(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Liahona (Danish)"

154. ÅRGANG • NUMMER 8 • JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE • AUGUST 2005 



Cl 











FORSIDEHISTORIE: 
Læs Mormons Bog, 
s. 2,7 

Lad ikke pornografi 
ødelægge dit liv, 
s. 18,22 

Helligåndsgaven, 
s. L4 



'"i 

4 




. 



154. ÅRGANG • NUMMER 8 • JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE • AUGUST 2005 



IjlSflOIlcl 







PÅ OMSLAGET 

Forsiden: Maleri af Jeffrey 
Hein. Bagsiden: Foto: 
Welden C. Andersen, Craig 
Dimond og Don O. Thorpe, 




LILLE LIAHONAS FORSIDE 
Foto: Marvin K. Gardner 




SE »TID TIL DET, DER 
HØRER EVIGHEDEN TIL«, 
S. 44 



FOR VOKSNE 

2 Budskab fra Det Første Præsidentskab: Et levende 
og ægte vidnesbyrd Præsident Gordon B. Hinckley 

7 Et vedvarende profetisk kald 

8 Styrk familien: Inden for ægteskabets rammer 

10 Budskaber fra Lære og Pagter: Slægtsforskning ændrede 
mit liv Ældste Carlos A Perez 

12 Jeg fandt det! 

18 Til kamp mod smuds på internettet Mario Hipol 

25 Besøgslærerindebudskabet: Glæd jer over 
forståelsen af livets formål 

30 De Halvfjerds' kvorummer Ældste Earl C. Tingey 

34 Lære og Pagter - 1 korte træk - Oversigt 2: Afsnit 65-137 

40 Sidste dages hellige røster 

Et uventet ægteskabeligt råd Bart Benson 

Jeg følte en ubeskrivelig glæde Hildo Rosillo Flores 

Skånet to gange Pamela M. Moody 

48 Kommentarer fra læserne 

FOR DE UNGE 

16 599 dåb Wilson Årley Ocampo 

Spørgsmål og svar: Pornografi ødelægger min 
tilværelse: Hvad kan jeg gøre? 

Der skulle man være Janet Thomas 

Plakat: Mere end sin vægt værd i guld 

Vidste du det? 

Tid til det, der hører evigheden til Adam C. Olson 



22 

26 
33 

39 

44 



LILLE LIAH0NA 

L2 



FOR BØRN 

Vi lytter til profetens røst: Kanariefuglen med den 
smukkeste sang Præsident Thomas S. Monson 

Fællestid: Helligåndsgaven Margaret Lifferth 

Fra David O. McKays liv: En lektie fra Dandy 

Sæt Jesus i en ramme af kærlighed Jane McBride Choate 

Myndigheden til at døbe og bekræfte 

Særlige vidner: Vi møder ældste M. Russell Ballard 

Små venner: Audrey får en ny ven Lurley Noe 

Ny venner: Hans Nieto fra Guayaquil i Ecuador 
Marvin K. Gardner 



SE »DER SKULLE 
MAN VÆRE«, S. 26 




'. 






August 2005 154. årgang. Nummer 8 
LIAHONA 25988 110 

Jesu Kristi Kirke at Sidste Dages Helliges officielle 
tidsskrift på dansk. 

Det Første Præsidentskab: Gordon B. Hinckley, 
Thomas S. Monson, James E. Faust 

De Tolvs Kvorurn: Boyd K. Packer, L. Tom Perry, 
Russell M. Nelson, Dallin H. Oaks, M. Russell Ballard, 
Joseph B. Wirthlin, Richard G. Scott, Robert D. Hales, 
Jeffrey R. Holland, Henry B. Eyring, Dieter F. Uchtdorf, 
David A. Bed nar 

Redaktør: Jay E. Jensen 
Vejledere: Monte J. Brough, Gary J. Coleman 
Adm. direktør: David L. Frischknecht 
Planlægning og redaktionel leder: Victor D. Cave 
Grafisk leder: Allan R. Loyborg 

Redaktionel direktør for Kirkens tidsskrifter: 

Richard M. Romney 
Chefredaktør: Marvin K. Gardner 
Redaktion: Collette Nebeker Aune, Susan Barrett, 
Shanna Butler, Ryan Carr, Linda Stahle Cooper, LaRene 
Porter Gaunt, Jenifer L. Greenwood, R. Val Johnson, Carrie 
Kasten, Melvin Leavitt, Sally J. Odekirk, Adam C. Olson, 
Judith M. Paller, Vivian Paulsen, Don L. Searle, Rebecca M. 
Taylor, Roger Terry, Janet Thomas, Paul VanDenBerghe, 
Julie Wardell, Kimberly Webb 

Ledende Art director: M. M. Kawasaki 

Art director: Scott Van Kampen 

Produktionsleder: Jane Ann Peters 

Design og produktion: Howard G. Brown, Thomas S. 

Child, Reginald J, Christensen, Kathleen Howard, Denise 

Kirby, Tadd R. Peterson, Randall J. Pixton, Kari A. Todd, 

Claudia E. Warner 

Marketingsleder: Larry Hiller 
Trykchef: Craig K. Sedgwick 
Distributionschef: Kris T Christensen 

Liahona: 

Redaktør: Svend Aage Andersen 

Redaktionens adresse: Translation Division, Borups Allé 

1 28, 1 . th, DK-2000 Frederiksberg. T!f. 38 1 1 1 8 50; 

fax 38 11 18 51 

Kirkenyt: Lene Henriksen 

Tegning af abonnement eller adresseændring kan foretages 
enten ved henvendelse til din tidsskriftsrepræsentant eller 
direkte til Servicekontoret i Goteborg, Utlandagatan 24, 
S-412 80 Goteborg, Sverige. Tlf. 0046 31 77 88 976. 
Fax 0046 3 1 16 55 29. Abonnementsprisen på DKK 1 30 
pr. år (inkl. moms og porto) betales på girokontonummer 
653-2136. 

Indsend manuskripter og spørgsmål til Liahona, Room 2420, 
50 East North Temple, Salt Lake City, UT 841 50-3223, USA, 
eller med e-mail til cur-liahona-imag@ldschurch.org 

Liahona (et ord fra Mormons Bog, som betyder »kompas«, 
eller »vejviser«) udgives på albansk, armensk, bulgarsk, 
cambodjansk, cebuano, dansk, engelsk, estisk, fiji, finsk, 
fransk, græsk, haitisk, hindi, hollandsk, indonesisk, islandsk, 
italiensk, japansk, kiribati, kinesisk, koreansk, kroatisk, lettisk, 
litauisk, malagassisk, marshallesisk, mongolsk, norsk, polsk, 
portugisisk, rumænsk, russisk, samoansk, singalesisk, 
slovensk, spansk, svensk, tagalog, tahitiansk, tamil, telugu, 
thai, tjekkisk, tonga, tysk, ukrainsk, ungarsk, urdu og 
vietnamesisk. (Antal numre pr. år varierer fra sprog til sprog). 

© 2005 Intellectual Reserve, Inc. Alle rettigheder forbeholdes. 
Printed in the United States of America. 

Tekst og billedmateriale i Liahona kan kopieres til 
lejlighedsvis, ikke-kommercielt brug i kirke og hjem. 
Billedmateriale må ikke kopieres, hvis der i kunstværkets 
kildeangivelse står restriktioner. Spørgsmål skal rettes til 
Intellectual Property Office, 50 East North Temple Street, 
Salt Lake City, UT 84150, USA; e-mail: 
cor-intellectualproperty@ldschurch.org. 

Liahona findes på internettet på mange sprog på 
www.lds.org. På engelsk: Klik på »Gospel Library«. 
På andre sprog: Klik på verdenskortet og vælg dansk. 

For redders in the United States and Canada: 

August 2005 Vol. 154 No. 8. LIAHONA (USPS 31 1-480) 
Danish (ISSN 1522-9165) is published monthly by The 
Church of Jesus Christ of Latter-day Saints, 50 East North 
Temple, Salt Lake City, UT 841 50. USA subscription price 
is $1 0.00 per year; Canada, $16.00 plus applicable 
taxes. Periodicals Postage Paid at Salt Lake City, Utah, and 
at additional mailing offices. Sixty days' notice required for 
change of address. Include address label from a recent 
issue; old and new address must be included. Send USA 
and Canadian subscriptions to Salt Lake Distribution Center 
at address below. Subscription heip line: 1-800-537-5971. 
Credit card orders (Visa, MasterCard, American Express) 
may be taken by phone. (Canadian Poste Information: 
Publication Agreement #4001 7431). 

POSTMASTER: Send address changes to Salt Lake 
Distribution Center, Church Magazines, PO Box 26368, 
Salt Lake City, UT 84126-0368. 



SÅDAN AVENDER DU LIAHONA 

Forslag til 
familieaften 



Denne side kan hjælpe dig 
til at anvende Liahona til 
at forbedre din undervis- 
ning, både i klasseværelset og 
derhjemme. 



»Inden for ægteskabets rammer«, 

s. 8: Vis et bryllupsbillede og spørg, 
hvad »ægteskabets rammer« betyder. 
Læs afsnittet »Kærlighedens bånd«. 
Hvilke velsignelser nævnes der i artik- 
len? Læs eller syng »I et kærligt 
hjem« (Salmer og sange, nr. 190) og 
læs artiklens sidste citat op. Drøft, 
hvordan jeres familie kan stræbe efter 
at opnå et »kærligt hjem«. 

»Til kamp mod smuds på 
Internettet«, s. 18: Læs Mosiah 4:30 
og drøft konsekvenserne af at kigge 
på upassende materiale. Lad famili- 
ens medlemmer udfærdige en 
liste over regler for brugen af en 
computer. Sæt den op ved siden 
af computeren. 

»Der skulle man være«, S. 26: 
Benyt artiklen til at finde ud af, hvad 
et studiecenter er. Overvej at tage 
familien med hen til et lokalt studie- 
center. Overvej under bøn, om I 
skal invitere et ungt menneske, som 
ikke er tilmeldt institutprogrammet, 
med jer. 

»Tid til det, der hører evigheden 
til«, s. 44: Fyld en krukke med f.eks. 
ris, og forsøg så at presse nogle små 
sten ned i krukken (flere sten, end 
der er plads til). Tøm krukken og fyld 




den igen, men denne gang læg- 
ger du stenene i først, og så 
fylder du risene oveni. Så 
bliver der plads til både sten og ris. 
Læs artiklen og drøft, hvad stenene 
og risene kunne symbolisere. Hvorfor 
er det vigtigt først at afsætte tid til 
det, der hører evigheden til? 
»Kanariefuglen med den 
smukkeste sang«, s. L2: Læs eller 
genfortæl med dine egne ord histo- 
rien om søster McKee og hendes 
kanariefugle. Lad familiens med- 
lemmer tegne en tegning af Billie 
og skrive, hvad de har lært om 
ham. Spørg dem så, hvordan de 
vil anvende forslagene fra denne 
historie i den kommende uge. 



EMNER I DETTE NUMMER 



L= Lille Liahona 
Ballard, M. Russell, L1 1 
Bekræftelse, L4, L10 
Beskyttelse, 18,40 
Besøgslærerinder, 25 
Familie, 8, 12, 44 
Familieaften, 1 
Frelsesplanen, 25 
Glæde, 25, 40 
Halvfjerds, 30 
Helligånden, L4.L10 
Hjemmelærere, 6 
Indføring i fællesskabet, 

26, L12 
Institut, 26 
Internet, 18 
Jesus Kristus, L8 
Kirkehistorie, 34, 39 
Konvertering, 2, 10, 16, 40 
Kærlighed, 8, 40, L2, L8 
Lederskab, 30, 39 
Lydighed, L6 



Lære og Pagter, 1 0, 34, 

39 
Missionering, 16, 26, 

L14 

Mormons Bog, 2, 7, 33 
Omvendelse, 22 
Pagter, 8, L4 
Pornografi, 18,22 
Primary, L4 
Prioriteter, 44 
Præstedømmet, 30, 

L10 
Skriftstudium, 2, 7, 

L14 
Slægtsforskning, 10, 

12,16 
Smith, Joseph, 25, 34 
Templer, 10, 12, 16 
Undervisning, 1 
Unge voksne, 26 
Vidnesbyrd, 2, 40 
Ægteskab, 8, 40 



UAHUNA AUbUbl ZUU5 



BUDSKAB FRA DET FØRSTE PRÆSIDENTSKAB 



I/MÅ i ; ' m 

■L^fcf;' . .... zL 



Et levende og 
ægte vidnesbyrd 



s 

o 



PRÆSIDENT GORDON B. HINCKLEY 

Til vore møder synger vi ofte en af mine 
yndlingssalmer, »Fra Himlens høje 
hvælv«. Teksten er skrevet af Parley E 
Pratt for mere end 150 år siden. 1 Den repræ- 
senterer hans fremstilling af en bemærkelses- 
værdig bogs mirakuløse fremkomst. Dette 
efterår er det præcis 176 år siden, at denne 
bog for første gang blev sat og trykt på en 
trykpresse i Palmyra i New York. 

Det er inspirerende at erfare, hvordan 
Parley Pratt hørte om den bog, som han 
senere skrev denne salme om. I august 1830 
rejste han som lægprædikant fra Ohio til det 
østlige New York. I Newark ved Erie-kanalen 
forlod han båden og vandrede 16 km ind i 
landet, hvor han mødte en baptistpræst, ved 
navn Hamlin. Denne fortalte ham »om en 
bog, en mærkelig bog, EN MEGET MÆRKE- 
LIG BOG! ... Han sagde, at denne bog gav 
sig ud for oprindeligt at være skrevet enten 
på guld eller messingplader af en gren af 
Israels stammer, og at den skulle være fun- 
det, og oversat af en ung mand i nærheden 
af Palmyra i staten New York, ved hjælp af 
åbenbaringer eller englebetjening. Jeg 
spurgte ham, hvor man kunne få fat i 
bogen. Han lovede, at jeg skulle få lov at 



læse i den næste dag, hjemme hos ham ... 
Næste dag gik jeg hjem til ham, og for 
første gang så jeg >MORMONS BOG< - 
denne bøgernes bog ... som blev det vigtig- 
ste middel i Guds hænder, til at lede hele 
min fremtidige kurs i livet. 

Jeg åbnede den med iver og læste titelbla- 
det. Derpå læste jeg vidnesbyrdet af adskil- 
lige vidner i forbindelse med måden, hvorpå 
den var blevet fundet og oversat. Derefter 
begyndte jeg at læse dens indhold fra en 
ende af. Jeg læste hele dagen. Det var en 
byrde for mig at spise. Jeg havde ingen lyst 
til mad. Det var besværligt for mig at sove, 
da natten kom, for jeg ville hellere læse end 
sove. 

Mens jeg læste, hvilede Herrens ånd over 
mig, og jeg vidste og forstod, at bogen var 
sand, på en lige så enkel og umiskendelig 
vis, som en mand forstår og ved at han 
eksisterer« 2 

Dengang var Parley Pratt 23 år. Læsningen 
af Mormons Bog påvirkede ham så dybt, at 
han snart blev døbt og medlem af Kirken, og 
han blev én af dens mest effektive og magt- 
fulde forkæmpere. I løbet af sin tjenesteger- 
ning rejste han fra kyst til kyst i det 




Parley P Pratts ople- 
velse med Mormons 
Bog er ikke enestå- 
ende. Stærke mænd 
og kvinder blev så 
dybt rørt af den, at 
en del af dem i de 
følgende år satte 
livet tilfor det vid- 
nesbyrd, som de bar 
i hjertet. 



LIAHONA AUGUST 2005 



nuværende USA, ind i Canada og til England. Han påbe- 
gyndte arbejdet på øerne i Stillehavet og var den første 
sidste dages hellige missionær, som satte foden på syd- 
amerikansk jord. Da han i 1857 var missionær i Arkansas 
blev han skudt ned bagfra og dræbt af en 
voldsmand. Han blev begravet ude 
på landet i nærheden af byen Alma, 
og på dette stille sted står hans grav- 
sten - en afpudset granitblok. Tek- 
sten, til en af hans store profetiske 
salmer, er indgraveret i stenen, og i den 
har han fremsat sit syn på det værk, han 
var engageret i: 




Nu dagen gryr, og mørkets magt 
må vige fra den ganske jord, 
Nu stråler lyset i sin pragt . . . 
med herlighed fra Herren stor ... 

De mørke sky 'r forsvinde vil, 
og sandheds lys skal skinne ud. 
Når vantro ej er mere til ... 
skal hele jorden prise Gud. 3 



Der var 5000 eksem- 
plarer i første oplag, 
men i dag distribueres 

omtrent 5.000.000 

eksemplarer om året, 

og bogen eller uddrag 

af den fås på 106 

forskellige sprog. 



Parley Pratts oplevelse med Mormons Bog var ikke ene- 
stående. Da den første udgave af bogen udkom, gik det 
første eksemplar fra hånd til hånd og blev læst, og stærke 
mænd og kvinder i hundredvis blev så dybt rørt, at de i 
årene derefter opgav alt, hvad de ejede for at følge budska- 
bet, og i de følgende år var der ikke så få, der gav deres liv 
for det vidnesbyrd, de bar i deres hjerte, om sandheden af 
denne bemærkelsesværdige bog. 

I dag, 176 år efter at den første udgave udkom, læses 
Mormons Bog i større omfang end nogensinde tidligere i 
dens historie. Mens der blev trykt 5000 eksemplarer af før- 
steudgaven, så distribueres der i dag omtrent 5.000.000 
eksemplarer om året, og bogen eller uddrag af den trykkes 
for tiden på mere end 106 sprog. 

Dens tiltrækningskraft er lige så tidløs som sandheden, 
lige så udbredt som menneskeheden. Det er den eneste 



bog, som indeholder et løfte om, at læseren ved guddom- 
melig kraft og med vished kan få at vide, at den er sand. 

Dens oprindelse er mirakuløs. Når beretningen om dens 
oprindelse fortælles til én, som ikke kender den, er den 

næsten ikke til at tro på. Men bogen er 
her, man kan holde den i sine hæn- 
der, man kan læse den. Ingen kan 
bestride dens eksistens. Enhver 
anstrengelse for at redegøre for dens 
oprindelse, udover Joseph Smiths beret- 
ning, har vist sig at mangle substans. Det 
er en optegnelse om det fordums Ame- 
rika. Den er den nye verdens hellige skrift, 
lige så sikkert som at Bibelen er den gamle 
verdens hellige skrift. Hvert værk omtaler det 
andet. De har hver især inspirationens ånd og 
kraft til at overbevise og omvende. Tilsammen 
bliver de til to vidner, som går hånd i hånd 
og vidner om at Jesus er Kristus, den levende 
Guds opstandne og levende Søn. 

Mormons Bog er en optegnelse om natio- 
ner, som for længst er forsvundet. Men i sine 
beskrivelser af problemerne i nutidens sam- 
fund, er den lige så aktuel som morgenavisen, men med 
hensyn til hvordan disse problemer løses langt mere klart 
og inspirerende. 

Jeg kender intet andet skrift, der med så stor tydelig- 
hed fortæller om de tragiske konsekvenser, der rammer 
de samfund, som følger en kurs, der er i modstrid med 
Guds befalinger. På dens sider følger vi beretningen om to 
forskellige civilisationer, der blomstrede i den vestlige ver- 
den. De begyndte hver for sig som en lille nation, hvor fol- 
ket levede i frygt for Herren. Men med deres velstand 
fulgte voksende onder. Folk gav efter for ambitiøse og 
intrigante lederes rænker. Ledere som undertrykte dem 
med høje skatter, som beroligede dem med tomme løfter, 
og som tolererede - ja endog opmuntrede til løsagtigt og 
vellystigt levned, som førte dem ud i frygtelige krige, der 
resulterede i millioners død og i den endelige og totale 




udslettelse af to store civilisationer på to for- 
skellige tidspunkter. 

Ingen anden hellig skrift illustrerer så klart 
den kendsgerning, at når mennesker og 
nationer lever i frygt for Gud og er lydige 
mod hans befalinger, får de fremgang og 
vækst, men når de lader hånt om ham og 
hans ord, sker der et forfald, og hvis det ikke 
stoppes ved retfærdighed, vil det føre til 
afmagt og død. Mormons Bog bekræfter ord- 
sproget i det Gamle Testamente: »Retfærdig- 
hed løfter et folk, som synd er folkenes 
skændsel« (Ordsp 14:34). 

Himlens Gud talte til disse folk i Amerika 
gennem profeter, som fortalte dem, hvor de 
kunne finde virkelig tryghed: »Se, dette er et 
udvalgt land, og det folk, der besidder det, 
skal være fri for trældom, fangenskab og for 
alle andre folk under himlen, dersom de blot 
vil tjene landets Gud, som er Jesus Kristus« 
(Ether 2:12). 

Samtidig med at Mormons Bog med stor 
kraft udtaler sig om spørgsmål vedrørende 
vores moderne samfund, så er dens budskab 
et storslående og gribende vidnesbyrd, om at 
Jesus er Kristus, den lovede Messias - Han, 



der vandrede på Palæstinas støvede veje, som 
helbredte de syge, underviste i frelsens lær- 
domme, døde på korset på Golgata og på 
tredjedagen kom frem fra graven og viste sig 
for mange. Før han steg til himmels, besøgte 
han folket i den vestlige verden, som han tid- 
ligere havde omtalt: »Og jeg har andre får, 
som ikke hører til denne fold; også dem bør 
jeg lede, og de skal høre min røst; og der skal 
blive én hjord, én hyrde« (Johannes 10:16) 

Bibelen har i århundreder stået alene om 
at vidne om Jesus fra Nazaret og hans gud- 
dommelighed. Nu har vi desuden endnu et 
mægtigt vidne, som er fremkommet for at 
»overbevise jøder og ikke-jøder om, at Jesus 
er Kristus, den evige Gud, som åbenbarer sig 
for alle folk« (titelbladet i Mormons Bog). 

Som tidligere nævnt er det på denne årstid 
præcis 176 år siden, at den første udgave af 
Mormon Bog, som var blevet oversat ved 
»Guds gave og kraft« (Mormons Bogs titel- 
blad) blev sat og trykt på en lille trykpresse i 
Palmyra i delstaten New York. Udgivelsen var 
en forløber for organiseringen af Jesu Kristi 
Kirke af Sidste Dages Hellige, som fandt sted 
den 6. april 1830. 



S kønt Mormons 
Bog taler med 
stor kraft om 
emner, som berører 
vores moderne sam- 
fund, er det største 
og mest tungtvejende 
budskab dog et 
levende og ægte vid- 
nesbyrd om, at Jesus 
er Kristus, den 
lovede Messias. 



LIAHONA AUGUST 2005 





Vi studerede Mormon Bogs i Søndagsskolen sidste år. 
Ikke desto mindre vil jeg komme med en udfordring til 
Kirkens medlemmer over hele verden og vore venner over- 
alt om at læse eller genlæse Mormons Bog. Hvis I vil læse 
lidt mere en halvandet kapitel om dagen, vil I kunne læse 
bogen færdig, inden året er omme. Hen mod slutningen 
af dens 239 kapitler finder I en udfordring, som profeten 



Moroni skrev, da han fuldførte sit værk for næsten 16 
århundreder siden. Han sagde: 

»Og jeg formaner jer til at erindre disse ting; thi tiden 
kommer snart, da I skal vide, at jeg ikke lyver; thi I skal se 
mig for Guds domstol, og Gud Herren vil sige til jer: For- 
kyndte jeg jer ikke mine ord, som blev skrevet af denne 
mand, ligesom en råber fra de døde, ja, som en, der taler 
ud af støvet? ... 

Og Gud skal vise jer, at det, jeg har skrevet, er sandt« 
(Moroni 10:27, 29). 

