154. ÅRGANG • NUMMER 12 • JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE • DECEMBER 2005
\ ili
*
i
Vi fejrer 200 året
for Joseph Smiths
fødsel, s. 2, 1 8 og
20
Missionærægtepar:
Hvorfor skulle vi
drage af sted?
S. 26, LI 2
Nedtælling til jul,
s. L8
154. ÅRGANG • NUMMER 12 • JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE • DECEMBER 2005
December 2005 154. årgang. Nummer 12
LIAHONA 25992 110
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges officielle
tidsskrift på dansk.
Det Første Præsidentskab: Gordon B. Hinckley,
Thomas S. Monson, James E. Faust
De Tolvs Kvorum: Boyd K. Packer, L. Tom Perry,
Russell M. Nelson, Dallin H. Oaks, M. Russell Ballard,
Joseph B. Wirthlin, Richard G. Scott, Robert D. Hales,
Jeffrey R. Holland, Henry B. Eyring, Dieter F. Uchtdorf,
David A. Bednar
Redaktør: Jay E. Jensen
Vejledere: Monte J. Brough, Gary J. Coleman,
Yoshihiko Kikuchi
Adm. direktør: David L. Frischknecht
Planlægning og redaktionel leder: Victor D. Cave
Grafisk leder: Allan R. Loyborg
Redaktionel direktør for Kirkens tidsskrifter:
Richard M. Romney
Chefredaktør: Marvin K. Gardner
Redaktion: Col lette Nebeker Aune, Susan Barrett,
Shanna Butler, Ryan Carr, Linda Stahle Cooper, LaRene
Porter Gaunt, Jenifer L. Greenwood, R. Val Johnson, Carrie
Kasten, Melvin Leavitt, Sally J. Odekirk, Adam C. Olson,
Judith M. Paller, Vivian Paulsen, Don L. Searle, Rebecca M.
Taylor, Roger Terry, Janet Thomas, Paul VanDenBerghe,
Julie Wardell, Kimberly Webb
Ledende Art director: M. M. Kawasaki
Art director: Scott Van Kampen
Produktionsleder: Jane Ann Peters
Design og produktion: Cali R. Arroyo, Howard G. Brown,
Thomas S. Child, Reginald J. Christensen, Kathleen
Howard, Denise Kirby, Tadd R. Peterson, Randall J. Pixton,
Kari A. Todd, Claudia E. Warner
Marketingsleder: Larry Hiller
Trykchef: Craig K. Sedgwick
Distributionschef: Kris T Christensen
Liahona:
Redaktør: Svend Aage Andersen
Redaktionens adresse: Translation Division, Borups Allé
1 28, 1 . th, DK-2000 Frederiksberg. Tlf. 38 1 1 18 50;
fax 38 11 18 51
Kirkenyt: Lene Henriksen
Tegning af abonnement eller adresseændring kan foretages
enten ved henvendelse til din tidsskriftsrepræsentant eller
direkte til Servicekontoret i Goteborg, Utlandagatan 24,
S-412 80 Goteborg, Sverige. Tlf. 0046 31 77 88 976.
Fax 0046 31 1 6 55 29. Abonnementsprisen på DKK 1 30
pr. år (inkl. moms og porto) betales på girokontonummer
653-2136.
Indsend manuskripter og spørgsmål til Liahona, Room 2420,
50 East North Temple, Salt Lake City, UT 84150-3220, USA,
eller med e-mail til cur-liahona-imag@ldschurch.org
Liahona (et ord fra Mormons Bog, som betyder »kompas«,
eller »vejviser«) udgives på albansk, armensk, bulgarsk,
cambodjansk, cebuano, dansk, engelsk, estisk, fiji, finsk,
fransk, græsk, haitisk, hindi, hollandsk, indonesisk, islandsk,
italiensk, japansk, kiribati, kinesisk, koreansk, kroatisk, lettisk,
litauisk, malagassisk, marshallesisk, mongolsk, norsk, polsk,
portugisisk, rumænsk, russisk, samoansk, singalesisk,
slovensk, spansk, svensk, tagalog, tahitiansk, tamil, telugu,
thai, tjekkisk, tonga, tysk, ukrainsk, ungarsk, urdu og
vietnamesisk. (Antal numre pr. år varierer fra sprog til sprog).
© 2005 Intellectual Reserve, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.
Printed in the United States of America.
Tekst og billedmateriale i Liahona kan kopieres til
lejlighedsvis, ikke-kommercielt brug i kirke og hjem.
Billedmateriale må ikke kopieres, hvis der i kunstværkets
kildeangivelse står restriktioner. Spørgsmål skal rettes til
Intellectual Property Office, 50 East North Temple Street,
Salt Lake City, UT 84150, USA; e-mail:
cor-intellectualproperty@ldschurch.org.
Liahona findes på internettet på mange sprog på
www.lds.org. På engelsk: Klik på »Gospel Library«.
På andre sprog: Klik på verdenskortet og vælg dansk.
For readers in the United States and Canada:
December 2005 Vol. 154 No. 12. LIAHONA (USPS
31 1-480) Danish (ISSN 1522-9165) is published monthly
by The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints, 50 East
North Temple, Salt Lake City, UT 841 50. USA subscription
price is $ 1 0.00 per year; Canada, $ 1 6.00 plus applicable
taxes. Periodicals Postage Paid at Salt Lake City, Utah, and
at additional mailing offices. Sixty days' notice required for
change of address. Include address label from a recent
issue; old and new address must be included. Send USA
and Canadian subscriptions to Salt Lake Distribution Center
at address below. Subscription help line: 1 -800-537-5971 .
Credit card orders (Visa, MasterCard, American Express)
may be taken by phone. (Canadian Poste Information:
Publication Agreement #4001 7431).
POSTMASTER: Send address changes to Salt Lake
Distribution Center, Church Magazines, PO Box 26368,
Salt Lake City, UT 84126-0368.
Liahona
FOR VOKSNE
1 Det Første Præsidentskabs julebudskab
2 Budskab fra Det Første Præsidentskab: Joseph Smith jun. - Guds
profet og en storslået tjener Præsident Gordon B. Hinckley
12 Evangeliske klassikere: Den rigtige jul
Præsident Howard W Hunter
16 En families vidnesbyrd om tiende Don L. Searle
18 En profets liv: Vuggen - Sharon i Vermont
25 Besøgslærerindebudskabet: Glæd jer over Jesu Kristi forsoning
26 Velsignelserne ved en mission i livets sensommer
30 Styrk familien: Tilpas jer omstændighederne
32 En pose mad og 20 mark Maija-Kaarina Måkinen
36 Det Første Præsidentskabs kvorum Præsident Gordon B. Hinckley
41 Sidste dages hellige røster
48 Kommentarer
FOR DE UNGE
7
8
17
20
22
35
46
Idéliste: 12 dages læsning i julen
Husk ham altid Ældste Henry B. Eyring
Plakat: Ti procent plus hele hjertet
Joseph Smiths stamtræ
Spørgsmål og svar: Min ven siger, at han ville være interesseret i at
blive medlem af Kirken, hvis han bare ikke behøvede at tro på
Joseph Smiths historie. Hvad skal jeg svare ham?
Lynbudskaber
Vidste du det?
LILLE LIAHONA: FOR BØRN
L2 En glædens tid: Et julebudskab fra Det Første Præsidentskab til
verdens børn
L4 Fællestid: Jeg er taknemlig for meget Margaret S. Lifferth
\£ Fra præsident David O. McKays liv: Musikkens gave
L8 En adventskrans Elise Black
L10 Vigtige steder i profeten Joseph Smiths liv Britney Schetselaar
LI 2 Nigeriansk jul Lori Mortensen
LI 5 Særlige vidner: Lær ældste Dieter F Uchtdorf at kende
PÅ OMSLAGET
Forsiden: Mit hjertes ønsker, af Walter Rane, må ikke kopieres. Bagsiden: Foto af Sharon i Vermont i dag:
Welden C. Andersen; historisk fotografi må ikke kopieres.
LILLE LIAHONAS FORSIDE
Illustreret af Rafael Rodrigues Choairy Rodart, Wenda Tahiata, Lucar Ruan Panga Sutto, Mariela Adriana
Fandos, Elias Rivera Escudero, Victoria Gomez, Julia Mather, og Angelica Hernandes.
Det Første
Præsidentskabs
julebudskab
fP~^ /T*/^^^ l denne herlige
^\^w/m juletid bærer vi vidnes-
^~S v \J byrd om Jesus Kristus,
Guds Søn. Han er virkelig »vejen,
sandheden og livet« (Joh 14:6). Han
er vores forbillede, vores læreme-
ster og vores Forløser.
Dette år, hvor vi fejrer 200 året for
profeten Joseph Smiths fødsel, aner-
kender vi med taknemlighed profe-
tens enestående rolle som vidne om
Faderen og hans Søn, Jesus Kristus.
Som han så frimodigt erklærede:
»Og nu, efter de mange vidnes-
byrd, som er blevet givet om ham, er
dette det sidste vidnesbyrd, som vi
giver om ham: at han lever!
Thi vi så ham ved Guds højre
hånd, og vi hørte røsten, som vid-
nede, at han er Faderens Enbårne,
at ved ham, gennem ham og af
ham, eksisterer og skabtes verde-
nerne, og at deres indbyggere er søn-
ner og døtre, født af Gud« (L&P
76:22-24).
Vi takker Gud for, at han skænkede
os sin elskede Søn. Vi tilføjer vores
vidnesbyrd om, at han lever og leder
sit folk i dag.
Må hans fred være med jer og
jeres kære i denne juletid og i det
kommende år. ■
HERREN ÅBENBARER SIG I TEMPLET I KIRTLAND, AF DEL PARSON
LIAHONA DECEMBER 2005 1
BUDSKAB FRA DET FØRSTE PRÆSIDENTSKAB
Guds profet og en storslået tjener
De, der godtager
åbenbaringen, uden
at godtage åbenbare-
ren -profeten Joseph
Smith - vil plukke
frugten af træet, men
samtidig hugge det
om fra den rod, som
det vokser på.
PRÆSIDENT GORDON B. HINCKLEY
En af mine bekendte sagde engang:
»Jeg beundrer virkelig jeres kirke. Jeg
tror, at jeg kunne godtage det hele -
bortset fra Joseph Smith.« Hvortil jeg svarede:
»Den udtalelse er en selvmodsigelse. Hvis du
godtager åbenbaringen, må du også godtage
åbenbareren.«
Det er mig en konstant kilde til undren,
hvordan nogle mennesker kan udtale sig
beundrende om Kirken og dens virke, samti-
dig med at de afviser den Herrens tjener, gen-
nem hvem hele det værk, som udgør Kirken,
dens lærdomme og det, den står for, blev
gengivet. De vil plukke frugten af træet, men
samtidig hugge det om fra den rod, som det
vokser på.
Den sundhedslov, som de sidste dages
hellige følger, og som roses vidt og bredt i
disse tider med kræft- og hjerteforskning, er
i virkeligheden en åbenbaring givet til Joseph
Smith i 1833 som »et visdomsord« fra Herren
(se L&P 89:1). Den kunne på ingen måde
være udsprunget af datidens sundhedslittera-
tur eller være udtænkt af den mand, der
åbenbarede den. Set i lyset af vore dages
medicinske forskning er det et mirakel, som
ved efterlevelse skåner titusinder for ufatte-
lige lidelser og en for tidlig død.
Slægtsforskning er blevet en populær
hobby i de senere år. Tusinder af øjne verden
over har vendt blikket mod det, der er blevet
kaldt de sidste dages helliges skatkammer af
historisk data. Men Kirkens storslåede pro-
gram er ikke udsprunget af en hobby. Det er
videreførelsen af profeten Joseph Smiths lær-
domme. Han udtalte, at vi ikke kan frelses
uden vore forfædre, som ikke havde noget
kendskab til evangeliet og derfor ikke kunne
opfylde dets betingelser eller få del i dets
muligheder (se L&P 128:9, 15).
Kirkens enestående organisation blev dan-
net af ham, da han blev ledt ved åbenbaring,
og ingen ændring eller tilpasning af denne
organisation finder sted, uden at man har
gransket de åbenbaringer, som profeten
fremlagde.
Selv Kirkens velfærdsprogram som nogle
har tendens til at betragte som en nyere tilfø-
jelse, er baseret og håndteret ud fra princip-
per, som fremlagdes af Joseph Smith i
Kirkens første dage. Det samme gælder fami-
lieaften, som ikke er andet end en viderefø-
relse af en tidlig åbenbaring om forældres
LIAHONA DECEMBER 2005 3
^r
ansvar for at »opdrage jeres børn i lys og sandhed«
(L&P 93:40).
Forkyndelsen af en profet
Under en flyvetur faldt jeg engang i snak med en ung
mand, som sad ved siden af mig. Vi drøftede mange for-
skellige emner og begyndte til sidst at tale om religion.
Han sagde, at han havde læst en hel del om de sidste
dages hellige, og at der var meget prisværdigt ved
deres skikke, men at han bestemt ikke brød sig om beret-
ningen om Kirkens oprindelse og især ikke om Joseph
Smith. Han var et aktivt medlem af et andet trossamfund,
og da jeg spurgte ham, hvor han havde fundet sine oplys-
ninger, sagde han, at de stammede fra hans kirkes udgi-
velser. Jeg spurgte ham, hvilket firma han arbejdede for.
Han fortalte stolt, at han var salgsrepræsentant for et
internationalt computerfirma. Jeg spurgte
ham så, om han syntes, at det ville
være fair, at hans kunder skulle
høre om deres produkters
kvalitet fra en repræsen-
tant for deres største
konkurrent. Smilende
svarede han: »Jeg tror,
jeg forstår, hvor du
vil hen.«
Jeg fremdrog et
eksemplar af Lære og
Pagter fra min mappe og
læste højt for ham af
Herrens ord, som de blev åben-
baret for Joseph Smith, ord, der er
oprindelsen til de skikke, som min ven syntes
om, samtidig med at han nedgjorde den mand, som
havde åbenbaret dem. Inden vi skiltes, lovede han at læse
de bøger, som jeg ville sende ham. Jeg lovede ham, at hvis
han ville læse dem under bøn, ville han ikke alene erfare
sandheden af de lærdomme og skikke, som interesserede
ham, men også sandheden om den mand, der havde
fremlagt dem. Derefter bar jeg mit vidnesbyrd om min
Si
overbevisning om Joseph Smiths profetiske kaldelse. Den
spæde dreng, som blev født for 200 år siden i denne
måned under spartanske forhold i det landlige Vermont,
var forudordineret til at blive en stor leder med ansvar for
udførelsen af vor himmelske Faders plan for sine børn på
denne jord.
Vi tilbeder ikke profeten. Vi tilbeder Gud vor Evige
Fader og den opstandne Herre Jesus Kristus. Men vi aner-
kender profeten; vi forkynder ham; vi respekterer ham; vi
ærer ham som et redskab i den Almægtiges hånd, gennem
hvem det guddommelige evangeliums ældgamle sandhe-
der blev gengivet til jorden sammen med præstedømmet,
gennem hvilket Guds myndighed udøves i udførelsen af
Kirkens anliggender og til velsignelse for hans folk.
Beretningen om Josephs liv er historien om et mirakel.
Han blev født under fattige kår. Han voksede op med mod-
gang. Han blev drevet fra sted til sted, anklaget på falske
grundlag og uretmæssigt fængslet. Han blev myrdet i
en alder af 38 år. Men i det korte tidsrum af 20 år
før sin død udrettede han, hvad ingen anden
M
Vi tilbeder ikke profeten. Men vi respek-
terer HAM; VI ÆRER HAM SOM ET REDSKAB
i den Almægtiges hånd, gennem hvem
DET GUDDOMMELIGE EVANGELIUMS
ÆLDGAMLE SANDHEDER BLEV GENGIVET
TIL JORDEN SAMMEN MED
PRÆSTEDØMMET.
har udrettet i løbet af et langt liv. Han over-
satte og udgav Mormons Bog, et værk, der
siden er blevet oversat til adskillige sprog,
og som anerkendes af millioner verden
over som Guds ord. De åbenbaringer, han
modtog, samt andre skrivelser, han frem-
bragte, er også hellig skrift for disse millio-
ner. Det indeholder næsten dobbelt så
mange sider som Det Nye Testamente i
Bibelen, og det blev alt sammen frembragt
af en enkelt mand i løbet af nogle få år.
I løbet af samme tidsrum stiftede han en organi-
sation, som i 175 år har modstået enhver modgang og
udfordring, og som lige så effektivt leder en verdensom-
spændende medlemsskare på omtrent 12 millioner, som
den ledte en medlemsskare på 300 i 1830. Der findes tviv-
lere, som har forsøgt at bortforklare denne forbløffende
organisation som et produkt af den tid, han levede i. Men
det er min mening, at den organisation var lige så usæd-
vanlig, lige så enestående og lige så forbløffende dengang,
"V
som den er i dag. Den var ikke et produkt af sin tid. Den
opstod som en åbenbaring fra Gud.
Udødelighed og evigheden
Joseph Smiths vision om menneskets udødelighed
strakte sig fra en tilværelse før fødslen til evighederne hin-
sides graven. Han sagde, at frelsen kommer alle til gavn, i
og med at alle skal opstå takket være Frelserens forsoning.
Men ud over denne gave fordres der lydighed mod evan-
geliets principper, til gengæld loves lykke i dette liv og
ophøjelse i det næste.
Det evangelium, han forkyndte, var ikke begrænset til
hans egen og kommende generationer. Joseph Smiths for-
stand, som blev undervist af himmelens Gud, var optaget
af mennesker fra alle tider. Både de levende og de døde
skal have mulighed for at få del i evangeliets ordinancer.
Peter sagde fordum: »For derfor blev evangeliet for-
kyndt også for døde, for at de skulle dømmes i kødet,
som mennesker dømmes, men leve i Ånden, som Gud
lever« (1 Pet 4:6). I de dødes tilfælde skal der udføres
stedfortrædende arbejde, hvis de skal dømmes i kødet,
Joseph oversatte
og udgav
Mormons Bog, et
værk, der siden er
blevet oversat til
adskillige sprog, og
som anerkendes af
millioner verden over
som Guds ord.
og for at udføre dette
arbejde må man først finde
frem til dem. Derfor har Jesu
Kristi Kirke af Sidste Dages
Hellige sit storslåede slægts-
historiske program. Det blev
ikke indstiftet for at tilfreds-
stille hobbyinteresser, men
for at udføre Guds evige hensigter.
I de 20 år, der gik forud for Joseph Smiths død, iværk-
satte han en missioneringsindsats, som bragte evangeliet
ud til jordens nationer. Jeg forundres over den frimodig-
hed, som han udviste. Selv i Kirkens spæde begyndelse, i
en tid med stor modgang, blev mænd kaldet til at forlade
deres hjem og familie og sejle over havet for at forkynde
Jesu Kristi gengivne evangelium. Profetens omsorg og
vision omfattede hele jorden.
