(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Liahona (Danish)"

154. ÅRGANG • NUMMER 9 • JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE • SEPTEMBER 2005 





FORSIDEHISTORIE: 
Forkynd hans 
evangelium, s. ' 

Jobsøgning og 
opmuntring, s. 42 

Hvad går tiende 
til? S. L8 




,■,>■,-.;-■ 



154. ÅRGANG • NUMMER 9 • JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE • SEPTEMBER 2005 



Liahona 





PÅ OMSLAGET 

Modelfoto: Matthew Reier. 




4 



FOR VOKSNE 



LILLE LIAHONAS FORSIDE 

Illustreret af Mark Robison. 



Budskab fra Det Første Præsidentskab: Taknemlighedens storslå- 
ede kraft Præsident Thomas S. Monson 



16 



22 

25 
26 
36 
38 




Personlig indvielse Ældste Stephen B. Oveson 
og Dixie Randall Oveson 

Lære og Pagter - I korte træk: Oversigt 3 - Afsnit 138 og Officiel 
erklæring 1 og 2 

Besøgslærerindebudskabet: Glæd jer over Mormons Bog 

De Tolv Apostle Præsident Boyd K. Packer 

Styrk familien: Et lykkeligt familieliv 

Sidste dages hellige røster 

Vi glædede os over hendes helbredelse 

Magdalena Penate de Guerra 
Jeg skal nok slippe af med dem Johnjairo Montoya 
Hvordan skulle de kunne tilgive mig? Angelique Petrick 

42 Jobsøgning og opmuntring Neil K. Newell 

48 Kommentarer fra læserne 

FOR DE UNGE 

9 Ældster i min engelskklasse Anette Malzl Knapp 

10 Forkynd hans evangelium Shanna Butler, Adam C. Olson 
og Roger Terry 

21 Idéliste: Kraften i seminarskriftstederne 

31 Plakat: Fuldfør 

32 Gør familieaften til en succes Adam C. Olson 
47 Vidste du det? 



LILLE LIAHONA: FOR BØRN 

L2 Vi lytter til profetens røst: Undgå Djævelens Gab 
Præsident James E. Faust 

L4 Fællestid: Vælg den rette vej og bliv lykkelig 
Margarett Lifferth 

L6 Fra præsident David O. McKays liv: Pigen i den 
blå kjole 

L8 Små venner: Hvad går tiende til? 

L10 Himlens vinduer Marianne Dahl Johnson 

L14 Fra ven til ven: Begyndelsen til et vidnesbyrd 
Ældste MonteJ. Brough 

L16 Sådan kan man studere skrifterne 



SE »HIMLENS 
VINDUER«, S. L10 




'\.^%^A^« Xj 



% 



S'*".:., 



: 



: y&'å 



■ HH 



..■ 



•'■'■ " ■ ■■■ ■'■: : "' 



September 2005 154. årgang. Nummer 9 
UAHONA 25989 110 

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges officielle 
tidsskrift på dansk. 

Det Første Præsidentskab: Gordon B. Hinckley, 
Thomas S. Monson, James E. Faust 

De Tolvs Kvorum: Boyd K. Packer, L. Tom Perry, 
Russell M. Nelson, Dallin H. Oaks, M. Russell Ballard, 
Joseph B. Wirthlin, Richard G. Scott, Robert D. Hales, 
Jeffrey R. Holland, Henry B. Eyring, Dieter F. Uchtdorf, 
David A. Bednar 

Redaktør: Jay E. Jensen 
Vejledere: Monte J. Brough, Gary J. Coleman 
Adm. direktør: David L. Frischknecht 
Planlægning og redaktionel leder: Victor D. Cave 
Grafisk leder: Allan R. Loyborg 

Redaktionel direktør for Kirkens tidsskrifter: 

Richard M. Romney 
Chefredaktør: Marvin K. Gardner 
Redaktion: Collette Nebeker Aune, Susan Barrett, 
Shanna Butler, Ryan Carr, Linda Stahle Cooper, LaRene 
Porter Gaunt, Jenifer L. Greenwood, R. Val Johnson, Carrie 
Kasten, Melvin Leavitt, Sally J. Odekirk, Adam C. Olson, 
Judith M. Paller, Vivian Paulsen, Don L. Searle, Rebecca M. 
Taylor, Roger Terry, Janet Thomas, Paul VanDenBerghe, 
Julie Wardell, Kimberly Webb 

Ledende Art director: M. M. Kawasaki 

Art director: Scott Van Kampen 

Produktionsleder: Jane Ann Peters 

Design og produktion: Howard G. Brown, Thomas S. 

Child, Reginald J. Christensen, Kathleen Howard, Denise 

Kirby, Tadd R. Peterson, Rgndall J. Pixton, Kari A. Todd, 

Claudia E. Warner 

Marketingsleder: Larry Hiller 
Trykchef: Craig K. Sedgwick 
Distributionschef: Kris T Christensen 

Liahona: 

Redaktør: Svend Aage Andersen 

Redaktionens adresse: Translation Division, Borups Allé 

1 28, 1 . th, DK-2000 Frederiksberg. Tlf. 38 1 1 18 50; 

fax 38 11 18 51 

Kirkenyt: Lene Henriksen 

Tegning af abonnement eller adresseændring kan foretages 
enten ved henvendelse til din tidsskriftsrepræsentant eller 
direkte til Servicekontoret i Goteborg, Utlandagatan 24, 
S-412 80 Goteborg, Sverige. Tlf. 0046 31 77 88 976. 
Fax 0046 31 16 55 29. Abonnementsprisen på DKK 130 
pr. år (inkl. moms og porto) betales på girokontonummer 
653-2136. 

Indsend manuskripter og spørgsmål til Liahona, Room 2420, 
50 East North Temple, Salt Lake City, UT 84 1 50-3220, USA, 
eller med e-mail til cur-liahona-imag@ldschurch.org 

Liahona (et ord fra Mormons Bog, som betyder »kompas«, 
eller »vejviser«) udgives på olbansk, armensk, bulgarsk, 
cambodjansk, cebuano, dansk, engelsk, estisk, fiji, finsk, 
fransk, græsk, haitisk, hindi, hollandsk, indonesisk, islandsk, 
italiensk, japansk, kiribati, kinesisk, koreansk, kroatisk, lettisk, 
litauisk, malagassisk, marshallesisk, mongolsk, norsk, polsk, 
portugisisk, rumænsk, russisk, samoansk, singalesisk, 
slovensk, spansk, svensk, tagalog, tahitiansk, tamil, telugu, 
thai, tjekkisk, tonga, tysk, ukrainsk, ungarsk, urdu og 
vietnamesisk. (Antal numre pr. år varierer fra sprog til sprog). 

© 2005 Intelledual Reserve, Inc. Alle rettigheder forbeholdes. 
Printed in the United States of America. 

Tekst og billedmateriale i Liahona kan kopieres til 
lejlighedsvis, ikke-kommercielt brug i kirke og hjem. 
Billedmateriale må ikke kopieres, hvis der i kunstværkets 
kildeangivelse står restriktioner. Spørgsmål skal rettes til 
Intellecfual Property Office, 50 East North Temple Street, 
Salt Lake City, UT 84150, USA; e-mail: 
cor-intellectualproperty@ldschurch.org. 

Liahona findes på internettet på mange sprog på 
vsnMW.lds.org. På engelsk: Klik på »Gospel Library«. 
På andre sprog: Klik på verdenskortet og vælg dansk. 

For readers in the United States and Canada: 

September 2005 Vol. 154 No. 9. LIAHONA (USPS 
31 1-480) Danish (ISSN 1522-9165) is published monthly 
by The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints, 50 East 
North Temple, Salt Lake City, UT 84150. USA subscription 
price is $10.00 per year; Canada, $16.00 plus applicable 
taxes. Periodicals Postage Paid at Salt Lake City, Utah, and 
at additional mailing offices. Sixty days' notice required for 
change of address. Indude address label from a recent 
issue; old and new address must be included. Send USA 
and Canadian subscriptions to Salt Lake Distribution Center 
at address below. Subscription help line: 1-800-537-5971. 
Credit card orders (Visa, MasterCard, American Express) 
may be taken by phone. (Canadian Poste Information: 
Publication Agreement #4001 7431). 

POSTMASTER: Send address changes to Salt Lake 
Distribution Center, Church Magazines, PO Box 26368, 
Salt Lake City, UT 84126-0368. 



SÅDAN ANVENDER DU LIAHONA 

Forslag til 

familieaften 
c 



Denne side kan hjælpe dig 
med at anvende Liahona til 
at forbedre din undervis- 
ning både i klasseværelset og på 
hjemmefronten. 

»Ældster i min engelskklasse«, 
s. 9: Bed familiens medlemmer om at 
fortælle om situationer, hvor de er 
blevet stillet spørgsmål om Kirkens 
lærdomme. Læs Anettes oplevelse og 
tal om, hvad hun gjorde for at for- 
tælle om evangeliet. Bær vidnesbyrd 
om behovet for at stole på Herren, 
når vi forkynder hans evangelium. 

»Personlig indvielse«, s. 16: Skriv 
en liste over alle de eksempler på 
indvielse, som nævnes i denne arti- 
kel. Bed familiens medlemmer om 
at forklare, hvad de har lært af disse 
eksempler. Vælg et evangelisk prin- 
cip, som familien gerne ville være 
mere engageret i og planlæg så, hvor- 
dan dette kan gøres. 

»De Tolv Apostle«, s. 26: Udvælg 
et par udtalelser fra artiklen, som 
beskriver apostle. Læs hver enkelt 
udtalelse, indtil familien gætter, hvad 
det er, der beskrives. Du kan eventu- 
elt vise billeder af vor tids apostle 
(de kan findes i et nyere nummer af 
Liahona fra maj eller november). Læs 
dele af artiklen, som beskriver en 
apostels rolle, højt. Gennemgå de 
sidste tre sætninger og bær vidnes- 
byrd om løftet i L&P 132:45- 

»Undgå Djævelens Gab«, 5.12: 
Lav en linje på gulvet ved hjælp af 
snor eller tape. Anbring et eller andet 




uden for rækkevidde af en per- 
son, som står på den ene side 
af linjen. Bed vedkommende 
om at tage genstanden uden at træde 
over stregen. Benyt denne artikel til at 
tale om, hvordan Satan prøver at lokke 
os til at træde over stregen. 

»Himlens vinduer«, s. L10: Fremvis 
en beklædningsgenstand, som er for 
lille til, at nogen i familien kan passe 
den. Bed familiens medlemmer om at 
forestille sig, hvordan det ville være at 
gå med den beklædningsgenstand. Læs 
denne historie. Tal om velsignelser ved 
at betale en ærlig tiende. Fortæl om, 
hvordan Himlens vinduer er blevet 
åbnet for dig, fordi du betaler tiende. 



EMNER 1 DETTE NUMMER 


1= Li Ile Liahona 


McKay, David 0., L6 


Apostle, 26 


Missionering, 9, 10, 16, 


Arbejde, 42 


25, L14 


Beskyttelse, L2 


Missionærægtepar, 16 


Besøgslærerinder, 25 


Mormons Bog, 25 


Børn, 2 


Primary, L4 


Døden, 2 


Præstedømme, 26 


Familie, 36, L4 


Seminar, 21 


Familieaften, 1 , 32 


Skriftstudium, 21,22, 25, 


Faste, 16 


L16 


Forberedelse, 10 


Smith, Joseph, L4 


Fristelse, L2 


Taknemlighed, 2 


Handicap, 2 


Templer og tempeltjeneste, 


Helbredelse, 38 


16 


Helligånden, 10 


Tiende, 16, L8.L10 


Hjemmelærere, 8 


Tilgivelse, 38 


Håb, 42 


Tjeneste, 16, 36, 42, 47 


Indvielse, 16 


Udholdenhed, 31 


Kirkehistorie, 22, 47 


Undervisning, 1, 10, 36 


Konvertering, 38 


Venlighed, L6 


Lederskab, 26, 47 


Vidnesbyrd, 38, L1 4 


Lære og Pagter, 22 


Ærlighed, L4 





UAHONA SEPTEMBER 20( 





Hm 



^ „<* 


*-**■' ' ~--:" , :.-v. 


Ijl^-^t:" 


' ' ." ' , ~ 




:.=;:■:!:■& :." ! '. :i: - :: -:-.".;'' : ;'" : .- -.'.■■. 




V 



■'$ 



H 





^isfiÉSig*^ 



I: 



■W 






/! 




i 




pi 







SK*8« 






*t^r. •, ■ 



Jkd^^Ø^ ' jlWflr^Jt 



y 






'<JK ff«F 



BUDSKAB FRA DET FØRSTE PRÆSIDENTSKAB 



o 
o 



§ 



Taknemlighe 
storslåede kraft 




PRÆSIDENT THOMAS S. MONSON 

Første rå dg iver i Det Første Præsidentskab 



»u 



nder sin vandring mod Jerusalem 
fulgte [Jesus] grænsen mellem 
Samaria og Galilæa. 

Da han var på vej ind i en landsby, mødte 
han ti spedalske; de blev stående langt fra 
ham 

og råbte: >Jesus, Mester, forbarm dig over 
os!< 

Da han så dem, sagde han: >Gå hen og bliv 
undersøgt af præsterne !< Og mens de var på 
vej derhen, blev de rene. 

Men én af dem vendte tilbage, da han så, 
at han var blevet helbredt. Han priste Gud 
med høj røst 

og kastede sig på sit ansigt for Jesu fødder 
og takkede ham; og det var en samaritaner. 

Jesus spurgte: >Var der ikke ti, der blev 
rene? Hvor er de ni? 

Er det kun denne fremmede, der er vendt 
tilbage for at give Gud æren?< 

Og han sagde til ham: >Stå op og gå herfra! 
Din tro har frelst dig.«« 1 

I Salme 30 lover David: »Herre, min Gud, 
for evigt vil jeg takke dig.« 2 

I sit brev til korintherne erklærer Paulus: 
»Gud ske tak for hans uudsigelige gave.« 3 Og 
til thessalonikerne: »Sig tak under alle for- 
hold, for dette er Guds vilje med jer.« 4 



Takker vi Gud for »hans uudsigelige gave« 
og de rige velsignelser, som han udgyder over 
os i overflod? 

Giver vi os tid til at fundere over Ammons 
ord: »Mine brødre, vi ser nu, at Gud ihukom- 
mer alle folk, i hvilket land de end befinder 
sig; ja, han tæller sine folk ... (over) hele jor- 
den. Og det er min glæde og min store taksi- 
gelse; ja, jeg vil takke min Gud til evig tid«? 5 

Robert W Woodruff, en fremtrædende for- 
retningsmand i en forgangen tid, rejste rundt 
i USA og holdt forelæsning over en tekst, som 
han kaldte »Et kort kursus i menneskelige 
relationer«. I sit budskab sagde han, at det 
vigtigste ord i sproget var »tak«. 

Gracias, Danke, Merci - uanset hvilket 
sprog man taler, glæder en hyppig brug af 
ordet »tak« ånden, styrker venskaber og 
hæver os op på et højere plan på vores vej 
mod fuldkommenhed. Et tak udtrykker en 
enkelthed og oprigtighed. 

En gammel avisartikel viser skønheden i 
taknemlighed: 

Politiet i Washington D.C. holdt auktion 
over 100 uafhentede cykler i fredags. »En 
dollar,« sagde en 11-årig dreng, da man 
begyndte at byde på den første cykel. Men 
budene gik meget højere. »En dollar,« gentog 




Takker vi Gud for 
»hans uudsigelige 
gave« og de rige vel- 
signelser, som han 
udgyder over os i 
overflod? 



LIAHONA SEPTEMBER 2005 3 



drengen håbefuldt, hver gang en ny cykel 
blev udbudt. 

Auktionarius, som havde holdt auktion 
over stjålne cykler i 43 år, lagde mærke til, 
at drengens forhåbninger syntes at øges, hver 
gang en racercykel kom under hammeren. 

Til sidst var der kun én racercykel tilbage. 
Budene var nået op på otte dollars. »Solgt til 
drengen derfor ni dollars,« sagde auktiona- 
rius. Han tog otte dollars op af sin egen 
lomme og bad drengen om hans dollar. Knæg 
ten rakte ham en dynge mønter, tog sin cykel 
og begyndte at gå hjemad. Men efter få skridt 
stoppede han op. Han parkerede omhyggeligt 
sin nye ejendel, gik tilbage, slog armene om 
auktionarius' hals og græd. 

Hvornår følte vi os sidst lige så taknemlige 
som denne dreng? Det, som andre gør for os, er måske 
ikke lige så gribende, men der er bestemt gerninger, som 
fordrer vores tak. 

Den sang, som vi så ofte sang i søndagsskolen, da vi var 
unge, indprentede taknemlighedens ånd dybt i vores sjæl: 

Kastes du på bølgen om i livets nat, 
føler du, at alle har dig helt forladt, 
tæl da Herrens gaver, nævn dem hver især, 
og det vil forundre dig, hvor rig du er. 6 

Mens astronauten Gordon Cooper var i kredsløb 
omkring jorden for 30 år siden, opsendte han denne søde 
og enkle takkebøn: »Tak, Fader, især fordi du har ladet mig 
komme ud på denne flyvning. Tak for det privilegium at 
kunne sidde herude, at være på dette forunderlige sted og 
se alle de mange forbløffende og vidunderlige ting, som du 
har skabt.« 7 

Vi er taknemlige »for velsignelser, vi ikke kan måle, for 
gaver, vi ikke kan sætte en pris på ... >for bøger, musik og 
for de store opfindelser, som gør disse velsignelser mulige 
... for små børns latter ... for de midler, vi har til at lindre 




Mens astronauten 
Gordon Cooper var 
i kredsløb omkring jor- 
den for, opsendte han 
en bøn: »Tak, Fader, 
især fordi du har 
ladet mig ... se alle de 
mange forbløffende og 
vidunderlige ting, som 
du har skabt.« 



menneskers lidelser ... og øge livsglæden 
... for alt, hvad der er godt og 
opløftende. <« 8 
Profeten Alma opfordrede: »Rådfør dig 
med Herren i alle dine gerninger, og han vil 
vejlede dig til det gode; ja, når du lægger dig 
om aftenen, da læg dig for Herren, så han kan 
våge over dig, medens du sover; og når du 
står op om morgenen, da lad dit hjerte være 
fuldt af taksigelse til Gud; og dersom du gør 
det, skal du blive ophøjet på den yderste 
dag.« 9 

Jeg vil gerne nævne tre tilfælde, hvor jeg 
tror, at et oprigtigt »tak« kunne opmuntre et 
bedrøvet hjerte, inspirere til gode gerninger 
og bringe himlens velsignelser ind i vores 
problemfyldte hverdag. 
For det første vil jeg opfordre til, at vi takker vore for- 
ældre for livet, for deres omsorg, deres ofre og deres 
arbejde for at skænke os kundskab om vor himmelske 
Faders plan for vores lykke. 

Fra Sinaj lyder en tordenrøst til vores samvittighed: »Ær 
din far og din mor, for at du må få et langt liv på den jord, 
Herren din Gud vil give dig.« 10 

Jeg kender ingen større omsorg for forældre, end den 
vor Frelser udviste fra korset: »Da Jesus så sin mor og ved 
siden af hende den discipel, han elskede, sagde han til sin 
mor: >Kvinde, dér er din søn.< 

Derpå sagde han til disciplen: >Dér er din mor.< Fra den 
time tog disciplen hende hjem til sig.« 11 

For det andet, har vi ikke af og til tænkt på en lærer i 
skolen eller i Kirken, som vækkede vores trang til at lære, 
og som gav os et ønske om at leve et ærefuldt liv? 

Der fortælles en historie om en gruppe mænd, der talte 
om mennesker, som havde påvirket deres liv, og som de 
var taknemlige for. En mand kom i tanke om en skolelærer, 
som havde præsenteret ham for Tennysons værker. Han 
besluttede at skrive og takke hende. Med tiden modtog 




o 

1 



o 

u 

i 



han lærerens svar, der var skrevet med rys- 
tende håndskrift: 

»Min kære Willie. 

Jeg kan ikke fortælle dig, hvor meget dit 
brev betød for mig. Jeg er nu i firserne, bor 
alene i en lille lejlighed, laver min egen mad 
og føler mig som det sidste visne blad på 
træet. Det vil måske interessere dig at høre, 
at jeg har været lærer i 50 år, og dit brev er 
det første takkebrev, jeg nogensinde har 
modtaget. Det kom på en trist, kold morgen, 
og det opmuntrede mig mere end noget 
andet har gjort i mange år.« 

Vi står i evig taknemlighedsgæld til alle 
dem, både før og nu, der har givet så meget 
afsig selv, for at vi kunne få så meget. 

For det tredje vil jeg nævne taknemlighed 
til vores omgangskreds. Teenage tiden kan 
være vanskelig såvel for de unge selv som for 
deres forældre. Det er en svær tid i enhver 
drengs eller piges liv. Alle drenge vil gerne på 
fodboldholdet, og alle piger vil gerne være 



skønhedsdronninger. »Mange er kaldet, men 
få er udvalgt« 12 kunne passende gælde her. 

Lad mig fortælle jer om et moderne mira- 
kel, som fandt sted for en del år siden på 
Murray High School nær Salt Lake City, hvor 
alle var vindere, og ingen tabere var at se 
nogen steder. 

En avis skrev om begivenheden. Artiklen 
hed: »Tårer, glæde og sand storhed: To handi- 
cappede piger nomineret til ballets dronning 
på skole i Murray.« Artiklen begyndte: »Ted og 
Ruth Eyre gjorde, hvad alle forældre ville have 
gjort. 

Da deres datter Shellie blev finalist til titlen 
som skoleballets dronning på Murray High 
School, rådede de hende til at være en god 
taber, hvis hun ikke blev valgt. De forklarede, 
at kun én ud af de ti ville blive valgt ... 

Men da skolens elevråd kronede ballets 
dronning i skolens gymnastiksal torsdag 
aften, oplevede Shellie Eyre i stedet succes. 
Den 17-årige pige, der er født med Downs 



Da skønheds- 
dronningens 
farførte 
hende ud på gulvet, 
sagde skolens vicein- 
spektør: »laften ... 
valgte eleverne den 
indre skønhed.« 



LIAHONA SEPTEMBER 2005 




Lange rækker 
af biler fyldt 
med sørgende 
passagerer kørte 
langsomt forbi det 
hjem, hvor ulykken 
var sket. Da vi kørte 
forbi, følte vi, at vi 
befandt os på hellig 
jord. 



syndrom, blev af sine skolekammerater valgt 
som ballets dronning ... Da Ted Eyre førte sin 
datter ud på gymnastiksalens gulv, mens kan- 
didaterne blev præsenteret, brød alle ud i 
øredøvende jubel og klapsalver. De fik et stå- 
ende bifald. 

Shellies medkandidater fik også et stående 
bifald. En af dem, April Perschon, lider af 
fysiske og mentale handicap som følge af en 
hjerneblødning, da hun kun var ti år. 

Da bifaldet havde lagt sig, sagde skolens 
viceinspektør: >I aften ... valgte eleverne den 
indre skønhed< ... Forældre, ansatte på skolen 
og elever var tydelig rørte og græd åbenlyst. 

En elev sagde: >Jeg var så lykkelig, at jeg 
græd, da de blev valgt. Jeg synes, at Murray er 
alle tiders skole, der gør sådan noget. <« 13 

Jeg vil gerne takke alle dem, der gjorde 
den aften så mindeværdig. Den skotske digter 
James Barries ord synes passende her: »Gud 
gav os minder, så vi kan nyde junis roser i 
vort livs december.« 14 



En hed augustdag for nogle år siden ind- 
traf der en tragedie i Salt Lake County. Det 
kom i både de lokale og landsdækkede aviser. 
Fem smukke, små piger - så små, så levende, 
så kærlige - ville gemme sig, som børn jo ofte 
gør, når de leger skjul. De kravlede ned i bag- 
agerummet i forældrenes bil. Klappen smæk- 
kede i, de kunne ikke slippe ud og omkom 
alle af hedeslag. 15 

Hele lokalsamfundet var så venlige, så 
betænksomme og så omsorgsfulde, da de 
fem små piger var gået bort. Det strømmede 
ind med blomster, mad, opringninger, besøg 
og bønner. 

