(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Liahona (Danish)"

154. ÅRGANG • NUMMER 11 • JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE • NOVEMBER 2005 



LiahoM 




Generalkonferencetaler 








L 

2 Sammenfatning af 


■i 

56 


ahor 

Gør din pligt - hold tappert ud 


li 

110 


a 

Så vi alle kan være sammen i himlen 


oktoberkonferencen 2005 




Præsident Thomas S. Monson 




Kathleen H Hughes 




60 


Er I beredt, behøver I ikke at frygte 


112 


Kend Herrens hensigt med dig 


MØDET LØRDAG FORMIDDAG 




Præsident Gordon B. Hinckley 




Anne C. Pingree 


4 Indledende bemærkninger 






114 


Redskaber i Guds hånd 


Præsident Gordon B. Hinckley 


MØDET SØNDAG FORMIDDAG 




Præsident James E. Faust 


6 Velsignelser ved at læse Mormons Bog 


67 


Profeten Joseph Smith: Underviser 






Ældste L. Tom Perry 




ved eksemplets magt 


64 


Generalautoriteter i Jesu Kristi Kirke 


10 Vær beredt ... Vær stærke fremover 




Præsident Thomas S. Monson 




af Sidste Dages Hellige 


Biskop Keith B. McMullin 


70 


På Zions bjerg 


118 


De talte til os: Gør konferencen til 


13 Legemets hellighed 




Præsident Boyd K Packer 




en del af vores tilværelse 


Susan W Tanner 


74 


Et mønster for alle 


120 


Vor tids lærdomme 


16 Søg mod højere grund 




Ældste Merrill]. Bateman 


121 


Retningslinjer for Hjælpeforeningens 


Ældste Joseph B. Wirthlin 


76 


Thi min sjæl fryder sig over 




inspirationsmøder og aktiviteter for 


20 Lyset i deres øjne 




skrifterne 




hjemmet, familien og den enkelte 


Præsident James E. Faust 




Cheryl C. Lånt 


122 


Kildematerialer til Det Aronske 




78 


Sandheden gengivet 




Præstedømme og Unge Piger 


MØDET LØRDAG EFTERMIDDAG 




Ældste Richard G. Scott 


125 


Hovedpræsidentskaber for 


23 Opretholdelse af Kirkens ledere 


81 


Tilgivelse 




hjælpeorganisationer 


Præsident Thomas S. Monson 




Præsident Gordon B. Hinckley 


126 


Kirkenyt 


24 Præstedømmemyndighed i familien 








og i Kirken 


MØDE1 






Ældste Dallin H Oaks 


85 


Jesus Kristus - helbredelsens mester 






28 Til Unge Piger 




Ældste Russell M. Nelson 






Ældste Jejfrey R. Holland 


88 


Forberedelser til genoprettelsen og 






31 Sand lykke: Et bevidst valg 




det andet komme: »Min hånd skal 






Ældste Benjamin De Hoyos 




være over dig« 
Ældste Robert D. Hales 






33 Mormons Bog, et redskab til at 










samle det spredte Israel 


92 


Offer er en glæde og en velsignelse 




^ T JL 


Ældste C. Scott Grow 




Ældste WonYong Ko 






35 »Hvis Kristus havde mine 


94 


Evangeliske pagter fører lovede 






muligheder ...« 




velsignelser med sig 




Ékk rm "^ 


Ældste Paul K Sybrowsky 




Ældste Paul E. Koelliker 






37 Andelig beredthed: Begynd tidligt 


96 


Herrens kompas 




H^F^MW-r^- ' ^H 


og vær udholdende 




Ældste Lowell M. Snow 






Ældste Henry B. Eyring 


98 


»Vær hyrde for mine får!« 






41 Det, der betyder mest, er det, der 




Ældste Ulisses Soares 






varer længst 


100 


Kristuslignende egenskaber - I 






Ældste M. Russell Ballard 




Vinden under vore vinger 


Éril 


^H 






Ældste Dieter F Uchtdorf Jm€Sfe M W 


PRÆSTEDØMMETS MØDE 


103 


Afslutning 






44 Bliv missionær 




Præsident Gordon B. å 






Ældste David A Bednar 




Hinckley + j^L 






48 Menneskets søgen efter 










guddommelig sandhed 


HJÆLPEFORENINGENS 






Ældste Charles Didier 


ÅRLIGE MØDE M 






50 Velsignelserne ved en 


105 


Video: »Redskaber Æ 






generalkonference 




i Guds hånd« 






Ældste Paul V Johnson 


107 


Gode stunder 


■ i 




53 Kaldet og udvalgt 




Bonnie D. Parkin i 






Præsident James E. Faust 











Sammenfatning af oktoberkonferencen 
2005 



LØRDAG FORMIDDAG, 1. OKTOBER 2005, 
KONFERENCEMØDE 

Præsidium: Præsident Gordon B. Hinckley. 
Ledelse: Præsident Thomas S. Monson. 
Indledningsbøn: Ældste Harold G. Hillam. 
Afslutningsbøn: Ældste Darwin B. 
Christenson. Musik ved Tabernakelkoret; 
dirigenter Craig Jessop og Mack Wilberg; 
organister Clay Christiansen: »Nu Israels 
Genløser«, Salmer og sange, nr. 5; »Ved tan- 
ken på min Frelser ter«, Salmer og sange, 
nr. 73; »He, Watching over Israel«, 
Mendelssohn; »Led os, o du vor Jehova«, 
Salmer og sange, nr. 36; »Jeg prøver at bli' 
som Jesus«, Børnenes sangbog, s. 40, arran- 
gement af Bradford, udgivet af Nature Sings; 
»Jeg på Kristus tror«, Salmer og sange, nr. 69, 
ikke udgivet arrangement af Wilberg. 

LØRDAG EFTERMIDDAG, 1. OKTOBER 2005, 
KONFERENCEMØDE 

Præsidium: Præsident Gordon B. Hinckley. 
Ledelse: Præsident James E. Faust. 
Indledningsbøn: Ældste John H. Groberg. 
Afslutningsbøn: Ældste F. Melvin Hammond. 
Musik ved et kor af unge piger og unge 
mænd fra stave i Bountiful, Woods Cross og 
North Salt Lake i Utah; dirigent Michael 
Huff; organister Linda Margetts og Bonnie 
Goodliffe: »Awake and Arise«, Hymns, nr. 8, 
ikke udgivet arrangement af Huff; »Skønne 
forårsmorgen«, Børnenes sangbog, s. 57, 
ikke udgivet arrangement af Huff; »På bjer- 
gets høje top«, Salmer og sange, nr. 4; »On 
This Day of Joy and Gladness«, Hymns, nr. 
64, ikke udgivet arrangement af Huff. 

LØRDAG AFTEN, 1 . OKTOBER 2005, 
PRÆSTEDØMMETS MØDE 

Præsidium: Præsident Gordon B. Hinckley. 
Ledelse: Præsident Thomas S. Monson. 



Indledningsbøn: Ældste Stephen B. Oveson. 
Afslutningsbøn: Ældste Adhemar Damiani. 
Musik ved et præstedømmekor af fædre 
og sønner fra stave i Orem i Utah; dirigent 
Donald Ripplinger; organist John Longhurst: 
»Sandheden gengivet«, Beethoven og Jones, 
ikke udgivet arrangement af Ripplinger; »Jeg 
går, hvor du sender mig hen«, Salmer og 
sange, nr. 270, ikke udgivet arrangement af 
Fjeldsted; »Kom, Israels ældste«, Salmer og 
sange, nr. 201; »Skal vi svigte vore pagter«, 
Salmer og sange, nr. 167, ikke udgivet arran- 
gement af Ripplinger. 

SØNDAG FORMIDDAG, 2. OKTOBER 2005, 
KONFERENCEMØDE 

Præsidium: Præsident Gordon B. Hinckley. 
Ledelse: Præsident Gordon B. Hinckley. 
Indledningsbøn: Ældste F. Burton Howard. 
Afslutningsbøn: Ældste Ned B. Roueché. 
Music ved Tabernakelkoret; dirigenter Craig 
Jessop og Mack Wilberg; organister Richard 
Elliott og John Longhurst: »Nu dagen gryr«, 
Salmer og sange, nr. 1; »Joseph Smiths første 
bøn«, Salmer og sange, nr. 18, ikke udgivet 
arrangement af Wilberg; »En stakkels sorgbe- 
tynget mand«, Salmer og sange, nr. 15, ikke 
udgivet arrangement af Wilberg; »Det er så 
skønt, min Gud, min Drot«, Salmer og 
sange, nr. 83; »The Seer, Joseph, the Seer«, 
Hymns, 1948, nr. 296, arrangement af 
Beesley udgivet af IRI (tenor: Stanford 
Olsen); »Ode for Joseph«, Bradshaw, udgivet 
af Jackman; »Priser profeten«, Salmer og 
sange, nr. 17, arrangement af Wilberg, udgi- 
vet af Jackman. 

SØNDAG EFTERMIDDAG, 2. OKTOBER 2005, 
KONFERENCEMØDE 

Præsidium: Præsident Gordon B. Hinckley. 
Ledelse: Præsident Thomas S. Monson. 




Indledningsbøn: Ældste H. Aldridge 
Gillespie. Afslutningsbøn: Ældste Dennis E. 
Simmons. Musik ved Tabernakelkoret; diri- 
genter Craig Jessop og Mack Wilberg; orga- 
nister Bonnie Goodliffe og Linda Margetts: 
»Jernstangen«, Salmer og sange, nr. 182, 
Holst, ikke udgivet arrangement af 
Galbraith; »Hvor Gud er«, Børnenes sang- 
bog, s. 76, ikke udgivet arrangement af 
Cardon (fløjte: Jeannine Goeckeritz; harpe: 
Tamara Oswald); »Kommer, I Guds børn«, 
Salmer og sange, nr. 20; »Hav tak for profe- 
ten, du sendte«, Salmer og sange, nr. 19, 
ikke udgivet arrangement af Wilberg. 

LØRDAG AFTEN, 24. SEPTEMBER 2005, 
HJÆLPEFORENINGENS ÅRLIGE MØDE 

Præsidium: Præsident Gordon B. Hinckley. 
Ledelse: Bonnie D. Parkin. Abningsbøn: 
Barbara D. Lockhart. Afslutningsbøn: Lilian 
B. DeLong. Musik ved et hjælpeforeningskor 
fra stave i Orem i Utah; dirigent Dyanne 
Riley; organister Linda Margetts og Bonnie 
Goodliffe: »Vi glædes og frydes«, Salmer og 
sange, nr. 3, ikke udgivet arrangement af 
Margetts og Riley; »When I Feel His Love«, 
Perry, ikke udgivet; »Så sikker en grund- 
vold«, Salmer og sange, no. 38, ikke udgivet 
arrangement af Wilberg. 

OPTAGELSE AF KONFERENCEN KAN KØBES 

Optagelse af konferencens møder kan købes 
på mange sprog på distributionscentre, som 
regel inden for to måneder efter konferencen. 

KONFERENCETALER PÅ INTERNETTET 

Der er adgang til generalkonferencetaler på 
internettet på mange sprog ved at besøge 
www.lds.org. Klik på »Gospel Library« og 
»General Conference«. Vælg derpå et sprog. 

BUDSKABER TIL HJEMMEUNDERVISNING 
OG BESØGSUNDERVISNING 

Vælg en tale, som bedst imødekommer 
behov hos de medlemmer, I besøger, som 
budskaber ved hjemmeundervisning og 
besøgsundervisning. 

PÅ OMSLAGET 

Den ene efter den anden, af Walter Rane, 
© 2003, By the Hånd of Mormon Founda- 
tion, må ikke kopieres. 

FOTOS VED KONFERENCEN 

Billeder fra generalkonferencen i Salt Lake 
City blev taget af Craig Dimond, Welden C. 
Andersen, John Luke, Matthew Reier, 
Christina Smith, Scott Davis, Les Nilsson, 
Rod Boam, Amber Clawson og Shannon 
Norton; i Brasilien af Adriano Vedovi; i 
Frankrig af David Anderson; i Mexico af 
Israel Gutierrez; i Michigan af Rod Humiecki 
og Lee Kochenderfer; i Peru af Mason Warr; 
og i Samoa af Judith Johnston Niuelua. 



November 2005 154. årgang. Nummer 1 1 
LIAHONA 25991 110 

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges officielle 
tidsskrift på dansk. 

Det Første Præsidentskab: Gordon B. Hinckley, 

Thomas S. Monson, James E. Faust 

De Tolvs Kvorum: Boyd K. Packer, L. Tom Perry, 

Russell M. Nelson, Dallin H. Oaks, M. Russell Ballard, 

Joseph B. Wirthlin, Richard G. Scott, Robert D. Hales, 

Jeffrey R. Holland, Henry B. Eyring, Dieter F. Uchtdorf, 

David A. Bednar 

Redaktør: Jay E. Jensen 

Vejledere: Monte J. Brough, Gary J. Coleman, 

Yoshihiko Kikuchi 

Adm. direktør: David L. Frischknecht 

Planlægning og redaktionel leder: Victor D. Cave 

Grafisk leder: Allan R. Loyborg 

Redaktionel direktør for Kirkens tidsskrifter: 

Richard M. Romney 

Chefredaktør: Marvin K. Gardner 

Redaktion: Col lette Nebeker Aune, Susan Barrett, 

Shanna Butler, Ryan Carr, Linda Stahle Cooper, LaRene 

Porter Gaunt, Jenifer L. Greenwood, R. Val Johnson, Carrie 

Kasten, Melvin Leavitt, Sally J. Odekirk, Adam C. Olson, 

Judith M. Paller, Vivian Paulsen, Don L. Searle, Rebecca M. 

Taylor, Roger Terry, Janet Thomas, Paul Van Den Berg he, 

Julie Wardell, Kimberly Webb 

Ledende Art director: M. M. Kawasaki 

Art director: Scott Van Kampen 

Produktionsleder: Jane Ann Peters 

Design og produktion: Cai li R. Arroyo, Howard G. 

Brown, Thomas S. Child, Reginald J. Christensen, 

Kathleen Howard, Denise Kirby, Tadd R. Peterson, 

Randall J. Pixton, Kari A. Todd, Claudia E. Warner 

Marketingsleder: Larry Hiller 

Trykchef: Craig K. Sedgwick 

Distributionschef: Kris T Christensen 

Liahona: 

Redaktør: Svend Aage Andersen 

Redaktionens adresse: Translation Division, Borups Allé 

1 28, 1 . th, DK-2000 Frederiksberg. Tlf. 38 1 1 18 50; 

fax 38 11 18 51 

Kirkenyt: Lene Henriksen 

Tegning af abonnement eller adresseændring kan foretages 

enten ved henvendelse til din tidsskriftsrepræsentant eller 

direkte til distributionscentret i Tyskland. Gratisnummer: 

00800 3478 3388. Abonnementsprisen på DKK 130 

pr. år (inkl. moms og porto) betales på girokontonummer 

653-2136. 

Indsend manuskripter og spørgsmål til Liahona, Room 2420, 

50 East North Temple, Salt Lake City, UT 841 50-3220, USA, 

eller med e-mail til cur-liahona-imag@ldschurch.org 

Liahona (et ord fra Mormons Bog, som betyder »kompas«, 

eller »vejviser«) udgives på albansk, armensk, bulgarsk, 

cambodjansk, cebuano, dansk, engelsk, estisk, fiji, finsk, 

fransk, græsk, haitisk, hindi, hollandsk, indonesisk, islandsk, 

italiensk, japansk, kiribati, kinesisk, koreansk, kroatisk, lettisk, 

litauisk, malagassisk, marshallesisk, mongolsk, norsk, polsk, 

portugisisk, rumænsk, russisk, samoansk, singalesisk, 

slovensk, spansk, svensk, tagalog, tahitiansk, tamil, telugu, 

thai, tjekkisk, tonga, tysk, ukrainsk, ungarsk, urdu og 

vietnamesisk. (Antal numre pr. år varierer fra sprog til sprog). 

© 2005 Intellectual Reserve, Inc. Alle rettigheder forbeholdes. 

Printed in the United States of America. 

Tekst og billedmateriale i Liahona kan kopieres til 

lejlighedsvis, ikke-kommercielt brug i kirke og hjem. 

Billedmateriale må ikke kopieres, hvis der i kunstværkets 

kildeangivelse står restriktioner. Spørgsmål skal rettes til 

Intellectual Property Office, 50 East North Temple Street, 

Salt Lake City, UT 84150, USA; e-mail: 

cor-intellectualproperty@ldschurch.org. 

Liahona findes på internettet på mange sprog på 
www.lds.org. På engelsk: Klik på »Gospel Library«. 
På andre sprog: Klik på verdenskortet og vælg dansk. 
For readers in the United States and Canada: 
November 2005 Vol. 1 54 No. 1 1 . LIAHONA (USPS 
31 1 -480) Danish (ISSN 1 522-91 65) is published monthly 
by The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints, 50 East 
North Temple, Salt Lake City, UT 84150. USA subscription 
price is $ 1 0.00 per year; Canada, $ 1 4.00 plus applicable 
taxes. Periodicals Postage Paid at Salt Lake City, Utah, and 
at additional mailing offices. Sixty days' notice required for 
change of address. Include address label from a recent 
issue; old and new address must be included. Send USA 
and Canadian subscriptions to Salt Lake Distribution Center 
at address below. Subscription help line: 1 -800-537-5971 . 
Credit card orders (Visa, MasterCard, American Express) 
may be taken by phone. (Canadian Poste Information: 
Publication Agreement #4001 7431). 

POSTMASTER: Send address changes to Salt Lake 
Distribution Center, Church Magazines, PO Box 26368, 
Salt Lake City, UT 84126-0368. 




TALERE I ALFABETISK 
ORDEN 

Ballard, M. Russell, 41 
Bateman, Merrill J., 74 
Bednar, David A., 44 
De Hoyos, Benjamin, 31 
Didier, Charles, 48 
Eyring, Henry B., 37 
Faust james E., 20, 53, 114 
Grow, C. Scott, 33 
Hales, Robert D., 88 
Hinckley, Gordon B., 4, 60, 

81, 103, 105 
Holland, Jeffrey R., 28 
Hughes, Kathleen H., 110 
Johnson, Paul V, 50 
Ko,WonYong, 92 
Koelliker, Paul E., 94 
Lånt, Cheryl C, 76 
McMullin, Keith B., 10 
Monson, Thomas S., 23, 56, 

67 
Nelson, Russell M., 85 
Oaks, Dallin H., 24 
Packer, Boyd K, 70 
Parkin, Bonnie D., 107 
Perry, L. Tom, 6 
Pingree, Anne C, 112 
Scott, Richard G., 78 
Snow, Lowell M., 96 
Soares, Ulisses, 98 
Sybrowsky Paul K., 35 
Tanner, Susan W, 13 
Uchtdorf, Dieter E, 100 
Wirthlin, Joseph B., 16 



EMNEINDEKS 

Aktivering, 35, 98 
Andet komme, 88 
Beskyttelse, 60 
Bøn, 37 
Børn, 41, 76 

Eksemplets magt, 33, 67 
Enlige voksne, 24, 114 
Familie, 24, 41 
Fastholdelse, 98 
Flid, 67, 96 
Forberedelse, 10, 37, 44, 

60,70 
Forsoning, 74, 78, 81, 85 
Frafald, 53, 78, 88 
Fred, 48 

Frelsesplanen, 37, 74, 78 
Fysiske legemer, 13, 28 
Generalkonference, 50, 96 
Genoprettelse, 74, 88, 103 
Glæde, 92 

Guddommelig natur, 28, 78 
Gæld, 53 
Handlefrihed, 16, 31, 78, 

100, 112 
Helbredelse, 85 
Helligånden, 16, 20, 48, 78 
Hjælpeforeningen, 105, 107, 

110, 114 
Humanitær tjeneste, 60 
Jesus Kristus, 10, 31, 37, 70, 

74, 78, 81, 85, 100 
Kaldelser, 53, 56 
Kirkens vækst, 4, 70 
Konvertering, 35, 48, 85, 100 
Kristi lys, 20 

Kvindelighed, 24, 28, 114 
Kærlighed, 67, 81, 98, 110 
Ledelse, 24, 53 
Lydighed, 10, 16, 37, 44, 

48, 50, 60, 76, 78, 94, 96, 

100, 112 
Lykke, 20, 31, 41 
Misbrug, 24 
Missionering, 33, 35, 44, 

67,112 



Mod, 67 

Moderskab, 107, 114 
Moral, 13, 41, 78 
Mormons Bog, 6, 33, 70, 74, 

76,88 
Myndighed, 24 
Offer, 92, 94 
Omvendelse, 37, 81, 85 
Opretholdelse, 53 
Pagter, 20, 33, 44, 94, 110, 

112 
Pligt, 56 
Pornografi, 50 
Profeter, 6, 16, 48, 50, 53 
Præstedømmet, 24, 44, 53, 

56,60 
Retfærdighed, 4, 10, 16, 31, 

60,76 
Sandhed, 48 
Skriftstudium, 6, 37, 41, 48, 

70, 76, 88, 92, 112 
Skønhed, 13, 28 
Smith Joseph, 67, 88, 103, 

105 
Templer og tempeltjeneste, 

4, 13, 16, 94 
Tiende, 37 
Tilgivelse, 81 
Tjeneste, 16, 35, 56, 60, 107, 

110, 114 
Tro, 10, 37, 56, 60, 67, 94, 

96, 98, 100, 112 
Tålmodighed, 67, 98 
Uafhængighed, 60 
Underkastelse, 112 
Undervisning, 67 
Unge Piger, 28 
Velsignelser, 6, 92 
Vidnesbyrd, 28, 33 
Visdomsordet, 13 
Ægteskab, 24, 41 
Ærbarhed, 13, 28 
Ærlighed, 67 
Åbenbaring, 20, 48, 50, 70 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



MØDET LØRDAG FORMIDDAG 

Den 1. oktober 2005 

Indledende 
bemærkninger 

PRÆSIDENT GORDON B. HINCKLEY 



Kirkens vækst fra den spæde begyndelse til dens nuværende 
position er fænomenal, og vi har kun lige ridset i overfladen. 



Der kom meget godt ud af det 
imperium på mange områder. Men 
der var også utrolige lidelser. De 
opstod som følge af erobring, under- 
trykkelse, krig og konflikter. Britiske 
soldaters jordiske rester blev lagt i 
grave over hele jorden. 

Nu er det alt sammen væk. 
Rudyard Kipling skrev om dets fald i 
sit digt »Recessional«: 

I horisonten vores flåde forsvinder, 
dens ild rammer fjendens klitter 

og kyst. 
Se, al vores pragt fra historiens tinder 
bliver som Nineve til støv så tyst. 
(»God of Our Fathers, Known of 

Old«, Hymns, nr. 80) 

Der er nu et andet imperium. Det 
er Kristi, Herrens imperium. Det er 
det gengivne evangeliums imperium. 
Det er Guds rige. Og solen går aldrig 
ned i dette rige. Det er ikke et resultat 
af erobring, konflikt eller krig. Det er 
et resultat af fredelig overtalelse, af 
vidnesbyrd, af undervisning - en her 
og en anden der. 

Som I alle ved, fejrer vi i år 200-året 
for profeten Joseph Smiths fødsel og 
175-året for Kirkens stiftelse. 

Kirkens vækst fra den spæde 
begyndelse til dens nuværende posi- 
tion er fænomenal, og vi har kun lige 
ridset i overfladen. 




Mi 



"ine brødre og søstre, jeg 
byder jer velkommen til 
.denne storslåede verdens- 
konference for Kirken. Det rumme- 
lige Konferencecenter i Salt Lake City 
er fyldt helt op, og andre sale i områ- 
det er ligeledes fyldt. Vi taler foruden 
her også til jer i mange lande og 
under mange himmelstrøg. Vi byder 
jer alle velkommen. Vi elsker jer som 
brødre og søstre. 

Jeg var på mission på de Britiske 
Øer for mere end 70 år siden. Dele af 
det britiske imperium var stadig intakt. 
Det imperium var den mest vidtstrakte 
politiske familie af nationer på jordens 
overflade. Det blev sagt, at solen aldrig 
gik ned i det britiske imperium. Union 
Jack vejede hele verden rundt. 




Bygningen af templer er en indika- 
tion af denne vækst. Vi har nu 122 i 
funktion i mange dele af verden. 
Vore medlemmer velsignes meget af 
disse. Hver eneste person, der kan få 
en tempelanbefaling, er også regnet 
som en trofast sidste dages hellig. 
Han eller hun betaler fuld tiende, 
overholder visdomsordet, har et 
godt familieliv og er en bedre borger 
i sit samfund. Tempeltjeneste er 
slutresultatet af al vores undervisning 
og aktivitet. 




Konferencecentrets auditorium er fyldt til sidste plads lige før begyndelsen af et konferencemode. 



Sidste år blev der udført 32 millio- 
ner ordinancer i templerne. Det er 
mere, end der er udført i noget tidli- 
gere år. Lige nu er nogle af vore tem- 
pler helt fyldte og lidt til. Behov og 
ønsker hos vore trofaste hellige må 
imødekommes. 

Vi har tidligere bekendtgjort et nyt 
tempel i det sydøstlige hjørne af Salt 
Lake-dalen. Vi har to andre fortræffe- 
lige steder i den vestlige og den syd- 
vestlige del af dalen på grund af 
velvillighed fra entreprenørerne på 



disse grunde. Det første, som vi vil 
bygge på, er beliggende i det såkaldte 
Daybreak-område, og denne formid- 
dag offentliggør vi det. I undrer jer 
måske over, hvorfor vi favoriserer 
Utah så meget. Det er, fordi der er 
behov for det grundet den store akti- 
vitet. Men det går også fremad for 
os med nye templer i Rexburg og 
Twin Falls i Idaho; i Sacramento i 
Californien; i Helsinki i Finland; i 
Panama City i Panama; i Curitiba i 
Brasilien og et mere, som jeg nok 



hellere må undlade at nævne lige nu, 
da det endnu ikke er bekendtgjort, 
men det vil det snart blive. Der er 
endnu flere under overvejelse. Alle 
de nævnte steder har vi ejendomsret- 
ten, og arbejdet går fremad på for- 
skellige trin i opførelsen. 

Vi er taknemmelige for vore med- 
lemmers indvielse, som gør alt dette 
muligt. 

En af de mest foruroligende sider 
af vores tempelaktivitet er, at nu hvor 
vi får flere og flere templer spredt ud 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



over hele jorden, sker der dobbeltud- 
førelse af stedfortrædende ordinan- 
cer. Mennesker i forskellige nationer 
arbejder samtidig på de samme fami- 
lielinjer og finder de samme navne. 
De ved ikke, at andre i andre områ- 
der gør det samme. Vi har derfor i 
nogen tid arbejdet på et meget van- 
skeligt projekt. Løsningen på at 
undgå en sådan dobbeltudførelse 
ligger i noget komplekst computer- 
teknologi. Foreløbige resultater viser, 
at det vil fungere, og hvis det er tilfæl- 
det, er det virkelig en forbløffende 
løsning med verdensomspændende 
konsekvenser. 

Som mange af jer ved, har vi haft 
stavskonferencer ved benyttelse af 
satellittransmissioner. Kirken er vok- 
set så stor, at det ikke længere er 
muligt for medlemmer af Det Første 
Præsidentskab, De Tolvs Kvorum og 
andre generalautoriteter at besøge 
de enkelte stave, bortset fra ved nye 
stavspræsidentskaber og delinger. 
Satellittransmission har gjort det 
muligt for os at tale i Salt Lake City 
og blive hørt og set i stavscentre og 
andre lokaler verden over. Det er 
både mirakuløst og vidunderligt. 

Det er på samme måde, at mange 
af jer deltager i vores konference i 
dag. Vi er samlet som en stor, interna- 
tional familie i musik og bøn og med 
instruktioner og vidnesbyrd fra vore 
Brødre. 

Tak for alt, hvad I gør, I vidunder- 
lige sidste dages hellige. Tak for den 
store indsats fra område-halvfjerd- 
sere, fra biskopråd og stavspræsident- 
skaber, fra hjælpeorganisationsledere, 
fra tempel- og missionspræsidentska- 
ber og mange, mange andre, som 
giver så gavmildt af tid, indsats 
og midler for at fremme Guds rige 
på jorden. 

Mine brødre og søstre, jeg beder 
om, at himlens største velsignelser må 
komme til jer. I Jesu Kristi hellige 
navn. Amen. ■ 



Velsignelser ved at 
læse Mormons Bog 



ÆLDSTE L. TOM PERRY 

De Tolv Apostles Kvorum 



Nu er det op til os at studere Mormons Bog og tage ved lære 
af dens principper og anvende dem i vores liv. 



med vished kan få at vide, at den er 
sand. 

Dens oprindelse er mirakuløs. Når 
beretningen om dens oprindelse for- 
tælles til én, som ikke kender den, er 
den næsten ikke til at tro på. Men 
bogen er her, man kan holde den i 
sine hænder, man kan læse den. 
Ingen kan bestride dens eksistens ... 

Ingen anden hellig skrift illustrerer 
så klart den kendsgerning, at når 
mennesker og nationer lever i frygt 
for Gud og er lydige mod hans befa- 
linger, får de fremgang og vækst, men 
når de lader hånt om ham og hans 
ord, sker der et forfald, og hvis det 
ikke stoppes ved retfærdighed, vil det 
føre til afmagt og død« (»Et levende 
og ægte vidnesbyrd«, Liahona, aug. 
2005, s. 4-5). 

Hvorfor er det i dag så vigtigt for os 
at læse i Mormons Bog? Det er fordi 
størstedelen af Mormons Bogs forfat- 
tere fuldt ud forstod, at det, de skrev, 
hovedsageligt var til en fremtidig gene- 
ration snarere end til deres egen gene- 
ration. Moroni skrev til vor tid: »Jeg 
taler til jer, som om I var nærværende« 
(Mormon 8:35). Profeten Nephi sagde: 

»Derfor har Gud Herren lovet mig, 
at disse ting, som jeg skriver, skal 
opbevares og passes og overdrages 
min slægt fra generation til genera- 
tion, så at den forjættelse, der blev 




Jeg glæder mig hver måned til at 
modtage det vidunderlige tids- 
skrift Ensign. Det styrker mig 
at læse budskaber fra Det Første 
Præsidentskab, der står i hvert num- 
mer. Augustnummeret af Ensign og 
Liahona indeholdt en udfordring 
fra præsident Hinckley til at læse 
eller genlæse Mormons Bog inden 
udgangen af året. 

Hvorfor tror præsident Hinckley, at 
det bliver så gavnligt for hver af os at 
læse Mormons Bog? Han sagde: 

»Dens tiltrækning er lige så tidløs 
som sandheden, lige så universel som 
menneskeheden. Det er den eneste 
bog, som indeholder et løfte om, at 
læseren ved guddommelig kraft og 



givet Josef, må opfyldes, at hans sæd 
aldrig skal forgå, så længe jorden står« 
(2Nephi25:21). 

Mormons Bog er en advarselsrøst 
til denne generation. Læg mærke til, 
hvor levende den beskriver forhol- 
dene på jorden i dag. 

»Og ingen behøver at sige, at [disse 
optegnelser] ikke skal komme frem, 
thi de vil komme frem, thi Herren har 
sagt det; thi de skal komme frem af 
jorden ved Herrens hånd, og ingen 
kan forhindre det; og de skal komme 
frem på en dag, da der vil blive sagt, at 
undere er ophørt; og de skal komme 
frem, som om nogen talte fra de døde. 

Og de skal komme frem på en dag, 
da de helliges blod skal råbe til 
Herren på grund af hemmelige for- 
eninger og mørkets gerninger. 

Ja, de skal komme på en dag, da 
man fornægter Guds kraft, og kirker 
bliver besmittede og opblæste i hjer- 
tets hovmod; ja på en dag, da kirkele- 
dere og lærere vil være opblæste af 
stolthed, så at de endog misunder 
dem, som tilhører deres kirker. 

Ja, de skal komme på en dag, da 
der skal høres om ild og uvejr og røg- 
dampe i fjerne lande; 

og da man hører om krige og ryg- 
ter om krige og jordskælv på forskel- 
lige steder. 

Ja, de skal komme på en dag, da 
der vil findes megen urenhed på jor- 
den. Der skal være mord og røveri, 
løgn og bedrageri, hor og vederstygge- 
ligheder af enhver art, og mange skal 
sige: Gør dette eller hint, det vil ikke 
skade; thi Herren vil støtte sådanne på 
den yderste dag. Men ve sådanne, thi 
de er i bitterheds galde og i syndens 
bånd« (Mormon 8:26-31). 

Præsident Ezra Taft Benson bekræf- 
tede den kendsgerning, at Mormons 
Bog er af særlig værdi for vor tid, da 
han sagde: 

»Mormons Bog er skrevet for os i 
vor tid. Gud er bogens forfatter. Den 
er en sand beretning om et faldent 




folk, samlet af inspirerede mænd til 
velsignelse for os i dag. Disse menne- 
sker fik aldrig bogen at se - den var 
beregnet for os. Mormon, den for- 
dums profet, efter hvem bogen er 
opkaldt, forkortede århundreders 
optegnelser. Gud, som kender enden 
fra begyndelsen, fortalte ham, hvad 
han skulle tage med i denne forkor- 
telse, som vi ville få brug for i vore 
dage« (»Mormons Bog er Guds ord«, 
Den danske Stjerne, aug. 1975, s. 43). 



Vi læser ofte optegnelsen hovedsa- 
gelig som en historie om et faldent 
folk og glemmer, at den blev samlet af 
inspirerede profeter med det formål 
at hjælpe os til at komme til Kristus. 
Mormons Bogs hovedforfattere havde 
slet ikke til hensigt, at det skulle være 
en historiebog. Faktisk sagde Jakob, at 
hans bror Nephi befalede ham, at han 
»kun i forbigående skulle berøre dette 
folks historie, som kaldes Nephis folk« 
(Jakobs Bog 1:2). 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



Hver gang vi læser bogen, bør vi 
nok spørge os selv: »Hvorfor valgte 
disse forfattere at medtage netop 
disse historier eller begivenheder i 
optegnelserne? Hvilken værdi har de 
for os i dag?« 

Blandt de lektier, vi lærer fra 
Mormons Bog, er årsagen til og resul- 
tatet af krig, og under hvilke omstæn- 
digheder, det kan retfærdiggøres. Den 
fortæller om onderne og farerne ved 
hemmelige foreninger, der stiftes for 
at få magt og herredømme over fol- 
ket. Den fortæller, at Satan er virkelig, 
og antyder nogle af de metoder, han 
anvender. Den råder os om passende 
anvendelse af rigdom. Den fortæller 
os om evangeliets enkle og dyrebare 
sandheder, og at Kristus og hans 
sonoffer for hele menneskeheden er 
virkeligt og guddommeligt. Den for- 
tæller os om indsamlingen af Israels 
hus i de sidste dage. Den fortæller os 
om formålet med og principperne i 
missionering. Den advarer os mod 
stolthed, ligegyldighed, opsættelse, 
farerne ved falske traditioner, hykleri 
og urenhed. 

Nu er det op til os at studere 
Mormons Bog og tage ved lære af 
dens principper og anvende dem i 
vores liv. 

Mormons Bog begynder med en 
storslået historie om vigtigheden af, 
at familier har og anvender skrifterne. 
Lehi, en profet og far, blev advaret 
om, at der var nogle, der stræbte ham 
efter livet på grund af hans udtalelser 
omkring deres ondskab. Han fik 
besked på at flygte sammen med sin 
familie. 

»Og det skete, at han drog ud i 
ørkenen. Han forlod sit hjem, sit arve- 
land, sit guld og sølv og sine kostbar- 
heder og tog intet med sig med 
undtagelse af sin familie og levneds- 
midler og telte, og han drog ud i 
ørkenen« (1 Nephi 2:4). 

Efter at have rejst et godt stykke 
vej, fik Lehi en drøm, hvori Herren 



sagde, at de ikke skulle rejse længere, 
men i stedet vende tilbage til 
Jerusalem og skaffe deres fædres 
optegnelser, som var graverede på 
messingplader. Disse plader inde- 
holdt også profeternes ord og 
Herrens befalinger. Lehis fire sønner 
fik til opgave at rejse tilbage for at 
skaffe optegnelsen. 

Da de ankom til Jerusalem, trak 
de lod, for at beslutte, hvem, der 
skulle gå til Labans hus og bede om 
messingpladerne. Loddet faldt på 
Laman. Han henvendte sig til Laban: 
»Og se, det skete, at Laban blev vred 
og viste ham ud; og han ville ikke, 
at han skulle have optegnelserne. 
Derfor sagde han til ham: Du er 
en røver, og jeg vil slå dig ihjel« 
(1 Nephi 3:13). Laman undslap 
med livet i behold, men uden 
messingpladerne . 

En ting, der slår mig ved dette før- 
ste forsøg er, at brødrene ikke så ud 
til at have en god plan. Dette lærer os 
en vigtig lektie, som vi kan anvende 
i vores studium afskrifterne. Lad 
os vise, at vi forpligter os til at læse 
Mormons Bog ved at gå i gang med 
vores studium med en bestemt plan. 

Præsident Hinckley gav i sin artikel 
iEnsign og Liahona »en udfordring til 
Kirkens medlemmer over hele verden 
og vore venner overalt om at læse 
eller genlæse Mormons Bog.« Derpå 
foreslog han os en plan til at klare 
udfordringen: »Hvis I vil læse lidt 
mere end halvandet kapitel om 
dagen, vil I kunne læse bogen færdig, 
inden året er omme« (Liahona, aug. 
2005, s. 6). August og september er 
nu forbi. Ifølge præsident Hinckleys 
plan burde vi nu læse i Almas Bog - et 
sted mellem kapitel 4 og 12. Er I foran 
eller bagefter? 

Da det første forsøg på at få fat i 
messingpladerne mislykkedes, ville 
Nephis brødre give op og vende til- 
bage til deres familie i ørkenen. Men 
Nephi opmuntrede dem til fortsat at 



forsøge, og foreslog en anden til- 
gang til at skaffe optegnelsen: »Lad 
os derfor være tro i at holde Herrens 
bud; lad os drage hen til vor faders 
arveland; thi se, han efterlod guld og 
sølv og alle slags rigdomme. Og alt 
dette har han gjort, fordi Herren 
befalede det ... 

Og vi gik ind til Laban, og vi bad 
ham om at give os optegnelserne ... 
for hvilke vi ville give ham vort guld, 
vort sølv og alle vore kostbarheder« 
(1 Nephi 3:16, 24). 

Nephis eksempel lærer os, at vel- 
signelserne i skrifterne er langt mere 
værdifulde end ejendom og andre 
verdslige ting. At forfølge noget verds- 
ligt kan nogle gange give os midlerti- 
dig fornøjelse, men ikke varig glæde 
og lykke. Når vi søger efter det, der 
hører Ånden til, er belønningerne 
evige og vil give os den tilfredsstil- 
lelse, vi søger gennem denne jordiske 
oplevelse. 

Præsident Hinckley har opfordret 
os til at læse Mormons Bog for at 
hæve os over det verdslige, så vi kan 
nyde det, der hører Herren til. Han 
sagde: »Jeg kan uden forbehold love 
jer, at hvis I hver især vil følge denne 
enkle anvisning, uanset hvor mange 
gange I allerede har læst Mormons 
Bog, så vil I have Herrens ånd i jeres 
hjem i større målestok. Jeres beslut- 
ning om at være lydige mod hans 
bud vil forstærkes, og I vil få et større 
vidnesbyrd om, at Guds søn er en 
levende virkelighed« (Liahona, aug. 
2005, s. 6). Disse velsignelser er langt 
mere værdifulde end materielle 
besiddelser. 

Da Nephi og hans brødre tilbød at 
give deres rigdom i bytte for mes- 
singpladerne, stjal Laban deres ejen- 
dom og forsøgte at tage deres liv. 
Dybt mismodige efter endnu et mis- 
lykket forsøg, ville Laman og Lemuel 
igen opgive det, de mente var en 
umulig opgave. Nephi var derimod 
urokkelig i sin forpligtelse til at 




adlyde Herrens befalinger. Han argu- 
menterede således over for sine 
brødre: »Lad os igen drage op til 
Jerusalem og lad os være tro i at 
holde Herrens bud; thi se, han er 
mægtigere end hele verden, mon 
da ikke også mægtigere end Laban 
og hans halvtredsindstyve, ja 
eller endog hans titusinder?« 
(lNephi4:l). 

Da de greb opgaven an med tro på 
Herren, medførte dette det ønskede 
resultat. Da Nephi gik fremad for at 
skaffe optegnelsen, og var ledt af 
Ånden, blev Laban overgivet i hans 
hænder. Ved sin tro og lydighed sik- 
rede Nephi sig selv og sin familie vel- 
signelserne ved at have skrifterne. Nu, 
med messingpladerne i deres besid- 
delse, kunne Nephi og hans brødre 
vende tilbage til deres far i ørkenen 
og fortsætte deres rejse. 

Hvis vi griber præsident Hinckleys 
udfordring an med tro, har vi et sik- 
kert løfte fra vores profet om de vel- 
signelser, vi vil få ud af vores studium 



af Mormons Bog. Vi vil opdage, som 
Nephi og hans familie gjorde det, at 
skrifterne er »ønskværdige, ja tilmed 
af så stor værdi for os« (1 Nephi 
5:21). Vi kan også opnå den velsig- 
nelse, som Moroni lovede, da 
han afsluttede sin optegnelse i 
Mormons Bog: 

»Ja, kom til Kristus og bliv fuld- 
kommen i ham og fornægt jer selv 
alt, hvad der er ugudeligt; og der- 
som I fornægter jer selv alt, hvad der 
er ugudeligt samt elsker Gud af hele 
jeres magt, sind og styrke, da er hans 
nåde tilstrækkelig for jer, så at I gen- 
nem hans nåde kan blive fuldkomne 
i Kristus; og dersom I ved Guds 
nåde er fuldkomne i Kristus, kan I 
ingenlunde fornægte Guds kraft« 
(Moroni 10:32). 

Dette er året, hvor vi fejrer 200- 
året for profeten Joseph Smiths 
fødsel. Mormons Bog giver overbevi- 
sende bevis på profeten Josephs ger- 
ning og på genoprettelsen af Jesu 
Kristi Kirke. Præsident Hinckley 



sagde dette om Mormons Bog ved 
sidste generalkonference i april: 
»Det er noget håndgribeligt, man 
kan tage i hænderne, som kan læses, 
som kan efterprøves ... Man skulle 
synes, at hele den kristne verden 
ville række ud og modtage den 
med glæde og omfavne den som et 
levende vidnesbyrd. Den giver endnu 
et stort og grundlæggende bidrag, 
som kom som en åbenbaring til 
profeten [Joseph]« (»De store ting, 
Gud har åbenbaret«, Liahona, maj 
2005, s. 82). 

Jeg beder til, at hver eneste må 
have læst Mormons Bog inden årets 
udgang som svar på udfordringen fra 
vores nuværende profet, Gordon B. 
Hinckley, for at ære genoprettelsens 
profet, Joseph Smith. Må vi have en 
plan, som vi følger i tro for at smage 
og blive mæt med det, der er af uen- 
delig og evig værdi, ja, Guds ord, 
som står i Mormons Bog. Det er 
min ydmyge bøn i Jesu Kristi navn. 
Amen. ■ 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



Vær beredt . . . Vær 
stærke fremover 



BISKOP KEITH B. MCMULLIN 

Andenrådgiver i Det Præsiderende Biskopråd 



Tragedier vinder aldrig, hvor personlig retskaffenhed 
er fremherskende. 



han ville stille dette spørgsmål, og 
hvad mit svar skulle være. Jeg svarede: 
»Jesu Kristi evangelium giver svar og 
løsninger på alle verdens problemer, 
også dem, som de gode borgere i 
din by står overfor. Det er derfor, 
vi er her.« 

Jeg forventede fuldt ud, at borgmes- 
teren ville ønske at høre mere. I stedet 
skiftede han humør. Skepsis og deref- 
ter ringeagt overtog hans ansigtsud- 
tryk. Han råbte op om min naive 
tilgang til verdens udfordringer og 
bragte vores besøg til en pludselig 
ende. Ingen yderligere forklaring 
var tilladt. 

Her til morgen vil jeg gerne ful- 
dende den samtale. Jeg håber, at den 
gode borgmester lytter, for det, der 
nu følger, er afgørende i en urolig 
verden. 

De sidste års forfærdelige katastro- 
fer har lagt en dæmper på os. De 
indtræffer med øget hyppighed og 
styrke. Naturens kræfter er grumme i 
deres omfang, mennesker overfalder 
nådesløst andre mennesker, og 
uhæmmet grådighed fører til tøjlesløs- 
hed, kriminalitet og familiens under- 
gang, i et omfang der når vældige 
højder. Flodbølgen i det sydlige Asien 
og orkaner i USA er med deres forfær- 
delige tab, de nyligste katastrofer, der 
fanger vores opmærksomhed. Hjerter 




Har I nogensinde oplevet en 
samtale, hvor I pludselig blev 
bedt om at tie stille, mens 
jeres synspunkt blev fejlfortolket og 
forklejnet? En sådan oplevelse havde 
jeg for snart 25 år siden, og frustratio- 
nen over den ufuldendte samtale er 
der stadig i dag. 

Som missionspræsident blev jeg, 
sammen med andre fra Kirken, invite- 
ret til at mødes med borgmesteren fra 
en af byerne i vores mission. Han var 
hjertelig, da han bød os velkommen på 
sit kontor. Vores samtale berørte tidens 
bekymringer. Endelig spurgte han, 
hvorfor Kirken missionerede i hans by 

Det var ikke uventet. Jeg havde fået 
en tilskyndelse nogle uger før om, at 



og hænder verden over rækker ud til 
dem, der er så dybt berørte. I en kort 
periode viger uenighed for medfølelse 
og kærlighed. 

Vi står i gæld til dem, der, når påvir- 
kede af katastrofer, påminder os om 
menneskets afhængighed af Gud. En 
enke i en flygtningelejr, der sørgede 
over de brutale drab af hendes søn- 
ner, sagde grædende: »Jeg må ikke 
miste min tro.« Overlevende, der 
var overvældet af Katrinas vrede, 
udsendte denne bøn: »Bed for os.« 1 

Årsagerne til sådanne katastrofer er 
genstand for tilsyneladende endeløs 
debat. Kommentatorer, politikere, for- 
skere og mange andre har meninger 
om årsagerne. 

Herren Jesus Kristus sagde føl- 
gende angående gengivelsen af hans 
evangelium: 

»Derfor har jeg, Herren, kaldt min 
tjener Joseph Smith jun. og talt til 
ham fra himlen og givet ham befa- 
linger, da jeg vidste, at ulykker skulle 
ramme jordens indbyggere ... 

Ransag disse befalinger, thi de er 
sande og troværdige, og de profetier 
og forjættelser, som de indeholder, 
skal alle gå i opfyldelse.« 2 

Lad os vende vores opmærksom- 
hed mod grundene til eller formålet 
med sådanne katastrofer. Heldigvis 
har vi ikke brug for at debattere her, 
for vi har Kristi evangeliums fylde at 
sætte vores lid til. Ransag profeternes 
ord i Mormons Bog og Bibelen; læs 
Jesu Kristi lærdomme i det 24. kapitel 
af Matthæus; 3 studér Herrens åbenba- 
ringer, givet i de sidste dage, i Lære og 
Pagter. 4 Herfra lærer vi Guds formål 
med sådanne ting. 

Katastrofer er en slags modgang; 
og modgang er en nødvendig del af 
vor himmelske Faders plan for sine 
børns lykke. 

Hvis vores hjerte er hos Gud, vil 
modgang undervise os, hjælpe os med 
at overvinde vores kødelige natur og 
give næring til det guddommelige i os. 



10 




Præsident Gordon B. Hinckley (i midten); præsident Thomas S. tAonson, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab (til venstre), 
og præsident James E. Faust, andenrådgiver i Det Første Præsidentskab. 



Var det ikke for modgang, kunne vi 
ikke vide, hvordan man »vælger den 
gode del.« 5 Modgang hjælper os til at 
se, hvor vi har brug for at omvende 
os, til at undertrykke vore naturlige 
instinkter, til at omfavne retfærdighed 
og nyde »fred med samvittigheden.« 6 

Jo mere vi holder fast ved retfær- 
digheden, des mere nyder vi vor 
Frelsers beskyttende omsorg. Han er 
universets Skaber og Herre. Han vil 
stilne stormene og gøre vandene blik- 
stille. 7 Hans lærdomme og forsoning 
vil læge den angrende sjæl. Han er 
Messias eller Befrier, og takket være 
ham, kan vi alle lede vores egen per- 
sonlige verden, selv når tragedier 
truer os. Lyt til disse sandheder: 

»Og Messias kommer i tidens fylde, 
for at han kan forløse menneskenes 
børn fra syndefaldet. Og da de er for- 
løst fra syndefaldet og kender godt fra 
ondt, er de blevet fri for evigt, til at 
handle for sig selv og ikke lade sig 
påvirke af noget med undtagelse af 



lovens straf på den store yderste dag 
i overensstemmelse med de befalin- 
ger, som Gud har givet. 

Derfor er menneskene fri efter 
kødet; og alle ting, der er tjenlige for 
menneskene er givet dem. Og de kan 
frit vælge frihed og evigt liv ved den 
store formidling for alle mennesker, 
eller fangenskab og død efter djæve- 
lens magt og fangenskab; thi [djæve- 
len] han søger at gøre alle mennesker 
ulykkelige, ligesom han selv er.« 8 

Vi gør godt i at huske, at Djævelen 
er ødelæggeren. 

Det er sandt, at vi i dette liv kun er 
så fri, som vore dødelige omstændig- 
heder tillader. Vi er måske ikke i stand 
til at stoppe krige i fremmede lande, 
eller til med vores svage arm at holde 
rasende storme tilbage eller til at løbe 
frit, når vores legeme holdes fængslet 
af et svigtende helbred. Men det er 
sandt, at sådanne ting ikke i sidste 
instans styrer vores personlige ver- 
den. Det gør vi! 



Profeten Joseph Smith har sagt: 
»Lykke er formålet og hensigten med 
vort liv og vil blive det endelige resul- 
tat, dersom vi vandrer ad den vej, der 
fører dertil, og denne vej eller sti er 
dyd, oprigtighed, trofasthed, hellig- 
hed og efterlevelse af alle Guds bud 
og befalinger.« 9 

Således, højtærede borgmester, 
giver Jesu Kristi evangelium svar på 
alle verdens problemer, netop fordi 
det giver løsninger på hver enkel 
levende sjæls lidelser. 

Hver gang katastrofer indtræffer, 
pålægges vi alle en tilsvarende hellig 
forpligtelse til at blive bedre. Vi bør 
spørge os selv: »Hvilken del af mit liv 
skal jeg ændre, således at jeg ikke 
behøver tugtelse?« 

I skriften gør Herren det klart, 
hvad han forventer af os, når vi udsæt- 
tes for sådanne prøvelser. Han siger: 
»Omgjord derfor jeres lænder og vær 
rede. Se, riget er jeres, og fjenden skal 
ikke sejre.« 10 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



11 



Kirken og dens medlemmer har 
fået befaling om at være selvhjulpne 
og uafhængige. 11 Forberedelse begyn- 
der med tro, som gør os i stand til at 
klare omskiftelser, når de kommer. 
Vi ser livet på jorden som en forbere- 
dende rejse. Tro på Herren og hans 
evangelium overvinder frygt og frem- 
mer åndelighed. 

Andeligheden vokser, når vi 
»bede[r] og ... vandre [r] retskaffent 
for Herren« 12 Det er »bevidstheden 
om at have sejret over selvet, og om 
fællesskab med det uendelige.« 13 

Tro, åndelighed og lydighed giver 
et forberedt og selvhjulpent folk. 
Når vi adlyder tiendepagten, bliver 
vi beskyttet mod at lide nød og mod 
ødelæggerens magt. Når vi efterlever 
fasteloven og gavmildt giver for at tage 
os af andre, høres vore bønner, og 
familiesammenholdet øges. Lignende 
velsignelser kommer, når vi adlyder 
profeternes råd og ikke lever over 
evne, undgår unødig gæld og lægger 
den nødvendige mængde livsfornø- 
denheder til side til at opretholde livet 
for vores familie i mindst et år. Det er 
måske ikke altid let, men lad os gøre 
vores »allerbedste« 14 - så vil vore for- 
rådskamre ikke svigte - men der vil 
være »nok, ja, i overflod.« 15 

Og igen siger Herren: »Vær derfor 
stærke fra nu af, frygt ikke, thi riget 
er jeres.« 16 

Styrke og ukuelighed kommer af at 
leve retfærdigt. Man er ikke retfærdig, 
hvis man er hellig om søndagen og en 
drivert resten af ugen. Utøjlet begær 
er destruktivt og skyld i, at folk 
»driv[er] ... spøg med hellige ting.« 17 
Præsident Brigham Young sagde: 
»Den synd, der bliver hos alle Adam 
og Evas efterkommere, er, at de ikke 
gjorde deres bedste.« 18 

Jesu Kristi evangelium er stien til 
retfærdighed. Tragedier vinder aldrig, 
hvor personlig retskaffenhed er frem- 
herskende. Lad os derfor give agt på 
apostlen Paulus' råd: 




»Natten er fremrykket, dagen er 
nær. Lad os da aflægge mørkets ger- 
ninger og tage lysets rustning på. 

Lad os leve sømmeligt, som det 
hører dagen til, ikke i svir og druk, 
ikke løsagtigt og udsvævende, ikke i 
kiv og misundelse, 

men iklæd jer Herren Jesus Kristus, 
og vær ikke optaget af det kødelige, så 
det vækker begær.« 19 

Som sidste dages hellige har vi 
pligt til at forberede os selv, denne 
jord og dens indbyggere til Herren 
Jesu Kristi andet komme. At være 
rede og stærke, som evangeliet lærer 
os, sikrer lykke her og herefter, og 
gør denne »store tusindårige mission« 
mulig. 

Vores elskede præsident Hinckley 
har formanet os: »Nu, mine brødre og 
søstre, tiden er kommet for os til at 
stå lidt mere ranke, at løfte vores blik 
og udvide vores forstand i en større 
forståelse af den storslåede, tusindå- 
rige mission for denne Jesu Kristi 



Kirke af Sidste Dages Hellige. Dette er 
tiden til at være stærk. Det er en tid til 
at bevæge sig fremad uden tøven og 
med fuldt kendskab til omfanget og 
betydningen af vores mission. Det er 
tid til at gøre det, der er ret, uanset 
følgerne. Det er en tid, hvor vi bør 
overholde befalingerne. Det er en tid 
til at række ud med venlighed og kær- 
lighed til dem, der er i en ulykkelig 
situation, og til dem, der vandrer i 
mørke og smerte. Det er en tid til at 
være hensynsfulde og gode, anstæn- 
dige og høflige over for hinanden i 
alle forhold. Med andre ord - til at 
blive mere kristuslignende.« 20 

Denne formaning fra Herrens pro- 
fet viser os vejen gennem disse uro- 
lige tider. Alle I, der lider, er i vores 
hjerte. Må vor himmelske Fader i hans 
uendelige nåde lette jeres byrder og 
fylde jeres liv med den fred, som 
»overgår al forstand.« 21 1 er ikke alene. 
Vores kærlighed og tro og bønner er 
forenede med jeres. Gå fremad i ret- 
færdighed, og alt vil blive godt. 

I Jesu Kristi navn. Amen. ■ 

NOTER 

1. Citeret i Evan Thomas, »The Lost City«, 
Newsweek, 12. sep. 2005, s. 44. 

2. L&P 1:17, 37. 

3. Se også Joseph Smith-Matthæus. 

4. Se L&P 45; 88; 101; 133. 

5. »Father in Heaven, We Do Believe«, Hymns, 
nr. 180. 

6. Mosiah 4:3. 

7. Se Matt 8:25-27; Mark 4:39. 

8. 2 Nephi 2:26-27; fremhævelse tilføjet. 
9.HistoryoftheChurch, 5:134-135. 

10. L&P 38:9. 

11. Se L&P 78:13-14; Omsorg på Herrens 
måde: Vejledning for ledere om velfærd, 
velfærdshåndbog, 1990, s. 5. 

12. L&P 68:28. 

13. David O. McKay, i Conference Report, okt. 
1969, s. 8. 

14. Se Gordon B. Hinckley, »Stå stærk og urok- 
kelig«, Verdensomspændende oplærings- 
møde for ledere, 10. jan. 2004, s. 21. 

15. L&P 104:17. 

16. L&P 38:15. 

17. L&P 6:12. 

18. Discour ses of Brigham Young, udv John A. 
Widtsoe, 1954, s. 89. 

19. Rom 13:12-14. 

20. »Dette er Mesterens værk«, Stjernen, juli 
1995, s. 72; se også »Indledende 
bemærkninger«, Liahona, maj 2005, s. 4. 

21. Fil 4:7. 



12 



Legemets hellighed 

SUSAN W. TANNER 

Unge Pigers hoved præsidentinde 

Herren ønsker, at vi forandrer os - men efter hans billede, 
ikke efter verdens billede, ved at få hans billede prentet i 
vores bevidsthed. 




Jeg er lige vendt hjem fra et besøg, 
hvor jeg bød vores nyeste lille bar- 
nebarn, Elizabeth Claire Sandberg, 
velkommen til verden. Hun er perfekt! 
Jeg blev fyldt af ærefrygt, som jeg bliver 
det, hver gang en baby bliver født, 
over hendes fingre, tæer, hår, banken- 
de hjerte, og hendes tydelige familie- 
særpræg - næse, hage, smilehuller. 
Hendes ældre brødre og søstre var lige 
så begejstrede og fascinerede af deres 
lillebitte, perfekte lillesøster. De syntes 
at mærke en hellighed i deres hjem ved 
tilstedeværelsen af en celestial ånd, der 
for nylig er blevet forenet med et rent 
fysisk legeme. 

I forudtilværelsen lærte vi, at lege- 
met var en del af Guds store plan 
for vores lykke. Som familieproklama- 
tionen erklærer: »I den førjordiske 



verden kendte og tilbad åndelige søn- 
ner og døtre Gud som deres evige 
Fader og accepterede hans plan, hvor- 
ved hans børn kunne opnå et fysisk 
legeme og opnå jordiske erfaringer 
for at udvikle sig frem mod fuldkom- 
menhed og til sidst realisere deres 
guddommelige skæbne som arving til 
evigt liv« (»Familien: En proklamation 
til verden«, Liahona, okt. 2004, s. 49). 
Vi »råbte af fryd« (Job 38:7) over at 
være en del af denne plan. 

Hvorfor var vi så begejstrede? Vi 
forstod evige sandheder om vore 
legemer. Vi vidste, at vore legemer 
ville være i Guds billede. Vi vidste, at 
vores legeme skulle huse vores ånd. 
Vi forstod også, at vores legeme ville 
blive genstand for smerte, sygdom, 
handicap og fristelse. Men vi var vil- 
lige til, endda ivrige efter, at tage 
imod disse udfordringer, fordi vi vid- 
ste, at kun med ånd og legeme uad- 
skilleligt forbundet kunne vi udvikle 
os til at blive som vor himmelske 
Fader (se L&P 130:22) og modtage 
»en fylde af glæde« (L&P 93:33). 

Med evangeliets fylde på jorden 
har vi igen det privilegium at kende 
disse sandheder om legemet. Joseph 
Smith lærte os: »Vi kom her til jorden, 
for at vi kunne få et legeme og frem- 
lægge det rent for Gud i det celestiale 
rige. Lykkens store princip består i at 
have et legeme. Djævelen har ikke 
noget legeme, og heri ligger hans 



straf« (Prof eten Joseph Smiths lær- 
domme, s. 216). 

Satan lærte de samme evige sand- 
heder om legemet, og alligevel er 
hans straf, at han ikke har et. Derfor 
forsøger han at gøre alt, hvad han kan, 
for at få os til at mishandle eller mis- 
bruge denne dyrebare gave. Han har 
fyldt verden med løgne og bedrag om 
legemet. Han frister mange til at 
besmitte denne storslåede gave gen- 
nem ukyskhed, usømmelighed, vellev- 
ned og afhængighed. Nogle forleder 
han til at foragte deres legemer; andre 
frister han til at tilbede deres legemer. 
I begge tilfælde lokker han verden til 
blot at anse legemet for en genstand. 
Fordi der er så mange sataniske falsk- 
heder om legemet, vil jeg i dag løfte 
min stemme til støtte for legemets 
hellighed. Jeg vidner om, at legemet 
er en gave, der skal behandles med 
taknemmelighed og respekt. 

Skrifterne erklærer, at legemet er 
et tempel. Det var Jesus selv, der først 
sammenlignede sit legeme med et 
tempel (se Joh 2:21). Senere forma- 
nede Paulus folket i Korinth, en ugu- 
delig by med al slags udsvævelse og 
uanstændighed: »Ved I ikke, at I er 
Guds tempel, og at Guds ånd bor i 
jer? Hvis nogen ødelægger Guds tem- 
pel, skal Gud ødelægge ham. For 
Guds tempel er helligt, og det tempel 
er I« (1 Kor 3:16-17). 

Hvad ville der ske, hvis vi virkelig 
behandlede vores legeme som et tem- 
pel? Udfaldet ville være en drastisk 
stigning i kyskhed, sømmelighed, 
overholdelse af visdomsordet og en 
tilsvarende nedgang i problemerne 
med pornografi og misbrug, for vi 
ville anse legemet, ligesom templet, 
for et helligt sted for Ånden. Ligesom 
intet urent må komme ind i templet, 
ville vi være opmærksomme på at 
holde alle slags urenheder ude fra 
vores legemes tempel. 

På samme måde ville vi holde det 
ydre af vores legemlige tempel rent 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



13 




og smukt at se på, for at afspejle den 
hellige natur af det, der er indeni, 
ligesom Kirken gør med sine templer. 
Vi bør klæde og opføre os sådan, at 
det afspejler den hellige ånd i os. 

Da jeg for kort tid siden besøgte 
en af verdens store turistbyer, følte 
jeg en overvældende tristhed over, at 
så mange mennesker i verden er ble- 
vet bytte for Satans bedrag, at vores 
legeme blot er en genstand, der kan 
lades hånt om og stilles offentligt til 
skue. Forestil jer kontrasten og min 
glæde, da jeg trådte ind i et klassevæ- 
relse med sømmeligt og passende 
påklædte unge piger, hvis fremtræ- 
den udstrålede godhed. Jeg tænkte: 
»Her er otte smukke piger, der ved, 
hvordan de skal vise respekt for 
deres legeme, og som ved, hvorfor 
de gør det.« I Til styrke for de unge 
står der: »Dit legeme er Guds hellige 
skaberværk. Respektér det som en 
gave fra Gud og besmit det ikke på 
nogen måde. Du kan i din påklæd- 
ning og fremtoning vise Herren, at du 
ved, hvor dyrebart dit legeme er ... 
Måden, du klæder dig på, er en 



afspejling af, hvordan du er indeni« 
(2001, s. 14-15). 

Sømmelighed handler om mere 
end at undgå afslørende påklædning. 
Det handler ikke kun om, hvor kort 
eller hvor udringet tøjet er, men om 
vores hjertes indstilling. Ordet søm- 
melig betyder »passende«. Det har at 
gøre med at afpasse. Det indebærer 
»anstændighed og beskedenhed ... i 
tanke, sprog, påklædning og opfør- 
sel« (i Daniel H. Ludlow, red., 
Encyclopedia ofMormonism, 5 bind, 
1992, 2:932). 

Mådehold og behørighed bør styre 
alle vore fysiske ønsker. En kærlig 
himmelsk Fader har givet os fysisk 
skønhed og behagelighed »både til at 
fryde øjet og glæde hjertet« (L&P 
59:18), men med denne advarsel: At 
det skal »bruges med måde og ikke i 
overmål, ej heller med overdrivelse« 
(L&P 59:20). Min mand brugte skrif- 
terne til at undervise vore børn i kysk- 
hedsloven. Han sagde, at »ordet 
overdrivelse ... rent bogstaveligt bety- 
der at >gå til yderligheders Vores 
anvendelse af ... legemet, må ikke gå 



til yderligheder i forhold til ... det gud- 
dommeligt indstiftede formål, hvortil 
[det blev] givet. Fysisk nydelse er 
godt på rette tid og sted, men selv da 
må det ikke blive vores gud« (John S. 
Tanner, »The Body as a Blessing«, 
Ensign, juli 1993, s. 10). 

Legemlige glæder kan blive en 
besættelse for nogle; det samme kan 
den opmærksomhed, vi giver vores 
ydre fremtoning. Nogle gange er der 
en selvisk umådeholdenhed af 
motion, slankekure, ændring af udse- 
ende og brug af penge på den sidste 
nye mode (se Alma 1:27). 

Det bekymrer mig, at nogle går til 
ekstremer for at ændre deres udse- 
ende. Lykke kommer af at acceptere de 
legemer, der er givet os som guddom- 
melige gaver, og fremhæve vore natur- 
lige fortrin, og ikke af at se vores 
legeme i forhold til verdens idealer. 
Herren ønsker, at vi forandrer os - men 
efter hans billede, ikke efter verdens 
billede, ved at få hans billede prentet i 
vores bevidsthed (se Alma 5:14, 19). 

Jeg kan godt huske den usikker- 
hed, jeg følte som teenager med 



14 



meget store hudproblemer. Jeg prø- 
vede at pleje min hud ordentligt. 
Mine forældre hjalp mig med at få 
lægehjælp. I mange år spiste jeg 
endda ikke chokolade eller alt det 
fede fast food, som teenagere ofte spi- 
ser, når de er sammen, men stadig 
uden påfaldende tegn på helbredelse. 
Det var svært for mig dengang fuldt 
ud at værdsætte dette legeme, som 
gav mig så stor sorg. Men min gode 
mor belærte mig om en højere lov. 
Gang på gang sagde hun til mig: »Du 
skal gøre alt, hvad du kan for at se til- 
talende ud, men fra det øjeblik, du 
går ud af døren, så glem dig selv og 
begynd at tænke på andre.« 

Der var det. Hun underviste mig i 
det kristuslignende princip uselvisk- 
hed. Barmhjertighed, eller Kristi rene 
kærlighed »misunder ikke, opblæses 
ikke, søger ikke sit eget« (Moroni 
7:45). Når vi tænker på andre og bli- 
ver uselviske, udvikler vi en indre 
skønhed i ånden, som udstråles i 
vores ydre fremtoning. Det er sådan, 
at vi skaber os selv efter Herrens bil- 
lede frem for efter verdens og får 
hans billede prentet i vores bevidst- 
hed. Præsident Hinckley talte om 
præcis den skønhed, der kommer, når 
vi lærer at respektere legeme, sind og 
ånd. Han sagde: 

»Der findes ikke noget smukkere af 
den Almægtiges skaberværk, intet 
mere inspirerende, end en kær Guds 
datter, som vandrer i dyd, med en for- 
ståelse for, hvorfor hun skal gøre det, 
som ærer og respekterer sit legeme 
som noget helligt og gudgivent, og er 
en pige, der dygtiggør sig og hele tiden 
øger sin forståelse, som ernærer sin 
ånd ved evig sandhed« (»Forstå vores 
guddommelige natur«, Liahona, feb. 
2002, s. 24; »Vort ansvar overfor vore 
unge piger,« Stjernen, jan. 1989, s. 88). 

Det er min bøn, at alle mænd og 
kvinder vil søge den skønhed profe- 
ten priser - skønheden i legeme, sind 
og ånd! 







r^^B 


■ «. -øi^tk 






' Jj 






\yk 



Det gengivne evangelium lærer os, 
at der er en nær sammenhæng 
mellem legeme, sjæl og ånd. I vis- 
domsordet er det åndelige og fysiske 
for eksempel sammenflettet. Når vi 
følger Herrens sundhedslov for vores 
krop, loves vi også visdom til vores 
ånd og viden til vores sind (se L&P 
89:19-21). Det åndelige og fysiske er i 
sandhed forbundet. 

Jeg husker en episode fra mit hjem, 
da jeg var barn, hvor min mors føl- 
somme sind blev påvirket af fysisk 
fråds. Hun havde prøvet en ny kage- 
opskrift. De var store, fede og lækre - 
og meget mættende. Selv mine teen- 
age-brødre kunne ikke spise mere end 
én. Den aften til familiebøn bad min 
far min mor om at bede. Hun begra- 
vede sit hoved i hænderne og svarede 
ikke. Han prikkede blidt til hende: »Er 
der noget galt?« Til sidst sagde hun: 
»Jeg føler mig ikke særlig åndelig i 
aften. Jeg har lige spist tre af de meget 
fede kager.« Jeg går ud fra, at mange af 
os har krænket vores ånd på lignede 
måde, når vi har frådset fysisk. Især 
det, der forbydes i visdomsordet, har 
en skadelig indflydelse på vores 
legeme og en bedøvende påvirkning 
af vores åndelige følsomhed. Ingen af 
os kan se bort fra forbindelsen mellem 
ånd og legeme. 

Disse hellige legemer, som vi er så 
taknemmelige for, lider under natur- 
lige begrænsninger. Nogle fødes med 
et handicap og nogle lider med smer- 
ter på grund af sygdom hele deres liv. 



Når vi ældes, oplever vi alle, at vores 
legeme gradvist begynder at svigte. 
Når det sker, længes vi efter den dag, 
hvor vores legeme vil blive helbredt 
og raskt. Vi glæder os til opstan- 
delsen, som Jesus Kristus gjorde 
mulig, når sjælen igen skal »komme 
til legemet og legemet til sjælen; ja, 
og hvert lem og led skal igen komme 
til sit legeme; ja, der skal endog ikke 
gå et hår af hovedet tabt, men alle 
ting skal atter komme til deres rette 
og fuldstændige sammensætning« 
(Alma 40:23). Jeg ved, at gennem 
Kristus kan vi opleve en fylde af 
glæde, der kun er tilgængelig, når ånd 
og grundstof er uadskilleligt forbun- 
det (se L&P 93:33). 

Vores legeme er vores tempel. Vi er 
ikke mindre, men mere lig vor him- 
melske Fader, fordi vi er legemlig- 
gjorte. Jeg vidner om, at vi er hans 
børn, skabt i hans billede, med poten- 
tiale til at blive som ham. Lad os 
behandle denne guddommelige gave, 
som kroppen er, med stor omsorg. 
Hvis vi er værdige skal vi en dag, mod- 
tage et fuldkomment, ophøjet legeme 
- rent og uplettet ligesom mit nye lille 
barnebarn, bare uadskilleligt forbun- 
det med ånden. Og vi skal råbe af fryd 
(se Job 38:7) over at modtage denne 
gave igen, som vi sådan har længtes 
efter (se L&P 138:50). Må vi alle 
respektere legemets hellighed, mens 
det er dødeligt, så Herren kan hellig- 
gøre og ophøje det for al evighed. I 
Jesu Kristi navn. Amen. ■ 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



15 



Søg mod højere 
grund 

ÆLDSTE JOSEPH B. WIRTHLIN 

De Tolv Apostles Kvorum 

Vi står med et valg. Vi kan stole på vores egen styrke, 
eller vi kan søge mod højere grund og komme til Kristus. 




