154. ÅRGANG • NUMMER 9 • JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE • SEPTEMBER 2005
FORSIDEHISTORIE:
Forkynd hans
evangelium, s. '
Jobsøgning og
opmuntring, s. 42
Hvad går tiende
til? S. L8
,■,>■,-.;-■
154. ÅRGANG • NUMMER 9 • JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE • SEPTEMBER 2005
Liahona
PÅ OMSLAGET
Modelfoto: Matthew Reier.
4
FOR VOKSNE
LILLE LIAHONAS FORSIDE
Illustreret af Mark Robison.
Budskab fra Det Første Præsidentskab: Taknemlighedens storslå-
ede kraft Præsident Thomas S. Monson
16
22
25
26
36
38
Personlig indvielse Ældste Stephen B. Oveson
og Dixie Randall Oveson
Lære og Pagter - I korte træk: Oversigt 3 - Afsnit 138 og Officiel
erklæring 1 og 2
Besøgslærerindebudskabet: Glæd jer over Mormons Bog
De Tolv Apostle Præsident Boyd K. Packer
Styrk familien: Et lykkeligt familieliv
Sidste dages hellige røster
Vi glædede os over hendes helbredelse
Magdalena Penate de Guerra
Jeg skal nok slippe af med dem Johnjairo Montoya
Hvordan skulle de kunne tilgive mig? Angelique Petrick
42 Jobsøgning og opmuntring Neil K. Newell
48 Kommentarer fra læserne
FOR DE UNGE
9 Ældster i min engelskklasse Anette Malzl Knapp
10 Forkynd hans evangelium Shanna Butler, Adam C. Olson
og Roger Terry
21 Idéliste: Kraften i seminarskriftstederne
31 Plakat: Fuldfør
32 Gør familieaften til en succes Adam C. Olson
47 Vidste du det?
LILLE LIAHONA: FOR BØRN
L2 Vi lytter til profetens røst: Undgå Djævelens Gab
Præsident James E. Faust
L4 Fællestid: Vælg den rette vej og bliv lykkelig
Margarett Lifferth
L6 Fra præsident David O. McKays liv: Pigen i den
blå kjole
L8 Små venner: Hvad går tiende til?
L10 Himlens vinduer Marianne Dahl Johnson
L14 Fra ven til ven: Begyndelsen til et vidnesbyrd
Ældste MonteJ. Brough
L16 Sådan kan man studere skrifterne
SE »HIMLENS
VINDUER«, S. L10
'\.^%^A^« Xj
%
S'*".:.,
:
:y&'å
■ HH
..■
•'■'■ " ■ ■■■ ■'■: :"'
September 2005 154. årgang. Nummer 9
UAHONA 25989 110
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges officielle
tidsskrift på dansk.
Det Første Præsidentskab: Gordon B. Hinckley,
Thomas S. Monson, James E. Faust
De Tolvs Kvorum: Boyd K. Packer, L. Tom Perry,
Russell M. Nelson, Dallin H. Oaks, M. Russell Ballard,
Joseph B. Wirthlin, Richard G. Scott, Robert D. Hales,
Jeffrey R. Holland, Henry B. Eyring, Dieter F. Uchtdorf,
David A. Bednar
Redaktør: Jay E. Jensen
Vejledere: Monte J. Brough, Gary J. Coleman
Adm. direktør: David L. Frischknecht
Planlægning og redaktionel leder: Victor D. Cave
Grafisk leder: Allan R. Loyborg
Redaktionel direktør for Kirkens tidsskrifter:
Richard M. Romney
Chefredaktør: Marvin K. Gardner
Redaktion: Collette Nebeker Aune, Susan Barrett,
Shanna Butler, Ryan Carr, Linda Stahle Cooper, LaRene
Porter Gaunt, Jenifer L. Greenwood, R. Val Johnson, Carrie
Kasten, Melvin Leavitt, Sally J. Odekirk, Adam C. Olson,
Judith M. Paller, Vivian Paulsen, Don L. Searle, Rebecca M.
Taylor, Roger Terry, Janet Thomas, Paul VanDenBerghe,
Julie Wardell, Kimberly Webb
Ledende Art director: M. M. Kawasaki
Art director: Scott Van Kampen
Produktionsleder: Jane Ann Peters
Design og produktion: Howard G. Brown, Thomas S.
Child, Reginald J. Christensen, Kathleen Howard, Denise
Kirby, Tadd R. Peterson, Rgndall J. Pixton, Kari A. Todd,
Claudia E. Warner
Marketingsleder: Larry Hiller
Trykchef: Craig K. Sedgwick
Distributionschef: Kris T Christensen
Liahona:
Redaktør: Svend Aage Andersen
Redaktionens adresse: Translation Division, Borups Allé
1 28, 1 . th, DK-2000 Frederiksberg. Tlf. 38 1 1 18 50;
fax 38 11 18 51
Kirkenyt: Lene Henriksen
Tegning af abonnement eller adresseændring kan foretages
enten ved henvendelse til din tidsskriftsrepræsentant eller
direkte til Servicekontoret i Goteborg, Utlandagatan 24,
S-412 80 Goteborg, Sverige. Tlf. 0046 31 77 88 976.
Fax 0046 31 16 55 29. Abonnementsprisen på DKK 130
pr. år (inkl. moms og porto) betales på girokontonummer
653-2136.
Indsend manuskripter og spørgsmål til Liahona, Room 2420,
50 East North Temple, Salt Lake City, UT 84 1 50-3220, USA,
eller med e-mail til cur-liahona-imag@ldschurch.org
Liahona (et ord fra Mormons Bog, som betyder »kompas«,
eller »vejviser«) udgives på olbansk, armensk, bulgarsk,
cambodjansk, cebuano, dansk, engelsk, estisk, fiji, finsk,
fransk, græsk, haitisk, hindi, hollandsk, indonesisk, islandsk,
italiensk, japansk, kiribati, kinesisk, koreansk, kroatisk, lettisk,
litauisk, malagassisk, marshallesisk, mongolsk, norsk, polsk,
portugisisk, rumænsk, russisk, samoansk, singalesisk,
slovensk, spansk, svensk, tagalog, tahitiansk, tamil, telugu,
thai, tjekkisk, tonga, tysk, ukrainsk, ungarsk, urdu og
vietnamesisk. (Antal numre pr. år varierer fra sprog til sprog).
© 2005 Intelledual Reserve, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.
Printed in the United States of America.
Tekst og billedmateriale i Liahona kan kopieres til
lejlighedsvis, ikke-kommercielt brug i kirke og hjem.
Billedmateriale må ikke kopieres, hvis der i kunstværkets
kildeangivelse står restriktioner. Spørgsmål skal rettes til
Intellecfual Property Office, 50 East North Temple Street,
Salt Lake City, UT 84150, USA; e-mail:
cor-intellectualproperty@ldschurch.org.
Liahona findes på internettet på mange sprog på
vsnMW.lds.org. På engelsk: Klik på »Gospel Library«.
På andre sprog: Klik på verdenskortet og vælg dansk.
For readers in the United States and Canada:
September 2005 Vol. 154 No. 9. LIAHONA (USPS
31 1-480) Danish (ISSN 1522-9165) is published monthly
by The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints, 50 East
North Temple, Salt Lake City, UT 84150. USA subscription
price is $10.00 per year; Canada, $16.00 plus applicable
taxes. Periodicals Postage Paid at Salt Lake City, Utah, and
at additional mailing offices. Sixty days' notice required for
change of address. Indude address label from a recent
issue; old and new address must be included. Send USA
and Canadian subscriptions to Salt Lake Distribution Center
at address below. Subscription help line: 1-800-537-5971.
Credit card orders (Visa, MasterCard, American Express)
may be taken by phone. (Canadian Poste Information:
Publication Agreement #4001 7431).
POSTMASTER: Send address changes to Salt Lake
Distribution Center, Church Magazines, PO Box 26368,
Salt Lake City, UT 84126-0368.
SÅDAN ANVENDER DU LIAHONA
Forslag til
familieaften
c
Denne side kan hjælpe dig
med at anvende Liahona til
at forbedre din undervis-
ning både i klasseværelset og på
hjemmefronten.
»Ældster i min engelskklasse«,
s. 9: Bed familiens medlemmer om at
fortælle om situationer, hvor de er
blevet stillet spørgsmål om Kirkens
lærdomme. Læs Anettes oplevelse og
tal om, hvad hun gjorde for at for-
tælle om evangeliet. Bær vidnesbyrd
om behovet for at stole på Herren,
når vi forkynder hans evangelium.
»Personlig indvielse«, s. 16: Skriv
en liste over alle de eksempler på
indvielse, som nævnes i denne arti-
kel. Bed familiens medlemmer om
at forklare, hvad de har lært af disse
eksempler. Vælg et evangelisk prin-
cip, som familien gerne ville være
mere engageret i og planlæg så, hvor-
dan dette kan gøres.
»De Tolv Apostle«, s. 26: Udvælg
et par udtalelser fra artiklen, som
beskriver apostle. Læs hver enkelt
udtalelse, indtil familien gætter, hvad
det er, der beskrives. Du kan eventu-
elt vise billeder af vor tids apostle
(de kan findes i et nyere nummer af
Liahona fra maj eller november). Læs
dele af artiklen, som beskriver en
apostels rolle, højt. Gennemgå de
sidste tre sætninger og bær vidnes-
byrd om løftet i L&P 132:45-
»Undgå Djævelens Gab«, 5.12:
Lav en linje på gulvet ved hjælp af
snor eller tape. Anbring et eller andet
uden for rækkevidde af en per-
son, som står på den ene side
af linjen. Bed vedkommende
om at tage genstanden uden at træde
over stregen. Benyt denne artikel til at
tale om, hvordan Satan prøver at lokke
os til at træde over stregen.
»Himlens vinduer«, s. L10: Fremvis
en beklædningsgenstand, som er for
lille til, at nogen i familien kan passe
den. Bed familiens medlemmer om at
forestille sig, hvordan det ville være at
gå med den beklædningsgenstand. Læs
denne historie. Tal om velsignelser ved
at betale en ærlig tiende. Fortæl om,
hvordan Himlens vinduer er blevet
åbnet for dig, fordi du betaler tiende.
EMNER 1 DETTE NUMMER
1= Li Ile Liahona
McKay, David 0., L6
Apostle, 26
Missionering, 9, 10, 16,
Arbejde, 42
25, L14
Beskyttelse, L2
Missionærægtepar, 16
Besøgslærerinder, 25
Mormons Bog, 25
Børn, 2
Primary, L4
Døden, 2
Præstedømme, 26
Familie, 36, L4
Seminar, 21
Familieaften, 1 , 32
Skriftstudium, 21,22, 25,
Faste, 16
L16
Forberedelse, 10
Smith, Joseph, L4
Fristelse, L2
Taknemlighed, 2
Handicap, 2
Templer og tempeltjeneste,
Helbredelse, 38
16
Helligånden, 10
Tiende, 16, L8.L10
Hjemmelærere, 8
Tilgivelse, 38
Håb, 42
Tjeneste, 16, 36, 42, 47
Indvielse, 16
Udholdenhed, 31
Kirkehistorie, 22, 47
Undervisning, 1, 10, 36
Konvertering, 38
Venlighed, L6
Lederskab, 26, 47
Vidnesbyrd, 38, L1 4
Lære og Pagter, 22
Ærlighed, L4
UAHONA SEPTEMBER 20(
Hm
^ „<*
*-**■' ' ~--:",:.-v.
Ijl^-^t:"
' ' ." ' , ~
:.=;:■:!:■& :."!'.:i:- ::-:-.".;'':;'":.- -.'.■■.
V
■'$
H
^isfiÉSig*^
I:
■W
/!
i
pi
SK*8«
*t^r. •, ■
Jkd^^Ø^ ' jlWflr^Jt
y
'<JK ff«F
BUDSKAB FRA DET FØRSTE PRÆSIDENTSKAB
o
o
§
Taknemlighe
storslåede kraft
PRÆSIDENT THOMAS S. MONSON
Første rå dg iver i Det Første Præsidentskab
»u
nder sin vandring mod Jerusalem
fulgte [Jesus] grænsen mellem
Samaria og Galilæa.
Da han var på vej ind i en landsby, mødte
han ti spedalske; de blev stående langt fra
ham
og råbte: >Jesus, Mester, forbarm dig over
os!<
Da han så dem, sagde han: >Gå hen og bliv
undersøgt af præsterne !< Og mens de var på
vej derhen, blev de rene.
Men én af dem vendte tilbage, da han så,
at han var blevet helbredt. Han priste Gud
med høj røst
og kastede sig på sit ansigt for Jesu fødder
og takkede ham; og det var en samaritaner.
Jesus spurgte: >Var der ikke ti, der blev
rene? Hvor er de ni?
Er det kun denne fremmede, der er vendt
tilbage for at give Gud æren?<
Og han sagde til ham: >Stå op og gå herfra!
Din tro har frelst dig.««1
I Salme 30 lover David: »Herre, min Gud,
for evigt vil jeg takke dig.«2
I sit brev til korintherne erklærer Paulus:
»Gud ske tak for hans uudsigelige gave.«3 Og
til thessalonikerne: »Sig tak under alle for-
hold, for dette er Guds vilje med jer.«4
Takker vi Gud for »hans uudsigelige gave«
og de rige velsignelser, som han udgyder over
os i overflod?
Giver vi os tid til at fundere over Ammons
ord: »Mine brødre, vi ser nu, at Gud ihukom-
mer alle folk, i hvilket land de end befinder
sig; ja, han tæller sine folk ... (over) hele jor-
den. Og det er min glæde og min store taksi-
gelse; ja, jeg vil takke min Gud til evig tid«?5
Robert W Woodruff, en fremtrædende for-
retningsmand i en forgangen tid, rejste rundt
i USA og holdt forelæsning over en tekst, som
han kaldte »Et kort kursus i menneskelige
relationer«. I sit budskab sagde han, at det
vigtigste ord i sproget var »tak«.
Gracias, Danke, Merci - uanset hvilket
sprog man taler, glæder en hyppig brug af
ordet »tak« ånden, styrker venskaber og
hæver os op på et højere plan på vores vej
mod fuldkommenhed. Et tak udtrykker en
enkelthed og oprigtighed.
En gammel avisartikel viser skønheden i
taknemlighed:
Politiet i Washington D.C. holdt auktion
over 100 uafhentede cykler i fredags. »En
dollar,« sagde en 11-årig dreng, da man
begyndte at byde på den første cykel. Men
budene gik meget højere. »En dollar,« gentog
Takker vi Gud for
»hans uudsigelige
gave« og de rige vel-
signelser, som han
udgyder over os i
overflod?
LIAHONA SEPTEMBER 2005 3
drengen håbefuldt, hver gang en ny cykel
blev udbudt.
Auktionarius, som havde holdt auktion
over stjålne cykler i 43 år, lagde mærke til,
at drengens forhåbninger syntes at øges, hver
gang en racercykel kom under hammeren.
Til sidst var der kun én racercykel tilbage.
Budene var nået op på otte dollars. »Solgt til
drengen derfor ni dollars,« sagde auktiona-
rius. Han tog otte dollars op af sin egen
lomme og bad drengen om hans dollar. Knæg
ten rakte ham en dynge mønter, tog sin cykel
og begyndte at gå hjemad. Men efter få skridt
stoppede han op. Han parkerede omhyggeligt
sin nye ejendel, gik tilbage, slog armene om
auktionarius' hals og græd.
Hvornår følte vi os sidst lige så taknemlige
som denne dreng? Det, som andre gør for os, er måske
ikke lige så gribende, men der er bestemt gerninger, som
fordrer vores tak.
Den sang, som vi så ofte sang i søndagsskolen, da vi var
unge, indprentede taknemlighedens ånd dybt i vores sjæl:
Kastes du på bølgen om i livets nat,
føler du, at alle har dig helt forladt,
tæl da Herrens gaver, nævn dem hver især,
og det vil forundre dig, hvor rig du er.6
Mens astronauten Gordon Cooper var i kredsløb
omkring jorden for 30 år siden, opsendte han denne søde
og enkle takkebøn: »Tak, Fader, især fordi du har ladet mig
komme ud på denne flyvning. Tak for det privilegium at
kunne sidde herude, at være på dette forunderlige sted og
se alle de mange forbløffende og vidunderlige ting, som du
har skabt.«7
Vi er taknemlige »for velsignelser, vi ikke kan måle, for
gaver, vi ikke kan sætte en pris på ... >for bøger, musik og
for de store opfindelser, som gør disse velsignelser mulige
... for små børns latter ... for de midler, vi har til at lindre
Mens astronauten
Gordon Cooper var
i kredsløb omkring jor-
den for, opsendte han
en bøn: »Tak, Fader,
især fordi du har
ladet mig ... se alle de
mange forbløffende og
vidunderlige ting, som
du har skabt.«
menneskers lidelser ... og øge livsglæden
... for alt, hvad der er godt og
opløftende. <«8
Profeten Alma opfordrede: »Rådfør dig
med Herren i alle dine gerninger, og han vil
vejlede dig til det gode; ja, når du lægger dig
om aftenen, da læg dig for Herren, så han kan
våge over dig, medens du sover; og når du
står op om morgenen, da lad dit hjerte være
fuldt af taksigelse til Gud; og dersom du gør
det, skal du blive ophøjet på den yderste
dag.«9
Jeg vil gerne nævne tre tilfælde, hvor jeg
tror, at et oprigtigt »tak« kunne opmuntre et
bedrøvet hjerte, inspirere til gode gerninger
og bringe himlens velsignelser ind i vores
problemfyldte hverdag.
For det første vil jeg opfordre til, at vi takker vore for-
ældre for livet, for deres omsorg, deres ofre og deres
arbejde for at skænke os kundskab om vor himmelske
Faders plan for vores lykke.
Fra Sinaj lyder en tordenrøst til vores samvittighed: »Ær
din far og din mor, for at du må få et langt liv på den jord,
Herren din Gud vil give dig.«10
Jeg kender ingen større omsorg for forældre, end den
vor Frelser udviste fra korset: »Da Jesus så sin mor og ved
siden af hende den discipel, han elskede, sagde han til sin
mor: >Kvinde, dér er din søn.<
Derpå sagde han til disciplen: >Dér er din mor.< Fra den
time tog disciplen hende hjem til sig.«11
For det andet, har vi ikke af og til tænkt på en lærer i
skolen eller i Kirken, som vækkede vores trang til at lære,
og som gav os et ønske om at leve et ærefuldt liv?
Der fortælles en historie om en gruppe mænd, der talte
om mennesker, som havde påvirket deres liv, og som de
var taknemlige for. En mand kom i tanke om en skolelærer,
som havde præsenteret ham for Tennysons værker. Han
besluttede at skrive og takke hende. Med tiden modtog
o
1
o
u
i
han lærerens svar, der var skrevet med rys-
tende håndskrift:
»Min kære Willie.
Jeg kan ikke fortælle dig, hvor meget dit
brev betød for mig. Jeg er nu i firserne, bor
alene i en lille lejlighed, laver min egen mad
og føler mig som det sidste visne blad på
træet. Det vil måske interessere dig at høre,
at jeg har været lærer i 50 år, og dit brev er
det første takkebrev, jeg nogensinde har
modtaget. Det kom på en trist, kold morgen,
og det opmuntrede mig mere end noget
andet har gjort i mange år.«
Vi står i evig taknemlighedsgæld til alle
dem, både før og nu, der har givet så meget
afsig selv, for at vi kunne få så meget.
For det tredje vil jeg nævne taknemlighed
til vores omgangskreds. Teenage tiden kan
være vanskelig såvel for de unge selv som for
deres forældre. Det er en svær tid i enhver
drengs eller piges liv. Alle drenge vil gerne på
fodboldholdet, og alle piger vil gerne være
skønhedsdronninger. »Mange er kaldet, men
få er udvalgt«12 kunne passende gælde her.
Lad mig fortælle jer om et moderne mira-
kel, som fandt sted for en del år siden på
Murray High School nær Salt Lake City, hvor
alle var vindere, og ingen tabere var at se
nogen steder.
En avis skrev om begivenheden. Artiklen
hed: »Tårer, glæde og sand storhed: To handi-
cappede piger nomineret til ballets dronning
på skole i Murray.« Artiklen begyndte: »Ted og
Ruth Eyre gjorde, hvad alle forældre ville have
gjort.
Da deres datter Shellie blev finalist til titlen
som skoleballets dronning på Murray High
School, rådede de hende til at være en god
taber, hvis hun ikke blev valgt. De forklarede,
at kun én ud af de ti ville blive valgt ...
Men da skolens elevråd kronede ballets
dronning i skolens gymnastiksal torsdag
aften, oplevede Shellie Eyre i stedet succes.
Den 17-årige pige, der er født med Downs
Da skønheds-
dronningens
farførte
hende ud på gulvet,
sagde skolens vicein-
spektør: »laften ...
valgte eleverne den
indre skønhed.«
LIAHONA SEPTEMBER 2005
Lange rækker
af biler fyldt
med sørgende
passagerer kørte
langsomt forbi det
hjem, hvor ulykken
var sket. Da vi kørte
forbi, følte vi, at vi
befandt os på hellig
jord.
syndrom, blev af sine skolekammerater valgt
som ballets dronning ... Da Ted Eyre førte sin
datter ud på gymnastiksalens gulv, mens kan-
didaterne blev præsenteret, brød alle ud i
øredøvende jubel og klapsalver. De fik et stå-
ende bifald.
Shellies medkandidater fik også et stående
bifald. En af dem, April Perschon, lider af
fysiske og mentale handicap som følge af en
hjerneblødning, da hun kun var ti år.
Da bifaldet havde lagt sig, sagde skolens
viceinspektør: >I aften ... valgte eleverne den
indre skønhed< ... Forældre, ansatte på skolen
og elever var tydelig rørte og græd åbenlyst.
En elev sagde: >Jeg var så lykkelig, at jeg
græd, da de blev valgt. Jeg synes, at Murray er
alle tiders skole, der gør sådan noget. <«13
Jeg vil gerne takke alle dem, der gjorde
den aften så mindeværdig. Den skotske digter
James Barries ord synes passende her: »Gud
gav os minder, så vi kan nyde junis roser i
vort livs december.«14
En hed augustdag for nogle år siden ind-
traf der en tragedie i Salt Lake County. Det
kom i både de lokale og landsdækkede aviser.
Fem smukke, små piger - så små, så levende,
så kærlige - ville gemme sig, som børn jo ofte
gør, når de leger skjul. De kravlede ned i bag-
agerummet i forældrenes bil. Klappen smæk-
kede i, de kunne ikke slippe ud og omkom
alle af hedeslag.15
Hele lokalsamfundet var så venlige, så
betænksomme og så omsorgsfulde, da de
fem små piger var gået bort. Det strømmede
ind med blomster, mad, opringninger, besøg
og bønner.