Jeg kan uden forbehold love jer, at hvis I hver især vil 
følge denne enkle anvisning, uanset hvor mange gange I 
allerede har læst Mormons Bog, så vil I have Herrens ånd 
i jeres hjem i større målestok. Jeres beslutning om at være 
lydige mod hans bud vil forstærkes, og I vil få et større vid- 
nesbyrd om, at Guds Søn er en levende virkelighed. ■ 

NOTER 

1. Se Salmer og sange, nr. 6. 

2. Autobiography ofParley P Pratt, red. Parley E Pratt Jr., 1938, 
s. 36-37. 

3. »Nu dagen gryr«, Salmer og sange, nr. 1. 



FORSLAG TIL SAMTALEEMNER 
FOR HJEMMELÆRERNE 

Overvej om I i forvejen skulle tale med familiens overhoved 
om præsident Hinckleys udfordring om at læse hele Mormons 
Bog inden årets udgang. Bed familiens overhoved om at drøfte 
udfordringen med familiens medlemmer, inden I kommer på 
hjemmelærerbesøg. 

Efter at have bedt og læst dette budskab, fremlægger du det 
på en måde, som får dem, du underviser, til at tage aktivt del i 
samtalen. Her er nogle eksempler: 

1 . Drøft de løfter, som præsident Hinckley giver til dem, der 
fuldfører det mål at læse eller genlæse Mormons Bog. 

2. Lad familiens medlemmer fortælle deres yndlingshistorie 
eller yndlingsskriftsted fra Mormons Bog. Tal om, hvordan 



familien kan forbedre deres forståelse og studium af Mormons 
Bog. Bær vidnesbyrd om de velsignelser, vi kan opnå ved 
regelmæssigt at studere Mormons Bog. 

3. Vis familien din Mormons Bog med understregede 
skriftsteder. Lad dem med deres egne ord forklare, hvorfor 
Mormons Bog er så betydningsfuld. Fortæl dem, hvorfor 
den betyder meget for dig. Læs sammen beretningen om, 
hvordan Parley R Pratt fik et vidnesbyrd om, at bogen er sand. 
Bær dit vidnesbyrd om Mormons Bog. Du skulle måske over- 
veje at vise uddrag af den kirkeproducerede film Mormons 
Bog: En uvurderlig skat (findes på Inspirerende videofilm - 
56670110). 





iii TT 

Et vedvarende profetisk kald 



Sidste dages hellige profeter har vedva- 
rende båret vidnesbyrd om, hvilken 
kraft og indflydelse Mormons Bog øver 
på vor himmelske Faders børn. Gen- 
nem det sidste halve århundrede har 
Kirkens medlemmer hørt opfordringer 
som disse: 




Præsident David O. McKay (1873- 
1970): »Jeg bærer vidnesbyrd for jer 
om, at Mormons Bog vitterlig er 
Guds ord, at der igennem den er 
åbnet for kommunikationen mellem 
jorden og himlen, og at Herrens sande 
vej er blevet åbenbaret til mennesker på jor- 
den, og det viser os de midler, hvorved al nødvendig kund- 
skab og velsignelser kan modtages af enhver, der oprigtigt 
tror på Kristus« (»Marks Pointing to Authenticity of Book of 
Mormon«, Instructor, okt. 1952, s. 318). 

Præsident Joseph Fielding Smith (1876-1972): »Intet 
medlem af denne kirke kan stå retfærdiggjort i Guds øjne, 
hvis vedkommende ikke seriøst og omhyggeligt har læst 
Mormons Bog« (Conference Report, okt. 1961, s. 18). 

Præsident Harold B. Lee (1899-1973): »Jeg har altid 
ment, at profeten Joseph Smiths ord til brødrene angå- 
ende værdien af Mormons Bog har større betydning, end 
mange af os tillægger dem. Hans udtalelse lød: >Jeg fortalte 
brødrene, at Mormons Bog var den mest korrekte bog i 
verden og vores religions slutsten, og at et menneske kom- 
mer Gud nærmere ved at følge dens forskrifter end ved 
at følge nogen anden bog< (Profeten Joseph Smiths lær- 
domme, s. 232) ... 






Hvis man ønsker at komme Gud nær, kan man gøre 
det ved at læse Mormons Bog« (Kirkens præsidenters lær- 
domme: Harold B. Lee, 2000, s. 62). 

Præsident Spencer W. Kimball (1895-1985): »[Mor- 
mons Bog] er Guds ord. Det er et magtfuldt andet vidne 
om Kristus. Og alle sande troende, som elsker Forløseren, 
vil byde yderligere beviser på hans guddommelig- 
hed velkommen. 

Denne inspirerede bog er aldrig 
blevet fordrejet af uautoriserede 
oversættere eller forudindtagede 
teologer, men er fremkommet ren 
og direkte fra historikerne og for- 
korterne. Det er ikke bogen, der er på 
prøve - det er læserne« (The Teachings of 
Spencer W Kimball, red. Edward L. Kimball, 1982, s. 133). 

Præsident Ezra Taft Benson (1899-1994): »Mormons Bog 
studeres i vore søndagsskole- og seminarklasser hvert fjerde 
år. Men dette fireårsmønster må ikke følges af Kirkens med- 
lemmer i deres personlige studium eller deres familiestu- 
dium. Vi har brug for dagligt at læse fra den bog, som fører 
et menneske >Gud nærmere ved at følge dens forskriften 
(Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 232)« (»Oversvømme 
jorden med Mormons Bog«, Stjernen, jan. 1989, s. 3). 

Præsident Howard W. Hunter (1907-1995): »Mormons 
Bog er Guds ord. Vi opfordrer jer til at læse denne vidun- 
derlige optegnelse. Det er det mest enestående værk i ver- 
den i dag. Læs den omhyggeligt og under bøn, og når du 
gør det, skænker Gud dig et vidnesbyrd om, at den er 
sand, sådan som Moroni har lovet (se Moroni 10:4)« (The 
Teachings of Howard W Hunter, red. Clyde J. Williams, 
1997, s. 54). ■ 



< 

§ 



LIAHONA AUG 



tamm — m 

005 







STYRK FAMILIEN 



INDEN FOR ÆGTESKABETS 

RAMMER 

En fortsat artikelserie, som giver hjælp til dit studium 
af »Familien: En proklamation til verden«. 



Ȯgteskabet mellem mand og kvinde er 
grundlæggende i [Guds] evige plan. Børn 
har ret til at blive født indenfor ægteskabets 
rammer og blive opdraget af en far og en 
mor, som ærer deres ægteskabsløfter med 
fuldstændig troskab« 1 

Den hellige ægteskabspagt 

Præsident Gordon B. Hinckley har sagt: 
»Kirkens lægger stor vægt på hjemmets hellig- 
hed og forkynder, at børn er en velsignelse 
fra Herren. Der er intet princip, som sidste 
dages hellige lægger større vægt på end ægte- 
skabspagtens hellighed.« 2 Da vi ved, at familie- 
forhold kan vare evigt, forstår vi betydningen 




af at gifte os med et retskaffent menneske på 
rette sted og skabe et hjem, hvor Gud kan 
sende sine åndelige børn ned, så de kan 
opdrages i retfærdighed. 

Kærlighedens bånd 

Ordet bånd rummer mange betydninger, 
som bl.a. »en pagt«, »en forenende kraft« og 
»et bindemiddel, der sammensvejser, forener 
og styrker«. Ægteskabets rammer er kærlige 
bånd, som forener to mennesker i et pagts- 
forhold, som styrker dem og giver dem et 
højere mål. I den forstand/ngør disse bånd 
mænd og kvinder, så de kan nå deres fulde, 
evige potentiale. 



8 



g 

o 



o 



Sådan et pagtsforhold er grundlaget for 
et hjem, hvor børn bydes velkommen, og 
hvor de kan lære og udvikles i en atmosfære 
af kærlighed og tryghed, uden frygt for 
overgreb eller svigt. 




K 



Opdraget af en far og en mor 

Kirkens ledere har vedvarende bekræf- 
tet, at børn har bedst af at fødes og opvokse 
i en familie, hvor der er både en mor og en 
far. Det Første Præsidentskab er fremkom- 
met med følgende udtalelse: »Når en mand 
og en kvinde får et barn uden for ægteska- 
bet, bør man gøre alt for at opmuntre dem til at gifte sig. 
Hvis muligheden for et velfungerende ægteskab vanskelig- 
gøres af alder eller andre omstændigheder, bør de ugifte 
forældre rådes til at bortadoptere barnet gennem LDS 
Family Services, så barnet kan besegles til tempelværdige 
forældre.« 3 Hvis der ikke findes LDS Family Services i områ- 
det, bør præstedømmeledere opmuntre til, at barnet bort- 
adopteres gennem de anerkendte adoptionsmyndigheder. 

Familieforskeres undersøgelser bekræfter Kirkens stand- 
punkt. En nylig udsendt tryksag sammenligner børn af 
enlige eller samboende forældre med børn af gifte foræl- 
dre. Skønt enlige forældre ofte formår at opdrage veltilpas- 
sede, ansvarlige børn, konkluderer rapporten, at børn, der 
vokser op hos gifte forældre som et hele er mindre tilbøje- 
lige til at blive skilt eller selv få børn uden for ægteskabet, er 
mindre tilbøjelige til at komme ud i fattigdom, ofte får høje- 
re karakterer, har større sandsynlighed for at få en videre- 
gående uddannelse og er mindre tilbøjelige til at ende i 
arbejdsløshed. I gennemsnit har børn afgifte forældre også 
et bedre helbred, både fysisk og mentalt, har mindre tilbøje- 
lighed til stofmisbrug, udsættes i mindre omfang for mis- 
brug og har mindre tilbøjelighed til at begå selvmord eller 
udvise kriminel adfærd. 4 Et stærkt og kærligt ægteskab er 
ofte den bedste gave, som forældre kan give deres børn. 

Ægteskab mellem mand og kvinde 

På grund af det pres, som blev lagt på regeringer for at 
tillade ægteskaber mellem to mænd eller to kvinder, 



t stærkt og kær- 
ligt ægteskab er 
ofte den bedste 

gave, som forældre kan 

give deres børn. 



udsendte Kirken i juli 2004 en erklæring, 
der definerede ægteskab som en lovforme- 
lig forening af en mand og en kvinde. 
Denne definition er langt mere end blot et 
spørgsmål om borgerrettigheder. Dette 
forsvar for ægteskabet udspringer af en 
oprigtig hengivenhed over for en institu- 
tion, som er indstiftet af Gud, vor Fader. 
Denne hengivenhed former det moralske 
klima, som mødre og fædre opdrager 
deres børn i. 

Hvis regeringer ændrer det moralske 
klima ved at tillade homoseksuelle ægte- 
skaber, vil kønsforvirringen øges, især blandt børn, og det 
kan yderligere være med til at udviske grænsen mellem 
godt og ondt (se Es 5:20). 

Et kærligt hjem 

Ægteskabet er virkelig grundlæggende for Guds plan, 
men ægteskabet alene er ikke løsningen på alle de proble- 
mer, som familier kan rende ind i. Ældste Neal A. Maxwell 
(1926-2004) fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Der 
skal bevidste valg til for at fostre den ønskværdige tilstand, 
som kaldes >et kærligt hjem<. Man må afsætte tid til blandt 
andet at udtrykke kærlighed til børnene ved at fylde deres 
mentale lager med glade minder. Det er ikke nok at synge 
sangen. 5 Det skal ledsages af en klog planlægning af vores 
tid, så vi tilgodeser familien, der ofte bliver ofre for vores 
travlhed.« 6 

Andre bevidste beslutninger, som ægtemænd og hustru- 
er kan træffe, er at være trofaste; at overvinde personlige 
svagheder, som bl.a. at kritisere; og tjene hinanden, så kær- 
ligheden hele tiden bliver stærkere, hvorved man sikrer 
sig, at »et kærligt hjem« ikke blot bliver en floskel, men 
noget, som enhver familie kan opnå. ■ 

NOTER 

1. »Familien: En proklamation til verden«, Liahona, okt. 2004, 
s. 49. 

2. Teachings of Gordon B. Hinckley, 1997, s. 5. 

3. Brev fra Det Første Præsidentskab, 26. juni 2002. 

4. Se Institute for American Values, Why Marriage Matters: 
Twenty-One Conclusions from the Social Sciences, 2002. 

5. Se »I et kærligt hjem«, Sange og salmer, nr. 190. 

6. Notwithstanding My Weakness, 1981, s. 108. 



LIAHONA AUGUST 2005 



BUDSKABER FRA 




LÆRE OG PA6TH 




tsforsknin 



ændrede mit liv 





Vi kan ikke opnå 
ophøjelse uden vore 
forfædre, og de kan 
heller ikke opnå 
ophøjelse uden os. 



ÆLDSTE CARLOS A. PEREZ 

Område-halvfjerdser 

Det sydlige område i Sydamerika 

For mange år siden, kort efter min dåb, 
hørte jeg en søster, som ved et nad- 
vermøde bar vidnesbyrd om de 
følelser, som hun havde, når hun udførte 
slægtsforskning. Pludselig begyndte jeg at 
græde som et barn. Dengang forstod jeg 
ikke, hvad der gik af mig. Jeg fandt senere 
ud af, at Herren, gennem Anden, vidnede for 
mig, at det, som den søster sagde, var sandt, 
og at jeg skulle udføre slægtsforskning og 
tempelordinancer for mine egne forfædre. 

Dybt i mit hjerte fornemmede jeg sandhe- 
den af disse inspirerede ord, som profeten 
Joseph Smith skrev: »Og lad mig nu forsikre 
jer, mine højt elskede brødre og søstre, at 
disse er grundsætninger med hensyn til de 
levende og døde, som ikke kan forbigås i lige- 
gyldighed, da de berører vor frelse« (L&P 
128:15). Vi kan ikke opnå ophøjelse uden 
vore forfædre, og de kan heller ikke opnå 
ophøjelse uden os. 

o 

Senere tilskyndede Anden mig til at 
besøge tante Esther, som jeg ikke havde set 
meget længe. En dag stod jeg uden for 



hendes hjem uden egentlig at vide hvorfor. 
I løbet af vores samtale fortalte jeg hende 
om den slægtsforskning, som Kirkens med- 
lemmer udfører. Hun rejste sig og gik ind i 
et andet værelse. Hun kom tilbage med en 
æske fuld af papirer, som hun havde sam- 
let, men ikke anede, hvad hun skulle stille 
op med. Da hun lukkede æsken op og viste 
mig, hvad den indeholdt, overraskede det 
mig at se dokumenter med navne, fødsels- 
datoer og dødsdatoer på mange slægt- 
ninge, som blandt andet bedsteforældre, 
tanter, onkler og andre. Hvor var jeg dog 
taknemlig for at få de oplysninger, som jeg 
skulle bruge til at komme i gang med min 
slægtsforskning. 

Et år efter min dåb blev min hustru og 
jeg beseglet i templet i Sao Paulo i Brasilien. 
Vi udførte også dåbsordinancer for mine 
bedsteforældre på min mors side, og mens 
vi var i templet, fornemmede jeg, at de god- 
kendte det. 

Mit vidnesbyrd om det vidunderlig værk, 
som udføres i vore templer, er meget stærkt. 
I templet knyttes familier sammen for evigt, 
evige bånd styrkes, og familien kommer hin- 
anden nærmere end nogensinde før. 



u 



10 





I dag har vi 
et tempel i Uru- 
guay, og vi kan 
besøge det regel- 
mæssigt. Jeg har 
atter mærket de 
følelser, som for 27 år siden for- 
andrede mit liv for stedse. Jeg har erfaret, at 
vi konstant må søge åndelige oplevelser, som kan til- 
skynde os til at ændre os, hvilket fører til stor glæde. 

Disse livsændrende oplevelser kan påvirke mange 
af dem, som vi omgås - såvel som dem, der har levet 



før os. Vi 
har en stor 
kraft, som vi altid 
bør udnytte. Dette 
værk, der blev påbegyndt 
for mange år siden af en 14-årig 
dreng, er Guds værk på denne jord. Det 
arbejde, som udføres i vore templer, er gud- 
dommeligt. Jeg bærer vidnesbyrd om, at vi kan 
vide det, hvis vi er lydige mod vor himmelske Fader 
og handler ud fra de åndelige tilskyndelser, som vi 
modtager. ■ 



LIAHONA AUGUST 2005 



11 




mm 




cæt/ 



Hvad enten vi søger oplysninger om vores 

slægt på kirkegården, på Internettet eller blandt gulnede 

dokumenter, så skal Herren nok hjælpe os. 



Lige siden Grace Dywili Modiba og hendes mor og 
søstre blev døbt i 1984, har Grace været draget mod 
slægtsforskning. 
»Jeg samlede de oplysninger, jeg kunne fra mine tanter, 
onkler og andre slægtninge,« fortæller Grace, der er med- 
lem af Atteridgeville Menighed i Pretoria Stav i Sydafrika. 
»Men jeg mødte forhindringer overalt, da jeg søgte efter 
mine tipoldeforældre. Svaret på mine bønner åbenbaredes 
en mandag morgen i 2001, da min mor ringede for at for- 
tælle, at en af mine kusiner var død. 

Vi forberedte os på at rejse hen til begravelsen, som 
blev afholdt i den egn, hvor mine forældre var født. Da det 
ligger cirka 200 km nord for Atteridgeville nær grænsen til 
Botswana, kom vi der sjældent. 

Jeg rejste derop sammen med min mor og mine to sø- 
stre fredagen inden begravelsen. Da vi ankom til min tantes 
hjem sent den aften, erfarede vi, at hun havde huset fuldt 
af slægtninge og venner. Da vi havde fuldført forbere- 
delserne til begravelsen, var vi trætte, men der var ikke 



noget sted, hvor vi kunne sove. En af mine kusiner tilbød 
beredvilligt, at vi kunne bo hos hende, hvis vi ikke havde 
noget imod at gå et stykke vej. Vi valgte at gå med hende. 
Det var en meget mørk nat, men vejen var stille, tryg og 
fredfyldt. Da vi nåede frem, faldt vi alle hurtigt i søvn. 

Næste morgen var jeg den første af gæsterne, som var 
oppe, og jeg opdagede, at min kusine allerede var oppe og 
travlt beskæftiget. Hun gav mig vand at vaske mig med, og 
da jeg var færdig, fik jeg en tilskyndelse til at gå udenfor. 

Da jeg gik et par meter væk fra huset, så jeg til min over- 
raskelse to gravsten ude i haven. Jeg slentrede langsomt 
hen til dem og så til min forbløffelse, at det var mine tipol- 
deforældres gravsten. Der stod de navne og data, som jeg 
så desperat havde søgt efter. Jeg løb tilbage til huset og for- 
talte begejstret min kusine om min opdagelse og om, hvor 
længe jeg havde søgt efter disse forfædre. 

Når jeg nu tænker tilbage på disse begivenheder, er 
jeg klar over, at der er et formål med alt, som sker. Jeg 
ved, at Gud lever, og at Jesus er min Frelser, og jeg er 



I 



12 







dem meget taknemlige, fordi de førte mig til 
disse oplysninger.« 

Oplevelser som disse sker hele tiden for 
dem, der flittigt søger efter deres slægt. Æld- 
ste Melvin J. Ballard (1873-1939) fra De Tolv 
Apostles Kvorum sagde, »at jeres afdødes ånd 
og indflydelse nok skal lede dem, som er 
interesseret i at finde disse optegnelser. Hvis 
der noget som helst sted på kloden findes 
nogle oplysninger om dem, så skal I nok 



finde dem ... Men I skal tage fat på arbejdet.« 1 
Her følger nogle beretninger om situatio- 
ner, hvor Herren vejledte søgende sjæle til at 
finde optegnelser med de nødvendige navne, 
datoer eller lokaliteter. 

En cowboy surfer på nettet 

LeAnn Coshman, der er leder af det slægts- 
historiske center i Santa Maria i Californien, 
skriver: »Som de fleste andre slægtsforskere 



Til min over- 
raskelse så 
jeg to grav- 
sten ude i haven. 
Der stod de navne 
og datoer, jeg havde 
søgt så desperat 
efter. 



LIAHONA AU 



fe. 




mmm 




wa 






Jeg nærmede 
mig den sjusket 
udseende cow- 
boy, som stilfærdigt 
stod og kiggede på 
vores slægtshisto- 
riske udstilling på 
markedet. Da jeg 
spurgte, om jeg 
kunne hjælpe ham, 
svarede ham »Jeg 
ved end ikke, om 
min far og mor 
lever.« 



kan jeg fortælle en del beretninger om uven- 
tede hændelser og om forsvundne familier, 
som blev fundet igen. Men en af dem har især 
gjort indtryk. 

Vi havde en stand på vores lokale marked, 
og på et stort banner stod vores valgsprog: 
>Slægtshistorisk center. Familier er evige. < En 
sjusket udseende cowboy stod og kiggede stil- 
færdigt på vores udstillingsmateriale. Jeg gik 
hen til ham og spurgte, om jeg kunne hjælpe 
ham med at søge efter en af hans forfædre. 
Hans generthed og et udpræget talehandicap 
gjorde det vanskeligt at kommunikere. Han 
gjorde det klart, at han ikke vidste noget om 
sine forfædre, og så sagde han: >Jeg ved ikke 
engang, om min far og mor stadig lever. < 
Den udtalelse vakte min fulde opmærksom- 
hed. Han fortalte mig, at han var rejst hjem- 
mefra i vrede som teenager. Han havde rejst 
rundt til rodeos lige siden, men nu havde 
han >slået sig lidt til ro<. Han var gift og havde 
to børn. 

Jeg bad ham om at sætte sig sammen med 
mig ved en af vore computere. Jeg forklarede 
ham, at vi normalt ikke søger efter levende 
personer, men jeg tilbød ham at kigge i de 
amerikanske myndigheders database over 
døde for at se, om hans far var død. Da hans 
fars navn var ret usædvanligt, mente jeg, at 
det ville være let at identificere ham. Vi var 
meget taknemlige, da vi ikke fandt ham, for 



det betød, at han højst sandsynlig stadig 
levede. 

Efter at have leget detektiv på internettet 
et stykke tid, lykkedes det at finde nogle få 
oplysninger om cowboyens far, blandt andet 
hans nuværende adresse og telefonnummer. 
Mens han stirrede på computerskærmen, 
gentog han hele tiden: >Det er utroligt! Det er 
min far! < Jeg opmuntrede ham til at ringe til 
sin far, men han sagde: >Det kan jeg ikke. Min 
far vil ikke tale med mig. Min mor vil måske, 
men ikke min far. < Jeg printede oplysningerne 
ud og gav ham dem. Jeg foreslog ham, at hvis 
han ikke følte sig tryg ved at ringe, så kunne 
han jo skrive et brev. Jeg sagde, at jeg mente, 
at uanset hvordan forholdet havde været, da 
han rejste hjemmefra, så burde han bede sine 
forældre om tilgivelse og fortælle dem, at han 
savnede dem. Jeg prøvede at opmuntre ham 
ved at sige, at hans forældre ville blive glade 
for at høre om deres børnebørn. 

Mens han vandrede bort, bad jeg en stille 
bøn for ham. Jeg forventede ikke, at jeg 
nogensinde ville høre, hvordan det gik ham, 
men to dage senere stod samme cowboy der 
igen. Jeg skyndte mig hen til ham med frem- 
strakt hånd og sagde, snarere end spurgte: 
>Du har ringet, ikke?< 

Han svarede: >Jo, og de stod uden for min 
dør i morges kl. 6.< 

Han kæmpede for at udtrykke sin taknem- 
lighed, men havde svært ved at få ordene 
frem. Så jeg strakte atter hånden frem og 
sagde, at han ikke behøvede at sige et ord, 
for jeg forstod ham udmærket. Han knugede 
min hånd og ville ikke slippe den, og jeg 
trådte frem for at modtage det kram, som jeg 
vidste, han ville give mig. 

