Skip to main content

Full text of "Liahona (Danish)"

See other formats 


ÅRGANG   •    NUMMER  10    •   JESU  KRISTI   KIRKE  AF  SIDSTE   DAGES  HELLIGE    •    OKTOBER  20 


FORSIDEHISTORIE: 
Forældrerollen  - 
Verd 


BIIzj  SM/SS 

±r  ssiurssiusiar  l 


154.  ÅRGANG   •    NUMMER  10   •   JESU   KRISTI  KIRKE  AF  SIDSTE  DAGES  HELLIGE    •   OKTOBER  2005 


Liahona 


PA  OMSLAGET 

Modelfoto:  Christina  Smith. 


w 


LILLE  LIAHONAS  OMSLAG 

Illustreret  af  Taia  Morley. 


FOR  VOKSNE 

2     Budskab  fra  Det  Første  Præsidentskab:  Tusindvis  af  kærlighedstråde 
Præsident  James  E.  Faust 

8     Styrk  familien:  Som  jævnbyrdige  partnere 

10     Bær  vidnesbyrd  Ældste  Jay  E.  Jensen 

14     Polynesiske  perler  Richard  M.  Romney 

25  Besøgslærerindebudskabet:  Glæd  jer  over  kundskaben  om  evige 
familier 

26  Præstedømmets  nøgler  Russell  M.  Nelson 

34     Budskaber  fra  Lære  og  Pagter:  Stor  skal  jeres  glæde  være 
Ældste  Rodrigo  Myrrha 

44     Sidste  dages  hellige  røster 

Grebet  af  medfølelse  Juan  Aldo  Leone 
Fanget  i  skæret  fra  lygterne   Arlene  Housman 
Ikke  råd  til  tiende?  Ana  Cristina  Merino  Rivas 
»Mormoner  ingen  adgang«  Navnet  tilbageholdt 

48     Kommentar 

FOR  DE  UNGE 

22     Spørgsmål  og  svar:  Hvordan  kan  jeg  opmuntre  min  familie  til 
at  holde  familieaften,  familiebøn  og  familiestudium? 

31     Forbliv  omvendt    Vaclava  Svobodova 

36     Er  du  mormon?  Ana  Lee  Graniola  Lopez 

40     Fordyb  dig  i  seminar  Adam  C.  Olson 


i 


LILLE  LIAHONA 

L2 


FOR  BØRN 

Vi  lytter  til  profetens  røst:  Tilgiv 
Præsident  Gordon  B.  Hinckley 

Fællestid:  Jeg  vil  altid  vælge  det  rette   Margaret  Lifferth 

Fra  præsident  David  O.  McKays  liv:  En  bøn  for  Lou  Jean 

Fra  ven  til  ven:  Evangeliet  gør  os  glade  Ældste  Jean  A  Tefan 

Sang:  Sandheden  gengivet  Alan  L.  Jones  jun. 
og  Ludwig  van  Beethoven 

Gode  valg  Julie  Wardell 

Mine  evangeliske  standarder  Bogmærke 

Helt  Kimberly  Webb 


SE  »FORDYB  DIG  I 
SEMINAR«,  S.  40 


>ii 


f 


i 


Oktober  2005  154.  årgang.  Nummer  10 
LIAHONA  25990  110 

Jesu  Kristi  Kirke  af  Sidste  Dages  Helliges  officielle 

tidsskrift  på  dansk. 

Det  Første  Præsidentskab:  Gordon  B.  Hinckley, 

Thomas  S.  Monson,  James  E.  Faust 

De  Tolvs  Kvorum:  Boyd  K.  Packer,  L.  Tom  Perry, 

Russell  M.  Nelson,  Dallin  H.  Oaks,  M.  Russell  Ballard, 

Joseph  B.  Wirthlin,  Richard  G.  Scott,  Robert  D.  Hales, 

Jeffrey  R.  Holland,  Henry  B.  Eyring,  Dieter  F.  Uchtdorf, 

David  A.  Bednar 

Redaktør:  Jay  E.  Jensen 

Vejledere:  Monte  J.  Brough,  Gary  J.  Coleman, 

Yoshihiko  Kikuchi 

Adm.  direktør:  David  L.  Frischknecht 

Planlægning  og  redaktionel  leder:  Victor  D.  Cave 

Grafisk  leder:  Allan  R.  Loyborg 

Redaktionel  direktør  for  Kirkens  tidsskrifter: 

Richard  M.  Romney 

Chefredaktør:  Marvin  K.  Gardner 

Redaktion:  Col lette  Nebeker  Aune,  Susan  Barrett, 

Shanna  Butler,  Ryan  Carr,  Linda  Stahle  Cooper,  LaRene 

Porter  Gaunt,  Jenifer  L.  Greenwood,  R.  Val  Johnson,  Carrie 

Kasten,  Melvin  Leavitt,  Sally  J.  Odekirk,  Adam  C.  Olson, 

Judith  M.  Paller,  Vivian  Paulsen,  Don  L.  Searle,  Rebecca  M. 

Taylor,  Roger  Terry,  Janet  Thomas,  Paul  Van  Den  Berg  he, 

Julie  Wardell,  Kimberly  Webb 

Ledende  Art  director:  M.  M.  Kawasaki 

Art  director:  Scott  Van  Kampen 

Produktionsleder:  Jane  Ann  Peters 

Design  og  produktion:  Howard  G.  Brown,  Thomas  S. 

Child,  Reginald  J.  Christensen,  Kathleen  Howard,  Denise 

Kirby,  Tadd  R.  Peterson,  Randall  J.  Pixton,  Kari  A.  Todd, 

Claudia  E.  Warner 

Marketingsleder:  Larry  Hiller 

Trykchef:  Craig  K.  Sedgwick 

Distributionschef:  Kris  T  Christensen 

Liahona: 

Redaktør:  Svend  Aage  Andersen 

Redaktionens  adresse:  Translation  Division,  Borups  Allé 

1  28,  1 .  th,  DK-2000  Frederiksberg.  Tlf.  38  1  1   18  50; 

fax  38  11  18  51 

Kirkenyt:  Lene  Henriksen 

Tegning  af  abonnement  eller  adresseændring  kan  foretages 

enten  ved  henvendelse  til  din  tidsskriftsrepræsentant  eller 

direkte  til  Servicekontoret  i  Goteborg,  Utlandagatan  24, 

S-412  80  Goteborg,  Sverige.  Tlf.  0046  31  77  88  976. 

Fax  0046  31   1  6  55  29.  Abonnementsprisen  på  DKK  1  30 

pr.  år  (inkl.  moms  og  porto)  betales  på  girokontonummer 

653-2136. 

Indsend  manuskripter  og  spørgsmål  til  Liahona,  Room  2420, 

50  East  North  Temple,  Salt  Lake  City,  UT  841 50-3220,  USA, 

eller  med  e-mail  til  cur-liahona-imag@ldschurch.org 

Liahona  (et  ord  fra  Mormons  Bog,  som  betyder  »kompas«, 
eller  »vejviser«)  udgives  på  albansk,  armensk,  bulgarsk, 
cambodjansk,  cebuano,  dansk,  engelsk,  estisk,  fiji,  finsk, 
fransk,  græsk,  haitisk,  hindi,  hollandsk,  indonesisk,  islandsk, 
italiensk,  japansk,  kiribati,  kinesisk,  koreansk,  kroatisk,  lettisk, 
litauisk,  malagassisk,  marshallesisk,  mongolsk,  norsk,  polsk, 
portugisisk,  rumænsk,  russisk,  samoansk,  singalesisk, 
slovensk,  spansk,  svensk,  tagalog,  tahitiansk,  tamil,  telugu, 
thai,  tjekkisk,  tonga,  tysk,  ukrainsk,  ungarsk,  urdu  og 
vietnamesisk.  (Antal  numre  pr.  år  varierer  fra  sprog  til  sprog). 
©  2005  Intellectual  Reserve,  Inc.  Alle  rettigheder  forbeholdes. 
Printed  in  the  United  States  of  America. 
Tekst  og  billedmateriale  i  Liahona  kan  kopieres  til 
lejlighedsvis,  ikke-kommercielt  brug  i  kirke  og  hjem. 
Billedmateriale  må  ikke  kopieres,  hvis  der  i  kunstværkets 
kildeangivelse  står  restriktioner.  Spørgsmål  skal  rettes  til 
Intellectual  Property  Office,  50  East  North  Temple  Street, 
Salt  Lake  City,  UT  84150,  USA;  e-mail: 
cor-intellectualproperty@ldschurch.org. 
Liahona  findes  på  internettet  på  mange  sprog  på 
www.lds.org.  På  engelsk:  Klik  på  »Gospel  Library«. 
På  andre  sprog:  Klik  på  verdenskortet  og  vælg  dansk. 
For  readers  in  the  United  States  and  Canada: 
October  2005  Vol.  154  No.  10.  LIAHONA  (USPS 
31 1  -480)  Danish  (ISSN  1  522-91  65)  is  published  monthly 
by  The  Church  of  Jesus  Christ  of  Latter-day  Saints,  50  East 
North  Temple,  Salt  Lake  City,  UT  84150.  USA  subscription 
price  is  $  1  0.00  per  year;  Canada,  $  1  6.00  plus  applicable 
taxes.  Periodicals  Postage  Paid  at  Salt  Lake  City,  Utah,  and 
at  additional  mailing  offices.  Sixty  days'  notice  required  for 
change  of  address.  Include  address  label  from  a  recent 
issue;  old  and  new  address  must  be  included.  Send  USA 
and  Canadian  subscriptions  to  Salt  Lake  Distribution  Center 
at  address  below.  Subscription  help  line:  1  -800-537-5971 . 
Credit  card  orders  (Visa,  MasterCard,  American  Express) 
may  betaken  by  phone.  (Canadian  Poste  Information: 
Publication  Agreement  #4001  7431 ). 
POSTMASTER:  Send  address  changes  to  Salt  Lake 
Distribution  Center,  Church  Magazines,  PO  Box  26368, 
Salt  Lake  City,  UT  84126-0368. 


SÅDAN    ANVENDER    DU    LIAHONA 

Forslag  til 
familieaften 


- 


Denne  side  kan  hjælpe  dig 
med  at  anvende  Liahona  til 
at  forbedre  din  undervis- 
ning både  i  klasseværelset  og  på 
hjemmefronten. 

»Præstedømmets  nøgler«,  s.  26: 
Fremstil  et  bevis,  som  giver  et  familie- 
medlem særlige  rettigheder.  Fremvis 
det  og  tal  om,  hvor  vigtigt  det  er  at 
have  ret  til  at  gøre  bestemte  ting.  Læs 
om  de  privilegier  og  ansvar,  som  æld- 
ste Russell  M.  Nelsons  lægeuddan- 
nelse gav  ham.  Lad  hvert  medlem  af 
familien  benytte  et  afsnit  fra  artiklen 
til  at  undervise  i  præstedømmets 
nøgler.  Fortæl,  hvordan  du  er  blevet 
velsignet  af  dem,  der  bærer  præste- 
dømmet. 

»Stor  skal  jeres  glæde  være«, 
s.  34:  Læs  sammen  L&P  18:13-16. 
Lad  familien  fortælle,  hvad  de  føler 
for  disse  vers.  Læs  ældste  Rodrigo 
Myrrhas  historie  højt.  Bær  vidnesbyrd 
om  de  tre  principper,  som  står  opført 
sidst  i  denne  artikel. 

»Er  du  mormon?«  s.  36:  Læs  de 
seks  første  afsnit  af  denne  historie  og 
spørg  familiens  medlemmer,  hvad 
de  ville  gøre  i  en  lignende  situation. 
Spørg  dem,  hvordan  de  tror,  at  histo- 
rien ender.  Tal  om,  hvordan  man  skal 
reagere,  når  man  bliver  stillet  spørgs- 
mål om  Kirken.  Øv  jer  på  det  ved  at 
gennemspille  situationen  fra  artiklen. 


»Tilgiv«,  s.  L2:  Fortæl  historien 
om  bonden  og  tal  om,  hvorfor 
han  var  så  ulykkelig,  da  han 
døde.  Læs  den  sidste  sætning  højt 
og  bær  vidnesbyrd  om  den  fred,  som 
udspringer  af  tilgivelse.  Giv  familiens 
medlemmer  små  stumper  snor,  der 
kan  minde  dem  om  at  tilgive. 

»Helt«,  s.  L14:  Bed  familiens  med- 
lemmer om  at  sige  navnet  på  en,  som 
de  beundrer,  og  lad  dem  forklare  hvor- 
for. Hvordan  fandt  pigen  i  historien 
her  ud  af,  at  popstjernen  ikke  burde 
være  hendes  helt?  Tal  om,  hvem  vore 
helte  burde  være.  Læs  et  skriftsted, 
der  kan  hjælpe  os  til  forstå,  hvem  vi 
bør  beundre  (se  f.eks.  3  Nephi  27:27; 
Moroni  7:16-17). 

EMNER  I  DETTE  NUMMER 


L  =  Lille  Liahona 
Aktivering,  34 
Beskyttelse,  44 
Besøgsundervisning,  25 
Bøn,  22,  L6 
Børn,  2,  8 

Eksempel,  36,  44,  L8,L1 4 
Familie,  2,  8,  22,  25 
Familieaften,  1,22 
Forberedelse,  26 
Forældrerollen,  2,  8 
Frelsesplanen,  L4 
Genoprettelsen,  L10 
Handlefrihed,  L4 
Hjemmelærere,  7,  34 
Jesus  Kristus,  44,  L4 
Kirkens  historie,  14 
Konvertering,  31,  34 
Kærlighed,  2 
Ledelse,  26 


Lykke,  L8 
Medfølelse,  44 
Medierne,  L14 
Missionering,  34,  36,  L8 
Polynesien,  14,  40,  L8 
Primary,  L4 
Præstedømmet,  26 
Seminar,  40 
Skriftstudium,  22 
Slægtshistorie,  25 
Smith,  Joseph,  25,  L10 
Standarder,  L1 2,  L1 4 
Templer  og  tempeltjeneste, 

14,25 
Tiende,  44 
Tilgivelse,  L2 
Undervisning,  1,  2, 10 
Venskab,  44 
Vidnesbyrd,  10,  31 
Visdomsordet,  L8,  L11 


W 


iV\\ 


(liUUllllllllUi  <iifu 


/ 


BUDSKAB    FRA    DET    FØRSTE    PRÆSIDENTSKAB 


PRÆSIDENT  JAMES  E.  FAUST 

Anden  rådgiver  i  Det  Første  Præsidentskab 

Forældrerollen  er  den  største  udfor- 
dring, der  findes  i  verden.  Når  det 
gælder  forældrerollen,  er  der  lige  så 
mange  meninger,  som  der  er  forældre,  og  alli- 
gevel er  der  kun  få,  som  hævder,  at  de  kender 
alle  svarene.  Jeg  er  bestemt  ikke  en  af  dem. 

Det  er  min  opfattelse,  at  der  er  flere  frem- 
ragende unge  mænd  og  kvinder  blandt  os 
lige  nu  end  på  noget  andet  tidspunkt  i  mit  liv. 
Det  forudsætter,  at  de  fleste  af  disse  dejlige 
unge  mennesker  kommer  fra  gode  hjem  og 
har  omhyggelige  og  gode  forældre.  Og  allige- 
vel føler  selv  de  mest  samvittighedsfulde  for- 
ældre, at  de  har  begået  nogle  fejl.  Engang 
gjorde  jeg  noget  tankeløst,  og  jeg  husker, 
at  min  mor  udbrød:  »Hvad  har  jeg  gjort 
forkert?« 

Herren  har  befalet:  »Opdrag  jeres  børn  i 
lys  og  sandhed«1.  Jeg  mener,  at  ingen  men- 
neskelig indsats  har  større  betydning.  At  være 
far  eller  mor  er  ikke  kun  en  stor  udfordring, 
det  er  en  guddommelig  kaldelse.  Man  må 
hellige  sig  den  indsats.  Præsident  David  O. 
McKay  (1873-1970)  udtalte,  at  forældrevær- 
digheden  er  »den  største  opgave,  der  er 
betroet  mennesket.«2 


En  stor  udfordring 

Mens  få  menneskelige  udfordringer  er 
større  end  det  at  være  gode  forældre,  er  der 
også  kun  få  ting,  som  giver  større  muligheder 
for  glæde.  Der  er  bestemt  intet  vigtigere  i 
denne  verden  end  at  forberede  vore  børn  på 
at  blive  gudfrygtige,  lykkelige,  hæderlige  og 
produktive.  Ingen  forældre  kan  finde  større 
lykke,  end  at  deres  børn  ærer  dem  og  deres 
principper.  Det  er  det  herligste  ved  at  være 
forældre.  Johannes  vidnede:  »Større  glæde 
har  jeg  ikke  end  at  høre,  at  mine  børn  van- 
drer i  sandheden.«3 

Efter  min  mening  kræver  undervisning 
og  opdragelse  af  børn  mere  intelligens, 
intuitiv  forståelse,  ydmyghed,  styrke,  vis- 
dom, åndelighed,  udholdenhed  og  hårdt 
arbejde  end  nogen  anden  udfordring,  vi 
kan  møde  i  livet.  Det  gælder  især,  når  de 
moralske  grundvolde  af  ære  og  sømmelig- 
hed nedbrydes  omkring  os.  Hvis  vi  vil 
have  et  lykkeligt  hjem  må  der  undervises  i 
værdier,  der  må  være  regler,  der  må  være 
standarder,  og  der  må  være  ufravigelige 
principper.  Mange  samfund  yder  ikke  foræl- 
drene megen  støtte  i  at  undervise  og  ære 
moralske  værdier.  En  række  kulturer  er  fak- 
tisk ved  at  blive  uden  værdier,  og  mange 


Der  er  bestemt  intet 
vigtigere  i  denne  ver- 
den end  at  forberede 
vore  børn  på  at  blive 
gudfrygtige,  lykke- 
lige, hæderlige  og 
produktive. 


LIAHONA  OKTOBER  2005 


s 


/ 


unge  i  disse  samfund  er  ved  at  blive  kyniske,  hvad 
angår  moral. 

Det  bedste  håb 

Når  nu  hele  samfund  er  gået  i  fordærv  og  har  mistet 
deres  moralske  identitet  og  så  mange  hjem  er  splittede,  er 
det  bedste  håb  at  være  mere  opmærksom  på  og  yde  en 
større  indsats  i  undervisningen  af  den  næste  generation  - 
vore  børn.  For  at  gøre  dette  må  vi  først  styrke  børnenes 
primære  lærere.  Vigtigst  blandt  disse  er  forældrene  og 
andre  familiemedlemmer.  De  bedste  omgivelser  bør  være 
i  hjemmet.  Vi  må  på  en  eller  anden  måde  forsøge  endnu 
mere  på  at  gøre  vore  hjem  stærkere,  så  de  vil  stå  som  til- 
flugtssteder imod  den  usunde  og  gennemtrængende  råd- 
denskab omkring  os.  Harmoni,  lykke,  fred  og  kærlighed  i 
hjemmet  kan  bidrage  til  at  give  børn  den  nødvendige  indre 
styrke  til  at  klare  livets  udfordringer.  Barbara  Bush,  der  er 
hustru  til  USA's  tidligere  præsident  George  Bush,  sagde 
engang  til  dimittenderne  fra  Wellesley  College: 

»Uanset  hvilken  æra,  uanset  tiderne,  vil  ét  aldrig  foran- 
dres: Fædre  og  mødre,  hvis  I  har  børn,  må  de  komme 
først.  I  skal  læse  for  jeres  børn,  og  I  skal  give  jeres  børn 
knus,  og  I  skal  elske  jeres  børn.  Jeres  succes  som  familie, 
vor  succes  som  samfund  afhænger  ikke  af,  hvad  der  sker  i 
Det  Hvide  Hus,  men  af  hvad  der  sker  i  jeres  hjem.«4 

For  at  være  en  god  far  eller  mor  kræves  det,  at  forældre 
tilsidesætter  mange  af  deres  egne  behov  og  ønsker  til  for- 
del for  deres  børns  behov.  Som  en  følge  af  dette  offer 
udvikler  samvittighedsfulde  forældre  en  ædel  karakter  og 
lærer  at  praktisere  de  uselviske  sandheder,  som  Frelseren 
selv  underviste  i. 

Jeg  har  umådelig  stor  respekt  for  enlige  forældre,  som 
kæmper  og  ofrer  og  forsøger  imod  næsten  umenneskelige 
odds  at  holde  sammen  på  familien.  De  bør  æres  og  hjæl- 
pes i  deres  heltemodige  indsats.  Men  enhver  mors  eller 
fars  opgave  er  langt  lettere,  når  der  er  to  fungerende  foræl- 
dre i  hjemmet.  Ofte  udfordrer  og  kræver  børn  begge  foræl- 
dres styrke  og  visdom. 

For  mange  år  siden  blev  biskop  Stanley  Smoot  intervie- 
wet af  præsident  Spencer  W  Kimball  (1895-1985).  Præsi- 
dent Kimball  spurgte:  »Hvor  ofte  har  I  familiebøn?« 


Biskop  Smoot  svarede:  »Vi  forsøger  at  have  familiebøn 
to  gange  om  dagen,  men  i  gennemsnit  klarer  vi  ca.  en.« 

Præsident  Kimball  kommenterede:  »Tidligere  var  det 
måske  i  orden  at  holde  familiebøn  en  gang  om  dagen. 
Men  fremover  vil  det  ikke  være  nok,  hvis  vi  skal  frelse  vore 
familier.« 

Jeg  spekulerer  på,  om  afholdelse  af  familieaften  på  en 
uformel  og  uregelmæssig  måde  i  fremtiden  vil  være  nok  til 
at  ruste  vore  børn  med  tilstrækkelig  moralsk  styrke.  I  frem- 
tiden vil  uregelmæssigt  familiestudium  af  skriften  måske 
være  utilstrækkeligt  til  at  bevæbne  vore  børn  med  den 
nødvendige  moral  til  at  modstå  det  moralske  forfald  i 
omgivelserne,  som  de  kommer  til  at  leve  i.  Hvor  i  verden 
kan  børn  lære  om  kyskhed,  retskaffenhed,  ærlighed  og 
grundlæggende  menneskelig  sømmelighed,  hvis  ikke  i 
hjemmet?  Disse  værdier  vil  selvfølgelig  blive  forstærket  i 
kirken,  men  forældres  undervisning  er  mere  konstant. 

Når  forældre  forsøger  at  belære  deres  børn  om  at  undgå 
fare,  er  det  urimeligt,  hvis  forældrene  siger  til  deres  børn: 
»Vi  har  erfaring  og  ved,  hvordan  verden  fungerer,  så  vi  kan 
gå  nærmere  afgrunden  end  I  kan.«  Forældres  hykleri  kan 
gøre  børn  kyniske  og  vantro  over  for  det,  de  lærer  i  hjem- 
met. Når  forældre  f.eks.  ser  film,  som  de  forbyder  deres 
børn  at  se,  formindskes  forældrenes  troværdighed.  Hvis 
børn  forventes  at  være  ærlige,  må  forældrene  være  ærlige. 
Hvis  børn  forventes  at  være  retskafne,  må  forældrene  være 
retskafne.  Hvis  I  forventer,  at  jeres  børn  er  hæderlige,  må  I 
selv  være  hæderlige. 

Blandt  andre  værdier,  som  børn  bør  belæres  om,  er 
respekt  for  andre,  begyndende  med  barnets  egne  forældre 
og  egen  familie;  respekt  for  andres  symboler  på  tro  og 
andres  fædrelandskærlighed;  respekt  for  lov  og  orden; 
respekt  for  andres  ejendom;  respekt  for  myndighed.  Pau- 
lus minder  os  om,  at  børn  først  og  fremmest  må  »lære  at 
handle  gudfrygtigt  over  for  deres  egen  husstand.«5 

Passende  disciplin 

En  af  de  vanskeligste  udfordringer  for  forældre  er 
at  udøve  passende  disciplin  over  for  deres  børn.  Børne- 
opdragelse er  i  høj  grad  individuel.  Hvert  eneste  barn  er 
anderledes  og  enestående.  Det,  der  virker  på  en,  virker 


måske  ikke  på  en  anden.  Jeg  ved  ikke, 
hvem  der  er  tilstrækkeligt  klog  til  at  sige, 
om  disciplinen  er  for  streng  eller  for  efter- 
givende, bortset  fra  børnenes  forældre, 
som  elsker  dem  mest.  Det  er  et  spørgsmål 
om  forældrenes  bønsomme  afgørelse.  Det 
bagvedliggende  princip  må  bestemt  være, 
at  disciplinering  af  børn  skal  være  motiveret 
mere  af  kærlighed  end  af  straf.  Brigham 
Young  (1801-1877)  rådede:  »Hvis  du  nogen- 
sinde anmodes  om  at  irettesætte  en  person, 
så  irettesæt  ikke  mere  end  den  balsam,  du 
har  i  dig,  kan  læge.«6  Vejledning  og  disciplin 
er  imidlertid  bestemt  en  uundværlig  del  af 
børneopdragelse.  Hvis  forældre  ikke  discipli- 
nerer deres  børn,  vil  det  offentlige  discipli- 
nere dem  på  en  måde,  som  forældrene  ikke 
vil  bryde  sig  om.  Uden  disciplin  vil  børnene 
hverken  respektere  hjemmets  eller  samfun- 
dets regler. 

En  væsentlig  hensigt  med  disciplin  er  at 
lære  lydighed.  Præsident  David  O.  McKay  har 
sagt:  »Forældre  fejler,  når  de  ikke  lærer  deres 
børn  lydighed;  hvis  hjemmet  ikke  udvikler 
lydighed,  så  vil  samfundet  kræve  det  og  få 
det.  Det  er  derfor  bedre,  at  hjemmet  med 
dets  venlighed,  sympati  og  forståelse  opdra- 
ger barnet  frem  for  hjerteløst  at  overlade  det 
til  den  brutale  og  usympatiske  disciplin,  som 
samfundet  vil  påtvinge,  dersom  hjemmet  ikke 
allerede  har  opfyldt  sin  forpligtelse.«7 

Undervis  i  ansvarlighed 

En  væsentlig  del  af  det  at  lære  børn  at  være 
disciplinerede  og  ansvarlige  er  at  lære  dem  at 
arbejde.  Mens  vi  vokser  op,  er  mange  som 
manden,  der  sagde:  »Jeg  elsker  arbejde;  det 
fascinerer  mig.  Jeg  kan  sidde  og  se  på  det  i 
timevis.«8  Igen,  de  bedste  undervisere  i  at 
arbejde  er  forældrene  selv.  Arbejde  blev  for 
mig  en  glæde,  da  jeg  i  begyndelsen  arbejdede 


ved  siden  af  min  far,  bedstefar,  onkler  og  brø- 
dre. Jeg  er  sikker  på,  at  jeg  var  en  større  irrita- 
tion end  hjælp,  men  minderne  er  gode  og 
lektionerne  værdifulde.  Børn  er  nødt  til  at 
lære  ansvarlighed  og  uafhængighed.  Afser  for- 
ældrene selv  tid  til  at  vise  og  demonstrere  og 
forklare,  så  børnene  med  Lehis  ord  lærer  »at 
handle  for  sig  selv  og  ikke  lade  sig  påvirke«?9 

Luther  Burbank,  en  fremtrædende  ameri- 
kansk gartner,  har  sagt:  »Hvis  vi  ikke  passede 
bedre  på  vore  planter,  end  vi  gør  på  vore 
børn,  ville  vi  nu  leve  i  en  jungle  af  ukrudt.«10 

Børn  nyder  også  godt  af  moralsk  frihed, 
hvorved  vi  alle  får  lejlighed  til  at  gøre  frem- 
skridt, vokse  og  udvikle  os.  Denne  frihed  tilla- 
der også,  at  børn  følger  det  alternative  valg 
med  selviskhed,  spild,  egennytte  og  selvøde- 
læggelse som  resultat.  Børn  giver  ofte  udtryk 
for  dette  valg,  når  de  er  meget  små. 

Lad  de  forældre,  der  har  været  omhygge- 
lige, kærlige  og  interesserede  og  har  efterlevet 
retfærdighedens  principper  efter  bedste 
evne,  finde  trøst  i,  at  de  er  gode  forældre  på 
trods  af  nogle  af  deres  børns  handlinger. 


En  væsentlig 
del  af  det  at 
lære  børn  at 
være  disciplinerede 
og  ansvarlige  er  at 
lære  dem  at  arbejde. 
De  bedste  lærere  i 
princippet  om  at 
arbejde  er  foræl- 
drene selv. 


4 


LIAHONA  OKTOBER  2005 


Skriftenfor- 
tæller os,  at 
forældre  skal 
undervise  deres  børn 
i  »tro  på  Kristus, 
den  levende  Guds 
Søn,  og  om  dåb  og 
den  Helligånds  gave« 
såvel  som  »i  læren 
om  omvendelse«. 
Disse  sandheder 
skal  der  undervises 
i  i  hjemmet. 


Børn  har  også  selv  et  ansvar  for  at  lytte, 
adlyde  og,  når  de  er  undervist,  tage  ved  lære. 
Forældre  er  ikke  altid  ansvarlige  for  deres 
børns  dårlige  opførsel,  fordi  de  ikke  kan 
sikre,  at  børnene  opfører  sig  pænt.  Enkelte 
børn  kan  belaste  selv  Salomos  visdom  og 
Jobs  tålmodighed. 