Søndagen efter den tragiske hændelse, 
kørte lange rækker af biler fyldt med sør- 
gende passagerer langsomt forbi det hjem, 
hvor ulykken var sket. Søster Monson og jeg 
udtrykte også vores medfølelse på denne 
måde. Da vi kørte forbi, følte vi, at vi befandt 
os på hellig jord. Vi sneg os bogstaveligt af 
sted i sneglefart ned ad gaden. Det var, som 



© 



te 

3 



om vi kunne se et trafikskilt med påskriften: 
»Langsom kørsel. Legende børn.« Tårerne fyldte 
vore øjne, og medfølelsen strømmede fra vore 
hjerter. I to af de tre familier var de afdøde 
børn deres eneste børn. 

Ofte kommer døden som en ubuden gæst. 
Det er en fjende, der pludselig viser sig midt i 
livets fest for at slukke for lysene og morskaben. 
Den kommer til de aldrende, mens de stavrer af 
sted på vaklende ben. Den kalder på dem, der knap 
er nået til livets midte, og ofte stilner den de små 
børns latter. 

Ved begravelseshøj tideligheden for disse 
fem små engle sagde jeg: »Der er en sætning, 
som I må slette fra jeres tanker og fra alt, hvad I 
siger. Det er sætningen >Hvis bare ...< Den gav- 
ner ikke noget, og den fremmer ikke helingens 
og fredens ånd. Husk i stedet på Ordsprogenes 
Bog: >Stol på Herren af hele dit hjerte, og støt 
dig ikke til din egen indsigt. Hav ham i tan- 
kerne på alle dine veje, så vil han jævne dine 
stier. <« 1S 

Inden kisterne blev lukket, lagde jeg mærke 
til, at hvert af børnene havde et yndlingslegetøj 
med, som de kunne kramme. Jeg tænkte på digteren 
Eugene Fields digt: 

Den lille tøjhund er støvet og grå, 
men den venter så trofast og kæk. 
Og tinsoldaten er rusten og blå, 
hans gevær er snart smuldret væk. 
Engang var den lille hund ny 
og soldaten var modig og flot. 
Det var da Lille Gut stod i sin py 
og kyssede dem varmt og godt. 

»Vent på mig her,« sagde han. 

»Vær stille, nu ingen støj.« 

Så gik han i seng, den lille mand, 




% 



Digteren skrev om lege- 
tøj, der stod tilbage og 
længtes efter deres lille 

herre, som døden 
havde taget. Gud har 
i sin uendelige barm- 
hjertighed ikke ladet de 
sørgende stå hen i det 
uvisse. Han har skæn- 
ket os sandheden. 



og drømte om sit dejlige legetøj. 

Men mens han sov, lød englens sang, 
og Lille Gut nu i himlen skal bo. 
Arene går, og tiden føles lang, 
men legetøjsvenner er tro. 

Trofast på Lille Gut de venter, 
blandt klodser og legetøjsbiler. 

De venter på, at han dem henter 
og glad til dem atter smiler. 
En tanke melder sig uafbrudt, 
mens årene bliver fler' ogfler': 
Hvad er der blevet af Lille Gut, 
siden han kærligt stillede os her? 17 



Måske plager tankerne tøjhunden og 
tinsoldaten, men Gud har i sin uendelige 
barmhjertighed ikke ladet de sørgende 
stå hen i det uvisse. Han har skænket os 
sandheden. Han inspirerer os til at søge 
ham, og hans udbredte arme vil omfavne 
os. Jesus har lovet enhver, der sørger: »Jeg 
vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer 
til jer.« 18 

Der findes kun én kilde til sand fred. Jeg er 
sikker på, at Herren, som bemærker spurven, der falder til 
jorden, ser med medfølelse på dem, der - for en tid - må 
skilles fra deres dyrebare børn. Lindringens og fredens 
gaver er bydende nødvendige, og ved sin forsoning har 
Jesus gjort dem tilgængelige for alle. 

Profeten Joseph Smith udtalte disse inspirerede og trøs- 
tende åbenbaringsord: 

»Alle børn, der dør, før de når ansvarlighedens alder, 
frelses i Himmelens celestiale rige.« 19 

»Den moder (og fader), som lægger sit lille barn i 
graven og berøves privilegiet, glæden og tilfredsstillelsen 
ved at opdrage [det] til en voksen mand eller kvinde 
i denne verden, vil efter opstandelsen få al den glæde, 
tilfredsstillelse og fryd, og endnu mere end det 



LIAHONA SEPTEMBER 2005 7 



vil være muligt at få i dødeligheden, ved at se sit barn 
vokse op til hans eller hendes fulde åndelige vækst.« 20 
Det er en balsam fra Gilead for dem, der sørger, til dem, 
der har mistet deres elskede, dyrebare børn. 

Salmisten forvissede os om: »Om aftenen slår gråden sig 
ned, om morgenen er der jubel.« 21 

Herren har sagt: »Fred efterlader jeg jer, min fred giver 
jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må 
ikke forfærdes og ikke være modløst ... I min faders hus er 
der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg 
går bort for at gøre en plads rede for jer? ... for at også I 
skal være, hvor jeg er.« 22 

Jeg udtrykker min dybeste taknemlighed til en 
kærlig himmelsk Fader, som giver jer, og mig, og alle, 
som oprigtigt søger, kundskaben om, at døden ikke 
er afslutningen; at hans Søn, vor Frelser, Jesus Kristus, 
døde for at vi kan leve. Herrens templer findes i 
mange lande. Der indgås hellige pagter. Celestial 
herlighed venter de lydige. Familier kan være sammen 
for evigt. 

Mesteren indbød os alle: 



»Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge 
byrder, og jeg vil give jer hvile. 

Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og 
ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle.« 23 ■ 

NOTER 

1. Luk 17:11-19. 

2. SI 30:12. 

3. 2 Kor 9: 15. 

4. 1 Thess 5:18. 

5. Alma 26:37. 

6. Johnson Oatman jun. (1856-1922); »Salmer og sange«, nr. 161. 

7. Congressional Record, 88th Cong., lst sess., 1963, s. 109, pt. 7:9156. 

8. »Three Centuries of Thanksgiving«, Etude Magazine, november 1945, 
s. 614. 

9. Alma 37:37. 

10. 2 Mos 20:12. 

11. Joh 19:26-27. 

12. Matt 22:14. 

13. Marjorie Cortex, Deseret News, 26. september 1997, s. Al, A7. 

14. Laurence J. Peter, Peter 's Quotations: Ideas for Our Time, 1977, s. 335. 

15. Se »5 Little Girls Die in [West Valley] Car Trunk«, Deseret News, 8. 
august 1998, s. Al, A7; Lucinda Dillon og Spencer Young, »Cars Pass Site 
of Tragedy in Solemn Stream«, Deseret News, 9. august 1998, s. Al, A5. 

16. Ordsp 3:5,6. 

17. »Little Boy Blue«, i Best-Loved Poems ofthe LDS People, red. Jack M. 
Lyon og andre (1996), s. 50. 

18. Joh 14:18. 

19. L&P 137:10. 

20. Citeret i Joseph F. Smith: Evangeliske lærdomme, s. 381. 

21. SI 30:5. 

22. Joh 14:27, 2-3. 

23. Matt 11:28, 29. 



FORSLAG TIL SAMTALEEMNER FOR HJEMMELÆRERNE 



Efter under bøn at have studeret dette budskab bør du frem- 
lægge det på en måde, som får dem, du underviser, til at tage del 
i drøftelsen. Her følger nogle få eksempler: 

1 . Overvej at følge op på, hvordan det går med familiens 
efterlevelse af den opfordring, som præsident Gordon B. 
Hinckleys kom med i sidste måneds Budskab fra Det 
Første Præsidentskab, nemlig at læse Mormons Bog (se 
»Et levende og ægte vidnesbyrd«, Liahona, august 2005, 

s. 2). Du kan bede familiens medlemmer om at fortælle 
om noget, de har lært, eller om hvordan deres studium har 
været til velsignelse. Bær vidnesbyrd om, at Mormons Bog 
er sand. 

2. Drøft én eller to anekdoter og skriftstedshenvisninger 



(se noterne i slutningen af denne artikel) fra præsident 
Monsons artikel. Spørg familien, hvad de har lært om taknem- 
lighedens kraft fra disse anekdoter og skriftsteder. Lad fami- 
liens medlemmer fortælle om specifikke velsignelser, som de 
er taknemlige for. Udtryk din taknemlighed for Herren og hans 
velsignelser. 

3. Læs eller genfortæl med dine egne ord beretningen fra 
Murray High School og beretningen om de fem små pigers tra- 
giske død. Spørg, hvad disse eksempler lærer os om taknem- 
lighed. Hvem var dybt taknemlige i disse beretninger, og 
hvordan gav de udtryk for det? Bed hvert familiemedlem om at 
udtrykke taknemlighed for noget, som vedkommende har ople- 
vet i den seneste tid. 



8 



Ældster 
i min 



ANETTE MALZL KNAPP 




Q 

Z 



S 

Q 
O 



Jeg følte mig nervøs og usikker, da jeg 
trådte ind i mit nye klasselokale sam- 
men med 30 andre piger, som ikke 
kendte hinanden. Jeg skulle gå i klasse med 
dem på en katolsk privatskole de næste fem 
år. Det første, som vores lærer spurgte om, 
var, om alle var døbt i den katolske kirke. Jeg 
var den eneste, der svarede nej, så alles øjne 
rettedes mod mig. 

Det var min første skoledag i en ny skole 
i Salzburg i Østrig. Skolen blev drevet af 
nonner. Jeg vænnede mig hurtigt til krucifik- 
serne, som hang i alle klasseværelser, 
morgenandagterne og nonnerne. Men det 
var usædvanligt for mine klassekammerater 
at have et medlem af Jesu Kristi Kirke af 
Sidste Dages Hellige i blandt sig. De var 
meget nysgerrige efter at høre, hvad jeg 
troede på. Jeg kunne ikke svare uddybende 
på alle deres spørgsmål. Jeg spekulerede på, 
hvordan jeg skulle få lov til at invitere missio- 
nærerne på besøg. 

Denne mulighed opstod langt om længe. 
Et år havde vi ikke en indfødt engelsktalende 
i vores engelskklasse. Jeg spurgte mine klas- 
sekammerater, om det var en god idé at 
invitere missionærerne. Så spurgte jeg mis- 
sionærerne, om de gerne måtte besøge sko- 
ler. Og endelig spurgte jeg min engelsklærer, 
om de måtte komme. Jeg lod en liste gå 
rundt, så alle kunne skrive, hvad de gerne 
ville have, at missionærerne skulle tale om. 




Det overraskede 
mig at se, at de 
fleste gerne ville 
vide, hvorfor de 
havde besluttet sig for at 
tage på mission, hvad 
deres opgave bestod 
i, og hvordan vores „ 
kirke adskilte sig fra 
andre kirker. 

Ældste Allen J 
og ældste Jones 
besøgte klassen 
og brugte det meste 

af timen på at tale om Kirken. Det var fantas- 
tisk! Da de var gået, blev jeg bombarderet 
med endnu flere spørgsmål. 

Det år var jeg ikke længere det eneste 
medlem af Kirken på skolen. Takket være 
to af mine sidste dages hellige venner, som 
også begyndte på skolen, blev sangen »Bar- 
nets bøn« {Børnenes sangbog, s. 6) en fast 
del af musiklærerens repertoire. 

Det var slet ikke så vanskeligt, som jeg 
troede, at tale om Jesu Kristi evangelium. Jeg 
er min himmelske Fader dybt taknemlig for 
hans Søn, Jesus Kristus, og for hans vidun- 
derlige evangelium. Jeg er også taknemlig for 
enhver mulighed for at bære mit vidnesbyrd 
ved Helligåndens kraft. ■ 

Anette Malzl Knapp tilhører Graz Menighed i Wien 
Stav i Østrig. 



Missionærerne 
kunne hjælpe os 
med vores engelske, 
og de kunne hjælpe 
mig med at besvare 
alle de spørgsmål, 
som mine venner 
havde om Kirken. 



LIAHONA SEPTEMBER 2005 9 






Forkynd 



evan 




lum 



Se nærmere på Kirkens nye 
missioneringsvej ledning. 

SHANNA BUTLER, ADAM C. OLSON 
OG ROGER TERRY 

Kirkens tidsskrifter 

Helligåndens vejledning har altid 
været af afgørende betydning 
for missioneringen. Skønt 
man har anvendt forskellige undervis- 
ningsmetoder og materialer, siden Kirken blev 
genoprettet, har skriftens vejledning ikke ændret sig: »... 

o 

dersom I ikke modtager [Anden] , skal I ikke undervise« 
(L&P 42:14). 

I et forsøg på at øge missionærernes afhængighed af 
Ånden har Kirkens ledere udgivet håndbogen Forkynd mit 
evangelium. Håndbogen erstatter de seks lektioner, der 
har været i anvendelse siden 1985. Den indeholder nye 
undervisningsmetoder og lægger vægt på effektiv planlæg- 
ning. Håndbogen erstatter også Missionærhåndbogen, 
lektionerne til nye medlemmer og missionærernes skrift- 
studieprogram. 

»Denne håndbog er en vejledning i, hvad en missio- 
nær skal vide og kunne for at blive en lærer, som med 
kraft kan forkynde budskabet om genoprettelsen til jor- 
dens folk,« sagde ældste M. Russell Ballard fra De Tolv 
Apostles Kvorum ved et seminar for nye missionspræsi- 
denter. 




Missionærerne skal ikke længere 
lære lektioner til undersøgere og nye 
medlemmer udenad. I stedet studerer 
og lærer de evangeliske lærdomme og 
principper i fem grundlæggende lektio- 
ner og udarbejder skræddersyede lek- 
tionsplaner til hver enkelt undersøger eller 
nyt medlem. Af andre vigtige aspekter af 
missioneringen, som fremhæves i den nye 
håndbog, kan nævnes planlægning, målsæt- 
ning og fornuftig anvendelse af tiden. 
Og Forkynd mit evangelium er ikke kun til 
fuldtidsmissionærer. Den nye håndbog opmuntrer med- 
lemmer og menighedsledere til at arbejde tættere sammen 
med missionærerne. Medlemmerne vil opdage, at Forkynd 
mit evangelium er en stor hjælp, når de skal give missionæ- 
rerne henvisninger, indbyde dem til at undervise undersø- 
gere i medlemmernes hjem eller på anden måde hjælpe til. 
»[Forkynd mit evangelium] kræver en større indsats af 
missionærerne,« sagde præsident Gordon B. Hinckley. 
»Det kræver megen bøn og meget studium ... Hvis den 
undervisning, som finder sted i omvendelsesprocessen, 
bliver bedre, bliver det også lettere at holde på dem, der 
bliver døbt.« 

Sådan kan unge forberede sig 

Håndbogen Forkynd mit evangelium indledes med 
disse ord fra Det Første Præsidentskab: 



»Kære missionærkollega 

Vi lykønsker dig med den storslåede mulig- 
hed, du har for at blive missionær. Der findes 
ikke noget mere overbevisende arbejde end 
dette, ej heller noget, som bringer større til- 
fredsstillelse.« 1 

Det kræver en del arbejde her og nu, hvis 
man en dag skal være missionær. Det kræver 
studium, øvelse og bøn. 

»Man kan ikke missionere uden Ånden,« 
siger søster Mary C. Memory fra New York 
Nordre Mission. 

Forkynd mit evangelium hjælper missio- 
nærerne med at forkynde evangeliet med 
deres egne ord. Missionærerne skal være vær- 
dige til at have Anden hos sig, så de ved, hvad 
og hvordan de skal undervise. 

»Jeg lærer at føle budskabet i mit hjerte,« 
siger ældste Mason Warr, der tjener i Lima 



Østre Mission i Peru. »Jeg lytter til Ånden, så 
jeg ved, hvad jeg skal undervise i.« 

Ældste Nicolas Gervic, der tjener i New 
York Nordre Mission, er helt enig med ham: 
»Man underviser fra hjertet.« Ældste Gervic 
klarer sig godt, takket være den nye håndbog, 
men han ville ønske, at han havde været 
bedre forberedt på at undervise. 

Det er en helt afgørende forberedelse at 
opnå et stærkt vidnesbyrd om evangeliet og 
genoprettelsen, siger ældste Travis D. Hollings- 
head, der er ældste Gervics makker. »Jeg for- 
stod ikke rigtig genoprettelsen, inden jeg kom 
på mission. Jeg vidste, at den var meget vigtig, 
men jeg var ikke klar over, hvor meget den 
betød for mig.« 

Ældste Hollingshead siger, 21 Forkynd mit 
evangelium har hjulpet ham til at forstå evan- 
geliet bedre, så han kan undervise andre i 



)e første ord i For- 
kynd mit evangelium 
kommer fra Det Før- 
ste Præsidentskab. 
De elsker dig og ved, 
at du bliver velsignet, 
når du forbereder 
dig på at blive den 
storslåede missionær, 
som de ved, at du 
kan blive. 




DET KAN FORÆLDRE GØRE 




□ Hjælp børnene med at 
udvikle gode studievaner, 

□ Hold familiebøn, 
skriftstudium og 
famiiieaften. 



□ Lad børnene få 
mulighed for at 
undervise ved 
familieaften. 

□ Efterlev de principper, 



som missionærerne 
forkynder. 

□ Læg vægt på deltageise i 
seminar, læsning i Mor- 
mons Bog og opnåelse 
af et vidnesbyrd. 

□ Hjælp børnene med at 
sætte sig mål og 
forpligte sig. 

□ Begræns den tid, som 
bruges på at se tv eller 
spille computerspil. 

□ Indbyd missionærerne 
til at undervise i jeres 

hjem. 



det. Han er også glad for, at han gik til 
seminar og studerede mesterskriftstederne. 
»Jeg kan besvare spørgsmål ved hjælp af 
skrifterne i stedet for bare at bruge mine egne 
ord.« Han opfordrer unge, der vil forberede sig 
til deres mission, til at »læse Mormons Bog og få 
et vidnesbyrd om den«. 

Ældste Paul A. Mann siger »Amen«, da ældste 
Hollingshead nævner seminar. Han og hans makker, 
ældste Joel D. Rodriguez, tjener i Yonkers i New York. 
»Seminar giver dig en indsigt i evangeliet,« siger han. 
Han ved, at man skal opnå et vidnesbyrd, før man kan 
bære det for andre. 

Ældste Rodriguez er helt enig: »Få et vidnesbyrd om, 
hvad evangeliet er, og hvem Joseph Smith var.« Det er let- 
tere at undervise fra hjertet, når man fornemmer sandhe- 
den af det, man siger, og når man virkelig kender 
evangeliet. 

Ældste Mauricio Chavez fra Lima Østre Mission i Peru 
fremhæver betydningen af at lære at planlægge. »Det tager 
lidt længere tid at planlægge nu,« siger han, »men vi er 
meget mere effektive. Denne planlægning hjælper vore 
undersøgere til at udvikle stærkere vidnesbyrd.« 

Ældste Chavez' makker, ældste Ben Beeson, forklarer: 
»Takket være vores planlægning ved vi altid, hvilke frem- 
skridt vore undersøgere gør.« 

Den del af missionsforberedelsen, som disse missio- 
nærer lægger mest vægt på, er at være værdige til 




Helligåndens følgeskab. Uden 
Ånden kunne de ikke undervise 
effektivt (se L&P 42:14). 

Søster Valeree Price, som er søster 
Memorys makker, siger: »Jeg ville 
ønske, at jeg havde forberedt mig 
bedre til min mission ved at lægge 
mere vægt på det, der har størst 
betydning.« 

»Ja,« siger søster Memory, »vi kan 
citere filmreplikker, men det er 
svært at citere skrifterne. Sikke et 
tidsspilde!« 

Ældste Jon Hitchcock, der tjener i 
Lima Østre Mission i Peru, siger: »Det 
vidunderlige ved Forkynd mit evan- 
gelium er, at udviklingen foregår skridt for 
skridt. Den lærer én, hvordan man skal under- 
vise folk i evangeliet, hvordan man skal for- 
nemme Ånden, hvordan man skal udtrykke 
følelser, og hvordan man får folk til at for- 
pligte sig. Den gør det 
muligt at skræddersy lek- 
tionerne og sikre sig, at 
man virkelig opnår en god 
personlig kontakt med 
den enkelte.« 

Søstrene og ældsterne 
ved, at det er en udfor- 

o 

dring at undervise fra hjertet. De skal altid havde Anden 
med sig, de skal kende evangeliet, og de skal omhyggeligt 
planlægge deres lektioner og arbejdsdage. Men de ved 
også, at deres forberedelse er grundlaget for deres frem- 
gang, og at det er med til at føre flere af vor himmelske 
Faders børn til kundskab om hans evangelium. 

Synlige resultater 

Forkynd mit evangelium har frembragt betydelige 
resultater. Men succesen ses tydeligst blandt de missionæ- 
rer, som er bedst forberedt. De bedst forberedte missionæ- 
rer, siger præsident Wynn R. Dewsnup fra Ogdenmissionen 
i Utah, er »dem, der selv har haft åndelige oplevelser, har 
oplevet bønnens kraft og som ved personligt studium og 
bøn har lært Frelseren mere personligt at kende.« 




o 

z 

z 



Q 

z 

Li- 

< 



< 

z 
z 
< 



g 

Z K 

QLU 
to Q 

go 

8 Z 



i-O 



z±l 
St; 
<^3 

8< 

o< 

11- .. 

<p 



51 



tO LU 

zz 

UJQ 

> a; 

-.< 



»De, der altid har været lydige, som har 
studeret evangeliet, før de kom på mission, 
og som haft haft mulighed for at undervise i 
Kirken eller i seminar, er bedre rustet til at 
anvende Forkynd mit evangelium, når de 
kommer ud i marken,« siger præsident 
Brian D. Garner fra Carlsbadmissionen i 
Californien. 

Missionspræsidenter er enige om, at For- 
kynd mit evangelium har haft stor ind- 
virkning på den måde, hvorpå missionærerne 
udfører Herrens værk. »Den mest synlige for- 
andring, som vi har set hos vore missionærer,« 
siger præsident Kelend I. Mills fra Fukuoka- 
missionen i Japan, »har været deres evne til at 
være mere fleksible. Når missionærerne ser 
særlige behov hos deres undersøgere, føler de 
nu i højere grad, at det er passende, ja, sågar 
forventet, at de tilpasser budskabet og tager 
sig af de specifikke behov.« 

Glendon Lyons, tidligere missionspræsi- 
dent i Lima Østre Mission i Peru, siger: »De 
principper, som findes i kapitel otte i For- 
kynd mit evangelium, lærer missionærerne 
at føre optegnelser, sætte sig mål og nå deres 
mål. Det hjælper dem til at få mere orden i 
deres liv, og det vil være til velsignelse for 
dem efter deres mission.« 

»Det mest synlige bevis på fordelene 
ved Forkynd mit evangelium har været, at 
alle missionærerne synes at være ledere,« 
siger præsident Jeffrey R. Morrow fra New 
York Søndre Mission. En ældste skrev i sin 
ugentlige rapport til præsident Morrow: 
»Jeg har haft to-tre gange mere succes i 
løbet af det sidste halve år end i hele det 
foregående år.« 

Præsident R. Brent Ririe fra Boise-missio- 
nen i Idaho samtykker: »Forkynd mit evange- 
lium har givet missioneringen et løft. Alt er 
øget - dåb, lydighed, tro og medlemmernes 
missioneringsindsats. Det er en vidunderlig 
tid at være fuldtidsmissionær eller medlems- 
missionær.« 



Forældre 

Hvad kan forældre gøre for at hjælpe 
deres sønner og døtre med at være bedre 
forberedt til at komme ud i missionsmarken 
og undervise med Ånden? Præsident Nelson 
M. Boren fra New York Nordre Mission læg- 
ger vægt på betydningen af »daglig familie- 
bøn, dagligt skriftstudium i familien og 
ugentlige familieaftener«. 