Jeg er meget taknemlig for, at jeg fik lov til 
at medvirke til at føre denne mand sammen 
med sine forældre. Jeg har fået nyt syn på det 
kendte skriftsted: >Han skal vende fædres 



14 



hjerte til deres sønner og sønners hjerte til deres fædre< 
(Mal 3:24).« 

Jeg fandt et støvet stykke papir 

Angel Daniel Gatica fra Villa Elvira Menighed i Villa 
Elvira Stav i La Plata i Argentina fortæller om engang, hvor 

o 

Anden ledte ham til at finde den optegnelse, som han 
havde brug for: 

»Da vi var på familiebesøg i det centrale Argentina, 
besluttede min hustru og jeg at besøge en af min mors 
tanter. Jeg vidste, at flere af hendes nu afdøde brødre og 
søstre havde boet hos hende i løbet af de sidste fem år. 
Jeg bad til, at Herren ville bane vejen 
for mig i min slægtsforskning. 

Da vi ankom, var det, som om tiden 
havde stået stille. Ikke en eneste kasse 
eller kuffert var blevet flyttet fra det 
sted, hvor hendes søskende havde 
efterladt dem. Hele den morgen for- 
søgte jeg at overtale min tante til at 
lade mig rode i dem, men det var hun 
ikke meget for. Efter frokost sagde 
hun, at jeg kunne kigge i en af dem. 
Jeg bad stille om inspiration. Jeg 
valgte en. Så åbnede jeg den forsigtigt 
og tog det ene gulnede papir efter det 
andet op af den. 

I løbet af kort tid fandt jeg et gam- 
melt hæfte med alle data om min 
grandonkel. Jeg søgte videre og fandt 
andre papirer med data om andre af min tantes søskende. 
Jeg lagde det hele ned igen og lukkede kufferten, men 

o 

Anden tilskyndede mig til at kigge en gang til. Jeg åbnede 
atter kufferten. Jeg vendte forsigtigt bunden i vejret på den 
og lod papirerne falde ud i en stor stak. 

Og der, ovenpå stakken af udklip fra blade og aviser, lå 
et gammelt, men velbevaret dokument. Jeg foldede det ud 
og læste det: >Dåbsattest for Guadalupe Sepulveda<. Det 
var min oldefar på mødrene side, som var født hundrede 
år før mig. 

Jeg løb ind til min tante og viste hende det. Hun havde 
aldrig set det før, men tog det og strøg det ømt. 




D 



ajeg åbnede døren i en 
fart, puffede det pludselige 
vindstød til en gammel 
kurv. Gennem støvlaget kunne jeg 
ane en dato på det ene stykke papir. 



>Min far holdt det i sine hænder, < hviskede hun. Så knu- 
gede hun det mod sit bryst og græd. Hun rakte det tilbage 
til mig og sagde, at jeg måtte få det, når hun var død. 

Nu manglede jeg bare en af mine grandonklers fødsels- 
dato. Jeg spekulerede på, om denne store familie engang 
kunne blive fuldtallig. 

Min hustru og jeg gjorde os klar til at gå og takkede 
min tante for hjælpen. Da vi gik ud gennem hendes lange 
entre, kom jeg i tanker om, at jeg havde glemt noget. Jeg 
skyndte mig tilbage og lukkede døren op i en fart. Det 
pludselige vindstød skubbede til en lille, gammel kurv med 
dokumenter, som havde ligget urørt hen i årevis. Jeg stop- 
pede op og kiggede på dem. >Hvad 
er det for et stykke papir?< tænkte 
jeg. Jeg kunne ane en dato gennem 
støvlaget. 

Meget forsigtigt pustede jeg støvet 
af og foldede dokumentet ud. På 
dette skrøbelige og glemte ark stod 
med stadig læselig skrift den fødsels- 
dato, som jeg havde brug for. I det 
øjeblik gennemtrængte Ånden mit 
hjerte så kraftigt, at jeg ikke kunne 
holde tårerne tilbage. 

>Tak, min dreng, fordi du kiggede 
forbi,< sagde min gamle tante. 

>Tak, tante, fordi du ville se mig,< 
svarede jeg. 

Jeg kyssede hende farvel. Det var 
sidste gang, jeg fik mulighed for at 
kysse hende i dette liv. Men takket være min tantes hjælp 
og Herrens inspiration er hele min oldefars familie på 
mødrene side blevet beseglet til hinanden i al evighed.« 
Og således skrider slægtsforskningen fremad. De, der 
flittigt søger efter navne, datoer og stednavne på deres 
slægt, kan bære det ene vidnesbyrd efter det andet om 
guddommelig indgriben. Herren sørger sandelig for 
udveje og midler, så vi kan finde de oplysninger, vi har 
brug for. Som følge heraf bliver vi velsignet. ■ 



NOTE 

1. Bryant S. Hinckley, Sermons and Missionary Services of Melvin 
Joseph Ballard, 1949, s. 230. 





WILSON ARLEY OCAMPO 

SI om 18-årig blev jeg den første i min fami- 
lie, som hørte om det gengivne evange- 
J Hum. Jeg fik en forståelse af, hvordan 
evangeliet kunne hjælpe min familie. 

På grund af disse følelser kastede jeg mig 
over slægtsforskning, og min kærlighed til 
mine forfædre voksede, mens jeg arbejdede og 
udøvede tro for at finde dem. Mit ønske om at 
finde dem var så stærkt, at jeg ved flere lejlig- 
heder rejste ud til mine forfædres fødeegne. 
Hver rejse gav mig nye erfaringer, og mit hjerte 
blev vendt til mine forfædre (se Mal 3:23-24). 

Senere blev jeg kaldet som slægtshistorisk konsulent i 
menigheden. Mit hjerte svulmede, og jeg begyndte at nære 
kærlighed til forfædrene til hvert eneste medlem af menighe- 
den. Mens jeg søgte i kirkebøger, arkiver og biblioteker, fik 
jeg en bedre forståelse af formålet med at forløse de døde. 

Engang stod jeg med min diskette med slægtshistoriske 
oplysninger på og indså, at jeg stadig manglede den vigtig- 
ste del af arbejdet. Jeg måtte i templet og sørge for, at min 
familie bag sløret kunne få udført de ordinancer, som 
kunne gøre det muligt for dem at blive frelst og slutte sig til 
min families generationer i al evighed. 

Jeg fik mulighed for at komme i templet, da jeg var 
på mission i Cochabamba i Bolivia. Jeg begyndte at for- 
kynde evangeliet i oktober 2000. Nogle få måneder senere 



Inspireret af stor 
kærlighed til 
mine forfædre 
fik jeg udført 
ordinanser for 
flere hundrede 
af dem. 




besøgte min kammerat og jeg templet sam- 
men med de unge fra den menighed, vi 
tjente i. Jeg tog min diskette med og kunne 
forsyne dem med 599 navne til udførelse af 
ordinancer. 

Mens jeg virkede som vidne, døbte min 
kammerat de unge på mine forfædres vegne. 

o 

Hvor følte jeg dog en stor glæde. Anden var 
med mig og vidnede om sandheden af det, vi 
var i færd med. Jeg kunne fornemme mine for- 
fædres glæde og taknemlighed. 

Men der var andre ordinancer, som også 
skulle udføres. Fordi der var så mange navne, overlod jeg 
dem til templet. Men jeg beholdt mine oldeforældres og 
deres børns navne, og senere den måned fik min kamme- 
rat og jeg, med andre missionærers hjælp, udført ordinan- 
cer for dem. 

Jeg er min himmelske Fader taknemlig for, at jeg, selv 
om jeg var langt hjemmefra og nok troede, at jeg kun 
skulle døbe de levende, også fik mulighed for at tage del 
i forløsningen af de døde. 

Jeg stræber stadig efter at føre sjæle til Kristus og 
opmuntre dem til at søge efter deres forfædre. Jeg elsker 
dette værk, og jeg ved, at det er sandt, og at Jesus Kristus 
lever og elsker os. ■ 

Wilson Arley Ocampo er medlem afEnvigado Menighed i Belen Stav 
i Medellin i Colombia. 



o 



<5 
O 



Filer Rediger Llælg Filter Uis Uindue Hjælp 



TIL KAMP MOD. 

SMUDS PA 
INTERNETTET 



Man behøver ikke at være computerek- 
spertfor at kunne beskytte sin familie, 
mens de er på nettet. 

MARIO HIPOL 

Vore kirkeledere har regelmæssigt rådet os til at 
undgå pornografisk, vulgært eller tvivlsomt mate- 
riale på internettet. Men hvordan kan vi som for- 
ældre beskytte vore børn? Du er måske allerede bekendt 
med følgende gavnlige forslag: Anbring computeren i 
en stue, hvor der hele tiden er aktivitet, så der 
altid er en ansvarlig voksen i nærheden, når dine 
børn benytter internettet. Og lær dine børn, at 
de straks skal slukke, hvis de ser tvivlsomt 
materiale. 

Her følger nogle flere teknikker, som kan 
hjælper dig med yderligere at beskytte din 
familie i deres brug af nettet. 

Overvåg de sider, som er blevet besøgt fra 
din computer. Lær dine børn, at de skal informere 
dig, hvis de støder på en hjemmeside af tvivlsom 
karakter, og lær dem også, hvad de skal gøre, hvis der 
dukker upassende sider eller billeder op. Fortæl dem, 
at det kan være nødvendigt at slukke helt for systemet. 
Derudover bør du overvåge, hvilke hjemmesider de har 
besøgt ved at tjekke din browsers oversigt. Hvis du ikke 
ved, hvordan man finder oversigten, så tjek din browsers 
online-hjælp. 

I mange tilfælde kan de vælge det antal dage eller antal 
besøgte hjemmesider, som du gerne vil se nærmere på. 
Gennemgå oversigten med faste intervaller. Intervallerne 
bør ikke være længere, end at du effektivt og omhyggeligt 



kan gennemgå oversigten. Du kan også vælge, hvor hyp- 
pigt oversigtens skal ryddes. Hvis oversigten er ryddet 
inden det valgte tidspunkt, kan det tyde på, at der er noget 
galt. 

Benyt et internetfilter. Internetfiltre er programmer, der 
gennemser teksten, inden den sendes til din computer. 
Hvis filtret støder på en hjemmeside af tvivlsom karakter, 
får computerbrugeren besked på, at den pågældende 
hjemmeside er upassende, eller også bliver vedkommende 
simpelthen sendt videre til en anden hjemmeside. Der er 
mange forskellige måder at filtrere hjemmesider fra på, og 
ingen filtre er helt sikre. Men de hjælper da. 

Du kan selv købe et filter og installere det eller downlo- 
ade et fra internettet. Nogle internetudbydere har filtre 
med som en del af deres service. Du kan undersøge, hvil- 
ket filter der passer bedst til dine behov, ved at besøge 
anerkendte hjemmesider, som afprøver og anbefaler filtre. 







SPWl* 



SPlfci * 



?«?* p« 



Filtre skal anvendes korrekt og opgraderes 
jævnlig for at være effektive. Du bør også 
overvåge dine passwords eller koder for at 
sikre dig, at dit filter ikke er blevet infiltreret. 
Husk på, at filtre søger efter upassende tek- 
ster, ikke billeder. Et filter kan ikke afgøre om 
et fotografi er af tvivlsom karakter. 

Du kan også undersøge, hvilke regler dit 
barns skole og det lokale bibliotek har med 
hensyn til filtre og internetbrug. 

Lær dine børn at benytte »Foretrukne« 
eller »Bogmærker«. De fleste browsere gør 
det muligt at sætte et bogmærke eller indføre 
en hjemmeside under »Foretrukne«. Det gør 
det nemt og enkelt at finde frem til en hjem- 
meside igen, uden at skulle huske dens navn 
eller søge efter den hver gang. Hvis I opretter 
familiens samlede Fortrukne-liste, så kan 
familien være med til at afgøre, hvad det er 
passende at se på internettet. 

Nogle udbydere af pornografiske hjemme- 
sider benytter sig af navne, der ligger tæt op 
af populære hjemmesider eller deres URL' er - 
deres internetadresser. Når internetbrugere 
benytter sig af Foretrukne eller bogmærker, i 
stedet for at surfe, søge eller skrive en URL 
ind, kan de undgå dette problem. 

Lær dine børn at benytte anerkendte 
søgemaskiner. Mange mindre søgemaskiner 
drives af reklameindtægter. Udbyttere og por- 
noudbydere kan faktisk købe bestemte ven- 
dinger, så deres hjemmesider kommer med 
på søgeresultatet, når nogen søger på den 
pågældende vending, uanset om hjemmesi- 
den så i øvrigt har noget med vendingen at 
gøre. For eksempel kan et barn, der søger 
efter oplysninger om et populært stykke lege- 
tøj uden at ville det komme ind på en porno- 
hjemmeside. Derfor er det bedst at anvende 
de store, anerkendte søgemaskiner. 

Men enhver søgning på enhver søgemas- 
kine kan frembringe tvivlsomt materiale. Du 



Si- 



kan lære dine børn at benytte online leksika, 
i stedet for straks at benytte en søgemaskine. 
Disse leksikasider indeholder ofte links til 
sider, der har med det søgte emne at gøre. 

Anvend en pop-up-stopper på internettet. 
Pop-up-vinduer dukker automatisk op på 
skærmen og har som regel intet at gøre med 
den hjemmeside, man er inde på. Nogle pop- 
up-vinduer indeholder pornografisk materiale 
eller fører brugeren hen til stødende hjemme- 
sider. De fleste større internetudbydere og 
visse søgemaskiner tilbyde pop-up-stoppere, 
som man kan downloade gratis. Nogle brow- 
sere har pop-up-stoppere indbygget. 

Lær dine børn at være varsomme med at 
downloade gratis software fra internettet. 
Mange tilsyneladende harmløse program- 
mer, som kan downloades fra internettet, 
indeholder software, som installeres samtidig 
med det valgte program med eller uden bru- 
gerens accept. Disse programmer kaldes 
»adware« eller »spyware«. Nogle gang kan 
man se deres ikon nede i skærmens højre 
hjørne. Spyware kan også sniges ind i din 
computer via en virus. 

Adware og spyware registrerer som regel 
dine aktiviteter på Nettet og sender så ban- 
nere eller pop-up-vinduer til din computer, alt 
efter hvilke hjemmesider du har besøgt. Men 
noget spyware vedligeholdes af sponsorer, 






nbring 
jeres 
! compu- 
ter i et rum, hvor 
der hele tiden er 
aktivitet, og sørg 
for, at der altid 
er en ansvarlig 
voksen til stede. 




LIAHONA AUGUST 2005 



19 



Filer Rediger Billede Lag Uælg Filter Uis Uindue Hjælp 



SBBB 



Sørg for, at 
dine børn 
kenderfami- 
liens standarder, 
så de er opmærk- 
somme på deres 
egen adfærd på net- 
tet, når de er ude. 







*„™™. 


















— 


















..«:. 


■»'.■;'*!■' 


_..„-.— 

















?■""»: ■;■« 


__--__.„ 


. 










^ i™™ 














m~ 


_..„„.. 


















---■ 






















— 


! 


■rAini..... 


__. 




























'"" 




...A-- 1 '" 





som betaler for at få deres hjemmesider sendt 
til din computer, uanset hvilke sider du har 
været inde på. Eftersom den type software 
afvikles fra sit eget program i din computer, 
kan det ikke stoppes af pop-up-stoppere eller 
andre værktøjer, som du benytter til at 
beskytte dig med. 

Spyware kan opfange tastaturanslag og 
sende dem videre til en central server, hvor 
programmets udvikler kan se alt, hvad du 
skriver på din computer. De kan få fat i dine 
kreditkortnumre, adgangskoder, e-mailadres- 
ser og andre personlige oplysninger, som du 
skriver, såvel som scanne de filer, du har på 
din harddisk. 

Asntivirusprogrammer fjerner ikke disse 
programmer. Men du kan købe programmer, 
som har til formål at fjerne adware og spy- 
ware fra din computer. 

Lær dine børn, at de ikke skal anvende 
peer-to-peer eller chatbaserede program- 
mer til at downloade materiale fra. Peer-to- 
peer (P2P) filudveksling eller -netværker gør 
det muligt for computerbrugere at downlo- 
ade eller udveksle musik eller medier uden 
at det koster ret meget. Da mange overtræ- 
der ophavsretlovgivningen, er det meste 
peer-to-peer-udveksling ulovlig, især når 
computerbrugere udveksler filer med men- 
nesker, de ikke kender. Og de færreste 



internetfiltre kan stoppe peer-to-peer- 
filudveksling. 

Mange almindelige vira og meget vulgært 
materiale spredes via peer-to-peer-filudveks- 
ling. Bedrageriske personer omdøber por- 
nografi og vira, så de hedder det samme 
som populære sange, kunstnere og film, i et 
forsøg på lokke intetanende brugere hen til 
deres materiale. Når først det materiale er 
downloadet og åbnet på computeren, 
udsættes computeren for programmets ind- 
hold, hvad det end måtte være. Det er umu- 
ligt at filtrere filer fra, som er omdøbt, så 
deres virkelige indhold skjules. 

Lær dine børn, at de ikke skal åbne 
spam-mail. Uønsket, masseudsendte e- 
mails, også kaldet spam, er en af de stør- 
ste kilder til pornografi på internettet. I 
kan undgå at komme ind på pornohjem- 
mesider ad den vej ved at lære familiens 
medlemmer, at de skal slette e-mails fra 
ukendte afsendere og ikke åbne dem. Lad 
være med at prøve at frabede dig spam- 
mail ved at svare på deres unsubscribe- 
meddelelse. Du risikerer bare at få endnu 
mere spam, fordi afsenderen nu er klar 
over, at han eller hun har fået fat i en gyl- 
dig e-mailadresse. Hvis du åbner spam- 
mails, risikerer du at få endnu mere spam 
og se ting, som du helst ikke ville se. 

Fraråd dine børn at besøge chatrooms. 
Chatrooms er populære, fordi børn fra 
hele verden kan kommunikere med hinan- 
den. Men de er også en yndet jagtmark 
for pædofile. Fraråd dine børn at benytte 
chatrooms. Overvej enten at fjerne chat- 
programmer fra din computer eller at 
installere et filter, der blokerer for chat. 

Hvis dine børn absolut skal besøge et 
chatroom, så fortæl dem, i hvilket tidsrum 
og i hvor lang tid de må chatte. Og sørg 
for, at de benytter et anerkendt chatroom, 




der er henvendt specielt til børn, 
så alle samtalernes indhold overvå- 
ges for upassende emner. Og sørg 
selv for at overvåge børnenes 
kommunikation. 

Lær dine børn, at de aldrig må 
opgive deres rigtige navn, alder, 
skole, kodeord eller andre person- 
lige oplysninger i chatrooms. 
Selv den mest uskyldigt udseende 
chatgæst kan være en pædofil, der 
skjuler sig under en falsk identitet. 
Og sig til dine børn, at de skal 
undgå instant messaging, så som 
ICQ eller MSN eller private messa- 
ging-programmer. Vira, pornogra- 
fiske billeder eller andet tvivlsomt 
materiale kan sendes via disse 
kommunikationsprogrammer. 



UNGE HAR 
BRUG FOR 
FORÆLDRES 
VEJLEDNING 

»Vore unge ... har 
brug for deres for- 
ældres hjælp til at modstå [fristel- 
ser]. De har brug for en enorm 
selvbeherskelse. De har brug for gode 
venners styrke. De har brug for bøn- 
ner, der kan værne dem mod denne 
flodbølge af smuds. 

Problemet med forældres opsyn 
med sønner og døtre er ikke noget 
nyt. Det er måske mere påkrævet i 
dag end tidligere, men enhver gene- 
ration har haft lidt af problemet.« 

Præsident Gordon B. Hinckley, »Stor bliver 
børnenes fred«, Liahona, jan. 2001, s. 62, 



Du kan gøre noget 

Ligesom alle andre større kommunikationsmidler 
er internettet et stærkt redskab, der kan benyttet til 
både godt og ondt. Det er velegnet til at indsamle oplys- 
ninger og holde sig i kontakt med venner og familie. 
Dine børn benytter det sikkert ofte, når de skal lave 
lektier eller søge underholdning. Og efterhånden som 



de bliver ældre, kan de få god 
brug af deres internetkundskaber 
på jobbet. 

Det er ikke praktisk at lære dine 
børn at undgå internettet. Men 
som forælder har du et ansvar for 
at følge med og aktivt gøre en ind- 
sats for, at dit barn ikke udsættes 
for skadeligt materiale. Sørg for, at 
dine børn kender familiens standar- 
der, så de er opmærksomme på 
deres egen adfærd på nettet, når 
de er ude. 

Disse forslag til, hvordan du 
beskytter din familie, er langt 
fra udtømmende; der er meget 
andet, du kan gøre. Du kunne for 
eksempel overveje at deltage i et 
internetkursus på aftenskolen, 
hvis et sådant afholdes, der hvor 
du bor. 

Det er vigtigt, at man ikke sover i timen eller giver op, 
fordi man føler sig overvældet. Der er masser af hjælpe- 
midler til rådighed, og du kan gøre noget for at overvåge, 
hvad din familie ser på nettet. ■ 

Mario Hipol er medlem af Anderson Menighed, Anderson Stav 
i Californien. 



ORDFORKLARING 

Browser: Et program, som gør det muligt at finde rundt på internettet og se hjemmesider. 
De to almindeligste browsere er Explorer og Netscape, men der findes mange andre. 
Chatroom: Et forum på nettet, hvor brugerne kan kommunikere direkte med hinanden. 
instant messaging: Direkte kommunikation mellem to eller flere computerbrugere. 
internetudbyder: Det firma, som man har sit internetabonnement hos. 
Søgemaskine: En service på nettet, som gør det muligt at finde oplysninger i 
hjemmesider på nettet ved at søge efter bestemte ord elier vendinger. 
URL: Uniform Resource Locator; en hjemmesides internetadresse. 
Virus: Et program, der har til hensigt at »inficere« og hæmme computerens normale 
funktioner. 



av' 



LIAHONA AUGUST 2005 



21 




Q 



ørgsma 

svar 




»Pornografi ødelægger min tilværelse. Men hver gang jeg prøver at holde 
op med at kigge på det, falder jeg i igen. Hvad kan jeg gøre?« 



L I A H O N A 



Pornografi er, ligesom narkotika, vane- 
dannende, og dets greb kan være for 
stærkt til, at man selv kan bryde det. 
Nogen, som kan hjælpe dig med at ændre din 
adfærd, må informeres om det. Din biskop eller 
grenspræsident, dine forældre og IDS Family 
Services (se www.providentliving.org) kan 
alle hjælpe dig. De har brug for at vide, hvad 
der sker, inden en vane med at kigge på porno- 
grafi udvikler sig til en voldsom besættelse. De 
er venlige, tålmodige og forstående, fordi de 
ønsker det, der er bedst for dig. 

Din biskop eller grenspræsident kan hjælpe 
dig med at frigøre dig af pornografien. Den 
begynder at miste sit tag i dig, når du fortæller 
ham om det. Du kan også bede ham eller en 
anden bærer af Det Melkisedekske Præste- 
dømme om en velsignelse. 

Men skønt andre kan hjælpe dig med dette 
problem, er der også noget, du selv kan gøre. 

• Find åndelig styrke ved at bede og stu- 
dere skrifterne dagligt, overvære kirkemøder 
og deltage i seminar samt holde budene. 



Pornografi er meget 
vanedannende, så sørg 
for at få hjælp til at 
overvinde det. Herren, 
din biskop eller grens- 
præsident, dine foræl- 
dre og en professionel 
psykolog kan hjælpe 
dig. 

Sæt positive og opbyg- 
gende aktiviteter i ste- 
det for problemet. 

Gør dit bedste for hele 
tiden at efterleve evan- 
geliet. Det bringer Hel- 
ligånden ind i dit liv, så 
han kan hjælpe dig 
med at gøre det rette. 

Undgå situationer, hvor 
du kan blive fristet, og 
tænk på noget andet, 
så snart en uren tanke 
forvilder sig ind i dit 
sind. 



Helbredelsen kommer fra Frelseren, og den 
udspringer af hans forsoning, som gør sig 
gældende i dit liv, når du omvender dig. Med 
tiden vil en retskaffen levevis ændre dig, så 
denne fristelse ikke længere tiltaler dig. 