Søndagen efter den tragiske hændelse,
kørte lange rækker af biler fyldt med sør-
gende passagerer langsomt forbi det hjem,
hvor ulykken var sket. Søster Monson og jeg
udtrykte også vores medfølelse på denne
måde. Da vi kørte forbi, følte vi, at vi befandt
os på hellig jord. Vi sneg os bogstaveligt af
sted i sneglefart ned ad gaden. Det var, som
©
te
3
om vi kunne se et trafikskilt med påskriften:
»Langsom kørsel. Legende børn.« Tårerne fyldte
vore øjne, og medfølelsen strømmede fra vore
hjerter. I to af de tre familier var de afdøde
børn deres eneste børn.
Ofte kommer døden som en ubuden gæst.
Det er en fjende, der pludselig viser sig midt i
livets fest for at slukke for lysene og morskaben.
Den kommer til de aldrende, mens de stavrer af
sted på vaklende ben. Den kalder på dem, der knap
er nået til livets midte, og ofte stilner den de små
børns latter.
Ved begravelseshøj tideligheden for disse
fem små engle sagde jeg: »Der er en sætning,
som I må slette fra jeres tanker og fra alt, hvad I
siger. Det er sætningen >Hvis bare ...< Den gav-
ner ikke noget, og den fremmer ikke helingens
og fredens ånd. Husk i stedet på Ordsprogenes
Bog: >Stol på Herren af hele dit hjerte, og støt
dig ikke til din egen indsigt. Hav ham i tan-
kerne på alle dine veje, så vil han jævne dine
stier. <«1S
Inden kisterne blev lukket, lagde jeg mærke
til, at hvert af børnene havde et yndlingslegetøj
med, som de kunne kramme. Jeg tænkte på digteren
Eugene Fields digt:
Den lille tøjhund er støvet og grå,
men den venter så trofast og kæk.
Og tinsoldaten er rusten og blå,
hans gevær er snart smuldret væk.
Engang var den lille hund ny
og soldaten var modig og flot.
Det var da Lille Gut stod i sin py
og kyssede dem varmt og godt.
»Vent på mig her,« sagde han.
»Vær stille, nu ingen støj.«
Så gik han i seng, den lille mand,
%
Digteren skrev om lege-
tøj, der stod tilbage og
længtes efter deres lille
herre, som døden
havde taget. Gud har
i sin uendelige barm-
hjertighed ikke ladet de
sørgende stå hen i det
uvisse. Han har skæn-
ket os sandheden.
og drømte om sit dejlige legetøj.
Men mens han sov, lød englens sang,
og Lille Gut nu i himlen skal bo.
Arene går, og tiden føles lang,
men legetøjsvenner er tro.
Trofast på Lille Gut de venter,
blandt klodser og legetøjsbiler.
De venter på, at han dem henter
og glad til dem atter smiler.
En tanke melder sig uafbrudt,
mens årene bliver fler' ogfler':
Hvad er der blevet af Lille Gut,
siden han kærligt stillede os her?17
Måske plager tankerne tøjhunden og
tinsoldaten, men Gud har i sin uendelige
barmhjertighed ikke ladet de sørgende
stå hen i det uvisse. Han har skænket os
sandheden. Han inspirerer os til at søge
ham, og hans udbredte arme vil omfavne
os. Jesus har lovet enhver, der sørger: »Jeg
vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer
til jer.«18
Der findes kun én kilde til sand fred. Jeg er
sikker på, at Herren, som bemærker spurven, der falder til
jorden, ser med medfølelse på dem, der - for en tid - må
skilles fra deres dyrebare børn. Lindringens og fredens
gaver er bydende nødvendige, og ved sin forsoning har
Jesus gjort dem tilgængelige for alle.
Profeten Joseph Smith udtalte disse inspirerede og trøs-
tende åbenbaringsord:
»Alle børn, der dør, før de når ansvarlighedens alder,
frelses i Himmelens celestiale rige.«19
»Den moder (og fader), som lægger sit lille barn i
graven og berøves privilegiet, glæden og tilfredsstillelsen
ved at opdrage [det] til en voksen mand eller kvinde
i denne verden, vil efter opstandelsen få al den glæde,
tilfredsstillelse og fryd, og endnu mere end det
LIAHONA SEPTEMBER 2005 7
vil være muligt at få i dødeligheden, ved at se sit barn
vokse op til hans eller hendes fulde åndelige vækst.«20
Det er en balsam fra Gilead for dem, der sørger, til dem,
der har mistet deres elskede, dyrebare børn.
Salmisten forvissede os om: »Om aftenen slår gråden sig
ned, om morgenen er der jubel.«21
Herren har sagt: »Fred efterlader jeg jer, min fred giver
jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må
ikke forfærdes og ikke være modløst ... I min faders hus er
der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg
går bort for at gøre en plads rede for jer? ... for at også I
skal være, hvor jeg er.«22
Jeg udtrykker min dybeste taknemlighed til en
kærlig himmelsk Fader, som giver jer, og mig, og alle,
som oprigtigt søger, kundskaben om, at døden ikke
er afslutningen; at hans Søn, vor Frelser, Jesus Kristus,
døde for at vi kan leve. Herrens templer findes i
mange lande. Der indgås hellige pagter. Celestial
herlighed venter de lydige. Familier kan være sammen
for evigt.
Mesteren indbød os alle:
»Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge
byrder, og jeg vil give jer hvile.
Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og
ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle.«23 ■
NOTER
1. Luk 17:11-19.
2. SI 30:12.
3. 2 Kor 9: 15.
4. 1 Thess 5:18.
5. Alma 26:37.
6. Johnson Oatman jun. (1856-1922); »Salmer og sange«, nr. 161.
7. Congressional Record, 88th Cong., lst sess., 1963, s. 109, pt. 7:9156.
8. »Three Centuries of Thanksgiving«, Etude Magazine, november 1945,
s. 614.
9. Alma 37:37.
10. 2 Mos 20:12.
11. Joh 19:26-27.
12. Matt 22:14.
13. Marjorie Cortex, Deseret News, 26. september 1997, s. Al, A7.
14. Laurence J. Peter, Peter 's Quotations: Ideas for Our Time, 1977, s. 335.
15. Se »5 Little Girls Die in [West Valley] Car Trunk«, Deseret News, 8.
august 1998, s. Al, A7; Lucinda Dillon og Spencer Young, »Cars Pass Site
of Tragedy in Solemn Stream«, Deseret News, 9. august 1998, s. Al, A5.
16. Ordsp 3:5,6.
17. »Little Boy Blue«, i Best-Loved Poems ofthe LDS People, red. Jack M.
Lyon og andre (1996), s. 50.
18. Joh 14:18.
19. L&P 137:10.
20. Citeret i Joseph F. Smith: Evangeliske lærdomme, s. 381.
21. SI 30:5.
22. Joh 14:27, 2-3.
23. Matt 11:28, 29.
FORSLAG TIL SAMTALEEMNER FOR HJEMMELÆRERNE
Efter under bøn at have studeret dette budskab bør du frem-
lægge det på en måde, som får dem, du underviser, til at tage del
i drøftelsen. Her følger nogle få eksempler:
1 . Overvej at følge op på, hvordan det går med familiens
efterlevelse af den opfordring, som præsident Gordon B.
Hinckleys kom med i sidste måneds Budskab fra Det
Første Præsidentskab, nemlig at læse Mormons Bog (se
»Et levende og ægte vidnesbyrd«, Liahona, august 2005,
s. 2). Du kan bede familiens medlemmer om at fortælle
om noget, de har lært, eller om hvordan deres studium har
været til velsignelse. Bær vidnesbyrd om, at Mormons Bog
er sand.
2. Drøft én eller to anekdoter og skriftstedshenvisninger
(se noterne i slutningen af denne artikel) fra præsident
Monsons artikel. Spørg familien, hvad de har lært om taknem-
lighedens kraft fra disse anekdoter og skriftsteder. Lad fami-
liens medlemmer fortælle om specifikke velsignelser, som de
er taknemlige for. Udtryk din taknemlighed for Herren og hans
velsignelser.
3. Læs eller genfortæl med dine egne ord beretningen fra
Murray High School og beretningen om de fem små pigers tra-
giske død. Spørg, hvad disse eksempler lærer os om taknem-
lighed. Hvem var dybt taknemlige i disse beretninger, og
hvordan gav de udtryk for det? Bed hvert familiemedlem om at
udtrykke taknemlighed for noget, som vedkommende har ople-
vet i den seneste tid.
8
Ældster
i min
ANETTE MALZL KNAPP
Q
Z
S
Q
O
Jeg følte mig nervøs og usikker, da jeg
trådte ind i mit nye klasselokale sam-
men med 30 andre piger, som ikke
kendte hinanden. Jeg skulle gå i klasse med
dem på en katolsk privatskole de næste fem
år. Det første, som vores lærer spurgte om,
var, om alle var døbt i den katolske kirke. Jeg
var den eneste, der svarede nej, så alles øjne
rettedes mod mig.
Det var min første skoledag i en ny skole
i Salzburg i Østrig. Skolen blev drevet af
nonner. Jeg vænnede mig hurtigt til krucifik-
serne, som hang i alle klasseværelser,
morgenandagterne og nonnerne. Men det
var usædvanligt for mine klassekammerater
at have et medlem af Jesu Kristi Kirke af
Sidste Dages Hellige i blandt sig. De var
meget nysgerrige efter at høre, hvad jeg
troede på. Jeg kunne ikke svare uddybende
på alle deres spørgsmål. Jeg spekulerede på,
hvordan jeg skulle få lov til at invitere missio-
nærerne på besøg.
Denne mulighed opstod langt om længe.
Et år havde vi ikke en indfødt engelsktalende
i vores engelskklasse. Jeg spurgte mine klas-
sekammerater, om det var en god idé at
invitere missionærerne. Så spurgte jeg mis-
sionærerne, om de gerne måtte besøge sko-
ler. Og endelig spurgte jeg min engelsklærer,
om de måtte komme. Jeg lod en liste gå
rundt, så alle kunne skrive, hvad de gerne
ville have, at missionærerne skulle tale om.
Det overraskede
mig at se, at de
fleste gerne ville
vide, hvorfor de
havde besluttet sig for at
tage på mission, hvad
deres opgave bestod
i, og hvordan vores „
kirke adskilte sig fra
andre kirker.
Ældste Allen J
og ældste Jones
besøgte klassen
og brugte det meste
af timen på at tale om Kirken. Det var fantas-
tisk! Da de var gået, blev jeg bombarderet
med endnu flere spørgsmål.
Det år var jeg ikke længere det eneste
medlem af Kirken på skolen. Takket være
to af mine sidste dages hellige venner, som
også begyndte på skolen, blev sangen »Bar-
nets bøn« {Børnenes sangbog, s. 6) en fast
del af musiklærerens repertoire.
Det var slet ikke så vanskeligt, som jeg
troede, at tale om Jesu Kristi evangelium. Jeg
er min himmelske Fader dybt taknemlig for
hans Søn, Jesus Kristus, og for hans vidun-
derlige evangelium. Jeg er også taknemlig for
enhver mulighed for at bære mit vidnesbyrd
ved Helligåndens kraft. ■
Anette Malzl Knapp tilhører Graz Menighed i Wien
Stav i Østrig.
Missionærerne
kunne hjælpe os
med vores engelske,
og de kunne hjælpe
mig med at besvare
alle de spørgsmål,
som mine venner
havde om Kirken.
LIAHONA SEPTEMBER 2005 9
Forkynd
evan
lum
Se nærmere på Kirkens nye
missioneringsvej ledning.
SHANNA BUTLER, ADAM C. OLSON
OG ROGER TERRY
Kirkens tidsskrifter
Helligåndens vejledning har altid
været af afgørende betydning
for missioneringen. Skønt
man har anvendt forskellige undervis-
ningsmetoder og materialer, siden Kirken blev
genoprettet, har skriftens vejledning ikke ændret sig: »...
o
dersom I ikke modtager [Anden] , skal I ikke undervise«
(L&P 42:14).
I et forsøg på at øge missionærernes afhængighed af
Ånden har Kirkens ledere udgivet håndbogen Forkynd mit
evangelium. Håndbogen erstatter de seks lektioner, der
har været i anvendelse siden 1985. Den indeholder nye
undervisningsmetoder og lægger vægt på effektiv planlæg-
ning. Håndbogen erstatter også Missionærhåndbogen,
lektionerne til nye medlemmer og missionærernes skrift-
studieprogram.
»Denne håndbog er en vejledning i, hvad en missio-
nær skal vide og kunne for at blive en lærer, som med
kraft kan forkynde budskabet om genoprettelsen til jor-
dens folk,« sagde ældste M. Russell Ballard fra De Tolv
Apostles Kvorum ved et seminar for nye missionspræsi-
denter.
Missionærerne skal ikke længere
lære lektioner til undersøgere og nye
medlemmer udenad. I stedet studerer
og lærer de evangeliske lærdomme og
principper i fem grundlæggende lektio-
ner og udarbejder skræddersyede lek-
tionsplaner til hver enkelt undersøger eller
nyt medlem. Af andre vigtige aspekter af
missioneringen, som fremhæves i den nye
håndbog, kan nævnes planlægning, målsæt-
ning og fornuftig anvendelse af tiden.
Og Forkynd mit evangelium er ikke kun til
fuldtidsmissionærer. Den nye håndbog opmuntrer med-
lemmer og menighedsledere til at arbejde tættere sammen
med missionærerne. Medlemmerne vil opdage, at Forkynd
mit evangelium er en stor hjælp, når de skal give missionæ-
rerne henvisninger, indbyde dem til at undervise undersø-
gere i medlemmernes hjem eller på anden måde hjælpe til.
»[Forkynd mit evangelium] kræver en større indsats af
missionærerne,« sagde præsident Gordon B. Hinckley.
»Det kræver megen bøn og meget studium ... Hvis den
undervisning, som finder sted i omvendelsesprocessen,
bliver bedre, bliver det også lettere at holde på dem, der
bliver døbt.«
Sådan kan unge forberede sig
Håndbogen Forkynd mit evangelium indledes med
disse ord fra Det Første Præsidentskab:
»Kære missionærkollega
Vi lykønsker dig med den storslåede mulig-
hed, du har for at blive missionær. Der findes
ikke noget mere overbevisende arbejde end
dette, ej heller noget, som bringer større til-
fredsstillelse.«1
Det kræver en del arbejde her og nu, hvis
man en dag skal være missionær. Det kræver
studium, øvelse og bøn.
»Man kan ikke missionere uden Ånden,«
siger søster Mary C. Memory fra New York
Nordre Mission.
Forkynd mit evangelium hjælper missio-
nærerne med at forkynde evangeliet med
deres egne ord. Missionærerne skal være vær-
dige til at have Anden hos sig, så de ved, hvad
og hvordan de skal undervise.
»Jeg lærer at føle budskabet i mit hjerte,«
siger ældste Mason Warr, der tjener i Lima
Østre Mission i Peru. »Jeg lytter til Ånden, så
jeg ved, hvad jeg skal undervise i.«
Ældste Nicolas Gervic, der tjener i New
York Nordre Mission, er helt enig med ham:
»Man underviser fra hjertet.« Ældste Gervic
klarer sig godt, takket være den nye håndbog,
men han ville ønske, at han havde været
bedre forberedt på at undervise.
Det er en helt afgørende forberedelse at
opnå et stærkt vidnesbyrd om evangeliet og
genoprettelsen, siger ældste Travis D. Hollings-
head, der er ældste Gervics makker. »Jeg for-
stod ikke rigtig genoprettelsen, inden jeg kom
på mission. Jeg vidste, at den var meget vigtig,
men jeg var ikke klar over, hvor meget den
betød for mig.«
Ældste Hollingshead siger, 21 Forkynd mit
evangelium har hjulpet ham til at forstå evan-
geliet bedre, så han kan undervise andre i
)e første ord i For-
kynd mit evangelium
kommer fra Det Før-
ste Præsidentskab.
De elsker dig og ved,
at du bliver velsignet,
når du forbereder
dig på at blive den
storslåede missionær,
som de ved, at du
kan blive.
DET KAN FORÆLDRE GØRE
□ Hjælp børnene med at
udvikle gode studievaner,
□ Hold familiebøn,
skriftstudium og
famiiieaften.
□ Lad børnene få
mulighed for at
undervise ved
familieaften.
□ Efterlev de principper,
som missionærerne
forkynder.
□ Læg vægt på deltageise i
seminar, læsning i Mor-
mons Bog og opnåelse
af et vidnesbyrd.
□ Hjælp børnene med at
sætte sig mål og
forpligte sig.
□ Begræns den tid, som
bruges på at se tv eller
spille computerspil.
□ Indbyd missionærerne
til at undervise i jeres
hjem.
det. Han er også glad for, at han gik til
seminar og studerede mesterskriftstederne.
»Jeg kan besvare spørgsmål ved hjælp af
skrifterne i stedet for bare at bruge mine egne
ord.« Han opfordrer unge, der vil forberede sig
til deres mission, til at »læse Mormons Bog og få
et vidnesbyrd om den«.
Ældste Paul A. Mann siger »Amen«, da ældste
Hollingshead nævner seminar. Han og hans makker,
ældste Joel D. Rodriguez, tjener i Yonkers i New York.
»Seminar giver dig en indsigt i evangeliet,« siger han.
Han ved, at man skal opnå et vidnesbyrd, før man kan
bære det for andre.
Ældste Rodriguez er helt enig: »Få et vidnesbyrd om,
hvad evangeliet er, og hvem Joseph Smith var.« Det er let-
tere at undervise fra hjertet, når man fornemmer sandhe-
den af det, man siger, og når man virkelig kender
evangeliet.
Ældste Mauricio Chavez fra Lima Østre Mission i Peru
fremhæver betydningen af at lære at planlægge. »Det tager
lidt længere tid at planlægge nu,« siger han, »men vi er
meget mere effektive. Denne planlægning hjælper vore
undersøgere til at udvikle stærkere vidnesbyrd.«
Ældste Chavez' makker, ældste Ben Beeson, forklarer:
»Takket være vores planlægning ved vi altid, hvilke frem-
skridt vore undersøgere gør.«
Den del af missionsforberedelsen, som disse missio-
nærer lægger mest vægt på, er at være værdige til
Helligåndens følgeskab. Uden
Ånden kunne de ikke undervise
effektivt (se L&P 42:14).
Søster Valeree Price, som er søster
Memorys makker, siger: »Jeg ville
ønske, at jeg havde forberedt mig
bedre til min mission ved at lægge
mere vægt på det, der har størst
betydning.«
»Ja,« siger søster Memory, »vi kan
citere filmreplikker, men det er
svært at citere skrifterne. Sikke et
tidsspilde!«
Ældste Jon Hitchcock, der tjener i
Lima Østre Mission i Peru, siger: »Det
vidunderlige ved Forkynd mit evan-
gelium er, at udviklingen foregår skridt for
skridt. Den lærer én, hvordan man skal under-
vise folk i evangeliet, hvordan man skal for-
nemme Ånden, hvordan man skal udtrykke
følelser, og hvordan man får folk til at for-
pligte sig. Den gør det
muligt at skræddersy lek-
tionerne og sikre sig, at
man virkelig opnår en god
personlig kontakt med
den enkelte.«
Søstrene og ældsterne
ved, at det er en udfor-
o
dring at undervise fra hjertet. De skal altid havde Anden
med sig, de skal kende evangeliet, og de skal omhyggeligt
planlægge deres lektioner og arbejdsdage. Men de ved
også, at deres forberedelse er grundlaget for deres frem-
gang, og at det er med til at føre flere af vor himmelske
Faders børn til kundskab om hans evangelium.
Synlige resultater
Forkynd mit evangelium har frembragt betydelige
resultater. Men succesen ses tydeligst blandt de missionæ-
rer, som er bedst forberedt. De bedst forberedte missionæ-
rer, siger præsident Wynn R. Dewsnup fra Ogdenmissionen
i Utah, er »dem, der selv har haft åndelige oplevelser, har
oplevet bønnens kraft og som ved personligt studium og
bøn har lært Frelseren mere personligt at kende.«
o
z
z
Q
z
Li-
<
<
z
z
<
g
ZK
QLU
to Q
go
8Z
i-O
z±l
St;
<^3
8<
o<
11- ..
<p
51
tO LU
zz
UJQ
> a;
-.<
»De, der altid har været lydige, som har
studeret evangeliet, før de kom på mission,
og som haft haft mulighed for at undervise i
Kirken eller i seminar, er bedre rustet til at
anvende Forkynd mit evangelium, når de
kommer ud i marken,« siger præsident
Brian D. Garner fra Carlsbadmissionen i
Californien.
Missionspræsidenter er enige om, at For-
kynd mit evangelium har haft stor ind-
virkning på den måde, hvorpå missionærerne
udfører Herrens værk. »Den mest synlige for-
andring, som vi har set hos vore missionærer,«
siger præsident Kelend I. Mills fra Fukuoka-
missionen i Japan, »har været deres evne til at
være mere fleksible. Når missionærerne ser
særlige behov hos deres undersøgere, føler de
nu i højere grad, at det er passende, ja, sågar
forventet, at de tilpasser budskabet og tager
sig af de specifikke behov.«
Glendon Lyons, tidligere missionspræsi-
dent i Lima Østre Mission i Peru, siger: »De
principper, som findes i kapitel otte i For-
kynd mit evangelium, lærer missionærerne
at føre optegnelser, sætte sig mål og nå deres
mål. Det hjælper dem til at få mere orden i
deres liv, og det vil være til velsignelse for
dem efter deres mission.«
»Det mest synlige bevis på fordelene
ved Forkynd mit evangelium har været, at
alle missionærerne synes at være ledere,«
siger præsident Jeffrey R. Morrow fra New
York Søndre Mission. En ældste skrev i sin
ugentlige rapport til præsident Morrow:
»Jeg har haft to-tre gange mere succes i
løbet af det sidste halve år end i hele det
foregående år.«
Præsident R. Brent Ririe fra Boise-missio-
nen i Idaho samtykker: »Forkynd mit evange-
lium har givet missioneringen et løft. Alt er
øget - dåb, lydighed, tro og medlemmernes
missioneringsindsats. Det er en vidunderlig
tid at være fuldtidsmissionær eller medlems-
missionær.«
Forældre
Hvad kan forældre gøre for at hjælpe
deres sønner og døtre med at være bedre
forberedt til at komme ud i missionsmarken
og undervise med Ånden? Præsident Nelson
M. Boren fra New York Nordre Mission læg-
ger vægt på betydningen af »daglig familie-
bøn, dagligt skriftstudium i familien og
ugentlige familieaftener«.