Den 26. december 2004 udløstes 
et kraftigt jordskælv ud for 
Indonesiens kyst. Det skabte en 
dødbringende flodbølge, som dræbte 
over 200.000 mennesker. Det var en 
forfærdelig tragedie. På en dag blev 
millioners tilværelse ændret for evigt. 

Men der var en gruppe, som, 
selvom deres landsby blev ødelagt, 
ikke mistede en eneste person. 

Hvad var grunden? 

De vidste, at en flodbølge var på vej. 

Moken-folket bor i landsbyer på 
nogle øer ud for Thailands og 
Burmas (Myanmar) kyst. De er fi- 
skere, og deres liv afhænger af havet. 
I hundreder, ja, måske tusinder af år 
har deres forfædre studeret havet, og 



de har videregivet deres viden fra far 
til søn. 

Især var de omhyggelige med at 
fortælle én ting: Hvad man skal gøre, 
når havet trækker sig tilbage. Når det 
sker, vil »Laboon« - en bølge, der spi- 
ser mennesker - i henhold til deres 
traditioner ankomme kort efter. 

Da landsbyens ældster så det fryg- 
tede tegn, råbte de til alle, at de skulle 
løbe til højere grund. 

Ikke alle lyttede. 

En ældre fisker sagde: »Ingen af 
børnene troede på mig.« Faktisk 
kaldte hans egen datter ham for løg- 
ner. Men den gamle fisker gav ikke 
efter, før alle havde forladt landsbyen 
og var klatret op til højere grund. 1 

Moken-folket var heldige ved at 
have nogen med overbevisning, som 
advarede dem om det, der fulgte. 
Landsbybeboerne var heldige, fordi 
de lyttede. Havde de ikke gjort det, 
kunne de være døde. 

Profeten Nephi skrev om den store 
ulykke på hans tid, ødelæggelsen af 
Jerusalem. »Og ligesom en slægt nu 
er blevet ødelagt blandt jøderne på 
grund af ugudelighed, således er de 
blevet ødelagt fra slægt til slægt ifølge 
deres ugudelighed; og der blev aldrig 
nogen af dem udryddet, uden at det 
jo blev dem forudsagt ved Herrens 
profeter.« 2 



Siden Adams dage har Herren talt til 
sine profeter, og selv om hans budska- 
ber varierer i henhold til tidens speci- 
fikke behov, så er der et fast og aldrig 
ændrende tema: Gå bort fra ugudelig- 
hed og søg mod højere grund. 

Når folket giver agt på profeternes 
ord, velsigner Herren dem. Men når 
de ser bort fra hans ord, følger ofte 
sorg og lidelser. Igen og igen fortæller 
Mormons Bog denne store lektie. På 
dens sider læser vi om de fordums 
indbyggere på det amerikanske konti- 
nent, som på grund af deres retfær- 
dighed blev velsignet af Herren og fik 
fremgang. Alligevel blev denne frem- 
gang ofte til en forbandelse, fordi det 
fik dem til at forhærde »deres hjerter 
og glemme Herren, deres Gud.« 3 

Der er noget ved fremgang, som 
får det værste frem i nogle mennes- 
ker. I Helamans Bog lærer vi om en 
gruppe nephiter, som oplevede store 
tab og nedslagtning. Om dem læser 
vi: »Og det var på grund af hjertets 
stolthed og deres store rigdomme, ja, 
det var fordi de undertrykte de fat- 
tige, nægtede at give de sultne mad 
og de nøgne klæder, slog deres 
ydmyge brødre på kinden, bespot- 
tede det hellige [og] fornægtede pro- 
fetiens og åbenbaringens ånd.« 4 

Denne sorg ville ikke have ramt 
dem, »hvis det ikke havde været for 
den ugudelighed.« 5 Havde de blot 
givet agt på profeternes ord på deres 
tid og søgt mod højere grund, ville 
deres liv have været dramatisk 
anderledes. 

De naturlige konsekvenser for 
dem, der forlader Herrens vej, er, at 
de er overladt til deres egen styrke. 6 
Selv om vi midt i vores succes kan 
mene, at vores egen styrke er tilstræk- 
kelig, så opdager de, der stoler på en 
arm af kød, hurtigt, hvor svag og util- 
strækkelig den virkelig er. 7 

Salomo adlød fx i begyndelsen 
Herren og ærede hans lov. På grund 
af det havde han fremgang og blev 



16 




velsignet ikke blot med visdom, men 
også med rigdom og ære. Hvis han 
fortsatte i retfærdighed, lovede 
Herren, at »lade [hans] kongetrone 
i Israel bestå til evig tid.« 8 

Men selv efter himmelske besøg, 
selv efter at have modtaget større vel- 
signelser end andre, vendte Salomo 
sig fra Herren. Derfor erklærede 
Herren, at hans rige skulle rives fra 
ham og gives til hans tjener. 9 

Navnet på den tjener var 
Jeroboam. Jeroboam var en flittig 
mand fra Efraims stamme, som 
Salomo havde forfremmet til at lede 
en del af hans arbejdere. 10 

En dag, mens Jeroboam var på 
rejse, kom en profet og profeterede, 
at Herren ville rive kongeriget fra 
Salomo og give ti af Israels tolv stam- 
mer til Jeroboam. 

Herren lovede Jeroboam gennem 
sin profet, at hvis han ville gøre det 



rette, »vil jeg være med dig, og jeg vil 
bygge dig et hus, der står fast, som 
det jeg byggede for David, og jeg vil 
give dig Israel.« 11 

Herren valgte Jeroboam og lovede 
ham store velsignelser, hvis blot han 
ville adlyde befalingerne og søge mod 
højere grund. Efter Salomos død blev 
profetens ord opfyldt, og ti af Israels 
tolv stammer fulgte Jeroboam. 

Efter at have modtaget en sådan 
gunst, adlød den nye konge så Herren? 

Desværre gjorde han det ikke. 
Han opsatte guldkalve og opfor- 
drede sit folk til at tilbede dem. Han 
skabte sit eget »præsteskab« ved at 
vælge enhver, han ønskede, og indvi- 
ede dem som offerhøj spræs ter. 12 
Kongen var kort sagt på trods af de 
store velsignelser, han havde modta- 
get fra Herren, langt værre end alle, 
der kom før ham. 13 Blandt senere 
generationer var Jeroboam den 



standard, som onde konger i Israel 
blev målt med. 

På grund af denne ugudelighed 
vendte Herren sig fra Jeroboam. 
Herren erklærede som følge af kon- 
gens ugudelighed, at kongen og hele 
hans familie skulle tilintetgøres, indtil 
ikke en var tilbage. Profetien blev 
senere helt bogstaveligt opfyldt. 
Jeroboams efterkommere forsvandt 
fra jorden. 14 

Salomo og Jeroboam er eksempler 
på den tragiske cyklus, der så ofte 
illustreres i Mormons Bog. Når folket 
er retfærdigt, giver Herren dem frem- 
gang. Fremgang fører ofte til stolthed, 
som fører til synd. Synd fører til ugu- 
delighed og til hjerter, der bliver for- 
hærdede over for det, der hører 
Ånden til. I sidste ende fører denne 
vej til fortvivlelse og sorg. 

Dette mønster gentages ikke kun i 
enkeltpersoners tilværelse, men også 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



17 




i byer, lande og tilmed i verden. 
Konsekvenserne af at ignorere 
Herren og hans profeter er sikre og 
ofte ledsaget af stor sorg og fortry- 
delse. I vore dage har Herren advaret 
om, at ugudelighed i sidste ende 
fører til »hungersnød, plager, jord- 
skælv og himlens torden«, indtil »jor- 
dens indbyggere [skal] erfare en 
almægtig Guds vrede, fortørnelse og 
tugtende hånd.« 15 

Men det er vigtigt at forstå, at 
mange fine og gode mennesker påvir- 
kes af menneskeskabte og naturlige 



katastrofer. De første hellige i denne 
uddeling blev forfulgt og fordrevet fra 
deres hjem. Nogle mistede livet. Men 
måske fordi de havde udholdt så 
meget, udviklede de en indre styrke, 
der var en nødvendig forberedelse til 
det værk, der ventede dem forude. 

Det samme sker også i vore dage. 

Eftersom vi ikke er immune for 
katastrofer, må vi lære af dem. 

Selv om skrifterne viser konse- 
kvenserne af ulydighed, viser de også, 
hvad der kan ske, når mennesker lyt- 
ter til Herren og giver agt på hans råd. 



Da den ugudelige by Nineve hørte 
profeten Jonas' advarende røst, 
anråbte de Herren, omvendte sig og 
blev reddet fra tilintetgørelse. 16 

Eftersom folket på Enoks tid var 
ondt, befalede Herren Enok at åbne 
sin mund og advare folket om at 
vende sig fra deres ugudelighed for at 
tjene Herren, deres Gud. 

Enok tilsidesatte sin frygt og gjorde, 
som han var blevet befalet. Han rejste 
omkring blandt folket, råbte med høj 
røst og vidnede imod deres gerninger. 
Skrifterne fortæller os, at »alle men- 
nesker forargedes på ham.« De talte 
blandt sig selv om »noget mærkeligt i 
landet« og en »vild mand«, der var 
kommet iblandt dem. 17 

Selv om mange hadede Enok, så 
troede de ydmyge på hans ord. De 
holdt op med at synde og søgte mod 
højere grund, og »de blev velsignet på 
bjergene og på de høje steder og 
havde fremgang.« 18 1 deres tilfælde 
ledte fremgang til barmhjertighed og 
retskaffenhed i stedet for stolthed og 
synd. »Og Herren kaldte sit folk 2ION, 
fordi de var af ét hjerte og ét sind og 
levede i retfærdighed, og der fandtes 
ingen fattige blandt dem.« 19 

Frelseren kom efter sin opstan- 
delse til det amerikanske kontinent. 
Som følge af hans vidunderlige tjene- 
stegerning blev folks hjerte mildnet. 
De holdt op med at synde og søgte 
mod højere grund. De værdsatte hans 
ord og søgte at følge hans eksempel. 

De levede så retskaffent, at der 
ingen strid var blandt dem, og de var 
retfærdige over for hinanden. De gav 
frit af deres midler til hinanden, og de 
havde meget stor fremgang. 

Om dette folk blev det sagt: »Der 
kunne i sandhed ikke findes noget 
lykkeligere folk blandt alle de folk, der 
var blevet skabt ved Guds hånd.« 20 

I vore dage kan vi stå med et lig- 
nende valg. Vi kan tåbeligt ignorere 
Guds profeter, stole på vores 
egen styrke og i sidste ende høste 



18 



konsekvenserne. Eller vi kan klogt 
drage Herren nær og tage del i hans 
velsignelser. 

Kong Benjamin beskrev begge veje 
og begge konsekvenser. Han sagde, at 
de, som forsager Herren, »overgives 
til en frygtelig ransagelse af deres 
egne synder og vederstyggeligheder, 
hvad der får dem til at gyse tilbage for 
Herrens åsyn til en tilstand af elendig- 
hed og evig pine.« 21 

Men de, som søger mod højere 
grund og holder Guds befalinger, bli- 
ver »velsignet i alle ting, både timelige 
og åndelige, og dersom de holder tro- 
fast ud til enden, bliver de modtaget i 
himlen for at bo hos Gud i evigva- 
rende salighed.« 22 

Hvordan ved vi, hvilken retning vi 
går? Da Frelseren vandrede på jor- 
den, blev han bedt om at nævne det 
største bud. Uden tøven sagde han: 
»>Du skal elske Herren din Gud af 
hele dit hjerte og af hele din sjæl og 
af hele dit sind. < 

Det er det største og det første bud. 

Men der er et andet, som står lige 
med det: >Du skal elske din næste 
som dig selv< 

På de to bud hviler hele loven og 
profeterne.« 23 

I disse vers viser Herren en tydelig 
måde, hvorpå vi kan vide, om vi er på 
rette vej. De, der søger mod højere 
grund, elsker Herren af hele deres 
hjerte. Vi ser i deres tilværelse udtryk 
for den kærlighed. De søger deres Gud 
i bøn og bønfalder om hans hellige 
Ånd. De er ydmyge og åbner deres 
hjerte for profeternes lærdomme. De 
ærer deres kaldelser og søger at tjene, 
snarere end at blive betjent. De står 
som vidner om Gud. De adlyder hans 
befalinger og bliver stærke i deres vid- 
nesbyrd om sandheden. 

De elsker også vor himmelske 
Faders børn, og deres tilværelse viser 
denne kærlighed. De viser omsorg for 
deres brødre og søstre. De styrker, 
tjener og støtter deres ægtefælle og 




børn. Med kærlighed og venlighed 
opbygger de deres omgivelser. De 
giver frit af deres midler til andre. De 
sørger med dem, der sørger, og trø- 
ster dem, der har trøst behov 24 

Denne søgen mod højere grund er 
disciplens vej til Herren jesus Kristus. 
Det er en rejse, der til sidst vil føre 
os til ophøjelse med vores familie i 
Faderens og Sønnens nærhed. Derfor 
må vores søgen mod højere grund 
omfatte Herrens hus. Når vi kommer 
til Kristus og søger mod højere grund, 
vil vi ønske at tilbringe mere tid i hans 
templer, for templerne repræsenterer 
højere grund, hellig grund. 

I alle aldre står vi med et valg. Vi 
kan stole på vores egen styrke, eller 
vi kan søge mod højere grund og 
komme til Kristus. 

Hvert valg har en konsekvens. 

Hver konsekvens en destination. 

Jeg vidner om, at Jesus Kristus er 
vor Forløser, den levende Søn af den 
levende Gud. Himlene er åbne, og en 
kærlig, himmelsk Fader åbenbarer sit 
ord til menneskene. Evangeliet blev 
gengivet til jorden gennem profeten 
Joseph Smith. I vore dage har vi en 
profet, seer og åbenbarer, præsident 
Gordon B. Hinckley som åbenbarer 



Guds ord til menneskeheden. Hans 
stemme lyder i harmoni med de pro- 
fetiske stemmer fra fordums dage. 

»Jeg opfordrer jer hver især,« har 
han sagt, »uanset hvor I som medlem- 
mer af denne kirke er, til at rejse jer 
og med en sang i hjertet gå fremad, 
efterlev evangeliet, elsk Herren og 
opbyg riget. Sammen vil vi holde 
kursen og bevare troen, for den 
Almægtige er vores styrke.« 25 

Brødre og søstre, vi er kaldet til at 
søge mod højere grund. 

Vi kan undgå den sorg og nød, 
der kommer som konsekvens af 
ulydighed. 

Vi kan nyde fred, glæde og evigt liv, 
hvis vi vil give agt på profeternes ord, 
være opmærksomme på Helligåndens 
indflydelse og fylde vores hjerte med 
kærlighed til vor himmelske Fader og 
vore medmennesker. 

Jeg efterlader mit vidnesbyrd om, 
at Herren vil velsigne alle, som drager 
ud på disciplens vej og søger mod 
højere grund. I Jesu Kristi navn. 
Amen. ■ 



NOTER 

1. »Sea Gypsies See Signs in the Waves«, CBS 
News, 60Minutes transkription, 20. mar. 
2005, http://www.cbsnews.com/stories/ 
2005/03/18/60minutes/main681558.shtml. 

2. 2 Nephi 25:9. 

3. Helaman 12:2. 

4. Helaman 4:12. 

5. Helaman 4:11. 

6. Se Helaman 4:13. 

7. Se Joh 15:5: »Skilt fra mig kan I slet intet 
gøre.« 

8. Se 1 Kong 9:4-5. 

9. Se 1 Kong 11:9-10. 

10. Se 1 Kong 11:28. 

11. 1 Kong 11:38. 

12. Se 1 Kong 12:28-30; 13:33. 

13. Se 1 Kong 14:9. 

14. Se 1 Kong 15:29. 

15. L&P 87:6. 

16. Se Jon 3:4-10. 

17. Se Moses 6:37-38. 

18. Moses 7:17. 

19. Moses 7:18. 

20. 4 Nephi 1:16. 
21.Mosiah3:25. 

22. Mosiah 2:41. 

23. Matt 22:37-40. 

24. Se Mosiah 18:9. 

25. »Hold kursen - bevar troen«, Stjernen, 
jan. 1996, s. 72. 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



19 



Lyset i deres øjne 

PRÆSIDENT JAMES E. FAUST 

Andenrådgiver i Det Første Præsidentskab 

Der kommer et helligt lys i vore øjne og vores ansigt, når vi 
har et personligt forhold til vor kærlige himmelske Fader og 
hans Søn. 




M 



"ine kære brødre, søstre og 
venner over hele verden, når 
.jeg taler til jer denne morgen, 
søger jeg ydmygt efter jeres forståelse 
og efter hjælp fra vor Faders And. 

Jeg satte stor pris på det korte, 
profetiske budskab fra præsident 
Hinckley ved begyndelsen af denne 
konference. Jeg vidner om, at præsi- 
dent Hinckley er vores profet, som i 
rigt mål nyder vejledning fra denne 
kirkes overhoved, som er vor Herre 
og Frelserjesus Kristus. 

Jeg kom for nylig til at tænke på et 
møde i Jerusalem for 17 år siden. Det 
var angående lejen af den grund, hvor 
Brigham Young Universitetets center i 
Jerusalem for mellemøstlige studier 
senere blev bygget. Før lejekontrakten 
kunne underskrives, aftalte præsident 



Ezra Taft Benson og ældste Jeffrey R. 
Holland, der dengang var rektor for 
Brigham Young University på Kirkens 
og universitets vegne med den israel- 
ske regering, at de ikke ville forkynde i 
Israel. I kan måske undre jer over, at vi 
gik med til ikke at forkynde. Det blev 
krævet af os for at få byggetilladelse til 
at bygge den storslåede bygning, der 
nu står i den historiske by Jerusalem. 
Så vidt vi ved, så har Kirken og BYU 
omhyggeligt og ærligt overholdt 
denne forpligtelse om ikke at for- 
kynde. Efter at lejekontrakten var ble- 
vet underskrevet, bemærkede en af 
vore venner indsigtsfuldt: »Vi ved, 
at I ikke vil forkynde, men hvad vil I 
gøre ved lyset i deres øjne?« Han hen- 
viste til vore studerende, der stude- 
rede i Israel. 

Hvad var det for et lys i deres øjne, 
der var så tydeligt for vores ven? 
Herren giver selv svaret: »Og det lys, 
som skinner, der giver jer lys, er gen- 
nem ham, som oplyser/eres øjne, og 
er det samme lys, der skærper jeres 
forstand.« 1 Hvor kom det lys fra? Igen 
giver Herren svaret: »Jeg er det sande 
lys, som oplyser hvert menneske, der 
kommer til verden.« 2 Herren er det 
sande lys og Ånden »oplyser hvert 
menneske i verden, der lytter til hans 
røst.« 3 Dette lys kan ses i vores ansigt 
såvel som i vore øjne. 

Paul Harvey, en berømt nyheds- 
kommentator, besøgte for nogle år 



siden et af vores kirkes universi- 
tetsområder. Senere sagde han: 
»Hvert ... af de unge ansigter afspej- 
lede en slags ... ophøjet overbevis- 
ning. I disse tider bliver mange unge 
øjne for tidligt gamle på grund af utal- 
lige kompromisser med samvittighe- 
den. Men [disse unge] har det 
misundelsesværdige forspring, der 
kommer af disciplin, helligelse og 
indvielse.« 4 

De der ærligt omvender sig, mod- 
tager Kristi Ånd og bliver døbt ind i 
Kirken til deres synders forladelse. 
Der bliver lagt hænder på deres 
hoved og gennem Guds præste- 
dømme modtager de Helligånden. 5 
Det er »Guds gave til alle dem, der flit- 
tigt søger ham.« 6 Som ældste Parley P 
Pratt karakteriserede det, så er 
Helligåndens gave »som om det er ... 
glæde i hjertet, [og] lys i øjnene.« 7 
Helligånden er den Talsmand, som 
Frelseren lovede os, før han blev kors- 
fæstet. 8 Helligånden giver værdige 
hellige både åndelig vejledning og 
beskyttelse. Den øger vores kundskab 
og vores forståelse af »alt.« 9 Dette er af 
umådelig stor værdi i en tid, hvor 
åndelig blindhed tiltager. 

Sekularisme breder sig i meget af 
verden i dag. Sekularisme defineres 
som »ligegyldighed eller afvisning 
eller udelukkelse af religion eller reli- 
giøse overvejelser.« 10 Sekularisme 
accepterer ikke meget som absolutter. 
Dets første formål er fornøjelse og 
egennytte. Ofte har de, der antager 
sekularisme et anderledes udtryk over 
sig. Som Esajas siger: »Deres 
ansigtsudtryk vidner imod dem.« 11 

Med al den sekularisme i verden, 
så hungrer og længes mange menne- 
sker alligevel efter det, der hører 
Ånden til, og efter at høre Herrens 
ord. Som Amos profeterede: »Der skal 
komme dage, siger Gud Herren, da 
jeg sender hunger over landet, ikke 
hunger efter brød eller tørst efter 
vand, men efter at høre Herrens ord. 



20 




De skal flakke om fra hav til hav, og 
fra nord til øst skal de strejfe rundt og 
søge efter Herrens ord, men de finder 
det ikke.« 12 

Hvor kan vi høre Herrens ord? Vi 
kan høre det fra vores profet Gordon 
B. Hinckley Det Første Præsidentskab, 
De Tolv Apostles Kvorum og de andre 
generalautoriteter. Vi kan også høre 
det fra vores stavspræsident og 
biskop. Missionærer kan høre det fra 
deres missionspræsident. Vi kan læse 
det i skrifterne. Vi kan også høre den 
stille, sagte røst, der kommer gennem 
Helligånden. Når vi hører Herrens 
ord, løfter det os ud af åndelig blind- 
hed og ind i hans »underfulde lys.« 13 

Hvad skal vi gøre, for at lyset stadig 
vil skinne i vores øjne og ansigt? 
Meget af det lys kommer af vores dis- 
ciplin, helligelse og indvielse 14 i for- 
hold til nogle vigtige absolutter. 
Den første af disse absolutter er, at 



der er en Gud, der er Faderen til 
vores sjæl, og som vi skal stå til ansvar 
overfor. Den anden er, at Jesus er 
Kristus, vor Frelser og Forløser. Den 
tredje er, at den store plan for lykke 
kræver lydighed mod Guds befalinger. 
Den fjerde, at Guds største gave er 
evigt liv 15 

Andre velsignelser føjer yderligere 
lys til vore øjne. Det er Åndens 
gaver, som kommer fra Frelseren. 16 
Glæde, lykke, fylde, og fred er 
gaver fra den ånd, der flyder fra 
Helligåndens kraft. 

Med hensyn til lykke her og i evig- 
hederne har mange af vore trossæt- 
ninger virkelig noget at tilbyde. De er 
enorme og nogle af dem er enestå- 
ende for vores tro. Disse dyrebare 
trossætninger er baseret på vores tro- 
fasthed og inkluderer det følgende, 
der ikke nødvendigvis er nævnt med 
det vigtigste først: 



1. Gud og hans Søn er herliggjorte 
personer. Gud Faderen er vores 
levende Skaber og hans Søn Jesus 
Kristus er vores Frelser og Forløser. Vi 
er blevet skabt i Guds billede. 17 Vi ved 
det, fordi Joseph Smith så dem, de 
talte til ham, og han talte til dem. 18 

2. Tempelvelsignelser besegler 
mand og hustru, ikke blot for dette 
liv, men for evigheden. Børn og efter- 
kommere kan forenes ved denne 
besegling. 

3. Ethvert værdigt, mandligt med- 
lem af Kirken kan bære og udøve 
Guds præstedømme. Han kan udøve 
denne guddommelige myndighed i 
sin familie og i Kirken under ledelse af 
en, der har myndighed. 

4. Yderligere hellige skrifter inklu- 
derer Mormons Bog, Lære og Pagter 
og Den Kostelige Perle. 

5. Levende apostle og profeter 
taler Guds ord i vore dage under 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



21 



ledelse af præsident Gordon B. 
Hinckley der er profeten, seeren og 
åbenbareren, kilden til fortsat åbenba- 
ring i vore dage. 

6. Helligåndsgaven er tilgængelig 
for alle medlemmer. Da profeten 
Joseph Smith blev spurgt: »Hvordan 
adskiller [SDH-kirken] sig fra tidens 
andre religioner,« svarede han, at det 
var ved »Helligåndsgaven ved hånds- 
pålæggelse ... [og] at alt andet er inde- 
holdt i Helligåndsgaven.« 19 

7. Forædlingen af kvinder. Kvinder 
er fuldt ud ligestillet med mænd for 
Herren. Af natur adskiller kvindernes 
roller sig fra mændenes. Denne kund- 
skab er kommet til os med genopret- 
telsen af evangeliet i tidernes fylde 
med en anerkendelse af, at kvinder 
er udrustet med moderskabets og 
opdragelsens store ansvar. Kvinder 
har fået flere muligheder siden 1842, 
da profeten Joseph Smith på deres 
vegne og i Guds navn åbnede døren, 
end de har haft siden menneskehe- 
den kom til jorden. 20 

For nogle år siden fik Constance, 
der var sygeplejeelev, til opgave at for- 
søge at hjælpe en kvinde, der var 
kommet til skade med sit ben i en 
ulykke. Kvinden nægtede at modtage 
lægehjælp, fordi hun havde haft en 
dårlig oplevelse med nogen på hospi- 
talet. Hun var bange og var blevet 
noget af en eneboer. Den første gang 
Constance kom forbi, beordrede den 
syge kvinde hende ud. Ved det andet 
forsøg, lod hun Constance komme 
ind. På det tidspunkt var kvindens 
ben dækket af store, åbne sår, og 
noget af kødet var ved at rådne. Men 
hun ville stadig ikke behandles. 

Constance besluttede at bede om 
det, og i løbet af en dag eller to kom 
svaret. Ved hendes næste besøg tog 
hun noget brintoverilte i skumform 
med. Da det ikke gjorde ondt, lod den 
gamle dame hende bruge det på sit 
ben. Så talte de om en mere indgri- 
bende behandling på hospitalet. 




Constance forsikrede hende om, at 
hospitalet ville gøre hendes ophold så 
behageligt, som det var muligt. I løbet 
af en eller to dage, blev kvinden modig 
nok til at tage på hospitalet. Da 
Constance besøgte hende, smilede 
kvinden og sagde: »Du overbeviste 
mig.« Og meget overraskende spurgte 
hun så Constance: »Hvilken kirke tilhø- 
rer du?« Constance fortalte hende, at 
hun var medlem af Jesu Kristi Kirke af 
Sidste Dages Hellige. Kvinden sagde: 
»Jeg vidste det. Fra den første gang jeg 
så dig, vidste jeg, at du var sendt til 
mig. Der var et lys i dit ansigt, som jeg 
har bemærket hos andre af din tro. Jeg 
blev nødt til at stole på dig.« 

Efter omkring tre måneder var det 
betændte ben fuldstændig helet op. 
Medlemmer fra den menighed, hvor 
den gamle dame boede, istandsatte 
hendes hus og ordnede hendes have. 
Missionærerne mødtes med hende, 
og snart efter blev hun døbt. 21 Alt 
dette fordi hun lagde mærke til lyset i 
denne unge sygeplejeelevs øjne. 



Engang da præsident Brigham 
Young blev spurgt om, hvorfor vi nogle 
gange bliver ladt alene og ofte kede af 
det, svarede han, at mennesket skal 
lære at »handle som selvstændige per- 
soner ... og se, hvad de vil gøre ... og 
prøve deres selvstændighed - at være 
retfærdige i mørket.« 22 Det bliver let- 
tere at gøre, når vi ser »evangeliet skær 
... udstråle fra ... oplyste personer.« 23 

Tjeneste i denne kirke er en vidun- 
derlig velsignelse og et privilegium, 
der får vore øjne og vores ansigt til at 
skinne. Som Frelseren anbefalede: 
»Lad derfor jeres lys skinne således for 
dette folk, at de må se jeres gode ger- 
ninger og prise jeres Fader, som er i 
himlen.« 24 Ord kan ikke udtrykke de 
velsignelser vi får, når vi tjener i denne 
kirke. Herren lover, at hvis vi ærer 
vores kaldelse, vil vi finde lykke og 
glæde. 

Alma spørger, om hans billede er 
prentet i vores bevidsthed. 25 Der 
kommer et helligt lys kommer i vore 
øjne og vores ansigt, når vi har et per- 
sonligt forhold til vores kærlige him- 
melske Fader og hans Søn, vor Frelser 
og Forløser. Med dette forhold vil 
vores ansigt vise den »ophøjede over- 
bevisning« 26 om, at han lever. 

Jeg bærer mit personlige vidnes- 
byrd om guddommeligheden af dette 
hellige værk, som vi er en del af. 
Vidnesbyrd kommer ved åbenba- 
ring. 27 Jeg fik som dreng denne åben- 
baring, der vidnede for mig. Jeg kan 
ikke huske nogen særlig anledning, 
der tilskyndede til denne bekræftende 
åbenbaring. Det har bare altid syntes 
at være en del af min bevidsthed. Jeg 
er taknemmelig for denne bekræf- 
tende viden, som har gjort det muligt 
at klare livets omskiftelighed, som vi 
alle oplever. 

Vi er blevet og vil blive bevæget af 
brødrene og søstrenes budskaber og 
vidnesbyrd ved denne konference. Jeg 
tror, at I vil opleve denne bekræftende 
oplevelse. I kan meget vel modtage en 



22 



MØDET LØRDAG EFTERMIDDAG 

Den 1. oktober 2005 



bekræftelse på, at det, der er blevet 
sagt, er sandt. Brigham Young sagde: 
»Ikke blot de hellige, der er til stede ... 
men dem i alle lande, på alle konti- 
nenter og øer, der efterlever den reli- 
gion, som vor Frelser og hans apostle 
og også Joseph Smith belærte om; ... 
bærer også det samme vidnesbyrd, 
deres øjne er blevet oplivet ved Guds 
Ånd, og de ser det samme, deres 
hjerte er blevet gjort levende, og de 
føler og forstår det samme.« 28 

Jeg ved af hele mit hjerte og sind, 
at Gud lever. Jeg tror på, at han vil 
oplyse vores liv med hans kærlighed 
til os hver især, hvis vi stræber efter at 
være værdige til den kærlighed. I Jesu 
Kristi hellige navn. Amen. ■ 

NOTER 

1. L&P 88:11; fremhævelse tilføjet. 

2. L&P 93:2. 

3. L&P 84:46. 

4. Nyhedsudsendelse, 8. dec. 1967, trans- 
skription, s. 1. 

5. Se L&P 20:37. 

6. INephi 10:17. 

7. Key to the Science ofTheology: A Voice of 
Warning, 1978, s. 61. 

8. Se Joh 14:26. 

9. Joh 14:26. 

10. Merriam-Webster's Collegiate Dictionary, 
11 udg., 2003, »secularism«, s. 1123. 

11. 2 Nephi 13:9. 

12. Amos 8:11-12. 

13. 1 Pet 2:9. 

14. Se Paul Harvey, nyhedsudsendelse, 
8. dec. 1967. 

15. Se L&P 14:7. 

16. Se L&P 46:11. 

17. Se 1 Mos 1:26-27. 

18. Se JS-H 1:17-18. 

19. History ofthe Church, 4:42. 

20. Se George Albert Smith, »Address to 
Members of the Relief Society«, Relief 
Society Magazine, Dec. 1945, s. 717; se 
også referat fra Hjælpeforeningen, 28. apr. 
1842, Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages 
Helliges arkiver, s. 40. 

21. Se Constance Polve, »Et slag vundet«, Den 
danske Stjerne, mar. 1981, s. 21-24. 

22. Brigham Youngs kontordagbog, 28. jan. 
1857, Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages 
Helliges arkiver. 

23. Neal A. Maxwell, »Vær ved godt mod«, Den 
danske Stjerne, apr. 1983, s. 131. 

24. 3 Nephi 12:16. 

25. Se Alma 5:14. 

26. Paul Harvey, nyhedsudsendelse, 8. dec. 
1967. 

27. Se Brigham Young, Discour ses of Brigham 
Young, red. John A. Widtsoe, 1998, s. 35. 

28. Discour ses of Brigham Young, s. 31. 



Opretholdelse af 
Kirkens ledere 



PRÆSIDENT THOMAS S. MONSON 

Første rå dg iver i Det Første Præsidentskab 




M 



"ine brødre og søstre, præsi- 
dent Hinckley har bedt om, at 
-jeg præsenterer Kirkens gene- 
ralautoriteter, område-halvfjerdsere og 
præsidentskaber for hjælpeorganisatio- 
nerne for jer til opretholdelse. 

Det foreslås, at vi opretholder 
Gordon Bitner Hinckley som profet, 
seer og åbenbarer og præsident for 
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages 
Hellige; Thomas Spencer Monson 
som førsterådgiver i Det Første 
Præsidentskab og James Esdras Faust 
som andenrådgiver i Det Første 
Præsidentskab. 

De, der kan godkende det, bedes 
vise det. 

Nogen imod, samme tegn. 

Det foreslås, at vi opretholder 
Thomas Spencer Monson som præsi- 
dent for de Tolv Apostles Kvorum; 
Boyd Kenneth Packer som fungerende 



præsident for De Tolv Apostles Kvorum 
og følgende som medlemmer af det 
kvorum: Boyd K. Packer, L. Tom Perry, 
Russell M. Nelson, Dallin H. Oaks, M. 
Russell Ballard, Joseph B. Wirthlin, 
Richard G. Scott, Robert D. Hales, 
Jeffrey R. Holland, Henry B. Eyring, 
Dieter F. Uchtdorf og David A. Bednar. 

De, der kan godkende det, bedes 
vise det. 

Nogen imod, samme tegn. 

Det foreslås, at vi opretholder råd- 
giverne i Det Første Præsidentskab og 
De Tolv Apostle som profeter, seere 
og åbenbarere. 

De, der kan godkende det, bedes 
vise det. 

Nogen imod, samme tegn. 

Det foreslås, at vi afløser ælds terne 
John H. Groberg og David E. 
Sorensen som medlemmer af De 




LIAH0NA NOVEMBER 2005 



23 



Halvfjerds' Præsidium og som med- 
lemmer af De Halvfjerds' Første 
Kvorum og udpeger dem til emeritus- 
generalautoriteter. Det foreslås, at vi 
afløser ældsterne F. Burton Howard, 
F. Melvin Hammond og Harold G. 
Hillam som medlemmer af De 
Halvfjerds' Første Kvorum og udpeger 
dem til emeritus-generalautoriteter. 

Alle, der sammen med os ønsker at 
gøre det, bedes vise det. 

Vi afløser ældsterne Darwin B. 
Christenson, Adhemar Damiani, 
H. Aldridge Gillespie, Stephen B. 
Oveson, Ned B. Roueché og 
Dennis E. Simmons som medlemmer 
af De Halvfjerds' Andet Kvorum. 

De, der sammen med os ønsker at 
gøre det, bedes vise det. 

Vi afløser også Jairo Mazzagardi 
som område-halvfjerdser. 

Alle, der sammen med os ønsker at 
udtrykke deres tak, bedes vise det. 

Det foreslås, at vi opretholder æld- 
sterne Neil L. Andersen og Ronald A. 
Rasband som medlemmer af De 
Halvfjerds' Præsidium. 

De, der kan godkende det, bedes 
vise det. 

Nogen imod, samme tegn. 

Det foreslås, at vi opretholder 
Sione M. Fineanganofo som område- 
halvfjerdser for at efterfølge Pita R. 
Vamanrav, som for nylig døde. 

De, der kan godkende det, bedes 
vise det. 

Nogen imod, samme tegn. 

Det foreslås, at vi opretholder alle 
øvrige generalautoriteter, område- 
halvfjerdsere og præsidentskaber for 
Kirkens hjælpeorganisationer, som de 
nu fungerer. 

De, der kan godkende det, bedes 
vise det. 

Nogen imod, samme tegn. 

Det ser ud til, at opretholdelsen 
har været enstemmig og godken- 
dende. 

Tak, brødre og søstre, for jeres 
fortsatte tro og bønner. ■ 



Præstedømmemyn 
dighed i familien 
og i Kirken 



ÆLDSTE DALLIN H. OAKS 

De Tolv Apostles Kvorum 



Der er mange ligheder og nogle forskelle på den måde, 
præstedømmemyndighed fungerer i familien og i Kirken. 



bede, når vi knælede sammen hver 
morgen. Jeg var forvirret. Jeg havde 
lært, at præstedømmet præsiderede i 
familien. Der måtte være noget, som 
jeg ikke vidste om, hvordan dette 
princip fungerede. 

Omkring samtidig havde vi en nabo, 
som dominerede og sommetider mis- 
handlede sin hustru. Han brølede som 
en løve, og hun krøb sammen som et 
lam. Når de gik til kirke, gik hun altid 
nogle få skridt bag ham. Det gjorde 
min mor vred. Hun var en stærk 
kvinde, som ikke ville acceptere en 
sådan dominans, og hun var vred over 
at se en anden kvinde, der blev kræn- 
ket på den måde. Jeg tænker på hen- 
des reaktion, hver gang jeg ser mænd 
misbruge deres autoritet til at tilfreds- 
stille deres stolthed eller udøve kon- 
trol eller tvang i blot den mindste grad 
af uretfærdighed (se L&P 121:37). 

Jeg har også set nogle trofaste 
kvinder, som misforstår, hvordan præ- 
stedømmemyndighed fungerer. Idet 
de tænker på deres partner-forhold 
til deres ægtemand i familien, har 
nogle hustruer søgt at udstrække 
dette forhold til deres mands præste- 
dømmekaldelse som fx biskop eller 




M 



it emne er præstedømme- 
myndighed i familien og i 
Kirken. 



Min far døde, da jeg var syv. Jeg var 
det ældste af tre små børn, som vores 
mor, der nu var enke, kæmpede for at 
tage sig af. Da jeg blev ordineret til 
diakon, sagde hun, at det glædede 
hende meget at have en præstedøm- 
mebærer i hjemmet. Men mor blev 
ved med at lede familien, herunder at 
bestemme, hvem af os, der skulle 



24 



missionspræsident. Som kontrast her- 
til har nogle enlige kvinder, der er ble- 
vet mishandlet af mænd (fx i en 
skilsmisse) fejlagtigt sammenblandet 
præstedømmet med mænds mishand- 
ling og er blevet mistroiske over for 
en hvilken som helst præstedømme- 
myndighed. En person, der har haft 
en dårlig oplevelse med et bestemt 
elektrisk apparat behøver ikke 
afholde sig fra at bruge elektricitet. 

Hvert af disse forhold, som jeg har 
beskrevet, skyldes en fejlopfattelse af 
præstedømmemyndighed og det stor- 
slåede princip, at selv om denne myn- 
dighed præsiderer både i familien og i 
Kirken, så fungerer præstedømmet på 
forskellig måde i hvert tilfælde. Dette 
princip forstås og anvendes af de store 
ledere i Kirken og i familien, som jeg 
har kendt, men det forklares sjældent. 
Selv i skrifterne, som beskriver forskel- 
lig udøvelse af præstedømmemyndig- 
hed, står der sjældent direkte, hvilke 
principper, der kun gælder udøvelsen 
af præstedømmemyndighed i familien 
eller i Kirken, eller hvilke, der gælder i 
begge. 



I vores teologi og i vore sædvaner 
har familien og Kirken et gensidigt 
styrkende forhold. Familien er 
afhængig af Kirken for at få lær- 
domme, ordinancer og præstedøm- 
menøgler. Kirken bidrager med de 
nødvendige lærdomme, myndighed 
og ordinancer til at fortsætte familie- 
forhold i evighederne. 

Vi har programmer og aktiviteter 
både i familien og i Kirken. De er så 
tæt indbyrdes forbundet, at tjeneste i 
den ene er tjeneste i den anden. Når 
børn ser deres forældre trofast udføre 
kirkekaldelser, så styrker det deres 
familiebånd. Når familier er stærke, er 
Kirken stærk. De to kører parallelt. 
Hver af dem er vigtig og nødvendig, 
og hver af dem skal ledes med 
omhyggelig hensyntagen til den 




anden. Kirkens programmer og aktivi- 
teter bør ikke være så altomfattende, 
at familierne ikke kan have alle til 
stede ved familiens arrangementer. 
Og familieaktiviteter bør ikke beram- 
mes samtidig med nadvermødet eller 
andre nødvendige kirkemøder. 

Vi har brug for både kirkeaktivite- 
ter og familieaktiviteter. Hvis alle fami- 
lier var fuldtallige og fuldkomne, 
kunne Kirken have færre aktiviteter. 
Men i en verden, hvor mange af vore 
unge vokser op i hjem, hvor den ene 
forælder mangler, ikke er medlem 
eller på anden måde mindre aktiv i 
evangelisk lederskab, så er der et sær- 
ligt behov for kirkeaktiviteter til at 
udfylde hullerne. Vores mor, der var 
enke, så klogt, at kirkeaktiviteter 
kunne give hendes sønner oplevelser, 
som hun ikke kunne give dem, fordi 
vi ikke havde et mandligt forbillede i 
hjemmet. Jeg kan huske, at hun 
opfordrede mig til at betragte og for- 
søge at være som de gode mænd i 



vores menighed. Hun skubbede til 
mig for at deltage i spejderaktiviteter 
og andre kirkeaktiviteter, der kunne 
give mig denne mulighed. 

I en kirke, hvor der er mange 
enlige medlemmer, som for tiden ikke 
har det parforhold, som Herren har 
tilsigtet for alle sine sønner og døtre, 
bør Kirken og dens familier også 
udvise særlig interesse for de enlige 
voksnes behov. 

III. 

Præstedømmemyndighed funge- 
rer både i familien og i Kirken. 
Præstedømmet er Guds kraft, der 
bruges til at velsigne alle hans børn, 
mænd og kvinder. Nogle af vore for- 
kortede udtryk som »kvinder og 
præstedømmet« giver en forkert 
association. Mænd er ikke »præste- 
dømmet.« Præstedømmemødet er et 
møde for dem, der bærer og udøver 
præstedømmet. Præstedømmets vel- 
signelser som dåb, modtagelse af 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



25 



Helligånden, tempelbegavelsen og 
evigt ægteskab er tilgængelige for 
både mænd og kvinder. Præstedøm- 
mets myndighed fungerer både i 
familien og i Kirken i henhold til de 
principper, som Herren har fastsat. 

Da min far døde, præsiderede min 
mor over vores familie. Hun havde 
intet præstedømmeembede, men 
som den overlevende forælder i sit 
ægteskab, var hun blevet lederen i sin 
familie. Samtidig respekterede hun 
altid fuldstændig præstedømmemyn- 
digheden hos vores biskop og andre 
kirkeledere. Hun præsiderede over 
sin familie, men de præsiderede over 
Kirken. 

IV. 

Der er mange ligheder og nogle 
forskelle på den måde, præstedøm- 
memyndighed fungerer i familien og i 
Kirken. Hvis vi ikke erkender og aner- 
kender forskellene, får vi problemer. 

Nøgler. En væsentlig forskel på dets 
funktion i Kirken og i familien er den 
kendsgerning, at al præstedømme- 
myndighed i Kirken fungerer under 
ledelse af en, der bærer de relevante 
præstedømmenøgler. I modsætning 
hertil fungerer den myndighed, der 
præsiderer i familien - uanset om det 
er en far eller en enlig mor - i familie- 
anliggender uden behov for at få 
tilladelse fra nogen, der bærer præste- 
dømmenøgler. Denne familiemyndig- 
hed omfatter at lede familiens 
aktiviteter, familiemøder som familieaf- 
tener, familiebøn, undervisning i evan- 
geliet og vejledning og disciplinering af 
familiens medlemmer. Det inkluderer 
også ordinerede fædre, der giver præ- 
stedømmevelsignelser. 

Præstedømmenøgler er nødvendige 
for at godkende ordination eller ind- 
sættelse af familiens medlemmer. Det 
skyldes, at den organisation, som 
Herren har gjort ansvarlig for udførelse 
og registrering af præstedømmeordi- 
nancer, er Kirken, ikke familien. 



Grænser. Kirkens organisationer 
som menigheder, kvorummer eller 
hjælpeorganisationer har altid geogra- 
fiske grænser, der begrænser ansvar og 
myndighed for de kaldelser, der er 
knyttet til dem. I modsætning hertil er 
familieforhold og -ansvar ikke afhængig 
af, hvor de forskellige i familien bor. 

Varighed. Kirkekaldelser er altid 
midlertidige, men familierelationer er 
permanente. 

Kaldelse og afløsning. En anden 
kontrast vedrører begyndelsen og 
afslutningen på stillinger. I Kirken har 
en præstedømmeleder, som har de 
nødvendige nøgler, myndighed til at 
kalde eller afløse personer, der tjener 
under hans ledelse. Han kan tilmed 
medvirke til, at de mister deres med- 
lemskab eller får deres navne »slettet« 
(se Mosiah 26:34-38; Alma 5:56-62). 
I modsætning hertil er familierelatio- 
ner så vigtige, at familiens overhoved 
mangler myndighed til at lave 
ændringer i familiens sammensætning. 
Det kan kun foretages af en, der har 
myndighed til at justere familierelatio- 
ner ifølge menneskers love eller Guds 
love. Så, mens en biskop kan afløse en 
hjælpeforeningspræsident, kan han 
ikke afbryde sit forhold til sin hustru 
uden en skilsmisse ifølge menneskers 
love. Tilsvarende kan hans besegling i 
evigheden ikke afsluttes uden en 
ophævelsesproces ifølge Guds love. På 
samme måde kan en ung person, der 
tjener i et klasse- eller kvorumspræsi- 
dentskab, blive afløst af præstedøm- 
memyndigheden i menigheden, men 
forældre kan ikke frasige sig et barn, 
hvis valg i livet er frastødende for dem. 
Familierelationer er mere varige end 
forhold i Kirken. 

Partnerskab. En meget vigtig for- 
skel i præstedømmemyndigheds 
funktion i familien og i Kirken er et 
resultat af, at ledelse i familien er 
patriarkalsk, mens ledelse i Kirken er 
hierarkisk. Begrebet partnerskab fun- 
gerer forskelligt i familien og i Kirken. 



Familieproklamation fremsætter 
denne smukke forklaring på forholdet 
mellem en mand og en hustru. Selv 
om de har forskellige ansvar, er fædre 
og mødre i »disse hellige ansvar ... for- 
pligtet til at hjælpe hinanden som 
jævnbyrdige partnere« (»Familien: En 
proklamation til verden«, Liahona, 
okt. 2004, s. 49; fremhævelse tilføjet). 

Præsident Spencer W Kimball 
sagde dette: »Når vi taler om ægteska- 
bet som et partnerskab, så lad os tale 
om ægteskabet som etfuldgyldigt 
partnerskab. Vi ønsker ikke, at vore 
SDH-kvinder er sovende partnere 
eller begrænsede partnere i denne 
evige opgave! Vær en bidragydende 
ogfuldgyldig partner« (The Teachings 
of Spencer W Kimball, red. Edward L. 
Kimball, 1982, s. 315). 

Præsident Kimball erklærede også: 
»Vi har hørt om mænd, som til deres 
hustru har sagt: Jeg bærer præste- 
dømmet, og du skal gøre, hvad jeg 
siger. <« Han afviste kategorisk dette 
misbrug af præstedømmemyndighed 
i et ægteskab og erklærede, at en 
sådan mand »ikke bør æres i sit præ- 
stedømme« (The Teachings of 
Spencer W Kimball, s. 316). 

Der er kulturer eller skikke i nogle 
dele af verden, som tillader mænd at 
undertrykke kvinder, men sådant mis- 
brug bør ikke bringes ind i familierne 
i Jesu Kristi Kirke. Husk, hvordan 
Jesus underviste: »I har hørt, at der er 
sagt ... Men jeg siger jer ...« (Matt 5:27- 
28). Frelseren var fx i modsætning til 
den fremherskende kultur hensyns- 
fuld i sin behandling af kvinder. Vores 
vejledning må være den evangeliske 
kultur, som han underviste i. 

Hvis mænd ønsker Herrens velsig- 
nelser i deres ledelse af familien, må 
de udøve deres præstedømmemyn- 
dighed i henhold til Herrens princip- 
per for dens anvendelse. 

»Ingen magt eller indflydelse kan 
eller bør udøves i kraft af præstedøm- 
met uden gennem overbevisning, 



26 



langmodighed, mildhed, sagtmodig- 
hed og uskrømtet kærlighed; gennem 
venlighed og sand kundskab« (L&P 
121:41-42). 

Når præstedømmemyndighed udø- 
ves på den måde i den patriarkalske 
familie, opnår vi det »fuldgyldige part- 
nerskab«, som præsident Kimball 
underviste i. Som der står i familiepro- 
klamationen: 

»Lykke i familielivet vil med størst 
sandsynlighed opnås, når det er base- 
ret på Herren Jesu Kristi lærdomme. 
Vellykkede ægteskaber og familier byg- 
ges på og fastholdes ved tro, bøn, 
omvendelse, tilgivelse, respekt, kærlig- 
hed [og] barmhjertighed« (Liahona, 
okt.2004,s.49). 

Kirkekaldelser udføres i henhold til 
de principper, der leder os alle, når vi 
arbejder under præstedømmemyndig- 
hed i Kirken. Disse principper omfatter 
den overbevisning og langmodighed, 
der belæres om i afsnit 121, som især 
er nødvendig i Kirkens hierarkiske 
organisation. 

De principper, jeg har beskrevet 
ved udøvelsen af præstedømmemyn- 
dighed, forstås bedre og er mere 
trygge for en gift kvinde end for en 
enlig kvinde, især en enlig kvinde, der 
aldrig har været gift. Hun oplever ikke 
nu præstedømmemyndighed i ægte- 
skabets partnerforhold. Hendes erfa- 
ring med præstedømmemyndighed er 
det hierarkiske forhold i Kirken, og 
nogle enlige kvinder føler, at de ingen 
stemme har i de forhold. Det er der- 
for vigtigt at have effektive menig- 
hedsråd, hvor mandlige og kvindelige 
menighedsledere regelmæssigt er 
sammen og sidder i råd under biskop- 
pens præsiderende myndighed. 

V. 

Jeg slutter med nogle generelle 
kommentarer og en personlig 
oplevelse. 

Teologien i Jesu Kristi Kirke af 
Sidste Dages Hellige er centreret om 




familien. Vores forhold til Gud og 
formålet med livet på jorden er forkla- 
ret med ord fra familien. Vi er ånde- 
lige børn af himmelske forældre. 
Evangeliets plan er iværksat gennem 
jordiske familier, og vores højeste 
stræben er at fortsætte disse familiere- 
lationer i hele evigheden. Den højeste 
mission for vor Frelsers kirke er at 
hjælpe os med at opnå ophøjelse i det 
celestiale rige, og det kan kun opnås i 
en familiesammenhæng. 

Det er ikke mærkeligt, at vores 
kirke er kendt som en familiecentre- 
ret kirke. Det er ikke mærkeligt, at vi 
er foruroliget over den nuværende 
juridiske og kulturelle tilbagegang for 
ægteskabet og det at få børn. På en 
tid, hvor verden synes at miste sin for- 
ståelse for formålet med ægteskabet 
og værdien ved at få børn, er det afgø- 
rende, at sidste dages hellige ikke er 
forvirrede på disse områder. 

Den trofaste enke og mor, som 
opdrog os, var ikke forvirret omkring 
familiens evige natur. Hun ærede 
altid vores afdøde fars position. Hun 
gjorde ham synlig i vores hjem. Hun 
talte om den evige varighed af deres 
tempelægteskab. Hun mindede os 
ofte om, hvad vores far ønskede, at 



vi gjorde, så vi kunne få opfyldt 
Frelserens løfte om, at vi kunne blive 
en familie for evigt. 

Jeg mindes en oplevelse, der viser, 
hvilken effekt hendes undervisning 
havde. Et år lige før jul bad vores 
biskop mig, der var diakon, om at 
hjælpe ham med at uddele julekurve 
til enkerne i menigheden. Jeg bragte 
en kurv til hver dør med hilsener fra 
ham. Da han kørte mig hjem, var der 
en kurv tilbage. Han gav den til mig 
og sagde, at den var til min mor. 
Mens han kørte bort, stod jeg, mens 
sneen dalede ned, og undrede mig 
over, at der var en kurv til min mor. 
Hun omtalte aldrig sig selv som enke, 
og det var aldrig faldet mig ind, at 
hun var. For en 12-årig dreng var hun 
ikke enke. Hun havde en mand, og vi 
havde en far. Han var blot midlerti- 
digt væk. 

Jeg ser frem til den herlige dag 
engang i fremtiden, hvor de adskilte 
bliver genforenet, og vi alle gøres 
fuldstændige, som Herren har lovet. 
Jeg vidner om Jesus Kristus, den evige 
Faders enbårne Søn, hvis præstedøm- 
memyndighed og hvis forsoning og 
opstandelse gør det hele muligt. I 
Jesu Kristi navn. Amen. ■ 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



27 



Til Unge Piger 

ÆLDSTE JEFFREY R. HOLLAND 

De Tolv Apostles Kvorum 

Vær kristne kvinder Værdsæt jeres skattede plads for Guds 
åsyn. Han har brug for jer Kirken har brug for jer Verden 
har brug for jer 




Tiden spillede mig et uforskam- 
met puds for et par måneder 
siden. Jeg stod op en morgen 
helt frisk og veloplagt og hilste mor- 
gengryet velkommen med et smil - 
kun for at pludselig at indse, at jeg på 
den fødselsdag, jeg skulle fejre denne 
dag, havde et barnebarn, der nu 
var teenager. Jeg overvejede det et 
minuts tid og gjorde derefter, hvad 
enhver ansvarsbevidst, værdig voksen 
ville gøre. Jeg gik i seng igen og trak 
dynen op over hovedet. 

Jeg vil undlade at komme med 
flere vittigheder om at opdrage teena- 
gere, men vil i stedet sige til mit eget 
barnebarn og langt størstedelen af 
Kirkens unge, som jeg møder rundt 
om i verden, at jeg er ualmindelig 
stolt af jer. Moralske og fysiske farer 



lurer næsten overalt omkring jer, og 
fristelser af mange forskellige slags 
opstår dagligt - alligevel stræber de 
fleste af jer efter at gøre det rette. 

Her til aften vil jeg gerne rose jer, 
udtrykke min kærlighed og min 
opmuntring til jer og min beundring 
for jer. Fordi dette dyrebare og ældste 
barnebarn, som jeg omtalte, er en 
ung pige, vil jeg henvende mine 
bemærkninger til Kirkens unge piger, 
men jeg håber ånden i det, jeg siger, 
kan anvendes af kvinder og mænd i 
alle aldre. Men i dag vil jeg, som 
Maurice Chevalier sang »takke himlen 
for små piger«. 

Først og fremmest ønsker jeg, at I 
skal være stolte over at være kvinder. 
Jeg ønsker, at I skal mærke, hvad det 
betyder at vide, hvem I virkelig er. I er 
bogstavelig talt en datter af himmel- 
ske forældre med guddommelige 
egenskaber og evige muligheder. 1 
Denne store sandhed bør fæstne sig 
dybt i jeres sjæl og være grundlæg- 
gende for enhver beslutning, I træffer, 
mens I udvikler jer til voksne kvinder. 
Intet vil nogensinde i højere grad 
bevise jeres værdighed, jeres værd, 
jeres privilegier og jeres forjættelser. 
Jeres Fader i himlen kender jeres 
navn og jeres omstændigheder. Han 
hører jeres bønner. Han kender jeres 
håb og drømme, deriblandt jeres frygt 
og frustrationer. Og han ved, hvad I 
kan blive gennem tro på ham. På 



grund af denne guddommelige arv 
nyder I, sammen med alle jeres ånde- 
lige søstre og brødre, fuld lighed for 
hans åsyn, og I er gennem lydighed 
sat i stand til at blive retmæssige 
arvinger til hans evige rige, som 
»Guds [arving] og Kristi 
[medarving] .« 2 Søg efter at forstå vig- 
tigheden af disse lærdomme. Alt det, 
Kristus underviste i, underviste han til 
kvinder såvel som mænd. I Jesu Kristi 
evangeliums gengivne lys optager 
kvinden, deriblandt unge piger, hen- 
des helt egen vigtige rolle i Skaberens 
guddommelige plan. I bærer, som 
ældste James E. Talmage engang 
sagde det »en hellig forpligtelse, som 
ingen kan anfægte.« 3 

Vær kristne kvinder. Værdsæt jeres 
skattede plads for Guds åsyn. Han har 
brug for jer. Kirken har brug for jer. 
Verden har brug for jer. En kvindes 
faste tro på Gud og aldrig svigtende 
hengivelse til det, der hører Anden til, 
har altid været et anker, når livets 
storme og bølger rasede. 4 Jeg vil sige 
det samme til jer, som profeten Joseph 
Smith sagde til jer for mere end 150 år 
siden: »Hvis I lever op til jeres privile- 
gier, kan end ikke englene holdes til- 
bage fra at pleje omgang med jer.« 5 

Alt dette er for at prøve at fortælle 
jer, hvad jeres Fader i himlen føler for 
jer, og hvad han har planlagt, at I skal 
blive. Og hvis nogen af jer på et tids- 
punkt ikke forstår Guds plan for jer 
eller føler, at jeres livsvilkår afholder 
jer fra at leve i overensstemmelse 
med jeres privilegier, så udtrykker vi 
endnu større kærlighed til jer og 
beder jer indtrængende om at gøre 
jeres teenage-år til en triumf, snarere 
end en tragedie. Fædre og mødre, 
profeter og apostle har ingen anden 
hensigt end at velsigne jeres liv og 
skåne jer for enhver hjertesorg, vi 
muligt kan skåne jer for. 

For at I fuldt ud kan påberåbe jer 
vor himmelske Faders velsignelser og 
beskyttelse, beder vi jer være trofaste 



28 



mod standarderne i Jesu Kristi evan- 
gelium og ikke blindt følge modelu- 
ner og tilfældige indfald. Kirken vil 
aldrig anfægte jeres moralske handle- 
frihed angående, hvordan I skal klæde 
jer, og præcis hvordan I skal se ud. 
Men Kirken vil altid anvise standarder 
og vil altid undervise i principper. 
Som søster Susan Tanner underviste i 
her til formiddag, så er et af de prin- 
cipper sømmelighed. I Jesu Kristi 
evangelium er sømmelig fremtræden 
altid moderne. Vi kan ikke gå på 
kompromis med vore standarder. 

Hæftet Til styrke for de unge er 
meget tydeligt i dets råd til unge piger 
om at undgå tøj, der er for stramt, for 
kort, eller upassende afslørende på 
nogen måde, deriblandt tøj, der viser 
noget af maven. 6 Forældre, læs dette 
hæfte igennem med jeres børn. Det 
er kun jeres kærlighed de har mere 
brug for end jeres grænser. Unge 
piger, vælg jeres tøj på samme måde, 
som I ville vælge jeres venner - i 
begge tilfælde bør I vælge det, der for- 
bedrer jer og giver jer selvtillid til at 
stå i Guds nærhed. 7 Gode venner ville 
aldrig gøre jer forlegne, nedværdige 
jer eller udnytte jer. Det samme bør 
gælde jeres påklædning. 

Jeg har en særlig bøn angående, 
hvordan unge piger klæder sig til kir- 
ketjeneste og søndagsmøder. Vi plej- 
ede at tale om »bedste kjole« eller 
»søndagskjole«, og måske burde vi 
gøre det igen. Vi er altid fra gammel tid 
og til nu blevet bedt om at se bedst 
muligt ud, både indvendig og udenpå, 
når vi træder ind i Herrens hus - og en 
indviet SDH-kirkebygning er et 
»Herrens hus«. Vores tøj eller fodtøj 
behøver aldrig at være dyrt, det bør 
ikke være dyrt, men det skal heller 
ikke se ud, som om vi er på vej til 
stranden. Når vi kommer for at tilbede 
vores alle sammens Gud og Fader og 
for at deltage i nadveren, der er et sym- 
bol på Jesu Kristi forsoning, bør vi 
være så tækkelige og respektfulde, så 




værdige og passende klædt, som vi kan. 
Vi skal kunne genkendes som Kristi 
sande disciple på vores udseende såvel 
som på vores opførsel, ved at vi i over- 
ensstemmelse med tilbedelsens ånd er 
ydmyge og sagtmodige af hjertet, og 
ved at vi i sandhed har et ønske om 
altid at have Frelserens ånd hos os. 

Lad mig i samme åndedræt omtale 
et endnu mere følsomt emne. Jeg 
beder indtrængende alle jer unge 
piger om i højere grad at acceptere jer 
selv, som I er, deriblandt jeres krops- 
form og udseende, og længes lidt min- 
dre efter at ligne en anden. Vi er alle 
forskellige. Nogle er høje, andre er 
lave. Nogle er buttede, og andre er 
tynde. Og næsten alle ønsker på et 
eller andet tidspunkt at være noget, de 
ikke er! Men som en rådgiver for teen- 
age-piger sagde: »I kan ikke bruge 
jeres liv på at bekymre jer om, om 
hele verden kigger på jer. Når I lader 
andres meninger gøre jer forlegne, så 
giver I dem jeres magt ... Nøglen til at 
føle sig [sikker på sig selv] er altid at 
lytte til sit indre jeg - [det sande 
jeg.]« 8 Og i Guds rige er jeres sande 
jeg »mere kostbar end perler.« 9 Enhver 



ung pige har guddommelige mulighe- 
der, og enhver voksen kvinde er en 
kraftfuld kilde til godhed. Jeg nævner 
voksne kvinder fordi, søstre, I er vore 
bedste eksempler og hjælpere for 
disse unge piger. Og hvis I bekymrer 
jer om at kunne passe en meget lille 
tøjstørrelse, så skal I ikke blive over- 
rasket, hvis jeres datter eller rosenpi- 
gen i jeres klasse gør det samme og 
gør sig selv fysisk syg for at prøve at 
opnå det. Vi bør alle være i så god 
form, som vi kan - det er god lærdom 
fra visdomsordet. Det betyder at spise 
rigtigt, motionere og hjælpe vores 
krop til at fungere med dens optimale 
styrke. Vi kan sikkert alle gøre det 
bedre på dette punkt. Men jeg taler 
her om optimalt helbred; der er ingen 
almengyldig optimal størrelse. 

For at være ærlig, så har verden 
været hård mod jer på dette punkt. I 
bombarderes i film, tv, modeblade og 
reklamer med budskabet om, at udse- 
endet er alt! Det, de prøver at overbe- 
vise jer om, er, at »hvis du ser godt 
nok ud, så bliver dit liv glamourøst, og 
du bliver lykkelig og populær.« Den 
slags pres er enormt i teenage-årene, 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



29 




for ikke at tale om senere i en kvindes 
liv. I alt for mange tilfælde gøres der alt 
for meget mod menneskekroppen for 
at leve op til en sådan falsk (for ikke at 
sige overfladisk) standard. Som en 
Hollywood-skuespillerinde efter forly- 
dende for nylig sagde: »Vi er blevet 
besatte af skønhed og ungdommens 
kilde ... Jeg er meget ked af den måde, 
hvorpå kvinder lemlæster [sig selv] i 
søgen efter dette. Jeg ser kvinder [selv 
unge kvinder] ... der gennemgår kos- 
metiske operationer. Det er en glide- 
bane [man kan ikke stige af] . ... Det er 
virkeligt ... vanvittigt, hvad samfundet 
gør mod kvinder.« 10 

Når det drejer sig om at være selv- 
optaget og fokusere på det ydre, er 
det mere end samfundsmæssigt van- 
vittigt; det er åndeligt nedbrydende, 
og det er skyld i megen af den ulykke, 
som kvinder, deriblandt unge piger, 
står overfor i verden i dag. Og hvis 
voksne er stærkt optaget af udseendet 

- fjerner lidt her og der, får implanta- 
tioner og ændrer alt, hvad ændres kan 

- så vil det pres og den bekymring helt 
sikkert smitte af på børnene. På et 
tidspunkt bliver problemet det, som 
Mormons Bog kalder »stolthed og 
tomme indbildninger.« 11 Og i det 
verdslige samfund løber både stolthed 
og indbildning løbsk. Man skulle godt 
nok have en stor og rummelig make- 
up taske, hvis man skulle konkurrere 



med den skønhed, man ser overalt i 
medierne. Men i sidste ende ville der 
stadig være dem, der »spottede og 
pegede finger,« som Lehi så, 12 fordi 
lige meget hvor meget man prøver at 
leve op til idealerne i modeverdenen, 
vil det aldrig være glamourøst nok. 

En kvinde, der ikke deler vores tro, 
skrev engang noget i retning af, at 
hun i alle de år, hun havde arbejdet 
med smukke kvinder, havde set en 
hel del, som de alle havde til fælles, 
og ikke én af disse ting havde noget 
med størrelse og form at gøre. Hun 
sagde, at den smukkeste kvinde, hun 
havde kendt, udstrålede sundhed, en 
varm personlighed, lærevillighed, en 
standhaftig karakter og hæderlighed. 
Hvis vi dertil må tilføje Herrens beha- 
gelige og blide ånd hos en sådan 
kvinde, så beskriver det skønheden 
hos kvinder i alle aldre og fra alle 
tider, og enhver del af dette er frem- 
hævet i og opnåeligt gennem velsig- 
nelserne i Jesu Kristi evangelium. 

Jeg vil nu til at slutte af. Meget er 
på det seneste blevet sagt i under- 
holdningsmedierne angående den 
udbredte begejstring for tv-program- 
mer, der følger personers virkelige liv. 
Jeg er ikke helt sikker på, hvad de går 
ud på, men jeg ønsker inderligt at 
dele denne evangeliske sandhed med 
den smukke generation af unge piger, 
der vokser op i Kirken i dag. 



Jeg erklærer højtideligt for jer, at 
Faderen og Sønnen virkelig viste sig 
for profeten Joseph Smith, en ung 
mand kaldet af Gud, da han var i jeres 
alder. Jeg bevidner, at disse guddom- 
melige væsener talte til ham, at han 
hørte deres evige røst og så deres 
herliggjorte legemer. 13 Denne ople- 
velse var lige så virkelig som apostlen 
Thomas' oplevelse var, da Frelseren 
sagde til ham: »Ræk din finger frem, 
her er mine hænder, og ræk din hånd 
frem og stik den i min side ... og vær 
ikke vantro, men [vær] troende.« 14 

Til mit barnebarn og til alle andre 
unge mennesker i Kirken bærer jeg 
mit personlige vidnesbyrd, at Gud vir- 
kelig er vor Fader, og at Jesus Kristus 
virkelig er hans enbårne Søn i kødet, 
verdens Frelser og Forløser. Jeg vidner 
om, at dette virkelig er Guds kirke og 
rige på jorden, at sande profeter har 
ledt dette folk i tidligere tider, og at 
en sand profet, præsident Gordon B. 
Hinckley leder dem nu. Må I alle 
kende den uendelige kærlighed, som 
Kirkens ledere har til jer, og må den 
evige virkelighed af Jesu Kristi evange- 
lium hæve jer over jordiske bekym- 
ringer og teenage-problemer. Dette er 
min bøn i Jesu Kristi navn. Amen. ■ 

NOTER 

1. Se »Familien: En proklamation til verden«, 
Liahona, okt. 2004, s. 49. 

2. Rom 8:17. 

3. James E. Talmage, »The Eternity of Sex«, 
Young Woman' s Journal, okt. 1914, s. 602. 

4. Sej. Reuben Clark, i Conference Report, 
apr. 1940, s. 21 for en længere hyldest til 
kvinder i Kirken. 

5. History ofthe Church, 4:605. 

6. Til styrke for de unge, (hæfte, 2002), s. 15. 

7. Se L&P 121:45. 

8. Julia DeVillers, TeenPeople, sep. 2005, 
s. 104. 

9. Ordsp3:15. 

10. Halle Berry, citeret i »Halle Slams >Insane< 
Plastic Surgery«, This Is London, 2. aug. 
2004, www.thisislondon.com/showbiz/ 
articles/12312096?source=PA. 

11. INephi 12:18. 

12. Se 1 Nephi 8:27. Se Douglas Bassett, »Faces 
of Worldly Pride in the Book of Mormon«, 
Ensign, okt. 2000, s. 51 for en fremragende 
behandling af dette emne. 

13. Se JS-H 1:24-25. 

14. Joh 20:27. 



30 



Sand lykke : 
Et bevidst valg 



ÆLDSTE BENJAMIN DE HOYOS 

De Halvfjerds 



Lykke er en sindstilstand. Denne lyksalige tilstand kommer 
som et resultat af et retfærdigt liv. 



barmhjertig mod alle dem, som med 
oprigtigt hjerte påkalder hans hellige 
navn. 

Ja, således ser vi, at himlens port 
er åben/or alle, )a,for alle dem, der 
vil tro på Jesu Kristi navn, som er 
Guds søn. 

Ja, vi ser, at den er åben for 
enhver, som vil modtage Guds ord, 
som er levende og kraftigt og vil ... 
lede Kristi efterfølgere på den lige og 
snævre vej ... 

og føre deres sjæle, ja, deres udø- 
delige sjæle til et sted ved Guds højre 
hånd i himmeriges rige.« 1 

Mine kære brødre og søstre, vi må 
indse, at det at »ville« er den afgø- 
rende faktor, som leder os til at mod- 
tage Guds ord og blive lykkelige. 
Udholdenhed i at træffe rigtige beslut- 
ninger er det, der leder os til lykke. 

Lykke kommer som resultat af 
vores lydighed og vores mod til altid 
at gøre Guds vilje, selv under de svæ- 
reste omstændigheder. Da profeten 
Lehi advarede Jerusalems indbyggere, 
hånede de ham, og som med andre 
fordums profeter, søgte de at tage 
hans liv. Jeg citerer profeten Nephi: 
»Jeg ... vil vise jer, at Herrens inderlige 
barmhjertighed er over alle dem, 
som han har udvalgt for deres tros 
skyld, for at gøre dem mægtige, 
endog med magt til befrielse.« 2 




Livet er godt, hvis vi lever sådan, 
at vi gør det godt.« Dette var en 
del af et inspirerende budskab, 
jeg læste for mange år siden. Det, som 
budskabet kalder »et godt liv« er et 
resultat af den måde, hvorpå vi gør 
ting, af de ord, vi vælger at sige, og 
endda af den slags tanker, vi vælger at 
tænke. 

