er
synder ikke længere en del af os. Vier jeg lykkelig, og jeg takker min
fri fra dem. Vi vil muligvis lide under
nogle af de langvarige konsekvenser,
men vi vil ikke længere føle os tynget
ned af skyld eller fortrydelse.
Hvis du vil vide mere om tilgivelse,
så slå op i skrifterne. Find henvis-
ninger til tilgivelse og forsoningen i
konkordansen. Søg råd hos din biskop
eller grenspræsident. Og bed så og
spørg, om du har gjort alt, hvad du kan
himmelske Fader for, at han har
tilgivet mig. Gennem omvendelse,
tro, tålmodighed, bøn og over-
værelse af Kirkens møder ved jeg, at
jeg er blevet tilgivet, fordi jeg føler
Helligåndens tilstedeværelse igen, og
jeg føler glæde.
Claudia Rodrigues Gruber,
Innsbruck Gren,
Salzburg Stav i Østrig
Koffi N'Goran Gerard
Claudia Rodrigues Gruber
NOVEMBER
27
19 9 9
Ældste llunga Mbidi Kiluwe
Janeth Viafara Borja
Juliana Lazzarotti Oliveira
Jesus Kristus sagde: »Kom til mig,
alle I, som slider jer trætte og bærer
tunge byrder, og jeg vil give jer hvile
... For mit åg er godt, og min byrde er
let« (Matt 11:28, 30). Hvis du stadig
bærer på skyldfølelser, efter at du har
omvendt dig, så har du ikke
modtaget den lovede fred. Et af
Satans bedste våben er at få os til at
tro, at vi ikke er blevet tilgivet for
vore synder, eller at vi aldrig kan
blive tilgivet.
Ældste llunga Mbidi Kiluwe,
Den Demokratiske Republik Congo
Kinshasamissionen
Omvendelse er den dejligste gave.
Den forædler vores sjæl og forener os
med Frelseren. Når mit liv er fuld af
fred, ro og varig glæde, så ved jeg, at
Frelseren har tilgivet mig. Når
Åndens stadige følgeskab hjælper
mig til at sky synden, og når Jesu
billede er indprentet i mit åsyn, så
ved jeg, at Gud har tilgivet mig, og at
jeg har tilgivet mig selv.
Janeth Viafara Borja,
Villa del Lago Ward,
Cali Stav i Colombia
Fader gennem Helligånden give dig
en rolig, fredfyldt følelse i hjertet.
juliana Lazzarotti Oliveira,
Santa Clara Gren,
Coimbra Distrikt i Portugal
I Moroni 8:26 står der, at når du
opnår tilgivelse for dine synder, vil
Helligånden besøge dig. Når vi føler
Guds Ånd, modtager vi hans håb,
trøst og kærlighed.
Masaki Keikyu,
Gokiso Ward,
Nagoya Stav i Japan
Send os dit svar på nedenstående
spørgsmål senest den l. januar 2000.
Svaret sendes til QUESTIONS AND
ANSWERS, International Magazine,
50 East North Temple Street, Salt Loke
City, Utah 84150-3223, USA. Du
skal vedlægge dit fulde navn, din alder,
hjemadresse samt ward og stav. Hvis
det er muligt, kan du vedlægge et foto af
dig selv. Du vil ikke få fotoet tilbage.
Hvis dit svar er meget personligt, kan
du bede om, at dit navn bliver tilbage-
holdt. Vi trykker et repræsentativt
udvalgt af de svar, som vi modtager.
Læs i skrifterne, hold op med at
gøre det forkerte, tilgiv andre, bær dit
vidnesbyrd og endelig bed og spørg
Gud, om du er blevet tilgivet. Jeg ved
af personlig erfaring, at hvis du er
blevet tilgivet, så vil vor himmelske
SPØRGSMÅL: Jeg har en ven, der virker
interesseret i Kirken. Han holder øje med
mig, for at se, hvordan sidste dages hellige
opfører sig. Men jeg begår jo så mange
fejltrin. Hvordan kan jeg være et godt
eksempel, når jeg er så ufuldkommen? □
L I A H O N A
28
DEN VIGTIGSTE LEKTIE
z
o
u
Erika DeHart
Da min mor ventede min søster Chantel, gættede
hele familien på, om det nu blev en dreng eller
en pige. Jeg var sikker på, at det ville blive en
dreng, fordi vi allerede var syv piger. Vi havde kun tre
drenge, og de var alle sammen ældre end mig. Jeg
håbede, at jeg havde ret, for det ville være rart at få en
bror, der ikke var stor nok til at drille mig. Men da
Chantel blev født, blev jeg meget taknemlig for, at denne
særlige pige som var min søster.
Chantel lider af Downs syndrom, hvilket gør det
vanskeligt for hende at lære. Men vi har opdaget, at
Chantel er fredsstifter. Når alle andre skændes eller råber
efter hinanden, får Chantel os altid til at indse, at vi
burde hjælpe og ikke såre hinanden.
Da Chantel blev ældre, blev hun og jeg venner. En dag
forsøgte jeg at lære hende at binde snørebånd. Jeg viste
hende, hvordan det skulle gøre, og så løste jeg dem op, så
hun kunne prøve. Efter et stykke tid var vi begge to helt
modløse. Chantel havde svært ved at forstå, hvorfor jeg
ikke bare bandt dem, så hun kunne gå ud og lege. Jeg
tabte tålmodigheden og begyndte at tale højrøstet og
sårende til hende. Hun blev rystet over min råben og så
på mig med frygt og tårer i øjnene. Så snøftede hun og
sagde med blid grødet stemme: »Jeg elsker dig.«
Nu var det min lillesøster, der underviste mig. Det, jeg
lærte den dag, var meget vigtigere end at kunne binde
sine snørebånd. Selv om jeg var vred og ond, elskede hun
mig alligevel. Jeg ville lære Chantel noget, der slet ikke
var så vigtigt. Men i hende fandt jeg et kristuslignende
eksempel, som jeg kunne følge. Et eksempel på tilgivelse
og venlighed.
Jeg kan ikke forestille mig nogen vigtigere lektie. □
NOVEMBER
29
19 9 9
Lanna J. Carter
ILLUSTRERET AF GREGG THORKELSON
in kammerat, søster Claritza Carmona, og
jeg var trætte, mudrede og modløse efter en
dag med uinteresserede mennesker og
.undersøgere, der ikke viste tegn på frem-
gang. Regnen faldt let, og vi var lige så triste som vejret
den aprilaften i Puerto Plata i Den Dominikanske
Republik.
Jeg glædede mig til vores besøg hos Elena Gonzalez og
hendes familie. Elena var en kvinde, som vi var med til
at genaktivere, og hun var blevet en god veninde. Men
så snart vi nåede frem til hendes hus, kom en lille pige fra
nabolaget op til døren og sagde: »Der er en, som vil tale
med jer.«
Endelig en, som vil lytte til evangeliet! tænkte jeg glad.
Elena sagde, at hun ikke havde noget imod, at vi gik
derhen. Ja, faktisk ville hun gerne med. Så søster
Carmona, Elena og jeg begav os håbefuldt af sted. Men
der var noget, som sagde mig, at der var et eller andet galt.