Der  er  ofte  en  særlig  udfordring  for  de 
forældre,  der  er  velstående  eller  alt  for  eftergi- 
vende. På  en  måde  kan  børn  i  sådanne 
omstændigheder  holde  deres  forældre  som 
gidsler  ved  at  tilbageholde  deres  støtte  af  for- 
ældrenes regler,  medmindre  forældrene  indvil- 
liger i  børnenes  krav.  Ældste  Neal  A.  Maxwell 
(1926-2004)  fra  De  Tolv  Apostles  Kvorum  har 
sagt:  »De,  der  gør  for  meget  for  deres  børn,  vil 
hurtigt  indse,  at  de  ikke  kan  gøre  noget  med 
deres  børn.  For  mange  børn  gøres  der  så 
meget  for  dem,  at  det  næsten  er  for  meget  for 
dem.«11  Det  synes  at  være  den  menneskelige 
natur,  at  vi  ikke  fuldt  ud  værdsætter  materielle 
ting,  som  vi  ikke  selv  har  tjent  til. 

Der  er  en  vis  ironi  i,  at  nogle  forældre  er  så 
bekymrede  for,  om  deres  børn  accepteres  og 


er  populære  hos  deres  jævnaldrende;  og  sam- 
tidig frygter  de  samme  forældre,  at  deres  børn 
gør  noget  af  det,  deres  jævnaldrende  gør. 

Generelt  set  er  de  børn,  som  beslutter  sig 
til  og  har  viljen  til  at  afholde  sig  fra  narkotika, 
alkohol  og  sex  uden  for  ægteskabet,  dem,  der 
har  påtaget  sig  høje  standarder  hjemmefra, 
som  deres  forældre  følger.  Ved  vanskelige 
beslutninger  er  det  langt  mere  sandsynligt,  at 
de  følger  deres  forældres  principper  frem  for 
deres  jævnaldrendes  eksempel  eller  medier- 
nes leg  med  ord,  som  forherliger  forbrug  af 
spiritus,  sex  uden  for  ægteskabet,  ægteskabs- 
brud, uærlighed  og  andre  laster.  Disse  stærke, 
unge  mennesker  er  som  Helamans  2.000 
unge  mænd,  der  »var  blevet ...  fortalt  af  deres 
mødre,  at  dersom  de  ikke  tvivlede,  ville  Gud 
udfri  dem«  fra  døden.12  »Og  de  fortalte  mig, 
hvad  deres  mødre  havde  sagt  og  sagde:  Vi 
tvivler  ikke  på,  at  vore  mødre  vidste  det.«13 

En  urokkelig  tro  på  Gud 

Det,  der  cementerer  forældrenes  undervis- 
ning og  værdier  hos  deres  børn,  synes  at  være 


en  fast  tro  på  Guddommen.  Når  denne  tro  bliver  en  del  af 
selve  deres  sjæl,  får  de  indre  styrke.  Af  alt  det  vigtige,  der 
skal  læres,  hvad  bør  forældre  så  undervise  i?  Skriften  for- 
tæller os,  at  forældre  skal  undervise  deres  børn  i  »tro  på 
Kristus,  den  levende  Guds  Søn,  og  om  dåb  og  den  Hellig- 
ånds gave«  såvel  som  »i  læren  om  omvendelse.«14  Disse 
sandheder  skal  der  undervises  i  i  hjemmet.  De  kan  ikke 
læres  i  offentlige  skoler  og  ej  heller  fremmes  af  regeringer 
eller  samfundet.  Selvfølgelig  kan  Kirkens  programmer 
hjælpe,  men  den  mest  effektive  undervisning  finder  sted  i 
hjemmet. 

Forældrenes  undervisning  behøver  ikke  være  dramatisk 
eller  voldsom.  Vi  lærer  dette  af  den  store  Lærer.  En  forfat- 
ter har  engang  sagt  følgende  om  Frelseren: 

»Den  fuldkomne  skønhed  ved  Kristi  liv  skyldes  kun 
den  ekstra  skønhed  af  små  uanseelige  handlinger  -  at 
tale  med  kvinden  ved  brønden,  at  vise  den  rige  unge 
mand  den  skjulte  ambition,  som  var  gemt  i  hans  hjerte, 
og  som  holdt  ham  ude  af  Himmerige;  at  undervise  en 
lille  flok  disciple  i  at  bede;  at  tænde  et  bål  og  stege  fisk 
for  at  hans  disciple  kunne  få  morgenmad;  at  vente  på 
dem,  da  de  kom  i  land  efter  en  nats  fiskeri  -  kolde, 
trætte  og  modløse.  Alt  dette  fører  os  elegant  ind  til  den 
virkelige  kvalitet  og  egenskab  ved  Kristi  interesse,  så 
præcis,  så  indgående,  så  engageret  i  det  små,  så  optaget 
af  de  små  enkeltheder.«15 

Og  således  er  det  også  at  være  forældre.  De  små  ting  er 
betydningsfulde  og  vævet  ind  i  familiens  vægtæppe  af 
tusind  tråde  bestående  af  kærlighed,  tro,  disciplin,  ofre,  tål- 
modighed og  arbejde. 

Der  findes  nogle  store  åndelige  løfter,  som  forældre  kan 
nyde  godt  af.  Det  er  de  samme  guddommelige  forjættelser, 
der  blev  givet  deres  trofaste  forfædre,  som  ædelt  overholdt 
deres  pagter.  De  pagter,  som  forældrene  har  overholdt,  bli- 
ver ihukommet  af  Gud.  Børnene  kan  derved  blive  modta- 
gere og  arvinger  til  disse  store  pagter  og  løfter.  Det 
skyldes,  at  de  er  pagtens  børn.16 

Må  Gud  velsigne  de  kæmpende,  ofrende  og  hæderlige 
forældre  i  denne  verden.  Måtte  han  især  erindre  de  pagter, 
der  overholdes  af  trofaste  forældre  blandt  vore  medlem- 
mer og  våge  over  disse  børn  af  pagten.  ■ 


NOTER 

l.L&P  93:40. 

2.  Kirkens  præsidenters  lærdomme:  David  O.  McKay,  2003,  s.  155. 

3.  3  Joh  1:4. 

4.  »Text  of  Mrs.  Bush's  Speech«,  Washington  Post,  juni  1990, 
sektion  C,  s.  4. 

5.  1  Tim  5:4. 

6.  Kirkens  præsidenters  lærdomme:  Brigham  Young,  1997,  s.  219. 

7.  The  Responsibility  of  Parents  to  Their  Children,  pjece,  s.  3. 

8.  Jerome  Klapka  Jerome,  i  The  International  Dictionary  ofThoughts, 
1969,  s.  782. 

9.  2  Nephi  2:26. 

10.  I  Elbert  Hubbard's  Scrap  Book,  1923,  s.  227. 

11.  »The  Man  of  Christ«,  Ensign,  maj  1975,  s.  101. 

12.  Alma  56:47. 

13.  Alma  56:48. 

14.  L&P  68:25. 

15.  Charles  Henry  Parkhurst,  i  Leaves  ofGold,  1938,  s.  177. 

16.  Se  3  Nephi  20:25-26;  Orson  F.  Whitney,  i  Conference  Report, 
april  1929,  s.  110-111. 


FORSLAG  TIL  SAMTALEEMNER 
TIL  HJEMMELÆRERNE 

Efter  at  have  bedt  og  læst  dette  budskab,  fremlægger  du 
det  på  en  måde,  som  får  dem,  du  underviser,  til  at  tage  aktivt 
del  i  samtalen.  Her  følger  et  par  eksempler: 

1 .  Fortæl  familien,  at  et  tilflugtssted  er  et  sted,  hvor  man  er 
beskyttet  fra  farer  eller  problemer.  Bed  hver  af  dem  om  at 
tegne  et  billede  af,  hvordan  de  mener,  at  et  tilflugtssted  ser 
ud.  Bed  dem  forklare,  hvad  de  har  tegnet,  og  hvorfor  det  er  et 
tilflugtssted.  Læs  det  første  afsnit,  der  følger  lige  efter  over- 
skriften »Det  bedste  håb«,  højt.  Hvordan  kan  vore  hjem  blive 
tilflugtssteder? 

2.  Læs  den  første  sætning  af  dette  budskab  højt.  Tal  så 
om  det,  som  præsident  Faust  kalder  de  største  udfordringer 
for  forældrerollen.  Bed  familien  om  at  fortælle,  hvordan  foræl- 
dre kan  tackle  disse  udfordringer.  Hvilke  af  præsident  Fausts 
råd  kan  familien  føre  ud  i  livet  i  løbet  af  den  næste  måned? 

3.  Læs  sammen  afsnittene  »Undervis  i  ansvarlighed«  og 
»En  urokkelig  tro  på  Gud«  og  lav  en  liste  over  det,  som  præsi- 
dent Faust  siger,  at  børn  skal  lære.  Udvælg  et  eller  to  af  disse 
emner,  som  I  kan  drøfte.  Du  kan  benytte  nogle  skriftsteder  i 
jeres  drøftelse.  Bær  vidnesbyrd  om  velsignelserne  ved  at  lære 
og  undervise  i  evangeliet  i  hjemmet. 


\ 


STYRK    FAMILIEN 

f 

SOM   JÆVNBYRDIGE    PARTNERE 

En  artikel  i  en  serie,  der  rummer  forslag  til,  hvordan  man  kan  studere  og 
anvende  »Familien:  En  proklamation  til  verden«. 


»I  henhold  til  den  guddommelige  plan  skal 
fædre  lede  deres  familier  i  kærlighed  og  ret- 
skaffenhed og  har  ansvaret  for  at  sørge  for 
livets  fornødenheder  samt  beskytte  deres 
familier.  Mødre  har  primært  ansvaret  for  at 
opdrage  deres  børn.  I  disse  hellige  ansvar  er 
fædre  og  mødre  forpligtet  til  at  hjælpe  hin- 
anden som  jævnbyrdige  partnere.«1 

Lede,  forsørge  og  beskytte 

Fædre  skal  lede  familien,  men  det  betyder 
ikke,  at  en  mand  skal  herske  eller  udøve 
uretfærdigt  herredømme  over  sin  hustru 
eller  sine  børn.  Frelseren  fortalte  sine 
apostle,  at  herskere  blandt  hedningene 


undertrykte  folket.  »Sådan  skal  det  ikke  være 
blandt  jer,«  advarede  han.  »Men  den,  der  vil 
være  stor  blandt  jer,  skal  være  jeres  tjener,  og 
den,  der  vil  være  den  første  blandt  jer,  skal 
være  jeres  træl«  (Matt  20:25-27).  At  lede  er 
altså  at  elske  og  tjene  og  yde  ofre.  Apostlen 
Paulus  sagde:  »Mænd,  elsk  jeres  hustruer, 
ligesom  Kristus  har  elsket  kirken  og  givet  sig 
hen  for  den«  (Ef  5:25).  Præsident  Ezra  Taft 
Benson  (1899-1994)  har  sagt:  »Brødre,  jeg 
siger  jer  i  hjertets  alvorlighed,  at  [Jesus 
Kristus]  er  det  forbillede,  som  vi  skal  følge, 
når  vi  påtager  os  det  åndelige  lederskab  i 
vores  familie.  Det  gælder  især  i  forholdet  til 
jeres  hustruer.«2 


Æ 


Herren  har  sagt,  at  »enhver,  der  er  nød- 
saget til  selv  at  forsørge  sin  familie,  skal 
gøre  det,  og  han  skal  ingenlunde  miste 
sin  krone«  (L&P  75:28).  I  verden  i  dag 
afhænger  evnen  til  at  forsørge  en  familie 
ofte  af  en  mands  villighed  og  mulighed  for 
at  få  tilstrækkelig  uddannelse.  Men  at  få  sig 
en  uddannelse  og  et  passende  arbejde  og 
sørge  for  livets  fornødenheder  betyder 
ikke,  at  man  skal  bruge  uforholdsmæssig 
meget  tid  på  at  arbejde  for  at  skabe  en 
høj  levestandard.  Præsident  Spencer  W 
Kimball  (1895-1985)  advarede  om,  at  nogle  fædre  brugte 
så  meget  tid  på  at  skaffe  materielle  goder,  som  gik  langt 
ud  over  det,  der  er  nødvendigt  til  livets  opretholdelse,  at 
disse  fysiske  besiddelser  blev  deres  afguder,  og  at  de  kun 
havde  meget  lidt  tid  til  at  lede  deres  familier  i  kærlighed 
og  retfærdighed.3 

Ansvaret  for  at  beskytte  en  familie  går  langt  videre  end 
til  husly  og  den  sikkerhed,  som  en  far  naturligvis  skal  sørge 
for.  Præsident  Howard  W  Hunter  (1907-1995)  sagde:  »En 
retskaffen  far  beskytter  sine  børn  med  sin  tid  og  sit  nærvær 
i  deres  sociale,  uddannelsesmæssige  og  åndelige  aktiviteter 
og  ansvarsopgaver.«4  Fædre  kan  beskytte  deres  børn  ved  at 
lære  dem  at  træffe  kloge  valg  med  hensyn  til  de  medier,  de 
vælger,  og  de  venner,  som  de  tilbringer  deres  tid  sammen 
med. 

Opfostring  af  børn 

1 1942  udtalte  Det  Første  Præsidentskab:  »Moderskabet 
...  bliver  en  hellig  kaldelse,  et  højtideligt  ansvar  for  at 
føre  Herrens  planer  ud  i  livet,  en  hengiven  indsats  for  at 
opdrage  og  opfostre  og  nære  sindet  og  ånden  hos  dem, 
der  har  bestået  deres  første  prøvestand  ...  At  hjælpe  dem 
til  at  bestå  deres  anden  prøvestand  er  moderskabets 
opgave  ...  Moderskabet  nærmer  sig  det  guddommelige. 
Det  er  den  højeste  og  helligste  tjeneste,  noget  menneske 
kan  påtage  sig.  Det  hæver  hende,  der  ærer  dette  hellige 
kald  og  denne  tjenestegerning,  til  englenes  stade.«5 

Et  af  Satans  mest  effektive  bedrag  er  at  nedgøre 


gtemænd  og 
hustruer  skal 
virke  som 
jævnbyrdige  partnere 
i  ansvaret  som  forældre 
og  skal  støtte  hinanden 
i  offervillighedens  ånd. 


hustruers  og  mødres  virke  i  hjemmet. 
Ældste  Richard  G.  Scott  fra  De  Tolv  Apost- 
les Kvorum  har  advaret  om,  at  »dette  er  et 
angreb  på  selve  hjertet  i  Guds  plan  ...  Bliv 
ikke  lokket  væk  fra  vor  Guds  plan  til  ver- 
dens veje,  hvor  moderskabet  ringeagtes, 
kvindelighed  nedvurderes  og  en  hustrus 
og  mors  guddommeligt  fastlagte  rolle 
hånes.«6 

Profeterne  har  påpeget  vigtigheden  af,  at 
mødre  bruger  deres  fulde  tid  på  at  opdrage 
deres  børn.  Men  til  dem,  der  er  nødt  til  at 
arbejde  for  at  sørge  for  familiens  behov,  har  præsident 
Gordon  B.  Hinckley  sagt:  »Gør  jeres  bedste.  Jeg  håber,  at 
hvis  I  er  fuldtidsansatte,  at  I  gør  det  for  at  sikre,  at  familiens 
behov  bliver  dækket  og  ikke  blot  for  at  opfylde  et  ønske  om 
et  fint  hjem,  flotte  biler  og  anden  luksus.«7 

Hjælp  hinanden  som  jævnbyrdige  partnere 

Mødre  har  hovedansvaret  for  at  opdrage  børnene,  og 
fædrene  skal  lede,  forsørge  og  beskytte.  Men  disse  roller 
udelukker  ikke  et  fælles  ansvar.  Ægtemænd  og  hustruer 
skal  virke  som  jævnbyrdige  partnere  i  ansvaret  som  foræl- 
dre og  skal  støtte  hinanden  i  offervillighedens  ånd. 

Den  guddommelige  hensigt  med  at  give  mødre  og 
fædre  forskellige  hovedansvar  i  familien  afspejler  visse 
evige  forskelle  mellem  mænd  og  kvinder.  »Familien:  En 
proklamation  til  verden«  fortæller  os,  at  »en  persons  køn  er 
et  fundamentalt  særkende  ved  den  enkeltes  førjordiske, 
jordiske  og  evige  identitet  og  hensigt.«8  Disse  medfødte 
forskelle  og  enestående  ansvar  gør  det  muligt  for  ægtepar 
at  forenes  og  supplere  hinandens  stærke  sider  og  gaver  og 
knytte  det  forhold,  som  gør  evige  familier  mulige.  ■ 

NOTER 

1.  »Familien:  En  proklamation  til  verden«,  Stjernen,  okt.  2004,  s.  49. 

2.  »Til  fædrene  i  Israel«,  Stjernen,  januar  1988,  s.  44. 

3.  Se  »De  falske  guder,  som  vi  tilbeder«,  Stjernen,  august  1977,  s.  1. 

4.  »Vær  en  retskaffen  ægtemand  og  far«,  Stjernen,  januar  1995,  s.  50. 

5.  Conference  Report,  oktober  1942,  s.  12-13. 

6.  »Glæden  ved  at  følge  den  store  plan  for  lykke«,  Stjernen,  januar  1997, 
s.  71-72. 

7.  »Kirkens  kvinder«,  Stjernen,  januar  1997,  s.  66. 

8.  Liahona,  okt.  2004,  s.  49. 


LIAH0NA  OKTOBER  2005 


« 


Jeg  bærer  vidnes- 
byrd om,  at  en  gud- 
dommelig kraft 
ledsager  det  rene 
vidnesbyrd. 


Bær 
vidnesbyrd 


ÆLDSTE  JAY  E.  JENSEN 

De  Halvfjerds 


M 


ine  erfaringer  i  hjemmet  og  i  Kir- 
ken gør,  at  jeg  mere  og  mere 
påskønner  den  kraft,  som  ligger 
i  at  bære  vidnesbyrd.  Få  beretninger  fra  Kir- 
kens historie  har  gjort  større  indtryk  på  mig 
end  disse  ord  fra  Brigham  Young  (1801-1877), 
der  var  tilskyndet  af  et  rent  vidnesbyrd: 
»Hvis  alverdens  talent,  takt,  visdom 
og  dannelse  var  blevet  samlet  i  et  men- 
neske, og  hvis  dette  menneske  var  blevet 
udsendt  til  mig  med  Mormons  Bog  og  med 
den  mest  ophøjede  jordiske  veltalenhed 
havde  forkyndt  dens  sandhed  og  havde 
bestræbt  sig  på  at  underbygge  det  med  sin 
viden  og  verdslige  visdom,  ville  det  i  mine 
øjne  have  været  som  røgen,  der  stiger  op 
for  blot  at  forsvinde  igen.  Men  da  jeg  så  en 
mand  uden  veltalenhed  eller  talent  for  at 
tale  offentligt,  og  som  kun  kunne  sige:  Jeg 
ved  på  grund  af  Helligåndens  kraft,  at  Mor- 
mons Bog  er  sand,  at  Joseph  Smith  er  Her- 
rens profet,<  da  oplyste  Helligånden,  som 
udstrålede  fra  den  person,  min  forståelse, 
og  lys,  herlighed  og  udødelighed  [blev] 
åbenbaret  for  mig.«1 

Lad  os,  ved  hjælp  afskrifterne  og  profeter- 
nes ord,  undersøge,  hvad  et  vidnesbyrd  er,  og 
hvordan  vi  bør  bære  det. 


Hvad  er  et  vidnesbyrd 

Et  vidnesbyrd  defineres  som  regel  som 
kundskab  eller  en  vished  om  en  sandhed, 
som  et  menneske  udtrykker  ved  Helligån- 
dens overbevisende  kraft.  Apostlen  Paulus 
skrev:  »...  ingen  kan  sige:  Jesus  er  Herre! 
undtagen  ved  Helligånden«  (1  Kor  12:3). 
Eftersom  det,  der  hører  Gud  til,  kun  kan 
forstås  ved  Åndens  kraft,  skal  de  udtrykkes 
ved  Ånden,  og  det  betyder,  at  man  skal  bære 
vidnesbyrd. 

Da  et  vidnesbyrd  jo  er  noget  personligt, 
begynder  et  vidnesbyrd  ofte  med  stedordet/eg. 
(Forældre,  missionærer  og  kirkeledere  benytter 
til  tider  vi).  Et  vidnesbyrd  kendetegnes  ved 
stærke  udsagnsord,  såsom  ved,  vidner,  bekræf- 
ter, erklærer,  forsikrer,  vidner,  bærer  vidnes- 
byrd. Det  er  ofte  en  udtalelse  om  noget,  som 
man  ved,  føler,  oplever  eller  tror,  såsom:  »Vi  lyt- 
tede, vi  betragtede,  og  vi  beundrede!«  (JS-H 
1:71,  fodnote).  Man  kan  sige,  at  et  vidnesbyrd 
er  kort,  præcist  og  koncist. 

Præsident  Boyd  K.  Packer,  fungerende 
præsident  for  De  Tolv  Apostles  Kvorum,  har 
fortalt  følgende: 

»Da  jeg  var  i  missionsmarken,  havde  jeg  en 
oplevelse,  som  lærte  mig  en  del  om  vidnes- 
byrd. Skønt  alt  syntes,  at  gå,  som  det  skulle, 
oplevede  vi  ikke  den  fremgang,  som  vi  burde. 
Det  skyldtes  ikke,  at  vi  gjorde  noget,  som  vi 


33 


15 


o2 


10 


ikke  burde  gøre,  men  snarere,  fornemmede  jeg,  at  vi  ikke 
gjorde  noget,  som  vi  burde  gøre. 

Vi  afholdt  en  række  zonekonferencer  for  at  højne  ånde- 
ligheden i  missionen.  I  stedet  for  at  fremføre  specifikke 
instruktioner  om  missioneringsteknikker,  besluttede  vi  at 
afholde  et  vidnesbyrdmøde.  I  en  ydmyg  ældstes  vidnesbyrd 
ved  den  sidste  konference,  fandt  jeg  løsningen  på  proble- 
met. Der  var  noget  anderledes  ved  denne  skræmte,  nye 
ældstes  korte  vidnesbyrd.  Han  talte  i  mindre  end  et 
minut,  og  dog  erfarede  jeg  fra  hans  ord,  hvad  det  var, 
der  manglede. 

De  vidnesbyrd,  som  vi  havde  hørt  fra  alle  de 
andre  missionærer,  lød  noget  i  retning  af  dette 
her:  Jeg  er  taknemlig  for  at  være  ude  i  missions- 
marken.  Jeg  har  lært  meget  af  det.  Jeg  har  en 
god  kammerat.  Jeg  har  lært  meget  af  ham.  Jeg  er 
taknemlig  for  mine  forældre.  Vi  havde  en  spæn- 
dende oplevelse  forleden.  Vi  var  ude  at  banke 
på  døre,  og  så  ...<  Derefter  fortalte  missionæ- 
ren om  oplevelsen.  Hans  afslutning  lød 
nogenlunde  sådan  her:  Jeg  er  taknemlig  for 
at  være  i  missionsmarken.  Jeg  har  et  vidnes- 
byrd om  evangeliets  Og  så  sluttede  han  >i  Jesu 
Kristi  navn.  Amen.< 

Men  denne  unge  ældste  adskilte  sig  fra  de  andre. 
Han  ville  sikre  sig,  at  han  ikke  stod  på  talerstolen 
et  sekund  mere  end  nødvendigt,  så  han  sagde 
blot  med  hastige,  skræmte  ord:  Jeg  ved,  at  Gud 
lever.  Jeg  ved,  at  Jesus  er  Kristus.  Jeg  ved,  at  det  er 
Guds  profet,  som  leder  denne  kirke.  I  Jesu  Kristi 
navn.  Amen.< 

Det  var  et  vidnesbyrd.  Det  var  ikke  bare  en 
oplevelse  eller  et  udtryk  for  taknemlighed. 
Det  var  en  erklæring,  et  vidnesbyrd! 

De  fleste  af  ældsterne  havde  sagt:  Jeg 
har  et  vidnesbyrds  men  de  havde  ikke 
sat  ord  på  det.  Denne  unge  ældste  havde 
med  meget  få  ord  fremført  sit  vidnesbyrd 
-  direkte,  enkelt  og,  som  det  viste  sig,  med 
stor  kraft. 


LIAHONA  OKTOBER  2005       11 


Da  vidste  jeg,  hvad  der  var  galt  i  missionen.  Vi  fortalte 
historier,  udtrykte  taknemlighed  og  indrømmede,  at  vi 
havde  vidnesbyrd,  men  vi  bar  dem  ikke.«2 

Det  Første  Præsidentskab  har  påpeget  vigtigheden  af, 
at  vi  er  kortfattede  og  præcise,  når  vi  bærer  vidnesbyrd:  »Vi 
er  bekymrede  for,  at  der  er  tilfælde,  hvor  medlemmer, 
som  ønsker  at  bære  deres  vidnesbyrd  ved  faste-  og  vidnes- 
byrdmøder, ikke  får  mulighed  for  at  gøre  det.  Bi 
skoprådene  opfordres  til  at  hjælpe  alle  med  at 
lære  at  bære  korte,  oprigtige  vidnesbyrd  om 
Frelseren,  hans  lærdomme  og  genopret- 
telsen, så  flere  medlemmer  får  mulighed 
for  at  deltage.«3 

Hvad  et  vidnesbyrd  ikke  er 

Til  tider  kan  vi  lære  noget  om  et  princip 
ved  at  fastslå,  hvad  det  ikke  er.  Jeg  har  erfa- 
ret, at  et  vidnesbyrd  - 

•  ikke  er  en  formaning.  Personer,  som 
rejser  sig  og  formaner  andre  ved  faste-  og 
vidnesbyrdmøder  eller  kalder  andre  til 
omvendelse,  påtager  sig,  skønt  de  måske 
gør  det  af  et  oprigtigt  hjerte,  en  myndighed, 
de  ikke  har,  og  de  sårer  ofte  andre  og  for- 
styrrer mødets  ånd. 

•  ikke  er  en  oplevelse,  skønt  oplevelser 
kan  illustrere  tro  og  overbevisning. 

•  ikke  er  udtryk  for  taknemlighed  eller 
kærlighed,  skønt  disse  elementer  ofte  meget 
passende  er  en  del  af  vores  vidnesbyrd. 

•  ikke  er  en  offentlig  bekendelse. 

•  ikke  er  en  prædiken  eller  tale  om  dok- 
trinære emner,  skønt  man  kan  citere  et 
skriftsted  og  bære  vidnesbyrd  om  det. 

•  ikke  er  en  lang  forklaring  om,  hvordan  du  ved  noget, 
men  snarere  hvad  du  ved. 

•  ikke  blot  er  at  sige  ordene:  »Jeg  har  et  vidnesbyrd.« 
Det  er  ikke  upassende  at  sige  det,  men  forhåbentlig  efter- 
følges disse  ord  af  en  udtalelse  om  de  lærdomme,  sandhe- 
der og  principper,  som  man  har  et  vidnesbyrd  om. 


Brigham  Young  sagde: 
»Da  jeg  så  en  mand 


Bær  vidnesbyrd  i  lektioner  og  taler 

Når  man  har  fremført  en  lektion  eller  holdt  en  tale,  bør 
man  normalt  slutte  af  med  et  formelt  vidnesbyrd,  som  en 
slutsten  på  det,  man  har  sagt.  Fuldtidsmissionærer  indføjer 
ofte  korte,  præcise  vidnesbyrd  efter  hvert  af  de  nøgleprin- 
cipper, som  de  forklarer,  og  de  slutter  af  med  et  vidnes- 
byrd, der  opsummerer  alle  de  nøgleprincipper,  som  de  har 
forklaret. 

Jeg  vil  advare  undervisere  i  klasselokaler  og  på 
talerstole  mod  at  overdrive  brugen  af  indføjede 
vidnesbyrd  i  deres  taler  og  lektioner.  Medlemmer 
lytter  måske  ikke  intenst  med  Ånden,  hvis  vidnes- 
byrdene er  alt  for  hyppige,  og  undersøgere  kan 
blive  forvirrede.  Eller  hvad  værre  er,  de  kan 
opfatte  et  vidnesbyrd  som  et  retsligt  eller  juri- 
disk udtryk.  Sagt  på  den  anden  måde,  vi  kan 
gøre  det,  der  er  helligt,  lidt  for  almindeligt,  og  så 
går  vidnesbyrdets  kraft  tabt.  Herren  har  advaret: 
»Kom  i  hu,  at  det,  som  kommer  ovenfra,  er  hel- 


uden  veltalenhed ...  og    ligt  og  bør  omtales  med  varsomhed  og  efter 


som  kun  kunne  sige: 
>Jeg  ved  på  grund  af 
Helligåndens  kraft,  at 
Mormons  Bog  er  sand, 
at  Joseph  Smith  er  en 
Herrens  profet,<  da 
oplyste  Helligånden, 
som  udstrålede  fra  den 
person,  min  forståelse, 
og  lys,  herlighed  og 
udødelighed  [blev] 
åbenbaret  for  mig.« 


Åndens  tilskyndelse«  (L&P  63:64). 


