(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Liahona (Danish)"

154. ÅRGANG • NUMMER 12 • JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE • DECEMBER 2005 



\ ili 




* 



i 




Vi fejrer 200 året 
for Joseph Smiths 
fødsel, s. 2, 1 8 og 
20 

Missionærægtepar: 
Hvorfor skulle vi 
drage af sted? 
S. 26, LI 2 

Nedtælling til jul, 
s. L8 



154. ÅRGANG • NUMMER 12 • JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE • DECEMBER 2005 



December 2005 154. årgang. Nummer 12 
LIAHONA 25992 110 

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges officielle 

tidsskrift på dansk. 

Det Første Præsidentskab: Gordon B. Hinckley, 

Thomas S. Monson, James E. Faust 

De Tolvs Kvorum: Boyd K. Packer, L. Tom Perry, 

Russell M. Nelson, Dallin H. Oaks, M. Russell Ballard, 

Joseph B. Wirthlin, Richard G. Scott, Robert D. Hales, 

Jeffrey R. Holland, Henry B. Eyring, Dieter F. Uchtdorf, 

David A. Bednar 

Redaktør: Jay E. Jensen 

Vejledere: Monte J. Brough, Gary J. Coleman, 

Yoshihiko Kikuchi 

Adm. direktør: David L. Frischknecht 

Planlægning og redaktionel leder: Victor D. Cave 

Grafisk leder: Allan R. Loyborg 

Redaktionel direktør for Kirkens tidsskrifter: 

Richard M. Romney 

Chefredaktør: Marvin K. Gardner 

Redaktion: Col lette Nebeker Aune, Susan Barrett, 

Shanna Butler, Ryan Carr, Linda Stahle Cooper, LaRene 

Porter Gaunt, Jenifer L. Greenwood, R. Val Johnson, Carrie 

Kasten, Melvin Leavitt, Sally J. Odekirk, Adam C. Olson, 

Judith M. Paller, Vivian Paulsen, Don L. Searle, Rebecca M. 

Taylor, Roger Terry, Janet Thomas, Paul VanDenBerghe, 

Julie Wardell, Kimberly Webb 

Ledende Art director: M. M. Kawasaki 

Art director: Scott Van Kampen 

Produktionsleder: Jane Ann Peters 

Design og produktion: Cali R. Arroyo, Howard G. Brown, 

Thomas S. Child, Reginald J. Christensen, Kathleen 

Howard, Denise Kirby, Tadd R. Peterson, Randall J. Pixton, 

Kari A. Todd, Claudia E. Warner 

Marketingsleder: Larry Hiller 

Trykchef: Craig K. Sedgwick 

Distributionschef: Kris T Christensen 

Liahona: 

Redaktør: Svend Aage Andersen 

Redaktionens adresse: Translation Division, Borups Allé 

1 28, 1 . th, DK-2000 Frederiksberg. Tlf. 38 1 1 18 50; 

fax 38 11 18 51 

Kirkenyt: Lene Henriksen 

Tegning af abonnement eller adresseændring kan foretages 

enten ved henvendelse til din tidsskriftsrepræsentant eller 

direkte til Servicekontoret i Goteborg, Utlandagatan 24, 

S-412 80 Goteborg, Sverige. Tlf. 0046 31 77 88 976. 

Fax 0046 31 1 6 55 29. Abonnementsprisen på DKK 1 30 

pr. år (inkl. moms og porto) betales på girokontonummer 

653-2136. 

Indsend manuskripter og spørgsmål til Liahona, Room 2420, 

50 East North Temple, Salt Lake City, UT 84150-3220, USA, 

eller med e-mail til cur-liahona-imag@ldschurch.org 

Liahona (et ord fra Mormons Bog, som betyder »kompas«, 

eller »vejviser«) udgives på albansk, armensk, bulgarsk, 

cambodjansk, cebuano, dansk, engelsk, estisk, fiji, finsk, 

fransk, græsk, haitisk, hindi, hollandsk, indonesisk, islandsk, 

italiensk, japansk, kiribati, kinesisk, koreansk, kroatisk, lettisk, 

litauisk, malagassisk, marshallesisk, mongolsk, norsk, polsk, 

portugisisk, rumænsk, russisk, samoansk, singalesisk, 

slovensk, spansk, svensk, tagalog, tahitiansk, tamil, telugu, 

thai, tjekkisk, tonga, tysk, ukrainsk, ungarsk, urdu og 

vietnamesisk. (Antal numre pr. år varierer fra sprog til sprog). 

© 2005 Intellectual Reserve, Inc. Alle rettigheder forbeholdes. 

Printed in the United States of America. 

Tekst og billedmateriale i Liahona kan kopieres til 

lejlighedsvis, ikke-kommercielt brug i kirke og hjem. 

Billedmateriale må ikke kopieres, hvis der i kunstværkets 

kildeangivelse står restriktioner. Spørgsmål skal rettes til 

Intellectual Property Office, 50 East North Temple Street, 

Salt Lake City, UT 84150, USA; e-mail: 

cor-intellectualproperty@ldschurch.org. 

Liahona findes på internettet på mange sprog på 
www.lds.org. På engelsk: Klik på »Gospel Library«. 
På andre sprog: Klik på verdenskortet og vælg dansk. 
For readers in the United States and Canada: 
December 2005 Vol. 154 No. 12. LIAHONA (USPS 
31 1-480) Danish (ISSN 1522-9165) is published monthly 
by The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints, 50 East 
North Temple, Salt Lake City, UT 841 50. USA subscription 
price is $ 1 0.00 per year; Canada, $ 1 6.00 plus applicable 
taxes. Periodicals Postage Paid at Salt Lake City, Utah, and 
at additional mailing offices. Sixty days' notice required for 
change of address. Include address label from a recent 
issue; old and new address must be included. Send USA 
and Canadian subscriptions to Salt Lake Distribution Center 
at address below. Subscription help line: 1 -800-537-5971 . 
Credit card orders (Visa, MasterCard, American Express) 
may be taken by phone. (Canadian Poste Information: 
Publication Agreement #4001 7431). 

POSTMASTER: Send address changes to Salt Lake 
Distribution Center, Church Magazines, PO Box 26368, 
Salt Lake City, UT 84126-0368. 



Liahona 

FOR VOKSNE 

1 Det Første Præsidentskabs julebudskab 

2 Budskab fra Det Første Præsidentskab: Joseph Smith jun. - Guds 
profet og en storslået tjener Præsident Gordon B. Hinckley 

12 Evangeliske klassikere: Den rigtige jul 
Præsident Howard W Hunter 

16 En families vidnesbyrd om tiende Don L. Searle 

18 En profets liv: Vuggen - Sharon i Vermont 

25 Besøgslærerindebudskabet: Glæd jer over Jesu Kristi forsoning 

26 Velsignelserne ved en mission i livets sensommer 
30 Styrk familien: Tilpas jer omstændighederne 

32 En pose mad og 20 mark Maija-Kaarina Måkinen 

36 Det Første Præsidentskabs kvorum Præsident Gordon B. Hinckley 

41 Sidste dages hellige røster 

48 Kommentarer 



FOR DE UNGE 



7 

8 

17 

20 

22 



35 
46 



Idéliste: 12 dages læsning i julen 
Husk ham altid Ældste Henry B. Eyring 
Plakat: Ti procent plus hele hjertet 
Joseph Smiths stamtræ 

Spørgsmål og svar: Min ven siger, at han ville være interesseret i at 
blive medlem af Kirken, hvis han bare ikke behøvede at tro på 
Joseph Smiths historie. Hvad skal jeg svare ham? 
Lynbudskaber 
Vidste du det? 



LILLE LIAHONA: FOR BØRN 

L2 En glædens tid: Et julebudskab fra Det Første Præsidentskab til 
verdens børn 

L4 Fællestid: Jeg er taknemlig for meget Margaret S. Lifferth 

\£ Fra præsident David O. McKays liv: Musikkens gave 

L8 En adventskrans Elise Black 

L10 Vigtige steder i profeten Joseph Smiths liv Britney Schetselaar 

LI 2 Nigeriansk jul Lori Mortensen 

LI 5 Særlige vidner: Lær ældste Dieter F Uchtdorf at kende 

PÅ OMSLAGET 

Forsiden: Mit hjertes ønsker, af Walter Rane, må ikke kopieres. Bagsiden: Foto af Sharon i Vermont i dag: 
Welden C. Andersen; historisk fotografi må ikke kopieres. 

LILLE LIAHONAS FORSIDE 

Illustreret af Rafael Rodrigues Choairy Rodart, Wenda Tahiata, Lucar Ruan Panga Sutto, Mariela Adriana 
Fandos, Elias Rivera Escudero, Victoria Gomez, Julia Mather, og Angelica Hernandes. 



Det Første 

Præsidentskabs 

julebudskab 



fP~^ /T*/^^^ l denne herlige 
^\^w/m juletid bærer vi vidnes- 
^~S v \J byrd om Jesus Kristus, 
Guds Søn. Han er virkelig »vejen, 
sandheden og livet« (Joh 14:6). Han 
er vores forbillede, vores læreme- 
ster og vores Forløser. 

Dette år, hvor vi fejrer 200 året for 
profeten Joseph Smiths fødsel, aner- 
kender vi med taknemlighed profe- 
tens enestående rolle som vidne om 
Faderen og hans Søn, Jesus Kristus. 
Som han så frimodigt erklærede: 

»Og nu, efter de mange vidnes- 
byrd, som er blevet givet om ham, er 
dette det sidste vidnesbyrd, som vi 
giver om ham: at han lever! 

Thi vi så ham ved Guds højre 
hånd, og vi hørte røsten, som vid- 
nede, at han er Faderens Enbårne, 

at ved ham, gennem ham og af 
ham, eksisterer og skabtes verde- 
nerne, og at deres indbyggere er søn- 
ner og døtre, født af Gud« (L&P 
76:22-24). 

Vi takker Gud for, at han skænkede 
os sin elskede Søn. Vi tilføjer vores 
vidnesbyrd om, at han lever og leder 
sit folk i dag. 

Må hans fred være med jer og 
jeres kære i denne juletid og i det 
kommende år. ■ 





HERREN ÅBENBARER SIG I TEMPLET I KIRTLAND, AF DEL PARSON 




LIAHONA DECEMBER 2005 1 



BUDSKAB FRA DET FØRSTE PRÆSIDENTSKAB 




Guds profet og en storslået tjener 




De, der godtager 
åbenbaringen, uden 
at godtage åbenbare- 
ren -profeten Joseph 
Smith - vil plukke 
frugten af træet, men 
samtidig hugge det 
om fra den rod, som 
det vokser på. 



PRÆSIDENT GORDON B. HINCKLEY 

En af mine bekendte sagde engang: 
»Jeg beundrer virkelig jeres kirke. Jeg 
tror, at jeg kunne godtage det hele - 
bortset fra Joseph Smith.« Hvortil jeg svarede: 
»Den udtalelse er en selvmodsigelse. Hvis du 
godtager åbenbaringen, må du også godtage 
åbenbareren.« 

Det er mig en konstant kilde til undren, 
hvordan nogle mennesker kan udtale sig 
beundrende om Kirken og dens virke, samti- 
dig med at de afviser den Herrens tjener, gen- 
nem hvem hele det værk, som udgør Kirken, 
dens lærdomme og det, den står for, blev 
gengivet. De vil plukke frugten af træet, men 
samtidig hugge det om fra den rod, som det 
vokser på. 

Den sundhedslov, som de sidste dages 
hellige følger, og som roses vidt og bredt i 
disse tider med kræft- og hjerteforskning, er 
i virkeligheden en åbenbaring givet til Joseph 
Smith i 1833 som »et visdomsord« fra Herren 
(se L&P 89:1). Den kunne på ingen måde 
være udsprunget af datidens sundhedslittera- 
tur eller være udtænkt af den mand, der 
åbenbarede den. Set i lyset af vore dages 
medicinske forskning er det et mirakel, som 



ved efterlevelse skåner titusinder for ufatte- 
lige lidelser og en for tidlig død. 

Slægtsforskning er blevet en populær 
hobby i de senere år. Tusinder af øjne verden 
over har vendt blikket mod det, der er blevet 
kaldt de sidste dages helliges skatkammer af 
historisk data. Men Kirkens storslåede pro- 
gram er ikke udsprunget af en hobby. Det er 
videreførelsen af profeten Joseph Smiths lær- 
domme. Han udtalte, at vi ikke kan frelses 
uden vore forfædre, som ikke havde noget 
kendskab til evangeliet og derfor ikke kunne 
opfylde dets betingelser eller få del i dets 
muligheder (se L&P 128:9, 15). 

Kirkens enestående organisation blev dan- 
net af ham, da han blev ledt ved åbenbaring, 
og ingen ændring eller tilpasning af denne 
organisation finder sted, uden at man har 
gransket de åbenbaringer, som profeten 
fremlagde. 

Selv Kirkens velfærdsprogram som nogle 
har tendens til at betragte som en nyere tilfø- 
jelse, er baseret og håndteret ud fra princip- 
per, som fremlagdes af Joseph Smith i 
Kirkens første dage. Det samme gælder fami- 
lieaften, som ikke er andet end en viderefø- 
relse af en tidlig åbenbaring om forældres 




LIAHONA DECEMBER 2005 3 



^r 



ansvar for at »opdrage jeres børn i lys og sandhed« 
(L&P 93:40). 

Forkyndelsen af en profet 

Under en flyvetur faldt jeg engang i snak med en ung 
mand, som sad ved siden af mig. Vi drøftede mange for- 
skellige emner og begyndte til sidst at tale om religion. 
Han sagde, at han havde læst en hel del om de sidste 
dages hellige, og at der var meget prisværdigt ved 
deres skikke, men at han bestemt ikke brød sig om beret- 
ningen om Kirkens oprindelse og især ikke om Joseph 
Smith. Han var et aktivt medlem af et andet trossamfund, 
og da jeg spurgte ham, hvor han havde fundet sine oplys- 
ninger, sagde han, at de stammede fra hans kirkes udgi- 
velser. Jeg spurgte ham, hvilket firma han arbejdede for. 
Han fortalte stolt, at han var salgsrepræsentant for et 
internationalt computerfirma. Jeg spurgte 
ham så, om han syntes, at det ville 
være fair, at hans kunder skulle 
høre om deres produkters 
kvalitet fra en repræsen- 
tant for deres største 
konkurrent. Smilende 
svarede han: »Jeg tror, 
jeg forstår, hvor du 
vil hen.« 

Jeg fremdrog et 
eksemplar af Lære og 
Pagter fra min mappe og 
læste højt for ham af 
Herrens ord, som de blev åben- 
baret for Joseph Smith, ord, der er 
oprindelsen til de skikke, som min ven syntes 
om, samtidig med at han nedgjorde den mand, som 
havde åbenbaret dem. Inden vi skiltes, lovede han at læse 
de bøger, som jeg ville sende ham. Jeg lovede ham, at hvis 
han ville læse dem under bøn, ville han ikke alene erfare 
sandheden af de lærdomme og skikke, som interesserede 
ham, men også sandheden om den mand, der havde 
fremlagt dem. Derefter bar jeg mit vidnesbyrd om min 



Si 




overbevisning om Joseph Smiths profetiske kaldelse. Den 
spæde dreng, som blev født for 200 år siden i denne 
måned under spartanske forhold i det landlige Vermont, 
var forudordineret til at blive en stor leder med ansvar for 
udførelsen af vor himmelske Faders plan for sine børn på 
denne jord. 

Vi tilbeder ikke profeten. Vi tilbeder Gud vor Evige 
Fader og den opstandne Herre Jesus Kristus. Men vi aner- 
kender profeten; vi forkynder ham; vi respekterer ham; vi 
ærer ham som et redskab i den Almægtiges hånd, gennem 
hvem det guddommelige evangeliums ældgamle sandhe- 
der blev gengivet til jorden sammen med præstedømmet, 
gennem hvilket Guds myndighed udøves i udførelsen af 
Kirkens anliggender og til velsignelse for hans folk. 

Beretningen om Josephs liv er historien om et mirakel. 
Han blev født under fattige kår. Han voksede op med mod- 
gang. Han blev drevet fra sted til sted, anklaget på falske 

grundlag og uretmæssigt fængslet. Han blev myrdet i 
en alder af 38 år. Men i det korte tidsrum af 20 år 
før sin død udrettede han, hvad ingen anden 



M 



Vi tilbeder ikke profeten. Men vi respek- 
terer HAM; VI ÆRER HAM SOM ET REDSKAB 

i den Almægtiges hånd, gennem hvem 

DET GUDDOMMELIGE EVANGELIUMS 

ÆLDGAMLE SANDHEDER BLEV GENGIVET 

TIL JORDEN SAMMEN MED 

PRÆSTEDØMMET. 



har udrettet i løbet af et langt liv. Han over- 
satte og udgav Mormons Bog, et værk, der 
siden er blevet oversat til adskillige sprog, 
og som anerkendes af millioner verden 
over som Guds ord. De åbenbaringer, han 
modtog, samt andre skrivelser, han frem- 
bragte, er også hellig skrift for disse millio- 
ner. Det indeholder næsten dobbelt så 
mange sider som Det Nye Testamente i 
Bibelen, og det blev alt sammen frembragt 
af en enkelt mand i løbet af nogle få år. 
I løbet af samme tidsrum stiftede han en organi- 
sation, som i 175 år har modstået enhver modgang og 
udfordring, og som lige så effektivt leder en verdensom- 
spændende medlemsskare på omtrent 12 millioner, som 
den ledte en medlemsskare på 300 i 1830. Der findes tviv- 
lere, som har forsøgt at bortforklare denne forbløffende 
organisation som et produkt af den tid, han levede i. Men 
det er min mening, at den organisation var lige så usæd- 
vanlig, lige så enestående og lige så forbløffende dengang, 



"V 




som den er i dag. Den var ikke et produkt af sin tid. Den 
opstod som en åbenbaring fra Gud. 

Udødelighed og evigheden 

Joseph Smiths vision om menneskets udødelighed 
strakte sig fra en tilværelse før fødslen til evighederne hin- 
sides graven. Han sagde, at frelsen kommer alle til gavn, i 
og med at alle skal opstå takket være Frelserens forsoning. 
Men ud over denne gave fordres der lydighed mod evan- 
geliets principper, til gengæld loves lykke i dette liv og 
ophøjelse i det næste. 

Det evangelium, han forkyndte, var ikke begrænset til 
hans egen og kommende generationer. Joseph Smiths for- 
stand, som blev undervist af himmelens Gud, var optaget 
af mennesker fra alle tider. Både de levende og de døde 
skal have mulighed for at få del i evangeliets ordinancer. 

Peter sagde fordum: »For derfor blev evangeliet for- 
kyndt også for døde, for at de skulle dømmes i kødet, 
som mennesker dømmes, men leve i Ånden, som Gud 
lever« (1 Pet 4:6). I de dødes tilfælde skal der udføres 
stedfortrædende arbejde, hvis de skal dømmes i kødet, 



Joseph oversatte 
og udgav 
Mormons Bog, et 
værk, der siden er 
blevet oversat til 
adskillige sprog, og 
som anerkendes af 
millioner verden over 
som Guds ord. 



og for at udføre dette 
arbejde må man først finde 
frem til dem. Derfor har Jesu 
Kristi Kirke af Sidste Dages 
Hellige sit storslåede slægts- 
historiske program. Det blev 
ikke indstiftet for at tilfreds- 
stille hobbyinteresser, men 
for at udføre Guds evige hensigter. 

I de 20 år, der gik forud for Joseph Smiths død, iværk- 
satte han en missioneringsindsats, som bragte evangeliet 
ud til jordens nationer. Jeg forundres over den frimodig- 
hed, som han udviste. Selv i Kirkens spæde begyndelse, i 
en tid med stor modgang, blev mænd kaldet til at forlade 
deres hjem og familie og sejle over havet for at forkynde 
Jesu Kristi gengivne evangelium. Profetens omsorg og 
vision omfattede hele jorden. 