Ingen behøver føle sig alene på 
livets vej, for vi er alle inviterede til at 
komme til Kristus og blive fuldkomne 
i ham. Lykke er formålet med evange- 
liet og formålet med den forløsende 
forsoning for alle mennesker. 

Beretningen i Helamans Bog 
udtrykte det kortfattet, og der 
står: »Således ser vi, at Herren er 



Da jeg tjente som missionær i det 
nordlige Mexico, modtog vi, få dage 
efter familien Valdez' dåb, en telefon- 
opringning fra bror Valdez, der bad 
os om at komme hjem til ham. Han 
havde et vigtigt spørgsmål til os. 
Han overvejede nu, hvor han kendte 
Herrens vilje angående visdomsordet, 
og selvom det ville være svært at finde 
et nyt job, om han fortsat skulle 
arbejde for det cigaretfirma, han havde 
arbejdet for i mange år. Kun få dage 
senere bad bror Valdez os igen om at 
komme på besøg. Han havde besluttet 
at sige sit job op, fordi han ikke var 
villig til at gå imod sin overbevisning. 
Derpå fortalte han os smilende og 
med følelsesladet stemme, at den 
samme dag, hvor han sagde sit gamle 
job op, havde et andet firma ringet og 
tilbudt ham en meget bedre stilling. 

Ja, vi finder lykke midt i prøverne 
på vores tro. Herren viser sig for os 
gennem sin inderlige barmhjertig- 
hed, som vi finder langs lykkens vej. 
Vi ser med større klarhed hans hånd i 
vores liv. 

Lykke er en sindstilstand. Denne 
lyksalige tilstand kommer som et 
resultat af et retfærdigt liv 3 

For nogle år siden, mens jeg 
tjente som missionspræsident, 
bevidnede min hustru Evelia en 
rørende lykkelig scene, da hun så en 
trofast familie træde ind i kirkebyg- 
ningen. Denne mor og hendes to 
små børn var gået fra deres ydmyge 
hjem i trykkende hede til kirke den 
dag. De havde aldrig forestillet sig, at 
de ville finde ældste Cruz, den begej- 
strede missionær, som et år forinden 
havde delt budskabet om det gen- 
givne evangelium med dem. Denne 
vidunderlige overraskelse var nøglen 
til, at de indså den store lykke, som 
evangeliet havde bragt ind i deres liv. 
Børnene løb hen for at omfavne 
ham, og mens glædestårer løb ned af 
ældste Cruz' kinder, trykkede mode- 
ren hans hånd og takkede dybfølt for 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



31 




alt det, han havde gjort for at vel- 
signe hendes familie. De fandt uden 
tvivl den lyksalighed, der er beredt 
for de hellige. 4 

Profeten Joseph sagde: »Lykke er 
formålet og hensigten med vort liv 
og vil blive det endelige resultat, 
dersom vi vandrer ad den vej, der 
fører dertil, og denne vej eller sti er 
dyd, oprigtighed, trofasthed, hellig- 
hed og efterlevelse af alle Guds bud 
og befalinger.« 5 

Efter anstrengelserne på den lange 
rejse til det forjættede land og ved 30 
års trofast indsats for at holde Guds 
befalinger, 6 opsummerede den utræt- 
telige profet Nephi i Mormons Bog 
sit folks historie ved at sige: »Og vi 
levede lykkeligt.« 7 



Lykke defineres i Mormons Bog af 
profeten kong Benjamin som den: 
»... velsignede og lykkelige tilstand, 
[for dem] der holder Guds bud. Thi 
se, de blev velsignet i alle ting, både 
timelige og åndelige.« 8 

Ja, mine brødre og søstre, livet er 
godt, hvis vi lever sådan, at vi gør det 
godt. At tro, ønske, beslutte og vælge 
rigtigt er de enkle handlinger, der 
definerer en større grad af lykke og en 
større grad af indre overbevisning, 
der rækker udover dette liv. 

Lad os huske, at Herren selv sta- 
digt kalder på os og siger: »Kom til 
mig, alle I, som slider jer trætte og 
bærer tunge byrder, og jeg vil give 
jer hvile.« 9 Jeg ved, at han lever, 
og at han uophørligt banker på 



vores dør. Han har genoprettet sin 
kirke og gengivet evangeliets fylde 
gennem profeten Joseph Smith 
og fremkomsten af Mormons Bog. 
Selv i dag leder han sin kirke 
og sit rige gennem vores elskede 
profet, præsident Gordon B. 
Hinckley 

Jeg efterlader jer min kærlighed og 
mit ydmyge vidnesbyrd i Herren Jesu 
Kristi navn. Amen. ■ 

NOTER 

1. Helaman 3:27-30; fremhævelse tilføjet. 

2. 1 Nephi 1:20, fremhævelse tilføjet. 

3. Se Guide til Skrifterne, »glæde«. 

4. Se 2 Nephi 9:43. 

5 . History of the Church, 5:134-135. 

6. Se 2 Nephi 5:10. 

7. 2 Nephi 5:27. 

8. Mosiah 2:41. 

9. Matt 11:28. 



32 



Mormons Bog, 
et redskab til 
at samle det 
spredte Israel 

ÆLDSTE C. SCOTT GROW 

De Halvfjerds 

Jesus Kristus gav os Mormons Bog som et redskab til 
at samle det spredte Israel. 




For 36 år siden var jeg på mis- 
sion i det sydøstlige Mexico. 
På det tidspunkt var der ingen 
stave, og de største byer i missionen 
havde kun to menigheder. Der var 
begrænsede muligheder for uddan- 
nelse og stor fattigdom. Med to eller 
tre undtagelser var alle missionæ- 
rerne fra USA. 

Jeg husker menneskene i Nealtican 
Menighed. Alle bygningerne i byen 



var lavet af ubrændte lersten undta- 
gen den katolske katedral og de sidste 
dages helliges kirkebygning. Jeg min- 
des stadig at stå i grenspræsidentens 
lille lerklinede hytte. Der var jordgulv, 
vinduerne var uden glas, og et tæppe 
hang for indgangen. Der var ingen 
møbler i huset. Hans familie havde 
ingen sko. 

Men de var lykkelige mennesker. 
Han fortalte mig, at de havde solgt alt, 
hvad de ejede, for at købe busbilletter 
til templet i Mesa, hvor blev de beseg- 
let for tid og al evighed. Mange af 
medlemmerne i menigheden havde 
gjort det samme. 

For en måned siden vendte jeg til- 
bage til Mexico for at tjene i det nord- 
lige områdepræsidentskab i Mexico. 
Mexico i dag er meget anderledes 
fra, hvordan det var for 36 år siden. 
Nealtican er centrum for en blom- 
strende stav i Zion. Mexico har 200 
stave og en million medlemmer af 
Kirken. Mange stavs- og menighedsle- 
dere er højtuddannede og har en 
god økonomi. Tusinder af unge 



mænd og kvinder fra Mexico er på 
fuldtidsmissioner. 

Lehis syn, som Nephi udlagde, vil i 
sandhed finde sted. »Og på den dag 
skal de tilbageværende af vort afkom 
vide, at de er af Israels hus, og at de 
er Herrens pagts folk, og da skal de 
vide og komme til kundskab om 
deres forfædre og ligeledes få kund- 
skab om deres Forløsers evangelium, 
som blev forkyndt for deres fædre-, 
og de skal komme til kundskab om 
deres Forløser.« 1 

Folket i Mexico og andre latiname- 
rikanske lande er sandelig blandt 
profeternes efterkommere. Mormons 
Bog er deres arv. Jesus Kristus 
betjente deres forfædre. 

Efter sin opstandelse steg Jesus 
Kristus ned fra himlen klædt i hvidt og 
stod midt i blandt deres forfædre her 
på det amerikanske fastland. Og dér 
strakte han sin hånd frem og sagde: 
»Se, jeg er Jesus Kristus, om hvem 
profeterne vidnede, at han skulle 
komme til verden ... 

»... jeg er verdens lys og liv« 2 

»Derfor, hold jeres lys op, så det 
kan skinne for verden. Se, jeg er lyset, 
som I skal holde.« 3 

Til Kirken i dag har Frelseren gen- 
taget den formaning, da han sagde: 
»Sandelig siger jeg til jer alle: Stå op 
og lad jeres lys skinne, så jeres lys må 
blive et banner for folkene.« 4 Jesus 
Kristus er det lys, som vi skal holde 
op som et banner for alle folk. Vi tilby- 
der mere oplysning om Jesus Kristus, 
som det åbenbares i Mormons Bog, 
endnu et vidne om Jesus Kristus. 

Præsident Hinckley har opfordret 
os til at læse eller genlæse Mormons 
Bog før året er omme i højtidelighol- 
delse af 200-året for profeten Joseph 
Smiths fødsel. Ved at gøre det, ærer vi 
Joseph Smith, som oversatte Mormons 
Bog »ved Guds gave og kraft.« 5 

Da den fordums profet Moroni 
viste sig for Joseph Smith, fortalte han 
ham, »at Gud havde et værk for [ham] 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



33 




at udføre, og at [hans] navn skulle 
nævnes for ondt og godt blandt alle 
nationer, slægter og tungemål, eller at 
der skulle tales både ondt og godt om 
det blandt alle folk.« 6 

Den profeti er gået i opfyldelse. 
Joseph Smiths navn er kendt og hæd- 
ret over hele verden, selv i den fjerne 
landsby, Nealtican i Mexico. 

Et medlem i Monterrey i Mexico 
fortalte mig for nylig, hvordan 
Mormons Bog havde ændret hans liv. 
Som teenager var Jesus Santos impo- 
neret af SDH-missionærerne, som han 
så gå ned ad de støvede gader. Han 
ville gerne tale med dem om deres 
kirke, men fik fortalt af en ven, at han 
skulle vente på, at de kontaktede ham. 

Mange gange gik han hen til kirke- 
bygningen og så på gennem jernheg- 
net, når missionærerne og de unge 
spillede. De så ud til at have det godt, 
og han ønskede at være en del af 
dem. Han trykkede sin kind mod 



hegnet og håbede på, at de ville lægge 
mærke til ham og invitere ham til at 
deltage. Det skete aldrig. 

Da Jesus fortalte mig sin historie, 
sagde han: »Det er trist. Jeg var 
ung og kunne have været på en 
fuldtidsmission.« 

Han flyttede til Monterrey i Mexico. 
Ni år senere besøgte han en ven i den 
anden ende af byen, da missionæ- 
rerne bankede på døren. Hans ven 
ville sende dem væk. Jesus tryglede 
ham om at lade missionærerne tale 
med dem i bare to minutter. Hans ven 
indvilligede. 

Missionærerne talte om Mormons 
Bog, hvordan Lehis familie rejste fra 
Jerusalem til Amerika, og hvordan 
den genopstandne Jesus Kristus 
besøgte Lehis efterkommere i 
Amerika. 

Jesus ønskede at vide mere. Han 
var særlig fascineret afbilledet, som 
forestiller Kristi besøg i Amerika. Han 



gav missionærerne sin adresse. Han 
ventede i månedsvis, men de tog 
aldrig kontakt med ham. 

Der gik yderligere tre år. Nogle 
venner inviterede hans familie til en 
familieaften. De gav ham et eksemplar 
af Mormons bog. 

Så snart han begyndte at læse den, 
vidste han, at Mormons Bog var 
sand. 12 år efter, at han først var ble- 
vet opmærksom på Kirken, blev han 
og hans hustru endelig døbt. Så 
mange år var spildt. Hvis bare missio- 
nærerne havde talt med ham, hvis de 
unge havde bemærket en ensom teen- 
ager, som så over hegnet, hvis mis- 
sionærerne i Monterrey har truffet 
ham hjemme, så ville hans liv have 
været anderledes i de 12 år. Heldigvis 
inviterede naboerne, som var med- 
lemmer af Kirken, ham over til en 
familieaften og gav ham den bog, 
som besidder så stor kraft til omven- 
delse, Mormons Bog. 



34 



I dag tjener Jesus Santos som tem- 
pelpræsident i Monterrey i Mexico. 

Jesus Kristus gav os Mormons Bog 
som et redskab til at samle det 
spredte Israel. Da han besøgte folket i 
Amerika, sagde han til dem: »Og når 
dette sker, og dine efterkommere 
begynder at få kundskab om disse 
ting, skal det være et tegn for dem, så 
de kan vide, at Faderens værk alle- 
rede er begyndt til opfyldelse af den 
pagt, som han har gjort med folket, 
som er af Israels hus.« 7 

Mormons Bog er sit eget vidne til 
folket i Latinamerika og alle andre 
nationer. Den kommer stærkt frem i 
disse sidste dage og bærer vidne om, 
at Gud igen er begyndt at samle det 
spredte Israel. 

Jeg kan se for mig, hvordan Jesus 
Santos som en ranglet 18-årig dreng 
står og ser over hegnet til kirkebyg- 
ningen. Kan I se ham? Kan I invitere 
ham og andre som ham til at være ét 
med os? Hvem kender I, som ville 
tage imod jeres opfordring til at læse 
Mormons Bog. Vil I invitere dem? 
Vent ikke. 

Jeg vidner om, at Joseph Smith er 
genoprettelsens profet. Mormons 
Bog, endnu et vidne om Jesus Kristus, 
er midlet, hvorved folk fra alle natio- 
ner skal samles i Jesu Kristi Kirke af 
Sidste Dages Hellige. Denne kirke er 
grundlagt på apostle og profeter, 
akkurat som den var i ældre tid. 
Præsident Gordon B. Hinckley er 
Herrens udvalgte profet på jorden i 
dag. Jesus Kristus er vor Frelser og 
Forløser. Dette er hans kirke og hans 
rige. Han er vores kong Immanuel. 
Dette bærer jeg vidnesbyrd om i Jesu 
Kristi navn. Amen. ■ 



NOTER 

1. 1 Nephi 15:14; fremhævelse tilføjet. 

2. 3 Nephi 11:10-11. 

3. 3 Nephi 18:24. 

4. L&P 115:5. 

5. Introduktion til Mormons Bog. 
6.JS-H1:33. 

7. 3 Nephi 21:7; fremhævelse tilføjet. 



»Hvis Kristus 
havde mine 
muligheder ...« 



ÆLDSTE PAUL K. SYBROWSKY 

De Halvfjerds 



Vor Frelser, Jesus Kristus lærer os vigtigheden af at søge efter 
dem, der er fortabte. 



Det var det barn, der legede i hjør- 
net - dét barn, vi troede, var for lille 
til at forstå. Enos! Det var Enos, der 
gik ud i skoven for at jage, men hvis 
sjæl sultede. Selvom hans optegnelse 
ikke siger, at han var faret vild i sko- 
ven, fortæller historien om Enos os, 
at han havde fundet sig selv, da han 
kom tilbage - og at han derefter 
bekymrede sig mere for sine brødres 
velfærd. 

I Det Nye Testamente lærer vor 
Frelser jesus Kristus, os vigtigheden 
af at søge efter dem, der er fortabte: 

»Hvis en af jer har hundrede får og 
mister et af dem, lader han så ikke de 
ni og halvfems blive i ødemarken og 
går ud efter det, han har mistet, indtil 
han finder det? 

Og når han har fundet det, lægger 
han det glad på sine skuldre« (Luk 
15:4-5). 

Siden Adams fald har hele menne- 
skeheden været i en fortabt og falden 
tilstand. Som de fleste af jer startede 
min proces med at »finde« mig selv 
med to trofaste missionærer. I året 
1913 i København i Danmark under- 
viste ældste C. Earl Anhder og Robert 
H. Sorensen mine bedsteforældre i 




For mange år siden, da vores 
ældste børn var 6, 4 og 2, over- 
raskede min hustru og jeg dem 
med en lille prøve. Vi havde læst dag- 
ligt, som familie, i Mormons Bog. 

»Hvad hed manden,« spurgte min 
hustru, »der gik ud i skoven for at 
jage, men i stedet bad hele dagen og 
noget af natten?« 

Efter et øjeblik med stilhed, prø- 
vede hun at hjælpe: »Hans navn 
begynder med E ... e ... e ... e.« 

Fra et hjørne i rummet råbte vores 
to-årige: »Nos!« 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



35 




Jesu Kristi evangelium og døbte dem. 
Mine forældre lærte mig vigtigheden 
af hårdt arbejde, ærlighed og retskaf- 
fenhed. Men på en eneste generation 
blev vi mindre aktive i Kirken og mis- 
tede kundskaben om evangeliet. Når 
jeg ser tilbage, erindrer jeg, at mine 
legekammerater, da jeg ikke var særlig 
gammel, inviterede mig med til 
Primary. Min første oplevelse i Kirken 
byggede på venskaber i Primary. 

Som dreng, nogle måneder før min 
12-års fødselsdag, åbnede jeg en søn- 
dag eftermiddag døren, da det ban- 
kede på. Flere af mine venner - 
diakoner, klædt i hvide skjorter og 
slips, kom for at tage mig med til mit 
allerførste præstedømmemøde. Vores 
leder gik ved siden af mig, mens vi 
begav os ned ad bakken til Tabernaklet 
på Tempelpladsen. Det var præste- 
dømmets møde ved aprilkonferencen. 

Lloyd Bennett var min spejderle- 
der. Ofte hentede han mig lørdag 
eftermiddag og tog mig med til spej- 
derbutikken for at købe de mærker og 
forsyninger, der manglede. Under 
køreturen talte vi sammen. Han blev 
en ven, jeg kunne stole på. Lloyd 
Bennett tog sig, som mange andre, 
tid til at finde det ene fortabte får. 



Disse vidunderlige venner og 
ledere forstod ældste M. Russell 
Ballards nylige råd om at »finde ... en 
til« (»En til«, Liahona, maj 2005, s. 
71), og de forstod, hvad det indebar. 
Nogle gange er det den person i hjør- 
net, som vi ikke har overvejet. 

Min egen Enos-oplevelse opstod, 
da jeg var 18, og jeg knælede ned 
i min militærbarak i Fort Ord i 
Californien. Efter lyset var slukket, og 
jeg knælede på et hårdt gulv, fandt jeg 
vejen, ligesom Enos havde gjort det. 
Jeg var senere på fuldtidsmission. Mit 
hjerte er fuldt af taknemmelighed til 
de mange, som bidrog til at hjælpe 
mig med at finde ud af, hvem jeg er, 
og til at kende til Kristus og hans 
evangelium. Jeg forstod, at min vej 
hjem er gennem vor Frelser, Jesus 
Kristus. 

»Og han skal komme til verden for 
at genløse sit folk; og han skal tage 
deres overtrædelser på sig, som tror 
på hans navn; og det er dem, der skal 
have evigt liv, og frelse kommer ikke 
til andre« (Alma 11:40). 

Profeten Esajas fra Det Gamle 
Testamente så vore dage, da evange- 
liet ville blive gengivet i sit fylde, og 
erklærede: 



»Dette siger Gud Herren: Nu løfter 
jeg min hånd for folkene, jeg rejser 
mit banner for folkeslagene; de skal 
bringe dine sønner i favnen og bære 
dine døtre på skulderen« (Esajas 
49:22). 

Når vi tager os af den ene, brødre 
og søstre, ser vi den profeti gå i opfyl- 
delse. Kan I se, hvordan I er blevet 
båret i favnen og på skuldrene - båret 
i sikkerhed? 

Hvad ville vor Frelser gøre med de 
muligheder, vi har for at påvirke den 
enkelte? Når vi anvender det princip: 
»Hvis Kristus havde mine mulighe- 
der, hvad ville han så gøre?«, bliver 
vore beslutninger i livet Kristus- 
centrerede. 

Jeg ved, at vor elskede ældste Neal 
A. Maxwell altid søgte at finde det ene 
fortabte får. For ligesom Nephi arbej- 
dede han »flittigt med at skrive for at 
få [os alle] til at tro på Kristus og blive 
forsonet med Gud« (2 Nephi 25:23). 
Jeg ved, at ældste Maxwell, mere end 
én gang opsøgte de fortabte, som han 
forsøgte at bringe til Kristus. 

Hvad enten vi er primarylærer, 
Unge Mænds eller Unge Pigers leder, 
spejderleder, hjemmelærer, besøgslæ- 
rerinde eller ven, vil Herren bruge os, 
hvis vi vil lytte, til at søge efter og 
finde de fortabte. 

Jeg er så taknemmelig for beslut- 
ningen om at tage på en fuldtidsmis- 
sion, hvilket blev et stort vendepunkt 
i mit liv. Unge mænd, det er jeres pri- 
vilegium at tjene, endda at arbejde 
flittigt. Forbliv værdige, forbered jer 
til at forkynde evangeliet; udsæt det 
ikke - gå ud og tjen! Unge piger, I 
kan gøre så meget for at opbygge 
riget. Kære ældre medlemmer, vi har 
brug for jer! 

Vores familie var så privilegeret at 
tjene i Canada med vidunderlige æld- 
ster, søstre og seniormissionærer. Ved 
at kommunikere hjerte til hjerte, ånd 
til ånd, og med Herrens styrke, søgte 
de efter de fortabte, og fandt ham 



36 



eller hende, som pligttro missionærer 
gør over hele verden. 

»Og således blev de redskaber i 
Guds hånd til at bibringe mange 
kundskab om sandheden, ja kund- 
skab om deres Forløser« (Mosiah 
27:36). 

Hver eneste af os kan gøre en for- 
skel i nogens liv, endda i hans eller 
hendes evige liv, men vi må handle; vi 
må gøre noget; vi må arbejde flittigt. 
Måske har I fået en tilskyndelse til at 
invitere nogen til at komme tilbage til 
Kirken, eller til at høre budskabet om 
det gengivne evangelium for første 
gang. Gør det, følg den tilskyndelse. 
Hvorfor inviterer vi ikke alle sammen 
nogen til at komme og lytte til en pro- 
fets stemme i morgen? Vil I gøre det? 
Vil I invitere nogen i dag? Med tro og 
et villigt hjerte (endog ønske), må vi 
stole på, at Ånden vil give os »i den 
samme stund og i samme øjeblik, 
hvad [vi] skal sige« (L&P 100:6). Jeg 
ved, at sådan er det. 

Jeg er så taknemmelig for dette 
kald til at tjene endnu en gang, denne 
gang i Australien. Jeg vil gerne 
udtrykke min evige kærlighed og 
påskønnelse til min hustru og vore ni 
missionær-mindede børn for deres 
kærlighed og støtte. Jeg bærer højti- 
deligt vidnesbyrd om, at evangeliet i 
sit fylde er gengivet til jorden, at 
Joseph Smith er en Guds profet, og at 
Mormons Bog er Guds ord. I dag 
ledes vi af en levende profet, præsi- 
dent Gordon B. Hinckley Og jeg ved, 
at Gud lever, og jeg ved, at Jesus er 
Kristus, vor Frelser og Forløser. Det er 
i Hyrdens kærlige arme og på hans 
skuldre, at vi bliver båret hjem. Må jeg 
som Enos ydmygt sige, at jeg må 
»prædike ... for dette folk og forkynde 
ordet i overensstemmelse med sand- 
heden, som er i Kristus. Og jeg har ... 
glædet mig deri, frem for i det, der er 
af verden« (Enos 1:26). Om disse 
sandheder vidner jeg i Jesu Kristi 
navn. Amen. ■ 



Åndelig beredthed: 
Begynd tidligt og 
vær udholdende 

ÆLDSTE HENRY B. EYRING 

De Tolv Apostles Kvorum 

Livets store prøve er at se, om vi vil lytte til og adlyde Guds 
bud midt i livets storme. 




De fleste af os har tanker om, 
hvordan vi forbereder os på 
uvejr. Vi har set og mærket 
lidelserne hos kvinder, mænd og 
børn, og de ældre og svage fanget i 
orkaner, flodbølger, krige og tørker. 
En reaktion kan være at spørge: 
»Hvordan kan jeg være beredt?« Og 
der hastes for at købe og lægge til 
side, hvad folk nu kan komme i tanke 
om, at de får brug for den dag, de 
måske står over for sådanne ulykker. 
Men der er en endnu vigtigere for- 
beredelse, vi må gøre til prøverne, 



som vi ved, der kommer til hver af os. 
Den forberedelse må påbegyndes 
lang tid i forvejen, for den tager tid. 
Det, vi får brug, for kan ikke købes. 
Det kan ikke lånes. Det er svært at 
lagre. Og det må bruges regelmæssigt 
og ofte. 

Det vi får brug for på vores prøvel- 
sesdag, er en åndelig beredthed. Det 
er at have udviklet tro på Jesus 
Kristus, som er så stærk, at vi kan 
bestå livets prøve, hvorpå alt for os 
beror i evigheden. Den prøve er en 
del af det formål, som Gud havde 
med os ved skabelsen. 

Profeten Joseph Smith gav os 
Herrens beskrivelse af den prøve, vi 
står overfor. Vor himmelske Fader 
skabte jorden med sin Søn Jesus 
Kristus. Vi har disse ord til at fortælle 
os om formålet med skabelsen: »Vi vil 
gå ned, thi der er rum der, og vi vil 
tage af disse materialer og danne en 
jord, hvorpå disse kan bo. Og vi vil 
prøve dem hermed for at se, om de 
vil gøre alt, hvad Herren, deres Gud, 
vil befale dem.« 1 

Så livets store prøve er at se, om vi 
vil lytte til og adlyde Guds bud midt i 
livets storme. Det er ikke at udholde 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



37 




storme, men at vælge det rette, når de 
raser. Og livets tragedie er at forfejle 
den prøve og derved ikke gøre sig for- 
tjent til i herlighed at vende tilbage til 
vores himmelske hjem. 

Vi er åndelige børn af en himmelsk 
Fader. Han elskede os og underviste 
os, før vi blev født ind i denne verden. 
Han fortalte os, at han ønskede at 
give os alt det, han havde. For at gøre 
os fortjent til den gave, måtte vi have 
et dødeligt legeme og blive prøvet. I 
dette dødelige legeme ville vi opleve 
smerte, sygdom og død. 

Vi ville komme ud for fristelser 
gennem det begær og de svagheder, 
som følger med vores dødelige lege- 
mer. Listige og stærke onde kræfter 
ville friste os til at overgive os til disse 
fristelser. Livet ville indeholde storme, 
i hvilke vi måtte træffe valg og udøve 
tro på de ting, vi ikke kunne se med 
vores naturlige øjne. 

Vi blev lovet, at vi ville få Jahve, 
Jesus Kristus, som vor Frelser og 
Forløser. Han ville sikre, at vi alle ville 



opstå. Og han ville gøre det muligt for 
os at bestå livets prøve, hvis vi gen- 
nem lydighed udøvede tro på ham. Vi 
råbte af glæde over den gode nyhed. 

En passage i Mormons Bog: Endnu 
et vidne om Jesus Kristus, beskriver, 
hvor svær den prøve er, og hvad der 
kræves for at bestå den: 

»Fat derfor mod, og husk på, at I 
har frihed til at handle for jer selv - til 
enten at vælge vejen til evig død eller 
vejen til evigt liv. 

Derfor, mine elskede brødre, 
underkast jer Guds vilje og ikke djæve- 
lens og kødets vilje, og husk, efter at I 
er forsonet med Gud, at det alene er i 
og ved Guds nåde, at I bliver frelst. 

Må Gud derfor oprejse jer fra 
døden ved opstandelsens kraft og 
også fra evig død ved forsoningens 
kraft, at I kan blive modtaget i Guds 
evige rige og prise ham gennem gud- 
dommelig nåde. Amen.« 2 

Det vil kræve urokkelig tro på 
Herren Jesus Kristus at vælge vejen til 
evigt liv. Det er ved at bruge den tro, 



at vi kan kende Guds vilje. Det er ved 
at handle i tro, at vi opbygger styrken 
til at gøre Guds vilje. Og det er ved at 
udøve tro på Jesus Kristus, at vi kan 
modstå fristelser og opnå tilgivelse 
gennem forsoningen. 

Vi har brug for at have udviklet og 
næret tro på Jesus Kristus lang tid før, 
at Satan rammer os, som han vil, med 
tvivl og tiltrækning til vores kødelige 
begær, og med falske stemmer, der 
siger, at godt er ondt, og at der ikke 
findes synd. Disse åndelige storme 
raser allerede. Vi kan forvente, at de 
bliver værre indtil Frelseren vender 
tilbage. 

Uanset, hvor megen tro vi nu har 
til at være lydige mod Gud, bliver vi 
nødt til vedvarende at styrke og forny 
den. Det kan vi gøre ved at beslutte 
os til at være hurtigere til at adlyde og 
mere opsatte på at holde ud. At lære 
at begynde tidligt og være udhol- 
dende er nøglen til åndelig forbere- 
delse. Nøl og vægelsind er dens 
dødsfjender. 

Lad mig foreslå jer fire områder, 
hvor man kan øve hurtig og vedhol- 
dende lydighed. Et er budet om at 
mætte sig med Guds ord. Et andet er 
altid at bede. Et tredje er befalingen 
om at betale en ærlig tiende. Og et 
fjerde er at undgå synd og dens fryg- 
telige følger. Hver af dem kræver tro 
for at få begyndt og derpå at holde 
ud. Og alle kan de styrke jeres evne til 
at kende og adlyde Herrens bud. 

I har allerede fået Herrens hjælp til 
at komme i gang. I august modtog I 
dette løfte fra præsident Gordon B. 
Hinckley hvis I ville læse hele 
Mormons Bog inden slutningen af 
året: »Jeg kan uden forbehold love jer, 
at hvis I hver især vil følge denne 
enkle anvisning, uanset hvor mange 
gange I allerede har læst Mormons 
Bog, så vil I have Herrens And i jeres 
hjem i større målestok. Jeres beslut- 
ning om at være lydige mod hans 
bud vil forstærkes, og I vil få et større 



38 




vidnesbyrd om, at Guds søn er en 
levende virkelighed.« 3 

Det er netop det løfte om mere 
tro, som vi behøver for at være ånde- 
ligt beredte. Men hvis vi udsætter at 
være lydige mod denne inspirerede 
opfordring, vil det antal sider, som vi 
skal læse hver dag, stige. Hvis vi så 
ikke får læst et par dage, vil chancen 
for ikke at nå det vokse. Det er derfor, 
jeg valgte at læse forud for min plan 
for at være sikker på, at jeg ville gøre 
mig fortjent til at modtage de lovede 
velsignelser, beslutsomhed og vidnes- 
byrd om Jesus Kristus. Når december 
måned er forbi, vil jeg have lært noget 
om at handle prompte, når der kom- 
mer en befaling fra Gud og være 
udholdende i lydighed. 

Ud over det, vil jeg, når jeg læser i 
Mormons Bog, bede Helligånden om 
at hjælpe mig med at vide, hvad Gud 
ønsker af mig. Der er et løfte i selve 
bogen om svar på denne bøn: »Mæt 
jer med Kristi ord, thi se, hans ord vil 
fortælle jer alt, hvad I skal gøre.« 4 

Jeg vil handle prompte på det, 
Helligånden fortæller, jeg skal gøre, 



når jeg læser og overvejer Mormons 
Bog. Når jeg har færdiggjort projektet 
til december, vil jeg have mange erfa- 
ringer med at udvide min tro for at 
være lydig. Og min tro vil være styr- 
ket. Og jeg vil af egen erfaring vide, 
hvad der følger ved prompte og 
udholdende at vende sig til skrifterne 
for at vide, hvad Gud ønsker af mig, 
og så gøre det. Hvis vi gør dette, vil 
vi være bedre beredt på de større 
storme, når de kommer. 

Vi kan så vælge, hvad vi vil gøre 
efter den 1. januar. Vi kan vælge at 
drage et lettelsens suk og sige til os 
selv: »Jeg har opbygget en stor 
reserve af tro ved at begynde tidligt 
og være vedholdende i lydighed. Jeg 
vil gemme den til de tider, hvor jeg 
skal prøves i stormens rasen.« Der er 
en bedre måde at forberede sig på, 
eftersom stor tro har en kort levetid 
på hylden. Vi kunne beslutte os for at 
fortsætte med at studere Kristi ord i 
skriften og de levende profeters lær- 
domme. Det er det, jeg vil gøre. Jeg 
vil vende tilbage til Mormons Bog og 
ofte og inderligt nyde deraf. Og så vil 



jeg være taknemmelig for det, som 
profetens opfordring og løfte gjorde 
for at lære mig, hvordan jeg opnår 
større tro og bevare den. 

Personlig bøn kan også opbygge 
vores tro til at gøre, hvad Gud befaler. 
Vi har fået befaling om altid at bede, 
for at vi ikke skal blive overvundet. 
Noget af den beskyttelse vi har brug 
for, vil være direkte indgriben fra Gud. 
Men der kommer mere af den ved at 
opbygge vores tro til at adlyde. Vi kan 
bede hver dag for kende Herrens 
vilje med os. Vi kan forpligte os til at 
handle prompte, når svaret kommer. 
Min erfaring er, at Herren altid besva- 
rer sådanne bønner. Så kan vi vælge at 
adlyde. Når vi gør det, vil vi opbygge 
tro nok til ikke at blive overvundet. 
Og vi vil opnå troen til igen og igen at 
vende tilbage efter yderligere vejled- 
ning. Når stormene begynder at rase, 
vil vi være beredte til at gå og gøre, 
hvad Herren befaler. 

Frelseren gav os et stort eksempel 
på en sådan underdanig bøn. Han bad 
i Getsemane have, da han udvirkede 
forsoningen, om, at hans Faders vilje 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



39 



måtte ske. Han vidste, at hans Faders 
vilje for ham ville være så smertefuld 
og forfærdelig, at vi ikke kan fatte det. 
Han bad ikke kun for at acceptere 
Faderens vilje, men også om at gøre 
den. Han viste os, hvordan vi kan 
bede i fuldkommen og målbevidst 
underkastelse. 

Princippet om at udøve tro tidligt 
og vedholdende gælder også befa- 
lingen om at betale tiende. Vi bør ikke 
vente til den årlige tiendeopgørelse 
med at beslutte os for at betale en 
ærlig tiende. Vi kan beslutte det nu. 
Det tager tid at lære at styre vores for- 
brug med tro på, at det, vi har, kom- 
mer fra Gud. Det kræver tro at betale 
tiende med det samme og uden tøven. 

Hvis vi nu beslutter os for at være 
en ærlig tiendebetaler, og vi holder fast 
i at betale den, vil velsignelser tilflyde 
os året igennem - såvel som omkring 
tiendeopgørelsen. Med vores beslut- 
ning om at være en ærlig tiendebetaler 
og vores udholdende anstrengelser for 
at være lydige, vil vores tro blive styrket 
og vores hjerte blive blødgjort. Udover 
at ofre vore penge og midler er det 
den forandring i vores hjerte gennem 
Jesu Kristi forsoning, som gør det 
muligt for Herren at love ærlige tiende- 
betalere fuld beskyttelse i de sidste 
dage. 5 Vi kan have tillid til, at vi vil gøre 
os fortjent til den beskyttende velsig- 
nelse, hvis vi forpligter os til at betale 
en ærlig tiende og er vedholdende i at 
gøre det. 

Den samme kraft, som et tidligt 
truffet valg om at udøve tro og være 
vedholdende i lydighed har, virker 
også til at opnå tro til at modstå fris- 
telser og til at opnå tilgivelse. Det 
bedste tidspunkt til at modstå fri- 
stelser på er tidligt. Det bedste tids- 
punkt for omvendelse er nu. Vores 
sjæls fjende vil anbringe tanker i vores 
sind for at friste os. Vi kan tidligt 
beslutte os for at udøve tro, som vil 
bortrydde onde tanker, før vi handler 
ud fra dem. Og vi kan vælge hurtigt at 




omvende os fra de synder, vi begår, 
før Satan kan svække vores tro og 
binde os. At søge tilgivelse er altid 
bedre før end senere. 

Da min far lå for døden i sin seng, 
spurgte jeg ham, om han ikke syntes, 
at det var tid til at omvende sig og 
bede om tilgivelse for de synder, der 
endnu ikke var ordnet med Gud. 
Han hørte sikkert en antydning i min 
stemme om, at han måske frygtede 
døden og dommen. Han lo stille og 
smilede til mig og sagde: »Nej Hal, 
jeg har omvendt mig hen ad vejen.« 

Beslutninger, som træffes nu, om 
at udøve tro og være udholdende i 
lydighed vil med tiden frembringe 
stor tro og forvisning. Det er den 
åndelige beredthed, vi alle har brug 
for. Og den vil kvalificere os i kriseti- 
der til at modtage Herrens løfte: »... 
men er I beredt, behøver I ikke at 
frygte.« 6 



Det vil være sandt, når vi møder 
livets storme og udsigten til død. 
En kærlig himmelsk Fader og hans 
elskede Søn har givet os al den hjælp, 
de kan, for at vi kan bestå livets 
prøve, som ligger foran os. Men vi må 
beslutte os for at adlyde og handle. Vi 
må opbygge tro for at bestå prøverne 
i lydighed over tid og i vore daglige 
valg. Vi kan beslutte os nu til at være 
hurtige til at udføre det, som Herren 
beder os om. Og vi kan beslutte os 
for at være vedholdende i de små 
prøver på lydighed, som opbygger 
den tro, der kan bære os igennem de 
store prøvelser, som med sikkerhed 
vil komme. 

Jeg ved, at I og jeg er børn af en 
kærlig himmelsk Fader. Jeg ved, at 
hans Søn jesus Kristus lever, og at 
han er vor Frelser, og at han betalte 
prisen for alle vore synder. Han gen- 
opstod, og han og vor himmelske 
Fader viste sig for drengen, Joseph 
Smith. Jeg ved, at Mormons Bog er 
Guds ord, oversat ved Guds gave og 
kraft. Jeg ved, at dette er Jesu Kristi 
sande kirke. 

Jeg ved, at vi gennem Helligånden 
kan vide, hvad Gud ønsker af os. Jeg 
vidner om, at han kan give os kraft til 
at gøre det, han beder os om, hvad 
end det er, og uanset hvilke prøvelser 
der måtte komme. 

Jeg beder til, at vi altid vil vælge 
prompte at adlyde Herren i stille tider 
og i storme. Når vi gør det, vil vores 
tro blive styrket, vi vil finde fred i 
dette liv, og vi vil opnå forvisning om, 
at vi og vores familie kan kvalificere 
sig til evigt liv i den tilkommende ver- 
den. Dette lover jeg jer. I Jesu Kristi 
navn. Amen. ■ 



NOTER 

1. Abraham 3:24-25. 

2. 2 Nephi 10:23-25. 

3. »Et levende og ægte vidnesbyrd«, Liahona, 
aug. 2005, s. 6. 

4. 2 Nephi 32:3. 

5. Se L&P 64:23. 

6. L&P 38:30. 



40 



Det, der betyder 
mest, er det, 
der varer længst 

ÆLDSTE M. RUSSELL BALLARD 

De Tolv Apostles Kvorum 

Som jeres ledere, anmoder vi medlemmer af Kirken overalt 
om at sætte deres familie først og finde særlige måder til at 
styrke deres egen familie. 




Flere af Brødrene og jeg besøgte 
for nylig nogle flygtningecentre 
i Louisiana, Mississippi og Texas, 
hvor fortvivlede og fordrevne ofre for 
orkanen Katrina opholdt sig, mens de 
prøver at komme på fode igen. Deres 
historier og situationer er på mange 
måder tragiske og gribende; men af alt 
det jeg hørte, var det, der rørte mig 
mest, deres råb efter deres familie: 
»Hvor er min mor?« »Jeg kan ikke 
finde min søn.« »Jeg har mistet en sø- 
ster.« Det var sultne, bange mennesker, 



der havde mistet alt og havde brug 
for mad, lægehjælp og enhver anden 
form for hjælp, men det, de mest af 
alt ønskede og havde brug for, var 
deres familie. 

Kriser eller overgange af enhver 
art minder os om, hvad der betyder 
mest. I hverdagens rutine tager vi 
ofte vores familie - vore forældre og 
børn og søskende - for givet. Men 
når vi er i fare og nød, og livet ændrer 
sig, så er der ikke tvivl om, at det, 
som vi bekymrer os mest for, er vores 
familie! Og det vil vi endnu mere, når 
vi forlader dette liv og kommer til 
åndeverdenen. De første personer, 
som vi vil forsøge at finde, vil helt sik- 
ker være far, mor, ægtefælle, børn og 
søskende. 

Jeg tror, at hensigtserklæringen for 
jordelivet kunne være »at bygge en 
evig familie.« Her på denne jord stræ- 
ber vi efter at blive en del af en større 
familie med evnen til at frembringe og 
skabe vores egen del af denne familie. 
Det er en afgrundene til, at vor him- 
melske Fader har sendt os herned. 
Ikke alle vil finde en ledsager og have 
en familie her på jorden, men alle 



uanset deres personlige situation er 
en dyrebar del af Guds familie. 

Brødre og søstre, dette år markerer 
tiårs jubilæet for proklamationen 
til verden om familien, som blev 
udsendt af Det Første Præsidentskab 
og De Tolv Apostles Kvorum i 1995 
(se »Familien: En proklamation til ver- 
den«, Liahona, okt. 2004, s. 49). Det 
var dengang og er nu et opråb om at 
beskytte og styrke familien og en 
streng advarsel i en verden, hvor svin- 
dende værdier og forkerte prioriteter 
truer med at ødelægge samfundet ved 
at underminere dets grundlæggende 
enhed. 

Proklamationen er et profetisk 
dokument, ikke kun fordi den blev 
udsendt af profeter, men fordi, den 
var forud for sin tid. Den advarer 
imod meget af det, der har truet og 
undermineret familien i det sidste 
årti, og den påberåber de prioriteter 
og den vægt, der skal lægges på fami- 
lien, hvis de skal overleve i et miljø, 
som synes stadig mere ødelæggende 
for traditionelt ægteskab og for for- 
holdet mellem forældre og børn. 

Proklamationens tydelige og enkle 
sprog står i stærk kontrast til de forvir- 
rede og indviklede forestillinger, der 
er i et samfund, der ikke engang kan 
blive enige om en definition på en 
familie endsige sørge for den hjælp og 
støtte, som forældre og familier har 
brug for. I kender sådanne ord fra 
proklamationen, som: 

• »Ægteskab mellem mand og 
kvinde er indstiftet af Gud.« 

• »En persons køn er et fundamen- 
talt særkende ved den enkeltes førjor- 
diske, jordiske og evige identitet og 
hensigt.« 

• »Ægtemand og hustru har et 
stort ansvar for at elske og vise 
omsorg for hinanden og for deres 
børn.« 

• »Børn har ret til at blive født 
inden for ægteskabets rammer og 
blive opdraget af en far og en mor, 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



41 




som ærer deres ægteskabsløfter med 
fuldstændig troskab.« 

• »Familiens opløsning vil påføre 
enkeltpersoner, lokalsamfund og 
nationer de ulykker, som er forudsagt 
af fordums og nutidige profeter.« 

Og de sidste ord i proklamationen 
udtrykker den enkle sandhed, at fami- 
lien er »samfundets grundlæggende 
bestanddel.« 

I dag anmoder jeg Kirkens med- 
lemmer og engagerede forældre, 
bedsteforældre og slægtninge 
overalt om at holde fast ved denne 
storslåede proklamation, at gøre det 
til et banner ikke ulig hærføreren 
Moronis »frihedens symbol«, og 
forpligte os selv til at efterleve dets 
forskrifter. Da vi alle er en del af 
en familie, kan proklamationen 
anvendes af alle. 

Meningsmålinger viser, at folk over- 
alt i verden generelt anser familien 
som den højeste prioritet; men i de 
senere år synes samfundet at ignorere 
eller fejldefinere familien. Tænk over 
nogle af de ændringer, der er sket det 
sidste årti: 

• Mange store nationale og inter- 
nationale institutioner, der plejede at 
støtte og styrke familien, prøver nu at 
fortrænge eller endda ødelægge de 
familier, som de blev skabt til at 
betjene. 

• I »tolerancens« navn er definitio- 
nen på en familie blevet udvidet til 
ugenkendelighed til et punkt, hvor 
»familie« kan være personer af 



ethvert køn, der bor sammen med 
eller uden forpligtelser eller børn 
eller opmærksomhed på konsekvens. 

• Fremherskende materialisme og 
selviskhed narrer mange til at tro, at 
familie og især børn er byrder og en 
økonomisk møllesten, der vil holde 
dem tilbage i stedet for at være et hel- 
ligt privilegium, som vil lære dem at 
blive mere som Gud. 

Og alligevel fortsætter de fleste for- 
ældre verden over med at erkende 
både vigtigheden og den glæde, der er 
forbundet med den naturlige familie. 
Nogle af mine venner, der lige er 
vendt hjem fra at have talt til familier 
og forældre på flere kontinenter, for- 
talte mig, at forældres håb og bekym- 
ringer er forbavsende ens verden over. 

I Indien sagde en bekymret hindu- 
istisk mor: »Det eneste jeg ønsker er 
at have en større indflydelse på 
mine børn end medierne og deres 
jævnaldrende.« 

Og en buddhistisk mor i Malaysia 
sagde: »Jeg vil gerne have, at mine 
drenge er i stand til at fungere i ver- 
den, men jeg ønsker ikke, at de er af 
verden.« Forældre fra alle forskellige 
kulturer og trossamfund siger og føler 
det samme, som vi gør som forældre i 
Kirken. 

Verden har brug for at vide, hvad 
proklamationen underviser i, fordi 
familien er samfundets, økonomiens, 
vores kulturs og vores styreforms 
grundlæggende bestanddel. Og som 
sidste dages hellige ved, så vil familien 



også være den grundlæggende 
bestanddel i det celestiale rige. 

I Kirken er vores tro på familiens 
altoverskyggende vigtighed baseret på 
gengivne lærdomme. Vi kender til 
familiens hellighed i begge retninger 
af vores evige eksistens. Vi ved, at vi 
før dette liv boede sammen med vor 
himmelske Fader som en del af hans 
familie, og vi ved, at familieforhold 
kan fortsætte udover døden. 

Hvis vi lever og handler efter 
denne viden, vil vi tiltrække verden. 
Forældre, der prioriterer deres familie 
højt, vil drages mod Kirken, fordi den 
tilbyder familien den struktur og de 
værdier, lærdomme og evige perspek- 
tiver, som de søger efter, men ikke 
kan finde andetsteds. 

Vores familiecentrerede perspektiv 
bør få sidste dages hellige til at stræbe 
efter at blive de bedste forældre i ver- 
den. Det bør give os en umådelig 
respekt for vore børn, der i sandhed 
er vores åndelige søskende, og det 
bør få os til at afse al den tid, der er 
nødvendig, for at styrke vores familie. 
Faktisk er intet mere afgørende for- 
bundet med lykke - både vores egen 
og vore børns - end hvor godt vi 
elsker og støtter hinanden i familien. 

Præsident Harold B. Lee talte om 
Kirken som et afgørende »stillads«, 
der hjælper os til at opbygge den 
enkelte og familien (se Conference 
Report, okt. 1967, s. 107). Kirken er 
Guds rige på jorden, men i himmeri- 
gets rige vil familien være både kilden 
til vores evige fremgang og glæde og 
afspejle vor himmelske Faders orden. 
Som vi ofte bliver mindet om, vil vi en 
dag blive afløst fra vore kirkekaldelser; 
men hvis vi er værdige, vil vi aldrig 
blive afløst fra vore familieforhold. 

Joseph F. Smith sagde: »Der kan 
ikke findes nogen ægte lykke tilfæl- 
dige steder udenfor hjemmet, og 
enhver anstrengelse, der gøres for at 
hellige og bevare dets indflydelse, er 
opløftende for dem, som arbejder og 



42 



ofrer sig for dets beståen. Der er 
ofte mænd og kvinder, der søger en 
erstatning for hjemmet i et liv uden 
for hjemmet, de prøver at få sig selv 
til at tro, at et hjem betyder, at man 
er bundet; at den største frihed er 
fri mulighed for at flytte rundt, som 
man har lyst til. Der findes ingen 
lykke uden tjenestegerninger, og der 
findes ingen større tjenestegerning 
end at gøre et hjem til en guddom- 
melig institution, hvilket fremmer og 
bevarer familielivet« (Kirkens præsi- 
denters lærdomme: Joseph F. Smith, 
s. 382). 

Nu vil nogle nok spørge: »Hvordan 
beskytter, bevarer og styrker vi vores 
hjem og familie i en verden, der træk- 
ker så hårdt i den modsatte retning?« 
Lad mig komme med tre enkle forslag: 

1. Hold fast ved at have familiebøn 
hver dag og holde ugentlige familieaf- 
tener. Begge ting indbyder Herrens 
Ånd, hvilket giver os den hjælp og 
kraft, som vi har brug for som foræl- 
dre og ledere i familien. Kirkens 
materialer og tidsskrifter tilbyder 
mange gode ideer til familieaften. 
Overvej også at holde et vidnesbyrd- 
møde for familien, hvor forældre og 
børn i private og personlige omgi- 
velser kan udtrykke deres tro og 
følelser for hinanden. 

2. Undervis i evangeliet og i grund- 
læggende værdier i jeres hjem. Opbyg 
en kærlighed til at læse skrifterne sam- 
men. Alt for mange af vore forældre 
lægger dette ansvar over på Kirken. 
Mens seminar, hjælpeorganisationer 
og præstedømmekvorummer er vig- 
tige som et supplement til forældres 
undervisning i evangeliet, så ligge 
hovedansvaret i hjemmet. I kan måske 
vælge et evangelisk princip eller en 
familieværdi og derpå se efter mulig- 
heder, hvor I kan undervise i det. Vær 
klog og involver ikke børn eller jer 
selv i så mange aktiviteter uden for 
hjemmet, at I får så travlt, at I ikke kan 
genkende eller føle Herrens And, når 




den giver jer den lovede vejledning til 
jer og jeres familie. 

3. Skab meningsfyldte familiebånd, 
der giver jeres børn en identitet, der 
er stærkere end den, de kan finde 
blandt deres jævnaldrende, i skolen 
eller andre steder. Dette kan gøres 
ved at skabe familietraditioner til fød- 
selsdage, på ferier, ved middagsma- 
den og om søndagen. Det kan også 
gøres ved familieregler med naturlige 
og forståelige konsekvenser. Hav en 
enkel plan for familien, hvor børnene 
har bestemte pligter eller opgaver i 
hjemmet, og hvor de får ros eller 
andre belønninger i forhold til, hvor 
godt de klarer opgaverne. Lær dem 
vigtigheden af at undgå gæld og af at 
tjene og spare penge sammen og 
bruge dem fornuftigt. Hjælp dem til at 
lære at være ansvarlig for deres egen 
timelige og åndelige uafhængighed. 

I verden i dag, hvor Satans angreb 
på familien er så fremherskende, må 
forældre gøre alt, hvad de kan, for at 
forstærke og forsvare deres familie. 
Men deres anstrengelser er måske 
ikke nok. Familien, der er vores mest 
grundlæggende institution, har de- 
sperat behov for hjælp og støtte fra 
familiekredsen og fra de offentlige 



institutioner, der er omkring os. 
Brødre og søstre, tanter og onkler, 
bedsteforældre, fætre og kusiner kan 
have meget stor betydning i børns liv. 
Husk på, at hvis en slægtning udtryk- 
ker kærlighed og opmuntring, kan 
det ofte yde den rette påvirkning og 
hjælpe et barn på et kritisk tidspunkt. 

Kirken selv vil fortsætte med at 
være den institution - »stilladset«, der 
står først og forrest for at være med 
til at opbygge stærke familier. Jeg kan 
forsikre jer om, at de, der leder Kirken, 
interesserer sig meget for jeres fami- 
lies velbefindende, og I vil således se 
en øget indsats for at prioritere og 
fokusere på familiens behov. Men 
som jeres ledere, anmoder vi med- 
lemmer af Kirken overalt om at sætte 
deres familie først og finde særlige 
måder til at styrke deres egen familie. 

Ydermere anmoder vi alle offentlige 
institutioner om at se på sig selv og 
gøre mindre af det, der skader fami- 
lien, og mere af det, der hjælper den. 

Vi anmoder medierne om at tilbyde 
mere, der fremmer traditionelle 
familieværdier og er opløftende og 
støtter familien og mindre af det, 
der populariserer umoralitet og 
materialisme. 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



43 



PRÆSTEDØMMETS MØDE 

Den 1. oktober 2005 



Vi anmoder regeringer og politiske 
ledere om at sætte børnenes og foræl- 
drenes behov først og til at tænke på 
indvirkningen på familien, når de lov- 
giver og udstikker deres politik. 

Vi anmoder internetudbyderne og 
skaberne af hjemmesider til at blive 
mere ansvarsfulde angående den 
potentielle påvirkning og til at sætte 
sig et bevidst mål om at beskytte børn 
mod vold, pornografi, smuds og 
umoralskhed. 

Vi anmoder uddannelsessteder 
om at undervise i universelle værdier 
samt familie- og forældrefærdigheder, 
der kan støtte forældrene i deres 
ansvar med at opdrage børn til at 
blive ledere for familier, der vil 
komme i de næste generationer. 

Vi anmoder vore egne medlemmer 
af Kirken til i kærlighed at række ud til 
deres naboer og venner af anden tro 
og medtage dem i brugen af de mange 
ressourcer, som Kirken har til at hjælpe 
familien. Vores lokalsamfund og nabo- 
lag bliver mere trygge og stærke, når 
folk fra alle trosretninger arbejder sam- 
men for at styrke familien. 

Det er vigtigt at huske på, at alle 
store enheder i samfundet afhænger 
af den mindste og mest grundlæg- 
gende enhed, familien. Lige meget 
hvem eller hvad vi er, så hjælper vi os 
selv, når vi hjælper familien. 

Brødre og søstre, når vi holder 
»Familieproklamationen« op som et 
banner, og når vi efterlever og under- 
viser i Jesu Kristi evangelium, opfyl- 
der vi formålet med vores skabelse 
her på jorden. Vi finder fred og 
glæde her og i den verden, der kom- 
mer. Vi burde ikke have behov for en 
orkan eller andre kriser for at minde 
os om, hvad der betyder mest. 
Evangeliet og Herrens plan for lykke 
og frelse, bør minde os om det. Det, 
der betyder mest, er det, der varer 
længst, og vores familie varer evigt. 
Dette vidner jeg om i Jesu Kristi 
navn. Amen. ■ 



Bliv missionær 

ÆLDSTE DAVID A. BEDNAR 

De Tolv Apostles Kvorum 

/ og jeg skal i dag og altid bære vidnesbyrd om Jesus Kristus 
og erklære genoprettelsens budskab ... Missionering er et 
udtryk for vores åndelige identitet og arv. 




Alle vi, der har modtaget det 
hellige præstedømme, har en 
hellig forpligtelse til at velsigne 
jordens nationer og familier ved at 
forkynde evangeliet og invitere alle til 
at modtage de frelsende ordinancer af 
den rette myndighed. Mange af os har 
tjent som fuldtidsmissionærer, nogle 
af os tjener lige nu som fuldtidsmis- 
sionærer, og alle tjener vi, og vil fort- 
sat tjene, som missionærer hele livet. 
Vi er missionærer hver dag i vores 
familie, på vores skole, på vores 
arbejdsplads og i vores samfund. 
Uanset alder, erfaring eller stadie i 
livet er vi alle missionærer. 

At forkynde evangeliet er ikke 
noget, vi beskæftiger os med perio- 
disk eller midlertidigt. Og vores 
arbejde som missionærer er bestemt 



ikke begrænset til den korte periode, 
vi giver til missionærtjeneste i vores 
ungdom eller vore modne år. 
Forpligtelsen til at forkynde evangeliet 
er snarere en naturlig del af præste- 
dømmets ed og pagt, som vi indgår. 
Missionering er i bund og grund et 
ansvar, der hører præstedømmet til, 
og alle os, der bærer præstedømmet, 
er Herrens bemyndigede tjenere på 
jorden og er missionærer til alle tider 
og på alle steder - og det vil vi altid 
være. Selve vores identitet som præ- 
stedømmebærere og Abrahams efter- 
kommere defineres hovedsageligt af 
pligten til at forkynde evangeliet. 

Mit budskab i aften kan anvendes 
af os alle, der har en pligt i præste- 
dømmet til at forkynde evangeliet. Mit 
særlige formål til dette præstedømme- 
møde er dog at tale åbent med 
Kirkens unge mænd, der forbereder 
sig på kaldelsen til at tage på mission. 
De principper, jeg vil tale med jer om, 
er både enkle og åndeligt betydnings- 
fulde, og de bør få jer til at overveje, 
evaluere og foretage forbedringer. Jeg 
beder om, at Helligånden vil ledsage 
mig og jer, når vi sammen overvejer 
dette vigtige emne. 

Et ofte stillet spørgsmål 

Til møder med unge medlemmer 
af Kirken rundt om i verden, opford- 
rer jeg ofte de tilstedeværende til at 
stille spørgsmål. Et af de spørgsmål, 



44 



w 






Li w ¥^ ^ 


' 


rir 



jeg oftest får stillet af unge mænd, er: 
»Hvad kan jeg gøre for at forberede 
mig mest effektivt på at tage på fuld- 
tidsmission?« Sådan et oprigtigt 
spørgsmål fortjener et seriøst svar. 

Mine kære unge brødre, den aller- 
vigtigste ting, I kan gøre for at forbe- 
rede jer på et kald til at tjene, er at 
blive missionærer, længe før I tager på 
mission. Læg mærke til, at jeg i mit svar 
fremhævede blive snarere end tage. 
Lad mig forklare, hvad jeg mener. 

I vores almindelige sprogbrug i 
Kirken taler vi ofte om at tage i kirke, 
tage til templet og tage på mission. 
Jeg vil være så dristig at påstå, at vores 
ret rutinemæssige fremhævelse af at 
tage ikke er rammende. 

Det drejer sig ikke om at tage i 
kirke; men snarere om at tilbede og 
forny pagter, når vi er i kirke. Det 
drejer sig ikke om at tage til eller gå 
gennem templet; det drejer sig sna- 
rere om at have ånden, pagterne og 
ordinancerne i Herrens hus i vores 
hjerte. Det drejer sig ikke om at tage 
på mission; det drejer sig snarere om 
at blive missionær og tjene gennem 
hele vores liv af hele vores hjerte, 



sjæl, sind og styrke. Det er muligt for 
en ung mand at tage på mission og 
ikke blive missionær, og dette er ikke, 
hvad Herren kræver, eller hvad Kirken 
behøver. 

Mit inderlige håb for hver af jer 
unge mænd er, at I ikke blot vil tage 
på mission - men at I vil blive missio- 
nærer, længe før I indsender jeres 
missionspapirer, længe før I modtager 
kaldet til at tjene, længe før I indsæt- 
tes af jeres stavspræsident, og længe 
før I kommer på MTC. 

Princippet om at blive 

Ældste Dallin H. Oaks har effektivt 
undervist os om udfordringen i at 
blive noget i stedet for blot at gøre 
forventede ting eller foretage særlige 
handlinger: 

»Apostlen Paulus underviste i, at 
Herrens belæringer er blevet givet, og 
lærere kaldet, for at vi alle kan opnå 
>en vækst, som kan rumme Kristi 
fylde< (Ef 4:13). Denne proces kræver 
meget mere end at opnå kundskab. 
Det er ikke engang nok for os at blive 
overbevist om evangeliet - vi skal 
handle og tænke således, at vi bliver 



omvendt af det. I modsætning til ver- 
dens institutioner, som lærer os at 
vide noget, så udfordrer Jesu Kristi 
evangelium os til at blive noget. 

... Det er ikke nok for nogen blot at 
gøre noget uden at gøre det rigtigt. 
Evangeliets befalinger, ordinancer og 
pagter er ikke en liste over indskud, 
som det forlanges, at vi foretager på 
en himmelsk konto. Jesu Kristi evan- 
gelium er en plan, der viser os, hvor- 
dan vi bliver det, som vor himmelske 
Fader ønsker, at vi skal blive« (»En 
udfordring til at blive«, Liahona, jan. 
2001, s. 40). 

Brødre, udfordringen til at blive 
passer præcis og perfekt til missions- 
forberedelse. Processen - at blive mis- 
sionær - indbefatter selvfølgelig ikke, 
at en ung mand har hvid skjorte og 
slips på i skole hver dag, eller at han 
følger missionærreglerne for at gå i 
seng og stå op - selvom de fleste foræl- 
dre bestemt ville synes, at det var en 
god idé. Men I kan øge jeres ønske om 
at tjene Gud (se L&P 4:3), og I kan 
begynde med at tænke som missionæ- 
rer tænker, at læse, hvad missionærer 
læser, at bede som missionærer beder, 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



45 




og at føle, som missionærer føler. I kan 
undgå den verdslige indflydelse, der 
får Helligånden til at trække sig tilbage, 
og I kan vokse i tillid til at genkende og 
reagere på åndelige tilskyndelser. Linje 
på linje, bud på bud, lidt her og lidt der 
kan I gradvist blive de missionærer, I 
håber, I vil blive, og de missionærer, 
som Frelseren forventer. 

I vil ikke pludselig eller ved et tryl- 
leslag blive forvandlede til forberedte 
og lydige missionærer den dag, I træ- 
der ind af missionærskolens hoved- 
dør. Hvad I er blevet i dagene, 
månederne og årene op til jeres mis- 
sionærtjeneste, er hvad I vil blive på 
MTC. Det er en kendsgerning, at den 



udvikling, I vil gennemgå på MTC, i 
høj grad vil afspejle jeres fremgang i at 
blive missionærer. 

Når I kommer på MTC, savner I 
selvfølgelig jeres familie, og mange 
dele af jeres daglige skema vil være 
nye og udfordrende. Men for en ung 
mand, der er godt forberedt til at 
blive missionær, vil de grundlæggende 
tilpasninger til missioneringens hårde 
arbejde og livsstil ikke være overvæl- 
dende, tyngende eller begrænsende. 
Derfor er en grundlæggende del af at 
hæve standarden at arbejde på at blive 
missionær, før man tager på mission. 

Fædre, forstår I jeres rolle i at 
hjælpe jeres søn til at blive missionær, 



før han tager på mission? I og jeres 
hustru er nøglen til den proces, det 
er at blive missionær. Præstedøm- 
meledere og ledere i hjælpeorganisa- 
tionerne, erkender I jeres ansvar for 
at hjælpe forældre og hjælpe enhver 
ung mand med at blive missionær, før 
han tager på mission? Standarden er 
også blevet hævet for forældre og for 
alle Kirkens medlemmer. Bønsom 
overvejelse af princippet om at blive, 
vil indbyde inspiration, der er skræd- 
dersyet til de særlige behov, som 
jeres sønner eller de unge mænd, 
som I tjener, har. 

Den forberedelse, jeg her beskri- 
ver, er ikke kun rettet mod jeres mis- 
sionærtjeneste som 19- eller 20- eller 
21-årige unge mænd. Brødre, I forbe- 
reder jer på et liv fuld af missione- 
ring. Som præstedømmebærere er vi 
altid missionærer. Hvis I trofast går 
frem i processen med at blive missio- 
nær, både før I tager på mission og i 
missionsmarken, så vil I, når dagen 
oprinder for jeres ærefulde afløsning 
som fuldtidsmissionærer, rejse fra 
marken, hvor I har arbejdet, og 
vende hjem til jeres familie - men I 
vil aldrig ophøre med at missionere. 
En præstedømmebærer er missionær 
til alle tider og på alle steder. 
Missionærer er, hvem vi er som 
bærere af præstedømmet og som 
Abrahams efterkommere. 

Abrahams efterkommere 

Arvingerne til alle de løfter og pag- 
ter, der er indgået mellem Gud og 
Abraham, omtales som Abrahams 
efterkommere (se Guide til Skrif- 
terne, »Abraham«, underafsnit 
»Abrahams efterkommere«). Disse 
velsignelser opnås kun gennem lydig- 
hed over for de love og ordinancer, 
der hører til Jesu Kristi evangelium. 
Brødre, processen at blive missionær 
hænger direkte sammen med vores 
forståelse af os selv som Abrahams 
efterkommere. 



46 



Abraham var en stor profet, som 
tragtede efter retfærdighed og var 
lydig over for alle de bud, han mod- 
tog fra Gud, deriblandt befalingen om 
at ofre sin elskede søn Isak. På grund 
af hans trofasthed og lydighed omta- 
les Abraham ofte som de trofastes 
fader, og vor himmelske Fader indgik 
pagt med Abraham og lovede ham og 
hans efterkommere store velsignelser: 

»Fordi du har handlet sådan og 
ikke nægtet mig din eneste søn, 

vil jeg velsigne dig og gøre dine 
efterkommere så talrige som himlens 
stjerner og som sandet ved havets 
bred. Dine efterkommere skal erobre 
deres fjenders porte. 

Alle jordens folk skal velsigne sig i 
dit afkom, fordi du adlød mig« (1 Mos 
22:16-18). 

Således blev Abraham lovet mange 
efterkommere, og at jordens nationer 
ville blive velsignet gennem disse 
efterkommere. 

Hvordan er jordens nationer blevet 
velsignede gennem Abrahams efter- 
kommere? Svaret på dette vigtige 
spørgsmål findes i Abrahams Bog: 

»Og jeg vil gøre dig [Abraham] til 
en stor nation, og jeg vil velsigne dig i 
overmål og gøre dit navn stort blandt 
alle nationer, og du skal være en vel- 
signelse for din sæd efter dig, så de i 
deres hænder skal bære denne ger- 
ning og dette præstedømme til alle 
nationer. 

Og jeg vil velsigne dem gennem dit 
navn, thi så mange, som antager dette 
evangelium, skal kaldes efter dit navn 
og skal regnes blandt din sæd og skal 
stå op og velsigne dig som deres 
fader« (Abraham 2:9-10). 

I disse vers lærer vi, at Abrahams 
trofaste arvinger ville modtage Jesu 
Kristi evangeliums velsignelser og præ- 
stedømmets myndighed. Således hen- 
viser vendingen »bære denne gerning 
og dette præstedømme til alle natio- 
ner« til ansvaret for at forkynde Jesu 
Kristi evangelium og til at invitere alle 




til at modtage de frelsende ordinancer 
ved præstedømmets rette myndighed. 
Store ansvar hviler i sandhed på 
Abrahams efterkommere i disse 
sidste dage. 

Hvordan angår disse løfter og vel- 
signelser os i dag? Enten gennem 
direkte slægt eller adoption er enhver 
mand og dreng inden for min stem- 
mes rækkevidde i aften en retmæssig 
arving til de løfter Gud gav Abraham. 
Vi er Abrahams efterkommere. En af 
de vigtigste grunde, til, at vi modtager 
en patriarkalsk velsignelse, er for at 
hjælpe os til mere fuldt ud at forstå, 
hvem vi er som Abrahams efterkom- 
mere og til at erkende det ansvar, der 
hviler på vore skuldre. 

Mine kære brødre, I og jeg skal i 
dag og altid velsigne alle folk i alle jor- 
dens nationer. I og jeg skal i dag og 
altid bære vidnesbyrd om Jesus 
Kristus og erklære genoprettelsens 
budskab. I og jeg skal i dag og altid 
invitere alle til at modtage de frel- 
sende ordinancer. At forkynde evan- 
geliet er ikke en deltidsopgave i 
præstedømmet. Det er ikke blot 
noget, vi kan beskæftige os med i en 
begrænset periode eller en opgave, vi 



må fuldføre som medlemmer af Jesu 
Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. 
Missionering er snarere et udtryk for 
vores åndelige identitet og arv. Vi var 
forudordinerede i forudtilværelsen og 
født på jorden for at opfylde pagten 
og løftet, som Gud gav Abraham. Vi er 
alle her på jorden i denne tid for at 
højne præstedømmet og forkynde 
evangeliet. Det er, hvem vi er, og 
det er grunden til, at vi er her - i dag 
og altid. 

Måske holder du af musik, sport 
eller er interesseret i mekanik, og 
måske arbejder du en dag i et erhverv 
eller fag eller inden for kunst. Selvom 
disse aktiviteter og beskæftigelser er 
vigtige, definerer de ikke, hvem vi er. 
Først og fremmest er vi åndelige 
væsener. Vi er Guds sønner og 
Abrahams efterkommere: 

»Thi de, der er trofaste og får disse 
to præstedømmer, hvorom jeg har 
talt, og som ærer deres kaldelse, bli- 
ver helliggjort ved Anden til deres 
legemers fornyelse. 

De bliver Moses' og Arons sønner, 
Abrahams sæd, Guds kirke og rige og 
Guds udvalgte (L&P 84:33-34). 

Mine kære brødre, meget er givet 
os, og meget forventes af os. Må I 
unge mænd mere fuldt ud forstå, 
hvem I er som Abrahams efterkom- 
mere og blive missionærer længe før, I 
tager på mission. Efter I er kommet 
tilbage til jeres hjem og familie, må I 
hjemvendte missionærer da altid være 
missionærer. Og må vi alle rejse os 
som Guds mænd og velsigne jordens 
nationer med større vidnesbyrd og 
åndelig kraft, end vi nogensinde har 
gjort det før. 

Jeg bærer vidnesbyrd om, at Jesus 
er Kristus, vor Frelser og Forløser. Jeg 
ved, at han lever! Og jeg bærer vidnes- 
byrd om, at vi som præstedømmebæ- 
rere er hans repræsentanter i det 
storslåede værk at forkynde hans 
evangelium, i dag og altid. I Jesu Kristi 
hellige navn. Amen. ■ 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



47 



Menneskets søgen 
efter guddommelig 
sandhed 



ÆLDSTE CHARLES DIDIER 

De Halvfjerds' Præsidium 



At følge Herrens mønster for at lytte og give agt på 
guddommelig sandhed vil hjælpe dig med at opbygge et 
åndeligt fundament og fastlægge, hvad du senere vil blive. 




Blandt aftenens mange tilhørere 
er tre særlige gæster - tre kære 
gamle skolekammerater. De er 
rejst den lange vej fra Belgien, mit 
fædreland, for at være her og fejre 
vores 50-års studenterjubilæum og 
for at overvære denne konference. Til 
dem, til jer præstedømmebærere og 
især til jer unge mænd, der forbere- 
der jer på at blive missionærer, tileg- 
ner jeg dette budskab. Det handler 
om menneskehedens søgen efter 
guddommelig sandhed. Den skal, når 



den først er fundet, anvendes i denne 
verden, hvor der er stadig større reli- 
giøs forvirring og moralsk forfald. 
Den skal blive det personlige, ånde- 
lige fundament, der får os til at leve i 
overensstemmelse med retfærdighe- 
dens principper. Som Herren sagde: 
»I retfærd skal du grundfæstes« 
(3Nephi22:l4). 