Illustrationer  af  vidnesbyrd 

Der  findes  utallige  illustrationer  af  rene  vid- 
nesbyrd i  skriften.  Alma  vidste,  at  han,  for  at 
vinde  sit  folk  tilbage,  måtte  bære  det  rene  vid- 
nesbyrd for  dem  (se  Alma  4:19).  Han  fortæller 
folket,  hvordan  han  ved  det  (se  Alma  5:45-46), 
og  derefter  bærer  han  et  rent  vidnesbyrd  om, 
hvad  han  ved: 

»Jeg  siger  jer,  at  jeg  ved  for  mig  selv,  at  hvad 
jeg  siger  jer  om  det  tilkommende,  er  sandfær- 
digt; og  jeg  siger  jer,  at  jeg  ved,  at  Jesus  Kristus 
skal  komme,  ja  Sønnen,  Faderens  enbårne,  fuld  af  nåde  og 
barmhjertighed  og  sandhed.  Det  er  ham,  der  kommer  for 
at  borttage  verdens  synder,  ja,  hvert  menneskes  synder, 
som  med  standhaftighed  tror  på  hans  navn«  (Alma  5:48). 
Vi  finder  også  en  stærk  illustration  af  det  rene  vidnes- 
byrd i  beretningen  om  Joseph  Smiths  og  Sidney  Rigdons 
syn  af  de  tre  grader  af  herlighed: 


12 


»Og  nu,  efter  de  mange  vidnesbyrd,  som  er 
blevet  givet  om  ham,  er  dette  det  sidste  vid- 
nesbyrd, som  vi  giver  om  ham:  at  han  lever! 

Thi  vi  så  ham  ved  Guds  højre  hånd,  og  vi 
hørte  røsten,  som  vidnede,  at  han  er  Fade- 
rens Enbårne, 

at  ved  ham,  gennem  ham  og  af  ham,  eksi- 
sterer og  skabtes  verdenerne,  og  at  deres  ind- 
byggere er  sønner  og  døtre,  født  af  Gud« 
(L&P  76:22-24). 

Joseph  Smith  -  Historie  i  Den  Kostelige 
Perle  er  udgivet  i  pjeceform  til  brug  i  missio- 
neringen. Den  har  fået  titlen  Profeten  Joseph 
Smiths  vidnesbyrd  (katalognr.  32667  110).  I 
den  beretning  siger  profeten  på  en  enkel  og 
ligefrem  måde:  »Thi  jeg  havde  set  et  syn;  jeg 
vidste  det,  og  jeg  vidste,  at  Gud  vidste  det,  og 
jeg  kunne  ikke  fornægte  det,  og  jeg  vovede 
heller  ikke  at  gøre  det.  Thi  jeg  vidste  i  det 
mindste,  at  ved  at  gøre  så,  ville  jeg  forsynde 
mig  imod  Gud  og  komme  under  fordøm- 
melse« (JS-H  1:25). 

Vi  ved,  at  Johannes  Døber  bærer  det  rene 
vidnesbyrd,  når  han  benytter  vendingen 
vidner: 

»Og  jeg,  Johannes,  vidner,  at  jeg  så  hans 
herlighed  som  Faderens  Enbårne,  fuld  af 
nåde  og  sandhed,  den  sandhedens  ånd,  som 
kom  og  boede  i  kødet  og  boede  iblandt  os  ... 

Og  jeg,  Johannes,  vidner,  og  se,  himlene 
åbnedes,  og  den  Helligånd  kom  ned  over 
ham  i  en  dues  skikkelse  og  hvilede  på  ham, 
og  der  kom  en  røst  fra  himlen,  som  sagde: 
Denne  er  min  elskede  Søn. 

Og  jeg,  Johannes,  vidner,  at  han  modtog 
en  fylde  af  Faderens  herlighed«  (L&P  93:11, 
15-16). 

I  nogle  skriftsteder  bærer  Faderen  eller 
Sønnen  vidnesbyrd.  For  eksempel  hørte 
Nephi  Gud  Faderens  vidnesbyrd,  da  han 


sagde:  »Ja,  min  elskedes  ord  er  sande  og  tro- 
værdige. Den,  som  holder  ud  indtil  enden, 
skal  blive  frelst«  (2  Nephi  31:15). 

Frelseren  vidnede  om  profeten  Joseph 
Smith  og  oversættelsen  af  Mormons  Bog: 
»Han  har  oversat  den  del  af  bogen,  som  jeg 
befalede  ham  at  oversætte.  Og  det  er  sandt,  så 
vist  som  Herren,  jeres  Gud,  lever«  (L&P  17:6). 

Frelseren  bar  vidnesbyrd  om  sig  selv:  »Jeg 
er  den  første  og  den  sidste.  Jeg  er  den,  som 
lever.  Jeg  er  den,  der  blev  slået  ihjel,  og  jeg  er 
jeres  Talsmand  hos  Faderen«  (L&P  110:4). 

Jeg  har  den  største  agtelse  for  det  rene 
vidnesbyrd.  Jeg  overvåger  fortsat  mine  egne 
vidnesbyrd,  så  jeg  bærer  dem  i  overensstem- 
melse med  de  korrekte  principper,  som  for- 
kyndes afskrifterne  og  de  nutidige  profeter. 
Jeg  bærer  vidnesbyrd  om,  at  en  guddommelig 
kraft  ledsager  det  rene  vidnesbyrd.  ■ 


NOTER 

1.  Deseret  News,  9.  februar  1854,  s.  4;  se  Kirkens  præsi- 
denters lærdomme:  Brigham  Young,  1997,  s.  315. 

2.  Teach  Ye  Diligently,  revideret  udgave,  1991, 
s.  323-324. 

3.  Brev  fra  Det  Første  Præsidentskab,  2.  maj  2002;  se 
også  M.  Russell  Ballard,  »Det  rene  vidnesbyrd«, 
Liahona,  november  2004,  s.  40-43. 


Lærere  bør 
afslutte  lektio- 
ner med  et 
formelt  vidnesbyrd 
som  en  slutsten  på 
det,  der  er  blevet 
sagt. 


LIAHONA  OKTOBER  2005       13 


3 


II 


w^ 


Polynesiske  i 
perler 


De  fransk  polynesiske  helliges  tro  vok- 
ser lag  på  lag,  ligesom  de  perler,  som 
øerne  er  kendt  for,  og  den  bliver  kla- 
rere og  smukkere,  som  tiden  går 

RICHARD  M.  ROMNEY 

Kirkens  tidsskrifter 

Det  kræver  tålmodighed  at  udvikle  perler  De 
udvikles  lag  på  lag  og  bliver  mere  og  mere  strå- 
lende. I  Fransk  Polynesien  har  troen  på  det  gen- 
givne evangelium  udviklet  sig  på  samme  måde.  Den 
udvikling  begyndte  i  1844,  da  de  første  missionærer 
ankom,  og  gennem  flere  generationer  har  det  givet  håb 
og  livsindhold.  I  dag  udgør  de  sidste  dages  hellige  8% 
af  befolkningen  -  20.000  medlemmer  i  79  menigheder. 
De  er  kendt  som  mennesker,  der  interesserer  sig  for  hin- 
anden og  andre  omkring  sig.  Ligesom  perler  spreder  de 
blidt  deres  lys.  Men  når  de  afspejler  det  lys,  som  stammer 
fra  Kristus,  så  stråler  de  virkelig.  Her  er  et  glimt  af  nogle 
af  disse  hellige. 

Tubuai:  Stedet,  hvor  det  begyndte 

Ronny  Harevaa  og  hans  hustru,  Sandrine,  er  ved  at 
luge  omkring  et  lille  stenmonument,  som  står  ved  siden 


af  landevejen  i  den  fjerne  ende  af  øen  Tubuai.  Det  er  et 
mindesmærke  for  ældste  Addison  Pratt,  den  første  sidste 
dages  hellige  missionær,  der  besøgte  denne  ø,  som  ligger 
700  km  syd  for  Tahiti.  Addison  Pratt  voksede  op  i  New 
Hampshire  i  USA,  men  som  19-årig  blev  han  sømand.  Han 
rejste  til  det,  der  i  dag  er  Hawaii,  og  siden  sejlede  han  på 
Stillehavet,  Atlanterhavet,  Det  Caraibiske  Hav  og  Middelha- 
vet, inden  han  giftede  sig  og  slog  sig  ned  i  New  York.  I 
1838  blev  han  og  hans  hustru  medlemmer  af  Kirken.  1 1841 
var  de,  sammen  med  de  andre  hellige,  flyttet  til  Nauvoo  i 
Illinois.  I  maj  1843  blev  Addison  Pratt  af  profeten  Joseph 
Smith  kaldet  til  at  iværksætte  missioneringen  i  Stillehavet. 
Den  30.  april  1844  ankom  han  og  to  andre  ældster,  Noah 
Rogers  og  Benjamin  Grouard,  til  Tubuai. 

Øboerne  var  begejstrede  for  at  have  missionærerne  hos 
sig,  og  ældste  Pratt  blev  hos  dem.  Han  begyndte  at  lære  sig 
tahitiansk  og  forkynde  evangeliet.  Hans  første  konvertit  var 
hans  tolk,  en  amerikaner.  Seks  af  de  syv  søfolk  på  øen  blev 
også  døbt  og  bekræftet.  Og  så,  den  22.  juli  1844  -  tre  år  før 
de  sidste  dages  hellige  pionerer  nåede  frem  til  Utah  -  blev 
de  første  polynesiske  konvertitter  døbt.  I  februar  1845 
havde  60  af  Tubuais  200  indbyggere  sluttet  sig  til  Kirken. 
Fra  denne  begyndelse,  og  fra  det  virke,  som  ældsterne 
Rogers  og  Grouard  udførte  på  andre  øer,  spredtes  Kirken 


¥*$ 


P6F 


mm. 


v 


r\ 


w 


T 


lf7 


ud  over  det,  der  i  dag  er  Fransk  Polynesien. 

I  dag  er  Ronny  Harevaa  præsident  for  Tubuai 
Australes  Distrikt  på  Tubuai.  Distriktet  omfatter 
593  medlemmer  i  fem  menigheder.  En  hel  del  af 
medlemmerne  er  hans  slægtninge,  og  præsident 
Harevaa  har  lært  meget  af  dem.  »Der  er  en  stærk 


.-V 


&. 


Overalt  i  Fransk  Polyne- 
sien bygger  de  sidste 
dages  hellige  på  en 
arv,  som  begyndte  her 
i  1844.  Øverst:  Tera 
Temahaga  fra  Takaroa 
fremviser  kunsthånd- 
værk. Heiana  Teriipaia, 
Garry  Mou  Tham  og  Fari 
Le  Bronnec  (herover) 
og  familien  Teihotaata 
(til  venstre)  fra  Raiatea 
siger,  at  evangeliet 
hjælper  dem  med  at  for- 
blive stærke.  Nederst: 
På  Tubuai  passer  Sand- 
rine  og  Ronny  Harevaa 
monumentet  for  ældste 
Addison 
Pratt. 


LIAHONA  OKTOBER 


få 
M 


Familien  Taumihau  blev 
medlemmer  af  Kirken  i  Tahiti. 


arv  og  historie  her,«  siger  han,  »en  inderlig  kær- 
lighed til  Kirken  og  familien.« 

»Der  er  ikke  mange  her  på  Tubuai,  der  besidder  store 
materielle  goder,  men  de  har  alt  det,  som  de  har  brug  for,« 
siger  Lucien  Hoffmann,  der  er  præsident  for  Mahu  Menig- 
hed. »Her  kan  man  plukke  frugt  fra  træerne,  grøntsager 
direkte  fra  jorden,  og  man  kan  fiske  overalt,  hvor  man  har 
lyst.  Og  når  man  beder  folk  om  at  tage  sig  af  dem,  der  er 
syge  eller  lider  nød,  er  de  altid  parat.« 

»Min  hustru  og  jeg  valgte  at  bosætte  os  på  Tubuai  for  at 
være  tæt  på  vore  forældre,«  siger  præsident  Harevaa.  »Det 
er  et  pragtfuldt  sted  at  bo  sammen  som  familie.«  Ja,  faktisk 
har  han  en  af  sine  brødre  som  nabo,  og  en  anden  bror  bor 
i  huset  lige  efter,  og  hans  far  virker  som  en  af  hans  rådgi- 
vere. Der  er  så  mange  Harevaa'er  på  Tubuai,  at  mange 
mennesker  omtaler  præsident  Harevaa  som  præsident 
Ronny  bare  for  at  være  sikre  på,  hvem  de  taler  om. 

Foran  Mahus  kirkebygning,  som  er  en  af  Tubuais  tre  kir- 
kebygninger, peger  Sandrine  på  endnu  et  mindesmærke 
for  Addison  Pratt.  »Jeg  tror,  at  ældste  Pratt  ville  være  glad 
for  at  vide,  at  Kirken  stadig  er  stærk  her  efter  160  år,«  siger 
hun.  Og  den  vokser  stadig. 

Et  af  de  nyeste  medlemmer  er  Johan  Bonno,  som  er 
født  på  Marquesasøerne,  som  ligger  i  den  nordøstlige  del 
af  Fransk  Polynesien.  Skønt  han  har  ført  et  hårdt  liv,  blev 
han  interesseret  i  det  gengivne  evangelium  på  grund  af 
en  skolelærer,  som  var  flyttet  til  Marquesas  fra  Tubuai. 
»Maimiti  fortalte  mig  om  den  sande  kirke,«  forklarer 


Herover  til  højre:  Smykkemager  Johan  Bonno  (der  her  ses  sammen  med  sin  hustru 
Maimiti)  blev  medlem  af  Kirken  på  Tubuai. 


han.  »Hun  fortalte 
mig  om  Mormons 
Bog.  Og  lidt  efter 
lidt  gav  jeg  slip  på 
alt  det  dårlige  i 
mit  liv.  Hun  invite- 
rede mig  med  i  kirke,  og  lidt  efter  lidt  fyldtes  mit  liv 
med  gode  ting.« 

De  blev  gift  og  flyttede  til  Tubuai.  »Min  svigerfar  indbød 
mig  til  et  åbent  hus  med  missionærerne,  og  der  fik  jeg  en 
stærk,  fortrøstningsfuld  følelse,«  forklarer  Johan.  »Den 
fyldte  mig  med  et  ønske  om  at  lære  sandheden  at  kende. 
Jeg  bad  oprigtigt  angående  Joseph  Smith.  Jeg  fik  en  forstå- 
else af,  at  Gud  havde  genoprettet  Kirken  gennem  ham.« 
Kort  efter  blev  Johan  døbt  og  bekræftet. 

I  dag  forbereder  Johan  og  Maimiti  sig  på  at  blive  beseg- 
let i  templet  i  Papeete  i  Tahiti.  »Når  vi  får  templets  lys  i 
vores  tilværelse,  bliver  det  som  at  udskifte  en  15-watt-pære 
med  selve  solens  lys,«  siger  han.  Da  Johan  hørte  om  evan- 
geliets gengivelse,  måtte  han  opbygge  et  lag  af  tro.  Og  det 
samme  gjorde  sig  gældende,  da  han  blev  gift,  flyttede  til 
Tubuai  og  blev  medlem  af  Kirken.  Nu  føjer  tempelbeseg- 
lingen endnu  et  lag  til  den  perle,  som  bliver  ved  med  at 
vokse. 

Raiatea:  Fredens  havn 

Da  23-årige  Spencer  Moroni  Teuiau  modtog  sit  missions- 
kald,  smilede  han  hele  tiden.  Efter  at  have  måtte  udsætte 
missionen  i  fire  år,  indtil  hans  tænder  var  bragt  i  orden, 
modtog  denne  unge  mand  fra  øen  Raiatea  sin  kaldelse  på 
sin  fødselsdag.  Han  kan  huske,  at  han  læste  flere  vendinger 
højt  fra  kaldelsen:  »Forkynder  af  det  gengivne  evangelium«, 
»fortaler  for  og  effektiv  budbringer  af  sandheden«  og 
»repræsentant  for  Frelseren«.  Og  han  tænkte:  »Wow!  Med 
alle  de  svagheder,  som  jeg  har,  må 
jeg  sætte  min  lid  til  Herren.« 

Men  det  er  han  skam  vant  til. 
Moroni  er  opvokset  i  Kirken.  Han 
er  den  tredje  i  en  søskendefolk 
på  seks,  der  tager  på  mission, 
og  han  mindes,  at  »jeg  har  drømt 
om  at  blive  missionær,  siden  jeg  var 
lille.«  Han  kan  huske,  at  han  lærte 


w 


missionærskriftstederne  udenad  i  de  fire 
år,  hvor  han  gik  i  seminar,  og  han  talte  med 
hjemvendte  missionærer  om  deres  missioner. 
Men  han  mindes  også  tandlægebesøg,  tand- 
korrektioner og  flere  år  med  tandbøjler.  »Der 
var  tidspunkter,  hvor  jeg  var  lige  ved  at  give 
op,«  siger  han.  Men  takket  være  opmuntring 
fra  sin  familie  og  sin  egen  udholdenhed  holdt 
han  håbet  i  livet.  I  dag  tjener  han  trofast  i 
Papeete-missionen  i  Tahiti. 

For  Moroni  og  andre  unge  sidste  dages 
hellige  som  ham  er  Kirken  på  Raiatea  en  kilde 
til  styrke.  Garry  Mou  Tham  på  16,  der  er  en 
tredjegenerations  sidste  dages  hellig  fra  Avera 
Menighed,  forklarer:  »Her,«  forklarer  han, 
»adskiller  vi  os  fra  verden  udenfor.  Vi  har 
gode  forhold  til  venner  og  forældre.  Vi  har 
profeternes  lærdomme  til  at  minde  os  om  at 
holde  os  tæt  til  familien,  at  studere  skrifterne 
sammen  og  at  holde  familieaften.  Vi  ved,  at 
Kirken  vokser,  og  vi  vælger  at  være  en  del  af 
Herrens  storslåede  værk.« 

Garrys  ven  Fari  Le  Bronnec  på  14  er  enig. 
Han  taler  om  ting,  der  holder  ham  beskyttet 
mod  verden:  Seminar  og  bøn.  »Seminar  giver 
en  et  åndeligt  løft  hver 
morgen,« 


siger  han.  »Og  bøn  kan  give  en  et  løft,  hver 
gang  man  beder  oprigtigt.«  Seminar-  og  insti- 
tutprogrammer er  stærkt  i  Fransk  Polynesien, 
hvor  der  i  2004-2005  var  i  alt  740  seminarele- 
ver og  524  institutstuderende. 

En  anden  kilde  til  styrke  er  det  eksempel, 
som  medlemmerne  viser  dem,  der  er  interes- 
seret i  evangeliet.  Et  sådant  eksempel  var 
med  til  at  føre  Adrien  og  Greta  Teihotaata  og 
deres  børn  ind  i  Kirken.  Skønt  de  i  årevis 
havde  levet  udmærket  uden  en  tro,  »beslut- 
tede vi,  at  vi  trængte  til  forandring,«  siger  sø- 
ster Teihotaata.  »Vi  bad  Herren  om  at  vejlede 
os.«  Et  par  dage  senere  inviterede  en  nabo 
dem  med  til  et  åbenthus  i  Uturoa  Menighed. 
»Vi  besluttede  at  vende  tilbage  om  søndagen,« 
husker  bror  Teihotaata,  »og  vi  blev  imponeret 
over  at  alle  tog  del  i  Kirkens  liv  -  de  under- 
viste, deltog  i  klasserne  og  tog  sig  af  børnene. 
De  så  ud  til  virkelig  at  elske  hinanden.« 

Det  var  fastesøndag,  og  »da  vidnesbyrdmø- 
det begyndte, 
følte  vi  en 


Herover:  losua 
Borthers,  der  nu  er 
stavspatriark  i  Tahiti, 
blev  døbt  og  bekræftet 
på  Moorea  i  1 968.  Lige- 
som mange  andre  har 
han  set  Kirken  udøve 
sin  gode  indflydelse 
overalt  på  øerne.  Her- 
under: På  Takaroa 
består  den  opvoksende 
generation  blandt 
andet  af  Ranitea  og 
Vehina  Teihoarii  og 
Vaimiti  Nyjland. 


Til  højre:  I  et  område, 
der  er  kendt  for  sit 
smukke  kunsthånd- 
værk, æres  templet  som 
den  smukkeste  juvel. 
Modstående  side, 
øverst:  På  Tahiti  for- 
nemmer patriark  Tiatia 
Te/o  og  hans  hustru, 
Imihaa,  templets  indfly- 
delse. Det  samme  gør 
diakonerne  Jesse  Perei- 
tai  og  Jean-Philippe 
McGrevy.  Herunder:  Det 
fransk  polynesiske  flag 
vajer  over  Raiatea  og 
Spencer  Moroni  Teuiau. 


v 


Æ 


iM 


( 


Tahiti:  Kraftens  centrum 

Hvis  man  vil  vide,  hvor  langt  Kirken  er 
nået  i  Fransk  Polynesien,  kan  man  tale  med 
informationsrådet  i  Papeete  i  Tahiti. 
Ved  et  møde  for  nylig  mindedes  de 
en  række  vigtige  begivenheder: 
•  Kirken  i  Fransk  Polynesien  fej- 
rede sit  160  års  jubilæum  i  oktober 
2004.  Begivenhederne  omfattede 
(1)  en  offentlig  udstilling  om  Kirken, 


y^ 


fred,  som  vi  ikke  havde 
oplevet  før  -  Helligånden.  Vi  sagde:  >Det  her 
er  noget,  vi  har  brug  for,<«  siger  søster  Teiho- 
taata.  Familien  mødtes  med  missionærerne 
og  lærte  mere.  Selvom  deres  ældste  søn  ikke 
sluttede  sig  til  Kirken,  lod  bror  og  søster  Tei- 
hotaata  og  deres  fem  andre  børn  sig  døbe  og 
bekræfte  i  1998.  Siden  da  har  overholdelse  af 
budene,  studium  afskrifterne  og  tempelbe- 
søg »styrket  vores  vidnesbyrd,  og  det  samme 
har  medlemmernes  vedvarende  eksempel. 
De  har  undervist  og  hjulpet  os,«  siger  søster 
Teihotaata. 

Der  er  et  andet  medlem  til  stede  i  stavs- 
centret  denne  dag,  et  medlem,  som  blev 
døbt  i  1956.  »Dengang  var  Kirken  ikke  så 
kendt  på  Raiatea,«  siger  Harriet  Brodien 
Terroatea.  »Der  var  ikke  ret  mange  medlem- 
mer, og  møderne  blev  afholdt  i  et  lille  hus, 
som  havde  et  værelse,  der  fungerede  som 
mødesal,  og  et  værelse,  hvor  missionærerne 
boede.  Men  lidt  efter  lidt  voksede  Kirken.« 
Næsten  som  en  perle. 


(2)  et  festspil  på  stadion,  med  dans,  sang,  kor 
og  multimediepræsentationer,  (3)  en  idræts- 
dag med  traditionelle  dyster  såsom  løb  med 
banan  på  pind  og  (4)  en  foredragsaften  med 
kirkeledere  og  statslige  embedsfolk  som 
talere,  samt  et  kor  på  500  medlemmer.  Mange 
af  begivenhederne  blev  dækket  af  aviserne  og 
vist  på  landsdækkende  tv. 

•  Kirkens  ledere  har  flere  gange  besøgt 
regeringsmedlemmer,  og  adskillige  sidste 
dages  hellige  sidder  i  parlamentet.  Rege- 
ringen har  udtrykt  taknemlighed  for  alt  det 
gode,  som  Kirken  står  for,  især  dens  forkyn- 
delse af  familieværdier. 

•  Et  SDH-kor  med  400  medlemmer 
optrådte  for  et  publikum  på  30.000  under 
den  franske  præsident  Jacques  Chiracs  besøg 
i  Fransk  Polynesien  i  juli  2003.  Begivenheden 
blev  transmitteret  ikke  alene  i  Fransk  Polyne- 
sien, men  også  i  Frankrig.  Koret  gav  mange 
tårer  i  øjnene,  da  de  sang  »Han  lever!  Vor 
Forløser  stor«  (Salmer  og  sange,  nr.  70)  og 
»Gud  vær'  med  dig  til  vi  ses  igen«  (Salmer  og 
sange,  nr.  92). 


Wf# 


•  Templet  i  Papeete  i  Tahiti  fejrede  sit 
20  års  jubilæum  i  oktober  2003.  For  at 
markere  begivenheden  udførte  medlem- 
mer fra  Paea  Stav  i  Tahiti  tempelordinan- 
cer  fra  kl.  syv  morgen  til  ni  aften,  for  at 
alle  medlemmer,  der  havde  modtaget 
deres  begavelse,  kunne  få  mulighed  for 
at  udføre  mindst  en  ordinance. 

»Kirken  er  blevet  moden  her,«  siger  Marama  Tarati, 
der  er  Kirkens  lokale  informationschef.  »Overalt  i  Fransk 
Polynesien  ved  man,  at  Kirken  står  for  noget  godt.«  I 
Tahiti  har  Kirken  smukke  kirkebygninger,  menigheder 
fyldt  med  trofaste  sidste  dages  hellige  og  -  som  den 
smukkeste  juvel  af  dem  alle  -  templet,  der  er  et  velkendt 
vartegn  i  hovedstaden. 

Templets  lys  har  berørt  mange  mennesker.  »Inden  jeg 
blev  medlem  af  Kirken,  anede  jeg  ikke,  hvordan  mit  liv  ville 
udforme  sig  efter  døden,«  forklarer  Marguerite  Teriinoho- 
pua.  Hendes  familie  hørte  om  Kirken,  fordi  en  anden  fami- 
lie havde  bedt  om  at  måtte  finde  dem.  Ernest  Montrose, 
der  i  dag  er  førsterådgiver  stavspræsidentskabet  i  Faaa  Stav 
i  Tahiti,  var  dengang  biskop  i  Heiri  Menighed.  Da  missio- 
nærerne opfordrede  medlemmerne  til  at  bede  om  at  finde 
undersøgere,  »mente  jeg,  at  vores  familie  burde  vise 
vejen«.  Inspirationen  kom.  Biskop  Montrose  indbød  en 
kollega,  Danielson  Teriinohopua,  og  hans  familie  til  en 
familieaften  sammen  med  missionærerne. 

»Og  vi  bad  samtidig  om  at  blive  ført  frem  til  sandheden,« 
mindes  Danielson,  som  i  dag  er  medlem  af  højrådet.  »Da 
aftenen  var  forbi,  fortalte  vi  dem,  at  vi  gerne  ville  vide  mere 
-  med  det  samme.«  Biskop  Montrose  planlagde  endnu  et 
møde  den  følgende  aften,  og  den  næste,  og  den  næste.  I 
løbet  af  nogle  uger  blev  familien  Teriinohopua  døbt  og 
bekræftet,  og  et  år  senere  blev  de  beseglet  i  templet.  »I  dag 
har  jeg  et  svar  på  mine  spørgsmål,«  siger  Marguerite.  »I 
templet  føler  jeg  inderlig  fred  og  stor  glæde.« 

Chanterel  Hauata  fra  Heiri  Menighed  ken- 
der også  til  glæden  ved  tempelbesøg.  Skønt 
en  godartet  hjernesvulst  berøvede  ham  synet 
for  seks  år  siden,  ser  han  klart  i  templet.  »Det 
er  et  klarhedens  hus,«  forklarer  han.  »I  tem- 
plet lærer  vi  om  evigheden.  Det  hæver  os 
over  dette  jordiske  liv.« 


Pepe  Mariteragis  familie  har  også  ople- 
vet templets  velsignelser.  Da  de  samledes 
i  hjemmet  i  Paea  i  oktober  2003,  talte  de 
om  Tepahu,  Pepes  hustru  -  deres  mor  og 
bedstemor.  »Hun  døde  for  syv  måneder 
siden,«  forklarede  Luden,  en  af  hendes 
sønner,  »men  hun  har  stadig  en  plads  i 
vores  hjerte.« 
»Det  er  takket  være  evangeliet,  at  vi  kan  håndtere  den 
slags,«  siger  Jean-Marie,  en  anden  søn.  »Templets  velsig- 
nelser indgyder  os  en  forståelse  af,  at  vi  kan  være  en 
evig  familie.« 

At  evangeliet  spredes  fra  generation  til  generation  er 
endnu  et  tegn  på  Kirkens  modenhed  og  styrke.  Biskop 
Moroni  Alvarez  og  hans  hustru,  Juanita,  fra  Tavararo  Menig- 
hed taler  om  en  arv,  der  strækker  sig  helt  tilbage  til  hans 
bedstefar.  De  fremviser  seminar-  og  institutdiplomer  for 
alle  deres  seks  børn  og  billeder  af  alle  seks,  mens  de  tjente 
som  fuldtidsmissionærer.  De  taler  om  børn,  der  er  blevet 
gift  i  templet,  og  børnebørn,  der  opdrages  i  Kirken.  »Vi 
talte  og  studerede  og  bad  sammen  og  bar  vidnesbyrd  for 
hinanden,«  forklarer  biskop  Alvarez.  »Nu  gør  de  det  samme 
med  deres  børn.« 

Når  man  taler  med  Jared  Peltzer  på  21  fra  Matatia 
Menighed,  Paea  Stav  i  Tahiti,  som  bereder  sig  på  at  tage  på 
mission  til  Filippinerne,  møder  man  også  hans  storebror 
Lorenzo  på  30,  der  tjente  i  Fransk  Polynesien  for  flere  år 
siden,  og  hans  to  yngre  brødre,  Narii  på  18  og  Hyrum 
på  14,  som  planlægger  at  tage  på  fuldtidsmission.  »Vi  har 
ikke  haft  en  missionærtradition  i  familien  før  nu,«  siger 
Jared.  »Men  da 
Lorenzo  tog 
af  sted,  gav 
det  mig  et 
ønske  om  det 
samme,  og  nu 


Tahia  Brown  fra  Takaroa  arbejder  på 

en  af  mange  dusin  perlefarme  spredt  over      XJÉL,  ^^ 

hele  øen. 


opmuntrer  vi  også  vore  yngre  brødre.«  Lag  på  lag  vokser 
perlen  frem. 