Til vore generalkonferencemøder, som afholdes to 
gange om året, samles medlemmer i Nord-, Mellem- og 
Sydamerika, i Storbritannien og Afrika, i de europæiske 
lande, på Stillehavets øer og kontinenter og i Asiens 



LIAHONA DECEMBER 2005 



ældgamle lande. Det er realiseringen af Guds profet Joseph 
Smiths vision. Han var sandelig en mægtig seer, som så vore 
dage og de større dage, som endnu er i vente, efterhånden 
som Herrens værk skrider frem over hele kloden. 

Denne fantastiske realisering ville have forbløffet de 
mænd, som med sværtede ansigter på kujonagtig vis skød 
og dræbte den forsvarsløse profet hin lumre junidag i 
1844. Det ville have forbløffet staten Illinois' guvernør 
Thomas Ford, som havde svoret at beskytte profeten, for 
derefter at overlade ham til en nådesløs pøbelskares nåde. 
Det var den samme Thomas Ford, som i sin historieskriv- 
ning konkluderede, at Joseph Smith »aldrig ville have kun- 
net oprette en organisation, som kunne opnå varig succes 
i fremtiden« (citeret i B. H. Roberts, A Comprehensive 
History ofthe Church, 2:347). 

Det er den samme Thomas Ford, som i dag ligger begra- 
vet på en kirkegård i Peoria i Illinois, glemt af de fleste, 
mens den mand, som han havde dømt til fiasko, huskes 
med taknemlighed over hele kloden. 

Priser profeten 

Da jeg var 12 år gammel, tog min far mig med til et præ- 
stedømmemøde i den stav, som vi boede i. Jeg sad på den 
bageste bænk, mens han som stavspræsident sad på for- 
højningen. Ved begyndelsen af dette møde, der var det før- 
ste af sin art, som jeg nogensinde havde overværet, rejste 
de 300-400 mænd sig. De kom fra forskellige baggrunde og 
forskellige erhverv, men hver af dem bar i sit hjerte den 
samme overbevisning, som fik dem til sammen at synge 
denne storslåede tekst: 

Priser profeten, som skued' Jehova, 
Jesus har salvet den herlige seer 
Åbnet blev tidernes fyldes uddeling, 
Det, som var talet, på jorden nu sker 
(»Priser profeten«, Salmer og sange, nr. 17). 

Der skete noget inden i mig, da jeg hørte disse troende 
mænd synge. I mit drengehjerte indgød Helligånden en 
vished om, at Joseph Smith i sandhed var den Almægtiges 
profet. I de mange år, som er gået siden da, år, hvor jeg har 



læst meget om hans ord og gerninger, har den vished vok- 
set sig stærkere og stadigt mere sikker. Det har været mit 
privilegium at bære vidnesbyrd i nord og syd, i øst og vest 
om, at han var og er Guds profet, en storslået tjener og et 
vidne om Herren Jesus Kristus. 

Stor er hans vælde, hans præstedom varigt, 
evigt og altid han nøglerne har; 
ædel og tro han sit rige vil arve, 
hyldet af hellige kronen han taY 
{Salmer og sange, nr. 17). 

Det vidnesbyrd bekræfter jeg atter i hans navn, om 
hvem Joseph Smith vidnede, og som jeg også selv vidner 
om, nemlig Herren Jesus Kristus. ■ 



FORSLAG TIL SAMTALEEMNER FOR 
HJEMMELÆRERNE 

Efter under bøn at have studeret dette budskab bør du 
fremlægge det på en måde, som får dem, du underviser, til at 
tage del i drøftelsen. Her følger nogle få eksempler: 

1 . Fremvis et billede af profeten Joseph Smith og bed 
familiens medlemmer fortælle, hvad de ved om ham. Skriv en 
liste over deres svar. Sammenlign den liste med det, som 
præsident Hinckley nævner i denne artikel. Tal om, hvordan 
familien kan lære profeten og hans lærdomme bedre at kende. 
Du kan opfordre familien til at planlægge en særlig familieakti- 
vitet den 23. december, hvor de fejrer Josephs 200 års 
fødselsdag. 

2. Bed familiens medlemmer om at fortælle om oplevelser, 
som de har haft, når de har fortalt andre om profeten Joseph 
Smith. Læs om præsident Hinckleys oplevelser. I kan overveje 
at øve jer på, hvad et medlem kan sige, når nogen spørger 
angående Joseph Smith. 

3. Læs eller syng »Priser profeten« (Salmer og sange, nr. 
17) og gennemgå præsident Hinckleys vidnesbyrd sidst i 
artiklen. Bed familiens medlemmer om at skrive eller fortælle 
om deres tanker og følelser om profeten Joseph Smiths liv og 
mission. 



il 



51 



il" 

186 



s:0< 
QOO 






53& 



-il 



LU irf cd 

Ils 
ih 



<2g 



331 



111 

QOO 



Q2m 

<po 



I> 



3> 




74. december: Profeten 

Esajas forudsagde og 
vidnede om Frelserens gud- 
dommelige mission og fødsel i 
Es 7:14-15; 9:6-7; 53. 



25. december: Læs og over- 
vej »Den levende Kristus: 
Apostlenes vidnesbyrd«. Du 
kan finde det på www.lds.org i 
Til styrke for de unge, 2001 , 
eller i aprilnummeret 2000 af 
Liahona. Skriv dit eget vidnes- 
byrd i din dagbog. 



ll A 



24. december: På aftenen 

for Kristi fødsel bad profeten 
Nephi på sit folks vegne, 
fordi de ugudelige truede 
dem med udryddelse. Læs 
Herrens svar og opfyldelsen 
af profeten Samuels profeti i 
3 Nephi 1:9-22. 




23. decem- 
ber: Læs 

Matthæus' 
beretning om 
Frelserens fød- 
sel i Matt 1:18-25; 2. 



75. december: I et Syn så 

Nephi Frelserens fødsel og 
virke både før og efter 
Herrens korsfæstelse. Læs 
Nephis beretning i 1 Nephi 
11:9-33; 12:4-8. 




76. december: 

Kong Benjamin 
bar vidnesbyrd 
om Frelserens 
komme i Mosiah 
3:1-12,20-21. 




IDELISTE 




DAGES LÆSNING 
I JULEN 

Du kan gøre denne jul til noget særligt ved at 
lære Frelseren bedre at kende. Her er nogle 
uddrag fra skriften, som kan være en hjælp 

for dig. Læs et uddrag hver dag i de 12 sidste 
dage op mod jul. 



9 



22. december: Læs Markus' 
beretning om Frelserens dåb og 
tjenestegerning i Mark 1-2:13. 




8 



27. december: 

Læs Lukas' 
beretning om 
Frelserens fødsel 
og barndom i Luk 2 



77. december: Den lamani- 

tiske profet Samuel profeterede 

for de ugudelige 

nephitter om 

Kristi fødsel 

og død i 

Helaman 14. 




78. december: Læs profe- 
ten Joseph Smiths vidnes- 
byrd om Frelseren i L&P 
76:19-24,40-42. 




79. december: Profeten Alma 
vidnede om Frelseren og hans 
forsonings kraft i Alma 7:7-13. 




20. december: Læs OI71 

Marias og Elisabeths oplevelser 
i Luk 1. 







wmamm 



Husk ham 



altid 



ÆLDSTE HENRY B. EYRING 

De Tolv Apostles Kvorum 

Ved hvert eneste nadvermøde benyt- 
tes ordet altid i en pagt, et helligt 
løfte, som du afgiver til Gud. Dette 
er den ordlyd, som du hører læst op af 
bemyndigede Guds tjenere: »At de er villige 
til at påtage sig din Søns navn og altid erin- 
dre ham og holde hans bud, som han har 
givet dem, så hans Ånd altid må være hos 
dem« (L&P 20:77; fremhævelse tilføjet). 

Du lover »altid at erindre ham«. Du har 
måske, ligesom jeg, spekuleret over, hvorfor 
han benytter ordet altid, når man tænker på, 
hvordan verdslige gøremål optager os. Du 
ved selv af erfaring, hvor vanskeligt det er 
bevidst at tænke på noget hele tiden. 

Jeg er ikke klog nok til at forstå alle hensig- 
terne med, at han har givet os en pagt, som 
fordrer, at vi altid husker ham. Men jeg ken- 
der en af dem. Han kender fuldt ud de stærke 
kræfter, som påvirker os, og han ved også, 
hvad det vil sige at være menneske. 

Modstanderens kræfter 

Du og jeg kan se tegn på de to modstri- 
dende kræfters fremmarch overalt omkring 
os. Den ene er retfærdighedens kraft. For 
eksempel opføres Guds templer overalt på 
kloden med en hastighed, som for få år siden 
ville have været utænkelig. Missionærer 



kaldes i stigende antal og til nye egne, der 
ændrer sig så hurtigt, at jeg har lært ikke at 
forsøge at nævne antal eller navne på steder, 
for min viden om de faktiske forhold sakker 
voldsomt bagefter. 

Og sådan som det altid har været, så er der 
også en fjendtlig magt. Det er syndens kraft, 
og dens magt øges tydeligt. Jeg skal prøve at 
lade være med at kalde eksempler frem i jeres 
sind. Medier og det, som du ser blandt folk, 
du kender, rummer tragedier nok. Og du må 
også selv have oplevet den uhyggeligt sti- 
gende tolerance overfor, ja, sågar opmuntring 
af syndens nedbrydende og pinefulde kræfter. 

Ikke alene forudser Mesteren klart mod- 
standerens stigende magt, men han ved også, 
hvad det vil sige at være menneske. Han ved, 
hvad det vil sige at være presset af hverda- 
gens krav. Han ved, at vi skal spise vores brød 
i vores ansigts sved, og han kender de proble- 
mer, bekymringer og sågar sorger, som 
udspringer af befalingen om at sætte børn i 
verden. Og han ved, at de trængsler, som vi 
møder, og vore menneskelige evner til at 
tackle dem, varierer. 

Han kender den fejltagelse, som vi så let 
kan begå, nemlig at undervurdere de kræfter, 
der arbejder for os, og i stedet stole for 
meget på vore egne menneskelige kræfter. 
Og derfor tilbyder han os den pagt om »altid 
at erindre ham« og advarslen om at »altid ... 




Vi er blevet 
lovet, at hvis 
vi altid erin- 
drer ham og holder 
hans bud, så har 

o 

vi altid hans And 
med os. 



bede« (3 Nephi 18:18), så vi sætter vores lid til ham, vores 
eneste beskytter. Det er ikke så svært at vide, hvad vi skal 
gøre. Men selve vanskeligheden ved altid at huske ham og 
altid at bede er en nødvendig ansporing til at gøre en mere 
ihærdig indsats. Faren ligger i opsættelse eller slaphed. 

Bevæg dig fremad rent åndeligt 

Mit budskab er en bøn, en advarsel og et løfte: Jeg bøn- 
falder dig om at gøre de enkle ting, som får dig til at 
bevæge dig fremad rent åndeligt. 

Begynd med at erindre ham. Man husker 
det, som man kender og elsker. 
Frelseren gav os skrifterne, som 
profeterne har betalt med en 
pris, som vi slet ikke kan 
begribe, for at vi skulle kunne 
lære ham at kende. Fordyb dig i dem. 
Beslut dig allerede nu for at læse mere, og 
mere effektivt, end du hidtil har gjort. 

En decembermåned for mange år siden erfarede jeg 
igen den kraft, som ligger i at stræbe mere oprigtigt efter 
at få åbnet skrifterne for os. Det hele begyndte, da jeg 
lagde mærke til en sidemands skrifter under et møde. Jeg 
kunne se, at han havde understreget dem, sådan som jeg 
selv havde gjort, men dog med en forskel. I kanten af 
siderne havde han anbragt farvede faner, som svarede til 
farven på de understregninger, han havde foretaget, så 
han let kunne studere alle de skriftsteder, som han havde 
brug for om et givent emne. 

Inden der var gået en dag, havde jeg købt en billig 
udgave afskrifterne. Men det tog flere dage og flere bøn- 
ner, før jeg fandt ud af, hvilke emner, som kunne åbne 
skrifterne på ny for mig. Jeg valgte de emner, som kunne 
lære mig mere om min kaldelse som vidne om Jesus 
Kristus. Det første emne var det vidnesbyrd, at Jesus 
Kristus er Guds Søn, det næste var, at han er opstået, og 
det tredje var, at han er sin kirkes overhoved. 

Jeg vil ikke opfordre dig til at gå ud og købe nye skrifter 
eller anskaffe dig farvede faner og farveblyanter eller 
vælge de emner, som jeg har valgt. Men jeg bønfalder 
dig om at vende tilbage til skrifterne på en måde, som 




åbner dit sind og dit hjerte, så du kan undervises. 

Mange af skrifterne virker så velkendte på os. Og dog 
blev det, som jeg huskede om Frelseren, og det, som jeg 
føler for ham, beriget i løbet af få uger. 

Jeg begyndte at studere med en hensigt for øje. Det kan 
skyldes juletiden, og det kan også skyldes mit ønske om 
altid at erindre ham, i hvert fald følte jeg mig draget til 
beretningerne om hans fødsel. Jeg læste atter hans ord, 
som han talte til en profet ved navn Nephi. De findes 
optegnet i Mormons Bog, og vi kender dem. Og dog 
virkede de helt nye i mine øjne: 

»Se, jeg kommer til mine egne for at 
opfylde alt, hvad jeg har forkyndt for 
menneskenes børn fra verdens 
begyndelse og for at gøre både 
Faderens og Sønnens vilje, 
Faderens på grund af mig og 
Sønnens gennem mit kød. Og se, tiden er 
forhånden, og i denne nat vil tegnet blive givet. 
Og det skete, at de ord, der kom til Nephi, blev opfyldt, 
ligesom de var blevet sagt; thi se, ved solnedgang blev der 
intet mørke, og folket blev forbavset, fordi der ikke kom 
noget mørke, da natten faldt på« (3 Nephi 1:14-15). 

Senere så jeg for mit indre blik og fornemmede i mit 
hjerte, på en måde, som jeg aldrig har oplevet det før, 
opfyldelsen af lamanitten Samuels profeti om, at solen 
skulle gå ned, uden at det blev mørkt (se Helaman 14:3-4). 
Jeg så det ved hans fødsel, som om jeg havde befundet 
mig blandt det forjættede lands folk. Og jeg så det, som det 
skal ske, når han kommer og står i sin opstandne herlighed 
på Oliebjerget. Mørket spredes, når den lovede Messias 
kommer med lægedom i sine vinger. Da jeg ved, i hvor høj 
grad jeg har brug for den lægedom, fornemmer jeg, at mit 
hjerte er ved at briste af glæde og kærlighed til ham ved 
tanken om det lys. Jeg tror aldrig, at jeg vil kunne se et dag- 
gry, hvor solen spreder mørket, uden at det syn vækker en 
kærlighed til ham i mit hjerte. 

En advarsel 

Jeg er nødt til at føje en advarsel til min opfordring. Du 
har retten og pligten til selv at vælge. Du kan vælge at 



ransage skrifterne eller lade være. Du kan 
vælge at gøre en indsats, at overveje skriften 
og adlyde hans befalinger, så Helligånden 
kan være din ledsager. Så vil du komme til at 
kende Frelseren bedre, og dit hjerte vil 
svulme af kærlighed til ham. Eller du kan 
vælge at opsætte det. Du kan vælge at slappe 
af og lade din tidligere indsats være nok. 

Min advarsel er et udtryk for årsag og 
virkning. Jesus Kristus er verdens liv og lys. 
Hvis vi ikke vælger at bevæge os hen mod 
ham, så opdager vi snart, at vi bevæger os 
væk fra ham. 

»Thi jeg, Herren, kan ikke se på synd med 
den ringeste eftergivenhed. 

Dog skal den, der omvender sig og holder 
Herrens befalinger, tilgives. 

Men den, som ikke omvender sig, ham 
skal endog fratages det lys, som han har mod- 
taget; thi min Ånd skal ikke for evigt trættes 
med menneskene, siger Hærskarernes Herre« 
(L&P 1:31-33). 

Vi er blevet lovet, at hvis vi altid erindrer 
ham og holder hans bud, så har vi altid 
hans And med os. Det lys for vor fod bliver 
svagere, hvis vi vælger at opsætte eller 
slappe af. 

Løfter 

Og nu til nogle sikre løfter. For det første 
vil du, hvis du lader dit hjerte drages mod 
Frelseren og altid husker ham, og hvis du 
søger vor himmelske Fader i bøn, have iført 
dig en åndelig rustning. Du bliver beskyttet 
mod stolthed, fordi du ved, at din eventuelle 
fremgang ikke skyldes dine menneskelige 
evner. Og du bliver beskyttet mod de tanker, 
som skyller ind over os og siger, at vi er for 
svage, for uerfarne og for uværdige til at 
udføre det, som Gud har kaldet os til, nemlig 
at tjene og frelse hans børn. Vi kan føle den 




vished i hjertet, som Moroni beskriver: »Og 
Kristus sagde visselig til vore fædre: Om I har 
tro, kan I gøre alt, som er tjenligt for mig« 
(Moroni 10:23). 

Der findes et andet sikkert løfte. Og det er 
dette: Uanset om du vælger at efterleve din 
pagt om altid at erindre ham eller ej, så vil 
han altid erindre dig. Jeg bærer vidnesbyrd 
om, at Jesus Kristus, født i Betlehem, var og 
er Faderens Enbårne, Guds Lam. Før verdens 
grundvold blev lagt, valgte ham at blive din 
Frelser, min Frelser og Frelser for alle de men- 
nesker, vi nogensinde kommer til at kende 
eller møde. Jeg bærer vidnesbyrd om, at han 
opstod, og at vi, takket være hans forsoning, 
kan blive vasket rene gennem vor tro, som får 
os til at adlyde lovene og påtage os evangeli- 
ets ordinancer. 

Jeg lover dig, at du vil føle Helligåndens 
påvirkning i dit hjerte, når du ransager skrif- 
terne med fornyet oprigtighed, og når du 
beder inderligt. Det vil give dig en vished 
om, at Gud lever, at han besvarer bønner, at 
Jesus er den levende Kristus, og at han 
elsker dig. Og du vil mærke din kærlighed 
til ham vokse. ■ 



Taget fra en tale holdt ved enfireside i Kirkens 
Uddannelsessystem på Brigham Young University 
den 3. januar 1999. 



Jeg vil ikke 
opfordre dig til 
at gå ud og 
købe nye skrifter 
eller anskaffe dig 
farvede faner og 
farveblyanter eller 
vælge de emner, som 
jeg har valgt. Men 
jeg bønfalder dig om 
at vende tilbage til 
skrifterne på en 
måde, som åbner dit 
sind og dit hjerte, så 
du kan undervises. 



EVANGELISKE KLASSIKERE 




Howard W. Hunter 
blev født i Idaho den 
14. november 1907 
som søn af Nellie 
Marie Rasmussen og 
John William Hunter. 
Han blev ordineret 
til apostel den 15. 
oktober 1959 og blev 
præsident for Kirken 
den 5. juni 1994. 
Han døde den 3. 
marts 1995. 



Den 
rigtige jul 



Den rigtige jul kommer til 
den, der har taget Kristus ind i 
sit liv som en motiverende, 
dynamisk og fornyende kraft. 

PRÆSIDENT HOWARD W. HUNTER 
(1907-1995) 

Kirkens fjortende præsident 

Julen er en travl tid. Gader og butikker 
er fyldt med mennesker, som skal nå at 
købe ind inden jul. Der er flere biler på 
landevejene, lufthavnene vrimler med men- 
nesker - hele den kristne verden synes at 
vågne til live med musik, lys og julepynt. 
En forfatter har sagt: 

»Af alle vore højtider er der ingen andre, 
der så fuldstændigt trænger ind i menne- 
skers hjerte og vækker deres ædleste følelser. 
De tanker, minder, håb og skikke, som knyt- 
ter sig til den, er bundet af både ældgamle 
traditioner og nationale traditioner, en fest 
for både unge og gamle. Disse skikke omfat- 
ter både vore religiøse, sociale og patriotiske 
sider. Kristtjørnen og misteltenen, der blan- 
der sig med granguirlanderne, skikken med 
at give gaver til dem, vi holder af, juletræets 
komme og overtroen omkring julemanden 
går sammen om at gøre julen til den mest 
eftertragtede, den mest universelle og fra 



alle synspunkter den mest betydningsfulde 
højtid, som menneskeheden kender« 
(Clarence Baird, »The Spirit of Christmas«, 
Improvement Era, december 1919, s. 154). 