»Det bedste, forældre kan gøre for at
hjælpe deres børn med at forberede sig
til at benytte Forkynd mit evangelium, er
at efterleve de lærdomme og leveregler,
som findes i den,« siger R. Gene Moffitt, tid-
ligere præsident for Anaheimmissionen i
Californien.
»Selv om Forkynd mit evangelium egent-
lig er tiltænkt og udarbejdet til fuldtidsmis-
sionærtjenesten,« siger
præsident Ririe, »så burde
den få en central plads i
ethvert sidste dages helligt
hjem. Det er en fantastisk
Til venstre: Søstrene
Memory og Price
underviser ud fra For-
kynd mit evangelium.
Præsident Lyons lærer
missionærer at benytte
Forkynd mit evange-
lium. Ældsterne Warr
og Hitchcock øver sig i
at undervise på missio-
nærskolen. Ældste Hol-
lingshead og Gervi'c
forbereder sig under
deres fællesstudium.
**^1KK89^
b#w*
FORBEREDELSE, FORBEREDELSE, FORBEREDELSE,
ÅNDELIG FORBEREDELSE,
□ Fremelsk en inderlig kærlighed til
og en kundskab om det gengivne
evangelium, især om Frelseren,
profeten Joseph Smith og
Mormons Bog.
□ Få dit eget vidnesbyrd, vær værdig
til Åndens følgeskab og følg dens
tilskyndelser.
□ Øv dig i at have en god indstilling
og i at være god mod andre, især
dine søskende.
□ Fremelsk et stærkt ønske om at
tjene.
GRUNDLÆGGENDE
SKRIFTKUNDSKAB
□ Studér dagligt i Mormons Bog og
gør dig bekendt med den.
□ Deltag i seminar! Lær
mesterskriftstedeme udenad.
□ Lær at anvende skriftens
hjælpekilder såsom Topical Guide
eller Guide til Skrifterne.
NOGLE PRAKTIKE FORSLAG
□ Lær enkle færdigheder som at rede
din seng, lave mad, gøre rent og
passe godt på dit tøj.
□ Spis sundt, hold dig sund og pas
på dig selv.
□ Følg godt med i skolen, så du lærer
at studere.
□ Deltag i missionærforberedelses-
klassen.
□ Arbejd sammen med
missionærerne, hvor det er muligt.
□ Få fat i et eksemplar af håndbogen
Forkynd mit evangelium (nr. 3661 7
110) og begynd at studere den.
□ Lær et nyt sprog.
Q Spar op og lær at lægge budget
GRUNDLÆGGENDE
UNDERVISNING OG
PLANLÆGNING
□ Lær at benytte en enkel
planlægningskalender og organisér
din tid. Planlæg dine lektier og din
fritid.
□ Pas dine kaldelser i Kirken. Vær en
god hjemmelærer.
□ Lær undervisningsfærdigheder.
Fortæl om evangeliet, når du får
mulighed for det.
□ Benyt målsætningerne i Pligt mod
Gud og Personlig fremgang til at få
undervisningserfaring.
□ Benyt dig af familieaften og andre
sammenhænge til at lære at
undervise.
□ Øv dig i at sætte og nå mål.
hjælpekilde til familieaftenslektioner, person-
ligt skriftstudium og evangeliske spørgsmål.
Vores 13-årige søn fik for nylig sit eget
eksemplar, og han har nydt at understrege
og markere budskaberne i kapitel 3. Han er
blevet inspireret af evangeliets enkelhed og
skønhed og den rækkefølge, hvorefter han
skal forkynde det for sine venner, som ikke
er medlemmer af Kirken.«
Præsident Morrow råder forældre til at
»påpege betydningen af at opnå et vidnes-
byrd om genoprettelsens budskab, af at være
lydig og at tilegne sig en vis arbejdsmoral«.
Det er også vigtigt at sætte sig mål, siger han,
og foreslår, at »målsætning inden for skolear-
bejde, sport og sågar opsparing kan hjælpe
kommende missionærer med at udvikle
denne vigtige færdighed.«
Det er af afgørende betydning for en
kommende missionær, at vedkommende
udvikler gode studievaner. Præsident Chri-
stopher B. Munday fra Birminghammissio-
nen i England fremhæver vigtigheden af
personligt studium og fællesstudium. »En
missions fremgang eller fiasko afgøres
mellem kl. 6.30 og 9.30, hvor missionærerne
studerer evangeliet.«
Undervisere og ledere
Missionspræsidenter er enige om, at
noget af det vigtigste som en, der underviser
unge mennesker, kan gøre for at hjælpe
dem til at forberede sig på missionærtjenes-
ten er, at give dem mulighed for at under-
vise. Flere missionspræsidenter nævnte, at
unge mennesker lærer at undervise med
Ånden ved at betragte dem, der ved, hvor-
dan man underviser på den måde. Det læg-
ger et stort ansvar på dem, der underviser
de unge. Hvis de forstår, at den måde,
hvorpå de underviser uge efter uge, kan få
betydning for tusinder af mennesker, som
kommer til at undersøge Kirken, vil de i høj-
ere grad søge Anden og gøre deres yderste
o
Ældsterne Rodriguez og
Mann drøfter, hvordan
de skal undervise en
undersøger i et bestemt
princip i Forkynd mit
evangelium.
for at undervise med
stor kraft.
Mange lærere og
ledere er hjemvendte missionærer
Præsident Steven C. Meek fra Mexico
City Søndre Mission i Mexico siger:
»De skal fortælle de unge om de
betydningsfulde oplevelser, som de
havde på deres mission.«
»Vær altid, altid, et eksempel på, hvad en missionær bør
være,« siger præsident Ririe. »Bevar værdigheden i alt, hvad
du siger eller gør. Vær klædt og soigneret, sådan som en
missionær bør være det. Inddrag de unge i menighedens
missioneringsplaner, og sørg for, at missioneringen tit står
på dagsordenen hos de unge. Vær en missionsorienteret
ungdomsleder.«
Præsident Dewsnup råder biskopper og grenspræsiden-
ter til at lade kommende missionærer
tale ved nadvermøder eller andre
møder så ofte som muligt. »Unge
mænd bør opfordres til at opnå deres
Pligt mod Gud-belønning. Sørg for at
opmuntre dem til at læse Mormons
Bog og få et personligt vidnesbyrd
om den,« foreslår han. »Lad dem også
få mulighed for at medvirke ved dåbs-
møder. Der er en dejlig missionær-
gejst ved de møder, og Helligånden
er meget stærkt til stede.«
»Få de unge mennesker ud med
missionærerne, så de kan undervise,
banke på døre og besøge de aktive
medlemmer for at få henvisninger,«
siger præsident Moffitt. »Den bedste
hjælpekilde til at forberede de unge
på at udføre en mission er missionæ-
rerne selv«
Et inspireret program
»Jeg er meget taknemlig for Forkynd mit evange-
lium,« siger præsident Boren. »Ikke alene bliver missio-
nærerne dygtigere, så de fører flere sjæle til Kristus og
føler større glæde ved deres virke, men de færdigheder
og holdninger, som de lærer, hjælper dem til at blive
bedre fædre, mødre, ægtemænd og hustruer, ja, og også
bedre sønner og døtre af Gud. Det er mere end bare en
håndbog i missionering. Dens lærdomme stikker meget
dybere.«
I Forkynd mit evangelium fremsætter Det Første Præ-
sidentskab denne udfordring: »Vi udfordrer dig til at
udvikle en tiltagende fornemmelse af forpligtelse for at
hjælpe vor himmelske Fader i hans herlige værk ... Her-
ren vil belønne og velsigne dig rigt, mens du ydmygt og
bønligt tjener ham. Der venter dig større glæde, end du
nogen sinde før har oplevet, mens du arbejder blandt
hans børn.«2
Missionærer og missionspræsidenter bærer vidnesbyrd
om, at det er sandt. ■
NOTER
1. Forkynd mit evangelium, 2004, s. v.
2. Forkynd mit evangelium, s. v.
DET KAN UNDERVISERE OG LEDERE GØRE
□ Giv dem opfordringer til
at læse Mormons Bog
og opnå et vidnesbyrd.
□ Bed kommende
missionærer om at tale
ved møderne.
□ Hjælp de unge
mennesker med at
tilegne sig færdigheder
som ledere ved at give
dem mulighed for at
tjene.
Q Opmuntr dem til at gå
på split med
missionærerne.
□ Giv de unge mulighed
for at undervise deres
jævnaldrende.
□ Undervis ved Ånden -
unge mennesker lærer
ved eksemplets magt.
□ Fortæl om oplevelser,
som har ændret dit liv.
□ Involvér kommende
missionærer i
dåbsmøder.
□ Giv unge mennesker et
eksemplar af Forkynd
mit evangelium.
Personlig
indvielse
Vores villighed til at
lægge alt på alteret
er et tegn mellem
os og Gud på, at vi
underkaster os hans
vilje i alt.
ÆLDSTE STEPHEN B. OVESON
De Halvfjerds
OG DIXIE RANDALL OVESON
Der fortælles en historie om en høne
og en gris, der drøfter deres bidrag
til bondens morgenbord. Hønen
jamrede over, at hun skulle skænke sine æg
til morgenmaden. Men grisen sagde: »Ja, men
for dig er det blot et lille offer. For mig er det
den totale opofrelse!«
Denne anekdote rummer en indlysende
lektie for medlemmer af Jesu Kristi Kirke af
Sidste Dages Hellige. Vi kan spørge os selv,
om vi hører til dem, der mener, at det er nok
at give et æg eller to i ny og næ til rigets
opbygning, eller om vi vil høre til dem, der
indvier alt, hvad de har, til denne sag.
Vi kan antage, at oprigtig omvendelse til
Jesu Kristi evangelium må komme til udtryk i
Kirkens medlemmers handlinger. Det vil sige,
at de, der har modtaget en åndelig bekræf-
telse, som har ført til et stærkt vidnesbyrd,
normalt ønsker at efterleve evangeliets prin-
cipper fuldt ud. De gør alt, hvad der skal til
for at udføre deres kaldelser, betale en ærlig
tiende og et gavmildt fasteoffer, holde sabbat-
ten hellig, holde familieaften, studere skrif-
terne og så videre. Alle disse værdige
gerninger samt næsten utallige andre udgør
den individuelle indsats hos dem, der er ind-
viede medlemmer af Kirken.
For at forberede os på et celestialt liv må vi
disciplinere vores ånd. I Lære og Pagter 88:22
fortæller Herren os: »Thi den, der ikke kan
holde et celestialt riges lov, kan heller ikke
forblive i en celestial herlighed.« Den sidste
dages hellige professor, Hugh Nibley har
sagt: »Man vil opdage, at Lære og Pagters
hovedformål er at iværksætte indvielseslo-
ven.« Han sagde endvidere: »Denne lov,
opfyldelsen af lydighedens lov og offerloven,
er adgangsporten til det celestiale rige, det
sidste og vanskeligste krav, som stilles til
mennesker i dette liv.«1
Mere end tiende
Når vi drøfter emnet indvielse er det første,
som man kommer i tanker om ofte indvielsen
af vore timelige midler. Det, der i øjeblikket
kræves i den retning, er, at vi betaler vores
tiende og offerydelser som et forberedende
skridt til at lære at give vor Fader en del af det,
som han har givet os, tilbage. Men indvielses-
loven går langt videre end blot til betaling af
tiende og offerydelser eller indvielse af penge
eller ejendele til Herren. »Indvielsesloven,«
sagde ældste Bruce R. McConkie (1915-1985)
fra De Tolv Apostles Kvorum, »vil sige, at vi
indvier vores tid, vore talenter og vores penge
16
og ejendom til Kirkens sag; de skal stå til rådig-
hed i det omfang, som de er nødvendige for at
fremme Herrens interesser på jorden.«2
1 1820'erne defineredes indvielse som »at
gøre eller erklære noget helligt ved visse
ceremonier eller ritualer; at overdrage noget
til hellige formål; at give sig hen eller vie sig
selv til at tjene og tilbede Gud.«3 Når Kirkens
medlemmer i dag skal efterleve indvielseslo-
ven, forventes det, at de »vier [sig selv] til hel-
lige formål.« Det kræver, at de indvier deres
tid, talenter og ejendele til Jesu Kristi Kirke af
Sidste Dages Hellige og dens interesser. Vi
bliver måske aldrig bedt om at ofre alt, men
vores villighed til at lægge alt på alteret er et
tegn mellem os og Gud på, at vi underkaster
os hans vilje i alt.
Da vi tjente i Kirken i Sydamerika - først
som missionspræsidentpar i Buenos Aires
Sydmissionen i Argentina, og da ældste Ove-
son tjente i områdepræsidentskabet i Chile -
bemærkede vi mange handlinger, som vi
betragter som eksempler på indviet tjeneste
over for vor himmelske Fader og hans børn.
Vi beretter et par af disse oplevelser
»Næste gang skal vi nok gøre det bedre.«
Tidligt i vores missionsperiode, fra 1996-
1999, hørte vi om en gruppe cambodjanske
indvandrere, som boede i Longchamps i nær-
heden af Buenos Aires i Argentina. En af fami-
lierne blev undervist af missionærerne. Da
missionærerne skulle præsentere dem for fas-
teloven, forklarede de den med ord som
Typisk for de
utallige mis-
sionærægte-
par virkede de par,
som tjente sammen
med os i templerne,
hjalp medlemmerne
med at reparere
deres huse, tjente
som samaritter og
tog del i genaktive-
ringen.
LIAHONA SEPTEMBER 2005 17
disse: »Faste omfatter et tidsrum på 24 timer, hvor vi hver-
ken spiser eller drikker noget og derved underkaster vores
legeme vores ånd. Vi benytter tiden til at læse i skrifterne,
bede og andre opbyggende aktiviteter. Det hele afsluttes
med faste- og vidnesbyrdmødet, hvor vi giver menighe-
dens biskop et beløb, der svarer til værdien af de måltider,
som vi har afholdt os fra. Disse penge anvender han så på
de fattige og nødlidende.«
Da missionærerne havde forklaret dette, foreslog de,
at siden den følgende søndag var den første søndag i
måneden, så kunne familien prøve at faste. Det gik faderen
med til, og missionærerne tog afsked
med familien.
Den følgende mandag aften
vendte missionærerne tilbage for at
undervise familien igen, og de for-
hørte sig om familiens erfaringer
med faste. Faderen forklarede und-
skyldende, at de virkelig havde prø-
vet, og at de ville gøre forsøget igen.
Han sagde: »Vi begyndte vores faste
om eftermiddagen med en bøn fulgt
af studium i skrifterne og en drøf-
telse. Vi vedblev med dette indtil tid-
ligt den følgende morgen. Jeg må
med beklagelse fortælle, at nogle af
de mindre børn faldt i søvn i løbet af
natten. Vi var meget trætte, men vi tog et brusebad om
morgenen og beredte os på at gå i kirke, hvor vores ånd
blev forfrisket og næret af de dejlige vidnesbyrd, som
blev aflagt. Næste gang skal vi nok klare det bedre, og så
kan børnene nok holde sig vågne sammen med os hele
natten.«
Missionærerne var forbløffede. »Vil det sige, at I slet ikke
sov i hele det døgn?«
»Det er korrekt,« svarede faderen. »I sagde ikke noget
om at sove.«
Som I nok kan forestille jer blev denne vidunderlige,
ydmyge familie snart døbt og indtrådte som medlemmer af
Kirken. De førte andre familier til missionærerne, og andre
omvendelser fulgte. Når vi tænker på denne beretning,
Med hensyn til indvielses-
loven har Hugh Nibley
sagt: »Denne lov, opfyl-
delsen af lydighedens lov
og offerloven, er adgangs-
porten til det celestiale
rige, det sidste og vanske-
ligste krav, som stilles til
mennesker i dette liv.«
minder det os om, hvor meget man kan lære om indvielse
fra folk, der ydmygt stræber efter at være lydige.
»Jeg kan se meget godt i denne ældste«
Vi lærte også en smuk lektie om indvielse fra en af
assistenterne til missionspræsidenten i vores mission.
Der var blevet truffet en beslutning om at sende en af
vore missionærer hjem før tid. Han havde ved flere lejlig-
heder været ulydig trods formaninger, aftaler og gen-
tagne advarsler. Flybilletten var allerede købt, og der var
indhentet tilladelse fra Områdepræsidentskabet i det
sydamerikanske område og fra Missio-
nærafdelingen til at sende denne mis-
sionær hjem.
Da assistenterne ankom med denne
missionær til hans sidste interview, pro-
testerede han højlydt og med tårer i
øjnene og sagde, at han ikke ville sendes
hjem. Han lovede at forbedre sig og
sagde, at han ville underskrive endnu
en aftale. I fortvivlelse kaldte præsident
Oveson de to assistenter og søster Ove-
son ind på sit kontor og bad ældsten om
at vente udenfor, mens man drøftede
det videre forløb. Søster Oveson, der
havde mistet tålmodigheden, mente, at
det eneste fornuftige var at sende ham
hjem. »Hvis han får lov til at blive her,« sagde hun, »så vil de
andre missionærer måske mene, at lydighed ikke spiller
den store rolle.«
Den ene af assistenterne sagde: »Jeg er helt enig med
Hermana Oveson. Jeg mener ikke, at vi har noget valg.«
Da præsident Oveson spurgte den anden assistent,
hvad han mente, svarede assistenten: »Jeg kan se meget
godt i denne ældste. Hvis du vil lade mig arbejde ude i
missionsmarken igen, præsident, så tager jeg ham som
min makker resten af min mission. Jeg påtager mig ansva-
ret for ham og vil hjælpe ham til at blive en kærlig og lydig
missionær.«
Da denne ældste havde talt færdig, havde vi alle tårer i
øjnene. Vi kunne ikke fatte, at nogen kunne være så kærlig
18
og omsorgsfuld, især ikke en kun 20-årig mis-
sionær. Vi traf den beslutning at gøre, som
han foreslog. Til at begynde med var det
en vanskelig opgave, men langsomt lærte
hans juniormakker en hel del af ham og blev
en pålidelig missionær. Da seniormakkeren
rejste hjem, blev hans makker ude i marken
og fuldførte sin mission. Med tiden blev han
seniormakker og træner, inden han blev
afløst. Som opfølgning på denne sandfærdige
beretning kan vi fortælle, at denne engang
vildfarne ældste siden er blevet gift og beseg-
let i templet. Han og hans kone har nu en
lille søn. De er aktive i Kirken og er med til
at opbygge riget. Hvor fik denne hengivne
og kristuslignende ældstes indsats dog stor
betydning for denne missionær og hans
fremtidige familie!
Andre eksempler
Der findes utallige eksempler på indvielse
blandt missionærægtepar. Mange af dem
tjener i templer eller som velfærdsmedarbej-
dere i områder, lægerådgivere, sekretærer for
områdepræsidentskaber eller missionærer
ved slægtshis toriske centre. Uanset hvilken
egenskab missionærægtepar virker i, så er de
deres vægt værd i guld.
Vi nød den store velsignelse at have
adskillige missionærægtepar i Buenos Aires
Syd Missionen i Argentina. Et typisk eksem-
pel var et ægtepar, som aktiverede med-
lemmer, gav musikundervisning, foretog
reparationer i folks hjem og ydede utallige
timers hengiven tjeneste. Deres eksempel
afspejler det potentiale, som findes i missio-
nærægtepar, der forstår indvielsesloven og
behovet for at overdrage vores liv til hellige
formål.
Vi har truffet mange andre indviede med-
lemmer af Kirken, som har været eksempler på
hengivenhed og trofasthed. For noget tid
siden drog en gruppe hellige fra Punta Arenas i
Chile til templet i Santiago. Det er en busrejse
Da assistenten
blev spurgt,
hvad vi
skulle stille op med
den ulydige ældste,
svarede han: »Jeg
påtager mig ansva-
ret for ham og hjæl-
per ham til at blive
en kærlig og lydig
missionær.«
LIAHONA SEPTEMBER 2005 19
Hermana
Ålvarez
fra Punta
Arenas i Chile er
eksempel på den
hengivenbed og tro
fasthed, som findes
blandt de hellige,
der yder ofre for
at udføre stedfor-
trædende ordinan-
cerfor de døde.
på omkring 80 timer, og den koster ofte al
den ferie, som folk har til rådighed på et
helt år. Et af medlemmerne i gruppen var
Hermana Ålvarez, som er mindre en 1,20 m
høj, og som er gangbesværet. Hun med-
bragte 27 navne, som hun ønskede at
udføre stedfortrædende ordinancer for.
Hvor var det dog vidunderligt at få lov til at
være med til at hjælpe hende med at realisere sin værdige
drøm, og at indse, hvor hengivent mange hellige efterle-
ver og forsvarer evangeliets principper som udtryk for
indvielsesloven.
I nogle tilfælde ses medlemmers oprigtige hengivenhed
over for Herrens værk i deres urokkelige trofasthed trods
tilsyneladende overvældende hindringer. Som profeten
Joseph Smith sagde: »Gud har sagt, at han vil have et prø-
vet folk, at han vil lutre dem som guld.«4 Vi har kendt fan-
tastiske forældre, som er forblevet trofaste, skønt de fik
besked om, at deres søn eller datter var omkommet på
deres mission. Vi tænker på dem, der søger nærmere til
Herren, når de mister deres ægtefælle ved et dødsfald eller
skilsmisse, eller dem, der må kæmpe med arbejdsløshed
eller smerten, når et barn kommer på afveje. Andre erken-
der måske at omsorgen for aldrende forældre eller handi-
cappede børn er den vej, som de må følge for at yde
indviet tjeneste. Selvfølgelig er der tidspunkter og perioder
i vores liv, hvor vi har mere eller mindre tid at vie til dette
livslange projekt. Der findes utallige måder, hvorpå vi kan
vie os selv til hellige formål.
Et Zionfolk
Når skriften henviser til dem, der som et samfund har
lært at efterleve indvielsesloven til fulde, læser vi om et
rent og fredeligt folk, som ikke kender til strid og uenig-
hed - et Zionfolk. Enoks folk blev et sådant folk.
I Moses 7:18 kan vi læse: »Og Herren kaldte sit
folk ZION, fordi de var af ét hjerte og ét sind og
levede i retfærdighed, og der fandtes ingen fat-
tige blandt dem.«
Vores indvielse finder ikke sted ved en enkelt
handling. I denne henseende er dem, der villigt
tager imod kaldelser som børnehaveledere, pri-
maryspejderledere, morgenseminarlærere, spej-
derledere og andre tidskrævende, men ofte
ringeagtede kaldelser, eksempler på, hvad sand
indvielse er.