Takaroa:  Arvens  hjem 

Hvis  man  bor  på  Takaroa,  ved  man  alt  om  perler.  Mange 
af  dem,  der  bor  på  øen,  har  deres  levevej  i  perlebranchen. 
Nogle  opdrætter  de  østers,  som  perlerne  vokser  i.  Andre 
renser  skallerne,  fastgør  østers  til  snore,  indsætter  perle- 
materiale, hænger  østers  i  vandet,  høster  perlerne  eller 
fremstiller  smykker  og  souvenirs. 

»Vi  tager  det,  som  vor  himmelske  Fader  har  givet  os,  og 
får  dets  naturlige  skønhed  frem,«  forklarer  Tahia  Brown, 
som  arbejder  på  en  af  de  snesevis  af  perlefarme,  som  fin- 
des over  hele  øen.  Hun  og  Marie  Teihoarii,  der  begge  er 
tidligere  hjælpeforeningspræsidentinder,  nyder  at  fremvise 
halskæder,  bordudsmykninger  og  andet  kunsthåndværk, 
som  er  fremstillet  af  sidste  dages  hellige.  »Jeg  har  lært  kun- 
sten af  min  mor,«  forklarer  søster  Brown.  »De  fleste  af 
søstrene  her  fremstiller  dette  eller  noget  lignende,  som 
kræver  en  vis  færdighed.  Vi  arbejder  for  at  tjene  til  føden 
og  for  at  udnytte  vores  tid  klogt,  men  også  for  at  skabe 
skønhed.« 

Perler  og  skaller  er  ikke  det  eneste  smukke,  der  skabes 
her.  Søstre  som  Tera  Temahaga  væver  plantefibre  sammen 
til  usøgte  vifter,  hatte  og  kurve,  mens  andre,  som  Tipapa 
Mahotu,  anvender  stof  og  tråd  til  at  sy  farverige  quilte  og 
puder.  Ifølge  traditionen  lærte  de  indfødte  at  sy  quilte  af 
Addison  Pratts  hustru,  Louisa,  der  kom  til  øerne  i  1850. 

Et  andet  vidnesbyrd  om  Takaroas  indbyggeres  gode 
håndværk  er  øens  højeste  bygning  -  en  smuk,  hvid  kirke- 
bygning, som  blev  påbegyndt  i  1891.  Bygningen  er  enestå- 
ende på  grund  af  den  arv,  den  repræsenterer.  Politiske 
forviklinger  i  Fransk  Polynesien  og  USA  tvang  missionæ- 
rerne til  at  forlade  øerne  i  1852.  Missionærerne  vendte 
først  tilbage  i  1892.  Men  da  de  kom,  fandt  de  på  Takaroa  en 


menighed  på  100  medlemmer,  som  var 
forblevet  trofaste.  Og  disse  sidste  dages 
hellige  var  i  færd  med  at  opføre  en  stor 
kirkebygning,  hvor  de  kunne  tilbede 
Gud  sammen.  I  løbet  af  en  måned  havde 
missionærerne  døbt  og  bekræftet  33  nye 
medlemmer,  og  menigheden  begyndte 
atter  at  vokse. 
»I  dag  tårner  kirkebygningen  sig  over  landsbyen,  lige- 
som Kirken  tårner  sig  op  over  vores  tilværelse,«  siger  sø- 
ster Mahotu  på  82.  Hun  kan  føre  sine  sidste  dages  hellige 
rødder  tilbage  til  sine  oldeforældre.  »Kirkebygningen,« 
siger  hun,  »minder  os  om  den  arv,  som  vore  forfædre  har 
skænket  os.  Den  minder  os  om,  at  vi  kan  være  lige  så  tro- 
faste, som  de  var.« 

I  det  slægtshistoriske  center,  der  ligger  i  en  tilbygning  til 
kirken,  arbejder  centrets  leder,  Suzanne  Pimati,  på  at  ære 
netop  disse  forfædre.  Hun  arrangerer  regelmæssigt  fore- 
drag og  bruger  timer  på  at  ringe  rundt  og  opfordre  alle  på 
øen  til  at  komme  og  overvære  dem.  »Jeg  er  ivrig  efter,  at 
alle  skal  finde  deres  forfædre,«  siger  hun.  Elias'  ånd  er 
stærk  på  Takaroa.  Og  søster  Pimati,  der  har  en  computer 
til  hjælp  i  arbejdet,  planlægger  at  sende  mange  navne  til 
templet. 

»Engang  var  90%  af  Takaroas  befolkning  medlemmer 
af  Kirken,«  forklarer  Thierry  Teihoarii,  der  er  præsident 
for  Tuamotu  Distrikt  på  Takaroa.  1 1950'erne  dalede 
befolkningstilvæksten,  men  i  1960'erne  trak  kulturper- 
leindustrien  folk  tilbage  til  øen.  I  dag  er  der  to  menig- 
heder på  Takaroa,  som  har  i  alt  380  medlemmer  af 
en  befolkning  på  1000.  Der  er  også  fire  menigheder 
med  yderligere  450  medlemmer  på  de  omkringli- 
ggende øer. 

»Vores  største  udfordring  er  stadig  dem,  der  forlader 
vore  øer,«  forklarer  præsident  Teihoarii,  »især  de  unge.« 
Skønt  mange  unge  rejser  bort  for  at  gå  på  kostskole,  spiller 
seminar  og  institut  en  stor  rolle  som  vigtigste  uddannelses- 
mulighed for  dem,  der  bliver  tilbage.  »Seminar  hjælper 
dem,  så  de  ikke  glemmer  evangeliet,«  siger  præsident 
Teihoarii. 

Det  samme  gælder  tempelbesøg.  »Hvert  år  tager  vi  på 
tempeltur  for  at  udføre  tempelordinancer,  og  de  unge 
udfører  dåb  for  de  døde,«  siger  præsident  Teihoarii.  »Det 


w 


a; 


er  en  stor  opmuntring  for  de  unge.  Og  det 
skyldes  ikke  bare  den  præstation,  som  det  er 
at  spare  op  til  turen.  De  ved,  at  hvis  de  vil  i 
templet,  skal  de  være  værdige,  og  det  hjælper 
dem  til  at  holde  sig  stærke.« 

Skønt  præsident  Teihoariis  kaldelse  gør,  at 
han  ofte  skal  besøge  andre  øer,  siger  han,  at 
han  og  hans  familie  er  blevet  rigt  velsignet. 
»Det  første,  jeg  gør,  når  jeg  kommer  hjem,  er 
at  fortælle  Marie  og  mine  to  døtre  om  med- 
lemmernes tro  og  vidnesbyrd.  Det  er  en 
opløftende  tid  for  min  familie.  Vi  føler  virke- 
lig, at  Anden  er  med  os.«  Hans  hustru  samtyk- 
ker. »Der  er  så  meget  at  lære  i  Kirken,«  siger 
hun,  »og  så  mange  velsignelser.  Der  er  et 
dejligt  værk  at  udføre,  og  mens  vi  gør  det, 
vokser  Kirken.« 


Det  er  aften  på  øen  Takaroa.  Solen 
er  ved  at  gå  ned.  Skyggerne  omkring 
den  hvide  kirkebygning  bliver  lange, 
mens  de  hellige  samles  -  unge  til  seminar, 
søster  Pimati  til  slægtsforskning  og  præsi- 
dent Teihoarii  til  et  møde  med  to  gren- 
spræsidenter  Det  er  skumring  med  blidt 
lys.  Et  lys  som  det,  der  skinner  fra  en 
perle.  ■ 


Til  venstre:  I  Tahiti  gør 
Bettey  Tama  sig  klar  til 
at  døbe  Eddy  Tama. 


Fra  oven,  i  urets  retning:  Kirkebyg- 
ningen på  Takaroa.  Denne  kirkebyg 
ning  »tårner  sig  over  landsbyen,« 
siger  Tipapa  Mahotu.  Kirkeledere 
Pierre  Tumarae,  James  L.  Brown 


og  Thierry 

Teihoarii  mødes  i  kir- 
kebygningen. Suzanne 
Pimati  leder  slægtshistoriske 
center. 


LIAHONA  OKTOBER  2 


Spørgsmål  & 


svar 


»Hvordan  kan  jeg  opmuntre  min  familie  til  at  holde  familieaften, 
familiebøn  og  familiestudium?« 


LI  AHONA 


Du  er  helt  på  rette  vej,  når  du  ønsker 
at  holde  familiebøn,  familieaften 
og  skriftstudium.  Disse  aktiviteter 
opbygger  tro,  forbedrer  kommunikationen, 
skaber  en  god  atmosfære  i  familien  og  er 
også  sjove. 

Der  er  meget  lidt,  der  er  vigtigere  for  fami- 
lien end  familiestudium  og  bøn,  men  det  kan 
godt  være  svært  at  finde  tid  til  det,  også  selv 
om  hele  familien  er  aktive  i  Kirken.  Du  kan 
opmuntre  din  familie  ved  selv  at  være  et  godt 
eksempel.  Hold  bøn,  skriftstudium  eller  fami- 
lieaften alene  om  nødvendigt,  eller  sammen 
med  en  bror  eller  søster,  hvis  hele  familien 
ikke  deltager.  Dit  eksempel  i  overholdelsen 
af  disse  bud  kan  opmuntre  de  andre. 

Når  familiens  medlemmer  slutter  sig  til  din 
familieaften,  skal  du  sørge  for,  at  de  har  det 
sjovt.  Til  at  begynde  med  kunne  I  spille  et  spil 
eller  se  en  kirkefilm.  Forbered  forfriskninger 
og  aktiviteter,  som  de  holder  af.  I  lektionerne 
kan  du  vise,  hvordan  de  kan  anvende  evange- 
liet i  deres  daglige  liv.  Senere  får  de  måske 
selv  lyst  til  at  fremføre  lektionen.  Lad  dem 
vide,  at  du  er  klar  til  at  hjælpe. 


Vær  et  godt  eksempel 
ved  selv  at  holde  bøn 
og  studium. 

Opmuntr  din  familie  til 
at  deltage  og  gør  fami- 
lieaften sjov  for  alle. 

Hjælp  din  familie  med 
at  fornemme  Ånden  ved 
at  være  ærbødig  og 
kærlig. 

Vær  tålmodig  med  din 
familie  og  giv  ikke  op. 
Velsignelserne  ved 
familiebøn,  skriftstu- 
dium og  familieaften  er 
rigeligt  umagen  værd. 


Hvis  dine  forældre  er  medlemmer  af 
Kirken,  vil  de  sikkert  gerne  gøre  alt  dette 
og  har  bare  brug  for  en  smule  hjælp.  Tilbyd 
at  forberede  lektionen.  Du  kan  opmuntre 
dine  søskende  til  at  deltage  med  en  positiv 
indstilling.  Kom  med  det  samme,  når 
dine  forældre  indkalder  til  disse  aktiviteter. 
Hvis  dine  forældre  ikke  er  medlemmer, 
vil  de  sikkert  alligevel  støtte  en  ugentlig 
familieaften.  Planlæg  en  eller  to,  så  de  kan 
se,  hvordan  familieaften  kan  gavne  jeres 
familie. 

Men  vigtigst  af  alt,  husk  at  indbyde  Her- 
rens Ånd  til  at  være  med  under  bøn,  skrift- 
studium og  familieaften.  Det  kan  du  gøre 
ved  at  være  ærbødig,  bære  vidnesbyrd  og 
give  udtryk  for  kærlighed  og  taknemlighed 
for  evangeliet  og  din  familie.  Når  familiens 
medlemmer  fornemmer  Anden,  vil  de 
ønske  at  fortsætte  disse  aktiviteter. 

Til  tider  bliver  du  sikkert  irriteret  på 
din  familie,  men  prøv  at  være  tålmodig. 
Meningen  med  disse  aktiviteter  er  jo  ikke, 
at  man  skal  blive  vred.  Gør  i  stedet  dit  bed- 
ste for  at  opmuntre  din  familie  -  indbyd 


22 


dem,  fast  og  bed  for  dem,  planlæg 
sjove  og  åndelige  familieaftner  og  så 
videre  -  og  lad  så  din  familie  vælge. 
Når  du  tålmodigt  og  kærligt  er  et 
godt  eksempel  for  dem,  slutter  de 
måske  op  om  dig. 

Uanset  om  du  udfører  disse  akti- 
viteter alene,  sammen  med  en  af 
dine  søskende  eller  sammen  med 
hele  familien,  skal  du  nok  blive  vel- 
signet for  dine  anstrengelser.  Familie- 
bøn, skriftstudium  og  familieaften 
styrker  din  familie  og  fører  dig  tæt- 
tere til  Herren. 


LÆSERN  E 

Nøglen  er  bøn,  kærlighed 
og  tro.  Og  med  tiden  vil  din 
familie  blive  mere  opmærk- 
somme på  dine  anstreng- 
elser for  at  skabe  enighed  i 

familien  og  dit  ønske  om  at  opnå  en 

evig  familie. 

Diana  Martins,  1 8, 

Lissabon  5.  Menighed  i  Lissabon  Stav  i  Portugal 

Når  det  er  tid  til  familiestudiun  og  bøn, 
siger  jeg  til  mine  søskende  og  forældre: 


»Skriftstudium  og  bøn  om  fem  minutter.« 
Det  giver  dem  tid  til  at  afslutte  det,  de  er 
i  gang  med.  Vi  skiftes  til  at  fremlægge 
lektionen  ved  familieaften.  Du  kan 
måske  foreslå  den  idé  til  dine  forældre 
og  tilbyde  at  føre  kalender  og  minde 
den,  der  skal  fremføre  lektionen,  om  det 
i  god  tid. 
Courtney  Moss,  15, 

Hidden  Springs  Menighed  i  Moreno  Valley  Stav 
i  Californien 

For  at  hjælpe  vores  familie  med  at  blive 
mere  begejstrede  for  familieaften,  uddeler 


LIAHONA  OKTOBER  2005       23 


min  søster  og  jeg  hjemmelavede  invitationer  til 
familiens  medlemmer.  Der  står,  hvor  og  hvornår 
lektionen  finder  sted.  Så  klikker  vi  os  ind  på 
www.lds.org  og  planlægger  en  lektion.  Engang 
opførte  min  søster  og  jeg  en  sketch  og  sang  en 
sang.  Nogle  gange  har  vi  forfriskninger  efter 
lektionen. 
Autumn  Reese,  13, 

Woodhaven  Menighed  i  Taylor  Mountain  Stav  i  Idaho  Falls 
i  Idaho 

Vi  kan  alle  give  en  tilskyndelse  til  at 
holde  familieaften,  bøn  og  skriftstu- 
dium ved  at  være  et  godt  eksempel. 
Hvis  vi  selv  gør  noget,  vil  Kristi  Ånd 
komme  ind  i  vore  hjem  og  dvæle  der. 

Erika  Patricia  Gomes  da  Silva,  1 5, 

Guarujå  Menighed  i  Guarujå  Stav  i  Brasilien 

Min  familie  har  haft  en  hård  kamp 
med  familieaften.  Jeg  har  altid  vidst, 
at  det  er  vigtigt,  så  jeg  besluttede  at 
gøre  noget,  som  alle  de  andre  holdt 
af,  og  så  invitere  hele  familien  til  at 
være  med.  Fra  det  enkle  udgangspunkt  har  det 
udviklet  sig  til  en  velstruktureret  familieaften  hver 
mandag.  Det  har  styrket  min  familie  meget. 
Ashley  Atkinson,  17, 
Bracebridge  Menighed  i  Sudbury  Stav  i  Ontario  i  Canada 

Jeg  kan  hjælpe  min  familie  ved  at 
bede  om,  at  alle  kan  modtage  inspi- 
ration til  at  gøre  det  her.  Jeg  vil  være 
I    ef  godt  eksempel  i  min  familie  ved 
flittigt  at  studere  mine  skrifter  og 

bede  til,  at  familien  må  blive  påvirket. 

Lotomua  Lealaisalanoa,  16, 

Pesega  3.  Menighed,  Pesega  Stav  på  Samoa. 

Jeg  har  været  med  til  at  motivere 
min  familie  ved  at  spørge  mine  for- 
ældre, hvad  vi  skal  lave.  Jeg  prøver 
at  komme  med  sjove  og  originale 
ideer,  som  hele  familien  vil  synes  om. 
Jeg  tilbyder  at  fremføre  lektionen  ved  familieaften. 


m; 


"andag  aften 
er  over  hele 
Ærken  reser- 
veret til  familieaften. 
Vi  opmuntrer  med- 
lemmerne til  at  reser- 
vere denne  aften  til 
at  styrke  familiebånd 
og  undervise  i  evan- 
geliet i  deres  hjem. 
Tidligere  i  år ... 
rådede  vi  også  foræl- 
dre og  børn  til  at  give 
højeste  prioritet  til 
familiebøn,  familieaf- 
ten, studium  af  og 
instruktion  i  evange- 
liet samt  sunde  fami- 
lieaktiviteter.« 

Det  Første  Præsidentskab, 
se  Gordon  B.  Hinckley, 
»Familieaften«,  Liahona, 
marts  2003,  s.  4. 


Nogle  særlige  forfriskninger  kan  også  altid  samle 
hele  familien.  Prøv  at  gøre  familieaften  til  noget, 
som  din  familie  har  lyst  til,  ikke  noget,  der  hænger 
dem  ud  af  halsen  hver  uge. 

Jarrett  Lever,  1 5, 

Holladay  4.  Menighed  i  Holladay  Syd  Stav  i  Salt  Lake  City 

i  Utah 

jåf^  Jeg  har  udarbejdet  et  skema,  hvor 
der  står  personlig  bøn,  familiebøn, 
dagligt  skriftstudium  og  så  videre. 
Hver  gang  vi  har  fuldført  en  aktivi- 
tet, sætter  vi  et  klistermærke  på  ske- 
maet. Og  den,  der  får  flest  klistermærker,  vinder 
en  præmie. 

Francisco  Javier  Dominguez  Lubiano  Hdz.,  15, 
Pedregal  Menighed  i  Libertad  Stav  i  Monterrey  i  Mexico 

Vi  skal  blive  ved  med  at  motivere  vores  familie  til 

at  indbyde  Herrens  Ånd  i  vores  hjem.  Bed,  studér 

skrifterne  og  tal  mildt  til  hinanden,  så  I  kan  leve  i 

harmoni.  Bed  Herren  om  hjælp,  så  I  kan  opnå  evig 

lykke  i  jeres  familie. 

Vanessa  T.  Teupoorautoa,  1 8, 

Hipu  Menighed  i  Raromatai  Stav  i  Tahiti 

Liahonas  og  læsernes  svar  er  ment  som  en  hjælp 
og  vejledning,  men  er  ikke  en  officiel  udtalelse  om 
Kirkens  lære. 

HVAD  MENER  DU? 

Kære  unge  læser:  Send  os  dit  svar  på  nedenstå- 
ende spørgsmål  sammen  med  dit  navn,  fødsels- 
dato, adresse,  menighed  og  stav  (eller  distrikt)  og 
et  foto  af  dig  selv  til: 

Questions  and  Answers  1 1/05 
50  E.  North  Temple  St.  Rm.  2420 
Salt  Lake  City,  UT  84150-3220,  USA 
Eller  e-mail:  cur-liahona-imag@ldschurch.org 
Svar  venligst  inden  den  15.  november  2005. 


SPØRGSMÅL 

»Jeg  ved,  at  jeg  burde  tage  på  mission,  men  jeg 
ville  føle  mig  som  en  hykler,  for  jeg  ved  ikke,  om 
Kirken  virkelig  er  sand.  Hvad  skal  jeg  gøre?«  M 


24 


FOR  BØRN  •  JESU  KRISTI  KIRKE  AF  SIDSTE  DAGES  HELLIGE  •  OKTOBER  2005 


■y 


KOM    LYT    TIL 
PROFETENS    RØST 


Præsident  Hinckley 
bønfalder  os  om  at 

bede  Herren  om 
styrke  til  at  tilgive. 


Tilgiv 


PRÆSIDENT  GORDON  B.  HINCKLEY 

Guy  de  Maupassant,  den  franske  for- 
fatter, fortæller  en  historie  om  en 
bonde  ved  navn  Hauchecorne. 
Mens  han  gik  over  byens  torv,  fik  han  øje  på 
et  stykke  snor,  som  lå  på  brostenene.  Han 
samlede  det  op  og  lagde  det  i  sin  lomme. 

Senere  på  dagen  blev  det  indberettet,  at 
der  manglede  en  pung.  Hauchecorne  blev 
arresteret  og  slæbt  for  borgmesteren.  Han 
bedyrede  sin  uskyld,  idet  han  fremviste 
det  stykke  snor,  som  han  havde  samlet 
op.  Men  man  troede  ikke  på  ham  og  lo 
blot  ad  ham. 

Næste  dag  blev  pungen  fundet,  og  Hau- 
checorne blev  frikendt  for  alle  beskyld- 
ninger. Men  fornærmet  på  grund  af  en 
falsk  anklage,  blev  han  bitter  og  ville  ikke 
lade  sagen  dvæle.  Uvillig  til  at  tilgive  og 
glemme,  talte  og  tænkte  han  ikke  på  andet. 
Og  over  alt,  hvor  han  kom  frem,  fortalte 
han  om  den  uretfærdighed,  han  havde  lidt. 
Besat  af  sine  klager,  blev  han  syg  og  døde. 
Mens  han  kæmpede  mod  døden,  mumlede 


han  gentagne  gange:  »Et  stykke  snor,  et 
stykke  snor«  (se  The  Works  ofGuy  de 
Maupassant,  s.  34-38). 

Med  andre  hovedpersoner  og  under 
andre  omstændigheder  kunne  denne  histo- 
rie gentages  mange  gange  i  vor  egen  tid. 
Hvor  er  det  dog  svært  for  os  at  tilgive  dem, 
som  har  såret  os. 

Mine  brødre  og  søstre,  lad  os  forbinde 
de  sår,  som  er  forvoldt  af  planer  »om  hævn« 
over  dem,  der  har  såret  os.  Vi  har  alle  en 
lille  smule  af  denne  hævngerrige  ånd  i  os. 
Heldigvis  har  vi  alle  evnen  til  at  hæve  os 
over  den.  Jeg  bønfalder  jer  om  at  bede  Her- 
ren om  styrke  til  at  tilgive.  Det  vil  måske 
ikke  blive  let,  og  det  sker  måske  ikke  hur- 
tigt. Men  hvis  I  stræber  efter  det,  vil  I 
opleve  en  fred  i  hjertet.  Det  er  Kristi 
fred,  han,  som  sagde:  »Salige  er  de,  som 
stifter  fred,  thi  de  skal  kaldes  Guds  børn« 
(Matt  5:9).  • 

Fra  »Af jer  forlanges  det,  at  I  tilgiver«,  Stjernen, 
november  1991,  s.  2-7. 


L2 


START 


JEG  VIL  ALTID 
VÆLGE  DET  RETTE 


»Vælg  i  dag  ...  Jeg  og  mit  hus  vil  tjene  Herren«  (Jos  24: 15). 

MARGARET  S.  LIFFERTH 

Første  rå  dg  i  ver  i  Primarys  hoved  præsidentskab 

Tænk  over  de  valg,  som  du  træffer  hver  dag. 
Vælger  du  selv,  hvilket  tøj  du  skal  have  på, 
hvad  du  skal  sige,  hvad  du  skal  læse  og  se  på, 
og  hvordan  du  skal  opføre  dig?  Evnen  til  at  træffe  valg  er 
en  gave  fra  vor  himmelske  Fader.  Den  kaldes  handlefri- 
hed. En  vigtig  del  af  vor  himmelske  Faders  plan  for  os  er, 
at  vi  skal  benytte  vores  handlefrihed.  Hvad  kan  hjælpe 
dig  med  at  vælge  det  rette? 

Vor  himmelske  Fader  vil  hjælpe  dig  med  at  vælge  det 
rette.  Du  er  Guds  barn,  og  han  ønsker,  at  du  skal  vende 
tilbage  og  leve  hos  ham.  Husk  på,  at  du  kan  bede  til  vor 
himmelske  Fader  når  som  helst  og  hvor  som  helst,  og 
han  vil  velsigne  dig  med  mod  til  at  vælge  det  rette. 

Jesus  Kristus  hjælper  dig  med  at  vælge  det  rette.  Han 
er  »vejen,  sandheden  og  livet«  (Joh  14:6)  og  det  fuld- 
komne eksempel,  som  du  kan  følge.  Du  vælger  det 
rette,  når  du  spørger  dig  selv:  »Hvad  ville  Jesus  forvente, 
at  jeg  gør?« 

Helligånden  hjælper  dig  med  at  vælge  det  rette.  Når 
du  bliver  døbt,  og  når  du  modtager  nadveren,  indgår  du 
pagt  om  (eller  lover)  at  holde  budene.  Når  du  gør  det, 
lover  vor  himmelske  Fader,  at  Helligånden  vil  være  hos 
dig.  Helligånden  tilskynder  dig  til  at  gøre  det  rette,  han 
advarer  dig  og  velsigner  dig  med  fred,  når  du  vælger 
det  rette. 

Profeterne  hjælper  dig  med  at  vælge  det  rette.  Skrif- 
terne indeholder  Guds  ord,  som  profeterne  har  for- 
kyndt det.  De  kan  hjælpe  dig  med  at  finde  ud  af,  hvad 
du  skal  gøre.  Vores  profet  og  andre  ledere  i  dag  er 
Guds  tjenere.  Hør  godt  efter,  når  de  taler  til  general- 
konferencerne. Når  du  følger  deres  råd,  vælger  du 
det  rette. 


»Vælg  det  rette«- labyrint 

Gå  gennem  labyrinten  på  side  L4.  Vælg  de  billeder, 
der  repræsenterer  gode  valg.  Når  du  træffer  de  rette 
valg,  fører  labyrinten  dig  til  Kristus. 

Forslag  til  fællestid 

1.  Du  kan  fortælle  om  visdomsordet  og  tøjstandarder 
ved  at  skrive  sedler  medfølgende  skriftsteder:  Fra  L&P  89, 
vers  7,  8,  9,  10,  11,  12  og  14;  og  følgende  citater  fra  præsi- 
dent Gordon  B.  Hinckley:  »En  velsoigneret  ung  pige,  som 
er  ren  i  legemet  og  sindet,  er  virkelig  smuk.«  »En  velsoig- 
neret ung  mand  er  virkelig  flot.  Han  er  en  søn  af  Gud, 
som  er  fundet  værdig  til  at  bære  Guds  hellige  præste- 
dømme.« »[En  Guds  søn]  behøver  ikke  tatoveringer  eller 
ørenringe  på  eller  i  sit  legeme.«  »Jeg  lover  jer,  at  den  dag 
vil  komme,  hvis  I  har  tatoveringer,  hvor  I  vil  fortryde 
jeres  handlinger.«  »Med  hensyn  til  de  unge  piger  [så]  er  et 
par  beskedne  ørenringe  tilstrækkeligt.«  »Der  er  ingen 
grund  til,  at  nogen  sidste  dages  hellig  dreng  eller  pige ... 
overhovedet  forsøger  [at  tage  narko]«  (se  »En  profets  råd 
og  bøn  for  ungdommen«,  Liahona,  april  2001,  s.  30-41). 
Forklar,  at  både  tøjstandarderne  og  visdomsordet  har 
med  kroppens  pleje  at  gøre.  Læg  sedlerne  ned  i  en  pose; 
og  lad  så  posen  gå  rundt,  mens  børnene  synger.  Stands 
musikken,  og  lad  et  barn  vælge  en  seddel  fra  posen  og 
læse  henvisningen  højt.  Drøft  og  forklar  principperne  i 
visdomsordet  og  tøjstandarderne. 

2.  På  opslagstavlen  anbringer  du  otte  til  ti  billeder  fra 
sættet  Evangelisk  Kunst,  som  viser  Kristus,  der  gør  gode 
gerninger  mod  andre.  Fortæl  børnene,  at  Jesus  er  vores 
ven,  og  ved  sit  eksempel  lærte  han  os  at  være  gode  ven- 
ner. Lad  hver  klasse  vælge  et  billede  og  læse  historien  om 
billedet  fra  skrifterne  eller  fra  teksten  bagpå  billedet. 
Mens  hver  klasse  fremfører  en  lille  sketch  over  deres  hi- 
storie, kan  l  tale  om,  hvordan  Jesu  eksempel  hjælper  os 
til  at  være  gode  venner.  • 


LILLE  LIAHONA  OKTOBER  2005       L5 


Selv  om  ældste  David  O. 
McKays  datter  Lou  Jean 
var  meget  syg,  var  han  nødt 
til  at  rejse  udenbys  til  en 
stavskonference. 


:>] 


S 


Ikke  længe  efter  at  ældste  McKay  var  taget  af  sted, 
modtog  han  et  telegram,  hvori  der  stod,  at  han  straks 
skulle  vende  hjem.  Da  han  steg  af  toget  derhjemme, 
tog  hans  far  imod  ham. 


I 


* 


*< 


»j 


yy 


En  læge  og  en  sygeplejerske 
blev  i  ældste  McKays  hus  nat- 
ten over.  Andre  slægtninge 
kiggede  forbi  og  hjalp  til  i  de 
næste  mange  dage,  men  Lou 
Jean  fik  det  stadig  værre. 


En  søndag  sendte  ældste  McKay  sine  sønner  Lawrence  og 
Llewelyn  i  kirke,  mens  han  og  hans  hustru,  Emma  Ray, 
blev  hjemme  og  passede  Lou  Jean. 