• Undgå situationer, hvor du ved, at du 
bliver fristet. Gå ikke på internettet alene. 
Smid upassende film eller blade ud. Sluk for 
fjernsynet. 

• Du kan ikke bare lade være med at se på 
pornografi. Du må lade være med at se på det 
og foretage dig noget opløftende. Du kan 
dyrke sport, læse gode bøger, lytte til god 
musik, bruge tid på en hobby eller andre 
interesser, eller hygge dig med din familie og 
venner. 

• Sæt dig mål for din fremgang i evange- 
liet. Overvind pornografien, så den ikke hind- 
rer dig i værdigt at nyde velsignelser, såsom at 
tage på mission, blive gift i templet, og, hvis 
du er en ung mand, at tjene i præstedømmet. 

Til at begynde med vil fristelsen til at kigge 
på pornografi komme igen og igen trods din 



22 




ihærdige indsats. Når det sker, må du 
straks tænke på noget andet og fore- 

o 

tage dig noget andet. Påkald Ånden 
ved at bede, synge en salme og læse i 
skrifterne. Hvis du stopper op og 
overvejer, om du skal give efter eller 
ej, så vinder fristelsen sandsynligvis. 

Hvis fristelsen vinder fra tid til 
anden, så lad være med at opgive 
håbet! Alt er ikke tabt. Uanset hvor 
lang tid det tager, så kan du overvinde 
dette problem med en ihærdig ind- 
sats og med hjælp fra Herren og 
andre mennesker. 




LÆSERNE 

_ --^ Hvis du virkelig ønsker at 

holde dig fra pornografi, må 
du bede og faste for at få 
Guds vejledning. Når som 
helst fristelsen melder sig, så 

læs i dine skrifter og tænk på Kristus og på 

profeternes ord. 

Ejokeoghene Faith Imoh, 1 9, 

Mini-Okoro Menighed i Port Harcourt Stav i Nigeria 

Jeg har også haft problemer med 
pornografi. Jeg har fundet noget, 



der hjælper mig med at modstå fristel- 
sen. Når jeg hver dag læser i mine 
skrifter og beder, så mindskes fristelsen. 
Hvis jeg føler mig svag, slukker jeg for 
min computer og foretager mig noget 
andet. Nogle gange må jeg opsøge 
andre mennesker, som jeg kan være 
sammen med for at lede tankerne 
hen på noget andet. Jeg gør mit bedste 
for at finde andet at tænke på, for 
hvis jeg begynder at tænke på porno- 
grafi, er det meget sværere at undgå at 
reagere på det. Det er et hårdt slid, men 
Herren vil hjælpe dig. Han elsker dig. 



LIAHONA AUGUST 2005 



23 





og han vil tilgive dig, når du arbejder på at 
omvende dig. 

Navnet tilbageholdt 

Hvis du vil holde op med at kigge 
på disse vederstyggeligheder, må 
du omvende dig af hjertets oprigtig- 
hed. Bed, fast og læs mere i skrif- 
terne og bed om hjælp fra din 

himmelske Fader og dine lokale ledere. Herren 

vil hjælpe dig til at overvinde problemet, for han 

elsker synderen, men ikke synden. 

Rodrigo Barros Soares, 1 9, 

Nilo Wulff Menighed i Porto Alegre Syd Stav i Brasilien 

For det første må du ikke opgive håbet! Herren 
ønsker at hjælpe dig. Bed om hans vejledning, og 
glem aldrig, at han ønsker, at du skal bede til ham, 
uanset hvor dybt du end er sunket ned i synd. For 
det andet skal du tale med dine forældre om dit 
problem. De kan hjælpe dig med at undgå fri- 
stende situationer. Og tal så med din biskop. Han 
elsker dig og kan hjælpe dig med at finde på 
måder, hvorpå du kan overvinde fristelsen og 
komme ind på omvendelsens vej. 
Matt Smith, 1 8, Oak Forest 2. Menighed, 
Layton Nordre Stav i Utah 

Husk altid på, at du er en søn eller 
datter af vor himmelske Fader. Gør 
ham til midtpunktet i dit liv, så du 
ikke falder i Satans fælde. Meld dig 
til seminar eller institut; undervi- 
serne kan hjælpe dig med at træffe gode valg. 
Kirken forsyner os også med gode tidsskrifter, som 
vi kan læse. 

Maria Veronica S. Penafiel, 1 5, 
Bata Menighed i Bacolod Nordre Stav i Filippinerne 

Prøv at udelukke alle pornosider fra din compu- 
ter. Men hvis der ved et tilfælde skulle dukke 
en op, så sluk for computeren og læs i dine 





»E 



t vigtigt skridt 
til at opnå 
helbredelse 
fra åndelig gift er at 
knæle og bedejeres 
himmelske Fader om 
at tilgive jer. Bed om 
ønsket om at gøre det 
rette. Bed om mod til 
at tale med jeres for- 
ældre og biskoppen 
... Uanset jeres frygt 
vil de fortsat elske 
jer. I behøver ikke at 
gøre dette alene ... 
Forældre og ledere 
kan give værdifuld 
opmuntring og 
støtte. « 

Ældste David E. Sorensen 
fra De Halvfjerds' 
Præsidium, »Man kan ikke 
klappe en klapperslange«, 
Liahona, juli 2001, s. 50. 




skrifter, indtil du holder op med at tænke på 
det. Smid alt pornografisk materiale og lignende ud. 
Sørg for at være sammen med mennesker, som kan 
få dig til at holde op med at kigge på pornografi. 

Lauren Semadeni, 1 7, 

Skyline Menighed i Queen Creek Østre Stav i Arizona 

Søg vejledning hos din biskop. Sammen kan I 
sætte mål, som kan opbygge dig åndeligt. Du vil 
opdage, at verdens fornøjelser er flygtige, men 
evangeliets glæde er evig. 

Moisés Francisco da Silvo, 1 8, 

Brazlåndia Menighed i Taguatinga Stav i Brasilien 

Bed til Herren. Han vil ikke svigte dig, 
men du må kæmpe for at overvinde 
trangen. Lad være med at sidde for 
sent oppe, for så bliver fristelsen stær- 
kere. Prøv at læse i skrifterne, hver 
aften inden du går i seng. Hvis du skal benytte com- 
puteren, så sørg for at have nogen ved siden af dig. 
Natalie Hill, 16, 
Harrogate Menighed i York Stav i England 

Liahonas og læsernes svar er ment som en hjælp og 
vejledning, men er ikke udtryk for Kirkens officielle 
lære. 

HVAD MENER DU? 

Unge læsere: Send jeres svar sammen med navn, 
fødselsdato, adresse, menighed og stav samt et 
foto til: 

Questions & Answers 9/05 

50 East North Temple Street, Floor 24 

Salt Lake City, UT 841 50-3220, USA 

E Iler send det via e-mail til: cur-liahona-imag@ 

ldschurch.org 

Svar inden den 15. september 2005. 

SPØRGSMÅL 

»Hvorfor er livet så hårdt? Slipper jeg nogensinde 
for prøvelser? Hvordan skal jeg holde ud?« H 



24 



FOR BØRN • JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE • AUGUST 2005 





Liah 




i 







VI LYTTER TIL 
PROFETENS RØST 



Kanariefuglen 
med den 
smukkeste sang 




Præsident Monson 
lærer os, at Herren 
ikke ser på udseen- 
det, men på hjertet. 



PRÆSIDENT THOMAS S. MONSON 

Førsterådgiver i Det Første Præsidentskab 

For nogle år siden var jeg kaldet til at 
tjene som biskop i en stor menighed. 
En aften ringede min telefon. Jeg 
hørte en stemme, der sagde: »Biskop Mon- 
son, det er fra hospitalet. Kathleen McKee, 
som er medlem af din menighed, er netop 
død. Du står opført som den, der skal have 
besked om hendes død. Har du mulighed 
for straks at komme hen på hospitalet?« 

Da jeg kom derhen, fik jeg overrakt nøg- 
len til den lejlighed, som Kathleen havde 
boet i. Jeg tog hen til hendes lejlighed, 
tændte lyset og fandt et brev. Der stod: 
»Biskop Monson. 

Jeg tror ikke, at jeg kommer hjem fra 
hospitalet igen. Ude i køkkenet står mine 
tre dyrebare kanariefugle. To af dem er 
smukke med gyldengule farver og smukt 
tegnet. På deres bure har jeg skrevet nav- 
nene på de venner, som de skal overdrages 
til. I det tredje bur sidder >Billie<. Han er min 
lille yndling. Billie ser lidt lurvet ud, og hans 
gule farve er skæmmet af de grå pletter på 
hans vinger. Kan du og dine familie give 
ham et godt hjem? Han er ikke den køn- 
neste, men hans sang er den smukkeste.« 



Kathleen McKee havde været en ven for 
mange naboer i nødens stund. Hun havde 
oplyst ethvert liv, hun havde påvirket. 
Kathleen mindede meget om Billie, hendes 
dyrebare kanariefugl med de grå vinger. 
Hun var ikke velsignet med stor skønhed. 
Men hendes sang hjalp andre til mere villigt 
at bære deres byrder. 

Verden er fuld af gule kanariefugle med 
grå vinger. Nogle er unge mennesker, som 
ikke ved, hvem de er, hvad de kan blive, 
eller sågar hvad de ønsker at blive. 

Vi er sønner og døtre af Gud. Det er 
sandt nok, at vi lever i en verden, hvor 
moralsk karakter [ofte betragtes] som min- 
dre værd end skønhed eller charme. Men 
hvordan lyder Guds inspirerede ord? Her- 
rens råd til profeten Samuel genlyder i vore 
ører: »Det drejer sig ikke om det, menne- 
sker ser på; mennesker ser på det, de har 
for deres øjne, men Herren ser på hjertet« 
(1 Sam 16:7). 

Han kalder dig og mig til at tjene sig her- 
nede. Må vi udstråle vores kærlighed til 
ham og til hele menneskeheden, mens vi 
gør det. • 

Fra »Yellow Canaries with Gray on Their Wings«, 
Ensign, aug. 1987, s. 2-5. 



< 






X 



§ 



L2 




LILLE LIAHONA AUGUST 2005 L3 



»Og gennem 



kan I kende 

i alle « 



(Moroni 10:5). 




»Thi alle har ikke fået hver gave; 

for der er mange r og 

enhver har en gen- 
nem « (L&P 46: 1 1). 



toy*i 



» .at 






p 


første 


oa 






et 


.1) 


o 

pa 




2) 


^3) 








ved 


i 






til syndernes 




j 




4) 


for 


■ 




« 






(4. trosartikel). 







L4 



^^~ 




»Og jeg vil bede 



og han vil give jer 



j som skal 



hos jer til evig tid« (Joh 14:16). 





. 



»Og nu, sandelig, sandelig 


siger jeg dig: 


dig på 


den _, der leder dig til 


__, ja, som 


får dig til at 




,at 


vandre 


og dømme 


& 


_j thi det er 




«(L&P 11:12). 



nu 






Bemærk: Hvis du ikke vil tage siden ud 
af bladet, kan denne aktivitet kopieres, 
tegnes af eller printes udfra Internettet 
på www.lds.org. Hvis du vil have den på 
engelsk, klikker du på »Gospel Library«. Vil 
du have den på et andet sprog, klikker du 
på verdenskortet. 



FÆLLESTID 



HELLIGÅNDSGAVEN 










s 



»Og gennem den Helligånds kraft kan I kende 
sandheden i alle ting« (Moroni 10:5). 

MARGARET LIFFERTH 



Hvad sker der, når du fylder otte? Det er rig- 
tigt! Du kan blive døbt. En storslået del af 
din dåbsdag eller en dag kort derefter er, 
at du bliver bekræftet som medlem af Jesu Kristi Kirke 
af Sidste Dages Hellige. Den ordinance giver dig 
Helligåndsgaven. 

Helligånden er det tredje medlem af Guddommen. 
I modsætning til vor himmelske Fader og Jesus Kristus 
har Helligånden ikke et legeme af kød og ben (se L&P 
130:22). Helligånden er en person af ånd, som kan tale 
til »dig i din sjæl og i dit hjerte« (L&P 8:2) og vil vise dig, 
»hvad [du] skal gøre« (2 Nephi 32:5). 

Helligånden hjælper dig med at holde din dåbspagt 
og leder dig til at gøre det rette. Han bærer vidnesbyrd 
om vor himmelske Fader og Jesus Kristus (se 3 Nephi 
28:11). Helligånden kan trøste dig og lede dig væk 
fra farer. 

Når du er blevet døbt, og når du tager nadveren, lover 
du at påtage dig Jesu Kristi navn, altid at erindre ham og 
at holde hans bud. Din himmelske Fader lover så dig, at 
Helligånden altid må være hos dig (se L&P 20:77). 

Du kan mærke, når du har Helligånden med dig. Præ- 
sident Ezra Taft Benson (1899-1994) har sagt: »Når l gør 
det gode, s&føler I godt, og det er Helligånden, der taler 
til jer« (»Til Kirkens børn«, Stjernen, juli 1989, s. 76). 

Helligånden - som også kaldes Ånden - er sandelig 
en vidunderlig gave fra en kærlig himmelsk Fader. 

Helligåndsgaven 

Brug disse gavekort til at minde dig om Helligåndsga- 
ven. Udsmyk en æske eller en pose, så den ligner en 




gave. Lim side L4 på tykt karton. Klip 
gavekortene fra siden ud, og læg den 
derefter i æsken eller posen. Hver dag 

i denne uge vælger du et kort. Slå skriftstedet op og 

udfyld de tomme felter. 

Forslag til fællestid 

1. Læg Evangelisk kunst-billede 602 (Helligåndsgaven) i en 
indpakket æske eller gavepose. Skriv følgende ledetråde på 
papirstrimler: »Jeg kan ikke købes for penge.« »Jeg taler med en 
stille, sagte røst.« »Jeg forkynder sandheden.« »Jeg er en vejle- 
der« »Jeg giver trøst.« »Jeg vidner om Jesus Kristus.« »Jeg er med- 
lem af Guddommen.« Læg ledetrådene i en beholder. Lad 
pianisten spille, mens beholderen går rundt. Stands musikken; 
og lad så et barn læse en ledetråd højt og prøve at gætte på, 
hvad gaven i æsken er. Forklar, at det kan være nødvendigt 
med flere ledetråde, og fortsæt så. Sæt alle ledetrådene op på 
tavlen og gennemgå dem, så børnene forstår Helligåndens 
virke. Pak gaveæsken ud, vis billedet frem og spørg: »Hvilke 
skridt skal vi tagefor at kunne modtage Helligånden?« 
Gennemgå 4. trosartikel. 

2. På tavlen skriver du de dele af nadverbønnerne (se L&P 
20:77, 79), som forklarer den pagt, vi indgår: (1) »villige til at 
påtage sig din Søns navn«, (2) »altid erindre ham« og (3) »holde 
hans bud, som han har givet dem«. Inddel børnene i tre grupper 
og giv hver gruppe en sætning, som de skal lære udenad. Når du 
viser en, to eller tre fingre, skal grupperne rejse sig og fremsige 
deres sætning. Når l har gjort det nogle gange, bytter de sætning. 
Og så begynder du at slette ord fra tavlen. Gentag det, indtil de 
kan alle sætningerne. Forklar, at hvis vi holder vores dåbspagt, 
kan »hans And altid må være hos [os]«. Bed i forvejen fire voksne 
om at fortælle historier fra skriften eller fra deres eget liv, om 
hvordan Helligånden har hjulpet dem. Lad fortællerne stå for- 
skellige steder i lokalet. Inddel børnene i fire grupper og lad dem 
gå fra fortæller til fortæller og høre mere om Helligånden. • 



Hvert år lastede ældste David O. McKay sin ko Bossie op 
på ladet af en lastbil og kørte den op i bjergslugten, hvor 
den kunne græsse på hans gård. Men et år forsvandt 
Bossie, inden familien fik flyttet den. 

"- V.SH,! '1 il Ih 4 



^v 



~::-^\; " 1 >v 







_/ binde Bossie, og nu er hun i 
væk! Jeg var kun inde i huset 







«' 'Ml!' 




Far, jeg glemte at 
Bossie, og nu i 
g var kun inde 
et lille øjeblik. 




fc- > 



^M\M 



?S§gfres£^~. 



h>4 )-j 



x: 



il 

jil j / 




i 



f i i^^A I * 

"Air 



NiiiBfiieigSSSi 



Ifl 



"f i : /^ Bare rolig. Hun ^/ Vv 

er sikkert på vej 

op i slugten. 




Ældste McKay og Lawrence fandt Bossie ved slugtens mun- 
ding. Nogen havde bundet den til en pæl. 






? 




* ~>r' 



./ 



■^ ^ ^ '' 






Bossie nåede snart op til gården i slugten. Fra da af slap æld- 
ste McKay altid Bossie løs om foråret, fordi han stolede på, at 
den gik lige op til gården. 




Dandy vandrede ud på vejen og blev ramt af en bil. Den 
overlevede, men blev ikke klogere. 









En dag stak Dandy af igen. Han og en anden hest vand- 
rede hen til et gammelt skur, der blev brugt til opbeva- 
ring af korn og begyndte at æde forgiftet havre, der blev 
brugt til at dræbe mosegrise med. 

L 



«<A, : [■/ 7 / { 1 ; I K 



IN 



)//sl 



rmr W j 






Vi 



i 



& 









f==^T 



JL—Lj 



»1 






S r 






I ! i 



"ir~n 



==* 



/ 




Ældste McKay var meget ked af at miste sin yndlingshest. Han for- 
talte ofte historien om Dandy for at illustrere farerne ved ikke at 
adlyde reglerne. 

Tilpasset fra David Lawrence McKay, My Father, David O. McKay, 1989, 
s. 57-58, 63. 



WJfO 




4r( 



c> j 



■&* 




Unge mennesker, I 

skal altid vide, hvor grænsen 

går. Hold budene, så er I 

på den sikre side. 



-^ 










j5 



x 1 1 jraw ,^n 











:\ 



^x 



LILLE LIAHONA AUGUST 2005 



L7 



i ifj, * * | . IS ■ ■ 



!***#**#«**#**■****» = 



'**## ■##•»##< 



:■»**#»#*#»»*#*#«»#•»***■»*#( 



sS8iiS9Sfe*'S9*»*i 



*•••■**##*•»#( 



i®*®**«««««« 



»Abra i &w, <stf s/æ/e er af stor værdi i Guds øjne« (L&P 18:10). 

Sæt Jesus 
i en ramme 
af kærlighed 

JANE McBRIDE CHOATE 

Bygget på en oplevelse, som en familie i forfatterens menighed har haft 



Under Primarys forprogram viste søster Ashbourne, 
der er primarypræsidentinde, et maleri af Jesus 
frem. 

Dustin kunne godt lide det maleri af Jesus. Hans 
familie havde det samme billede derhjemme. Det hang 
på en æresplads over klaveret. 

Billedet var indrammet af en hvid passepartout- 
ramme. »Vi vil bede jer alle sammen om at skrive jeres 
navn på den hvide ramme,« sagde søster Ashbourne, 
»på den måde indrammer vi Jesus med vores kærlighed. 
Vi går rundt med det i alle klasserne, så alle børn og 
lærere kan skrive sig på.« 

Dustin havde det svært med at skrive. Han gik i 
tredje klasse og var ved at lære skråskrift, men en ind- 
læringsfejl hæmmede hans fremgang. Han rystede på 
hånden, hver gang han skulle skrive skråskrift. Han 
var meget nervøs ved tanken om at skulle skrive på 
rammen. 

Primarypræsidentskabet kom ind i Dustins klasse 
med billedet. Deres lærerinde, søster Beeker, lod ram- 
men gå rundt til alle børnene. De skiftedes til at skrive 
deres navn på den. Da det blev Dustins tur, tøvede han. 

»Jeg skriver ikke særlig pænt,« hviskede han til søster 
Beeker. 

»Du kan skrive dit navn med blokbogstaver, hvis det 
er nemmere,« sagde hun. 

Dustin kiggede ned i jorden. Han kunne ikke lide at 
indrømme, at hans blokbogstaver ikke så meget bedre 
ud end hans skråskrift. 



»Tror du, at Jesus går meget op i, hvordan din skrift 
ser ud?« spurgte søster Beeker venligt. 

Dustin tænkte over det. Han vidste, at Jesus elskede 
alle. »Nej,« indrømmede han. 

Hans lærerinde nikkede opmuntrende. »Du har ret. 
Ved du, hvad Jesus ser mere på?« 

Dustin rystede på hovedet. 

»Han ser på, at du er her i kirken. Han er glad for, 
at du elsker ham og ærer ham. Han er glad for, at du 
behandler andre godt.« Hun rakte pennen til Dustin. 

Dustin smilede til søster Beeker. »Tak,« sagde han. 
Han skrev sit navn, så godt han kunne og rakte rammen 
tilbage til sin lærerinde. 

Den følgende uge viste søster Ashbourne billedet 
med passepartoutrammen til hele Primary. »Vi hænger 
det op herinde,« sagde hun og pegede på væggen, »så 
kan vi se på det hver uge.« 

Dustin kiggede på Jesus ansigt, som syntes at stråle af 
kærlighed, og han mærkede en varme i sit eget hjerte. • 

Jane McBride Cboate er medlem afBig Thompson Menighed i 
Loveland Stav i Colorado, 



'%, : - : 







»Ethvert af vor himmelske Faders børn er storslået i 
hans øjne. Hvis Herren ser den storhed i jer, hvordan 
burde I så ikke se på jer selv?« 

Ældste L. Tom Perry fra De Tolv Apostles Kvorum, 
»Zions ungdom«, Liahona, jan. 1999, s. 87). 



X 



L8 



•'«'*»**« ■ 



l SJ s » * « © æ ;* » s* & S 



■'$»*««#«! 




LILLE LIAHONA AUGUST 2005 



MYNDIGHEDEN TIL 
AT DØBE OG BEKRÆFTE 




Da Jesus døde i Jerusalem, udbrød der et frygte- 
ligt uvejr i Amerika. Det ødelagde mange byer. 
Jesus viste sig for folket i Amerika og underviste 
dem i evangeliet. Han gav Nephi og 11 andre mænd 
præstedømmets magt og myndighed. Så lærte han dem 
den rigtige måde at døbe på. Senere lagde Frelseren 
sine hænder på hver af disse mænd og »gav dem fuld- 
magt til at meddele den Helligånd« på andre (se 3 Nephi 



18:36-37; se også 3 Nephi 8:5-11, 20-23; 11:8-11, 18, 
21-26; 12:1; Moroni 2:1-3). 

Farvelæg nedenstående billede, som viser Frelseren, 
der giver sine disciple magt og myndighed til at over- 
drage Helligånden. Du kan bruge billedet til en tale om 
Frelseren, der viste sig i Amerika og gav de nephitiske 
disciple præstedømmets magt og myndighed til at døbe 
og bekræfte. • 




z 

X 

g 

i 



Vi møder 



ældste i 
M. Russell 



Ballard 



Du kan lære ældste 
M. Russell Ballard 
fra De Tolv 

* 

Apostles Kvorum bedre 
at kende ved at forbinde bil- 
lederne herover med ledetrådene 
nedenfor. 

1. Ældste Ballard siger, at disse mennesker var 

hans venner hele hans opvækst, og at de lærte 
ham at arbejde flittigt. 

2. Da han tjente som missionær i dette land, var 

han rådgiver for to missionspræsidenter. 

3. Han mødte sin hustru Barbara til et bal. »Jeg 

siger tit spøgende til hende, at mit livs bedste 
salgstale var, da jeg overtalte hende til at gifte sig 
med mig,« siger ældste Ballard. De blev gift her. 

4. 1 1974 blev han kaldet til at tjene som missions- 
præsident i dette land. 

5. Denne præsident for Kirken er ældste Ballards 

tipoldefars bror. 

