(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Liahona (Danish)"

ÅRGANG • NUMMER 10 • JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE • OKTOBER 20 





FORSIDEHISTORIE: 
Forældrerollen - 
Verd 



BIIzj SM/SS 

±r ssiurssiusiar l 




154. ÅRGANG • NUMMER 10 • JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE • OKTOBER 2005 






Liahona 






PA OMSLAGET 

Modelfoto: Christina Smith. 



w 




LILLE LIAHONAS OMSLAG 

Illustreret af Taia Morley. 




FOR VOKSNE 

2 Budskab fra Det Første Præsidentskab: Tusindvis af kærlighedstråde 
Præsident James E. Faust 

8 Styrk familien: Som jævnbyrdige partnere 

10 Bær vidnesbyrd Ældste Jay E. Jensen 

14 Polynesiske perler Richard M. Romney 

25 Besøgslærerindebudskabet: Glæd jer over kundskaben om evige 
familier 

26 Præstedømmets nøgler Russell M. Nelson 

34 Budskaber fra Lære og Pagter: Stor skal jeres glæde være 
Ældste Rodrigo Myrrha 

44 Sidste dages hellige røster 

Grebet af medfølelse Juan Aldo Leone 
Fanget i skæret fra lygterne Arlene Housman 
Ikke råd til tiende? Ana Cristina Merino Rivas 
»Mormoner ingen adgang« Navnet tilbageholdt 

48 Kommentar 

FOR DE UNGE 

22 Spørgsmål og svar: Hvordan kan jeg opmuntre min familie til 
at holde familieaften, familiebøn og familiestudium? 

31 Forbliv omvendt Vaclava Svobodova 

36 Er du mormon? Ana Lee Graniola Lopez 

40 Fordyb dig i seminar Adam C. Olson 



i 



LILLE LIAHONA 

L2 



FOR BØRN 

Vi lytter til profetens røst: Tilgiv 
Præsident Gordon B. Hinckley 

Fællestid: Jeg vil altid vælge det rette Margaret Lifferth 

Fra præsident David O. McKays liv: En bøn for Lou Jean 

Fra ven til ven: Evangeliet gør os glade Ældste Jean A Tefan 

Sang: Sandheden gengivet Alan L. Jones jun. 
og Ludwig van Beethoven 

Gode valg Julie Wardell 

Mine evangeliske standarder Bogmærke 

Helt Kimberly Webb 




SE »FORDYB DIG I 
SEMINAR«, S. 40 




>ii 



f 



i 



Oktober 2005 154. årgang. Nummer 10 
LIAHONA 25990 110 

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges officielle 

tidsskrift på dansk. 

Det Første Præsidentskab: Gordon B. Hinckley, 

Thomas S. Monson, James E. Faust 

De Tolvs Kvorum: Boyd K. Packer, L. Tom Perry, 

Russell M. Nelson, Dallin H. Oaks, M. Russell Ballard, 

Joseph B. Wirthlin, Richard G. Scott, Robert D. Hales, 

Jeffrey R. Holland, Henry B. Eyring, Dieter F. Uchtdorf, 

David A. Bednar 

Redaktør: Jay E. Jensen 

Vejledere: Monte J. Brough, Gary J. Coleman, 

Yoshihiko Kikuchi 

Adm. direktør: David L. Frischknecht 

Planlægning og redaktionel leder: Victor D. Cave 

Grafisk leder: Allan R. Loyborg 

Redaktionel direktør for Kirkens tidsskrifter: 

Richard M. Romney 

Chefredaktør: Marvin K. Gardner 

Redaktion: Col lette Nebeker Aune, Susan Barrett, 

Shanna Butler, Ryan Carr, Linda Stahle Cooper, LaRene 

Porter Gaunt, Jenifer L. Greenwood, R. Val Johnson, Carrie 

Kasten, Melvin Leavitt, Sally J. Odekirk, Adam C. Olson, 

Judith M. Paller, Vivian Paulsen, Don L. Searle, Rebecca M. 

Taylor, Roger Terry, Janet Thomas, Paul Van Den Berg he, 

Julie Wardell, Kimberly Webb 

Ledende Art director: M. M. Kawasaki 

Art director: Scott Van Kampen 

Produktionsleder: Jane Ann Peters 

Design og produktion: Howard G. Brown, Thomas S. 

Child, Reginald J. Christensen, Kathleen Howard, Denise 

Kirby, Tadd R. Peterson, Randall J. Pixton, Kari A. Todd, 

Claudia E. Warner 

Marketingsleder: Larry Hiller 

Trykchef: Craig K. Sedgwick 

Distributionschef: Kris T Christensen 

Liahona: 

Redaktør: Svend Aage Andersen 

Redaktionens adresse: Translation Division, Borups Allé 

1 28, 1 . th, DK-2000 Frederiksberg. Tlf. 38 1 1 18 50; 

fax 38 11 18 51 

Kirkenyt: Lene Henriksen 

Tegning af abonnement eller adresseændring kan foretages 

enten ved henvendelse til din tidsskriftsrepræsentant eller 

direkte til Servicekontoret i Goteborg, Utlandagatan 24, 

S-412 80 Goteborg, Sverige. Tlf. 0046 31 77 88 976. 

Fax 0046 31 1 6 55 29. Abonnementsprisen på DKK 1 30 

pr. år (inkl. moms og porto) betales på girokontonummer 

653-2136. 

Indsend manuskripter og spørgsmål til Liahona, Room 2420, 

50 East North Temple, Salt Lake City, UT 841 50-3220, USA, 

eller med e-mail til cur-liahona-imag@ldschurch.org 

Liahona (et ord fra Mormons Bog, som betyder »kompas«, 
eller »vejviser«) udgives på albansk, armensk, bulgarsk, 
cambodjansk, cebuano, dansk, engelsk, estisk, fiji, finsk, 
fransk, græsk, haitisk, hindi, hollandsk, indonesisk, islandsk, 
italiensk, japansk, kiribati, kinesisk, koreansk, kroatisk, lettisk, 
litauisk, malagassisk, marshallesisk, mongolsk, norsk, polsk, 
portugisisk, rumænsk, russisk, samoansk, singalesisk, 
slovensk, spansk, svensk, tagalog, tahitiansk, tamil, telugu, 
thai, tjekkisk, tonga, tysk, ukrainsk, ungarsk, urdu og 
vietnamesisk. (Antal numre pr. år varierer fra sprog til sprog). 
© 2005 Intellectual Reserve, Inc. Alle rettigheder forbeholdes. 
Printed in the United States of America. 
Tekst og billedmateriale i Liahona kan kopieres til 
lejlighedsvis, ikke-kommercielt brug i kirke og hjem. 
Billedmateriale må ikke kopieres, hvis der i kunstværkets 
kildeangivelse står restriktioner. Spørgsmål skal rettes til 
Intellectual Property Office, 50 East North Temple Street, 
Salt Lake City, UT 84150, USA; e-mail: 
cor-intellectualproperty@ldschurch.org. 
Liahona findes på internettet på mange sprog på 
www.lds.org. På engelsk: Klik på »Gospel Library«. 
På andre sprog: Klik på verdenskortet og vælg dansk. 
For readers in the United States and Canada: 
October 2005 Vol. 154 No. 10. LIAHONA (USPS 
31 1 -480) Danish (ISSN 1 522-91 65) is published monthly 
by The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints, 50 East 
North Temple, Salt Lake City, UT 84150. USA subscription 
price is $ 1 0.00 per year; Canada, $ 1 6.00 plus applicable 
taxes. Periodicals Postage Paid at Salt Lake City, Utah, and 
at additional mailing offices. Sixty days' notice required for 
change of address. Include address label from a recent 
issue; old and new address must be included. Send USA 
and Canadian subscriptions to Salt Lake Distribution Center 
at address below. Subscription help line: 1 -800-537-5971 . 
Credit card orders (Visa, MasterCard, American Express) 
may betaken by phone. (Canadian Poste Information: 
Publication Agreement #4001 7431 ). 
POSTMASTER: Send address changes to Salt Lake 
Distribution Center, Church Magazines, PO Box 26368, 
Salt Lake City, UT 84126-0368. 



SÅDAN ANVENDER DU LIAHONA 

Forslag til 
familieaften 



- 



Denne side kan hjælpe dig 
med at anvende Liahona til 
at forbedre din undervis- 
ning både i klasseværelset og på 
hjemmefronten. 

»Præstedømmets nøgler«, s. 26: 
Fremstil et bevis, som giver et familie- 
medlem særlige rettigheder. Fremvis 
det og tal om, hvor vigtigt det er at 
have ret til at gøre bestemte ting. Læs 
om de privilegier og ansvar, som æld- 
ste Russell M. Nelsons lægeuddan- 
nelse gav ham. Lad hvert medlem af 
familien benytte et afsnit fra artiklen 
til at undervise i præstedømmets 
nøgler. Fortæl, hvordan du er blevet 
velsignet af dem, der bærer præste- 
dømmet. 

»Stor skal jeres glæde være«, 
s. 34: Læs sammen L&P 18:13-16. 
Lad familien fortælle, hvad de føler 
for disse vers. Læs ældste Rodrigo 
Myrrhas historie højt. Bær vidnesbyrd 
om de tre principper, som står opført 
sidst i denne artikel. 

»Er du mormon?« s. 36: Læs de 
seks første afsnit af denne historie og 
spørg familiens medlemmer, hvad 
de ville gøre i en lignende situation. 
Spørg dem, hvordan de tror, at histo- 
rien ender. Tal om, hvordan man skal 
reagere, når man bliver stillet spørgs- 
mål om Kirken. Øv jer på det ved at 
gennemspille situationen fra artiklen. 




»Tilgiv«, s. L2: Fortæl historien 
om bonden og tal om, hvorfor 
han var så ulykkelig, da han 
døde. Læs den sidste sætning højt 
og bær vidnesbyrd om den fred, som 
udspringer af tilgivelse. Giv familiens 
medlemmer små stumper snor, der 
kan minde dem om at tilgive. 

»Helt«, s. L14: Bed familiens med- 
lemmer om at sige navnet på en, som 
de beundrer, og lad dem forklare hvor- 
for. Hvordan fandt pigen i historien 
her ud af, at popstjernen ikke burde 
være hendes helt? Tal om, hvem vore 
helte burde være. Læs et skriftsted, 
der kan hjælpe os til forstå, hvem vi 
bør beundre (se f.eks. 3 Nephi 27:27; 
Moroni 7:16-17). 

EMNER I DETTE NUMMER 



L = Lille Liahona 
Aktivering, 34 
Beskyttelse, 44 
Besøgsundervisning, 25 
Bøn, 22, L6 
Børn, 2, 8 

Eksempel, 36, 44, L8,L1 4 
Familie, 2, 8, 22, 25 
Familieaften, 1,22 
Forberedelse, 26 
Forældrerollen, 2, 8 
Frelsesplanen, L4 
Genoprettelsen, L10 
Handlefrihed, L4 
Hjemmelærere, 7, 34 
Jesus Kristus, 44, L4 
Kirkens historie, 14 
Konvertering, 31, 34 
Kærlighed, 2 
Ledelse, 26 



Lykke, L8 
Medfølelse, 44 
Medierne, L14 
Missionering, 34, 36, L8 
Polynesien, 14, 40, L8 
Primary, L4 
Præstedømmet, 26 
Seminar, 40 
Skriftstudium, 22 
Slægtshistorie, 25 
Smith, Joseph, 25, L10 
Standarder, L1 2, L1 4 
Templer og tempeltjeneste, 

14,25 
Tiende, 44 
Tilgivelse, L2 
Undervisning, 1, 2, 10 
Venskab, 44 
Vidnesbyrd, 10, 31 
Visdomsordet, L8, L11 



W 



iV\\ 










(liUUllllllllUi <iifu 



/ 



BUDSKAB FRA DET FØRSTE PRÆSIDENTSKAB 




PRÆSIDENT JAMES E. FAUST 

Anden rådgiver i Det Første Præsidentskab 

Forældrerollen er den største udfor- 
dring, der findes i verden. Når det 
gælder forældrerollen, er der lige så 
mange meninger, som der er forældre, og alli- 
gevel er der kun få, som hævder, at de kender 
alle svarene. Jeg er bestemt ikke en af dem. 

Det er min opfattelse, at der er flere frem- 
ragende unge mænd og kvinder blandt os 
lige nu end på noget andet tidspunkt i mit liv. 
Det forudsætter, at de fleste af disse dejlige 
unge mennesker kommer fra gode hjem og 
har omhyggelige og gode forældre. Og allige- 
vel føler selv de mest samvittighedsfulde for- 
ældre, at de har begået nogle fejl. Engang 
gjorde jeg noget tankeløst, og jeg husker, 
at min mor udbrød: »Hvad har jeg gjort 
forkert?« 

Herren har befalet: »Opdrag jeres børn i 
lys og sandhed« 1 . Jeg mener, at ingen men- 
neskelig indsats har større betydning. At være 
far eller mor er ikke kun en stor udfordring, 
det er en guddommelig kaldelse. Man må 
hellige sig den indsats. Præsident David O. 
McKay (1873-1970) udtalte, at forældrevær- 
digheden er »den største opgave, der er 
betroet mennesket.« 2 



En stor udfordring 

Mens få menneskelige udfordringer er 
større end det at være gode forældre, er der 
også kun få ting, som giver større muligheder 
for glæde. Der er bestemt intet vigtigere i 
denne verden end at forberede vore børn på 
at blive gudfrygtige, lykkelige, hæderlige og 
produktive. Ingen forældre kan finde større 
lykke, end at deres børn ærer dem og deres 
principper. Det er det herligste ved at være 
forældre. Johannes vidnede: »Større glæde 
har jeg ikke end at høre, at mine børn van- 
drer i sandheden.« 3 

Efter min mening kræver undervisning 
og opdragelse af børn mere intelligens, 
intuitiv forståelse, ydmyghed, styrke, vis- 
dom, åndelighed, udholdenhed og hårdt 
arbejde end nogen anden udfordring, vi 
kan møde i livet. Det gælder især, når de 
moralske grundvolde af ære og sømmelig- 
hed nedbrydes omkring os. Hvis vi vil 
have et lykkeligt hjem må der undervises i 
værdier, der må være regler, der må være 
standarder, og der må være ufravigelige 
principper. Mange samfund yder ikke foræl- 
drene megen støtte i at undervise og ære 
moralske værdier. En række kulturer er fak- 
tisk ved at blive uden værdier, og mange 




Der er bestemt intet 
vigtigere i denne ver- 
den end at forberede 
vore børn på at blive 
gudfrygtige, lykke- 
lige, hæderlige og 
produktive. 



LIAHONA OKTOBER 2005 



s 



/ 



unge i disse samfund er ved at blive kyniske, hvad 
angår moral. 

Det bedste håb 

Når nu hele samfund er gået i fordærv og har mistet 
deres moralske identitet og så mange hjem er splittede, er 
det bedste håb at være mere opmærksom på og yde en 
større indsats i undervisningen af den næste generation - 
vore børn. For at gøre dette må vi først styrke børnenes 
primære lærere. Vigtigst blandt disse er forældrene og 
andre familiemedlemmer. De bedste omgivelser bør være 
i hjemmet. Vi må på en eller anden måde forsøge endnu 
mere på at gøre vore hjem stærkere, så de vil stå som til- 
flugtssteder imod den usunde og gennemtrængende råd- 
denskab omkring os. Harmoni, lykke, fred og kærlighed i 
hjemmet kan bidrage til at give børn den nødvendige indre 
styrke til at klare livets udfordringer. Barbara Bush, der er 
hustru til USA's tidligere præsident George Bush, sagde 
engang til dimittenderne fra Wellesley College: 

»Uanset hvilken æra, uanset tiderne, vil ét aldrig foran- 
dres: Fædre og mødre, hvis I har børn, må de komme 
først. I skal læse for jeres børn, og I skal give jeres børn 
knus, og I skal elske jeres børn. Jeres succes som familie, 
vor succes som samfund afhænger ikke af, hvad der sker i 
Det Hvide Hus, men af hvad der sker i jeres hjem.« 4 

For at være en god far eller mor kræves det, at forældre 
tilsidesætter mange af deres egne behov og ønsker til for- 
del for deres børns behov. Som en følge af dette offer 
udvikler samvittighedsfulde forældre en ædel karakter og 
lærer at praktisere de uselviske sandheder, som Frelseren 
selv underviste i. 

Jeg har umådelig stor respekt for enlige forældre, som 
kæmper og ofrer og forsøger imod næsten umenneskelige 
odds at holde sammen på familien. De bør æres og hjæl- 
pes i deres heltemodige indsats. Men enhver mors eller 
fars opgave er langt lettere, når der er to fungerende foræl- 
dre i hjemmet. Ofte udfordrer og kræver børn begge foræl- 
dres styrke og visdom. 

For mange år siden blev biskop Stanley Smoot intervie- 
wet af præsident Spencer W Kimball (1895-1985). Præsi- 
dent Kimball spurgte: »Hvor ofte har I familiebøn?« 



Biskop Smoot svarede: »Vi forsøger at have familiebøn 
to gange om dagen, men i gennemsnit klarer vi ca. en.« 

Præsident Kimball kommenterede: »Tidligere var det 
måske i orden at holde familiebøn en gang om dagen. 
Men fremover vil det ikke være nok, hvis vi skal frelse vore 
familier.« 

Jeg spekulerer på, om afholdelse af familieaften på en 
uformel og uregelmæssig måde i fremtiden vil være nok til 
at ruste vore børn med tilstrækkelig moralsk styrke. I frem- 
tiden vil uregelmæssigt familiestudium af skriften måske 
være utilstrækkeligt til at bevæbne vore børn med den 
nødvendige moral til at modstå det moralske forfald i 
omgivelserne, som de kommer til at leve i. Hvor i verden 
kan børn lære om kyskhed, retskaffenhed, ærlighed og 
grundlæggende menneskelig sømmelighed, hvis ikke i 
hjemmet? Disse værdier vil selvfølgelig blive forstærket i 
kirken, men forældres undervisning er mere konstant. 

Når forældre forsøger at belære deres børn om at undgå 
fare, er det urimeligt, hvis forældrene siger til deres børn: 
»Vi har erfaring og ved, hvordan verden fungerer, så vi kan 
gå nærmere afgrunden end I kan.« Forældres hykleri kan 
gøre børn kyniske og vantro over for det, de lærer i hjem- 
met. Når forældre f.eks. ser film, som de forbyder deres 
børn at se, formindskes forældrenes troværdighed. Hvis 
børn forventes at være ærlige, må forældrene være ærlige. 
Hvis børn forventes at være retskafne, må forældrene være 
retskafne. Hvis I forventer, at jeres børn er hæderlige, må I 
selv være hæderlige. 

Blandt andre værdier, som børn bør belæres om, er 
respekt for andre, begyndende med barnets egne forældre 
og egen familie; respekt for andres symboler på tro og 
andres fædrelandskærlighed; respekt for lov og orden; 
respekt for andres ejendom; respekt for myndighed. Pau- 
lus minder os om, at børn først og fremmest må »lære at 
handle gudfrygtigt over for deres egen husstand.« 5 

Passende disciplin 

En af de vanskeligste udfordringer for forældre er 
at udøve passende disciplin over for deres børn. Børne- 
opdragelse er i høj grad individuel. Hvert eneste barn er 
anderledes og enestående. Det, der virker på en, virker 




måske ikke på en anden. Jeg ved ikke, 
hvem der er tilstrækkeligt klog til at sige, 
om disciplinen er for streng eller for efter- 
givende, bortset fra børnenes forældre, 
som elsker dem mest. Det er et spørgsmål 
om forældrenes bønsomme afgørelse. Det 
bagvedliggende princip må bestemt være, 
at disciplinering af børn skal være motiveret 
mere af kærlighed end af straf. Brigham 
Young (1801-1877) rådede: »Hvis du nogen- 
sinde anmodes om at irettesætte en person, 
så irettesæt ikke mere end den balsam, du 
har i dig, kan læge.« 6 Vejledning og disciplin 
er imidlertid bestemt en uundværlig del af 
børneopdragelse. Hvis forældre ikke discipli- 
nerer deres børn, vil det offentlige discipli- 
nere dem på en måde, som forældrene ikke 
vil bryde sig om. Uden disciplin vil børnene 
hverken respektere hjemmets eller samfun- 
dets regler. 

En væsentlig hensigt med disciplin er at 
lære lydighed. Præsident David O. McKay har 
sagt: »Forældre fejler, når de ikke lærer deres 
børn lydighed; hvis hjemmet ikke udvikler 
lydighed, så vil samfundet kræve det og få 
det. Det er derfor bedre, at hjemmet med 
dets venlighed, sympati og forståelse opdra- 
ger barnet frem for hjerteløst at overlade det 
til den brutale og usympatiske disciplin, som 
samfundet vil påtvinge, dersom hjemmet ikke 
allerede har opfyldt sin forpligtelse.« 7 

Undervis i ansvarlighed 

En væsentlig del af det at lære børn at være 
disciplinerede og ansvarlige er at lære dem at 
arbejde. Mens vi vokser op, er mange som 
manden, der sagde: »Jeg elsker arbejde; det 
fascinerer mig. Jeg kan sidde og se på det i 
timevis.« 8 Igen, de bedste undervisere i at 
arbejde er forældrene selv. Arbejde blev for 
mig en glæde, da jeg i begyndelsen arbejdede 



ved siden af min far, bedstefar, onkler og brø- 
dre. Jeg er sikker på, at jeg var en større irrita- 
tion end hjælp, men minderne er gode og 
lektionerne værdifulde. Børn er nødt til at 
lære ansvarlighed og uafhængighed. Afser for- 
ældrene selv tid til at vise og demonstrere og 
forklare, så børnene med Lehis ord lærer »at 
handle for sig selv og ikke lade sig påvirke«? 9 

Luther Burbank, en fremtrædende ameri- 
kansk gartner, har sagt: »Hvis vi ikke passede 
bedre på vore planter, end vi gør på vore 
børn, ville vi nu leve i en jungle af ukrudt.« 10 

Børn nyder også godt af moralsk frihed, 
hvorved vi alle får lejlighed til at gøre frem- 
skridt, vokse og udvikle os. Denne frihed tilla- 
der også, at børn følger det alternative valg 
med selviskhed, spild, egennytte og selvøde- 
læggelse som resultat. Børn giver ofte udtryk 
for dette valg, når de er meget små. 

Lad de forældre, der har været omhygge- 
lige, kærlige og interesserede og har efterlevet 
retfærdighedens principper efter bedste 
evne, finde trøst i, at de er gode forældre på 
trods af nogle af deres børns handlinger. 



En væsentlig 
del af det at 
lære børn at 
være disciplinerede 
og ansvarlige er at 
lære dem at arbejde. 
De bedste lærere i 
princippet om at 
arbejde er foræl- 
drene selv. 






4 



LIAHONA OKTOBER 2005 




Skriftenfor- 
tæller os, at 
forældre skal 
undervise deres børn 
i »tro på Kristus, 
den levende Guds 
Søn, og om dåb og 
den Helligånds gave« 
såvel som »i læren 
om omvendelse«. 
Disse sandheder 
skal der undervises 
i i hjemmet. 