Min  dreng,  vil  du  bede  søn- 
dagsskolepræsidenten om  at  lade 
søndagsskoleklasserne  bede  for 
Loujeanidag? 


Ældste  McKays  søn  adlød.  Han  bemærkede,  at  man  bad 
den  ønskede  bøn  kl.  11.00. 


Da  ældste  McKays  sønner  vendte  hjem,  modtog  de  en  god  nyhed.  Tilpasset  fra 
David  Lawrence  McKay,  My  Farther,  David  O.  McKay,  1989,  s.  51-52. 


LILLE  LIAHONA  OKTOBER  2005 


FRA    VEN    TIL    VEN 


Fra  en  samtale  med 
ældste  Jean  A. 

Tefan,  område-halv- 
fjerdser, Stille- 
havsområdet; af 

Kimberly  Welsh,  Kir- 
kens tidsskrifter 


-i-:  ;■   ■■:--    -.-•■.-....,  ..^-.  -    -  :    -■  .  c..v^  —  .  .---;- 


.  ■   ' 


Evangeliet 
gør  os  glad 


PP  T 


»Hvad  hører  vi  nu  i  det  evangelium, 
som  vi  har  modtaget?  En  glædens  røst!« 
(L&P  128:19). 

Jeg  voksede  op  på  Tahiti.  Min  far  og 
mor  blev  medlemmer  af  Kirken,  da 
jeg  var  lille,  men  jeg  blev  ikke  døbt 
med  det  samme.  Da  jeg  var  11  år,  tog  jeg 
til  Primary  en  onsdag  eftermiddag.  Vi  sad 
på  en  stråmåtte  under  et  mangotræ,  mens 
min  primarylærer  fortalte  os  historien  om 
den  første  åbenbaring.  Mens  hun  talte, 
begyndte  mit  hjerte  at  hamre.  Jeg  havde  en 
stærk  fornemmelse  af,  at  Joseph  Smiths  før- 
ste åbenbaring  var  sand,  og  at  han  var  en 
rigtig  profet.  Efter  den  åndelige  oplevelse 
fortalte  jeg  mine  forældre:  »Jeg  har  et  vid- 
nesbyrd, og  jeg  vil  døbes.« 

Fra  den  dag,  hvor  jeg  blev  døbt,  og  indtil 
jeg  gik  ud  af  skolen,  var  jeg  det  eneste  med- 
lem af  Kirken  på  min  skole.  Mine  klasse- 


kammerater sagde:  »Ryger  du  ikke?  Drikker 
du  ikke?  Så  er  du  ikke  en  mand,  men  en 
tøsedreng!« 

Ved  skoleårets  afslutning,  da  jeg  gik  i  11. 
eller  12.  klasse,  havde  nogle  af  mine  klasse- 
kammerater spiritus  med  til  en  fest.  De 
fangede  mig  og  holdt  mig  og  ville  hælde 
champagne  i  munden  på  mig.  De  ville  ikke 
gøre  mig  fortræd,  de  ville  bare  lave  lidt 
sjovt.  Heldigvis  slap  jeg  væk.  Jeg  har  aldrig 
fortrudt,  at  jeg  har  efterlevet  visdomsordet. 
Nogle  af  mine  klassekammerater  er  siden 
døde,  men  jeg  er  taknemlig  for  stadig  at 
være  i  live,  rask  og  i  stand  til  at  tjene 
Herren. 

En  af  mine  klassekammerater  blev  meget 
velhavende,  da  han  blev  voksen.  Han  sagde 
engang:  »Jeg  beundrer  dig.  Min  familie  har 
mange  penge,  men  vi  er  ikke  så  lykkelige, 
som  du  er.«  Jeg  synes,  at  det  var  en  kompli- 


L8 


■Hi 


ment  til  alle  sidste  dages  hellige.  Han  kunne  se,  at  det 
gjorde  os  lykkelige  at  efterleve  evangeliet. 

Jeg  tjente  som  præsident  for  Suva-missionen  på  Fiji. 
En  dag  gik  jeg  sammen  med  to  ældster  på  øen  Kiribati, 
da  en  mand  kom  hen  til  os.  Han  var  fuld.  Jeg  ville  genne 
ham  væk,  men  han  så  mit  navneskilt  og  kaldte  mig  ved 
navn.  »Præsident  Tefan,  jeg  vil  gerne  indbyde  dig  og 
dine  missionærer  til  middag  hjemme  hos  mig.« 

Jeg  tænkte:  »Ah  nej,  måske  ved  han  ikke,  hvad  han 
gør.«  Jeg  vendte  mig  mod  ældsterne  og  spurgte:  »Hvad 
siger  I?  Har  I  lyst  til  at  tage  imod  indbydelsen?«  De 
sagde,  at  de  gerne  ville  tage  med  ham.  Jeg  følte  mig  til- 
skyndet til  at  tage  imod  hans  tilbud. 

Den  følgende  aften  nød  vi  en  dejlig  kinesisk  middag 
med  kylling,  fisk,  andet  kød  og  nudler.  Missionærerne 
var  lykkelige,  for  det  var  noget  andet  end  deres  daglige 
menu,  som  bestod  af  ris  og  fisk.  Da  vi  havde  spist 
takkede  jeg  manden  og  sagde:  »Nu  har  jeg  en 
gave,  som  jeg  gerne  vil  tilbyde  dig.  Hvad  vil  du 
sige  til,  at  disse  missionærer  forkynder  Jesu 
Kristi  evangelium  for  dig?« 

Han  sagde,  at  han  ikke  var  interesseret,  men 
missionærerne  måtte  godt  undervise  hans 
hustru  og  deres  18-årige  søn.  Tre  måne- 
der senere  blev  den  18-årige  søn 
døbt.  Et  år  senere  blev  hustruen 
døbt,  og  manden  begyndte  at 
komme  i  Kirken.  Han  bad  mig 
om  en  velsignelse  til  at  holde 
op  med  at  ryge  og  drikke,  og 
han  var  i  stand  til  at  holde 
op.  Sidste  gang  jeg  besøgte 
den  familie,  var  sønnen  ble- 
vet optaget  på  BYU-Hawaii 
med  et  fuldt  stipendium, 
og  han  havde  også  modtaget 
en  missionskaldelse  til 
Hongkong. 

Når  jeg  tænker  tilbage  på 
mine  oplevelser  med  den 


Ældste  Tefan  og  hans  familie. 

familie,  så  er  jeg  glad  for,  at  jeg  ikke  jog  den  »fulde 
mand«  væk,  men  i  stedet  fulgte  Andens  tilskyndelse  og 
tog  imod  middagsinvitationen,  åbnede  min  mund  og 
bad  ham  om  at  lytte  til  evangeliet. 

Jeg  vil  opfodre  jer  børn  til  at  åbne  munden  -  invitér 
jeres  venner  med  i  kirke,  så  de  kan  høre  om  evangeliet. 
I  ved  aldrig,  hvilke  mirakler  det  kan  føre  til.  • 


Sandheden  gengivet 


Ærbødigt    J  =  112-126 


j  J  i  J  j 


* 


in 


r 


1.  Den -gang     Jo  -  seph     Smith      i       lun  -den 

2.  Jo  -  seph  Smith  blev      valgt      af      Her  -  ren 


j 


yd  -  mygt  knæ  -  led' 
som    pro   -  fe  -  ten 


s 


j  j  ,  j  j  J  j  ,  j     j  J 


ned        i    bøn, 
på      vor  jord, 


~o~ 


~o~ 


ti 

i 

1 

-Jr-k —         ^ J 

—j- 

— U 

K 

fob    k 

é       m 

'       *       *=m 

— m m *fe " ' 

••      3== 

ir — °- 

så 

3 

han    hyl  -  let 
-  re  -  bart    gen     - 

i    J 

o 

i 
gi  - 

J 

et 
vet 

lys  -  skær 
brin  -  ger 

i     i 

f      \        r 

Him  -  lens     Fa  -  der           og      hans  Søn. 
Mor -mons  Bog     os          sand  -  heds  ord. 

j     j  j    r 

-*Ki — o * 

£ 

7  b 

— o 

o 

V 

m 


m 


f  '  r  '  '  f  —  r  é  '  f 


m 


T 


nem  -  lig  -  hed 
sjæ  -  le  -  fred. 


De  har  bragt    os 

Læs  den     flit  -  tigt 

j    j 

•>:b  s  ; 


e  -  van    -    ge  -  liet, 
find    dens      skat  -  te, 

j     j  j 


lad      os        med    tak 
det  -  te  gi  -  ver 


zoz 


fl                 1      1 

i 

1 

-Jr-k —        J J — 

— J— 

— U 

^ — 

fob  A    ^    é 

*     m     *=* 

r      ^ 

ir — 

pri  -  se     Gud   med 
Pris    så     Gud   med 

J        J    J 

O 

sjæl 
sjæl 

J 

og 
og 

1 

hjer  -  te, 
hjer  -  te, 

i     i 

r       r 

pri  -  se     hans  barm    -   h 
pris    hans    sto  -  re          k 

j     j  j 

r 

jer  - 
ær  - 

o 

■e 

■  tig-h 
-  lig-h 

ed. 
ed. 

^n — o * 

5 

7  b 

— o 

<> 

n 

7feAs/;  Alan  L.  Jones  jun.,  f.  1931.  ©  2004  IRI 

Musik:  Ludwig  van  Beethoven,  1770-1827 

Denne  sang  kan  kopieres  til  lejlighedsvis,  ikke-kommercielt  brug  i  kirke  og  hjem. 


L10 


Gode  valg 


JULIE  WARDELL 

Kirkens  tidsskrifter 


Vor  himmelske  Fader  ønsker,  at  vi  skal  passe 
godt  på  vores  legeme.  I  afsnit  89  i  Lære  og 
Pagter  har  han  fortalt  os  om  fødevarer,  som  er 
sunde  for  kroppen.  Dette  afsnit  kaldes  visdomsordet. 


billedet  på  denne  side.  Benyt  farvekoden  herunder, 
når  du  farvelægger  billedet.  De  felter,  som  ikke  har 
noget  nummer,  skal  bare  være  hvide.  Du  kan  bruge 
billedet  til  en  tale  om  visdomsordet  ved  familieaften 


Du  kan  finde  den  mad,  som  er  sund,  ved  at  farvelægge      eller  i  Primary. 


<«  ► 


A  < 


► 


4 


► 


Mine  evangeliske 
standarder 

Bogmærke 


Vejledning:  Lim  siderne  L12  og  L13  på  karton.  Klip  bog- 
mærkerne ud,  fold  dem  langs  den  stiplede  linje  og  lim 
bagsiderne  sammen.  Prik  hul  i  toppen  af  hvert  bog- 
mærke og  bind  flere  smalle  bånd  på  ca.  23  cm  længde 
fast  i  hullet  (se  illustrationen).  Disse  bogmærker  hjælper 
dig  med  at  bruge  Mine  evangeliske  standarder  til  at 


Bemærk:  Hvis  du  ikke  ønsker  at  tage  sider  ud  af  Liahona,  kan  du 
kopiere  denne  aktivitet,  tegne  den  af  eller  udskrive  den  fra 
internettet  på  www.lds.org.  På  engelsk:  Klik  på  »Gospel  Library.« 
På  andre  sprog:  Klik  på  verdenskortet  øverst  i  højre  hjørne. 


vælge  det  rette  hver  dag.  De  er  også  en  god  gave  til  en 
ven,  som  gerne  vil  vide  mere  om  Kirkens  standarder. 


ILLUSTRATION 


Q 

^ 

^ 
^ 

^ 


O 


OD 


■S 


^ 


?3 


Qi 


^2 


I? 


<0 


22 

M 

Z    < 


oj  .£P 


a 
c« 

S   c 

g    og 

^  13 

OJO  ^ 

cu  ^n 


$°§ 

QJ    .Op 
g     £     £ 
^     <U     cu 
•S'S* 

^   S  fe 

£>  £    u 
W    o    op 


Æ  13 

Ih      c/3 

g  .SP 

o   c 
"^    op 

f  s 

«    tf 

i!  "S 

I -s 

>       (73 

ojo!3 
<u    g 


,     <u 
ojotj 

n 


£  H 

o  ^ 

M  OJO 

c  S 


3 -S  =3    i  3 -S 

i  i  & if ^ 

■3    c    u       S    rt    y 

•£        S        ^  o^      ^      ^ 


y    G    <u 

S   2P  > 

3°   ff 


>     <U 


O.   c  u 

w     C  g 

■S  f  s 

fe    %  ^ 

OO^h  g 

*3  .81  oj 

ojo  ZZ  u 


fe .« 

OJO^ 

o  ^ 

s  i 

«S  Th 
«  | 

CD     O 

W  13 

ojo  .S 
<u    g 


§  2  s 

CD  Op  — ' 

g  13    op 

X!  qj   13 

^  S  -o 

^  di   di 


^     -Ih 
Vh      OJ 

.S    S 


6  g 

o  o  « 

.SP  fc  -S 

S  §  S 

^^  g 

S  W  Vh 

*-G  C/3  Ti 

^  Sh  r^ 


OJ 

g     OJ 

<-T  13 

OJ     c 
TJ      g 

OJ     c 

c^    ^ 

£Pt^ 

°  s 

cu     > 

C/3       !_, 


00 


oj 


^    in     3        S  H^      > 


ty 


^    op  u 
>    c^    aj 


^     OJ 

1  g 

il 


cu  ~£ 

>     OJ 
OJ     > 

tj    aj 

O     Ti 

OJO^ 


^tj 
^  i! 


53   ^  "5T 

OJO^     v 

.JJ   ae 

C3      CU    ?S 


I? 

Il 


^  SS   o^^ 


^ 

00 

cu 

j_, 

> 

9 

00 
•il 
013J 

"Bh 

F3 

cu 

CU 

Cl) 

tf 

c 

CU 

"m 

cu 

3 

cu 

rt 

> 

-o 
o 

00 

Si 

C/3 

U 

0^ 

5 

5 

n 

ID 

si 

LILLE  LIAHONA  OKTOBER  2005 


L13 


l°J      (°? 


ȁnden  taler  sandhed  og  lyver  ikke. 

Derfor  taler  den  om  tingene,  som  de  virkelig  er« 

(Jakobs  Bog  4: 13). 


KIMBERLEY  WEBB 

Kirkens  tidsskrifter 

Baseret  på  en  personlig  oplevelse 


» 


K: 


om  hjem  til  mig  efter  skole,«  sagde  Caroline.  »Jeg 
har  fået  den  nye  CD  med  Alisha.«  (Kunstnerens 
navn  er  ændret). 

Jeg  måbede.  »Ja!«  Selv  om  bedstemor  tog  mig  med 
ud  for  at  købe  min  fødselsdagsgave  på  lørdag,  kunne  jeg 
ikke  vente  så  længe.  Jeg  måtte  bare  høre  den  nye  CD 
med  det  samme. 

Alisha  var  min  helt.  Caroline  og  jeg  lod,  som  om  vi 
var  hende,  og  med  hårbørster  som  mikrofoner  sang  vi 
med  på  hendes  sange.  Nogle  gange  bad  mor  os  om  at 
dæmpe  os,  men  hun  havde  ikke  så  meget  imod  vores 
larm,  fordi  Alishas  tekster  var  så  gode.  Alisha  var  religiøs 
-  Det  havde  jeg  læst  i  et  blad. 

Efter  skoletid  skyndte  jeg  mig  op  på  mit  værelse  for 
at  lave  lektier.  Alishas  smil  strålede  ned  til  mig  fra  den 
plakat,  som  hang  over  mit  bord. 

Da  jeg  langt  om  længe  dansede  over  vejen  til  Carolines 
hus,  rakte  hun  mig  CD-omslaget  og  sagde  jublende:  »Er 
hun  ikke  bare  smuk?« 

Jeg  nikkede,  men  jeg  havde  en  sær  fornemmelse  i 
maven.  Denne  gang  smilede  Alisha  ikke.  Hun  så  mere 


ud  til  at  vrænge  ad  en.  Og  jeg  havde  aldrig  set  hende 
klædt  sådan  før. 

»Synes  du  ikke,  at  hendes  tøj  er  lidt  usømmeligt?« 
spurgte  jeg. 

Caroline  skar  en  grimasse.  »Jo,  men  måske  går  hen- 
des kirke  ikke  så  meget  op  i  det.  Hun  ved  sikkert  ikke 
bedre.  Hør  lige.  Det  er  mit  yndlingsnummer.«  Hun  tryk- 
kede på  »play«-knappen,  mens  jeg  læste  teksten,  som 
stod  trykt  i  CD-omslaget.  Jeg  var  lettet  over,  at  det  ikke 
var  nogen  bandeord. 

»Der  ser  du.  Det  er  en  god  CD,«  sagde  jeg  til  mig  selv. 
Men  den  underlige  følelse  fulgte  mig  hele  vejen  hjem. 

Lørdag  morgen  så  jeg  tegnefilm,  mens  jeg  ventede 
på,  at  bedstemor  skulle  hente  mig,  så  vi  kunne  komme 
ud  og  handle.  I  en  af  reklamerne  sagde  en  speaker,  at 
Alishas  nye  musikvideo  ville  blive  vist  sidst  i  udsen- 
delsen! 

Mor  kom  ind  i  stuen,  netop  som  musikken  begyndte. 
»Hvad  ser  du?«  Hun  smilede  og  satte  sig. 

»Det  er  den  nye  video  med  Alisha.«  Jeg  forsøgte  at 
lyde  upåvirket. 

Mors  smil  forsvandt,  da  hun  så  Alisha  danse  hen  over 
skærmen.  Hun  så  på  mig  med  hævede  bryn. 


LILLE  LIAHONA  OKTOBER  2005    LI  5 


»De  beslutninger,  som  I  træffer  nu, 
afgør  meget  af  det,  der  følger  senere  i 
jeres  liv  og  i  evigheden.« 

Det  Første  Præsidentskab,  »Til  styrke 
for  c/e  unge«,  2001 ,  s.  2. 


Jeg  vred  mig.  »Bare  fordi  hun  har  det  tøj  på,  betyder 
det  jo  ikke,  at  sangen  er  dårlig.« 

»Er  du  sikker  på  det?« 

Jeg  håbede,  at  videoen  snart  var  slut,  men  den  blev 
bare  ved.  Til  sidst  slukkede  jeg  for  fjernsynet.  Mor  sad 
stille  og  kiggede  på  mig. 

»Jeg  har  læst  teksten,«  mumlede  jeg.  »Der  er  ikke 
nogen  bandeord  i  den.« 

Hun  pegede  på  den  mørke  skærm.  »Men  Alisha  sen- 
der alligevel  et  budskab.  Man  behøver  ikke  at  sige  noget 
grimt  for  at  jage  Ånden  bort.« 

Noget  inden  i  mig  sagde,  at  mor  havde  ret.  Det 
kunne  godt  være,  at  jeg  ikke  forstod,  hvad  Alisha  henty- 
dede til,  men  Helligånden  vidste  det  -  og  hans  indfly- 
delse var  væk. 

Jeg  luskede  op  på  mit  værelse  og  kiggede  på  min 


plakat  af  den  smilende  Alisha.  Jeg  smilede  ikke  tilbage. 
Hvorfor  havde  min  helt  forandret  sig? 

En  bil  dyttede  ude  i  indkørslen,  så  jeg  sank  en  klump 
og  løb  udenfor. 

»Davs,  fødselsdagsbarn,«  sagde  bedstemor,  da  jeg 
satte  mig  ind  i  bilen.  »Hvor  skal  vi  hen?« 

Hele  ugen  havde  jeg  været  fast  besluttet  på,  hvor  vi 
skulle  hen,  men  nu  var  jeg  ikke  sikker  mere.  »Lad  mig 
tænke  lidt  over  det.« 

Carolines  ord  om  Alisha  dukkede  op  i  mit  sind.  »Hun 
ved  sikkert  ikke  bedre.«  Det  lød  som  en  god  undskyld- 
ning, men  nu  vidste  jeg,  at  den  ikke  gik  -  fordi/eg  vidste 
bedre. 

Den  dystre  følelse  smeltede  bort,  da  jeg  indså  noget 
vigtigt.  Jeg  var  Guds  datter,  og  jeg  havde  ikke  brug 
for  andre  helte.  Hvordan  kunne  jeg  beundre  en,  som 
ikke  engang  vidste,  hvem  hun  var?  »Jeg  burde  være 
Alishas  helt«  tænkte  jeg  og  lo.  Bedstemor  så  spør- 
gende på  mig. 

»Kan  vi  tage  hen  i  tøjbutikken?«  spurgte  jeg.  »Jeg  er 
næsten  vokset  fra  min  blå  yndlingskirkekjole.« 

»God  idé.  Du  ser  så  yndig  ud  i  blåt.« 

Jeg  smilede.  Jeg  så  også  smuk  ud  med  Åndens  glød 
inden  i  mig  -  smukkere  end  nogen  berømt  popstjerne 
nogensinde  kunne  være.  < 


BESØGSLÆRERINDEBUDSKABET 


Glæd  jer  over  kundskaben 
om  evige  familier 


Udvælg  under  bøn 
og  læs  de  skriftsteder 
og  lærdomme  fra 
dette  budskab,  som 
opfylder  behovene 
hos  søstrene  på  din  kreds.  Fortæl 
dem  om  dine  egne  erfaringer,  og  bær 
vidnesbyrd.  Bed  dem,  du  underviser, 
om  at  gøre  det  samme. 

Profeten  Joseph  Smith:  »Universets 
store  Fader  ser  på  hele  den  menneske- 
lige familie  med  faderlig  omsorg  og 
kærlighed.  Han  betragter  dem  som  sit 
afkom«  (History  ofthe  Church,  4:595). 

Hvad  er  Guds  plan  for  familien? 

Det  Første  Præsidentskab  og  De 
Tolv  Apostle:  »Den  guddommelige 
plan  for  lykke  gør  det  muligt  for  fami- 
liebånd at  fortsætte  på  den  anden  side 
af  graven.  Hellige  ordinancer  og  pag- 
ter, der  er  tilgængelige  i  hellige  temp- 
ler, gør  det  muligt  for  enkeltpersoner 
at  vende  tilbage  til  Guds  nærhed  og 
for  familier  at  være  forenet  for  evigt« 
(»Familien:  En  proklamation  til  ver- 
den«, Liahona,  oktober  2004,  s.  49). 

Præsident  Gordon  B.  Hinckley: 
»Tempeltjenesten  er  hovedsageligt 
beskæftiget  med  familien,  hvor  vi  hver 
især  er  medlemmer  af  Guds  evige 
familie  og  medlemmer  af  jordiske 
familier.  Det  drejer  sig  om  ægteskabs- 
pagtens og  familieforholdenes  hellig- 
hed og  evige  beskaffenhed  ...  fordi 
hver  eneste  mand  og  kvinde  er  vor 


himmelske  Faders  barn,  så  er  vi  alle 
medlemmer  af  en  guddommelig  fami- 
lie, og  derfor  er  alle  mennesker 
brødre  og  søstre«  (»Hvorfor  disse 
templer?«  Stjernen,  juni  1992,  s.  4). 
L&P  1 10: 14- 15:  »Se,  tiden  er  til 
fulde  kommet,  om  hvilken  der  blev 
talt  gennem  Malakias'  mund,  vid- 
nende, at  han  (Elias)  skulle  blive 
sendt,  før  Herrens  store  og  frygtelige 
dag  kommer,  for  at  vende  fædrenes 
hjerte  til  børnene  og  børnenes  til 
fædrene,  at  han  ikke  skal  komme 
og  slå  hele  jorden  med  band.« 

Hvordan  kan  jeg  opnå 
velsignelserne  ved  en  evig  familie? 

Præsident  Joseph  F.  Smith 
(1838- 1 9 1 8):  »Vore  [fami- 
lie] bånd  er  ikke  udeluk- 
kende for  dette  liv ... 
Vore  valg  og  vore  ønsker 
er  fundet  egnede  og  for- 
beredt til  at  eksistere ... 
gennem  al  evighed«  (Kir- 
kens præsidenters  lærdomme. 
Joseph  F  Smith,  1998,  s.  385-386). 

Ældste  Robert  D.  Hales  fra  De  Tolv 
Apostles  Kvorum:  »Som  vi  ser  ... 
opstår  et  evigt  bånd  ikke  bare  som 
følge  af  de  beseglende  pagter,  som  vi 
indgår  i  templet.  Vores  adfærd  i  dette 
liv  vil  afgøre,  hvad  vi  vil  være  i 
evighederne.  For  at  opnå 
velsignelserne  ved  den 
besegling,  som  vor  him- 
melske Fader  har  givet 


os,  må  vi  holde  budene  og  opføre  os 
på  en  sådan  måde,  at  vores  familier 
har  lyst  til  at  leve  sammen  med  os  i 
evighederne«  (»Den  evige  familie«, 
Stjernen,  januar  1997,  s.  62). 

Anne  C.  Pingree,  andenrådgiver  i 
Hjælpeforeningens  hovedpræsident- 
skab: »Når  en  kvinde  vælger  at  have 
Kristus  som  midtpunkt  i  sit  liv,  som 
centrum  i  sin  personlige  verden,  vil 
hun  bringe  Herren  ind  til  kernen  i  sit 
hjem  og  i  sin  familie,  om  så  familien 
består  af  én  eller  af  mange  personer. 
Uanset  hvor  hun  bor,  og  uanset  hen- 
des anstrengelser,  så  er  hun  hjertet  i 
hjemmet  og  i  familien,  og  det,  som 
findes  i  hver  enkelt  kvindes  hjerte, 
reflekteres  i  hendes  omgivelser  og  i 
ånden  i  hendes  hjem«  (»Vælg  I  derfor 
Herren,  Kristus«, 
Liahona,  november 
2003,  s.  110).  ■ 


Nøgler  overdrages 
ved  håndspålæg- 
gelse af  en,  som  har 
den  rette  myndighed, 
og  hvis  beføjelser  er 
kendt  af  Kirken. 


PRÆSTEDØMMETS 
NØGLER 

Den  niende  i  en  artikelrække  om  præstedømmet 
og  dets  formål. 


ÆLDSTE  RUSSELL  M.  NELSON 

De  Tolv  Apostles  Kvorum 

Nøgler  er  vigtige  og  værdifulde.  De 
fleste  af  os  har  nøgler  i  lommen  eller 
tasken,  når  vi  går  ud.  Andre  nøgler  er 
ikke  blot  vigtige  og  værdifulde;  de  er  dyre- 
bare, mægtige  og  usynlige!  De  har  evig  betyd- 
ning. Det  er  præstedømmets  nøgler.1 

Profeten  Joseph  Smith  sagde:  »Kirkens 
fundamentale  grundsætninger,  forvaltning 
og  lære  er  henlagt  under  Guds  riges 
nøgler.«2  Disse  nøgler  henviser  til  retten  til  at 
præsidere  over  præstedømmemyndigheden 
i  Herren  Jesu  Kristi  navn.  Nøgler  omfatter 
retten  til  at  præsidere  over  en  lokal  organisa- 
tion af  Kirken,  såsom  en  stav,  en  menighed, 
en  mission  eller  et  distrikt,  et  præstedømme- 
kvorum  eller  et  tempel.  Nøgler  overdrages 
ved  håndspålæggelse  af  en,  som  har  den 
rette  myndighed,  og  hvis  beføjelser  er  kendt 
af  Kirken.3 

Alle  de  nøgler,  som  findes  i  Guds  rige  på 
jorden,  bæres  af  Det  Første  Præsidentskab  og 
De  Tolv  Apostles  Kvorum.  Kirkens  præsident 
-  seniorapostlen  -  præsiderer  over  hele  Kir- 
ken og  er  det  eneste  menneske  på  jorden, 
som  kan  benytte  alle  nøglerne  i  deres  fylde.4 
Han  delegerer  myndighed  ved  at  overdrage 
eller  bemyndige  overdragelsen  af  nøgler  til 
andre  bærere  af  præstedømmet  i  deres  sær- 
lige embeder  og  kaldelser.5 


Præstedømmet  er  Guds  myndighed  over- 
draget til  mennesker,  så  de  kan  virke  til 
menneskenes  frelse.  »Magten  til  at  lede  disse 
handlinger  udgør  præstedømmets  nøgler.«6 
Vi  skelner  mellem  at  bære  præstedømmet 
og  at  besidde  præstedømmets  nøgler.  Når 
en  mand  får  nøgler,  modtager  han  ikke 
noget  yderligere  præstedømme.  Det,  han 
får,  er  retten  til  at  lede  præstedømmets 
virke. 

Forberedelse  og  bemyndigelse 

For  at  kunne  tjene  godt  som  bærer  af  det 
hellige  præstedømme,  kræves  der  både  for- 
beredelse og  bemyndigelse.  Må  jeg  fortælle 
en  personlig  oplevelse?  Inden  jeg  blev  kaldet 
til  De  Tolv  Apostles  Kvorum,  virkede  jeg  som 
læge  og  kirurg.  Jeg  havde  taget  to  lægeuddan- 
nelser. Jeg  var  blevet  anerkendt  af  to  særlige 
nævn.  Den  lange  forberedelse  havde  krævet 
mange  år,  og  dog  bemyndigede  selve  uddan- 
nelsen mig  ikke  til  at  betjene  offentligheden. 
Hvorfor?  Jeg  skulle  først  have  retten  til  selv- 
stændig virksomhed. 