»Det bedste, forældre kan gøre for at 
hjælpe deres børn med at forberede sig 
til at benytte Forkynd mit evangelium, er 
at efterleve de lærdomme og leveregler, 
som findes i den,« siger R. Gene Moffitt, tid- 
ligere præsident for Anaheimmissionen i 
Californien. 

»Selv om Forkynd mit evangelium egent- 
lig er tiltænkt og udarbejdet til fuldtidsmis- 
sionærtjenesten,« siger 
præsident Ririe, »så burde 
den få en central plads i 
ethvert sidste dages helligt 
hjem. Det er en fantastisk 




Til venstre: Søstrene 
Memory og Price 
underviser ud fra For- 
kynd mit evangelium. 
Præsident Lyons lærer 
missionærer at benytte 
Forkynd mit evange- 
lium. Ældsterne Warr 
og Hitchcock øver sig i 
at undervise på missio- 
nærskolen. Ældste Hol- 
lingshead og Gervi'c 
forbereder sig under 
deres fællesstudium. 








**^1KK89^ 



b#w* 




FORBEREDELSE, FORBEREDELSE, FORBEREDELSE, 



ÅNDELIG FORBEREDELSE, 

□ Fremelsk en inderlig kærlighed til 
og en kundskab om det gengivne 
evangelium, især om Frelseren, 
profeten Joseph Smith og 
Mormons Bog. 

□ Få dit eget vidnesbyrd, vær værdig 
til Åndens følgeskab og følg dens 
tilskyndelser. 

□ Øv dig i at have en god indstilling 
og i at være god mod andre, især 
dine søskende. 

□ Fremelsk et stærkt ønske om at 
tjene. 

GRUNDLÆGGENDE 
SKRIFTKUNDSKAB 

□ Studér dagligt i Mormons Bog og 
gør dig bekendt med den. 

□ Deltag i seminar! Lær 
mesterskriftstedeme udenad. 

□ Lær at anvende skriftens 
hjælpekilder såsom Topical Guide 
eller Guide til Skrifterne. 

NOGLE PRAKTIKE FORSLAG 

□ Lær enkle færdigheder som at rede 
din seng, lave mad, gøre rent og 
passe godt på dit tøj. 

□ Spis sundt, hold dig sund og pas 
på dig selv. 



□ Følg godt med i skolen, så du lærer 
at studere. 

□ Deltag i missionærforberedelses- 
klassen. 

□ Arbejd sammen med 
missionærerne, hvor det er muligt. 

□ Få fat i et eksemplar af håndbogen 
Forkynd mit evangelium (nr. 3661 7 
110) og begynd at studere den. 

□ Lær et nyt sprog. 
Q Spar op og lær at lægge budget 

GRUNDLÆGGENDE 
UNDERVISNING OG 
PLANLÆGNING 

□ Lær at benytte en enkel 
planlægningskalender og organisér 
din tid. Planlæg dine lektier og din 
fritid. 

□ Pas dine kaldelser i Kirken. Vær en 
god hjemmelærer. 

□ Lær undervisningsfærdigheder. 
Fortæl om evangeliet, når du får 
mulighed for det. 

□ Benyt målsætningerne i Pligt mod 
Gud og Personlig fremgang til at få 
undervisningserfaring. 

□ Benyt dig af familieaften og andre 
sammenhænge til at lære at 
undervise. 

□ Øv dig i at sætte og nå mål. 








hjælpekilde til familieaftenslektioner, person- 
ligt skriftstudium og evangeliske spørgsmål. 
Vores 13-årige søn fik for nylig sit eget 
eksemplar, og han har nydt at understrege 
og markere budskaberne i kapitel 3. Han er 
blevet inspireret af evangeliets enkelhed og 
skønhed og den rækkefølge, hvorefter han 
skal forkynde det for sine venner, som ikke 
er medlemmer af Kirken.« 

Præsident Morrow råder forældre til at 
»påpege betydningen af at opnå et vidnes- 
byrd om genoprettelsens budskab, af at være 
lydig og at tilegne sig en vis arbejdsmoral«. 
Det er også vigtigt at sætte sig mål, siger han, 
og foreslår, at »målsætning inden for skolear- 
bejde, sport og sågar opsparing kan hjælpe 
kommende missionærer med at udvikle 
denne vigtige færdighed.« 

Det er af afgørende betydning for en 
kommende missionær, at vedkommende 
udvikler gode studievaner. Præsident Chri- 
stopher B. Munday fra Birminghammissio- 
nen i England fremhæver vigtigheden af 
personligt studium og fællesstudium. »En 
missions fremgang eller fiasko afgøres 
mellem kl. 6.30 og 9.30, hvor missionærerne 
studerer evangeliet.« 

Undervisere og ledere 

Missionspræsidenter er enige om, at 
noget af det vigtigste som en, der underviser 
unge mennesker, kan gøre for at hjælpe 
dem til at forberede sig på missionærtjenes- 
ten er, at give dem mulighed for at under- 
vise. Flere missionspræsidenter nævnte, at 
unge mennesker lærer at undervise med 
Ånden ved at betragte dem, der ved, hvor- 
dan man underviser på den måde. Det læg- 
ger et stort ansvar på dem, der underviser 
de unge. Hvis de forstår, at den måde, 
hvorpå de underviser uge efter uge, kan få 
betydning for tusinder af mennesker, som 
kommer til at undersøge Kirken, vil de i høj- 
ere grad søge Anden og gøre deres yderste 




o 



Ældsterne Rodriguez og 
Mann drøfter, hvordan 
de skal undervise en 
undersøger i et bestemt 
princip i Forkynd mit 
evangelium. 

for at undervise med 
stor kraft. 

Mange lærere og 
ledere er hjemvendte missionærer 
Præsident Steven C. Meek fra Mexico 
City Søndre Mission i Mexico siger: 
»De skal fortælle de unge om de 
betydningsfulde oplevelser, som de 
havde på deres mission.« 

»Vær altid, altid, et eksempel på, hvad en missionær bør 
være,« siger præsident Ririe. »Bevar værdigheden i alt, hvad 
du siger eller gør. Vær klædt og soigneret, sådan som en 
missionær bør være det. Inddrag de unge i menighedens 
missioneringsplaner, og sørg for, at missioneringen tit står 
på dagsordenen hos de unge. Vær en missionsorienteret 
ungdomsleder.« 

Præsident Dewsnup råder biskopper og grenspræsiden- 
ter til at lade kommende missionærer 
tale ved nadvermøder eller andre 
møder så ofte som muligt. »Unge 
mænd bør opfordres til at opnå deres 
Pligt mod Gud-belønning. Sørg for at 
opmuntre dem til at læse Mormons 
Bog og få et personligt vidnesbyrd 
om den,« foreslår han. »Lad dem også 
få mulighed for at medvirke ved dåbs- 
møder. Der er en dejlig missionær- 
gejst ved de møder, og Helligånden 
er meget stærkt til stede.« 

»Få de unge mennesker ud med 
missionærerne, så de kan undervise, 
banke på døre og besøge de aktive 
medlemmer for at få henvisninger,« 
siger præsident Moffitt. »Den bedste 
hjælpekilde til at forberede de unge 
på at udføre en mission er missionæ- 
rerne selv« 



Et inspireret program 

»Jeg er meget taknemlig for Forkynd mit evange- 
lium,« siger præsident Boren. »Ikke alene bliver missio- 
nærerne dygtigere, så de fører flere sjæle til Kristus og 
føler større glæde ved deres virke, men de færdigheder 
og holdninger, som de lærer, hjælper dem til at blive 
bedre fædre, mødre, ægtemænd og hustruer, ja, og også 
bedre sønner og døtre af Gud. Det er mere end bare en 
håndbog i missionering. Dens lærdomme stikker meget 
dybere.« 

I Forkynd mit evangelium fremsætter Det Første Præ- 
sidentskab denne udfordring: »Vi udfordrer dig til at 
udvikle en tiltagende fornemmelse af forpligtelse for at 
hjælpe vor himmelske Fader i hans herlige værk ... Her- 
ren vil belønne og velsigne dig rigt, mens du ydmygt og 
bønligt tjener ham. Der venter dig større glæde, end du 
nogen sinde før har oplevet, mens du arbejder blandt 
hans børn.« 2 

Missionærer og missionspræsidenter bærer vidnesbyrd 
om, at det er sandt. ■ 

NOTER 

1. Forkynd mit evangelium, 2004, s. v. 

2. Forkynd mit evangelium, s. v. 



DET KAN UNDERVISERE OG LEDERE GØRE 

□ Giv dem opfordringer til 
at læse Mormons Bog 
og opnå et vidnesbyrd. 

□ Bed kommende 
missionærer om at tale 
ved møderne. 

□ Hjælp de unge 
mennesker med at 
tilegne sig færdigheder 
som ledere ved at give 
dem mulighed for at 
tjene. 

Q Opmuntr dem til at gå 
på split med 
missionærerne. 




□ Giv de unge mulighed 
for at undervise deres 
jævnaldrende. 

□ Undervis ved Ånden - 
unge mennesker lærer 
ved eksemplets magt. 

□ Fortæl om oplevelser, 
som har ændret dit liv. 



□ Involvér kommende 
missionærer i 
dåbsmøder. 

□ Giv unge mennesker et 
eksemplar af Forkynd 
mit evangelium. 



Personlig 



indvielse 




Vores villighed til at 
lægge alt på alteret 
er et tegn mellem 
os og Gud på, at vi 
underkaster os hans 
vilje i alt. 



ÆLDSTE STEPHEN B. OVESON 

De Halvfjerds 

OG DIXIE RANDALL OVESON 

Der fortælles en historie om en høne 
og en gris, der drøfter deres bidrag 
til bondens morgenbord. Hønen 
jamrede over, at hun skulle skænke sine æg 
til morgenmaden. Men grisen sagde: »Ja, men 
for dig er det blot et lille offer. For mig er det 
den totale opofrelse!« 

Denne anekdote rummer en indlysende 
lektie for medlemmer af Jesu Kristi Kirke af 
Sidste Dages Hellige. Vi kan spørge os selv, 
om vi hører til dem, der mener, at det er nok 
at give et æg eller to i ny og næ til rigets 
opbygning, eller om vi vil høre til dem, der 
indvier alt, hvad de har, til denne sag. 

Vi kan antage, at oprigtig omvendelse til 
Jesu Kristi evangelium må komme til udtryk i 
Kirkens medlemmers handlinger. Det vil sige, 
at de, der har modtaget en åndelig bekræf- 
telse, som har ført til et stærkt vidnesbyrd, 
normalt ønsker at efterleve evangeliets prin- 
cipper fuldt ud. De gør alt, hvad der skal til 
for at udføre deres kaldelser, betale en ærlig 
tiende og et gavmildt fasteoffer, holde sabbat- 
ten hellig, holde familieaften, studere skrif- 
terne og så videre. Alle disse værdige 
gerninger samt næsten utallige andre udgør 



den individuelle indsats hos dem, der er ind- 
viede medlemmer af Kirken. 

For at forberede os på et celestialt liv må vi 
disciplinere vores ånd. I Lære og Pagter 88:22 
fortæller Herren os: »Thi den, der ikke kan 
holde et celestialt riges lov, kan heller ikke 
forblive i en celestial herlighed.« Den sidste 
dages hellige professor, Hugh Nibley har 
sagt: »Man vil opdage, at Lære og Pagters 
hovedformål er at iværksætte indvielseslo- 
ven.« Han sagde endvidere: »Denne lov, 
opfyldelsen af lydighedens lov og offerloven, 
er adgangsporten til det celestiale rige, det 
sidste og vanskeligste krav, som stilles til 
mennesker i dette liv.« 1 

Mere end tiende 

Når vi drøfter emnet indvielse er det første, 
som man kommer i tanker om ofte indvielsen 
af vore timelige midler. Det, der i øjeblikket 
kræves i den retning, er, at vi betaler vores 
tiende og offerydelser som et forberedende 
skridt til at lære at give vor Fader en del af det, 
som han har givet os, tilbage. Men indvielses- 
loven går langt videre end blot til betaling af 
tiende og offerydelser eller indvielse af penge 
eller ejendele til Herren. »Indvielsesloven,« 
sagde ældste Bruce R. McConkie (1915-1985) 
fra De Tolv Apostles Kvorum, »vil sige, at vi 
indvier vores tid, vore talenter og vores penge 



16 




og ejendom til Kirkens sag; de skal stå til rådig- 
hed i det omfang, som de er nødvendige for at 
fremme Herrens interesser på jorden.« 2 

1 1820'erne defineredes indvielse som »at 
gøre eller erklære noget helligt ved visse 
ceremonier eller ritualer; at overdrage noget 
til hellige formål; at give sig hen eller vie sig 
selv til at tjene og tilbede Gud.« 3 Når Kirkens 
medlemmer i dag skal efterleve indvielseslo- 
ven, forventes det, at de »vier [sig selv] til hel- 
lige formål.« Det kræver, at de indvier deres 
tid, talenter og ejendele til Jesu Kristi Kirke af 
Sidste Dages Hellige og dens interesser. Vi 
bliver måske aldrig bedt om at ofre alt, men 
vores villighed til at lægge alt på alteret er et 
tegn mellem os og Gud på, at vi underkaster 
os hans vilje i alt. 



Da vi tjente i Kirken i Sydamerika - først 
som missionspræsidentpar i Buenos Aires 
Sydmissionen i Argentina, og da ældste Ove- 
son tjente i områdepræsidentskabet i Chile - 
bemærkede vi mange handlinger, som vi 
betragter som eksempler på indviet tjeneste 
over for vor himmelske Fader og hans børn. 
Vi beretter et par af disse oplevelser 

»Næste gang skal vi nok gøre det bedre.« 

Tidligt i vores missionsperiode, fra 1996- 
1999, hørte vi om en gruppe cambodjanske 
indvandrere, som boede i Longchamps i nær- 
heden af Buenos Aires i Argentina. En af fami- 
lierne blev undervist af missionærerne. Da 
missionærerne skulle præsentere dem for fas- 
teloven, forklarede de den med ord som 



Typisk for de 
utallige mis- 
sionærægte- 
par virkede de par, 
som tjente sammen 
med os i templerne, 
hjalp medlemmerne 
med at reparere 
deres huse, tjente 
som samaritter og 
tog del i genaktive- 
ringen. 




LIAHONA SEPTEMBER 2005 17 



disse: »Faste omfatter et tidsrum på 24 timer, hvor vi hver- 
ken spiser eller drikker noget og derved underkaster vores 
legeme vores ånd. Vi benytter tiden til at læse i skrifterne, 
bede og andre opbyggende aktiviteter. Det hele afsluttes 
med faste- og vidnesbyrdmødet, hvor vi giver menighe- 
dens biskop et beløb, der svarer til værdien af de måltider, 
som vi har afholdt os fra. Disse penge anvender han så på 
de fattige og nødlidende.« 

Da missionærerne havde forklaret dette, foreslog de, 
at siden den følgende søndag var den første søndag i 
måneden, så kunne familien prøve at faste. Det gik faderen 
med til, og missionærerne tog afsked 
med familien. 

Den følgende mandag aften 
vendte missionærerne tilbage for at 
undervise familien igen, og de for- 
hørte sig om familiens erfaringer 
med faste. Faderen forklarede und- 
skyldende, at de virkelig havde prø- 
vet, og at de ville gøre forsøget igen. 
Han sagde: »Vi begyndte vores faste 
om eftermiddagen med en bøn fulgt 
af studium i skrifterne og en drøf- 
telse. Vi vedblev med dette indtil tid- 
ligt den følgende morgen. Jeg må 
med beklagelse fortælle, at nogle af 
de mindre børn faldt i søvn i løbet af 
natten. Vi var meget trætte, men vi tog et brusebad om 
morgenen og beredte os på at gå i kirke, hvor vores ånd 
blev forfrisket og næret af de dejlige vidnesbyrd, som 
blev aflagt. Næste gang skal vi nok klare det bedre, og så 
kan børnene nok holde sig vågne sammen med os hele 
natten.« 

Missionærerne var forbløffede. »Vil det sige, at I slet ikke 
sov i hele det døgn?« 

»Det er korrekt,« svarede faderen. »I sagde ikke noget 
om at sove.« 

Som I nok kan forestille jer blev denne vidunderlige, 
ydmyge familie snart døbt og indtrådte som medlemmer af 
Kirken. De førte andre familier til missionærerne, og andre 
omvendelser fulgte. Når vi tænker på denne beretning, 



Med hensyn til indvielses- 
loven har Hugh Nibley 
sagt: »Denne lov, opfyl- 
delsen af lydighedens lov 
og offerloven, er adgangs- 
porten til det celestiale 
rige, det sidste og vanske- 
ligste krav, som stilles til 
mennesker i dette liv.« 



minder det os om, hvor meget man kan lære om indvielse 
fra folk, der ydmygt stræber efter at være lydige. 

»Jeg kan se meget godt i denne ældste« 

Vi lærte også en smuk lektie om indvielse fra en af 
assistenterne til missionspræsidenten i vores mission. 
Der var blevet truffet en beslutning om at sende en af 
vore missionærer hjem før tid. Han havde ved flere lejlig- 
heder været ulydig trods formaninger, aftaler og gen- 
tagne advarsler. Flybilletten var allerede købt, og der var 
indhentet tilladelse fra Områdepræsidentskabet i det 

sydamerikanske område og fra Missio- 
nærafdelingen til at sende denne mis- 
sionær hjem. 

Da assistenterne ankom med denne 
missionær til hans sidste interview, pro- 
testerede han højlydt og med tårer i 
øjnene og sagde, at han ikke ville sendes 
hjem. Han lovede at forbedre sig og 
sagde, at han ville underskrive endnu 
en aftale. I fortvivlelse kaldte præsident 
Oveson de to assistenter og søster Ove- 
son ind på sit kontor og bad ældsten om 
at vente udenfor, mens man drøftede 
det videre forløb. Søster Oveson, der 
havde mistet tålmodigheden, mente, at 
det eneste fornuftige var at sende ham 
hjem. »Hvis han får lov til at blive her,« sagde hun, »så vil de 
andre missionærer måske mene, at lydighed ikke spiller 
den store rolle.« 

Den ene af assistenterne sagde: »Jeg er helt enig med 
Hermana Oveson. Jeg mener ikke, at vi har noget valg.« 
Da præsident Oveson spurgte den anden assistent, 
hvad han mente, svarede assistenten: »Jeg kan se meget 
godt i denne ældste. Hvis du vil lade mig arbejde ude i 
missionsmarken igen, præsident, så tager jeg ham som 
min makker resten af min mission. Jeg påtager mig ansva- 
ret for ham og vil hjælpe ham til at blive en kærlig og lydig 
missionær.« 

Da denne ældste havde talt færdig, havde vi alle tårer i 
øjnene. Vi kunne ikke fatte, at nogen kunne være så kærlig 



18 




og omsorgsfuld, især ikke en kun 20-årig mis- 
sionær. Vi traf den beslutning at gøre, som 
han foreslog. Til at begynde med var det 
en vanskelig opgave, men langsomt lærte 
hans juniormakker en hel del af ham og blev 
en pålidelig missionær. Da seniormakkeren 
rejste hjem, blev hans makker ude i marken 
og fuldførte sin mission. Med tiden blev han 
seniormakker og træner, inden han blev 
afløst. Som opfølgning på denne sandfærdige 
beretning kan vi fortælle, at denne engang 
vildfarne ældste siden er blevet gift og beseg- 
let i templet. Han og hans kone har nu en 
lille søn. De er aktive i Kirken og er med til 
at opbygge riget. Hvor fik denne hengivne 
og kristuslignende ældstes indsats dog stor 
betydning for denne missionær og hans 
fremtidige familie! 

Andre eksempler 

Der findes utallige eksempler på indvielse 
blandt missionærægtepar. Mange af dem 



tjener i templer eller som velfærdsmedarbej- 
dere i områder, lægerådgivere, sekretærer for 
områdepræsidentskaber eller missionærer 
ved slægtshis toriske centre. Uanset hvilken 
egenskab missionærægtepar virker i, så er de 
deres vægt værd i guld. 

Vi nød den store velsignelse at have 
adskillige missionærægtepar i Buenos Aires 
Syd Missionen i Argentina. Et typisk eksem- 
pel var et ægtepar, som aktiverede med- 
lemmer, gav musikundervisning, foretog 
reparationer i folks hjem og ydede utallige 
timers hengiven tjeneste. Deres eksempel 
afspejler det potentiale, som findes i missio- 
nærægtepar, der forstår indvielsesloven og 
behovet for at overdrage vores liv til hellige 
formål. 

Vi har truffet mange andre indviede med- 
lemmer af Kirken, som har været eksempler på 
hengivenhed og trofasthed. For noget tid 
siden drog en gruppe hellige fra Punta Arenas i 
Chile til templet i Santiago. Det er en busrejse 



Da assistenten 
blev spurgt, 
hvad vi 
skulle stille op med 
den ulydige ældste, 
svarede han: »Jeg 
påtager mig ansva- 
ret for ham og hjæl- 
per ham til at blive 
en kærlig og lydig 
missionær.« 



LIAHONA SEPTEMBER 2005 19 





Hermana 
Ålvarez 
fra Punta 
Arenas i Chile er 
eksempel på den 
hengivenbed og tro 
fasthed, som findes 
blandt de hellige, 
der yder ofre for 
at udføre stedfor- 
trædende ordinan- 
cerfor de døde. 



på omkring 80 timer, og den koster ofte al 
den ferie, som folk har til rådighed på et 
helt år. Et af medlemmerne i gruppen var 
Hermana Ålvarez, som er mindre en 1,20 m 
høj, og som er gangbesværet. Hun med- 
bragte 27 navne, som hun ønskede at 
udføre stedfortrædende ordinancer for. 
Hvor var det dog vidunderligt at få lov til at 
være med til at hjælpe hende med at realisere sin værdige 
drøm, og at indse, hvor hengivent mange hellige efterle- 
ver og forsvarer evangeliets principper som udtryk for 
indvielsesloven. 

I nogle tilfælde ses medlemmers oprigtige hengivenhed 
over for Herrens værk i deres urokkelige trofasthed trods 
tilsyneladende overvældende hindringer. Som profeten 
Joseph Smith sagde: »Gud har sagt, at han vil have et prø- 
vet folk, at han vil lutre dem som guld.« 4 Vi har kendt fan- 
tastiske forældre, som er forblevet trofaste, skønt de fik 
besked om, at deres søn eller datter var omkommet på 



deres mission. Vi tænker på dem, der søger nærmere til 
Herren, når de mister deres ægtefælle ved et dødsfald eller 
skilsmisse, eller dem, der må kæmpe med arbejdsløshed 
eller smerten, når et barn kommer på afveje. Andre erken- 
der måske at omsorgen for aldrende forældre eller handi- 
cappede børn er den vej, som de må følge for at yde 
indviet tjeneste. Selvfølgelig er der tidspunkter og perioder 
i vores liv, hvor vi har mere eller mindre tid at vie til dette 
livslange projekt. Der findes utallige måder, hvorpå vi kan 
vie os selv til hellige formål. 

Et Zionfolk 

Når skriften henviser til dem, der som et samfund har 
lært at efterleve indvielsesloven til fulde, læser vi om et 
rent og fredeligt folk, som ikke kender til strid og uenig- 
hed - et Zionfolk. Enoks folk blev et sådant folk. 
I Moses 7:18 kan vi læse: »Og Herren kaldte sit 
folk ZION, fordi de var af ét hjerte og ét sind og 
levede i retfærdighed, og der fandtes ingen fat- 
tige blandt dem.« 

Vores indvielse finder ikke sted ved en enkelt 
handling. I denne henseende er dem, der villigt 
tager imod kaldelser som børnehaveledere, pri- 
maryspejderledere, morgenseminarlærere, spej- 
derledere og andre tidskrævende, men ofte 
ringeagtede kaldelser, eksempler på, hvad sand 
indvielse er. 

På langt sigt vil det at tilbyde os selv til hellige 
formål sige, at vi bevarer en indstilling af sagtmo- 
dig villighed til at ofre alt det, som vi formår at 
give på et givent tidspunkt, samtidig med at vi hjælper 
andre til at gøre det samme. Indvielse synes at være en 
daglig proces, som består af hengivenhed, ydmyghed, 
dannelse og renselse, mens vi følger det mest indviede 
menneskes eksempel, nemlig vor Frelser og Forløser, 
Jesus Kristus. ■ 

NOTER 

1. »How Firm a Foundation! What Makes It So«, i Approaching Zion, 
bind 9 i The Collected Works ofHugh Nibley, 1989, s. 174, 168. 