6. Han elsker at tilbringe tid sammen med sine 

børn. Da ældste Ballards søn Clark var mindre, 
tog han ham med til Nevada, hvor de besøgte 
en mine. Af sikkerhedshensyn havde de sådan 
nogle på. 




7. Et af hans job som voksen var at sælge dem her 
til folk. Senere overtog han det firma, som hans 
far havde stiftet. 

8. Som forretningsmand rådede han folk til at 
spare disse, når som helst det var muligt, og 
holde sig gældfri. »Men bliv aldrig så optaget af 
forretninger, at du føler dig ude af stand til at tage 
imod en kaldelse i Kirken,« siger han. 

9. Under præsident Hinckleys ledelse har han 
arbejdet på at »hæve standarden« for disse med- 
lemmer af Kirken. 

10. Når man spørger ham, hvad der har været 
med til at forberede ham på at blive leder i Kir- 
ken, siger han, at denne begivenhed »er nøglen til 
enhver mands succes«. 



Tilpasset fra Katbleen Lubeck, »Elder M. Russell Ballard: True to the 
Faith«, Ensign, mar. 1986, s. 6-11; »Elder M. Russell Ballard of the 
Quorum of the Twelve Apostles«, Ensign, nov. 1985, s. 99-100; »Elder 
Melvin Russell Ballard, Jr, of the First Quorum of the Seventy«, 
Ensign, maj 1976, s. 134-135 



DOT k6 '318 '31 'H9 '(WmS qfasof) o§ '(vpvuvj) [f 

'(faij difVj i]PS ? Idjdiuai) y£ '(puvfåug) iz ' (a*pja?xof suvq) Ql : *V(iS 



LILLE LIAHONA AUGUST 2005 



L11 



SMÅ VENNER 








&n r>y ven 

»Men vær gode mod hinanden« (Bf 4:32). 
LURLEY NOE 

Bygget over en oplevelse, som forfatterens familie har haft 



Audrey følte sig rastløs. Det var, 
som om nadvermødet aldrig 
fik en ende. Hun vendte sig 
om og lagde sig på knæ på bænken. 
Mor fik hende til at vende sig igen. 
Hun lod sig glide ned på gulvet og 
sad under bænken. Far samlede 
hende op og satte hende på bæn- 
ken igen. Hun skar grimasser ad sin 
storesøster Rebekah. Rebekah førte 
en finger op til munden og hviske- 
de: »Ssh!« 

Audrey rynkede brynene. Hun 
lænede sig frem og kiggede ned ad 
den lange bænk. Udover Audreys 
familie sad der kun en gammel 
mand på bænken. En stok hvilede 
mod hans ben. Audrey kiggede på 
den gamle mands stok. Den var 
glat og blank. Hun kiggede på hans 
hænder, som hvilede roligt i hans 
skød. Så kiggede hun på hans 
ansigt. Han så ud til at lytte til tale- 
ren, men når alle de andre lo, var 
der end ikke et smil på hans læber. 
Audrey syntes, at hans øjne 
så bedrøvede ud. 



LI 2 




Hun ville gerne hjælpe ham. 
Langsomt og stille lod Audrey sig 
glide ned fra bænken. Stille og 
ærbødigt listede hun hen til den 
gamle mand. Mor og far så hende 
gå derhen. Hun førte fingeren op til 
munden og smilede til dem. Så kla- 
trede hun op på bænken ved siden 
af den gamle mand. 

Han kiggede ned. Audrey ryk- 
kede sig tættere ind til ham og 
klappede hans rynkede fingre. Han 
åbnede hånden og omsluttede hen- 
des lille hånd. Audrey lænede sit 
hoved mod den gamle mands arm 
og gav hans hånd et blidt klem. »Du 
skal være glad,« havde hun lyst til at 
sige. Hun lagde hovedet tilbage og 
kiggede op på hans ansigt. Den 
gamle mand smilede ned til hende 
og blinkede. 

Under afslutningssalmen hørte 
Audrey ham synge. Hans stemme 
var lav og hæs, men Audrey syntes 
ikke, at han lød bedrøvet. Efter 
mødet kom Audreys far og mor 
hen og hilste på ham. 



■"<■ 



»Vi hedder bror og søster Noe,« 
sagde far. »Og det er vores datter 
Audrey.« 

»Det er rart at hilse på jer. Jeg 
hedder bror Campbell,« sagde han. 

Siden den søndag inviterede 
Audreys forældre bror Campbell til 
at sidde sammen med deres familie 
ved nadvermødet hver uge. Audrey 
følte sig altid mindre rastløs, når 
hun sad ved siden af bror Campbell 
Og hvad der var endnu bedre, bror 
Campbell smilede altid. • 

Lurley Noe er medlem af 
Chilhowe Menighed i 
Cumberland Stav i 
Knoxville i Tennessee. 






NYE VENNER 




Hans Meto 

Fra Guayaquil i Ecuador 

MADVIN IfGADnNED L/ X, 



MARVIN K. GARDNER 

Kirkens tidsskrifter 






Hans Eduardo Nieto, en niårig dreng, som 
bor i Guayaquil i Ecuador, har været mis- 
sionær, siden han blev født. 
Hans' familie består af Hans og hans mor. Da 
han blev født, var hans mor ikke medlem af 
Kirken. Men den familie, som hun var hushjælp 




hos, var sidste dages hellige. De spurgte, om de måtte 
tage den lille med i kirke, så han kunne blive velsignet. 

Selv om Hans' mor ikke havde lyst til at tage med, lod 
hun dem tage babyen med, så han kunne få en velsig- 
nelse. Hans er kommet i Kirken lige siden. Hvor som 
helst han og hans mor har boet, har hun fundet med- 
lemmer, som kunne tage ham med i kirke. 

Hans blev døbt, da han var otte år, og han forbe- 
reder sig nu på at blive diakon i Det Aronske 
Præstedømme. 

Hvorfor gik Hans' mor aldrig med ham i kirke? 
»Fordi min fortid var meget trist og dyster,« siger 
hun. »Jeg forstod ikke, at min himmelske Fader 
elskede mig højt. Jeg vidste ikke, at han kunne 
tilgive mine fejltagelser. Men Hans har været 
et lys, der førte mig til sandheden.« 

Hans lod sit lys skinne, selv i svære tider. 
Da han var seks år gammel, faldt han og 
brækkede armen. Den ulykke blev 
en stor velsignelse. Hans mor 
havde planlagt at flytte til 
USA og lade Hans 
blive i Ecuador 
hos hendes sø- 
ster et stykke 
tid. »Men da 
han brækkede 
sin arm,« siger 
hun, »blev jeg 



klar over, at min himmelske Fader fortalte 
mig, at jeg ikke skulle forlade min søn. Hvis 
jeg rejste, ville han ikke kunne komme i 
kirke.« 

Det var på det tidspunkt, at Hans' mor, 
Antonia Yolanda Nieto, blev døbt. Siden da 
er hendes vidnesbyrd blevet ved med at 
vokse, og hun har modtaget sin begavelse i 
templet i Guayaquil i Ecuador. Hans var 
den missionær, som bragte sin mor evange- 
liets lys. 

Hun siger, at han stadig er en missionær 
for hende. »Det første, han gør om morge- 
nen, er at læse i skriften i en halv time,« 
siger søster Nieto. »Han læser i skrifterne i 
en halv time igen hver aften.« Nogle gange 
lytter hun, mens han læser højt. Han læser 
også Amigos-sektionen i Liahona og kan 
altid fortælle, hvad det seneste budskab fra 
Det Første Præsidentskab handler om. 

Hans hjælper sin mor med hendes kal- 
delse i Kirken. Hun uddeler eksemplarer af 
Liahona til menighedens medlemmer. Bi- 
skoppen modtager tidsskrifterne i en stor 
papkasse, og Hans hjælper sin mor med 
at dele dem ud til de rigtige mennesker. 
»Hvis de ikke er i kirke,« siger han, 
»så giver jeg deres eksemplar af 
Liahona til en, som kender 



S 



dem. Eller også tager jeg 
selv hen med det.« 

Hans er også missionær 
ved at være et godt eksem- 
pel for sine venner i sko- 
len. Han spiller fodbold og 
er en god idrætsudøver. 
Han stræber efter at være 
en god sportsmand. »Når 
mine venner og jeg spiller 
fodbold, tilbyder jeg dem 
mit vand, så de ikke skal 
være tørstige,« siger han. Nogle af hans 
venner og fætre har været med ham til 
aktiviteter i Kirken. 

Hans går i privatskole. Halvdelen af sko- 
lepengene betales af det stipendium, som 
han opnår ved at få gode karakterer og 
opføre sig ordentligt. Hans mor betaler 
den anden halvdel med de penge, hun tje- 
ner som hushjælp. »Herren velsigner os, 
fordi vi betaler tiende og offerydelser,« 
siger hun. Hans vil gerne være pilot en 
dag. »Jeg vil gerne flyve gennem luften,« 
siger han. 

Han glæder sig til at komme i templet 
og blive døbt for de døde, når han bliver 
12. Hans mor er blevet døbt for nogle af 




Hans 

følelse, som fylder 
ham, når han besø- 
ger templet i Gua- 
yaquil i Ecuador 
(modstående side). 
Han læser Liahona 
sammen med sin mor 
(herover) og er et 
godt eksempel på 
fodboldbanen 
(nedenfor). Hans 
mor siger, at Hans 
har været »et lys, 
der førte mig til 
sandheden«. 




SK TB 



o 

i 
z 

i< 

z 

O 
S 
o; 
O 

i 



deres forfædre. »Hun siger, at det er smukt, og jeg vil 
også gerne opleve det,« forklarer Hans. 

Hans, der har stor erfaring som medlemsmissionær, 
håber på en dag at lade sit lys skinne som fuldtidsmis- 
sionær. »Jeg ved, at der er mange mennesker, som ven- 
ter på evangeliet,« siger han. Han forbereder sig »ved at 
holde budene. Og når jeg får en mønt, så lægger jeg 
den til side til min mission.« Han forbereder sig også 
ved at gå i Primary, hvor han elsker at synge sange og 
salmer. 

»Jeg kan føle mit vidnesbyrd i mit hjerte, mit 
sind og min sjæl,« siger Hans. Han elsker Mormons 
Bog og har lært trosartiklerne og mange andre skrift- 
steder udenad. »Nogle gange er jeg bange for, at 
jeg ikke kan lære dem udenad,« siger han. »Men så 
beder jeg, og så hjælper min himmelske Fader mig.« 
Hans har for nylig lært Jak 1:5-6 udenad. Det var de 
vers, der tilskyndede Joseph Smith til at bede i den 
hellige lund. »Jeg lærer skriftsteder udenad, så jeg 
altid har dem i hjertet, især når jeg har problemer,« 
siger han. 

Biskop Eduardo E. Martillo fra Tarqui Menighed i 
Alborada Stav i Guayaquil i Ecuador kan huske, den 
første gang Hans bar sit vidnesbyrd til vidnesbyrdmødet. 
»Vi troede, at han læste op afskrifterne, for han citerede 





Biskop Eduardo E. Martillo (herover) 
hjælper Hans med at forberede 
sig på at modtage Det Aronske 
Præstedømme. Hans lader sit lys 
skinne klart blandt sine venner i 
skolen (nedenfor). 

dem ordret. Men så 
opdagede vi, at han 
kendte dem udenad. 
Hans er en god dreng. 
Han bliver en stærk leder 
i Kirken i Ecuador.« 

Med et lykkeligt smil 
om munden fortsætter 
Hans Nieto med at lade sit lys 
skinne klart. • 





BESØGSLÆRERINDEBUDSKABET 



Glæd jer over forståelsen 
af livets formål 



o 

O 

u 
6 
b" 

u_ 

lu 

o 






< 



o. 

LU 

to 

O 




Udvælg bønsomt de 
skriftsteder og lær- 
domme, som bedst 
møder behovet hos de 
søstre, som du besøger. Fortæl om 
dine egne oplevelser og bær vidnes- 
byrd. Lad dem, du underviser, gøre 
det samme. 

Profeten Joseph Smith: »Den store 
frelsesplanen er et emne, som burde 
have vores fulde opmærksomhed, og 
som burde betragtes som en af him- 
lens bedste gaver til menneskeheden« 
(History ofthe Church, 2:23). 

Hvad er Guds hensigt med sine børn? 

Moses 1:39: »Thi se, dette er 
min gerning og herlighed - at tilveje- 
bringe udødelighed og evigt liv 
for mennesket.« 

Det Første Præsidentskab og De 
Tolv Apostles Kvorum: »I den førjor- 
diske verden kendte og tilbad ånde- 
lige sønner og døtre Gud som deres 
evige Fader og accepterede hans plan, 
hvorved hans børn kunne opnå et 
fysisk legeme og opnå jordiske erfa- 
ringer for at udvikle sig frem mod 
fuldkommenhed og til sidst realisere 
deres guddommelige skæbne som 
arving til evigt liv« (»Familien: En pro- 
klamation til verden«, Liahona, okt. 
2004, s. 49). 

Abraham 3:24-25: »Vi vil ... danne 
en jord, hvorpå disse kan bo. Og vi vil 
prøve dem hermed for at se, om de 
vil gøre alt, hvad Herren, deres Gud, 
vil befale dem.« 



Ældste Bruce C. Hafen fra De 
Halvfjerds: »Denne jord er ikke vores 
hjem. Vi er sendt i skole og forsøger 
at lære lektien i saliggørelsens store 
plan,< så vi kan vende hjem ... Af nød- 
vendighed er planen fuld af torne og 
tårer, hans og vore. Men fordi han og 
vi er så fuldstændig sammen om det, 
vil vores væren >et< med ham for at 
overvinde al modstand, som vil bringe 
os en >ubeskrivelig ... glæde. < Kristi 
forsoning er selve kernen i denne 
plan« (»Forsoningen: Alt for alle«, 
Liahona, maj 2004, s. 98). 

Ældste Henry B. Eyring fra De Tolv 
Apostles Kvorum: »Hensigten med at 
Gud skabte os og gav os liv, er 
at gøre det muligt for os at 
opnå de lærerige erfa- 
ringer, som er nødven- 
dige, for at vi kan vende 
tilbage og leve evigt sam- 
men med ham. Det er kun 
muligt, hvis vores natur 
ændres ved tro på Herren Jesus 
Kristus, oprigtig omvendelse og ved 
at indgå og holde de pagter, som han 
tilbyder os« (»Education for Real Life« 
Ensign, okt. 2002, s. 16). 



et stykke i tre akter, efter kun at 
have set anden akt. Heldigvis hjæl- 
per vores kundskab om Frelseren, 
Jesus Kristus, og hans forsoning os 
til at udholde vore prøvelser og se 
en mening med lidelserne og sætte 
vor lid til Gud med hensyn til det, 
som vi ikke kan begribe« (»Vær 
standhaftig«, Liahona, apr. 1999, 
s. 10). 

Susan W. Tanner, hovedpræsident- 
inde for Unge Piger: »Jesu Kristi for- 
soning er det eneste, der kan hjælpe 
os gennem vore trængsler. Trods alt, 
hvad vi formår at gøre, må vi dog 
forlade os på hans styrke . . . Når vi 
ydmygt søger ham, svarer han på 
vore bønner« (»How Will They 
Know Unless We Teach Them So?« 
(tale fra Unge Pigers åbent hus, 
efteråret 2003)." 




Hvordan kan det at glæde sig over 
Guds plan hjælpe mig gennem mine 
prøvelser? 

Ældste Neal A. Maxwell (1 926- 
2004) fra De Tolv Apostles Kvorum: 
»At prøve at forstå livets prøvelser og 
mening uden at forstå vor himmel- 
ske Faders forunderligt omfattende 
frelsesplan er som at prøve at forstå 






26 




For de unge 
voksne i Europa 
er studiecentrene 
det bedste valg. 

JANET THOMAS 

Kirkens tidsskrifte 



For Vishakha begyndte det hele 
i Indien. Det var der, at Vishakha 
Ram af en veninde blev inviteret 
med til noget, som hed »institut«. Hun 
var lidt tøvende, for hun mente egent- 
lig ikke, at religion var noget for 
hende, men til sidst sagde hun ja til at 
gå med. Den første gang hun var der. 



z 



o 
z 
< 



z 



< 



o 
z 

1 

z 



o 
o 



o 

X 



e 



så hun en lille klasse, som studerede forbe- 
redelse til evigt ægteskab. Vishakha var for- 
bavset. »De talte om den slags. Jeg voksede 
op som hindu, og vi har ikke nogen tanke 
om evigt ægteskab. Men denne klasse var 
så spændende, fordi det hele var så rent og 
tydeligt. Det var som at betragte perler. Det 
var virkelig smukt.« 

Vishakha havde ikke mulighed for at slutte 
sig til Kirken i Indien, fordi hun rejste til Berlin 
i Tyskland som udvekslingsstudent. Men hun 
huskede Kirken og den institutklasse, som 
hun syntes var så interessant. Da hun ankom 
til Berlin, ringede hun til missionærerne, og 
de tog hende med til institut. Hun ankom 
lige i tide til at overvære en stor forandring i 
institut i Berlin. Kirken havde netop bygget et 
studiecenter i forbindelse med stavscentret. 
Denne fællesbygning rummer plads til 
sport, som feks. volleyball og basketball, et 
køkken, en opholdsstue, et bibliotek 



og masser af klasseværelser. Centret skal danne 
basis for instituts nye »studiecenter-program«. 

En varm velkomst 

For lidt over halvandet år siden begyndte 
et storslået eksperiment i Europa. Spørgs- 
målet lød: Hvordan skal Kirkens medlem- 
mer støtte og styrke de aktive unge voksne, 
reaktivere dem, der er gledet over i inaktivi- 
tet og tiltrække flere i den aldersgruppe til 
Kirken? 

Svaret var: Støt de unge voksne. Giv dem 
et sted, hvor de kan hygge sig, et sted, hvor 
de kan mødes, og et sted, hvor de kan blive 
undervist. 

Det første skridt var at sikre sig, at man 
havde passende faciliteter til en lang række akti- 
viteter og klasser. Meget hurtigt oprettede man 
fire centre. Disse 
fire studiecentre 



^^^\ w pyntes op 
i J 'til en fest i 
W^r Berlins stu- 
diecenter. De tilste- 
deværende er 
(fra venstre) Reza 
Sorkhiel, Christina 
Marinkovic, Vishakha 
Ram, søster Parrz, 
søster Siddoway, 
Miroslaw Rimac, 
Sam Ali og ældste 
Alexander. Her- 
under: Ældste Abbott 
og ældste Frioux 
underviser. Nederst: 
Christina Marinkovic 
kom til Kirken 
på grund af 
aktiviteterne. 




LIAHONA AUGUST 2005 27 





Æ\ verst: Institut- 

w/æ M asser > som 
j^ denne klasse 

om Kirkens historie, 
er med til at stille de 
unges hunger efter 
kundskab om Kir- 
ken. Herover: Zula 
Tenges fandt Kirken 
via et studiecenter. 



findes i København, Berlin, 
Hamburg og Leipzig. Endnu et cen- 
ter blev senere oprettet i Diissel- 
dorf i Tyskland. Flere andre er på 
tegnebrættet. Disse centre er enten 
åbne hele dagen eller om eftermid- 
dagen og aftenen. De unge men- 
nesker kan bare komme forbi, 
deltage i klasser og aktiviteter, 
benytte biblioteket og computerne 
til deres studier eller samles og lave 
mad, så de ikke behøver at tage hele vejen 
hjem og så komme tilbage for at deltage i 
klasserne. For nogle er afstandene for store 
til, at de kan nå hjem efter skoletid og så 
komme tilbage til institutklassen eller aktivi- 
teter senere. 

Et studiecenter beskriver både stedet og 
det, der foregår der. Det er et varmt og ind- 
bydende sted, hvor unge mennesker kan 
komme for at lære nyt, finde venner af 
samme tro og hygge sig, mens de arbejder 
sig tilbage til fuld aktivitet. Det fungerer også 
som et sted, hvor missionærerne kan komme 
med undersøgere i denne aldersgruppe. 

Ældste Karl og søster Deanna Webb, som 
er det missionærpar, der er blevet kaldet 
som områdekoordinatorer for studiecen- 
tret, forklarer: »Det er et sted, hvor de unge 
kan komme til alle mulige forskellige aktivi- 
teter, et sted, hvor de kan finde venner og 
føle Ånden. Det er sted, hvor man kan 
komme og komme rigtigt ind i Kirken igen.« 



Ændring af missioneringen 

En del af studiecentrets arbejde er missio- 
nering. Et eller to missionærmakkerpar og et 
fuldtidsmissionærægtepar er tilknyttet hvert 
center. De skal koncentrere sig om de 18-30- 
årige - aktive, mindre aktive og gæster. Af 
samme årsag er centrene - som er et fælles- 
projekt for stavene og Kirkens Uddannelses- 
system - lagt i byer med universiteter og 
mange unge mennesker. 

Bare det, at man har et sted, der er speci- 
elt henvendt på de unge, har allerede bety- 
det meget for missioneringen. Ældste Webb 
fortæller om to missionærer, som kontaktede 
unge mennesker på kollegierne. De blev 
totalt afvist af de første 10, som de talte med. 
Så ændrede de deres fremgangsmåde og 
omtalte de pragtfulde nye center for unge 
voksne, hvor der blev budt på alle mulige 
aktiviteter og klasser. Missionærerne fortalte, 
at de derefter havde gode samtaler med 28 af 
de næste 30 mennesker, de kontaktede. 

Zula Tenges er en ung kvinde, som er 
blevet berørt af studiecenter-missioneringen. 
Hun kom til Tyskland fra Mongoliet. Hun 
ville gerne lære engelsk og opdagede, at man 
tilbød kurser i institutcentret. »Det var gratis,« 
siger Zula. »Det kunne jeg godt lide. Jeg traf 
nogle ældster, og de fortalte mig om Kirken. 
Jeg var egentlig ikke interesseret i religion, 
men jeg ville gerne vide noget mere om 
kristendommen . « 

Zula på 21 fra Tiergarten Menighed blev 
inddraget i aktiviteter og de venskaber, som 
hun vandt i Berlins studiecenter. »Der var så 
fedt til institut. Jeg har fået så mange venner. 
Mange af dem er nu på mission. Det er et 
godt sted at lære Kirken at kende.« Zula blev 
døbt for lidt over et år siden. 

En 40 år gammel kærlighedshistorie 

En af de fordele, som 23-årige Christina 
Marinkovic fra Tiergarten Menighed ser 



28 






S 
O 

v 

u- 

< 

§ 



o 

o 



z 
o 



o 



o 
o 



< 

o 
o 






5 
< 

z 
z 
< 



2 

§ 

LU 

o. 

Q_ 

o 



ved at have et fuldtidsmissionærægtepar tilknyttet cen- 
tret, er det eksempel, som disse livslange medlemmer 
af Kirken er for de unge voksne. 

Det var Christinas søster, der tog hende med til 
institut første gang. »Til at begynde med var jeg ikke 
interesseret,« siger Christina, »men jeg havde en dejlig 
følelse. Det var rart at se unge mennesker, som traf gode 
valg og gjorde det rette. Og de morede sig. De kunne 
havde det sjovt uden spiritus. Det var et lille mirakel for 
mig. Nu har jeg det på samme måde.« 

Christina har lært ældste Thomas og søster Marilyn 
Alexander, som er centrets missionærægtepar, godt at 
kende. »De gør institut meget bedre. De er et godt eksem- 
pel på, hvordan det er at have været gift længe. Det er dej- 
ligt for mig at se, at en mand og en hustru kan være 
lykkelige sammen i 40 år og stadig elske hinanden. De flir- 
ter stadig med hinanden. Det er så sødt at se.« 

Birgit Pless på 24 fra Dahlem Menighed er helt enig: 
»Institut er et vidunderligt sted, og der er en dejlig ånd. Vi 
har et missionærægtepar der, og de er bare pragtfulde. Det 
er et afslappet og sjovt sted.« 

Og det opfylder det øjeblikkelige behov. I Hamburg 
kæmpede en ung mand med at blive aktiv igen. Han var 
arbejdsløs, og missionærægteparret brugte meget tid på at 
hjælpe ham med at udfærdige et CV på computeren. Han 
følte sig tryg i deres selskab og nød at være i studiecen- 
tret, og han blev helt aktiv igen. 