Til vore generalkonferencemøder, som afholdes to
gange om året, samles medlemmer i Nord-, Mellem- og
Sydamerika, i Storbritannien og Afrika, i de europæiske
lande, på Stillehavets øer og kontinenter og i Asiens
LIAHONA DECEMBER 2005
ældgamle lande. Det er realiseringen af Guds profet Joseph
Smiths vision. Han var sandelig en mægtig seer, som så vore
dage og de større dage, som endnu er i vente, efterhånden
som Herrens værk skrider frem over hele kloden.
Denne fantastiske realisering ville have forbløffet de
mænd, som med sværtede ansigter på kujonagtig vis skød
og dræbte den forsvarsløse profet hin lumre junidag i
1844. Det ville have forbløffet staten Illinois' guvernør
Thomas Ford, som havde svoret at beskytte profeten, for
derefter at overlade ham til en nådesløs pøbelskares nåde.
Det var den samme Thomas Ford, som i sin historieskriv-
ning konkluderede, at Joseph Smith »aldrig ville have kun-
net oprette en organisation, som kunne opnå varig succes
i fremtiden« (citeret i B. H. Roberts, A Comprehensive
History ofthe Church, 2:347).
Det er den samme Thomas Ford, som i dag ligger begra-
vet på en kirkegård i Peoria i Illinois, glemt af de fleste,
mens den mand, som han havde dømt til fiasko, huskes
med taknemlighed over hele kloden.
Priser profeten
Da jeg var 12 år gammel, tog min far mig med til et præ-
stedømmemøde i den stav, som vi boede i. Jeg sad på den
bageste bænk, mens han som stavspræsident sad på for-
højningen. Ved begyndelsen af dette møde, der var det før-
ste af sin art, som jeg nogensinde havde overværet, rejste
de 300-400 mænd sig. De kom fra forskellige baggrunde og
forskellige erhverv, men hver af dem bar i sit hjerte den
samme overbevisning, som fik dem til sammen at synge
denne storslåede tekst:
Priser profeten, som skued' Jehova,
Jesus har salvet den herlige seer
Åbnet blev tidernes fyldes uddeling,
Det, som var talet, på jorden nu sker
(»Priser profeten«, Salmer og sange, nr. 17).
Der skete noget inden i mig, da jeg hørte disse troende
mænd synge. I mit drengehjerte indgød Helligånden en
vished om, at Joseph Smith i sandhed var den Almægtiges
profet. I de mange år, som er gået siden da, år, hvor jeg har
læst meget om hans ord og gerninger, har den vished vok-
set sig stærkere og stadigt mere sikker. Det har været mit
privilegium at bære vidnesbyrd i nord og syd, i øst og vest
om, at han var og er Guds profet, en storslået tjener og et
vidne om Herren Jesus Kristus.
Stor er hans vælde, hans præstedom varigt,
evigt og altid han nøglerne har;
ædel og tro han sit rige vil arve,
hyldet af hellige kronen han taY
{Salmer og sange, nr. 17).
Det vidnesbyrd bekræfter jeg atter i hans navn, om
hvem Joseph Smith vidnede, og som jeg også selv vidner
om, nemlig Herren Jesus Kristus. ■
FORSLAG TIL SAMTALEEMNER FOR
HJEMMELÆRERNE
Efter under bøn at have studeret dette budskab bør du
fremlægge det på en måde, som får dem, du underviser, til at
tage del i drøftelsen. Her følger nogle få eksempler:
1 . Fremvis et billede af profeten Joseph Smith og bed
familiens medlemmer fortælle, hvad de ved om ham. Skriv en
liste over deres svar. Sammenlign den liste med det, som
præsident Hinckley nævner i denne artikel. Tal om, hvordan
familien kan lære profeten og hans lærdomme bedre at kende.
Du kan opfordre familien til at planlægge en særlig familieakti-
vitet den 23. december, hvor de fejrer Josephs 200 års
fødselsdag.
2. Bed familiens medlemmer om at fortælle om oplevelser,
som de har haft, når de har fortalt andre om profeten Joseph
Smith. Læs om præsident Hinckleys oplevelser. I kan overveje
at øve jer på, hvad et medlem kan sige, når nogen spørger
angående Joseph Smith.
3. Læs eller syng »Priser profeten« (Salmer og sange, nr.
17) og gennemgå præsident Hinckleys vidnesbyrd sidst i
artiklen. Bed familiens medlemmer om at skrive eller fortælle
om deres tanker og følelser om profeten Joseph Smiths liv og
mission.
il
51
il"
186
s:0<
QOO
53&
-il
LU irf cd
Ils
ih
<2g
331
111
QOO
Q2m
<po
I>
3>
74. december: Profeten
Esajas forudsagde og
vidnede om Frelserens gud-
dommelige mission og fødsel i
Es 7:14-15; 9:6-7; 53.
25. december: Læs og over-
vej »Den levende Kristus:
Apostlenes vidnesbyrd«. Du
kan finde det på www.lds.org i
Til styrke for de unge, 2001 ,
eller i aprilnummeret 2000 af
Liahona. Skriv dit eget vidnes-
byrd i din dagbog.
ll A
24. december: På aftenen
for Kristi fødsel bad profeten
Nephi på sit folks vegne,
fordi de ugudelige truede
dem med udryddelse. Læs
Herrens svar og opfyldelsen
af profeten Samuels profeti i
3 Nephi 1:9-22.
23. decem-
ber: Læs
Matthæus'
beretning om
Frelserens fød-
sel i Matt 1:18-25; 2.
75. december: I et Syn så
Nephi Frelserens fødsel og
virke både før og efter
Herrens korsfæstelse. Læs
Nephis beretning i 1 Nephi
11:9-33; 12:4-8.
76. december:
Kong Benjamin
bar vidnesbyrd
om Frelserens
komme i Mosiah
3:1-12,20-21.
IDELISTE
DAGES LÆSNING
I JULEN
Du kan gøre denne jul til noget særligt ved at
lære Frelseren bedre at kende. Her er nogle
uddrag fra skriften, som kan være en hjælp
for dig. Læs et uddrag hver dag i de 12 sidste
dage op mod jul.
9
22. december: Læs Markus'
beretning om Frelserens dåb og
tjenestegerning i Mark 1-2:13.
8
27. december:
Læs Lukas'
beretning om
Frelserens fødsel
og barndom i Luk 2
77. december: Den lamani-
tiske profet Samuel profeterede
for de ugudelige
nephitter om
Kristi fødsel
og død i
Helaman 14.
78. december: Læs profe-
ten Joseph Smiths vidnes-
byrd om Frelseren i L&P
76:19-24,40-42.
79. december: Profeten Alma
vidnede om Frelseren og hans
forsonings kraft i Alma 7:7-13.
20. december: Læs OI71
Marias og Elisabeths oplevelser
i Luk 1.
wmamm
Husk ham
altid
ÆLDSTE HENRY B. EYRING
De Tolv Apostles Kvorum
Ved hvert eneste nadvermøde benyt-
tes ordet altid i en pagt, et helligt
løfte, som du afgiver til Gud. Dette
er den ordlyd, som du hører læst op af
bemyndigede Guds tjenere: »At de er villige
til at påtage sig din Søns navn og altid erin-
dre ham og holde hans bud, som han har
givet dem, så hans Ånd altid må være hos
dem« (L&P 20:77; fremhævelse tilføjet).
Du lover »altid at erindre ham«. Du har
måske, ligesom jeg, spekuleret over, hvorfor
han benytter ordet altid, når man tænker på,
hvordan verdslige gøremål optager os. Du
ved selv af erfaring, hvor vanskeligt det er
bevidst at tænke på noget hele tiden.
Jeg er ikke klog nok til at forstå alle hensig-
terne med, at han har givet os en pagt, som
fordrer, at vi altid husker ham. Men jeg ken-
der en af dem. Han kender fuldt ud de stærke
kræfter, som påvirker os, og han ved også,
hvad det vil sige at være menneske.
Modstanderens kræfter
Du og jeg kan se tegn på de to modstri-
dende kræfters fremmarch overalt omkring
os. Den ene er retfærdighedens kraft. For
eksempel opføres Guds templer overalt på
kloden med en hastighed, som for få år siden
ville have været utænkelig. Missionærer
kaldes i stigende antal og til nye egne, der
ændrer sig så hurtigt, at jeg har lært ikke at
forsøge at nævne antal eller navne på steder,
for min viden om de faktiske forhold sakker
voldsomt bagefter.
Og sådan som det altid har været, så er der
også en fjendtlig magt. Det er syndens kraft,
og dens magt øges tydeligt. Jeg skal prøve at
lade være med at kalde eksempler frem i jeres
sind. Medier og det, som du ser blandt folk,
du kender, rummer tragedier nok. Og du må
også selv have oplevet den uhyggeligt sti-
gende tolerance overfor, ja, sågar opmuntring
af syndens nedbrydende og pinefulde kræfter.
Ikke alene forudser Mesteren klart mod-
standerens stigende magt, men han ved også,
hvad det vil sige at være menneske. Han ved,
hvad det vil sige at være presset af hverda-
gens krav. Han ved, at vi skal spise vores brød
i vores ansigts sved, og han kender de proble-
mer, bekymringer og sågar sorger, som
udspringer af befalingen om at sætte børn i
verden. Og han ved, at de trængsler, som vi
møder, og vore menneskelige evner til at
tackle dem, varierer.
Han kender den fejltagelse, som vi så let
kan begå, nemlig at undervurdere de kræfter,
der arbejder for os, og i stedet stole for
meget på vore egne menneskelige kræfter.
Og derfor tilbyder han os den pagt om »altid
at erindre ham« og advarslen om at »altid ...
Vi er blevet
lovet, at hvis
vi altid erin-
drer ham og holder
hans bud, så har
o
vi altid hans And
med os.
bede« (3 Nephi 18:18), så vi sætter vores lid til ham, vores
eneste beskytter. Det er ikke så svært at vide, hvad vi skal
gøre. Men selve vanskeligheden ved altid at huske ham og
altid at bede er en nødvendig ansporing til at gøre en mere
ihærdig indsats. Faren ligger i opsættelse eller slaphed.
Bevæg dig fremad rent åndeligt
Mit budskab er en bøn, en advarsel og et løfte: Jeg bøn-
falder dig om at gøre de enkle ting, som får dig til at
bevæge dig fremad rent åndeligt.
Begynd med at erindre ham. Man husker
det, som man kender og elsker.
Frelseren gav os skrifterne, som
profeterne har betalt med en
pris, som vi slet ikke kan
begribe, for at vi skulle kunne
lære ham at kende. Fordyb dig i dem.
Beslut dig allerede nu for at læse mere, og
mere effektivt, end du hidtil har gjort.
En decembermåned for mange år siden erfarede jeg
igen den kraft, som ligger i at stræbe mere oprigtigt efter
at få åbnet skrifterne for os. Det hele begyndte, da jeg
lagde mærke til en sidemands skrifter under et møde. Jeg
kunne se, at han havde understreget dem, sådan som jeg
selv havde gjort, men dog med en forskel. I kanten af
siderne havde han anbragt farvede faner, som svarede til
farven på de understregninger, han havde foretaget, så
han let kunne studere alle de skriftsteder, som han havde
brug for om et givent emne.
Inden der var gået en dag, havde jeg købt en billig
udgave afskrifterne. Men det tog flere dage og flere bøn-
ner, før jeg fandt ud af, hvilke emner, som kunne åbne
skrifterne på ny for mig. Jeg valgte de emner, som kunne
lære mig mere om min kaldelse som vidne om Jesus
Kristus. Det første emne var det vidnesbyrd, at Jesus
Kristus er Guds Søn, det næste var, at han er opstået, og
det tredje var, at han er sin kirkes overhoved.
Jeg vil ikke opfordre dig til at gå ud og købe nye skrifter
eller anskaffe dig farvede faner og farveblyanter eller
vælge de emner, som jeg har valgt. Men jeg bønfalder
dig om at vende tilbage til skrifterne på en måde, som
åbner dit sind og dit hjerte, så du kan undervises.
Mange af skrifterne virker så velkendte på os. Og dog
blev det, som jeg huskede om Frelseren, og det, som jeg
føler for ham, beriget i løbet af få uger.
Jeg begyndte at studere med en hensigt for øje. Det kan
skyldes juletiden, og det kan også skyldes mit ønske om
altid at erindre ham, i hvert fald følte jeg mig draget til
beretningerne om hans fødsel. Jeg læste atter hans ord,
som han talte til en profet ved navn Nephi. De findes
optegnet i Mormons Bog, og vi kender dem. Og dog
virkede de helt nye i mine øjne:
»Se, jeg kommer til mine egne for at
opfylde alt, hvad jeg har forkyndt for
menneskenes børn fra verdens
begyndelse og for at gøre både
Faderens og Sønnens vilje,
Faderens på grund af mig og
Sønnens gennem mit kød. Og se, tiden er
forhånden, og i denne nat vil tegnet blive givet.
Og det skete, at de ord, der kom til Nephi, blev opfyldt,
ligesom de var blevet sagt; thi se, ved solnedgang blev der
intet mørke, og folket blev forbavset, fordi der ikke kom
noget mørke, da natten faldt på« (3 Nephi 1:14-15).
Senere så jeg for mit indre blik og fornemmede i mit
hjerte, på en måde, som jeg aldrig har oplevet det før,
opfyldelsen af lamanitten Samuels profeti om, at solen
skulle gå ned, uden at det blev mørkt (se Helaman 14:3-4).
Jeg så det ved hans fødsel, som om jeg havde befundet
mig blandt det forjættede lands folk. Og jeg så det, som det
skal ske, når han kommer og står i sin opstandne herlighed
på Oliebjerget. Mørket spredes, når den lovede Messias
kommer med lægedom i sine vinger. Da jeg ved, i hvor høj
grad jeg har brug for den lægedom, fornemmer jeg, at mit
hjerte er ved at briste af glæde og kærlighed til ham ved
tanken om det lys. Jeg tror aldrig, at jeg vil kunne se et dag-
gry, hvor solen spreder mørket, uden at det syn vækker en
kærlighed til ham i mit hjerte.
En advarsel
Jeg er nødt til at føje en advarsel til min opfordring. Du
har retten og pligten til selv at vælge. Du kan vælge at
ransage skrifterne eller lade være. Du kan
vælge at gøre en indsats, at overveje skriften
og adlyde hans befalinger, så Helligånden
kan være din ledsager. Så vil du komme til at
kende Frelseren bedre, og dit hjerte vil
svulme af kærlighed til ham. Eller du kan
vælge at opsætte det. Du kan vælge at slappe
af og lade din tidligere indsats være nok.
Min advarsel er et udtryk for årsag og
virkning. Jesus Kristus er verdens liv og lys.
Hvis vi ikke vælger at bevæge os hen mod
ham, så opdager vi snart, at vi bevæger os
væk fra ham.
»Thi jeg, Herren, kan ikke se på synd med
den ringeste eftergivenhed.
Dog skal den, der omvender sig og holder
Herrens befalinger, tilgives.
Men den, som ikke omvender sig, ham
skal endog fratages det lys, som han har mod-
taget; thi min Ånd skal ikke for evigt trættes
med menneskene, siger Hærskarernes Herre«
(L&P 1:31-33).
Vi er blevet lovet, at hvis vi altid erindrer
ham og holder hans bud, så har vi altid
hans And med os. Det lys for vor fod bliver
svagere, hvis vi vælger at opsætte eller
slappe af.
Løfter
Og nu til nogle sikre løfter. For det første
vil du, hvis du lader dit hjerte drages mod
Frelseren og altid husker ham, og hvis du
søger vor himmelske Fader i bøn, have iført
dig en åndelig rustning. Du bliver beskyttet
mod stolthed, fordi du ved, at din eventuelle
fremgang ikke skyldes dine menneskelige
evner. Og du bliver beskyttet mod de tanker,
som skyller ind over os og siger, at vi er for
svage, for uerfarne og for uværdige til at
udføre det, som Gud har kaldet os til, nemlig
at tjene og frelse hans børn. Vi kan føle den
vished i hjertet, som Moroni beskriver: »Og
Kristus sagde visselig til vore fædre: Om I har
tro, kan I gøre alt, som er tjenligt for mig«
(Moroni 10:23).
Der findes et andet sikkert løfte. Og det er
dette: Uanset om du vælger at efterleve din
pagt om altid at erindre ham eller ej, så vil
han altid erindre dig. Jeg bærer vidnesbyrd
om, at Jesus Kristus, født i Betlehem, var og
er Faderens Enbårne, Guds Lam. Før verdens
grundvold blev lagt, valgte ham at blive din
Frelser, min Frelser og Frelser for alle de men-
nesker, vi nogensinde kommer til at kende
eller møde. Jeg bærer vidnesbyrd om, at han
opstod, og at vi, takket være hans forsoning,
kan blive vasket rene gennem vor tro, som får
os til at adlyde lovene og påtage os evangeli-
ets ordinancer.
Jeg lover dig, at du vil føle Helligåndens
påvirkning i dit hjerte, når du ransager skrif-
terne med fornyet oprigtighed, og når du
beder inderligt. Det vil give dig en vished
om, at Gud lever, at han besvarer bønner, at
Jesus er den levende Kristus, og at han
elsker dig. Og du vil mærke din kærlighed
til ham vokse. ■
Taget fra en tale holdt ved enfireside i Kirkens
Uddannelsessystem på Brigham Young University
den 3. januar 1999.
Jeg vil ikke
opfordre dig til
at gå ud og
købe nye skrifter
eller anskaffe dig
farvede faner og
farveblyanter eller
vælge de emner, som
jeg har valgt. Men
jeg bønfalder dig om
at vende tilbage til
skrifterne på en
måde, som åbner dit
sind og dit hjerte, så
du kan undervises.
EVANGELISKE KLASSIKERE
Howard W. Hunter
blev født i Idaho den
14. november 1907
som søn af Nellie
Marie Rasmussen og
John William Hunter.
Han blev ordineret
til apostel den 15.
oktober 1959 og blev
præsident for Kirken
den 5. juni 1994.
Han døde den 3.
marts 1995.
Den
rigtige jul
Den rigtige jul kommer til
den, der har taget Kristus ind i
sit liv som en motiverende,
dynamisk og fornyende kraft.
PRÆSIDENT HOWARD W. HUNTER
(1907-1995)
Kirkens fjortende præsident
Julen er en travl tid. Gader og butikker
er fyldt med mennesker, som skal nå at
købe ind inden jul. Der er flere biler på
landevejene, lufthavnene vrimler med men-
nesker - hele den kristne verden synes at
vågne til live med musik, lys og julepynt.
En forfatter har sagt:
»Af alle vore højtider er der ingen andre,
der så fuldstændigt trænger ind i menne-
skers hjerte og vækker deres ædleste følelser.
De tanker, minder, håb og skikke, som knyt-
ter sig til den, er bundet af både ældgamle
traditioner og nationale traditioner, en fest
for både unge og gamle. Disse skikke omfat-
ter både vore religiøse, sociale og patriotiske
sider. Kristtjørnen og misteltenen, der blan-
der sig med granguirlanderne, skikken med
at give gaver til dem, vi holder af, juletræets
komme og overtroen omkring julemanden
går sammen om at gøre julen til den mest
eftertragtede, den mest universelle og fra
alle synspunkter den mest betydningsfulde
højtid, som menneskeheden kender«
(Clarence Baird, »The Spirit of Christmas«,
Improvement Era, december 1919, s. 154).