På langt sigt vil det at tilbyde os selv til hellige
formål sige, at vi bevarer en indstilling af sagtmo-
dig villighed til at ofre alt det, som vi formår at
give på et givent tidspunkt, samtidig med at vi hjælper
andre til at gøre det samme. Indvielse synes at være en
daglig proces, som består af hengivenhed, ydmyghed,
dannelse og renselse, mens vi følger det mest indviede
menneskes eksempel, nemlig vor Frelser og Forløser,
Jesus Kristus. ■
NOTER
1. »How Firm a Foundation! What Makes It So«, i Approaching Zion,
bind 9 i The Collected Works ofHugh Nibley, 1989, s. 174, 168.
2. »Obedience, Consecration, and Sacrifice«, Ensign, maj 1975, s. 50.
3. Se Noah Webster' s First Edition of an American Dictionary ofthe
English Language , 1967, »Consecrate«.
4. History ofthe Church, 3:294.
20
IDELISTE
Seminareleverne i Kumasi Stav i
Ghana holder meget af at lære
mesterskriftstederne. De har
mange gode forslag til, hvordan du kan
lære dem udenad og benytte dem til
at berige dit liv.
KRAFTEN
I SEMINAR-
SKRIFTSTEDERNE
o
t
o
Tips til udenadslære
f Bed om, at Anden
må være med dig, mens
o
du studerer. Anden
skal »minde jer om alt,
hvad jeg har sagt til jer«
(Joh 14:26).
f Skriv skriftstedet
på et kort og læs det
igen og igen. Sæt dig det
mål at lære et nyt skrift-
sted udenad med få
dages mellemrum.
f Bed dine forældre
om hjælp. De kan høre dig i skrift-
stedet og se, om du kan huske det.
f Overvej skriftstedet og vær
sikker på, at du forstår det. Det
kan være en hjælp at læse hele
det kapitel, som skriftstedet
findes i.
f Skriv skriftstedet igen
og igen, indtil du har lært
det udenad.
f Afsæt et bestemt tidsrum
hver dag til at studere versene, og
hold fast ved din plan.
f Fortæl familie, venner eller undersø-
gere om skriftstedet.
f Efterlev det, som versene beretter om, så du kan
opnå et vidnesbyrd om de pågældende principper.
f Find på en sang, som indeholder ordene fra skriftste-
det. Syng den for dig selv igen og igen.
f Lær to linjer udenad ad gangen,
indtil du kan huske dem; og bliv så
ved med at føje to linjer mere på, ind-
til du kan hele verset.
Velsignelserne ved at kunne
mesterskriftstederne
f »At lære skrif-
terne at kende har
hjulpet mig med at
tackle åndelige proble-
mer, styrke min tro
og overvinde mange
fristelser.«
f »De giver mig
kundskab, når jeg skal
holde tale eller bære
mit vidnesbyrd.«
f »Selv når jeg ikke
har mine skrifter med
mig, har jeg dele af
dem i mit hoved.«
f »Jeg kan citere skriftsteder fejlfrit.«
f »Mesterskriftstederne har
hjulpet mig med at adlyde Herrens
befalinger og ære mine ansvar i
præstedømmet.«
f »Mesterskriftstederne besvarer de
spørgsmål, som undersøgere normalt stiller,
så jeg kan tackle de situationer, jeg løber
ind i og undervise andre i evangeliet
uden at være nervøs.«
f »Jeg kan finde dem meget hurti-
gere nu, når jeg skal slå dem op.«
f »Det har været en hjælp i skolen,
at jeg har brugt tid på udenadslære. Og jeg er også glad
for at have skriftsteder i hovedet, så jeg kan overveje
dem.«
f »Jeg vil lære 100 skriftsteder udenad, så jeg kan
forberede mig på at tage på mission.« ■
LIAHONA SEPTEMBER 2005 21
wmmmH
mm
DATO (E.KR)
KIRKENS HOVEDSÆDE
1847 1848
Winter Quorters i Nebraska: Juli 1846 - maj 1848
1849
1850
Salt Loke City i Utah: Sep. 1848 -
1860
JULI 1846 Mormonbataljonen påbegyndte
sin historiske march til Californien på vegne
af den amerikanske regering.
■ SER 1846 Kirkens ledere grundlagde
Winter Quarters som mellemstation på
de helliges rejse vestpå.
APR. 1847 Det første
nybyggerkompagni, som anførtes
af Brigham Young, begyndte
rejsen vestpå fra Winter Quarters.
1847-1857 De hellige
grundlagde omtrent 100
kolonier i det vestlige USA.
NOGLE DATOER ER
CIRKAANGIVELSER
1849-1850 Missioneringen blev øget i
Europa og påbegyndt på Hawaii.
27. DEC. 1847 I Kanesville i Iowa blev Det Første
Præsidentskab opretholdt ved en konference i Kirken.
Brigham Young blev Kirkens anden præsident.
9. SER 1850 Utah og det
omkringliggende område blev
amerikansk territorium.
SER 1849 Det vedvarende emigrationsfond blev stiftet for at
bistå de helliges rejse til Saltsødalen.
21.-24. JULI 1847 Det
første nybyggerkompagni
ankom til Saltsødalen.
OK1-NOV. 1856 Willies og Martins S
hånd kærrekompagnier blev fanget i voldsomme
snestorme i Wyoming. Mange blev reddet af
tapre redningsfolk fra Saltsødalen.
'é&Tt?i
I KORTE TRÆK
OVERSIGT 3 -AFSNIT 138 OG OFFICIEL
ERKLÆRING 1 OG 2
Yderligere historisk bag-
grund kan findes i Lære og
Pagters kapiteloverskrifter
og henvisninger til History
of the Church.
NAVNE I KIRKENS HISTORIE
1870
1880
1890
1900
1910
i 1866-1867 Hjælpeforeningen
blev genetableret med Eliza R.
Snow som præsidenlinde.
10. OKT. 1880 Det Første Præsidentskab
blev reorganiseret. John Taylor blev
opretholdt som Kirkens tredje præsident.
10. MAJ 1869 Den
transkontinentale jernbane
fuldførtes, hvilket gjorde
det nemmere og hurtigere
for de hellige at komme
til det vestlige USA.
28. NOV. 1869 Forløberen
for den nuværende Unge
Pigers organisation
blev stiftet.
■ 10. JUNI 1875 Forløberen for
den nuværende Unge Mænds
organisation blev stiftet.
i 17. MAJ 1884 Præsident John Taylor
indviede templet i Logan i Utah.
SALT LAKE CITY
Utah
k^mtaå. " I '** *"^ "^ Brigham Young Academy
" .11 (' ^8 University) blev stiftet i Provo i Utah.
6. APR. 1877 Templet i St. George i Utah
blev indviet.
29. AUG. 1877 De Tolv Apostles Kvorum,
med John Taylor som præsident, ledte
Kirken.
25. AUG. 1878 Det første
primarymøde blev afholdt.
25. JULI 1887 Wilford Woodruff ledte Kirken
som præsident for De Tolv Apostles Kvorum.
17.MAJ 1888 Præsident Woodruff
indviede templet i Manti i Utah.
m 7. APR. 1889 Wilford Woodruff blev
opretholdt som Kirkens fjerde præsident.
SER 1898 Lorenzo Snow blev opretholdt
som Kirkens femte præsident.
MAJ 1899 Mens præsident Snow bad
om visdom til at løse Kirkens økonomiske
problemer, modtog han en åbenbaring,
der fremhævede tiendeloven.
1AUG. 1901 Der blev åbnet
en mission i Japan.
OKI 1901 Joseph F.Smith blev
Kirkens sjette præsident.
1906 Præsident Joseph F.
Smith blev den første
præsident, der besøgte Europa.
1908-1909 Man begyndte at afholde
ugentlige præstedømmemøder
i menighederne, og der
fastsattes aldersgrænser for
ordination af værdige unge mænd.
Afsnitsnumre (se også de markerede numre
herover), dato for åbenbaringen og de
omstændigheder,, som forte til åbenbaringen:
138. 3. oktober 1918 Præsident Joseph F.
Smith studerede skrifterne for at få en forstå-
else af vores førjordiske tilværelse.
*Officiel erklæring 1. 24. september 1890
Præsident Wilford Woodruff søgte en løsning
på de problemer, der opstod som følge af for-
følgelsen af dem, som praktiserede flerkoneri.
**Officiel erklæring 2. 1. juni 1978 Præsident
Spencer W Kimball ønskede at kende Herrens
vilje med hensyn til at skænke præstedøm-
mets velsignelser til alle værdige, mandlige
medlemmer.
6. APR. 1893 Præsident Woodruff
indviede templet i Salt Lake City.
4. JAN. 1896 Utah blev optaget
som stat i De Forenede Stater.
1 898 De første fuldtidssøstermissionærer
blev indsat.
JOSEPH F.SMITH
1838-1918
HEBERJ. GRANT
1856-1945
GEORGE ALBERT SMITH
1870-1951
DAVID O.McKAY
1873-1970
JOSEPH FIELDING SMITH
1876-1972
TIL VENSTRE: ILLUSTRERET AF ROBERT T. BARRETT; ØVERST (FRA VENSTRE); OBERST COOK SKUER MOD VEST, AF WILLIAM MAUGHAN; / EMIGRATION CANYON - DEN 24 JULI IS47
AF VALOY EATON; RED BUTTES LEJR, AF JOSEPH BRICKEY; FOTO AF JERNBANEN: ANDREW JOSEPH RUSSELL; FOTO AF BRIGHAM YOUNG ACADEMY MED TILLADELSE FRA UTAH STATE
HISTORICAL SOCIETY, MA IKKE KOPIERES; FOTO AF TEMPLET I ST. GEORGE I UTAH: WELDEN C. ANDERSEN; FOTO AF TEMPLET I MANTI I UTAH' JOHN TELFORD MA IKKE KOPIERES-
KORT: MOUNTAIN HIGH MAPS; NEDERST: FOTO AF GEORGE ALBERT SMITH VENLIGST UDLÅNT AF DEN SÆRLIGE SAMLING VED J. MARRIOTT-BIBLIOTEKET PÅ UNIVERSITY OF UTAH
LIAHONA SEPTEMBER 2005 23
III
1920
1930
1940
1950
1960
1970
Salt Loke City i Utah: Sep.l 848-
1912 Den første seminarklasse
blev stiftet.
27. APR. 1915 Det
Første Præsidentskab
opfordrede mediemmerne
til at afholde regelmæssige
familieaftener.
@
NOV 1918 HeberJ. Grant blev
Kirkens syvende præsident.
1926 Det første
institutprogram
for collegestuderende
blev iværksat.
15. JULI 1929^^1
Tabernakelkoret gennemførte
sin første radiotransmission.
1930 Kirken fejrede sit
100 års jubilæum.
1961 Præstedømmets ■
samordningsprogram
blev indstiftet.
SER 1967 De førsteH
regionalrepræsentanter
blev kaldet.
JAN. 1970 Præsident Joseph Fielding 1
Smith blev opretholdt som Kirkens
tiende præsident.
1971 Kirkens medlemstal
oversteg tre millioner.
JULI 1972 Harold B.Lee blev opretholdt
som Kirkens elvte præsident.
DEC. 1973 Spencer W.Kimball blev
Kirkens tolvte præsident.
1980
1985 Det humanitære i
hjælpeprogram blev øget
markant for at kunne sørge
for fødevarer, tøj og
lægemidler til nødlidende
rundt omkring i verden.
1986 Kirkens medlemstal
nåede seks millioner.
1986-1987 Præsident Benson
fremhævede betydningen
af at studere Mormons Bog.
15. MAJ 1988 Den første stav
i Vestafrika blev organiseret.
1988-1991 Missioneringen
blev øget i Østeuropa.
1990
1998 Indvielsen af de første
mindre templer blev startskuddet
til, at velsignelserne ved
regelmæssige tempelbesøg blev
tilgængelige for flere medlemmer.
24. MAJ 1999
Hjemmesiden
FamilySearch blev
lanceret.
7. APR. 1936 ■
Velfærdsprogrammet
blev lanceret.
1939-1940 På grund af Anden ■
Verdenskrig begyndte man at
evakuere missionærer fra Europa,
Stillehavet og andre områder.
MAJ 1945 George Albert Smith blev
Kirkens ottende præsident.
1947 Kirkens medlemstal passerede
en million.
1974 Præsident Kimball opfordrede 8
medlemmerne til at øge deres
indsats og øge deres vision om
missioneringen i hele verden.
1975-1976 De Halvfjerds Første Kvorum
blev organiseret og skulle tjene som et
kvorum af generalautoriteter.
16. MAJ 1989 Brigham
Young University Jerusalem
Center blev indviet.
1. JAN. 2000 Det Første
Præsidentskab og De Tolv
Apostles Kvorum udsendte
deres vidnesbyrd i »Den
levende Kristus«.
OKI 2000 Præsident Hinckley
indviede Konferencecentret,
der rummer 21.000
siddepladser.
31. MAR. 2001 Præsident
Hinckley bekendtgjorde
oprettelsen af Den
selvsupplerende udannelsesfond,
som skulle hjælpe unge
sidste dages hellige med
at få en uddannelse.
Q
1979-1981 Nye udgaver af skrifterne
med forbedrede studiematerialer
blev udgivet på engelsk.
1980 Søndagens møder blev samlet
til en mødeblok på tre timer.
1982 Kirkens medlemstal
oversteg fem millioner.
APR. 1951 David 0. McKay blev opretholdt
som Kirkens niende præsident.
1952-1961 Missioneringen blev øget i mange dele af verden.
Præsident McKay sagde: »Ethvert medlem er missionær.«
1955-1958 De første stave uden for Nordamerika og
Hawaii blev organiseret, og de første templer blev indviet.
JUNI 1994 Howard W.Hunter
blev Kirkens fjortende
præsident.
MAR. 1995 Gordon B. Hinckley
blev Kirkens femtende
præsident.
l.APR. 1995 De første
områdeautoriteter blev kaldet.
23. SER 1995 »Familien:
En proklamation
verden« blev udsendt.
27. JUNI 2002 Det
genopbyggede tempel
i Nauvoo blev indviet.
SER 2005 Der er nu
122 templer i funktion.
SER 1955 Kirkens college på
Hawaii blev grundlagt.
24. JUNI 1984 Områdepræsidentskaberne M
blev indstiftet for at styrke Kirkens
ledelse på lokalt plan.
AU6. 1985 Der blev udgivet en ny 1
salmebog pi engelsk, og den
dannede grundlag for nye
salmebøger på mange sprog.
NOV. 1985 Ezra Taft Benson blev
Kirkens trettende præsident.
4. APR. 1997 De
første halvfjerdser-
områdeautoriteter
blev kaldet.
1997 Kirkens medlemstal
oversteg ti millioner.
HAROLD B. LEE
1899-1973
SPENCER W.KIMBALL
1895-1985
EZRA TAFT BENSON
1899-1994
HOWARD W. HUNTER
1907-1995
24
FRA OVEN' FOTO AF KONFERENCECENTRET: MATTHEW REIER, MÅ IKKE KOPIERES; FOTO AF BYU JERUSALEM CENTER: GIUMAN
MAURIZIO; FOTO AF TEMPLET I NAUVOO I ILLINOIS: WELDEN C. ANDERSEN: FOTO AF SALMEBOG: MATTHEW REIER
FOR BØRN • JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE • SEPTEMBER 2005
i/ «? tz- v
'
VI LYTTER TIL
PROFETENS RØST
Præsident Faust
lærer os, at vi
skal være forsigtige
og holde os langt
fra fristelser.
Undgå
Djævelens Gab
PRÆSIDENT JAMES E. FAUST
Andenrådgiver i Det Første Præsidentskab
Som ung mand var jeg på mission
i Brasilien. Det var en enestående
oplevelse. Et af jordens undere
i dette imponerende land er Iguacu-vand-
faldene. I regntiden er den vandmængde,
som falder fra dette vandfald, den største
i verden. Et af disse vandfald, hvor vand-
mængden er størst, kaldes Djævelens Gab.
For mange år siden sejlede dumdristige
bådejere passagerer ud i deres kanoer, så
de kunne stå på klipperne og se ned i Djæ-
velens Gab. Vandet oven for faldet er nor-
malt roligt og bevæger sig langsomt, og
atmosfæren her er rolig. Det er kun brølet
fra vandet nedenfor, som advarer om den
fare, der lurer nogle få meter væk. En plud-
selig uventet strømhvirvel kan føre en kano
ind i det urolige vand, ud over klippen og
ned i Djævelens Gab. De, som var dumdris-
tige nok til at forlade kanoerne for at stå på
disse farlige, våde klipper, kunne let miste
fodfæstet og blive fejet ned i de hvirvlende
strømme nedenfor.
Jeg anerkender, at nogle af jer ser jer
selv som vovehalse, som er rede til at tage
næsten enhver udfordring op. Men nogle
aktiviteter vil uundgåeligt føre jer ned i
Djævelens Gab. Den eneste sikre kurs er
at holde sig helt væk fra farer. Præsident
George Albert Smith har advaret stærkt:
»Hvis I træder bare en tomme over på
djævelens side af linjen, så er I i fristerens
magt, og hvis det lykkes ham, vil I ikke
være i stand til at tænke klart, fordi I
o
har mistet Herrens And« {Sharing the
Gospel with Others, red. Preston Nibley,
1948, s. 43).
Nogle af Satans mest tillokkende budska-
ber er: Alle gør det; hvis det ikke skader
nogen anden, er det i orden; hvis I ikke
føler, at det er forkert, er det i orden; det
er »fedt« at gøre. Satan er den største
bedrager. Hans forklædning er så fuldkom-
men, at det er svært at genkende ham eller
hans metoder.
I unge mennesker skal blive stærkere,
både åndeligt og moralsk, så I kan undgå
verdens fristelser og snarer. Det er nok der-
for, at så udvalgte ånder er blevet holdt til-
bage indtil i dag.
Vi lever i en krævende tid, og vi er nødt
til at stå fast. Vi bør gå fremad med tro og
ikke frygte noget, udover at komme for tæt
på Djævelens Gab. Vi får styrke og beskyt-
telse, hvis vi følger de råd og den vejled-
ning, som vi får fra præsident Gordon B.
Hinckley vores profet, seer og åbenbarer. #
Fra en tale ved aprilkonferencen 2003-
L2
4 •
FÆLLESTID
VÆLG DEN RETTE VEJ
OG BLIV LYKKELIG
»Vi tror, at vi må være ærlige, sandfærdige, kyske, vel-
gørende og dydige og gøre godt mod alle. I virkelig-
heden kan vi sige, at vi følger Paulus' formaning: Vi
tror alt, vi håber alt, vi har udholdt meget og håbet at
kunne udholde alt. Vi tragter efter alt, hvad der er
dydigt, elskeligt, hvad der har godt lov eller er pris-
værdigt« (13. trosartikel).
MARGARET LIFFERTH
Førsterådgiver i Primarys hovedpræsidentskab
Går du i en VDR-klasse i Primary? Har du en
VDR-ring? Vores VDR-ring minder os om at
vælge det rette. Måske går du i en Væbner-
klasse i Primary? Ved du, hvad en væbner er? Det er en
ridders stærke, modige og tapre hjælper. Har du nogen-
sinde måtte være stærk og modig, da du skulle vælge
det rette? Som dreng lærte Joseph Smith, at det ikke
altid er let at vælge det rette.
Da Joseph var 14, var han usikker på, hvilken kirke
han skulle slutte sig til. Joseph læste, at man kunne
spørge Gud (sejak 1:5).
Joseph Smith gik ud i en skov og bad. Vor himmelske
Fader og Jesus Kristus viste sig for Joseph Smith og
sagde, at han ikke måtte slutte sig til nogen af kirkerne
(seJS-H 1:16-17).
Joseph gik hjem og fortalte sin mor, hvad der var
sket, og hun troede på ham. Men da Joseph fortalte
beretningen til ledere fra andre trossamfund, ville ingen
af dem tro på ham.
Men Joseph fortalte modigt sandheden. Han sagde:
»Selv om jeg blev hadet og forfulgt, fordi jeg sagde,
at jeg havde set et syn, var det alligevel sandt« (JS-H
1:25).
I år, hvor vi fejrer profeten Joseph Smiths 200 års fød-
selsdag, bør vi tænke på ham og følge hans eksempel
ved at vælge det rette.
Vælg det rette - Farvelægningsaktivitet
Skriv en sætning eller tegn en tegning i hver af ballo-
nerne på s. L4, som fortæller eller viser måder, hvorpå I
vælger det rette.
Forslag til fællestid
1. Slå op i Primary 5, lektion 36 og fortæl historien om profeten
Joseph Smith, som skrev trosartiklerne. Gentag den første linje af
den 13. trosartikel: »Vi tror, at vi må være ærlige«. Fortæl om de
forfølgelser, som Joseph Smith kom udfor, da han fortalte sandhe-
den om den første åbenbaring. Slå op i JS-H 1:21-26. 1 JS-H 1:33
sagde Moroni, at Josephs navn »skulle nævnes for ondt og godt
blandt alle nationer«. Hvordan kan vores navn blive »nævnt for
ondt og godt« på grund af vores medlemskab af Kirken? Forbered
fire eller fem situationer, hvor børnene skal vælge at være ærlige.
Del børnene op i grupper og lad hver gruppe fremføre en situa-
tion. På det sted, hvor der skal træffes en beslutning, kan du bede
de andre børn om at hjælpe til med at vælge udfaldet. Tal om,
hvordan deres navn kan blive »nævnt for ondt og godt« på grund
af deres valg, idet du fremhæver, at det ikke altid er let at være
ærlig.
2. Når vi forstår formålet med familien i vor himmelske Faders
plan, kan det hjælpe os til at vælge det rette. Læs to sætninger fra
Familieproklamationen. Du begynder med »Lykke i familielivet«
og slutter med »sunde fritidsbeskæftigelser« (se Liahona, oktober
2004, s. 49). Lav ordstrimler, hvor følgende ord forekommer: Tro,
bøn, omvendelse, tilgivelse, respekt, kærlighed, omsorg, arbejde og
sunde fritidsbeskæftigelser. Sæt dem fast på tavlen, så de udgør en
grundvold. Medbring 9 poser, som hver indeholder (1) en kopi af
en sang eller salme, som handler om en af ordstrimlerne, (2) et
stykke papir til hvert barn i gruppen og (3) farveblyanter eller tus-
ser. Del børnene op i 9 grupper og giv hver gruppe en pose. Bed
dem om at læse sangteksten. Lad børnene tegne en ting, som de
kan gøre for at øge lykken i deres egen familie. Bed hver gruppe
om at beskrive billederne og sæt dem op oven på grundvolden,
mens alle børnene synger gruppens sang. •
/ •« _ 4
m
• *
,„v,^uÆm,^jja»ta«!j^
FRA PRÆSIDENT DAVID 0. McKAYS LIV
H T*» • i i i O
Pigen i den bla kjole
WIlWllllllMI««*.,.,!,.!.^,*.,.*.. ...*..,■«...,■.. ■.,-».„,..■
^^-v-^^cl&S^-^^
Mens præsident David O. McKay var profet, rejste han
sammen med sin søn Llewelyn til Europa. Han indviede
tempelgrunde og bestræbte sig på at hilse på så mange
medlemmer af Kirken som muligt.