Vi trådte ind i et lille hus, der lå ved kanalen. En petro-
leumslampe oplyste det ene rum. Adskillige kvinder sad i
gyngestole, og flere andre stod langs væggene. Mercedes,
en af vores undersøgere, sad sammensunken på en lille stol.
Min tidligere fornemmelse blev bekræftet, da en høj
mand ved navn Geronimo, sagde: iSiéntense! (Sid ned!)
Vi satte os i de to nærmeste stole og udvekslede bekym-
rede blikke. Geronimo, som var en lokal præst, sagde, at
en i gruppen - han pegede på Mercedes - havde et
spørgsmål. Han havde sammenkaldt til »debat« for at få
opklaret sagen.
Emnet var Mormons Bog. Vi fik til opgave at bevise,
at Mormons Bog var sand ved hjælp af beviser fra
Bibelen, »Guds eneste ord«, som Geronimo udtrykte
det. Han forlangte, at vi skulle citere skriftsteder, der
underbyggede alt, hvad vi sagde. Vi fik hver tre
minutter til at tale i.
Søster Carmona og jeg følte os som to små lys i en
afgrund af mørke. Vi var bange. Jeg spurgte, om vi kunne
indlede med en bøn. Geronimo befalede alle at rejse sig
og holde hinanden i hånden, mens han opsendte en bøn,
som jeg aldrig har oplevet magen til. Mens han råbte
mod himlen, bad jeg stille vor himmelske Fader om at
lede vores ord.
Jakob 1:5 for straks gennem mine tanker. Jeg slog op i
min Bibel på dette skriftsted, da jeg satte mig. Siden var
slidt af flittig brug, og jeg havde lært det vers udenad flere
måneder tidligere. Jeg lukkede bogen og rettede min
fulde opmærksomhed mod Mercedes.
Jeg begyndte langsomt og stille: »Men hvis nogen af
jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af
Gud, som giver alle rundhåndet og uden bebrejdelser, og
så vil han få den.« Jeg så på Mercedes og sagde: »Enten
er Mormons Bog sand, eller også er den ikke. Gud ønsker,
at vi skal vide sandheden. Jeg ved, at Mormons Bog er
sand. Jeg ved det, fordi jeg har spurgt Gud, og gennem sin
hellige Ånd har han fortalt mig, at den er sand.
Mercedes, hvis du vil vide, om den er sand, så spørg din
himmelske Fader. Han vil så svare, det lover jeg dig. Og jeg
siger dig det i Jesu Kristi navn.«
Det var helt stille i lokalet. Nu rettedes alles øjne mod
søster Carmona. Hun bar vidnesbyrd om sandheden af
Mormons Bog med en sådan kraft og overbevisning, at
ingen kunne nægte Åndens tilstedeværelse.
A H O N A
30
Så brød Geronimo stilheden. Han rejste sig og prædi-
kede i 20 minutter. Ånden flygtede fra stuen, og det
gjorde de fleste af tilhørerne også. Kun Mercedes, Elena,
søster Carmona og jeg blev tilbage. Til sidst afbrød jeg
ham. Vi havde sagt, hvad Herren ønskede, at vi skulle
sige. Vi undskyldte os og bød ham og Mercedes farvel.
Han stod og råbte: »Gå ikke! Gå ikke!«
Vi vendte tilbage til Elenas hus, hvor vi stille drøftede
det, der lige var sket. Vi bar vores vidnesbyrd om evan-
geliet og vores kærlighed til Jesus Kristus.
Næste dag besøgte vi Mercedes. Hun forsikrede os om,
at hun ikke havde vidst noget om gårsdagens fælde, men
oplevelsen havde givet hende et oprigtigt ønske om at
vide, om Mormons Bog var sand. Vi knælede sammen,
mens hun bad en ydmyg
bøn. Hun blev liggende på knæ i flere minutter, stille med
bøjet hoved. Da hun så op, havde hun tårer i øjnene.
»Hvordan har du det?« spurgte jeg til sidst.
»Bien,« hviskede hun. Men noget i hendes stemme
sagde mig, at hun følte sig mere end bare »godt
tilpas«.
»Er Mormons Bog sand?« spurgte jeg stille.
Hun nikkede med bøjet hoved. Den
samme Ånd, der havde ledt to missionærers
ord den foregående aften, havde vidnet for
denne ydmyge kvinde om sandheden og
kraften i Mormons Bog. □
øø**--
Æ
m
Længe før solen står op over Buenos Aires i
Argentina, genlyder den fugtige morgen-
luft af elevernes stemmer, når de
ankommer til en kirkebygning i et travlt kvarter
af byen. En nøgle drejes om, og døren åbnes. En
gruppe elever træder ind, og døren lukkes igen.
Det er en almindelig sikkerhedsforanstaltning i de mørke
timer inden daggry. Der lyder en sagte banken, og en eller
anden løber hen for at lukke flere elever ind. Deres smil og
munterhed står i skærende kontrast til det tidlige tids-
punkt. I alt kommer 13 elever for at begynde dagen med at
studere Det Nye Testamente. Da klassen er forbi, spiser de
et let morgenmåltid tilberedt af en af forældrene. Styrket på
krop og ånd kan eleverne nu tage i skole eller på arbejde.
Netop som vennerne står og tager afsked med
hinanden, får en kvinde, der kommer gående ned ad vejen
øje på den åbne dør til kirkebygningen og
træder tøvende indenfor. »Er I mormoner?«
spørger hun. »Min søn vil gerne være ligesom
sine fætre fra Mendoza, der er mormoner. Kan
nogen fortælle mig lidt om jeres kirke?«
Tilfældigvis ankommer missionærerne til
kirken, og der bliver hurtigt truffet en aftale om at præsen-
tere kvinden for Jesu Kristi evangelium. Denne scene, der
oplyses af den opgående sols stråler, skildrer de to kilder til
Kirkens fremtid i Argentina: Den opvoksende generations
styrke, og den voksende høst for missionærerne.
Evangeliets frø blev først sået i Argentina blandt tyske
indvandrere i 1925, da ældste Melvin J. Ballard fra De Tolv
Apostles Kvorum indviede Sydamerika til evangeliets
forkyndelse. Kort efter udtalte han: »For en tid vil Herrens
værk vokse langsomt her, ligesom et egetræ, der vokser
1
»■■I
1
SSSi
iSS!
langsomt op fra et agern ... [Men] den sydamerikanske
mission vil blive en styrke i Kirken« (citeret i Melvin ].
Ballard: Crusader for Righteousness, 1966, s. 84).
Argentina, og andre egne af Sydamerika, oplever nu
opfyldelsen af ældste Ballards profeti. Gennem årene er
frøene langsomt, men sikkert blevet spredt blandt folk,
der for størstedelens vedkommende nedstammer fra
europæiske indvandrere. I dag tæller de sidste dages
hellige i Argentina mere end 277.000 medlemmer fordelt
på 64 stave.