Julens oprindelse
Højtiden er omgærdet af traditioner,
og dens rødder strækker sig langt tilbage i
historien. Julen stammer fra en hedensk
gudsdyrkelse, som eksisterede længe før
kristendommens indførelse. Guden Mithra
blev tilbedt af de gamle indoeuropæere, og
denne gudsdyrkelse bredte sig langsomt til
Indien og Persien. Oprindelig var Mithra gud
over den klare himmels guddommelige lys,
og senere, i den romerske tidsalder, blev
han tilbedt som solguden - Sol Invictus
Mithra.
I det første århundrede [før] Kristus
foretog Pompeius erobringstogter langs
Kilikiens sydkyst i Lilleasien, og mange af de
fanger, som blev taget under disse felttog,
blev ført med til Rom. Det førte til den
hedenske Mithratilbedelses indførelse i
Rom, for disse fanger udbredte religionen
blandt de romerske soldater. Denne guds-
dyrkelse blev populær, især i den romerske
hær. Den dag i dag finder man blandt rui-
nerne af det vidtstrakte romerske imperi-
ums byer helligdomme, som var viet
12
til Mithra.
Mithraismen blomstrede i den
romerske verden og blev den
førende konkurrent til kristen-
dommen blandt disse mennesker.
Solgudens tilbedere afholdt en festlig høj-
tid umiddelbart efter vintersolhverv, årets kor-
teste dag - det tidspunkt, hvor solen står stille
efter dens årlige dyk ned over den sydlige halvkugle.
Dens begyndende opstigen fra dens laveste punkt blev
betragtet som Mithras genfødsel, og romerne fejrede hans
fødselsdag hvert år den 25. december. Der var megen
munterhed under denne højtid - fest og festmåltider,
gaver til
gode venner og
udsmykninger med stedsegrønt.
Gradvist fik kristendommen
^ overhånd over mitrhaismen, som
havde været dens stærkeste rival, og den festdag,
som højtideligholdt Mithras fødsel, blev af de kristne
brugt til at mindes Kristi fødsel. Den hedenske soltilbe-
delse, som havde så dybe rødder i den romerske kultur,
blev erstattet af en af de største højtider blandt de kristne.
Julen er nedarvet til os som en taksigelsens og glædens
dag - en dag med glæde og fred mellem mennesker. Skønt
højtiden har en jordisk oprindelse og betydning, så har
LIAHONA DECEMBER 2005 13
N:
den dog guddommeligt indhold. Den gamle kristne højtid
har overlevet gennem århundrederne.
Julens betydning i dag
Hvordan ser man så på julen i dag? Legenden om jule-
manden, juletræet, julepynt og mistelten og udveksling af
gaver er alt sammen udtryk for ånden bag den dag, som vi
fejrer; men julens sande ånd stikker meget dybere end
dette. Den findes i Frelserens liv, i de principper, som han
forkyndte og i hans sonoffer, som er vores store arv.
For mange år siden fremkom Kirkens
Første Præsidentskab med denne udtalelse:
»I de sidste dages helliges øjne har julen
både en mindeværdig og profetisk betydning
- den er en påmindelse om to store og højti-
delige begivenheder, som universelt betrag-
tet er de største og mest forunderlige
begivenheder i menneskehedens historie.
Disse begivenheder var, allerede inden klo-
den blev dannet, [forudordineret] til at finde
sted på den. En af disse var Frelserens
komme i tidernes midte, hvor han skulle dø
for verdens synder; og den anden er den
opstandne og herliggjorte Forløsers genkomst, når han
skal herske på jorden som Kongernes Konge« (»What
Christmas Suggests to a Latter-day Saint«, Millenial Star,
2. januar 1908, s. 1).
I Paulus' korte brev til gaiaterne, udtrykte han stor
bekymring over deres åbenbare vantro og forkastelse af
hans lærdomme om Kristus. Han skrev til dem: »Det er
godt at være ivrig for det gode, og det til hver en tid, ikke
kun, når jeg er hos jer. Mine børn, som jeg igen må føde
med smerte, indtil Kristus har fået skikkelse i jer!« (Gal
4:18-19). Med andre ord skrev Paulus, at han følte smerte
og ængstelse, indtil Kristus »fik skikkelse« i dem. Det er en
anden måde at sige »i Kristus« på, sådan som Paulus gen-
tagne gange anvendte den vending i sine skrivelser.
Det er muligt for Kristus at fødes i menneskers liv, og
når sådan en begivenhed indtræffer, er det menneske »i
Kristus« - Kristus har fået »skikkelse« i vedkommende. Det
forudsætter, at vi tager Kristus til os og gør ham til en
år vi stræber
efter at være
kristuslig-
nende, får han »skik-
kelse« i os; hvis vi
lukker op, træder
han indenfor; hvis vi
søger hans råd, råd-
giver han os.
levende realitet i vores tilværelse. Han er ikke bare en
almindelig sandhed eller en historisk kendsgerning, men
Frelser for alle mennesker hvor som helst og når som helst.
Når vi stræber efter at være kristuslignende, får han »skik-
kelse« i os; hvis vi lukker op, træder han indenfor; hvis vi
søger hans råd, rådgiver han os. Hvis Kristus skal have
»skikkelse« i os, skal vi have tro på ham og hans forsoning.
En sådan tro på Kristus og en overholdelse af hans befa-
linger er ikke en begrænsning for os. Det er derimod det,
der gør mennesker frie. Denne Freds Fyrst venter på at
skænke os fred i sindet, hvilket kan gøre hver
enkelt af os til et redskab for denne fred.
Den rigtige jul kommer til den, der har
taget Kristus ind i sit liv som en motiverende,
dynamisk og fornyende kraft. Julens virkelige
ånd ligger i Mesterens liv og mission. Jeg vil
fortsætte med det, som forfatteren beskrev
som julens sande ånd:
»Det er et ønske om at yde ofre for andre,
at yde tjeneste og at nære en følelse af bro-
derskab for alle mennesker. Den består af en
villighed til at glemme det, man har gjort for
andre, og kun huske det, som andre har
gjort for en; at ignorere det, som verden skylder en, og
kun tænke på ... ens pligter som ... kan gøres med tiden
eller i nærmeste fremtid, mens muligheden for at gøre
godt og hjælpe næsten træder i forgrunden - så man ser,
at ens medmennesker er lige så gode, som man selv er, og
søger at se om bag deres ansigter og ind i hjertet - at
skubbe alle sine beklagelser i baggrunden og se sig om
efter et sted, hvor man kan så glædens frø og så skynde
sig ubemærket videre« (Improvement Era, december
1919, s. 155).
Efter at have overvejet julens betydning skrev James
Wallingford disse linjer:
Julen er ikke en dag eller en højtid, men en tilstand i
hjerte og sind.
Hvis vi elsker vor næste som os selv;
hvis vi i vor rigdom er fattig i ånden, og i vor armod
rig på nåde;
14
hvis vores kærlighed ikke praler, men er langmodig
og mild;
hvis vi, når vor broder beder om brød, giver af os
selv i stedet;
hvis hver dag gryr med muligheder og slutter med
gode gerninger, skønt de måske er små,
så er hver dag Kristi dag, og julen er altid nær
(I Charles L. Wallis, red, Words ofLife, 1966, s. 33).
En klog mand har sagt:
»Det mest forbløffende ved juleevangeliet er dets rele-
vans. Det har sin plads i enhver tidsalder og passer til alle
sindsstemninger. Det er ikke bare en smuk historie, som
engang blev fortalt, men evigt vedkommende. Det er stem-
men, der råber i enhver ørken. Det har lige så stor betyd-
ning i vor tid, som det havde den nat for længe siden, hvor
hyrderne fulgte stjernens lys til Betlehem« (Joseph R.
Sizoo, i Words ofLife, s. 33).
Man har sagt, at julen er børnenes fest; men efter-
hånden som barndommens drømme svinder og
en mere moden forståelse træ- ^
der i deres sted, bliver ™j
Frelserens enkle
belæring om
sted, bliver ffl A
vjri
at »det er saligere at give end at få« (ApG 20:35) en reali-
tet. Udviklingen fra hedensk fest til en kristen højtid til
minde om Kristi fødsel i hver enkelts liv er en anden form
for modenhed, som kommer til den, der er blevet rørt af
Jesu Kristi evangelium.
Find julens sande ånd
Hvis du ønsker at finde julens sande ånd og nyde dens
sødme, så lad mig komme med dette forslag. Giv dig tid,
midt i denne fortravlede juletid, til at lade dit hjerte søge
Gud. Det kan være i en stille stund, og på et stille sted,
hvor du kan knæle - alene eller sammen med dine kære -
og takke for de goder, som du har modtaget, og bede om,
at hans Ånd må dvæle i dig, mens du oprigtigt stræber
efter at tjene ham og holde hans bud. Han vil da tage dig
ved hånden, og han vil indfri sine løfter.
Jeg ved, at Gud lever. Jeg bærer
vidnesbyrd om hans Søns guddom-
melighed, han, som er denne ver-
dens Frelser, og jeg udtrykker min
taknemlighed over den velsig-
nelse, som det er at have den
levende Guds profet på jorden
i dag. ■
Taget fra en tale holdt på Brigham
Young University den 5. december
1972. Sproget moderniseret.
En families
vidnesbyrd
om tiende
DON L. SEARLE
Kirkens tidsskrifter
Hvad mener Herren egentlig, når han til dem, der
betaler tiende, siger: »... jeg åbner himlens vinduer
for jer og udøser velsignelse uden mål over jer«
(Mal 3:10)? En familie i San Salvador i El Salvador kan af
egen erfaring fortælle om de velsignelser, som følger med.
Da José Antonio Salazar og hans hustru Noemi blev
medlemmer af Kirken i 1975, gjorde de deres bedste for at
undervise deres børn i evangeliet ved både belæring og
eksempel. Deres datter Cecelia Noemi voksede op og drog
på mission, og bagefter giftede hun sig med en hjemvendt
missionær, Luis Ricardo Arbizu. Luis, som også er vokset
op i et hjem, hvor der blev undervist i lydighed mod evan-
geliet, er i dag administrativ koordinator for Kirkens
Uddannelsessystem i San Salvador. Luis og Cecelia
har to børn, Silvia Noemi på 17 og Luis Ricardo
på 10.
José udtrykker taknemlighed for de daglige vel-
signelser, som han anser som en følge af, at de
betaler en ærlig tiende. »Vi har haft brød på bordet
hver eneste dag,« siger han. »Vi har ikke manglet
noget.« Han er taknemlig for deres sundhed. Han
taler om velsignelserne ved og muligheden for at virke
som tempeltjener, mens han og hans hustru boede i Los
Angels i Californien. »Hvad mere kan jeg forlange af
ham? Hvad mere?«
Hans hustru Noemi siger, at ikke alene har de
aldrig manglet noget, men de har også haft midler
til og mulighed for at hjælpe andre. Hun mener,
at åndelige muligheder udspringer af efterle-
velse af tiendeloven og andre befalinger. »Det
har været en velsignelse for mig, at jeg altid har
haft en kaldelse i Kirken.«
Svigersønnen Luis Arbizu kan huske, at
hans mor havde en lille butik, hvor hun solgte
færdiglavede måltider. Da hun holdt op med at sælge
sine varer om søndagen, efter at hun blev medlem af
Kirken, hjalp Herren hende ved at sørge for, at hun
stadig tjente det samme. Da Luis og Cecelia blev gift,
havde han en meget lille indtægt. Men kort efter han blev
kaldet til at tjene i stavspræsidentskabet, tredobledes
hans løn, og hans hustru kunne sige sit job op og blive
hjemmegående.
Cecelia bemærker, at når Herren siger, at han vil åbne
himlens vinduer, så tænker de fleste på materielle velsig-
nelser. »De største behov er ikke materielle, men ånde-
lige,« siger hun. Blandt hendes families velsignelser er
dette: »Vore børn er lydige.«
Luis Ricardo siger, at som følge af, at de betaler tiende,
har familien aldrig manglet noget. Han er taknemlig for
sine forældre, som er eksempler på lydighed.
Silvia siger, at takket være lydighed mod tiendeloven og
andre befalinger, »har jeg oplevet velsignelser i mine studier.
Jeg mener, at mit vidnesbyrd er vokset meget«. Lydighed,
forklarer hun, »har hjulpet mig til at bære stærke vidnesbyrd
om Jesus Kristus, og det vil styrke mit kommende hjem«. ■
16
TI PROCENT
PLUS HELE HJERTET
1
BETAL DIN TIENDE AF ET VILLIGT HJERTE,
IKKE BLOT AF DIN LOMME
(SE L&P 64:34).
LIAHONA DECEMBER 2005 17
M*
*;
EN PROFETS LIV
Sharon i Vermont
Sharon i staten Vermont kan meget
passende kaldes Jesu Kristi gengivne
evangeliums vugge, for det var her,
at Joseph Smith junior blev født den 23.
december 1805. Som det femte barn af
Joseph Smith senior og Lucy Mack Smith
fik Joseph junior omsorg og kærlighed,
mens han langsomt voksede i rollen som
profet for »tidernes fylde« (Ef 1:10).
Joseph senior og Lucy nedstammede
begge fra New England-familier. I perioden
mellem 1796 og 1816 flyttede de flere
gange rundt i Vermont og New Hampshire,
hvor 10 af deres 11 børn blev født.
I West Lebanon i New Hampshire blev de
ramt af en tyfusepidemi. Den syvårige
Joseph junior (yderst til højre) pådrog sig
en alvorlig betændelse i sit venstre ben. Da
to operationer havde slået fejl, syntes ampu-
tation at være den eneste løsning, men Lucy
insisterede på, at lægerne skulle gøre endnu
et forsøg. Den tredje operation gik ud på at
fjerne en del af knoglen med tænger. Joseph
måtte udholde
svære smerter,
men operationen
lykkedes.
Da høsten var
slået fejl tre år i
træk, flyttede
familien Smith til
Palmyra i staten New York i 1816. De få
tilbageværende tegn på familiens Smiths tid
i Sharon i Vermont omfatter bl.a. en sten-
bro, som familiens medlemmer byggede
(indsat til højre), og en sten fra ildstedet i
den oprindelige hytte (indsat herover).
Ved hundredårsjubilæet for profetens
fødsel indviede præsident Joseph F. Smith
(1838-1918) mindehytten (indsat til ven-
stre), som blev benyttet som besøgscenter,
og en granitobelisk (i baggrunden).
Obelisken er 11,7 meter høj (38,5 fod) -
hvilket er en fod for hvert af profetens
leveår. ■
BAGGRUND: FOTO: WELDEN C. ANDENSEN; DETAUE FRA BRODER JOSEPH AF DAVID
LINDSLEY; INDSAT TIL VENSTRE: FOTO MÅ IKKE KOPIERES; INDSAT HEROVER:: FOTO:
WELDEN C. ANDERSEN; JOSEPH SMITH SOM DRENG AF THEODORE S. GORKA
Præsident Brigham Young
(1801-1877) sagde:
»Herren holdt øje med
[Joseph Smith] og hans fader og
hans faders fader og deres forfæ-
dre helt tilbage til ... Adam. Han
har holdt øje med den familie og
det blod, som har løbet fra dets
kilde til denne mands fødsel. Han
blev forudordineret i evigheden
til at præsidere over denne sidste
uddeling.«1
Joseph Smith lærte meget af
sine forfædre og af sin opvækst i
New England, som f.eks. hårdt
arbejde, hengivenhed mod Gud
og fædrelandskærlighed. Dette
stamtræ fortæller dig lidt mere
om hans forfædre.2
NOTER
1. Kirkens præsidenters lærdomme:
Brigham Young, 1997, s. 96.
2. Disse oplysninger stammer fra
Kirkens historie i tidernes fylde,
2000, s. 15-27.
3. Lucy Mack Smith, History of
Joseph Smith, red. Preston Nibley
1958, s. 182.
4. Citeret i Richard Lloyd Anderson,
Joseph Smith' s New England
Heritage, 1971, s. 112.
5. Se John Henry Evans, Joseph
Smith: An American Prophet,
1989, s. 23-24; se også s. 19-30.
1 Robert Smith
Robert var profetens tiptipoldefar. Han forlod
England som teenager og rejste til Amerika.
Han ankom til Boston i 1638.
2 Mary French
Profetens tiptipoldemor. Mary fødte ti børn. Hun og
hendes mand boede i Topsfield i Massachusetts det
meste af deres liv.
3 Samuel Smith senior
Samuel blev født som søn af Robert og Mary i
1666. Han blev omtalt som en »gentleman« i
Topsfield bys annaler.
£
4 Rebecca Curtis
Rebecca fik ni børn. Hendes første søn var Samuel junior.
5 Samuel Smith junior
Samuel var kendt vidt og bredt som en god kristen,
en fremtrædende borger og en tro støtte af den
amerikanske uafhængighedskrig.
6 Priscilla Gould
Priscilla døde, da hun havde født fem børn. Efter hendes død
giftede Samuel sig med hendes kusine, som tog sig af
Priscillas børn.
8 MaryDuty
Mary fik 1 1 børn.
Sammen med sin
mand flyttede hun fra
Massachusetts til
Vermont i deres søgen
efter god agerjord. På
sine gamle dage fik
Mary et stærkt vidnes-
byrd om, at hendes
barnebarn var profet.
1 1836 rejste Mary til
Kirtland for at være
sammen med de hel-
lige. Hun døde ti dage
efter sin ankomst.
>
9 Joseph Smith senior
Joseph var et godt menneske, som troede på Gud. Han traf sin kommende
hustru Lucy i hendes brors forretning i Tunbridge i Vermont, og de blev gift i
1796. Flere gange drømte Joseph drømme, som forberedte ham på evange-
liets komme og på at støtte sin søn i dennes kaldelse. Lucy sagde, at han
var »den mest hengivne ægtefælle og den kærligste far, som en familie
nogensinde har været velsignet med«.3
Han var en af de første, der blev døbt, da evangeliet blev gengivet, og
han blev Kirkens første patriark i denne uddeling.
JOSEPH SMITH AF ALVIN GITTINS
7 Asael Smith
Asael, der blev født i 1 744, var profetens farfar. Han blev valgt
til mange tillidsposter i løbet af de 30 år, hvor han boede i
Tunbridge i staten Vermont, og han blev kendt for sit trofaste
virke i lokalsamfundet. Han troede på en kærlig Gud og et liv
efter døden. Han havde også et vidnesbyrd om Frelseren. Asael
forudsagde, at »Gud ville lade en gren af hans familie blive til
gavn for menneskeheden«.4
På sine gamle dage læste Asael Mormons Bog. Da han
døde sidst i 1830, vidste han, at Mormons Bog var sand,
og at hans barnebarn var profet.
i
10 LucyMack
Da Lucy var omkring 19 år, kom hun til den konklu-
sion, at Kristi kirke ikke længere var på jorden. Engang
da Lucy var meget syg, bønfaldt hun Herren om at
skåne hendes liv, og hun lovede ham, at hun til gen-
gæld ville tjene ham, så godt hun kunne. Hun hørte en
stemme, der trøstede hende, og hun vedblev med at
søge efter et trossamfund, som kunne føre hende nær-
mere Gud. Joseph Smith junior var hendes femte barn,
og det evangelium, som han gengav, var svaret på
hendes bønner. Hendes børn omfattede et unavngivent
barn, som døde kort efter fødslen, og derefter Alvin,
Hyrum, Sophronia, Joseph, Samuel, Ephraim, William,
Catherine, Don Carlos og Lucy.
ar
WA
-rfe
15 John Mack
John var Joseph Smiths tipoldefar. Han var 1 6, da
han forlod Inverness i Skotland og ankom til New
England i 1669.