Børn har også selv et ansvar for at lytte, 
adlyde og, når de er undervist, tage ved lære. 
Forældre er ikke altid ansvarlige for deres 
børns dårlige opførsel, fordi de ikke kan 
sikre, at børnene opfører sig pænt. Enkelte 
børn kan belaste selv Salomos visdom og 
Jobs tålmodighed. 

Der er ofte en særlig udfordring for de 
forældre, der er velstående eller alt for eftergi- 
vende. På en måde kan børn i sådanne 
omstændigheder holde deres forældre som 
gidsler ved at tilbageholde deres støtte af for- 
ældrenes regler, medmindre forældrene indvil- 
liger i børnenes krav. Ældste Neal A. Maxwell 
(1926-2004) fra De Tolv Apostles Kvorum har 
sagt: »De, der gør for meget for deres børn, vil 
hurtigt indse, at de ikke kan gøre noget med 
deres børn. For mange børn gøres der så 
meget for dem, at det næsten er for meget for 
dem.« 11 Det synes at være den menneskelige 
natur, at vi ikke fuldt ud værdsætter materielle 
ting, som vi ikke selv har tjent til. 

Der er en vis ironi i, at nogle forældre er så 
bekymrede for, om deres børn accepteres og 



er populære hos deres jævnaldrende; og sam- 
tidig frygter de samme forældre, at deres børn 
gør noget af det, deres jævnaldrende gør. 

Generelt set er de børn, som beslutter sig 
til og har viljen til at afholde sig fra narkotika, 
alkohol og sex uden for ægteskabet, dem, der 
har påtaget sig høje standarder hjemmefra, 
som deres forældre følger. Ved vanskelige 
beslutninger er det langt mere sandsynligt, at 
de følger deres forældres principper frem for 
deres jævnaldrendes eksempel eller medier- 
nes leg med ord, som forherliger forbrug af 
spiritus, sex uden for ægteskabet, ægteskabs- 
brud, uærlighed og andre laster. Disse stærke, 
unge mennesker er som Helamans 2.000 
unge mænd, der »var blevet ... fortalt af deres 
mødre, at dersom de ikke tvivlede, ville Gud 
udfri dem« fra døden. 12 »Og de fortalte mig, 
hvad deres mødre havde sagt og sagde: Vi 
tvivler ikke på, at vore mødre vidste det.« 13 

En urokkelig tro på Gud 

Det, der cementerer forældrenes undervis- 
ning og værdier hos deres børn, synes at være 



en fast tro på Guddommen. Når denne tro bliver en del af 
selve deres sjæl, får de indre styrke. Af alt det vigtige, der 
skal læres, hvad bør forældre så undervise i? Skriften for- 
tæller os, at forældre skal undervise deres børn i »tro på 
Kristus, den levende Guds Søn, og om dåb og den Hellig- 
ånds gave« såvel som »i læren om omvendelse.« 14 Disse 
sandheder skal der undervises i i hjemmet. De kan ikke 
læres i offentlige skoler og ej heller fremmes af regeringer 
eller samfundet. Selvfølgelig kan Kirkens programmer 
hjælpe, men den mest effektive undervisning finder sted i 
hjemmet. 

Forældrenes undervisning behøver ikke være dramatisk 
eller voldsom. Vi lærer dette af den store Lærer. En forfat- 
ter har engang sagt følgende om Frelseren: 

»Den fuldkomne skønhed ved Kristi liv skyldes kun 
den ekstra skønhed af små uanseelige handlinger - at 
tale med kvinden ved brønden, at vise den rige unge 
mand den skjulte ambition, som var gemt i hans hjerte, 
og som holdt ham ude af Himmerige; at undervise en 
lille flok disciple i at bede; at tænde et bål og stege fisk 
for at hans disciple kunne få morgenmad; at vente på 
dem, da de kom i land efter en nats fiskeri - kolde, 
trætte og modløse. Alt dette fører os elegant ind til den 
virkelige kvalitet og egenskab ved Kristi interesse, så 
præcis, så indgående, så engageret i det små, så optaget 
af de små enkeltheder.« 15 

Og således er det også at være forældre. De små ting er 
betydningsfulde og vævet ind i familiens vægtæppe af 
tusind tråde bestående af kærlighed, tro, disciplin, ofre, tål- 
modighed og arbejde. 

Der findes nogle store åndelige løfter, som forældre kan 
nyde godt af. Det er de samme guddommelige forjættelser, 
der blev givet deres trofaste forfædre, som ædelt overholdt 
deres pagter. De pagter, som forældrene har overholdt, bli- 
ver ihukommet af Gud. Børnene kan derved blive modta- 
gere og arvinger til disse store pagter og løfter. Det 
skyldes, at de er pagtens børn. 16 

Må Gud velsigne de kæmpende, ofrende og hæderlige 
forældre i denne verden. Måtte han især erindre de pagter, 
der overholdes af trofaste forældre blandt vore medlem- 
mer og våge over disse børn af pagten. ■ 






NOTER 

l.L&P 93:40. 

2. Kirkens præsidenters lærdomme: David O. McKay, 2003, s. 155. 

3. 3 Joh 1:4. 

4. »Text of Mrs. Bush's Speech«, Washington Post, juni 1990, 
sektion C, s. 4. 

5. 1 Tim 5:4. 

6. Kirkens præsidenters lærdomme: Brigham Young, 1997, s. 219. 

7. The Responsibility of Parents to Their Children, pjece, s. 3. 

8. Jerome Klapka Jerome, i The International Dictionary ofThoughts, 
1969, s. 782. 

9. 2 Nephi 2:26. 

10. I Elbert Hubbard's Scrap Book, 1923, s. 227. 

11. »The Man of Christ«, Ensign, maj 1975, s. 101. 

12. Alma 56:47. 

13. Alma 56:48. 

14. L&P 68:25. 

15. Charles Henry Parkhurst, i Leaves ofGold, 1938, s. 177. 

16. Se 3 Nephi 20:25-26; Orson F. Whitney, i Conference Report, 
april 1929, s. 110-111. 



FORSLAG TIL SAMTALEEMNER 
TIL HJEMMELÆRERNE 

Efter at have bedt og læst dette budskab, fremlægger du 
det på en måde, som får dem, du underviser, til at tage aktivt 
del i samtalen. Her følger et par eksempler: 

1 . Fortæl familien, at et tilflugtssted er et sted, hvor man er 
beskyttet fra farer eller problemer. Bed hver af dem om at 
tegne et billede af, hvordan de mener, at et tilflugtssted ser 
ud. Bed dem forklare, hvad de har tegnet, og hvorfor det er et 
tilflugtssted. Læs det første afsnit, der følger lige efter over- 
skriften »Det bedste håb«, højt. Hvordan kan vore hjem blive 
tilflugtssteder? 

2. Læs den første sætning af dette budskab højt. Tal så 
om det, som præsident Faust kalder de største udfordringer 
for forældrerollen. Bed familien om at fortælle, hvordan foræl- 
dre kan tackle disse udfordringer. Hvilke af præsident Fausts 
råd kan familien føre ud i livet i løbet af den næste måned? 

3. Læs sammen afsnittene »Undervis i ansvarlighed« og 
»En urokkelig tro på Gud« og lav en liste over det, som præsi- 
dent Faust siger, at børn skal lære. Udvælg et eller to af disse 
emner, som I kan drøfte. Du kan benytte nogle skriftsteder i 
jeres drøftelse. Bær vidnesbyrd om velsignelserne ved at lære 
og undervise i evangeliet i hjemmet. 



\ 





STYRK FAMILIEN 

f 

SOM JÆVNBYRDIGE PARTNERE 

En artikel i en serie, der rummer forslag til, hvordan man kan studere og 
anvende »Familien: En proklamation til verden«. 



»I henhold til den guddommelige plan skal 
fædre lede deres familier i kærlighed og ret- 
skaffenhed og har ansvaret for at sørge for 
livets fornødenheder samt beskytte deres 
familier. Mødre har primært ansvaret for at 
opdrage deres børn. I disse hellige ansvar er 
fædre og mødre forpligtet til at hjælpe hin- 
anden som jævnbyrdige partnere.« 1 

Lede, forsørge og beskytte 

Fædre skal lede familien, men det betyder 
ikke, at en mand skal herske eller udøve 
uretfærdigt herredømme over sin hustru 
eller sine børn. Frelseren fortalte sine 
apostle, at herskere blandt hedningene 




undertrykte folket. »Sådan skal det ikke være 
blandt jer,« advarede han. »Men den, der vil 
være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og 
den, der vil være den første blandt jer, skal 
være jeres træl« (Matt 20:25-27). At lede er 
altså at elske og tjene og yde ofre. Apostlen 
Paulus sagde: »Mænd, elsk jeres hustruer, 
ligesom Kristus har elsket kirken og givet sig 
hen for den« (Ef 5:25). Præsident Ezra Taft 
Benson (1899-1994) har sagt: »Brødre, jeg 
siger jer i hjertets alvorlighed, at [Jesus 
Kristus] er det forbillede, som vi skal følge, 
når vi påtager os det åndelige lederskab i 
vores familie. Det gælder især i forholdet til 
jeres hustruer.« 2 



Æ 



Herren har sagt, at »enhver, der er nød- 
saget til selv at forsørge sin familie, skal 
gøre det, og han skal ingenlunde miste 
sin krone« (L&P 75:28). I verden i dag 
afhænger evnen til at forsørge en familie 
ofte af en mands villighed og mulighed for 
at få tilstrækkelig uddannelse. Men at få sig 
en uddannelse og et passende arbejde og 
sørge for livets fornødenheder betyder 
ikke, at man skal bruge uforholdsmæssig 
meget tid på at arbejde for at skabe en 
høj levestandard. Præsident Spencer W 
Kimball (1895-1985) advarede om, at nogle fædre brugte 
så meget tid på at skaffe materielle goder, som gik langt 
ud over det, der er nødvendigt til livets opretholdelse, at 
disse fysiske besiddelser blev deres afguder, og at de kun 
havde meget lidt tid til at lede deres familier i kærlighed 
og retfærdighed. 3 

Ansvaret for at beskytte en familie går langt videre end 
til husly og den sikkerhed, som en far naturligvis skal sørge 
for. Præsident Howard W Hunter (1907-1995) sagde: »En 
retskaffen far beskytter sine børn med sin tid og sit nærvær 
i deres sociale, uddannelsesmæssige og åndelige aktiviteter 
og ansvarsopgaver.« 4 Fædre kan beskytte deres børn ved at 
lære dem at træffe kloge valg med hensyn til de medier, de 
vælger, og de venner, som de tilbringer deres tid sammen 
med. 

Opfostring af børn 

1 1942 udtalte Det Første Præsidentskab: »Moderskabet 
... bliver en hellig kaldelse, et højtideligt ansvar for at 
føre Herrens planer ud i livet, en hengiven indsats for at 
opdrage og opfostre og nære sindet og ånden hos dem, 
der har bestået deres første prøvestand ... At hjælpe dem 
til at bestå deres anden prøvestand er moderskabets 
opgave ... Moderskabet nærmer sig det guddommelige. 
Det er den højeste og helligste tjeneste, noget menneske 
kan påtage sig. Det hæver hende, der ærer dette hellige 
kald og denne tjenestegerning, til englenes stade.« 5 

Et af Satans mest effektive bedrag er at nedgøre 




gtemænd og 
hustruer skal 
virke som 
jævnbyrdige partnere 
i ansvaret som forældre 
og skal støtte hinanden 
i offervillighedens ånd. 



hustruers og mødres virke i hjemmet. 
Ældste Richard G. Scott fra De Tolv Apost- 
les Kvorum har advaret om, at »dette er et 
angreb på selve hjertet i Guds plan ... Bliv 
ikke lokket væk fra vor Guds plan til ver- 
dens veje, hvor moderskabet ringeagtes, 
kvindelighed nedvurderes og en hustrus 
og mors guddommeligt fastlagte rolle 
hånes.« 6 

Profeterne har påpeget vigtigheden af, at 
mødre bruger deres fulde tid på at opdrage 
deres børn. Men til dem, der er nødt til at 
arbejde for at sørge for familiens behov, har præsident 
Gordon B. Hinckley sagt: »Gør jeres bedste. Jeg håber, at 
hvis I er fuldtidsansatte, at I gør det for at sikre, at familiens 
behov bliver dækket og ikke blot for at opfylde et ønske om 
et fint hjem, flotte biler og anden luksus.« 7 

Hjælp hinanden som jævnbyrdige partnere 

Mødre har hovedansvaret for at opdrage børnene, og 
fædrene skal lede, forsørge og beskytte. Men disse roller 
udelukker ikke et fælles ansvar. Ægtemænd og hustruer 
skal virke som jævnbyrdige partnere i ansvaret som foræl- 
dre og skal støtte hinanden i offervillighedens ånd. 

Den guddommelige hensigt med at give mødre og 
fædre forskellige hovedansvar i familien afspejler visse 
evige forskelle mellem mænd og kvinder. »Familien: En 
proklamation til verden« fortæller os, at »en persons køn er 
et fundamentalt særkende ved den enkeltes førjordiske, 
jordiske og evige identitet og hensigt.« 8 Disse medfødte 
forskelle og enestående ansvar gør det muligt for ægtepar 
at forenes og supplere hinandens stærke sider og gaver og 
knytte det forhold, som gør evige familier mulige. ■ 

NOTER 

1. »Familien: En proklamation til verden«, Stjernen, okt. 2004, s. 49. 

2. »Til fædrene i Israel«, Stjernen, januar 1988, s. 44. 

3. Se »De falske guder, som vi tilbeder«, Stjernen, august 1977, s. 1. 

4. »Vær en retskaffen ægtemand og far«, Stjernen, januar 1995, s. 50. 

5. Conference Report, oktober 1942, s. 12-13. 

6. »Glæden ved at følge den store plan for lykke«, Stjernen, januar 1997, 
s. 71-72. 

7. »Kirkens kvinder«, Stjernen, januar 1997, s. 66. 

8. Liahona, okt. 2004, s. 49. 



LIAH0NA OKTOBER 2005 




« 




Jeg bærer vidnes- 
byrd om, at en gud- 
dommelig kraft 
ledsager det rene 
vidnesbyrd. 




Bær 
vidnesbyrd 



ÆLDSTE JAY E. JENSEN 

De Halvfjerds 



M 



ine erfaringer i hjemmet og i Kir- 
ken gør, at jeg mere og mere 
påskønner den kraft, som ligger 
i at bære vidnesbyrd. Få beretninger fra Kir- 
kens historie har gjort større indtryk på mig 
end disse ord fra Brigham Young (1801-1877), 
der var tilskyndet af et rent vidnesbyrd: 
»Hvis alverdens talent, takt, visdom 
og dannelse var blevet samlet i et men- 
neske, og hvis dette menneske var blevet 
udsendt til mig med Mormons Bog og med 
den mest ophøjede jordiske veltalenhed 
havde forkyndt dens sandhed og havde 
bestræbt sig på at underbygge det med sin 
viden og verdslige visdom, ville det i mine 
øjne have været som røgen, der stiger op 
for blot at forsvinde igen. Men da jeg så en 
mand uden veltalenhed eller talent for at 
tale offentligt, og som kun kunne sige: Jeg 
ved på grund af Helligåndens kraft, at Mor- 
mons Bog er sand, at Joseph Smith er Her- 
rens profet,< da oplyste Helligånden, som 
udstrålede fra den person, min forståelse, 
og lys, herlighed og udødelighed [blev] 
åbenbaret for mig.« 1 

Lad os, ved hjælp afskrifterne og profeter- 
nes ord, undersøge, hvad et vidnesbyrd er, og 
hvordan vi bør bære det. 



Hvad er et vidnesbyrd 

Et vidnesbyrd defineres som regel som 
kundskab eller en vished om en sandhed, 
som et menneske udtrykker ved Helligån- 
dens overbevisende kraft. Apostlen Paulus 
skrev: »... ingen kan sige: Jesus er Herre! 
undtagen ved Helligånden« (1 Kor 12:3). 
Eftersom det, der hører Gud til, kun kan 
forstås ved Åndens kraft, skal de udtrykkes 
ved Ånden, og det betyder, at man skal bære 
vidnesbyrd. 

Da et vidnesbyrd jo er noget personligt, 
begynder et vidnesbyrd ofte med stedordet/eg. 
(Forældre, missionærer og kirkeledere benytter 
til tider vi). Et vidnesbyrd kendetegnes ved 
stærke udsagnsord, såsom ved, vidner, bekræf- 
ter, erklærer, forsikrer, vidner, bærer vidnes- 
byrd. Det er ofte en udtalelse om noget, som 
man ved, føler, oplever eller tror, såsom: »Vi lyt- 
tede, vi betragtede, og vi beundrede!« (JS-H 
1:71, fodnote). Man kan sige, at et vidnesbyrd 
er kort, præcist og koncist. 

Præsident Boyd K. Packer, fungerende 
præsident for De Tolv Apostles Kvorum, har 
fortalt følgende: 

»Da jeg var i missionsmarken, havde jeg en 
oplevelse, som lærte mig en del om vidnes- 
byrd. Skønt alt syntes, at gå, som det skulle, 
oplevede vi ikke den fremgang, som vi burde. 
Det skyldtes ikke, at vi gjorde noget, som vi 






33 



15 



o2 



10 




ikke burde gøre, men snarere, fornemmede jeg, at vi ikke 
gjorde noget, som vi burde gøre. 

Vi afholdt en række zonekonferencer for at højne ånde- 
ligheden i missionen. I stedet for at fremføre specifikke 
instruktioner om missioneringsteknikker, besluttede vi at 
afholde et vidnesbyrdmøde. I en ydmyg ældstes vidnesbyrd 
ved den sidste konference, fandt jeg løsningen på proble- 
met. Der var noget anderledes ved denne skræmte, nye 
ældstes korte vidnesbyrd. Han talte i mindre end et 
minut, og dog erfarede jeg fra hans ord, hvad det var, 
der manglede. 

De vidnesbyrd, som vi havde hørt fra alle de 
andre missionærer, lød noget i retning af dette 
her: Jeg er taknemlig for at være ude i missions- 
marken. Jeg har lært meget af det. Jeg har en 
god kammerat. Jeg har lært meget af ham. Jeg er 
taknemlig for mine forældre. Vi havde en spæn- 
dende oplevelse forleden. Vi var ude at banke 
på døre, og så ...< Derefter fortalte missionæ- 
ren om oplevelsen. Hans afslutning lød 
nogenlunde sådan her: Jeg er taknemlig for 
at være i missionsmarken. Jeg har et vidnes- 
byrd om evangeliets Og så sluttede han >i Jesu 
Kristi navn. Amen.< 

Men denne unge ældste adskilte sig fra de andre. 
Han ville sikre sig, at han ikke stod på talerstolen 
et sekund mere end nødvendigt, så han sagde 
blot med hastige, skræmte ord: Jeg ved, at Gud 
lever. Jeg ved, at Jesus er Kristus. Jeg ved, at det er 
Guds profet, som leder denne kirke. I Jesu Kristi 
navn. Amen.< 

Det var et vidnesbyrd. Det var ikke bare en 
oplevelse eller et udtryk for taknemlighed. 
Det var en erklæring, et vidnesbyrd! 

De fleste af ældsterne havde sagt: Jeg 
har et vidnesbyrds men de havde ikke 
sat ord på det. Denne unge ældste havde 
med meget få ord fremført sit vidnesbyrd 
- direkte, enkelt og, som det viste sig, med 
stor kraft. 



LIAHONA OKTOBER 2005 11 




Da vidste jeg, hvad der var galt i missionen. Vi fortalte 
historier, udtrykte taknemlighed og indrømmede, at vi 
havde vidnesbyrd, men vi bar dem ikke.« 2 

Det Første Præsidentskab har påpeget vigtigheden af, 
at vi er kortfattede og præcise, når vi bærer vidnesbyrd: »Vi 
er bekymrede for, at der er tilfælde, hvor medlemmer, 
som ønsker at bære deres vidnesbyrd ved faste- og vidnes- 
byrdmøder, ikke får mulighed for at gøre det. Bi 
skoprådene opfordres til at hjælpe alle med at 
lære at bære korte, oprigtige vidnesbyrd om 
Frelseren, hans lærdomme og genopret- 
telsen, så flere medlemmer får mulighed 
for at deltage.« 3 

Hvad et vidnesbyrd ikke er 

Til tider kan vi lære noget om et princip 
ved at fastslå, hvad det ikke er. Jeg har erfa- 
ret, at et vidnesbyrd - 

• ikke er en formaning. Personer, som 
rejser sig og formaner andre ved faste- og 
vidnesbyrdmøder eller kalder andre til 
omvendelse, påtager sig, skønt de måske 
gør det af et oprigtigt hjerte, en myndighed, 
de ikke har, og de sårer ofte andre og for- 
styrrer mødets ånd. 

• ikke er en oplevelse, skønt oplevelser 
kan illustrere tro og overbevisning. 

• ikke er udtryk for taknemlighed eller 
kærlighed, skønt disse elementer ofte meget 
passende er en del af vores vidnesbyrd. 

• ikke er en offentlig bekendelse. 

• ikke er en prædiken eller tale om dok- 
trinære emner, skønt man kan citere et 
skriftsted og bære vidnesbyrd om det. 

• ikke er en lang forklaring om, hvordan du ved noget, 
men snarere hvad du ved. 

• ikke blot er at sige ordene: »Jeg har et vidnesbyrd.« 
Det er ikke upassende at sige det, men forhåbentlig efter- 
følges disse ord af en udtalelse om de lærdomme, sandhe- 
der og principper, som man har et vidnesbyrd om. 



Brigham Young sagde: 
»Da jeg så en mand 



Bær vidnesbyrd i lektioner og taler 

Når man har fremført en lektion eller holdt en tale, bør 
man normalt slutte af med et formelt vidnesbyrd, som en 
slutsten på det, man har sagt. Fuldtidsmissionærer indføjer 
ofte korte, præcise vidnesbyrd efter hvert af de nøgleprin- 
cipper, som de forklarer, og de slutter af med et vidnes- 
byrd, der opsummerer alle de nøgleprincipper, som de har 
forklaret. 

Jeg vil advare undervisere i klasselokaler og på 
talerstole mod at overdrive brugen af indføjede 
vidnesbyrd i deres taler og lektioner. Medlemmer 
lytter måske ikke intenst med Ånden, hvis vidnes- 
byrdene er alt for hyppige, og undersøgere kan 
blive forvirrede. Eller hvad værre er, de kan 
opfatte et vidnesbyrd som et retsligt eller juri- 
disk udtryk. Sagt på den anden måde, vi kan 
gøre det, der er helligt, lidt for almindeligt, og så 
går vidnesbyrdets kraft tabt. Herren har advaret: 
»Kom i hu, at det, som kommer ovenfra, er hel- 



uden veltalenhed ... og ligt og bør omtales med varsomhed og efter 



som kun kunne sige: 
>Jeg ved på grund af 
Helligåndens kraft, at 
Mormons Bog er sand, 
at Joseph Smith er en 
Herrens profet,< da 
oplyste Helligånden, 
som udstrålede fra den 
person, min forståelse, 
og lys, herlighed og 
udødelighed [blev] 
åbenbaret for mig.« 



Åndens tilskyndelse« (L&P 63:64). 