Argentina er et enormt land, der strækker sig fra de
vindblæste kyster ved Atlanterhavet langs dens sydøst-
lige kyst til de høje snedækkede tinder i Andesbjergene
langs dens nordlige og vestlige grænse. I dette, verdens
ottendestørste land, hvor patriotismen er meget stærk,
hindrer to ting Kirkens vækst: Traditioner og økono-
miske problemer.
Den første hindring, nemlig de stærke kulturelle tradi-
tioner, afholder familiemedlemmer fra at skifte religion.
»Livet ændrer sig for dem, der bliver medlemmer af
i
Herover til venstre: Tres de Febrero Park, hvor
Sydamerika blev indviet til evangeliets forkyndelse.
Herunder, yderst til venstre: Buenos Aires' silhuet.
Herunder fra venstre: Morgenseminarelever Claudia
Vera, Sabrina Polanco, Sol Orquera og Antonella
Vera. Til højre: Cecilia Curbelo.
Kirken,« siger ældste John B. Dickson, der tjente som
områdepræsident for det sydlige Sydamerika indtil
august 1997. »De må lære nye religiøse traditioner.« I et
land med så rige traditioner, sker ændringerne kun
gennem ofre, og nye medlemmer møder store udfor-
dringer.
Den anden hindring, økonomiske ulighed, som til dels
skyldes langvarig politisk uro, har medført alvorlige
økonomiske vanskeligheder for mange mennesker. »Det
er svært at lytte til evangeliet, hvis familien sulter eller
■■. ■ ■ -
*ttv
CT2
mangler de mest almindelige fornødenheder,«
siger Hector Navarro fra Maipu 1. Ward i
Maipu de Cuyo Stav i Argentina. Men for
nylig, efter at der er blevet politisk ro, er den
ustabile økonomi blevet bragt under kontrol.
Som følge af det er bankerne igen begyndt at
låne penge ud, så folk kan købe huse, biler og
maskiner. Økonomien er vokset i løbet af de sidste syv-
otte år, og det er middelklassen også. Der er efterspørgsel
på folk med teknisk kunnen, og skønt der stadig er
økonomiske vanskeligheder, er der gode muligheder for
vækst.
Trods de kulturelle og økonomiske hindringer i
Argentina har Kirken slået rod og er begyndt at vokse for
alvor i hele landet. Et glimt af Kirken i tre forskellige byer
viser, hvordan de sidste dages hellige anvender evange-
liske principper til at skabe nye traditioner og økonomisk
hjælp til medlemmerne.
SÅTID I SALTA: NYE TRADITIONER FORKYNDES
I Salta står pudsede huse og betonbygninger side om
side langs lange, smalle gader. Byen er hjemsted for
omkring en halv million mennesker, hvoraf mange
nedstammer fra de tidlige indianere og bolivianske folk.
Denne smukke by, der er opført i et frodigt, grønt område
ved foden af Andesbjergene, ligger små 22 timers
buskørsel fra Buenos Aires. Salta og dens naboby, San
Salvador de Jujuy, som ligger længere mod nord og også
huser omkring en halv million indbyggere, har tre stave.
Stavene minder om mange andre kirkeenheder i
Argentina, hvor medlemstallet stiger hurtigere, end man
kan nå at finde egnede kirkeledere.
»Værket skrider hurtigt frem,« siger Jacinto Roberto
Diaz, der er stavspræsident i Salta. »Vi har brug for flere
folk, og vi skal have dem i templet.«
For at hjælpe nye og mindre aktive medlemmer med
at antage en evangeliebaseret livsstil lægger staven vægt
på to forskellige programmer: At tage sig godt af nye
medlemmer og at hjælpe de unge med at sætte sig evan-
geliecentrerede mål.
Hjælp til nye medlemmer. Arbejdet med
at holde på nye medlemmer, som er noget man
lægger vægt på overalt i Kirken, har ikke alene
styrket de tre stave i Salta og Jujuy, men også
andre stave i landet. For at hjælpe nye
medlemmer med at vænne sig til de foran-
dringer, som medlemskab af Kirken medfører,
arbejder wardsmissionslederne tæt sammen med fuldtids-
missionærerne. S tavsmissionærer giver de seks lektioner
for nye medlemmer til alle nydøbte og knytter venskaber,
som kan støtte de nye medlemmer, når missionærerne
flytter. »Vi sender medlemmer ud for at mødes med
undersøgere og nye medlemmer,« forklarer biskop Mario
Rodriguez fra El Portezuelo Ward i Salta Stav.
»Missionæromvendelsesprocessen har en stærk indvirk-
ning på folk, men det er ikke den almindelige hverdag for
medlemmerne. Undersøgerne har brug for amigos, de har
brug for venskaber med mennesker som dem selv. På den
måde ligger ansvaret for god missionering i virkeligheden
hos os, og ikke hos missionærerne.«
Mens lektionerne for nye medlemmer er med til at
opbygge venskaber og uddybe forståelsen, har område-
præsidentskabet også følt et behov for at hjælpe nye
medlemmer til at lære sidste dages hellige traditioner at
kende. »Vi har virkelig taget præsident Hinckleys opfor-
dring til at holde på nye medlemmer til os,« forklarer
ældste Dickson. »En af de ting, som vi fandt gavnlig, var at
lade fuldtidsmissionærerne arbejde videre med familien,
Herover: Præsident for Salta Stav Jacinto Roberto
Diaz. Til højre: Familien Romero (fra venstre):
Oscar Romero, førsterådgiver i stavs præsident-
skabet Salta Vest Stav, hans hustru Susanna, der
underviste i morgenseminar, indtil hun døde af
kræft, deres søn Maximiliano, svogeren Miguel
Montana, der er rådgiver i biskoprådet i Tribuno
Ward, bedstemor Alviana de Romero, der er tidligere
hjælpeforeningspræsidentinde i Palerno Gren, og
Norma Romero de Montana, der er gift med Miguel
og Unge Pigers præsidentinde i Tribuno Ward.
L I A H O N A
34
efter at de var blevet døbt. De besøgte de nydøbte
medlemmer og hjalp dem med at forstå sidste dages hellige
traditioner.«
»Ved at forlænge den periode, som fuldtidsmissio-
nærerne tilbringer med familien, giver vi wards- eller
grenslederne mulighed for at arbejde med de nye
medlemmer og give dem kaldelser i wardet og ordinere
mændene til præstedømmet,« siger ældste Carlos H.
Amado, der har virket som områdepræsident siden
august 1997.
Områdepræsidentskabet har instrueret missionærerne
i at undervise nye medlemmer i otte principper - et hver
uge - som omhandler skikke, der følger med et medlem-
skab af Kirken. Nogle af de nye traditioner, der belæres
om, er ugentlig tilstedeværelse i kirken, personlig bøn og
familiebøn, præsentation af Kirkens salmer, vedvarende
studium af skriften og betaling af en
ærlig tiende (missionærerne viser
dem, hvor de kan få tiendesedler, hvordan de udfylder
dem og hvem de skal give dem til) .