Det  kunne  kun  gives  mig  af  sundhedssty- 
relsen og  bestyrelsen  på  det  hospital,  som  jeg 
ønskede  at  arbejde  for.  Da  de  rette  embeds- 
folk havde  tilstået  mig  en  licens  og  bemyndi- 
gelse, kunne  jeg  tage  mig  af  patienter,  som 
havde  brug  for  kirurgiske  indgreb  for  at  lin- 
dre deres  lidelser.  Da  de  lægelige  embedsfolk 


26 


< 


^ 


\ 


\ 


^^^  * 


havde  udøvet  deres  nøgler,  kunne  jeg  yde  den  tjeneste, 
som  jeg  var  uddannet  til. 

Til  gengæld  stod  jeg  til  ansvar  over  for  dem,  som  skæn- 
kede mig  disse  privilegier.  Jeg  skulle  leve  op  til  de  juridiske 
og  etiske  forventninger  og  aldrig  misbruge  den  myndig- 
hed, man  havde  betroet  mig. 

Nøjagtig  ligesom  de  afgørende  skridt,  forberedelse  og 
bemyndigelse,  har  med  medicin  (og  andre  professioner)  at 
gøre,  har  de  også  meget  med  tjeneste  i  præstedømmet  at 
gøre.  De,  der  bærer  præstedømmet  -  det  aronske  og  det 
melkisedekske  -  har  myndighed  til  at  udføre  præstedøm- 
metjeneste. Som  Herrens  repræsentanter  har  de  ret  til  at 
udføre  evangeliets  hellige  ordinancer.  Nøgler  bemyndiger 
dem  til  udførelsen  af  den  tjenestegerning. 

Der  er  også  forskel  på  præstedømmemyndighed  og  præ- 
stedømmemagt. Når  man  ordineres  til  et  embede  i  præste- 
dømmet, skænkes  man  myndighed.  Men  magten  eller 
kraften  udspringer  af,  at  man  udøver  den  myndighed  i  ret- 
færdighed.7 Så  skønt  præstedømmebærere  har  myndighed, 


skal  de  berede  sig  på  at  få  magten  eller  kraften.  Det  gør  de 
ved  at  gøre  sig  selv  værdige  og  ved  at  lære  og  efterleve  præ- 
stedømmets pligter  og  lære. 

Hvorfor  betyder  det  noget?  Hvorfor  er  magten  til  at 
handle  i  Guds  navn  så  vigtig?  Hvorfor  er  det  vigtigt,  at 
bærere  af  præstedømmet  forbereder  sig  på  at  tjene  med 
magt  og  kraft?  Fordi  præstedømmet  har  evig  betydning. 
Præstedømmet  er  til  gavn  for  hver  eneste  mand,  kvinde 
og  barn,  som  lever,  har  levet  eller  kommer  til  at  leve  på 
denne  klode.  De,  der  bærer  præstedømmet  skal  berede 
sig  for  at  kunne  gøre  velsignelserne  ved  præstedømmets 
magt  tilgængelig  for  alle  Guds  børn.  De,  der  besidder  præ- 
stedømmenøgler må  forstå,  hvordan  de  anvender  disse 
nøgler  klogt  og  retfærdigt.8 

Præstedømmenøglernes  historie 

Præstedømmets  nøgler  og  myndighed  kan  spores  gen- 
nem tre  tidsperioder  i  historien:  I  oldtiden,  under  Herrens 
jordiske  virke  og  i  nyere  tid. 


LIAHONA  OKTOBER  2005       27 


Første  periode:  Oldtiden.  Præstedømmemyndigheden 
var  kendt  i  fordums  dage,  selv  før  jorden  blev  skabt.  Profe- 
ten Joseph  Smith  har  udtalt:  »Præstedømmet  er  et  evigt 
princip  og  eksisterede  hos  Gud  fra  al  evighed  og  vil  gøre 
det  i  al  evighed.«9  Præsident  Brigham  Young  (1801-1877) 
tilføjede,  at  præstedømmet  »er  den  lov,  ved  hvilken  verde- 
ner er,  var  og  vil  fortsætte  med  at  være  i  al  evighed.«10 

I  forudtilværelsen  levede  vi  som  Guds  åndelige  børn. 
Abraham  var  en  af  os.  Han  fik  at  vide,  at  han  var  blandt 
dem,  der  inden  deres  fødsel  blev  udvalgt  til  at  være  »fyr- 
ster« (åndelige  ledere).11  Skriften  beretter  også,  at  Gud 
Herren  efter  sin  hellige  orden  forudordinerede  præster, 
som,  i  overensstemmelse  med  hans  forudviden,  var  beredt 
fra  før  verden  blev  skabt.  Så  vores  kaldelse  til  at  bære  præ- 
stedømmet er  således  forudsagt,  før  vi  blev  født.12 

Adam  modtog  præstedømmemyndighed,  før  verden 
blev  dannet.13  Vi  ved,  at  »præstedømmet  blev  først  givet 
til  Adam;  han  fik  overdraget  Det  Første  Præsidentskab  og 
havde  dets  nøgler  fra  slægt  til  slægt.«14  Præstedømmet  blev 
overdraget  fra  generation  til  generation  fra  Adam  til  Moses 
»i  lige  linie  fra  deres  fædre.«15  Med  hensyn  til  profeterne  i 
Det  Gamle  Testamente,  sagde  profeten  Joseph  Smith,  at 
»alle  profeterne  havde  Det  Melkisedekske  Præstedømme.«16 

Anden  periode:  Herrens  jordiske  virke.  I  løbet  af  sit  jor- 
diske virke  overdrog  Jesus  præstedømmet  til  sine  tolv 
apostle  og  åbenbarede  princippet  om  præstedømmenøg- 
ler. Til  apostlen  Peter  sagde  Frelseren:  »Jeg  vil  give  dig 


nøglerne  til  Himmeriget,  og  hvad  du  binder  på  jorden, 
skal  være  bundet  i  himlene,  og  hvad  du  løser  på  jorden, 
skal  være  løst  i  himlene.«17  Herren  lovede  også  Jakob  og 
Johannes  disse  nøgler.18 

Knap  en  uge  efter  at  have  afgivet  dette  løfte  tog  Jesus 
Peter  jakob  og  Johannes  med  op  på  et  højt  bjerg.  Under 
Herrens  ledelse  blev  præstedømmets  nøgler  overdraget  til 
disse  apostle  af  Moses  og  Elias.19 

Mesteren  mindede  sine  disciple  om  kilden  til  deres 
myndighed:  »Det  er  ikke  jer,  der  har  udvalgt  mig,  men  mig, 
der  har  udvalgt  jer.«20 

Ikke  længe  efter  blev  Frelseren  korsfæstet.  Selv  inden 
de  tidlige  apostle  havde  fuldført  deres  virke,  satte  frafaldet 
ind.  Det  begyndte,  som  profeteret,  da  de  lærdomme,  som 
blev  forkyndt  af  mænd,  som  bar  præstedømmet,  blev  for- 
kastet, og  de  hellige  ordinancer  blev  ændret.21 

Tredje  periode:  Nyere  tid.  Gengivelsen  af  præste- 
dømmets nøgler  er  et  af  de  mange  mirakler  ved 
denne,  tidernes  fyldes  uddeling.22  Som  profeten  sagde: 
»Nøglerne  må  bringes  fra  himlen,  når  som  helst  evange- 
liet bliver  udsendt.«23 1 1820  viste  vor  himmelske  Fader 
og  hans  Søn,  Jesus  Kristus,  sig  for  profeten  Joseph 
Smith.  I  maj  1829  overdrog  Johannes  Døber  Det 
Aronske  Præstedømme  til  Joseph  Smith  og  Oliver 
Cowdery24  Derved  overdrog  han  »nøglerne  til  engles 
betjening  og  til  omvendelsens  evangelium  og  til  dåb 
ved  nedsænkning  til  syndernes  forladelse.«25  Kort  efter 


28 


modtog  profeten  og  hans  medarbejder  Det 
Melkisedekske  Præstedømme  fra  Peter, 
Jakob  og  Johannes.26  Joseph  Smith  havde 
nøglerne  til  at  organisere  Kirken,  udsende 
missionærer  og  ordinere  præstedømmele- 
dere. 

Senere  fortalte  Herren  Joseph  og  Oliver 
om  andre,  som  havde  modtaget  særlige  præ- 
stedømmenøgler.27 Hver  af  dem  overdrog 
senere  disse  nøgler  til  Joseph  og  Oliver: 

•  Moses  overdrog  nøglerne  til  Israels  ind- 
samling og  tilbageførelsen  af  de  ti  stammer;28 

•  Elias  overdrog  nøglerne  til  den  abraha- 
mitiske  pagt;29 

•  Og  Elias  overdrog  beseglingsnøglerne.30 
Joseph  Smith  overdrog  disse  gengivne 

nøgler  til  alle  de  apostle,  som  blev  kaldet  på 
hans  tid.31  Disse  nøgler  er  så  blevet  overdra- 
get fra  generation  til  generation  indtil  Kirkens 
nuværende  ledere.  I  dag  besidder  Kirkens 
præsident  enhver  nøgle,  som  har  været  besid- 
det af  »alle  dem,  som  på  et  eller  andet  tids- 
punkt har  haft  en  uddeling  fra  skabelsens 
begyndelse.«32 

Der  indtrådte  et  helligt  øjeblik  i  mit  liv 
den  12.  april  1984,  da  Det  Første  Præsident- 
skab og  medlemmerne  af  De  Tolv  Apostles 
Kvorum  lagde  deres  hænder  på  mit  hoved. 
Som  det  var  sket  for  andre  før  mig,  blev  alle 
præstedømmets  nøgler  overdraget.  Ligesom 
hvert  af  de  andre  medlemmer  af  De  Tolvs 
Kvorum  bærer  jeg  alle  de  præstedømmenøg- 
ler, som  er  blevet  gengivet  i  disse  sidste 
dage,  men  nogle  af  disse  nøgler  anvendes 
ikke,  medmindre  man  får  direkte  bemyndi- 
gelse fra  seniorapostlen,  eller  ved  dennes 
død.  Alle  vi,  der  er  medlemmer  af  De  Tolv 
Apostles  Kvorum,  fornemmer  alvoren  af 
dette  ansvar  og  byrden  ved  dette  tidløse  til- 
lidshverv. Vi  ved,  at  de  nøgler,  som  vi  bærer, 
er  blevet  gengivet  i  »de  sidste  dage  og  for  sid- 
ste gang.«33 


Forpligtelser  og  ansvar 

Når  en  håndspålæggelse  finder  sted  for  at 
ordinere  eller  indsætte  nogen,  har  både  over- 
drageren og  modtageren  af  den  præstedøm- 
memyndighed forpligtelser  og  ansvar.  Lad 
mig  illustrere  det.  Lad  os  antage,  at  du  ejer 
nøgler  til  noget  værdifuldt  -  et  køretøj,  et  hus 
eller  et  udsøgt  instrument.  Hvis  du  låner  disse 
nøgler  til  en  anden  i  den  hensigt,  at  vedkom- 
mende skal  benytte  din  ejendel,  har  du  visse 
forpligtelser.  Som  udlåner  har  du  en  vis  pligt 
for  at  sikre  lånerens  succes.  Så  du  underviser 
og  oplærer  tilstrækkeligt  til  at  beskytte  låneren 
og  samtidig  sikre  din  dyrebare  ejendel.  Modta- 
geren har  også  forpligtelser.  Vedkommende 
skal  kende  de  nødvendige  love  og  adlyde 
dem,  tage  vare  på  din  ejendel  og  give  en 
tilbagemelding  om,  hvordan  han  eller  hun 
har  anvendt  den. 

Det  samme  princip  gælder  for  præste- 
dømmets nøgler.  Tempelpræsidenter, 
missionspræsidenter,  stavspræsidenter, 
distriktspræsidenter,  biskopper,  grenspræsi- 
denter  og  kvorumspræsidenter  bærer  præ- 
stedømmets lederskabsnøgler.  Deres  nøgler 
styrer  deres  enheds  magt  i  Kirken.  For  at  Kir- 
kens mission  kan  udføres,  kalder  og  afløser 
disse  ledere  ikke  bare  folk,  men  de  undervi- 
ser dem  også  og  holder  dem  ansvarlige.  Så 
medlemmer,  der  modtager  præstedømmeor- 
dinationer eller  -kaldelser  til  at  tjene  i  Kirken 
har  rådighedsforpligtelser  og  ansvar. 

Ethvert  præstedømmekvorum  har  en  præ- 
sident, hvad  enten  det  er  et  kvorum  bestå- 
ende af  diakoner,  lærere,  præster,  ældster  eller 
højpræster.  Hver  præsident  besidder  myndig- 
hedsnøgler.  Kvorumsaktiviteter  og  tjeneste- 
muligheder bemyndiges  af  præsidenten,  som 
besidder  disse  nøgler.  Skønt  kvorumspræsi- 
denten  besidder  nøgler,  så  gør  hans  rådgivere 
det  ikke.  Præsidenter  i  hjælpeorganisatio- 
nerne besidder  ingen  nøgler.  Rådgivere  og 


Præstedømmet 
blev  i  oldti- 
den overdra- 
get »i  lige  linie  fra 
deresfædre«. 


LIAHONA  OKTOBER  2005       29 


præsidenter  i  hjælpeorganisa- 
tionerne fungerer  under  en, 
der  besidder  nøglerne,  og 
som  har  delegeret  myndighed 
til  dem,  så  de  kan  virke  i  deres 
kaldelse. 

Når  man  afløses  fra  en  kal- 
delse i  præstedømmet,  hvor 
man  har  fået  overdraget  nøg- 
ler, så  afgives  disse  nøgler 
igen,  så  de  af  den  rette  myn- 
dighed kan  overdrages  til  den 
nye  leder.  Når  f.eks.  en  biskop 
afløses,  bevarer  han  sin  præstedømmeordination  til 
biskop,  men  hans  præstedømmenøgler  til  at  virke  som 
menighedens  biskop  overdrages  til  den  nye  biskop. 

Åbenbaring,  loyalitet  og  tjenestens  privilegium 

De,  der  modtager  Det  Melkisedekske  Præstedømme, 
indgår  en  højtidelig  ed  og  pagt  om  at  »leve  af  hvert  ord, 
som  udgår  af  Guds  mund.«34  Når  man  gør  det,  bliver  man 
værdig  til  at  modtage  personlig  åbenbaring. 

Loyalitet  spiller  også  en  afgørende  rolle  for,  om  man 
modtager  kraft  i  sit  præstedømme.  Loyalitet  mod  ham, 
der  besidder  nøgler  til  at  kalde  og  afløse,  fremmer  enig- 
hed, og  enighed  er  af  afgørende  betydning  for  fremgang.35 
Det  forklarede  Herren,  da  han  sagde:  »...  dersom  I  ikke  er 
et,  er  I  ikke  mine«36  og  »Og  Israel  skal  blive  frelst  i  min 
egen  bestemte  tid.  Og  de  skal  blive  ledet  ved  de  nøgler, 
som  jeg  har  givet.«37 

Vi  har  brug  for  påmindelser  om,  at  præstedømmets  pri- 
vilegier kan  tages  fra  os,  hvis  vi  misbruger  dem.  Det  er  ikke 
svært  at  forstå.  Den  samme  advarsel  gælder  timelig  tjeneste. 
Hvis  man  kørte  uansvarligt  i  en  andens  bil,  ville  ejeren  for- 
mentlig nægte  at  lade  en  køre  i  den  igen.  Sådan  er  det  også 
med  præstedømmets  myndighed.  Hvis  den  misbruges, 
» [bedrøves]  Herrens  Ånd  ...  og  når  den  er  veget  bort,  da  er 
den  mands  præstedømme  og  myndighed  borte.«38 

Hver  eneste  bærer  af  præstedømmet  burde  føle  en  inder- 
lig taknemlighed  for  det  privilegium.  Det  gør  en  meget 
ydmyg  at  tænke  på,  at  hver  eneste  af  os  blev  forudordineret, 
før  verden  blev  grundlagt,  til  det  ansvar,  som  vi  nu  har.39 


Må  vi  leve  op  til  den 
tillid,  som  Frelseren  har 
vist  dem,  der  bærer  hans 
hellige  præstedømme 
og  besidder  dets  hellige 
nøgler.  Jeg  beder  til,  at  vi 
må  benytte  dem  klogt  og 
præcis  sådan,  som  Herren 
forventer  af  os.  ■ 


Biskopper  besidder  præstedømmets  lederskabsnøgler.  De 
ikke  bare  kalder  og  afløser,  men  oplærer  også  dem,  de  kal- 
der, og  holder  dem  ansvarlige. 


NOTER 

1.  Se  Russell  M.  Nelson,  »Keys 
of  the  Priesthood«,  Ensign, 
nov.  1987,  s.  36-39. 

2.  Profeten  Joseph  Smiths  lær- 
domme, udv  Joseph  Fielding  Smith,  1954,  s.  23. 

3.  Se  L&P  42:11. 

4.  Se  L&P  132:7. 

5.  Se  L&P  107:8-9,  91-92;  124:123. 

6.  Joseph  F.  Smith,  Kirkens  præsidenters  lærdomme:  Joseph  E  Smith, 
1999,  s.  141. 

7.  Se  Russell  M.  Nelson,  »Personligt  præstedømmeansvar«,  Liahona, 
nov.  2003,  s.  44. 

8.  Oplysninger  om  præstedømmenøgler  findes  opsummeret  i  Kirkens 
instruktionshåndbog,  bog  2:  Præstedømme-  og  hjælpeorganisations- 
ledere,  1998,  s.  161. 

9.  Profeten  Joseph  Smiths  lærdomme,  s.  186. 

10.  Kirkens  præsidenters  lærdomme:  Brigham  Young,  1997,  s.  125. 

11.  Se  Abraham  3:23. 

12.  Se  Alma  13:1-5. 

13.  Se  Profeten  Joseph  Smiths  lærdomme,  s.  186,  198-200;  se  også 
L&P  78:16. 

14.  Profeten  Joseph  Smiths  lærdomme,  s.  186. 

15.  L&P  84:15;  se  også  L&P  84:6-17;  107:41-57. 

16.  Profeten  Joseph  Smiths  lærdomme,  s.  215. 

17.  Matt  16:19;  se  også  L&P  128:10. 

18.  Se  L&P  7:7. 

19.  Se  Matt  17:1-5;  se  også  Profeten  Joseph  Smiths  lærdomme,  s.  187. 

20.  Joh  15:16;  se  også  L&P  7:7. 

21.  Genoprettelsens  skrifter  rummer  en  lignende  profeti  og  et  løfte:  »Og 
dersom  mit  folk  vil  lytte  til  min  og  mine  tjeneres  røst,  til  dem  jeg  har 
udvalgt  til  at  lede  mit  folk,  se,  sandelig  siger  jeg  jer,  da  skal  de  ikke 
flyttes  fra  deres  sted«  (L&P  124:45). 

22.  Se  L&P  27:13;  128:18,  20-21. 

23.  Profeten  Joseph  Smiths  lærdomme,  s.  186. 

24.  Se  L&P  13;  27:8;  JS-H  1:69,  72. 

25.  L&P  13:1;  107:20;  JS-H  1:69;  se  også  L&P  129. 

26.  Se  L&P  27:12-13. 

27.  Se  L&P  27:6-13.  Moroni  sad  inde  med  nøglerne  til  Mormons  Bog 
(se  L&P  27:5). 

28.  Se  L&P  110:11. 

29.  See  D&C  110:12;  Joseph  Fielding  Smith,  Doctrines  ofSalvation, 
comp.  Bruce  R.  McConkie,  3  bd.,  1977-1980,  3:130-132. 

30.  Se  L&P  27:9;  110:13-16;  se  også  L&P  128:17-18,  21;  132:7,  19. 

31.  Se  Lærdomme  om  frelse,  3:130-132. 

32.  L&P  112:31;  se  også  v  30. 

33.  L&P  112:30. 

34.  L&P  84:44. 

35.  Se  L&P  124:45-46. 

36.  L&P  38:27. 

37.  L&P  35:25. 

38.  L&P  121:37. 

39.  Se  Alma  13:1-5. 


30 


Forbliv 

omvendt 


Jeg  begyndte  som  ikke-troende,  men  alt  det  ændrede  sig, 
da  jeg  hørte  om  evangeliets  fylde. 


VACLAVA  SV0B0D0VA 

Hele  mit  liv  havde  jeg  lært,  at  der  ikke  fandtes  nogen 
Gud.  Jeg  anede  ikke,  at  det  synspunkt  skulle  ændre 
sig,  da  jeg  ansøgte  om  at  blive  udvekslingsstudent  i 
USA  som  repræsentant  for  Republikken  Tjekkiet.  Da  jeg 
udfyldte  ansøgningen,  lød  et  af  spørgsmålene:  »Hvilken 
trosretning  foretrækker  du?«  Jeg  vidste,  at  de  fleste  ameri- 
kanere var  kristne,  så  det  skrev  jeg.  Men  jeg  var  ikke 
troende. 

Jeg  ventede  spændt  på  svaret  på  min  ansøg 
ning.  Hvor  skulle  jeg  bo? 

Jeg  blev  indkvarteret  hos  Grant  og  Jewel 
Hodson  og  deres  familie,  som  var  sidste 
dages  hellige  fra  Utah.  Hvor  ligger  Utah? 
Mormoner?  Hvem  er  de?  Jeg  slog  Utah  op  i 
forskellige  bøger,  og  jeg  slog  også  mormo- 
ner op.  Der  stod  nogle  forfærdelig 
ting  om  Kirken  og  især  om  Joseph 
Smith.  Jeg  græd  mig  i  søvn  den 
sidste  nat  derhjemme.  Jeg  var 
rædselsslagen. 

Min  mor  forsikrede  mig 
om,  at  alt  nok  skulle  gå 
godt,  og  hvis  jeg  ikke 


Om  mormonerne 


brød  mig  om  familien  eller  Utah,  kunne  jeg  rejse  hjem  eller 
blive  indkvarteret  hos  en  anden  familie. 

Da  jeg  ankom  til  Utah,  kom  Emily,  en  af  familiens  døtre, 
og  hentede  mig.  Hun  var  16  år  gammel  og  gik  i  alminde- 
ligt, dagligdags  tøj,  og  hun  virkede  meget  sød.  Jeg  tænkte: 
»Hold  da  op!  Måske  bliver  det  slet  ikke  så  slemt  alligevel.« 
Hele  familien  var  søde  og  bød  mig  velkommen. 

Jeg  oplevede  lidt  af  et  kulturchok.  Jeg  så,  at 
min  værtsfamilie  bad  inden  hvert  måltid,  og 
inden  de  gik  i  seng.  De  drak  ikke  spiritus 
og  røg  ikke.  De  levede  ærbart  i  hen- 
hold til  deres  moral.  Alt  var  helt 
anderledes  fra  den  måde,  som  andre 
teenagere,  jeg  kendte,  levede  på. 


'  ~ 


FAKTA  OM  UTAH 


p 


Og  det  virkede,  som 
om  næsten  alle,  jeg  hil- 
ste på,  var  medlem  af 
SDH-kirken.  Det  gjorde  ind- 
tryk på  mig,  at  når  disse  menne- 
sker talte  om  deres  kirke,  så  sagde 
de:  »Jeg  ved«,  ikke  »jeg  tror«.  Jeg 
havde  aldrig  før  hørt  en  sådan  overbevis- 
ning i  religiøse  udtalelser.  Hvis  disse  menne- 
sker virkelig  ved  det,  tænkte  jeg,  så  må  jeg  også 
kunne  få  det  at  vide.  Jeg  var  af  den  type,  der  bare  ville  vide 
det  hele,  for  hvis  jeg  antog  Kirkens  lærdomme,  måtte  jeg 
foretage  forandringer  i  min  levevis  og  mine  fremtidsplaner. 

Da  jeg  havde  et  stærkt  ønske  om  selv  at  erfare,  hvorvidt 
Kirken  var  sand,  iagttog  jeg  min  værtsfamilies  eksempel. 
De  prædikede  ikke,  men  deres  måde  at  leve  på  gav  mig 
lyst  til  at  finde  ud  af,  hvad  der  lå  bag  deres  handlinger.  Jeg 
havde  aldrig  før  set  en  sådan  tro. 

Jeg  hørte  en  kirkeleder  sige:  »Folk  vil  få  lyst  til  at  lære 
Kristus  at  kende,  fordi  de  kender  jer.«  Jeg  ville  lære  Kristus 
at  kende,  fordi  jeg  kendte  familien  Hodson.  De  var  et  stort 
eksempel  på,  hvordan  en  familie  bør  leve. 

Jeg  begyndte  at  bede.  Jeg  bad  i  tre  uger,  og  der  skete 
ikke  en  pind.  Jeg  blev  lidt  modløs.  Jeg  tænkte,  at  jeg  måske 
ikke  var  værdig  til  at  føle  Guds  kærlighed. 

Samme  uge  besluttede  jeg  at  deltage  i  familien  Hodsons 
traditionelle  familievidnesbyrdmøde  den  første  søndag  i 
måneden.  Moderen,  Jewel,  spurgte  mig,  om  jeg  havde 
lyst  til  at  sige  noget.  Jeg  sagde:  »Gerne.«  Men  jeg  tænkte: 
»Hvad  skal  jeg  sige?« 

Eftersom  alle  andre  havde  udtrykt  taknemlighed, 
tænkte  jeg,  at  jeg  i  hvert  fald  kunne  udtrykke  min  taknem- 
lighed for  alt  det,  som  familien  Hodson  havde  gjort  for 
mig.  De  havde  været  så  tålmodige  med  mig.  De  behand- 
lede mig  som  en  af  deres  egne  døtre,  og  de  havde  aldrig 
presset  mig  til  noget.  Jeg  ville  give  udtryk  for  min  oprigtige 
taknemlighed. 

Jeg  var  den  sidste,  der  talte.  Jeg  rejste  mig  og  begyndte 
at  sige,  hvor  taknemlig  jeg  var  for  deres  venlighed  og  tålmo- 
dighed med  mig,  og  også  for  deres  ønske  om  at  fortælle 


mig  om  Gud.  Pludselig  blev  jeg  grebet  af  en 
stærk,  overvældende  følelse.  Sprogbarrieren  var 
væk.  Jeg  havde  ingen  problemer  med  at  udtrykke  mig 
på  engelsk.  For  første  gang  i  mit  liv  talte  jeg  flydende!  Jeg 
havde  aldrig  oplevet  noget  lignende.  Jeg  talte,  som  om  jeg 
var  inspireret.  Det  var  sådan  en  varm,  vidunderlig  følelse. 
Jeg  blev  stilfærdigt  belært  om:  »Du  ved,  at  det,  du  siger,  er 
sandt.  Du  ved,  at  jeg  eksisterer.  Du  ved  det.« 

Og  jeg  vidste  det  jo!  Jeg  havde  tårer  i  øjnene,  da  jeg 
satte  mig.  Jeg  tænkte:  »Hvad  var  dog  det?«  Min  værtsmor 
sagde  stille,  som  om  hun  havde  hørt  mit  spørgsmål:  »Det, 
du  føler  nu,  er  Ånden.«  Det  eneste,  jeg  kunne  tænke,  var: 
»Hold  da  op!  Det  er  jo  sandt!« 

Efter  at  have  fået  mine  forældres  tilladelse,  bad  jeg  min 
værtsfar  om  at  døbe  mig  som  medlem  af  Jesu  Kristi  Kirke 
af  Sidste  Dages  Hellige.  Det  var  en  lykkelig  dag  for  mig. 
Jeg  følte  mig  så  ren  og  frisk!  Udover  min  værtsfamilie  var 
mange  andre  medlemmer  af  menigheden  mødt  op  for  at 
støtte  mig.  Det  var  jeg  meget  glad  for. 

Da  jeg  vendte  tilbage  til  Republikken  Tjekkiet  efter  mit 
ophold  i  Utah,  var  jeg  det  eneste  medlem  af  Kirken,  ikke 
alene  i  min  hjemby,  Chrastava  (8000  indbyggere),  men  også 
i  Liberec  (120.000  indbyggere),  en  by,  som  ligger  10  km  fra 
Chrastava.  Jeg  arbejdede  som  hotelreceptionist  og  under- 
viste i  engelsk  på  en  privatskole.  Jeg  stræbte  ihærdigt  efter 
at  finde  mig  til  rette  derhjemme.  Jeg  var  lige  ved  at  give  op. 
Men  alligevel  blev  jeg  ved  med  hver  aften  at  bede  om  et 
mirakel,  som  kunne  hæve  mig  ud  af  fortvivlelsen.  Jeg  prø- 
vede også  ihærdigt  at  holde  mig  fra  gamle  vaner  og  gamle 
venner. 

Til  sidst  blev  mine  bønner  besvaret.  Missionærerne  kom 
til  Liberec,  hvor  jeg  underviste.  (Jeg  fandt  senere  ud  af,  at 


32 


bror  Hodson  havde  kontaktet  missionspræsi- 
denten  i  Tjekkiet  og  fortalt  ham  om  mig.  Nu 
er  der  en  spirende  menighed  med  40  med- 
lemmer i  min  hjemby). 

Siden  da  har  jeg  studeret  på  Brigham 
Young  University-Idaho  og  fuldført  min  kunst- 
uddannelse på  BYU-Hawaii.  Et  af  højdepunk- 
terne ved  mit  ophold  på  BYU-Hawaii  var,  at 
jeg  fik  lov  at  spille  på  volleyballholdet.  Mit  vid- 
nesbyrd voksede  virkelig  under  det  ophold. 

Jeg  er  nu  vendt  tilbage  til  Tjekkiet.  Jeg  vil 
gerne  være  med  til  at  udbrede  evangeliets 
budskab.  Til  at  begynde  med  troede 
mine  far  og  mor,  at  jeg  var  blevet  tos 
set,  siden  jeg  havde  ladet 


mig  omvende.  Men  nu  støtter  de  mig  fuldt  ud 
og  er  taknemlig  for  min  uddannelse. 