~-w
\.
^—^
bA- f
A
Man må aldrig såre et barn,
min dreng. Jeg kan godt give mig
tid til børnene her. Jeg vil meget
nødig skuffe dem.
A \\>
.„■<3»ah. ,--^»r^2v. \> \ ■¥/!
„4
r i
f
• 'dL}t< . ' i//fi ;('|f l (hul. A Vi f •■
\ / y:V/ «— ' i f x f f i ir f ■">.! ---s !
\ A '< J l
CJ Al
. '-1 J.
#
''i !/
/U
rt
AK
Vil du skrive i min
autografbog,
præsident McKay?
W/Ml v* '-™&
>v*%>
1
%
< — ^A! f
IH \ \ BS**
/S wr§lMt W/
Tror du, at jeg kan skrive
tydeligt nok, til at du
kan læse det?
Vs^
fe^
'*yc
//i
i fr
^\\
Æ:
mmmsmmmmmmttm
*"fj
2 /
o
<
s
LU
<
L6
tf /MM
M/Æ-
»rs^-i. //c
•-
N
>\
wdrb
IWfM ;f i
å
*yj
f-
rrrsæssss
1 ¥z: ^
i /
Llewelyn! Find den lille
pige i den blå kjole. Jeg er
bange for, at hun tror, at jeg ikke
vil skrive i hendes bog.
WfJf$ P
Å
x
m v
***==>
*-.
■\
Netop da var der en, som prikkede præsident McKay på
skulderen og hviskede noget til ham. Da han vendte sig
om igen for at skrive i den lille piges bog, var hun væk.
) J\ # Ffl / h^T- 22.1
<*)
i \\ ur~"- tf ^ t \ • r v //,
I ^^7
~~o!
A d5/
-7-'. , ^Nr-
^
J vu\ -s,
>~ <
cP
y*
hslV/ <^
1 _
" ■■
Jeg ville ønske, at vi
havde fundet hende
3
Præsident McKay, vi tror, at
vi ved, hvem hun er. Vi taler med
hendes grenspræsident, så
kan han ringe til dig i aften.
Andre hjalp Llewelyn med at lede, men den lille pige var
forsvundet. På vej til London rejste Llewelyn og præsident
McKay sammen med en gruppe missionærer. Præsident
McKay fortalte dem om den lille pige i den blå kjole.
^Z&M 4*0 1**y |p5
"5w?\ hf
Præsident McKay talte med den lille piges grenspræsident
og undskyldte for det, der var sket. Han sørgede for, at
autografbogen blev sendt til hans kontor i Salt Lake City.
Da den ankom, skrev han ivrigt i den og sendte den så
tilbage.
Taget fra Llewelyn R. McKay, Home Memories of f
President David O. McKay, 1956, s. 133-135.
LILLE LIAHONA SEPTEMBER 2005 L7
TIL SMÅ VENNER
Hvad går
tiende til?
Når vi tjener penge, betaler vi
10 procent til Herren. Det kal-
des tiende.
2
Vi giver vores tiende til biskop-
pen eller grenspræsidenten
eller en af hans rådgivere,
3
som så tæller og opteg-
ner dem sammen med
en af menighedens
sekretærer.
L8
r
u
B
o
u_
UJ
Q
o
5
5
Den kan bruges til at bygge
en ny kirkebygning.
4
Så beslutter Kirkens ledere i Salt
Lake City, hvor der er mest brug
for tienden.
6
Den kan gå til et nyt
tempel.
7
Eller måske bliver din tiende
brugt til at trykke materialer
til missioneringen.
8 Uanset
hvordan din
tiende bliver
brugt, hjælper den
Herrens værk på
jorden.
». . . jeg åbner himlens vinduer for jer og udøser
velsignelse uden mål over jer« (Mal 3:10).
Himlens
MARIANNE DAHL JOHNSON
Bygger på en sandfærdig beretning fra forfatterens slægt
Marcella skar en grimasse, mens hun prøvede at
vrikke tæerne ned i skoene. Skoene var for
små, og de klemte, men hun vidste, at hun
ikke skulle beklage sig. Skønt hun kun var seks år gam-
mel, vidste hun, at der ikke var penge til nye sko.
Det sidste års tid havde været meget hårdt for fami-
lien Nelson. I maj var Marcellas lillesøster død af lunge-
betændelse. Og bare seks uger senere var hendes far,
Eric, blevet dræbt ved en arbejdsulykke. Hvor hun dog
savnede sin rare far.
Nu kæmpede Marcellas mor for at forsørge sine to
døtre på sin løn som syerske. Selv om hun var en dygtig
syerske, var der ikke penge nok. Køkkenskabene i deres
lille hus var så godt som tomme. Nej, der var ikke råd til
større sko lige nu.
»Så er der morgenmad,« råbte Marcellas mor. Mar-
cella gjorde sit bedste for ikke at humpe i de stramme
sko, mens hun gik hen til bordet.
»Åh, lille skat.« Hendes mor knælede ved siden af
hende. »De sko er vist for små til dig, er de ikke?«
Marcella kunne høre bekymringen i sin mors stemme.
»Lidt.« Marcella prøvede at lyde ubekymret. »Det
betyder ikke noget.«
»Nu er du vist tapper,« sagde mor blidt. »Men jeg kan
se, at de klemmer. Jeg skal prøve at få fat i nogle nye sko
til dig snart.«
»Jeg vil også have nye sko,« sagde lille Arvella.
Deres mor løftede Arvella op og knugede hende.
»Dine sko passer fint,« sagde hun. Arvellas sko var
gået i arv fra Marcella. De var slidt, men i det mindste
passede de.
Arvella stak underlæben frem. »Jeg vil også have nye
sko,« sagde hun stædigt. Marcella og hendes mor smilede
til hinanden. Arvella forstod ikke, hvor svært de havde
det, og hendes uskyld gjorde dem i bedre humør. De
talte og lo, mens de spiste morgenmad og ryddede af.
Pludselig blev mor alvorlig igen. »Piger,« sagde hun
langsomt, »vi skal ind til byen i dag. Jeg har 2,50 dollar.«
Marcella kunne næsten ikke fatte det! Det var mange
penge i Utah i 1905. »Alle tiders,« udbrød hun. Hun
L10
¥$m
LILLE LIAHONA SEPTEMBER 2005 LI 1
tænkte på al den mad, de
kunne købe, så de kunne fylde
køkkenskabene op. Måske kunne hun endda få nye sko!
Marcellas smil blegnede, da hun så tårerne i sin mors
øjne. »Vi skylder 2,50 dollars i tiende,« sagde hun stille.
Så trak hun pigerne ind til sig. »Jeg ved godt, at vi næs-
ten ikke har mere mad. Jeg ved godt, at du virkelig
trænger til nye sko, Marcella. Men hvis vi ønsker, at Her-
ren skal velsigne os, så må vi holde hans bud.«
Så tog hun sin slidte bibel frem og slog op på Mala-
kias. Hun læste Herrens løfte om, at hvis de betalte
tiende, ville himlens vinduer blive åbnet for dem.
»Hvad betyder det, at himlens vinduer bliver åbnet?«
spurgte Arvella.
»Det betyder, at vor himmelske Fader vil velsigne os,«
sagde mor. »Der står, at vi får så store velsignelser, at vi
slet ikke har plads til dem alle. Jeg ved, at vi har mere
brug for Herrens velsignelser end nogensinde før. Jeg
tror på hans løfte.«
»Jeg tror også på det,« sagde Marcella.
»Også jeg,« istemte Arvella.
»I er nogle gode piger.« Mor trak dem
ind til sig. »Lad os bede sammen, og så går
jeg hen til biskoppen med pengene.«
Pigerne og deres mor knælede. Mor
bad vor himmelske Fader om hjælp til at
få mad til sine piger og sko til Marcella. Da
de havde bedt, tørrede de alle deres øjne.
Så sagde mor smilende: »Lad os gå hen og
betale vores tiende, piger!«
De gik den korte vej hen til biskoppens
hus og gav ham tienden. Selv om Marcella
havde ondt i fødderne, nød hun gåturen og
den dejlige følelse i hjertet. Hun vidste, at vor
himmelske Fader ville velsigne dem.
Da de nærmede sig deres hjem, fik de øje
på onkel Silas og tante Maud, som kom
kørende. Begge pigerne løb hen til onkel Silas,
som gav dem en svingtur.
»Goddag, Sarah,« sagde tante Maud og gav mor et
hurtigt kram. »Vi kom bare for at se, hvordan du og
pigerne har det.«
»Jo,« sagde Arvella alvorligt, »Marcellas sko er for små,
men vi har betalt vores tiende, så det skal nok ordne
sig.«
»Arvella!« Hendes mor så strengt på hende. »Vi har
det fint, Maud. Og hvordan har din familie det?«
De gik alle sammen ind i huset og snakkede hyggeligt.
»Ønsker I, at himlens vinduer skal åbne sig for jer?
Ønsker I at få udøst velsignelser uden mål? Betal altid
jeres tiende, og overlad udfaldet til Herren.«
Ældste Joseph B. Wirthlin fra De Tolv Apostles
Kvorum, »Jordisk gæld og himmelsk gæld«, Liahona,
maj 2004, s. 4T.
>•••••••••**<
LI 2
Marcella tog hurtigt sine stramme sko af og stillede dem
væk. Hun lagde mærke til, at hendes tante og onkel kig-
gede sig omkring i huset. Tante Maud åbnede endda et
af skabene, mens hun snakkede. Alt for hurtigt skulle
deres gæster gå igen.
Senere den eftermiddag hørte Marcella til sin over-
raskelse et bud komme kørende. Budet stoppede uden
for deres hus og kom hen til deres dør. »Der er varer til
Sarah Nelson,« sagde han.
»Det er min mor,« sagde Marcella.
»Men jeg har ikke bestilt noget,« protesterede mor.
Pludselig dukkede onkel Silas op i døren ved siden af
budet. »Det er til dig, Sarah,« sagde han blidt. »Stil det
hele her på bordet,« sagde han til budet.
Drengen bar poser med varer ind. Piger dansede
jublende rundt om bordet. De krammede onkel
Silas, der hurtigt undskyldte sig, fordi han skulle hjem.
Hvor var der meget mad! Sukker, bønner, mel
og majsmel, røget kød og tørret frugt - nu blev
skabene fulde! Til allersidst kom
budet med en lille pakke i brunt
papir, som han stillede på bordet.
Da budet var gået, gik pigerne
hen til den lille pakke. Hvad
kunne der være i den? Først rystede
Marcella den, og bagefter gjorde
Arvella det samme. Så trak Marcella
det brune papir til side. Og ned i
hendes skød faldt ikke
et, men to par nye sko!
Marcella tog det stør-
ste par sko og prø-
vede dem. De
passede perfekt,
og hun vrikkede
fornøjet med
tæerne i dem.
Så fik hun øje på Arvellas ansigtsudtryk. Hendes søs
ter havde samlet det andet par sko op og stirrede nu
begejstret på dem. Hun så forbavset på sin mor. »Men
du sagde da, at jeg ikke skulle have nye sko, mor,« sagde :
hun spørgende. •
»Dine gamle sko var gode nok,« sagde hendes mor \
med tårer i øjnene. »Men når Herren åbner himlens vin- i
duer, ved man aldrig, hvad der dumper ned.« • •
•
Marianne Dahl Johnson er medlem af Wells Menighed '.
i Elko Øst Stav i Nevada. '.
■■"?:
a/W
¥'
^
FRA VEN TIL VEN
Begyndelsen
til et vidnesbyrd
j
»Og gennem den Helligånds kraft kan I
kende sandheden i alle ting« (Moroni 10:5).
ÆLDSTE MONTE J. BROUGH
De Halvfjerds
eg har altid været fascineret af naturen.
Jeg elsker bjergene. Jeg elsker havet.
Jeg elsker floderne. Jeg elsker dyrene.
Jeg synes, at Guds skaberværker overgår
enhver beskrivelse i deres skønhed og værdi.
Da jeg var 16 år gammel, ville jeg gerne
se mere af naturen, så min mor gav mig
lov til at arbejde i Alaska den sommer. Jeg
fløj derop i et gammelt propelfly, og jeg
fandt et job hos en købmand.
Jeg arbejdede sammen med en læg-
præst, der var meget interesseret i at
omvende mig til
hans tro. Hver eneste dag drøftede vi skrif-
terne, men jeg havde svært ved at forsvare
min tro, for jeg må indrømme, at jeg ikke
kendte den godt nok. Jeg havde svært ved
at fortælle Joseph Smiths historie og de
åbenbaringer, han havde modtaget, på en
måde, som præsten kunne godtage.
Til sidst indså jeg, at jeg havde brug for
hjælp. Så jeg opsøgte fuldtidsmissionæ-
rerne i området og spurgte, om de ville
undervise mig i evangeliet. Den sommer til-
bragte jeg ofte en time eller to med missio-
nærerne, inden jeg talte med præsten, som
var blevet min rigtig gode ven.
En bestemt nat vågnede jeg op af min
søvn. Jeg var bekymret, fordi jeg ikke var
særlig god til at forkynde evan-
geliet, selv om jeg var begyndt
at finde ud af, at det var
sandt.
LI 4
Udenfor sendte sommersolen sine smukke,
skinnende stråler ned over bjergene i Alaska. Skyerne
svævede et stykke under bjergtinderne, så det så ud,
som om bjerget svævede i luften. Det var et af de
smukke syn, jeg nogensinde havde set. Det er svært at
beskrive den skønhed, og den ærbødighed, som jeg
følte for vor himmelske Faders skaberværk.
Jeg faldt ned på knæ og bad min himmelske Fader
om at høre min bøn. Jeg ønskede oprigtigt at vide, om
Mormons Bog var sand, og jeg ønskede oprigtigt at vide,
om det, som min mor havde fortalt mig i alle disse år,
virkelig var det, som jeg skulle tro på. Jeg ville så gerne
vide, at Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige var
Guds sande kirke på jorden.
Den nat - skønt det stadig var lyst oppe i Alaska -
fandt jeg ud af, at Kirken er sand. Jeg fandt ud af, at Mor-
mons Bog er Guds ord. Jeg fik vished om betydningen
af de evige forhold til min mor, min afdøde far og andre
slægtninge.
Da jeg stod op næste morgen, var jeg et andet men-
neske, for jeg vidste, at jeg kunne bære mit vidnesbyrd
- at alt dette var blevet åbenbaret for mig af Helligån-
den. Det kunne præsten ikke acceptere. Vi kunne
drøfte skrifterne, men han kunne ikke sige noget
imod mit vidnesbyrd om, at jeg vidste, at Kirken var
sand.
Selv om jeg godt kunne huske navnene på de missio-
nærer, som underviste mig, mistede jeg kontakten med
dem i mange år. 1 1998 blev en af de missionærer kaldet
som generalautoritet. Ældste Stephen A. West spillede
en vigtig rolle, da jeg fik et vidnesbyrd om evangeliet.
Som generalautoriteter blev han og jeg kaldet til
præsidentskabet for det sydøstlige
område i Nordamerika, og vi fik talt
om de oplevelser, som havde fun-
det sted for så mange år siden.
Jeg vil altid huske det eventyr,
som jeg oplevede i Alaska, da
jeg var en dreng på 16 år. •
Til venstre: Som 16-årig (til højre) sammen med ældste Step-
hen A. West og ældste David Loveless i lufthavnen i Ancho-
rage i Alaska. Herover: I købmandsbutikken som 16-årig.
»•••••••«
Sådan kan man studere skrifterne
Instrukser: Læs teksten under hvert billede, og farvelæg så billedet.
Du kan benytte teksterne og billederne til en lektie til familieaften eller til en tale i Primary.
l
Sæt dig det mål at læse et eller flere vers i skrif- '") Læs højt af skrifterne sammen med din familie,
terne hver dag.
2
3
Læs de illustrerede historier fra skrifterne i Lille
Liahona eller i Historier fra Det Gamle Testamente,
Historier fra Det Nye Testamente, Historier fra
Mormons Bog og Historier fra Lære og Pagter. Læs
historierne for dig selv eller for et mindre barn.
4
Når du hører en historie fra skrifterne i Kirken, så
slå den op i skrifterne og læs den, når du kommer
hjem.
LI 6
BESØGSLÆRERINDEBUDSKABET
Glæd jer over Mormons Bog
5
U_i
I
t
Q
O
Li_
UJ
O
O
5
O
Z
Udvælg bønsomt de
skriftsteder og lær-
domme, som bedst
møder behovet hos de
søstre, som du besøger. Fortæl om
dine egne oplevelser og bær vidnes-
byrd. Lad dem, du underviser, gøre
det samme.
L&P 17:6: »(Joseph Smith] har oversat
den del af bogen ... Og det er sandt,
så vist som Herren, jeres Gud, lever.«
Hvordan kart jeg øge min åndelige
kapacitet ved at glæde mig over
Mormons Bog?
Præsident Gordon B. Hinckley:
»Hvis I hver især vil følge denne enkle
anvisning [nemlig at læse Mormons
Bog inden årets udgang] , uanset hvor
mange gange I allerede har læst Mor-
mons Bog, så vil I have Herrens ånd i
jeres hjem i større målestok. Jeres
beslutning om at være lydige mod
hans bud vil forstærkes, og I vil få et
større vidnesbyrd om, at Guds Søn er
en levende virkelighed« (»Et levende
og ægte vidnesbyrd«, Liahona, august
2005, s. 6).
Ældste Russell M. Nelson fra De
Tolv Apostles Kvorum: »Hvert eneste
menneske, der studerer Mormons
Bog under bøn, kan også modtage et
vidnesbyrd om guddommeligheden
af den. Desuden kan denne bog være
en hjælp i forbindelse med personlige
problemer på en meget virkelig måde.
Vil I gerne af med en dårlig vane? Vil I
gerne forbedre de indbyrdes forhold i
jeres familie? Vil I gerne forøge jeres
åndelige evner? Så læs Mormons Bog!
Den vil føre jer nærmere Herren Jesus
Kristus og hans kærlige kraft. Han,
der bespiste en skare med fem brød
og to fisk, han, der hjalp den blinde til
at se og den lamme til at gå, kan også
velsigne jer! Han har lovet, at de, der
efterlever forskrifterne i denne bog,
>skal få det evige livs krone<« (»Et vid-
nesbyrd om Mormons Bog«, Liahona,
januar 2000, s. 85).
Hvordan kan jeg dele min glæde
over Mormons Bogs fremkomst med
andre?
Præsident Ezra Taft Benson
(1899- 1 994): »Vi medlemmer af
Kirken, og især missionæ-
rerne, skal ... berette og
vidne om Mormons Bog
lige til jordens ender.
Mormons Bog er den
store standard, vi skal
benytte. Den viser, at
Joseph Smith var en profet.
Den indeholder Kristi ord, og dens
store opgave er at føre mennesker
til Kristus, alt andet er underordnet.
Det gyldne spørgsmål med hensyn
til Mormons Bog er: >Ønsker du at
vide mere om Kristus?<« (»Mormons
Bog er Guds ord«, Stjernen, maj 1988,
s. 6).
Julie B. Beck, førsterådgiver i
Unge Pigers hovedpræsidentskab: »
Herren har fortalt os, »at I skal
anvende jeres tid til at granske skrif-
terne« (L&P 26:1), og at »Mormons
Bog og den hellige skrift er givet jer
o
af mig til jeres belæring; og min Ands
kraft levendegør alle ting« (L&P
33:16). Enhver kvinde kan være
seniorsøndagsskolelærer i sit eget
hjem, og hver eneste søster i Kirken
behøver evangelisk kundskab som
leder og lærer. Hvis I ikke allerede
har udviklet en vane med dagligt stu-
dium af skriften, så begynd nu og bliv
ved med at studere for at være forbe-
redt på jeres ansvar i dette liv og i
evighederne« (»Thi min sjæl fryder sig
over skrifterne«, Liahona, maj 2004,
s. 107-108). ■
:■■■■■■ ■■■■■■■ ■- ■■
Jeg bekræfter for jer,
at de 14 mænd, som
jeg deler ordination
med, virkelig er
apostle. Ved at
erklære dette siger
jeg ikke mere, end
Herren bar sagt,
ikke mere end kan
åbenbares til enhver,
som søger med et
oprigtigt hjerte og
fast forsæt om et in-
dividuelt vidnesbyrd
fra Anden.
Ottende artikel i en serie om
præstedømmekvorummerne
og deres formål.
PRÆSIDENT BOYD K. PACKER
Fungerende præsident for De Tolv Apostles
Kvorum
1 forbindelse med organiseringen af sin
kirke gik Jesus engang »op på bjerget for
at bede, og han tilbragte hele natten i bøn
til Gud.
Da det blev dag, kaldte han sine disciple til
sig, og blandt dem udvalgte han tolv, som han
også kaldte apostle.«1 De blev kaldet fra gan-
ske almindelige beskæftigelser.
Peter var den første, som blev kaldet, og
Herren sagde til ham: »Jeg vil give dig nøg-
lerne til Himmeriget, og hvad du binder på
jorden, skal være bundet i himlene, og hvad
du løser på jorden, skal være løst i himlene.«2
Denne samme hellige myndighed er en del af
ordinationen af hver eneste apostel.
Paulus lærte os, at apostle og profeter blev
kaldet »for at udruste de hellige til at gøre tje-
neste, så Kristi legeme bygges op«, og han
erklærede, at disse embeder skulle bestå,
»indtil vi alle når frem til enheden i troen og i
erkendelsen af Guds søn.«3
Med tiden gik apostlene bort og med dem,
nøglerne. Paulus havde profeteret om men-
nesker, som »slynges og drives hid og did af
hver lærdoms vind.«4
Og sådan var det; i stedet for enhed i
troen, kom der splittelse og uenighed.
Det var i denne situation, at den unge
Joseph Smith bad for at vide, hvilken af alle
kirkerne der var sand, og hvilken han skulle
tilslutte sig.
Josephs syn, hvor Faderen og Sønnen viste
sig, indledte denne uddeling. Derpå fulgte gen-
oprettelsen af fylden af Jesu Kristi evangelium
med den samme organisation, som eksisterede
i den oprindelige kristne kirke, der byggede
på apostlenes og profeternes grundvold.5
Nogle antager, at organisationen blev over-
draget til profeten Joseph Smith ligesom teg-
ninger og specifikationer til en bygning, hvor
alle detaljer var kendt fra begyndelsen. Men
det skete ikke på den måde. Der kom snarere
én oplysning af gangen, efterhånden som
Brødrene var rede, og når de adspurgte Gud.