»Missionærerne giver hver familie et eksemplar af
>Familien: En proklamation til verden<« siger ældste
Dickson. Efter at have forklaret familiens evige betyd-
ning opfordrer missionærerne familien til at indramme
proklamationen og hænge den op på væggen. Familier
lærer også at arrangere og afholde familie aftener, de
præsenteres for slægtsforskning, og de opfordres til at
sætte sig som mål at komme i templet.
»En stor del af vores virke i dette område består i
værne om medlemmerne,« siger Carlos Pedraja, der er
tidligere præsident for Saltamissionen i Argentina. »Og
det bærer frugt.«
For eksempel blev Victor og Norma Soardo og deres
børn Lilian på 12 og Marcos på 15 døbt i
1997. Familien Soardo er taknemlige
både for den varme velkomst, de fik,
og de lektioner, de modtog om, hvordan de
skulle være gode sidste dages hellige. »Lige
siden jeg lærte Kirken at kende, har mit liv
været fuld af overraskelser,« siger bror Soardo.
»Glædelige overraskelser!« tilføjer han og
henviser til sin forbløffelse over at være blevet
kaldet til at tjene i grenspræsidentskabet.
Kort efter familiens dåb blev den bil, som Victor
brugte til sit arbejde, smadret ved en ulykke. Familien
stod uden nogen indtægt, og Victor var desperat. Han
havde ikke mange penge at købe en ny bil for.
En mandag aften var det hans tur til at planlægge
lektionen til familieaften. Han samlede sin hustru og
sine børn omkring sig og sagde: »I stedet for at have en
almindelig lektion, så lad os bede i aften. Lad os lægge
vores problem frem for Herren. « De skiftedes til at bede
til Herren.
»Få dage senere hørte jeg, at der var en, som havde en
bil til salg,« mindes Victor. »Da jeg kørte ned ad vejen og
ledte efter adressen, kom jeg forbi en gammel lastbil, som
stod parkeret i vejkanten, og det slog mig, at jeg kunne
stoppe og spørge ejeren, om han var interesseret i at
sælge den.« Ejeren var interesseret, og de to tingede om
prisen i flere minutter uden at nå til enighed. Til sidst
spurgte ejeren Victor, hvor mange penge han havde.
Ejeren gik med til at sælge sin lastbil til familien Soardo
for halvdelen af sin oprindelige pris.
»Med det køretøj kan jeg forsørge min familie. Jeg
betaler min tiende. Lastbilen passer meget bedre til mit
behov,« siger en taknemlig Victor. »Jeg havde aldrig troet,
at jeg skulle komme til at eje en lastbil. Men Herren
vidste, hvad jeg havde brug for.« Belæringerne om,
hvordan man lever som sidste dages hellig hjalp familien
Soardo med at tackle denne og andre udfordringer.
Delvis som følge af denne fortsatte støtte efter dåben
har både Salta og Jujuy og mange andre områder i
Argentina oplevet en stor vækst i løbet af de sidste år.
Denne vækst har fostret mange nye ledere som Victor
Soardo, der nu tjener som præsident for Guemes Gren i
Salta Vest Stav. »Cirka 80% af vores ledere heroppe
nordpå udgøres af førstegenerationsmed-
lemmer,« forklarer Pedro Lopez, der er tand-
læge og som blev medlem af Kirken som
25-årig. Han blev kaldet som præsident for
Jujuy Stav som 29-årig. Det, at man hjælper
nye medlemmer med at vænne sig til deres nye
sidste dages hellige livsstil, har virkelig styrket
ward og stave i Salta og Jujuy.
Støtte til de unge. Kirkens ledere prioriterer også
arbejdet med at forberede de unge på at blive fremtidens
ledere højt. »Et stort antal af de unge er nye medlemmer
og samtidig de eneste i deres familie, som er medlem af
Kirken,« siger præsident Diaz, der videre fortæller, at
omkring 60% af de mandlige omvendte er unge mænd
mellem 17 og 20 år. Dertil skal lægges de unge mænd og
kvinder fra mindre aktive familier eller familier, hvor ikke
alle er medlemmer, så det er let at forstå, at de unge har
brug for meget støtte og vejledning fra Kirkens ledere.
En del af problemet er af økonomisk karakter. Når de
unge har fuldført syvende klasse, som er det, der er
påkrævet i Argentina, forventes det ofte, at de finder et
arbejde, så de kan bidrage med deres løn til hushold-
ningen. Eftersom deres indtægt er med til at forsørge
familien bliver mange unge sidste dages hellige, hvis
familie ikke alle er aktive eller ikke alle er medlem af
Kirken, ikke opmuntret til at få en uddannelse eller tage
på mission.
For at overvinde udfordringerne arbejder Kirkens
ledere på at ændre de unges ofte begrænsede forvent-
ninger. De hjælper de unge til at forstå, hvem de er, og
hvad de kan blive til. »Med støtte fra biskopper og semi-
narlærere udvikler de unge sig,« forklarer præsident
Diaz. »Ved samtlige interviews bliver de indgydt med
visioner om missionærtjeneste og tempelægteskab.« Man
drøfter ofte uddannelsesmæssige mål og behovet for at
forberede sig til fremtidige ansvar.
I Salta er stavene stærkt afhængige af, at Kirkens
Uddannelsessystem hjælper biskopperne med at give de
unge den nødvendige evangeliske indsigt. »Lærerne i
institut- og seminarprogrammet gør en stor indsats for de
L I A H O N A
36
unge,« siger præsident Diaz, der er taknemlig for disse
programmer. Denne indsats hjælper de unge med at
tackle deres udfordringer.
Præsident Diaz forstår deres problemer. Han blev
selv døbt som 17-årig og var den eneste i sin familie,
der sluttede sig til Kirken. »Min grenspræsident hjalp
mig meget,« forklarer han. »Han tilbragte mange
timer sammen med mig. Han gav sig altid tid til mig.«
Den vigtige kontakt hjalp Jacinto Diaz til at beslutte
sig for at tjene som missionær. Han tog af sted trods
modstand fra sine forældre. Da han vendte hjem to
år senere, var hans mor og 11 andre slægtninge
blevet medlemmer af Kirken.
Unge, der holder ud trods trængsler, som udfører
en mission, vender hjem og sætter sig mål for
uddannelse og tempelægteskab, er en stor støtte for
Herrens værk. Marcelo Gonzåles satte sig som mål
at tage på mission, og bagefter vendte han hjem og
giftede sig i templet. Han blev kaldet som biskop
Til venstre: Argentinas første patriark, Antonino
Gianfelice. Baggrund: Templet i Buenos Aires.
som 24-årig og som stavspræsident, da han var 26.
I dag er han rådgiver i missionspræsidentskabet i
S altamissionen i Argentina.
Et andet medlem, Miguel Samudio, blev medlem af
Kirken, mens han studerede i Buenos Aires. Han traf
den vanskelige beslutning at forlade sin kæreste og
udføre en mission. »Hendes forældre ville ikke lade
hende blive døbt, og hun ville ikke have, at jeg rejste,«
forklarer han. »Men jeg var nødt til det. Jeg havde
fundet en stor skat.« Et halvt år senere modtog han et
billede af hende, hvor hun var klædt i hvidt og stod
sammen med to missionærer. Så vidste han, at hun
var blevet døbt. Da han vendte hjem, blev de gift i
templet. Han blev kaldet som andenrådgiver i stavs-
præsidentskabet i Jujuy mindre end fem år efter sin
mission.