Julens oprindelse 

Højtiden er omgærdet af traditioner, 
og dens rødder strækker sig langt tilbage i 
historien. Julen stammer fra en hedensk 
gudsdyrkelse, som eksisterede længe før 
kristendommens indførelse. Guden Mithra 
blev tilbedt af de gamle indoeuropæere, og 
denne gudsdyrkelse bredte sig langsomt til 
Indien og Persien. Oprindelig var Mithra gud 
over den klare himmels guddommelige lys, 
og senere, i den romerske tidsalder, blev 
han tilbedt som solguden - Sol Invictus 
Mithra. 

I det første århundrede [før] Kristus 
foretog Pompeius erobringstogter langs 
Kilikiens sydkyst i Lilleasien, og mange af de 
fanger, som blev taget under disse felttog, 
blev ført med til Rom. Det førte til den 
hedenske Mithratilbedelses indførelse i 
Rom, for disse fanger udbredte religionen 
blandt de romerske soldater. Denne guds- 
dyrkelse blev populær, især i den romerske 
hær. Den dag i dag finder man blandt rui- 
nerne af det vidtstrakte romerske imperi- 
ums byer helligdomme, som var viet 



12 




til Mithra. 

Mithraismen blomstrede i den 
romerske verden og blev den 
førende konkurrent til kristen- 
dommen blandt disse mennesker. 

Solgudens tilbedere afholdt en festlig høj- 
tid umiddelbart efter vintersolhverv, årets kor- 
teste dag - det tidspunkt, hvor solen står stille 
efter dens årlige dyk ned over den sydlige halvkugle. 
Dens begyndende opstigen fra dens laveste punkt blev 
betragtet som Mithras genfødsel, og romerne fejrede hans 
fødselsdag hvert år den 25. december. Der var megen 
munterhed under denne højtid - fest og festmåltider, 



gaver til 
gode venner og 
udsmykninger med stedsegrønt. 
Gradvist fik kristendommen 
^ overhånd over mitrhaismen, som 
havde været dens stærkeste rival, og den festdag, 
som højtideligholdt Mithras fødsel, blev af de kristne 
brugt til at mindes Kristi fødsel. Den hedenske soltilbe- 
delse, som havde så dybe rødder i den romerske kultur, 
blev erstattet af en af de største højtider blandt de kristne. 
Julen er nedarvet til os som en taksigelsens og glædens 
dag - en dag med glæde og fred mellem mennesker. Skønt 
højtiden har en jordisk oprindelse og betydning, så har 



LIAHONA DECEMBER 2005 13 



N : 



den dog guddommeligt indhold. Den gamle kristne højtid 
har overlevet gennem århundrederne. 

Julens betydning i dag 

Hvordan ser man så på julen i dag? Legenden om jule- 
manden, juletræet, julepynt og mistelten og udveksling af 
gaver er alt sammen udtryk for ånden bag den dag, som vi 
fejrer; men julens sande ånd stikker meget dybere end 
dette. Den findes i Frelserens liv, i de principper, som han 
forkyndte og i hans sonoffer, som er vores store arv. 

For mange år siden fremkom Kirkens 
Første Præsidentskab med denne udtalelse: 

»I de sidste dages helliges øjne har julen 
både en mindeværdig og profetisk betydning 
- den er en påmindelse om to store og højti- 
delige begivenheder, som universelt betrag- 
tet er de største og mest forunderlige 
begivenheder i menneskehedens historie. 
Disse begivenheder var, allerede inden klo- 
den blev dannet, [forudordineret] til at finde 
sted på den. En af disse var Frelserens 
komme i tidernes midte, hvor han skulle dø 
for verdens synder; og den anden er den 
opstandne og herliggjorte Forløsers genkomst, når han 
skal herske på jorden som Kongernes Konge« (»What 
Christmas Suggests to a Latter-day Saint«, Millenial Star, 
2. januar 1908, s. 1). 

I Paulus' korte brev til gaiaterne, udtrykte han stor 
bekymring over deres åbenbare vantro og forkastelse af 
hans lærdomme om Kristus. Han skrev til dem: »Det er 
godt at være ivrig for det gode, og det til hver en tid, ikke 
kun, når jeg er hos jer. Mine børn, som jeg igen må føde 
med smerte, indtil Kristus har fået skikkelse i jer!« (Gal 
4:18-19). Med andre ord skrev Paulus, at han følte smerte 
og ængstelse, indtil Kristus »fik skikkelse« i dem. Det er en 
anden måde at sige »i Kristus« på, sådan som Paulus gen- 
tagne gange anvendte den vending i sine skrivelser. 

Det er muligt for Kristus at fødes i menneskers liv, og 
når sådan en begivenhed indtræffer, er det menneske »i 
Kristus« - Kristus har fået »skikkelse« i vedkommende. Det 
forudsætter, at vi tager Kristus til os og gør ham til en 



år vi stræber 
efter at være 
kristuslig- 
nende, får han »skik- 
kelse« i os; hvis vi 
lukker op, træder 
han indenfor; hvis vi 
søger hans råd, råd- 
giver han os. 



levende realitet i vores tilværelse. Han er ikke bare en 
almindelig sandhed eller en historisk kendsgerning, men 
Frelser for alle mennesker hvor som helst og når som helst. 
Når vi stræber efter at være kristuslignende, får han »skik- 
kelse« i os; hvis vi lukker op, træder han indenfor; hvis vi 
søger hans råd, rådgiver han os. Hvis Kristus skal have 
»skikkelse« i os, skal vi have tro på ham og hans forsoning. 
En sådan tro på Kristus og en overholdelse af hans befa- 
linger er ikke en begrænsning for os. Det er derimod det, 
der gør mennesker frie. Denne Freds Fyrst venter på at 

skænke os fred i sindet, hvilket kan gøre hver 
enkelt af os til et redskab for denne fred. 

Den rigtige jul kommer til den, der har 
taget Kristus ind i sit liv som en motiverende, 
dynamisk og fornyende kraft. Julens virkelige 
ånd ligger i Mesterens liv og mission. Jeg vil 
fortsætte med det, som forfatteren beskrev 
som julens sande ånd: 

»Det er et ønske om at yde ofre for andre, 
at yde tjeneste og at nære en følelse af bro- 
derskab for alle mennesker. Den består af en 
villighed til at glemme det, man har gjort for 
andre, og kun huske det, som andre har 
gjort for en; at ignorere det, som verden skylder en, og 
kun tænke på ... ens pligter som ... kan gøres med tiden 
eller i nærmeste fremtid, mens muligheden for at gøre 
godt og hjælpe næsten træder i forgrunden - så man ser, 
at ens medmennesker er lige så gode, som man selv er, og 
søger at se om bag deres ansigter og ind i hjertet - at 
skubbe alle sine beklagelser i baggrunden og se sig om 
efter et sted, hvor man kan så glædens frø og så skynde 
sig ubemærket videre« (Improvement Era, december 
1919, s. 155). 

Efter at have overvejet julens betydning skrev James 
Wallingford disse linjer: 

Julen er ikke en dag eller en højtid, men en tilstand i 

hjerte og sind. 
Hvis vi elsker vor næste som os selv; 
hvis vi i vor rigdom er fattig i ånden, og i vor armod 

rig på nåde; 



14 



hvis vores kærlighed ikke praler, men er langmodig 

og mild; 
hvis vi, når vor broder beder om brød, giver af os 

selv i stedet; 
hvis hver dag gryr med muligheder og slutter med 

gode gerninger, skønt de måske er små, 
så er hver dag Kristi dag, og julen er altid nær 
(I Charles L. Wallis, red, Words ofLife, 1966, s. 33). 

En klog mand har sagt: 

»Det mest forbløffende ved juleevangeliet er dets rele- 
vans. Det har sin plads i enhver tidsalder og passer til alle 
sindsstemninger. Det er ikke bare en smuk historie, som 
engang blev fortalt, men evigt vedkommende. Det er stem- 
men, der råber i enhver ørken. Det har lige så stor betyd- 
ning i vor tid, som det havde den nat for længe siden, hvor 
hyrderne fulgte stjernens lys til Betlehem« (Joseph R. 
Sizoo, i Words ofLife, s. 33). 

Man har sagt, at julen er børnenes fest; men efter- 
hånden som barndommens drømme svinder og 
en mere moden forståelse træ- ^ 
der i deres sted, bliver ™j 

Frelserens enkle 
belæring om 






sted, bliver ffl A 

vjri 



at »det er saligere at give end at få« (ApG 20:35) en reali- 
tet. Udviklingen fra hedensk fest til en kristen højtid til 
minde om Kristi fødsel i hver enkelts liv er en anden form 
for modenhed, som kommer til den, der er blevet rørt af 
Jesu Kristi evangelium. 

Find julens sande ånd 

Hvis du ønsker at finde julens sande ånd og nyde dens 
sødme, så lad mig komme med dette forslag. Giv dig tid, 
midt i denne fortravlede juletid, til at lade dit hjerte søge 
Gud. Det kan være i en stille stund, og på et stille sted, 
hvor du kan knæle - alene eller sammen med dine kære - 
og takke for de goder, som du har modtaget, og bede om, 
at hans Ånd må dvæle i dig, mens du oprigtigt stræber 
efter at tjene ham og holde hans bud. Han vil da tage dig 
ved hånden, og han vil indfri sine løfter. 

Jeg ved, at Gud lever. Jeg bærer 
vidnesbyrd om hans Søns guddom- 
melighed, han, som er denne ver- 
dens Frelser, og jeg udtrykker min 
taknemlighed over den velsig- 
nelse, som det er at have den 
levende Guds profet på jorden 
i dag. ■ 



Taget fra en tale holdt på Brigham 
Young University den 5. december 
1972. Sproget moderniseret. 





En families 
vidnesbyrd 
om tiende 

DON L. SEARLE 

Kirkens tidsskrifter 

Hvad mener Herren egentlig, når han til dem, der 
betaler tiende, siger: »... jeg åbner himlens vinduer 
for jer og udøser velsignelse uden mål over jer« 
(Mal 3:10)? En familie i San Salvador i El Salvador kan af 
egen erfaring fortælle om de velsignelser, som følger med. 

Da José Antonio Salazar og hans hustru Noemi blev 
medlemmer af Kirken i 1975, gjorde de deres bedste for at 
undervise deres børn i evangeliet ved både belæring og 
eksempel. Deres datter Cecelia Noemi voksede op og drog 
på mission, og bagefter giftede hun sig med en hjemvendt 
missionær, Luis Ricardo Arbizu. Luis, som også er vokset 
op i et hjem, hvor der blev undervist i lydighed mod evan- 
geliet, er i dag administrativ koordinator for Kirkens 
Uddannelsessystem i San Salvador. Luis og Cecelia 
har to børn, Silvia Noemi på 17 og Luis Ricardo 
på 10. 

José udtrykker taknemlighed for de daglige vel- 
signelser, som han anser som en følge af, at de 
betaler en ærlig tiende. »Vi har haft brød på bordet 
hver eneste dag,« siger han. »Vi har ikke manglet 
noget.« Han er taknemlig for deres sundhed. Han 
taler om velsignelserne ved og muligheden for at virke 
som tempeltjener, mens han og hans hustru boede i Los 
Angels i Californien. »Hvad mere kan jeg forlange af 
ham? Hvad mere?« 

Hans hustru Noemi siger, at ikke alene har de 
aldrig manglet noget, men de har også haft midler 
til og mulighed for at hjælpe andre. Hun mener, 
at åndelige muligheder udspringer af efterle- 
velse af tiendeloven og andre befalinger. »Det 
har været en velsignelse for mig, at jeg altid har 
haft en kaldelse i Kirken.« 

Svigersønnen Luis Arbizu kan huske, at 
hans mor havde en lille butik, hvor hun solgte 



færdiglavede måltider. Da hun holdt op med at sælge 
sine varer om søndagen, efter at hun blev medlem af 
Kirken, hjalp Herren hende ved at sørge for, at hun 
stadig tjente det samme. Da Luis og Cecelia blev gift, 
havde han en meget lille indtægt. Men kort efter han blev 
kaldet til at tjene i stavspræsidentskabet, tredobledes 
hans løn, og hans hustru kunne sige sit job op og blive 
hjemmegående. 

Cecelia bemærker, at når Herren siger, at han vil åbne 
himlens vinduer, så tænker de fleste på materielle velsig- 
nelser. »De største behov er ikke materielle, men ånde- 
lige,« siger hun. Blandt hendes families velsignelser er 
dette: »Vore børn er lydige.« 

Luis Ricardo siger, at som følge af, at de betaler tiende, 
har familien aldrig manglet noget. Han er taknemlig for 
sine forældre, som er eksempler på lydighed. 

Silvia siger, at takket være lydighed mod tiendeloven og 
andre befalinger, »har jeg oplevet velsignelser i mine studier. 
Jeg mener, at mit vidnesbyrd er vokset meget«. Lydighed, 
forklarer hun, »har hjulpet mig til at bære stærke vidnesbyrd 
om Jesus Kristus, og det vil styrke mit kommende hjem«. ■ 



16 




TI PROCENT 

PLUS HELE HJERTET 




1 





BETAL DIN TIENDE AF ET VILLIGT HJERTE, 

IKKE BLOT AF DIN LOMME 

(SE L&P 64:34). 



LIAHONA DECEMBER 2005 17 




M* 



* ; 



EN PROFETS LIV 

Sharon i Vermont 



Sharon i staten Vermont kan meget 
passende kaldes Jesu Kristi gengivne 
evangeliums vugge, for det var her, 
at Joseph Smith junior blev født den 23. 
december 1805. Som det femte barn af 
Joseph Smith senior og Lucy Mack Smith 
fik Joseph junior omsorg og kærlighed, 
mens han langsomt voksede i rollen som 
profet for »tidernes fylde« (Ef 1:10). 

Joseph senior og Lucy nedstammede 
begge fra New England-familier. I perioden 
mellem 1796 og 1816 flyttede de flere 
gange rundt i Vermont og New Hampshire, 
hvor 10 af deres 11 børn blev født. 

I West Lebanon i New Hampshire blev de 
ramt af en tyfusepidemi. Den syvårige 
Joseph junior (yderst til højre) pådrog sig 
en alvorlig betændelse i sit venstre ben. Da 
to operationer havde slået fejl, syntes ampu- 
tation at være den eneste løsning, men Lucy 





insisterede på, at lægerne skulle gøre endnu 

et forsøg. Den tredje operation gik ud på at 

fjerne en del af knoglen med tænger. Joseph 

måtte udholde 

svære smerter, 

men operationen 

lykkedes. 

Da høsten var 
slået fejl tre år i 
træk, flyttede 
familien Smith til 

Palmyra i staten New York i 1816. De få 
tilbageværende tegn på familiens Smiths tid 
i Sharon i Vermont omfatter bl.a. en sten- 
bro, som familiens medlemmer byggede 
(indsat til højre), og en sten fra ildstedet i 
den oprindelige hytte (indsat herover). 

Ved hundredårsjubilæet for profetens 
fødsel indviede præsident Joseph F. Smith 
(1838-1918) mindehytten (indsat til ven- 
stre), som blev benyttet som besøgscenter, 
og en granitobelisk (i baggrunden). 
Obelisken er 11,7 meter høj (38,5 fod) - 
hvilket er en fod for hvert af profetens 
leveår. ■ 



BAGGRUND: FOTO: WELDEN C. ANDENSEN; DETAUE FRA BRODER JOSEPH AF DAVID 
LINDSLEY; INDSAT TIL VENSTRE: FOTO MÅ IKKE KOPIERES; INDSAT HEROVER:: FOTO: 
WELDEN C. ANDERSEN; JOSEPH SMITH SOM DRENG AF THEODORE S. GORKA 



Præsident Brigham Young 
(1801-1877) sagde: 
»Herren holdt øje med 
[Joseph Smith] og hans fader og 
hans faders fader og deres forfæ- 
dre helt tilbage til ... Adam. Han 
har holdt øje med den familie og 
det blod, som har løbet fra dets 
kilde til denne mands fødsel. Han 
blev forudordineret i evigheden 
til at præsidere over denne sidste 
uddeling.« 1 

Joseph Smith lærte meget af 
sine forfædre og af sin opvækst i 
New England, som f.eks. hårdt 
arbejde, hengivenhed mod Gud 
og fædrelandskærlighed. Dette 
stamtræ fortæller dig lidt mere 
om hans forfædre. 2 

NOTER 

1. Kirkens præsidenters lærdomme: 
Brigham Young, 1997, s. 96. 

2. Disse oplysninger stammer fra 
Kirkens historie i tidernes fylde, 
2000, s. 15-27. 

3. Lucy Mack Smith, History of 
Joseph Smith, red. Preston Nibley 

1958, s. 182. 

4. Citeret i Richard Lloyd Anderson, 
Joseph Smith' s New England 
Heritage, 1971, s. 112. 

5. Se John Henry Evans, Joseph 
Smith: An American Prophet, 
1989, s. 23-24; se også s. 19-30. 



1 Robert Smith 

Robert var profetens tiptipoldefar. Han forlod 
England som teenager og rejste til Amerika. 
Han ankom til Boston i 1638. 



2 Mary French 

Profetens tiptipoldemor. Mary fødte ti børn. Hun og 
hendes mand boede i Topsfield i Massachusetts det 
meste af deres liv. 



3 Samuel Smith senior 

Samuel blev født som søn af Robert og Mary i 
1666. Han blev omtalt som en »gentleman« i 
Topsfield bys annaler. 



£ 



4 Rebecca Curtis 

Rebecca fik ni børn. Hendes første søn var Samuel junior. 



5 Samuel Smith junior 

Samuel var kendt vidt og bredt som en god kristen, 
en fremtrædende borger og en tro støtte af den 
amerikanske uafhængighedskrig. 

6 Priscilla Gould 

Priscilla døde, da hun havde født fem børn. Efter hendes død 
giftede Samuel sig med hendes kusine, som tog sig af 
Priscillas børn. 



8 MaryDuty 

Mary fik 1 1 børn. 
Sammen med sin 
mand flyttede hun fra 
Massachusetts til 
Vermont i deres søgen 
efter god agerjord. På 
sine gamle dage fik 
Mary et stærkt vidnes- 
byrd om, at hendes 
barnebarn var profet. 
1 1836 rejste Mary til 
Kirtland for at være 
sammen med de hel- 
lige. Hun døde ti dage 
efter sin ankomst. 



> 





9 Joseph Smith senior 

Joseph var et godt menneske, som troede på Gud. Han traf sin kommende 
hustru Lucy i hendes brors forretning i Tunbridge i Vermont, og de blev gift i 
1796. Flere gange drømte Joseph drømme, som forberedte ham på evange- 
liets komme og på at støtte sin søn i dennes kaldelse. Lucy sagde, at han 
var »den mest hengivne ægtefælle og den kærligste far, som en familie 
nogensinde har været velsignet med«. 3 

Han var en af de første, der blev døbt, da evangeliet blev gengivet, og 
han blev Kirkens første patriark i denne uddeling. 







JOSEPH SMITH AF ALVIN GITTINS 



7 Asael Smith 

Asael, der blev født i 1 744, var profetens farfar. Han blev valgt 
til mange tillidsposter i løbet af de 30 år, hvor han boede i 
Tunbridge i staten Vermont, og han blev kendt for sit trofaste 
virke i lokalsamfundet. Han troede på en kærlig Gud og et liv 
efter døden. Han havde også et vidnesbyrd om Frelseren. Asael 
forudsagde, at »Gud ville lade en gren af hans familie blive til 
gavn for menneskeheden«. 4 

På sine gamle dage læste Asael Mormons Bog. Da han 
døde sidst i 1830, vidste han, at Mormons Bog var sand, 
og at hans barnebarn var profet. 

i 



10 LucyMack 

Da Lucy var omkring 19 år, kom hun til den konklu- 
sion, at Kristi kirke ikke længere var på jorden. Engang 
da Lucy var meget syg, bønfaldt hun Herren om at 
skåne hendes liv, og hun lovede ham, at hun til gen- 
gæld ville tjene ham, så godt hun kunne. Hun hørte en 
stemme, der trøstede hende, og hun vedblev med at 
søge efter et trossamfund, som kunne føre hende nær- 
mere Gud. Joseph Smith junior var hendes femte barn, 
og det evangelium, som han gengav, var svaret på 
hendes bønner. Hendes børn omfattede et unavngivent 
barn, som døde kort efter fødslen, og derefter Alvin, 
Hyrum, Sophronia, Joseph, Samuel, Ephraim, William, 
Catherine, Don Carlos og Lucy. 



ar 



WA 






-rfe 


15 John Mack 

John var Joseph Smiths tipoldefar. Han var 1 6, da 
han forlod Inverness i Skotland og ankom til New 
England i 1669. 