Hvor kan guddommelig sandhed 
findes? Ved at »høre Herrens røst ... 
[høre] hans tjeneres røst ... give agt 
på profeternes eller apostlenes ord« 
(L&P 1:14). Lyt og giv agt. At lytte er 
ret enkelt. At give agt og anvende 
det, der høres, bliver livets stadige 
udfordring. 

For det første, hør Herrens røst. 
Kommunikation fra Herren om gud- 
dommelig sandhed eller åndelig 
kundskab findes i skrifterne. Det kal- 
des åbenbaring, hvilket bogstaveligt 
talt betyder »at gøre kendt eller 
afsløre« (Bible Dictionary 
»Revelation«, s. 762). Den gives for at 
»vide og forstå, hvorledes I skal til- 
bede« (L&P 93:19). Ældste Neal A. 
Maxwell sagde: »Kun med åbenbaring 
kan vi udføre Herrens værk i henhold 



til hans vilje, på hans måde og efter 
hans tidsplan« (»Åbenbaring«, Første 
verdensomspændende oplærings- 
møde for ledere, jan. 2003, s. 5). 
»Uden åbenbaring ville alt være gætte- 
værk, mørke og forvirring« (Bible 
Dictionary, »Revelation«, s. 762). 

For det andet, hør hans tjeneres 
røst. Åbenbaring eller guddommelig 
sandhed gives ved Herren vilje til 
hans tjenere på forskellige måder og 
tidspunkter og findes også i skrif- 
terne. »Nej, Gud Herren gør ikke 
noget, førend han har åbenbaret sine 
planer for sine tjenere, profeterne« 
(Amos3:7). 

For det tredje, giv agt på profeter- 
nes og apostlenes ord. At give agt er at 
være særlig opmærksom. Det er at 
lytte til dem, der er blevet kaldet af 
Gud til at være særlige levende vidner 
om Jesus Kristus for vor tid. Det forud- 
sætter, at de genkendes i denne rolle, 
at der følger en reaktion på deres 
opfordring til at modtage en person- 
lig, åndelig bekræftelse på, at deres 
lærdomme er sande, og at der indgås 
en forpligtelse om at følge dem. 

Sammenfattet, så har Herren et 
mønster for at dele guddommelig 
sandhed med profeter til at lede og 
velsigne os gennem udfordringerne 
og det onde i livet: Lyt og giv agt. 
Vores personlige åndelige fundament 
må være bygget på dette mønster, 
hvis vi vil nyde Herrens velsignelser. 
Derfor er det ikke nok at granske 
skrifterne for at kende Herrens sind. 
Det skal efterfølges ved at handle i 
tro, ved at acceptere Herrens vilje og 
adlyde hans bud, før vi kan nyde 
Herrens velsignelser. En personlig, 
åndelig bekræftelse af denne proces - 
at spørge og tro, at vi vil modtage - 
bliver så vores livs bøn. 

Faktisk kan kommunikation eller at 
lytte til guddommelig sandhed 
sammenfattes med tre ord: Åbenba- 
ring, befalinger, velsignelser. Det bli- 
ver imidlertid udfordringen for et helt 



48 



liv først at lytte til og dernæst give agt 
på Herrens røst og hans tjeneres. 
Hvorfor? »Thi det naturlige menneske 
er en fjende af Gud ... og vil vedblive 
at være det i al evighed, medmindre 
det underkaster sig den Helligånds 
ledelse« (Mosiah 3:19). Åndelig forbe- 
redelse er en forudsætning for at 
modtage et personligt, åndeligt ind- 
tryk. Resten af verset lyder, at vi må 
blive »en hellig gennem forsoningen 
ved den Herre Kristus« og også blive 
»som et barn, underdanig, sagtmodig, 
ydmyg, tålmodig, fuld af kærlighed, 
villig til at underkaste sig« Herrens 
vilje, hvilket vil sige hans bud. Derpå 
siger Herren: »Og når du opnår en 
velsignelse ... så er det ved lydighed 
mod denne lov, ifølge hvilket den er 
forjættet« (L&P 130:21). 

Lad os nu forstå dette mønster 
med et nyligt eksempel på at lytte til 
og derpå give agt på profetens og 
apostlenes ord i vor tid. Det Første 
Præsidentskab opfordrede for nylig 
alle Kirkens medlemmer til at læse 
Mormons Bog: Endnu et vidne om 
Jesus Kristus inden udgangen af året. 
Udfordringen afsluttes med et løfte: 
»[I] bliver velsignet med et større mål 
af Herrens And, et stærkere ønske om 
at adlyde hans befalinger og et stær- 
kere vidnesbyrd om, at Guds Søn 
virkelig lever« (brev fra Det Første 
Præsidentskab, 25. juli 2005). 

Hvorfor er det nødvendigt for os 
at styrke vores vidnesbyrd om, at 
Guds Søn virkelig lever, som det står i 
Mormons Bog. I dag er der meget 
forvirring i den kristne verden om 
Kristi lærdom - ikke kun om hans 
guddommelige natur, men selv hans 
forsoning og opstandelse, hans evan- 
gelium og især de befalinger, der for- 
bindes med dette. Resultatet er en 
tro på en Kristus, som er kommet 
frem ved egen hjælp, en populær 
Kristus, og en tavs, korsfæstet Kristus. 
Forkert religiøs tro fører til forkert 
religiøs adfærd. 




Et personligt, åndeligt fundament 
kan og skal bygges på en personlig, 
åndelig bekræftelse fra Helligånden 
om, at Jesus Kristus virkelig lever, på 
profeterne og på, at skrifterne inde- 
holder åbenbaringer fra Herren. At 
Jesus Kristus virkelig lever hænger 
udtrykkeligt sammen med gengi- 
velsen af hans evangelium og dets 
budskab, »at Jesus Kristus er verdens 
frelser, at Joseph Smith er hans åben- 
barer og profet i disse sidste dage, og 
at Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages 
Hellige er Herrens rige, der endnu 
engang er blevet oprettet på jorden« 
(Introduktion til Mormons Bog). 

Denne åndelige bekræftelse gen- 
nem Helligåndens kraft gives på 
Herrens betingelser til enhver, som er 
villig til at spørge i tro, overbevist om, 



at et svar kan komme gennem den 
kraft. Man starter med at lytte til 
Herrens, hans tjeneres, hans profets 
og apostles røst, og det fortsættes ved 
at give agt på deres ord. Åndelig viden 
om genoprettelsen er et spørgsmål 
om tro. 

Lad mig dele min egen åndelige 
oplevelse som omvendt som et 
eksempel på denne åndelige proces. 
Da missionærerne kom til vores hjem, 
havde jeg et ønske om at lytte til bud- 
skabet om genoprettelsen. Min moti- 
vation var hovedsagelig nysgerrighed. 
Da jeg kom i kirke, hørte jeg mere ny, 
åndelig viden. Det var spændende, og 
jeg kunne lide det, men jeg gik glip af 
det grundlæggende: at give agt. Jeg 
skulle bygge et personligt, åndeligt 
fundament på, at Kristus virkelig lever 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



49 



og på bekræftelsen af, at Joseph Smith 
var en genoprettelsens profet. Denne 
bekræftelse kom først, da jeg gav agt 
og afprøvede min spirende tro på 
Mormons Bog, det fysiske bevis på 
moderne åbenbaring. 

At opnå denne viden var dog ikke 
nok; den måtte efterfølges af en for- 
pligtelse til at omdanne min tro til en 
sikkerhed om, at Mormons Bog var 
sand, og at Joseph Smith også var en 
sand profet. Min tro på Kristus har 
aldrig været til diskussion. Jeg satte 
min lid til Herren og hans løfter. Fred 
i mit sind, indre fred var svaret - ikke 
flere spørgsmål. Det åndelige funda- 
ment blev grundlagt og fulgt af en for- 
pligtelse i mit hjerte til at acceptere 
dåbspagten. Dertil kom Helligåndens 
gave til at lede mig og hjælpe mig 
med at træffe retfærdige beslutninger 
om at holde ud til enden. Fra da af 
vidste jeg, hvad jeg skulle bruge min 
fremtid til i dette jordiske liv. 

Afprøv guddommelig åbenbaring. 
Lyt til Herrens røst. Den er virkelig, 
den er personlig, den er sand. Logisk 
tankegang erstatter ikke og kan ikke 
erstatte åbenbaring. Jeg citerer præsi- 
dent James E. Faust: »Lad ikke jeres 
private tvivl adskille jer fra den gud- 
dommelige kilde til kundskab« (»Jeg 
tror, hjælp min vantro«, Liahona, nov 
2003, s. 19). 

Afprøv og mærk den kraftige 
virkning af Guds ord på jeres sind, 
som de fremsættes af Herrens tjenere 
(se Alma 31:5). 

Afprøv, spørg og modtag i tro og 
giv så agt på profeternes og apostle- 
nes ord, og I vil »få det evige livs 
krone« (L&P 20:14). 

Husk nu blot afsluttende, at det at 
følge Herrens mønster med at lytte 
og give agt på guddommelig sandhed 
vil hjælpe jer med at opbygge et 
personligt, åndeligt fundament og 
bestemme, hvad I bliver i dette liv 
og i det næste. 

I Jesu Kristi navn. Amen. ■ 



Velsignelserne 
ved en 
generalkonference 

ÆLDSTE PAUL V. JOHNSON 

De Halvfjerds 

Beslut jer nu til at prioritere generalkonferencerne højt i 
jeres liv. Beslut jer til at lytte omhyggeligt og følge de 
belæringer, der bliver givet. 




Det er et helligt ansvar at tale til 
jer ved denne generalkonferen- 
ces præstedømmemøde. Jeg 
ser altid frem til at deltage i disse præ- 
stedømmemøder sammen med mine 
sønner. Jeg har gode minder om at 
sidde sammen med dem i vores stavs- 
center, mens vi lyttede til generalauto- 
riteternes belæringer. Disse møder 
havde stor betydning i mit liv, da jeg 
var en ung mand, og de har fortsat stor 
betydning i mit liv. Jeg ved, at de har 
haft indflydelse på mine sønner og på 



millioner af bærere af Det Aronske 
Præstedømme over hele verden. 

I aften taler jeg til jer bærere af Det 
Aronske Præstedømme. Vi lever i en 
spændende og vidunderlig tid. 
Evangeliets fylde er blevet gengivet, 
og det spreder sig over hele jorden. 
Præstedømmets nøgler er på jorden, 
og frelsende ordinancer er tilgænge- 
lige for dem, der er værdige til dem. 
Der er millioner af gode mennesker 
på jorden, der stræber efter at gøre 
det rette i deres liv og i deres familie 
og i deres omgivelser. 

Denne vidunderlige tid, som vi 
lever i, er også fyldt med fare. I lever i 
en udfordrende tid, hvor der venter 
jeg mange fristelser og farer. I er alle- 
rede blevet udsat for nogle af disse 
fristelser og farer. I har måske endda 
set personer, hvis liv er blevet skadet 
af at give efter for nogle af de onder, 
der er så fremherskende i verden. 

Hvordan kan I som aronske præ- 
stedømmebærere være i sikkerhed i 
disse udfordrende tider, så I fuldt ud 
kan gøre jeres del i dette storslåede 
værk og finde sand lykke i dette liv og 
det liv, der kommer? 



50 



Det er ikke overraskende, at 
Herren, når vi står over for voldsomme 
onder og fristelser, ikke overlader os til 
selv at finde en udvej. Faktisk er der 
mere end nok vejledning til rådighed 
for enhver af os, hvis vi vil lytte. I har 
modtaget Helligåndens gave til at lede 
og inspirere jer. I har skrifterne, foræl- 
dre, Kirkens ledere og lærere. I har 
også ordene fra de profeter, seere og 
åbenbarere, der lever i vore dage. Der 
er så mange anvisninger og vejled- 
ninger til rådighed, at I ikke vil begå 
store fejl i jeres liv, medmindre I 
bevidst ignorerer den vejledning, I 
modtager. 

I aften vil jeg gerne fokusere på en 
af disse kilder til vejledning - de 
levende profeter, seere og åbenbarere, 
som vi opretholdt i dag. Jeg vil gerne 
rette blikket mod én af de væsentligste 
måder, hvorpå vi får vejledning fra 
dem - generalkonferencen. 

Konferencer har været en del af 
Kirken siden begyndelsen af denne 
uddeling. Den første konference blev 
afholdt, kun to måneder efter Kirken 
blev organiseret. Vi mødes to gange 
om året for at blive undervist af gene- 
ralautoriteterne og de øverste ledere i 
Kirken. Det er muligt at opleve disse 
konferencer via forskellige kilder, 
både på skrift og elektronisk. 

Min mor elskede generalkonferen- 
cer. Hun indstillede altid radioen og 
tv'et og skruede så højt op for lyden, 
at det var svært at finde et sted i 
huset, hvor man ikke kunne høre 
konferencen. Hun ønskede, at hendes 
børn skulle lytte til talerne og spurgte 
os fra tid til anden om, hvad vi kunne 
huske. Engang imellem gik jeg uden- 
for sammen med en af mine brødre 
for at spille bold under konferencens 
lørdagsmøder. Vi tog en radio med os, 
fordi vi vidste, at vores mor måske 
senere ville stille os spørgsmål. Vi spil- 
lede bold og engang imellem holdt vi 
en pause for at lytte godt efter, så vi 
kunne fortælle vores mor om det. Jeg 




tvivler på, at vores mor blev narret, 
når vi begge kunne huske det samme 
fra et helt møde. 

Det er ikke sådan, man skal lytte til 
konferencen. Jeg har senere omvendt 
mig. Jeg er kommet til at elske gene- 
ralkonferencen, og jeg er sikker på, at 
det til dels er på grund af min mors 
kærlighed til de levende profeters 
ord. Jeg kan huske, mens jeg var på 
college og var helt alene i en lejlighed, 
at jeg lyttede til møderne fra en 
bestemt konference. Helligånden vid- 
nede for min sjæl om, at Harold B. 
Lee, der dengang var Kirkens præsi- 
dent, virkelig var Guds profet. Det 
skete, før jeg tog på mission, og jeg 
var begejstret over at kunne vidne om 
en levende profet, fordi jeg selv vidste 



det. Jeg har fået samme vidnesbyrd 
om hver af profeterne siden den tid. 

Da jeg var på mission, havde 
Kirken ikke et satellitsystem, og i det 
land, hvor jeg tjente, blev generalkon- 
ferencen ikke sendt. Min mor sendte 
mig båndoptagelser fra møderne, og 
jeg lyttede til dem igen og igen. Jeg 
kom til at elske profeternes og apost- 
lenes stemmer og ord. 

Jeg læste for nylig min oldefar 
Nathaniel Hodges' dagbog. Han var 
på mission i England i 1883. Han for- 
talte om at komme til Salt Lake City 
for at blive indsat til sin mission og at 
komme til generalkonferencen, mens 
han var der. Lyt til hans beskrivelse af 
denne konference: »Gik til møder i 
det store Tabernakel hele dagen. Der 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



51 




blev givet storslåede belæringer. 
Joseph F. Smiths og George Q. 
Cannons og præsident John Taylors 
taler var især kraftfulde. Jeg hørte 
nogle af de ældste indbyggere sige, 
at de aldrig havde været til en mere 
kraftfuld og åndelig konference.« 1 

Jeg tror, at Kirkens medlemmer har 
lignende følelser omkring hver gene- 
ralkonference. Det synes som om, at 
hver af dem er mere kraftfuld og 
åndelig end den sidste. 

For at budskaberne fra generalkon- 
ferencen kan ændre vores liv, er vi 
nødt til at være villige til at følge det 
råd, som vi hører. Herren forklarede i 
en åbenbaring til profeten Joseph 
Smith »Når I kommer sammen, skal I 
belære og opbygge hinanden, for at I 
kan vide, hvorledes I skal ... forholde 
jer med hensyn til de forskellige 
punkter i mine love og befalinger ...« 2 
Men at vide, hvordan man »skal ... for- 
holde« sig, er ikke nok. Herren siger i 
det næste vers: »I skal forpligte jer til 
at handle i al hellighed for mig.« 3 



Denne villighed til at handle i hen- 
hold til det, vi har lært, åbner dørene 
til vidunderlige velsignelser. 

For et år siden til konferencens 
præstedømmemøde talte præsident 
Hinckley om farerne ved pornografi. 
Jeg tror ikke, at jeg har hørt en mere 
direkte, profetisk advarsel til præste- 
dømmebærere. I unge brødre, der 
lyttede og gav agt på hans ord, er 
allerede blevet velsignet og vil blive 
velsignet mere, end I nu kan forstå. 
Jeres fremtidige familie vil høste 
store velsignelser på grund af jeres 
lydighed. Forestil jeg, hvordan ver- 
den ville blive påvirket, hvis enhver 
præstedømmebærer, som svar på 
profetens råd, holdt pornografi ude 
af sit liv. 

Hver gang vi er lydige mod profeter- 
nes og apostlenes ord, høster vi store 
velsignelser. Vi modtager flere velsig- 
nelser, end vi kan fatte på det tids- 
punkt, og vi fortsætter med at modtage 
velsignelser lang tid efter vores første 
beslutning om at være lydig. 



Den dag, Kirken blev organiseret, 
modtog Joseph Smith en åbenbaring, 
der omfattede et vigtigt princip for 
alle Kirkens medlemmer. Herren 
sagde, da han talte til Kirken om 
Joseph Smith: »Derfor skal du ... give 
agt på alle de ord og befalinger, han 
giver dig ... Thi I skal tage imod hans 
ord ... som om det var fra min egen 
mund ...« 4 

Lyt nu til de velsignelser, der bliver 
lovet dem, der giver agt: »Thi når I gør 
dette, skal helvedes porte ikke få 
overhånd over jer, ja, Gud Herren vil 
sprede mørkets magter for jer og lade 
himlen bæve til jeres gode og til sit 
navns ære.« 5 

Det er kraftfulde løfter, der kan 
bevare os trygge i disse farefulde 
tider. Vi har brug for dem, og Herren 
vil give dem til hver af os, hvis vi er vil- 
lige til at følge profeterne, seerne og 
åbenbarerne. 

Beslut jer nu til at prioritere gene- 
ralkonferencerne højt i jeres liv. 
Beslut jer til at lytte omhyggeligt og 
følge de belæringer, der bliver givet. 
Lyt til eller læs disse taler mere end en 
gang for at forstå rådet bedre og følge 
det. Ved at gøre dette, vil helvedes 
porte ikke få overhånd over jer, mør- 
kets magter vil blive spredt for jer, og 
himlen vil bæve til jeres gode. 

Jeg ved, at vor himmelske Fader 
elsker os og har en fuldkommen plan 
for sine børn. Jeg ved, at Jesus er 
Kristus, og at han lever. Jeg vidner om, 
at Jesu Kristi evangelium er blevet gen- 
givet til jorden. Vi har sande profeter, 
seere og åbenbarere på jorden i dag, 
der har »det evige livs ord.« 6 Det vidner 
jeg om i Jesu Kristi navn. Amen. ■ 

NOTER 

1. Nathaniel Morris Hodges' dagbog, bind 1, 
8. april 1883, Jesu Kristi Kirke af Sidste 
Dages Helliges arkiver, maskinskrevet 
manuskript, s. 1-2. 

2. L&P 43:8. 

3. L&P 43:9. 

4. L&P 21:4-5. 

5. L&P 21:6. 

6. Joh 6:68. 



52 



Kaldet og udvalgt 

PRÆSIDENT JAMES E. FAUST 

Andenrådgiver i Det Første Præsidentskab 

Disse kaldede, opretholdte og indsatte er berettiget til vores 
opretholdende støtte. 




Mi 



"ine kære brødre i præstedøm- 
met, modtag venligst vores 

.påskønnelse for alt det, I gør 
for at fremme Herrens værk over hele 
verden. Jeg har et stærkt ønske om at 
tale om de hellige embeder i præste- 
dømmet, som besiddes af dem, som er 
»kaldet og udvalgt« 1 til at lede Kirken i 
denne tid. Dette er et særligt år af 
mindst to årsager, for det første fejrer 
vi i december 200-året for profeten 
Joseph Smiths fødsel, og dernæst fej- 
rede præsident Gordon B. Hinckley sin 
95-års fødselsdag i juni. Jeg vidner om, 
at profeten Joseph Smith var kaldet og 
udvalgt som den første profet i denne 
uddeling, og at præsident Gordon B. 
Hinckley er den nuværende profet, 
seer og åbenbarer i denne kirke. 

Da Mike Wallace interviewede præ- 
sident Hinckley for nogle år siden til 



tv-programmet6#Mmwtes; sagde 
han: »[Folk siger] , at dette er en kirke, 
som ledes af gamle mænd.« Til dette 
svarede præsident Hinckley: »Er det 
ikke skønt at have en moden mand 
ved roret; en mand med dømmekraft, 
som ikke kastes rundt af enhver 
strømning.« 2 Så hvis nogen af jer 
synes, at det nuværende lederskab er 
for gammelt til at lede Kirken, så kan 
præsident Hinckley give jer nogle 
yderligere råd om den visdom, der 
kommer med alderen! 

Af de 102 apostle, som er kaldet i 
denne uddeling har kun 13 tjent i 
længere tid end præsident Hinckley. 
Han har tjent længere som apostel 
end Brigham Young, præsident 
Hunter, præsident Lee, præsident 
Kimball og mange andre. Det er 
vidunderligt at være under hans inspi- 
rerede ledelse. Tilgiv, at jeg siger, at 
jeg føler, at jeg til tider står på kanten 
af evigheden. I en alder af 85, er jeg 
den tredje ældste levende generalau- 
toritet. Jeg har ikke søgt denne ære. 
Jeg har bare levet længe nok. 

Jeg tror ikke, at der tidligere i 
Kirkens historie har været større enig- 
hed, end der er nu blandt mine brø- 
dre i Det Første Præsidentskab, De 
Tolv Apostles Kvorum og de andre 
generalautoriteter i Kirken, som er 
blevet kaldet og udvalgt til at lede 
Kirken nu. Jeg tror, at der er rigeligt 
bevis for dette. Den nuværende 
ledelse af Guds rige på jorden har 



nydt Frelserens vejledende inspiration 
længere end nogen anden gruppe. Vi 
er den ældste gruppe, som nogen- 
sinde har ledt Kirken. 

Min omgang med nogle af disse 
mænd i næsten et halvt århundrede 
kvalificerer mig, mener jeg, til med 
overbevisning at hævde, at mine brø- 
dre, uden undtagelse, er gode, hæder- 
lige og pålidelige mænd. Jeg kender 
deres hjerte. De er Herrens tjenere. 
Deres eneste ønske er at arbejde i 
deres betydningsfulde kald og 
opbygge Guds rige på jorden. Vore 
Brødre, som tjener i denne tid, er 
bestået, prøvet og oprigtige. Nogle er 
ikke så fysisk stærke, som de har 
været, men deres hjerte er så rent, 
deres erfaring så storslået, deres sind 
så skarpt og deres åndelige visdom så 
dyb, at det er en styrke blot at være i 
deres nærhed. 

Jeg blev ydmyg og overvældet over 
at blive kaldet som assistent til De 
Tolv Apostle for 33 år siden. Nogle 
dage senere rådgav præsident Hugh 
B. Brown mig om en af de vigtigste 
ting, jeg skulle gøre for altid at være i 
harmoni med mine Brødre. Præsident 
Brown udpenslede det ikke. Han 
sagde bare: »Hold dig til Brødrene.« 
Jeg tolkede det som, at jeg skulle 
følge de råd og den vejledning, der 
kom fra Kirkens præsident, Det Første 
Præsidentskab og De Tolvs kvorum. 
Det gav genklang af noget, som jeg 
ønskede at gøre af hele mit hjerte. 

Andre er måske ikke enige i det råd, 
men det berettiger til nogen overvejel- 
se. Jeg konkluderer, at åndelig vejled- 
ning i stor grad afhænger af at være i 
harmoni med Kirkens præsident, Det 
Første Præsidentskab og De Tolvs kvo- 
rum, som alle er opretholdt, som de 
blev det i dag, som profeter, seere og 
åbenbarere. Jeg ved ikke, hvordan vi 
kan forvente at være i fuld harmoni 
med Herrens And, hvis vi ikke er i har- 
moni med Kirkens præsident og de 
andre profeter, seere og åbenbarere. 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



53 




Det Første Præsidentskab taler med medlemmer af De Tolv Apostles Kvorum efter et konferencemode. 



Da jeg var diakon, tog min far mig 
og min ældre bror med til general- 
konferencens præstedømmemøde i 
Tabernaklet. Jeg husker, hvor begej- 
stret jeg var over for første gang at 
være i nærheden af Guds profet, præ- 
sident Heber J. Grant og de andre 
profeter og apostle. Jeg lyttede 
opmærksomt til deres budskab og 
tog de ting, de sagde, til mit hjerte. 
Gennem årene er deres budskab ble- 
vet gentaget mange gange. Jeg tror, at 
nogen af dem også vil blive gentaget 
ved denne konference. De er afgø- 
rende for vores frelse, og vi har brug 
for gentagelsen. 

Historien har lige siden verdens 
begyndelse vist mange eksempler på 
dem, som ikke har været i harmoni 
med profeterne. I vores uddelings før- 
ste tid forblev nogle af De Tolv, til deres 
fortrydelse, ikke trofaste over for pro- 
feten Joseph Smith. En af dem var 
Lyman E. Johnson, der tilhørte det før- 
ste kvorum af De Tolv, som blev ude- 
lukket for uretfærdig opførsel. Han 
begræd senere sit åndelige fald. Han 
sagde: »Jeg ville give min højre hånd 
for at kunne tro igen. Dengang var jeg 
fuld af fryd og glæde. Mine drømme 
var behagelige. Når jeg vågnede om 
morgenen, var mit sind opløftet. Jeg 
var glad om dagen og om natten, fuld 



af fred og glæde og taksigelse. Men 
nu er der mørke, smerte, sorg, og ek- 
strem elendighed. Jeg har aldrig siden 
haft et lykkeligt øjeblik.« 3 Han døde i 
en kaneulykke i 1856 i en alder af 45 år. 

Luke S. Johnson var også kaldet i 
det første kvorum af De Tolv i 1835. 
Hans åndelige beslutsomhed svække- 
des på grund af nogle økonomiske 
spekulationer i 1837. Da han senere 
så tilbage, sagde han: »Mit sind 
begyndte at formørkes, og jeg blev 
overladt til følge min egen kurs. Jeg 
mistede Guds Ånd og forsømte min 
pligt, og konsekvensen var, at til en 
konference i Kirtland den 3. septem- 
ber 1837 ... blev jeg afskåret fra 
Kirken.« I december 1837 tilsluttede 
han sig en gruppe apostater, som 
offentligt fordømte Kirken, og han 
blev udelukket for apostasi i 1838. 1 
otte år havde han en lægepraksis i 
Kirtland. 1 1846 vendte han og hans 
familie så tilbage til de helliges fælles- 
skab. Han sagde: »Jeg standsede ved 
vejkanten og stod uden for Herrens 
værk. Men mit hjerte er med folket. 
Jeg ønsker at blive genforenet med de 
hellige; at vandre med dem i ødemar- 
ken og fortsætte med dem indtil 
enden.« Han blev døbt igen i marts 
1846, og tog vestpå med et kompagni 
af pionerer i 1847. Han døde i Salt 



Lake City i 1861 som fuldgyldigt med- 
lem i en alder af 54 år. 4 

Mit råd til Kirkens medlemmer 
er at støtte Kirkens præsident, 
Det Første Præsidentskab, De Tolv 
Apostles Kvorum og andre generalau- 
toriteter af hele vores hjerte og sind. 
Hvis vi gør det, er vi i sikker havn. 

Præsident Brigham Young sagde, at 
han huskede mange gange, hvor pro- 
feten Joseph Smith sagde, at han 
»måtte bede hele tiden, udøve tro, 
efterleve sin religion og forstørre sin 
kaldelse for at modtage Herrens til- 
kendegivelser og holde sig fast i 
troen.« 5 Alle må vi forvente, at vores 
tro bliver udfordret. Disse udfor- 
dringer kommer på forskellig vis. I vil 
måske ikke altid bryde jer om de råd, 
som Kirkens ledere giver jer. De for- 
søger ikke at være populære. De prø- 
ver at hjælpe os med at undgå de 
ulykker og skuffelser, som følger af 
ulydighed mod Guds love. 

Vi har også brug for at støtte og 
opretholde vores lokale ledere, da de 
også er »blevet kaldet og udvalgt.« 
Ethvert medlem af denne kirke kan 
modtage råd fra en biskop eller grens- 
præsident, en stavs- eller mission- 
spræsident og Kirkens præsident og 
hans medtjenere. Ingen af disse brødre 
har bedt om sin kaldelse. Ingen er 



54 



fuldkommen. Alligevel er de Guds tje- 
nere, kaldet af ham gennem dem, som 
er berettiget til inspiration. Disse kal- 
dede, opretholdte og indsatte er beret- 
tiget til vores opretholdende støtte. 

Jeg har beundret og respekteret 
hver eneste biskop, jeg har haft. Jeg 
har prøvet ikke at stille spørgsmål til 
deres råd og har følt, at jeg ved at 
støtte og følge deres råd var beskyttet 
fra »menneskenes snedighed og 
lumskhed.« 6 Dette fordi hver eneste af 
disse mænd var kaldede og udvalgte 
ledere, som var berettiget til den gud- 
dommelige inspiration, som kommer 
med kaldelsen. Manglende respekt 
for kirkeledere har forårsaget åndelig 
svækkelse og undergang for mange. 
Vi bør se udenom åbenbare fejl, 
mangler og ufuldkommenheder hos 
de mænd, som er kaldet til præsidere 
over os og opretholde det embede, 
de besidder. 

For mange år siden plejede vi at 
lave arrangementer i vores menighed, 
som skulle skaffe penge til at betale 
for de lokale udgifter og aktiviteter, 
som nu betales af Kirkens midler og 
de lokale enheders tildelte budget. Vi 
plejede at lave basarer, udstillinger, 
middage og andre indtægtsgivende 
aktiviteter. På det tidspunkt havde 
min menighed en vidunderlig, hengi- 
ven og pligtopfyldende biskop. 

Et medlem fra en nabo-menighed 
havde fundet ud af, at en »fald-i-van- 
det-maskine« var en indbringende 
aktivitet. Deltagere betalte for at kaste 
baseballbolde på en markeret meka- 
nisk arm. At ramme plet udløste en 
aftrækker, som fik den person, som 
sad på maskinens sæde til at falde ned 
i et stort bassin med koldt vand. Vores 
menighed besluttede at bruge denne 
maskine, og nogen foreslog, at flere 
folk ville betale for at kaste bolde, hvis 
biskoppen var villig til at sidde på 
sædet. Vores biskop stod ikke tilbage 
for lidt sjov, og fordi han var ansvarlig 
for at indsamle pengene, gik han 




villigt med til at sidde på sædet. Snart 
begyndte nogle at købe bolde og kaste 
dem mod målet. Adskillige ramte plet, 
og biskoppen blev gennemblødt. Efter 
en halv time med dette, begyndte han 
at ryste af kulde. 

Mens nogle syntes, det var sjovt, 
var min far blev meget stødt over, at 
biskoppens embede var blevet så ned- 
gjort og latterliggjort og endda forag- 
tet. Selvom pengene blev indsamlet til 
et godt formål, kan jeg stadig huske, 
at jeg skammede mig over, at nogle af 
vore medlemmer ikke viste mere 
respekt for hverken embedet eller 
manden, som både dag og nat havde 
tjent os så godt som vores gode 
hyrde. Som bærere af Guds præste- 
dømme bør vi være et eksempel for 
familier, venner og bekendte i at 
støtte Kirkens lederskab. 

De hellige skrifter såvel som de 
lokale ledere og generalautoriteterne 
i Kirken udgør begge et sikkerhedsnet 
af råd og vejledning for Kirkens med- 
lemmer. For eksempel har Brødrene 
hele mit liv fra denne og andre taler- 
stole opfordret folk til at leve inden 
for rammerne af deres indtægt, ikke 
at stifte gæld og spare lidt op til 
trange tider, for der kommer altid 
trange tider. Jeg har gennemlevet 
tider med store økonomiske vanske- 
ligheder, som den store depression 



og anden verdenskrig. Det, jeg har 
oplevet, gør mig bange for ikke at 
gøre, hvad jeg kan for at beskytte mig 
selv og min familie mod følgerne af 
sådanne katastrofer. Jeg er Brødrene 
taknemmelig for dette vise råd. 

Kirkens præsident vil ikke lede 
Kirkens folk på afveje. Det vil aldrig 
ske. Præsident Hinckleys rådgivere 
opretholder ham fuldt ud så vel som 
De Tolvs Kvorum, De Halvfjerds' 
Kvorummer og Det Præsiderende 
Biskopråd. Det resulterer som tidli- 
gere nævnt i, at der eksisterer en sær- 
lig kærlighed og harmoni i Kirkens 
ledende råd til Kirkens præsident og 
til hinanden. 

Guds præstedømme er et skjold. 
Det er et skjold mod verdens ond- 
skab. Det skjold skal holdes rent, 
ellers kan vores opfattelse af vores 
formål og farerne omkring os blive 
begrænset. Rengøringsmidlet er per- 
sonlig retfærdighed, men ikke alle vil 
betale prisen for at holde deres skjold 
rent. Herren har sagt: »Thi mange er 
kaldet, men få er udvalgt.« 7 Vi er kal- 
det, når der lægges hænder på vores 
hoved, og vi modtager præstedøm- 
met, men vi er ikke udvalgt, før vi har 
vist Gud vores retskaffenhed, vores 
trofasthed og vores forpligtelse. 

Brødre, dette værk er sandt. 
Joseph Smith så Faderen og Sønnen, 
og han hørte og fulgte deres instruk- 
tion. Det var begyndelsen på dette 
store værk, og ansvaret for dette hvi- 
ler nu på os. Jeg bærer højtideligt 
vidne om dets guddommelighed i 
Jesu Kristi navn. Amen. ■ 

NOTER 

1. L&P55:1. 

2. Discourses ofPresident Gordon B. 
Hinckley, Volume 1: 1995-1999, 2005, 
s. 509. 

3. Citeret af Brigham Young, Deseret News, 
15. aug. 1877, s. 484. 

4. Se Susan Easton Black, Who's Who in the 
Doctrine & Covenants, 1997, s. 156-157. 

5. Discourses of Brigham Young, udv. John A. 
Widtsoe, 1954, s. 469. 

6. Ef4:l4. 

7. Matt 22:14. 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



55 



Gør din pligt - 
hold tappert ud 



PRÆSIDENT THOMAS S. MONSON 

Første rå dg iver i Det Første Præsidentskab 



Præstedømmet er ikke så meget en gave som en forpligtelse 
til at tjene, et privilegium til at løfte og en mulighed for at 
velsigne andre. 




Brødre i præstedømmet, som 
er samlet her i Konference- 
centeret og over hele verden, 
jeg er ydmyg over dette ansvar, som 
jeg har fået for at tale til jer. Jeg 
beder til, at Herrens And må være 
med mig, mens jeg taler. 

Jeg er klar over, at vore tilhørere 
denne aften omfatter både de nyligt 
ordinerede diakoner og de ældste 
højpræster. For alle er gengivelsen 
af Det Aronske Præstedømme til 
Joseph Smith og Oliver Cowdery ved 
Johannes Døber og gengivelsen af 
Det Melkisedekske Præstedømme 
til Joseph og Oliver ved Peter, 



Jakob og Johannes hellige og skattede 
begivenheder. 

Til jer diakoner vil jeg sige, at jeg 
kan huske dengang, da jeg blev ordi- 
neret til diakon. Vores biskopråd 
understregede det hellige ansvar, som 
vi havde ved at uddele nadveren. Det 
blev fremhævet, at vi skulle klæde os 
passende, opføre os værdigt og huske 
at være rene både udvendigt og ind- 
vendigt. Da vi blev undervist i, hvor- 
dan vi skulle omdele nadveren, fik vi 
også at vide, hvordan vi skulle hjælpe 
Louis McDonald, en lam bror i vores 
menighed, så det var muligt for ham 
at deltage i den hellige nadver. 

Jeg kan huske, at jeg fik til opgave 
at omdele nadveren i den række, hvor 
bror McDonald sad. Jeg var nervøs og 
tøvende, da jeg nærmede mig denne 
vidunderlige bror, men så så jeg hans 
smil og det ivrige, taknemmelige 
udtryk, der viste hans ønske om at 
tage nadveren. Mens jeg holdt bakken 
i min venstre hånd, tog jeg et lille 
stykke brød og holdt det mod hans 
læber. Vandet blev senere omdelt på 
samme måde. Jeg følte, at jeg stod på 
hellig jord. Og det gjorde jeg i virke- 
ligheden også. Privilegiet ved at 
omdele nadveren til bror McDonald 
gjorde os alle til bedre diakoner. 



For blot to måneder siden, søndag, 
den 31. juli, var jeg i Fort A.P Hill i 
Virginia og deltog i et SDH-nadver- 
møde, der blev afholdt ved et lands- 
dækkende spejderstævne. Formålet 
med mit besøg var at tale til de 5.000 
sidste dages hellige unge mænd og 
deres ledere, der havde tilbragt den 
forløbne uge med at deltage i stæv- 
nets aktiviteter. De sad ærbødigt i et 
naturskabt amfiteater, mens et impo- 
nerende kor af 400 aronske præste- 
dømmebærere sang: 

En mormondreng, en 

mormondreng, 
jeg er en mormondreng; 
jeg kan misundes af en konge, 
for jeg er en mormondreng. 1 

Nadveren blev velsignet, og der 
stod 65 præster ved de mange store 
nadverborde, der var stillet op blandt 
den forsamlede gruppe. Omkring 180 
diakoner omdelte derpå nadveren. På 
den tid, som det ville tage at omdele 
nadveren i en godt fyldt kirkesal, 
var denne store forsamling betjent. 
Hvilket ærefrygtindgydende syn jeg 
bevidnede denne morgen, da disse 
aronske præstedømmebærere deltog i 
denne hellige ordinance. 

Det er vigtigt, at hver diakon bliver 
vejledt til en åndelig bevidsthed om 
helligheden af hans ordinerede kal- 
delse. I en menighed underviste man 
effektivt i dette i forbindelse med ind- 
samlingen af fasteofre. 

På fastedagen blev menighedens 
medlemmer besøgt af diakoner og 
lærere, sådan at hver familie kunne 
yde et bidrag. Diakonerne var lidt mis- 
fornøjede over at skulle stå tidligere 
op end ellers for at varetage denne 
opgave. 

Et biskopråd blev inspireret til at 
tage en bus fyldt med diakoner og 
lærere hen til Welfare Square i Salt 
Lake City. Her så de, hvordan fattige 
børn fik nye sko og nyt tøj. Her så de, 



56 



hvordan tomme kurve blev fyldt med 
dagligvarer. Der blev ikke udvekslet 
penge. Der blev sagt én kort kom- 
mentar: »Unge mænd, det er, hvad de 
penge, I indsamler på fastedagen, går 
til - nemlig mad, tøj og husly til dem, 
der er i nød.« De unge mænd i Det 
Aronske Præstedømme smilede mere, 
påskønnede deres kaldelse mere og 
udførte deres opgaver mere villigt. 

Nu, angående lærerne og præster- 
ne, enhver af jer bør få til opgave at 
gå ud som hjemmelærer med en kam- 
merat, der bærer Det Melkisedekske 
Præstedømme. Hvilken mulighed er 
det ikke for at forberede sig til en mis- 
sion? Hvilket privilegium er det ikke at 
lære, hvad det vil sige at gøre sin pligt? 
En ung mand vil automatisk vende sig 
fra at tænke på sig selv, når han får til 
opgave at »våge over« andre. 2 

Præsident David O. McKay sagde: 
»Hjemmeundervisning er en af vores 
mest påtrængende og mest løn- 
somme muligheder for at nære og 
inspirere, at rådgive og vejlede vor 
himmelske Faders børn ... Det er en 
guddommelig opgave, et helligt kald. 
Det er vores pligt som hjemmelærere 
at bringe den guddommelige ånd ind 
i ethvert hjem og ethvert hjerte.« 3 

Hjemmeundervisning besvarer 
mange bønner og gør os i stand til at 
se virkelige mirakler ske. 

Når jeg tænker på hjemmeunder- 
visning, minder det mig om en mand 
ved navn Johann Denndorfer fra 
Debrecen i Ungarn. Han var mange år 
tidligere i Tyskland blevet omvendt til 
Kirken og nu efter anden verdenskrig, 
var han bogstaveligt talt en fange i sit 
eget land, Ungarn. Han længtes efter 
kontakt med Kirken. Så kom hans 
hjemmelærere på besøg. Bror Walter 
Krause og hans kammerat tog fra den 
nordøstlige del af Tyskland hele vejen 
til Ungarn for at opfylde deres opgave 
som hjemmelærere. Før de forlod 
deres hjem i Tyskland havde bror 
Krause sagt til sin kammerat: »Vil du 




gå med mig ud som hjemmelærer i 
denne uge?« 

Hans kammerat spurgte: »Hvornår 
tager vi af sted?« 

Bror Krause svarede: »I morgen.« 

Så blev der spurgt: »Hvornår kom- 
mer vi tilbage?« 

Bror Krause tøvede ikke; han 
sagde: »Om cirka en uge.« 

Og de tog af sted for at besøge 
bror Denndorfer og andre. Bror 



Denndorfer havde ikke haft besøg 
af hjemmelærere siden før krigen. 
Da han nu så Herrens tjenere, blev 
han overvældet. Han gav dem ikke 
hånden; i stedet gik han ind i sit 
soveværelse og tog sin tiende, som 
han havde gemt i årevis, frem fra 
et hemmeligt skjulested. Han gav 
denne tiende til sine hjemmelærere 
og sagde så: »Nu kan jeg give jer 
hånden.« 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



57 




Nu nogle ord til præsterne i Det 
Aronske Præstedømme. I unge mænd 
har mulighed for at velsigne nadve- 
ren, fortsætte jeres opgaver som 
hjemmelærere og deltage i dåbens 
hellige ordinance. 

For 55 år siden kendte jeg en ung 
mand, Robert Williams, som bar 
embedet som præst i Det Aronske 
Præstedømme. Som biskop var jeg 
hans kvorumspræsident. Når Robert 
talte, så hakkede og stammede han 
ude af kontrol. Han var meget genert, 
sky og bange for sig selv og alle andre; 
denne talefejl var ødelæggende for 
ham. Han tog sjældent imod en 
opgave; han så aldrig en anden i 
øjnene; han kiggede altid ned i gulvet. 
Så en dag, på grund af nogle usædvan- 
lige omstændigheder, accepterede 
han opgaven og ansvaret for at døbe 
en anden. 

Jeg sad ved siden af Robert i dåbs- 
lokalet i Tabernaklet i Salt Lake City. 
Jeg vidste, at han havde brug for al 
den hjælp, han kunne få. Han var ula- 
steligt klædt i hvidt og var parat til 
den ordinance, som han skulle 
udføre. Jeg spurgte ham, hvordan han 
havde det. Han kiggede ned i gulvet 
og stammede næsten helt ukontrolla- 
belt, at han havde det frygteligt. 

Vi bad begge brændende, at 
han måtte leve op til sin opgave. 
Sekretæren sagde så: »Nancy Ann 



McArthur vil nu blive døbt af Robert 
Williams, som er præst.« 

Robert rejste sig og trådte ned i 
dåbsbassinet, tog den lille Nancy ved 
hånden og hjalp hende ned i det 
vand, som renser menneskeliv og til- 
vejebringer en åndelig genfødsel. Han 
udtalte ordene: »Nancy Ann McArthur, 
med fuldmagt fra Jesus Kristus, døber 
jeg dig i Faderens, Sønnens og den 
Helligånds navn. Amen.« 

Og han døbte hende. Ikke én gang 
stammede han! Ikke en gang svigtede 
han! Vi var vidne til et nutidigt mira- 
kel. Robert udførte derpå dåbsordi- 
nancen for to eller tre andre børn på 
samme måde. 

I omklædningsrummet skyndte jeg 
mig at lykønske Robert. Jeg ventede 
at høre den samme ubrudte tale- 
strøm. Jeg tog fejl. Han slog blikket 
ned og stammede sin tak. 

Jeg vidner for jer, at da Robert 
handlede med Det Aronske Præste- 
dømmes myndighed, talte han med 
magt, med overbevisning og med 
himmelsk hjælp. 

For lidt over to år siden var det mit 
privilegium at tale til Robert Williams 
begravelse og hylde denne trofaste 
præstedømmebærer, der gjorde sit 
bedste hele sit liv for at ære sit præ- 
stedømme. 

Nogle af jer unge mænd her i aften 
er måske generte eller anser jer selv 



for at være for utilstrækkelige til at 
modtage en kaldelse. Husk, at dette 
værk ikke blot er jeres og mit. Vi kan 
se op og række ud efter guddomme- 
lig hjælp. 

Ligesom nogle af jer, ved jeg, 
hvordan det føles at opleve skuffelse 
og ydmygelse i ungdommen. Som 
dreng spillede jeg softball på et hold 
til og med ottende klasse. Der blev 
valgt to kaptajner, og de valgte efter 
tur de spillere, de ville have på deres 
hold. Selvfølgelig blev de bedste spil- 
lere valgt først, så kom nummer to 
og tre. At blive valgt som nummer 
fire eller fem var ikke så slemt, men 
at blive valgt sidst og blive henvist 
til en fjern plet ude på marken var 
rædselsfuldt. Jeg ved det; det skete 
for mig. 

Jeg håbede sådan på, at bolden 
ikke kom hen i min retning, for jeg 
ville helt sikkert tabe den, det andet 
hold ville få point, og mine holdkam- 
merater ville grine. 

Jeg husker så lydeligt, som var det i 
går, det øjeblik, da alt dét ændrede sig i 
mit liv. Kampen begyndte, som jeg har 
beskrevet; jeg blev valgt til sidst. Jeg 
gik den sørgelige vej til min plads langt 
væk på højre side af marken, og jeg så 
det andet hold fylde deres baser med 
spillere. To afspillerne slog efter bol- 
den uden at ramme. Pludselig ramte 
den næste spiller bolden rigtig hårdt. 
Jeg hørte ham tilmed sige: »Jeg når at 
løbe hele vejen rundt.« Det var ydmy- 
gende, eftersom bolden kom i min ret- 
ning. Kunne jeg nå den? Jeg løb hen til 
det sted, hvor jeg troede bolden ville 
lande, og bad en stille bøn, mens jeg 
løb, og strakte så mine hænder frem 
parat til at gribe. Jeg overraskede mig 
selv Jeg greb bolden! Mit hold vandt 
kampen. 

Denne oplevelse stivede min selv- 
tillid af, indgød mig et ønske om at 
træne og gjorde, at jeg gik fra at være 
den sidste, der blev valgt, til virkelig at 
yde et bidrag til holdet. 



58 



Vi kan opleve dette udbrud af selv- 
tillid. Vi kan føle os stolte over at yde 
noget. Disse tre ord kan hjælpe os: 
Giv aldrig op. 

Fra skuespillet Shenandoah kom- 
mer denne inspirerende replik: »Hvis 
vi ikke forsøger, opnår vi ikke noget; 
og hvis vi ikke opnår noget, hvorfor 
er vi her så?« 

Der sker mirakler overalt, hvor kal- 
delser i præstedømmet bliver højnet. 
Når tro erstatter tvivl, når uselvisk tje- 
neste overvinder selvisk stræben, vil 
Guds kraft tilvejebringe hans formål. 
Præstedømmet er ikke så meget en 
gave som en forpligtelse til at tjene, et 
privilegium til at løfte og en mulighed 
for at velsigne andre. 

Pligtens kald kan komme stille, når 
vi, som bærer præstedømmet, reage- 
rer på de opgaver, vi modtager. 
Præsident George Albert Smith, den 
beskedne, men effektive leder, erklæ- 
rede: »Det er jeres pligt først at erfare, 
hvad Herren ønsker, og derefter i 
jeres medmenneskers nærværelse at 
ære jeres kaldelser med hans hellige 
præstedømmes kraft og styrke såle- 
des, at andre villigt vil følge jer.« 4 

Hvordan højner man så sin kal- 
delse? Simpelthen ved at udføre de 
pligter, som henhører til den. En æld- 
ste højner sin kaldelse som ældste 
ved at lære, hvilke pligter en ældste 
har, og så udføre dem. Og det samme 
gør sig gældende for en diakon, 
en lærer, en præst, en biskop og 
enhver anden, der har et embede 
i præstedømmet. 

Brødre, det er ved at gøre - ikke 
blot ved at drømme - at folks liv bli- 
ver velsignet, andre bliver vejledt og 
sjæle bliver frelst. »Vær ordets gørere, 
ikke blot dets hørere, ellers bedrager I 
jer selv,« 5 sagde Jakob. 

Må alle, der hører min stemme, 
gøre en fornyet indsats for at være 
værdige til Herrens vejledning i deres 
liv. Der er mange, som trygler og 
beder om hjælp. Der er dem, der er 




modløse, og som har brug for en 
hjælpende hånd. 

For mange år siden, da jeg tjente 
som biskop, præsiderede jeg over en 
stor menighed med over 1.000 med- 
lemmer deriblandt 87 enker. På et 
tidspunkt besøgte jeg sammen med 
en af mine rådgivere en enke og hen- 
des voksne, handicappede datter. Da 
vi forlod deres lejlighed, stod der en 
dame i døren til lejligheden overfor, 
som standsede os. Hun talte med 
fremmed accent og spurgte, om jeg 
var en biskop; jeg svarede, at det var 
jeg. Hun sagde, at hun havde lagt 
mærke til, at jeg ofte kom på besøg 
sammen med andre. Så sagde hun: 
»Ingen besøger mig og min sengelig- 
gende mand. Har I tid til at komme 
ind og besøge os, selvom vi ikke er 
medlemmer af jeres kirke?« 

Da vi kom ind i lejligheden lagde vi 
mærke til, at hun og hendes mand lyt- 
tede til Tabernakelkoret i radioen. Vi 
talte et stykke tid med parret og gav 
så manden en velsignelse. 

Efter dette første besøg kom jeg 
forbi, så ofte jeg kunne. Parret mødtes 
til sidst med missionærerne, og hustru- 
en Angela Anastor blev døbt. Nogen tid 
efter gik hendes mand bort, og jeg 
havde det privilegium af at lede og tale 
til hans begravelse. Søster Anastor, der 
også talte græsk, oversatte senere den 
meget brugte pjece »Profeten Joseph 
Smiths vidnesbyrd« til græsk. 



Brødre, jeg elsker mottoet: »Gør 
din pligt; hold tappert ud. Og lad 
resten være op til Gud.« 6 

Aktiv tjeneste i Det Aronske 
Præstedømme vil forberede jer 
unge mænd til at modtage Det 
Melkisedekske Præstedømme, til 
at tage på mission og til at gifte jer i 
det hellige tempel. 

I vil altid huske jeres vejledere i 
Det Aronske Præstedømmes kvorum 
og de andre medlemmer af kvorum- 
met, og derved opleve sandheden i 
dette: »Gud har givet os minder, for 
at vi kan opleve roser i vores livs 
december.« 7 

Unge mænd i Det Aronske 
Præstedømme, jeres fremtid kalder; 
forbered jer på den. Må vor himmel- 
ske Fader altid vejlede jer, når I gør 
dette. Jeg beder ydmygt om, at han 
må vejlede os alle, når vi stræber efter 
at ære det præstedømme, som vi 
bærer, og højne vore kaldelser. I Jesu 
Kristi navn. Amen. ■ 

NOTER 

1. Evan Stephens, »A Mormon Bov«, i Jack M. 
Lyon m.fl, red., Best-Loved Poems ofthe 
LDSPeople, 1996, s. 296. 

2. Se L&P 20:53. 

3. Priesthood Home Teaching Handbook, 
rev. udg., 1967, s. ii-iii. 

4. I Conference Report, apr. 1942, s. 14. 
5.Jakl:22. 

6. Henry Wadsworth Longfellow, »The Legend 
Beautiful«, i The Complete Poetical Works 
of Longfellow, 1893, s. 258. 

7. Omskrivning af James Barrie, i Peter 's 
Quotations: Ideasfor Our Time, samlet af 
Laurence J. Peter, 1977, s. 335. 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



59 



Er I beredt, 
behøver I ikke 
at frygte 

PRÆSIDENT GORDON B. HINCKLEY 



Vi kan leve således, at vi kan påkalde os Herrens beskyttelse 
og vejledning. Vi kan ikke forvente hans hjælp, hvis vi ikke 
er villige til at holde hans bud. 



der meget af os (se Luk 12:48; 
L&P82:3). 

Jeg ved, at vi ikke er fuldkomne 
mennesker. Vi kender den fuldkomne 
vej, men vi handler ikke altid i over- 
ensstemmelse med vores viden. Men 
jeg tror, at for det meste så prøver vi. 
Vi prøver at være den slags menne- 
sker, som vor Fader ønsker, at vi skal 
være. Det er et meget ophøjet mål, og 
jeg roser alle jer, der prøver at nå det. 
Må Herren velsigne jer i jeres søgen 
efter at leve et eksemplarisk liv på alle 
områder. 

Som vi alle ved, har golfstaterne i 
USA for nylig lidt forfærdeligt under 
voldsomme storme og oversvøm- 
melser. Mange har mistet alt, hvad de 
ejede. Skadernes omfang har nået 
astronomiske højder. Bogstaveligt talt 
har millioner lidt. Frygt og bekymring 
har fået tag i mange hjerter. Liv er 
gået tabt. 

Med alt dette fulgte en lind strøm 
af hjælp. Hjerter er blevet mildnet. 
Hjem er blevet åbnede. Kritikere 
ynder at tale om kristendommens fejl- 
slag. De burde se på, hvad kirkerne 
har gjort under disse omstændighe- 
der. Folk fra mange trosretninger har 




M! 



"ine kære brødre i præste- 
dømmet, hvor end I måtte 

-være overalt i denne store 
verden - hvilken overvældende stor 
gruppe I er blevet, mænd og drenge 
af enhver race og slægt, alle en del af 
Guds familie. 

Hans gave til os er dyrebar. Han 
har givet os en del af det, som er 
hans guddommelige myndighed, det 
evige præstedømme, den kraft, hvor- 
ved han tilvejebringer mennesket 
udødelighed og evigt liv. Det følger, 
at når meget er givet os, så kræves 



udrettet undere. Og vores egen kirke 
har langt fra været den, der gjorde 
mindst. Et stort antal af vore mænd 
har rejst meget langt og medbragt 
værktøj og telte og strålende håb. 
Præstedømmebærere har skænket 
flere tusinde arbejdstimer til genop- 
bygningen. Der har været tre og fire 
tusinde på én gang. Der er nogle, der 
ser med i aften. Vi kan ikke takke dem 
nok. Jeg ønsker, at I skal vide om 
vores taknemmelighed, vores kærlig- 
hed og vore bønner for jer. 

To af vore område-halvfjerdsere, 
bror John Anderson, som bor i Florida, 
og bror Stanley Ellis, som bor i Texas, 
har styret en stor del af denne indsats. 
Men de ville være de første til at sige, 
at æren bør gives til de mange mænd 
og drenge, som har hjulpet til. Mange 
har båret T-shirts påtrykt: »Hjælpende 
hænder, mormonerne«. De har vundet 
kærlighed og respekt hos dem, de har 
hjulpet. De har ikke kun hjulpet med- 
lemmer af Kirken i nød, men også et 
stort antal, hvis tro de ikke kendte. 

De har fulgt nephitternes mønster, 
som det er nedskrevet i Almas Bog: 
»Og i deres lykkelige forhold afviste 
de således ikke nogen, der var nøgen 
eller sulten, tørstig eller syg eller som 
manglede pleje, og deres hu stod ikke 
til rigdom; derfor var de gavmilde 
mod alle, både gamle og unge, både 
trælle og frie, både mænd og kvinder, 
enten de var udenfor kirken eller i kir- 
ken, og der var ingen personsanseelse 
med hensyn til dem, der stod i trang« 
(Alma 1:30). 

Kvinder og piger i mange dele af 
Kirken har ydet en kæmpestor indsats 
for at skaffe hygiejne- og rengørings- 
udstyr i titusindvis. Kirken har tilveje- 
bragt udstyr, mad, vand og trøst. 

Vi har doneret betydelige pengebe- 
løb til Røde Kors og andre organisa- 
tioner. Vi har givet millioner fra 
fasteofre og humanitære fonde. Jeg 
takker jer alle på vegne af jeres mod- 
tagere og på vegne af Kirken. 



60 




Nu siger jeg ikke, og jeg gentager 
eftertrykkeligt, at jeg ikke siger eller 
antyder, at det, der er sket, er Herrens 
straf. Mange gode mennesker, her- 
under nogle af vore trofaste sidste 
dages hellige, er blandt dem, der har 
lidt. Efter at have sagt dette, tøver jeg 
ikke med at sige, at denne gamle ver- 
den ikke er fremmed over for ulykker 
og katastrofer. De af os, som har læst 
og tror på skrifterne, er bekendt med 
profeternes advarsler om katastrofer, 
der er indtruffet, og som stadig vil 
indtræffe. 

Der var den store oversvømmelse, 
da vandene dækkede jorden, og da, 
som Peter siger, kun »nogle få, nemlig 
otte sjæle, [blev] frelst« (1 Pet 3:20). 

Hvis nogen har nogen form for 
tvivl angående de forfærdelige ting, 
der kan og vil påvirke menneskehe- 
den, lad ham da læse det 24. kapitel i 
Matthæusevangeliet. Blandt meget 
andet siger Herren: »I skal høre krigs- 
larm og rygter om krig ... 

For folk skal rejse sig imod folk, og 
land imod land, og sted efter sted skal 
der komme hungersnød og jordskælv. 

Alt dette er begyndelsen på 
veerne ... 



Ve dem, der skal føde, og dem, der 
giver bryst i de dage. ... 

For da skal der være en stor træng- 
selstid, som der ikke har været magen 
til fra verdens begyndelse indtil nu og 
heller aldrig vil komme. 

Og hvis de dage ikke afkortedes, 
blev intet menneske frelst; men for de 
udvalgtes skyld vil de dage blive afkor- 
tet« (Matt 24:6-8, 19, 21-22). 

I Mormons Bog kan vi læse om 
den ufattelige ødelæggelse på den 
vestlige halvkugle på samme tid som 
Frelseren døde i Jerusalem. Jeg cite- 
rer atter: 

»Og i det fire og tredivte år på den 
fjerde dag i den første måned rejste 
der sig en vældig storm, en sådan, 
som man aldrig før havde set magen 
til i hele landet. 

Og der rasede også et voldsomt og 
forfærdeligt uvejr; og der var en for- 
færdelig torden, som rystede hele 
jorden, som om den skulle revne i 
mange stykker. 

Og man så overalt skarpe lyn, som 
man aldrig før havde set i landet. 

Og byen Zarahemla kom i brand. 

Og byen Moroni sank i havets dyb, 
og dens indbyggere druknede. 



Og jorden hævede sig over byen 
Moronihah, så at der blev et stort 
bjerg i stedet for byen ... 

... hele landets overflade blev for- 
andret som følge af uvejret og hvirvel- 
vindene, tordenen og lynilden og de 
forfærdelige jordskælv i hele landet. 

Og landevejene blev brudt op, og 
de jævne veje ødelagdes og mange 
jævne steder blev ujævne. 

Og mange store og betydende 
byer sank i jorden, mange brændte 
medens andre rystedes, så bygnin- 
gerne faldt sammen, og indbyggerne 
omkom, og stederne blev ladt øde« 
(3 Nephi 8:5-10, 12-14). 

Det må have været en forfærdelig 
katastrofe. 

Pesten eller den sorte død i det 14. 
århundrede tog millioner afliv. Andre 
udbredte smitsomme sygdomme, 
som fx kopper, har medført usigelig 
lidelse og død gennem århundreder. 

I år 79 e.Kr. blev den store by 
Pompeji tilintetgjort, da Vesuv gik i 
udbrud. 

Chicago blev hærget af en frygtelig 
brand. Flodbølger har oversvømmet 
dele af Hawaii. Jordskælvet i San 
Francisco i 1906 ødelagde byen og tog 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



61 



omkring 3.000 liv. Orkanen, der ramte 
Galveston i Texas i 1900, dræbte 8.000. 
Og for nylig, som I ved, var der den 
forfærdelige tsunami i det sydøstlige 
Asien, hvor tusinder afliv gik tabt, og 
hvor der stadig er brug for nødhjælp. 

Hvor ærefrygtindgydende er ikke 
åbenbaringens ord i Lære og Pagter 
afsnit 88 angående de katastrofer, der 
skulle ramme efter ældsternes vidnes- 
byrd. Herren siger: 

»Thi efter jeres vidnesbyrd kommer 
jordskælvenes vidnesbyrd, der skal 
fremkalde stønnen i jordens midte, 
og mennesker skal falde til jorden og 
ikke være i stand til at stå. 

Og ligeledes kommer der vidnes- 
byrd ved tordenens røst, lynets røst, 
stormens røst og ved havets bølgers 
røst, når havet går over sine bredder. 

Alle ting skal være i bevægelse, og 
menneskenes hjerter skal i sandhed 
forsmægte; thi der skal komme frygt 
over alle mennesker« (L&P 88:89-91). 

Beskrivelserne af tsunamien og de 
nylige orkaner er interessante med 
henblik på sproget i denne åbenba- 
ring, der lyder: »Og ved havets bøl- 
gers røst, når havet går over sine 
bredder.« 

Menneskenes umenneskelighed 
over for andre mennesker i fortidens 
og nutidens konflikter har medført og 
fører stadig til unævnelige lidelser. I 
Dafur-regionen i Sudan er titusinder 
blevet slået ihjel og et godt stykke 
over en million er blevet hjemløse. 

Det, vi har oplevet hidtil, er alt 
sammen forudsagt, og enden på det 
er ikke i syne. Ligesom der har været 
katastrofer før i tiden, forventer vi 
flere i fremtiden. Hvad gør vi? 

Nogen har sagt, at det ikke reg- 
nede, da Noa byggede arken. Men 
han byggede den, og regnen kom. 

Herren har sagt: »Er I beredt, 
behøver I ikke at frygte« (L&P 38:30). 

Den primære forberedelse er også 
beskrevet i Lære og Pagter, hvori 
der står: »Derfor skal I stå på hellige 




steder og ikke lade jer rokke, til 
Herrens dag kommer« (L&P 87:8). 
Vi synger: 

Når så jorden ryster, skælver, 
byd vor frygt at vorde djærv. 
Og når dom tilintetgører, 
hold os fri på Zions bjerg. 
(»Led os, o du vor Jehova«, Salmer 
og sange, nr. 36). 

Vi kan leve således, at vi kan 
påkalde os Herrens beskyttelse og 
vejledning. Dette er en førstepriori- 
tet. Vi kan ikke forvente hans hjælp, 
hvis vi ikke er villige til at holde hans 
bud. I Kirken har vi beviser nok på 
straffedomme for ulydighed i både 
eksemplet med det jaredittiske og 
det nephittiske folk. De gik begge fra 
storhed til fuldstændig ødelæggelse 
på grund af ugudelighed. 

Vi ved selvfølgelig, at det regner 
over retfærdige så vel som uretfær- 
dige (se Matt 5:45). Men selvom de 
retfærdige dør, er de ikke fortabt, 
men frelses gennem Forløserens for- 
soning. Paulus skrev til romerne: »... 
for når vi lever, lever vi for Herren, og 
når vi dør, dør vi for Herren. Hvad 
enten vi altså lever eller dør, tilhører 
vi Herren« (Rom 14:8). 



Vi kan give agt på advarsler. Vi har 
fået at vide, at mange har bekymret 
sig om New Orleans' sårbarhed. Vi 
har fået at vide af seismologerne, at 
Salt Lake-dalen er et muligt jord- 
skælvsområde. Det er hovedårsagen 
til, at vi så omfattende renoverer 
Tabernaklet på Tempelpladsen. 
Denne historiske og bemærkelses- 
værdige bygning skal kunne modstå 
jordens rystelser. 

Vi har opført kornsiloer og magasi- 
ner og fyldt dem med livsfornødenhe- 
der med henblik på det tilfælde, at en 
katastrofe skulle indtræffe. Men det 
bedste forrådshus er familiens forråds- 
kammer. Herren har med ordene fra 
en åbenbaring sagt: »Organiser jer, 
bered alt, hvad der er nødvendigt« 
(L&P 109:8). 

Vores folk er i 75 år blevet rådet 
og opmuntret til at gøre sådanne 
forberedelser, som vil sikre overle- 
velse, hvis en katastrofe skulle 
indtræffe. 

Vi kan lægge vand, grundlæggende 
fødevarer, medicin og varmt tøj til 
side. Vi bør også lægge lidt penge til 
side til dårlige tider. 

Det jeg lige har sagt, skal ikke få jer 
til at styrte ned til købmanden eller 
noget i den retning. Jeg siger ikke 
noget, der ikke er blevet sagt meget 
længe. 

Lad os aldrig glemme Faraos drøm 
om de velnærede køer og de magre, 
de gode aks og de afsvedne aks, hvis 
betydning blev fortolket af Josef som 
værende syv gode år og syv hungerår 
(se 1 Mos 41:1-36). 

Jeg tror, mine kære brødre, at 
Herren vil velsigne os og våge over os 
og hjælpe os, hvis vi vandrer i lydig- 
hed mod hans lys, hans evangelium 
og hans bud. Han er vor Fader og vor 
Gud, og vi er hans børn, og vi må på 
enhver måde fortjene hans kærlighed 
og omsorg. Det er min ydmyge bøn, 
at vi må gøre dette. I Jesu Kristi navn. 
Amen. ■ 



62 




Uanset om de kommer med bus, til fods til 
præstedømmets møde eller sammen som 
familier, så nyder de sidste dages hellige 
i Samoa at være sammen om general- 
konferencen. Over 30 procent af Samoas 
indbyggere er medlemmer af Kirken. 





Herover: En forsamling i Rio de Janeiro i 
Brasilien opretholder Kirkens ledere ved 
mødet lørdag eftermiddag. Til højre: 
Fuldtidsmissionærer i Brasilien viser 
eksemplarer af Mormons Bog, emnet for 
flere konferencetaler. 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



63 






w 






1 


m i 





Herover til venstre: Præstedømmebærere 
i Mexico C/f/ glæder sig til 
transmissionen af generalkonferencen. 
Herover: Medlemmer i Mexico nyder at 
lytte til møderne på spansk og se talerne 
på en storskærm i kirkebygningen. 

Til venstre: I Peru ankommer to unge 
mænd i byen Chosica tidligt til 
kirkebygningen, ivrige efter at lytte til 
konferencetaler. 

Herunder til venstre: Familien Johansson 
fra Troy i Michigan opretholder Kirkens 
ledere, mens de ser transmissionen i 
deres hjem. 

Herunder: To medlemmer i Frankrig 
hilser hinanden med den franske skik, et 
kys på kinden. 




66 



MØDET SØNDAG FORMIDDAG 

Den 2. oktober 2005 



Profeten 
Joseph Smith: 
Underviser ved 
eksemplets magt 

PRÆSIDENT THOMAS S. MONSON 

Første rå dg i ver i Det Første Præsidentskab 

Lad os i vores tilværelse indføje de guddommelige principper, 
som han så smukt lærte os - ved sit eksempel - så vi selv kan 
leve mere i overensstemmelse med Jesus Kristi evangelium. 




M 



"ine brødre og søstre, da 
det i år er 200 år siden, 

.vores elskede profet Joseph 
Smith blev født, vil jeg gerne tale lidt 
om ham. 

Joseph Smith junior blev født den 
23. december 1805 i Sharon i Vermont, 
som søn af Joseph Smith senior og 
Lucy Mack Smith. Den dag, han 
blev født, og da hans stolte forældre 



kiggede på denne lille baby, kunne de 
ikke have vidst, hvilken stor indflydelse 
han ville få på verden. En udvalgt ånd 
var kommet for at bo i dets jordiske 
tabernakel; han har påvirket vores liv, 
og han har undervist os - ved sit eget 
eksempel - i fundamentale lektier. I 
dag vil jeg gerne dele nogle få af disse 
lektier med jer. 

Da Joseph var cirka seks eller syv år 
gammel, blev han og hans brødre og 
søstre ramt af plettyfus. Selvom de 
andre hurtigt kom sig, havde Joseph 
stadig et smertefuldt sår på sit ben. 
Lægerne behandlede ham, idet de 
brugte den bedste medicin de havde 
- men såret gik ikke væk. For at redde 
Josephs liv, sagde de, at han blev nødt 
til at få sat benet af. Kort tid efter diag- 
nosen vendte lægerne heldigvis til- 
bage til familien Smiths hjem og 
sagde, at der var en ny måde, hvorpå 
man måske kunne redde Josephs ben. 
De ville gerne operere med det 
samme og havde taget noget reb 
med, hvormed de kunne binde lille 



Joseph til sengen, så han ikke ville slå 
om sig, da de ikke havde medbragt 
noget, der kunne lindre smerten. Den 
unge Joseph fortalte dem dog: »I 
behøver ikke at binde mig.« 

Lægerne foreslog, at han drak 
noget cognac eller vin, så smerten 
ikke ville være så slem. »Nej,« svarede 
den unge Joseph. »Hvis min far sidder 
på sengen og holder mig i sine arme, 
så skal jeg nok gøre, hvad I siger.« 
Joseph Smith senior holdt sit lille 
barn i sine arme, og lægerne fjernede 
de syge dele af knoglen. Den unge 
Joseph var lam i nogen tid efter, så 
blev han helbredt. 1 1 så ung en alder 
og utallige gange siden i løbet sit liv 
lærte Joseph Smith os om mod - ved 
sit eksempel. 

Da Joseph var fjorten år gammel, 
flyttede hans familie til Manchester i 
New York. Han beskrev senere den 
store religiøse vækkelse, som syntes 
at være til stede over det hele, og som 
næsten alle interesserede sig meget 
for. Joseph selv længtes efter at vide, 
hvilken kirke han skulle slutte sig til. 
Han skriver i sin historie: 

»Jeg sagde ofte til mig selv ... 
Hvilket af alle disse samfund er det 
rigtige, eller er de alle sammen for- 
kerte? Om et af dem er rigtigt, hvilket 
er det da? Og hvorledes kan jeg finde 
ud af det? 