»Trods vanskelighederne bevarer vi visionen
af dette store værk,« forklarer præsident Diaz.
*- »Der vil uundgåeligt opstå problemer. Men vi
må holde fast ved glæden«
Ligesom frø, der slår rod og begynder at
vokse, er Kirkens medlemstal i Argentina
MKMMM
'.■".'K\\;
"\
■ M
*s
fordoblet på de sidste fem år, især takket være arbejdet
med nye medlemmer og støtten til de unge, sådan som
man har set det i Salta og Jujuy.
MODENHED I MENDOZA:
DE ØKONOMISKE UDFORDRINGER TACKLES
Omtrent 950 km vest for Buenos Aires op mod
Andesbjergenes varme, tørre side, hvor det sjældent
regner, ligger Mendoza, som har over en million indbyg-
gere. Ligesom i andre af Argentinas storbyer er Kirken i
Mendoza ved at nå en vis modenhed, og dens
programmer er godt etableret. Men de fortsatte økono-
miske vanskeligheder i landet er en stadig prøvelse for de
hellige. Det er blevet et vigtigt mål at hjælpe medlem-
merne til at blive uafhængige, især i Maipu de Cuyo Stav,
hvis præsident, Luis Wajchman, blev medlem af Kirken
som teenager.
Luis' polske forældre, der havde slået sig ned i
Argentina, var ikke kristne, men de gav ham alligevel en
god, religiøs opvækst. Da han som 17-årig blev inviteret til
at tale til en seminarklasse om Det Gamle Testamente,
sagde han straks ja. Han følte sig godt tilpas blandt de unge
i klassen, og han blev ved med at deltage i de tidlige
morgenmøder for at besvare deres spørgsmål. »Jeg troede,
at jeg underviste dem,« siger han, »men det var dem, der
underviste mig.« Luis blev interesseret i at vide noget mere
om Mormons Bog, og en dag begyndte han at læse den.
»Mens jeg læste den, gik det langsomt op for mig, hvem
Jesus Kristus virkelig var, nemlig Messias!« mindes han.
»Det gjorde et dybt indtryk på mig. Jeg læste hele natten.«
Da han havde modtaget et svar på sine bønner, besluttede
han at blive døbt, selv om hans familie var meget imod det.
»Jeg havde et brændende ønske om at studere og indhente
alt det, som jeg følte, at jeg var gået glip af,« siger han.
Senere giftede han sig med Laura Molto, der var hans
seminarlærers datter. Kort efter begyndte han at virke i
lederstillinger, først i wardet, og nu i staven.
Præsident Wajchmans stav med dens travle bygader,
der glider over i landeveje, som fører ud til markerne
udenfor, omfatter mange familier med økonomiske
problemer. Det er ikke noget særsyn i et land, der for
øjeblikket har en arbejdsløshedsprocent på 17.
Præsident Wajchmans bekymring for medlemmernes
økonomiske velbefindende, fik ham til at se nærmere på
de af Kirkens programmer og ressourcer, der kunne
bruges til at opfylde medlemmernes behov. »Jeg kender
Luis godt,« siger Jaime Molto, præsident Wajchmans
svigerfar. »Han har omsorg for hvert eneste medlem,
hvert eneste menneske.« Det mundede ud i et meget alsi-
digt program, som ikke blot tager sig af de grund-
læggende årsager til fattigdommen, men også sørger for
folks øjeblikkelige behov.
Uddannelse, som er en vigtig nøgle til at hjælpe folk
til at opnå en bedre økonomi, gør folk i stand til at drage
fordel af de økonomiske muligheder, som findes. For at
hjælpe stavens medlemmer til at opnå bedre jobmulig-
heder, kaldte præsident Wajchman David Dur an som
stavens læsespecialist. Bror Durån afholder regelmæssigt
læseklasser. Præsident Wajchman har også indgået en
aftale med staten om at afholde voksenundervisning.
Staven lægger klasselokaler til, og staten sørger for lærer-
kræfterne. »Vi opfordrer alle medlemmer, ikke kun de
unge, til som et minimum at få det, der svarer til en
studentereksamen,« forklarer han.
Andre kirkeprogrammer hjælper også til. En erhvervs-
specialist er blevet kaldet til at hjælpe medlemmerne
med at finde arbejde, og Hjælpeforeningen lærer
søstrene at sy tøj og sylte og tørre fødevarer.
Hans måske mest ambitiøse projekt er den pionerind-
sats, som han har ydet for at grundlægge en have, der kan
give afgrøder til medlemmerne i hans stav. Haven, der
ligger bag en lille kirkebygning, fylder mindre end en
hektar frugtbar agerjord. Men her dyrker man afgrøder
året rundt. »Ældsterne fra de forskellige ward skiftes til at
komme herud en gang om ugen for at passe haven,«
forklarer biskop Silvio Valtolina fra San Martin 2. Ward.
»Det er et offer for dem.« Men det er også en velsignelse
for alle, der er villige til at tjene.
Selv om landbrugsmaskiner er almindelige i Argentina
i dag, så egner de sig ikke til sådan et lille stykke jord. Så
A H O N A
38
med støtte fra stavsbudgettet,
der dækker udgifter til frø og
redskaber, vendte medlemmerne
tilbage til de gamle landbrugsme-
toder. Mange forskellige afgrøder,
såsom roer, bønner, løg og seleri, plantes i den gode, sorte
muld, der vandes af smeltevand, som flyder i overris-
lingskanaler fra Andesbjergene. »Vi var bange for, at
fuglene skulle æde vores frø,« siger stavsmissionær Mario
Durån. »Men vi er blevet velsignet. Herren kender vores
ofre og folkets behov. Fuglene har kastet sig over andre
gårde, men der har kun været få
fugle her. Og hvor vi ventede at
høste 100 kg afgrøder, høster vi nu
300 kg.«
Den overflod har ikke alene
styrket troen og givet mad på bordet, men også skabt nye
muligheder. Eftersom nogle af de grøntsager, som man
dyrker ude i s tavshaven, er forholdsvis ukendte her, er
nogle af medlemmerne ikke helt klar over, hvordan de
skal anvende dem. »Præsident Wajchman gav søstrene
græskar,« mindes Jaime Mol to, »og han spurgte dem:
Herover; Præsident Luis Wajchman og hans hustru Laura, den lille Matias, datteren Melisa og sønnerne Pablo
og Ariel. Herunder: Kirkemedlemmer fra Maipu de Cuyo Stav skiftes til at arbejde på stavsfarmen. Fra venstre:
Eduardo Durån, rådgiver i grenspræsidentskabet i Bombal Gren, André Jofre, grenspræsident i Bombal Gren,
Silvi Valtolina, biskop i San Martin 2. Ward, Nicolas Munoz, ældsternes kvorumspræsident i San Martin 2. Ward,
Oscar Saez, rådgiver i stavspræsidentskabet, og Marco Durån, der er stavsmissionær.
zn
L
s
>Hvad kan I stille op med dem?< Og så samledes de for at
udveksle opskrifter.«
Afgrøderne, samt kød fra høns og kaniner fra et andet
af præsident Wajchmans projekter, uddeles via biskop-
perne til de nødlidende i staven. »I vores stav,« siger han,
»lærer vi folk at så, så andre kan høste.«
Kirkens programmer, som hjælper folk til at få en
bedre uddannelse og bedre økonomi, er kun mulige,
takket være ledere og medlemmer, som er villige til at yde
ofre. Og de ofre udretter meget godt i Mendoza.