Det Melkisedekske Præstedømme, den
største myndighed givet til mennesker, blev
gengivet ved håndspålæggelse af Peter, Jakob
og Johannes. »Gennem hvem,« sagde Herren,
»jeg ordinerede og bekræftede jer til at være
apostle og specielle vidner om mit navn og til
at bære nøglerne til jeres gerning og til de
samme ting, som jeg åbenbarede for dem.
Til hvem jeg har overgivet nøglerne til mit
rige og mit evangeliums uddeling for sidste
gang.«6
Det Første Præsidentskab var på plads i
1833; derpå to år efter i februar 1835 fulgte
De Tolv Apostles Kvorum. Og således skulle
det være. Det Første Præsidentskab kom først
i rækkefølgen og står øverst i myndighed. Og
i henhold til mønstret bestod det af mænd
kaldet fra ganske almindelige beskæftigelser.
26
Herover; De Tolv Apostles Kvorum. Siddende: Præsident Boyd K.
Packer, fungerende præsident; ældste L. Tom Perry; ældste
Russell M. Nelson; ældste Dallin H. Oaks; ældste M. Russell
Nelson og ældste Joseph B. Wirthlin. Stående: Ældste Richard G
Scott; ældste Robert D. Hales; ældste Jeffrey R. Holland; ældste
Henry B. Eyring; ældste Dieter F. Uchtdorf og ældste David A.
Bednar. Til højre: Det Første Præsidentskab: Præsident
Gordon B. Hinckley (i midten); præsident Thomas S. Monson,
førsterådgiver (til venstre) og præsident James E. Faust
andenrådgiver (til højre).
Med Det Første Præsidentskab og De Tolvs Kvorum på
plads, med embederne som De Halvfjerds og Det Præside-
rende Biskopråd åbenbaret, hersker den rette orden. Men
der er en forskel.
Måske har præsident J. Reuben Clark sagt det bedst:
»Nogle generalautoriteter (apostlene) har fået tildelt en
særlig kaldelse; de besidder en særlig gave; de opretholdes
som profeter, seere og åbenbarere, hvilket giver dem en
særlig åndelig gave i forbindelse med deres undervisning
af dette folk. De har retten, magten og myndigheden til
at forkynde Herrens ønske og vilje til hans folk underlagt
Kirkens præsidents generelle magt og myndighed. Andre
generalautoriteter får ikke denne særlige åndelige gave.«
Den medfølgende begrænsning »gælder enhver anden
leder eller medlem af Kirken, for ingen af dem er åndeligt
begavet som profet, seer og åbenbarer.«7
»Endvidere,« sagde præsident Clark, at blandt De Tolv
og præsidentskabet er det kun »præsidenten for Kirken,
den præsiderende højpræst, der opretholdes som profet,
seer og åbenbarer for Kirken, og han alene har retten til at
modtage åbenbaringer for Kirken, enten nye eller tillæg,
eller til at komme med autoritative udlægninger af skrif-
terne, som skal være bindende for Kirken, eller til på
nogen måde at ændre Kirkens eksisterende lærdomme.«8
Det tog en generation med spørgsmål og svar, før den
orden, som vi kender i dag, var solidt på plads. Hvert skridt
LIAHONA SEPTEMBER 2005 27
for at fuldkommengøre denne orden er kommet som svar
på et behov og som svar på bøn. Den proces fortsætter i
vore dage.
»De tolv er et omrejsende højråd og skal gøre tjeneste
i Herrens navn under kirkens præsidentskabs vejledning
og i overensstemmelse med himlens forordning. De skal
opbygge kirken og ordne alle dens anliggender i alle
nationer.«9
Hvor Det Første Præsidentskab ikke kan komme, bliver
De Tolv sendt for at »åbne rigets dør overalt.«10 De er
bemyndiget til at rejse ud i hele verden, for ordet apostel
betyder »en, som er sendt ud.«11
»Derfor,« sagde Herren, »hvor du forkynder mit ord,
skal vejen i sandhed blive banet for dig, så de kan modtage
mit ord.«12 Og han lovede: »Vær ydmyg, så skal Herren, din
Gud, lede dig ved hånden og besvare dine bønner.«13
De tolv apostle »er kaldet til at være ... særlige vidner
om Kristi navn i hele verden.«14 De bærer hver på et
sikkert vidnesbyrd om, at Jesus er Kristus. Præsident
Herover: »[Jesus Kristus] kaldte ... sine disciple til sig, og
blandt dem udvalgte han tolv, som han også kaldte apostle.«
Til venstre: Ældste Richard G. Scott og ældste Russell M.
Nelson hilser på Fidel Francis Bogler og hans familie i Abid-
jan i Elfenbenskysten.
Joseph Fielding Smith forklarede, at »hvert eneste med-
lem af Kirken burde have Helligåndens aftryk i sin sjæl,
at Jesus er Guds Søn, uudsletteligt afbilledet, så det ikke
kan glemmes.«15
Fra Nephi ved vi, at »engle taler gennem den Helligånds
kraft.«16 Mormon fortalte os, at »deres gernings opgave er at
kalde menneskene til omvendelse og at fuldbyrde og
udføre det værk, som hører ind under Faderens pagter,
som han har gjort med menneskenes børn og for at berede
vejen blandt dem.« Mormon forklarede videre, at engle pas-
ser deres gerning »ved at forkynde Kristi ord for Herrens
udvalgte redskaber, så at de kan bære vidnesbyrd om ham.«
»Og ved at gøre således bereder Gud Herren vejen, så
at resten af menneskene kan få tro på Kristus, så at den
Helligånd kan findes i deres hjerter i overensstemmelse
med dens kraft; og på denne måde opfylder Faderen de
pagter, som han har gjort med menneskenes børn.«17
Der er en kraft til at skelne givet »til dem, der af Gud
udses og ordineres til at våge over kirken.«18 At skelne
betyder »at se.«
Præsident Harold B. Lee fortalte mig engang om en
samtale, han havde i templet med ældste Charles A. Callis
O
<
>-
Z
5
O
3
s
s
o
o
o
z
3
28
fra De Tolvs Kvorum. Bror Cailis havde
bemærket, at evnen til at skelne var en fryg-
telig byrde at bære. At se klart, hvad der er
forude, og alligevel finde medlemmer lang-
somme til at reagere eller stritte imod råd
eller tilmed afvise apostlenes og profeternes
vidnesbyrd, fører til dyb sorg.
Ikke desto mindre må »ansvaret for at
lede denne kirke« hvile på os, indtil, som
Herren har sagt, »I skal udpege andre til at
efterfølge jer.«19
Han advarede os mod de få i Kirken, »som
har foregivet at kende mit navn, men ikke har
kendt mig og har bespottet mig i mit hus.«20
»Din røst,« befalede Herren De Tolv, »skal
være en irettesættelse for overtræderen; og
når du irettesætter, skal bagtalerens tunge
høre op med sin fordærvethed.«21
Nogle få i Kirken bebrejder åbent eller,
måske langt værre, i mørkets anonymitet,
ledere i menigheder og stave og i Kirken og
forsøger at gøre dem til »en synder for et ords
skyld,«22 som Esajas sagde. Til dem har Her-
ren sagt: »Forbandet er alle de, der opløfter
deres hæl mod mine salvede, siger Herren,
og som skriger, at de har syndet, når de ikke
har syndet for mit åsyn, siger Herren, men
har gjort det, som jeg har befalet dem, og
som var ret for mine øjne.
Men de, som råber på overtrædelse, gør
dette, fordi de selv er syndens tjenere og uly-
dighedens børn ...
Fordi de har forarget mine små, skal de
afskæres fra mit hus' forordninger.
Deres kurv skal ikke fyldes, deres huse og
lader skal ødelægges, og selv skal de foragtes
af dem, som smigrede dem.
De skal ikke have ret til præstedømmet,
ej heller deres efterkommere fra slægt til
slægt.«23
Den forfærdelige straf vil ikke gælde dem,
som forsøger at efterleve evangeliet og opret-
holde deres ledere, så godt de kan. Det gæl-
der heller ikke dem, som i fortiden har været
skyld i ligegyldighed eller tilmed modstand,
hvis de vil omvende sig, bekende deres over-
trædelser og forsage dem.24
For nylig mindede præsident Hinckley
Brødrene om, at selvom vi er mænd, der er
kaldet fra almindelige beskæftigelser, så hviler
der et helligt embede på os. Vi trøster os med
det, som Herren sagde til de oprindelige Tolv:
»Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men
mig, der har udvalgt jer.«25
Selv om vi hver især kender vore egne
begrænsninger, er der styrke i enhed. Aldrig i
Kirkens historie har Brødrene i Præsidentska-
bet og De Tolv været mere forenet.
Hver uge mødes vi i templet. Vi åbner
mødet ved at knæle i bøn, og vi slutter med
bøn. Hver eneste bøn opsendes i ærbødighed
og lydighed over for ham, som kaldte os, og
hvis tjenere og vidner vi er.
Herren kræver, at »enhver bestemmelse,
som tages af disse kvorummer, må være
enstemmig«, og at »de beslutninger, der
tages af disse kvorummer eller af ét af dem,
skal foretages i retfærdighed, i hellighed og
hjertets ydmyghed, sagtmodighed og lang-
modighed, i tro og dyd og kundskab, måde-
holdenhed, tålmodighed, gudfrygtighed,
broderlig venlighed og kærlighed.«26 - Dette
stræber vi oprigtigt efter at gøre.
Vi ved, at vi bærer præstedømmets
kraft »i forbindelse med alle dem, som på
et eller andet tidspunkt har haft en udde-
ling fra skabelsens begyndelse.«27 Vi tænker
på dem, som er gået forud for os i disse
hellige embeder, og vi mærker af og til
deres nærvær.
e tolv er et
^omrejsende
højråd og
skal gøre tjeneste i
Herrens navn under
kirkens præsident-
skabs vejledning og i
overensstemmelse
med himlens forord-
ning. De skal
opbygge kirken og
ordne alle dens
anliggender i alle
nationer.«
Hvor Det Første
Præsidentskab ikke
kan komme, bliver
De Tolv sendt for at
»åbne rigets dør ove-
ralt.« De er bemyndi-
get til at rejse ud i
hele verden, for
ordet apostel betyder
»en, som er sendt ud.
LIAHONA SEPTEMBER 2005 29
Vi er overvældet af det, som Her-
ren sagde om dem, som bærer disse
hellige embeder: »Og hvad de taler,
drevet af den Helligånd, skal anses
som hellig skrift, skal være Herrens
vilje, skal være Herrens sind, skal
være Herrens ord, Herrens røst og
Guds kraft til saliggørelse.«28
I en meget vanskelig tid gav Her-
ren den strengeste advarsel, jeg ken-
der til i alle skrifterne. Det vedrørte
bygningen af templet i Nauvoo. De
hellige vidste af erfaring, at det ville
medføre forfærdelige forfølgelser,
hvis de gik i gang, så de trak tiden ud. Herren forlængede
fristen og sagde: »Om I ikke gør dette inden for den
bestemte tid, skal I blive forkastet som en kirke tilligemed
jeres døde, siger Herren, jeres Gud.«29
I denne åbenbaring er der en dejlig forjættelse, som
ofte overses: »Og dersom mit folk vil lytte til min og mine
tjeneres røst, til dem jeg har udvalgt til at lede mit folk,
se, sandelig siger jeg jer, da skal de ikke flyttes fra deres
sted.«30
Husk denne forjættelse; hold fast i den. Det må være en
stor trøst for dem, der kæmper med at holde sammen på
en familie i et samfund, som er stadig mere ligegyldigt, ja,
tilmed fjendtligt over for standarder, der er afgørende for
en lykkelig familie.
Forjættelsen er en gentagelse af det, Herren fortalte til
folkeskaren: »Salige er I, om I giver agt på disse de tolvs
ord, som jeg har udvalgt af jer til at virke blandt jer og være
jeres tjenere.«31
Jeg gentager forjættelsen, at de, som lytter til disse
mænds røst, som Herren har oprejst, »skal ... ikke flyttes fra
deres sted.«32
Forjættelsen blev ledsaget af denne advarsel: »Men der-
som de ikke vil lytte til min eller de mænds røst, jeg har
udvalgt, da skal de ikke blive velsignet.«33
Det mest værdifulde, vi kan give, er vores vidnesbyrd
om Herren, vores vidnesbyrd om Jesus Kristus.
APOSTELEM-
BEDET
»Det evige præste-
dømmes nøgler, som
er efter Guds Søns
orden, ligger i at
være apostel. Hele præstedømmet,
alle nøglerne, alle gaverne, alle bega-
velserne og alt, som er en forbere-
delse til at gå tilbage til Faderens og
Sønnens nærhed, er sammensat af,
defineret ved, eller jeg kan sige, ind-
befattet i apostelembedets periferi.«
Præsident Brigham Young (1801-1877),
Kirkens præsidenters lærdomme: Brigham
Young, 1997, s. 138.
Jeg bekræfter for jer, at de 14
mænd, som jeg deler ordination
med, virkelig er apostle. Ved at
erklære dette siger jeg ikke mere,
end Herren har sagt, ikke mere
end kan åbenbares til enhver, som
søger med et oprigtigt hjerte og
fast forsæt om et individuelt vidnes-
byrd fra Anden.
Disse mænd er virkelig Herrens
tjenere; giv agt på deres råd. Det
gælder også De Halvfjerds, der som
særlige vidner bærer et apostolsk
ansvar, samt Biskoprådet, værdige
Guds mænd. Det gælder også brødrene og søstrene i hele
verden, som er kaldet til at lede, som har opnået denne
viden, der er mere værdifuld end alt andet.
Der er begrænsninger for, hvad Anden tillader os at
sige.34 Så jeg afslutter med mit vidnesbyrd, mit særlige vid-
nesbyrd om, at Jesus er Kristus. At han gennem en profet
og præsident præsiderer over »den eneste sande og
levende kirke på hele jordens overflade.«35 1 Jesu Kristi
navn. Amen. ■
En tale ved oktoberkonferencen 1996.
NOTER
1. Luk 6:12-13.
2. Matt 16:19.
3. Ef 4:12-13.
4. Ef4:l4.
5. Se Ef 2:20; 6. trosartikel.
6. L&P 27:12-13.
7. »When Are the Writings or Ser-
mons of Church Leaders Entit-
led to the Claim of Scripture?«,
Church News, 31- juli 1954,
s. 9-10.
8. Church News, 31. juli 1954,
s. 10.
9. L&P 107:33.
10. L&P 112:17; se også L&P
107:35; 124:128.
11. Bible Dictionary , »Apostle«,
s. 612.
12. L&P 112:19.
13. L&P 112:10.
14. L&P 107:23.
15. »The Twelve Apostles,« en ikke-
udgivet tale til seminar- og insti-
tutlærere, 18. juni 1958, s. 6.
16. 2 Nephi 32:3.
17. Moroni 7:31-32.
18. L&P 46:27.
19. Udkast til erklæring fra De Tolv
Apostle, referat fra De Tolvs
møde, marts 1844, Brigham
Young Papers, LDS Church
Archives.
20. L&P 112:26.
21. L&P 112:9.
22. Es 29:21; se også 2 Nephi
27:32.
23. L&P 121:16-17, 19-21.
24. Se L&P 58:43.
25. Joh 15:16.
26. L&P 107:27, 30.
27. L&P 112:31.
28. L&P 68:4.
29. L&P 124:32.
30. L&P 124:45.
31. 3 Nephi 12:1.
32. L&P 124:45.
33. L&P 124:46.
34. Se Alma 12:9.
35. L&P 1:30.
30
DINE MAL ER INDEN FOR RÆKKEVIDDE;
HVIS DU FULDFØRER LØBET OG HOLDER UD TIL ENDEN
(Se 2 Tim 4:7; Hebr 12:1-2).
LIAHONA SEPTEMBER 2005 31
Gør familieaften til en
Teenagere i Filippinerne indser, at de spiller en væsentlig
rolle for, at familieaften bliver en succes.
ADAM C. OLSON
Kirkens tidsskrifter
Profeten Lehi fra Mormon Bog så aldrig en Power-
Point-præsentation på sin rejse fra Jerusalem til det
forjættede land, så Erika Santillan er ikke helt sik-
ker på, hvad Lehi ville synes om at være med i en. Men
Erikas familie syntes, at det var alle tiders.
Erika, der er laurbærpige i Cainta 2. Menighed i Tay-
tay Stav i Filippinerne, holder meget af familieaften,
men hun indrømmer blankt, at nogle lektioner er let-
tere at vise interesse for end andre. Så da det blev hen-
des tur til at undervise i Lehis drøm i 1 Nephi 8, ville
hun gerne gøre det spændende.
»Vi så en kirkefilm og talte om den,« fortæller hun.
»Og så viste jeg en PowerPoint-præsentation over Lehis
drøm, så vi bedre kunne forstå den.« Hun smiler.
»Det var virkelig avanceret.«
Erikas begejstring og kreativitet hjalp
ikke bare hendes familie til forstå
skrifterne bedre, det hjalp dem
også til at nyde andre velsig-
nelser ved familieaften.
Unge overalt i Filippi-
nerne indser, at de spiller
en væsentlig rolle for, at
familieaften bliver en
succes.
Hemmeligheden bag succesen
Unge filippinere er blandt de mange over
hele verden, som har opdaget hemmelighe-
den bag en vellykket familieaften: Jo mere du
er villig til at lægge i den, desto mere får du
ud af den.
Det hele begynder med en positiv indstil-
ling og en villighed til at deltage, mener Michel
Angelene Ramirez, der er laurbærpige i Taytay
1. Menighed: »Det er med til at gøre det sjovt.«
Ældste L. Tom Perry fra De Tolv Apostles
Kvorum har opfordret de unge til at påtage
sig et ansvar for at gøre familieaften vellykket:
»Det fulde ansvar for at planlægge og for-
berede familieaftener bør ikke udelukkende
overlades til forældrene. De mest vellykkede
familieaftner, jeg har overværet, har været
dem, hvor familiens unge spiller en
aktiv rolle.
Jeg opfordrer jer, storslåede dia-
koner, lærere og præster, jer bikube-
piger, rosenpiger og laurbærpiger til
at yde et væsentligt bidrag til at gøre familieaf-
ten vellykket« (»Derfor blev jeg undervist«,
Stjernen, juli 1994, s. 37).
Din deltagelse behøver ikke avancerede
computerpræsentationer. Disse unge filippi-
nere finder enkle måder at bidrage på hver
uge. Bare det at bede en bøn, læse et skrift-
sted, lede musikken eller stå for forfriskning-
erne eller en aktivitet kan skabe harmoni
og fremstå som et godt eksempel for dine
søskende.
Og så er der det med at stå for lektionen.
Det kan godt gøre nogle nervøse, men det
kan være den dejlig oplevelse at præsentere
en lektion. »Jeg kan stadig huske den første
lektion, jeg stod for,« siger 17-årige Milliza
Anne Ramirez, der bliver kaldt Li-anne. »Den
Disse unge filippine
nyder ikke bare
familiearten, de nyder
at gøre det sjovt.
Modstående side:
Kyla Medes. Herover:
Erika Santillan, Kyla,
Milliza Anne Ramirez
og Michel Angelene
Ramirez, Indsat:
Dwayne José.
LIAHONA SEPTEMBER 2005 33
handlede om, at venlighed begyn-
der med mig selv.«
»Jeg kan huske en lektion, jeg
stod for,« siger Li-annes søster
MichelAngelene. »Jeg benyttede en
plakat om beskidt sprog [se New
Era, april 1991, s. 15] . Vi optog lek-
tionen på video, så vi kunne sende
den til nogle af vores slægtninge. Vi
ser den stadig nu og da,« siger hun
og griner.
»Det knytter vores familie tættere
sammen, når vi deltager i familieaf-
ten,« siger Kyla Medes, der er rosen-
pige i Taytay 1. Menighed.
NOGET
VIDUNDER-
LIGT
»Af alle disse små
enkle [familie-
aftens] møder, som
blev afholdt i dagligstuen i vores
gamle hjem, kom noget ubeskriveligt
og vidunderligt. Vores kærlighed til
vore forældre blev styrket. Vores
kærlighed til vore søskende blev
større. Vores kærlighed til Herren
blev øget. Påskønnelse for enkel god-
hed voksede i vores hjerte. Disse
vidunderlige ting var resultatet,
fordi vores forældre fulgte rådet fra
Kirkens præsident. «
Præsident Gordon B, Hinckley,
»Familieaften«, Liahona, marts 2003, s. 3.
Succesens velsignelser
Disse unge filippinere
har opdaget, at familien
modtager særlige vel-
signelser, når man
rølder familieaften,
som f.eks. bedre kommunikation
mellem familiens medlemmer,
større sammenhold i familien og
indlæring af vigtige evangeliske
principper.
»Til familieaften taler vi om Jesus
Kristus, Kirken og de problemer, vi
står over for,« siger Rhea Reyes, en
bikubepige fra Taytay 2. Menighed.
»Sammen beder vi om Guds vejled-
ning og velsignelser. Det styrker os.«
»Vi kan bare tale sammen,« siger
Kyla. »Vi kan lære, hvordan Kirken
fungerer, hvor højt Kristus elsker
os, og at bøn virkelig fungerer.«
»Vi nyder at være sammen. Vi
lærer, vi morer os og vi kommunikerer,« siger Michel Ange-
lene. »Når vi kommunikerer, knyttes vi tættere sammen.«
De unge er især taknemlige for, at familieaften giver
dem mulighed for at tale åbent med deres forældre. »Det
giver mig mulighed for at drøfte alvorlige emner med
dem,« siger Erika. »Familieaften er en god måde at få talt
med familien på.«
Disse velsignelser styrker familien,
og de kan knytte familien tættere
sammen. Selv om det til tider er
svært at få familieaften stablet
på benene, når verden træk-
ker den anden vej, så er
det bestemt umagen
værd.
»Hver gang vi hol-
der familieaften,
hjælper det os
gennem ugen,«
| siger Dwayne José,
|n præst fra Cainta 1.
enighed. »Hvis vi
e holder den, føles
m lidt tom.« ■
■m<
MANDAG AFTEN I MANILA
ADAM C. OLSON
Kirkens tidsskrifter
Mandag aften i Manila virker ved første øjekast
ikke meget anderledes end alle andre aftener. Byens
trafik bevæger sig som millioner af myrer, der alle
prøver at bruge den samme tynde gren til at kravle i
to forskellige retninger på én gang. Men disse myrer
dytter.
Vi var på vej hen til familien Velacos hjem, så jeg
kunne overvære en ægte filippinsk familieaften, men
myldretidstrafikken ville ikke samarbejde. Endelig
sagde vores chauffør, at han ville skyde genvej, og vi
kørte ind i en smal gade, der vrimlede med menne-
sker, som købte og solgte varer ved små boder. De
handlende hyggede sig og lo og råbte til hinanden. De
tog sig ikke af vores lille bil, der kantede sig igennem
deres friluftsmarked.