2. »Obedience, Consecration, and Sacrifice«, Ensign, maj 1975, s. 50. 

3. Se Noah Webster' s First Edition of an American Dictionary ofthe 
English Language , 1967, »Consecrate«. 

4. History ofthe Church, 3:294. 




20 



IDELISTE 



Seminareleverne i Kumasi Stav i 
Ghana holder meget af at lære 
mesterskriftstederne. De har 
mange gode forslag til, hvordan du kan 
lære dem udenad og benytte dem til 
at berige dit liv. 



KRAFTEN 

I SEMINAR- 
SKRIFTSTEDERNE 



o 

t 
o 



Tips til udenadslære 

f Bed om, at Anden 
må være med dig, mens 

o 

du studerer. Anden 
skal »minde jer om alt, 
hvad jeg har sagt til jer« 
(Joh 14:26). 

f Skriv skriftstedet 
på et kort og læs det 
igen og igen. Sæt dig det 
mål at lære et nyt skrift- 
sted udenad med få 
dages mellemrum. 

f Bed dine forældre 
om hjælp. De kan høre dig i skrift- 
stedet og se, om du kan huske det. 

f Overvej skriftstedet og vær 
sikker på, at du forstår det. Det 
kan være en hjælp at læse hele 
det kapitel, som skriftstedet 
findes i. 

f Skriv skriftstedet igen 
og igen, indtil du har lært 
det udenad. 

f Afsæt et bestemt tidsrum 
hver dag til at studere versene, og 
hold fast ved din plan. 

f Fortæl familie, venner eller undersø- 
gere om skriftstedet. 

f Efterlev det, som versene beretter om, så du kan 
opnå et vidnesbyrd om de pågældende principper. 

f Find på en sang, som indeholder ordene fra skriftste- 
det. Syng den for dig selv igen og igen. 





f Lær to linjer udenad ad gangen, 
indtil du kan huske dem; og bliv så 
ved med at føje to linjer mere på, ind- 
til du kan hele verset. 

Velsignelserne ved at kunne 
mesterskriftstederne 

f »At lære skrif- 
terne at kende har 
hjulpet mig med at 
tackle åndelige proble- 
mer, styrke min tro 
og overvinde mange 
fristelser.« 

f »De giver mig 
kundskab, når jeg skal 
holde tale eller bære 
mit vidnesbyrd.« 

f »Selv når jeg ikke 
har mine skrifter med 
mig, har jeg dele af 
dem i mit hoved.« 

f »Jeg kan citere skriftsteder fejlfrit.« 
f »Mesterskriftstederne har 
hjulpet mig med at adlyde Herrens 
befalinger og ære mine ansvar i 
præstedømmet.« 

f »Mesterskriftstederne besvarer de 
spørgsmål, som undersøgere normalt stiller, 
så jeg kan tackle de situationer, jeg løber 
ind i og undervise andre i evangeliet 
uden at være nervøs.« 

f »Jeg kan finde dem meget hurti- 
gere nu, når jeg skal slå dem op.« 
f »Det har været en hjælp i skolen, 
at jeg har brugt tid på udenadslære. Og jeg er også glad 
for at have skriftsteder i hovedet, så jeg kan overveje 
dem.« 

f »Jeg vil lære 100 skriftsteder udenad, så jeg kan 
forberede mig på at tage på mission.« ■ 



LIAHONA SEPTEMBER 2005 21 




wmmmH 
mm 



DATO (E.KR) 

KIRKENS HOVEDSÆDE 



1847 1848 

Winter Quorters i Nebraska: Juli 1846 - maj 1848 



1849 



1850 

Salt Loke City i Utah: Sep. 1848 - 



1860 




JULI 1846 Mormonbataljonen påbegyndte 
sin historiske march til Californien på vegne 
af den amerikanske regering. 

■ SER 1846 Kirkens ledere grundlagde 
Winter Quarters som mellemstation på 
de helliges rejse vestpå. 



APR. 1847 Det første 

nybyggerkompagni, som anførtes 

af Brigham Young, begyndte 

rejsen vestpå fra Winter Quarters. 

1847-1857 De hellige 

grundlagde omtrent 100 

kolonier i det vestlige USA. 



NOGLE DATOER ER 
CIRKAANGIVELSER 



1849-1850 Missioneringen blev øget i 
Europa og påbegyndt på Hawaii. 



27. DEC. 1847 I Kanesville i Iowa blev Det Første 
Præsidentskab opretholdt ved en konference i Kirken. 
Brigham Young blev Kirkens anden præsident. 



9. SER 1850 Utah og det 
omkringliggende område blev 
amerikansk territorium. 



SER 1849 Det vedvarende emigrationsfond blev stiftet for at 
bistå de helliges rejse til Saltsødalen. 



21.-24. JULI 1847 Det 

første nybyggerkompagni 
ankom til Saltsødalen. 







OK1-NOV. 1856 Willies og Martins S 
hånd kærrekompagnier blev fanget i voldsomme 
snestorme i Wyoming. Mange blev reddet af 
tapre redningsfolk fra Saltsødalen. 



'é&Tt?i 







I KORTE TRÆK 



OVERSIGT 3 -AFSNIT 138 OG OFFICIEL 
ERKLÆRING 1 OG 2 







Yderligere historisk bag- 
grund kan findes i Lære og 
Pagters kapiteloverskrifter 
og henvisninger til History 
of the Church. 



NAVNE I KIRKENS HISTORIE 






1870 



1880 



1890 



1900 



1910 



i 1866-1867 Hjælpeforeningen 
blev genetableret med Eliza R. 
Snow som præsidenlinde. 



10. OKT. 1880 Det Første Præsidentskab 
blev reorganiseret. John Taylor blev 
opretholdt som Kirkens tredje præsident. 



10. MAJ 1869 Den 

transkontinentale jernbane 
fuldførtes, hvilket gjorde 

det nemmere og hurtigere 

for de hellige at komme 

til det vestlige USA. 



28. NOV. 1869 Forløberen 

for den nuværende Unge 

Pigers organisation 

blev stiftet. 




■ 10. JUNI 1875 Forløberen for 
den nuværende Unge Mænds 
organisation blev stiftet. 



i 17. MAJ 1884 Præsident John Taylor 
indviede templet i Logan i Utah. 




SALT LAKE CITY 

Utah 



k^mtaå. " I '** *"^ "^ Brigham Young Academy 
" .11 (' ^8 University) blev stiftet i Provo i Utah. 



6. APR. 1877 Templet i St. George i Utah 
blev indviet. 



29. AUG. 1877 De Tolv Apostles Kvorum, 
med John Taylor som præsident, ledte 
Kirken. 



25. AUG. 1878 Det første 
primarymøde blev afholdt. 




25. JULI 1887 Wilford Woodruff ledte Kirken 
som præsident for De Tolv Apostles Kvorum. 




17.MAJ 1888 Præsident Woodruff 
indviede templet i Manti i Utah. 

m 7. APR. 1889 Wilford Woodruff blev 
opretholdt som Kirkens fjerde præsident. 



SER 1898 Lorenzo Snow blev opretholdt 
som Kirkens femte præsident. 



MAJ 1899 Mens præsident Snow bad 
om visdom til at løse Kirkens økonomiske 
problemer, modtog han en åbenbaring, 
der fremhævede tiendeloven. 



1AUG. 1901 Der blev åbnet 
en mission i Japan. 



OKI 1901 Joseph F.Smith blev 
Kirkens sjette præsident. 



1906 Præsident Joseph F. 

Smith blev den første 

præsident, der besøgte Europa. 



1908-1909 Man begyndte at afholde 

ugentlige præstedømmemøder 

i menighederne, og der 

fastsattes aldersgrænser for 

ordination af værdige unge mænd. 




Afsnitsnumre (se også de markerede numre 
herover), dato for åbenbaringen og de 
omstændigheder,, som forte til åbenbaringen: 

138. 3. oktober 1918 Præsident Joseph F. 
Smith studerede skrifterne for at få en forstå- 
else af vores førjordiske tilværelse. 
*Officiel erklæring 1. 24. september 1890 

Præsident Wilford Woodruff søgte en løsning 
på de problemer, der opstod som følge af for- 
følgelsen af dem, som praktiserede flerkoneri. 
**Officiel erklæring 2. 1. juni 1978 Præsident 
Spencer W Kimball ønskede at kende Herrens 
vilje med hensyn til at skænke præstedøm- 
mets velsignelser til alle værdige, mandlige 
medlemmer. 




6. APR. 1893 Præsident Woodruff 
indviede templet i Salt Lake City. 



4. JAN. 1896 Utah blev optaget 
som stat i De Forenede Stater. 



1 898 De første fuldtidssøstermissionærer 
blev indsat. 




JOSEPH F.SMITH 
1838-1918 




HEBERJ. GRANT 
1856-1945 




GEORGE ALBERT SMITH 
1870-1951 




DAVID O.McKAY 
1873-1970 




JOSEPH FIELDING SMITH 
1876-1972 



TIL VENSTRE: ILLUSTRERET AF ROBERT T. BARRETT; ØVERST (FRA VENSTRE); OBERST COOK SKUER MOD VEST, AF WILLIAM MAUGHAN; / EMIGRATION CANYON - DEN 24 JULI IS47 
AF VALOY EATON; RED BUTTES LEJR, AF JOSEPH BRICKEY; FOTO AF JERNBANEN: ANDREW JOSEPH RUSSELL; FOTO AF BRIGHAM YOUNG ACADEMY MED TILLADELSE FRA UTAH STATE 
HISTORICAL SOCIETY, MA IKKE KOPIERES; FOTO AF TEMPLET I ST. GEORGE I UTAH: WELDEN C. ANDERSEN; FOTO AF TEMPLET I MANTI I UTAH' JOHN TELFORD MA IKKE KOPIERES- 
KORT: MOUNTAIN HIGH MAPS; NEDERST: FOTO AF GEORGE ALBERT SMITH VENLIGST UDLÅNT AF DEN SÆRLIGE SAMLING VED J. MARRIOTT-BIBLIOTEKET PÅ UNIVERSITY OF UTAH 



LIAHONA SEPTEMBER 2005 23 







III 



1920 



1930 



1940 



1950 



1960 



1970 



Salt Loke City i Utah: Sep.l 848- 



1912 Den første seminarklasse 

blev stiftet. 



27. APR. 1915 Det 

Første Præsidentskab 
opfordrede mediemmerne 
til at afholde regelmæssige 
familieaftener. 



@ 



NOV 1918 HeberJ. Grant blev 
Kirkens syvende præsident. 



1926 Det første 

institutprogram 

for collegestuderende 

blev iværksat. 



15. JULI 1929^^1 



Tabernakelkoret gennemførte 
sin første radiotransmission. 

1930 Kirken fejrede sit 
100 års jubilæum. 




1961 Præstedømmets ■ 
samordningsprogram 
blev indstiftet. 

SER 1967 De førsteH 

regionalrepræsentanter 
blev kaldet. 

JAN. 1970 Præsident Joseph Fielding 1 
Smith blev opretholdt som Kirkens 
tiende præsident. 

1971 Kirkens medlemstal 
oversteg tre millioner. 



JULI 1972 Harold B.Lee blev opretholdt 
som Kirkens elvte præsident. 



DEC. 1973 Spencer W.Kimball blev 
Kirkens tolvte præsident. 



1980 



1985 Det humanitære i 

hjælpeprogram blev øget 

markant for at kunne sørge 

for fødevarer, tøj og 

lægemidler til nødlidende 

rundt omkring i verden. 

1986 Kirkens medlemstal 
nåede seks millioner. 



1986-1987 Præsident Benson 

fremhævede betydningen 

af at studere Mormons Bog. 



15. MAJ 1988 Den første stav 
i Vestafrika blev organiseret. 



1988-1991 Missioneringen 
blev øget i Østeuropa. 



1990 



1998 Indvielsen af de første 

mindre templer blev startskuddet 

til, at velsignelserne ved 

regelmæssige tempelbesøg blev 

tilgængelige for flere medlemmer. 



24. MAJ 1999 

Hjemmesiden 

FamilySearch blev 

lanceret. 





7. APR. 1936 ■ 

Velfærdsprogrammet 
blev lanceret. 

1939-1940 På grund af Anden ■ 
Verdenskrig begyndte man at 
evakuere missionærer fra Europa, 
Stillehavet og andre områder. 

MAJ 1945 George Albert Smith blev 
Kirkens ottende præsident. 



1947 Kirkens medlemstal passerede 
en million. 



1974 Præsident Kimball opfordrede 8 
medlemmerne til at øge deres 
indsats og øge deres vision om 
missioneringen i hele verden. 

1975-1976 De Halvfjerds Første Kvorum 

blev organiseret og skulle tjene som et 

kvorum af generalautoriteter. 



16. MAJ 1989 Brigham 

Young University Jerusalem 

Center blev indviet. 



1. JAN. 2000 Det Første 

Præsidentskab og De Tolv 

Apostles Kvorum udsendte 

deres vidnesbyrd i »Den 

levende Kristus«. 



OKI 2000 Præsident Hinckley 

indviede Konferencecentret, 

der rummer 21.000 

siddepladser. 



31. MAR. 2001 Præsident 

Hinckley bekendtgjorde 

oprettelsen af Den 

selvsupplerende udannelsesfond, 

som skulle hjælpe unge 

sidste dages hellige med 

at få en uddannelse. 





Q 



1979-1981 Nye udgaver af skrifterne 

med forbedrede studiematerialer 

blev udgivet på engelsk. 



1980 Søndagens møder blev samlet 
til en mødeblok på tre timer. 




1982 Kirkens medlemstal 
oversteg fem millioner. 



APR. 1951 David 0. McKay blev opretholdt 
som Kirkens niende præsident. 



1952-1961 Missioneringen blev øget i mange dele af verden. 
Præsident McKay sagde: »Ethvert medlem er missionær.« 



1955-1958 De første stave uden for Nordamerika og 
Hawaii blev organiseret, og de første templer blev indviet. 



JUNI 1994 Howard W.Hunter 

blev Kirkens fjortende 

præsident. 



MAR. 1995 Gordon B. Hinckley 

blev Kirkens femtende 

præsident. 



l.APR. 1995 De første 

områdeautoriteter blev kaldet. 



23. SER 1995 »Familien: 
En proklamation 
verden« blev udsendt. 



27. JUNI 2002 Det 

genopbyggede tempel 
i Nauvoo blev indviet. 



SER 2005 Der er nu 

122 templer i funktion. 



SER 1955 Kirkens college på 
Hawaii blev grundlagt. 



24. JUNI 1984 Områdepræsidentskaberne M 
blev indstiftet for at styrke Kirkens 
ledelse på lokalt plan. 

AU6. 1985 Der blev udgivet en ny 1 
salmebog pi engelsk, og den 
dannede grundlag for nye 
salmebøger på mange sprog. 

NOV. 1985 Ezra Taft Benson blev 
Kirkens trettende præsident. 




4. APR. 1997 De 

første halvfjerdser- 
områdeautoriteter 
blev kaldet. 



1997 Kirkens medlemstal 
oversteg ti millioner. 




HAROLD B. LEE 
1899-1973 




SPENCER W.KIMBALL 
1895-1985 




EZRA TAFT BENSON 
1899-1994 




HOWARD W. HUNTER 
1907-1995 



24 



FRA OVEN' FOTO AF KONFERENCECENTRET: MATTHEW REIER, MÅ IKKE KOPIERES; FOTO AF BYU JERUSALEM CENTER: GIUMAN 
MAURIZIO; FOTO AF TEMPLET I NAUVOO I ILLINOIS: WELDEN C. ANDERSEN: FOTO AF SALMEBOG: MATTHEW REIER 







FOR BØRN • JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE • SEPTEMBER 2005 







i/ «? tz- v 



' 







VI LYTTER TIL 
PROFETENS RØST 




Præsident Faust 

lærer os, at vi 

skal være forsigtige 

og holde os langt 

fra fristelser. 



Undgå 
Djævelens Gab 



PRÆSIDENT JAMES E. FAUST 

Andenrådgiver i Det Første Præsidentskab 

Som ung mand var jeg på mission 
i Brasilien. Det var en enestående 
oplevelse. Et af jordens undere 
i dette imponerende land er Iguacu-vand- 
faldene. I regntiden er den vandmængde, 
som falder fra dette vandfald, den største 
i verden. Et af disse vandfald, hvor vand- 
mængden er størst, kaldes Djævelens Gab. 
For mange år siden sejlede dumdristige 
bådejere passagerer ud i deres kanoer, så 
de kunne stå på klipperne og se ned i Djæ- 
velens Gab. Vandet oven for faldet er nor- 
malt roligt og bevæger sig langsomt, og 
atmosfæren her er rolig. Det er kun brølet 
fra vandet nedenfor, som advarer om den 
fare, der lurer nogle få meter væk. En plud- 
selig uventet strømhvirvel kan føre en kano 
ind i det urolige vand, ud over klippen og 
ned i Djævelens Gab. De, som var dumdris- 
tige nok til at forlade kanoerne for at stå på 
disse farlige, våde klipper, kunne let miste 
fodfæstet og blive fejet ned i de hvirvlende 
strømme nedenfor. 

Jeg anerkender, at nogle af jer ser jer 
selv som vovehalse, som er rede til at tage 
næsten enhver udfordring op. Men nogle 
aktiviteter vil uundgåeligt føre jer ned i 
Djævelens Gab. Den eneste sikre kurs er 



at holde sig helt væk fra farer. Præsident 
George Albert Smith har advaret stærkt: 
»Hvis I træder bare en tomme over på 
djævelens side af linjen, så er I i fristerens 
magt, og hvis det lykkes ham, vil I ikke 
være i stand til at tænke klart, fordi I 

o 

har mistet Herrens And« {Sharing the 
Gospel with Others, red. Preston Nibley, 
1948, s. 43). 

Nogle af Satans mest tillokkende budska- 
ber er: Alle gør det; hvis det ikke skader 
nogen anden, er det i orden; hvis I ikke 
føler, at det er forkert, er det i orden; det 
er »fedt« at gøre. Satan er den største 
bedrager. Hans forklædning er så fuldkom- 
men, at det er svært at genkende ham eller 
hans metoder. 

I unge mennesker skal blive stærkere, 
både åndeligt og moralsk, så I kan undgå 
verdens fristelser og snarer. Det er nok der- 
for, at så udvalgte ånder er blevet holdt til- 
bage indtil i dag. 

Vi lever i en krævende tid, og vi er nødt 
til at stå fast. Vi bør gå fremad med tro og 
ikke frygte noget, udover at komme for tæt 
på Djævelens Gab. Vi får styrke og beskyt- 
telse, hvis vi følger de råd og den vejled- 
ning, som vi får fra præsident Gordon B. 
Hinckley vores profet, seer og åbenbarer. # 

Fra en tale ved aprilkonferencen 2003- 



L2 





4 • 






FÆLLESTID 



VÆLG DEN RETTE VEJ 
OG BLIV LYKKELIG 




»Vi tror, at vi må være ærlige, sandfærdige, kyske, vel- 
gørende og dydige og gøre godt mod alle. I virkelig- 
heden kan vi sige, at vi følger Paulus' formaning: Vi 
tror alt, vi håber alt, vi har udholdt meget og håbet at 
kunne udholde alt. Vi tragter efter alt, hvad der er 
dydigt, elskeligt, hvad der har godt lov eller er pris- 
værdigt« (13. trosartikel). 

MARGARET LIFFERTH 

Førsterådgiver i Primarys hovedpræsidentskab 

Går du i en VDR-klasse i Primary? Har du en 
VDR-ring? Vores VDR-ring minder os om at 
vælge det rette. Måske går du i en Væbner- 
klasse i Primary? Ved du, hvad en væbner er? Det er en 
ridders stærke, modige og tapre hjælper. Har du nogen- 
sinde måtte være stærk og modig, da du skulle vælge 
det rette? Som dreng lærte Joseph Smith, at det ikke 
altid er let at vælge det rette. 

Da Joseph var 14, var han usikker på, hvilken kirke 
han skulle slutte sig til. Joseph læste, at man kunne 
spørge Gud (sejak 1:5). 

Joseph Smith gik ud i en skov og bad. Vor himmelske 
Fader og Jesus Kristus viste sig for Joseph Smith og 
sagde, at han ikke måtte slutte sig til nogen af kirkerne 
(seJS-H 1:16-17). 

Joseph gik hjem og fortalte sin mor, hvad der var 
sket, og hun troede på ham. Men da Joseph fortalte 
beretningen til ledere fra andre trossamfund, ville ingen 
af dem tro på ham. 

Men Joseph fortalte modigt sandheden. Han sagde: 
»Selv om jeg blev hadet og forfulgt, fordi jeg sagde, 
at jeg havde set et syn, var det alligevel sandt« (JS-H 

1:25). 

I år, hvor vi fejrer profeten Joseph Smiths 200 års fød- 
selsdag, bør vi tænke på ham og følge hans eksempel 
ved at vælge det rette. 



Vælg det rette - Farvelægningsaktivitet 

Skriv en sætning eller tegn en tegning i hver af ballo- 
nerne på s. L4, som fortæller eller viser måder, hvorpå I 
vælger det rette. 

Forslag til fællestid 

1. Slå op i Primary 5, lektion 36 og fortæl historien om profeten 
Joseph Smith, som skrev trosartiklerne. Gentag den første linje af 
den 13. trosartikel: »Vi tror, at vi må være ærlige«. Fortæl om de 
forfølgelser, som Joseph Smith kom udfor, da han fortalte sandhe- 
den om den første åbenbaring. Slå op i JS-H 1:21-26. 1 JS-H 1:33 
sagde Moroni, at Josephs navn »skulle nævnes for ondt og godt 
blandt alle nationer«. Hvordan kan vores navn blive »nævnt for 
ondt og godt« på grund af vores medlemskab af Kirken? Forbered 
fire eller fem situationer, hvor børnene skal vælge at være ærlige. 
Del børnene op i grupper og lad hver gruppe fremføre en situa- 
tion. På det sted, hvor der skal træffes en beslutning, kan du bede 
de andre børn om at hjælpe til med at vælge udfaldet. Tal om, 
hvordan deres navn kan blive »nævnt for ondt og godt« på grund 
af deres valg, idet du fremhæver, at det ikke altid er let at være 
ærlig. 

2. Når vi forstår formålet med familien i vor himmelske Faders 
plan, kan det hjælpe os til at vælge det rette. Læs to sætninger fra 
Familieproklamationen. Du begynder med »Lykke i familielivet« 
og slutter med »sunde fritidsbeskæftigelser« (se Liahona, oktober 
2004, s. 49). Lav ordstrimler, hvor følgende ord forekommer: Tro, 
bøn, omvendelse, tilgivelse, respekt, kærlighed, omsorg, arbejde og 
sunde fritidsbeskæftigelser. Sæt dem fast på tavlen, så de udgør en 
grundvold. Medbring 9 poser, som hver indeholder (1) en kopi af 
en sang eller salme, som handler om en af ordstrimlerne, (2) et 
stykke papir til hvert barn i gruppen og (3) farveblyanter eller tus- 
ser. Del børnene op i 9 grupper og giv hver gruppe en pose. Bed 
dem om at læse sangteksten. Lad børnene tegne en ting, som de 
kan gøre for at øge lykken i deres egen familie. Bed hver gruppe 
om at beskrive billederne og sæt dem op oven på grundvolden, 
mens alle børnene synger gruppens sang. • 



/ •« _ 4 



m 



• * 




,„ v ,^uÆm,^jja»ta« ! j^ 



FRA PRÆSIDENT DAVID 0. McKAYS LIV 
H T*» • i i i O 



Pigen i den bla kjole 



WIl W llllll M I«« * .,. , !,.!.^,*.,.*.. ...*..,■«...,■.. ■.,-». „ ,..■ 



^^-v-^^cl&S ^-^ ^ 




Mens præsident David O. McKay var profet, rejste han 
sammen med sin søn Llewelyn til Europa. Han indviede 
tempelgrunde og bestræbte sig på at hilse på så mange 
medlemmer af Kirken som muligt. 