16 Sarah Bagley 

Sarah og hendes mand tilbragte meget af deres 
liv i Lyme i Connecticut. De fik 12 børn. 5 




^E 4 





15 



16 



13 Ebenezer Mack 

Ebenezer var Johns og Sarahs ottende barn. Han 
og hans familie boede på Macks ejendom, men 
de havde meget trange kår der. 



14 Hannah Huntley 

Hannah blev gift med Ebenezer, da han var 30. 



4 



r 



13 



14 



11 



12 



11 Solomon Mack 

Solomon, der blev født i 1 732, var kun fire år gammel, da han komme ud 
at tjene på en nabogård. Han arbejdede der, indtil han var 21 . Derefter del- 
tog han i krigen mod franskmændene og indianerne, og han blev senere 
bl.a. handelsmand, ejendomsmægler, skipper og landmand. Han kom ud 
for mange ulykker i løbet af sit liv. Blandt andet blev han ramt af et fal- 
dende træ. Senere læste han Bibelen og blev omvendt til et liv i tjeneste og 
hengivenhed mod Gud. 

Solomon døde et par måneder efter, at Joseph modtog sit første syn. 



10 




12 Lydia Gates 

Lydia var skolelærerinde. Hun giftede sig med 
Solomon i 1759 og lærte sine otte børn, og for- 
mentlig også sin mand, at læse og skrive og 
underviste dem om religion. 



Joseph Smith junior 

Profeten Joseph blev født den 23. december 1805 som det femte 
af elleve børn. Joseph blev gift med Emma Hale i 1 827. De fik 1 2 
børn, deriblandt to adoptivbørn. Han blev myrdet den 27. juni 
1844. »Han har efterladt sig en berømmelse og et navn, som ikke 
kan udslettes. Han var stor i livet og stor i døden i Guds og Guds 
folks øjne« (L&P 135:3). 






stamtræ 



LIAHONA DECEMBER 2005 



Spørgsmål 
£>svar 

»Min ven siger, at han ville være interesseret i at blive medlem af Kirken, hvis han 
bare ikke behøvede at tro på Joseph Smiths historie. Hvad skal jeg svare ham?« 



LI AHONA 



Hvad ville Kirken være uden Joseph 
Smith? Ville vi have præstedømmet 
eller en profet i dag? Ville vi have 
Mormons Bog, templer, evige familier, 
nutidig åbenbaring eller en forståelse af 
Guddommens natur? 

Det lyder som om, din ven holder af 
Kirken og tror på noget af det, den står for. 
Mind ham om, at hvis han tror på, at Kirken 
er god og kommer fra Gud, så må Joseph 
Smith være kaldet af Gud. Uden profeten 
Joseph havde vi ikke haft Kirken og dens 
velsignelser. 

Forstår din ven frafaldet og behovet for en 
genoprettelse af Kirken, præstedømmet og 
Jesu Kristi evangelium? Forstår han, at Kirken 
altid ledes af profeter, som Moses og 
Abraham? I så fald kan du bære vidnesbyrd 
om, at Joseph Smith var den profet, om 
hvem Herren har sagt: »Ham vil jeg give magt 
til at åbenbare mit ord« (2 Nephi 3:11) og 
til at føre Kirken »ud af dunkelhed og mørke, 



Når evangeliet er på 
jorden, ledes Kirken af 
en profet. Joseph Smith 
var den første profet i 
de sidste dage. 

Mange velsignelser 
udspringer af Joseph 
Smiths indsats: Han 
oversatte Mormons Bog, 
han modtog de åben- 
baringer, som findes i 
Lære og Pagter, og 
præstedømmet blev 
gengivet gennem ham. 

Når vi tror på, at disse 
velsignelser kom fra 
Gud, hjælper det os til 
at vide, at Joseph Smith 
var kaldet af Gud. 

Bær vidnesbyrd for din 
ven og bed ham om at 
læse Mormons Bog og 
Joseph Smiths historie 
og bede for at få at 
vide, om det er sandt. 



den eneste sande og levende kirke« 
(L&P 1:30). 

Et andet bevis på Joseph Smiths guddom- 
melige kaldelse er Mormons Bog. Når din ven 
læser i den, bør han bede og spørge: »Har 
Joseph Smith skrevet Mormons Bog, eller 
oversatte han den ved Guds kraft?« Herren 
har sagt, at han gav Joseph Smith »kraft til at 
oversætte Mormons Bog« (L&P 1:29). Hvis 
Mormons Bog er sand, så var Joseph Smith 
en sand profet. 

Din vens vidnesbyrd kan blive styrket af at 
høre andres vidnesbyrd. Du kan indbyde ham 
til at mødes med missionærerne, hvis han 
ikke allerede har gjort det. Din ven kan læse 
Joseph Smiths eget vidnesbyrd i Joseph 
Smith - Historie (i Den Kostelige Perle). 
Disse vidnesbyrd kan indbyde Anden til at 
bekræfte sandheden af Joseph Smiths ople- 
velse for din ven. 

Endelig kan du opfordre din ven til at 
bede i tro, sådan som Joseph Smith gjorde. 
Når han oprigtigt søger sandheden, vil Anden 
bekræfte den for ham. 



22 





LÆSERNE 

Jeg mener, at vores kirke 
eksisterer på grund af 
Joseph Smith og han fanta- 
stiske åbenbaring, hvor han 
så Gud Faderen og hans Søn 
Jesus Kristus. Bed for din ven, så hans 
hjerte kan blive blodgjort. Fortæl ham, at 
han skal bede af hele sit hjerte. Gud vil 
hore ham og besvare hans bøn. 
Katiyn Birdwell, 1 9, Noches Menighed i 
Selah Stav i Washington 



De, der bliver medlemmer af denne 
kirke, må have et stærkt vidnesbyrd om 
Joseph Smiths virke. Vi må forstå, at Jesu 
Kristi evangelium blev gengivet gennem 
profeten Joseph, og at Kirkens sandhed 
hviler på hans første syn. Jeg vil foreslå 
dig at hjælpe din ven ved at bære vid- 
nesbyrd for ham om Joseph Smith og 
være et godt eksempel på kærlighed og 
venskab. 
Anna Lavrentjeva, 1 8, 
Skt. Petersborg Tsentralnij Menighed i 
Sid. Petersborg Distrikt i Rusland 



Joseph Smiths mission er en af grundste- 
nene i vores vidnesbyrd som medlemmer 
af Kirken, fordi evangeliets gengivelse 
fandt sted gennem ham. Hvis hans historie 
er falsk, så er vores kirke også falsk. Men 
hvis hans beretning på den anden side er 
sand, så medfører det også, at vores kirke 
og dens lærdomme er sande. En undersø- 
ger skal derfor først anerkende Joseph 
Smiths historie som sand, inden han kan 
blive medlem af Kirken. 
Christina E. Baliao, 21, Baguio University Menighed i 
Baguio Stav i Filippinerne 



LIAHONA DECEMBER 2005 23 




Gud benyttede en nutidig profet til 
at gengive Kristi evangelium. Ved 
at gøre det har han atter vist os, af 
han er den samme i dag, i morgen 
og for evigt. 

Andreas Stokholm Baxter, 1 7, Ballerup Menighed i 

Københavns Stav 

Prøv at bære vidnesbyrd om, at Joseph Smiths 
beretning er sand. Det vil forbløffe dig, hvor stærk 
en virkning et vidnesbyrd kan have på dine ven- 
ner. Bed din ven om at læse Joseph Smith - Historie 
og derefter spørge Gud, om det er sandt Og hvis 
din ven tror på, at Mormons Bog er Guds ord, så 
må Joseph Smiths beretning jo også være sand. 
Joseph Smith må have oversat Mormons Bog ved 
Guds kraft. Hvis din ven tror på, at Kirkens andre 
lærdomme er sande, så må den overbevisning 
betyde, at Joseph Smiths beretning er sand. 
Jordi Hunt, 1 3, Sugar City 3. Menighed i 
Sugar City Stav i Idaho 

aDet er umuligt at tro på, at denne 
kirke er den sande kirke uden at 

have et vidnesbyrd om det første syn, 
^X _/ ^ genoprettelsen af den sande kirke 

og Joseph Smiths kaldelse som Guds 
profet. Hvis nogen tvivler på det, kan vedkom- 
mende bede til Gud, og så vil han besvare deres 
bøn, sådan som han har lovet i Jakobs Brev 1:5 
og Moroni 10:3-5. 
Ældste Javier Pulido, 21, Fort Lauderdale Mission i Florida 

Vores tro på det gengivne evangelium bygger på, 
at Joseph Smiths første syn har fundet sted. Uden 
Joseph Smith ville vi ikke have Mormons Bog, og vi 
ville heller ikke have Kirken, for det var gennem 
ham, at Herren genoprettede Kirken. Hvis din ven 
ikke tror på det og ikke har et vidnesbyrd om det, 
så bør han bede om det. 
Fabiola Frlacher, 15, Linz-Urfahr Menighed i 
Salzburg Stav i Østrig 




% 



i erklærer 
meget lige- 
fremt, at Gud, 
vor Fader, og hans 
Søn, Herren Jesus 
Kristus, viste sig per- 
sonligt for drengen 
Joseph Smith ... 

... Hele vores styrke 
hviler på troværdig- 
heden af denne åben- 
baring. Enten skete 
det, eller også skete 
det ikke. Hvis det ikke 
skete, så er dette 
værk et bedrag. Hvis 
det skete, er det det 
vigtigste og mest 
vidunderlige under 
himlen.« 

Præsident Gordon B. 
Hinckley, »Det vidunder- 
lige grundlag for vores 
tro«, Liahona, november 
2002, s. 80. 



Bær vidnesbyrd om Joseph Smith 
over for din ven. Fortæl din ven, 
I af han selv skal læse beretningen 
j og bede om det. Han får et svar, 
ligesom Joseph Smith gjorde. 
Rebecca Burk, 1 6, Globe 1 . Menighed i 
Globe Stav i Arizona 

aJesu Kristi evangeliums gengivelse 
gennem profeten Joseph Smith 
er kronen på vores religion. Uden 
det ville den nødvendige myndig- 
hed til at organisere Kristi kirke 
ikke findes på jorden. Gud ændrer sig ikke. 
Han har altid kaldet profeter og vil fortsat 
kalde dem, så hans hensigter kan blive ført 
ud i livet. 

Stephan Cerqueira Levita, 1 8, llhéus Centro Menighed i 
Itabuna Stav i Brasilien 

Liahonas og læsernes svar er ment som en hjælp og 
vejledning og er ikke en officiel udtalelse om Kirkens 
lære. 



HVAD MENER DU? 

Unge læsere: Send jeres svar sammen med navn, 
fødselsdato, adresse, menighed og stav og et foto 
(samt jeres forældres tilladelse til, at fotoet bliver 
trykt i bladet) til: 

Questions & Answers 1/06 

50 E. North Temple St., Floor 24 

Salt Lake City, UT 84150-3220, USA 
E Iler send det i en e-mail til: 

cur-liahona-imag@ldschurch.org 
Svar inden den 15. januar 2006. 



SPØRGSMÅL 

»Mine forældre er skilt, og nogle gange føles det, 
som om vi ikke er en >rigtig< SDH-familie, fordi vi 
ikke er beseglet i templet. Jeg er begyndt at føle 
mig uden for i kirken. Hvad skal jeg stille op med 
den følelse?« M 



24 



FOR BØRN • JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE • DECEMBER 2005 




• 



Et julebudskab fra Det Første Præsidentskab 
til verdens børn 




Julen er en vidunderlig tid på året. Det er en tid, 
hvor vi ikke alene fejrer Frelserens fødsel, men 
også hans liv og eksempel. Han viste os, hvor- 
dan vi bør leve, og hvordan vi kan finde glæde, uan- 
set hvordan vore omstændigheder måtte være. Han 
er den evige Faders Søn. 

Når vi følger ham og hjælper andre, sådan som 
han gjorde - ved at tjene vores familie og kære, ved 
at opsøge de syge eller sultne eller frysende eller 
venneløse - så vil julens glade ånd fylde vores 
hjerte. Så vil denne jul og alle følgende jule blive 
fyldt med håb og kærlighed. • 





W9 












■'■; 






V 


i '- 


^. 



* SFttftr' 



<tf»**h>#**h*K 



*<fe4*Hfrr#H*S 



<4fHfe4f 



FÆLLESTID 



JEG ER TAKNEMLIG 
FOR MEGET 




»Og dersom du holder dem og holder ud indtil 
enden, skal du have evigt liv, hvad der er den 
største af alle Guds gaver« (L&P 14:7). 

MARGARET S. LIFFERTH 

Første rå dg iver i Primarys hoved præsidentskab 

Har du nogensinde modtaget en særlig gave, 
som gjorde dig rigtig glad? Hvordan viste du 
din taknemlighed? 
I år har vi lært om en vidunderlig gave, som vor him- 
melske Fader har givet sine børn. Han gav os sin Søn og 
frelsesplanen. 

Kan du huske disse vers fra »Jeg vil følge Guds plan« 
(Børnenes sangbog, s. 86)? 

Mit liv er en gave, mit liv har en plan. 
Mit liv har et formål, fra Himlen det kom. 
feg valgte at gå til det hjem, jeg har på jord, 
og søge Guds lys her hvor kærlighed bor. 

Vor himmelske Faders plan omfatter mange gaver. Vi 
modtager en krop og fødes ind i en familie. Med handle- 
frihedens gave kan vi vælge mellem godt og ondt. Takket 
være vores Frelser skal vi opstå, og hvis vi har valgt det 
gode, modtager vi det evige livs gave. Vi er velsignet med 
profeter, åbenbaring, bøn, skrifterne, præstedømmet, 
pagter og templets velsignelser. 

Hvordan viser vi vor himmelske Fader, at vi er 
taknemlige for disse gaver? Kan du huske den næste 
del af sangen? 

feg vil følge Guds plan med mig. 
feg vil be' til min kærlige Gud, 
og jeg holde vil hans bud, 
da vil Gud beskytte mig her ... 

Vi takker vor himmelske Fader i vore bønner og med 
vores adfærd. Og når vi viser vores taknemlighed - 

og jeg vil blV ly k 'lig på jord 
og i mit himmelhjem. 



Velsignelsesgciveæske 

Mal en lille æske eller en kuvert, så den ligner en ind- 
pakket gave. Klip derefter figurerne på side L4 ud. På 
hjemmefigurerne skriver du de velsignelser, som du 
modtager fra din familie. På stjernefigurerne skriver du 
de velsignelser, som du modtager fra Frelseren. På tem- 
pelfigurerne skriver du de velsignelser, som du modta- 
ger ved at være medlem af Kirken. Tænk på andre 
velsignelser, som du kan skrive på gavefigurerne. Læg 
alle figurerne i æsken eller kuverten. Ved en familieaften 
kan I udveksle figurer og tale om de gaver, vi modtager 
fra vor himmelske Fader. 

Bemærk: Hvis du ikke vil fjerne siderne fra bladet, kan denne 
aktivitet kopieres, tegnes af eller printes udfra Internettet på 
www.lds.org. Hvis du vil have den på engelsk, klikker du på 
»Gospel Library«. Hvis du vil have den på andre sprog, klikker du 
på verdenskortet. 

Forslag til fællestid 

1. 1 år har vi lært om frelsesplanen og dens mange velsig- 
nelser. Oprems de principper og deres medfølgende velsignelser, 
som er blevet gennemgået i månedernes løb. Mind børnene om, 
at børn over hele verden følger frelsesplanen. Hvis du har mulig- 
hedfor det, kan du invitere en hjemvendt missionær til at for- 
tælle om en oplevelse med børn, der efterlevede evangeliet med 
glæde. Del børnene op i grupper på fem-seks børn og anbring 
hver gruppe i en rundkreds. Leg »Husk dine velsignelser«. Det før- 
ste barn siger, »feg er taknemlig for «. Det næste barn siger. 

»feg er taknemlig for (og gentager det første barns svar, hvorefter 
barnet tilføjer sit eget svar). « Og sådan fortsætter man. Del papir- 
stjerner ud og lad børnene tegne en velsignelse. Prik hul i en af 
spidserne på hver stjerne og før en tråd igennem hullet. Lad bør- 
nene vise deres stjernejulepynt til deres familie. 

2. Fortæl historien om Frelserens fødsel ved at opdele 
Primary i to grupper. Giv dem følgende henvisninger - Gruppe 
1: Helaman 14:1-7; 3 Nepbi 1.4-21; Gruppe 2: Luk 2.1-17. Vælg et 
barn fra hver gruppe, som læser skriftstedshenvisningerne op, 
mens de andre børn agerer historien. Lad Gruppe 1 fremføre 
historien om lamaniten Samuel. Lad Gruppe 2 fremføre et 
krybbespil. • 



Familien McKay elskede musik 
og lærte at spille forskellige 
instrumenter Præsident McKays 
søn Lawrence var en fremra- 
gende violinist. 




Præsident McKay skrev et 
digt om, hvor meget han 
værdsatte sin søns musikal- 
ske talent, og om de minder, 
som han havde om de 
stunder, hvor de spillede 
sammen. Nogle måneder 
senere sendte han violinen 
og digtet med posten. 




LILLE LIAHONA DECEMBER 2005 L7 








4 Y 



! 



n| Vigtige steder i 

ål 




rofeten Joseph 
miths liv 




BRITNEY SCHETSELAAR 

Kirkens tidsskrifter 




I 805 - Sharon i Vermont 

Joseph Smith blev født i Sharon i 
Vermont den 23. december 1805 - 
dagen før juleaften! Han boede på 
en gård sammen med sin far Joseph 
Smith senior, sin mor Lucy Mack 
Smith og sine brødre og søstre. 

1816 - Palmyra i New York 

Josephs familie flyttede til Palmyra 
i 1816, da Joseph var 10 år gammel. 
Mens Joseph voksede op, blev han 
interesseret i religion. Som fjorten- 
årig besluttede han at spørge Gud, 



4j^^> 



*S 




hvilken kirke han skulle til- 
slutte sig. Gud Faderen og 
hans Søn jesus Kristus, 
viste sig for ham og sagde, 
at han ikke måtte slutte sig 
til nogen af kirkerne. I 
1823, da Joseph var 17 år, besøgte 
englen Moroni ham og sagde, at der 
lå en gammel optegnelse gemt i 
nærheden af hans hjem. 

1825 - Harmony i Pennsylvania 

1 1825 hyrede Josiah Stowell 
Joseph til at arbejde for sig i 




Harmony i Pennsylvania. Der traf 
han Emma Hale, og de blev gift den 
18. januar 1827. Efter at være flyttet 
tilbage til Palmyra og have modtaget 
guldpladerne vendte Joseph og 
Emma tilbage til Harmony, hvor 
Joseph oversatte Mormons Bog. 
Den 15. maj 1829 blev Joseph og 



it 



M 



zS 
x< 

oo 



£3 



zp 

go 
li 

i< 

II 

li 



li 

i ti 
o< 

1§§ 

< u -oå 

.Pz 

Q2- 



L10 





Oliver Cowdery døbt ved bredden 
af Susquehannafloden, og de 
blev ordineret til Det Aronske 
Præstedømme af Johannes Døber. 
Senere modtog de, et andet sted 
ved Susquehannafloden, Det 
Melkisedekske Præstedømme fra 
Peter jakob og Johannes. 

7830 - Fayette i New York 

Den 6. april 1830 samledes 
omkring 50 mennesker i Peter 
Whitmer seniors hjem i Fayette i sta- 
ten New York for at organisere Jesu 
Kristi Kirke af Sidste Dages Hellig. 
Joseph Smith og Oliver Cowdery 
blev opretholdt som Kirkens ældster. 