Måske  kan  jeg  øve  en  indflydelse  som 
kunstlærer.  Folk  her  har  brug  for  evangeliet, 
og  de  har  brug  for  kunst.  Jeg  ville  ønske,  at 
de  vidste  det,  som  jeg  ved.  Jeg  vil  fortælle 
dem  om  lykkens  sande  plan.  Jeg  ved,  at  min 
himmelske  Fader  ønsker,  at  mit  folk  skal  have 
evangeliet  og  alt  det  gode,  som  det  medfører. 
Jeg  ved,  at  min  himmelske  Fader  elsker  mig 
og  vil  hjælpe  mig  med  at  yde  mit  bedste,  på 
trods  af  mine  svagheder.  Jeg  ønsker  fortsat  at 

blive  vejledt  af  ham.  ■ 


Vaclava, 
eller 
Wendy, 
som  hun  til  tider 
kaldes,  fortæller 
om  evangeliet 
overalt,  hvor 
hun  kommer. 
Hun  husker  den 

o 

aften,  hvor  Anden 
hviskede  til  hende, 
at  hun  allerede  vid- 
ste, at  vor  himmelske 
Fader  eksisterer, 
og  at  dette  er  hans 
kirke. 


BUDSKABER  F 


ÆRE  OG  PAGTER 


Stor  skal  jeres 
glæde  være 


Vor  himmelske  Fader 
elsker  os  og  ønsker, 
at  vi  skal  udføre 
vores  missionering 
og  reaktivering  på 
hansfacon. 


ÆLDSTE  RODRIGO  MYRRHA 

Område-halvfjerdser 

Det  Sydbrasilianske  Område 

Afsnit  18  i  Lære  og  Pagter  fortæller  os, 
at  Herren  elsker  sine  børn  og  ønsker, 
at  vi  skal  udføre  arbejde  for  deres 
frelse.  Hver  gang  jeg  læser  det  afsnit,  vælder 
mange  oplevelser  med  reaktivering  og  fast- 
holdelse af  medlemmer  op  i  mit  sind  - 
oplevelser,  som  minder  mig  om,  at  Herren 
leder  dette  værk,  hvis  vi  udviser  tro  på  ham 
og  yder  den  nødvendige  indsats. 

En  af  disse  oplevelser  tog  sin  begyndelse 
for  nogle  år  siden,  da  jeg  fik  til  opgave  at 
være  hjemmelærer  for  en  ung  mand,  som 
var  opvokset  i  en  trofast  sidste  dages  hellig 
familie.  Da  han  flyttede  hjemmefra  for  at 
læse  videre,  valgte  han  sig  en  anden  vej. 
Måned  efter  måned  besøgte  min  hjemmelæ- 
rerkammerat  og  jeg  ham,  men  uden  større 
succes.  Det  virkede,  som  om  han  end  ikke 
hørte  det,  vi  sagde  til  ham.  Men  da  uvejret 
brød  løs,  og  han  blev  forvirret,  fordi  han 
ikke  vidste,  hvordan  han  skulle  løse  sine 
problemer,  var  det  hjemmelærerne,  han 
henvendte  sig  til. 

Dengang  var  jeg  hans  stavspræsident. 
Han  fortalte  mig,  at  han  var  kommet  i  tanker 
om  noget,  som  hans  mor  havde  lært  ham: 
»Herren  hører  vore  bønner,  når  vi  oprigtigt 


søger  ham.«  Da  han  betroede  mig,  at  han 
igen  var  begyndt  at  bede  og  læse  i  skrifterne, 
så  jeg  til  min  glæde,  at  Herren  havde 
rørt  ham. 

Jeg  besluttede  at  holde  lidt  bedre  øje 
med  ham,  så  jeg  bad  om  at  få  ham  som 
min  hjemmelærerkammerat.  Hver  måned 
besøgte  han  og  jeg  fire  familier,  og  hver 
måned  forberedte  jeg  fire  forskellige  bud- 
skaber i  et  forsøg  på  at  styrke  min  ven  og 
hjælpe  ham  tilbage  til  aktivitet  i  evangeliet. 
Med  tiden  traf  han  den  beslutning  at 
omvende  sig,  trofast  at  overvære  sine 
møder  og  oprigtigt  tage  del  i  nadveren. 
Herrens  offer  påvirkede  hans  liv. 

I  et  halvt  år  besøgte  vi  en  far,  der  var  den 
eneste  i  sin  familie,  som  var  medlem  af  Kir- 
ken. Trods  vores  indsats,  og  skønt  vi  altid  blev 
godt  modtaget,  lykkedes  det  os  ikke  at  reakti- 
vere ham  eller  døbe  hans  hustru  og  deres  tre 
børn.  Vi  blev  så  inspireret  til  at  involvere  bør- 
nene ved  at  hente  dem  om  søndagen  og  tage 
dem  med  i  kirke.  Det  blev  min  kammerats 
særlige  ansvar. 

Vores  indsats  begyndte  at  bære  frugt. 
Børnene  nød  at  være  i  kirke  og  blev  snart 
døbt.  Hele  menigheden  arbejdede  på  at 
involvere  forældrene,  men  det  var  nødven- 
digt, at  Herrens  Ånd  rørte  dem. 

Engang  begyndte  min  kammerat,  der 


34 


ellers  ikke  havde  sagt  noget  under  vore  månedlige  besøg, 
at  bære  sit  vidnesbyrd  på  en  meget  gribende  måde.  Han 
havde  oplevet  mange  vanskeligheder  i  sit  liv,  og  nu  fortalte 
han,  hvor  vidunderligt  det  var  at  være  i  Herrens  favn.  Hans 
vidnesbyrd  var  så  oprigtigt  og  stærkt,  og  Ånden  var  så 
stærk,  at  vi  alle  blev  dybt  rørt.  Samme  uge  besluttede  hu- 
struen at  lytte  til  missionærerne,  og  hun  blev  senere  døbt. 
Manden  blev  aktiv  igen. 

I  dag  er  hele  familien  aktiv  og  integreret  i  menigheden, 
og  de  er  blevet  beseglet  i  Herrens  tempel.  Min  kammerat 
har  fortsat  sin  hurtige  udvikling  i  evangeliet.  Han  giftede 
sig  i  templet  med  en  dejlig,  ung  kvinde,  og  de  har  nu  to 
børn.  De  er  lykkelige  og  bidrager  med  værdifuld  tjeneste  i 
vores  menighed  og  i  Kirken. 

Seks  mennesker  blev  omvendt  til  evangeliet  på  grund  af 
den  oplevelse.  Et  kollektivt  mirakel!  Jeg  følte  den  glæde, 
som  beskrives  i  skriften: 

«Og  hvor  stor  er  ikke  hans  glæde  over  den  sjæl,  der 
omvender  sig! 

Derfor  er  I  kaldet  til  at  råbe  omvendelse  for  dette  folk. 

Og  om  det  skulle  ske,  at  I  måtte  arbejde  hele  jeres  liv 
med  at  råbe  omvendelse  til  dette  folk  og  kun  førte  én  sjæl 


til  mig,  hvor  stor  skal  da  ikke  jeres  glæde  være  med  ham  i 
min  Faders  rige! 

Og  dersom  jeres  glæde  kan  være  så  stor  over  en  eneste 
sjæl,  som  I  har  ført  til  mig  i  min  Faders  rige,  hvor  meget 
større  glæde  ville  I  da  ikke  have,  om  I  kan  føre  mange  sjæle 
til  mig!«  (L&P  18:13-16). 

Den  oplevelse  lærte  mig  tre  vigtige  principper: 

1.  Herren  leder  dette  værk.  Han  beredte  vejen.  Han  er 
interesseret  i  og  direkte  engageret  i  vores  missionering. 

2.  Hjemmelærernes  og  besøgslærerindernes  besøg  skal 
være  regelmæssige  og  velforberedte.  Vi  skal  medbringe 
Herrens  Ånd  til  de  hjem,  vi  besøger.  Vi  skal  vinde  familier- 
nes tillid. 

3.  Det  er  vigtigt,  at  vi  involverer  andre  mennesker  i  reak- 
tiverings- og  omvendelsesprocessen.  Ledere  i  menigheden 
kan  koordinere  indsatsen  sammen  med  menighedsrådet 
og  præstedømmets  udøvende  komité,  så  vi  får  hjælp  til  at 
udføre  vore  missionsmål. 

Jeg  bærer  vidnesbyrd  om,  at  Gud  er  vor  Fader.  Han 
elsker  os  og  ønsker,  at  vi  skal  udføre  vores  missionering  og 
reaktivering  på  hans  facon.  Derved  bliver  vi  stærke  redska- 
ber i  hans  hånd  til  frelse  for  hans  elskede  børn.  ■ 


Er  du 

mormon 


En  kollega 
havde  hørt 
dårlige  ting 
om  sidste 
dages  hellige. 
Hvordan 
kunne  jeg 
få  ham  til 
at  forstå,  at 
vi  virkelig  er 
kristne? 


ANA  LEE  GRANIELA  LOPEZ 

Under  mit  andet  studieår  på  college 
arbejdede  jeg  som  studentermed- 
hjælp i  universitetsbiblioteket.  En 
dag  i  december  fik  jeg  til  opgave  at  arbejde 
sammen  med  en  anden  studentermedhjælp. 
Jeg  havde  aldrig  truffet  ham  før,  så  mens  vi 
arbejdede,  forsøgte  jeg  at  få  gang  i  en  sam- 
tale. Vi  talte  om  studierne,  arbejde  og  familie. 

Senere  den  eftermiddag  begyndte  han  at 
synge  sange,  som  omtalte  Gud.  Jeg  spurgte 
ham,  hvilken  tro  han  tilhørte.  Jeg  håbede,  at 
han  ville  spørge  mig  om  det  samme,  så  jeg 
kunne  fortælle  ham  om  Kirken,  og  det  gjorde 
han  da  også.  Jeg  var  meget  begejstret,  for  det 
var  en  stor  mulighed  for  at  missionere  lidt. 
Smilende  fortalte  jeg  ham,  at  jeg  var  medlem 
af  Jesu  Kristi  Kirke  af  Sidste  Dages  Hellige. 
Han  så  forbløffet  ud,  og  i  en  ikke  særlig  beha- 
gelig tone  sagde  han:  »Mormonerne?  Er  du 
mormon?  De  tror  jo  ikke  på  Jesus  Kristus.« 

De  ord  var  barske  at  høre.  Jeg  havde 
bestemt  ikke  ventet  at  høre  ham  sige,  at  jeg 
ikke  troede  på  Jesus  Kristus.  Jeg  havde  hørt 
andre  fortælle  om  den  slags  oplevelser,  og  nu 


var  det  altså  sket  for  mig.  Hvad  skulle  jeg 
sige?  Hvad  kunne  jeg  svar  på  sådan  en 
anklage?  Det  eneste,  der  faldt  mig  ind,  var: 
»Men  det  er  jo  Jesu  Kristi  Kirke!« 

Jeg  vidste,  at  jeg  i  tankerne  måtte  gentage 
Unge  Pigers  valgsprog  -  »Stå  for  sandhed 
og  ret«  -  og  omsætte  det  til  handling.  Men 
hvordan? 

Jeg  begyndte  at  fortælle  studentermed- 
hjælpen, at  vores  kirke  er  Jesu  Kristi  Kirke, 
at  vi  tror  på,  at  han  er  vores  Frelser,  og  at  jeg 
forstod  den  kærlighed,  som  han  nærer  til 
Guds  børn.  Af  hjertets  inderste  udtrykte  jeg, 
at  jeg  troede  på  Jesus  Kristus,  at  jeg  var  med- 
lem af  hans  kirke,  og  at  jeg  havde  lært  at  elske 
ham  og  følge  hans  eksempel. 

Min  kollega  havde  ikke  lyst  til  at  høre 
mere.  Han  svarede  vredt  på  det,  jeg  sagde, 
selv  om  jeg  prøvede  at  forklare  min  tro.  Han 
talte  også  om  Mormons  Bog  på  samme  måde, 
som  han  havde  talt  om  Kirken.  Jeg  kunne 
mærke,  at  han  ikke  ville  høre  på  mig.  Jeg 
havde  heller  ikke  lyst  til  at  høre  på  ham,  fordi 
han  kun  ville  diskutere  med  mig.  Jeg  vidste, 


36 


HVAD  ER  EN 
KRISTEN? 

»Nogle  mennesker 
tror  fejlagtigt,  at 
Jesu  Kristi  Kirke 
af  Sidste  Dages 
Hellige  og  dens  medlemmer  ikke 
er  kristne.  Vi  har  svært  ved  at  fatte, 
hvordan  nogen  kan  acceptere  og 
udsprede  en  tanke,  der  ligger  så 
langtfra  sandheden ... 


læresætningen  og  >en,  der  lever  i 
overensstemmelse  med  Jesu  lær- 
domme^ Der  er  således  to  træk,  som 
kendetegner  kristne:  (1)  de  bekender 
deres  tro  på  en  frelser  og  (2)  de 
handler  i  harmoni  med  Frelserens 
lærdomme.  Trofaste  medlemmer  af 
Kirken,  kaldet  hellige  eller  sidste 
dages  hellige,  falder  helt  klart  ind 
under  begge  kategorier.  Ved  tro  og 
gerning  viser  vi,  at  Jesus  Kristus  selv 
[er]  hovedhjørnestenen  (Ef2:20)  i 
vores  tro.« 

Ældste  Joseph  B.  Wirthlin  fra  De  Tolv  Apostles 
Kvorum,  »Kristne  i  tro  og  gerning«,  Stjernen, 
januar  1997,  s.  67. 


Én  ordbog  definerer  en  kristen, 
som  >en,  der  bekender  sin  tro  på 
Jesus  som  Kristus  eller  følger  den 
religion,  som  bygger  på  Jesu  liv  og 


at  jeg  ikke  skulle  blive  ved  med 
at  forklare  mig,  så  jeg  bar  mit 
vidnesbyrd.  Jeg  fortalte  ham,  at 
jeg  vidste,  at  alt  det,  jeg  havde 
sagt,  var  sandt.  Jeg  kunne  for- 
nemme det  i  mit  hjerte. 

Da  jeg  forlod  biblioteket, 
tænkte  jeg  over,  hvordan 
nogen  dog  kunne  omtale  Kir- 
ken på  den  måde.  Jeg  tænkte 
på,  hvad  jeg  havde  følt,  mens  jeg 
bar  vidnesbyrd  for  ham,  og  jeg 
spekulerede  på,  om  jeg  skulle 
have  ladet  ham  sige  alt  det, 
han  sagde.  Jeg  fyldtes  af  vrede 
og  frygt  og  tænkte  på  alt  det, 
jeg  kunne  have  sagt.  Jeg  var 
frustreret  og  tvivlede  på  min 
egen  åndelighed,  fordi  han 


ikke  havde  ændret  sindelag.  Havde 
jeg  fejlet? 

På  vej  hjem  bad  jeg.  Jeg  ville 
gerne  af  med  de  negative  tanker.  | 
Jeg  ville  være  sikker  på  det,  som  jeg 
havde  lært  hele  mit  liv,  og  jeg  ville 
føle,  at  vor  himmelske  Fader  var  til- 
freds med  mig  for  det,  jeg  havde 
gjort.  Bøn  var  det  bedste  redskab, 
jeg  havde.  Bøn  og  Helligånden 
havde  hjulpet  mig  med  at  vide, 
hvad  jeg  skulle  sige  til  min  kollega, 
og  de  hjalp  mig  også  med  at  føle, 

at  min  himmelske  Fader  var 

tilfreds  med  mig. 


38 


Denne  oplevelse  hjalp  mig  til  med  større  sikkerhed  at 
vide,  at  dette  er  Jesu  Kristi  sande  kirke,  og  at  hans  kirke, 
ligesom  han  selv,  bliver  forfulgt.  Jeg  erfarede  betydningen 
af  at  have  et  stærkt  vidnesbyrd  om  Jesu  Kristi  evangelium 
og  hans  kirke. 

Jeg  mener,  at  ethvert  ungt  med- 
lem af  Kirken  burde  søge  at  opnå 
et  stærkt  vidnesbyrd,  så  vedkom- 
mende kan  vidne  for  andre,  uanset 
om  det  så  lykkes  at  få  andre  til  at 
skifte  sindelag  eller  ej.  Når  vi  bærer 
vidnesbyrd,  styrkes  vores  eget  vid- 
nesbyrd, og  vi  kan  i  det  mindste  så 


et  frø  i  andres  hjerte.  Selv  om  de  ikke  straks  viser  interesse, 
kan  de  dog  få  mere  at  vide  om,  hvad  vi  tror  på.  ■ 

Ana  Lee  Graniela  Lopez  er  medlem  afCabo  Rojo  2.  Menighed  i 
Mayaguez  Stav  i  Puerto  Rico. 


HVAD  SKAL 
JEG  SVARE? 

Husk  på,  at  Herren  har  sagt:  »Søg 
ikke  at  forkynde  mit  ord,  men  søg 
først  at  få  mit  ord,  så  skal  din  tunge 
blive  løst,  og  dersom  du  ønsker  det, 
skal  du  få  min  Ånd  og  mit  ord,  ja, 
Guds  kraft  til  at  overbevise  mennes- 
kene« (L&P  11:21). 

Når  du  har  studeret  og  gjort  dig 
bekendt  med  Kirkens  grundlæggende 
lærdomme  angående  Frelseren,  er  her 
nogle  forslag  til,  hvordan  du  kan  for- 
tælle andre,  at  du  tilhører  en  kristen 
kirke. 

•  Fortæl,  at  Kirkens  fulde  navn  er 
Jesu  Kristi  Kirke  af  Sidste  Dages 
Hellige.  Andre  navne  er  blot 
øgenavne. 

•  Fortæl  dem,  at  Kirkens  medlem- 
mer tror  på  Bibelen  og  vis  dem 
skriftsteder  fra  Mormons  Bog, 
som  vidner  om  Jesus  Kristus. 


HVORFOR 
BENYTTER  VI 
IKKE  KORS? 

Præsident 
Gordon  B.  Hinckley 
blev  engang  af  en 
præst  spurgt,  hvorfor  sidste  dages 
hellige  ikke  bærer  kors  eller  udsmyk- 
ker deres  bygninger  med  dem. 

Præsident  Hinckley  svarede  ham: 
»Jeg  ønsker  ikke  at  såre  nogle  af 
mine  kristne  kolleger,  som  benytter 
korset  på  deres  katedralers  spir  og 
deres  kirkers  altre,  som  bærer  det  på 
deres  præsteklædning  og  trykker  det 
på  deres  bøger  og  anden  litteratur. 
Men  for  os  er  korset  symbol  på  den 
døende  Kristus,  mens  vores  budskab 
forkynder  den  levende  Kristus. « 

Præsten  spurgte  så:  »Hvis  I  ikke 
benytter  korset,  hvad  er  da  symbolet 
på  jeres  religion?« 

»Jeg  svarede,  at  vores  folks  levevis 
måtte  være  det  mest  relevante 
udtryk  for  vores  tro.« 

Præsident  Gordon  B.  Hinckley,  »Symbolet  på 
vores  tro«,  Liahona,  april  2005,  s.  2. 


EKSTRA!  EKSTRA! 

Hvis  du  vil  vide  mere  om  dette  emne, 
kan  du  læse  følgende  artikler  på  engelsk  i 
Gospel  Library  på  www.lds.org:  Richard  C. 
Edgley,  »A  Disciple,  a  Friend«  (Ensign,  maj 
1998);  Stephen  E.  Robinson,  »Are  Mor- 
mons Christians?«  (NewEra,  maj  1998); 
og  Robert  E.  Wells,  »We  Are  Christians 
Because  ...«  (Ensign,  jan.  1984). 


I  Hvis  du  har  mulighed  for  det,  kan 
du  tage  dem  med  hen  på  et  lokalt 
besøgscenter.  Lad  dem  se  billederne 
og  statuerne  af  Frelseren,  og  lad  dem 
tale  med  missionærerne. 

Hnvitér  dem  med  i  kirke  sammen  med 
dig,  så  de  selv  kan  se,  at  Kirkens 
medlemmer  tror  på  Frelseren. 

>Henvis  dem  til  »Teologi«-linket  under 
»Ofte  stillede  spørgsmål«  på 
www.mormon.org  (vælg  »dansk«), 
så  de  kan  læse  en  forklaring  på  Kir- 
kens grundlæggende  lærdomme. 


>Hvis  de  ikke  er  modtagelige  over 
for  det,  du  har  at  sige,  så  lad  være 
med  at  skændes  med  dem.  Bær 
dit  vidnesbyrd  om  Frelseren  og 
fortæl  dem  om  det,  som  du  ved 
er  sandt. 


►  Fortæl  dem  om  evangeliets  gengi- 
velse -  at  Joseph  Smith  var  en  stor  profet,  og  at  han  gen- 
oprettede Kirken  på  jorden. 


•Føl  dig  ikke  afvist,  fordi  folk  ikke  tror 
på  dit  vidnesbyrd.  Husk  på,  at  det  du 
ved,  trods  alt  er  sandt,  og  at  dette  er  Guds  sande  kirke.  Lad 
din  levevis  vidne  om,  at  du  er  kristen. 


LIAHONA  OKTOBER  2005       39 


De  unge  på 
Tahiti  fordyber 
sig  i  skrifterne 
hver  dag. 


Fordyb  dig 
i  seminar 


ADAM  C.  OLSON 

Kirkens  tidsskrifter 

Et  eller  andet  sted,  midt  ude  på  det  store 
ocean,  på  en  smuk  tropisk  ø,  hvor  vinden 
dufter  af  blomster,  og  palmerne  strækker 
sig  op  mod  himlen,  opdager  sidste  dages  hel- 
lige unge  den  kraft,  som  findes  i  skrifterne. 

På  øen  Tahiti,  der  betyder  »samlingssted«, 
samles  mange  af  disse  unge  mænd  og  kvinder 
hver  morgen  kl.  5.15  for  at  studere  skrifterne 
og  lære,  hvordan  evangeliet  kan  ændre 
deres  liv. 

Seminar  på  Tahiti,  såvel  som  på  flere  af  de 
117  andre  øer,  som  udgør  Fransk  Polynesien, 
er  velbesøgt.  Vel  er  det  en  udfordring  at  stå 
så  tidligt  op,  men  de  unge  mener,  at  velsig- 
nelsen langt  overgår  det  offer. 

»Det  er  ikke  let,«  siger  Vaitiare  Timo  på 
17  fra  Mahina  Menighed  i  Arue  Stav  i  Tahiti. 
»Men  der  er  ingen  vej  udenom.  Jeg  må 
komme.  Jeg  må  tjene  Herren  efter  alt  det, 
han  har  gjort  for  mig.« 

Hver  af  de  unge  har  deres  egen  grund  til  at 
komme  her.  De  kommer  for  at  lære,  at  forstå, 
at  efterleve,  at  finde  venner,  at  få  en  daglig 
hjælp  til  at  tackle  livets  problemer,  at  forbe- 
rede sig  på  mission  og  ægteskab,  at  blive 


omvendt,  at  tjene  Herren,  at  føle  sig  godt  til- 
pas og  at  finde  tryghed.  De  erfarer,  at  seminar 
hjælper  dem  med  at  opnå  dette  og  meget 
mere. 

Træng  ind  i  skrifterne 

»Jeg  kommer  for  at  lære,«  siger  Raymonde 
Chapman  på  15  fra  Orofero  Menighed  i  Paea 
Stav  i  Tahiti,  »for  at  lære  skrifterne  bedre  at 
kende  og  høre  mere  om  profeternes  liv.  Jeg 
vil  gerne  øge  min  forståelse.« 

Hvis  Raymonde  gerne  vil  vide  mere  om 
skrifterne,  så  er  seminar  det  helt  rigtige  sted. 
Det  er  ikke  usædvanligt  at  høre  en  seminarlæ- 
rer sige  noget  i  stil  med:  »Vi  prøver  at  få 
eleverne  til  at  trænge  ind  i  skrifterne,  så 
skrifterne  kan  trænge  ind  i  dem.« 

Det  ses  tydeligt,  at  disse  elever  trænger  ind 
i  skrifterne,  og  at  skrifterne  bliver  en  del  af 
dem  selv. 

18-årige  Karere  Teihos  yndlingsskriftsted 
er  L&P  10:5:  »Bed  altid,  så  du  må  vinde  sejr, 
ja,  så  at  du  kan  overvinde  Satan  og  slippe  ud 
af  hænderne  på  Satans  tjenere,  der  understøt- 
ter hans  værk.« 


40 


»Satan  er  meget  stærk,«  siger  Karere,  der 
er  medlem  af  Mahina  Menighed.  »Hver  mor- 
gen, inden  jeg  tager  til  seminar,  beder  jeg  om 
at  blive  beskyttet  mod  fristelser.  Det  virker.« 
Han  trækker  på  skuldrene.  »Jeg  er  ikke  fuld- 
kommen, men  indtil  videre  er  jeg  blevet  vel- 
signet med  styrke  til  at  stå  imod.« 

Når  elever  som  Karere  begynder  at 
omsætte  det,  de  lærer,  i  praksis, 
begynder  skriftens  kraft  for  alvor  at 
ændre  deres  liv. 

»Seminar  hjælper  os  med  at 
anvende  evangeliet  i  vores  liv,« 


siger  Benjamin  Tuahiva  på  14  fra  Orofero 
Menighed.  »Profeternes  liv  er  et  eksempel 
for  os.« 

»Jeg  holdt  meget  af  beretningen  om,  hvor- 
dan Josef  tilgav  sine  brødre,«  siger  Benjamins 
klassekammerat  Rumia  Temauri  på  14  med 
henvisning  til  historien  om,  hvordan  Josef  blev 
solgt  i  Egypten.  »Det  er  et  godt 
eksempel  på,  hvordan  man  skal 
have  et  godt  forhold  til  sin  fami- 
lie. Det  har  hjulpet  mig.« 

Søster  Ariiotima 
Mahirava,  der  er  Benja- 
mins og  Rumias  seminarlæ- 
rer, beder  sine  elever  om 


For  Karere  Teiho, 
Vaitiare  Timo,  Kent 
Manarani  (herunder) 
og  Rumia  Temauri  (til 
venstre)  hjalp  seminar 
ikke  bare  med  at  forstå 
skrifterne,  men  også 
med  at  anvende  dem 
i  praksis. 


at  lære  et  mesterskriftsted  hver  uge. 
På  bagsiden  af  hvert  mesterskrift- 
stedskort  er  der  forslag  til,  hvordan 
eleven  kan  anvende  det,  som  skrift- 
stedet taler  om.  Søster  Mahirava 
udfordrer  eleverne  til  at  efterleve 
det  i  løbet  af  ugen  og  så  bære  vid- 
nesbyrd i  seminarklassen  om,  hvor- 
dan de  er  blevet  velsignet  ved  det. 
»Jeg  tror,  at  eleverne  indser,  at 
evangeliet  ikke  bare  er  noget,  man 
efterlever  om  søndagen,«  siger  sø- 
ster Mahirava.  »Det  er  rart  at  se  ele- 
verne få  den  indsigt.« 


SEMINAR- 
VENNER 

»Tak  for  jeres  ind- 
satsfor at ...  gå  til 
institut,  at  gå  til 
seminar  og  tage  del 
i  de  velsignelser,  som  kan  opnås  der, 
ikke  blot  ved  selve  den  evangeliske 
undervisning,  men  også  ved  samvæ- 
ret med  andre.  Jeg  vil  sige  til  jer,  at 
I  skal  udsøge  jer  venner  blandt  Kir- 
kens medlemmer.  Hold  sammen  og 
styrk  hinanden.  Og  når  fristelserne 
kommer,  vil  I  have  nogle  at  støtte  jer 
til,  som  kan  velsigne  jer  og  indgyde 
jer  styrke,  når  I  har  brug  for  det. « 

Præsident  Gordon  B.  Hinckley,  »Den  levende 
profets  ord«,  Liahona,  august  1 998,  s.  1 6. 


Velsignelserne  ved  seminar 

Seminareleverne  i  Fransk  Polyne- 
sien er  taknemlige  for  muligheden 
for  at  deltage  i  seminar.  De  erken- 
der de  mange  velsignelser,  som  de  modtager  for  deres  tro- 
fasthed. 

»Det  er  en  stor  velsignelse  at  vide,  at  Mormons  Bog  er 
Guds  ord,«  siger  Karere.  »Det  er  vores  religions  slutsten. 
Den  hjælper  os  til  at  omvende  os  til  vor  himmelske  Fader 
og  Jesus  Kristus.  Jeg  har  fået  stor  kærlighed  til  dem.« 

Eleverne  påskønner  også  profeternes  ord  og  erfaringer. 

»De  historier,  vi  hører  fra  skrifterne,  hjælper  os  i  dag- 
ligdagen,« siger  Vaitiare.  »Det,  som  profeterne  gjorde  i 
sin  tid,  kan  også  hjælpe  os  i  dag.  Jeg  har  også  haft  gavn 
af  oplevelser  fra  de  nutidige  profeters  liv,  især  Joseph 
Smiths.« 

»Jeg  ved,  at  seminar  hjælper  mig,«  siger  Karere.  »Jeg  ved, 
at  det,  at  jeg  kommer  her  hver  morgen  for  at 
lære  mere  om  evangeliet,  vil  gavne  mig,  når 
jeg  skal  på  mission,  fordi  det  viser  mig,  hvor- 
dan jeg  skal  undervise  og  bære  vidnesbyrd.« 

Find  en  at  støtte  dig  til 

Ikke  alene  styrker  seminar  den  enkelte  elev, 
eleverne  finder  også  styrke  i  samværet  med 
hinanden. 