~-w 



\. 



^—^ 









bA- f 





A 



Man må aldrig såre et barn, 

min dreng. Jeg kan godt give mig 

tid til børnene her. Jeg vil meget 

nødig skuffe dem. 

A \\> 

.„■<3»ah. ,--^»r^2v. \> \ ■¥/! 



„4 







r i 



f 




• 'dL}t< . ' i//fi ;( '|f l (hul. A Vi f •■ 

\ / y:V/ «— ' i f x f f i ir f ■">.! ---s ! 









\ A '< J l 



CJ Al 

. '- 1 J. 



# 



''i !/ 



/U 



rt 










AK 



Vil du skrive i min 

autografbog, 
præsident McKay? 





W/Ml v* '-™& 



> v *%> 



1 



% 



< — ^A! f 







IH \ \ BS** 





/S wr §lMt W/ 



Tror du, at jeg kan skrive 

tydeligt nok, til at du 

kan læse det? 






Vs^ 



fe^ 



'*yc 



//i 





i fr 



^\\ 



Æ: 



mmmsmmmmmmttm 



*"fj 



2 / 



o 

< 



s 

LU 
< 



L6 



tf /MM 



M/Æ- 



»rs^-i. //c 



•- 



N 



>\ 






wdrb 

IWfM ;f i 






å 



*yj 



f- 




rrrsæssss 



1 ¥z: ^ 



i / 



Llewelyn! Find den lille 

pige i den blå kjole. Jeg er 

bange for, at hun tror, at jeg ikke 

vil skrive i hendes bog. 



WfJf$ P 



Å 






x 



m v 



***==> 




*-. 



■\ 



Netop da var der en, som prikkede præsident McKay på 
skulderen og hviskede noget til ham. Da han vendte sig 
om igen for at skrive i den lille piges bog, var hun væk. 



) J\ # Ffl / h^T- 22.1 



<*) 






i \\ ur~"- tf ^ t \ • r v //, 



I ^^7 



~~o! 



A d5/ 




-7-'. , ^Nr- 



^ 



J vu\ -s, 



>~ < 



cP 



y* 



hslV/ <^ 



1 _ 

" ■■ 




Jeg ville ønske, at vi 
havde fundet hende 



3 




Præsident McKay, vi tror, at 

vi ved, hvem hun er. Vi taler med 

hendes grenspræsident, så 

kan han ringe til dig i aften. 



Andre hjalp Llewelyn med at lede, men den lille pige var 
forsvundet. På vej til London rejste Llewelyn og præsident 
McKay sammen med en gruppe missionærer. Præsident 
McKay fortalte dem om den lille pige i den blå kjole. 




^Z&M 4*0 1**y |p5 
"5w?\ hf 



Præsident McKay talte med den lille piges grenspræsident 

og undskyldte for det, der var sket. Han sørgede for, at 

autografbogen blev sendt til hans kontor i Salt Lake City. 

Da den ankom, skrev han ivrigt i den og sendte den så 

tilbage. 

Taget fra Llewelyn R. McKay, Home Memories of f 

President David O. McKay, 1956, s. 133-135. 




LILLE LIAHONA SEPTEMBER 2005 L7 



TIL SMÅ VENNER 




Hvad går 
tiende til? 




Når vi tjener penge, betaler vi 
10 procent til Herren. Det kal- 
des tiende. 




2 



Vi giver vores tiende til biskop- 
pen eller grenspræsidenten 
eller en af hans rådgivere, 




3 



som så tæller og opteg- 
ner dem sammen med 
en af menighedens 
sekretærer. 



L8 



r 
u 

B 

o 

u_ 

UJ 

Q 

o 

5 







5 



Den kan bruges til at bygge 
en ny kirkebygning. 




4 



Så beslutter Kirkens ledere i Salt 
Lake City, hvor der er mest brug 
for tienden. 



6 



Den kan gå til et nyt 
tempel. 










7 



Eller måske bliver din tiende 
brugt til at trykke materialer 
til missioneringen. 



8 Uanset 
hvordan din 
tiende bliver 
brugt, hjælper den 
Herrens værk på 
jorden. 




». . . jeg åbner himlens vinduer for jer og udøser 
velsignelse uden mål over jer« (Mal 3:10). 



Himlens 




MARIANNE DAHL JOHNSON 

Bygger på en sandfærdig beretning fra forfatterens slægt 



Marcella skar en grimasse, mens hun prøvede at 
vrikke tæerne ned i skoene. Skoene var for 
små, og de klemte, men hun vidste, at hun 
ikke skulle beklage sig. Skønt hun kun var seks år gam- 
mel, vidste hun, at der ikke var penge til nye sko. 

Det sidste års tid havde været meget hårdt for fami- 
lien Nelson. I maj var Marcellas lillesøster død af lunge- 
betændelse. Og bare seks uger senere var hendes far, 
Eric, blevet dræbt ved en arbejdsulykke. Hvor hun dog 
savnede sin rare far. 

Nu kæmpede Marcellas mor for at forsørge sine to 
døtre på sin løn som syerske. Selv om hun var en dygtig 
syerske, var der ikke penge nok. Køkkenskabene i deres 
lille hus var så godt som tomme. Nej, der var ikke råd til 
større sko lige nu. 

»Så er der morgenmad,« råbte Marcellas mor. Mar- 
cella gjorde sit bedste for ikke at humpe i de stramme 
sko, mens hun gik hen til bordet. 

»Åh, lille skat.« Hendes mor knælede ved siden af 
hende. »De sko er vist for små til dig, er de ikke?« 



Marcella kunne høre bekymringen i sin mors stemme. 

»Lidt.« Marcella prøvede at lyde ubekymret. »Det 
betyder ikke noget.« 

»Nu er du vist tapper,« sagde mor blidt. »Men jeg kan 
se, at de klemmer. Jeg skal prøve at få fat i nogle nye sko 
til dig snart.« 

»Jeg vil også have nye sko,« sagde lille Arvella. 

Deres mor løftede Arvella op og knugede hende. 
»Dine sko passer fint,« sagde hun. Arvellas sko var 
gået i arv fra Marcella. De var slidt, men i det mindste 
passede de. 

Arvella stak underlæben frem. »Jeg vil også have nye 
sko,« sagde hun stædigt. Marcella og hendes mor smilede 
til hinanden. Arvella forstod ikke, hvor svært de havde 
det, og hendes uskyld gjorde dem i bedre humør. De 
talte og lo, mens de spiste morgenmad og ryddede af. 

Pludselig blev mor alvorlig igen. »Piger,« sagde hun 
langsomt, »vi skal ind til byen i dag. Jeg har 2,50 dollar.« 

Marcella kunne næsten ikke fatte det! Det var mange 
penge i Utah i 1905. »Alle tiders,« udbrød hun. Hun 



L10 




¥$m 



LILLE LIAHONA SEPTEMBER 2005 LI 1 




tænkte på al den mad, de 

kunne købe, så de kunne fylde 

køkkenskabene op. Måske kunne hun endda få nye sko! 

Marcellas smil blegnede, da hun så tårerne i sin mors 
øjne. »Vi skylder 2,50 dollars i tiende,« sagde hun stille. 
Så trak hun pigerne ind til sig. »Jeg ved godt, at vi næs- 
ten ikke har mere mad. Jeg ved godt, at du virkelig 
trænger til nye sko, Marcella. Men hvis vi ønsker, at Her- 
ren skal velsigne os, så må vi holde hans bud.« 

Så tog hun sin slidte bibel frem og slog op på Mala- 
kias. Hun læste Herrens løfte om, at hvis de betalte 
tiende, ville himlens vinduer blive åbnet for dem. 

»Hvad betyder det, at himlens vinduer bliver åbnet?« 
spurgte Arvella. 

»Det betyder, at vor himmelske Fader vil velsigne os,« 
sagde mor. »Der står, at vi får så store velsignelser, at vi 
slet ikke har plads til dem alle. Jeg ved, at vi har mere 
brug for Herrens velsignelser end nogensinde før. Jeg 
tror på hans løfte.« 



»Jeg tror også på det,« sagde Marcella. 
»Også jeg,« istemte Arvella. 

»I er nogle gode piger.« Mor trak dem 
ind til sig. »Lad os bede sammen, og så går 
jeg hen til biskoppen med pengene.« 

Pigerne og deres mor knælede. Mor 
bad vor himmelske Fader om hjælp til at 
få mad til sine piger og sko til Marcella. Da 
de havde bedt, tørrede de alle deres øjne. 
Så sagde mor smilende: »Lad os gå hen og 
betale vores tiende, piger!« 
De gik den korte vej hen til biskoppens 
hus og gav ham tienden. Selv om Marcella 
havde ondt i fødderne, nød hun gåturen og 
den dejlige følelse i hjertet. Hun vidste, at vor 
himmelske Fader ville velsigne dem. 

Da de nærmede sig deres hjem, fik de øje 
på onkel Silas og tante Maud, som kom 
kørende. Begge pigerne løb hen til onkel Silas, 
som gav dem en svingtur. 
»Goddag, Sarah,« sagde tante Maud og gav mor et 
hurtigt kram. »Vi kom bare for at se, hvordan du og 
pigerne har det.« 

»Jo,« sagde Arvella alvorligt, »Marcellas sko er for små, 
men vi har betalt vores tiende, så det skal nok ordne 
sig.« 

»Arvella!« Hendes mor så strengt på hende. »Vi har 
det fint, Maud. Og hvordan har din familie det?« 

De gik alle sammen ind i huset og snakkede hyggeligt. 



»Ønsker I, at himlens vinduer skal åbne sig for jer? 
Ønsker I at få udøst velsignelser uden mål? Betal altid 
jeres tiende, og overlad udfaldet til Herren.« 

Ældste Joseph B. Wirthlin fra De Tolv Apostles 
Kvorum, »Jordisk gæld og himmelsk gæld«, Liahona, 
maj 2004, s. 4T. 




>•••••••••**< 



LI 2 



Marcella tog hurtigt sine stramme sko af og stillede dem 
væk. Hun lagde mærke til, at hendes tante og onkel kig- 
gede sig omkring i huset. Tante Maud åbnede endda et 
af skabene, mens hun snakkede. Alt for hurtigt skulle 
deres gæster gå igen. 

Senere den eftermiddag hørte Marcella til sin over- 
raskelse et bud komme kørende. Budet stoppede uden 
for deres hus og kom hen til deres dør. »Der er varer til 
Sarah Nelson,« sagde han. 

»Det er min mor,« sagde Marcella. 

»Men jeg har ikke bestilt noget,« protesterede mor. 

Pludselig dukkede onkel Silas op i døren ved siden af 
budet. »Det er til dig, Sarah,« sagde han blidt. »Stil det 
hele her på bordet,« sagde han til budet. 

Drengen bar poser med varer ind. Piger dansede 
jublende rundt om bordet. De krammede onkel 
Silas, der hurtigt undskyldte sig, fordi han skulle hjem. 
Hvor var der meget mad! Sukker, bønner, mel 
og majsmel, røget kød og tørret frugt - nu blev 
skabene fulde! Til allersidst kom 
budet med en lille pakke i brunt 
papir, som han stillede på bordet. 

Da budet var gået, gik pigerne 
hen til den lille pakke. Hvad 
kunne der være i den? Først rystede 
Marcella den, og bagefter gjorde 
Arvella det samme. Så trak Marcella 
det brune papir til side. Og ned i 
hendes skød faldt ikke 
et, men to par nye sko! 
Marcella tog det stør- 
ste par sko og prø- 
vede dem. De 
passede perfekt, 
og hun vrikkede 
fornøjet med 
tæerne i dem. 

Så fik hun øje på Arvellas ansigtsudtryk. Hendes søs 
ter havde samlet det andet par sko op og stirrede nu 



begejstret på dem. Hun så forbavset på sin mor. »Men 

du sagde da, at jeg ikke skulle have nye sko, mor,« sagde : 

hun spørgende. • 

»Dine gamle sko var gode nok,« sagde hendes mor \ 

med tårer i øjnene. »Men når Herren åbner himlens vin- i 

duer, ved man aldrig, hvad der dumper ned.« • • 

• 

Marianne Dahl Johnson er medlem af Wells Menighed '. 

i Elko Øst Stav i Nevada. '. 



■■"?: 






a/W 



¥' 






^ 




FRA VEN TIL VEN 



Begyndelsen 
til et vidnesbyrd 




j 



»Og gennem den Helligånds kraft kan I 
kende sandheden i alle ting« (Moroni 10:5). 

ÆLDSTE MONTE J. BROUGH 

De Halvfjerds 

eg har altid været fascineret af naturen. 

Jeg elsker bjergene. Jeg elsker havet. 

Jeg elsker floderne. Jeg elsker dyrene. 
Jeg synes, at Guds skaberværker overgår 
enhver beskrivelse i deres skønhed og værdi. 
Da jeg var 16 år gammel, ville jeg gerne 
se mere af naturen, så min mor gav mig 
lov til at arbejde i Alaska den sommer. Jeg 
fløj derop i et gammelt propelfly, og jeg 
fandt et job hos en købmand. 

Jeg arbejdede sammen med en læg- 
præst, der var meget interesseret i at 
omvende mig til 



hans tro. Hver eneste dag drøftede vi skrif- 
terne, men jeg havde svært ved at forsvare 
min tro, for jeg må indrømme, at jeg ikke 
kendte den godt nok. Jeg havde svært ved 
at fortælle Joseph Smiths historie og de 
åbenbaringer, han havde modtaget, på en 
måde, som præsten kunne godtage. 

Til sidst indså jeg, at jeg havde brug for 
hjælp. Så jeg opsøgte fuldtidsmissionæ- 
rerne i området og spurgte, om de ville 
undervise mig i evangeliet. Den sommer til- 
bragte jeg ofte en time eller to med missio- 
nærerne, inden jeg talte med præsten, som 
var blevet min rigtig gode ven. 

En bestemt nat vågnede jeg op af min 
søvn. Jeg var bekymret, fordi jeg ikke var 

særlig god til at forkynde evan- 
geliet, selv om jeg var begyndt 
at finde ud af, at det var 
sandt. 



LI 4 




Udenfor sendte sommersolen sine smukke, 
skinnende stråler ned over bjergene i Alaska. Skyerne 
svævede et stykke under bjergtinderne, så det så ud, 
som om bjerget svævede i luften. Det var et af de 
smukke syn, jeg nogensinde havde set. Det er svært at 
beskrive den skønhed, og den ærbødighed, som jeg 
følte for vor himmelske Faders skaberværk. 

Jeg faldt ned på knæ og bad min himmelske Fader 
om at høre min bøn. Jeg ønskede oprigtigt at vide, om 
Mormons Bog var sand, og jeg ønskede oprigtigt at vide, 
om det, som min mor havde fortalt mig i alle disse år, 
virkelig var det, som jeg skulle tro på. Jeg ville så gerne 
vide, at Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige var 
Guds sande kirke på jorden. 

Den nat - skønt det stadig var lyst oppe i Alaska - 
fandt jeg ud af, at Kirken er sand. Jeg fandt ud af, at Mor- 
mons Bog er Guds ord. Jeg fik vished om betydningen 
af de evige forhold til min mor, min afdøde far og andre 
slægtninge. 

Da jeg stod op næste morgen, var jeg et andet men- 
neske, for jeg vidste, at jeg kunne bære mit vidnesbyrd 
- at alt dette var blevet åbenbaret for mig af Helligån- 
den. Det kunne præsten ikke acceptere. Vi kunne 
drøfte skrifterne, men han kunne ikke sige noget 
imod mit vidnesbyrd om, at jeg vidste, at Kirken var 
sand. 

Selv om jeg godt kunne huske navnene på de missio- 
nærer, som underviste mig, mistede jeg kontakten med 
dem i mange år. 1 1998 blev en af de missionærer kaldet 
som generalautoritet. Ældste Stephen A. West spillede 
en vigtig rolle, da jeg fik et vidnesbyrd om evangeliet. 
Som generalautoriteter blev han og jeg kaldet til 
præsidentskabet for det sydøstlige 
område i Nordamerika, og vi fik talt 
om de oplevelser, som havde fun- 
det sted for så mange år siden. 
Jeg vil altid huske det eventyr, 
som jeg oplevede i Alaska, da 
jeg var en dreng på 16 år. • 




Til venstre: Som 16-årig (til højre) sammen med ældste Step- 
hen A. West og ældste David Loveless i lufthavnen i Ancho- 
rage i Alaska. Herover: I købmandsbutikken som 16-årig. 





»•••••••« 



Sådan kan man studere skrifterne 

Instrukser: Læs teksten under hvert billede, og farvelæg så billedet. 
Du kan benytte teksterne og billederne til en lektie til familieaften eller til en tale i Primary. 




l 



Sæt dig det mål at læse et eller flere vers i skrif- '") Læs højt af skrifterne sammen med din familie, 

terne hver dag. 



2 




3 



Læs de illustrerede historier fra skrifterne i Lille 
Liahona eller i Historier fra Det Gamle Testamente, 
Historier fra Det Nye Testamente, Historier fra 
Mormons Bog og Historier fra Lære og Pagter. Læs 
historierne for dig selv eller for et mindre barn. 



4 



Når du hører en historie fra skrifterne i Kirken, så 
slå den op i skrifterne og læs den, når du kommer 
hjem. 



LI 6 



BESØGSLÆRERINDEBUDSKABET 



Glæd jer over Mormons Bog 



5 

U_i 

I 

t 

Q 
O 

Li_ 
UJ 

O 

O 

5 



O 

Z 




Udvælg bønsomt de 
skriftsteder og lær- 
domme, som bedst 
møder behovet hos de 
søstre, som du besøger. Fortæl om 
dine egne oplevelser og bær vidnes- 
byrd. Lad dem, du underviser, gøre 
det samme. 

L&P 17:6: »(Joseph Smith] har oversat 
den del af bogen ... Og det er sandt, 
så vist som Herren, jeres Gud, lever.« 

Hvordan kart jeg øge min åndelige 
kapacitet ved at glæde mig over 
Mormons Bog? 

Præsident Gordon B. Hinckley: 

»Hvis I hver især vil følge denne enkle 
anvisning [nemlig at læse Mormons 
Bog inden årets udgang] , uanset hvor 
mange gange I allerede har læst Mor- 
mons Bog, så vil I have Herrens ånd i 
jeres hjem i større målestok. Jeres 
beslutning om at være lydige mod 
hans bud vil forstærkes, og I vil få et 
større vidnesbyrd om, at Guds Søn er 
en levende virkelighed« (»Et levende 
og ægte vidnesbyrd«, Liahona, august 
2005, s. 6). 

Ældste Russell M. Nelson fra De 
Tolv Apostles Kvorum: »Hvert eneste 
menneske, der studerer Mormons 
Bog under bøn, kan også modtage et 
vidnesbyrd om guddommeligheden 
af den. Desuden kan denne bog være 
en hjælp i forbindelse med personlige 
problemer på en meget virkelig måde. 
Vil I gerne af med en dårlig vane? Vil I 



gerne forbedre de indbyrdes forhold i 
jeres familie? Vil I gerne forøge jeres 
åndelige evner? Så læs Mormons Bog! 
Den vil føre jer nærmere Herren Jesus 
Kristus og hans kærlige kraft. Han, 
der bespiste en skare med fem brød 
og to fisk, han, der hjalp den blinde til 
at se og den lamme til at gå, kan også 
velsigne jer! Han har lovet, at de, der 
efterlever forskrifterne i denne bog, 
>skal få det evige livs krone<« (»Et vid- 
nesbyrd om Mormons Bog«, Liahona, 
januar 2000, s. 85). 

Hvordan kan jeg dele min glæde 
over Mormons Bogs fremkomst med 
andre? 

Præsident Ezra Taft Benson 
(1899- 1 994): »Vi medlemmer af 
Kirken, og især missionæ- 
rerne, skal ... berette og 
vidne om Mormons Bog 
lige til jordens ender. 
Mormons Bog er den 
store standard, vi skal 
benytte. Den viser, at 
Joseph Smith var en profet. 
Den indeholder Kristi ord, og dens 
store opgave er at føre mennesker 
til Kristus, alt andet er underordnet. 
Det gyldne spørgsmål med hensyn 
til Mormons Bog er: >Ønsker du at 
vide mere om Kristus?<« (»Mormons 
Bog er Guds ord«, Stjernen, maj 1988, 
s. 6). 

Julie B. Beck, førsterådgiver i 
Unge Pigers hovedpræsidentskab: » 
Herren har fortalt os, »at I skal 



anvende jeres tid til at granske skrif- 
terne« (L&P 26:1), og at »Mormons 
Bog og den hellige skrift er givet jer 

o 

af mig til jeres belæring; og min Ands 
kraft levendegør alle ting« (L&P 
33:16). Enhver kvinde kan være 
seniorsøndagsskolelærer i sit eget 
hjem, og hver eneste søster i Kirken 
behøver evangelisk kundskab som 
leder og lærer. Hvis I ikke allerede 
har udviklet en vane med dagligt stu- 
dium af skriften, så begynd nu og bliv 
ved med at studere for at være forbe- 
redt på jeres ansvar i dette liv og i 
evighederne« (»Thi min sjæl fryder sig 
over skrifterne«, Liahona, maj 2004, 
s. 107-108). ■ 




:■■■■■■ ■■■■■■■ ■- ■■ 







Jeg bekræfter for jer, 
at de 14 mænd, som 
jeg deler ordination 
med, virkelig er 
apostle. Ved at 
erklære dette siger 
jeg ikke mere, end 
Herren bar sagt, 
ikke mere end kan 
åbenbares til enhver, 
som søger med et 
oprigtigt hjerte og 
fast forsæt om et in- 
dividuelt vidnesbyrd 
fra Anden. 



Ottende artikel i en serie om 
præstedømmekvorummerne 
og deres formål. 

PRÆSIDENT BOYD K. PACKER 

Fungerende præsident for De Tolv Apostles 
Kvorum 

1 forbindelse med organiseringen af sin 
kirke gik Jesus engang »op på bjerget for 
at bede, og han tilbragte hele natten i bøn 
til Gud. 

Da det blev dag, kaldte han sine disciple til 
sig, og blandt dem udvalgte han tolv, som han 
også kaldte apostle.« 1 De blev kaldet fra gan- 
ske almindelige beskæftigelser. 

Peter var den første, som blev kaldet, og 
Herren sagde til ham: »Jeg vil give dig nøg- 
lerne til Himmeriget, og hvad du binder på 
jorden, skal være bundet i himlene, og hvad 
du løser på jorden, skal være løst i himlene.« 2 
Denne samme hellige myndighed er en del af 
ordinationen af hver eneste apostel. 

Paulus lærte os, at apostle og profeter blev 
kaldet »for at udruste de hellige til at gøre tje- 
neste, så Kristi legeme bygges op«, og han 
erklærede, at disse embeder skulle bestå, 
»indtil vi alle når frem til enheden i troen og i 
erkendelsen af Guds søn.« 3 

Med tiden gik apostlene bort og med dem, 
nøglerne. Paulus havde profeteret om men- 
nesker, som »slynges og drives hid og did af 
hver lærdoms vind.« 4 

Og sådan var det; i stedet for enhed i 
troen, kom der splittelse og uenighed. 

Det var i denne situation, at den unge 



Joseph Smith bad for at vide, hvilken af alle 
kirkerne der var sand, og hvilken han skulle 
tilslutte sig. 

Josephs syn, hvor Faderen og Sønnen viste 
sig, indledte denne uddeling. Derpå fulgte gen- 
oprettelsen af fylden af Jesu Kristi evangelium 
med den samme organisation, som eksisterede 
i den oprindelige kristne kirke, der byggede 
på apostlenes og profeternes grundvold. 5 

Nogle antager, at organisationen blev over- 
draget til profeten Joseph Smith ligesom teg- 
ninger og specifikationer til en bygning, hvor 
alle detaljer var kendt fra begyndelsen. Men 
det skete ikke på den måde. Der kom snarere 
én oplysning af gangen, efterhånden som 
Brødrene var rede, og når de adspurgte Gud. 