16 Sarah Bagley
Sarah og hendes mand tilbragte meget af deres
liv i Lyme i Connecticut. De fik 12 børn.5
^E 4
15
16
13 Ebenezer Mack
Ebenezer var Johns og Sarahs ottende barn. Han
og hans familie boede på Macks ejendom, men
de havde meget trange kår der.
14 Hannah Huntley
Hannah blev gift med Ebenezer, da han var 30.
4
r
13
14
11
12
11 Solomon Mack
Solomon, der blev født i 1 732, var kun fire år gammel, da han komme ud
at tjene på en nabogård. Han arbejdede der, indtil han var 21 . Derefter del-
tog han i krigen mod franskmændene og indianerne, og han blev senere
bl.a. handelsmand, ejendomsmægler, skipper og landmand. Han kom ud
for mange ulykker i løbet af sit liv. Blandt andet blev han ramt af et fal-
dende træ. Senere læste han Bibelen og blev omvendt til et liv i tjeneste og
hengivenhed mod Gud.
Solomon døde et par måneder efter, at Joseph modtog sit første syn.
10
12 Lydia Gates
Lydia var skolelærerinde. Hun giftede sig med
Solomon i 1759 og lærte sine otte børn, og for-
mentlig også sin mand, at læse og skrive og
underviste dem om religion.
Joseph Smith junior
Profeten Joseph blev født den 23. december 1805 som det femte
af elleve børn. Joseph blev gift med Emma Hale i 1 827. De fik 1 2
børn, deriblandt to adoptivbørn. Han blev myrdet den 27. juni
1844. »Han har efterladt sig en berømmelse og et navn, som ikke
kan udslettes. Han var stor i livet og stor i døden i Guds og Guds
folks øjne« (L&P 135:3).
stamtræ
LIAHONA DECEMBER 2005
Spørgsmål
£>svar
»Min ven siger, at han ville være interesseret i at blive medlem af Kirken, hvis han
bare ikke behøvede at tro på Joseph Smiths historie. Hvad skal jeg svare ham?«
LI AHONA
Hvad ville Kirken være uden Joseph
Smith? Ville vi have præstedømmet
eller en profet i dag? Ville vi have
Mormons Bog, templer, evige familier,
nutidig åbenbaring eller en forståelse af
Guddommens natur?
Det lyder som om, din ven holder af
Kirken og tror på noget af det, den står for.
Mind ham om, at hvis han tror på, at Kirken
er god og kommer fra Gud, så må Joseph
Smith være kaldet af Gud. Uden profeten
Joseph havde vi ikke haft Kirken og dens
velsignelser.
Forstår din ven frafaldet og behovet for en
genoprettelse af Kirken, præstedømmet og
Jesu Kristi evangelium? Forstår han, at Kirken
altid ledes af profeter, som Moses og
Abraham? I så fald kan du bære vidnesbyrd
om, at Joseph Smith var den profet, om
hvem Herren har sagt: »Ham vil jeg give magt
til at åbenbare mit ord« (2 Nephi 3:11) og
til at føre Kirken »ud af dunkelhed og mørke,
Når evangeliet er på
jorden, ledes Kirken af
en profet. Joseph Smith
var den første profet i
de sidste dage.
Mange velsignelser
udspringer af Joseph
Smiths indsats: Han
oversatte Mormons Bog,
han modtog de åben-
baringer, som findes i
Lære og Pagter, og
præstedømmet blev
gengivet gennem ham.
Når vi tror på, at disse
velsignelser kom fra
Gud, hjælper det os til
at vide, at Joseph Smith
var kaldet af Gud.
Bær vidnesbyrd for din
ven og bed ham om at
læse Mormons Bog og
Joseph Smiths historie
og bede for at få at
vide, om det er sandt.
den eneste sande og levende kirke«
(L&P 1:30).
Et andet bevis på Joseph Smiths guddom-
melige kaldelse er Mormons Bog. Når din ven
læser i den, bør han bede og spørge: »Har
Joseph Smith skrevet Mormons Bog, eller
oversatte han den ved Guds kraft?« Herren
har sagt, at han gav Joseph Smith »kraft til at
oversætte Mormons Bog« (L&P 1:29). Hvis
Mormons Bog er sand, så var Joseph Smith
en sand profet.
Din vens vidnesbyrd kan blive styrket af at
høre andres vidnesbyrd. Du kan indbyde ham
til at mødes med missionærerne, hvis han
ikke allerede har gjort det. Din ven kan læse
Joseph Smiths eget vidnesbyrd i Joseph
Smith - Historie (i Den Kostelige Perle).
Disse vidnesbyrd kan indbyde Anden til at
bekræfte sandheden af Joseph Smiths ople-
velse for din ven.
Endelig kan du opfordre din ven til at
bede i tro, sådan som Joseph Smith gjorde.
Når han oprigtigt søger sandheden, vil Anden
bekræfte den for ham.
22
LÆSERNE
Jeg mener, at vores kirke
eksisterer på grund af
Joseph Smith og han fanta-
stiske åbenbaring, hvor han
så Gud Faderen og hans Søn
Jesus Kristus. Bed for din ven, så hans
hjerte kan blive blodgjort. Fortæl ham, at
han skal bede af hele sit hjerte. Gud vil
hore ham og besvare hans bøn.
Katiyn Birdwell, 1 9, Noches Menighed i
Selah Stav i Washington
De, der bliver medlemmer af denne
kirke, må have et stærkt vidnesbyrd om
Joseph Smiths virke. Vi må forstå, at Jesu
Kristi evangelium blev gengivet gennem
profeten Joseph, og at Kirkens sandhed
hviler på hans første syn. Jeg vil foreslå
dig at hjælpe din ven ved at bære vid-
nesbyrd for ham om Joseph Smith og
være et godt eksempel på kærlighed og
venskab.
Anna Lavrentjeva, 1 8,
Skt. Petersborg Tsentralnij Menighed i
Sid. Petersborg Distrikt i Rusland
Joseph Smiths mission er en af grundste-
nene i vores vidnesbyrd som medlemmer
af Kirken, fordi evangeliets gengivelse
fandt sted gennem ham. Hvis hans historie
er falsk, så er vores kirke også falsk. Men
hvis hans beretning på den anden side er
sand, så medfører det også, at vores kirke
og dens lærdomme er sande. En undersø-
ger skal derfor først anerkende Joseph
Smiths historie som sand, inden han kan
blive medlem af Kirken.
Christina E. Baliao, 21, Baguio University Menighed i
Baguio Stav i Filippinerne
LIAHONA DECEMBER 2005 23
Gud benyttede en nutidig profet til
at gengive Kristi evangelium. Ved
at gøre det har han atter vist os, af
han er den samme i dag, i morgen
og for evigt.
Andreas Stokholm Baxter, 1 7, Ballerup Menighed i
Københavns Stav
Prøv at bære vidnesbyrd om, at Joseph Smiths
beretning er sand. Det vil forbløffe dig, hvor stærk
en virkning et vidnesbyrd kan have på dine ven-
ner. Bed din ven om at læse Joseph Smith - Historie
og derefter spørge Gud, om det er sandt Og hvis
din ven tror på, at Mormons Bog er Guds ord, så
må Joseph Smiths beretning jo også være sand.
Joseph Smith må have oversat Mormons Bog ved
Guds kraft. Hvis din ven tror på, at Kirkens andre
lærdomme er sande, så må den overbevisning
betyde, at Joseph Smiths beretning er sand.
Jordi Hunt, 1 3, Sugar City 3. Menighed i
Sugar City Stav i Idaho
aDet er umuligt at tro på, at denne
kirke er den sande kirke uden at
have et vidnesbyrd om det første syn,
^X _/ ^ genoprettelsen af den sande kirke
og Joseph Smiths kaldelse som Guds
profet. Hvis nogen tvivler på det, kan vedkom-
mende bede til Gud, og så vil han besvare deres
bøn, sådan som han har lovet i Jakobs Brev 1:5
og Moroni 10:3-5.
Ældste Javier Pulido, 21, Fort Lauderdale Mission i Florida
Vores tro på det gengivne evangelium bygger på,
at Joseph Smiths første syn har fundet sted. Uden
Joseph Smith ville vi ikke have Mormons Bog, og vi
ville heller ikke have Kirken, for det var gennem
ham, at Herren genoprettede Kirken. Hvis din ven
ikke tror på det og ikke har et vidnesbyrd om det,
så bør han bede om det.
Fabiola Frlacher, 15, Linz-Urfahr Menighed i
Salzburg Stav i Østrig
%
i erklærer
meget lige-
fremt, at Gud,
vor Fader, og hans
Søn, Herren Jesus
Kristus, viste sig per-
sonligt for drengen
Joseph Smith ...
... Hele vores styrke
hviler på troværdig-
heden af denne åben-
baring. Enten skete
det, eller også skete
det ikke. Hvis det ikke
skete, så er dette
værk et bedrag. Hvis
det skete, er det det
vigtigste og mest
vidunderlige under
himlen.«
Præsident Gordon B.
Hinckley, »Det vidunder-
lige grundlag for vores
tro«, Liahona, november
2002, s. 80.
Bær vidnesbyrd om Joseph Smith
over for din ven. Fortæl din ven,
I af han selv skal læse beretningen
j og bede om det. Han får et svar,
ligesom Joseph Smith gjorde.
Rebecca Burk, 1 6, Globe 1 . Menighed i
Globe Stav i Arizona
aJesu Kristi evangeliums gengivelse
gennem profeten Joseph Smith
er kronen på vores religion. Uden
det ville den nødvendige myndig-
hed til at organisere Kristi kirke
ikke findes på jorden. Gud ændrer sig ikke.
Han har altid kaldet profeter og vil fortsat
kalde dem, så hans hensigter kan blive ført
ud i livet.
Stephan Cerqueira Levita, 1 8, llhéus Centro Menighed i
Itabuna Stav i Brasilien
Liahonas og læsernes svar er ment som en hjælp og
vejledning og er ikke en officiel udtalelse om Kirkens
lære.
HVAD MENER DU?
Unge læsere: Send jeres svar sammen med navn,
fødselsdato, adresse, menighed og stav og et foto
(samt jeres forældres tilladelse til, at fotoet bliver
trykt i bladet) til:
Questions & Answers 1/06
50 E. North Temple St., Floor 24
Salt Lake City, UT 84150-3220, USA
E Iler send det i en e-mail til:
cur-liahona-imag@ldschurch.org
Svar inden den 15. januar 2006.
SPØRGSMÅL
»Mine forældre er skilt, og nogle gange føles det,
som om vi ikke er en >rigtig< SDH-familie, fordi vi
ikke er beseglet i templet. Jeg er begyndt at føle
mig uden for i kirken. Hvad skal jeg stille op med
den følelse?« M
24
FOR BØRN • JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE • DECEMBER 2005
•
Et julebudskab fra Det Første Præsidentskab
til verdens børn
Julen er en vidunderlig tid på året. Det er en tid,
hvor vi ikke alene fejrer Frelserens fødsel, men
også hans liv og eksempel. Han viste os, hvor-
dan vi bør leve, og hvordan vi kan finde glæde, uan-
set hvordan vore omstændigheder måtte være. Han
er den evige Faders Søn.
Når vi følger ham og hjælper andre, sådan som
han gjorde - ved at tjene vores familie og kære, ved
at opsøge de syge eller sultne eller frysende eller
venneløse - så vil julens glade ånd fylde vores
hjerte. Så vil denne jul og alle følgende jule blive
fyldt med håb og kærlighed. •
W9
■'■;
V
i '-
^.
* SFttftr'
<tf»**h>#**h*K
*<fe4*Hfrr#H*S
<4fHfe4f
FÆLLESTID
JEG ER TAKNEMLIG
FOR MEGET
»Og dersom du holder dem og holder ud indtil
enden, skal du have evigt liv, hvad der er den
største af alle Guds gaver« (L&P 14:7).
MARGARET S. LIFFERTH
Første rå dg iver i Primarys hoved præsidentskab
Har du nogensinde modtaget en særlig gave,
som gjorde dig rigtig glad? Hvordan viste du
din taknemlighed?
I år har vi lært om en vidunderlig gave, som vor him-
melske Fader har givet sine børn. Han gav os sin Søn og
frelsesplanen.
Kan du huske disse vers fra »Jeg vil følge Guds plan«
(Børnenes sangbog, s. 86)?
Mit liv er en gave, mit liv har en plan.
Mit liv har et formål, fra Himlen det kom.
feg valgte at gå til det hjem, jeg har på jord,
og søge Guds lys her hvor kærlighed bor.
Vor himmelske Faders plan omfatter mange gaver. Vi
modtager en krop og fødes ind i en familie. Med handle-
frihedens gave kan vi vælge mellem godt og ondt. Takket
være vores Frelser skal vi opstå, og hvis vi har valgt det
gode, modtager vi det evige livs gave. Vi er velsignet med
profeter, åbenbaring, bøn, skrifterne, præstedømmet,
pagter og templets velsignelser.
Hvordan viser vi vor himmelske Fader, at vi er
taknemlige for disse gaver? Kan du huske den næste
del af sangen?
feg vil følge Guds plan med mig.
feg vil be' til min kærlige Gud,
og jeg holde vil hans bud,
da vil Gud beskytte mig her ...
Vi takker vor himmelske Fader i vore bønner og med
vores adfærd. Og når vi viser vores taknemlighed -
og jeg vil blV ly k 'lig på jord
og i mit himmelhjem.
Velsignelsesgciveæske
Mal en lille æske eller en kuvert, så den ligner en ind-
pakket gave. Klip derefter figurerne på side L4 ud. På
hjemmefigurerne skriver du de velsignelser, som du
modtager fra din familie. På stjernefigurerne skriver du
de velsignelser, som du modtager fra Frelseren. På tem-
pelfigurerne skriver du de velsignelser, som du modta-
ger ved at være medlem af Kirken. Tænk på andre
velsignelser, som du kan skrive på gavefigurerne. Læg
alle figurerne i æsken eller kuverten. Ved en familieaften
kan I udveksle figurer og tale om de gaver, vi modtager
fra vor himmelske Fader.
Bemærk: Hvis du ikke vil fjerne siderne fra bladet, kan denne
aktivitet kopieres, tegnes af eller printes udfra Internettet på
www.lds.org. Hvis du vil have den på engelsk, klikker du på
»Gospel Library«. Hvis du vil have den på andre sprog, klikker du
på verdenskortet.
Forslag til fællestid
1. 1 år har vi lært om frelsesplanen og dens mange velsig-
nelser. Oprems de principper og deres medfølgende velsignelser,
som er blevet gennemgået i månedernes løb. Mind børnene om,
at børn over hele verden følger frelsesplanen. Hvis du har mulig-
hedfor det, kan du invitere en hjemvendt missionær til at for-
tælle om en oplevelse med børn, der efterlevede evangeliet med
glæde. Del børnene op i grupper på fem-seks børn og anbring
hver gruppe i en rundkreds. Leg »Husk dine velsignelser«. Det før-
ste barn siger, »feg er taknemlig for «. Det næste barn siger.
»feg er taknemlig for (og gentager det første barns svar, hvorefter
barnet tilføjer sit eget svar). « Og sådan fortsætter man. Del papir-
stjerner ud og lad børnene tegne en velsignelse. Prik hul i en af
spidserne på hver stjerne og før en tråd igennem hullet. Lad bør-
nene vise deres stjernejulepynt til deres familie.
2. Fortæl historien om Frelserens fødsel ved at opdele
Primary i to grupper. Giv dem følgende henvisninger - Gruppe
1: Helaman 14:1-7; 3 Nepbi 1.4-21; Gruppe 2: Luk 2.1-17. Vælg et
barn fra hver gruppe, som læser skriftstedshenvisningerne op,
mens de andre børn agerer historien. Lad Gruppe 1 fremføre
historien om lamaniten Samuel. Lad Gruppe 2 fremføre et
krybbespil. •
Familien McKay elskede musik
og lærte at spille forskellige
instrumenter Præsident McKays
søn Lawrence var en fremra-
gende violinist.
Præsident McKay skrev et
digt om, hvor meget han
værdsatte sin søns musikal-
ske talent, og om de minder,
som han havde om de
stunder, hvor de spillede
sammen. Nogle måneder
senere sendte han violinen
og digtet med posten.
LILLE LIAHONA DECEMBER 2005 L7
4 Y
!
n| Vigtige steder i
ål
rofeten Joseph
miths liv
BRITNEY SCHETSELAAR
Kirkens tidsskrifter
I 805 - Sharon i Vermont
Joseph Smith blev født i Sharon i
Vermont den 23. december 1805 -
dagen før juleaften! Han boede på
en gård sammen med sin far Joseph
Smith senior, sin mor Lucy Mack
Smith og sine brødre og søstre.
1816 - Palmyra i New York
Josephs familie flyttede til Palmyra
i 1816, da Joseph var 10 år gammel.
Mens Joseph voksede op, blev han
interesseret i religion. Som fjorten-
årig besluttede han at spørge Gud,
4j^^>
*S
hvilken kirke han skulle til-
slutte sig. Gud Faderen og
hans Søn jesus Kristus,
viste sig for ham og sagde,
at han ikke måtte slutte sig
til nogen af kirkerne. I
1823, da Joseph var 17 år, besøgte
englen Moroni ham og sagde, at der
lå en gammel optegnelse gemt i
nærheden af hans hjem.
1825 - Harmony i Pennsylvania
1 1825 hyrede Josiah Stowell
Joseph til at arbejde for sig i
Harmony i Pennsylvania. Der traf
han Emma Hale, og de blev gift den
18. januar 1827. Efter at være flyttet
tilbage til Palmyra og have modtaget
guldpladerne vendte Joseph og
Emma tilbage til Harmony, hvor
Joseph oversatte Mormons Bog.
Den 15. maj 1829 blev Joseph og
it
M
zS
x<
oo
£3
zp
go
li
i<
II
li
li
i ti
o<
1§§
<u-oå
.Pz
Q2-
L10
Oliver Cowdery døbt ved bredden
af Susquehannafloden, og de
blev ordineret til Det Aronske
Præstedømme af Johannes Døber.
Senere modtog de, et andet sted
ved Susquehannafloden, Det
Melkisedekske Præstedømme fra
Peter jakob og Johannes.
7830 - Fayette i New York
Den 6. april 1830 samledes
omkring 50 mennesker i Peter
Whitmer seniors hjem i Fayette i sta-
ten New York for at organisere Jesu
Kristi Kirke af Sidste Dages Hellig.
Joseph Smith og Oliver Cowdery
blev opretholdt som Kirkens ældster.