En ung mand, som havde været udstationeret som 
soldat i Leipzig, fandt studiecentret og blev fast gæst 
ved klasser og aktiviteter. Soldaterlivet var så forskelligt 
fra hans liv derhjemme, at han længtes efter at være 
sammen med ligesindede. »En bestemt aften,« siger 
ældste Griffiths, »ankom han, netop som aktiviteten i 
centret var forbi. Vi spurgte ham, hvorfor han dog havde 
ulejliget sig med at komme, når han først kunne være der 
så sent. Han svarede: >Jeg måtte bare komme. Jeg trængte 
til det.<« 

Tilbage til Vishakha 

Blot halvandet år efter sin dåb er 26-årige Vishakha 
fra Lankwitz Menighed blevet kaldet til formand for 
institutelevrådet. I dag er der aktiviteter eller klasser 
næsten hver eneste aften i Berlins studiecenter. Hun 



deltager i en klasse om Kirkens historie sammen med 25 
andre elever. Hos dem er det en »voldsom stor klasse«, 
siger Vishakha. Hun glæder sig til at få gang i flere aktivi- 
teter, flere muligheder for at gå på museer og til koncer- 
ter, flere sjove aktiviteter og leg, måske en filmaften og 
flere vidnesbyrdmøder. »Indtil videre,« siger hun, »har 
der ikke været nogen danseklasser. Det vil vi gerne 
have.« 

Studiecentrene er begyndt at bære frugt. Unge voksne 
har fundet et tilflugtssted, et sted, som opfylder deres 
behov. Hvis de er de eneste i deres familie, som er med- 
lem af Kirken, kan de komme til familieaften i centret. 
Hvis de har brug for at få et godt råd af en eller anden, 
kan de altid finde et lydhørt øre. Hvis de ønsker at more 
sig uden fare for at gå på kompromis med deres standar- 
der, kan de finde gode aktiviteter i centret. Og når de 
ønsker at høre mere om Herren og hans kirke, kan de 
deltage i klasserne. 

Studiecentrene er en hjælp på alle områder. De bliver 
sikre tilflugtssteder fra livets storme, et sted, hvor man kan 
finde fred. ■ 

VÆKST OG 
UDVIKLING 

»Vi vil skabe en UV- 
kultur i studiecentrene,« 
siger Horst Gruse, der er 
institutchef i Berlin. »Stavs- 
centret blev ombygget, og institutbyg- 
ningen blev føjet til. Faciliteterne kan betjene 
de næsten 120 unge voksne i staven. 

Et missionærægtepar fungerer som ledere. Vi afholder familie- 
aftener og klasser om religion, lederskab, forberedelse til ægte- 
skab og skriftstudium. Der er mere praktiske klasser såsom dem 
om de levende profeters lærdomme, engelsk og andre sprogkur- 
ser og missionærforberedelse. Vi beder hjemvendte missionærer 
om at undervise. Og vi har et stavssportscenter, fester, grillaftener, 
tjenesteprojekter og større arrangementer såsom koncerter og 
foredrag, 

Vi har mærket en ny begejstring for arbejdet og et særlig fokus 
på dette studiecenterprogram for mindre aktive og gæster.« 




LIAHONA AUGUST 2005 



29 



' 





Medlemmer af De 
Halvfferds' kvorum- 
mer stræber efter at 
udføre deres opga- 
ver i harmoni og 
enigbed og »retfær- 
dighed, i hellighed 
og hjertets 
ydmyghed«. 



f: 









DE HALVFJERDS' 

KVORUMMER 



■ "■ .■ 



ÆLDSTE EARL C. TINGEY 

De Halvfjerds' Præsidium 

Den syvende i en artikelrække 
om præstedømme kvorum- 
merne og deres formål. 

Som sidste dages hellig har du sikkert 
hørt halvfjerdsere, der er generalauto- 
riteter og område-halvfjerdsere, tale 
ved lokale møder eller til generalkonferencer, 
eller måske har du læst artikler skrevet af 
disse ledere i Kirkens tidsskrifter. Men ved 
du, hvordan disse halvfjerdserkvorummer er 
organiseret, eller hvilke opgaver halvfjerd- 
serne har? 

Først en kort baggrundshistorie: I februar 
1835 kaldte profeten Joseph Smith de første 
halvfjerdsere i denne uddeling. I de år, der 
fulgte, udvikledes kaldelsen til halvfjerdser 
sig, så den stod mål med den voksende kir- 
kes behov. 1 1975 reorganiserede præsident 
Spencer W Kimball De Halvfjerds' Første 
Kvorum, og det følgende år blev de 21 
mænd, der var kaldet som assistenter til 
De Tolv, ordineret til halvfjerdsere og indsat 
som medlemmer af Det Første Kvorum. Ti 
år senere, i 1986, blev halvfjerdserkvorum- 
merne i stave over hele Kirken opløst, og de, 
der tjente som halvfjerdsere, vendte tilbage 
til ældsternes kvorum eller blev ordineret til 
høj præster. 




Tre år senere, i 1989, blev De Halvfjerds' 
Andet Kvorum organiseret. Medlemmer af 
dette kvorum er kaldet for en femårig 
periode. Medlemmer af Det Første Kvorum 
virker, indtil de fylder 70, hvorefter de får 
titel af emeritus medlemmer. Til tider kan 
deres kaldelse forlænges med et år eller 
længere, som Det Første Præsidentskab og 
De Tolv Apostles Kvorum nu måtte finde det 
nødvendigt. 

Medlemmer af disse to halvfjerdserkvo- 
rummer er generalautoriteter og får deres 
arbejdsopgaver fra Det Første Præsidentskab 
og De Tolv Apostles Kvorum. De tjener på 
fuld tid og kan få til opgave at føre tilsyn med 
Kirken hvor som helst i verden. 

De Halvfjerds' pligter 

Nutidig åbenbaring fastslår, at De Halv- 
fjerds skal »prædike evangeliet og være sær- 
lige vidner [om Jesus Kristus] ... for hele 
verden« (L&P 107:25). Desuden skal de 
»handle i Herrens navn under De Tolv ... 
De skal opbygge Kirken og ordne alle dens 
anliggender blandt alle folk« (L&P 107:34). 

De Halvfjerds' enestående og specielle 
kaldelse fremsættes tydeligt i åbenbarin- 
gerne: »Det er [De Tolvs] pligt at kalde De 
Halvfjerds til hjælp frem for de andre, når det 
gøres nødvendigt, for at efterkomme de for- 
skellige opfordringer til at prædike og tjene i 
evangeliet« (L&P 107:38). 



30 




De Halvfjerds modtager ikke yderligere præstedømme- 
nøgler, men med hver opgave, som de pålægges af Det 
Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum, tildeles 
de beføjelser til at udføre den pålagte opgave. 

Halvfjerdser-generalautoriteterne mødes til regelmæs- 
sige kvorumsmøder. De, der virker ved Kirkens hoved- 
sæde, mødes en gang om ugen. Disse kvorumsmøder kan 
omfatte instruktion og oplæring i doktriner og Kirkens hi- 
storie og fra tid til anden undervisning af De Tolv Apostle 
og De Halvfjerds' Præsidium. 

Yderligere halvfjerdserkvorummer 

1 1997 organiserede Det Første Præsidentskab og De 
Tolv Apostles Kvorum det Tredje, Fjerde og Femte Halv- 
fjerdserkvorum. 1 2004 blev De Halvfjerds' Sjette Kvorum 
organiseret, og i april 2005 blev De Halvfjerds' Syvende og 
Ottende Kvorum organiseret. I dag er der 195 medlemmer 
af disse seks kvorummer. Disse kvorumsmedlemmer er 
trofaste brødre, som bor rundt omkring i verden. De kal- 
des område-halvfjerdsere for at skelne dem fra halvfjerd- 
ser-generalautoriteterne. 



Område-halvfjerdsere bor hjemme og virker på kirketje- 
nestebasis, ligesom en biskop eller stavspræsident, i en 
bestemt årrække. De modtager opgaver, der minder om 
dem, som halvfjerdser-generalautoriteterne får, bortset 
fra, at de fungerer i deres lokale område, i stedet for i 
hele verden. 

Disse seks kvorummer er organiseret geografisk. Det 
Tredje Kvorum omfatter ornråde-hahdjerdsere, der er bosid- 
dende i Europa og Afrika. Medlemmer af Det Fjerde 
Kvorum bor i Mexico og Mellemamerika og den nordlige 
del af Sydamerika. Det Femte Kvorums medlemmer bor i 
det vestlige USA og Canada, og medlemmerne af Det Sjette 
Kvorum bor i det centrale, sydlige og østlige USA og 
Canada og i Caribien. Det Syvende Kvorums medlemmer 
bor i Brasilien og de sydlige områder i Sydamerika, og det 
Ottende Kvorums medlemmer bor i Asien, Australien, New 
Zealand, Stillehavsområdet og Filippinerne. 

Medlemmer af disse seks kvorummer samles til kvo- 
rumsmøder i Salt Lake City en gang om året i forbindelse 
med aprilkonferencen og også en gang om året et eller 
andet sted i det geografiske område, som de bor i. 



Medlemmer af De Halvfjerds' Kvorummer - som her ses ved generalkonferencen sammen med Det Første Præsidentskab, 
De Tolv Apostles Kvorum og Det Præsiderende Biskopråd - er kaldet som »særlige vidner« om Jesus Kristus. 



■■- ?' % 



" § m 



I '* ; * f 



If fr 9 f I % ,f 



tf«* 



**» *M ir* 



*B *l • 



'*- &■'- ** §-* 



$h n 



ti r 






ijjkz ** W' 






*;, "M 



§ 



måt-**' "** 



' : '^ *I lIÆ^PNl 



LIAHONA AUGUST 2005 







De Halvfjerds' Kvo* 
rummer skal »bære 
vidnesbyrd om [hans] 
navn i hele verden«. 
De Halvfjerds'' Præsi- 
dium præsiderer over 
disse kvorummer. 
Siddende (fra ven- 
stre): Ældsterne 
Earl C. Tingey, D. Todd 
Christofferson, David E. 
Sorenson og Charles 
Didier. Stående: Æld- 
sterne Merrill J. Bate- 
man, John H. Groberg 
og Robert C. Oofcs. 



mm 




Åbenbaringerne giver hjemmel for yderli- 
gere halvfjerdserkvorummer, »indtil syv 
gange halvfjerds, om arbejdet i vingården gør 
det nødvendigt« (L&P 107:96). 

De Halvfjerds' Præsidium 

De Halvfjerds' Præsidium præsiderer over 
alle medlemmerne af disse halvfjerdserkvo- 
rummer. De Halvfjerds' Præsidium består af 
syv medlemmer af Det Første eller Andet 
Halvfjerdserkvorum, som er kaldet som præ- 
sidentskab og givet myndighed til at præsi- 
dere over De Halvfjerds. 

»Bær vidnesbyrd om mit navn i hele verden« 

I overensstemmelse med det mønster, 
som blev fastlagt på profeten Joseph Smiths 
tid, er vore dages halvfjerdserkvorummer 



»indstiftet for omrejsende ældster, der skal 
bære vidnesbyrd om mit navn i hele verden, 
hvorhen ... mine apostle, sender dem for at 
berede vejen for mit ansigt« (L&P 124:139). 

Medlemmer af De Halvfjerds' kvorummer 
stræber efter at udføre deres opgaver i har- 
moni og enighed og »retfærdighed, i hellig- 
hed og hjertets ydmyghed, sagtmodighed og 
langmodighed, i tro og dyd og kundskab, 
mådeholdenhed, tålmodighed, gudfrygtig- 
hed, broderlig venlighed og kærlighed« (L&P 
107:30; se også v. 27). 

De Halvfjerds betragter det som et stort 
privilegium at tjene under ledelse af Det 
Første Præsidentskab og De Tolv Apostles 
Kvorum. Som medlem af De Halvfjerds' Præ- 
sidium er jeg taknemlig for Kirkens inspire- 
rede organisation. ■ 



32 



UDSNIT AF KRISTUS OG DEN RIGE UNGE MAND, AF HEINRICH HOFMANN, GENGIVET MED TILWDELSE FRA C. HARRISON CONROY CO., MÅ IKKE KOPIERES 




LIAHONA AUGUST 2005 33 





DATO (E.KR.) 
KIRKENS HOVEDSÆDE 



OKT. NOV. DEC. 1832 



Hiram i Ohio: Sep. 1831-sep. 1832 




NOV. 1831 Der blev truffet forberedelse til at ■ APR. 1832 Profeten Joseph foretog et 
udgive de åbenbaringer, som profeten havde kort besøg i Missouri, 

modtaget, og give dem titlen Befalingernes Bog. 

8 JUNI 1832 Profeten vendte tilbage til Ohio og 
fortsatte sit arbejde med bibeloversættelsen. 
J i DEC 1831 Newell K.Whitney 

biev kaldet som biskop i Ohio SER 1832 Profeten Joseph flyttede sin M 

(se L&P 72). familie fra Hiram tilbage til Kirtland 



JAN. 1833 Profeternes skole begyndte at 
afholde møder i Kirtland (se L&P 88). 




JAN. 1832 Joseph Smith blev ordineret til præsident I 
for det højere præstedømme (se L&P 75). 



NOGLE DATOER ER 
ANSLÅET 



1,67-70,133 



Æj5fi 



MAR. 1832 En pøbelhob rullede profeten 
Joseph og Sidney Rigdon i tjære og fjer. 
Profetens familie vendte tilbage til Kirtland en 
kort tid, og rejste så tilbage til Hiram igen. 



""> 



q (2) 



@ ig fo Q 




OKl-NOV 1832 Profeten Joseph og 
biskop Newell K. Whitney rejste til nogle 
byer ude østpå for at tage sig af Kirkens 
affærer (se L&P 84:114-115). 



NOV 1832 De nyligt 
omvendte Brigham Young og 
Heber C. Kimball ankom til 
Kirtland i Ohio for at hilse på 
profeten Joseph Smith. 



<£???<% 







I KORTE TRÆK 

OVERSIGT 2: AFSNIT 65-1 37 




Yderligere historisk bag- 
grund kan findes i Lære og 
Pagters kapiteloverskrifter 
og henvisninger til History 
of the Church. 



PERSONLIGHEDER FRA KIRKENS HISTORIE 



hi.;..!. 









L 




JUL 



AUG. OW. NOV. DEC. 1834 

Kiltland i Ohio, anden periode: Sep. 1832-jan. 1838 



FEB. 



APR. 



MAJ 




OHIO 



SOMMEREN 1833 En skole for ældster 
blev organiseret i Missouri. 



m JULI 1833 En pøbel 
ødelægger Kirkens trykkeri 
i Missouri. Kirkens ledere 
blev tvunget til ot skrive 
under på en aftale om at 
forlade Jackson County. 




22. FEB. 1834 Parley R Pratt og Lyman 
Wight ankom til Kirtland for at aflægge 
rapport om situationen i Missouri og anmode 
om hjælp. 



MISSOURI 



■ MAJ 1834 En gruppe, som kaldte sig 
Zions Hær, drog vestpå til Missouri. Da de 
nåede frem til Missouri, var de mere end 
200 mand. 



M OKl-DEC. 1833 Væbnet konflikt brød ud i Missouri, 
og de hellige blev uddrevet af Jackson County (se L&P 
100:13, 15; 101). 



© 



NOV1833-JUNI 1836 De hellige i ■ 
Missouri levede nogenlunde fredeligt i 
Clay County i Missouri. 



JUNI 1834 Som følge af Herrens 
befaling og for at undgå 
blodsudgydelse blev Zions Hær 
opløst (se L&P 105). 



© 




5. JUNI 1833 Byggeriet på 
templet i Kirtland begyndte. 



(Q) 



2. JULI 1833 Profeten Joseph og 
Sidney Rigdon færdiggjorde 
størstedelen af bibeloversættelsen. 



NEW YORK 



17. FEB. 1834 Kirkens første høj rod blev 
organiseret i Kirtland. 



FEB.-MAJ 1834 Profeten og andre 
anmodede frivillige om at hjælpe dem med 
at forløse Zion (se L&P 103). 




18. DEC. 1833 Profeten Joseph ordinerede sin 
far, Joseph Smith senior, tii Kirkens første 
patriark. 



Afsnitsnumre (se også de markerede numre 
herover), dato for åbenbaringen og de 
omstændigheder, som førte til åbenbaringen: 

65. Oktober 1 83 1 Dette afsnit - der af Joseph 
Smith kaldes en bøn - blev givet på et tids- 
punkt, hvor profeten beredte sig på at genop- 
tage oversættelsen af Bibelen. 

66. 25. oktober 1831 William E. McLellin, 
der for nylig var blevet omvendt til Kirken, 
bad Herren om at åbenbare sin vilje angå- 
ende ham. 

67. November 1831 Ved den konference, 
som afholdtes i forbindelse med udgivelsen 
af de åbenbaringer, som var blevet givet gen- 
nem profeten Joseph Smith, mente nogle 

af brødrene, at åbenbaringernes sprog var 
primitivt. Herrens svar blev givet gennem 
profeten. 

68. November 1831 Orson Hyde, Luke S. 
Johnson, Lyman E. Johnson og William E. 
McLellin ønskede at få at vide, hvad Herren 
ønskede af dem. 

69. November 1831 Oliver Cowdery var 



blevet udpeget til at bringe manuskriptet til 
Befalingernes Bog og nogle kirkemidler til 
Independence i Missouri. Eftersom mange 
farer lurede i vildmarken, blev John Whitmer 
udpeget til hans rejsefælle. 

70. 12. november 1831 Ved konferencens 
afslutning overdrog Herren ansvaret for al offi- 
ciel kirkelitteratur og udgivelsen af samme til 
profeten Joseph Smith, Oliver Cowdery, Sidney 
Rigdon, William W Phelps, John Whitmer og 
Martin Harris. 

71. 1. december 1831 Ezra Booth var faldet 
fra Kirken og skrev ni meget kritiske breve, 
som blev trykt i avisen Ohio Star. Profeten 
Joseph Smith og Sidney Rigdon fik befaling 
om at drage ud og prædike for at imødegå 
den negative holdning til Kirken. 

72. 4. december 1831 Adskillige ældster og 
medlemmer samledes for at blive belært om 
deres pligter. 

73. 10. januar 1832 Kirkens ældster ønskede 
at få at vide, hvad de skulle foretage sig indtil 
næste konference, som skulle afholdes i 
Amherst i Ohio den 25. januar 1832. 



74. Januar 1832 Denne åbenbaring blev mod- 
taget under oversættelsen af Bibelen som en 
forklaring til 1 Kor 7:14. 

75. 25. januar 1832 Ved konferencen i 
Amherst var ældsterne ivrige efter at få at vide, 
hvordan de kunne bibringe folk en kundskab 
om deres tilstand. Flere missionærer blev kal- 
det til at tjene hovedsageligt i det østlige USA. 

76. 16. februar 1832 Profeten Joseph Smith 
og Sidney Rigdon oversatte Bibelen. Da de 
nåede til Joh 5:29, åbnedes himlene, og de 
modtog denne åbenbaring, der kaldes »Synet«. 

77. Marts 1832 Under oversættelsen af 
Johannes Åbenbaring havde brødrene mange 
spørgsmål angående Johannes' skrivelser. 

78. Marts 1 832 Profeten Joseph Smith instrue- 
rede præstedømmelederne angående indviel- 
sesloven og oprettelsen af et forrådshus til de 
fattige. 

79. 80. Marts 1832 Jared Carter var kommet til 
Hiram i Ohio for at få profeten til at åbenbare 
Herrens vilje. Han blev kaldet til at udføre en 
mission i de østiige stater. Stephen Burnett og 
Eden Smith derimod blev kaldet til at udføre 




HEBER C. KIMBALL 
1801-1868 




ORSON HYDE 
1805-1878 




WILLIAM W. PHELPS 
1792-1872 




: 



EL1ZA R. SNOW 
1804-1887 




MARY FIELDING SMITH 
1801-1852 



TIL VENSTRE- ILLUSTRERET AF ROBERT T BARRETT; ØVERST (FRA VENSTRE): FOTO AF BEFALINGERNES BOG: ELDON K. LINSCHOTEN; JOSEPH SMITH I NEWELL K. WHITNEYS BUTIK, AF 
PAUL MANN MÅ IKKE KOPIERES; PROFETEN JOSEPH ANGRIBES AF EN PØBEL, AF SAM LAWLOR, MÅ IKKE KOPIERES; UDSNIT AF TEMPLET I KIRTLAND OPFØRES, AF WALTER RANE; DE 
HELLIGE UDDRIVES AF JACKSON COUNTY / MISSOURI, OG ZIONS HÆR, AF C.C.A. CHRISTENSEN, GENGIVET MED TILLADELSE FRA BRIGHAM YOUNG UNIVERSITYS KUNSTMUSEUM, 
MÅ IKKE KOPIERES; NEDERST: KOBBERSTIK AF HEBER C. KIMBALL OG ORSON HYDE; FREDERICK HAWKINS PIERCY 



LIAHONA AUGUST 2005 



35 




Kirtlond i Ohio, anden periode: Sep. 1832-jan. 1838 





SOMMER 1836 De 

hellige begyndte at 
slå sig ned i Far West 
i Missouri. 



flHN 

ofeten Joseph og h 



Far West i Missouri: Mar. 1838-feb. 



MAR. 1838 Profeten Joseph og hans 
familie slog sig ned i Far West i Missouri. 



FEB. 1835 De Tolv Apostles Kvorum 
og De Halvfjerds Kvorum blev 
organiseret (se L&P 107). 



■ SIDST 1 1835-FØRST 1 1836 Kirkens 

første salmebog blev udgivet. 

mm © 



JULI 1 837- APR. 1838 de 

første missionærer i 

Storbritannien døber ca. 

1500 mennesker. 



JULI 1835 Kirken købte nogle 

egyptiske mumier og nogle 

papyrusruller (se Abraham 1-5). 



27. MAR. 1836 Templet i 

Kirtland blev indviet under 

store åndelige tilkendegivelser 

(se L&P 109). 



© 



17. AUG. 1835 Ved en I 

forsamling anerkendte de hellige 

de åbenbaringer, der skulle 

udgives som Lære og Pagter. 



(§)© 



en mission, hvor de måtte ønske det. 

81. Marts 1832 Dette afsnit blev givet som for- 
beredelse til den formelle organisering af Det 
Første Præsidentskab. Det var oprindelig stilet 
til Jesse Gause, der på grund af frafald blev 
erstattet af Frederick G. Williams. 

82. 26. april 1832 I afsnit 78 havde profeten 
Joseph fået befaling om at rejse til Zion og 
belære lederne der om indvielsesloven. Han 
rejste til Zion og blev ved et møde der opret- 
holdt som præsident for det højere præste- 
dømme, ligesom han var blevet det i Ohio. 

83. 30. april 1832 I løbet af det korte besøg i 
Zion prædikede profeten om enkers og fader- 
løses rettigheder under indvielsesloven. 

84. 22.-23. septemb&r 1 832 Ældsterne vendte 
hjem og aflagde rapport om deres mission i de 
østlige stater (se L&P 75). 

85. 27. november 1832 Dette afsnit er et 
uddrag af et brev, som profeten skrev til Wil- 
liam W Phelps, som var blevet udpeget til at 
assistere biskop Edward Partridge i iværksæt- 
telsen af indvielsesloven. 

86. 6. december 1832 Under arbejdet med 
oversættelsen og redigeringen af bibeloversæt- 
telsen modtog profeten Joseph denne åbenba- 
ring som forklaring på lignelsen om hveden og 
rajgræsset. 