Medens jeg kæmpede med overor- 
dentlige vanskeligheder, som var en 
følge af striden mellem de forskellige 
religionspartier, læste jeg en dag føl- 
gende i Jakobs brev, 1. kapitel, 5. 
vers: Men hvis nogen af jer står til- 
bage i visdom, skal han bede om at 
få den af Gud, som giver alle rund- 
håndet og uden bebrejdelser, og så 
vil han få den.« 2 

Joseph fortalte senere, at han vid- 
ste, at han enten måtte sætte Herren 
på prøve og spørge ham eller måske 
vælge at forblive i mørke for evigt. En 
tidlig morgen gik han ind i en lund, 
nu kaldet hellig, og knælede ned og 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



67 




bad med tro på Gud om, at han ville 
give ham den oplysning, han så ivrigt 
søgte. To personer viste sig for Joseph 
- Faderen og Sønnen - og han fik 
som svar på sit spørgsmål at vide, at 
han ikke skulle slutte sig til nogen af 
kirkerne, for ingen af dem var sande. 
Profeten Joseph Smith lærte os prin- 
cippet om tro - ved sit eksempel. 
Hans enkle bøn i tro den forårsmor- 
gen i 1820 frembragte dette vidunder- 
lige værk, som i dag fortsætter over 
hele verden. 

Nogle få dage efter Joseph Smiths 
bøn i den hellige lund, fortalte han en 
prædikant, som han kendte, om sit 
syn. Til hans overraskelse blev hans 
beretning behandlet med »foragt« og 
»fremkaldte en stadig tiltagende forføl- 
gelse.« Joseph vaklede dog ikke. Han 
skrev senere: »Jeg havde virkelig set et 
lys, og midt i det lys så jeg to personer, 
og de talte virkelig til mig, og selv om 
jeg blev hadet og forfulgt, fordi jeg 
sagde, at jeg havde set et syn, var det 
alligevel sandt ... Thi jeg havde set et 
syn; jeg vidste det, og jeg vidste, at 



Gud vidste det, og jeg kunne ikke for- 
nægte det.« 3 På trods af fysisk og men- 
tal straf fra hans modstandere, som 
profeten Joseph Smith udholdt resten 
af sit liv, så vaklede han ikke. Han lærte 
os om ærlighed - ved sit eksempel. 

Efter dette storslåede syn modtog 
profeten Joseph i tre år ikke nogen 
yderligere åbenbaringer. Men han 
undrede sig ikke, han stillede ikke 
spørgsmål ved det, han tvivlede ikke 
på Herren. Han ventede tålmodigt. 
Han lærte os den himmelske dyd 
tålmodighed - ved sit eksempel. 

Efter englen Moronis besøg hos 
den unge Joseph og hans erhvervelse 
af pladerne påbegyndte han den van- 
skelige oversættelsesopgave. Man kan 
kun svagt forestille sig, hvilken hengi- 
venhed, opofrelse og indsats det 
krævede på mindre end 90 dage at 
oversætte denne optegnelse på over 
500 sider, som dækker en periode på 
2.600 år. Jeg elsker de ord, som Oliver 
Cowdery brugte til at beskrive den 
tid, hvor han hjalp Joseph med over- 
sættelsen af Mormons Bog: »Det var 



dage, som aldrig kan glemmes - at 
sidde under lyden af en stemme, der 
talte drevet af himmelens inspiration, 
fyldte mit hjerte med største taknem- 
melighed!« 4 Profeten Joseph Smith 
lærte os flid - ved sit eksempel. 

Som vi ved, så sendte profeten 
missionærer ud for at prædike det 
gengivne evangelium. Han var selv på 
mission sammen med Sidney Rigdon i 
den nordvestlige del af New York og i 
Canada. Han ikke blot inspirerede 
andre til at melde sig frivilligt til at 
tage på mission, men han lærte os 
også om vigtigheden af missione- 
ring - ved sit eksempel. 

Jeg synes, at en af de smukkeste, 
men nok også tristeste lektier, som 
profeten lærte os, fandt sted kort før 
hans død. I et syn havde han set de 
hellige forlade Nauvoo og drage til 
Rocky Mountains. Han var ivrig efter, 
at hans folk skulle føres væk fra deres 
plageånder og ind i det forjættede 
land, som Herren havde vist ham. Han 
længtes uden tvivl efter at være sam- 
men med dem. Men der var blevet 
udstedt en arrestordre mod ham på 
grundlag af falske anklager. På trods af 
mange appeller til guvernør Ford blev 
anklagerne ikke afvist. Joseph forlod 
sit hjem, sin hustru, sin familie og sit 
folk og overgav sig til de borgerlige 
myndigheder vel vidende, at han højst 
sandsynligt aldrig kom tilbage. 

Dette er de ord, som han sagde, da 
han tog til Carthage: »Jeg går som et 
lam til slagtebænken, men jeg er rolig 
som en sommermorgen, min samvit- 
tighed er uplettet for Gud og alle 
mennesker.« 5 

Han var indespærret i fængslet i 
Carthage sammen med sin bror 
Hyrum og andre. Den 27. juni 1844 
var Joseph, Hyrum, John Taylor og 
Willard Richards sammen, da en 
rasende pøbelhob stormede fængslet, 
styrtede op ad trappen og begyndte 
at skyde gennem døren til det rum, 
hvor de var. Hyrum blev dræbt, og 



68 



John Taylor blev såret. Joseph Smiths 
sidste store gerning her på jorden var 
uselvisk. Han gik over til den anden 
side af rummet, idet han »tænkte, at 
det ville redde hans brødres liv, som 
var i rummet, hvis han kunne und- 
slippe ... så han sprang hen til vinduet 
idet to kugler ramte ham fra døren og 
en udefra ramte ham på højre side 
af brystet.« 6 Han gav til liv; Willard 
Richards og John Taylor blev skånet. 
»Større kærlighed har ingen end den 
at sætte livet til for sine venner.« 7 
Profeten Joseph Smith lærte os kær- 
lighed - ved sit eksempel. 

Når man over 160 år senere ser til- 
bage, så bliver vi, selvom begivenhe- 
derne den 27. juni 1844 var tragiske, 
trøstet ved at vide, at Joseph Smiths 
martyrium ikke var det sidste kapitel i 
historien. Selvom dem, der søgte at 
tage hans liv, troede, at Kirken ville 
falde fra hinanden uden ham, så for- 
bliver hans stærke vidnesbyrd om 
sandheden, de lærdomme han 
oversatte og hans erklæringer om 
Frelserens budskab stadig i dag i hjer- 
tet hos over 12 millioner medlemmer 
over hele verden, som erklærer, at 
han er Guds profet. 

Profeten Josephs vidnesbyrd fort- 
sætter med at ændre liv. For nogle år 
siden tjente jeg som præsident for den 
canadiske mission. I Ontario i Canada 
gik to af vore missionærer og bankede 
på døre en kold eftermiddag med sne- 
vejr. De havde ikke haft succes med 
deres forehavende. Den ene af dem 
var erfaren, og den anden var helt ny. 

De to bankede på hos hr. Elmer 
Pollard, og han fik ondt af de for- 
frosne missionærer og bød dem 
indenfor. De præsenterede deres bud- 
skab for ham og spurgte, om han ville 
bede sammen med dem. Det ville han 
gerne på betingelse af, at han fik lov 
til at bede. 

Hans bøn forbløffede missionæ- 
rerne. Han sagde: »Kære himmelske 
Fader, velsign disse to ulykkelige, 




vildledte missionærer, at de må vende 
tilbage til deres hjem og ikke spilde 
deres tid på at fortælle folk her i 
Canada om et budskab, som er så 
utroligt, og som de ved så lidt om.« 

Da de rejste sig fra bønnen, bad hr. 
Pollard missionærerne om aldrig 
nogensinde at vende tilbage til hans 
hus. Da de gik, sagde han hånligt til 
dem: »I kan alligevel ikke fortælle mig, 
at I virkelig tror på, at Joseph Smith er 
Guds profet!« Og så smækkede han 
døren i. 

Missionærerne var ikke kommet 
ret langt, da juniorkammeraten for- 
skræmt sagde: »Ældste, vi svarede jo 
ikke hr. Pollard.« 

Seniorkammeraten svarede: »Vi er 
blevet sat på porten. Lad os komme 
videre.« 

Men den unge missionær holdt 
stædigt fast på sit, og de to vendte til- 
bage til hr. Pollards hus. Hr. Pollard 
åbnede døren og sagde vredt: »Jeg 
mente bestemt, jeg havde sagt, at I to 
aldrig skulle vise jer her mere!« 

Juniorkammeraten sagde så, idet 
han opgød alt sit mod: »Hr. Pollard, da 
vi gik, sagde De, at vi ikke selv troede 
på, at Joseph Smith var en Guds pro- 
fet. Jeg vil gerne bære mit vidnesbyrd 
for Dem, hr. Pollard, at jeg ved, at 
Joseph Smith er Guds profet, at han 
ved inspirationens kraft oversatte 
den optegnelse, som kendes som 



Mormons Bog, og at han så Gud 
Faderen og hans Søn Jesus Kristus.« 
Og så gik missionærerne igen. 

Jeg hørte den selv samme hr. 
Pollard fortælle om hin mindeværdige 
dags begivenheder ved et vidnesbyrd- 
møde. Han sagde: »Den nat kunne jeg 
ikke sove. Jeg vendte og drejede mig. 
Igen og igen hørte jeg disse ord i mit 
sind: Joseph Smith er Guds profet. 
Jeg ved det . . . Jeg ved det . . . Jeg ved 
det.< Jeg kunne knap vente, til det 
blev morgen. Jeg ringede til missio- 
nærerne på det nummer, som stod på 
det lille kort med Trosartiklerne. De 
vendte tilbage, og denne gang lyttede 
min hustru, min familie og jeg til mis- 
sionærlektionerne som ægte sand- 
hedssøgende mennesker. Som følge 
deraf har vi alle taget imod Jesu Kristi 
evangelium. Vi vil altid være taknem- 
melige for det sandhedens vidnes- 
byrd, som disse to modige, men 
ydmyge missionærer bar for os.« 

I afsnit 135 i Lære og Pagter kan vi 
læse John Taylors ord om profeten 
Joseph: »Joseph Smith, Herrens profet 
og seer, har gjort mere (Jesus alene 
undtaget) for menneskenes frelse i 
denne verden end noget andet men- 
neske, der nogensinde har levet her.« 8 

Jeg elsker præsident Brigham 
Youngs ord, som lyder: »Jeg har lyst 
til at råbe halleluja hele tiden, når jeg 
tænker på, at jeg har kendt Joseph 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



69 



Smith, den profet, som Herren oprej- 
ste og ordinerede, og som han gav 
nøglerne og magten til at opbygge 
Guds rige på jorden og styrke den.« 9 

Til disse passende hyldestord til 
vores elskede Joseph, vil jeg tilføje mit 
eget vidnesbyrd om, at jeg ved, at han 
var Guds profet, udvalgt til at genop- 
rette Jesu Kristi evangelium i disse sid- 
ste dage. Jeg beder til, at når vi fejrer 
200-året for hans fødsel, at vi må lære 
af hans liv. Lad os i vores tilværelse 
indføje de guddommelige principper, 
som han så smukt lærte os - ved sit 
eksempel - så vi selv kan leve mere i 
overensstemmelse med Jesus Kristi 
evangelium. At vores liv må afspejle 
den kundskab vi har om, at Gud lever, 
at Jesus Kristus er hans søn, at Joseph 
Smith var en profet, og at vi i dag er 
ledt af en anden af Guds profeter - 
nemlig præsident Gordon B. Hinckley 

Ved denne konference er det 42 
år siden, at jeg blev kaldet til De 
Tolv Apostles Kvorum. Ved mit første 
møde med Det Første Præsidentskab 
og De Tolvs Kvorum i templet sang vi 
en af mine yndlingssalmer, der ærer 
Joseph Smith, profeten. Jeg slutter 
med et vers fra denne salme: 

Priser profeten, som skued' Jehova, 
Jesus har salvet den herlige seer 
Åbnet blev tidernes fyldes uddeling, 
Det, som var talet, på jorden nu 
sker 10 

Jeg bærer vidnesbyrd om denne 
sandhed, i Jesu Kristi navn. Amen. ■ 

NOTER 

1. Se Lucy Mack Smith, History of Joseph Smith 
by His Mother, red. Scot Facer Proctor og 
Maurine Jensen Proctor, 1996, s. 69-76. 

2. JS-H 1:10-11. 
3.JS-H 1:21-22, 25. 
4.JS-H 1:71, fodnote. 

5. L&P 135:4. 

6. History ofthe Church, 6:618. 

7. Joh 15:13. 

8. L&P 135:3. 

9. Kirkens præsidenters lærdomme: Brigham 
Young, 1991, s. 343. 

10. William W Phelps, »Priser profeten«, Salmer 
og sange, nr. 17. 



På Zions bjerg 

PRÆSIDENT BOYD K. PACKER 

Fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum 



Hver eneste sjæl, som villigt knytter sig til Jesu Kristi Kirke af 
Sidste Dages Hellige og søger at leve efter dens principper og 
ordinancer, står »på Zions bjerg« 



føre andre vild og selv fare vild« 
(2 Tim 3:13). Han havde ret. Når jeg 
tænker på fremtiden, er jeg ikke desto 
mindre overvældet af en følelse af 
glad optimisme. 

Paulus fortalte den unge Timoteus, 
at han skulle fortsætte med de ting, 
han havde lært af apostlene, og han 
kunne være tryg, fordi »fra barnsben 
kender du De hellige Skrifter, der kan 
give dig visdom til frelse ved troen på 
Kristus Jesus« (2 Tim 3:15). 

En viden om skrifterne er vigtig. 
Vi lærer om åndelig vejledning 
gennem dem. 

Jeg har hørt folk sige: »Jeg ville vil- 
ligt udstå forfølgelse og prøver, hvis 
jeg kunne have levet i Kirkens første 
tid, hvor der var sådan en bølge af 
åbenbaring, som blev udgivet som hel- 
lig skrift. Hvorfor sker det ikke nu?« 

De åbenbaringer, som kom gen- 
nem Joseph Smith, og blev udgivet 
som hellig skrift, lagde den faste 
grundvold for den kirke, hvorigennem 
Jesu Kristi evangelium kunne bringes 
ud til »alle nationer« (2 Nephi 26:13). 1 

Skrifterne definerer embederne for 
profeten og præsidenten og hans råd- 
givere og De Tolv Apostles Kvorum, 
De Halvfjerds' Kvorum, Det 
Præsiderende Biskopråd og stave og 
menigheder. De definerer embederne 
i Det Melkisedekske og Det Aronske 
Præstedømme. De etablerer kanaler, 
som inspiration og åbenbaring kan 




Jeg har levet i lang tid og set de 
standarder, som civilisationen 
må hvile på for at overleve, blive 
fejet til side en ad gangen. 

Vi lever i en tid, hvor de hæderkro- 
nede standarder for moral, ægteskab, 
hjemmet og familie lider nederlag på 
nederlag i retssale og råd, parlamen- 
ter og klasseværelser. Vores lykke 
afhænger af at efterleve de selvsamme 
standarder. 

Apostlen Paulus profeterede om, at 
mennesker i vore dage, disse sidste 
dage, ville være »ulydige mod deres 
forældre ... ukærlige ... fjender af det 
gode ... de vil elske nydelser højere 
end Gud« (2 Tim 3:2-4). 

Og han advarede om, at: »Onde 
mennesker og bedragere vil komme 
længere og længere ud i det onde, 



70 



strømme igennem til ledere og lærere 
og forældre og enkeltpersoner. 

Modgangen og prøvelserne er 
anderledes nu. Om noget er de mere 
intense og farligere end i de tidlige 
dage og ikke så meget rettet mod 
Kirken som mod os som individer. De 
tidlige åbenbaringer, der blev udgivet 
som hellig skrift og som permanent 
vejledning for Kirken, definerer ordi- 
nancerne og pagterne og er stadig 
gældende. 

Et af disse skriftsteder lover: »Er I 
beredt, behøver I ikke at frygte« 
(L&P 38:30). 

Lad mig fortælle jer, hvad der er 
gjort for at forberede os. Så vil I 
måske forstå, hvorfor jeg ikke frygter 
fremtiden, og hvorfor jeg nærer 
sådanne positive, tillidsfulde følelser. 

Jeg kan umuligt beskrive detaljeret 
eller blot opremse alt det, Det Første 
Præsidentskab og De Tolv Apostles 
Kvorum har fået gjort i de senere år. 
Deraf vil I se fortsat åbenbaring, åbne 
sig for Kirken og for hvert enkelt med- 
lem. Jeg vil beskrive nogle få af dem. 

For mere end 40 år siden, blev det 
besluttet at gøre lærdommene lettere 
tilgængelig for alle medlemmer ved 
at udarbejde en sidste dages hellig 
udgave af skrifterne. Vi gik i gang med 
at lave krydsreferencer fra King 
James-oversættelsen af Bibelen til 
Mormons Bog, Lære og Pagter og Den 
Kostelige Perle. Der blev overhovedet 
ikke ændret i teksten i King James- 
oversættelsen af Bibelen. 

For århundreder siden blev der 
udført arbejde som forberedelse til 
vore dage. Halvfems procent af King 
James-oversættelsen af Bibelen er, 
som den blev oversat af William 
Tyndale og John Wycliffe. Vi skylder 
disse tidlige oversættere og martyrer 
meget. 

William Tyndale sagde: »Jeg vil gøre 
det muligt, at den dreng, som pløjer 
marken, skal vide mere om skrifterne 
end [den gejstlige] .« 2 




Alma havde været gennem store 
prøvelser og stod over for endnu 
større prøvelser. »Og ordets forkyn- 
delse gjorde meget til at få folket til at 
gøre det, der var retfærdigt; ja, det 
havde øvet større indflydelse på fol- 
kets sind end sværdet eller noget 
andet, der var hændt dem - derfor 
mente Alma, at det var nødvendigt at 
forsøge Guds ords kraft« (Alma 31:5). 

Det er præcis, hvad vi havde i 
sinde, da vi begyndte på projektet 
med skriften, at ethvert medlem af 
Kirken skulle kunne kende skriften og 
forstå de principper og lærdomme, 
som findes i dem. Vi ville gøre det i 
vore dage, som Tyndale og Wycliffe 
havde gjort i deres. 



Både Tyndale og Wycliffe blev fryg- 
telig forfulgt. Tyndale led i et iskoldt 
fængsel i Bruxelles. Hans tøj var slidt i 
laser, og han frøs forfærdeligt. Han 
skrev til biskopperne og bad om sin 
frakke og kappe. Han tiggede om et 
lys og sagde: »Det er meget trættende 
at sidde alene i mørket.« 3 De blev så 
ophidsede over denne forespørgsel, 
at han blev ført fra fængslet og 
brændt på bålet foran en stor skare 
af mennesker. 

Wycliffe undslap døden på bålet, 
men Konstanzkoncilet fik hans lig gra- 
vet op, brændt på bålet og hans aske 
spredt. 4 

Profeten Joseph Smith havde lånt 
bogen Book of Martyrs af John Foxe, 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



71 




en engelsk præst i det 16. århundrede, 
af moderen til Edward Stevenson fra 
De Halvfjerds. Efter at han havde læst 
den, sagde han: »Jeg har ved hjælp af 
Urim og Tummin set disse martyrer, 
og de var ærlige, oprigtige Kristi dis- 
ciple i henhold til det lys, de havde, 
og de vil blive frelst.« 5 

Vi vidste på forhånd, at det var en 
meget vanskelig, måske endda umulig 
opgave, at lave krydshenvisninger til 
mere end 70.000 vers i skrifterne, 
lave fodnoter og anden hjælp. Men vi 
begyndte. Det tog 12 år og mere end 
600 mennesker hjalp til for at gøre det 
færdig. Nogle var eksperter i græsk, 
latin og hebraisk eller havde viden om 
antikke manuskripter. Men de fleste 
var almindelige, trofaste medlemmer 
af Kirken. 

Inspirationens ånd hvilede over 
arbejdet. 

Projektet ville have været umuligt 
uden computeren. 

Et bemærkelsesværdigt system blev 
udarbejdet til at holde styr på tusind- 
vis af fodnoter til at åbne skriften 
for enhver dreng og pige, der pløjer 
marken. 

Med et emneindeks kan et med- 
lem af Kirken på bare få minutter slå 
ord op somforsoning, omvendelse, 



Helligånd og finde åbenbarende refe- 
rencer fra alle fire standardværker. 

Adskillige år inde i projektet 
spurgte vi til, hvordan det gik fremad 
med den omstændige og møjsomme- 
lige registrering af emner i alfabetisk 
orden. De skrev: »Vi har været gen- 
nem himmel og helvede, er kommet 
over kærlighed og lyst og arbejder os 
nu henimod omvendelse.« 

Det originale manuskript til 
Mormons Bog kom os i hænde. Det 
gjorde det muligt at rette trykkerens 
fejl, som havde sneget sig ind i over- 
sættelse afskriften. 

Mest bemærkelsesværdigt i Topical 
Guide er de 18 sider, med enkelt linje- 
afstand og lille skriftstørrelse under 
overskriften »Jesus Kristus,« den mest 
omfattende samling af henvisninger til 
skriften på navnet Jesus Kristus, som 
nogensinde er samlet i verdens histo- 
rie. Følg disse henvisninger, og I vil 
åbne døren til, hvis kirke dette er, 
hvad den underviser i, og ved hvilken 
myndighed - alt er forankret i Jesu 
Kristi hellige navn, Guds Søn, Messias, 
Forløseren, vor Herre. 

To nye åbenbaringer blev føjet til 
Lære og Pagter - afsnit 137, et syn 
der blev givet til profeten Joseph 
Smith i forbindelse med gengivelsen 



af begavelsen, og afsnit 138, præsi- 
dentjoseph F. Smiths syn om forløs- 
ningen af de døde. Da dette arbejde 
var næsten klart til at blive sendt i 
trykken, modtog og bekendtgjorde vi 
den storslåede åbenbaring om præ- 
stedømmet som en officiel erklæring 
(se L&P-Officiel erklæring 2), som 
beviser, at der stadig kan komme ny 
hellig skrift. 

Så kom den store udfordring med 
at oversætte til alle sprog i Kirken. 
Nu er Tre-i-eneren med Guide til 
Skrifterne blevet udgivet på 24 for- 
skellige sprog, og der følger flere. 
Mormons Bog er nu udgivet på 106 
sprog. 49 oversættelser er i gang. 

Der blev udrettet mere. Mormons 
Bog fik en undertitel - Mormons Bog: 
Endnu et vidne om Jesus Kristus. 

Med de grundlæggende lærdomme 
så solidt på plads som granitten i tem- 
plet i Salt Lake City og åben for enhver 
kunne flere se den konstante strøm af 
åbenbaring til Kirken. »Vi tror alt, hvad 
Gud har åbenbaret, alt, hvad han nu 
åbenbarer, og vi tror, at han endnu vil 
åbenbare mange store og vigtige ting 
angående Guds rige« (9. trosartikel). 

Mens udgivelsen af skriften skred 
frem, blev et andet stort arbejde påbe- 
gyndt. Dette vil også tage år. Alle 
Kirkens undervisningsmaterialer blev 
revideret. Alle kurser i præstedømmet 
og hjælpeorganisationer - for børn, 
unge og voksne - blev revideret for at 
fokusere på skrifterne, fokusere på 
Jesus Kristus, fokusere på præstedøm- 
met og fokusere på familien. 

Hundredvis af frivillige arbejdede 
år ud og år ind. Nogle af dem var 
eksperter i at skrive, læseplaner, 
undervisning og andre relaterede 
områder, men de fleste var alminde- 
lige medlemmer af Kirken. Alt var 
forankret i skriften, med vægt på præ- 
stedømmets myndighed og med 
fokus på familiens hellige natur. 

Det Første Præsidentskab og 
De Tolv Apostles Kvorum udgav: 



72 



»Familien: En proklamation til ver- 
den.« 6 Dernæst udgav de: »Den 
levende Kristus: Apostlenes 
vidnesbyrd.« 7 

Seminar- og institutklasser spreder 
sig over hele verden. Lærerne og ele- 
verne lærer og underviser ved Ånden 
(se L&P 50:17-22) og begge parter bli- 
ver undervist i at forstå skriften, pro- 
fetens ord, frelsesplanen, Jesu Kristi 
forsoning, frafaldet og genopret- 
telsen, den genoprettede kirkes ene- 
stående position og at kende de 
principper og lærdomme, som findes 
i den. Eleverne opmuntres til at 
udvikle en vane med at studere 
skriften dagligt. 

Mandag aften blev reserveret 
til familieaften. Alle aktiviteter i 
Kirken må vige, så familien kan være 
sammen. 

Som en naturlig følge blev missio- 
nering genfæstet til åbenbaringerne 
under titlen »Forkynd mit evange- 
lium.« Hvert år afløses mere end 
25.000 missionærer for at vende hjem 
til 148 lande, efter at de har brugt to 
år med at lære om lærdommene, og 
hvordan man underviser ved Ånden 
og at bære deres vidnesbyrd. 

Principperne om præstedømmets 
ledelse er blevet gjort tydeligere. 
Præstedømmekvorummernes rolle - 
de aronske og de melkisedekske - er 
blevet fremhævet. Altid, overalt, er 
der ledere, som har nøglerne - bi- 
skopper og præsidenter - til at give 
vejledning, at afklare misforståelser 
samt opfange og korrigere falske 
lærdomme. 

Læseplanen for voksne i præste- 
dømmet og Hjælpeforeningen er lagt 
an på Kirkens præsidenters lær- 
domme. 

Kirkens tidsskrifter har fået nyt 
udseende og bliver nu udgivet på 50 
sprog. 

En imponerende æra af tempelbyg- 
geri er i gang med 122 templer, 
som er blevet åbnet for udførelse af 




ordinancer, og yderligere to blev 
bekendtgjort i går. 

Genealogi fik navneforandring til 
slægtshistorie. Trofaste medlemmer 
bliver hjulpet af den nyeste teknologi 
med at forberede og medbringe 
navne til templet. 

Disse ting vidner alle om fortsat 
åbenbaring. Der er meget andet, som 
er alt for talrigt til at gå i detaljer med. 

Der er i Kirken en central kerne af 
kraft, der går dybere end programmer 
eller møder eller foreninger. Den 
ændrer sig ikke. Den kan ikke nedbry- 
des. Den er konstant og sikker. Den 
viger eller falmer aldrig. 

Selv om Kirken bor i kirkebyg- 
ninger, så lever den i hjertet og sjælen 
hos hver eneste sidste dages hellig. 

Overalt i verden trækker ydmyge 
medlemmer på inspiration fra skrif- 
terne til at vejlede dem i livet, selv om 
de ikke fuldt ud forstår, at de har fun- 
det den »kostbare perle« (Matt 13:46), 
hvorom Herren talte til sine disciple. 

Da Emma Smith, profeten Josephs 
hustru, samlede salmerne til den før- 
ste salmebog, medtog hun »Led os, o 
du vor Jehova«, som faktisk er en bøn: 

Når så jorden ryster, skælver, 
byd vor frygt at vorde djærv. 



Og når dom tilintetgører, 
hold os fri på Zions bjerg« 8 

Hver eneste sjæl, som villigt knyt- 
ter sig til Jesu Kristi Kirke af Sidste 
Dages Hellige og søger at leve efter 
dens principper og ordinancer, står 
»på Zions bjerg.« 

Hver eneste kan modtage forvis- 
ning, som kommer ved inspiration og 
vidner om, at Jesus er Kristus, Guds 
Søn, at Jesu Kristi Kirke af Sidste 
Dages Hellige er netop det, som han 
erklærede, at den var: »Den eneste 
sande og levende kirke på hele jor- 
dens overflade« (L&P 1:30). I Jesu 
Kristi navn. Amen. ■ 



NOTER 

1. Se ogsåÅb 5:9, 14:6; 1 Nephi 19:7; Mosiah 
3:13, 20; 15:28; 16:1; Alma 9:20; 37:4; L&P 
10:51; 77:8, 11; 133:37. 

2. I David Daniells introduktion til Tyndales 
Nye Testamente, oversat af William Tyndale 
(1989), s. viii. 

3. I David Daniells introduktion til Tyndales 
Nye Testamente, s. ix. 

4. Se John Foxe, Foxe's Book of Martyrs, red. 
G. A. Williamson (1965), s. 18-20. 

5. I Edward Stevenson, Reminiscences of 
Joseph, the Prophet, and the Corning Forth 
ofthe Book of Mormon (1893), s. 6. 

6. Se »Familien: En proklamation til verden«, 
Liahona, okt. 2004, s. 49. 

7. »Den levende Kristus: Apostlenes vidnes- 
byrd«, Liahona, april 2000, s. 2. 

8. Salmer og sange, nr. 36. 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



73 



Et mønster for alle 

ÆLDSTE MERRILL J. BATEMAN 

De Halvfjerds' Præsidium 

Jesu Kristi genoprettede evangelium er et mønster for alle ... 
Det er godt nyt - Herren Jesu Kristi tidløse lærdom og 
forsonende magt. 




For nylig ytrede en deltager i en 
radioudsendelse tvivl om 
Kirkens internationale appel, i 
betragtning af, at Kirken opstod i New 
York, har hovedkontor i Utah, og at 
Mormons Bog omhandler historien 
om USAs fordums folkeslag. Mens jeg 
tænkte på venner i Asien, Afrika, 
Europa og andre dele af verden, blev 
det tydeligt, at debattøren ikke for- 
stod det gengivne evangeliums uni- 
verselle natur eller den altomfattende 
kraft i dets ordinancer, pagter og vel- 
signelser. Den verdensomspændende 
betydning af profeten Joseph Smiths 
første syn og Mormons Bog kan ikke 
måles på beliggenheden, men på 
budskabet om menneskets forhold 
til Gud, Faderens kærlighed til 
sine børn og det guddommelige 



potentiale, der ligger i hvert levende 
menneske. 

Det profetiske kald har gennem 
alle tider lydt: »Kom til Kristus og bliv 
fuldkommen i ham« (Moroni 10:32, se 
også Matt 5:48; Joh 10:10, 14:6), at 
frelse er gennem Faderens Enbårne 
Søn (se Joh 1:14, 18; L&P 29:42). 
Kaldet er universelt og henvender sig 
til alle Guds børn, hvad enten de er 
afrikanere, asiater, europæere eller 
af anden nationalitet. Som apostlen 
Paulus sagde til athenerne: »Når vi nu 
er af Guds slægt« (ApG 17:29). 

Faderens plan for vores tilvæ- 
relse, med det centrale fokus på 
Kristi forsoning, var forberedt før 
verden blev grundlagt (se Abraham 
3:22-28, Alma 13:3). Det blev tilken- 
degivet for Adam og Eva, og de blev 
befalet at undervise deres børn (se 
Moses 5:6-12). Med tiden forkastede 
Adams efterkommere evangeliet, 
men det blev gengivet gennem Noa 
og senere igen gennem Abraham (se 
2 Mos 6:2-4, Gal 3:6-9). Evangeliet 
blev tilbudt israelitterne på Moses' 
tid. Men en hårdere læremester 
var påkrævet for at bringe dem til 
Kristus trods århundredes frafald 
(se 2 Mos 19:5-6, L&P 84: 19-24). 
Evangeliets fylde blev endeligt gen- 
givet til Israel i tidernes midte af 
Frelseren selv. 

Et af de mest beskrivende steder i 
skriften om denne rækkefølge med 



frafald og genoprettelse er Jesu lig- 
nelse om de onde vinbønder (se Mark 
12:1-10). I denne lignelse minder 
Jesus folket om, at mange profeter er 
blevet sendt gennem årene for at 
oprejse retfærdige nationer. Derpå 
siger han, at budbringerne blev afvist 
gang på gang. Nogen blev slået og 
sendt tomhændede bort. Andre blev 
dræbt. Og profeterende om sin egen 
tjenestegerning, sagde Jesus til sine 
tilhørere, at Faderen besluttede at 
sende en - »sin elskede søn« (JST, 
Mark 12:17), og sagde: »De vil undse 
sig for min søn« (Matt 21:37). 

Jesus, som kendte sin egen skæbne, 
sagde videre: 

»Men disse vinbønder sagde ... Det 
er arvingen. Kom, lad os slå ham ihjel, 
og arven er vores. 

Og de greb ham og slog ham ihjel, 
og de smed ham ud af vingården« 
(Mark 12:7-8). 

Efter Frelserens og hans apostles 
død blev læresætninger og ordinancer 
ændret, og frafald satte igen ind. 
Denne åndeligt mørke tid varede i 
århundreder før stråler aflys igen 
trængte igennem til jorden. Apostlen 
Peter kendte til dette frafald og profe- 
terede efter Frelserens himmelfart, at 
Herren ikke ville vende tilbage i sit 
andet komme før »alle tings genopret- 
telse« (se ApG 3:19-21). Apostlen 
Paulus profeterede også om en tid, 
hvor medlemmerne ikke ville »finde 
sig i den sunde lære« (2 Tim 4:3-4) 
og at »frafald« (2 Thes 2:2-3) ville gå 
forud for Kristi andet komme. Han 
henviste også til »alle tings genopret- 
telse« og sagde, at Frelseren i tidernes 
fyldes uddeling ville »sammenfatte alt 
i Kristus« (Ef 1:10). 

Herren ledte genoprettelsen af 
evangeliet gennem profeten Joseph 
Smith. »Alle tings genoprettelse« 
begyndte i den hellige lund, da 
Faderen og Sønnen viste sig for 
Joseph Smith. Ved syn lærte Joseph 
om Guds natur - at Faderen og 



74 




Sønnen er adskilte, ophøjede væsener 
med legemer af kød og ben. 

Ved begyndelsen af de fleste 
uddelinger gives en bog til den nyligt 
kaldede profet. Moses modtog tavler 
(se 2 Mos 31:18). Lehi fik en bog, så 
han kunne læse om Jerusalems øde- 
læggelse (se 1 Nephi 1:11-14). 
Ezekiel fik en »bogrulle« (Ez 2:9-10), 
som indeholdt Herrens budskab til 
Judas hus i hans dage. Johannes 
Åbenbareren blev på øen Patmos vist 
en bog med syv segl (se Åb 5, L&P 
77:6). Er det så noget under, at 
Herren ville frembringe en bog, som 
indeholder evangeliets fylde, som en 
del af »alle tings genoprettelse«? 
Mormons Bog har kraft til at drage 
alle mænd og kvinder til Kristus. 
Dens henvisninger til Frelserens for- 
soning er de klareste, der findes, 
hvad angår dets formål og kraft. 

Helligånden har hvisket i min sjæl, 
at Joseph så Faderen og Sønnen i den 
hellige lund, og at Mormons Bog er 
sand. Jeg er taknemmelig for den yder- 
ligere viden vedrørende Frelserens 
forsoning, som Mormons Bog indehol- 
der. Én af Frelserens titler er Faderens 



enbårne Søn. I Johannesevangeliet 
siger apostlen Johannes fx, at han så 
Herrens majestæt og herlighed på 
Forklarelsens bjerg, og at hans herlig- 
hed var den, »som den Enbårne har 
den fra Faderen« (Joh 1:14; se også 
vers 18). Mormons Bog anvender lige- 
ledes denne titel mange gange. 

I modsætning til andre dødelige, 
som arver dødelighed fra begge foræl- 
dre, blev Jesus født af en dødelig 
moder men en udødelig Fader. 
Dødeligheden, som han fik fra Maria 
betød, at han kunne dø, men arven fra 
hans Fader gav ham udødelighed, hvil- 
ket betød, at døden blev en frivillig 
handling. Som Jesus sagde til jøderne: 
»For ligesom Faderen har liv i sig selv, 
således har han også givet Sønnen at 
have liv i sig selv« (Joh 5:26). 

Ved en anden lejlighed sagde han: 

»Derfor elsker Faderen mig, fordi 
jeg sætter mit liv til for at få det tilbage. 

Ingen tager det fra mig, men jeg 
sætter det til af mig selv. Jeg har 
magt til at sætte det til, og jeg har 
magt til at få det tilbage. Og det 
har min fader påbudt mig at gøre« 
(Joh 10:17-18). 



Den udødelige natur, som Jesus 
modtog af sin Fader, gav ham magt til 
at udføre forsoningen og lide for alles 
synder. Profeten Alma i Mormons Bog 
lærer os, at ikke alene tog Jesus vore 
synder på sig men led også vore smer- 
ter, sorg og fristelser. Alma forklarede 
også, at Jesus tog vore sygdomme, 
død og skrøbeligheder på sig. (Se 
Alma 7:11-13). Dette gjorde han, 
sagde Alma, for, at »hans hjerte kan 
fyldes med barmhjertighed efter 
kødet, så han ... kan vide, hvorledes 
han kan hjælpe sit folk« (Alma 7:12). 

Profeten Abinadi siger desuden, »at 
når hans sjæl gøres til et skyldoffer, 
skal han se sit afkom« (Mosiah 15:10). 
Abinadi siger så, at Frelserens afkom 
er profeterne og dem, som følger 
dem. For mange år siden tænkte jeg 
på Frelserens oplevelse i Getsemane 
have og på korset som steder, hvor en 
stor masse af synd blev hældt på ham. 
Ved hjælp af Almas, Abinadis, Esajas' 
og andre profeters ord er mit syn dog 
ændret. I stedet for en upersonlig 
masse af synd forestiller jeg mig en 
lang række mennesker, da Jesus led 
for »vore skrøbeligheder« (Hebr 4:15), 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



75 



påtog sig »vore sygdomme ... [bar] 
vore lidelser ... [og blev) knust for 
vore synder« (Es 53:4-5). 

Forsoningen var en fortrolig, per- 
sonlig oplevelse, hvorved Jesus lærte, 
hvordan han kunne hjælpe hver 
enkel af os. 

Den Kostelige Perle lærer os, at 
Moses blev vist jordens indbyggere, 
som var »utallige som sandet ved 
havets bred« (Moses 1:28). Hvis 
Moses skuede enhver sjæl, så giver 
det mening, at universets skaber har 
magten til kende hver af os person- 
ligt. Han kendte til dine og mine svag- 
heder. Han oplevede dine smerter og 
lidelser. Han oplevede mine. Jeg vid- 
ner om, at han kender os. Han forstår 
den måde, vi møder vore fristelser på. 
Han kender vore svagheder. Mere end 
det, mere end bare at kende os, så 
ved han, hvordan han kan hjælpe os, 
hvis vi kommer til ham i tro. Det er 
derfor, at en ung latinamerikansk 
kvinde pludselig indså, at hun var 
mere end en prik i universet, da 
Helligånden vidnede om genopret- 
telsen for hende. Hun mærkede Guds 
kærlighed, at hun var hans datter og 
indså, at han kendte hende. Det for- 
klarer også, hvorfor Frelsesplanen 
forekom bekendt for min japanske 
ven, da missionærerne underviste 
ham, og Helligånden bekræftede hans 
formål og muligheder på jorden. 

Jeg vidner om, at Jesu Kristi gen- 
oprettede evangelium er et mønster 
for alle. Det er ikke stedet for begi- 
venhederne, der er vigtigt, det er den 
gode nyhed - Herren Jesu Kristi tid- 
løse lærdomme og forsonende kraft. 
Jeg bærer vidnesbyrd om, at han 
lever, at han er Kristus. Jeg vidner om, 
at evangeliet, som blev gengivet gen- 
nem profeten Joseph Smith er, hvad 
Peter omtaler som »alle tings gen- 
oprettelse«. Jeg bærer vidnesbyrd om, 
at præsident Gordon B. Hinckley er 
Herrens profet i dag. I Jesu Kristi 
navn. Amen. ■ 



Thi min sjæl fryder 
sig over skrifterne 



CHERYL C. LÅNT 

Primarys hoved præsidentinde 



Der er på ingen måde noget vigtigtigere, som vi kan gøre for 
vores familie, end at styrke dem i skrifterne. 



viden, når jeg læste i skrifterne, men at 
fryde sig over dem er noget andet. Jeg 
oplever, at det, jeg får ud afskrifterne, 
afhænger af, hvad jeg selv har med 
mig. Hver gang jeg læser i dem, med- 
bringer jeg på en måde en ny person 
med nye øjne til oplevelsen. Det sta- 
die, jeg befinder mig på i mit liv, og 
min indstilling har indflydelse på, hvad 
jeg får ud af det. Jeg elsker skrifterne. 
Jeg værdsætter de sandheder, jeg 
finder, når jeg læser dem. Glæde fylder 
mit hjerte, når jeg modtager opmun- 
tring, trøst, styrke og svar på mine 
behov. Livet ser lysere ud, og vejen 
fremad åbnes for mig. Jeg får bekræf- 
tet min himmelske Faders kærlighed 
og omsorg for mig, hver gang jeg 
læser. Dette er absolut en fryd for mig. 
Som en lille dreng i en solstråleklasse 
sagde det: »Jeg er glad for skrifterne!« 

For det andet: »Mit hjerte overvejer 
dem.« Hvor jeg elsker at bære skrif- 
terne i mit hjerte! Ånden af det, jeg 
har læst, hviler dér og bringer mig 
fred og trøst. Den viden, jeg har 
opnået, giver mig vejledning og ret- 
ning. Jeg har den tillidsfuldhed, der 
kommer af lydighed. 

Nogle gange har jeg den luksus at 
fordybe mig i skrifterne. Nogle gange 
læser jeg dem i små bidder. Men det 
synes ikke at betyde noget, hvor eller 
hvornår jeg læser skrifterne, jeg kan 




Vores elskede profet har for nylig 
bedt os læse Mormons Bog 
inden udgangen af året. Efter 
jeg har taget imod opfordringen, har 
jeg opdaget nye og spændende ting i 
denne bog, selvom jeg har læst den 
mange gange før. For eksempel gen- 
opdagede jeg 2 Nephi 4:15, som 
lyder: »Thi min sjæl fryder sig over 
skrifterne, og mit hjerte overvejer 
dem, og jeg nedskriver dem til mine 
børns lærdom og nytte.« 

Dette skriftsted lærer os, hvordan 
vi skal læse Mormons Bog. Det næv- 
ner tre vigtige ting. 

For det første: »Min sjæl fryder sig.« 
Jeg elsker denne vending! Jeg har 
tænkt på at hungre og tørste efter 



76 




stadig bære dem i mit hjerte. Jeg har 
opdaget, at jeg ved at læse i dem om 
morgenen er i stand til at have Åndens 
indflydelse hos mig hele dagen. Når 
jeg læser i dem midt på dagen, er det 
normalt, fordi jeg har haft behov for at 
finde svar og vejledning, der kan 
påvirke mine beslutninger og hand- 
linger. Når jeg læser i dem om aftenen, 
dvæler det dejlige, trøstende budskab 
fra Herren i min underbevidsthed, 
mens jeg hviler. Mange gange vågner 
jeg om natten med idéer eller tanker, 
der stammer fra de ord, jeg læste, lige 
før jeg faldt i søvn. Mine tanker kan gå 
i mange retninger i løbet af dagen, 
men mit hjerte omfavner Herrens ord, 
som de findes i skrifterne, og »over- 
vejer dem.« 

Ved dette har jeg lært, at som et 
menneske tænker i sit hjerte, således 
er han (se Ordsp 23:7; King James- 
udgaven). Når jeg overvejer skrif- 
terne, sker der noget med mig. Jeg får 
et stærkere ønske om at leve tæt på 
min himmelske Fader. Jeg længes 
efter at tjene ham. Jeg ønsker at efter- 
leve de principper, som jeg lærer om i 
skrifterne, og når jeg gør det, vil mit 
hjerte nedskrive »dem til mine børns 
lærdom og nytte.« 



Jeg nedskriver selvfølgelig ikke 
skrifter som Nephi gjorde det, men 
når jeg læser i skrifterne og efterlever 
de principper, jeg lærer om der, bli- 
ver disse skrifter nedskrevet i mit liv. 
De styrer mine handlinger og er skre- 
vet der, så mine børn kan se dem og 
følge dem. Jeg kan opbygge en arv, 
en tradition for retfærdig levevis, 
baseret på principperne, jeg har lært 
fra skrifterne. 

I L&P 93:39-40 står der: »Men den 
onde kommer og borttager lyset og 
sandheden fra menneskenes børn 
på grund af ulydighed og fædrenes 
traditioner. 

Men jeg har befalet jer at opdrage 
jeres børn i lys og sandhed.« 

Ved at læse i skrifterne, forsikres 
jeg om, at jeg vil kende »lyset og 
sandheden«, der vil velsigne mig og 
min familie. Når jeg ved, hvad jeg skal 
gøre, kan jeg arbejde på at tilpasse 
mine handlinger - mine »traditioner« 
- i forhold til dét, jeg ved. Så vil mit 
eksempel ikke føre mine børn på 
afveje, men i stedet føre dem til 
skrifterne og til sandheden, som 
findes dér. 

Jeg elsker den primarysang, der 
lyder: 



Søg, tænk og bed, 

det er et af Herrens bud. 

For dybt i mit hjerte Anden sVr, 

at skriften kommer fra Gud. 1 

Jeg oplever, at når jeg beder om 
ikke blot at få et vidnesbyrd om, at 
skrifterne er sande, men også om at 
have Ånden hos mig, når jeg læser, så 
øges min følsomhed, og jeg ser meget 
tydeligere. Jeg kan se, hvor jeg er i mit 
liv, og hvor min himmelske Fader 
ønsker, at jeg skal være. Jeg forstår 
sandhedens principper, og jeg kan se, 
hvordan jeg kan foretage de nødven- 
dige ændringer i mit liv. Jeg kan være 
forvisset om, at Herren vil hjælpe og 
styrke mig til at udføre opgaven. 
Således er skrifterne blevet nedskre- 
vet i mit liv. 

Når vi læser i skrifterne, hører vi 
Frelserens stemme. Han er ikke fravæ- 
rende i vores liv. Han er aktiv og nær- 
værende i versene i disse hellige 
bøger. Vores profet har bedt os om at 
komme Frelseren nærmere ved at 
læse i Mormons Bog. 

Og hvad med vore børn? Hvor vel- 
signet er ikke det barn, hvis forældre 
bygger deres liv på skrifternes lær- 
domme! Vi kan på ingen måde gøre 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



77 



noget vigtigtigere for vores familie 
end at styrke dem med skrifterne. 
Forældre, kald jeres familie sammen 
for at læse i skrifterne, og gør en ind- 
sats for at gøre det muligt i jeres travle 
familiekalender. Børn, kom hurtigt og 
med glæde, når I bliver kaldt på for at 
læse i skrifterne. 

Præsident Gordon B. Hinckley 
kom med en opfordring til os, men 
han gav os også løfter, hvis vi vælger 
at sige ja. Han lovede os: »I vil have 
Herrens ånd i jeres hjem i større 
målestok. Jeres beslutning om at være 
lydige mod hans bud vil forstærkes, 
og I vil få et større vidnesbyrd om, at 
Guds Søn er en levende virkelighed.« 2 

En af mine døtre, som er på et 
vidunderligt stadie af sit liv, hvor hen- 
des største velsignelser er hendes 
største udfordringer (hun har tre små 
børn!), sagde til mig: »Mor, jeg gør 
det. Jeg læser Mormons Bog. Og jeg 
klynger mig til de vidunderlige løfter. 
De er præcis, hvad jeg har brug for i 
mit liv lige nu.« 

Er disse velsignelser, hvad I har 
brug for i jeres liv? De er vores, hvis 
vi blot tager imod dem. Lad os som 
enkeltpersoner love at følge profeten. 
Lad os som familie gøre krav på vore 
velsignelser. Præsident Hinckley, vi 
elsker dig, vi har hørt din stemme, 
og vi vil følge dig. 

Må jeg bære mit vidnesbyrd om, 
at jeg ved, at vor himmelske Fader 
elsker os. Jeg ved, at Jesus Kristus er 
vor Frelser. Jeg ved, at skrifterne er 
sande. De er Guds ord. Jeg ved, at 
præsident Gordon B. Hinckley er 
vores profet i dag. Jeg ved, at når 
vi følger ham, vil vi modtage store 
velsignelser fra vor himmelske 
Fader. Jeg er så taknemmelig for 
dette vidnesbyrd. I Jesu Kristi navn. 
Amen. ■ 

NOTER 

1. »Søg, tænk og bed«, Børnenes Sangbog, 
s. 66. 

2. »Et levende og ægte vidnesbyrd«, Liahona, 
aug. 2005, s. 6. 



Sandheden 
gengivet 

ÆLDSTE RICHARD G. SCOTT 

De Tolv Apostles Kvorum 



Faderens plan for frelse og lykke ... vil ... hjælpe dig med at 
overvinde enhver udfordring i livet. 



før-jordisk tilværelse. Der fik vi en 
forståelse af Faderens frelsesplan 
samt løftet om at få hjælp, når vi 
blev født som dødelige på jorden. 
Hovedformålet med livet blev forkla- 
ret. Vi fik fortalt: 

»... vi vil danne en jord, hvorpå 
disse kan bo. 

Og vi vil prøve dem hermed for at 
se, om de vil gøre alt, hvad Herren, 
deres Gud, vil befale dem. 

Og de, der består deres første prø- 
vestand [hvilket er at være lydige i 
den før-jordiske tilværelse] , skal gives 
mere ... og de, der består deres anden 
prøvestand [hvilket er at være lydige i 
jordelivet] skal tildeles herlighed over 
deres hoveder i al evighed.« 1 

Disse ord udtrykker det mest 
grundlæggende formål med dit liv på 
jorden. Det formål er at vise, at du er 
lydig mod Herrens bud og derved 
vokser i forståelse, dygtighed og 
enhver værdig færdighed. Det er at 
modtage enhver krævet ordinance og 
indgå og holde enhver nødvendig 
pagt. Det er at skabe og tage sig af en 
familie. Den oplevelse inkluderer at 
have perioder med prøvelser og lykke 
med det formål at vende tilbage i tri- 
umf efter at have bestået jordelivets 
udfordringer og muligheder og mod- 
tage de herlige velsignelser, der er 
lovet for en sådan lydighed. 




Overalt omkring os ser vi i hele 
verden et voksende ønske om 
åndelig vejledning som resul- 
tat af tiltagende natur- og menneske- 
skabte katastrofer. Længslen efter 
åndelig vejledning er en konsekvens 
af, at vi er børn af en guddommelig 
himmelsk Fader. Det er forståeligt, at 
vi, når vi står over for vanskeligheder, 
vender os til vor Skaber for at få hjælp. 
Vor kærlige himmelske Fader vidste, at 
forværrede tilstande i verden, svære 
personlige udfordringer og katastro- 
fer, ville få hans børn til at søge hans 
åndelige næring. Udfordringen består 
i, hvordan man passende finder den. 

Vi boede hos Gud vor hellige Fader 
og hans elskede Søn Jesus Kristus i en 



78 



For at denne tid på jorden med 
prøver og udvikling kunne give os de 
største fordele, blev du undervist og 
forberedt på de forhold, som du per- 
sonligt ville møde i jordelivet. Vor 
Faders plan for at lede dig gennem jor- 
delivet blev forklaret. Han ville blandt 
de mest tapre, lydige åndelige børn 
vælge profeter og andre bemyndigede 
tjenere til at bære hans præstedømme, 
til at blive undervist i hans sandhed og 
blive ledt til at udbrede denne sand- 
hed blandt hans børn på jorden. Gud 
ville give hvert barn handlefrihed, ret- 
ten til at vælge at følge hans råd eller 
ignorere det. Alle ville blive opmun- 
tret, men ikke tvunget til at adlyde. 
Du forstod, at selvom du kunne vælge 
din vej på jorden, kunne du ikke 
bestemme udfaldet af dine valg. Det 
ville blive bestemt af en evig lov. 

Hvis nogen levede således, at de 
kvalificerede sig til de største, lovede 
velsignelser, men afgrunde, som de 
ikke selv kontrollerede, ikke var i 
stand til at opnå dem på jorden, ville 
der blive en kompenserende mulig- 
hed efter jordelivet. Din erindring om 
et før-jordisk liv ville blive holdt til- 
bage fra dig for at sikre, at det ville 
være en gyldig prøve, men der ville 
være vejledning til at vise dig, hvordan 
du skulle leve. Vor Faders frelsesplan i 
dette liv med muligheden for at 
vende tilbage til ham ville blive kaldt 
Jesu Kristi evangelium. 

Fra før denne jord blev skabt, var 
der et oprør mod vor Faders plan, 
som blev anstiftet af en strålende, 
men ond ånd, som vi kender som 
Lucifer eller Satan. Han foreslog en 
ændring af betingelserne. Hans argu- 
mentation var så overbevisende, at en 
tredjedel af Faderens åndelige børn 
fulgte Satan og blev kastet ud. De mi- 
stede den ekstraordinære mulighed 
for at vokse og den afgørende fordel 
ved at få et jordisk legeme. 

Vor hellige Fader, der kender hver 
enkelt af sine børn til fuldkommenhed, 




forstod, at mange i tidens løb ville 
blive fristet til at blive verdslige og for- 
kaste hans profeters vidnesbyrd og 
lærdomme. Andeligt mørke ville 
erstatte sandhedens lys, en tilstand, 
der kaldes frafald. Tidsrummet, fra 
gengivelsen af sandhed til den gik tabt 
på grund af synd, ville blive kaldt en 
uddeling. Profet efter profet ville blive 
valgt i en række uddelinger for at 
bevare sandheden på jorden til de 
trofaste på trods af, at mange ville for- 
dreje eller afvise den. 

Du lærte, at Kristi lys vil give denne 
vejledning. Det giver alle ting lys og 
liv. Det tilskynder alle mennesker i 
verden til at skelne mellem sandhed 
og vildfarelse og mellem rigtigt og for- 
kert. Kristi lys er ikke en person. Det 
er en kraft og indflydelse, som kom- 
mer fra Gud, vor Fader gennem hans 
Søn, Jesus Kristus, og når den følges, 
kan den lede en person til at kvalifi- 
cere sig til Helligåndens mere afgø- 
rende vejledning og inspiration. 
Du fik fortalt, at overtrædelse ville 
svække Helligåndens indflydelse, 
men den kunne blive genoprettet ved 



passende omvendelse. Du glædede 
dig over at vide, at de lydige, der 
modtog de rette ordinancer med de 
nødvendige pagter og forblev trofaste, 
ville arve celestial herlighed og leve i 
Faderens og hans Søns nærhed 
gennem evighederne. 

Hvordan kender vi til disse sandhe- 
der? Hvordan kan man bekræfte deres 
gyldighed? Rundt omkring dig ser du 
stor forvirring angående Guds natur, 
hans lærdomme og formålet med 
livet. Hvordan leder Gud vor himmel- 
ske Fader så sine børn på jorden? 
Hvordan kommunikerer han sandhed 
og sin vilje således, at trofaste, tro- 
ende børn kan træffe de rette valg og 
modtage de velsignelser, som vor 
himmelske Fader ønsker, at de skal 
have? Det vil jeg forklare. 

Fra jordens grundlæggelse har Gud 
vor Fader til stadighed fulgt sin plan, 
som jeg lige har beskrevet. Adam 
arbejdede for at fortælle om vor 
Faders plan til sine børn og efterkom- 
mere. Mange troede og blev velsignet. 
Men mange valgte at bruge deres 
gudgivne gave handlefrihed til at 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



79 



afvise hans lærdomme og hans evan- 
gelium. De ulydige afviste sandheden, 
fordrejede lærdommene og ordinan- 
cerne og fjernede sig fra Gud. Med 
tiden blev sandhedens lys erstattet af 
åndeligt mørke, og præstedømmet og 
den sande kirke gik tabt blandt folket. 

Profeter som Enok, Noa, Abraham 
og Moses genoprettede sandheden i 
deres uddeling, men med tiden blev 
deres anstrengelser afvist af de fleste. 
I tidernes midte blev Guds elskede 
Søn, Jesus Kristus, født på jorden. 
Han gengav sandheden og tjente med 
kærlighed og medfølelse. Han grund- 
lagde atter sin kirke på jorden med 
apostle og profeter. Han opfyldte med 
intense lidelser den opgave, som han 
havde fået af sin hellige Fader om at 
blive vor Frelser og Forløser. Han lod 
sig korsfæste. Han opstod og over- 
vandt den fysiske død. Hans uende- 
lige sonoffer er en guddommelig 
gave, der giver den, der omvender 
sig, mulighed for at få sine synder til- 
givet og kvalificere sig til evigt liv. Men 
selv Guds Søn blev afvist af alle med 
undtagelse af nogle få. Hans apostle 
og medlemmerne af Kirken blev for- 
fulgt, og mange blev dræbt. Jorden 
sank ned i en lang og frygtelig 
periode med stort åndeligt mørke. 

Skrifterne fortæller, at Gud 
Faderens røst gennem historien er 
blevet hørt ved begivenheder af 
exceptionel betydning. Jesus Kristus 
har gentagne gange vist sig personligt 
for udvalgte mennesker. Men der er 
kun ét guddommeligt, enestående til- 
fælde, som vi kender til, hvor Gud 
Faderen personligt har vist sig. Det 
gjorde han sammen med sin dyre- 
bare, hellige Søn, Jesus Kristus, for en 
person. Den person var den unge 
Joseph Smith jun., en ekstraordinær 
ånd, der var forberedt før jordens 
grundlæggelse. Han ville blive den 
største profet, der var blevet sendt 
til jorden. Snart skulle præstedøm- 
mets myndighed, den fuldstændige 




genoprettelse af Kirken, der var 
grundlagt af Frelseren, samt yderli- 
gere hellig skrift, som der var behov 
for i vor tid, komme ved fortsat åben- 
baring fra Frelseren. 

Vor godgørende Fader kom fra sine 
umådelige skabelser til denne jord 
for at tydeliggøre sandheden, for at 
sprede det åndelige mørkes tætte 
skyer, for at fastlægge sin sande iden- 
titet, for at genoprette sandhedens 
fylde og for at tilvejebringe den 
eneste måde at opnå sikker, åndelig 
vejledning. Denne enestående gen- 
oprettelse begyndte med Faderens 
enkle sætning: »Denne er min elskede 
Søn. Hør ham!« 2 Derpå fulgte en gen- 
oprettelse af sandheden, præstedøm- 
met, hellige ordinancer og den sande 
kirke - sammen med Faderens plan 
for frelse og lykke. Når den plan bliver 
efterlevet, vil den hjælpe dig med at 
overvinde enhver udfordring i livet. 
Den vil gennem tro og lydighed 
hjælpe dig med at kvalificere dig til at 
få den guddommelige, åndelige vej- 
ledning, som du har brug for. Den 
støtte vil give dig styrke til at leve, 
som du ved, at du bør leve lige meget, 
uanset hvordan verdens forhold 
forfalder. 



Hvilken anledning var så overvæl- 
dende vigtig, at den berettigede til 
dette besøg af Gud Faderen, som er 
uden fortilfælde. Det var at igangsætte 
»tidernes fyldes uddeling«, som var 
blevet forudsagt af profeter i Det 
Gamle og Nye Testamente. Tiden var 
kommet for Faderen til at sammen- 
fatte alt i Kristus, 3 overdrage alle nøg- 
lerne til riget og genoprette den 
kundskab, der var blevet forkyndt 
gennem tidligere uddelinger, 4 da han 
etablerede evangeliets sidste uddeling 
på denne jord. 

Da Frelseren vidste, at det for 
mange ville være svært at tro på, at en 
sådan herlig genoprettelse havde fun- 
det sted, sørgede han for et håndgri- 
beligt vidne, der kunne stadfæste 
sandheden af det, nemlig Mormons 
Bog. Måden at bekræfte virkeligheden 
af genoprettelsen på er beskrevet på 
dets sider. Gennem Joseph Smith sør- 
gede han også for yderligere, forkla- 
rende skrifter, der var nødvendige i 
vor tid, i Lære og Pagter og Den 
Kostelige Perle. Det er ikke underligt, 
at så meget af Joseph Smiths tjeneste- 
gerning er fokuseret på Frelseren, 
hans forsoning og lærdomme. 

Mens dette værdifulde, livsvigtige 
budskab er blevet forkyndt over hele 
verden, har Satan arbejdet effektivt på 
at få folk til at ignorere det eller søge 
det de forkerte steder.. Størstedelen 
af vor Faders børn har ikke blot glemt 
deres himmelske Fader og formålet 
med det jordiske liv, men de tænker 
næsten aldrig på ham eller overvejer 
heller ikke, hvorfor de er her på jor- 
den. De er blevet forført til at lade sig 
opsluge af det trivielle, der leder dem 
bort fra det afgørende. Begå ikke den 
fejltagelse! 

Som Jesu Kristi tjener vidner jeg 
om, at det, jeg har beskrevet, er sandt. 
Det er ikke nok at have en vag forstå- 
else af sandheden eller af, at Faderen 
og hans Søn, vor Frelser, lever. Vi må 
alle kende dem, som de virkelig er. 



80 



Du må føle, hvor meget de elsker dig. 
Du må stole på, at når du bestandigt 
efterlever sandheden, så godt du kan, 
så vil de hjælpe dig til at forstå formå- 
let med dit liv her på jorden og styrke 
dig til at kvalificere dig til de lovede 
velsignelser. At være lydig mod Guds 
befalinger kræver en forståelse af 
dem. Det er nødvendigt at tro på 
dem. Den forståelse kommer bedst 
ved personligt studium af lærdom- 
mene. Det er en afgrundene til, at 
præsident Hinckley og hans rådgivere 
i juli i år indbød alle medlemmer til at 
læse Mormons Bog inden slutningen 
af året. De lovede: »De, der læser 
Mormons Bog, bliver velsignet med et 
større mål af Herrens And, et stærkere 
ønske om at adlyde hans befalinger 
og et stærkere vidnesbyrd om, at 
Guds Søn virkelig lever.« 5 Jeg har selv i 
mit liv afprøvet dette løfte og har fået 
bekræftet dets sandhed. Hvis du sam- 
vittighedsfuldt har fulgt dette råd, ved 
du, hvad jeg mener. Hvis du ikke er 
begyndt, er der stadig mulighed for at 
få dit liv beriget ved at læse siderne i 
Mormons Bog. Prøv det. 

Som Herren Jesu Kristi apostel 
vidner jeg højtideligt om, at Gud, 
vor Fader, og Jesus Kristus gennem 
Joseph Smith udvirkede genopret- 
telsen, som jeg har beskrevet, at sand- 
hedens strålende lys og Jesu Kristi 
Kirke atter er på jorden, at Gud 
Faderens og hans Søns sande natur 
atter er blevet åbenbaret, og at den 
rette måde at modtage åndelig vejled- 
ning på er blevet tydeliggjort. Jeg vid- 
ner om, at Guds frelsesplan er gjort 
tilgængelig for alle, der ærligt vil søge 
den. Tag den til dig. Efterlev den for 
din freds og lykkes skyld. I Jesu Kristi 
navn. Amen. ■ 



NOTER 

1. Abraham 3:24-26. 
2.JS-H1:17. 

3. Efl:10. 

4. Se L&P 128:18-21. 

5. Se brev fra Det Første Præsidentskab, 
25. juli 2005. 



Tilgivelse 

PRÆSIDENT GORDON B. HINCKLEY 



På en eller anden måde udvirker tilgivelse, sammen med 
kærlighed og tolerance, mirakler, der ikke kan ske på 
nogen anden måde. 



påskønnelse og give opmuntring og at 
bære vidnesbyrd om guddommelighe- 
den af Herrens værk. 

Jeg tænker ofte på et digt, jeg læste 
for længe siden. Det lyder således: 

Lad mig bo i et hus langs den vej, 
hvor mennesker hver dag haster 

forbi - 
alle folk og typer med stor ståhej, 
så gode og onde som dig og mig. 

Håne dem ville jeg aldrig, nej, 
ej heller kynisk forbande dem - 
lad mig bo i et hus langs den vej, 
og lad mig blot være menneskets ven 
(Sam Walter Foss, »The House by the 
Side of the Road«, i James Dalton 
Morrison, red., Masterpieces of 
Religious Verse, 1948, s. 422). 

Sådan har jeg det. 

Alder gør noget ved en mand. Det 
er som om, den gør ham mere 
opmærksom på behovet for venlig- 
hed og godhed og overbærenhed. 
Han håber og beder til, at mennesket 
vil kunne leve sammen i fred uden 
krig og stridigheder, skænderi og 
konflikt. Han bliver i højere grad klar 
over betydningen af Forløserens 
store forsoning, over storheden af 
hans offer, og han fyldes af taknem- 
melighed for Guds Søn, som gav sit 
liv, for at vi kan leve. 

I dag vil jeg gerne tale om tilgivelse. 
Jeg tror, det må være den største dyd 




M! 



"ine kære brødre og søstre, 
jeg takker min Fader i himlen 

-for, at han har forlænget mit 
liv, så jeg kan være en del af disse 
udfordrende tider. Jeg takker ham for 
muligheden for at tjene. Mit eneste 
ønske er at gøre alt, hvad jeg kan, for 
at fremme Herrens værk, ved at tjene 
hans trofaste folk og ved at leve i fred 
med mine medmennesker. 

Jeg rejste for nylig verden rundt, 
mere end 40.000 km, og besøgte 
Alaska, Rusland, Korea, Taiwan, Hong 
Kong, Indien, Kenya og Nigeria, og det 
sidste sted indviede vi et nyt tempel. 
Derefter indviede vi templet i Newport 
Beach i Californien. Jeg har lige været i 
Samoa for at indvie endnu et tempel, 
16.000 km mere. Jeg holder ikke af at 
rejse, men det er mit ønske at komme 
ud blandt vore medlemmer for at vise 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



81 




på jorden og helt sikkert den mest 
nødvendige. Der er så meget ondskab 
og misbrug, intolerance og had. Der er 
så stor brug for omvendelse og tilgi- 
velse. Det er det store princip, der 
fremhæves i skrifterne, både gamle og 
nutidige. 

I hele den hellige skrift er der 
ingen smukkere historie om tilgivelse 
end den om den fortabte søn, 
som står i det femtende kapitel i 
Lukasevangeliet. Alle bør læse og 
overveje den af og til. 

»Og da [den fortabte søn] havde 
sat det hele til, kom der en streng hun- 
gersnød i landet, og han begyndte at 
lide nød. 

Han gik så hen og holdt til hos en 
af landets borgere, som sendte ham 
ud på sine marker for at passe svin, 



og han ønskede kun at spise sig 
mæt i de bønner, som svinene åd, 
men ingen gav ham noget. 

Da gik han i sig selv og tænkte: 
Hvor mange daglejere hos min far har 
ikke mad i overflod, og her er jeg ved 
at sulte ihjel. 

Jeg vil bryde op og gå til min far og 
sige til ham: Far, jeg har syndet mod 
himlen og mod dig. 

Jeg fortjener ikke længere at kaldes 
din søn; lad mig gå som en af dine 
daglejere. 

Så brød han op og kom til sin far. 
Mens han endnu var langt borte, så 
hans far ham, og han fik medynk med 
ham og løb hen og faldt ham om hal- 
sen og kyssede ham. 

Sønnen sagde til ham: Far, jeg har 
syndet mod himlen og mod dig. Jeg 



fortjener ikke længere at kaldes din 
søn« (Luk 15:14-21). 

Og faderen bestemte, at en stor 
fest skulle holdes, og da hans anden 
søn beklagede sig, sagde han til ham: 
»Men nu burde vi feste og være glade, 
for din bror her var død, men er ble- 
vet levende igen, han var fortabt, men 
er blevet fundet« (v. 32). 

Når der er sket en forseelse, og der 
er anger, efterfulgt af tilgivelse, så er 
overtræderen, der var fortabt, bogsta- 
veligt talt fundet, og han, der var død, 
er blevet levende igen. 

Hvor vidunderlige er ikke velsig- 
nelserne, der kommer af barmhjertig- 
hed og tilgivelse. 

Marshallplanen efter 2. verdenskrig 
var med gaven på millioner af dollars 
med til at få Europa på fode igen. 

I Japan så jeg efter samme krig 
store stålværker, og jeg fik at vide, at 
pengene dertil kom fra Amerika, 
Japans tidligere fjende. Hvor meget 
bedre er verden ikke stillet på grund 
af en gavmild nations tilgivelse af sine 
tidligere fjender. 

I bjergprædikenen sagde Herren: 

»I har hørt, at der er sagt: >Øje for 
øje og tand for tand.< 

Men jeg siger jer, at I ikke må sætte 
jer til modværge mod den, der vil jer 
noget ondt. Men slår nogen dig på din 
højre kind, så vend også den anden til. 

Og vil nogen ved rettens hjælp 
tage din kjortel, så lad ham også få 
kappen. 

Og vil nogen tvinge dig til at følge 
ham én mil, så gå to mil med ham. 

Giv den, der beder dig; og vend 
ikke ryggen til den, der vil låne af dig. 

I har hørt, at der er sagt: >Du skal 
elske din næste og hade din fjende. < 

Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender 
og bed for dem, der forfølger jer« 
(Matt 5:38-44). 

Det er meget stærke ord. 

Tror I virkelig, at I kunne følge dette 
påbud? Det er Herrens egne ord, og 
jeg synes, de gælder for os alle. 



82 



De skriftkyndige og farisæerne 
førte en kvinde frem for Jesus, der var 
blevet taget i utroskab, så de kunne 
lede ham i en fælde. 

»Men Jesus bøjede sig ned og gav 
sig til at skrive på jorden med finge- 
ren, [som om han ikke hørte dem] . 

Da de blev ved med at spørge ham, 
rettede han sig op og sagde til dem: 
>Den af jer, der er uden synd, skal 
kaste den første sten på hende.< 

Og han bøjede sig igen ned og 
skrev på jorden. 

Da de hørte det, gik de væk, én 
efter én, de ældste først, og Jesus blev 
alene tilbage med kvinden, som stod 
foran ham. 

Jesus rettede sig op og sagde til 
hende: >Kvinde, hvor blev de af? Var 
der ingen, der fordømte dig?< 

Hun svarede: >Nej, Herre, ingen.< 
Så sagde Jesus: >Heller ikke jeg for- 
dømmer dig. Gå, og synd fra nu af 
ikke mere<« (Joh 8:6-11). 

Herren belærte os om at efterlade 
de nioghalvfems for at finde det for- 
tabte får, så tilgivelse og genoprettelse 
kan opnås. 

Esajas erklærede: 

»Vask jer, rens jer! Fjern jeres onde 
gerninger fra mine øjne; hold op med 
at handle ondt; 

lær at handle godt! Stræb efter ret, 
hjælp den undertrykte, skaf den 
faderløse ret, før enkens sag! 

Kom, lad os gå i rette med hinan- 
den, siger Herren. Er jeres synder 
som skarlagen, kan de blive hvide 
som sne; er de røde som purpur, kan 
de blive som uld« (Es 1:16-18). 

Frelserens store, betingelsesløse 
kærlighed blev udtrykt, da han, før 
han led døden, udbrød: »Fader, tilgiv 
dem, for de ved ikke, hvad de gør« 
(Luk 23:34). 