7837 - Kirtland i Ohio
I februar 1831 flyttede Joseph
og hans familie med de hellige til
Kirtland i staten Ohio. De hellige
byggede hér det første tempel i
de sidste dage og indviede det i
marts 1836. En tid boede Emma og
Joseph hos Newell K. Whitney og
hans familie i Whitneys butik. De
hellige oplevede mange
mirakler i Kirtland, men til
sidst tvang forfølgelser dem
til at flytte.
7 838 - Far West i Missouri
Joseph flyttede til staten
Missouri i foråret 1838. Far
West fungerede som Kirkens
hovedsæde. Der blev lagt en hjør-
nesten til et tempel, men de hellige
blev fordrevet af pøblen, inden de
kunne bygge templet.
7 839 - Nauvoo i Illinois
Kirken opkøbte et sumpområde
nær Mississippifloden i foråret
1839. Der byggede de en by og
kaldte den Nauvoo. De byggede
også et tempel. Joseph
anførte Nauvoos milits, og
han og Emma drev en butik i
et lille rødstenshus, hvor
mange vigtige begivenheder
fandt sted.
7844 - Carthage i Illinois
Joseph Smith og hans
bror Hyrum blev anholdt på
falske anklager og fængslet i
Carthage i staten Illinois. Den
27. juni 1844, mens Joseph og
Hyrum ventede på at komme for
retten, angreb en pøbelskare det
fængsel, hvor de sad fanget. Da
Hyrum blev skudt, løb Joseph hen
til vinduet. Han råbte: »O Herre,
min Gud!« da han blev myrdet og
faldt ud af vinduet. Joseph var 38 år
gammel. Han og hans bror blev
begravet i Nauvoo. •
LILLE LIAHONA DECEMBER 2005 L11
Nigeriansk jdl
» ... for fremtiden vil jeg kaldejer venner« (L&P 84:77).
LORI MORTENSEN
Bygget over en oplevelse, som forfatteren og hendes
venner har haft
Mandag den 1 1. oktober
„Kære bedstemor og bedstefar (UpsJ Jeg
mener, ældste og søster Wall. Jeg bliver ved med
at glemme det!)
Hvad synes I om at være i Nigeria? Mor har
vist mig, hvor det er på kortet Det er meget
langt væk! Men jeg er glad for, at I kom på mis-
sion. I har altid sagt at I vil t/ene der, hvor
Herren vil sende jer hen. Kan I hciske det? Men jeg
ville nci ønske, at I ikke var så langt væk.
Kærlig hilsen,
Vera
Ja, Nigeria er larm ,
Det^rsdsmuk7 *""*** stærk.
^Hg hilsen,
Ældste og søster Wall
Ps' Vit^;imaryb^så
°J'at ™ gerne vil give
"Ty^Megae.
Har^ nogle forshg?
WP
k 9den2?^
FW
se^oi
C%*"^
9ce^fc
Mandag den 13. december
Kære Vera.
Dalu og glædelig jul! Dalu betyder »tak«
på igbo (et sprog, som tales her i Nigeria).
T står for »tegninger«, ikke?
Alle primarybørnene her blev gladefor de
juletegninger, som du og dine venner har
tegnet til dem til jeres primaryaktivitet.
Vi ville ønske, at du kunne have set dem!
Alle børnene smilede og lo og sagde, at det
var dejligt at høre fra primaryvenner så
langt borte,
som elsker
Jesus, ligesom
fredage ^ ; nedstefar ogW
sedetl anoet^^hftrop^le0g
oVen<* hjisen,
Søster^11
»Jeg elsker denne kirkes mennesker i alle aldre, af
alle racer og fra mange nationer. Jeg elsker børnene
De er meget ens verden over ... Hvor er I dog dej-
lige, hvor end I er, I dyrebare børn.«
Præsident Gordon B. Hinckley, »Dette er Mesterens
værk«, Stjernen, juli 1995, s. 70.
^r&^SP
SÆRLIGE VIDNER
Lær
ældste
Dieter E
Uchtdorf
at kende
Du kan lære ældste
Dieter F. Uchtdorf
fra De Tolv
Apostles Kvorum bedre
at kende, hvis du for-
binder billederne herover
med ledetrådene nedenfor.
1 . Ældste Uchtdorf er født i dette land.
2. Han er den første apostel, der er blevet kaldet i
mere end 50 år, som ikke er født i USA, men han
siger, at han ikke er kaldet til at repræsentere en
bestemt gruppe mennesker. Ligesom alle andre
apostle repræsenterer han denne fuldkomne
mand.
3. Som barn arbejdede han hårdt i familiens firma
og trak en vasketøjsvogn bag en af disse.
4. Da han voksede op i en krigshærget by, hvor
husene var bombet til ruiner, fandt han trøst i at
læse og lære af disse. Et af hans yndlingsvers var
Romerne 8:31: »Er Gud for os, hvem kan da være
imod os?« Han siger: »Det gav mig trøst og
opmuntring, for den gang så fremtiden dyster ud.«
5. Den kirkebygning, som han kom i som barn,
havde et mosaikvindue, som skildrede denne
begivenhed. Når lyset skinnede gennem glasset,
tænkte han på sit vidnesbyrd og udviklede en
større taknemlighed for Joseph Smith.
6. En af hans kaldelser som barn var at pumpe
dette instrument, så menigheden kunne synge.
7. Han blev gift med Harriet Reich, og de blev
beseglet her i december 1962. De har to børn.
8. 1 35 år betjente han sådan et. Han blev senere
chefpilot og seniorvicedirektør for flydrift hos et
luftfartsselskab.
9. Han blev aldrig træt af at kigge ud af ruden på
disse, når han fløj. Han siger også: »Jeg kunne se
skønheden i de forskellige lande med deres for-
skellige kulturer. Jeg ved, fordi jeg har besøgt
disse forskellige lande og mødt folk og set Kirken
dér, at evangeliet er for alle mennesker, uanset
hvilket land man bor i, eller hvilke traditioner
man har. Det er Jesu Kristi evangelium.«
Tilpasset fra »Ældste Dieter E Uchtdorf fra De Halvfjerds«, Liahona,
april 1999, s. L2-L4; »Ældste Dieter E Uchtdorf«, Liahona, november
2004, s. 125-126.
H6 'D8 '(zidtnqos i uudg i idj(Jiud£)
HL lD9 '("fc dis-tød) 3£ 'ty 'a£ VZ '(puvjqsti) 31 uvas
LILLE LIAHONA DECEMBER 2005 LI 5
I Hjælp nogen i din
familie uden at sige
det.
Angående denne aktivitet og de tilhørende
instruktioner, se siderne L8-L9.
BESØGSLÆRERINDEBUDSKABET
Glæd jer over Jesu Kristi
forsoning
Udvælg bønsomt de
skriftsteder og lær-
I] domme, som bedst
møder behovet hos
de søstre, som du
besøger Fortæl om dine egne
oplevelser og bær vidnesbyrd.
Lad dem, du underviser, gøre det
samme.
Profeten Joseph Smith: »Vor
religions grundlæggende princip er
apostlenes og profeternes vidnesbyrd
angående Jesus Kristus, nemlig at han
døde, blev begravet og opstod igen på
tredjedagen og opsteg til himlen; alt
andet, som vedrører vores religion,
er blot tillæg til dette« (History ofthe
Church, 3:30).
Hvordan skal vi glæde os over
forsoningen?
Rom 5:10- 1 1: »For mens vi endnu
var hans fjender, blev vi forligt med
Gud, ved at hans søn døde; så skal vi
så meget mere, når vi er forligt med
Gud, frelses, ved at han lever. Og ikke
alene det, vi har også vores stolthed i
Gud ved vor Herre Jesus Kristus; ved
ham har vi nu fået forligelsen.«
Præsident Heber J. Grant (1856-
1945): »Jeg glæder mig over at vide,
at Jesus er verdens Forløser, vores
storebror, og at hans navn, og kun
hans navn, er det eneste under him-
len, hvorved vi kan opnå frelse og
komme tilbage og bo hos vor himmel-
ske Fader, vor Frelser og vore kære,
som er gået forud for os« (Kirkens
præsidenters lærdomme: Heber J.
Grant, 2003, s. 221).
Ældste NealA. Maxwell (1926-
2004) fra De Tolv Apostles Kvorum:
»Jesu herlige forsoning er den vigtig-
ste handling i hele menneskehedens
historie! Den tilvejebringer opstan-
delse for alle og gør det muligt for
os at omvende os og blive tilgivet ...
Det vil sige, at man ændrer sine tan-
ker og siden sin adfærd, indtil vi
helt har vendt os fra vores synd ...
Omvendelse er derfor en fortsat pro-
ces, i løbet af hvilken vi alle er nødt til
at trække på forsoningen for at opnå
virkelig lindring, virkelig tilgivelse og
virkelig fremgang ... Nu er det op til
os ... at gøre krav på den store forso-
nings velsignelser« (»Vidnesbyrd om
den store og herlige forsoning«,
Liahona, april 2002, s. 7-8, 13).
Hvordan kan vi gøre krav på
forsoningens velsignelser?
Ældste Russell M. Nelson fra De
Tolv Apostles Kvorum: »Evangeliets
væsentligste ordinancer er symboler
på forsoningen. Dåb ved
nedsænkning er
nadveren fornyer vi vores dåbspagt,
og samtidig fornyer vi vores erindring
om Frelserens brudte kød og om det
blod, som han udgød for os. Templets
ordinancer symboliserer vores forso-
ning med Herren og besegler familier
til hinanden for evigt. Lydighed mod
de hellige pagter, som vi indgår i
templet, bereder os på evigt liv«
(»Forsoningen«, Liahona, januar
1997, s. 35).
Anne C. Pingree, andenrådgiver i
Hjælpeforeningens hovedpræsident-
skab: »Det er en ubetinget nødven-
dighed at have Kristus som
midtpunkt i vores liv. I disse >hårde
tider< har vi virkelig behov for ham!
Han er vores kilde til styrke og tryg-
hed. Han er lys. Han er liv. Hans fred
>overgår al forstand<. Som vor person-
lige Frelser og Forløser inviterer han
os med udstrakte arme én efter én til
at >komme til ham< ... Jeg vidner om,
at han altid er til stede. Hans barm-
hjertige, kærlige arme er udstrakt«
(»Vælg I derfor Herren,
Kristus«, Liahona, -^ ' v
november
2003,
s. 110,
112). ■
Forløserens død, begravelse og
opstandelse. Når vi modtager
ignelserne ved en mission i
Seniormissionærer skaber velsignelser for sig selv og de mennesker,
som de tjener - og også for deres børn og børnebørn derhjemme.
Velsign bedstemor og bedstefar
Mark Crane
D
— v.._.
et begyndte med det første brev, vi modtog fra
min mor. Hun og min far var helt nye missionærer
i Tallahassee Missionen i Florida. Hun fortalte om
en konference, som de havde
været til for nylig. Da alle tog
afsked med hinanden efter
mødet, opdagede hun, at
hendes missionærkamme-
rat var væk. Hun hørte
mandelatter og fulgte
lyden til et klasselokale,
hvor hun pludselig
befandt sig midt i
en »benbrydnings«
•Tallahassee
26
konkurrence, som min far havde organiseret. »Jeg nåede
lige frem i tide,« skrev hun, »til at se en 20-årig ældste
slynge din far tværs gennem lokalet.« Dermed forsvandt
min frygt for, at en mission skulle forvandle far til en alvor-
lig, ældre herre.
Da jeg læste det brev, begyndte jeg at erfare glæderne
og velsignelserne ved at være søn af missionærforældre. Da
jeg som ung tjente som missionær, forstod jeg til en vis
grad, at min familie nød de breve, som jeg skrev til dem.
Men i den noget selvcentrerede alder forstod jeg ikke,
hvor ivrig min familie var for, at jeg skulle have fremgang,
eller hvor mange bønner og bekymringer de investerede i
min mission.
Nu var rollerne byttet om. Jeg opdagede til min behage-
lige overraskelse, at jeg dagligt bladede posten igennem
for at se efter nyt fra missionsmarken, og jeg slugte hver en
sætning, de skrev. Jeg bemærkede også, at
vores familiebønner fik fornyet inderlighed.
Vores børn sagde ikke længere den
almindelige frase: »Velsign missionæ-
rerne.« De bad mere præcist:
»Velsign bedstemor og bedstefar
på deres mission.«
Ældste og søster Crane
^^ (til højre) med et kom-
mende medlem og en
lokalmissionær (til
venstre), som deltog i
hans omvendelse.
Da mine forældre blev kaldet på deres første mission,
var de begge midt i halvtredserne og endnu ikke pensione-
ret. Men landbrugets årstidsbestemte arbejde gjorde det
muligt for dem at tilbringe vinteren i Herrens tjeneste. Så
deres missionskaldelse lød på seks måneder. Det halve år
syntes at fare forbi.
Det var en kæmpeoverraskelse at se dem, da de kom
hjem. Mine forældre var blevet styrkede. De samme foran-
dringer, som de fleste forældre bemærker hos deres unge
missionærsønner og -døtre, sås også hos mor og far. Den
mest tydelige forandring var, at de summede af energi.
Begejstring er en forbløffende livseliksir. De så yngre ud og
opførte sig også sådan. Min mor ignorerede nogle af de
kroniske helbredsproblemer, som havde hæmmet hende
i årevis. Og måske var det noget jeg bildte mig ind, men
mine forældre virkede mere forelskede i hinanden. I en
stille stund, som jeg altid vil værdsætte, fortalte min mor
mig om en lejlighed, hvor min far havde forkyndt evange-
liet med stor kraft. Med kærlighed og beundring i stem-
men sagde hun: »Din far er en fantastisk mand.« Jeg
bemærkede også, at de havde haft det sjovt på deres mis-
sion. Enhver samtale om deres mission var krydret med
hyppig og vedvarende latter.
Og mine forældre tjente ikke bare én mission. Den føl-
gende vinter vendte de tilbage til Florida. I de følgende år
tjente de otte yderligere halvårsmissioner, ti i alt. De gik
glip af mange begivenheder i familien - fødsler, navngi-
velser af børn, dåb, ti gange Thanksgiving og ti juleaftener
- og intet af det syntes at være et offer. De velsignelser,
som de fik i stedet, var store.
Hvor er jeg dog taknemlig for forældre, som har vist mig
et eksempel. Vi stræber efter at undervise vore børn om
forpligtelsen til at forkynde evangeliet. Intet gør den
undervisning mere levende end kærlige bedsteforældre,
som forsager pensionisttilværelsens bekvemmeligheder for
i stedet at tjene Herren. Det eksempel har stor indflydelse
på hele familien.
For nogle år siden tjente vores ældste søn Matt som
missionær i Californien, mens mine forældre tjente i
Virginia. Jeg lagde mærke til, at Matt aldrig skrev hjem og
beklagede sig over, hvor hårdt det er at være missionær.
Det kan jeg takke hans bedsteforældre for. Hvordan kan en
ung ældste, som er fysisk på toppen, beklage sig, når hans
bedstemor - som er sidst i tresserne og døjer med lunge-
problemer, rygsmerter og utallige allergier - banker på
døre i en anden stat?
Mine forældres mission har vist mig, at tanken om, at
når barnet er vokset op, så er forældrenes arbejde forbi, er
helt forkert. Selv om min barndoms opdragelse var vidun-
derlig, så mener jeg, at den bedste opdragelse, som mine
forældre har givet mig, har fundet sted, efter at jeg er ble-
vet voksen. Og skønt de har været med til at døbe og gen-
aktivere mange mennesker, har deres vigtigste virke været
for deres egne børnebørn.
Mine forældres breve har rummet utallige evangeliske
lektioner. Beretninger om deres virke i en menighed i den
indre by i Washington D.C.; deres vandringer ned i Grand
Canyons slugter for at undervise undersøgere; deres virke
blandt fattige, enlige mødre, velhavende vekselerer, fiske-
re, pottemagere, landmænd, narkomaner, alkoholikere,
præster, politifolk og ældre
mennesker - Findes der
nogen bedre måde at fortælle
børnebørnene om sjæles
værdi på?
Det største, som mine for-
ældre har gjort for deres efter-
kommere, er at overlade dem
i Herrens varetægt og tage
imod kaldet til at tjene ham
som missionærer. ■
Mark Crane er medlem af
Morgan 9. Menighed i Morgan
Stav i Utah.
DANMARK
København *
Et vidunderligt gensyn
Ejnar Iversen
Mi
"in hustru, Martha, og jeg blev kaldet fra vores
hjem i Canada til at tjene i Den Danske Mission.
.Efter to uger med spænding og undervisning på
missionærskolen i Provo i Utah og en lang flyvetur fra Salt
Lake City, ankom vi til København den 22. juni 1999.
LIAHONA DECEMBER 2005 27
Hvis ældste og søster Iversen ikke var taget på mission, var
de gået glip af et vidunderligt gensyn med en kær ven.
Præsident og søster Rasmussen, vores missionspræsident
og hans hustru, tog imod os i lufthavnen og sørgede for
os de næste to dage. Vi fik så overdraget en bil og blev
bedt om at bosætte os i Aabenraa og hjælpe Sønderborg
Menighed med missionering og genaktivering.
Ved nadvermødet den første søndag hilste vi på med-
lemmerne og præsenterede os. Da jeg trykkede en midal-
drende herres hånd, sagde jeg: »Jeg hedder Ejnar Iversen.«
Han svarede: »Jeg hedder Bent Bisgaard.« Vi så på hinan-
den og kunne knap tro vore egne øjne. Det var den
samme Bent Bisgaard, som var blevet medlem af Kirken 32
år tidligere, da han boede hos os i Canada. Han sagde, at
han boede i Fredericia og havde fået til opgave at tale i
vores menighed den dag. Hvor var det dog et vidunderligt
gensyn - mere end blot et tilfælde. Vi følte, at vor himmel-
ske Fader havde sendt ham for at byde os velkommen.
1 1967 var Bent kommet til British Columbia i Canada,
hvor jeg arbejdede på arbejdsformidlingen. Han søgte
arbejde og et sted at bo. Jeg fandt arbejde til ham, og
Martha og jeg blev enige om, at vi havde plads til endnu en
logerende. Vi havde allerede to, hvoraf den ene var Svend
Hansen, som var et stærkt medlem af Kirken.
Svend udfordrede hurtigt Bent til at læse Mormons Bog,
og Bent gjorde det i den hensigt at finde fejl i den. Men da
han ikke fandt nogle, besluttede han sig til at blive døbt.
Han var den første, der blev døbt i vores nye s tavscenter.
Kort efter vendte Bent tilbage til Danmark, og vi var
bange for, at han skulle miste kontakten med Kirken. Men
han opsøgte Kirken i Danmark, og tilfældigvis var det faste-
søndag. Han sad nede bagest i Kirken og passede sig selv,
da han blev bedt om at bære sit vidnesbyrd, noget, han
aldrig før havde prøvet, hverken på engelsk eller dansk.
Han havde mest lyst til bare at forsvinde, men i stedet
rejste han sig og fortalte, hvordan Svend Hansen havde
udfordret ham til at læse Mormons Bog. Så snart han
nævnte Svends navn, så folk forbløffet på ham. Efter mødet
spurgte Svends mange venner, hvordan han havde det.