7837 - Kirtland i Ohio 

I februar 1831 flyttede Joseph 
og hans familie med de hellige til 
Kirtland i staten Ohio. De hellige 
byggede hér det første tempel i 
de sidste dage og indviede det i 
marts 1836. En tid boede Emma og 
Joseph hos Newell K. Whitney og 
hans familie i Whitneys butik. De 




hellige oplevede mange 
mirakler i Kirtland, men til 
sidst tvang forfølgelser dem 
til at flytte. 

7 838 - Far West i Missouri 

Joseph flyttede til staten 
Missouri i foråret 1838. Far 
West fungerede som Kirkens 
hovedsæde. Der blev lagt en hjør- 
nesten til et tempel, men de hellige 
blev fordrevet af pøblen, inden de 
kunne bygge templet. 

7 839 - Nauvoo i Illinois 

Kirken opkøbte et sumpområde 
nær Mississippifloden i foråret 
1839. Der byggede de en by og 
kaldte den Nauvoo. De byggede 
også et tempel. Joseph 
anførte Nauvoos milits, og 
han og Emma drev en butik i 
et lille rødstenshus, hvor 
mange vigtige begivenheder 
fandt sted. 

7844 - Carthage i Illinois 

Joseph Smith og hans 
bror Hyrum blev anholdt på 
falske anklager og fængslet i 
Carthage i staten Illinois. Den 



27. juni 1844, mens Joseph og 
Hyrum ventede på at komme for 
retten, angreb en pøbelskare det 
fængsel, hvor de sad fanget. Da 
Hyrum blev skudt, løb Joseph hen 
til vinduet. Han råbte: »O Herre, 
min Gud!« da han blev myrdet og 
faldt ud af vinduet. Joseph var 38 år 
gammel. Han og hans bror blev 
begravet i Nauvoo. • 




LILLE LIAHONA DECEMBER 2005 L11 



Nigeriansk jdl 



» ... for fremtiden vil jeg kaldejer venner« (L&P 84:77). 
LORI MORTENSEN 

Bygget over en oplevelse, som forfatteren og hendes 
venner har haft 




Mandag den 1 1. oktober 
„Kære bedstemor og bedstefar (UpsJ Jeg 
mener, ældste og søster Wall. Jeg bliver ved med 
at glemme det!) 

Hvad synes I om at være i Nigeria? Mor har 
vist mig, hvor det er på kortet Det er meget 



langt væk! Men jeg er glad for, at I kom på mis- 
sion. I har altid sagt at I vil t/ene der, hvor 
Herren vil sende jer hen. Kan I hciske det? Men jeg 
ville nci ønske, at I ikke var så langt væk. 

Kærlig hilsen, 

Vera 



Ja, Nigeria er larm , 

Det ^rsdsmuk7 *""*** stærk. 
^Hg hilsen, 
Ældste og søster Wall 

Ps ' Vi t^; imaryb ^s å 

°J' at ™ gerne vil give 

"Ty^Megae. 
Har ^ nogle forshg? 



WP 






k 9 d en2?^ 






FW 



se^oi 



C % *"^ 



9ce^fc 







Mandag den 13. december 

Kære Vera. 

Dalu og glædelig jul! Dalu betyder »tak« 
på igbo (et sprog, som tales her i Nigeria). 
T står for »tegninger«, ikke? 



Alle primarybørnene her blev gladefor de 
juletegninger, som du og dine venner har 
tegnet til dem til jeres primaryaktivitet. 

Vi ville ønske, at du kunne have set dem! 
Alle børnene smilede og lo og sagde, at det 
var dejligt at høre fra primaryvenner så 

langt borte, 
som elsker 
Jesus, ligesom 




fredage ^ ; nedste far ogW 

sedetl an o e t^^ h f t rop^ le0g 

oV en<* hj i se n, 
Søster^ 11 




»Jeg elsker denne kirkes mennesker i alle aldre, af 
alle racer og fra mange nationer. Jeg elsker børnene 
De er meget ens verden over ... Hvor er I dog dej- 
lige, hvor end I er, I dyrebare børn.« 



Præsident Gordon B. Hinckley, »Dette er Mesterens 
værk«, Stjernen, juli 1995, s. 70. 










^r&^SP 



SÆRLIGE VIDNER 



Lær 



ældste 
Dieter E 
Uchtdorf 



at kende 




Du kan lære ældste 
Dieter F. Uchtdorf 
fra De Tolv 
Apostles Kvorum bedre 
at kende, hvis du for- 
binder billederne herover 
med ledetrådene nedenfor. 
1 . Ældste Uchtdorf er født i dette land. 

2. Han er den første apostel, der er blevet kaldet i 
mere end 50 år, som ikke er født i USA, men han 
siger, at han ikke er kaldet til at repræsentere en 
bestemt gruppe mennesker. Ligesom alle andre 
apostle repræsenterer han denne fuldkomne 
mand. 

3. Som barn arbejdede han hårdt i familiens firma 
og trak en vasketøjsvogn bag en af disse. 

4. Da han voksede op i en krigshærget by, hvor 
husene var bombet til ruiner, fandt han trøst i at 
læse og lære af disse. Et af hans yndlingsvers var 
Romerne 8:31: »Er Gud for os, hvem kan da være 
imod os?« Han siger: »Det gav mig trøst og 
opmuntring, for den gang så fremtiden dyster ud.« 

5. Den kirkebygning, som han kom i som barn, 
havde et mosaikvindue, som skildrede denne 
begivenhed. Når lyset skinnede gennem glasset, 
tænkte han på sit vidnesbyrd og udviklede en 
større taknemlighed for Joseph Smith. 



6. En af hans kaldelser som barn var at pumpe 
dette instrument, så menigheden kunne synge. 

7. Han blev gift med Harriet Reich, og de blev 

beseglet her i december 1962. De har to børn. 
8. 1 35 år betjente han sådan et. Han blev senere 
chefpilot og seniorvicedirektør for flydrift hos et 
luftfartsselskab. 

9. Han blev aldrig træt af at kigge ud af ruden på 

disse, når han fløj. Han siger også: »Jeg kunne se 
skønheden i de forskellige lande med deres for- 
skellige kulturer. Jeg ved, fordi jeg har besøgt 
disse forskellige lande og mødt folk og set Kirken 
dér, at evangeliet er for alle mennesker, uanset 
hvilket land man bor i, eller hvilke traditioner 
man har. Det er Jesu Kristi evangelium.« 

Tilpasset fra »Ældste Dieter E Uchtdorf fra De Halvfjerds«, Liahona, 
april 1999, s. L2-L4; »Ældste Dieter E Uchtdorf«, Liahona, november 
2004, s. 125-126. 



H6 'D8 '(zidtnqos i uudg i idj(Jiud£) 

HL l D9 '("fc dis-tød) 3£ 'ty 'a£ VZ '(puvjqsti) 31 uvas 



LILLE LIAHONA DECEMBER 2005 LI 5 




I Hjælp nogen i din 
familie uden at sige 
det. 



Angående denne aktivitet og de tilhørende 
instruktioner, se siderne L8-L9. 



BESØGSLÆRERINDEBUDSKABET 



Glæd jer over Jesu Kristi 
forsoning 




Udvælg bønsomt de 
skriftsteder og lær- 
I] domme, som bedst 
møder behovet hos 
de søstre, som du 

besøger Fortæl om dine egne 

oplevelser og bær vidnesbyrd. 

Lad dem, du underviser, gøre det 

samme. 

Profeten Joseph Smith: »Vor 
religions grundlæggende princip er 
apostlenes og profeternes vidnesbyrd 
angående Jesus Kristus, nemlig at han 
døde, blev begravet og opstod igen på 
tredjedagen og opsteg til himlen; alt 
andet, som vedrører vores religion, 
er blot tillæg til dette« (History ofthe 
Church, 3:30). 

Hvordan skal vi glæde os over 
forsoningen? 

Rom 5:10- 1 1: »For mens vi endnu 
var hans fjender, blev vi forligt med 
Gud, ved at hans søn døde; så skal vi 
så meget mere, når vi er forligt med 
Gud, frelses, ved at han lever. Og ikke 
alene det, vi har også vores stolthed i 
Gud ved vor Herre Jesus Kristus; ved 
ham har vi nu fået forligelsen.« 

Præsident Heber J. Grant (1856- 
1945): »Jeg glæder mig over at vide, 
at Jesus er verdens Forløser, vores 
storebror, og at hans navn, og kun 
hans navn, er det eneste under him- 
len, hvorved vi kan opnå frelse og 
komme tilbage og bo hos vor himmel- 
ske Fader, vor Frelser og vore kære, 
som er gået forud for os« (Kirkens 



præsidenters lærdomme: Heber J. 
Grant, 2003, s. 221). 

Ældste NealA. Maxwell (1926- 
2004) fra De Tolv Apostles Kvorum: 

»Jesu herlige forsoning er den vigtig- 
ste handling i hele menneskehedens 
historie! Den tilvejebringer opstan- 
delse for alle og gør det muligt for 
os at omvende os og blive tilgivet ... 
Det vil sige, at man ændrer sine tan- 
ker og siden sin adfærd, indtil vi 
helt har vendt os fra vores synd ... 
Omvendelse er derfor en fortsat pro- 
ces, i løbet af hvilken vi alle er nødt til 
at trække på forsoningen for at opnå 
virkelig lindring, virkelig tilgivelse og 
virkelig fremgang ... Nu er det op til 
os ... at gøre krav på den store forso- 
nings velsignelser« (»Vidnesbyrd om 
den store og herlige forsoning«, 
Liahona, april 2002, s. 7-8, 13). 

Hvordan kan vi gøre krav på 
forsoningens velsignelser? 

Ældste Russell M. Nelson fra De 
Tolv Apostles Kvorum: »Evangeliets 
væsentligste ordinancer er symboler 
på forsoningen. Dåb ved 
nedsænkning er 



nadveren fornyer vi vores dåbspagt, 
og samtidig fornyer vi vores erindring 
om Frelserens brudte kød og om det 
blod, som han udgød for os. Templets 
ordinancer symboliserer vores forso- 
ning med Herren og besegler familier 
til hinanden for evigt. Lydighed mod 
de hellige pagter, som vi indgår i 
templet, bereder os på evigt liv« 
(»Forsoningen«, Liahona, januar 
1997, s. 35). 

Anne C. Pingree, andenrådgiver i 
Hjælpeforeningens hovedpræsident- 
skab: »Det er en ubetinget nødven- 
dighed at have Kristus som 
midtpunkt i vores liv. I disse >hårde 
tider< har vi virkelig behov for ham! 
Han er vores kilde til styrke og tryg- 
hed. Han er lys. Han er liv. Hans fred 
>overgår al forstand<. Som vor person- 
lige Frelser og Forløser inviterer han 
os med udstrakte arme én efter én til 
at >komme til ham< ... Jeg vidner om, 
at han altid er til stede. Hans barm- 
hjertige, kærlige arme er udstrakt« 
(»Vælg I derfor Herren, 
Kristus«, Liahona, -^ ' v 

november 
2003, 
s. 110, 
112). ■ 





Forløserens død, begravelse og 
opstandelse. Når vi modtager 



ignelserne ved en mission i 

Seniormissionærer skaber velsignelser for sig selv og de mennesker, 
som de tjener - og også for deres børn og børnebørn derhjemme. 




Velsign bedstemor og bedstefar 

Mark Crane 



D 



— v.._. 



et begyndte med det første brev, vi modtog fra 
min mor. Hun og min far var helt nye missionærer 
i Tallahassee Missionen i Florida. Hun fortalte om 
en konference, som de havde 
været til for nylig. Da alle tog 
afsked med hinanden efter 
mødet, opdagede hun, at 
hendes missionærkamme- 
rat var væk. Hun hørte 
mandelatter og fulgte 
lyden til et klasselokale, 
hvor hun pludselig 
befandt sig midt i 
en »benbrydnings« 



•Tallahassee 






26 




konkurrence, som min far havde organiseret. »Jeg nåede 
lige frem i tide,« skrev hun, »til at se en 20-årig ældste 
slynge din far tværs gennem lokalet.« Dermed forsvandt 
min frygt for, at en mission skulle forvandle far til en alvor- 
lig, ældre herre. 

Da jeg læste det brev, begyndte jeg at erfare glæderne 
og velsignelserne ved at være søn af missionærforældre. Da 
jeg som ung tjente som missionær, forstod jeg til en vis 
grad, at min familie nød de breve, som jeg skrev til dem. 
Men i den noget selvcentrerede alder forstod jeg ikke, 
hvor ivrig min familie var for, at jeg skulle have fremgang, 
eller hvor mange bønner og bekymringer de investerede i 
min mission. 

Nu var rollerne byttet om. Jeg opdagede til min behage- 
lige overraskelse, at jeg dagligt bladede posten igennem 
for at se efter nyt fra missionsmarken, og jeg slugte hver en 
sætning, de skrev. Jeg bemærkede også, at 
vores familiebønner fik fornyet inderlighed. 
Vores børn sagde ikke længere den 
almindelige frase: »Velsign missionæ- 
rerne.« De bad mere præcist: 

»Velsign bedstemor og bedstefar 
på deres mission.« 

Ældste og søster Crane 
^^ (til højre) med et kom- 
mende medlem og en 
lokalmissionær (til 
venstre), som deltog i 
hans omvendelse. 



Da mine forældre blev kaldet på deres første mission, 
var de begge midt i halvtredserne og endnu ikke pensione- 
ret. Men landbrugets årstidsbestemte arbejde gjorde det 
muligt for dem at tilbringe vinteren i Herrens tjeneste. Så 
deres missionskaldelse lød på seks måneder. Det halve år 
syntes at fare forbi. 

Det var en kæmpeoverraskelse at se dem, da de kom 
hjem. Mine forældre var blevet styrkede. De samme foran- 
dringer, som de fleste forældre bemærker hos deres unge 
missionærsønner og -døtre, sås også hos mor og far. Den 
mest tydelige forandring var, at de summede af energi. 
Begejstring er en forbløffende livseliksir. De så yngre ud og 
opførte sig også sådan. Min mor ignorerede nogle af de 
kroniske helbredsproblemer, som havde hæmmet hende 
i årevis. Og måske var det noget jeg bildte mig ind, men 
mine forældre virkede mere forelskede i hinanden. I en 
stille stund, som jeg altid vil værdsætte, fortalte min mor 
mig om en lejlighed, hvor min far havde forkyndt evange- 
liet med stor kraft. Med kærlighed og beundring i stem- 
men sagde hun: »Din far er en fantastisk mand.« Jeg 
bemærkede også, at de havde haft det sjovt på deres mis- 
sion. Enhver samtale om deres mission var krydret med 
hyppig og vedvarende latter. 

Og mine forældre tjente ikke bare én mission. Den føl- 
gende vinter vendte de tilbage til Florida. I de følgende år 
tjente de otte yderligere halvårsmissioner, ti i alt. De gik 
glip af mange begivenheder i familien - fødsler, navngi- 
velser af børn, dåb, ti gange Thanksgiving og ti juleaftener 
- og intet af det syntes at være et offer. De velsignelser, 
som de fik i stedet, var store. 

Hvor er jeg dog taknemlig for forældre, som har vist mig 
et eksempel. Vi stræber efter at undervise vore børn om 
forpligtelsen til at forkynde evangeliet. Intet gør den 
undervisning mere levende end kærlige bedsteforældre, 
som forsager pensionisttilværelsens bekvemmeligheder for 
i stedet at tjene Herren. Det eksempel har stor indflydelse 
på hele familien. 

For nogle år siden tjente vores ældste søn Matt som 
missionær i Californien, mens mine forældre tjente i 
Virginia. Jeg lagde mærke til, at Matt aldrig skrev hjem og 
beklagede sig over, hvor hårdt det er at være missionær. 



Det kan jeg takke hans bedsteforældre for. Hvordan kan en 
ung ældste, som er fysisk på toppen, beklage sig, når hans 
bedstemor - som er sidst i tresserne og døjer med lunge- 
problemer, rygsmerter og utallige allergier - banker på 
døre i en anden stat? 

Mine forældres mission har vist mig, at tanken om, at 
når barnet er vokset op, så er forældrenes arbejde forbi, er 
helt forkert. Selv om min barndoms opdragelse var vidun- 
derlig, så mener jeg, at den bedste opdragelse, som mine 
forældre har givet mig, har fundet sted, efter at jeg er ble- 
vet voksen. Og skønt de har været med til at døbe og gen- 
aktivere mange mennesker, har deres vigtigste virke været 
for deres egne børnebørn. 

Mine forældres breve har rummet utallige evangeliske 
lektioner. Beretninger om deres virke i en menighed i den 
indre by i Washington D.C.; deres vandringer ned i Grand 
Canyons slugter for at undervise undersøgere; deres virke 
blandt fattige, enlige mødre, velhavende vekselerer, fiske- 
re, pottemagere, landmænd, narkomaner, alkoholikere, 
præster, politifolk og ældre 
mennesker - Findes der 
nogen bedre måde at fortælle 
børnebørnene om sjæles 
værdi på? 

Det største, som mine for- 
ældre har gjort for deres efter- 
kommere, er at overlade dem 
i Herrens varetægt og tage 
imod kaldet til at tjene ham 
som missionærer. ■ 

Mark Crane er medlem af 
Morgan 9. Menighed i Morgan 
Stav i Utah. 




DANMARK 




København * 



Et vidunderligt gensyn 

Ejnar Iversen 



Mi 



"in hustru, Martha, og jeg blev kaldet fra vores 
hjem i Canada til at tjene i Den Danske Mission. 

.Efter to uger med spænding og undervisning på 
missionærskolen i Provo i Utah og en lang flyvetur fra Salt 
Lake City, ankom vi til København den 22. juni 1999. 



LIAHONA DECEMBER 2005 27 




Hvis ældste og søster Iversen ikke var taget på mission, var 
de gået glip af et vidunderligt gensyn med en kær ven. 

Præsident og søster Rasmussen, vores missionspræsident 
og hans hustru, tog imod os i lufthavnen og sørgede for 
os de næste to dage. Vi fik så overdraget en bil og blev 
bedt om at bosætte os i Aabenraa og hjælpe Sønderborg 
Menighed med missionering og genaktivering. 

Ved nadvermødet den første søndag hilste vi på med- 
lemmerne og præsenterede os. Da jeg trykkede en midal- 
drende herres hånd, sagde jeg: »Jeg hedder Ejnar Iversen.« 
Han svarede: »Jeg hedder Bent Bisgaard.« Vi så på hinan- 
den og kunne knap tro vore egne øjne. Det var den 
samme Bent Bisgaard, som var blevet medlem af Kirken 32 
år tidligere, da han boede hos os i Canada. Han sagde, at 
han boede i Fredericia og havde fået til opgave at tale i 
vores menighed den dag. Hvor var det dog et vidunderligt 
gensyn - mere end blot et tilfælde. Vi følte, at vor himmel- 
ske Fader havde sendt ham for at byde os velkommen. 

1 1967 var Bent kommet til British Columbia i Canada, 
hvor jeg arbejdede på arbejdsformidlingen. Han søgte 
arbejde og et sted at bo. Jeg fandt arbejde til ham, og 
Martha og jeg blev enige om, at vi havde plads til endnu en 
logerende. Vi havde allerede to, hvoraf den ene var Svend 
Hansen, som var et stærkt medlem af Kirken. 



Svend udfordrede hurtigt Bent til at læse Mormons Bog, 
og Bent gjorde det i den hensigt at finde fejl i den. Men da 
han ikke fandt nogle, besluttede han sig til at blive døbt. 
Han var den første, der blev døbt i vores nye s tavscenter. 

Kort efter vendte Bent tilbage til Danmark, og vi var 
bange for, at han skulle miste kontakten med Kirken. Men 
han opsøgte Kirken i Danmark, og tilfældigvis var det faste- 
søndag. Han sad nede bagest i Kirken og passede sig selv, 
da han blev bedt om at bære sit vidnesbyrd, noget, han 
aldrig før havde prøvet, hverken på engelsk eller dansk. 
Han havde mest lyst til bare at forsvinde, men i stedet 
rejste han sig og fortalte, hvordan Svend Hansen havde 
udfordret ham til at læse Mormons Bog. Så snart han 
nævnte Svends navn, så folk forbløffet på ham. Efter mødet 
spurgte Svends mange venner, hvordan han havde det. 