Da vi endelig nåede frem til familien Velasco i den
anden ende af markedet, blev vi slået af kontrasten.
Da vi trådte ind i deres hjem, syntes larmen og tumul-
ten udenfor at forsvinde.
De var endnu ikke begyndt på lektionen, men
deres familieaften var begyndt. Seksårige Stephen
sad på søster Velascos skød, mens hun og bror Vel-
asco snakkede med bedstefar og bedstemor. Kevin
og Kirby på 14 lo ad noget, som 15-årige Naomi
havde sagt. Katrina på 1 1 lagde skrifterne og salme-
bøgerne frem.
Da vi havde hilst på dem alle, satte familien sig
sammen. Bedstefar bad indledningsbønnen. Bror Vel-
asco talte om talenter. I løbet af drøftelsen skiftede
familien problemløst mellem tagalog og engelsk, alt
efter hvilket sprog der lige passede bedst. Katrina og
Naomi skiftedes til at læse op af lignelsen om talen-
terne fra Matthæus 25:14-30. Bror Velasco fandt sin
guitar frem og viste sine musikalske talenter, og
bagefter rakte han guitaren til Kirby, der også spillede
et nummer. Søster Velasco hjalp Stephen med at
bede afslutningsbønnen, og så skyndte alle sig ud i
køkkenet til lidt lækkert,
nemlig hjemmebagt pizza.
Mens alle gumlede, fik
jeg mulighed for at spørge,
hvad de syntes om familie-
aften.
»Hvad kan du bedst
lide ved det?« spurgte jeg
Kirby. Desværre havde han lige taget en bid. »For-
friskningerne,« svarede han med munden fuld af
mad. Alle lo.
»Latteren,« sagde Naomi, da de var holdt op med
at fnise.
»Hvad har det betydet for jeres familie?«
»Det har knyttet os sammen,« sagde Kevin. »Det
sker jo, når man udveksler tanker og følelser.«
Det var et godt svar, men jeg ville være sikker på,
at han ikke bare sagde det, fordi jeg var der. »Passer
det virkelig?« spurgte jeg.
De nikkede alle sammen. »Takket være familieaf-
ten er vi blevet bragt tættere sammen,« svarede
Naomi. »Vi er venligere mod hinanden.«
Det så man tydeligt. Velsignelserne ved familieaf-
ten sås også tydeligt. Og det var med trist hjerte at
jeg sagde farvel og igen trådte ud i den travle verdens
larm. ■
Hver eneste mandag
aften tråde familien
Velasco ud af verden
for at nyde samværet
med hinanden.
Øverst: Kirby, Kevin,
bror Charles Velasco,
Katrina, søster Janette
Velasco, Stephen og
Naomi læser en arti-
kel fra Liahona. Her-
over: Kirby spiller
guitar.
immmmmmmaMmmmmmmmmmmmmim
UAHONA SEPTEMBER 2005 35
ET LYKKELIGT FAMILIELIV
En fortsat artikelserie, som giver hjælp til dit studium
af »Familien: En proklamation til verden«.
»Lykke i familielivet vil med størst sandsynlig-
hed opnås, når det er baseret på Herren Jesu
Kristi lærdomme. Vellykkede ægteskaber og
familier bygges på og fastboldes ved tro, bøn,
omvendelse, tilgivelse, respekt, kærlighed,
barmhjertighed, arbejde og sunde fritidsbe-
skæftigelser.«1
Opnåelse af lykke
Et lykkeligt familieliv er ikke bare det vig-
tigste mål her i den jordiske tilværelse, men
også i evighederne, og mødre og fædre har et
ansvar for at gøre alt, hvad der muligt for at
realisere det mål. I erkendelse af, at vi er
begrænset af andres handlefrihed, har ældste
Henry B. Eyring fra De Tolv Apostles Kvorum
sagt: »Vi kan ikke styre, hvad andre vælger at
gøre, og derfor kan vi ikke tvinge vore børn
til himlen, men vi kan beslutte os for, hvad vi
vil gøre. Og vi kan beslutte, at vi vil nedkalde
himlens kræfter i den familie, som vi så gerne
vil have i evigheden.«2
Undervisning i hjemmet
»Forældre er mesterlærerne,« har ældste
Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum
sagt: »De underviser mest effektivt ved deres
eksempel. Familiekredsen er det ideelle sted
at vise og lære venlighed, tilgivelse, tro på Gud
og alle evangeliets øvrige praktiske dyder.«3
36
NI
^gg||||fe;
U_
I
LU
O
o
5
Det er ikke nogen let opgave at føre
børn frem til at blive åndeligt målrettede
voksne i verden i dag, men forældre står
ikke alene. De samarbejder med vor him-
melske Fader. Herren har lovet missionæ-
rerne: »Jeg vil være på jeres højre og venstre
side; min Ånd skal være i jeres hjerter og
mine engle rundt omkring jer til at styrke
jer« (L&P 84:88). Forældre kan - fordi
undervisningen af deres egne børn nok er
den allervigtigste form for missionering -
forlade sig på lignende løfter.
Præsident Spencer W Kimball (1895-1985) har engang
sagt: »Der er to måder at sprede lys på: Enten ved at være
lyset eller det spejl, som reflekterer lyset. Som forældre
o
kan vi være begge dele.«4 Når forældre søger Herrens And i
deres liv, skinner deres eksempel tydeligt for deres børn,
og deres godhed bliver genskinnet af et langt større lys.
Disciplin
Til tider har børn brug for disciplinering og irettesæt-
telse. Forældre bør derfor omhyggeligt studere Lære og
Pagter 121:41-44. Præsident Gordon B. Hinckley har også
givet os et klogt råd: »Der er behov for disciplinering i
familien. Men voldsom disciplinering, eller grusom disci-
plinering fører ikke til forbedring, men uundgåeligt til
vrede og bitterhed. Det gavner intet og forværrer kun
problemet.«5
»Børn kan ikke tvinges til lydighed,« forklarede præsi-
dentjames E. Faust, andenrådgiver i Det Første Præsident-
skab. »Den bedste måde at irettesætte vore børn på, når de
har gjort noget forkert, er med fasthed, kærlighed, tålmo-
dighed, venlighed, overtalelse og fornuft.«6
Familiesammenhold
Familier bliver stærkere, når de bruger tid på hinanden.
Ældste Oaks har forklaret:
»Familier bør bede sammen, de bør knæle ned mor-
gen og aften og takke for velsignelser og bede for fælles
problemer.
årforældre
søger Herrens
And i deres liv,
skinner deres eksempel
tydeligt for deres børn.
Familier bør tilbede Gud sammen, de
bør overvære møder i Kirken og tilbede
sammen som familie.
Familier bør studere og lære ...
Familier bør arbejde sammen ... Fami-
lier bør også lege sammen, så sundere
fritidsbeskæftigelser forbindes med fami-
lieaktiviteter.
Familier bør rådføre sig med hinanden
og drøfte alle de anliggender, som berører
familien og dens medlemmer.
Familier bør spise sammen. Måltiderne
er det naturlige samlingspunkt, hvor familien kan tale sam-
men. Det er en skam, når sådan en mulighed går tabt i
familieskænderier eller ødelægges, fordi familiens medlem-
mer snupper deres mad og spredes for alle vinde, som om
køkkenet var en fastfoodrestaurant.«7
Tjeneste og kærlighed
Til tider sker det, til trods for forældrenes gode indsats
for at undervise deres børn og skabe en stærk familie, at
børnene får problemer og måske endda gør oprør. De, der
oplever, at der hersker anstrengte følelser i familien, eller
at de for en tid taber kampen for lykken, kan sætte dette
løfte fra ældste Eyring på prøve: »Jeg lover jer, at hvis I vil
benytte jeres gaver til at tjene en anden, vil I føle Herrens
kærlighed til det menneske. I vil også fornemme hans kær-
lighed til jer.«8 Til tider er det eneste, vi kan gøre som for-
ældre at elske og tjene, uden at vente noget øjeblikkeligt
resultat. Men denne indsats bringer fred. Og når stormen
har lagt sig, og følelserne er mildnede, kan det også med-
føre den frugt, som vi ønsker os mest af alt, nemlig fred i
familien nu og i al evighed. ■
NOTER
1. »Familien: En proklamation til verden«, Liahona, oktober 2004, s. 49-
2. »Familien«, Liahona, oktober 1998, s. 22.
3. »Parental Leadership in the Family«, Ensign, juni 1985, s. 9.
4. Conference Report, Stockholm Sweden Area Conferencen, 1974,
s. 49.
5. »Se jeres små«, Liahona, marts 2001, s. 5.
6. »De udfordringer, som familien står overfor«, Verdensomspændende
oplæringsmøde for ledere, januar 2004, s. 1.
7. Ensign, juni 1985, s. 10-11.
8. To Draw Closer to God, 1997, s. 88.
LIAHONA SEPTEMBER 2005 37
SIDSTE DAGES HELLIGE RØSTER
Vi glædede os over
hendes helbredelse
Magdalena Penate de Guerra
L
Den 2. juni 2002 blev mit lille
barnebarn, Susan Melina, som
kun var syv måneder gammel,
syg, og hendes forældre
kørte hende på hospitalet.
Lægerne sagde, at hun
havde en nyreinfektion.
Hun udviklede også en
alvorlig bakterieinfektion,
som spredte sig i hele hen-
des krop og skadede hen-
des hjerte, lever, milt,
nyrer, lunger samt nerve-
og fordøjelsessystemerne.
Hun var så syg, at hun blev
indlagt på intensivaf-
delingen.
ægerne
rådede
Susan Meli-
nas forældre til at
berede sig på, at
hun kunne dø når
som helst.
Lægerne fortalte hendes forældre,
at de skulle berede sig på det værste,
for hun kunne dø når som helst. Hun
lå på intensivafdelingen i
26 dage og fik antibiotika
og mange blodtransfusio-
ner. Imens fastede vi,
hendes familie, og bad
Gud om et mirakel, en
fuldstændig helbredelse - hvis det var
hans vilje. To præstedømmebærere
salvede og velsignede hende.
Da Susan Melina havde ligget på
hospitalet i to uger, blev hendes mor
også syg og måtte hasteopereres for
blindtarmsbetændelse. Det var en
hård prøvelse for hele familien.
20 dage efter sin indlæggelse havde
Susan Melina det stadig ikke bedre.
Men takket være et gavmildt bidrag
fra et menneske, som vi end ikke
kendte, kunne hendes forældre over-
føre hende til et privathospital, hvor
hun kunne få en bedre behandling.
En lørdag ved middagstid modtog
jeg en opringning fra min datter,
Susan Carolina. Jeg var i templet i
Guatemala City, hvor jeg er
pedel. Min datter fortalte mig,
at hendes barns tilstand var
forværret, og at betæn-
delsen nu havde slået
sig på en af hjerteklap-
perne. Lægerne
sagde, at det var van-
skeligt at gøre noget
for hende, fordi hun
var så underernæret.
Hun var så syg, at det
var livstruende at holde
hende, fordi det kunne
give hende indre blød-
ninger. Da jeg hørte det,
begyndte jeg straks at bede
til min himmelske Fader. Og igen
fastede jeg.
Den følgende dag, søndag, ringede
min datter og fortalte, at bakterierne
var fuldstændig væk. Lægerne ville
udskrive Susan Melina om mandagen,
fordi hun var uden for fare.
Mens vi glædede os over dette
mirakel, indså vi, at ikke alle bønner
i tro besvares så hurtigt og på den
måde, som vi ønsker. Men jeg er min
himmelske Fader dybt taknemlig. Jeg
tvivler ikke på, at han lever og hører
mine bønner. ■
Magdalena Penate de Guerra er medlem af
Villa Canales Menighed i Villa Hermosa
Stav i Guatemala.
Jeg skal nok
slippe af
med dem
John Jairo Montoya
Jeg var 20 år gammel og havde
været medlem af mine forældres
kirke det meste af mit liv. Men i
tre år var jeg ikke gået i kirke, fordi
jeg overvejede andre religiøse og
moralske filosofier - men ingen af
dem var lige mig.
En dag da jeg kom hjem til mine
forældre, var min bror og min bedste
ven der. De sagde, at der havde været
nogle unge kvinder, og at de havde
efterladt en bog. Min bror havde bedt
min bedste ven om at være der, når
de vendte tilbage. Han ville have, at
han skulle sige, at de ikke skulle
komme mere.
Men da missionærerne vendte til-
bage, sagde min ven: »Kom tilbage
om tre dage, for jeg vil gerne undervi-
ses af jer.«
j:
Min bror blev rasende.
Jeg spurgte min ven, om
han var rigtig klog, og han
svarede: »De er da smukke,
og de har en sød måde at
tale om Jesus Kristus på.«
»Jeg skal nok slippe af
med dem,« svarede jeg
arrogant.
Der gik to uger uden at
det lykkedes for mig. På det tids-
punkt besøgte de min bror og min
søster og flere af mine venner. De
havde omringet mig på alle sider, og
jeg anede end ikke, hvem der var
skyld i det, der føltes som et bagholds-
angreb.
eg sprang på
cyklen, kørte
tilbage til
byen og nåede hur-
tigt frem til kirke-
bygningen.
Den følgende uge
fortalte min bror mig,
at to af mine venner
allerede var blevet
døbt, og at endnu en
skulle døbes samme
søndag. Jeg gik med
til at komme i kirke om
søndagen for at se min
ven blive døbt. »Men
det er vanvid,« sagde jeg til mig selv.
Den søndag traf jeg endelig de to
missionærer, som havde voldt mig
så mange problemer. Da dåbsmødet
var forbi, kom de hen til mig, gav mig
et eksemplar af Mormons Bog og
opfordrede mig til at blive undervist.
LIAHONA SEPTEMBER 2005 39
Indvendig gjorde jeg modstand og
råbte: »Nej!« Men udvendig græd jeg
og sagde »ja« til deres opfordring.
En uge senere sad jeg og så en
anden ven blive døbt. Og den føl-
gende søndag trådte min bedste ven
og jeg ned i dåbens vande.
Der gik næsten en måned. Jeg
følte et behov for ikke bare at tro,
men at vide, at det alt sammen var
sandt. En søndag morgen besluttede
jeg, at jeg ikke ville gå i kirke, men
gå et andet sted hen og bede. Jeg
cyklede ud mod et højdedrag ni kilo-
meter uden for byen. Da jeg nåede
derud, fandt jeg et afsides sted, hvor
jeg kunne være i fred. Efter at have
læst i Mormons Bog i en time og
overvejet og bedt om et svar, for jeg
var fast besluttet på at blive der, indtil
jeg fik et, så skete der noget under-
ligt. Jeg følte en inderlig trang til at
gå i kirke. Mit hjerte bankede hurtigt.
Det var mit svar.
Næsten automatisk satte jeg mig
op på min cykel og vendte tilbage til
byen. Jeg nåede frem til kirkebyg-
ningen i en fart. Til min store overras-
kelse skulle mødet først lige til at
begynde.
Lige siden den dag har jeg vidst,
at dette er Jesu Kristi sande evange-
lium, og at dette er hans kirke. Det
er det budskab, jeg har forkyndt som
fuldtidsmissionær, idet jeg stræbte
efter at være en lige så god missionær
som de søstre, jeg ikke kunne slippe
af med. ■
Johnjairo Montoya er medlem afCartago
Menighed i Pereira Stav i Colombia.
Hvordan skulle
de kunne
tilgive mig?
Angelique Petrick
En aften for flere år siden kørte
jeg hjem fra arbejde efter at
have hentet mine to børn, og
pludselig mistede jeg bevidstheden.
Da jeg kom til mig selv, kiggede jeg
ud over instrumentbrættet og så en
pickup, der kom lige imod mig.
Sammenstødet fik mig til at miste
bevidstheden igen. Da jeg vågnede
op, lå min bil på siden, og mine børn
skreg.
Adskillige mennesker kom løbende
til for at redde mig og mine børn ud,
for der var gået ild i motoren. Jeg var
utrolig øm over det hele, men mine
børn og jeg slap for alvorlige skader.
Jeg var mest bekymret for dem, der
sad i den bil, jeg havde ramt.
I løbet af de næste mange timer,
ja, helt til næste morgen, søgte
jeg forgæves at få at vide, hvad
der var sket med dem i den
anden bil. Til sidst kom en
hospitalspsykolog ind til
mig og fortalte, at føre-
ren af den anden bil var
blevet dræbt. Jeg var
helt knust.
I dagene efter ulykkeif
tog jeg fri fra arbejde for i
at komme fysisk, mentalt;
og følelsesmæssigt til g
hægterne. Jeg fandt også ud af, hvad
der var sket. Jeg var kørt over midter-
rabatten og var stødt frontalt sammen
med en anden bil. Jeg fik også at vide,
at den omkomne mands hustru
havde været med i bilen og var blevet
alvorligt kvæstet. De havde en stor
familie, og selv om de fleste af bør-
nene var voksne og flyttet hjemmefra,
så var der dog stadig nogle hjemme.
Det rystede mig at tænke på, at det
var min skyld, at et menneske havde
mistet livet, en hustru havde mistet
sin mand, en børneflok havde mistet
deres far, og børnebørnene havde
mistet deres bedstefar.
Mine fysiske sår heledes, men det
gjorde de mentale og følelsesmæs-
sige sår ikke. Jeg blev ved med at
spørge mig selv: »Hvordan kunne det
ske?« Jeg vidste, at det var et uheld,
40
men det gjorde det ikke bedre. Jeg
kunne hverken sove eller overskue
mit liv. Jeg kunne ikke udholde tan-
ken om, hvad den anden bilists fami-
lie måtte føle.
Jeg prøvede at komme videre med
mit liv og vende tilbage til dagligda-
gen, men intet syntes at lykkes. Jeg
kunne kun bede. Jeg kan huske, at
jeg tryglede min himmelske Fader
om at fjerne smerten og lidelsen, for
jeg kunne ikke fortsætte på den måde
og samtidig varetage mit dyrebareste
kaldelse som hustru og mor.
Så en dag ringede det på min dør.
Jeg lukkede op og så en mand stå
udenfor. Han så meget højtidelig og
nervøs ud. Uden at sige
et ord rakte han mig en
æske og en konvolut.
Jeg tog imod gaven og
stod så og ventede på, at
han skulle sige noget.
Efter en tid spurgte jeg
manden, om jeg kendte
ham. Han rystede på
hovedet og præsente-
rede sig. Jeg fik straks en
klump i halsen, da jeg
M
ine børn
ogjeg
slapfor
alvorlige skader,
men jeg var
bekymret for dem,
der sad i den bil,
jeg havde ramt.
genkendte hans efternavn. Han var
den ældste søn af den mand, som var
omkommet ved ulykken.
Jeg inviterede ham inden for, og vi
talte længe sammen. Vore familier
havde mange fælles bekendte, og gen-
nem dem havde han hørt, hvor svært
jeg havde det. Han sagde, at hans hus-
tru havde spurgt ham, hvordan han
ville have det, hvis han var i mine sko,
og det havde fået ham til at opsøge
mig. Han sagde, at hans familie godt
vidste, at det var et uheld, og de vid-
ste, at deres far og ægtemand var ble-
vet kaldt hjem af vor himmelske Fader.
Han fortalte mig, at hans mor nok
skulle komme sig. Så omfavnede vi
hinanden og græd sammen
et stykke tid.
Den konvolut, han havde
givet mig, indeholdt et kort,
hvori der stod, at deres tan-
ker og bønner gik til mig og
min familie. I æsken var der
en lille plakette, hvorpå der
stod:
»Kære Gud.
Vi har vores bøn til dig
bragt, men når alt nu er sagt,
så står det dog klart, at livet er sart. Så
send os engle, der kan stilne vor frygt,
så vi dog kan leve trygt. Amen.«
Mine bønner var blevet besvaret.
Den nat sov jeg for første gang i de to
uger, der var gået siden ulykken.
Siden da har jeg mødt denne
mand og hans hustru fra tid til anden,
og de spørger altid, hvordan vi har
det, og om der er noget vi har brug
for. Deres betænksomhed og usel-
viskhed gør mig meget ydmyg.
En generalkonferencesøndag,
mellem formiddags- og eftermiddags-
møderne, ringede det igen på min
dør. Det var ikke kun denne mand,
men også hans mor og lillebror. De
blev ikke længe, men jeg nød deres
besøg. Atter havde de en gave med -
et smukt billede af Kristus med dette
skriftsted påtrykt: »Tag mit åg på jer,
og lær af mig, for jeg er sagtmodig og
ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile
for jeres sjæle« (Matt 11:29). Moderen
og jeg omfavnede hinanden og græd.
Denne familie har lært mig en tilgi-
velse og en kærlighed, som jeg aldrig
har kendt mage til. Jeg vidner om, at
gennem andre kan vor himmelske
Fader og vores Frelser formidle deres
kærlighed til os. Jeg ved, at vor him-
melske Fader hører og besvarer vore
bønner, og nu ved jeg, at vi må lade
Frelserens forsoning fjerne vore smer-
ter, når vi har gjort alt, hvad vi kan
gøre. Jeg er taknemlig for, at denne
familie følte og fulgte Åndens tilskyn-
delser som svar på mine bønner. ■
Angelique Petrick er medlem af White Pine
Menighed i Tooele Øst Stav i Utah.
LIAHONA SEPTEMBER 2005 41
Jobsøgning
og opmuntring
Kirkens arbejdsformidling er et inter-
nationalt program - og det er til varig
opmuntring for dem, der bliver hjulpet.
NIEL K. NEWELL
Kirkens velfærdsaf deling
Yanira Torres fra El Salvador havde kendt bedre tider.
Hendes mand havde forladt hende, hun boede
hos sine forældre, og hun var arbejds-
løs og havde ingen indtægt. Oven i det
hele var hendes lille datter syg og
krævede konstant pleje.
Som medlem af Kirken havde
hun hørt om LDS Employ-
ment Resource Services -
der lå et kontor i San Sal-
vador - men før hendes
datter var rask, kunne
hun ikke søge job eller
påtage sig et fuldtidsarbejde.
Selv om Yaniras far, José,
selv var arbejdsløs og ikke med-
lem af Kirken, tilbød han at tage
ind til Kirkens jobformidlingskon-
tor og høre, om de kunne hjælpe
hans datter. »Måske kan de give
mig et eller andet, som du kan
bruge,« sagde han.
42
Den beslutning kom til at ændre hans liv.
José meldte sig til karriere-workshoppen og begyndte
at anvende de principper, som han lærte der. I løbet af
et halvt år havde han ikke alene fundet et godt job i en
regnskabsafdeling, men han og hans hustru var også
blevet døbt som medlemmer af Kirken.