Pludselig havde Bent mange nye venner, og han følte
sig straks hjemme. Han har siden arbejdet med de unge i
mange år og har tjent i højrådet i Århus Stav.
Martha og jeg er glade for at have kendt Bent og Svend i
de mange år. Og hvis vi ikke havde tjent som missionærægte-
par, ville vi aldrig have oplevet dette vidunderlige gensyn. ■
Ejnar Iversen er medlem af Chilliwack Menighed i
Abbotsford Stav i British Columbia.
Helede hjerter og slægtsforskning
Brunhilde Gehrmann
Skønt vi bor på østkysten af Queensland i Australien,
er vi tyskere. Min mand, Siegfried, er født i Danzig,
og jeg er født i det, der i dag er den tjekkiske repu-
blik. Da vi overvejede at tage på mission, havde vi en del
bekymringer. Vores familie voksede hele tiden. Adskillelsen
ville tage hårdt på os. Vores lille hus kunne ikke fremlejes,
og vi havde også økonomiske problemer. Vi drøftede situa-
tionen og de forskellige fordele og ulemper. Men til sidst
knælede vi og bad vor himmelske Fader om vejledning.
Derefter virkede det meget lettere. Vi havde begge en god
fornemmelse af vished om, at vi skulle tage på mission.
I den ansøgning, som biskoppen gav os, kunne vi anføre
det land, som vi gerne ville tjene i. Det var selvfølgelig
Tyskland. Og skønt det syntes meget tvivlsomt, at vi ville
blive sendt om på den anden side af kloden, så vidste vor
28
himmelske Fader præcis, hvad vi havde brug
for. Vi blev bedt om at tjene en tempelmis-
sion i Freiberg i Tyskland. Jeg var begejstret,
fordi jeg stadig forstår og taler en smule tjek-
kisk. Jeg vidste, at medlemmer fra Østeuropa
ofte besøger templet i Freiberg.
Vi begyndte vores mission den 25. februar
1992. Vores tempelpræsident var Jifi
Snederfler, og hans hustru, Olga, var tempel-
præsidentinde. De var pragtfulde mennesker
- altid kærlige og imødekommende.
Vi havde kun gode oplevelser i Freiberg.
Alle var hjælpsomme og venlige. Vi arbejdede
hårdt, og vi var en stor familie af tempeltje-
nere, som elskede hinanden. Vi har stadig
kontakt med mange af dem.
Højdepunktet på vores mission var et
besøg af de første medlemmer fra Ukraine.
Vi havde forberedt os godt. Missions-
præsidentens hustru kunne tale russisk, og
jeg havde endda lært dele af en af ordinan-
cerne på russisk. Disse medlemmer nærede
stor ærbødighed for Herrens hus. Når de kom
og gik, bukkede de ydmygt. De var så glade
for at kunne modtage deres begavelse, og
mange græd af glæde og havde slet
ikke lyst til at forlade templet igen.
De polske medlemmer kom tit til
templet, og til at begynde med var
min mand nervøs for at skulle møde
dem. Hans bedstemor havde sultet i
en lejr i Polen efter anden verdenskrig.
Men ved at møde disse brødre og sø-
stre og tilbede Gud sammen med
dem, blev min mand følelsesmæssigt
helet. Det var en stor velsignelse, der
kom som følge af vores mission.
Min store velsignelse var at lære en tjekkisk
søster ved navn Marie Smidova at kende. Med
hendes hjælp var jeg i stand til at begynde at
udføre min slægtsforskning. Kirken havde
ingen mikrofilm fra det område, som jeg skulle
bruge, og jeg kunne ikke nok tjekkisk til at
skrive og bede tjekkiske embedsfolk om oplys-
ninger. Søster Smidova har hjulpet mig meget,
og det er jeg dybt taknemlig for.
Da vi vendte hjem efter halvandet år, blev vi
forbavsede over at se, hvordan vores økonomi
var blevet sundere. Vores lille hus
ventede på os, og vores børn
havde forberedt en dejlig vel-
komst. Et år senere rejste vi til
Sydney i Australien for at tjene en
etårig tempelmission der.
Vi er taknemlige for de ople-
velser, som vores virke har bragt
os. Vi vil minde alle ældre ægtepar
om præsident Spencer W Kimballs
(1895-1985) ord: »Gør det nu!« ■
Brunhilde Gehrmann er medlem af
Kawana Waters Menighed i Nambour
Stav i Australien.
Ældste og søster Gehrmann har tjent
tempelmissioner i både Tyskland og
Australien.
TIL KIRKENS
BISKOPPER
»Der er et konstant
behov for flere mis-
sionærægtepar. De
udfører et vidun-
derligt arbejde over-
alt i verden. I
[ledere] behøver
ikke at vente på, at
ægtepar skal melde
sig frivilligt. De
ofre, som er forbun-
det med at tjene
Herren på fuld tid,
vil rigt velsigne
ægteparrene, deres
familier og de men-
nesker, som de
tjener.«
Præsident Gordon B.
Hinckley, »Råd til
biskopperne«, Det
verdensomspændende
lederskabstrænings-
møde, den 19. juni
2004, s. 26-27.
LIAHONA DECEMBER 2005 29
I
Il *?
I
Vi hi
li
STYRK FAMILIEN
ILPAS JER OMSTÆNDIGHEDERNE
De/z sz'dsfe artikel i en serie, som giver hjælp til dit studium
af »Familien: En proklamation til verden«.
»Fædre og mødre er forpligtet til at hjælpe
hinanden som jævnbyrdige partnere.
Uarbejdsdygtighed, dødsfald eller andre
omstændigheder kan nødvendiggøre in-
dividuelle tilpasninger Den øvrige familie
bør hjælpe til, når der er behov herfor«1
Mindre ideelt
I en ideel verden ville alle voksne være lyk-
keligt gift, alle ægteskaber ville være velsignet
med børn, og alle familiemedlemmer ville
være sunde, lydige og hjælpsomme mod hin-
anden. Men livet er sjældent ideelt. Ethvert
mennesker møder modgang, og ingen fami-
lies rejse gennem dette liv er fuldstændig
problemfri. Uden trængsler, svagheder, syg-
dom og død kunne vi ikke lære de lektier,
vi er sendt herned for at lære. Præsident
Spencer WKimball (1895-1985) har forklaret:
»Hvis vi betragter jordelivet som den eneste
eksistens, så er smerte, sorg, fiasko og et kort
liv en katastrofe. Men hvis vi betragter livet
som noget evigt, der strækker sig tilbage til
en førjordisk fortid og fremad mod en evig
fremtid efter døden, så kan alle hændelser ses
i det rette perspektiv«2
Skiftende ansvar
Sygdom, handicap, død, skilsmisse og
andre hæmmende faktorer kan skabe
30
5*
Ss
Ui
adfordringer. I sådanne tilfælde
kan »individuelle tilpasninger« af
rollerne være nødvendige. En far
kan blive nødt til at påtage sig
yderligere ansvar for hushold-
ningen og børneopdragelsen,
eller en mor, som har været hjem-
megående, kan blive nødt til at
søge ud på arbejdsmarkedet. Selv
børn kan blive nødt til at påtage sig
nye ansvar.
Når der indtræffer foruroligende
begivenheder, kan det blive nødvendigt
for andre slægtninge at træde til. Denne
støtte kan være alt fra at yde økonomisk
bistand til at afsætte tid til at passe børn, hjælpe med hus-
lige pligter eller pleje en syg eller handicappet slægtning.
Omfanget af den øvrige families indsats afhænger af
omstændighederne og familiens behov.
Selv uden alvorlig modgang kan fjernere familiemed-
lemmer udgøre et væsentligt netværk. Ældste L. Tom Perry
fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »At bygge en grund-
vold, som er stærk nok til at understøtte en familie i vore
vanskelige tider kræver en stor indsats af os alle - både far,
mor, bror, søster, bedstemor, bedstefar, tanter, onkler,
fætre, kusiner og så videre. Enhver må bidrage med energi
og en indsats for at hamre pæle ned i evangeliets klippe-
grund, indtil grundvolden er stærk nok til at kunne holde i
evighederne.«3
Modgang
Du undrer dig måske over, hvorfor din familie må
udholde modgang og de hindringer, som den medfører.
Svaret og trøsten kan findes i evangeliets evige perspektiv.
Apostlen Paulus forkyndte, at vore »lette trængsler her i
tiden bringer os i overmål en evig vægt af herlighed«
(2 Kor 4:17). Hvordan er det muligt?
Ældste Merrill J. Bateman fra De Halvfjerds' Præsidium
påpeger: »Trængsler og prøvelser kan antage mange for-
mer: En af vore kæres død, et ægteskab, som er vanskeli-
gere end ventet, intet ægteskab, en skilsmisse, et barn, der
fødes med et handicap, barnløshed, arbejdsløshed, foræl-
dre, som begår fejl, en søn eller datter, som kommer på
den et evigt
perspektiv er
der ikke nogen
meningsfyldt forklaring
på de trængsler, som vi
møder i dette liv.
afveje, sygdom. Listen er endeløs. Hvorfor
har Gud gjort plads til skuffelser, smerte,
lidelser og død i sin plan? Er modgang nød-
vendig for at kunne skabe et Kristus-centre-
ret liv, for at få Guds billede prentet i vores
bevidsthed?
En forståelse af frelsesplanen, af den før-
jordiske tilværelse, jordelivet og livet efter
døden giver os perspektiv ... Modgang,
skuffelser, smerte, lidelse og død er nød-
vendige for at værne om handlefriheden og
give åndelig udvikling (se 2 Nephi 11). Hvis
livet på den anden side kun bestod af vores
jordiske tilværelse, så var modgang uforstå-
elig ... Uden et evigt perspektiv er der
ingen meningsfuld forklaring på menneskers umenneske-
lighed mod hinanden eller på jordskælv, oversvømmelser
eller handicappede børn.
Vi bør huske på, at det var Satan, som ønskede en jord
uden skuffelser, uden prøvelser, uden modgang og uden
herlighed, undtagen til ham selv«4
Helbredelse gennem forsoningen
Selv om jordelivet skal være en prøve for os, så står vi
ikke uden guddommelig hjælp. Ældste Ricahrd G. Scott fra
De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Det er vigtigt at forstå,
at hans lindring kan betyde at blive helbredt, eller at få sine
byrder lettet, eller endog at komme til en erkendelse af, at
det betaler sig tålmodigt at holde ud til enden ...
Erkend, at visse udfordringer i livet ikke kan løses her
på jorden ... Herren ønsker, at du skal lære, hvordan du
kan blive helbredt, når det er hans vilje, samt at lære dig,
hvordan du kan opnå styrke til at leve med din udfordring,
når han ønsker, at den skal være et middel til vækst ...
Når du føler, at du ikke kan klare mere, så læg for en tid
dine udfordringer for hans fødder ... Herren vil yde hjælp
ved guddommelig kraft, hvis du søger udfrielse i ydmyg-
hed og i tro på Jesus Kristus.5 ■
NOTER
1. »Familien: En proklamation til verden«, Liahona, oktober 2004, s. 49.
2. The Teachings of Spencer W Kimball, red. Edward L. Kimball, 1982,
s. 38-39.
3. »Født af retskafne forældre«, Stjernen, aprilkonferencen, 1985, s. 21.
4. »Et Kristuscentreret liv«, Liahona, december 1999, s. 20.
5. »At blive helbredt«, Liahona, maj 1994, s. 7-8.
LIAHONA DECEMBER 2005
En pose mad
02 20 mark
Vores familie var sulten, men var
damen, der bragte os mad, også i
nød?
MAIJA-KAARINA MÅKINEN
ens jeg lagde den tyndslidte, men rene
dug på bordet, kiggede jeg ud af vin-
duet. Min mand og jeg og vores to børn
boede i den lille landsby Håmeenkyro i Finland i
1960erne. Jeg kunne se min fireårige datter
Marika og min treårige søn Petri lege
med vores hund ude på vores lille
plæne. Min mand var
optaget af sysler i haven. Jeg
rettede på dugen, og da jeg kig-
gede op igen, fik jeg øje på en fremmed,
som komme gående op ad havegangen til vores
hoveddør. Hun var en gråhåret kvinde, der syntes at
halte en smule. Hun så bestemt ikke fattig ud; hun var
iført en smuk blomstret kjole og et langt forklæde. I
hånden havde hun en bugnende pose.
Mine børn fulgte efter hende, da hun trådte ind i vores
køkken. »Undskyld, at jeg sådan kommer brasende,« sagde
hun, »men jeg måtte bare komme.« Hun løftede sin tunge
pose op på bordet. Den var fuld af madvarer. Da smørret,
kødet, pølsen og det friskbagte brød fandt vej op på bordet
og derfra videre til mine børns hænder, fik jeg tårer i øjnene.
»Vil du være vores bedstemor nu?« spurgte Marika
kvinden.
»Hvis jeg må,« svarede vores gæst. »Det vil jeg da være
glad for, og I kan kalde mig tante Toini.«
Netop i det øjeblik kom jeg i tanker om min bøn til min
himmelske Fader: »Vil du ikke nok sende en, der kan
hjælpe os.« Tante Toini var svaret på mine bønner, og hun
bragte os ikke alene mad, men også lektioner i kærlighed.
Et lille hus ved skoven
Livet var meget enkelt i Håmeenkyro. Vi havde købt et
lille hus ved en smuk skov. Jeg var for nylig blevet medlem
af Kirken, men min mand var ikke interesseret i evangeliet.
Vi bestræbte os på at være selvforsynende. Vi dyrkede kar-
tofler og andre grøntsager i vores køkkenhave. Jeg syede
børnenes tøj og lappede vores eget. Vi havde brug for og
var taknemlige for de gavepakker med tøj, som min mor
sendte os fra det nordlige Finland.
Men som tiden gik, blev forholdene værre. Vi måtte
rationere vores mad. Til tider spiste min mand og jeg kun
kartofler, så børnene kunne få lidt mere. Det var på det
tidspunkt, at jeg begyndte at bede: »Kære Vorherre, vil du
ikke nok sende en, som kan hjælpe os?«
Jeg fandt et job, men det var ikke nok. Der var ikke
meget tilbage af min løn, når jeg havde betalt mine udgif-
ter, som bl.a. omfattede busbilletter og babysitter.
Skønt vi sad hårdt i det, lærte jeg altid mine børn at
være taknemlige for det, vi havde. Når Petri skulle bede
bordbøn, sagde han ofte: »Tak, kære himmelske Fader, for
grøden,
men vil du ikke
nok give os lidt pølse
også, hvis du har noget?«
I de situationer bad jeg endnu mere inderligt:
»Vil du ikke nok sende en, som kan hjælpe os?«
Nok til at dele med andre
I en nabolandsby boede tante Toini under bekvemme
forhold, men hun havde det slet ikke godt. Hun var plaget
af sin fortid. Skønt hun altid havde været velhavende og
haft nok af alting, havde det ikke været tilfældet med hen-
des søster.
Hendes søster havde en familie - en mand og et par tvil-
lingedøtre på tre år. Hendes søsters mand var kommet
alvorligt til skade ved en arbejdsulykke. Ikke længe efter
blev søsteren syg af tuberkulose, og i sin fortvivlelse
opsøgte hun tante Toini og bad om den lille sum af 20 fin-
mark og brød til sine piger. Men i sin selviskhed havde
tante Toini afvist at hjælpe hende på nogen måde. Kort
efter døde tante Toinis søster af tuberkulose, og hendes
mand døde som følge af sin ulykke. Fremmede adopterede
deres treårige døtre.
Den faste lørdagsbøn
»Det var min skyld, at min søster døde, og at de små
piger måtte bortadopteres,« betroede tante Toini mig den
dag, jeg traf hende. Mit blik blev sløret af tårer, mens hun
fortalte sin triste historie, og jeg fornemmede, at hun søgte
tilgivelse.
»Min søster boede i dette hus,« fortalte hun mig. Hun
så mig i øjnene og rakte mig 20 mark. »Værsgo. Bed til, at
Gud vil tilgive mig.« Da der var gået et lille stykke tid, tog
LIAHONA DECEMBER 2005 33
hun sig sammen, rejste sig og sagde: »Nå, lad os så
komme i gang. Jeg henter noget brænde, så vi kan lave
aftensmad.«
Mens hun hentede vand i brønden, opsendte jeg en ny
bøn: »Tak, kære himmelske Fader! Velsignet være den
fyldte pose og de 20 mark!«
Hver eneste lørdag ved samme tid dukkede tante Toini
op med posen fuld af mad og 20 mark. Hun spurgte aldrig,
hvad hun kunne hjælpe med; hun gik bare i gang. Af og til
blev hun hos os en dag eller to. Så var hun altid den første,
der stod op om morgenen for at koge grød. Hun gav os
nye gryder og pander, da hun så, at vi havde brug for det.
Til tider vaskede hun vores tøj i hånden.
Ugerne gik hurtigt, når vi så frem til lørdag og tante
Toinis besøg. Nogle gange fortalte jeg hende om Kirken, og
ofte bad vi sammen. Marika og Petri var glade, hver gang
hun kom, og tante Toini glemte aldrig at have lidt pølse
med til Petri. Hun så ud til at nyde samværet med vores
familie, og jeg tænkte, at vi måske også gav hende noget.
Blomster og kærlighed
Tante Toini besøgte os regelmæssigt gennem tre
år. Men så en lørdag kom hun ikke. Hun kom
heller ikke dagen efter. Senere fik vi at vide,
at tante Toini netop var gået ud af en
butik og havde sat kurs mod
vores lille hytte, da
hun pludselig
lægge vore blomster og udtrykke taknemlighed og tage
afsked med hende.
Efter begravelsen kom en kvinde hen til os og fortalte,
at hun var tante Toinis datter. »I kunne godt have lagt jeres
blomster som de første. Mor holdt så meget af jer,« sagde
hun. »Hvad var det for en kraft, der forandrede hende?
Engang var hun så nærig og egoistisk. Men i løbet af de sid-
ste tre år blev hun et helt nyt menneske. Hun var så kærlig
og omsorgsfuld.«
Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige, bortset fra: »Det var
kærlighed.«
Familie- og tempelvelsignelser
Skønt der er gået 40 år, siden jeg første gang traf tante
Toini, lærer jeg stadig af de lektier, som hun bragte os sam-
men med poserne med mad. Hun var min læremester.
Hun lærte mig, hvordan man skal længes efter tilgivelse, og
hvordan man yder tjeneste og hjælper andre. Og jeg indser
nu, at selvom hun kom for at give os mad, havde hun selv
fået næring.
20 år efter tante Toinis begravelse, fandt Petri ud af, at vi
er i familie med tante Toini gennem min mands familie. Vi
udførte tempelordinancer for hende. Åh, hvor bliver det
dog en glædens dag, når vi møder hinanden på den anden
side af sløret!
Tante Toini var et inspirerende eksempel på kærlighed
og en forandring i hjertet. Jeg vil altid huske hende med
poserne fulde af mad og 20 mark, og jeg håber, at jeg
kan følge den samme vej, som hun fulgte, for det er
den vej, Frelseren ønsker, at vi skal følge. ■
Maija-Kaarina Målkinen er medlem
af Tampere 2. Menighed i
Tampere Stav i Finland.
sank om på jorden
og aldrig vågnede op igen.