Pludselig havde Bent mange nye venner, og han følte 
sig straks hjemme. Han har siden arbejdet med de unge i 
mange år og har tjent i højrådet i Århus Stav. 

Martha og jeg er glade for at have kendt Bent og Svend i 
de mange år. Og hvis vi ikke havde tjent som missionærægte- 
par, ville vi aldrig have oplevet dette vidunderlige gensyn. ■ 

Ejnar Iversen er medlem af Chilliwack Menighed i 
Abbotsford Stav i British Columbia. 

Helede hjerter og slægtsforskning 

Brunhilde Gehrmann 

Skønt vi bor på østkysten af Queensland i Australien, 
er vi tyskere. Min mand, Siegfried, er født i Danzig, 
og jeg er født i det, der i dag er den tjekkiske repu- 
blik. Da vi overvejede at tage på mission, havde vi en del 
bekymringer. Vores familie voksede hele tiden. Adskillelsen 
ville tage hårdt på os. Vores lille hus kunne ikke fremlejes, 
og vi havde også økonomiske problemer. Vi drøftede situa- 
tionen og de forskellige fordele og ulemper. Men til sidst 
knælede vi og bad vor himmelske Fader om vejledning. 
Derefter virkede det meget lettere. Vi havde begge en god 
fornemmelse af vished om, at vi skulle tage på mission. 

I den ansøgning, som biskoppen gav os, kunne vi anføre 
det land, som vi gerne ville tjene i. Det var selvfølgelig 
Tyskland. Og skønt det syntes meget tvivlsomt, at vi ville 
blive sendt om på den anden side af kloden, så vidste vor 






28 



himmelske Fader præcis, hvad vi havde brug 
for. Vi blev bedt om at tjene en tempelmis- 
sion i Freiberg i Tyskland. Jeg var begejstret, 
fordi jeg stadig forstår og taler en smule tjek- 
kisk. Jeg vidste, at medlemmer fra Østeuropa 
ofte besøger templet i Freiberg. 

Vi begyndte vores mission den 25. februar 
1992. Vores tempelpræsident var Jifi 
Snederfler, og hans hustru, Olga, var tempel- 
præsidentinde. De var pragtfulde mennesker 
- altid kærlige og imødekommende. 

Vi havde kun gode oplevelser i Freiberg. 
Alle var hjælpsomme og venlige. Vi arbejdede 
hårdt, og vi var en stor familie af tempeltje- 
nere, som elskede hinanden. Vi har stadig 
kontakt med mange af dem. 

Højdepunktet på vores mission var et 
besøg af de første medlemmer fra Ukraine. 
Vi havde forberedt os godt. Missions- 
præsidentens hustru kunne tale russisk, og 
jeg havde endda lært dele af en af ordinan- 
cerne på russisk. Disse medlemmer nærede 
stor ærbødighed for Herrens hus. Når de kom 
og gik, bukkede de ydmygt. De var så glade 




for at kunne modtage deres begavelse, og 
mange græd af glæde og havde slet 
ikke lyst til at forlade templet igen. 

De polske medlemmer kom tit til 
templet, og til at begynde med var 
min mand nervøs for at skulle møde 
dem. Hans bedstemor havde sultet i 
en lejr i Polen efter anden verdenskrig. 
Men ved at møde disse brødre og sø- 
stre og tilbede Gud sammen med 
dem, blev min mand følelsesmæssigt 
helet. Det var en stor velsignelse, der 
kom som følge af vores mission. 

Min store velsignelse var at lære en tjekkisk 
søster ved navn Marie Smidova at kende. Med 
hendes hjælp var jeg i stand til at begynde at 
udføre min slægtsforskning. Kirken havde 
ingen mikrofilm fra det område, som jeg skulle 
bruge, og jeg kunne ikke nok tjekkisk til at 
skrive og bede tjekkiske embedsfolk om oplys- 
ninger. Søster Smidova har hjulpet mig meget, 
og det er jeg dybt taknemlig for. 

Da vi vendte hjem efter halvandet år, blev vi 
forbavsede over at se, hvordan vores økonomi 
var blevet sundere. Vores lille hus 
ventede på os, og vores børn 
havde forberedt en dejlig vel- 
komst. Et år senere rejste vi til 
Sydney i Australien for at tjene en 
etårig tempelmission der. 

Vi er taknemlige for de ople- 
velser, som vores virke har bragt 
os. Vi vil minde alle ældre ægtepar 
om præsident Spencer W Kimballs 
(1895-1985) ord: »Gør det nu!« ■ 

Brunhilde Gehrmann er medlem af 
Kawana Waters Menighed i Nambour 
Stav i Australien. 

Ældste og søster Gehrmann har tjent 
tempelmissioner i både Tyskland og 
Australien. 




TIL KIRKENS 
BISKOPPER 

»Der er et konstant 
behov for flere mis- 
sionærægtepar. De 
udfører et vidun- 
derligt arbejde over- 
alt i verden. I 
[ledere] behøver 
ikke at vente på, at 
ægtepar skal melde 
sig frivilligt. De 
ofre, som er forbun- 
det med at tjene 
Herren på fuld tid, 
vil rigt velsigne 
ægteparrene, deres 
familier og de men- 
nesker, som de 
tjener.« 

Præsident Gordon B. 
Hinckley, »Råd til 
biskopperne«, Det 
verdensomspændende 
lederskabstrænings- 
møde, den 19. juni 
2004, s. 26-27. 



LIAHONA DECEMBER 2005 29 







I 





Il *? 



I 



Vi hi 







li 




STYRK FAMILIEN 



ILPAS JER OMSTÆNDIGHEDERNE 

De/z sz'dsfe artikel i en serie, som giver hjælp til dit studium 
af »Familien: En proklamation til verden«. 



»Fædre og mødre er forpligtet til at hjælpe 
hinanden som jævnbyrdige partnere. 
Uarbejdsdygtighed, dødsfald eller andre 
omstændigheder kan nødvendiggøre in- 
dividuelle tilpasninger Den øvrige familie 
bør hjælpe til, når der er behov herfor« 1 

Mindre ideelt 

I en ideel verden ville alle voksne være lyk- 
keligt gift, alle ægteskaber ville være velsignet 
med børn, og alle familiemedlemmer ville 
være sunde, lydige og hjælpsomme mod hin- 
anden. Men livet er sjældent ideelt. Ethvert 
mennesker møder modgang, og ingen fami- 
lies rejse gennem dette liv er fuldstændig 




problemfri. Uden trængsler, svagheder, syg- 
dom og død kunne vi ikke lære de lektier, 
vi er sendt herned for at lære. Præsident 
Spencer WKimball (1895-1985) har forklaret: 
»Hvis vi betragter jordelivet som den eneste 
eksistens, så er smerte, sorg, fiasko og et kort 
liv en katastrofe. Men hvis vi betragter livet 
som noget evigt, der strækker sig tilbage til 
en førjordisk fortid og fremad mod en evig 
fremtid efter døden, så kan alle hændelser ses 
i det rette perspektiv« 2 

Skiftende ansvar 

Sygdom, handicap, død, skilsmisse og 
andre hæmmende faktorer kan skabe 



30 




5* 






Ss 



Ui 



adfordringer. I sådanne tilfælde 
kan »individuelle tilpasninger« af 
rollerne være nødvendige. En far 
kan blive nødt til at påtage sig 
yderligere ansvar for hushold- 
ningen og børneopdragelsen, 
eller en mor, som har været hjem- 
megående, kan blive nødt til at 
søge ud på arbejdsmarkedet. Selv 
børn kan blive nødt til at påtage sig 
nye ansvar. 
Når der indtræffer foruroligende 
begivenheder, kan det blive nødvendigt 
for andre slægtninge at træde til. Denne 
støtte kan være alt fra at yde økonomisk 
bistand til at afsætte tid til at passe børn, hjælpe med hus- 
lige pligter eller pleje en syg eller handicappet slægtning. 
Omfanget af den øvrige families indsats afhænger af 
omstændighederne og familiens behov. 

Selv uden alvorlig modgang kan fjernere familiemed- 
lemmer udgøre et væsentligt netværk. Ældste L. Tom Perry 
fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »At bygge en grund- 
vold, som er stærk nok til at understøtte en familie i vore 
vanskelige tider kræver en stor indsats af os alle - både far, 
mor, bror, søster, bedstemor, bedstefar, tanter, onkler, 
fætre, kusiner og så videre. Enhver må bidrage med energi 
og en indsats for at hamre pæle ned i evangeliets klippe- 
grund, indtil grundvolden er stærk nok til at kunne holde i 
evighederne.« 3 

Modgang 

Du undrer dig måske over, hvorfor din familie må 
udholde modgang og de hindringer, som den medfører. 
Svaret og trøsten kan findes i evangeliets evige perspektiv. 
Apostlen Paulus forkyndte, at vore »lette trængsler her i 
tiden bringer os i overmål en evig vægt af herlighed« 
(2 Kor 4:17). Hvordan er det muligt? 

Ældste Merrill J. Bateman fra De Halvfjerds' Præsidium 
påpeger: »Trængsler og prøvelser kan antage mange for- 
mer: En af vore kæres død, et ægteskab, som er vanskeli- 
gere end ventet, intet ægteskab, en skilsmisse, et barn, der 
fødes med et handicap, barnløshed, arbejdsløshed, foræl- 
dre, som begår fejl, en søn eller datter, som kommer på 




den et evigt 
perspektiv er 
der ikke nogen 
meningsfyldt forklaring 
på de trængsler, som vi 
møder i dette liv. 



afveje, sygdom. Listen er endeløs. Hvorfor 
har Gud gjort plads til skuffelser, smerte, 
lidelser og død i sin plan? Er modgang nød- 
vendig for at kunne skabe et Kristus-centre- 
ret liv, for at få Guds billede prentet i vores 
bevidsthed? 

En forståelse af frelsesplanen, af den før- 
jordiske tilværelse, jordelivet og livet efter 
døden giver os perspektiv ... Modgang, 
skuffelser, smerte, lidelse og død er nød- 
vendige for at værne om handlefriheden og 
give åndelig udvikling (se 2 Nephi 11). Hvis 
livet på den anden side kun bestod af vores 
jordiske tilværelse, så var modgang uforstå- 
elig ... Uden et evigt perspektiv er der 
ingen meningsfuld forklaring på menneskers umenneske- 
lighed mod hinanden eller på jordskælv, oversvømmelser 
eller handicappede børn. 

Vi bør huske på, at det var Satan, som ønskede en jord 
uden skuffelser, uden prøvelser, uden modgang og uden 
herlighed, undtagen til ham selv« 4 

Helbredelse gennem forsoningen 

Selv om jordelivet skal være en prøve for os, så står vi 
ikke uden guddommelig hjælp. Ældste Ricahrd G. Scott fra 
De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Det er vigtigt at forstå, 
at hans lindring kan betyde at blive helbredt, eller at få sine 
byrder lettet, eller endog at komme til en erkendelse af, at 
det betaler sig tålmodigt at holde ud til enden ... 

Erkend, at visse udfordringer i livet ikke kan løses her 
på jorden ... Herren ønsker, at du skal lære, hvordan du 
kan blive helbredt, når det er hans vilje, samt at lære dig, 
hvordan du kan opnå styrke til at leve med din udfordring, 
når han ønsker, at den skal være et middel til vækst ... 

Når du føler, at du ikke kan klare mere, så læg for en tid 
dine udfordringer for hans fødder ... Herren vil yde hjælp 
ved guddommelig kraft, hvis du søger udfrielse i ydmyg- 
hed og i tro på Jesus Kristus. 5 ■ 

NOTER 

1. »Familien: En proklamation til verden«, Liahona, oktober 2004, s. 49. 

2. The Teachings of Spencer W Kimball, red. Edward L. Kimball, 1982, 
s. 38-39. 

3. »Født af retskafne forældre«, Stjernen, aprilkonferencen, 1985, s. 21. 

4. »Et Kristuscentreret liv«, Liahona, december 1999, s. 20. 

5. »At blive helbredt«, Liahona, maj 1994, s. 7-8. 




LIAHONA DECEMBER 2005 



En pose mad 
02 20 mark 



Vores familie var sulten, men var 
damen, der bragte os mad, også i 
nød? 

MAIJA-KAARINA MÅKINEN 

ens jeg lagde den tyndslidte, men rene 
dug på bordet, kiggede jeg ud af vin- 
duet. Min mand og jeg og vores to børn 
boede i den lille landsby Håmeenkyro i Finland i 
1960erne. Jeg kunne se min fireårige datter 
Marika og min treårige søn Petri lege 
med vores hund ude på vores lille 
plæne. Min mand var 




optaget af sysler i haven. Jeg 
rettede på dugen, og da jeg kig- 
gede op igen, fik jeg øje på en fremmed, 
som komme gående op ad havegangen til vores 
hoveddør. Hun var en gråhåret kvinde, der syntes at 
halte en smule. Hun så bestemt ikke fattig ud; hun var 
iført en smuk blomstret kjole og et langt forklæde. I 
hånden havde hun en bugnende pose. 

Mine børn fulgte efter hende, da hun trådte ind i vores 
køkken. »Undskyld, at jeg sådan kommer brasende,« sagde 
hun, »men jeg måtte bare komme.« Hun løftede sin tunge 
pose op på bordet. Den var fuld af madvarer. Da smørret, 
kødet, pølsen og det friskbagte brød fandt vej op på bordet 
og derfra videre til mine børns hænder, fik jeg tårer i øjnene. 

»Vil du være vores bedstemor nu?« spurgte Marika 
kvinden. 

»Hvis jeg må,« svarede vores gæst. »Det vil jeg da være 
glad for, og I kan kalde mig tante Toini.« 

Netop i det øjeblik kom jeg i tanker om min bøn til min 
himmelske Fader: »Vil du ikke nok sende en, der kan 
hjælpe os.« Tante Toini var svaret på mine bønner, og hun 
bragte os ikke alene mad, men også lektioner i kærlighed. 

Et lille hus ved skoven 

Livet var meget enkelt i Håmeenkyro. Vi havde købt et 
lille hus ved en smuk skov. Jeg var for nylig blevet medlem 
af Kirken, men min mand var ikke interesseret i evangeliet. 
Vi bestræbte os på at være selvforsynende. Vi dyrkede kar- 
tofler og andre grøntsager i vores køkkenhave. Jeg syede 
børnenes tøj og lappede vores eget. Vi havde brug for og 
var taknemlige for de gavepakker med tøj, som min mor 
sendte os fra det nordlige Finland. 

Men som tiden gik, blev forholdene værre. Vi måtte 
rationere vores mad. Til tider spiste min mand og jeg kun 
kartofler, så børnene kunne få lidt mere. Det var på det 
tidspunkt, at jeg begyndte at bede: »Kære Vorherre, vil du 
ikke nok sende en, som kan hjælpe os?« 

Jeg fandt et job, men det var ikke nok. Der var ikke 
meget tilbage af min løn, når jeg havde betalt mine udgif- 
ter, som bl.a. omfattede busbilletter og babysitter. 

Skønt vi sad hårdt i det, lærte jeg altid mine børn at 
være taknemlige for det, vi havde. Når Petri skulle bede 
bordbøn, sagde han ofte: »Tak, kære himmelske Fader, for 






grøden, 

men vil du ikke 

nok give os lidt pølse 

også, hvis du har noget?« 

I de situationer bad jeg endnu mere inderligt: 
»Vil du ikke nok sende en, som kan hjælpe os?« 



Nok til at dele med andre 

I en nabolandsby boede tante Toini under bekvemme 
forhold, men hun havde det slet ikke godt. Hun var plaget 
af sin fortid. Skønt hun altid havde været velhavende og 
haft nok af alting, havde det ikke været tilfældet med hen- 
des søster. 

Hendes søster havde en familie - en mand og et par tvil- 
lingedøtre på tre år. Hendes søsters mand var kommet 
alvorligt til skade ved en arbejdsulykke. Ikke længe efter 
blev søsteren syg af tuberkulose, og i sin fortvivlelse 
opsøgte hun tante Toini og bad om den lille sum af 20 fin- 
mark og brød til sine piger. Men i sin selviskhed havde 
tante Toini afvist at hjælpe hende på nogen måde. Kort 
efter døde tante Toinis søster af tuberkulose, og hendes 
mand døde som følge af sin ulykke. Fremmede adopterede 
deres treårige døtre. 

Den faste lørdagsbøn 

»Det var min skyld, at min søster døde, og at de små 
piger måtte bortadopteres,« betroede tante Toini mig den 
dag, jeg traf hende. Mit blik blev sløret af tårer, mens hun 
fortalte sin triste historie, og jeg fornemmede, at hun søgte 
tilgivelse. 

»Min søster boede i dette hus,« fortalte hun mig. Hun 
så mig i øjnene og rakte mig 20 mark. »Værsgo. Bed til, at 
Gud vil tilgive mig.« Da der var gået et lille stykke tid, tog 



LIAHONA DECEMBER 2005 33 



hun sig sammen, rejste sig og sagde: »Nå, lad os så 
komme i gang. Jeg henter noget brænde, så vi kan lave 
aftensmad.« 

Mens hun hentede vand i brønden, opsendte jeg en ny 
bøn: »Tak, kære himmelske Fader! Velsignet være den 
fyldte pose og de 20 mark!« 

Hver eneste lørdag ved samme tid dukkede tante Toini 
op med posen fuld af mad og 20 mark. Hun spurgte aldrig, 
hvad hun kunne hjælpe med; hun gik bare i gang. Af og til 
blev hun hos os en dag eller to. Så var hun altid den første, 
der stod op om morgenen for at koge grød. Hun gav os 
nye gryder og pander, da hun så, at vi havde brug for det. 
Til tider vaskede hun vores tøj i hånden. 

Ugerne gik hurtigt, når vi så frem til lørdag og tante 
Toinis besøg. Nogle gange fortalte jeg hende om Kirken, og 
ofte bad vi sammen. Marika og Petri var glade, hver gang 
hun kom, og tante Toini glemte aldrig at have lidt pølse 
med til Petri. Hun så ud til at nyde samværet med vores 
familie, og jeg tænkte, at vi måske også gav hende noget. 

Blomster og kærlighed 

Tante Toini besøgte os regelmæssigt gennem tre 
år. Men så en lørdag kom hun ikke. Hun kom 
heller ikke dagen efter. Senere fik vi at vide, 
at tante Toini netop var gået ud af en 
butik og havde sat kurs mod 

vores lille hytte, da 
hun pludselig 



lægge vore blomster og udtrykke taknemlighed og tage 
afsked med hende. 

Efter begravelsen kom en kvinde hen til os og fortalte, 
at hun var tante Toinis datter. »I kunne godt have lagt jeres 
blomster som de første. Mor holdt så meget af jer,« sagde 
hun. »Hvad var det for en kraft, der forandrede hende? 
Engang var hun så nærig og egoistisk. Men i løbet af de sid- 
ste tre år blev hun et helt nyt menneske. Hun var så kærlig 
og omsorgsfuld.« 

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige, bortset fra: »Det var 
kærlighed.« 

Familie- og tempelvelsignelser 

Skønt der er gået 40 år, siden jeg første gang traf tante 
Toini, lærer jeg stadig af de lektier, som hun bragte os sam- 
men med poserne med mad. Hun var min læremester. 
Hun lærte mig, hvordan man skal længes efter tilgivelse, og 
hvordan man yder tjeneste og hjælper andre. Og jeg indser 
nu, at selvom hun kom for at give os mad, havde hun selv 
fået næring. 

20 år efter tante Toinis begravelse, fandt Petri ud af, at vi 
er i familie med tante Toini gennem min mands familie. Vi 
udførte tempelordinancer for hende. Åh, hvor bliver det 
dog en glædens dag, når vi møder hinanden på den anden 
side af sløret! 

Tante Toini var et inspirerende eksempel på kærlighed 
og en forandring i hjertet. Jeg vil altid huske hende med 

poserne fulde af mad og 20 mark, og jeg håber, at jeg 
kan følge den samme vej, som hun fulgte, for det er 
den vej, Frelseren ønsker, at vi skal følge. ■ 

Maija-Kaarina Målkinen er medlem 
af Tampere 2. Menighed i 
Tampere Stav i Finland. 




sank om på jorden 

og aldrig vågnede op igen. 