I vore dage har Herren sagt i en 
åbenbaring: 

»Derfor siger jeg jer, at I skal tilgive 
hinanden; thi den, som ikke tilgiver 
sin broder hans synder, står fordømt 




for Herren; thi på ham hviler en 
større synd. 

Jeg, Herren, tilgiver, hvem jeg vil, 
men af jer forlanges det, at I tilgiver 
alle mennesker« (L&P 64:9-10). 

Herren har givet et storslået løfte: 
Han sagde: »Se, den, der omvender 
sig fra sine synder, ham er de forladt, 
og jeg, Herren, kommer dem ikke 
mere i hu« (L&P 58:42). 

Der er så mange i vore dage, der 
ikke er villige til at tilgive og glemme. 
Børn og kvinder græder, fordi fædre 
og ægtemænd gang på gang nævner 
små fejl, som i virkeligheden er lige- 
gyldige. Og der er også mange 
kvinder, som gør noget stort ud af 
hver eneste lille fornærmende ord 
eller gerning. 



For et stykke tid siden klippede jeg 
en avisartikel ud af Desert Morning 
News, skrevet af Jay Evensen. Med 
hans tilladelse citerer jeg en del af 
den. Han skrev: 

»Hvordan ville dine følelser være 
over for en teenager, der besluttede 
sig til at kaste en 9 kg tung frossen 
kalkun fra en hurtigkørende bil 
direkte ind i forruden på den bil, du 
kørte i? Hvordan ville du have det 
efter at have gennemgået en opera- 
tion på seks timer, hvor der måtte 
bruges metalplader og andet udstyr 
til at stykke dit ansigt sammen, og 
så få at vide, at dit ansigt stadig 
skal have flere års behandling, før 
det bliver normalt igen - og at du 
bør føle dig heldig, fordi du ikke 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



83 




døde eller pådrog dig en varig 
hjerneskade? 

Og hvordan ville du have det, når 
du fik at vide, at din overfaldsmand og 
hans venner kun havde den kalkun, 
fordi de havde stjålet et kreditkort og 
var taget på en meningsløs indkøb- 
stur, bare for sjov? ... 

Det er den form for frygtelige for- 
brydelser, der får politikere valgt til et 
embede på løfter om en hård linje 
over for kriminalitet. Det er den slags, 
der får lovgivere til at stå på hovedet 
af hinanden i kampen om at blive den 
første med et lovforslag, der indfører 
hårdere straffe for anvendelsen af 
frosne fjerkræ i forbindelse med en 
forbrydelse. 

New York Times citerede den 
offentlige anklager for at have sagt, at 
det er den form for forbrydelse, hvor 
ofrer føler, at ingen straf er hård nok. 
>End ikke dødsstraf tilfredsstiller 
dem,< sagde han. 

Dette gjorde det, der skete, så 
usædvanligt. Offeret, Victoria Ruvolo, 
en 44-årig tidligere leder af et inkasso- 
kontor, var mere interesseret i at 
redde sin 19-årige overfaldsmand, 
Ryan Cushings liv, end i at tage nogen 
form for hævn. Hun plagede ankla- 
gerne om oplysninger om ham, hans 
liv, hvordan han voksede op osv. 
Derefter insisterede hun på at tilbyde 
ham delvist tiltalefrafald for tilståelse. 



Cushing kunne afsone seks måneder i 
fængslet med en efterfølgende prøve- 
tid på 5 år, hvis han erkendte sig skyl- 
dig i vold. 

Var han blevet dømt for særlig grov 
vold - den anklage, der passede for- 
brydelsen bedst - kunne han have 
afsonet 25 års fængsel og til sidst blive 
sendt tilbage til samfundet som en 
midaldrende mand uden nogen fær- 
digheder eller fremtidsudsigter. 

Men dette er kun den halve historie. 
Resten af den, det, der skete den dag 
alt dette udspillede sig i retssalen, er 
den virkelig bemærkelsesværdige del. 

Ifølge en redegørelse i New York 
Post, banede Cushing sig forsigtigt og 
prøvende vej til det sted, hvor Ruvolo 
sad i retslokalet og hviskede grådkvalt 
en undskyldning. Jeg er ked af det, 
jeg gjorde imod dig.< 

Ruvolo rejste sig, og offeret og 
hendes overfaldsmand omfavnede 
grædende hinanden. Hun strøg ham 
over håret og klappede ham på ryg- 
gen, mens han græd, og vidner der- 
iblandt en journalist fra Times hørte 
hende sige: >Det er ok. Jeg ønsker 
bare, at du får det bedste ud af dit liv, 
som du kan.< Ifølge beretningerne 
måtte hårdføre anklagere, og selv 
journalister, kæmpe for at holde 
tårerne tilbage« (»Forgiveness Has 
Power to Change Future«, Deseret 
Morning News, 21. aug. 2005, s. AA3). 



Det er en vidunderlig historie, der 
er endnu mere vidunderlig, fordi den 
rent faktisk fandt sted i barske, gamle 
New York. Hvem kan andet end at 
beundre denne kvinde, som tilgav 
den unge mand, som kunne have 
slået hende ihjel? 

Jeg ved, at det er et vanskeligt og 
følsomt emne, jeg taler om. Der er 
hærdede forbrydere, som det kan 
være nødvendigt at låse inde. Der er 
ubeskrivelige forbrydelser, så som 
overlagt drab og voldtægt, som retfær- 
diggør hårde straffe. Men der er 
nogle, som kunne reddes fra at til- 
bringe lange, meningsløse år i fængsel 
på grund af en tankeløs, dum hand- 
ling. På en eller anden måde udvirker 
tilgivelse, sammen med kærlighed og 
tolerance, mirakler, der ikke kan ske 
på nogen anden måde. 

Den store forsoning var den ypper- 
ste tilgivelsesgerning. Storheden i 
denne forsoning evner vi ikke fuldt 
ud at forstå. Jeg ved kun, at det skete, 
og at det skete for min og din skyld. 
Lidelsen var så stor, smerten så 
voldsom, at ingen af os kan fatte, at 
Frelseren gav sig selv i løsesum for 
hele menneskehedens synder. 

Det er gennem ham, vi opnår tilgi- 
velse. Det er gennem ham, det sikre 
løfte kommer om, at hele menneske- 
heden skænkes frelsens velsignelser 
med opstandelse fra de døde. Det er 
gennem ham og hans store, altomfat- 
tende offer, at vi, gennem lydighed, 
tilbydes muligheden for ophøjelse 
og evigt liv. 

Må Gud hjælpe os til at blive som 
små børn, der udviser større tålmo- 
dighed, er mere tilgivende, mere vil- 
lige til at gå den ekstra mil, til at vise 
omsorg og hjælpe dem, som har syn- 
det, men har båret de frugter, som 
omvendelsen kræver, og til at glemme 
gammelt nag og ikke længere give 
næring dertil. Om dette beder jeg 
ydmygt i vor Forløsers hellige navn, ja, 
i Herren Jesu Kristi navn. Amen. ■ 



84 



MØDET SØNDAG EFTERMIDDAG 

Den 2. oktober 2005 



Jesus Kristus 
helbredelsens 
mester 



ÆLDSTE RUSSELL M. NELSON 

De Tolv Apostles Kvorum 



Tro, anger, dåb, et vidnesbyrd og varig omvendelse fører til 
Herrens helbredende kraft. 




M! 



"ine kære brødre og søstre, 
jeg sender min kærlighed 

.og mine hilsener til jer alle. 
På Brødrenes vegne udtrykker jeg 
taknemmelighed for jeres godhed, 
for jeres mange gavmilde, gode ger- 
ninger, for jeres bønner og oprethol- 
dende indflydelse på vores liv Vore 
udfordringer er ligesom jeres. Vi 
udsættes alle for sorg og lidelse, for 
sygdom og død. I gode og dårlige 
tider forventer Herren af os alle, at vi 
holder ud til enden. Som vi sammen 
går frem i hans hellige værk, erkender 



Brødrene vigtigheden af jeres 
omsorg, så kærligt givet og taknem- 
meligt modtaget. Vi elsker jer og 
beder for jer, ligesom I beder for os. 

Jeg er især taknemmelig for Herren 
Jesus Kristus. Jeg er taknemmelig for 
hans kærlige godhed og for hans åbne 
invitation til at komme til ham. 1 Jeg 
forundres over hans uforlignelige 
kraft til at helbrede. Jeg vidner om 
Kristus som helbredelsens mester. 
Det er blot én af mange egenskaber, 
der kendetegner hans mageløse liv. 

Jesus er Kristus, Messias, Guds 
Søn, Skaberen, den store Jahve, den 
lovede Emanuel, vores forsonende 
Frelser og Forløser, vores talsmand 
hos Faderen, vores store eksempel. 
Og en dag vil vi stå foran ham som 
vores retfærdige og nådige dommer. 2 

Helbredelsens mirakler 

Som helbredelsens mester bød 
Jesus sine venner: »Gå ... og fortæl ... 
hvad I har set og hørt: Blinde ser, 
lamme går, spedalske bliver rene, og 
døve hører; [og] døde står op.« 3 

Matthæus 4 -, Markus 5 -, Lukas 6 - og 
Johannesevangeliet 7 fortæller gang 
på gang, at Jesus gik omkring og 



forkyndte evangeliet og helbredte alle 
slags sygdomme. 

Da den opstandne Frelser viste sig 
for folkene i det gamle Amerika, invi- 
terede han barmhjertigt dem, der var 
»plaget på anden vis« 8 til at komme til 
ham og blive helbredt. 

På storslået vis blev hans guddom- 
melige myndighed til at helbrede 
overdraget til værdige præstedømme- 
bærere i tidligere uddelinger 9 og igen 
i disse sidste dage, hvor hans evange- 
lium er blevet gengivet i dets fylde. 10 

Bønnens indflydelse på helbredelse 

Vi kan også opnå hans helbredende 
kraft gennem bøn. Jeg vil aldrig 
glemme en oplevelse, søster Nelson og 
jeg havde, for omkring tre årtier siden 
sammen med præsident Spencer W 
Kimball og hans elskede Camilla. Vi var 
i Hamilton i New Zealand til en stor 
konference med de hellige. Jeg var 
ikke generalautoritet dengang. Jeg var 
inviteret til at deltage i dette og lig- 
nende møder på andre stillehavsøer, 
da jeg tjente som hovedpræsident for 
søndagsskolen. Som læge havde jeg til- 
set præsident og søster Kimball igen- 
nem mange år. Jeg kendte dem begge 
rigtig godt - indeni og udenpå. 

Kirkens lokale unge havde til lørdag 
aften forberedt et kulturelt program til 
denne konference. Uheldigvis blev 
både præsident og søster Kimball 
begge meget syge med høj feber. Efter 
at have fået en præstedømmevelsig- 
nelse, hvilede de sig hjemme hos præ- 
sidenten for templet i New Zealand, 
hvis hjem lå i nærheden. Præsident 
Kimball bad sin rådgiver, præsident 
N. Eldon Tanner om at præsidere ved 
den kulturelle begivenhed og at und- 
skylde præsident og søster Kimball. 

Søster Nelson fulgtes med præsi- 
dent og søster Tanner og andre ledere 
til begivenheden, mens præsident 
Kimballs sekretær, bror D. Arthur 
Haycock, og jeg vågede over vore 
febersyge venner. 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



85 




Mens præsident Kimball sov, sad 
jeg stille og læste i hans værelse. 
Pludselig vågnede præsident Kimball. 
Han spurgte: »Bror Nelson, hvornår 
starter aftenens program?« 

»Klokken syv, præsident Kimball.« 

»Hvad er klokken nu?« 

»Den er næsten syv,« svarede jeg. 

Præsident Kimball sagde hurtigt: 
»Sig til søster Kimball, at vi tager 
derhen!« 

Jeg tog præsident Kimballs tempe- 
ratur. Den var normal! Jeg tog søster 
Kimballs temperatur. Den var normal! 

De klædte sig hurtigt på og gik ud 
til bilen. Vi blev kørt til Church College 
of New Zealands stadion. Da bilen 
kørte ind i arenaen, udbrød der spon- 
tant et højt råb. Det var meget usæd- 
vanligt! Efter vi havde sat os, spurgte 
jeg søster Nelson om den pludselige 
larm. Hun sagde, at da præsident 
Tanner indledte mødet, havde han 
pligttro undskyldt præsident og søster 
Kimball på grund af sygdom. Derefter 
blev en ung new zealænder bedt om 
at indlede med bøn. 

I stor tro bad han, hvad søster 
Nelson beskrev som en ret lang, men 
stærk bøn. Han bad således: »Vi er 
3.000 new zealandske unge. Vi er sam- 
lede her, efter at have forberedt os i 
seks måneder, for at synge og danse 
for din profet. Vil du helbrede ham og 
bringe ham hertil!« Efter der var ble- 
vet sagt »amen«, kørte bilen med 
præsident og søster Kimball ind på 



stadion. De blev øjeblikkeligt gen- 
kendt, og med det samme råbte alle 
af fryd! 11 

Jeg havde været vidne til Herrens 
helbredende kraft! Jeg havde også 
været vidne til åbenbaring modtaget 
og besvaret af hans levende profet! 

Jeg indrømmer, at nogle af vore 
mest indtrængende bønner af og til 
ser ud til ikke at blive besvaret. Vi 
undrer os over »hvorfor?« Jeg kender 
den følelse! Jeg kender frygten og 
tårerne i disse øjeblikke. Men jeg ved 
også, at vore bønner aldrig overhøres. 
Vores tro er aldrig upåskønnet. Jeg 
ved, at en alvidende himmelsk Faders 
perspektiv er meget større end vores. 
Mens vi kender vore jordiske proble- 
mer og smerter, kender han vores 
udødelige fremgang og potentiale. 
Hvis vi beder om at kende hans vilje 
og overgiver os selv til den med tål- 
modighed og mod, så kan himmelsk 
helbredelse ske på hans måde og i 
hans tid. 

Skridt mod helbredelse 

Lidelse kan opstå af åndelige så vel 
som fysiske årsager. Alma den Yngre 
erindrede, at hans synd var så smerte- 
lig, at han ønskede at »blive forvist og 
tilintetgjort, både sjæl og legeme, så 
[han] ikke skulle komme til at stå for 
... Guds åsyn og blive dømt efter 
[sine] gerninger.« 12 Når vi har det 
sådan, hvordan kan vi så blive hel- 
bredt af ham? 



Vi kan angre mere fuldstændigt! 
Vi kan blive mere fuldstændig 
omvendte! Så kan »Retfærdighedens 
Søn« 13 velsigne os mere fuldstændigt 
ved sin helbredende hånd. 

Tidligt i sin jordiske tjenesteger- 
ning, erklærede Jesus, at han var 
sendt for at bringe »lægedom til dem, 
hvis hjerte er knust.« 14 Uanset, hvor 
han underviste, var hans mønster 
konsekvent. Læg mærke til mønsteret, 
når jeg nu citerer nogle udtalelser, 
han kom med på fire forskellige tids- 
punkter og steder. 

• Til folket i det Hellige Land sagde 
Herren, at hans folk skulle »se med 
øjnene, høre med ørerne og fatte 
med hjertet og vende om, så jeg må 
helbrede dem.« 15 

• Til folket i det gamle Amerika 
udstrakte den opstandne Herre sin 
invitation til at: »Vende tilbage til mig 
... angre jeres synder og blive 
omvendt, så at jeg kan helbrede jer.« 16 

• Til lederne i sin kirke, sagde han: 
»Thi I skal blive ved med at belære 
sådanne, thi I ved ikke, om de ikke vil 
omvende sig og angre deres synder 
og komme til mig af hele hjertet, og 
jeg skal helbrede dem.« 17 

• Senere da »alt ... genoprette- 
de] s«, 18 underviste Herren profeten 

Joseph Smith angående pionererne: 
»Og efter deres fristelser og mange 
trængsler vil jeg, Herren, søge efter 
dem, og dersom de ikke forhærder 
deres hjerter og ikke viser nogen hård- 
nakkethed mod mig, skal de blive 
omvendt, og jeg skal læge dem.« 19 

Rækkefølgen i Herrens mønster er 
betydningsfuld. Tro, anger, dåb, et vid- 
nesbyrd og varig omvendelse fører til 
Herrens helbredende kraft. Dåb er en 
handling, hvormed man indgår en 
pagt - et tegn på en forpligtelse og et 
løfte. Vidnesbyrd udvikles, når 
Helligånden giver overbevisning til 
den, der oprigtigt søger sandheden. 
Et sandt vidnesbyrd nærer tro; det 
fremmer omvendelse og lydighed 



86 



over for Guds bud. Et vidnesbyrd 
fremkalder begejstring for at tjene 
Gud og sine medmennesker. 20 
Omvendelse betyder at »vende om«. 21 
Omvendelse er at vende sig fra ver- 
dens veje og vende sig til Herrens 
veje og blive der. Omvendelse inde- 
bærer anger og lydighed. Omvendelse 
medfører en stor forandring i vores 
hjerte. 22 Således bliver en sand 
omvendt »født igen« 23 og skal leve et 
nyt liv 24 

Som virkelig omvendte, motiveres 
vi til at gøre, hvad Herren ønsker, at vi 
skal gøre, 25 og til at være, hvem han 
ønsker, at vi skal være. 26 Syndernes 
forladelse, som medfører guddomme- 
lig tilgivelse, læger ånden. 

Hvordan ved vi, om vi virkelig har 
omvendt os? »Test dig selv«-prøver er 
tilgængelige i skrifterne. En måler den 
grad af omvendelse, der kræves, før 
man bliver døbt. 27 En anden måler 
vores villighed til at tjene andre. Til 
sin discipel Peter sagde Herren: »... 
men jeg bad for dig, for at din tro ikke 
skal svigte. Og når du engang vender 
om, så styrk dine brødre.« 28 Villighed 
til at tjene og styrke andre viser, om 
man er klar til at blive helbredt. 

Storheden i hans helbredelse 

Johannes den elskede sagde: »Se, 
dér er Guds lam, som bærer verdens 
synd!« 29 Hvilken kraft! Kun helbredel- 
sens mester kunne bære verdens syn- 
der. Vores gæld til ham er så stor, at 
den ikke kan beregnes. 

Jeg erindrer en oplevelse, som jeg 
havde, mens jeg talte til en gruppe 
missionærer. Da jeg gav dem mulig- 
hed for at stille spørgsmål, rejste en 
ældste sig. Med tårer i øjnene spurgte 
han: »Hvorfor skulle Jesus lide så 
meget?« Jeg bad ældsten om at slå op 
i Salmer og sange og fremsige ordene 
fra »O store Gud«. Han læste: 

Engang du naglet var til korsets 
planke, 



W^^m 




^^r m¥ 


«^^| 


l^L^É 


^^H 


■ . 


1 ; * 


I^B é 


|å h 


Jb Æ 


1 \ m 



og tornekronen selv du bar for mig, 
fra evighed det var din store tanke, 
at du i døden ville ofre dig« 30 

Derefter bad jeg ham læse fra 
»Ydmygt med ærbødighed«. Disse ord 
er særlig gribende, fordi de er skrevet, 
som Herren ville udtrykke sit eget 
svar på netop det spørgsmål, der var 
blevet stillet: 

... du forløste, tænkpåKrist, 
hvad han led for dig, for vist; 
hist på jorden angstens sved, 
faldt som blod i støvet ned 
han på korset fandt sin grav, 
hvorved han dig frelse gav ... 

Derfor glem ej, hvad han led 
for til dig at bringe fred, 



ofredes til døden hen, 
men opstod til liv igen. 31 

Jesus led meget, fordi han elsker 
os meget! Han ønsker, at vi skal angre 
og omvende os, så han til fulde kan 
helbrede os. 

Når prøvelserne os møder 32 , så er 
det der, vi skal styrke vores tro på 
Gud, arbejde hårdt og tjene andre. 
Så vil han helbrede vores knuste 
hjerte. Han vil efterlade os personlig 
fred 33 og trøst. 34 Disse storslåede 
gaver vil ikke blive ødelagt, end ikke 
af døden. 

Opstandelsen - den endegyldige 
helbredelse 

Opstandelsens gave er Herrens 
endegyldige helbredelse. Takket være 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



87 



ham, vil ethvert legeme blive gen- 
oprettet i dets fuldkomne skikkelse. 35 
Takket være ham, er ingen tilstand 
håbløs. Takket være ham, venter 
lysere dage forude, både her og heref- 
ter. Sand glæde venter os alle - hinsi- 
des sorgen. 

Jeg vidner om, at Gud lever, at Jesus 
er Kristus - helbredelsens mester - i 
Jesu Kristi hellige navn. Amen. ■ 

NOTER 

1. Se Matt 11:28-30. Hans åg er i sandhed 
godt, og hans byrde let. 

2. Russell M. Nelson, »Jesus Kristus: Vores 
Mester og meget mere«, Liahona, apr. 
2000, s. 4-19. 

3. Luk 7:22. 

4. Se Matt 4:23; 8:1-3, 5-13, 16-17; 9:1-8, 32- 
35; 12:15; 14:14, 34-36; 15:29-31. 

5. Se Mark 1:32-34, 40-45; 2:1-12; 6:53-56; 
7:31-37. 

6. Se Luk 4:40-41; 5:12-15, 17-26; 7:1-10; 
11:14; 22:50-51. 

7. Se Joh 4:46-53. 

8. 3 Nephi 17:7. 

9. Se Matt 10:5-8; Mark 16:17; Luk 10:17; 
4 Nephi 1:5. 

10. Se L&P 84:65-70. 

11. Se Spencer J. Condie, Russell M. Nelson: 
Father, Surgeon, Apostle, 2003, s. 172-174. 

12. Alma 36:15. 

13. 3 Nephi 25:2; se også Mal 3:20. 

14. Luk 4:18; se også Es 61:1. 

15. Matt 13:15; se også Es 6:10; Joh 12:40; ApG 
28:27. 

16. 3 Nephi 9:13. 

17. 3 Nephi 18:32. 

18. ApG 3:21. 

19. L&P 112:13; se også L&P 124:104. 

20. Derved overholdes de to store bud: »Du 
skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte 
og af hele din sjæl og af hele din styrke og 
af hele dit sind, og din næste som dig selv« 
(Luk 10:27). 

21. Konvertering (omvendelse) stammer fra 
latin: kon betyder »med«, og ver ter e bety- 
der »at vende«. 

22. Se Mosiah 5:2; Alma 5:12-14. 

23. Se Joh 3:3-7; 1 Pet 1:23; Mosiah 27:24-26; 
Alma 5:49; 7:14; Moses 6:59; JSO, 1 Mos 
6:62. 

24. Se Rom 6:3-4. 

25. Se Mosiah 5:2-5. 

26. Se 3 Nephi 27:21, 27. 

27. Se L&P 20:37; Mosiah 18:10. 

28. Luk 22:32. 

29. JSO, Joh 1:29. 

30. Salmer og sange, nr. 39; se også SI 8:4-10; 
9:2-3; Mosiah 4:5-13. 

31. Salmer og sange, nr. 106; se også L&P 
19:16-19; 45:3-5. 

32. Se »Da du styrket fra dit leje«. Salmer og 
sange, nr. 72, tredje vers. 

33. Se Joh 14:27. 

34. Se Es 40:1; Joh 14:16-17, 26. 

35. Se Alma 11:43; 40:23. 



Forberedelser til 
genoprettelsen og 
det andet komme: 
»Min hånd skal 
være over dig« 

ÆLDSTE ROBERT D. HALES 

De Tolv Apostles Kvorum 

[Herrens] hånd har været over genoprettelsens værk før 
denne verden blev grundlagt, og vil fortsat være det indtil 
hans andet komme. 




Dette er året, hvor vi mindes 
200-året for profeten Joseph 
Smiths fødsel. Vi vidner for 
verden om, at han var Guds profet, 
forudordineret til at tilvejebringe gen- 
givelsen af Jesu Kristi evangelium. 



Dette gjorde han under ledelse af vor 
Frelser, som sagde til en tidligere pro- 
fet: »Mit navn er Jehova, og jeg kender 
enden fra begyndelsen, min hånd skal 
derfor være over dig.« 1 

Jeg anerkender Herrens hånd i 
gengivelsen af evangeliet. Gennem 
Guds børns inspirerede ofrer gennem 
tiden, blev grundlaget til genopret- 
telsen lagt, og verden forbereder sig 
til vor Herre og Frelser Jesu Kristi 
andet komme. 

Hans evangelium blev oprindeligt 
grundlagt på jorden begyndende med 
Adam, og der er blevet undervist i det 
i alle uddelinger gennem profeter 
som Enok, Noa, Abraham, Moses og 
andre. Alle disse profeter forudsagde, 
at Jesus Kristus ville komme og sone 
for verdens synder. Disse profetier er 
blevet opfyldt. Frelseren grundlagde 
sin kirke. Han kaldte sine apostle og 



88 




etablerede sit præstedømme. Vigtigst 
af alt, han satte sit liv til og opstod, så 
alle kan opstå igen, og han gennem- 
førte dermed sonofferet. Men det var 
ikke enden. 

Efter Frelserens opstandelse 
bemyndigede han sine apostle til at 
lede Kirken og udføre evangeliets 
ordinancer. Trofaste over for denne 
opgave blev de forfulgt, og nogle led 
martyrdøden. Som følge af dette var 
Herrens præstedømmemyndighed 
ikke længere på jorden, og verden var 
i et åndeligt mørke. I de efterfølgende 
århundreder havde Guds børn Kristi 
lys, de kunne bede og kunne mærke 
Helligåndens indflydelse. Men evange- 
liets fylde var gået tabt. Der var ingen 
tilbage på jorden, som havde magt og 
myndighed til at lede Kirken eller 
udføre hellige ordinancer så som dåb, 
overdragelse af Helligåndsgaven og de 
frelsende tempelordinancer. Næsten 
alle var nægtet adgang til skrifterne, og 
de fleste mennesker var analfabeter. 

At gøre skrifterne tilgængelige og 
hjælpe Guds børn med at lære at læse 
dem, var det første skridt til gengi- 
velsen af evangeliet. Bibelen blev 
oprindeligt skrevet på hebraisk og 
græsk, sprog som almindelige mennes- 
ker i Europa ikke kendte til. Cirka 400 



år efter Frelserens død blev Bibelen 
oversat til latin af Hieronymus Men 
skrifterne var stadig ikke almindelig til- 
gængelige. Eksemplarer skulle skrives i 
hånden, normalt af munke, og hvert 
eksemplar tog år at færdiggøre. 

Så begyndte der gennem 
Helligåndens indflydelse at vokse en 
interesse i folkets hjerte for at lære. 
Renæssancen eller »genfødslen« 
bredte sig i Europa. Sidst i 1300-tallet 
påbegyndte en præst ved navn John 
Wycliffe en oversættelse af Bibelen 
fra latin til engelsk. Fordi engelsk den- 
gang var et begyndende, ufærdigt 
sprog, anså kirkeledere det for uegnet 
til at gengive Guds ord. Nogle ledere 
var overbeviste om, at hvis folk kunne 
læse og fortolke Bibelen selv, ville 
dens lærdomme blive forvanskede; 
andre frygtede, at folk med selvstæn- 
dig adgang til skrifterne ikke ville have 
brug for kirken, og derfor ville ophøre 
med at støtte den økonomisk. Som 
følge deraf blev Wycliffe udråbt som 
kætter og behandlet derefter. Efter 
han døde og var blevet begravet, blev 
hans knogler gravet op og brændt. 
Men Guds værk kunne ikke stoppes. 

Mens nogle blev inspireret til at 
oversætte Bibelen, blev andre inspire- 
ret til at forberede midlerne til at 



udgive den. 1 1455 havde Johann 
Gutenberg opfundet en bogtrykker- 
presse med løse typer, og Bibelen 
blev en af de første bøger, han trykte. 
For første gang var det muligt at 
trykke flere eksemplarer af skrifterne 
til en pris, som mange kunne betale. 

Samtidig hvilede Guds inspiration 
også på de opdagelsesrejsende. 1 1492 
satte Christoffer Columbus ud for at 
finde en ny rute til det fjerne Østen. 
Columbus blev ført af Guds hånd på 
sin rejse. Han sagde: »Gud gav mig 
troen, og derefter modet.« 2 

Disse opfindelser og opdagelser 
beredte vejen for yderligere bidrag. 
I starten af 1500-tallet indmeldte 
unge William Tyndale sig på Oxford 
University Her læste han teologen 
Erasmus' værker, som mente, at skrif- 
terne er »føde for [menneske] sjælen, 
og ... må gennemtrænge dybden af 
[dets] hjerte og sjæl.« 3 Gennem sine 
studier udviklede Tyndale kærlighed 
til Guds ord og et ønske om, at alle 
Guds børn ville blive i stand til selv at 
mætte sig med dem. 

Nogenlunde samtidig fandt en tysk 
præst og professor ved navn Martin 
Luther 95 områder med fejl ved kirken 
på hans tid, hvilket han frimodigt skrev 
om i et brev til sine overordnede. I 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



89 



1 


II T 


1 






\$å 


1 




' 


o 


-1 





,. > 



Schweiz fremkom Huldrych Zwingli 
med 67 reformistiske teser. John 
Calvin fra Schweiz, John Knox fra 
Skotland og mange andre bidrog til 
denne indsats. En reformation var 
begyndt. 

I mellemtiden var William Tyndale 
blevet uddannet til præst og talte otte 
sprog flydende. Han mente, at en 
direkte oversættelse fra græsk og 
hebraisk til engelsk ville være mere 
nøjagtig og læselig end Wycliffes over- 
sættelse fra latin. Så Tyndale, der var 
oplyst af Guds ånd, oversatte Det Nye 
Testamente og en del af Det Gamle 
Testamente. Hans venner advarede 
ham om, at han ville blive dræbt for at 
gøre dette, men han fortsatte ufortrø- 
dent. Engang, da han diskuterede 
med en lærd mand, sagde han: »Hvis 
Gud vil skåne mit liv i mange år, vil jeg 
gøre det muligt, at den dreng, som 
pløjer marken, skal vide mere om 
skrifterne, end I gør.« 4 

Til sidst blev Tyndale, som andre, 
dræbt for sin indsats - kvalt og 
brændt på bålet nær Bruxelles. Men 
den tro, som han gav sit liv for, gik 
ikke tabt. Millioner har selv oplevet 
det, som Tyndale underviste i hele sit 
liv: »Beskaffenheden af Guds ord er, 
at de med det samme vil begynde at 
gøre enhver, som læser dem, til et 
bedre og bedre menneske for hver 
dag, der går, indtil han er blevet 
fuldkommen.« 5 



Urolige, politiske tider bragte for- 
andring. På grund af uenighed med 
kirken i Rom, erklærede kong Henrik 
den ottende sig selv for den engelske 
kirkes overhoved og krævede, at 
eksemplarer af den engelske bibel 
blev anbragt i enhver sognekirke. 
Hungrende efter evangeliet flokkedes 
folk om disse kirker og læste skrif- 
terne højt for hinanden, indtil deres 
stemmer forsvandt. Bibelen blev også 
brugt som begynderbog til at under- 
vise i læsning. Selvom martyrier fortsat 
stod på rundt omkring i Europa, var 
uvidenhedens mørke nat ved at være 
bragt til ophør. Før han blev brændt, 
erklærede en prædikant: »Ved Guds 
nåde, tænder vi i England i dag et lys 
så klart, at jeg tvivler på, at det nogen- 
sinde vil kunne slukkes.« 6 

Vi er taknemmelige for alle dem, 
der boede i England og over hele 
Europa, som hjalp til med at tænde 
dette lys. Ved Guds nåde blev lyset 
stærkere. Den engelske kong Jakob 
I (King James) var opmærksom på 
splittelsen i sit eget land og gik med 
til en ny officiel udgave af Bibelen. 
Det anslås, at mere end 80 procent 
af William Tyndales oversættelse af 
Det Nye Testamente og en stor del af 
Det Gamle Testamente (Første til 
Femte Mosebog og Josvabogen til 
Krønikerne) blev bevaret i King 
James-udgaven. 7 Med tiden ville 
denne oversættelse finde vej til at nyt 



land og blive læst af en 14-årig dreng, 
der pløjede marken, ved navn Joseph 
Smith. Kan det undre nogen, at King 
James-udgaven er den godkendte 
engelske bibel i Jesu Kristi Kirke af 
Sidste Dages Hellige i dag? 

Den religiøse forfølgelse i England 
forsatte under Jakobs søn Karl, og 
mange blev tilskyndet til at søge fri- 
hed i nye lande. Blandt disse var pil- 
grimmene, der ankom til Amerika i 
1620, den selvsamme del af verden 
som Colombus havde udforsket over 
100 år tidligere. Andre nybyggere 
fulgte snart efter, deriblandt sådanne 
som Roger Williams, grundlægger af 
og senere guvernør for Rhode Island, 
som fortsatte sin søgen efter Kristi 
sande kirke. Williams sagde, at der 
ikke fandtes nogen regulært indstiftet 
Kristi kirke på jorden og heller ikke 
nogen person, der var bemyndiget til 
at udføre nogen kirkeforordninger, og 
at der heller ikke kunne være nogen, 
før der blev sendt nye apostle ud af 
Kirkens store overhoved, hvis komme 
han søgte og så hen til. 8 

Over hundrede år senere vejledte 
sådanne religiøse følelser grundlæg- 
gere af en ny nation på det amerikan- 
ske fastland. Ved Guds hånd sikrede de 
religiøs frihed for enhver borger med 
en inspireret menneskerettighedser- 
klæring. Fjorten år senere, den 23. 
december 1805, blev profeten Joseph 
Smith født. Forberedelsen til genopret- 
telsen var ved at være fuldendt. 

Da Joseph var ganske ung, »stemtes 
[hans] sind til alvorlige betragtninger« 9 
angående religion. Fordi han var født i 
et land med religionsfrihed, kunne han 
stille spørgsmål ved, hvilken af alle 
kirker, der var sand. Og fordi Bibelen 
var oversat til engelsk, kunne han søge 
svar i Guds ord. Han læste i Jakobs 
bog: »Men hvis nogen af jer står tilbage 
i visdom, skal han bede om at få den af 
Gud,« 10 og han fulgte denne anvisning. 
Som svar på Josephs bøn viste Gud 
Faderen og hans Søn Jesus Kristus sig 



90 



for ham. 11 Denne ydmyge bondedreng 
var profeten, som Gud havde udvalgt 
til at genoprette Jesu Kristi fordums 
kirke og hans præstedømme i disse 
sidste dage. Genoprettelsen skulle 
blive den sidste uddeling i tidernes 
fylde, der gengav alle præstedømmets 
velsignelser, som mennesket kunne 
besidde på jorden. Med denne gud- 
dommelige bemyndigelse var hans 
opgave ikke at reformere ej heller at 
protestere over det, der allerede var på 
jorden. Den var at genoprette det, der 
havde været på jorden, og som var 
gået tabt. 

Genoprettelsen, som begyndte 
med det første syn i 1820, fortsatte 
med fremkomsten af Mormons Bog: 
Endnu et vidne om Jesus Kristus. Den 
21. september 1823 fik Joseph Smith 
besøg af englen Moroni, som fortalte 
ham om en gammel optegnelse, der 
indeholdt »det evigtvarende evangeli- 
ums fylde ... som forberedelse til 
Messias' andet komme.« 12 Optegnet 
på guldplader beretter Mormons Bog 
om Kristi gerning på den vestlige halv- 
kugle, ligesom Bibelen fortæller om 
hans gerning i det hellige land. 
Joseph modtog guldpladerne fire år 
senere og begyndte i december 1827 
at oversætte Mormons Bog. 13 

Under oversættelsen læste Joseph 
Smith og hans skriver Oliver Cowdery 
om dåb. Deres ønske om at selv at 
modtage denne velsignelse foranledi- 
gede gengivelsen af Det Aronske 
Præstedømme den 15. maj 1829 ved 
Johannes Døbers hånd. 14 

Derefter fulgte gengivelsen af Det 
Melkisedekske Præstedømme, som 
blev skænket Joseph og Oliver af 
apostlene Peter jakob og Johannes, 
som besad nøglerne. Efter århundre- 
ders åndeligt mørke var magten og 
myndigheden til at handle i Guds 
navn, til at udføre hellige ordinancer 
og til at lede hans kirke igen på jorden. 

De første trykte eksemplarer af 
Mormons Bog blev udgivet den 26. 




marts 1830. Få dage senere den 6. 
april blev Kristi sande kirke i disse sid- 
ste dage igen organiseret, i Peter 
Whitmers hjem i Fayette i New York. 
For at beskrive disse begivenheders 
indvirkning på verden skrev ældste 
Parley P Pratt følgende: 

Nu dagen gryr, og mørkets magt 
må vige fra den ganske jord. 
Nu stråler lyset i sin pragt, 
med herlighed fra Herren stor 15 

Den lange nat var endelig til ende, 
og åbenbaring strømmede ud og 
resulterede i yderligere skrifter. Lære 
og Pagter blev godkendt af Kirken den 
17. august 1835. Oversættelsen af 
Abrahams bog i Den Kostelige Perle 
påbegyndtes ligeledes det år. 

Yderligere myndighed til at handle 
i Herrens navn fulgte snart. Templet i 
Kirtland blev indviet den 27. marts 
1836. 16 1 dette tempel viste Frelseren 
sig for Joseph Smith og Oliver 
Cowdery, hvorefter Moses, Elias og 
profeten Elias viste sig og overdrog 
yderligere præstedømmenøgler til 
profeten. 17 

Evangeliets lys skal aldrig mere 
borttages fra jorden. 1 1844 overdrog 
Joseph Smith alle præstedømmets 
nøgler til Brigham Young, John Taylor, 
Wilford Woodruff og de øvrige apostle. 
Profeten sagde: »Jeg har levet, indtil jeg 



har set denne byrde, som hviler på 
mine skuldre, overdraget på andre 
mænds skuldre ... rigets nøgler er sået i 
jorden, og kan aldrig mere borttages ... 
Lige meget hvad, der måtte tilstøde 
mig.« 18 Tre måneder senere, den 27. 
juni, skete det sørgelige, at profeten 
Joseph Smith og hans bror Hyrum led 
martyrdøden i Carthage i Illinois. 

Ældste John Taylor, som var sam- 
men med profeten, da han blev 
dræbt, vidner om ham: »Joseph 
Smith, Herrens profet og seer, har 
gjort mere (Jesus alene undtaget) for 
menneskenes frelse i denne verden 
end noget andet menneske, der 
nogensinde har levet her.« 19 

Jeg bevidner, at profeten Josephs 
værk er Herrens værk. I Herrens tje- 
neste er vejen ikke altid let. Der kræ- 
ves ofte ofre, og vi vil sandsynligvis 
møde modgang. Men ved at tjene ham 
oplever vi, at hans hånd i sandhed er 
over os. Det samme var den for 
Wycliffe, Tyndale og tusinde andre, 
som beredte vejen for genoprettelsen. 
Det samme var den for profeten 
Joseph Smith og alle dem, der hjalp 
ved at tjene i det gengivne evange- 
lium. Det samme vil den være for os. 

Herren forventer, at vi er lige så 
trofaste, så hengivne, så modige som 
dem, der gik før os. De blev kaldet til 
at give deres liv for evangeliet. Vi er 
kaldet til at leve vores liv for det 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



91 



samme formål. I disse sidste dage har 
vi særlig grund til at gøre dette. 

Før den hellige nat i Betlehem 
beredte de historiske begivenheder og 
profeternes ord i alle uddelinger vejen 
for Herrens første komme og hans for- 
soning. På samme måde lagde historie 
og profeti grundvolden til evangeliets 
gengivelse gennem profeten Joseph 
Smith. Er vi i stand til at se, at vor tids 
begivenheder og profetier forbereder 
os på Frelserens andet komme? 

Jeg bærer særligt vidnesbyrd om, at 
vor Frelser Jesus Kristus lever. Jeg vid- 
ner om, at hans hånd har været over 
genoprettelsens værk før denne ver- 
den blev grundlagt, og fortsat vil være 
det indtil hans andet komme. 

Det er min ydmyge bøn, at vi alle vil 
forberede os til at hilse ham. I hans 
hellige navn, ja, Jesus Kristus. Amen. ■ 

NOTER 

1. Abraham 2:8. 

2. Citeret i Mark E. Petersen, The Great 
Prologue, 1975, s. 29. 

3. Citeret i Benson Bobrick, Wide as the 
Waters: The Story ofthe English Bible and 
the Revolution It Inspir ed, 2001, s. 89. 

4. Citeret i S. Michael Wilcox, Fire in the 
Bones: William Tyndale — Martyr, Father of 
the English Bible, 2004, s. 47. 

5. Citeret i Wilcox, Fire in the Bones, s. xv. 

6. Citeret i Bobrick, Wide as the Waters, s. 
168; se også James E. Kiefer, Biographical 
Sketches ofMemorable Christians ofthe 
Past, »Hugh Latimer, Bishop and Martyr,« 
http ://justus . anglican. org/resources/bio/269 
.html. 

7. Se Wilcox, Fire in the Bones, s. 125-126, 
197; Fox 's Book of Martyrs, William Byron 
Forbush, red. 1926, s. 181. 

8. Se William Cullen Bryant, red., Picturesque 
America; or, the Land We Live In, 2 bind, 
1872-1874, 1:500-502; se også LeGrand 
Richards, Et stort og forunderligt værk, 

s. 28. 
9.JS-H1:8. 
10.Jakl:5. 

11. Se JS-H 1:11-20. 

12. Introduktion til Mormons Bog. 

13. Se JS-H 1:27-62. 

14. Se L&P 13; JS-H 1:66-72; Kirkens historie i 
tidernes fylde, 2. udg. (Kirkens 
Uddannelsessystems undervisningsmateri- 
ale, 2003), s. 55. 

15. »Nu dagen gry'r«, Salmer og sange, nr. 1. 

16. Se L&P 109. 

17. Se L&P 110. 

18. Citeret af Wilford Woodruff i Deseret News, 
21.dec. 1869, s. 2. 

19. L&P 135:3. 



Offer er en glæde 
og en velsignelse 



ÆLDSTE WON YONG KO 

De Halvfjerds 



Det er min bøn, at vi alle vil blive hellige, der er villige til at 
ofre og blive værdige til Herrens særlige velsignelser 



Vi tænker også på Kristus, der 
nedsteg fra Faderens nærhed til 
denne jord og ofrede sig gennem 
større smerte end nogen anden 
nogensinde har udholdt for at redde 
verden. 

I denne evangeliets sidste uddeling 
har mange pionerer mistet deres liv 
og bragt det endelige offer for at 
bevare deres tro. 

I dag er det næppe sandsynligt, at 
vi bliver bedt om at bringe så stort et 
offer som at give vores liv, men vi ser 
mange eksempler på hellige, der 
bringer smertelige ofre for at holde 
deres tro og vidnesbyrd i live. Måske 
er det sværere at bringe de små ofre 
i vores dagligdag. For eksempel kan 
det anses for et lille offer at holde sab- 
batten hellig, at læse dagligt i skrif- 
terne eller at betale vores tiende. Men 
disse ofre er ikke lette at bringe, med- 
mindre vi er indstillede og fast beslut- 
tede på at ofre det, der er nødvendigt 
for at holde disse bud. 

Når vi bringer disse små ofre, 
opvejes de af flere velsignelser fra 
Herren. Kong Benjamin sagde: »Og I 
står stadig i gæld til ham, og det vil I 
blive ved med at gøre i al evighed« 
(Mosiah 2:24). Som med sit eget folk, 
opmuntrer kong Benjamin os, så vi 
kan modtage flere velsignelser, når vi 
fortsat adlyder Herrens ord. 




Brødre og søstre, god eftermid- 
dag. Profeten Joseph Smith har 
sagt: »En religion, som ikke for- 
drer, at man er villig til at ofre alt, vil 
aldrig have den nødvendige kraft til at 
fremme den tro, som er nødvendig 
for liv og frelse« (Lectures on Faith, 
1985, s. 69). Hvis vi sammenfatter hi- 
storierne i skrifterne, kan vi sige, at 
det er historien om ofre. 

Vi finder vidunderlige eksempler i 
skrifterne på dem, der ofrede deres 
liv for at beholde deres tro og vidnes- 
byrd. Et eksempel er fra historien om 
Alma og Amulek, da de med smerte 
måtte se Ammonihahs folk, der blev 
kastet i ilden og døde, men de beva- 
rede deres tro (se Alma 14:7-13). 



92 



Jeg synes, at den allerførste velsig- 
nelse ved at ofre er den glæde vi 
føler, når vi betaler prisen. Måske kan 
den tanke, at ofret i sig selv kan være 
en velsignelse, blive en velsignelse. 
Når vi tænker sådan og føler glæden, 
har vi måske allerede modtaget en 
velsignelse. 

For nyligt har jeg fundet den slags 
velsignelse hos de hellige i Korea, der 
var med til at fejre 50-året for indvi- 
elsen af Kirken i Korea og 200-året for 
Joseph Smiths fødsel. Jeg vil gerne 
kort fortælle jer om deres ofre og den 
glæde og de velsignelser, de modtog. 

For at fejre evangeliet, som gav håb 
og mod til folk i Korea, der var så ska- 
det af Koreakrigen, begyndte medlem- 
merne at forberede denne festlighed 
for mere end et år siden. Mange af 
medlemmerne i Korea - Primary, Unge 
Mænd, Unge Piger, Unge Voksne, sø- 
strene i Hjælpeforeningen og andre - 
samledes for at øve sig til festligheden. 
De forberedte mange traditionelle fol- 
kedanse, deriblandt blomsterdansen, 
cirkeldansen, viftedansen og bonde- 
dansen. De spillede trommer, viste 
taekwondo, skuespil, selskabsdans 
og sang sange fra musicals, opførte 
pantomimer og et kor optrådte. 

Fordi de unge mænd trommede 
så højt, klagede naboerne, og de var 
nødt til at holde op med at øve. I lang 
tid var det ganske besværligt at øve, 
men de gjorde det med glæde. Jeg 
kunne ikke finde nogen, der bekla- 
gede sig over deres indsats og offer, 
når de skulle op klokken 4 om morge- 
nen for at tage bussen og deltage i 
øvelserne. De følte stor glæde og 
taknemmelighed for Herrens velsig- 
nelser og for muligheden for at vise 
deres påskønnelse. 

Også mange hjemvendte uden- 
landske missionærer kom tilbage til 
Korea med deres hustru og børn på 
grund af denne festlighed. De bragte 
offeret, da de kom til Korea på mis- 
sion for længe siden. Denne gang 




bragte de endnu et offer af tid og 
penge for at medbringe deres familie 
og deltage i festligheden i den varme 
sommer. Men de glædede sig og var 
taknemmelige for alle festlighederne, 
de deltog i. 

For at opmuntre de koreanske hel- 
lige og andre, sendte Herren sin pro- 
fet, præsident Gordon B. Hinckley til 
Korea. Præsident Hinckley bragte selv 
et stort offer for denne tur ved at 
planlægge en verdensomspændende 
rejse på 13 dage og kom til Korea for 
at møde de hellige, som han har 
elsket i mange år, for personligt at 
bibringe Herrens særlige kærlighed. 
Ingen følte, at dette var et offer. I ste- 
det så vi glædestårer og taknemmelig- 
hed. Dette er den velsignelse, vi taler 
om, ikke sandt? 

Brødre og søstre, vær ikke bange 
for at yde ofre. Nyd lykken og velsig- 
nelserne ved offeret i sig selv. 

Nogle gange går der lidt tid mellem 
offeret og velsignelsen. Offeret passer 
måske ind i vore tidsplaner, men vel- 
signelsen passer måske ikke ind i 
vores, men i Herrens kalender. Af 
denne grund trøster Herren os ved at 
sige: »Bliv derfor ikke trætte af at gøre 
godt, thi I lægger grundvolden til et 
stort værk« (L&P 64:33). 



Velsignelserne vil uden tvivl 
komme til os. Husk, at offeret i sig 
selv kan være en velsignelse. Lad os 
bringe ofre i det små. 

Når vi læser Mormons Bog, mens 
vi gnider vore søvnige øjne, lad os da 
huske, at vi følger vores profets råd og 
modtager den glæde, der kommer af 
at vide det. Vi har mange regninger, vi 
skal betale, men når vi betaler tiende, 
lad os da finde glæde i muligheden 
for at give noget til Herren. 

Og så vil større velsignelser blive 
udøst over os. Det vil blive ligesom 
vores overraskelse og glæde, når vi 
modtager en uventet gave. 

Som præsident Spencer W 
Kimball sagde: »Og når vi giver, 
finder vi, at >offer og lydighed pal- 
men ... bringen ("Priser profeten," 
Salmer og sange, nr. 17). Når alt 
kommer til alt opdager vi alligevel, at 
det slet ikke var noget offer for os« 
(»At blive >De rene af hjertet<«, Den 
danske Stjerne, okt. 1978, s. 138). 
Det er min bøn, at vi alle vil blive 
hellige, der er villige til at ofre og 
blive værdige til Herrens særlige 
velsignelser. Herren vil våge over 
os, så det ikke bliver for svært at 
udholde noget offer. I Jesu Kristi 
navn. Amen. ■ 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



93 



Evangeliske pagter 
fører lovede 
velsignelser 
med sig 

ÆLDSTE PAUL E. KOELLIKER 

De Halvfjerds 

Ved at holde evangeliets pagter kan vi overkomme alle 
livets forbigående prøvelser. 




I dag vil jeg gerne udtrykke min 
dybe ærbødighed for og kærlighed 
til vor himmelske Fader, hans Søn, 
Herren Jesus Kristus og Helligånden. 
Jeg vil også bære mit vidnesbyrd om 
præsident Gordon B. Hinckleys hel- 
lige kald som Herrens profet, seer og 
åbenbarer. Jeg opretholder ham af 
hele mit hjerte og af al min kraft. 

Jeg er taknemmelig for, at jeg har 
kunnet indgå ægteskabspagten i 



templet med en elskelig, evig ledsa- 
ger, som jeg elsker og påskønner. 
Hun er altid et eksempel på omsorgs- 
fuld tjeneste over for dem, der er i 
nød. Vores ægteskab er blevet velsig- 
net med trofaste, virksomme børn og 
børnebørn, der har lært os meget. 

Jeg føler mig især velsignet ved, at 
min bror, mine søstre og jeg blev født 
af retfærdige forældre, der er forble- 
vet trofaste mod deres tempelpagter, 
og som villigt har ofret alt for, at vi 
kunne blive trygt forankret i vor him- 
melske Faders plan. Jeg kan kun takke 
min englelignende mor for at holde 
kæden af kærlighed og evangeliets 
ordinancer stærk i vores liv. 

Jeg har nævnt disse hellige forhold 
på grund af den glæde, jeg føler over 
at vide, at der er en bindende pagt 
med hver af dem, som er beseglet 
i det hellige tempel. Jeg er dybt 
taknemmelig for at vide, at uanset 
hvilke udfordringer der venter os, 
så er der håb og trøst i at vide, at vi 
ved at holde evangeliets pagter, kan 
overkomme alle livets forbigående 



prøvelser. Skrifterne lærer os, at alt i 
sidste ende vil gå godt, hvis vi er tro- 
faste mod vore pagter. Kong 
Benjamin sagde: 

»Og på grund af den pagt, I har 
gjort, skal I kaldes Kristi børn ... 

Derfor ønsker jeg, at I skal påtage 
jer Kristi navn, alle I, der har gjort 
pagt med Gud, at I vil være lydige til 
jeres livs ende. 

Og det skal ske, at den, der gør 
dette, skal findes på Guds højre side« 
(Mosiah 5:7-9). 

Det er meget vigtigt for vores evige 
frelse, at vi giver omhyggeligt agt på 
vores indgåelse af pagter. Pagter er 
overenskomster, som vi indgår med 
vor himmelske Fader, hvori vi forplig- 
ter vores hjerte, sind og opførsel til at 
holde de befalinger, som Gud har 
givet. Hvis vi er trofaste og holder 
vores aftale, slutter han pagt om eller 
lover i sidste ende at velsigne os med 
alt, hvad han har. 

I Det Gamle Testamente undervi- 
ses der i Herrens pagtsmønster gen- 
nem Noas oplevelse med en ugudelig 
verden og Herrens plan for at rense 
jorden. På grund af Noas trofaste og 
urokkelige forpligtelse, sagde Herren 
til ham: 

»Men med dig vil jeg oprette min 
pagt. Du skal gå ind i arken sammen 
med dine sønner, din kone og dine 
svigerdøtre ... 

Noa gjorde, ganske som Herren 
havde befalet ham« (1 Mos 6:18; 7:5). 

Efter oversvømmelsen var aftaget, 
gik de ud af arken. 

»Derpå byggede Noa et alter for 
Herren ... 

Gud sagde til Noa og hans sønner: 

>Nu opretter jeg min pagt med jer 
og med jeres efterkommere<« (1 Mos 
8:20; 9:8-9). 

Vi har også indgået hellige pagter 
med Herren, så vi kan blive beskyttet 
mod modstanderen. Ligesom på Noas 
tid lever vi i en tid med profetiske løf- 
ter og opfyldelse. I løbet af de sidste 



94 



otte år er der blevet indviet 71 nye 
templer - en bedrift under ledelse af 
Herrens profet, og som på sin vis må 
være ligesom at bygge arken i Noas 
dage. 

Vores levende profet, præsident 
Gordon B. Hinckley har indbudt os til 
at træde gennem templets døre, hvor 
vi kan indgå pagter med Herren. 

Ligesom i Noas dage kan vore 
bestræbelser på at efterleve disse pag- 
ter ofte blive ledsaget af et vist mål af 
offer. Offeret, lige meget, hvor stort 
eller småt, bestemmer ofte, hvor for- 
pligtede vi er i hjerte og sind til at 
være vor himmelske Faders vilje 
underdanig. Mønsteret i yde ofre ind- 
befatter ofte en tid med indre kamp, 
hvori vi må vurdere og afveje konse- 
kvenserne af vore beslutninger. 
Valgene er måske ikke altid indly- 
sende eller nemme, så vi kæmper 
videre. Når vi til sidste beslutter at 
gøre os fri af den indre kamp og ofre 
vores vilje for Herrens, bliver vi løftet 
til et nyt forståelsesniveau. Denne 
proces er ofte mere genkendelig i 
vores liv, når vi oplever en stor trage- 
die eller udfordring. 

For blot et par uger siden blev en 
ung mand, der var på spejderlejr i 
bjergene øst for Salt Lake City, dræbt, 
da han blev ramt af et lyn. Hans foræl- 
dre, der var overvældede af sorg og 
fortvivlelse ved det pludselige tab af 
deres søn, kæmpede i stilhed og 
spurgte, hvorfor det var sket. Fordi 
deres hjerte var åbent og deres tro 
stærk, oplevede de stor kærlighed fra 
Herren. Midt i deres sorg traf de en 
stille, nænsom beslutning om at 
acceptere udfaldet af denne oplevelse 
uden vrede. Med deres accept kom 
en større forståelse af formålet med 
livet og en ihukommelse af de pagter, 
der var indgået. Selvom de stadig var 
fyldt med smerte på grund af deres 
pludselige tab, fandt de, at de var 
kommet Herren nærmere og var fast 
besluttet på at holde endnu mere fast 




i deres pagter og leve således, at de 
kunne være sikre på en glædelig gen- 
forening med deres søn. 

I denne uddeling er der kommet en 
ny, anderledes forståelse af indgåelse af 
pagter, end der var på Noas dage. Vi er 
ikke blot ansvarlige for at indgå pagter 
for os selv, men vi har også fået ansva- 
ret for at søge vore afdøde slægtninge 
og åbne døren for alle, der ønsker at 
indgå pagter og værdigt modtage evan- 
geliets ordinancer. 

Arbejdet blandt dem, der levede 
tidligere, går hurtigt fremad, idet him- 
lens hærskare er organiseret og 
bemyndiget af Herren. I præsident 
Joseph F. Smiths syn angående de 
døde skriver han: 

»Men se, han ordnede sine styrker 
blandt de retfærdige og udpegede 
budbringere, som var iklædt magt og 
myndighed, og pålagde dem det 
hverv at gå ud ... 

Jeg så, at denne uddelings trofaste 
ældster fortsætter med at forkynde 
omvendelsens og forløsningens evan- 
gelium ved Guds Enbårne Søns offer, 
når de forlader det jordiske liv« (L&P 
138:30, 57). 

Skrifterne lærer os også, at bud- 
bringerne indbefattede de »profeters 
ånder, der i kødet trofast havde vidnet 
om [Forløseren]« (L&P 138:36). Nogle 
af disse budbringere kunne omfatte 
Peter, Paulus, Alma, Johannes, Josef 
og Nephi. 



Når man har læst om dette syn, 
som præsident Smith modtog, og 
kender til de missionærer, der har fået 
til opgave at udføre dette hverv, så 
skulle man tro, at det i høj grad ville 
motivere enhver af os til at holde 
vores pagt om at finde navnene på 
vore afdøde familiemedlemmer og 
udnytte alle ledige timer i templet. Jeg 
kan med en vis sikkerhed sige, at der 
stadig er ledige pladser i mange temp- 
ler, så vi kan imødekomme Det Første 
Præsidentskabs råd om at bruge 
noget af vores fritid til at udføre tem- 
pelordinancer. Jeg beder til, at vi vil 
tage imod denne indbydelse til at 
komme til templets dør. 

Jeg føler mig ydmyg over denne 
mulighed for at tjene i denne betro- 
ede kaldelse og beder til, at jeg må 
handle i overensstemmelse med 
mine pagter med Herren og være 
modtagelig over for Åndens vejled- 
ning. Jeg bærer mit højtidelige vid- 
nesbyrd om Herren Jesus Kristus og 
om genoprettelsen af hans evange- 
lium gennem profeten Joseph Smith. 
Jeg vil gerne udtrykke min kærlighed 
for templets pagter og ordinancer og 
forpligte mig til at mangedoble min 
indsats for at komme i Guds hellige 
huse. Jeg ved, at når vi indgår og hol- 
der hellige pagter, vil Herren skænke 
os sin hellige nærhed. Jeg bærer vid- 
nesbyrd herom i Jesu Kristi navn. 
Amen. ■ 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



95 



Herrens kompas 

ÆLDSTE LOWELL M. SNOW 

De Halvfjerds 

Profeter og apostle gennem tiderne er vores kompas fra 
Herren. Hans ledelse gennem dem er klar 




Brødre og søstre, mens jeg sad 
her, følte jeg et stort ønske om 
at udtrykke min kærlighed 
til jer og forsikre alle, der hører min 
stemme, om deres himmelske Faders 
kærlighed. På Brødrenes vegne udtryk- 
ker jeg taknemmelighed for jeres villig- 
hed til at komme her i dag for at få 
næring gennem Guds gode ord. 

Jeg kan godt lide at vandre i bjer- 
gene, og når jeg går ude i vildmarken, 
bruger jeg ofte et kompas, kort og vej- 
skilte til at lede mig hen til mit 
bestemmelsessted. Disse værktøjer er 
meget nyttige, endda uvurderlige, når 
man undervejs møder ukendte veje 
og stier, der går i alle mulige retninger. 

Livet er fuldt af mange krydsende 
veje og stier. Der er så mange veje at 
følge, så mange røster, der råber: »Se 
her« eller »se der«. 1 Der er så mange 



forskellige medier, der fylder vores 
personlige rum; de fleste af dem er 
beregnet til at lede os ned ad en bred 
vej, der bliver betrådt af mange. 

Når I overvejer, hvilke af disse rø- 
ster, I skal lytte til, eller hvilken vej 
blandt de mange, der er den rette, 
har I så nogensinde spurgt jer selv, 
ligesom Joseph Smith gjorde: »Hvad 
kan man gøre? [Hvilke] af alle disse 
[røster og veje] er [de] rigtige, eller 
er de alle sammen forkerte? Om 
[nogle] af dem er rigtig [e], [hvilke] 
er det da? Og hvorledes kan jeg 
finde ud af det?« 2 Mit vidnesbyrd til 
jer er, at Jesus Kristus bliver ved med 
at afmærke stien, vise vejen og an- 
give ethvert punkt på vores rejse. 
Hans sti er lige og snæver, og fører 
mod »lys og liv og himmelhvælv« 3 
Lad mig dele et eksempel fra skrif- 
terne med jer. 

På Herrens befaling forlod Lehi og 
hans børn Jerusalem og begyndte en 
storslået rejse mod et forjættet land. 
Efter at de i et stykke tid havde ligget i 
lejr i en dal ved floden, fortalte 
Herren en nat Lehi, at det var tid til at 
fortsætte deres rejse ind i ørkenen. 
Med mange tanker på sinde gik han 
ud af teltåbningen den næste morgen 
og fandt til sin store forundring på 
jorden foran sig en genstand, der kun 
kunne være blevet placeret der af 
Guds hånd. Det var et kompas, på 
deres sprog en liahona, og dets visere 
var konstrueret til at lede dem på 



deres rejse og gøre dem i stand til at 
følge en kurs, hvor de kunne få frem- 
gang og forblive i sikkerhed på de 
mere frugtbare steder på deres rute. 
Men det var ikke alt. På dette kompas 
var der også en indskrift, der var tyde- 
lig og let at læse, og som endda 
ændrede sig nogle gange for at give 
familien en bedre forståelse af 
Herrens veje. 4 

Under deres rejse viste denne 
liahona eller dette kompas sig at være 
en uvurderlig hjælp for Lehis familie 
til at få fremgang og til sidst ankom- 
me til deres bestemmelsessted. Men 
det er vigtigt at lægge mærke til 
Nephis bemærkning om, at det kun 
var ved den tro, flid og agt, som de 
gav kompasset, at det virkede. Om 
denne vidunderlige hjælper, der ledte 
dem gennem ørkenen sagde Nephi 
ganske enkelt: »Og således ser vi, at 
Herren ved ringe midler kan udføre 
store ting.« 5 

Nephis konklusion gik ikke tabt på 
Alma 500 år senere, da han mindede 
sin egen søn om vigtigheden af liaho- 
naen. Han forklarer Helaman, at 
Herren forberedte dette kompas til at 
vise deres forfædre vejen, som de 
skulle følge i ørkenen, men fordi den 
mirakuløse anordning fungerede ved 
ringe midler, blev deres forfædre 
efterladne og glemte at udøve deres 
tro og flid. Som følge deraf holdt 
denne vidunderlige anordning op 
med at virke, og de havde ikke frem- 
gang på rejsen eller fulgte en lige 
kurs, men tøvede i ørkenen og led på 
grund af deres forsømmelighed. 6 

»O, min søn,« fortsatte Alma, »lad 
os ikke være ligegyldige, fordi vejen er 
let; thi således var det med vore 
fædre; det var således beredt for dem, 
at dersom de ville se op, kunne de 
leve; således er det også med os. 
Vejen er beredt, og dersom vi vil se 
op, skal vi leve evindelig. Min søn, se 
nu til, at du tager vare på disse hellige 
ting; ja, se frem til Gud og lev« 7 



96 



Herren giver vejledning og anvis- 
ninger til enkeltpersoner og familier i 
dag, ligesom han gjorde med Lehi. 
Denne generalkonference er en 
moderne liahona, en tid og et sted til 
at modtage inspireret vejledning og 
anvisninger, der får os til at gå fremad 
og hjælper os til at følge Guds vej gen- 
nem de mere frugtbare dele af jordeli- 
vet. Tænk over, at vi er samlede for at 
høre råd fra profeter og apostle, der 
har bedt meget og omhyggeligt forbe- 
redt sig for at vide, hvad Herren vil 
have, at de skal sige. Vi har bedt for 
dem og for os selv, at Talsmanden vil 
lære os Guds sind og vilje. Der er i 
sandhed ikke nogen bedre tid eller 
noget bedre sted for Herren til at lede 
sit folk end ved denne konference. 

Lærdommene fra denne konfe- 
rence er Herrens kompas. Om nogen 
tid kan I ligesom Lehi gå ud af jeres 
hoveddør og finde Liahona, Ensign 
eller andre kirkeudgivelser i jeres 
postkasse, og den vil indeholde det, 
der er foregået ved denne konfe- 
rence. Ligesom med Liahona fra gam- 
mel tid, så vil denne nye skrift være 
tydelig og let at læse, og den vil give 
jer og jeres familie en forståelse for 
Herrens veje og stier. 

Som Nephi og Alma begge to min- 
dede os om, så giver Herren os vejled- 
ning til vores rejse i henhold til den 
tro, flid og agt som vi giver på denne 
vejledning. Det er ikke sandsynligt, at 
han åbenbarer nye veje, hvis vi ikke 
trofast har fulgt ham ad dem, som han 
allerede har vist os. Guddommelig 
fremgang langs vejen kommer til dem, 
der omhyggeligt følger inspirerede 
råd, gør det til deres »levemåde« 
indtil der igen kommer nyt skrift til at 
hjælpe dem med at gøre fremskridt på 
deres rejse mod det forjættede land. 

Mine brødre og søstre, de profeter 
og apostle, der har levet gennem 
tiderne, er vores kompas fra Herren. 
Hans vejledning gennem dem er tyde- 
lig; den udstukne kurs fra dem er 




sikker. Hans vej, ligesom hans åg er 
let. Men bliv ikke narret af letheden i 
hans vej og gå ud fra, at det er ligetil 
eller uden betydning, men tag i stedet 
vare på disse hellige ting og se hen til 
ham, så I kan blive som ham og leve 
sammen med ham - for evigt. 

Jeg står i dag som et vidne om, at 
vor Faders løfter alle vil blive opfyldt; at 
han sendte sin enbårne Søn til jorden 
for at udstikke kursen og vise vejen; at 
Faderen og Sønnen viste sig for Joseph 
Smith om morgenen en smuk, klar dag 
i det tidlige forår 1820 og derefter gen- 
gav alt det, der kræves for succesfuldt 



at færdiggøre menneskets jordiske 
rejse; og at en profet i dag, præsident 
Gordon B. Hinckley viser vejen for 
dem, der vil se og leve evigt. At vi vil 
udvise vores tro og flittigt være 
opmærksomme på de sidste dages lia- 
honaers vejledninger og visere er min 
bøn, i Jesu Kristi navn. Amen. ■ 

NOTER 

1. SeJS-Hl:5. 
2.JS-H1:10. 

3. »Den store visdom, kærlighed«, Salmer og 
sange, nr. 116. 

4. Se 1 Nephi 16:9-16. 

5. 1 Nephi 16:29. 

6. Se Alma 37:38-41. 

7. Alma 37:46-47. 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



97 



»Vær hyrde for 
mine far« 



ÆLDSTE ULISSES SOARES 

De Halvfjerds 



Folk er mest modtagelige overfor vores indflydelse, når de 
føler, at vi virkelig elsker dem - og ikke kun fordi, vi 
opfylder en kaldelse. 



Når vi studerer skrifterne, bemær- 
ker vi, at Frelseren tjente folk i over- 
ensstemmelse med deres særlige 
behov Et godt eksempel på dette var, 
da han var ved Kapernaum, og Jairus, 
en synagogeforstander, faldt ned for 
Jesu fødder og bad ham om at gå med 
hjem og velsigne hans datter, som var 
døende. Jesus gik med Jairus, selvom 
menneskemængden gjorde det svært 
for ham at komme hurtigt frem. 

Og så kom der bud til Jairus om, at 
hans datter allerede var død. Selvom 
han sørgede, bevarede Jairus sin 
urokkelige tro på Herren, som trø- 
stede faderens hjerte ved at sige: 

»Frygt ikke, tro kun, så vil hun blive 
frelst. 

Da han kom til huset, tillod han 
kun Peter og Johannes og Jakob og 
barnets far og mor at gå med ind. 

Alle græd og jamrede over pigen. 
Men han sagde: >Græd ikke, for hun 
er ikke død, hun sover.< 

... men han tog hendes hånd og 
råbte: >Pige, rejs dig op!< 

Da vendte hendes ånd tilbage, 
hun stod straks op, og han gav dem 
besked om at give hende noget at 
spise.« 3 

Jesus var tålmodig og kærlighed 
mod alle, som kom til ham for at fa 
helbredt deres fysiske, følelsesmæssige 




På et tidspunkt stillede Frelseren 
Peter et spørgsmål tre gange: 
»Simon, Johannes' søn, elsker 
du mig? Han svarede: >Ja, Herre, du 
ved, at jeg har dig kær.< Jesus sagde til 
ham: >Vær hyrde for mine får!<« 1 

Fordi han interesserede sig meget 
for vor himmelske Faders børns vel- 
færd, gav Herren Peter den særlige 
opgave at være hyrde for fårene. 
Han viste den samme interesse i 
nyere tid i en åbenbaring givet til 
Joseph Smith: 

»Nu siger jeg dig, og hvad jeg siger 
dig, siger jeg de tolv: Stå op, omgjord 
jeres lænder, tag jeres kors op, følg 
mig og vogt mine får.« 2 



eller åndelige lidelser, og som følte sig 
modløse og nedtrykte. 

For at følge Frelserens eksempel, 
må hver enkelt af os se os omkring og 
række ud til de får, som har det ligeså- 
dan, og hjælpe dem og opmuntre dem 
til at fortsætte rejsen mod evigt liv. 

Behovet er lige så stort, ja måske 
endda større i dag, end da Frelseren 
var på jorden. Som hyrder må vi for- 
stå, at vi skal nære hvert eneste af 
vore får, for at bringe dem til Kristus, 
hvilket er formålet med alt, vi gør i 
denne kirke. 

Hver aktivitet, hvert møde eller pro- 
gram bør være fokuseret på dette for- 
mål. Når vi er opmærksomme på folks 
behov, kan vi styrke dem og hjælpe 
dem til at overkomme deres vanskelig- 
heder, så de trofast vil forblive på den 
vej, der vil føre dem tilbage til vor him- 
melske Faders nærhed og hjælpe dem 
til at holde ud til enden. 

Jesu Kristi evangelium handler om 
mennesker, ikke programmer. Nogle 
gange har vi så travlt med at udføre 
vores ansvar i Kirken, at vi bruger for 
meget tid på at koncentrere os om 
programmer i stedet for at fokusere 
på mennesker, og så ender vi med at 
overse de behov, de rent faktisk har. 
Når noget sådant sker, glemmer vi vig- 
tigheden af vore kaldelser, forsømmer 
mennesker og forhindrer dem i at 
opfylde deres guddommelige potenti- 
ale til at opnå evigt liv. 

Da min tolvårs fødselsdag nær- 
mede sig, inviterede min biskop mig 
til et interview og lærte mig, hvordan 
jeg kunne forberede mig til at mod- 
tage Det Aronske Præstedømme og 
blive ordineret til diakon. Mod slut- 
ningen af interviewet trak han nogle 
formularer frem fra sit skrivebord og 
udfordrede mig til at udfylde dem. 
Det var missionspapirer. Jeg var for- 
bløffet. Jeg var trods alt kun 11 år. 
Men denne biskop så fremtiden og de 
velsignelser, der ville blive mine, hvis 
jeg forberedte mig ordentligt til at 



98 



tage på mission, når den tid kom. 