Det Melkisedekske Præstedømme, den 
største myndighed givet til mennesker, blev 
gengivet ved håndspålæggelse af Peter, Jakob 
og Johannes. »Gennem hvem,« sagde Herren, 
»jeg ordinerede og bekræftede jer til at være 
apostle og specielle vidner om mit navn og til 
at bære nøglerne til jeres gerning og til de 
samme ting, som jeg åbenbarede for dem. 

Til hvem jeg har overgivet nøglerne til mit 
rige og mit evangeliums uddeling for sidste 
gang.« 6 

Det Første Præsidentskab var på plads i 
1833; derpå to år efter i februar 1835 fulgte 
De Tolv Apostles Kvorum. Og således skulle 
det være. Det Første Præsidentskab kom først 
i rækkefølgen og står øverst i myndighed. Og 
i henhold til mønstret bestod det af mænd 
kaldet fra ganske almindelige beskæftigelser. 



26 




Herover; De Tolv Apostles Kvorum. Siddende: Præsident Boyd K. 
Packer, fungerende præsident; ældste L. Tom Perry; ældste 
Russell M. Nelson; ældste Dallin H. Oaks; ældste M. Russell 
Nelson og ældste Joseph B. Wirthlin. Stående: Ældste Richard G 
Scott; ældste Robert D. Hales; ældste Jeffrey R. Holland; ældste 
Henry B. Eyring; ældste Dieter F. Uchtdorf og ældste David A. 
Bednar. Til højre: Det Første Præsidentskab: Præsident 
Gordon B. Hinckley (i midten); præsident Thomas S. Monson, 
førsterådgiver (til venstre) og præsident James E. Faust 
andenrådgiver (til højre). 

Med Det Første Præsidentskab og De Tolvs Kvorum på 
plads, med embederne som De Halvfjerds og Det Præside- 
rende Biskopråd åbenbaret, hersker den rette orden. Men 
der er en forskel. 

Måske har præsident J. Reuben Clark sagt det bedst: 
»Nogle generalautoriteter (apostlene) har fået tildelt en 
særlig kaldelse; de besidder en særlig gave; de opretholdes 
som profeter, seere og åbenbarere, hvilket giver dem en 
særlig åndelig gave i forbindelse med deres undervisning 
af dette folk. De har retten, magten og myndigheden til 
at forkynde Herrens ønske og vilje til hans folk underlagt 
Kirkens præsidents generelle magt og myndighed. Andre 
generalautoriteter får ikke denne særlige åndelige gave.« 



Den medfølgende begrænsning »gælder enhver anden 
leder eller medlem af Kirken, for ingen af dem er åndeligt 
begavet som profet, seer og åbenbarer.« 7 

»Endvidere,« sagde præsident Clark, at blandt De Tolv 
og præsidentskabet er det kun »præsidenten for Kirken, 
den præsiderende højpræst, der opretholdes som profet, 
seer og åbenbarer for Kirken, og han alene har retten til at 
modtage åbenbaringer for Kirken, enten nye eller tillæg, 
eller til at komme med autoritative udlægninger af skrif- 
terne, som skal være bindende for Kirken, eller til på 
nogen måde at ændre Kirkens eksisterende lærdomme.« 8 

Det tog en generation med spørgsmål og svar, før den 
orden, som vi kender i dag, var solidt på plads. Hvert skridt 



LIAHONA SEPTEMBER 2005 27 





for at fuldkommengøre denne orden er kommet som svar 
på et behov og som svar på bøn. Den proces fortsætter i 
vore dage. 

»De tolv er et omrejsende højråd og skal gøre tjeneste 
i Herrens navn under kirkens præsidentskabs vejledning 
og i overensstemmelse med himlens forordning. De skal 
opbygge kirken og ordne alle dens anliggender i alle 
nationer.« 9 

Hvor Det Første Præsidentskab ikke kan komme, bliver 
De Tolv sendt for at »åbne rigets dør overalt.« 10 De er 
bemyndiget til at rejse ud i hele verden, for ordet apostel 
betyder »en, som er sendt ud.« 11 

»Derfor,« sagde Herren, »hvor du forkynder mit ord, 
skal vejen i sandhed blive banet for dig, så de kan modtage 
mit ord.« 12 Og han lovede: »Vær ydmyg, så skal Herren, din 
Gud, lede dig ved hånden og besvare dine bønner.« 13 

De tolv apostle »er kaldet til at være ... særlige vidner 
om Kristi navn i hele verden.« 14 De bærer hver på et 
sikkert vidnesbyrd om, at Jesus er Kristus. Præsident 



Herover: »[Jesus Kristus] kaldte ... sine disciple til sig, og 
blandt dem udvalgte han tolv, som han også kaldte apostle.« 
Til venstre: Ældste Richard G. Scott og ældste Russell M. 
Nelson hilser på Fidel Francis Bogler og hans familie i Abid- 
jan i Elfenbenskysten. 

Joseph Fielding Smith forklarede, at »hvert eneste med- 
lem af Kirken burde have Helligåndens aftryk i sin sjæl, 
at Jesus er Guds Søn, uudsletteligt afbilledet, så det ikke 
kan glemmes.« 15 

Fra Nephi ved vi, at »engle taler gennem den Helligånds 
kraft.« 16 Mormon fortalte os, at »deres gernings opgave er at 
kalde menneskene til omvendelse og at fuldbyrde og 
udføre det værk, som hører ind under Faderens pagter, 
som han har gjort med menneskenes børn og for at berede 
vejen blandt dem.« Mormon forklarede videre, at engle pas- 
ser deres gerning »ved at forkynde Kristi ord for Herrens 
udvalgte redskaber, så at de kan bære vidnesbyrd om ham.« 

»Og ved at gøre således bereder Gud Herren vejen, så 
at resten af menneskene kan få tro på Kristus, så at den 
Helligånd kan findes i deres hjerter i overensstemmelse 
med dens kraft; og på denne måde opfylder Faderen de 
pagter, som han har gjort med menneskenes børn.« 17 

Der er en kraft til at skelne givet »til dem, der af Gud 
udses og ordineres til at våge over kirken.« 18 At skelne 
betyder »at se.« 

Præsident Harold B. Lee fortalte mig engang om en 
samtale, han havde i templet med ældste Charles A. Callis 



O 



< 

>- 



Z 
5 



O 

3 

s 
s 



o 
o 
o 
z 



3 



28 



fra De Tolvs Kvorum. Bror Cailis havde 
bemærket, at evnen til at skelne var en fryg- 
telig byrde at bære. At se klart, hvad der er 
forude, og alligevel finde medlemmer lang- 
somme til at reagere eller stritte imod råd 
eller tilmed afvise apostlenes og profeternes 
vidnesbyrd, fører til dyb sorg. 

Ikke desto mindre må »ansvaret for at 
lede denne kirke« hvile på os, indtil, som 
Herren har sagt, »I skal udpege andre til at 
efterfølge jer.« 19 

Han advarede os mod de få i Kirken, »som 
har foregivet at kende mit navn, men ikke har 
kendt mig og har bespottet mig i mit hus.« 20 

»Din røst,« befalede Herren De Tolv, »skal 
være en irettesættelse for overtræderen; og 
når du irettesætter, skal bagtalerens tunge 
høre op med sin fordærvethed.« 21 

Nogle få i Kirken bebrejder åbent eller, 
måske langt værre, i mørkets anonymitet, 
ledere i menigheder og stave og i Kirken og 
forsøger at gøre dem til »en synder for et ords 
skyld,« 22 som Esajas sagde. Til dem har Her- 
ren sagt: »Forbandet er alle de, der opløfter 
deres hæl mod mine salvede, siger Herren, 
og som skriger, at de har syndet, når de ikke 
har syndet for mit åsyn, siger Herren, men 
har gjort det, som jeg har befalet dem, og 
som var ret for mine øjne. 

Men de, som råber på overtrædelse, gør 
dette, fordi de selv er syndens tjenere og uly- 
dighedens børn ... 

Fordi de har forarget mine små, skal de 
afskæres fra mit hus' forordninger. 

Deres kurv skal ikke fyldes, deres huse og 
lader skal ødelægges, og selv skal de foragtes 
af dem, som smigrede dem. 

De skal ikke have ret til præstedømmet, 
ej heller deres efterkommere fra slægt til 
slægt.« 23 



Den forfærdelige straf vil ikke gælde dem, 
som forsøger at efterleve evangeliet og opret- 
holde deres ledere, så godt de kan. Det gæl- 
der heller ikke dem, som i fortiden har været 
skyld i ligegyldighed eller tilmed modstand, 
hvis de vil omvende sig, bekende deres over- 
trædelser og forsage dem. 24 

For nylig mindede præsident Hinckley 
Brødrene om, at selvom vi er mænd, der er 
kaldet fra almindelige beskæftigelser, så hviler 
der et helligt embede på os. Vi trøster os med 
det, som Herren sagde til de oprindelige Tolv: 
»Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men 
mig, der har udvalgt jer.« 25 

Selv om vi hver især kender vore egne 
begrænsninger, er der styrke i enhed. Aldrig i 
Kirkens historie har Brødrene i Præsidentska- 
bet og De Tolv været mere forenet. 

Hver uge mødes vi i templet. Vi åbner 
mødet ved at knæle i bøn, og vi slutter med 
bøn. Hver eneste bøn opsendes i ærbødighed 
og lydighed over for ham, som kaldte os, og 
hvis tjenere og vidner vi er. 

Herren kræver, at »enhver bestemmelse, 
som tages af disse kvorummer, må være 
enstemmig«, og at »de beslutninger, der 
tages af disse kvorummer eller af ét af dem, 
skal foretages i retfærdighed, i hellighed og 
hjertets ydmyghed, sagtmodighed og lang- 
modighed, i tro og dyd og kundskab, måde- 
holdenhed, tålmodighed, gudfrygtighed, 
broderlig venlighed og kærlighed.« 26 - Dette 
stræber vi oprigtigt efter at gøre. 

Vi ved, at vi bærer præstedømmets 
kraft »i forbindelse med alle dem, som på 
et eller andet tidspunkt har haft en udde- 
ling fra skabelsens begyndelse.« 27 Vi tænker 
på dem, som er gået forud for os i disse 
hellige embeder, og vi mærker af og til 
deres nærvær. 



e tolv er et 
^omrejsende 
højråd og 
skal gøre tjeneste i 
Herrens navn under 
kirkens præsident- 
skabs vejledning og i 
overensstemmelse 
med himlens forord- 
ning. De skal 
opbygge kirken og 
ordne alle dens 
anliggender i alle 
nationer.« 

Hvor Det Første 
Præsidentskab ikke 
kan komme, bliver 
De Tolv sendt for at 
»åbne rigets dør ove- 
ralt.« De er bemyndi- 
get til at rejse ud i 
hele verden, for 
ordet apostel betyder 
»en, som er sendt ud. 



LIAHONA SEPTEMBER 2005 29 




Vi er overvældet af det, som Her- 
ren sagde om dem, som bærer disse 
hellige embeder: »Og hvad de taler, 
drevet af den Helligånd, skal anses 
som hellig skrift, skal være Herrens 
vilje, skal være Herrens sind, skal 
være Herrens ord, Herrens røst og 
Guds kraft til saliggørelse.« 28 

I en meget vanskelig tid gav Her- 
ren den strengeste advarsel, jeg ken- 
der til i alle skrifterne. Det vedrørte 
bygningen af templet i Nauvoo. De 
hellige vidste af erfaring, at det ville 
medføre forfærdelige forfølgelser, 

hvis de gik i gang, så de trak tiden ud. Herren forlængede 
fristen og sagde: »Om I ikke gør dette inden for den 
bestemte tid, skal I blive forkastet som en kirke tilligemed 
jeres døde, siger Herren, jeres Gud.« 29 

I denne åbenbaring er der en dejlig forjættelse, som 
ofte overses: »Og dersom mit folk vil lytte til min og mine 
tjeneres røst, til dem jeg har udvalgt til at lede mit folk, 
se, sandelig siger jeg jer, da skal de ikke flyttes fra deres 
sted.« 30 

Husk denne forjættelse; hold fast i den. Det må være en 
stor trøst for dem, der kæmper med at holde sammen på 
en familie i et samfund, som er stadig mere ligegyldigt, ja, 
tilmed fjendtligt over for standarder, der er afgørende for 
en lykkelig familie. 

Forjættelsen er en gentagelse af det, Herren fortalte til 
folkeskaren: »Salige er I, om I giver agt på disse de tolvs 
ord, som jeg har udvalgt af jer til at virke blandt jer og være 
jeres tjenere.« 31 

Jeg gentager forjættelsen, at de, som lytter til disse 
mænds røst, som Herren har oprejst, »skal ... ikke flyttes fra 
deres sted.« 32 

Forjættelsen blev ledsaget af denne advarsel: »Men der- 
som de ikke vil lytte til min eller de mænds røst, jeg har 
udvalgt, da skal de ikke blive velsignet.« 33 

Det mest værdifulde, vi kan give, er vores vidnesbyrd 
om Herren, vores vidnesbyrd om Jesus Kristus. 



APOSTELEM- 
BEDET 

»Det evige præste- 
dømmes nøgler, som 
er efter Guds Søns 
orden, ligger i at 
være apostel. Hele præstedømmet, 
alle nøglerne, alle gaverne, alle bega- 
velserne og alt, som er en forbere- 
delse til at gå tilbage til Faderens og 
Sønnens nærhed, er sammensat af, 
defineret ved, eller jeg kan sige, ind- 
befattet i apostelembedets periferi.« 



Præsident Brigham Young (1801-1877), 
Kirkens præsidenters lærdomme: Brigham 
Young, 1997, s. 138. 



Jeg bekræfter for jer, at de 14 
mænd, som jeg deler ordination 
med, virkelig er apostle. Ved at 
erklære dette siger jeg ikke mere, 
end Herren har sagt, ikke mere 
end kan åbenbares til enhver, som 
søger med et oprigtigt hjerte og 
fast forsæt om et individuelt vidnes- 
byrd fra Anden. 

Disse mænd er virkelig Herrens 
tjenere; giv agt på deres råd. Det 
gælder også De Halvfjerds, der som 
særlige vidner bærer et apostolsk 
ansvar, samt Biskoprådet, værdige 
Guds mænd. Det gælder også brødrene og søstrene i hele 
verden, som er kaldet til at lede, som har opnået denne 
viden, der er mere værdifuld end alt andet. 

Der er begrænsninger for, hvad Anden tillader os at 
sige. 34 Så jeg afslutter med mit vidnesbyrd, mit særlige vid- 
nesbyrd om, at Jesus er Kristus. At han gennem en profet 
og præsident præsiderer over »den eneste sande og 
levende kirke på hele jordens overflade.« 35 1 Jesu Kristi 
navn. Amen. ■ 

En tale ved oktoberkonferencen 1996. 



NOTER 

1. Luk 6:12-13. 

2. Matt 16:19. 

3. Ef 4:12-13. 

4. Ef4:l4. 

5. Se Ef 2:20; 6. trosartikel. 

6. L&P 27:12-13. 

7. »When Are the Writings or Ser- 
mons of Church Leaders Entit- 
led to the Claim of Scripture?«, 
Church News, 31- juli 1954, 

s. 9-10. 

8. Church News, 31. juli 1954, 
s. 10. 

9. L&P 107:33. 

10. L&P 112:17; se også L&P 
107:35; 124:128. 

11. Bible Dictionary , »Apostle«, 
s. 612. 

12. L&P 112:19. 

13. L&P 112:10. 

14. L&P 107:23. 

15. »The Twelve Apostles,« en ikke- 
udgivet tale til seminar- og insti- 
tutlærere, 18. juni 1958, s. 6. 



16. 2 Nephi 32:3. 

17. Moroni 7:31-32. 

18. L&P 46:27. 

19. Udkast til erklæring fra De Tolv 
Apostle, referat fra De Tolvs 
møde, marts 1844, Brigham 
Young Papers, LDS Church 
Archives. 

20. L&P 112:26. 

21. L&P 112:9. 

22. Es 29:21; se også 2 Nephi 
27:32. 

23. L&P 121:16-17, 19-21. 

24. Se L&P 58:43. 
25. Joh 15:16. 

26. L&P 107:27, 30. 

27. L&P 112:31. 

28. L&P 68:4. 

29. L&P 124:32. 

30. L&P 124:45. 

31. 3 Nephi 12:1. 

32. L&P 124:45. 

33. L&P 124:46. 

34. Se Alma 12:9. 

35. L&P 1:30. 



30 




DINE MAL ER INDEN FOR RÆKKEVIDDE; 
HVIS DU FULDFØRER LØBET OG HOLDER UD TIL ENDEN 

(Se 2 Tim 4:7; Hebr 12:1-2). 



LIAHONA SEPTEMBER 2005 31 



Gør familieaften til en 




Teenagere i Filippinerne indser, at de spiller en væsentlig 
rolle for, at familieaften bliver en succes. 




ADAM C. OLSON 

Kirkens tidsskrifter 

Profeten Lehi fra Mormon Bog så aldrig en Power- 
Point-præsentation på sin rejse fra Jerusalem til det 
forjættede land, så Erika Santillan er ikke helt sik- 
ker på, hvad Lehi ville synes om at være med i en. Men 
Erikas familie syntes, at det var alle tiders. 

Erika, der er laurbærpige i Cainta 2. Menighed i Tay- 
tay Stav i Filippinerne, holder meget af familieaften, 
men hun indrømmer blankt, at nogle lektioner er let- 
tere at vise interesse for end andre. Så da det blev hen- 
des tur til at undervise i Lehis drøm i 1 Nephi 8, ville 
hun gerne gøre det spændende. 

»Vi så en kirkefilm og talte om den,« fortæller hun. 
»Og så viste jeg en PowerPoint-præsentation over Lehis 
drøm, så vi bedre kunne forstå den.« Hun smiler. 
»Det var virkelig avanceret.« 

Erikas begejstring og kreativitet hjalp 
ikke bare hendes familie til forstå 
skrifterne bedre, det hjalp dem 
også til at nyde andre velsig- 
nelser ved familieaften. 
Unge overalt i Filippi- 
nerne indser, at de spiller 
en væsentlig rolle for, at 
familieaften bliver en 
succes. 






Hemmeligheden bag succesen 

Unge filippinere er blandt de mange over 
hele verden, som har opdaget hemmelighe- 
den bag en vellykket familieaften: Jo mere du 
er villig til at lægge i den, desto mere får du 
ud af den. 

Det hele begynder med en positiv indstil- 
ling og en villighed til at deltage, mener Michel 
Angelene Ramirez, der er laurbærpige i Taytay 
1. Menighed: »Det er med til at gøre det sjovt.« 

Ældste L. Tom Perry fra De Tolv Apostles 
Kvorum har opfordret de unge til at påtage 
sig et ansvar for at gøre familieaften vellykket: 

»Det fulde ansvar for at planlægge og for- 
berede familieaftener bør ikke udelukkende 
overlades til forældrene. De mest vellykkede 
familieaftner, jeg har overværet, har været 



dem, hvor familiens unge spiller en 
aktiv rolle. 

Jeg opfordrer jer, storslåede dia- 
koner, lærere og præster, jer bikube- 
piger, rosenpiger og laurbærpiger til 
at yde et væsentligt bidrag til at gøre familieaf- 
ten vellykket« (»Derfor blev jeg undervist«, 
Stjernen, juli 1994, s. 37). 

Din deltagelse behøver ikke avancerede 
computerpræsentationer. Disse unge filippi- 
nere finder enkle måder at bidrage på hver 
uge. Bare det at bede en bøn, læse et skrift- 
sted, lede musikken eller stå for forfriskning- 
erne eller en aktivitet kan skabe harmoni 
og fremstå som et godt eksempel for dine 
søskende. 

Og så er der det med at stå for lektionen. 
Det kan godt gøre nogle nervøse, men det 
kan være den dejlig oplevelse at præsentere 
en lektion. »Jeg kan stadig huske den første 
lektion, jeg stod for,« siger 17-årige Milliza 
Anne Ramirez, der bliver kaldt Li-anne. »Den 



Disse unge filippine 
nyder ikke bare 
familiearten, de nyder 
at gøre det sjovt. 
Modstående side: 
Kyla Medes. Herover: 
Erika Santillan, Kyla, 
Milliza Anne Ramirez 
og Michel Angelene 
Ramirez, Indsat: 
Dwayne José. 




LIAHONA SEPTEMBER 2005 33 





handlede om, at venlighed begyn- 
der med mig selv.« 

»Jeg kan huske en lektion, jeg 
stod for,« siger Li-annes søster 
MichelAngelene. »Jeg benyttede en 
plakat om beskidt sprog [se New 
Era, april 1991, s. 15] . Vi optog lek- 
tionen på video, så vi kunne sende 
den til nogle af vores slægtninge. Vi 
ser den stadig nu og da,« siger hun 
og griner. 

»Det knytter vores familie tættere 
sammen, når vi deltager i familieaf- 
ten,« siger Kyla Medes, der er rosen- 
pige i Taytay 1. Menighed. 




NOGET 
VIDUNDER- 
LIGT 

»Af alle disse små 
enkle [familie- 
aftens] møder, som 
blev afholdt i dagligstuen i vores 
gamle hjem, kom noget ubeskriveligt 
og vidunderligt. Vores kærlighed til 
vore forældre blev styrket. Vores 
kærlighed til vore søskende blev 
større. Vores kærlighed til Herren 
blev øget. Påskønnelse for enkel god- 
hed voksede i vores hjerte. Disse 
vidunderlige ting var resultatet, 
fordi vores forældre fulgte rådet fra 
Kirkens præsident. « 




Præsident Gordon B, Hinckley, 
»Familieaften«, Liahona, marts 2003, s. 3. 






Succesens velsignelser 

Disse unge filippinere 
har opdaget, at familien 
modtager særlige vel- 
signelser, når man 
rølder familieaften, 










som f.eks. bedre kommunikation 
mellem familiens medlemmer, 
større sammenhold i familien og 
indlæring af vigtige evangeliske 
principper. 

»Til familieaften taler vi om Jesus 
Kristus, Kirken og de problemer, vi 
står over for,« siger Rhea Reyes, en 
bikubepige fra Taytay 2. Menighed. 
»Sammen beder vi om Guds vejled- 
ning og velsignelser. Det styrker os.« 
»Vi kan bare tale sammen,« siger 
Kyla. »Vi kan lære, hvordan Kirken 
fungerer, hvor højt Kristus elsker 
os, og at bøn virkelig fungerer.« 
»Vi nyder at være sammen. Vi 
lærer, vi morer os og vi kommunikerer,« siger Michel Ange- 
lene. »Når vi kommunikerer, knyttes vi tættere sammen.« 

De unge er især taknemlige for, at familieaften giver 
dem mulighed for at tale åbent med deres forældre. »Det 
giver mig mulighed for at drøfte alvorlige emner med 
dem,« siger Erika. »Familieaften er en god måde at få talt 
med familien på.« 

Disse velsignelser styrker familien, 
og de kan knytte familien tættere 
sammen. Selv om det til tider er 
svært at få familieaften stablet 
på benene, når verden træk- 
ker den anden vej, så er 
det bestemt umagen 
værd. 

»Hver gang vi hol- 
der familieaften, 
hjælper det os 
gennem ugen,« 
| siger Dwayne José, 
|n præst fra Cainta 1. 
enighed. »Hvis vi 
e holder den, føles 
m lidt tom.« ■ 




■m< 




MANDAG AFTEN I MANILA 

ADAM C. OLSON 

Kirkens tidsskrifter 

Mandag aften i Manila virker ved første øjekast 
ikke meget anderledes end alle andre aftener. Byens 
trafik bevæger sig som millioner af myrer, der alle 
prøver at bruge den samme tynde gren til at kravle i 
to forskellige retninger på én gang. Men disse myrer 
dytter. 

Vi var på vej hen til familien Velacos hjem, så jeg 
kunne overvære en ægte filippinsk familieaften, men 
myldretidstrafikken ville ikke samarbejde. Endelig 
sagde vores chauffør, at han ville skyde genvej, og vi 
kørte ind i en smal gade, der vrimlede med menne- 
sker, som købte og solgte varer ved små boder. De 
handlende hyggede sig og lo og råbte til hinanden. De 
tog sig ikke af vores lille bil, der kantede sig igennem 
deres friluftsmarked. 