Illustrationer af vidnesbyrd 

Der findes utallige illustrationer af rene vid- 
nesbyrd i skriften. Alma vidste, at han, for at 
vinde sit folk tilbage, måtte bære det rene vid- 
nesbyrd for dem (se Alma 4:19). Han fortæller 
folket, hvordan han ved det (se Alma 5:45-46), 
og derefter bærer han et rent vidnesbyrd om, 
hvad han ved: 

»Jeg siger jer, at jeg ved for mig selv, at hvad 
jeg siger jer om det tilkommende, er sandfær- 
digt; og jeg siger jer, at jeg ved, at Jesus Kristus 
skal komme, ja Sønnen, Faderens enbårne, fuld af nåde og 
barmhjertighed og sandhed. Det er ham, der kommer for 
at borttage verdens synder, ja, hvert menneskes synder, 
som med standhaftighed tror på hans navn« (Alma 5:48). 
Vi finder også en stærk illustration af det rene vidnes- 
byrd i beretningen om Joseph Smiths og Sidney Rigdons 
syn af de tre grader af herlighed: 



12 



»Og nu, efter de mange vidnesbyrd, som er 
blevet givet om ham, er dette det sidste vid- 
nesbyrd, som vi giver om ham: at han lever! 

Thi vi så ham ved Guds højre hånd, og vi 
hørte røsten, som vidnede, at han er Fade- 
rens Enbårne, 

at ved ham, gennem ham og af ham, eksi- 
sterer og skabtes verdenerne, og at deres ind- 
byggere er sønner og døtre, født af Gud« 
(L&P 76:22-24). 

Joseph Smith - Historie i Den Kostelige 
Perle er udgivet i pjeceform til brug i missio- 
neringen. Den har fået titlen Profeten Joseph 
Smiths vidnesbyrd (katalognr. 32667 110). I 
den beretning siger profeten på en enkel og 
ligefrem måde: »Thi jeg havde set et syn; jeg 
vidste det, og jeg vidste, at Gud vidste det, og 
jeg kunne ikke fornægte det, og jeg vovede 
heller ikke at gøre det. Thi jeg vidste i det 
mindste, at ved at gøre så, ville jeg forsynde 
mig imod Gud og komme under fordøm- 
melse« (JS-H 1:25). 

Vi ved, at Johannes Døber bærer det rene 
vidnesbyrd, når han benytter vendingen 
vidner: 

»Og jeg, Johannes, vidner, at jeg så hans 
herlighed som Faderens Enbårne, fuld af 
nåde og sandhed, den sandhedens ånd, som 
kom og boede i kødet og boede iblandt os ... 

Og jeg, Johannes, vidner, og se, himlene 
åbnedes, og den Helligånd kom ned over 
ham i en dues skikkelse og hvilede på ham, 
og der kom en røst fra himlen, som sagde: 
Denne er min elskede Søn. 

Og jeg, Johannes, vidner, at han modtog 
en fylde af Faderens herlighed« (L&P 93:11, 
15-16). 

I nogle skriftsteder bærer Faderen eller 
Sønnen vidnesbyrd. For eksempel hørte 
Nephi Gud Faderens vidnesbyrd, da han 




sagde: »Ja, min elskedes ord er sande og tro- 
værdige. Den, som holder ud indtil enden, 
skal blive frelst« (2 Nephi 31:15). 

Frelseren vidnede om profeten Joseph 
Smith og oversættelsen af Mormons Bog: 
»Han har oversat den del af bogen, som jeg 
befalede ham at oversætte. Og det er sandt, så 
vist som Herren, jeres Gud, lever« (L&P 17:6). 

Frelseren bar vidnesbyrd om sig selv: »Jeg 
er den første og den sidste. Jeg er den, som 
lever. Jeg er den, der blev slået ihjel, og jeg er 
jeres Talsmand hos Faderen« (L&P 110:4). 

Jeg har den største agtelse for det rene 
vidnesbyrd. Jeg overvåger fortsat mine egne 
vidnesbyrd, så jeg bærer dem i overensstem- 
melse med de korrekte principper, som for- 
kyndes afskrifterne og de nutidige profeter. 
Jeg bærer vidnesbyrd om, at en guddommelig 
kraft ledsager det rene vidnesbyrd. ■ 



NOTER 

1. Deseret News, 9. februar 1854, s. 4; se Kirkens præsi- 
denters lærdomme: Brigham Young, 1997, s. 315. 

2. Teach Ye Diligently, revideret udgave, 1991, 
s. 323-324. 

3. Brev fra Det Første Præsidentskab, 2. maj 2002; se 
også M. Russell Ballard, »Det rene vidnesbyrd«, 
Liahona, november 2004, s. 40-43. 



Lærere bør 
afslutte lektio- 
ner med et 
formelt vidnesbyrd 
som en slutsten på 
det, der er blevet 
sagt. 



LIAHONA OKTOBER 2005 13 



3 



II 






w^ 



Polynesiske i 
perler 



De fransk polynesiske helliges tro vok- 
ser lag på lag, ligesom de perler, som 
øerne er kendt for, og den bliver kla- 
rere og smukkere, som tiden går 

RICHARD M. ROMNEY 

Kirkens tidsskrifter 

Det kræver tålmodighed at udvikle perler De 
udvikles lag på lag og bliver mere og mere strå- 
lende. I Fransk Polynesien har troen på det gen- 
givne evangelium udviklet sig på samme måde. Den 
udvikling begyndte i 1844, da de første missionærer 
ankom, og gennem flere generationer har det givet håb 
og livsindhold. I dag udgør de sidste dages hellige 8% 
af befolkningen - 20.000 medlemmer i 79 menigheder. 
De er kendt som mennesker, der interesserer sig for hin- 
anden og andre omkring sig. Ligesom perler spreder de 
blidt deres lys. Men når de afspejler det lys, som stammer 
fra Kristus, så stråler de virkelig. Her er et glimt af nogle 
af disse hellige. 

Tubuai: Stedet, hvor det begyndte 

Ronny Harevaa og hans hustru, Sandrine, er ved at 
luge omkring et lille stenmonument, som står ved siden 



af landevejen i den fjerne ende af øen Tubuai. Det er et 
mindesmærke for ældste Addison Pratt, den første sidste 
dages hellige missionær, der besøgte denne ø, som ligger 
700 km syd for Tahiti. Addison Pratt voksede op i New 
Hampshire i USA, men som 19-årig blev han sømand. Han 
rejste til det, der i dag er Hawaii, og siden sejlede han på 
Stillehavet, Atlanterhavet, Det Caraibiske Hav og Middelha- 
vet, inden han giftede sig og slog sig ned i New York. I 
1838 blev han og hans hustru medlemmer af Kirken. 1 1841 
var de, sammen med de andre hellige, flyttet til Nauvoo i 
Illinois. I maj 1843 blev Addison Pratt af profeten Joseph 
Smith kaldet til at iværksætte missioneringen i Stillehavet. 
Den 30. april 1844 ankom han og to andre ældster, Noah 
Rogers og Benjamin Grouard, til Tubuai. 

Øboerne var begejstrede for at have missionærerne hos 
sig, og ældste Pratt blev hos dem. Han begyndte at lære sig 
tahitiansk og forkynde evangeliet. Hans første konvertit var 
hans tolk, en amerikaner. Seks af de syv søfolk på øen blev 
også døbt og bekræftet. Og så, den 22. juli 1844 - tre år før 
de sidste dages hellige pionerer nåede frem til Utah - blev 
de første polynesiske konvertitter døbt. I februar 1845 
havde 60 af Tubuais 200 indbyggere sluttet sig til Kirken. 
Fra denne begyndelse, og fra det virke, som ældsterne 
Rogers og Grouard udførte på andre øer, spredtes Kirken 




¥*$ 






P6F 



mm. 



v 



r\ 



w 



T 



lf 7 



ud over det, der i dag er Fransk Polynesien. 

I dag er Ronny Harevaa præsident for Tubuai 
Australes Distrikt på Tubuai. Distriktet omfatter 
593 medlemmer i fem menigheder. En hel del af 
medlemmerne er hans slægtninge, og præsident 
Harevaa har lært meget af dem. »Der er en stærk 




.-V 



&. 



Overalt i Fransk Polyne- 
sien bygger de sidste 
dages hellige på en 
arv, som begyndte her 
i 1844. Øverst: Tera 
Temahaga fra Takaroa 
fremviser kunsthånd- 
værk. Heiana Teriipaia, 
Garry Mou Tham og Fari 
Le Bronnec (herover) 
og familien Teihotaata 
(til venstre) fra Raiatea 
siger, at evangeliet 
hjælper dem med at for- 
blive stærke. Nederst: 
På Tubuai passer Sand- 
rine og Ronny Harevaa 
monumentet for ældste 
Addison 
Pratt. 




LIAHONA OKTOBER 





få 
M 



Familien Taumihau blev 
medlemmer af Kirken i Tahiti. 



arv og historie her,« siger han, »en inderlig kær- 
lighed til Kirken og familien.« 

»Der er ikke mange her på Tubuai, der besidder store 
materielle goder, men de har alt det, som de har brug for,« 
siger Lucien Hoffmann, der er præsident for Mahu Menig- 
hed. »Her kan man plukke frugt fra træerne, grøntsager 
direkte fra jorden, og man kan fiske overalt, hvor man har 
lyst. Og når man beder folk om at tage sig af dem, der er 
syge eller lider nød, er de altid parat.« 

»Min hustru og jeg valgte at bosætte os på Tubuai for at 
være tæt på vore forældre,« siger præsident Harevaa. »Det 
er et pragtfuldt sted at bo sammen som familie.« Ja, faktisk 
har han en af sine brødre som nabo, og en anden bror bor 
i huset lige efter, og hans far virker som en af hans rådgi- 
vere. Der er så mange Harevaa'er på Tubuai, at mange 
mennesker omtaler præsident Harevaa som præsident 
Ronny bare for at være sikre på, hvem de taler om. 

Foran Mahus kirkebygning, som er en af Tubuais tre kir- 
kebygninger, peger Sandrine på endnu et mindesmærke 
for Addison Pratt. »Jeg tror, at ældste Pratt ville være glad 
for at vide, at Kirken stadig er stærk her efter 160 år,« siger 
hun. Og den vokser stadig. 

Et af de nyeste medlemmer er Johan Bonno, som er 
født på Marquesasøerne, som ligger i den nordøstlige del 
af Fransk Polynesien. Skønt han har ført et hårdt liv, blev 
han interesseret i det gengivne evangelium på grund af 
en skolelærer, som var flyttet til Marquesas fra Tubuai. 
»Maimiti fortalte mig om den sande kirke,« forklarer 








Herover til højre: Smykkemager Johan Bonno (der her ses sammen med sin hustru 
Maimiti) blev medlem af Kirken på Tubuai. 



han. »Hun fortalte 
mig om Mormons 
Bog. Og lidt efter 
lidt gav jeg slip på 
alt det dårlige i 
mit liv. Hun invite- 
rede mig med i kirke, og lidt efter lidt fyldtes mit liv 
med gode ting.« 

De blev gift og flyttede til Tubuai. »Min svigerfar indbød 
mig til et åbent hus med missionærerne, og der fik jeg en 
stærk, fortrøstningsfuld følelse,« forklarer Johan. »Den 
fyldte mig med et ønske om at lære sandheden at kende. 
Jeg bad oprigtigt angående Joseph Smith. Jeg fik en forstå- 
else af, at Gud havde genoprettet Kirken gennem ham.« 
Kort efter blev Johan døbt og bekræftet. 

I dag forbereder Johan og Maimiti sig på at blive beseg- 
let i templet i Papeete i Tahiti. »Når vi får templets lys i 
vores tilværelse, bliver det som at udskifte en 15-watt-pære 
med selve solens lys,« siger han. Da Johan hørte om evan- 
geliets gengivelse, måtte han opbygge et lag af tro. Og det 
samme gjorde sig gældende, da han blev gift, flyttede til 
Tubuai og blev medlem af Kirken. Nu føjer tempelbeseg- 
lingen endnu et lag til den perle, som bliver ved med at 
vokse. 

Raiatea: Fredens havn 

Da 23-årige Spencer Moroni Teuiau modtog sit missions- 
kald, smilede han hele tiden. Efter at have måtte udsætte 
missionen i fire år, indtil hans tænder var bragt i orden, 
modtog denne unge mand fra øen Raiatea sin kaldelse på 
sin fødselsdag. Han kan huske, at han læste flere vendinger 
højt fra kaldelsen: »Forkynder af det gengivne evangelium«, 
»fortaler for og effektiv budbringer af sandheden« og 
»repræsentant for Frelseren«. Og han tænkte: »Wow! Med 
alle de svagheder, som jeg har, må 
jeg sætte min lid til Herren.« 

Men det er han skam vant til. 
Moroni er opvokset i Kirken. Han 
er den tredje i en søskendefolk 
på seks, der tager på mission, 
og han mindes, at »jeg har drømt 
om at blive missionær, siden jeg var 
lille.« Han kan huske, at han lærte 




w 





missionærskriftstederne udenad i de fire 
år, hvor han gik i seminar, og han talte med 
hjemvendte missionærer om deres missioner. 
Men han mindes også tandlægebesøg, tand- 
korrektioner og flere år med tandbøjler. »Der 
var tidspunkter, hvor jeg var lige ved at give 
op,« siger han. Men takket være opmuntring 
fra sin familie og sin egen udholdenhed holdt 
han håbet i livet. I dag tjener han trofast i 
Papeete-missionen i Tahiti. 

For Moroni og andre unge sidste dages 
hellige som ham er Kirken på Raiatea en kilde 
til styrke. Garry Mou Tham på 16, der er en 
tredjegenerations sidste dages hellig fra Avera 
Menighed, forklarer: »Her,« forklarer han, 
»adskiller vi os fra verden udenfor. Vi har 
gode forhold til venner og forældre. Vi har 
profeternes lærdomme til at minde os om at 
holde os tæt til familien, at studere skrifterne 
sammen og at holde familieaften. Vi ved, at 
Kirken vokser, og vi vælger at være en del af 
Herrens storslåede værk.« 

Garrys ven Fari Le Bronnec på 14 er enig. 
Han taler om ting, der holder ham beskyttet 
mod verden: Seminar og bøn. »Seminar giver 
en et åndeligt løft hver 
morgen,« 



siger han. »Og bøn kan give en et løft, hver 
gang man beder oprigtigt.« Seminar- og insti- 
tutprogrammer er stærkt i Fransk Polynesien, 
hvor der i 2004-2005 var i alt 740 seminarele- 
ver og 524 institutstuderende. 

En anden kilde til styrke er det eksempel, 
som medlemmerne viser dem, der er interes- 
seret i evangeliet. Et sådant eksempel var 
med til at føre Adrien og Greta Teihotaata og 
deres børn ind i Kirken. Skønt de i årevis 
havde levet udmærket uden en tro, »beslut- 
tede vi, at vi trængte til forandring,« siger sø- 
ster Teihotaata. »Vi bad Herren om at vejlede 
os.« Et par dage senere inviterede en nabo 
dem med til et åbenthus i Uturoa Menighed. 
»Vi besluttede at vende tilbage om søndagen,« 
husker bror Teihotaata, »og vi blev imponeret 
over at alle tog del i Kirkens liv - de under- 
viste, deltog i klasserne og tog sig af børnene. 
De så ud til virkelig at elske hinanden.« 

Det var fastesøndag, og »da vidnesbyrdmø- 
det begyndte, 
følte vi en 




Herover: losua 
Borthers, der nu er 
stavspatriark i Tahiti, 
blev døbt og bekræftet 
på Moorea i 1 968. Lige- 
som mange andre har 
han set Kirken udøve 
sin gode indflydelse 
overalt på øerne. Her- 
under: På Takaroa 
består den opvoksende 
generation blandt 
andet af Ranitea og 
Vehina Teihoarii og 
Vaimiti Nyjland. 










Til højre: I et område, 
der er kendt for sit 
smukke kunsthånd- 
værk, æres templet som 
den smukkeste juvel. 
Modstående side, 
øverst: På Tahiti for- 
nemmer patriark Tiatia 
Te/o og hans hustru, 
Imihaa, templets indfly- 
delse. Det samme gør 
diakonerne Jesse Perei- 
tai og Jean-Philippe 
McGrevy. Herunder: Det 
fransk polynesiske flag 
vajer over Raiatea og 
Spencer Moroni Teuiau. 



v 



Æ 



iM 



( 



Tahiti: Kraftens centrum 

Hvis man vil vide, hvor langt Kirken er 
nået i Fransk Polynesien, kan man tale med 
informationsrådet i Papeete i Tahiti. 
Ved et møde for nylig mindedes de 
en række vigtige begivenheder: 
• Kirken i Fransk Polynesien fej- 
rede sit 160 års jubilæum i oktober 
2004. Begivenhederne omfattede 
(1) en offentlig udstilling om Kirken, 



y^ 




fred, som vi ikke havde 
oplevet før - Helligånden. Vi sagde: >Det her 
er noget, vi har brug for,<« siger søster Teiho- 
taata. Familien mødtes med missionærerne 
og lærte mere. Selvom deres ældste søn ikke 
sluttede sig til Kirken, lod bror og søster Tei- 
hotaata og deres fem andre børn sig døbe og 
bekræfte i 1998. Siden da har overholdelse af 
budene, studium afskrifterne og tempelbe- 
søg »styrket vores vidnesbyrd, og det samme 
har medlemmernes vedvarende eksempel. 
De har undervist og hjulpet os,« siger søster 
Teihotaata. 

Der er et andet medlem til stede i stavs- 
centret denne dag, et medlem, som blev 
døbt i 1956. »Dengang var Kirken ikke så 
kendt på Raiatea,« siger Harriet Brodien 
Terroatea. »Der var ikke ret mange medlem- 
mer, og møderne blev afholdt i et lille hus, 
som havde et værelse, der fungerede som 
mødesal, og et værelse, hvor missionærerne 
boede. Men lidt efter lidt voksede Kirken.« 
Næsten som en perle. 



(2) et festspil på stadion, med dans, sang, kor 
og multimediepræsentationer, (3) en idræts- 
dag med traditionelle dyster såsom løb med 
banan på pind og (4) en foredragsaften med 
kirkeledere og statslige embedsfolk som 
talere, samt et kor på 500 medlemmer. Mange 
af begivenhederne blev dækket af aviserne og 
vist på landsdækkende tv. 

• Kirkens ledere har flere gange besøgt 
regeringsmedlemmer, og adskillige sidste 
dages hellige sidder i parlamentet. Rege- 
ringen har udtrykt taknemlighed for alt det 
gode, som Kirken står for, især dens forkyn- 
delse af familieværdier. 

• Et SDH-kor med 400 medlemmer 
optrådte for et publikum på 30.000 under 
den franske præsident Jacques Chiracs besøg 
i Fransk Polynesien i juli 2003. Begivenheden 
blev transmitteret ikke alene i Fransk Polyne- 
sien, men også i Frankrig. Koret gav mange 
tårer i øjnene, da de sang »Han lever! Vor 
Forløser stor« (Salmer og sange, nr. 70) og 
»Gud vær' med dig til vi ses igen« (Salmer og 
sange, nr. 92). 




Wf# 




• Templet i Papeete i Tahiti fejrede sit 
20 års jubilæum i oktober 2003. For at 
markere begivenheden udførte medlem- 
mer fra Paea Stav i Tahiti tempelordinan- 
cer fra kl. syv morgen til ni aften, for at 
alle medlemmer, der havde modtaget 
deres begavelse, kunne få mulighed for 
at udføre mindst en ordinance. 

»Kirken er blevet moden her,« siger Marama Tarati, 
der er Kirkens lokale informationschef. »Overalt i Fransk 
Polynesien ved man, at Kirken står for noget godt.« I 
Tahiti har Kirken smukke kirkebygninger, menigheder 
fyldt med trofaste sidste dages hellige og - som den 
smukkeste juvel af dem alle - templet, der er et velkendt 
vartegn i hovedstaden. 

Templets lys har berørt mange mennesker. »Inden jeg 
blev medlem af Kirken, anede jeg ikke, hvordan mit liv ville 
udforme sig efter døden,« forklarer Marguerite Teriinoho- 
pua. Hendes familie hørte om Kirken, fordi en anden fami- 
lie havde bedt om at måtte finde dem. Ernest Montrose, 
der i dag er førsterådgiver stavspræsidentskabet i Faaa Stav 
i Tahiti, var dengang biskop i Heiri Menighed. Da missio- 
nærerne opfordrede medlemmerne til at bede om at finde 
undersøgere, »mente jeg, at vores familie burde vise 
vejen«. Inspirationen kom. Biskop Montrose indbød en 
kollega, Danielson Teriinohopua, og hans familie til en 
familieaften sammen med missionærerne. 

»Og vi bad samtidig om at blive ført frem til sandheden,« 
mindes Danielson, som i dag er medlem af højrådet. »Da 
aftenen var forbi, fortalte vi dem, at vi gerne ville vide mere 
- med det samme.« Biskop Montrose planlagde endnu et 
møde den følgende aften, og den næste, og den næste. I 
løbet af nogle uger blev familien Teriinohopua døbt og 
bekræftet, og et år senere blev de beseglet i templet. »I dag 
har jeg et svar på mine spørgsmål,« siger Marguerite. »I 
templet føler jeg inderlig fred og stor glæde.« 

Chanterel Hauata fra Heiri Menighed ken- 
der også til glæden ved tempelbesøg. Skønt 
en godartet hjernesvulst berøvede ham synet 
for seks år siden, ser han klart i templet. »Det 
er et klarhedens hus,« forklarer han. »I tem- 
plet lærer vi om evigheden. Det hæver os 
over dette jordiske liv.« 




Pepe Mariteragis familie har også ople- 
vet templets velsignelser. Da de samledes 
i hjemmet i Paea i oktober 2003, talte de 
om Tepahu, Pepes hustru - deres mor og 
bedstemor. »Hun døde for syv måneder 
siden,« forklarede Luden, en af hendes 
sønner, »men hun har stadig en plads i 
vores hjerte.« 
»Det er takket være evangeliet, at vi kan håndtere den 
slags,« siger Jean-Marie, en anden søn. »Templets velsig- 
nelser indgyder os en forståelse af, at vi kan være en 
evig familie.« 

At evangeliet spredes fra generation til generation er 
endnu et tegn på Kirkens modenhed og styrke. Biskop 
Moroni Alvarez og hans hustru, Juanita, fra Tavararo Menig- 
hed taler om en arv, der strækker sig helt tilbage til hans 
bedstefar. De fremviser seminar- og institutdiplomer for 
alle deres seks børn og billeder af alle seks, mens de tjente 
som fuldtidsmissionærer. De taler om børn, der er blevet 
gift i templet, og børnebørn, der opdrages i Kirken. »Vi 
talte og studerede og bad sammen og bar vidnesbyrd for 
hinanden,« forklarer biskop Alvarez. »Nu gør de det samme 
med deres børn.« 

Når man taler med Jared Peltzer på 21 fra Matatia 
Menighed, Paea Stav i Tahiti, som bereder sig på at tage på 
mission til Filippinerne, møder man også hans storebror 
Lorenzo på 30, der tjente i Fransk Polynesien for flere år 
siden, og hans to yngre brødre, Narii på 18 og Hyrum 
på 14, som planlægger at tage på fuldtidsmission. »Vi har 
ikke haft en missionærtradition i familien før nu,« siger 
Jared. »Men da 
Lorenzo tog 
af sted, gav 
det mig et 
ønske om det 
samme, og nu 













Tahia Brown fra Takaroa arbejder på 

en af mange dusin perlefarme spredt over XJÉL, ^^ 

hele øen. 



opmuntrer vi også vore yngre brødre.« Lag på lag vokser 
perlen frem. 