Min mand og jeg og vores børn deltog i
tante Toinis begravelse. Vi kendte ikke nogen
af de tilstedeværende, og vi var ikke sikre på, hvor-
når det var passende for os at lægge vore blomster på
hendes grav. Vi besluttede os for at vente til sidst med at
34
LYNBUDSKABER
*.
PÅ TÅLEFOD
MED MOR
Nicole Lerios Randall
Mange teenagere har svært ved
at enes med deres forældre i
løbet af puberteten. Som 16-
årig var jeg begyndt at tro, at min mor
og jeg aldrig ville kunne have en sam-
tale, som ikke endte med tårer og
smækken med dørene.
Under et skænderi råbte jeg nogle
vrede ord, stormede ind på mit vær-
else og smækkede døren, så hårdt jeg
kunne. Jeg smed mig på sengen med
varme, vrede tårer løbende ned ad
kinderne. Tankerne løb gennem mit
hoved: »Hvordan kan jeg ændre det
her? Hvad kan jeg gøre for at stoppe
vores evindelige skænderier?«
Og pludselig hørte jeg, lige så tyde-
ligt som hvis Tabernakelkoret havde
stået inde på mit værelse, disse stro-
fer: »Han lever! Hører
der din bøn og sender
trøst til dig som løn ... Han lever,
virker for os der, bereder bolig for
enhver« (»Han lever! Vor Forløser
stor«, Salmer og sange, nr. 70). Jeg
fornemmede Helligåndens tilstede-
værelse og min himmelske Faders
kærlighed omkring mig, og jeg vidste,
at alt nok skulle ordne sig.
Den dag blev et vendepunkt for
mig. Min himmelske Fader vidste,
hvad jeg havde brug for. Musik spiller
en stor rolle i mit liv, og jeg blev vel-
signet ved, at jeg havde lyttet til sal-
merne og lært deres tekst udenad. De
gav mig trøst og styrke, da jeg virkelig
havde brug for det, og de kan hjælpe
os gennem svære tider.
I dag er min mor og jeg de bedste
venner. Vi tjener begge i Primary i
vores menighed, og jeg er så glad for,
at vi kan samarbejde i vore kaldelser
og derhjemme. ■
Nicole Lerios Randall er
medlem af Springs
Menighed i Benoni Stav
i Sydafrika.
NU ELSKER
JEG !
SØNDAGE
Lucile Sautron
Da jeg var teenager, satte jeg mig
det mål at uddanne mig inden
for idræt. Jeg bad meget og tryg-
lede Herren om at sørge for, at vores
træning lå om lørdagen. Men mit holds
træning blev lagt om søndagen. Jeg
måtte træffe et valg: Jeg måtte opgive
mit mål eller blive væk fra kirke. Efter-
som begge dele betød meget for mig,
indgik jeg et kompromis. Jeg gik til træ-
ning to søndage, og så gik jeg i kirke
den tredje søndag. Desværre førte
denne lille afvigelse fra min tro mig ud
i synd, hvilket medførte mange lidelser.
Der gik ikke lang tid, før jeg indså
min fejltagelse. Jeg bad om at blive
flyttet til et andet hold. Men det var
for sent, skaden var sket. Jeg havde
åbnet døren på klem, og Satan havde
åbnet den på vid gab. Til sidst opgav
jeg konkurrencesport.
Jeg lærte to værdifulde lektier. Det
første er, at når vi søger at gå på kom-
promis med Herren, er vi i fare. Det
andet er, at jeg havde begået den fejl
at mene, at min tro var stærk nok til,
at jeg kunne undvære søndagens
møder. Vores ånd har brug for næring,
ligesom vores krop har. Hvis vi nøje-
des med at spise et måltid og så
springe de to næste over, ville vi ikke
være sunde og raske ret længe.
Nu elsker jeg søndage. Herren har
velsignet mig umådelig meget i mine
studier og med mit helbred. ■
Lucile Sautron er medlem af Basel
Menighed i Bern Stav i Schweiz.
LIAHONA DECEMBER 2005 35
Det Første
Præsidentskabs
kvorum
Kirkens præsidents og
Det Første Præsident-
skabs rolle {forbin-
delse med ansvaret
for Kirken i hele ver-
den er tydeligt frem-
sat i de åbenbaringer,
som findes i Lære
og Pagter.
PRÆSIDENT GORDON B. HINCKLEY
Lige fra Kirken blev organiseret har der
været udpeget en præsiderende myn-
dighed over hele organisationen. Den
6. april 1830 blev »Joseph Smith ... kaldet af
Gud og ordineret til en Jesu Kristi apostel og
den første ældste i denne kirke« (L&P 20:2).
Mindre end to år senere, den 25. januar
1832, blev han ordineret og indsat i »præsi-
dentskabet over det høje præstedømme«
(L&P 81:2; se også L&P 82).
Efterhånden som Kirken modnedes, kom
yderligere åbenbaringer, som definerede det
embede, som er præsidentens og Det Første
Præsidentskabs Kvorum:
»Og den pligt, der påhviler præsidenten
over det højere præstedømme, er at præsi-
dere over hele Kirken og at være som Moses
... at være seer, åbenbarer, oversætter og pro-
fet og være i besiddelse af alle de Guds gaver,
som han udøser over Kirkens hoved« (L&P
107:91-92).
Og videre:
»Jeg giver jer min tjener Joseph som præsi-
derende ældste over hele min kirke og som
oversætter, åbenbarer, seer og profet.
Jeg giver ham til rådgivere min tjener
Sidney Rigdon og min tjener William Law, og
disse skal udgøre et kvorum og første præsi-
dentskab til at modtage åbenbaringer for hele
Kirken« (L&P 124:125-126).
»Tre præsiderende højpræster af det melki-
sedekske præstedømme, valgt af samfundet
og beskikket og ordineret til dette embede
samt opholdt af Kirken ved tillid, tro og bøn,
danner et kvorum, der præsiderer over
Kirken« (L&P 107:22).
Stadsfæstet ved åbenbaring
Kirkens præsidents og
Det Første Præsident-
skabs Kvorums ansvar for
hele Kirken overalt i ver-
den stadfæstes tydeligt i
disse åbenbaringer, som
findes optegnet i Lære
og Pagter.
Samtidig omtales
De Tolv Apostles
Præsident Gordon B. Hinckley (i midten); præsident Thomas S. Monson, førsterådgiver (til venstre) og præsident James E.
Faust, andenrådgiver (til højre) har tjent sammen i Det Første Præsidentskab i mere end ti år.
Kvorum som havende »samme myndighed og magt som
de tre før omtalte præsidenter« (L&P 107:24).
Og De Halvfjerds »danner et kvorum, der har samme
myndighed og magt som de omtalte tolv særlige vidner
eller apostle« (L&P 107:26).
Så opstår spørgsmålet: Hvordan kan de have samme
myndighed? Angående dette spørgsmål sagde præsident
Joseph F. Smith (1838-1918): »Jeg vil gerne korrigere en
opfattelse, som til en vis grad er blevet udbredt blandt fol-
ket, nemlig at De Tolv Apostle besidder samme myndig-
hed som Kirkens Første Præsidentskab. Det er korrekt i
det tilfælde, hvor der ikke er noget andet præsidentskab
end De Tolv Apostle; men så længe der er tre præside-
rende ældster, som besidder den præsiderende myndig-
hed i Kirken, har De Tolv Apostle ikke samme myndighed
som dem. Hvis det var tilfælde, ville der være to myndig-
heder med samme myndighed og to kvorummer i præste-
dømmet med samme myndighed, som fungerede
sideløbende, og det kan ikke lade sig gøre, for der skal
være et overhoved« (Elders' Jorunal, 1. november
1906, s. 43).
På samme måde har De Halvfjerds, som virker under De
Tolvs ledelse, kun samme myndighed i det tilfælde, at Det
Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum på en
eller anden måde blev udslettet.
Der har været længere perioder, hvor der ikke var noget
Første Præsidentskabs Kvorum. Efter profeten Josephs
død hvilede den præsiderende myndighed på De Tolv
Apostles Kvorum, der havde Brigham Young som præsi-
dent. Det stod på i tre og et halvt år. Efter Brigham Youngs
død gik myndigheden igen tilbage til De Tolvs Kvorum og
forblev der i tre år og to måneder. Efter John Taylors død
gik der et år og ni måneder, før Det Første Præsidentskab
blev organiseret.
Siden den tid har reorganiseringen af præsidentskabet
fundet sted i løbet af få dage efter præsidentens død. I
hvert eneste tilfælde er det medlem af De Tolv Apostles
Kvorum, som har længst anciennitet, blevet Kirkens næste
LIAHONA DECEMBER 2005 37
Af praktiske årsager er en stor del af ansvaret for at lede
Kirkens religiøse anliggender overdraget til De Tolv og De
Halvfjerds under ledelse af Det Første Præsidentskab.
præsident. Denne anciennitet afgøres ud fra den dato,
hvor vedkommende blev ordineret til apostelembedet.
Overdragelse af ansvar
Det er indlysende, at skønt Det Første Præsidentskab
præsiderer og har myndighed over alle anliggender i
Kirken, er det nødvendigt at delegere myndighed og
ansvar til andre, som så udfører de omfattende administra-
tive opgaver i Kirken rundt omkring i verden.
»De tolv er et omrejsende præsiderede højråd og skal
gøre tjeneste i Herrens navn under kirkens præsidentskabs
vejledning og i overensstemmelse med himlens forord-
ning. De skal opbygge kirken og ordne alle dens anliggen-
der i alle nationer, først blandt ikke-jøderne og derefter
blandt jøderne.
De halvfjerds skal handle i Herrens navn under de tolvs
eller det omrejsende højråds ledelse. De skal opbygge kir-
ken og ordne alle dens anliggender blandt alle folk« (L&P
107:33-34).
Af praktiske årsager overdrages De Tolv og De
Halvfjerds derfor, under Det Første Præsidentskabs ledelse,
meget af ansvaret for Kirkens religiøse anliggender. Det
omfatter forkyndelsen af evangeliet til jordens folk og
administrationen af de forskellige programmer for Kirkens
medlemmer.
Udførelsen af dette kræver, at meget andet arbejde også
udføres. Kirkebygninger skal opføres og vedligeholdes,
Kirkens litteratur skal oversættes, publikationer skal tryk-
kes og mange andre timelige opgaver skal varetages. Det
Præsiderende Biskopråd har fået ansvaret for dette. Under
ledelse af præsidentskabet fastlægger biskoprådet metoder
og midler til indsamling af medlemmernes tiende og offer-
ydelser, sørger for velfærdshjælp til de fattige og nødli-
dende og varetager mange andre funktioner.
Og med denne forholdsvis enkle og velkendte ledel-
sesstruktur udfører Kirken sine omfattende programmer i
hele verden. Kirkens organisation er indrettet på en sådan
måde, at den kan tilpasse sig yderligere vækst ved at øge
medlemstallet i De Halvfjerds, der fungerer som kirkele-
dere, og ved at ansætte medarbejdere, der tager sig af de
timelige anliggender.
Desuden lyder det i en af vore trosartikler: »Vi tror alt,
hvad Gud har åbenbaret, alt, hvad han nu åbenbarer, og vi
tror, at han endnu vil åbenbare mange store og vigtige ting
angående Guds rige« (9. trosartikel).
Med andre ord tror vi på fortsat åbenbaring. Det er
Kirkens præsidents særlige ansvar at modtage åbenbaring
for hele Kirken. Enhver kirkeleder har ret til at modtage
åbenbaring vedrørende sit særlige ansvarsområde og sine
pligter, men åbenbaring, der vedrører hele Kirken, gives
udelukkende til og gennem præsidenten.
Ledelse ved åbenbaring
Vi har standardværkerne, som er blevet anerkendt
som hellig skrift ved Kirkens medlemmers afgørelse. Så
spørgsmålet melder sig naturligvis: Er der blevet modta-
get andre åbenbaringer siden da, og modtages der åben-
baringer i dag?
Det er jeg slet ikke i tvivl om.
Min kirketjeneste omfatter 3 1/2 år som assistent til
De Tolv, en gruppe, der senere blev overført til De
Halvfjerds Første Kvorum; 20 år som medlem af De Tolv
Apostles Kvorum; og 24 år som medlem af Det Første
Præsidentskabs Kvorum, hvoraf jeg de sidste 10 år
har været præsident. Jeg har set mange forandringer,
som jeg er fuldstændig sikker på kom som følge af
åbenbaring.
Fra tid til anden er jeg blevet interviewet af repræsen-
tanter fra pressen. De har næsten alle sammen spurgt:
»Hvordan modtager Kirkens profet åbenbaring?«
Jeg svarer, at den kommer i dag, som den gjorde i forti-
den. I den forbindelse har jeg fortalt disse pressefolk om
Elias' oplevelse, da han havde dystet med Baals præster:
»Forud for Herren kom en voldsom og kraftig storm,
der splintrede bjerge og knuste klipper, men Herren var
ikke i stormen. Efter stormen kom et jordskælv, men
Herren var ikke i jordskælvet.
Efter jordskælvet kom en ild, men Herren var ikke i
ilden. Efter ilden lød der en sagte susen« (1 Kong 19:11-12).
Og sådan er det. Der lyder en stille, sagte stemme. Den
kommer som svar på bønner. Den kommer med Andens
hvisken. Den kan komme i den stille nat.
Nærer jeg nogen tvivl om det? Overhovedet ikke. Jeg
har set det igen og igen. Den vel nok mest omtalte åbenba-
ring i nyere tid blev givet til præsident Spencer W Kimball
(1895-1985) angående alle værdige mænds mulighed for at
blive ordineret til præstedømmet (se Officiel Erklæring 2).
Den åbenbaring har fået fantastiske følger.
Fortsat udvikling
Der har været mange andre åbenbaring, som ikke har
fået samme omtale - for eksempel måden, hvorpå vi finan-
sierer lokale kirkeenheder. I mange år betalte medlem-
merne ikke blot tiende og fasteoffer, men de bidrog også
gavmildt til menighedens bud-
get. De tog del i betalingen af
ejendomme og byggerier. Så
skete der en væsentlig ændring.
Det blev besluttet, at alle sådanne
udgifter skulle dækkes af Kirkens
tiendemidler. Denne ændring var
udtryk for stor tro baseret på
åbenbaring.
I dag finansieres alle den
slags udgifter via tiendemid-
lerne. Og det mest forbløffende
og vidunderlige er, at Kirken
aldrig har stået økonomisk
stærkere, end den gør i dag.
Herren har holdt sit løfte fra fordums dage, da han gav
nutidig åbenbaring.
Jeg mener også, at tanken om mindre templer kom som
en direkte åbenbaring. Jeg har flere gange fortalt, hvordan
det gik til. De velsignelser, som vore medlemmer har nydt
takket være opførelsen af disse mindre templer, har været
enestående.
Endnu et eksempel: For nogle år siden stod det klart,
at Tabernaklet i Salt Lake City ikke kunne huse alle dem,
der ønskede at overvære vore generalkonferencer. Men
hvad kunne vi gøre?
Jeg er sikker på, at opførelsen af vores storslåede
konferencecenter kom som en følge af Herrens
vilje givet gennem åbenbaring. Opførelsen af
denne bygning var et dristigt projekt. Det betød,
at vi måtte rive en historisk ejendom ned og
erstatte den med dette storslåede auditoriums-
kompleks, hvilket kostede millioner af dollars.
Og nu i den kommende tid bliver vi nødt til
at lukke Tabernaklet, fordi det skal jordskælvs-
sikres og restaureres på grund af dets høje
alder. Jeg spørger mig selv: »Hvad skulle vi
have gjort uden Konferencecentret?«
Og sådan kunne man blive ved. Jeg kunne nævne
andre eksempler, men det er der ingen grund til.
Kendsgerningen er, at Gud åbenbarer sin vilje, sådan
som han gjorde i oldtiden. Han leder sin kirke gennem
sine kaldede tjenere.
Det Første Præsidentskab bærer en stor og tung byrde
på sine skuldre. Det kan kun lade sig gøre takket være en
stor og effektiv organisation. Vi behøver ikke at frygte for
fremtiden. Rammerne for værkets fremgang ligger allerede
fast. Der kan ske tilpasninger i programmerne, men det er
Guds værk, og dets fremtid ligger fast. Det fortsætter,
»ligesom den sten, der uden hænder blev revet løs af bjer-
get, skal rulle frem, til den opfylder hele jorden«
(L&P65:2).
Tvivl aldrig på værkets fremtid. ■
SIDSTE DAGES HELLIGE RØSTER
En gave fra hjertet
Lucia Rivero Romero
I december 1996 befandt jeg
mig på en fuldtidsmission i
Monterrey Nord Mission i
Mexico. Min kammerat var en ung
søster fra Utah. Det var min første
jul hjemmefra uden mine børn og
børnebørn, og jeg kunne ikke lade
være med at tænke på, hvad mine
børn foretog sig, og hvem der mon
stod for middagen, når jeg nu ikke
var der.
Jeg var mere stille end normalt,
så min kammerat gav
mig et kram og sagde:
»Jeg laver et lækkert
måltid til dig.« Jeg kig-
gede på hendes yndige
ansigt og ind i hendes
smukke, blå øjne, som
kiggede tilbage på
mig med inderlig kær-
lighed, sådan som
mine børn og børne-
børn plejede at se på
mig. Jeg smilede til
hende.
Den middag, hun til-
beredte, bestod bare af en varm
kaneldrik, men for mig var det
en himmerigsmundfuld. Jeg var
46 år, og hun var kun 21. Jeg
havde altid været optaget af at
give, og jeg havde aldrig tænkt
over at modtage. Som missio-
nærer havde vi ingen penge
at give af, så vi gav kærlighed
og tjeneste i stedet. Uden at
min kammerat vidste det,
havde jeg købt et par handsker og et
halstørklæde, så hun ikke skulle fryse.
Det var min gave til hende. Men hun
gav mig noget, som ikke kunne købes
for alverdens guld, nemlig kærlighed
og tjeneste.
Den aften lærte hendes gave mig,
at julen er en tid, hvor vi giver den
smukkeste del af os selv, nemlig
vores hjertevarme. Tøvende fandt
jeg mine gaver til min kære
kammerat frem.
Jeg følte en ydmyghed ved at give
hende det, jeg havde købt, når jeg
sammenlignede det med hendes
store kærlighed.
Hver jul efter jeg er vendt hjem fra
min mission, har jeg fortalt mine
børn og børnebørn om den vidun-
derlige jul. Jeg vil altid være min him-
melske Fader og Jesus Kristus
taknemlig for den hellige juletid og
for min kammerats eksempel på
kærlighed. ■
Lucia Rivero Romero er medlem afjuårez
Menighed i Tenayo Stav i Mexico City.
in kam-
merats
gave
lærte mig, at julen
er en tid, hvor vi
giver den smuk-
keste del af os
selv, nemlig vores
hjertevarme.
Halm til l<rybben
Sue Jones
Da vores børn blev opmærk-
somme på en verden uden
for hjemmets beskyttende
vægge, blev julen mere og mere
præget af julemænd og glimmer.