Da vi endelig nåede frem til familien Velasco i den 
anden ende af markedet, blev vi slået af kontrasten. 
Da vi trådte ind i deres hjem, syntes larmen og tumul- 
ten udenfor at forsvinde. 

De var endnu ikke begyndt på lektionen, men 
deres familieaften var begyndt. Seksårige Stephen 
sad på søster Velascos skød, mens hun og bror Vel- 
asco snakkede med bedstefar og bedstemor. Kevin 
og Kirby på 14 lo ad noget, som 15-årige Naomi 
havde sagt. Katrina på 1 1 lagde skrifterne og salme- 
bøgerne frem. 

Da vi havde hilst på dem alle, satte familien sig 
sammen. Bedstefar bad indledningsbønnen. Bror Vel- 
asco talte om talenter. I løbet af drøftelsen skiftede 
familien problemløst mellem tagalog og engelsk, alt 
efter hvilket sprog der lige passede bedst. Katrina og 
Naomi skiftedes til at læse op af lignelsen om talen- 
terne fra Matthæus 25:14-30. Bror Velasco fandt sin 
guitar frem og viste sine musikalske talenter, og 
bagefter rakte han guitaren til Kirby, der også spillede 
et nummer. Søster Velasco hjalp Stephen med at 
bede afslutningsbønnen, og så skyndte alle sig ud i 




køkkenet til lidt lækkert, 
nemlig hjemmebagt pizza. 

Mens alle gumlede, fik 
jeg mulighed for at spørge, 
hvad de syntes om familie- 
aften. 

»Hvad kan du bedst 
lide ved det?« spurgte jeg 
Kirby. Desværre havde han lige taget en bid. »For- 
friskningerne,« svarede han med munden fuld af 
mad. Alle lo. 

»Latteren,« sagde Naomi, da de var holdt op med 
at fnise. 

»Hvad har det betydet for jeres familie?« 

»Det har knyttet os sammen,« sagde Kevin. »Det 
sker jo, når man udveksler tanker og følelser.« 

Det var et godt svar, men jeg ville være sikker på, 
at han ikke bare sagde det, fordi jeg var der. »Passer 
det virkelig?« spurgte jeg. 

De nikkede alle sammen. »Takket være familieaf- 
ten er vi blevet bragt tættere sammen,« svarede 
Naomi. »Vi er venligere mod hinanden.« 

Det så man tydeligt. Velsignelserne ved familieaf- 
ten sås også tydeligt. Og det var med trist hjerte at 
jeg sagde farvel og igen trådte ud i den travle verdens 
larm. ■ 



Hver eneste mandag 
aften tråde familien 
Velasco ud af verden 
for at nyde samværet 
med hinanden. 
Øverst: Kirby, Kevin, 
bror Charles Velasco, 
Katrina, søster Janette 
Velasco, Stephen og 
Naomi læser en arti- 
kel fra Liahona. Her- 
over: Kirby spiller 
guitar. 



i mmmmmmmaMmm mmmmm mmmmm im 



UAHONA SEPTEMBER 2005 35 




ET LYKKELIGT FAMILIELIV 



En fortsat artikelserie, som giver hjælp til dit studium 
af »Familien: En proklamation til verden«. 



»Lykke i familielivet vil med størst sandsynlig- 
hed opnås, når det er baseret på Herren Jesu 
Kristi lærdomme. Vellykkede ægteskaber og 
familier bygges på og fastboldes ved tro, bøn, 
omvendelse, tilgivelse, respekt, kærlighed, 
barmhjertighed, arbejde og sunde fritidsbe- 
skæftigelser.« 1 

Opnåelse af lykke 

Et lykkeligt familieliv er ikke bare det vig- 
tigste mål her i den jordiske tilværelse, men 
også i evighederne, og mødre og fædre har et 
ansvar for at gøre alt, hvad der muligt for at 
realisere det mål. I erkendelse af, at vi er 
begrænset af andres handlefrihed, har ældste 




Henry B. Eyring fra De Tolv Apostles Kvorum 
sagt: »Vi kan ikke styre, hvad andre vælger at 
gøre, og derfor kan vi ikke tvinge vore børn 
til himlen, men vi kan beslutte os for, hvad vi 
vil gøre. Og vi kan beslutte, at vi vil nedkalde 
himlens kræfter i den familie, som vi så gerne 
vil have i evigheden.« 2 

Undervisning i hjemmet 

»Forældre er mesterlærerne,« har ældste 
Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum 
sagt: »De underviser mest effektivt ved deres 
eksempel. Familiekredsen er det ideelle sted 
at vise og lære venlighed, tilgivelse, tro på Gud 
og alle evangeliets øvrige praktiske dyder.« 3 



36 



NI 



^gg||||fe ; 



U_ 

I 

LU 

O 

o 

5 



Det er ikke nogen let opgave at føre 
børn frem til at blive åndeligt målrettede 
voksne i verden i dag, men forældre står 
ikke alene. De samarbejder med vor him- 
melske Fader. Herren har lovet missionæ- 
rerne: »Jeg vil være på jeres højre og venstre 
side; min Ånd skal være i jeres hjerter og 
mine engle rundt omkring jer til at styrke 
jer« (L&P 84:88). Forældre kan - fordi 
undervisningen af deres egne børn nok er 
den allervigtigste form for missionering - 
forlade sig på lignende løfter. 

Præsident Spencer W Kimball (1895-1985) har engang 
sagt: »Der er to måder at sprede lys på: Enten ved at være 
lyset eller det spejl, som reflekterer lyset. Som forældre 

o 

kan vi være begge dele.« 4 Når forældre søger Herrens And i 
deres liv, skinner deres eksempel tydeligt for deres børn, 
og deres godhed bliver genskinnet af et langt større lys. 

Disciplin 

Til tider har børn brug for disciplinering og irettesæt- 
telse. Forældre bør derfor omhyggeligt studere Lære og 
Pagter 121:41-44. Præsident Gordon B. Hinckley har også 
givet os et klogt råd: »Der er behov for disciplinering i 
familien. Men voldsom disciplinering, eller grusom disci- 
plinering fører ikke til forbedring, men uundgåeligt til 
vrede og bitterhed. Det gavner intet og forværrer kun 
problemet.« 5 

»Børn kan ikke tvinges til lydighed,« forklarede præsi- 
dentjames E. Faust, andenrådgiver i Det Første Præsident- 
skab. »Den bedste måde at irettesætte vore børn på, når de 
har gjort noget forkert, er med fasthed, kærlighed, tålmo- 
dighed, venlighed, overtalelse og fornuft.« 6 

Familiesammenhold 

Familier bliver stærkere, når de bruger tid på hinanden. 
Ældste Oaks har forklaret: 

»Familier bør bede sammen, de bør knæle ned mor- 
gen og aften og takke for velsignelser og bede for fælles 
problemer. 




årforældre 
søger Herrens 
And i deres liv, 
skinner deres eksempel 
tydeligt for deres børn. 



Familier bør tilbede Gud sammen, de 
bør overvære møder i Kirken og tilbede 
sammen som familie. 

Familier bør studere og lære ... 
Familier bør arbejde sammen ... Fami- 
lier bør også lege sammen, så sundere 
fritidsbeskæftigelser forbindes med fami- 
lieaktiviteter. 

Familier bør rådføre sig med hinanden 
og drøfte alle de anliggender, som berører 
familien og dens medlemmer. 

Familier bør spise sammen. Måltiderne 
er det naturlige samlingspunkt, hvor familien kan tale sam- 
men. Det er en skam, når sådan en mulighed går tabt i 
familieskænderier eller ødelægges, fordi familiens medlem- 
mer snupper deres mad og spredes for alle vinde, som om 
køkkenet var en fastfoodrestaurant.« 7 

Tjeneste og kærlighed 

Til tider sker det, til trods for forældrenes gode indsats 
for at undervise deres børn og skabe en stærk familie, at 
børnene får problemer og måske endda gør oprør. De, der 
oplever, at der hersker anstrengte følelser i familien, eller 
at de for en tid taber kampen for lykken, kan sætte dette 
løfte fra ældste Eyring på prøve: »Jeg lover jer, at hvis I vil 
benytte jeres gaver til at tjene en anden, vil I føle Herrens 
kærlighed til det menneske. I vil også fornemme hans kær- 
lighed til jer.« 8 Til tider er det eneste, vi kan gøre som for- 
ældre at elske og tjene, uden at vente noget øjeblikkeligt 
resultat. Men denne indsats bringer fred. Og når stormen 
har lagt sig, og følelserne er mildnede, kan det også med- 
føre den frugt, som vi ønsker os mest af alt, nemlig fred i 
familien nu og i al evighed. ■ 

NOTER 

1. »Familien: En proklamation til verden«, Liahona, oktober 2004, s. 49- 

2. »Familien«, Liahona, oktober 1998, s. 22. 

3. »Parental Leadership in the Family«, Ensign, juni 1985, s. 9. 

4. Conference Report, Stockholm Sweden Area Conferencen, 1974, 
s. 49. 

5. »Se jeres små«, Liahona, marts 2001, s. 5. 

6. »De udfordringer, som familien står overfor«, Verdensomspændende 
oplæringsmøde for ledere, januar 2004, s. 1. 

7. Ensign, juni 1985, s. 10-11. 

8. To Draw Closer to God, 1997, s. 88. 



LIAHONA SEPTEMBER 2005 37 



SIDSTE DAGES HELLIGE RØSTER 



Vi glædede os over 
hendes helbredelse 

Magdalena Penate de Guerra 



L 



Den 2. juni 2002 blev mit lille 
barnebarn, Susan Melina, som 
kun var syv måneder gammel, 
syg, og hendes forældre 
kørte hende på hospitalet. 
Lægerne sagde, at hun 
havde en nyreinfektion. 
Hun udviklede også en 
alvorlig bakterieinfektion, 
som spredte sig i hele hen- 
des krop og skadede hen- 
des hjerte, lever, milt, 
nyrer, lunger samt nerve- 
og fordøjelsessystemerne. 
Hun var så syg, at hun blev 
indlagt på intensivaf- 
delingen. 



ægerne 
rådede 
Susan Meli- 
nas forældre til at 
berede sig på, at 
hun kunne dø når 
som helst. 



Lægerne fortalte hendes forældre, 
at de skulle berede sig på det værste, 
for hun kunne dø når som helst. Hun 
lå på intensivafdelingen i 
26 dage og fik antibiotika 
og mange blodtransfusio- 
ner. Imens fastede vi, 
hendes familie, og bad 
Gud om et mirakel, en 




fuldstændig helbredelse - hvis det var 
hans vilje. To præstedømmebærere 
salvede og velsignede hende. 

Da Susan Melina havde ligget på 
hospitalet i to uger, blev hendes mor 
også syg og måtte hasteopereres for 
blindtarmsbetændelse. Det var en 
hård prøvelse for hele familien. 

20 dage efter sin indlæggelse havde 
Susan Melina det stadig ikke bedre. 
Men takket være et gavmildt bidrag 
fra et menneske, som vi end ikke 
kendte, kunne hendes forældre over- 
føre hende til et privathospital, hvor 
hun kunne få en bedre behandling. 

En lørdag ved middagstid modtog 
jeg en opringning fra min datter, 
Susan Carolina. Jeg var i templet i 
Guatemala City, hvor jeg er 
pedel. Min datter fortalte mig, 
at hendes barns tilstand var 
forværret, og at betæn- 
delsen nu havde slået 
sig på en af hjerteklap- 
perne. Lægerne 
sagde, at det var van- 
skeligt at gøre noget 
for hende, fordi hun 
var så underernæret. 
Hun var så syg, at det 
var livstruende at holde 
hende, fordi det kunne 
give hende indre blød- 
ninger. Da jeg hørte det, 
begyndte jeg straks at bede 
til min himmelske Fader. Og igen 
fastede jeg. 

Den følgende dag, søndag, ringede 
min datter og fortalte, at bakterierne 
var fuldstændig væk. Lægerne ville 



udskrive Susan Melina om mandagen, 
fordi hun var uden for fare. 

Mens vi glædede os over dette 
mirakel, indså vi, at ikke alle bønner 
i tro besvares så hurtigt og på den 
måde, som vi ønsker. Men jeg er min 
himmelske Fader dybt taknemlig. Jeg 
tvivler ikke på, at han lever og hører 
mine bønner. ■ 

Magdalena Penate de Guerra er medlem af 
Villa Canales Menighed i Villa Hermosa 
Stav i Guatemala. 



Jeg skal nok 
slippe af 
med dem 

John Jairo Montoya 

Jeg var 20 år gammel og havde 
været medlem af mine forældres 
kirke det meste af mit liv. Men i 
tre år var jeg ikke gået i kirke, fordi 
jeg overvejede andre religiøse og 
moralske filosofier - men ingen af 
dem var lige mig. 

En dag da jeg kom hjem til mine 
forældre, var min bror og min bedste 
ven der. De sagde, at der havde været 
nogle unge kvinder, og at de havde 
efterladt en bog. Min bror havde bedt 
min bedste ven om at være der, når 
de vendte tilbage. Han ville have, at 
han skulle sige, at de ikke skulle 
komme mere. 

Men da missionærerne vendte til- 
bage, sagde min ven: »Kom tilbage 
om tre dage, for jeg vil gerne undervi- 
ses af jer.« 




j: 



Min bror blev rasende. 
Jeg spurgte min ven, om 
han var rigtig klog, og han 
svarede: »De er da smukke, 
og de har en sød måde at 
tale om Jesus Kristus på.« 

»Jeg skal nok slippe af 
med dem,« svarede jeg 
arrogant. 

Der gik to uger uden at 
det lykkedes for mig. På det tids- 
punkt besøgte de min bror og min 
søster og flere af mine venner. De 
havde omringet mig på alle sider, og 
jeg anede end ikke, hvem der var 
skyld i det, der føltes som et bagholds- 
angreb. 



eg sprang på 
cyklen, kørte 
tilbage til 
byen og nåede hur- 
tigt frem til kirke- 
bygningen. 



Den følgende uge 
fortalte min bror mig, 
at to af mine venner 
allerede var blevet 
døbt, og at endnu en 
skulle døbes samme 
søndag. Jeg gik med 
til at komme i kirke om 
søndagen for at se min 
ven blive døbt. »Men 
det er vanvid,« sagde jeg til mig selv. 
Den søndag traf jeg endelig de to 
missionærer, som havde voldt mig 
så mange problemer. Da dåbsmødet 
var forbi, kom de hen til mig, gav mig 
et eksemplar af Mormons Bog og 
opfordrede mig til at blive undervist. 



LIAHONA SEPTEMBER 2005 39 



Indvendig gjorde jeg modstand og 
råbte: »Nej!« Men udvendig græd jeg 
og sagde »ja« til deres opfordring. 

En uge senere sad jeg og så en 
anden ven blive døbt. Og den føl- 
gende søndag trådte min bedste ven 
og jeg ned i dåbens vande. 

Der gik næsten en måned. Jeg 
følte et behov for ikke bare at tro, 
men at vide, at det alt sammen var 
sandt. En søndag morgen besluttede 
jeg, at jeg ikke ville gå i kirke, men 
gå et andet sted hen og bede. Jeg 
cyklede ud mod et højdedrag ni kilo- 
meter uden for byen. Da jeg nåede 
derud, fandt jeg et afsides sted, hvor 
jeg kunne være i fred. Efter at have 
læst i Mormons Bog i en time og 
overvejet og bedt om et svar, for jeg 
var fast besluttet på at blive der, indtil 
jeg fik et, så skete der noget under- 
ligt. Jeg følte en inderlig trang til at 
gå i kirke. Mit hjerte bankede hurtigt. 
Det var mit svar. 

Næsten automatisk satte jeg mig 
op på min cykel og vendte tilbage til 
byen. Jeg nåede frem til kirkebyg- 
ningen i en fart. Til min store overras- 
kelse skulle mødet først lige til at 
begynde. 

Lige siden den dag har jeg vidst, 
at dette er Jesu Kristi sande evange- 
lium, og at dette er hans kirke. Det 
er det budskab, jeg har forkyndt som 
fuldtidsmissionær, idet jeg stræbte 
efter at være en lige så god missionær 
som de søstre, jeg ikke kunne slippe 
af med. ■ 



Johnjairo Montoya er medlem afCartago 
Menighed i Pereira Stav i Colombia. 



Hvordan skulle 
de kunne 
tilgive mig? 

Angelique Petrick 

En aften for flere år siden kørte 
jeg hjem fra arbejde efter at 
have hentet mine to børn, og 
pludselig mistede jeg bevidstheden. 
Da jeg kom til mig selv, kiggede jeg 
ud over instrumentbrættet og så en 
pickup, der kom lige imod mig. 
Sammenstødet fik mig til at miste 
bevidstheden igen. Da jeg vågnede 
op, lå min bil på siden, og mine børn 
skreg. 

Adskillige mennesker kom løbende 
til for at redde mig og mine børn ud, 
for der var gået ild i motoren. Jeg var 
utrolig øm over det hele, men mine 
børn og jeg slap for alvorlige skader. 
Jeg var mest bekymret for dem, der 
sad i den bil, jeg havde ramt. 

I løbet af de næste mange timer, 
ja, helt til næste morgen, søgte 
jeg forgæves at få at vide, hvad 
der var sket med dem i den 
anden bil. Til sidst kom en 
hospitalspsykolog ind til 
mig og fortalte, at føre- 
ren af den anden bil var 
blevet dræbt. Jeg var 
helt knust. 

I dagene efter ulykkeif 
tog jeg fri fra arbejde for i 
at komme fysisk, mentalt; 
og følelsesmæssigt til g 



hægterne. Jeg fandt også ud af, hvad 
der var sket. Jeg var kørt over midter- 
rabatten og var stødt frontalt sammen 
med en anden bil. Jeg fik også at vide, 
at den omkomne mands hustru 
havde været med i bilen og var blevet 
alvorligt kvæstet. De havde en stor 
familie, og selv om de fleste af bør- 
nene var voksne og flyttet hjemmefra, 
så var der dog stadig nogle hjemme. 
Det rystede mig at tænke på, at det 
var min skyld, at et menneske havde 
mistet livet, en hustru havde mistet 
sin mand, en børneflok havde mistet 
deres far, og børnebørnene havde 
mistet deres bedstefar. 

Mine fysiske sår heledes, men det 
gjorde de mentale og følelsesmæs- 
sige sår ikke. Jeg blev ved med at 
spørge mig selv: »Hvordan kunne det 
ske?« Jeg vidste, at det var et uheld, 



40 




men det gjorde det ikke bedre. Jeg 
kunne hverken sove eller overskue 
mit liv. Jeg kunne ikke udholde tan- 
ken om, hvad den anden bilists fami- 
lie måtte føle. 

Jeg prøvede at komme videre med 
mit liv og vende tilbage til dagligda- 
gen, men intet syntes at lykkes. Jeg 
kunne kun bede. Jeg kan huske, at 
jeg tryglede min himmelske Fader 
om at fjerne smerten og lidelsen, for 
jeg kunne ikke fortsætte på den måde 
og samtidig varetage mit dyrebareste 
kaldelse som hustru og mor. 

Så en dag ringede det på min dør. 
Jeg lukkede op og så en mand stå 
udenfor. Han så meget højtidelig og 
nervøs ud. Uden at sige 
et ord rakte han mig en 
æske og en konvolut. 
Jeg tog imod gaven og 
stod så og ventede på, at 
han skulle sige noget. 
Efter en tid spurgte jeg 
manden, om jeg kendte 
ham. Han rystede på 
hovedet og præsente- 
rede sig. Jeg fik straks en 
klump i halsen, da jeg 



M 



ine børn 
ogjeg 
slapfor 
alvorlige skader, 
men jeg var 
bekymret for dem, 
der sad i den bil, 
jeg havde ramt. 



genkendte hans efternavn. Han var 
den ældste søn af den mand, som var 
omkommet ved ulykken. 

Jeg inviterede ham inden for, og vi 
talte længe sammen. Vore familier 
havde mange fælles bekendte, og gen- 
nem dem havde han hørt, hvor svært 
jeg havde det. Han sagde, at hans hus- 
tru havde spurgt ham, hvordan han 
ville have det, hvis han var i mine sko, 
og det havde fået ham til at opsøge 
mig. Han sagde, at hans familie godt 
vidste, at det var et uheld, og de vid- 
ste, at deres far og ægtemand var ble- 
vet kaldt hjem af vor himmelske Fader. 
Han fortalte mig, at hans mor nok 
skulle komme sig. Så omfavnede vi 
hinanden og græd sammen 
et stykke tid. 

Den konvolut, han havde 
givet mig, indeholdt et kort, 
hvori der stod, at deres tan- 
ker og bønner gik til mig og 
min familie. I æsken var der 
en lille plakette, hvorpå der 
stod: 

»Kære Gud. 
Vi har vores bøn til dig 
bragt, men når alt nu er sagt, 




så står det dog klart, at livet er sart. Så 
send os engle, der kan stilne vor frygt, 
så vi dog kan leve trygt. Amen.« 

Mine bønner var blevet besvaret. 
Den nat sov jeg for første gang i de to 
uger, der var gået siden ulykken. 

Siden da har jeg mødt denne 
mand og hans hustru fra tid til anden, 
og de spørger altid, hvordan vi har 
det, og om der er noget vi har brug 
for. Deres betænksomhed og usel- 
viskhed gør mig meget ydmyg. 

En generalkonferencesøndag, 
mellem formiddags- og eftermiddags- 
møderne, ringede det igen på min 
dør. Det var ikke kun denne mand, 
men også hans mor og lillebror. De 
blev ikke længe, men jeg nød deres 
besøg. Atter havde de en gave med - 
et smukt billede af Kristus med dette 
skriftsted påtrykt: »Tag mit åg på jer, 
og lær af mig, for jeg er sagtmodig og 
ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile 
for jeres sjæle« (Matt 11:29). Moderen 
og jeg omfavnede hinanden og græd. 

Denne familie har lært mig en tilgi- 
velse og en kærlighed, som jeg aldrig 
har kendt mage til. Jeg vidner om, at 
gennem andre kan vor himmelske 
Fader og vores Frelser formidle deres 
kærlighed til os. Jeg ved, at vor him- 
melske Fader hører og besvarer vore 
bønner, og nu ved jeg, at vi må lade 
Frelserens forsoning fjerne vore smer- 
ter, når vi har gjort alt, hvad vi kan 
gøre. Jeg er taknemlig for, at denne 
familie følte og fulgte Åndens tilskyn- 
delser som svar på mine bønner. ■ 

Angelique Petrick er medlem af White Pine 
Menighed i Tooele Øst Stav i Utah. 



LIAHONA SEPTEMBER 2005 41 





Jobsøgning 

og opmuntring 



Kirkens arbejdsformidling er et inter- 
nationalt program - og det er til varig 
opmuntring for dem, der bliver hjulpet. 

NIEL K. NEWELL 

Kirkens velfærdsaf deling 

Yanira Torres fra El Salvador havde kendt bedre tider. 
Hendes mand havde forladt hende, hun boede 
hos sine forældre, og hun var arbejds- 
løs og havde ingen indtægt. Oven i det 
hele var hendes lille datter syg og 
krævede konstant pleje. 

Som medlem af Kirken havde 
hun hørt om LDS Employ- 



ment Resource Services - 
der lå et kontor i San Sal- 
vador - men før hendes 
datter var rask, kunne 
hun ikke søge job eller 
påtage sig et fuldtidsarbejde. 

Selv om Yaniras far, José, 
selv var arbejdsløs og ikke med- 
lem af Kirken, tilbød han at tage 
ind til Kirkens jobformidlingskon- 
tor og høre, om de kunne hjælpe 
hans datter. »Måske kan de give 
mig et eller andet, som du kan 
bruge,« sagde han. 




42 





Den beslutning kom til at ændre hans liv. 
José meldte sig til karriere-workshoppen og begyndte 
at anvende de principper, som han lærte der. I løbet af 
et halvt år havde han ikke alene fundet et godt job i en 
regnskabsafdeling, men han og hans hustru var også 
blevet døbt som medlemmer af Kirken. 