Takaroa: Arvens hjem 

Hvis man bor på Takaroa, ved man alt om perler. Mange 
af dem, der bor på øen, har deres levevej i perlebranchen. 
Nogle opdrætter de østers, som perlerne vokser i. Andre 
renser skallerne, fastgør østers til snore, indsætter perle- 
materiale, hænger østers i vandet, høster perlerne eller 
fremstiller smykker og souvenirs. 

»Vi tager det, som vor himmelske Fader har givet os, og 
får dets naturlige skønhed frem,« forklarer Tahia Brown, 
som arbejder på en af de snesevis af perlefarme, som fin- 
des over hele øen. Hun og Marie Teihoarii, der begge er 
tidligere hjælpeforeningspræsidentinder, nyder at fremvise 
halskæder, bordudsmykninger og andet kunsthåndværk, 
som er fremstillet af sidste dages hellige. »Jeg har lært kun- 
sten af min mor,« forklarer søster Brown. »De fleste af 
søstrene her fremstiller dette eller noget lignende, som 
kræver en vis færdighed. Vi arbejder for at tjene til føden 
og for at udnytte vores tid klogt, men også for at skabe 
skønhed.« 

Perler og skaller er ikke det eneste smukke, der skabes 
her. Søstre som Tera Temahaga væver plantefibre sammen 
til usøgte vifter, hatte og kurve, mens andre, som Tipapa 
Mahotu, anvender stof og tråd til at sy farverige quilte og 
puder. Ifølge traditionen lærte de indfødte at sy quilte af 
Addison Pratts hustru, Louisa, der kom til øerne i 1850. 

Et andet vidnesbyrd om Takaroas indbyggeres gode 
håndværk er øens højeste bygning - en smuk, hvid kirke- 
bygning, som blev påbegyndt i 1891. Bygningen er enestå- 
ende på grund af den arv, den repræsenterer. Politiske 
forviklinger i Fransk Polynesien og USA tvang missionæ- 
rerne til at forlade øerne i 1852. Missionærerne vendte 
først tilbage i 1892. Men da de kom, fandt de på Takaroa en 



menighed på 100 medlemmer, som var 
forblevet trofaste. Og disse sidste dages 
hellige var i færd med at opføre en stor 
kirkebygning, hvor de kunne tilbede 
Gud sammen. I løbet af en måned havde 
missionærerne døbt og bekræftet 33 nye 
medlemmer, og menigheden begyndte 
atter at vokse. 
»I dag tårner kirkebygningen sig over landsbyen, lige- 
som Kirken tårner sig op over vores tilværelse,« siger sø- 
ster Mahotu på 82. Hun kan føre sine sidste dages hellige 
rødder tilbage til sine oldeforældre. »Kirkebygningen,« 
siger hun, »minder os om den arv, som vore forfædre har 
skænket os. Den minder os om, at vi kan være lige så tro- 
faste, som de var.« 

I det slægtshistoriske center, der ligger i en tilbygning til 
kirken, arbejder centrets leder, Suzanne Pimati, på at ære 
netop disse forfædre. Hun arrangerer regelmæssigt fore- 
drag og bruger timer på at ringe rundt og opfordre alle på 
øen til at komme og overvære dem. »Jeg er ivrig efter, at 
alle skal finde deres forfædre,« siger hun. Elias' ånd er 
stærk på Takaroa. Og søster Pimati, der har en computer 
til hjælp i arbejdet, planlægger at sende mange navne til 
templet. 

»Engang var 90% af Takaroas befolkning medlemmer 
af Kirken,« forklarer Thierry Teihoarii, der er præsident 
for Tuamotu Distrikt på Takaroa. 1 1950'erne dalede 
befolkningstilvæksten, men i 1960'erne trak kulturper- 
leindustrien folk tilbage til øen. I dag er der to menig- 
heder på Takaroa, som har i alt 380 medlemmer af 
en befolkning på 1000. Der er også fire menigheder 
med yderligere 450 medlemmer på de omkringli- 
ggende øer. 

»Vores største udfordring er stadig dem, der forlader 
vore øer,« forklarer præsident Teihoarii, »især de unge.« 
Skønt mange unge rejser bort for at gå på kostskole, spiller 
seminar og institut en stor rolle som vigtigste uddannelses- 
mulighed for dem, der bliver tilbage. »Seminar hjælper 
dem, så de ikke glemmer evangeliet,« siger præsident 
Teihoarii. 

Det samme gælder tempelbesøg. »Hvert år tager vi på 
tempeltur for at udføre tempelordinancer, og de unge 
udfører dåb for de døde,« siger præsident Teihoarii. »Det 




w 




a; 




er en stor opmuntring for de unge. Og det 
skyldes ikke bare den præstation, som det er 
at spare op til turen. De ved, at hvis de vil i 
templet, skal de være værdige, og det hjælper 
dem til at holde sig stærke.« 

Skønt præsident Teihoariis kaldelse gør, at 
han ofte skal besøge andre øer, siger han, at 
han og hans familie er blevet rigt velsignet. 
»Det første, jeg gør, når jeg kommer hjem, er 
at fortælle Marie og mine to døtre om med- 
lemmernes tro og vidnesbyrd. Det er en 
opløftende tid for min familie. Vi føler virke- 
lig, at Anden er med os.« Hans hustru samtyk- 
ker. »Der er så meget at lære i Kirken,« siger 
hun, »og så mange velsignelser. Der er et 
dejligt værk at udføre, og mens vi gør det, 
vokser Kirken.« 



Det er aften på øen Takaroa. Solen 
er ved at gå ned. Skyggerne omkring 
den hvide kirkebygning bliver lange, 
mens de hellige samles - unge til seminar, 
søster Pimati til slægtsforskning og præsi- 
dent Teihoarii til et møde med to gren- 
spræsidenter Det er skumring med blidt 
lys. Et lys som det, der skinner fra en 
perle. ■ 



Til venstre: I Tahiti gør 
Bettey Tama sig klar til 
at døbe Eddy Tama. 




Fra oven, i urets retning: Kirkebyg- 
ningen på Takaroa. Denne kirkebyg 
ning »tårner sig over landsbyen,« 
siger Tipapa Mahotu. Kirkeledere 
Pierre Tumarae, James L. Brown 



og Thierry 

Teihoarii mødes i kir- 
kebygningen. Suzanne 
Pimati leder slægtshistoriske 
center. 




LIAHONA OKTOBER 2 






Spørgsmål & 



svar 



»Hvordan kan jeg opmuntre min familie til at holde familieaften, 
familiebøn og familiestudium?« 



LI AHONA 



Du er helt på rette vej, når du ønsker 
at holde familiebøn, familieaften 
og skriftstudium. Disse aktiviteter 
opbygger tro, forbedrer kommunikationen, 
skaber en god atmosfære i familien og er 
også sjove. 

Der er meget lidt, der er vigtigere for fami- 
lien end familiestudium og bøn, men det kan 
godt være svært at finde tid til det, også selv 
om hele familien er aktive i Kirken. Du kan 
opmuntre din familie ved selv at være et godt 
eksempel. Hold bøn, skriftstudium eller fami- 
lieaften alene om nødvendigt, eller sammen 
med en bror eller søster, hvis hele familien 
ikke deltager. Dit eksempel i overholdelsen 
af disse bud kan opmuntre de andre. 

Når familiens medlemmer slutter sig til din 
familieaften, skal du sørge for, at de har det 
sjovt. Til at begynde med kunne I spille et spil 
eller se en kirkefilm. Forbered forfriskninger 
og aktiviteter, som de holder af. I lektionerne 
kan du vise, hvordan de kan anvende evange- 
liet i deres daglige liv. Senere får de måske 
selv lyst til at fremføre lektionen. Lad dem 
vide, at du er klar til at hjælpe. 



Vær et godt eksempel 
ved selv at holde bøn 
og studium. 

Opmuntr din familie til 
at deltage og gør fami- 
lieaften sjov for alle. 

Hjælp din familie med 
at fornemme Ånden ved 
at være ærbødig og 
kærlig. 

Vær tålmodig med din 
familie og giv ikke op. 
Velsignelserne ved 
familiebøn, skriftstu- 
dium og familieaften er 
rigeligt umagen værd. 



Hvis dine forældre er medlemmer af 
Kirken, vil de sikkert gerne gøre alt dette 
og har bare brug for en smule hjælp. Tilbyd 
at forberede lektionen. Du kan opmuntre 
dine søskende til at deltage med en positiv 
indstilling. Kom med det samme, når 
dine forældre indkalder til disse aktiviteter. 
Hvis dine forældre ikke er medlemmer, 
vil de sikkert alligevel støtte en ugentlig 
familieaften. Planlæg en eller to, så de kan 
se, hvordan familieaften kan gavne jeres 
familie. 

Men vigtigst af alt, husk at indbyde Her- 
rens Ånd til at være med under bøn, skrift- 
studium og familieaften. Det kan du gøre 
ved at være ærbødig, bære vidnesbyrd og 
give udtryk for kærlighed og taknemlighed 
for evangeliet og din familie. Når familiens 
medlemmer fornemmer Anden, vil de 
ønske at fortsætte disse aktiviteter. 

Til tider bliver du sikkert irriteret på 
din familie, men prøv at være tålmodig. 
Meningen med disse aktiviteter er jo ikke, 
at man skal blive vred. Gør i stedet dit bed- 
ste for at opmuntre din familie - indbyd 



22 




dem, fast og bed for dem, planlæg 
sjove og åndelige familieaftner og så 
videre - og lad så din familie vælge. 
Når du tålmodigt og kærligt er et 
godt eksempel for dem, slutter de 
måske op om dig. 

Uanset om du udfører disse akti- 
viteter alene, sammen med en af 
dine søskende eller sammen med 
hele familien, skal du nok blive vel- 
signet for dine anstrengelser. Familie- 
bøn, skriftstudium og familieaften 
styrker din familie og fører dig tæt- 
tere til Herren. 




LÆSERN E 

Nøglen er bøn, kærlighed 
og tro. Og med tiden vil din 
familie blive mere opmærk- 
somme på dine anstreng- 
elser for at skabe enighed i 

familien og dit ønske om at opnå en 

evig familie. 

Diana Martins, 1 8, 

Lissabon 5. Menighed i Lissabon Stav i Portugal 

Når det er tid til familiestudiun og bøn, 
siger jeg til mine søskende og forældre: 



»Skriftstudium og bøn om fem minutter.« 
Det giver dem tid til at afslutte det, de er 
i gang med. Vi skiftes til at fremlægge 
lektionen ved familieaften. Du kan 
måske foreslå den idé til dine forældre 
og tilbyde at føre kalender og minde 
den, der skal fremføre lektionen, om det 
i god tid. 
Courtney Moss, 15, 

Hidden Springs Menighed i Moreno Valley Stav 
i Californien 

For at hjælpe vores familie med at blive 
mere begejstrede for familieaften, uddeler 



LIAHONA OKTOBER 2005 23 




min søster og jeg hjemmelavede invitationer til 
familiens medlemmer. Der står, hvor og hvornår 
lektionen finder sted. Så klikker vi os ind på 
www.lds.org og planlægger en lektion. Engang 
opførte min søster og jeg en sketch og sang en 
sang. Nogle gange har vi forfriskninger efter 
lektionen. 
Autumn Reese, 13, 

Woodhaven Menighed i Taylor Mountain Stav i Idaho Falls 
i Idaho 

Vi kan alle give en tilskyndelse til at 
holde familieaften, bøn og skriftstu- 
dium ved at være et godt eksempel. 
Hvis vi selv gør noget, vil Kristi Ånd 
komme ind i vore hjem og dvæle der. 

Erika Patricia Gomes da Silva, 1 5, 

Guarujå Menighed i Guarujå Stav i Brasilien 

Min familie har haft en hård kamp 
med familieaften. Jeg har altid vidst, 
at det er vigtigt, så jeg besluttede at 
gøre noget, som alle de andre holdt 
af, og så invitere hele familien til at 
være med. Fra det enkle udgangspunkt har det 
udviklet sig til en velstruktureret familieaften hver 
mandag. Det har styrket min familie meget. 
Ashley Atkinson, 17, 
Bracebridge Menighed i Sudbury Stav i Ontario i Canada 

Jeg kan hjælpe min familie ved at 
bede om, at alle kan modtage inspi- 
ration til at gøre det her. Jeg vil være 
I ef godt eksempel i min familie ved 
flittigt at studere mine skrifter og 

bede til, at familien må blive påvirket. 

Lotomua Lealaisalanoa, 16, 

Pesega 3. Menighed, Pesega Stav på Samoa. 

Jeg har været med til at motivere 
min familie ved at spørge mine for- 
ældre, hvad vi skal lave. Jeg prøver 
at komme med sjove og originale 
ideer, som hele familien vil synes om. 
Jeg tilbyder at fremføre lektionen ved familieaften. 







m; 



"andag aften 
er over hele 
Ærken reser- 
veret til familieaften. 
Vi opmuntrer med- 
lemmerne til at reser- 
vere denne aften til 
at styrke familiebånd 
og undervise i evan- 
geliet i deres hjem. 
Tidligere i år ... 
rådede vi også foræl- 
dre og børn til at give 
højeste prioritet til 
familiebøn, familieaf- 
ten, studium af og 
instruktion i evange- 
liet samt sunde fami- 
lieaktiviteter.« 

Det Første Præsidentskab, 
se Gordon B. Hinckley, 
»Familieaften«, Liahona, 
marts 2003, s. 4. 



Nogle særlige forfriskninger kan også altid samle 
hele familien. Prøv at gøre familieaften til noget, 
som din familie har lyst til, ikke noget, der hænger 
dem ud af halsen hver uge. 

Jarrett Lever, 1 5, 

Holladay 4. Menighed i Holladay Syd Stav i Salt Lake City 

i Utah 

jåf^ Jeg har udarbejdet et skema, hvor 
der står personlig bøn, familiebøn, 
dagligt skriftstudium og så videre. 
Hver gang vi har fuldført en aktivi- 
tet, sætter vi et klistermærke på ske- 
maet. Og den, der får flest klistermærker, vinder 
en præmie. 

Francisco Javier Dominguez Lubiano Hdz., 15, 
Pedregal Menighed i Libertad Stav i Monterrey i Mexico 

Vi skal blive ved med at motivere vores familie til 

at indbyde Herrens Ånd i vores hjem. Bed, studér 

skrifterne og tal mildt til hinanden, så I kan leve i 

harmoni. Bed Herren om hjælp, så I kan opnå evig 

lykke i jeres familie. 

Vanessa T. Teupoorautoa, 1 8, 

Hipu Menighed i Raromatai Stav i Tahiti 

Liahonas og læsernes svar er ment som en hjælp 
og vejledning, men er ikke en officiel udtalelse om 
Kirkens lære. 

HVAD MENER DU? 

Kære unge læser: Send os dit svar på nedenstå- 
ende spørgsmål sammen med dit navn, fødsels- 
dato, adresse, menighed og stav (eller distrikt) og 
et foto af dig selv til: 

Questions and Answers 1 1/05 
50 E. North Temple St. Rm. 2420 
Salt Lake City, UT 84150-3220, USA 
Eller e-mail: cur-liahona-imag@ldschurch.org 
Svar venligst inden den 15. november 2005. 



SPØRGSMÅL 

»Jeg ved, at jeg burde tage på mission, men jeg 
ville føle mig som en hykler, for jeg ved ikke, om 
Kirken virkelig er sand. Hvad skal jeg gøre?« M 



24 



FOR BØRN • JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE • OKTOBER 2005 







■y 






KOM LYT TIL 
PROFETENS RØST 




Præsident Hinckley 
bønfalder os om at 

bede Herren om 
styrke til at tilgive. 



Tilgiv 



PRÆSIDENT GORDON B. HINCKLEY 

Guy de Maupassant, den franske for- 
fatter, fortæller en historie om en 
bonde ved navn Hauchecorne. 
Mens han gik over byens torv, fik han øje på 
et stykke snor, som lå på brostenene. Han 
samlede det op og lagde det i sin lomme. 

Senere på dagen blev det indberettet, at 
der manglede en pung. Hauchecorne blev 
arresteret og slæbt for borgmesteren. Han 
bedyrede sin uskyld, idet han fremviste 
det stykke snor, som han havde samlet 
op. Men man troede ikke på ham og lo 
blot ad ham. 

Næste dag blev pungen fundet, og Hau- 
checorne blev frikendt for alle beskyld- 
ninger. Men fornærmet på grund af en 
falsk anklage, blev han bitter og ville ikke 
lade sagen dvæle. Uvillig til at tilgive og 
glemme, talte og tænkte han ikke på andet. 
Og over alt, hvor han kom frem, fortalte 
han om den uretfærdighed, han havde lidt. 
Besat af sine klager, blev han syg og døde. 
Mens han kæmpede mod døden, mumlede 



han gentagne gange: »Et stykke snor, et 
stykke snor« (se The Works ofGuy de 
Maupassant, s. 34-38). 

Med andre hovedpersoner og under 
andre omstændigheder kunne denne histo- 
rie gentages mange gange i vor egen tid. 
Hvor er det dog svært for os at tilgive dem, 
som har såret os. 

Mine brødre og søstre, lad os forbinde 
de sår, som er forvoldt af planer »om hævn« 
over dem, der har såret os. Vi har alle en 
lille smule af denne hævngerrige ånd i os. 
Heldigvis har vi alle evnen til at hæve os 
over den. Jeg bønfalder jer om at bede Her- 
ren om styrke til at tilgive. Det vil måske 
ikke blive let, og det sker måske ikke hur- 
tigt. Men hvis I stræber efter det, vil I 
opleve en fred i hjertet. Det er Kristi 
fred, han, som sagde: »Salige er de, som 
stifter fred, thi de skal kaldes Guds børn« 
(Matt 5:9). • 

Fra »Af jer forlanges det, at I tilgiver«, Stjernen, 
november 1991, s. 2-7. 



L2 




START 




JEG VIL ALTID 
VÆLGE DET RETTE 




»Vælg i dag ... Jeg og mit hus vil tjene Herren« (Jos 24: 15). 

MARGARET S. LIFFERTH 

Første rå dg i ver i Primarys hoved præsidentskab 

Tænk over de valg, som du træffer hver dag. 
Vælger du selv, hvilket tøj du skal have på, 
hvad du skal sige, hvad du skal læse og se på, 
og hvordan du skal opføre dig? Evnen til at træffe valg er 
en gave fra vor himmelske Fader. Den kaldes handlefri- 
hed. En vigtig del af vor himmelske Faders plan for os er, 
at vi skal benytte vores handlefrihed. Hvad kan hjælpe 
dig med at vælge det rette? 

Vor himmelske Fader vil hjælpe dig med at vælge det 
rette. Du er Guds barn, og han ønsker, at du skal vende 
tilbage og leve hos ham. Husk på, at du kan bede til vor 
himmelske Fader når som helst og hvor som helst, og 
han vil velsigne dig med mod til at vælge det rette. 

Jesus Kristus hjælper dig med at vælge det rette. Han 
er »vejen, sandheden og livet« (Joh 14:6) og det fuld- 
komne eksempel, som du kan følge. Du vælger det 
rette, når du spørger dig selv: »Hvad ville Jesus forvente, 
at jeg gør?« 

Helligånden hjælper dig med at vælge det rette. Når 
du bliver døbt, og når du modtager nadveren, indgår du 
pagt om (eller lover) at holde budene. Når du gør det, 
lover vor himmelske Fader, at Helligånden vil være hos 
dig. Helligånden tilskynder dig til at gøre det rette, han 
advarer dig og velsigner dig med fred, når du vælger 
det rette. 

Profeterne hjælper dig med at vælge det rette. Skrif- 
terne indeholder Guds ord, som profeterne har for- 
kyndt det. De kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad 
du skal gøre. Vores profet og andre ledere i dag er 
Guds tjenere. Hør godt efter, når de taler til general- 
konferencerne. Når du følger deres råd, vælger du 
det rette. 



»Vælg det rette«- labyrint 

Gå gennem labyrinten på side L4. Vælg de billeder, 
der repræsenterer gode valg. Når du træffer de rette 
valg, fører labyrinten dig til Kristus. 

Forslag til fællestid 

1. Du kan fortælle om visdomsordet og tøjstandarder 
ved at skrive sedler medfølgende skriftsteder: Fra L&P 89, 
vers 7, 8, 9, 10, 11, 12 og 14; og følgende citater fra præsi- 
dent Gordon B. Hinckley: »En velsoigneret ung pige, som 
er ren i legemet og sindet, er virkelig smuk.« »En velsoig- 
neret ung mand er virkelig flot. Han er en søn af Gud, 
som er fundet værdig til at bære Guds hellige præste- 
dømme.« »[En Guds søn] behøver ikke tatoveringer eller 
ørenringe på eller i sit legeme.« »Jeg lover jer, at den dag 
vil komme, hvis I har tatoveringer, hvor I vil fortryde 
jeres handlinger.« »Med hensyn til de unge piger [så] er et 
par beskedne ørenringe tilstrækkeligt.« »Der er ingen 
grund til, at nogen sidste dages hellig dreng eller pige ... 
overhovedet forsøger [at tage narko]« (se »En profets råd 
og bøn for ungdommen«, Liahona, april 2001, s. 30-41). 
Forklar, at både tøjstandarderne og visdomsordet har 
med kroppens pleje at gøre. Læg sedlerne ned i en pose; 
og lad så posen gå rundt, mens børnene synger. Stands 
musikken, og lad et barn vælge en seddel fra posen og 
læse henvisningen højt. Drøft og forklar principperne i 
visdomsordet og tøjstandarderne. 

2. På opslagstavlen anbringer du otte til ti billeder fra 
sættet Evangelisk Kunst, som viser Kristus, der gør gode 
gerninger mod andre. Fortæl børnene, at Jesus er vores 
ven, og ved sit eksempel lærte han os at være gode ven- 
ner. Lad hver klasse vælge et billede og læse historien om 
billedet fra skrifterne eller fra teksten bagpå billedet. 
Mens hver klasse fremfører en lille sketch over deres hi- 
storie, kan l tale om, hvordan Jesu eksempel hjælper os 
til at være gode venner. • 



LILLE LIAHONA OKTOBER 2005 L5 



Selv om ældste David O. 
McKays datter Lou Jean 
var meget syg, var han nødt 
til at rejse udenbys til en 
stavskonference. 




:>] 



S 








Ikke længe efter at ældste McKay var taget af sted, 
modtog han et telegram, hvori der stod, at han straks 
skulle vende hjem. Da han steg af toget derhjemme, 
tog hans far imod ham. 





I 



* 




*< 









»j 



yy 




En læge og en sygeplejerske 
blev i ældste McKays hus nat- 
ten over. Andre slægtninge 
kiggede forbi og hjalp til i de 
næste mange dage, men Lou 
Jean fik det stadig værre. 



En søndag sendte ældste McKay sine sønner Lawrence og 
Llewelyn i kirke, mens han og hans hustru, Emma Ray, 
blev hjemme og passede Lou Jean. 



Min dreng, vil du bede søn- 
dagsskolepræsidenten om at lade 
søndagsskoleklasserne bede for 
Loujeanidag? 