BUENOS AIRES BLOMSTRER:
ANDENGENERATIONSVELSIGNELSER
Skyskrabere hæver sig over en labyrint afveje - nogle
meget smalle, og nogle utroligt brede - i Buenos Aires,
som har mere end 13 millioner indbyggere. Buenos
Aires, der ligger ved Rio de la Plata, har stærke euro-
pæiske rødder, der nu blandes med folk fra mange andre
lande. Og midt i denne interessante blanding blomstrer
Kirken med dens 25 stave, hvoraf den sidste er dannet i
april 1999.
Fordi Kirken har været etableret længere tid i Buenos
Aires end i andre byer, har førstegenerationsmedlemmer,
der villigt har ydet ofre for deres børn, skabt en stærk
andengeneration af medlemmer, som kan påtage sig leder-
ansvar. Familierne Hofmann og Salas historier illustrerer
de fordele, som opnås ved at fange visionen i evangeliet.
Familien Hofmann: Tidlige førstegenerationsmed'
lemmer. I 1937 tog et tysk indvandrerpar ved navn
Hofmann imod evangeliet og blev døbt. Deres søn Carlos
Guillermo Hofmann, der blev født nogle få måneder
senere, voksede op som sidste dages hellig. »Vi mødtes i
en lille gren dengang,« husker han. »Jeg er opdraget i
troen. Vi holdt os altid på stien.«
Dengang betød det at være aktiv i Kirken, at man
måtte holde møder i hinandens hjem, og at man var det
eneste medlem af Kirken i skolen. Og når man blev voksen
var man næsten alene om at løfte ansvaret som leder.
Da Carlos giftede sig med Irma Scholtz, ydede de de
nødvendige ofre for at opdrage deres børn i Kirken. »Jeg
er min kone meget taknemlig, for hun bar det store
ansvar, mens jeg arbejdede og virkede i Kirken,« siger
bror Hofmann. »Jeg var tit væk fra familien, men
børnene manglede aldrig noget. Vi holdt altid vores fami-
lieaftener.« I dag er hans børn og børnebørn stærke og
aktive i Kirken.
Familien Salas: Andengenerationsledere. Alfredo
Salas, der er præsident for Buenos Aires Vest Stav, er et
eksempel på, hvad der sker rundt omkring i Argentina i
dag, fordi forældre har været villige til at give afkald på
gamle skikke og antage deres nye tros visioner. »Mine
forældre blev medlem af Kirken, da jeg var 11,« fortæller
præsident Salas. »Jeg voksede op i en lille gren i Bahia
Bianca.« Da seminarprogrammet blev introduceret, ville
han gerne deltage, men hans forældre, der allerede ydede
store ofre for at give ham en skoleuddannelse, var
bekymret for, at det ville gribe forstyrrende ind i hans
studier. For at berolige dem studerede han og hans bror
endnu flittigere. Når de skulle til seminar, måtte de stå op
kl. 5.00 og løbe et godt stykke vej for at nå en bus. Efter
busturen løb de et endnu længere stykke vej hen til
kirkebygningen. Og for at nå i skole til tiden løbe de hele
vejen tilbage til bussen, der kørte dem tilbage til deres
eget kvarter, hvorfra de så løb hen til skolen. »Det offer
grundfæstede mit vidnesbyrd,« mindes han.
Med støtte fra sine forældre tog han på mission,
hvilket styrkede hans vidnesbyrd yderligere. Da han
vendte hjem, stillede hans begrænsede midler ham over
for et nyt dilemma: Skulle han gøre sin uddannelse
færdig eller gifte sig. Det var ikke noget let valg. Men han
besluttede at gifte sig, og der gik så yderligere syv år, før
han afsluttede sin programmøruddannelse. Da han var
26, blev han kaldet som biskop og virkede i den kaldelse
under sine to sidste studieår. Senere tog han en magister-
grad i virksomhedsledelse. Fordi hans forældre lagde så
stor vægt på uddannelse, klarer præsident Salas sig i dag
godt som direktør for et computerprogrammeringsfirma,
og han kan bruge tid på sin kaldelse i Kirken.
Stadig flere anden- og tredjegenerationsmedlemmer
som Alfredo Salas påtager sig nu lederansvar, takket
være trofaste forældre. »Vi gør vores bedste for at være
gode forældre,« siger biskop Gustavo Berta fra Litoral
A H O N A
40
Ward i Litoral Stav. Han blev døbt sidst i tresserne. »Vi
har et billede af Jesus Kristus hængende i hvert eneste
værelse i vores hjem. Vi holder familie aften og familie -
bøn. Vi lærer vores børn nye traditioner. «
Denne prioritering af uddannelse og mission giver
bonus i Buenos Aires. »Før i tiden var det ikke alminde-
ligt, at unge mænd tog på mission,« siger halvfjerdser-
områdeautoritet ældste Carlos E. Agiiero. »Vi ser en
forandring med hver nye generation. Nu tager flere
hundrede unge mænd og kvinder på mission.
Uddannelse og mission er blevet et mål og en ny tradi-
tion for unge sidste dages hellige.«
Fra Salta, hvor nye visioner ændrer gamle opfattelser,
til Mendoza, hvor Kirkens programmer letter økonomiske
byrder, har Kirken slået rod og modnes hurtigt. Og i
Buenos Aires' disede morgengry ankommer seminar- og
institutelever stadig i tusindvis til kirkebygninger, hvor
nøgler åbner døre, så evangeliets lys kan skinne ind i
deres liv og give håb for fremtiden. Det lys bringer løfter
om en lysere og glædeligere tid for de hellige i
Argentina. □
Herunder: Stavspræsident Alfredo Sal as fra Buenos
Aires Vest Stav med sin familie: Ezequiel, Noelia,
Natalia, Gabriela (forrest), hans hustru Elida Salas og
den lille David. Indsat: Biskop Gustavo Berta og hans
hustru Mirta fra Litoral Ward i Litoral Stav i Buenos
Aires.
r#T
4.
•:r-
wBåk
m
■■% .*£-
J8M
ɻitfe
t'*r™^ ■
mm
6 '
V.
>
\
■■-* - :,
ir,
HVAD
Robert Layton
ILLUSTRERET AF SAM LAWLOR
MED
A
Jeg fik et brev fra min 13-årige søns skole, hvori der
stod, at man ville afholde et specielt forældremøde
og gennemgå seksualundervisningsmaterialet.