Og hvad Yanira angår, 
så anvendte hun det, 
hun lærte, da hendes 
datter var blevet rask, 
og hun fandt et godt 
job som receptionist. 
Rudy Rodriguez, der 
leder Kirkens arbejdsfor- 
midling i San Salvador i El 
Salvador, siger, at »når en 
familie er arbejdsløs, ser 
moderen og faderen på hinan- 
den og tænker: >Hvordan skal vi 
skaffe mad til vores familie i dag?< 
Bekymringerne optager hele 
deres dag og hjemsøger dem om 
natten, så der ikke bliver tid til 
andre gøremål. Og når de så 
endelig får jobbet - mulighe- 
den for at forsørge sig selv og 
deres børn - så revolutione- 
rer det deres liv.« 



o 

z 



z 

O 

h- 
i/> 

<2 

z 

MJ 
> 

O 

O 



O 

LU 

Z 



O 
z 
< 





i 



S 

x 



z 

LU 

I 



Som revolution betrag- 
tet er det en meget stilfær- 
dig en. 

Der er ikke mange med- 
lemmer af Kirken, som 
bemærker, at vi åbner 
arbejdsformidlinger i for- 
skellige byer, siger Harold 
C. Brown, der er chef for 
Kirkens velfærdsafdeling. 
»Men det kan ændre 
meget i folks liv.« 

1 1999 godkendte Det 
Første Præsidentskab og 
De Tolv Apostles Kvorum, 
at man øgede antallet af 
Kirkens arbejdsformidlings- 
centre uden for USA og Canada for at hjælpe 
folk med at tilegne sig færdigheder, så de kan 
få et godt job, stifte en mindre virksomhed 
eller forbedre en mindre virksomhed. I dag, 
seks år senere, har Kirken arbejdsformidlinger 
i 43 lande rundt omkring i verden. 1 2004 
hjalp de mere end 200.000 mennesker med at 
finde nye muligheder for uddannelse, ansæt- 
telse og etablering af virksomhed. 

Denne arbejdsformidlingsindsats er en 
kærkommen hjælp for medlemmer af Kirken, 
som bor i lande, hvor arbejdsløshedsprocen- 
ten er meget høj. I mange lande er der ingen 
lignende centre, som kan hjælpe medlem- 
merne med at forbedre deres økonomiske 
situation. Som følge heraf har Kirkens indsats 
velsignet tusinder af familier, hjemvendte 
missionærer og lokale kirkeledere. 

Arbejdsformidlingscentre uden for USA 
og Canada 

Timothy Q. Sloan, der er chef for LDS 
Employment Resource Services, ved præcis, 




hvordan arbejdsformidlingscentre skal se ud, 
uanset hvor i verden de ligger. »Vore kontorer 
er professionelt indrettet og ligger centralt,« 
siger han. »De er udstyret med computere og 
internetforbindelse, så jobsøgende kan søge 
stillinger og læse jobsøgningstips. Der er også 
oplysninger om lokale skoler og materialer til 
selvstændigt næringsdrivende. Og hvad der 
er endnu vigtigere, kontoret og det frivillige 
personale skaber en atmosfære, hvor arbejds- 
løse medlemmer, som føler sig modløse og 
uden håb, kan komme og føle sig velkomne 
og få hjælp.« 

Frivillige kirkemedarbejdere og missionæ- 
rer betjener de fleste kontorer, men nogle 
kontorer har fuldtidsansatte, lønnede medar- 
bejdere. Disse medarbejdere skal ikke bare 
hjælpe dem, der søger arbejde eller vil starte 
en virksomhed, men skal også bruge tid på at 
skabe forbindelser til lokale erhvervs-, skole- 
og regeringsledere. Tusinder af job, uddan- 
nelsestilskud og stipendier er blevet fundet 
takket være disse netværk. 



Herover: Arbejdsfor- 
midlingsprogrammet 
har ikke alene velsig- 
net Yanira Torres og 
hendes datter, men 
også Yaniras forældre 
(indsat). Herunder: 
Mange finder håb i 
arbejdsformidlings- 
centret i Asuncion i 
Paraguay. 




L1AH0NA SEPTEMBER 2005 4 



Marco Flores, leder af LDS Employment Resources Ser- 
vices i Mexico City, fortæller om et firma, der langt om 
længe gik med til at holde jobsamtaler med ansøgere fra 
Kirkens arbejdsformidling: »Kort efter ringede de mig op 
og sagde: >De ansøgere, du sender os, hverken ryger eller 
drikker. De er ærlige. De klæder sig professionelt. Og så 
kræver I ikke nogen gebyrer af os. Hvordan kan det lade 
sig gøre?<« 

De kunne knap tro, at dette var en gratis 
ydelse, som Kirken ydede uden at tage sig 
betalt for det. Efter at have ansat flere 
medlemmer af Kirken, ringer firmaet nu 
regelmæssigt til Kirkens arbejdsformid- 
ling. »Vi har en ledig stilling,« siger de. 
»Vi vil gerne havde den besat af en sidste 
dages hellig.« 

Paulo Araujo, der er chef i arbejdsformid- 
lingen i Brasilien, forklarer, at en af de største 
bekymringer i hans land er, at mange hjemvendte 
missionærer ikke er i stand til at finde arbejde. »Alt 
for mange har ikke en afsluttende eksamen,« siger han. 

Bror Sloan husker, hvordan han rejste til Brasilien og 
besøgte flere skoler, som tilbyder kurser til voksne, som 
gerne vil videreuddanne sig. »En af dem gjorde især ind- 
tryk på mig. 90% af de elever, som deltog i deres kursus på 
seks måneder, bestod eksamen.« 

Skønt skolen klarede sig godt rent økonomisk, var der 
stadig mange tomme pladser. »Jeg ville ønske, at vi kunne 
fylde dem,« sagde skolelederen. Bror Sloan fortalte ham 
om hjemvendte missionærer, som muligvis ville være inter- 
esseret i at deltage i kurserne. »Hvad ville du sige til, at vi 
råder disse unge mænd og kvinder til at overveje at fuld- 
føre deres uddannelse på jeres skole?« spurgte han. 

»Vi ville blive meget glade for at modtage sådan nogle 
elever,« svarede skolelederen. 

»Og hvis vi nu sender jer grupper af elever, ville det så 
være muligt at opnå en rabat på 10, 20 eller måske endda 
50% af deres skolepenge?« 

Ja, sagde skolelederen, det kunne godt lade sig gøre. 
Man enedes om en rabat på 45% på skolepengene. Da den 



rabat var sikret, søgte mere end halvdelen af de hjem- 
vendte missionærer, som tilmeldte sig skolen, også hjælp 
fra Kirkens selvsupplerende uddannelsesfond, som yder 
lån til medlemmer i ulandene. Denne ordning gjorde det 
muligt for dem at få en uddannelse. 

Kirkens arbejdsformidling arbejder hånd i hånd med 
Kirkens selvsupplerende uddannelsesfond, forklarer bror 
Sloan. »Elever fra Kirkens selvsupplerende uddannelses- 
fond skal melde sig til karriere- workshops, hvor de 
kan undersøge karriere- og uddannelsesmulighe- 
der. LDS Employment Resource Services hjæl- 
per disse elever med at finde deltidsjobs og 
yderligere økonomisk hjælp såsom legater, sti- 
pendier eller lån. Når eleverne har fuldført deres 




uddannelse, hjælper LDS Employment Resource Services 
dem med at finde fuldtidsbeskæftigelse, så de kan for- 
sørge sig selv og deres familie.« 

Når arbejdsformidlingslederne søger efter muligheder 
i lokalsamfundet, så sker der noget. I Peru er antallet af 
medlemmer, der har fået arbejde, fordoblet i løbet af 
de sidste tre år. Benedicto Pacheco, der er leder i LDS 
Employment Resource Services, siger, at hemmeligheden 
består i at udvikle langsigtede forbindelser til firmaer og 
statslige organer. I Lima i Peru har Kirkens arbejdsformid- 
ling for eksempel indgået en alliance med staten. Kirkens 



44 



<HIWM 



«'»JfYfc.t>TO ^"-"~iJicn 1 1, 
CU/DADOSO MOT/VAOO 
SS? BWW^oo 

°»6AW2AOO Am J 

p Ac/e NTE Pc 



z 



z 

■3 

Q 

3 



I 



Q 

x 



o 

lij 

z 



u 

z 
o 

3 

LU 
I 

u 
p 



s 

X 



o 

z 
o 

Q 

u 

§ 



arbejdsformidling har 
adgang til statens job- 
database, som får 
mere end 250 nye 
stillinger hver dag; 
arbejdsformidlingen 
spiller en vigtig rolle i 
besættelsen af de stil- 
linger. Og det er ikke 
kun de dårligst løn- 
nede job, der besæt- 
tes. I den seneste tid 
har Kirkens arbejds- 
formidling i Lima fået 40 personer ind i 
ledende stillinger. Disse mennesker vil ikke 
alene kunne forsørge deres familier bedre, 
men de vil også kunne fungerer som fantas- 
tiske ambassadører for Kirken. 

Arbejdsformidlingscentrene tilbyder også 
kurser i, hvordan man udvikler en mindre 
virksomhed. »Det problem, som mange men- 
nesker i mit land, står overfor,« siger bror 
Pacheco, »er, at de eneste job, de kan finde, 
er dem, de selv skaber. Så vi vil tilbyde en 
iværksætter- workshop, der hjælper dem til at 
starte deres egen virksomhed. I år har flere 
end 150 mennesker i Peru startet deres egen 
mikrovirksomhed takket være den viden og 
de ressourcer, som LDS Employment Resour- 
ces stiller til rådighed.« 

Workshops 

Karriere-workshoppen er et andet vigtigt 
redskab, der hjælper folk med at formulere 
deres mål og identificere deres talenter og 
færdigheder. For det meste er det en spæn- 
dende opdagelsesproces, som skaber håb 
og motivation. Workshoppen udvikler kon- 
krete, anvendelige færdigheder, som giver en 
enorm fordel, når man søger arbejde eller 





uddannelsessted - og det kan ofte betyde hele 
forskellen mellem at opnå en berigende karri- 
ere eller at vende frustreret og skuffet tilbage. 

En sydamerikansk stavspræsident havde 
for eksempel tilbragt et smertefuldt år med at 
søge arbejde, inden han langt om længe 
meldte sig til Karriere-workshoppen. Som 
følge af det, han lærte, ændrede han på sin 
fremtoning, skrev sit CV om, forberedte en 
præsentation på et halvt minut og øvede sig 
på jobsamtaler. Udrustet med de færdighe- 
der, han havde lært, fandt han sig en stilling 
som regnskabschef i en større virksomhed. 

Iværksætter-workshoppen er et nyt pro- 
gram, som har haft positiv indvirkning på 
familier i Afrika, Asien og Latinamerika, som 
gerne vil stifte eller udvide en mindre virk- 
somhed. Workshoppen præsenterer princip- 
per og strategier, som får forretninger til at 
vokse. Det introducerer også medlemmerne 
for lokale ressourcer som mindre finansie- 
ringsfirmaer, der hjælper små fir- 
maer med at komme i gang, eller 
uddannelsesinstitutioner, der 
øger chancen for at få succes. 

Karriere-workshoppen 
og Iværksætter-workshoppen 



Yderst til venstre: I 
arbejdsformidlings- 
centret i Guatemala 
City hjælper en vejle- 
der en ung mand med 
at søge arbejde. Her- 
over: I Brasilien kunne 
disse elever fuldføre 
deres skoleuddan- 
nelse med økonomisk 
hjælp fra den selv- 
supplerende uddan- 
nelsesfond og deres 
skole. Herunder: 
Mange arbejdsformid- 
Hngscentre afholder 
jobmesser, som denne 
i Rio de Janeiro i 
Brasilien. 



(->& wfi 




UAHONA SEPTEMBER 2005 45 



' 




afholdes regelmæssigt i de fleste af Kirkens arbejdsformid- 
lingscentre verden over og tilbydes medlemmer og deres 
venner. Derudover kan jobformidlingsspecialister i menig- 
hed eller stav tilbyde workshops til medlemmer i deres 
område. Det eneste, der kræves for at tilmelde sig er, at man 
ringer til jobformidlingsspecialisten eller det nærmeste LDS 
arbejdsformidlingscenter. Kurset løber over to eller tre dage 
og varer 10 til 12 timer. 

Selv om LDS Employment Resource Services primært 
fokuserer på medlemmer af Kirken, er medlemmer af 
andre trossamfund også velkomne i centrene. »Når folk 
kommer ind og ser, at vi elsker den enkelte, og at vi hjæl- 
per folk med en anden tro, bliver de ofte rørt,« siger Paulo 
Araujo. »Jeg skulle mene, at der alene i Santiago i Chile er 
omkring 200 mennesker, som i løbet af de sidste par år er 
blevet døbt, fordi de kom i kontakt med Kirken gennem 
Kirkens arbejdsformidling.« 



LDS Employment Resource Services i tørre tal 

HHBSS 



Lande uden for USA og Canada, som 
har arbejdsformidlinger 


41 


Arbejdsformidlingscentre uden for USA 
og Canada (lønnede og frivillige) 


156 


Arbejdsformidlingscentre i USA 
og Canada (lønnede og frivillige) 


103 ; 



FRIVILLIGE TIMER I ARBEJDSFORMIDLINGSCENTRENE I 2004 






Uden for USA og Canada 


USA og Canada 


lait 


Missionærer 


269.781 


461.227 


731.008 


Frivillige 


296.379 


54.737 


351.116 


lait 


566.160 


515.964 


1.082.123 




DELTAGERE 1 JOBSØGNING OG UDDANNELSE 1 2004 




Uden for USA og Canada 


USA og Canada 


lait 


1 beskæftigelse 


66.858 


78.714 


145.572 


Iværksættere i arbejde 


6.339 


3.093 


9.432 


Tilmeldte på uddannelser 


31.889 


13.941 


45.830 


lait 


105.086 


95.748 


200.834 



En stab af frivillige 

LDS Employment Resource Services arbejde er for en 
stor del afhængig af frivillige. 

Dagen efter at arbejdsformidlingscentret åbnede i Rio 
de Janeiro i Brasilien, dukkede 15 frivillige (heraf 10 hjem- 
megående husmødre) uanmeldt op. »Vi vil gerne hjælpe,« 
sagde de. De vidste, at kontoret ville kunne velsigne deres 
brødre og søstre, deres børn og deres naboer, og de ville 
gerne hjælpe til. 

I arbejdsformidlingscentrene verden over yder frivil- 
lige mere end en million arbejdstimer om året og hjæl- 
per derved dem, der står ved en skillevej i deres liv. 
Nogle frivillige bidrager med et par timer om ugen, 
hvor de underviser i en workshop eller vejleder en 
jobsøgende. Andre tjener som kirketjeneste- eller 
fuldtidsmissionærer. 

»Hver dag falder mødre, fædre og børn på knæ og 

trygler Herren om hjælp til at 
finde et job,« siger bror Brown. 
»Når det job endelig dukker op, 
når moderen og faderen endelig 
kan forsørge deres børn og give 
dem et sted, de kan kalde et 
hjem - når det sker, så bliver 
stort set alt i deres tilværelse 
bedre.« 

Når familier stabiliseres og 
bliver uafhængige, kan de bedre 
tjene og opbygge Guds rige. 
Ved at hjælpe de arbejdsløse 
eller ufaglærte, siger bror 
Sloan, »så kan vi være med til 
at rodfæste Kirken i første og 
anden generation, og en uaf- 
hængighedens ånd kan vinde 
indpas i Kirkens medlemmers 
hjem«. ■ 

Hvis du vil vide mere om LDS 
Employment Resource Services 
i dit område, så kontakt din 
jobformidlingsspecialist eller 
dine menighedsledere. 




46 




Vidste du det? 







Det skete i september 

21-22. september 1823: 
Englen Moroni besøgte 
Joseph Smith og fortalte ham 
om guldpladerne. 

1. september 1901: Præsi- 
dent Heber J. Grant (1856-1945) indviede 
Japan til evangeliets forkyndelse. 

7. september 1958: Præsident David O. 
McKay (1873-1970) indviede templet i London. 

23. september 1995: Præsident Gordon B. 
Hinckley præsenterede familieproklamatio- 
nen ved Hjælpeforeningens møde. 

Skriv løs! 

Hvis du har et emne, som du synes 
ville tage sig godt ud på denne side, 



hvorfor så ikke sende det 
til os? Vi er altid på 
udkig efter sjove ideer. 
Husk også et vedlægge bil- 
leder, hvis du har nogle, som 
hører sammen med din artikel. 
Du kan indsende din artikel, din 
quiz eller dit tip til: 

Did You Know? 

Liahona 

Room 2420 

50 East North Temple Street 

Salt Lake City, UT 84150-3220, 

USA 
Eller send en e-mail til: 
cur-liahona-ima 
ldschurch.org 




TJENESTEUGE I FIJI 

De unge fra Nausori Stav, Suva Stav og Suva Nordre Stav i Fiji går med særlige ponchoer, når 
de udfører tjenesteprojekter i lokalsamfundet. Logoet på disse ponchoer omfatter Kirkens navn, så 
folk kan se, hvad det er, der motiverer disse unge til at tjene andre. 

Elever fra Kirkens skole i Fiji deltog for nylig i en seminar-tjenesteuge. 
Sammen med tjenesteprojekter på en skole, et hospital, et lægecenter, en 
teknisk skole for handicappede og templet i Suva i Fiji, var der skriftsteds- 
baserede programmer og aktiviteter på skolen. 



BAGGRUND © PHOTODISC; HEROVER: ENGLEN MORONI VISER SIG FOR JOSEPH SMITH I HANS SOVEVÆRELSE, 
AF TOM LOVELL; HERUNDER: FOTO: ORLO K. SPENCER OG DELOY SQUIRE 





Lederskabstips 

Frelseren sagde, at 
hvis du vil være en god 
leder, må du først blive 
en god tjener og discipel. 
Vi ser i Det Nye Testa- 
mente, at selv Jesu Kristi 
apostle havde svært ved 
at forstå dette princip. I 
Markus kan vi læse, at de 
»taltfe] med hinanden 
om, hvem der var den 
største« (Mark 9:34). 

Så Frelseren kaldte 
De Tolv Apostle sammen 
og fortalte dem: »Hvis 
nogen vil være den før- 
ste, skal han være den 
sidste af alle og alles tje- 
ner« (Mark 9:35). 

Følg Frelserens 
eksempel og før an i dit 
kvorum, din klasse, din 
familie og dit lokalsam- 
ved at tjene andre. 




KOMMENTARER FRA LÆSERNE 




Åndeligt redskab 

Vi vil gerne takke Liahona. Børne- 
siderne har virkelig gjort det lettere 
for os at undervise vore børn i evan- 
geliet. Det er opmuntrende at vide, 
at de får budskaber fra vore ledere, 
selv mens de er små. De holder 
meget af de sider, og de bruger teg- 
ningerne og billederne til lektier. 
De venter spændt på bladet hver 
måned. Vi betragter Liahona som 
et stærkt åndeligt redskab, og vores 
familieaftener er blevet bedre, efter 
vi er begyndt at anvende det. 

Familien Poncio Calderon, 

El Frutal Menighed 

i Villa Nueva Stav i Guatemala 

Præsident Hinckley er en profet 

Jeg er taknemlig for Liahona. 
Især artiklen »Hjemme hos familien 
Hinckley« i oktobernummeret 2003 
gjorde indtryk på mig. Jeg så en kær- 
lighed og ømhed i præsident Hinck- 
leys blik, og jeg ved, at han er Guds 
profet. Tak for de inspirerende bud- 
skaber. De hjælper os til at leve ret- 
skaffent i denne ugudelige verden. 

Aracely B. Gomez Aguirre, 

Vizcaya Menighed 

i La Sabana Stav i San José i Costa Rica 

Glad for at være missionær 

Jeg skriver for at takke jer for alt 
det dejlige, som I bringer i Liahona. 



Budskaberne fra vore ledere er 
meget opmuntrende, og jeg har lært 
mange principper, som 
jeg nu anvender i min hverdag. 

Min hustru og jeg giver tidsskrif- 
tet til mange mennesker, som ikke 
er medlemmer af Kirken, og vi giver 
abonnementer til vore naboer, som 
tilhører andre trossamfund. Det gør 
os glade at være missionærer på den 
måde. Jeg ved, at Jesus Kristus leder 
denne kirke, og jeg nyder at være 
med til at øge dens vækst. 

Andrés Ernesto Gioiosa, 
Santa Rosa 3- Menighed 
i Santa Rosa Stav i Argentina 

Rørte mit hjerte 

Jeg er taknemlig for Liahona, som 
jeg modtager hver måned. Det styrker 
mit vidnesbyrd og fremmer min fami- 
lies åndelige vækst. En artikel, som 
især rørte mit hjerte, var Budskab fra 
Det Første Præsidentskab, »Fædre, 
mødre og ægteskab« af præsident 
James E. Faust i augustnummeret 
2004. Jeg ved, at vor himmelske 
Fader elsker os og er bekymret for 
familierne. 

Valcilandia Muniz dos Santos, 
California Menighed 
i Itabuna Stav i Brasilien 

En yndlingsgave 

Næst efter standardværkerne er 
Liahona det, jeg holder mest af at 
læse. Det er en velsignelse at have 




tid til at granske artiklerne og forstå 
Herrens vilje. Jeg fornemmer Ånden, 
når jeg læser, og mit vidnesbyrd om 
åbenbaring gennem vores profet 
styrkes. De lærdomme, som jeg 
finder der, er en rettesnor for mit liv, 
og de har hjulpet mig i mine daglige 
udfordringer. Det er det eneste tids- 
skrift, hvor jeg er sikker på, at jeg 
kun finder gode ting, og det er en af 
mine yndlingsgaver til venner og 
undersøgere. 

Luis Eduardo Acosta H., 
El Vallado Menighed 
ijardin Stav i Cali i Colombia 

Svar på mine spørgsmål 

Jeg finder svar på mine spørgsmål 
i hvert eneste nummer tåLiahona. 
Når jeg læser i tidsskriftet, føler jeg 
fred, kærlighed og varme, og jeg er 
taknemlig for de store velsignelser, 
som vor himmelske Fader lover 
enhver af os. 

Jeg er dybt taknemlig for, at der 
snart kommer et tempel her i 
Panama. Jeg har sat mig det mål at 
udføre ordinancer for de afdøde og 
blive beseglet til min familie for tid og 
al evighed. Tidsskriftet hjælper mig til 
at udvikle mig og forblive trofast i 
evangeliet, så jeg kan nå mit mål. 

Diana Isabel Diaz Gomez, 
Bella Vista Menighed 
i Panama Stav i Panama 



48 








cd 






is 






^ 






O 






g 


^Bt 




g 






o 






^ 3 






•^ --^ 


k 




=> s 






s so 






O ,49 






ej "^s 






&I 






"1 8 


^Æ %\ 




S -© 






~a» cv, 






Årø. Denne åbenbaring, der 
Emma Smith, som vaskede d 






diO 
n til 




*- 
9) 


tlan 
ensy 




C 
O 






u 


•** <3 




c 


r^ £0 




0) 


£D ° 




*: 


22 °<3 











vf 


s go 




0) 


Jv o 







•§ ■*! 




-Q 


^ Q 




C 


/-O 




0) 


£" O 




4 

»o 


^ "te. 




C 



-S2 S 




10 

i 



TJ 


Skol 
brug 




.«> 


^~> 






OJ (fl 




> 


s S 




*. 


£ S 


*tSk 


Uj 


Profeten Joseph Smith modtog L&P 89 under et møde i Profeten 
kom som svar på profetens forespørgsel om ældster 


saa3ido>i 3>i>ii yw 








»[Forkynd mit evangelium] 
kræver en større indsats af 
missionærerne, « sagde præsident 
Gordon B. Hinckley. »Det kræver 
megen bøn og meget studium ... 
Hvis den undervisning, som finder 
sted i omvendelsesprocessen, bliver 
bedre, bliver det også lettere at 
holde på dem, der bliver døbt.« Se 
»Forkynd hans evangelium«, s. 10.