Ældste McKays søn adlød. Han bemærkede, at man bad 
den ønskede bøn kl. 11.00. 




Da ældste McKays sønner vendte hjem, modtog de en god nyhed. Tilpasset fra 
David Lawrence McKay, My Farther, David O. McKay, 1989, s. 51-52. 



LILLE LIAHONA OKTOBER 2005 



FRA VEN TIL VEN 







Fra en samtale med 
ældste Jean A. 

Tefan, område-halv- 
fjerdser, Stille- 
havsområdet; af 

Kimberly Welsh, Kir- 
kens tidsskrifter 




-i- : ;■ ■■ : -- -.-•■.-...., ..^-. - - : -■ . c..v^ — . .---;- 



. ■ ' 



Evangeliet 
gør os glad 



PP T 



»Hvad hører vi nu i det evangelium, 
som vi har modtaget? En glædens røst!« 
(L&P 128:19). 

Jeg voksede op på Tahiti. Min far og 
mor blev medlemmer af Kirken, da 
jeg var lille, men jeg blev ikke døbt 
med det samme. Da jeg var 11 år, tog jeg 
til Primary en onsdag eftermiddag. Vi sad 
på en stråmåtte under et mangotræ, mens 
min primarylærer fortalte os historien om 
den første åbenbaring. Mens hun talte, 
begyndte mit hjerte at hamre. Jeg havde en 
stærk fornemmelse af, at Joseph Smiths før- 
ste åbenbaring var sand, og at han var en 
rigtig profet. Efter den åndelige oplevelse 
fortalte jeg mine forældre: »Jeg har et vid- 
nesbyrd, og jeg vil døbes.« 

Fra den dag, hvor jeg blev døbt, og indtil 
jeg gik ud af skolen, var jeg det eneste med- 
lem af Kirken på min skole. Mine klasse- 



kammerater sagde: »Ryger du ikke? Drikker 
du ikke? Så er du ikke en mand, men en 
tøsedreng!« 

Ved skoleårets afslutning, da jeg gik i 11. 
eller 12. klasse, havde nogle af mine klasse- 
kammerater spiritus med til en fest. De 
fangede mig og holdt mig og ville hælde 
champagne i munden på mig. De ville ikke 
gøre mig fortræd, de ville bare lave lidt 
sjovt. Heldigvis slap jeg væk. Jeg har aldrig 
fortrudt, at jeg har efterlevet visdomsordet. 
Nogle af mine klassekammerater er siden 
døde, men jeg er taknemlig for stadig at 
være i live, rask og i stand til at tjene 
Herren. 

En af mine klassekammerater blev meget 
velhavende, da han blev voksen. Han sagde 
engang: »Jeg beundrer dig. Min familie har 
mange penge, men vi er ikke så lykkelige, 
som du er.« Jeg synes, at det var en kompli- 



L8 



■Hi 



ment til alle sidste dages hellige. Han kunne se, at det 
gjorde os lykkelige at efterleve evangeliet. 

Jeg tjente som præsident for Suva-missionen på Fiji. 
En dag gik jeg sammen med to ældster på øen Kiribati, 
da en mand kom hen til os. Han var fuld. Jeg ville genne 
ham væk, men han så mit navneskilt og kaldte mig ved 
navn. »Præsident Tefan, jeg vil gerne indbyde dig og 
dine missionærer til middag hjemme hos mig.« 

Jeg tænkte: »Ah nej, måske ved han ikke, hvad han 
gør.« Jeg vendte mig mod ældsterne og spurgte: »Hvad 
siger I? Har I lyst til at tage imod indbydelsen?« De 
sagde, at de gerne ville tage med ham. Jeg følte mig til- 
skyndet til at tage imod hans tilbud. 

Den følgende aften nød vi en dejlig kinesisk middag 
med kylling, fisk, andet kød og nudler. Missionærerne 
var lykkelige, for det var noget andet end deres daglige 
menu, som bestod af ris og fisk. Da vi havde spist 
takkede jeg manden og sagde: »Nu har jeg en 
gave, som jeg gerne vil tilbyde dig. Hvad vil du 
sige til, at disse missionærer forkynder Jesu 
Kristi evangelium for dig?« 

Han sagde, at han ikke var interesseret, men 
missionærerne måtte godt undervise hans 
hustru og deres 18-årige søn. Tre måne- 
der senere blev den 18-årige søn 
døbt. Et år senere blev hustruen 
døbt, og manden begyndte at 
komme i Kirken. Han bad mig 
om en velsignelse til at holde 
op med at ryge og drikke, og 
han var i stand til at holde 
op. Sidste gang jeg besøgte 
den familie, var sønnen ble- 
vet optaget på BYU-Hawaii 
med et fuldt stipendium, 
og han havde også modtaget 
en missionskaldelse til 
Hongkong. 

Når jeg tænker tilbage på 
mine oplevelser med den 




Ældste Tefan og hans familie. 

familie, så er jeg glad for, at jeg ikke jog den »fulde 
mand« væk, men i stedet fulgte Andens tilskyndelse og 
tog imod middagsinvitationen, åbnede min mund og 
bad ham om at lytte til evangeliet. 

Jeg vil opfodre jer børn til at åbne munden - invitér 
jeres venner med i kirke, så de kan høre om evangeliet. 
I ved aldrig, hvilke mirakler det kan føre til. • 




Sandheden gengivet 



Ærbødigt J = 112-126 



j J i J j 



* 



in 



r 



1. Den -gang Jo - seph Smith i lun -den 

2. Jo - seph Smith blev valgt af Her - ren 



j 



yd - mygt knæ - led' 
som pro - fe - ten 



s 



j j , j j J j , j j J 



ned i bøn, 
på vor jord, 



~o~ 



~o~ 



ti 




i 


1 










-Jr-k — ^ J 


—j- 


— U 






K 


fo b k 


é m 


' * *=m 


— m m *fe " ' 


•• 3== 


ir — °- 

så 

3 


han hyl - let 
- re - bart gen - 

i J 


o 

i 
gi - 

J 


et 
vet 


lys - skær 
brin - ger 

i i 


f \ r 

Him - lens Fa - der og hans Søn. 
Mor -mons Bog os sand - heds ord. 

j j j r 


-*Ki — o * 








£ 


7 b 


— o 


o 


V 





















m 



m 



f ' r ' ' f — r é ' f 



m 



T 



nem - lig - hed 
sjæ - le - fred. 



De har bragt os 

Læs den flit - tigt 

j j 

•> : b s ; 



e - van - ge - liet, 
find dens skat - te, 

j j j 



lad os med tak 
det - te gi - ver 



zoz 



fl 1 1 


i 


1 












-Jr-k — J J — 


— J— 


— U 






^ — 




fo b A ^ é 


* m *=* 




r ^ 




ir — 

pri - se Gud med 
Pris så Gud med 

J J J 


O 

sjæl 
sjæl 

J 


og 
og 

1 


hjer - te, 
hjer - te, 

i i 


r r 

pri - se hans barm - h 
pris hans sto - re k 

j j j 


r 

jer - 
ær - 

o 


■e 

■ tig-h 
- lig-h 


ed. 
ed. 


^n — o * 








5 


7 b 


— o 


<> 


n 





















7feAs/; Alan L. Jones jun., f. 1931. © 2004 IRI 

Musik: Ludwig van Beethoven, 1770-1827 

Denne sang kan kopieres til lejlighedsvis, ikke-kommercielt brug i kirke og hjem. 



L10 



Gode valg 



JULIE WARDELL 

Kirkens tidsskrifter 



Vor himmelske Fader ønsker, at vi skal passe 
godt på vores legeme. I afsnit 89 i Lære og 
Pagter har han fortalt os om fødevarer, som er 
sunde for kroppen. Dette afsnit kaldes visdomsordet. 



billedet på denne side. Benyt farvekoden herunder, 
når du farvelægger billedet. De felter, som ikke har 
noget nummer, skal bare være hvide. Du kan bruge 
billedet til en tale om visdomsordet ved familieaften 



Du kan finde den mad, som er sund, ved at farvelægge eller i Primary. 




<« ► 



A < 






► 






4 



► 



Mine evangeliske 
standarder 

Bogmærke 



Vejledning: Lim siderne L12 og L13 på karton. Klip bog- 
mærkerne ud, fold dem langs den stiplede linje og lim 
bagsiderne sammen. Prik hul i toppen af hvert bog- 
mærke og bind flere smalle bånd på ca. 23 cm længde 
fast i hullet (se illustrationen). Disse bogmærker hjælper 
dig med at bruge Mine evangeliske standarder til at 



Bemærk: Hvis du ikke ønsker at tage sider ud af Liahona, kan du 
kopiere denne aktivitet, tegne den af eller udskrive den fra 
internettet på www.lds.org. På engelsk: Klik på »Gospel Library.« 
På andre sprog: Klik på verdenskortet øverst i højre hjørne. 



vælge det rette hver dag. De er også en god gave til en 
ven, som gerne vil vide mere om Kirkens standarder. 




ILLUSTRATION 




Q 

^ 

^ 
^ 

^ 



O 



OD 









■S 



^ 



?3 



Qi 



^2 






I? 






<0 



22 

M 

Z < 



oj .£P 



a 
c« 

S c 

g og 

^ 13 

OJO ^ 

cu ^n 



$°§ 

QJ .Op 
g £ £ 
^ <U cu 
•S'S* 

^ S fe 

£> £ u 
W o op 



Æ 13 

Ih c/3 

g .SP 

o c 
"^ op 

f s 

« tf 

i! "S 

I -s 

> (73 

ojo!3 
<u g 



, <u 
ojotj 

n 



£ H 

o ^ 

M OJO 

c S 



3 -S =3 i 3 -S 

i i & if ^ 

■3 c u S rt y 

•£ S ^ o^ ^ ^ 



y G <u 

S 2P > 

3° ff 



> <U 



O. c u 

w C g 

■S f s 

fe % ^ 

OO^h g 

*3 .81 oj 

ojo ZZ u 



fe .« 

OJO^ 

o ^ 

s i 

«S Th 
« | 

CD O 

W 13 

ojo .S 
<u g 






§ 2 s 

CD Op — ' 

g 13 op 

X! qj 13 

^ S -o 

^ di di 



^ -Ih 
Vh OJ 

.S S 



6 g 

o o « 

.SP fc -S 

S § S 

^^ g 

S W Vh 

*-G C/3 Ti 

^ Sh r^ 



OJ 

g OJ 

<-T 13 

OJ c 
TJ g 

OJ c 

c^ ^ 

£Pt^ 

° s 

cu > 

C/3 !_, 



00 



oj 



^ in 3 S H^ > 



ty 



^ op u 
> c^ aj 



^ OJ 

1 g 

il 






cu ~£ 

> OJ 
OJ > 

tj aj 

O Ti 

OJO^ 



^tj 
^ i! 



53 ^ "5T 

OJO^ v 

.JJ ae 

C3 CU ?S 



I? 

Il 



^ SS o^^ 








^ 




00 






cu 


j_, 


> 


9 




00 
•il 
013J 


"Bh 

F3 


cu 

CU 


Cl) 


tf 

c 




CU 


"m 


cu 


3 


cu 


rt 


> 

-o 
o 

00 


Si 


C/3 

U 

0^ 


5 


5 

n 


ID 


si 










LILLE LIAHONA OKTOBER 2005 



L13 



l°J (°? 





ȁnden taler sandhed og lyver ikke. 

Derfor taler den om tingene, som de virkelig er« 

(Jakobs Bog 4: 13). 



KIMBERLEY WEBB 

Kirkens tidsskrifter 

Baseret på en personlig oplevelse 



» 



K: 



om hjem til mig efter skole,« sagde Caroline. »Jeg 
har fået den nye CD med Alisha.« (Kunstnerens 
navn er ændret). 

Jeg måbede. »Ja!« Selv om bedstemor tog mig med 
ud for at købe min fødselsdagsgave på lørdag, kunne jeg 
ikke vente så længe. Jeg måtte bare høre den nye CD 
med det samme. 

Alisha var min helt. Caroline og jeg lod, som om vi 
var hende, og med hårbørster som mikrofoner sang vi 
med på hendes sange. Nogle gange bad mor os om at 
dæmpe os, men hun havde ikke så meget imod vores 
larm, fordi Alishas tekster var så gode. Alisha var religiøs 
- Det havde jeg læst i et blad. 

Efter skoletid skyndte jeg mig op på mit værelse for 
at lave lektier. Alishas smil strålede ned til mig fra den 
plakat, som hang over mit bord. 

Da jeg langt om længe dansede over vejen til Carolines 
hus, rakte hun mig CD-omslaget og sagde jublende: »Er 
hun ikke bare smuk?« 

Jeg nikkede, men jeg havde en sær fornemmelse i 
maven. Denne gang smilede Alisha ikke. Hun så mere 



ud til at vrænge ad en. Og jeg havde aldrig set hende 
klædt sådan før. 

»Synes du ikke, at hendes tøj er lidt usømmeligt?« 
spurgte jeg. 

Caroline skar en grimasse. »Jo, men måske går hen- 
des kirke ikke så meget op i det. Hun ved sikkert ikke 
bedre. Hør lige. Det er mit yndlingsnummer.« Hun tryk- 
kede på »play«-knappen, mens jeg læste teksten, som 
stod trykt i CD-omslaget. Jeg var lettet over, at det ikke 
var nogen bandeord. 

»Der ser du. Det er en god CD,« sagde jeg til mig selv. 
Men den underlige følelse fulgte mig hele vejen hjem. 

Lørdag morgen så jeg tegnefilm, mens jeg ventede 
på, at bedstemor skulle hente mig, så vi kunne komme 
ud og handle. I en af reklamerne sagde en speaker, at 
Alishas nye musikvideo ville blive vist sidst i udsen- 
delsen! 

Mor kom ind i stuen, netop som musikken begyndte. 
»Hvad ser du?« Hun smilede og satte sig. 

»Det er den nye video med Alisha.« Jeg forsøgte at 
lyde upåvirket. 

Mors smil forsvandt, da hun så Alisha danse hen over 
skærmen. Hun så på mig med hævede bryn. 



LILLE LIAHONA OKTOBER 2005 LI 5 




»De beslutninger, som I træffer nu, 
afgør meget af det, der følger senere i 
jeres liv og i evigheden.« 

Det Første Præsidentskab, »Til styrke 
for c/e unge«, 2001 , s. 2. 



Jeg vred mig. »Bare fordi hun har det tøj på, betyder 
det jo ikke, at sangen er dårlig.« 

»Er du sikker på det?« 

Jeg håbede, at videoen snart var slut, men den blev 
bare ved. Til sidst slukkede jeg for fjernsynet. Mor sad 
stille og kiggede på mig. 

»Jeg har læst teksten,« mumlede jeg. »Der er ikke 
nogen bandeord i den.« 

Hun pegede på den mørke skærm. »Men Alisha sen- 
der alligevel et budskab. Man behøver ikke at sige noget 
grimt for at jage Ånden bort.« 

Noget inden i mig sagde, at mor havde ret. Det 
kunne godt være, at jeg ikke forstod, hvad Alisha henty- 
dede til, men Helligånden vidste det - og hans indfly- 
delse var væk. 

Jeg luskede op på mit værelse og kiggede på min 



plakat af den smilende Alisha. Jeg smilede ikke tilbage. 
Hvorfor havde min helt forandret sig? 

En bil dyttede ude i indkørslen, så jeg sank en klump 
og løb udenfor. 

»Davs, fødselsdagsbarn,« sagde bedstemor, da jeg 
satte mig ind i bilen. »Hvor skal vi hen?« 

Hele ugen havde jeg været fast besluttet på, hvor vi 
skulle hen, men nu var jeg ikke sikker mere. »Lad mig 
tænke lidt over det.« 

Carolines ord om Alisha dukkede op i mit sind. »Hun 
ved sikkert ikke bedre.« Det lød som en god undskyld- 
ning, men nu vidste jeg, at den ikke gik - fordi/eg vidste 
bedre. 

Den dystre følelse smeltede bort, da jeg indså noget 
vigtigt. Jeg var Guds datter, og jeg havde ikke brug 
for andre helte. Hvordan kunne jeg beundre en, som 
ikke engang vidste, hvem hun var? »Jeg burde være 
Alishas helt« tænkte jeg og lo. Bedstemor så spør- 
gende på mig. 

»Kan vi tage hen i tøjbutikken?« spurgte jeg. »Jeg er 
næsten vokset fra min blå yndlingskirkekjole.« 

»God idé. Du ser så yndig ud i blåt.« 

Jeg smilede. Jeg så også smuk ud med Åndens glød 
inden i mig - smukkere end nogen berømt popstjerne 
nogensinde kunne være. < 




BESØGSLÆRERINDEBUDSKABET 



Glæd jer over kundskaben 
om evige familier 




Udvælg under bøn 
og læs de skriftsteder 
og lærdomme fra 
dette budskab, som 
opfylder behovene 
hos søstrene på din kreds. Fortæl 
dem om dine egne erfaringer, og bær 
vidnesbyrd. Bed dem, du underviser, 
om at gøre det samme. 

Profeten Joseph Smith: »Universets 
store Fader ser på hele den menneske- 
lige familie med faderlig omsorg og 
kærlighed. Han betragter dem som sit 
afkom« (History ofthe Church, 4:595). 

Hvad er Guds plan for familien? 

Det Første Præsidentskab og De 
Tolv Apostle: »Den guddommelige 
plan for lykke gør det muligt for fami- 
liebånd at fortsætte på den anden side 
af graven. Hellige ordinancer og pag- 
ter, der er tilgængelige i hellige temp- 
ler, gør det muligt for enkeltpersoner 
at vende tilbage til Guds nærhed og 
for familier at være forenet for evigt« 
(»Familien: En proklamation til ver- 
den«, Liahona, oktober 2004, s. 49). 

Præsident Gordon B. Hinckley: 
»Tempeltjenesten er hovedsageligt 
beskæftiget med familien, hvor vi hver 
især er medlemmer af Guds evige 
familie og medlemmer af jordiske 
familier. Det drejer sig om ægteskabs- 
pagtens og familieforholdenes hellig- 
hed og evige beskaffenhed ... fordi 
hver eneste mand og kvinde er vor 



himmelske Faders barn, så er vi alle 
medlemmer af en guddommelig fami- 
lie, og derfor er alle mennesker 
brødre og søstre« (»Hvorfor disse 
templer?« Stjernen, juni 1992, s. 4). 
L&P 1 10: 14- 15: »Se, tiden er til 
fulde kommet, om hvilken der blev 
talt gennem Malakias' mund, vid- 
nende, at han (Elias) skulle blive 
sendt, før Herrens store og frygtelige 
dag kommer, for at vende fædrenes 
hjerte til børnene og børnenes til 
fædrene, at han ikke skal komme 
og slå hele jorden med band.« 

Hvordan kan jeg opnå 
velsignelserne ved en evig familie? 

Præsident Joseph F. Smith 
(1838- 1 9 1 8): »Vore [fami- 
lie] bånd er ikke udeluk- 
kende for dette liv ... 
Vore valg og vore ønsker 
er fundet egnede og for- 
beredt til at eksistere ... 
gennem al evighed« (Kir- 
kens præsidenters lærdomme. 
Joseph F Smith, 1998, s. 385-386). 

Ældste Robert D. Hales fra De Tolv 
Apostles Kvorum: »Som vi ser ... 
opstår et evigt bånd ikke bare som 
følge af de beseglende pagter, som vi 
indgår i templet. Vores adfærd i dette 
liv vil afgøre, hvad vi vil være i 
evighederne. For at opnå 
velsignelserne ved den 
besegling, som vor him- 
melske Fader har givet 



os, må vi holde budene og opføre os 
på en sådan måde, at vores familier 
har lyst til at leve sammen med os i 
evighederne« (»Den evige familie«, 
Stjernen, januar 1997, s. 62). 

Anne C. Pingree, andenrådgiver i 
Hjælpeforeningens hovedpræsident- 
skab: »Når en kvinde vælger at have 
Kristus som midtpunkt i sit liv, som 
centrum i sin personlige verden, vil 
hun bringe Herren ind til kernen i sit 
hjem og i sin familie, om så familien 
består af én eller af mange personer. 
Uanset hvor hun bor, og uanset hen- 
des anstrengelser, så er hun hjertet i 
hjemmet og i familien, og det, som 
findes i hver enkelt kvindes hjerte, 
reflekteres i hendes omgivelser og i 
ånden i hendes hjem« (»Vælg I derfor 
Herren, Kristus«, 
Liahona, november 
2003, s. 110). ■ 









Nøgler overdrages 
ved håndspålæg- 
gelse af en, som har 
den rette myndighed, 
og hvis beføjelser er 
kendt af Kirken. 



PRÆSTEDØMMETS 
NØGLER 

Den niende i en artikelrække om præstedømmet 
og dets formål. 



ÆLDSTE RUSSELL M. NELSON 

De Tolv Apostles Kvorum 

Nøgler er vigtige og værdifulde. De 
fleste af os har nøgler i lommen eller 
tasken, når vi går ud. Andre nøgler er 
ikke blot vigtige og værdifulde; de er dyre- 
bare, mægtige og usynlige! De har evig betyd- 
ning. Det er præstedømmets nøgler. 1 

Profeten Joseph Smith sagde: »Kirkens 
fundamentale grundsætninger, forvaltning 
og lære er henlagt under Guds riges 
nøgler.« 2 Disse nøgler henviser til retten til at 
præsidere over præstedømmemyndigheden 
i Herren Jesu Kristi navn. Nøgler omfatter 
retten til at præsidere over en lokal organisa- 
tion af Kirken, såsom en stav, en menighed, 
en mission eller et distrikt, et præstedømme- 
kvorum eller et tempel. Nøgler overdrages 
ved håndspålæggelse af en, som har den 
rette myndighed, og hvis beføjelser er kendt 
af Kirken. 3 

Alle de nøgler, som findes i Guds rige på 
jorden, bæres af Det Første Præsidentskab og 
De Tolv Apostles Kvorum. Kirkens præsident 
- seniorapostlen - præsiderer over hele Kir- 
ken og er det eneste menneske på jorden, 
som kan benytte alle nøglerne i deres fylde. 4 
Han delegerer myndighed ved at overdrage 
eller bemyndige overdragelsen af nøgler til 
andre bærere af præstedømmet i deres sær- 
lige embeder og kaldelser. 5 



Præstedømmet er Guds myndighed over- 
draget til mennesker, så de kan virke til 
menneskenes frelse. »Magten til at lede disse 
handlinger udgør præstedømmets nøgler.« 6 
Vi skelner mellem at bære præstedømmet 
og at besidde præstedømmets nøgler. Når 
en mand får nøgler, modtager han ikke 
noget yderligere præstedømme. Det, han 
får, er retten til at lede præstedømmets 
virke. 

Forberedelse og bemyndigelse 

For at kunne tjene godt som bærer af det 
hellige præstedømme, kræves der både for- 
beredelse og bemyndigelse. Må jeg fortælle 
en personlig oplevelse? Inden jeg blev kaldet 
til De Tolv Apostles Kvorum, virkede jeg som 
læge og kirurg. Jeg havde taget to lægeuddan- 
nelser. Jeg var blevet anerkendt af to særlige 
nævn. Den lange forberedelse havde krævet 
mange år, og dog bemyndigede selve uddan- 
nelsen mig ikke til at betjene offentligheden. 
Hvorfor? Jeg skulle først have retten til selv- 
stændig virksomhed. 