87. 25. december 1832 Profeten Joseph mod- 
tog denne profeti om krig på et tidspunkt, 



3. APR. 1836 Jesus Kristus viste sig i 
templet i Kirtland for at godtage 
bygningen, og derefter viste Moses og Elias 
sig for at overdrage præstedømmenøgler 
(se L&P 110). 




8. JULI 1838 Herren 

sagde, at de tolv apostle 

skulle forkynde evangeliet i 

udlandet (se L&P 118). 



d$ <j) 



<$ 




AUG.-OKT. 1838 Væbnede konflikter 

brød ud mellem Kirkens medlemmer 

og borgere i Missouri. Mange 

kirkemedlemmer søgte tilflugt i Far West. 



JAN. 1838 Profeten Joseph og« 

nogle af Kirkens ledere var 
tvunget til at flygte fra Kirtland. 

APR. 1838 Fiere af Kirkens fremtrædende 

ledere, som var faldet fra, blev udelukket, 

og nogle blev fjender af profeten. 



117-120 



hvor problemer mellem nationerne og mellem 
staterne i USA lå de hellige meget på sinde. 

88. 27.-28. december 1832 Ved et møde for 
højpræsterne fortalte profeten Joseph, hvor- 
dan man modtager åbenbaring. Hver af de til- 
stedeværende brødre bad efter tur Herren om, 
at de alle måtte være af ét hjerte og ét sind og 
modtage hans vilje. Denne åbenbaring, der 
kendes som »Oliebladet«, fulgte. Versene 
127-141 blev modtaget den 3. januar 1833. 

89. 27. februar 1833 Den udbredte brug 
af tobak blandt de brødre, som deltog i 
profeternes skole, og det svineri, som det 



medførte, fik profeten til at henvende sig 
til Herren. Denne åbenbaring kendes som 
»visdomsordet«. 

90. 8. marts 1833 Denne åbenbaring blev givet 
som svar på profetens og brødrenes bønner 
og var endnu et skridt i organiseringen af Det 
Første Præsidentskab. 

91. 9. marts 1833 Den bibel, som profeten 
anvendte til sin inspirerede oversættelse, inde- 
holdt også de apokryfiske bøger - skrivelser, 
som ikke er indeholdt i den gængse oversæt- 
telse af Bibelen. Som svar på profetens fore- 
spørgsel sagde Herren, at det ikke var 
nødvendigt at oversætte dem. 

92. 15. marts 1833 Frederick G. Williams var 
blevet kaldet som medlem af Det Første Præsi- 
dentskab. Herren sagde, at bror Williams skulle 
optages i den forenede orden. 





WILLARD RICHARDS 
1804-1854 





ZINA D.H.YOUNG 
1821-1901 



<E> 



GEORGE A.SMITH 
1817-1875 




BATHSHEBA W. SMITH 
1822-1910 




FREDERICK G. WILLIAMS 
1787-1842 



36 






lHlB 



1839 



1839 





Nauvoo i Illinois: Maj 1839-feb. 1846 

APR. 1839 Efter at have siddet fængslet i Liberty 
i flere måneder ankom profeten til Illinois og 
begyndte at forhandle om opkøb af jord til 
de hellige. 



ffø 



OKT. 1838 Missouris guvernør beordrede 
militsen ud mod de hellige. Militsen belejrede 
Far West. Profeten og andre af Kirkens ledere 
blev forræderisk overladt til regeringens 
embedsmænd. 




JUNI 1840 Britiske hellige 
begyndte at immigrere til Nauvoo. 



fe AUG. 1840 Profeten begyndte 
at forkynde dåb for de døde. 




■ 24. OKT. 18410rsonHyde 
m indviede det hellige land til 
B jødernes indsamling. 



(Q) 



NOV. 1839 Profeten mødtes med USA's 
præsident, men denne afviste af give de 
hellige erstatning for deres lidelser i Missouri. 




NOV. 1838-FEB. 1839 Brigham Young 
og Heber C. Kimball førte tusinder af 
hellige i sikkerhed i Illinois. 



JAN. 1841 Det Første 
Præsidentskab udsendte en 
proklamation, som opfordrede 
alle hellige til at samles i Nauvoo. 




JULI 1839 Mange medlemmer blev syge 
af malaria. Ved præstedømmets magt 
helbredte profeten Joseph Smith mange. 



AUG.-SER 1839 Apostlene drog af sted 
for at forkynde evangeliet i Storbritannien. 



NAUVOO 

Illinois 



6. APR. 1841 Da Herren havde befalet dem 
at bygge et tempel (se L&P 124), lagde de 
hellige hjørnestenen til templet i Nauvoo. 



APR.-JULI 1841 De fleste af 
apostlene vendte tilbage til Nauvoo 
efter at have døbt tusinder af 
mennesker i Storbritannien. 



17.MAR.1842Nauvoos 

Kvindelige Hjælpeforening 
blev stiftet med Emma Smith 
som præsidentinde. 



MAR.-MAJ 1842 

Wentworfhbrevet (som 
indeholdt Trosartiklerne) og 
Abrahams Bog blev udgivet. 



4. MAJ 1842 Profeten 
begyndte at forrette 
tempelbegavelsen til 
nogle få hellige. 




93. 6. maj 1833 Profeten arbejdede med over- 
sættelsen af Det Gamle Testamente. 

94. 6. maj 1833 Ved et møde blev der udpeget 
en komité, som skulle skaffe penge til at bygge 
et trykkeri og et sted, hvor Profeternes Skole 
kunne afholdes. Kort efter blev denne åbenba- 
ring modtaget. 

95. I. juni 1833 Hyrum Smith, Jared Carter og 
Reynolds Cahoon var den komité, der var ble- 
vet udpeget til at skaffe penge til Kirkens byg- 
geprojekter. De udsendte en rundskrivelse, 
som opfordrede de hellige til at efterkomme 
den guddommelige befaling givet et halvt år 
tidligere angående opførelsen af Herrens hus. 
Afsnit 95 blev modtaget samme dag, som rund- 
skrivelsen blev udsendt. 

96. 4. juni 1833 Ved et møde for højpræsterne 
var brødrene ikke i stand til at beslutte, hvem 
der skulle have ansvaret for de ejendomme, 
som Kirken opkøbte. De besluttede at adspørge 
Herren om, hvad de skulle gøre. Herren åben- 
barede, at biskop Newel K. Whitney skulle for- 
dele jorden mellem de hellige. 

97. 2. august 1833 Denne åbenbaring var et 
svar på breve fra Oliver Cowdery og andre brø- 
dre i Zion angående en skole for ældsterne. 



98. 6. august 1833 De hellige i Missouri 
led under frygtelige forfølgelser. Denne 
åbenbaring blev givet som svar på deres 
bønner. 

99. August 1832 En åbenbaring modtaget på 
vegne af John Murdock 

100. 12 oktober 1833 Mens profeten og Sid- 
ney Rigdon var på mission, blev de bekymrede 
for deres familier. 

TOI. 16. december 1833 Profeten modtog 
nyheden om uddrivelsen af de hellige fra 
Jackson County i Missouri og adspurgte 
Herren om, hvad de skulle gøre. 

702. 17. februar 1834 Dette afsnit er referatet 
fra organiseringen af det første højråd. Profe- 
ten fremsatte det ældgamle mønster for kirke- 
råd, som han havde modtaget i et syn. 

703. 24. februar 1834 De hellige i Missouri 
sendte Parley R Pratt og Lyman Wight af sted 
for at få at vide, ved hvilke midler de helliges 
arv i Zion skulle gengives dem. Denne åbenba- 
ring bemyndigede profeten til at organisere 
Zions Hær. 

704. 23. april 1834 For at stabilisere Kirkens 
økonomiske situation blev den forenede orden 
opdelt i individuelle forvaltninger. 



705. 22. juni 1834 Kort før Zions Hær nåede 
frem til Clay County i Missouri trak guvernøren 
den hjælp, han havde lovet, tilbage. Derfor 
opnåede man ikke det ønskede mål om at give 
de hellige deres arvelodder tilbage. 

706. 25. november 1834 Denne åbenbaring 
angående "Warren A. Cowdery blev givet, mens 
profeten Joseph var i færd med at forberede en 
skole for ældsterne. 

707. 28. marts 1835 Som forberedelse til 
deres mission til de østlige stater anmodede 
De Tolv Apostle om en skriftlig åbenbaring fra 
Herren som retningslinje for deres virke. 

708. 26. december 1835 Under indflydelse af 
Ånden opsøgte Lyman R. Sherman, en af de 
syv præsidenter for De Halvfjerds, profeten for 
at udtrykke sine følelser og modtage en åben- 
baring, der kunne belære ham om hans pligter. 

709. 27. marts 1836 Denne indvielsesbøn til 
templet i Kirtland blev givet til profeten Joseph 
Smith ved åbenbaring. 

7 70. 3. april 1836 Ved et møde, som blev 
afholdt en uge efter indvielsen af templet i 
Kirtland, trak profeten Joseph Smith og Oliver 
Cowdery sig tilbage bag et forhæng, hvor de 
opsendte en stille bøn ved talerstolen. Da de 




REYNOLDS CAHOON 
1790-1861 




MARY ANN YOUNG 
1803-1882 




PARLEY R PRATT 
1807-1857 




SARAH M. GRANGER KIMBALL 
1818-1898 




ELIZABETH ANN WHITNEY 
1800-1882 



ØVERST (FRA VENSTRE): HERREN VISER S/G I TEMPLET I KIRTLAND, AF DEL PARSON; EVANGELIETS FØRSTEGRØDE I ENGLAND, AF ROBERT T. BARRETT; JOSEPH SMITH I 
FÆNGSEL I LIBERTY, © GREG K. OLSEN, FRA VISIONS OF FAITH-SAMUNGEN FRA MILL POND PRESS, INC., VENICE I FLORIDA, MÅ IKKE KOPIERES; HELBREDELSEN I NAUVOO, 
AF GARY E SMITH, MÅ IKKE KOPIERES; MALERI AF KEN BAXTER; ORSON HYDE INDVIER DET HELLIGE LAND TIL JØDERNES INDSAMLING, AF CLARK KELLEY PRICE, MA IKKE 
KOPIERES, MALERI AF DEN FØRSTE HJÆLPEFORENING, AF PAUL MANN; NEDERST (FRA VENSTRE): KOBBERSTIK AF WILLARD RICHARDS, AF FREDERICK HAWKINS PIERCY; ZINA 
DIANTHA HUNTINGTON YOUNG, AF JOHN WILLARD CLAWSON, GENGIVET MED TILLADELSE FRA MUSEET FOR KIRKENS KUNST OG HISTORIE 



LIAHONA AUGUST 2005 



37 



nram 




1—1 



1844 



1843-1844 Missioneringen begyn 
på øerne i Stillehavet. 



(g) ^§ugj (p 



Nauvoo i Illinois: Maj1839-feb. 1846 




© 



27. JUNI 1844 En pøbelhob myrdede ■ 

profeten Joseph Smith og hans bror 

Hyrum i fængslet i Carthage i Illinois. 




8. AU6. 1844 Kirkens medlemmer opretholdt De Tolv ■ 
Apostles Kvorum som Kirkens styrende organ med 
Brigham Young som præsident for De Tolvs Kvorum. 



10. DEC. 1845 

Tempelbegavelserne blev givet i de 
indviede dele af templet i Nauvoo. 

VINTER 1845-1846 Som opfyldelse ■ 

af profeten Josephs profeti traf de hellige 
planer om at flytte til Rocky Mounfoins. 

FEB. 1846 Den første gruppe af 
hellige forlod Nauvoo og drog vestpå. 






^"JsÉBgSéBF* 



i. ;#tjj 





SER 1845 Modstanden mod de 
hellige i Illinois blussede op igen. 



MAJ 1846 Templet i Nauvoo 
blev officielt indviet. 







havde bedt, viste dette storslåede syn sig for 
dem. 

til. 6, august 1836 Da profeten havde hørt 
rygter om en pengeskat i Salem i Massachusetts, 
drog Joseph, Sidney Rigdon, Hyrum Smith og 
Oliver Cowdery af sted i håb om at afhjælpe den 
tunge gæld, som hang over Kirken. 
7 72. 23. juli 1837 Dette afsnit blev givet gen- 
nem profeten Joseph Smith som en hjælp til 
Thomas B. Marsh, der var præsident for De 
Tolv Apostle, i ledelsen af De Tolvs Kvorum. 
173. Marts 1838 Kort efter profetens ankomst 
til Far West i Missouri stillede Elias Higbee og 
andre medlemmer af Kirken spørgsmål angå- 
ende bestemte skriftsteder fra Esajas bog. 
114.17. april 1838 David W. Patten blev rådet 
til at forberede sig på sin mission sammen med 
andre medlemmer af De Tolv. 

1 15. 26. april 1838 Denne åbenbaring, som 
blev givet i Far West, kundgjorde Herrens vilje 
angående opbyggelsen af området, opførelsen 
af templet der og Kirkens fulde navn. 

1 16. 79. maj 1838 Dette afsnit er et uddrag af 
profetens Joseph Smiths dagbog angående 
hans besøg ved Adam-ondi-Ahman. 

117.8. juli 1838 William Marks og Newel K. 
Whitney havde ikke forladt Kirtland. Oliver 
Granger blev sendt af sted med denne åbenba- 
ring, som fortalte dem, hvad de skulle gøre. 



J 18. 8. juli 1838 Denne åbenba- 
ring blev givet gennem profeten 
Joseph i Far West i Missouri som 
svar på bønnen: »Kundgør os din 
vilje, O Herre, angående de tolv« 
(seHistory ofthe Church, 3:46). 
119.8. juli 1838 Kirkens og dens 
lederes økonomiske problemer, og de helliges 
manglende evne til at efterleve indvielsesloven 
førte til denne åbenbaring og tiendelovens 
udbredelse til alle Kirkens medlemmer. 
120. 8. juli 1838 Brødrene ønskede at få at 
vide, hvordan de skulle afhænde de ejendele, 
som de fik ind i tiende. 
721, 722, 723. Marts 7839 Forfølgelsen af de 
hellige og deres lidelser fik profeten Joseph 
Smith til at anråbe Herren på deres vegne, 
mens han sad fængslet i Liberty 

724. 79. januar 1841 Da de hellige var samlet i 
Nauvoo, bad profeten Joseph Herren om vej- 
ledning og fik blandt andet befaling om at 
opføre et tempel. 

725. Marts 1841 Efter planerne for et tempel i 
Nauvoo var blevet fremlagt, rejstes spørgsmålet 
om, hvorvidt de hellige, som boede på den 
anden side af Mississippifloden, skulle flytte til 
Nauvoo. 

726. 9. juli 1841 Brigham Young havde tjent i 
udlandet. Denne åbenbaring fritog ham for 
fremtidige udenlandsrejser. 

727. 728. 7. og 6. september 7842 Udførelse 
af ordinancer for de døde uden nogen form for 
organisering eller optegnelser førte til de 
instrukser om dåb for de døde, som findes i 
disse to breve fra profeten. 

729. 9. februar 1843 Satans vedvarende forsøg 



JUNI 1846 Det første pionerkompagni 
nåede frem til Missourifloden. 



på at bedrage de hellige gjorde det nødvendigt 
med instrukser om, hvordan man kunne afgøre 
om en udsending kom fra Gud eller djævelen. 
730. 2. april 7843 Joseph korrigerede udta- 
lelser, som Orson Hyde var fremkommet med 
i en tale. Versene 18-23 er udtalelser fra en af 
profetens prædikener. 
737. 7 6.- 7 7. maj 1 843 Profeten kom med en 
lang række doktrinære udtalelser, da han 
besøgte nogle hellige. Han fremførte versene 
1-4, mens han gav instruktioner angående 
præstedømmet. 

732. 72. juli 1843 Dette afsnit kom som følge af 
Hyrum Smiths anmodning om en skriftlig åben- 
baring, som skulle overbevise Emma Smith om 
sandheden af princippet om evigt ægteskab. 

733. 3. november 7837 Da Befalingernes Bog 
blev påtænkt, gav Herren denne åbenbaring 
som et tillæg til den. 

734. 77, august 7835 Dette afsnit er en erklæ- 
ring om jordiske love, som skulle med i den 
første udgave af Lære og pagter, så andre ikke 
skulle misfortolke Kirkens indstilling til loven. 

735. 27. juni 7844 John Taylor beskrev 
omstændighederne omkring profeten Joseph 
Smiths martyrdød. 

736. 14. januar 7 847 Brigham Young havde 
brug for at vide, hvordan de hellige skulle orga- 
niseres inden vandringen vestpå. (Dette afsnit 
figurerer på skema 3). 

737. 27. januar 1836 Ved et møde for Kirkens 
ledere i det næsten fuldførte tempel i Kirtland 
blev begavelsens forberedende ordinancer 
forrettet. Deltagerne modtog syner og åbenba- 
ringer, som blandt andet denne, der blev mod- 
taget af profeten Joseph Smith. 




38 



NEWELL K. WHITNEY 
1795-1850 




■K 






BRIGHAM YOUNG 
1801-1877 



^f^r 



JOHN TAYLOR 
1808-1887 




ØVERST (FRA VENSTRE): RÅDSMØDE I TEMPLET I NAUVOO, AF DALE KILBOURN; JOSEPHS OG HYRUMS MARTYRIUM, AF GARY E. SMITH; DE 
HELLIGE DRAGER OVER MISSISSIPPIFLODEN, AF GRANT ROMNEY CLAWSON; TEMPLET / NAUVOO, AF JAMES PORTER; NEDERST: UDSNIT AF 
JOSEPH SMITH I NEWEL K. WHITNEYS BUTIK, AF PAUL MANN, MÅ IKKE KOPIERES 



WILF0RD W00DRUFF 
1807-1898 




LORENZ0 SNOW 
1814-1901 






Vidste du det? 



;"Kv-;C; 'i-:H'^; ; ': 



'//:::::■,-■■':■ 



Det skete i august 

12. august 1850: De 
første 15, som blev 
omvendt til Kirken i 
København, blev døbt af 
ældste Erastus Snow 




iSrastiw tjnoio 



fra De Tolv Apostles 
Kvorum. 

5. august 1861: De 
første sidste dages hellige 
missionærer ankom til 
Holland. 



Til at lede os i dag 

Den sidste dages hellige William Fowler, som blev omvendt til Kirken i 
England, skrev teksten til »Hav tak for profeten« (Salmer og sange, nr. 13). 
Præsident Joseph E Smith (1838-1918) bemærkede, at salmen første gang 
blev sunget til et møde, mens han var på mission i England; han tjente fra 
1860 til 1863. Som melodi til teksten valgte bror Fowler Caroline Nortons 
»The Officer 's Funeral March«. Hun 
ville nok være overrasket, hvis hun 
vidste, at hendes hyldest til en fal- 
den soldat i dag priser Guds 
levende profet. 




Test din SDH-IK 

Lære og Pagter er fuld af vidunderlige åbenbaringer om, hvordan Kirken 
skal fungere, og de giver os et bedre indblik i Jesu Kristi evangelium. Se om 
du kan sætte nogle af disse velkendte åbenbaringer sammen med de afsnit, 
som de findes i. 



1 . Tre grader af herlighed 

2. Evigt ægteskab 

3. Præstedømmets ed og pagt 

4. En missionærs kvalifikationer 

5. Nadverbønnerne 

6. Emma Smiths kaldelse til at samle en salmebog 

7. John Taylors beretning om martyriet 

8. Hvorfor mange er kaldet, men få er udvalgt 



a. L&P 4 

b. L&P 20 

c. L&P 25 

d. L&P 76 

e. L&P 84 

f. L&P 121 

g. L&P 132 
h. L&P 135 




1. august 
1970: Missio- 
nen i Ecuador 
blev oprettet. 
I dag er der 
tre missioner i 
Ecuador. 

4. august 1977: Præsident 
Spencer W Kimball indviede Polen 
til evangeliets forkyndelse. 



Lederskabsti ps 

Når I virker i Kirken, nyder I den 
velsignelse og det ansvar at påkalde 
jeres himmelske Fader om vejled- 
ning. Ældste Henry B. Eyring fra De 
Tolv Apostles Kvorum har sagt, at i 
jeres kaldelse, har I »adgang til 
mere, end jeres naturlige evner til- 
lader, og I arbejder ikke alene. Her- 
ren vil højne det, I siger, og det, I 
gør, i øjnene på de mennesker, I tje- 
ner. Han vil sende Helligånden for 
at tilkendegive for dem, at det, I 
sagde, var sandt. Det, I siger og gør, 
vil indeholde håb og vejlede men- 
nesker langt ud over jeres naturlige 
evner og jeres egen forståelse« 
(»Lev op til jeres kaldelse«, 
Liahona, nov. 2002, s. 77). 



18 'HL '?9 '4S 'vp '3£ '$Z 'pi : -tvas 



KOBBERSTIK AF ERASTUS SNOW, AF FREDERICK HAWKINS PIERCY; 
KORT OVER ECUADOR: NOVA DEVELOPMENT CORPORATION; ALT 
ER VEL, AF GLEN S. HOPKINSON, MA IKKE KOPIERES 



LIAHONA AUGUST 2004 



39 





-■■? 
■jMjUl^iMil 




Jeg havde ingen erfa- 
ring med ægteskabs- 
rådgivning. Hvad 
kunne jeg give denne 
mand, som kæmpede for 
at redde sit ægteskab? 




Et uventet ægteskabeligt råd 

Bart Benson 

Fernando lukkede forsigtigt 
bogen i og kiggede os ind i 
ansigtet. En tåre trillede 
langsomt ned over hans kind. Hans 
hustru, Maria, der sad ved siden 
af ham, men syntes meget langt 
væk, så på ham med en blanding 
af rædsel og væmmelse. Langt om 
længe sagde Fernando, uden at 
tørre tåren væk: 

»Ja, ældste, jeg vil gerne døbes.« 
Han talte blidt, men med en stille 
selvsikkerhed. 



Hans hustru rejste sig brat, så hen- 
des stol vippede og faldt bagover. 
Hendes ansigt var forvredet af raseri, 
da hun pegede på sin mand. 

»Hvordan kan du være sådan 
et fjols? Hvordan kan du svigte 
Jesus for de lærdomme, som 
disse gringoer og deres nordameri- 
kanske profet kommer med? Hvor- 
dan kan du vende dig fra Bibelen 
og tage imod disse falske skrifter? 
Du er et fjols, et ugudeligt fjols, og 
må Gud se i nåde til din forbandede 



sjæl.« Hun vendte sig og for ud af 
stuen. 

Fernando sukkede. »Hun er en 
god kvinde,« forklarede han undskyl- 
dende. »Hun skal nok komme til at 
forstå det - om ikke godtage det.« 

Nogle måneder efter sin dåb 
trådte Fernando ind i kirkesalen og 
satte sig på sin sædvanlige plads på 
bageste række. Han så meget bekym- 
ret ud. Jeg betragtede ham oppe fra 
forhøjningen, mens jeg udførte mine 
pligter som grenspræsident. Mere 
end én gang greb jeg ham i at stirre 
intenst på mig. 