Han viste, at han oprigtigt holdt af 
mig. Han viste mig, hvad jeg skulle 
gøre for at forberede mig både øko- 
nomisk og åndeligt til at tjene Herren. 
Derefter interviewede han og senere 
biskoppen, der blev kaldet efter ham, 
mig mindst to gange om året, indtil 
jeg blev 19, og opmuntrede mig til at 
forblive trofast i min forberedelse. 

De beholdt mine missionærpapirer 
i deres arkiv og nævnte dem hver 
gang, vi havde et interview. Med mine 
forældres hjælp og med en kærlig og 
tålmodig biskops opmuntring tog jeg 
på mission. Missionen hjalp mig til 
bedre at forstå de velsignelser, Gud 
har i vente til alle, der holder ud til 
enden. 

Det er lige meget, om det er et 
barn, en ung, en voksen - alle har brug 
for at føle sig elsket. Vi er i flere år ble- 
vet rådet til at fokusere på at arbejde 
med nyomvendte og mindre aktive 
medlemmer. Folk vil blive i Kirken, når 
de føler, at nogen holder af dem. 

Blandt de sidste belæringer, 
Frelseren gav sine apostle, sagde han: 

»Et nyt bud giver jeg jer: I skal 
elske hinanden. Som jeg har elsket 
jer, skal også I elske hinanden. 

Deraf kan alle vide, at I er mine 
disciple: hvis I har kærlighed til 
hinanden.« 4 

Folk er mest modtagelige over for 
vores indflydelse, når de føler, at vi 
virkelig elsker dem - og ikke kun 
fordi, vi opfylder en kaldelse. Når vi 
udtrykker sand kærlighed til menne- 
sker, vil de være i stand til at føle 
Andens påvirkning og vil måske føle 
sig tilskyndet til at følge vore lær- 
domme. Det er ikke altid let at elske 
folk for det, de er. Profeten Moroni 
forklarede, hvad vi skal gøre, hvis en 
sådan udfordring melder sig: 

»Derfor, mine elskede brødre, bed 
til Faderen af jeres ganske hjerte, at I 
må være fyldt med denne kærlighed, 
som han har skænket alle dem, som 




er hans Søns, Jesu Kristi sande efter- 
følgere, så I kan blive Guds sønner, at 
når han kommer, vi da må være ham 
lig; thi vi skal se ham, som han er. Gid 
vi må have dette håb og blive renset, 
ja, ligesom han er ren.« 5 

Kristus selv tjente folk - lettede 
deres tunge byrder, gav håb til de mis- 
modige og søgte efter dem, der var 
fortabt. Han viste folk, hvor meget 
han elskede og forstod dem, og af 
hvor stor værdi de var. Han aner- 
kendte deres guddommelige natur og 
evige værdi. Selv når han kaldte folk 
til omvendelse, fordømte han synden 
uden at fordømme synderen. 

I Første Korinterbrev understreger 
apostlen Paulus behovet for at vise 
denne sande kærlighed til ethvert får i 
Herrens fold: 

»Og om jeg så uddeler alt, hvad jer 
ejer, og giver mit legeme hen til at 
brændes, men ikke har kærlighed, 
gavner det mig intet. 

Kærligheden er tålmodig, kærlighe- 
den er mild, den misunder ikke, 



kærligheden praler ikke, bilder sig 
ikke noget ind. 

Den gør intet usømmeligt, søger 
ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer 
ikke nag. 

Den finder ikke sin glæde i uretten, 
men glæder sig ved sandheden. 

Den tåler alt, tror alt, håber alt, 
udholder alt ... 

Så bliver da tro, håb, kærlighed, 
disse tre. Men størst af dem er 
kærligheden.« 6 

Når vi følger Frelserens eksempel 
og lærdomme, kan vi hjælpe folk med 
at opfylde deres jordiske mission og 
vende tilbage og leve med vor him- 
melske Fader. 

Om dette bærer jeg mit vidnesbyrd 
i Jesu Kristi navn. Amen. ■ 



NOTER 

1. Joh 21:16. 

2. L&P 112:14. 

3. Luk 8:50-52, 54-55; se også versene 
41-42, 49. 

4. Joh 13:34-35. 

5. Moroni 7:48. 

6. 1 Kor 13:3-7, 13. 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



99 



Kristuslignende 
egenskaber - 
Vinden under 
vore vinger 

ÆLDSTE DIETER F. UCHTDORF 

De Tolv Apostles Kvorum 

At leve i overensstemmelse med de grundlæggende 
principper vil bibringe kraft, styrke og åndelig 
selvtillid i alle sidste dages helliges liv. 




M 



"ine kære brødre og søstre og 
mine kære venner: 
I mit professionelle liv som 
pilot, har jeg af og til ladet passagerer 
besøge cockpittet i min Boeing 747. 
De spurgte til de mange knapper, 
instrumenter, systemer og procedu- 
rer, og hvordan alt dette tekniske 
udstyr hjalp et så stort og smukt fly 
med at flyve. 



Som alle piloter kunne jeg godt 
lide, at de blev imponeret af flyets til- 
syneladende kompleksitet, og at de 
tænkte på, hvilken storartet og genial 
person det krævede for at betjene 
det! På dette sted i min historie ville 
min kone og mine børn afbryde ven- 
ligt og med et glimt i øjet sige: »Piloter 
er født med en høj grad af naturlig 
ydmyghed!« 

For de besøgende i mit cockpit for- 
klarede jeg, at det kræver et godt 
aerodynamisk design, mange hjælpe- 
systemer og programmer og kraftige 
motorer for at gøre denne flyvema- 
skine i stand til trygt og komfortabelt 
at transportere de rejsende. 

For at forenkle mine forklaringer 
ved at fokusere på det grundlæg- 
gende, tilføjede jeg, at alt, hvad man 
har brug for, er et kraftigt fremadret- 
tet tryk, et stærkt løft opad, den 
rette kurs for flyet, og så vil naturlo- 
vene bære 747'eren og dens passa- 
gerer sikkert frem over kontinenter 
og verdenshave, over høje bjerge 



og farligt tordenvejr til dens bestem- 
melsessted. 

I de senere år har jeg ofte over- 
vejet, at det at være medlem af Jesu 
Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige 
opfordrer os til at stille lignende 
spørgsmål. Hvad er de basale, grund- 
læggende principper for vores med- 
lemskab af Guds rige på jorden? Når 
alt er sagt og gjort, hvad er det så, der 
virkelig vil bære os gennem svære 
tider til vores ønskede og evige 
bestemmelsessted? 

Kirken tilbyder med dens organisa- 
tion og programmer mange vigtige 
aktiviteter for medlemmerne, som 
søger at hjælpe familier og individer 
med at tjene Gud og hinanden. Nogle 
gange kan det dog virke som om, at 
disse programmer og aktiviteter er 
tættere på vores hjerte og sind end 
de grundlæggende principper i evan- 
geliet. Procedurer, programmer, ret- 
ningslinjer og organisatoriske 
modeller er en hjælp for vores ånde- 
lige fremgang her på jorden, men lad 
os ikke glemme, at de er genstand for 
ændringer. 

I modsætning hertil ændres kernen 
i evangeliet - budene og principperne 
- aldrig. At leve i overensstemmelse 
med de grundlæggende principper vil 
bibringe kraft, styrke og åndelig selv- 
tillid i alle sidste dages helliges liv. 

Tro er sådan et kraftfuldt princip. 
Vi har brug for denne kilde til kraft i 
vores tilværelse. Gud arbejder med 
kraft, men denne kraft udøves nor- 
malt som reaktion på vores tro. »Tro 
uden gerninger er død« (Jak 2:20). 
Gud virker i henhold til sine børns tro. 

Som profeten Joseph Smith forkla- 
rede: »Jeg lærer dem de korrekte 
principper, så styrer de sig selv« (cite- 
ret af John Taylor, i »The Organization 
of the Church«, Millennial Star, 15. 
nov 1851, s. 339). For mig er den lære 
dejlig ligetil. Når vi stræber efter at 
forstå, optage og efterleve rigtige 
evangeliske principper, vi vil opnå 



100 



større åndelig selvtillid. Princippet om 
åndelig selvtillid kommer af en grund- 
læggende læresætning i Kirken, at 
Gud har givet os - handlefrihed. Jeg 
mener, at handlefrihed er en af de 
største af Guds gaver til hans børn, 
næstefter livet selv. 

Når jeg studerer og overvejer prin- 
cippet om handlefrihed og dens kon- 
sekvenser, indser jeg, at vi vitterlig er 
Guds åndelige børn og derfor skal 
handle i overensstemmelse med det. 
Denne forståelse minder mig også 
om, at vi som medlemmer af Jesu 
Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er 
del af en stor verdensomspændende 
familie af hellige. 

Kirkens organisationsmønster giver 
stor fleksibilitet i forbindelse med stør- 
relse, vækst og behov i vore menighe- 
der. Der er den grundlæggende 
enheds program med en meget enkel 
organisationsstruktur og færre møder. 
Vi har også store menigheder med 
store organisatoriske ressourcer til at 
tjene hinanden. Alt foregår inden for 
Kirkens inspirerede programmer 
for at hjælpe medlemmerne med at 
»komme til Kristus og blive fuldkomne 
i ham« (Moroni 10:32). 

Alle disse forskellige muligheder 
har samme guddommelige værdi, 
fordi lærdommene i Jesu Kristi gen- 
oprettede evangelium er de samme i 
hver enhed. Jeg vidner som Herren 
Jesu Kristi apostel om, at han lever, at 
evangeliet er sandt, og at det giver 
svar på alle de individuelle og fælles 
udfordringer, som Guds børn på jor- 
den står over for i dag. 

Denne sommer besøgte min hu- 
stru og jeg mange af Kirkens medlem- 
mer over hele Europa. I nogle dele af 
Europa har Kirken været i mange år, 
endda siden 1837. Der er en stor arv 
af trofaste medlemmer i Europa. Lige 
nu har vi flere end 400.000 medlem- 
mer i Europa. Hvis vi ser på alle de 
generationer af europæere, som 
emigrerede fra Europa til Amerika i 




det nittende og tyvende århundrede, 
kan det tal let ganges nogle gange. 

Hvorfor forlod så mange trofaste 
medlemmer deres hjem i Kirkens tid- 
lige tid? Der kan nævnes mange årsa- 
ger; at undgå forfølgelse, at hjælpe 
med at opbygge Kirken i USA, at for- 
bedre deres livsvilkår, ønsket om at 
være tæt på templet og mange andre. 

Europa mærker stadig konsekven- 
serne af denne udvandring. Men den 
styrke, som kommer af adskillige ge- 
nerationer af trofaste kirkemedlemmer, 
bliver mere synlig. Vi ser flere unge 
mænd og kvinder og ældre par, som 
tager på mission for Herren; vi ser 
flere tempelægteskaber, vi ser mere 
tillid og mod hos medlemmerne til at 
dele det genoprettede evangelium. 
Blandt europæere og mange andre 
steder i verden er der et åndeligt tom- 
rum, hvad angår Kristi sande lære. 
Dette tomrum må, kan og vil blive 
udfyldt med budskabet om det 



genoprettede evangelium, når vore 
vidunderlige medlemmer efterlever 
og forkynder dette evangelium med 
større mod og tro. 

Med Kirkens fremgang i Europa er 
der nu lande, hvor Kirken har været i 
mindre end 15 år. Jeg talte med en 
missionspræsident, som tjente i sit 
hjemland, Rusland, og som kun har 
været medlem af Kirken i 7 år. Han 
fortalte mig: »Jeg blev kaldet som 
grenspræsident, samme måned jeg 
var blevet døbt.« Følte han sig til tider 
overvældet? Absolut! Prøvede han at 
implementere hele pakken af Kirkens 
programmer? Heldigvis ikke! Hvordan 
blev han så stærk i så lille en forsam- 
ling på så kort tid? Han forklarede: 
»Jeg vidste med hele min sjæl, at 
Kirken var sand. Evangeliets læresæt- 
ninger fyldte mit sind og hjerte. Da vi 
tilsluttede os Kirken, følte vi os som 
del af en familie. Vi mærkede varme, 
tillid og kærlighed. Vi var kun få, men 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



101 



vi prøvede alle at følge Frelseren.« 

De støttede hinanden, de gjorde 
deres bedste, og de vidste, at Kirken 
var sand. Det var ikke organisationen, 
der havde tiltrukket ham, men evan- 
geliets lys, og dette lys styrkede disse 
gode medlemmer. 

I mange lande er Kirken stadig i sin 
begyndelse, og de organisatoriske for- 
hold er sommetider langt fra fuld- 
komne. Men medlemmerne kan 
imidlertid have et fuldkomment vid- 
nesbyrd om sandheden i deres hjerte. 
Når disse medlemmer forbliver i 
deres lande og opbygger Kirken trods 
økonomiske vanskeligheder og udfor- 
dringer, vil kommende generationer 
være taknemmelige for disse modige, 
nutidige pionerer. De står ved Det 
Første Præsidentskabs kærlige opfor- 
dring fra 1999: 

»I vore dage har Herren fundet det 
passende at tilvejebringe evangeliets 
velsignelser herunder et stigende antal 
templer i mange dele af verden. Vi 
ønsker derfor atter at understrege det 
mangeårige råd til Kirkens medlem- 
mer om at forblive i deres hjemland 
snarere end at emigrere til USA ... 

Når medlemmer over hele verden 
forbliver i deres hjemland, og arbej- 
der på at opbygge Kirken i deres 
fædreland, vil de opleve store velsig- 
nelser både personligt og for Kirken« 
(brev fra Det Første præsidentskab, 
1. dec. 1999). 

Lad mig tilføje et advarende ord til 
dem af os, som tilhører store menig- 
heder og stave. Vi må være forsigtige 
med, at kernen i vores vidnesbyrd 
ikke ligger i den sociale del af Kirkens 
fællesskab eller de vidunderlige aktivi- 
teter, programmer og organiseringen 
af vore menigheder og stave. Alle 
disse ting er vigtige og værdifulde at 
have - men de er ikke nok. Selv ven- 
skab er ikke nok. 

Vi ved, at vi lever i en tid med 
omvæltninger, katastrofer og krig. Vi 
og mange andre føler et stærkt behov 




for et »forsvar og ... en flugt fra stor- 
men og fra vreden, når den i fuldt mål 
skal udgydes over hele jorden« (L&P 
115:6). Hvordan finder vi sådant et 
sikkert sted? Guds profet præsident 
Hinckley har sagt: »Vores tryghed lig- 
ger i vores retskafne liv. Vores styrke 
ligger i retfærdighed« (»Til vi ses igen«, 
Liahona, jan. 2002, s. 105). 

Husk på, hvordan Jesus Kristus 
underviste sine apostle klart og enkelt 
i begyndelsen af hans jordiske tjene- 
stegerning: »Kom og følg mig, så vil 
jeg gøre jer til menneskefiskere« (Matt 
4:19). Dette var også begyndelsen på 
De Tolv Apostles tjenestegerning, og 
jeg har en mistanke om, at de har 
næret en følelse af utilstrækkelighed, 
så dyb som min, der også er kaldet til 
dette hellige værk. Tillad mig at frem- 
hæve, at her underviser Frelseren os 
om kerneprincipper og prioriteter i 
livet. Som personer må vi først og 
fremmest »følge ham,« og når vi gør 
det, vil Frelseren velsigne os udover 
vores egen formåen til at blive det, 
han ønsker vi skal være. 

At følge Kristus er at blive mere 
som ham. Det er at lære af hans 
karakter. Som åndelige børn af vor 
himmelske Fader har vi potentialet 
til at indarbejde kristuslignende 
egenskaber i vores liv og karakter. 
Frelseren indbyder os til at lære om 



hans evangelium ved at efterleve hans 
lærdomme. At følge ham er at 
anvende de rette principper, og så for 
os selv erkende de velsignelser, der 
følger. Denne proces er på samme tid 
både meget kompleks og meget 
enkel. Fordums og nutidige profeter 
siger det med to ord: »Hold befalin- 
gerne« - hverken mere eller mindre. 

At udvikle kristuslignende egenska- 
ber i vores liv er ikke nogen let opgave, 
især når vi bevæger os væk fra alminde- 
ligheder og abstraktioner og begynder 
at beskæftige os med det virkelige liv. 
Prøvelsen ligger i at efterleve det, vi 
prædiker. Virkelighedstesten kommer, 
når de kristuslignende egenskaber skal 
være synlige i vores liv - som mand 
eller hustru, som søn eller datter, i 
vore venskaber, på vores arbejdsplads, 
i vores forretningsliv og vores fritid. Vi 
kan erkende vores vækst, ligesom vore 
omgivelser kan, når vi gradvist øger 
vores evne til at »handle i al hellighed 
for [ham]« (L&P 43:9). 

Skriften beskriver en række kristus- 
lignende egenskaber, vi må udvikle 
i vores liv. De omfatter viden og 
ydmyghed, barmhjertighed og kærlig- 
hed, lydighed og flid, tro og håb. 
Disse personlige karaktertræk står 
uafhængigt af den organisatoriske sta- 
tus i vores kirkeenhed, vore økono- 
miske omstændigheder, vores 
familiesituation, kultur, race eller 
sprog. Kristuslignende egenskaber er 
gaver fra Gud. De kan ikke udvikles 
uden hans hjælp. Den hjælp, vi alle 
behøver, er frit givet os gennem Jesu 
Kristi forsoning. At have tro på Jesus 
Kristus og på hans forsoning vil sige 
fuldstændig at sætte sin lid til ham - at 
stole på hans uendelige magt, intelli- 
gens og kærlighed. Kristuslignende 
egenskaber kommer ind i vores liv, 
når vi anvender vores handlefrihed 
retfærdigt. Tro på Jesus Kristus fører 
til handling. Når vi har tro på Kristus, 
så stoler vi tilstrækkeligt på Herren til 
at følge hans befalinger - selv når vi 



102 



ikke fuldt ud forstår årsagerne til dem. 
Når vi stræber efter at blive mere som 
Frelseren, må vi vurdere vores liv 
regelmæssigt og på omvendelsens 
sande sti stole på Jesu Kristi fortjene- 
ster og velsignelserne ved hans 
forsoning. 

At udvikle kristuslignende egen- 
skaber kan være en smertefuld pro- 
ces. Vi må være rede til at acceptere 
vejledning og irettesættelse fra 
Herren og hans tjenere. Denne 
verdensomspændende konference 
tilbyder med dens musik og talte ord 
åndelig kraft, vejledning og velsig- 
nelser »fra det høje« (L&P 43:16). Det 
er en tid, hvor den personlige inspi- 
rations og åbenbarings stemme vil 
give fred i vores sjæl og lære os, 
hvordan vi kan blive mere kristuslig- 
nende. Denne stemme vil være så 
sød som en kær vens stemme, og 
den vil fylde vores sjæl, når vores 
hjerte er tilstrækkeligt sønderknust. 

Når vi stræber efter at blive mere 
som Frelseren, vokser vi i evnen til at 
blive »rige i håbet ved Helligåndens 
kraft« (Rom 15:13). Vi vil »lægge de 
verdslige ting til side og søge det, der 
hører til en bedre verden« (L&P 25:10). 

Dette leder mig tilbage til min ind- 
ledende sammenligning med aerody- 
namik. Jeg talte om at fokusere på det 
basale. Kristuslignende egenskaber er 
det basale. De er de grundlæggende 
principper, som vil skabe »vinden 
under vore vinger.« Når vi udvikler 
kristuslignende egenskaber i vores liv, 
et trin ad gangen, vil de »bære [os] 
som på ørnevinger« (L&P 124:18) 
Vores tro på Jesus Kristus vil give kraft 
og et kraftigt fremadrettet tryk; vores 
urokkelige og levende håb vil give et 
stærkt løft opad. Både tro og håb vil 
bære os over oceaner af fristelser, 
bjerge af plager og bringe os sikkert 
tilbage til vores evige hjem og 
bestemmelsessted. 

Dette vidner jeg om i Jesu Kristi 
navn. Amen. ■ 



Afslutning 

PRÆSIDENT GORDON B. HINCKLEY 



Gud, vor evige Fader, lever ... Jesus er Kristus, hele 
menneskehedens Forløser De har gengivet deres værk i 
denne sidste og endelige uddeling med profeten Joseph som 
deres redskab. 



forældre havde intet. Han boede i et 
landsbysamfund, der knap var kendt af 
udenforstående. Og alligevel sagde 
englen til ham, at »han var en budbæ- 
rer, sendt til [ham] fra Guds åsyn ... at 
Gud havde et værk for [Joseph] at 
udføre, og at [hans] navn skulle næv- 
nes for ondt og godt blandt alle natio- 
ner, slægter og tungemål, eller at der 
skulle tales både godt og ondt om det 
blandt alle folk« QS-H 1:33). 

Hvordan kunne det gå til? Joseph 
må have undret sig. Han må have 
været fuldstændig lamslået. 

Og alligevel er det alt sammen gået 
i opfyldelse. Og noget langt større vil 
stadig gå i opfyldelse. 

Den 23. december i år, 2005, har vi 
til hensigt at fejre hans fødselsdag 
med et stort arrangement som hyl- 
dest til ham. 

Det er min hensigt, hvis det er 
muligt, at rejse til hans fødested for at 
gentage det, som Joseph F. Smith, 
Kirkens sjette præsident, gjorde den 
23. december 1905, for et århundrede 
siden. Dengang indviede han monu- 
mentet, som markerer profetens 
fødested, og hvor der også er bygget 
et mindre hus til minde derom. 

Når jeg er i Vermont, vil præsiden- 
terne Monson og Faust sammen med 
andre generalautoriteter være her i 
Konferencecentret. Denne store sal 
vil være fyldt, og programmet bliver 
sendt vidt og bredt via satellit. Der 







"ine brødre og søstre, vi har 
oplevet en storslået konfe- 
.rence. Det har bogstaveligt 
talt været et inspirerende festmåltid 
ved Herrens bord. Musikken, bøn- 
nerne, talerne har været vidunderlige. 
Vi er blevet informeret og oplyst; 
vores tro er blevet styrket. 

Kirkens vækst fremgår af den 
kendsgerning, at vore ord er blevet 
oversat til 80 sprog, og vores budskab 
er via satellit blevet transmitteret til 
hele verden og hørt af mennesker i 
mange lande. Det er alt sammen en 
vidunderlig opfyldelse af de ord, som 
Moroni talte til drengen og profeten 
om aftenen den 21. september 1823. 

Han var en ung mand, dengang en 
fattig bondedreng med meget begræn- 
set uddannelse. Han havde intet. Hans 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



103 





bliver passende musik og udtalt hyl- 
destord både i South Royalton og i 
Salt Lake City til den store profet for 
denne uddeling. 

Det, som koret så strålende sang i 
formiddag som hyldest til profeten, er 
kun en generalprøve til arrangemen- 
tet i december. Vi ser frem til det og 
håber, at I alle kan være sammen med 
os på det tidspunkt. 

Vi efterlader jer vores vidnesbyrd 
om guddommeligheden af dette 
værk. Hvor er det et vidunderligt 
værk. Hvor ville vores tilværelse være 
tom uden dette værk. Gud, vor evige 
Fader, lever. Han elsker os. Han våger 
over os. Jesus er Kristus, hele men- 
neskehedens Forløser. De har gengi- 
vet deres værk i denne sidste og 
endelige uddeling med profeten 
Joseph som deres redskab. Jeg vidner 
højtideligt derom og giver udtryk for 



min kærlighed og min velsignelse til 
jer, mine elskede brødre og søstre, fra 
denne taknemmelige kirke. Må Gud 
velsigne jer hver især. 

Afsluttende ønsker jeg nu at takke 
alle, som har gjort så meget for at gen- 
nemføre denne konference, de 
mange, som arbejder bag scenen for 
at gøre alt dette muligt. De arbejder 
nat og dag for at opnå dette storslåede 
resultat - dørvogterne, teknikerne, 
sikkerhedsvagterne, samaritterne, 
færdselspolitiet, oversætterne og 
sekretærerne, som arbejder med vore 
taler og skriver dem gang på gang. 

Må Gud velsigne os alle, det beder 
jeg ydmygt om. Må vi stræbe efter at 
vandre i retfærdighed for ham, det 
beder jeg ydmygt om og efterlader 
min velsignelse hos jer i vor Forløsers 
hellige navn, ja, i Herren Jesu Kristi 
navn. Amen. ■ 



104 



HJÆLPEFORENINGENS MØDE 

Den 24. september 2005 



Video: Redskaber i 
Guds hånd 



Denne video blev vist til Hjæl- 
peforeningens årlige møde, 
hvor præsident Gordon B. 
Hinckley fortalte Hjælpeforeningens 
historie. I videoen vises profeten 
Joseph Smith, Emma Smith, Lucy Mack 
Smith og de første søstre i Hjælpefor- 
eningen, der mødes i butikken i 
rødsten. 

Præsident Hinckley: Hjælpe- 
foreningens vækst fra 18 medlemmer, 
da den blev stiftet den 17. marts 1842 
i nybyggerbyen Nauvoo, til flere end 
fem millioner 160 år senere, med 
medlemmer i store og små samfund 
verden over, er en både ekstraordinær 
og bemærkelsesværdig historie. 

De elementer, hvorfra Hjælpe- 
foreningen udsprang, fandtes før dens 
stiftelse. Disse elementer omfatter 
kvinders naturlige instinkt til at række 



ud og hjælpe med at fremme det fæl- 
les gode, at hjælpe dem i nød og at 
forbedre deres egen forstand og talen- 
ter. Og ved den lejlighed organiserede 
Joseph Smith dem til en forening. 

Joseph Smith: Dette »fællesskab af 
søstre vil måske udfordre brødrene til 
at gøre godt, når de tilser de fattiges 
behov - i søgen efter muligheder for 
at udøve barmhjertighed, og når de 
yder den hjælp, der er behov for - 
ved at hjælpe med at forbedre mora- 
len og styrke samfundets dyder.« 1 

Præsident Hinckley: Fra denne 
ydmyge begyndelse er vokset, hvad 
jeg anser for den største og mest 
effektive organisation af sin slags i 
hele verden. 

Til dette første møde sagde Emma 
H. Smith, da hun blev valgt som præ- 
sidentinde, at »ethvert medlem bør 




Emma Smith, gengivet på videoen, lytter, mens hendes mand Joseph taler om 
Hjælpeforeningen. 



stræbe ivrigt efter at gøre godt.« 2 Det 
var ånden dengang, og det er ånden 
nu. Det skal fortsat være det ledende 
princip i alle de generationer, der lig- 
ger forude - at »ethvert medlem bør 
stræbe ivrigt efter at gøre godt.« 

Emma Smith: »Vi vil gøre noget eks- 
traordinært ... Vi forventer ekstraordi- 
nære begivenheder og vigtige kald.« 3 

Joseph Smith: »Denne organisation 
vil få instruktioner [gennem] den 
orden, som Gud har indstiftet - [gen- 
nem] dem, der er udpeget til at lede.« 4 

»Det er naturligt for kvinder at føle 
barmhjertighed - 1 er nu sat i en situa- 
tion, hvor I kan handle ifølge den 
medfølelse, som Gud har indpodet i 
jeres indre. Hvis I lever op til disse 
principper, hvor stort og herligt! - 
hvis I lever op til jeres privilegier, kan 
englene ikke forhindres i at blive jeres 
omgangsfæller ... Ikke strid, ikke kævl, 
ikke modsigelse eller skænderi, men 
sagtmodighed, kærlighed, renhed - 
det er det, der skal herliggøre os ... 

og himlens velsignelser vil 
strømmened ... 

Når I går hjem, sig da aldrig et gna- 
vent ord, men lad venlighed, barm- 
hjertighed og kærlighed fremover 
være kronen på jeres værk ... 

Når I vokser i uskyld og dyd, når I 
vokser i godhed, lad da jeres medfø- 
lelse og kærlighed til hinanden øges - 1 
må være langmodige og bære over 
med menneskehedens fejl og mangler. 
Menneskets sjæle er af stor værdi! ... 

... Jeg låser nu op for jer i Guds 
navn, og denne forening skal glædes, 
og kundskab og intelligens vil tilflyde 
jer fra nu af- dette er begyndelsen på 
en bedre tid for denne forening.« 5 

Præsident Hinckley: Denne 
profetiske udtalelse har i halvandet 
århundrede været fundamentet for 
Hjælpeforeningen i Jesu Kristi Kirke 
af Sidste Dages Hellige. 

Lucy Mack Smith, profetens mor, 
sagde, da hun talte til søstrene i 
Nauvoo: 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



105 




En søster klædt i en tidstypisk dragt forestiller Lucy Mack Smith, Josephs mor. 



Lucy Mack Smith: »Vi skal værd- 
sætte hinanden, passe på hinanden, 
trøste hinanden og modtage instruk- 
tioner, så vi alle kan være sammen i 
himlen.« 6 

Præsident Hinckley: Organisa- 
tionens historie har vist, at Kirkens 
kvinder ikke har behøvet at vente på 
at være sammen i himlen for at smage 
den søde frugt af de aktiviteter, som 
hun beskrev 

De har oplevet meget af himlen på 
jorden, når de i livet har værdsat hin- 
anden, trøstet hinanden og vejledt 
hinanden. Hvem kan måle de miraku- 
løse følger i millioner af kvinders liv, 
hvis viden er blevet forøget, hvis hori- 
sont er blevet udvidet, hvis liv er ble- 
vet beriget, og hvis forståelse af det, 
der hører Gud til, er blevet større på 
grund af utallige timers effektiv 
undervisning og lektier, der er blevet 
lært, til Hjælpeforeningens møder? 

Hvem kan måle den glæde, der er 
kommet ind i disse kvinders liv, når 
de mødtes, har været sociale i menig- 
heden og beriget hinandens liv 
gennem venskab, der har været 
behageligt og værdsat? Hvem kan, 
selv i sin vildeste fantasi, forestille 
sig de utallige barmhjertighedsger- 
ninger, der er blevet udført, den 
mad, der er blevet sat på tomme 
borde, den tro, der er blevet næret i 
desperate timer med sygdom, de sår, 
der er blevet forbundet, de smerter, 



der er blevet lindret af kærlige hæn- 
der og stille beroligende ord, den 
trøst, der er blevet givet i tider med 
død og vedvarende ensomhed? 

Om Hjælpeforeningen sagde præ- 
sidentjoseph F. Smith: »Denne orga- 
nisation er guddommeligt skabt, 
guddommeligt bemyndiget, guddom- 
meligt indstiftet, guddommeligt for- 
ordnet af Gud til at frelse kvinders og 
mænds sjæle. Der er derfor ingen 
organisation, der kan måle sig med 
den ... der vil kunne optage samme 
stade og program, som denne kan ... 

... Sæt [Hjælpeforeningen] først, 
sæt den i forreste række, gør den til 
den fornemste, den bedste og den 
mest betydningsfulde organisation, 
der eksisterer i verden. I er kaldet af 
Guds profets stemme til at gøre 



dette, til at være de stærkeste, til at 
være de største og de bedste, de 
reneste og de mest hengivne over for 
retfærdigheden.« 7 

Må Gud velsigne Hjælpeforeningen 
i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages 
Hellige. Må kærlighedens ånd, der har 
motiveret dens medlemmer i mere 
end halvandet århundrede fortsat 
vokse og blive følt verden over. Må 
deres barmhjertighedsgerninger for 
evigt røre utalliges liv, hvor end de må 
komme til udtryk. Og må lys og forstå- 
else, lærdom og viden og evig sandhed 
velsigne utallige, kommende genera- 
tioner af kvinder i alle jordens nationer 
på grund af denne enestående og gud- 
dommeligt etablerede institution. Må 
de alle vedkende sig deres store ansvar 
og velsignelse ved at være »redskaber i 
Guds hånd til at udføre dette store 
værk« (Alma 26:3). ■ 

NOTER 

1. Referat fra Hjælpeforeningens møde, 17. 
mar. 1842, Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages 
Helliges arkiver, s. 7. 

2. Referat fra Hjælpeforeningens møde, 17. 
mar. 1842, s. 13. 

3. Referat fra Hjælpeforeningens møde, 17. 
mar. 1842, s. 12. 

4. Referat fra Hjælpeforeningens møde, 28. 
apr. 1842, s. 40. 

5. Referat fra Hjælpeforeningens møde, 28. 
apr. 1842, s. 38-40. 

6. Referat fra Hjælpeforeningens møde, 24. 
mar. 1842, s. 18-19. 

7. Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph E 
Smith, 1998, s. 184. 




Hjælpeforeningens hovedpræsidentinde Bonnie D. Parken trøster en kvinde i Afrika. 



106 



Gode stunder 

BONNIE D. PARKIN 

Hjælpeforeningens hoved præs i dentin de 

Hvis vi søger Herren og hans vejledning, hvis vores retning 
er at komme tilbage til vor himmelske Fader, vil de gode 
stunder opstå. 




Vi er så taknemmelige for vores 
levende profet, præsident 
Gordon B. Hinckley og for hans 
ord: »Gud velsigne Hjælpeforeningen 
i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages 
Hellige.« 1 Enhver søster i denne 
kirke hører til Hjælpeforeningen. 
Enhver af os kan opleve den kærlig- 
hed, der er så rigelig af i denne gud- 
dommeligt indstiftede organisation. 

Mit hjerte banker for jer søstre, 
som er blevet dybt påvirket af de 
nylige naturkatastrofer. Jeg glæder 
mig over antallet af retfærdige 
kvinder, som tjener og bliver betjent. 
Gennem tjeneste oplever både 
modtager og giver Herrens kærlig- 
hed. I denne prøvelsens tid beder 
jeg om, at I vil føle hans kærlighed 
tillige med min og mange af 



jeres søstre i Hjælpeforeningens 
kærlighed. 

Profeten Joseph Smith udstak kur- 
sen for Hjælpeforeningen, da han 
sagde til søstrene i 1842: »Det er 
naturligt for kvinder at føle kærlighed 
og velvilje - 1 er nu i en situation, hvor 
I kan handle i overensstemmelse med 
disse følelser, som Gud har plantet i 
jer. Hvis I efterlever disse principper, 
hvor storartet og hvor herligt er det 
da ikke!« 2 

Søstrene fra Hjælpeforeningens 
begyndelse blev inspireret af profeten 
Joseph. I dag har vi også muligheder 
for at tjene som »redskaber i Guds 
hånd til at udføre dette store værk.« 3 

Hvad betyder det i daglig tale at 
være et redskab? Jeg tror, det betyder at 
nære hinanden. Joseph Smith kaldte 
det at handle »i overensstemmelse med 
disse følelser,« der er i vores hjerte. Jeg 
har haft mange gode stunder, hvor jeg 
har følt, at Herren har brugt mig som et 
redskab. Jeg tror også, at I er blevet vej- 
ledt og hjulpet, når I underviser, trøster 
og opmuntrer. 

Alligevel dømmer vi som kvinder 
os selv meget hårdt! Tro mig, når jeg 
siger, at hver eneste af os er meget 
mere værd, end vi selv synes. Vi bør 
vedkende og glæde os over det, vi gør 
rigtigt. Meget af det, vi gør, virker 
småt og ubetydeligt - blot en del af 
dagligdagen. Når vi »kaldes frem for at 
aflægge beretning over for Jahve« 4 , 



som profeten Joseph sagde, så ved 
jeg, at vi har meget at berette. 

Lad mig give jer et eksempel. For 
nyligt spurgte jeg ældste William W 
Parmley hvilke minder han havde om 
sin mor LaVern Parmley, der tjente 
som Primarys hovedpræsidentinde i 
23 år. Han henviste ikke til hendes 
konferencetaler eller de mange pro- 
grammer, hun satte i værk. Han talte 
om en af hans bedste stunder, da han 
som 17-årig forberedte sig til at rejse 
hjemmefra for at begynde på college. 
Han huskede, hvordan han sad sam- 
men med sin mor, mens hun lærte 
ham at sy knapper i. Hos børn - i alle 
aldre - gør små og enkle gerninger 
varigt indtryk. 

Vi har ikke alle sammen børn, vi 
kan lære den grundlæggende færdig- 
hed, det er at sy. De første søstre var 
en forskelligartet gruppe præcis som 
os. Nogle var gift, nogle enlige, nogle 
var enker, men de var forenede i 
deres formål. Når jeg har været sam- 
men med jer i mange lande og mange 
forskellige steder, har jeg mærket 
jeres kærlighed. Søstre, jeg elsker jer, 
og jeg ved, at Herren også elsker jer. 

Mange af jer er enlige. I er stude- 
rende; I arbejder; I er nye i Hjælpe- 
foreningen. Nogle af jer har været 
medlemmer længe. Tro på mig, når 
jeg siger, at hver eneste af jer er værd- 
sat og nødvendig. Hver af jer giver 
kærlighed, energi, perspektiv og vid- 
nesbyrd til værket. Jeres indsats for at 
leve tæt til Ånden velsigner os alle, 
fordi I har lært at stole på Anden, når 
det gælder styrke og vejledning. 

En aften følte Cynthia, en enlig sø- 
ster, sig tilskyndet til at besøge en sø- 
ster på hendes kreds. Søsteren var 
ikke hjemme. Da Cynthia gik hjem, 
bemærkede hun en sygeplejerske 
uden for et hospital sammen med to 
børn, der begge havde slemme brand- 
sår. Da Cynthia hørte sygeplejersken 
sige den lille piges navn, genkendte 
hun pludselig pigerne: Hun havde 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



107 




kendt disse to børn, da hun var mis- 
sionær i Bolivia fire år tidligere. Da 
hun fornyede bekendtskabet med 
børnene på plænen foran hospitalet, 
var det tydeligt for hende, at børnene 
heledes fysisk, men de led følelses- 
mæssigt uden støtte fra familien. 
Cynthia begyndte at besøge børnene 
og tage sig af dem. Idet hun fulgte 
Åndens tilskyndelse, blev Cynthia 
Guds redskab til at velsigne to børn, 
der led af hjemve. 

Skyldtes denne indsats, at hun var 
enlig? Nej. Den skyldtes, at hun lyt- 
tede til Ånden og havde givet sit 
hjerte til Gud. Hvis vi er på bølge- 
længde med Ånden, hvis vi søger 
Herren og hans vejledning, hvis vores 
retning er at komme tilbage til vor 
himmelske Fader, vil de gode stunder 
opstå. Og vi vil værdsætte dem, fordi 
vi er blevet redskaber i Guds hånd. 

Nogle gange tager vores liv en 
uventet drejning, og vi må ændre 



planer. En enlig søster skrev: »Jeg tror 
ikke, jeg følte sand lykke i mit voksne 
liv, før jeg indså, at min personlige 
værdi og min værdi som min himmel- 
ske Faders datter intet har at gøre 
med, om jeg er gift eller ej. På det 
tidspunkt begyndte jeg at fokusere 
på min åndelige og personlige vækst 
og ikke på, om jeg nogensinde ville 
blive gift.« 5 

Se, hvor meget vi lærer og vokser, 
når vi deler vores vidnesbyrd med 
hinanden om, at Herren lever og 
elsker os. Som jeg tidligere har sagt, 
hvis jeg kunne ønske én ting for jer 
alle sammen, ville det være, at I føler 
Herrens kærlighed i jeres daglige liv. 

Nogle gange kommer den kærlig- 
hed ad uventede kanaler. Kristen var i 
gang med at tage sin afsluttende eksa- 
men og havde for nyligt født sit andet 
barn. Hun følte, at de andre, der 
havde taget den samme eksamen, 
havde opnået så meget mere, og 



deltog kun modvilligt i dimissions- 
middagen. Hendes frygt blev bekræf- 
tet, da de studerende til middagen 
blev bedt om at nedskrive deres pro- 
fessionelle bedrifter. Kristen erin- 
drede: »Jeg blev pludselig flov og 
skamfuld. Jeg havde intet at kalde mig 
selv, ingen prestigefuld stilling, ingen 
imponerende stillingsbetegnelse . « 
Det gjorde situationen endnu værre, 
at professoren læste listerne op, da 
han overrakte eksamensbeviset til 
hver studerende. Kvinden før Kristen 
havde opnået en masse: Hun havde 
allerede en Ph.d., det var hendes 
anden kandidatgrad, og hun havde 
endda været borgmester! Kvinden fik 
en stor klapsalve. 

Så var det Kristens tur. Hun gav 
professoren det tomme ark, imens 
hun prøvede at holde tårerne tilbage. 
Professoren havde været en af hendes 
undervisere og havde rost hendes 
indsats. Han kiggede på hendes 
tomme papir. Uden at tabe tråden 
annoncerede han: »Kristen har en af 
de mest afgørende roller i hele vores 
samfund.« Han var stille et par sekun- 
der, og erklærede så med styrke i 
stemmen: »Hun er mor til sine børn.« 
I stedet for et høfligt spredt bifald, rej- 
ste folk sig. Der var kun ét stående 
bifald den aften; det var for moderen 
i salen. 

Mødre, I er redskaber i Guds hånd, 
med et guddommeligt ansvar for at 
undervise og nære jeres børn. Små 
børn har i høj grad brug for en venlig 
og kærlig hånd. Når I sætter dem i før- 
ste række, vil han vejlede jer til, hvor- 
dan I bedst tjener dem. 

Alle jer med ældre børn, der er 
behov for jer i jeres hjem. Ja, der er 
frustrationer, men der er mange glæ- 
der. Se efter dem! Ved at have haft 
fire energiske sønner, har jeg lært 
en ting eller to om at være et redskab: 
Nyd energien i disse år! Gør jeres 
hjem til et trygt, lykkeligt, afslappet 
sted, hvor venner er velkomne. Lyt, 



108 



elsk, del historierne fra jeres barndom 
og teenageår med jeres børn. 

Hav forventninger til jeres børn. Vi 
havde fastsat, hvornår vore sønner 
skulle være hjemme, og fortalte dem, 
at Helligånden går i seng ved midnat. 
Når de ikke kom hjem, vejledte 
Helligånden mig et par gange til at 
tage ud og finde dem. Det overra- 
skede et par af de piger, de datede! 
Vi griner af det nu - men jeg må ind- 
rømme, at vi har lettere til latter nu, 
hvor de er ældre. 

Vær der for jeres børn. Sæt jer på 
sengekanten og nyd de sene samtaler 
- prøv at holde jer vågen! Bed om, at 
Herren vil inspirere jer. Tilgiv ofte. 
Vælg jeres kampe. Bær ofte vidnes- 
byrd om Jesus Kristus og hans god- 
hed og om genoprettelsen. Og 
vigtigst af alt: Lad dem vide, at I sætter 
jeres lid til Herren. 

Hvis jeres børn er voksne og flyttet 
hjemmefra; hvis I er enlige, skilte eller 
enker, lad da ikke jeres omstændighe- 
der bestemme jeres villighed til at 
dele jeres livserfaring. Der er brug for 
jeres røst. 

Til en søndagslektion i 
Hjælpeforeningen i min menighed 
talte vi om, hvad der udgør et godt 
ægteskab. En søster, Lisa, sagde: »Jeg 
burde nok ikke sige noget, siden jeg 
er skilt. Men, det, der får mig til at 
holde ud, er mine tempelpagter.« 
Efter lektionen spurgte jeg nogle nye 
unge voksne hjælpeforeningssøstre, 
hvilken del af denne lektion, der 
havde sagt dem mest. De sagde: 
»Lisas bemærkning gjorde størst ind- 
tryk på os.« 

Mine kære ældre søstre, jeg ser 
Guds billede i jeres ædle ansigt. Jeres 
visdom, tålmodighed og erfaring har 
rørt så mange liv! Da min fantastiske 
svigermor, Mary, var i 90'erne, plejede 
hun at sige: »Folk tror, at fordi jeg er 
gammel, ved jeg ingenting.« Lad mig 
fortælle jer om, hvad hun vidste, og 
hvad hun gjorde. Da hun boede i et 




ældrebolig-kompleks, spurgte Mary 
lederen, om de måtte anvende et 
lokale til gudstjenester. Han svarede 
nej, fordi plejehjemmet ikke var religi- 
øst. Hun nægtede at acceptere hans 
svar! Sammen med nogle andre ældre 
søstre blev Mary stædigt ved, indtil 
stedet stillede et lokale til rådighed. 
Snart blev en menighed organiseret, 
og medlemmer mødtes hver søndag 
for at deltage i nadveren og forny 
deres pagter. Alder er ingen hindring 
for at blive et redskab i Guds hånd. 
Der er utallige måder at blive et 
redskab i Guds hånd på. Vær f.eks. 
de besøgslærerinder, I altid selv har 
ønsket jer; spørg en ung voksen, hvad 
hun kan lide at gøre i stedet for, hvor- 
for hun ikke er gift; del i stedet for at 
samle; vælg med omhu, hvordan I 
klæder jer, taler og lader jer under- 
holde; smil til jeres ægtemand eller 
barn, som ved, at de er årsag til fru- 
strationer og hjertesorg; læg armen 
om en ung kvinde; undervis med 



glæde i børnehaven; vis med jeres 
indstilling, at I finder glæde på rejsen. 
Profeten Joseph sagde om en sådan 
indsats: »Hvis I lever op til jeres privi- 
legier, kan end ikke englene holdes 
tilbage fra at pleje omgang med jer.« 6 
Jeg ved, at vi er en del af Herrens 
værk. Tak for jeres hengivenhed til 
jeres familie, til Hjælpeforeningen og 
til Kirken. Tak fordi I er redskaber i 
Herrens hånd til at føre dette store 
værk frem. Må I mærke Herrens kær- 
lighed i jeres liv, og må I viderebringe 
den kærlighed til andre. Dette er min 
bøn i Jesu Kristi navn. Amen. ■ 



NOTER 

1. Redskaber i Guds hånd (video vist på 
Hjælpeforeningens årlige møde 2005). 

2. Referat fra Hjælpeforeningens møde, 
28. april 1842, Jesu Kristi Kirke af Sidste 
Dages Helliges arkiver, s. 38. 

3. Alma 26:3. 

4. Referat fra Hjælpeforeningens møde, 
28. april 1842, s. 34. 

5. Personlig brevveksling. 

6. Referat fra Hjælpeforeningens møde, 
28. april 1842, s. 38. 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



109 



Så vi alle kan 
være sammen i 
himlen 

KATHLEEN H. HUGHES 

Første rå dg iver i Hjælpeforeningens hoved præsidentskab 

Når vi bliver redskaber i Guds hånd, bliver vi brugt 
af ham til at gøre hans værk. 




I aften er vi samlet som søstre ved 
Hjælpeforeningens årlige møde. I 
ser fantastiske ud. Når vi samles, 
kan jeg ikke lade være med at tænke 
på det første møde i Hjælpefor- 
eningen. Jeg forestiller mig profeten 
Joseph, der taler til søstrene og forbe- 
reder dem til deres rolle i at opbygge 
Guds rige. Jeg hører bønnerne fra 
kvindernes hjerte: »Jeg har indgået 
pagter om at udføre dit værk, men 
hjælp mig nu, Herre, til at blive et red- 
skab i dine hænder.« Deres bøn er 
vores bøn. 



Livet på jorden er det tidspunkt, 
hvor vi hver især kan blive det redskab. 

Jeg elsker budskabet fra søster 
Lucy Mack Smith, der skrøbelig og 
svækket af alder rejste sig for at tale til 
sine søstre ved et af de første hjælpe- 
foreningsmøder i Nauvoo. Husk på, at 
denne kvinde havde været energisk - 
en stor leder. Hun var i høj grad som 
de kvinder, jeg ser i Hjælpeforeningen 
i dag. Men den dag sagde hun: »Vi skal 
værdsætte hinanden, passe på hinan- 
den, trøste hinanden og modtage 
instruktioner, så vi alle kan være sam- 
men i himlen.« 1 

Disse ord taler om søstre, der bli- 
ver »redskaber i Guds hånd.« 2 Hvem 
af os længes ikke efter at blive værd- 
sat, våget over, trøstet og instrueret i 
det, der hører Gud til? Hvordan sker 
det? Én venlig handling, ét udtryk for 
kærlighed, én omsorgsfuld gestus, én 
villig hånd ad gangen. Men mit bud- 
skab er ikke til dem, der modtager 
sådanne kærlighedsgerninger, men 
til alle os, som hver dag må udøve 
sådan hellighed. Profeten Joseph 
lærte os, at vi for at blive som Jesus 
Kristus »må åbne vores sjæl over for 
andre.« 3 



Alle længes vi efter af have Kristi 
rene kærlighed, også kaldet barm- 
hjertighed, men vores menneskelig- 
hed - den »naturlige kvinde« i os - 
står i vejen for os. Vi bliver vrede, vi 
bliver frustreret, vi skælder os selv og 
andre ud - og når vi gør det, kan vi 
ikke være formidlere af kærlighed, 
som vi må være, hvis vi skal være et 
redskab i vor himmelske Faders 
hånd. At være villig til at tilgive os selv 
og andre bliver en integreret del af 
vores mulighed for at have Herrens 
kærlighed i vores tilværelse og for at 
udføre hans værk. 

Da jeg begyndte at forberede denne 
tale, gjorde jeg alt det, som jeg vidste, 
jeg burde: Jeg besøgte templet, jeg fa- 
stede, jeg læste i skrifterne, jeg bad. Og 
jeg skrev en tale. Men søstre, når man 
vælger at skrive om barmhjertighed, så 
må man føle sig barmhjertig. Og det 
gjorde jeg ikke. Så efter mange bønner 
og tårer erkendte jeg, at jeg måtte 
bede om tilgivelse fra dem, der, uden 
at vide det, var årsag til mine ubarm- 
hjertige tanker. Det var svært. Men det 
var lægende. Og jeg vidner om, at 
Herrens Ånd kom tilbage. 

At blive konstant barmhjertig er en 
livslang stræben, men hver kærlig 
handling ændrer os og de, der udøver 
den. Lad mig fortælle jer historien om 
en ung kvinde, som jeg mødte for 
nylig. Alicia var som teenager gledet 
langt væk fra Kirken, men følte 
senere, at hun skulle komme tilbage. 
Om søndagen besøgte hun ofte sin 
bedstefar på et plejehjem. Én af disse 
søndage besluttede hun at deltage i 
de sidste dages helliges møder dér. 
Hun åbnede døren og fandt et hjæl- 
peforeningsmøde, men ingen tomme 
stole. Da hun skulle til at gå igen, vin- 
kede en kvinde til hende og rykkede 
sig for at gøre plads på sin stol. Alicia 
sagde: »Jeg overvejede, hvad kvinden 
mon tænkte om mig. Jeg var dækket 
af piercinger på kroppen, og jeg lug- 
tede af røg. Men det tog hun sig ikke 



110 



af; hun gjorde blot plads til mig ved 
siden af hende.« 

Opmuntret af denne kvindes 
barmhjertighed blev Alicia aktiv igen. 
Hun har været på mission, og giver 
nu den samme slags kærlighed til 
andre kvinder. Den ældre søster, som 
delte sin stol, forstod, at der er plads 
til alle kvinder i Hjælpeforeningen. Vi 
samles for at få styrke, men vi med- 
bringer alle vore svagheder og ufuld- 
kommenheder. 

Alicia fortalte mig noget, som jeg 
aldrig vil glemme. Hun sagde: »Jeg 
gør kun én ting for min egen skyld, 
når jeg går i kirke: Jeg tager nadveren 
for mig. Resten af tiden ser jeg efter 
andre, som har brug for mig og jeg 
prøver at hjælpe og nære dem.« 

Når vi bliver redskaber i Guds 
hånd, bliver vi brugt af ham til at gøre 
hans værk. Som Alicia skal vi vende os 
til dem omkring os og se efter måder, 
hvorpå vi kan vise interesse og 
hjælpe. Vi skal tænke på dem, som 
står i døren og ser ind og drage dem 
til os - så vi alle kan være sammen i 
himlen. Måske er det ikke os alle, der 
synes, at der er plads til én til på vores 
stol, men der er altid stole at finde, 
hvis vi har plads i vores hjerte. 

1 1856 havde søstrene Julia og Emily 
Hill, der som teenagere havde tilsluttet 
sig Kirken i England og var blevet for- 
stødt af deres familie, endelig tjent til 
billetten til Amerika og havde næsten 
nået det Zion, de længtes efter. De 
krydsede den amerikanske prærie med 
Willie håndkærre-kompagniet, da de, 
og mange andre, strandede på vejen 
på grund af en tidlig oktoberstorm. 
Søster Deborah Christensen, én af Julia 
Hills oldebørn, havde denne rørende 
drøm om dem. Hun sagde: 

»Jeg kunne se Julia og Emily stran- 
det i sneen på Rocky Ridges blæsende 
top sammen med resten af Willie 
håndkærre-kompagniet. De havde 
intet tykt tøj til at holde sig varme. 
Julia sad i sneen og rystede. Hun 




kunne ikke fortsætte. Emily, som også 
frøs, vidste, at hvis hun ikke hjalp Julia 
med at rejse sig, ville Julia dø. Da 
Emily lagde sine arme om sin søster 
for at hjælpe hende op, begyndte Julia 
at græde - men der kom ingen tårer, 
kun små klynkende lyde. Sammen gik 
de langsomt hen til deres håndkærre. 
Tretten døde den forfærdelige nat. 
Julia og Emily overlevede.« 4 

Søstre, uden hinanden ville disse 
kvinder nok ikke have overlevet. 
Derudover hjalp de andre med at 
overleve denne frygtelige del afrej- 
sen, blandt andet en ung mor og 
hendes børn. Det var Emily Hill 
Woodmansee, der senere skrev de 
smukke ord til sangen »Som søstre i 
Zion.« Linjen »Vi lindrer den syge og 
sorgfulde sjæl« 5 får ny betydning, når 
man tænker på hendes oplevelse på 
den snedækkede prærie. 

Som Hill-søstrene vil mange af os 
ikke overleve vore jordiske prøvelser 
uden hjælp fra andre. Og lige så 
sandt: Når vi hjælper andre, holder vi 
vores egen ånd i live. 

Lucy Mack Smith og søstrene i 
Hjælpeforeningens første tid ople- 
vede Kristi rene kærlighed, den kær- 
lighed, der ingen grænser kender. De 
havde evangeliets sandheder til at vej- 
lede sig; de havde en levende profet; 
de havde en Fader i himlen, som 



lyttede og besvarede deres bønner. 
Søstre, det har vi også. Ved dåben 
påtog vi os Jesu Kristi navn. Vi bærer 
det navn på os hver dag, og Ånden til- 
skynder os til at leve i overensstem- 
melse med Frelserens lærdomme. Når 
vi gør det, bliver vi redskaber i Guds 
hånd. Og Ånden løfter os til nye høj- 
der af godhed. 

Det største udtryk for barmhjertig- 
hed er Jesu Kristi forsoning, givet os 
som en gave. Vores flittige søgen efter 
denne gave kræver, at vi ikke blot er 
villige til at modtage den, men ligele- 
des til at videregive den. Når vi giver 
denne kærlighed til andre, udvikler vi 
os som »redskaber i Guds hånd til at 
gå frem i dette store værk.« 6 Vi vil 
være beredte til at sidde med vore 
søstre i himlen - sammen. 

Jeg bærer vidnesbyrd om 
Frelseren, at han lever og elsker os. 
Han ved, hvad vi kan blive - på trods 
af vore ufuldkommenheder nu. I Jesu 
Kristi navn. Amen. ■ 



NOTER 

1. Referat fra Hjælpeforeningens møde, 
24. mar. 1842, Jesu Kristi Kirke af Sidste 
Dages Helliges arkiver, s. 18-19- 

2. Alma 26:3. 

3. Referat fra Hjælpeforeningens møde, 
28. apr. 1842, s. 39. 

4. Debbie J. Christensen, »Julia and Emily: 
Sisters in Zion«, Ensign, juni 2004, s. 34. 

5. Salmer og sange, nr. 200. 

6. Alma 26:3. 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



111 



Kend Herrens 
hensigt med dig 

ANNE C. PINGREE 

Andenrådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab 



Må Herren velsigne hver enkelt af jer i jeres personlige søgen 
efter at kende hans hensigt med jer og med at følge hans 
vilje frem for jeres egen. 




At blive et redskab i Guds hånd 
er et stort privilegium og hel- 
ligt ansvar. Hvor end vi bor, 
hvad end vore omstændigheder måtte 
være, uanset vores ægteskabelige sta- 
tus og alder, har Herrens brug for, at 
hver enkelt af os indtager sin særlige 
plads i opbyggelsen af Guds rige i 
denne sidste uddeling. Det er mit vid- 
nesbyrd, at vi hver især kan vide, hvad 
Herren ønsker, at vi gør - og opleve 
»den velsignelse, som er blevet skæn- 
ket os; at vi kan være redskaber i 
Guds hånd til at fremme dette store 
værk.« 1 Mit ønske i aften er at fortælle 
noget om min meget personlige 



rejse for at komme frem til at forstå, 
hvordan vi bliver sådanne redskaber. 

Jeg begynder, hvor min rejse slut- 
tede - i denne sublime sandhed, som 
ældste Neal A. Maxwell belærte om: 
»Det eneste helt personlige, som vi 
kan lægge på Guds alter, er at ind- 
ordne vores vilje under hans. De 
mange andre ting, som vi >giver< ham ... 
er ting, som han allerede har givet eller 
lånt til os. Men når du og jeg endelig 
underkaster os ved at lade vores vilje 
opsluges i Guds vilje, giver vi ham vir- 
kelig noget! Det er den eneste besid- 
delse, som vi for alvor kan give!« 2 

Jeg vidner om, mine elskede sø- 
stre, at for i sandhed at være et red- 
skab i Guds hånd, for fuldt ud at 
kunne modtage den velsignelse, som 
er skænket os i »dette liv«, hvor vi 
»skal udføre [vores] arbejde,« 3 må vi 
som ældste Maxwell siger, »endeligt 
underkaste os« 4 Herren. 

Den lutrende proces i mit liv, som 
førte til mit vidnesbyrd om dette prin- 
cip, begyndte uventet, da jeg var midt 
i trediverne og modtog min patriar- 
kalske velsignelse. Som forberedelse 
fastede og bad jeg og overvejede i mit 
hjerte: »Hvad ønsker Herren, at jeg 
skal gøre?« Fuld afspændt forventning 
og med mine fire små børn på slæb, 



tog min mand og jeg til den ældre 
patriarks hjem. Den velsignelse, han 
gav mig, understregede missionering 
- igen og igen. 

Jeg er ikke meget for at indrømme 
det, men jeg var skuffet og bekymret. 
På det tidspunkt i mit liv havde jeg 
knapt læst Mormons Bog fra ende til 
anden. Jeg var uden tvivl ikke forbe- 
redt til at tage på en mission. Så jeg 
lagde min patriarkalske velsignelse i 
en skuffe. Jeg begyndte dog på et seri- 
øst studium afskriften hver dag, mens 
jeg fokuserede på at opdrage min 
opvoksende familie. 

Årene gik, og min mand og jeg 
koncentrerede os om at forberede 
vore børn til at tage på mission. Ved at 
sende vore sønner til mange lande, 
mente jeg oprigtigt, at jeg havde 
udført min missionærpligt. 

Så blev min mand kaldet som mis- 
sionspræsident i et uroligt land i den 
tredje verden. Det var tusindvis af 
kilometer hjemmefra og lysår fra den 
kultur og kommunikation, jeg kendte. 
Men i det øjeblik jeg blev kaldet som 
fuldtidsmissionær, følte jeg som Alma 
og Mosiahs sønner - at jeg var kaldet 
til at være redskab »i Guds hånd til at 
udføre dette store værk.« 5 Jeg følte 
også noget, som jeg ikke er sikker på, 
de gjorde - overvældende frygt! 

I de følgende dage hev jeg min 
patriarkalske velsignelse frem og læste 
den igen og igen, søgende efter større 
forståelse. Selvom jeg vidste, at jeg 
ville opleve det løfte, jeg havde mod- 
taget fra en patriark årtier tidligere, 
lindrede det ikke mine bekymringer. 
Kunne jeg efterlade mine gifte og 
ugifte børn og min aldrende far og 
svigermor derhjemme? Ville jeg vide, 
hvad der var det rigtige at gøre og 
sige? Hvad skulle min mand og jeg 
spise? Ville jeg være tryg i et land, som 
var politisk ustabilt og farligt? Jeg følte 
mig utilstrækkelig på alle niveauer. 

I min søgen efter fred, forstær- 
kede jeg mine anstrengelser for at 



112 




tage i templet. Jeg overvejede betyd- 
ningen af mine pagter på en måde, 
jeg aldrig havde gjort før. Mine tem- 
pelpagter fungerede som grundlag 
og drivkraft på dette afgørende tids- 
punkt i mit liv. Ja - jeg frygtede, men 
jeg indså, at jeg havde valgt at indgå 
personlige, bindende og hellige for- 
pligtelser, som jeg havde tænkt mig 
at holde. Efter alt var sagt og gjort, 
var dette ikke en andens tjeneste, 
der skulle udføres. Dette var min 
missionskaldelse, og jeg var opsat 
på at tjene. 

Josephs Smiths far udtalte denne 
velsignelse på sin søns hoved: 
»Herren, din gud, har fra himlene 
kaldt dig ved navn. Du er blevet kaldet 
... til Herrens store værk; at udføre et 
værk i denne generation, som ingen 
anden ... ville gøre som dig, i alt i hen- 
hold til Herrens vilje.« 6 Profeten 
Joseph var kaldet til hans unikke del af 
»Herrens store værk,« og så overvæl- 
det og uforberedt som jeg følte, jeg 



var, lige så sikkert var jeg også kaldet 
til min del af værket. Denne indsigt 
hjalp og indgød mig mod. 

Konstant spurgte jeg i mine bønner: 
»Fader, hvordan kan jeg gøre det, som 
du har kaldet mig til?« Kort tid inden vi 
tog af sted til vores mission, kom to 
venner en morgen med en gave - en 
salmebog, jeg kunne tage med mig. 
Senere samme dag kom svaret på 
måneders bønsom tryglen fra den sal- 
mebog. Da jeg søgte trøst et stille sted, 
strømmede disse ord ind i mit sind: 

Frygt ej, jeg er med dig, vær kun ved 

godt mod! 
Thi jeg er din Gud og vil være dig 

god; 
ja, styrke dig, hjælpe dig, give dig 

ånd ... 
opholde dig ved min almægtige 

hånd. 7 

Helt personligt at indse, at Herren 
ville være med mig og hjælpe mig, 



var kun begyndelsen. Jeg havde 
meget at lære om at blive et redskab 
i Guds hånd. 

Langt hjemmefra i et fremmed land, 
gik min mand og jeg i gang med vores 
tjeneste, meget ligesom pionererne, 
med tro i hvert fodtrin. Vi var bogsta- 
velig talt alene det meste af tiden - og 
skulle finde ud at begå os i en kultur, vi 
ikke forstod - udtrykt på dusinvis af 
sprog, vi ikke talte. En af vore tidlige 
ledere for Hjælpeforeningen i Nauvoo, 
Sarah Cleveland, havde et udtryk, som 
beskrev vore følelser: »Vi er indtrådt i 
dette værk i Herrens navn. Lad os gå 
frejdigt frem.« 8 

Min første lektie i at blive et red- 
skab i Guds hånd havde været at søge 
skriften, faste, bede, komme i tem- 
plet og trofast efterleve de pagter, 
som jeg havde indgået i Herrens hus. 
Min næste lektie handlede om at »gå 
frejdigt frem,« jeg havde brug for at 
stole blindt på Herren og oprigtigt 
søge personlig åbenbaring. For at 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



113 



modtage sådan åbenbaring, måtte jeg 
leve værdigt til at have Helligånden 
som min faste ledsager. 

Min sidste lektie var akkurat, som 
ældste Maxwell forklarede. Hver dag 
indordnede jeg mig, selv i de mindste 
detaljer min vilje til Herrens, for jeg 
trængte sådan til hans hjælp og 
hans vejledning. Da jeg gjorde det, 
ændrede mit forhold til min himmel- 
ske Fader sig gradvist på afgørende 
måder, som stadig velsigner mig og 
min familie. 

Mit livs rejse er forskellig fra jeres. 
Hver af jer kunne lære mig meget om 
jeres erfaringer med at underkaste 
jeres vilje Herrens, idet I oprigtigt 
stræber efter at kende hans hensigt 
med jer. Vi kan sammen glæde os 
over Jesu Kristi gengivne evangelium, 
og taknemmeligt anerkende den vel- 
signelse, det er at have et vidnesbyrd 
om Frelseren og hans forsoning for 
hver enkelt af os. Dette ved jeg ... 
vore individuelle anstrengelser for at 
blive »redskaber i Guds hånd« har 
ikke været lette og har udstrakt os 
åndeligt - beriget vores jordiske rejse 
på de mest personlige og storslåede 
måder. 

Kære søstre, må Herren velsigne 
hver enkelt af jer i jeres personlige 
søgen efter at kende hans hensigt 
med jer og med at følge hans vilje 
frem for jeres egen. Jeg vidner om, at 
vores personlige vilje er »den eneste 
besiddelse, som vi for alvor kan 
give.« 9 1 Jesu Kristi navn. Amen. ■ 

NOTER 

1. Alma 26:3. 

2. Stjernen, jan. 1996, s. 24, fremhævelse 
tilføjet. 

3. Alma 34:32. 

4. Stjernen, jan. 1996, s. 24. 

5. Alma 26:3. 

6. Fra Gracia N. Jones, Emma' s Glory and 
Sacrifice: A Testimony, 1987, s. 43-44. 

7. »Så sikker en grundvold«, Salmer og sange, 
nr. 38. 

8. Referat fra Hjælpeforeningens møde, 
30. marts 1842, Jesu Kristi Kirke af Sidste 
Dages Helliges arkiver, s. 24. 

9. Stjernen, jan. 1996, s. 24; fremhævelse til- 
føjet. 



Redskaber 
i Guds hånd 

PRÆSIDENT JAMES E. FAUST 

Andenrådgiver i Det Første Præsidentskab 

Jeres indflydelse til det gode er uvurderlig og ubeskrivelig. 




Præsident Hinckley har på vegne 
af Det Første Præsidentskab 
bemyndiget mig til at udtrykke 
vores påskønnelse for alle, som på 
nogen måde har hjulpet med at redde 
liv og ejendom i forbindelse med de 
katastrofer, som har fundet og stadigt 
finder sted i vores land. 

Mine kære søstre, jeg føler mig 
ydmyg over det store ansvar og privi- 
legium, det er at tale til Guds døtre i 
mange lande. Vi er blevet oplyst og 
opløftet af præsident Hinckleys korte 
videopræsentation. Vi er taknemme- 
lige for, at præsident Hinckley og 
præsident Monson er her i aften. Vi 
styrkes af deres støtte og indflydelse. 
Søster Parkin, søster Hughes og sø- 
ster Pingree har inspireret os. Koret 



har rørt vores hjerte. Når jeg ser jeres 
ansigt, kan jeg mærke jeres godhed. 
Jeg vil rose hver af jer for det, I dag- 
ligt gør i retfærdighed. Selvom det, I 
gør, måske kun er kendt af få, så er 
det optegnet i livets bog, Lammets 
bog, 1 som en dag vil blive åbnet for at 
vidne om jeres opofrende tjeneste, 
hengivenhed og gerninger som »red- 
skaber i Guds hånd til at udføre dette 
store værk.« 2 

Ældste Neal A. Maxwell sagde: »Vi 
ved så lidt ... om årsagerne til opde- 
lingen af pligter mellem kvinder og 
mænd, lige så vel som mellem moder- 
skab og præstedømme. De blev gud- 
dommeligt bestemt i en anden tid og 
et andet sted. Vi er vant til at fokusere 
på Guds mænd, fordi de har præste- 
dømmet og ledelsesansvaret. Men 
parallelt med den linje af myndighed, 
er der en strøm af retskaffen indfly- 
delse, der afspejler bemærkelsesvær- 
dige Guds kvinder, som har eksisteret 
i enhver tidsalder og enhver uddeling, 
vores egen inklusive. Storhed måles 
ikke i den spalteplads, der beskriver 
dem, hverken i dagblade eller i skrif- 
terne. Derfor er fortællingen om 
Guds kvinder indtil videre en ufortalt 
historie i historien.« 3 

Nogle af jer søstre føler jer måske 
utilstrækkelige, fordi I ikke når at 
gøre alt det, I ønsker at gøre. 
Moderskab og forældrerollen er 



114 




meget udfordrende. I har også kirke- 
kaldelser, som I udfører så godt og 
samvittighedsfuldt. Desuden må 
mange af jer ud over alt dette 
arbejde for at sørge for jeres familie. 
Mit hjerte rækker ud mod enkerne 
og de enlige kvinder med børn, som 
løfter et stort forældreansvar. 
Generelt udfører I ædle søstre et 
langt bedre job med at samle alle trå- 
dene og få det hele til at køre, end I 
aner. Må jeg foreslå, at I tager jeres 
udfordringer en dag ad gangen. Gør 
jeres bedste. Se på alting i evighe- 
dens perspektiv. Hvis I vil gøre det, 
vil livet ofte vise sig anderledes. 

Jeg tror, at alle I søstre ønsker at 
være lykkelige og finde den fred, som 
Frelseren lovede. Jeg tror, at mange af 
jer virkelig forsøger at holde trit med 
alle jeres ansvar. Jeg ønsker ikke at 
støde nogen. Jeg vil helst ikke bringe 
emnet op, men jeg føler, at det bør 
siges. Nogle gange bærer vi rundt på 
gamle sorger og ulykkelige følelser alt 
for længe. Vi bruger for meget energi 
på at dvæle ved noget, der er sket og 
ikke kan ændres. Vi kæmper med at 
lægge det bag os og slippe smerten. 
Hvis vi med tiden kan tilgive, hvad det 



end er, der har forvoldt smerten, vil vi 
kunne trække »på en livgivende kilde 
af trøst« igennem forsoningen, og til- 
givelsens »sødmefulde fred« vil blive 
vores. 4 Nogle sår er så smertefulde og 
dybe, at heling kun kommer gennem 
hjælp fra en højere magt og håb om 
en retfærdig dom og genoprettelse i 
næste liv. Søstre, I kan trække fra den 
højere kraft og modtage dyrebar trøst 
og sød fred. 

Jeg frygter, at I søstre overhovedet 
ikke indser udstrækningen af jeres 
gode indflydelse i jeres familie, i 
Kirken og i samfundet. Jeres gode 
indflydelse er uvurderlig og ubeskri- 
velig. Præsident Brigham Young 
sagde: »Søstrene i vores kvindelige 
hjælpeforeninger har gjort meget 
godt. Kan I nævne alt det gode, som 
mødrene og døtrene i Israel er i stand 
til at gøre? Nej, det er umuligt. Og det 
gode de vil gøre, vil følge dem i al 
evighed.« 5 Jeg tror oprigtigt på, at I er 
redskaber i Guds hånd i jeres mange 
roller, især den som mor. 