Og hvad Yanira angår,
så anvendte hun det,
hun lærte, da hendes
datter var blevet rask,
og hun fandt et godt
job som receptionist.
Rudy Rodriguez, der
leder Kirkens arbejdsfor-
midling i San Salvador i El
Salvador, siger, at »når en
familie er arbejdsløs, ser
moderen og faderen på hinan-
den og tænker: >Hvordan skal vi
skaffe mad til vores familie i dag?<
Bekymringerne optager hele
deres dag og hjemsøger dem om
natten, så der ikke bliver tid til
andre gøremål. Og når de så
endelig får jobbet - mulighe-
den for at forsørge sig selv og
deres børn - så revolutione-
rer det deres liv.«
o
z
z
O
h-
i/>
<2
z
MJ
>
O
O
O
LU
Z
O
z
<
0
i
S
x
z
LU
I
Som revolution betrag-
tet er det en meget stilfær-
dig en.
Der er ikke mange med-
lemmer af Kirken, som
bemærker, at vi åbner
arbejdsformidlinger i for-
skellige byer, siger Harold
C. Brown, der er chef for
Kirkens velfærdsafdeling.
»Men det kan ændre
meget i folks liv.«
1 1999 godkendte Det
Første Præsidentskab og
De Tolv Apostles Kvorum,
at man øgede antallet af
Kirkens arbejdsformidlings-
centre uden for USA og Canada for at hjælpe
folk med at tilegne sig færdigheder, så de kan
få et godt job, stifte en mindre virksomhed
eller forbedre en mindre virksomhed. I dag,
seks år senere, har Kirken arbejdsformidlinger
i 43 lande rundt omkring i verden. 1 2004
hjalp de mere end 200.000 mennesker med at
finde nye muligheder for uddannelse, ansæt-
telse og etablering af virksomhed.
Denne arbejdsformidlingsindsats er en
kærkommen hjælp for medlemmer af Kirken,
som bor i lande, hvor arbejdsløshedsprocen-
ten er meget høj. I mange lande er der ingen
lignende centre, som kan hjælpe medlem-
merne med at forbedre deres økonomiske
situation. Som følge heraf har Kirkens indsats
velsignet tusinder af familier, hjemvendte
missionærer og lokale kirkeledere.
Arbejdsformidlingscentre uden for USA
og Canada
Timothy Q. Sloan, der er chef for LDS
Employment Resource Services, ved præcis,
hvordan arbejdsformidlingscentre skal se ud,
uanset hvor i verden de ligger. »Vore kontorer
er professionelt indrettet og ligger centralt,«
siger han. »De er udstyret med computere og
internetforbindelse, så jobsøgende kan søge
stillinger og læse jobsøgningstips. Der er også
oplysninger om lokale skoler og materialer til
selvstændigt næringsdrivende. Og hvad der
er endnu vigtigere, kontoret og det frivillige
personale skaber en atmosfære, hvor arbejds-
løse medlemmer, som føler sig modløse og
uden håb, kan komme og føle sig velkomne
og få hjælp.«
Frivillige kirkemedarbejdere og missionæ-
rer betjener de fleste kontorer, men nogle
kontorer har fuldtidsansatte, lønnede medar-
bejdere. Disse medarbejdere skal ikke bare
hjælpe dem, der søger arbejde eller vil starte
en virksomhed, men skal også bruge tid på at
skabe forbindelser til lokale erhvervs-, skole-
og regeringsledere. Tusinder af job, uddan-
nelsestilskud og stipendier er blevet fundet
takket være disse netværk.
Herover: Arbejdsfor-
midlingsprogrammet
har ikke alene velsig-
net Yanira Torres og
hendes datter, men
også Yaniras forældre
(indsat). Herunder:
Mange finder håb i
arbejdsformidlings-
centret i Asuncion i
Paraguay.
L1AH0NA SEPTEMBER 2005 4
Marco Flores, leder af LDS Employment Resources Ser-
vices i Mexico City, fortæller om et firma, der langt om
længe gik med til at holde jobsamtaler med ansøgere fra
Kirkens arbejdsformidling: »Kort efter ringede de mig op
og sagde: >De ansøgere, du sender os, hverken ryger eller
drikker. De er ærlige. De klæder sig professionelt. Og så
kræver I ikke nogen gebyrer af os. Hvordan kan det lade
sig gøre?<«
De kunne knap tro, at dette var en gratis
ydelse, som Kirken ydede uden at tage sig
betalt for det. Efter at have ansat flere
medlemmer af Kirken, ringer firmaet nu
regelmæssigt til Kirkens arbejdsformid-
ling. »Vi har en ledig stilling,« siger de.
»Vi vil gerne havde den besat af en sidste
dages hellig.«
Paulo Araujo, der er chef i arbejdsformid-
lingen i Brasilien, forklarer, at en af de største
bekymringer i hans land er, at mange hjemvendte
missionærer ikke er i stand til at finde arbejde. »Alt
for mange har ikke en afsluttende eksamen,« siger han.
Bror Sloan husker, hvordan han rejste til Brasilien og
besøgte flere skoler, som tilbyder kurser til voksne, som
gerne vil videreuddanne sig. »En af dem gjorde især ind-
tryk på mig. 90% af de elever, som deltog i deres kursus på
seks måneder, bestod eksamen.«
Skønt skolen klarede sig godt rent økonomisk, var der
stadig mange tomme pladser. »Jeg ville ønske, at vi kunne
fylde dem,« sagde skolelederen. Bror Sloan fortalte ham
om hjemvendte missionærer, som muligvis ville være inter-
esseret i at deltage i kurserne. »Hvad ville du sige til, at vi
råder disse unge mænd og kvinder til at overveje at fuld-
føre deres uddannelse på jeres skole?« spurgte han.
»Vi ville blive meget glade for at modtage sådan nogle
elever,« svarede skolelederen.
»Og hvis vi nu sender jer grupper af elever, ville det så
være muligt at opnå en rabat på 10, 20 eller måske endda
50% af deres skolepenge?«
Ja, sagde skolelederen, det kunne godt lade sig gøre.
Man enedes om en rabat på 45% på skolepengene. Da den
rabat var sikret, søgte mere end halvdelen af de hjem-
vendte missionærer, som tilmeldte sig skolen, også hjælp
fra Kirkens selvsupplerende uddannelsesfond, som yder
lån til medlemmer i ulandene. Denne ordning gjorde det
muligt for dem at få en uddannelse.
Kirkens arbejdsformidling arbejder hånd i hånd med
Kirkens selvsupplerende uddannelsesfond, forklarer bror
Sloan. »Elever fra Kirkens selvsupplerende uddannelses-
fond skal melde sig til karriere- workshops, hvor de
kan undersøge karriere- og uddannelsesmulighe-
der. LDS Employment Resource Services hjæl-
per disse elever med at finde deltidsjobs og
yderligere økonomisk hjælp såsom legater, sti-
pendier eller lån. Når eleverne har fuldført deres
uddannelse, hjælper LDS Employment Resource Services
dem med at finde fuldtidsbeskæftigelse, så de kan for-
sørge sig selv og deres familie.«
Når arbejdsformidlingslederne søger efter muligheder
i lokalsamfundet, så sker der noget. I Peru er antallet af
medlemmer, der har fået arbejde, fordoblet i løbet af
de sidste tre år. Benedicto Pacheco, der er leder i LDS
Employment Resource Services, siger, at hemmeligheden
består i at udvikle langsigtede forbindelser til firmaer og
statslige organer. I Lima i Peru har Kirkens arbejdsformid-
ling for eksempel indgået en alliance med staten. Kirkens
44
<HIWM
«'»JfYfc.t>TO ^"-"~iJicn 1 1,
CU/DADOSO MOT/VAOO
SS? BWW^oo
°»6AW2AOO AmJ
pAc/eNTE Pc
z
z
■3
Q
3
I
Q
x
o
lij
z
u
z
o
3
LU
I
u
p
s
X
o
z
o
Q
u
§
arbejdsformidling har
adgang til statens job-
database, som får
mere end 250 nye
stillinger hver dag;
arbejdsformidlingen
spiller en vigtig rolle i
besættelsen af de stil-
linger. Og det er ikke
kun de dårligst løn-
nede job, der besæt-
tes. I den seneste tid
har Kirkens arbejds-
formidling i Lima fået 40 personer ind i
ledende stillinger. Disse mennesker vil ikke
alene kunne forsørge deres familier bedre,
men de vil også kunne fungerer som fantas-
tiske ambassadører for Kirken.
Arbejdsformidlingscentrene tilbyder også
kurser i, hvordan man udvikler en mindre
virksomhed. »Det problem, som mange men-
nesker i mit land, står overfor,« siger bror
Pacheco, »er, at de eneste job, de kan finde,
er dem, de selv skaber. Så vi vil tilbyde en
iværksætter- workshop, der hjælper dem til at
starte deres egen virksomhed. I år har flere
end 150 mennesker i Peru startet deres egen
mikrovirksomhed takket være den viden og
de ressourcer, som LDS Employment Resour-
ces stiller til rådighed.«
Workshops
Karriere-workshoppen er et andet vigtigt
redskab, der hjælper folk med at formulere
deres mål og identificere deres talenter og
færdigheder. For det meste er det en spæn-
dende opdagelsesproces, som skaber håb
og motivation. Workshoppen udvikler kon-
krete, anvendelige færdigheder, som giver en
enorm fordel, når man søger arbejde eller
uddannelsessted - og det kan ofte betyde hele
forskellen mellem at opnå en berigende karri-
ere eller at vende frustreret og skuffet tilbage.
En sydamerikansk stavspræsident havde
for eksempel tilbragt et smertefuldt år med at
søge arbejde, inden han langt om længe
meldte sig til Karriere-workshoppen. Som
følge af det, han lærte, ændrede han på sin
fremtoning, skrev sit CV om, forberedte en
præsentation på et halvt minut og øvede sig
på jobsamtaler. Udrustet med de færdighe-
der, han havde lært, fandt han sig en stilling
som regnskabschef i en større virksomhed.
Iværksætter-workshoppen er et nyt pro-
gram, som har haft positiv indvirkning på
familier i Afrika, Asien og Latinamerika, som
gerne vil stifte eller udvide en mindre virk-
somhed. Workshoppen præsenterer princip-
per og strategier, som får forretninger til at
vokse. Det introducerer også medlemmerne
for lokale ressourcer som mindre finansie-
ringsfirmaer, der hjælper små fir-
maer med at komme i gang, eller
uddannelsesinstitutioner, der
øger chancen for at få succes.
Karriere-workshoppen
og Iværksætter-workshoppen
Yderst til venstre: I
arbejdsformidlings-
centret i Guatemala
City hjælper en vejle-
der en ung mand med
at søge arbejde. Her-
over: I Brasilien kunne
disse elever fuldføre
deres skoleuddan-
nelse med økonomisk
hjælp fra den selv-
supplerende uddan-
nelsesfond og deres
skole. Herunder:
Mange arbejdsformid-
Hngscentre afholder
jobmesser, som denne
i Rio de Janeiro i
Brasilien.
(->& wfi
UAHONA SEPTEMBER 2005 45
'
afholdes regelmæssigt i de fleste af Kirkens arbejdsformid-
lingscentre verden over og tilbydes medlemmer og deres
venner. Derudover kan jobformidlingsspecialister i menig-
hed eller stav tilbyde workshops til medlemmer i deres
område. Det eneste, der kræves for at tilmelde sig er, at man
ringer til jobformidlingsspecialisten eller det nærmeste LDS
arbejdsformidlingscenter. Kurset løber over to eller tre dage
og varer 10 til 12 timer.
Selv om LDS Employment Resource Services primært
fokuserer på medlemmer af Kirken, er medlemmer af
andre trossamfund også velkomne i centrene. »Når folk
kommer ind og ser, at vi elsker den enkelte, og at vi hjæl-
per folk med en anden tro, bliver de ofte rørt,« siger Paulo
Araujo. »Jeg skulle mene, at der alene i Santiago i Chile er
omkring 200 mennesker, som i løbet af de sidste par år er
blevet døbt, fordi de kom i kontakt med Kirken gennem
Kirkens arbejdsformidling.«
LDS Employment Resource Services i tørre tal
HHBSS
Lande uden for USA og Canada, som
har arbejdsformidlinger
41
Arbejdsformidlingscentre uden for USA
og Canada (lønnede og frivillige)
156
Arbejdsformidlingscentre i USA
og Canada (lønnede og frivillige)
103 ;
FRIVILLIGE TIMER I ARBEJDSFORMIDLINGSCENTRENE I 2004
Uden for USA og Canada
USA og Canada
lait
Missionærer
269.781
461.227
731.008
Frivillige
296.379
54.737
351.116
lait
566.160
515.964
1.082.123
DELTAGERE 1 JOBSØGNING OG UDDANNELSE 1 2004
Uden for USA og Canada
USA og Canada
lait
1 beskæftigelse
66.858
78.714
145.572
Iværksættere i arbejde
6.339
3.093
9.432
Tilmeldte på uddannelser
31.889
13.941
45.830
lait
105.086
95.748
200.834
En stab af frivillige
LDS Employment Resource Services arbejde er for en
stor del afhængig af frivillige.
Dagen efter at arbejdsformidlingscentret åbnede i Rio
de Janeiro i Brasilien, dukkede 15 frivillige (heraf 10 hjem-
megående husmødre) uanmeldt op. »Vi vil gerne hjælpe,«
sagde de. De vidste, at kontoret ville kunne velsigne deres
brødre og søstre, deres børn og deres naboer, og de ville
gerne hjælpe til.
I arbejdsformidlingscentrene verden over yder frivil-
lige mere end en million arbejdstimer om året og hjæl-
per derved dem, der står ved en skillevej i deres liv.
Nogle frivillige bidrager med et par timer om ugen,
hvor de underviser i en workshop eller vejleder en
jobsøgende. Andre tjener som kirketjeneste- eller
fuldtidsmissionærer.
»Hver dag falder mødre, fædre og børn på knæ og
trygler Herren om hjælp til at
finde et job,« siger bror Brown.
»Når det job endelig dukker op,
når moderen og faderen endelig
kan forsørge deres børn og give
dem et sted, de kan kalde et
hjem - når det sker, så bliver
stort set alt i deres tilværelse
bedre.«
Når familier stabiliseres og
bliver uafhængige, kan de bedre
tjene og opbygge Guds rige.
Ved at hjælpe de arbejdsløse
eller ufaglærte, siger bror
Sloan, »så kan vi være med til
at rodfæste Kirken i første og
anden generation, og en uaf-
hængighedens ånd kan vinde
indpas i Kirkens medlemmers
hjem«. ■
Hvis du vil vide mere om LDS
Employment Resource Services
i dit område, så kontakt din
jobformidlingsspecialist eller
dine menighedsledere.
46
Vidste du det?
Det skete i september
21-22. september 1823:
Englen Moroni besøgte
Joseph Smith og fortalte ham
om guldpladerne.
1. september 1901: Præsi-
dent Heber J. Grant (1856-1945) indviede
Japan til evangeliets forkyndelse.
7. september 1958: Præsident David O.
McKay (1873-1970) indviede templet i London.
23. september 1995: Præsident Gordon B.
Hinckley præsenterede familieproklamatio-
nen ved Hjælpeforeningens møde.
Skriv løs!
Hvis du har et emne, som du synes
ville tage sig godt ud på denne side,
hvorfor så ikke sende det
til os? Vi er altid på
udkig efter sjove ideer.
Husk også et vedlægge bil-
leder, hvis du har nogle, som
hører sammen med din artikel.
Du kan indsende din artikel, din
quiz eller dit tip til:
Did You Know?
Liahona
Room 2420
50 East North Temple Street
Salt Lake City, UT 84150-3220,
USA
Eller send en e-mail til:
cur-liahona-ima
ldschurch.org
TJENESTEUGE I FIJI
De unge fra Nausori Stav, Suva Stav og Suva Nordre Stav i Fiji går med særlige ponchoer, når
de udfører tjenesteprojekter i lokalsamfundet. Logoet på disse ponchoer omfatter Kirkens navn, så
folk kan se, hvad det er, der motiverer disse unge til at tjene andre.
Elever fra Kirkens skole i Fiji deltog for nylig i en seminar-tjenesteuge.
Sammen med tjenesteprojekter på en skole, et hospital, et lægecenter, en
teknisk skole for handicappede og templet i Suva i Fiji, var der skriftsteds-
baserede programmer og aktiviteter på skolen.
BAGGRUND © PHOTODISC; HEROVER: ENGLEN MORONI VISER SIG FOR JOSEPH SMITH I HANS SOVEVÆRELSE,
AF TOM LOVELL; HERUNDER: FOTO: ORLO K. SPENCER OG DELOY SQUIRE
Lederskabstips
Frelseren sagde, at
hvis du vil være en god
leder, må du først blive
en god tjener og discipel.
Vi ser i Det Nye Testa-
mente, at selv Jesu Kristi
apostle havde svært ved
at forstå dette princip. I
Markus kan vi læse, at de
»taltfe] med hinanden
om, hvem der var den
største« (Mark 9:34).
Så Frelseren kaldte
De Tolv Apostle sammen
og fortalte dem: »Hvis
nogen vil være den før-
ste, skal han være den
sidste af alle og alles tje-
ner« (Mark 9:35).
Følg Frelserens
eksempel og før an i dit
kvorum, din klasse, din
familie og dit lokalsam-
ved at tjene andre.
KOMMENTARER FRA LÆSERNE
Åndeligt redskab
Vi vil gerne takke Liahona. Børne-
siderne har virkelig gjort det lettere
for os at undervise vore børn i evan-
geliet. Det er opmuntrende at vide,
at de får budskaber fra vore ledere,
selv mens de er små. De holder
meget af de sider, og de bruger teg-
ningerne og billederne til lektier.
De venter spændt på bladet hver
måned. Vi betragter Liahona som
et stærkt åndeligt redskab, og vores
familieaftener er blevet bedre, efter
vi er begyndt at anvende det.
Familien Poncio Calderon,
El Frutal Menighed
i Villa Nueva Stav i Guatemala
Præsident Hinckley er en profet
Jeg er taknemlig for Liahona.
Især artiklen »Hjemme hos familien
Hinckley« i oktobernummeret 2003
gjorde indtryk på mig. Jeg så en kær-
lighed og ømhed i præsident Hinck-
leys blik, og jeg ved, at han er Guds
profet. Tak for de inspirerende bud-
skaber. De hjælper os til at leve ret-
skaffent i denne ugudelige verden.
Aracely B. Gomez Aguirre,
Vizcaya Menighed
i La Sabana Stav i San José i Costa Rica
Glad for at være missionær
Jeg skriver for at takke jer for alt
det dejlige, som I bringer i Liahona.
Budskaberne fra vore ledere er
meget opmuntrende, og jeg har lært
mange principper, som
jeg nu anvender i min hverdag.
Min hustru og jeg giver tidsskrif-
tet til mange mennesker, som ikke
er medlemmer af Kirken, og vi giver
abonnementer til vore naboer, som
tilhører andre trossamfund. Det gør
os glade at være missionærer på den
måde. Jeg ved, at Jesus Kristus leder
denne kirke, og jeg nyder at være
med til at øge dens vækst.
Andrés Ernesto Gioiosa,
Santa Rosa 3- Menighed
i Santa Rosa Stav i Argentina
Rørte mit hjerte
Jeg er taknemlig for Liahona, som
jeg modtager hver måned. Det styrker
mit vidnesbyrd og fremmer min fami-
lies åndelige vækst. En artikel, som
især rørte mit hjerte, var Budskab fra
Det Første Præsidentskab, »Fædre,
mødre og ægteskab« af præsident
James E. Faust i augustnummeret
2004. Jeg ved, at vor himmelske
Fader elsker os og er bekymret for
familierne.
Valcilandia Muniz dos Santos,
California Menighed
i Itabuna Stav i Brasilien
En yndlingsgave
Næst efter standardværkerne er
Liahona det, jeg holder mest af at
læse. Det er en velsignelse at have
tid til at granske artiklerne og forstå
Herrens vilje. Jeg fornemmer Ånden,
når jeg læser, og mit vidnesbyrd om
åbenbaring gennem vores profet
styrkes. De lærdomme, som jeg
finder der, er en rettesnor for mit liv,
og de har hjulpet mig i mine daglige
udfordringer. Det er det eneste tids-
skrift, hvor jeg er sikker på, at jeg
kun finder gode ting, og det er en af
mine yndlingsgaver til venner og
undersøgere.
Luis Eduardo Acosta H.,
El Vallado Menighed
ijardin Stav i Cali i Colombia
Svar på mine spørgsmål
Jeg finder svar på mine spørgsmål
i hvert eneste nummer tåLiahona.
Når jeg læser i tidsskriftet, føler jeg
fred, kærlighed og varme, og jeg er
taknemlig for de store velsignelser,
som vor himmelske Fader lover
enhver af os.
Jeg er dybt taknemlig for, at der
snart kommer et tempel her i
Panama. Jeg har sat mig det mål at
udføre ordinancer for de afdøde og
blive beseglet til min familie for tid og
al evighed. Tidsskriftet hjælper mig til
at udvikle mig og forblive trofast i
evangeliet, så jeg kan nå mit mål.
Diana Isabel Diaz Gomez,
Bella Vista Menighed
i Panama Stav i Panama
48
cd
is
^
O
g
^Bt
g
o
^ 3
•^ --^
k
=> s
s so
O ,49
ej "^s
&I
"1 8
^Æ %\
S -©
~a» cv,
Årø. Denne åbenbaring, der
Emma Smith, som vaskede d
diO
n til
*-
9)
tlan
ensy
C
O
u
•** <3
c
r^ £0
0)
£D °
*:
22 °<3
0
vf
s go
0)
Jv o
0
•§ ■*!
-Q
^ Q
C
/-O
0)
£" O
4
»o
^ "te.
C
0
-S2 S
10
i
0
TJ
Skol
brug
.«>
^~>
OJ (fl
>
s S
*.
£ S
*tSk
Uj
Profeten Joseph Smith modtog L&P 89 under et møde i Profeten
kom som svar på profetens forespørgsel om ældster
saa3ido>i 3>i>ii yw
»[Forkynd mit evangelium]
kræver en større indsats af
missionærerne, « sagde præsident
Gordon B. Hinckley. »Det kræver
megen bøn og meget studium ...
Hvis den undervisning, som finder
sted i omvendelsesprocessen, bliver
bedre, bliver det også lettere at
holde på dem, der bliver døbt.« Se
»Forkynd hans evangelium«, s. 10.
Live Music Archive
Librivox Free Audio
Metropolitan Museum
Cleveland Museum of Art
Internet Arcade
Console Living Room
Books to Borrow
Open Library
TV News
Understanding 9/11