Det kunne kun gives mig af sundhedssty- 
relsen og bestyrelsen på det hospital, som jeg 
ønskede at arbejde for. Da de rette embeds- 
folk havde tilstået mig en licens og bemyndi- 
gelse, kunne jeg tage mig af patienter, som 
havde brug for kirurgiske indgreb for at lin- 
dre deres lidelser. Da de lægelige embedsfolk 



26 






< 




^ 



\ 



\ 





^^^ * 



havde udøvet deres nøgler, kunne jeg yde den tjeneste, 
som jeg var uddannet til. 

Til gengæld stod jeg til ansvar over for dem, som skæn- 
kede mig disse privilegier. Jeg skulle leve op til de juridiske 
og etiske forventninger og aldrig misbruge den myndig- 
hed, man havde betroet mig. 

Nøjagtig ligesom de afgørende skridt, forberedelse og 
bemyndigelse, har med medicin (og andre professioner) at 
gøre, har de også meget med tjeneste i præstedømmet at 
gøre. De, der bærer præstedømmet - det aronske og det 
melkisedekske - har myndighed til at udføre præstedøm- 
metjeneste. Som Herrens repræsentanter har de ret til at 
udføre evangeliets hellige ordinancer. Nøgler bemyndiger 
dem til udførelsen af den tjenestegerning. 

Der er også forskel på præstedømmemyndighed og præ- 
stedømmemagt. Når man ordineres til et embede i præste- 
dømmet, skænkes man myndighed. Men magten eller 
kraften udspringer af, at man udøver den myndighed i ret- 
færdighed. 7 Så skønt præstedømmebærere har myndighed, 



skal de berede sig på at få magten eller kraften. Det gør de 
ved at gøre sig selv værdige og ved at lære og efterleve præ- 
stedømmets pligter og lære. 

Hvorfor betyder det noget? Hvorfor er magten til at 
handle i Guds navn så vigtig? Hvorfor er det vigtigt, at 
bærere af præstedømmet forbereder sig på at tjene med 
magt og kraft? Fordi præstedømmet har evig betydning. 
Præstedømmet er til gavn for hver eneste mand, kvinde 
og barn, som lever, har levet eller kommer til at leve på 
denne klode. De, der bærer præstedømmet skal berede 
sig for at kunne gøre velsignelserne ved præstedømmets 
magt tilgængelig for alle Guds børn. De, der besidder præ- 
stedømmenøgler må forstå, hvordan de anvender disse 
nøgler klogt og retfærdigt. 8 

Præstedømmenøglernes historie 

Præstedømmets nøgler og myndighed kan spores gen- 
nem tre tidsperioder i historien: I oldtiden, under Herrens 
jordiske virke og i nyere tid. 



LIAHONA OKTOBER 2005 27 




Første periode: Oldtiden. Præstedømmemyndigheden 
var kendt i fordums dage, selv før jorden blev skabt. Profe- 
ten Joseph Smith har udtalt: »Præstedømmet er et evigt 
princip og eksisterede hos Gud fra al evighed og vil gøre 
det i al evighed.« 9 Præsident Brigham Young (1801-1877) 
tilføjede, at præstedømmet »er den lov, ved hvilken verde- 
ner er, var og vil fortsætte med at være i al evighed.« 10 

I forudtilværelsen levede vi som Guds åndelige børn. 
Abraham var en af os. Han fik at vide, at han var blandt 
dem, der inden deres fødsel blev udvalgt til at være »fyr- 
ster« (åndelige ledere). 11 Skriften beretter også, at Gud 
Herren efter sin hellige orden forudordinerede præster, 
som, i overensstemmelse med hans forudviden, var beredt 
fra før verden blev skabt. Så vores kaldelse til at bære præ- 
stedømmet er således forudsagt, før vi blev født. 12 

Adam modtog præstedømmemyndighed, før verden 
blev dannet. 13 Vi ved, at »præstedømmet blev først givet 
til Adam; han fik overdraget Det Første Præsidentskab og 
havde dets nøgler fra slægt til slægt.« 14 Præstedømmet blev 
overdraget fra generation til generation fra Adam til Moses 
»i lige linie fra deres fædre.« 15 Med hensyn til profeterne i 
Det Gamle Testamente, sagde profeten Joseph Smith, at 
»alle profeterne havde Det Melkisedekske Præstedømme.« 16 

Anden periode: Herrens jordiske virke. I løbet af sit jor- 
diske virke overdrog Jesus præstedømmet til sine tolv 
apostle og åbenbarede princippet om præstedømmenøg- 
ler. Til apostlen Peter sagde Frelseren: »Jeg vil give dig 



nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, 
skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, 
skal være løst i himlene.« 17 Herren lovede også Jakob og 
Johannes disse nøgler. 18 

Knap en uge efter at have afgivet dette løfte tog Jesus 
Peter jakob og Johannes med op på et højt bjerg. Under 
Herrens ledelse blev præstedømmets nøgler overdraget til 
disse apostle af Moses og Elias. 19 

Mesteren mindede sine disciple om kilden til deres 
myndighed: »Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, 
der har udvalgt jer.« 20 

Ikke længe efter blev Frelseren korsfæstet. Selv inden 
de tidlige apostle havde fuldført deres virke, satte frafaldet 
ind. Det begyndte, som profeteret, da de lærdomme, som 
blev forkyndt af mænd, som bar præstedømmet, blev for- 
kastet, og de hellige ordinancer blev ændret. 21 

Tredje periode: Nyere tid. Gengivelsen af præste- 
dømmets nøgler er et af de mange mirakler ved 
denne, tidernes fyldes uddeling. 22 Som profeten sagde: 
»Nøglerne må bringes fra himlen, når som helst evange- 
liet bliver udsendt.« 23 1 1820 viste vor himmelske Fader 
og hans Søn, Jesus Kristus, sig for profeten Joseph 
Smith. I maj 1829 overdrog Johannes Døber Det 
Aronske Præstedømme til Joseph Smith og Oliver 
Cowdery 24 Derved overdrog han »nøglerne til engles 
betjening og til omvendelsens evangelium og til dåb 
ved nedsænkning til syndernes forladelse.« 25 Kort efter 



28 






modtog profeten og hans medarbejder Det 
Melkisedekske Præstedømme fra Peter, 
Jakob og Johannes. 26 Joseph Smith havde 
nøglerne til at organisere Kirken, udsende 
missionærer og ordinere præstedømmele- 
dere. 

Senere fortalte Herren Joseph og Oliver 
om andre, som havde modtaget særlige præ- 
stedømmenøgler. 27 Hver af dem overdrog 
senere disse nøgler til Joseph og Oliver: 

• Moses overdrog nøglerne til Israels ind- 
samling og tilbageførelsen af de ti stammer; 28 

• Elias overdrog nøglerne til den abraha- 
mitiske pagt; 29 

• Og Elias overdrog beseglingsnøglerne. 30 
Joseph Smith overdrog disse gengivne 

nøgler til alle de apostle, som blev kaldet på 
hans tid. 31 Disse nøgler er så blevet overdra- 
get fra generation til generation indtil Kirkens 
nuværende ledere. I dag besidder Kirkens 
præsident enhver nøgle, som har været besid- 
det af »alle dem, som på et eller andet tids- 
punkt har haft en uddeling fra skabelsens 
begyndelse.« 32 

Der indtrådte et helligt øjeblik i mit liv 
den 12. april 1984, da Det Første Præsident- 
skab og medlemmerne af De Tolv Apostles 
Kvorum lagde deres hænder på mit hoved. 
Som det var sket for andre før mig, blev alle 
præstedømmets nøgler overdraget. Ligesom 
hvert af de andre medlemmer af De Tolvs 
Kvorum bærer jeg alle de præstedømmenøg- 
ler, som er blevet gengivet i disse sidste 
dage, men nogle af disse nøgler anvendes 
ikke, medmindre man får direkte bemyndi- 
gelse fra seniorapostlen, eller ved dennes 
død. Alle vi, der er medlemmer af De Tolv 
Apostles Kvorum, fornemmer alvoren af 
dette ansvar og byrden ved dette tidløse til- 
lidshverv. Vi ved, at de nøgler, som vi bærer, 
er blevet gengivet i »de sidste dage og for sid- 
ste gang.« 33 




Forpligtelser og ansvar 

Når en håndspålæggelse finder sted for at 
ordinere eller indsætte nogen, har både over- 
drageren og modtageren af den præstedøm- 
memyndighed forpligtelser og ansvar. Lad 
mig illustrere det. Lad os antage, at du ejer 
nøgler til noget værdifuldt - et køretøj, et hus 
eller et udsøgt instrument. Hvis du låner disse 
nøgler til en anden i den hensigt, at vedkom- 
mende skal benytte din ejendel, har du visse 
forpligtelser. Som udlåner har du en vis pligt 
for at sikre lånerens succes. Så du underviser 
og oplærer tilstrækkeligt til at beskytte låneren 
og samtidig sikre din dyrebare ejendel. Modta- 
geren har også forpligtelser. Vedkommende 
skal kende de nødvendige love og adlyde 
dem, tage vare på din ejendel og give en 
tilbagemelding om, hvordan han eller hun 
har anvendt den. 

Det samme princip gælder for præste- 
dømmets nøgler. Tempelpræsidenter, 
missionspræsidenter, stavspræsidenter, 
distriktspræsidenter, biskopper, grenspræsi- 
denter og kvorumspræsidenter bærer præ- 
stedømmets lederskabsnøgler. Deres nøgler 
styrer deres enheds magt i Kirken. For at Kir- 
kens mission kan udføres, kalder og afløser 
disse ledere ikke bare folk, men de undervi- 
ser dem også og holder dem ansvarlige. Så 
medlemmer, der modtager præstedømmeor- 
dinationer eller -kaldelser til at tjene i Kirken 
har rådighedsforpligtelser og ansvar. 

Ethvert præstedømmekvorum har en præ- 
sident, hvad enten det er et kvorum bestå- 
ende af diakoner, lærere, præster, ældster eller 
højpræster. Hver præsident besidder myndig- 
hedsnøgler. Kvorumsaktiviteter og tjeneste- 
muligheder bemyndiges af præsidenten, som 
besidder disse nøgler. Skønt kvorumspræsi- 
denten besidder nøgler, så gør hans rådgivere 
det ikke. Præsidenter i hjælpeorganisatio- 
nerne besidder ingen nøgler. Rådgivere og 



Præstedømmet 
blev i oldti- 
den overdra- 
get »i lige linie fra 
deresfædre«. 




LIAHONA OKTOBER 2005 29 



præsidenter i hjælpeorganisa- 
tionerne fungerer under en, 
der besidder nøglerne, og 
som har delegeret myndighed 
til dem, så de kan virke i deres 
kaldelse. 

Når man afløses fra en kal- 
delse i præstedømmet, hvor 
man har fået overdraget nøg- 
ler, så afgives disse nøgler 
igen, så de af den rette myn- 
dighed kan overdrages til den 
nye leder. Når f.eks. en biskop 
afløses, bevarer han sin præstedømmeordination til 
biskop, men hans præstedømmenøgler til at virke som 
menighedens biskop overdrages til den nye biskop. 

Åbenbaring, loyalitet og tjenestens privilegium 

De, der modtager Det Melkisedekske Præstedømme, 
indgår en højtidelig ed og pagt om at »leve af hvert ord, 
som udgår af Guds mund.« 34 Når man gør det, bliver man 
værdig til at modtage personlig åbenbaring. 

Loyalitet spiller også en afgørende rolle for, om man 
modtager kraft i sit præstedømme. Loyalitet mod ham, 
der besidder nøgler til at kalde og afløse, fremmer enig- 
hed, og enighed er af afgørende betydning for fremgang. 35 
Det forklarede Herren, da han sagde: »... dersom I ikke er 
et, er I ikke mine« 36 og »Og Israel skal blive frelst i min 
egen bestemte tid. Og de skal blive ledet ved de nøgler, 
som jeg har givet.« 37 

Vi har brug for påmindelser om, at præstedømmets pri- 
vilegier kan tages fra os, hvis vi misbruger dem. Det er ikke 
svært at forstå. Den samme advarsel gælder timelig tjeneste. 
Hvis man kørte uansvarligt i en andens bil, ville ejeren for- 
mentlig nægte at lade en køre i den igen. Sådan er det også 
med præstedømmets myndighed. Hvis den misbruges, 
» [bedrøves] Herrens Ånd ... og når den er veget bort, da er 
den mands præstedømme og myndighed borte.« 38 

Hver eneste bærer af præstedømmet burde føle en inder- 
lig taknemlighed for det privilegium. Det gør en meget 
ydmyg at tænke på, at hver eneste af os blev forudordineret, 
før verden blev grundlagt, til det ansvar, som vi nu har. 39 




Må vi leve op til den 
tillid, som Frelseren har 
vist dem, der bærer hans 
hellige præstedømme 
og besidder dets hellige 
nøgler. Jeg beder til, at vi 
må benytte dem klogt og 
præcis sådan, som Herren 
forventer af os. ■ 



Biskopper besidder præstedømmets lederskabsnøgler. De 
ikke bare kalder og afløser, men oplærer også dem, de kal- 
der, og holder dem ansvarlige. 



NOTER 

1. Se Russell M. Nelson, »Keys 
of the Priesthood«, Ensign, 
nov. 1987, s. 36-39. 

2. Profeten Joseph Smiths lær- 
domme, udv Joseph Fielding Smith, 1954, s. 23. 

3. Se L&P 42:11. 

4. Se L&P 132:7. 

5. Se L&P 107:8-9, 91-92; 124:123. 

6. Joseph F. Smith, Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph E Smith, 
1999, s. 141. 

7. Se Russell M. Nelson, »Personligt præstedømmeansvar«, Liahona, 
nov. 2003, s. 44. 

8. Oplysninger om præstedømmenøgler findes opsummeret i Kirkens 
instruktionshåndbog, bog 2: Præstedømme- og hjælpeorganisations- 
ledere, 1998, s. 161. 

9. Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 186. 

10. Kirkens præsidenters lærdomme: Brigham Young, 1997, s. 125. 

11. Se Abraham 3:23. 

12. Se Alma 13:1-5. 

13. Se Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 186, 198-200; se også 
L&P 78:16. 

14. Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 186. 

15. L&P 84:15; se også L&P 84:6-17; 107:41-57. 

16. Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 215. 

17. Matt 16:19; se også L&P 128:10. 

18. Se L&P 7:7. 

19. Se Matt 17:1-5; se også Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 187. 

20. Joh 15:16; se også L&P 7:7. 

21. Genoprettelsens skrifter rummer en lignende profeti og et løfte: »Og 
dersom mit folk vil lytte til min og mine tjeneres røst, til dem jeg har 
udvalgt til at lede mit folk, se, sandelig siger jeg jer, da skal de ikke 
flyttes fra deres sted« (L&P 124:45). 

22. Se L&P 27:13; 128:18, 20-21. 

23. Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 186. 

24. Se L&P 13; 27:8; JS-H 1:69, 72. 

25. L&P 13:1; 107:20; JS-H 1:69; se også L&P 129. 

26. Se L&P 27:12-13. 

27. Se L&P 27:6-13. Moroni sad inde med nøglerne til Mormons Bog 
(se L&P 27:5). 

28. Se L&P 110:11. 

29. See D&C 110:12; Joseph Fielding Smith, Doctrines ofSalvation, 
comp. Bruce R. McConkie, 3 bd., 1977-1980, 3:130-132. 

30. Se L&P 27:9; 110:13-16; se også L&P 128:17-18, 21; 132:7, 19. 

31. Se Lærdomme om frelse, 3:130-132. 

32. L&P 112:31; se også v 30. 

33. L&P 112:30. 

34. L&P 84:44. 

35. Se L&P 124:45-46. 

36. L&P 38:27. 

37. L&P 35:25. 

38. L&P 121:37. 

39. Se Alma 13:1-5. 



30 



Forbliv 

omvendt 



Jeg begyndte som ikke-troende, men alt det ændrede sig, 
da jeg hørte om evangeliets fylde. 



VACLAVA SV0B0D0VA 

Hele mit liv havde jeg lært, at der ikke fandtes nogen 
Gud. Jeg anede ikke, at det synspunkt skulle ændre 
sig, da jeg ansøgte om at blive udvekslingsstudent i 
USA som repræsentant for Republikken Tjekkiet. Da jeg 
udfyldte ansøgningen, lød et af spørgsmålene: »Hvilken 
trosretning foretrækker du?« Jeg vidste, at de fleste ameri- 
kanere var kristne, så det skrev jeg. Men jeg var ikke 
troende. 

Jeg ventede spændt på svaret på min ansøg 
ning. Hvor skulle jeg bo? 

Jeg blev indkvarteret hos Grant og Jewel 
Hodson og deres familie, som var sidste 
dages hellige fra Utah. Hvor ligger Utah? 
Mormoner? Hvem er de? Jeg slog Utah op i 
forskellige bøger, og jeg slog også mormo- 
ner op. Der stod nogle forfærdelig 
ting om Kirken og især om Joseph 
Smith. Jeg græd mig i søvn den 
sidste nat derhjemme. Jeg var 
rædselsslagen. 

Min mor forsikrede mig 
om, at alt nok skulle gå 
godt, og hvis jeg ikke 



Om mormonerne 



brød mig om familien eller Utah, kunne jeg rejse hjem eller 
blive indkvarteret hos en anden familie. 

Da jeg ankom til Utah, kom Emily, en af familiens døtre, 
og hentede mig. Hun var 16 år gammel og gik i alminde- 
ligt, dagligdags tøj, og hun virkede meget sød. Jeg tænkte: 
»Hold da op! Måske bliver det slet ikke så slemt alligevel.« 
Hele familien var søde og bød mig velkommen. 

Jeg oplevede lidt af et kulturchok. Jeg så, at 
min værtsfamilie bad inden hvert måltid, og 
inden de gik i seng. De drak ikke spiritus 
og røg ikke. De levede ærbart i hen- 
hold til deres moral. Alt var helt 
anderledes fra den måde, som andre 
teenagere, jeg kendte, levede på. 




' ~ 



FAKTA OM UTAH 










p 



Og det virkede, som 
om næsten alle, jeg hil- 
ste på, var medlem af 
SDH-kirken. Det gjorde ind- 
tryk på mig, at når disse menne- 
sker talte om deres kirke, så sagde 
de: »Jeg ved«, ikke »jeg tror«. Jeg 
havde aldrig før hørt en sådan overbevis- 
ning i religiøse udtalelser. Hvis disse menne- 
sker virkelig ved det, tænkte jeg, så må jeg også 
kunne få det at vide. Jeg var af den type, der bare ville vide 
det hele, for hvis jeg antog Kirkens lærdomme, måtte jeg 
foretage forandringer i min levevis og mine fremtidsplaner. 

Da jeg havde et stærkt ønske om selv at erfare, hvorvidt 
Kirken var sand, iagttog jeg min værtsfamilies eksempel. 
De prædikede ikke, men deres måde at leve på gav mig 
lyst til at finde ud af, hvad der lå bag deres handlinger. Jeg 
havde aldrig før set en sådan tro. 

Jeg hørte en kirkeleder sige: »Folk vil få lyst til at lære 
Kristus at kende, fordi de kender jer.« Jeg ville lære Kristus 
at kende, fordi jeg kendte familien Hodson. De var et stort 
eksempel på, hvordan en familie bør leve. 

Jeg begyndte at bede. Jeg bad i tre uger, og der skete 
ikke en pind. Jeg blev lidt modløs. Jeg tænkte, at jeg måske 
ikke var værdig til at føle Guds kærlighed. 

Samme uge besluttede jeg at deltage i familien Hodsons 
traditionelle familievidnesbyrdmøde den første søndag i 
måneden. Moderen, Jewel, spurgte mig, om jeg havde 
lyst til at sige noget. Jeg sagde: »Gerne.« Men jeg tænkte: 
»Hvad skal jeg sige?« 

Eftersom alle andre havde udtrykt taknemlighed, 
tænkte jeg, at jeg i hvert fald kunne udtrykke min taknem- 
lighed for alt det, som familien Hodson havde gjort for 
mig. De havde været så tålmodige med mig. De behand- 
lede mig som en af deres egne døtre, og de havde aldrig 
presset mig til noget. Jeg ville give udtryk for min oprigtige 
taknemlighed. 

Jeg var den sidste, der talte. Jeg rejste mig og begyndte 
at sige, hvor taknemlig jeg var for deres venlighed og tålmo- 
dighed med mig, og også for deres ønske om at fortælle 



mig om Gud. Pludselig blev jeg grebet af en 
stærk, overvældende følelse. Sprogbarrieren var 
væk. Jeg havde ingen problemer med at udtrykke mig 
på engelsk. For første gang i mit liv talte jeg flydende! Jeg 
havde aldrig oplevet noget lignende. Jeg talte, som om jeg 
var inspireret. Det var sådan en varm, vidunderlig følelse. 
Jeg blev stilfærdigt belært om: »Du ved, at det, du siger, er 
sandt. Du ved, at jeg eksisterer. Du ved det.« 

Og jeg vidste det jo! Jeg havde tårer i øjnene, da jeg 
satte mig. Jeg tænkte: »Hvad var dog det?« Min værtsmor 
sagde stille, som om hun havde hørt mit spørgsmål: »Det, 
du føler nu, er Ånden.« Det eneste, jeg kunne tænke, var: 
»Hold da op! Det er jo sandt!« 

Efter at have fået mine forældres tilladelse, bad jeg min 
værtsfar om at døbe mig som medlem af Jesu Kristi Kirke 
af Sidste Dages Hellige. Det var en lykkelig dag for mig. 
Jeg følte mig så ren og frisk! Udover min værtsfamilie var 
mange andre medlemmer af menigheden mødt op for at 
støtte mig. Det var jeg meget glad for. 

Da jeg vendte tilbage til Republikken Tjekkiet efter mit 
ophold i Utah, var jeg det eneste medlem af Kirken, ikke 
alene i min hjemby, Chrastava (8000 indbyggere), men også 
i Liberec (120.000 indbyggere), en by, som ligger 10 km fra 
Chrastava. Jeg arbejdede som hotelreceptionist og under- 
viste i engelsk på en privatskole. Jeg stræbte ihærdigt efter 
at finde mig til rette derhjemme. Jeg var lige ved at give op. 
Men alligevel blev jeg ved med hver aften at bede om et 
mirakel, som kunne hæve mig ud af fortvivlelsen. Jeg prø- 
vede også ihærdigt at holde mig fra gamle vaner og gamle 
venner. 

Til sidst blev mine bønner besvaret. Missionærerne kom 
til Liberec, hvor jeg underviste. (Jeg fandt senere ud af, at 



32 




bror Hodson havde kontaktet missionspræsi- 
denten i Tjekkiet og fortalt ham om mig. Nu 
er der en spirende menighed med 40 med- 
lemmer i min hjemby). 

Siden da har jeg studeret på Brigham 
Young University-Idaho og fuldført min kunst- 
uddannelse på BYU-Hawaii. Et af højdepunk- 
terne ved mit ophold på BYU-Hawaii var, at 
jeg fik lov at spille på volleyballholdet. Mit vid- 
nesbyrd voksede virkelig under det ophold. 