I arbejdet med riget er mænd og 
kvinder lige vigtige. Gud betror 
kvinder at bære og opfostre hans 
børn. Intet andet arbejde er vigtigere. 



Moderskabet er en meget vigtig rolle 
for kvinder. Hellige velsignelser og 
retfærdig indflydelse er tilflydt i mit 
eget og min families liv fra min 
elskede hustru, hendes mor, min 
egen mor, bedstemødre, mine dyre- 
bare døtre og børnebørn. Det værd- 
satte forhold til hver eneste kvinde i 
mit liv trodser enhver beskrivelse. 
Dette gælder især for min evige ledsa- 
ger, Ruth. 

Vi ønsker, at I enlige søstre skal 
kende til vores store kærlighed til jer. 
I kan være stærke redskaber i Guds 
hånd til fremme dette store værk. I 
er påskønnet og tiltrængte. Andre 
kvinder er måske ikke mødre, selvom 
de er gift. Kvinder i begge disse 
omstændigheder, vær forvisset om, at 
Herren elsker jer og ikke har glemt 
jer. I kan gøre noget for en anden per- 
son, som ingen anden, der er født på 
denne jord, kan gøre. Det kan være, 
at I er i stand til at gøre noget for en 
anden kvindes barn, som hun ikke 
selv er i stand til at gøre. Jeg tror, at 
der i dette og i det tilkommende 
liv vil komme nogle kompenserende 
velsignelser til søstre i disse omstæn- 
digheder. Disse velsignelser og en 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



115 



trøstende fred vil komme til jer, hvis I 
elsker Gud »af hele [jeres] hjerte, og 
af hele [jeres] sjæl og af hele [jeres] 
styrke og af hele [jeres] sind, og 
[jeres] næste som [jer] selv« 6 1 kan 
stadig få stor succes med, hvad end I 
gør, som redskaber i Guds hånd til 
fremme af dette store værk. 

Kvinder har en stærk indflydelse på, 
hvad der sker i verden af godt eller 
dårligt. Til en vis grad styrer hustruer 
og mødre den tilstrømning af velsig- 
nelser, som kommer i deres hjem. Hvis 
I støtter jeres mænds kaldelser i præ- 
stedømmet og tilskynder jeres sønner 
til at deltage i deres præstedømmeakti- 
viteter, vil jeres hjem blive rigt velsig- 
net. I bør også opfordre jeres børn til 
at hjælpe andre, som er i nød. I al den 
tid vi har været gift, har vores hjem 
været velsignet på grund af min hu- 
strus engagement i Hjælpeforeningen. 
Hun var i en årrække præsidentinde 
for Hjælpeforeningen først i både 
menigheden og så i staven. Når hun 
passede sine pligter og tog til sine 
møder, blev vores hjem velsignet med 
den søde ånd af tjeneste, som hun tog 
med hjem. 

Som vi har hørt i aften, er I med- 
lemmer af den største organisation 
for kvinder i verden. Og som præsi- 
dent Hinckley lige har fortalt os på 
videoen, sagde profeten Joseph 
Smith: »Denne organisation vil få 
instruktioner gennem den orden, 
som Gud har indstiftet - gennem 
dem, som er udpeget til at lede - og 
jeg giver jer nu nøglen i Guds navn, 
og denne forening skal glædes, og 
kundskab og intelligens vil tilflyde jer 
fra nu af- dette er begyndelsen på en 
bedre tid for denne forening.« 7 Der er 
kommet flere muligheder for kvinder 
efter profeten Joseph Smith på deres 
vegne åbnede med den nøgle end 
før, helt tilbage til menneskehedens 
begyndelse på jorden. 8 

Fra begyndelsen har kvinder i 
Kirken været redskaber i Guds hånd. 



Da templet i Kirtland blev bygget, 
støttede kvinderne arbejderne, som 
Heber C. Kimball skrev: 

»Vore kvinder var engageret i at 
spinde og strikke for at klæde dem, 
som arbejdede på bygningen, og kun 
Herren kender til den fattigdom, 
trængsel og pinsel, vi stod igennem 
for at fuldføre disse ting. Min hustru 
sled hele sommeren for at yde sin 
hjælp med færdiggørelsen. Hun havde 
100 pund uld, som hun med hjælp af 
en pige spandt for at skaffe tøj til dem, 
der var involveret i tempelbyggeriet, 
og selvom hun havde det privilegium, 
at hun måtte beholde halvdelen af 
ulden selv, som belønning for hendes 
arbejde, beholdt hun end ikke så 
meget som til et par strømper, men 
gav det til dem, der arbejdede på 
Herrens hus. Hun spandt og vævede 
og fik stoffet appreteret og klippet og 
lavet til tøj, som blev givet til dem, 
som arbejdede på templet; næsten alle 
søstrene i Kirtland arbejdede med at 
strikke, sy, spinde osv med det formål 
at fremme Herrens arbejde.« 9 

Polly Angell, hustru til Kirkens arki- 
tekt, sagde, at profeten havde sagt til 
dem: »Søstre, I er altid til hånde. 
Søstrene er altid først og forrest i alle 
gode gerninger. Maria var først [ved 
graven for at se den opstandne 
Herre] ; og søstrene er nu de første til 
at arbejde på den indvendige del af 
templet.« 10 

I søstre har guddommelige egen- 
skaber såsom følsomhed over for og 
kærlighed til skønne og inspirerende 
ting. Dette er gaver, som I bruger til at 
gøre vores liv mere behageligt. Når I 
søstre forbereder jer og underviser, 
lægger I ofte en pæn dug og blomster 
på bordet - som er et smukt udtryk 
for jeres omsorgsfulde og samvittig- 
hedsfulde natur. Når brødrene, der- 
imod, underviser, pynter de ikke 
bordet med så meget som en visnet 
mælkebøtte! Til tider er I dog for 
hårde ved jer selv. I tror, at hvis det, I 



yder, ikke er helt perfekt, er det ikke 
acceptabelt. Men jeg siger jer, at hvis I 
har gjort jeres bedste, som I oftest 
gør, så vil jeres ydmyge bidrag, hvad 
det end er, være acceptabelt og beha- 
geligt for Herren. 

I disse tider gør besøgslærerinder 
meget godt. For tolv år siden blev Su2y 
kaldet til at være Doras besøgslære- 
rinde. Dora, som var enke uden børn, 
havde en vanskelig personlighed og 
var nærmest eneboer. Da Suzy til at 
begynde med besøgte Dora, blev hun 
mødt på dørtrinnet, men aldrig invite- 
ret indenfor. Adskillige måneder 
senere medbragte Suzy en lille ting til 
Dora, men Dora ville ikke tage imod 
den. Da Suzy spurgte hvorfor, svarede 
hun: »Fordi så vil du have noget til gen- 
gæld.« Suzy forsikrede hende: »Alt, jeg 
ønsker, er dit venskab.« Derefter gik 
det lettere med besøgene. Gradvist 
fandt Suzy måder, hvorpå hun kunne 
gøre noget for Dora, samt lytte når der 
var behov for det. Hun fortalte hende 
også om alle de dejlige mennesker i 
menigheden, lektionerne og konferen- 
cerne for at få hende til at føle sig som 
en del af menigheden. Da Doras hel- 
bred begyndte at blive værre, besøgte 
Suzy hende dagligt, og de blev gode 
venner. Da Dora døde, var Suzy i stand 
til at lovprise en kvinde, som andre 
kaldte »utilnærmelig«, som en »bemær- 
kelsesværdig kvinde« og en »påskønnet 
ven.« 11 Hun kendte hende som få 
andre, fordi hun havde tjent som 
besøgslærerinde. 

Hjælpeforeningen er et søsterfælles- 
skab og et sted, hvor kvinder vejledes i 
at opbygge deres tro og udføre gode 
gerninger. Som præsident Hinckley 
ofte har sagt, har vi alle brug for ven- 
ner. Venskab fylder os med varme og 
kærlighed. Det er ikke kun forbeholdt 
den unge eller den gamle, den rige 
eller den fattige, den ukendte eller den 
berømte. Uanset vore omstændighe- 
der har vi alle brug for en, som vil lytte 
til os i forståelse, klappe os på ryggen, 



116 



når vi har brug for opmuntring, og 
nære ønsket i os om at blive bedre og 
gøre bedre. Hjælpeforeningen er skabt 
til at være en sådan ring af venskab 
fyldt til bristepunktet med forstående 
hjerter, som fremkalder kærlighed og 
fuldendelse, fordi det frem for alt er et 
søsterfællesskab. 

Dette hjælpeforeningsmøde bliver 
sendt til adskillige lande over hele 
kloden. Det er godt at tænke på de sø- 
stre, som samles på forskellige steder 
for at høre de samme budskaber og at 
være sammen som venner. En søster 
fra Etiopien var til sådant et møde i 
Fredericksburg i Virginia og sagde: »Vi 
satte os ned som venner, mødre og 
døtre, men rejste os som søstre.« 12 

En søstermissionær, som tjener i 
Thailand, skrev om at sidde sammen 
med søstre i Bangkok ved transmis- 
sionen sidste år. Hun sagde: »Jeg følte 
en styrke fra denne lille gruppe thai- 
landske kvinder, som gjorde deres 
bedste for at modtage råd fra kvinder 
i Salt Lake, som de aldrig havde 
mødt.« 13 Er det ikke specielt at mærke 
dette bånd af søsterfællesskab, som 
spænder over have og floder i mange 
lande, når vi er samlet til dette møde! 
Profeten Joseph Smith åbnede i sand- 
hed med nøglen, da han mødtes med 
en lille gruppe kvinder i Nauvoo for at 
organisere Hjælpeforeningen i 1842! 

Her til sidst vil jeg gerne sige et par 
ord til jer yngre søstre. I har en vigtig 
rolle i dette store søsterfællesskab. De 
fleste af jer er blevet udrustet med et 
vidnesbyrd om Jesu Kristi genopret- 
tede evangelium. Med det vidnesbyrd 
og med ungdommens styrke, indfly- 
delse og intelligens kan I modtage de 
velsignelser, som kommer ved at 
påtage sig ansvaret for at være »red- 
skaber i Guds hånd til at udføre dette 
store værk.« 

En ung søster fortalte for nylig om 
hendes følelser for Hjælpeforeningen. 
Hun fortalte, at hun var opvokset i en 
menighed, hvor søstrene udviste stor 




interesse for hende, selv da hun var i 
Unge Piger, så hun var spændt, da det 
blev tid for hende til at komme i 
Hjælpeforeningen, og det var de også. 
Hun bemærkede den »store spænd- 
vidde af personligheder, baggrund og 
alder i Hjælpeforeningen,« og sagde: 
»Nu har jeg ... en gruppe af venner, 
som spænder fra teenagers til tipolde- 
mødre og alt der imellem.« 14 

Der ligger en stor fremtid foran jer 
unge søstre. Den bliver måske ikke 
helt, som I har planlagt, men den kan 
være vidunderlig fyldestgørende, og I 
kan udrette meget godt. At være i sel- 
skab med modne, erfarne og retskafne 
søstre er for jer unge søstre både en 
mulighed og en velsignelse. 

Præsident Hinckleys elskede kone, 
Marjorie Pay Hinckley udtrykte det så 
godt, da hun sagde: »Vi er sammen 
om dette. Vi har brug for hinanden. 
Ja, vi behøver hinanden. Vi, der er 
ældre har brug for jer, der er unge. Og 
forhåbentlig har I unge brug for nogle 
af os, som er ældre. Det er en sociolo- 
gisk kendsgerning, at kvinder har 
brug for kvinder. Vi har brug for dybe, 
overbevisende og trofaste venskaber 
med hinanden. Disse venskaber er en 
nødvendig del af livets opretholdelse. 
Vi har brug for at forny vores tro hver 
dag. Vi har brug for stå sammen og 
hjælpe med at opbygge riget, så det 
vil rulle frem og fylde hele jorden.« 15 

Kære søstre, vore elskede medar- 
bejdere i riget, hvis navne er optegnet 



i livets bog, Lammets bog, 16 må I fort- 
sat gå fremad. Gå fremad i tro og 
ydmyghed. Lad ikke Satan eller noget 
af hans forførende, onde kraft få ind- 
flydelse på jer. Giv ikke modstanderen 
nogen anledning, 17 og lad ham heller 
ikke mindske jeres gudgivne og ene- 
stående følsomhed over for Herrens 
ånd. Må Ånden altid lede jer til hellige 
følelser i al jeres tanke og gerning, når 
I rækker ud mod andre i kærlighed og 
nåde, det beder jeg om i Jesu Kristi 
navn. Amen. ■ 

NOTER 

1. Se Åb 21:27. 

2. Alma 26:3. 

3. »Guds kvinder«, Den danske Stjerne, 
oktober 1978, s. 15. 

4. Se »My Journey to Forgiving«, Ensign, 
feb. 1997, s. 43. 

5. Discourses of Brigham Young, udv. John A. 
Widtsoe, 1954, s. 216. 

6. Luk 10:27. 

7. Referat fra Hjælpeforeningens møde, 
28. april 1842, Jesu Kristi Kirke af Sidste 
Dages Helliges arkiver, s. 40. 

8. Se George Albert Smith, »Address to 
Members of the Relief Society«, Relief 
Society Magazine, dec. 1945, s. 717. 

9. »History of Joseph Smith«, Times and 
Seasons, 15. apr. 1845, s. 867. 

10. Citat fra Edward W Tullidge, Women of 
Mormondom, 1877, s. 76. 

11. Breve i Hjælpeforeningens kontors 
besiddelse. 

12. Breve i Hjælpeforeningens kontors 
besiddelse. 

13. Breve i Hjælpeforeningens kontors 
besiddelse. 

14. Breve i Hjælpeforeningens kontors 
besiddelse. 

15. 1 Virginia H. Pearce, red., Glimpses into the 
Life and Heart of Marjorie Pay Hinckley, 
1999, s. 254-255. 

16. Se Fil 4:3. 

17. Se 1 Tim 5:14. 



LIAHONA NOVEMBER 2005 



117 



De talte til os 



Gør konferencen til en del af vores tilværelse 




Hvad vil du gøre for at gøre 
belæringerne ved generalkon- 
ferencen til en del af din egen 
eller din families tilværelse? Du kan 
bruge nogle af de følgende forslag til 
samtale eller studium, eller du kan 
selv finde på dine egne spørgsmål 
eller vælge dine egne emner. (Tallene 
i parentes er den første side i talerne). 
Den ledsagende liste med historier 
kan også benyttes. 

Piger overværer konferencen i Navu 
stavscenter i Apia i Samoa. Til højre: 
Missionærer koordinerer med 
konferencegæster ved 
stavscentret i 
Niter oi i Brasilien. 



For børn 

1. Hvor mange sprog blev general- 
konferencen oversat til? (Spor: Se i 
præsident Gordon B. Hinckleys tale 
på side 103). 

2. William Tyndale spillede en vigtig 
rolle i forberedelsen af verden til gen- 
oprettelsen af Jesu Kristi evangelium. 



Hvad gjorde han, og hvordan hjalp 
det den unge Joseph Smith? (Spor: Se 
i præsident Boyd K. Packers tale på 
side 70). 

3. Hvornår og hvem udsendte 
»Familien: En proklamation til ver- 
den«? (Spor: Se i 
ældste M. Russell 
Ballards tale på 
side 41). 

4. Hvad bad præsi- 
dent Hinckley os om 
at gøre inden årets 
udgang, og hvad 
lovede han os, hvis vi 
gør det? (Spor: Nævnt i 
flere taler. Se et eksem- 
pel i ældste Charles Didiers tale på 
side 48). 








For de unge 

5. Hvad kaldte præsident Gordon 
B. Hinckley »det store princip, der 
fremhæves i skrifterne, både gamle og 
nutidige«? Han sagde: »Jeg tror, det må 
være den største dyd på jorden og helt 
sikkert den mest nødvendige.« (81) 

6. Er du nogensinde blevet valgt 
idst, når der skulle vælges hold? 

Præsident Thomas S. Monson ved, 
hvordan du føler; han har også 
prøvet det. Se, hvordan det gik 
ham, og hvorfor han siger: »Giv 
drig op.« (56) 

7. Ofte lægger personer, der 
tilhører et andet trossamfund 



118 



i* 1 

\ 

\ 



mærke til noget 
anderledes ved os, 
noget særligt. Se, 
hvad præsident 
James E. Faust siger 
om betydningen af vores 
eksempel over for andre i »Lyset i 
deres øjne«. (20) 

8. Hvad er forskellen på atg<2 på 
mission og at blive missionær? Se, 




hvad ældste David A. Bednar siger, er 
det vigtigste, du kan gøre for at forbe- 
rede dig til en missionskaldelse. (44) 

Til familieaften eller personligt 
studium 

9. Hvilke salmer brugte ældste 
Russell M. Nelson til at besvare en 
missionærs spørgsmål om forso- 
ningen? (85) Hvilke salmer om 




HISTORIER, DU KAN LÆSE OG GENFORTÆLLE 

I talerne finder du beretninger, som du kan gengive, og indblik, som du kan fortælle 
om, begyndende på de sider, der er nævnt herunder. 

Landsby flygter til højere grund førtsunami, s. 16. 

Sygeplejerske hjælper kvinde med sår på benet, s. 20. 

Nyt medlem siger sit job op i et cigaretfirma, s. 31 . 

Mand søger i 12 år efter Kirken, s. 33. 

Diakoner og spejderleder får den unge Paul Sybrowsky ind i fællesskabet, s. 35 

Charles Didiers omvendelse, s. 48. 

Den unge Paul V. Johnson spiller bold under generalkonferencen, s. 50. 

Lyman E. Johnson fortryder sit frafald, s. 53. 

Biskop sidder på en »fald i vand-maskine«, s. 53. 

Hjemmelærere rejser i en uge for at besøge et medlem, s. 56. 

Præst, der stammer, døber en pige, s. 56. 

Diakoner og lærere besøger Welfare Square for at se resultaterne af 

fasteofre, s. 56. 
Thomas S. Monson besøger et græsk ægtepar, s. 56. 
Tusinder af kirkemedlemmer hjælper ofre for orkaner i golfstaterne, s. 60. 
Missionærer vidner om Joseph Smith til en tvivlende mand, s. 67. 
Kvinde tilgiver ung mand, som kvæstede hende, s. 81 . 
Præsident og søster Kimball helbredt under et besøg i 

New Zealand, s. 85. 
Biskop udfordrer den 1 1 -årige Ulisses Soares til at udfylde 

missionæransøgning, s. 98. 
Ung kvinde møder accept i Hjælpeforeningen, s. 110. 
To søstre, der var med i Willie-håndkærrekompagniet, hjælper hinanden 

med at overleve, s. 110. 
Trofast besøgslærerinde bliver ven med »utilnærmelig« søster, s. 114. 



Frelseren er især inspirerende for din 
familie? Overvej at synge dem eller 
tale om dem til en familieaften. 

10. Hvilke historiske begivenheder 
banede vejen for, at evangeliet kunne 
forkyndes i dit land eller for din fami- 
lie? Ældste Robert D. Hales talte om 
nogle af dem og om, hvordan de har 
været med til at bane vejen for det 
andet komme. (88) 

11. Ældste Merrill J. Bateman talte 
om den virkelige og personlige natur 
af Jesu Kristi lidelser i Getsemane. 
(74) Hvordan har du mærket 
virkningerne deraf i dit liv? 

12. Ældste Paul K. Sybrowsky spør- 
ger: »Hvad ville Kristus gøre, hvis han 
havde mine muligheder?« (35) 
Hvordan kan vi træffe Kristus-centre- 
rede beslutninger om vore mulighe- 
der? Hvordan kan vi bruge dem til at 
opbygge Guds rige? ■ 




JOSEPH SMITH SØGER VISDOM I BIBELEN, AF DALE KILBOURN 



Vor tids lærdomme 



Følgende instruktioner 
for lektionerne 
den fjerde søndag i 
Det Melkisedekske 
Præstedømmes og Hjæl- 
peforeningen erstatter 
instruktionerne i 
Informationer til ledere i 
præstedømmet og hjælpe- 
organisationer om læse- 
plan, 2005-2008. 

Det Melkisedekske 
Præstedømmes og 
Hjælpeforeningens møde 
den fjerde søndag hver 
måned er forbeholdt »Vor 
tids lærdomme«. Ved alle 
»Vor tids lærdomme«-lektio- 
ner undervises der ud fra 
taler fra det seneste konfe- 
rencenummer tå Liahona. 
Disse numre udgives i 
maj og november. Talerne 
er også tilgængelige på 



internettet (på mange 
sprog) pawww.lds.org. 

Hver lektion kan forbe- 
redes fra en eller flere taler. 
Stavs- og distriktspræsiden- 
ter kan vælge, hvilke taler 
der skal benyttes, eller de 
kan videregive dette ansvar 
til biskopper og grenspræ- 
sidenter. Disse præstedøm- 
meledere skal understrege 
værdien af, at brødrene i 
Det Melkisedekske 
Præstedømme og søstrene 
i Hjælpeforeningen stude- 
rer de samme taler den 
samme søndag. Lærere bør 
søge råd fra deres ledere 
om et eventuelt særligt 
fremhævet område. 

De, der deltager i lektio- 
nerne den fjerde søndag, 
opfordres til at studere og 
medbringe det seneste 




generalkonferencenummer 
til klassen. Ledere i menig- 
hederne bør sikre, at alle 
medlemmer har adgang til 
Kirkens tidsskrifter. 

Forslag til forberedelse af 
en lektion ud fra taler 

• Bed om, at Helligånden 
vil vejlede dig, mens du 
studerer og underviser i 
talen/talerne. Af og til 
kan du være fristet til at 
lægge konferencetalerne 
til side og forberede 
lektionen ud fra andre 
materialer. Men konfe- 
rencetalerne er den god- 
kendte læseplan. Din 
opgave er at hjælpe 
andre med at forstå og 
efterleve evangeliet ud 
fra det, der undervises i 
ved den seneste af 
Kirkens generalkonfe- 
rencer. 

• Gennemgå talen/talerne 
og se efter principper 
og lærdomme, der dæk- 
ker klassens behov. Se 
også efter beretninger, 
skriftstedshenvisninger 
og udtalelser fra talen/ 
talerne, der kan hjælpe 
dig med at undervise 

i principper og lær- 
domme. 

• Skitsér, hvordan du 
ønsker at undervise i 
principper og lærdomme. 



Jeres skitse bør inde- 
holde spørgsmål, der kan 
hjælpe klassen: 
-Se efter principper 
og lærdomme i talen/ 
talerne, som du undervi- 
ser ud fra. 

-Tænk over meningen 
med principperne og 
lærdommene. 
-Hør deres forståelse, 
tanker, oplevelser og 
vidnesbyrd om princip- 
perne og lærdommene. 
-Anvend disse princip- 
per og lærdomme i 
deres tilværelse. 
• Gennemgå kapitlerne 
31-32 i Undervisning, 
den største kaldelse. 

»Det, der er vigtigst, er, 
at eleverne føler Andens 
påvirkning, øger deres for- 
ståelse af evangeliet, lærer 
at anvende de evangeliske 
principper i deres liv og 
styrker deres engagement i 
at efterleve evangeliet« 
(Vejledning i undervisning, 
2000, s. 10). 

Send venligst kommen- 
tarer om »Vor tids lær- 
domme« til Curriculum 
Development, 50 East 
North Temple Street, Room 
2420, Salt Lake City, UT, 
84150-3220, USA; e-mail: 
cur-development@ 
ldschurch.org. ■ 



Måneder Undervisningsmateriale til fjerde 

søndag 

November 2005 - Taler udgivet i Liahona, november 2005* 
april 2006 

Maj - oktober 2006 Taler udgivet i Liahona, maj 2006* 






*Disse taler er også tilgængelige på internettet (på mange sprog) på www.lds.org. 



120 



Retningslinjer for 
Hjælpeforeningens 
inspirationsmøde og 
aktiviteter for hjemmet, 
familien og den enkelte 

Gældende fra 1. januar 2006 



Formålet med inspira- 
tion for hjemmet, 
familien og den 
enkelte er at styrke tro på 
Jesus Kristus og at under- 
vise i færdigheder, der kan 
bruges som forældre og i 
hjemmet. Inspirationstiden 
er en tid, hvor søstre kan 
være sammen, lære og 
blive opløftet. Inspirations- 
programmet omfatter 
følgende: 

• Møder: Inspirations- 
møder for hjemmet, fami- 
lien og den enkelte afholdes 
hvert kvartal (frem for hver 
måned) for alle søstre. 

• Aktiviteter: Inspira- 
tionsaktiviteter tilbydes 
regelmæssigt (ugentligt, 
månedligt eller som fastlagt 
af menighedens hjælpefor- 
eningsledere) for søstre 
med samme behov og 
interesser. 

Ved planlægning af 
møder og aktiviteter bør 
lederne (1) overveje behov 
og interesser hos søstre i 
menigheden, (2) rådføre 
sig med præstedømmele- 
derne og (3) planlægge 
aktiviteter i bøn og med et 
formål (se Kirkens instruk- 
tionshåndborg, Bog 2, 
Ledere i præstedømmet og 



hjælpeorganisationerne, 
s. 222). Man skal gøre en 
indsats for at involvere 
alle søstre. 

Hvis det er nødvendigt, 
bør der være en børne- 
klasse under møder og akti- 
viteter, som beskrevet i 
Kirkens instruktionshånd- 
bog Bog 2 på s. 202. 

INSPIRATIONSMØDER FOR 

HJEMMET, FAMILIEN OG DEN 
ENKELTE 

Inspirationsmøder i 
menigheden 

Menighedens Hjælpe- 
forening skal afholde fire 
inspirationsmøder hvert år. 
Et af disse møder bør benyt- 
tes til at mindes den 17. 
marts 1842, oprettelsen af 
Hjælpeforeningen. 

Møderne planlægges af 
inspirationslederen for 
hjemmet, familien og den 
enkelte under ledelse af 
Hjælpeforeningens præsi- 
dentskab. Specialister kan 
få til opgave at hjælpe (se 
Kirkens instruktionshånd- 
bog Bog 2, s. 199). En beret- 
ning fra præsidentinden kan 
være en del af disse møder. 

Inspirationsmøder afhol- 
des på et andet tidspunkt 




end søndag eller mandag 
aften. 

Stavens inspirationsmøder 

Staven afholder ud over 
menighedernes møder et 
eller to inspirationsmøder 
hvert år. Stavens hjælpefor- 
eningspræsidentskab leder 
disse møder om nødven- 
digt med hjælp fra stavens 
specialister (se Kirkens 
instruktionshåndbog 
Bog 2, s. 196). Et af disse 
møder bør afholdes i for- 
bindelse med transmissio- 
nen af Hjælpeforeningens 
årlige møde. 

Bemærk: Disse møder i 
menigheder og stav erstat- 
ter særlige arrangementer i 
menigheder og stav (se 
Kirkens instruktionshånd- 
bog Bog 2, s. 205). 

INSPIRATIONSAKTIVITETER 

Inspirationsaktiviteter er 
mindre strukturerede end 



inspirationsmøder for 
hjemmet, familien og den 
enkelte og samler søstre, 
der har fælles behov, inter- 
esser eller er i samme situa- 
tion. Aktiviteterne bør 
tilbyde et trygt, afslappet 
og engageret miljø, hvor 
søstre kan lære og fortælle 
hinanden om måder at 
styrke hjemmet, familien 
og den enkelte. 

Inspirationsaktiviteter 
planlægges af Hjælpe- 
foreningens præsidentskab, 
inspirationslederen for 
hjemmet, familien og den 
enkelte samt efter behov af 
specialister. Lederne bør 
være fleksible ved planlæg- 
ning af aktiviteter, som 
kan afholdes i kirken eller 
andre passende steder, så 
ofte der er behov. Der er 
flere oplysninger om inspi- 
rationsaktiviteter (aktivi- 
tetsgrupper) i Kirkens 
instruktionshåndbog 
Bog 2, s. 204-205. ■ 



LIAHONA NOVEMBER 2005 121 



Kildematerialer til Det 
Aronske Præstedømme 
og Unge Piger 



ølgende kilder kan bruges som 
' supplement, men ikke erstatte lek- 
tionerne i Det Aronske Præstedømme 
1 og Unge Piger 1. 1 henvisningerne 
står Pligt mod Gud for hæfterne Det 
Aronske Præstedømme: Gør din pligt 
mod Gud. Personlig fremgang står for 
hæftet Unge Piger: Personlig frem- 
gang. I kan arbejde på en del af aktivi- 
teterne i hæfterne Pligt mod Gud og 
Personlig fremgang i undervisningen, 
eller I kan opfordre kvorums- eller 
klassemedlemmer til at færdiggøre 
dem derhjemme. Yderligere forslag til 
undervisningen findes på side 1 i 
Liahona og i Undervisning, den stør- 
ste kaldelse. 

Undervis i lektionerne i den ræk- 
kefølge, de er trykt. Lektionshæftet 
indeholder ikke en decideret påske- 
lektion. Hvis I ønsker at undervise i 
en særlig påskelektion, så overvej at 
bruge skrifterne, konferencetaler, 
artikler fra Kirkens tidsskrifter, bille- 
der og salmer, der fokuserer på 
Frelserens liv og mission. 

Besøg www.lds.org på internettet 
for at finde disse kildematerialer på 
visse sprog (ikke engelsk), klik på 
verdenskortet og vælg et sprog. Klik på 
»Liahona«, og derpå november 2005. 

Disse kildematerialer findes på 
engelsk på www.lds.org ved at klikke 
på »Gospel Library«. Der er links i 
højre kolonne til de seneste 
kildematerialer. 

Kildematerialer vil fremover blive 
trykt i Liahona-udgaveme for maj og 
november. Liahona er (på nogle 
sprog) tilgængeligt på internettet på 
www.lds.org. 

Det Aronske 
Præstedømme 1 

Følgende kilder kan bruges som 
supplement, men ikke erstatte lektio- 
nerne 1-24. 
Lektion 1: Præstedømmet 

Jeffrey R. Holland, »Vores tydelig- 
ste kendetegn«, Liahona, maj 
2005, s. 43. Brug ældste Hollands 
bemærkninger om at få præstedøm- 
memyndighed til at introducere 
lektionen. 

Pligt mod Gud (lærer), 
»Åndelig udvikling«, nr. 1; (præst), 



»Kvorumsaktiviteter«, nr. 4. 
Lektion 2: En diakons kaldelse 

»Diakonernes kvorum«, Liahona, 
jan. 2005, s. 42. Brug spørgsmålene 
fra denne artikel til at drøfte 
samarbejde. 

»Præstedømmet - et mirakel«, 
Liahona, apr. 2004, s. 26. Brug 
spørgsmålene om det aronske præ- 
stedømmes ansvar til at drøfte en dia- 
kons pligter. 

Pligt mod Gud (diakon), »Ande- 
lig udvikling«, nr. 4. 
Lektion 3: Omdeling af nadveren 

Dallin H. Oaks, »Det Aronske 
Præstedømme og nadveren«, 
Liahona, jan. 1999, s. 43. Overvej at 
bruge artiklen til at drøfte omdeling 
af nadveren. 

Pligt mod Gud (præst), 
»Kvorumsaktiviteter«, nr. 1. 
Lektion 4: Indsamling af fasteofre 

Thomas S. Monson, »Vær et 
eksempel«, Liahona, jan. 2002, s. 115. 



Præsident Monsons tale om fasteofre 
kan bruges sammen med afsnittet om 
vores indstilling til fasteofre. 

Joseph B. Wirthlin, »Fasteloven«, 
Liahona, juli 2001, s. 88. Ældste 
Wirthlins bemærkninger om fasteofre 
kan bruges sammen med afsnittet om 
»Medfølelse med de trængende«. 

Pligt mod Gud (diakon), 
»Kvorumsaktiviteter«, nr. 2. 
Lektion 5: Tro på Jesus Kristus 

Gordon B. Hinckley »Overvind de 
»Goliat'er« vi møder i livet«, Liahona, 
feb. 2002, s. 2. Brug denne artikel til 
en samtale om David og Goliat. 

Robert D. Hales, »Find tro på 
Herren Jesus Kristus«, Liahona, nov 
2004, s. 70. Brug ældste Hales' for- 
slag til, hvordan man udvikler tro 
på Jesus Kristus som supplement til 
lektionen. 

Pligt mod Gud (lærer), 
»Familieaktiviteter«, nr. 1. 
Lektion 6: Helligånden 

Boyd K. Packer, »Kristi lys«, 
Liahona, apr. 2005, s. 8. Præsident 
Packers tale kan supplere lektionen. 

Boyd K. Packer, »Herrens lys«, 
Liahona, dec. 1988, s. 32. Præsident 
Packers bemærkninger kan bruges til 
at drøfte dét at være forberedt til at 
modtage Helligånden. 

Pligt mod Gud (lærer), 
»Familieaktiviteter,« nr. 5- 



Lektion 7: »En stor forandring« 

Thomas S. Monson, »Vejen til 
fuldkommenhed«, Liahona, juli 
2002, s. 111. Medtag præsident 
Monsons bemærkninger om 
selvdisciplin. 
Lektion 8: »Ær din fader« 

James E. Faust, »Dem, der 
ærer mig, vil jeg ære«, Liahona, juli 
2001, s. 53. Tilføj præsident Fausts 
bemærkninger i samtalen om ærbø- 
dighed over for Gud. 

Dallin H. Oaks, Ȯr din far og din 
mor«, Liahona, juli 1991, s. 15. Brug 
ældste Oaks' råd om, hvordan man 
ærer sin far i lektionens tilsvarende 
afsnit. 

Pligt mod Gud (præst), »Andelig 
udvikling«, nr. 12. 
Lektion 9: Respekt for mødre og 
deres guddommelige rolle 

Russell M. Nelson, »Vores hellige 
forpligtelse til at ære kvinder«, 
Liahona, juli 1999, s. 45. Ældste 
Nelsons tale kan bruges sammen 
med afsnittet om at ære mødre. 
Lektion 10: Familieenhed 

Scott Bean, »Sandheden om min 
familie«, Liahona, marts 2003, s. 30. 
Historien kan bruges sammen med 
afsnittet om, hvordan familien hjæl- 
per os i vores udvikling. 

Pligt mod Gud (præst), 
»Familieaktiviteter«, nr. 4. 




122 



Lektion 11: »Som jeg har elsket jer, 
skal I også elske hinanden« 

Joseph B. Wirthlin, »Venlighedens 
dyd«, Liahona, maj 2005, s. 26. 
Suppler evt. Andys oplevelse med 
ældste Wirthlins første historie. 

Kathleen H. Hughes, »Kender vi 
nogen større gave: Kristuslignende 
venner«, Liahona, maj 2005, s. 74. 
Brug søster Hughes' historie om et 
fladt hjul som supplement til de prak- 
tiske eksempler. 

Pligt mod Gud (diakon), »Sam- 
fundsborger og social udvikling«, nr. 1. 
Lektion 12: At følge den levende 
profet 

Joseph B. Wirthlin, »Følg i tro«, 
Liahona, juli 2003, s. 16. Brug artik- 
lens første og sidste afsnit til at under- 
strege lektionens konklusion. 

Dieter F. Uchtdorf, »Den 
verdensomspændende kirke bliver vel- 
signet ved profeternes røst«, Liahona, 
nov 2002, s. 10. Brug ældste Uchtdorfs 
vidnesbyrd om levende profeter som 
supplement til lektionen. 

R. Conrad Schultz, »Lydighed 
baseret på tro«, Liahona, juli 2002, 
s. 32. Brug relevante dele af artiklen 
til at understrege nødvendigheden af 
lydighed. 

Pligt mod Gud (præst), 
»Familieaktiviteter«, nr. 5. 
Lektion 13: Ethvert medlem er en 
missionær 

M. Russell Ballard, »Medlems- 
missioneringens væsentlige rolle«, 
Liahona, maj 2003, s. 37. Inddrag æld- 
ste Ballards måder, hvorpå vi kan være 
medlemsmissionærer, i afsnittet om at 
dele evangeliet. 

Henry B. Eyring, »Sande venner«, 
Liahona, juli 2002, s. 29. Anvend hi- 
storien om bror Lupahla, hvis ven 
introducerede ham til Kirken, i afsnit- 
tet »Der er mange måder, hvorpå man 
kan dele evangeliet med andre«. 

Pligt mod Gud (præst), »Åndelig 
udvikling«, nr. 11. 
Lektion 14: At tjene andre 

L. Tom Perry, »Lær at tjene«, 
Liahona, maj 2002, s. 10. Brug arti- 
klens konklusion til at opsummere 
lektionen. 

Pligt mod Gud (præst), »Åndelig 
udvikling«, nr. 9; {diakon), 
»Kvorumsaktiviteter«, nr. 5. 
Lektion 15: Enighed og broderskab 
i præstedømmet 

L. Tom Perry, »Hvad er et kvo- 
rum?« Liahona, nov. 2004, s. 23. 
Anvend udvalgte afsnit om broder- 
skab til at underbygge den tilsvarende 
del af lektionen. 

Pligt mod Gud (lærer), »Sam- 
fundsborger og social udvikling«, 




nr. 10; (præst), »Åndelig udvikling«, 

nr.7. 

Lektion 16: Næstekærlighed 

Gene R. Cook, »Barmhjertighed: 
Fuldkommen og evig kærlighed«, 
Liahona, juli 2002, s. 91. Samtalen 
»Kærligheden er tålmodig. 
Kærligheden er mild« i lektionen 
kan underbygges af artiklens afsnit 
om lidelse. 

Bonnie D. Parkin, »Vælg barmhjer- 
tighed: Den gode del«, Liahona, nov. 
2003, s. 104. Søster Parkins gennem- 
gang af historien om Maria og Martha 
kan supplere samtalen om barmhjer- 
tighedens kendetegn. 

Pligt mod Gud (lærer), »Sam- 
fundsborger og social udvikling«, 
nr. 4. 
Lektion 17: Personlige optegnelser 

Spencer W Kimball, »Englene vil 
måske citere derfra«, Liahona, juni 
1977, s. 24. Brug ideer fra artiklen til 
at supplere samtalen i afsnittet »Hver 
enkelt af os bør føre dagbog«. 

Jeffrey S. McClellan, »En dagbog 
for i dag og i morgen«, Liahona, aug. 
1996, s. 30. Brug artiklens ideer til 
at underbygge samtalen om at føre 
dagbog. 

Pligt mod Gud (præst), 
»Uddannelsesmæssig, personlig og 
karrieremæssig udvikling«, nr. 7; (dia- 
kon), »Åndelig udvikling«, nr. 8. 
Lektion 18: Visdomsordet 

Masayuki Nakano, »Velsignet af 
visdomsordet«, Liahona, juni 2005, s. 
32. Føj denne historie til afsnittet om 
de velsignelser, som efterlevelse af 
visdomsordet bringer. 

Pligt mod Gud (diakon), 
»Uddannelsesmæssig, personlig og 
karrieremæssig udvikling«, nr. 12. 
Lektion 19: At overvinde fristelse 

Richard G. Scott, »Hvordan man 



lever et godt liv blandt tiltagende 
ondskab«, Liahona, maj 2004, s. 100. 
Anvend passende afsnit fra artiklen til 
at underbygge samtalen i begyn- 
delsen af lektionen. 

Pligt mod Gud (lærer), »Åndelig 
udvikling«, nr. 5. 
Lektion 20: Den rette brug af 
handlefrihed 

»Vores udvikling hen mod fuld- 
kommenhed«, Liahona, feb. 2005, 
s. 34. Artiklens afsnit »Vandre ved tro« 
kan understøtte det første afsnit i 
lektionen. 
Lektion 21: Rene tanker, rent sprog 

Dallin H. Oaks, »Pornografi«, 
Liahona, maj 2005, s. 87. Brug ældste 
Oaks' undervisning om pornografi til 
at supplere lektionen. 
Lektion 22: Pagter leder vores 
handlinger 

Dennis B. Neuenschwander, 
»Ordinancer og pagter«, Liahona, 
nov. 2001, s. 16. Ældste 
Neuenschwanders beskrivelser af 
pagter kan tilføjes i løbet af lektionen. 

Richard J. Maynes, »Hold dine 
pagter«, Liahona, nov. 2004, s. 92. 
Ældste Maynes' beskrivelse af histo- 
rien om Helamans sønner kan bruges 
som et eksempel på at holde sine 
pagter. 

Pligt mod Gud (præst), 
»Familieaktiviteter«, nr. 2. 
Lektion 23: Bed om vejledning 

James E. Faust, »Bønnens liv- 
line«, Liahona, juli 2002, s. 62. 
Præsident Fausts beskrivelse af bøn 
kan anvendes efter samtalen om 
rollespillet. 

Russell M. Nelson, »Bønnens her- 
lige kraft«, Liahona, maj 2003, s. 7. 
Brug denne artikel til at illustrere, 
hvordan man modtager svar på sine 
bønner. 



Pligt mod Gud (diakon, lærer, 
præst), »Pligt mod Gud - Krav til cer- 
tifikatet«, nr. 3. 

Lektion 24: Kristus-centreret 
omvendelse 

Richard G. Scott, »Fred med sam- 
vittigheden og fred i sindet«, 
Liahona, nov. 2004, s. 15. Ældste 
Scotts råd kan anvendes i alle dele af 
lektionen. 

Jay E. Jensen, »Ved du, hvordan 
man omvender sig?« Liahona, apr. 
2002, s. 14. Historien i undervisnings- 
materialet kan erstattes med missio- 
nærhistorien i artiklen. 

Pligt mod Gud (lærer), 
»Familieaktiviteter«, nr. 5. 

Unge Piger 1 

Følgende kilder kan supplere, 
men ikke erstatte lektionerne 1-24. 
Lektion 1: Guds datter 

Gordon B. Hinckley »Hvordan 
kan jeg blive den kvinde, jeg drøm- 
mer om at blive?« Liahona, juli 2001, 
s. 112. Fortæl historien om årbogen 
for at understrege de unge pigers 
guddommelige potentiale. 

David A. Bednar, »Herrens inder- 
lige barmhjertighed«, Liahona, maj 
2005, s. 99. Historien om præstedøm- 
melederens drøm kan bruges til at 
understrege, at vor himmelske Fader 
og Jesus Kristus kender hver enkelt af 
os personligt. 

Margaret D. Nadauld, »Hold 
faklen højt«, Liahona, juli 2002, 
s. 108. Brug artiklen som supplement 
til lektionens konklusion. 



»Guddommelighed - Opgaver«, nr. 1. 
Lektion 2: Frelseren, Jesus Kristus 

Det Første Præsidentskab og De 
Tolv Apostles Kvorum, »Han lever«, 



LIAHONA NOVEMBER 2005 123 




Liahona, dec. 2004, s. 6. Brug profe- 
ternes og apostlenes vidnesbyrd som 
supplement til lektionen. 

James E. Faust, »Forsoningen: 
Vores største håb«, Liahona, jan. 
2002, s. 19. Overvej at anvende 
artiklen i løbet af samtalen om 
forsoningen. 

Robert D. Hales, »Find tro på 
Herren Jesus Kristus«, Liahona, nov. 
2004, s. 70. Brug ældste Hales' forslag 
til, hvordan man udvikler tro på Jesus 
Kristus som supplement til lektionen. 

Personlig fremgang, »Tro - 
Opgaver«, nr. 5. 
Lektion 3: Følg Jesu Kristi eksempel 

L. Tom Perry, »At være discipel«, 
Liahona, jan. 2001, s. 72. Erstat den 
sidste historie i lektionen med artiklen. 

Elaine S. Dalton, »Han kalder dig 
ved navn«, Liahona, maj 2005, s. 109. 
Artiklen kan bruges som supplement 
til samtalen om at følge Jesus Kristus. 

Personlig fremgang, 
»Guddommelighed - Opgaver«, nr. 4. 
Lektion 4: Søg Helligåndens 
ledsagelse 

James E. Faust, »Samkvem med 
Helligånden«, Liahona, marts 2002, 
s. 2. Benyt i konklusionen afsnittet om, 
hvordan man modtager åbenbaring. 

Boyd K. Packer, »Kristi lys«, 
Liahona, apr. 2005, s. 8. Brug artiklen 
til at forklare forskellen mellem Kristi 
Lys og Helligåndens gave. 

Sharon G. Larsen, »Jeres celestiale 
vejleder«, Liahona, juli 2001, s. 104. 



Fortæl om søster Larsens oplevelse i 
stedet for historien om Jenny. 

Personlig fremgang, »Valg og 
ansvarlighed - Opgaver«, nr. 5. 
Lektion 5: Find glæde i vore gud- 
dommelige muligheder 

James E. Faust, »Hvem tror du, at 
du er? - Et budskab til de unge«, 
Liahona, juni 2001, s. 2. Brug artiklens 
fem ideer til at drøfte, hvordan man 
finder glæde i forskellige faser af livet. 

Margaret D. Nadauld, »Glæden 
ved at være kvinde«, Liahona, jan. 
2001, s. 17. Brug artiklen som supple- 
ment til lektionen. 

Personlig fremgang, 
»Guddommelighed - Opgaver«, nr. 1. 
Lektion 6: Find glæde lige nu 

Thomas S. Monson, »Vejen til 
ked«, Liahona, marts 2004, s. 2. Brug 
artiklens tre punkter til at drøfte, 
hvordan man kan finde glæde. 

James E. Faust, »Ti dyder for 
Guds retskafne døtre«, Liahona, 
maj 2003, s. 108. Lav en liste over de 
ti dyder, der nævnes i artiklen, og 
overvej sammen, hvordan de kan 
give os glæde. 

»Spørgsmål og svar«, Liahona, 
apr. 2005, s. 22. Lad artiklen danne 
grundlag for en samtale om, hvordan 
vi på trods af vore utilstrækkeligheder 
kan være glade. 
Lektion 7: Hjemkundskab 

Thomas S. Monson, »Kendeteg- 
nene på et lykkeligt hjem«, Liahona, 
okt. 2001, s. 2. Benyt de fire kendetegn, 



der nævnes i artiklen, som konklu- 
sion på lektionen. 

Susan W Tanner, »Styrk fremti- 
dens mødre«, Liahona, juni 2005, 
s. 16. Overvej at bruge artiklen i ste- 
det for lektionen. 

Personlig fremgang, »Kundskab - 
Projekt«, punkt 1, 2 og 5. 
Lektion 8: Indstillinger til vore 
guddommelige roller 

James E. Faust, »Ti dyder for Guds 
retskafne døtre«, Liahona, maj 2003, 
s. 108. Gennemgå de ti dyder fra 
artiklen som hjælp for de unge piger 
til at lære mere om deres guddomme- 
lige roller. 

M. Russell Ballard, »Retskafne 
kvinder«, Liahona, dec. 2002, s. 34. 
Anvend artiklen som supplement til 
lektionen. 

Personlig fremgang, »Guddom- 
melighed - Opgaver«, nr. 6. 
Lektion 9: Ær dine forældre 

Thomas S. Monson, »Vær et 
eksempel«, Liahona, maj 2005, s. 112. 
Brug afsnittet om at ære sine forældre 
til at supplere lektionen. 

»Vores største lykke«, Liahona, juni 
2003, s. 26. Kopier og uddel citaterne 
om at ære sine forældre, eller brug 
dem som indledning til lektionen. 



»Guddommelighed - Opgaver«, nr. 5. 
Lektion 10: En støtte for familien 

James E. Faust, »Berig dit liv med 
familieaften«, Liahona, juni 2003, 
s. 2. Drøft artiklens ni forslag, samt 



hvordan de kan hjælpe familier 
med at styrke deres indbyrdes 
forhold. 

Camielle Call-Tarbet, »Et brev fra 
Michael«, Liahona, maj 2001, s. 23. 
Læs historien højt som indledning til 
samtalen »Opbyg alle dine søskende«. 

»Spørgsmål og svar«, Liahona, 
feb. 2004, s. 30. Anvend denne artikel 
til at supplere samtalen »Støt din far.« 

Personlig fremgang, »Gode ger- 
ninger - Opgaver«, nr. 1-7. 
Lektion 11: Udvikling af selvstæn- 
dighed og modenhed, 1. del. 

Boyd K. Packer, ȁndelige kroko- 
diller«, Liahona, okt. 2002, s. 8. 
Overvej at erstatte digtet i lektionen 
med artiklen, og brug den til en sam- 
tale om, hvordan man konfronterer 
åndelige farer. 

Personlig fremgang, »Kundskab - 
Opgaver«, nr. 4. 

Lektion 12: Udvikling af selvstæn- 
dighed og modenhed, 2. del. 

James E. Faust, »Hvem tror du, 
at du er? - Et budskab til de unge«, 
Liahona, juni 2001, s. 2. Erstat situa- 
tionsspillene med eksemplerne fra 
artiklen. 

Lektion 13: En støtte for bærere af 
præstedømmet 

Russell M. Nelson, »Personligt 
præstedømmeansvar«, Liahona, 
nov. 2003, s. 44. Gennemgå de fem 
personlige mål i artiklen og drøft, 
hvordan man bedst støtter præste- 
dømmebærere. 



124 



J. Richard Clarke, »At ære præste- 
dømmet«, Liahona, juli 1991, s. 41. 
Anvendes i en samtale om, hvordan 
man kan styrke unge præstedømme- 
bærere. 

Lektion 14: Patriarkalsk lederskab 
i hjemmet 

L. Tom Perry, »Faderrollen - et 
evigt kald«, Liahona, maj 2004, s. 69. 
Bruges i en samtale om fædres 
rolle i dag. 

Lektion 15: Det Melkisedekske 
Præstedømme 

Boyd K. Packer, »Hvad enhver 
ældste bør vide - og ligeledes enhver 
søster; En indføring i principperne for 
præstedømmets ledelse«, Liahona, 
nov 1994, s. 14. Benyttes som supple- 
ment til lektionen. 

John H. Groberg, »Præstedøm- 
mets magt«, Liahona, juli 2001, 
s. 51. Bruges som supplement til 
afsnittet »Det er en stor velsignelse at 
få overdraget Det Melkisedekske 
Præstedømme.« 



»Guddommelighed - Opgaver«, nr. 5. 
Lektion 16: Kvinder og bærere af 
præstedømmet 

James E. Faust, »Fædre, mødre og 
ægteskab«, Liahona, aug. 2004, s. 2. 
Bruges efter behov til at underbygge 
lektionen. 

Sheri L. Dew, »Det er ikke godt 
for manden eller kvinden at være 
alene«, Liahona, jan. 2002, s. 13. 
Anvendes som supplement til afsnit- 
tet »Kvinder har en vigtig forbindelse 
til mænd og præstedømmet«. 
Lektion 17: Formålet med pagter 
og ordinanser 

Dennis B. Neuenschwander, 
»Ordinancer og pagter«, Liahona, 
nov. 2001, s. 16. Overvej at inddrage 
artiklen i en samtale om ansvaret for 
at holde vore pagter. 

F. David Stanley, »Det vigtigste 
skridt«, Liahona, okt. 2001, s. 34. 
Brug artiklen til at forklare den 
styrke, der opnås ved efterlevelse 
af pagter. 

Personlig fremgang, »Valg og 
ansvarlighed - Opgaver«, nr. 1. 
Lektion 18: Tempelvielse - Et krav 
for evigt familieliv 

Gordon B. Hinckley »Det ægte- 
skab, som varer ved«, Liahona, 
juli 2003, s. 2. Benyt artiklen til at 
erstatte eller underbygge lektionens 
historier. 

Russell M. Nelson, »Personlig for- 
beredelse til templets velsignelser«, 
Liahona, juli 2001, s. 37. Drøft de 
ideer, der gives i artiklens afsnit om at 
forberede sig til tempelægteskab. 

»For de unge«, Liahona, okt. 



2004. Anvendes som supplement til 
lektionen. 

Personlig fremgang, 
»Retskaffenhed - Projekt«, nr. 5. 
Lektion 19: Personlige optegnelser 

James E. Faust, »Fænomenet, der 
er dig«, Liahona, nov. 2003, s. 53. Kan 
supplere lektionens afsnit »Vore for- 
fædres optegnelser kan bringe os 
glæde og styrke«. 

Boyd K. Packer, »Din slægtshisto- 
rie: Sådan kommer du i gang«, 
Liahona, aug. 2003, s. 12. Efter lektio- 
nens quiz kan artiklen bruges til at 
forklare, hvordan man påbegynder 
sin slægtshistorie. 

Personlig fremgang, »Tro - 
Projekt«, punkt 3. 
Lektion 20: Ræk andre hånden 

M. Russell Ballard, »Læren om fæl- 
lesskab«, Liahona, jan. 2002, s. 40. 
Brug eksempler fra artiklen til at 
opmuntre de unge piger til at danne 
venskaber med alle. 

Personlig fremgang, 
»Guddommelighed - Opgaver«, nr. 3. 
Lektion 21: Et retfærdigt eksempel 
påvirker andre 

Thomas S. Monson, »Vær et 
eksempel«, Liahona, jan. 2002, s. 115. 
Erstat historien om søster Casper i 
lektionen med en af præsident 
Monsons historier. 

James E. Faust, »Ti dyder for Guds 
retskafne døtre«, Liahona, maj 2003, 
s. 108. Inkluder præsident Fausts ti 
dyder i »Lektionens anvendelse.« 
Lektion 22: Omvendelse 

Richard G. Scott, »Fred med 
samvittigheden og fred i sindet«, 
Liahona, nov. 2004, s. 15. Inddrag 
ældste Scotts råd i afsnittet 
»Omvendelse er en fortsat proces«. 

Jay E. Jensen, »Ved du, hvordan 
man omvender sig?« Liahona, 
apr. 2002, s. 14. Tilføj artiklens betin- 
gelser for omvendelse i lektionens 
første afsnit. 
Lektion 23: Tilgivelse 

Cecil O. Samuelson jun., »Jesu 
ord: Tilgivelse«, Liahona, feb. 2003, 
s. 26. Anvend artiklen som supple- 
ment til afsnittet om, hvordan 
Frelseren belærte om tilgivelse. 
Lektion 24: Bøn og meditation 

James E. Faust, »Bønnens livline«, 
Liahona, juli 2002, s. 62. Overvej at 
erstatte citatet af H. Burke Peterson i 
lektionen med præsident Fausts råd 
om bøn. 

Russell M. Nelson, »Bønnens her- 
lige kraft«, Liahona, maj 2003, s. 7. 
Inddrag ældste Nelsons undervisning 
om bøn i lektionens sidste afsnit. 

Personlig fremgang, »Tro - 
Opgaver«, nr. l.H 






Hovedpræsidentskaber for 
hjælpeorganisationer 



SØNDAGSSKOLEN 



- 




HJÆLPEFORENINGEN 




Kathleen H. Hughes 
Førsterådgiver 



Bonnie D. Parkin 
Præsidentinde 



AnneC Pingree 
Andenrådgiver 



UNGE MÆND 




OVEAABER 2005 



Kirkenyt 




Et medlem hører konferencen på ét af 80 sprog (indsat) inde i Konferencecenteret (herover). 

Medlemmer hører generalkonferencen 
på 80 sprog 



To nye templer og et 
særligt festarrangement 
i anledning af Joseph 
Smiths fødselsdag var 
højdepunkterne blandt 
bekendtgørelserne ved okto- 
berkonferencen 2005, som 
blev oversat til 80 sprog. 
Præsident Gordon B. 



Hinckley bekendtgjorde i sin 
åbningstale, at der vil blive 
opført et nyt tempel i South 
Jordan i Utah i den vestlige 
del af Salt Lake-dalen. 
Præsident Hinckley bekendt- 
gjorde ligeledes, at Kirken har 
opkøbt yderligere en tempel- 
grund i den sydvestlige 



del af Salt Lake-dalen for at 
imødekomme behovet, efter- 
hånden som medlemstallet 
vokser. 

I sin afslutningstale 
bekendtgjorde præsident 
Hinckley, at han har planlagt 
at mindes 200-året for Joseph 
Smiths fødsel ved at rejse 



til profetens fødested i 
Vermont, ligesom præsident 
Joseph F. Smith gjorde for 
at markere 100-året for 
profetens fødsel. Medlemmer 
af Det Første Præsidentskab 
og De Tolv Apostles Kvorum 
deltager i en transmission 
fra Konferencecenteret i 
anledning af festligheden. 

Generalkonferencen 
blev simultantolket til 80 sprog 
- mere end nogen tidligere 
konference - af tolke, der 
befandt sig i Konference- 
centeret og i 26 internationale 
fjernstudier. Alle konference- 
møderne blev sendt i fjernsy- 
net via Kirkens satellitsystem 
til næsten 6.000 kirkeejede 
bygninger i 81 lande. Det var 
muligt at høre de fleste møder 
direkte på op til 61 sprog via 
internettet. Optagelser på 
DVD eller videobånd bliver 
sendt til kirkeenheder i områ- 
der, hvor satellit og andre 
former for transmissioner 
ikke er muligt, og gør derved 
konferencen tilgængelig 
for medlemmer i mere end 
160 lande. ■ 



»Familien: En proklamation til verden« 
fylder 10 år 



Nicole Seymore, Kirkens Tidsskrifter 



Et årti er forløbet siden 
præsident Gordon B. 
Hinckley introduce- 
rede »Familien: En proklama- 
tion til verden« den 23. 
september 1995. Siden da har 
denne proklamation udstedt 
af Det Første Præsidentskab 
og De Tolv Apostles Kvorum 
været en standard til forsvar 
for familien. 

Ældste M. Russell Ballard 



fra De Tolv Apostles Kvorum 
sagde angående proklama- 
tionen: »Det var dengang 
og er nu et opråb om 
at beskytte og styrke 
familien og en streng 
advarsel i en verden, hvor 
svindende værdier og 
forkert anbragte prioriteter 
truer med at ødelægge 
samfundet ved at undermi- 
nere dets grundlæggende 



enhed« (se dette nummer, 
s. 41). 

Proklamationen, der byg- 
ger på evangeliske sandhe- 
der, har været en vejledning i 
hjemmet, i samfundet og til 
møder om familien rundt om 
i verden, en stærk støtte i 
politiske kredse, et missio- 
nærværktøj og en byggesten 
til større vægt på familien i 
Kirken. 



En advarsel forud for sin tid 

I det moderne samfund, 
hvor familieværdier er 
svækkede, tilbyder proklama- 
tionen evige sandheder angå- 
ende vigtigheden af at stifte 
familier i retfærdighed. 
Proklamationen blev udstedt, 
før samfundet i almindelighed 
anerkendte udstrækningen af 
familiens forfald, sagde David 
C. Dollahite, professor ved 
Institut for Familieliv på 
Brigham Young University 

Før præsident Hinckley 
præsenterede proklamatio- 
nen til Hjælpeforeningens 



126 



hovedmøde i 1995, beskrev 
han samfundets tilstand såle- 
des: »Den verden, vi lever i, er 
fuld af forvirring og skiftende 
værdinormer. Gennemtræn- 
gende stemmer råber om det 
ene og andet i et forræderi 
mod de opførselsnormer, 
som tiden har prøvet. Vores 
samfunds moralske 
fortøjninger er blevet vold- 
somt rystet« (»Stå fast mod 
verdens list«, Stjernen, jan. 
1996, s. 98). 

Proklamationens tydelige 
lære er at fremme familiens 
ukrænkelighed i et samfund, 
hvor familier nedbrydes af 
utroskab, skilsmisse, par, der 
bor sammen uden at være 
gift, misbrug, homoseksuali- 
tet, ungdomsgraviditeter, 
pornografi, ulydige børn, 
økonomiske problemer, en 
stigende uvilje blandt gifte 
par til at få og opdrage børn 
og meget mere. 

Ældste Henry B. Eyring fra 
De Tolv Apostles Kvorum for- 
klarede, hvordan proklamatio- 
nens evige perspektiv giver 
bedre mulighed for at forstå 
familiebåndets værdi: »Et barn, 
der hørte og troede på prokla- 
mationens ord om evige 
familier, ville begynde på en 
livslang søgen efter et helligt 
tempel, hvor ordinancer og 
pagter gør det muligt for fami- 
lieforhold at strække sig hinsi- 
des graven« (»Familien«, 
Liahona, okt. 1998, s. 16). 

En vejledning for familien 

»Jo mere I opdrager jeres 
børn i Jesu Kristi evangelium 
med kærlighed og høje for- 
ventninger, desto mere fred 
vil der sandsynligvis være i 
deres liv,« sagde præsident 



Hinckley {Stjernen, jan. 1996, 
s. 99). 

Proklamationen erklærer, 
at »lykke i familielivet vil med 
størst sandsynlighed opnås, 
når det er baseret på Herren 
Jesu Kristi lærdomme« 
(Liahona, okt. 2004, s. 49). 

Virna Rodriguez fra 
Panorama Menighed i 
Guatemala City Mariscal Stav i 
Guatemala fortalte Kirkens 
Tidsskrifter, at proklamatio- 
nen er en vejledning i en for- 
virret verden: »Den har 
hjulpet os med at prioritere 
vore aktiviteter, kende vores 
ansvar og genkende vore 
velsignelser.« 

Lee Mei Ho fra Tao Yuan 3. 
Menighed i Tao Yuan Stav i 
Taiwan sagde, at proklamatio- 
nen har lært hende, at familie- 
forhold bidrager til at udvikle 
guddommelige egenskaber 
såsom tro, tålmodighed og 
kærlighed. »Når jeg prøver at 
forbedre mig i overensstem- 
melse med proklamationen, 
kan jeg opleve sand lykke,« 
sagde hun. 

Proklamationen giver 
løsninger, siger Richard G. 
Wilkins, juridisk professor ved 
Brigham Young University 
»Faktum er, at ... familien er 
det bedste sted for mænd, 
kvinder og børn at være,« 
sagde han. »Der er problemer 
i familier, og de skal løses ... 
Proklamationen tager fat på 
det, der går galt i nogle fami- 
lier. Den minder folk om, at 
vores hjem kan og burde være 
et tilflugtssted og et fristed.« 

Et opråb til verdens ledere 

Siden 1995 er proklamatio- 
nen blevet oversat til 77 sprog 
og udsendt til mange af ver- 




Familieproklamationen har vejledt familier og endda 
verdensledere i 10 år. 



dens ledere. Proklamationen 
beder borgere og regeringsle- 
dere om at beskytte familie- 
værdierne: »Vi opfordrer 
ansvarlige borgere og offent- 
lige ansatte overalt til at 
fremme de skridt, der har til 
hensigt at bevare og styrke 
familien som samfundets 
grundlæggende bestanddel.« 

»Der er en række [pro- 
familie] organisationer, der er 
blevet grundlagt i løbet af de 
sidste 10 år,« siger bror 
Dollahite. Mange af disse orga- 
nisationer kender til de sidste 
dages helliges tro angående 
familien. »Proklamationen er 
blevet anvendt som grundlag, 
eller i det mindste som en af 
kilderne til ordvalg eller prin- 
cipper ved udarbejdelse af 
udtalelser, der støtter ægteska- 
bet og familielivet,« sagde han. 



Den 6. december 2004 
anerkendte FNs generalfor- 
samling konklusionen i 
Doha-erklæringen fra novem- 
ber 2004, som indeholder 
mange af proklamationens 
centrale lærdomme. 
Blandt de principper i 
erklæringen, der ligner 
dem i proklamationen, er 
princippet om, at ægteskabet 
er mellem mand og kvinde, 
hvor begge parter anses 
for ligeværdige. 

Ved den Europæiske 
Regionale Dialogkonference 
om Familien i Geneve i 
Schweiz i august 2004 
havde Bonnie D. Parkin, 
Hjælpeforeningens hoved- 
præsidentinde, mulighed for 
at tale. Hun underbyggede 
sine kommentarer med 
proklamationen. 



LIAHONA NOVEMBER 2005 127 



Et kompas til forskning og 
forsvar 

Ældste Merrill J. Bateman 
fra De Halvfjerds' Præsidium 
har sagt: »Proklamationen tje- 
ner ikke kun som håndbog i 
familieliv, men også som et 
kompas for forskning i - 
og forsvar for - familien« 
(»The Eternal Family,« £11/ 
Magazine, vinter 1998, s. 29). 

Bror Wilkins, leder af 
World Family Policy Center, 
siger, at formålet med cente- 
ret er at »udvikle god, viden- 
skabelig støtte fra BYU og 
rundt om i verden for prokla- 
mationens principper - og 
gøre verdens ledere opmærk- 
somme på dem, fordi mange 
forstår og deler proklamatio- 
nens værdier.« Han sagde, at 
velbegrundede beviser og 
diskussioner har en tendens 
til at medføre støtte til fami- 
lien fra store internationale 
publikum. 

Hvert år er BYU vært for 40 
til 50 ambassadører fra forskel- 
lige lande til en konference om 
familien. Proklamationen bli- 
ver præsenteret til alle ledere 
ved denne forskningsoriente- 
rede konference. »Vi prædiker 
ikke religion for ambassadø- 
rerne,« sagde bror Wilkins. »Vi 
inviterer fremtrædende socio- 
loger, som taler om, hvordan 
ægteskabet mellem en mand 
og en kvinde er enestående og 
bibringer samfundet og enkelt- 
personer flere positive resulta- 
ter end andre former for 
forhold.« 

Et banner for verden 

Bror Dollahite, redaktør 
eller medredaktør på 
adskillige bøger om prokla- 
mationen, siger: »Jeg tror, 



at alle, der læser den med 
åbent sind og åbent hjerte, 
vil blive rørt af Anden. De 
genkender måske ikke, 
hvorfor det bare føles sandt 
for dem, men, som med 
skrifter, føles det i høj grad 
sandt for ærlige hjerter 
og sind.« 

I El Salvador går medlem- 
mer af Kirken sammen med 
skoleledere overalt i landet 
ind for at undervise i moral. 
En af disse lektioner er om 
familien, og blandt andet kir- 
kemateriale anvendes også 
proklamationen. 

En lærer i El Salvador kom 
til åbent hus i en kirkebyg- 
ning, fordi hun havde overvæ- 
ret de lektioner i moral, der 
blev givet på skolerne. »Jeg 
har set mine elevers liv ændre 
sig, og jeg sagde til mig selv: 
Jeg vil tage derhen og se, om 
jeg kan finde noget, der kan 
hjælpe min egen familie,<« 
sagde hun. »Efter at have set 
præsentationen, tror jeg, at 
det eneste, jeg skal gøre, er at 
beslutte mig for at foretage 
en ændring. Jeg vil gerne tage 
imod missionærerne, fordi 
jeg har brug for hjælp til mine 
børn« (Centralamerikas 
Kirkenyt, iLiahona, jan. 
2004, s. N13). 

»I dag anmoder jeg med- 
lemmerne af denne kirke og 
engagerede forældre, bedste- 
forældre og slægtninge ove- 
ralt om at holde fast ved 
denne storslåede proklama- 
tion, at gøre det til et banner 
ikke ulig kaptajn Moronis 
»frihedens symbol«, og for- 
pligte sig selv til at efterleve 
dets forskrifter« sagde 
ældste Ballard (se dette 
nummer, s. 42). ■ 



GUFs tema for 2006 
opfordrer de unge til at »stå 
op og lad jeres lys skinne« 



G. 



UFs tema for 
p2006 for unge 
mænd og unge 
piger overalt i verden 
er: »Stå op og lad jeres 
lys skinne, så jeres lys 
må blive et banner for 
folkene« (L&P 115:5). 

»Vi er taknemmelige 
for tapre unge, som 
viser deres kærlighed til 
Frelseren ved at lade 
hans lys skinne i deres 
liv,« erklærer en udta- 
lelse fra Unge Mænds 
og Unge Pigers hoved- 
præsidentskaber. 

De unges ledere 
opmuntres til at frem- 
hæve temaet til GUF og andre 
ungdomsaktiviteter. De unge 
kan også anvende temaet, når 
de skal holde tale eller komme 
med en åndelig tanke, og 
temaet kan give et åndeligt 
perspektiv til aktiviteter som 
danse- og musikfestivaler, ung- 
domskonferencer og lejre. 

Unge Mænds og Unge 
Pigers hovedpræsidentskab 
udtrykker et håb om, at de 
unge og deres ledere bygger 
videre på deres oplevelser 
i 2005, hvor de fejrede 
profeten Joseph Smith og 
genoprettelsen. 

»Med levende og stærke 
vidnesbyrd om det gengivne 
evangelium kan vi nu dele 
vore følelser, vore erfaringer 
og vore talenter med verden,« 
erklærer udtalelsen fra hoved- 
præsidentskaberne. »Hvilket 
storslået ansvar at være 




Unge rundt om i verden vil i 2006 
fokusere på temaet »Stå op og lad 
jeres lys skinne«. 



lysende eksempler - at dele 
vores vidnesbyrd om gen- 
oprettelsen ved at efterleve 
evangeliske standarder og 
tjene andre.« 

De unge kan bruge temaet 
for 2006 til at udforske måder 
at tjene, dele evangeliet og 
efterleve evangeliske standar- 
der, som de i hovedtræk er 
angivet i Til styrke for de 
unge. 

»Vi bærer vidnesbyrd om, 
at Herren elsker jer og behø- 
ver jer til at hjælpe med at 
opbygge hans rige,« erklærer 
udtalelsen. »I kan være et lys, 
der fordriver mørket, og ved 
jeres eksempel åbenbare 
vejen til celestial herlighed i 
Guds rige. >Stå op og lad jeres 
lys skinne,< så Herrens And 
forsat må bære vidnesbyrd 
om evangeliets gengivelse 
gennem jer.« ■ 



128 




Kom frem, af Walter Rane 

Efter at hærføreren Moroni havde lavet frihedens symbol, »gik han ud blandt folket og svingede det 

afrevne stykke af sit klædebon i luften ...og sagde: Lad alle, der vil håndhæve dette valgsprog i landet, 

komme frem i Herrens styrke og indgå en pagt, at de vil forsvare deres rettigheder og 

deres religion, så at Gud Herren kan velsigne dem« (Alma 46:19-20). 



< . 



=c\j 
=c\j 
=o 



»Qg Herren talte til dem og 
sagde: 

Stå op og kom hen til mig, så I 
kan stikke jeres hænder i min 
side og føle naglegabene i mine 
hænder og i mine fødder, så at I 
kan vide, at jeg er Israels Gud og 
hele jordens Gud, som har lidt 
døden for verdens synder 

...og dette gjorde de, den ene 
efter den anden, indtil de alle var 
gået frem, og de så med deres 
egne øjne og følte med deres egne 
hænder, og nu vidste de med 
sikkerhed og bar vidnesbyrd 
derom, at det var ham, om hvem 
profeterne havde skrevet, at han 
skulle komme« (3 Nephi 11:13-15).