Min mand og jeg og vores børn deltog i 
tante Toinis begravelse. Vi kendte ikke nogen 
af de tilstedeværende, og vi var ikke sikre på, hvor- 
når det var passende for os at lægge vore blomster på 
hendes grav. Vi besluttede os for at vente til sidst med at 



34 




LYNBUDSKABER 



*. 



PÅ TÅLEFOD 
MED MOR 

Nicole Lerios Randall 

Mange teenagere har svært ved 
at enes med deres forældre i 
løbet af puberteten. Som 16- 
årig var jeg begyndt at tro, at min mor 
og jeg aldrig ville kunne have en sam- 
tale, som ikke endte med tårer og 
smækken med dørene. 

Under et skænderi råbte jeg nogle 
vrede ord, stormede ind på mit vær- 
else og smækkede døren, så hårdt jeg 
kunne. Jeg smed mig på sengen med 
varme, vrede tårer løbende ned ad 
kinderne. Tankerne løb gennem mit 
hoved: »Hvordan kan jeg ændre det 
her? Hvad kan jeg gøre for at stoppe 
vores evindelige skænderier?« 

Og pludselig hørte jeg, lige så tyde- 
ligt som hvis Tabernakelkoret havde 
stået inde på mit værelse, disse stro- 
fer: »Han lever! Hører 
der din bøn og sender 




trøst til dig som løn ... Han lever, 
virker for os der, bereder bolig for 
enhver« (»Han lever! Vor Forløser 
stor«, Salmer og sange, nr. 70). Jeg 
fornemmede Helligåndens tilstede- 
værelse og min himmelske Faders 
kærlighed omkring mig, og jeg vidste, 
at alt nok skulle ordne sig. 

Den dag blev et vendepunkt for 
mig. Min himmelske Fader vidste, 
hvad jeg havde brug for. Musik spiller 
en stor rolle i mit liv, og jeg blev vel- 
signet ved, at jeg havde lyttet til sal- 
merne og lært deres tekst udenad. De 
gav mig trøst og styrke, da jeg virkelig 
havde brug for det, og de kan hjælpe 
os gennem svære tider. 

I dag er min mor og jeg de bedste 
venner. Vi tjener begge i Primary i 
vores menighed, og jeg er så glad for, 
at vi kan samarbejde i vore kaldelser 
og derhjemme. ■ 

Nicole Lerios Randall er 
medlem af Springs 

Menighed i Benoni Stav 
i Sydafrika. 



NU ELSKER 
JEG ! 

SØNDAGE 

Lucile Sautron 

Da jeg var teenager, satte jeg mig 
det mål at uddanne mig inden 
for idræt. Jeg bad meget og tryg- 
lede Herren om at sørge for, at vores 
træning lå om lørdagen. Men mit holds 
træning blev lagt om søndagen. Jeg 
måtte træffe et valg: Jeg måtte opgive 
mit mål eller blive væk fra kirke. Efter- 
som begge dele betød meget for mig, 
indgik jeg et kompromis. Jeg gik til træ- 
ning to søndage, og så gik jeg i kirke 
den tredje søndag. Desværre førte 
denne lille afvigelse fra min tro mig ud 
i synd, hvilket medførte mange lidelser. 

Der gik ikke lang tid, før jeg indså 
min fejltagelse. Jeg bad om at blive 
flyttet til et andet hold. Men det var 
for sent, skaden var sket. Jeg havde 
åbnet døren på klem, og Satan havde 
åbnet den på vid gab. Til sidst opgav 
jeg konkurrencesport. 

Jeg lærte to værdifulde lektier. Det 
første er, at når vi søger at gå på kom- 
promis med Herren, er vi i fare. Det 
andet er, at jeg havde begået den fejl 
at mene, at min tro var stærk nok til, 
at jeg kunne undvære søndagens 
møder. Vores ånd har brug for næring, 
ligesom vores krop har. Hvis vi nøje- 
des med at spise et måltid og så 
springe de to næste over, ville vi ikke 
være sunde og raske ret længe. 

Nu elsker jeg søndage. Herren har 
velsignet mig umådelig meget i mine 
studier og med mit helbred. ■ 

Lucile Sautron er medlem af Basel 
Menighed i Bern Stav i Schweiz. 

LIAHONA DECEMBER 2005 35 



Det Første 

Præsidentskabs 

kvorum 




Kirkens præsidents og 
Det Første Præsident- 
skabs rolle {forbin- 
delse med ansvaret 
for Kirken i hele ver- 
den er tydeligt frem- 
sat i de åbenbaringer, 
som findes i Lære 
og Pagter. 



PRÆSIDENT GORDON B. HINCKLEY 

Lige fra Kirken blev organiseret har der 
været udpeget en præsiderende myn- 
dighed over hele organisationen. Den 
6. april 1830 blev »Joseph Smith ... kaldet af 
Gud og ordineret til en Jesu Kristi apostel og 
den første ældste i denne kirke« (L&P 20:2). 

Mindre end to år senere, den 25. januar 
1832, blev han ordineret og indsat i »præsi- 
dentskabet over det høje præstedømme« 
(L&P 81:2; se også L&P 82). 

Efterhånden som Kirken modnedes, kom 
yderligere åbenbaringer, som definerede det 
embede, som er præsidentens og Det Første 
Præsidentskabs Kvorum: 

»Og den pligt, der påhviler præsidenten 
over det højere præstedømme, er at præsi- 
dere over hele Kirken og at være som Moses 




... at være seer, åbenbarer, oversætter og pro- 
fet og være i besiddelse af alle de Guds gaver, 
som han udøser over Kirkens hoved« (L&P 
107:91-92). 

Og videre: 

»Jeg giver jer min tjener Joseph som præsi- 
derende ældste over hele min kirke og som 
oversætter, åbenbarer, seer og profet. 

Jeg giver ham til rådgivere min tjener 
Sidney Rigdon og min tjener William Law, og 
disse skal udgøre et kvorum og første præsi- 
dentskab til at modtage åbenbaringer for hele 
Kirken« (L&P 124:125-126). 

»Tre præsiderende højpræster af det melki- 
sedekske præstedømme, valgt af samfundet 
og beskikket og ordineret til dette embede 
samt opholdt af Kirken ved tillid, tro og bøn, 
danner et kvorum, der præsiderer over 
Kirken« (L&P 107:22). 

Stadsfæstet ved åbenbaring 

Kirkens præsidents og 
Det Første Præsident- 
skabs Kvorums ansvar for 
hele Kirken overalt i ver- 
den stadfæstes tydeligt i 
disse åbenbaringer, som 
findes optegnet i Lære 
og Pagter. 

Samtidig omtales 
De Tolv Apostles 




Præsident Gordon B. Hinckley (i midten); præsident Thomas S. Monson, førsterådgiver (til venstre) og præsident James E. 
Faust, andenrådgiver (til højre) har tjent sammen i Det Første Præsidentskab i mere end ti år. 



Kvorum som havende »samme myndighed og magt som 
de tre før omtalte præsidenter« (L&P 107:24). 

Og De Halvfjerds »danner et kvorum, der har samme 
myndighed og magt som de omtalte tolv særlige vidner 
eller apostle« (L&P 107:26). 

Så opstår spørgsmålet: Hvordan kan de have samme 
myndighed? Angående dette spørgsmål sagde præsident 
Joseph F. Smith (1838-1918): »Jeg vil gerne korrigere en 
opfattelse, som til en vis grad er blevet udbredt blandt fol- 
ket, nemlig at De Tolv Apostle besidder samme myndig- 
hed som Kirkens Første Præsidentskab. Det er korrekt i 
det tilfælde, hvor der ikke er noget andet præsidentskab 
end De Tolv Apostle; men så længe der er tre præside- 
rende ældster, som besidder den præsiderende myndig- 
hed i Kirken, har De Tolv Apostle ikke samme myndighed 
som dem. Hvis det var tilfælde, ville der være to myndig- 
heder med samme myndighed og to kvorummer i præste- 
dømmet med samme myndighed, som fungerede 
sideløbende, og det kan ikke lade sig gøre, for der skal 



være et overhoved« (Elders' Jorunal, 1. november 
1906, s. 43). 

På samme måde har De Halvfjerds, som virker under De 
Tolvs ledelse, kun samme myndighed i det tilfælde, at Det 
Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum på en 
eller anden måde blev udslettet. 

Der har været længere perioder, hvor der ikke var noget 
Første Præsidentskabs Kvorum. Efter profeten Josephs 
død hvilede den præsiderende myndighed på De Tolv 
Apostles Kvorum, der havde Brigham Young som præsi- 
dent. Det stod på i tre og et halvt år. Efter Brigham Youngs 
død gik myndigheden igen tilbage til De Tolvs Kvorum og 
forblev der i tre år og to måneder. Efter John Taylors død 
gik der et år og ni måneder, før Det Første Præsidentskab 
blev organiseret. 

Siden den tid har reorganiseringen af præsidentskabet 
fundet sted i løbet af få dage efter præsidentens død. I 
hvert eneste tilfælde er det medlem af De Tolv Apostles 
Kvorum, som har længst anciennitet, blevet Kirkens næste 




LIAHONA DECEMBER 2005 37 




Af praktiske årsager er en stor del af ansvaret for at lede 
Kirkens religiøse anliggender overdraget til De Tolv og De 
Halvfjerds under ledelse af Det Første Præsidentskab. 

præsident. Denne anciennitet afgøres ud fra den dato, 
hvor vedkommende blev ordineret til apostelembedet. 

Overdragelse af ansvar 

Det er indlysende, at skønt Det Første Præsidentskab 
præsiderer og har myndighed over alle anliggender i 
Kirken, er det nødvendigt at delegere myndighed og 
ansvar til andre, som så udfører de omfattende administra- 
tive opgaver i Kirken rundt omkring i verden. 

»De tolv er et omrejsende præsiderede højråd og skal 
gøre tjeneste i Herrens navn under kirkens præsidentskabs 
vejledning og i overensstemmelse med himlens forord- 
ning. De skal opbygge kirken og ordne alle dens anliggen- 
der i alle nationer, først blandt ikke-jøderne og derefter 
blandt jøderne. 

De halvfjerds skal handle i Herrens navn under de tolvs 
eller det omrejsende højråds ledelse. De skal opbygge kir- 
ken og ordne alle dens anliggender blandt alle folk« (L&P 
107:33-34). 

Af praktiske årsager overdrages De Tolv og De 
Halvfjerds derfor, under Det Første Præsidentskabs ledelse, 
meget af ansvaret for Kirkens religiøse anliggender. Det 
omfatter forkyndelsen af evangeliet til jordens folk og 
administrationen af de forskellige programmer for Kirkens 
medlemmer. 



Udførelsen af dette kræver, at meget andet arbejde også 
udføres. Kirkebygninger skal opføres og vedligeholdes, 
Kirkens litteratur skal oversættes, publikationer skal tryk- 
kes og mange andre timelige opgaver skal varetages. Det 
Præsiderende Biskopråd har fået ansvaret for dette. Under 
ledelse af præsidentskabet fastlægger biskoprådet metoder 
og midler til indsamling af medlemmernes tiende og offer- 
ydelser, sørger for velfærdshjælp til de fattige og nødli- 
dende og varetager mange andre funktioner. 

Og med denne forholdsvis enkle og velkendte ledel- 
sesstruktur udfører Kirken sine omfattende programmer i 
hele verden. Kirkens organisation er indrettet på en sådan 
måde, at den kan tilpasse sig yderligere vækst ved at øge 
medlemstallet i De Halvfjerds, der fungerer som kirkele- 
dere, og ved at ansætte medarbejdere, der tager sig af de 
timelige anliggender. 

Desuden lyder det i en af vore trosartikler: »Vi tror alt, 
hvad Gud har åbenbaret, alt, hvad han nu åbenbarer, og vi 
tror, at han endnu vil åbenbare mange store og vigtige ting 
angående Guds rige« (9. trosartikel). 

Med andre ord tror vi på fortsat åbenbaring. Det er 
Kirkens præsidents særlige ansvar at modtage åbenbaring 
for hele Kirken. Enhver kirkeleder har ret til at modtage 
åbenbaring vedrørende sit særlige ansvarsområde og sine 
pligter, men åbenbaring, der vedrører hele Kirken, gives 
udelukkende til og gennem præsidenten. 

Ledelse ved åbenbaring 

Vi har standardværkerne, som er blevet anerkendt 
som hellig skrift ved Kirkens medlemmers afgørelse. Så 
spørgsmålet melder sig naturligvis: Er der blevet modta- 
get andre åbenbaringer siden da, og modtages der åben- 
baringer i dag? 

Det er jeg slet ikke i tvivl om. 

Min kirketjeneste omfatter 3 1/2 år som assistent til 
De Tolv, en gruppe, der senere blev overført til De 
Halvfjerds Første Kvorum; 20 år som medlem af De Tolv 
Apostles Kvorum; og 24 år som medlem af Det Første 
Præsidentskabs Kvorum, hvoraf jeg de sidste 10 år 



har været præsident. Jeg har set mange forandringer, 
som jeg er fuldstændig sikker på kom som følge af 
åbenbaring. 

Fra tid til anden er jeg blevet interviewet af repræsen- 
tanter fra pressen. De har næsten alle sammen spurgt: 
»Hvordan modtager Kirkens profet åbenbaring?« 

Jeg svarer, at den kommer i dag, som den gjorde i forti- 
den. I den forbindelse har jeg fortalt disse pressefolk om 
Elias' oplevelse, da han havde dystet med Baals præster: 

»Forud for Herren kom en voldsom og kraftig storm, 
der splintrede bjerge og knuste klipper, men Herren var 
ikke i stormen. Efter stormen kom et jordskælv, men 
Herren var ikke i jordskælvet. 

Efter jordskælvet kom en ild, men Herren var ikke i 
ilden. Efter ilden lød der en sagte susen« (1 Kong 19:11-12). 

Og sådan er det. Der lyder en stille, sagte stemme. Den 
kommer som svar på bønner. Den kommer med Andens 
hvisken. Den kan komme i den stille nat. 

Nærer jeg nogen tvivl om det? Overhovedet ikke. Jeg 
har set det igen og igen. Den vel nok mest omtalte åbenba- 
ring i nyere tid blev givet til præsident Spencer W Kimball 
(1895-1985) angående alle værdige mænds mulighed for at 
blive ordineret til præstedømmet (se Officiel Erklæring 2). 
Den åbenbaring har fået fantastiske følger. 



Fortsat udvikling 

Der har været mange andre åbenbaring, som ikke har 
fået samme omtale - for eksempel måden, hvorpå vi finan- 
sierer lokale kirkeenheder. I mange år betalte medlem- 
merne ikke blot tiende og fasteoffer, men de bidrog også 
gavmildt til menighedens bud- 
get. De tog del i betalingen af 
ejendomme og byggerier. Så 
skete der en væsentlig ændring. 
Det blev besluttet, at alle sådanne 
udgifter skulle dækkes af Kirkens 
tiendemidler. Denne ændring var 
udtryk for stor tro baseret på 
åbenbaring. 

I dag finansieres alle den 
slags udgifter via tiendemid- 
lerne. Og det mest forbløffende 
og vidunderlige er, at Kirken 
aldrig har stået økonomisk 
stærkere, end den gør i dag. 





Herren har holdt sit løfte fra fordums dage, da han gav 
nutidig åbenbaring. 

Jeg mener også, at tanken om mindre templer kom som 
en direkte åbenbaring. Jeg har flere gange fortalt, hvordan 
det gik til. De velsignelser, som vore medlemmer har nydt 
takket være opførelsen af disse mindre templer, har været 
enestående. 

Endnu et eksempel: For nogle år siden stod det klart, 
at Tabernaklet i Salt Lake City ikke kunne huse alle dem, 
der ønskede at overvære vore generalkonferencer. Men 
hvad kunne vi gøre? 

Jeg er sikker på, at opførelsen af vores storslåede 
konferencecenter kom som en følge af Herrens 
vilje givet gennem åbenbaring. Opførelsen af 
denne bygning var et dristigt projekt. Det betød, 
at vi måtte rive en historisk ejendom ned og 
erstatte den med dette storslåede auditoriums- 
kompleks, hvilket kostede millioner af dollars. 

Og nu i den kommende tid bliver vi nødt til 
at lukke Tabernaklet, fordi det skal jordskælvs- 
sikres og restaureres på grund af dets høje 
alder. Jeg spørger mig selv: »Hvad skulle vi 
have gjort uden Konferencecentret?« 




Og sådan kunne man blive ved. Jeg kunne nævne 
andre eksempler, men det er der ingen grund til. 
Kendsgerningen er, at Gud åbenbarer sin vilje, sådan 
som han gjorde i oldtiden. Han leder sin kirke gennem 
sine kaldede tjenere. 

Det Første Præsidentskab bærer en stor og tung byrde 
på sine skuldre. Det kan kun lade sig gøre takket være en 
stor og effektiv organisation. Vi behøver ikke at frygte for 
fremtiden. Rammerne for værkets fremgang ligger allerede 
fast. Der kan ske tilpasninger i programmerne, men det er 
Guds værk, og dets fremtid ligger fast. Det fortsætter, 
»ligesom den sten, der uden hænder blev revet løs af bjer- 
get, skal rulle frem, til den opfylder hele jorden« 
(L&P65:2). 

Tvivl aldrig på værkets fremtid. ■ 




SIDSTE DAGES HELLIGE RØSTER 



En gave fra hjertet 



Lucia Rivero Romero 

I december 1996 befandt jeg 
mig på en fuldtidsmission i 
Monterrey Nord Mission i 
Mexico. Min kammerat var en ung 
søster fra Utah. Det var min første 
jul hjemmefra uden mine børn og 
børnebørn, og jeg kunne ikke lade 
være med at tænke på, hvad mine 
børn foretog sig, og hvem der mon 
stod for middagen, når jeg nu ikke 
var der. 

Jeg var mere stille end normalt, 
så min kammerat gav 
mig et kram og sagde: 
»Jeg laver et lækkert 
måltid til dig.« Jeg kig- 
gede på hendes yndige 
ansigt og ind i hendes 
smukke, blå øjne, som 
kiggede tilbage på 
mig med inderlig kær- 
lighed, sådan som 
mine børn og børne- 
børn plejede at se på 
mig. Jeg smilede til 
hende. 

Den middag, hun til- 
beredte, bestod bare af en varm 
kaneldrik, men for mig var det 
en himmerigsmundfuld. Jeg var 
46 år, og hun var kun 21. Jeg 
havde altid været optaget af at 
give, og jeg havde aldrig tænkt 
over at modtage. Som missio- 
nærer havde vi ingen penge 
at give af, så vi gav kærlighed 
og tjeneste i stedet. Uden at 
min kammerat vidste det, 



havde jeg købt et par handsker og et 
halstørklæde, så hun ikke skulle fryse. 
Det var min gave til hende. Men hun 
gav mig noget, som ikke kunne købes 
for alverdens guld, nemlig kærlighed 
og tjeneste. 

Den aften lærte hendes gave mig, 
at julen er en tid, hvor vi giver den 
smukkeste del af os selv, nemlig 
vores hjertevarme. Tøvende fandt 
jeg mine gaver til min kære 
kammerat frem. 



Jeg følte en ydmyghed ved at give 
hende det, jeg havde købt, når jeg 
sammenlignede det med hendes 
store kærlighed. 

Hver jul efter jeg er vendt hjem fra 
min mission, har jeg fortalt mine 
børn og børnebørn om den vidun- 
derlige jul. Jeg vil altid være min him- 
melske Fader og Jesus Kristus 
taknemlig for den hellige juletid og 
for min kammerats eksempel på 
kærlighed. ■ 

Lucia Rivero Romero er medlem afjuårez 
Menighed i Tenayo Stav i Mexico City. 



in kam- 
merats 
gave 
lærte mig, at julen 
er en tid, hvor vi 
giver den smuk- 
keste del af os 
selv, nemlig vores 
hjertevarme. 