Jeg er nu vendt tilbage til Tjekkiet. Jeg vil 
gerne være med til at udbrede evangeliets 
budskab. Til at begynde med troede 
mine far og mor, at jeg var blevet tos 
set, siden jeg havde ladet 



mig omvende. Men nu støtter de mig fuldt ud 
og er taknemlig for min uddannelse. 

Måske kan jeg øve en indflydelse som 
kunstlærer. Folk her har brug for evangeliet, 
og de har brug for kunst. Jeg ville ønske, at 
de vidste det, som jeg ved. Jeg vil fortælle 
dem om lykkens sande plan. Jeg ved, at min 
himmelske Fader ønsker, at mit folk skal have 
evangeliet og alt det gode, som det medfører. 
Jeg ved, at min himmelske Fader elsker mig 
og vil hjælpe mig med at yde mit bedste, på 
trods af mine svagheder. Jeg ønsker fortsat at 

blive vejledt af ham. ■ 



Vaclava, 
eller 
Wendy, 
som hun til tider 
kaldes, fortæller 
om evangeliet 
overalt, hvor 
hun kommer. 
Hun husker den 

o 

aften, hvor Anden 
hviskede til hende, 
at hun allerede vid- 
ste, at vor himmelske 
Fader eksisterer, 
og at dette er hans 
kirke. 





BUDSKABER F 




ÆRE OG PAGTER 



Stor skal jeres 
glæde være 




Vor himmelske Fader 
elsker os og ønsker, 
at vi skal udføre 
vores missionering 
og reaktivering på 
hansfacon. 



ÆLDSTE RODRIGO MYRRHA 

Område-halvfjerdser 

Det Sydbrasilianske Område 

Afsnit 18 i Lære og Pagter fortæller os, 
at Herren elsker sine børn og ønsker, 
at vi skal udføre arbejde for deres 
frelse. Hver gang jeg læser det afsnit, vælder 
mange oplevelser med reaktivering og fast- 
holdelse af medlemmer op i mit sind - 
oplevelser, som minder mig om, at Herren 
leder dette værk, hvis vi udviser tro på ham 
og yder den nødvendige indsats. 

En af disse oplevelser tog sin begyndelse 
for nogle år siden, da jeg fik til opgave at 
være hjemmelærer for en ung mand, som 
var opvokset i en trofast sidste dages hellig 
familie. Da han flyttede hjemmefra for at 
læse videre, valgte han sig en anden vej. 
Måned efter måned besøgte min hjemmelæ- 
rerkammerat og jeg ham, men uden større 
succes. Det virkede, som om han end ikke 
hørte det, vi sagde til ham. Men da uvejret 
brød løs, og han blev forvirret, fordi han 
ikke vidste, hvordan han skulle løse sine 
problemer, var det hjemmelærerne, han 
henvendte sig til. 

Dengang var jeg hans stavspræsident. 
Han fortalte mig, at han var kommet i tanker 
om noget, som hans mor havde lært ham: 
»Herren hører vore bønner, når vi oprigtigt 



søger ham.« Da han betroede mig, at han 
igen var begyndt at bede og læse i skrifterne, 
så jeg til min glæde, at Herren havde 
rørt ham. 

Jeg besluttede at holde lidt bedre øje 
med ham, så jeg bad om at få ham som 
min hjemmelærerkammerat. Hver måned 
besøgte han og jeg fire familier, og hver 
måned forberedte jeg fire forskellige bud- 
skaber i et forsøg på at styrke min ven og 
hjælpe ham tilbage til aktivitet i evangeliet. 
Med tiden traf han den beslutning at 
omvende sig, trofast at overvære sine 
møder og oprigtigt tage del i nadveren. 
Herrens offer påvirkede hans liv. 

I et halvt år besøgte vi en far, der var den 
eneste i sin familie, som var medlem af Kir- 
ken. Trods vores indsats, og skønt vi altid blev 
godt modtaget, lykkedes det os ikke at reakti- 
vere ham eller døbe hans hustru og deres tre 
børn. Vi blev så inspireret til at involvere bør- 
nene ved at hente dem om søndagen og tage 
dem med i kirke. Det blev min kammerats 
særlige ansvar. 

Vores indsats begyndte at bære frugt. 
Børnene nød at være i kirke og blev snart 
døbt. Hele menigheden arbejdede på at 
involvere forældrene, men det var nødven- 
digt, at Herrens Ånd rørte dem. 

Engang begyndte min kammerat, der 



34 



ellers ikke havde sagt noget under vore månedlige besøg, 
at bære sit vidnesbyrd på en meget gribende måde. Han 
havde oplevet mange vanskeligheder i sit liv, og nu fortalte 
han, hvor vidunderligt det var at være i Herrens favn. Hans 
vidnesbyrd var så oprigtigt og stærkt, og Ånden var så 
stærk, at vi alle blev dybt rørt. Samme uge besluttede hu- 
struen at lytte til missionærerne, og hun blev senere døbt. 
Manden blev aktiv igen. 

I dag er hele familien aktiv og integreret i menigheden, 
og de er blevet beseglet i Herrens tempel. Min kammerat 
har fortsat sin hurtige udvikling i evangeliet. Han giftede 
sig i templet med en dejlig, ung kvinde, og de har nu to 
børn. De er lykkelige og bidrager med værdifuld tjeneste i 
vores menighed og i Kirken. 

Seks mennesker blev omvendt til evangeliet på grund af 
den oplevelse. Et kollektivt mirakel! Jeg følte den glæde, 
som beskrives i skriften: 

«Og hvor stor er ikke hans glæde over den sjæl, der 
omvender sig! 

Derfor er I kaldet til at råbe omvendelse for dette folk. 

Og om det skulle ske, at I måtte arbejde hele jeres liv 
med at råbe omvendelse til dette folk og kun førte én sjæl 



til mig, hvor stor skal da ikke jeres glæde være med ham i 
min Faders rige! 

Og dersom jeres glæde kan være så stor over en eneste 
sjæl, som I har ført til mig i min Faders rige, hvor meget 
større glæde ville I da ikke have, om I kan føre mange sjæle 
til mig!« (L&P 18:13-16). 

Den oplevelse lærte mig tre vigtige principper: 

1. Herren leder dette værk. Han beredte vejen. Han er 
interesseret i og direkte engageret i vores missionering. 

2. Hjemmelærernes og besøgslærerindernes besøg skal 
være regelmæssige og velforberedte. Vi skal medbringe 
Herrens Ånd til de hjem, vi besøger. Vi skal vinde familier- 
nes tillid. 

3. Det er vigtigt, at vi involverer andre mennesker i reak- 
tiverings- og omvendelsesprocessen. Ledere i menigheden 
kan koordinere indsatsen sammen med menighedsrådet 
og præstedømmets udøvende komité, så vi får hjælp til at 
udføre vore missionsmål. 

Jeg bærer vidnesbyrd om, at Gud er vor Fader. Han 
elsker os og ønsker, at vi skal udføre vores missionering og 
reaktivering på hans facon. Derved bliver vi stærke redska- 
ber i hans hånd til frelse for hans elskede børn. ■ 




Er du 

mormon 




En kollega 
havde hørt 
dårlige ting 
om sidste 
dages hellige. 
Hvordan 
kunne jeg 
få ham til 
at forstå, at 
vi virkelig er 
kristne? 



ANA LEE GRANIELA LOPEZ 

Under mit andet studieår på college 
arbejdede jeg som studentermed- 
hjælp i universitetsbiblioteket. En 
dag i december fik jeg til opgave at arbejde 
sammen med en anden studentermedhjælp. 
Jeg havde aldrig truffet ham før, så mens vi 
arbejdede, forsøgte jeg at få gang i en sam- 
tale. Vi talte om studierne, arbejde og familie. 

Senere den eftermiddag begyndte han at 
synge sange, som omtalte Gud. Jeg spurgte 
ham, hvilken tro han tilhørte. Jeg håbede, at 
han ville spørge mig om det samme, så jeg 
kunne fortælle ham om Kirken, og det gjorde 
han da også. Jeg var meget begejstret, for det 
var en stor mulighed for at missionere lidt. 
Smilende fortalte jeg ham, at jeg var medlem 
af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. 
Han så forbløffet ud, og i en ikke særlig beha- 
gelig tone sagde han: »Mormonerne? Er du 
mormon? De tror jo ikke på Jesus Kristus.« 

De ord var barske at høre. Jeg havde 
bestemt ikke ventet at høre ham sige, at jeg 
ikke troede på Jesus Kristus. Jeg havde hørt 
andre fortælle om den slags oplevelser, og nu 



var det altså sket for mig. Hvad skulle jeg 
sige? Hvad kunne jeg svar på sådan en 
anklage? Det eneste, der faldt mig ind, var: 
»Men det er jo Jesu Kristi Kirke!« 

Jeg vidste, at jeg i tankerne måtte gentage 
Unge Pigers valgsprog - »Stå for sandhed 
og ret« - og omsætte det til handling. Men 
hvordan? 

Jeg begyndte at fortælle studentermed- 
hjælpen, at vores kirke er Jesu Kristi Kirke, 
at vi tror på, at han er vores Frelser, og at jeg 
forstod den kærlighed, som han nærer til 
Guds børn. Af hjertets inderste udtrykte jeg, 
at jeg troede på Jesus Kristus, at jeg var med- 
lem af hans kirke, og at jeg havde lært at elske 
ham og følge hans eksempel. 

Min kollega havde ikke lyst til at høre 
mere. Han svarede vredt på det, jeg sagde, 
selv om jeg prøvede at forklare min tro. Han 
talte også om Mormons Bog på samme måde, 
som han havde talt om Kirken. Jeg kunne 
mærke, at han ikke ville høre på mig. Jeg 
havde heller ikke lyst til at høre på ham, fordi 
han kun ville diskutere med mig. Jeg vidste, 



36 



HVAD ER EN 
KRISTEN? 

»Nogle mennesker 
tror fejlagtigt, at 
Jesu Kristi Kirke 
af Sidste Dages 
Hellige og dens medlemmer ikke 
er kristne. Vi har svært ved at fatte, 
hvordan nogen kan acceptere og 
udsprede en tanke, der ligger så 
langtfra sandheden ... 





læresætningen og >en, der lever i 
overensstemmelse med Jesu lær- 
domme^ Der er således to træk, som 
kendetegner kristne: (1) de bekender 
deres tro på en frelser og (2) de 
handler i harmoni med Frelserens 
lærdomme. Trofaste medlemmer af 
Kirken, kaldet hellige eller sidste 
dages hellige, falder helt klart ind 
under begge kategorier. Ved tro og 
gerning viser vi, at Jesus Kristus selv 
[er] hovedhjørnestenen (Ef2:20) i 
vores tro.« 

Ældste Joseph B. Wirthlin fra De Tolv Apostles 
Kvorum, »Kristne i tro og gerning«, Stjernen, 
januar 1997, s. 67. 



Én ordbog definerer en kristen, 
som >en, der bekender sin tro på 
Jesus som Kristus eller følger den 
religion, som bygger på Jesu liv og 



at jeg ikke skulle blive ved med 
at forklare mig, så jeg bar mit 
vidnesbyrd. Jeg fortalte ham, at 
jeg vidste, at alt det, jeg havde 
sagt, var sandt. Jeg kunne for- 
nemme det i mit hjerte. 

Da jeg forlod biblioteket, 
tænkte jeg over, hvordan 
nogen dog kunne omtale Kir- 
ken på den måde. Jeg tænkte 
på, hvad jeg havde følt, mens jeg 
bar vidnesbyrd for ham, og jeg 
spekulerede på, om jeg skulle 
have ladet ham sige alt det, 
han sagde. Jeg fyldtes af vrede 
og frygt og tænkte på alt det, 
jeg kunne have sagt. Jeg var 
frustreret og tvivlede på min 
egen åndelighed, fordi han 



ikke havde ændret sindelag. Havde 
jeg fejlet? 

På vej hjem bad jeg. Jeg ville 
gerne af med de negative tanker. | 
Jeg ville være sikker på det, som jeg 
havde lært hele mit liv, og jeg ville 
føle, at vor himmelske Fader var til- 
freds med mig for det, jeg havde 
gjort. Bøn var det bedste redskab, 
jeg havde. Bøn og Helligånden 
havde hjulpet mig med at vide, 
hvad jeg skulle sige til min kollega, 
og de hjalp mig også med at føle, 

at min himmelske Fader var 

tilfreds med mig. 




38 





Denne oplevelse hjalp mig til med større sikkerhed at 
vide, at dette er Jesu Kristi sande kirke, og at hans kirke, 
ligesom han selv, bliver forfulgt. Jeg erfarede betydningen 
af at have et stærkt vidnesbyrd om Jesu Kristi evangelium 
og hans kirke. 

Jeg mener, at ethvert ungt med- 
lem af Kirken burde søge at opnå 
et stærkt vidnesbyrd, så vedkom- 
mende kan vidne for andre, uanset 
om det så lykkes at få andre til at 
skifte sindelag eller ej. Når vi bærer 
vidnesbyrd, styrkes vores eget vid- 
nesbyrd, og vi kan i det mindste så 



et frø i andres hjerte. Selv om de ikke straks viser interesse, 
kan de dog få mere at vide om, hvad vi tror på. ■ 

Ana Lee Graniela Lopez er medlem afCabo Rojo 2. Menighed i 
Mayaguez Stav i Puerto Rico. 





HVAD SKAL 
JEG SVARE? 

Husk på, at Herren har sagt: »Søg 
ikke at forkynde mit ord, men søg 
først at få mit ord, så skal din tunge 
blive løst, og dersom du ønsker det, 
skal du få min Ånd og mit ord, ja, 
Guds kraft til at overbevise mennes- 
kene« (L&P 11:21). 

Når du har studeret og gjort dig 
bekendt med Kirkens grundlæggende 
lærdomme angående Frelseren, er her 
nogle forslag til, hvordan du kan for- 
tælle andre, at du tilhører en kristen 
kirke. 

• Fortæl, at Kirkens fulde navn er 
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages 
Hellige. Andre navne er blot 
øgenavne. 

• Fortæl dem, at Kirkens medlem- 
mer tror på Bibelen og vis dem 
skriftsteder fra Mormons Bog, 
som vidner om Jesus Kristus. 



HVORFOR 
BENYTTER VI 
IKKE KORS? 

Præsident 
Gordon B. Hinckley 
blev engang af en 
præst spurgt, hvorfor sidste dages 
hellige ikke bærer kors eller udsmyk- 
ker deres bygninger med dem. 

Præsident Hinckley svarede ham: 
»Jeg ønsker ikke at såre nogle af 
mine kristne kolleger, som benytter 
korset på deres katedralers spir og 
deres kirkers altre, som bærer det på 
deres præsteklædning og trykker det 
på deres bøger og anden litteratur. 
Men for os er korset symbol på den 
døende Kristus, mens vores budskab 
forkynder den levende Kristus. « 

Præsten spurgte så: »Hvis I ikke 
benytter korset, hvad er da symbolet 
på jeres religion?« 

»Jeg svarede, at vores folks levevis 
måtte være det mest relevante 
udtryk for vores tro.« 

Præsident Gordon B. Hinckley, »Symbolet på 
vores tro«, Liahona, april 2005, s. 2. 






EKSTRA! EKSTRA! 

Hvis du vil vide mere om dette emne, 
kan du læse følgende artikler på engelsk i 
Gospel Library på www.lds.org: Richard C. 
Edgley, »A Disciple, a Friend« (Ensign, maj 
1998); Stephen E. Robinson, »Are Mor- 
mons Christians?« (NewEra, maj 1998); 
og Robert E. Wells, »We Are Christians 
Because ...« (Ensign, jan. 1984). 







I Hvis du har mulighed for det, kan 
du tage dem med hen på et lokalt 
besøgscenter. Lad dem se billederne 
og statuerne af Frelseren, og lad dem 
tale med missionærerne. 

Hnvitér dem med i kirke sammen med 
dig, så de selv kan se, at Kirkens 
medlemmer tror på Frelseren. 

>Henvis dem til »Teologi«-linket under 
»Ofte stillede spørgsmål« på 
www.mormon.org (vælg »dansk«), 
så de kan læse en forklaring på Kir- 
kens grundlæggende lærdomme. 



>Hvis de ikke er modtagelige over 
for det, du har at sige, så lad være 
med at skændes med dem. Bær 
dit vidnesbyrd om Frelseren og 
fortæl dem om det, som du ved 
er sandt. 



► Fortæl dem om evangeliets gengi- 
velse - at Joseph Smith var en stor profet, og at han gen- 
oprettede Kirken på jorden. 



•Føl dig ikke afvist, fordi folk ikke tror 
på dit vidnesbyrd. Husk på, at det du 
ved, trods alt er sandt, og at dette er Guds sande kirke. Lad 
din levevis vidne om, at du er kristen. 







LIAHONA OKTOBER 2005 39 




De unge på 
Tahiti fordyber 
sig i skrifterne 
hver dag. 



Fordyb dig 
i seminar 



ADAM C. OLSON 

Kirkens tidsskrifter 

Et eller andet sted, midt ude på det store 
ocean, på en smuk tropisk ø, hvor vinden 
dufter af blomster, og palmerne strækker 
sig op mod himlen, opdager sidste dages hel- 
lige unge den kraft, som findes i skrifterne. 

På øen Tahiti, der betyder »samlingssted«, 
samles mange af disse unge mænd og kvinder 
hver morgen kl. 5.15 for at studere skrifterne 
og lære, hvordan evangeliet kan ændre 
deres liv. 

Seminar på Tahiti, såvel som på flere af de 
117 andre øer, som udgør Fransk Polynesien, 
er velbesøgt. Vel er det en udfordring at stå 
så tidligt op, men de unge mener, at velsig- 
nelsen langt overgår det offer. 

»Det er ikke let,« siger Vaitiare Timo på 
17 fra Mahina Menighed i Arue Stav i Tahiti. 
»Men der er ingen vej udenom. Jeg må 
komme. Jeg må tjene Herren efter alt det, 
han har gjort for mig.« 

Hver af de unge har deres egen grund til at 
komme her. De kommer for at lære, at forstå, 
at efterleve, at finde venner, at få en daglig 
hjælp til at tackle livets problemer, at forbe- 
rede sig på mission og ægteskab, at blive 



omvendt, at tjene Herren, at føle sig godt til- 
pas og at finde tryghed. De erfarer, at seminar 
hjælper dem med at opnå dette og meget 
mere. 

Træng ind i skrifterne 

»Jeg kommer for at lære,« siger Raymonde 
Chapman på 15 fra Orofero Menighed i Paea 
Stav i Tahiti, »for at lære skrifterne bedre at 
kende og høre mere om profeternes liv. Jeg 
vil gerne øge min forståelse.« 

Hvis Raymonde gerne vil vide mere om 
skrifterne, så er seminar det helt rigtige sted. 
Det er ikke usædvanligt at høre en seminarlæ- 
rer sige noget i stil med: »Vi prøver at få 
eleverne til at trænge ind i skrifterne, så 
skrifterne kan trænge ind i dem.« 

Det ses tydeligt, at disse elever trænger ind 
i skrifterne, og at skrifterne bliver en del af 
dem selv. 

18-årige Karere Teihos yndlingsskriftsted 
er L&P 10:5: »Bed altid, så du må vinde sejr, 
ja, så at du kan overvinde Satan og slippe ud 
af hænderne på Satans tjenere, der understøt- 
ter hans værk.« 



40 





»Satan er meget stærk,« siger Karere, der 
er medlem af Mahina Menighed. »Hver mor- 
gen, inden jeg tager til seminar, beder jeg om 
at blive beskyttet mod fristelser. Det virker.« 
Han trækker på skuldrene. »Jeg er ikke fuld- 
kommen, men indtil videre er jeg blevet vel- 
signet med styrke til at stå imod.« 

Når elever som Karere begynder at 
omsætte det, de lærer, i praksis, 
begynder skriftens kraft for alvor at 
ændre deres liv. 

»Seminar hjælper os med at 
anvende evangeliet i vores liv,« 



siger Benjamin Tuahiva på 14 fra Orofero 
Menighed. »Profeternes liv er et eksempel 
for os.« 

»Jeg holdt meget af beretningen om, hvor- 
dan Josef tilgav sine brødre,« siger Benjamins 
klassekammerat Rumia Temauri på 14 med 
henvisning til historien om, hvordan Josef blev 
solgt i Egypten. »Det er et godt 
eksempel på, hvordan man skal 
have et godt forhold til sin fami- 
lie. Det har hjulpet mig.« 

Søster Ariiotima 
Mahirava, der er Benja- 
mins og Rumias seminarlæ- 
rer, beder sine elever om 



For Karere Teiho, 
Vaitiare Timo, Kent 
Manarani (herunder) 
og Rumia Temauri (til 
venstre) hjalp seminar 
ikke bare med at forstå 
skrifterne, men også 
med at anvende dem 
i praksis. 





at lære et mesterskriftsted hver uge. 
På bagsiden af hvert mesterskrift- 
stedskort er der forslag til, hvordan 
eleven kan anvende det, som skrift- 
stedet taler om. Søster Mahirava 
udfordrer eleverne til at efterleve 
det i løbet af ugen og så bære vid- 
nesbyrd i seminarklassen om, hvor- 
dan de er blevet velsignet ved det. 
»Jeg tror, at eleverne indser, at 
evangeliet ikke bare er noget, man 
efterlever om søndagen,« siger sø- 
ster Mahirava. »Det er rart at se ele- 
verne få den indsigt.« 




SEMINAR- 
VENNER 

»Tak for jeres ind- 
satsfor at ... gå til 
institut, at gå til 
seminar og tage del 
i de velsignelser, som kan opnås der, 
ikke blot ved selve den evangeliske 
undervisning, men også ved samvæ- 
ret med andre. Jeg vil sige til jer, at 
I skal udsøge jer venner blandt Kir- 
kens medlemmer. Hold sammen og 
styrk hinanden. Og når fristelserne 
kommer, vil I have nogle at støtte jer 
til, som kan velsigne jer og indgyde 
jer styrke, når I har brug for det. « 

Præsident Gordon B. Hinckley, »Den levende 
profets ord«, Liahona, august 1 998, s. 1 6. 



Velsignelserne ved seminar 

Seminareleverne i Fransk Polyne- 
sien er taknemlige for muligheden 
for at deltage i seminar. De erken- 
der de mange velsignelser, som de modtager for deres tro- 
fasthed. 

»Det er en stor velsignelse at vide, at Mormons Bog er 
Guds ord,« siger Karere. »Det er vores religions slutsten. 
Den hjælper os til at omvende os til vor himmelske Fader 
og Jesus Kristus. Jeg har fået stor kærlighed til dem.« 

Eleverne påskønner også profeternes ord og erfaringer. 

»De historier, vi hører fra skrifterne, hjælper os i dag- 
ligdagen,« siger Vaitiare. »Det, som profeterne gjorde i 
sin tid, kan også hjælpe os i dag. Jeg har også haft gavn 
af oplevelser fra de nutidige profeters liv, især Joseph 
Smiths.« 

»Jeg ved, at seminar hjælper mig,« siger Karere. »Jeg ved, 
at det, at jeg kommer her hver morgen for at 
lære mere om evangeliet, vil gavne mig, når 
jeg skal på mission, fordi det viser mig, hvor- 
dan jeg skal undervise og bære vidnesbyrd.« 

Find en at støtte dig til 

Ikke alene styrker seminar den enkelte elev, 
eleverne finder også styrke i samværet med 
hinanden. 