Forældrene ville få mulighed for at gennemgå læsemate-
rialet og deltage i en lektion, som svarede til dem,
eleverne ville få præsenteret.
Da jeg kom hen på skolen, blev jeg forbavset over at
se, at kun cirka ti forældre var mødt op. Og jeg var den
eneste sidste dages hellige. Mens vi ventede på at præ-
sentationen skulle begynde, bladede jeg gennem adskil-
lige sider, der rummede forklaringer om prævention mod
graviditet og kønssygdomme. Jeg ledte efter ordet afhol-
denhed og lignende ord, men fandt kun en kort omtale af
begrebet afholdenhed.
Kort efter ankom læreren i selskab med sundhedsplejer-
sken. Inden lektionen begyndte, spurgte læreren, om der
var nogle spørgsmål. Jeg spurgte, hvorfor begrebet afhol-
denhed ikke spillede nogen væsentlig rolle i materialet.
Så skete der noget rystende. Jeg blev verbalt overfuset
af de andre forældre. »Hvor stor en kraftidiot har man lov
at være?« snerrede en af dem. Mange lo, og en eller anden
sagde, at hvis jeg mente, at afholdenhed havde nogen
værdi, så var jeg vist ude af trit med den virkelige verden.
Læreren og sundhedsplejersken sagde ikke noget,
mens jeg druknede i en stormflod af hån. Det uventede
angreb havde gjort mig helt målløs, og jeg kunne ikke
finde på noget at sige.
Da latteren lagde sig, forklarede læreren, at det var
skolens opgave at undervise i »kendsgerninger«, mens
hjemmet havde ansvaret for den moralske opdragelse.
Jeg sad tavs de næste 20 minutter, mens lektionen blev
fremlagt. De andre forældre syntes at give deres uforbe-
holdne tilslutning til det materiale, som vores børn skulle
undervises ud fra.
»Så er der basser nede bagved,« bekendtgjorde
læreren, da der var pause. »Jeg vil bede jer om at tage de
navneskilte på, som vi har lavet til jer, og så ellers hilse på
de andre forældre. Lær hinanden bedre at kende.«
Alle de andre forældre gik ned bagved. Mens jeg så
dem tage deres navneskilte på og trykke hinanden i
hånden, sad jeg fordybet i tanker. Jeg skammede mig
over, at jeg ikke havde været i stand til at komme med et
argument, som kunne overbevise dem om, at man seriøst
burde drøfte afholdenhed i klassen. Jeg bad en stille bøn
om vejledning.
Mine tanker blev afbrudt, da læreren lagde hånden på
min skulder. »Vil De ikke hen til de andre, Mr. Layton?«
»Nej tak,« svarede jeg.
»Hvad så med at tage et navneskilt? De andre vil
sikkert gerne hilse på Dem.«
»Det tvivler jeg nu på,« svarede jeg.
»Vil De ikke nok gå hen til de andre,« bad hun.
Så hørte jeg en stille, sagte røst hviske: »Gå ikke
derhen.« Instruksen var ikke til at tage fejl af: »Gå ikke
derhen!«
»Jeg tror, jeg bliver siddende her,« sagde jeg.
Da klassen var samlet igen, takkede læreren de andre,
fordi de havde taget deres navneskilte på. Hun ignore-
rede mig. Så sagde hun: »Nu vil vi give jer den samme
lektion, som vi vil give jeres børn. Vær venlig at tage
navneskiltene af, alle sammen. Bag på et af skiltene
har jeg tegnet en lille blomst. Hvem har den?«
Manden, der sad over for mig, holdt skiltet op.
»Her er det!«
»Godt,« sagde hun. »Blomsten repræsen-
terer en kønssygdom. Kan du huske, hvem
du har trykket i hånden?«
Han pegede på et par mennesker.
»Fint,« sagde hun. »I dette tilfælde
repræsenterer håndtrykket samleje. Så de
to mennesker, som du har været i kontakt
med, er nu smittet.« Læreren fortsatte;
»Og hvem har I to så trykket i hånden?«
Vi fangede alle budskabet, og hun forkla-
rede, at denne lektion skulle vise eleverne, hvor
en kønssygdom kan spredes.
UAHONA
42
HOLDENHED ?
»Eftersom vi alle trykkede hinanden i hånden, er vi
alle blevet smittet. Det kommer vi ikke udenom.«
I det øjeblik hørte jeg den
stille, sagte røst igen:
»Tal nu, men vær
ydmyg.« Jeg indså
betydningen af den sidste formaning og rejste mig op. Jeg
undskyldte for det postyr, jeg havde forårsaget tidligere,
roste læreren for den fremragende lektion og sagde så, at
jeg kun havde en lille kommentar.
»Vi blev ikke alle sammen smittet,« sagde jeg blot. »En
af os var afholdende.« □
* i)9Ht
år 17-årige Celine Mebodo
går ned ad gaden i sit kvarter,
strømmer børnene udenfor
for at møde hende. Det virker
næsten, som om rottefængeren fra
Hameln var kommet til byen.
De små hiver i hendes bukser og
krammer hende. De større drenge
taler høfligt til hende. Teenagepiger
smiler, nikker og vinker. De spørger
hende, hvordan hun har det.
Celine er et kendt ansigt i sin
hjemby Gonesse i Frankrig. Men
det er ikke, fordi hun har
udrettet et eller andet, som
har været i avisen. Det er,
fordi hun elsker børn.
DET HELE FORENES
Noget andet, som
Celine elsker, er første-
hjælp, det at kunne yde
øjeblikkelig hjælp til en
tilskadekommen. Til tider
betyder det, at man skal
gøre nogen klar til at blive
kørt på hospitalet, men som regel er
det noget mindre alvorligt, såsom at
sætte plaster på et sår eller rense et
skrabet knæ.
Eftersom Celine elsker børn og
førstehjælp, virker det meget natur-
ligt, at hun har fundet ud af at forene
de to ting.
»Jeg kommer fra en stor familie,«
forklarer Celine, der er laurbærpige i
Sarcelles Gren i Paris Øst Stav.
»Måske er det derfor, jeg holder så
meget af andre. Og jeg kommer fra et
lille kvarter, hvor alle kender alle, så
vi hjælper altid hinanden.«
Da Celine var yngre, tog hun på
feriekoloni om sommeren, som de
fleste franske børn gør. »De tilbød en
uges undervisning i førstehjælp, og
jeg meldte mig altid,« mindes hun.
Kurserne blev som regel afholdt hos
den lokale Røde Kors -afdeling. »Når
kurset var forbi, spurgte lederne
altid, om der var nogen, der havde
lyst til at overvære nogle Røde
Korsmøder og se, hvad der foregik,«
Det falder Celine
Mebodo naturligt at
tænke på andre først.
Richard M. Romney
FOTO: FORFATTEREN
NOVEMBER 1999
45
fortsætter Celine. »Så jeg over-
værede møderne i to måneder, og så
meldte jeg mig ind. Jeg fik mere og
mere undervisning, og bestod flere
og flere prøver.«
Nu er hun uddannet samaritter i
sapeurs-pompiers, de redningsfolk,
som franskmændene tilkalder, når
der er sket en ulykke.