Da mødet var forbi, og forsam- 
lingen strømmede ud af døren for at 



z 
o 



o 

x 






40 







SIDSTE DAGES HELLIGE RØSTER 






hygge sig i solskinnet ved Andesbjer- 


værdsætter hende, og at intet nogen- 


gang i mange uger følte vi kærlighed 




gene i Venezuela, spurgte Fernando, 


sinde kan tage hendes plads i dit liv.« 


til hinanden. Tak, presidente.« 




om han måtte tale med mig. Han og 


Han stirrede tomt på mig. Måske 


Den følgende måned afsluttede 




hans hustru havde været oppe at 


havde han forventet en prædiken 


jeg min mission og drog af sted på 




skændes igen. Han havde prøvet at 


eller et storslået princip, som kunne 


den lange rejse hjem til USA. Jeg var 




forklare den glæde, som han havde 


redde hans ægteskab. Han ventede, 


glad for at skulle hjem, men samtidig 




fundet i sin voksende vished om sin 


fordi han måske troede, at jeg havde 


ked af at skulle rejse. Fernando og jeg 




nye tro, men hun havde nægtet at 


mere at sige, men jeg havde ikke 


skrev sammen, og han fortalte om 




høre på ham. Hun havde truet med at 


mere at tilføje. 


sine håb og skuffelser. Hans hustru 




forlade ham og tage deres datter med 


»Ja, presidente,« sagde han. Han 


havde ikke antaget hans tro, men 




sig. Den trussel gjorde ham vred. Bitre 


var meget alvorlig, da han forlod mit 


hun var blevet mere tolerant og min- 




ord havde ført til tårer, og de to var 


kontor uden at sige mere. 


dre stridbar. Han sagde, at det var en 




søgt ind i hver sit værelse i deres lille 


Der gik en uge, og igen trådte 


begyndelse, og han omtalte hende 




lejlighed. 


Fernando ind i kirkesalen. Men han 


meget kærligt. Med tiden mistede vi 




»Hvad skal jeg gøre?« spurgte 


gik med raskere skridt. Han holdt 


kontakten med hinanden. Der er gået 




han mig. 


hovedet højt, hans øjne strålede, og 


mange år nu. Men den lektie med 




Jeg sad i min stol og skælvede 


han smilede. Under hele mødet sad 


Fernando inspirerer mig stadig. Det 




under det ansvar, som var lagt på 


han uroligt som et lille barn. Bagefter 


er kærlighed - ikke principper, lær- 




mine skuldre. Jeg var 20 år gammel 


kom han ind på mit kontor. 


domme eller ritualer - der har magt 


1 


og havde aldrig været gift. End ikke 


»Presidente, presidente!« udbrød 


til at blødgøre hjerter. ■ 


1 


mine spæde teenageforsøg på at 
finde kærester havde varet ret længe, 


han med en stille, men begejstret 
stemme. »Du aner ikke, hvad der er 


Bart Benson er medlem af Grace 2. 
Menighed i Grace Stav i Idaho. 




og de havde gjort mig lidt klogere, 
men også såret mig. Mine egne foræl- 


sket. Jeg gjorde, som du sagde. Vi talte 
igen om min tro og min dåb. Og igen 






Jeg følte en 




dres ægteskab var endt efter 18 år. 


kritiserede hun mig og sagde, at jeg 




Jeg havde ingen erfaring med ægte- 
skabsrådgivning. Hvad kunne jeg give 


var blevet bedraget. Jeg havde lyst til 
at råbe og fortælle hende, at hun tog 


ubeskrivelig 




denne mand, der kæmpede for at 


fejl, men så huskede jeg dine ord. Jeg 


glæde 




redde sit ægteskab og sin familie, 


stoppede op, tog en dyb indånding og 




uden at give køb på sin tro? 


kiggede på hende, mens jeg prøvede 


Hildo Rosillo Flores 




Jeg åbnede munden for at komme 


at tænke på alle de mange år, hvor vi 


T""^ a jeg var 30 år, var mit liv et 




med nogle floskler om trøst og håb, 


har elsket hinanden, og på den kærlig- 


I 1 stort rod. Jeg havde et alko- 




men i stedet druknede de i en idé, 


hed, som jeg stadig føler for hende. 


_■— -^ holproblem og anede ikke, 




der trængte sig frem. For en gangs 


Hun må have fornemmet noget i mit 


hvad jeg skulle gøre ved det. En man- 


. 


skyld var mit gebrokne spansk klart 


blik, for hun blev pludselig blidere. Jeg 


dag morgen kaldte chefredaktøren på 




og tydeligt. 


tog hende i mine arme og knugede 


det tidsskrift, hvor jeg arbejdede som 




»Min ven,« begyndte jeg, »næste 


hende. Jeg hviskede, at jeg elskede 


journalist, mig ind på sit kontor. Han 


« 


gang du og din hustru begynder at 


hende, at jeg værdsatte hende, og at 


var meget direkte. Jeg måtte holde 




tale om din dåb, og du begynder at 


intet kunne tage hendes plads i mit liv. 


op med at drikke, hvis jeg ville 




føle vrede og frustration, så stop op. 


Vi græd. Bagefter sad vi tæt sammen 


beholde mit job. 




Ti stille et øjeblik. Tag så din kone i 


og talte i flere timer om alt det, som vi 


Da jeg gik ud for at søge efter 




dine arme og knug hende ind til dig. 


har oplevet, både godt og ondt. Og så 


dagens nyheder, havde jeg hans 




Fortæl hende, at du elsker hende og 


holdt jeg om hende igen. For første 


advarsel i tankerne. Pludselig talte to 



LIAHONA AUGUST 2005 



41 




L gaden hen 
vendte to 
missionærer sig til missionærer 
mig. Jeg undgik at fra Jesu Kristi 
blive rodet ind i en Kirke af Sid- 
lang samtale, men ste Dages 
jeg gav dem mit Hellige til 

visitkort. mig, der 

midt på 
gaden. Jeg 
havde aldrig 
hørt om den kirke. Jeg undgik at rode 
mig ud i en lang samtale med dem, 
men jeg gav dem mit visitkort. 

To dage senere var jeg hjemme hos 
min mor, da hun sagde: »Der er to 
unge amerikanere, som vil tale med 
dig.« Jeg svarede: »Jeg har ikke nogle 
amerikanske venner.« Hun sagde: »De 
siger, at de er missionærer.« Jeg sagde: 
»Lad dem bare komme ind. Jeg skal 
nok tale med dem.« Til min overra- 
skelse var det de to missionærer, jeg 
havde truffet om mandagen. De havde 
fundet mig ved hjælp af mit visitkort. 
Da vi nu sad over for hinanden i 
stuen, besluttede jeg mig for at høre 
på, hvad de havde at sige. En af dem 
tog en pjece frem og sagde, at den 



indeholdt Joseph Smiths vidnesbyrd. 
Han rakte mig den og udfordrede 
mig til at læse den. Jeg havde knap 
nok taget imod hans udfordring, før 
den anden missionær trak en bog 
med et blåt omslag frem. Han 
spurgte mig: »Vil du læse de første 
150 sider i denne bog?« Jeg tog også 
imod hans udfordring. Da de gik, 
sagde de: »Vi kommer tilbage på fre- 
dag og ser, om du har nået dine mål.« 
Og sådan gik det til, at jeg kom til at 
høre om evangeliet. 

Da jeg havde modtaget alle lektio- 
nerne, var der endnu en udfordring. 
En af missionærerne sagde: »Bror 
Rosillo, du skal have dit eget vidnes- 
byrd.« Den anden missionær tilføjede: 
»Spørg Gud, om Joseph Smith var en 
profet, og om Mormons Bog er sand. 
Vi lover dig, at Herren nok skal svare 
dig. Vi kommer tilbage om en uge.« 

Dagen før missionærerne skulle 
komme igen, besluttede jeg mig for at 
tage udfordringen op. Jeg gik ind efter 
mit eksemplar af Mormons Bog, som 
jeg allerede havde læst færdig. Jeg gik 



ind i stuen og knælede. Jeg var helt 
alene, og der var ganske stille. Jeg 
begyndte at bede: »Fader i himlen, 
missionærerne har bedt mig om at 
spørge, om Joseph Smith var en pro- 
fet, og om Mormons Bog er sand. De 
mener, at jeg er nødt til at have et 
vidnesbyrd for at blive døbt. Var 
Joseph Smith en profet? Er Mor- 
mons Bog sand?« 

Jeg holdt op med at tale. Og straks 
følte jeg en ubeskrivelig glæde. Jeg 
ønskede, at følelsen skulle vare evigt. 
Jeg havde modtaget mit svar. Da mis- 
sionærerne kom, fortalte jeg dem om 
min oplevelse. 

Den 11. september 1971 blev jeg 
døbt i Piurafloden. Siden da er der 
gået 34 år, hvor jeg har efterlevet evan- 
geliets principper - også visdomsordet 
- og modtaget mange velsignelser. 
Men jeg husker stadig de to missionæ- 
rer, som talte til mig på gaden og førte 
mig ud af mørket og ind i lyset. ■ 

Hildo Rosillo Flor es er medlem af Los Ficus 
Menighed i Piura Central Stav i Peru. 

Skånet to gange 

Pamela M. Moody 

En blid brise fik bladene til at 
vaje i aspetræerne i vores 
have. Jeg sad på trappen og 
nød solens varme og undrede mig 
over, hvor mange forandringer, der 
kunne finde sted i et menneskes liv i 
løbet af mindre end et år. 

Næsten et år tidligere var jeg, i ste- 
det for at se frem til generalkonferen- 
cen og julen, optaget af at se på, 
hvordan jeg skulle tage mig af min 
familie i den travle tid, der ventede. 
Jeg måtte planlægge de forskellige 



42 



aktiviteter og ansvar, så de passede 
ind i min stråle- og kemoterapibe- 
handling. Det var vanskeligt at tage 
mig af mig selv, samtidig med at jeg 
skulle sørge for en normal dagligdag 
for min familie og passe min kaldelse 
i Kirken. Jeg klarede mig gennem 
kræften og alt det andet med min 
himmelske Faders hjælp. 

Jeg lagde minderne bag mig, og rej- 
ste mig for at gøre rent i hundegår- 
den. Jeg fandt en skovl og haveslangen 
og lod vores gamle hund, Hush Pup, 
få lov at komme ud og nyde solen. 

Netop da kom min mand, som 
havde været optaget af at bygge en 
veranda omme i baghaven, rundt om 
huset. Han smilede, tog uden et ord 
skovlen ud af min hånd og begyndte 



at hjælpe mig. Jeg var målløs. Min 
mand arbejdede på at blive færdig med 
verandaen, inden kulden satte ind. 
Han gik aldrig fra et projekt midt på 
dagen. Men jeg var taknemlig for den 
uventede hjælp og begyndte at spule 
den anden ende af hundegården. 

Pludselig begyndte min mand at 
skrige. Jeg kiggede op og så en 
sværm af hvepse, som angreb ham. 
En rolig stemme i mit hoved sagde: 
»Spul ham med vandslangen.« Det 
gjorde jeg så. Selv mens han løb, sig- 
tede jeg på ham med vand- 
strålen. Skønt vandet 
jog hvepsene 
bort, blev han 
alligevel stukket 
syv gange. 



Mens vi tog os af hans venstre 
arm, hvor de fleste af stikkene var, 
slog en tanke ned i mig. Jeg var blevet 
skånet! Jeg er allergisk over for bier. 
Og på grund af kræften har jeg fået 
fjernet alle lymfekirtlerne i min ven- 
stre arm. Hvis jeg var blevet stukket, 
ville jeg ikke have kunnet overvinde 
giften fra stikkene, og der havde ikke 
været nogen til at spule mig med 
vand. 

Mit hjerte fyldtes af en følelse af 
kærlighed og varme. Jeg var så 
taknemlig for, at min mand havde lyt- 
tet til Helligåndens tilskyndelser. 
Mit liv var blevet skånet for 
anden gang. ■ 

Pamela M. Moody er medlem af 
Murray 1. Menighed i Murray 
Stav i Utah. 




LIAHONA AUGUST 2005 43 




TIL 




Når der sker så meget, 
hvordan finder disse 
unge sidste dages hel- 
lige tid til evangeliet 
i et skema, der er lige 
så overfyldt, som 
Hongkongs mange 
skyskrabere? 





ADAM C. OLSON 

Kirkens tidsskrifter 

athan Yeung, som er præst i 
Victoria 1. (engelske) Menighed 
i Hongkongs Internationale di- 
strikt, tilbringer en time om dagen i morgen- 
seminar, syv timer i skolen, yderligere en time 
på at komme til og fra skole, to til tre timer 
om dagen med lektier og atter to til tre timer 
om dagen med at øve sig på klaveret, træne 
kampsport, spille på skolens basketballhold 
eller synge i skolekoret. Hvis han spiser mor- 
genmad på farten og kun tilbringer en time 
ved middagsbordet, så der er kun otte timer i 
døgnet til alt mulig andet, deriblandt at sove. 

Men denne historie handler ikke om 
Nathan og alt det, han foretager sig, for de 
fleste af de unge i hans gren har lige så travlt 
med lige så mange spændende ting. 

Lesa Lai, som er laurbærpige, har et lige 
så travlt skema, bortset fra at hendes skole- 
tid varer en halv time længere, transporten 
er en time hver vej, og der står volleyball, 
fodbold eller løb på programmet - alt efter 



årstiden. For Shan Singh, der også er præst, 
står den på rugby og opgaven som næstfor- 
mand i elevrådet. . 

Det samme gælder for Alice Andersen, 
Celestine Yeung, Musashi og Chihiro Howe, 
Chelsea og Casey Messick og de andre unge 
mænd og unge piger i distriktet. 

Disse unge er typiske for mange sidste 
dages hellige teenagere over hele verden, 
som synes at gå balancegang mellem kirkeak- 
tiviteter, familie, skole, job og fritidsaktivite- 
ter. Hvordan kan de gennemføre denne 
vanskelige balancekunst uden at falde i den 
fælde at glemme det, der betyder mest? 

Hvordan gør de det? 

Det er det store spørgsmål. »Det drejer sig 
om at prioritere,« siger Chelsea, som er laur- 
bærpige. »Hvis man giver sig tid til det, der 
betyder mest, så falder alt det andet på plads.« 

Chelsea, Nathan og deres venner i Hong- 
kongs Internationale Distrikt lærer, at det er 



o 

§ 

X 



□ 

z 

uj 
i 

O 

2 
Z 
°, 

i 

z 
S 

< 



o 
z 
< 



Q 
Z 
< 

ai 

O 
> 

I 

Z 

LU 

I 

z 



O 

d 



§ 



44 




LIAHONA AUGUST 2005 45 




lettere at finde balancen, når man har fød- 
derne solidt plantet på et evangelisk grund- 
lag. De har indset betydningen af at afsætte 
tid til evangeliet. »Det er den vigtigste tid på 
dagen for mig,« siger Nathan. »Hvis jeg ikke 
læser og beder og går til seminar, så har jeg 
en dårlig dag.« 

»De fleste af vore venner er ikke medlem- 
mer,« siger Lesa. »Så vi må selv sørge for at 
afsætte tid til Kirken. Jeg stræber efter at læse i 
skrifterne hver dag og lytte til Kirkens musik.« 

Til tider betyder det at prioritere, at man må 
give afkald på noget godt for at afsætte tid til 
noget endnu vigtigere. »Jeg måtte sige mit job 
op, fordi jeg havde alt for travlt,« siger Chelsea. 
De andre har oplevet lignende situationer. 

At prioritere familien højt 

Sammen med evangeliet rangerer familien 
højt på prioritetslisten hos disse unge men- 
nesker. »Familien betyder meget,« siger Casey 
der er lærer. »Jeg ved, at jeg altid kan søge 
hjælp hos dem. Jeg kan stole på dem. Jeg 
ved, at jeg kan være sammen med dem altid.« 



For Casey og Chelsea Messick (til venstre) og 
Alice Andersen og Lesa Lai (herover) betyder 
familiens støtte meget, når man skal tackle 
presset, så derfor afsætter de tid til familien. 



46 





Men til tider er det svært 
at finde tid nok. »Det er jo 
ikke kun mit skema,« bemær- 
ker Lesa. »Vi har ikke så 
meget tid sammen, fordi 
mine søskende også er meget 
ude, og min far rejser meget.« 

Så sammen med deres 
familier har disse unge men- 
nesker måttet finde måder, 
hvorpå de kunne skabe tid til 
hinanden. »Engang gik jeg 
meget ud med mine venner i 
weekenden, men nu bestræ- 
ber jeg mig på at bruge den 
tid på min familie. Jeg ser 
mine venner i skolen,« siger 
Celestine, der er rosenpige. 
»Og når min far er hjemme, 
indretter vi os alle efter hans 
skema.« 

Hver af de unge samtykker i, at weeken- 
den ofte kan holdes fri til familien, hvis man 
planlægger det omhyggeligt. »Især søndag,« 
siger Chelsea. »Søndag er familiedag.« 

»Jeg stræber efter at have tid til dem, 
hver gang de planlægger noget særligt,« siger 
Nathan. Derudover stræber hans familie efter 
altid at spise aftensmad sammen. »Og familie- 
aften er vigtigt.« 

»Familieaften er med til at holde os sam- 
men,« samtykker Musashi, der er lærer. »Og vi 
planlægger gerne familieaktiviteter om sønda- 
gen. Det er vigtigt at give sig tid til familien, for 
målet er at være sammen med dem for evigt.« 

Gode valg medfører velsignelser 

Balance er blot en af de velsignelser, 
som man opnår ved at give åndelig vækst 
topprioritet. 



GODT 
ELLER 
ALTAFGØ- 
RENDE? 

»Når ver- 
dens påvir- 
kninger 
begynder at presse på, så er 
det altfor ofte det forkerte, 
som får førsteprioriteten. Så 
er det let at glemme det 
grundlæggende formål med 
livet. Satan bar et magtfuldt 
middel mod gode menne- 
sker. Det er distraktion. Han 
ønsker, at gode mennesker 
fylder livet med >gode ting<, 
så der ikke er plads til de 
afgørende ting. Er du nogen- 
sinde ubevidst blevet fanget 
i denne fælde?« 



Ældste Richard G. Scott fra De Tolv 
Apostles Kvorum, »Det, som 
kommer først«, Liahona, juli 2001, 
s. 7. 



»At give sig tid til 
evangeliet gavner den 
åndelige del af ens tilvæ- 
relse,« siger Musashi. 
»Det er med til at få ens 
vidnesbyrd til at vokse.« 

Det er også vigtigt, 
fordi det, ifølge Shan, 
hjælper en til at være et 
godt eksempel. »Andre 
mennesker kan for- 
nemme, når man lever 
sådan, som man bør 
gøre,« siger han. »Jeg får 
af og til spørgsmål fra 
mine venner, fordi vi 
lever, som vi gør.« 

»Hvis jeg ikke læser 
og beder og går til semi- 
nar, er jeg ikke beredt, 
når missionærmulighederne melder sig,« 
siger Nathan. 

I Chelseas øjne handler det om at huske 
på den egentlig årsag til, at vi er her. »Når 
man beder og læser i skrifterne, minder det 
en om, at Jesus Kristus burde være centrum i 
ens liv. Hvis man husker på det, så påvirker 
det alt, hvad man gør,« siger hun. »Ellers er 
det let at have så travlt, at man glemmer, hvad 
vi er her for.« 

Når vi husker på at fokusere på Frelseren, 
indser vi, at livet ikke drejer sig om at gå 
balancegang mellem en masse forskellige akti- 
viteter, men om at stå på et solidt fundament. 
Som Helaman sagde: »Ihukom, ihukom, at det 
er på vor Forløsers klippe, på Kristus, Guds 
Søn, I må bygge jeres grundvold ... hvilken er 
en sikker grundvold, en grundvold, som men- 
neskene ikke kan falde på, dersom de bygger 
derpå« (Helaman 5:12). ■ 



Livet i den travle 
storby holder de unge 
medlemmer af Kirken 
på tæerne, men det 
har ikke afholdt dem 
fra at skabe et solidt, 
åndeligt fundament. 




LIAHONA AUGUST 2005 






HHMMBSlBa 



KOMMENTARER FRA LÆSERNE 



Cfe, 



Purene the 
SieadyCourse 




Taknemlig for profeten 

Jeg er så taknemlig for profeten og 
for, at jeg kan læse hans budskaber i 
Liahona. Disse artikler hjælper mig til 
at træffe kloge valg, så jeg kan forblive 
værdig til Herrens velsignelser, og 
de hjælper mig med at være et godt 
eksempel for andre. 

Allan Dublas Pamugas, 

Aborlan Menighed 

Narra Distrikt i Filippinerne 

Mit hjerte åbnede sig 

Inden jeg blev døbt, gav missionæ- 
rerne mig nogle eksemplarer af 
Liahona, som jeg kunne læse. Jeg hu- 
sker stadig, hvordan jeg glædede mig 
over en af artikler, som jeg læste, nem- 
lig »Jesus Kristus: Vor Mester og meget 
mere« af ældste Russell M. Nelson i 
aprilnummeret 2000. Da indså jeg, at 
jeg havde en Frelser, at han elsker mig, 
og at han er det eneste fuldkomne 
eksempel, som jeg kan følge. 

Jeg mener, at fra det øjeblik, jeg 
begyndte at læse dette vidunderlige 
tidsskrift, åbnede mit hjerte sig, så jeg 
kunne tage imod evangeliet. 

Jeg er Herren uendeligt taknemlig 
for, at vi i dag - ligesom på Lehis tid - 
har Liahona til at vejlede os. 

Roseana R. Santos, 

Pogdes Menighed 

Vitoria da Conquista Stav i Brasilien 




Trøst og styrke 

Tidsskriftet Liahona er en vidun- 
derlig gave, som Herren har givet de 
hellige i denne uddeling. Det giver 
os trøst og styrke i vore trængsler 
og hjælper os til at føle, at vi ikke er 
alene. Jeg er dybt taknemlig for dette 
kompas i dag. Jeg ved, at vi har sand- 
heden, og at vi bliver velsignet, når vi 
følger Frelseren. 

Sergio Sierra Moctezuma, 
Lasjoyas Menighed 
Benitojuarez Stav i San Luis 
Potost i Mexico 

Et mirakel i min tilværelse 

Liahona er et mirakel i min tilvæ- 
relse. Artiklerne er en helende balsam 
for min sjæl. De styrker mit vidnes- 
byrd og min tro og giver mig håb i 
vanskelige stunder. Jeg nød især 
»Timing« af ældste Dallin Oaks i okto- 
bernummeret 2003 og »Opnå jeres 
fulde potentiale« af ældste Richard G. 
Scott i novembernummeret 2003- 
Tak for disse budskaber og alle de 
andre, som er et lys i mit liv. Jeg 

o 

ved, at Anden rører hjertet på 
dem, der læser tidsskriftet. 

Johanna Recalde, 
Villa Elisa Menighed 
Fernando de la Mora Syd 
Stav i Paraguay 



Ånden vidnede 

I dag vil jeg gerne takke min him- 
melske Fader, fordi hans kirke er på 
jorden, og fordi tidsskriftet Liahona 
findes. Jeg nød virkelig den evange- 
liske klassiker i decembernummeret 
2003 - »Jesu Kristi guddommelighed« 
af ældste Orson F. Whitney Da jeg 

o 

læste den, følte jeg Anden meget 
stærkt, og jeg vidste, at ældste Whit- 
neys oplevelser var sande. Jeg ved, at 
vor himmelske Fader har en hensigt 
med hvert eneste af sine børn, at han 
elsker os, og at han ønsker, at hver 
eneste af os skal vende tilbage til 
vores himmelske hjem. 

Katherin Priscila Terceros Vidal, 

Cala Cola Menighed 

Universidad Stav i Cochabamba i Bolivia 

Rettelse til L&P-oversigten 

I »Lære og Pagter oversigten« på 
side 16 i Liahona, jan. 2005, under 
afsnit 27, august 1830, skulle der stå: 
»Newel og Sally Knight ønskede at 
modtage nadveren«. Sally Coburn, 
som døde i 1834, var Newel Knights 
første hustru. Han giftede sig med 
Lydia Goldthwait i 1835. 




I 




MÅ IKKE KOPIERES 




p 



å denne årstid for præcis 176 år 
siden blev den første udgave af 
Mormon Bog, som var blevet oversat 
ved >Guds gave og krafu . . . sat og trykt på 
en lille trykpresse i Palmyra i staten New 
York. Udgivelsen var en forløber for 
organiseringen affesu Kristi Kirke af Sidste 
Dages Hellige, som fandt sted den 6. april 
1830.« Se præsident Gordon B. Hinckley, 
»Et levende og ægte vidnesbyrd«, s. 2. 



X 

< 

o 



:00 
= °° 

:c\j 

=0