Efterhånden som den begejstring
og forventning voksede, syntes
Frelserens fødsel længere og læn-
gere væk fra vore hjerter og tanker.
Min mand, Bob, og jeg prøvede at
få julens sande ånd tilbage i vore
juleforberedelser på en måde, som
kunne have betydning for hele
familien. Et år fastlagde vi nogle tra-
ditioner, som har virket godt for os
og givet os en meningsfyldt jul i
mange år.
Den første uge i december valgte
vi en familieaftenslektion, som foku-
serede på at yde tjeneste som en del
af vores juletradition. Vi fremstillede
en krybbe af pap og skaffede en
beholder fyldt med halm. Hver gang
et medlem af familien udførte en god
gerning, lagde vi et halmstrå i kryb-
ben. Børnene søgte ivrigt efter små
venlige gerninger, som kunne skaffe
dem halm til Jesusbarnets krybbe,
og det år fyldte vi krybben hele tre
gange.
Bob fik tilfældigvis øje på en gam-
mel staldlygte i en forretnings udstil-
ling af julepynt. Han købte den, og
den gav inspiration til kulminationen
på vores religiøse fest. Efter vores
familiehygge og julemiddag juleaften
tog børnene nattøj på og samledes i
det store soveværelse ovenpå, langt
fra krybbespillet i stuen. Vi slukkede
alt lyset i hele huset og forklarede
42
børnene, at vi skulle ud på en pil-
grimsfærd for at se den nyfødte
Kongernes Konge. Vi forberedte
os på rejsen ved at synge de tradi-
tionelle julesalmer, og så begav
vi os ned i stuen, mens vi sang
»O, kom hver en trofast«. Bob
førte an med lygten, der med
sit blafrende stearinlys oplyste
vores vej.
Da vi nåede ned til den
lille stald, sad vi stille og
sang flere julesalmer. Så
overrakte vi krybben til
Jesusbarnet. Den var fyldt
med de halmstrå, der repræ-
senterede de kærlige ger-
ninger, som vi havde
udført i løbet af måneden.
De, der havde lyst, gav
udtryk for deres kærlighed
til Frelseren. Herrens Ånd
ar til stede i vores hjem og vore
hjerter den aften. Børnene gik stille
og roligt i seng - de glædede sig til
morgendagens gaver, men de følte
også kærlighed og taknemlighed
for Kristusbarnet, hvis fødsel vi
fejrede.
Hvert år, når vi er ved at blive
revet med af julens hektiske forbere-
delser, føler vi en indre fred, fordi vi
ved, at den kommercielle jul til en
vis grad bliver sat i perspektiv med
nogle få meningsfyldte andagts-
stunder. Selv om børnene ser frem til
julegaverne, glæder de sig også til
den særlige stund, som vi hver jul til-
bringer sammen med den nyfødte
Konge. ■
Sue Jones er medlem af 'Bountiful 31.
Menighed i Bountiful Stav i Utah.
Arbejdsløs i julen
Iris Lehmann
I januar 2001 blev min mand,
Peter, arbejdsløs, og kort efter
blev vores tredje barn født. Da
Peter fandt nyt arbejde 800 km fra
vores hjem, måtte vi flytte. Og skønt
han var glad for sit nye arbejde, var
det et økonomisk hårdt år, og vi
havde knap nok råd til at betale hus-
leje og mad. Vores lille forråd af føde-
varer svandt hurtigt ind, og julen
nærmede sig. Så gav Peters arbejdsgi-
ver os en uventet »julebonus« - alle
de ansatte i Peters afdeling blev
afskediget.
Så nu stod min mand igen uden
arbejde. Men Herren glemte os ikke.
Peter blev bedt om at hjælpe forskel-
lige medlemmer, og de opgaver gav
os en lille indtægt. Vi blev heller ikke
glemt til jul. Søstermissionærerne
ringede på vores dør og overrakte os
en pakke fra en anonym familie i
menigheden. Da vi åbnede den, lå
der smukt indpakkede gaver til hvert
eneste medlem af vores familie. Vi
fandt også en kuvert med penge i -
som om gaverne ikke havde været
nok.
Juleaften ringede det
atter på døren. En
efterladt pakke
på dørtrinnet
rummede flere
smukt indpakkede gaver til hver af
os. Vi blev meget glade. Jeg takkede
vor himmelske Fader for de små
mirakler, han havde udført for os.
Og jeg var taknemlig for de med-
lemmer, som var så omsorgsfulde,
skønt vi kun havde boet der i fem
måneder.
Vi ved ikke, hvem det var, der
hjalp os i den vanskelige tid, og
jeg kan ikke lade være med at
tænke på Frelserens ord: »For jeg
var sulten, og I gav mig noget at
spise, jeg var tørstig, og I gav mig
noget at drikke« (Matt 25:35). ■
Iris lehmann er medlem af
Salzburg Menighed i Salzburg Stav
i Østrig.
Hummersuppehistorien
Gary B. Lundberg
Hver jul serverer min hustru
min livret, hummersuppe. Vi
føjede hummersuppen til
vores juletradition, ikke blot fordi vi
holder afsmagen, men fordi den
minder os om Frelserens uendelige
kærlighed til os. Når vi har spist den
sidste skefuld, fortæller vi hummer-
suppehistorien, som fandt sted for
flere år siden, da vores børn var små.
Det var en mandag aften, og jeg
var på vej hjem fra arbejde. Jeg glæ-
dede mig til en sjov og afslappende
familieaften med min kone og vore
børn. Da jeg slentrede op mod bag-
døren, ventede jeg at se børnene lege
sødt og aftensmaden stå på bordet.
Men sådan var det ikke.
Min hustru, Joy, var kommet hjem
kort før mig. Hun havde haft en travl
dag, og nu kappedes vore børn om
hendes opmærksomhed. Da vi gen-
nemgik deres forskellige behov, så
det ud, som om de alle havde lektier,
som skulle gøres færdig den aften.
Joy var udmattet, vi skulle lave mad,
vi skulle holde familieaften, og Joy
havde også lovet at lave hummer-
suppe til 60 kvinder, som skulle del-
tage i Hjælpeforeningens julefrokost
den følgende dag.
Vi fordelte opgaverne. Joy lavede
aftensmad, jeg hjalp børnene med
deres lektier, og vi holdt en kort fami-
lieaften. Så lagde jeg børnene i seng,
mens Joy gik i gang med hummer-
suppen. Alle børnene var i seng kl.
9.30. Jeg trådte ind i køkkenet, hvor
Joy var travlt optaget af at forberede
ingredienserne til suppen. Det var en
langvarig og drilsk proces. Suppen
skal omrøres ved den helt rigtige
temperatur, ellers brænder den på.
Joy skulle gå kl. 8 næste morgen,
så suppen skulle være færdig samme
aften. Jeg spurgte hende, om jeg
kunne hjælpe med noget. Hun
sagde, at hun selv kunne klare det,
så jeg gik op for at arbejde på mit
elektronikkursus .
Omkring kl. 23.30 kom Joy ind på
værelset med en lille skål suppe. Jeg
var optaget af at lodde en del fast på
en printplade. Da jeg kiggede op
igen, var hun forsvundet. Der stod en
skål med dampende, himmelsk
suppe. Jeg tog en stor skefuld i mun-
den og ventede en himmerigsmund-
fuld. Jeg blev chokeret. Smagen kom
helt bag på mig. Det smagte forfærde-
ligt! Suppen var brændt på. Det
kunne ikke være rigtigt. Hvordan
skulle jeg fortælle min kone det?
Jeg samlede al min takt og alt mit
mod og gik nedenunder. Hun sad i
køkkenet og så ulykkelig og træt ud.
Så blidt som jeg kunne, sagde jeg:
»Den suppe kan du altså ikke servere,
skat. Den er brændt på.« Hun kiggede
op og begyndte at græde. »Jeg håbede
sådan, at du ikke ville lægge mærke til
det. Jeg rørte og rørte, og pludselig
fik jeg øje på sorte flager, som duk-
kede op i suppen. Jeg tog den hurtigt
af varmepladen og hældte den over i
en anden gryde i håb om, at jeg havde
nået det i tide.« Tårerne fik frit løb, og
hun så helt modløs ud. »Jeg er så træt,
og klokken er mange, og vi har ikke
penge til at købe nye ingredienser.
Hvad skal vi dog gøre?«
Jeg lagde armene om hende og
sagde, at hun skulle gå op i seng. Hun
sagde: »Det går ikke. Jeg mangler sta-
dig at skrælle og hakke gulerødder.«
Jeg fulgte hende op til soveværelset.
Vi bad en bøn, og hun gik i seng. Hun
sov allerede, da jeg lukkede døren og
gik ned i køkkenet, mens jeg spekule-
rede på, hvad jeg skulle stille op.
Jeg tog kogebogen og kiggede efter
»brændte mælkeprodukter« i ind-
holdsfortegnelsen. Der var intet. Jeg
ringede sågar til et natradioprogram,
hvor man drøftede alle mulige emner.
Men jeg kom ikke igennem, så jeg gik
tilbage til vasken og skrællede gule-
rødder. Jeg var grebet af panik. Jeg
havde gjort alt, hvad jeg kunne. Der
var kun én mulighed tilbage. Jeg gik
ind i den mørke stue og knælede ned.
Jeg var lidt utilpas ved at spørge
om noget så trivielt. Men det var ikke
44
trivielt for Joy. »Kære himmelske
Fader,« begyndte jeg, »jeg ved, at der
er mange mennesker med store pro-
blemer. Men jeg har ikke andre, jeg
kan bede om hjælp. Jeg har gjort alt,
hvad jeg formår. Det er et stort pro-
blem for min hustru, og derfor er det
også vigtigt for mig. Hun er trofast og
stræber efter at gøre alt det, som hun
bliver bedt om.« Jeg tog en dyb ind-
ånding. »Kære himmelske Fader, vil
du ikke nok fjerne den brændte
smag fra suppen inden i morgen.
Tilgiv mig, at jeg beder om sådan en
bagatel, men vil du ikke nok hjælpe
min hustru.« Så gik jeg i seng.
Klokken halv syv næste morgen
satte min kone sig op i sengen og
sagde: »Hvad skal jeg gøre?« Jeg
sagde, at gulerødderne var ordnet, og
at hun hellere måtte klæde sig på og
smage på suppen. Hun hældte en lille
smule ud på panden og
varmede det op. Da hun
havde smagt på den, så
hun på mig med tårer i
øjnene og sagde: »Der er
ingen sorte flager og
ingen brændt smag. Hvad
har du gjort ved den?« Jeg
fortalte hende, hvad jeg
■■^IPllL
D
arnm
kone
havde
smagt på suppen,
så hun på mig med
tårer i øjnene og
sagde: »Der er
ingen sorte flager
og ingen brændt
smag. Hvad har
du gjort ved
den?«
havde gjort, og vi indså
begge, hvilken stor velsig-
nelse han havde skænket
os. Vi knælede ned og bad
og takkede vor himmelske
Fader for hans kærlighed
og omsorg for os.
Og hvilken proces
havde Herren så anvendt?
Jeg ved det ikke. Hvorfor
imødekom han min
anmodning? Jeg ved det ikke. Jeg
ved kun, at han har sagt: »Bed, så
skal der gives jer« (Matt 7:7), og jeg
troede ham. Og denne gang skæn-
kede han os
velsignelsen.
Og ja, suppen blev serveret for
søstrene. De sagde alle sammen, at
den smagte herligt, og de bad
om opskriften.
Vi mener, at julen
i er det bedste tidspunkt
at minde os selv og
vores familie om, hvor
meget Frelseren holder
af os, og at for ham
har selv små ting
betydning. ■
Gary B. Lundberg er
medlem afEdgemont 14.
Menighed i Edgemont
Stav i Provo i Utah.
LIAHONA DECEMBER 2005 45
Vidste du det?
»Langt, langt herfra, nær ved Betlehems stad«
»Langt, langt herfra, nær ved Betlehems stad« er den
eneste julesalme i vores salmebog, som er skrevet af en
sidste dages hellig sangskriver. 1 1869 syntes John
MacFarlane fra St. George i Utah, at hans kor skulle
synge en ny salme til deres juleprogram. Efter længe for-
gæves at have forsøgt at skrive noget, vågnede John af
en drøm og skrev tekst og melodi til »Langt, langt her-
fra«. Salmen er en kærkommen tilføjelse til vore
julesalmer, og den er populær både i og uden for
Kirken. (Se Salmer og sange , nr. 133).
God«, Ensign. de«
46
.M*
Lederskabstips
med at inskt-^ ^ , ^ iaeer; lad være
Rigtige venner?
*<**.** CtdnrQe";rTerded/^kfra
h*nMd„yddse^2;;-'ælpedi8Iila,5e'
mlske hjælpe di« Hl „ hli n"™Pa *, og den fan
venner ville reagere i hver f J mener' at dine
-"^nic:;„errddonæB™s"8*"
«>or, sa hun fa„ heme Qs a8e "<em' *« ""ger efter min
b^:::sradane,d^~—
c'^rde:rordig,idtmedos^-^er
* "dleksw™!"6™'! e" S^rølopgave, og
»■ Skid, med d« £n "T*' °8 dme "ernaer siger:
bH*dus^™^^:e^eringe„^
forM,erf,e„i, ft ^ ££«* ** ogdu
ikkeudafd" ' ehOSmfes»"*'*efoæ,drc
c Kom nu, bare denne en^
dårJigtiden. * ^ °er er *** noget rigtig
Point:
^ a=3
2- a=l
3. a=2
4- a=3
b=l c=2
b=2 c=3
b=3 c=l
b=l c=2
2- Du er blevet inviteret i hvenn-8 ^
«^^^^^M rMU™C PRESS PUBLISHING
^^de„lflalle:eex:rrfordem'sa^
^fo^^^-^-^eso. di& men
*" en lejigfted „' . t^."BB " *** evangeta.
ta forså der "* """ tro for *m, S3 vil de sik.
'« e^eta^;™;; °7UMrø * ikke dl at efter.
^^-dig.aSs dmdrrk,ererd,ntro
KOMMENTARER
Vor himmelske Fader lytter
Artiklen »Bedre bønner« af ældste
Joseph B. Wirthlin i augustnummeret
2004 var fremragende. Jeg ved, at vor
himmelske Fader lytter til os, når vi
fortæller ham om det, der rører sig i
vore hjerter, og han besvarer ofte
vore bønner gennem andre menne-
sker. Når vi beder, nærmer vi os ham.
Luis Mario Marcelo Carvajal Arce,
Teno Menighed i
Curico Stav i Chile
En kilde til inspiration
Liahona er en vejleder, der hjæl-
per mig til at finde den vej, jeg skal
følge. Jeg er taknemlig for vore gene-
ralautoriteter, som taler til os - de er
vore hyrder, som vor himmelske
Fader har givet til at vejlede os. Jeg
kan vise min kærlighed til ham ved at
adlyde deres råd. Jeg vil opfordre alle
unge til at gøre det samme.
Alden Yengo, 17,
Kinsoundi Menighed i
Brazzaville Stav i Republikken Congo
Styrket vidnesbyrd
Jeg vil gerne udtrykke min taknem-
lighed for Liahona. Hver måned ven-
ter jeg spændt på tidsskriftet, og den
dag, jeg modtager det, læser jeg det
fra ende til anden. Og i løbet af måne-
den læser jeg så hvert afbudskaberne
omhyggeligt igennem. Jeg nyder de
personlige oplevelser fra medlemmer
af Kirken, som stræber efter at efter-
leve evangeliet, og de inspirerer mig
til at gøre det samme.
Bianca Carrillo de Garza,
Quéretaro Menighed i
Moderna Stav i Monterrey i Mexico
Studér profeterne
Jeg nød at læse »Opbyg en lektion
ud fra Kirkens præsidenters lær-
domme« i juninummeret af Liahona
fra 2004. Jeg har haft stor gavn af disse
lektioner, og bøgerne har beriget mit
bibliotek. Jeg ser frem til de kom-
mende bøger.
Gilbert Staepels,
Antwerpen 1. Menighed i
Antwerpen Stav i Belgien
Et lys
Da jeg blev døbt, gav missionæ-
rerne mig et eksemplar af Liahona,
og der er ikke gået et år siden da,
hvor jeg ikke har abonneret på det.
Det har været et vidunderligt lys i mit
liv. Vor himmelske Fader besvarer
mine bønner gennem dets sider, især
gennem Budskabet fra Det Første
Præsidentskab og artikler fra andre
generalautoriteter. Jeg ved, at Herren
ved, hvordan jeg har det, og han
svarer på mine bønner gen-
nem sine tjenere.
Rosario Elisa Gomez Castilla,
Belaunde Menighed,
Zamåcola Stav i Arequipa i Peru
Giv Liahona
som gave
Kan du huske den ven henne på dit
arbejde, som af og til stiller dig
spørgsmål om Kirken? Den mindre
aktive familie, som du er hjemmelærer
for? Den medlemsfamilie, som har brug
for styrke? Den hjemvendte missionær,
som har lært et nyt sprog? De er alle
sammen perfekte kandidater til et gave-
abonnement på Liahona.
Du kan bestille og modtage Liahona
til dig selv eller som gaveabonnement
på ethvert af følgende sprog (antal
numre pr. år varierer fra sprog til
sprog): albansk, armensk, bulgarsk,
cambodjansk, cebuano, dansk,
engelsk, estisk, fijiansk, finsk, fransk,
græsk, haitiansk, hindi, hollandsk,
indonesisk, islandsk, italiensk, japansk,
kinesisk, kiribati, koreansk, kroatisk,
lettisk, litauisk, malagassisk, marshallese,
mongolsk, norsk, polsk, portugisisk,
rumænsk, russisk, samoansk,
singalesisk, slovensk, spansk, svensk,
tagalog, tahitiansk, tamilsk, telugu, thai,
tjekkisk, tonga, tysk, ukrainsk, ungarsk,
urdu og vietnamesisk.
Kontakt menighedens ledere eller dit
lokale distributionscenter, hvis du vil
tegne abonnement eller have yderligere
oplysninger.
Gemt i hendes hjerte, af Kathy Lawrence
Maria »fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe ...og alle, der hørte det
[at englen sagde, at barnet var Kristus, Herren], undrede sig over, hvad hyrderne fortalte dem; men Maria
gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem« (Luk 2:7, 18-19).
1 1 granitmonument
(herover og til ven-
I stre) og et besøgscen-
ter (til højre) pryder Joseph Smiths fødested.
»Den spæde dreng, som blev født for 200 år
siden i denne måned under spartanske forhold
i det landlige Vermont, var for udordiner et til at
blive en stor leder med ansvar for udførelsen af
vor himmelske Faders plan for sine børn på
denne jord.« Se præsident Gordon B. Hinckley,
»Joseph Smith jun. - Guds profet og en storslået
tjener«, s. 2.
= C\J
iO)
=o>
= C\]
= C\J
=o
Live Music Archive
Librivox Free Audio
Metropolitan Museum
Cleveland Museum of Art
Internet Arcade
Console Living Room
Books to Borrow
Open Library
TV News
Understanding 9/11