Halm til l<rybben 



Sue Jones 

Da vores børn blev opmærk- 
somme på en verden uden 
for hjemmets beskyttende 
vægge, blev julen mere og mere 
præget af julemænd og glimmer. 
Efterhånden som den begejstring 
og forventning voksede, syntes 
Frelserens fødsel længere og læn- 
gere væk fra vore hjerter og tanker. 
Min mand, Bob, og jeg prøvede at 
få julens sande ånd tilbage i vore 
juleforberedelser på en måde, som 



kunne have betydning for hele 
familien. Et år fastlagde vi nogle tra- 
ditioner, som har virket godt for os 
og givet os en meningsfyldt jul i 
mange år. 

Den første uge i december valgte 
vi en familieaftenslektion, som foku- 
serede på at yde tjeneste som en del 
af vores juletradition. Vi fremstillede 
en krybbe af pap og skaffede en 
beholder fyldt med halm. Hver gang 
et medlem af familien udførte en god 



gerning, lagde vi et halmstrå i kryb- 
ben. Børnene søgte ivrigt efter små 
venlige gerninger, som kunne skaffe 
dem halm til Jesusbarnets krybbe, 
og det år fyldte vi krybben hele tre 
gange. 

Bob fik tilfældigvis øje på en gam- 
mel staldlygte i en forretnings udstil- 
ling af julepynt. Han købte den, og 
den gav inspiration til kulminationen 
på vores religiøse fest. Efter vores 
familiehygge og julemiddag juleaften 
tog børnene nattøj på og samledes i 
det store soveværelse ovenpå, langt 
fra krybbespillet i stuen. Vi slukkede 
alt lyset i hele huset og forklarede 



42 





børnene, at vi skulle ud på en pil- 
grimsfærd for at se den nyfødte 
Kongernes Konge. Vi forberedte 
os på rejsen ved at synge de tradi- 
tionelle julesalmer, og så begav 
vi os ned i stuen, mens vi sang 
»O, kom hver en trofast«. Bob 
førte an med lygten, der med 
sit blafrende stearinlys oplyste 
vores vej. 

Da vi nåede ned til den 
lille stald, sad vi stille og 
sang flere julesalmer. Så 
overrakte vi krybben til 
Jesusbarnet. Den var fyldt 
med de halmstrå, der repræ- 
senterede de kærlige ger- 
ninger, som vi havde 
udført i løbet af måneden. 
De, der havde lyst, gav 
udtryk for deres kærlighed 
til Frelseren. Herrens Ånd 
ar til stede i vores hjem og vore 
hjerter den aften. Børnene gik stille 
og roligt i seng - de glædede sig til 
morgendagens gaver, men de følte 
også kærlighed og taknemlighed 
for Kristusbarnet, hvis fødsel vi 
fejrede. 

Hvert år, når vi er ved at blive 
revet med af julens hektiske forbere- 
delser, føler vi en indre fred, fordi vi 
ved, at den kommercielle jul til en 
vis grad bliver sat i perspektiv med 
nogle få meningsfyldte andagts- 
stunder. Selv om børnene ser frem til 
julegaverne, glæder de sig også til 
den særlige stund, som vi hver jul til- 
bringer sammen med den nyfødte 
Konge. ■ 

Sue Jones er medlem af 'Bountiful 31. 
Menighed i Bountiful Stav i Utah. 



Arbejdsløs i julen 



Iris Lehmann 

I januar 2001 blev min mand, 
Peter, arbejdsløs, og kort efter 
blev vores tredje barn født. Da 
Peter fandt nyt arbejde 800 km fra 
vores hjem, måtte vi flytte. Og skønt 
han var glad for sit nye arbejde, var 
det et økonomisk hårdt år, og vi 
havde knap nok råd til at betale hus- 
leje og mad. Vores lille forråd af føde- 
varer svandt hurtigt ind, og julen 
nærmede sig. Så gav Peters arbejdsgi- 
ver os en uventet »julebonus« - alle 
de ansatte i Peters afdeling blev 
afskediget. 

Så nu stod min mand igen uden 
arbejde. Men Herren glemte os ikke. 
Peter blev bedt om at hjælpe forskel- 
lige medlemmer, og de opgaver gav 
os en lille indtægt. Vi blev heller ikke 
glemt til jul. Søstermissionærerne 
ringede på vores dør og overrakte os 
en pakke fra en anonym familie i 
menigheden. Da vi åbnede den, lå 
der smukt indpakkede gaver til hvert 
eneste medlem af vores familie. Vi 
fandt også en kuvert med penge i - 
som om gaverne ikke havde været 
nok. 

Juleaften ringede det 
atter på døren. En 
efterladt pakke 
på dørtrinnet 
rummede flere 



smukt indpakkede gaver til hver af 
os. Vi blev meget glade. Jeg takkede 
vor himmelske Fader for de små 
mirakler, han havde udført for os. 
Og jeg var taknemlig for de med- 
lemmer, som var så omsorgsfulde, 
skønt vi kun havde boet der i fem 
måneder. 

Vi ved ikke, hvem det var, der 
hjalp os i den vanskelige tid, og 
jeg kan ikke lade være med at 
tænke på Frelserens ord: »For jeg 
var sulten, og I gav mig noget at 
spise, jeg var tørstig, og I gav mig 
noget at drikke« (Matt 25:35). ■ 

Iris lehmann er medlem af 
Salzburg Menighed i Salzburg Stav 
i Østrig. 




Hummersuppehistorien 

Gary B. Lundberg 

Hver jul serverer min hustru 
min livret, hummersuppe. Vi 
føjede hummersuppen til 
vores juletradition, ikke blot fordi vi 
holder afsmagen, men fordi den 
minder os om Frelserens uendelige 
kærlighed til os. Når vi har spist den 
sidste skefuld, fortæller vi hummer- 
suppehistorien, som fandt sted for 
flere år siden, da vores børn var små. 

Det var en mandag aften, og jeg 
var på vej hjem fra arbejde. Jeg glæ- 
dede mig til en sjov og afslappende 
familieaften med min kone og vore 
børn. Da jeg slentrede op mod bag- 
døren, ventede jeg at se børnene lege 
sødt og aftensmaden stå på bordet. 
Men sådan var det ikke. 

Min hustru, Joy, var kommet hjem 
kort før mig. Hun havde haft en travl 
dag, og nu kappedes vore børn om 
hendes opmærksomhed. Da vi gen- 
nemgik deres forskellige behov, så 
det ud, som om de alle havde lektier, 
som skulle gøres færdig den aften. 
Joy var udmattet, vi skulle lave mad, 
vi skulle holde familieaften, og Joy 
havde også lovet at lave hummer- 
suppe til 60 kvinder, som skulle del- 
tage i Hjælpeforeningens julefrokost 
den følgende dag. 

Vi fordelte opgaverne. Joy lavede 
aftensmad, jeg hjalp børnene med 
deres lektier, og vi holdt en kort fami- 
lieaften. Så lagde jeg børnene i seng, 
mens Joy gik i gang med hummer- 
suppen. Alle børnene var i seng kl. 
9.30. Jeg trådte ind i køkkenet, hvor 



Joy var travlt optaget af at forberede 
ingredienserne til suppen. Det var en 
langvarig og drilsk proces. Suppen 
skal omrøres ved den helt rigtige 
temperatur, ellers brænder den på. 

Joy skulle gå kl. 8 næste morgen, 
så suppen skulle være færdig samme 
aften. Jeg spurgte hende, om jeg 
kunne hjælpe med noget. Hun 
sagde, at hun selv kunne klare det, 
så jeg gik op for at arbejde på mit 
elektronikkursus . 

Omkring kl. 23.30 kom Joy ind på 
værelset med en lille skål suppe. Jeg 
var optaget af at lodde en del fast på 
en printplade. Da jeg kiggede op 
igen, var hun forsvundet. Der stod en 
skål med dampende, himmelsk 
suppe. Jeg tog en stor skefuld i mun- 
den og ventede en himmerigsmund- 
fuld. Jeg blev chokeret. Smagen kom 
helt bag på mig. Det smagte forfærde- 
ligt! Suppen var brændt på. Det 
kunne ikke være rigtigt. Hvordan 
skulle jeg fortælle min kone det? 

Jeg samlede al min takt og alt mit 
mod og gik nedenunder. Hun sad i 
køkkenet og så ulykkelig og træt ud. 
Så blidt som jeg kunne, sagde jeg: 
»Den suppe kan du altså ikke servere, 
skat. Den er brændt på.« Hun kiggede 
op og begyndte at græde. »Jeg håbede 
sådan, at du ikke ville lægge mærke til 
det. Jeg rørte og rørte, og pludselig 
fik jeg øje på sorte flager, som duk- 
kede op i suppen. Jeg tog den hurtigt 
af varmepladen og hældte den over i 
en anden gryde i håb om, at jeg havde 



nået det i tide.« Tårerne fik frit løb, og 
hun så helt modløs ud. »Jeg er så træt, 
og klokken er mange, og vi har ikke 
penge til at købe nye ingredienser. 
Hvad skal vi dog gøre?« 

Jeg lagde armene om hende og 
sagde, at hun skulle gå op i seng. Hun 
sagde: »Det går ikke. Jeg mangler sta- 
dig at skrælle og hakke gulerødder.« 
Jeg fulgte hende op til soveværelset. 
Vi bad en bøn, og hun gik i seng. Hun 
sov allerede, da jeg lukkede døren og 
gik ned i køkkenet, mens jeg spekule- 
rede på, hvad jeg skulle stille op. 

Jeg tog kogebogen og kiggede efter 
»brændte mælkeprodukter« i ind- 
holdsfortegnelsen. Der var intet. Jeg 
ringede sågar til et natradioprogram, 
hvor man drøftede alle mulige emner. 
Men jeg kom ikke igennem, så jeg gik 
tilbage til vasken og skrællede gule- 
rødder. Jeg var grebet af panik. Jeg 
havde gjort alt, hvad jeg kunne. Der 
var kun én mulighed tilbage. Jeg gik 
ind i den mørke stue og knælede ned. 

Jeg var lidt utilpas ved at spørge 
om noget så trivielt. Men det var ikke 







44 



trivielt for Joy. »Kære himmelske 
Fader,« begyndte jeg, »jeg ved, at der 
er mange mennesker med store pro- 
blemer. Men jeg har ikke andre, jeg 
kan bede om hjælp. Jeg har gjort alt, 
hvad jeg formår. Det er et stort pro- 
blem for min hustru, og derfor er det 
også vigtigt for mig. Hun er trofast og 
stræber efter at gøre alt det, som hun 
bliver bedt om.« Jeg tog en dyb ind- 
ånding. »Kære himmelske Fader, vil 
du ikke nok fjerne den brændte 
smag fra suppen inden i morgen. 
Tilgiv mig, at jeg beder om sådan en 
bagatel, men vil du ikke nok hjælpe 
min hustru.« Så gik jeg i seng. 



Klokken halv syv næste morgen 
satte min kone sig op i sengen og 
sagde: »Hvad skal jeg gøre?« Jeg 
sagde, at gulerødderne var ordnet, og 
at hun hellere måtte klæde sig på og 
smage på suppen. Hun hældte en lille 
smule ud på panden og 
varmede det op. Da hun 
havde smagt på den, så 
hun på mig med tårer i 
øjnene og sagde: »Der er 
ingen sorte flager og 
ingen brændt smag. Hvad 
har du gjort ved den?« Jeg 
fortalte hende, hvad jeg 



■■^IPllL 



D 



arnm 
kone 
havde 
smagt på suppen, 
så hun på mig med 
tårer i øjnene og 
sagde: »Der er 
ingen sorte flager 
og ingen brændt 
smag. Hvad har 
du gjort ved 
den?« 




havde gjort, og vi indså 
begge, hvilken stor velsig- 
nelse han havde skænket 
os. Vi knælede ned og bad 
og takkede vor himmelske 
Fader for hans kærlighed 
og omsorg for os. 

Og hvilken proces 
havde Herren så anvendt? 
Jeg ved det ikke. Hvorfor 
imødekom han min 
anmodning? Jeg ved det ikke. Jeg 
ved kun, at han har sagt: »Bed, så 
skal der gives jer« (Matt 7:7), og jeg 
troede ham. Og denne gang skæn- 
kede han os 
velsignelsen. 
Og ja, suppen blev serveret for 
søstrene. De sagde alle sammen, at 
den smagte herligt, og de bad 
om opskriften. 

Vi mener, at julen 
i er det bedste tidspunkt 
at minde os selv og 
vores familie om, hvor 
meget Frelseren holder 
af os, og at for ham 
har selv små ting 
betydning. ■ 

Gary B. Lundberg er 
medlem afEdgemont 14. 
Menighed i Edgemont 
Stav i Provo i Utah. 



LIAHONA DECEMBER 2005 45 



Vidste du det? 



»Langt, langt herfra, nær ved Betlehems stad« 

»Langt, langt herfra, nær ved Betlehems stad« er den 
eneste julesalme i vores salmebog, som er skrevet af en 
sidste dages hellig sangskriver. 1 1869 syntes John 
MacFarlane fra St. George i Utah, at hans kor skulle 
synge en ny salme til deres juleprogram. Efter længe for- 
gæves at have forsøgt at skrive noget, vågnede John af 
en drøm og skrev tekst og melodi til »Langt, langt her- 
fra«. Salmen er en kærkommen tilføjelse til vore 
julesalmer, og den er populær både i og uden for 
Kirken. (Se Salmer og sange , nr. 133). 




God«, Ensign. de« 



46 





.M* 






Lederskabstips 

med at inskt-^ ^ , ^ iaeer; lad være 



Rigtige venner? 

*<**.** Ct d n r Q e "; r T erded/ ^ kfra 

h* n Md„ yddse ^2;;-' ælpedi8Iila,5e ' 

mlske hjælpe di« Hl „ hli n "™P a *, og den fan 
venner ville reagere i hver f J mener ' at dine 

-"^nic:;„errd donæB ™ s " 8 *" 

«>or, sa h un fa„ heme Qs a8e "< em ' *« ""ger efter min 

b ^:::sr adane,d ^~— 
c '^rd e :r ordig,idtmedos ^-^er 



* "dleksw™!" 6 ™'! e " S^rølopgave, og 

»■ Skid, med d« £n "T*' ° 8 dme "ernaer s ig er: 
b H*d us ^™^^: e ^er ing e„^ 

fo r M ,e rf ,e„i, ft ^ ££«* ** ogd u 

ikkeudafd" ' ehOSmfes »"*'*e f o æ ,d rc 

c Kom nu, bare denne en^ 
dårJigtiden. * ^ ° er er *** noget rigtig 

Point: 

^ a= 3 

2 - a=l 

3. a=2 

4 - a= 3 



b=l c=2 

b=2 c=3 

b =3 c =l 

b=l c=2 



2- Du er blevet inviteret i hvenn-8 ^ 



«^^^^^ M rMU ™C PRESS PUBLISHING 



^^de„ lflalle : e e x:r rfordem ' sa ^ 

^fo^^^-^-^eso. di& men 

*" en lejigfted „' . t ^." BB " *** evangeta. 
ta forså der "* """ tro for *m, S 3 vil de sik . 

'« e^eta^;™;; °7 UMrø * ikke dl at efter . 

^^-dig.aSs d m d r r k,ererd,ntro 



KOMMENTARER 



Vor himmelske Fader lytter 

Artiklen »Bedre bønner« af ældste 
Joseph B. Wirthlin i augustnummeret 
2004 var fremragende. Jeg ved, at vor 
himmelske Fader lytter til os, når vi 
fortæller ham om det, der rører sig i 
vore hjerter, og han besvarer ofte 
vore bønner gennem andre menne- 
sker. Når vi beder, nærmer vi os ham. 

Luis Mario Marcelo Carvajal Arce, 
Teno Menighed i 
Curico Stav i Chile 

En kilde til inspiration 

Liahona er en vejleder, der hjæl- 
per mig til at finde den vej, jeg skal 
følge. Jeg er taknemlig for vore gene- 
ralautoriteter, som taler til os - de er 
vore hyrder, som vor himmelske 
Fader har givet til at vejlede os. Jeg 
kan vise min kærlighed til ham ved at 
adlyde deres råd. Jeg vil opfordre alle 
unge til at gøre det samme. 

Alden Yengo, 17, 

Kinsoundi Menighed i 

Brazzaville Stav i Republikken Congo 

Styrket vidnesbyrd 

Jeg vil gerne udtrykke min taknem- 
lighed for Liahona. Hver måned ven- 
ter jeg spændt på tidsskriftet, og den 
dag, jeg modtager det, læser jeg det 
fra ende til anden. Og i løbet af måne- 
den læser jeg så hvert afbudskaberne 



omhyggeligt igennem. Jeg nyder de 
personlige oplevelser fra medlemmer 
af Kirken, som stræber efter at efter- 
leve evangeliet, og de inspirerer mig 
til at gøre det samme. 

Bianca Carrillo de Garza, 

Quéretaro Menighed i 

Moderna Stav i Monterrey i Mexico 

Studér profeterne 

Jeg nød at læse »Opbyg en lektion 
ud fra Kirkens præsidenters lær- 
domme« i juninummeret af Liahona 
fra 2004. Jeg har haft stor gavn af disse 
lektioner, og bøgerne har beriget mit 
bibliotek. Jeg ser frem til de kom- 
mende bøger. 

Gilbert Staepels, 
Antwerpen 1. Menighed i 
Antwerpen Stav i Belgien 

Et lys 

Da jeg blev døbt, gav missionæ- 
rerne mig et eksemplar af Liahona, 
og der er ikke gået et år siden da, 
hvor jeg ikke har abonneret på det. 
Det har været et vidunderligt lys i mit 
liv. Vor himmelske Fader besvarer 
mine bønner gennem dets sider, især 
gennem Budskabet fra Det Første 
Præsidentskab og artikler fra andre 
generalautoriteter. Jeg ved, at Herren 
ved, hvordan jeg har det, og han 
svarer på mine bønner gen- 
nem sine tjenere. 

Rosario Elisa Gomez Castilla, 
Belaunde Menighed, 
Zamåcola Stav i Arequipa i Peru 



Giv Liahona 
som gave 

Kan du huske den ven henne på dit 
arbejde, som af og til stiller dig 
spørgsmål om Kirken? Den mindre 
aktive familie, som du er hjemmelærer 
for? Den medlemsfamilie, som har brug 
for styrke? Den hjemvendte missionær, 
som har lært et nyt sprog? De er alle 
sammen perfekte kandidater til et gave- 
abonnement på Liahona. 

Du kan bestille og modtage Liahona 
til dig selv eller som gaveabonnement 
på ethvert af følgende sprog (antal 
numre pr. år varierer fra sprog til 
sprog): albansk, armensk, bulgarsk, 
cambodjansk, cebuano, dansk, 
engelsk, estisk, fijiansk, finsk, fransk, 
græsk, haitiansk, hindi, hollandsk, 
indonesisk, islandsk, italiensk, japansk, 
kinesisk, kiribati, koreansk, kroatisk, 
lettisk, litauisk, malagassisk, marshallese, 
mongolsk, norsk, polsk, portugisisk, 
rumænsk, russisk, samoansk, 
singalesisk, slovensk, spansk, svensk, 
tagalog, tahitiansk, tamilsk, telugu, thai, 
tjekkisk, tonga, tysk, ukrainsk, ungarsk, 
urdu og vietnamesisk. 

Kontakt menighedens ledere eller dit 
lokale distributionscenter, hvis du vil 
tegne abonnement eller have yderligere 
oplysninger. 





Gemt i hendes hjerte, af Kathy Lawrence 

Maria »fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe ...og alle, der hørte det 

[at englen sagde, at barnet var Kristus, Herren], undrede sig over, hvad hyrderne fortalte dem; men Maria 

gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem« (Luk 2:7, 18-19). 




1 1 granitmonument 
(herover og til ven- 

I stre) og et besøgscen- 
ter (til højre) pryder Joseph Smiths fødested. 
»Den spæde dreng, som blev født for 200 år 
siden i denne måned under spartanske forhold 
i det landlige Vermont, var for udordiner et til at 
blive en stor leder med ansvar for udførelsen af 
vor himmelske Faders plan for sine børn på 
denne jord.« Se præsident Gordon B. Hinckley, 
»Joseph Smith jun. - Guds profet og en storslået 
tjener«, s. 2. 



= C\J 

iO) 

=o> 

= C\] 
= C\J 

=o