»Der  bliver  afholdt  et  par  klas- 
ser samtidig,«  siger  Vaitiare.  »Så  vi 
lærer  elever  fra  de  andre  klasser 
og  andre  menigheder  at  kende.  Da 
de  fleste  af  os  går  på  den  samme 
skole,  er  det  en  hjælp  at  finde 
skolekammerater,  som  også  er 
medlemmer.« 

Når  disse  skriftstuderende  elever 
finder  venner,  der  deler  deres  stan- 
darder, er  det  lettere  for  dem  at  stå 
fast  ved  deres  tro  henne  på  skolen. 

»Vi  foretager  os  en  masse  sam- 
men med  vore  venner,  som  ikke  er 
medlemmer,«  siger  Vaitiare.  »Men 
nogle  gange  er  det  rart  at  støtte  sig 
til  en,  som  deler  ens  tro.« 


Tryghed  i  de  sidste  dage 

Vaitiare  har  også  et  yndlingsskriftsted.  I  det  mindste 
indtil  hendes  studier 
hjælper  hende  med  at 
finde  et  andet  skriftsted, 
som  kan  hjælpe  hende 
lige  så  meget.  Det  er  Åb 
1:3:  »Salig  er  den,  som 
læser  op,  og  de,  som 
hører  profetiens  ord  og 
holder  fast  ved  det,  der 
står  skrevet  i  den;  for 
tiden  er  nær.« 

»Skrifterne  fortæller 
os  sandheden,  hvis  vi  læser  i  dem,«  siger  hun.  »Det, 
som  profeterne  siger,  er  en  rettesnor  for  os.  Hvis  vi 
følger  skrifterne  og  profeternes  ord,  kan  vi  føle 

os  trygge  i  disse 
tider.« 
Det  er  bare  endnu 
en  grund  til  at  samles 
til  seminar  og  trænge  ind  i 
skrifterne.  ■ 


Raymonde  Chapman  nyder  at  studere 
skrifterne  i  seminar. 


■A-«Æ; 


42 


SEMINAR  EFTER 
MØRKETS  FREMBRUD 

RICHARD  M.  ROMNEY 

Kirkens  tidsskrifter 

På  øen  Takaroa,  der  ligger  600  km 
vest  for  Tahiti,  er  seminar  ikke  en 
morgenaktivitet,  men  et  aftenprojekt. 
Hver  onsdag,  når  solen  går  ned,  undervi- 
ser søster  Hina  Garbutt  sine  elever  i 
det  gengivne  evangelium.  Hun  følger  et 
mønster,  som  blev  fastlagt  i  1850'eme, 
da  de  første  sidste  dages  hellige  missio- 
nærer begyndte  at  undervise  her.  Faktisk 
afholdes  seminarklassen  lige  ved  siden 
af  en  kirkebygning,  som  blev  opført  i 
1890'erne. 

For  de  teenagere,  der  bor  på  Takaroa,  er 
seminar  den  eneste  form  for  uddannelse,  de 
kan  få.  Der  findes  en  grundskole,  men  de 
større  elevers  eneste  mulighed  er  at  gå  på 
kostskole  på  en  anden  fjern  ø. 

»Vi  har  kun  præster  blandt  de  unge 
mænd,«  siger  Tetuarere  Temahaga  (herover) 
på  17  fra  Takaroa  2.  Menighed  i  Tuamotu 
Distrikt  på  Takaroa.  »Alle  diakonerne  og 
lærerne  går  på  kostskole.  Men  de  seks 


præster  og  tre  unge  piger,  som  stadig  bor 
her,  kommer  til  seminar.  Alle  føler,  at  det  er 
vores  skole,  så  derfor  kommer  vi.  Vi  lærer 
meget,  og  vi  nyder  at  være  sammen.  Semi- 
nar gør  det  muligt  for  os  at  blive  ved  med  at 
lære  noget.« 

Som  de  fleste  unge  på  Takaroa  arbejder 
Tetuarere  på  perlefarmene.  Han  skal  op  alle- 
rede kl.  4.30,  og  han  tilbringer  dagen  med 
at  dykke  og  svømme  og  løfte  tunge  snore 
med  østers  op  i  bådene.  Andre,  som  de 
unge  piger  (til  højre)  Hinanui  Tehina  på  14 
og  Tapiu  Tino  på  15,  arbejder  hele  dagen 
med  at  binde  østers  fast  til  nylonsnore,  så 
andre  kan  hænge  dem  ud  i  vandet  igen.  Det 
er  sådan,  at  perlerne  frembringes,  og  det  er 
det,  der  holder  liv  i  Takaroas  økonomi.  »Der 
er  brug  for  os  her,«  forklarer  Tapiu.  Hun  gik 
på  kostskole  en  tid,  men  syntes,  at  der  var 
mange  dårlige  påvirkninger,  så  hun  vendte 
tilbage  til  sin  familie  for  at  være  sammen 
med  dem,  hun  holder  af. 

Hvad  gør  de  unge  på  Takaroa  for  at 
slappe  af  efter  en  lang  dags  arbejde?  »Ikke 
meget,«  ler  Tetuarere.  »Vi  ser  fjernsyn,  selv 
om  der  ikke  er  meget  at  se  på,  eller  også 


svømmer  vi.  Men  som  regel  fisker  vi.  Vi 
fisker  for  at  skaffe  mad,  men  også  for  at 
more  os.« 

Søndage  og  onsdage  er  meget  vel- 
komne. »Om  søndagen  går  vi  selvfølgelig  i 
kirke,  og  ons- 
dag aften  er  der 
seminar,«  for- 
klarer Hinanui. 
»Vi  lærer  meget 
om  evangeliet.« 
Tetuarere  taler 
om  et  af  de 
mange  principper,  han  har  studeret:  Tem- 
plets betydning.  »Man  kan  ikke  tage  derhen 
og  slæbe  al  det,  der  hører  verden  til,  med. 
Det  er  Herrens  hus,  og  intet  urent  kan 
komme  derind.« 

Faktisk  er  et  af  de  spændende  mål  for 
seminareleverne  her  at  spare  penge  op, 
så  de  kan  tage  med  andre  medlemmer  af 
menigheden  til  templet  i  Tahiti.  »Vi  udfører 
dåb  for  de  døde,«  siger  Hinanui.  »Det  er  et 
godt  mål.  Alt  det,  vi  lærer  i  Kirken,  og  alt 
det,  vi  lærer  til  seminar,  peger  mod  Herrens 
hus.«  ■ 


LIAHONA  OKTOBER  2005       43 


SIDSTE    DAGES    HELLIGE    RØSTER 


I» 


Grebet  af  medfølelse 

Juan  Aldo  Leone 


Bror  Thamas,  en  spinkel  ældre 
mand,  sad  helt  for  sig  selv, 
ofte  på  god  afstand  af  andre 
medlemmer,  som  samledes  for  at 
hilse  på  hinanden  inden  søndagens 
møder.  Han  var  en  lille  mand  med  en 
undseelig  fremtoning.  Han  var  blevet 
døbt  for  nylig  og  havde  ikke  nogen 
familie.  Hans  spanske,  der  ganske  vist 
var  forståeligt  nok,  var  en  blanding  af 
portugisisk,  fransk,  tysk,  engelsk  og 
hans  modersmål,  ungarsk.  I  korte 
samtaler  med  de  medlemmer,  som 


prøvede  at  inddrage  ham  i 
fællesskabet,  fortalte  han 
om  det  fjerne  Ungarn. 

En  dag  bad  biskoppen  ham  om  at 
tale  et  par  minutter  ved  nadvermø- 
det. Det  kom  bag  på  ham,  men  han 
sagde  ja.  Vi  blev  også  overraskede 
over  at  høre  hans  navn  nævnt.  Vi 
beredte  os  på  et  kort  og  enkelt  vid- 
nesbyrd. 

Men  da  denne  bror  stod  på  taler- 
stolen, ændredes  hans  fremtoning  på 
den  mest  fantastiske  måde,  og  han 


fangede  straks  vores  opmærksom- 
hed. Han  rankede  ryggen,  næsten 
militærisk,  skønt  han  hverken  bar 
uniform  eller  medaljer.  Han  havde  en 
holdning  som  en  soldat  -  gammel, 
men  stolt.  Langsomt,  men  selvsikkert 
begyndte  han  at  fortælle  sin  gribende 
historie. 

Under  den  anden  verdenskrig 
havde  han  gjort  tjeneste  i  en  infante- 
ribataljon i  et  område,  hvor  vedva- 
rende kampe  dækkede  jorden  med 
blod,  smerte  og  død.  Hans  deling 
blev  anført  af  en  sergent,  som  havde 
vakt  folkenes  had  med  sin  usædvan- 
lige strenghed.  En  forfærdelig  aften 
eksploderede  en  mor- 
tergranat  i  nærheden 
af  sergenten,  som  blev 
dødeligt  såret.  Befa- 
lingsmanden standsede 
en  udtjent  gammel  last- 
bil, der  ofte  kørte  forbi 
for  at  hente  de  sårede 
og  døende  og  køre  dem 
væk  fra  fronten,  så  de 
kunne  komme  under 
behandling  eller  blive 
begravet. 

Delingen  fulgte 
deres  døende  leders  skæbne  på 
afstand.  Ingen  havde  lyst  til  at  hjælpe 
ham.  Befalingsmanden  anmodede 
om  en  frivillig,  der  kunne  bære  man- 
den hen  til  lastbilen  og  ledsage  ham 
i  sikkerhed.  Ingen  meldte  sig. 

Efter  en  længere  pause  trådte  bror 
Thamas  frem.  »Grebet  af  medfølelse,« 
fortalte  han  os,  »besluttede  jeg  at 
bære  staklen  over  til  bilen  og  ledsage 
ham  på  turen.  Jeg  plejede  ham,  så 


ngen  ville 
hjælpe  den 
døende  sergent 
Efter  en  længere 
pause  trådte  bror 
Thamasfrem. 


44 


godt  jeg  kunne  under  den  lange  og 
smertefulde  køretur. 

Senere  vendte  jeg  tilbage  for  at 
finde  min  deling.  Da  jeg  nåede  ud  til 
fronten,  erfarede  jeg,  at  voldsomme 
bombardementer  havde  udslettet  en 
stor  del  af  folkene  den  aften,  hvor 
jeg  tog  af  sted.  Ikke  en  eneste  mand 
fra  min  deling  havde  overlevet,  bort- 
set fra  mig  selv.  Og  så  gik  det  op  for 
mig.  Jeg  takkede  Gud,  fordi  han 
havde  ladet  mig  blive  grebet  af  med- 
følelse. Han  reddede  mit  liv  og  gav 
mig  mulighed  for  at  høre  om  det 
gengivne  evangelium.« 

Vores  ligegyldighed  over  for  den 
krumbøjede,  gamle  mand  vendtes  til 
påskønnelse,  beundring  og  taknem- 
lighed, fordi  han  fortalte  os  om  dette 
eksempel  på  Kristi  rene  kærlighed.  ■ 

Juan  Aldo  Leone  er  medlem  af  Villa  Allende 
Menighed  i  Sierras  Stav  i  Cordoba  i 
Argentina. 

Fanget  i 
skæret  fra 
lygterne 

Arlene  Housman 

For  mange  år  siden  kørte  jeg 
hjem  efter  at  have 
sat  min  mand  af 
ved  skolen.  Køreturen 
førte  mig  gennem  en  af 
Utahs  bjergslugter. 

Jeg  havde  vores  nyfødte 
April  med  i  bilen.  Det  var  længe 
før  børnesædernes  tid,  så  April  lå 
på  forsædet,  pakket  ind  i  et 
tæppe  med  hovedet  på  mit  ben. 


Ikke  råd  til 
tiende? 

Ana  Cristina  Merino  Rivas 

Kort  efter  at  jeg  var 
blevet  døbt,  gif- 
tede jeg  mig 
med  en  mand,  som 
ikke  var  medlem  af  Kir- 
ken. Han  satte  sig  på 
alle  de  penge,  jeg  tjente, 
og  tillod  mig  aldrig  at 
betale  tiende. 

Jeg  led  i  ti  lange,  ulykkelige 
år,  hvor  jeg  slet  ikke  gjorde  nogle 
fremskridt.  Til  sidst  blev  jeg  skilt  og 
begyndte  at  forsørge  mig  selv  og 
min  datter.  Men  de  penge,  jeg 
tjente,  rakte  ikke  til  husleje,  reg- 
ninger, mad,  tøj  og  andre  fornøden- 
heder. Hvis  jeg  havde  penge  nok  til 


For  at  holde  mig  vågen  på  turen 
sang  jeg  den  sidste  sang,  som  vi 
havde  sunget  i  kirken:  »O  bliv  hos 
mig  i  denne  nat«  (Salmer  og  sange, 
nr.  98).  Mens  jeg  sang,  begyndte  det 
at  regne.  Da  vi  nåede  frem  til  slugten, 
var  regnen  slået  om  i  sne,  som  lagde 
sig  på  asfalten. 

Da  jeg  rundede  et 
sving  på  den  smalle  to- 
sporede vej,  så  jeg  en 
hjorteflok  lige  foran  mig. 
Jeg  bremsede,  og  bilen 
skred  ud.  På  min  højre  side 
havde  jeg  bjergene,  og  til  ven- 
stre førte  en  stejl 
skrænt  ned  til 
en  flod. 


en  ting,  var  der  andet,  jeg  ikke 
havde  råd  til. 

En  dag  begyndte  jeg  alligevel  at 
betale  tiende.  Som  altid  lagde  jeg  mit 
budget.  Og  jeg  opdagede,  at  jeg 
havde  penge  nok  til  det 
hele,  selv  om  jeg  stadig 
havde  den  samme 
løn.  Til  at  begynde 
med  kunne  jeg  slet 
ikke  tro  det.  Så 
læste  jeg  det  skrift- 
sted i  Bibelen,  hvor 
Herren  siger:  »Sæt 
mig  på  en  prøve,  om 
ikke  jeg  åbner  himlens  vin- 
duer for  jer  og  udøser  velsignelse 
uden  mål  over  jer«  (Mal  3:10).  Jeg 
knælede  ned  og  græd  af  taknemlig- 
hed til  Herren.  Han  har  aldrig  svigtet 
mig.  ■ 

Ana  Cristina  Merino  Rivas  er  medlem  af 
North  Park  2.  Menighed  i  North  Park  Stav 
i  Provo  i  Utah. 


Jeg  var  nødt  til  at  fortsætte  ligeud.  Jeg 
holdt  fast  i  rattet  med  den  ene  hånd 
og  holdt  mit  barn  med  den  anden, 
mens  jeg  ventede  på  sammenstødet. 
Men  til  min  forbløffelse  trådte  hjor- 
tene bare  til  side,  så  vi  kunne  køre 
videre. 

Da  vi  var  kommet  forbi  flokken, 
kiggede  jeg  i  bakspejlet.  Dyrene  var 
ikke  stivnet  i  skæret  fra  lygterne  eller 
styrtet  til  alle  sider,  sådan  som  hjorte 
normalt  gør,  når  de  bliver  bange.  De 
var  bare  trådt  lidt  tilbage,  så  den  lille 
folkevogn  kunne  køre  forbi.  For  mig 
var  det  ligesom  delingen  af  Det  Røde 
Hav.  Jeg  jublede  de  næste  16  km 
hjem  og  takkede  Gud,  fordi  han  var 
»forblevet  hos  mig«. 


LIAHONA  OKTOBER  2005       45 


Di 


Da  jeg  nåede  hjem  og 
stod  ud  af  bilen,  indså  jeg, 
hvilken  katastrofe  vi  havde 
undgået.  Tårerne  fik  frit 
løb.  Om  jeg  så  bare  havde 
ramt  en  hjort,  så  ville  den 
have  anrettet  så  store  ska- 
der på  bilen,  at  både  min 
datter  og  jeg  var  blevet 
kvæstet.  Den  overhæn- 
gende fare  var  opstået 
otte  kilometer  fra  det  nær- 
meste hus,  og  vi  havde  ikke  set 
andre  biler  på  vejen  gennem  slugten 
eller  resten  af  vejen  hjem.  Jeg  græd 
af  glæde  og  knugede  mit  lille  barn 
ind  til  mig,  mens  jeg  takkede  Gud, 
fordi  han  havde  beskyttet  os  mod 
overlast.  ■ 

Arlene  Housman  er  medlem  af  White  River 
Menighed  i  Auburn  Stav  i  Washington. 

»Mormoner 
ingen  adgang« 

Navnet  tilbageholdt 

Vi  var  lige  flyttet  til  en  lille  by  på 
landet,  hvor  der  ikke  boede 
ret  mange  medlemmer  af  Kir- 
ken. Vores  lille  menighed  var  en  ven- 
lig, sammentømret  gruppe,  og  vi  nød 
hver  eneste  sabbatsdag,  hvor  vi 


ajeg  run- 
dede et 
sving,  stod 
der  en  flok  hjorte 
lige  foran  mig.  Jeg 
bremsede,  og  bilen 
skred  ud. 


kunne  være  i  kirke.  Men 
vi  var  bekymrede  for 
vore  børn,  som  ikke 
havde  mange  legekam- 
merater på  deres  alder  i 
menigheden.  Min  mand 
og  jeg  besluttede  at  søge 
venner  uden  for  Kirken, 
så  vores  børn  kunne  få 
flere  venner  og  lære  folk 
fra  andre  trossamfund  at 
kende. 
Men  mine  forhåbninger  blev  snart 
knust,  da  en  lokal  børnegruppe  for- 
talte mig,  at  fordi  vi  var  »mormoner«, 
var  vi  ikke  velkomne  i  deres  gruppe. 
Jeg  havde  tidligere  været  med  i 
sådanne  grupper  i  andre  områder, 
hvor  der  ikke  var  mange  sidste  dages 
hellige,  og  religionen  havde  aldrig 
været  et  problem  før.  Jeg  forsikrede 
gruppens  ledere  om,  at  jeg  ikke  var 
ude  på  at  missionere  eller  påtvinge 
dem  min  tro.  Min  familie  og  jeg  ville 
bare  gerne  finde  nye  venner  og  møde 
nye  mennesker.  Men  de  stod  fast  ved 
deres  beslutning  og  ville  ikke  lade  os 
være  med. 

Jeg  besluttede  mig  for,  at  jeg  ville 
være  venlig,  kristuslignende  og  imøde- 
kommende over  for  alle  i  byen,  så  de 
kunne  se,  at  medlemmer  af  Jesu  Kristi 
Kirke  af  Sidste  Dages  Hellige  er  gode 


mennesker.  Vi  begyndte  med  at  invi- 
tere børn  på  besøg,  så  de  kunne  lege 

med  vore  børn,  og  invitere  naboer 

over  til  middag  og  snakke  med 

andre  for  at  lære  folk  at  kende.  Jeg 
læste  konferencetaler,  artikler  i  Kir- 
kens tidsskrifter  og  skriftsteder  om 
venskab,  venlighed  og  tjeneste.  Og  så 
omsatte  jeg  disse  principper  i  praksis. 
Jeg  vidste,  at  hvis  jeg  kunne  vise  folk  i 
byen,  hvor  venlige  og  kærlige  sidste 
dages  hellige  familier  kan  være,  så  ville 
denne  gruppe  bestemt  tage  imod  os 
på  et  tidspunkt. 

Men  tiden  gik,  og  selv  om  vi  kom 
på  venskabelig  fod  med  gruppens 
ledere,  stod  de  fast  ved  deres  »mor- 
moner ingen  adgang«. 

Jeg  besluttede,  at  jeg  fortsat  ville 
være  imødekommende  og  venlig  mod 
folk  i  vores  by,  men  samtidig  beslut- 
tede jeg  at  lede  efter  en  lignende 
gruppe  i  en  nærliggende  by  Men  også 
der  fik  jeg  at  vide,  at  sidste  dages  hel- 
lige ikke  var  velkomne.  Jeg  var  så  for- 
tvivlet, at  jeg  mest  af  alt  havde  lyst  til  at 
græde.  Hvad  var  der  i  vejen  med  folk  i 
de  to  byer?  Kunne  de  slet  ikke  se,  at  vi 
var  en  venlig  og  sjov  familie? 

Jeg  bad  om  Åndens  vejledning  til 
at  være  så  venlig  og  kristuslignende 
som  muligt.  Jeg  bad  om,  at  alle  dem, 
der  kendte  mig,  ville  indse,  at  vi  var 
gode  mennesker.  Jeg  bad  om,  at  de 
måtte  skifte  mening  og  tage  imod  os. 
Men  det  virkede  ikke,  som  om  mine 
bønner  blev  hørt.  Uanset  hvor  meget 
jeg  anstrengte  mig,  så  kunne  jeg  ikke 
røre  dem. 

Og  så  en  aften  modtog  jeg  en 
opringning,  som  fuldstændig  knuste 


46 


ethvert  håb.  Gruppens  ledere  ringe- 
de til  mig  og  sagde  atter,  at  min 
familie  ikke  var  velkommen  i  deres 
gruppe.  De  var  bange  for,  at  vi  måske 
forventede,  at  vi  kunne  deltage  en 
dag,  fordi  vi  havde  fået  så  mange  ven- 
ner i  lokalsamfundet.  De  sagde  nogle 
meget  sårende  ting,  og  jeg  græd  med 
et  sønderknust  hjerte.  Alle  disse  mid- 
dage, tjenesteprojekter,  kager  og  hyg- 
gesnakke havde  ikke  betydet  det 
fjerneste  for  disse  mennesker.  Hvad 
havde  jeg  gjort  galt? 

Den  aften  opsendte  jeg  en  inderlig 
og  oprigtig  bøn  om  hjælp  til  at  tackle 
disse  mennesker,  der  nærede  så 
stærke  følelser  mod  Kirken.  Jeg  følte, 


at  jeg  havde  gjort  mig  fortjent  til 
deres  velvilje,  fordi  jeg  havde  gjort  så 
stor  en  indsats,  og  det  sagde  jeg  til 
min  himmelske  Fader. 

Svaret  var  stærkere  end  nogen 
anden  tilskyndelse,  jeg  havde  modta- 
get længe:  »Følg  Kristus.« 

Til  at  begynde  med  forvirrede 
det  mig.  »Ja,«  tænkte  jeg,  »men 
det  gør  jeg  jo  allerede.«  Kagerne, 
venskaberne,  hjælpsomheden  -Jeg 
var  så  kristuslignende,  som  jeg 
kunne  være.  Men  den  eneste  til- 
skyndelse, som  jeg  modtog,  var: 
»Følg  Kristus.« 


L 


ederne  af 
den  lokale 
børnegruppe 


sagde,  at  fordi  vi 
var  »mormoner«, 
var  vi  ikke 
velkomne. 


Så  indså  jeg,  at  når  jeg  koncentre- 
rer mig  om  at  følge  Kristus,  påvirkes 
jeg  ikke  så  meget  af,  hvad  andre 
mener.  Jeg  tjener  dem,  fordi  det  er 
det  rigtige  at  gøre,  ikke  fordi  det 
gavner  mit  image  som  sidste  dages 
hellig.  Jeg  er  venlig  og  imødekom- 
mende, fordi  jeg  føler  mig  venlig  og 
imødekommende,  ikke  fordi  jeg  har 
selviske  årsager  til  at  være  venlig. 

»Følg  Kristus«  er  blevet  mit  motto, 
når  jeg  bliver  ked  af  det,  fordi  andre 
ser  ned  på  os  på  grund  af  vores  tro. 
Nu  finder  jeg  glæde  ved  at  tjene 
andre,  uanset  hvordan  de  så  reagerer 
på  min  venlighed,  og  jeg  bliver  velsig- 
net for  det.  Jeg  er  ikke  kommet  her 
ned  på  jorden  for  at  opnå  andres 
godkendelse.  Jeg  er  kommet  herned 
for  at  forberede  mig  på  at  vende  til- 
bage til  min  himmelske  Fader,  og  den 
eneste  vej  tilbage  er  ved  at  følge 
Frelseren.  ■ 


■■■«-l  • 


KOMMENTARER 


En      .  ., 

oposicion 

aiamaldad 


H 


Taknemlig  for  profetens  råd 

Jeg  vil  gerne  udtrykke  min  taknem- 
lighed for  Liahona.  Det  fylder  mig 
med  glæde  at  læse  vidnesbyrd  fra 
andre  sidste  dages  hellige  rundt 
omkring  i  verden.  Jeg  værdsætter 
præsident  Gordon  B.  Hinckleys  råd  i 
Det  Første  Præsidentskabs  budskab  i 
septembernummeret  fra  2004,  hvor 
han  siger,  at  vi  skal  bekæmpe  det 
onde.  Artiklerne  om  at  styrke  familien 
inspirerer  mig  dagligt.  Jeg  er  taknem- 
lig for  profeten  og  for  tidsskriftet,  som 
forener  hellige  over  hele  verden. 

Carolina  Tello  Vargas, 
Ventilador  Menighed 
i  Neiva  Stav  i  Colombia 

Templets  ånd 

Jeg  har  altid  elsket  den  følelse,  som 
templet  giver  mig.  Da  jeg  blev  kaldet 
til  at  tjene  på  mission  i  et  område, 
hvor  jeg  ikke  ville  være  i  stand  til  at 
komme  i  templet,  var  jeg  bange  for,  at 
jeg  skulle  undvære  den  følelse  i  to  år. 
Men  så  opdagede  jeg,  at  vor  himmel- 
ske Fader  har  sendt  os  en  gave,  der 
kan  indgyde  os  en  lignende  følelse, 
uanset  hvor  vi  er.  Jeg  er  meget 
taknemlig  for  Liahona.  Når  jeg  læser 
dets  budskaber,  får  jeg  samme  følelse, 
som  jeg  oplevede  i  templet. 

Ældste  Allan  Herbert  Silva, 
Goiånia-missionen  i  Brasilien 


Som  en  jernstang 

Jeg  vil  gerne  takke  min  himmelske 
Fader  for  tidsskriftet  Liahona.  I  de 
fem  år,  hvor  jeg  har  været  medlem 
af  Kirken,  har  det  været  som  en  jern- 
stang, der  holder  mig  på  den  lige 
og  snævre  sti.  Det  har  styrket  mit 
vidnesbyrd  om,  at  Herren  leder  sin 
kirke  og  dens  medlemmer  gennem 
profeterne, 

Javier  Enrique  Bohorquez  Zambrano, 
Calderon  Menighed  i  Guayaquil  Syd  Stav 
i  Ecuador 

Liahona  gør  mig  glad 

Jeg  holder  virkelig  af  Liahona. 
Børnesiderne  gør  mig  glad,  og  de 
rummer  spændende  artikler,  som 
hjælper  mig.  Jeg  er  omhyggeligt  med 
at  vælge  venner,  som  hjælper  mig 
med  at  gøre  det  rette,  og  jeg  prøver 
kun  at  sige  gode  ting  og  have  en  posi- 
tiv indstilling. 

Lehonti  Melquisedec  Ramos  Ochoa, 

9  år,  Auditorio  Menighed  i  Independencia 

Stav  i  Guadalajara  i  Mexico 

En  kilde  til  styrke 

Ord  kan  ikke  beskrive,  hvor 
taknemlig  jeg  er  for  Liahona.  Det  er 
min  kilde  til  styrke  i  en  verden  fuld  af 
udfordringer.  Når  jeg  læser  profeter- 
nes budskaber,  føler  jeg  Guds  kærlig- 
hed til  mig.  Hvad  mere  kan  jeg 
forlange? 

Mary  Ann  D.  Ranches, 
Alaminos  1.  Menighed 
i  Alaminos  Distrikt 
i  Filippinerne 


1 


Lad  dine 
talenter 

STRÅLE! 


H 


|  vis  du  er  professionel  kunstner 
eller  fotograf  og  er  interesseret  i 
at  komme  i  betragtning  til  free- 
lance-opgaver for  Kirkens  tidsskrifter,  så 
opfordrer  vi  dig  til  at  kontakte  os.  Free- 
lance-opgaver kræver,  at  du  er  i  stand  til 
at  udføre  illustrationer  til  redaktionelt  eller 
dokumentarstof  inden  for  faste  tidsfrister. 

Send  os  op  til  ti  digitale  eksempler 
på  dine  arbejder  (PDF  eller  JPEG-filer  på 
op  til  1,5  MB  pr.  e-mail),  kontaktoplys- 
ninger og  et  kort  CV  til  cur-artist- 
photographer@ldschurch.org.  Eller 
send  dine  oplysninger  og  kopier  af  dine 
værker  til  Artists  and  Photographers, 
liahona,  50  East  North  Temple  Street, 
Floor  24,  Salt  Lake  City,  UT  84150-3220, 
USA. 


a) 

.8 


Sø 


8> 


s? 

a> 
O    jo 


.<o 


<o 


c 
5  ^ 

-2   o 


•S  a, 
"S  s 
•■c  a 


^  S 


oo 
oc 


•S  "S 
o  Q 


"S 

o 


o 

S     55 


« 


MA  IKKE  KOPIERES 


\ 


< 


iO 
■  CD 

=o> 

=<M 
=<M 

=o 


»De  små  ting  er  de  store  ting, 

som  er  vævet  ind  i  familietæppet 

med  tusind  tråde  af  kærlighed, 

tro,  disciplin,  ofre,  tålmodighed 

og  arbejde.«  Se  præsident 

farnes  E.  Faust,  »Kærlighedens 

tusind  tråde«,  s.  2.