HUN NÅR SIT MÅL
»Fra starten var det mit mål
at blive i stand til at hjælpe
andre mennesker, at velsigne vor
himmelske Faders børn og være
beredt, hvis der skete en ulykke,«
siger Celine. Hendes Personlig frem-
gang hjalp hende med at grundfæste
det ønske. »Jeg satte mig det mål at
lære førstehjælp, inden jeg fyldte
19,« siger hun. Hun nåede sit mål
og fik lyst til at dele sin viden
med andre.
»Jeg betragtede det ikke som et
talent, før jeg blev god til det og
opdagede, at det faldt mig naturligt,«
fortsætter hun. »Før i tiden havde
jeg spurgt mig selv: >Hvad kan jeg
gøre for at hjælpe andre ?< I mine
øjne er det det, som førstehjælp
drejer sig om.«
Ikke alene hjælper hun andre ved
selv at være blevet uddannet, nu
uddanner hun også andre. Hun har
undervist i førstehjælp til APUP-akti-
viteter, ungdomskonferencer og pige-
lejre. Hun er også frivillig i et Røde
Korscenter, der ligger i kælderen i et
boligkompleks. Der underviser hun i
hjertemassage, passer telefonen og
behandler kvarterets børn for sår og
skrammer. De opsøger hende lige så
meget for at få et knus, som for at få
plaster på.
er Celine også dybt engageret i
arbejdet med at bespise og hjælpe
de hjemløse. »Staten, herberg, kirker
og velgørende organisationer henviser
ofte folk til Røde Kors,« forklarer
For at kunne hjælpe andre øver Celine sig ofte i
færdigheder som at behandle kvæstelser i hovedet (til
højre). Den kendsgerning, at Celine gør alt dette af
kærlighed til andre mennesker, gør hende til en magnet,
der drager kvarterets børn til sig (herover). De kommer til
hende både for at få et knus og for at få plaster på.
»Jeg går nu i 3. g,« siger Celine.
»Og der har jeg også brug for første-
hjælp. Selv på skolen falder folk og
slår sig, brækker knogler eller bliver
syge. Der er måske sågar en eller
anden, der får et epileptisk anfald.
Der er mange mennesker, som ikke
ved, hvad de så skal gøre. Men det
ved jeg. Jeg har udviklet mine evner
netop af den årsag.«
AT NÅ UD TIL DEN ENKELTE
Via sit arbejde i Røde Kors
L I A H O N A
46
Celine. »Folk, der drikker
for meget eller har andre
problemer, får ofte ikke rigtig
ernæring, og derfor bliver de
svagelige, især når det er koldt. Vi
sørger for tøj, plejer dem og
hjælper dem til at få en bedre
tilværelse.«
Det lyder måske ambitiøst, men
for Celine er det at hjælpe andre
ikke bare et ønske, det er en livsstil.
»De er vor himmelske Faders børn,«
siger hun. »Det betyder, at de er
vores brødre og søstre- Hvis vi kan
gøre noget, for at få dem på fode
igen, så bør vi gøre det.«
Hvis der skete store naturkata-
strofer, såsom oversvømmelser eller
jordskælv, så ville Røde Kors også
træde til. »For ikke så længe siden
sprængte terrorister bomber i Paris,«
husker Celine. »Røde Kors var på
pletten og tog sig affolk med mindre
skader og gjorde andre klar til at
blive bragt på hospitalet.«
DERFOR SIGER DE BONJOUR
Går der ikke meget tid med alt det
frivillige arbejde? »Jo, det gør der
vel,« siger Celine nøgternt. Hun har
også travlt med aktiviteter i Kirken,
lektier, prøver, venner og al den
slags.
»Men jeg vil hellere ofre lidt af
min tid, end at se andre lide,« siger
hun. »Desuden får det mig til at føle
mig nyttig. Jeg ved, at jeg duer til
noget, at jeg tjener et formål.«
Det er den egentlige grund til,
at næsten alle siger bonjour, når
Celine kommer gående. Hun er ikke
rottefænger, hun er et omsorgsfuldt
menneske. Hun hjælper børn i alle
aldre til at komme sig over de skra-
bede knæ, som livet giver. Hun er
populær, fordi hun tager sig af andre,
fordi folk kender hendes gode
gerninger, og fordi hun elsker alle
Guds børn. Og den kærlighed
gengældes. □
(f&W*
■
Darrin Lythgoe • illustreret af steve kropp
KUNDSKABENS
BELØNNING
Har du nogensinde vundet en pokal? Eller et
diplom til at hænge op på væggen? Selv
:\ om du aldrig har vundet sådan en præmie, har
' i du fået muligheden for at vinde den største
:Jm^< belønning af alle, nemlig kundskab.
Kundskab vindes ikke i en konkurrence
eller ved at blive først færdig. Faktisk bliver man
aldrig færdig med at uddanne sig. Hvis man holder
ud, byder ens søgen efter kundskab på endeløse
belønninger, både timelige og åndelige. Her er nogle
forslag til, hvordan du gør det sjovt at lære noget:
■ Læs avisen.
■ Læs gode bøger. Gå tit på biblioteket.
■ Følg din mors eller fars arbejde en hel dag.
■ Tag med familien ud til historiske steder.
■ Hvis du har mulighed for det, kan du
bruge en computer. Det findes en utrolig
rigdom af oplysninger på Internettet.
Men brug det med mådehold og
omtanke.
■ Studer skrifterne, konferencetaler,
Kirkens tidsskrifter og andre evangeliske
skrivelser.
■ Gå i kirke, men lad være med bare at
være der. Lyt og anvend det, du har hørt.
■ Efterlev visdomsordet. Herren har
sagt, at dem, der efterlever denne befaling,
skal finde visdom og store skatte af kund-
skab, ja, endog skjulte skatte« (L&P
89:19).
■ Læs Lære og Pagter 93. En stor del af
dette afsnit omhandler intelligens, sandhed
og lys, især versene 28-37 og 53.
■ Find andre skriftsteder om emnerne kundskab,
forståelse og uddannelse.
■ Bed om muligheder og om hjælp — især hvis
A du kæmper for at dygtiggøre dig inden for et
bestemt område. □
I
■fe;;
"•'■',.'■■..■■".
m
Kristus opvækker Jairus' datter, af Greg K. Olsen
»Så tog han barnets hånd og sagde til hende: >Talitha kum!< - det betyder: >Lille pige, jeg siger dig, rejs dig op!<
Og straks stod pigen op og gik omkring« (Mark 5:41-42).
Da Jesus besøgte folket i Amerika efter sin
opstandelse, »tog [han] deres små børn, det ene
efter det andet, og velsignede dem og bad til
Faderen for dem« (3 JSephi 17:21), Se »Små børn
og evangeliet«, side 14.
DANISH
4 ' 02999"91110" s
Live Music Archive
Librivox Free Audio
Metropolitan Museum
Cleveland Museum of Art
Internet Arcade
Console Living Room
Books to Borrow
Open Library
TV News
Understanding 9/11