»Der bliver afholdt et par klas- 
ser samtidig,« siger Vaitiare. »Så vi 
lærer elever fra de andre klasser 
og andre menigheder at kende. Da 
de fleste af os går på den samme 
skole, er det en hjælp at finde 
skolekammerater, som også er 
medlemmer.« 

Når disse skriftstuderende elever 
finder venner, der deler deres stan- 
darder, er det lettere for dem at stå 
fast ved deres tro henne på skolen. 

»Vi foretager os en masse sam- 
men med vore venner, som ikke er 
medlemmer,« siger Vaitiare. »Men 
nogle gange er det rart at støtte sig 
til en, som deler ens tro.« 



Tryghed i de sidste dage 

Vaitiare har også et yndlingsskriftsted. I det mindste 
indtil hendes studier 
hjælper hende med at 
finde et andet skriftsted, 
som kan hjælpe hende 
lige så meget. Det er Åb 
1:3: »Salig er den, som 
læser op, og de, som 
hører profetiens ord og 
holder fast ved det, der 
står skrevet i den; for 
tiden er nær.« 

»Skrifterne fortæller 
os sandheden, hvis vi læser i dem,« siger hun. »Det, 
som profeterne siger, er en rettesnor for os. Hvis vi 
følger skrifterne og profeternes ord, kan vi føle 

os trygge i disse 
tider.« 
Det er bare endnu 
en grund til at samles 
til seminar og trænge ind i 
skrifterne. ■ 




Raymonde Chapman nyder at studere 
skrifterne i seminar. 



■A-«Æ; 



42 





SEMINAR EFTER 
MØRKETS FREMBRUD 

RICHARD M. ROMNEY 

Kirkens tidsskrifter 

På øen Takaroa, der ligger 600 km 
vest for Tahiti, er seminar ikke en 
morgenaktivitet, men et aftenprojekt. 
Hver onsdag, når solen går ned, undervi- 
ser søster Hina Garbutt sine elever i 
det gengivne evangelium. Hun følger et 
mønster, som blev fastlagt i 1850'eme, 
da de første sidste dages hellige missio- 
nærer begyndte at undervise her. Faktisk 
afholdes seminarklassen lige ved siden 
af en kirkebygning, som blev opført i 
1890'erne. 

For de teenagere, der bor på Takaroa, er 
seminar den eneste form for uddannelse, de 
kan få. Der findes en grundskole, men de 
større elevers eneste mulighed er at gå på 
kostskole på en anden fjern ø. 

»Vi har kun præster blandt de unge 
mænd,« siger Tetuarere Temahaga (herover) 
på 17 fra Takaroa 2. Menighed i Tuamotu 
Distrikt på Takaroa. »Alle diakonerne og 
lærerne går på kostskole. Men de seks 



præster og tre unge piger, som stadig bor 
her, kommer til seminar. Alle føler, at det er 
vores skole, så derfor kommer vi. Vi lærer 
meget, og vi nyder at være sammen. Semi- 
nar gør det muligt for os at blive ved med at 
lære noget.« 

Som de fleste unge på Takaroa arbejder 
Tetuarere på perlefarmene. Han skal op alle- 
rede kl. 4.30, og han tilbringer dagen med 
at dykke og svømme og løfte tunge snore 
med østers op i bådene. Andre, som de 
unge piger (til højre) Hinanui Tehina på 14 
og Tapiu Tino på 15, arbejder hele dagen 
med at binde østers fast til nylonsnore, så 
andre kan hænge dem ud i vandet igen. Det 
er sådan, at perlerne frembringes, og det er 
det, der holder liv i Takaroas økonomi. »Der 
er brug for os her,« forklarer Tapiu. Hun gik 
på kostskole en tid, men syntes, at der var 
mange dårlige påvirkninger, så hun vendte 
tilbage til sin familie for at være sammen 
med dem, hun holder af. 

Hvad gør de unge på Takaroa for at 
slappe af efter en lang dags arbejde? »Ikke 
meget,« ler Tetuarere. »Vi ser fjernsyn, selv 
om der ikke er meget at se på, eller også 




svømmer vi. Men som regel fisker vi. Vi 
fisker for at skaffe mad, men også for at 
more os.« 

Søndage og onsdage er meget vel- 
komne. »Om søndagen går vi selvfølgelig i 
kirke, og ons- 
dag aften er der 
seminar,« for- 
klarer Hinanui. 
»Vi lærer meget 
om evangeliet.« 
Tetuarere taler 
om et af de 
mange principper, han har studeret: Tem- 
plets betydning. »Man kan ikke tage derhen 
og slæbe al det, der hører verden til, med. 
Det er Herrens hus, og intet urent kan 
komme derind.« 

Faktisk er et af de spændende mål for 
seminareleverne her at spare penge op, 
så de kan tage med andre medlemmer af 
menigheden til templet i Tahiti. »Vi udfører 
dåb for de døde,« siger Hinanui. »Det er et 
godt mål. Alt det, vi lærer i Kirken, og alt 
det, vi lærer til seminar, peger mod Herrens 
hus.« ■ 






LIAHONA OKTOBER 2005 43 



SIDSTE DAGES HELLIGE RØSTER 




I» 



Grebet af medfølelse 

Juan Aldo Leone 



Bror Thamas, en spinkel ældre 
mand, sad helt for sig selv, 
ofte på god afstand af andre 
medlemmer, som samledes for at 
hilse på hinanden inden søndagens 
møder. Han var en lille mand med en 
undseelig fremtoning. Han var blevet 
døbt for nylig og havde ikke nogen 
familie. Hans spanske, der ganske vist 
var forståeligt nok, var en blanding af 
portugisisk, fransk, tysk, engelsk og 
hans modersmål, ungarsk. I korte 
samtaler med de medlemmer, som 



prøvede at inddrage ham i 
fællesskabet, fortalte han 
om det fjerne Ungarn. 

En dag bad biskoppen ham om at 
tale et par minutter ved nadvermø- 
det. Det kom bag på ham, men han 
sagde ja. Vi blev også overraskede 
over at høre hans navn nævnt. Vi 
beredte os på et kort og enkelt vid- 
nesbyrd. 

Men da denne bror stod på taler- 
stolen, ændredes hans fremtoning på 
den mest fantastiske måde, og han 



fangede straks vores opmærksom- 
hed. Han rankede ryggen, næsten 
militærisk, skønt han hverken bar 
uniform eller medaljer. Han havde en 
holdning som en soldat - gammel, 
men stolt. Langsomt, men selvsikkert 
begyndte han at fortælle sin gribende 
historie. 

Under den anden verdenskrig 
havde han gjort tjeneste i en infante- 
ribataljon i et område, hvor vedva- 
rende kampe dækkede jorden med 
blod, smerte og død. Hans deling 
blev anført af en sergent, som havde 
vakt folkenes had med sin usædvan- 
lige strenghed. En forfærdelig aften 
eksploderede en mor- 
tergranat i nærheden 
af sergenten, som blev 
dødeligt såret. Befa- 
lingsmanden standsede 
en udtjent gammel last- 
bil, der ofte kørte forbi 
for at hente de sårede 
og døende og køre dem 
væk fra fronten, så de 
kunne komme under 
behandling eller blive 
begravet. 

Delingen fulgte 
deres døende leders skæbne på 
afstand. Ingen havde lyst til at hjælpe 
ham. Befalingsmanden anmodede 
om en frivillig, der kunne bære man- 
den hen til lastbilen og ledsage ham 
i sikkerhed. Ingen meldte sig. 

Efter en længere pause trådte bror 
Thamas frem. »Grebet af medfølelse,« 
fortalte han os, »besluttede jeg at 
bære staklen over til bilen og ledsage 
ham på turen. Jeg plejede ham, så 



ngen ville 
hjælpe den 
døende sergent 
Efter en længere 
pause trådte bror 
Thamasfrem. 



44 



godt jeg kunne under den lange og 
smertefulde køretur. 

Senere vendte jeg tilbage for at 
finde min deling. Da jeg nåede ud til 
fronten, erfarede jeg, at voldsomme 
bombardementer havde udslettet en 
stor del af folkene den aften, hvor 
jeg tog af sted. Ikke en eneste mand 
fra min deling havde overlevet, bort- 
set fra mig selv. Og så gik det op for 
mig. Jeg takkede Gud, fordi han 
havde ladet mig blive grebet af med- 
følelse. Han reddede mit liv og gav 
mig mulighed for at høre om det 
gengivne evangelium.« 

Vores ligegyldighed over for den 
krumbøjede, gamle mand vendtes til 
påskønnelse, beundring og taknem- 
lighed, fordi han fortalte os om dette 
eksempel på Kristi rene kærlighed. ■ 

Juan Aldo Leone er medlem af Villa Allende 
Menighed i Sierras Stav i Cordoba i 
Argentina. 

Fanget i 
skæret fra 
lygterne 

Arlene Housman 

For mange år siden kørte jeg 
hjem efter at have 
sat min mand af 
ved skolen. Køreturen 
førte mig gennem en af 
Utahs bjergslugter. 

Jeg havde vores nyfødte 
April med i bilen. Det var længe 
før børnesædernes tid, så April lå 
på forsædet, pakket ind i et 
tæppe med hovedet på mit ben. 



Ikke råd til 
tiende? 

Ana Cristina Merino Rivas 

Kort efter at jeg var 
blevet døbt, gif- 
tede jeg mig 
med en mand, som 
ikke var medlem af Kir- 
ken. Han satte sig på 
alle de penge, jeg tjente, 
og tillod mig aldrig at 
betale tiende. 

Jeg led i ti lange, ulykkelige 
år, hvor jeg slet ikke gjorde nogle 
fremskridt. Til sidst blev jeg skilt og 
begyndte at forsørge mig selv og 
min datter. Men de penge, jeg 
tjente, rakte ikke til husleje, reg- 
ninger, mad, tøj og andre fornøden- 
heder. Hvis jeg havde penge nok til 



For at holde mig vågen på turen 
sang jeg den sidste sang, som vi 
havde sunget i kirken: »O bliv hos 
mig i denne nat« (Salmer og sange, 
nr. 98). Mens jeg sang, begyndte det 
at regne. Da vi nåede frem til slugten, 
var regnen slået om i sne, som lagde 
sig på asfalten. 

Da jeg rundede et 
sving på den smalle to- 
sporede vej, så jeg en 
hjorteflok lige foran mig. 
Jeg bremsede, og bilen 
skred ud. På min højre side 
havde jeg bjergene, og til ven- 
stre førte en stejl 
skrænt ned til 
en flod. 



en ting, var der andet, jeg ikke 
havde råd til. 

En dag begyndte jeg alligevel at 
betale tiende. Som altid lagde jeg mit 
budget. Og jeg opdagede, at jeg 
havde penge nok til det 
hele, selv om jeg stadig 
havde den samme 
løn. Til at begynde 
med kunne jeg slet 
ikke tro det. Så 
læste jeg det skrift- 
sted i Bibelen, hvor 
Herren siger: »Sæt 
mig på en prøve, om 
ikke jeg åbner himlens vin- 
duer for jer og udøser velsignelse 
uden mål over jer« (Mal 3:10). Jeg 
knælede ned og græd af taknemlig- 
hed til Herren. Han har aldrig svigtet 
mig. ■ 

Ana Cristina Merino Rivas er medlem af 
North Park 2. Menighed i North Park Stav 
i Provo i Utah. 





Jeg var nødt til at fortsætte ligeud. Jeg 
holdt fast i rattet med den ene hånd 
og holdt mit barn med den anden, 
mens jeg ventede på sammenstødet. 
Men til min forbløffelse trådte hjor- 
tene bare til side, så vi kunne køre 
videre. 

Da vi var kommet forbi flokken, 
kiggede jeg i bakspejlet. Dyrene var 
ikke stivnet i skæret fra lygterne eller 
styrtet til alle sider, sådan som hjorte 
normalt gør, når de bliver bange. De 
var bare trådt lidt tilbage, så den lille 
folkevogn kunne køre forbi. For mig 
var det ligesom delingen af Det Røde 
Hav. Jeg jublede de næste 16 km 
hjem og takkede Gud, fordi han var 
»forblevet hos mig«. 



LIAHONA OKTOBER 2005 45 




Di 



Da jeg nåede hjem og 
stod ud af bilen, indså jeg, 
hvilken katastrofe vi havde 
undgået. Tårerne fik frit 
løb. Om jeg så bare havde 
ramt en hjort, så ville den 
have anrettet så store ska- 
der på bilen, at både min 
datter og jeg var blevet 
kvæstet. Den overhæn- 
gende fare var opstået 
otte kilometer fra det nær- 
meste hus, og vi havde ikke set 
andre biler på vejen gennem slugten 
eller resten af vejen hjem. Jeg græd 
af glæde og knugede mit lille barn 
ind til mig, mens jeg takkede Gud, 
fordi han havde beskyttet os mod 
overlast. ■ 

Arlene Housman er medlem af White River 
Menighed i Auburn Stav i Washington. 

»Mormoner 
ingen adgang« 

Navnet tilbageholdt 

Vi var lige flyttet til en lille by på 
landet, hvor der ikke boede 
ret mange medlemmer af Kir- 
ken. Vores lille menighed var en ven- 
lig, sammentømret gruppe, og vi nød 
hver eneste sabbatsdag, hvor vi 



ajeg run- 
dede et 
sving, stod 
der en flok hjorte 
lige foran mig. Jeg 
bremsede, og bilen 
skred ud. 



kunne være i kirke. Men 
vi var bekymrede for 
vore børn, som ikke 
havde mange legekam- 
merater på deres alder i 
menigheden. Min mand 
og jeg besluttede at søge 
venner uden for Kirken, 
så vores børn kunne få 
flere venner og lære folk 
fra andre trossamfund at 
kende. 
Men mine forhåbninger blev snart 
knust, da en lokal børnegruppe for- 
talte mig, at fordi vi var »mormoner«, 
var vi ikke velkomne i deres gruppe. 
Jeg havde tidligere været med i 
sådanne grupper i andre områder, 
hvor der ikke var mange sidste dages 
hellige, og religionen havde aldrig 
været et problem før. Jeg forsikrede 
gruppens ledere om, at jeg ikke var 
ude på at missionere eller påtvinge 
dem min tro. Min familie og jeg ville 
bare gerne finde nye venner og møde 
nye mennesker. Men de stod fast ved 
deres beslutning og ville ikke lade os 
være med. 

Jeg besluttede mig for, at jeg ville 
være venlig, kristuslignende og imøde- 
kommende over for alle i byen, så de 
kunne se, at medlemmer af Jesu Kristi 
Kirke af Sidste Dages Hellige er gode 



mennesker. Vi begyndte med at invi- 
tere børn på besøg, så de kunne lege 

med vore børn, og invitere naboer 

over til middag og snakke med 

andre for at lære folk at kende. Jeg 
læste konferencetaler, artikler i Kir- 
kens tidsskrifter og skriftsteder om 
venskab, venlighed og tjeneste. Og så 
omsatte jeg disse principper i praksis. 
Jeg vidste, at hvis jeg kunne vise folk i 
byen, hvor venlige og kærlige sidste 
dages hellige familier kan være, så ville 
denne gruppe bestemt tage imod os 
på et tidspunkt. 

Men tiden gik, og selv om vi kom 
på venskabelig fod med gruppens 
ledere, stod de fast ved deres »mor- 
moner ingen adgang«. 

Jeg besluttede, at jeg fortsat ville 
være imødekommende og venlig mod 
folk i vores by, men samtidig beslut- 
tede jeg at lede efter en lignende 
gruppe i en nærliggende by Men også 
der fik jeg at vide, at sidste dages hel- 
lige ikke var velkomne. Jeg var så for- 
tvivlet, at jeg mest af alt havde lyst til at 
græde. Hvad var der i vejen med folk i 
de to byer? Kunne de slet ikke se, at vi 
var en venlig og sjov familie? 

Jeg bad om Åndens vejledning til 
at være så venlig og kristuslignende 
som muligt. Jeg bad om, at alle dem, 
der kendte mig, ville indse, at vi var 
gode mennesker. Jeg bad om, at de 
måtte skifte mening og tage imod os. 
Men det virkede ikke, som om mine 
bønner blev hørt. Uanset hvor meget 
jeg anstrengte mig, så kunne jeg ikke 
røre dem. 

Og så en aften modtog jeg en 
opringning, som fuldstændig knuste 



46 



ethvert håb. Gruppens ledere ringe- 
de til mig og sagde atter, at min 
familie ikke var velkommen i deres 
gruppe. De var bange for, at vi måske 
forventede, at vi kunne deltage en 
dag, fordi vi havde fået så mange ven- 
ner i lokalsamfundet. De sagde nogle 
meget sårende ting, og jeg græd med 
et sønderknust hjerte. Alle disse mid- 
dage, tjenesteprojekter, kager og hyg- 
gesnakke havde ikke betydet det 
fjerneste for disse mennesker. Hvad 
havde jeg gjort galt? 

Den aften opsendte jeg en inderlig 
og oprigtig bøn om hjælp til at tackle 
disse mennesker, der nærede så 
stærke følelser mod Kirken. Jeg følte, 



at jeg havde gjort mig fortjent til 
deres velvilje, fordi jeg havde gjort så 
stor en indsats, og det sagde jeg til 
min himmelske Fader. 

Svaret var stærkere end nogen 
anden tilskyndelse, jeg havde modta- 
get længe: »Følg Kristus.« 

Til at begynde med forvirrede 
det mig. »Ja,« tænkte jeg, »men 
det gør jeg jo allerede.« Kagerne, 
venskaberne, hjælpsomheden -Jeg 
var så kristuslignende, som jeg 
kunne være. Men den eneste til- 
skyndelse, som jeg modtog, var: 
»Følg Kristus.« 



L 



ederne af 
den lokale 
børnegruppe 



sagde, at fordi vi 
var »mormoner«, 
var vi ikke 
velkomne. 



Så indså jeg, at når jeg koncentre- 
rer mig om at følge Kristus, påvirkes 
jeg ikke så meget af, hvad andre 
mener. Jeg tjener dem, fordi det er 
det rigtige at gøre, ikke fordi det 
gavner mit image som sidste dages 
hellig. Jeg er venlig og imødekom- 
mende, fordi jeg føler mig venlig og 
imødekommende, ikke fordi jeg har 
selviske årsager til at være venlig. 

»Følg Kristus« er blevet mit motto, 
når jeg bliver ked af det, fordi andre 
ser ned på os på grund af vores tro. 
Nu finder jeg glæde ved at tjene 
andre, uanset hvordan de så reagerer 
på min venlighed, og jeg bliver velsig- 
net for det. Jeg er ikke kommet her 
ned på jorden for at opnå andres 
godkendelse. Jeg er kommet herned 
for at forberede mig på at vende til- 
bage til min himmelske Fader, og den 
eneste vej tilbage er ved at følge 
Frelseren. ■ 




■ ■■ «-l • 




KOMMENTARER 






En . ., 

oposicion 

aiamaldad 




H 



Taknemlig for profetens råd 

Jeg vil gerne udtrykke min taknem- 
lighed for Liahona. Det fylder mig 
med glæde at læse vidnesbyrd fra 
andre sidste dages hellige rundt 
omkring i verden. Jeg værdsætter 
præsident Gordon B. Hinckleys råd i 
Det Første Præsidentskabs budskab i 
septembernummeret fra 2004, hvor 
han siger, at vi skal bekæmpe det 
onde. Artiklerne om at styrke familien 
inspirerer mig dagligt. Jeg er taknem- 
lig for profeten og for tidsskriftet, som 
forener hellige over hele verden. 

Carolina Tello Vargas, 
Ventilador Menighed 
i Neiva Stav i Colombia 

Templets ånd 

Jeg har altid elsket den følelse, som 
templet giver mig. Da jeg blev kaldet 
til at tjene på mission i et område, 
hvor jeg ikke ville være i stand til at 
komme i templet, var jeg bange for, at 
jeg skulle undvære den følelse i to år. 
Men så opdagede jeg, at vor himmel- 
ske Fader har sendt os en gave, der 
kan indgyde os en lignende følelse, 
uanset hvor vi er. Jeg er meget 
taknemlig for Liahona. Når jeg læser 
dets budskaber, får jeg samme følelse, 
som jeg oplevede i templet. 

Ældste Allan Herbert Silva, 
Goiånia-missionen i Brasilien 



Som en jernstang 

Jeg vil gerne takke min himmelske 
Fader for tidsskriftet Liahona. I de 
fem år, hvor jeg har været medlem 
af Kirken, har det været som en jern- 
stang, der holder mig på den lige 
og snævre sti. Det har styrket mit 
vidnesbyrd om, at Herren leder sin 
kirke og dens medlemmer gennem 
profeterne, 

Javier Enrique Bohorquez Zambrano, 
Calderon Menighed i Guayaquil Syd Stav 
i Ecuador 

Liahona gør mig glad 

Jeg holder virkelig af Liahona. 
Børnesiderne gør mig glad, og de 
rummer spændende artikler, som 
hjælper mig. Jeg er omhyggeligt med 
at vælge venner, som hjælper mig 
med at gøre det rette, og jeg prøver 
kun at sige gode ting og have en posi- 
tiv indstilling. 

Lehonti Melquisedec Ramos Ochoa, 

9 år, Auditorio Menighed i Independencia 

Stav i Guadalajara i Mexico 

En kilde til styrke 

Ord kan ikke beskrive, hvor 
taknemlig jeg er for Liahona. Det er 
min kilde til styrke i en verden fuld af 
udfordringer. Når jeg læser profeter- 
nes budskaber, føler jeg Guds kærlig- 
hed til mig. Hvad mere kan jeg 
forlange? 

Mary Ann D. Ranches, 
Alaminos 1. Menighed 
i Alaminos Distrikt 
i Filippinerne 



1 



Lad dine 
talenter 

STRÅLE! 




H 



| vis du er professionel kunstner 
eller fotograf og er interesseret i 
at komme i betragtning til free- 
lance-opgaver for Kirkens tidsskrifter, så 
opfordrer vi dig til at kontakte os. Free- 
lance-opgaver kræver, at du er i stand til 
at udføre illustrationer til redaktionelt eller 
dokumentarstof inden for faste tidsfrister. 

Send os op til ti digitale eksempler 
på dine arbejder (PDF eller JPEG-filer på 
op til 1,5 MB pr. e-mail), kontaktoplys- 
ninger og et kort CV til cur-artist- 
photographer@ldschurch.org. Eller 
send dine oplysninger og kopier af dine 
værker til Artists and Photographers, 
liahona, 50 East North Temple Street, 
Floor 24, Salt Lake City, UT 84150-3220, 
USA. 





a) 

.8 



Sø 



8> 



s? 

a> 
O jo 



.<o 



<o 



c 
5 ^ 

-2 o 









•S a, 
"S s 
•■c a 






^ S 









oo 
oc 



•S "S 
o Q 



"S 

o 



o 

S 55 



« 



MA IKKE KOPIERES 





\ 



< 



iO 
■ CD 

=o> 

=<M 
=<M 

=o 



»De små ting er de store ting, 

som er vævet ind i familietæppet 

med tusind tråde af kærlighed, 

tro, disciplin, ofre, tålmodighed 

og arbejde.« Se præsident 

farnes E. Faust, »Kærlighedens 

tusind tråde«, s. 2.